Wikibooks dawikibooks https://da.wikibooks.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.21 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikibooks Wikibooks diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 7376 42699 42697 2026-09-25T16:02:25Z Sven Halfdan Nielsen 3898 udvidet en smule 42699 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning også i form af innovation, den såkaldte multiplikator-virkning.<ref>Nørgård (1982), s. 383</ref> En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre bliver lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s. 297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :O 445-460 ::-450 udvandringen af angler, jyder og saksere til England :H 460-475 :N 475-490 :K 490-505 :O 505-520 ::-Hygelac angriber Frankrig :H 520-535 :N 535-550 ::-536 Fimbulvinteren :K 550-565 ::-danerne omtales første gang :O 565-580 :H 580-595 LEJRERIGET ::-Lejrekongeriget, Skjoldungeslægten, kongelig hird :N 595-610 :K 610-625 :O 625-640 :H 640-655 ::-Sutton Hoo ::-centralpladser og stormandsgårde :N 655-670 ::-Dannevirke :K 670-685 :O 685-700 :H 700-715 FRISERHANDELENS STORHEDSTID ::-Angantyr ::-det ældste Ribe :N 715-730 ::-726 Kanhavekanalen anlægges :K 730-745 ::-737 Dannevirke forstærkes :O 745-760 ::-755 frankisk fremstød mod sakserne :H 760-775 :N 775-790 :K 790-805 ::-793 Lindisfarne angribes ::-804 Karl den Store undertvinger nordluider og wigmodier ::-afbrudte fredsforhandlinger, hvor Godfred møder med en ledingsflåde på 200 krigsskibe :O 805-820 ::-808 dansk angreb på abodritterne ::-812 Hemming dør ::-813-854 Horik I konge ::-817 danerne angriber Esesfelth :H 820-835 VIKINGETOGTER TIL FRANKRIG ::-826 afbrudte fredsforhandlinger, Ansgar begynder sin missionsvirksomhed ::-833 konflikt mellem Ludvig den Fromme og hans sønner ::-834 indledes gentagne angreb på Frisland :N 835-850 ::-Hemming bliver lensmand i Walcheren indtil 837 ::-841 vikingeangreb på Rouen ved Seine ::-843 vikingeangreb på Nantes ved Loire ::-843 forliget i Verdun: Rurik opnår lensherredømme i Walcheren i Frisland ::-844 vikinger i Lissabon, Cadiz og Sevilla ::-845 vikingeangreb på Garonne og Paris, Karl den Skaldede må betale 7000 pund sølv ::-845 vikinger angriber Hamborg :K 850-865 ::-854-ca. 873 Horik II konge ::-855 vikinger i England ::-første vikinger i Konstantinopel ::-vikingehære begynder at overvintre i Frankrig ::-859-862 Hasting og Bjørn foretager vikingetog til Middelhavet ::-kirker bygges i Ribe og Hedeby ::-Ansgar dør :O 865-880 ::-873 fredsforhandlinger mellem kong Sigfred og kong Ludvig den Tyske tillader købmænd at handle frit ::-876 vikingerne tager magten over Nedre Seine :H 880-895 VIKINGETOGTER I ENGLAND ::-890-erne gentagne angreb på Wessex (engelske sydkyst) :N 895-910 :K 910-925 ::-911 Rollo etablerer styret i Normandiet ::-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 ::-934: Henrik I.s tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET ::-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes ::-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 ::-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 ::-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme ::-974 Otto II.s angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby ::-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender ::-982 Erik den Røde ::-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby ::-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 ::-985 Sven Tveskæg bliver konge og opbygger Danmark som flådemagt ::-mønter udstedes efter engelsk forbillede :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET ::-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre ::-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres ::-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 ::-Nordsøimperiets forfald :K 1030-1045 ::-venderoverfald :O 1045-1060 ::-1047-76 Sven Estridsen konge ::-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT ::-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser ::-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer ::-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ ::-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 ::-1076-80 Harald Hen konge ::-1080-86 Knud den Hellige konge ::-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 ::-1096 Første korstog ::-1095-1103 Erik Ejegod konge ::-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 ::-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 ::-1137-46 Erik Lam konge ::-venderplagen ::-omfattende klostergrundlæggelser ::-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede :K 1150-1165 ::-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 ::-1169 Rygen med Arkona erobres ::-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET ::-1182 Knud 6 bliver konge ::-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 ::-1202 Valdemar Sejr bliver konge ::-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 ::-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 ::-1227 Slaget ved Børnhoved ::-1231 Kong Valdemars Jordebog ::-1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 ::-Valdemar Sejr dør. Kongemagten svækkes fordi at de ulige landsdele er overdraget hans sønner og sønnesønner ::-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 ::-1250 Eriks Sjællandske Lov ::-Skånemarkedet ::-Ummelandsfarten fra Zuidersøen til Østersøen vokser frem :N 1255-1270 ::-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen ::-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 ::-1282 første håndfæstning (Erik Klipping), Danehoffet bliver permanent institution :O 1285-1300 ::-1286 mordet i Finderup lade ::-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID ::-1301 Erik Menved opnår kontrol med de to landruter for handel på Novgorod via Reval og Riga ::-1301 Erik Menved erobrer Rostock ::-1302 Erik Menved indgår en handelstraktat med Novgorod og bliver den dominerende konge i Østersøområdet ::-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck ::-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige ::-1312-14 bondeoprør i Nørrejylland på grund af skattepålæg ::-købstædernes fægange beskyttes :N 1315-1330' ::-Erik Menveds broder Christoffer gør oprør og der indtræder krigsligende tilstande, som afsluttes 1317 ::-Erik Menved har måttet stifte gæld hos holstenere for at føre sine krige ::-1320 Christoffer 2 bliver konge men må underskrive en håndfæstning og mister omfattende indtægtskilder ::-greverne af Holsten indleder en afpresningskrig imod Christoffer, som lider nederlag ::-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 ::-økonomisk krise med faldende kornpriser ::-1332 Christoffer dør og der indtræder 8 kongeløse år (holstenervældet) ::-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 ::-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden ::-1347-50 Den Sorte Død ::-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID ::-vandmøller bygges ::-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland ::-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 ::-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning ::K 1390-1405 ::-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 ::-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET ::-Øresundstolden indføres ::-Skanørmarkedets storhedstid ::-studehandelens opsving :N 1435-1450 ::-1442 Varde bliver købstad ::-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 ::-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten ::-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 ::-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID ::-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 ::-1513 Christian II bliver konge ::-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 ::-1534-35 Grevens Fejde ::-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 ::-nordsjællandske fiskerlejer oprettes ::-1559 Ditmarsken erobres ::-1563-70 Nordiske Syvårskrig :K 1570-1585 ::-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet ::-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg ::-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 ::-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge ::-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME ::-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland ::-1611-13 Kalmarkrigen ::-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 ::-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager ::-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding ::-1619 købstadsloven ::-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges ::-1624 oprettes et kongeligt postvæsen ::-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes ::-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 ::-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere ::-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 ::-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge ::-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby ::-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME ::-1660 enevælden indføres ::-1664 Altona udstyres med privilegier ::-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 ::-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 ::-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge ::-1701 landmilitsen oprettes ::-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 ::-1711 pestepidemi i København ::-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME ::-1721 rytterskolerne oprettes ::-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier ::-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 ::-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 ::-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID ::-landsbyerne udskiftes ::-1788 stavnsbåndet ophæves ::-den florissante periode: handelsflåden vokser, oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 ::-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres ::-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, ::-1807 Københavns bombardement ::-den florissante periode ophører :K 1810-1825 ::-1813 statsbankerotten ::-1814 Norge bliver afstået ved freden i Kiel ::-1814 folkeskolen indføres ::-1819 første dampskib: ''Caledonia'' :O 1825-1840 ::-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild ::-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres ::-1831-39 dampkraftens gennembrud i København især i eksisterende virksomheder, industrialiseringens forløber ::-nogle virksomheder flytter produktionen til vandmøller i provinsen ::-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 INDUSTRIALISERINGENS GENNEMBRUD ::-dampkraftens gennembrud i hovedstaden og købstæderne ::-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy ::-1842 begrænsningerne på kvægimporten til England afvikles og 1847 bortfalder toldbeskyttelse på korn helt ::-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges ::-1845 Trankebar sælges til England ::-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges ::-byggeriet af moderne vejanlæg sætter ind ::-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov ::-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget ::-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England ::-provinsbanker etableres :N 1855-1870 ::-1856 Høkerloven ::-1857 Næringsfrihedsloven ::-1857 Øresundstolden ophæves ::-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres ::-jernbaneanlæg: første stationsbyer ::-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører ::-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling ::-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp ::-oplandsrettet provinsindustri etableres sig ::-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede ::-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 ::-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet ::-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt ::-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst ::-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 ::-andelsvirksomheder etableres over hele landet ::-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen ::-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME ::-1901 systemskiftet ::-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang ::-landet elektrificeres ::-første dieseldrevne skib, ''Selandia'', bygges :N 1915-1930 ::-1914-1918 Første verdenskrig ::-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret ::-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA ::-1919 jordlovene vedtages ::-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark ::-sidebanenettes anlæggelse afsluttes ::-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 ::-den store depression ::-1933 Kanslergadeforliget ::-1935 Lillebæltsbroen åbnes ::-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) ::-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland ::-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 ::-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest ::-1949 NATO oprettes ::-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. ::-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE ::-industriproduktionen rettes mod hjemmeteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre ::-bilismens gennembrud ::-begyndende indvandring af gæstearbejdere ::-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften ::-1970 kommunalreformen ::-1972 Danmark træder ind i EF ::-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 ::-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer ::-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning ::-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 ::-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes ::-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet ::-computere og internettet slår igennem ::-mobiltelefonen slår igennem ::-1997 Storebæltsbroen åbnes ::-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 ::-2007 ny kommunalreform ::-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge ::-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET ::-Københavns Lufthavn udvides ::-Århus får nærbane ::-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. Andre indikatorer end de nævnte kunne være valgt, men forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt, men jeg vover antagelsen, at dette faktisk er tilfældet. Man kan argumentere for, at de samme forudsætninger i en vis udstrækning gjorde sig gældende for alle lande, omend der kan være mindre tidsmæssige forskydninger i hvornår, at de slår igennem, lige som gennemslaget kan få uens former. For at nævnet et par eksempler: da der skete en tysk ekspansion langs østersøkysten med etablering af nye hansebyer, fik det afsmittende virkning i Danmark, og da Nederlandene udviklede en blomstrende klædefabrikation, skabte det samtidigt et nyt afsætningsmarked blandt andet for danske og andre landes stude og kvæg. På tilsvarende måde fik merkantilismen indflydelse over hele Europa. Men afsmitningsvirkningerne kunne dog række langt videre end til blot de nærmeste omgivelser, man kan blot tænke på betydningen af silkevejen eller opdagelsen af Amerika eller etableringen af handelskompagnier og dertil hørende kolonier. Trods påstande om, at udviklingen især gavnede den ene part, så skete påvirkningen ofte i begge retninger omend på uens måder. Det må dog huskes, at de økonomiske konjunkturer uundgåeligt vil få uens fremtrædelsesformer under ulige samfundsforhold. Et lavlands ørige som Danmark adskiller sig i mangt og meget fx fra et råstofrigt bjerg- eller grundfjeldsområde, og dette vil afspejle sig i den måde, som økonomiske konjunkturer fremtræder på, eller som udtrykt af Claus Eskildsen, er det ikke ligegyldigt, om en befolkning er "gaaende bag en Plov i Himmerland eller staaende ved en Esse i Thüringen".<ref>Eskildsen (1942), s. 9</ref> På lignende måde er det selvsagt ej heller ligegyldigt, om området er forholdsvis ensartet eller er yderst sammensat. I forlængelse heraf må understreges, at min forståelse af begrebet "økonomisk konjunktur" rækker langt ud over den forståelse, som Ole Hyldtoft og andre har. Når Helge Nørgård i sin bog om ''Nationaløkonomi'' skriver, at "siden omkring år 1800 har den økonomiske aktivitet i de markedsdirigerende industrisamfund vist tendens til at bevæge sig i mere eller mindre regelmæssige "bølger". Disse såkalde ''konjunkturbevægelser'' har omfattet de fleste sider af det økonomiske liv: produktion, beskæftigelse, udenrigshandel, renteniveau, priser osv."<ref>Nørgård (1982), s. 376</ref>, så er dette en ufyldestgørende fremstilling i mine øjne. Dels kan det vises, at disse udsving er betydeligt ældre og længere varende end blot den industrielle tidsalder, dels gælder disse udsving i samfundets trivsel for dette i hele dets udstrækning og ikke kun produktion og omsætning. Man kan ikke udskille de økonomiske forhold fra resten af samfundsudviklingen, de er indbyrdes integrerede. I perioder med velstand og overskud bliver der mulighed for kulturel udfoldelse<ref>Vibe (1982), s. 302</ref> og for at opbygge sociale sikkerhedsnet sådan, som det er tilfældet i velfærdsstater. Naturligvis afspejler konjunkturen sig også i mulighederne for investeringer, for sysselsætning eller arbejdsløshed, for priser og rentesatser, omfanget af udenrigshandel, men der er tale om ''indikatorer'' for hele samfundets omfang af handlemuligheder, herunder den førte finans- og skattepolitik og dermed hvilken regeringsledelse, som samfundet har. Men dette indebærer tillige som nævnt, at regeringsformen i sig selv kan påvirke samfundets konjunktursvingninger både i henseende til varighed og karakter. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * Claus Eskildsen: ''Den Sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser''; C.A. Reitzels Forlag 1942 * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Helge Nørgård: ''Nationaløkonomi. Med samfunds- og erhvervsbeskrivelse''; 5. udgave, 3 oplag; Viborg 1982; ISBN 87-00-38823-8 * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) cow7m7k9alplnga6w6c9ushaxn8qd8s 42700 42699 2026-09-25T16:53:59Z Sven Halfdan Nielsen 3898 42700 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning også i form af innovation, den såkaldte multiplikator-virkning.<ref>Nørgård (1982), s. 383</ref> En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre bliver lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s. 297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :O 445-460 ::-450 udvandringen af angler, jyder og saksere til England :H 460-475 :N 475-490 :K 490-505 :O 505-520 ::-Hygelac angriber Frankrig :H 520-535 :N 535-550 ::-536 Fimbulvinteren :K 550-565 ::-danerne omtales første gang :O 565-580 :H 580-595 LEJRERIGET ::-Lejrekongeriget, Skjoldungeslægten, kongelig hird :N 595-610 :K 610-625 :O 625-640 :H 640-655 ::-Sutton Hoo ::-centralpladser og stormandsgårde :N 655-670 ::-Dannevirke :K 670-685 :O 685-700 :H 700-715 FRISERHANDELENS STORHEDSTID ::-Angantyr ::-det ældste Ribe :N 715-730 ::-726 Kanhavekanalen anlægges :K 730-745 ::-737 Dannevirke forstærkes :O 745-760 ::-755 frankisk fremstød mod sakserne :H 760-775 :N 775-790 :K 790-805 ::-793 Lindisfarne angribes ::-804 Karl den Store undertvinger nordluider og wigmodier ::-afbrudte fredsforhandlinger, hvor Godfred møder med en ledingsflåde på 200 krigsskibe :O 805-820 ::-808 dansk angreb på abodritterne ::-812 Hemming dør ::-813-854 Horik I konge ::-817 danerne angriber Esesfelth :H 820-835 VIKINGETOGTER TIL FRANKRIG ::-826 afbrudte fredsforhandlinger, Ansgar begynder sin missionsvirksomhed ::-833 konflikt mellem Ludvig den Fromme og hans sønner ::-834 indledes gentagne angreb på Frisland :N 835-850 ::-Hemming bliver lensmand i Walcheren indtil 837 ::-841 vikingeangreb på Rouen ved Seine ::-843 vikingeangreb på Nantes ved Loire ::-843 forliget i Verdun: Rurik opnår lensherredømme i Walcheren i Frisland ::-844 vikinger i Lissabon, Cadiz og Sevilla ::-845 vikingeangreb på Garonne og Paris, Karl den Skaldede må betale 7000 pund sølv ::-845 vikinger angriber Hamborg :K 850-865 ::-854-ca. 873 Horik II konge ::-855 vikinger i England ::-første vikinger i Konstantinopel ::-vikingehære begynder at overvintre i Frankrig ::-859-862 Hasting og Bjørn foretager vikingetog til Middelhavet ::-kirker bygges i Ribe og Hedeby ::-Ansgar dør :O 865-880 ::-873 fredsforhandlinger mellem kong Sigfred og kong Ludvig den Tyske tillader købmænd at handle frit ::-876 vikingerne tager magten over Nedre Seine :H 880-895 VIKINGETOGTER I ENGLAND ::-890-erne gentagne angreb på Wessex (engelske sydkyst) :N 895-910 :K 910-925 ::-911 Rollo etablerer styret i Normandiet ::-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 ::-934: Henrik I.s tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET ::-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes ::-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 ::-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 ::-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme ::-974 Otto II.s angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby ::-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender ::-982 Erik den Røde ::-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby ::-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 ::-985 Sven Tveskæg bliver konge og opbygger Danmark som flådemagt ::-mønter udstedes efter engelsk forbillede :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET ::-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre ::-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres ::-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 ::-Nordsøimperiets forfald :K 1030-1045 ::-venderoverfald :O 1045-1060 ::-1047-76 Sven Estridsen konge ::-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT ::-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser ::-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer ::-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ ::-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 ::-1076-80 Harald Hen konge ::-1080-86 Knud den Hellige konge ::-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 ::-1096 Første korstog ::-1095-1103 Erik Ejegod konge ::-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 ::-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 ::-1137-46 Erik Lam konge ::-venderplagen ::-omfattende klostergrundlæggelser ::-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede :K 1150-1165 ::-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 ::-1169 Rygen med Arkona erobres ::-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET ::-1182 Knud 6 bliver konge ::-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 ::-1202 Valdemar Sejr bliver konge ::-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 ::-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 ::-1227 Slaget ved Børnhoved ::-1231 Kong Valdemars Jordebog ::-1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 ::-Valdemar Sejr dør. Kongemagten svækkes fordi at de ulige landsdele er overdraget hans sønner og sønnesønner ::-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 ::-1250 Eriks Sjællandske Lov ::-Skånemarkedet ::-Ummelandsfarten fra Zuidersøen til Østersøen vokser frem :N 1255-1270 ::-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen ::-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 ::-1282 første håndfæstning (Erik Klipping), Danehoffet bliver permanent institution :O 1285-1300 ::-1286 mordet i Finderup lade ::-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID ::-1301 Erik Menved opnår kontrol med de to landruter for handel på Novgorod via Reval og Riga ::-1301 Erik Menved erobrer Rostock ::-1302 Erik Menved indgår en handelstraktat med Novgorod og bliver den dominerende konge i Østersøområdet ::-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck ::-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige ::-1312-14 bondeoprør i Nørrejylland på grund af skattepålæg ::-købstædernes fægange beskyttes :N 1315-1330' ::-Erik Menveds broder Christoffer gør oprør og der indtræder krigsligende tilstande, som afsluttes 1317 ::-Erik Menved har måttet stifte gæld hos holstenere for at føre sine krige ::-1320 Christoffer 2 bliver konge men må underskrive en håndfæstning og mister omfattende indtægtskilder ::-greverne af Holsten indleder en afpresningskrig imod Christoffer, som lider nederlag ::-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 ::-økonomisk krise med faldende kornpriser ::-1332 Christoffer dør og der indtræder 8 kongeløse år (holstenervældet) ::-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 ::-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden ::-1347-50 Den Sorte Død ::-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID ::-vandmøller bygges ::-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland ::-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 ::-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning ::K 1390-1405 ::-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 ::-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET ::-Øresundstolden indføres ::-Skanørmarkedets storhedstid ::-studehandelens opsving :N 1435-1450 ::-1442 Varde bliver købstad ::-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 ::-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten ::-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 ::-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID ::-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 ::-1513 Christian II bliver konge ::-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 ::-1534-35 Grevens Fejde ::-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 ::-nordsjællandske fiskerlejer oprettes ::-1559 Ditmarsken erobres ::-1563-70 Nordiske Syvårskrig :K 1570-1585 ::-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet ::-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg ::-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 ::-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge ::-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME ::-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland ::-1611-13 Kalmarkrigen ::-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 ::-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager ::-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding ::-1619 købstadsloven ::-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges ::-1624 oprettes et kongeligt postvæsen ::-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes ::-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 ::-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere ::-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 ::-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge ::-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby ::-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME ::-1660 enevælden indføres ::-1664 Altona udstyres med privilegier ::-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 ::-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 ::-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge ::-1701 landmilitsen oprettes ::-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 ::-1711 pestepidemi i København ::-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME ::-1721 rytterskolerne oprettes ::-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier ::-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 ::-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 ::-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID ::-landsbyerne udskiftes ::-1788 stavnsbåndet ophæves ::-den florissante periode: handelsflåden vokser, oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 ::-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres ::-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, ::-1807 Københavns bombardement ::-den florissante periode ophører :K 1810-1825 ::-1813 statsbankerotten ::-1814 Norge bliver afstået ved freden i Kiel ::-1814 folkeskolen indføres ::-1819 første dampskib: ''Caledonia'' :O 1825-1840 ::-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild ::-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres ::-1831-39 dampkraftens gennembrud i København især i eksisterende virksomheder, industrialiseringens forløber ::-nogle virksomheder flytter produktionen til vandmøller i provinsen ::-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 INDUSTRIALISERINGENS GENNEMBRUD ::-dampkraftens gennembrud i hovedstaden og købstæderne ::-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy ::-1842 begrænsningerne på kvægimporten til England afvikles og 1847 bortfalder toldbeskyttelse på korn helt ::-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges ::-1845 Trankebar sælges til England ::-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges ::-byggeriet af moderne vejanlæg sætter ind ::-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov ::-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget ::-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England ::-provinsbanker etableres :N 1855-1870 ::-1856 Høkerloven ::-1857 Næringsfrihedsloven ::-1857 Øresundstolden ophæves ::-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres ::-jernbaneanlæg: første stationsbyer ::-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører ::-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling ::-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp ::-oplandsrettet provinsindustri etableres sig ::-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede ::-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 ::-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet ::-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt ::-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst ::-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 ::-andelsvirksomheder etableres over hele landet ::-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen ::-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME ::-1901 systemskiftet ::-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang ::-landet elektrificeres ::-første dieseldrevne skib, ''Selandia'', bygges :N 1915-1930 ::-1914-1918 Første verdenskrig ::-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret ::-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA ::-1919 jordlovene vedtages ::-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark ::-sidebanenettes anlæggelse afsluttes ::-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 ::-den store depression ::-1933 Kanslergadeforliget ::-1935 Lillebæltsbroen åbnes ::-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) ::-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland ::-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 ::-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest ::-1949 NATO oprettes ::-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. ::-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE ::-industriproduktionen rettes mod hjemmeteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre ::-bilismens gennembrud ::-begyndende indvandring af gæstearbejdere ::-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften ::-1970 kommunalreformen ::-1972 Danmark træder ind i EF ::-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 ::-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer ::-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning ::-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 ::-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes ::-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet ::-computere og internettet slår igennem ::-mobiltelefonen slår igennem ::-1997 Storebæltsbroen åbnes ::-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 ::-2007 ny kommunalreform ::-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge ::-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET ::-Københavns Lufthavn udvides ::-Århus får nærbane ::-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. Andre indikatorer end de nævnte kunne være valgt, men forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt, men jeg vover antagelsen, at dette faktisk er tilfældet. Man kan argumentere for, at de samme forudsætninger i en vis udstrækning gjorde sig gældende for alle lande, omend der kan være mindre tidsmæssige forskydninger i hvornår, at de slår igennem, lige som gennemslaget kan få uens former. For at nævnet et par eksempler: da der skete en tysk ekspansion langs østersøkysten med etablering af nye hansebyer, fik det afsmittende virkning i Danmark, og da Nederlandene udviklede en blomstrende klædefabrikation, skabte det samtidigt et nyt afsætningsmarked blandt andet for danske og andre landes stude og kvæg. På tilsvarende måde fik merkantilismen indflydelse over hele Europa. Men afsmitningsvirkningerne kunne dog række langt videre end til blot de nærmeste omgivelser, man kan blot tænke på betydningen af silkevejen eller opdagelsen af Amerika eller etableringen af handelskompagnier og dertil hørende kolonier. Trods påstande om, at udviklingen især gavnede den ene part, så skete påvirkningen ofte i begge retninger omend på uens måder. Det må dog huskes, at de økonomiske konjunkturer uundgåeligt vil få uens fremtrædelsesformer under ulige samfundsforhold. Et lavlands ørige som Danmark adskiller sig i mangt og meget fx fra et råstofrigt bjerg- eller grundfjeldsområde, og dette vil afspejle sig i den måde, som økonomiske konjunkturer fremtræder på, eller som udtrykt af Claus Eskildsen, er det ikke ligegyldigt, om en befolkning er "gaaende bag en Plov i Himmerland eller staaende ved en Esse i Thüringen".<ref>Eskildsen (1942), s. 9</ref> På lignende måde er det selvsagt ej heller ligegyldigt, om området er forholdsvis ensartet eller er yderst sammensat. I forlængelse heraf må understreges, at min forståelse af begrebet "økonomisk konjunktur" rækker langt ud over den forståelse, som Ole Hyldtoft og andre har. Når Helge Nørgård i sin bog om ''Nationaløkonomi'' skriver, at "siden omkring år 1800 har den økonomiske aktivitet i de markedsdirigerende industrisamfund vist tendens til at bevæge sig i mere eller mindre regelmæssige "bølger". Disse såkalde ''konjunkturbevægelser'' har omfattet de fleste sider af det økonomiske liv: produktion, beskæftigelse, udenrigshandel, renteniveau, priser osv."<ref>Nørgård (1982), s. 376</ref>, så er dette en ufyldestgørende fremstilling i mine øjne. Dels kan det vises, at disse udsving er betydeligt ældre og længere varende end blot den industrielle tidsalder, dels gælder disse udsving i samfundets trivsel for dette i hele dets udstrækning og ikke kun produktion og omsætning. Man kan ikke udskille de økonomiske forhold fra resten af samfundsudviklingen, de er indbyrdes integrerede. I perioder med velstand og overskud bliver der mulighed for kulturel udfoldelse<ref>Vibe (1982), s. 302</ref> og for at opbygge sociale sikkerhedsnet sådan, som det er tilfældet i velfærdsstater. Naturligvis afspejler konjunkturen sig også i mulighederne for investeringer, for sysselsætning eller arbejdsløshed, for priser og rentesatser, omfanget af udenrigshandel, men der er tale om ''indikatorer'' for hele samfundets omfang af handlemuligheder, herunder den førte finans- og skattepolitik og dermed hvilken regeringsledelse, som samfundet har. Men dette indebærer tillige som nævnt, at regeringsformen i sig selv kan påvirke samfundets konjunktursvingninger både i henseende til varighed og karakter. De forskelle, der således tilsyneladende er i konjunkturforløb, må således snarere tilskrives regeringen og den førte politik end de ydre omstændigheder. Når eksempelvis Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge i 1660, så skyldes det en hasarderet krigserklæring mod Sverige, hvis følger man slet ikke havde forberedt sig på, samt at man havde ignoreret de foregående års pestepidemi. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * Claus Eskildsen: ''Den Sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser''; C.A. Reitzels Forlag 1942 * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Helge Nørgård: ''Nationaløkonomi. Med samfunds- og erhvervsbeskrivelse''; 5. udgave, 3 oplag; Viborg 1982; ISBN 87-00-38823-8 * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) fg2u6ix0gqilo6njvbinuhc0h4e6qfj 42701 42700 2026-09-25T16:59:48Z Sven Halfdan Nielsen 3898 småret 42701 wikitext text/x-wiki Fænomenet "økonomiske konjunkturer" er velkendt. Ulige teoretikere er fremkommet med ulige teorier om deres længde og årsager, men fælles for dem alle er, at man kan skelne mellem fire faser: en krisetid, en opgangstid, en højkonjunktur og en nedgangstid, hvor efter udviklingen begynder forfra. Ole Hyldtoft har beskrevet disse ulige teorier og konjunkturforløb og sat dem sammen til en helhed bestående af korte, mellemlange og lange perioder, som altså giver et yderst sammensat svingningsforløb. Han har også påpeget problemerne ved teorierne bag dem<ref>Hyldtoft (1984), s. 38-45</ref>, og så langt er jeg enig med ham. Men han fremkommer ikke med et forslag til et alternativt udviklingsforløb, men anvender alligevel de teorier, som han selv netop lige har modbevist, med et elendigt resultat til følge. Her vil jeg i stedet gøre mig til talsmand for et alternativ. I dette forslag er der kun een relevant svingning, og periodeforløbet varer nøjagtigt 60 år fra start til slutning fordelt på fire faser af hver 15 års længde. Hvorfor varer svingningsperioden 60 år? Forklaringen er teknologisk og/eller idemæssig (politisk). Den forstås nok bedst, når man ser den i dens konkrete sammenhæng. Vi begynder med en krise, hvor produktion og omsætning svigter og forholdet til udlandet er dårligt eller mangelfuldt. Men under krisens overflade er der folk, som søger nye veje: omlægninger af produktionen, nye teknikker og teknologier (måske inspireret udefra), nye markeder eller veje til genåbning af gamle. Nogle af disse tiltag mislykkes, men ikke alle. Der sker en åbning, et gennembrud. Fra dette beskedne "brohoved" sker der en spredning, en afsmittende virkning også i form af innovation, den såkaldte multiplikator-virkning.<ref>Nørgård (1982), s. 383</ref> En ny økonomisk fremgang sætter ind. Under en ny højkonjunktur udnyttes mulighederne fuldt ud. Der er velstand over hele linjen. Der risikeres måske. Ingen forestiller sig en ny krise, men efterhånden taber højkonjunkturen sin virkning: der er trods alt begrænsninger på behovene, udviklingen tenderer måske imod overproduktion, eller der kan indtræde ny konkurrence udefra. Men der er fortsat modvilje mod forandringer så længe, at der stadig kan hentes gevindster ved den hidtidige ordning. Markedet bliver efterhånden mere og mere indskrænket og udtørrer til sidst helt. Udviklingen ender i en ny krise, og så begynder konjunkturerne forfra. Det skal være min påstand, at dette forløb i mangt og meget svarer til forløbet af et menneskeliv: som barn er man hjælpeløs og helt afhængig af sine forældre, men man vokser hurtigt til og lærer, og man lærer hurtigt. Når man når omkring de 15 år - svarende til konfirmationsalderen - begynder man at blive betragtet som "voksen": det er nu, at man vælger livsvej og karriere, hvad enten den er praktisk eller teoretisk, får sit lærediplom eller eksamen og træder ud i voksenverdenen. Nogle bliver selvstændige, andre bliver lønmodtagere. Det er også i disse år, at man som regel etablerer sig med en familie. Fra omkring de 30 til 45 år yder man sit bedste både i arbejdslivet, i sin fritid og i familien. Efterhånden aftager drivkraften, men bliver "sat" og mindre ambitiøs (med mindre man er karriereorienteret, og den faktisk ydede indsats egentlig ikke betyder så meget). Fra omkring 60 års alder begynder forfaldet at sætte ind: alle de dårligdomme, som man tidligere kunne se bort fra, viser sig nu at sætte deres præg alligevel. Langsomt men sikkert svækkes evnerne: hørelsen, synet, bevægelsesevnen. I stedet for at samle ny viden, begynder man at få erfaringer: gammel viden ses nu i lyset af livserfaringen. Men en efter en svigter de gamle evner indtil, at hjertet nægter at arbejde længere. Men der er en forbindelse imellem disse to forløb. Det skal være min påstand, at man som menneske også bliver præget af de konjunkturer, som man vokser op under: var det opgangstider eller højkonjunktur, så er man dårligere udrustet, når modgangen sætter ind. Var det derimod krisetider og tider med modgang, så er man rustet til at tage udfordringerne op. Da den ene generation afløser den anden, så er det også de samme menneskelige evner, som ligger bag de økonomiske konjunkturer. Er konjunkturforløbet en naturlov? Det mener jeg, at den kan siges at være. Allerede Herbert Spencer opstillede en omfattende teori om et udviklingsforløb, hvor det spredte først samles, dernæst omdannes fra homogent til heterogent og endelig når et stadie, hvor det hæmmes i enhver videre udvikling.<ref>Durant, s. 252-255</ref> På lignende måde har Peter Maskell argumenteret for, at "industriens flugt fra storbyen" er en følge af, at det, som i begyndelsen kan være en storbyfordel, over tid "stiller sig hindrende i vejen for områdets fortsatte udvikling og derved åbner mulighed for, at andre - udviklingsmæssigt tilbageliggende - nationer eller regioner kan overtage førerpositionen."<ref>Maskell, s. 286</ref> Selv om der ikke er tale om en biologisk naturlov, kan man argumentere for, at der er tale om en social-økonomisk naturlov, der afspejler sig i stedmæssig henseende og i henseende til samfundets virkemåde. De samme mekanismer, som på et tidspunkt virker fremmende på en givet udvikling, vil før eller siden virke hæmmende, fordi de interesserede og besluttende parter ikke er rede til at opgive det, man kender så længe, at det stadig giver dem en slags udbytte. Først når krakket er indtruffet, vil det være muligt og endda nødvendigt at justere samfundsudviklingen. Men selv i en krisesituation vil der kunne være kræfter, som ønsker at opretholde denne tilstand, fordi det kan give dem afpresningsmuligheder i forhold til andre personer eller samfundsgrupper, det gælder fx. i diktaturer, hvor ingen nok så alvorlig krise giver anledning til forandringer. I sådanne tilfælde kan krisen forekomme at være kronisk indtil, at der indtræder en regulær social revolution. De her beskrevne hovedtræk i konjunkturforløbet betyder ikke, at der ikke også kan peges på andre både kortere og længere varende begivenheder, som kan skabe nogen forstyrrelse i den overordnede udvikling. Et vulkanudbrud kan skabe en kortere klimakrise, hvor høsten svigter. Epidemier, oversvømmelser, brande, krige og lignende kan sætte deres særlige præg over færre eller flere år og måske enten forstærke en allerede igangværende konjunktur eller omvendt svække den. Omvendt er der træk i samfundsudviklingen, som har betydelig længere varighed. Det gælder de helt grundlæggende træk ved samfundets indretning. I etnografien bruges som regel udtrykket "kultur" for at beskrive disse træk, men disse kulturens hovedfaser kan underinddeles efter typer og redskaber, hvorved vi ender med arkæologiens og historikernes tidsinddeling. Jeg har anvendt denne inddeling i min skildring af den forhistoriske bebyggelses udvikling. Christian Vibe har gjort sig til talsmand for en nærmere sammenhæng mellem disse kulturperioder og klimatiske svingninger forårsaget af forandringer i jordens rotationsakse<ref>Vibe (1982), s. 297-320</ref>, og jeg kan et langt stykke hen ad vejen tilslutte mig dette for den forhistoriske periodes vedkommende, men dette er i mine øjne en historie for sig og har ikke så meget at gøre med de sociale, teknologiske og økonomiske svingninger, som vi her taler om. Tilbage til de økonomiske konjunkturer. Dem kan vi følge gennem hele den historiske tid tilbage til begyndelsen af middelalderen og måske endnu længere. Og de viser sig at optræde forbløffende regelmæssigt og hver gang vise sig i form af karakteristiske træk. Der kan dog være grund til at understrege, at de skiftende konjunkturer har haft uens indflydelse på de ulige samfundsgrupper på samme tid. Neden for bringes en enkel råskitse af Danmarks konjunkturer. K angiver krise, O angiver opgang, H angiver højkonjunktur og N angiver nedgang. Stikord er vedføjet om karakteristiske træk i perioden. :O 445-460 ::-450 udvandringen af angler, jyder og saksere til England :H 460-475 :N 475-490 :K 490-505 :O 505-520 ::-Hygelac angriber Frankrig :H 520-535 :N 535-550 ::-536 Fimbulvinteren :K 550-565 ::-danerne omtales første gang :O 565-580 :H 580-595 LEJRERIGET ::-Lejrekongeriget, Skjoldungeslægten, kongelig hird :N 595-610 :K 610-625 :O 625-640 :H 640-655 ::-Sutton Hoo ::-centralpladser og stormandsgårde :N 655-670 ::-Dannevirke :K 670-685 :O 685-700 :H 700-715 FRISERHANDELENS STORHEDSTID ::-Angantyr ::-det ældste Ribe :N 715-730 ::-726 Kanhavekanalen anlægges :K 730-745 ::-737 Dannevirke forstærkes :O 745-760 ::-755 frankisk fremstød mod sakserne :H 760-775 :N 775-790 :K 790-805 ::-793 Lindisfarne angribes ::-804 Karl den Store undertvinger nordluider og wigmodier ::-afbrudte fredsforhandlinger, hvor Godfred møder med en ledingsflåde på 200 krigsskibe :O 805-820 ::-808 dansk angreb på abodritterne ::-812 Hemming dør ::-813-854 Horik I konge ::-817 danerne angriber Esesfelth :H 820-835 VIKINGETOGTER TIL FRANKRIG ::-826 afbrudte fredsforhandlinger, Ansgar begynder sin missionsvirksomhed ::-833 konflikt mellem Ludvig den Fromme og hans sønner ::-834 indledes gentagne angreb på Frisland :N 835-850 ::-Hemming bliver lensmand i Walcheren indtil 837 ::-841 vikingeangreb på Rouen ved Seine ::-843 vikingeangreb på Nantes ved Loire ::-843 forliget i Verdun: Rurik opnår lensherredømme i Walcheren i Frisland ::-844 vikinger i Lissabon, Cadiz og Sevilla ::-845 vikingeangreb på Garonne og Paris, Karl den Skaldede må betale 7000 pund sølv ::-845 vikinger angriber Hamborg :K 850-865 ::-854-ca. 873 Horik II konge ::-855 vikinger i England ::-første vikinger i Konstantinopel ::-vikingehære begynder at overvintre i Frankrig ::-859-862 Hasting og Bjørn foretager vikingetog til Middelhavet ::-kirker bygges i Ribe og Hedeby ::-Ansgar dør :O 865-880 ::-873 fredsforhandlinger mellem kong Sigfred og kong Ludvig den Tyske tillader købmænd at handle frit ::-876 vikingerne tager magten over Nedre Seine :H 880-895 VIKINGETOGTER I ENGLAND ::-890-erne gentagne angreb på Wessex (engelske sydkyst) :N 895-910 :K 910-925 ::-911 Rollo etablerer styret i Normandiet ::-svenskervælde i Hedeby :O 925-940 ::-934: Henrik I.s tog mod Danmark :H 940-955 JELLINGDYNASTIET ::-Gorm den Gamle bliver konge: Fyn genvindes ::-Harald Blåtand bliver konge o. 948 :N 955-970 ::-danskerne kristnes o. 960, tre biskopper udnævnes 965 af den tyske kejser :K 970-985 ::-973 Otto I dør og Danmark frigør sig fra tysk overherredømme ::-974 Otto II.s angreb på Danmark, tysk grænseborg opføres ved Hedeby ::-980 trelleborge bygges som forsvarsanlæg mod ydre og indre fjender ::-982 Erik den Røde ::-983 efter Otto IIs død generobrer danskerne en tysk grænseborg ved Hedeby ::-985 Harald Blåtand dør :O 985-1000 ::-985 Sven Tveskæg bliver konge og opbygger Danmark som flådemagt ::-mønter udstedes efter engelsk forbillede :H 1000-1015 NORDSØIMPERIET ::-1000 slaget ved Svold: Sven Tveskæg bliver norsk overherre ::-gentagne vikingetog til England, Danelagen etableres ::-1014 Sven Tveskæg dør, Knud bliver konge i England :N 1015-1030 ::-Nordsøimperiets forfald :K 1030-1045 ::-venderoverfald :O 1045-1060 ::-1047-76 Sven Estridsen konge ::-møntreform, kongeligt møntmonopol :H 1060-1075 FRA VIKINGERIGE TIL NATIONALSTAT ::-hjulploven og vangebruget indføres, landsbyomflytninger, nye udflytterbebyggelser ::-den danske kirke reformeres: nye bispedømmer ::-omfattende kirkebyggeri i sten i stedet for træ ::-Dannevirke forstærkes med en teglstensmur :N 1075-1090 ::-1076-80 Harald Hen konge ::-1080-86 Knud den Hellige konge ::-1086-95 Oluf Hunger konge :K 1090-1105 ::-1096 Første korstog ::-1095-1103 Erik Ejegod konge ::-1103 ærkebispesædet i Lund oprettes :O 1105-1120 :H 1120-1135 ::-1134 slaget i Fotevig :N 1135-1150 ::-1137-46 Erik Lam konge ::-venderplagen ::-omfattende klostergrundlæggelser ::-1146-57 Sven, Knud og Valdemar, blodgildet i Roskilde, slaget på Grathe Hede :K 1150-1165 ::-1157 Valdemar den Store bliver enekonge :O 1165-1180 ::-1169 Rygen med Arkona erobres ::-Pommern erobres :H 1180-1195 VALDEMARSTIDEN: ØSTERSØIMPERIET ::-1182 Knud 6 bliver konge ::-1185 hele Venden erobres :N 1195-1210 ::-1202 Valdemar Sejr bliver konge ::-1208 korstog til Estland :K 1210-1225 ::-1219 erobringen af Estland :O 1225-1240 ::-1227 Slaget ved Børnhoved ::-1231 Kong Valdemars Jordebog ::-1232-1240 kongeløse år :H 1240-1255 ::-Valdemar Sejr dør. Kongemagten svækkes fordi at de ulige landsdele er overdraget hans sønner og sønnesønner ::-1241-1250 borgerkrig: Erik Plovpenning myrdes 1250 ::-1250 Eriks Sjællandske Lov ::-Skånemarkedet ::-Ummelandsfarten fra Zuidersøen til Østersøen vokser frem :N 1255-1270 ::-1257-74 Første ærkebispestrid i Danmark med Jakob Erlandsen ::-1260 Sydslesvig pantsættes :K 1270-1285 ::-1282 første håndfæstning (Erik Klipping), Danehoffet bliver permanent institution :O 1285-1300 ::-1286 mordet i Finderup lade ::-1294-1302 anden ærkebispestrid i Danmark med Jens Grand :H 1300-1315 ERIK MENVEDS STORHEDSTID ::-1301 Erik Menved opnår kontrol med de to landruter for handel på Novgorod via Reval og Riga ::-1301 Erik Menved erobrer Rostock ::-1302 Erik Menved indgår en handelstraktat med Novgorod og bliver den dominerende konge i Østersøområdet ::-1307 Erik Menved bliver skytsherre over Lübeck ::-1310 Freden i Helsingborg mellem Danmark, Norge og Sverige ::-1312-14 bondeoprør i Nørrejylland på grund af skattepålæg ::-købstædernes fægange beskyttes :N 1315-1330' ::-Erik Menveds broder Christoffer gør oprør og der indtræder krigsligende tilstande, som afsluttes 1317 ::-Erik Menved har måttet stifte gæld hos holstenere for at føre sine krige ::-1320 Christoffer 2 bliver konge men må underskrive en håndfæstning og mister omfattende indtægtskilder ::-greverne af Holsten indleder en afpresningskrig imod Christoffer, som lider nederlag ::-holstenske godsopkøb i Danmark :K 1330-1345 ::-økonomisk krise med faldende kornpriser ::-1332 Christoffer dør og der indtræder 8 kongeløse år (holstenervældet) ::-1340 Valdemar Atterdag bliver konge :O 1345-1360 ::-1346 salget af Estland til Den Tyske Orden ::-1347-50 Den Sorte Død ::-1360 Skåne erobres :H 1360-1375 VALDEMAR ATTERDAGS STORHEDSTID ::-vandmøller bygges ::-1361 Danmark erobrer Øland og Gotland ::-1361, 1369 og 1374 pest :N 1375-1390 ::-1375 Valdemar Atterdag dør, Margrete I bliver dronning ::K 1390-1405 ::-1397 Kalmarunionen etableres :O 1405-1420 ::-1412 Margrete I dør, Erik af Pommern bliver konge :H 1420-1435 ØRESUNDSIMPERIET ::-Øresundstolden indføres ::-Skanørmarkedets storhedstid ::-studehandelens opsving :N 1435-1450 ::-1442 Varde bliver købstad ::-1443 Christoffer af Bayern bliver konge :K 1450-1465 ::-1460 Christian I bliver konge samt hertug af Slesvig og Holsten ::-1461 Husum bliver købstad :O 1465-1480 ::-adelen overtager studehandelen :H 1480-1495 STUDEHANDELENS STORHEDSTID ::-studehandelens nye opsving :N 1495-1510 :K 1510-1525 ::-1513 Christian II bliver konge ::-studehandelsdrift omlægges fra efterår til forår :O 1525-1540 ::-1534-35 Grevens Fejde ::-1536 Reformationen :H 1540-1555 RENÆSSANCE :N 1555-1570 ::-nordsjællandske fiskerlejer oprettes ::-1559 Ditmarsken erobres ::-1563-70 Nordiske Syvårskrig :K 1570-1585 ::-1583 England anerkender Danmarks højhedsret over Nordhavet ::-1584 den første kongevej anlgges fra København over Frederiksborg til Kronborg ::-hollandsk krise rammer dansk studehandel :O 1585-1600 ::-1588 Frederik II dør, Christian IV bliver konge ::-1599 Christianopel oprettes som fæstning i Blekinge :H 1600-1615 KØBSTADSMERKANTILISME ::-omfattende handel og søfart mellem ulige dele af Danmark og med Norge og Tyskland ::-1611-13 Kalmarkrigen ::-1614 Kristianstad oprettes som fæstningsby :N 1615-1630 ::-1617 Christianshavn oprettes som fæstningsby på Amager ::-1617 Glückstadt oprettes ved Elbens munding ::-1619 købstadsloven ::-1620 handelskolonien Trankebar i Indien grundlægges ::-1624 oprettes et kongeligt postvæsen ::-1625 ny toldlov: merkantilismen indføres, industriprojekter: klædekompagniet, Silkekompagniet, Islandske kompagni med flere oprettes ::-1627-29 Kejserkrigen :K 1630-1645 ::-Christian IVs investeringer i København: Børsen, Tøjhuset, Provianthuset Nyboder, Trinitatis med mere ::-1643-45 Torstensonfejden, Brömsebrofreden: tabet af Halland, Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen :O 1645-1660 ::-1648 Christian IV dør, Frederik III bliver konge ::-1649 Fredriksodde (Fredericia) oprettes som fæstningsby ::-1657-60 Karl Gustav-krigene, tabet af Skåne, Halland og bLekinge :H 1660-1675 ENEVÆLDENS STATSMERKANTILISME ::-1660 enevælden indføres ::-1664 Altona udstyres med privilegier ::-1665 Frederikssund får købstadsprivilegier :N 1675-1690 ::-1675-79 Skånske krig :K 1690-1705 ::-1699 Christian V dør og Frederik IV bliver konge ::-1701 landmilitsen oprettes ::-1702 vornedskabet ophæves :O 1705-1720 ::-1711 pestepidemi i København ::-1709-20 Store Nordiske Krig :H 1720-1735 FEUDAL MERKANTILISME ::-1721 rytterskolerne oprettes ::-Limfjordsfiskeriets blomstring: 1727 får Nibe købstadsprivilegier ::-1733 stavnsbåndet indføres :N 1735-1750 ::-1735 kornmonopolet indføres :K 1750-1765 ::-begyndende prisstigninger på korn :O 1765-1780 :H 1780-1795 LANDBOREFORMERNES STORHEDSTID ::-landsbyerne udskiftes ::-1788 stavnsbåndet ophæves ::-den florissante periode: handelsflåden vokser, oversøisk transithandel over København :N 1795-1810 ::-1797 toldrullen af 11 februar: frisindet toldpolitik indføres ::-1801 Napoleonskrigene: slaget på Rheden, ::-1807 Københavns bombardement ::-den florissante periode ophører :K 1810-1825 ::-1813 statsbankerotten ::-1814 Norge bliver afstået ved freden i Kiel ::-1814 folkeskolen indføres ::-1819 første dampskib: ''Caledonia'' :O 1825-1840 ::-1825 limfjordsgennembruddet ødelægger fjordfiskeriet af sild ::-1828 England indfører den glidende toldskala, handelen liberaliseres ::-1831-39 dampkraftens gennembrud i København især i eksisterende virksomheder, industrialiseringens forløber ::-nogle virksomheder flytter produktionen til vandmøller i provinsen ::-1834 første valg til de rådgivende stænderforsamlinger :H 1840-1855 INDUSTRIALISERINGENS GENNEMBRUD ::-dampkraftens gennembrud i hovedstaden og købstæderne ::-Limfjordsgennembruddet medfører opkomst af nye ladepladser i fjordens vestlige ende, især i Thy ::-1842 begrænsningerne på kvægimporten til England afvikles og 1847 bortfalder toldbeskyttelse på korn helt ::-1844 jernbanen Altona-Kiel anlægges ::-1845 Trankebar sælges til England ::-1847 jernbanen København-Roskilde anlægges ::-byggeriet af moderne vejanlæg sætter ind ::-1849 folkestyret indføres ved ny grundlov ::-1848-50 Treårskrigen ender resultatløs. Husmændenes rettigheder forbedres noget ::-1850 besiddelser på Guldkysten sælges til England ::-provinsbanker etableres :N 1855-1870 ::-1856 Høkerloven ::-1857 Næringsfrihedsloven ::-1857 Øresundstolden ophæves ::-landevejstrafikken tager et opsving: vejbyer etableres ::-jernbaneanlæg: første stationsbyer ::-Esbjerg etableres som Danmarks nye eksporthavn til England, Aggerkanalen sander til og sejladsen ophører ::-Københavns industrialisering og begyndende forstadsudvikling ::-gasværker anlægges, gas begynder at konkurrere med damp ::-oplandsrettet provinsindustri etableres sig ::-1864 krig mod Tyskland: hertugdømmerne bliver afståede ::-1866 den gennemsete grundlov indføres :K 1870-1885 ::-kornhandelskrise, da ukrainsk og amerikansk korn rammer verdensmarkedet ::-hovedbanenettet færdiggøres, stationsbyer opstår og vokser stærkt ::-kampen mellem damp og gas som industriens energikilde, industri i stærk vækst ::-sukkerroeindustrien anlægges :O 1885-1900 ::-andelsvirksomheder etableres over hele landet ::-Københavns fortsatte industrivækst spreder forstadsudviklingen ::-1899 Statshusmandsloven :H 1900-1915 ANDELSKAPITALISME ::-1901 systemskiftet ::-sidebanenettet påbegyndes, stationsbyer i voldsom fremgang ::-landet elektrificeres ::-første dieseldrevne skib, ''Selandia'', bygges :N 1915-1930 ::-1914-1918 Første verdenskrig ::-1915 ny grundlov giver kvinder stemmeret ::-1917 De Vestindiske Øer sælges til USA ::-1919 jordlovene vedtages ::-1920 Nordslesvig stemmer sig tilbage til Danmark ::-sidebanenettes anlæggelse afsluttes ::-varebiler og rutebiler vinder frem :K 1930-1945 ::-den store depression ::-1933 Kanslergadeforliget ::-1935 Lillebæltsbroen åbnes ::-provinsindustrien når et højdepunkt (især tekstilindustrien i Midtjylland) ::-1940-1945 Anden Verdenskrig, Danmark besættes af Nazi-Tyskland ::-1944 Island erklærer sig selvstændig republik :O 1945-1960 ::-Den Kolde Krig begynder: Europa deles i øst og vest ::-1949 NATO oprettes ::-begyndende mekanisering af landbruget: traktorer, mejetærskere m.v. ::-1958 Danmark får overskud på handelsbalancen, velfærdsstaten indføres :H 1960-1975 INDUSTRIALISERINGENS 2. FASE ::-industriproduktionen rettes mod hjemmeteknologi: fjernsyn, støvsuger, vaskemaskine, køleskab, dybfryser med videre ::-bilismens gennembrud ::-begyndende indvandring af gæstearbejdere ::-begyndende koncentrering aflandbrugsdriften ::-1970 kommunalreformen ::-1972 Danmark træder ind i EF ::-1973 oliekrisen begynder :N 1975-1990 ::-omfattende byfornyelse i saneringsmodne kvarterer ::-omfattende lands-, egns- og kommuneplanlægning ::-industriens flugt fra storbyerne :K 1990-2005 ::-1991 Sovjetunionen ophører, Østeuropa åbnes ::-industriproduktionen afvikles og/eller flyttes til udlandet ::-computere og internettet slår igennem ::-mobiltelefonen slår igennem ::-1997 Storebæltsbroen åbnes ::-2000 Øresundsforbindelsen åbnes :O 2005-2020 ::-2007 ny kommunalreform ::-2015 Europa rammes af massiv indvandrerbølge ::-metroen anlægges i København :H 2020-2035 SERVICESAMFUNDET ::-Københavns Lufthavn udvides ::-Århus får nærbane ::-2026 udvidet handels- og forsvarssamarbejde mellem EU og Canada m.fl. Andre indikatorer end de nævnte kunne være valgt, men forhåbentlig vil oversigten give et overbevisende billede af konjunkturernes regelmæssighed. Om konjunkturerne er de samme i andre lande har jeg ikke undersøgt, men jeg vover antagelsen, at dette faktisk er tilfældet. Man kan argumentere for, at de samme forudsætninger i en vis udstrækning gjorde sig gældende for alle lande, omend der kan være mindre tidsmæssige forskydninger i hvornår, at de slår igennem, lige som gennemslaget kan få uens former. For at nævnet et par eksempler: da der skete en tysk ekspansion langs østersøkysten med etablering af nye hansebyer, fik det afsmittende virkning i Danmark, og da Nederlandene udviklede en blomstrende klædefabrikation, skabte det samtidigt et nyt afsætningsmarked blandt andet for danske og andre landes stude og kvæg. På tilsvarende måde fik merkantilismen indflydelse over hele Europa. Men afsmitningsvirkningerne kunne dog række langt videre end til blot de nærmeste omgivelser, man kan blot tænke på betydningen af silkevejen eller opdagelsen af Amerika eller etableringen af handelskompagnier og dertil hørende kolonier. Trods påstande om, at udviklingen især gavnede den ene part, så skete påvirkningen ofte i begge retninger omend på uens måder. Det må dog huskes, at de økonomiske konjunkturer uundgåeligt vil få uens fremtrædelsesformer under ulige samfundsforhold. Et lavlands ørige som Danmark adskiller sig i mangt og meget fx fra et råstofrigt bjerg- eller grundfjeldsområde, og dette vil afspejle sig i den måde, som økonomiske konjunkturer fremtræder på, eller som udtrykt af Claus Eskildsen, er det ikke ligegyldigt, om en befolkning er "gaaende bag en Plov i Himmerland eller staaende ved en Esse i Thüringen".<ref>Eskildsen (1942), s. 9</ref> På lignende måde er det selvsagt ej heller ligegyldigt, om området er forholdsvis ensartet eller er yderst sammensat. I forlængelse heraf må understreges, at min forståelse af begrebet "økonomisk konjunktur" rækker langt ud over den forståelse, som Ole Hyldtoft og andre har. Når Helge Nørgård i sin bog om ''Nationaløkonomi'' skriver, at "siden omkring år 1800 har den økonomiske aktivitet i de markedsdirigerende industrisamfund vist tendens til at bevæge sig i mere eller mindre regelmæssige "bølger". Disse såkalde ''konjunkturbevægelser'' har omfattet de fleste sider af det økonomiske liv: produktion, beskæftigelse, udenrigshandel, renteniveau, priser osv."<ref>Nørgård (1982), s. 376</ref>, så er dette en ufyldestgørende fremstilling i mine øjne. Dels kan det vises, at disse udsving er betydeligt ældre og længere varende end blot den industrielle tidsalder, dels gælder disse udsving i samfundets trivsel for dette i hele dets udstrækning og ikke kun produktion og omsætning. Man kan ikke udskille de økonomiske forhold fra resten af samfundsudviklingen, de er indbyrdes integrerede. I perioder med velstand og overskud bliver der mulighed for kulturel udfoldelse<ref>Vibe (1982), s. 302</ref> og for at opbygge sociale sikkerhedsnet sådan, som det er tilfældet i velfærdsstater. Naturligvis afspejler konjunkturen sig også i mulighederne for investeringer, for sysselsætning eller arbejdsløshed, for priser og rentesatser, omfanget af udenrigshandel, men der er tale om ''indikatorer'' for hele samfundets omfang af handlemuligheder, herunder den førte finans- og skattepolitik og dermed hvilken regeringsledelse, som samfundet har. Men dette indebærer tillige som nævnt, at regeringsformen i sig selv kan påvirke samfundets konjunktursvingninger både i henseende til varighed og karakter. De forskelle, der således tilsyneladende er i konjunkturforløb, må snarere tilskrives regeringen og den førte politik end de ydre omstændigheder. Når eksempelvis Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge i 1660, så skyldes det en hasarderet krigserklæring mod Sverige, hvis følger man slet ikke havde forberedt sig på, samt at man havde ignoreret de foregående års pestepidemi. Således spiller politik en selvstændig rolle for samfundsudviklingen ved siden af de ydre økonomiske konjunkturer. === <big>Noter</big> === {{Reflist|3}} === <big>Litteratur</big> === * Will Durant: "Spencer" (i: Will Durant: ''Store Tænkere, oversat og bearbejdet af Krista og Jørgen Jørgensen''; København 1952; s. 239-268) * Claus Eskildsen: ''Den Sønderjydske Befolknings Slægtsforbindelser''; C.A. Reitzels Forlag 1942 * John Kenneth Galbraith: ''Det rige samfund''; 2. reviderede udgave; Gyldendals Uglebøger 1969 * John Kenneth Galbraith: ''Det store krak 1929''; Gyldendal 1986; ISBN 87-01-68542-2 * Ole Hyldtoft: ''Københavns industrialisering 1840-1914''; Viborg 1984; ISBN 87-7351-255-9 * Peter Maskell: "Industriens flugt fra storbyen. Årsager og konsekvenser" (Handelshøjskolen i København: ''Skriftrækken 7''; Erhvervsøkonomisk Forlag S/I, København 1986; ISBN 87-17-03475-2) * Helge Nørgård: ''Nationaløkonomi. Med samfunds- og erhvervsbeskrivelse''; 5. udgave, 3 oplag; Viborg 1982; ISBN 87-00-38823-8 * Christian Vibe: "Mikro-istider" (i: ''Naturens Verden'' 1982 nr. 9, s. 297-320; ISBN 87-7496-821-1) 4fs7c9fbnb9a4lhc2bkd1t831qzdxya