Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.4 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 60003 409143 356105 2026-05-26T17:58:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409143 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. III Deel. Som indeholder K. Christian VI Frr. fra 1730 til 1746. Anden Udgave. Siebenbaon, 1795. Trykt hos Sebastian popp.<noinclude><references/></noinclude> qnyqib4y2wwaak5giaooc83me375uwo 104 60013 408986 356670 2026-05-26T16:43:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 10||}}</noinclude>IO Fr. ang. Politiens Administr. 5 Jan, i øvrigt skal det med Appellen til Høieste Ret i disse Sager, ligesom med de andre, forholdes. (Noiere bestemt ved Pl. 12 Apr. 1791 *). 19 Jan. 19 Jan. Fr. Ang. Sabbathens og andre Fest- og Bededages Helligholdelse; hvorved Fr. 21 Apr. 1730 ophæves, saasom den gav Anledning til Myndighed og Egennyttig- Hed. (See Fr. 12 Mart. 1735). P. 9. Pl. At Khvns Judvaanere maae paa deres afbrænds te Pladser bygge med Grundmuur eller Bindingsværk, ligesom de det kan afstedkomme; samt at de, som inden 25 Aar, fra dette Aars Begyndelse at regne, bygge paa en afbrændt Plads, maae i den Tid være frie for Ind qvartering og alle ord, og extraordinaire Paalæg og Skate ter (Told og Consumtion, Logtes og Spreite-Skat, samt Renovations Afgiften alene undtagen.) P. II. 31 Jan. (†) Pl. Ang. en Brandkasses Indrettelse i Khavn. (See Pl. 8 Jun. 1733). Khavn 4to. 10 Febr. Fr. Om adskilligt Jordegodset i Danmark vedkommende. Og at Fremmedes Penge, som til Dan mark indbringes, maae ved Udførselen for 6te og rode Penges Afdrag være befriede. Kammer, p. 13. Gr. Jordegodsets Priis i Danmark er, ved de forbigangne Tiders besynderlige Besværlighed og adskillige derved foraarsagede Anordninger, saaledes faldet under sit rette Værd, at ikke alene dets Eiere og Besiddere derover have taget mærkelig Skade og Afgang i deres Middel og Fore mue, for de mod Pol. Fr. begangne Forseelser hverken tiltale eller dømme. Men hvis Klage indkommer over nogen, som til bemeldte Garde benberer, skal fligt strax vedbørs lig anmeldes for den commanderende Chef, som skal for. flaffe alle lagende vedbørlig Justice, og lade de Skyl dige efter Forticnefte afftraffe. Findes han herudi uvillig eller forsømmelig, maae Pol. Meier det Kongen foredrage, at derpaa kan raades Bot. (cfr. Rescr. 3 skeer. 1731). (*) Og Rescr. 11 Mart. 1757.<noinclude><references/></noinclude> 2lmpl0pzqaoeuco10rfv57dggsokrkm 104 60016 408999 329869 2026-05-26T16:44:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||13}}</noinclude>Heieste Nets Instrux. (†) Høieste Rets Instrux. (See Instrux 7 Dec. 1771). 23 Febr. Fol. Fr. Ant. at holde det unge Mandskab ved Jorder 5 Mart. Godset i Danmark, saasom samme ved Fr. 30 Oct. 1730 har troet sig fat i saadan Frihed, at de kunde flytte fra et Gods til et andet, sætte sig ned i Kiøbstæderne, ja end- og reise reent af Landet. (See Fr. 14 Sept. 1774 40 §). P. 24. Ingen af Bondestanden maae uden Kgl. speciel Tils ladelse af de Kgl. Lande undvige, under Straf at anfees som Fredløs, og tabe hvad Arv ham her kan tilfalde. Men hvis nogen uden Proprietairens Pas, Afskeed eller Følges Seddel, samt Skudsmaal efter Fr. 19 Febr. 1701 begis ver sig fra det Gods, hvor han lovlig boer eller tiener, skal han, esterat paa ham som en Rømnings Mand er taget Dom, paagribes og til Godset hiemføres. Dog maae de træde i Kgl. Tieneste til Lands eller Bands efter Fr. 15 Dec. 1730, samt faste Gaard efter 2. 3-19-9. Kammer-Pl. Ang. Cron-Lagiens Oppebørsel ved Told: 7 Apr. stederne i Danmark og Norge. Naar vedkommende ei have Erener in Natura, skal Oppebørsels-Betienterne nøics med Courant med 5 p. C. Lagie. (cfr. Pl. 17 Apr. 1719 og Fr. 23 Nov. 1737. See Told N. 1768. 10. Cap. 1 §). P. 27. Patent om den extraord. Bededags fremdeles Hel: 10 Apr. ligholdelse i Danmark og Norge; som igientager Fr. 27 Mart. 1686 og 11 Apr. 1702. p. 28. Fr. At Sorenskriverne og andre Skifte For: 21 Apr. valtere i Norge skal, under deres Embeders Forbrydelse, saavel over andre deres Embeders Forretninger i Almindes lighed, som især over Skifterne, holde rigtige igiennem dragne og forseglede Protocoller; og naar samme ere fulds skrevne, skal de dem til vedkommende Stiftbefalingsmand inde<noinclude><references/></noinclude> 00az40t5jr2bq3ydzfcc4yc4z71ft45 104 60020 409013 403992 2026-05-26T16:45:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||17}}</noinclude>Fr. om Fattig Væsenet i Danmark. 30 Jul. 1745): Til hvilken Ende alle udenlandske Bets 6 Oct. lere stear sal bringes ud af Landet, og i hver Stad og hvert Sogn giores Anstalt, at de fremmede Betlere, som ei der hiemmehore, i Følge bemeldte Frr., vorbe ben førte til det red eller Sogn, hvor de bor at vare (*); 09 (Selge Rescr. 14 Sept. 1736 (til Stiftamtmændene i Danmark) al Betlere, som have i 2 Aar opholdt sig paa et Sted, holdes for samme Steds Fattige, endient de have Hiemme paa et andet Sted, og altiaa forfleges der, hvor de have opholdt sig 2 Aar; Andre Betlere, som have Diemme i Danmark og ei opholde sig 2 Aar paa det Sted, hvor de paagribes, skal befordres efter lovlig holden Examination, som medfølger, fra Amtet til Amtet, hvor de befindes at hiemhere. De udenrigs Betlere (enten be bave Diemme i Norge, Cles. via og andre Kgl. Lande, eller ogsaa ere ganffe fremmes de,) skal skikkes paa samme Maade med en lovlig holden Examination til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark, hvor der tilligemed skal følge for en oren Perion 4 Rdlr, og for et Barn indtil 12 Aar 2 Rdlr; imod hvilke Venge Directeurerne skal tage oa befordre faadanne Personer ud af Riget til de Steder, hvor de have Hiemme, i Norge, Slesvig eller andre Kgl. Provintfer. Og skal Directeurerne anordne et vist Sted i Fyen og et i Jylland, for de der værende Bettere, hvor fra Directeurerne siden kunde lade den befordre til deres Hiem. De Betlere, som ei have Diemme i Kongens Riger og lande, ffiffes paa ovenmeldte Maade alle til Khavn, og befordres fiden af Directeurerne for de Kats tiges Væsen, til Bands eller hvorledes det best kan lade sig giore, ud af Kongens Niger og lande, saafremt der ei findes iblant dem stærke og dygtige til Arbeide, hvilke med Tiden, naar et Arbeids- eller Raspehuus er indrets tet, dertil kan gives og bruges. Dog er dette noget fors andret ved Rescr. 10 Maj. 1737 til Stiftamtmændene i Danmark, (hvorhos dem blev tilsikket Gienpart of Rescr. 15 Apr. 1737 til Ober Retten i Gottorff, Regier. Cancell. i Glykstad, Ober App. Retterne i Pinnes berg og Altona, samt Administratoren over Gr. Nangau, som ertenderer d. 115 af Fr. 7 Sept. 1736 ang. Betleriets Afskaffelse i Slesvig Holfteen) hvilket befaler: at de sig i Danmart befindende og i Spekendommene Slesvig Holfteen og dertil herende Lande fødte Betlere skal, naar de sig her i Danmark paa et Sted, faasom i et Amt, Herred eller Sogn, udi 2de Aar (til Datum af ovens III Deel. meldte<noinclude><references/></noinclude> jmd7nmxpd21sjtfz98xuopmgysnpvn8 104 60021 409019 404706 2026-05-26T16:45:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Fr. om Fattig - Vasenet i Danmark. Og skal derimod enhver Stab og ethvert Sogn underbel de og sørge for sine Fattige og rette Almisselemmer saa ledes, meldte Rescr. nemlig den 15 Apr. 1737 et vigne) bave opholdet, der samme steds forblive og som der hiemme borende Fattige forforged, men at derimod de, som ikke her i Danmark i 2de Aar for bemeldte Datum paa et Sted, saasom i et Amt, Herred eller Sogn, have været, endiont de sig faa længe eller længere i Danmark, hvor de antræffes, havde opholdet, skal dog ikke destomindre derfra, fra et District til andet, og til Grændserne af Slede vig Holsteen henbringes, og der til nærmeste Dorighed overleveres; dog at paa det Sted, hvor de i Danmark antræffes, skal angaaende deres Ophold anftilles et For hør ved Retten, hvilket med dem i troværdig Form skal sendes, tilligemed 4 Rdlr for en voren Betler og 2 Rdlr fer et Barn under 12 Aar, som det Steds Fattiges Staffe, Hvor Betleren tører hiemme og siden skal forsørges, for Antagelsen skal tilfalde; Svo fore hver Stiftamtmand overalt i sit Stift skal strax giore den Anstalt, at det med slige Betlere paa forbemeldte Maade forholdes; samt at de Betlere, som fra det Slesvig-Holsteenske blive overs førte, af vedkommende vrigheds Betiente uværgerlig imodtages, og derfra videre, fra Amt til Amt, til deres Hiem eller Fobeßted befordres; 3 ovrigt forandres Reier. 14 Sept. 1736 saaledes, at naar en Betler fra Dans mark til det Slesvig Holsteenske skal henføres, saa skal de 4 og 2 Rdlr, isteden for at imodtages af Fattig Veienets Directeurer, følge med Betleren og leveres til næste vrighed i det Slesvig-Holsteenske, som Betleren imodtager. Hverimod de Fattiges Directeurer ikke beserge saadan Betlers Befordring, men samme ffal, for at feare Befestningen, free af vedkommende Stiftbefalings mand og Amtmand fra Amt til Amt, indtil Betleren i det Slesvig-Holstcenße til næste Curigbed er bleven leve ret; Skulde ellers i Danmark befindes Betlere, som ikke hiemmehøre eller ere fødte under Kongens alene tilbo rende Dominio i det Holfteenske, da forholdes med samme, som med andre fremmede Betlere efter Rescr. 14 Sept. 1736. Videre er det ved Rescr. 19 Sebr. 1745 til samtlige Stiftamtmænd i Danmark (i Denkeende til fremmede Betlere, især Italiener og andre, som oregive enten selv at have været fangue i Tyrkiet eller at have deres Benner der, til hvis Indløsning de sege Almiffe) befalet: at ved alle Færgeftederne skal foranstaltes, at Vedkommende berefter note bave Indseende med, at ingen fremmede Betlere indsnige sig her i Riget, især forom meldte Italienere; Og da Kongen, i Fald nogen af flige fremmede Betlere i Provintferne autreffes, som ville paffere<noinclude><references/></noinclude> t4jge2lvh3536tvv77xntuwcx77oph1 104 60022 409025 360198 2026-05-26T16:46:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||19}}</noinclude>Fr. om Fattig Væsenet i Danmark. ledes, at de ei af Rød og Elendighed skulle omkomme, i6 Oct. hvilken Henseende 2-22-75 om Fattighuses Opbyg gelse paa Landet igientages, saa at Vedkommende skulde have alvorlig Indseende, at saadant stricte og uden Ophold efterleves (*); Og da Skippere og Færgemænd ofte her til Landene, samt fra Sted til andet, overføre fremmede og andre Betlere, skiønt dem sligt ved, adskillige forhen ergangne Kgl. Befalinger, endog under deres Embeders og Fartøiers Forliis, forbydes; Saa blive disse Befalinger og Forbud i alle Maader hermed igientagne, og mage. desuden ingen inden eller udenlands Skipper eller Færgemand til Overførsel antage fremmede og ubekiendte Personer, forend de fremvise fra Vedkommende rigtigt Pas og Skudsmaal, som ei skal være indrettet eller ældre, end for den ene Reise, som de sig frem og tilbage foretage; Og skulde nogen inden eller udenlands Skipper have med sig lige Folk, som ei med bemeldte rigtige Pas og Skudes maal ere forsynede, da maae de ei komme fra Stibet, men de skal der holdes paa Skipperens Bekostning under fisker 22 pasfere Fæstningerne, vil igiennem Krigs Cancelliet lade Commandanterne beordre, at lade samme Betlere ans bolde og til Magistraterne levere; Saa befales og Stiftamtmanden at tilholde Magistraterne, strap at besørge faadanne Betleres udførsel ud af Riget, saavelsom og at see derhen, at de blive paagrebne, naar de om deres Nærværelse vorde vidende. Og maae (i Følge Rescr. 28 Jun. 1737 til samtlige Amtmænd i Danmark) Kroes eller Vertshuusmænd ei taale eller tillade, at Betlere sig hos dem enten opholde eller indsinde, men skal fray, under en vis Straf, saadanne Betlere til Sognefogden levere, da der siden skal omgaaes med dem erter Fr. 24 Sept. 1708. 2 § eg Rescr. 14 Sept. 1736. Endelig fastsæt ter Rescr. 16 Dec. 1735 (til Stiftamtmanden over Siellands Stift), at det med lesgiængere i alle Maader skal efter Loven og Fr. 24 Sept. 1708 forholdes; Men at de til Losgiængernes Paagribelse og underhold med videre udfordrede Bekostninger skal, ligesom andre De linquent Omkostninger, efter Fr. 26 Sept. 1732 paa Aintet eller Stitet reparteres. (*) Cfr. Canc. Br. s Oct. 1771.<noinclude><references/></noinclude> eoxvvqnba542uo7o8ej9z8lqajyspui 104 60023 409030 396845 2026-05-26T16:46:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 20||}}</noinclude>Fr. om Fattig: Væsenet i Danmark. 6 Oct. sikker Varetægt, indtil han med dem igien bortseiler eller skaffer dem af Landet; Og skal Toldbetienterne samt hvert Steds Øvrighed med alt dette have alvorlig Indseende, at herudi med ingen sees igiennem Fingre, men de Skyle dige vedbørligen og uden Forskaansel blive anseete og afurafs fede (*). Skulde ellers nogen af de Kgl. Betientere vide noget, som kunde befordre bemeldte Frs Execution og tiene til Trygleriers Asskaffelse, maae de frit derom indsende deres forslag til Kongen; Hvorhos alle Vedkommende alvorlig advares, at efterleve saavel begge Frr. 24 @ept. 1708, som denne Fr., saafremt de ikke ville underkastes Kongens høieste Unaade, og have deres Bestillinger for brudte, eller være anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed undergivne. 10 Oct. 17 08. Vdn. Wegen der Deserteurs in Schleswig, Holstein, Oldenburg u. Delmenhorst. (cfr. Mand. 31 Oct. 1740). P. 81. Fr. Om Officerernes Giftermaal. [Krigs- Cancel.]. P. 84. Cfr. Kr. Art. Br. 29 Jul. 1756. 399 § og Fund. 30 Aug. 1775. 4 §. Gr. Endeel Officerer have begivet sig i Ægteffab uden at overlægge, om de med Hustrue og Børn kunde subsistere af deres Gage, hvorover mange med en saa stor Familie ere bebyrdede, at de omsider ere forfaldne i yderste Armod. Ingen af Land: eller Sve Etaten dependerende Officerer, være sig Fendrikker, Cornetter, Lieutenanter elier Capitain Lieutenanter indtil Capitainer og Ritmestere inclusive, mane efterdags, under hvad Prætert det end være funde, indlade sig i Ægteskab, forinden de af Sve :Eta ten have anmeldt det for Admiralitetet, og de af Land- Eraten (*) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1735 eg 9 Oct. 1744.<noinclude><references/></noinclude> pngy3mrznbw1rkphe2rjapk02ph3vq1 104 60025 409040 287845 2026-05-26T16:49:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 22||}}</noinclude>Tr. m. Rusland om Saluten 1:4 §. 30 Oct. af de yderste Grændser af de Lande, som Puissancerne paa begge Sider have i virkelig Besiddelse. 2.) Som altsaa Indgangen i det Rigiske Hav imellem den yderste Pynt af Eilandet Øfel til Syden, og den yderste Pynt af den Churifke Vall til Norden, Doms eff kaldet, er det Russiske Riges Dominii ustridige Grændse i Øster: Ssen, altsaa fanger ogsaa der sammesteds, nemlig paa Heiden af Doms Næss, den paa de Danskes Side for det Russiske Flaa først eflæggende Salut an, og conti nuerer langs kysterne af begge Eilandene Djel og Dagse, samt langs de ganske Lif: og Estlandske Kyster hen, igien nem det Finniske av indtil Kronstad og St. Petersborg, saaledes og paa saadan Maade, at, dersom en Kgl. Danjk Krigs Flaabe, Escadre, enkelte Krigs Skibe, Krydsere, eller andre Vimpel og Flag førende armerede Fartøier, i fornævnte Farvand fra Dome Nas paa den Churiske Vall langs den ganske Lif og Estlandske kyst, og igiennem det Finniske Hav indtil St. Petersborg, en Russisk Krigs- Flaade, Escadre, enkelte Krigs-Skibe, Krydsere og andre ringere, dog Vimpel og Flag førende, armerede Fartøier begegne, eller for Anker liggende antraffe, da det Rusfiske Flag af det Danske først vorder saluteret; Men Contra Salutationen af Sufferne skeer efter denne Tractats 4 09 10 §. 3.) I Nord: Søen beholder man Interims Conventionen af 1710 til Grund, og begynder følgelig den paa de Danskes Side til de Russiske Flage først givende Salut paa Hoiden af det saa kaldede Cap, og continuerer den ganske vide Spe igiennem ind. til Mundingen af Dwina. Strømmen ved Archangel, og saavidt sig paa de Steder det Russiske Herredømme strækker. 4.) Salutationen og Contra-Salutation nen skeer paa begge Sider med ulige Lofen og egale Skud, saa at, naar den første Salut er giort med 3, 5, 7, 9, 11 eller 13 0. s. v. Skud, Contra: Salutaord: tionen<noinclude><references/></noinclude> mh13qwacvnqv02j391yprayuzz3mtpu 104 60026 409046 385571 2026-05-26T16:49:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||23}}</noinclude>Tr. m. Rusland om Saluten 47 §. tionen eller Betaffelsen skeer med lige saa mange Stud, 30 Oct. som der er givet, dog uden at stryge Flag, Vimpel eller Top-Seil. 5.) Den paa den Russiske Side til dee Danske Flag först aflæggende Salut begynder udi Lord, Spen i Sigte af ord: Cap, og continuerer det ganske Norges og Jyllands Kyster langs indtil Wefer: Strømmen, og saavidt sig paa de Steder Kongens Herredømme strækker, samt igiennem Kattegattet ind i Øster: Søen indtil paa hiin Side Bornholm, i Sigte af denne Danse Insul, som ogsaa langs de Siellandse, Meens, Fals sters, Lolland og Femerske Kyster, indtil Trave-Strømmen, hvilken adskiller Holsteen fra det Meklenborgske, og altsaa der ved Steden giør det Kgl. Danske Dominii yder ste Grændser. Skulde det ogsaa skee, at paa Hoiden af Island og de hærsiske Eilande Danske og Russiske Krigs Skibe sig begegnede, saa vorde de Kgl. Danske Flage ogsaa der af de Russiske saluterede. 6.) I Øster Søen fra Hoiden af Trave:Strømmen, og fra Holden af Eilandet Bornholm oftverts an, til Kysterne af Provindserne Lif og Estland og det Finniske Hav, Skeer imellem begge Puissancers Flaader, Escadrer eller enkelte Krigsskibe, o. s. v., ei nogen Salut eller Con tra: Salut. Men med Coffardieskibe haver det herudinden en anden Beskaffenhed; Hvorledes med samme stal forholdes, er i 9 § aftalt. 7.) Eaa ofte den ene Puissances Krigs-Flaade, Escadrer, enkelte Orlogskibe, eller ogsaa ringere, dog Vimpel og Klage førende, armerede Far teier, seile forbi den anden Puissances Sæstninger, Cas fteller eller Soe Batterier, eller lægge sig i Sigte af samme for Anker, saa saluterer samme saadanne Festnin ger, Casteller eller See: Batterier først, dog uden at stroge deres Flag, Vimpel eller Topseil; men Contra Salutationen af samme Fæstninger, Soe Batterier og Casteller, steer med lige saa mange Canonskud, som dem 24 er<noinclude><references/></noinclude> bjwxu8g4vzlvm5rsxhsczejme9egq72 104 60028 409055 385572 2026-05-26T16:50:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||25}}</noinclude>Tr. m. Rusland om Saluten 10-13 §. overbevist, exemplariter straffes; Men den Skipper end: 30 Oct. nu haardere, sota det er blevet overbevist, at han ved modtvillig Efterladelse af sin Devoir har givet Anledning til noget Varsels Skud. 11.) Endfkient i Inte rims Conventionen af 1710 angaaende Soe Characte rernes Salutering ei noget er blevet stipuleret; Saa er dog for nødigt befundet, for desbedre at forekomme alle Jrringer, at denne Punct iligemaade efter Billighed vor der reguleret; Og er samme saaledes blevet fastsat: Ar Charactererne til Soes af begge Parter efter enhver af begge contraherende Puissancers eger Soe Reglement vorde saluterede; Men Contra Salutationen skal skee med et lige Antal af Skud, som den første Salut har været; Dog med denne Forskiel, at General Admiralen svaver et particulair ikkun af en Capitaine commanderet Krigse Skib altid med 4, men de øvrige Flagmænd med 2 Skud mindre, end Saluten er skeet med. 12.) Dersom en af begge contraherende Parter med en anden Puissance kommer i Krig, skal sammes Commiss Sarere eller til Cas pere udrustede Skibe og Fartøier, endskiont de ogsaa efter Krigs Brug, ligesom andre Krigsskibe, vare armerede og udrustede, dog alligevel, hvad Saluten anbelanger, ikke som saadanne ansees, men være forbundne, ligesom andre Coffardieskibe, at salutere alle Flage og Vimpler førende Skibe og Fartøier, med at stryge Top: 03 Mærs Seil, og i Følge deraf ei prætendere nogen Contra: Sa lut; Men paa det ogsaa herunder ei nogen Irring skal fo refalde, saa er paa begge Sider aftalt, at saadanne Com mis Farere ei skal føre noget Flag, eller Vimpel, men alene en Kgl. Dansk eller Russisk Czarisk Gios med et Coffardie Flag. 13.) Dersom en Dansk eller Rus. fisk Krigs Flaade, Escadre, enkelt Krigsskib, eller andre armerede Flage og Vimpel førende Fartøier, ved Ankoms ften paa en Dansk eller Russisk Reed, der skulde for sig 235 finde<noinclude><references/></noinclude> q0ym4t8ku1yyg3d6w3wdz9s62nxuq2i 104 60029 409058 359985 2026-05-26T16:50:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Tr. m. Rusland om Saluten 13-16§. 30 Oct. finde et Reedens eller Havnens Herre tilhørende Krigs: Skib, og falutere samme, men siden endnu et andet ligesaadant og Stedets Herre tilhørende Krigs Skib af samme Commando, paa samme Havn eller Need, skulde komme til Ankers; Can vorder dette sidste Skib ikke salutevet, saasom Saluten allerede til det første er giort, og altsaa ei bor repeteres 2de Ganze paa er Sted. 14.) Fald et Corps Danske eller Russiske Krigs Skibe under Commando af en Flagmand, af hvad Character han og er, for sig finder paa en Dansk eller Russisk Need eller andensteds, hvor Sve: Snluten imellem begge Na tioner i Kraft af denne Tractat haver Sted, et enkelt Stedets Herre tilhørende, dog alene afen Capitaine eller ringere Officeer ført, Krigsskib, eller andet ikkuns Vimpel førende Fartøi, da er i saadant Fald blevet aftalt, at han, den fremmede ankomne Flagmand, samme for sig findende enkelte Skib ei først skal salutere, men meget mere af samme den første Salut haver at forvente, og det for medelst Disproportion af Charactererne; Men dersom sam me enkelte Skib iligemaade fører er Flag, saa vorder samme uden ringefte Difficulter først faluteret. 15.) Dersom en Dansk eller Russisk Krigs Flaade, Escabre, enkelt Krigsskib, eller andre ringere, dog med Vimpel og Flage forsynede, Fartøier, som, ved Afgangen fra en Dansk eller Russisk Reed eller Havn, ordentlig have giort den vedbørende Salut, ved contraire Vind, Uveir, Lak, eller andre finiftre Tilfælde, blev nødt til igien at vende tilbage, og paa forrige Sted at komme til 2nkers, saa Skeer ei nogen nye Salut, saasom den allerede er bleven giort, og ikke bør repeteres. 16.) Skulde det imod Formodning og begge contraherende Puissancers Inten tion fee, at en Dansk eller Russisk See Officeer imod nærværende Tractats Indhold handler og vægrer sig den ved samme fastsatte og foreskrevne Salut eller Contras @alut<noinclude><references/></noinclude> 5jdxxxuzctenldi3c00hde7nw07avrm 104 60031 409065 287851 2026-05-26T16:50:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.{{Afstand|3em}} 28||}}</noinclude>Tr. m. Rusland om Saluten 18-19 §. 30 Oct. Underdanere, under hvad Omstændigheder, Prætert, eller Forevending, sligt nogensinde maatte skee, at bortføre. Men understaae sig nogen tvertimod dette Forbud fligt at giøre, og det ham i Gierningen bliver overbeviist, fan skal ikke alene saadanne bortførte Folk, af hvad Stand, Profession og Alder, samme ogsaa kunde være, paa deres Herres Reqvisition igien udleveres og tilbagegives; Men endogsaa den, som har handlet imod dette Forbud, efter hans Forbrytelses Beskaffenhed af sin egen Herre med exemplarisk Straf ansees. 19.) Ratificationerne af nærværende Salutations Tractat sal af begge parter, inden 75 Dage fra Underskriftens Dato, forstaffes, og her i Moskou imod hinanden udverles; men derefter skal den ikke alene veb Puissancerne paa begge Sider deres Admiraliteter, men endogsaa paa alle Steder, i de ved Øster og Nordsøen beliggende Danske og Russiske Svestæder, offentlig publiceres og alle og enhver fundgiores. 31 Oct Fr. Om Officerernes Klædedragt (til Officerernes egen Fordeel, Soulagement og Distinction). [Krigs Cancel.]. P. 117. Nøiere bestemt ved Pl. 31 Jan. og 10 Mart. 1783 (*). Herefter al ingen Over Officeer til Lands eller Vands fra Fendrikker til Regimenters og Divisioners Chefs inclusive, enten naar de giøre deres Tieneste eller komme til Hove og i alle andre Samqvemme, bære nogen anden Slags Klædedragt end deres Regiments eller Divisions Mundering, med den Distinction, som hvert Regiment og Division, efter den derom giorte eller herefter giørende Anordning, haver til Opslag paa deres Kiorteler, samt for den Priis, som i Reglem. 24 Maj. 1723 til en Over- Officeers Mundering er determineret; Desligefte skal de bes (*) Cfr. Krigscanc. Br. 8 Jun. 1745.<noinclude><references/></noinclude> 2cy0x126cap9nf5yvebltis5ujppnpp 104 60036 409090 323528 2026-05-26T17:52:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||33}}</noinclude>Fr. om pro forma Berler. anderledes, end pro forma Verler, bør være at ansee, 26 Nov. ligesom der ikke heller af deslige Reverser bør svares Rens te, forend fra den Dato af, at Betalingen derfor lovligen fordres. Fr. Om den Misbrugs Afskaffelse, som hidtil er 17 Dec. foreløben imod de om Stempletpapiir giorte Anordnin ger; hvorudi bestemmes, hvilke Doeumenter til Stempling maae indsendes. (See Fr. 27 Nov. 1775. 18, 19 09 20 §). P. 126. Fr. Om Matricul Skatten zc. i Danmark for 1732. 24 Dec. P. 128. 1732. Von. Wegen d. Misbräuche wider die geft. Papiers 21 Jan- Von. f. Schleswig, Holstein, Oldenburg u. Delmenhorst. P. 3. (†) Sr. og Told. Rulle for Danmark og Norge. (See 29 Febr. Told Fr. 17 Mai. 1762). Khavn 4to. (†) Artikler (udstædte af Khavns Magistrat), 12 Mart. hvorefter Oldermanden og Rodemesterne i Khavn sig skal rette og forholde. (*). C. VI Laugs: Art. (**) P. 12- Anordning om det, som berefter aarlig skal 18 Mart betales til Universitetet i Khavn. (Hvis Fundats er under Univ. Patrons Geh. Rd. Jver Rosenkranzes Præs fidio undersøgt, og Forslag giort til sammes Forbedring). Cancel, P. 5. Nøiere (*) Cfr. Rescr. 12 Oct. 1742. 66 og 29 Jul 1778. (**) Ere famlet udgivne under Titel: Kong Chr. Vites. Laugs Artikler, som udi Hans Regierings Tid ere uds gangne, med adskillige andre Frr., som tildeels vedkomme Laugene. Shavn 1748. 4to. III Deel. €<noinclude><references/></noinclude> 8le1yr8oa8qva2dd3seb0h3dhgc93vd 104 60038 409103 397464 2026-05-26T17:54:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||35}}</noinclude>Anordn. om Afgift til Universitetet. 1ste Onsd. efter Midfaste Sond. (*). Men i torge, hvor 18 Mart, ingen Landemode holdes, inden 1 Julii. Biskopperne skal, i det seneste 3 Uger efter at samme Cathedraticum &c. saaledes til dem er indkommet, Pengene til Universitetets Rentemester remittere, eller og skriftligen mælde ham, at de til Udtælning staae færdige, paa det han kan besørge dem indcafferede. Nye forbedret Fundation og Stiftelse for 31 Mart, ! det Kgl. Universitet i Khavn. (Hvorved de forhen desangaaende giorte Stiftelser og Anstalter igientages, for andres og forbedres). [Cancel.]. P. 26. Forandret i de fleste Poster og nøiere bestemt ved Fr. om Exam. Jur. 10 Febr. 1736, Skole Fr. samt Fr. om Eram. 11 Maj. 1775, Fund. for Communit. 25 Jun. 1777 og Univers. Nye Fund. 7 Maj. 1788. cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Fr. 6 Oct. 1773 og Procantslers Instr. 9 Jun. 1786. 21.) Rector Univerfitatis skal hvert Aar udvælges, og tages først af Facultate Theologica, dernæst af Juridica og Medica, siden af Philofophica. (See Fund. 7 Maj. 1788. I Cap. 18 §). 25.) Forrige Nars Rector, som er det Nars Pros Rector, og hele Confistorium skal gaae Rector til Haande, saa ofte han det forlanger. Ee Rector fraværende eller sys, betiener Pro-Rector hans Embede; Doer Rector, da forretter Pro Rector Embes bet, indtil en nye beskikkes. 43) Baccalaurei Philofophiæ tillades at disputere fine Præfidio, saavel i Col. legiis, som in Auditorio Collegii Regii; de nyde og Kos ften i Communitetet 2 Har længere end andre Studiosi (See Eram. Fr. 11 Maj. 1775. 17 §). 47.) Magi. ftri have Frihed offentlig fine Præfide at disputere i det nederste Auditorio, og holde Collegia saavel philofophica € 2 (*) See Rescr. 10 Jun. 1778. som<noinclude><references/></noinclude> 3fuzfwexjvx4w4nbytmp3yo1q8qg2wd 104 60039 409106 389862 2026-05-26T17:54:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 36||}}</noinclude>Fund. f. Universitetet 47-79 §. 31 Mart. som theologica, naar de dertil af Facultate theologica er agtes beqvemme. 49.) Til Gradum Doctoratus in Theologia ftabes fun de, der betiene fornemme geistlige Embeder, som Biskopper, Theologiæ Professores og Lec. tores, Stifts Provster og Sognepræster ved Stifternes a Hoved Kirker; Til Gradum Doctoratus in Jure have a alene fornemme Embeds Mænd Adgang, som Profes. fores Juris, de fornemmeste Høieste Rets Advocater og deslige. Candidati Doctoratus Theologiæ og Juris eras mineres ikke; dog skal de paa det øverste Auditorio offent lig disputere enten fine præfide eller under Decani præ.. fidio. Naar de ere promoverede, nyde de Frihed, fient de ei ere Professores, at disputere paa det øverste Audito rio. 50.) Gradum Doctoratus in Medicina maae s ingen nyde, med mindre de ved Examen af Facultetet vise s grundig at forstaae hvad de bør, samt foruden Theoriam Medicinæ ere vel erfarne in Anatomicis, Botanicis, Chy.. micis og Chirurgicis. De skal offentlig paa det øverste s Auditorio disputere under Decani Facultatis Medicæ præfidio, med mindre de ere Professores, da de kan disputere s fine præfide. Efter Promotionen nyde de Frihed at 1 disputere paa det øverste Auditorio, holde Collegia medi ca, anatomica, chymica, samt practicere overalt i Kon gens Riger og Lande (See Fund. 7 Maj. 1788. VE. 7 §. cfr. IV C. 22 §). 79.) Saafrent Professores i Almindelighed eller Ephori Stipendiorum i Særdeleshed vidende og med frie Villie bortgive Stipendia til de Pers soner, som enten efter Fundationerne ei burde have dem, eller ei fyldestgiøre, hvad Fundationerne befale at fee, før dem Stipendia maae leveres, da skal den skyldige Pros feffer af egne Midler skadeslos udrede, hvad en saaban Person har oppebaaret, som enten gives til en anden, eller lægges til Stipendii Capital; Derfor, fer nogen et Sti pendium (især til at reise med) forundes, bør Ephorus ind<noinclude><references/></noinclude> fx7hyp73idv1m7zcy48aiv0dqo0k9a9 104 60040 409107 395625 2026-05-26T17:54:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||37}}</noinclude>Fund. f. Universitetet 79-81 §. - Mart. indhente samtlige Professorers skriftlige Betænkning, om 31 samme Person det efter Fundationen bør nyde, hvilken Betænkning skal forvares paa Consistorio; Thi befindes det siden, at saadan Person har været bekiendt for anderledes skikket, end Fundationen tilholder, da bliver den Profes sor, som voterede mod Personen, frie for al Ansvar, da og de, der votere mod nogen, skal skriftlig forklare Aarsagen dertil. (See Fund. 7 Maj. 1788. VI Cap.). 80.) Til Universitetets ved Branden ødelagte Bibliothek paa nye at indrette skal anvendes hvad Indkomster, der fan falde efter en Professors Død eller Forfremmelse, indtil en anden Professer beskikkes. Dog at Vedkommen de aldeles upaaanket oppebære deres Deel in anno gratis. Samtlige Professorer skal med hverandre overlægge, hvad Bøger først og fornemmelig stal anskaffes; Og maae det ei staae i Bibliothecarii Magt alene at fiebe, hvilke ham lyster. 81.) Bibliothecarius skal have god Opsyn med Bibliotheket, og engang om Aaret gaae det igiens nem for at erfare, om ingen af Bøgerne ere blevne borte, samt see dem ved Famulum Bibliothecæ afstøvede. Han skal og for den studerende Ungdom holde Lectiones publicas de notitia, delectu & vero librorum ufu i een Time hver Onsdag og Loverdag. Til Bibliothecarius kan bes stikkes en af Philofophis eller en anden lærd og beqvem Mand, som maae udvælges af samtlige Professorer og fos restilles Universitetets Patron, hvis skriftlige Approbation skal indhentes, før han Embedet tiltræder. Til Løn nyder han alt hvad der har været tillagt Proto- Bibliothecario og Vice- Bibliothecario. forsømmer Bibliothecarius at lase paa Bibliotheket, da fortes for hver Gang af hans Løn 4 Rdlr til Bibliotheket, hvilket Rector Univerfitatis drager Omsorg for; Men falder han i Sygdom, eller med Rectors Tilladelse paa 2 a 3 ugers Tid reiser ud paa Landet, afkortes ham intet, naar han imidlertid bestiller € 3 en<noinclude><references/></noinclude> 973jbqq34wrpdmug1mqfvtmfk2ijb3k 104 60043 409122 403995 2026-05-26T17:55:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 40||}}</noinclude>Fund. f. Universitetet 102-103 §. 31 Mart, eftersee Universitetets Bygninger, lade ved kyndige Haand værksmestere tage Syn paa den Residence, han beboede, og underrette Consistorium, i hvad Stand den befindes. Er den i mindste Maader, brosifaldig, da skal den sættes i fuldkommen Stand, samt dertil anvendes saa meget, som til Reparationen udkræves, af det Anno gratiæ, hvilket tilkommer enten den Professor, som i levende Live afgaaer, eller den Afdødes Arvinger. Til hvilken Ende enhver, som indflytter i nogen Residence, skal, forend han den be boer, pantsætte sit Annum gratiæ til Confistorium; hvor saadan hans Pante-Obligation al lasts, paaskrives, pros tocolleres og forvares til Universitetets Forfiffring, at hvad paa Residentsen mangler forlods deraf skal repareres; der for maae og ingen Profeffer pantsætte Naadsens Naret til nogen anden end til Confisterium. 103.) Naar nogen i Cancelliet affordrer sit Kalde eller Confirmations Brev til Præste: Embede, skal han der lade betale de Universitetet efter 2-3-10 tilkommende 2 Lod Selv eller 1 Rdlr, da Rector Universitatis hos Cancellie For valteren kan til hver Michaelis lade affordre det indkomne, eg meddeles ham et Beviis, hvor stor Suimen er, som han til Universitetets Rentemester imod hans Qvittering haver at levere. (See Fund. 7 Maj. 1788. VII Cap.). 12 Apr. (†) Octroj for det Asiatiske Compagnie udi 40 Aar. Samt Convention, Reglement og forening mellem det Asiatiske Compagnie. (See Octroj 23 Jul. 1772). Khavn 8vo. 16 Apr. 16 Apr. Gen. Pardon für alle Deferteurs v. Land: u. See Etat als auch für die von den Land Gütern entwichene Mannschaft. p. 8. Gin. Pardon for alle Deserteurer og dem, som enten fra Kongens eget eller Proprietair Gods cre undvigte, hvilke uden Straf og uden Tiltale af Regimentet eller Proprietairen sig inden Aar og Dag maae indfinde. p. 10. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 7xmmyx5q2clxjbasnssvithz3mo6ojj 104 60045 409134 391916 2026-05-26T17:55:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Fr. om Jagten i Danmark 5-11 §. 18 Apr. hermed ikke meent Daa: eller Ran-Dyr. 16.) Ingen Formynder, som ikke efter Loven er født Værge, maae Have Magt at jage, Syde eller skyde lade paa sin Myndlings Gods. 7.) Ingen maae have sin Skytte boende paa Sællets Fang, ei heller maae nogen Bonde, som boer paa en Bondegaard og bruger Avling (uden det er af Sæbegaardens Taxt og underliggende Jord eller i en Bye, hvor ingen Lods-Eiere ere), tiene for Skytte. 8.) Hvo, som til Jagt og Skytte at holde er berettiget, sal antage Skytte for vis aarlig Løn, og holde ham Dug og Disk for, eller give ham Kostpenge, og ei have nogen, som stykkeviis lader sig betale for hvis de skyde eller fange; Gior Hosbonden herimod, have forbrudt sin Jagt-Frihed, og ei tillades den igien at bekomme. 9.) Antræffes eller lovlig overbevises nogen Skytte imod fin Hosbonds eller hans Fuldmægtiges Villie og Videnskab noget Vildt, ved hvad Mavn nævnes fan, at skyde eller i andre Maader at fange, og bortslienke eller sælge til Fremmede, skal han uden al Naade straffes paa Bremmerholm i Jern 3 Aar, og de, som med ham kiøbe eller i andre Maader handle, straffes som de der kiøbe og handle med Tyve; Til hvilken Ende ingen mace kiøbe noget Slags Vildt eller Dyre Hud af fytter eller andre, uden Hosbondens Seddel eller Fuldmægtigens Attest efter Hosbondens Or dre medfølger. 10.) Alle Skytter, som i Skov eller Mark, hvori deres Hosbond haver Sællet, vil passere, skal have deres Hosbonds Jagtskilt; og skal samme inden 6 Maaneder fra denne Frs Forkyndelse tage nye Skilte, som skal stemples med det sidst udgivne Kgl. Stempel, og de forrige gamle Skilte derefter være ugyldige og ikke mere bruges; Antræffes nogen siden med Besse eller Jagthunde og haver ikke sit nye stemplede Jagtstilt paa sig, da skal han som en Krybeskytte ansees og straffes med Arbeide i Brammerholms Jern 3 Aar. 11.) Ingen frem: med<noinclude><references/></noinclude> nhzfz5qjc1e4og0ojkjf8kj7dnbek51 104 60046 409139 287866 2026-05-26T17:56:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||43}}</noinclude>Fr. om Jagten i Danmark 11-16 §. med Skytte maae under 50 Led Sølvs Straf med Bøsse 18 Apr. eller Hunde enten i Kongens Vildbane eller nogen Proprietairs Enemærke eller Fællet lade sig finde, med mindre Landeveien gaaer der igiennem, eller hans lovlige Reise der falder, og naar det saa befindes, maae han uformeent med sin Bosse, dog uden Laas, og anbundne Hunde, fin Reise berigiennem fortsætte. 12.) Ingen Skytte maae tage en anden Skytte med sig paa Jagt i fin Hoss bonds Enemærke under Straf paa Bræmmerholm i 1 Aar, men vel paa Fællet, hvori begge deres Hosbønder ere lodtague. 13.) Paa Fællet maae ingen enten selv eller ved sine Betiente jage, fange eller skyde Daa-Dyr, Raa dyr og Harer frá 1 Mart. til 24 Aug., ei heller Agerhøns fra 1 Febr. til 24 Aug. (Forlænget til d. 12 Sept. ved Pl. 6 Aug. 1744); Betræffes nogen Skytte herimod at giøre, straffes han uden al Naade paa Bræmmerholm i Jern 3 Aar, og Hosbonden, om det er skeet med hans Villie og Videnskab, have forbrudt sin Jagt Rettighed. 14.) Ingen Hosbond maae give sin Forpagter eller andre Forlov at jage eller skyde paa Fællet, eller bortlaane sit Jagtskilt, der at bruge, under sin Jagt-Rettigheds Fors tabelse; Paa Klap Jagt maae i Hosbondens Hosvæs relse komme, hvem han dertil bevilger, men holdes Klaps Jagt i hans Fraværelse, skal dertil ei bruges andre, end de, som af Hosbonden dertil skriftlig angives, paa det ingen anden sig dermed skal befatte, under 100 Lod Sølvs Straf; Og maae ingen forpagter sig dermed befatte under bemeldte Straf for hver Gang. 15.) Jugen mane tage eller tage lade unge Harer, Dyr eller Agerhøns-Kyllinger i Marken imod dens Villie og Vidskab, som Jagt- Rettighed til Stedet haver, under 20 Lod Solvs Straf; Lige Straf skal de være undergivne, som fligt med nogen Figbe. 16.) Hvis nogen syder eller hidser i Rona gens Vildbane eller paa de Steder, som Kongen sig har fors<noinclude><references/></noinclude> tcan1vh03j7ioel42ruvhzij5jgm2kk 409142 409139 2026-05-26T17:58:01Z MGA73bot 792 Finder Hosbonder-varianter 409142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||43}}</noinclude>Fr. om Jagten i Danmark 11-16 §. med Skytte maae under 50 Led Sølvs Straf med Bøsse 18 Apr. eller Hunde enten i Kongens Vildbane eller nogen Proprietairs Enemærke eller Fællet lade sig finde, med mindre Landeveien gaaer der igiennem, eller hans lovlige Reise der falder, og naar det saa befindes, maae han uformeent med sin Bosse, dog uden Laas, og anbundne Hunde, fin Reise berigiennem fortsætte. 12.) Ingen Skytte maae tage en anden Skytte med sig paa Jagt i fin Hoss bonds Enemærke under Straf paa Bræmmerholm i 1 Aar, men vel paa Fællet, hvori begge deres Hosbonder ere lodtague. 13.) Paa Fællet maae ingen enten selv eller ved sine Betiente jage, fange eller skyde Daa-Dyr, Raa dyr og Harer frá 1 Mart. til 24 Aug., ei heller Agerhøns fra 1 Febr. til 24 Aug. (Forlænget til d. 12 Sept. ved Pl. 6 Aug. 1744); Betræffes nogen Skytte herimod at giøre, straffes han uden al Naade paa Bræmmerholm i Jern 3 Aar, og Hosbonden, om det er skeet med hans Villie og Videnskab, have forbrudt sin Jagt Rettighed. 14.) Ingen Hosbond maae give sin Forpagter eller andre Forlov at jage eller skyde paa Fællet, eller bortlaane sit Jagtskilt, der at bruge, under sin Jagt-Rettigheds Fors tabelse; Paa Klap Jagt maae i Hosbondens Hosvæs relse komme, hvem han dertil bevilger, men holdes Klaps Jagt i hans Fraværelse, skal dertil ei bruges andre, end de, som af Hosbonden dertil skriftlig angives, paa det ingen anden sig dermed skal befatte, under 100 Lod Sølvs Straf; Og maae ingen forpagter sig dermed befatte under bemeldte Straf for hver Gang. 15.) Jugen mane tage eller tage lade unge Harer, Dyr eller Agerhøns-Kyllinger i Marken imod dens Villie og Vidskab, som Jagt- Rettighed til Stedet haver, under 20 Lod Solvs Straf; Lige Straf skal de være undergivne, som fligt med nogen Figbe. 16.) Hvis nogen syder eller hidser i Rona gens Vildbane eller paa de Steder, som Kongen sig har fors<noinclude><references/></noinclude> 6tsfqk726nm3zjef1reabdme6xdbpck 104 60047 409144 387653 2026-05-26T17:58:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409144 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>r. om Jagten i Danmark 16-18'§. 18 Apr. forbeholdet, skal han, om han er gosbond, give for ent Hiort 1000 Noir, for en Hind, Daabyr eller ander stort Bildt 800 Rdlr, for et Raadyr 600 Noir, for en Hare 400 Rdlr, og for Svaner, Gies, Ender, Agerhøns og alle saadanne Slags vilde Fugle, i hvad Navn de have, 200 Rdlr til uefterladelig Straf, og desuden i høieste Unaade være forfalden. 17.) Men hvis nogens Ties ner eller Skytte, Hosbonden uafvidendes, der skyder eller ødelægger noget Vildt, enten han har Jagtskilt eller ikke, skal han, af hvem ham kan overkomme, bindes, til Tinge føres, og der paa sit Liv dømmes; Sætter han sig til Modværn, da tage Skade for Hiemgield, om ham desformedelst paa Stedet nogen Ulempe vederfares. (See Pl. 22 Jan. 1748 09 5 Sept. 1765.) 18.) Og da Kongen har forbeholdet sig Jagt: Rettigheden til Universitetets, Communitetets, Domkirkers, Skolers og Hospitals Gods, samt Kiøbstæd Jorder og alt andet Strøegods, som enten ikke er i Privilegeredes Hænder, eller ligger længer end 2 Mile fra Eierens Hovedgaarde (*); Saa maae ingen paa samme Steder jage, flyde eller fange noget Slags Vildt under Straf efter 16 §, dog de Pris vilegeredes Jagt: Rettighed paa Fælledet efter denne Jagt Frs Indhold i alle Maader uforkrænket; og er det ikke dem formcent, som eie eeneste Gaarde, hvis Marker for sig selv ere indhegnede, at de jo maae skyde paa samine deres (*) I Følge Resol. 3 Dec. 1772 skal den Jagt-Rettighed, som Kongen ved denne s er forbeholden, saaledes forfaaes: At Kongen tilkommer faadan Jagt ikkun paa den Byes Marker, hvor det Beneficerede eller Publiqve Gods tilsammen og hver til Jagten uprivilegeret Eieres Lod for sig, uden Sammenlæggelse, ator enten den tørste Part af Byen, eller epnaaer de til fælles Jagten ved Fr. 15 Maj. 1761. 3 5 bestemte 20 Toe Hartk., og følgelig er til andre Steder, hvor Hartkornet, til hvil fet Kongen haver fia Jagten forbeholden, staaer udi an den eller ringere Forhold. (See og K. Br. 19 Sept. 1778).<noinclude><references/></noinclude> 3lrllqapidwlsnzdk4cypj23ezefdqe 104 60048 409148 330216 2026-05-26T18:01:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409148 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||45}}</noinclude>Fr. om Jagten i Danmark 18-25 §. deres indhegnede Eendeels Marker Fugle og andet smaat 18 Apr. Vildt, som de der forefinde, dog at disse Gaarde ikke ligge i Kongens Vildbane (Cfr. Fr. 23 Apr. 1781. 1 §*). 19.) Sammenrotter nogen Skytte sig med andre, og lader sig finde i Kongens Bildbane, skal han, saavelsom de, 20.) straffes efter 17 §, endskiont de ikke have fudt. Paa det enhver kan vide, hvorvidt Kongens Bildbaner eller deslige Kgl. Friheder sig strække, skal de overalt i Dans mark (hvor det ikke allerede efter Fr. 8 Dec. 1688 er skeet) inden 3 Maaneder à Dato efter Over- Jægermesterens Anordning ved Over Forsterne i Amtmændenes og Jægermesternes samt de angrændsende Proprictairers Overvæ relse, naar de lovligen ere advarede, paa tilbørlige Steder indhegnes med Stial Pæle og Stene, sem siden efter Skov Fr. 21 Jan. 1710 (Cfr. Skov-Fr. 26 Jan. 1733. 22 og 23 ) forsvarlig skal iagttages. 21.) Jager eller skyder nogen Jorddrot paa andens Gods, som han ei selv haver Lod udi, da bøde han til den af Eierne, som ham tiltaler og overbeviser, 100 Lod Selv for hver Gang. 22.) Giør han det i nogens Eenemærke, da bøde dobbelt til Eieren. 23.) Ingen Rytter maae her i Riget føre Carabin eller Besse, hvor han enten hen com manderes, eller i sit eget rinde forreiser, uden aleneste paa den Dag Mynstring skeer, under Straf 1ste Gang at lobe 8 Gange Stigrem, og 2den Gang at gaae paa Brems merholm i et Aar, og naar nogen Nytter sig herimod forseer, skal vedkommende Officerer, som ikke holde Ordre og Justits, give for hver Gang en Maaneds Gage til Land Etatens Qvæsthuus. 24) Antræffes Riedelflikkere, Hestegildere, Svinesnidere, Skorsteensfeiere og Natmænd at fere lange Bøffer, Carabiner eller andet Skydegevahr med sig, hvor de reise, straffes de i Jern paa Bræmmerholm deres Livstid. (*) Og Canc. Br. 22 Jul, 1786. 25.) I Almin delig=<noinclude><references/></noinclude> enwoh3dssoqqfolk3jy7d6vs536nh89 104 60148 408978 390547 2026-05-26T16:43:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||145}}</noinclude>Nyborg L6. 2 Corsør Slagelse Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Odense til behoe 3 Altona 3 Hamborg 145. 1734. 31 Dec. Lß. 5 Lybek 2ẞ. 6 5 Colding 5 Veile Sorge 3 Apenrade 4 Horsens Ringsted 3 Tundern Roeskilde 4 Susum Kiøbenhavn 4 Friderichstadt 6 Aarhuus 6 Randers 6 Aalborg Helsingør 5 Tonningen 6 Riibe Affens 2 Eckernforde 5 Varde Hadersleb 3 Kiel 6 Fridericia Flensborg 4 Pløn Slesvig Rendsborg 4 Preez 7 Viborg 6 Holstebroe 7 5566786 4549a 4 Fra Assens til Odense ®E. = cloe Nyborg 3 Altona Corser 3 Hamborg 5 Colding 5 Veile Slagelse 3 Avenrade 3 Horsens Sorve 3 Tundern Ringsted 3 Husum 6 Aarhuus 6 Randers Roeskilde 4. Friderichstadt Kiøbenhavn 4 Tenningen 6 Aalborg 6 Riibe Helsingør 5 Eckernförde 5 Barde Hadersleb 2 Kiel 6 Fridericia Flensborg 3 Pløn 7 Viborg Slesvig 4 Preez 6 Holstebroe 8 64455625645* Rendsborg 4 Fra Hadersleb til Affens Lß. 2 Jbehoe 26. 4 Lübek L§. 5 Odense 3 Altona 4 Colding Nyborg 3 Hamborg 4 Veile Corsor 4 Apenrade 1 Horsens Slagelse 4 Tundern 4 Aarhuus Sorge 4 Husum 5 Manders Ringsted 4 Friderichstadt 5 Aalborg Noeskild 4 Tønningen Kiøbenhavn 4 Eckernforde Helsingør 5 Kiel Flensborg 2 Plen Slesvig 3 Preez Rendsborg 31 III Deel. K 5 Niibe 4 Varde 4 Fridericia 6 Viborg 5 Holstebroe Fra 22 mm+534246 23<noinclude><references/></noinclude> qyos0vnwborjijd8rshrv21s0wigl1n 104 60150 408979 391129 2026-05-26T16:43:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||147}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Aarhuus til 31 Dec Horsens Lß. 2 Helsingør Lß. 8 Eckernførde Lß. 7 Veile 3 Flensborg 5 Kiel 7 Colding 3 Slesvig 6 Plen 9 Hadersleb 3 Rendsborg 6 Preez Affens Behoe 7 Lübek Odense 6 Altona 7 Riibe Nyborg 6 Hamborg 7 Varde Corsør 7 Apenrade 4 Randers Slagelse 7 Tundern 7 Aalborg Sorse 7 Husum 8 Viborg Ringsted Roeskild 7 Friderichstadt 7 Tonningen 8 Holstebroe 8 Fridericia 30 8672335+ 8 4 Kiøbenhavn 7 Fra Randers til 3 Helsingør Aarhuus LB. 2 Kiøbenhavn 2ß. 8 Tonningen 26.9 Horsens 9 Eckernforde Veile 3 Flensborg 6 Kiel Colding 4 Slesvig 7 Pløn HO Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Affens 6 Jhehoe 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Riibe Nyborg 7 Hamborg 8 Varde Corsør 8 Apenrade 5 Aalborg Slagelse 8 Tundern Sorge 8 Husum 8 Viborg 9Holstebroe Ringsted 8 Friderichstadt 9 Fridericia 988899783245 Roeskild 8 Fra Aalborg til Randers 26. 3 Roeskild Aarhuus 3 Kiøbenhavn Horsens 4 Helsingør 2E. 9| Sriberid ft. ?, ro 9 Tenningen 10 Eckernforde IO 9 Veile 4 Flensborg 7 Kiel 9 Colding 5 Slesvig 8 Pløn II Hadersleb 5 Rendsborg 8 Preez 10 Assens 7 behoe 9 Lübek 10 Odense 8 Altona 9 Riibe 8 Nyborg 8 Hamborg 9 Varde 9 Corsor 9 Avenrade 6 Viborg Slagelse Sorve Ringsted 9 Tundern 9 Husum 9 $2 9 Holstebroe 10 Fridericia Fra<noinclude><references/></noinclude> kfogmuan4bnkcjvzouy12t0sz4hr6h3 104 60151 408980 390687 2026-05-26T16:43:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>31 Dec. Randers Lß. 2 Roeskild Aarhuus 3 Kiobenhavn Horsens 3 Helsingør Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Fra Viborg til 25. 8|ribetid. ?Ẽ. 9 8 Tonningen Eckernforde Beile 3 Flensborg 6 Kiel Colding 4 Slesvia 7 Plen IO Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Assens 6. Ikehve 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Riibe Nyborg 7 Hamborg 8 Varde Corsor 8 Apenrade 5 Fridericia Slagelse 8 Tundern 8 Aalborg Sorge 8 Husum 9 Holstebroe 998809978534 Ringsted 8 Fra Holstebroe til Viborg Lß. 2 Ringsted Ls. 10 Husum LB. II Randers 4 Roeskild 10 Friderichstadt II Aarhuus 5 Kiøbenhavn 10 Tonningen I I Horsens 5 Helsingør 11 Eckernforde IO Veile 6 Flensborg 8 Kiel IO Colding 6 Slesvig 9 Plen 12 Hadersleb 6 Rendsborg 9 Preez II Affens 8 behoe 10 Lübek II Odense 9 Altona 10 Riibe 2 Nyborg 9 Hamborg 10 Barde 10 Corsør 10 Apenrade 7 Aalborg 5 Slagelse 10 Tundern 10 Fridericia 7 Sorve IO Fra Fridericia til Colding LB. 1 Slesvig LB. 5 Pløn TB. 8 Hadersleb 2 Rendsborg 5 Preez Assens 4 Izehoe Odense 5 Altona 6 Lübek 6 Riibe Nyborg 5 Hamborg Corsør 6 Apenrade 6 Barde 3 Beile Slagelse 6 Tundern Sorge 6 Susum Ringsted Noeskild 6 Friderichstadt 6 Tonningen Horsens 7 Aarhuus 7 Randers 7 Aalborg Kiøbenhavn 6 Eckernforde 7 Kiel Helsingør Flensborg 6 Viborg 6 Holstebroe Fra 872463444657<noinclude><references/></noinclude> pn3um4h9kmlv2bbujti6ht4281gkqq5 104 60152 408981 390570 2026-05-26T16:43:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||149}}</noinclude>Affens 5 behoe Odense 6 Altona Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. 149. 1734. Fra Ribe til Hadersleb Ls. 3 Rendsborg LB. 6 Preez 31 Dea £ß. 8 7 Lübek 7 Colding 8 5 Nyborg 6 Hamborg 7 Veile Corsor 7 Apenrade 4 Horsens Slagelse 7 Tundern 7 Aarhuus Sorge Ringsted Roeskild 7 Husum 8 Randers 7 Friderichstadt 7 Tønningen Kiøbenhavn 7 Eckernförde Helsingør 8 Kiel Flensborg 5 Pløn 8 Aalborg 8 Viborg 7 Holstebroe 7 Fridericia 9 Barde 1466787952 Slesvig Fra Varde til Riibe Ls. 1 Slesvig LB. 7 Plen 2§. 10 Hadersleb 4 Rendsborg 7 Preez Assens 6 behoe 8 Lübek Odense 7 Altona 8 Colding Nyborg 7 Hamborg 8 Veile Corsor 8 Apenrade 5 Horsens Slagelse 8 Tundern 8 Aarhuus Sorve 8 Husum 9 Randers Ringsted 8 Friderichstadt 9 Aalborg Roeskilde 8 Tonningen 9 Viborg Kiøbenhavn Helsingør Flensborg 8 Eckernförde 9 Kiel 8 Holstebroe IO 8 Fridericia 099664789806 6 Fra Hamborg til Jkehoe ?B. a|Stocsfilbe Ls. 6 Colding L§. 6 Rendsborg 3 Kiøbenhavn 6 Veile Slesvig 3 Helsingør Flensborg 3 Kiel Hadersleb 4 Preez Affens 5 Pløn 7 Horsens 3 Aarhuus 4 Randers 3 Aalborg Odense 5 Eckernforde 4 Riibe Nyborg 5 Husum 4 Barde Corsør 6 Friderichstadt 4 Fridericia Slagelse 6 Tønningen Sorge Ringsted 6 Tundern 4 Viborg 5 Holstebroe 10 68478978680 6'Apenrade R 3 3 Fra<noinclude><references/></noinclude> nmxn3dp29onrj1ftg6geszkw94yjl93 104 60153 408982 391156 2026-05-26T16:43:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 150||}}</noinclude>31 Dec. Jbehoe Rendsborg £ß. 2 Noeskilde 3 Kiøbenhavn Slesvig 3 Helsingør Flensborg 3 Kiel Hadersleb 4 Preez Assens 5 Pløn Odense 5 Eckernførde Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. Fra Altona til LB. 6|Colding 6 Fridericia 7 Riibe 3 Varde 4 Veile 31Horsens 4 Aarhuus £§. 6 Nyborg 5 Husum 4 Manders Corsor 6 Friderichstadt 4 Viborg Slagelse 6 Tonningen 4 Holstebroe 10 Sorge 6 Tundern 5 Aalborg 66940278809 Ringsted 6 Apenrade Slesvig Flensborg 3 Altona 31 Fra Izehoe til Rendsborg Ls. 2] Helsingør LB. 71Apenrade Lß. 3 3 Hamborg 2 Colding 2 Beile Hadersleb 4 Kiel 3 Horsens Affens 5 Preez 4 Aarhuus Odense 5 Pløn Nyborg 5. Lübek Corsør 6 Eckernforde Slagelse 6 Husum Sorge 6 Friderichstadt 5 Randers 5 Aalborg 3 Riibe 4 Barde 4 Fridericia Rinasted 6 Tonningen Roeskilde 6 Tundern 4 Viborg 5 Holstebroe IO 366278928689 Kiøbenhavn 6 Fra Rendsborg til Slesvig L6. 2 Jschoe 25. 2|2(penrase LB. 2 Flensborg 2 Altona 3 Riibe Hadersleb 3 Hamborg 3 Varde Assens 4 Kiel Odense 4 Preez Nyborg 4 Plen Corsør 5 Lübek Slagelse 5 Eckernførde 2 Colding 3 Fridericia 4 Veile 3 Horsens 3. Aarhuus Sorge 5 Husum 3 Randers 7 Ringsted 5 Friderichstadt 3' Viborg 7 Koeskilde 5 Tønningen 3 Holstebroe 26455566NNO 7 9 Kis: (*) Ana. Elmshorn og Glückstad, see Gen. Postamts Br. 26 Mart. 1743 og 29 Sept. 1744.<noinclude><references/></noinclude> kx9huppqldrmal2ps90anlsucq9c8fq 104 60154 408983 391023 2026-05-26T16:43:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||151}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Kiøbenhavn Ls. s|Tundern 28. 4 Aalborg £6. 8 31 Dec. Helsingør 6] Fra Slesvig til Flensborg L6. 21Jbehoe L§. 3 Lübek £6. Hadersleb 3 Alcona 6.3 Assens Odense 4 Tundern Nyborg Corsør Slagelse 4 Apenrade 5 Husum 5. Friderichstadt Sorve Ringsted Roeskilde Kiøbenhavn Preez 4 Hamborg 5 Tønningen 5 Eckernførde 5 Kiel 3 Riibe 3 Varde 4 Colding 2 Fridericia 2 Veile 2 Horsens 2 Aarhuus I Randers 2 Viborg 3 Holstebroe Helsingør 6 Pløn 4 Aalborg 336 7555667798 Rendsborg Fra Flensborg til Hadersleb LB. 21Jhchoe 28. 3|Lübek Assens 3 Altona 3 Riibe Odense 4 Hamborg Nyborg 4 Tundern 3 Varde 2 Colding Corsør 5 Apenrade 1 Fridericia Slagelse 5 Husum Sorge 5 Friderichstadt Ringsted Noeskilde Kiøbenhavn 5 Kiel Helsingør 6 Preez Slesvig 2 Pløn Rendsborg 2 5 Tonningen 5 Eckernførde 3 Beile 3 Horsens 3 Aarhuus 3 Randers 4 Viborg 4 Holstebroe 6 Aalborg (*) 444556889 7 Fra Riel til Rendsborg Lß. 2]Helsingør Lß. 7 Lübek £f. 2 Slesvig 2 Jhehoe 3 Colding Flensborg 4 Altona 3 Fridericia 6 Hadersleb 4 Hamborg 3 Riibe Affens 6 Husum 4 Varde g Odense 6 Friderichstadt 4 Beilei 6 Nyborg 6 Tønningen 4 Horsens 7 Corsor Eckernforde 1 Aarhuus 7 Slagelse 7 Tundern 51 Randers 8 4 Sorve (+) Ang. Sonderborg, see Gen. Postamte Br. 19 Sept. 1772.<noinclude><references/></noinclude> 1viin8v2ntue0v0ah1j7krr78634gw9 104 60155 408984 390637 2026-05-26T16:43:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve I Art. 31 Dec. Sorge Ringsted LB. 7 Avenrade LB. 4 Viborg 7 Preez 1 Holstebroe Noeskilde 7 Plen 2 Aalborg 26.8 IO 9 Kiøbenhavn 7 Fra Preez til Kiel Lß. 1 Kiøbenhavn LB. 7 Lübek L§. 2 Rendsborg 3 Helsingør 8 Riibe Slesvig 3 behoe 4 Barde Flensborg 4 Altona 4 Colding Hadersleb 5 Hamborg 4 Fridericia Assens 6 Husum 5 Beile Odense 6 Friderichstadt 5 Horsens Nyborg 6 Tenningen 5 Aarhuus Corsør 7 Eckernförde 2 Randers Slagelse 7 Tundern 6 Viborg Sorge 7 Apenrade Ringsted 7 Plen 4 Holstebroe 2 Aalborg II IO 2827778899±O Roeskilde 7 Fra Pløn til Preez LB. 2 Roeskilde LB. 81Lübek 26. 2 Kiel 2 Kiøbenhavn 8 Riibe Rendsborg 4 Helsingør 9 Varde IO Slesvig 4 behoe 5 Colding Flensborg 6 Altona Hadersleb 6 Hamborg Affens 7 Husum Odense 7 Friderichstadt 3 Fridericia 3 Beile 6 Horsens 6 Aarhuus Nyborg 7 Tonningen 6 Randers IO Corsør 8 Eckernførde 3 Viborg 10 Slagelse 8 Tundern 7 Holstebroe 12 Sorve Ringsted 8 Apenrade 6 Aalborg. II 296 8 8 8 9 9 0 0 21 8 Fra Lübek til Pløn Lß. 2 Sorge LB. 71 Riibe 26. 8 Preez 2 Ringsted 7 Barde 9 Kiel 2 Roeskilde 7 Colding 7 Rendsborg 3 Kiøbenhavn 7 Fridericia 7 Slesvig 3 Helsingør 7 Veile 7 Flensborg 4 behoe 5 Horsens 8 Hadersleb Affens 5 Husum 5 Aarhuus 8 6 Friderichstadt 5 Randers 9 Odense<noinclude><references/></noinclude> aggoiaszf9ddt7kqz8nhhtyv3nipxom 104 60156 408985 391161 2026-05-26T16:43:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||153}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. Odense Nyborg 2f. 6 Tønningen Lß. 5 Viborg £8.931 Dec. Corsør Slagelse Slesvig 6 Eckernforde 7 Tundern 7 Apenrade Fra Eckernförde til LB. 1 Rendsborg L§. 3 Lübek 2 Holstebroe II 6 Aalborg IO 4 £ß. 2 Flensborg 3 behoe 3 Riibe 7 Hadersleb Altona 4 Barde Assens Odense 5 Hamborg Husum 4 Colding 3 Fridericia Nyeborg 5 Friderichstadt 3 Veile Corsor 6 Tonningen 3 Horsens Slagelse 6 Tundern 4 Aarhuus Sorge 6 Apenrade 3 Randers Ringsted 6 Kiel 1 Viborg Roeskilde 6 Preez Kiøbenhavn 6 Pløn 2 Holstebroe 3 Aalborg 298806428809 7 Helsingør 8 Fra Husum til Slesvig Lß. 2 Rendsborg Ls. 3 Lübek 28.5 Flensborg 3 behoe 4 Riibe 8. Hadersleb 5 Altona 4 Varde 9 Assens 6 Hamborg 4 Colding 7 Odense 6 Friderichstadt 1 Fridericia 7 Nyeborg 6 Tonningen 1 Veile Corsør 7 Eckernførde 3 Horsens 8 Slagelse 7 Tundern 5 Aarhuus 8 Sorse 7 Apenrade 3 Randers 9 Ringsted 7 Kiel 4 Viborg 9 Roeskilde 7 Preez 5 Holstebroe II Helsingør 8 Kiøbenhavn 7 Plen Slesvig Lß. 2 Rendsborg LB. 3 Lübek 6 Aalborg IO Fra Friderichstadt til £§. 5 Flensborg 3 Jbehoe 4 Riibe Hadersleb 5 Altona 4 Varde Affens 6 Hamborg 4 Colding Odense 6 Tønningen Nyeborg 6 Husum 1 Fridericia 1 Veile Corsor 7 Eckernførde 3. Horsens Slagelse Sorse 7 Tundern 5 Aarhuus 7 Apenrade 3 Randers 589772889 K 5 Rings<noinclude><references/></noinclude> iz7kwsx86rde1rdt4otzf8zwo4rp6pj 104 60157 408987 391055 2026-05-26T16:44:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve 1 Art. 31 Dec. Ringsted L6. 71Kiel Roeskild 7 Preez Lß. 4 Viborg 5 Holstebroe £5.9 II Kiøbenhavn 7 Pløn 6 Aalborg IO Helsingør 8 Fra Tonningen til FriderichstadtLß.1 Helsingør ?B. 8|2u6ef 26.5 Slesvig 2 Rendsborg 3 Riibe Flensborg 3 behoe 4 Barde Hadersleb 5 Altona Assens Odense 6 Hamborg 6 Husum 4 Colding 4 Fridericia 1 Veile Nyeborg 6 Eckernførde 3 Horsens Corsør 7 Tundern 5 arbuus Slagelse 7 Apenrade 4 Randers Sorge 7 Kiel 4 Viborg Ringsted 7 Preez 5 Holstebroe II Roeskilde 7 Pløn 6 Aalborg 10 5824448BDGO 9 Kiøbenhavn 7 Fra Tundern til Flensborg Ls. 2 Rendsborg LB. 4 Lübek £§. 6 Hadersleb 4 behoe 5 Colding 6 Assens 6| Altona 5 Fridericia 6 Odense 6Hamborg 5 Riibe 7 Nyborg 6 Apenrade 2 Varde 8 Corsør 7 Husum 5 Veile 6 Slagelse 7 Friderichstadt 5 Horsens 7 Sorse 7 Tønningen 5 Aarhuus 7 Ringsted 7 Eckernförde 4 Randers 8 Roeskilde 7 Kiel 5 Viborg 8- Kiøbenhavn 7 Preez 6 Holstebroe 10 Helsingør Slesvig 8 Pløn 7 Aalborg 9 4 Fra Avenrade til Hadersleb Lß. 1 Rendsborg Lß. 2 Lübek 26. 4 Assens 3 behoe 3 Colding Odense 4 Altona 3 Fridericia Nyborg 4 Hamborg 3 Riibe Corsør 5 Tundern Varde Slagelse 5 Eckernforde 3 Veile Sorse 5 Husum 3 Horsens Ringsted 5 Friderichstadt 3 Aarhuus +3345344 Roeskilde 5 Tonningen 3 Randers 5 Kis:<noinclude><references/></noinclude> 0n5hhljdymuzzj34cpz7361wy8hwzji 104 60158 408988 391099 2026-05-26T16:44:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||155}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve I-II Art. A. 4§. Kiøbenhavn L6.5 Kiel Lß. 4 Viborg £6.5 31 Dec. Helsingør 6. Preez 4 Holstebroe 1 Pløn 6 Aalborg 2 Flensborg Elesvig Herforuden skal og til Postmesteren i Apenrade, ligesom hidtil, for hvert Brev til og fra Apenrade betales I Lß. Men for Brevene imellem Apenrade og Flens borg. II.) Efter denne Taxa blive Brevene at franqveres, eller i Porto at ansættes saaledes (*): A. Sielland. 1.) Brevene imellem Stederne i Sielland, hvor hoveds Post Contoirerne befindes, nemt. Khavn, Helsingøer, Roeskilde, Ringsted, Sorse, Slagelse og Corsøer, kan enten ganske franqveres eller ganske sættes i Porto, ligesom Afsenderen forlanger; Men til de øvrige Steder i Sielland, hvor Posten gaaer afsids, skal Brevene franqveres til det Hoved Post Contoir, hvor Stedet, som skrives til, er næstliggende, hvilket 111 Art. udviser. 2.) Brevene fra Sielland til Stederne i Syen, hvor Hoved Post Contoirerne ere, nemlig: Nyborg, Odense og Assens, kan enten ganske franqveres eller ganske sættes i Porto; dog om Afsenderen vil betale nogen Porto, men ei alt, kan disse Breve franqveres til Corsser, da det øvrige Porto fra Corseer til bemeldte Steder i Fyen anfattes efter Taxten for Brevene fra Corsoer. Til de ovrige Steder i Fyen, hvor Posten gaaer affids, skal Bre vene franqveres til det nærmeste Hoved Post Contoir ef- 3.) Brevene fra Sielland til Stederne i Jylland skal franqveres til Hadersleb, og det Øvrige Porto fra Hadersleb til Stederne i Jylland ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb. Brevene fra Sielland til Stederne i Slesvig-Holsteen hvor hoved Post Contoirer ere, kan enten ganske frantc 111 Art. (*) See Gen. Postamts Br. 13 Jul. 1771. 4.) averes<noinclude><references/></noinclude> llauyz33k3wo8bj7qdkt34nuc1yph6o 104 60159 408989 391058 2026-05-26T16:44:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.{{Afstand|3em}} 156||}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve 11 Art. A. 4 §:C. 1 §. 31 Dec. qveres eller sættes i Porto, og om nogen vil franqvere dem til noget Sted underveis, skal Brevene til Flensborg, Slesvig, Rendsberg, Isehoe, Altona og Hamborg fvanqveres til Hadersleb; De til Eckernforde, Husum, Friderichstadt og Tønningen, til Slesvig; De til Tundern og Apenrade, til Flensborg; Og de til Kiel, Preez, Pløn og Lübek, til Rendsborg, og det øvrige Porto an sættes efter Taxten for Brevene fra (*) Hadersleb, Slesvig, Flensborg og Rendsborg. Brevene fra Sielland til de øvrige affids liggende Steder i Slesvig Holsteen skal franqveres til det Hoved Post Contoir, hvor Ste det, som skrives til, er nærmest. B. Syen. 1.) Brevene imellem Stederne i Fyen, hvor hoved Post- Contoirerne ere, nemlig Nyborg, Odense og Assens, fan enten ganske franqveres eller sættes i Porto; Men til de øvrige Steder, hvor Posten gaaer affids, stal Brevene franqveres til det næstliggende Hoved Post Contoir efter 111 Art. 2.) Brevene fra Fyen til Stederne i Sielland, hvor Hoved Post Contoirerne ere, kan enten ganske franqveres eller sættes i Porto; Og vil Afsenderen franqvere dem til et Sted underveis, skal de franqveres til yeborg, og det øvrige Porto ansættes efter Taxten for Brevene fra Nyeborg. Til de øvrige i Sielland af fids liggende Steder skal Brevene fra Fyen franqveres til det nestliggende Hoved Post Contoir i Sielland efter IN Art. 3.) Brevene fra Fyen til Stederne i Jylland og Slesvig-Holsteen blive, naar den for dem ansatte Taxt iagttages, i øvrigt at franqveres og sættes i Porto, ligesom om Brevene fra Sielland til Jylland og Slesvig-Holsteen er meldet. C. Jylland. 1.) Brevene imellem Stederne i Jylland, hvor Hoved-Post- Contoirerne ere, nemlig Colding, Fridericia, Veile, Horsens, Aarhuus, Randers, Viborg, Holstebroe, Aal- (*) Samt. af Ser. staaer ved en Tryffeil: til. borg,<noinclude><references/></noinclude> ln7hl0yf2oqk1nflj1z5lyc7ybcg18d 104 60160 408990 392059 2026-05-26T16:44:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1734.||157}}</noinclude>Fr. ang. Taxten f. Breve 11 Art, C. 1 §:D. 3§. borg, Ribe og Varde, kan enten ganske franqueres eller 31 Dee. Sættes i Porto. Til de øvrige affids liggende Steder sal Brevene franqveres til nærmeste Hoved Post Contoir efter 11 Art. 2.) Brevene fra Jylland til Stederne i Sielland, Spen og Slesvig-Holsteen, franqveres til Hadersleb, og det øvrige Porto fra Ha dersleb ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb til Stederne i Sielland, Fyen og Slesvig-Holsteen. D. Slesvig og Holsteen. 1.) Brevene imellem Ste derne i Slesvig-Holsteen, hvor hoved Post Contoirer ere, saasom Hadersleb, Flensborg, Slesvig, Rendsborg, Ikehoe, Altona, Hamborg, Tundern, Apenrade, Husum, Friderichstadt, Tønningen, Eckernførde, Kiel, Preez, Pløn og Lübek, kan enten ganske franqveres eller sættes i Porto. Vil nogen franqvere sligt Brev for en Deel, skal Brevene til Eckernførde, Husum, Friderichstadt og Tønningen, franqveres til Slesvig; De til Tundern og Apenrade, til Flensborg; Og de til Kiel, Preez, Pløn og Lübek, til Rendsborg; da det øvrige Porto an sættes efter Taxten for Brevene fra Slesvig, Flensborg og Rendsborg til bemeldte Steder. Til de vorige afsids liggende Steder i Slesvig Holsteen, skal Brevene fran qveres til nærmeste Hoved Post Station efter 11 Art. 2.) Brevene fra Slesvig-Holsteen til Stederne i Sielland og Fyen, hvor hoved Post: Contoirer ere, fan gaae gan Se Franco eller ganske Porto. Bil nogen dele Portoets Betaling for slige Breve til et Sted underveis, skal Franco derfor betales til Hadersleb; da det øvrige Porto ansættes efter Taxten for Brevene fra Hadersleb til bes meldte Steder. Til de øvrige i Sielland og Fyen afsids liggende Steder stal Brevene fra Slesvig-Holsteen fram qveres til nærmeste Hoved Post Contoir efter 11 Art. 3.) Brevene fra Slesvig Holsteen tii Stederne i Jyl: land<noinclude><references/></noinclude> to05hxn9k65z4zaycmfjdozt9j830et 104 60166 408991 391962 2026-05-26T16:44:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||163}}</noinclude>Convent, med Sverrig om Posten. de Svenske lande til og fra Norge, u eller naar Ron 22 Jan. gen af Danmark det nødigt cragter. I det øvrige for: 2 Febr. bliver det ved Freds Fordragets 15 Art. Og skal det ved bemeldte 15 Aars Forløb staae begge Høie Dele frit denne Convention at prolongere; Men i anden Hendelse forbliver det ved Freds: Tractaten af 1720 og Forklarings- Acten. (†) Confirmation og Forbedring paa Christianiæ 4 Febr." Byes Privilegier. (See Privil. 26 Sept. 1749). Christiania 4to. Tara (udstedt af Een. Postamtet i Følge dieser. 4 Febr. til samme) for den imellem Khavn og Altona anord. nede agende Post. (See agende Post: Taxt 23 Febr.1788). P. 13. Approbation over Invitations Conditionerne til 7 Mart. et Blye. Værks Optagelse i Aggershuus Stift (*). P. 168. Fr. Om Sabbatens og andre Hellige: 12 Mart. Dages tilbørlige Helligholdelse, og den hidtil derved fos relobne Misbrugs Afskaffelse. Cancel. p. 21. Nøiere bestemt ved Pl. 26 Sept. 1735. Cfr. Fr. 26 Oct. 1770 (**). Gr. Fr. af 19 Jan. 1731 har ikke haft den ønskede Virkning, og de forhen derom giorte Anordninger era ikke vedbørlig efterlevede; men mange have, isteden for at søge Kirken og der opbygges, deels anvendt Søn- og Helligdagene til forfængeligt Arbeide og ufornødne Forretninger, deels misbrugt dem til verdslig Fornoielse, Vellyst og andre Laster; især er og Skiærtorsdag og Langa fredag ganske lidet eller kun den halve Dag helligholdt. 22 I.) (*) Participantskabet som ei i Stand, og Værket blev nedlagt i Maret 1736. Anvisningen var paa Hadeland i Grue Skov. (**) Samt Rescr. 7 Febr. 1737, K. Br. s Apr. og Rescr. 22 Aug. 1738 og 8 Nov. 1754-<noinclude><references/></noinclude> orr58mgpbe0r06hwej9rz0roiou8vtm 104 60167 408992 330965 2026-05-26T16:44:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 164||}}</noinclude>Fr. om Sabbatens Helligholdelse 1 §. 12 Mart, 1.) Alle og enhver bande i Kiøbstæderne og paa Lans det, som med Frugt kan høre Guds Ord, skal paa Son og Helligdagene, hvoriblant Skiærtorsdag og Langfredag aldeles skal regnes, samt paa de anordnede Bededage flittig indfinde sig i Birken, saavel til Hoimesse som Aftensang, hvor den holdes; og maae ingen derfra under Straf af Helligbrøde efter Loven udeblive, med mindre han enten ved Syadom eller anden lovlig Aarsag forhindres; En- Hver Hosbond eller Madmeder skal til den Ende have Indseende med deres Børn og Tienestefolk, at de Kirken flittig besøge, og at i Særdeleshed Tienestefolkene indfinde sig i Fro: og Tolv: Prædiken, hvor den holdes; da ingen af dem derfor bør feitages, uden de, som hehøves til Tilsyn med huset, med Børn og Syge, eller og til anden uomgiængelig Tieneste (*); Og skal Sognepræsterne og Medtienerne i Ordet overalt i Danmark og Norge anven de yderste Flid til at bekomme Kundskab om deres Tilhø reres Forhold herudi, og naar de ikke ved christelige Formaninger i Vedkommendes Huse kan raade Boed paa de Skyldiges Brøst og Feil, skal Sognepræsterne i Kiøbstæ derne derom under Haanden advare Politiemesteren eller, hvor ingen er, Byefogden, at de ved deres Betientere lade give Agt paa dem, som saaledes foragte og tilsidesætte Forsamlingen i Kirken, og forestaaende Mulct af dem, naar de beviislig findes skyldige, vedbørlig lade indkræve, da de for deres Tilsyn og Meie hermed skal nyde af flige Bøder. Paa Landet skal de gemene Bønder, som herimod handle, naar Præstens Advarsel ei har frugtet, straffes 1ste Gang med 4 ß, 2den Gg med 8, og 3die Gg med 16 ßs Boder, og i Mangel af Betaling lide paa Kroppen med at staae i Gabestokken paa Kirkegaarden, første Gang 1, anden Gg 2, og tredie Gg 3 Timer; Til hvilken Ende flige Gabestokke af hver Kirkes Eiere, hvor de endnu ei (*) See Rescr. 2 Dec. 1740. ere,<noinclude><references/></noinclude> 33f4t5xwvsms1cjiwpd6vlh7i0dgjon 104 60169 408993 323496 2026-05-26T16:44:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 166||}}</noinclude>Fr. om Sabbatens Helligholdelse 2 §. 12 Mart. og straffes; Ingen maae paa Son Hellige og Bededagene paa Værksteder eller i huse og paa Gaderne arbeide eller nogen handtering og Tæring med Kiøb og Sal drive og bruge, førend Aftensang er ude (*); Hvo herimod handler, straffes 1ste Gang for Helligbrøde, 2den Gg paa dob belt saa meget, og 3die Ga, om det er en Haandværksmand, med at nedlægge sit Haandværk i 2 à 3 Uger, og om det er en anden, med arbitrair Straf efter hans Væsen og Vilkaar, Sagens Beskaffenhed og Politie eller anden vedkommende Rettens Kiendelse; Betrædes nogen heri oftere, skal han strap derfor videre tiltales, og være anden haardere Straf efter foregaaende lovlig Omgang underkastet; Dog tillades privilegerede Apothekere, Nat og Dag, uden Forskiel af Tid, at udsælge Medicamenter og hvis til de Syges Vederqvægelse behøves, men i øvrigt skal de under samme Straf rette sig efter hvis forskrevet staaer; Bagerne skal saaledes indrette deres Brød Bagning, at den ikke skeer under Høimesse, Tolvprædiken og Aftensang, under Straf, som ovenmeldt for andre Haandværker; Intet Slags Arbeide, som henhører til Algerdyrkningen og Deconomien paa Landet, maae om Son og Helligs dagene forrettes, med mindre den høie Nødvendighed i Hoe og Korn Hostens Tid sligt uforbigiængelig udfordrer, for at profitere af et med Længsel forventet Veir ligt og at conservere Afgrøden paa Marken (**); Ellers stal enhver Proprietair eller Hosbonde eller den, sem noget Gods administrerer, holde herover med al Nidkierhed og ei bebyrde deres Tienere og Bønder med noget Slags Arbeide, Reiser og deslige om Son- og Helligdagene, saafremt de ikke ville betale Helligbrøde efter Loven for hver af dem, som de saadant imod denne Fr. have paalagt; Skeer (*) Cfr. Rescr. 5 Aug. og 23 Sept. 1735 samt 25 Sept. 1739. (**) Cfr. Rescr. 3 Mart. 1741.<noinclude><references/></noinclude> 9w7mjlkb2kvb9r1vx6slg7eo6y6vss8 104 60170 408994 353190 2026-05-26T16:44:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||167}}</noinclude>Fr. om Sabbatens Helligholdelse 2-3 §. Skeer det oftere, skal de, efter Sagens Beskaffenhed 12 Mart, og den deraf flydende Forargelse, end haardere ansees og straffes; Bønder, som herimod til deres egen Fordeel og Nytte uden Befaling handle, skal 1ste Gang straffes paa 4 B, 2den Gg 8, og 3die Gg paa 16 ß; De, som ikke kan betale, straffes paa Kroppen med Gabestokken paa Kir kegaarden 1ste Gang 1, 2den Gg 2, og 3die Gg 3 Timer; Dog ere Tods Tilfælde, saasom Ildsvaade og deslige Ulykker, saa og de Gierninger, der udfordres til at hielpe og redde sig og sin Næste, herfra undtagne. Politiemefteren i Khavn og Bergen, og Byefogderne, hvor ingen Politiemester er, saavelsom Øvrighederne paa Landet (hvilke alle af Bederne er tillagt) skal hermed have saas dan Indseende, som de det for Gud og Kongen agte at ansvare og derfor ville stande til Rette, ifald de heri findes 3.) forsømmelige eller med nogen connivece (*). Ang. dem, som heller ville søge Viin Kroe- og Vertshuse end Kirken, igientages hvis Politie Frr. 5 Sept. 1691 og 22 Oct. 1701 herom mælde, og befales derhos stræn gelig, at alle de, som holde Viin Thee: Caffe: Brændes viins: og Øl-use i Kiøbstæderne, saa og de, som holde Broehuse paa Landet, paa Son: Hellig og Bededage ale deles ingen Spil og Dobbel i deres Huse maae tilstæde, ei heller maae de paa samme Dage nogen til Drik hos sig antage eller noget til Folk udskienke før Kl. 5 om Aftenen, da de kunde udtappe og sælge det, som forlanges til Maadelighed, men ei til Drukkenskab. Alle forbemeldte Huse skal og fra Aftenen næst for hver Helligdag Kl. 9 og til Rl. 5 om Aftenen paa de derpaa følgende Sona Hellige og Bededage tillukkes, dog undtages, naar de Syge noget til deres Fornødenhed lade hente, og er det ei heller formeent, at jo enhver i de ordinaire Spise Ovarterer, Labarets, Gahr: Riøkkener og Rieldere 2 4 pa (*) See Rescr. 6 Apr. 1742. Cfr. N. 8 Febr. 1737.<noinclude><references/></noinclude> 7i2vg2rihmtbijb8eo5wb9y8bf074gu 104 60171 408995 378460 2026-05-26T16:44:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 168|Fr. om Sabbatens Helligholdelse 3-4 §.|}}</noinclude>12 Mart. paa de sædvanlige Tider om Sen og Helligdagene maae søge deres Spisning, dog at der ei drikkes mere end til Maadelighed, eg at Aftensangen ei derover forsømmes; Forseer nogen sig herimod, straffes saavel Værten som Giesten, 1ste Gang paa Helligbrøde, 2den Gang paa dobbelt saa meget, 3die Gang ligeledes, og da fremdeles Hver Gang enten Varten eller Giesten sig derudi oftere forsee; fan nogen ei betale disse Beder, straffes han med 2, 3 eller 4 Dages Fængsel paa Vand og Brod; Hermed Skal Politiemesteren og, hvor ingen er, Byefogden, men paa Landet Herreds, og Birkefogden have neie Indseende, saasom de det for Gud og Kongen vil ansvare; dog iagttages, at paa Landet straffes den gemeene Almue, naar nogen sig herimod forseer, 1ste Gang paa 4 B, 2den Gg 8, og 3 die Gg 16 6, og siden paa 16 ß hver Gang de herudi oftere befindes; De, som ikke kan betale, straffes med Gabestokken, som før er meldt. 4.) For at fores femme Lystreiser og Spadseer Gange uden Porten paa Son og Helligdage, maae Portene til Khavn og i andre. befæstede eller tillukte Stæder ikke for alle og enhver, men alene for dem, som nødvendig maae reise, saaog for Præsterne, som skal indfinde sig i deres uden for Stæderne liggende Kirker, og de udenbyes Folk, der i Stæ derne have deres Kirkegang, mellem Prædikenerne efters dags staae aabne eller oplukkes, før Kl. 4 Efterm.; og Skal derfor Politiemesteren i Khavn ved den Port, som imellem Prædikenerne holdes aaben, lade have flittig Inds seende, at dette stricte efterleves (*). Øvrigheden, Fogder og Skrivere i Norge, hvoraf nogle hidtil skal have brugt til deres Ting: Reiser ligesaavel Søn og Hels lig: som Søgnedage, og ikke alene selv have forsømt Kir ken, men endog holdet de Skydsende fra samme, befales alvor: (*) Cfr. Rescr. 9 Sept. 1735 samt C. Br. 14 Jul. 1792.<noinclude><references/></noinclude> tmmtjcwqaqt95jd59ixeephgb5yp3fy 104 60173 408996 317810 2026-05-26T16:44:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 170|Fr. om Sabbatens Helligholdelse 6-7§.|}}</noinclude>12 Mart. forbytes alvorligen, og skal baade Derigheden og Hos bonden see derben, at sig lerden og Misbrug, hvorved Gud fortornes og Bonden ruinerce, berefter aldeles hems mes (*). 7.) Den udi visse Kirker om Søn: og Helligdage hidtil dengelige Musik fan vedblive, bog maae den indrettes til Andagts Opvaktelse og paa den allerfors teste Maade, paa det den for Gamle og unge fornødne Cas techisation desto længere fan forrettes, saasom Præsterne overalt i Danmark og Norge, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, skal foruden den Underviisning, som skal skee (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 12 Jul. 1748 til Stiftamtmændene i Danmark, som befaler: at da Fr. 12 Mart. 1735. 6 § forbyder den saa faldte Sommer 1 Bye-Riden, som Benderne paa landet imellem sig fels paa Son og Helligcdage en færdeles paa Vindlefelten indtil St. Hansdag have holdt, og nogle have vildet for staae dette derben, ligesom denne Sommer i Bye-Riden skulde være saa aldeles afskaffet, at den endog ikke paa nogen af de Sognedage i ugen paa forskrevne Tid af Aaret af Bønderne maatte øves, da dog Diemærket af Sr., som er en Gabbats-Sr., figter derben, at Son- og Helligdagene med en rikelig ubagt funde belligbeldes; Saa (paa det at Bondestanden, som næsten det ganske Aar igiennem med Agerdyrkningen og anden til den Stand henhørende Gierning haver et tungt Arbeide, paa den Lio af Aaret, naar det mindste Arbeide forefalder, ogfaa kunde nyde en liden semmelig og med deres Stand overeenstemmende Forneielfe) tilliendegives, at det vel ingenlunde maae tillades, at berørte Sommer i Bye-Riden paa nogen Son eller Helligdag maae foretages, men yel at det derimod made være Bondeßanden, hvor det forlanges, paa en af de Sognedage i ugen og paa den forhen dertil brugte Tid af Aaret, naar det nødvendige Bondearbeide ikke forsømmes, tilladt, til en liden Opmuntring, sig med forskrevne Sommer i Bye Riden at forlofte; Dog at baabe eriabcden og Dosbonden have neie Tilsyn, at ingen orden, Misbrug, Druks tenskab eller anden uskiftelighed ved saadanne Foriam. linger gaaer i Svang eller bliver foretaget; men at det forholdes dermed efter Rescr. 4 Dec. 1739 (hvilket er afgaaet til Stift- og Amtmændene i Danmark og Norge, eg befaler, paa det skarpefte at holde over, at de om Overdaadighed og orden ved Bøndernes Samqveinme, Gilder og Gieftebudde udgangne Frr. ftricte blive efter. Icvede). Cfr. og Rescr. 14 Nov. 1749. al<noinclude><references/></noinclude> sdti2rbwkd68fla1c0qhmtft1xyano9 104 60178 408997 375862 2026-05-26T16:44:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||175}}</noinclude>Fr. ang. Indfieb for Kongsberg 5-8 §. 6) Og 18 Apr. del uden for Bergstaden at have drevet (*). paa det al Underslæb desbedre fan forekommes, er det end videre Kiøbmændene i de om Bergstaden liggende Byer tilladt, selv flittig at paaagre og eftersee eller eftersee late, at ikke af Indvaanerne i Bergstaden ved deres frie Indkiøb nogen Collusion skeer, og naar de antreffe andre, under deres Navn eller og efter deres medbragte Seddel sig nogen Frihed at tilsnige, eller og at de selv Fragten af det Indkiøbte med Varer betale, saa have de det for næste Øvrighed at anmelde, som da skal være tilholder lige angivne Varer strax med Arrest at belægge, efter skeete Undersøgning og Befindende at confisqvere, og samme enten in Natura eller deres Værdie til den, som det for Kiøbmændene har anmeldt, efterat de derpaa gaaens de Omkostninger ere betalte, at lade være følgagtige. 7.) Alle Kgl. Berg- og derhen hørende Betiente, fra den første til den sidste, skal, under Forliis af deres Tienester og Frihed derefter at boe paa Bergstaden, saa og Berg og derhen hørende Arbeidere, saa lange de staae i Kgl. Tieneste og Arbeide, være forbudne al Handel og Tiegoce inden eller uden for Bergstaden under deres egne eller og andres Navne at drive. 8.) Og paa det ellers Bergstaden og dens Indvaanere, ved indfaldende flette og impassable Veie eller og paa de Tider, naar Til førselen maatte udeblive, ikke skal have Mangel paa det fornødne til deres Underholdning, saa skal i Bergstaden af de formuenste (men ikke i Kgl. Tieneste staaende) Borgere og Indvaanere altid være anordnede 8 Kiøbmænd og Kræmmere, som kan have god Forraad af Proviant, Victualier og hvad til fornødne Klader hører; dog bør de intet sælge uden til dem alene, som boe paa Kongsberg og derhen høre, under Straf af Varernes Confiscation og, ifald de selv derom have været vidende, under Forliis af Deres (*) See Bevil. 14 Nov. 1749. 7 5.<noinclude><references/></noinclude> lc4tp631qz91k3yyee76us74pnhdkyx 104 60185 408998 288010 2026-05-26T16:44:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 408998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 182||}}</noinclude>Fr om Justitien zc. i Norge 3.5 §. 19 Aug. der Dommer i Følge 15-15 ved Dom tilfinder nogen at betale eller efterkomme noget, skal han give den Tabende saa lang Tid og Frist, at han Dommen kan paastevne, om han derved finder sig fornærmet; Til hvil fen Ende Dommen bør lyde paa, at efterkommes 15 Da ge efter Under Rettes, 4 Uger efter Overrettes, og 6 Uger efter Over Hof Nettes Dommens lovlige Forkyndelse for Hoved: Wendene eller de rette Vedkommende; paa det ingen med Execution ulovlig skal overiles (Forlæn. get ved Fr. 18 Febr. 1752); Men med Gieste-Nettes Domme, deres Forkyndelse og Execution, saa og med alle Dommenes Indstevning og uopholdelige og uvægerlige Beskrivelse skal efter Loven forholdes. 4.) Vel tillader I -22 38, at Laugmandene, naar de ikke selv vil eller kan forrette Execution og Indførsel hos de Privilegerede, efterat Under Nets Dommen for Laug tinget er vorden ved Magt kiendt, de da maae udmelde eller tilfinde 2de Commissarier, som Sagsøgeren dertil fan formaae; Men paa det al Ulempe kan forekommes, og ingen dertil herefter udmeldes, som ikke er Boesadt eller haver Formue at opreise den Forurettede den Skade, ham ved ulovlig Execution fan tilfsies; Saa befales, at naar Laugmændene slige Executioner ikke selv vil eller kan forrette, de da tvende andre vederhaftige Commissa rier i deres Sted hertil maae udnævne, dog selv til For retningen at blive Vedkommende ansvarlige; Hvorved maae iagttages, at den ergangne Dom over Debitor skal være den Paagieldende lovlig forkyndet, før Udmeldelse til Indforsel maae tillades. 5.) De Arrest og Sequestrations: samt Indførsels- og Udlægs Forret ninger, som enten i Kiøbstæderne eller paa Landet hos dem, der ere i Nangen, foretages, eller hos andre, af hvad Stand det er, forrettes paa nogens Person eller Gods, enten det skeer af Laugmændene eller af de Commissa -<noinclude><references/></noinclude> gianmlv7nrho6crhuae3fryff9i29pg 104 60191 409000 373483 2026-05-26T16:44:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 188||}}</noinclude>Fr. om Justitien zc. i Norge 12-14 §. 19 Aug. bag, hvorved Vidner eller nogen Part forelægges at møde under Halsmaal, tages beskreven, skal ei videre derfore til Skriverløn tages og gives paa Landet end efter 1 - 235, ligesom Forelæggelsen er fuldskreven til, og i Kiøbstæderne efter 123-14. 13.) Ligesom Sorenskriveren, som med 8 uvillige Mænd i Odels - Sager skal kiende og dømme efter 5-3-10, ikke maae være nogen af Parterne beslægtet; Saa maae og, naar Commissarier i Ddels: Sager ansøges, ikke foreslaaes nogen, som enten af Parterne er befvogret eller beslægtet, men de, som staae udi Kgl. Civil: Tieneste og Caracteer, stal især dertil bruges, eller om ingen af dem kan bekommes, da de, som ere vederhaftige og bekiendte gode Mænd; Og maae ingen Procurator som Commissarius sig lade bruge, saa længe han i det Embede forbliver, undtagen Høiefte Rets Procuratores samt de, som virkeligen maae gaae i Nette for Over: gofretten, hvilke skal boe Christiania saa nær, at de, naar Statholderen dem befaler, kan, hver efter sin Tour, paatage sig forefaldende Delinqvent- og andre Sager, hvorudi Actores eller Forsvarer skal bestikkes (See Pl. 20 Oct. 1740); Og naar de bevilgede Commissions Sager befindes af den Beskaffenhed og ei af synderlig Vidtløftighed, at de jo ved den ordentlige Rettergang beqvemmeligen havde kundet afgiøres, særde les imod Bønder; saa bør den Tabende ei dømmes i større Bekostning, end for Underretten kunde. have medgaaet, om Sagen der var bleven paakiendt, alt efter I- 5 - 31. 14.) Paa det I-9-8 med Sikkerhed kan vorde efterlevet, maae ingen, uden for sig selv, fin Myndtling, Frende eller Hosbonde, i Følge 1 - 9 -14, enten paa Lander eller i Kiøbstæderne herefter tilstædes eller antages at gaae i Rette i Norge, med mindre de enten af Kongen ere beskikkede, eller og af Øvrigheden, enhver i sit Stift, Amt eller Bye, dertil forordnede; og<noinclude><references/></noinclude> an49b0jy2nydkwwo8c9dhbqlv1p9rha 104 60198 409001 339365 2026-05-26T16:44:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||195}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 19 §. Betientere, som til Skifter at forvalte ere berettigede, 19 Aug. skal herefter saavel i Kiøbstæderne som paa Landet holde sig I-23-27 (*) efterrettelig og derefter ikke tage eller fordre mere i Skifte Salario, end Rdlr af hver Hundrede, som Boets beholdne Midler blive, naar al Gield samt Skiftets Bekostning er fradragen, indtil 10000 Rdlr, men ei derover, i hvor høit Stervboets bes Holdne Midler end kunde beløbe, foruden den Skriverløn, som Loven bevilger; Hvorimod Skifteforvalterne eller Skifteskriverne skal forfatte Skifte:Brevene fuldskrevne, ligesom og ved andre Acters Udstædelse bør skee, med 26 Linier paa hver Side, og uden nogen ufornøden Margen og Bredde paa Papiret at giere, saafremt de ikke vil staae til Ansvar og straffes af Overdommeren, under Hvem slige Forretninger staae, naar derpaa ankes (See Pl. 9 Apr. 1783); Og da det ved Skifters Hol delse, især paa Landet hos den gemeene Bonde Stand, ofte befindes, at Stervboets beholdne Midler ikke beløbe sig til noget, hvoraf Sorenskriverne kan regne deres Saz larium, saa tillades (paa det de ikke for deres Reiser, Fortæring og Umage ved slige Skifter skal være aldeles ubelønnede), at der overalt paa saadanne Skifter mane tages pro Salario 32 ß, foruden deres Skriverløn efter Loven, og ei videre at fordre eller tage, under hvad Skin det end maatte være, enten for Skifteforvalterne, deres Tienere, eller som Betaling for Arve-Tomptens Huse at besigtige, hvilket skal skee af de 2de Mænd, som Sorenskriveren haver med sig til Vurderings Mænd paa Skifterne, alt under deres Bestillings Fortabelse; Saa skal og Sorenskriverne tage imod det udlæg, som kan falde in Natura paa Stifterne for deres Salario, naar ingen rede Penge befindes i Boet, eller naar Arvingerne ikke M 2 vil (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: 1 Bogs 23 Cap. 25 Art.<noinclude><references/></noinclude> dc6d685810eq3lljme1yuidwtyr1kpr 104 60202 409002 387644 2026-05-26T16:44:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||199}}</noinclude>Fr. om Justitien c. i Norge 24-25 s. - skal Fogden eller Lensmanden uden Betaling udmelde 2de 19 Aug. Mænd, der for billig Betaling forkynde Bestikkelsen eller (*) Stevnemaalet for Vedkommende; For Udmeldel se til Laug Ret eller for at udnævne de Mænd, han selv tager med sig ved Arrest: eller Udlægs: Forretnin ger hos Bondestanden, nyder han ligeledes intet; men hos andre Proprietairer eller Embedsmænd uden for Mangen nyder han for disse Mænds udnævnelse 16 ß, vg ei derover. Saa bor og Byefogderne nyde i Kiøbstæderne for Udmældelse til Vurderings: Mænd paa Skifter, og til Besigtelses: Forretninger, 2 Mk danske; Og som Byefogderne i Kiøbstaderne og Fogderne paa Landet ei nyde noget for Mænds Anordning til Udlæg hos Borgere, Strandsiddere eller Bønder; saa skal dem derimod (†), naar Mænd til Indførseler hos de Privilegerede eller de Proprietairer, som eie noget Manufactur, Saug- eller andet Brug, udnævnes, for saadan Umage tillægges ved hver Forretning Rdlr, og ei videre (**). 25.) Stient Sorenskriverne paa Landet tilkommer at forrette de der forefaldende Skifter, skal dog hvert Steds Amts mand lade sig af Sorenskriverne give tilforladelig Underretning om Værgerne, som sættes for de Umyndige paa Skifterne, om de ere vederhaftige og beqvemme, samt aarlig paa Tingene examinere, om Sorenskriverne efter Loven have kaldet Værgerne til Rigtighed, og on Børne- Midlerne sikkert ere udsatte, og at derfore findes vedbørlig Rigtighed, og Amtmanden saaledes have neie Indseende, til de Umyndiges Sikkerhed og Beste, med Soren- Frivernes Forhold ved Skifterne og Værgemaalet (††); Dog 94 (*) Samf. af Grr. staaer ved en Trykfeil: efter. (†) I Samt. af Frr. faaer ved en Trykfeil: Saa fat de derimod have. (**) Cfr. Rescr. 23 Mart. 1736, 20 Febr. 1767 09 C. Br. 11 Febr. 1786. (tt) Cfr. Rescr. 9 Dec. 1773, 25 Jul. 1788, 2 Mart. 1790 og Canc. Br. 15 Oct. 1791,<noinclude><references/></noinclude> 4vdbplr8sqqmo4qgkynotkvqi795b5p 104 60208 409003 288033 2026-05-26T16:44:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||205}}</noinclude>Fr. ang. Havnene i Norge 1 Cap. 5-7 §. fra deres Skibe til det af Magistraten anviste Sted, 16 Sept. der skal være saa nær Byerne eller ladestederne, sem mueligt er; Paa samme Sted skal og til Efterretning opsættes een eller flere Baglaste Skuffer, hvilke Havnefogden bekoster; Caa maae og ingen ved Bryggerne i Vandet udkaste eller om Vinteren paa Jisen udføre af deres Huse enten Sand, Gruus eller anden Ureenlighed, hvorved Havnen kan opfyldes, alt under 4 Rdlrs Straf hver Gang. 6.) Naar et Skib ikke kan seile tomt fra Baglastpladsen til det Sted, hvor det skal indtage Lad ning, men mane beholde endeel af sin Baglast inde, maae Skipperen ei udkaste saadan Baglast, hvor Skibet indtager Ladning, men han skal uden nogen Indvending og under 4 Rdlrs Straf lade samme ved sine egne Folk og Baade eller paa egen Bekostning henføre til det Sted, som dertil anvises, eller udkaste den i Volværker eller Brygge: Rar, hvor saadan Leilighed findes; Hvilke Bolværker og Brygge Kar skal være saa tette og stærke, at Strømmen ikke til Havnens Opfyldning og Fordærvelse kan udtage den deri kastede Baglast; Saa skal og imellem Fartøierne og Bryggerne hænges et Seil eller en Presenning, som Skipperen anskaffer, paa det intet af den udkastede Baglast skal spildes i Vandet Havnen til Skade, med hvilket alt Havnefogden skal have noie Indseende. 7.) Saasnart en Lots har indlotset et Skib til en Bye eller Ladeplads, skal han ankre med Skibet uden for, eller lige ud for Baglast: Mærket saa ledes, at det ene Skib, om flere ankomme, ikke ligger det andet i Veien eller til Forhindring. Og naar Ski bet er fortviet, anmelder han dets Ankomst for Commandanten paa Fæstningen, hvor nogen er, samt for Lots Oldermanden og Havnefogden, og tillige forklarer, hvad ham om Baglastens Udkastelse er vitterligt, hvoref ter Havnefogden iagttager, hvis ham i denne Fr. og hans Ins<noinclude><references/></noinclude> 94fpl46ebn640hijnjekyvsf4n2c1qu 104 60212 409004 374014 2026-05-26T16:44:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||209}}</noinclude>Fr. ang. Havnene i Norge 1 C. 13 § 11 C. 1 §. rige Tieneste, kal nyde af alle Stibe, sem paa Toldbo: 16 Sept. den tage Told Seddel: Af et fib paa 100 Laster og derover 48 B, 50 til 100 Lefter 32 6, 24 til 5 Lofter 24 B, 12 til 24 Lefter 166, og af et paa 4 til 12 Leser, 12 ; Men af mindre Fartøier betales ham inter. vil ke Penge skal betales paa Toldboden til Tolderen, eller og Havnefogdens egen Qvittering derfor fremvises, for fipperen maae clareres. 14.) Overbevises havnefogs den at efterlade eller forsømme noget, af hvis han efter denne Fr. og hons Instrux bar forrette, stal han for hver Gang bode 20 Rdlr, til Angiveren, til Stedets Nat tige, og desuden, naar Forseelsen er forsætlig og af Betydenhed, have tabt sin Bestilling. 15.) Alle Boder, som efter denne Fr. forbrydes, skal Havnefogden, naar Forseelsen ikke ham selv paagielder, lovlig indtale og til Magistraten rigtig levere. Hvorefter de komme til lige Deling mellem ham, Angiveren og de Fattige, og naar han selv er Angiver, nyder han deraf foruden Processens Omkostning, sem de Skyldige af Dommeren hver Gang skal tilfindes at betale. Uddelingen til de Fattige sal ee of Magistraten i Bots Capitainens Overs værelse eengang om Navet, som de samtlig tienligst befin de, og skal ved hvert Aars Udgang Lots Cavirainen til Statholderen, og Magistraten til Stiftamtmanden, indsende en rigtig Beregning, under samtlig deres Hænder, over alle de i samme Aar i saa Maader indkomne Vader med Forklaring, naar og hvorledes de igien til Vedkommende ere udbetalte. II Cap.) Ang. Jern Ringenes Indsættelse. 1.) Overalt i Havnene Senden og Nordenfields mane Jern: Ringe paa fornodne Steder indsattes, dog at Stes det bliver Vedkommende af Lots - Capitainen uden Betaling, i Overværelse af den udnævnte Borgermand, Have nefogden, Oldermanden og 2de Lotser, anviist, samt III Deel. 0 faste<noinclude><references/></noinclude> t58tnh1j8zc686pmpysvfcteedz9glb 104 60214 409005 288039 2026-05-26T16:44:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||211}}</noinclude>Fr. ang. Havnene i Norge II Cap. 2:3 §. til de bevilgede Ringe Penge at oppebære er beret: 16 Sept. tiget; Hvilket Beviis ligeledes in duplo skal udfærdines, samt tinglyses, paategnes, og den ene Gienpart til Statholderen indsendes, men den anden forbliver i Eierens Hænder, og skal tiene ham og Arvinger til fuldkommen Hiemmel og Adkomst paa saadan Eiendom og Rettighed; Men dersom Grund Eierne ikke vil bekoste Ringenes Indsættelse, maae fligt tillades andre, som Lots Capitai nen dertil kan formaae, som da nyde de bevilgede Ninge Penge uden nogen Afgift til Grund Eieren, og skal i dette Tilfælde med Nevers og Beviis i alt forholdes paa forskrevne Maade; Dog maae Grund Eieren, hans Arvinger eller Efterkommere inden 20 Aars Forløb (men ingenlunde derefter, under hvad Skin eller Prætext der end være maatte, og enten Penge Mangel lyses eller ikke) denne Herlighed igien til sin Grund indløse, imod at betale til den som Ringene har bekostet, hans Arvinger eller Efterkommere, dobbelt den Summa, som bevises derpaa ved første Forfærdigelse og Indsættelse at være anvendt. 3.) Naar saadanne Ringe i enhver Havn forsvarlig ere indrettede, maae sammes Eiere af de Skibe og Fartøier, som sig deraf frivillig vil betiene til Skibs og Ladnings Frelse og Beqvemmelighed, endog af Kgl. Orloge og Coffardie Skibe, oppebære: Af et paa 100 Læster og derover 48 ß, og af et mindre 32 ß, naar de ligge i en Havn, og derudi fortøie; Men de, som alene benytte sig af Ningene til at varpe deres Skibe, eller ved Spring at bringe dem under Seil, betale ikkun halvt saa meget. Disse Venge skal Skipperne erlægge, saa snart deres Skibe ere fortoiede; vægre de sig derudi, da maae de, som eie Ringene, kafte deres Land - Tove løs ; Og paa det enhver kan vide, hvorefter de have at rette sig, skal de Magistrater, som noget Toldsted sorterer under, lade giøre en trykt Extract af de Poster, som Stip: 0 2<noinclude><references/></noinclude> 720i422kwq6tcyzzk5bq8t3prmh56fb 104 60216 409006 380306 2026-05-26T16:44:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||213}}</noinclude>Fr. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 4-6 §. betaler ben dog ikkun som for een, hvor mange han end 16 Sept. mae bruge til hans Stibs Sikkerhed, og i Fald til sam me Ringe ere flere Eiere, da dele de Pengene imellem sig efter Ringenes Antal. De Stibe, som først i havnen indkomme, skal forst fortóte, efter Advarsel af Oldermanden, saa langt ind i havnen, som de beqvemmeligst fan komme til Seil inien, saa at de Skibe, som sidst indfemme, fan have Rum at gaac til Ankers og under Seil. Vægrer nogen Skipper paa Udhavn sig herudi, og andre derover tage Skade, da erstatte han saatan Stade efter uvillige Mænds Sigende og desuden bøde til Steders Fattige hver Gang 4 Rdlr, hvorudi Oldermanden og Lot serne skal være den Forurettede assisteerlig og see ham til fin Net forhiulpen, saavidt dem efter deres Instruction kan vedkomme. 5.) Med Land: Tov- og Brygge: Penge ved Kiøbstæderne og dem, der have noget særdeles Privilegium, skal det i Henseende til Betalingen for Nin, genes Brug og ellers i alt forblive saaledes, som hidtil har været brugeligt og bevilget; Dog skal enhver, som formener sig berettiget, Ringe og Land Tov: Penge at oppebære, strax efter denne Frs Publication originaliter producere for Lots Capitainen, og tillige give ham vidimerede Copier af deres derpaa i Hænde havende Pri. vilegier og Adkomster, som samme strap til Statholderen indsender, paa det deraf kan erfares, om Vedkommende til Oppebørselen lovlig ere berettigede, eller, om an derledes befindes, da at derudi kan skee fornøden Anstalt; Og maae ingen efter denne Frs Publication oppebære flige Ringe Penge under 50 Rdlrs Straf, forend de deres Adkomster saaledes have produceret, og samme ere befundne gyldige og lovlige. 6.) Alle de Sager, som Lots Capitainen eller Havnefogden efter denne Fr. og hans Instrux paa Embeds Vegne skal paatale og udføre, skal af Stedets Under Dommer, hvor Forseelsen 23 et<noinclude><references/></noinclude> 1ik3bbv8jc7cf92bzsa2aa283m9ccla 104 60217 409007 312219 2026-05-26T16:44:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>r. ang. Havnene i Norge 11 Cap. 6§. 16 Sept. er skeet, pardommes, enten efter Aftens Varsel, om den Paagieldende er Fremmed eller Giest, men, om han paa Stedet hiemmehører, efter den almindelige Varsel ester Loven, hvilke Processer Dommeren efter al Wuelighed skal forkorte, og efter 24 Timers Forløb eller, om nogen vidtløftig Omstandighed indløber, i det længste efter 3de Solemærker absolut demme i Sagen; hvorefter Executionen skal stee, saafremt ingen af Parterne anter Dommen, hvortil han sig strax skal erklære, om han den paaanker, og da derfor stille Sagsøgeren neiagtig Cau tion, og saafremt nogen af Parterne med saadan Dom ei er fornøiet, da Acten med alle sine Omstændigheder Amtmændene paa Landet (naar Sagen reiser sig fra Landet) eller Stiftamtmændene i Kiøbstæderne (naar Sagen hører til Byerne) at tilsende, og for dem deres Paaanke at formere, som da herudi skriftlig decidere; Stulde den Klagende ved saadan Decision endda finde sig fornærmet, indsender han samme med alle sine Bielager og Beviisligheder til Statholderen eller hoieste civile Øve righed i Landet, som da endeligen herudi kiender og døm mer; og dersom han endnu ei dermed fandt sig fornøiet, kan han det med alle sine Omstændigheder Kongen klagelig andrage til nærmere Kgl. Resolution, hvilket dog ei forstaaes videre, end om de Sager, der betreffe Havnene og Ringene efter denne Fr.; Thi med Spe: Skade og Lots: Væsenet forholdes efter Lov og Frr. Til de Sa ger, som Lots Capitainen paa Embeds Vegne til denne Frs Overholdelse foraarsages at udføre, maae ham af Statholderen efter derom hvergang giørende Ansøgning Beneficium Paupertatis til Sagens Uddrag forundes, naar han det efter Sagens Omstændigheder og Meritis, som i Ansøgningen tydelig og paalidelig skal forklares, fornø dent og billigt eragter. Og som Acterne i slige Sager ei fan være af stor Vidtløftighed, saa skal vedkommende Dom:<noinclude><references/></noinclude> q2kjke4k1eap7axn8rpvz7tjicz9p2u 104 60218 409008 383685 2026-05-26T16:44:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||215}}</noinclude>Fr. ang. Havnene i Norge II Cap. 6 §. Dommere give dem vedbørlig uden mindste Ophold be: 16 Sept. ffrevne, saafremt de ei derfor vil blive ansvarlige og alvorligen stande til Nette. Med de indkommende Bøders Deling skal i alt forholdes efter I Cap. 15 § (*). Patent. Ang. en Patrouille paa Kongens egne 23 Sept particulaire Konge Veie paa Khavns og Hirschholms Amter. (Denne er, da de nye Konge Beie bleve anlagte, afgaaet). P. 99. Høieste Nets Patent for 1736. p. 105. 23 Sept. Politie: Pl. (i Følge Kgl. Befaling til Po: 26 Sept. litiemester 9. og 23 Sept.) Ang. Sabbatens eg andre hellige Dages tilbørlige Helligholdelse; som i havn skal iagttages, foruden hvis i Fr. 12 Mart. 1735 er paabudet. P. 137. 1.) Paa Sabbaten og de anordnede Hellige og Be dedage (hvorved efter Kongens egen Forskrift skal forstaaes, Søndagene, første Jule Dag, Stiærtorsdag, Langfre dag og den extraordinaire Bededag) maae ingen Slags Kiøb og Salg den ganske Dag igiennem enten af omløbende eller paa Gaden siddende ei heller i Kramboderne drives. Til hvilken Ende ingen paa ovenmeldte Dage efter Aftensang eller den ganske Dag igiennem maae sidde eller omløbe paa Gaderne med Varer at falholde; ikke heller maae nogen Jsen: Urte: eller andre Bram: Boder findes aabne, men skal ligeledes den ganske Dag være tillukte (**), hvoriblant saavel Slagter: som Potteboderne og alle andre Boutiquer, hvor Galanterier, Thee, Kaffe, Tobak eller andre slige Varer falholdes, tillige forstaaes, hvorfor samme lige med Kramboderne skal holdes ilukte, under Straf af Helligbrøde for hver Gang nogen saaledes betrædes (cfr. Pl. 10 Apr. 1772); Ligesom og de med Fruge 4 (*) See Bevil. og Rescr. 15 Oct. 1762. (**) Dog maae (i Følge Rescr. 24 Sept. 1751 til sthavns Magistrat) Urtebederne aabnes, naar Aften Sang er til Ende.<noinclude><references/></noinclude> svuobj70pnb5n2fqcbv9bp8qdredvuj 104 60219 409009 317821 2026-05-26T16:44:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 216|Pl. ang. Sabbatens Helliaholdelse 1-5 §|}}</noinclude>25 Sept. Frugt. Baffelse eller andre Varer, i hrad Navn nævnes fan, omløbende eller van Gaden siddende, hvad enten de ere af civil effer militair Stand, skal foruden Varernes Confiscation bbde hver Gang 1 ble til Politie: Kassen, eller i Mangel deraf lide Straf paa Kroppen. 2.) Bryggerne maae ikke paa ovenmeldre Son og Hellige dage udføre Øl til deres Kroere enten inden eller uden Byes van Bogu, Sluffe eller anden Maade, under Straf af Helligbrøde. 3.) Under samme Straf forbydes Mollerne at. føre Korn Varer enten til eller fra Mollen. 4.) Paa samme Maade forbydes i Almindelighed enhver at fiore enten med tom eller læsset Arbeids: Vogn paa Gaderne den ganske Dag og Aften igiennem. 5.) Alle andre Vogne, saavel med som uden Læs, der komme fra Landet eller i Nærværelsen af Broerne for at ville ind i Staden, bliver ingen Passage tilladt, undtagen alene Vognmændenes Rerour Vogne, som den første Time efter Portenes Oplukkelse tilstædes at komme ind i Byen, men efter den Tid aldeles ikke den ganske Dag (*). Ved det i Fr. 12 Mart 1735. 3 §paa (**) Son: Hellige og Bededagene i Vertshusene aldeles forbudne Spil og Dobbel forstaaes saavel Instrumenters Lyd, som Kort- og an dre Spil, Jule Lege, Paa Spil Sættelse og andre flige usemmelige Ting; Hvorfor samtlige Værterne have derhen at see, at sligt ingenlunde i deres Huse foretages eller øves. Hvo i saa Maade af Politie Inqvisitionen antreffes eller og angives, skal derfor ansees med Straf af Helligbrøde, og det saavel Værten som Giesten uden Forskiel. 31 Oct. Pl. Ang. Toldens Forheielse paa Rraps og Rara tebollers Indførsel fra fremmede Steder i Danmark og Norge; (*) Cfr. Rescr. 3 Mart. 1769. (**) I Saml. af Frr. Staaer ved en Trykfeil: dens 3die paa Post.<noinclude><references/></noinclude> ra06oep6lvpkpv5jyjdyzycxnqeoxh6 104 60220 409010 381337 2026-05-26T16:44:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Pl. ang. Told af Reap &c.|217}}</noinclude>31 Oct. Norge; formedelst Justitsraad Wulfs Plantager. (See Told R. 1768). P. 140. 9 Nov. Raadstue Pl. Extract af Kgl. Befalings Nov. til Khavns Magistrat 4 Nov. At de uberettigede Per foner, som, efter foregaaende Advarsel ved Placater, an tage nogen i Cuur, skal iste Gang betale til lige De ling mellem Conventhusets Fattige og Politie Kassen 8 Sole, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang so Rdlr, eller i Mangel af Betaling arbeide Nar i Sfub Karren i Ci tadellet, og de, som beriene sig af flige Folk, ligeledes at bade hver Gang 4 Rdlr (*). Saa skal og alle de, som sig med utilladelig Barberen lade finde, betale hver Gang i Straf 2 Rdlr, og den, som ikke formaaer at afdrage Pengene, straffes paa Kroppen enten han er Civil eller Militair; Og skal Politie: Rammeret i forberørte Maade være Forum competens, saavel til Vidner at afhøre som Sagerne at paadømme, i alle de Sager Barbeer-Amtet finder sig foraarsaget at udføre enten imod Fustere eller dem, som sig af Fuskere lade betiene; dog kan de Militaire betiene deres, og Regiments feltikiererne beholde, hvad de have haft hidindtil (**) (cfr. Pl. 24 Oct. 1768). p. 141. 14 Nov. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1736. p. 113. 05 Gen. (*) Cfr. Rescr. 17 Dec. 1773. (**) Ved Resol. 28 Apr. 1739 (bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Oecon. Collegit Brev af 30 Maj.) for. bydes Regiments- og Divisions Seltfriererne saavel at antage Vatienter af den civile Stand til indvortes Curer (hvilke alene til Doctores Medicina bentore), som og at holde Barbeer Stuer, uden for Regimenterne. Men med andre Curer af Blessyrer maae de berefter, ligesom hidindtil, continuere, for at blive Øvelse og paa det Konsen altid, saavel ved Regimenterne som Di visionerne, kan have dygtige og habile Feltierere (sor andret ved Fr. 22 Jun. 1785. 10 og 12 5. Cfr. Rescr. 3 Jul. 1744 vg 26 Oct. 1792).<noinclude><references/></noinclude> fm912xj27n2n8h9mdu5a5hyll4atepu 104 60222 409011 317822 2026-05-26T16:44:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.|Fr. om Tugthuset i Trondhiem 4 §.|219}}</noinclude>25 Nov. indtagne; men de i sidste Art. benævnte fal, istedent for efter Loven at straffes til Kagen (da sige Mennesker, naar de saadan Straf have udstaaet, ansees som nærlige og foragtelige, dem ingen vil have i Tieneste og andre Tienestefolk ikke heller vil omgaaes medi Arbeide og Spiisning, hvorover de blive Boigderne til Besværing), hendemmes i dette Tugt og Verkhuus udi 6 a 8 War, hvor de da tilligemed Dommen skal henbringes. (See Fr. 26 Apr. 1755). 25 Nov. (†) Fundats for det i Trondhiem oprettede Tugte og Værkhuus; hvortil og er føict et Rescr. til Stiftamtmanden og Biskoppen i Trondhiem samme ang. af 5 Sebr. 1732 (*). [Cancel.]. Trondhiem 4to. 5 Dec. Fr. Om Matricul: Skatten :c. i Danmark f. 1736. p. 147. 9 Dec. Fr. Hvad ydermere ved Land militien i Danmark skal iagttages. (Cfr. Fr. 4 Febr. 1733. See Fr. 14 Sept. 1774). P. 150. 12 Dec. Fr. Om Deserteurer, som i Kongens Riger og Lande nogle midler efterlade. (For at forekomme de i Armeen hidtil indsnegne skadelige Desertioner). [Krigs- Cancel.]. p. 160. Cfr. Fr. 16 Nov. 1763, som bestemmer Legems- Straffen for Desertion (**). Naar efterdags nogen af den gevorbne eller nas tionale Milice imod sin Eed undviger eller deserterer, eg det befindes, at han i Kongens Riger og Lande enten virkelig efterlader sig nogle idler eller haver nogen Arv i Vente, skal slig Deserteur (foruden den i Krigs = Artik lerne dicterede Straf) have forbrudt alle saadanne sine ef. terladte Midler, eller i Vente havende Arve Rettigheder, af (*) Deraf findes udtog i Fogtmans IV Deel 1 B. p. 309. (**) Og Generalitets Br. 12 Dec. 1744.<noinclude><references/></noinclude> em614zne1vh57157xu5sj1uyjjhvu8a 104 60225 409012 334360 2026-05-26T16:45:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 222||}}</noinclude>- 23 Dec. Fr. om Kirke: Disciplin. Fr. Om noiere Kirke. Disciplin imed scans dalense Sunder. Cancel, p. 175. Forandret veb Fr. 8 Jan. 1767 (*). Gr. Endriont Loven og Fer. tydelig nok vise, at ingen, som for forargelige Synder efter Loven burde ud flane (*) Desuden fastsætter Cancellie. Br. 29 Oct. 1768 (til Stiftamtmændene eg Bisperne i Danmart es Norge): At det tilfalder dem, som eppebære eller ere berettigede til at oppebære feiermaals Boder, tillige at forge for, at den i Fr. 8 Jun. 1767 dicterede Straf, at sættes 8 Dage paa Band og Brod, bliver ereqveret, ea altfaa de Proprietairer, der have Sigt og Sagefalds Net paa deres Godser; men deruden for, paa Landet saavelsom i Kioufteden, Kongens eged. Dernat Pal Traim, naar et uægte Barn dobes, lade sig give saavel Faderens, eller den af Moderen udlagte Mands Verfons, som Moderens Navn, og indføre samme i Ministerial Bogen, samt derpaa angive det for de ovenmeldte, fem det tilkommer at see Straffen ereqveret; da det derefter er Præsten og hans Embede uvedkommende, bvorvidt den verdslige Straf bliver fuldbyrdet eller ei; saa han af den Aarsag ikke bor holde nogen fra Herrens Bord; li gesom han ei heller, samme anaaaende, behover nogen Attest, da han derimod i det Skudsmaal, han siden ef ter Begiering giver lige Verfoner, kan melde den af dem begangne Korseelse. I øvrigt ligesom Loven vel, i Henseende til Straf paa Venge eller paa Kroppen med videre, men ikke for saavidt angaaer aabenbare Skrif temaal, gier Forfiel umellem simpelt Leiermaal (Stu prum fimplex) ferte Gang oa oftere, og Hoer (adulterium); saa viser og 8. 8 Juu. 1767 og dens Præmiffer tydelig nof, at aabenbare Skriftemaal i alle disse Tilfælde efs terdags bor være ophævet. Og mage et besvangret Ovine- Menneske, hverken medens bun laver til Barfel, effer faa længe hun haver et spædt Barn ved Brysterne (See Canc. Br. 20 Jul. 1776), bensættes paa Band og Bred; og i Henseende til den, der af Moderen angives, at være Fader til et uægte Barn, di supponeres ban at være det, indtil han sig samme paa lovlig Maade fra- Lægger. Endelig bør med dem, som, i golge Sr., for begangne Leiermaal henfattes paa Vand og Brod, i Henseende til Omkostningerne med videre, forholdes paa samme aade, som med dem, der enten for en begangen Forfeelie, i gelae Dom eller Kongelig Resolution, eller, fordi de ikke kan betale de idomre Boder, i salge Fr. 6 Dec. 1743, ligeledes hensættes paa Vand og Brod. (Cfr. Rescr. 19 og 26 Aug. 1735).<noinclude><references/></noinclude> 3lxzbjbwemunwa86s3mk4wsxn6wss9r 104 60229 409014 380862 2026-05-26T16:45:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om temere Litigantes c. 1-3 §. 23 Dec, meget, som Dommen og Seglet foster, enten det er for Under eller Over Retter (*). Er det for Over:Hofs retten, skal saadan en temere Litigans betale til Justits< Kassen 10 Rdlr, og for Soieste Ret 24 Rdlr; hvorfra ingen, som findes til at betale Omkostninger, skal befries; Undtagen i Gields Sager og hvad deraf dependerer, hvor Betalingen søges ved de i Loven foreskrevne Maader, og Gielden ei nægtes, ei heller procederes om nogen Slags lovstridig Omgang eller slige Omstændigheder, som henhøre til Trettekierhed eller unyttige udflugter. 2.) Har nogen af Parterne brugt saa lovstridig og selvraadig Adfærd eller anden utilbørlig Omgang i Sagen, som efs ter Loven og Frr. med Mulct kan ansees, sal saadanne ei alene skarpere og med mindre forstaansel, end hidtil steet er, for alle Netter i begge Nigerne mulcteres, men hver Part, som for nogen Under eller Over Ret samt for Over Hof Netten og Høieste-Net tilfindes for sit Forhold og Omgang i Sagen at betale nogen Slags Mulct eller Penge Straf, skal desuden og tillige betale ligesaameget til Justits Kassen, og disse Penge ved Dommens Execution under et med Mulcten inddrives; Dog at derunder ei forstaaes Faldsmaale, ei heller de i Lovens 2, 3, 4, 5 og 63og foreskrevne Bøder eller andre Mulcter, som ei af Parternes Forhold i Sagen, men af andre deres Forseelser, dependere. 3.) Pros curatorerne, enten de gaae i Nette for Under- eller Over Retter eller og for Hoieste Ret, skal af Dommerne noie tilholdes at efterkomme alt, hvad Loven, Frr., deres Eed, eller og Hsieste Nets Patent og Instruction dem foreskriver, og, saa ofte deres Brøst derimod findes, med saa meget haardere Mulct eller anden Straf ansees, efterdi de, som vil veilede andre, ei ber undskylde sig med nogen Uvidenhed; Og saa ofte nogen Procurator mulcteres, (*) Cfr. Rescr. 10 Jul, 1782.<noinclude><references/></noinclude> 08gn02y1jfs6y0lp876174rpe7yd5ax 104 60230 409015 380307 2026-05-26T16:45:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||227}}</noinclude>Fr. om temere Litigantes c. 3-5 §. mulcteres, skal han betale ligesaameget, som Mulcten, 23 Dec. til Justits: Kassen, som paa samme Maade og under et med Muleten skal inddrives. 4.) Ihvorvel Loven har dicteret saadan Straf for Underdommernes lagt somhed eller Uretviished, som efter de Tider kunde erag tes tilstrækkelig, saa dog, siden Klager ere skeete over en deel Dommeres uforsvarlige og lovstridige Forhold, skal efterdags enhver Dommer, hvis Dom for sin Over- Dommer enten hiemvises til lovligere Behandling eller og som ugrunder, ulovskikket, uretviis eller med slige Caracterer aldeles frafaldes, pro meliori Informatio. ne betale, om det er ordinaire Under Dommere, 2 Rdlr, og, om det er en Over Ret, da betale enhver af dem, som Dommen har underskrevet, 10 Rdlr, ale til Justits Kassen; Befindes nogen Dommeres Forseelse af Over Dommeren saa markelig, at han desuden enten til Omkostninger eller ulet burde condemneres, skal de derfor ingenlunde forskaanes, men desuden betale ligefaameget, som Mulcten er, til Justits Kassen; Er nogen Underdommer allerede 2de Gange for aabenbare Uretviished eller Partiskhed mulcteret, skal han zdie Gang uden al Naade dommes fra sit Embede; Til hvil ken Ende Secretairerne i Høieste Net og Over Hof= Netten samt Landsdommere, Laug Mænd og alle Over- Netter skal holde en aparte Designation over Underdom merne, som mulcteres, og deri hver Gang indføre den over dem ergangne Doms Ord og Datum, for siden at give Retten tilkiende, om og hvorfore saadan Underdom mer tilforn med Mulet er anseet. 5.) Da Com missariers Udbedelse (som forhen ikkun har været bruges lig i visse vidtløftige og fornødne Tilfælde, hvor Sagen for de erdinaire Dommere ei saa beqvemt eller hastigt kunde udføres) nu synes at blive misbrugt, i det enhver, oftest uden ringeste Fornødenhed, søger om Commissarier, 2 som<noinclude><references/></noinclude> iw8i4kse8j6kb9rde4w4rnzpulztu92 104 60233 409016 380308 2026-05-26T16:45:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 230||}}</noinclude>Fr. ang. en Justits- Kasse 7-9 §. 23 Dec. Commissarius uden for Nangen 2 Rdlr, i de 4 underste Claffer 3 Rdlr, i 4de og 5te Cl. 4 Rdlr, izden og 3die Cl. 6 Rdlr, og i 1ste Classe 10 Rdlr, som ved Commissorii Annammelse betales. 8.) Cam iffarierne mane, ligesom hidtil, selv antage til Commissions: Skriver, hvem de vil, og, i hvor vidtløftige Acterne end maatte være, lade Parterne betale hvert Ark enten af Udskrifter af Protocollen eller af Acterne selv med 24 ; Dog skal flige Commissions: Skrivere (siden de ei af Kongen be Stikkes), for den Frihed at nyde lige Betaling med andre redsoerne Skrivere i Over Retter, give 4 6 af hvert Ark, som deres udstedte Commissions Acter bestaae af, til Justits Kassen. Og i Fald det er Skifte Forret ninger og lige Acter, hvor Arket med 3 Mk betales, da 1 27 for hvert Ark; alt uden Parternes videre Bekostning, og af den Skriverløn, som de have oppebaaret. Af Gienparter betales ligeledes proportionaliter. Tilhvilken Ende Commissarierne efterdags for Stedets Magistrat i Kiøbstæderne og paa Landet for Amtmanden skal lade anvise deres udstedte Acter og Gienparter, og derlade disse af hvert Ark til Justits Kassen destinerede Penge, imod Magistratens eller Amtmandens Qvittering, bag paa Acten eller Gienparten tegne, alt under 30 Rdlrs Straf for Commissarierne, som Acten have underskrevet, og 20 Rdlr for Parterne, som den have annammet, saa ofte nogen Act, Skifte Forretning eller Gienpart ei for Stedets vedkommende Øvrighed er produceret og det til Justits Kassen deraf betalte bag derpaa qvitteret. 9.) Beb Skiftebrevenes udstedelse fra de ordinaire Skif teforvaltere forbliver det ved Loven og Frr. om deres samt Gienparters Betaling. Men da Skriverne oftest uden Fornødenhed giøre Skifte Forretningen saare vidtleftig, alene for deres egen Fordeels Skyld, skal Skriveren efterdags ei nyde fuld Betaling af mere, end de første 6 Ark,<noinclude><references/></noinclude> f1eokhy4hp3rmv1xed41scjmmk1iu94 104 60234 409017 388824 2026-05-26T16:45:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.||231}}</noinclude>Fr. ang. en Justits Kasse 9:10 §. 6 Ark, men af de øvrige skal han for Original: Skifte: 23 Dec, brevet og Gienparter give til Justits Kassen af hvert Arf 6 (*). Ligesaa skal det forholdes med Over - Rets. Vidner og alle andre af Overretterne udstedte Documen ter, hvor Skriverløn for hvert Ark ligemed Skiftebree vene betales, hvilke alle af vedkommende Magistrat stal paategnes, ligesom i 8 § meldt er, under samme Straf om nogen enten Skifteforvaltere og Nettens: Skriver eller Part og Arving herimod handler. Ligeledes skal omgaaes med alle Over Rets Domme, Acter og Gienparter, hvor Skriveren faaer mere end 5 Rdlr for hvert i Skris verpenge, dog at han af hver Mark, som han derover oppebærer, kun leverer 2 ß fra sig til Justits - Kassen (**). 10.) Fremdeles skal til denne Justits-Kasse ved hver Obers Rets 4 (*) Cfr. Canc. Br. 28 Jul. 1781. i Norge 8 Mart. 1743 er det befalet: At da endeel Over: Rettes Skri vere og Overdommere, som tillige forrette Skriver-Embede, have af Fr. 23 Dec. 1735.8 og 9 § til deres For deel taget Anledning vrangelig at udtyde samme derhen, ligesom dem derved implicite var tilladt at lade sig for hvert Ark af Over-Rets-Domme, som af Parterne bes streven begieres, betale i Ort eller 24 B Danske, hvil fet onde Erempel de fleste Over - Rets Skrivere i Norge have fulgt og derfore, for at fee saadan deres selvgiorte egenuyttige Forklaring destobedre bestyrket, lade Overs Rettes Dommene (ligesom Commissions og Stifte Ncter samt saadanne Documenter, hvoraf det ved Reglement er tilladt at tage en Rigsort og for endeel 3 Mt af Ar ket) af vedkommende Magistrat paategne, og betale til Justits Kassen 2 6 af hver Mart, som Dommene saa ledes komme til at fofte over de af dem oppebaarne s Rdlr, og hvad de imod Loven og siden dertil bavende Frihed urettelig have opbaaret; Saa skal Stiftamtmændene, hver i sit Stift, tilholde vedkommende Over-Retskrivere og de Over Rettes Dommere, som tillige Skriver-Embede ved den dem anfortroede Ret betiene, at de uvægerlig paa Forlangende tilbagelevere, hvad som de i saa Maae de, over det, som dem efter Loven eller speciel Benaabing er bevilget, udi Skriverløn hare oppebaaret; og dem der hes advare, at om nogen efterdags befindes, enten at have taget eller fordret inere Skriverløn, end Loven, de om Skriverløn udgangne Reglementer eller forundte spes cielle<noinclude><references/></noinclude> avqxvrszxr016lzgw8pn0edzy6k7jmh 104 60235 409018 388825 2026-05-26T16:45:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1735.{{Afstand|3em}} 232||}}</noinclude>St. ang. en Justits Kasse 10 §. 13 Dec. Rets Strening, som i begge Rigerne udtages, betales 2 Mk, og af hver Over: Rets Dom, som udstedes, I Soir, men af bver Over: Sofrets Dom a Rdlr, alt foruden ben bidtil brugelige og i Loven eller Frr. authoris ferebe Betaling (). Ligeledes al for en goiefte-Ret tes Stevning, som hidtil i Cancelliet, med et Ark Stempletpapiir paa Ndir, har foftet 3 Rdlr, endnu gives 9 Me til Justits Kassen og altsaa, naar den skrives pan et Arf, i alt 5 Rdlr. Saa skal eg for hrer Sag, som for Heießte Ret ageres, forud til Justits Secretairen leveres cielle Bevillinger ubtryffelig befale og tillade, eller og nogen understaaer sig nogen Forordning med dens klare Ord og rette Sorfaaelfe, til mere Skriverløn at tage, end befalet er, at udtyde, at da den Skriver eller Dom mer, der tillige Skriver Embede bet ener, af Generals Fiscalen skal tiltales og uden al Naade have sit Embede forbrudt. Og, som det ligeledes befindes, at endeel Rettens Skrivere lade Acter eg Do.umenter, som Arkviis skal betales, usædvanlig vidtloftig, med store Bred de paa Siderne, langt udhalede Streger i Bogstaver og Ord, Lange Rum imellem hvert Ord og Mening, frive og forfatte, ja bolde Solk paa deres Stripers frue, der Legge Bind paa, hvorledes de ved slig usæd vanlig vitlottig og underfundig Skrivemaade andre med udig Skriverlen fan uefue; Saa skal Stift amtmændene tig ledes foreholde riverne, at de sig efterdags fra flig vidtloftig og aldeles utilladelig Stri vemaade entholde; efterdi den Anstalt er feiet, at naar nogen Act eller Instrument eat. Hoieste Ret eller Over Hof Retten i nogen Sag bliver fremlagt eller forefind.6, bror Arkene ikke faa fuli kommen og fors jparlia, baade i Ekriftin og med saadan Bredde og faa menge Linier, som Regiem. for Rettens Betiente 1 Kbarn 22 Mart. 1684 emmelder, er fuldffrevet, Skriveren da eller de, som Acten have udstedet, ved Demmen i den Sag, hvor fandan Act eller Instru ment er fremlagt eller forefundet, derfor skal dommes under Gneral Siscalens Tiltale, og de derefter af bam tiltales til at giengielde dobbelt saa mecet, som den, der Skrivertonnen baver betalt, fan Fiennes at være forurettet, samt derforuden ferfte Gang at betale en antecla ruler til Juftits Kassen. Men om Stris veren befindes anden Gang derudi at have forfeet sig, da at have sit Embede forbrudt (See Sportel Regl. 11 Jun. 1788. cfr. l. 9 Apr. 1783). *) Cfr. Rescr. 15 Nov. 1737.<noinclude><references/></noinclude> g6nwx1dvis2dxxkbvkyhi8u2tbkm9dk 104 60237 409020 353192 2026-05-26T16:45:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 234||}}</noinclude>Fr. om Jernværkerne i Nge 1 §. 9 Jan, Fr. Om Jernverkerne i Norge, og hvad deraf i Tiende skal svares. Kammer. P. 3. Noiere bestemt ved Pl. 20 Jun. 1743 og Fr. 27 Dec. 1752. Gr. Endskiont Kongen ved de i Norge udgangne Berg- Ordon. og Frr. har forbeholdt sig den fulde Tiende af alle Slags Metaller, som af ethvert Bergverk virkes, naar sammes Friheds Aaringer vare erspirerede, har det dog i nogle Aar været brugeligt, at ethvert Jernverk isteden for Tienden er ansat for en ringe aarlig Afgift i Penge til Berg Kassen paa Kongsberg; Hvorfore følgende Forandring derudi giores, og tillige et og andet til samtlige Jernverkernes Opkomst og bestandige Drift forordnes. 1.) Det maae fremdeles efter Berg-Ord. og gam mel Sædvane være enhver Jernverks Eier eller Partici pantskab tilladt i Norge efter Jern Malm at skurfe, affenke, og ved Over Berg Amtet derpaa Muthing at tage, samt det siden bringe i ordentlig Bygning og til deres Nytte drive og bearbeide lade; Men da derved den Worden en Tidlang er begaaet, at adskillige Eiere og Participan tere eller Geverkere, tvertimod Berg Ordonnancen og Bergverks Methode, have fra Berg - Amtet erholdet slige Muthinger ikke paa visse aparte Jerngange, eller paa hver Gang nogle visse tilmaalte Lagter: Tal, men snart paa hele Ganger i deres Strygen, snart ved en heel Gaard og District paa alle de Ertsgange, som vare opfundne eller opfindes maatte, hvorved de have draget til sig alt hvad de kunde opfinde, ja omsider ere komne i den Bane, at naar de paa noget Sted paa Jern Malm have anslaget, og dem ringeste Forhindring er mødt, have de saadant Sted, skiont der ikke paa Jern Steen var Mangei, strax forladt, og ubebygt, uden at det var nogen anden tilladt det igien at optage, ladet henligge, og begi- pet<noinclude><references/></noinclude> qws97nk40oksqtki4hi7qvqsqmhok42 104 60239 409021 288067 2026-05-26T16:45:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 236||}}</noinclude>Fr. ang. Jernværkerne i Nge 2.5 §. 9 Jan. den fan antage, maae ubearbeidet lade henligge, da de efter saadan Tids Forløb ubehindret den igien kan optage. 3.) Ingen, uden de som Jern: Verker besidde eller Deel deri have, maae Jern Malm Gruber paa deres Navn muthe og bebygge; Og da endeel hidindtil, uden at besidde Jernverk, flige Gruber have bebygget og med Malmen alene drevet Handel; Saa skal de Jernverks Proprietairer, Participant: eller Geverkskaber, til hvem disse hidindtil Malm have leveret, naar samme Grubers Eiere ingen Lyst have Jernverker selv at anlægge, eller andre, som det behøve, have Frihed sig deres Jern Malms Gruber at tilforhandle; Men i Fald de derom ikke fan blive eenige, kan de sig derom hos Over Berg- Amtet anmelde, hvor da et paa begge Sider billigt Fors lig imellem dem skal fastsættes. 4.) De hidtil i Drift staaende Jern Værker, nemlig: Saffels, Dickemarkens, Bærums, Uhlefoff, Fossums, 2olvigs, Bacselands, Eggelands, Eidsvolds,gakedahls, Moß rg Læssões, stadfæstes deres hidindtil hafte Privilegier, Friheder og Benaadninger, dog at enhver især med.Kgl. Pri vilegier aparte forsynes. 5.) Alle under ethvert Jernverks Circumference hidindtil lagte Bønder-Gaarde og deres Opsiddere skal være pligtige at levere den til Hvert Verks Drift fornødne Rul, saaledes som deres Skove det taale og dem derefter paalægges, imod den hidtil bru gelige eller herefter fatte billige Priis; Men skulde slige Bønder modtvillig forsømme Leverancen, have Proprie tairerne og Participanterne eller Geverkskaberne sligt for Over Berg Amtet at anmelde, hvor dem da Frihed skal gives, og derved af Amtmændene og vedkommende Betientere vorde handthevet, at de i de modtvillig Forsømmen des Skove det ansatte eller reqvirerede Qvantum Kul, uden ringeste Stampenge eller Skov Leie til Skov- Ei erne at betale, til deres Hytteverker kan lade henføre. 6.)<noinclude><references/></noinclude> 3br70zcce3kvt7y6mly9njyo13pair6 104 60241 409022 386665 2026-05-26T16:46:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>Fr. om Jernværkerne i Nge 9-11 §. 9 Jan, ler misbruger og derpaa lader siære og til andre sælger Bord, Stolper eller Temmer, de privilegerede Saug Møller til Præjudice, skal for sin Person have tabt den Frihed en egen Saug Molle for Verket at holde, og, saa længe han Verket besidder, tilkiøbe sig alle dertil behø vende skaarne Tømmer-Materialier fra andre privilegerede Sauger. 10.) De forhen specificerede Jern: Verks Eiere, naar de selv boe paa Verket og der holde Dug og Disk, med hos sig havende hytte: Folk, have Frihed de fornadne Victualier for sig, men ikke for nogen anden, imod Toldens og anden Rettigheds Erlæggelse at indkivbe i følgende Søe Havne og Steder af de der ankomne Fartøier, nemlig: Haffels og Dickemarkens Jern: Verker i Bragnes og Stremsee; Bærums, Hackedals og Eidsvolds i Christiania (*); Most i Moss; Uhlefon, Fossum og Bol vigs i Scheen og Langesund; Baaselands og Eggelands i øster Riisser; Men hvo saadan Frihed misbruger og de saaledes kiøbte Varer Kiøbstæderne til Præjudice enten til Bonden eller andre igien forhandler, skal dermed for sig, saalænge han Værket eier, denne Frihed aldeles have for- 11.) Da det ved particulaire Jernverker i Arbeide staaende Berg og Hyttefolk sig ikke altid vel opfører, men er hengiven til Fylderie og Drukkenskab, som giver Anledning til indbyrdes Klammerie, Forsømmelse i Arbeidet og Opsætsighed, hvorved Jernverkernes Proprietairer og Participant: eller Geverkskaber foraarsages stor Skade, hvilken utilbørlig Adfær, formedelst Veienes Længde til Kongsberg og de for Proprietairen i saa Maade medgaaende store Bekostninger, ofte er bleven ustraffet; saa tillades, at ved ethvert Jernverk maae et moderat Fængsel indrettes, hvorudi det til Verket hørende Berg- og Hytte Folk for forøvet Drukkenskab, Fylderie, Klammerie, Forsømmelse i deres Arbeide og Opsætsighed imod brudt. (*) Efe. Privil, 26 Sept. 1749. 4 %. deres<noinclude><references/></noinclude> gi46zrpwx2djj5rykb75fu6xko6csid 104 60242 409023 323507 2026-05-26T16:46:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||239}}</noinclude>Fr. ang. Jernverkerne i Nge 11-12 §. deres Proprietairer maae med 1, 2, til 3 Dages Arrest 9 Jan. paa Vand og Brød straffes; hvortil dog Proprietairen, Participant eller Geverkskabet eller og deres Forvalter og Fuldmægtig skal fra Over Berg: Amtet paa Kongse berg lade sig give en med Ober: Berg Amtets Seg! forseglet og authoriseret Protocol, hvorudi alle forommeldte med Berg og Hytte Folkene forekommende strafværdige Sager rigtig Eal protocolleres; hvilken Protocol bar holdes i god Forvaring, paa det den, naar fornødent giøres, i Over Berg Amtet fan vorde efterfeet. Alle andre haarde Forbrydelser, Klager af Arbeis derne imod Proprietairerne og deres Betiente sams øvrige Jurisdictions Actus fal, som hidindtil, til Bergamtet henhøre og der foretages og afhandles (*). 12.) Den Kongen af ethvert Jernværk tilkommende Tiende skal ikke mere erlægges aarlig, som hidindtil, men for enhver Uge Marsovnen er udi sin Gang, hvorved dog de første (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 4 Apr. 1766 til Vice Statholderen i Norge, hvorved (for at forekomme de imellem Over Bergamtet paa den eene, og nogle af Fogderne samt Sorenskriverne og andre Rettens-Betien te i Aggersbuus Stift paa den anden Side, forefaldne Tvistigheder ang. den Bergamtet ved Inter.ms-Prwil. 25 Aug. 1687. 95 og Fr. 9 Jan. 1736. 115 fillagte Jurisdiction, hvorefter Bergamitet tilholdte sig Jurisdic fionen over olle Værkernes Betiente og Arbeidere, saa vel ved Hytterne som ved Grüberne; hvorimod Fogders ne og Sorenskriverne, paa Grund af Privileg. 9 S, fore meente, at Skifter og Auctioner samt Sigt og Sanefald bor tilhøre dem, naar Betienterne og Arbeiderne ikke bee paa Werkernes Grund, og der holde Huusholdning, eller Dug og Dur) befales: At alle Arbeidere og Bes tientere ved Hysterne, som virkelig ere i Werfernes Ties neste, saavelsom Arbeiderne ved Gruberne, der ligge om ved Værket og paa B rgværks Eierens egen Grund, mane indtil videre, og uden Henseende til deres Boepæl, fortere under Bergamtets Jurisdiction; Da derimod Arbeiderne ved de Gruber, som ikke ligge paa Bergværks Elerens egen Grund, saavelsom de, der ikke have fait Tieneste ved Ontterne, men arbeide for Dag- eller Maanedsløn og som Daglønnere fan ansees, stal sortere under den almindelige Jurisdiction.<noinclude><references/></noinclude> 9vmx8rsez69w0hqqy62kze8dxn501fa 104 60243 409024 379940 2026-05-26T16:46:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Fr. om Jernværkerne i Nge 12 §. 9 Jan, første Ste Dage, nemlig fra den Tid Belgen for Mars- Ovnen første Gang vorder hængt, og de sidste 8te Dage tilbage regnet fra den Tid Marsovnen er udblæst, for Tienden skal være befriet; Altsaa skal fra 1735 Aars Begyndelse af og derefter af de udi Omgang og Brug værende Jernverker af hver de øvrige Blas Uger i Tiende betales følgende: Jern-Værket ved Hassel for hver Blæs: Uge 2 Skpd saa got udsmiddet Jern, som der virkes kan, i saadan Længde og Tykkelse, som bestilles, hvilket paa Toldboden i Drammen frit skal leveres, eller for hvert Skpd betales til Berg Kassen paa Kongsberg 9 Ndlr. Dickemarkens Jern: Værk til Drammens Toldoed ligeledes 3 Skpd, eller for hvert Skpd 9 Rdlr. Bærums til Drammens Toldboed ligeledes 3 kpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Uhlefoff ligeledes 32 Styd paa Porsgrunds Toldoed, eller for hvert Skpd 9 Rdlr. Fossum ligel. paa Porsgrunds Toldboed 2 Skpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Bolvigs paa Porsgrunds Toldoed ligel. 3 Skpd, eller for Skpd 9 Rdlr. Baaselands til Øster-Riisvers Toldboed ligel. 2 Skpd, eller for kpd 9Rdlr. Eggelands ligeledes 3 Skpd til Øster-Riissers Toldboed, eller for Skyd 9 Rdlr. Eidsvolds ligeledes 2 kpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 9 Rdlr. Hackedahls ligeledes 2 Skpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 8 Rdlr. Mos ligeledes 2 Skpd til Christiania Toldboed, eller for Skpd 9 Rdlr. Men Lessee Jernverk skal for hver Blæs Uge i den Nordenfieldske Berg Kasse i Trondhiem i Steden for 2 Skpd Smidde Jern betale 16 Rdlr (*). Paa (*) Men ved Resol. 23 Jul. 1744 er det bevilget, at Tienden af samtlige Jern Werker Son enfieles i Norge maae fra 1742 Aars Begyndelse falsattes til 5 co Rdlr aarlig, og at Eierne maac fra samme Tid, iste den for den ved Fr. 9 Jan. 1736 paabudne Tiende af hver Blæs Uge, svare Tienden af ethvert Berk især efter den imellem dem selv forfattede Repartition; nem<noinclude><references/></noinclude> gbuerhoi9pr6ujr8l66c9prwkgpdh0w 104 60249 409026 388346 2026-05-26T16:46:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Fr. om Confirmationen 10 11 §. 13 Jan. og søger at faae dem de øvrige Troens Artikler indprentede; Herpaa gaaer han fra Barn til Barn, og ikke af Passion eller Affecter gaaer et eneste forbie, faasom hvert Barn maae lade Menigheden høre, hvad det haver lært; Ran et Barn ikke svare til et eller andet Spørsmaal, gaaer han det forbie, og spørger det andet derom, som staaer næst ved, og det uden at beskiemme det ander Barn med noget Ord for Menigheden, saasom Læreren overalt herved maae entholde sig fra al Partiskhed og Persons Anseelse; Hvis Bernene ikke svare forstaaeligt nok, opmuntrer han dem med Sagtmodighed til at tale heit og saa Folk kan forstaae det. 11.) Naar Eramen er forbie, gaaer Læreren til Confirmationen i sig selv; Til hvilken Ende han foreholder Bornene deres Daabes Pasts Vigtighed, og opvækker dem til vel at betænke, at de nu selv skal igientage deres Fadderes Lofte; Derpaa spørger han enhver især: Om han af ganske gierte forsager Diævelen og alt hans væsen og alle hans Giernin ger (hvilket først vel forklares, hvad det betyder); dernast: om han af ganske hierte troer paa Gud Fader, Son og hellig Aand (efterat han først vel har forklaret den saliggiørende Troes Natur og Egenskab); For det tredie: Om han vil blive i saadan sin Daabes Pagt til sin sidste salige Ende; Saa maae han det med et tydeligt Ja bekræfte, og give ham sin Haand derpaa; Hvorpaa Læreren lægger efter Christi Erempel Haanden paa Barnets Hoved, og gier omtrent saadan Bón: "Den treenige Gud, som fordum haver antaget dig til sit Barn i den hellige Daab, og giort dig til en Arving til det evi ge Liv, Han opholde dig i saadan din Daabes Naade indtil din salige Ende; Han give dig Bestandighed i din Troe, din Siel til Salighed." Naar saadan Indvielse er fleet ved hvert Barn, holder Læreren en kort Tale, hvorved Børnene: Imo) vises, at dette deres Løfte er en fors meile<noinclude><references/></noinclude> gutbskub1wqbvd1hr6orxmbpcd8nuth 104 60251 409027 397493 2026-05-26T16:46:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Fr. om Confirmationen 11:12 §. 13 Jan. omvende sig, og efter Jesu Villie at blive som Born; Forældrene formaner han at taffe Gud for deres Børn, at de skal styrke dem i alt Got, holde dem til at komme i den offentlige Catechisation, og altid foregaae dem med et got Erempel, og ei med forargelige Ord og Giernin ger drive den Hellig Nand af deres Hierter. Hvorpaa han læser Confirmations Bønnen samt Fader Vor og Herrens Velsignelse (*); Siden synges: Mit Barn frygt den c. eller Gud Fader udi Zimmerig fin &c.; Og endelig sluttes den hele Gudstieneste med den sædvanlige Bøn af Degnen i Chors Døren. 12.) Paa saadanne Steder, hvor der er mere end een Lærer (thi hvor der ikkun er een Lærer, der beholder han Eramen og Confirmation), have Forældrene Frihed at sende deres Born, til hvilken Lærer de vil; Den samne un derviser Børnene hiemme i sit Huus; Men ved (onfirmationen examinerer hver Lærer sine Børn, som hyn har underviist, og det efter den Orden, som er imellem dem i Henseende til deres Embeder, den ene lader der anden have Tid dertil, den ene confirmerer eengang, da anden en anden Gang (†). Hvor det hidtil har være brugeligt at give noget for deres Eramen, som føre Gang gaae til Guds Bord, der maae fremdeles enher Lærer beholde dette for sit Arbeide, dog at de Fattig forskaanes; Men hvor sligt ikke hidindtil har været brugeligt, maae Menigheden ikke med nogen nye Paatg bebyrdes (**). J Almindelighed skal Lærere i al Omstæn dig (*) Cfr. Rescr. 23 Sept. 1785. (†) Cfr. C. Br. 6 Apr. 1793. (**) J Følge Rescr. 6 Nov. 1744 (til Biskojerne i Dan mark og Norge) maae Præsterne af Fatticog Almuens Golf slet intet tage for Confirmation ujer Kongens Unaade og derpaa følgende Straf, og desei derfor af vise eller opholde længere, end heinødvend udfordres til at underrette dem om deres Saligheds Sa (Cfr. Rescr. 7 Jan. 1741. 35, Gen. K. Insp. CollBr. 19 Jul. 1742 09 . 25 Jan. 1788).<noinclude><references/></noinclude> m474r2b4cbc8nlwatq60hiocu9lp6g7 104 60254 409028 405591 2026-05-26T16:46:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||251}}</noinclude>Fr. em Inqvif. Commiss. i Kongsb. 2-8 §. drig mere for ærlige Folk at gaae i Nette, samt desuden 27 Jan. paa fin Formue eller, om han intet eier, til Fængsels Straf vorde anseet og dømt. 3.) Straffen for Solo Tyvene og deres Handelsmænd frierpes til besto mere Affeye saaledes, at den, som stiæler noget Bergs Sølv eller Erts-Stuffer under 1217k eller 16 Lod Sølvs Belob, skal straffes efter Loven, som for smaat Tyverie; Men beløber det til 1 Mark Selv eller mere, straffes det, som for stort Tyverie; og gaaer det til 2 Mark Solv eller videre, da straffes den Skyldige med Galgen uden al Naade; Og skal hver, som videndes har tilkiobt sig sigt stinalet Berg-Solo straffes i alle Maader og Tilfælde, ligesom Tyven selv. (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). 4.) De, som overbevises at have staalet Sølv, men ikke tilstaae det, skal gaae Livs- Tid i Jern paa naste Festning, men ei straffes paa Livet, før de selv bekiende deres Tyverie. 5.) Hvo slige Solv Tyve og Handelsmænd opdager, skal for hver Mark Solv, som hos de Skyldige antreffes at være ftiaa let eller solgt, nyde i Belønning af Berg-Kassen 100 Rdlr, og desuden i Kgl. Tieneste efter sin Capacitet forfremmes. (Forandret ved Fr. 22 Jul. 1766). Hvis og nogen, som i Sølv: Tyverie er blevet skyldig, fri villig og af egen Drift aabenVarer sin Forseelse, og derhos fiellig kan overbevise andre, som i saadant med ham have været interefferede, deres Misgierning, skal han for al Tiltale og Straf være befriet. 6.) Hvo ef terdags med noget Berg-Sølv eller Stuffer antreffes, og ei strax kan bevise dertil lovlig at være kommet, skal ansees og forfølges som en Tyv. 7.) Hvo som af Berg Folkene og Under Betienterne giør sig for Sølv. Tyverie mistænkelig, skal fra sin Tieneste og Arbeide af Berghauptmanden udsættes. 8.) Sølv Verkets Betiente og Berg Stadens Indvaanere, som have noget forhen<noinclude><references/></noinclude> ev92cu593pl1etd12dxly10dlkwp6ys 409031 409028 2026-05-26T16:48:28Z MGA73bot 792 Finder aabenVarer-varianter 409031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||251}}</noinclude>Fr. em Inqvif. Commiss. i Kongsb. 2-8 §. drig mere for ærlige Folk at gaae i Nette, samt desuden 27 Jan. paa fin Formue eller, om han intet eier, til Fængsels Straf vorde anseet og dømt. 3.) Straffen for Solo Tyvene og deres Handelsmænd frierpes til besto mere Affeye saaledes, at den, som stiæler noget Bergs Sølv eller Erts-Stuffer under 1217k eller 16 Lod Sølvs Belob, skal straffes efter Loven, som for smaat Tyverie; Men beløber det til 1 Mark Selv eller mere, straffes det, som for stort Tyverie; og gaaer det til 2 Mark Solv eller videre, da straffes den Skyldige med Galgen uden al Naade; Og skal hver, som videndes har tilkiobt sig sigt stinalet Berg-Solo straffes i alle Maader og Tilfælde, ligesom Tyven selv. (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). 4.) De, som overbevises at have staalet Sølv, men ikke tilstaae det, skal gaae Livs- Tid i Jern paa naste Festning, men ei straffes paa Livet, før de selv bekiende deres Tyverie. 5.) Hvo slige Solv Tyve og Handelsmænd opdager, skal for hver Mark Solv, som hos de Skyldige antreffes at være ftiaa let eller solgt, nyde i Belønning af Berg-Kassen 100 Rdlr, og desuden i Kgl. Tieneste efter sin Capacitet forfremmes. (Forandret ved Fr. 22 Jul. 1766). Hvis og nogen, som i Sølv: Tyverie er blevet skyldig, fri villig og af egen Drift aabenbarer sin Forseelse, og derhos fiellig kan overbevise andre, som i saadant med ham have været interefferede, deres Misgierning, skal han for al Tiltale og Straf være befriet. 6.) Hvo ef terdags med noget Berg-Sølv eller Stuffer antreffes, og ei strax kan bevise dertil lovlig at være kommet, skal ansees og forfølges som en Tyv. 7.) Hvo som af Berg Folkene og Under Betienterne giør sig for Sølv. Tyverie mistænkelig, skal fra sin Tieneste og Arbeide af Berghauptmanden udsættes. 8.) Sølv Verkets Betiente og Berg Stadens Indvaanere, som have noget forhen<noinclude><references/></noinclude> 8gnf3ex2g6nu33fwhmqc29i57imco72 104 60256 409029 406290 2026-05-26T16:46:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||253}}</noinclude>Fr. om Examinibus juridicis I P. 1:4 §. Forandret og nøiere bestemt ved Univ. Fund. Maj. 10 Febr. 1788. IV Cap. 15:19 § og V Cap. Cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Cramens Fr. 11 Maj. 1775. 1c $ og Sorve Acad. Fund. 29 Jan. 1782, 28 § (*). I post.) Om Examinibus Juridicis (See Fund. 1.) Ingen Stu 7 Maj. 1788. IV Cap. 15:19 §). diosus maae herefter søge noget enten Dommer: eller Procurator Embede eller anden Civil: Bestilling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille, med mindre han af Facultate Juridica publice er examineret, og har faaet saadan en Characteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, han attraaer. 2.) Til den Ende skal Facultas Juridica maanedlig, saa ofte nogen Studiofus Juris melder sig, holde, ligesom ved Fac. Theologica skeer, Examen Juridicum offentlig paa Cons fistorio paa Latin, saaledes, at hver Gang ei mere end 8 Personer til Examen antages, paa det de desto noiere kan overhøres; Og skal med Examen Juridicum, hvad Examinatores og Examinandus selv, Notarii Embede, Tiden, Stedet, Protocolla, saavel Qvæftionum som Diftinétionis, og Schedulam attestatoriam angaaer, i alle Maader forholdes, ligesom det ved den Theol. Examen er anordnes 3.) Til 17otarius antager Facultas Juridica en beqvem Person, som er Membrum Academiæ og forstaaee selv, hvad der in Examine forekommer, som skal give dem fin skriftlige Forpligt, at han redelig vil føre Protocollen, og siden forrette Protocolleringen paa jamme Maade ved de juridiske Eramina, som Provsten over Communitetet ved de theolog. Eramina. 4.) I den Juridiske Eramen skal, ligesom i den Theologiske, være 3 Characte rer neml. a.) Haud contemnendus, hvortil fordres at være nogenledes grundet in Jure Naturæ og derhos forstaae () Samt Rescr. 28 Oct. 1746, 4 Jun. 1777 og 8 Jun. 1787.<noinclude><references/></noinclude> od3qjwrog8nr3y6y0u5lr5mr4qwy4ub 104 60257 409032 387645 2026-05-26T16:49:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 254||}}</noinclude>Fr. om Examinibus juridicis 1 P. 4-7 §. 10 Febr. staae den Danske og Norske Lov og Nettergangs Maade, samt de in Inftitutionibus forekommende terminos juridicos. b.) Haud Illaudabilis, hvortil kræves at være vel grundet in Jure Nature & Gentium, fortage den Danske og Norske Lov og Nettergang, og have nogenledes Kundskab om den nu brugelige Jurisprudentia Romano- Germanica. Og c.) Laudabilis, hvortil ford es at være vel grundet in Jure Naturæ, Gentium & Univerfali samt Danico & Norvegico, og have en ged Kundskab em Jure Romano. Germanico og dets Forfiel fra Jure Danico, samt have nogenledes fattet Jus Militare & Jus Publicum Univerfale Danicum og Germanicum, saa de fornødne Ting deraf vides. 5.) For nogen Studiosus admit teres til Juridisk Examen, maae han først anmelde ved Facultetet under sin Haand sit Navn, Alder, Fødested, og Forældre, samt naar og fra hvad Skole han er dimit teret, hvad han formener sig in omnibus Partibus Juris. prudentiæ at prestere, hvad for Collegia han har hørt, og derhos fremlægge sin privat Præceptors Beviis om sin Flid og Forhold. 6.) Er en Candidatus end ydermere funderet i andre Partibus Jurisprudentiæ, som in Jure Feudali Criminali Germanico, samt Forstellen imellem den nu værende Danske og Norske Lov og Rettergang fra de gamle enten Danske eller Norske Love, eller de endnu i de Kgl. tydske Provintser brugelige, saa og Sariske og Lybekske Rettergangs Ordninger, da maae Facultas Juridica, naar det in Examine gotgieres, derom foruden hans fortiente Characteer melde noget aparte i den ham givne Schedula attestatoria, 7.) Alle med en af ovenstaaende Characterer aflagte Candidater skal desuden efter det Juridiske Facultets Forskrift udarbeide et Indlæg og en Dom over en dem forelagt Casus, hvorover Facultetet ligeledes skal censurere og give Candidaten der over et aparte Beviis paa samme Maade, som ved Di miss<noinclude><references/></noinclude> 5qa604koh18g6jvzvtubcqhabpnz2kx 104 60258 409033 406291 2026-05-26T16:49:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||255}}</noinclude>Fr. em Examinibus juridicis 1 P. 7.10§. misprafeners Cenfur er brugeligt i det Theel. Facultet. 10 Febr. 8.) Efter Examen al Examinatus med Haandrefning og ftipulars manu forpligte fia for Examinatores, at ban aldrig vil videndes vige fra Ret og Netfærdighed, mindre raabe nogen til at føre ufornodne Processer eller i andre Maader consulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention. 9.) Alle Studioli juris, sem node nogen Bestalling, skal herefter, ligesom Studiofi Theologia, tage Teftimonium academicum publicum, og det paa bes hørigt Sted producere. 10.) Om nogen, som ci har studeret og derfor ei fan publice examineres, begie rer privatim at examineres, maae det skee ("), eg naar han () Følge Rescr. 8 Sept. 1769 (til det Juridike Fa.. cultet) kal alle Examina in Facultate juridica skee publice, og derover ved Notarium Facultatis holdes rigtig Protocol; da det i evrigt forholdes efter Fr. 10 Febr. 1736. Herved maae og merkes, at det, ved Rescr. 5 Apr. 1737 til det Juridiske Facultet, er bevilget (i Anled ning af en Ansøgning om uden Eramination at face Kel. Confirmation paa en Birkeskriver - Tieneffe, hvis aarlige Indkomster ei beløb sig til mere end 12 à 16 Rdlr, saasom Supplicanten ei kunde beftride de Omfortninger, det Juridiske Studium medfører): At det maatte være Facultetet tilladt, saa ofte flige fattige Folk tut es faa ringe Justits Betiening, som dette Birkeskriverie, kaldes eller have Forhaabning; samt faa ofte en Fx minandus, der søger eller har faaet en anden Justits. Bes tiening, beviser med Medici, Chirurgi og orighedens eller hans Skriftefaders Attest, at han er saa vaa, at han ei fan taale at reise til Sbavn, eller i andre is gefaa lovlige og aabenbare Forhindringer at være ben adt, som giøre haus Sidreise umuelig: i lige Tilfælde at committere en Facultati bekiende cedfvoren Kgl. Betient der van Stedet at lade Examinandum for sig indkalde, at forelægge ham de af Facultate hver Gang dertil paa nye forfattede væftioner, som Examinardus strax paa Stedet skriftlig under sin Haand bor besvare, uden at vige af Stuen eller at betiene sig af nogen Bog faa og at indhandige han en Casum, hvorover Ex minandus bor forfatte en Stevning, et Indlæg og en Dom, og fiden at indsende dette til Facultetet med fin de paa tegnede Attest, at Examinandus Qvæftionerne saaledes ex tempore, uden nogen Bog eller negens Dicly, bar besvaret, samt selv forfærdiget de af tam ærede Pre ver;<noinclude><references/></noinclude> 0q1g8jruwq2au6ekrjx1qj48h7qwuyb 104 60259 409034 406292 2026-05-26T16:49:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Fr.om Examinib. jurid. 1 P. 10 §-11P. 1 §. 10 Febr. fan da i den Danske og Norske Proces findes tilstrækkelig grundet, nyder han Beviis derfor paa 24 65 Stempletpapiir, hvori tydelig skal sættes, hvorvidt han in Examine har vist sig: a.) I Naturens Lov, saavidt den af danske og tydske Bøger kan fattes. b.) I den Danske Proces. c.) I Loven og Lovkyndighed selv. d.) Og endelig i Indlæggers eller Dommenes Forfattelse grunder og færdig. Da ingen maae nyde slig Attest, som ikke i det mindste er nogenledes om Naturens Lov og om den Danske Proces tilstrækkelig informeret. Og skal Faculte tet i alt for en privat Examen, enten der er een eller flere Examinandi indtil 8, ei fordre mere end 4 Rdlr, og Notarius af hver Person 4 Mk. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV C. 19 §*). II.) Om nogle andre til Studii Juris forfrem melse her paa Universitetet tienlige Punkter. (See Fund. 7 Maj. 1788. V Cap.). 1.) Da Gradus Licentiati og Doctoris Juris her paa Universitetet efter Fundatsens 48 og 49 § maae holdes; Saa maae det med Promotionibus Juridicis i sig selv, saavel hvad Examina promovendorum som Omkostningerne angaaer, forholdes, ligesom det skeer i det Medicinske Facultet; Dog at de, som til Doctores promoveres, i Følge Fundatsen ei be byrdes med Examen, saafremt de virkelig staae i noget af Kongen dem allerede betroet Embede. Saa maae og enhver Candidat, ligesom det skeer i det medicinske Facultet, selv vælge ver; hvorefter Facultetet da kan give ham Attest efter hans berundne Lovkyndiabed og Færdigbed, mod at han alene medfender 24 6 til stemplet Papiir og de Notario tillagte 4 Ok, samt selv betaler Postpengene; hvorimod Betienten, som af Facultste blev committeret, kunde nyde, hvad ellers pro Examine efter Fr. fulde gives til Facultetet. End videre maae flige vacante ringe Jufits Betieninger, ligesom med Degnetaleene skeer, tile bydes dem fe sig bave ladet eraminere, faa ofte sig ingen derrit nder, som Framen bar udfaaet eller fan udiane, da Facultetet skal bære muelight Omsorg for at vide, hvor de Examinerede fredse kan findes. (*) Og Rescr. 2 Dec. 1768. Cfr. Rescr. 29 Nov. 1743.<noinclude><references/></noinclude> 8z7jtlr89zqsbuue3tng25c6ieam1pl 104 60264 409035 338183 2026-05-26T16:49:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||261}}</noinclude>Anordn. om Kirke-Bønnen. Anordn. Ant, en (i Fr. selv indrykket) Bon, 28 Apr. som 'overalt i Menighederne i Kongens Niger og Lande paa alle Son: Hellige og Festdage til højmesse ester Præ diken af Præsterne skal bruges, undtagen paa de Dage da ellers andre færdeles Bønner ere forordnede; Men til Froeprædiken og Aftensang, samt om Fredagen og an dre Prædikedage i Ugen, bruges den sædvanlige forte Bon: Vor Herres Jesu Christi Freb :c. [Cancel.]. P. 73. Anordn. Ant. saavel Anatomien som Chi: 30 Apr. rurgiens Indretning og Opkomst. Paa det i de Kgl. Lande altid kan haves erfarne og dygtige Chirurgi til Un dersaatternes samt Armeens Fornødenhed til Lands og Vands. [Cancel.]. P. 78. Forandret ved Fr. 22 Jun. 1785 (*). 1.) Ved Chirurgien skal være en Kgl. beskikket Di recteur General, som skal alene gouvernere Chirurgien, og skal alle Sager, som angaae Chirurgien i Kongens Riger og Lande, til ham addresseres, og ingen Chirurgus enten af Civil eller Militair uden hans' Attest, som skal gives uden Betaling, vorde forfremmet. 2.) Han skal indføre en fuldkommen Examen Chirurgicum, og dertil udnævne de fornødne Assessores, som, naar de af Kongen ere approberede, tilligemed ham underskrive de in Artibus udkrævede Attester. 3.) Ved denne p amen skal Candidaten ei alene vise sin Erfarenhed i Anatomien og chirurgiske Operationer paa et dødt Legeme, men endog om de øvrige Dele i Chirurgien give fornuf tigt Svar og Raison. inden tillukte Dore, men baade Medici og Chirurgi mane samme anhøre og bivaane. 5.) Paa det enhver kan have frie Leilighed at giøre sig til slig en Eramen be- № 3 4.) Den skal ikke holdes quem (*) Cfr. Rescr. 28 Jun. 1737, 9 Apr. og 6 Maj. 1740, 22 Maj. 1744 09 27 Oct. 1774.<noinclude><references/></noinclude> 0nyvysxoupq4ktgkpm9aahbzeyvxyj4 104 60266 409036 394135 2026-05-26T16:49:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||263}}</noinclude>Anordn. em Anat. og Chirurgien ro §. 1. 6 Maj. 1743*); Og hvis disse Penge ikke ere til: 30 Apr. stræffelice til ovenmeldte Udgifter, skal Sesten af Kongens Kasse tilskydes. Confirmation paa en Fundats til en civil Enke: 30 Apr. Kasse i Danmark. (Blev siden faldet Civile Betientes og andre Stenders Enke: Kasse. See 19 Dec. 1738, 15 Apr. 1743, 13 Aug. 1745 og 26 Apr. .1747 **). P. 81. Pl. At Handelen med Hamborg igien bevilges, 3 Jul. ligesom før Fr. 10 Dec. 1726 blev publiceret. Saa som Hamborgerne vedbørlig have submitteret sig, og de hidtil foreløbne Misligheder ere afhandlede. P. 93. Samme paa Tydsk. P. 95. 3. Jul. Von. Daß künftighin in Schleswig, Holstein, 23 Aug. Pinneberg u. Nangau die Licitations: Stücke nur eine mahl aufgebothen werden sollen. p. 97. Fr. Hvorledes Supplicanter og Concipi: 7 Sept. fter med de Suppliqver, som til Collegierne indleveres, sig skal forholde; samt hvorledes de skal ansees og strafs fes, som fordolge deres Stammes og Tilnavn, naar de søge Copulations: Breve i Cancelliet, for at vies hiemme i Huser. Cancel. p. 99. Neiere bestemt ved Fr. 23 Jan. 1750 og 3 Apr. 1771. Da endeel Suppliqver fra ganske ubekiendte Per soner Tid efter anden ere indleverede, uden at enten Supplicanterne eller Concipisterne med deres Underskrift have efter: 4 (*) Cfr. Bevil. 31 Aug.1736 og 19 Oct. 1742 samt Rescr. 27 Oct. 1741. (**) Følge Forsamlings Beslutning 29 Mart. 1754, skal indtil videre ingen nye eller fremmede Interessenter i Kassen indtades; men for de allerede værende Ins tereffenter forbliver det berefter, ligesom i Forbedrings Posterne for dem er fastsat; dog med den Forstiel, at ingen Intereffent herefter tillaces at tage mere, end 2 Portioner.<noinclude><references/></noinclude> 9f5dppd96n82offdrndmd19tbuc2n8u 104 60273 409037 357314 2026-05-26T16:49:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 270||}}</noinclude>Octroj f. Banqven 11:16 §. 29 Oct. ligeste sal saadanne i Bangven indsatte eller staaende Midler og Effecter ingensinde med nogen Afgift, af hvab Navn nævnes kan, blive besværede eller betyngede, i Freds: eller Feide: Tider. Saa skal og den Capital, hvorfor nogen i Banqven interefferer, ikke i noget Tilfælde, undtagen i Crimine læfæ Majestætis, kunne forbrydes og Kongens Fisco hiemfalde. Hvad Penge, som udenrigs fra indkomme og i Banqven indsættes, maae, enten de sammesteds henstaae i fort eller lang Tid, igien of Niget udføres uden 6te og rode Penges Erlæggelse, og uden at nogen Afgift til Kongen deraf maae forlanges, under hvad Navn nævnes funde. 13.) De Verel-Ob ligationer, som Bangven disconterer eller af dens Debitorer antager, maae uagtet Fr. 25 Zov. 1731 endosferes af adskillige Personer, ligesom Verler, og Banqven følgelig have den samme Net og Tiltale til Endossenten eller Endossenterne, som til Udgiveren; saa at den, uden at tabe sin Ret til nogen, kan holde sig enten til hver iser alene, eller til alle tillige, først eller sidst, ligesom det for got befindes. 16.) Med Rettens Adminis firation skal forholdes saaledes: Imo) Hvad Tvistighe der og Processer, som kan forefalde imellem Banqvens Debitorer eller andre, som med Banqven have at be. stille, saavel angaaende Penge Laan eller Optagende, som Krav, Fordringer og Prætensioner, formedelst Skadeslidelse og deslige, dermed skal omgaaes efter Lands Lov og Ret paa sædvanlig Maade; Dog skal alle Retternes Betiente uden Forstiel være forpligtede promte og uop holdelig at befordre og paakiende alle Bangven vedkommende Sager, og dem altid först foretage og tilendebringe. 2do) Men naar Tvistigheder forefalde imellem Banqven og dens Commissarier og Interessenter, eller og imellem Interessenterne indbyrdes, Banco: Sager angaaende, da seer Kongen vel ikke gierne, at derom<noinclude><references/></noinclude> ea0eefgfp5quatqlavub1bh0e0kyzds 104 60274 409038 288103 2026-05-26T16:49:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||271}}</noinclude>Octroj f. Banquen 16 §. derom føres nogen Proces; dog, dersom Banqvens Com 29 Oct, missarier eller andre Vedkommende, som Vanco Vasenet er angaaende, saadanne Tvistigheder ikke i Mindelighed kan afgivre, skal enhver af de stridende Parter udnævne 3 Interessenter, som da skal sammentræde og Parterne ved Dom adskille; Hvilken Kiendelse, ifald Vedkommen de sig derved holde fornærmede, maac indstævnes fer somt lige Interessenter, hvilke, saa mange som i Khavn eller paa 2 Miles Distance i Nærværelsen ere tilstede og kan møde, skal være pligtige, paa den bestemte og 8 Dage forud bekiendtgiorte Tid, at indfinde sig, og den indstævnte Dom strax efter fleste Stemmer pad kiende, hvorved det skal have sit Forblivende i alle Sager, som ikke overgaae 300 Rdlr. Men ifald Eagerne ere af større Vigtighed, og Parterne ikke ved fleste Stemmers Slutning vil acquiescere, da maae samme for Høieste Ret til nærmere Paakiendelse indstevnes (See Pl. 15 Apr. 1774). 3tio) øvrigt maae Banqven have sin egen Ret, hvortil 3 eller flere af Banqvens lovkyndige Inter essenter, efter Sagens Importance og Beskaffenhed, af Banqvens Commissarier udnævnes, for at kiende og dømme i alle Banquen vedkommende Sager og Tvistigheder, som angaae dens Betiente, saalenge de virkelig staae i dens Tieneste og ei fuldkommen Regning og Rigtighed for deres Betiening have aflagt. Men om Vedkommen de ikke vil acquiescere ved saadanne Banco-Nettens Dom me, da maae de paa den Stevnendes Bekostning til Res vision indstevnes for alle Banqvens Interessenter, som efter Advarsel, saa mange som i Khavn eller i Nærværel sen paa 2 Miles Distance sig opholde og kan indfinde, kal møde og i Sagen, efter fleste tilstedevarende Stemmer, en lovlig Slutning giøre og affige; Hvilke Partis civanternes Slutninger ikke skal være nogen Appel undergivne, med mindre de kiende nogen fra re eller Liv, i hvil-<noinclude><references/></noinclude> 6v3ipw1c6zx9j3srmzsv6dt6cbm3wwk 104 60275 409039 288104 2026-05-26T16:49:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Octroj f. Bangoen 16:21 §. 29 O, hvilket Tilfælde, og ellers ikke, de for Høieste Ret til nærmere Paakiendelse maae indstevnes. 17.) Banqven maae have sin egen Vægt og Taal af alle Slags, som dog bør være conform med den i Kongens Riger an ordnede. Og maae ingen uden Banqven alene til dens 18.) Banquen maae, eget Brug sig deraf betiene. faa ofte det fornødent eragtes, ved sine egne Vetiente paa det dertil indrettede Sted lade holde Auction, og uden foregaaende Dom eller Indførsel bortsælge alt det, som er pantsat og ikke til bestemte Tid enten udlejes og afhentes, eller Laaner derpaa ved nye Forskrivninger, om Commis sarierne det for tienligt eragte, forlænges; dog at i saa Fald efter Banco Regl. i alle Maader forholdes. 19.) Dersom nogen fulde pentsætte Obligationer eller andre forskrivninger til Banqven, og samme ikke til bestemte Tid indløse eller erholde Prolongation, skal Banquen være berettiget, uden nogen foregaaende Dom, alene i Følge Pante Neversen, at søge sin Betaling efter de pantsatte Forskrivninger. Og ligesom det staaer Banqven, i Mangel af promte Betaling, frit for, først eller sidst at tiltale Panthaveren, bør han, om Pantet først tiltrædes, fuldkommelig acquiescere ved Banqvens Procedure, og i 20.) Banqven alle Tilfælde holde den skadeslos. maae ei oppebære større Rente end 5 pro Cento aarlig, hvad enten det er paa Verel Obligationer eller andre Forskrivninger. Og forseer Kongen sig til, at Banqvens Interessentere vil bestræbe sig, at see den Rente, Ban: 21.) qven indtager, nedsat til mindre end 5 p. C. Bangoen maae igien ophæves og diffolvere sig selv, ved enten at ophere for en Tid eller ganske at adskilles, og da at repartere dens Midler og Effecter, naar Jntereffenterne det tienligt befinde. Dog bør Interessenterne, fer endelig Repartition skeer, offentlig indkalde og behørig afbetale Banqvens Billetter, Recipisser og andre Beviser. Fr. 26<noinclude><references/></noinclude> 831z77ne2z3ornikinbqbzd7b21dd3g 104 60277 409041 397463 2026-05-26T16:49:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 274||}}</noinclude>Fr. ant. Attester af Prof. Theol. &c. 2 Nov. lige Tider, og (ved alvorlig Samtale med dem, samt veb at høre deres Gaver paa Prædikestolen og i Catechisationer, lade dem ex tempore forflare et opbyggeligt Sprog af Bibelen, see deres Atteskata, og lade sig paa det nøieste af deres Skriftefader, Hosbonde eller Herskab, om de staae i Condition, saa og af Provsten og Præsterne eller andre om alt underrette) sætte sig i den Stand, at de kan, saavidt mueligt, give tilforladelig Oplysning om alle i Tabellen indførte poster (som tilsammen ere 31, og an gaae deres Levnet, Indsigter, Gaver &c.). Og skal samtlige Bisper og Professores Theologiæ med Nidkierhed ef terleve denne Befaling, og ingen, om alle de paa Tabellen anførte Poster, give anderledes Attest under deres Hænder, end de vide selv god Nede til, samt for Gud og Kongen agte at være bekiendte. 5 Nov. (†) gl. confirmeret Banco Reglement og Anordning. [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. Same Banco Convention og forening mellem Interessen terne i den Khavnske Banqve. Begge bag i Octrojen 29 Oct. 1736. See de ved Octr. 29 Oct. 1736 anførte Anordninger. Banco Regl. og Anordn. 1.) Alle saavel Kgl. Undersaatter, som Fremmede, maae blive Interessenter i denne Banqve. 2.) Enhver, være sig Banqvens Participanter eller andre, maae indsætte og deponere i Banqven allehaande rede Midler og Contanter, saavel i alle Slags Myndt, som i umyntet Guld eller Sølv, Barrer eller Lingots, og det imod Banco: Recepisser eller anden Slags Beviis for hvis i saa Maade er indleveret, og forbliver i Banqven i god Forvaring, indtil det igien i samme Myndt eller Lingots og Barrer in Natura tilba gefordres og udtages. leverede Contanter skal de, Maader frit og ubehindret 3.) Over de i Banqven indsom samme indsætte, i alle kunne dieponere, naar det dem<noinclude><references/></noinclude> 3f7uyzvrz8bi8vknr09g8a4cdinwb10 104 60279 409042 288108 2026-05-26T16:49:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>Banco: Regl. og Convent. 10:17 §. 5 Nov. de, som vedkomme en anden. Hvorfor enhver, som be gierer Efterretning og at conferere sin Regning, og ikke indfinder sig personlig, bør medgive den, han sender for sig, et skriftliat Beviis, at det er med hans Villie og ef ter hans Forlangende, at flig Underretning meddeles. 11) Enhver skal af alle Vedkommende i Banqven hóf lig og beskedentlig begegnes og erpederes, den ene efter den anden, ligesom de indfinde sig, uden Persons Anseelse. 12.) Ingen, som har Negning og Folium i Bangven, maae assignere mere, end han der har tilgode, under Straf at betale hver Gang pro Cent af den fulde assignerede Summa, hvilket stray skal anfkrives paa hans Regning i Banqven. Men assignerer nogen paa Banqven, som det enten ikke er tilladt, eller der ikke har noget tilgode, da maae Jhandehaveren lade hans Assignation protestere, og skal han i saa Maade betale Protest, 13.) Omkostninger og Recambio, som for en Verel. Enhver, saavel Banqvens Interessenter, som andre, maae lade sit tilgodehavende i Banqven paa en andens eller paa andre Navne i Banqvens Bøger transportere, naar han sig enten personlig indfinder og i Banqvens Bøger tegner sit Navn hos Transporten, eller og meddeler sin skriftlige Transport, og ertraderer de Ting, som udfordres. 17.) Da Banqven, saa ofte det forngdent giøres, maae lade holde Auction paa det dertil indrettede Sted, og ved sine egne Betiente maae lade auctionere og bortsælge alt, hvis den til haandfaaet Pant forskrives og leveres, men ikke til den determinerede Tid enten betales o afhentes, eller ved nye Forskrivninger forlænges; saa ber al slig Betaling see, eller Fornyelse og Prolongation erhverves, inden 4 Aar i det længste efterat Betalings Tiden er erspireret, eller og Banqven skal have Magt til at lade saadanne Panter og til forsikring leverede Effecter, af hvad Slags det være<noinclude><references/></noinclude> 1ozh1hujw989h58610e963z9d0bbo1r 104 60280 409043 369276 2026-05-26T16:49:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||277}}</noinclude>Banco Regl. og Convent. 17-20 §. være maatte, i dens eget Huus directe og efter Forskriv: 5 Nov. ningernes Indhold, auctionere og bortsælge, uden videre foregaaende Dom eller Indførsel. Og hvad da saadanne Panter, efter Afdrag af de efterstaaende Senter samt Auctions: og andre Omkostninger (saaledes som Banqven kan gotgiere, selv at have udbetalt), mere belabe, end De bitoren er skyldig, det skal tilbagebetales af Banqven; Men dersom det auctionerede og solgte ikke kan tilstræffe, da stal Pantsætteren det øvrige betale, og kan, om nogen Herudi skulde findes uvillig, derfor seges efter Lands Lov og Ret. 18.) For samme Auctioner foretages, Skeer Advarsel i Aviserne: at de, som have forfaldne og ufornyede Reverser og Panter i Banqven, sig ufortsvet have at indfinde og Rigtighed at giere, saafremt de ikke vil taale, at saadanne Panter og Effecter vorde auctionerede og bortsolgte; Siden gives Auctions: Tiden tilfiende, og opslaaes Placater 8 Dage tilforn paa Banqvens Der eller paa det sædvanlige Sted, hvor Banco Placaterne affigeres, da ingen skal kunne have noget imod saadan Omgang og Panternes Bortsælgning at indvende, men Vedkommende sal Banqvens udgivne Beviser eller Recepiffer ufortovet til Cassation indlevere, eller og saadanne Beviser bør være fraftestose, hvor de siden maatte findes. 19.) Den, som har Banqvens Biletter, Recepisser og Beviser i hænde, ansees altid, som rette Eier af det, hvorpaa saadanne Beviser lyde, enten han er bekiendt eller ubekiendt; og er Banqven altid udenfor de Dispyter og Processer, som kunde reise sig derom, hvorledes de ere komne ham til Haande. 20.) De, som sende Banco: Biletter med Posten eller med anden Leilighed, hvorved maatte være nogen Risico at befrygte, kan til deres Sikkerhed endossere samme til deres Correspondent eller Ordre, da Banqvens Kasserer ikke betaler dem uden til Vedkommende eller deres Ordre ved Endossement efter Vera 3<noinclude><references/></noinclude> rmyovolyd170r7lneg8o35dpqd52ddp 104 60282 409044 323515 2026-05-26T16:49:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1736.||279}}</noinclude>Fr. om Bender Bryllupper :c. Fr. At det vel maae være Bønderne paa 14 Dec. Landet (i begge Riger) tilladt (efter Fr. 12 Mart. 1735. 6 §) at holde deres Bryllupper, Trolovelser og Børs nedaab om Søn: og helligdagene, dog at det skeer uden noget følge og Samling af Folk, undtagen de nødvendige Vidner, som ved slig Forretning bør være tilstede, og det baade til og fra Kirken i al Stilhed og Sommelig hed; men deres Gilder og Giefstebudde samt Spil og Leeg, som de derpaa i deres Huse holde, skal paa samme Dage aldeles være forbudne at holdes; Og hvis de derpaa endelig vil holde deres Bryllups: Trolovelses- og Barsel Gilder, da skal de opsætte samme til en anden beleilig Sogndag i Ugen, hvorved de sig dog efter fornævnte Fr. stal forholde, saa at ikke heller paa den Dag nogen Ustik eller andet syndigt Væsen af Fylderie og Svermen til Guds Fortørnelse og Menighedernes Forargelse begaaes; Hvormed Øvrigheden og Hosbonden til Strafs Undgiel delse for dem, som handle herimod, skal have behørig Indseende, som de for Gud og Kongen agte at ansvare. Og skal denne Fr. paa Landet aarlig paa de anordnede 2de Sondage tilligemed Artiklerne af Loven oplases. (Saasom der ved Bryllupper, Trolovelser og Barsel-Gilder hos Bønderne, imod Fr. 12 Mart. 1735 er begaaet en og anden Uskik og Sorargelse med Fylderie og anden util børlig Svermen og Forhold, hvorved Gud fortørnes og Sabbaten vanhelliges. Forandret, i Henseende til Tro lovelser, ved Fr. 19 Febr. 1783 *). Cancel. p. 190. Fr. At under Rettens Middel, som det 21 Dec. ellers tilkom at forrette Stifterne, og som efter de Kgl. Bevillingers Tilhold intet i deres Rettighed bør afgaae, ei alene bør forstaaes Skifte: Forvalterne, men endog de ordinaire Skrivere overalt i Retterne i Danmark og 4 (*) Cfr. Rescr. 21 Jan. 1778. Norge<noinclude><references/></noinclude> rmui4v9c57215p5h932x3m8eizj6xaj 104 60286 409045 390194 2026-05-26T16:49:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||283}}</noinclude>Br. Ordn. f. Jyens Kiebst. IIP 3 §-IV P. komme til Ilden, især i forstene, Kiøller og deslige, 22 Febr. horr den store Spreite ci beqvemmelig kan anbringes. Hvilke samtlige af Magistraten og, hvor ingen er, af Byefogden udnævnes. Brand Mesteren skal være en Tommer Mester eller Biyetækker eller, hvor den ikke er, en anden Mand af god Opførsel, og skal være forstaaner for sin halve Indqvartering og andre Byens Bestillinger. Sprøite Mesteren, der sørger for Sprzitens Istands holdelse og ordinerer Haandværkerne hver til sit Arbeide med videre, skal og være frie for Byens Bestillinger. Straale: Mesteren og hans Assistent, som skal være Muur- eller Tømmer Svende eller Mestere, nyde lige Frihed med Spreitmesteren, foruden hvad dem af Brands Kassen, efter udvliste Tieneste i Nods Tilfælde, gorgiores. Det øvrige Brandfolk, som skal være hurtige og unge Mænd eller Karle, nyde ligeledes Frihed for Byens Bestiflinger, saavidt Byens Leilighed tillader. 4.) Saa mange Vægtere, som ere fornødne og Byerne kan holde, antages af Øvrigheden, hvor det ikke er skeet, og skal de, som gaae paa Gaderne, nyde ugentlig om Som meren 2 Mk 8 ß og om Vinteren 3 Mk, men Taarn: Vægterne Vinter og Sommer 3 Mk, som aarlig af Tapere Borgerne lignes paa Byens Indvaanere, geistlige og verdslige, efter Grund Taxten, naar forhen de forbedre de Pladser og Bygninger af uvillige Man ere taperede, og leveres saa Oplægget af Rodemesterne til Inspecteuren, som ugentlig uddeles til enhver Vedkommende. III Post.) Om lofteder og deslige: indeholdes, dog med nogen Formildelse i Bøderne, udi Br. Fr. 1761. III Cap. (og nyder Inspecteuren her efter 1 §, for sin Tilsyn med nye Skorstene, for et Loft høit 2 Wek, for 2 Loft og derover 4 Mk). IV Post.) Om Ild og Lys at iagttage: er deels formildet, deels noiere bestemt ved Br. Fr. 1761. IV Cap. (Tillige er det her i 8 §, under 2 til 4 Miks<noinclude><references/></noinclude> tf5gja6p4phn9g90okupx6qpv5twa88 104 60288 409047 398277 2026-05-26T16:49:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||285}}</noinclude>Br. Ordn. for Fyens Kiebst. V P. 4 §. løbe af, siden tørres den; ligeledes omveltes Spreiten, og 22 Febr. naar den igien er opreift, pompes 3 à 4 Gange med Bilantsen, at det indvendige Vand ogsaa kan komme ud; Siden, naar Slangen er tør nok, bliver den indsmurt af en Smørelse, tilberedt af 1 Pd Talle, Pet Tran, I Pegel Tiare, 4 Pd grøn Sabe, Pd Vor, 2 Ore-Galder, en Valnedfuld Salt, tilsammensmeltet og halv varmt med en Børste i Slangen vel indrevet, og smores Slan gen saaledes i det mindste 2de Gange aarlig. Ved Sprei tens Op og Af:7arch fan for desbedre Orden om trent forholdes saaledes: a.) Ved Slange Sprottens Op* March commanderer Inspecteuren eller hans Assistent hver til sin Post, saasom: Brand Kudsken til at spænde for, eller de Forordnede i den Sted at stille sig frem, Sprøite: Mesteren at stille sig bag Sprøiten, Straal-Mesteren og hans Assistent hver paa sin Side af Sprøiten; Brand: Mesteren at stille samtlige Brandfolk, 4re Mand høi, for Sprsiten, Brand Mesteren til at træde frem og fore Sprøiten og Brandfolkene an, og marchere hen til sit Sted, Brandkudsken at spende fra, Sprøite Mesteren at tage Bilants: Stengerne af Sprøiten; Straal: Mesteren at tage Tønden af; Trand Evendene at løfte Spreiten med Skaglerne op; Straalmesteren og Assistenten at tage Lundstikkerne op og Hiulene af Sprøiten og at lægge sam me Rechts og Lincks fra sig; Dernæst at tage Slangerne med Straal Rørene af Sprøiten og dermed forføie sig til sit anviste Sted; Sprøitemesteren at bringe Bilants: Stængerne i sin Bilants; Brand: Svendene at stille sig 8 à 10 Mand til Bilants: Stængerne; Sprøitemesteren at vrie den store Hane op og giere Anskrig om Vand; Brand: Svendene at sætte an og give fyrig Vand; Spreis temesteren at vrie den store Hane til og den lille op; Brand Svendene at holde an og mardere af &c. b.) Bed Afs Marschen commanderes saaledes: Straal: Mesteren at F.ne<noinclude><references/></noinclude> ff7ah3al08a715fyti3m801znulyxcp 104 60289 409048 373533 2026-05-26T16:49:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 286||}}</noinclude>Br. Ordn. for Fyens Kiebst. v P. 4 S-VI P. 22 Febr, frue Straal: Serene af Slangen; Brand: Svendene at ffrue Slangen af Spreiten, at tage den op og at lade Vandet afløbe; Dernæst at tage Vandet af Sprøiten, Slangen igien at skrue i Sprøiten og ordentlig at lægge over Bilantsen samt Skaglerne forfeert paa Sprotten, og samme saa at opløfte; Straalmesteren og Assistenten sætter saa Hiulene paa og Lundstikkerne i, hvorefter Brand- Svendene sætte Sprøiten; Straal Mesteren at lægge Band-Tønden paa Sprøiten; Sprøitemesteren at føre Bis lants Stængerne paa sit Sted; Brand Kudsken at spæns de for eller de Forordnede, som meldt; Straalmesteren og Assistenten hver paa sin Side af Sprøiten; Sprøiteme steren at stille sig bag til; Brandmesteren at stille sine underhavende Brand: Svende, 4re Mand hoi, for Spreis ten; Dernæst at stille sig for Troppen og marchere hen til sit ordinaire Sted. 5 og 6.) Ere ligesom Br. Fr. 1761. V C. 5 og 7 §, undtagen at Vægterne efter 6 § skal vel undervises, hvorledes de i Nødsfald skal bruge den dem anbetroede liden Sprøite efter 1 P. 1 §, indtil de Forordnede dertil ankomme efter 2 P. 3 §. 8, 9 og 10.) Ere ligesom Br. Fr. 1761. V E. 8, 9, 10 og 11 §, undtagen at de i 9 § fastsatte Bøder ere for mildede fra 10 til 5 Rdlr. VI Post.) Om de Vedkommendes Pligt og Function under Ildebrans den: indeholdes med noget Tillæg i Br. Fr. 1761. VI Cap., undtagen at efter denne Brand Ordn. 1 § No. 3 tal 2 af Vægterne, om ei flere ere ved Haanden, henlobe ined deres liden Spreite, for at lædske Ilden, samt een løbe til Inspecteuren, Assistenten og Brandmesteren, for dem derom at advare. Saa maae og efter 2 § No. 7 be Commanderende, Inspecteuren eller hans Assistent, naar Uvedkommende, som ere til Hinder, sætte sig op mod dem, lade samme anholde i næste Vagt eller Byens Arresthuus. Endelig er og i 3 6 No. 2 Straalemeste 7, reng<noinclude><references/></noinclude> 4y03fkqc20ixr7jn2o0sciz5jegmjvq 104 60296 409049 288125 2026-05-26T16:50:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||293}}</noinclude>Fr. om Aasades Retten. da dog den ældgamle Arvegangs Maade i Norge har væ: 31 Maj. ret, at i ældste afdøde Sons Sted træder hans Sen, og ei hans efterlevende Broder, til Hovedbellet, hvilket og saaledes af adskillige forrige Konger i deres Love er fastsat). (Er noiere forklaret ved Fr. 26 Maj. 1752). P. 73- Von. Wegen Einrichtung eines Land: Ausschusses 9 Jul. in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nangau. P. 75. Pl. og Forbud, At Messing: Plader og andet 12 Jul. uforarbeidet Messing samt Messing Traad ei i Dan mark og Norge fra fremmede Steder maae indføres, (undtagen hvis i Friderichsstad i Slesvig forarbeides); og at gammelt Robber og Messing her af Rigerne til fremmede Steder ei maae udføres. For at befordre Mesfing Manufacturernes Opkomst. (See Told R. 1768). P. 78. Fr. ang. Mandskabet i de af Riberhus og Aal: 17 Jul. borg Stifter (især det Skakkenborgske og Trojborgske Gods) til Marinen, efter den derover forfattede Ma tricul, henlagte Limitter. Hvilke skal enrolleres og alene være bestemte til at tiene paa Flaaden i fernødne Tilfælde; hvorfore de og (i Følge 3 §) bør beflitte sig paa at fare og maae tage Hyre med Kgl. Undersaatters eller fremmede Skibe. Hvori deres Herskab ei mane være dem hinderlig, men meget mere behielpelig. Dog bør enhver, som saaledes vil fare, forud anmelde sig hos sit herskab, men paa Kongens Gods hos Amtmanden, og reversere sig til at hiemkomme igien, saasnart Reisen er endt og han ei er til Søes. Ligeledes maae ingen begive sig af Godset og sig andensteds nedsætte, uden lovligt Pas fra sit Herskab; ei heller det unge Mandskab, som er under 14 Aar og i de aparte Nuller optegnet, fra Godset undvige. Og skal med dem, som derimod handle, forholdes, ligesom det i Land Mil. Fr. 4 Febr. 1733. 19 § er paabudet (hvilket og Amtmanden ang. Kongens Gods skal 3 iagta<noinclude><references/></noinclude> sq1p6fi0k7e2ccul9l9og4y20bni902 104 60300 409050 378238 2026-05-26T16:50:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||297}}</noinclude>Fr. ang. Gen. Kirke Jnspectionen. : seende med Kirke: og Skole: Lærerne, at de til deres 1 Oct. Embede vel beredes, tilstrækkeligen proves, lovligen skal des, og siden giøre deres Embede med Troskab og Fors sigtighed; At Geifiligheden befries for endeel dem paalig gende verdslige Forretningers Byrde og Ansvar, renses fra de aabenbare forargelige Lemmer; at retsindige Lære res Meie paa beste Maade lettes, deres Tal, hvor det er fornødent og giørligt, formeres, og enhvers Flid og Forhold ved Biskoppernes og Provsternes Opsigt eller anden Maade Kongen aarlig bekiendtgieres. De skal og med Flid paaagte, at Guds Ord og opbyggelige Bøger blive mere og mere bekiendte, og altid at faaes for ringe Priis; og derimod ingen Skrifter her i Riget skrives el ler giores almindelige, hvorved Kirkens Noe og Lærers nes Eenighed kunde forstyrres, eller Menighederne forvirres. Hvorfore Gen. Kirke Inspectionen skal have Opsigt med alle theologiske og Religionen eller Kirkens Indrettelse og Tilstand anrerende Skrifters Censur og tilholde alle dem, som samme Censur efter Loven tilkommer, dermed efter Lovens Forskrift viselig, og retsindig at omgaaes; saasom slige Censurer ei videre end efter Lovens klare Ord maae gives eller ertenderes, og ingen Cen sor være forbunden at svare til den af ham approberede Bogs Indhold videre, end at den intet indeholder, som directe strider mod den hellige Skrift og Vore Kirkers Symboliske Bogers klare Ord, eller og som kunde for styrre den almindelige Rolighed i Kirken og Riget; Der hos skal den have Magt at lade en af Cenfore ordinario allerede approberet effer forkastet Bog tilstille andre retffafne Lærere og Theologis i vores Kirker til nærmere Eftersyn og Censur, om den det tienligt eragter. Og maae ingen theologiske Strid. Skrifter, som af nogen Undersaat om en eller anden i den evangeliske Kirke opkommen Controvers ere ffrevne, uden Gen. Kirke: Ins £5 Specs<noinclude><references/></noinclude> ih47kes6wqnq0d93ket8ctvifm23ik6 104 60301 409051 403993 2026-05-26T16:50:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Fr. ang. Gen. Kirke. Inspectionen. 1 Oct, spectionens Consens inden eller uden de Kgl. Lande tryk fes eller i Kongens Lande falholdes, om de end af Cen. fore ordinario vare approberede (*). Og fient Gen. Kirke Inspectores et al befatte sig med at fiende og bom me i de faa taldede geistlige Confistorial: eller Matris monials Proceffer, eller bemotes med nogen Slags Jus dicial Sager, men stedse fravife dem til deres rette Værneting; Saa bog, naar de blive videndes om, at af eller imod nogen Geistlig reises Proces, hvis Bes faffenhed eller Følger be ansee saa vigtige, at samme til Kirkens Opbyggelse og Rolighed Kongen Selv burde refereres, mane de i slige Tilfælde requirere Acterne og al anden fornoden Oplysning af vedkommende Dommere ellev Parter, (Bed Rescr. 14 Sept, 1770 (til havns Universitet, Biskopperne i Danmark og Norge, samt Overbofmeftes ten paa Sorse) har Kongen tilladt i Sine Riger og Lande i Almindelighed en uindskrænket Frihed for Boge trykkerierne saaledes: at ingen efterdags skal være plig tig eller forbunden til at lade fine Boger og Skrifter, som han vil overgive til Leyffen, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation eller til den Ende at indlevere samme til at igiennemfees af dem, som slig Fors retning hidtil har været overdraget. Hvilket dog ved Rescr. 7 Oct. 1771 (til de samme samt til Stiftamts mændene i Danmark og Norge) er indskrænket saale. des: 1.) At den d. 14 Sept. 1770 bevilgede Trykke Frihed ikke maae misbruges til derved at overs træde andre borgerlige Love, hvorfor og alle Injurier, Pasquiller og oprariffe Skrifter fremdeles, ligesom fors hen, skal være underkafede den derfor satte Straf. 2.) Omendskiont al Censur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at faa dant ikke strider imod de nu værende Love og Frr. Det maae ikke være nogen Bogtrykker tilladt, at trykke nogen Bog eller Skrift, hvortil han ikke veed Autor, da han derfor skal faae til Ansvar, naar ban ikke fan angive Autor, til hvilken Ende oa ingen Bog maae trykkes, hvorpaa ikke staaer Autors eller Bogtrykkerens Mavn. Endelig er det og ved Rescr. 24 Dec. 1772 til Universitetet og Politiemesteren i Stavn (i Anleds ning af den Homiletike Journal) befalet: At ingen maae ndaive nogen trykt Censur over Præfener, som af Bed- kommende mundtlig ere frembragte og ei i Trykken ere frembragte oa befiendtgierte (Noiere bestemt ved Pol. P. 4 Dec. 1790). 3.)<noinclude><references/></noinclude> i3z82chc46uj10vcimho41ji08dyw17 104 60304 409052 397812 2026-05-26T16:50:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.||301}}</noinclude>Fr. ang. Desertion c. 4-6 §. - i Bye, paa Marken eller i Skoven faaer dem i Syne, 18 Oct. ved at ringe Klokken eller give andet Signal, hvormed Benderne kaldes til Gade Stevne, kalde Byemændene tilsammen, og samtlige Deserteurerne eftersætte og al Flid anvende dem at paagribe, samt til næste Øvrighed henbringe, hvorfor de af Regimentet nyde forbemeldte 6 Rdlr, hvoraf den, der først har skeet Deserteuren og bragt de andre til at paagribe ham, nyder den halve Part og de øvrige den anden halve Part; og Fulde Deserteuren face Stade paa Liv eller Lemmer, haver han, som en Meen Ceder, at takke sig selv derfor. 5.) Dersom nogen af Almuen, ved Kundskab at søge, beviser Hazard med videre at have viist Nidkierhed for Kongens Tieneste, og derved er kommet til Skade, da skal det Kongen fore- 6.) stilles til Erstatning eller anden Belønning. Kommer en Officeer i Erfaring om, at Borgere, Bønder eller nogen af deres Huusgesinde ikke have søgt og anta stet en Deserteur, eller at de havde huset og hælet ham, fiebt eller fortusket Munderingen med videre imod foregaaende Poster, da skal den Stiftbefalingsmand eller Amtmand, under hvem den Forbrydende sorterer, naar Saadant for ham klages og samme ei mindelig kan afgiores, beskikke en Mand paa Kongens Vegne til at actionere den Skyldige, da det i saadan Sag Passerede skal udstedes paa slet Papiir og uden Skriver Salarium; Men hvis Udfaldet ei blev saaledes, som Forbrydelsen meriterede, stal Hiemtings: Dommen directe indstevnes for sieste Ret og der ved en frie Procurator efter Touren paatales. Enhver skal, saavidt ham vedkommer, med al Iyer holde herover under Kongens høieste Unaade og haard Straf. Fr. om Matricul - Skatten &c. i Danmark for 1738. 19 Nov. P. 126. Fr. Ang. en vis og bestandig Agio paa Cro-23 Nov. ner imod courant Mynt. (Paa det den høiere Agio, hvor: udi<noinclude><references/></noinclude> 62vw0ulelqfu6s1m9bxs2witvshlhkd 104 60305 409053 397141 2026-05-26T16:50:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1737.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Fr. ang. Agio paa Kroner. 23 Nov, udi Croner stedse holdes paa fremmede Steder frem for her i Landene, ei skal give Anledning til Kroners Udprac tisering). Kammer. p. 129. 23 Nov. 27 Nov. 9 Dec. 1738. Enhver Krone skal herefter gaae og gielde imod Courant for 68 ß; En halv Brone for 346, og en Krone Mark for 17 6. Til hvilken bestandig Cours Kronerne Herefter i Dmk og Norge samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg og Ranzau (See Pl. 19 Mart. 1788), baade i Betalinger og Omverlinger mod Courant Mynt skal hol des, beregnes, udtalles og annammes. Dog skal herved ingen Forandring see i Øresunds Told (*) og andre veb Toldstederne faldende Intrader, men samme som hidindtil beregnes i Specie og i dets Mangel med 12 ß pr Solr til Kroner (See Told N. 1768. 10 C. 1 §); Lis gesom alle Contracter, Obligationer og andre Forskrivnin ger, som ere stilede paa Kroner, fremdeles skal forblive udi deres fulde Vigeur og med Kroner betales. Samme paa Tydsk. p. 130. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1738. P. 132. Von. Für die Städte, Aemter und Landschaften in Schleswig, wegen der zum Flensburgischen Zuchta Haus Bau zu contribuirenden 2 Rthlr par Pflug. P. 156. 24 Jan. Patent. At det Mandskab, som har staaet i Kgl. Krigs: Tieneste ved Land: eller Spe-Etaten i 14 Aar, Stal alene nyde de Friheder, som fr. 29 Dec. 1732 dem bevilger (**). Cancel. p. 3. Gr. (*) See Resol. 2 Mart. 1777. (**) I Følge Rescr. 27 Oct. 1741 (til Stift og Amtmændene i Norge) skal Frr. 29 Dec. 1732 og 24 Jan. 1738<noinclude><references/></noinclude> dplnkhvk4ckp3po3891y6g3m4jdzu5i 104 60306 409054 323518 2026-05-26T16:50:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.||303}}</noinclude>Pat, om aff. Militaires Friheder. Gr. At ingen skal tage Anledning af Fr. 29 Dec. 24 Jan. 1732 samt Rescripterne af 7 Jan. (hvorved dit ved Søe Etatens Divisioner, See: Artilleriet og Haandverks: Stokken værende Mandskab, naar de formedelst Alderdom eller Svaghed af Tienesten dimitteres, samme Frihed var forundt, som ovenmeldte Fr. bevilger det af Land Etaten dimitterede Mandskab) til, under en eller an den Forevending, efter nogle faa Aars Krigs Tieneste at faae deres Dimission, for derved at kunne benytte sig af denne Frihed, hvorover saavel Kiøbstæderne som Landsbyerne kan vorde opfyldte med saadanne Folk, som dog ikkun en fort Tid have staaet i Kgl. Tieneste. Ingen af det Mandskab ved fornævnte Land- eller Spes Etat, som enten er eller herefter bliver dimitteret og ikke derved har staaet i virkelig Krigs Tieneste i 14 Aar, og saaledes giort sig til denne Kgl. Naade meriteret, maae eller skal nyde ovenmeldte Frihed, med mindre nogen af dem imidlertid er bleven beheftet med saadan Svaghed, formedelst hvilken han imod sin Villie mane qvittere og ikke nogen Tid kan blive dygtig igien til Kgl. Tieneste. Men ellers skal denne Frihed aleneste vere for dem, som have staaet i Tienesten 14 Aar og derpaa erholdet deres rigtige Pas og Afskeed, hvilke det skal være tilladt sig at nedsætte i Danmark enten i Kiøbstæderne eller paa Landes eg der at arbeide saa meget, som de med deres egne Hæn, der kan afstedkomme, dog uden Svende og Drenge at hol= 1738 ogsaa ertendere sig til Norge, faa at de sig der befindende forafskedigede Militaire skal ligeledes nyde samme Immuniteter og Fribeder, som forskrevne rr. be vilge de i Danmark foraffedinede Krigsfolk, (Ang. Toihusenes dimitterede Haandværkere, see Rescr. 14 Apr. 1759, anført ved Fr. 18 Apr. 1690; See og Gene ralitets Br. 4 Mai. 1769. Cfr. Gen. K. Direct. Br. 4 Maj., 1764 og Rescr. 27 Dec. 1748. 5 §).<noinclude><references/></noinclude> f72aucajj4n5lgobjjwgsynqbqnbuav 104 60307 409056 379187 2026-05-26T16:50:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 304||}}</noinclude>Pat. om aff. Militaires Friheder. 27 Jan. 24 Jan. hoide eller sig med andre at associere, alt paa saadan Maade og med samme Frihed, som ovenmeldte Fr. bevilger (*). Von. Wegen geschärfter Strafe der groben Mörder (udstædt til alle Jurisdiction havende Militair Øvrigheder). [Krigs] Cancel, p. 5. 31 Jan. 31 Jan, See Fr. 18 Dec. 1767. Gr. For at hemme de paa nogen Tid saa ofte forsvede forsætlige og grove Mord og i Fremtiden desto mere afskrække andre ligesindede ugudelige Mennesker. Herved skiærpes Loven, Krigs Art. og Frr. i Henseende til Meuchel Mord; Saa at den, sem uden gi ven Aarsag eller forhen hafte Klammerie skyder eller stikfer meuchel morderisk efter nogen for at ombringe ham, Skal (uagtet han ei opnaaer sin onde Hensigt og enten den af ham blesserede bliver i Live eller ikke), andre til Erempel og Afskye, demmes i 9 Uger efter hinanden eengang ugentlig at pides af Skarpretteren paa Giernings: Ste det, ved en der oprettet Pal, med 27 Slag af 9 Riis; derpaa henbringes til der sædvanlige Retter Sted og der. radbrækkes fra neden af og uden Naade Sted levende lægges paa Steile. Fr. At de Sager, som Kgl. Betientere for Kongens eller Proprietairerne for deres Gods foraarsages at føre for at holde Mandskabet samlet til Land: Mis Titiens Conservation, skal ved Sessionerne, hvorunder den bortvigte sorterer, paakiendes og afgiores. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 7. Anordn. Ang. hvad der skal betales saavel for Notarial Instrumenter og Bestikkelser, som for Dommes og Tingsvidners Beskrivelse ved Under Retter (*) Herved mane og mærkes, at det, ved Rescr. 16 Oct. 1733 til havns Magistrat, er befalet, at de Militaire ikke skal efter Fr. 29 Dec. 1732 tilegne sig fferre Fribed, end at slagte, men ei til at sælge flagtet Kiod. Sce og Rescr. 23 Oct. 1767.<noinclude><references/></noinclude> gdzagx8y0b8f0n3s4mzgmjuh8fq8kqj 104 60313 409057 288144 2026-05-26T16:50:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 310||}}</noinclude>Fr. om Pante Beger 4-5 §. 7 Febr, Amtmanden; i Kiøbstæderne Magistraten eller, hvor ins gen Magistrat i Norge er og Byefogden tillige er Skri ver, en af Stiftamtmanden dertil authoriseret god Mand; Ved Landstingene i Danmark Landsdommerne; I Norge ved Laugtingene Stiftamtmændene (som desuden efter I -5-21 undertiden selv bør komme paa Laugtinget); Ved de Grevelige og Friherlige Birker, samt Grevska bernes Overretter i Norge, Greverne og Friherrerne selv aarlig med Flid examinere Protocollerne samt disse Registere, om de tydelig og forsvarlig ere indrettede, og Hver Gang deri tegne, naar de dem have eftersect; forsømme de det, og siden nogen eiensynlig Mangel deri findes, skal de derfor, ligesaavelsom Skriveren, stande til Ansvar, helst Landsdommerne, som ei noie agte paa de tinglyste Breves rigtige Protocollering; Hvis Greverne og Friherrerne formedelst de dem betroede Charger ei Boe paa deres Grevskaber og Baronier, eller og Stift: og Amtmændene i Norge formedelst Stifternes og Am ternes Vidtløftighed ei kan selv aarlig eftersee de langt fraliggende Laug eller Hiemtings Protocoller, maae de første dertil befuldmægtige deres Forvaltere, men Stift og Amtmandene Fogden eller en anden Kgl. Betient, som de bequem og tilforladelig dertil eragte, hvilken dem om Protocollernes Beskaffenhed og sin giorte Forretning neie Efterretning skal give, og for saadan sin Forretning stande dem til Ansvar. 5.) Men da de ældre Pente Bøger ei ere forsynede med saa tilforladelige alphabetiske Registere, og samme ei nu uden megen Tid og Meie kan forfærdiges, og Pante: Bøgerne desuden især derover ere i saa slet en Orden, fordi det fra lang Tid af er blevet en Vane, at lade Pante Forskrivninger i Panendskiont de af Debite Bøgerne staae u udslættede, torerne ere indfriede; Saa skal enhver herefter noie rette sig efter 1 84, og inden den der foresatte Tid lade alle<noinclude><references/></noinclude> jqoj9fm81umlkbhg55gtcpscy474hi0 104 60317 409059 352473 2026-05-26T16:50:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.{{Afstand|3em}} 314||}}</noinclude>Fr. om Pante-Bøger 11 §. 7 Febr. ftal de og stedse under vedbørlig Straf ved Hiemtingene paa Landet til Amtmanden, i Kiøbstæderne samt ved Landseg laugtingene til Stiftamtmanden, ved de Grevelige og Friherlige Birker og Netter til Greven eller Friherren selv, og ved Over- og Berg Amts Retterne i Norge til Over Berg Amtet eller Berg Amtet skriftlig indbe rette, om dem nogen aabenbare Urigtighed ved en Eien doms dobbelte Pantsetninger enten nu er bevidst, eller om noget sligt dem herefter forekommer, og hver Gang behørig Extract af Protocollen tilføie, paa det sligt ved lovlig Forfølgning kan ansees og straffes, og Pantebogernes Credit blive i alle Maader hellig og upaatvivlelig. 21 Mart, 31 Mart. 31 Mart. II Apr. Fr. at ingen Comoediant-Spillere, Linie Dansere, Taften Spillere, eller de, som holde de saa kaldede Lykke: Potter, sig udi Danmark eller Norge maae indfinde, for deres Spil og Exercitier der nogensteds, enten i Husene eller paa publiqve Steder, at forestille og sve. (Saasom ved Viborg Snapsting en Bande Linie: Dansere og Comoediant Spillere pleier at indfinde sig og offentlig paa Domhuset agerer. Erten deret ved Fr. 27 Oct. 1773). Cancel. p. 22. Cartel mellem Kong Christian VI og Kong Fride. rich I af Sverrig i 12 Aar, ratificeret den 21 Apr. P. 32. Samme paa Tydsk. P. 41. Fr. om Fløiels og andet Silke: Tois Brug i Danmark og Norge. Hvorved alle tillades at bruge Fløiel og andre ei brocherede Silke: Stoffer til 3 Rdlr Alen, item let brocheret Taft à 9 Mk, og sorte brocherede Dammafter (*). I øvrigt forbliver det ved Fr. 16 Apr. og 6 Oct. (*) De ved denne Fr. givne Friebeder bleve uden Tvivl ved Fr. 11 Apr. 1769 ertenderede til alle Slags indene landske fabriqverede Silke- ulden. og Bomulds. samt Andre<noinclude><references/></noinclude> 5z0xyhn5moe72bin5lrs20dkfy5h0f5 104 60318 409060 370795 2026-05-26T16:50:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409060 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.||315}}</noinclude>Fr. om Fleiel og Silke: Toi. 6 Oct. 1736. (See Fr. 20 Jan. og 12 Mart. 1783). 11 Apr. P. 23. Samme paa Tydsk. P. 25. II Apr. Fr. Ang. den Forandring, som i Fr. om 18 Apr. Justits Kassen 23 Dec. 1735 er giort, i Henseende til at samme Kasse herefter skal være under de Depute rede for Financerne deres Opsyn. Cancel, p. 27. Nøiere bestemt ved Pl. 30 Dec. 1738, Fr. 6 Dec. 1743 og 7 Jan. 1772 (*). Gr. Ved nogle siden bemeldte Frs Udgivelse ergangs ne Rescripter har det (til desto bedre Beqvemmelighed, saavel for dem, som skulde betale noget til bemeldte Kasse, som og for dem, der skulde indsende de oppebaarne Jus stits Kassens Penge tilligemed Designationerne derover) været tilladt, at slige Penge maatte betales i Danmark paa nærmeste Amtstue og i Norge til nærmeste Foged, Stiftamtskriver eller Kasserer imod Qvittering, som in Originali isteden for Pengene ved Designationen skulde indsendes, da Regnskabs Betienterne i deres til Rentekammeret aarlig aflæggende Regnskaber skulde føre sig flige oppebaarne Penge til Indtægt; Hvorudover (da samme Penge ligesom andre Kgl. Oppebørseler til Kongens Kasser andre Stoffer og Varer; Thi da samme tillod at bruge indenrigs forfærdigede Galoner samt Broderie zc. af Guld og Selv paa Silke: Uldnes og Bomulds: samt andre Stoffer og Varer, naar disse alene vare indens lands fabriquerede, saa følger deraf, at og alle deslige Varer maatte bruges uden Guld og Selv. (+) Herved maae og mærkes Rescr. 25 Apr. 1750 til Rente Kammeret, hvorved det til fornoden Sikkerhed og Rigtighed for Justits Kassens Boder er befalet, at bemeldte Kaffs Penge og Restancer bereiter af de Kgl. Oppebersels Betientere med promte Execution og paa deres Ansvar, ligesom andre Kgl. Statter, efter Kams mer Nets Ordningen skal oppebæres, saa at dem ifte maat tillades, uden paa deres eget ansvar, at give Veda kommende længere Credit, end en dem foreskreven fort Termin. See og R. Br. 16 Jun, og 6 Jul. 1767 samt 9 og 16 Apr. 1774.<noinclude><references/></noinclude> gqq4l1x4jjj61qmsg84x9tenx98jz75 104 60320 409061 288151 2026-05-26T16:50:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409061 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1738.||317}}</noinclude>Fr. ang. Justits: Kassen 3-5 S. Alle Over: og Underrets Dommere i begge Rigerne skal 18 Apr. efter de herom ergangne Rescripter nøie paaagte, at saa snart nogen ved deres Ret er tildømt at erlægge noget til Justits Kassen, og Dommen ikke inden den i Loven fo reskrevne Tid til vedkommende Over Ret er indstevnt, da strap Zotification derom til Stiftamtmanden bliver indsendt, som derpaa skal lade foranstalte slige Penge ef ter Frs 6 § ved Execution inddrevne, om de ei i Mindes lighed betales. 4.) Naar Extracter over de ved Høieste Ret eller Kammer Ketten idomte Boder vorde Stiftamtmændene tilsendte for at inddrives, skal de stray besørge sammes Inddrivelse og, det snareste mueligt, indberette, hvormeget deraf er indkommet, samt give omstændelig Forklaring, hos hvilke Personer og af hvad Aarsag det øvrige ei haver været at erholde, saa og ved samme Indberetning indsende Original Qvitteringer fra Amtstuerne eller vedkommende Regnskabs Betientere, hvor Pengene ere betalte. Khavn skal foranstalte, at slige ved Byetinget og Raadfruen (saasnart Demmene ei til høiere Ret i Tide efter Loven ere indstevnte) samt de ved Høieste Net og Kammer Retten idømte Mulcter efter tilsendte Extracter ved Stadens Underfogder vorde inddrevne; Ligeledes sal Præsidenten i Under Admiralitets Metten foranstalte baade de ved samine saavelsom Over: Admiralitets - Retten idømte, og Præsidenten i Borg: Netten de ved samme saavelsom Hof Metten idømte Mulcter at blive inddrev ne (See Fr. 15 Jun. 1771). I øvrigt forbliver det ved Fr. 23 Dec. 1735. 5.) Magistraten i Fr. At ved Land Militien i Danmark skal Com:9 Maj. pagnie Samling herefter lægges til Bataillons:Samlingen, saa at det ene Aar Compagnie-Samling i 3 Dage, og det andet Nar Bataillon: Samling i 9 Dage, Marschs dagene iberegnede, alternatim skal skee, og begge saaledes als tid holdes i Juni Maaned. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 30. Svi<noinclude><references/></noinclude> sa7325hnu4rwzfa3ihz4idw4jql18ut 104 60326 409062 395578 2026-05-26T16:50:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||323}}</noinclude>Fr. om Skoler i Dmk 6-9 §. S nets Midler (helst paa de Steder, hvor deres Indkom: 23 Jan. fter hidindtil have været ringe, eller med Pensioner til de latinske Skoler ere bebyrdede); saa skal hver Degn. aarlig af den almindelige Skole: Kasse betales 6 Rdlr i 2de Terminer, hver Gang 3 Ndlr; og i øvrigt skal alle Degnene fra denne Frs Dato af nyde deres Indkomster, helst Degnetraven efter 2-15 - 10, og hvor de det hidindtil ei have nydt, skal Amtmanden dem uden Proces og Vidtlofrighed dertil efterdags forhielpe, og skal Proprietairen svare for sin Bonde, saafremt han efter Deg nens Besværing ikke tilholder ham at betale Degnetraven i rette Tid efter Loven (See Fr. 11 Maj. 175. 83 § *). Bønderne i Degne Skolens District skal levere Degnen til Skolens Fornødenhed 20 til 25 Bønderlæs Torv eller Brænde i Proportion, og hvor ingen Græs eller Avling er lagt til Degneboligen, give ham Græss ning og Foder til 2de Kiør, eller, om han ei holder Skole for hele Sognet, for een Roe og et Par Saar, alt paa den Maade, som om Skoleholdere bliver anordnet. (See Fr. 23 Nov. 1783. 19§). 7.) Derimod skal Degnen undervise alle Børn i hans Soles District, fattige og rige, uden videre Skole: Løn eller Betaling af Børnene, end den, som alle Skoleholdere bliver tilladt, under 4 Rdlrs Straf for hvert Barn, som han vægrer sig i Skolen at antage, naar det ham af Præsten befales. 8.) Men som Degnene i vidtløftige Sogner umuelig kan bestride Ungdommens Information over hele Sognet; saa skal foruden Degnene overalt beskikkes saa mange Skoleholdere og indrettes saa mange Skoler, som Stiftamtmanden og Bispen i hvert Stift efter naie Undersøgning finder nodigt og giørligt og af Kongen efter deres Forslag approberes. 9.) Hvor det er gior ligt, at Almuen kan sage et Skolehuus, der skal et Sto lehuus for Skolemesteren bygges, saaledes som siden be fales; 2 (*) Cfr. Rescr. 11 Sept. 1739.<noinclude><references/></noinclude> palm4i8s0qba7yncicjiylp7n87yodv 104 60327 409063 288158 2026-05-26T16:50:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 324||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Dmk 9-10 §. 23 Jan, fales; men hvor det efter Landets Situation ei fan skee til nogen Nytte, der skal Præsten med Provstens Raadføring inddele Sognets Byer og Gaarde saaledes, at Skolemesteren fan gace fra en Bye eller Gaard til den anden og nogen tilstrækkelig Tid der holde Skole, saa at hele Sognets Ungdom i det mindste kan vorde 3 Maane der underviist; dog skal Præsten anvende al Flid, at slige omgaaende Skoleholdere det længste og flittigste mueligt informere og, hvor det er giørligt, saaledes, at Ungdommen, skiont i diverse Huse og Gaarde, dog den meste Deel af Naret nyder Underviisning; Hvilken Inddeling Præsten skal indsende til Vispens Approbation, og siden lade betimelig af Prædikestolen tillyse, til hvad Tid Skolemesteren sig i hver Bye eller Skole: District skal indfinde, hvilke Gaarders Ungdom ham der skal søge, og hvor længe han der forbliver; paa det Menigheden derom betids kan være videndes. Men hvor Skolehuse kan af Ungdommen søges, der skal ordentlige Skolehuse oprettes og deri idelig informeres; Hvorpaa Stiftamtmændene og Bisperne neie al agte, og Amtmanden efter foregaaende Approbation, som ham fra Stiftamtmanden og Biskoppen communiceres, foranstalte, at ordentlige Skolehuse anlægges, hvor det kan være til Nytte, samt at Ungdommen, som ei til slige Skolehuse kan komme, ved Skoleholdernes Omgang aarlig i det mindste 3 Maaneder blive underviste; Hvor ingen Skolehuus kan faaes eller være til Nytte, skaffes Skoleholderen Huusværelse i det ham 10.) anviste District, som det kan findes beleiligst. Ingen Skoleholder maae antages, som er under 22 Aar, med mindre ingen duelig af den Alder skulde findes; Og skal enhver forud af Provsten og Sognepræsten i Kirfe Patronens, de største Lodseieres eller deres Fuldmæg tiges, samt Kirkeværgernes og Medhielpernes Paahør (om de efter Tilsigelse derved vil være tilstede) noie era mineres<noinclude><references/></noinclude> 03xhi1kvu2lji89uyhmy222wi5ulbz1 104 60336 409064 391398 2026-05-26T16:50:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||333}}</noinclude>res. Fr. om Skoler i Dmk 25:28 S. Bønderlæs Toro eller Brænde i Proportion; Og nyder 23 Jan. han ei videre, end de ved Antagelsen tilladte Accidentier, under 2 Rdlrs Mulet til Skole Kassen, om han vægrer sig at antage noget Barn uden Betaling, naar det ham af Præsten befales. 26.) Denne Skoleløn, saa vidt hvert Sogns Stole Kasse efter 31, 32 og 33 § dertil ei kan tilstrække, reparteres af Stiftamtmanden og Biskoppen, efter Amtmændenes til dem først indsendte Forslag, deres Revision og videre Relation samt Kongens Approbation, over hele Stiftet, saa at de manglende Penge paa Kirke og Kongetienders H. K., Proprietai rers frie Hovedgaards Taxt og Skovskyld, Præstegaar ders H. K., Melleskylb og Kroer, men Kornet paa alt Bøndergods eller Proprietairernes øvrige ufrie H. K. (Skovskyld undtagen), hele Stiftet igiennem saaledes de les og anvises, at ei en Undersaat for den anden graves 27.) Ingen Degn eller Skoleholder maae noget forud paa fin Skolelen hos dem, som den skal betale, optage, ei heller maae de ham deraf ferfkpce, eller Forte ham siden det ringeste for det, som de ham have forskudt. 28.) Over Skolens Juventarium skal holdes et ordentligt Register in triplo, hvoraf eet bor være hos Provsten, eet hos Sognepræsten, og ect ved Skolen, alle under Skoleholderens Haand; deri skal være indført, hvad der hører kolehuset til, Borde, Banke, Jern Ovn, Ildtange, Brondkrog :c., de til Skolen ans Skaffede Bøger og andre Neqvisita, sem, hvor et Skolehuus er, af Amtmanden, Provsten og andre folens Inspecteurer i det mindste cengang aarlig eftersees og pan tegnes, i hvad Stand der er fundet, og hvad deraf er beskadiget eller bortkommet, bør Skoleholderen tilsvare. Hvor ingen Skolehuus er, bor Provsten ved sin aarlige Visitats lade sig det Skoleholderen leverede Inventarium forevise, og med Præsten attestere dets befundne Beskaf fenhed.<noinclude><references/></noinclude> fnwms207sv4eotm3hin0tyuo9kf25r2 104 60338 409066 334364 2026-05-26T16:50:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||335}}</noinclude>Fr. om Skoler i Dmk 31:33 §. fremt de ei gaae til Rdlr eller allerede til et vist Brug 23 Jan. ere henlagte. Ligesom og Strafpengene for hellig Brøde efterdags denne Fattiges Skole Kasse skal være tillagte. Alle disse Penge al af Herreds- eller Birkefogden og Skriveren hvert halve Har leveres til Provsten til uddeling mellem Herredets Sogner og deres Skole - Kasser. 32.) Fremdeles skal, til denne Ekole Kasse i ethvert Sogu paa Landet, alle Haandværksfolk, som boe i Sognet, betale efter deres Nærings og Brugs Beskaffenhed 8 6 til 1 ME hvert Qvartal, hver Huusmand og Inderste, som selv kan fortiene sit Brod, aarlig 4, 8, 12 ß til 1 Mk i det høieste, og hver ugift Person over 15 Aar, som ei er Over: eller Under Officeer ved Land- Militien, eller selv holder Dug og Disk, eller er Almisse Lem, hver Paaske og Mikkelsdag, en Karl 3 ß og en Pige eller Dreng 2 ß, enten de tiene eller ikke. Hvilke Penge, efter en af Sognefogderne og Kirkeværgerne efter Forevitsning for Præsten aarlig forfattet og derpaa af Amtmanden approberet Designation, af Amtsforvaltes ren hvert halve Aar skal inddrives, som Pengene bereg ner og aflægger derfor aarlig Rigtighed. Hvorpaa alt, hvad af nedvendige Skolebøger for fattige Børn oversky der, til Skolemesterens Len af Amtmanden assigneres. 33.) Da de Penge, som hidtil aarlig ved alle Kirker i Kiøbstæderne og paa Landet til Lys paa Alteret, som et i sig selv uskyldigt og velmeent men dog ufornødent Brug, ere anvendte, med større Nytte til Ungdommens bedre Underviisning, som et for Gud tækkeligere og for Kirken og Landet høistnødvendigt Verk, kunde anvendes, og Undersaatterne derved i de til Skolevæsenet fornødne aar lige udgifter lættes; saa skal disse Penge herefter til den fattige Ungdoms Skolegang destineres og paa Landet til Skole Kassen henlægges; Hvorfore Provsten skal tilmel de Stiftamtmanden og Biskoppen, hvor høit Lyspengene ved<noinclude><references/></noinclude> 50vym48p95bnds4wqsxg6q5i5brcpwd 104 60341 409067 386746 2026-05-26T16:50:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 338||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Dmk 37:39 §. 23 Jan. den Frihed, som Fr. om Confirmationen (13 Jan. 1736) II § forunder de Confirmerede, ei maae af nogen indven des, saalænge Præsten sienner, at han endnu videre Undervtisning ved Catechisation behøver, saasom samme Frihed, efter Ordenes rette Mening, alene sigter til Catechisationen og Underviisningen i Skolen, hvortil de 38.) Confirmerede ei videre af Præsten fan forpligtes. Ingen maae herefter holde dansk Skole paa Landet uden Provstens og Sognepræstens Vidende og Samtykke, som især bør paaagte, at ingen Landstrygere, Qvinder, aftakkebe Soldater eller Under Officerer dertil bruges, med mindre de selv kiende saadan en gammel Under Officeer eller Soldat, eller skikkelig Kone tienlig til Pigebørns Underviisning i huset, og de have examineret dem, saa de tør svare til deres Forhold; Dog bor Præsten formane sine Tilhø rere og derover holde, at de skikke deres Børn i Skole, og ei lade dem uden skiellig Aarsag hiemme undervise. Formuende Folk, som vil holde en Skolemester i deres Huus, al contribuere aarlig til Sognets Skole - Kasse fra 2 Mk til 1 Rdlr efter deres Omstændigheder og Prov stens Sigelse. 39.) Amtsforvaltere, Regiments- Skrivere og Fogder paa Kongens Gods, ligeledes Grevernes og Friherrernes Forvaltere, samt Proprietairerne og deres Fuldmægtige paa deres Gods, bor assistere Præs sterne med yderste Flid og uden Ophold i alt, hvad de, Ⓒfoder hos mange Gamle af den gemeene Mand og Alinne paa Landet findes en meget for Baukundiabed, som for en el kommer deraf, at de Gamle paa de fleste Steder ikke blue tilft de i Kirken, medens Catechisationen varer; faa skal Stift og Amtmændene, bver i sit Amt, ved Kirkerne lade foie den Anstalt og fee derhen, at den hele Menighed, undtagen Strobelige, Gvangere tc., bliver Tistede, medens Catechisationen varer. Tillige skal (i Felce Rescr. af samme Dato til Bisperne i Danmark og Norge) Præsterne i obftæderne befiendtaiore af prædikestolen, at alle Tyende og Tienestefolk i Catechisatio nen al femme og forblive, saalænge den varer; og made Bræfterne paa Landet er prædife over een Time og ei catechisere længer end en halv Time,<noinclude><references/></noinclude> 9b6hnpz2kz7bxe185zi90713whqimpn 409070 409067 2026-05-26T16:53:24Z MGA73bot 792 Finder Tistede-varianter 409070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 338||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Dmk 37:39 §. 23 Jan. den Frihed, som Fr. om Confirmationen (13 Jan. 1736) II § forunder de Confirmerede, ei maae af nogen indven des, saalænge Præsten sienner, at han endnu videre Undervtisning ved Catechisation behøver, saasom samme Frihed, efter Ordenes rette Mening, alene sigter til Catechisationen og Underviisningen i Skolen, hvortil de 38.) Confirmerede ei videre af Præsten fan forpligtes. Ingen maae herefter holde dansk Skole paa Landet uden Provstens og Sognepræstens Vidende og Samtykke, som især bør paaagte, at ingen Landstrygere, Qvinder, aftakkebe Soldater eller Under Officerer dertil bruges, med mindre de selv kiende saadan en gammel Under Officeer eller Soldat, eller skikkelig Kone tienlig til Pigebørns Underviisning i huset, og de have examineret dem, saa de tør svare til deres Forhold; Dog bor Præsten formane sine Tilhø rere og derover holde, at de skikke deres Børn i Skole, og ei lade dem uden skiellig Aarsag hiemme undervise. Formuende Folk, som vil holde en Skolemester i deres Huus, al contribuere aarlig til Sognets Skole - Kasse fra 2 Mk til 1 Rdlr efter deres Omstændigheder og Prov stens Sigelse. 39.) Amtsforvaltere, Regiments- Skrivere og Fogder paa Kongens Gods, ligeledes Grevernes og Friherrernes Forvaltere, samt Proprietairerne og deres Fuldmægtige paa deres Gods, bor assistere Præs sterne med yderste Flid og uden Ophold i alt, hvad de, Ⓒfoder hos mange Gamle af den gemeene Mand og Alinne paa Landet findes en meget for Baukundiabed, som for en el kommer deraf, at de Gamle paa de fleste Steder ikke blue tilft de i Kirken, medens Catechisationen varer; faa skal Stift og Amtmændene, bver i sit Amt, ved Kirkerne lade foie den Anstalt og fee derhen, at den hele Menighed, undtagen Strobelige, Gvangere tc., bliver tiftede, medens Catechisationen varer. Tillige skal (i Felce Rescr. af samme Dato til Bisperne i Danmark og Norge) Præsterne i obftæderne befiendtaiore af prædikestolen, at alle Tyende og Tienestefolk i Catechisatio nen al femme og forblive, saalænge den varer; og made Bræfterne paa Landet er prædife over een Time og ei catechisere længer end en halv Time,<noinclude><references/></noinclude> 9bf65gnh6726rs44hm81r26jbc954nj 104 60343 409068 312235 2026-05-26T16:50:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 340||}}</noinclude>Instr. f. Skolemest. i Dmk 3-8 S. 23 Jan, til hans Skole, at han deraf kan erfare, om Børnene, saavel Drenge som Piger, om ei før, da saasnart de ere over 6 Nar gamle, alle flittig søge Skolen. Udeblive nogle imod deres Forældres Villie af Skolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da alvorligen straffe dem; men holde Forældrene deres Bern modtvillig tilbage, ber han det strap for Presten anmelde, som falder Forældrene for sig og foreholder dem deres Forseelse, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses i Guds Kundskab og intet lære, hvormed de i Tiden kan tiene Kongen og Fæ brenelandet; hielper det ikke, forholdes dermed efter Fr. 4.) Han skal med lige om Skolerne paa Landet. Flid og Omhue antage sig alle 25ørn, og ikke reflectere paa Forældrenes Tilstand og Formue, men den ene saa 5.) Udevelsom den anden forsvarlig undervise. bliver nogen af Børnene i den Bye, som Skolen holdes, skal han strax lade Forældrene det vide, og af dem fræve lovligt forfald, hvorfore de ikke ere komne i Skolen. 6.) Paa det Forældrene ei med Aarsag skal klage over, at de savne den Hielp og Tieneste af deres Børn, som de ellers kunde vente, i Fald de ei saa jevnlig søgte Stolen, da seer han derhen, at de Børn, som den ene Dag have været i Skole, fan, i høstens og andre travle Tider, den anden Dag blive hiemme, naar Forældrene det begiere. 7.) Fra Paaske til Mikkelsdag holder han Skole fra Kl. 7 til 11 Formid. og fra 2 til 6 Eftermid. Men fra Mikkelsdag til Paaske, fra kl. 9 til 12 Formid. og fra 1 til 4 Eftermid. for Børnene af samme Bye; Men Rørn fra fraliggende Steder bør dimitteres fra Mortens Dag til Kyndelmisse Kl. 3, at de kan komme hiem i lys Aften, og kan de Børn, sem have langt at gaae, tage 8.) Hver Middags Mad med sig at spise i Skolen. Morgen skal han begynde med en Morgen: Psalme og Bon, samt et Capitel af den hellige Skrift, og tilsidst synges<noinclude><references/></noinclude> 1f480nzgte51lwo04mufv4827510xq9 104 60344 409069 312236 2026-05-26T16:50:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||341}}</noinclude>Instr. f. Skolemeft. i Dmk 8-13 §. 10.) fynges en Poenitentse: eller anden aandelig Psalme. Ime: 23 Jan. dens Bønnen læses, skal Børnene ligge paa Knæe, og tilsees, at de med Andagt synge Psalmerne, bede Bønnen, og høre Guds Ord læse. 9.) Naar den er holdet, Skal han strax begynde at læse for Børnene; Og skal Trens gene sidde ved Borde for dem selv, og Pigerne for dem selv, adskildte ved et Skillerum eller Tralverk, saasom de ingenlunde maae sidde iblant hverandre. Han skal lære Børnene D. Luthers liden Catechismum, saa at de først ret forstaae hvert Stykkes Mening, og siden lære den Ord for Ord udenad; og derpaa den almindelige Eatechismi Forklaring, hvilken han ei skal vænne dem til at lære saaledes udenad, at de binde sig til Ordene, men han bør ofte forandre Spørsmaalene, saa at de kan giøre Rede for Meningen, og ei læse Or dene op uden at forstaae dem. Han skal og troelig vænne Børnene til at applicere alt, hvad de lære, paa dem selv, at randsage derefter deres Forhold og Tilstand; i Enfol dighed som Børn at bede til Gud deres Fader, og at flage ham med faae Ord af Hiertet al deres Nød og Trang; Saa skal han og vise de Børn, som i Catechismi Kund- Fab ere vel grundede, hvorledes de kan best læse Bibelen til Opbyggelse og Nytte. 11.) Alle Børn i Sko len skal han først lære at læse reeligt og reent i Bøger, eg, naar Forældrene det begiere, informere dem i at skrive og regne. 12.) Ligesom Læsningen om morgenen be gyndes, saa skal den og om Aftenen endes med Sang, Bon, Lasning i Bibelen og en Aften Psalme; dog om Vinteren, naar det er ont Veir, da synges kun et Par Vers af en Psalme, paa det Børnene ved lys Aften kan hiemkomme, og ei ved Sneefog og i Merke skal komme til Skade. 13.) Naar saaledes Aftenbønnen er holdet, gaae Børnene hver hiem til sit, da Forældrene, saavel de, som ikke boe i Byen, hvor Skolen holdes, 3 som<noinclude><references/></noinclude> llnvy948qnqpn8k8v9w7y03pd0zv2s1 104 60348 409071 379944 2026-05-26T16:54:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||345}}</noinclude>Instr. f. Stolemeft. i Dmk 20-22 §. pligtes, villig i Skolens District at tage imod hvem Præ: 23 Jan, fren befaler til Undervisning i Christendom. Hvilken Hielp dog et skal fritage Præsten fra sin Pligt efter Fr. om Confirmationen med Flid selv at undervise Ungdommen til Confirmation eller dem, som ei ere nok grundede i deres Christendom. 21.) Han maae ei med hug og Slag ilde medhandle Børnene; men skal deres Feil paa lemfældigste Maade søge at rette. Findes nogen uflittig i at lære, lader han saadan en sidde længere i Skolen end de andre; dog bør han giore Forskiel imellem Børnenes Nemme, med hvilket een fan i fortere Tid lære det, som en anden maae have længere Tid til. Vil hans Formaninger og den maadelige Straf at sidde længer i Skolen ei hielpe, siger han det til Forældrene, af hvilke eller af ham i deres Nærværelse de da med Riis efter deres Forseelse straffes. Men aabenbar Ugudelighed med Banden, Lyven, Skielden og forsætlig Trodsighed og Ulydighed, som i Skolen begaaes, straffer han strax med Riis i de andre Børns Peasyn efter 14 §. 22.) For saadant Skolehold skal Degnene noies med deres Degne kalds Indkomster og 6 Rdlr aarlig, men Skoleholderne med deres tillagte Lan, hvert halve Aar 6 Rdlr samt 5 Tor Rug og 7 Tde Byg, eller efter Landers Leilig hed Byg og Boghvede, som dem skal leveres til Morrens Dag, alt efter Amtmandens Anviisning. Desuden Skal Skoleholderen af Skolens District nyde frie Græs og Foder i der heieste til 2 Kiør og 6 Faar, samt 25 à 30 Bønder: Læs Torv eller Brænde i Proportion, eller saa meget, som ham i Begyndelsen ved den generale Ne partition i Græs, Foder og Beende tillægges; hvilket alt Provsten og Herredsfogden med Kirkens Patron, Præs sten og Bøndernes Herskab saaledes imellem dem kalligne, som det kan være taaleliast; og skal enhver Proprietair tilholde sin Bonde at levere, hvad han bor, i rette Tid, V 5 clier<noinclude><references/></noinclude> hmlam2kg13yccywn6j0tnhm6y9ua33w 104 60350 409072 288182 2026-05-26T16:54:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||347}}</noinclude>Jastr. f. Stolemeft. i Dmk 24 §. og af alle Vedkommende i alle Maader med største Flid 23 Jan. efterkommes. Den Skolemester, som holder sig samme efterretlig og desuden lader see nogen særdeles Flid med de Unges Underviisning, vil Kongen til Degnekalo, ja vel og til Præstekald, om han er Student og dertil dygtig befindes, befordre. Dog at han har været 4 eller i det mindste 3 Aar Skolemester, før han sligt Embede maae soge. Og skal denne Instruction hvert Aar læses af Prædikestolene paa Landet efter Prædiken første Søndag efter Hellig tre Kongers Dag. Fr. Om Skolerne paa Landet i Norge, 23 Jan. og hvad Klokkerne og Skoleholderne derfor maae nyde. Cancel. p. 35. mark. Forandret ved Pl. 5 Maj. 1741. 1, 2 og 3.) Ere i Henseende til Klokkerne i Norge ligesom foregaaende Fr., i Henseende til Degnene i Dan- 4.) Enhver Klokker skal tage imod Ung dommen enten af sit hele Sogn, om Bispen finder det gisrligt, eller af saa mange Bøigder og Gaarde, som hans Skole med Bispens Approbation tillægges, og dem saale des og i den Tid informere, som ham foreskrives. 5.) Da der paa mange Steder ingen Klokkerboliger findes indrettede, der og er at befrygte, at de fleste ei ere saalea des bygte, at deri kan blive Num nok til en aparte og tilstrækkelig Skolestue, hvor den kan behøves; saa skal Stiftamtmændene og Bisperne, hver i sit Stift, nu ved Skolernes Indretning med Flid paadrive, og Amtmæns dene, hver i sit Amt, uden Ophold besorge og alvorlig derover holde, at L. 215-7 paa det noieste og ufor tøvet efterleves, og Klokkerne af Stiftamtmanden og Bis spen strax forhielpes til deres Klokker: Bolig og dens Tilliggende, hvor nogen fra Alders Tid har været, uden Klokkerens videre Bekostning. Hvor ingen er, der skal Stifts<noinclude><references/></noinclude> qzjwepzphbwwwgzsc8o3b55bw3081df 104 60353 409073 397597 2026-05-26T16:54:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 350||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge 9:14 §. 23 Jan, ham assisteerlige, om han det forlanger, at han af Bøn- II.) derne i Beigden, hvor han skal informere, indtages ved Omverling af een et far, af en anden et andet Aar, som det for Skolen og Børnene kan blive beleiligst. 10.) Cr som Fr. for Danmark, undtagen at til Skoleholder i langt fraliggende Boigder eller Øer maae ogsaa det dueligste Subjectum af Bønderkarle i Sse- eller Landlægderne antages, naar ingen bedre kan findes og han er af got Nemme, fan læse og skrive, samt ikke virkelig staaer i Kgl. Tieneste, hvilken Præsten først præparerer &c. Er sem Fr. for Danmark 11 §. 12.) Præsterne skal give flittig gt, hvor omgaaende Skolemestere be høves, at af Skolebørnene de beste og skikkeligste, som have got Nemme og ere lydige, sindige og gudfrygtige, til Skolemestere præpareres, hvorom Bispen og Provsten paa deres Visitats skal erkyndige sig, og tilholde Præsten at anføre saadanne beqvemme Subjecta ril det, de i Skolen ei fan fære, alt efter den Maade Bispen bedst eragter. 1.) Præsten, i hvis Sogn en Skoleholder behøves, stal foreslace faa mange dertil duelige Personer, som han veed, hvoraf Provsten vælger den, som har de beste Testimonia og i Examen findes dygtigst, og ere de lige gode, da en studeret Person. Kan Præsten ingen beqvem Person foreslaae, antager Provsten den beste af dem, som vides, dog at Præsten først tilsporges, om han veed noget usømmeligt om samme Person, eller har stiellige Karsager, hvorfor han ei kan være tienlig ved den Skole, samt at han, som fer er meldt, ngie eramineres. Veed Præsten og Provsten ingen, bor de forespørge sig hos Biskoppen, om han nogen fan foreslaae. Er da ingen at finde, tages den beste af Bønderkarlene, helst paa de Steder, hvor Skoleholderen maae gaae omkring i Bøndernes Gaarde og holde Skole (*). 14.) Skole- Holderne (*) Cfr. Rescr. 26 Febr. 1762 og 19 Jul, 1780.<noinclude><references/></noinclude> d41i1kji7p1frfyo19e0lh7cpxt1bv0 104 60354 409074 288186 2026-05-26T16:54:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||351}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge 14-16 §. 35I. , Holderne antages efter Præstens Forslag overalt af Prov: 23 Jan. ften, undtagen i Grevskaberne og Baronierne, samt hvor nogen Kirke Eier tillige har Jus Patronatus & vocandi eller eier det meste af Skolemesternes District, som ved Bergverker eller anden Brug, hvor saa stor en Almue findes, at en Skolemester for dem kan holdes, da Herskabet eller Eieren med Provsten maae antage Skoleholderen efter Præstens Forslag, foregaaende Eramen og Attest. Ingen maae tage noget af Skolemesteren for hans Antagelse, hvorfor ham alene gratis skal gives Beviis paa slet Papiir. 15.) Er som Fr. for Danmark 14 §. 16.) Den øverste Inspection over disse Skolers første Indretning paa Landet skal være Stiftamtmanden og Bispen, enhver i sit Stift, anbefalet, som om alle derved forefaldende betydelige Ting af Amtmændene og andre Vedkommende betids informeres, saa de uden Tidsspilde kan reglere alt efter Kongens dem bes fiendtgiorte Intention og givne Befalinger. Men siden Skal Bispen over Skolevæsenet og Skolemesternes Forhold have den generelle Opsigt; Og desuden skal Inspectionen saavel over Skolens Bygning og Inventarium, som Skolemesterens Forhold og at Børnene holdes flittig & Skole, være Amtmændene, enhver i sit Amt, eller ved Grevskaberne og Baronierne deres Eiere, samt Provsten og Fogden, hver i sit Fogderie, anbefalet, som flittig, og Provsten samt Fogden hver i det mindste eengang aarlig, skal besege Skolen, og sig om alt neie informere. Ligesom og Kirkens og de fornemste Odels Eiere i Skolens District maae, saa ofte de vil, besøge Skolen, og alting eftersee. Men hvor Skolemesteren maae gaae omkring, og ingen Skoleftue fan indrettes, der haver Præsten og Provstien des noiere Opsyn med Skoleholderen og Bernenes Undervisning, og beretter alene Amtmanden eller de andre Civil: Inspecteurer de Tilfælde, hvori deres As- sistence<noinclude><references/></noinclude> hn6kwdm5mlr6wyjvg2z4nkmkiq4scq1 104 60356 409075 288188 2026-05-26T16:54:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||353}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge 22-25 §. ter Præstegaardens Storhed baade i Sæde: Jord og Græs: 23 Jan, gang, saa drives og dette Qvæg med Præstens til Satter (*). Annererne bygges Skolen saa nær mueligt ved Kirken; Og forsøger Præsten med Fogden paa Tine get, om nogen af Almuen i Skolens District frivillig dertil vil give Plads og Jordsmaal. Feiler det, og der, hvor Skolen skal være, findes et godt Gadehuus eller en Huusmands Plads, som ledig vorder, og Provsten, Præsten og Skolens Inspecteurer eragte beqvem til Skolehold, eller med ringe Omkostning dertil at kunne indrettes, saa kan det til Skolehold tages, om Vedkommen de med Eieren kan forenes om enten at gotgiøre ham den deraf aarlig gaaende Afgift, eller i anden Maade fornøie ham. Men er det Kongens Grund eller Gaard, hvorpaa saadant Huus staaer, da maae denne Huusplads t Bøvelbrevet, naar Gaarden vorder Berel ledig, excipes res, og Almuen siden befries for at svare deraf til Gaardens efterfølgende Opsiddere. 23.) Tømmeret til Skolehuset hugges i Kirkens eller Kirkens Bønders Skove, om de nogen eie, og det vil tillade, hvis ikke, tares res den hele Bekostning af Fogden, Sorenskriveren og Laugrettes Mænd, og reparteres paa Almuens Gaarde efter deres kuld, enten at levere Materialier eller Penge; Dog at Tømmeret af hele Almuen selv forarbeides og tilføres, eg Haand Arbeide af Huusmændene efter Lensmandens Tilsigelse forrettes. 24.) Bygningen besørger Fogden eller Kirkens Patron, om han eier Jus Patronatus & vocandi, som bør staae derfor og foranstalte, at Bygningen til den foreskrevne Tid bliver færdig. Og haver Provsten, Presten og Sorenskriveren siden ved Sy net at møde, at Bygningen er giort forsvarligen. 25.) Stolehusene besigtes aarlig af enhver Inspecteur, sær Prov 3 (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: cilsætter. III Deel.<noinclude><references/></noinclude> pbj74oszyv9dckefy5q97iw4foiy0c6 104 60357 409076 288189 2026-05-26T16:54:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 354||}}</noinclude>r. om Skoler i Norge 25-33 §. 23 Jan. Provsten og Fogden, og svarer Skoleholderen til hvad han selv eller hans Folk have fordervet, tabt og uforsvarligen brudt eller flaget i tu; Med al anden Brøstfæl dighed, som behøver Reparation, forholdes efter 23 §, og tages det fornødne Tømmer af Kirkens eller Kirkens 26.) Klok: Bønders Skove, hvor det er giørligt. teren og Skoleholderen nyder den aarlige Løn, som ham ved Antagelsen loves, og det 3 Gange om Aaret til de 3 Skattetinge; samt, hvor der holdes Skole i Klokker-Boligen eller Skolehuset, 20 til 25 Bondelæs Torv eller Brænde i Proportion efter Amtmandens Repartition. Og nyder han ei videre end de ved Antagelsen tilladte Ac cidentier, under 2 Ndlrs Mulet til Skole Kassen, om han vægrer sig ved at antage noget Barn uden Betaling, 27.) Med naar det ham af Præsten injungeres. denne Skoleløn, for saavidt hvert Præstegields Skole= Kasse efter 32, 33 og 34 § dertil ei fan straffe, forhol des efter den Anordning, som af Stiftamtmanden og Biskoppen, efter Overlæg med Amtmanden og derpaa erholdte Kgl. Approbation, vorder giort. 28 og 29.) 30.) Er Ere som Fr. for Danmark 27 og 28 §. som sammes 29 §, undt. at her ved hvert Skolehold skal og være en Huus: Postil. 31.) Er som sammes 30 §. 32.) Er som sammes 31 §, undt. at her ei tales om Bekkeners udsættelse; Og at Sorenskriveren hvert ar leverer de ved Tinget indkomne Penge til Provsten til Uddeling imellem Sognerne og deres Skole- Kasser. 33.) Til Skole: Kassen i hvert Sogn paa Landet skal alle der boende Haandværksfolk betale efter deres Nærings og Brugs Beskaffenhed 8 s til 1 Mk hvert Qvartal; Hver Huusmand og Inderste, som selv kan fortiene sit Brød, aarlig 4, 8, 12 6 til 1 WF i det hoieste, og hver ugift Person over 15 2ar, som ei er Over eller Under Officeer ved Land: Militien, eller<noinclude><references/></noinclude> 8kgtjn9vvjwq50vyj2rj95d3wgxuu6b 104 60359 409078 339289 2026-05-26T17:48:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 356||}}</noinclude>Fr. om Skoler i Norge 36-38 §. 23 Jan, betale til Skole Kassen 10 Ndlr, saa ofte Bispen ved sin Bisitats eller efter Præstens Anmeldning deri finder nos gen Forsømmelse. Foier Amtmanden efter Provstens Anmeldelse ei den fornødne Anstalt, skal hen betale dob belt til Skole Kassen, og skal Bispen sligt til Kongen strax indberette. 37.) Alle Børn i Skolens District, som ere over 7 Aar og kan søge Skole, bør slittig komme i Skole, i det mindste indtil de ere 10 à 12 Aar gamle. De forældre, som ei sende deres Børn i Skole, skal af Præsten paamindes og, om de sig derefter ei forbedre, da efter 17 6 straffes, og desuden, om de ei ere yderlig fattige, betale til Skolemesteren for hvert Barn, som de holde fra Skolen, ugentlig 4 ß, og er det formuende Folk, som boe i Sognets District, da 8 ß, med mindre de selv holde en Informator til deres Børn, hvorpaa Sognepræsten og Skolemesteren neie bør paaagte og aars lig ved Visitatsen anmelde det for Provsten, som, om Be talingen ei seer i Mindelighed, lader Skolemesteren stray anmelde det for Amtmanden, som da strax besørger Pengene inddrevne (*). saa længe, indtil de i det mindste kan læse færdig i Bog 38.) Børnene bør undervises 0g (*) Dette er neiere beftemt ved Rescr. 24 Nov. 1764 til Stiftamtmændene og Biffkopperne i Norge, teikket (faa som endeel Almues self, fcavel i Kiebstæderne som paa kandet, især de fattige, ikke bave boldt deres Born saa flittig til Skolecang, som sig burde, hvortil for den Sterfte Deel skal være Aarfag, at Forældrene ikke for maae selv at underholde deres Bern, men maae faætte det i Tieneste hos en og anden, som findes uvillig til at lade faavan Ungdom søge de indrettede foler, un der Forevending at dem i deres Tieneste derved maae afgaae den Tid, som til Undervisning verder anvendt) befaler: 1.) At Maa ftra en i Kiebfæderne og Byesog den, boor ingen Magistrat er. skal tilholde Overformon derne at efterleve den dem i f. 3207 paalagte liat, samt, at Præstens Medhielpere og Skoleholderne Tigeledes vorde paalagte neiere at paafee, at alle Bein over 7 Har olive boldte Skole, og naar de beri fandt noden Sorsommelse, da at tilkiendegive det for Præsten, som<noinclude><references/></noinclude> afhh3m3449jgc9787vgt6vltvehvhpy 104 60360 409079 368298 2026-05-26T17:51:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||357}}</noinclude>Fr. om Stoler i Norge 38 §. og veed deres Christendom saaledes, at Præsten sienner, 23 Jan. at de fra ordentlig Stolegang fan befries; Men de, som da ei langere gaae i fole, bør deg siden 1 eller 2 Gan ge om ugen søge Skolen om Vinteren, naar den i deres Beigd boldes, og, san lenge de ere ugifte og Presten finder det fornødent, møde ved de offentlige Catechisati oner i Kirken og derfra ei udeblive; Hvorimod den Fri bed, 33 som strax al undersøge Sagen, men, naar Formanins ger ikke kunde hielpe, anmelde det for Magistraten eller Byefogden, som, naar Skylden findes bos Forældre, Husbond eller Madmoder, efter Dinstændighederne haver ftray at mulctere dem, fte Gang paa 1 a 2 me til at tig Kassen, og siden dobbelt, naar Præsten oftere maat. te klage over saadanne Personers Modtvillighed. Skulde derimod Skylden findes bos Born og Tienestefolk, og de ikke strax, efter given Formaning, ville flittig søge Sto len, da haver den verdslige Øvrighed i Byen, strax ef ter Præstens anmeldetit, at beforge lige gien ridige Born og Tiene efolk indsendte til Tugthuset. 2.) Stiftamtmanden og Biskoppen skal bave noie Indseende med, at Ekolevæsenet i deres Stift maae være rigtig indrettet efter Skole-Fr. Maj 1741. Skulde saadan Indretning i et eller andet Segn være forsømt, bor Provflen eller Sognepræsten andrage det for dem, hvorpaa de, efter Embeds Pigt, have at være Vedkommende bebiels pelige med fornøden Foranstaltning. 3.) Stoleme Gerne paa Landet skal, enhver i sit District, forfatte et rigtigt Mandtal over den uconfirmerede ungdom, som han ved hver Michaelis skal indlevere til Sognepræsten og derhos melde, om nogle holdes fra den fornødne Skolegang, og om Skolemeßteren heri findes forsømmelig eller uredelig, da skal ban, for hver Gang han sig heri forfeer, bøde 1 Rdlr til Skole Kassen. Saa skal og Præsten, naar han hos de Forsømmelige intet kan udrette ved givne Formaninger, melde det for Fogden, som, efter Omstændighederne, bor mulctere Forældrene eller Hosbenderne paa noget taaleligt til Skole Kassen. Men, em Fogden ikke beri efterlever fin Pligt, haver Vræften saadant til Amtmanden at indberette, som, efter Sr. 25 Maj. 1759. 3 §, skal have Magt til at muletere Fogden; og derfom Feilen da findes hos Bernene eller Tienestefoltene, at de ikke flittig foge Stolen, da bor de, som for er meldt, straffes med at indsættes i Tugtbuset (men i Christiansands Stift skal de, isteden for at raffes med Eugebajet, fares i Matelotien Time efter Gudstienesten paa en Sondas.) See og Rescr. 25 Sept. 1744.<noinclude><references/></noinclude> 6laj7lm1ev1qigeueb1yj06ysz0qwrk 104 60363 409080 370797 2026-05-26T17:51:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 360||}}</noinclude>Juftr. f. Skolem. i Nge 14:19 §. 23 Jan. Er som den Danske Instr. 14 §. 15.) Om Son og Hellig samt Maaneds Bededage skal Drengebørnene møde Skolemesteren ved Kirken eller i Vaabenhuset, og følges han med dem i Kirken og der forbliver, indtil Præs diken og Catechisationen er ude. Og bør Børnene anvi ses et Sted, hvor de alle kan være samlede under hans Opsyn, at de forholde sig sømmelig og stille, samt at han kan vænne dem til at opslaae Psalmerne og at synge t Tonen med Menigheden. Han skal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliggende Boigder og Gaarde lis geledes møde i Kirken, did de med deres Forældre skulle følge; men nodes Forældrene til iblandt at lade et Barn blive hiemine, for at see til i huset, skal han mage det saa, at det Barn, som har været hiemme een Sondag, kommer i Kirken den næste derefter, da een af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornødenhed det udkræver. Skolemesteren skal og selv levere Præsten hver Søndag, eller i Annererne, saa ofte Tienesten holdes, en Sortegnelse under sin Haand paa de Bern, som ei stedse Ugen igiennem have besøgt Stolen, som de burde; paa det Præsten betids kan raade Bod paa saadan enten Forældrenes eller Børnenes Forsømmelighed. Af hvilke Fortegnelser han siden ved Bispens eller Provstens Visitats skal i Mandtallet over Børnene indføre, om, hvad Dag, og hvor ofte et Barn har forsømt Skolen. 16, 17 og 18.) Ere som den Danske Instr. 16, 17 og 18 § (andtagen at her i 16 § anfores Skole Frs 2 og 19 samt 2 og 18 Art., og i 17 § dens 18 Art., isteden for at i den Danske Instr. ans føres dens 2 og 18 samt 2 og 17 og paa det sidste Sted dens 17 Art.). 19.) Er som den Danske Instr. 19 §, undtagen at her er anført Skole: Frs 38 Art., samt at Ungdommen, som med alle qvitterer Skolen, Skal, indtil de have været første Gang til Alters, søge Sfo:<noinclude><references/></noinclude> sg4vt3w5df3ig8uu60xow22255ckdbi 104 60369 409081 359986 2026-05-26T17:51:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Art. for Jægte Bruget 3-4 §. 6 Mart. 3.) Skeer det, at en Skipper i et District flytter fra den Gaard, han paaboede, da han sluttede Contract med Almuen om Fartsi for dem at holde, hen til en anden Gaard i Districtet, bør han ikke desmindre at beholde sin Boigde: Fars Net; Dog bør han være forpligtet til at lade føre hans Jægt til de sædvanlige Ladesteder, hvor Almuen deres Føringer pleier at indskibe; saasom Almuen ikke bør paabyrdes at føre deres Føringer læn gere Vei, for dem at indskibe, end til de sædvanlige Las de Steder. Hvis Skipperen det ikke efterkommer, bør han at have tabt sin Boigde Fars Net, og Befragterne være tilladt en anden Skipper at søge, naar de deres Warsager for Netten have andraget; Ligesaa bør heller ikke Befragterne paastaae, at Skipperen skal lægge sit Fartøi til andre Steder, end sædvanligt har været, for deres Feringer at indtage. 4.) Og som en Skipper er forbunden til at forsyne sit Districtes Almue med fornøs dent Fartøi, da naar det falder ind, at Gud særdeles velsigner Fiskerierne, saa at Skipperen fine Befragteres Fo ringer i hans egen Jegt ikke kan indtage, bør han drage Omsorg for, at faae et andet Fartsi for dem fragtet. I hvilket Fald saavelsom i det Tilfælde, naar Skipperens egen Jægt forulykkes, og han et andet Fartsi befragter, hans Befragtere maae være forpligtet til at komme Skips peren til hielp med at hente samme befragtede Fartsi og føre det til det Sted, hvor Indslibningen skeer, og ligesaa at føre det tilbage til sit Sted, naar Reisen er fulds endt. Hvorudi Befragterne bor omveple med hinan den, saa at de, som bekofte at lade føre Fartøiet engang, bør være frie en anden Gang. Og paa det denne Be kostning kan have sin rigtige Omgang, bor Skipperen at tilsige dem af Befragterne, som det tilkommer at hielpe ham med Fartøier at hente, og ligesaa at føre det tilbage; med mindre Skipperen med Befragterne finder for got at<noinclude><references/></noinclude> 2zlj7xb0yjpjrwjmat57yld3o7cuzro 104 60372 409082 382170 2026-05-26T17:51:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||369}}</noinclude>Art. for Jægte: Bruget 6-9 §. nyde, naar han har un Rdlr, og for en Fø saasom der falder mere 16 6; og ligesaa meget i Føring, alt ligesom paa hvert 6 Mart, Sted har været sædvanligt; saa at paa de Steder, hvor Befragterne have kunnet betinge sig hos deres egen Skipper en ringere fragt i de Aaringer Fisken har været i meget ringe Priis, der bør det endnu saaledes være. Hvad Gods, der føres fra Kiøbsteden, bør den, som har befragtet sig et Rum i Jægten til Kiøbsteden, ikke betale nogen Fragt tilbage af, med mindre det Gods, han fører fra Kiebsteden, overstiger det Sum, han har fragtet til Kiøbsteden. 7.) Betreffende Forings: Solkenes Syre, saa bør en befaren Mand paa en stor Jægt, som er over 24 Læster, der sig en Føring af tør Fisk, 7 ring af Tønde Gods 6 Rdlr, Arbeide og Besværing med en Føring af tør Fisk, end med en Føring af Tønde Gods; og en ubefaren for en Foring af tør Fisk 6 Rdlr, og af Tønde: Gods 5 Rdlr. Paa en Middels Jægt, som er 24 Læster og derunder, nyder en befaren Mand for en Føring af tør Fise 6 Ridle I ME 8 6, og af Tønde: Gods 5 Rdlr; ubefaren for en Føring af tør Fisk 5 Rdlr, og af Tønde: Gods 4 Rdlr; hvorover en Førings Mand ikke bør paastaae eller begiere. 8.) Hvor der i et District er flere end et Sartoi, som har Beigde Fars Net, hvilke kan faae deres fulde Fø ringer af Districtet til begge Stævner, naar Fiskerierne vil tilslaae, men ikke, naar Fiskerierne frastaae, der bør de saaledes at forene sig, at naar een seiler til den ene Stævne, saa ber den anden at seile til den anden Stævne; og bør Skipperen deri foie sig efter Befragterne i Districtet, at hvilken af dem, der lader sin Jægt gaae, ber lade den lægge til de sædvanlige Lade: Pladser, hvor Befragternes Føringer indtages. 9.) Almuen bør, som sædvanligt har været, komme Skipperen til Zielp med at sætte Jægten af og paa Land. Og hvis no III Deel. 2 a gen<noinclude><references/></noinclude> glz24qb984tph68qs8pes6qkgtaqps0 104 60374 409083 383931 2026-05-26T17:51:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.|Art. for Jægte Bruget 11-12 §.|371}}</noinclude>6 Mart. af hans Arvinger findes, som Jægte-Bruget kan eller vil antage, saa ber Brigde Fars Netten igien at falde til Indbyggerne, om nogen sig den vil antage; Og bør Efterkommeren i Embedet eller Bruger ikke tilholde sig nogen Beigde Fars Net efter hans Formand i Embedet eller Bruget. 12.) Saasnart nogen forseer sig imod denne Anordning, saa han derover noget til Justits-Kasssen bør betale, bør Vedkommende give Stedets Foged Sagen og den Skyldiges Navn tilkiende, da Fogden bør være forpligtet til strap at falde den Angivne ind for Retten, og Dom over ham hende, til Bodernes Beta ling, saafremt han skyldig befindes. 20 Mart. Fr. At de udi Stæderne (i Danmark *) i Garnison eller varteer liggende Soldater, som et Haandværk eller nogen Profession have lært, maae Have fuldkommen Frihed uden Forskiel for alle militaire Personer, som opholde sig paa de Steder, hvor saadanne Soldater findes forlagte, alt forefaldende Arbeide, som 2 a 2 De (*) I Henseende til Norge er det ved Rescr. 7 Jul. 1741 (til Stiftamtmændene sammesteds) anordnet: At alle udi Norge i Garnison liggende Militaire ikke made ar beide for andre, end dem, som ere af Militair-Standen. Men ved Rescr. 1 Febr. 1760 (til de samme) er det til ladt: At Provisores ved det Norske Artillerie Corps maae uden Hielp af Svende og Drenge med deres egne Hæns ders Arbeide ernæce sig af deres lærte Profession og are beide for alle Stænder uden Forsfiel; dog maae de ikke, i Følge Rescr. 11 Aug. 1752, arbeide i Guld og Sølv, uden de, som derpaa have vundet Borgerskab; Men ang. dem, som have lært Muurmester- og Bodker Profession, da maae de første frit erercere deres Haandværk, dog at de ikke opføre une Skorstene i Kiebstæderne; og de sidste maae ikke befatte sig med at forfærdige bele. halve eller ferd ng Tønder, men alene Stamper, Baller, Strips per og alle andre deslige Kar, hvorpaa e er sat neget vift Maal (cfr. Fr. 12 Sept. 1753. IV Cap. 7 §). Sag maae o (i Følge Rescr. 1 Febr. 176: til de samme) disse Provisores med egne Hænders Arbeide ernære sig af deres lærte Profession, naar de fra al Militair Tienes fte ere entledigede. cfr. Pol. Udn. f. Christiania 12 Sebr. 1745. IX Cap, 6 §.<noinclude><references/></noinclude> hctk5t8kbz6jj9zb1l3i1mokjfwnw7l 104 60375 409084 387648 2026-05-26T17:51:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 372||}}</noinclude>Fr. ang. militaire Fr. aug. militaire Handværkere. 20 Mart. be med egne ander og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme (), uvagerlig at ferfærdige. (verved Rescr. 1 Dec. 1736 ea 11 Jan. 1737 (til Stiftamtmændene i Danmark og Khavns Magistrat "*), samt 10 Dec. 1736 og 7 Jan. 1737 (til de geverbne Reg. Chefer og Commandanterne i Danmark) noiere ber stemmes, saa at det i Anledning af samme ei maae formencé flige Soldater, at be jo maae arbeibe for andre ili (*) Følge Cancellie. Br. 29 Jul. 1751 til Khavns Magistrat mane det (efter Kgl. Resolution, meddeelt igien nem Land Et. Gen. Krigs Commissariat) være de i Krigs Tienesten staaende og gifte Profesfionifter tilladt, sig udi deres lærte Handtering selv af deres hustruers og Borns Hielp at betiene; dog at derved iagttages, kvad deels ved Fr. 10 Mart. 1725. 2 C. 5 og 6%, deels ved Fr. 20 Mart. 1739 er befalet. Herved maae og mær. tes: At Sahn Smeddene ved Liv Garden til Hest (i Følge Resol. 28 Apr. 1739) forbydes Smedde Arbeide for Folk i Byen, men betreffende Heste- Curer, da ber det, ligesom hidtil brugeligt været baver, staae dem frit for at curere enhvers hefte, som det forlanger, fden det er Kongens Tieneste magtvaaliggende altid at have habile Jahn Snedde. Saa fkal og (i Følge Rescr. 24 Oct. 1739 til Khavns Magistrat) Fr. 20 Mart. 1739 ei ertenderes videre, end at Militaire, ef ter Rescr. 16 Oct. 1733, maae have Fribed til at slag. te for Militaire, og et at fælge slagtet Kiod. Vien i Henseende til Griefolkene befaler Rescr. 18 Jan. 1765 (til Khavns Magistrat): at de til Rbavn fra andre Gar nifener permitterede Soldater, som noget Handværk eller en Profession have lært, made, ligesaavel som de 1 Shavn i Garnison eller varteer liggende i Følge Fr. 20 Mart. 1739, bave fuldkommen Fribed for alle sig der opholdende militaire Personer alt forefaldende arbeide, som de med egne hænder og uden hielp af Svende eller Drenge fan overkomme, uværgerlig at forfærdige (cfr. Inf. Real 3 D. 19 Apr. 1747. p. 422 424. 4-9 5 09 p. 515 og 516.9:11 ). (*) Disse ade Rescripter befale: t de indquarterede Mis litaire for ingen Borgere eller Indbyggere eller for nogen uden Reg mentet maae eller skal arbeide; Samt at ingen efter made vægre sig ved at antage de indquartere de Militaire af Regimenterne, som have lært Handværs fer, i deres Arbeide, men Pal være pligtige, lige ved andre Svende, naar de dem bebove, og for den samme Len, som de lige med andre Svende kan fortiene, dem uoi arbeid at antage.<noinclude><references/></noinclude> km0hbk2yran41s9avmux3lefche4pxq 104 60376 409085 378467 2026-05-26T17:51:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||373}}</noinclude>Fr. ang. militaire Handværkere. - Militaire Personer, end dem alene, som tiene under 20 Mart, samme Regiment med dem *) Cancel, p. 81. Fr. Ang. hvor mange latinske Skoler i Danmark 17 Apr. og Norge skal vedblive, samt hvorledes med Ungdommens Information, Ingeniorum Prøve, den aarlige Eramen og Stipendiers Distribution, med videre, efterdags skal forholdes. (Ophævet ved Skole- Fr. 11 Maj 1775). P. 83. Pl. Ang. det i orge oprettede General Forst: 17 Apr. Amt. Som paa Kongsberg aarlig skal holde 2de General Forsamlinger, hvor alt, hvad Skov- og Jagt: Væsenet angaaer og deraf dependerer, skal foretages, som Sager, der alene staae under Gen. Forst Amtets Direction; dog at de Sager, som ei uden ved endelig Dom kan afgivres, paakiendes, som tilforn, efter Lands Lov og Net. (Ophævet ved Pl. 31 Oct. 1746). P. 117. Fr. Ang. de Breve, som paa Posthusene til por. I Maj. tofrie Befordring indleveres. (Indeholdes med nogen Skierpelse og Forandring i Fr. 17 Jun. 1771). p. 118. Pl. Wornach die Auswerffung des Bollastes in d. 4 Maj. Haderslebische Revier algänzlich verbothen wird. p. 122. 21 a 3 Pae (*) Angaaende Matroferne befaler Rescr. 12 Apr. 1737 (til Khavns Magistrat): At Matroferne ogsaa under de (i Rescr. 11 Jan. 1737 omtalte) Militaire skal være be grebne. Og skal (i Følge Rescr. 12 Dec. 1738 til Khavns Magistrat) Holmens faste Stok være indbegres bet med i de Friheder, som Matroserne ved Rescr. 12 Apr. 1737 og de Land Militaire ved Rescr. 11 Jan. 1737 ere bevilgede, saa at de i deres frie Timer, saavelsem deres Koner og Born, enhver i fin Profess fien med egne Hander maae arbeide for hinanden saa, velsom for enhver af de dem forefatte Officianter, som sig af dem vil lade betiene. Endelig befaler Rescr. 14 Oct. 1746 (til havns Magiurat i Anledning af Rescr. 22 Apr. 1746): At det uden nogen Foregelie eller videre Extension al forblive ved de Holmens Folk i Fr. 2 Maj 1685 09 Rescr. 12 Dec. 1738 samt Fr. 10 Mart. 1725 forundte Sribeder. See Krigs-Art. Br. f. Land Tienesten ved See-Etaten 29 Jul. 1756, 867 §, l. 21 Mart. 1785 og Fr. 1 Febr. 1770.9 §. Cfr. Rescr. 27 Dec. 1748. 59.<noinclude><references/></noinclude> c9wqr7y4gjakn8i39y5pqxg7m3c1p52 104 60378 409086 380868 2026-05-26T17:52:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||375}}</noinclude>2. Art. for Blye: Tafferne 1-4 §. Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gg at 19 Jun straffes paa Kroppen; Thi til at teffe med Robber maae enhver frit betiene sig enten af Blyetakkerne eller Kobbersmeddene efter Kgl. Befaling til Khavns Magistrat 16 Nov. 1731. 3.) Oldermanden maae med 4 'af ham udnævnte Mestere og een af Underfogderne de Uberettigede udsøge og af dem oppebære den ommeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføres i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. 4.) Blye:, Spaan og Skæver: Takkerne, som ingen med ubillig Arbeidsløn maae besvære, skal saaledes forfærdige, hvis Arbeide de sig paatage, at det kan have sin Bestan dighed; Kommer nogen over deres Forssmmelse til Skas be, eller de ikke Arbeidet til den foraccorderede Tid forsvarlig forfærdige, da maae den, som lader Arbeidet giore, frit samme Blye og Skæver Tækker afskaffe; og naar han ham har afbetalt, tage til sit arbeide, hvilken Mester ham lyster, hvorpaa ingen skal have noget at sige, men han være forpligtet, Skaden og Tid Spilde at erstatte; Giør nogen herimod, bade til Laugets Fattige, efter Fr- 23 Dec. 1681. 7 §, 20 Rdlr. Fr. Om en Halles Oprettelse for Ulden Manufac: 11 Jul. turerne i Khavn. (See Fr. 11 Oct. 1769). P. 157. Fr. Hvorved de forhen udgangne Forbudde, a8 Jul, saavel paa at indtage noget af de paa Bornholm saa faldte Udmarks Jorder, som og paa at rive Lyng og hugge Eener inden de omkring Skov-Almindingen satte Stene sammesteds, fornyes og igientages. (Da det af de der anordnede Commissarier er refereret, at Fr. 25 Tov. 1720 og Pl. 9 Sept. 1727 af nogle ere overs traadte, Landet og Kongens Vildbane til Skade). Kam. mer, p. 164. 2 4 4 Fore<noinclude><references/></noinclude> l46stvpu821p00wk8x3x77bfg318v26 104 60379 409087 315575 2026-05-26T17:52:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 376||}}</noinclude>Fr. om Udmarks: Jorder zc. p. Bholm. 28 Jul. Forandret ved Skov Fr. 18 Apr. 1781. 99 § (*). Bemeldte Fr. igientages og fornyes, saa at om nogen efterdags uden foregaaende Tilladelse (enten for Gierder at rette, eller under hvad Forevending det end maatte være) nogen af den Kongen tilhørende og i Jors debogen inddragne Udmarks Jord indtager eller indhegner, da skal han, om han eier frie Gaard, strap miste sin frie Gaards Herlighed og svare som en Selveier; er han Selveier, da have forbrudt sin Selveier Nettigs hed og svare som en Vaarnede; er han Vaarnede, da miste sit Fæste, og desuden med anden vilkaarlig Straf ansees; og saafremt han er Udbygger, da miste sit Huus og Jord, og desuden straffes med Arbeide i Brem merholms Jern udi Aar og Dag. Til den Ende skal Amtmanden og Amtskriveren paa Bornholm noie paaagte, at samme i alle Maader efterleves, og at de, som sig herimod forgribe, derefter vorbe tiltalte og straffede; Saa skal og Sandemendene, enhver i sit Sogn, her udi flittig med Benderne have Indseende og, hvis de finde at nogen noget i saa Maade haver indtaget, det da strax for Amtmanden og Amtskriveren tilkiendegive, saafremt de ikke, om de blive befundne paa nogen Maade med de Skyldige at see igiennem fingre, derfor ville have deres Sandemænds Embeder forbrudte, og desuden anden vil faarlig Straf være undergivne; Ligeledes al de Kgl. Holz Forster, Skovridere og Skovløbere der paa Landet, under deres Embeders Fortabelse, for Amtman den og Amtskriveren anmelde, om de befinde noget af Kongens Alminding at blive indtaget, som ikke af Kongen enten til Skovenes Opelskning vorder anbefalet, eller eg af fær Kgl. Naade bliver tilladt at indhegne; Skulde nogen af de Kgl. Betiente, civile eller militaire, over fort eller lang Tid befindes, at have tiet med nogen Land Saatte, (*) Cfr. Resol. 28 Jul. 1739.<noinclude><references/></noinclude> 91gh2j0ygmzzpu2skn62bbnlgdjaxq3 104 60382 409088 340410 2026-05-26T17:52:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||379}}</noinclude>Anordn. for Kgl. Betiente c. 2-4 §. Stiftet sig opholdende beste Procuratorer eller andre der 31 Jul., til beqvemme Personer, som skal strap paa behørige Ste der for vedkommende Stiftamtmænd, Bisper, Amtmænd eller andre dertil anordnede Øvrigheder, ja, om de Paagieldendes Stand efter Tingenes Natur der udkræ ver, for Kongen Selv og de Kgl. Collegier anmelde, hvad de erfare i lige Poster at fee imod Loven og Frr.; Ligesom og Stiftamtmændene eller anden Øvrighed, for hvilken noget betydeligt imod Kongens andre Betientere eller andre Øvrigheds: og Stands Personer anmeldes, skal i lige vigtige Tilfælde først til Kongen Selv eller det Collegium, hvorunder den Beskyldte sorterer, det Anmeldte med alle sine Omstændigheder referere, og Kgl. Resolution derpaa afvarte, før noget Lovmaal i Sager af slig Consequence af dem foranstaltes. 3.) Saa ofte disse Fiscaler vorde videndes om noget utilbørligt eller misligt, som før er omtalt, af hvem det og maatte være Begaaet, paa det Sted og i de Districter, hvor de ere be rikkede, bør de nøie udforske alle Omstændigheder og søge al den Oplysning, som i Sagen kan behøves, saavidt i Stilhed og uden Bruit kan faaes, og siden Sagen med alt, hvad de derom veed, enten til vedkommende Stifts amtmand, Biskop, Amtmand og anden Øvrighed eller, om den Beskyldte er selv en anseelig Øvrigheds: Person, da til Cancelliet omstændelig indberette, og imidlertid og indtil videre Ordre holde baade Sagen og alie Omstændig heder aldeles skiult for alle andre. Hvis nogen Siscal fligt ci anmelder, saasom befalet er, eller og utidig fører nogen i Vanrygte, da skal han have baade sit Fis scals og sit Procurator Embede, eller hvad han ellers be tiener, forbrudt, samt efterdags være uværdig at betiene noget Embede, hvoraf han kan have re og Nytte. 4.) Enhver af dem skal holde noie Bog over alle de Pos ster, han erfarer at stride imod Loven og Frr. (som ei an gaat<noinclude><references/></noinclude> qbmc8hb8dwwu6f7a5mh3e7183a2qqqs 104 60384 409089 403994 2026-05-26T17:52:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||381}}</noinclude>Anordn. for Kgl. Betiente c. 6-7 §. de noget og af Stiftamtmanden udnævnes, een til Anflager og den 31 Jul. anden til Delinqventens Forsvar, hvilke derfor ei skal nyalarium eller videre enten for Vognleie eller Taring, end af Stiftamtmanden med Kgl. Approbation fastsættes; med mindre Delinqventen er faa formuende, at han kan selv betale Processens Omkostninger, da det er billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres image beløn net (*). 7.) fulde nogen af disse Fiscaler opdage nogen vitterlig Overtrædelse eller utilborlig Sorsoms melse hos negen af de Kgl. Betientere, geißlige eller verdslige, hvad Bestilling de end betiene, som siden ved lovlig Undersøgning befindes rigtig, skal den Skyldige for: I uden (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 9 Oct. 1739 til Stiftamtmændene i Danmark, bvorved befales: 1.) Fr. 31 Jul. 1739. 65 Pal saaledes forstaaes, at naar de til Delinquenters Tiltale og Forivar anoronede Procurato res foraarfages at giore Reiser paa Landet, skal demisaa Maade alene, men ellers ikke, tillægges til Sortæring for en halv Dag 1 Wit, eg for en Dag og Nat 2 Mit, hvils fet ligesom andre Delinquent Cmfotninger af lignes paa Amtet eller Stiftet; hvormed de skal lade sig note, uden at prætendere noget videre til Salarium eller Tæring, med mindre Delinquenten er faa formuende, at han kan selv betale Proceffens Omioftninger, da Kongen finder det billigt, at Procuratorerne ogsaa faae deres Image belønnet. 2.) Med Procuratorernes Fordring. skab i berørte Tilfælde skal det fo blive ved Kgl. Befas ling 5 Jun. 1739, saa at Stiftamtmanden, uden derpaa at indhente videre Sel. Approbation, fastiætter en vis og billig Taxt, hvad af Milen for hver Vogn skal gives. (See Fr. 13 Jan. 1747.55). 3.) Ang. Actor og Forsvar skal saaledes ferholdes, at Amtmandene i Delinquent Sager, som i ingen Maade findes difficile, selv beskikke en god mand i Segnet, Herredet eller Birket til Des linqventens Forsvar, naar ingen anden end fraværende Procuratores ellers dertil kunde baves; Ligesom og be. treffende den, som skal være actor, i Henseende til der vel fielden falde Sager for, som io ere af den Beskaffen hed, at det tilfalder Regiment rivere eller Forvaltere paa Embeds Wegne, samt Ridefogderne ved Proprietairs og andre Godser, samme at udføre, det derved skal have sit Forblivende. Cfr. og Rescr. 2 Dec. 1740 29 23 Sebe. 1748.<noinclude><references/></noinclude> ivwqhj32h4wtdvmvv6x15pnj16sjest 104 60387 409091 370590 2026-05-26T17:52:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 384||}}</noinclude>Fr. ang. døde Creaturer. II Sept. anden i sit Sted at mode, skal han derfor bøde til Sognets Fattige 1 Mk; Og skal hver Proprietair og Her: Fab paa sit Gods, eller deres Fogder, og Amtsforval terne samt Amts: og Regiments Skriverne og Sog derne paa Kongens Gods nøie have Indseende, at denne Befaling efterkommes. Findes nogen af dem derudi forsommelig, skal han, for hver Gang saadant dødt Crea tur paa hans eller under Forvaltning værende Gods befindes at henligge, svare til de Fattige i Sognet 2 Rdlr, som af Amtmanden skal inddrives; Og skal Amtmanden, saafremt han forsømmer at tale derpaa, ligeledes betale til de Fattige 4 Rdlr. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 9 Oct. 17 Oct. 22 Oct. Vdn. u. Privil. für die See Leute in Schleswig, welche sich in Kgl. See-Diensten enrolliren lassen. P. 178. Fr. og Privil. for Søe folket i Danmark, som til at bruges i Kgl. Tieneste lader sig enroullere. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 190. Samme for Søe Folket i 17orge. (See Fr. 1 Febr. 1770). P. 199. Heieste Rets Patent for 1740. P. 210. Kammer Pl. Ang. Handelen paa Sinmarken. At den paa samme Vilkaar, som Octroj 25 Maj 1729 indeholder, skal overlades de Lysthavende; da de forrige Interessenters 12 War ere forløbne den 2 Mart. 1741. (See Octr. 1 Dec. 1745). P. 217. Fr. om Korn Skatten i Danmark for 1740. P. 218. 16 Nov. (†) Des Reglements får d. Geworb. und National- Infanterie ster Theil, von dem Ererciren und denen Evolutions (*) (See Erevceer Regl. 30 Mart. 1787. Cfr. Ererceer Regl. f. de Kgl. Jæger Corps 10 Febr. 1786). Kopenhagen 1740. 8vo. Tas (*) Aaret 176 blev et tyo Ererccer Regiement, som er trykt uden Titel Blad og Aarstal 8vo, indført ved<noinclude><references/></noinclude> ld9dg9nojgdre4p1by39ijcux2aqbc2 104 60388 409092 314591 2026-05-26T17:52:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||385}}</noinclude>Evolutions: Tabell. (†) Tabellen: worinnen die im Isten Theile d. Ins fanterie-Reglements vorgeschriebenen sämtlichen Evo. Iutions unter gewissen Zeichen vorgestelt und erkläret find. I aflang Fel. Fr. Ang. Toldens Forhoielse paa adskilli, 17 Nov. ge fremmede Rram: Varers Indførsel i Danmark. nemlig af 1.) groft Klæde til 4 Mk Al. og derunder Skal svares i Told 2 Mk, men af finere 4 Mk af Alen. 2.) Frees, Freesade eller Filte: Bai, Filt eller Rye, Bai og Foder: Bai, enten det er fresered eller ei, alle Slags Multum og Fløneller samt Cottonader, uldne eller halv ulden og halv linnet: 8 ß Al. 3.) Alle Slags Cas melotter eller uldne Estoffer og Tei, enten uldne eller med Silke melerede, saa og Baracan, Polemit og ulden groft Grønt: 8 6 21. 4.) Dragetter alle Slags: I Mk Al. 5.) Cannifas, som og faldes Noppen, eller halv Bomulds og halv linnede Stoffer med slette Kepper eller stribet og figureret, hvid bleget eller med couleurede Blommer og Striber: 8 ß Al. 6.) Bommerside, Fems Skaft, Parken, Olmerdug eller Sardug: 3 6 Al. 7.) Uldne vævede Strømper 1 Mk, strikkede 2 Mk Parret. 8.) Uldne Nathuer, Stykket 2 Mk. 9.) Taftes Baand blommede 4 ß Al. og uden Blommer 1 ß Al. 10.) Handsker et Dofin Par 48 6, og 11.) Horgarn 6 Pundet. Alle slige fremmede Varer skal af Told Betienterne paa begge Ender, i Fald de udsælges i Alen Maal, og ellers Stykviis vorde stemplede; Ligeledes skal hver indenlandsk Sas 26 ved Infanteriet. Som der siges, skal det være udskre pet af det preufike Exerccer. Reglement. Det gieldte indtil 1787. Commandos Ordene bleve oversatte paq Dans 1772 800 og i Kolye Resol. 19 Sebr. 1772 ind forte ved Regimenterne. J Maret 1774 blev i Henseens de til Exercitien med Geværet giort endeel Forandring og Afkortning. III Deel.<noinclude><references/></noinclude> jtbzoxc2okbgpbvri9jicb33k1siyll 409097 409092 2026-05-26T17:53:46Z MGA73bot 792 Finder Fløneller-varianter 409097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||385}}</noinclude>Evolutions: Tabell. (†) Tabellen: worinnen die im Isten Theile d. Ins fanterie-Reglements vorgeschriebenen sämtlichen Evo. Iutions unter gewissen Zeichen vorgestelt und erkläret find. I aflang Fel. Fr. Ang. Toldens Forhoielse paa adskilli, 17 Nov. ge fremmede Rram: Varers Indførsel i Danmark. nemlig af 1.) groft Klæde til 4 Mk Al. og derunder Skal svares i Told 2 Mk, men af finere 4 Mk af Alen. 2.) Frees, Freesade eller Filte: Bai, Filt eller Rye, Bai og Foder: Bai, enten det er fresered eller ei, alle Slags Multum og Floneller samt Cottonader, uldne eller halv ulden og halv linnet: 8 ß Al. 3.) Alle Slags Cas melotter eller uldne Estoffer og Tei, enten uldne eller med Silke melerede, saa og Baracan, Polemit og ulden groft Grønt: 8 6 21. 4.) Dragetter alle Slags: I Mk Al. 5.) Cannifas, som og faldes Noppen, eller halv Bomulds og halv linnede Stoffer med slette Kepper eller stribet og figureret, hvid bleget eller med couleurede Blommer og Striber: 8 ß Al. 6.) Bommerside, Fems Skaft, Parken, Olmerdug eller Sardug: 3 6 Al. 7.) Uldne vævede Strømper 1 Mk, strikkede 2 Mk Parret. 8.) Uldne Nathuer, Stykket 2 Mk. 9.) Taftes Baand blommede 4 ß Al. og uden Blommer 1 ß Al. 10.) Handsker et Dofin Par 48 6, og 11.) Horgarn 6 Pundet. Alle slige fremmede Varer skal af Told Betienterne paa begge Ender, i Fald de udsælges i Alen Maal, og ellers Stykviis vorde stemplede; Ligeledes skal hver indenlandsk Sas 26 ved Infanteriet. Som der siges, skal det være udskre pet af det preufike Exerccer. Reglement. Det gieldte indtil 1787. Commandos Ordene bleve oversatte paq Dans 1772 800 og i Kolye Resol. 19 Sebr. 1772 ind forte ved Regimenterne. J Maret 1774 blev i Henseens de til Exercitien med Geværet giort endeel Forandring og Afkortning. III Deel.<noinclude><references/></noinclude> si9gg5nlysci1wnur4lqs0nqm25h7nc 104 60389 409093 312242 2026-05-26T17:52:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Fr. ang. frem. Kram. Varers Inds. 17 Nov. Sabriqvant sætte sit Tegn eller Mærke paa alle de af ham forfærdigede Varer; Hvorfor enhver, som nogen ustemplede og ikke med de indenlandske Fabriqueurers Mære ke tegnede Varer i Kramboderne forekommer, maae frit derpaa strax tale, da dermed forholdes efter Told-Ordon. eg Plac. 1 Sept. 1738. Men skulde nogen eftergiore eller eftergiøre lade de indenlandske Fabriqueurers Tegn eller Mærker, da bør den Skyldige for hvert Mærke, som befindes falskt, betale 20 Rdlr til den, som saadant paa taler og lovlig beviser. (Forandret ved Fr. 16 Jun. 1741 og Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com, Col. leg. p. 226. 37 Nov. Fr. At følgende Varer: Klæder, Drap de Dames, Baracaner, Etaminer, Camelotter, Perpetuel, Ratin, figurerede Estoffer, Dragetter, Canifasser, Calemanfer, stribede Fløneller, Sarger, Chalong, Rasker, Olmerduger, Bomesider, Multumer, Filter, Baier, Kiers seier, Fifskafter, uldne knyttede Strømper, vævede Dito, uldne Huer, Senge: og Hefte Dekkener, Chagriner, Silke Sommer Estoffer, Silke: Floß, Silkestrømper, Silketørklæder, Silke blommede Baand, slette Dito, Livbaand, Knæbaand, Stokkebaand, hvide Handsker, gule, sorte, hvide og graae glacerede Dito, og gule Tvæt Handsker, i Danmark ikke mane indføres, med mindre tillige fremlægges Attest fra Directeurerne ved det alm. Magasin, at saadanne Varer af dem have været forlangte, men der ikke kunde bekommes i samme Tid, som bes hovedes til at forskrive dem andensteds fra; da samme alene i saa Fald maae mod Tolds Erlæggelse indføres. Dog at de med det octr. Astatiske Compagnies Skibe directe fra China eller Ostindien hidbragte Varer herunder ikke bør være forstandne, men dermed, ligesom hidtil skeet er, at forholdes. (See Fr. 6 Maj 1741 og 19 Febr. 1753 samt Told Mullen 1768). p. 228. Fr.<noinclude><references/></noinclude> bbon69668v9i1atqrs2flt33dc9fiya 409098 409093 2026-05-26T17:53:47Z MGA73bot 792 Finder Fløneller-varianter 409098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 386||}}</noinclude>Fr. ang. frem. Kram. Varers Inds. 17 Nov. Sabriqvant sætte sit Tegn eller Mærke paa alle de af ham forfærdigede Varer; Hvorfor enhver, som nogen ustemplede og ikke med de indenlandske Fabriqueurers Mære ke tegnede Varer i Kramboderne forekommer, maae frit derpaa strax tale, da dermed forholdes efter Told-Ordon. eg Plac. 1 Sept. 1738. Men skulde nogen eftergiore eller eftergiøre lade de indenlandske Fabriqueurers Tegn eller Mærker, da bør den Skyldige for hvert Mærke, som befindes falskt, betale 20 Rdlr til den, som saadant paa taler og lovlig beviser. (Forandret ved Fr. 16 Jun. 1741 og Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com, Col. leg. p. 226. 37 Nov. Fr. At følgende Varer: Klæder, Drap de Dames, Baracaner, Etaminer, Camelotter, Perpetuel, Ratin, figurerede Estoffer, Dragetter, Canifasser, Calemanfer, stribede Floneller, Sarger, Chalong, Rasker, Olmerduger, Bomesider, Multumer, Filter, Baier, Kiers seier, Fifskafter, uldne knyttede Strømper, vævede Dito, uldne Huer, Senge: og Hefte Dekkener, Chagriner, Silke Sommer Estoffer, Silke: Floß, Silkestrømper, Silketørklæder, Silke blommede Baand, slette Dito, Livbaand, Knæbaand, Stokkebaand, hvide Handsker, gule, sorte, hvide og graae glacerede Dito, og gule Tvæt Handsker, i Danmark ikke mane indføres, med mindre tillige fremlægges Attest fra Directeurerne ved det alm. Magasin, at saadanne Varer af dem have været forlangte, men der ikke kunde bekommes i samme Tid, som bes hovedes til at forskrive dem andensteds fra; da samme alene i saa Fald maae mod Tolds Erlæggelse indføres. Dog at de med det octr. Astatiske Compagnies Skibe directe fra China eller Ostindien hidbragte Varer herunder ikke bør være forstandne, men dermed, ligesom hidtil skeet er, at forholdes. (See Fr. 6 Maj 1741 og 19 Febr. 1753 samt Told Mullen 1768). p. 228. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 2wzr3kiqetrfreyks4vaa1ovc6zl32e 104 60390 409094 397400 2026-05-26T17:52:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||387}}</noinclude>Fr. om Matricul Skatten i Dmk. - Fr. om Matricul Skatten &c. i Danmark for 1740. 26 Nov.. P. 230. Fr. At ingen Delinqvent i Danmark og 27 Nov. Norge herefter maae dommes til Bremmerholm, men skal i det Sted dømmes til Arbeide i nærmeste Sæstning. (Er nøiere bestemt ved Fr. 29 Jun. og 7 Sept. 1764 *). Cancel, p. 232. Fr. Hvorved visse Poster i Silke, Ilden: 7 Dec og Lærreds Kræmmernes Laugs Art. 7 Jul. 1688 igientages og ertenderes. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 233. 1.) Ingen maae i Lauget antages, før han beviser af sine 5 Svende Aar, at have opholdt sig i 2 Aar paa et Contoir i Holland eller Engeland, for at faae ret Videnskab saavel om Negotien i Almindelighed, som i Særdeleshed om de der værende Manufacturers rette Drift og Beskaffenhed. 2.) Ligeledes bør han først bevise med rede Betaling at have tilforhandlet sig: er Ulden og Silke Kræmmer for 1000 Rdlr, og en Lærs reds Kræmmer for 500 Ridle indenlands fabriqverede Varer. 3.) De, som herefter i Lauget træde, skal stedse med Forlag underholde zde Væv: Stole, og imod tage alle derpaa forfærdigede Varer, eller og i dets Sted aarlig af indenlandske Fabriqver Kiøbe Varer i det mindste for 1000 Rdlr, om det er en Klæde Kræmmer, og for 500 Rdlr, om det er en Lærreds Kræmmer; hvorom enhver, saafremt han et stray vil tabe den ved Indtrædels sen i Lauget erhvervede Frihed at holde aaben Krambod, neiagtigt Beviis ved hvert Aars Udgang til Magistraten bør indgive. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvesenet i 15 Dete Danmark i Følge Kgl. Befaling til samme 6 Nov.) Hvor 362 (*) See og Rescr. 15 Jun. og 14 Sept. 1742. ved<noinclude><references/></noinclude> otlm6zyx1qn8c2j3race4y6rl6wjnww 104 60391 409095 380869 2026-05-26T17:52:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 388||}}</noinclude>Pl. om Almisse p. Gaderne ze. 15 Dec. ved Fr. 24 Sept. 1708. 3 §, for saavidt samme forbyder alle og enhver i Khavn at uddele Almisse enten paa Gaderne, i deres Huse eller for Dørene, igientages; samt at hvo, som handler derimod, skal straffes iste Gang med 2 Rdlr til Conventhuset, og siden hver Gang dobbelt; Dog er det ingen, som haver Kundskab til en eller anden Syg og Sengeliggende, formeent at give til dem efter eget Behag. (See Fr. 26 Febr. 1777). Tillige skal enhver Huusfader herefter sørge for sine Tienestetyendes Cuur, saa lenge deres Sygdom ikke overgaaer Fardag efter lovlig Opsigelse. (See Pl. 3 Dec. 1755. 20§). p. 289. 16 Dec. 18 Dec. 258. Fr. om Skatternes Paabud i Norge for 1740. P. Laugs-Art. for Hattemagerne i Christiania. Cancel. p. 283. pen. 1.) Ingen mane sig af Hattemager: Haandværk ers nære, enten med noget Arbeid at betinge eller Svende og Drenge at holde, før han har taget sit Borgerskab og i Lauget er indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og 3die Gang at straffes paa Krops 3.) Oldermanden maae med 4re af ham udnævnte Mestere og en af Underfogderne de Uberettiges de udsøge og af dem oppebære bemeldte Straf; men hvis de den ikke strax betale, maae de uden nogen Hens seende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, lade dem paagribe og henføre i Stadens Arresthuus, indtil de Boderne betale. 5.) Da paa Landet i Aggershuus Stift efter Christiania Byes Privilegiers 12 Art. ingen, uden de derudi meldte Haandværkere, sig maae opholde, saa maae ikke heller efterdags af Hattema ger Haandværket sig nogen paa Landet nedsætte eller med Hatte omløbe til Bortsalg eller Oppudsning, under den i 6.) Aile satte af Castor aste § ommeldte Straf. eller<noinclude><references/></noinclude> swjza9xsz4besh4aicipwwzjnyziv0x 104 60394 409096 288227 2026-05-26T17:52:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||391}}</noinclude>Fr. om Bryggernes Ligning 10-15 S. indtagne), dog maae de ikke tilstede nogen anden at bryg: 28 Dec. ge hos sig, ei heller for Betaling overlade noget Øl til andre, under 100 Rdlrs Straf, til Angiveren og til Lauget; og skal deres Huse af dem, som Magistraten ders til forordner, tilligemed Brandfolkene først besigtiges, om Kieddelen saaledes er indmuret, at Huusbrygningen kan skee uden Frygt for Ilds: Fare for dem og deres Nas boer, hvorpaa de tage en Seddel af Magistraten, som paa Consumtions Contoiret fremvises, før dem nogen Consumtions: Seddel maae gives. 11.) J Bryg gergaardene skal herefter brygges udi Orden og efter Lig ning, ligesom de af Oldermanden og hans Adjungerede paa en dertil indrettet Liste ere opsatte. 12.) Den ne Lifte skal af Oldermanden og Adjungerede under deres Hænder til Consumtions: Betienterne overleveres, hvorefter og i samme Orden Accise: Sedlerne af dem til enhver skal udgives, og i Accise: Sedlerne settes, at det efter Orden tilkommer den tagende at brygge; Desligeste skal Told og Consumtions Inspecteurerne ved en af deres Betientere give Oldermanden hver Aften en rigtig Specification paa alle de Sedier, som den Dag ere udgivne paa Malt til Brændeviinsbrændere eller andre, paa det deraf kan sees, hvo der brygger eller ikke, og skal den Betient nyde for sin Umage aarlig af Laugets Kasse 25 Rdlr. 14.) Øllet skal bestaae af følgende Sorter: a.) Brunt Øl: 4 Dirs Øl Tden 15 Mk; 3 Dies Dl 11 Mk; 6 Mts Øl 5 Mk, hvorved sode Tøndes Afgift cesserer; 8 Mks Øl, som til Huusbehovsbehø ves, Eden 2 Mk, hvorimod den 20 Edes Afgift, somsad vanlig, skal vedblive og den Kiøbende uvægerlig gotgiøres. b.) Det hvide Øl ligeledes i Proportion af Boniteten ligesom det brune Dl. 15.) Dersom nogen her i Staden, undtagen Kroeholdere, for sin egen Huusholdning vil have noget andet Slags Ølend det ordinaire brune 364 eller<noinclude><references/></noinclude> 5tl4b9yuif4uc116ch67oitd00pcigg 104 60399 409099 376294 2026-05-26T17:54:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.{{Afstand|3em}} 396||}}</noinclude>Fr. om Bryggernes Ligning 34-37 §. 28 Dec. fes, strax afbrydes og sønderslaaes, hvorom Politiemeste ren tilligemed Oldermanden og nogle af Bryggerne, Un derfogderne og Visitererne bør flittig inquirere, og siden engang hver anden aaned dermed continuere. 35.) For at forekomme den Stade Brygger: Lauget funde tilfsies paa deres Fustagier, som med Dl udleveres, maae Bryggerne af ubekiendte Personer æske Forsikring for deres Fustagier, indtil de ledige tilbageleveres, ligesom og vedkommende Chefs skal være dem beforderlige at er holde Rigtighed for de Fustagier, som Militair Etaten til Lands og Vands, især Matroserne, faae til deres Øl, og desuden maae Bryggerne, hvor de finde eller attra pere deres Fustagier enten hele eller sønderslagne, strax samme borttage, og sal den, som samme har, enten han har Eisbt eller selv holdt dem tilbage, betale rste Gang 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og zdie Gang ansees og straffes som Tyv, hvorimod Bryggerne skal paa 2de Steder mærke deres Fustagier. 36.) Alt Forprang uden Porten med Bygget forbydes aldeles, og maae ingen Brygger, Maltgiører, Brændeviinsbrændere eller andre her i Staden og Christianshavn selv eller ved andre kiøbe noget Korn uden for Stadens Porte, men de bør lade Bonden føre det til Ærel Torvet, og der sine Varer fal: * holde. Handler nogen herimod, da bode 10 Nidir for hver Gang til Angiveren. 37.) Toldbetienterne og Underfogderne i Khavn skal uden nogen Forevending eller Ophold, saafremt de ei selv vil svare dertil, assistere Oldermanden eller hvem som Bryggerlauget udstikker til at inquirere her i Staden om Haandqværne og utilladelig Dl: Brygning; Og paa samme Maade skal Birkedommerne være følgagtige, naar nogen Inquisition forlanges paa Landet hos de Kreeholdere, som efter denne Anordning bør tage deres Øl af Bryggerlauget, paa det denne Anordning, saavidt dem angaaer, kan blive efter:<noinclude><references/></noinclude> 6vbkcnh5eiswpiyq7ccnuqgsdlmfjig 104 60400 409100 373633 2026-05-26T17:54:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1739.||397}}</noinclude>Fr. om Bryggernes Ligning 37 S. efterlevet, og de derimod handlende vedbørligen heref-28 Dec. ter afstraffede. 1740. Fr. Ang. Fiskerie i Liimfiorden. (cfr. Pl. 5 Jul. 2 Jan. 1741. Ophævet ved Fr. 15 Dec. 1750). P. 3. Fr. At ingen Landsbyer eller Bønder: Gaarde i 14 Jan. Danmark maae ødelægges, men med Bygning og Be sætning bør vedligeholdes. Hvorved Fr 10 Febr. 1730 for saavidt ophæves (saasom endeel Proprietairer, istes den for at see de øde Bønder Gaarde opbygte og besatte, have trukket saadanne sde Gaarde og ubesatte Jorder til sammen, for deraf at giere anseelige Avls- eller Lade:Gaarde, hvorved deres øvrige Bønder betynges med mere o verie, Landet blottes for Indbyggere og Kongen lider Afgang i Consumtions: Intraderne) og fr. 16 Mart. 1725 fornyes. (See Fr. 6 Jun. 1769). P. 5. Raadstue Pl. At alle, som for den combinerede 15 Febr. Ret paa Holmen indkaldes at vidne i de Sager, som der indstevnes, skal møde der, skisnt de sortere under andre Jurisdictioner. (See Krigs Art. Br. f. Landtiene sten v. See: Etaten 29 Jul. 1756. 748 §). P. 255. Confirmeret Sundation til en Ente: Kasse for ci: 16 Febr. vile og borgerlige Stander i Khavn (isteden for Fund. 19 Dec. 1738. See Fund. 9 Dec. 1768). p. 6. Raadstue-Pl., Extract af Rescr. til Khavns Magis 16 Febr. ftrat 28 Apr. 1739, at Væver Lauget i Khavn skal handthæves ved deres Laugs Art. 4 17ov. 1682. Saa at Stadens Indbyggere et skal lade væve deres Lærreder, Dreiel og Dyne: Vaar hos andre (See Pl. 22 Sept. 1784). P. 256. Patent. Wegen der Mag. Korn Ausschreibung in 23 Febr. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1740, P. 19. Fr.<noinclude><references/></noinclude> l1vhj106shys45orfztra9enmjpd4gf 104 60404 409101 288237 2026-05-26T17:54:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.||401}}</noinclude>Fr. om Skov: Hugst i Nge 4:7 §. saa at det enten derhen af sig selv flyvende eller i andre 8 Mart, Maader udsaaede Frøe desto bedre kan fremvore, og alle foranførte Uleiligheder derved forekommes. (See Pl. 20 Jun. 1743.) 5.) Derimod skal alle unge og endnu tilvorende Træer urørt blive staaende og i alle Maader forskaanes og opelskes, indtil de have opnaaet den rette Modenhed og Fuldkommenhed, saavel for nærværende som efterkommende Tiders Gavn og Nytte. 6.) Ingen Master, Lodbielker eller deslige unge eller gamle Træer, som holde over 60 eller flere fod i Læng den, maae, under hvad Paaskud (*) det end være maatte, til Saugs eller Bygnings Tømmer ophugges; undtagen de Træer, som ved en hændelse i Nedfældningen eller i Fofferne ved Flodningen sønderbrydes; Men saadanne store og stærke Træer, naar de have opnaaet deres fuldkomne Vert, skal hugges til Master og Lodbielker efter Gen. Forst Amtets Repartition paa den i 3 § ommeldte Maas de; Findes flige Træer endnu unge og i Tilvert, skal de forskaanes, indtil de have opnaaet den modne Fuldkoms menhed, som deres Natur efter Grundens Beskaffenhed vil tillade. 7.) Skulde, enten for nærværende Tid eller i Fremtiden, i de øvrige urørre Skov Dele antref fes gamle fuldvorne og igien aftagne eller tørre Træer, eller og i de Skov Dele, som allerede efter denne Fr. ere udhugne, findes nogle aftagende eller syge Træer, samt Vindfælder eller andre saaledes beskadigede Træer, til hvis Fremvert og Tiltagelse intet mere haab er tilos vers, da skal Skov Eierne anmelde saadan Omstæn dighed for den dertil beskikkede Skov Betient, som uden Betaling saadanne Steder strap skal tage i Diesyn, og sammes forefundne Beskaffenhed til Gen. Forst-Amtet forderligst indberette; som derpaa skriftlig beordrer Skovs € 6 (*) I Saml. af Frr. faacr ved en Trykfeil; Skud. 111 Deel,<noinclude><references/></noinclude> o6teq4rlvinargjxhkxu4sw5gmq8mt6 104 60405 409102 391048 2026-05-26T17:54:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 402||}}</noinclude>Fr. om Skov-Hugst i Nge 7:10 §. 8 Mart, Skov-Betienten, og anviser Skov-Eieren, paa hvad Maade saadanne Træer efter Stedets Beskaffenhed og andre Omstændigheder best kan og skal benyttes. 8.) Hvis af de aarlig til Hugst udnævnte Skov Dele den fornødne Mængde af Master, Sang-Tommer og Byg nings Tommer i Begyndelsen ikke kan erholdes, fordi de fleste Skove allerede ere afdrevne og udhugne; Saa skal Gen. Forst Amtet, efter de forefundne Omstændig heder og Skovenes Beskaffenhed, giere videre Neparti tion (*), hvormeget i enhver Skov, til at complettere det fastsatte Qvantum med, endnu kunde efterhugges, paa det ingen maae finde Aarsag sig derover at besvære. 9.) At det kan vides, hvorledes denne Fr. efterleves og alt det, som til Negotiens Vedligeholdelse udkræves, virfelig fremmes, skal alle Slags huggen Træelast, inden den bortkiores eller udflaades, enten i Selve: Sko ven ved Noden eller ved Strandbredden af Elvene paa en vis Tid af Aaret, nemlig i de langt fra Soen liggende Fogderier fra imo Taxtii til ultim. Aprilis og udi de nærmere til Søekanten angrandsende Districter 3 til 4 Gange om Aaret, ved Revierets Skov: Betient i Beigde -Lensmandens Overværelse saavel med Cron Øren, som Fogderiets Boigde: Øre, samt enhver Skovs No. og Aarstallet bemærkes, og derefter Vedkommende uden Betaling af Skov Betienten en frie Følge: Seddel paa saadan Last meddeles, hvorimod efter Har og Dags For løb fra denne Frs Publication ingen Slags nyehuggen Træelast, som ei saaledes er cronet og mærket, til noget Toldsted maae udføres under Lastens Confiscation og ellers Tiltale for Vedkommende efter Lands Lov og Net, saasom Kongen vil, at de, som sig herimod forbryde, med 10.) De saa kaldte alvorlig Straf skal ansees. Hefte og Sæe: Hauger, som hidtil til Braatte: Land ere "I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: Reparation.<noinclude><references/></noinclude> q2dsqsfx4wthz70n0b4titp182u1auv 104 60409 409104 288242 2026-05-26T17:54:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 406||}}</noinclude>Fr. ang. Qvæg-Tienden i Dmt. 7 Apr. de til Vinterfoer indtages, men det fulde Tal til Tiende dog hidindtil i saa Maade er blevet Bonden til Last; saa Skal Bonden efterdags ikke betale disse ansatte Qvægtiende- Penge for videre Tillæg, end for de Sol og Ralve, som ere i Live, naar de til Vinterfoer af Marken indtages, og for de Lam, som enten ere i Live ved St. Hans Dags Tider eller da ere saa store, at de fra Faarene afvennes; Jtem for de Biestader eller Biesværme, som ere i fuldkommen Stand ved Magt og ved Efterhost-Tide enten optages eller tillægges; men for de Føl, Kalve og Lam, som inden forskrevne Tid bortdøe og ei komme Bonden til nogen Nytte, skal han ei nogen Tiendepenge erlægge, ei heller tilsvare noget, af hvis hans Formand i saa Maade kan være betroet, eller sig som Nestants haver paadraget. 9 Apr. Fr. Om et Collegii Medici Regii Stiftelse og Indrettelse i Khavn. [Cancel.]. p. 32. Gr. At Medicinen med de dertil hørende Viden Faber kan komme i hoiere Flor og sættes i bedre Or den, de Syges Helbredelse og de Sundes Velfært befor dres, al Misbrug og Fußkerie afskaffes, hver vise sin Skyldighed efter sin Videnskab, mueligste Naad i Tide skaffes ved opkommende smitsomme og for Lande og Riger farlige Sygdomme, og endelig at alle Tvistigheder, som kunde reise sig imellem Medicos, Pharmacopoeos, Chirurgos, Jordemødre :c., snart kan bilægges; in Summa: at alt, hvad til Sundheds Pleie og dens bedre Ind retning henhører, paa beste Maade og efter beste Vidende og Samvittighed med et cendrægtigt Raad kan ingttages. 1.) Dette Collegium Medicum Regium skal bestaae af de virkelige Liv og Hof Medicis, Professorerne i det medicinske Facultet, Stads: Phyfico ordinario (og p. t.<noinclude><references/></noinclude> 8p8qaft4iruem0ixja2giy0486j49nm 104 60411 409105 399268 2026-05-26T17:54:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 408||}}</noinclude>Fr. om Collegio Medico 5-8 §. 9 Apr. foreslaae, forespørge, flage, Naad og Assistence at søge, skal sig ved dette Collegium sømmelig melde, uden dets Vidende og Approbation intet nyt og usædvanligt begyn de, og, om nogen troer sig fornærmet, da oppebie dette Collegii samdrægtige Betænkende og Decisum. 6.) Paa en vis Dag og Eted skal qvartaliter holdes Gener ral Samling af alle Membris og Assessoribus Collegii Medici, og da under den ældste tilstedeværende Liv: Me. dici Præfidio om Sager af særdeles Vigtighed, for at forbedre noget i Medicinal - Væsenet, raadføres, og i stridie ge Ting og Klagemaale en almindelig Sentents eller Dom forfattes. Paa det enhver, saavel her i Rigerne som udenlands, kan vide, til hvem de skal addressere sig, beskik kes hermed til Decanus i dette Collegio Decanus Fac, Med. Hafn., til hvilken alle til dette Collegium henhø rende Forestillinger, Forespørsler, nye Paafund, Klagemaal &c. fra alle Steder franco indsendes, og fra hvil ken en vis Befordring udi stige Expeditioner kan ventes. Hvis noget til ham addresseres, som ikke kan taale Opsættelse, indtil General: Samling holdes, saa sammens falder Decanus de tilstedeværende Membra Collegii, som under Præfidio af den ældste Liv Medico alting vel skal overlægge, ved Secretarium Collegii Vota famle og efter * deres Pluralitet Dom eller Svar forfatte. 7.) Til dette Collegii ydermere Opkomst og Varighed, og dets Concluforum billige Authoritets Forsikring, forundes det en Patronus og Director af Kongens høie Minifterio, som i vigtige Sager skal referere Kongen Collegii Betænkende og Hans Samtykke i samtlig Collegii Navn begiere, samt al Dispute imellem Collegii Membra & Assessores ved sin Autoritet afskaffe, og endelig Collegii Domme ved tilbørlig Execution udføre og bekræfte. 8.) Paa det Collegit Medici decreta og atteskata maae have mere Fynd og Kraft, forundes det et eget Sigil: Ium<noinclude><references/></noinclude> go1zdvvqjsa7qbsqgk0r0dd9po2endo 104 60427 409108 317242 2026-05-26T17:54:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.{{Afstand|3em}} 424||}}</noinclude>Mand. om Lediggiang. og Desert. 31 Oct. Til hvilken Ende, og paa det de skyldig befundne desto uudebliveligere kan vorde afstraffede, ethvert Steds Amtmand, Magistrat og andre Civil Betiente, exiftente cafu, til Sagen ex officio at udføre, en Procurator skal beskikke, og Rettens Betiente være forbundne i slige Tilfælde uden Betaling at betiene Retten, og Sagen saaledes, sem ved Polities eller Gieste Retter pleier at free, brevi manu at afgiore, da og flige Sager paa ustems plet Papiir maac fores (*). For at hindre Desertion, ftal Commandanterne i Fæstningerne, saasnart de erhol de Rapport om en Deserteurs Undvigelse, strax løsne et Canon Skud til Signal for de nærmest liggende Landsbyer og Undersaatter, at de des lettere kunde oppasse Deserteuren og derved betage ham videre Leilighed sig at igiennemsnige, saa og, om han sig end nogle Dage i Skove, Buske eller det paa Marken staaende Korn vilde skiule, ham des snarere udfinde, og saaledes foruden Omkostnin gernes billige Erstatning fortiene de udlovede Anbringer- Penge. I øvrigt skal hver Vært, hos hvilken en Sol dat er indqvarteret, under 2 Rdlrs Straf, saasnart Taps pen Strægen er slaget, holde, saavidt giørligt er, sin Huus: Der tillukt, og give al muelig Agt paa den hos ham forlagte Soldat; samt om Soldaten, naar Visiteringen er skeet, igien gaaer ud af sit uden Ophold for den nærmest værende Over- eller Under- Officeer af Compagniet anmelde; Da og de, som Mili tiens bestandige Indqvartering udi Garnisoner eller an dre Steder besørge, stal see derhen, at Soldaten, saa vidt mueligt, forlægges hos saadanne Værter, som uden Skade i deres Næring og Handtering om Aftenen kan holde deres Huus: Dore lukte, saa at Soldaten ikke fan komme varteer, sligt (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770.<noinclude><references/></noinclude> fj1mntu87l3t7uuvwdbb1rzfarwvyk5 104 60428 409109 340639 2026-05-26T17:54:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1740.||425}}</noinclude>Mand. om Lediggiang. og Desert. komme ud af sit Qvarteer uden Værtens eller hans Folks 31 Oct. Vidende (*). Samme paa Tydsk. p. 188. Forbud paa 24 Skill. Stykkers Udførsel. Pl. 9 Nov. 1791). P. 193. 31 Oct. (See 14 Nov. Fr. Om Matricul-Skatten :c. i Danmark for 1741. 15 Nov. P. 195. Forbud paa Brændeviins: Brænden Sondenfields 24 Nov. i Norge. (Ophævet ved Fr. 27 Sept. 1742). P. 197. Forbud. At intet Brændeviin i Khavn maae 24 Nov. brændes af Hvede eller Rug. (Ophævet ved Fr. 16 Jun. 1742). P. 198. Pl. og Forbud at ingen, i hvo det være 5 Dec. kunde, maae herefter nogen Slags Ronrøg fra fremmede Steder i Danmark indføre, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf (formedelst Sv. Svendsens Fabriqve). Dog maae denne under sit Pris vilegii Fortabelse ikke sælge sin Konreg over de sædvanlige Priser, ei heller mindre af Gangen end een Læst eller 12 af de dertil brugende Fade. (Sce Told R. 1768). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 228. 229. Fr. om Skatternes Paabud i Norge for 1741. P. 6 Dec. Vdn. daß keine Passagier ohne Paß von den Schif: 21 Dec. fern mitgenommen werden sollen, f. Schleswig. P. 254. 1741. Fr. at ingen maae oplægge, eftertrykke eller 7 Jan, eftertrykt indføre eller, falholde nogen Bog eller Skrift, 205 som (*) I Følge Rescr. 24 Dec. 1751 til Amtimændene i Danmark skal hver Amtmand foie den Anstalt, at denne Sr. aarlig eengang paa Tingene haus ut til alles Efterretning vorder læst. See Canc. Br. 20 Jan. 1773 09 3 ov. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 1arbrsydz0j59jjurpkbp7xyt51dvzh 104 60429 409110 288263 2026-05-26T17:54:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 426||}}</noinclude>Fr. om Begers Eftertrykn. 7 Jan, som en anden paa lovlig Maade sig haver forhvervet. [Cancel.]. p. 3. Gr. At forekomme den blant Bogtrykkerne ellers ubrugelige og aldeles ubillige Eftertrykning, da nogle Bogtrykkere i Khavn skal have eftertrykt adskillige Bøger, som under andres Foranstaltning og Forlag ere komne for Lyset, til Vedkommendes store Præjudice formedelst den Bekostning og Umage, som paa det første Oplag, enten med Oversættelse, Correctuur og Emendation eller i andre Maader er anvendt. Ingen maae oplægge, eftertrykke eller eftertrykt indføre eller falholde nogen Bog eller Skrift, som en an den herinde jufto Titulo sig haver forhvervet, saasom enten ved frievillig Gave, Donation eller ved at til: Handle sig samme, eller ved at lade først oversætte eller saaledes forbedre, at derved nogen kiendelig Bekostning er giort; Men et saadant Skrift, som nogen engang saaledes eller paa nogen anden, lovlig Maade er blevet Eier af, stal bestandig tilhøre den, som sit eget; hvilket ingen maae tilegne eller ved Eftertrykning benytte sig af, under alle Eremplarers Confiscation og anden vilkaarlig Mulct; med mindre det haves med Autors eller første Forlæggers gode Minde og fuldkomne Tilstaaelse; Dog undtages herfra de forordnede Kirke Psalme-Bøger, Luthers Catechismus, A, B, C Bøger, samt andre forhen trykte Boger, som enten de rette Eiere ere døde fra, og hvorpaa deres Arvinger intet specielt Privilegium have, eller og som Autor eller første Forlægger, om han end var i Live, dog lod henligge og ikke inden en vis Tid, saasom i det høieste inden et heelt, eller Aars Forløb, ligesom Skriftet var stort eller kostbart til, efterat samme var aldeles bortsolgt, begyndte igien at oplægge det; Thi i saa Fald maae en anden frit oplægge samme Skrift, ef- terdi<noinclude><references/></noinclude> 3h724t8pmaj9stxlm689gc0zki7o1b2 104 60430 409111 323532 2026-05-26T17:54:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||427}}</noinclude>Fr. om Begers Eftertrykn. terdi det er at formode, at den retmæssige Eier ved læn: Jan. gere Forhaling sin Net dertil har overgivet. (†) Reglement, wornach es bey d. Cavalleries Regi: 9 Jan. mentern mit den Exercitien und sonsten verhalten wer den soll (*). Copenh. 8vo. (†) Samme for Dragon Regimenterne. 8vo. 9 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 9 Dec. 1740) At Directeu: 9 Jan. rerne for de Fattiges Vasen i Danmark maae, uden foregaaende Lov og Dom, modtage til Arbeide i Møens eller Christianshavns Tugthuus de Børn, som afderes Forældre ere anklagede for nogen grov eller liderlig Ting; naar Sognepræstens og Overformynderens Attest om Forseelsens Sandhed medfølger. Hvor de kan forblive til de vise kiendelig Forandring og Forældrene for lange dem. De Formuende betale Forflegningen, men Fattige ere frie. (Ophævet ved Pl. 8 Apr. 1771). p. 233. Fr. Aul. hvorvidt gudelige Forsamlinger 13 Jan. uden for den offentlige Guds: Tieneste til videre Opbyggelse og Gudfrygtigheds Øvelse under vedkommende Læreres Opsyn maae tillades; og hvilke derimod som util ladelige og mistænkelige forbydes (**). Cancel. p. 5. Gr. At beskytte dem, som vise sand Omsorg for deres egen og andres Opbyggelse, at de ei skulle bespottes og forfølges; samt at hindre den Uorden, endeel have begaaet, i det de under Skin af Gudsfrygt have forlade deres Næring og ordentlige Handtering og gaaet omkring fra Sted til andet, for at opbygge og opvække Siele, eller bemænget sig med Lære Embedet, uden at have Guds eller menneskeligt Kald; og saaledes af Selvraa dighed og indbildt Samvittigheds Drift uden Øvrighe dens Forevidende og vedkommende Læreres Tilsyn have begynde (*) Et senere forfattet Exerceer Meatement, som ikke er trykt, følges nu. (**) Efe Rescr. 13 Apr. 1742 og 5 Mart. 1745.<noinclude><references/></noinclude> hx0fv4e0kqvhf9b131b68jqp7cbkwke 104 60433 409112 288267 2026-05-26T17:54:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 430||}}</noinclude>Fr. om gudel. Forsamlinger 6-8 §. 13 Jan. Willie, at de derfor skal forsømme deres timelige Næring, Profession eller Tieneste, og udtrykkelig forbyde, at ikke Qvinder uden deres Mænds, Børn uden deres Foræl dres, Tienestefolk uden deres Hosbønders Tilladelse maae gaae dertil, paa det at ei nogen ond Rod, Mistanke, Forbittrelse og mere had mod det gode deraf skal opvore, eller noget forsømmes i Næring, Huusgierning, Tilsyn og Hosbønders Tieneste; Naar saadant forbydes dem af deres Mænd, Forældre, Hosbønder, skal de være lydige, og med des større Flid benytte sig af den offentlige Guds tieneste og private Guds Ords Læsning og Andagt hiemme, og heller tale med Præsten privat om det, hvori de behøve hans Naad og Underviisning, hvilket dem ikke af christelige Forældre og Hosbønder kan eller bør forbydes. 7.) Det skal ikke være forbudet de Kgl. beskikkede Cate cheter at holde, naar det af dem begieres, i deres Logemente eller andensteds Samling med saadanne, som fors lange nærmere Veiledelse i Christendom og, Opbyggelse indbyrdes; dog maae saadan Samling aldrig bestaae af nogen Mængde, og ikke af andre end dem, som han kiender og tilvisse veed at søge deri gudelig Hensigt; Og Skal det da gives Præsten tilkiende, hvad Tid og Sted den holdes, at han stundum kan indfinde sig og see, at alting er ordentligt, og at de forhen i 1 til 4 § ommeldte Precautioner iagttages. 8.) Skulde og andre Gud oprigtig Søgende have Attraae at samle sig indbyrdes, for at opbygge sig af Guds Ord i private house, maae ogs faa det være tilladt; Men for Uorden at forekomme, maae foruden alle ovenmeldte Præcautioner iagttages, at flige Forsamlinger ikkun maae bestaae af ganske faa Personer, hvilke i al Stilhed paa kort Tid maae samles uden nogen Slags den og Drikken og ved lys Dag, Mandfolk ined Mandfolk, Qvinder med Qvinder (disse sidste aldrig uben Direction af en Præst eller Catechet, eller anden gudes<noinclude><references/></noinclude> 2ow034jkjmwzvz3bu839zvyuul3rbd9 409141 409112 2026-05-26T17:57:58Z MGA73bot 792 Finder Hosbonder-varianter 409141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 430||}}</noinclude>Fr. om gudel. Forsamlinger 6-8 §. 13 Jan. Willie, at de derfor skal forsømme deres timelige Næring, Profession eller Tieneste, og udtrykkelig forbyde, at ikke Qvinder uden deres Mænds, Børn uden deres Foræl dres, Tienestefolk uden deres Hosbonders Tilladelse maae gaae dertil, paa det at ei nogen ond Rod, Mistanke, Forbittrelse og mere had mod det gode deraf skal opvore, eller noget forsømmes i Næring, Huusgierning, Tilsyn og Hosbonders Tieneste; Naar saadant forbydes dem af deres Mænd, Forældre, Hosbonder, skal de være lydige, og med des større Flid benytte sig af den offentlige Guds tieneste og private Guds Ords Læsning og Andagt hiemme, og heller tale med Præsten privat om det, hvori de behøve hans Naad og Underviisning, hvilket dem ikke af christelige Forældre og Hosbonder kan eller bør forbydes. 7.) Det skal ikke være forbudet de Kgl. beskikkede Cate cheter at holde, naar det af dem begieres, i deres Logemente eller andensteds Samling med saadanne, som fors lange nærmere Veiledelse i Christendom og, Opbyggelse indbyrdes; dog maae saadan Samling aldrig bestaae af nogen Mængde, og ikke af andre end dem, som han kiender og tilvisse veed at søge deri gudelig Hensigt; Og Skal det da gives Præsten tilkiende, hvad Tid og Sted den holdes, at han stundum kan indfinde sig og see, at alting er ordentligt, og at de forhen i 1 til 4 § ommeldte Precautioner iagttages. 8.) Skulde og andre Gud oprigtig Søgende have Attraae at samle sig indbyrdes, for at opbygge sig af Guds Ord i private house, maae ogs faa det være tilladt; Men for Uorden at forekomme, maae foruden alle ovenmeldte Præcautioner iagttages, at flige Forsamlinger ikkun maae bestaae af ganske faa Personer, hvilke i al Stilhed paa kort Tid maae samles uden nogen Slags den og Drikken og ved lys Dag, Mandfolk ined Mandfolk, Qvinder med Qvinder (disse sidste aldrig uben Direction af en Præst eller Catechet, eller anden gudes<noinclude><references/></noinclude> 131m6feh0ixugjp1hsr1x0hmutbmhxo 104 60434 409113 338917 2026-05-26T17:55:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||431}}</noinclude>Fr. om gudel. Forsamlinger 8:10 §. gudelig og erfaren Person, som af Præsten beskikkes at 13 Jan. være tilstede), da og Præsten skal tilkiendegives Stedet og Tiden, naar de skal holdes, da han ikke alene har Frihed men og alvorlig befales at have noie Indseende med disse Forsamlinger og ofte indfinde sig der, at see og høre, at intet enten imod Guds Ord eller Kirkens og Statens Indretning der forhandles, og intet Fanatisk foretages, paa det han, ikke efter andres Snak, med Vished kan tale, dømme, og, naar forlanges, referere om det, som derudi skeer, saa og underrette andre, som af Uvidenhed tale ilde derom, og at han kan raadføre dem, hvorledes de best kan indrette Forsamlingen til deres Opbyggelse. 9.) Det er ogsaa tilladt, ligesom det i sig selv er smuke og lovligt, at osbønder og Madmødre i deres Huse holde med deres Børn og Tyende ordentlig Morgen: og Aften Andagt, saa og at de om Søndagen og andre Ti der, saa tit det er deres Leilighed, kalde deres Domesti qver tilsammen til Guds Ords Læsning, og med gudelig Samtale opmuntre hver til sin Pligt; hvad heller saadan Øvelse skeer af dem selv eller af nogen bekiendt Person i deres Huus; dog maae ingen fremmed dertil indkaldes eller forsamles. Skulde een eller anden uden for Huset af Hændelse komme til eller og begiere at være nærværens de, maae det tillades, dog aldrig mere end 1,2 à 3 saadanne at være tilstede. 10.) Hvis nogen understaaer sig at giøre Opløb mod de Huse, hvor forbemeldte For samlinger holdes, at samle sig med Støien og Larmen uden for huset, Forsamlingen at forstyrre, at giøre Hu set eller Personer i nogen Maade Overlast eller indtrænge sig i Forsamlingerne, skal Øvrigheden paa hvert Sted straffe dem for Vold og Ufred efter Loven, og det uden at see igiennem Fingre. Mener nogen, at der paa flige Forsamlinger kan være noget at sige, eller at alting i dem ikke gaaer saa rigtig til, skal han give dem, som dermed og<noinclude><references/></noinclude> hopadas9voncmejkdewwxpe0tixhcvp 104 60438 409114 323533 2026-05-26T17:55:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||435}}</noinclude>2. Art. f. Silkevæverne i Khavn 1-26. 1.) Ingen maae sig af denne Profession ernære 23 Jan. eller Svende og Drenge derpaa holde, før han har giort sit Mesterstykke og i Lauget for Mester er indskrevet, samt har vundet sit Borgerskab, hvilket sidste ham dog paa Ansøgning uden Betaling skal meddeles. 19.) Dersom nogen Svend, Dreng eller andre ved Fabriqven værende Personer af begge Kion bringe noget til Side af det, som dem er givet under Hænder, og de lovlig overbevises, det til deres Nytte at have solgt eller paa anden Maade forvendt, da bør de derfor ligesom for Tyverie efter Lov og Frr. straffes, og hvo slige Fabriqve: Varer sig tilkiøber eller i Betaling antager, skal, for hver Gang det saaledes befindes, betale i Straf til Laugets Kasie 50 Rdlr, eller i dets Mangel lide paa Kroppen efter Sagens Omstændigheder; Men de Svende, Drenge eller andre Arbeidere, som af Efterladenhed beskadige noget Fabriqven tilhørende enten Varer eller Værktøi, bør fuldkommelig erstatte Skaden eller straffes paa Krop pen, og det endnu meget mere, om det af Vrangvillighed og Ondskab er forøvet. 20.) Læredrengene skal være indfødte danske eller norske, dog maae ingen i saa Maade til Læredreng antages, som til Soldat eller Mas tros i Lægderne er indskrevet. 25.) Ligesom ingen i Lære maae antages, som i Lægderne til Soldat eller Matros er indskrevet, saa maae ei heller nogen i Lauget indskrevet Dreng eller i Tieneste staaende Svend uden Laugets Minde til Soldat hverves, eg skulde nogen saadan sig dertil lade antage, al han desuagtet, saasnart Lauget det forlanger, uden Ophold eller Betaling strax igien løsgives (See Rescr. 18 Jan. 1743); Men de Svende, som ikke virkelig staae i Tieneste og ei ere i Gield hos nogen Mester, maae, naar de det selv godvillig vil, til Soldat antages. 26.) Lauget skal have et vist Stempel, hvormed alle af Fabriqveurerne eller € 2 Mee<noinclude><references/></noinclude> 6sm84rmxfipgnrobdjikwvqo6c3e16a 104 60439 409115 288273 2026-05-26T17:55:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 436||}}</noinclude>2. Art. f. Silkevæverne i Khavn 26-34 §. 23 Jan. Mesterne forfærdigede Varer, naar de først ere eftersecte og forsvarlige befundne, før noget deraf maae sælges, skal af Oldermanden stemples (undtagen Stromver, Baand, Gehænger og deslige smaae Varer, som alene med Me sternes mærke forsynes); Selger nogen Mester ustemplede Varer, ber samme være forbrudte, til Lauget, 27.) og han desuden til Laugs: Kassen bede 5 Rdlr. Mesterne maae frit efter eget Tykke enten til det alm. Magasin eller til andre her i Byen eller og paa offentlige Markeder forhandle, hvad de paa deres Fabriquer forfærdige; Men de maae ei salge deres Varer i Alneviis, før en Maaned efter de Kræmmerne her i Staden bemeldte Varer have tilbudet, og de sig dem ikke have villet tilforhandle (*); De, som slige Varer til andre Ste der i Niget vil forsende, eller dermed reise til Markeder, bør sig med Told og Passeersedler derpaa behorig forsyne; hvorefter de overalt ved Ind- og Udgaaende for Told og Accise ere forskaanede. 31.) Den, som forfær diger et Stykke Tei, skal og være ansvarlig til hvad Feil eller Pletter deri findes, da Oldermanden med 2 Mestere skal vurdere Skaden. 33.) Silkevinderen bor inien levere den modtagne Silke, Pund for Pund uden Afgang; Silke: Mølleren forundes en billig Afgang efter Silkens Beskaffenhed, men alle øvrige SiFearbei dere gives i Almindelighed en Tara af Unge, paa hvert Pund Silke de forarbeide, derimod skal de gotgiere, om der nogen mere Afgang findes; yttrer sig derved nogen aabenbare Bedrag, skal det uden Forstiel eremolariter straffes. 34) Silkefarverne kan paa det tilbageleverede farvede Silke gotgieres uden Forstiel 1 Lod paa Pundet til Afgang; Men forderves noget videre i Farven, () Men i Følge Oec. og Commerce. Coll. Brev 14 Febr 1761 (til havns Maaifrat) maar Silte. ca Klæde Fabriqueurer sælge deres Varer en Gros og en Detail ligesom de vil.<noinclude><references/></noinclude> 2ywjiad4hb6eaqyvmldcal6w9qiowjz 104 60447 409116 288281 2026-05-26T17:55:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 444||}}</noinclude>Fr. om Vidner 10-13 §. 3 Mart, svarligt eragter. 11.) Naar Vidner skal føres, staaer det i Sagsøgerens Valg, enten at lade Vidnet selv fortælle, hvis ham om Sagen er bekiendt, eller efter Spørsmaal at indhente Vidnets Svar; Hvilket han væl ger, skal Bidnet alene tale til og for Retten, og maae ingen, enten Sagsøger, Vederpart, deres Fuldmægtige eller andre, hvo det være kunde, falde Vidnet ind i sin Tale, mindre lægge ham Ord i Munden, fordreie hans Udsigende, eller søge at faae anderledes indført i Tingbogen, end Vidnets egentlige Ord og Mening har været; Ei heller maae den Spørgende i sine Spørsmaal indføre, hvad han vil have svaret, men Dommeren skal alene være den, med hvilken Vidnet haver at handle, og til hvil ken Vedkommende skal vende sig, om de ved Vidnets Udsigende have noget at erindre; Hvad Spersmaal enten af Parterne haver til Bidnet at fremsatte, skal med Dom merens Tilladelse af Skriveren indføres i Tingbogen, og imodtager Dommeren selv og ingen anden Vidnets Evar derpaa, efter at det ham af Protocollen tydelig er forelæst, og derpaa lader Dommeren Vidnets Svar af Skriveren indføre, som det da skal oplæse for Vidnet, der selv maae forklare, om det i sine Ord og Mening rettelig er tilført; Og om derved nogen Forandring eller Tillæg skeer, skal det ligeledes i Tingbogen rigtig anteg 12.) Finder nogen af Parterne fornødent i Anledning af Vidnets Svar at giøre nærmere Sporemaal, omgaaes dermed paa samme Maade og med Dom merens Tilladelse. 13.) Finder Dommeren noget Vidne ustadigt i sit udsigende, bør han erindre Vidnet derom med Sagtmodighed, og give det Tid vel at betænke sig, især om det skeer af Eenfoldighed og Mangel paa ret Begreb om Spørsmaalets egentlige Diemerke; I hvilket Fald Dommeren bør forestille og indrette Spørsmaalet, at dets Mening vel fan fattes, og Vidnet ikke forvildes. 14.) nes.<noinclude><references/></noinclude> 0kf9und0n086xvzfpn0tw9rypghj5by 104 60449 409117 353202 2026-05-26T17:55:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 446||}}</noinclude>Fr.. om Udford. og Dueller 1-4 §. 17 Mart, efter Loven tilkiendegivet af Vedkommende, som derom have været vidende, ei heller af nærmeste civile eller mi litaire Jurisdiction paa de Steder, hvor slig Misgierning har været foretaget (fiont den ved Rygte noksom har været vitterlig), blevet undersøgt og paatalt til deres Afstraffelse, som derudi modtvillig, enten af utidig Overmod eller høiststrafværdig Hevngierrighed, have forma stet sig. Alt det, som i D. og 17. L. 6 B. 8 Cap. samt i Krigs Art. om Udfordringer og Dueller er befalet, bliver herved igientaget, samt ved denne for alle og enhver almindelige Anordning paa følgende Maade forklaret og stierpet: 1.) har nogen udfordret anden til Slagsmaal med Skydegevahr, Kaarde, Kniv eller andet Skarpt Gevahr, hvormed Skade eller Ulykke kan skee, og den anden møder og indlader sig i Slagsmaal, da er det Tvekamp eller Duel. 2.) Hvo som beviislig ud. fordrer nogen i Duel, enten til Hest eller Fods, i hvo han end er, og i hvad Aarsag han end kan synes at have, saavelsom den der møder, naar han mundtlig eller skrift lig bliver udfordret, og sig derefter i virkelig Slagsmaal indlader (enten Udfordringen er skeet i første hidsighed og Brede, eller siden efter), have deres Gods, rørendes og ures rendes, samt deres Liv forbrudt. 3.) Haver nogen haft Tvistighed, og de ere gaaet fra hinanden, men dog enten strap eller efter nogen Tids Forløb have begivet sig eller ere komne sammen paa et andet Sted og der med hinanden indladt sig i Slagsmaal, da skal deres Fore givende, at de ved Handelse ere komne sammen og at Slagsmaalet har reist sig af nye Tvistighed, eller hvad Forklaring de end derom ville giore, intet giefde; Men Slagsmaalet skal ansees og straffes som virkelig overlagt 4.) De, der lade og modtvillig foretagen Duel. sig bruge som Secundanter eller Medhielpere, mode paa @te<noinclude><references/></noinclude> 9b7ii2pw6eicnmz49caadu5z12zq0fk 104 60452 409118 396575 2026-05-26T17:55:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||449}}</noinclude>Fr. ang. Temmer Hugsten i Nge. * Gr. Til 27egotiens Conservation; saasom endeel 34 Mart, Undersaatter og de negotierende Borgere af Norge ved Sauge Væsenets Regulering blant andet have forestilt, at de Toldstederne nærmest beliggende Skove meget ere afs tagne, og derfore det fornødne Saug Tommer samt ans dre Træe Sorter fra langtfraliggende Steder med stor Bekostning maae anskaffes. Kongens beholdne saa og Kirkers og de geistlige eller andre beneficerede Skove samt Almindinger Fal, efter Skov: Zugft Sr. 8 Mart. 1740, ved dem, som dermed ere beneficerede eller forlenede, aarlig anhugges, samt det i en aarlig Deel fældte Tømmer og andre Træes Laster (naar samme tilforn er mærket og Følge:Seddel ders over meddeelt) sælges og afhændes imod saadan Necognis tion og Afgift af hver Sort, som herefter i Skatte-Fr. derom fastsættes. Men skulde de med slige Skove Be neficerede ei have Leilighed efter bemeldte Fr. aarligen i samme at lade hugge; da skal Gen. Forst Amtet paa Kongsberg derefter giøre den Forsøielse, at disse Skove, som forbenævnt, aarlig vorde anhuggede, samt at af den deri aavirkede Træe Last, saa meget som Lov og Frr. ors dinere, til de dermed forlenede eller Beneficerede, imod de derpaa gaaende Omkostningers Erstattelse, bliver afgis vet, men det øvrige til de Høistbydende bortsolgt og Pena gene derfor ethvert Fogderies Foged til Beregning betalt. Pl. og nærmere Anordning ang. Sko.5 Maj. Terne paa Landet i Torge (*). Cancel, p. 71. Gr. De ved Fr. 23 Jan. 1739 til Skolers Anlægs gelse paa Landet i Norge føiede Anstalter ere endnu ikke bragte til nogen ønskelig Execution, deels formedelst Lans dets Situation, da Stederne ere saa adspredte og Veien f (*) Cfr. Rescr. 25 Sept. 1744, III Deel. Saa<noinclude><references/></noinclude> jf3xho42vluozyhwimfoq8au62durte 104 60453 409119 288288 2026-05-26T17:55:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 450||}}</noinclude>Pl. aug. Skoter i Norge 1 §. 5 Maj. faa lang og besværlig, at om end Skoler bleve bygte, kun de dog saa megen Ungdom, som i saadan Skole kunde og burde modtages, ikke samles til ordentlig og daglig Sto legang paa noget vist Sted, saaledes at de i de korte Vinterdage kunde have Tid nok at begive sig til og fra Skolerne, og desuden tilstrækkelig Tid til den nødvendige Undervisning, og det vilde falde mange Forældre besværligt at udstyre Børnene med saa megen Kost, at de i Tilfælde af Uveir kunde opholde sig nogle Dage over i Skolen; Deels fordi det vilde være vanskeligt baade for Skoleholderne, naar de ei vare Landets Kost og Levemaade be vandte, at subsistere, og for Almuen at underholde dem, især da de anordnede Skole: Indkomster ere besværlige at indcassere og utilstrækkelige til de aarlige udgifter, skiont adskillige formene sig endda dermed for hart bebyrdede. Skiont derfore almindelige Anstalter i saa vidtløftigt et Værk paa nogle Steder med Nytte kunde iværkstilles, vilde de dog paa andre Steder i et Rige af saa ulige Si tuation og Strækning forefinde Vanskeligheder, og ime dens derom indsendtes Relationer og Forestillinger, funs de Værket imidlertid geraade udi Stikke; Hvorover Fr. 23 Jan. 1739 modereres og forandres, saa at det tillades Menighederne selv, som best kiende de Distric ters Situation, hvor de boe, samt deres egen Leilighed, at bringe de til Ungdommens Oplærelse beqvemmeste Midler i Sorslag, samt selv imellem sig at repartere og ligne, indsamle og til Vedkommende igien diftribuere de nødvendige Skole Udgifter, hvori bemeldte Fr. i ingen Maade skal være dem til Hinder, men heller tiene dem til Veiledelse at fastsætte en billig Proportion og Liighed i Ligningen. 1.) Hvert Præstegield stal have sit Skole: Væsen for sig selv og sin egen Skole: Kasse, og, naar Indbyggerne villig contribuere det nødvendige til deres egen Ung-<noinclude><references/></noinclude> pki8eb5bgjvq5dgo5vd9v8xuiib7qr4 104 60454 409120 387649 2026-05-26T17:55:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||451}}</noinclude>Pl. ang. Skoler i Norge 1-3 §. Ungdoms Undervisning i deres Børnelærdom, skal de 5 Maj. være frie for al Udgift til Skolevæsenet paa andre Steder (*). 2.) Amimændene tilligemed Provsterne, hver for sit Provstie, bør, saasnart mueligt, for sig inds kalde 4re af de kyndigste og beste Mænd i hvert Præstes gield samt Beigde Lensmanden og Fogden, hvor der er Kongens eget Gods, og Proprietairerne, hvor saadant Gods forefindes, tilligemned Sognepræsten og hans Capellaner, for meb dem at overvete og endelig at udgiøre, hvad Anstalter til Ungdommens Undervisning i deres Christens dom i hvert Præstegield, efter dets Situation og Inds byggernes Leilighed, beqvemmeligst fan fastsættes, være sig med faste Skoler, omgaaende (**) Lærere, eller hvad for Middel de tienligst befinde, hvori Fr. om Skolerne paa Landet i Norge maae tiene dem til Veiledelse, men ingenlunde til Hinder, ifald de beqvemmere, tienligere og bedre Middel kan udfinde, naar ikkun Kongens Dies mærke, som er Ungdommens hehørige Oplærelse i deres Christendom, derved kan erholdes. 3.) Dernæst bør de giøre en neie Beregning over Skolevæsenets aare lige Bekostninger, hvilke de maae ligne imellem sig selv indbyrdes enten med eller uden for Fr., saavel paa Huuss bønder som Tienere samt Huusmænd, Haandværksfolk, Soldater (†) og gaardbrugende Officerer, Præster og Kirke Eiere, ingen uden Almisselemmer undtagen, saas ledes at den ene bærer Byrden med den anden efter en bils lig Proportion, som ret og forsvarlig kan eragtes; Kan $f 2 de (*) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742. (**) 3 Saml. af Fer. staaer ved en Teyffeil: angaaende. (cfr.). (†) I selge Rescr. s Nov. 1745 (til Stiftamtmændene og Bisperne i Norge fai de virkelig enreullerede natio nale Dragoner og Soldarer udi Norge efterdags være befriede for at betale nogen vis aarlig Contingent til de Fattige; men derimed være pligtige deres Andeel til Skos Ie: Staffen at erlægge, efterdi deres Bern dog i deres Christendom nyde behøvende undervisning.<noinclude><references/></noinclude> kv5if3kagj5xflfmvk6xjc2m5k344ev 104 60455 409121 387650 2026-05-26T17:55:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>pl. ang. Stoler i Norge 3-5 §. 5 Maj. de Sammenkaldede over en eller anden Post ikke forene sig, skal Amtmanden og Provsten deri strax decidere, og hvad saaledes bliver fastsat, derover bør en ordentlig af alle Vedkommende behørig underskrevet Forretning for fattes, som indsendes til Stiftamtmandens og Biskops pens Approbation og i Stiftskisten forvares, da den for den følgende Tid bør være en bestandig Regel for Skolevæsenet i de Præstegield, efter hvis særdeles Omstændig heder den er indrettet. 4.) De bør foreslaae en eller flere gode Mænd i hvert Sogn, som efter Amtmandens Anordning kan staae for at oppebære Skole-Kassens Indkomst og udbetale Skolelønnen, hvilke Mænd maae have Frihed at lade udpante dem, som ei i rette Tid betale deres Contingent, og bør Amtmanden og Fogden i fornodent Fald være dem behielpelige at erholde, hvis af Vedkommende bør udredes, samt have nøie Indseende, at ingen fornærmes eller forurettes; bemeldte gode Mænd skal aflegge aarlig Regnskab for Sognepræ ften og hans Medhielpere paa Menighedens Vegne, for at det kan sees, at hvad Menigheden contribuerer til dens Ungdoms Underviisning, og rettelig dertil bliver anvendt. 5.) Hvor enten ordentlig Skolehold kan finde Sted eller Ungdommen af omgaaende Lærere maae undervises, maae til Information antages Perfoner, som opholde sig i Bøigderne og ere Landets Levemaade og Kost bevante, naar de selv forstaae deres Christendom, kan læse og skrive, ere beqvemme til at undervise andre derudi, og for Ne sten ere af et ustraffeligt Levnet; dog at Menighederne tage deres Præster med udi Raadet, saavel til Personer nes Antagelse, som til Stedernes og Tidernes udnævnelse til Undervisningen, ladende sig, saavidt som mueligt, veilede af Skole: Fr. og Instructionen, saa at alt indret tes til de Unges Gavn og Nytte. Og skal de Personer, som til saadan de Unges Juformation emploieres, for dem<noinclude><references/></noinclude> 6ouojp5v2sdkiwnvrzrlk7zhkkhfu4v 104 60457 409123 378245 2026-05-26T17:55:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 454||}}</noinclude>Pl. ang. Skoler i Norge 8 §. 5 Maj. bens Samtykke at iværksætte de Midler, de efter deres Leilighed og Landets Situation agte for tienligst til ungdommens Underviisning, samt selv imellem sig at ligne og indsamle de hertil fornødne Bekostninger (hvorudi den geistlige og verdslige Jurisdiction med Raad og Daad skal omhyggelig gaae dem tilhaande, og de forefaldne Irs ringer med deres Resolutioner og anden promte Assistence strax afhielpe), saa formodes, at Undersaatterne desto villigere vil opfylde Hans christelige Hensigt; Derfore skal Præsterne, saasnart denne Anordning er publiceret, strap med deres Menighed forene sig om de Anstalter, som de ved Forsamlingen hos Amtmanden og Provsten vil bringe i forslag, paa det alting der ordentlig og uden Stridig hed kan vorde afgiort, saaledes at alt med Skolevæsenet fan komme til Rigtighed inden Mikkelsdag 1742. Hvorover Øvrigheden alvorligen skal holde, og dem, som uden kiellig Fote findes in Mora, med vilkaarlig Mulct til Sognets Skole Kasse ansee, samt vaage over, at det, som er aftalt og vedtaget, bliver i Fremtiden bestandig fortsat og vedligeholdt; Saa ber og Præsteskabet nøie tilsee, at de Personer, som Menighederne vil betiene sig af til Ungdommens Underviisning, ere af et ustraffeligt Lev net og beqvemme til at undervise, samt troe og flittige t saadant deres Embede. 6 Maj. 5 Maj. Fr. Ang. Forbud paa adskillige fremmede Silketois ers Indførsel i Danmark; hvorved Damaster, Ras de Maur, Ras de Sicile, Gros de Tour, Tercenelle, Taft og Gehanger paa samme Maade forbydes at indføres, som de øvrige i Fr. 17 Nov. 1739 nævnte Varer. (See Fr. 19 Febr. 1753 og Told R. 1768). P. 78. Von. Betreffend verschiedene in die Oeconomie der Landschaft Süderditmarschen einschlagende Poste. (cfr. 12 Febr. 1742). p. 80. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 6fqrcysepmlay2pet4rf59zg1tk1n0u 104 60459 409124 372990 2026-05-26T17:55:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 456||}}</noinclude>Fr. om Delinge. Sager i Nge 3-4 S 19 Maj. Sager maae for alle Retter udføres paa Set Papiir (*). 4. Manr ce ager ved linderretterne ere paadomte, Eal den, som paa Embeds Vegne eller efter Øvrighedens Be (*) Tillige er det ved Rescr. 11 Maj. 1742 til Stifte og Amtmændene i Norge befalet: At da endeel, saavel Dommere som Procuratorer, ere faldne paa de Tanker, at Sr. 19 Maj. 1741 bor derhen forstaaes, at Rettens Betientere i saadanne Tyvs. Sager ber nyde de sædvan lige Sportler, ligesom i particulaire Sager, for Steve ninger samt Tingsvidner og Dommes Beskrivelse; saa og at Actor og Defensor i deslige Sager ber tillægges Salarium for deres Umage, hvorfore oasaa endeel Demmere have taget Anledning af bemeldte Frs 8 og tillagt samt tildemt üg selv saadan Belenning, og ans dre derem til Stiftamtmændene indsendt deres Regnin ger, hvilket ikke er forfrevne Frs rette Mening, fiden Dommere og Procuratorer aldrig i befaled: Tyvs Sazer have nydt Betaling, og det derforuden viloe blive for Almuen en utaalelig Borde, om der fulde udredes saa dan Betaling, i Denseende at der ofte og i mange Fog derier findes 8 a 10 deslige Sager paa eengang, hvis Omtonninger, naar der forlanges Appel og de profes queres til eiefte Ret eller Over Hofretten, og Vedkom mende saaledes igtennem alle Retter fulde salareres, vilde oplebe til en faa ercesfiv Summa, at Almuen ei formanede samme at udrede; Ligeledes vil endeel Ret tens Bet ente og Procuratorer af de Ord udi forbemeld te Fr. vor der meldes: Tove og andre Misdædere, fors faa Drabssager og andre Glags Delicta, som paa Jus ftitiens Vegne befales at paatales, og desaarsag paastaae Belenning i diff liaesaavel fm i Tyvsiager, hvoraf vilde flyde den Følge: at Bekostningerne i alle Tilfælde og paa alle Glass Delinquenter og Arreftanter maatte gane for Almuens Regning, som blev ugiorligt og ei tilforn har været paala t, efterdi alle deslige Sager ere tagne at Kongens Kasse, som derimod tilfalder de Paa gieldendes Hoveds ell r Boeslodder, naar de noget have baret einde. Saa fa efter slege Omit endigheder Ret tens Betientere og Procuratorer udi Tavssager, ligesom i andre Delinqvent Sager, ei nyde noget Gala ium; men derimod maae dem, efter Billighed, gotgieres de res bevislig udlagte Venge og giorte Udgifter til Reiser, Fortæring og i andre lovlige Maader; Saa skal og de til Defingocnters erfening og aftraffcife medgaaende Omkostninger bereft.r, som tilforn, tages af Kongens Safe Disse lignes paa Kiebftæderne eller paa landet, uden alene i de Sager, som angaae Tyverie. (See Fr. 13 Jan. 1747 og Refr. 24 Sept. 1762). Herbos er det og ved Resol. 3 Apr. 1764 tilladt: At Lensmændene i A<noinclude><references/></noinclude> rww01dfivtbr0midiphbr5sz04x52nj 104 60460 409125 334366 2026-05-26T17:55:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||457}}</noinclude>Fr. om Delinqv. Sager i Nge 4-6 S. Befaling har forfulgt Sagen, strax melde det for vedkom: 19 Maj. mende Stiftamtmand eller Amtmand, som derpaa foranstalter Stevning til Laugtinget eller vedkommende Over- Ret udtaget, udi hvilke Tilfælde Extra: Laugting og Over: Ret maae holdes, saa snart skee kan, paa det slige Sager forderligst kan tilendebringes og deres Henstaaelse ikke blive Almuen til for stor Bekostning og Bes æring. Haver Actor eller Forsvar efterladt enten, saasnart mueligt, at tage Stevning eller i andre Maader foraarsaget ufornødent Ophold eller hinder i Sagens lovlige kremgang, skal Dommeren under samme Sag og uden fores gaaende Stevning derpaa kiende, og ham derfor efter Forseelsens Beskaffenhed ansee (See Fr. 21 Maj 1751). 5.) Naar Over: Rets Dom gangen er, og den Skyl dige ei ved Dommens lovlige Forkyndelse forlanger den appelleret, da maae Dommen over ham efter Stiftamtmandens og Amtmandens Foranstaltning ereqveres, med mindre den angaaer hans Liv eller re, da derom, før Execution maae foranstaltes, skal indhentes Kgl. Reso lution (See Fr. 13 Jan. 1747. 3 § og der anførte Rescr. 22 Apr. 1758 samt Fr. 27 Apr. 1771 *). 6.) J Tyvs: Sager, som af Øvrigheden forfølges, nyder Anklageren kun det bortsiaalne eller dets Værd, som er Jgield, tilbage, men af Tvigield og den Skyldiges Boeslod, som forbrydes, erstattes de paa Arresten samt Sagen og Dommens Execution giorte Bekostninger, saavidt tilstrække fan; Det øvrige af Bekostningerne lignes, om Tyveriet eller Misgierningen er begaaet i Rigb Ff 5 Almindelighed, naar de foraarsages at giere Reiser med Delinqventer, hvis Delicta efter Loven og Frr. ikke paa Almuens Bekoftning al paatales eg til bois Bekostning de Styldiges Boe ei heller træffer, maae berefs ter gorgto es af Kongens Kasse, efter Vice Statholdes rens Eragtning, daglig 2 Mk, for den Tio de efter Nødvendighed og bevitsligen paa disse Reiser anvende. (*) Og Rescr. 30 Apr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> ibhb0pxbfdwn468otci922cbor8k8zk 104 60461 409126 391042 2026-05-26T17:55:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 458||}}</noinclude>Fr. om Delinqv. Sager i Nge 6-9 §. 19 Maj. Kiøbsteden, paa Byens Indvaanere, ingen undtagen, efter deres beboende Huses Grund: Taxt samt Næring, men paa Boigden paa alle Beboerne i Sognet efter Gaardenes Skyld, hvorefter Ligningen skal tilsvares af dem, som huset og Grunden beboe, enten de ere Eiende eller Leiende (forandret ved Pl. 12 Febr. 1745 *). 7.) Paa det enhver kan vide, hvad han af den ganske Bekost ning paa den Skyldiges Underholdning og Varetægt samt Sagens Udførsel og Straffens Execution kan tilkomme at betale, skal Øvrigheden i Kiøbstæderne og Fogderne paa Lander aarlig indrette et af Stift: eller Amtmanden ap proberer Mandtal paa alle de Boesiddende (Eiende eller Leiende), som til slig Bekostning bør contribuere, og hver Kiebsted samt Fogderie og Præstegield sættes 'for et vist Tal Portioner, og ved hvers Navn anføres, om det er ,, en heel eller flere Portioner, han til den Bekostning, som af Stiftamtmanden eller Amtmanden billig eragtes, ber erlægge. 8.) Naar lige Sager ere udførte, skal Stiftamt: eller Amtmanden, efter de fra Rettens Betiente samt Actor og Forsvar indsendte Rega ninger (naar de af ham ere deciderte og paaskrevne, hvormeget enhver maae gotgieres), derover forfatte en almin delig Beregning og hvor meget for en Portion af den ganske Summa er at betale; hvorefter Øvrigheden i Kiøbstæderne og Fogderne paa Landet, hver efter sit Mandtal og anførte Portioner, hos enhver skal indfordre det, som han efter Beregningen er ansat for, og det hos de Modtvillige ved Execution og Udpantning inddrive, saa den ganske Summa inden 4re Uger til Vedkommende mod Qvittering kan vorde udbetalt (**). (*) Cfr. Rescr. 9 Febr. 1742. 9.) Paa det E3 Følge Reset. 1741 (til Stift- og Amt. mændene i Norge) maae de til flige Delinquenters derhold og Varetægt nødvendig vehøvede Omkostninger Tid<noinclude><references/></noinclude> r66908mpfng2swfan0qi3n6umwvwajn 104 60462 409127 378233 2026-05-26T17:55:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409127 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||459}}</noinclude>Fr. om Delinqo. Sager i Nge 9 §. det ei herved skal gives Anledning uskyldige Folk paa de: 19 Maj. res Ære uskielligen at angribe, eller Almuen med unpttige Omkostninger at besvære, da saafremt nogen for Tyverie eller anden grov Misgierning anklages, og det ham ei kiellig kan overbevises, eller i det mindste lovlig og tilstrækkelig Grund til Mistanke og vis for, modning imod ham befindes, skal den Anklagende ei alene for sin ugrundede Beskyldning efter Loven stande til Nette, men endog erstatte alle Processens Omkostninger, samt det stemplede Papiir, Nettens Betienteres, Actors og Forsvars Salarium, ligesaa fuldt, som han Sagen selv imod den Anklagede havde udført; Formaaer han ei samme at udrede, da derfor at lide paa Kroppen med Fængsel efter Dommerens Sigelse (**). Laugse Lid efter anden, paa Vedkommendes Requisition, af Stiftamtskriverne, Fogderne og andre, som Kgl. Oppe borseler ere anfortroede, foreftydes; (saasom det vente. lig kunde mode, at de, som beordres at udføre slige Sas ger, enten ikke funde fo maae af egen Kasse at giøre Forskud til Delinqventers Bagt, Underhold, Afstraffelse og andre paagaaende udgifter, hvortil deg promte Be taling udfordres, eller ei kunde taale at bie saa længe, indtil Pengene, efter approberet Regning, bleve inds drevne og igien udbetalte); Hvorimod de i saa Maade foreskudte Penge, naar de indleverede Regninger over flige Sagers samtlige Bekostninger af Stift eller Amtmanden ere reviderede og deciderede, samt derefter, i Fol ge Fr. 19 Maj 1741. 79, paa Vedkommende ere ligs nede, igien efter sammes 8 Kongens Kasse skal refun deres og til Indtægt beregnes; hvorom og Kongen under Dags Dato har ladet de Deputerede for Ginantferne res fcribere. (**) Herved maae og mærkes Rescr. 12 Dec. 1749 til Stiftamtmændene i Norge, hvorved befales: At da det i Infanterie Reglementet er anordnet, at naar Delins quenter fra Regimenterne paa en vis Tid til Arbeide i Fæstningerne vorde indsatte og ikke igien efter udftanden Straf tilbage forlanges, de da, naar den til deres Straf ansatte Tid er til Ende, af Landet skulde bort stikkes, og ved første gione Gfibsleilighed til Rostock eller Lybek forsendes; Men det med flige Delinquenters Bortførsel, i Henseende til Norge, haver saa meget mere Banskelighed, som at derfra til fornævnte Stæder ikke<noinclude><references/></noinclude> flnm22ao2ip65dc7mx6500nsj27ej33 104 60463 409128 387466 2026-05-26T17:55:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409128 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>2. Art. f. Vantmag. i Khavn. 22 Maj. 24 Maj. 3 Jun. Laugs Art. for Vantmagerne i Khavn. (Til de uldne Fabriqvers desto bedre Fremgang, samt for god Skik og Orden derved at holde). [Gen. L. Oec, og Com, Colleg.]. P. 87. See nærmere Bestemmelse i Vantm. L. Art. 13 Jul. 1775, Fr. 11 Oct. 1769 og Commerce Coll. Br. 14 Febr. 1761 (anført ved Silke-Væv. L. Art. 23 Jan. 1741. 27 §). 1, 8, 13, 24, 27, 29 og 34.) Ere ligesom Toi magernes Laugs:Art. 30 Jan. 1741. I, 8, 13, 24, 27, 29 og 33 §. I øvrigt forbliver det ved Vantm. 2. Art. 18 Nov. 1704. Kammer Pl. Ang. Male: Værket. J Anledning af Pl. 26 Aug. 1720. 7 §, for at forekomme Underslæb samt anden Misbrug ved Maleværkets Consumtions. Sed ler. (cfr. Told-R. 768. 26 Cap. 9 §. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap). p. 102. Fr. At de ved Frr. 17 270v. 1739 og 6 Maj 1741 at indføre forbudne Kram Varer paa de offentlige Markeder i Danmark ikke maae falholdes, med mindre det nøiagtig strap paa Stedet kan bevises, at de her i Landet ere forfærdigede; Hvo herimod handler, have Varerne forbrudte til Angiveren, og desuden bede deres Værd tredobbelt, til Stedets Øvrighed, til Angiveren og til de Fattige. (See Fr. 13 Febr. 1775. I og 4 §). P. 105. Kgl. ikke skal være nogen fonderlig Fart; Saa bliver denne Anordning, faa vidt Norge er angaaende, derben (ie miteret og forandret, at deslige Delingoenter, som paa en vis Tid fra Regimenterne til Fæstnings Arbets de ere blevne indleverede, men af Reaumenterne ikke tilbage forlanges, maae, naar deres Arbeids Tid i Fast ningerne er til Ende, leslades, uden at Piftes af Landet; dog at dem ved deres Losgivelse alvorligen vorder betydet, at dersom de sig nogensinde paa nye forbey de, de da, uden videre Proces, til gæstnings Arbeide paa Livs Tid igien skulle indsættes.<noinclude><references/></noinclude> 12hd16ux88e2wkm7gm1micgl63ntjzf 104 60465 409129 376296 2026-05-26T17:55:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409129 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Fr. om fremmede Klade: Varer. 16 Jun. Gg have tabt sin Langs: Rettighed; Til hvilken Ende enhver Skræder, før det Behøvende til noget Arbeide afskieres, altid bør lade sig forevise magasinets Stempel og No., og derefter angive det skriftlig i det Alin. Magasin, samt der indlevere en Prove af det Afskaarne, hvornæst Magasinets Directeurer, naar No. og Prøve findes rigs tige efter deres Prøvebog, strap derom meddele vedbørlig Attest. (See Pl. 11 Maj 1768). Men dersom Toiet i heelt Stykke er kiøbt directe fra en Fabriqvant, og altsaa ei har været i Magasinet, da bor Skræderen forsy ne sig med Fabriqveurens Attest, hvori Teiets Farve, Sort og hans derpaa værende No. bar anføres; hvilke Magasin eller Fabriqueur Attester stedse bør følge enhver Klædning. Hvis nogen Fabriquant i saa Maade false Attest udgiver eller nogen anden slig Attest eftergiør eller forfalsker, da bør saavel Udgiveren eller Falskneren, som ogsaa den, der samme erhverver eller vidende bruger, naar det ham lovlig overbevises, miste sin re og ellers med anden haard Straf ansees. Understaaer sig nogen Undersaat af meerbemeldte Sorter fremmede Varer Klæder at lade giøre og bære, da bode 1ste Gang 20 Rdlr, og 2den Gig, om det er en Kgl. Betient, da at have sit Embede forbrudt, men er det andre, at tabe Kongens Naade og desuden straffes efter Formue. Hvis efter førstkommende Michelsdag paa de øvrige Steder i Danmark nos gen Kræmmer eller andre falholder eller haver, nogen Skræder forarbeider, eller nogen Undersaat lader forars beide eller bruger slige fremmede nye Varer, bør de være lige Straf undergivne, og ellers dermed i alt paa forans førte Maade forholdes; Dog isteden for, at Stræder Atteterne i Khavn tages af det 2lm. Magasin, bør de i De andre Stæder, efterat Skræderen har ladet sig forevise Magasinets Stempel eg No., tages af den Sælgende, og deri anføres bemeldte No., samt Varernes Sort og Farve,<noinclude><references/></noinclude> 0nu1hurm65lhdrncah5bd3y3b40fjyn 104 60466 409130 383054 2026-05-26T17:55:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409130 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||463}}</noinclude>Fr. om fremmede klædevarer. Farve, eller om Varerne stykkeviis ere fiøbte af en Fa: 16 Jun. briquant der paa Stedet, da af samme Fabriquant, som ligeledes deri melder Farven og Sorten; Hvilke Attester stedse bør følge det nye forfærdigede Arbeide. Endelig maae ingen nye Blæder af bemeldte Sorter Kram-Varer i Danmark efterdags indføres under Varernes Confiscation samt 50 Rdlrs Straf for hver Kladning. Og bør de i saa Maade confisqverede Varer, samt derved sva rende Bøder, alle til Angiveren henfalde. Fr. Anl. hvorledes efterdags med det ved Land:Mi: 30 Jun. licen baade nu staaende og herefter enroullerede Mandskab og deres Afgang fra de Nationale: Regimenter stal forholdes, med videre. Hvorved Fr. 4 Febr. 1733. 17 § forandres, saa at fun 12 Mand af Compagniet aarlig maae dimitteres. De, som have tient 16 Aar, ere med deres Hustruer frie for Folke: Skat, ligesom de Gevord ne, der have tient 14 Aar, efter Fr. 24 Febr. 1738. Hve, som har tient 6 à 8 2ar, og ei vil tage Gaard, maae afgives til de Gevorbne. Men hvo, som har forsiddet Gaard, skal tiene til sit 45 Aar. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 111. Pl. ang. Liimfiorden. At Vedkommende inden 3 5 Jul. Uger for Justits:N. Marsoin, Borgemester Soelberg og Regimentsskriver Schelde, der i Anledning af Fr. 2 Jan. 1740 ere beskikkede som Commissarier at undersøge Eendeels Fiskerierne, skal producere deres Adkomster til den Deel af Fiskerier, de formene sig at tilhøre, eller mælde, hvad de for Betaling deraf begiere. P. 115. Pl. Om Korns toldfrie Indførsel, samt derpaa 7 Jul. giørende Credit for de Trængende i Norge. (Ophævet ved Pl. 16 Jul. 1743 og 7 Jan. 1744). P. 116. Fr. Om Hestes Vedligeholdelse til Cavallerie: Re: 7 Jul. gimenternes Remontering saavel ved de privilegerete Hoved: som ucompletterede Sedegaarde, Præstegaarde, Mola<noinclude><references/></noinclude> a4r0xlwqn9blnh3vdw94vlzscmg9gmp 104 60469 409131 383688 2026-05-26T17:55:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409131 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 466||}}</noinclude>Fr. om Kiebsted-Jorder i Dmk. 14 Aug. Jord derved være forbrudt til Angiveren og til Byens Fattige. 18 Aug. 18 Aug. 25 Aug. Pl. Hvorved Jagten paa Sællet i Danmark for Aar 1741 udsættes fra 24 Aug. til 7 Sept. p. 128. Pl. Ang. Cancellie Raad og Kasserer Rolles fordulgte Effecters Opdagelse. p. 129. Fr. Om Land og Forprang, og de deraf sig reisende Sagers samt alle Politie: Sagers Paatale og Paakiendelse (i Danmark). Cancel. p. 130. Forandret ved Pl. 22 Mart. 1793. Cfr. Fr. 13 Febr. 1775 (*). Gr. Kiøbstæderne i Danmark ere meget fornær mede i deres lovlige Handel og Næring, som dem enten i Almindelighed ved Loven og Frr. eller visse af dem i Særdeleshed ved Privilegier er forundt, ved det den i Loven og Frr. strængelig forbudne Land: og Forprang i lang Tid har gaaet i Svang og saaledes taget overhaand, at nu mange fast ikke engang vide, hvorvidt saadant er forbus det, eller have noget ret Begreb om, hvad egentlig ved Land: og Forprang er at forstaae; hvilket har forvolde adskillige Uroeligheder og Dispyter; Desuden har der væ ret Tvist om, hvorledes de af Land- og Forprang sig reisende Sager bør paatales, behandles og udføres; Hvors fore (paa det saavel de, der boe paa Landet, som Borger ne i Kiøbstæderne kan vide at entholde sig fra at giøre hins anden Indpas i deres lovlige Handel og Næring, samt hvorledes de af saadan forbudet Indpas kommende Sager skal forfølges) ved denne Fr. ydermere forklares og befas les, hvad under de Ord: Land: og forprang, saavel i Loven som Frr. egentlig og rettelig forstaaes. Landprang er, naar nogen paa Landet boende eller omreisende, hvem det og være maatte, paa Landet sælger eller (*) See og Canc. Br. 4 Apr. 1789. Cfr. Rescr. 23 Aug. 1745, 19 Mart. 1762 09 C. Br. 18 Dec. 1789-<noinclude><references/></noinclude> 8wvy78m6y2gk5xwzsp91rlpsqb3ar3y 104 60471 409132 330215 2026-05-26T17:55:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 468||}}</noinclude>Fr. om Land og Forprang. 25 Aug. efter Sagens Vigtighed og Forseelsens Beskaffenhed, for sin Ulydighed imod Kongens til Landets Tarv forføiede Anstalter. Ligesom Stift: og Amtmandene, Fogderne, Land Fiscalerne og andre Betiente, som derom komme i Erfaring, skal af al Kraft hindre og ved lovlig Omgang paatale alle om Land: og Forprang dem forekommende Sager; Saa er det og enhver tilladt at antaste og ved Rettens Betiente late anholde de Varer, hvormed Land- eller Forprang bevitelig begaaes, paa hvis Grund eller Gods de end betreffes; dog at de strap derpaa tale for det Steds Dommer, hvor Varerne ere anholdte, og Sagen derefter forfølge saaledes, som de ved udfaldet derfor vil stande til Rette; Og maae ingen Sag om Land: og Forprang begyndes af Inqvisition, paa det de, som ret færdelig handle, ikke utilbørlig skulde chicaneres af dem, der ere trettekiere og søge ubillig Fordeel af deres Næstes Skade, i Haab at der under Processens Drift vel kunde udfindes noget til at undskylde endog en urigtig Angivelse. Til fligt at forekomme, skal den Paatalende være tiltænkt, at have saa gyldigt Beviis ved Haanden, naar han nogen for Land og Forprang vil tiltale, sem han agter tilstrækkeligt til hans Paatale at gotgiere; Til hvilken Ende ingen Anholdelse maae giores, med mindre den Søgen de strap giver den Beskyldte Sag, og med tydelige Ord figter ham for den Forseelse, som han agter ham at overbevise; Og maae ingen anden Beskyldning eller siden opdaget forseelse komme under Paakiendelse i den paatalte Sag, end den Sigtelse, der saaledes ved Anholdelsen og Sagens første Begyndelse er giort. Endelig skal de om Land: og Forprang i Khavn forefaldende Sager henhøre under Politie Netten; men uden for Khavn skal med flige Sagers, saavelsom med alle forekommende Politie Sagers Proces, Paatale, Paakiendelse og Execution, i alt forholdes efter Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. XI. Cap.<noinclude><references/></noinclude> aibywbfwqp1elrut4t85hxgsq5k548k 104 60472 409133 398484 2026-05-26T17:55:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||469}}</noinclude>Fr. om lands og Forprang. Cap. 10 §, saa at Magistraten eller Byefogderne i Kiøb: 25 Aug. stæderne og Herreds eller Birkefogderne paa Landet, hver paa det Sted, hvor Godset er anbeldt, eg uden Henscen de til den Beskyldtes Verneting eller Boepæl, derudi skal vare Dommere (*). 6 9 3 Pl. (*) Dette er neiere bestemt ved Rescr. 6 Apr. 1742 (til Stiftamtmændene i Danmark), som befaler: At da det 1 Ft. 25 Aug. 1741 er anordnet, at det med forekom mende Politie. Sagers Vaatale &c. skal forboldes efter Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. XI. E. 105; men denne Foranstaltning haver paa nogle Steder givet Anledning til Tvivlsmaal og Forespørfeler, om Stiftbefalingsmæn dene og Amtmændene derved blive fritagne, fer hvis dem ved Politie Fr. 22 Oct. 1701. I. 10 cr paas lagt, samt om Byes, Herreds og Birkefoaderne beref ter med Politien og Sabbatens Helligholdelse, efter samme Frs 10 og 11 samt Fr. 12 Mart. 1735, bør eller kan holde Indseende, efterdi de nu selv skal dem ane udi de forefaldende Sager, hvor de ellers pleie at være Saglogere; oa i Fald de med Politien fremdeles Fulle bave Inspection og tillige være Dommere, boo der da skal være Saaloger, naar nogen Sag skal fores i Rette; hvorledes Boderne efter Pol. Frs 11 § fame Fr. 12 Mart. 1735 skal deles, hvad der i slige Sager kal betales til Dom og Skriverpenge, eller og om Ac tor made faae Expeditionen paa uftemplet Papiir og uden noget Geby? Saa skal Fr. 25 Aug. 1741 dens Bydende i foreskrevne Tilfælde forstaaes saaledes: At om endsfiont Stift, og Amtmandene ere fritagne for at come me i Politie Sager, saa ere de dog ikke befriede for, at de jo nu, som forben, saavel som Bye og Herreds fogderne, skulle have Indseende med, at Politie Grr. vorde efterlevede, og, naar nogen befindes derimod at have handlet, da at foranstalte Gagens Paatale; Jffe heller ere enten Byefogderne i Kiøbstæderne eller Herreds fogderne paa Landet, fordi de ere befalede at have Ind feende med Politien, derfor dispenserede fra at dømme i lige Sager in prima Inftantia (cfr. Rescr. 22 Aug. 1760); Men i de Sager, hvor de selv befinde noget at være handlet imod Politie Fer. og ingen Angiver er, som Sagen paataler eller forfølger, da have de faabant for vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand at tilkiendes give, som i size Tilfælde betaler landfiscalen, om han er saa nær, at han det bequemmeligen tau giore, eller beskikker andre til disse Sagers Paarale. De berved sal dende Boder skal berefter deles scaledes, at Bye- eller Ser<noinclude><references/></noinclude> ba4xghcfq4chaeyp7m4hnt7pjpo46ap 104 60477 409135 288312 2026-05-26T17:55:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 474||}}</noinclude>Pi, om Hekerne i Khavn 5-6 §. 2 Oct. Da den skadelige Forprang forbydes saavel alle i Almindelighed i Fr. 28 Jul. 1684. 8 § og 22 Oct. 1701. IX Cap. 7 §, som og i Særdeleshed de Militaire ved Fr. 10 Mart. 1725. Il Cap. 18 §, og 25 Aug. 1741; Saa advares alle, endog Høkerne, ei at udgaae uden for Portene imod Bønderne eller andre, for at opfisbe de Varer, som til Staden hidføres og paa de almindelige Torve og ei andensteds bør falholdes, under Straf efter bemeldte Frr. Saa maae og Høkerne, som igien udsælge deslige Varer, ikke enten paa Torvene, Gaderne eller ved Stran den imod Fr. 28 Jul. 1684 opfiøbe noget til Forprang, forend Klokken er slagen 10 om Formiddagen, paa det Stadens Indbyggere imidlertid kan selv lade indkiøbe, Hvis de af Bønderne sig vil tilforhandle. (Nsiere bestemt ved Pl. 18 Mart. 1761). 6.) Al Omloben med flige og andre Varer i Husene her i Staden at sælge forbydes ved Fr. 22 Oct. 1701. IX Cap. 4 § under Va rernes Confiscation, og i Hørkræmmernes Laugs: Art. 10 Oct. 1722. 8 §, hvor Høkerne tillades i visse smaae Qvantiteter at sælge Salt, Tiare, Tran, samt saltet Sild og saltet Fisk; Hvorfore enhver, saavel Valdbyer, som Meel og Gryn Koner samt Skippere og andre, skal sæl ge de Varer, han maae handle med, paa de rette ordines rede Steder: Skippere af deres Skiberumme, Bønder og andre paa Torvene; og ikke enten selv eller ved andre omløbe med famine paa Gaderne eller i husene, mindre indlægge nogle saadanne Varer hos uberettigede og uvedkommende Personer til Forhandling, under vedbørligStraf. Og fient de Militaires Qvinder ere ved Fr. 10 Mart. 1725. II Cap. 3 og 4 § tilladte med visse Vilkaar at sælge endeel Varer, saasom: Fisk, Østers, Frugt og deslige; saa er dem dog derhos tillige forbudet at sælge de Varer eller andre til Huusholdningen fornødne Victualier, til hvilke Borgerne ere berettigede, samt især at befatte dem<noinclude><references/></noinclude> fwlfqooaauyke8t4ap69r7wbbop3oe4 104 60481 409136 398512 2026-05-26T17:56:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409136 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 478||}}</noinclude>27 Oa L. Art. for Seilmagerne 1-x §. Laugs: Art. for Seil, Flag og Compas- Magerne i Khavn. Gen, L. Oec. og Com, Colleg. P. 175. See Fr. 11 Jul. 1748. 9 §. Cfr. Pl. 20 Oct. 1783 (*). I.) Ingen maa ernære sig af Seils, Flags og Com pas Mager Professionen eller derpaa holde Svende og Drenge, før han sit Mesterstykke har forfærdiget og som Mester i Seil, Flag- og Compas: Mager Lauget er ind- Strevet, samt sit Borgerskab derpaa haver vundet. Hvo herimod handler, straffes som en fusker, og den, der handler imod Loven og andre Frr. X.) Paa det alle inden og uden Riget, som i Khavn lade forfærdige noget nyt Arbeide af det, som i denne § specificeres, ikke med usædvanlig Arbeidsløn skal bebyrdes, skal enhver Me ster efter følgende Taxt (forandret ved Pl. Jul. 1782), enten Vedkommende selv eller Seilmagerne forskaffe det dertil fornødne, nyde i Arbeidsløn: 1.) For alle Slags nye Seil, som forfærdiges af Khavn, Kiøge, Sonder borg, Riga, Petersborg og Hollandsk Manufactur, som er 4 Quarteer bred, deraf betales for en Alen i Arbeidsløn, syet paa begge Sider med Tillæg af Lig, Seilgarn, Line til Nef, Naae og Lisholler, i alt færdiggiort, 6 §. 2.) Flensborger og Aabenraae Seildug, som holder meest en Alen i Breden, Arbeidsløn med Lig, Seilgarn, Line til Ref, Naae og Lisholler, à Alen 4 6. 3.) Lybse Seildug, som er 5 Qvarteer bred, ligesaa færdiggiort med Lig &c., à Alen 6 B. 4.) Hollandse Claver- eller Brams feils Dug, som er bred 7 à 71 Qvarteer, ligeledes fær biggiort, som meldt, og dertil med en Naad i Ryggen af Dugen, á Alen 6 s. 5.) Lærret til lette Seil, som er 5 Qvarteer bredt, ligesaa færdiggiort med alt, à Alen (*) Samt R. 15 Dec. 1741 09 27 st. 1758. 5 B.<noinclude><references/></noinclude> 420k0ayjlfkzlkgcwv7tfbwuwne3ey5 104 60484 409137 398939 2026-05-26T17:56:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409137 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.||481}}</noinclude>2. Art. for Seilmagerne xI. XIII §. det til Arbeidet leverede Seil: og Haardug, skal al Ar: 27 Oct. beids-Lønnen, som er fortient, være hiemfalden til de Fattige, og han desuden betale ligesaa meget til Laugets Kasse. XII.) Da denne Profession altid bør have Forraad af alle Slags tienlige Seildug, for i paakommens de Tilfælde at forsyne de Seefarende med det udfordrede Arbeide, saa maae de forskrive og i Partier indkiøbe saa megen Seildug, som hver for sig til deres Arbeide har fornøden, dog ingenlunde for nogen videre Handel dermed at drive. XIII.) De Spefolk, som have tient i Krigen, ber fremdeles, i Følge det Seilmagerne forhen forundte Privilegium, have Frihed at flye og tils rettegiøre gamle Seil, saavidt de selv med Kone og Børn kan arbeide, dog uden at befatte sig med nye Seil at forarbeide; Saa maae og enhver Skipper frit lade fine Skibs- Seil flye ved sine egne folk, men dersom nogen Skipper eller Selveier af Fartøier skulde befindes enten hos sig selv eller paa deres Fartvier ved andre Uberettigede at labe giøre noget nyt eller gammelt Arbeide, da skal det, som forarbeides, være forbrudt, og de endog efter Loven eg andre Frr. vorde anseete. Kammer Pl. (Resol. 4 Sept.) ang. Sorbud i 52 Nov. Aar paa Born: Brændeviin og Aquaviter af samme des stillerede i Khavn at indføre (undtagen til de Asiatiske, Guineiske, Vestindiske og Islandske Compagnier, samt Handelen paa Finmarken, Færse og Grønland. Pl. 28 Sept. 1762 og Told-R. 1768). P. 185. See Erneuertes und verlängertes Cartel auf 10 Jahre 3 Nov. v. 14 Maj 1742 bis 14 Maj 1752, wegen Extradirung der Deserteurs von Ihro Kgl. M. 3. Dánnemarck &c. u. Ihro Hochf. Durchl. v. Anhalt Zerbst Trouppen. P. 187. III Deel. Laugss<noinclude><references/></noinclude> ern9jt94xureo50hd4n64qb9tcviraj 104 60485 409138 317858 2026-05-26T17:56:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1741.{{Afstand|3em}} 482||}}</noinclude>2. Art. f. Giertlerne i Khavn 1:8 §. 3 Nov. = Laugs Art. for Gortlerne i Khavn (*). Gen, L. Oec, og Com, Colleg. p. 192. 1.) Ingen maae sig af Gortler: Professionen ernære, enten med Arbeide, at beringe, eller Svende og Drenge derpaa at holde, fer han har giort sit Mesterstykke, vundet Borgerskab og i Gørtlerlauget som Mester er indskrevet, under Straf til Lauget 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt og 3die Gg at straffes paa Kroppen. 3.) Oldermanden maae med 4 af ham udnævnte Mestere soge Politiemesters Assistence for at opsøge de Uberettigede og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; Men hvis de Skyldige den ei firar betale, maae de uden Hen seende til Jurisdictionen, hvor de antreffes, lade dem henføre i Stadens Arrest Huus, indtil de Bøderne betale. 8.) Paa det Gørtlerne kan have desbedre Næring og Professionen tiltage, skal det være alle, saavel andre Haandværks Mestere som andre Uberettigede, under hvad Skin det end er, forbudet, noget Slags nyt giort Messing Arbeide, støbt eller ustøbt, forgyldt eller forsølvet med videre, som til ovenskrevne Profession med rette alene henhører, at forfærdige, eller til nogen paa Torvene, uden eller inden for deres Boder, i deres Stuer eller Kieldere eller og paa andre Steder i Staden at skal holde (See Pl. 4 Nov. 1790 **); Handler nogen her imod, (*) Cfr. Rescr. 1 Dec. 1758. (**) Solge Kgl. Bevilling 5 Jun. 1776 maae Sverts fæger Langer i Khan, foruden de sædvanlige Side-Ge værer, ubchindret forfærdige og fælge al Glags graves ret fergyldt og ferfolvet Galanterie Kram og Arbeide i Staal, Jern og Tombof; dog maae de ikke til Gortlers nes Zornærmelse forerage sig noget Arbeide af fimpelt Malm eller Mesfing, eller forfærdige ordinair Giertler Arbeide eller alene fobt Arbeide. Saasom faa nu bære Kaarde, og Munderings Arbeidet er standset ved den ved Helfingoer prettede Gevær Fabriqve, bvorover Sverts fægerne i havn have lagt sig efter at forfærdige andre nomodens Sager af Tombak og andre Compositioner, hvormed de bave bragt vet faavidt, at deres arbeide endog ikke fielden foges af Sremmede).<noinclude><references/></noinclude> 3t31hndfqrop74j9pvactnardtoq9n6 104 60493 409140 403996 2026-05-26T17:56:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 490||}}</noinclude>, Fr. om Handel med gl. Klæber it. 2 §. 27 Jul forfenede, under Straf for bver, som fia berimod forseer, fra 10 til 50 ble efter Personernes Omstændigheder og de kiøbee Varers Vardie (cfr. Fr. 5 Jan. 1753"); Og Eal (*) Dette er forandret ved Rescr. 31 Jul. 1744 til &batus Magistrat, booceed (inleoning af en fra Byefogden indgivet Forestilling, at de Slefte af saadanne Stiebere eve enten Tieneste Piger eller andre fattige enfoldige golf, som uvidende om Fr. fan have tilkiebt sig et eller andet Stoffe Ter af meget ringe Værdie, hvilke Mennesker, oin de, foruden at miste det fiebte, fulle for saadan deres Forseelse straffes paa 10 til 50 Rdlr, maatte geraade i den yderste Armod og Elendiahed, da der dog hos de fleste neppe kan blive at faae i Rdlr, end sige mere) befales: 1.) At de fer Kioberen i Fr. 27 Jul. 1742 dicterede Strafbeder maae, efter Versonernes Omstændigheder og Varernes Værdic, nedsættes fra 1 til 50 Rdlr. 2.) Maar det maarte befindes, at det fiøbte eller solgte Gods var staalet, og Eiermanden sig dertil indfinder og efter Loven beviser det at være fit, oa maae Eieren det uden Vederlag og Betaling bekomme. Og 3.) Efterdi det af bemeldte Jr. er klart, at de i flige Tilfælde faldende Beder ere til Politie Staffen hemfalone, og at alt, hvad Fr. indeholder, egentlig vedkommer politien, saa skal det freinde es derned bave sit Forblivende; og haver Polities mester ester fin Instruction eller Politic-Retten udi disse, ligesom alle andre Politien vedkommende Sager, saavidt de Skoldige under de civile Jurisdictioner i Khavn hen here, at dictere Bederne, og om de Sfyldige ei formaae dem at udrede, da baver Magifiraten efter Fr. 6 Dec. 1743 at fastsætte, hvorledes og hvor lang tid den Skyldige fin Forseelse med Straf paa kroppen, enten til Arbeide eller Fangsel paa Band oa Bred, skal affone. Og maae in gen deslige Sager ved Byetinget eller de civile Bar neting paatales, med mindre den Styldige befindes at have været Hæler eller Medvider. when derimod skal det med Matrofir og Soldater samt deres Hustruer, som maatte befindes imod Fr. at have været overherige, forholdes efter Frs 2 §, og de, bver ved den Jurisdiction, hrorunder de staae, tiltales og den i Fr. dicterte Straf der over dem ereqveres. Dog fal, i Følge Rescr. 23 Oct. 1751 (som igiennem Keigs Cancelliet er com municeret Gen. Namien, Kelt Marskalk Schulenborg, samt Gen. Maj. Kaltenborn, Caftonier og pauenkeind), det i Henseende til Civil Etaten den 31 Jul. 1744 ud gangue Rescript ogjaa frække sig til de i havn garniso nerende og ellers forlagte Regimenter og Corps; og altsaa den for sig forbuden Handel fastsatte Penge Straf efter Omstændighederne beftemance fra til so Rdlr for ige (for<noinclude><references/></noinclude> l36uq5p5h6xpe8pq8gj0eddw6em67kv 104 60497 409145 382173 2026-05-26T18:01:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409145 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Fr. om Commercien 3:6 §. 4 Aug. her anskaffe og selv forfærdige alt, hvis dem allerede er eller herefter vorder anbefalet (See Fr. 31 Maj 1793. 4 §. Cfr. Told-R. 1768. X Cap. 2 og 5 § og Fr. 17 Jun. 1779 *). 4.) Manufacturister, Fabriqveurer, Runstnere og Haandværksmænd (i Fald de sig ikke hos Grossererne med det fornødne vil forsyne) maae selv, enhver for sig, forskrive de Varer, som de til deres Manufacturers, Kunsters og Haandværkers Fortfatning behøve, dog at det skeer fra første Haand, samt ved enhvers egen og ikke nogen andens Correspondence; Men for deres Laugsbrødre eller andre maae de aldeles intet forskrive, langt mindre med det saaledes forskrevne drive nogen Handel i Stort eller Smaat. Handler nogen herimod, da have Varerne forbrudt og bøde hver Gang 10 Rdlr, til Angiveren og til de Fattige (**). Men Italiensk og andet Europæisk Silke samt Spansk og deslige kostbar Uld maae indtil videre forskrives fra de Steder, hvor det for best Kiøb kan erholdes. 5.) Alle Slags Skibs: eg Bygnings: Eege:Tommer, smaat og stort, ret og krumt, Barkhofter, Planker, Vognstud og Klapholt, alle Sorter Brændeved, som: Enne, Fyr re og Granne Stager, Rafter og Lægter, Tønde: og Fadebaand, samt Staver, Master og Spirer, maae fra alle Steder uden Forstiel indføres. 6.) De, som seile imellem Provintserne i Danmark, maae i Khavn de første 3 Uger, efterat de ere ankomme og sig hos Meglerne eller andre Vedkommende have anmeldt, af deres Fartøier ubehindret til enhver udsælge Provintsernes egne Herefter anførte Producter eller slige andre indenlandske Victualia i efterfølgende smaae Partier, nemlig: Korn Varer, Gryn og deslige 1 Skpp. Af fede Varer saasom Smer (*) Samt K. Br. 4 Aug. 1744. (Cfr. Christiania Privil. 26 Sept. 1749. 11 5. vg 1. Br. 19 Jun. 1790.<noinclude><references/></noinclude> 9t5etifjobhr8cp5gyeh7rcqnt4brid 104 60498 409146 380316 2026-05-26T18:01:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409146 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||495}}</noinclude>Fr. om Commercien 6-8 §. Smor i Fustagier indtil Otting, Fles en Side, Ost 4 Aug. en heel, Talg eller Lys 1 Lpd. Salt Fisk indtil Fierdinger i hele Træer. Flynder og deslige et heelt Bundt. Røgede og tørre Sild en Old eller 80 Stkr. Men haver nogen Skipper efter bemeldte 3 Ugers Forløb ikke udsolgt sit medbragte, da maae han derefter ei afhænde noget i mindre Partier, end det dem er tilladt, som handle en Gros, uden at være indskrevne, langt mindre maae nogen uden eller indenbyes Boende lade sig andre Varer tilføre, af sit Stiberum at udsælge, end dem, som han første Gang har medbragt, alt under 10 Rdlrs Straf, om no gen herimod handler. (See Fr. 24 Nov. 1790). I de øvrige Soe og Kiøbstæder i Danmark, hvor ingen særdeles Anordning derom er giort, forholdes hermed i alt paa ovenanførte Maade (*). 7.) Ingen imel lem de Kgl. Lande farende Skipper maae uden rigtig Angivelse, saavel ved Ind- som Udgaaende, eller under Skin af Indenlands Producter føre, mindre i sinaae Partier sælge og udhøkre fremmede forarbeidede eller uforarbeides de Varer, med hvad Navn de nævnes fan, alt under Vas rernes og Skibers Forbrydelse, om Skibet tilhører Skip peren, som samme fører, til Deling efter Told-Ordon. og andre om Confiscationer ergangne Anordninger; Men hvis det hele Skib ei tilhører Skipperen, bør han ikke alene have forbrudt den Andeel, han derudi eier, men endog for saadan Kgl. Befalings Overtrædelse arbeide i næste Fæstning en Maaned eller længere efter Sagens Bes faffenhed (See Told-R. 1768. 19 og 20 Cap.). 8.) De, som fra udenrigs Steder indføre tilladte og her fornødne Varer, saasom Tommer, Pommerske Fyrres Bielker og Sparrer, Danziger, Konigsberger og Poms merske Planker, Muur- og Tagsteen, Kalk, Finlandske Træ-Varer og deslige, have ligeledes Frihed, i de 3 (*) Efr R. 15 Aug. 1788. første<noinclude><references/></noinclude> 3kgpllatwn4hc8ahuik6jvngal68esc 104 60499 409147 381344 2026-05-26T18:01:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409147 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 496||}}</noinclude>Fr. om Commercien 8-9. 4 Aug. første uger efter Ankomsten, deres medbragte Varer i smaae Partier af Skibene til enhver at udsælge ; i hvilken Tid de dog ei maae udsælge deres Tømmer. Varer i mindre Partier, end Fyrre og andre Bræder 3 Tylter, Lægter 5 Tylter, smaat Temmer I Tylt, Bielfer, Planker, Sparrer, Rende: Træer og deslige, stort Ege: og Bøge Tømmer i Stykkeviis; Men efter disse 3 Ugers Forløb maae de ikke sælge i mindre Qvantiteter end dem, som handle en Gros, uden at være indskrevne, i 30 § er tilladt; Hvo herimod handler, bede hver Gang 10 Rdlr (See nærmere Anordn. 28 Sept. 1775). Alle ovris ge fra fremmede Steder kommende Rigbmands:Varer, det være sig forarbeidede eller raae og uforarbeidede, maae ikke af nogen uden eller indenbyes Boende, enten Kiøbmænd, Skippere eller andre, af Skibe forhandles uden i hele Ladninger eller en Gros, og maae ingen fine Varer af Skibe udsælges uden til Grofferere og andre til Handelen berettigede, men alene Styrte og Tønde-Gods, Temmer og deslige grove Varer; Alt Styk: og andet fiint Gods Sal losses af enhver dertil berettiget, og i hans Huus eller ordentlige Sælgesteder, saaledes som herefter mældes, udleveres og udsalges; Dog maae de, som hidføre Bræn deved, sælge samme saaledes, som Indvaanerne det be høve, uden at være tilforbundne til nogen vis Qvantitet eller Ligge Dage (*). 9.) De octrojerede Ost: og Vestindiske samt Guineiske Compagnier sælge deres Varer paa offentlige Auctioner eller og udi Qvantiteter udaf Haanden saaledes, som hidindtil brugeligt været ha ver. (See Pl. 1 Nov. 1748). Det Islandske Com pagnie, samt de paa Grenland, Farve og Finmarken fas rende, iligemaade efter deres Octrojer og saaledes, som hidindtil har været Brug. Salt og andre Compagnier, Societeter og Rederier skal sælge deres fra ferfte Haand (*) Cfr. Privil. 26 Sept. 1749. 3 §. som:<noinclude><references/></noinclude> pageajy5u8qij4bfgy85z0j8x8xrleb 104 60508 409149 323542 2026-05-26T18:01:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||505}}</noinclude>Fr. om Commercien 19-21 §. paaagte, at ingen med Varer besøger slige Markeder, som 4 Aug. ei dertil er berettiget, samt at med de falholdende Varer følge rigtige Beviser og Passeer Sedler, enten at de ere virkelige indenrigske, eller, om det er fremmede tilladte Varer, at de da rigtig ere fortoldede. 20.) Ingen, enten Mands eller Qvindes Person, maae paa Landet eller i Kiøbstæderne, paa Gader eller udi Huse, falholde nogen Slags Kram Varer, Specerier, Kryderier og deslige, under Varernes Confiscation og anden Straf efter Vedkommendes Laugs: Art. (Nsiere bestemt ved Fr. 13 Febr. 1775). Holder nogen Kræmmer selv Omløbere eller Liggere, da skal de desuden ansees efter Laugs: Art. ; Men skeer det af nogen anden, da bode 50 Solr til lige Deling imellem Angiveren og det forurettede Lang. 21.) J Khavn skal af Magistraten beskikkes 2de tegs lere (*), som forstaae Kiebmands: Væsen og for sig selv ingen Handel bruge, hvilke skal skiftes hver sin Uge, fra Mandag Morgen til Loverdag Aften, paa det anviste Sted paa Toldboden at være tilstede, og der i en Protocol ans føre alle ind og udgaaende kibe med forklaring, hvori deres Ladninger bestaae; Og skal de i det længste hver Mandag før Kl. 12 Slet overlevere 4re Gienparter af saadan Liste paa ind- og udgaaende Skibe den næst forrige Uge, den ene paa Raadstuen, den anden paa Politiekams meret, den tredie til at opslaaes ved Bors: Budet i Con toiret paa Børsen, og den fierde til Formanden for Groshandlerne; Fremdeles bør de, især i den lige, de ikke have Forretning ved Toldboden, gaae de Kiøbende og Salgende ved de indkomne Varer til Haande, samt for Polities mesteren anmelde, hvis nogen sig med udsælgning over Liggedagene opholder, og hvad de ellers erfare i Hande len imod denne Fr. at foreløbe (Sce fr. 18 Apr. 17+4+ 915 14§; (*) I Følge Rescr. 21 Sept. 1759 (til havns Mag firat) maae Maaiftraten antage saa mange Wegiere, som de finde fornedent.<noinclude><references/></noinclude> mokzkovy82542sm3xwkf2kj5va4t4pj 104 60517 409150 388351 2026-05-26T18:01:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 514||}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 23-27 §. 23 Aug. Fortred eller Skade; Dersom de sig herimod forgribe, Skal de paa deres Personer og Gods for al Skade og Interesse være ansvarlige, indtil derfor fuldkommen Forneis 24.) Hvis i Kiøbmandselse og Erstatning følger. Skibe, som til forefagte Havne ville seile, findes contres bande Varer, al samme alene udlosses, angives og confisqveres for Stedets Admiralitets Dommere, uden at derfore Skibet eller de øvrige Varer, der ei ere for budne og paa samme Stib findes, maae arresteres eller confisqveres, ei heller maae i saa Fald nogen Penge Straf eller anden Bekostning under noget Skin fordres. 25.) Naar et Krigs: Skib, nogen af bemeldte 2de Kro ner tilhørende, tager et af den andens Skibe med contrebande og forbudne Varer, da stal de Erobrende ikke have Magt at aabne eller opskiære Kister, Kufferter, Fade eller Pakker, som deri findes, ei heller nogen af Varerne enten at bortføre, eller i andre Maader at bortvende, med mindre de først bringes til Lands, og der i nogen af Sse Rettens Middels Overværelse vedbørligen ere registrerede. Men dersom lige forbudne Varer alene udgiøre endeel af Ladningen, og Eieren, for at fortsætte fin Reise, dem godvillig til dem, som have giort Prisen, forlader, maae ham i hans Reise aldeles ingen Ophold tilføies. 26.) Under Navn af Contrebande eller forbudne Varer forstaaes alene Skyde: og andre Slags Gevær med Tilbehør, saasom: Kanoner, Mousqvetter, Merser, Petarder, Bomber, Granater, Bergkrandse, Lavetter, Hakker, Bandolerer, Krud, Lunter, Salpes ter, Kugler, Pigger, Kaarder, Hielme, Stormhuer, Kyrasser, Hellebarder, Lantser, Spyd, Heste, Sadler, Pistolhylster, Skuldergehæng og i Almindelighed al ans den Krigs Udrustning, samt Tiere eller Skibs: Beeg, 27.) Men derunder Seil, Hamp og Tovværk. forstaaes ikke Korn, Frugter, Olie, Viin, Salt og i 21-<noinclude><references/></noinclude> 3qbkua26rb2c90a0xh81o6uct06u05k 104 60518 409151 340675 2026-05-26T18:01:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||515}}</noinclude>Com. Traetat med Frankrig 27-31 §. Almindelighed alt det, som henhører til Livets Ophold. 23 Aug. Hvilke Ting, ligesom andre Varer, stedse maae sælges og transporteres endog til de fiendtlige Steder, dog at samme ei ere belagte eller bloqverede. 28.) Alle Varer, indladet i Skibe, ben andens Fiender tilhørende, skal, isnt de ei ere Cona trebande, tilligemed alt hvad i samme Skibe findes, uden Undtagelse, være confisqverede; Men findes fiendtlige Varer i nogen af de contraherende Nationers Skibe, skal samme Varer aldeles være frie, dog undtages contres Bande, hvormed forholdes efter de foregaaende Artikler. 29.) Den ene Magts Krigs: Skibe have frie Tilgang til alle den andens gavne, og maae sig der for Betas ling med det fornødne forsyne; dog at de ei ere flere, end 6 Krigs: Skibe; Skulde de være flere, og enten ved Storm eller anden uformodentlig Hændelse være drevne der at søge Tilflugt, da skal det udi sligt Fald være Skibene tilladt, der med al Sikkerhed at forblive og sig med fornødne Ting at forsyne; Dog at de ei ved alt for langt og strømtet Ophold eller i andre Maader give Øvrighes den paa samme Steder nogen billig Mistanke, for hvilke og Capitainerne skal bekiendtgiøre Aarsagen til deres Ankomst og Forblivelse. 30.) Ingen Kiøbmandss eller Krigs Stib, som sig i nogen af begge Kongers Havs ne befinder, skal tvinges til at giøre Tieneste, hverken udi Feide eller med noget at transportere, uden enten Kongens, Indvaanerens eller Eierens Tilladelse, endskiont Capitainen deri havde samtykt. 31.) fibs: Ca som den ene Magts Undershatter have pitainerne, Soldater og kibsfolf, samt fibene og de indehavende Varer og Gods, maae ikke ved nogens Paa bud eller Befaling, generel eller speciel, eller for nogens Aarsags skyld (ikke engang under Prætert at ville sig ders af til Rigets Conservation og Bestiermelse betiene), ops holdes eller arresteres. Og maae udi Almindelighed Rf a ingen<noinclude><references/></noinclude> 928ayvb2bsliyvhu87ndxjssybxf5y4 104 60519 409152 339658 2026-05-26T18:02:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 516||}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 31-34 S 23 Aug. ingen Ting fra den ene eller den anden Krones Unders faatter tages uden Eierens Samtykke og fuldkommen Bes taling. Hvilket dog ikke om saadan Arrest skal forstaaes, som ved Rettens Middel for den Actioneredes personelle Gield eller anden retmæssig Aarsag paalægges, hvori skal procederes efter Lov og Net. 32.) Dersom den ene Konges Underfaatter ved Sverøveres Forfølgelse, Storm eller andet Tilfælde nodes med deres Skibe i den anden Konges Strømme, Floder og Havne at søge Tilflugt, skal de af Stedets Øvrighed og Indvaanere med høflige hed begegnes, og maae sig frit for billig Priis med alle fornødne Ting til Skibenes Reparation forsyne, samt igien uden nogen Hinder og Ophold gaae udi Sven; Og stal de for Visitation og al indgaaende Skibs Told eller Havne Penge, og for al anden Paalæg, være frie, faafremt de ei nogen Varer eller Gods af deres Skibe uds tage, deraf intet falholde og intet gisre imod Stedets Lo ve eller Sædvaner. 33.) Ingen af begge Konger vil tillade, at noget Krigs eller andet Skib, som til nogen fyrstes, Republiqves eller Steds Tieneste er uds rustet, tager eller i Hans Havne, floder eller Stroni me den andens Undersaatters Skibe nogen Skade eller Molest tilføier. Og om stig Ulykke sig uformodentlig tile drog, skal den ene af Kongerne anvende Sin Myndighed til at forstaffe den anden Satisfaction, enten ved at reftituere det fratagne, eller Skaden efter Ret og Billige hed at erstatte. 34.) Ei heller vil de tilstæde, at Sse Rovere eller andre deslige Fribyttere i deres Ris ger og Lande nogen Tilflugt have; Men skal tvertimod, faavidt mueligt, lade dem forfølge, straffe, og af deres Havne fordrive; Og skal de ved bemeldte Søe Rovere og Fribyttere rsvade Skibe og Varer, saavidt deraf in Natura findes, strax og uden Lov og Rettergang de ret mæssige Eiermand, som dem tilbageferdre, igien tils stilles<noinclude><references/></noinclude> es062xw620cxb05pajbm6gjxdozgjao 104 60520 409153 288356 2026-05-26T18:02:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||517}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 34-38 §. tiles. 35.) i nogen af begge Nationers Sfi-23 Aug. Be paa Kysterne af den anden Konges Lande strande eller Lide Skibbrud, skal samme Skibe med al deres Tilbe her, Gods og hvad deraf tilovers bliver, Eiermanden igien tilstilles, saafremt han selv eller hans Fuldmægtig eller Factor inden Aar og Dag, fra Skibbrudet at regne, sig samme Skib og Gods tilegner og tilbagefordrer. Saa Skal og de, som boe paa Kysterne, imod Omkostningens og Umagens tilbørlige Erstatning hielpe de Nedlidende, saavidt mueligt, og giere al deres Flid, Skibet at frelse, eller Godset og alt andet at redde, og Eieren til Beste udi Sikkerhed at bringe. 36.) Hvis nogen af den ene Konges Undersaatter fornærmes i den andens Ge beet, skal denne giøre den Anordning, at efter Landets Ret og Love Justitien uden Ophold administreres, og at de, som saadan Uret og Fornærmelse have begaaet, tilbørlig straffes samt erstatte den Forurettede fin Skade. 37.) Begge Konger skal drage Omsorg, at de Domme, som angaae giorte Priser til Sees, fældes efter Net og Billighed ved umistænkte og uinteresserede Personer, og skal de strengeligen befale deres Betiente, samme Domme aldeles efter deres Indhold at exeqvere. 38.) Der som nogen af bemeldte Kongers Ambassadeurer eller andre ved den andens Hof refiderende publiqve 17inistre siz over slige Domme besocere, stal Kongen, for hvilken sligt Klagemaal føres, lade bemeldte Domme i Sit Conseil res videre og eraminere, om alting efter denne Tractat og med al lovlig Forsigtighed er tilgaaet; Og dersom anderledes er handlet, det da lade remedere; hvilket bør skee inden 3 Maaneder i det længste, hvorved iagttages, at det, hverken førend Dom gangen er eller medens Sagen er under Revision, tillades Varerne, hvoraf Sagen sig reiser, af Skibene at udlosse, sælge eller distrahere, med mindre det skeer med Parternes Samtykke og for at fore- R 3 som:<noinclude><references/></noinclude> tpxaiwjpw599qf11u7tj6geb0z5q5v4 104 60523 409154 317859 2026-05-26T18:02:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 520||}}</noinclude>Com. Tractat med Frankrig 44-46 §. 23 Aug. Undersaat Uret er vederfaret, tilladt at benytte sig af Fol fe Retten, indtil Erstatning skeer. 45.) Begge Konger vil holde kraftig Haand over, at hver af bemeldte Artikler troelig holdes, og hverken directe eller indis recte noget derimod foretages. 46.) Ratificationerne over denne Tractat skal i Khavn udverles inden 2 Maaneder. 23 Aug. 24 Aug. 31 Aug. Ved Slutningen af denne Tractat er vedføiet: Fors mularer til de Danske Stibes Passer og Certificatjer efter Tractatens 21 § (*). 1743. Samme paa Fransk og Tydsk. Bag i Frr. for Pl. Ang. Hvad ved Over: og Under Netten i Tør. re Jylland skal svares til Landstingshusets standsættelse; som igientager og extenderer Neser. 6 Maj 1740.. (Ophævet ved Pl, 29 Jan. 1762). P. 73. Laugs: Art. for Muurmesterne og Steene Huggerne i Khavn; (i Anledning af Muurmesternes Laugs:Art. 4 Nov. 1682 og Reglem. 24 Apr. 1734 **). Gen, L. Oec. og Com, Colleg. p. 79. Noiere bestemt ved Pl. 28 Aug. 1754, 1 Dec. 1766 og 14 Sept. 178. Cfr. Pl. 22 Aug. 1787. 1.) Ingen maae sig af Muur: og Steenhugger-Ars Beide ernære, enten med Arbeide at betinge eller Svende og Drenge at holde, før han har vundet Borgerskab og for Mester i Langet er indskrevet, under Straf 1ste Gang til Laugets Fattige af 4 idle, 2den Gg dobbelt, og 3die Gg at straffes paa Kroppen (See Pl. 27 Jul. 174). 3.) Oldermanden maae med 4re af ham udnævnte Mestere sege Poitiemesters Assistence for at opsøge de Uberets tigede (*) C. Reier. 22 Mai 1744. (**) 3 Følge Rescr. 7 Dec. 1750 til barns Magistrat aac og Gibjerne indtages i Muurmester Lauget.<noinclude><references/></noinclude> 53dujtobq2qgs90tw1pskud44iv4hiv 104 60524 409155 381547 2026-05-26T18:02:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||521}}</noinclude>L. Art. f. Muurmest. c. i Khavn 3-10 §. ' 7.) Ingen Mester maae tigede og af dem oppebære den i 1 § ommeldte Straf; 31 Aug. men hvis de Skyldige den ikke strap betale, maae de uden Henseende til Jurisdictionen, hvor de antræffes, lade dem paagribe, og henføre i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. mere Arbeide antage, end han inden den foraccorderede Tid kan forfærdige; Giør nogen Mester ikke sit Arbeide til rette Tid færdigt, er Bygherren berettiget (sagfremt Forsømmelsen eller Skylden hos Mesteren eller hans Folk findes), at afforte ham af det han til Arbeidsløn haver betinget, med mindre de i saadant Tilfælde anderledes med hverandre have accorderet. 8.) Ei heller maae de sig noget nyt Arbeide foretage eller noget gammelt nedbryde, før det af Bygmesteren er besigtiget, og der næsthosboende Zaboe er advaret, paa det ingen Trette, enten af Stedet, Grunden, Vinduer, Huller, Vandfald eller deslige, derover siden skal reise sig; og skal Muurmes steren, efter Bygmesterens Anordning eller Afrids, hvor Bygherren nogen Afrids begierer, lægge Grunden paa det behørige Sted, hvornæst begge Professioner med alt deres Arbeide sig forsvarligen skal forholde, og saaledes som de derfor agte at stande de Vedkommende til Nette. 9.) Ingen af Lauget maae nogen med ubillig Arbeids. Isn besvære, men naar nogen Mester ikke forsvarlig gise sit betingede Arbeide fra Haanden, skal han samme paa sin egen Bekostning med de dertil behøvende Bygnings- Materialier omgiøre og paa forsvarlig Maade indrette, og desuden lide efter Fr. 23 Dec. 1681. Det fatame tal og Svende, hos hvem Skylden findes, giøre, uden at nyde nogen Dagløn. 10.) Jugen Mester maae hos nogen Bygherre gaae i en andens Arbeide, hvor Mesteren har noget tilgode, forend han er afbetale, saa fremt Mesteren ikke selv befindes skyldig i, at Byeberren er ham fraganet, under & Rdlrs Straf til Laugets RES Fat:<noinclude><references/></noinclude> s1xqzouugvwgxlje9cwuehtkx9p4a5w 104 60527 409156 288363 2026-05-26T18:02:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 524||}}</noinclude>Pl. om Skippere, f. hindre Toldbet. i Nge. II Sept. me at inqvirere og forsegle, i det de vægre sig ved enten at opbrasse eller Seilene saaledes at mindske, at Betien terne uden Fare fan komme om Bord til dem; Andre berimod tilkaste de ankommende Betientere enten et alt for lidet eller forraadnet eller saaledes besmurt Toug, at de ei uden Livs Fare sig deraf kan betiene; paa det at Skipperne ved et eller andet Sted kan bringe Endeel af deres Varer i Land, uden Told eller anden Rettighed deraf til Kongen at erlægge. Hvorfore, til saadan Skippernes dumdristige og uchristelige Adfær at hæmme, samt paa bet Betienterne med Tryghed og Sikkerhed kan forsvarlig beopagte deres Forretninger, følgende befales: Naar nogen Skipper Betienterne paa forbemeldte Maade begegner eller paa nogen Slags Maade hindrer i deres Embeds Forretninger at komme om Borde, skal de efter Sagens Beskaffenhed med vilkaarlig Strafenten paa Livet, Kroppen eller med Penge ansees; og saafremt de om Borde værende Lotser ikke af yderste Evne søge at hindre Skipperne i saadant deres uchristelige Forhold, kal de uden al Naade være lige Straf undergivne; hvor med de Kgl. Tolo: Officianter skal have noie Indseende og, om saadan Casus indfalder, det strap til Kammeret indberette, paa det de Skyldige efter Sagens Beskaffenhed med al Stranghed, til Affræk for andre, kan afstraffes; og maae de ei tillade Skipperne, om Gierningen skeer paa Henreisen til Toldstederne, igien at bortfeile, før Sagen er undersøgt og de Skyldige vedbørligen afstraffede, med mindre Skipperne i de Sager, som ei meritere Livs: Straf, imidlertid præstere neiagtig Caution for alt, hvis bem des Aarsag kan falde til Last; Men om de ved Bortreisen sig saaledes fulde forgribe, da skal vedkommende Tolder Skipperens tilligemed Skibets Navne, samt hvis vi dere til Sagens Oplysning findes tienligt, tydelig til Kammeret indberette, paa det at saadant overalt ved Teldste- derne<noinclude><references/></noinclude> m38gcrnj3bpzny1pu85sy742ibr47lf 104 60528 409157 381345 2026-05-26T18:02:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||525}}</noinclude>Pl. om Skippere, f. hindre Toldbet. i Nge. berne kan vorde befiendtgiort, og Skipperne, naar de en 11 Sept, anden Reise enten til samme eller noget andet Sted i de Kgl. Lande igien ankomme, da efter den føiede Anstalt tilbørligen kan vorde afstraffede. Og paa det ingen sig med Uvidenhed skal kunne undskylde, skal denne Placat til de Seefarendes Efterretning ei alene ved Toldkammerne og andre behørige Steder opslaaes og bekiendtgiøres, men endog enhver Lots, som Skibene ind eller udlotser, alle Tider medtage et Exemplar heraf, og samme for Skipperne bekiendtgiøre. Pl. Ang. de Sportler, som Inspecteu: 11 Sept. rerne ved Strømme. Tolden, saavel i Zyeborg som Fridericia, for de Belterne passerende Fartøier, som af dem visiteres og forsegles, herefter maae oppebære. (Da bemeldte Inspecteurer flige Sportler meget ulige have oppebaaret, saasom intet vist Reglement herom har været). [Kammer]. p. 103. Cfr. Pl. 10 Maj. 1751. Nemlig for hvert Fartøi, som er under 10 Læfters Dragtighed, og alene seiler imellem Rigerne og Pro vintserne, saasom imellem Provintserne i Danmark, samt til og fra Norge eller Slesvig og Holsteen, Rdlr Cour.; men af de Fartøier, som ere under 10 Lafter, og seile til eller komme fra fremmede Steder, samt af alle Fartøier paa 10 Læfter og derover, i hoad Steder de end beseile, 1 Rdlr Courant; hvorimod Inspecteurerne skal forstaffe sig Befordringskab til og fra Fartøierne, og ingenlunde derfor eller i andre Maader noget mere, end forskrevet staaer, af Skipperne fordre eller oppebære, under den Straf, som Told R. 29 Febr. 1732 for dem, som tage utilladelige Skriverpenge, dicterer (*). R. CVI. (*) Efter sammes 10 Art. fulde de giengive dobbelt til den, de havde taget det af, samt uden ringeste Naade miste<noinclude><references/></noinclude> ixy0qw252zyj8o2c742ktzzaayg5ahn 104 60529 409158 398801 2026-05-26T18:02:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 526||}}</noinclude>Efibe-Art. f. d. Vestind. Comp. 14 Sept. (†) K. CVI, Sibs: Art. for det Vestindiske og Guis neiske Compagnie. (See Skibs Art. 22 Sept. 1758). Khavn 4to. 34 Sept. 21 Sept. *Sept. 12 Oct. Pl. At ingen Bonde maae negte nogen enrolleret Bonde Karl den Løn, som han, i Fald han ei var en rolleret, burde nyde. (See Fr. 30 Jan. 1777. 20 §). P. 104. Nærmere Forklaring og Anordning, ang. fr. 7 Jul. 1741 om Rytter: og Dragon Hestes Hols delse i Danmark. (Ophævet ved Fr. 27 Jan. 174+, undt. 7 § (*) ang. Straffen for Pro-Forma-Stisder). P. 10%. 7.) Hvis nogen Selv: Eier efterdags betiener sig af Pro Forma: Skisder, for derved at ansees som Fæ stere, og saaledes besvige Kgens Intrader (cfr. Conf. Fr. 31 Dec. 1700) og anden Tieneste, skal de, som stige Skiøder paa deres Navne imodtage og til Tinge lade publicere, betale i Straf 100 Rdlr, til Justits-Kassen, til Angiveren, og de Eiere, som samme Skieder udfære, ligeledes betale 100 idle, til Justits Kassen, eil Angiveren, og desuden have deres Eiendoms Hers lighed forbrudt til nærmeste Proprietair, eller hvilken anden Kongen finder for godt samme at overlade og bortfælge, samt til Kongens Kasse at betale dobbelt Consum tion og Familie: Skat fra Skiodets Dato af. Fr. Om Forbuddets Ovhævelse paa Brændeviinss brænden Søndenfields 24 Nov. 1740. P. 112. 113. Fr. om Korn: Skatten i Danmark for 1743. P. Høieste miste deres Bestillinger og betale so Rdlr til den, som dem sligt kunde overbevise. See Lolo R. 768. 4 Cap. 3 09 4 5. (*) Denne 75 er bo tfalden, faasom Selv Eier Bon der nu, i Følge Fr. 13 Mai. 1769. § eg Circul. 8 Jul, 1780, ei svare boiere, Consumtion &c., end Sæs Be Benderne.<noinclude><references/></noinclude> n9upi1nm532eacrfgyfmrhgfva3w3gw 104 60531 409159 376311 2026-05-26T18:02:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 528||}}</noinclude>bn, weg. d. Korn. Ausschreibung. 20 Oct. 26 Oct. Von. Wegen d. Mag. Korn-Ausschreibung in Schless wig, Holstein u. Pinneberg f. 1743. P. 131. Fr. Ang. Tyverie, som begaaes ved at afs Slave Man og Rumpe af andres Heste paa Marken eller andensteds (i Danmark). Cancel, p. 133. Nøiere bestemt ved Pl. 12 Jun. 1775 og Sr. 3 Aug. 1787. cfr. Fr. 20 Nov. 1750. Gr. Undersaatterne og Almuen paa Landet have ofte flaget over, at de ikke kan have deres Heste i Sikkerhed paa Græsgang for onde og tyvagtige Mennesker, som fnige sig til at afskiære dem Numpe og Man, for at sælge og benytte sig af Haarene, hvilket Slags Tyverie kunde let tage Overhaand, naar det ei skulde ansees uden efter Haarenes Værdie og straffes som ringe Tyverie; især da en est, som derved er skiendet, anseelig forringes og først efter lang Tid kan sættes i sin forrige Stand, saa at den, som en lydesløs og dygtig Heft, til Kgl. Tieneste eller andres Brug kan antages og kiøbes; og sligt Tyve rie bør saa meget desto skarpere straffes, naar det forsves paa Marken, hvor Kreaturerne bør være i fuldkommen Sikkerhed. Ligesom Loven ved Fr. 4 Mart. 1690 er Fierpet for den, som stieler Hest eller Koe paa Marken, skal og Loven skierpes derhen, at hvo som herefter befindes at have lydet anden Mands Heste eller Kreaturer paa Marken eller andensteds, enten ved at fiere Haarene af Man og Rumpe eller i andre Maader, skal betale Eiers manden, imod hvis Villie det er skeet, Kreaturets Vær die, og desuden fer saadant Tyverie dømmes til Kagen, have Tyvs Marke i Panden, og til Arbeide, om det er Mands Person, i Jern udi nærmeste Fæstning, og om det er Qvindes. Person, i Spindehuset fin Livs:Tid (formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). Kgl.<noinclude><references/></noinclude> hwrna855bdvtca18j73w3gxyf3oiqck 104 60532 409160 380318 2026-05-26T18:02:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.||529}}</noinclude>Tonnen- c. Rolle f. Husum. Kgl. renovirte Tonnen: und Backen: wie auch 29 Oct. Brücken und Safen Rolle und Von. für Susum. (cfr. 23 Nov. 1757). P. 166. Pl. Ang. at ingen Skipper i Danmark og Norge 12 Nov. maae i sit Fartsi fra Nye: Nar af 1743 (under Straf af en arbitrair Penge: Mulet, til Opdageren, og Fæstnings- Arbeide i 4 à 6 Uger) have hemmelige eller fordulgte Luger, it. at de Toldbetientere, som tiltale nogen Skipper for Told: Seglets Brydelse, skal nyde af de 50 Ndlrs Straf Boder, som Told: Ord. i saa Maade dicterer. (See Told-R. 1768. 19 C. 16, 17 09 34 §). P. 135+ Fr. Om Matricul-Skatten:c. i Danmark for 1743. 12 Nov. P. 137. Fr. Om Skatternes Paabus i Norge for 1743. 12 Nov. P. 139. Fr. At ingen Haandværksmænd, Sfip: 3 Dec. pere eller andre i havn (som ere i laug og stane under Laugs Art. og ikke særdeles ere privilegerede drikkende Varer at udsælge eller falholde) maac, saalange de ere i Laug og deres Haandvark eller Handteringer virkelig bruge, noget Slags D1, Brændeviin eller andre drikken, de Varer i deres Huse sienke eller udtappe under Straf at have Varerne forbrudte, samt bøde 10 Rdlr til Po litie Kassen og ligesaameget til Convent Husets Fattige, hver Gang de herimod handle; (saasom ved sligt Værts hunshold ikke alene Hosbonderne og Westerne selv, men endog deres Svende og Drenge, blive bragte i ond Vane med umaadelig Drikken, og derover forsomme deres Haandværk og anden Handtering). Dog maae Brændevinsbrænderne i Khavn, ligesom hidindtil, Øl og Brændes viin sienke og falholde (*). Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 191. 21 Pl. (*) See Bevil. 8 Mart. 1743. Cfr. og C. Br. 1 Febr. 1783- III Deel.<noinclude><references/></noinclude> k9bichnosl9y5u5dxzhzut4nhnrp7ls 104 60533 409161 288369 2026-05-26T18:02:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1742.{{Afstand|3em}} 530||}}</noinclude>17 Dec. 31 Dec. Pl. aug. fremmede Hatte. Pl. At ingen maae herefter i Khavn nogen Slags fremmede fine eller grove Hatte sælge og falbholde, under Straf at have Varerne forbrudt og bøde 10 Rdlr til lige Deling imellem Angiveren og Lauget; (for at forstaffe de her forarbeidede Hatte den fornødne Debit). Hvorimod Hattemagerne i Kharn ffal, i Følge deres Laugs Art., fremdeles til billige Priser forsyne Publicum med ligesaa gode og forsvarlige Hatte, som de fra fremmede Steder kan bekommes. (cfr. Told R. 1768). Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 192. Fr. Ang. Adskilligt til Kammer: Nets: Ordningens (18 Mart. 1720) desto noiere Esterle velse. [Kammer]. p. 194. Deels forandret, deels neiere bestemt ved Pl. 28 Maj 1771, Fr. 17 Febr. 1774, Pl. ang. Vestindien 30 Apr. 1778 og, ang. Rentekammerets Oppebørsels- Betiente i Dmt, ved Fr. 30 Jan. 1793. 1.) Den Betient, som ikke efterdags til den befalede eller ved Kgl. Resolution prolongerede Tid indsender fine Regnskaber og Extracter, skal uden Pardon betale den i Kammer Rets Ordn. dicterede Mulct, til Kgens Kasse, til Sognets Fattige og til Kammerets Fattigbosse; Yaa samine Maade skal han og mulcteres, for den Tid Antegnelserne eller de cengang for alle udgivne ertra herede Posters Besvaring med behørige Documenter blive tilbage længere, end Kammeret ved sammes Udfær digelse ham efter Mangelsposternes Beskaffenhed har fore sat, eller han kan bevise dertil uomgiængelig at have haft fornøden; Men udebliver han Aar over Tiden med nos get heraf, skal han desuden, ligesom naar Kongens Oppeberseler af ham vare angrebne, fra Tienesten remove res (See Pl. 28 Maj 1771, 30 Apr. 1778. 3 § og 2.) Alle Regnskabs- Fr. 30 Jan. 1793. 27 §). Be<noinclude><references/></noinclude> suo64uusyl6h3df1ne13hy042qhf0qz 102 106245 409077 2026-05-26T17:33:22Z Johshh 9757 Ny side: {{Forfatter}} * [[Quranen / et udvalg i kronologisk raekkefølge oversat af Fr. Buhl]] (1921) [https://catalog.hathitrust.org/Record/009664791 hathitrust] 409077 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} * [[Quranen / et udvalg i kronologisk raekkefølge oversat af Fr. Buhl]] (1921) [https://catalog.hathitrust.org/Record/009664791 hathitrust] 8iwzwjngql0i55r26nbnkmkek92gtzz