Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.3 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 54004 406635 214886 2026-05-19T20:20:54Z Replayful 9090 /* Korrekturlæst */ 406635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Replayful" />{{hoved||EINE AUSNAHME DER ERSTEN LAUTVERSCHIEBUNG.|7}}</noinclude>beizubringen, den drei gleichförmig gebildeten indogermanischen verwandtschaftsnamen ''bhrâtar'', ''mâtar'', ''patar'' die germanischen responsionen ''brôþar'', ''môdar'', ''fadar'' gegenüber, ohne dass es abzusehen ist, warum ''môdar'' und ''fadar'' dem regelmässig verschobenen ''brôþar'' nicht gefolgt sind. Bei der annahme eines zufalls darf man jedoch nicht beharren. Freilich kann die vergleichende sprachwissenschaft den zufall nicht ganz in abrede stellen, aber {{sp|zufälligkeiten en masse}} wie hier, wo die fälle der unregelmässigen verschiebung im inlaute beinahe eben so häufig sind wie die der regelmässigen, kann und darf sie nicht zugestehen. Es muss in solchem falle so zu sagen eine regel für die unregelmässigkeit da sein; es gilt nur diese ausfindig zu machen. Stellen wir vorerst den {{sp|lautlichen}} vorgang klar. Dass die germanische tonlose fricativa direct aus der indogermanischen tonlosen explosiva durch lockerung des mundcanalverschlusses hervorgegangen ist, darf man wohl annehmen. Dagegen kann die germanische tönende explosiva nicht auf directem wege durch mittönen der stimme aus der indogermanischen tonlosen explosiva entstanden sein, denn dies würde ein lautübergang sein, der gerade gegen die hauptrichtung der lautverschiebung, die aus der indogermanischen tönende explosiva eine tonlose explosiva hervorbrachte, gehen würde. Man muss also auf umwegen von der tonlosen explosiva zur tönenden explosiva zu gelangen suchen, und es bietet sich dann am nächsten Scherer's erklärung in dem schönen abschnitte über die lautverschiebung (Geschichte der deutschen Sprache, s. 82) dar: „Ich nehme nun an, dass sämmtliche unregelmässig verschobenen Tenues zuerst regelmässig in tonlose Spiranten verschoben wurden, dass diese namentlich in häufiger gebrauchten Wörtern (wie ''fadar; môdar'') unter dem Einfluss der umgebenden<noinclude><references/></noinclude> ifsbq3ell9kr1ibmtr3v5633na8mbmi 104 59873 406611 391268 2026-05-19T19:46:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>19 Apr. Fr. om Cron Lagie. 12 Mart. andre Contracter og Forskrivninger efter Indboldens Lydeise bør forngies. (See Fr. 23 Nov. 1737 *). P. 71. Parent. Wegen Einsendung der im 5. Schleswig, vermahls Fußlichen Antheils, vordem ab Fürstlicher Seiten ertheilten Octroien u. Privilegien zur Kgl. Confirmation. P. 72. 3 Maj. Fr. Om Taxtens Forandring paa de Fær giske Varer fra Olai Dag 1723. Kammer. p. 73. Forandret ved Fr. 13 Aug. 1790. Gr. Indbyggerne have, uagtet Fr. 30 Maj. 1691 09 10 Apr. 1694, i Kramboderne indleveret Hoferne uden Façon af ulige Traad, og Ulden ureen og friid, og dog annammet fuld Betaling efter Taxten, og derimod tilbageholdt og udpracticeret deres gode Varer, Handelen til fade. 1.) Indbyggerne fral, saavidt mueligt, afskaffe de Saar, som bære grov og stridig uid, og tillægge dem, fem bære god og fiin Uld; for deraf at forarbeide Strøme perne af lige Traad, vel faste, façonnerede med Lægge, forte Hale og saa lange, at de halv fine Hoser holde 5 Qvarteer, og de grove en Alen fra Selen af, af Saçon, sem de med Rentekammerets Segl Anno 1721 lbs sendre Træebeen og Maal; paa det Strømperne derved fan komme i mere Anseelse og Afgang; Ulden skal og være uforfalsket, vel reen udvasket. Vadmel, som leve res, skal være 2 Alen bredt af vel spundet Garn, tæt og tyk vævet, at det for lovligt Riebmands: Gods kan mods tages. Maar Indbyggerne indlevere deres Varer saaledes forsvarlig conditionerede, skal dem derfor betales: 1.) For ct Par lange eller halv fine Hofer, 5 Sfint 2.) Et Par korte eller grove Hofer antages saavel i Land: Eylo, (*) Ct. N. 15 Febr. 1726.<noinclude><references/></noinclude> d31o6phitkvmorqth574jwa45ob0eqt 104 61995 406613 389926 2026-05-19T19:46:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1775.{{Afstand|3em}} 70||}}</noinclude>Fr. om Examina acad. 10-14 §. 11 Maj. miste det, og en anden af samme Stole Cifald det er en til Stipendia privilegeret) sal i hans Sted nyde det for den Tid, han havde tilbage. II.) Exa. men philologicum fal herefter indføres for hvem, som dertil melde sig; De, som have Formue og Leilighed til at opholde sig ved Universitetet, bør bevise at have freqventeret de Lectioner og Collegia, Professores Ling. varum holde, førend de stædes til denne Examen; de andre maae det være tilladt uden sligt Beviis at anta ges dertil; og skal Professorerne efter en eeneste Candi dats Begiering være forbundne til at examinere. 12.) Til denne Examen gives ikkun 2de Characterer: Haud illaudabilis og Laudabilis; Til den første maae Candi daterne have igiennemgaaet i det latinske Sprog: Cicero de Oratore, 10 af hans Orationer, bans Epiftolæ ad Familiares og Tufculane Qvæftiones, bele Virgilius, Horatius og Ovidii Metamorphofes. I det grædske Sprog: 6 Boger af Homeri Ilias eller Odyffea, Xenophontis Cyropaedia eller Hiftoria Graca eller Anabafis; og i det Ebraiske Pentateuchus; Saa maae og vises god Kundskab i historie, Geographic, Mytho logie og Antiqviteterne; Til Laudabilem ferdres, fors uden foranførte, en Decas i Livius, Qvinctiliani Inftitutiones Oratoriæ, 12 Bøger of Ilias effer Odyffea, 4 første Bøger af Herodoto, de historiske Boger i det Ebraiske, og en udvidet Kundskab i Historie, Geographie, Mythologie og Antiqviteterne; Derimod. fritages de til denne Examen for Physik, Philosophie og Mathematik; da den befalede Kundskab i de her udfordrede Sprog og Videnskaber bor des noiere fræves. 13.) Denne philologiske Examen befrier ikke de tilkommens de Skole Lærere fra Examen Theologicum, hvilken de og maae underkaste sig, før de antages. 14.) Ingen maae beholde Stipendia ved Academiet længere, end iz Qar,<noinclude><references/></noinclude> jw486pewm0vkc2wiyd17drrw5zfoe4g 104 63704 406612 380401 2026-05-19T19:46:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1788.{{Afstand|3em}} 418||}}</noinclude>Fund. for Universit. IV C. 12-13 §. 7 Maj. ordning om Examen Theologicum ftal strap iværks fattes, og maae der fra nu af ikke examinered anderledes, end efter denne Forskrift; men dersom der skulde være Studerende, der ikke endnu have naaet den ommeldte Kundskab, og alligevel, formedelst de Beneficia, de nyde ved Universitetet, ere forbundne til i en vis Tid at tage denne Eramen, skal det være dem tilladt denne første Gang at udsætte samme. 13) Som Kongen ved denne Indretning med den theologiske Eramen har til Hensigt, at Religionen og Kirken skal blive forsynede med Mænd af tilstrækkelig Duelighed og grundig Indsigt, saa stal og derpaa noie agtes ved Candidaternes Befor. dring; og maae herefter ingen til noget geistligt Embede blive Kongen foreslaaet, eller af andre dertil valgt eller faldet, førend han fremlægger det herovenfor an ordnede Teftimonium af Facultetet for denne sin overs standne Examen (*). Ogsaa sal herefter Classifis cationen af de Præste. Rald, hvortil Candidati Theologiæ fan faldes, indrettes efter de tre forskiellige Characterer ved Eramen saaledes, at alene den, som har erholdt den beste Characteer, ved sin første Bes fordring skal kunne melde sig til et Kalb, sam i Can celliet er anflaaet for 300 Rdlr og derover; til de Kald, som ere anslagne for 150 til 200 Rdir, tillades dem, som have erholdt den næst beste Characteer, at mela de sig og de kald, som ere ringere, fan søges af dem, der ikkans have faaet den sidste Characteer. Og, om nogen end har været Personel Capellan, kal dette herefter ikke give ham fortrin, uden for de Cane didater, der in Examine med famme Characteer ere aflagte, som han, og dette ikke, uden han som Personel Cas pellan haver tient i det mindste i 6 Aar. Der skal og overalt agtes paa de theologiske Candidaters ogsaa efter deres (*) Cfr. Canc. Br. 18 Mai. 1793.<noinclude><references/></noinclude> favi9m5mjjgc1caerv7t6gvkj0u91w6 104 66594 406614 334716 2026-05-19T19:46:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1805.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Fr. ang. Examen artium. 3 §. 22 Mart. maader, hvoraf hans Uvidenhed i dette Sprog med Grund kan sluttes. c.) At han maae være bevandret i alle europæiske Rigers og Staters Geographie; og, forsaavidt de andre Verdensdele angaaer, i det mindste vide Landenes og Staternes Hovedinddelinger, og hvad der i Almindelighed kan være at anmærke om disse. d.) At han bør kiende de vigtigste Folkeslag, de mærkeligste Personer blandt samme, og Hovedbegivenhederne, i den gamle og nye Verdenshistorie tilligemed Epokernes Tidsbestemmelse, men især have anvendt Flid paa den ældre, og navnlig den græske og romerske Historie, som den der er Grundvolden til alt videre historisk Studium ved Universitetet. e.) Desuden fordres af alle, uden Undtagelse, som dimitteres til Universitetet fra de offentlige Skoler og andre Instituter; fremdeles af alle dem, som have bestemt sig til det theolo giske eller medicinske Studium; og endelig af alle, som ønske at nyde academiske Beneficier: at de forstaae de Pensa, der forelægges dem af de græske Skrifter, hvilke de i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler have læst, og at de have bragt det til Færdighed i den grammaticalfe Analyse. De øvrige, som ikke henhøre under no gen af de omtalte Bestemmelser, kan, naar det i den Bes retning om deres Forberedelsesstudia, som den dimitterende Lærer, efter denne Anordn. 6 §, skal indsende, forlanges, fritages fra Eramen i det græsfe; men desmindre maae, ved deres Eramen, de to Rubriker for de nyere fremmede Sprog enten findes ubesatte, eller betegnede med en maa delig Characteer. Den, hvis aflagte Prøver staae i ew meget mærkelig Afstand tilbage fra de under Litr. a. b. c. d. angivne Fordringer (af hvilke dog den førstnævnte naturligvis bortfalder for dem, hvis Modersmaal ikke er dansk), han er umoden til den academiske Undervisning, og bør af Eramenscensorerne henvises til at indhente det forsømte, og til at erhverve sig den fornødne Modenhed. 4.) Dens<noinclude><references/></noinclude> q7cwzx71g716l1vj1w7lmvbeltqdsew 104 67258 406618 308189 2026-05-19T19:47:20Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1808.||45}}</noinclude>Regl. f. Khns Borgervæbning. 1-5 §. gen, naar Gouverneuren eller Commandanten finder faa- I Jun. dant fornødent; deels og, at bidrage til Sikkerheds og Ordens Vedligeholdelse i samme. 3.) Det borgers lige Infanterie skal deles i 3 Batailloner, og bestaae af: 3 Bataillons Commandeurer, I Exerceer Inspecteur, I Regiments Adjutant, 2 Chefs Adjutanter, I Regis ments Feldtskiær, 1 Auditeur, 3 Bataillons Adjutanter, I Musik Inspecteur, 3 Commandofkrivere, 3 chirurgiske Assistenter, 9 Ererceermestere, 1 Regiments Tambour, 12 Hautboister og 12 Faneposter; samt: af 12 Capitais net, 12 Premier Lieutenanter, 24 Second Lieutenanter, 24 Fændrikker, 12 Commandeer Sergeanter, 120 Serge anter, 120 Corporaler, 2000 Infanterister, 24 Tambou rer, og 12 Pibere, som, uden Hensyn til Stadens Qvarterer, inddeles i 12 Compagnier, hvoraf 4 udgiøre en Bataillon. 4.) Det borgerlige Artillerie stal liges kedes deles i 3 Batailloner, af hvilke den ene dannes og øves til Feldt Artillerie Tieneste. Det skal bestaae af: 3 Bataillons Commandeurer, 1 Ererceer-Inspecteur, 2 Chefs Adjutanter, 1 Regiments: Feldtskiær, r Auditeur, 3 Bataillons Adjutanter, I Musik: Inspecteur, 3 Com mandoßkrivere, 3 chirurgiske Assistenter, 9 Ererceermestes te, 1 Regiments Tambour og 12 Hautboister; samt: af 12 Capitainer, 12 Premier Lieutenanter, 48 Second Lieu tenanter, 24 Fyhrværkere, 12 Commandeer: Sergeanter, 240 Bombarderere, 204 Over-Constablèr, 1796 Artillerifter, 24 Tambourer og 12 Pibere, som inddeles i 12 Com pagnier, hvoraf 4 udgiøre en Bataillon. 5.) Enhver Borger, og enhver anden Stadens Indvaaner af borgerlig Stand, som ikke formedelst Alder, Evaghed, eller Legems Bræf, findes uskikket til at bære Vaaben, ei hetler ved sin Stilling, som Embedsmand, eller anden Bestemmelse til Kongens eller Stadens Tieneste, afholdes fra at indgaae under Borgervæbningen, skal, saafrenit han<noinclude><references/></noinclude> 4opwb59ifim9ryea3rr3jpaekn1z7z1 104 68559 406617 389509 2026-05-19T19:47:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 472||}}</noinclude>Fr. om Privates Pensioner c. 16:19 §. 16 Nov. Bestemmelse, efter Omskrivningsforholdet gaae over fra Dansk Courant til Rigsbankpenge Sølvværdie. 17.) De i 12:16 § omhandlede Betalinger blive fra II Dec. 1812 at udrede efter de der givne Forskrifter. 18.) Hvor de Afgifter, sem Leilendinger i Norge, Fæstes bønder i Danmark, eller uusfæsterne i begge Riger, have paataget dem, ei ere større end de, der førend II Sept. 1807 bleve svarede af de samme Steder, bortfalder Reductionen efter Omskrivningsforholdet, uagtet den nu værende Fæster senere er tiltraadt; men-Tige Afgiften bor, forsaavidt de ere forfaldne efter 30 Jun. 1813, udrebes i Rigsbankpenge Selvværdie, Daler for Daler og Efilling for Skilling. Dog bor Fæfteren, hvis han har givet mere i Indfæstning, end hans Formand, nyde Lis. quidation for dette mere efter Omskrivningsforholdet for den Tid han erlagde Judfæstningen, forinden der kan afs fordres ham større Afgift, end ben, der svarer til Omskrivs ningsforholdet for den Tid han fæstede. Hvor derimod Afgifterne ved Fæsters Forandring ere forhsiede, ber denne Forhøielse aldeles bortfalde, sanfreint Eieren eller den, der træder i Eierens Sted, ikke vil lade det hele Bes løb af den lovligen forheiede Afgift reducere i Forhold til den Tid, da Foreeningen med Fæsteren blev indgaaet. Ved denne Tid bliver ikke Fæstebrevets eller Bygfelfeddelens Datum ubetinget at forstaae; men, naar det kan oplyses, at Parternes Overeenskomst tidligere var bragt til Fuldkommenhed, bliver dette tidligere Datum al lægge til Grund. 19.) Hvor der ved Anvendelsen af de i forrige foreskrevne Regler maatte opstane nogen Vanskelighed, paa Grund af, at den nærværende Fæster har faaet et større eller mindre Tillæg af Jord, end hans Fors mand havde, bør det, pan ben i Lovgivningen om Sords Fratagelse fra Festesteder foreskrevne Maade, afgiores, t hvilket Forhold det Frhtagne eller Tillagte staaer til det Øvri<noinclude><references/></noinclude> n5pnm0opwy8lmnv0uqach3wt0sj4aa8 104 69264 406615 405659 2026-05-19T19:46:27Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|649}}</noinclude>. Kongen og det Kgl. Huus. 1813. 20 Mart. Pl. ang. hvilken Ret det tilkommer i Opbrin gelfes Sager at paafiende Sporgsmaale om Krænkelse af Territorialbeihedens Grændfe. 1814. 18 Jan. (†) Uabet Brev ang. Norges Ufstaaelse til Sverrig. 5 Sept. (†) Bekg. ang. Kongens Reise i udlandet, m. v. Krig, Soranstaltninger formedelst samme. 1812. 15 Apr. 1813. I 1 11 I I P. ang. Straf for de Kapere eller Kaper Rhedere, fom forlange eller modtage Penge af de Opbragte, for at frafalde Opbringelses Sagers Appel eller Forfølgning. 15 Maj. l. ang. Maanedshyres og Reisepenges Be taling til Mandskabet paa de Skibe. fom af Fienden opbringes til fremmede havne. 30 Jun. Fr., for Dmt og Nge, ang. hvorvidt det mane være tilladt at afkiobe de i Søes eller Land: Militairs Tieneste staaende Mandskaber deres Andeel i Prifer. pl. for Dmt og 9tge, ang. at prilepenge itte mode tages i den Kgl. Kasse. 20 Apr. 9 Jul. 27 Aug. 27 Aug. 4 Sept. 7 Sept. Pl., for Dmk og Nge. ang. Fornyelsen af Forbudet mob Brugen af bet pamborgste, Bremise, Eytte og flere Flag. Pl., for Dmk og Nge, ang. Kaperfarten. (+) Instrux for Kaperførerne. Kgl. Bekg. ang. Besidbere of faste Eiendomme i Dmk og Nge, som opholde sig i udlandet. 1, hvorved det forbydes Beboerne nær Kysten at kaffe Raketter eller afbrænde Fyrværkerier. 7 Sept. Fr, for Dmk og Nge, ang. hvad i Henseende til Svenske, som opholde sig her i Rigerne, samt de Stibe og Varer, der ere Svensk Eiendom, bør iagttages. 15 Sevt. 27 Sept. pl. om Fiskeriet paa kysterne, m. v. Pl., for Omk, at alle foigelfer og undtagelser fra Fr. 20 Jun. 1788 (ang. Barnepligten), fom i Free dens Tib ere tilstaaede, stal hæves under krigen. 29 Sept. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til proves nuet af priisdomte Ladninger og Stibe. 10 Oct. 19 Oct. 22 Det. 1. at Generalmarsden en Rat. vil blive flaart i Shaun. pl., f. Dmk og Nge, ang. Auctioners Berammelse fer priisbomte Labuinger, hoor bisse stat borifaiges med rede Solv. 01. em Fiskeriet paa den nordlige og afttige o af Sielland. 26 Oct. Fr., for Dmk og Nge, at de Bestemmelser, fom ere gione, ang. Soenste, fom opholde sig i Kongerigers ne, ogfaa af gietbe em eusse, preussiske og mech lenbergfte underfcatter, 11 3 1815.<noinclude><references/></noinclude> fg6odaoslntxg7gmj8in2mecfk59lzb 104 69279 406616 299851 2026-05-19T19:46:29Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|664|Alphabetisk Register over Frr. f. 1812-1817.|}}</noinclude>. 1813. - I Jul. Pl., for Dmk og Nge, ang. Ansættelsen i Rbp. af den ved Pl. 14 Sept. 1798 for Drut nedes Redning bestemte Præmie. 9 Dec. 1., for Dmk og Nge, ang at Vaccinateurerne udenfor Lægestanden maae, lige med Lægers ne, tilstaaes frie Befordring, og et Honora rium for hver af dem vaccineret Person. 1814. 23 Mart. (†) Instr. f. Stadsphysicus i Khavn (XVII I 1815. D. P. 3). 25 Mart. 1. ang. hvorledes den for Giordemødrene ved Reglem. 21 Nov. 1810. ro § bestemte Bes taling skal udredes i Rigsbankpenge. 28 Mart. Pl. om de tilkommende Garveriers Forlægs ning udenfor Voldene. 29 Mart, l. ang. hvad der stal iagttages ved Salg af havarerede Spise. og Drikkevarer. 30 Mart. l., hvorved Forbubet, imod at Chirurger forlade Landet, ophæves. 2 Maj. 15 Jun. 15 Jun. 27 Sept. pl. om et Slagtehuus og to Fiskebløderier. l. ang Foranstaltninger til Druknedes og kindedes Redning. (†) Instr. f. det medicinsk chirurgiske Sunds heds Collegium i Khavn (XVII D. P. 11). 1 at de Bestemmelser, som ere foreftrevne for Udsalg af Gifter, ogsaa stal anvendes paa Rævefager. 4 Oct. 1., for Khavn og sammes Forstæder, ang. de Forholdsregler, som nu og i Fremtiden bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde (See Sæe). 1817. 14 Oct. 1. ang. det Indskud i den alm. Enkekasse, som skal giøres af Landphysici og Districts Chirurger. (1800 Pl. 1 Jul. og 1808 Pl. 21 Mart. an mærkes, som ugieldende). Myntvæsenet. 1812. 6 Apr. 1813. 17 Oct. l. ang. nye Kobberskillemynt. pr. ang. mye Kobber Tolvstillinger for Danmark og Morge. 5 Jan. Fr. om Forandring i Pengevæsenet for Dans mark og Norge, samt Slesvig og Holsteen. A.) Is<noinclude><references/></noinclude> s8wfkr9uzqg8rydg1ts3e11ji8iqkl7 104 71531 406619 397095 2026-05-19T19:47:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.{{Afstand|3em}} 14||}}</noinclude>Fr. ang. Eriminalvæs. paa Island 17 18§. 24 Jan. givne Regninger ere reviderede og approberede af Amtmanden, efter denne Embedsmands Foranstaltning inddrives hos Delinqventen eller hvem der ellers efter Dommen ha ver at erstatte samme, men, forsaavidt Erstatning ei saaledes kan faacs, bæres Byrden af vedkommende Amtsre partitionsfond, hvis Udgifter lignes paa Amtets Beboere indtil videre paa den hidtil brugelige Maade. Hvorledes der skal forholdes med fornævnte Sagefaldskasses Beholdninger og sammes fremtidige Indtægter, forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme. 18.) Da Indholdet saavel af Rescr. 25 Jul. 180s, som af 3 Mai 1816, forsaavidt det endnu skal blive ved Magt, deels følger af denne Anordnings almindelige Megler, deels færlig er optaget i samme, saa ville disse Rescripter for Fremtiden ikke komme i Betragtning. 30 Jan. Canc. Pat. f. Elesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af de ved Canc. Pat. 19 Mai 1804 anordnede Bei: penge for Transitvarer. p. 16. 1 30 Jan. pl. ang. en forenet medicinsk-chirurgist Examen m. m. Canc. p. 17. [. 2. p. 105]. Gr. For at tilveiebringe en hensigtsmæssig indbyrdes Forbindelse mellem de tvende Læreanstalter for de medicinff -chirurgiske Videnskaber, som findes i Kiobenhavn, og derved forøge begge Anstalters Virksomhed til Gavn for disse Bidenskaber og sammes Anvendelse, har Kongen besluttet og befaler, som følger: 1.) J Stedet for den særskilte medicinske og særskilte chirurgiske Examen, som hidtil har fundet Sted deels ved Khavns Universitet deels ved det chirur giske Academie, skulle for Fremtiden de, der ville erhverve Adgang til Læge-Embeder eller til licentiam practicandi, prøves i samtlige Lægevidenskaben vedkommende Fag udi en forenet Examen under Navn af Læge-Examen eller Examen medico-chirurgicum, hvilken Examen holdes, deels ved Universitetet af Professorerne ved det me=<noinclude><references/></noinclude> hndrqtfdwxlqeglt4ue7fvz08pjuxe7 104 71532 406620 311512 2026-05-19T19:47:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1838.||15}}</noinclude>Pat. ang. med, chirur. Eramen 1-4 §. medicinske Facultet, deels ved det chirurgiske Academie af 30 Jan. Sammes Professorer, alt i de Fag, som i denne Anordnings § 4 blive bestemte for enhver af disse Læreanstalter. 2.) Med den saaledes anordnede Examen for Læ ger skeer Begyndelse i forestaaende Foraar; dog skulle ved Siden heraf endnu til famme Eid afboldes Examina ved begge Læreanstalter efter de hidtil gieldende Siegler med samme Net for den Examinerede som hidtil, ligesom det indtil Foraaret 1839 tilstedes de ved Academiet eller Facultetet Examinerede at tage særskilt Examen ved den Læreanstalt, hvor den Paagieldende ikke forhen er prøvet. Fra Efteraaret 1838 bliver derimod, med sidstnævnte Undtagelse, ene afholdt den combinerede Læge= Examen. 3.) Til foranførte lægevidenskabelige Examen skulle ikkun De hare Adgang, der ved Kbhavns Universitet have taget examen artium og examen philologico -philosophicum, eller som, efterat være imma triculerede ved et andet Universitet, have ved Kbhavns Universitet underkastet sig den ved Resol. 22 Nov. 1833 (Bfg. 20 Dec. 1833) foreffrevne Præliminair Examen. Imidlertid giøres herfra Undtagelse for Dem, der allerede ere inscriberede som Studerende ved bemeldte Acade mie, eller som, inden næste Foraars Cursus begynder, lade sig indskrive og begynde at høre chirurgiske Forelæs ninger, hvilke beholde Adgang til at underkaste sig Eramen og derefter befordres til Embeder samt udøve medicinff -chirurgisk Praris, om de end ikke ere academiske Borgere, dog at denne Adgang ophører med Efteraars- Examen 1842, hvilket skal være den sidste Gang, at Andre, end De, der have aflagt de foranførte foreløbige Prover ved Universitetet, kunne antages til chirurgiskmedicinsk Examen. 4.) Den forenede lægevidenskabe lige Examen, der afholdes 2 Gange aarligt og samtidig ved begge Læreanstalter, skal bestaae: a) i 519 skrift-<noinclude><references/></noinclude> fg70lho019o0h8br2h3th5at8kb2fei 104 71818 406621 382928 2026-05-19T19:47:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1839.||301}}</noinclude>Bekg. ang. Universitet. Sportler. For: 29 Jan. timonium publicum erlægges 12 Rbd. Sølv. pligtelsen til at løse Testimonium publicum paaligger alle dem, som, efter at have bestaaet i en Embedsexamen ved Universitetet, ansættes i nogetsomhelst Embede ifølge Kgl. Resolution, hvad enten de paa saadant Embede erholde allerhøieste Bestalling eller ikke, og uden Hensyn til, om der til det Embede, til hvilket de udnævnes, udfordres nogen Embeds - Examen eller ikke; dog skulle de medicinsk-chirurgiske Candidater, som have underkaftet dem den ved Pl. 30 Jan. 1838 paabudne forenede medicinff- chirurgiske Examen, være fritagne for denne Forpligtelse. pl. ang. det almindelige Kornmaals 30 Jan. Judførelse paa Bornholm. Cancell. p. 9. [E. T. p. 131 jvfr. Roeskild. Stændert. f. 1835 p. 883-900 og f. 1838 I. 84. II. 1]. I Anledning af et fra Provindsialstænderne for Siellands, Fyens, Lollands og Falsters Stifter samt Island og Færse i 1836 indgivet Undragende, har Kongen, ladet bemeldte Stænder ved deres Forsamling i 1838 forelægge et Udkast til en placat angaaende det almindelige Kornmaals Indførelse paa Bornholm, og, efter desangaaende at have modtaget fornævnte Provindsialstænders Betænkning, byder og befaler Kongen som følger: 1.) Ligesom det ved Fr. 10 Jan. 1698 paabudne almindelige Maal og Vægt iøvrigt er indført paa Bornholm, saaledes skulle de gamle Korntønder med sammes Afdelin ger, som endnu der ere i Brug, være afskaffede fra 1 Mart. 1840, faa at de fra den Tid af ikke mere maae bruges i Handel og Bandel, men den almindelige danske Korntønde og dens Afdelinger være Reglen for alle Kornydelser, der beroe paa Maa!. 2.) Alle contractmasfige Kornydelser, som hidtil enten udtrykkelig ere betin =<noinclude><references/></noinclude> 5xp2wvluz6ma846tqndl7hhdncgq2og 104 72284 406622 388469 2026-05-19T19:47:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Conv. med Belgien 5-10 Art. 13 Jun. at modtage Ordrer, eller i Nødstilfælde, eller for at overvin tre, anløbe den anden Stats Havne, sfulle være fritagne for alle Afgifter, som svares af Ladningen, dog altid forsaavidt de ikke bryde Lasten i det hele eller for en Deel, eller indlade sig i noget Handelsforetagende. Man er bleven enig om ikke at ansee Lasten for brudt, naar en Deel af Godset omskibes, for at behandles eller for at reparere eller fortømre Skibet, naar man blot har forsynet sig med Bemyndigelse hos den competente Autoritet. Denne er beføiet til at træffe alle de ved de gieldende Love hiemlede Forholdsregler for at forhindre Misbrug. 6) Alle Foretagender, som angaae Bierg ningen af belgiske Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de danske kyster, og paa den anden Side Biergningen af danske Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de belgiske Kyster, skulle finde Sted i Overeensstemmelse med de i begge Lande gieldende Love og paa saadan Maade, at de heie contraherende Parters Undersaatter i denne Henseende skulle nyde alle de Fordele, som tilstaaes nogensomhelst anden Nation. 7) Enhver af de heie contraherende Parter vil indrømme den anden Ret til i hiins Havne og Handelsstæder at holde Consuler eller Vice-Consuler. Consulerne, af hvilken Classe de end ere, skulle, naar de beherigen ere udnævnte af deres respective Regiering, efterat have erholdt Exequatur af den Regiering, i hvis Territorium de ere bestemte til at opholde sig, baade i det ene og i det andet Land, saavel for deres Personer som med Hensyn til Udførelsen af deres Embedsforretninger, nyde de Privilegier, hvoraf de meest privilegerede Nationers Consuler ere i Besiddelse. 8) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne skulle belgiske Skibe og Ladninger ikkun betale de samme Afgifter, og behandles paa samme Maade, som de meest privilegerede Nationers Skibe. 9) Den belgiske Nation skal i H. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, med Hensyn til Skibsfarten og Fiskeriet nyde de Fordele, som hvilkensomhelst anden begunstiget Nation for Dicblikket nyder eller for Fremtiden vil komme i Besiddelse af. 10) Nærværende Convention skal forblive i<noinclude><references/></noinclude> a7sroxza5rc6lrklf48e3an2mpllwhh 104 72358 406623 393182 2026-05-19T19:47:42Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>Bekg. om Præget af Rigsbankpengene. 18 Dec. banksfillingen: Vaabenskioldet med Krone og Kappe; paa 8 Rigsbanksfillingen: samme Prag; paa 4 og 3 Rigsbanksfillingen: Krone, Sværd og Scepter; paa Kobber 2 og 1 Rigsbankstillingen: Vaabenskioldet med Krone og Kappe; paa Sfillingen: Krone, Sværd og Scepter. Foruden Rigsbankværdien angives tillige paa de 5 første Sorter Courantværdien med respective 30, 10, 5, 2 og 1 Schilling. De forsynes desuden alle med Aarstal, Myntmesters og Medailleurs Navnes bogstaver og Myntmærket: for Riobenhavn en Krone, for Altona et Rigsæble. Gehalt og Ledighed forbliver den samme, som hidtil, nemlig af Rigsbankdaleren, 32, 16 og 8 fillinger udmyntes 18 Abdir. af Marken fin Collnst Bægt, af 4 og 3 fillinger 21 Abdir. af Marken fiin Collnsk Bægt. Rigsbankdaleren er 14 ledig, 32 fillingen 11 ledig, 16 Sfillingen S ledig, 8 Sfillingen 6 lodig, 4 fillingen 4 lødig og 3 fillingen 33 lodig. Af Kobber Toftillingerne udmyntes 32 Stykker af 1 Pund Kobber Coünsk Vægt; af Eenstillingerne 64 Stykker og af fillingerne 128 Stykker. Foruden forbenævnte Montforter ffal, for at lette Benyttel fen af Rigsbankpenge ved Courantbetalinger, udpræges Penninge eller Femtedeel- Rigsbanksfillinger af Kobber, af hvilke 30 8 320 Stykker gaae paa 1 Pund Collnsk Vægt. Præget paa disse bliver, foruden Værdien, ligesom paa Rigsbanksfillingen. Alle her anførte Myntsorter skulle i alle Betalinger uvægerligen modtages saavel i de Kongelige Kasser som mellem Mand og Mand, dog at indtil videre Ingen er forpligtet til at modtage af 16 og 8 Sfillinger mere end 3 Abdlr., af 4, 3, 2, 1 og Rigsbanksfillinger mere end 16 Rigsbanks ffilling (Schilling Courant), og af end 4 Stykker ad Gangen.go Rigsbanksfillinger flere 21 Dec. Gen. Postdir. Pl. at Vognmandstaxten f. Jan. Febr. og Mart. 1842 forbliver uforandret. 21 Dec. eg. fra Universitets-Dir. (Resol. 17 Dec.) ang. det chirurgiske Academies Indlemmelse i Universitetet. [E. . f. 1842 S. 12]. doda Kongen har resolveret som følger: 1) Det ved Fr. 22 Jun. 1785 oprettede Kgl. chirurgiske Academic skal ophæves som<noinclude><references/></noinclude> agvlczij7ngutogkpc3407sgowk53fg 104 72359 406624 354403 2026-05-19T19:47:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1841.||453}}</noinclude>Bekg. ang. det chir. Acad. Indlem. i Universit. færskilt Læreanstalt og fra 1 Jan. 1842 indfemmes i Univer- 21 Dec. fitetet, saaledes at: a) Academiet og det nuværende medicinffe Facultet forenes til et fælles lægevidenskabeligt Facultet, i hvilket saavel Academiets som Facultetets nuværende Lærere sville have at indtræde som respective Professores ordinarii og extraordinarii, i den Orden indbyrdes, hvilken deres nuværende Anciennetet i vedkommende Læreanstalt som ordinarii eller extraordinarii medfører; b) det chirurgiske Academies Bygning med samtlige dertil hørende Inventarier, Instru menter, Apparater og Samlinger, samt alle det tilhørende Midler, Legater og tillagte aarlige Indtægter gaac over til 1lniversitetet som dettes Eiendom. 2) Antallet af Lærere i 1 det lægevidenskabelige Facultet bestemmes til idetmindste 10, der have at foredrage følgende Bidenskabsfag: generel og speciel Anatomie, Physiologic og comparativ Unatomic, speciel Pathologie og Therapie samt medicinsk Elinik, Chirurgie og chirurgiff Elinif, chirurgiske Operationer, chirurgisk Anatomie, Fødselsvidenskab med tilhørende Discipliner og obstetricist Elirnik, generel Pathologie og pathologist Anatomic, Pharmaco clogie og medicina forensis, samt forffiellige specielle Discipli ner af Lægevidenskaben. 3) Det forenede medicinsk chirurgiske Facultet tillægges 4 Pladser i Consistorium, saaledes at Adgangen til at indtræde i dette alene beroer paa Ancienneteten i det samlede. Facultet, uden Hensyn til, om Vedkommende docerer et af de egentlige medicinske eller et af de chirurgiffanatomiske Videnskabsfag. Pat. f. Hertugd. Slesvig ang. Bemyndigelse for den 23 Dec. Slesvigste Overret til paa Ansøgning af meddele Under, retsadvocater Tilladelse til i Overinstantsen at give Møde og procedere for de Parter, hvis Retssager de i #Underinstantsen have udført i det danske Sprog. Cancell. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Spanien. 1 Efterat H. M. Kongen af Danmark og H. Kath. M. 30 Deo. Dronningen af Spanien og under Hendes Mindreaarighed Regentinden H. M. Enkedronningen, Donna Maris Christine af Bourbon, ved deres Befulomægtigede ere fomne overeens<noinclude><references/></noinclude> 8lvbvga261bwkvxuyeocpefby7g4xuw 104 72362 406625 385270 2026-05-19T19:47:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|456||}}</noinclude>Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Forordningerne for 1841 ere ophævede, forandrede eller nærmere bestemte. {{---}} 1705, 21Mart. r. om strandede Skibe, dens 7 §: Forandret v. Fr. 26 Mart. 1841. 1731. 3 Aug. Garvernes Laugs-Urt.: Forandrede v. Pl. 1 Dec. 1841. 1733. 26 Jan. Skovfr., dens 32 §: Forandret v. Fr. 26 Mart. 1841. 1742. 27 Jul. Fr. om ulovlig Handel i Kbhavn: Forandret v. Pl. 24 Sept. 1841. 1746. 14 Oct. Rangfr.: Forandret v. Pl. 22 Febr. 1841. 1753. 5 Jan. Fr. om ulovlig Handel i Kiebstæderne: Jvfr. Pl. 24 Sept. 1841. 1761. 18Mart. Pl. ang. Opfisb paa Torvene i Kbhavn: Forandret v. Pl. 31 Jul. 1841. 1770, 26 Dec. Fr. ang. Handel med Søe Etatens Folf: Jvfr. Pl. 24 Sept. 1841. 1771, 30 Dec. Fr. ang. Inqvisitions commissionen, dens 10 §: Jvfr. Fr. 8 Sept. 1841. 1780. 22Mart. Fr. ang. Afgift af dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart. 1841. 1781. 5 Mart. pl. ang. dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart, 1841. - 18 Apr. Fr. om de Kgl. Skove, dens 46 §: Forandret ved Fr. 26 Mart. 1841. 1785. 22 Jun. Fr. om det chirurgiske Academie: Ophævet v. Pl. 21 Dec. 1841. 1790. 24 Nov. Fr. om Salg af Kornvarer: Jvfr. Pl. 15 Oct. 1841. 1793. 13 Dec. Bei- Fr.: Forandret v. Fr. 29 Sept. 1841. 1800. 4 Apr. pl. ang. de mindre Landeveies Grundforbedring m. v.: Ophævet v. Fr. 29 Sept. 1841 § 24. 1803. 5 Jul. Regl. for Fattigvæsenet paa Landet, dets 2, 3, 25, 36, 37, 49, 50 sf og Cap. 9: Forandret ved Fr. 13 Aug. 1841 § 14, 15, 32, 35. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: Jvfr. Pl. 21 Aug. 1841. 1805, 30 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ved Toldfr. 1 Febr. 1797: Jvfr. pl. 23 Jan. 1841. 8 Febr. Qvarantaine Fr.: Forandret v. Pl. 26 Mart. 1841. 6 Jun. Pl. ang. Landeveiene: Ophævet v. Fr. 29 Sept. 1841 § 20.<noinclude><references/></noinclude> hxnp8cc657golou5khkspvtjs8kvxjk 104 72369 406626 215925 2026-05-19T19:47:50Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||463}}</noinclude>Alphabetisk Register over Kong Christian-ken Ottendes Frr. for 1841. 459 Academier. 1841, 21 Dec.e efg. ang. det Kgl. chirurgiske Academies Indlemmelse i Universitetet. (1785. 22 Jun. Fr. ang. det chir. Academi anmærkes som ugieldende.) Arv og Skifte. 1841. 20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Stiftesager. 30 Dec. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Spanien. Banken og Bankosedler. 1841, 20 Mart. Pl. ang. Dvartalscoursen. 16 Apr. Raadst. Pl. ang. Bankhæftelsen af de paa Tomter for Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. 19 Jun. pl. ang. Avartalscoursen. 20Sept. Pl. ang. Qvartalscoursen for Oct., Nov. og Dec. Brandforanstaltninger. 1841.29 Jan. Pl. hvorved Indholdet af Fr. 1 Nov. 1805 § 28 indskærpes. 26 Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 5 Mai. Pl. ang. en yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. 16 Dec. Pl. ang. den i Pl. 5 Mai 1841 §, 1 bestemte yderli gere Nedsættelse af Brandcontingentet, af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. (1819. pl. 7 pr. anmærkes som ugieldende.) Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1841,5 Apr. 1. ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1841, 26Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 8 Sept. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager.<noinclude><references/></noinclude> ndxrel5fjs9xqpp44qain7do5illeu0 104 72522 406627 400063 2026-05-19T19:47:53Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1842.{{Afstand|3em}} 614||}}</noinclude>Pl. ang. en ny Taxt for Stadsguardeinen. 14 Jul. pling af Guardeinen skeer paa hans eget An- og Tilsvar, og de, der maatte finde Anledning til at paaanke de af ham fo retagne Prøver, kunne desangaaende henvende sig til den po= Intechniffe Læreanstalt. 18 Jul. 21 Jul, 24 Jul. Raadstue-Pl. om Fattigskatten i Kbhavn. [E. T. 754]. Bed Kongens Resol. af 6 Jun., communiceret Magistraten fra det Kgl. Tanffe Cancellie under 9 Jun., er det bifaldet, at Fattigskatten i Kbhavn for 3 og 4 Qvartal d. A. maa opkræves med Arealffattens oprindelige Beleb 24 Gange taget. Cancellie-Pl., (Resol. 29 Jun.) ang. det giensidige For hold millem de ved den theologiste Examen ved Rbhavns Universitet og i Hertugdommene Slesvig og Golfteen meddeelte Examenscharakterer. [E. . 761]. Paa en af det Kgl. Slesvig-Holsteen-Lauenborgsfe Cancelli, i Anledning af et af de raadgivende Provindstalstænders Forfamling for Hertugdømmet Slesvig i Aaret 1840 til Kongen indgivet Andragende, og efter Overlæg med det Kgl. Danske Cancellie, nedlagt Forestilling, har det behaget Kongen, med Hensyn til den ved Resol. 2 Oct. 1811 fastsatte giensidige Adgang til Embedsansættelse for de i Kongeriget Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsteen examinerede Candidater i Theologien, at resolvere: at den ved Examen i Hertugdommene Slesvig og Holsteen meddeelte "første Charakteer" skal agtes lige med Charakteren "laudabilis & quidem egregie " ved Kiøbenhavns Universitet, og "anden Charakteer" af een af de heiere Grader ved Examen i Hertugdømmene ansees lige med Charakteren "laudabilis" ved Examen ved Kiøbenhavns Universitet; dog at der i Henseende til Charakteren "laudabilis" bliver at tage særdeles Hensyn til de af det theologiske Facultet ved Kiøbenhavns Universitet meddeelte Examensvidnesbyrd. Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder for Torrejylland fammenkaldes til at møde i Viborg d. 12 Oct. og Geheime Statsminister Ørsted udnævnes til Kgl. Commissarius. (Ligelydende med Pat. 7 Apr.)<noinclude><references/></noinclude> gc6dv1r6kz4549jrhwvyf4qn1jwpcrx 104 72567 406628 379359 2026-05-19T19:47:55Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|658|Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 1842.|}}</noinclude>) Enke og andre Pensions-Kasser. 1842. 6 Jul. Pl. ang. Ophævelsen af § 2 i Fund. for den alm. Enkekasse 30 30 Aug. 1775.p Fæe og andre tamme Kreature. 1842. 24 Sept. Pol. Bekg. ang. Hundetegn. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1842. 21 Jul. Pl. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiske Examen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. Slesvig og Holsteen meddeelte Examenscharakterer. Gield. 1842. 1 Mart. Pl. hvorved § 3 i Canc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkastanordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. 26 Apr. Pl. ang. den fremtidige Indbetaling af de det ophævede Fond ad usus publicos tillagte Indtægter. Bandel Graroad 1842. 9 Apr. Pl. ang. Tilladelse til i 1849 M18R at befeile og handle paa 3011 Portland i Islands Sender-Amt. 14 Apr. Fr. ang. adskillige Lettelser i Handelen..nu &.2181 1 Jul. Raads. Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt Jern m. v. 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidismisole fordi Islands Nord- og steramt samt ved Portland (Dyrholar) i Islands Sender-mt 181 po sop 018 Island. ad i anhdnssens ene in 1842, 9 Apr. VI. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Sonder-Amtan 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidisfiord i Islands Nord- og Osteramt samt ved Portland howany (Dyrholar) Islands Sonder-Amt. -oit Biøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab c 1842, 21 Jan Raadft. Plang. tbbons Gommuneafgifter. Jul. Raadst. Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt .noiaJern m. v. 18 Jul. Staadft. Pl. om Fattigratten i Sibbon sq ar dro B. Gader, Pladse, Broer, huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. •HOP è Ne 1842. 18 Mai. Pl. ang. Sfidentorvet i Kbhvn. enn ..vo0E.SEBR .181 Kongen og det Kongelige Suis. po insepais 342.26 Mart. Rescr. til Finantsdeputationen og Befg af Budgettet 1842,261 f. 1842. (80) sasside als<noinclude><references/></noinclude> gcp1xc7i2rimxbo2ytnyskwj628duo2 104 72754 406629 400072 2026-05-19T19:47:57Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||843}}</noinclude>Transport Normal-Regl. Budget f. 1844. Nbd. 91,456. St. Rbd. St. 94,870. 10 retten: b. Lands-Over- samt Hof- og Stads- Normal Regt. Budget. Mod Mod. Lønninger 46,344. Contoir Udgifter 9,000. 51,877. 88. 8,400. 55,344. 60,277. 88. C. Lands-Overretten i Viborg': Lønninger og til Contoir-Udgifter 5,800. 7,400. d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lønninger. 6,200. 6,800. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politibæsenet i Danmark 16,639. 76. 21,252. 58. f. Straffeanstalterne i Kiøbenhavn og Viborg: Normal-Regl, Budget. Dibd. Ribe. Lønninger. 600. 3,520. Tilskud til Straffeanstalten i Kiobenhavn. 10,600. 38,244. 11,200. 41,764. g. Andre Udgifter ved Justits- og 3. Overtagne Commune-Udgifter Politivæsenet. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. b.: staaende Udgifter andre udgifter 5,400. 5,400. 24,376. 42. 26,197.194. a. i Almindelighed: b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn 22,000. 26,705.66. 2,000. 2,380. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 27,672. 28,072. 2,788. 26. 2,000. 3,711. 85. 2,000. 1,600. 1,858. Transport 279,411. 48. 333,625. 7.<noinclude><references/></noinclude> bd1kbge99pfxcbg0hk0gsan4lxrlx8z 104 72822 406630 216355 2026-05-19T19:48:00Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||911}}</noinclude>Alphabetisk Register ober Kong Christian den Ottendes Frr. fra 1839 til 1843. 911 307 Academier: B. Lærde. 1839, 30 Dec. Fr. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser v. Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Studium. 1840. 28 Jan. Canc. Pl. ang. Udlændingers Net til Lægepraris, naar de have underkastet sig. Examen her i Landet. 24 Mart. Befg. ang. forandrede Regler for Censuren og Charakteerbestemmelsen ved den philologiske Embeds-Examen. 1841. 21 Dec. Befg. ang. det Kgl. chirurgiske Academies Indlemmelse i Universitetet. 1842. 21 Jul. Pl. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiske Examen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. Slesvig og Holsteen meddeelte Eramenscharakterer. 1843. 9 Mart. Pl. at de medicinsk chirurgiske Studerende, som ikke have underkastet fig Gramen artium, endnu i Foraaret 1843 have Adgang til den medicinsk-chirurgiske Gramen. 4 Nov. Befg. ang. en særskilt Gramen i Botanit, Chemie og Zoologie. 31 Dec. Befg. ang. Forpligtelse for de lægevidenskabelige Candidater til at løse Testimonium publicum. (Fr. 22 Jun. 1785 anmærkes som ugieldende). Arv og Skifte. 1840. 20 Febr. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og Frankfurt am Main. 1841. 20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Stiftesager. - 30 Dec. VI. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Spanien. 1842. 1 Mart. Pl. hvorved § 3 i Ganc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkast-Anordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. 1843. 25 Jul. Pl. ang. Tilladelse for Bestyrere af offentlige Stiftelsers Midler at giøre Udlaan til Communer m. v. 15 Aug. Pl. om Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Hertugd. Sachsen Altenburg. 30 Dec. Pl. ang. Udvidelse af den Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler ved Pl. 25 Jul. 1843 givne Tilladelse til at giøre Udlaan til Communer.<noinclude><references/></noinclude> ftwcndgg3ut4rqnhd2ap2wlfrf3vfof 104 72861 406631 394740 2026-05-19T19:48:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1844.||15}}</noinclude>Pl. om et Postcontoir i Rønnede. Rbs R65 1 Mart. Selv Sølv Sonderborg 26 Warde 18 Thisted 31 Weile 15 Tøndern 26 Wiborg 20 Tönning 29 Wilfter 32 Netersen 35 Wordingborg 2 Ulzborg 32 Wyck 32 Wandsbeck 32 Arvestiøbing 16 For de til og fra Rennede afsendende Pakkepostsager kommer Vaffeposttaxten af 9 Dec. 1836, som og de senere, Pafteposten angaaende Bestemmelser, i Anvendelse, saaledes at Fragten, forsaavidt Forsendelsen skeer over Kiøge, beregnes efter Veilængden til dette Sted, med et Tillæg af 3 Mill, og forsaavidt Forsendelsen skeer over Vordingborg, efter Veilængden til dette Sted, med et Tillæg af 32 Miil. For Forsendelser af Pakkepostsager mellem Præsive og Rønnede, og Nestved og Rønnede, beregnes Fragten som for en Veilængde af indtil 6 Miil. Ved denne Pl. bliver Brevposttaxten af 15 Jul. 1818 jaavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevposten angaaende Bestemmelser gieldende for Rønnede. Univers. Dir. Blg. ang. nogle modificationer i den 5 Mart. lægevidenskabelige Examen. (Resol. 1 Mart.) Det har behaget Kongen at bestemme, at den lægevidenskabelige Gramen ved Kbhavns Universitet herefter skal gives føl gende Modificationer: 1) at den pathologiske Anatomie i Forbindelse med almindelig Pathologie optages blandt de Difcipliner, hvori der ifølge Pl. 30 Jan. 1838 § 4 ved den mundtlige Deel af bemeldte Gramen skal examineres, og en egen Specialcharakter derfor gives; dog at saadan Eramination første Gang anftilles ved den Gramen, som afholdes i Efteraaret 1844. 2) at Tipen for den mundtlige Eramination alene for chirurgiske Operationer fastsættes til en Time, ment for de øvrige 6 i ovennævnte § bestemte Discipliner, der ere Gienstande for denne Deel af Gramen, saavelsom for pathologist Anatomie og almindelig Pathologie, ikkun til 3 Dvarteer<noinclude><references/></noinclude> l98imcohq1ke3cxmt0ait8ujdc3xkh8 104 73374 406632 304288 2026-05-19T19:48:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|528||}}</noinclude>Transp. 284,215.56.927,577.84. o.f.v.,Udgifter til Op muddringsvæsenet, Tilftud til Porcellainsfabriken og til Steen= Bornholm 43,500. = 60,945. - Normal-Regl. Budget for 1846. Rbd. ẞ Rbd. ß 2,816,825. 47. 3,271,642. 21. brudet paa 327,715. 56. 988,522, 84. H. Militair-Etaterne : Sømilitair-Etaten 1,000,000. 1,021,000. Landmilitair-Etaten 2,908,162. 48. 3,352,590, 29. I. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser.. 76,468. 52,200. K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet: A) Penstoner og Vartvenge: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn.. 312,400. 315,000. c. paa den aftagende Pensionslifte... 100,000. 515,000. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene samt Godtgjørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud C) Understettelse giennem Stats: 6,500. 32,000. secretariatet for Naadessager. 250,000. 245,000. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000. M. Forskiellige Udgifter, saasom : overtagne Commune-llogifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befortring med Pakkeposterne o. f. v... N. Uforudseelige og ubestemte Uv: gifter 50,233. 66. 52,097.94. 800,000. 650,000. Transport 8,960,505. 25. 10,835,053. 36.<noinclude><references/></noinclude> 2l3nhmsra6y0uu31r0a37yez7dtyl2a 104 73639 406633 367879 2026-05-19T19:48:35Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1847.||793}}</noinclude>Bkg. ang. Forandr. ved theol. Exam. 1-5 §. Univers. Dir Bfg. (Resol. 14 Mai) ang. nogle forandrin- 18 Mai ger ved den theologiske Embedsexamen ved Rbhavns Universitet. [. T. 561.] Kongen har resolveret: at ved Afholdelsen af den theolo giske Embedseramen for Fremtiden følgende Regler blive at iagttage: 1) Gienstandene for den theologiske Eramen ere: a. det gamle Testamente, b. det nye Testamente, c. Dogmatik, d. den christelige Moral, e. Kirkehistorie, med de under disse Hovedafdelinger henhørende specielle Discipliner. 2) Ved den fkriftlige Eramen gives ligesom hidtil ser Opgaver, nemlig en i hver af de ovennævnte Hovedafdelinger, og en henhørende til en af de specielle Discipliner. Opgaven i det nye Testamente er exegetisk, hvorimod Opgaven i det gamle Testamente fan være enten exegetist eller en Opgave i en af de til det gamle Testamente henhørende Discipliner. 3) Saavel den skriftlige som mundtlige Eramen afholdes i det danske Sprog, alene med den Undtagelse, at den ene af de skriftlige Opgaver, som Facultetet dertil finder meest egnet, skal besvares paa Latin, ligesom ogsaa med den exegetiske Prove bliver at forbinde en latinsk Oversættelse af det eller de Afsnit af den hellige Skrift, som dertil opgives. 4) Examinationen i enhver af de ovennævnte fem Hovedafdelinger skal fra Begyndelsen til Slutnin gen overværes af et af Facultetets Medlemmer og af en af Kiøbenhavns Geistlighed, hvilke tvende Gensorer tilligemed Graminator, umiddelbart efter at Graminationen er tilendebragt, have i Forening at meddele en Specialcharakteer for Udfaldet af saavel den skriftlige som mundtlige Prøve i den hele Ho vedafdeling med derunder henhørende Discipliner. Denne Speeialcharakteer nedskrives strax i Protocollen. 5) Saavel Spe cial som Hovedcharaktererne ere de hidtil brugelige tre: Laudabilis, Haud illaudabilis, Non contemnendus, af hvilke dog den anden gives tvende Grader, som betegnes med Tillæggene primi og secundi gradus. Hovedcharakteren Laudabilis fan ved fortrinlig bevist videnskabelig Dygtighed forøges med Tillæg af: et qvidem egregie. Hovedcharakteren utdrages af de fem Specialcharakterer efter de Regler, som af Directionen<noinclude><references/></noinclude> ekula7l6zdefzajoxst82rshyejdoc2 104 74154 406634 354467 2026-05-19T19:48:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1849.{{Afstand|3em}} 336||}}</noinclude>Bfg. ang. den theologiske Embedsexamen. 23 Dec. for dem, som ville stedes til denne Embedsexamen. (Resol. 17 Dec.) [Dep. T. for 1850 p. 6.]. Det har behaget Kongen at bestemme: 1) at Brugen af det latinske Sprog ved den theologiske Embedsexamen ved Kbhavns Universitet ganske bortfalder, første Gang ved den Eramen, der afholdes i December 1850 og Januar 1851; 2) at der indrettes en paa det theolo giske Studium beregnet Prøve i det latinske Sprog, som, fra det angivne Tidspunkt af, enhver Studerende maa underfaste sig, førend han kan stedes til den theologiske Embedsexamen, og for hvilken fastsættes følgende nærmere Regler: a. Proven skal bestaae i en skriftlig Oversættelse af et opgivet Sted, og i mundtlig Oversættelse af nogle forelagte Steder af de latinske Kirkefædre; b. iffum de Studerende tilstedes Adgang til Proven, som godtgivre, at de i det mindste i 2 Aar have dyrket det theologiske Studium; c. Proven afholdes i hvert Mars April og October Maaneder, og første Gang i October 1850; d. Afholdelsen af Proven henlægges til det theologiske Facultet, og bliver den skriftlige Prøve, der gaaer forud for den mundtlige og afholdes under behørigt Tilsyn, at bedomme af to Censorer, af hvilke dernæst den ene udfører den mundtlige Examination i den andens Overværelse som Censor; dog kan den ene af disse Fune tioner med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet overdrages til en dertil egnet Videnskabsmand, som ikke er Medlem af Facultetet ; e. Uldfaldet af Proven betegnes ved de samme Characterer, som cre anordnede for den theologiske Embedderamen, saaledes at Charakteren non contemnendus ikke udeluffer fra Adgang til Embedderamen, og at de, som ikke opnaae denne Charakteer, kunne underkaste sig prøven paa ny efter Aars, Forløb; f. Characteren for Proven indføres i Vidnesbyrdet, der meddeles for aflagt tbcologist Embedsexamen. 28 Dec. Bfg. fra Fin Min. ang. Ophævelse af Statssecre tariatet for Zaadessager fra 1 Jan. 1850 og dets For retningers Henlæggelse under Finantsministeriet. (Resol. 23 Dec.) [Dep. T. f. 1850 p. 13.].<noinclude><references/></noinclude> lcht52eerydrd40r16tfzd5miq0p1ng 104 74207 406547 389827 2026-05-19T15:06:34Z MGA73 457 406547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8|Academier, B.|}}</noinclude>1741. 4 Aug. R. ang. en Jordebogs- samt Contributions, og Material-Skriver ved Sorø-Kloster. 4 Aug. Rescr. (til havns Universitat), ang. at Professor Møllman kan gives Fortrin, men med hans og Prof. Stampes Anciennitet skal det beroe in statu qvo indtil videre. 25 Aug. R. ang. at De, som i Halle studere Theologia, skulle der holde sig til Professorerne Lange og Franke. 20 Octbr. R. ang. at der ogsaa maae høres Dimisprædikener i Helliggeiskes Kirke i havn. 27 Octbr. * Rescr. (til Khavns Universitet), ang. at P. Kofoed-Ancher, som er forundt den Juridiske Profession, hans Professor-Indkomster, samt Afgivt til Prof. Mollman og Stampe, skal begynde fra St. Hansbag sidst, og hans Naadens Aars Svarelse lige fuldt beregnes, som forud for ham svaret i de 2 forrige Aar, Professionen har staaet ledig, hvori baade Decedens har faaet et heelt Naadens-Aar, og Bibliotheket sin Deel, hvor efter han i Tiden skal have Naadens-Aar for sine Arvinger at vente. 1742, 15 Junii, R. ang. hvorledes Universitatets Professorer skulle have Gang og Sæde imellem sig selv. 29 Juni, R. ang. at Catheteterne i Khavn ikke nyde Kost paa Klosteret, og Famuii ved Kongens Bibliotheqve ikkun een Kost. 20 Julii, R. ang. Rang for Doctores Medicina. 1743. 11 Janv. R. om Danske Mynter og Medailler og et Videnskabers Societat. 8 Febr, * R. ang. Samme, see Bøger, 3 Maii, R. ang. . . . . . . Examen Chirurgicum. 3 Maii, R. ang. Jordemødrenes Antal i Khavn, og Bekostningen ved deres Examen. . . . . 11 Mail, R. ang. hvorledes fremmede Studiost ved Universitetet skal antages. 31 Maii, N. ang, at alle Doctores Juris, som tilligemed ere beskikkede Professores, skulle berefter være Membra facultatis Juridice. 31 Maii, R. ang. at Communitetet maa bekoste og vedligeholde Regentsens Bygning. 7 Junii, R. ang. hvorledes Studiofi novitii fra Fyrstendømmene og Grevskaberne ved Universitetet skal antages. 28 Junii, K. hvorved Rescr, af 31 Maii 1743 pm Doctores Juris &c. forklares. 12 Julii, R. ang. Sigillorum Univerfitatis Forvaring, og det Juridiske Decanat, 2 Aug. R. ang. Værelser i Regentsen for Præpofitus Communitatis og Portneren, 29 Novbr. R. ang. hvad Notario Facultatis Juridice er tilsagt af dem, som til Justits. Embeder vorde beskikkede. 28 Decbr. R. ang head Doctores Juris, som ere Professores Juris extraordinarii, skulle forrette, og af Sportlerne nyde. 1744 19 Janv. R. ang. hvad Medailler Medaille-Commissionen og Videnskabers-Collegium mage lade slaae. 1744.<noinclude><references/></noinclude> okusq3wryeudyjis6orncjh4qxenmz5 104 74208 406557 247909 2026-05-19T15:21:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||9}}</noinclude>1744. Academier, B. 9 20 Martir, N. hvorved Videnskabernes Societat ftienkes 5200 Rble. 18 April, R. ang. en Prosectors Antagelse ved Universitetets Theatro- Anatomico. 31 Julii, R. ang. hvo der til Examen publicum juris inden lufte Dør. re maa admitteres. 1745. 23 April, R. ang. at Studiost fra Hertugdommene made være dispenserede fra at tage Examen Philosophicum, men at de ei kunne nyde Deel i Academiets Legatis og Beneficiis. 4 Junii, R. ang. Studiiskatten af Bindblæs Præstekald og Mariager Kapellanie. 1746 7 Janv. Bevilgn. for Det med Kongl. allern. Tilladelse indrettede Selskab til den Danske Histories og det Danske Sprogs Forbedring. 1 April, R. hvorved deffineres 36000 Relr. til 6 Professorgaardes Opbyggelse af de Penge, som erlægges af dem, der benaades med Rang c. 24 Maii, R. ang. at Widenskabernes Societat maae lade en Kobbers trykker her indkomme, m. v. 27 Maii, R. 2 Stfr., ang. Islandske Theologiske Studenteres Underviisning ved Academiet i de Ting, som høre til Præste Embedet, og i at catechisere. 22 Julii, R. ang. hvo der maae admitteres til Examen Theologicum, uden at have hørt Lectiones Theologorum. 28 Octobr. R. ang. hvorledes Examina Juridica ved Khavns Universis tæt skal antilles. 1747. 24 Febr. R. hvorved det indrettede Selskab til den Dan. ske Histories og Sprogs Forbedring bevilges adskillige Poster. 24 Febr. R. ang. at dets Skrivter maae trykkes uden Censur. 24 Febr. R. ang. 1) at det made laanes Documenter af Archiverne, 2) at gamle Breve fra Kirke og Kloster: Bygninger skal indsendes, og 3) at Rettensbetjente skal give det Udskrivter for stadesløs Betaling, og gaae det tilhaande. 24 Febr. R. 1te og 3die §. af Næstforestaaende. 3 Martii, R. ang. et Ridderligt Academies Oprettesse i Sorø. 10 Martii, R. ang. naar Kongens Geburtsdag ved Universitetet celebreres, m v. 12 Maii, R. ang. at Sognepræsten i Sors skal tillige være Prof. Theol. ved Soro Academie. Junii, R. at 300 Rdlr. skal af Laugene og Societaterne i Khavn aarlig svares til Regents Studenterne for Lig bæren. 7 Julii, Regl. for Oeconomien ved Soro-Academie. 29 Septbr. R. ang. at der ved Sore Academie maae gives en Spise mester Saameget fom kan være not. A 5 1748<noinclude><references/></noinclude> d5qj3w0qw0n5rzyctf03yncws2sr93u 104 74212 406591 389832 2026-05-19T19:17:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>1766. Academier. B. 13 27 Juni, R. ang. nogle Posters Forandring og Indretning ved Sores Academie og Gods. 26 Septbr. R. ang. Aftronomiens Opkomst m. v. 1767. 5 Junii, Confirm. Fund. til en bestandig Pensionskasse for Professorum Enker ved Khavns Universitet, T. 25. Decbr., R. ang. at Kongen har fjenket Bidenskabernes Societat ikhavn, 8000 Rdlr., af hvis Rente aarlig skal udgives 3 Præmier for de z bedste Ashandlinger. 1768. 8 April, R. ang. hporledes med de Jslændere, der som Chirurgiske Candidater opholde sig, og nyde Stipendia ved Academiet, skal forholdes. 2 Decbr., R. at Facultatis Juridice Notarius made for hver Atreff til Dem, som privat examineres, nyde 2 Rdlr. 1769. 17 Febr., R. ang. et Sæt Landmaaleres Antagelse til de geographiste Charters Forfærdigelse over Danmark. 14 Julii, R. ang at alle 3 Professorer skulle examinere dem, som komme til Examen Theologicum. 14 Julii, R. ang. at Decanatet i det Medicine Facultet skal omskif te, at Enhver, som difputerer, maae vælge præfidem af Sacultetet, faaog om de Medicine Examina. 8 Septbr., R. at Decanatet skal aarlig oiuftiftes, og alle Examina free publice i det Juridiske Facultet. 1770. 18 Maji, R. ang. en Tegne og Nidse Mester ved Sors Academie. 19 Junii, R. (2 Stfr.), ang en aarlig Afgivt til Khavns Universitat fra Byfoged Embedet paa St. Croix, T. 1771. 6 Marts, C. D. ang. at til Khavns Universitæt henlæg ges og skjenkes Etablissementet for Naturhistorien og Des conomien paa Charlottenburg og dets Naturalie Cabi 'net, samt om en Professor oeconomiæ, T. 3 April, R. at velfortjente ikke adelige Folks Børn maae stu dere ved Sors: Academie. 9 Octobr., R. ang. 8 ME. af Communitetet til de Grønlandske Seminarister. 1772, 21 Maji, R. ang. at Stiftamtm. paa Island skal have Opsigt med de astronomiste Jagttagelser sammesteds. 22 Octobr., R. ang. Arvefæster paa Sors Academies Gods. 1773. 15 April, R. ang. at ogfaa Candidati Chirurgia i Ber gen skal i Khavn aflægge Examen Chirurgicum. 7 Julii, R. ang. at nogle af de fra Klosteret de Grønlandske Seminarister tillagde Penge maae udbetales til Missions Collegium. 21 Julii, R. ang. at, naar Bogtrykfer Hopffner ved Døden afgaaer, maae Almanakfernes Trykning og Fremmedes Salg henlægges til Universitetet. 1774.<noinclude><references/></noinclude> aqfoklftowp8c053jb5adyuam2aki32 104 74217 406600 399407 2026-05-19T19:33:52Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>1786. Academier. B. 25 Martii, Pe. ang. Too Mfr. carlig til Sognepræf Dr. Pibt i Lund: og Flekkefjord Menigheder for Aftronomiske Obfervationer. 31 Martii, Rescr. (til Bif. i Gjelland), ang. at Stud. S., font Dags Dato er beskikket til Compaftor ved M., maae, dog uden Folge for Andre, være fritagen for at tage Examen Theologicum, imod at examineres af Biskopen. 2 Junii, R. ang. at Justitsraad Callisen skal vedblive at være Professor Chirurgie ved Khavns Universitat, m. m. 10 Junii, Pr. ang at D. og Prof. Jansen er beffitket til at være tilligemed Procanceller ved Shavns Universitet. 23 Junii, Confirm. pan Fund, til det af afg. Cappel opret tede Reise Stipendium for Studiofis Pharmacia, Chirurgia og Medicinæ. 30 Junii, Rescr. (til Khavns Universitat), ang. at Magister . til Skole, Embede maac befordres, uagtet han ikke har taget Examen Theologicum i Selge Forordningen; dog meae han er sege noget geistligt Embede, hvortil de Kongl. Forordninger fors bre Er. Theol., forend han har underkastet sig denne Examen. 8 Julii, Canc. Prom. (til det Juridiste Facultat), ang. at det er blevet . af Tronddiem bevilget, at maae, formedelst sine fattige Omstændigheder, fraværende for Laugmanden D. sammesteds underkafte sig den fornodne Juridiske Examen, for at Eunne blive Procurator i Stiftet. 29 Julii, Pr. ang. de Sager, hvori Communitetet har Benes ficium paupertatis og fri procurator. 22 Septbr., Rescr. (til G. Postamtet), ang. at foranstalte 10000 Rdlr. af Beholdningen ved Generalpostcassen anvist til Direc tionen for Fondet ad ufus publicos (jaasom Kongen under 7de Junii sidst bar approberet, at for det Chirurgiske Academie maae opføres en Bygning i Norges Gade, og dertil efter Overslaget godtgjøres 32646 Rdlr 49 6, og vil til Hjelp fiende foranførte 10000 Rdlr.) 22 Octobr., Pr. ang. Gage sc. for Compagnie Feldskjærere, som opholde sig ved det Chirurgiske Academie. 10 Novbr., Resce. (til Khavns Universitet), ang. at Studiofi Theologie & Philologie S. S. og 3. S., foin med Berømmelse have taget den Theologiske Eramen, maae erholde Magistergraben, uden at underkaste sig den dertil befalede Examen, afcene at de offentlig forsvare de af dem udgivne Afhandlinger. 1787. 12 Janv., R. ang. et Obfervatorium ved Mastenpræstegaard. 13 Janv., Pr, ang. Aftronomiste Jagttagelser udi Tranqvebar. 23 Martii, R. ang. Forelesninger og Øvelse i Fød felsvidenskaben, Lægers og Jordemodres Examen &c. 30 Martii, N. (til Khavns liniversitat), ang. at B., som med udmærket Berømmelse har i Maret 1782 taget Eramen Philologi cum, og forben i den Theologiske Examen erfjendt laudabilis, made uden Eramen erhelde Magiftergraden, imod at udarbeide og forsvare det befalebe Specimen. 1787.<noinclude><references/></noinclude> oycag0bly75qwqkdf82xlqwws1ofpzh 104 74223 406601 389843 2026-05-19T19:35:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>1793. Academier. B. Botol fan til Gartner ved den Botaniske Have ansættes i 25a. ches Sted, som har fadet Gartner Embedet ved Frideriksborg- Slot, og vil have Tilsyn med den Botaniske Have, medens Hiin reiser til Engelland og Holland. (See Rescr. 19 April 1788.) 7 Septor., Pr. ang. at Prof. extraord. i istorie og Stati frit examinere, m. v. 7 Septbr., Canc. Pr. (til Bifopen i Sven), ang. at Hover D. i Odensee, der under Gaars Dato er confirmeret som Sognepræst for Pland, er forundt Bevilgning at erholde Dette, uagtet han ikke har den ved Universitetets ny Fundars befalede Caracfcer. 14 Septbr., Pr. ang. Undersøgelse af det Chirurgiske Acade mie, naar Tvivl haves mod en af Chirurgerne casseret Karls Utjensidygtighed, m. m. 12 Octobr., Pr. see Skoler. 19 Octobr., Canc. Prom. (til Shavns Univerfitat), ang. at ber Intet haves imod, at Studiosus C. R. efter hans Ansøgning erholder Magister - Graden uden Eramen, imod at han lader tryk te, og offentlig forsvare en latinse Disputats. 1794. 25 Janv., Pr. ang. Eleverne ved det Chirurgiske Acade mie at undervises og examineres i de mindst bekostelige Euur Maader. 25 Janv., Canc. Br. (til Patronen for Khavns Universitet), indeh. Kongl. Resol. at af Communitetets Overskud maae uddeeles 400 Rdlr. blandt 20 af de fattigste Studentere, som ingen andre Be neficia have. (as bans Sttring, anlediget af det Theologise Facultats Forestilling til ham.) Det Samme er tilladt ved Canc. Prom, af 19 Janv. 1796, 25 April, Bevilgn, at Doctor og Professor Sensen, Sognepræst ved Helliggeiftes Kirke & Shavn (som efter en af bam udarbeidet og det Theologise Facultat i Halle tilsende Inaugural Disputats, er fra dette tilstillet Diploma for Doctor Bærdigheden i Sheolo gien) maae nyde og have Deel i alle de Friheder og Rettigheder, fom de ved Univerfitatet i havn creerede Doctores Theologiæ ere tillagte. (Efter hans Ansøgning.) 37 Mait, Canc. Pr. (til det medicinske Sacultat), ang. at Cane celliet Intet finder at erindre imed, at Sognepræst S. i Aars huus Stift, fiendt han beklæder et geistligt Emsede, fremstils Jer fig, ligesom en ubeforeret Candidat, til Examen medicum, for at erholde Licentiam artem medicam exercendi og Doctor Værdigheden. (Derom har han forespurgt.) 13 Junii, R. ang. Skolerne og Kirkesangerne paa Soro-Academies Gods. 14 Juni, Canc. Pr. (til havns Universitat, og til Biskopen i Even), ang. at ben confiituerede Subrector cg Tredie - Vecties Herer i Odense 2. kan tillades at dimittere til Universitetet de 3 Privatifter, som hon har undervjift, nagtet Saadant ved Sko. Ic- Forordningens gode s. er forbudet. 10 Ocrebr., Rescr. (til Kbavns Univerfitat), ang. at Studiosus Medicine B. (fom indtil videre forefaner en fæges Embede ved Miss<noinclude><references/></noinclude> tucqgypfxr851l7h4vk9ikxhaop23cq 104 74231 406562 317564 2026-05-19T15:24:44Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>1689. Arv, xc. er bleven forutyffet, od Formynderne, der og selv har lide Sfa de, ci formace at betale. 1690. 8 Febr., Bev. (og R.) paa 6te og rode Penge til Borgrettens Præsident. 31 Maii, R. ang. Stifterne paa Landet i Norge at forrettes af Sorenskriverne. 28 Junii, O. B. for Store Magleby Sogn, det Samme fom 1686, 8 Junii. 18 Novbr. Bev. paa Sjette Penge Universitat. Septór. til Khavns 1691. 3 Martii, D. B. for Othensee, ligesom 1684, 20de I Aug., D. B. for Ringkjøbing, 1692. 28 Junii, R. ang. Skifteforvaltningen paa Borringholm. 15 Novbr., Rescr. (til Magistraten i havn.), hvorved til Chris stjanshavns ny Kirkes Opbyggelse Ejænkes den Arvepart, fom en Son af afg. Borger S. C., : E. S., der for 20 Aar siden fra Staden fal være reist, og foen Intet skal være tilfornummet, efter sin Moder for 18 Mars Tid siden skal være tilfalden, og Kongen efter Loven biemfalden. 1693. 28 Octobr., R. ang. Øresund Toldbetjentes... Stifter. 1695. 4 Junii, Bev. at, omendfjondt . Formonds Huffrue M. G. i Kjobenhavn ikke ffrar efter hans Dod skal have labet Stervboet forsegle, faa fal dog de faa Maaneder, som siden hans Død ere passerede, ikke være hende i Aros og Gjelds Fragaaelse efter ham hinderlig; dog at hun, efter egen Erbydelse, for de i Stervboet forordnede Commissarier ved hoieste Eed forklarer, ikke den ringefte Skillings Berdie af hende til Nogens Præjudice eller Skade at være diftraheret eller forandret. 1698. 26 Febr., R. ang. at visse Enkemænd i Kjobenhavn maae i uskift Bo blive henfiddende. 1699. 28 Febr., O. B. for Hofretten (ligesom 1684, 20 Septbr.) 4 Novbr., Anordn. at Byfogden og Byskriveren paa Brage næs mane og skal paa Stifter, hvor der ere Commissarier, være tilstæde, og nyde Salarium. 18 Novbr., Confirm. paa en Resol. om en Stilling af hver Rofr. paa Arveskifter i Christjanssand til Overformyne derne. 1700. 30 Janv., Bev. paa By og Raadstue Skriver Knudsens Salarinin paa Stifter i Randers. 11 Maii, Mabet Brev, ang. Arveftifter i Nyborg. 1701. 12 Martii, R. ang. at Stifter paa Geistliges, Kirkers og Fattiges Gods i Trondhjem. Stift skal af Sorenskriverne betimeligen Bebf. tilfjendegives, 14 Mail, Rescr. (ril Khavns Magistrat), ang. at, saasom o. Svendsen, paa Drage hans hustrues Broder S, P. fal 1687 efter<noinclude><references/></noinclude> o74d26ymz5u8bdv9qjutrpoi7qae44m 104 74377 406539 395535 2026-05-19T14:50:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178||}}</noinclude>1741. Borring (Born) holm. 10 Novbr. R. ang. Delinqvent Omfotningers Ligning paa Bornholms Kjøbstæder og Landbeboere, samt deres Indfrævelse. 2 Decbr. R. ang. af hvem Stifter efter Militaire, som tillige ere Borgere eller Bønder paa Bornholm, og efter de didhen Relegerede, bør forrettes. 1742. 6 Julii, Resol. ang. Ryttere og Rytterheste, samt Over- og Under Officerernes Friheder paa Bornholm. 6 Julii, 13 Julii, R. ang. en bestandig Commission paa Bornholm. 13 Julii, R. ang. en latinsk Skole paa Bornholm, og Børs nene at nyde Stipendia i de meerbemidledeSjellandsŠkoler. 10 Aug. R. ang. Løn for Starpretteren paa Bornholm, og hans Fortrin til at nyde slig Tjeneste Sjelland. 7 Septbr. R. ang. Skifterne efter Haandlangere, Borger. og Herredsbønder. Officerer paa Bornholm, samt om de Elifter, som sammesteds conjunctim af Civile og Milis taire forvaltes. 1743. 2 April. Resol. ang. de Militaires Jurisdiction paa Bornholm. 26 April, R. ang. at Benderne paa Bornholm ei, naar de ville overlevere Memorialer, maae sammenrotte sig. 26 April, R. ang. Stifter efter Lotferne, og Auctioner hos National Officererne paa Bornholm. 24 Maii, R. ang. at Lotferne paa Bornholm bestiftes af Amtmanden, og at de skal melde ham ankommende Skibe, m. v. 27 Septbr. R. ang at de desuagtet stal staae under Coms mandantens Ordre. 8 Nov. R. ang. at Amtmanden paa Bornholm skal bruge Forfigtighed med Passes Udstædelse, og melde det til Commandanten. 1744. 28 Febr. R. ang. de Over og Under Officererne paa Bornholm forundte Friheder, samt at Ting, om det Mis litaire Befen, skal ventilleres i Commissionen, førend det forestilles Kongen. 5 Junii, R. ang. Torvedage i Kjøbstæderne paa Bornholm, et Marked i Rønne, samt Forprang paa Landet. 28 Decbr. Rescr. (til d n Bornholmske Commission), ang. Defen fionens Forbedring paa Landet, til dets Sikkerhed i Ufrets Tie der, og især et Retrenchement om Rønne, hvormed 1745 skal begyndes, til hvilket endeel af Indvaanerne i Possession haven de Marker skal indtages, og disses Adkomster fremvises, samt 3 Huuse og 2 Veirmoller andensteds henflyttes, der Alt ved 4 uvillige Mænd, skal taperes. 1746.<noinclude><references/></noinclude> idud7qp169kuf1kmzqoyup8e1u82zjm 104 74378 406540 374073 2026-05-19T14:51:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||179}}</noinclude>Borring (Born), holm. 179 1746. 25 Febr. R. ang. at Amtmanden paa Bornholm ingen Reisepasse maae udsæde uden Commandantens Forevi (Ex. Project til Instrux for Commandan dende, m. v. ten, i Slutn.) 27 Maii, N. ang. at Byfriver Tjenesten i Aakirkeby skal combines res med LandstingsBriver. Tjenesten paa Bornholm. 21 Julii, R. ang. hvo eller hvad der paa Bornholm forteres under det Militaire Forum. 1747. 19 Maii, R. ang. at Memorialer fra Bornholm skal først indle. veres til den bestandige Commission, og af Concipienten være underskrevne. 1748. 15 Novbr. R. ang. at om strandende Skibe ved Borne holm og deres Bjergning skal indsendes Efterretning til Stiftbefalingsmanden i Sjelland. 1749. 31 Octobr. R. ang. at Stifteskriver Tjenesten paa Born Holm skal forvaltes af de 4 By, og Herreds Fogder, Hver i sit Herred. 12 Decbr. R. ang. at alt hvad Anordningerne befale omt Soldaters og Underofficerers Giftermaale, ogsaa stal for. staaes om de Underofficerer paa Bornholm, som nyde Gage. 1766. 11 Febr. Resol. ang. Straa Cages Afskaffelse i de bornholmske Kjøbstæder: T. 21 Martii, R. ang. Adskilligt paa Bornholm 1768. 9 Septbr. R. ang. Terminerne til den bestandige Commissions Holdelse. 1770. 21 Septbr. Forklaring paa de Bornholms Indvaanere af heilovlige Konge Friderich den Tredie givne Privilegier. 1771. 21 Junii, R. ang. Friheder for Tambourerne og Piberne ved Herreds og Borger Compagnierne paa Bornholm. 1774. 5 Octobr. R. ang. at til Rønne. Raadstue stal svares noget Vist i hver Sag. 1776. 27 Decbr. R. ang. at Landstinget paa Bornholm skal herefter holdes paa Raadstuen i Rønne, og derfor svares Noget af de for Landstinget indkommende Sager. 1777. 5 Martii, R. ang. at den Længstlevende af 2 Egtefæller,. som have fiøbt Gaard paa Bornholm, beholder Samme fin Livstid. 1 Octobr. R. ang. Protocollernes Authorisation ved Born. holms Landsting. T. 1778. 1 April, R. ang.... Regnskab for Indtægten efter R. 127 Decbr. 1776. T. 02 a 1779.<noinclude><references/></noinclude> ksom0w37kw7glk65t3ajlc1lbdtt8mx 104 74380 406541 399087 2026-05-19T14:51:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||181}}</noinclude>1787. Borring (Born)= Holm. 181 14 Decbr. R. ang. Afgivt af Geistlige og Berdslige Embe der paa Bornholm, ved Vacance, til Skolelærerne i Renne. 1788. 14 Novbr. R. ang. at Landsdommer Rogert skal indtræde i den bestandige Commission paa Bornholm. 21 Novbr. R. ang. en Landchirurgus paa Bornholm. 12 Decbr. R. ang. Dagsverk for Præst og Degn af Udbyg gere paa Bornholm, 1789. 3 Julii, R, ang. Caution for Indcafferingen af Auctions. belobet over strandede Skibe og Gods paa Bornholm. 5 Decbr. pr. ang. Maal af Land i Kiøbebreve &c. til Bytin gene paa Bornholm, til Præstetiendes og Stats Sva relse. 1790. 29 Janv. R. ang. hvo der paa Bornholm skal deeltage i Bei Arbeidet. 5 Novbr, R. indeh. Moget om Umyndiges Midler og deres Sikkerhed; samt om fattige Børns Opdragelse paa Born holm. 24 Decbr. Pr. ang. Forsynelse af Præstekalds. Bacance paa Bornholm. 1792. 1 Septbr. Pr. ang. Afgivt af Arv paa Bornholm. 26 Octobr. R. ang. at Plac. af 9de Novbr. 1735 maae paa Bornholm være gjeldende. 22 Decbr. Pr. ang. Forklaringens og den ny Lærebogs Brug paa Bornholm. 1793. 16 Janv. Resol. ang. Betaling eller Inddrivelse af kjent. delsepenge ved visse. Selveiergaardes. Tiltrædelse paa Bornholm. T. 27 Decbr. Rescr. ang. 100 Rdlr. af Delinqventkaffen til Landstingshoreren og Skriveren paa Bornholm. 1794. 19 April, Pr. ang. at Fajance og Steen samt Tobaks. pibe Fabrifen paa Bornholm kan have dens Mestere fri for Landsoldat Tjenesten, men ei selv holde Auctioner. 8 Novbr. Pr. ang. at 2 Regimenter maae paa Bornholm hverve hvert 25 Mand. 1795. 24 April, R. ang. Leie for Svannike. og Øfter Herreds King huus. (I Note til Rescr. 9 Sept. 1796.) 3 Julii, Pr. ang. Skjøders og Pantebreves Læsning ved Her redsringene paa Bornholm. 14 Aug. R. ang. Ophævelsen af de 100 Rdr. til Landstings Høreren. 7 Novbr: Pr. ang. Præstegaardenes Brandforsikring. paa Bornholm. 2 Decbr. Resol. ang. Rangskatten paa Bornholm. S 3 5 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> f53psi2o6yfm6tn4ccw3okbsj6tb805 104 74382 406542 398934 2026-05-19T14:51:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||183}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med Vandvæsenet &c. 1669. 15 Decbr. R. ang. Zilsyn med Jid ved Toivuuset. 1673, 26 Martii, Confirm. paa en Anordning om Rosengaards Band Compagnie. 1679. 27 Aug. Anordn. om Pompe on Spring Bandet i København. 1680. 17 Novbr. Bev. ang. Helsingsers ferske Springvands Indrettelse. 1681. 22 Janv. Bev. at trykke det, som om Jivebrands Dæmpelse &c. indgaaes. 1682. 1 April, R. ang. Straf for Raqvetter, Sværmere og Gepærers Skyden. 1683. 1 Marts, Confirm. paa et Brandcompagnies Contract i havn. 1684. 21 Octobr. R ang. at Storfteensfeiere ikke maae boe paa Lanbet.. 1685. 18 April, D. B. om Alles Deeltagelse i det ferske Bands Bedligeholdelse. i Helsingøer. 1686. 20 Novbr. R. ang. Plads mellem Baanhusene og Søe. eller Pakboderne i Bergen, m m. 1687. 19 Febr. Anordn. om Bergens. . . net 21 Maii, O. B. see Kiøbstæder. Udgivter til Brandvæse 14 Junii, Anordn. om Kirkerne paa Landet i Aggershuuse. Stift (til Ildsfare) ei at bygges for nær. 14 Juni, Bestalling for Brandvæsenets Bestyrer i Bergen. 29 Octobr O. B. ow.... Forbud paa Straa Lage .... i Fridericia. 1689. 8 Junii, R. ang..... Spreiter, Bandkar og Bronde i Kiss benhavn. 8 Junii, R. ang. at een af Sproiterne befoftes af St. Peders Kirs fes Midler. 8 Junii, R. ang. ligeledes Een af Borfrue Kirkes Midler, samt at Professorerne og Præsterne skal befofte et af Huusene til Vandkar, 8 Junii, R. ang. Præsternes Deeltagelse deri. 8 Juni, R. ang. 3 saadanne Huuse for Hof- og Se Etaten samt Toihuuset. 16 Novbr. Rescr. fee Arv. 30 Novbr. Confirm. paa en Brand Anordning for Trondhjem - Kjøbstæd. 1690. 5 Julii, R. ang. Bygninger, Ho, Halm og Træ Stab. ler, farlige for Fldebrand, i Frideriksstad. 1691. 3 Novbr. R. ang. at Brandredskab i Khavn maae ikke udpantes eller udvurderes. I Dechr. Confirm. paa Fundats for Helsingsers ferske Springs vand. 1692. 16 Aug. R. ang. Reeberbanerne uden for Khavns Bes flerport og Ilds Optendelse derved at forekomme. s Septbr. R. ang. Stiel og Tegn i Søerne til Khavns Wande. 1693. 28 Octobr. R. ang. Drefund. Toldbetjentes Deeltagelse Vandpenge 4 1694.<noinclude><references/></noinclude> 1z7mewb5si8v721en81wvut6qy7igt9 104 74383 406543 405702 2026-05-19T14:51:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184||}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med Vandvæsenet rc. 1694. 14 Marts, R. ang. .... Indseende med Brandvæsenet i Khavn. 1695. 5 Junii, Bergen: Byens Brand Ordning. 24 Aug. R. ang. Øvelser med Khavns og Toihuusets Spreiter og Brandfolk. 1697. 24 Julii, Forordn. ang. Skorsteene i Bøndernes; Huuse paa Moen. 1699. 21 O.obr. R. ang. at St. Hans Klofter og Ottense kal med det meest muelige Wand forsynes. 1703. 13 Febr. R. ang. at Dette skal af Magistraten i Ottensel efters leves. 29 Junii, R. ang. Begges Efterlevelse. 1707. 4 Novbr. R. ang. at Politie Retten i Khavn skal ved Ildebrande undersøge, ved hvis Forseelse de ere fomne. 1708. 4 Decbr. R. ang. Bronde, Damme.... i Nykiobing paa Kal fter. 1713. 19 April, R. ang..... Storfteene paa So-Boderne Bergen. 1714. 14 Dechr. R. ang. en Brandkasse for Geistligheden Sjellands Stift, Laan deraf til Præsterne, samt desuags tet Hjelp af Kirkerne til afbrændte Præstegaarde. (Der hos findes Fundats for den Første af 22de Junii 1740.) 1718. 23 Maii, R. ang. Brandredskabs Indrettelse i Sjellands: Kjobstæder. 4 Novbr. R. ang. Brand og Band Bæsenet i Ottense. 1721, 24 Novbr. Confirm. paa Artikle til en Brandtaffe og en Brand ordning i Kallundborg. 1722, 6 Novbr. R. ang. at det derved skal forblive, m. v. -1724. 9 Septbr. R. ang. at paa Landet er Natmanden tillige Storsteensfeier, m. v. 1725. 23 Febr. R. ang. at Steenful maae i Bergen ikke oplægs ges uden i en Afstand fra Soboderne. 1727. 20 Octobr. R. ang. Band fra Sortedams Soen til Bleegdammenes Parker for Khavn. 5 Decbr. R. at disse maae lægges 30 Alen nær Sven, m. v. 3729. 30 Maii, R. ang. Brandvæsenet i Kolding. 9 Diebr. R. ang. at Træ. Skur eller Boder i Sjellands Kjobskæder skulle afbrydes. 1730. 21 April, R. ang. Lygte og Sproite Skattens Forhøielse i Shaun. 1731. 26 Janv. Anordn. (og Refce.) om en Brandkasses Jadrettelse! Sibavn. 7 Decbr. R. ang. Underretning til Khavns Brandkasse om de den bevilgede 6te og rode Penge samt Bøder, og om, dens Frihed for stemplet Papiirs Brug. Dechr. R. om det Stofte, : stemplet Papiir. *732.<noinclude><references/></noinclude> 0ntfp0pr5j0hgjxh9kym6lw09cogm2t 104 74384 406544 385816 2026-05-19T14:51:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||185}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med Vandvæsenete. 1732. 20 Marts, Skriv, ang. Singsvidner om afbrændte Bøndergaarde 1733. 17 Janv. R. betreffende Adskilligt ved Brandvæsenet i Christiania. 6 Febr. R. ang. Fethed for nogle Brandfolk at arbeide i lærte Haandværker. 1 8 Maii, Anoron. om Brand Assurance Kassen i Khavn. 1735. 25 Junii, R. ang at de Reformerede i Roeskilde skal tage Deel i. Brandvæsenet. 25 Novbr. R. ang. Brandredskab og Brandfolk samt en Brandord. ning i boer Sjøbstæd. 25 Novbr. Confirm. paa en Brand Ordning og hosfølgende Artikle til et Liigfocietat for Roeskilde By. 25 Novbr. R. dermed; samt om os og Korn Staffel i Roeskilde; og at Roeskilde Indvaanere og omliggende Bønder skal ved Ildebrand hjelpe hinanden.o 25 Novbr. R. ang. det Sidste af Næstforestaaende 16 Decbr. R. ang. en Brandtaffes Indretning for hvert Stifts Kjøb. kæder. o Decbr. R. ang. Brandredskab i, og ett Brandordning för Store hedinge. 1736. 20 Janv. R. ang. et Springvand i Kolding. 24 Febr. R. ang. at Korn, Halm, eller Ho Staffe ei maae sættes paa Kirkegaardene. 9 Julii, R. See Sisterie. A. 19 Octobr. R. ang. hvorledes Ho, Halm, og Korn. Stakke maae i Roesfilde sættes ved Gaardene. 1737. 22 Febr. R. hvormed Brandordningen for Fyen sendes. 26 April, R. ang. hvorledes de ved Arendal og Øster-Riis. ser Boende skal reparteres under Brand Ordningen, samt svare til Arendal, Bytiribe ved Bergen. 30 Decbr. R. ang. Canonering 1788. 21 Martii, R. indeh. 4 Poster om Brandvæsenet i Fyens Stifts Kjøbstæder. 1100 18 April, R. ang. Brandredskab ved Hospitalet, Kirkerne, Raadstuen og de Fattiges Huus i Helsingøer. 29 Aug. R. ang. Pompevandets Render m. v. i Khavn. 1739. 30 Janv. R. ang. Assistence fra Helsingoer, naar Ilde. brand i Nærværelsen eller Helsingborg opkommer; samt at strap om Ildebrand i Sjellands Stifts Kjøbstæder og Khavns Amt skal skee Indberetning. andin 31 Julii, R. indeh. Noget om Brandvæsenet og Bygningers Opførelse i Christiania. 1741. 13 Janv. R. ang. Havernes Indhegning og Husenes Tækning, samt afbrændte Pladfers Bebyggelse i Viborg. Ms 1742.<noinclude><references/></noinclude> fpq6369sp83nbvlvu2rwbny8leq7k3f 104 74385 406545 397855 2026-05-19T14:52:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|186||}}</noinclude>Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet &c. 1742 30 Martii, R. ang. at Brandfolkenes Portioner af 13 April, Indqvarteringen al transporteres til Lygte- og Spro te: Skatten. 12 Octobr. R. ang. Spreite Statsfaffen, og Forshotel sen til Brandfolkene deraf at tages, m. v. om Disses Indqvarterings Frihed i Khavn. 1743 8 Martii, Bev. og R. ang. at Tømmersvendene ved lo Brandvæsenet mane holde Bertshuus, naar de vinde Borgerskab. 68 Martii, Bev. og R. om det Samme for Muursvendene. 24 Maii, R. ang. hoor Krudt, som til Trondhjem ankoms scuss mer, stat og forbares. af loffes og 20 Septbr. R. ang. at Over Officererne ved Brand Compag niet i bestandig maae gaae med galonerede 1744. 20 Martii, R. hvorved Sfyden paa Broen og Skibene ved Korsser forbydes. 8 April, R. hoorved Canonering og Skyden af Skibene bed Bergen forbydes. 7 Aug. St. ang. Gadelygternes saint Lygte og Spreite- Skattens Forøgelse i Khavn 6 Novbr. R. ang. de Contoires Brandvæsen, m. v. 1745. 30 Jalii, R. ang. hvorledes made bygges i det afbrændte Bragenæs; at Ingen efterdags maae opstable deres Bord paa Bolverkerne neden for deres Huse og ved Søs at en Brand Ordning skal indrettes. 23 Aug. R. ang. hvorlænge et Tingsvidne for brandlidte Folk maa gjelde, for at føge Atmife efter. Boderne, faut ar 1746. 28 Janv. R. indeh. adskillige Poster om Brandvæsenet hii Christiania. 1748. 16 Febr. R. ang. at ved Fldebrande i Khavn skal Overpræsiden m. beren have overft Commando, ensfeieres Antagelse i Khavn, Marts og Stadens Inddeling til Sforsteenenes Renovation. Si Mati, R. indeh. adskillige Poster til Forbedring i Brandordnin gen for Khavn. 1749. 9 Maii, R. med Brandordningen for Khavn og Christianshavn, 111. v. 26 Julii, Skr. ang. hvorledes Tingsvidner om afbrændte Gaarde af 341 Antmanden bør paategnes. 8 Aug. R. ang. at Bagerne i Christiania ikke om Ratten maae arbeide ved Jid eller Lys. +15 Aug. R. fee Finmarken. 1730. 3 April, R. ang. at Rescr. af 6te Movbe. 1744 skal efterleves. Septbr. R. ang. Forslag til en Brandordning for Kjøbstæderne i Danmark. RATI II Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 8czmreczn7ju98ykvajp88v6cipqmrc 104 74386 406546 363853 2026-05-19T14:52:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||187}}</noinclude>1750. Brand Foranstaltn. med Vandvæsenet c. 187 II Septbr. R. ang. det Samme. i Viborg. 1751. 26 Febr. R. ang. at Huusene i nogle Kjøbstæder, naar de repareres eller og bygges, skulle tækkes med Tegl fteene. 30 Julii, N. hvorved dette Rescript, saavidt Sæby angaaer,. limitteres. 1752. 1 April, R. ang. at til afbrændte Degneboliger gives 2 Mt. af hver Kirke i Nibe Stift.. 30 Junii, R. ang. aarlig Douceur for Brandfolkene i Khavn. 1753. 26 Janv. R. ang. Bandposternes Forandring paa Amalienborg Plads. z Junii, R. ang. Betaling for fattige Folfs Storsteenes Renovation i Christiania, men Jutet for Byens publiqve Huses Ildsteder. 1754. 29 Marts, R. ang. hvor ofte Brændeviinsbrænderes og Marqvetenteres Skorsteene i havn skal feics. 29 Novbr. R. ang. at ingen i og ved Christiania maae fore tage nogen Bygning, uden forud at have meldt sig paa Raadstuen. 28 Decbr. Resol. ang. hvorvidt Brandvæsenet i Khavn maae affifteres af Holmens Matroser. 1785. 2 Maii, R. ang. Brand- Directeurene i Khavn. 30 Maii, R. ang. Tammerpladsene, og Fyrre Tommer eiat sættes pag andre Steder. 4 Julii, R. ang. Regimenternes Affiftence i Ildebrands. Tilfælde, s svære Pompers Sættelse i Canalen, og Brandredskabers Anskaf felse paa Gjæthuuset og Skibsverferne i havn. II Julii, R. ang. aarlig Rigtighed af Stiftsprovsten' for Sjellands Stifts Geistlige Brandkasses pengend 1756. 26 Martii, R. ang. at Lønnen til Rodemesterne og deres Oldermand samt Underfogden og Stads Conducteuren i Khavn skal udredes af Lygte og Spreite. Kassen. 17 Septbr. R. ang. at Uddeling af Brand Assurance Kassen Khaon ikke uden Kongl. Tilladelse maae besluttes, og Intet af Bigtighed uden Magistratens Samtykke afgjøres. 1757. 1 April, R. ang. Suffer. Raffinaderiernes Indretning i Khavn til Sikkerhed for Ildsfare. 29 April, R. ang. Bygningerne, og Krudthandlen, iBergen, til Sikkerhed mod Ildsfare. T. 1758. 17 Febr. R. ang. hvorledes Krudt skal bevares, og der med omigaaes i Khavn. 24 Febr. Confirm. paa en af nogle Herregaards: Eiere for, fattet Foreening til et Brand Assurance Societet for de paa Landet Boende i Nørre Jylland. 6 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> m3qnky05nlrbkkw2w1fhex9maerz4g1 104 74387 406548 385625 2026-05-19T15:18:44Z MGA73 457 406548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188|Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet &c.|}}</noinclude>1758. 6 Octobr. R. indeh. Confirm. paa en Convention til et Brand-Assurance-Societat for Præste-, Degne-, Skole- og Bønder-Gaarde i Jylland. 1759. 30 Novbr. R. ang. Foranstaltninger til bedre Vandveie, og Forsigtighed med Krudt Friderikshald. 1760. 11 April, R. ang. Lygte- og Sprøite-Skattens ligning og Forhøielse i Khavn. 1761. 14 Novbr. Str. ang. at Kjøbstædkirker skal ikkun taxeres til 12000 Rdlr. 1762, 23 Janv. Ske. ang. at Kgl. Bygninger og Geistliges i deres Brandkasse forsikrede Huuse ikke maae tages under den almindelige Brandforsikring. 13 Febr. Skr. ang. Anvendelsen af de Materialier, som fra Ildebrand bjerges. 5 Martii, Confirm. paa Band Compagniets Fundats og Foreening i Helsingøer. 5 Martii, R. ans. Tilsyn med, at Springvands. Indretningen i Helsingser ikke forfalder. 5 Junii, Skr. ang. Tingsvidner om afbrændte Bøndergaarde. 21 Janii, R ang. at de Skorsteens Rør i Christiania, som som ere saa smale, at ingen Karl eller Dreng kan komme igjen. nem, skal feies 8 Gange om Aaret. 28 Decbr. R. ang. Indsamlingen af Det, som til de fra Begyndelsen af Brandforsikringsvæsenets Indretning existerede Brandskaders Erstatning bør udredes. 1763. 26 Septbr. Confirm. paa Convention til Brandforsikring i Kalø-Amt. T. 1764. 13 Julii, R. ang. i ethvert Amt udi Sjelland aarlig at udnævnes En af Interessenterne i Brand-Societatet paa Landet, der kan eftersee, hvorledes Brandredskaberne ere i Stand. 29 Decbr, Skr. ang. hvad Brandredskaber, der skal holdes ved de Landbygninger, som i det almindelige Brandvæsen forsikres; og aarlige Befiatelser derom. 1765. 30 Novbr. Str. ang. Straf for Efterladenhed i at taxere forbe. drede eller nye opførte Bygninger. 1766, 17 Febr. Resol. ang. Straa Tages Afskaffelse i de Born, Holmske Kjøbstæder. T. 15 Martii, Skr. at Brandvæsenet i Trondhjem overdrages Magistraten, men at Politiemesteren har Direction over Gadevægterne. 21 Martii, R. ang. Adskilligt paa Bornholm, saasom Bæg tere. . . . . 13 Junii, R. ang. Bagt og Rundgangen i Bergen (see og T). 1767 2 Julii, R. ang. Nissegangens Uddeeling til Naboerne, men ei i Ildebrands Tilfælde at være tillukt. 7 Aug.<noinclude><references/></noinclude> e4mzqvbmd3k1s3vx38uvjtxezbw7oph 406549 406548 2026-05-19T15:19:39Z MGA73 457 406549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188|Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet &c.|}}</noinclude>1758. 6 Octobr. R. indeh. Confirm. paa en Convention til et Brand-Assurance-Societat for Præste-, Degne-, Skole- og Bønder-Gaarde i Jylland. 1759. 30 Novbr. R. ang. Foranstaltninger til bedre Vandveie, og Forsigtighed med Krudt Friderikshald. 1760. 11 April, R. ang. Lygte- og Sprøite-Skattens ligning og Forhøielse i Khavn. 1761. 14 Novbr. Str. ang. at Kjøbstædkirker skal ikkun taxeres til 12000 Rdlr. 1762, 23 Janv. Ske. ang. at Kgl. Bygninger og Geistliges i deres Brandkasse forsikrede Huuse ikke maae tages under den almindelige Brandforsikring. 13 Febr. Skr. ang. Anvendelsen af de Materialier, som fra Ildebrand bjerges. 5 Martii, Confirm. paa Band Compagniets Fundats og Foreening i Helsingøer. 5 Martii, R. ans. Tilsyn med, at Springvands. Indretningen i Helsingser ikke forfalder. 5 Junii, Skr. ang. Tingsvidner om afbrændte Bøndergaarde. 21 Janii, R ang. at de Skorsteens Rør i Christiania, som som ere saa smale, at ingen Karl eller Dreng kan komme igjen. nem, skal feies 8 Gange om Aaret. 28 Decbr. R. ang. Indsamlingen af Det, som til de fra Begyndelsen af Brandforsikringsvæsenets Indretning existerede Brandskaders Erstatning bør udredes. 1763. 26 Septbr. Confirm. paa Convention til Brandforsikring i Kalø-Amt. T. 1764. 13 Julii, R. ang. i ethvert Amt udi Sjelland aarlig at udnævnes En af Interessenterne i Brand-Societatet paa Landet, der kan eftersee, hvorledes Brandredskaberne ere i Stand. 29 Decbr, Skr. ang. hvad Brandredskaber, der skal holdes ved de Landbygninger, som i det almindelige Brandvæsen forsikres; og aarlige Befiatelser derom. 1765. 30 Novbr. Str. ang. Straf for Efterladenhed i at taxere forbe. drede eller nye opførte Bygninger. 1766, 17 Febr. Resol. ang. Straa Tages Afskaffelse i de Bornholmske Kjøbstæder. T. 15 Martii, Skr. at Brandvæsenet i Trondhjem overdrages Magistraten, men at Politiemesteren har Direction over Gadevægterne. 21 Martii, R. ang. Adskilligt paa Bornholm, saasom Vægtere. . . . . 13 Junii, R. ang. Bagt og Rundgangen i Bergen (see og T). 1767 2 Julii, R. ang. Nissegangens Uddeeling til Naboerne, men ei i Ildebrands Tilfælde at være tillukt. 7 Aug.<noinclude><references/></noinclude> or5ylabyc1e5km01cj1jbp37q8pztig 406550 406549 2026-05-19T15:19:57Z MGA73 457 406550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188|Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet &c.|}}</noinclude>1758. 6 Octobr. R. indeh. Confirm. paa en Convention til et Brand-Assurance-Societat for Præste-, Degne-, Skole- og Bønder-Gaarde i Jylland. 1759. 30 Novbr. R. ang. Foranstaltninger til bedre Vandveie, og Forsigtighed med Krudt Friderikshald. 1760. 11 April, R. ang. Lygte- og Sprøite-Skattens ligning og Forhøielse i Khavn. 1761. 14 Novbr. Str. ang. at Kjøbstædkirker skal ikkun taxeres til 12000 Rdlr. 1762, 23 Janv. Ske. ang. at Kgl. Bygninger og Geistliges i deres Brandkasse forsikrede Huuse ikke maae tages under den almindelige Brandforsikring. 13 Febr. Skr. ang. Anvendelsen af de Materialier, som fra Ildebrand bjerges. 5 Martii, Confirm. paa Band Compagniets Fundats og Foreening i Helsingøer. 5 Martii, R. ans. Tilsyn med, at Springvands. Indretningen i Helsingser ikke forfalder. 5 Junii, Skr. ang. Tingsvidner om afbrændte Bøndergaarde. 21 Janii, R ang. at de Skorsteens Rør i Christiania, som som ere saa smale, at ingen Karl eller Dreng kan komme igjen. nem, skal feies 8 Gange om Aaret. 28 Decbr. R. ang. Indsamlingen af Det, som til de fra Begyndelsen af Brandforsikringsvæsenets Indretning existerede Brandskaders Erstatning bør udredes. 1763. 26 Septbr. Confirm. paa Convention til Brandforsikring i Kalø-Amt. T. 1764. 13 Julii, R. ang. i ethvert Amt udi Sjelland aarlig at udnævnes En af Interessenterne i Brand-Societatet paa Landet, der kan eftersee, hvorledes Brandredskaberne ere i Stand. 29 Decbr, Skr. ang. hvad Brandredskaber, der skal holdes ved de Landbygninger, som i det almindelige Brandvæsen forsikres; og aarlige Befiatelser derom. 1765. 30 Novbr. Str. ang. Straf for Efterladenhed i at taxere forbe. drede eller nye opførte Bygninger. 1766, 17 Febr. Resol. ang. Straa Tages Afskaffelse i de Bornholmske Kjøbstæder. T. 15 Martii, Skr. at Brandvæsenet i Trondhjem overdrages Magistraten, men at Politiemesteren har Direction over Gadevægterne. 21 Martii, R. ang. Adskilligt paa Bornholm, saasom Vægtere. . . . . 13 Junii, R. ang. Vagt og Rundgangen i Bergen (see og T). 1767 2 Julii, R. ang. Nissegangens Uddeeling til Naboerne, men ei i Ildebrands Tilfælde at være tillukt. 7 Aug.<noinclude><references/></noinclude> evwp0z6ttpv2hmkcjyqsnnvjymhyxtq 104 74388 406551 399202 2026-05-19T15:20:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||189}}</noinclude>1767. Brand Foranstaltn. med Vandvæsenet &c. 189 7 Aug. R. ang. at Brand Officererne i Trondhjem maae bruge guldgalonerede Hatte. 25 Septbr. R. at Brandforsikrings Kassen i Khavn maae komme Brandvæsenet til hjelp med 500 Mdle. aarlig. 25 Septor. R. ang. at de Storfkeene i Khavn, som aleene til Steen. fulsbrug ere eller vorde indrettede, maae fritages for Feining og Renovation. 26 Septor. Str. ang. at Brandforsikrings Kassens Directeurer i Khavn ei fan tilstaaes aarlig Løn. 23 Octobr. R. ang. at. de omkring Odense liggende Gaarde skal inddrages under Brand- og Band Stats Ligningen, og at denne Skat maae forhøies. 6 Novbr. R. ang. 1000 Rdlr. aarlig fra Brandforsikrings- Kassen til Brandvæsenet i Khavn, samt visse Interessenteres Frihed for Lygte og Sprøite Skatten. 1768. 17 Junii, R. ang. Brand og Band Bæsenet og en Brand Commission i Bergen. 25 Juxit, Str. ang. at Amtmændene. naar Bendergaarde afbrænde, skal undersøge og attestere S...vens Størrelse, samt hvad Skate tefrihed kan være at tilstaae. 8 Julii, R. ang. at til indfaldende Brandskaders Erstatning skal i Danmark aarlig frares 10 Stilling af hver 100 Rdlr. en Bygning er affureret for. 22 Julii, Rang. at Brandretfernes Domme udi vigtige Sager i Danmark maae appelleres lige til Høieste Ret. 23 Dechr. R. ang. det giorte Forslag til Forandring og For bedring i plac. & trace of 80 8de Junii 1733 om Brandforsikrings, 24 Decbr. Skr. ang. aarlig Indberetning om de, i Henseende til Brandredskaber paa Landet, befalede Wifitationer. 1769. 21 Febr. Resol. ang. Brandredskab ved Teglverkerne paa Landet. 24 Febr. R. ang. 3 Bægtere paa Westerbro uden for Khavn. 7 April, R. ang. Suffer Raffinaderierne i Khavn. 26 Aug. Skriv ang. at Earations Forretninger skal være af Ret tensbetiente Pennen forfattede, m. v. 28 Novbr. Gen. Ld. Deconomic og C. Coll. Skriv. (til Amtman dene i Danmark), ang. Betænkninger i Hens. til Forhøre og Action ved Politie Retter paa Landet efter Ildebrande, hvorved fiodesløs eller forfætlig er omgaat. 1770. 13 Febr. Resol. ang. at Coldbygningerne skal assureres. 23 Marts, R. ang. at Directeurene for Brandtassen i Khavn ingen Løn ber have. 6 April, R. and Indqvarterings Frihed for Brand Officererne og Brandfolkene i Trondhiem. 2 Novbr. R. ang. at ingen Gaard eller Huus i Christiania og Forfæ. derne, Kongens Saarde undtagne, fritages for at forrette Brandvagt. 22 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> n5qirb5gxbdnaszdsfsxdg423bjjslg 104 74389 406552 399385 2026-05-19T15:20:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|190||}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med Bandvæsenet &c. 1770. 22 Decbr. Str. ang. Fallers Brug i Khavn, og Forsigtig heder i den Henseende. 1771. 26 Martii, Prom. ang. Indretningen af Kiøbstædernes Brandtarations Forretninger. 20 Julii, R. ang. Brand- eller Natte Vagten i Stavanger. 17 Aug. Prom. ang. Brandredskab ved affurerede Hovedgaarde og 1999 Teglverker. 24 Aug. R. ang. Brandrets Dommes Indstævning lige til Overhof Retten i Norge og deres Betaling. 13 Septbr. R. ang. at brandstødte Bønder i Norge, hvis Skattefrihed er under 5 Rdlr., skal meddeles Tings, vidne uden Betaling. 21 Septbr. Pr. ang. at Brand Assurance Rettens Sager Khavn skal henhøre under Hof- og Stads Retten. 1772. 1 Febr. Prom. ang. at af Kjøbstædernes Vurderings- Forretnin ger og Repartitions Beregninger skal svares Porto. 26 Martii, R. ang. en Cable i Khaons Kirker om Fredagen til Brand Ansialterne. 1773. 16 Junii, R. ang. at Brand og Band Commissionen i Khavn skal igjen sættes paa forrige Fod. 15 Septbr. Confirm. paa en Fundats over det Nyborg: Bye tilhørende Springvand. 1775. 26 Janv. R. ang. Brandredskabernes Vedligeholdelse i Bragernæs, og Skjøder ikke at læses, førend dertil er betalt. 2 Aug. Confirm. paa en Anordning, ang. Bagt og Rund gangen i Bergen (see og T). 1776. 11 Janv. R. ang. 2 Lærlinges Antagelse til at blive 2 Bandmestere, samt Daglønnens Forhøielse for dem og Svendene ved Wandvæsenet i Khavn. Marts, Prom. ang. den aarlige Visitation om Brandredskaber paa Landet. 10 Julii, R. ang. 4 Rdlrs. Betaling aarlig for hvert Band, spring, som Huus Eierne i Christiania have i deres Gaarde. 14 Septbr. Prom. ang. Brandforsikringer paa Landet. 16 Octobr. R. ang. at De, som bygge nye Huuse paa Landet i Now ge, skal deri opføre Storsteene. 1 Novbr. R. ang. at Brandfolkene i Trondhjem skal være ass sisteerlige ved Delinquenters Afstraffelse. 16 Novbr. R. ang. Brandfolkenes Frihed for Byens Syng der og Udgivter i Arendal. T. 3777, 20 Septbr. R. ang. de fra 17de Aug. 1775 til 30te Junii 1777 indfaldne Brandsader og Omkostninger, og Rescr. 8de Julii 1768. gjentagelse af 12 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> 29xb20urq752ltx8g9vczdbnubv7ct8 104 74390 406553 371715 2026-05-19T15:20:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||191}}</noinclude>1777. Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet c. 191 12 Decbr. R. ang. Byens Skatters Ligning, og Brandfol fenes Frihed derfor i Randers. 1778. 9 Decbr. R. ang. Maltkjellernes bedre Indretning, i baon. 1779. 12 Maii, R. ang. Bandledningerne fra Nyboderne 23 Junii, R. ang. Brandvæsenets bedre Indretning i Ber gen. 24 Decbr. R. ang. Brandredskaber og Bygningers Taration m. v. i Øster Porsgrund. 29 Decbr. R. ang. hvorledes med Forstaden Grønlands Byg ninger og Brand Anstalter skal forholdes. 1780. 9 Aug. R. ang. Forandring i Rescr. 9de Decbr. 1778. 6 Septbr. R. ang. Bægternes Antal i Christiania at for øges, deres løn forbedres, og Brandsagten at indgaae. 15 Novbr. R. ang. Tillæg af Brandkassen i Khavn for Pos litie Fuldmægtigen og Politiebetjentene. 1782. 15 Maii, R. ang. at der, imellem Tappenfiræg og Reveillen, ikke maae loses nogen Canon paa de Bergen nærliggende Steder. 3 Juli, R. ang. en Brandvagts holdelse i Christianssand. 21 Decbr. Circ. ang. hvad af Fogderne skal paa Tingsvids ner, om Brandskade, forklares. T. 1783. 2 April, R. ang. at Alle i og omkring Bergen boende, som udleie Hefte, Kaner, Carioler og Vogne, skal ved Ildebrande i Bergen skaffe Band. 3 Meii, Pr. ang. at ikkun.... Brandfolkene i Skeen fris tages for at foare Indqvarterings Skat.. 25 Junii, R. hvorved forbydes at sætte Lys i Vinduerne. i Bryllups, og Begravelses Tilfælde udi Christiania. 16 Julii, R. ang. Nyborg Byes Brandvæsen 2 Aug. Prom. ang. at Brandfolkene i Strømsø fritages for at svare Næringsskat. 6 Aug. R. ang. at den til Kronborg Fæstning forhen væ rende, men nedlagte Bandledning maae nu fornyes og til Helsingøer indledes. 24 Septbr. R. ang. at Directeurene for Brandforsikringss Kassen i Khavn og de Deliberations Committerede ude nævne Bogholder ved Brandkassen, 31 Decbr. R. ang. fleere Vægteres Antagelse i Khavn, Væg terpengenes Forhøielse og Inddrivelse, Patrollers Ud. fendelse 4 1784. 17 Janv. Pr. ang. at det skal forblive ved den 18de Post i Fundationen for Brandforsikrings. Kassen i Khavn. 1 Maii,<noinclude><references/></noinclude> ai9fjc3evgj0dqkwyj1sujs2rixb8h4 104 74391 406554 398967 2026-05-19T15:20:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|192||}}</noinclude>Brand Foranstaltn. med. Bandvæsenet re. 1784. Maii, Pe. ang. hvad der betales til Herreds Fogden og Skriveren samt Tarations Mandene, naar Bønderbygninger forsikres Brandtassen. 13 Julii, Pr. ang. at Bedk. i Barde skal efterkomme Fd. af 24 Janv. 1761 med Tag og Manninger og Diger ikke maae hagale, samt at Sad. 13 Novbr. Pr. hvorved Næstforestaaende igjentages. 1785. 22 Janv. Pr. hvorved Betalingen for Bøndergaardes Taration til Brandforsikring nedsættes. 25 Febr. R. see Rjøbstæder. 12 Martii, Pr. ang. at det ved Pr. 1785, 22 Janv. vil forblive. 18 Marts, R. ang. Skjøders Foreviisning i Bragernæs til Betaling af Proc. til Brandredskaberne. 26 Marts, Pr. ang. en Taarnvægters Antagelse og de andre Vægtere i Horsens. I April, R. ang. Kirfernes Muure i Frederiksstad og Kons berg maae udgaae af Brandforsikringskassen. 23 April, R. ang. at Steder i Bragernæs, skjøndt under Landets Jurisdiction, skal høre under Byens Brandvæsen. 7 Maii, Pr. ang. at Amtsforvalteren i Kolding skal bruge Byens Storsteensfeier. 17 Mait, Canc. Pr. (til Amtin. over Koldinghuus), ang. at det, i Denseende til Beilby Sogn vil forblive ved de om Betaling for Brandforsikrings Earationer til ham ergangne Resol. af 22de Janv. og 12te Martii fidskleden, hvilke han haver at iverksætte, i fald det ikke allerede er skeet; og hvad Gaurs lugs og Gaarslef Sogne angaaer, da, i Fold de ikke allerede til Rettens Betjente have betalt Forretningerne, vil med dem paa samme Maade være at forholde, men have de derimod allerede betalt efter Resol. af 1 Maii a. p., faaer det derved forblive. (Saasom Adskillige af disse Sognes Beboere have besværet sig over, at Prom. 22de Janv. ei endnu er bleven dem bekjendtgjort). 28 Maii, Pr. ang. at Brandfolkene. . . . i Holmestrand skal lignes til Byskat, &c. 11 Junii, Pr. ang. Brandtjeneste af Ss Enrullerede og Lotferne i Stavanger. 16 Julii, Canc. Prom. (til Amtm. over Koldinghuus), ang. at han kan anvende Militair Execution imod Adskillige af Weilby, og Gaarslund Sognes Beboere, der ikke vil anskaffe og forevise deres Brandredskaber, og lade deres Gaarde antegne til Brandforsikring Følge Auctions Conditionerne og Kongl. Resol. 24de Maii f. A: 07 Aug. Canc. Prom. (til Stiftbef. i Christiania), indeh. Kongl. Resol. af 1ode Hujus, hvorved de Frideriksffads Kirke i Norge No. 1777 til Bygning af den Kongl. Kasse foreskudte 3000 Ndir. na Fientes Samine; og de 4569 Noir. 55 b, sem Kon- gen<noinclude><references/></noinclude> 55hrbe34glspnnxhuj92zcnbej90v22 104 74392 406555 399386 2026-05-19T15:20:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||193}}</noinclude>1785. Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet c. 193 gen ved Refot of 17de Decbe. 1783 har tilstaaet de Brandlidte i bemelete. By til at udbetales i Mar, maae, ifteden for at anvendes til en eller anden publiqve Bygning, uddeles efter Stiftamtmandens Foranstaltning, og under hans Dpfyn, iblandt de Brandlidte. 10 Dechr. pr. ang. Overbrandmesterens Løn, samt Brand: og Band Befenet under ect Defyn i Christiania. 10 Dechr. r. ang. at ingen Lang Aste maae befindes i Bergen &c. 30 Derbe. Rescr. (til Stiftbef. i Sjelland), ang. at A. i Stores hedinge mage belægge et sit uus med Straa Lag, ved dets Reparation, i Betragtning af hans Fattigdom, men bor betale de ved Brand retten idomte Mulcter, 3 Rdlr. til Brand: og 3 Rele. til Juffits, Kassen, fordi han uden Tilladelse, og imod Forbud, havde gjort det paa endeel af Huset. 1786. 27 Mati, Wr. ang. Betaling til Mændene for Lagationer til Brandforsikringer. 24 Junii, Pr. ang. Dispensation i Rescr. 1776, 16de Octobr. 4 Novbr. Pr. ang. hvorvidt de Brandvæsenet vedfonimende Udgivter.... maae i Middelfart af Byens Kasse ud redes. 4 Novbr. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Christiania), ang. at det fan tillades Enken R. at opføre en 2 Etage Træloft Bygning paa Gronland ved Christiania, hvilket som stridende imod Anordningerne hende blev formeent, men Sti tet skal have tilladt. 16 Decbr. Ve. ang. Moderation i Bekostningerne paa Zarationsfors retningers Erhvervelse til Bøndergaardes Forsikring i Lundenæs. og Bovling Amter. 16 og 30 Decbr. Canc. Br. (til Stiftbef. i Christiania), ang. at Stromsø Byes Brandfolk mane, til en Betonning for den af dem ved en i Stromso den 22de Septbr. fil. opkommen Jides brand adviite Fliid, godtgjøres 40 Rdlr. af Byens Koffe, som igjen nyder Refufion af Byen ve Bykatsligningen, siden det er bifaldet af Byens Repræsentantere; men Douceur for Brager næs Brandfelt, som da ogsaa derved udviiste Slid, bortfalder, fordi Stromso Brandfolk ingen Belønning have faaet for deres Assistence ved en feuere Ildebrand i Bragernæs, og det Eene saaledes fan gaae op imod det andet. 1787. 5 Maii, Vr. ang. at Capitain Holst i Brand og Band Com miffionen repræsenterer Stadthauptmahdens Person i Bacancen. 12 Maii, Pr. ang. Camin Inspecteur Tjenestens Bortgivels se i Trondhjem. 16 Junii, Pr. ang. at Regningerne for Brandtarationer paa Landet staae under Amtmandens Revision. 7 Juli, Canc. Pr. (til Stiftbefal. Christiania), ang. at de Brandliste ibid. fan soulageres udi Næringskatten dette og næste Aar, og nyde Frihed for Grundkat 2 Aar af de afbrændte Tomter, naar de have havt total Sorliis, men ellers et Aar, dog at de da strax selv bebygge dem. N 30 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> pzl1mf3sid21pbftue1s61ahd98d3fw 104 74393 406556 379618 2026-05-19T15:20:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|194||}}</noinclude>Brand-Foranstaltn. med Vandvæsenet tc. 1787. 30 Octobr. Pr. ang. Forfifringens Begyndelse ved de Danske Kjsdstæders almindelige Brandkasse, og en bedre Orden i Henseende til de derunder forsikrede Landbygninger. 29 Decbr. Pr. ang. at Brand Inspecteuren i Kolding har Opson og Bestyrelse af Brandvæsenet endog paa Slottet. 1788. 5 Janv. Pr. ang. Len 12. Rdlr. till Brand Inspectaur Elbek i Holstebro. 3 8 Martii, Pr. ang. Kolding Slots Brandredskabers Eftersyn og Brug. II April, R. ang. et nyt. ... Sprøites. Tønsberg. Huus i 17 Maii, Vr. ang. den forhoiede Lygte- og Sproite- Skats udredelse af Khavns Brandforsikrings- Casse. 6 Junii, R. ang. Brandvæsenet i Eggersund, Mandal, Flekfefjord og Fahrsund. 14 Junii, Pr. ang. Sforsteenenes Opførelse i Holstebro. 28 Junii, Pr. ang. nogle Udgivters Udredelse af kæmner kassen i Odense til Brand: og Band Bæsenet. 19 Julii, Pr. ang. Brandvæsenet i Brevig. 2 Aug. Br, ang. Brandskattens Udredelse og Brandredskabers Vedligeholdelse for den Latinske Skole og Spindeskolen i Randers. Aug. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Viborg), ang. at 25 Fag lades huus ved No. 204 i Nibe, hvilke ere til ingen Nytte, og Materialierne nu brugelige, men siden intet eller lidet, maae af Eieren M. efter Ansøgning nedbrydes, og deres Taxationss Summa af Brandforsikringen udslettes, uden derfor igjen at op føre anden Bygning; dog at ban opsætter forsvarlig Lukke for Gaarden ud til Marken. 8 Novbr. Pr. ang. naar der ikke ber hielpes ved at opbygge brandforsikrede afbrændte Bøndergaarde. 15 Novbr. Pr. ang. 5 Vægtere samt deres og Brandvæsens betjentenes Løn og de offentlige Brandredskabers Ved- Tigeholdelse i Noeskilde. 29 Novbr. Pr. ang. at Boderne for Mangel af Skorstenes Reenselse i Kolding ei kan nedsættes. 1789. 24 Janv. Br. ang. Betaling til Rettens Betjente ved Bøndergaardenes Forsikring i Brandkassen udi Frideriks og Kronborgs Amter. 20 Febr. R. ang. Indberetning, naar nogen Brand Offi ciant i Khavn fortjener at afskediges. 21 Martii, Pr. aug. Kjøbstæds Tyngder. Brandfolkets Deel i Arendal 26 Junii, R. for Norges Kiøb. og lade Steder, ligesom 1783, 25. Junii. 18 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> mpvepnkpsojl8t0sbao34yj2osazhb0 104 74398 406558 314553 2026-05-19T15:21:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||199}}</noinclude>$795. Brand-Foranstaltn, med Vandvæsenet ze. 199 teminde og Bogense undtagne; og sendt dem til Species - Ban qven, indtil uddeeling skeer. 7 Novbr. Pr. ang. Præstegaardenes Brandforsikring, endog paa Bornholm. 7 Novbr. Pr. ang. Skades Erstatning til Khavns brandlidte Indvaanere. 21 Novor. Pr. ang..... Brandtarationsforretninger, holdte at Herredsbetjentene, men som Lenborg og Skjern - Birkedons mer formener fig at tilkomme. 28 Novor. see Kjøbenhavn A, 4 Decbr. R. ang. Brandvæsenet, Bægtere og Lygter, samt Indtægter dertil, i Aalborg. 17 Decbr. Pr. ang. Garantie for Lab, Overformynderiet kan lide ved dets afbrændte Huus Panter i Khavn. 19 Decbr. Pr. indeh. Regl. for det Geistlige Brand Socie tæt i Sjellands Stift. 1796. 2 Janv. Pr. ang. Udflytteres Fritagelse fra Deel i at opgrave Bønderbyers Bandsteder. 23 Janv. Pr. ang. at Faklers Brug i Kjøbstæderne ikke er til ladt. 23 Janv. Pr. ang. det Anordnedes Overholdelse imod Straa samt Halm duffer under Steen Tage i Kjøbstæderne, 11. 11. 6 Febr. Pr. ang. Commando af Stiftamtmanden ved Ilde brand i Kjøbstæderne. 19 Martii, Pr. ang. at.... til Forligelses Commissionen høre ei Brandrets Sager. 2 April, Pr. ang. Grenaa Brandfolks Frihed for Skat af Grund og Næring. 7 Maii, Dr. ang. at Bygninger paa en Kjobstæds Jorde høre under dens Brandvæsen. 14 Maii, Pr. ang at Tinglysning af Skjeder paa Khavns afbrændte Grunde maa betales. 27 Maii, Resol. ang. at Generalmajor Peymann fører Over: Commandoen ved Ildebrande i Khavn. 28 Maii, Pr. ang. at i Brandtarations, Forretninger al benævnes Bygningernes forrige Taration. 3 Junii, R. til Generalmajor Peymann at indtræbe i Brand. og Band Commissionen. 3 Junii, R. ang. at under Moff Kjøbstæds Brandvæsen høre de nær hosliggende Steder. 10 Junii, R. ang. Bygninger i Khavn, der hidtil for høier end 50000 Nole. have været affurerede. 10 Junii, R. ang. Præstegaardenes. ... Brandforsikring i Aarhuus: Stift. 4 26 Aug.<noinclude><references/></noinclude> jt3l7ahnuaqg4sn43ha42bhrma320kd 104 74399 406559 378284 2026-05-19T15:21:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|200||}}</noinclude>Brand-Foranstaltn, med Vandvæsenet :c. 1796. 26 Aug. R. ang. en ny Bandledning til Christianshavn, og Forskudet at hefte paa Grundene. 4 Novbr. Confirm, paa et Reglement for Brandvagten i Bergen 1797. 23 April, Circ. ligesom 1795, 2 Maii. 19 Maii, R. ang..... Lygter og Spraite: Skattens Jad Brævning i Khavn. 26 Mail Rescr. (til Stiftbefal. i Fuen, som har andraget, at Odense: By hidtil har haut Mangel paa gode Spreiter; at han derom gjorde tale med Byens Magistrat og eligerede Mænd, samt ved sit Ophold i Engelland derfra har fortaffet en fortrin lig god Spreite, men fom, foruden de behovende Kar, koffer meb Indjob og dragt tc. 1122 Rdlr. 86 B, der er meere end doobelt mod det af Byen dertil bestemte), at Udgipten mane tas ges of Byens Kammerkaffe. 22 Julji, Canc. Pr. (til Samme), at paa Grund deraf kan de 34 Rdir. 9 B, hvilke det Rybergste Handelshuus har fordret i Renter of de dertil udlagte 1088 Rdlr, udredes af Odense. Kæm nerkaffe. 19 Aug. P. ang. 16 Rdlr. Lent for Brano Inspecteuren i Middelfart. 29 Septbr. R. ang. at Band fra St. Jørgens Se tilstaaes Vesterbroes Beboere. 31 Octobr. Canc. Pr. (til St. og Si i Fpen), ang. 2700 dr. Shaonse Collectpénges uddceling i Nyborg af den oeconomiske Commission, mod Regnskab til Stiftamtm, og Bisk., hvilke blive tilsendte, hvad herefter indkommer. 27 Decbr, Resol. om frit stemplet Papiir for Nyborg. Brand liste. 1798. 13 Jane, Rentek, Pr. (til Stiftamtm. i Syen), ang. at de i Anledning af Branden udi Nyborg forlangte Laan kunne udbe. tales, imod at den oeconomiske Comiffion lader sig give Caution eller Sikkerhed. 13 Janv. Pr. see Consumtion. 23 Gebr. Bevilyn. (igjennem Cancelliet), at der, til Sjelp til den afbrændte Sondahotmgaard Hovedgaard i Ringfjobing int, dens Opbyggelse maac ved Herrebs- og Sogne Fogderne Ame tet for Eierne indsamles godvillige Gaver, da tillige var afbrændt deres Korn, en for Deel Soring og deres heele Indbo samt Gaards- og vls. Redskaber, 10 Marts, Rentet. Pr. (til Stiftamtm. i Soen), ang. Caution eller Sikkerhed for Tilbagebetalingen i de bestemte 6 Mar af det de Brandlidte i Noborg ved Kongl. Resol. af 27de Septbr. f. A. vifaaede rentefui gaan. 28 Marts, Resol. qng, Frihed for stemplet Papiirs Brug ved Brand Affurance paa Bare og Effecter. 11 April, Commissorium for Vedkommende til at foranstalte det Behøvende i Henseende til Brand Affurance Compagniet paa Bare og Effecter. 29 Maii,<noinclude><references/></noinclude> mh2kt2zw8vvlo6mvh72kmb6fbmfwtkc 104 74404 406560 399389 2026-05-19T15:24:38Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||205}}</noinclude>Boger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1665. 24 Novbr. O. B. om Theologiske Skrifters Censur. 205 1666. 27 Janv. Anordn. om velcorrigerede Boger til Bang i Sfos lerne. 20 April, R. ang. at Baccalaureorum Disputatser med Materier ei maae trykkes. 9 Octobr. R. ang. Erykningen af Tygge Brahes Sfrister. 9 Octobr. R. ang. 600 Rdlr. dertil af Kirkerne. peolegiffe 9 Detobr. Privil. for . de eene at treffe Aimanaffer &c. 1667. 23 Marts, Befal. at Ingen uden Bordings Tilladelse maae trykke eller fal have hans Danffe Mercurius. 8 April, Privil. paa den ny Norske Lov og Fiscal Ret at lade fryffe. 15 Octobr. Bev. om Auctioner bliotheque. .. 2 pro C. til Kongens Bis 1668. 13 Mart, Bev. for Bogbindere at have forrige Bind af Konts gens eger. 122 Julii, R. ang. So Almanafter til de Oftindike Reiser.. 9 Decbr. O. B. ang. Beger til Kongens Bibliotheqve af Simonsen reden for pro Cent. 1669. 28 Decbr. R. om Comoediers Tryk uden Revision. 1671. 12 Decbr. R. ang. Infolentier mod Kongl. Bibliotheques Bygninger. 1672. 8 April, Privil. for Dem, som lade oplægge den ny Toldrulle. 27 Julii, R. ang. Klosteret for 3 Studiest ved det Kongl. Bibliotheque. 1676. 12 Maii, Bev. paa B. Sivers's lat. Grammatica, og andre Begers Tryk, til Skolerne. 1680. 16 Marto, ... ang. Efterladelse af Bogers fri Levering fra Auc tionsforvalteren til Bibliothequet. 1681. 22 Janv. Bev. at trykke Det, som our Ildebrands Dæmpelse &c. indgaaed. 20 Decbr. Privil. for C. Schøller paa Oplag og Salg af Danske og Norske Love med Politie Ordningen. 31 Decbr. R. ang. Boeslods Straf for Strioters Tryf uden Censur. 1682, 28 Janv. Bevilgn. paa Ringos Trykkeri, Bogtrykker og Boge binder i Othense. 23 Septbr. (2 Sttt.)] 23 Septbr. O. B. ang. Antiquitater til Tormod Torf 21 Octobr. R. Jvesen, Historiographus i Norge. 1683. 13 Febr. R. ang. Privil. for Scholler til Ritualets Tryk. 23 Febr. R. ang. at Ingen uden han og Arvinger maae forhandle Lovene, Politie Ordningen og Ritualet. 19 Junit, * Rescrice Kirker. 1684. 5 Janv. Rescr." I Martii, R. ang. den, til at trykke Wmanakker og Skrivca, lender, aleene berettigede. Martii, R. ang. det Samme, og hans Pligter i den Henfeende. 1685. 14 Febr. R. ang. at Bogtrykkerne i Norge ei mane gjøre Bokenboffer Indpas. 14 Febr.<noinclude><references/></noinclude> 0b7qpa1i5mjy1n5k0vkpldouzwqr4al 406567 406560 2026-05-19T18:44:38Z MGA73 457 406567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere.|205}}</noinclude>1665. 24 Novbr. O. B. om Theologiske Skrifters Censur. 1666. 27 Janv. Anordn. om velcorrigerede Bøger til Brug i Skolerne. 20 April, R. ang. at Baccalaureorum Disputatser med Materier ei maae trykkes. 9 Octobr. R. ang. Trykningen af Tygge Brahes Skrifter. 9 Octobr. R. ang. 600 Rdlr. dertil af Kirkerne. 9 Detobr. Privil. for H. de eene at trykke Aimanakker &c. 1667. 23 Marts, Befal. at Ingen uden Bordings Tilladelse maae trykke eller fal have hans Danske Mercurius. 8 April, Privil. paa den ny Norske Lov og Fiscal-Ret at lade trykke. 15 Octobr. Bev. om Auctioner . . . . 2 pro C. til Kongens Bibliotheque. 1668. 13 Mart, Bev. for Bogbindere at have forrige Bind af Kongens Bøger. 22 Julii, R. ang. Sø-Almanakker til de Ostindiske Reiser. 9 Decbr. O. B. ang. Bøger til Kongens Bibliotheque af Simonsen istreden for 2 pro Cent. 1669. 28 Decbr. R. om Comoediers Tryk uden Revision. 1671. 12 Decbr. R. ang. Insolentier mod Kongl. Bibliotheques Bygninger. 1672. 8 April, Privil. for Dem, som lade oplægge den ny Toldrulle. 27 Julii, R. ang. Klosteret for 3 Studiest ved det Kongl. Bibliotheque. 1676. 12 Maii, Bev. paa B. Sivers's lat. Grammatica, og andre Bøgers Tryk, til Skolerne. 1680. 16 Marta, . . . ang. Efterladelse af Bøgers fri Levering fra Auctionsforvalteren til Bibliothequet. 1681. 22 Janv. Bev. at trykke Det, som our Ildebrands Dæmpelse &c. indgaaea. 20 Decbr. Privil. for C. Schøller paa Oplag og Salg af Danske og Norske Love med Politie-Ordningen. 31 Decbr. R. ang. Boeslods Straf for Skrivters Tryk uden Censur. 1682, 28 Janv. Bevilgn. paa Ringos Trykkeri, Bogtrykker og Bogbinder i Othense. 23 Septbr. (2 Stkr.)] 23 Septbr. O. B. 21 Octobr. R. ang. . . . . Antiquitater til Tormod Tormod Thorsvesen, Historiographus i Norge. 1683. 13 Febr. R. ang. . . . . Privil. for Schøller til Ritualets Tryk. 23 Febr. R. ang. at Ingen uden han og Arvinger maae forhandle Lovene, Politie-Ordningen og Ritualet. 19 Junii, * Rescr. 1684. 5 Janv. * Rescr. ice Kirker. 1 Martii, R. ang. den, til at trykke Almanakker og Skrivcalender, aleene berettigede. 1 Martii, R. ang. det Samme, og hans Pligter i den Henseende. 1685. 14 Febr. R. ang. at Bogtrykkerne i Norge ei mane gjøre Bokenhoffer Indpas. 14 Febr.<noinclude><references/></noinclude> dwthc17pk9brzksso2oyddj51xmsctq 104 74405 406568 387563 2026-05-19T18:46:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|206||}}</noinclude>Beger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1685. 14 Febr. Bev. for Torlacius paa et Boatrykkerie i Skatholt. 4 April, R. ang. Jolandse Manufcripter til Bartholin. 1686. 30 Jonv. R. ang. fri Boghandel overalt i Norge. 1688. 7 April, Bev. paa visse Boger at trykkes udi Island. 15 Mau, R. ang. Udsættelse med at femple Boghandlernes Boger. 2 Junii, R. ang. Standskrivter, og Medvideres Straf. 6 Septbr. R. ang. at hver Hovedkirke i Norge Pal af Sirkeritualet 6 Septbr.Stilfjobe sig et Eremplar. 2 Decbr. R. ang Straf for Dem, som fremmede Almanak fer, Prognostica og Skrivcalendere falholde og fælge. 1689. 12 Janv. O. B. at Mag. og Lector Melchior Ramus maae i sin livstid nyde Kongens Anpart Tiende i Stordals Fogderic, imod at han inden 2 Wars Rorieb skal have fuldfærdiget endeel Land og So Charter over Norge, samt almindeligbiftoriske Tavler med Kobbere (deraf sees i Rothes Norse Rescriptes S. 790 792.) 1691. 14 Sebr. Bevilgu. at Bifv. Thorlacius, Stalholt Stift, og Born maae den Islandse Bibel (som er trykt der i landet 1584 og 1644. men nu udsolgt) paa ny lade udgaae, og dertil nyde af hver Kirke fra 1 Sier. til 1 Rdr., der siden godtgjøres i Bogen. 3 Novbr. R. see Kirker. #697. 17 Julii, R. ang. 5 Ex. af Alt, som trykkes, til det Kgl. Bi bliotheque. 1699. 18 Novbr. N. ang. at Rebr. Bal ved Calendernes Indrettelse 1700 ikkun bestaae af 18 Dage tc. 21 Novbr. R. ang. Taxten pga den ny Psalmebog, og dens Indførels se i Kirkerne. 1700. 10 April, Forordn. om den ny Stiil udi Island og Færs samt tilhørende Infuser. 1701, 15 Janv. R. ang. at Assessor Laurentsens Aviser skal af Jus ftitse. Rasmussen revideres. 29 Janv. R. ang. at Politiemesteren skal komme ham til Hjelp. 19 Martii, Juftr. for dem alle 3 i den Henseende. 1703. 22 Maii, R. ang. at 5 Er. af hvert Skrivt, som i Khavn tryf fes, skal til det Kongl. Bibliotheqve leveres. 1704. 29 April, R. ang Koft paa Communitetet for 3 Studentere paa Kongens Bibliotheque. 1706. 26 Julii, R. at med Grækerste Boger i Norge efter Loven skal #forholdes. 1711. 20 Febr. Resce. (til Politimesteren i havn), ang. strax med Fliid at inqvirere i Bogladerne, og, i Fald det der til jobs findes, confisqvere et Skrivt, som . G. Morbof skal Av. 1697 have ladet udgaae til Kongens i Sverrig Saveur, hvorudi blant Andet skal findes indført efterskrevne poetiske Expressioner: trèmic ad tua caftra Polonus, hine Mofchi, hinc Dani generofum Numen adorant, 1712. 9 Decbr. R. ang. at Missionen i Ostindien skal assiste. res, og et Bogtrykkerie der indrettes. 171%<noinclude><references/></noinclude> cmnp0c0ias57o9w3myagdvmg1cwi7dg 104 74406 406569 386580 2026-05-19T18:48:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||207}}</noinclude>Boger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1715. 1 Febr. R. ang. Biblen og andre Boger til Laplanderne. 1718. 28 Janv. R. ang. calumnieuse Skrister mod Missions-Collegium. 28 Janv. R. ang. Boger ei at trykkes, uden de af Censor, foruden Approbation, ere igjennemtrufne og forseglede. 1719. 2 Janv. R. ang. at Missions Coll., saalænge det gode Bøger i alle Formater lader trykke, stal maintineres ved de det mebdeelte Privilegier. 1723. 22 Janv. R. ang. at det nu staaer enhver af Bogtrykker ne i Khavn frit for at trykke Kirke Pfalme og andre geistlige Bøger. 9 April, R. ang. at Barclaji Catechismus skal oneralt være forbuden. 1725. 6 April, R. ang..... Relationer fra Grønland ei at eftertrykkes, m. v. 1726. 27 Septbr. R. ang..... Forbud paa forargelige Bø ger i Finmarken. 1727. 8 Martii, R. ang. at Politimesteren skal holde over de om fremmede Almanakkers Indførsel og Forhandling udgangne Forbudde. 22 Septbr. R. ang. at . . . . Waisenhusets Anordninger maae trykkes. 1729. 21 Janv. R. ang. 51 Ndr. aarlig af Politiboderne til Gazetter og Priiscouranter fra fremmede Steder. 1735. 10 Junii, R. ang. Forbud paa unyttige Sædvaner iblandt Bogtrykkerne i Khavn. 1736. 7 Septbr. R. ang. Theologiske Skrivters Census i Decani Forfald. 1737. 14 Febr. Placat, hvorved de Lærde indbydes, at indsende Anmærks ninger til Bibelens bedre Oversættelse. 22 Febr. Bev. paa et Bogtrykkerie i Jylland. 19 Julii, R. hvorved Waisenhuset i Khavn forundes Privilegium, aleene at lade trykke Pontoppidans Catechismi Forklaring, mod visse Ex. aarlig til Fattige at afgive. 4 Octobr. R. ang. de Bogers Censur, som trykkes i Viborg. 1738. 18 April, R. ang. at Biser og Historier, som ikke til Trykken ere approberede, ei maae trykkes eller sælges, m. v. 22 Aug. R. ang. en Forklaring over Lutheri Catechismus, som skal bruges i alle Kirker og Skoler samt ved privat Undervisning. 5 Septbr. R. ang. de trykte Forordningers fuareste Opfen delse til Norge, og Priserne derpaa. 10 Octobr. R. ang. Avisernes Revision af Generalpost Amtet. 10 Octobr. R. ang..... Theologiske Skriv ers Censur. 7. Novbr. R. ang. hvad i Aviserne maae infereres af fremmede Aviser, og hvorledes fra fremmede Miniftre. 12 Decbr. R. ang. at injurieuse Beger ei made indføres. 1739. 20 Martii, R. ang. Catecheternes se i Ritualet. Eeds Indførel 09 Marte,<noinclude><references/></noinclude> olqu72dguk5d1vv8d262rx64g373ibf 104 74407 406570 393761 2026-05-19T18:49:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|208||}}</noinclude>Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1739. 20 Martii, M. ang. Biblens Revision. 1740. 22 Janv. R. ang. at Præst Evald fat gaae Prof. Leth tilsaande ved Bibel Arbeidet. #2 April, * Rescr. (til Biskop Hersleb), hvorved den Kgl. Befaling af rsde Detebr. 1796 (at han skulde forfatte et Skrivt, for af Guds Ord grundig at overbevise Separatisternes uden Grund fattede Meninger i adskillige articulis fundamentalibus fidei) igjentages, den Ban faasnart mueligt haver at efterleve og fyl deftgjøre; samt, naar Skrivtet er blevet forfattet, haver han det til Kongen at indsende, og indberette, om han finder det fornodent at trykkes, eller i Manufript Separatisterne commu niceres, hvilket Sidste dog neppe vil være nyttigt, siden de ops holde sig pad adskillige Steder. 6 Maii, R. ang. at Avisernes Revision skal fee conjunctim af begge Directeurer i Generalpostamtet. 32 Aug. Rescr. (til Cafferer G. Linde og Bogholder Bildeman), ang, at La Bocque, fom bar paataget sig i Kobber at udstikke nogle Segninger, 26 Stfr., over Kongens i Aaret 1733 aflags de Norske Reiser, er for bver Plade, for eller liden, accor deret 55 Rdlr., derpaa forftraft 120 Rdlr., og made endvidere avanceres 400 Rdlr. af Particulair Kassen. 23 Septbr. R. ang. hvorledes Bogførerne i havn fulle forholde sig i Henseende til Boger de faae fra Messen, eller udenlands lade trykke. 23 Septbr. R. ang. Indseende med Bogladerne i Srifterne, og in specie at ingen fordæatige til nogen mod den Evangeliske Res ligion stridende Lærdom sigtende Boger blive indførte." 14 Octobr. R. ang. Bogers Censur i Trondbjem. 1741. 1 April, R. ang. nogen Rettelse i Almanakkerne. 14 April, R. ang. Bibelens Revision. 2 Decbr. see Rettén A. 1742. 30 Martil, R. ang. Forsigtighed i hvad som maae tryk kes i Aviserne. 11 Mail, R. ang. endeel Eremplarer af Pontoppidans Catechismie Forklaring, som til Skolerne paa Landet hvert tredie Aar skal modtages og uddeles. 11 Mail, R. ang. at den af Lundhof overfatte Tangii Grammatica Latina al indføres til Brug i de latinske Skoler. 22 Junii, R. ang. de nye Stoicboger. 29 Junii, R. aug. at ... Jamuli ved Kongens Bibliotheqve if fun nyde een Koft. 7 Septbr. R. hvorved fienkes 414 br. 26, til at indkjøbe Præceps ta for fattige Disciple i Sjellands Skoler. 12 Octobr. R. ang. at intet Warfed made holbes paa nogen Son og Hellig samt Lover, og Mandag, som i Alma nafferne skal indføres. 1743. 8 Febr. Rescr. (til Bidenskabernes Commission), ang. at Des Roches de Parthenay, fom i Maret 1741 er bleven antagen til udi det Franske Sprog as skrive e Historie angaaende danske Myn<noinclude><references/></noinclude> 0pww1gfv4gdrq3yhl3md84otgmpr8ix 104 74408 406571 379341 2026-05-19T18:49:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||209}}</noinclude>1743. Bøger og Almanakker samt Bogtrykfere. 209 Mynter og Medailler, og hvorfor bam en aarlig Pension er tillagt, men har nogen Gjelb, maae af de til Bitenfabernes Forfremmelse henlagte Fonds udbetales engang for Alle 150 Nor., men et noget videre godtgjores for det lidet Forrestede, eller for de faa Mynter han kan have udslukket, og ellers lagt Kobber til. I Martii, R. ang. at de af Lillelund til 60 Gaarde ffjenkede Bibler maae ikke af Huusbonderne tages i Restance. 31 Maii, R. ang. at Grev Ostermans, Munchs og irons Levnetsbeskrivelser ei i Koavn maae falholdes eller falges. 20 Septbr. R. ang. at Lundbof ei skal tillades, noget videre Oplag af Langii Grammatica Latina at gjøre. 1744. 30 Octobr. see Geistl. A. 1745. 11 Junii, R. ang. det Danske Lexicon, som of Stub. Langebech continueres. 23 Aug. R. ang. de Begers Censur, som blive trykte i Aalborg. 17 Dechr. R. ang. at Directeuren ved det Kgl. Bogtrykkerie (kal hvert Aar til Høieste Ret levere 4 Ex. af de tryfte Forordninger. 1746. 10 Febr. R. ang. at nogle Anmærkninger til et Bres i Bangs Samlinger skal være fupprimerete, m. v. 26 Marts, Rescr. (til Biopen i Nibe, Notits til Generalkirke-Ins spectionen), ang, at den mod . p. T., Sognepræst til v. og 3. (fordi han imod R. af 22de Aug. 1738 ei vilde indføre den anordnede Catechismi Forklaring i bemelete Sogne, og centros verterede den) efter Rescr. af 30te Octobr. 1744 anbefalede c tion (hvori han har gjort for Vidtleftighed) skal være ophævet, samt ham gives et halvt Wars Lid at betonte sig, til at indfore Bogen, men ellers at sættes en Capellan, til at forrette Embe det. (Saasom det af bam, ei meget oplyst, er mere ffect af Kaabelighed end Ondskab.) 24 Mau, R. ang. at Bidenskabernes Societat maae lade en Robbertrykker her indkomine, m. v. 3 Junii, R. ang. Translationen og Erykningen af 2 Anords ning. for Island af Dags Dato 1747. 24 Febr. N. hvorved det indrettede Selskab til den Danske Histo ries og Sprogets Forbedring bevilges adskillige Poster. 24 Febr. R. ang. at dets Skrivter maae trykkes uden Censur. 24 Febr. R. ang. 1) at det maae laanes Documenter af Archiverne, 2) gamle Breve fra Kirke og, Klofter Bygninger skal indsendes, og 3) at Rettensbetjente skal give det Udst.inter for skadesløs Befaling, og gaae det tilhaande. 3 Marts, N. ang. at Bogtrykkeren i Christiania ei maae trykke Moget uden Biskopens Censur, og Ingen til Brylluper og Begras velser indlevere frivtlige Versi Samling. 14 April, R. ang. hvorledes Vognmandstaxten, Milenes Beregning imellem Stæderne, Markederne og Torveda- 2 gene<noinclude><references/></noinclude> n6r9vb1lg33kvhm7hc8jahjf7fxec4z 104 74409 406572 396127 2026-05-19T18:49:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|210||}}</noinclude>Boger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1747. gene samt Taxten og Bortdagene ved Færgelobene heref ter bag i de aarlige Almanakker skal indføres. 1748. 15 Marts, Bev. at Biskop Pontoppidan maae i Bergen late udgaae Skrivter uden Censur. 18 Martii, R. ang. 3 Kofter fra Communitatet til Studen tere, som ved Kongens Bibliotheqve gjøre Famuli Tjene fte. 11 Maii, R. ang. at Enhver maae fjobe Schønaus Phædri Fabler. 30 Aug. R. ang. Chatechismi Forklarings Brug. 1750. 6 Novbr. R. ang. at Generalprocureuren fat forfatte en Beskris velse over hver Ret og Jurisdiction. 1751. 19 Marte, R. ang. at Selskabet til den Nordiske Hiftories og Sprogets Forbedring maae efter Sopffners Dod nyde Privile gium paa Almanatternes Tryfning og Forhandling, imod visse Afgivter, og at udgive et Compendium Hiftorie Danice.") 26 Martii, R. ang. at et Exemplar af Evalds Bibelske Con cordants skal anskaffes og forblive ved hver af Kongens Kirker, til Brug for Præsterne. 30 April, N. (2 Stft) ang. at alle Island vedkommende Love, For. ordninger og Rescripter skal paa Dans og Islandsk ved Trykk.n befjendtgjøres. 21 Maii, R. ang. Hvormange Exemplarer der skal i Sjel lands Stift tages af Evalds Bibelske Concordants. 23 Julii, R. ang. at Kongens Kirker i Aarhuus. Stift for stadnes for at kjøbe denne Concordants. 6 Aug. R. ang. Approbation paa Hof: Rettens Beskrivelse, og om Beskrivelsen over de andre Retter. 1752. 24 Martii, R. ang... .. Fuldførelsen af et Lexicon Lapponicum. 1753. 14 Decbr. R. (2 Stfr.) ang. at Bogtrykkerne i Khavn skal aarlig til Universitetets Bibliotheave levere et Ex emplar af de Bøger, som hos den trykkes. 1754. 5 April, R. ang. at Cancellieraad Sofman mane lade troffe de i Rigerne forefindende Fundationer og Gave breve, m. v. 1759. 11 April, R. ang. at Biskop Pontoppidan og Hofprædikant Cvist skal tiltræde Bibel: Commissionen. 1756. 27 Febr. R. ang. Løn og fri Befordring for S. Abilds gaard, som reiser omkring, og optegner Monumenta til Geheime Archivet. 23 Julii, R. ang. et Bogtrykferie og Bogtrykkerens Frihed ved Soro Academie. 10 Septbr,<noinclude><references/></noinclude> gc1s5zu9mde4ujntckh9w0q8l9kaul8 104 74410 406573 378286 2026-05-19T18:49:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||211}}</noinclude>1756. Beger og Almanakker samt Bogtrykkere. 211 10 Septbr, R. ang. at af de 3 Erempl. Bøger, som Bogtryk. ferne skal levere til det Kongl. Bibliotheqve, stal I til Cabinets Bibliotheqvet afgives. 15 Octobr. R. ang. Avisernes Revision i Khavn, samt hvad deri maae indføres, eller deraf bør udelades. 1757. 26 Aug. Rescr. (til Politiemesteren i Khavn), ang, at lade til Confifcation og paafølgende Cassation Eremplarerne, saamange som fan findes, af et Skrivt, der usandfærdigen beretter en saa utrolig Ureenlighed og Skidenvurrenhed, som i Maret 1711 udi Snode Præstegaard paa Langeland fulde være forefunden, at Gaarden samme Kid, efter ergangen allern. Befaling, har maat. tet nedrives; samt Vedk. paa lovlig Maade til Strafs Lidelse tiltale, efterdi Manuscriptet, hvorefter det menes forfattet, er ved Hoieste Rets Dont Anno 1733, da det i en Proces mod Præ. fre. Enken z, var fremlagt, blevet mortificeret og tilintetgjort: og Skrivtet uden Approbation, ja imod Decani Forbud paa Ma nuscriptet, skal være trykt. (Hendes Son M. har besværet sig Derover, og at det var til Banære for hans 1711 ber boende, men for lang tid siden afdøde Forældre og efterlevende Familie, samt berettet, at Gaarden stod i Stand 21 Aar efter Anno 1711 indtil den 1732 ved uformodentlig Ildsvaade blev lagt i se.). 1758. 11 Aug. R. ang. at af ofmans Fundats: Samlinger. for Aarhuus. og Ribe Stifter maae fjobes et vist Antal Exemplarer til Forblivelse ved publique Embeder. II Aug. R. for Viborg og Aalborg Stifter ang. det Samme. 10 Novbr. R. ang. at 2 mod det Preussiske Hof anstodelige Skrivter ikke maae indføres, trykkes eller forhandles. 1759. 27 April, R. for Fyens Stift, ligesom R. 1758, II Aug. 27 April, R. for Lollands. Stift ligeledes. 27 April, R. ang. hvorledes Flora Danica (skal indrettes og udgives, samt Exemplarer deraf til Stifterne bortstjen fes. 23 Novbr. R. ang. Assistence for de 2 Ingenieurer, som skal, opmaale visse Situtioner i Norge til Charters Forfærdi gelse. 1760. 5 Septbr. R. for Sjellands. Stift, ligesom R. 1758, 11 Aug. 1761. 12 Junit, R. ang. at Adresse Contoirees Aviser i Khavn skal af Magistraten revideres. 26 Junii, R. ang. Charters Optagelse over Danmark, m v. 26 Junil, R. ang. hvad dertil betales af Zahlkaffen. 26 Junii, R. ang..... Studentere ved Landmaalingen at nyde Beneficia ved Academies. 18 Septbr. R.jang. at bag ved Kirke Ritualet maae trykkes et Anhang. 18 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> 63viwy3bgpdhcd9cmar53fa1b4rg8a2 104 74411 406574 331466 2026-05-19T18:50:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212||}}</noinclude>Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1761. 18 Decbr. R. ang. academiske Beneficia for de 4 Landmaa Ler-Assistenter. 1762. 22 Janv. R. at Cellarii liber memorialis skal bruges i de latinske Skoler. 30 Julii, R. ang. Landmaalingens bedste Indretning til de Danske Øers Optagelse, og at derved de trigonometriste Operationer maae bruges. 27 Aug. Bev. at det lærde Selskabs Skrivter i Trondhjem censureres aleene af Biskopen. 1763. 6 Maii, R. ang. at ingen Pfalmeboger og Catechismuffer maae sælges, uden de ere vel corrigerede. (I Rescriptet er et Exempel.) 10 Junii, R. ang. Kloster og Regents samt Balfendorphs Collegium for 2 veb Landmaalingen antagende Studen tere. 1764. 20 Julii, Rescr. (til samtlige Stiftsbef. og Bir. i Norge, til lige at communiceres enhver Amtmand), ang. at de skal fra alle Embedsmænd fordre, og med Fortegnelser til Cancelliet indfende Copier af alle publiqve Fundationer og Stiftelser, Legata, Gavebreve og deslige under deres Opsyn værende Anordninger, saasom Borgemefter 5. 5. Sormand i Bergen har foreslaaet, at ville paatage fig, deraf at forfatte en Samling for Norge paa faadan Maade og Wilkaar, som af Justitse. Hofmann er bleven iværksat og trykt for Danmark, hvilket er approberet. 1765. 19 April, N. at 2 af Capellan Norman oversatte Forstmans Prædikener ikke maae afhændes; saaog hvorledes med Theologifte Skrivters Censur herefter skal forholdes. 10 Maii, R. ang. hvorledes med de af L. C. Stiftrup 11 Maii, Sft. ffientede Biber Postiller og Psalmebøger til at bruges og læses i de Kirker, hvor der er Messes fald, skal forholdes. 1766, 31 Janv. R. ang. at Hr. Mosfins Skrivter i Bergen mage cenfureres af Biskopen. 17 Octobr. R. ang. at de 2 Taffigelse Fester d. 11te Febr. i Danmark og d. 13de Janv. i Norge skulle af Almanak ferne udelades. 1767. 9 Jany. R. at Skrivters Censur i Aalborg maae i Rectors For fald besorges af Convector. 25 Septbr. R. ang Appendix og Regifter til Hofmanns Fun datfer at indkjøbes og uddeles i Sjellands-Stift. 1768. 12 Movbr. Str. ang. Pontoppidans Gorklarings Brug til ungdommens Undervisning. 1769. 17 Febr. R. ang. et Set Landmaaleres Antagelse til de geographiste Charters Forfærdigelse over Danmark. 7. Julii,<noinclude><references/></noinclude> 6fpujk2nxhnizvbc31cs4etroor8w3u 104 74412 406575 373516 2026-05-19T19:15:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||213}}</noinclude>1769. Boger og Almanakker samt Bogtrykkere. 213 7 Julii, Bev. at Ingen maae efterstikke, eller efterstukket indføre de Charter, som Bidenskabernes Societat udgiver over Danmark. 1770. 14 Septbr. R. ang. at Bager maae trykkes uden Censur og Approbation. 14 Septbr. Bev. at i Hr. Mosfins Bogtrykferie i Bergen maae ogsaa trykkes for Andre. 7 Decbr. R. ang. Forandring udi det Stiftrupfte Legatum af Bibler og Siverts Saligheds Midler til Uddeling i Stifterne. 1771. 9 og 16 Martii, Pr. (2 Stfr.) ang. nogle Poster, fom ved Almanakkerne vil iagttages, i Anledning af Forordningen af 26de Octobr. 1770 om nogle hellige Dages Afskaffelse. 17 Julii, Bev. paa et Bogfryfferie i Viborg. 8 Aug. Bev. paa et Dito og adresse Contoir i Aarhuus. 24 Aug. Bev. for Bogtrykkerier i Aalborg at udgive Jydske Efterretninger. 7 Octobr. R. hvorved den ved Rescr. af 14de Septbt. 1770 tilladte Trykkefrihed induænkes. 1772. 17 Marts, Pr. ang. at de havnske politiske Tidender skal staae under det Danske Cancellies Opsyn. T. 4 Junii, Bev. til et Bogtrykkeries Anlæg i Skalholt Stift paa Island. 24 Decbr. R. ang. at ingen trykt Recension over mundtlig. holdte Prædikener maae udgives. 1773. I April, R. ang. at Christian Thure 4 Skrivter, Sandfigeren c., ftal confisqveres. 24 Maii, R. ang. at den patriotiske Sandsigers Bedrivter, Bedømmelse og Dom skal confisqveres. 24 Mail, Rescr. ang. Forfatteren, see Moten dertil. T. 21 Julii, R. ang. at naar Bogtrykker Hopffner ved Døden afaaaer, maae Almanaffernes Trykning og Fremmedes Calg benlægges til Universitetet. 20 Octobr. R. ang. at i llgebladene ikke maae indføres Noget, som angaaer Staten og Regjeringen, almindelige Foranstaltninger, Stendßkrivter, især hvor Personer derved angribes, Byrygter og uanstændige Fortællinger. 27 Novbr. Pr. ang. det Samme, (see og T.) 27 Novbr. Pr. ang. Straffen for lovstridige Kobberstykker, T. 1774. 17 Martii, R. ang. Bogers Indkjob aarlig til de latin fe Stoler i Sjelland. V 1775. 5 Janv. Rescr. (til Biskopen i Ribe, Notits til Etatsraad og Geheime Archivarius Langebech), ang. at Capellan D. Grønlund skal gjøre Fortegnelse over de i Ribe Stiftskifte værende gamle Pergamentsbreve og deres Indhold, og tilstille Lange, bech ° 3<noinclude><references/></noinclude> o16f27l51vovelqf8fkwmnra7sczs3f 104 74416 406576 364420 2026-05-19T19:15:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||217}}</noinclude>Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1789. 14 Martii, Pr. ang. Indsendelse til det store Kgl. Bi bliothek af det, som trykkes i Fridericia, c. 29 Maii, R. ang. at Prof. J. Badens Latinske Lexicon skal bruges i de Latinske Skoler. 12 Septbr. Circ. ang..... Indførelse i Statscalenderen af Retsbetjente og Magistratspersoner. 1790. 5 Junii, see Stoler. 30 Julii, Confirm. paa Schakrathlous Fundats over. soo Rofr. til Bibler for Beboerne paa Stamhunset Rathlousdals Gods. 14 Aug. Pr. 21 Aug. Circ. ang. at af Kongl. Bevilgninger til Credi forers eller Andres Indkaldelse i Aviserne, behoves ikkun det Bæsentlige i disse at indføres. 4 Septbr. r. ang. at Klokker milling i Aalborg er som Bog- Commissionair fri for at svare Ræringstat. 3. Decbr. R. ang. at Eryffefrihedens Misbrug skal 4 Decbr. Circul. straffes, og ved de almindelige Retter forfølges. 18 Dechr. Pr. ang. hvorledes med udkommende forargelige Biser og utilladelige Kobberstykker skal forholdes. 24 Decbr. r. ang. at Næringsfrat ei fan paalægges Aalborg, Postmester for Bogcommissioner. 1791. 10 Junii, R. ang. Arnæ magnæi Stiftelse, og dens Strioters Udgivelse. 17 Junii, Bevilgn. for Skoleholder Seminarium paa Oplaget af den ny Religions Lærebog, a Er. 8 ß. 3 Dechr. Circul. ang. Den no Lærebogs og Lutheri Catechis mi Brug i Skolerne og ved Confirmationen. 10 Decbr. fees i Noten dertil. 1792. 18. Febr. Pr. ang. Navn og Baaben Aftryk paa, samt offentlige Sagers Indfarelse gratis udi Iversens Fyenske Aviis. 31 Martii, ligesom 1791, 3 Decbr. 26 Maii, Pr. ang. Avis - Indkaldelse til fmaa og ubetydelige Stifter. 10 Novbr. Pr. ang. Uddeling af Doctor Arboes Skrivt om Radesygen. 15 Decbr. r. ang. almindelige Befalinger og Foranstalt ninger gratis at indføres i Christianssands Adresse Contoirs Blade. 22 Dechr. Pr. ang. Forklaringens og den ny Lærebogs Brug paa Bornholm. 1793. 1 Febr. Confirm. paa Raadmand C. S. Saftings Testa mente over Bøger samt Natur og Konst Sager til Betlehems Skole i Bergen og offentligt Bedste. 5 6 April,<noinclude><references/></noinclude> b80kugz1da58qlvgik9t1zuqeixplnr 104 74418 406577 315155 2026-05-19T19:15:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||219}}</noinclude>1796. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkeve. 219 25 Junii, Circ. ang. endeel, ikke i det danske Sprog trykte, Avisers og Tidsskrioters Forsendelse med Posten, og des res Pris. 28 Junii, Circ. ang. Portoen m. v. af Iversens Ryenste Aviser. 22 Julii, R. ang. en ny Kirke. Psalmebog udi Island. 29 Octobr. Circ. ang. hvorledes tidsskrivtet Astræa forsendes med Posten, og betales, m. v. 3 Decbr Circ. ang. det Samme i Hens. til Odense = Adresses Contoirs Aviser. 24 Decbr. Circ. ang. Postmesternes Forhold, ved at indsende Avis Indtrader. . 1797 8 April, Circ. ligesom 1796, 25 Junii. 26 April, Resol. see Skove. 29 April. Pr. ang. det Stiftrupske Legats Boger, og deres Eftersyn aarlig ved Provste Visitats. 15 Julii, Circ. ang. nogle Tidsskrivters og Tidenders Forsen delse med Posterne. 21 Octobr. Circ. ang. Olufsens oeconomiske Annaler, ligele des. 28 Octobr. Circ. ang. Collegialtidendens Forsendelse med Brevposten. 26 Decbr. Circ. ang. 2 fremmede Skrivters Forsendelse, med Posterne 1798. 27 Janv. Circ. ang. 3 Tydske Tidenders Forsendelse med Posterne. 7 Marts, Kongl. Resol. at Boghandler Soldin maae affiobes 400 Exemplarer af det nye Oplag af Sr. Gogh Guldbergs Oversæts telse af Salzmans Anvisning til en fornuftig Berne. Opdras gelse, til uddeeling til de ved Seminarierne underviste Skolelæs rere paa Kongens og Soro Academies Godser, og Bekostnin gen, 32 ß pr. Er., udredes for Hine af Kentekammerets Extra. fonds, og for Dette af det Sorocße Udstiftnings-Fond. 10 Martii, Circ. ang. den Medicinfch chirurgische Zeitungs Forsendelse med Posterne. 13 April, Resol. ang. en ny evangelist christelig Psalmebog til Brug ved Kirke og Huns. Andagt. 19 Maii, Circ. ang. Handels og Industrie Tidendens samt Jydske Efterretningers Forsendelse med Brevposten. 23 Maii, Kongl. Resol. at Directeur Schultz efter sit Forslag maae i Boger erlægge den Afgive, fom han ellers for Oplaget af Religions, tærebogen (vide Bev. 17 Junii 1791) skulde ers legge Penge. (Paa Forestilling fra Directionen for Sondet ad ufus publicos). (Som en Følge deraf har Commissionen ang. de Danske Skolers bedre Indretning : Directionen for Stoles<noinclude><references/></noinclude> j7obmyflzn93ump6x5lpuvvzphnsfqm 104 74419 406578 388662 2026-05-19T19:15:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|220||}}</noinclude>226 Beger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1798. Skoleholder Seminariet] under 7be Decbr. 1798 meldet Bis ffoperne, at Schuls er tillagt Ordre om, at tilsende hver so med Skolelærer Seminarii Stempel forsynede Exempl. af Rists Undervisning for Stolemestere i de lavere Soler, til fordeeling iblandt udmærkede Skoleholdere I Stiftet, sam bedst kunne benytte sig deraf, og til Sorblivelse ved Skolernes Inven tarium.) 24 Maii, r. ang. at Skrivters Titler, saavidt de ere for 26 Maii, Jargelige eller fornærmende, ikke i Avisecne mane indføres. 25 Aug. Circ. ang. den ny Lærebogs Indførelse i Island. 6 Movbe. Canc. Pr. (til det udenlandse Departement, som har under 23de Octobr. sidst skrevet, betreffende den Franske Minifters Klage over en i No. 83 af den Berlingske Tidende, under Rubrik, en Skrivelse fra Wien, indrykket Artikel) med det fra Magistraten derom Indkomne, for at communiceres bemeldte Minister, med Yttring, at Cancelliet, naar han begjerer det, strax vil befale den Paagjeldende tiltalt efter Lovene ved Demfiofen, som den eenete Bei, igjennem hvilken Danmarks Regjering laber danske Borgere straffe, naar den endog selv i offentlige Blade eller Skrivter bliver angreben. (Coll. Lid. 1799, No. 9, Side 139 og 140.) 1799. 30 Janv. Kgl. Resol. Ctil Rentekammeret), ang. at 400 Er. af landscæsens Commissair Steenstrups Skrivt om den danske Bondes Pligter og Rettigheder efter Lovene maae Directeur og Hofbogtrykker Schuls, à Er. 24 6, affjobes, og indbindes paa Extrafondets Bekoftning, til uddeeling blandt Bønderne paa Frideriksborg og Kronborg Amter, Sove Academies Godser, samt Baadesgaard, Beftenborg, Hoededals og det "Ods-Herredsske Gods. 23 Febr. Circ. ang. die Hamburgische Einführsliste maae sendes med Posterne. 13 April, Canc. Prom. (til General Fiffalen), ang. at ville, i Følge Kgl. Resolution, tiltale Amtmanden over Bredsted - Amt, Sherre Blücher for nogle i et trykt Skrivt "Til det Danske Publicum mod Rentekammeret gjorte Beskyldninger; da han, soin havde til H6 Majestæt solgt sit Gods Lindevit, var kom smen derom i Dispute med Rentekammeret (fom ved den Gottorfs ste Overrets Dom af 22de Novbr. 1797 blev frifundet), men førend denne Dom faldt, udgav ved sit Ophold i Khavn fornævnte Skrivt, blev faglegt efter Songl. Resol. ste Julu 1797 ved be. meldte Overret, men imod dennes Competence gjorde Indven dinger, og forlangte Sagens Afgjørelse ved Hof og Stadss Retten samt Hoieste Ret, som Kongen under 2den April 1799 bevilgede. (Coll. id. 1799, No. 17, S. 263 eg 264.) 14 Junii, R. ang. Bogtrykkeriets Nedlæggelse og Oplysnings Udbredelse i Holum Stift. 20 Julii, Pr. ang. Materialiers Meddeelelse til D. Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningen i Danmark. 17 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 5sakq04y7wybwksopjp94nh9g0h0f6k 104 74420 406579 398196 2026-05-19T19:15:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||221}}</noinclude>1799. Boger og Almanakker samt Bogtrykkere. 221 17 Septbr. Pr. ang. Forsendelse med Brevposterne af michaelsens Liste over de Øresund passerende Skibe. 21 Septbr. Circ. ang. Kongl. Bevilgningers Indførelse exs tractviis i 2 Aviser til Mortificationsdomme af formo, dentlig indfriede Bantebreve. 5 Octobr. Pr. indeh. nogle Voster i Henseende til Trykkefri- 12 Octobr. heden. 16 Novbr. Pr. see Geiftl. A. 1800. 10 Janv. Kgl. Resol. at det Danske Cancellie sal foranstalte den over Hans Holm affagte Hoiekte. Nets Dom, af 18 Decbr. 1799, (til Landsforvisning &c.) vedbørligen ereqveret, saaledes at han, faasnart Skibsfarten aabnes, og Leilighed til hans Transport gives, bortsendes til Bnbek. Imidlertid forbliver ban i Arresten, og nyder de ham hidtil forundte Forpflegningspenge. Til hans Fornedenheder bevilges ham 100 Ridle, som fan, naar ban forlader Landet, udbetales ham. 21 Febr. Circ. ang. hoiere Betaling for de Berlingske og Adresse Contoirets Aviser, der anføres i Postmesternes Extracter. 15 Marts, Circ. ang. heiere Betaling for nogle ugentlige Tidender paa Postcontoirene at oppebæres. 28 Marts, Confirm. paa Leensmand S. R. Aarflots Plan til Udlaan af hans Bogfamling &c. 22 April, Circ. ang. I Mt. meere for de Aalborger Jydske Efterretninger. 10 Junii, Circ. ang. at Poffmesterne hvert halve Aar skal indsende Fortegnelse over fremmede Aviser og Tidsskrivter. 10 Junii, Stole Commissionens Pr. (til Biskopen i Fyen, og moase Fleere), ang. at Dir. Schultz er beordret at sende Bi flopen 150 Expl. af Nod. og Hjelpe Boy for Bondestanden, til Uddeeling blandt de værdigste og meest fortjente Skoleholdere i Stiftet. 13 Junii, R. ang. det Bechmanske Bibel-Legat og Læse Bibliothek for Boeslunde: Sogn. 27 Junii, Aabet Brev om det Kongl. Islandske Land Oplysnings: Selskab. 12 Julii, Circ. ligesom 1796, 25 Junii. 2 Aug. Canc. Pr. (til Bil. i Fyen), hvorved bifaldes den til gavnlig Oplysning fistende Foranstaltning af Greve Ahlefeldt- Laurvig at befofte behovende Eremplarer af den hy Evangeliskchristelige Psalmebog til Indførelse i Tranekjær og Tulles belle: Sogne, nemlig et Erpl. for hver Kirkestoel. 2 Aug. Canc. Dr. (til bemeldte Greve) indeb. Notits derom, hvorhos Cancelliet tilfoier det Duske, at der til hver Skole i disse z Sogne ligeledes maatte skjenkes et indbundet Eremplar af bemeldte Pfaimebog, paa det at Ungdommens funde betimeligen vorde bekjendt, med Pfalmerne deri. 21 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> tmjdxab1hgu8imwk9df2o0enwelj0e9 104 74422 406580 372456 2026-05-19T19:15:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||223}}</noinclude>Cancelliet. 223 1680. 31 Decbr. Anotbn. om hvad Titul de Kongl. Betjente af Cancellice og ellers skal gives. 1683. 19 Mau, R. ang. prefferende Bevilgninger fra Cancellict i Morge. 1684. 19 Janv. A. B. see Birker. 1685... Maii, Resol. ang. Expeditionerne af det Deaffe Cancellie. 1688. 28 Julii, Bev. for Christiania Kirke paa Noget af Bevilgninger. fra det Norske Cancellie. II Septbr. R. ang. Cancellie. . . . Betjentes Frihed for Bærgemaale. 1689. 7 Octobr. R. ang. at Secretairerne i det D. Cancellie ere fri for Kopkat. 1692. 15 Martii, N. ang. Høießte Rets Stevningers Forkyn. delfe aleene ved Cancelliebuddene. 1693. 25 April, Andordn. hvorledes de Kgl. Betjente, naar Kongen dem fra Cancelliet lader tilskrive, skal tituleres. 1696. 4 April, Anordn. om Rang for Cancellie Collegii Medlemmer i Glückkad. 1697. 22 Junit, R. ang. i Cancelliet at foretages Regnskaber for Kjøbenhavns offentlige Stiftelser. 1699. 2 Septbr. R. ang. visse Breves udfærdigelse af det D. Cancellie under Oversecretererens Haand. 1702. I Septbr. R. ang. Indberetning til Cancelliet, naar en Præst er død. 7 Novbr. 3 Stfr. R. ang. Qvitteringerne for Grevers og Friherrers Recognition at produceres i Cancelliet. 1703. 9 Janv. Instr. for det Danske Cancellie. 1708. 2 Marte, Anordn., hvorledes med de i det Danske Cancellie forefaldende Expeditioner herefter skal forholdes, og hvilke Suppliqver afvises. 1714. 26 Marts, R. ang. Misbrug med (i Norge.) Kongens Segl. 22 Octobr. R. ang. at de for Expeditioner under det Kgl. Segl i Norge faldende Sportler tilhøre Cancellie-Secretereren. 1715. 8 Febr. R. ang. det Kgl. Segl i det Norse Cancellie, Protocola ler og Sportler. 22 Febr. R. ang. at Suppliquer om Erfpectancer og Bestillingers Afftagelse, Caracterer og Rang 1c. maae fra Cancelliet forestilles. 22 Febr. R. ang, at naar ved Suppliquer præsenteres Penge for Caracterer, Rang og Bestillinger under det D. Cana cellie, skal de der henvises. 3 Mait, R. ang. at Copulationsbreve og Bevilgn. til Frihed for aabenbare Skriftemaat for Norge fuse berefter fra det Danffe Cancellie expeberes, og at Secret. Saffe dimitteres fra Secre tariatet i Slotsloven.. 1717. 7 Maii, R. ang. at Secretereren i bet Norse Cancellie sal erpes dere Begravelse. Breve, nant Vice: Statholderen det befaler. as Septbr.<noinclude><references/></noinclude> dlqastmwpvf0hpvdg2o58qtibuqx6zu 104 74423 406581 399001 2026-05-19T19:15:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|224||}}</noinclude>1717 Cancelliet. 251Septbr. R. ang.....i hvis Navn trykte Placater skal udgaae 29 Novbr. R. ang. at det ved R. 1714 22 Octobr. skal forblive, og Secretereren i det Norske Cancellie at nyde Sportlerne af det, som erpederes. 1721. 4 Juli, R. ang. at Collegiernes Deputerede og Betjente ere fri for alle fremmede Bærgemaale. 1726. 25 Octobr. R. ang...... Cancellie og Juftits: Secre tairen i Norge og Leon for Statholderens Haandskriver. Registratur over det Norske Can 9 Novbr. R. ang.. cellies Archiv. 1728. I Martii, R. ang. Bekostningerne paa Huus: Capella nernes Confirmationer. 1729. 13 Maii, R. ang. at af Krigscancelliet ingen Privilegier for Frimestere Herefter maae udstæves. 1730. 11 Decbr. R. hvorved et Cancellie Collegium i det Danske Can cellie anordnes. 1733. 27 Martii, R. ang. at Hoieste Rets Stævninger et maae forkyndes i Khavn af Andre end Cancellie Bud Dene. 1735. 9 Decbr. R. ang. at det Kongl. G. 2. O. og Commer ce Collegium skal af de andre Collegier og de Kongl. Be tjente meddeles hvad Underretning, fom forlanges. 1739. 31 Julii, R. ang. det Norske Cancellies Ophævelse, samt om Udstædelsen af Overhofrettens Stævninger, Gri ffydspasse, Begravelsesbreve og Beneficia paupertatis for Norge, saavelsom af Ordrer til Delinqventsagers Foretagelse og Forelse i samme Ret. 31 Julii, R. ang. Ubstædelsen af Kristydspasse, Begravel fesbreve og Beneficia paupertatis for Norge. 1743. 19 Julii. R. ang. at der om Kongelige Resolutioner, som Over-Hofmarschallen meddeles, strax skal gives det Danske Concellie Efterretning. 30 Aug. R. aug den Danske og Norske ridende Posts Ophold efter Collegiernes Forlangende. 1746. 16 Septbr. R. ang. hvilke Expeditioner fra det Danske Cancellie af Oversecretereren skal underskrives, m. v. 1748. 29 Novbr. R. ang. hvorledes Documenterne i det Kongl. Geheime Archiv herefter skulle rangeres. 1754. 13 Decbr. R. ang. at naar noget Grev- eller Friher-skab med Livgedinge, Pensioner &c. verder belagt, skal det først og ufortøvet i Lehnscancelliet indberettes. 1756. 31 Decbr. R. ang. aarlig at indberettes til Kongen ont de Ansøgninger, hvorpaa ei Resolutioner ere falbne. 1759+<noinclude><references/></noinclude> l6p2ujsy5i6xs4g6uon7it8eahlhx8l 104 74428 406582 398471 2026-05-19T19:15:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||229}}</noinclude>Consuler. 229 3753. 4 Maii, R. ang. hvorvidt fremmede Nationers Confuler og Commissairer ere befriede fra Anordningerne om at bære Guld og Sølv &c. 1756. 9 April, R ang. at Confulerne i Bergen vel i deres Commerce Sager høre under Magistratens Jurisdiction, men at der ved Executioner hos dem skal beskedent forfa res, m. v. 1758. 21 Julii, R. ang. at de fremmede Consuler skal med Hof lighed begegnes, og deres Privilegier forbeholdes. 1763. 15 Octobr. Skr. ang. Straf for Skippere, som ei hjem- 12 Novbr. bringe Consulat Attester med sig. 1764. 28 Septbr. R. ang. at fremmede Nationers Confuler maae rangere for ved virkelige Commerce: Raader. 1766. 30 Decbr. Skr. ang. Forandring i Deelingen af de Mulc ter, som forbrydes af Skippere, der ei ved Hjemkomst have Consulat Attester, 1769. 21 Janv. Canc. Str. see Arv. 28 Julii, R. ang. at den Engelske Consul i Bergen befries for Indqvartering in natura, men skal betale den af hans Huus i Penge. 1771. 8 April, R. ang. de Friheder og Pligter, som alle her 13 April, Prom. Ji Rigerne beskikkede fremmede Agenter og Consuler skulle nyde og være undergivne. 1777. 24 Martii, Bef. at Confulerne maae bære So Uniform og Feldtegn. 101 Maii, Circ. ang. at Sofarende skulle melde fig bos Consulen i Ly- 13 bek, og derfra bringe Confulat. Attest. 1778. 9 Janv. Pr. ang. at Skipperne skulle paa fremmede Ctes der melde sig hos Consulerne, og hjembringe Consulat Attester. 1779. 16 Octobr. Prom. ang. at Connossementer og Certepar tier i visse Tilfælde ikke behøve at produceres i Consulaterne. 1785. 9 Julii, Pr. ang. hvorledes en fremmed Consul kan i sit District substituere Vice: Consuler. 1786. 24 Junii, Pr. ang. hvorvidt fremmede. og Confuler for Indqvartering fritages. Agenter 19 Aug. Canc. Pr. (til Stiftbef. i Christianssand), ang. at, ders som den Franse Consul C. ibid. ikke formedelst drivende Handling eller anden Nærings Brug bør betragtes som Kongl. Danse Undersaat, kan ingen Execution bos ham finde Sted, og der er da intet andet Middel, end at Creditorerne ved Skrivelse, ber Fræftet af Etiftamtmanden, igiennem det udenlandske Departe ment henvender sig til den Franske Gesandt. 3 16 Septlar<noinclude><references/></noinclude> 231mbnhdtih328ndcjmzxfz4iqvf6pr 104 74429 406583 385067 2026-05-19T19:16:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|230||}}</noinclude>1786, Consuler. 16 Septbr. Pr. indeh. Adskilligt om fremmede Magters Con fuler og Vice Confuler, sc. 1787. 20 Janv. Pr. ang. P. Tomsen som Engelst Vice Con ful i Arendal. 27 Janv. Pr. ang. 4 Engelske Dice Confuler i Aggershuus- Stift. 21 Julii, Pr. ang. de af den Svenske Generalconful i Norge bestikkende Vice-Consuler. 27 Octobr. Pr. ang. 1 Engelsk Bice Confui i Christianssand og i Mandal. I Dechr. Br. ang. hvorvidt de i Kongens Riger etablerede Confuler kan være berettigede til at udstæde Reisepasse. 1788. s Julii, Canc. Pr. (til Conf. R. Colbjørnsen og Grefferer Buntzen, som Commissarier i John & Villiam Broyns Bo), ang. at den Ruffiffe Agent D. Brovn, som har fiftet med fine Beru af første Wateskab, og nu finder for godt, isteden for en til dem af John Brovn paa 70000 Rdlr. udgiven Obligation, at fyldestgiøre dem paa anden Maade for deres Moderne Arv, som den Russiske Minister har samtykt, samt at transportere denne Obligation, bar Fribed til Saadant, paa Grund af Rescriptet sde April 1771, hvorefter han i Henseende til Person i Hausstanden (følgelig og med Ret til at fifte mellem fine Bern, og at værge for disse) staaer under sin egen Landsherres Heihed. II Octobr. Pr. ang. at Conful Braagh i Trondhjem, naar halt driver Sanbel, bør aflægge Borger. Eed. #789. 3 Janv. Pr. ang. at det ei fan paalægges de Danske Kjøbmand at iagttage den Engelske Consul Browns Confulatrettigheder i Trondhjem. 1793, 19 Janv. Pr. ang. at Hollandsk Commissair 3. J. von Aller ikke har de Norske Havne under sit District. 2 Marts, Pr. ang. at Certificater og Latinfe Sepaffe beheves stray for de nu i Farten værende Skibe, og sendes Consulerne. 18 Maii, Pr. ang. fremmede Consulers og deres Betjentes Frihed for landets Jurisdiction, blot i den Qvalitet. 22 Junii, Pr. ang. Bjelland som Engelse Dice Conful Stavanger. 19 Octobr. Pr. ang. Middel, til at erholde Byskatten af de i helsingøer handlende fremmede Confuler. 1795. 5 Dechr. Pr. ang. hvad der fra de fremmede Consuler 12 Decbr. Pr i Aviserne maae indrykkes. 1798. 17 Martii, Circ. ang Benævneise af "Borger" til den 24 Martii, bataviske Republiks Agenter. 1799. 30 April, Pr. ang. at Stibes Opbringelse strap mane meldes den Kongl. Consul, 1800<noinclude><references/></noinclude> gifc5t1c3tqmffuf5n4lk8mwpwc6zf2 104 74430 406584 363865 2026-05-19T19:16:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||231}}</noinclude>Confuler. 1231 1800. 30 Maii, Resol. ang. Oprettelsen af den Kongl. Africane ffe Consulat Direction. 29 Julii, Circ. ang. Sammes Portofrihed. Bidere see Fremmede, Tractater. Consumtionen og dermed forbundne Afgivter. 1660. 18 Novbr. Fd. om Consumtionen. 21 Novbr. R. ang. 3 Consumtionsforvalteres Ansættelse. 1661. 17 April, R. ang. Consumtionens Suspension indtil videre. ... 23 Maii, R. ang. Consumtionspenge til Fortificationen. 1663. 23 Febr. R. ang..... Consumtions Frihed for de octv. Jos landske Participantere.. 1665. 18 Novbr. O. . om Frihed for Malt Mecise i Nyborg. 18 Novbr. D. B. om det Samme for Korsoer. 1667.,2 Janv. O. B. ang. Cons. Fd. i Henseende til Brændeviinsbræn den. 8 Febr. R. om forbudne Moller og Haandqværne i Kallundborg. 7 Marts, R. ang. Conf. 3. i Hens. til Stomagere. 1669. 17 Aug. Befal. at Khaons Skole skal betales, førend Copulations Seddel udgives. 9 Novbr. O. B. om Frißed for Malt-Aceise 1672. 2 Novbr Befaling til Betjente i Henseende til Khavns Skole. i Nakskov. Consumtionens 20 Rovbr. R. ang. Godtgjørelse til Admiralitetet for.... Cons sumtion, Consumtions Evarelse af Bryggerne og af Slagtefæ til Helsingeer. 1674. 3 Novbr. R. ang. Consumtionen, m. m. i Mibe. 13 Novbr. N. om Frihed for Weftindiske Compagnies Stibe. Consumtion af udredning til det 1677, 27 Aug. R. ang. Consumtions Erlæggelse fra Børnehu fet i Christianshavn, mod 300 Ror. aarlig. 1682. 7 Janv. Rescr., see Kjøbstæderne. 25 April, M. ang. 30 Aars Consumtionsfrihed for Fridericia. 1683. 23 Junii, R. om Communitatets . . . . Genant af Consumtio nen 30 Octobr. R. ang..... Consumtionsfrihed for en Olie-Molle og et Sæbesyderie udi Christianshavn 1684. 20 Decbr. D. B. om Lemvigs Frihed for Consumtion 1685. 10 Janv. R. ang. Confiscations Sager om Consumtionen. PA 7 Febr.<noinclude><references/></noinclude> 3636rnytk5bxwzyrlvqlo65a8y2oijp 104 74431 406585 379342 2026-05-19T19:16:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|232||}}</noinclude>1685. Consumtionen c. 7 Febr. R. ang. Consumtionsfrihed for Bergens Borgere, som paa Finmarken trafiqvere. 1686, 23 Janv. R. ang. Lindring i Consumtion. derikshald Kjøbstæd. for Fri 15 Junii, R. ang. Christianssands Udenbyesborgeres og Sta Consumtion. vangers.. 31 Decbr. R. see Geistligheden A. 1687, 12 Febr. R. ang. Kongsberg Sølvverk at nyde Consum tionsfrihed 23 April, R. ang. Vaadommelse af de ved Conjuntionen i Khavn faldende Confiscations: Sager. 21 Mati, R. ang. 16 Aug. N. ang Fiamartens ... Consumtions Frihed . Consumtions-Tilbagegivelse 1688. 21 Janv. R. ang. Jaqvifition af Bryggerlauget om 24 Janv. Consumtionssving. 4 Febr. Rescr. ang. fremmede Gesandtes Vogne ei af 13 Marts, Resol. Consumtionsbetjentene at visiteres. 21 Julii, R. ang. hvilke Tider Korn til, og det Formalede fra Kjo. benhavns Beirnoller ei maae føres. 4 Aug. Resol. ang. Grevelige og Friherlige Allodialgaardes Frihed for Familie og Folke. . Skat 20 Octobr. R. ang. Copulations og Græs Penge.... til Kjøbenhavn. 1690. 4. Octobr. R. ang. Consumtionens Medsættelse for ungt Slagtes fæ 1691. 21 Marts, R. ang. Afslaa i Consumtionen paa. Biin og Tobak. 23 Maii, R. ang..... Heffingeers. Consumtions Frihed... 4 Aug. R. ang. Consumtion af Mjed i Kjobenhavn. 25 Aug. ang. Baadsmands... Copulationspenge. 1692, 16 Janv. R. ang. Consumtion af Biln, Salt og Lobak, m. v. 6 Aug. R. ang. Consumtion af dem, som boe paa Naniet-Grund. 1693. 2 Mai, R. ang...... Consumtion af Bare fra Skaane til Hel fingser. 1695. 24 Decbr, R. ang. Præsternes Mandtalle til Folke og Families Skatten. 1697. 9 Octobr. R. ang... Bests indiske Compagnie. Consumtions Frihed for det Ofte og 1698. 15 Janv. R. ang. Korns Forsel til eller fra Molle i Utide. is Janv. R. ang. at Vægterne stal anholde fligt Korn. 1700, 18 Decbr. Rescr. ang. Jagt og Skov Betjentes Frihed for Folke og Familie Stat, 1701. 13 Aug. Resol, ang. naar Mandtalte ci i rette Eider fra Præsternc indkomme. 1702. 29 April, Str. ang. at for Inderfteskat forstaanes de, som have Huuse i Fæste, men Folkeskat 1vare de af deres jenestefolt. 20 Junif<noinclude><references/></noinclude> nne680d4xb0ndha0lgyvalzoym6ip26 104 74432 406586 399390 2026-05-19T19:16:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||233}}</noinclude>1702. Consumtionene. 233 20 Junii, Resol. ang. Folestatten af Huusfolk paa Selveie res og Præstegaardes Grunde. 1703. 8 Septbr. Skr. ang. naar Substituter for Familieskat og Copulationspenge ere forskaanede. 1704, 15 Septbr. R. ang. Mandtalle fra Præsterne at forfattes og indfendes. 1705. 14 Febr. R. ang.. Matroser i Norge. Consumt. Godtgjørelse for enrollerede 1707. 26 Novbr. Resol. ang. Folfestat af unge Karle, som have fæstet deres Forældres eller Husbonders Gaarde, men gaae dog ugifte hos Disse. 1709. 7 Decbr. Rejol. ang. Oppeborsel af Familie og Kolfe Skatten &c. 1715. 26 Octobr. Skr. ang. Folfestat af Bøndernes Sønner og Tienende samt Aftægtsfolk. 1717. 15 Martii, R. ang. de Svenske gangers Folkeskat. 1719. 13 Octobr. R. ang. Bielfes Penge af subalterne Offis cerer i Land og Se Etaten. 14 Octobr. Resol. ang. Consumtion af Afbyggere paa Præ stegaardes Grund. 1720. 26 April, R. ang. at Staden Khavn. . . . ei maae nyde Covulations og Græs. Penge, m. v. 31 Maii, R. ang. at Copulationspengene fulle paa Accise Contoiret oppebæres. 1721. 19 April, Plac. ang. Forebyggelse af Consumtionssviig ved Koris malingen i havn. 1724. 12 Septbr. Resol. aug., at de under Landmilitien Enrollerede ere for dem og Hustruer fra Inderfte og Folkefkat befriede. 1725. 13 Junii, R. ang. Consumtionssviig at forekomme ved Korinalingen af den Sofolket i Khavn tilstaaede maanedlige Rug og Malt. 1726. 21 Aug. Skr. ang. de Khavns Magistrat tillagte Copu lations og Græspenge, ... T. 1728. 7 Febr. Str. at aftaffede Soldater og Fæstekarle ei ffor Familieskat kunne befries, uden de ere gamle, svage og vanføre. 23 April, R. ang. at alle fra Landmilitien Dimitterede skulle svare Familie og Folkeskat. 1730. 12 Maii, Benef. paup. for Told og Consum. Betjente ne i Khavn. 20 Maii, Ser. ang. Consumtion af fremmede Aquaviter. 1731. 24 (ei 27) Febr. Str. ang. at de fra Landmilitien Dimitterede og deres Hustruer unde Frihed for Familie og Folke: Gtat. 1732. 10 Junit, Str. ang..... Consumtion i Danmark af Tobak, som i Norge af de der fortoldede Blade er spunden. 1734. 27 Martii, Str, ang, at de fra Landmilitien Dimittere de skal svare Folke og Familie Stat. 5 2 Juni<noinclude><references/></noinclude> pjcrv43mwkl8dt8us19vbby9sdvqpxn 104 74433 406587 399391 2026-05-19T19:17:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|234||}}</noinclude>1734. Consumtionen &c. 2 Junii, R. ang. De i steiferlig Tieneffe deommanderedes Hustruers og Borns Frihed for golfe og Familie- Skatter. 13 Aug. R. hvorved R. af 13de Octobr. 1719 igjentages. 17 Aug. Str. ang. at ikkun halv ....Consumtion beregnes for visse Bare fra Christiania til Danmark. 1735. 9 Septbr. R. ang. at Consumtionsskriverne uden for Khavns Porte ikke paa Son- og hellige Dage maae nd stæde Consumtions- eller Accife: Seble paa Bare. 5 Novbr. Str. ang. at golfe- og Familie Stat ei maae træves af den Kongl. Ladefoged ved Silkeborg. 1738. 17 Janv. R. ang. Friheder for dem, som fra Divisio nerne, So Artilleriet og Haandverksstoffen dimitteres. 19 April, Skriv. ang. at Sfind, soin føres fra Kjøbstæd til anden og til Markeder, ere consumtionsfri. 1740. 8 Janv. R. ang at Communitetet, isteden for de nydte 500 Roir. Consumtions Gehalt, maae nyde soo Sldir. aarlig. 1741. 27 Octobr. R. ang. at visse forafskedigede Militaire i Norge gives Frihed. . . . for Inderste, Folke og Fa milie. Skat paa Landet. 1743. 14 Junii, R. ang... ingen Milepenge at svares af markedsegende Haandverker i Fyen. 1744. 29 Juni, Str. fee Asiatiske Sandel. 1747. 15 Decbr. R. ang. Skriverløn for Raadstue - gorhøre i Consum tiens: Sager. 1750. 6 O&obr. Skr. ang. at Copulationspengene bør betales af Brudgommen paa det Sted, hvor Copulationen skeer. 15 Decbr. Skr. ang. at Consumtionsforpagterne ei maae inquirere paa Landet efter Brændev. Brænden og Krohold uden Magißratens eller Byfogdens Overværelse. 1751. 30 Octobr. (kr. aug. Græspenge og golfeskat af Officererne i 2 Novbr. SOdense. 1752. 2 Maii, Str. aug. at de Selveiere af det 1741 solgte Gods, som de kjøbte fig selv, soare Familie- og Golfe-Skat som Fæste bønder. 16 Juni, R. ang. Frihed for Folfeskat af de Karte, som holdes ved Stutterierne. 26 Aug. Cfr. ang. Milepenge af Vognmændene fra de Clesbigste Steder, som komme til Ribe. 26 Aug. Skr. linesom 752. 16 Junii. 3754. 13 Marts, R. ang. Frihed for Milepenge af Haandverker, som reise til Markeder. 1758. 28 Febr, Resol. ang. Hvorvidt Grevernes og Friherrernes Frihed for Familier og Folke Skat af deres Allodial Hovedgaarde strækker sig. 1760. 27 Septbr. Skr. ligesom 1754, 12 Marts. 1761. 3 Octobr. Skr. ang. hvorvidt Estvadgaards Kloster er fri for Consumtion, Families og Wolfe. Stat. 12 Octobr.<noinclude><references/></noinclude> orfalz38mh7akirrsorxrvo6kkal107 104 74434 406588 399392 2026-05-19T19:17:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||235}}</noinclude>1761. Consumtionen &c. 235 12 Octobr. fr. ang. at Præster og Degne, som boe i Kiøb. 14 Novbr. stæderne, svare ikke dette Paalæg af Anneg Sognenes Hartkorn. 7 Novbr, Skr. ang at Jordegods Eiere, oppebære Folkeskat af Bøndernes Tjenestefolk mod visse Afgister, og at præsterne fvare Stald Afgioten. 5 Decbr. Str. ang. Moderation i Skatten for de Degne, som ikke erholde den Ziende Loven foreskriver. 1762. 20 Febr. fr. ang. at Præster, hvis Sognes Tiende er beneficeret til Andre, svare i Familie og Golfe Skat 2 Rdr 28 Maii, Resol. ang. Godtgjørelse i... Consumtion for Leccagen 7 Juli, Saf oplagt Biin og Frans Brændevin. 29 Maii, Skr. ang. at Characteriserede, hvis Betjeninger ei nævnes i Fd. 22de Decbr. 1761, skal betale Consumtion efter dens 1 P. 2 §. 28 Aug. Sir. ang. at Boigde Procuratores skal svare Con sumtion lige med bestaltede Procuratores. 1763. 19 Martii, Skr. at Borgerfeierne i Nordlandene ere frie for Consumtion og Folkeskat. 1764, 27 Martii, Resol. ang. at Folke og Familie. Skatten fvares ei af øde Moller, som fere frie for de ordinaire Statter. 21 Maii, Resol. at Kornvare il Brod for Armeen ere consumtionsfrie. 20 Octobr. Resol. ang. Consumtions Afgivten af. 2 Hoved gaarde, som bruges under eet. 14 Decbr. Resol. at Consumtion og Folkefkat affumatricule. rede Moller paa Hovedgaards Taxter og Godser foares til Kongen. 14 Decbr. Resol. ang. samme Afgivt af Selveiere uden for Bondestanden samt af, uprivilegerede Avis og Sæde: Gaarde. 14 Decbr. Resol. ang. at de Border, som ikke eie Herlighe den til deres Gaarde, godtgjøres udi Afgivten. 1765, 13 Junii, Str. ang. Copulationspengenes Erlæggelse efter Fb. 24 Janv. 1682. 1766. 26 April, Str. ang. Afgivten af contribuabelt Hartkorn, som bruges under Hovedgaarde i Danmark. 24 Maii, Skr. at Selveiere, som bortfæfte deres Gaarde, soare Sol festat som gæster. 15 Julii, Stefol. at de civile Betjente i Nordlandene ere fri for at svare Consumtion og eifeskat af deres Guardsfolf. 16 Aug.<noinclude><references/></noinclude> ip9jo2twghsmyvt4o4m0xahcjpgzy6x 104 74435 406589 398626 2026-05-19T19:17:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|236||}}</noinclude>1766. Consumtionen &c. 16 Aug. Canc. Skriv. (til Stiftsbefal. og Bis. i Ribe), ana. at Catechet V. i Kolding fan efter Kammerets Meldende ikke affordres hoiere Copulationspenge end som Provster og Vræfter paa Landet, da Catecheterne ere anordnede, efter at Consumtionsforordningen er udgaaet, og ei kan være at henregne til de Geist. lige i Kjøbstæderne, som skal efter den betale 10 Rdr. 29 Novbr. Str. ang. Consumtion og Folkefkat af de Hovedgaards Carter, hvorpaa ere indrettede Bondebygninger, eller bruges af Kjøbstad Indvaanere i Danmark. : 1757. 14 Martii, Resol. om Inqvifition efter Beholdninger i Veile. 11 Julii, Str. ang. Consumtionen af Thee efter Plac. af 6 Junii 1767, dens Oppebørsel. 1768. 15 Martii, Resol. at Præsterne paa Landet ogsaa skulle soare Stald: Afgioten. 22 Martii, Resol. ang. Consumtion af Gaarde og Gaardepar ter paa Landet i Norge, som Kjøbstæd Indvaanere lade drive. 12 April, Resol. ang. Consumtions Frihed for de Hoved og Sædegaarde, som ere uden Bygning og Besætning, og et drives ved egne dertil holdende Folk. 13 April, fr. ang. at Officerer af So Etaten paa Landet i Norge skal svare Consumtion, uagtet de staae i Tjeneste. 3 Decbr. Skr. ang. Folkefkat af Haandverksfolks og Avlsmænds hjem me hos sig havende Born i Beile. 17 Decbr. Str. ang. at Jægteskippere i Nordlandene, som ei bruge Handel, ere fri for Consumtion og Kolfestat. Consumtion af Viin og Fransk Brændevin, som fra Oplagene i Khavn afsættes til Provincerne. 1769. 25 April, Resol. ang. Godtgjørelse i 20 Junii, Resol. ang. Copulationspenge af Escadrons Feldt fjærere. 15 Julii, Cfr. ang. Consumtion af Sauger, som ligge paa Kjøbstæds Grund. 9 Septbr. Resol. ang. at de til Brændeviin forbrugende Kornvare skal mæffes inden 3 Dage. 4 Octobr. Resol. at Malesedle paa Brændeforn i Norge skal lyde pan Eierens eget og ingen Andens Navn, facit følge Kornet. 1770. 18 Maii, Resol. ang. Consumtions Godtgjørelse. 26 Maji, Str. ang.. Ledderkarlenes Frihed i Nibe for Copulations. Penge. 24 Julii, Resol. ang. at Missionairerne i Nordlandene ere fri for Consumtion og Folkeskat. 1773. 15 Martii, Resol. ang. at af Hovedgaards Taxter, som ere udlagte til Bøndersteder, svares ikkun 8 Sfi. pr. Ed. Hartkorn. Novbr. Resol. ang. Consumtions Godtgjørelse. 1774<noinclude><references/></noinclude> hybi03toukurw30i6xbs63oze8cej8r 104 74436 406590 392500 2026-05-19T19:17:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||237}}</noinclude>Consumtionen :c. 237 1774. 19 Martii, Pr. ang. at Hovedgaards Taxterne ikke fan fritages for Afgivten isteden for Consumtionen paa Grund af Forbudet om Brændevinsbrænden. 1775. 9 Gebr. (til Stiftsbefal. i Christiania), ang. at Stipper St. i Tonsberg, som, for at have overfaldet en Consumtionsbetjent, da denne inqvirerede en Vogn, er demt til 3 Mars Fæstnings Arbei de og 9 Rdr. Slagsmaalsboder, eftergives den første Straf, imod at betale 20 Rdr. til Byens Fattige og de idømte 9 Rdlr. 20 Septbr. R. ang. Copulations Penges Nedsættelse for Staldfolkene i de Kongl. Stalde. 1776. 11 Junii, Resol. ang. Copulations Penge af de civile Betjente ved Militair Etaterne. 11 Novbr. Resol. ang. Stemplet Papiir til Malesedle. 1777. 7 Aug. Resol. ang. at Bagerne ei maae brænde Brændeviin. 23 Aug. Resol. ang. Folkeskatten i Kjøb og Lade: Stæderne i Norge. 8 Decbr. Resol. 1778. 17 (24) Janv. Circul.)ang. Consumtion af ffrandede Ware. 30 Maii, Circ. ang. den forandrede Afgivt af Caffebønner, og deres Anførsel i Regnskabet. 16 12 Septbr. Pr. ang. Forhandlings. Afgivten af Tobak, som Forhand lere paa Landet udsælge. 26. 16 Decbr. Instruction for Consumtions Betjentene. 1779. 19 Janv. Circul. ang. at alt det i Kiebstæderne ved Consumtions- Administrationens Begyndelse forefundne Qvæg skal brændes, og Rettigheden deraf erlægges. 6 Febr. Circul. ang. at med Consumtionens Betaling af det ved Ad. miniftrationens Begyndelse forefundne Dvæg kan udsættes indtil Slagtningen, m. v. 20 Febr. Circul. ang. at Afgivten af de i Cons. Fd. 8de Cap. benævnte Bare skal indsendes iSkatkammeret. 24 April, Pr... . . ang. at Consumtions- Intraderne udelades af Told Extracterne. 18 Maii, Circul. ang. Consumtions Tilbagegivelse for feedede Sviin. 26 Junii, Circ. ang. Consumtionsbetjentenes Inquisition om Krohold paa Landet. 10 Julii, Prom. ang. at ved de Coldsteder, som ligge uden for Kjøbstæden, oppebæres ikke Consumtionen af de der ankommende frem mede Bare, som ere bestemte til noget andet consumtionspligtigt Sted. 31 Julii, Circul. ang. Tobak og Salt: Inquifitioner. 7 Aug. Prom. ang. hvorvidt Amtmændene skulle lade udføre Sager om Brændevins Inquisitioner, foretagne af Con sumtions Betjentene. 17 Aug. Circ. ang. det Samme, faa og om Consumtionsbetjentenes Forhold ved disse Inquifitioner, og hvad dem derfor tilstaaes. 24 Aug. Circ. ang. Consumtion af Erces og Bikker, som grottes. 9 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 1vnq0fbhrjidn2tg8b8gdq1tnh3rzo7 104 74437 406592 399393 2026-05-19T19:17:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|238||}}</noinclude>1779. Consumtionen &c. 9 Septbr. Resol. ang. Moderation iFamilie og Folfe-Skatten for Gelveiere. 21 Septbr. Prom. ang. at af hoved og Sæde Gaarde, ud cdagte til Bøndergaarde, betales iffan Solfestat 8 Stl. pr. Ed. Hartkorn. 16 Octobe. Circul. ang. at Passeersedlene fat indføres blandt Con sumtions Expeditionerne, unter løbende No. med Disse. 13 Novbe. Circul. ang. at Consumtion soares ogsaa af Skafteforn eg He, som avles inde i Stæderne. 4 Decbr. (2 Stfr.) Prom. og Circ. ang. Consumtions- Frihed for Ovæg, som indføres i Byerne, for der at opfkaldes og siden levende udføres. 27 Decor. Resol. at af det Salt, som Salthandlere selv bruge, svares ogiaa Forhandlings. Afgivt. 1780. 15 Janv. Circ. ang. hvorledes Consumtionen af de i gds 83e Cap. Denævnte Vare til Skatkammeret bør indsendes. 15 Janv. Circ. ang. at give Efterretning om indførte Caffebønner 1779. 22 Janv. Circ. at Consumtionsbetjentene ingen Sag, ang. Embeds: Affaires maae anlægge imod hinanden eller imod Coldbetjentene, uden Kamrets Tilladelse." 5 Febr. Circ. ligesom Resol. 1779 27 Decbr. 5 Febr. Circ. at af Bonner, som formales til Meet, svares, samme Consumtion som for Erter. 5 Gebr. Circ. at characteriserede Ritmestere og Capitainer svare ikkun 4 Rdlr. i Biellepenge. 47 5 og 12 Febr. Circ. ang. Afgivterne af det forn - Brændeviin, som til Rigerne fra Hertugdommene, og til Norge fra Danmark fores. 19 Febr. Circ. ang. at Klokkere i Kiøbstæderne skulle svare Copulationspenge med 4 Rdlr. marf. 18 Marts, Circ. ang. Consumtions Godtgjørelse for Kaare-, Samme og Beede. Kiød, som føres fra en Kjøbstæd til en Anden i Dan- 18 Marts, Circ. ang. Græsgangs Penges Erlæggelse og Oppeborsel. 23 Marts, Circ. aug. Consumption af Dank Kornbrændeviin, og de Samme tilkommende Passeersedle. 1 April, Circ. ang. at Opstaldnings Qvæg indpasserer uden Bræn ding 8 April, Circ. ang. at fremmede Bare, naar Wasseersedlen melder "her frigjort", indpasfere fri udi andre Stæder. 22 April, Prom. ang. at Bildt ei maae indføres i Kjøbstæ derne uden Jagtberettigedes Attester. 6 Maii, Circul. ang. s Procent af Salt og Lobaks. Forhandlingsa Afgivterne for Dem, som Sainme oppebære. 6 Maii, Circul. ang. at Consumit. Betjentene fels, efter 4 ugers Forløb, besorge det confifqverede Robbertoi bortsolgt. 6 Maii, Prom. (2 Stft.), aita. at Consumtion af Vare til Norge made her deponeres, og ved 11sforselen tilbagebetales. $ Junii,<noinclude><references/></noinclude> lhppzqng9nku485hybjruehrr4xkhq0 104 74438 406593 398628 2026-05-19T19:17:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||239}}</noinclude>1780. Consumtionen &c. 239 3 Junii, Circul. ana. den differerende Consumtion af Ware, som fra Morge med Passeerfeddet føres til Danmark. 3 Junii, Pr. ang. Afgivt, isteden for Consumtion, af en Avlsgaard ved Holbek, T. 24 Junii, Circul. ang. at der al vanaes over, at fremmede Kornva re ei indsniges, og at Præmier tilstaaes dem, som opdage Ind-, Snigeffer. 24 Junii, Circul. ang. hvorvidt Sabriques og Manufactur: Ware fra Hertugdommene paffere fri. 8 Julii Circ. ligesom Resol. 1779, 9 Septbr. 15 Julii, Circ. ang, at Belobet for det stemplede Papir til Maleseble skal i Extracterne anføres for sig selv. 29 Julii, Circul. ang. at Milepenge ikkun betales af faa mange He fte, som der faaes fuld Betaling for efter Vognmands - Taxten. 17 Aug. Prom. ang... at Eege Lemmer, som landverts til 2 Septbr. f.jobitæderne ind fores, maae være fri for Consumtion. 2 Septbr. Circul. ang. at Consumtions Frihed kan ikke tilstaaes de Kongl. Consumtionss ei heller Underbetjente. 16 Septbr. Circul. ang. den i Fb. af 23de Decor. 1778, 9. 13 a 2 for de Stutterieholdende faltsatte Godtgjørelse af Consumtion og Folkefkat. 5 Octobr. Resol. om Bielfe: Menge. 7 Octobr. Circul. (e Stfr.) ang. Extract af Toldseblene til Bilag ved Consumtions Regnskaberne. 7 Octobr. Circul. at Bare, hvorom Toldsedlene eller Ertract deraf melder, at Consumtion af Barene er betalt, indpaffere fri. 25 Novbr. Circul. ang. Beviserne for de Vace, som udføres, for hvilke Godtgjørelse fan have Sted. 23 Decbr. Circul. ang. hvorledes Consumtionsbogerne af de Kongl. og Under-Betjente bor fores, og om nogle aarlige Extracter fra Controleuren. 1781. 3 Febr. Circut. at ingen Consumtion af indenlandske Bare indfendes til Skatkammeret. 3 Martii, Pr. som Circul. 1779, 18 Maii. 15 Martii, Prom. ang. aarlig, Efterretning om indførte Caffebønner at indsendes. 17 Martii, Pr. ang. Affortninger i Betjentenes Gage til Fat. tige og Tugthuset, samt for prompte Betaling og stems plet Papiir. 27 Martii, Circul., ligesom Prom. 1780, 22 April. 10 April, Prom. (2 Stfr.) ang. Bestemmelse i Bielse Vengenes Betaling. 7 Julii, Circul. ang. Afgivten af fremmed Humle, som indføres. 7 Julii, Circul. ang. Forklaring over Pfac. af 20de Decbr. 1779, og at aldeeles ingen Consumtion erlægges ved Vares Udførsel. 22 Septbr. Circul. ang. at Conf. Betjentene skal om Krohold og Branden inquirere, famit indberette. 7 Decbr. Circul. ang. Stempler til Brug for Underbetjentene. 29 Decbr. Decision ang. Consumt. af malet Malt og Qll Edike; samt ang. Tillægs Penge. 1782.<noinclude><references/></noinclude> 8m8hw9nnmgqmrgrbj03cre1tfznx53f 104 74439 406594 396510 2026-05-19T19:17:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|240||}}</noinclude>Consumtionen :c. 1782. 16 Febr. Prom. ang. Consumtion af Sidefleft, nedlagt i Tønder. 11 og 13 April, Prom. ang. dvormeget Meel der regnes imod en Tønde Byg. 19 Octobr. Pr. (2 Stfr.) ang. hvorvidt Processens Omkost ninger, i Sager for eller imod Consumtions: Betjentene, bør dem eller Kammer Advocaten tildømmes. 9 Novbr. Pr. at af Tjenestefolt nyde ikkun Drenge, som ei faae Len, Frihed for Folkestat. 1783. 15 Sebr. Circul. ang. hvad der bor iagttages ved Forordn. af 13 Jano. 1783 om Consumtions Erlæggelse og Tilbagegivelse. 22 Martii, Circul. ang. at Pagver, som ei preffere, sendes med den Agende Post, Couverter bruges ei uden Nødvendighed, og med Extracterne sendes ingen Prom. 19 April, Pr. ang. at Vognmændene i Sjælland mane svare Milepenge, naar Konge og Fri-Reiser betales efter Taxten. 10 Maii, Circ. ang. at Rugbrødsbagere i Kjobfkæderne mage paa visse Vilkaar brænde Brændeviin. 17 Maii, Circul. ang. at Organißter i Kjøbstæderne svare 2 Rdlr. i Copulations Benge. 31 Julii, Resol. ang. Consumtion af Suffere til Brændevin, samt Mulet ved Besvigelse af Gamme og Mallast, T. 12 Aug. Circul. hvorved Consumtionen af Stafteforn noiere beftem mes. 27 Septbr. Pr. ang. Consumtions Godtgjørelse af beredte Huder og Skind, som udføres.. 15 Novbr. Pr. (3 Stkr.) ang. at Consumtionsbetjentene ikke maae udi Kongl. Tjeneste negtes Befordring for Betaling. 13 Decbr. Pr. ang. Vielse: Penge af Byskrivere. 30 Deebr. Circul. ang. Registratur over de til Betjentene komme og kommende Anordninger at holdes. 1784. 10 Janv. Pr. ang. at Inqvisitioner hos Militaire skal i Forveien meldes den høistcommanderende Officeer, som medgiver en Over eller Under Officeer. 24 Janv. Pr. ang. at ingen Vasseerseddel udstedes paa indenrigste Bare, omendfjendt deres Belob er under 3 Mit. 31 Janv. Circ. ligesom 1784, 10 Janv. 24 April, Circ. ang. Passeersedle paa Brændeviins. Redskaber. 10 Julii, Circul. (2 Skr.) ana. at Consumtions Intraderne sal herefter ikke sendes til Skatkammeret, men Amtstuen. 31 Julii, Circ. ... om Passeersedle paa Kjedelførernes og Kobber smedenes Brændeviins: Redskaber. 13 Novbr. Circ. ang. at Cons. Betjentene ei maae tage Skriverpen ge, uden hvor Anordningerne det tillade. 21 Decbr. Pr. ang. at Vognmændene i Fridericia fat befordre Conf. Betjentene paa Inquisitions- Reiser. 25 Decbr. Pr. ang. at Fridericia endnu i 3 Aar forundes Frihed for halv Consumtion. 1785. 22 Junii, Resol. om Over Opsigt over .... Consumtionsvæ senet i Jyllands: Kjobstæder. 17 Septbr. Pr. ang..... Malt Accise... i Narkirkeby. 1786.<noinclude><references/></noinclude> 7qlrs0gf0ts0v4n56ul6q5o9tnmghes 104 74440 406595 398931 2026-05-19T19:17:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||241}}</noinclude>Consumtionen &c. 241 1786. 18 Sebe. Pr. ang. den behorige Rigtighed af Tolderen for Consumtionen af fremmede til Toldstedet i Hjerting anfoinmende Bare. 28 Febr. Prom. ang. Consumtions- og Folkeskats Godtgjørelse til Stutterie Eiere. 18 Martii, Circul, hvorved Conf. 3d. af 15de Octobr. 1778 i Henseende til Brændeviinsbrændernes Straa Korn noiere befemmes. 11. April, Circul. ang. hvorledes het Hornquæg, som af Riobstæderne imed Consumtionens Kilbagebetaling vorder udført, berefter skal brændes. 3 Janii, Circul. ang. Indsamling og Bertfendelse fra Consumtions: Hovedcontoiret af Følgesedle med Beed, Kul og Bark. 6 Juni, Circul. ang. Hvad Korn Brændeviinsbrændere maae til Fode for Kreature lade grotte. 15 Julii, Circul. ang. Anmeldelse og Tilladelse, naar de Kongl. Consumtionsbetjente andensteds henreise. 29 Julii, Pr. ang. at Bompenge betales, naar. Con sumtionsbetjentene retfe i deres Embedsforretninger ad Odense Stibhuus-Wei. 10 Octobr. Pr. ang. at Consumtions: Oppeberfelerne, som i Kobberpenge udi Stibe- Amtstue betales, skal aftælles i 3 Mfs. Toutter. 7 Novbr. Circul. ang... Consumtions.... Beregning, naar fremmede Tobakker confisqveres. 25 Novbr. Pr. ang. Haab for Under Officerer om Befor bring ved Consumtionsvæsenet. 1787. 16 Junii, Pr. ang. Consumtions Underbetjentenes Affedicelse. 13 Octobr. Pr. ang. at Hæstebønder bør erlægge Follestat til proprietairen, men at Foringspenge ikke i Fd. af 24de Decbr. 1760 ere befalede. 3 Novbr. Br. ang. Consumtionens Erlæggelse af, og Passeera seddel med det Kornbrændevin, som fores fra det Sles bigste til Jylland i Egnen af Konge Aaen. 3 Novbr. r. ang. hvorledes Ravelins: Bagterne skal assi stere Consumtions Betjentene. 1788. 12 April, Dr. ang. at... Consumtionen af fremmede Bare onnebæres og beregnes af Tolderen i Hierting. 29 Julii, Circul. ang. Efterlevelse af Plac. 20de April 1784. 1789. 10 Janv. Pr. ang. at Copulationspenge ikke fan fræves af Betjentene paa Christiando. 1790. 27 Febr. Canc. Prom. (til Amtin. over Dronningborg, &c.), ang. at de ved Extra Sesionen til Reserver antegnede golf ikke bor ansees som Bandsoldater, eller nyde de disse tillagte Beneficia, forend de blive indskrevne i virkelige Nummere, og gjøre Tjeneste. (Paa Forespørgsel fra Forvalteren paa Rosenholm, om flige Reserver af Godset kan, ligesom andre Soldater, fritages for at svare Folkeskat, hvilket de paastaae, eller om de ver erlægge Samme.) 28 Aug,<noinclude><references/></noinclude> dc4ox0q6p44vc23sfgkpxuspzs7fjs7 104 74441 406596 399394 2026-05-19T19:17:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|242||}}</noinclude>1790. Consumtionen &c. 28 Aug. Pr. ang. til Spindeskolerne i Viborg og Nibe ved Consumtionsbetjentene at imodtages Torv af ethvert Læs, som indføres. 1791. 2 Julii, Circul. ang. Wielse- Penge af priviligeerte Sædegaards Fiere uden for Rangen. 1792. 10 Janv. Circ. ang..... Soværts Consumtionen, m. m. 11 Febr. fee Laug, Brændeviinsbrændere. 7 April, R. ang. Straf for Møllerkarle i Khavn, der fortie consumtionsvigende Brændevinsbrændere. 17 Novbr. Circul. ang. at... Consumtions Betjente ei maae inquirere uden i Følge af en Retsbetjent. 17 Novbe. Circul. ang. at Consumtionen af Koru til Brændeviin stal færskilt anføres i Extracterne. 1793. 5 Martii, Pr. ang. Inderste Skat af. 2 Personer i Tob løfe. 13 Aprtl, Canc. Pr. (til Ribe Stiftamtmand), ang. at Consums tionsbetjentene i Weile have, paa Grund af Ordre fra Gen. Tolok. under 27de Marts 1781, rettelig anboldt de af Bønderne 5. 5. og R. L. dertil indførte 2 Harer, som ikke med de befa. lede Skyde Attefter vare forsynede. (Disse besværede sig derover for Cancelliet.) 29 Junii, Pr. ang. Frihed for Consumtions. Afgivt af en med Bevilgning paa Landet nebfat Fri Snedker. 10 Aug. Pr. ang. Portofrihed for. fpecteurer samt Cafferere. Consumtions: Ins 12 Octobr. Circul. ang. at for Indenrigs Chocolade ci fordres eller 19/tilbagegives Consumtion. 25 Octobr. R. ang. Arvefæsterne paa Brahefrolleborg-Baro nie ... Deres Lettelse i ... Consumtion samt Folfes og Familie. Stat. 1794. 18 Janv. Circ. at fremmed Mynt ei i Afgivterne maae imodtages. I Febr. Pr. ang. at Consumtionsbetjentene i Nystad ei made bage, Brød. 15 Febr. Pr. ang: Bielsepenge til Khavn, naar Vielsen steer paa dens Grund uden for Staden. 17 Maii, R. ang. at . Hostruphuufene i Consumtionsvæfens Sager udi Markedstiderne skulle hore under Hobro Jurisdiction. 12 Julii, Pr. ang. Nøiagtighed i Præsternes Consumtions andtalle udi Norge. 13 Septbr. Circ. (2 Sifr.) ang, Species-Mynts og Gedlers Modtagelse i de Kgl. Kasser, samt hvorvidt deraf igjen maae udbetales. 1796. 2 Janv. Circ. aug. Consumtions Betjentenes Sportler. 2 Jaun. Circ. ang. Expeditionens Begyndelse om Morgenen paa... Consumtions Regnskabs Contoirene. 26 Martii,<noinclude><references/></noinclude> t71wqjouqql6h26d0ur2ae2hmnkn76p 104 74442 406597 398719 2026-05-19T19:17:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 406597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||243}}</noinclude>1796.' Consumtionen &c. 26 Martii, Circ. ang. at ogsaa Udgivterne i Extracterne skal of Inspecteuren attesteres. 243 Consumtions 12 Novbr. Cicc. ang. Conduitlifter om.... Consumtions Underbetjente. 1797. 7 Janv. Pr. ang. Godtgjørelse tileNibe Hospital for Con sumtions Frihed. 25 Febr. Circ. ang. Consumtions, Codtgjørelse for Bønder, som have approberede Holbopper. 25 Martii, Circ. ang. de til Kjøbstæderne og offentlige Inde retninger henlagte Stibs og Bare Afgivters Oppebørs fel af Told og Consumtions: Cassererne. 1 April, Circ. ang. Adskilligt on 15 April, fee Rerren, A. 29 April, Pr., indh. Noget om . -net. Consumtionsvæsenet. Consumtionsvæse 13 Maii, Circ., indeh. nogle Poster om det Samme. 13 Maii, Circ. ang. Annua for Tolden og Consumtionen, samt at Procenter af Overskudet beregnes under Eet. 24 Maii, Resol. ang. en bestemt Consumtions Afgist af Gee boere uden for Kjøbstæderne, men paa disses Grunbe. 17 Junii, Circ. ang. Consumtionsbetjentenes An 23 Junii, svar for Gods fra Pakkeposterne, og for dets Porto. 24 Junii, Pr. ang. at Vegt paa Mollen til Korns Beining stal af Molleren baade anskaffes og vedligeholdes. 19 Aug. Pr. ang. Frihed for Grontanse Barer til Jane. 26 Aug. Instr. for Embedsmændene og Betjentene ved.... Consumtionsvæsenet i Khavn. 14 Octobr. Instr. for Dito ved Dito i Norge. 4 Novbr. Pr. ang. de. . . . Consumtions-Betjentene bes vilgede Procenter. 2 Decbr. Circul. ang. hvorvidt Consumtionens Erlæggelse og Tilbagegivelse af fremmede Bare har Sted. 12 Decbr. Juftr. (font 14 Octobr.) i Danmark, Khavn undtagen. 30 Decbr. Dr. ang, Milepenge Frihed for Vogne, der føre Lægen i Holbek til Syge. 1798. 13 Janv. B. G. R. og Gen. Toldt. Pr. (til Stiftamtm. i Byen), indeh. Kongl. Sicfol., at istedet for den de brandlidte Indvaanere i Nyborg og de hos dem værende 728 Werfoner ved allern. Resol. af 27de Septbr. f. A. bevilgede Consumtionss Frihed i et Aar, maae af Consumtions Kassen udbetales disse Brandlidte 2 Rdlr. for hver Person. 21 April, Circ. ang. at Portbetjentene ikke maae modtage Gave af Brænde og Euro, som indføres. 5 Maii,<noinclude><references/></noinclude> sfmjnoswkui5vldng1mt59niwcv1xdl 104 74444 406598 372458 2026-05-19T19:28:17Z MGA73 457 406598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||245}}</noinclude><big>Delinqventer og Delinqvent Sager.</big> 1662. 5 Aug. Anordn. om Tugthuuset i Trondhjem. 1663. 27 April, O. B. ana. Appel i Livs- og Ere-Sager paa Island. 1664. 2 Marts, R. ang. Fanger i Danmark til Holmen at skikkes. 1665. 31 Janv. Bev. paa Accise for Bergen og Tugthuuset . . . . 1667. 28 Junii, R. ang. visse Sanger, der uden Kongl. Resolution skal henrettes. 25 Julii, * Bevilgn. at Magreta, Borgemester Carsten Tonnesens i Ribe, og hendes Arvinger fries for at Tiltale, som til hendes bemeldte afg. Husbonde kunde have været, formedelst at Gregers Guldsmed bortdøee, imidlertid han for sit falske overbeviiste Guld-Arbeide var arresteret, (eftersom det er en personel Sag, for hvilken C. T. i Live kunde været tiltalt, som ikke sig til Arvingerne kan strække, hendes Bo dog var beskrevet, skjøndt igjen aabnet, og hun nu befrygter Proces.) 7 Decbr. R. om Misgjerninger af endeel Løsgængere og Tjenestefolk. 1668. 14 Janv. R. om Mistæderes Betjenelse af Anderskov-Slots Præst 15 Janv. R. ang. nogle paa Anderskov-Slot anholdte ganger. 16 Junii, R. ang. nogle Kirkerøvere at dømmes og pines. 1670. 18 Novbr. Benaadinger for Tugthuuset i Trondhjem. 1673. 14 Febr R. ang. Livs-Straf for dem, der bryde Kgl. Jern og Fængsel. 1676. 10 Febr. * Rescr. (til Cornelius Lerche) ang. imod O. J. v. Korff (som sin Hustru forhen ilde begegnede, og derfor paa Vilkaar fik Pardon, men siden paa hende begik afskyeligt Mord, og derfor er fængslet) at lade Sagen til Hjemting og Landsting strax drive, og der endelig Dom over ham som over en anden Misdæder lade hænde (siden han ei er naturaliseret, og følgelig ei kan være deelagtig i de Adelstanden her udi Riget forundte Privilegier, at ei paa hans Liv uden af Heieste-Ret kunde kjendes); da Landstingdommen strax uden Appel skal exeqveres. 1681. 8 Octobr. R. ang. Kongsdagsbreves Udstædelse, især til Militaire. 1683. 3 Novbr. R. ang. Bekostninger paa Misdædere i Fogdernes Regnskaber. 3 Novbr R. ang. det Samme, saa og om deres Paagribeise og Afstraffelse. 1685. 12 Septbr. Anordn. om Misdæderes døde Legemers Afgivelse til Anatomie-Huuset i Kiøbenhavn. 12 Septbr. R. ang. deres Henbæreise ved Bremmerholms Fanger. 1686. 4 Janv. R. ang. de til Arbeide paa Bremmerholm Hendomtes Modtagelse. 10 Julii, R. ang. Sanger, som ville appellere, ei der at modtages. 21 Julii, R. aug. at for Troldom maae Ingen henrettes uden efter boieste. Rets Dom. 20 Novbr. R. ang. Troldoms Sagers Paadømmelse ved Landstinget, og Appel. 4 Decbr.<noinclude><references/></noinclude> gv68zl2mwnz4sbzx9shd5njhq5pxrdx 104 74448 406599 391818 2026-05-19T19:33:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||249}}</noinclude>1731. T Delinquenter c. 249 under Aalborg. Byes Jurisdiction forfølges og lide Dom, og Omkostningerne tages af Amestuen, som igjen uyder det, deres Midler og Effecter kan bidrage. 1 Junii, Resol. ang. at Militaire, fom ei af Regimentet fra Slaverie tilbageforlanges, skal forblive i Casteller, til de af Landet kan transporteres. 1732. 30 April, Resol. Hvorved denne Resolution igjentages. 19 Septor. Rescr. (til Stiftsbefal. over Frens Stift), ang, at 2 Partier af sammenrottese Taxtere og omløbende Beelere, fom i Syen og Morre Jylland ere blevne paagrebne, samt paa Kling. strup og i Nyborg arresterede, under hvilke formeues at Fulle være nogle af bet Complot, som har ihitislaget 3 Mennefer paa Klingstrup Geds, skal under et tiftales og domnies, samt Bes foffningerne paa det ganske Stift lignes af ham, paa den Maade Fd. af 9de Decbr. 1712 ommelder. an, paa de 5 Decbr. R. ang. at Starpretteren i Bergen maac bruge fine chirurs giske Videnskaber. 1733. 19 Janv. R. see Begravelse. 10 April, R. ang. at Directeurerne ved de Nordenfjeldske Bergværker ei maae domme i livs. og Ere Sager, men at de skal paakjendes af Sorenskriverne. 29 Juhii, R. ang. at Delinquenterne ved de Nordenfieldske Bergverker skal sendes til Arbeide paa Hæstningerne. 1734. 8 Janv. R. ang. Mestermandspenge til Skarpretteren i Soaon. 10 Maii, R. ang. Delinqvent Omfoftningers Udredelse af Kjøbstæderne og Sagernes fri Forelse i Fyens: Stift. 23 Julii, R. ang. det Samme for Siellands: Stift. I Octobr. R. ang. Forholdet med Delinqvent Omkostningers Udredelse. I Octobr. R. ang. Delinquenters fri Befordring. 31 Decbr. R. see Begravelse 1735. 21 Janv. Bev. for Magistraten i Viborg paa Benefic. paupert. i Sager, de fom Eftermaalsmænd maa lade paatale. 28 Maii, R. ang. at Domme paa Livet maae ikke exeqveres, førend Kongl. Resolution er derpaa erholdet. 25 Junii, R. ang. at de Réformerede i Roeskilde skal tage Deel i Delinqventomkostninger. 8 Julii, R. ang Forestilling til Kongen om de Delinqventer, som i Høieste Ret blive domte fra Livet. 8 Julit, R. fee Begravelse. 23 Septbr. R. indeh. Noget om Delinqvent Sager og Om foftninger, m. v. 25 11 Novbr.<noinclude><references/></noinclude> pbz4kmzpmm2v8gz9spyjo4y3lg51xxc 104 74553 406561 363878 2026-05-19T15:24:40Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|354||}}</noinclude>Fabriker, c. 1799. 8 Junii, Pr. ang. at Arbeiderne ved en Ulden: og Lin ned Fabrik i Megeltønder ere for Krigstjenesten befriede. 20 Septbr. R. ang. en offentlig . . . Arbeids Stoles Oprettelse i Slagelse. 23 Novbr. r. ang. Udskrivningsfrihed for Donse Krudt verfs faste Arbeidere. 21 Decbr. Circ. ang. Udskrivningsfrihed for de ved Fabriker uden for Kjøbstæderne værende Udlændinges og frifødte Svendes Drengebørn. 1800. 1 April, Pr. ang. Udskrivningsfrihed for Folk ved Her avlings Institutet paa Brahetcolleborg Baronie, T. Videre, see Fattige, Handel, Laug, Toldvæsen. Fattige og Hospitaler. 1660. 1 Novbr. Bevilgn. for Bornebuufet i Bergen. 1661. 13 Janv. R. ang. Othense. Hospitals Bonders Frihed for Ind quartering. 11 Marts, R. ang. Tavlepengene i Khavn til væff- og Syge-Hun set paa Bremmerholm. 16 Marts, O. B. em Slagelse Hospitals Tiender 14 Aug. R. ang. Indseende med Hospitalet i Nykjøbing. 1 Septbr, O. B. om en Tavle i hver Kjøbstæd og Landsby Kirke udi Danmark til Helsingvers Hospital I Septbr. . . om det Samme udi Norge. 12 Novbr. R. ang. Slagelse-Hospital. 21 Novbr. R. ang. Bornehuusets Gods til Hospitalet i Aalborg. 26 Novbr. M. om Presunds Toldbods Fattigpenge til Hospitalet. 1662. 18 Marts, D. B. om Penge for Præstegaardene, og en Gaard paa Christianshavn, til de Fattige i Kjøbenhavn. 30 Julii, Bev. for Borgemester og Raad i Bergen paa Lan tilligented de Fattige af Ningepenge. 24 Octobe. Fb. ang. hvorledes med Præstegaarde, som til de Fattige 1 Khavn ere deputerede, fal forholdes. 1663. 30 Mait, R. ang. 2080 Sldr. af de Fattiges Fisco til Kjobenhavns latinske Skole. 1664. 22 Janv. R. ang. Præstegaardene, og Penge derfor til Kjoben havns Fattige. I Julii, Benaadinger for Børnehunset i Bergen. 1665. 30 Marts, R. om Ringe, og Confiscations. Penge til Fattige i Trondhjem. 14 April, R. ang. Betleve....i Kiøbenhavn. 30 Maii, R. om Betlere og losgængere fra Roskilde til Børnehunset. 20 Junii,<noinclude><references/></noinclude> al7vnstc15yrlfoedbgg08x5w9div9c 104 74616 406602 373619 2026-05-19T19:36:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||417}}</noinclude>Fiskerie, A. 1667. 22 Marts, R. ang. ferffe Fife til Kongens Damme. 28 Julii, Forbud mod Pulsvaaders Brug i Limfjorden. 1669. 24 April, O. B. om Limitation deri for Hans Bille. 417 1670. 14 April, R. ang. 116 Retter ferf Fife ugentlig til Hoffpiisning. 14 April, R. ang. Sartei, til at bringe ugentlig. 59 Retter fert Strandfik. 1682. 11 April, R. om Soer Sfeles Fiskerie 1686. 3 April, Befal. ang. den Jydske Landmaaling i henf. til Sifterie 1687. 16 Julii, O. 3. om Friheder for Foff tif Cabelou Fiskeriet. 16 Julti, R. om Friheder for bets, Galiorber, og til Pfters at hente, for logivrer i Sundet. 16 Julii, R. om deres Frihed ved Kjobenhavns Toldbod. 22 Aug. R. ang. Bandmellerne og deres Fiskerie, i Henseende til Landmaalingen. 1688. 24 Janv. R. ang. at Fano og Senderhocd skal føre deres Fiskevare til næstliggende Kjebstæder. 17 Marts, D. B. ang. . . . . Liimfjorden. om Fiske Handel og Saltning paa 28 Julii, R....om Hjettings saavelsom Hoes og Orby- Cognes Fiskerie 28 Julii, O. . ang. det Eamme. 1689. 26 Janv. Resol. ang. Fiskevares Henforelse fra Fans og Sønderhoed. 1696, 12 Maii, R. hvorved Fiskerie under Sjælland forbydes de Svenske. 1699. 2 Septbr. Bev. for Nibe i Hens. til dens gifterie og Hans del samt et Marked. 1701. 17 Mati, R. ang. Misbrug med Pulsvaader i Biimfjorden. 1702. 7 Martii, R. ang. at Enhver maae i havn fælge ferst Fise. 1708. 23 Martii, R. ang. Sild Saltning og Sildfustager i og ved Aalborg. 1709. 21 April, fee politien (om forfrosne giske.) 1711. 29 Julii, R. ang. Defertion at forekomme, ved at for vare Fartøier og deres Redskaber. 1718. 9 Decbr. R. ang. Middelfart Kjøbstæds Rettighed til Marsvins Jagt eller Fangst. 1722. 12 Junii, A. B. ligesom 1688, 17 Martii. 24 Septbr. 31, aus, Sorbub paa Suterie i Sconsens og Andres Maer, Damme og smaa Sver i Koldinghuns Amt uden Tilladelse. 1729. 25 Julii, R. ang. Indseende med.... Fiskeriet i Liim fjorden. D D 1799.<noinclude><references/></noinclude> bvdfd3b7sek38wx6i5h2yzdkxxdb1mz 104 74783 406603 398978 2026-05-19T19:43:38Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|584||}}</noinclude>1787. Geistligheden &c. B. 18 Maii, R. ang. Formandens Deel i fortjente, men ei endnu forfaldne, Indkomster ved, et Degnefald. 1 Junii, Rescr. (til Amti. i Koldinghuus Amt), ang. at Krage lund Bymænd inden 14 Dage efter denne Befalings Bekjendt. gjørelse skal levere Degnen i Øftersnede den resterende sædvanlige og ham tilkommende Degne Rug (: 2 Sfpr. af en heel, og 1 Sfp. af Gaard), da Gamme ellers hos dem ved Execution maae inddrives. (Saasom det ved L. 215-16 er fastsat, at hvor Degne hidtil have nydt Koen i Sfieppen ifteden for Degs netrave, der bor det herefter derved forblive, og det desuden ved adskillige Anordninger er befalet, at Øvrigheden skal forhjelpe Degne og Skoleholdere til deres Indkomster, om ei anderledes, da ved Execution. & Junii, Pr. ang. nogen Smaa Rente til Præsten' for Sim mested: Sogn. 9 Junii, Pr. ang. Offer af Bønderne paa Sors Academies Gods. 15 Junii, R. ang. Delingen af Degne Embeders Indkomster imellem For og Eftermand paa Bornholm. 22 Junii, R. ang. Hyllinge Degneboligs Overladelse. 22 Junit, see Begravelse. 30 Junii, Canc. Prom. (til St. og Bisk. i Fyen), ang. at Ind drivelsen af den Jordskyld, som R. i Svendborg resterer med til Chordegn G., bør free ved Indførsel i Rs. Bo ligesom efter en Dom, da, naar Udlæget ved Auction er giort i Penge, Bofogden og medhavende Mænd deraf nyde lovlig Betaling, Chor degnen Restancen, og R. Overskudet. 6 Julii, R. ang. Præste Enkens eller Antecessors Ret til Græsning og Foder i Naadens Aaret. 28 Julii, Canc. Pr. (til St. og Bisk. i Bergen), ang. at Enken efter Hr. M. Borgen, som dode den 7de Aug. 1785, følgelig i den Aarets Termin, hvorom Norfe Lov 2 133 første Deel handler, bør nyde al giske Renten i det efterfølgende Aar, fra Mandens Dedsdag at regne, tilligemed Halvdelen af den Fiffe Rente eller Tiende, der udi det andet Aar til anstundende 7de Aug. maatte falde; dog forbeholdes Parterne Lands Lov og Ret. 24 Aug. Rang. Klofferens Indkomster i Tonset Præstegjeld. 1 Septbr. Pr. ang. Præsteboligen i Frideriksborg. 14 Septbr. R. ang. Naadens Aar af Nytjebings Resid. Capellanie paa Balfter. 15 Septbr. Canc. Prom. (til Bis. i Sjelland), ang. at Sognepræsten Hr. Holm i Mofjobing bor af Formanden Hr. Guldberg, og Denne igjen af hans Formand Hr. Bruun, nyde Godtgjo. relse for Kost og Kammer samt Befordring i Naadens Aaret, efterdi Saadant er givet fra Formand til Eftermand. 28 Septbr. R. ang. Annergaardens Bortsælgelse, samt en Ente eller Capellan Bolig ved Bork Kald. 29 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> o73wii82kxz58pn0cp0w9dbhdooxtbv 104 74901 406604 363928 2026-05-19T19:44:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|702||}}</noinclude>Jagten, B. i Norge.. 1735. 11 Novbr. R. ang. at det for Norge fat forblive ved Jagtforord. ningen af 2den Martu 1730. 1750. 20 Febr. R. ang. at Hospitalsletter af Fiske og Fugle, fom falde paa Bestmans, maae forblive til de Syges og Fattiges Ophold der paa Stedet. 1757. 26 Novbr. R. ang. en Commission at undersøge og indberette om Jagt ...paa Landet. 1774. 13 Janv. R. ang. hvorledes med Skudpenged Betaling for Rovdyr skal forholdes. 1776.14 Maii, R. ang. at Ingen maae skyde Dyr paa Batne dahlens Mark. 1778. 3 Daris, Pr. ang. alvorligt Borbud mod at ødelægge og bort frekke Edderfuglen paa gets, T. 1783. 12 Julii, Pr. ang. at Præsterne bør udrede.... Skud penge. 1784. 23 Junii, R. ang. Edderfuglens tilbørlige Fredning paa Færserne, T. 1787. 9 Junii, Canc. Prom. (til Amtm. over Christians. Amt), ang. at T. S., som har fældet en Goupe, og deraf til Baage King fremvist Stindet, ikke for Gamme efter Ansøgning fan være at tilltaae Studpenge, fiden Gouper ikke ere af det Slags Rovdyr, for hvis Ødelæggelse der efter de udgangne Anordninger al be tales Studpenge, og det tillige er oplyst, at den af ham Dræbte ikke har været uden af de saa kaldede KattesSouper, hvis Skind betales meget dyrt. 31 Julii, Pr. ang. Gtraf for Dem, som udi Island skyde Rensdyr. 30 Novbr. R. for Lifters og Mandals Amter ligesom 1774 13 Janv. 1796. 20 Aug. Pr. ang. fældede Rovdyrs Skinds Foreviisning paa Tinget, og Sammes Forsegling, m. v. Ind qvartering. 1660. 28 Detobr. R. ang. Qvarteer i Kjøbenhavn for Liv Regimentet. 1 Novbr. R. ang. Ryttere at forlægges paa landet. 21 Novbr. R. ang. Indqvartering i hvert Stift.. 23 Novbr. R. ang. Geifliges Hovedsat at decourteres i deres Indqvar tering. 29 Novbr. R. om Universitatets Godses Jordebog Indqvartering pas dette. 1661. 9 Jane. B. ang/ Indqvarteringsfrihed for Præsterne i Aars. Stift 13 Janv.<noinclude><references/></noinclude> n18slkzhdhbtr5v7zkadhzpj1f9wx1m 104 74943 406563 399474 2026-05-19T15:24:46Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|744||}}</noinclude>1687. Kirkerne. Bergens By og Stift, somt at den J. V. derpaa meddeelte Bevilgn. skal være vphævet. 21 Maii, O. B. om Inspection over Lundenæs og Bøvling Amters Kirker af.... Lodberg. 14 Junii, Anordn. om Kirkerne paa Landet i Aggershuus. Stift, Rettigheder for Liig, Reparationer, og (formedelst Sidstare) ei at bygges for nær. 9 Julii O. B, om Lundes og Outrup . . . . Kirker til Su perintendenten i Ribe. 9 Juli, D. B. at Sognepræsten til Veien og Læborg maae nyde Kira tetienden af Andst og Bamdrup Sogne. 10 Aug. R. ang. Huusleic af Kirkerne til Rector i Fridericia. 17 Septbr. O. B. om Mars og Haubro Kirker &c. til Viborg Dom firfes Sognepræst. 1688. 14 Janv. R. ang. Capitelstjobets Sættelse i Lollands Stift. 13 Febr. Confirm. paa Commissariernes første Forretning, imellem Proprietairerne og Kirkernes Forsvar i Aalborg Stift. 13 Febr. Confirm. paa deres anden Forretning. 4 Junii, R. ang.....Kirke Regnskaberne i Lolland og Falfter. 3 Julii, Commiffor. ligesom 1686, 7 Augufti. 24 Julii, R. ang. Regnskab for Kirkerne, og Vedligeholdelse af 24 Juli, R.deres.. Residencer, i Othense. 281 Juli, Bev. for Christiania Kirke paa Noget af Bevilgninger fra det Norske Cancellie. 28 Julii, Anordn. om samme Kirkes Indtægter for Stolesta der og Liigs Begravelser. 6 Sevtbe. R. ang. at hver Hovedkirke i Norge skal af Kirke. Mitualet 6 Sevtbr./tilfjobe sig et Eremplar. 29 Decbr. R. ang. Kirkers Forbrydelse for resterende Studiiskat. 1689. 2 Upcil, R. ang..... Studiiskattens, Cathedratici og Provste penges Betaling af Kirkerne i Fyens og Lollands Stifter. 13 April, R. ang. det Samme i Ribe Stift. 27 April, R. ang. Domkirkens Rettigheder ved Huus- Copu lationer i Aarhuus. 8 Junii, R. ang..... en Spreite at befoftes af Nicolai Kirke. 8 Junii, R. ang. 8 Junii, R. ang. .. ett Dito, ligeledes af St. Peders Kirke. en Dito, ligefaa af Borfeue Kirke. 31 Aug. D. B. ang. de Kirkerne i Norge paalagte Contributionce. . at 2 Septbr. St. ang. Phane. Kirkes Tiende. 26 Octobr. R. ang. den Kirkerne i Norge paalagte Studiikat at be 26 Octobr. tales til Stiftßriverne. 1690, 22 Febr. R. ang. extraordinaire Udgivters Ligning paa Kirkerne. 26 April, R. ang. at Kirkerne i Norge skulle selv deres Ind fomster nybe. 13 Maii,<noinclude><references/></noinclude> tnzsj0vcc6vbe8ea65ocg5cg18hj7gu 104 75013 406564 363949 2026-05-19T15:24:47Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|814||}}</noinclude>1696. Kjøbstæderne c. 29 Aug. R. ang. nogle Magistrater, hvilke Begt og Maal maae labe forfærdige. 10 Octobr. R. ang. Venged Betaling for Portenes Aabenhol delse en Time extraordinaire i Nyborg. 24 Octobr. R. ang. Seierverkernes rigtige Gang i Kjøbstæders ne, for Postens fyld. 23 Decbr. R. ang. at Borgemester og Raad i Othense og Ny borg skal beskytte Apothekerne. 1697. 23 Janv. R. indeh. Forbud imod Kjøbstæd Næring. paa Landet. 23 Aug. R. ang. Deeltagelse i Christianssand: Kjobftabs Tynger af Udenbyes Borgere. 18 Septbr. Resol. ang. Nyborg Porte en Time længere i 6 Maaneder at være aabne. 1698. 26 Febr. D. B. om Heselet. Skov og Græsning, tillagt Magis ftraten i Nyborg. 12 Marts, R. . . . . ang. Overværelse af Magistraten og. Borgerskabet samt deres Hustruer ved Narmændenes Bor nebaab og Begravelser; samt af Hustruerne deres Koners Barnsnød. ved 2 Julii, R. ang. So Enrolleredes Frihed for borgerlig Tynge i Chris ftianssand. 9 Julii, Pat. om Kongl. Majestæts Seefolks Frihed i Kjøbstæderne og deres Diflricter. 8 Octobr. R. ang. at Borgerne i Christiania skal fæste Sto lestader. 19 Novbr. R. ang. Aftakkede fra Regimenterne at vinde Borgerskab... 1699. 16 Decbr. Anordn. om Delingen af Trondhjem Magis ftrats aarlige Lan. 1700, 30 Martii, R. ang. at Sfioder paa Grunde i Bergen ei mane læses til Bytinget, uden Vida dertil er stævnet.. I Maii, Confirm. paa Bergen Kjøbstæds erspirerede Privile gier. 27 Novbr. R. ang at Christianssand.Byes gl. indtil videre efterleves. Privilegier bør 1701. 22 Janv. R. ang. Borgerskabet i Grinaa at beskyttes mod Landprangerie og Indpas i borgerlig Næring. 5. Martii, R. ang. at udi Færgeløbet imellem Nyborg og Korsver maae Magistraten paa ingen af Siderne interessere.. 22 Martii, Bev. at Nyfjobing Skole i Falfter maae musicere inden og uden Kirken til Brylluper, Barseler og andre Bertskaber. 7 Junii, R. ang. Trondhjems Privilegier, og Borgerskabets Pligter mod de 4 Solehne, at overholdes. 6 Septbr.<noinclude><references/></noinclude> 6e5qjm0ss4zb0v2g06hw9ex0z7jr0lv 104 75076 406605 317693 2026-05-19T19:44:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||877}}</noinclude>Klædedragt. 1674. 31 Marts, R. ang. Præste habit for dem, som prædike. 877 1680. 31 Decbr. R. (2 Stkr.) ang. at fremmed Gleiel, Gilles og Gyla denstykke ei maae. . . . bæres. 1681. 16 Septbr. R. ang. at Studios ei maae bære Kaarder, og at de beologiske fulle bære forte Klæder. 1682. 23 Octobr. R. ang. Brug ved Hoffet af Silfe-Stof fra Manus facturet. 1683. 3 April, Resol. om Klædedragt 1684. 29 April, R. ang. Klæder af Silfe. Tei at temples. 1686. 30 Marto, R. ang. det Samine. 1688. 3 April, R. ang. hvorvidt de havende Silke Klæder maae bæres. 13 Aug. R. ang. Klæbedragt for Hoieste Rets Bifiddere. 13 Aug. R. ang. Samme for Rettens Procuratorer. 13 Aug. R. ang. De bertil behøvende Sorter at forskaffes. 14 Aug. R. ang. Officererne at betjene sig af Indenlands Silke-Stof fer. 1691. 26 Septbr. R. ang. at Enhver maae bære de ber fabriqverede Silke Stoffer. 1696. 28 Julii, R. ang. Straf for Præster, der uberettiget bære Bonnet. 1698. 4 Janv. R. ang. at Ulden Stoffer, som beres til Hove, skal være af Landets Fabricata. 24 Mali, Anordn. at Ingen, uden de Gyldenløver, maae til Livree bruge Couleuren af Burgundie. 8 Octobr. R. for de 3 forfte Claffer til Hove, saaledes som R. 1698, __ 4 Janv. befaler. 1712. 14 Janv. R. ang. Forbud. til Mafqveren. i Khavn. paa Klæbers Udlaan 1717. 7 Maii, R. ang. hvilke Laqveier, det er tilladt at bære Kaarde. 1734. 12 Febr. R. ang. at ikke Bonderbrude, men vel berygte. de Qvindfolk, maae flæde sig i andre end deres egne Klæ Der. 1738. 21 Martii, R. ang. Halvplyds paa Læsø. . en Huedragt af Halofisiel og 10 Octobr. *fee Geistligheden A. 1739. 25 Septbr. R. ang. at en Engels Consul, Hollands og Svense Commissaire al efterleve Forordn., som forbyde Juveler saint Guld og Solv at bæres. 24 Octobr. R. ang.. ... at Bender maae bære hvad de af Guld og Sølv nu have. 24 Octobr. Rescr. (til Stiftbefal. i Gjelland), ang. at 3. T. og hans hustru i Helsingeer (der af Landfiscalen skal være bleven actioneret, fordi hun har baaret en gammel Hue med en gam mel befmutset Guld Gallon om, samt bavt en ældre Hue, hvor af hun allerede havde sprettet en tiden gl. Gallon; og falde, efter Stiftamtmandens Resolution, betale se Moir. i Strafbe- dee<noinclude><references/></noinclude> su5of1ic5l69w65pbqetjx1q8e0u35d 104 75251 406565 379911 2026-05-19T15:24:49Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||115}}</noinclude>Laug B. 5) Bogbindere. 115 1669, 9 Martil, O. . ang. Markedsogen af Kjobenhavns Bog bindere. 1682, 28 Janv. Bevilan. for Ringos Boabinder i Othense, 1688, 15 Maii, R. ang. udsættelse med at temple Bogban lernes Bogor. 1702, 4 Febr. R. ang. Bogbinderne i Christiania at haandthæve. 1724, 24 Marti, R. ang. at Bogbinderne i Bergen ei maae gjøres Indpas. 14 Octobr. Bev. at Missionscollegii Bogbinder maae anfees som Frimester, samt for alle borgerlige og Byens Onera befries. ' 1734 22 Octobr. R. at Bogbinderlauget made fra Kongens Riger og Lande fade komme det Læder, de behøve. 1748, 31 Maii, R. ang. at der ikke skal være flere end fire Bogbindere i Aalborg. 1753, 29 Octobr. R. ang. at der ikkun maae være to Bogs bindere i Viborg. 1786, 18 Febr. see Lang A. 7 Octobr. Pr. ang. at Secretair Pram kan lade sin Bes tjent hæfte Maanedsskriftet Minerva. 6) Brolæggere. 1672, 23 Janv. R. ang. Gadernes Brolægning 1696, 29 Febr. R. ang. 200 Rdlr Accisepenge til Brolægs ningen i Christianssand. 1726, 5 Mug. R. ang. et Waterpas for Brolægningen i Kjobenbavn 1764, 4 Maii, R. ang. Gadernes Brolægning m. v. i Kjø benhavn. 1773, 4 Aug. R. ang. at Forlage over Gadernes Omlæg ning ffal indsendes. 1777, 20 Aug. R. ang. Brolægningen ... (i Khavn.) 1779, 12 Maii,, R. ang. nogen Forandring i Fon, af ode Aug. 1777 em Brolægningen, saavidt Nyboderne augaaer - 1780, 22 Novbr. R. ang. at Steenbroen, som opgraves, ffal inden 3 Dage være istandsas, eller samme paa Eierens Regning beforges. 152 3781,<noinclude><references/></noinclude> 9aflmrqgogcwdsaw0dg0cuqrw9gmuwu 104 75355 406606 379914 2026-05-19T19:44:46Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||219}}</noinclude>Medicinalvæsenet. 219 1725, 24 Martii, Approbation paa et Projekt til 400 Rdlr vis aarlig Len for Landphysicus i Fyen. 19 Novbr. Confirm. paa en Ligning af 300 Rdlr vis aarlig Løn for en Medicus Provincialis i Lolland og Falster. 1730, 2 Junii, R. ang. Cadaveres Aflevering fra Bornchufet. 17 Novbr. R. ang. Naadensaar og Bolig ved Lands- og Stads Phyfici Embedet i Ribe. 1732, 5 Decbr. R. ang. et Starpretteren i Bergen maae bruge fine chirurgiske Bidenskaber. 1733, 2 Janv. Confirm. paa de Apothekerne givne Privilegier (og Rescr.) 27 April, R. ang. giftige Sager, som af Apotheferne og andre forhandles og omgaaes, til Godtfolkes Sif ferhed. 1734, 22 Octobr. R. ang. Erlæggelsen og Jaddrivelsen af det Landphyfico i gyen tillagte Salarium. 1735, 12 Febr. R. ang. at Apothekeren i Mariba mane være fri for borgerlig og Byens Tyngde af den Gaard, hvori Apotheket holdes. 18 Martii, R. ang. at det medicinste Facultat gratis stal give General Auditeuren Refponfa. 1737, 28 Junii, R. ang. det medicinske og chirurgiste Basen, et Collegium Medicum, og hvad der af Chirurgis, samt ved Barbeerdrenges Indskrivelse stal til Amphitheatri Underholdning betales, m. v.: 1738, 17 Janv. R. ang.... Chirurgernes Fortæringspenge i Delinquentsager 21 Martii, R. ang. hvad en Chirurgus, som gjør Reiser paa Landet i Delinquentsager, made foruden fri For bringskab tillægges. 20 Junn, R. ang. Attester, Chirurgien vedkommende, famit et henrettet Qvindemennestes Anocomering til, Gjorde medres Undervisning i Lolland og Halfter. 3 og 10 Octobr. R. ang. at Directeur General for Chirur gien maae nyde Cadavera i Kjobenhavn. 1739, 28 jenv. . ang. Kongsberg Stads.... Syge T. 30 Maii, fr. ang. hvorvidt Regiments. og Divisions. Feltstjærere made practicere, men at de et maae holde Barbeer fue noen for Regimenterne. 17 Juli, fe Drab.s 1740, 5 jebt. . ang. et Collegi Medici Jadrettelse for Kongens Riger og Bauve. 1740.<noinclude><references/></noinclude> 6wjbiey3qd2bblmq8gs46wonbdepqzm 104 75436 406607 387614 2026-05-19T19:44:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|300||}}</noinclude>1791. Privilegerede Personer. 17 Junii, Bevilan. at Gierslev Stambuus maae fælges, fea ledes, at Kjobefimmen bliver staaende næst efter de 7000 Mb. faßte Legata. (formedelft Goblets Forfald veb Arvefæller 1c, i Marene 1767 og 1768, uden at være udskiftet, m. m.) 9 Julii, r. ang. Authorisation af Protocoller for Politie og Hoveriefager ved friherlige Birker. 1792, 14 April, Circ. aug. i hvilke Sogne. Greven eller Baronen er Øvrighed i Juflits og Politiesager. 26 Maii, Pr. ang. Hoilfen Kirke i Viborg caracteriserede stulle søge. Magifiratspersoner... 21 Julii, Pr. ang. Dommes Execution hos Privilegèrede. 4 Aug. Pr. ang. Jurisdiction og Øvrigheb i Politie Sager, hvor Grevstab har Gods. 22 Aug Resol. aug. de civile Regjeringsraaders Rang i Tranfebar. 15 Decbr. Pr. ang. Brandvæsens og Brandforsikrings Be førgelse .. enten af Amtmanden eller Greven. 15 Dechr. Pr. ang.... Sognefogders Bestikkelse enten af Amtmanden eller Greven. 1793, 16 Febr.: Pr. indeh. noget om Sognefogder paa et Grevskab. 8 Junii, Canc. Prom. (til Rentekammeret) indeb. Kongl. Resol. af site f. m, at forrige Secretair ved det Cbirurgiske Aca demie G. ikke har i denne Qvalitet nogen Ret til at paastaae Kang, va altsaa ber tilbagebetales den erlagte Rangkat, m. m. 3 Aug. fee jobenhavn A. 1794, 15 Febr. Pr. ang. Fortegnelse over Politiefager fra Grevskabernes Birkedommere til Amtmændene. 6 Junii, R. ang. Baroniet Brahetrolleborgs Rettig heder og Forpligtelser i Henseende til Skolelærer Seminariet. I Novbr. Circ. ang. Politiedommes Paakjendelse og Pro tocollers Authorisation af Grever og Baroner. I Novbr. Pr. ang. det samme, saa og om, hvorvidt til disse vin Sagerne skal indberettes. 12 Decbr. Bev. paa 4 Ziender at indlægge under Lodbels Stams buus, og et Laan i det hele. 12 Decbr. Bev. at Arvefaßter made medbeles Beboerne paa bemeldte Stambuus. 1795, 2 Janv. Bev. at fra Stambusene Feiifenvold, Leiffrup og Bruusgaard maae afbandes ss de 3. gr. Alb. langt fra liggende Hartkorn, istedet for dertil forben indkjøbte 49 de 2 lb. II April, r. ang. privilegeret Hartkorns Fritagelse for Deel i Landeveiene 1795-<noinclude><references/></noinclude> eo27eqr4aex8bts8sx5h8i746k8dgfb 104 75645 406608 388810 2026-05-19T19:45:32Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||509}}</noinclude>Retten: B. 509 1791. 30 Julii, Pr. ang. Inddrivelse ogfaa af Retsbetjentenes Gebühr i tabte beneficerede Sager. 24 Septbr. Pr. ang. at Jntet betales Retsbetjentene for Udpants ninger paa Landet. 1 Octobr. Circ. ang. Stævningers :c. Forfyndelse i Kjøbe fiæderne i beneficerede og Justitssager. 7 Octobr. R. ang. Fogdens Nærværelse ved Levanger-Mars fed, og Godtgjørelse derfor. 15 Octobr. Pr. ang. at... Kongl. Betjente intet nyde for Kongl. Tjenestes Forretninger. 29 Octobr. r. ang. Leensmændenes Frihed for Bidrag til Veie og Broer. 31 Decbr. Pr. ang. 5o Rdlr af Beier og Maaler Embe det til Byfogden i Faaborg. 1792, 21 Janv. Pr. ang. Betaling til Retsbetjentene, der undersøge Sikkerheden hos Bonder, som forlange Laan af Kreditkaffen. 28 Janv. fee Retten A. 29 Febr. Resol. ang. Konges Fisketiendens Bortforpagtning i Fine marken, og Sladesløsholdelse til Leenómandine for dens Ops Deborsel. 31 Martii, Pr. ang. naar Gebybr ved Execution for Kjo benhavns Skatterestancer maae bortfalde.. 28 April, Pr. ang. fri Procurator, hvor der er Beneficium paupert, for alle Retter. 16 Junit, r. ong. Betaling for Udskædelsen af tingleste Hoveries Foreninger. 23 Junti, Canc. Prom. (til Landstingskriveren i Sielland, som har forespurgt, om saavel nogle med Benef. paup. forsynede Gaardbeboere af Moen, som andre i lige Tilfælde, der have. tabt Gagen, og ere demte til Omkostninger og Muleter, maae bekomme Landstings. Acten beskreven paa flet papir og uden Skriverlon, samt fritages for at erlægge 1 Rble til Juffits. Fallen, eller iffe), at, da det udfærdigede Beneficium pauperratis gjelder for alle Netter, faa følger det af fig selv, at den Waagjeldende til Landstingsdommens Pdaanke bør nyde ster ne gratis bestreden. 30 Junii, Pr. ang. at.. i Justitssager bortfalder Retsgebyhr. 27. Julii, R. hvorved Laugmandstolden i Friderikstads- og Tonsberg Laugdomme fastsættes. 18 Aug. Tr. ang. at Sorenskriverne ei tillemme Betaling for Gauge Angivelsers Attestation. 25 Aug. Pr. ang. Indsendelsen til Rentekammeret af Sportlernes Quartals-Beregninger og Regnskaber, T. 1 Dechr. Pr. ang. samme fra Rettens forskjellige Bes tjente, T. 1792.<noinclude><references/></noinclude> gjh7o33ref8gi9gcoapt14lac5yuzm6 104 75777 406609 371329 2026-05-19T19:45:45Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||641}}</noinclude>1789. So Enroulleringen. 641 25 April, Pr. ang. det samme, saa og om nagles saavel Confirmation som Altergang. 9 Maii, Circ. ang. frit Qvarteer af Kjøbstæderre for Sø Enroullerings Officerer efter deres Karakteer. 7 Novbr. Pr. ang. fra hvad Tid de bør af Kjøbstæderne nyde varteerpenge. 5 Decbr. Pr. aug. at Lemvigs Fartsier bør, saavelsom de fra Qvols, føres af Enroullerede. 1790, 20 Febr. Circ. Ligesom 1789, 7 Rovbr. 13 Novbr. Pr. ana. at Selim tterne ei kunne undtages fra at ub. rede Paabudet til Landsoldaternes Douceurer. 1792, 16 Junii, Ve. ang. Amuspaffe for nogle nye Selimitter til at fare til Søet. 30 Junii, Pr. ang. at Barde ei kan fritages fra at befor dre Sofesfionens Deputerede. 28 Julii, Pr. ang. Befordring med Es Officererne paa Harbo Der... 8 Septbr. Circ. ang. Mandskabs Denlæggelse til Solimitter. 22 Decbr, Circ. ang. Caution for det Mandkab, som tjener i Selimit: Diftricterne. 1793, 23 Febr. Circ. ang. at de til Solimit foreslagne ikke til Landtjeneffen maae udskrives. 25 Mail, see Ærefager. 26 Julii, R. ang. Confirmationsdag paa de Steder, hvor der ere Sslimitter. 14 Septbr. Pr. ang. nærmere Undersøgelse til de ny Solimitters 14 Juddeling. 1794, 29 Martii, Circ. ang. ny Selimitter at udtages til Flaadens Bemanding, og ei indtil videre at meddeles Amtspaffe. 4 April, Resol. ang. Selægders Oprettelse der, hvor der kan dris ves Skibsfart eller Fiskerie med Baade. 12 April, Dr. ang. at Selimitterne fulle blive i Rullerne, og nyde Patent. 26 April, Circ. ang. de nye Selimitter, som til den Kgl. glaade udrives. 26 April, Circ. ana. fri Befordring for samme. 23 Qua. Pr. ang. Efterretninger til, og anbabets Mode ved Seenroullerings Sesfonerne. 6 Septbr. Pr. ang. nve Selimitter med Frihedspaffe. 11 Octobr. Pr. ang. Underretninger til Præsterne om de nye Se limitter. 1795, 10 Martii, Circ. ang. Districts Chirurgers Mede ved Seenroullerings-Sessionerne. 8 Mug Pe. ana. Skaarup Ders noe Solimitter, T. 1796, Jans. Cire. ang. at de nye Selimitter mane tillades Koffats diefart. 9 Janv. Pr, ligefom 1794, 12 April. 1796,<noinclude><references/></noinclude> f61u84tvcto6v24nwd984tc2gytagks 104 75819 406610 399541 2026-05-19T19:45:48Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||683}}</noinclude>Tiende. 683 1787. 6 Octobr. Pr. ang. Skoleholdernes Tiendepligtighed i Fyens Stift. 1788, 18 Janv. R. ang. Afgist af Effenbek Ladegaard til Beneficiarii istedenfor Tienden in natura. 9 Febr. Pr. ang. at Tiendeydere ei ere pligtige om Tælling at advare Tagerne, som boe længere end en Wiil fra Kirken. 17 Maii, Pr ang. at to Gaarde i Fyens Stift, af hvis famlede Jorder noget ligger inden Grændsen af Nabofognet, bør til ders Præst og Kirke svare Tiende. 27 Dechr Pr. ang. Tiende af en Soelborg Kald forhen tilhørt Annergaard. 1789, 20 Junii, Pr. ang. aarlig Godtgjørelse til Beneficia rier for Tab af Tiende &c. ved Jorders Indtagelse til Skov paa de Kongel. Godser. 12 Septbr. Circ. ang. Præstetiende af Hons i Hyllested. 28 Novbr. Pr. ang. Tiende af nogle fraflyttede Bygge og Havepladse paa Meen. 5 Decbr. Pr. ang. Maal af Land i Kjøbebreve &c. til By, tingene paa Bornholm, til Præstetiendes Svarelse. 5 Decbr. Pr. (til Biskopen i Gielland, af Balles Magazin 12. 2 H. S. 536), ang. at Sognepræffen for 9 9. og N. N. Menigheder berefter ber nyde bvert tiende Stokke af nder nes Tillæg, som paa den gamle Maade efter Loven tilbobebe regnes, saaledes at ban faaer fin Tiende, naar, eller i bvad Mar det tiende al udkommer; og det paa Grund af Loven eg Forordn. 7de April 1740, Fiondt denne sider, lia nende fal Soares efter Stif og Brug i Sognet, faasem vel de 92 Gaard. mænd ikke ved band Tiltrædelse Kaldet tillagde Ender, men derimod gave burr en Goos aarlig isiende, men alle nu, fiden Uoffiftningen af Fællesskab, have afpaffet Gjæs, og tillægge nder. 1790, 13 Martii, Pr. ang. Qvægtiende af jordløse Huses Beboere. 24 April, Pr. ang. at Godtgjørelse for Tiende af ubeboede Gaardes ikke befaaede Jorder ei fan fordres. 1791, 26 Febr. Wr. ang. at Degnens Jord i Stagstrup bør svare Tiende. 5 Martii, Pr, ang. Grifetienden i Asminderup og'Grand lofe Sogne. 5 Novbr. Pr. ang. at der skal svares Tiende af Skolehol derjord. $792, 29 Febr. Resol. ang. Konges Fisketiendens Bortforpagtning i Finmarken, og Skadeslosheldelse til keensmændene for dens Oppeborsel. 1792.<noinclude><references/></noinclude> q9dmt7k5nmvwsmbqe553ddvmn1ui1jn 104 76641 406637 373117 2026-05-20T07:01:31Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|427}}</noinclude>§. 16 §. 17 Regnskab, da Directeuren i behorig Eid foranstalter en ny 12 Febr. Cafferer valgt. Directeuren fal paa Kassens Befonning for §. 15 anftaite en insbunden, igjennembraget, nummereret og af ham authoriseret Protocol, der skal tillige være forseglet med Directeurens og begge Inspecteurers Signeter; og i benne fauteses indrettede Protocol ftal Caffereren indføre ved Day sa Darum alt hvad angaaer Kassens Indtægt og Udgivt, samt de Bentilationer, som Directeuren maatte eragte fornoone derudi at indføres. Naar Protocollen er fulostreven, indleveres den til filter Bevaring i Romsdals Amts Archiv og en ny Protocol foranstaltes ftrap saaledes indrettet, som ovenfor meldt er. De nuværende og herefter kommende Lehnsmænd i Vaage- og Sunds Ot tinger fal, uden nogen 'auden Betalings Erholdelse, end Befrielse for Afgivt af deres eiende og af dem selv brus gende Havbaade, aarligen og inden den 1fte #pril optegne alle de Havbaade, som befindes fra fremmede Steder at ligge i Ottingerne til Baarßifferie; ligeledes alle de Hav baade, som Indvaanerne i Dttingerne tilbere, og drive Havfiskeriet; og anfere, hoormange Mand paa enhver Baab befindes. Disse Optegnelser, som af vedkommende Sognes præster og Ejere af de i bemeldte Ottinger beliggende Fiskes vær bør være attesterede saaledes, at præffen declarerer, at ham ikke er vitterligt, at flere Havbaade, end de af Behnsmanden anførte, drive Havfiskerie i det Baarsile (lis geledes declarere og attestere Eterne af de i Ottingerne væs rende giskevær. Enhver for fit giferæer), fal Lebnsmanden, faasnart fee fan, og i bet seeneste inden April Maaneds Udgang, indsende til Amtmandens Eftersyz, Attestation og faadan Bantegning, at ifald de i gortegnelserne anførte Havbaads. Eiere eller udredere ikke efter mindelig Vaafors Bring betale den Summa, som bet paa deres Baade bes fundne Mandskab er ansat at tilsvare, da at Gamme ves Ievlig Udpantning hos Havbaaos Cierne vorder strax inde drevet, da Baab- Eierne maae søge deres lovlige Regres bos Manoskabet, der bar været poa Baabene. jorten Dage efter hvert Bars Sommerting fal Leensmændene af Lægge Rigtighed og god Rede for Beløbet af de indsamlede Benge til vedkommende Cafférer, og for Betalingen lade fig hans Ovittering meddele; i manglende Bald bliver Lehns manden, naar han ikke fan bevise lovlig forfald, ikke aleene pligtig, fele at betale de resterende Venge under Udpantnings vang, men fal og efter Amtmandens Si gende betale en Mulet, som Kassen fal tilfalde. Af Kassen maae ingen Anden nyde Undsætning og hjelp, end En Per og Børn af de Fiskende, fom omkomme paa de Have baade, hvis Mandfab erlagge pr. Mand 4 B. og hvis Styrmænd betale 8 8. til Kassen, fame Forældre, der, sed at miste paa Havet deres til kassen ydende Sønner, beviisliggjøre med vedkommende Sognepræstes Atteft og In specteurens Erklæring, at være fatte ud af Stand til paa nogen anden lovlig Maade at kunne ernære, fig. Maar nogen 5. 18 9. 19 5. 20<noinclude><references/></noinclude> 0eicni96dpwa0gmss95jafix7mt6j93 104 76642 406638 370998 2026-05-20T07:02:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1783.{{Afstand|3em}} 428|Rettelser &c. VI. Deel. II. B.|}}</noinclude>12 Febr. nogen af de til Kassen dende omkomme paa Havet, fal 5. $1 5. 22 5. 23 5. 24 §. 35 §. 26 deres nodlidende Enker, Bern og forældre, som de maatte efterlade sig, benvende sig til vedkommende Sognepræst, for at erholde hans Attest, bvorudi bor udførlig anføres og oplyses de Skadelidtes virkelige Tilstand og trængende Omstændigheder, om hvor for Summa den eller de Sta delidte nødvendigen behøve til Ophold og undsætning. Paa benne Præstens Attest stal Inspecteurerne, efter noie foregaaende Undersøgning og Samvittighed, paategne deres Erklæring og Betænkning, om den af Præffen proponerede Undsætnings Summa fan ansees billig eller ikke, hvorefter Directeuren efter Befindende og i Betragtning saavel af be Skadelidtes Trang, som af Kassens Tilstand, bestemmer paa Præste. Atteften undsætnings. Summen for det Aar, og derhos paategner Anviisning til Caffereren, som derefter udbetaler Samme til rette Wedkommende imod vittering, der vedlægges bans for det ar aflæggende Regnskab. Nare ligen skal de Stadelidte forsone sig med Præste Attest, som bør dem uden mindste Betaling meddeles, og som bør fors flare, om de Stabelidtes Tilstand er forbedret eller forvers ret, paa det Inspceteurerne og Directeuren derefter kan tage de fornødne eragtende Meffüres, og saaledes forholde sig, i Henseende til Ündsætningens Bestemmelse, som oven ans fort er. Enken nyder ei længer Undsætning af Kassen, end til hun bliver givt igjen; ligesom hendes Børns lin derholdning af Kassen opborer fra hendes Bryllupsdag af. Faderløse Børn derimod erholde indsætning af Kassen, indtil de enten kan blive antagne til Opfostring af medli dende og god: Mænd, eller blive saa store, at de kan ben sættes i Tjeneste. Gamle og vanfore Enker eller deslige Forældre nyde et beller længere Dielp af Kassen, end indtil de fan ansees competente til at nyde godt af Fattiglægdss Indretningen, da de, naar Vacance erifterer, bør derudi fortrinligen antages til forsorg og underholdning. Stul de Gud bevare de Fiskende fra at omkomme paa Havet, eller han vilde give En og Anden i Sinde, som gjør et godt Fiskerie, at give frivillige Gaver til denne Stiftelse, og Kassens gond saaledes mærkelig formerer sig, maae det være Directeuren efter Befindende og med Inspeeteurernes fristlige Samtykke tilladt at fjente den, som, ved at vove fit eget liv, havde frelst sin i Havsnsd bestædigede Med. borger fra undergang og Død (*), eller den, som paa anden Maade havde gjort de Fiffende en betydelig tjeneste, eller reddet beres Welfærd, en Summa fea 5 til 20 Rdlr., som et #gtelses Eegn for hans udviste delmodighed og Menneskekjerlighed Dersom der i Eidens Længde format. tes, at nogen Forandring, som tjener til at gjøre denne Indretning ordentligere og Stiftel en mere standhaftig, be- Hoves, da maae det være Directeuren tilladt, efter fore gaaende Overlæg med Inspecteurerne, Saadant at foransalte; (*) See Plac. 14 Septbr. 1798. dog<noinclude><references/></noinclude> ej0w9x0dbjipzx5kyix98chitqa6t2l 104 77249 406566 388882 2026-05-19T15:24:51Z MGA73bot 792 Finder Othenfe-varianter 406566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1686.|Resolutioner og Collegialbreve.|349}}</noinclude>Rescr. (til Kammercollegium), hvorhos stikkes en 22 Decbr. Fortegnelse paa Herrederne og Birkerne i Syen (b) og paa Langeland (c), for derefter strax den Anords ning at gjøre, at enhver, Herredsfoged og her. eds. Skriver for sin Tieneste en fri Bondegaard efter Lo ven uden videre Ophold nyder (d). Rescr. (til Stiftbefal. over Fyens Stift), ang. 22 Decbr. at see Tinghusene paa de anordnede Steder inds rettede Obet Bref, at Laugene i Othense ingen 24 Decbr. Indpas af nogen Anden, eller Militaire, maae gjøres (e). Gr. Eftersom Oldermændene for Smedde, Sadelmager, Skomagers, Stræder:, Snedker og Muurmester-Launene i Othense flageligen have ladet andrage, at ihvorvel de dem allernaadigst givne taugs. Artikle formelde, at Ingen, fom ei til noget Laug er berettiget, eller derudi iudskrevet, maae noget Arbeide antage, eller sig lade tilfortinge, faa skal dog en Deel af Borgerskabet og andre Indvaanere der i Byen og dets District, saavelsom de, der under Milicien sammes. steds ere, giore bemeldte Lauge, hvilke til Kongl. Centri butioner, samt borgerlig og Byens Tynge og Paalæg, faas vidt dem tilkommer, maa svare, stor Judpas og Afbræt til deres Haandverks og Nærings Svæftelse og iftagelse; endog naar Langene de Styldige eller mishandlende for seas dan deres forseelse for Baders Betaling efter Langs-Artiflene ville foge, tage saadanne Bonbaser af en Deel, faas vel Borgere som andre Byens Indvaanere, Beskjærmelse og Forsvar, at Laugene ingen Ret eller Mettighed af dem skal kunne bekomme: da bydes og befales strengeligen hermed, At ikke aleene Borgemester og Raad i fornævnte Othense Laugene der i Byen ved deres Laugs Artikle og (b) Saaledes som oven staaer, en herredsfoged og en Herredsskriver for hvert af de nævnte 6 Districter; (c) 7) Langelands Herred, en Herredsfoged og en hers redsskriver, see Mescr. 20 Novbr. 1795. See Rescr. 5 April 1690. (a) Se (e) See Bevilgn. 10 Maji 1732 samt Rescr. 1 Decbr. 1736 med Noterne n) .og o).<noinclude><references/></noinclude> cg2376wfrkp7aqkk4w5ea297wxcqdw0 104 77306 406639 369464 2026-05-20T09:15:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1688.|Resolutioner og Collegialbreve.|405}}</noinclude>Derudi ingen Forskiel gierer. Mentekammeret forestillede: 13 Martii. Den allernaadigste Befaling af 4de Febr. haver Kammeret strax fulbet ftille i Bert, faa at de fremmede Ministrers, Rogne, saavel ved Ind som udkjørselen igjennem Portene fer Kjøbenhavn uden nogen Wifitation af Controleuren eller andre Consumtionsbetjente fri og ubehindret kan herefter passere. Daa det Kammeret og ei skulde giere for meget berudi, skulde det allerunderdanigst fornemme Kongens al- Jernaadigste Willie, om dermed fal andre Vogne være meente end deres Kareter og Chaiser, særbeeles, naar de selv sidde berudi, og om de ellers maatte, naar tviltes, eftersees, saavel som deres A beidsvogne, end og Tjenere med deres Liberie kunde hosfølge, faasom ellers vel er at befrygte, at meget berudi kunde indpractiseres uden Cons sumtion ved deres Betjente Herrerne selv nasvidendes. Og, saasom nyligen skal være nogen Inquisition forefalden ved ben Brandenburgiske Envoyes Carosse, og Betjentens Mistanke til den efter den ham gjorte Advarsel er ikke funden uden Aarsag, i det ber indtagen 3 Pund Smor nangiven svøbt i et Linklæde ndi en Kappe, haver bog saa ilde udfal den for ham, at han sidder i Arrest: faa vil Kammeret faa meget snarere udi dybeste Underdanighed formode, at Kongen skal i Naade ovtage dets allerunderdanigste Inters cession for hans Entledigelse, som beistbemeldte Kongelig Ordre var endnu ikke udgangen, men ved Placat af 27de Diovbr. 1680 er befalet, at Alle og Enhver, Jugen undta gen, som kunde betræffes at indsnige nogen Bare, hvoraf Censumtionen bor at betales, enten i Carosser eller Vosts vogne, hvo bet kunde være, ei aleeneste uden Efterladelse eller nogen Persons Anseelse fulde have Barene, men endog Heste, Vogn og Caros forbrudt, samme Placat og er paa Stadsporten til Alles Efterretning opslagen; han og et vis Derel end efter Fother med det confiscable Smer, og ei med Heste og Vogn sig har befattet; thi ellers skulde befrygtes, at de andre Betjente maatte blive enten mistraftige i deres anbefalede Forretning, eller og betjene sig deraf til en Prætert, om de et brugte tilberlig og flittig Tilsyn til Kongelig Interesse. Resolution: De fremmede Ministrers Caross ser, Chaiser og andre Vogne maae, naar deres Lis berie derhos findes, endog ind og ud igjennem Porrene for Kjøbenhavn fri og ubehindret passere, foruden at blive af Consumtionsbetjentene visiteret; og maae den arresterede Consumtionsbetjent af hans Arrest løslades, og hans Tjeneste igjen tiltræde og betjene. c3 Obet<noinclude><references/></noinclude> sw16d9iruxmlgo7lideo9m05g5a2p20 104 77897 406640 357944 2026-05-20T09:15:40Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 228|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>29 Decbr. ved Forordn. af 27de Decbr. 1781, som ei hidindtil er ophævet (e). 29 Decbr. 1709. Rescr. (til Bergens Magistrat), ang. Snedferlauget ibid., og Svendene ei paa egen Haand Arbeide at maae antage. Gr. Oldermanden og endeel af Laugets Mestere have flaget over et skadeligt Vaafund,, som En af deres Laugsmestere skal have optænkt og practiceret med at antage faamange Svende, som han har kunnet overkomme, ikke paa den Maade som sædvanligt, for Koft oa ugentlig Ben; men at Svendene have givet en liden Kiendelse, og han derimod, under det Paaskud at de arbeide for ham som deres Mesker, har tilladt dem selv at antage og betinge Arbeide baade inden og udenbyes, m. v. angaaende den Fortræd de derover lide af deres Svende, og særdeles med at faac. deres Drenge, naar de have udlært, til Svende gjorte. Magistraten skal strax lade Snet ferlauget for fia falde, og det tilkjendegive, at hvilken efter den paaflagede Collusion herefter overbevises, skal have sit Mesterskab forbrudt; og Svendene, som saaledes antage og Seringe Snedker Arbeide, for slig forseelse at ansees ineb Straf efter Snedkerlaugets Artikles Tilhold: ellers lader Kons gen det Øvrige i Supplicationen ved Loven og andre ubgangne Forordninger forblive. 3 Jan. Neser. (til Bisk. D. Krog i Trondhjem), Iverved. det ved Mag. Hofs dødelige Afgang vacerende Theologiske Lectorats Intrader til den afbrændte Skoles Opbngs gelse destineres; dog at Biskopen derimod efter egen Erbydelse, uden mindste Skillings Recompense, Lectoris Function, indtil en ny Skole vorder forfærdiget, upaaflagelig forsyner. (Saasom den sidste ulykkelige Ildebrand i Byen har tilligemed andre Huse borttaget Skolen, der nylig var opbygt, og saavel for Blaadegne= (e) See Forordn. 11 Junii 1788. nes<noinclude><references/></noinclude> 58pcfbpbustcr3kfh1xkj589osv6czo 104 78264 406641 388041 2026-05-20T09:16:02Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.|Resolutioner og Collegialbreve.|595}}</noinclude>modning, al Magistraten anordne 2 Eiffelige og til 21 Junii. forladelige Borgere der med Politiebetjentene at gjøre. (Saasom Politice og Commerce Collegium finder det for samtlige Indvaanere, fær de Fattige, meget nyttigt, at der eengang om ugen paa diverse Tider inqvireres, om Bryggernes Øltønder efter Forordningen rigtig ere justes rede, og holde deves Maal, nemlig 136 Potter, desligete hvorledes Bagerne bage deres Bred, om det holder sin Degt efter Magißratens Lart, samt om det i sig selv er fundt og godt; men tan ei saa ganfe og aldeles forlade fig paa Politiebetjentene alene i deslige Forretninger) (1). Rescr. (til Stiftbefalingsm. og Biskopen i Bergen), 21 Junii. ang. at det veb Rescriptet af 20de Martii 1723, ang. af hvem deres Copulationer og 23ørnedaab skal fors rettes, fom fra Contoiret ere entledigede, fal have sit Forblivende. (I anledning af at den Tydske Kirkes Præst, som havde holdt saadanne Forretninger, til hvilke Korse tirkens Sognepræst formeente fig berettiget, derfor ved Provste-Retten var idemt 52 Rdtrs. Brede, der nu bleveham eftergivne). Kongel. Resolution, ang. Værneting for de 24 Junii. Officerer, som nyde Vartpenge (m). en General Auditeurens Forestilling rode Avril: Saasom der fra adskillige Steder, hvor reducerede Officerer opholde fig, indkomme Besværinger, at, naar Borger eller Bonde for Gjelds eller anden Narsag med dem har Wroces, fan han ikke faae Ret over dem, fordi de erimere sig fra Civil Foro losi, og siden de ikke staae under noget sluttet Regi ment, kunde de ingenfinde vorde actionerede; og, da paa den ene Side Saadant maae rettes, efterdi Ingen Stat bør lides, som ikke faaer under vrighedens og Rettens Magt, men paa den anden Side kunde de Fattige reducerede Officerer ogfaa billigen tustaaes Forum Militare, paa det de ikke ved de civile Retter fulde sættes f de ordinaire store Omkostninger ved Processerne: faa sorestilles Saadant, og tillige, at ligesom gorordn. af iode Martii 1725 har forordnet, at de af de reducerede Offis cever, p 2 (1) See Forordn. 5 Jan. 1731, Infit. 24 Martii 1741, §. 13, Rescr. 10 April 1761, 6, 15, 19 Aug. 1763 og 7 Aug. 1776, samt Forordn. 13 Junii 1755. (m) At ved de Reducerede her forfaars Varrpenge-ydende, sees af Rescr. 28 Sept. 1731 og 29 Jan. 1751, hvilke i sin tid komme udi dette Berks Re gister; see og Rescr. 20 Dec. 1768, S...<noinclude><references/></noinclude> i9x5v1a94hw5g9gzb25s5n1tp4s431o 104 78326 406642 328368 2026-05-20T09:16:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.|Resolutioner og Collegialbreve.|657}}</noinclude>Rescr. (til Stiftbefalingsmanden i Trondhjem), ang. 7 Junit. at, naar de i Trondhjem Boende, som deres Landgods ville lade auctionere, for at faae Samme til større Fordeel udbragt, begjere Saadant af Auctionsdirecteuren i Trondhjem forrettet, da skal Salarium deraf komme ham og Sorenskriveren til lige Deling, (faasom det er billigt, at Sorenskriverne i deres Districter bor upræjudiceret af Auctionsdirecteuren i Trondhjem forrette Auctioner over de Losore, Gaarde og Eiendomme, der paa Landet ere beliggende, endient Samme ere Indvaanerne i Byen tilhørende, formedelst de paa Landets Eiendomme heftende Kongelige Skatter, Børnepenge og Pante-Rettigheder. Anledning af Klage tra Direct. over en Resol. fra Stiftbefal., fom han formeente at være stridig mod hans Bestalling samt Kongel. Resol. 24de Aug. 1689 og 16de Febr. 1725) (v). Rescr. (til Biskoperne i Danmark og Norge), 14 Junii, ang. De til Præstekald Voceredes Overhorelse af Biskoperne (x). Gr. Saasom det er fornummet, hvorledes nogle af Bi- Foperne al have ladet fig forlyde, at det ofte hændes, at de Personer, som til Præstefald blive vocerede, og for dem, for de til det hellige Vrædike-Embede blive ordinere de, til Examination og Overhørelse, indstille sig, undertiden af dem befindes i deres Theologiske Studiis saa ilde og let funderede (omendsfiont de baade fra Academiet og Anore medbringe beremmelige Attekata om deres Dygtig hed) faa man af samme Perfoner ikke kan vente den ved borlige Nytte og Frugt til Guds re og bans Menigheds Opbyggelse, hvilket Kongen dog alene intenderer; det vel Dg kunde være, at nogle saadanne Personer, naar de have fuftineret Evamen Theologicum, efter noale Mars Jorleb, inden de enten af Kongen eller eller Proprietarierne til Præstekald blive vocerede, enten lægge fig paa den lade Side, eller og implicere sig i andre verdslige Haandteringer, saa at de ved Overhørelsen af Biskoverne da befindes at have forglemt det i Studio Theologico, bvormed de forhen paa Academiet havde erhvervet sig berømmelige, og de i Loven og udgivne Forordninger anbefalede Caracterer: faa (paa det at Sligt i Selge Forordn. af 1fte Aug. 1707 efterdags kunde. (v) See Rescr. 21 Novbr. 1732; bortfaldet ved Rescr. To Aug. 1753. (x) Cfr. Fund. 7 Maii 1788, Cap. IV. 5. 5. 13 09 14. III. Deel. It<noinclude><references/></noinclude> 5eu6jnlpd90fwbb7p679dds1vninacn 104 78871 406643 404441 2026-05-20T09:16:47Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 474|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Maii. 1736, indsendte Relation og Betænkende, ang. saavel Intereffenterne i de matriculerede Fiskestader i fiimfjorden, deres indgivne Andragende, at Silde- Fiferiet sammesteds paa nogen Tid til deres og Nibe Byes Sfade meget havde mislinget, formedelft Strandsiddere og Hunsmænd, som boe 4 Mile neden for ved Fiorden, idelig drev med Silde Baader og Midde- Garn fra den ene Side af landet til den anden, saa at Gilden derved hindredes i sin Gang til ovenbemeldte matriculerede fiskeskader, som og Magi ftratens i Aalborg Memorial og Klage over endeel Proprie tairer og Bonder ved og omkring Lintfjorden, som formene Borgerskabet i Aalborg at fiske med Silde - Baader paa de Steder i Fjorden, der ligge ud for deres Gods, under Paafud, at de, som eie Grunden, og ingen Anden, ere efter Loven berettigede til at fiske fra landet til Midtstroms, da dog Magistraten formener at bevise, at paa samme Steder altid har været et frit Fiferie; og i famine Nelation mener Commiffarierne, at, siden det er ubekjendt, hvorfra Fisken kommer eller avles, da det dog synes, at en utallig Mængde avles og yngles inde i Fiorden, og Fis Feriet er faa tilstræffeligt, at alle deraf kan hofte rigelig Frugt; Intereffenterne i Fife Staderne, saavel som Andre, der formene fig berettigede til dette Fiskerie, ikke fan godtgjore, at, om end alle Andre blev forbudet at fiske, de derfor funde fange flere Sild: saa understaae Commiffarierne fig ikke at raade til, at enten Mid- og Driv Garn, som bruges almindelig fra Halse Tønder og 4 Mile i efter, eller Pulsvaader, naar de alene bruges fra St. Hansdag til. Bartholomeidag, og ere lovlig bundne, fulle afftaffes, saasom det vilde geraade til mange 100 Familiers Ruin, som ved sligt Fiskerie have deres Ophold; men, siden der ved Pulsvaadernes Brug i urette Lider, saavelsom og andre ulovlig indrettede Garn, feer stor Gfade, saa at der haves Erempel, at smaa ngel: Sild her og der i læfter Tal har ligget ved Strandbredden, og det i saadan Mængde, at en Londe deraf er folgt for 4 B til at feede Svin med; saa have de til Sligt at forekom me og til det almindelige Fiskeries Forbedring, forestillet, om det maatte befales, at det med Fiskeriet i Limfjorden ganske fricte fulde forholdes efter Lovens Pag. 805, 806, 807 og 808, med flere derhos forestilte Poster. 9. 4. 4. 6. De Proprietarier, Fogder eller Andre, som enten tage dem, der bruge ulovligt Siste. Redskab eller fifte i forbudne Tider med Pulsvaader, i Sorsvar, eller søge at hindre deres Opbringelse eller Erecution, skal væs re Generalfiscalens Tiltale undergivne (o). Enhver here redsfoged, hvis District grændser til Liimfjorden, skal (0) Cfr. d. 1750) 5. 5. 13, 14. gie<noinclude><references/></noinclude> rok29acsoeicqyr8kqk910vlzhlathc 104 78906 406644 388899 2026-05-20T09:17:01Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.|Resolutioner og Collegialbreve.|509}}</noinclude>udføres af Procuratores uden Salarium, dog de i fornøden Fald at nyde fri Befordring af Amtets Bons der frem og tilbage. 4 Oct. Rescr. (til Biskopen i Viborg, og Notits til Khavns 4 Oct. Universitet), ang. at Vers, som i Viborg hastig til Trykken befordres, samt Orationer og andre Piecer, maae under Biskopens, Lectors eller (efter Materiernes Indhold) Rectors Approbation udstedes; men The ologiske, Politiffe, historiske, Philosophiste og mes dicinske Bøger samt Skole Præcepta skal ikkes Uni versitetet til Censur.. (Efter Begjering fra Bogtryk- Feriets Eiere i Viborg.) (f) Rescr. (til Stiftbefalingsmanden og Biskopen i Aggershuus Stift), ang. at det med Kirke- Regnskaberne i Skeen skal forholdes som i ans dre Stiftets Kiebsteder, saa at Provsten bør undera Skrive Kirkens Regnskaber først, dernæst Sognepræs sten, og siden Magistraten; samt at det bør tilkomme Provsten at beramme Tiden til Kirke Regnskabernes Forhør. 4 Oct. Rescr. (til Justitsraaderne A. Høyer og D. Sech: 11 Oct. man), ang. Den Danske og Torste Lovs Revis fion. (g) Gr. Den daglige Erfarenhed viser, at, i hvorvel den af Konge Christjan d. ste publicerede Danske og Norske Lov med saadan Kongelig Forsigtighed, Retvished, Fynd, og Tydelighed, efter de Liders Beskaffenhed, er forfattes, at den derfor frem for alle andre bekjendte Love hele were den igjennem er berommet faa har dog den idelige Om- Fistelse, som alle menneskelige Zing ere undergivne, men fornemmelig mange i saa lang en Tid forekomne og tils forn ei saa neie observerede Tilfælde, og adskillige af træettefjere Mennesker opspundne Vaafund og Kroglove, anlediget Kongerne, ved adskillige Forordninger, Tid efter Anden, at forklare, forbedre, eller forandre Lovens By- (f) Ophævet ved Rescr. 14 Septbr, 1770. (g) See Rescr. 5 Jan. 1742 med Anmærkning. Dende<noinclude><references/></noinclude> 6ldwm99n44hk5nh6i5ifid0tnayggoz 104 79076 406645 373140 2026-05-20T09:48:46Z MGA73 457 406645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Resolutioner og Collegialbreve.|679}}</noinclude>28 April. beide med ny Bygninger ligesaa fuldt som Laugene, men der skal endog være Udenbyes-Mestere, der ligeledes, uden at pleie Laugsrettigheder, antage alt det Arbeide de kan overkomme, i Anledning af den dem ved udgangne Placat 1729, da Staden den store Ildebrand var overgaaet, dertil givne Tilladelse: da vil Kongen, at hvis Friheder, som de efter Ildebranden til Khavn fra Landet og andensteds fra indkomne Muurmestere, Snedkere og Tømmermænd ere givne at maae antage Arbeide, ligemed Mestere i Lauget, igjen sal ophøre saaledes: at ingen af dem sig i Staden længere maae opholde, end indtil det Arbeide er færdiggiort, som de nu allerede maatte have under Hænder, medmindre de sig i Laugene ville begive, og dere til dygtige befindes; dog at Laugsmesterne ei maae gjøre det besværlig for Nogen, der af ovenmeldte Haandverker sig i Laugene vilde begive, men at de dermed holde sig de dem forundte Laugs Artikle efterrettelts ge (b). De Privilegier, som allern. ere udgivne til andre Personer, at de sig som Fri-Mestere med deres egne Hænders Avbeide maae ernære, bør ikke ophæves, førend de enten ere erspirerede, i Fald de lyde paa nogen vis Tid, eller de ved Personernes dødelige Afgang af sig selv cessere, medmindre de af. Vedkommende vorde overtraadte, og paa den Maade, hvilket Magistras ten haver at paaagte, fulde blive forbrudte. Hvad de Militaire er angaaende, da, siden allerede for nogen Tid siden derom er gjort en ny Anordning, og Samme for Magistraten ved et Rescr. af 11 Jan. 1737 er bekiendtgjort, saa vil vel den af Laugene i saa Maas de førende Klage derved til største Deel bortfalde. — XIII. Silke og Klæde, samt XIV. Urte- og Isen-Kræmmer-Laugene. Disse Lauge have billigen sig selv (b) Cfr. Rescr. 10 April 1761, §. §. 5-8.<noinclude><references/></noinclude> cpobxyy69fq7ptg83b83y3uwkvqgmf9 104 79302 406646 386006 2026-05-20T09:49:16Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.|Resolutioner og Collegialbreve.|105}}</noinclude>lighed feilende til rette, og lede dem paa bedre Bei, nu at labe avetionere Andre, som have været aabenbar forargelige DA for Guds Menighed bestemmelige lærere, ved hvilke Mid- Ler den af Kongen intenderte og Coll. foreskrevne Absigt vel endelia saavidt opnanes, at endeel Skrebelige blive forbedres de, og de Foraracfiae o duelige udfatte af den Geilige. Stand; men at der imod den fidfte, Cafu eo ipfo, fremvorer den Vanskelighed, at flige ved Lands Lov og et ab officiis removerte ordinair fattige, og ved Proceffen reent udarmede Bræfter lobe med Kone oa Bern Landet omkring at tigge, Publico til Borde, ou Prækerfabet til Befkammelle, hvilket Inconveniens Coll. vel har feat at hemme, og alle ere enige i, at dit bed funde fee, naar der havdes en maadelia Cas pital til en fond, af hvis Renter saadanne fald og brødløse Mennefer kunde, til knap Modtorftighed have nogen Hjelp; til beiffen Ende Colleg. har proponeret, om Kongen vilde kjenke den for noale Aar siden, for de Galesburgiske Emigranter inda samfed Collect, som en Fond ea faaende Capital til dette Rrua saaledes at dets Renter aarlig maatte emploieres til Underhold for de ab officio removerte Præster, og andre i Gillige Embeder ftandne Perfoner, samt at Rentekammeret fear maatte imodtage Capitalen, som fal være i Courant 6879 Rot. 72 St., og derimod svare den aarlige Rente as pro Cento, som ved hvert Aars lidgang fulde betales tu Generalfiske Inspectienen, imod dens Dvittering, og at Collegium, hvad Distributsen af disse Menter angaaer, maa have den Magt og Frihed, devover for nodlidende afsatte Geist lige oa, destine Tilfælde saaledes at difponere, foin det kunde eragtes tjenligt og nuttigt, dog med Keneens Forevidende, uden at være forbunden, noget ordentlig Regnskab derfor at aflægge, faa og uden at gjøre det Publico bekjendt, paa det ei ge Affatte fulde kræve det som en Ret, og for deres Misgjerninger prætendere Alimentation af Publico: derbes Coll. oufaa bar begiert, at, som der ved Generalfirke Ins spectionen tiot forefalder en og anden liden Udgivt: e. g. for Becvporto fra fremmede Steber, saavelsom andre smaa ud gieter, som ei fan fpecificeres, men den nedvendig maa afs holdes, at da disse smaa Omkostninger og Ertra Udgivter maatte tages af det, som aarlig bliver tilovers af samme Rentepenge, siden ellers ingen udveie vides, hvorfra Sligt fal tages; og endelig at Coll. formener, at det, til megen Ghandset at afværge, funde være tjenligt, at de, som blive fra deres Kald affatte, og ikke inien af Stongen bennadede, eller i det mindste faavidt dispenserede, at dem gives Fribed, at jege andet Geißlig Bred, fulde altid, ved endelig fe dommelse fra Kalbet, ogjaa aflegge deres Præstelige Habit, for ei baade at gaae Embedet til Standsel, saa og ved Has biren paa et eller andet Sted, hvor deres Misgjerning: ei er befjendt, fitige fig til, at forrette Præffelig Embede. Saa. som Kongen finder anførte Forslag meget godt og nyttigt, jaa et ved Rescript af denne Dags Dato til Rentekammeret bevilget, 5 at 7 08br.<noinclude><references/></noinclude> roq3g9xi61tblnx1vli6phuci4a2883 104 79715 406647 383418 2026-05-20T10:10:08Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 518|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>8 Novbr. Gilb til Goes fra Molde, beorben og ofte nogle tigers bebe holdende Storm og Ulveir vilde ajere Transporten for dem umnelig, maatte nodes til hellere ved længere Reise til Lands at sage de behevende Fiskevare i Trondhjem; og beoraf 2) vilde paafelae, at naar faoban Bendefild ei af Delane Dingene blev afhenter og fegt, kunde den et beller i Melde afiættes, hvilket vilde geraade de fleste Bonder i bemeldte Nomsdalens Fenderie, fom tiline ere Fiskere, samt uus mænd og Strandsiddere, der ei bave andet at leve af, til yderste Ruin: hvorfore bemeldte Præsteajelds Bonder have arboldet, at Kongen til deres Belfærds Conservation vilde tillade, at saavel bemeldte 2. O. Monsaae og O. . Aans dal, som flere Bender i Greitens præireajeld maa forundes den Frihed de tilforn have bart, ubebindret af Molde Bors gere, at kjøbe af de fiskende og til Oplændingene igjen at afhente den faa kaldede Bondesild, som ei til Kieb mandsgods bliver virket; bvorom og tillige baade endeel Less Præstegjelds Almne have labet ajore Anfoaning, fea og bemeldte Ole Ellingsen i komme Anledning med aparte Memorial er indkommen, derudi ban bar forefillet, at han efter sin ringe Eone haver ftræbt, færdeles fidftafvigte 2 Aarin ger, at lette den almindelige Ned og Trana baade for ham selv og andre Bender af ovenbemeldte Romsdals og Læsses Præstegjeld, deels ved Korns Transport med en bans eien de Jagt fra Bergen, deels ved saadan Bondefild at ind Fjobe til de Op andke Bender om Hesten og Vinteren, hvor ved tillige Benderne, der bee ved Siorbene have faact deres Gilb bedre betalt af bam cnd Molde Borgere, buis Handel udfordrer fornemme den Gild, der bliver virket tit Kiebmandsaeds; desaarfag ban har begiert, at ban maatte vde den Frihed berefter, som i de forrige Aaringer, ubehindret af Molde Borgere at fare om Sommeren med fin Jaat, for at afhente behevende provision, og om Heften og Binteren at indkjøbe, og igjen at fælge in Bondefild, fon Bonden behover, m. v. Af Stiftbefalingsmandens Er Flæring fornemmes, at i Grottens Præstegjeld har fra lang Lid af altid været Bondestevne imellem Romsdalens Als mue og Oplændingene, hvilke fedse om Efterhoften, da de ei tunne komme længere ned, sege did ned til bemeldte Præste. gjeld, for at tilforhandle fig Fit for de Bare af Korn og Meel, fom de derben kunne frembringe, og at der paa faadan Sild og Fif, fom der handles med, der i Landet alene imellem Benderne, og paa andre Firevare, som kaldes Rjøbmandsgods, er stor gorffiel, da det sidste saaledes maa birtes, faltes og behandles, at det fan paffere for Kiobmands gods, og til andre Steder udfibes, faa at, om Bonden for flig og flere Aarsagers Skyld fulde forbindes til at bente fine Bare faa langecis fra, maatte samme blive ham langt Kostbarere. Bønderne af Grottens: og Læs Præstegjeld maa fremdeles beholde deres imellem hinanden hidindtil havte<noinclude><references/></noinclude> dvnkvpveoe3q5ln6max9xz7bbxh1q9c 104 79997 406648 387120 2026-05-20T10:10:24Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1747.|Resolutioner og Collegialbreve.|41}}</noinclude>bringes under eet Tinghuus, som skal opsættes mide i 10 Febr. 1 disse Herreders District. (Til Publici Soulagement). Rescr. (til Amtmanden over Bardehuus Amt), 10 Febr. ang. Fiflerie af Rufferne paa Stremmene for dette Amt imod Recognition. Gr. Amtin. har andraget, at, da han ved sin Ankomst paa Bardse i Aaret 1743 forefandt 14-Russiske Fisker Fartøier, hvis Mandskab deels i egne opbygte Hytter, deels i leiede Huusrum nedsatte deres der uden for Kysten fangede Fisk, for samme til Rusland at overføre, har han, til at forekomme, at Russerne ei tilsidst skulde tilegne fig Fiskeriet for Landet, ladet indkalde Skipperne af disse Fartøier, og foreboldt dem, at, som de Pladser og Strømme, hvorpaa de fiskede, vare Kongen tilhørende, burde de ferit have anholdet om Tilladelse, og tilbudet en tilbertig Afgivt, samt at det dem ei kunde tillades, deres samlede Fife at bortfore, for de erlagde en Afgivt, det del og frivillig havde indsatering at maatte have Tilladelse fremdeles at fire, da de vile ka saaledes op fore, at Landets Indbyggere ikke skulle have Aarsag at klage, med Amtm. ere blevne forenede for hver droersbaad, i alt 61 Stfr., at erlægge 3 Mk. D., samt med deres Fifer: Redskab ci at kommne Landet nærmere end paa en Mile Distance: paa hvilken Maade (efterat den saaledes betalte Recognition var leveret til Fogden, oa Amtmanden havde anmeldet sligt til Rentekammeret, udbedende sig nærmere Resolution, om Rusferne fremdeles imod Recognitions Erlæggelse maatte file for Landet, eller det skulde dem formenes, i hvilket fald det dog kunde være at befrygte, at Russerne vilde derimod paa deres Grendser forbyde de Finmarkske Indbyggere der at hente fornoden Brændsel og Qvægmose; men intet Svar har erholdet, om Fiskeriet fulde tillades Sufferne, eller et) Amtm. beret ter, at det med saadant Fiskerie har continueret, aleene at han aarligen Bardo Ting har ladet erindre de der i Nærværelsen fiende Ruffer om Recognition som en Skyldighed for deres paa de Norske Stromme brugende Fiferie; hvorved de og ere blevne bragte ti, i paafølgende Aaringer 1745 og 1746. at betale 48 B. af hver Fiskerbaad, undtagen, at i Maret 1744 ikkun blev betalt 24 B af Baaden, formedelst Fi fteriet var maadeligt; mens at der Tid efter anden nogle Ruffer fra Cola og Archangel have begyndt at indløbe med Baade fra 12 til 20 Mand i Vigerne, hvor de fortoier deres Fartøier, og med deres Udroersbaade og mange Fiskeredskaber bruge Fiskeriet ei langt fra landet, til stor Indpas for Ind byggerne, som boe vidt adspredte, ikkun faa Mænd paa hvert Sted, og boetken tor eller fan giere Rufferne Modstand, hvil ke derover raade fig byggernes bedire life to calcene borttage Fifken paa Indmen endog optage al Drives Beden, som Indbyggerne nedvendig bebeve til Bygning es Brændsel, som alt saal:des upaatalt bengaaer; ja at Barde og<noinclude><references/></noinclude> 72z4xn2zsy9g6rdhzq8s5nxm86r1owm 104 80600 406650 386780 2026-05-20T10:10:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1755.|Resolutioner og Collegialbreve.|43}}</noinclude>Kongen dog tillade, at det, for saavidt angaaer Rjob: 22 Aug. ftædgeistliges iboende Gaarde, samt andre deres tilhørende Huuse og Eiendomme i Byen, mane indtil videre have fit Forblivende ved Rescr. af 6 Martii 1739, saaledes, at, naar et Kjøbstæd-guus eller Gaard stal bortsælges, som tilhører en i samme Rjøbstæd væ rende geistlig Person eller Stervboe, maae det være vedkommende Provst tilladt at forrette Auctionen; men, dersom saadan Huus eller Gaard, som skal bortsælges, tilhører en Udenbyes:Mand eller Stervboe, da skal det, enten det er geistlig eller verdslig Mand eller Stervboe, tilkomme den ordinaire civile Auctionsdirecteur i Byen at forrette samme Auction. Rescr. (til Kjøbenhavns Universitet), ang. at 22 Aug. Alumnorum Spiisning ved Communitetet kan, forblive in statu qvo indtil videre: men, da Kongens Intention gaaer derhen, at der med Tiiden igjen skal tænkes paa Spiisning in natura, saa skal de Penge, som nu til fleere Alumni skulde anvendes, oplægges, og deres Belob Patrono Academie aarlig meldes, paa det at alting dermed i sin Tiid kan komme i sin forrige Tilstand, og Spiisningen igjen fastsættes (t); og kan imidlertid det gamle Inventarium, og det, som ei i Fremtiden, naar Spiisningen paa ny igjen begynder, kan bruges eller saalænge conserveres, nu sælges. (Vaa det theologiske Facultets Forslag, 1) at Spiisningen, som ved Rescr. af 12 Octbr. 1756 er forandret til Kostpenge 4 Mk. ugentlig for hver Alumnus, stedse maatte opbete, og Distribution ugentlig at skee, der vilde være Communitetet til megen Fordeel; samt at det ubrugelige Inventarium maatte giores i Penge: 2) at Facultate Theologica maatte nu og i Fremtiden til Koftpenges Nydelse antage saa mange fattige Studentere, som Communitetets Krafter kan formaae.) Rescr. (t) Penge er dog vedbleven at gives. See Fund. 25 Ju nii 1777, §§. 21 08 76; samt fleere Alumni antagne. See Rescr. 10 Junii 1757 med det, som der er noteret.<noinclude><references/></noinclude> 6a7kjcpuubttbvw41mw4cong21otoxk 104 80802 406649 325992 2026-05-20T10:10:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1758.|Resolutioner og Collegialbreve.|245}}</noinclude>saaledes, at der i Skriver: Salario betales 3 M. for 13 Odbr: hvert Arf, der af Samfrænderne forfattede Instrument eller Skifte: Brev befindes at udgjøre: og, da den forhen i slige Tilfælde, og i Folge den allegerede Art., til Skifte Skriveren udbetalte Recognition bor fortes i dette Skriver Salario, saa forstaaer det sig selv, at saalænge Skriver-Salarium, beregnet efter Stifte Brevets Vidtløftighed a 3 mk. Arket, ikke overgaaer det, som forhen til Stifte:Skriveren er betalt i Recognition, saa kan han ikke have noget videre eller paa ny at fordre. Rescr. (til Stiftbefalingsm. i Viborg), ang. at 13 Obr. i Skive: Kjøbstæd herefter hver Torsdag maae holdes en Torvedag, til fælles Nytte og Brug for Landmanden og Byens Indvaanere. (Paa Ansegning af Ind vaanerne.) Rescr. (til det Theologiske Facultet), ang. at 20 Obr. de indfødte Slesvicenses skal ikke mindre end an dre danske eller norske Studentere antages til at nyde Rosten paa Blosteret, al den Stund deres Egenska ber og Omstændigheder i andre Henseender ere saadanne, som Universitetets Fundats (r) med sig fører, og deres troeværdig befundne Testimonia udvise, at de ikke ere egentlig saa kaldte Holstenere, men Slesviger af Fødsel. (Saafem Underiaatterne i Slesvig ikke bor anfees for andet, end hvad de virkeligen ere, nemlig rette Danke, og fødte inden Danmarks Riges Grændser.) Rescr. (til Gehei Rescr. (til Geheimeraad og Justitiarius Levegau), 20 Octbr. ang. at træde i den under 21 Novbr. 1755 og 23 Jan. 1756 anordnede Commission, nu bestaaende af Etatsraaderne Salsen, Lupdorph og Stampe, til 20: vens Revision, og med dem samt Justitsraad Rofod Ancher derhen see, at berørte Befalinger vorde efter- 23 (r) See nu Fund. 25 Junii 1777. levede,<noinclude><references/></noinclude> bfr7l8cfy2dylivl6x7bc75yghdz208 104 81946 406651 354787 2026-05-20T10:10:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1776.|Resolutioner og Collegialbreve.|725}}</noinclude>vigelle; og at han ligeledes, naar Straffen er falden ud til Novb: Kagftrygning og paafølgende Slaverie, bar ladet den fuldbyrde i bemeldte rundhjem, siden det ellers vilde medføre alt for for Besværlighed, om Delinqventen fulde udføres til det Sted, hvor Gjerningen er begaaet, for at fagftryges, og igjen tilbage, for at indleveres i Fæstningen, da de dertil medgaaende Bekostninger ere efter Fon. af 13 Jan 1747 blevne lignede paa Amtet iblandt de svrige Delinqvent-Omkostninger; men, at Brandfolkene, som ere blevne beordrede at slaae Krinds om Chaffottet ved Erecutionen, have besværet sig over, at dem ei meere til Betaling efter hans udsættelse og Resolu tion ce bleven tilstaaet end 12 ß pr. Mand for den Time af Dagen, som de dertil have anvendt, i Steden for de paastaaede 16 B, formenende derhos, at dette var dem en uvedkom mende Forretning og Byrde, hvorudi dem intet kunde foreftrises, men burde nyde hvad de forlangede. Brandfolkene i meerbemeldte Trundhjem skal tilfors pligtede være, saa ofte Stiftamtmanden af paatrængen De Nedvendighed finder det for godt at lade nogen De linqvent, som tilhører Landet, afstraffe i Byen, der ved at være affifteerlige, imod derfor at nyde hver Gang 12 ß pr. Mand, som for 80 Mand, som dertil skal udfordres, gjør 10 Rdlr., og til 4 Brand: Officerer for deres Umage, hver 3 mk. D. Canc. Prom. (til Collegium Medicum), ang. 2 Novb. at de Chirurgi, som ei ere Indfodde, og nu ei ere i Kongelig Tjeneste, kan i Følge Kongelig Res solution til Cancelliet ikke vente Naturalisation, samt at man i Øvrigt holder for bedst, at med de Chirur giske Stationers Besættelse beroer indtil Collegium er i Stand til at foreslaae faadanne Subjecta hvis Duelighed i alle Deele ikke fan sættes i Tvivl. (Saafom Collegium har meldet, at af de til Landchirurgiske Stationer i de Jydske Stifter foreslagne 21 Personer aleene 8 ere Indfedde, og at de just ellers ikke alle ere endnu dertil Pikkede, eller have taget deres Examen). Gen. Ld. Decon. og Commerce Collegii Prom. 2 Novb. (til Stiftbefalingsmanden i Ribe samt Amtmandene i Haderslev og Tønder), ang. at indkalde de 31 3 Pri<noinclude><references/></noinclude> 4o0p3metmb5ev47bljiyp2y4glkbewo 104 83036 406655 395044 2026-05-20T10:11:23Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1785.|Resolutioner og Collegialbreve.|225}}</noinclude>Stiftamtm. ved Cancelliets Skrivelse af ste Gebr. a. c. til 18 Junii. fiendegivet, at det, hvad denne Post i Byens Regnskaber an gif, som under No. 14 var anfort, vilde forblive ved det Kongl. Rentekammers Decifioner. Efter bemeldte Kammers Meldende til Cancelliet, var derfra for disse ommeldte Qvars teerpenge til Chaloupvens Mandskab ikke ved Revisionen og Decisionen fordret nogen Approbation, men Byfogden derimod paalagt at bevise med de eligerede Mænds Attest, at udgivten har været fornoden, og fri Qvartere ei for ringere Betaling at erholde. Det er altsaa ikke nægtet Chalouppens Mandskab at nyde disfe Ovarteerpenge, men alene fastsat, at Syfogden med de eligerede Mænds Attest skulde godtgiore Nodvendigheden deraf, med videre. Da nu Admiralitets- og Commissariats Collegium i Skrivelse til Cancelliet har vist, at dette Mandskab ikke mere nu end forhen af deres desuden liden Mund-Portion kan udrede denne udgivt, som det paa ingen Maade kan vente fig erstattet af So Etatens Fonds: saa meldes, At Mandskabet paa berørte Kongelige Vagt-Chaloupe pe bør fremdeles som hidtil nyde de ommeldte varteers penge, men Byfogden bør derhos holde sig Rentekam merets Dcision efterretlig, og godtgiøre med Vedkoms mendes Attest, at fri Qvarteer ikke for ringere Betas ling har været at erholde. Canc. Prom. (til Stiftbefal. og Bisk. i 18 Junii. Ribe), ang. Harbo-Deboerne, som paa Liimfiorden fiske ved Tornissum: Sogn, ei fan paalægges Afgivt til Sognepræsten. Gr. J Henseende til den fra Sognepræsten for Nornisums Menighed indkomne Ansogning, at Beboerne fra Harbo-Der, som komme til Sognet om Sommeren med Baade og 18- vaade, for at fire i Liimfiorden, maatte under Evangsmide del af Arrest eller Rettensbetientes Inddrivelse, vaalægges at give ham en aarlig Afgiot af 10 Snese Aal for hver Puls vaad; meldes herved: at da de Motiver, han beraaber fig paa om Vedtægten i Nabo-Sognene, ikke i dette tilfælde fan tome mei Betragtning, siden de ikke ved nogen Lov ere bekræftede, men beroe paa de Fißendes fri Willie, og de paaberaabte n ordninger om Siffetienden Nordenfields i Norge ikke heller Fant paffe fi paa dette Fiskerie, eller give nogen Anledning til at bea svære de fatige beboeres Fiskerie i Limfiorden med nye Byra der og Paalæg: Saa fan man ikke indlade sig i at forandre en Bed, tægt i Nabo-Sognene, som den fiskende Almue holder sig VI. Deel 3 Bind, P. efters<noinclude><references/></noinclude> hya8y5fsw18ikb1rcdabzp9ybmxnvif 104 83995 406656 317119 2026-05-20T10:11:26Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1790.|Resolutioner og Collegialbreve.|527}}</noinclude>stede Begivenhed med Consistorialraad Humble som i flere lige Tilfælde, derefter bør forholdes; men, for at forekomme, saavidt mueligt, saadanne Tvistigheder for Fremtiden, har man dog under Dags Dato tilskrevet Biskop Bloch, at han vilde tilholde fornævnte Sr. Humble Herefter at communicere vedkommende Godseiere hans Mandtaller, førend de til Commissionen indgives. 6 Nov. 5 Nov.) Canc. Prom. (til det theologiske Facultet), ang. 13 Nov. at Provst Hoyer maa lade den refiderende Capel. (Kgl. Resol. lan ved Holmens Kirke i Kjobenhavn, Doctor og Pros feffor Smith (s), som dertil er villig, forrette fine Pave tes ved Examen Theologicum, naar han ei selv kan være tilstæde; og at ligeledes Slotspræsten Hr. Rofoed, som hidtil ei har havt Deel i denne Forretning, maa, efter hans tilkjendegivne Ønske, ved samme Examen afverle med de andre i Fundatsen (t) benævnte geistlige Embeds mænd. Canc. Prom. (til Stiftbefal. i Lolland), ang. 13 Nov. Protocol til Skifter paa Hillested Præstegaards Grund. Gr. Sognepræsten og den refiderende Capellan for Maribo og Hillested Menigheder have berettet, at Stiftamtmanden har paalagt dem, ligesom Enhver, der over Skifteret, at anskaffe ordentlige igjennemdragne, forseglede og autorisere de Skifteprotocoller; men derhos forestillet, at deres Stifteret ikkun ftrækker sig til nogle faa Huse, som ligge paa Præstegaardens Grund i Anneret Hillested, og beboes af fattige Huusmænd, hvor Skifter sjelden finder Sted, og i faa Tilfælde ere af saare ringe Berydenhed, hvorfore de ogsaa paa Grund deraf have begiert at fritages for en faadan Protocols Anskaffelse, imod at de, naar en ringe Stifte behandling maatte indtræffe, tilstille Amtmanden Stifteheftes at ratificere paa befaler Maade. I Anledning heraf meldes sil videre Bekjendtgjørelse for Supplicanterne, He (s) Han er den død. ( f 7 Maji 1788, IV §. 1.<noinclude><references/></noinclude> 7a9gv3urya2ndgewelinl2cvzlszhdx 104 84514 406657 395925 2026-05-20T10:11:28Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1792.|Resolutioner og Collegialbreve.|473}}</noinclude>1742 fastsatte 150 Rdlr., Herefter nyde den Fjerdedeel af 22 Junij.. Sognekaldets visse, og den Trediedeel af de uvisse Ind komster, dog saaledes i Henseende til øitidsoffer, at hver af Præsterne beholder Sit udeelt. (Vaa Biskopens Meldende, i Anledning af Soguckaldets Bacance, at Cas pellanens Løn 150 Rdlr. ei synes forholdsmessig til hans, Arbeide og Ansvar.) Canc. Circul. (til samtlige Stiftbefalings- og 23 Junii. Amtmænd, Grever og Baroner i Danmark), indeh. Advarsel imod Operationer af de i Chirurgien ukyndige Folk (). Gr. Det chirurgiske Academie har tilkrevet Cancelliet, at der til Samme er blevet indberettet, at adFillige beit ukyndige Folk, formodentligen Svinefjærere, reise omkring i de dane provindser, og lemlæste et betydeligt Antal Menneffer, fornemmeligen Bern, under Foresivende af at fjære dem for Brok, endjent det i de fleste Tilfælde kan bære uvik, om noget Brok er tilstæde, da der gives adskillige andre Svagheder for den Deel af Legemet, hvilke kunne forlede flige i Chirurgien aldeles uvidende Folk til at see Brot der, hvor Intet virkeligen findes, og disse Svagheder deris mod ofte med en ringe Hjelp af en erfaren Chirurg og sædvanligen uden nogen smertelig Operation, kunne hæves, lige satt og i det øvrige den her omhandlede Legems=Skade sels, saavidt den findes hos Bern, altid kan uden nogen saa kal det Operation helbredes. Da disse omflakkende Folks Foretagende efter de indberettede Omfiændigheder baade strider imod Menneskeligheden, og hindrer Folkeformerelsen, saa Fulde man herved anmode, At ville advare Almuen om de farlige Følger, som deres Børn eller Andre, der betroe sig til vaksalvere og uerfarne Personer, i deslige Tilfælde udsættes for. Og ville Stiftamtmanden [Amtmanden, Greven, Baronen] tillige med Alvorlighed, naar saadanne Ukyns dige befindes at have gjort sig fyldige, ved at paatage fig deslige Operationer, lade dem paa Justitiens Vegne tiltale, og behorigen afstraffe. 895 Canc (x) See Prom. 28 Julii og R. 26 October 1792 samt Forordn. 5 Sept. 1794.<noinclude><references/></noinclude> 5c2x6v3b7w9zobvrwf27u2qchryguh3 104 85375 406658 397213 2026-05-20T10:17:19Z MGA73 457 406658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.|Resolutioner og Collegialbreve.|105}}</noinclude>18 April. garlig ville meddele samtlige Amtmænd, hvad enten nye Lægdssedle eller Af- og Tilgangslister i de dem under- Commissairen (det Aar nye Læds-Sedle indgives, indsendes derimod kun een Af og Tilgangsliste, ny Lægdsseddel vedlagt), hvilke saa betids asendes, at de, senest 18de November ere indløbne til bestemt Sted, under Tiltale, i Tilfælde af senere Indsendelfe, hvilket nu aldeles ikke kan tilstædes, da Indsendelses-Tiden een for alle Gange er bestemt, og største Lodseier altsaa betids kan gjere de fornodne Forberedelser (*). 2) Af og Tilgangslisterne fluttes aarlig den 12te November, og udstedes af største Loossier, da Lægbsmændenes Striet som oftest er uforstaaelig. 3) Fra 12te November, og indtil den ene af disse Gienparter (eller nv Lægdsseddel, det Nar Samme indgives) sendes største Lodseier tilbage, forsynet med Amtmandens og Krigs- og Land:Commissairens Paategning, 3 udgives aldeles ingen Sølgesedle i Districtet. hvilket nøiagtig bor iagttages, paa det den deraf flydende Uorden kan forebygges. 4) Efter den authoriserede Listes Tilbagekomst regnes det paa Tilgangen med opgivet Bogstav betegnede Mandskab som fuldkommen henberende til sidste ny Rulle; og, naar een af disse begierer Sølgeseddel, ber Lægdsmanden dervaa anføre det Bogstav og de Numere, som findes Meserven fortegnet. Til den Ende bør Lægdsmændene af største Lodseier nsie instrueres efter 12te Post i Schema til ny Lægosseddel. Nota. Udi de Amter, hvor ny Amts Juddeling maatte være foregaaet, bor Lægdsmændene erindre: at de ad ikke udstæde Følgesedle til andre Sogne end de, der Benhøre til der uv Amt, og derimod tilholde Mandskabet at ssee Amtspas, naar de vil tye til Soane, dt som ligge uden for det uv Amtsdistrict, ved hvilken Leilighed de bør raadføre sig med de dem tilstillede Fortegnelser over det ny Amts Sogne (**). 5) De Fødtes Føde- eller Døbe-Dag anseres paa Tilergangslisten med Datum, eg ikke efter Sondagens Benævnelse. 6) Tilgangen, hvormed Lægdet forsges, efter den authoriserede Listes Lilbagekomst, føres af Lægdsmanden særskilt paa en ny Tilgangsliste, dog uden No.; derimod bør ved de fra andre Lægder modtagende Reserver, NB. udi Vedtegnings-Rubriken, anfores det Bogstav og de Numere, som findes paa den medbringende Følge- seddel (*) See Plac. 21 Novbr. 1797. (**) See Prom 28 Martii 1795,<noinclude><references/></noinclude> 4b2e5jmyuy2r7ipn5swekr7hldszuk8 104 85530 406659 382734 2026-05-20T10:17:30Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1795.{{Afstand|3em}} 260|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>24 Octobr. Sognefogden, naar han ei har otte Tønder Skylde fang i Brug, da tager een eller flere Jordbrugere, indtil fulde otte Tor. Hartkorn, til sig til hjelp ved Vei Opsynet, da bør der paa derte Sted hermed forholdes ligesom ellers overalt (c). 24 Octobr. 24 Octobr. Canc. Circul. (til samtlige Amtmænd i Nors ge), ang. Friskyds for Chirurger og Hautboifter, naar der ere Bataillone Samlinger. Gr. Siden Friskyds-Forordningen (d) udkom, er der etableret en ny Compositions-Plan for den norske Armee, som har gjort en heel Forandring i den norske Militair Etats forrige Indretning. Lilforn var der, for Erempel, ingen Bataillons Samlinger ved de nationale Regimenter, men Funs i Almindelighed Compagnie Samlinger til Exercice; der vare heller ingen Bataillons: Chirurger ansatte; og føl gelig kunde disse Chirurger eller bemeldte Bataillons- Samlinger ei komme i Betragtning ved Fri Skydsens Regulering. Nu derimod skal enhver Bataillon samles hvert fjerde Nar í 16 Dage til Exercice, og den til Samme hørende Chirurgus, eller i hans Fraværelse en anden, følge med, eftersom en faadau Samling ei ber holdes, uden at der er en duelig Feldtsfjær tilstæde, som kan iagttage og anordne det Fornødne, om enten Sygdomme eller betydelige chirurgiske Tilfælde der skulde indtræffe. Ligeledes er det forns dent, at der ved saadanne Bataillons-Samlinger moder det fornødne Antal autboister. Hverken for de Sidste eller for den Første er der imidlertid anordnet Friskyds ved den seneste Friskyds- Anordning for Norge. Man skulde derfor efter Generalitets- og Commissariats - Collegii Forlangende herved anmode, At der herefter, naar Bataillons Samlinger indtræffe, maa, paa vedkommende Regiments Chefers Requisition, blive foranstaltet, at de her ommeldte Personer af Understaben uvegerligen erholde den reglementmessige Friskyds. Canc. Prom. (til samtlige Stiftbefalings- og Amtmand (e) i Norge), ang. Hensigten af den under (c) See Circul. 16 April 1796. (d) Af 20 Aug. 1784. (e) Undtagen dem i Christians og Hedemarkens Amter. 15de<noinclude><references/></noinclude> p8wz62873dowg63emm5ywrgkpnp4vgv 104 86823 406652 280576 2026-05-20T10:11:12Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1799.|Resolutioner og Collegialbreve.|185}}</noinclude>II. III. fjerde Aars Slutning, da den Alumnus, der endnu 28 Junii. længere ønsker at bivaane Øvelserne, træder ud af de ordentlige Medlemmers Tal, og gaaer over i deres Klasse, der, efter at de hos Director have seat Tils ladelse dertil, og erholdet Samme, blot som Tilho rere ere tilstæde ved Øvelserne, uden selv at tage virksom Deel i dem. Antallet af de ordentlige Medlemmer ansættes til 25, hvoraf Ti bestemme dem i Særdeleshed til Undervisningen i Philologie, Fem til Undervisningen i Religion og Anthropologie, Fem i Geographie og Historie, og de øvrige Fem i de mathematiske, physiske og naturhistoriske Videnskaber. Den umiddelbare Veileder for deres Studia og Ope synsmanden over de philologiske Seminaristers Øvelser er Seminariets Director, der forestaaer den hele An stalt, og følgelig med en grundig philologisk Lerdom maa forbinde et lyst Oversyn over der hele Opdragels ses- og Undervisnings: Vasen. Opsynet over de Ses minaristers Stadering, der have bestemt dem for ans dre Lærefag, deler han med en Inspection, der bestaaer af een ordentlig og een overordentlig Professor i Theologien, Een i Historien, Een i Mathematik og Physik, og Een i Naturhistorien. Denne er un derordnet Overdirectionen, hvis Forretninger, indtil Hans Majestæts nærmere Anordning, betroes Com missionen over Universitetet og de lærde Skoler (d). Da en grundig med Erhverv af Sagkundskaber forenet Kundskab i de lærde Sprog er den uundværligste Grundvold for det lærde Studium, maa og Dannel sen af ægte Kjendere af den gamle Litteratur være en Hovedgjenstand for Seminaviers Øvelser. De philolos giske Alumner maa under stadig Anforsel af Director studere den græske og romerske Philologie i hele dens (d) See 2 Reset. af 24 Jan. 1800 og 20 Febr. 1801. IV.<noinclude><references/></noinclude> a0ws5h90yavt9ye8m7lq4d1pstgach5 104 88736 406653 336575 2026-05-20T10:11:15Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1803.{{Afstand|3em}} 354|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>' 18 Nov. hvilket den Kjøbenhavnske Qvarantaine Commission er ble ven forenet: saaledes vil Kongen end videre, i Anledning af de fra det saavelsom fra bemeldte Avarantaine-Commis fion indkomne Forespørgseler og Forstage, ihenseende til de under Sundhedscellegiet henherende Forretninger og disses Organisation, herved anordne og bestemme: I. 1) Bestyrelsen af Sundhedscollegii Forretninger og Sagernes Foredrag i Samme sal overtages af en Decano, som ved fleeste Stemmer dertil vælges, og efter et Wars Forleb fratræder dette Embede. 2) Nane Den første Decanus er udnævnt, vælges ligeledes ved fleeste Stemmer en Vice-Decanus, blandt Collegiets medicinske Lemmer, ifald Decanus er Chirurg, og blandt de Chirurgiske, ifald han er Medicus. 3) Vice -Decanus optræder uden nyt Valg i Decani Embede, saasnart Denne afgaaer, og en ny Vice-Decanus vælges strax i den Optrædendes Sted, ved hvilke Balg den under No. 2 fastsatte Bestemmelse stedse bliver at følge. 4) Vice-Decanus overtager alle Decani Forretninger i Dennes Forfald, ligesom han og, efter Dennes Forlangende, er ham behjelpelig i sit Embedes Udførelse. 5) Sundheds-Collegii Lemmer at fors famle sig hver 14de Dag til en almindelig bestemt Kid, og desuden saa ofte Sagerne det maatte udfordre, og de af Decano eller i hans Forfald af Vice-Decano sammenkaldes. 6) Naar Stemmerne ved fores faldende Deliberationer befindes lige, har Decanus, eller i hans Forfald Vice-Decanus, den afgjørende Stemme i ethvert Tilfælde, hvor Sundhedscollegium allerede er eller herefter maatte vorde bemyndiget til II. Sagers endelige Afgjørelse (g). Qvarantaines Come - (g) Efter Coll. Lib. 1304, No. 2, S. 18 og 19, har Kongen under 30te Decbr. 1803 approberet Tegning fil dets Segl: sverft en Kongl. Krone, berunder Sunda<noinclude><references/></noinclude> hpggci0zvtdy9f91hy12ad9gy3xuafb 104 90240 406654 397611 2026-05-20T10:11:17Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>180г. Academier. B. 5 Septbr. Pe. ang. Prof.. Begtrups Reiser i Henseende til gerdyrkningen, og Forelæsninger. 2 18 Septbr. . ang. nogle Sors Academies Bygninger i Henseende til Brandvæsenet. 24 Septbr. Pr. ang. at Rescr. af 3die Septbr. 1784 er ophævet. 2 Ocbr. R. ang. Universitetets Qvæftur og et ved den oprets tet Bogholder Contoir. 12 Decbr. Pr. ang. den Communitetet paa noget dets Gods, med aarlig fgivt, forundt Jagt-Rettighed. 1803, 9 Jan Pr. ang. at Kammerherre Steman har Inspecs tionen over Administrationen af Sore Academies Godser. Pr. ang. Belønning til udmarket Student Hansen. Febr R. ang. nogle vestindiske Penge til Naturalsams lingen ved Riebenhavns Universitet. 16 Jan. 19 12 Marts, R. ang. at Prof. Moldenhauers Partes som Censor ved de homitetiske og catechetiske Prøver forrettes af Prof. P. 2. Müller. 7 Mai, S. ang. Auditorierne paa de 3 Collegier i Kjøbenhavn at indrettes til academisk Brug. 26 Mai, R. ang. ten Cramen, som det pædagogiske Seminarii Alumner ved deres Udgang of Samme bor underkaste fig. 11 Juni, Resol. at Medicatet ved Soro. Ucademie &c. skal adstilles fra Chirurgicatet. 24 Juni, Pr. ang. at Studenter Borger Militairet. høre ei under 10 Juli, P. ang Godtgjørelse til nogle Beneficiarier for Tab veb opelsket Stov paa Soro. Ucademies Gods. 21 Septbr. Pr. ang, Prof. Llerts Legat til Universitetets Bis bliothek at godtgjøres Qvartprocentflatten. 1803, 1 April, R. ang. Dvechofmester. Embedets Forretninger ved Sorø Ucademie at overtages af Amtmanden. 12 April, r. ang. de til Soro. Skolevæsen fra Academiet bevilgede 300 Rdlr. 4 Octbr. Resol. ang. en Fond ved Latinskoletne, til Understøts telse for Studentere ved Academiet. 1804, 8 Febr. Refot om Videnskabs Setsaber at virke i Hens seende Zang-Use Brændings Stadelighed for Fiskerierne. 24 Febr. Confirm paa Fund. for det Thottiske Reise: Stipendium. 16 Marts, R. ang. Omfiftning af det philofophiffe Facultets Decanat. 28 Marts, R. ang. de Kjobenhavns Universitet underlagte Lea gaters Regnskabsvæsen.<noinclude><references/></noinclude> 8788amnrwwkbhsv74cgjy56jjuu2p25 104 90829 406660 367144 2026-05-20T10:17:33Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1809.|Resolutioner og Collegialbreve.|345}}</noinclude>Præster maae til deres Præffegeerdes Inde ag Marts] løsning, erholde Laan af de offentlige Stif telfers Midler. Gr. I Skrivelse af den d. M. har Hr. Kammerheare og Deres Høiærværdighed andraget paa, at Præsterne i' Aalborg Stift for Fremtiden maatte af Stiftets geiftlige Enkelasse erholde Laan i Forhold til deres Præstegaardes Værdie, og i Overeenstemmelse med hvad der i dette Cole legii Skrivelse til Stiftamtmanden eg Bifeopen over Biberg Stift af 29de Ditbr. f. 2. i denne henseende faste sættes, m. v. Foranlediget heraf fulde Man ikke undlade herved tjenstligst at melde Dem til behagelig underretning at Cancelliet Intet har imod, at Præsterne i Aalborg Slift af de offentlige Stiftelsers Midler erholde Laan til beres Præstegaardes Judløsning i Forhold til Præs ftegaardens ved lovlige Syns og Torations Forretnin ger ansatte Værdie, og mod i disse at give første Prioritets Pante. Ret; doy at et saadant Laan aldrig overstiger 500 Rdlr., og at de saaledes udlaante Penge blive urørlig staaende i Præstegaarden, naar Successor ønsker det, imod at han i saa Fald indfries fin Formands Obligation, og forsvarlig vedligeholder Gaarden, som aarlig bør fynes af vedkommende Provst iOvereenstemmelse med Rescriptet af 29 de Octbr, 1802. Rescr. (til Fyens Biskop), ang. Candida 29 Mares ters Prøvelse af ham, forend de til Præste-Embede ordineres. Gr. Han har til det danske Cancellie indsendt en Fores ftilling, hvori han har foreslaaet, at Kongens allerhøiefte Rescript af 3de Jan. d. A. til Biskopen over Sjællands Stift, angaaende den med theologiske Candidater for Ordis nationen anstillende Prøvelse maatte ogsaa extenderes til Fyens Stift. Da Kongen bifalder dette hans allerunderdanigste Forslag, saa gives hermed tilkjende, at, forsaavidt Syens Stift angaaer, fastsættes; 1) at den mundes<noinclude><references/></noinclude> l87vf7gcajrv45ggqzlgvneu4xvft7i 104 91171 406661 366957 2026-05-20T10:17:36Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1810.{{Afstand|3em}} 158|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>9 Juni. anfers gavnligt at Professor Begtrup, der i en Foreftit. ling til dette Collegium har anholdt om Medvirkning til at fremme de oeconomiske Videnskaber blandt de theolo giske Candidater, holdt Forelæsninger over disse Videns taber i det for de theologiste Candidaters Dannelse til geistlige Embedsma.d allernaadigft anlagte Seminarium. Cancelliet har derpaa allerunderdanigst foredraget Hans Majestæt denne Sag ; 9 Juni. Dg det har behaget Allerheissamme, under 2den d. M., at resolvere saaledes: Professor Begtrup tilkjendegives: at, endfriendt det ikke som en absolut Pligt kan paalægges de theologiske og juridiske Candi. dater at bivaane Forelesninger over Land-Deconomien, faa ville Vi dog, ved Besættelsen af theologiske og juridiske Embeder paa Landet, tage allernaadigst Henfyn paa de Attester, han maatte meddele de ansøgende Gandidater om de Fremskridt, de have gjort i Landoeconomiens Studium. Denne allerhoieste Resolution, som herfra er bleven communiceret Prof. Begtrup, undlader Man ikke herved tjenstligst at meddele Dhrr. Bestyrere til behagelig Underretning. Ganc. Prom. (til Stiftamtmanden over Aarhuus Stift), ang. at Aldrup - Molle hører under Hjelmslev Herred. Hr. Kammerherren har ved Skrivelse af 6te 2pril d. U. for Cancelliet andraget, at der imellem Herredss fogecerne, for pads: Ning Herreder Andreas Riar, og ieimslov Gjern Herreber, Byefeged Bagger, er ops staaet Spørgsmaal, om Albrup ølle henhører enten til Ning eller Hjelmslev Gerred, samt derhos indstillet at bemeldte Moller, fremdeles ligesom hidtil, i det verdslige maae benhøre til Blegind. Sogn, og i det Geistlige una der Thisets: Sogn. Da Cancelliet nu aldeles bifalder hvad Hr. Kammerherren i denne Unledning har yttret om, at Aldrup Wolle i det verdslige maae anfees at henhøre under hielmslev Herred, siden Mollen er mas triculeret under Biegind: Sogn i sidstnævnte Serred, og dens naturlige Beliggenhed tillige stemmet overens med Matriculen, foruben at den i aldre Tider, ligesom nu, stedse har forteret under Hjelmslev perred,<noinclude><references/></noinclude> fangqufn32r378hl5524w5themcgcw4 104 91378 406662 396339 2026-05-20T10:17:39Z MGA73bot 792 Interaktiv rettelse af giffe 406662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||365}}</noinclude>1808. Geistligheden, især Præsterne. A. tc.. 365 10 Decbr. pr. eng. at Degne og Skoleholdere fortere unber den geiftlige vrighed. 16 Decbr. R. ang. at Tjenesten i Aarhuus Dom og Frues tirke til Søndags. Hoimesse begynder Kl. 10 om Vinteren. 16 Decbr. Pr. ang. at Sognefogderne ved Segnebud ei ere pligtige at befordre Circulair Breve fra Prevster til Herredspræsterne. 31 Decbr. Pr. ang. Militaires og Gatholfkes Antagelse til Alters, de Første at gives Skrivte Sedle, og de Sidste at trøstes af Præsterne. 31 Decbr, Pr. ang. Klokker og Chordegn Embedet i Veite made forenes med Unden Lærers Embede ved Borgerskoed ten samme steds. 31 Decbr. Pr. ang. Stolelærere og Kirkesangere i Munkebjers bye.Sogn. 1809, 13 Jan. R. ang. at den i Holbet bestemte Fredags Gudstjeneste mane indskrænkes til den første Fredag i hver Maaned. 13 Jan. R. ang. at Sundbalens refiderende Capellanie mane nedlægges. 13 Jan. R. ang. et Seminarium for theologifte sig i Sjæl lands Stift opholdende Candidater. 13 Jan. R. ang. Eandidaters Prevelse af Sjællands Biskop, forend de til Præste Emdede ordineres. 20 Jan. R. ang. theologiske Afhandlinger og Ordinationer ved de Sjællandske Landemoder. 27 Jan. R. ang. Brahetrolleborg og Krarup Sognes Forening til et Sognefald. 28 Jan. Pr. ang. at Degnen i Præstens Forfald bør uvægerlig Degnestolen læse en Prædiken, eller anden religios Af handling, og i Degnens Forfald en anden skikkelig Mand af Sognet. 17 Febr N. ang Limitation i Rescr. af 30te Septbr 1803, saavidt betræffer Horbelev: samt Falqverslev. Menigheders Præst og Skolevæsen. 18 Febr. Pr. ang. den ledige Catethet, Klokkers og Graver-Tia neste ved Frue Kirke i Trondhjem at hentegges til Fors bedring i Stadens Skolelæreres Løn. 18 Febr. Pr. ang. at Klokker og Graver: Tjenesten i Mariboe ling A maae forenes med Degne. og Skolelærer-Embedet sammesteds. 25 Marts, Pr. ang. at Holmens Provst sjort maae fratræde Herredsprovstier over Amager.<noinclude><references/></noinclude> l9zur42uevjlp0lnhinzey2dnqku3oa 104 106243 406636 2026-05-19T20:26:23Z Replayful 9090 /* Korrekturlæst */ 406636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Replayful" /></noinclude>tönenden Elemente ebenfalls mit Stimmton hervorgebracht wurden und dann bei dem Eintritt des dritten Verschiebungsactes die Richtung aller übrigen tönenden Spiranten, resp. tönenden Affricaten nahmen“. Will man behaupten, dass in der obigen erklärung überall statt spiranten (fricativae) die sogenannten affricatae (Rumpelt, Deutsche Grammatik I, § 27) substituirt werden müssen, so mag man dies thun; est in an sich selbst von wenigem belang und wird speciell für unsern zweck ganz gleichgiltig sein, denn uns genügt es ermittelt zu haben, dass die unregelmässigen verschiebungen einst auch die lautstufe der regelmässigen verschiebungen eingenommen haben, von da aber weiter fortgeschritten sind<ref>Es ist mithin unrichtig z. b. von einer differenzirung des {{sp|idg}}. ''t'' in germ. ''þ'' und ''d'' zu reden; es {{sp|war germ}}. ''þ'', das sich in ''þ'' und ''d'' spaltete.</ref>, und wir können jetzt die frage nach der {{sp|etymologischen}} erklärung so stellen: Warum ist die lautströmung der verschiebung in einigen fällen bei der tonlosen fricativa stehen geblieben, in anderen fällen weiter über die tönende fricative zur tönenden explosiva fortgeschritten? Der einzige, der eine beantwortung dieser frage versucht hat, [Einen früheren erklärungsversuch Arendt's (Beitr. 2,305) hat Scherer (Z. G. D. S. s. 82*)) schlagend abgewiesen] ist soweit mir bekannt ist Scherer an der eben citirten stelle. Er nimmt an, dass die verschiebung zur tönenden explosiva „in häufiger gebrauchten wörtern (wie ''fadar'', ''môdar'')" vorkommt, mithin die regelmässige verschiebung in weniger häufig gebrauchten wörtern. Ich glaube, dass der geehrte verfasser nicht viel gewicht auf diesen erklärungsversuch gelegt haben will, und dass er ihn nur als eine denkbare möglichkeit mit in die feder fliessen liess. Eine durchmusterung<noinclude><references/></noinclude> 2o2xhwyshc3nzecjh1mhu4iahdzrgbv