Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.4 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 18278 409640 406665 2026-05-27T15:50:42Z MGA73 457 /* Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) */ 409640 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''OBS: Scanning mangler siderne 138 og 139 (ved pdf-side 167) og 188 og 189 (ved pdf-side 215)''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. clzepv56halyz6ks1ewby2m679z3ez2 409641 409640 2026-05-27T15:51:31Z MGA73 457 /* Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) */ 409641 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – (1832–1833) '''Scanning i gang''' * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – (1836–1837) '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. 3ff7ur73mi2j1y37ufzf4jleeizkwpg 104 59418 409506 391396 2026-05-27T15:34:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1699.||3}}</noinclude>Fr. om de nye Almanakker. I Mart., og saaledes Paaske Dag indfalde den 11 Apr. 28 Nov. samine Aar, hvorefter de rette nye Almanakker skal indrettes. Og maae ingen andre Almanakker bruges i Kongens Riger og Lande, end de nye Almanakker, hvors efter alle Breve og Documenter herefter skal dateres og forstaaes, under 4 Rdlrs Straf i Kiøbstæderne og I Rdlrs Straf paa Landet til Stedets Fattige for hver Gang sig nogen herimod forseer. Skulde nogen miss bruge denne Almanakkens Forandring til nogen forfet. lig Svig og Bedragerie i Breves og Documenters Dates ring, skal den Skyldige derfor efter Sagens befundne Bes skaffenhed i høieste Maader ansees og straffes. Fr. Om Kop Heste og Ildsted, samt Rentepens 1 Dec ges og Huusleie Skat i Torge for 1699. p. 50. Den nye Fr. Om Moderation i Taxten paa den nye gras 9 Dec. dual og Kirke Psalmebog. Caa at et uindbundet Exemplar af samme in Folio skal fun koste 2 Sidr, in 8vo 4 , 16900g in 12mo 2 E 8 B. (cfr. Fr. 21 Jul. P. 58. misine 1 82 Fr. Om Matricul Skatten :c. i Danmark for 1700 19 Dec. (og skal af de Geistliges og Communitetets Gods beta les lige ved andre, saasom det dem givne Privilegium es epspireret). P. 58. animal sot made on 1700 Fr. At Tolden skal oppebæres i Specie efter Told Rullen 27 Jan. eller i Croner med 12 ß Oppenge paa hver Rdlr. (See Told N. 1768. 10 Cap. 1 §). P. 3. aga@ 8 Fr. Om Skatte: Brev i Norge for 1700. P. 4. 4 Mart. Forbud for de Kgl. Underfaatter at fare og handle 9 Mart. med deres Skibe paa fremmede Steder til medio Maj førstkommende (undt. med Øren til Holland eller andens 21 2 steds);<noinclude><references/></noinclude> bh4njib8fk6rydcnridpjtyf3dfboqb 104 59420 409254 387468 2026-05-27T15:06:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409254 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||5}}</noinclude>Patent om Expeditioner. visse betreffer. Pensioner og Deputater, hvormed nogen 10 Mart, af Kongen benaades. Alle Bestallinas: Breve for Stiftbefalingsmændene og Amtmændene, item alle dem, som skal clarere deres Regnskaber i Nente Kammeret eller der med have at bestille, samt alle Kgl. Hofbetiente, som efter Rente Kammerets Anviisninger deres Løn og Besoldning nyde. Alle Benaadninger, Donationer, Privilegier, Monopolier og Compagnier, hvorved Kongen er interesses ret eller Kgl. Intrader concernere. Mageskifte og Følge Breve. Forpagtnings-Breve i Almindelighed, item Contracter, Certepartier, Transporter og deslige, som nogen.Kgl. Indkomst eller Udgift angaae. Friheder paa adelige Sæ degaarde at indrette. Skisder paa Jorde eller Kiobsted: Gods, samt Konge-Tiender, Jura Patronatus, Kirkers og deelige Gods, som af (*) Kongen enten gives i Betaling, eller Kongen i andre Maader affraacr. Obligationer og Pantebreve. Skibsmaalings: Breve. Leverancer, Afreg ninger og Assignationer. Regnskabernes Revisioner og Decisioner, Reverser og Cautioner. Qvitantser og Qvis tantfiarum for alle lags Regnskaber og dem, som nogen publiqve Indkomster eller deres Direction er eller har væ ret betroet. Forstrande, Vrag, Confiscationers og Mulc ters Afhandlinger, item alle Effecter af arresteret og cadu ceret Gods, som Kongens Fisco bør komme tilgode, efterat bet Kongen er tilkiendegivet og ved Justitien adju steret og tilendebragt. Reisepasser paa frie Transport, Forspand og Vogne, naar Kongen det af fær Aarsag bevilger. Proclamata, Placater og Patenter, sem vedkom me Kgl. Intrader. For saadanne Expeditioner skal betales ligesaameget til Cancellie og Rente Bammer: Spor: 2 3 (*) Saml. af Frr. er: as, ved en Trykfeil udeladt (æld. Udg.).<noinclude><references/></noinclude> cuxz6avqj1g1safvp9zuirk8pvjmkuc 104 59421 409259 353212 2026-05-27T15:07:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 6|Patent om Expeditioner.|}}</noinclude>10 Mart. Sportuler, som den Sort Papiir, hvorpaa de efter stempl. Papiirs Fr. 10 Oct. 1699 vorde skrevne, uds viser, og ellers for en Missive, som nogen Particu lier angaaer, 4 Rdlr. (Cfr. Fr. om Justits Kassen 23 Dec. 1735 10 $) 13 Mart. Fr. Om Kroehold paa Landet i Danmark; hvors ved Fr. 4 Jun. 1689 09 31 Jan. 1690 igientages, samt befales, at alle Kroer, som ligge paa 2 Mile nær nogen Rigbstæd, skal tage deres Øl og Brædeviin i Kiøbstæ derne og maae ej selv brygge eller brænde. (See Fr. 3° Apr. 1734). P. 10. tudi i odnos do m 15 Mart. (†) R. Fr. IV Søe-Art. og Krigs-Rets Instruction; hvorudi ogsaa er Indhold af Frr. om Bytte i Flaaden og de Lemlæstedes Belønning. (See Søe-Kr. Art. Brev 8 Jan. 1752). Khavn 4to og 1729. 8vo. (I hvilken sidste ogsaa er Munderings Reglem. 28 Dec. 1722). 27 Mart. Vdn. Wegen d. Pflug-Schatzes in Schleswigs Holstein. P. 11. 10 Apr. (†) Aabet Brev at de Kgl. Undersaatter igien mane fare og handle med deres Skibe og Gods paa fremmede Steder. (hvorved Forbud 9 Mart. 1700 ophæves). Khavn 4to. 10 Apr. (†) Fr. om Almanakkens Forandring Aar 1700, til Brugelighed pra Island og Færøe. Khavn 4to. 22 Apr. Vdn. Wegen d. Pflug Schages u. Kgl. Befehl an die Fürstl. Gottorffische Bediente, keine gehobene Contribution n. andere Gefälle an die Fürstl. Gottorffische Cassa følgen zu lassen, u. selbe in die Kgl. Caffa cin zu liefern. P. 14. 8 Maj. Vdn. Vom Roß: Dienste im Schleswig Hol steinischen. p. 16. 8 Maj. Fr. Om Landværn i Danmark. p. 19. Fr.<noinclude><references/></noinclude> d2gj1nzdade1y0cfedprqlzyh7qzso4 104 59422 409264 383060 2026-05-27T15:07:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409264 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||7}}</noinclude>Fr. om Nos-Tieneste i Danmark. Fr. Om Nos-Tienesten i Danmark; à Ed. Hartf. II Maj. 2002 50 of 17 2 E. P. 24. J Fr. Paa hvad Maade Ros-Tienesten iTorge for 12 Maj. 1700 skal betales (à Td. Hartk. Rdir). p. 21. Fr. Om Forbudets Losgivelse paa Korn og feede 16 Jul. Varers Udførsel. p. 26. do no Fr. Om Forbud paa Korn og feede Varers Ud: 20 Jul. førsel af Danmark og Norge. (Ophævet ved Fr. 7 Sept. 1700). P. 27. Missive til Magistraten og Borgerskabet i Rhon 27 Jul. at Kongen med Naade vil ibukomme deres Devotion og Troskab i Krigen. p. 26. Nabet Brev til Underfaatterne i Sielland, at de 13 Aus hverken med Stand eller Daad maae giøre den Svenske Ar mee nogen Bistand i Anledning af det Svenske Patent af 29 Jul. p. 28. Kgl. Benaadning for dem, som holde sig mande: 15 Aug. lig i paahængende Fare; da de kan vente at nobiliteres; Almuen i Sielland, Moen, Lolland, Falster og un derliggende Øer skal nyde samme Frihed for deres Fode: Sted, som Jægerspriis Bender; De 17orste stal enten med frie Gaard eller i andre Maader beneficeres. p. 29. Fr. Hvorved Forbudet 28 Oct. 1699 paa Hvede 7 Sept. og Rug til Brændeviin at brænde ophæves. P. 30. Fr. Hvorved Forbudet 20 Jul. 1:00 paa Korn: 7 Sept. eg feede Varers Udforsel ophæves. p. 31. Pl. Om Toldens og Consumtionens samt Foffe: 2 Oct. og Familie Skattens forpagtning i Danmark paa 2 War. P. 32. 2015 Pat. Om Told og Trælast-Tiendens forpagtning 2 Octa Sondenfields og Consumt. Familie og Solfe-Skattens Sonden: og ordenfields i 3 Aar. P. 33- Fr. Om Korn-fatten i Danmark for 1701. P.35. 2 Oct. Høieste Rets Patent for 1701. P. 42. 21 4 Sr. 12 Oct.<noinclude><references/></noinclude> 0i11gq5f24mcnsxv8n77g1a2wy8g63n 104 59423 409269 287235 2026-05-27T15:07:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409269 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 8||}}</noinclude>16 Oct. 16 Oct. 16 Oct. 23 Oct. Fr. om Hestes Udførsel. Fr. Om Bevilling paa Heftes Udførsel af Dans mark. p. 48. Aufhebung d. Verbots wegen Ausführung der Pferde aus Schleswig Holstein. p. 49. Pl. Om Told og Trælast-Tiendens forpagtning Nordenfields i 3 Aar. P. 50. Forbud paa Skienk og Gave at give og tage. Cancel. p. 50. Gr. Paa det Undersaatterne fan befries for den store Besværing, som dem i deres Solicitationer tilfoies, ved det at Fr. 20 Mart. 1676 af en Deel, saavel civile som militaire Betiente, imod deres aflagte Eeds Pligt er overtraadt. Fr. 20 Mart. 1676 fornyes og ffierpes, saa at det ftrengelig og alvorlig forbydes nogen Sienk og Gave í Kongens Riger og Lande herefter at give og annam me, det være sig til Rettens Forkrænkelse eller Befordring, under hvad Skin der og kunde skee, eller for geistlige, civile eller militaire Bestillinger at erlange, til hvem og af hvilke det kunde være, enten geistlige, civile eller militaire Personer, eller og til nogens Administrations eller Regningers Justification eller Clavering, eller for Expeditionerne af Cancellierne og Rente-Kammeret (vis dere end hvad den Anordning, som derom giort er effer vorder, tilfiger) eller og i andre Maader til Kongens Skade eller Præiudits; saa at hvo, som sig understaaer nogen Stienk eller Gave saaledes at tilbyde og give, al ej alene have forbrudt dobbelt faa meget, som samme Stient og Gave kan være værd, til Qvasthuset og til Angiveren, men endog blive anseet, som den der ej med Erlighed og Nedelighed omgaaes, og være uværdig til noget Embede videre at beriene; og de, son Skienk og Gave i saa Maader annamme, skal uden ai Naade have<noinclude><references/></noinclude> ip0wjdhljbf17ip7mnqvz56b92dfa08 104 59425 409278 340834 2026-05-27T15:08:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409278 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 10||}}</noinclude>IO Fr. out Vocation 1. Pradife-Emb. 23 Oct. vil Kongen være betankt paa, Skole: Lienere efter Aars troe og flittige Tieneste frem for andre til Præstekald efter Leiligheden at befordre. (cfr. Stole Fr. 11 Maj 1775. 6 §). #5 Oct. 9 Nov. Fr. Om de nye Stempler, som til det stemplede Papiir herefter al bruges. P. 54- Samme paa Tydsk. p. 56. Fr. baver labet give eller efferere, itfe beller ubfonet nonet herefter, under hvad Prætert det og være kunde, Derfor at give, eller saadant af mig er tilladt at giores. Frem deles har jeg mig og saadan Befordring ikke ved Gister maal eller andre forbudne Beie og Conditioner, eller ved utillabelige idler tilbragt; men baver der alene ved en retmasig eg lovlig Becatien ertandet. Gaa fandt bielse mig Gud og hans bellige Ord. Tillige befaler Rescr. 25 Jan. 1717 (til Bikepperne i Daninart ou Morge). At faafom ved Becationer, iom fee til raficfald, iblant forelvbe faadanne Omandiabcber, at den ecerece ikke eftio med en god Garivitigbed skal funile afledge bea Eed om Giftermaal, som Fr. 23 Oct. 1700 paabyder; og Kongen derimod ingenlunde vil, at nogen Candidatus maae være dispenseret hverken fra den Clauful i Eeden, som angaaer Giftermaal, eller noget af hvis jamme Fr. befaler; faa faf enboer Biskop. red Oremation tif gra ftefald i sit Stift, alvorligen holde ever bemeldte Fr. Samt, naar ban finder mindße Suspicion, at ved nogen Becation er bandfet decimed, med at indibelighed teagte efter, at faae Gagens Sandbed oplot, eg, one Han ei selv kan raade Bod deri, baver han det med alle fine Omlandigheder i det Dante Cancellie at indberette. End videre er det ved Rescr. 22 Mart. 1737 (til Biskopperne i Danmark og torge) befalet: t endient nogen til Braft er bleven ordineret og haver præferet head Jr. 23 Oct. 1700 tilbofder, det vare sig perfor neke Capellaner eller andre Prizler, faa (Pal bea facdan en Prai, (enten han omsider til et bedre Capellanie fan vorde voceret, eller til et andet Præfefald, eller at han i samine Kald, hvor han har været personel Cavellan, fan blive faldet til Gogne-Prat) sare pligtig, beersnel bant, da han først blev ordineret til Bræt, har aflagt Eeden, saavel om Giftermaal, samt hvad Eeden i det øvrige indeholder, dog alligevel og faa ofte han fra et Sald til et andet forfremmes, at aflagge for Bikeppen, forenb han det andet Kald tiltræder, forbererte Eed.<noinclude><references/></noinclude> 2jx4fhfjwfucmel84gu6lt6n03sofyp 104 59427 409286 287239 2026-05-27T15:09:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409286 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 12||}}</noinclude>Fr. om Consumt. i Dmk. &c.-H. 2 §. 31 Dec. I Cap.) Ingen af hvad Stand han er, uden alene Grever og Friherrer, enhver efter deres Privilegier, saa og det Ost og Vestindiske, Islandske, Færgeske samt Grønlandske Compagnier, efter Octroierne, og Almuen paa Landet, som hidtil har været brugeligt, skal for denne Consumtion være forskaanet; og, til at forekom me al Undersiæb i Portene, er den Anordning giort, at af alle de Varer, som til den Kgl. Hofholdning, være sig til Kiokkenet, Stalden og til alle andre Steder, behø ves, skal tilbørlig Consumtion, hvor det at consumeres indkommer, rigtig betales. II Cap.) Om Consumtionen paa Landet og dens Betiening. (Forandret ved Fr. 24 Dec. 1760). 1.) Alle Amitmænd, Kgl. Amtsbetiente, Ridefogder og andre Forvaltere, samt alle andre, som boe ved Ama terne eller boe paa Slottene, Amterne, Gaarder og Lysthusene, som ikke ligge i Kiøbstæderne eller i deres Begreb, al aarlig til 2de Terminer, den 1 Jan. og I Jul., betale til Consumtion for dem selv og hver Person, sem findes i deres Familie, Tieneste eg Hunsholdning, hver Termin 6 Mk. Dog de, som ere under 12 Aar, at være frie. Hver Familie skal og betale af hvert Sted, hvor han holder geste, hver Termin 3 Mk, enten han har faae eller mange heste. 2.) Enhver, af hvad Stand han end er, som eier eller besidder nogen Sædes og Avlsgaard paa Landet, enten dertil ere Bønder eller ei, og ikke svarer nogen Landgilte eller Afgift til andre, al af hver Person, som i hans Familie eller Huusholds ning findes, saavelsom af Hestene betale ligesaameget og paa samine Vilkaar, som om Amtmandene paa Landet fagt er, dog ere de adelige Personer, som boe paa Bon der Gaarde, hvoraf Matricul-Skat gives, frie for Cons sumtionen (Neiere forklaret ved Pl. 28 Jan. 1726). Hvis en Proprietair ikke selv slige Sade eller Avls= Gaarde<noinclude><references/></noinclude> rtg113zadcmmtvtou34t9gmozkcaofd 104 59428 409293 391773 2026-05-27T15:10:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409293 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||13}}</noinclude>Fr. om Consumt. i Dmk. II. 2-6§. Gaarde besidder, men holder visse Personer, som en 31 Dec. ten Avlingen drive eller og Qvæget have forpagtet, eller andre Folk, som saadant Sted (*) have leier eller forpagtet, da skal de, som paa samme frie Gaarde boe, uden nogen Exception efter ovenmeldte Taxt Consumtions: Pengene af hver Person i deres Familie eller Hnushold ning, samt af Hestene, betale, og derfor ej nogen Affortning i deres Contracter prætendere. 3.) Ligeledes og til bemeldte Terminer skal alle Sognepræster paa Landet betale af hver Person i deres Familier hver Tere min 4 Mk og af deres Heste hver Termin 3 Mk. Dog skal de selv for deres Personer være frie, i Betragtning af den Omkostning og Besværing, som de have med at forfatte og fremstikke Wandtallerne. 4.) Lapellanerne paa Landet, Sæde: Degne og Mollere give for dem selv og af hver Person i deres Familie hver Termin 2 Mik og af Hestene 3 Mik. 5.) De, som beboe no gen under de frie adelige Hoved og Sæde-Gaards Taps ter liggende Bender Gaarde, Boliger og Moller, svare for dem, deres hustruer, Børn og Folf, som Sæde: Degne efter 4 §, men de Huusmænd, som ikke have saamegen Jord, foruden deres Kaal-Hauge, som ved Sæd fan importere Ed. Hartk., ere herfor frie (See Fr. I Jul. 1746. 4 §**). 6.) De Herreds, og Birkefogder, samt Ting og Birke Skrivere, som have frie Gaarder eller anden Indkomst, enten af Kongen eller dem som Jurisdictionen have, eller og af Almuen nyde aarlig Korn pro Officio, skal give ligesom Capellaner; dog de andre, som ej andet af deres Bestilling end deres Dom (*) Saml. af Fr. faaer ved en Trykfejl: Sæd. (**) Cfr. Resol. 20 Jun. 1702.<noinclude><references/></noinclude> rlrrmeelee6bipvkjmcyd5iwhg194dv 104 59429 409298 380332 2026-05-27T15:10:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409298 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 14||}}</noinclude>Fr.om Conf. i Dmt.II C. 6§-III E. 1 §. 31 Dec. Dom og Skriverpenge nyde, være for Consumtio nen fric. p de stay on III Cap.) Om Folke: Skatten paa Landet. (Forandret ved Fr. 24 Dec. 1760). 1.) Med Skatten, som de, der tiene hos andre, skal give, forholdes saaledes: Hver Hosbonde skal for alle fine Tienestefolk saavel Mands som Qvindes Personer, enten de tiene for Len eller ikke, aarlig til 2de Terminer d. 1 Jan. og 1 Jul., ligesom enhvers Familie da befindes, (dog igien at forte samme i enhvers Len eller i andre Maader, og maae ins gen af den Aarsag højere Løn give eller tage under 5 Rdlrs Straf til Herskabet og til Angiveren) bes tale, som følger: Amtsforvaltere, Amtskrivere, Slotsfogder, Ridefogder over Amterne, pro Perfona 2 Rdlr. Alle andre Proprietairers Forvaltere, Sog der og Skrivere hver 3 Mk. For Ladefogder og Avls- karle paa Landet 2 Mik. For alle andre Tienestefolk paa Landet en Karl eller Dreng 24 Sf. En Qvindes Per son (*) 1 Mk. Men Tienestefolk hos Bønderne, enten de cre Bønderbørn eller andre, og ere over 15 Aar, en Karl eller Dreng I Mf, en Qvindes Person 8 ß. Inderster og alle, som sig paa Landet opholde, og ere dygtige til at antage Gaard eller Huus, og hverken have fæstet Gaarde eller use, eller ere i nogen virkelig Tienes ste (fremmede reisende Folk undtagne), enhver hvert Aar 3 Mk. Indersters Avinder og alle ledige Qvindfolf hvert Alar 24 B. Dog undtages gamle, svage og vanføre folk, som for Alderdom eller Svaghed ikke fan fortiene noget, hvorom Præsterne med deres Mand taller skal giøre faa udførlig Forklaring og Rigtighed, som ( 3 Samt. af Frr. ere de Ord: En Ovindes Person, ved en Trykfeil udeladte (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> lgt2r09gtyjvx7t2kfzspi2zzv5y0oe 104 59430 409301 334373 2026-05-27T15:11:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409301 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||15}}</noinclude>Fr. om Consumt. i Dmt. III. 14 §. som de dertil ville svare (*). 2.) Bissekræmmerne 31 Dec. og alle Haandværksfolk (undtagen Grossmedde, Tommermænd, Muurmestere, Bevere og Sfindere, samt Stradere, som fye Vadmel, Skomagere, som fye Bous der: Skoe og ikke føre dem ind i Kiebstæderne eller holde dem skal paa Markederne) skal give for hver Person, som i deres Huusholdning findes, hvert Aar 1 Rdlr.13) Hver Sognepræst skal over alle Personer i sine Sogner, som Consumtion eller Folke: Skat betale, til hver af fors skrevne Terminer forfatte et rigtigt Mandtal under sin Haand, hvilket han, 14 Dage for Pengene ere for faldne, sin Provst skal overlevere, som dem af alle fine Herreds Præster skal indsamle og hvert Steds Amtskris ver tilstille; at Amtskriveren ufejlbar kan have denz 8 Dage før Terminen er forfalden (**); hvilke Mandtals ler skal indrettes efter den Form og Maade, som Amts Skriverne fra Rentekammeret tilforn er givet. I disse Mandtaller skat ej alene udførlig specificeres de Personer, som ere 12 Aar og derover, som skal betale Consumtion, men og de, som ere 15 Nar og derover, som skal betale Folkeskat. 4.) Ligeledes skal hver Proprietair eller Hans Suldmægtig indgive til Ameskriveren eller dem, som Oppebørselen er betroet, sogueviis til bemeldte Tera miner rigtige Mandtaller under deres Hander paa alle deres Bønder og Underhavendes Folf med Pengene ders hos, som derfor bor og skal betales; eller om de til den Eid ikke clavere, da at betale højere til den, som Har Oppeborselen; Hvis da nogen Forstiel i Proprietais rens (*) Cfr. K. Br. 29 Apr. og Resol. 20 Jun. 1702, Resol. 26 Nov. 1707, K. Br. 26 Oct. 1715 og 7 Febr. 1728, (**) Cfr. Rescr. 26 Aug. 1735.Jolyne<noinclude><references/></noinclude> gczr1lfh764k4qcx0o0vhuozkprftkk 104 59431 409305 380889 2026-05-27T15:11:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409305 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 16||}}</noinclude>Fr. om Consumt. i Dmk. III C. 4-8 §. 31 Dec. rens eller hans Fuldmægtigs eller Præsternes indgivne Mandtaller befindes, nemlig om nogen er udeladt, vrans gelig er angivet, eller i andre Maader forseet, da skal de, som deri efter lovlig førte Beviis findes skyldige, betale til dem, som have Oppeborselen, 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gang 12 Rdlr, men 3die Gang, da at beroe paa Rente Kammerets Kiendelse; dog formenes hermed ingen Proprietair selv herfore sogneviis Amtstuerne eller til den, som Oppeborselen er betroet, at clarere, og det selv af hans Bønder og Tienere igien at oppebære, om han vil. 5.) Amtsforvalterne og Amtskriverne skal (naar Familie og Folke fatten ikke er under Forpagtnina) strax Beregning og Extracter derover lade forfatte og derudi sognevits specificere, hvormeget. Consumtionen og Folke: Skatten, hver især, for hvert Aar bedrager, og samme inden den 14 Jan. og 14 Jul. til Rente Kammeret indsende under Straf efter. Kammer Rets Oreningen; men Original Mandtallerne kal følge hver Betients Regnskab, naar Regnskaberne i Rente-Kammeret indkomme. 6.) Naar Oppebørselen ikke er under Forpagtning, skal Amtsforvalteren og Amtskriveren ved Aarets Udgang derover et fuldkomment og udførligt Mandtal og Regnskab forfatte og dert specificere alle og enhver, af hvad Stand de og ere, som i hans Amt findes, og hvor stor enhvers Familie er, item hvormeget enhver Familie efter ovenmeldte Anslag har contribueret; og samme Regnskab med Mandtallerne oz Beviserne i Rente Kammeret 3 Maaneder efter Karets Slutning levere. 7.) Amtskriverne eller de, som have Oppcbørselen, skal og uden nogen Skrivers penge bemeldte Consumtion og Folke Skat af alle i Amtet oppebære, og samme holde t Beredskab at bes tales efter den Anordning, som derom enten er eller herefter bliver giort. 8.) Udebliver nogen, som Mande tal<noinclude><references/></noinclude> 3qmw8qp7zd3k281hx1mqufnm15yn09n 104 59433 409314 359248 2026-05-27T15:12:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409314 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Fr.om Consumt. i Dmke VII-XIC. 10 §. 31 Dec. VII Cap.) Om Græs Penge og deres Oppe børsel. (See Conf. Fr. 1778. XII Cap.). VIII Cap.) Om Vognmænd. (See Cons. Fr. 1778. XIV Cap.). IX Cap.) Om Folke: Skatten i Kiøbstæderne og dens Betiening. (See Conf. Fr. 1778. XI Cap.). X Cap.) Om Copulationer og hvad deraf gives. (Vielse Penge, Khavn undtagen, ere ophæ vede ved Fr. 12 Sept. 1792. I Khavn svares de efter Conf. r. 1778. X Cap.). Tobak. XI Cap.) Om Viin, Brændevin, Salt og 19.) Indeholdes i Cons. Fr. 1778. VIII Cap., Fer. om Afgift af Salt 2 Mart. 1785 og af Tobak 12 Apr. 1786. 10.) Maar nogen Tvist enten om Consumtions Svig imod denne Fr. eller over Consumtions Betienterne forefalder, stal Sagen indstev nes for Dommeren, som er Magistraten i Kiøbstæderne, hvor den er, eg ellers Byefogderne, som ikke ere interetserede i Sagen, men paa Landet Herredsfogderne; hvilke Dommere derudi al domme inden 3de Solemærker, som de agte dertil at svare og derfor stande til Mette; hvorfore de ej skal opsætte slige Sager til de ordinaire Tingdage, men dem baade til Vidnernes Forhør og til Dom strax antage og endelig deri kiende, paa det Ved, kommende ikke ved Tids og Penges Spilde skal opholdes. Dommerne skal med Flid examinere Vidnerne, og ingen af dem, Parterne til Villie eller fade, antage eller forskyde imod Loven og Frr. De maac ej heller i saa banne Sager ansee nogens Forevending og Uvidenhed eller Paaskud af hans Zieneres eller Fuldmægtiges For seelse, men enhver skal tilskrive sig selv al den paafølgende Skade og Straf, og i saa Maade selv lide for saadanne Forseelser efter Consumtions Fr.; og skal den af Parterne, hvilken Sagen gaaer under Øien, tilfindes at betale Pro<noinclude><references/></noinclude> 0hgkrp6qi0vksrouuyk7a8tb9cav95m 104 59434 409322 356688 2026-05-27T15:12:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409322 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1700.||19}}</noinclude>Fr. om Consumt. i Dm? XI C. 10 §. Proceffens Omkostninger. Hvis Dommerne i bemeldte 31 Dec. Sager forrette, skal de strap give beskrevet for en billig Skriverpenge efter Frr. Begierer nogen af Parterne af Amtmanden paa Landet eller af Magistraten i Stæderne nogen Assistence til Sagens Oplysning eller endefige udføring, da skal de dem i alle billige Maader strap være behielpelige, for at befordre den, som et haver. Hvis nogens Forsømme'se, Forhaling eller Uvillie herudi skulde findes, da skal de stane Kongen derfore til Rette og lide Tiltale paa deres Bestilling. Maar saaledes Dom er gangen, da staaer det Parterne frit for at appellere for Overdommere og Høieste Ret, hvorpaa de dog sig skal erklæ re, inden 14 Dage efterat den ferste Dom er gangen; eg faafremt de Skyldige ville herforuden betiene sig af de til Confiscation oplagte Varer, skal de strax stille Caution for den Summa, de ere værd, og for Processens Om foftning til Sagens Uddrag; men forsømmer Vedkom mende de til Appellation determinerede Terminer, fortfa res med de til Confiscation antastede Varer efter Dommens Indhold, og som før er mældet. (See Fr. 17 Febr. 1774 09, ang. Rettergangs Maaden i Consumtions Sa ger i Kiøbstæderne, Cons. Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap.). 1701. Fr. Om hvad af en Bondes Boe, naar han 15 Jan, dser, eller Gaarden i andre Maader ledig vorder, stal udredes, for noget af Boet for Gield eller i andre Maader maae udlægges. Cancel. p. 3. Cfr. Fr. 13 Febr. 1722. Forandret og neiere be stemt ved Fr. 8 Jun. 1787. 6 §. Gr. For desto bedre at conservere saavel Kongens eget som andre Proprietairers Bender Gods i Dan 2 marf,<noinclude><references/></noinclude> iz98yq3eohx7n0y5x8ms3d0vteruzys 104 59439 409350 307441 2026-05-27T15:16:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 24||}}</noinclude>22 Febr. I Mart. 2 Apr. Fr. om Land Militien i Dmk. Fr. Om Land Militiens Indrettelse i Danmark. (Ophavet ved Fr. 30 Oct. 1730. 1774). P. 9. 1.) Af hver 20 Td. Hartk. hvoraf en Karl i Rullen indføres. See Fr. 14 Sept. indrettes et Lægd, 5.) Ingen maae enroullere en andens Vornede eller nogen, som før har tient, undtagen han godvillig vil tiene. 8.) Hoo, som har tient 6 Aar, er fri for videre Udskrivning. 10.) Hvo, som bortløber skal iste Gang tiene 3 Aar længere, 2den Gang lebe 3 Gange Spidered og 3die Gang banges, eller gaae i Jern paa Bremmerholm Livstid. Fr. og Skattebrev i Norge for 1701. p. 20. Fr. At alle, af hvad Stand de ere, som have Jus Patrona us til nogen Ricke i Danmark eller og ere Benaadede med Kirkers Indkomster, skal inden eet Aars Forløb lade hvis Brostfældighed, som ved fandanne Kirker findes, ufeilbarligen reparere og i faa forsvarlig god Stand sætte, at de ved Syn lovligen kan paffere, samt inden forskrevne Tid forstaffe behorige Orna menter i samme Kirker, hvor de fattes; saafremt de ikke da, om anderledes befindes, uden al Maade ville have samme Jura Patronatus og Benaadninger forbrudte. (Cfr. Fr. 25 Febr. 1733). Cancel. p. 23. 5 Apr. (†). Ar. IV forbedrede Stiftelse for det af K. C. V indrettede Ridderlige: Academie i Khavn. (cfr. Aabet Br. 21 Jul. 17 7. 8 §). Khavn (paa danse, latin og tydse) Fol. 9 Apr. Fr. Om misbrugende Kiorfels og Arbeids Afskaffelse ved Rytter Godset i Danmark; samt Offiecer Knegtes Præfenterina. Hvorved Fr. 10 Aug. 1695. 3 igientages, samt befales, at ingen Obers Officeer, Subalterne eller Aytter mane under sin Char:<noinclude><references/></noinclude> pkkmtqowxvpg21d3ae9bqyj1kn9ytcn 104 59440 409355 312313 2026-05-27T15:16:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||25}}</noinclude>Fr. om misbr. Arb. Afskaff.v.Ryt.Gods. Charges Fortabelse bruge Bonden til particulair Arbeide 9 Apr. med Pleining eller Dagsværk, Høst, Reiser eller hvad ander Navn det kan have, under hvad Prætext det og skee kunde, enten for Betaling eller i andre Maader. Og skal Amrmændene og Regimentsskriverne, hver i sit Rytter: Godsets District, sig ej alene selv herefter rette og forholde, og ej nogen Bonde, som meldt, bruge, men endog flittig tilsee, at intet herimod af nogen forsves. Men hvis de nogens Brost i saa Maade befandt, have de ufortøvet at giøre Beretning derom til General Commissariatet, som Kongen sammes Beskaffenhed skal forstændige. Befindes det herefter, at nogen Vonde faa ledes enten til Ploining, Host, Arbeide eller Reiser, som meldt, vorder brugt, og Regimentskriveren, efterat han derom er blevet vidende, det ej strax angiver for Gen. Commissariatet, sal han have sin Bestilling forbrudt og desuden gire i Straf 200 Sidle, til Angiveren og til samme Districts Regiments Kasse. (See Siefol. 14 Mart. 1774, anført ved Fr. 4 Jun. 1723). Herforuden maat ingen Officeer under foranførte Straf indføre sin Tiener i Compagniets Rulle eller lade ham som Sytter passere i Mynstring, men hvad Knegte, han vil beregne i Mynster Mullen, fan efter Nullens Sluts ning antegnes for sig selv efter Krigé Art. 161 §. [Krigs Cancel.] P. 24. Fr. At Contracter, Obligationer, Reverser 20., 12 Apr. som paa slet eller uret Sort Papiir ere skrevne, skal stemples inden en vis Tid, men siden efter Papiirs Fr. 10 Oct. 1699 forholdes. (See Fr. 27 Nov. 1775. 32 §). P. 25. Forbud paa Heste og Hopper at udføre af Dan- 19 Apr. mark. (See Fr. 22 Nov. 1701). p. 27. Fr. Om unge Rarle, som for at undgaae Enrolle: 23 Apr. ringen, søge ind under Rytter:Godsets Frihed, samt 235 om<noinclude><references/></noinclude> b4uv2sso6mkq9dz1wkeignv8uzo0us2 104 59443 409368 392258 2026-05-27T15:17:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 28||}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 2.5 §. 15 Jun. efter paa det Sted, hvor Varerne ere indladte. Og paa det ingen Tvistighed skal forefalde ved Vinenes Udreg skal ingen andre Ertra ning, Skal et Fad med Bourdeaus Viin astimeres i Sun det paa 52 Rdlr, og et Fad Nanteser Viin paa 45 Rdlr, samt en Pibe med Viin fra Mallaga eller andre Spanske Vine paa 45 Rdlr. Og at Tolden efter denne Taxt betales efter den Christianopelske Told-Mulle, nemlig den 30te Penge. 3.) Af Varer og Gods, som i Tolds Rullen af 1645 ikke ere specificerede, skal gives den Øresundste Told efter deres Vardie, som regnes efter de Pladser, hvorfra de komme, hvoraf betales 1 af 100. 4.) I ovenmeldte 20 Aar Tolde gives eller nogen forhsie se indføres, under hvad Prætert det kunde være; og i Fald noget sligt funde være oppebaaret, da skal samme ceffere; Og maae ins gen af Tolderne og Toldskriverne aftvinge Skipperne mere, end de ber efter denne Tractat, ej heller for at Skrive Toldsedlerne (enten der kunde være i Danmark og Norge eller i Sundet) tage noget videre, end det, som Extracterne af de Kgl. Ordonnancer, som begge ved Enden af denne Tractat ere indførte, derom erpresse med sig bringe, under Straf virkelig at miste sit Embede og den Bestilling han betiener, og dersom han tilstæder, conniverer eller skeer paa at sligt af andre giores, da skal han 1ste Gang strax suspenderes fra fic Embede og dets Indkomster i 3 Maaneder, 2den Gang 9 Maaneder og 3die Gang virkelig miste sit Embede. 5.) Toldbetienterne skal, for Skippernes bedre Beqvemmelighed og haftigere Expedition, være tilstede paa det Øresundste Toldkammer alle Sognedage fra Paaske til Mikkelsdag om Formiddagen fra kl. 6 til 11 og Eftermid. fra kl. I til 7. Og fra Mikkelsdag til Paaste fra Kl. 8 til 11, og om Eftermid. fra kl. I til 4; Men de, som forlange at expederes uden for samme Tid eller paa Søn: og andre<noinclude><references/></noinclude> s651147ws4rc6ile7j65ljn46sctcd8 104 59444 409372 381620 2026-05-27T15:18:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||29}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 5-8 §. andre hellige Dage, for at betiene sig af en god Vind, 15 Jun. Skal derfor give I Ridle til de Fattige og ej videre. 6.) De, som ere beskikkede til at udregne Tolden, skal herefter ikke giøre samme Beregning i een Summa, eller over Hovedet, men specificere hver Sort af Godset iser, og give den saa dannet til fipperne, paa det deraf 7.) fan sees, em Tolden efter Tractaten fræves. Denne Tolds Betaling skal free med Species Banco: Rdlr, som det fra gammel Tid har været brugeligt. Dog, da de Nederlandske Skippere have klaget over at Tolderne, især i Norge, ere meget vanskelige, naar de skal annamme samme Banco Rdlr, under den Prætert, at de ikke have deres fulde Vægt, med andre flere Udflugter, og dermed ofte node Skipperne at tage samme Rdlr tilbage og i saa Maader tvende Gange at udstaae Søens Fare; saa skal Tolderne, baade i Danmark og Norge, uden Forffiel tage imed alle Slags Rdlr, som ere bekiendte for at være Banco Rdlr, med mindre man klarligen kunde see, at de vare klippede. Og naar Skips perne, enten formedelst Fare for Søen eller for Fienden, ikke funde føre Banco Rdlr, da mane de betale i Dans se Croner, naar de give faa meget til Opgelt paa hver Rdlr, som man nærmere og paa Troe og Love vil forenes om, efterat man kan have examineret den rette Forskiel imellem Banco Rdlr og Danske Croner samt den ordinaire Berel-Cours og andre Omstændigheder, hvorom skal indhentes deres Mening, som forstaae sig paa slige 8.) De Sager. (See Fr. 23 Nov. 1737). Varer, som eengang ere fortoldede i Øresund, og en ten ved det, at et Skib kunde blive eller komme paa Grund nogensteds paa den Skaanske Side, i Cattegatter, paa Anholt, Lessee, eller andensteds deromtrent, eller og efterat Skibet har været noget ude i Øster: Søen, nodes til at komme tilbage igien i Sundet, skal ikke, naar<noinclude><references/></noinclude> e3jsd3uexx118liec9gewt3wwxg0n1l 104 59446 409380 287262 2026-05-27T15:19:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||31}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 12 16 §. naar Kongen af Danmark funde være i nogen Krig be: 15 Jun. greben, maae de ikke føre hans fiender nogen Contrabande Varer til; & fic vice verfa. 13.) Slige Contrabande Varer ere alle Slags Fyrværk og dertil beherige Sager, saasom Canoner, Miusqveter, Fyrmora sere, Petarder, Bomber, Granater, Skraa Sakke, Beeg Krantse, Lavetter, Kugler, Picquer, Kaarder, Stormhætter, Hielmer, Harnisker, Hellebarder, Heste, Sadler, Hylster, Karbin Remmer, Seildug, Toug verk, Beeg, Tiære og Hamp, samt hvis der kan tiene til nogen Soe Equipage eller Krig til Lands; Hvorunder ej forstaaes nogen videre Varer, af hvad Slags de ogsaa funde være; Men Undersaatterne paa begge Sider maae føre slige Varer til Fiendernes Lande og dem derfra af hente, undtagen til og fra beleirede Steder, Festninger, Casteller og Havne. 4.) Zederlandske Varer, som ere indskibede i andre end Nederlandske Skibe, maae passere frie og ubehindrede igiennem Sundet, naar de fun betale den Told, som gives af Nederlandske Varer, dog at de med oprigtige Certificater fra de Nederlandse eller andre i Øster Søen beliggende Steder bevise, at samme Varer ingen anden, end Nederlandske Indbyg gere, tilhøre. 15.) Ligeledes tracteres alle 17ederhænder, som opholde sig i Stæderne ved Øster-Søen, enten for sig selv eller i Commission og som Factorer, naar de, deres egne eller andre Nederlandske Indvaaneres Varer til Skibs paffere igiennem Eundet, naar de aleneste med tilbørlig Certificatie fra Magistraten paa det Sted, hvor de refidere, giøre beviisligt, at samme Varer dem eller andre Nederlandske Indbyggere ere tilhørende. 16.) Fremdeles skal ogsaa de Sribe, som have hiem me i de forenede Zederlande og bringe Varer ind i Kongens Niger (enten samme Varer bringes directe fra første Haand og fra det Sted, de ere faldne paa, eller ej)<noinclude><references/></noinclude> du1krlikqoqa2fmod2i117bgeoj9yrb 104 59448 409390 387661 2026-05-27T15:21:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||33}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 18 = 21 §. Det for at bie efter Convoi eller af Frygt for Capere, nodes 15 Jun. til længere at forblive paa det Sted, hvor de have indtaget Ladning, eller at indløbe i andre Havne. samme er ogsaa at forstaae om de Kgl. Underfactters Skibe, som i adskillige af Gen. Staternes Havne funde fette. 19.) Danske og Nederlandse Orlogs: Skibe al frit udi hinandens Reeder, Stromme, Floder, Fiorder og Havne løbe ind og ud, og der saa længe ligge for Anker, som Nødvendigheden det udkræver, foruden at blive visiterede; Og sal de, saasnart Captais nerne paa enten af Siderne did ere ankomne, give Gous verneuren eller den commanderende Officeer sligt til: Fiende samt Aarsagen til deres Ankomst og Forblivelse. Wien flere end 6 Orlogs: Skibe maae ikke komme paa cengang eller tillige paa eet Sted. Dog om det giordes behov at sende flere til et eller andet Sted, da skal sligt Kongen eller Gen. Staterne (paa hvis Floder, Fiorde og Havne slige Skibe ankomme) forud vedbørlig tilkiendegis ves, for at fornemme (*) Deres Behag og Tilladelse. 20.) Slige Skibe skal, saa længe de der forblive, holde sig stille og fredelig, og ikke foretage den ringeste Hosti litet, imod hvem det og kunde være, ej heller ud fra samme Sted noget andet Skib, om de end vare deres Fiens der, forfølge, med mindre de have ladet dem gaae 24 Timer forud. 21.) Passagen og Seiladsen igien nem Sundet saavelsom Trafiqven i Kongens Niger og Lande skal blive fri og ubehindret; og skal altsaa tillige være ophævet det Forbud, som Kongen tilforn har ladet udgaae paa adskillige Varers, Manufacturers og Kiebmandskabers Indførsel. Paa samme Maade skal der (*) igien Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: forfremme (ald. udg). Il Deel. S<noinclude><references/></noinclude> jj8usyqg9ukyaa9pyy0i8a0dch4yqzw 104 59451 409406 381905 2026-05-27T15:23:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 36||}}</noinclude>Tractat med Nederlandene 2932 §. 15 Jun. paa nogle particulaire Folkes egen Bekostning og ej paa Kongens Begne giorte. Saa at Skipperne af de Skibe, som heller vil ligge paa Reeden for deres Ankre, end bruge Ringene, skal ikke betale samme Ringpenge; Og skal ingen Omkostning, af hvad Elags de og kunde være, som skulde kunne anvendes til Stibenes Magelighed og Conservation, dem paabyrdes, men snarere til Negotiens Forfremmelse dem al hielp bevises, og de nødvendige Bea qvemmeligheder forstaffes, uden at besvære dem med nogen Udgifter derfor. 30.) Af de Skibe, som an komme eller overvintre paa nogen af de Kgl. Reeder eller Havne, maae ikke fordres mere til gavnepenge, end hvis af de Kgl. Understatter gives efter Told - Rullen af 1691 (*). Og ligesaa skal det holdes med Kgl. Uine dersantters Skibe, som i Gen. Staternes Havne indløbe; Og mane intet Stib, som vil blive liggende paa Reeden, tvinges til at løbe ind, saafremt det bliver i den tilbørlige Distants fra Caftellerne, men de kibe, som Nøden tvinger til at søge Havn, skal kun betale Halvparten, naar de der hverken loffe eller lade. 31.) For at forekomme Ulykker, skal Tønderne, Syrerne og Var tegnene herefter tilborlig vedligeholdes. Og om derved har været nogen Esterladenhed, saa vil Kongen derom lade giore al tilbørlig Anstalt. Aligemaade skal der lægges en nye Tønde paa Trindelen med en Klokke paa, hvorimod Syrings: og Vartegns: Pengene, saa længe denne Tractat varer, skal betales efter Tractaten af 1647, nemlig 4 Solr af et ladt og 2 Nblr af et baglastet Skib, som af gammel Tid har været brugeligt. Men begieres, at nogen nye syrer eller Vartegn maatte opsættes, da Skal derom handles i Særdeleshed. 32.) De Pri (*) Cfr. Rescr. 6 Apr. 1709. vile:<noinclude><references/></noinclude> i1y9wpmw9qnl07f5yuuarfta6nrdvv2 104 59456 409435 334383 2026-05-27T15:25:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||41}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. IV. 2:4§. 1 Men naar Sagerne ere af begge Parter tilendebragte og 22 Oct. disse udviiste, da maae han inden lufte Dørre give tilfiende, hvis han udi Sagen kan have at erindre, hvors paa han sig strax af Retten forføier, medens de andre votere; og skal alt, hvis saaledes udi Retten forrettes, af en dertil beskikket Cancellie: Secretair i en til den Ende i Cancelliet igiennemdraget og forseglet Protocol indføres. 3.) (See Fr. 5 Jul. 1793. cfr. Fr. 5 Jan. 1731). Derforuden skal der være en Politie Fiscal, som Kongen beskikker. De andre Betiente antager Politiemester selv, som af Politie Retten i Eed tages, og deres Navne i en dertil indrettet Bog antegnes, og skal enhver af samme Betiente have sit visse District i Khavn, lige som det dem af Politie Retten hvert Aar, eller saa tibt de nogen Omverling for godt befinde, bliver anviist; hvor de efter den dem af Politiemesteren givne og af Po litie Retten approberede Instruction skal flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. begaacs, hvilket de ufortøvet Politiemesteren skal tilkiendegive; Disse Politics bettente skal og af Politiemesteren gives et vist Tegn, nemlig en hviid Stok med en Haand paa Enden, efter den Maade, som i Politie Seglet findes; hvilken Kiep de hos sig skal bære og fremvise, naar Fornedenhed det udkræver. Misbruge Politiebetienterne dette Tegn, el ler og andre, som ej ere Politiebettente, tilegne sig same me, da straffes de efter 2. 6-18 - 8 paa deres Hals. (See Pl. 23 Mart. 1762. *). 4.) Bøder for Forseelser imod Politie Frr., som ej overgaae 4 Lod Sølvs Værdie, maae Politiemesteren selv uden Polis tie Rettens Kiendelse affordre. (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §. cfr. Instruct. 24 Mart. 1741. 14 §**); dog € 5 (*) Cfr. Rescr. 15 Mov. 1726 og 5 Jan. 1731. (**) Ds Rescr. 9 Dec. 1740. sai<noinclude><references/></noinclude> hjclnx2rjl9vbwwmld0xczghz4kg4ys 104 59457 409440 395783 2026-05-27T15:26:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 42||}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. 1P. 4-7 §. 22 Oct al han næste Rettes Dag give det tilfiende, da dermed omgaaes efter 5 Art. Men overgaae de 4 Lod Sølv, skal Politiemesteren den Skyldige for næste Session i Politie Retten ved Fiscalen indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfunden at bedes, skal inden 3de Solemærker betales, hvis den Skyldige derfor ej vil ved Fiscalen og en af Underfogderne udpantes, hvilket staaer til Løsning i 4 llger og ej længere (*). Er Forseel en saa stor eller af den Natur, at den Skyldige bør arresteres, da dersom han er boesat eller og kan stille en anden boesat Mand til Borgen for sig og Sagen, maae han uden nogen Om kostning stilles paa frie Fod. 5.) Bøderne, som saaledes betales, samt det udpantede Gods og hvad efter Frr. confisqveres, skal leveres til den af de 32 Mænd, som sidder i Retten, der tilligemed Politiemes steren derover skal holde Bog; Af disse Boder samt de udpantede eller confisqverede Varer, naar de ved offent lig Auction ere solgte, tager Politiemesteren Dele, hvoraf han lønner Betienterne, som alle skal nyde deres visse aarlige Løn, paa det de ikke skal have Aarsag nogen enten at forurette eller med nogen at see igiennem Fingre; Det øvrige deles udi 2de lige Dele mellem Secretairen og Fiscalen (**). 6.) Politiemester skal over alt det, som passerer og hans Bestilling vedkommer, saavel hvis han selv som hans Betiente forrette, holde rigtig Protocol, hvilken tilforn igiennemdrages, numereres og i Cancelliet forsegles, og naar den er fuldskrevet, i Cancelliet indleveres. 7.) Dersom Politiemesteren eller hans Betiente først forekommer nogen Forseelse, som henhører til Justitien og hvorom i Loven findes, (*) Cfr. Rescr. I Jun. 1731. hvor: (**) Cfr. Bescr. 25 Sept. 1702, 20 Apr. 1706, 21 Jan. 1729 og 17 Aug. 1736.<noinclude><references/></noinclude> sxmjqonjuv8tktd0rdqsp8wk8ez6gvk 104 59459 409447 378487 2026-05-27T15:27:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 44||}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. IP. 10§ 11P.&c. 22 Oct. eller Birkefoged; Hvortil Magistraten i Kiøbstæderne samt Amtmændene paa Landet efter Anmodning dem al Hielp skal bevise (Noiere bestemt ved Fr. 25 Aug. 1741 og det der anførte Rescr. 6 Apr. 1742, samt Politie: Fr. 25 Mart. 1791). 11.) Over disse Boder samt alt Politien vedkommende holder Bye Herreds eller Birkeskriveren rigtig Protocol, som af Stiftbefalings manden er igiennembraget og forseglet, og nyder Bye: Herreds eller Birkefogden af bemeldte Bsder, frie veren og Stedets Fattige Resten, som til dem of fentligen eengang maaneblig uddeles (*). 12.) Forefalder noget vigtigt eller tvivlraadigt, som ej i Politie Frr. er specificeret, sal Politiemesteren i Khavn og, i de andre Kiøbstæder og paa Landet, Stiftbefalings mandene derom Kgl. Resolution indhente (**). II Post. Om Politiens Administration i Særdeleshed. I Cap.) I geistlige Sager: Politiemester skal have flittig Indseende, at ingen fremmed og forbuden Religion her i Staden gves; At ingen Undersaatter af Vores Religion den forandrer, særdeles naar de ægte nogen af anden Religion; At disses Børn ej dobes af andre, end vores Prafter udi hvis Sogn og Menigheder Forældrene boe, samt i den lutherske Religion oplæres; Og at ingen til nogen fremmed Religion forføres. For nemmer han fligt, skal han sig med gode Beviisligheder forsyne, og Kongen det strap skriftligen tilkiendegive. (See Fr. 19 Sept. 1766 og Reform. Priv. 15 Maj. 1747 ***). Med forargelige Bøger mod Religionen, Regies (*) See Rescr. 6 Apr. 1742. Efr. Rescr. 10 Jan. 1738. (*) Cfr. Rescr. 19 Maj. 1719. (***) Cfr. Rescr. 13 Maj. 1720 09 19 Jun. 1748.<noinclude><references/></noinclude> du2959i8hcb8ku7e190tqs1lakzcfra 104 59460 409452 379962 2026-05-27T15:28:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||45}}</noinclude>Fr.om Politiens Adm. II P. 1:11C. 1 §. Regieringen og gede Sader, skal han og have Indseende 22 Oct. efter Loven, at de Skyldige fan for Politie Retren til tales og efter Sagens Beskaffenhed straffes (forandret ved Pol. Pl. 4 Dec. 1790 *). II Cap.) Ang. Hellige Sest og Bede: Dage I.) (nsiere bestemt ved Fr. 12 Mart. 1735). Politiemester skal og flittig tilsee, at Sen Hellige Fest og Bede: Dagene tilbørlig helligholdes, og især at i Kirkerne ingen Modtvillighed, Tumult, Quakerie eller anden skikkelighed under Guds Tienesten bes ganes, eller Præsterne og Kirkens Betiente nogen Vold og Fortred i deres Embede tilfoies. Hvo saadant giør,. (*) Ved Rescr. 20 Oct. 1773 til Bolitiemesteren i Kiobenhavn (hvilket ved Cancellies Brev 27 Nov. 1773 er communiceret Stiftamtmændene i Danmark og ers ge samt Oberhofmeteren paa Soree) er befalet: At, da der ofte bliver saavel i Addreffe-Conteirers Efterrets ninger, som de trotte Aviser og andre lige-Blade, inde fort Befiendtgiorelser og Efterretninger, som ikke alene i lige Tidender ei bor have Sted, men endog de fleste Tider robe enten Autors slette Tankemaade og onde en fot eller og hans uvidenhed og liden eller set ingen In. figt i de Ting, der skrives om; Sca skal Bolitiemesteren, til fligt at forekomme, alvorlig betyde og tilkiendegive lidgiverne af Addreffe Centoirets Efterretninger og Avise ne samt andre ugeblade i Khavn, et de aldeles ikke made underfaae sig derudi i Almineelighed at indføre no get, som ikke i slige Tidender har Sted, eller femmer overeens med de derpaa givne Privilegier, og især ikke at aufere noget, fem enten angaaer Statens eller Regierin gens almindelige Foranstaltninger, eller andre Stridsskrifs ter, især hvor Perfoner derved angribes, ei heller Bres Nogter eller andre epdigtede Fortællinger, som indeholde noget fornærmeligt eller uantændigt med videre; Da i vidrig Fald den, som udgiver Aviser eller andre Ugeskrif ter, derfor selv skal faae til ansvar og firar af Polie tiemeteren dicteres en Mulet at so til 200 Rdlr, eiter Forseelsens Beskaffenhed; hvilken ulct firar uden videre Appel skal betales, eller og Vedkommende i Mangel af Betaling skal arfens samme efter gr. 6 Dec. 1743. (See de ved Fr. 1 Oct. 1737 anforce Rescripter)."<noinclude><references/></noinclude> hm07yevuireahcw51925eqjg0qi98mj 104 59465 409473 395796 2026-05-27T15:31:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 50||}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. IIP. V. VIE. 2 §. 22 Oct. Giestebudde, Klædedragt og Rangen, skal han uden Persons Anseelse alvorligen holde over, at de hørsommeligst vorde efterlevede, og at de Gienstridige tilbørlig ders efter vorde tilrettesatte. (Efr. Fr. 7 Nov. 1682, 13 Mart. 1683 og 14 Oct. 1746 *). VI Cap.) Om Torve. 1.) Med Torvene i Khavn skal Politiemesteren have god Opsyn, at de efter rr. blive rene og vel vedligeholdte, hvortil den Stillings Told skal anvendes, som oppebæres af de Vogne, som giennem Portene i Khavn indkomme, nem lig: Af Poanmand, Mollere, Bønder og andre, som med læs eller Fragt indkiore (dog Stadens Post: og Arbeids Vogne, samt Urtegaardsmændenes, Blegmændenes og Sandagernes Vogne undtagne); hvil fen Port Stilling for en aarlig Summa af Polities Netten til den Meestbydende skal bortforpagtes; Saa skal og hvert Torv for en vis Priis at reenholdes betinges, og paa bemeldte Port Skilling Betalingen assigneres; Hvad, som da derfra overskyder, anvendes efter Politie- Rettens Gotfindende, enten til Politiens Betienters Løn eller Stadens Fornødenhed (cfr. Anordn. 7 Maj. 1777 **). 2.) Han skal ikke tilstade, at nogen udestaaer med fede eller ædende Varer, Smør eller deslige, andensteds end i de Boder og paa de Steder, som dertil ere udviste, og maae slige Boder ikke sættes, hvor det kan hindre Farten i Gaderne eller dem vanhalde. Ej heller maae noget ved Stranden lægges eller opsættes, hvormed Far ten kan hindres; Desuden maae ingen sidde i Høibroc- Strædet ved Husene med nogen Varer tilfals; og skal ved Stranden fra Veier: Huset til Høibroe broelægges og et (*) Samt Intrur 23 Mart. 1708. 8 §. (**) Og Rescr. 3 Jan. 1702.<noinclude><references/></noinclude> fxf0ycis9rxacf9ta04oo75kbhpk767 104 59466 409476 312349 2026-05-27T15:31:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||51}}</noinclude>Fr.omPolit. Adm. 11P.VIE.2§-VIIC.2§. Be et Rafværf opsættes, inden for hvilket de, som sælge 22 Oct. Fisk, kan sidde i Sikkerhed for Carosser og Vogne. kostningen, som til bemeldte Broelægning og Nækværk behøves, kan tages af det, som fra Torvenes Reenholdelse af Portskillingen overskyder, og er det ikke tilstrækkeligt, maae Politie Retten tilligemed ham derom giøre Forslag til kongen. (Cfr. Fr. 28 Jul. 1684). 3.) Han skal og tilholde dem, som til Pladsers, Zuses on Skors steners Renselse ere bespikkede, at de deres Tieneste upaaklagelig forrette og ej fordre mere, end deres forordnede Løn, alt under Straf med Hals Jernet eller Fængsel. lade det paa VII Cap.) Om Gaderne (See Anordn. 7 Maj. og Fr. 20 Aug. 1777). 1.) Politiemester skal tilsee, at enhvers Fortog med Broelægning vel vedlige holdes, og i det ringeste 2 Gange ugentlig feies, og at inter Sfarn i Dynger ved Rendestenene opkastes, men at de, som selv have Vogne, saafremt de vil, fine beskikkede Steder bortføre, og ellers de, som ikke vil eller og ikke selv have Vogne, det ved andre dertil ordis nerede lade bortføre. Samt at ingen Ureenlighed, som samles ndi Husene, eller Aadseler enten paa Gader eller Pladser blive liggende, men af de dertil beskikkede bortføres; Desligeste naar stor Snee eller hastig Toe paakommer, at enhver da Sneen og Isen for sit Fortog strax bortskaffer, og at i stor plads: Regn de lukte Rendestene aabnes, at Vandet ubehindret kan bortløbe. 2.) Naar noget til Gaden bygges, skal han tilsee, at Pælene eller Plankeværket om Bygnings: Pladsen ej læn gere blive staaende, end til Bygningen mageligen kan vorde færdig, og at den af Stadens Bygmester ordine rede Distance ud til den almindelige Gade ej overgaaes; samt at ingen Bygning til Gaden foretages, være sig Huse, Trapper, Kieldere, Nender og dendestene, før 22 end<noinclude><references/></noinclude> f8pl45l4hi64mrf25ae4b8hfzsvra5i 104 59467 409480 369826 2026-05-27T15:32:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>Fr.om Politiens Adm. 11 P. VII C. 2-5§. 22 Oct. end Bygmesteren derved har ordineret det fornødne; Handles noget herimod, sal baade Bygnings: Herren og Arbeidsfolkene bøde efter Politie Rettens Sigelse. 3.) Han skal iagttage, at ingen Bygnings Materia lier, Steen eller Gruus par Gaderne blive liggende, Farten til Hinder; at ingen Tømmermand, med, Remsnider eller andre Particulaire med deres Arbeide Torvene eller Gaderne indtage; at ingen lader Caroffer, Vogne eller luffer staae paa Gaden, og at Kudskene holde alle Tider med Vognene det nærmeste Rendestenene mueligt er, saa at den frie Sart ej dermed hin dres; Forseer nogen sig derimod, skal han dem efter Fr. lade straffe (See Fr. 10 Jan. 1685 *). 4.) an skal give Agt paa, at de lukte Render og Slamkister af Vedkommende idelig reenholdes, at inter fan komme igiennem de lukte og aabne Render, som gaae af husene i Canalerne, Havnen til kade; at ingen Ureenlighed kaftes i Canalerne, eller nogen Bygning paa Skibene eller andet foretages, hvorved havnen eller Canalerne fan opfyldes, og at disse, saavidt mueligt, i rette Tide renses; Forseer nogen sig modtvillig derimod, straffes han 1ste Gang paa 2 Vod Solv, 2den Gang debbelt og zdie Gang som Kgl. Frs Overtrædere efter Politie: Nettens Sigelse; Saa skal han og tilsee, at Bolværkerne ved Canalerne samt de almindelige Broer derover forsvarlig af Vedkommende vedligeholdes (See Fr. 18 Apr. 1744). 5.) Han skal have Tilsyn, at alle publiqve Værker, faafom Domper, Poster, Bronde, Fontainer, Lygter, fufte Render, plantede Træer og deslige blive ved Magt. Giør nogen Skade derpaa af Modtvillighed, skal han derom med Flid inqvirere, og de Skyldige, som for Vold (*) Cfr. Rescr. 23 Sept. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 0xfgu05z5p47r5zpr68272z02brxjup 104 59468 409486 383701 2026-05-27T15:32:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||53}}</noinclude>Fr.om Polit. Adm. 11P.VIIC.5S-IXE.1§. Vold og Hærværk, lade tiltale. 6.) Han skal 22 08. have Tilsyn med Veiene, saavidt Khavns District sig ftraffer, og, om Brestfældighed derpaa findes, Magistra ten det tilkiendegive, at de strax vorde forfærdigede (See Pl. 16 Febr. 1780). 7.) Han skal til Execution Befordre, hvis til Sikkerhed for Ildebrand, Fartens Wagelighed og Bandfaldets Indrettelse anordnes; til hvilken Ende Gadefogderne og Broelæggerne af ham skal tilholdes med Gaderne flittig Opsyn at have og i rette Tide at rense og broelægge. VIII Cap.) Om Vandvæsenet I.) Med alle Søer, Sluser, Grøfter, Dæmninger og Render, hvorved Vandet bevares og i Staden indledes, skal Politiemester have Indseende, at de efter Fr. holdes i god Stand, og sine Forslag, hvorledes bedre Forraad paa Vand i Staden kan bekommes, til Kongen indgive. Giore Vandmesterne ikke deres Embede tilbørlig, skal Han lade dem tiltale efter Fr. (See Instr. og Fund, 20 Nov. 1680). 2.) Han skal tilholde Inspecteu rerne over Vand Compagnierne, at lade indrette de forordnede publiqve Pomper og Opstandere, samt auordne og iværkstille, hvad til almindelig Nytte i Ildebrand og andre fornødne Tilfælde ved hvert Compagnies Vand fan giøres. 3.) Han skal sørge for, at paa Gaderne og i particulaire Huse Bronde vedligeholdes, og at de nyttige, som ere forfaldne, igien indrettes; Overalt skal han med lid til Execution befordre, hvis Anordning ham af Vand Væsenets Over Directeurer communiceres. IX Cap.) Om Kiøb og Salg. 1.) Han sal flittig tilsee, at ingen falsk eller forbuden Myndt D 3 (*) Cfr. Rescr. 13 Mai. 1791. i Han<noinclude><references/></noinclude> khrcecg7ald7rswd0tcrb4lnj6vyhe4 104 59469 409488 321602 2026-05-27T15:32:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 54||}}</noinclude>Fr. om Politiens Adm. IIP. IX C. 1:4§. 22 Oct. i Handel eller Vandel bruges, samt at al ulovlig Vægt og Maal afskaffes og senderslaaes, og dersom nogen ej efter Advarsel til en vis Tid det afskaffer, skal han dem, som nogen Slags gammel Vægt og Miaal eie eller bruge, uden Skaansel efter Frr. fade tiltale. Han skal og aarlig inquirere, at hvis nye Maaf og Vægt, som er fordervet eller forfalsket, casseres, og hvert ar efs tersee alle Maalernes og Veiernes Vægt og Maal, og ideligen med dem og Vragerne have Indseende, at de Hrr. efterleve (See Anordn. 5 Maj. 1683 og Fr. 10 Jan. 1698 *). 2.) Han skal have Opsigt med, at alle, som Varer i smaat eller til daglig Brug udsælge, ingen Bedrag begaae med ulovlige Varer eller Vægt og Maal, og især at alle Elags edende og drikkende Vas rer, som udhakres, ere forsvarlige og ret maalte og veiede; Hvorfor han 2de Gange om Aaret med ade Raadmænd og 2de af de 32 Mænd skal visitere alle Kramboder og Steder, hvor noget ved Vægt eller Waal sælges (Cfr. P. 3 Oct. 1741). 3.) Wied Brændeved, som her i Riget bugges og i Favnetal her ved Stranden sælges, skal han tilsee, at den efter et Aars Forleb er af sin rette Længde efter Fr., hvorom han inden næste Aar skal advare alle Vedkommende her i Riget (Cfr. Fr. 1 Maj. 1683.7 §**). Men beis, som fra 17orge, golsteen, eller udenlands fra indføres, maae sælges, saas som det hidbringes, efter sin Godhed og Værdie. Han skal og tilsee, at favnesætterne altid sætte Favnene lovligen og forsvarligen (Cfr. Pl. 25 Jun. 1759). 4.) Han skal med største Flid afværge, at ingen Onilos bere løbe om med Varer at sælge udi Husene, enten det (*) Cfr. Rejer. 16 Febr. 1704. (**) Samt Rescr. 8 Jun. 1703.<noinclude><references/></noinclude> aae424npv4wbcx9if1qlnhznoz360oo 104 59471 409489 370809 2026-05-27T15:32:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.{{Afstand|3em}} 56||}}</noinclude>Fr.omPolitiens Adm. 11P. IXC. 78-XIC.3§. 22 Oct. de vil ind igiennem Portene, hvori Vagten skal dem as Miil fiftere, om fornødent giøres. Og skal Amtmanden over Khavns Amt tilholde Bondefogden i hver Bye omkring Staden, at have flittig Tilsyn, at ingen saa danne Prangere kiøbe noget af Bonden, som fører Varer til Torvs, og em Bondefogden negen antreffer, maae han Varerne fra Prangerne borttage, hvoraf han før sit Tilsyn nyder 4, det øvrige defes imellem Amtmanden, Raste Landsbye Kirke og de Fattige i Sognet (See Fr. 25 Aug. 1741 *). X Cap.) Om Laugene. Politiemesteren skal Have Indseende, at Laugene i Staden rette sig efter de dem vedkommende Frr. og Laugs Artikler, og efter Frr. lade tiltale dem, som derimod handle (**). XI Cap.) Om Yægterne, Lygterne og Brands Væsenet. (See Instruct. 24 Mart. 1741. 7 § 09 Brand Ordn. 9 Maj. 1749). 1.) erover skal han have Direction og tilsee, at enhver derved efters kommer fin Pligt, og paa det Brand Redskabet altid kan findes i tilborlig Stand og Brandfoffene dermed i Neds. fald ret vide at omgaaes, skal han Redskaber 4re Gonge om Aaret selv besigtige og lade prøve og Folkene erercere. 2.) Han al personlig være tilstede ved Ildebrand og hver af Brandfolkene til sin Forretning commandere, hvorudi ingen, under hvad Jurisdiction han end er, maae sig imod ham enten med Ord eller Gierning opsætte eller modtvillig betee, men hvis nogen det giør, maae han ham strax lade arrestere. 3.) Han skal og derved giøre Anstalt, at enhver kan bringe sit Gods i Sifs (*) Cfr. Rescr. 27 Apr. 1709, 9 Nov. 1715 og 21 Oct. 1724. (**) Cfr. Rescr. 25 Sept. 1702.<noinclude><references/></noinclude> bb4pyd91kbfznc8g34vcng8r74wmm37 104 59474 409490 397732 2026-05-27T15:32:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1701.||59}}</noinclude>Fr. om Matricul: Skat i Dmk. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark for 1702. 27 Dec. p. 105. Fr. Om 2de Sessioner for Land militien i 27 Dec. Danmark aarlig at holdes, saa og om adskilligt andet til samme Land Milities bestandige Conservation. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 107. Fr. Om Udskrivning til Dragoner paa Rytter: 31 Dec. Godset i Danmark. (See Fr. 30 Oct. 1730 og 14 Sept. 1774). P. 128. 1.) Af hver 20 Td. Hk. indrettes et Lægd, hvoraf en Karl svares. 3.) I Lægds: Nullerne indfores alle Bønder Sønner og Karle fra 14 til 35 Aar. 8.) Med deres Exercitier, Ind- og udskrivning, Fri heder &c. forholdes som med andre Land: Soldater efter Fr. 22 Febr., 14 Jun. og 27 Dec. 1701. Fr. Om Tiendernes Oppeborsel paa Meen samt Degnenes Pension til Skolerne, og Substirnterne i Stege Sogn deres Boliger og Tillag Cancel. p. 3. 1.) Born: Tienderne paa Moen, som efter Loven bør deles i 3 lige Defe, til Kongen, Kirken og Præsten, skal oppebæres efter Loven paa Ageren i Kierven; dog maae Bønderne være nærmest at faae Kongens og Kirkernes Korn: Tiende i faste, naar de deraf vil give saa meget i Fæste og Afgift, som andre, og stille neiagtig Caution for sammes Betaling i rette Tid efter Loven; 3 Cfr. Fund. 29 Apr. 1702. 1 P. 1702. Jan.<noinclude><references/></noinclude> bzz6dbbd5p7niwfpbtqcpru1udsag8a 104 59475 409491 307451 2026-05-27T15:32:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 60||}}</noinclude>Fr. om Tienderne paa Meen 1 = 1 = 3 §. 3 Jan. Loven; hvorimod den hidtil der i Brug værende Paa- Tiende ganske skal være afskaffet, og Benderne ej paglegges mere Tiende, end de efter Loven ere pligtige paa Ageren i Kierven at levere og de Vedkommende tilføre; Men Tienderne af Stege Byes Kiøbstæd:Jorder deles, efter 2. 223-10, lige mellem Kirken og Præsten i Stege. 2.) Degnene paa Møen maae oppebære deres Tiende Born efter 2 1510, nemlig mod Præstens, hvoraf Degnene igien efter 2-15- 13 Eal pensere til Navigations samt Regne og Skriver: Skolerne i Stege (See Fr. 8 Nov. 1701); Og paa det at alting dermed des rigtigere fan tilgaae, skal præ: Sterne paa Misen aarlig inden den I Nov. indgive under deres Hænder til Skolernes Inspecteur i Stege, hvad deres Tiende Korn efter Loven kan bedrage; da Inspecs teurerne tilligemed Ridefogden og Præsterne, hver i sit Sogn, skal ligne Degnenes Tiende Korn, som bør være den tredie Deel mod Præstens, imellem Bønderne i Cog, net, efter Proportion af hver Bonde: Gaards Hartkorn efter den Matricul, som An. 1697 ved Commissarier der paa Landet er indrettet; hvilken Ligning de da samtlig under deres Hænder skal give beskreven, hvor efter Degnene deres Tiende Korn kan oppebere, som Bønderne skal dem aarlig levere, uden Restants, inden Decembers Udgang, hvoraf Degnene da igien bør svare og levere, som meldt er, den femte Deel til Skolerne i Stege. Skulde og ikke kunne treffes en ret Ligning i Summen ester eet Aars Præsternes Tiende Korns Ind komst, saa maae 3 Aars Tiende Korn regnes tilsammen, og deraf tages da den tredie Deel, hvorefter Degnenes Tiende Korn kan beregnes; Forefalder nogen Jrring derom, saa skal det med sine Omstændigheder indgives til Directeurerne for Skolerne, som da efter Billighed derudi haver at resolvere. 3.) Udi Stege Sogn maae<noinclude><references/></noinclude> 16moodcjcy4x3fi1033un673wzcqcz6 104 59478 409492 375901 2026-05-27T15:33:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.||63}}</noinclude>Fr. om Consumt. af Viin c. i Norge 4-7§. Pakhuse eller Sseboder. 5.) Af Wine, Brande: 10 Febr. viin og dike, naar noget der fra Riget eller Sted til andet der i Riget transporteres, skal Consumtionen af det, som udføres, efter Fustagernes Storlighed af Tolderne igiengives; dog skal med det, som til Danmark eller fra Søndenfields til Nordenfields og derfra til Con denfields, saa og fra Sted til andet i Norge fores, følge rigtig Passeer Seddel (at det fra den Sted til den ted er angivet, og at Consumtionen N. Rdlr udi det sted, hvorfra det kommer, er refunderet) hvorefter det da frie passerer, og betales Consumtionen paa det Sted, hvorhen de ere destinerede og blive consumerede, hvorimod Tol deren skal forsyne sig med en Revers af den, som Vi nen udfører, at han inden en vis Tid, som ham ester Veiens Længde foreskrives, skal skaffe ham den Tolders Attest paa det Sted, Vinen er destineret, at den der rigtig er ankommet; Holder Kiøbmanden det ikke, da skal den igiengivne Consumtion ikke alene være confisq. eret, men Retten skal og være tilladt, at fiende ham i 50 Rdlrs Straf, som han strax under Arrest skal betale; Finder Tolderen for raadeligere at indeholde Consum tionen af det, som udføres, indtil Kiøbmanden forskaffer saadan Attest, fan det og skee, men faasnart Kiøbman den har præsteret hans Skyldighed, bør han betale ham fine Penge for Consumtionen, saafremt han ikke vil væ re forfalden i 50 Roirs Straf (See Fr. 17 Mart. 1783. 5 §). 6.) J Bergen og Christiansand, som efter Told Ordinancen er bevilget et Mars Oplag, maae Consumtionen af Viin, Brandeviin og Ædike re guleres, dog ej ringere oplægges end 2 Etoksade Rhinsk og andre hede Vine, 20 Orehoveder Fransk Viin, 10 Orehoveder Brændeviin og 10 Orehoveder Viin dike; af alt derunder betales Consumtionen strap ved Indførselen. 7.) Med forskrevne Oplag skal forholdes saaledes: Den<noinclude><references/></noinclude> km4regusd7hoihffpi43dpaxgvq055q 104 59479 409493 287296 2026-05-27T15:33:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 64||}}</noinclude>Fr. om Consumt. af Biin c. i Norge 7-8§. 10 Febr. Den Kielder, Soeboed eller Sted, hvor Vinen oplægs ges, skal være frie for alle Sluphuller og hemmelige Indgange, og for Døren eller den rette Indgang og Lukkelse skal være 2de dygtige Laase, til hvilke Tole deren beholder den ene Negel og Kiebmanden eller den, som Vinen oplægger, den anden; hvormed da Tolderen selv, Controlleuren eller Toldbetienten, hvilken af dem han dertil betroer, hver Gang skal oplukke og være nærs værende, naar Vinen skal tilsecs eller udtages. Naar noget af samme Vine, dike eller Brændeviin udtages, enten til at sælges eller fortsendes, skal Kiebmanden give Tolderen sin Seddel paa saa mange Stykker, som udtages, og saafreme de udtappes eller consumeres i Byen, betales strap Consumtionen deraf, men gaae de ud af Byen, da maae de directe føres i Fartøiet, hvormed de skal bortsendes, og Tolderen skal da give Kiøbmanden en Passeer Seddel til det Sted, hvorhen Vinene ere destinerede, med Indhold, at deraf ingen Consumtion er betalt paa det Sted, hvorfra den er kommen. des Tolderen, Controlleuren eller Toldbetienten, som Nøglen er betroet, herudi forsømmelige eller uagts somme, miste de deres Bestillinger; lader og nogen sine Vine, som andensteds skal forsendes, komme i noget Huus, efter at de ere tagne af Kicideren eller Pakhuset, da være de confisqverede, og Kiøbmanden uden nogen Undskyldning desuden give i Straf 50 Rdlr. Fins 8.) Og paa det hert desbedre Rigtighed maae holdes, skal Tolderen bag udi Toldbogen give saadan en Kiøbmand sit vise Conto og anføre til Debet de Vine, Brændes vine og Viin Edike, som for nogen er oplagt, og siden i Credito, hvad deraf efterhaanden af Pakhuset er udta get; naar da Oplags Aaret er ude, skal han lade sig betale Consumtionen af hvis, som ved Aarets Udgang er tilovers, hvori ingen Forandring eller Opsættelse maae see. 9.)<noinclude><references/></noinclude> q1coq2uogizgce6rkp77oaiun3lty1z 104 59480 409494 379662 2026-05-27T15:33:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.||65}}</noinclude>Fr. omConsumt. af Viin c. i Norge 9-11 §. 9.) Den, som vil udføre noget af ovenfkrevne Slags 10 Febr. Vine, Brændeviin eller Edife paa (*) Landet, enten i store eller smaae Fustager eller Gestir, skal tilforn sig hos Tolderen angive, at han har fiebt hos N. N. faa dant (af hvilket lags det er) som han agter at føre til N. Sted paa Landet, og begiere derpaa en Passeer: Seddel, da Tolderen fal, enten det begieres aarle eller silde, derpaa sin Passeer Seddel paa 1 65 stemplet Papiir udstæde, hvorfore Angiveren foruden Papiret betaler ham 4 B Skriverpenge; fleer det ikke, skal Varerne, naar de nogensteds uden Passeer: Seddel findes, være con fisqverede og Eieren desuden give 20 Rdirs Straf, sem han strax, under Arrest paa hans Person, paa efter: Skrevne Maade skal betale, eg Kiøbmanden, som Vinen foruden saadan Rigtigheds Fremvisning har las det passere, betale for sin Forseelse til Straf 20 Rdlr. 10.) Naar Angivelsen saaledes er sect, skal Tolderen afskrive saadanne Vine, Brændeviin eller Edike paa den Kiøbmands Conto, som har solgt den, og deraf fordre Consumtionen, men komme de fra Viintaps perne, Vertshuse eller Kroer, ere de frie, eftersom Consumtionen deraf ved Indførselen, eller naar den af Kiebmandens Pakhuus eller Kielder er udtagen, maae være betalt, men Angivelsen skal stee, som meldt er. Fr. 31 Maj. 1793). 11.) Af alle de Boder, som i denne Fr. maides, beholder Angiveren 1, Qvæsthuset i Norge, og de Fattige i den Bye eller Sted, hvor Boderne falde, , som Directeurerne og Forstan derne skal affordre. (See Fr. Om Vornede Frihed. Cancel. p. 33. See Fr. om Stavnsbaandets Løsning 20 Jun. 1788. (*) I Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: af (cfr.). -Gr. 21 Febr. II Deel.<noinclude><references/></noinclude> 76er0xpyajytuqrtonepxt81tagl0r9 104 59481 409495 295869 2026-05-27T15:33:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 66||}}</noinclude>21 Febr. Fr. om Vornede Frihed. Gr. Da det ved Fr. 10 Aug. 1695. 4 § (ang. Rytter Godset i Danmark) er tilladt, at alle frie Bønder Karle, som Bønder Gaarde eller Boliger paa Kon gens Rytter Gods i Sielland ville faste og antage, deres Sonner, som de der paa Godset avle, sal, for at deles til deres Fede Stavn og pleie deres Vornede Ret efter Loven, aldeles være frie; Desligeste ved Fr. 8 Dec. 1696. 6 §, at alle, som paa Msen og Baagse ere barnfødte og der virkelig tilstede, saavelsom de, der paa Landene avles og fødes, skal for Vornede Rettighed og Fødesteds Tiltale aldeles være frie; Og Kongen fra Sin Regierings Tiltrædelse har eragtet saadan Vornede Frihed at skulle komme de Lande og Provincer, hvor Vornede Rettigheden efter Loven pleies, meget til Gavn, hvilket og er befundet ved den Anordning, som om de under Jægerspriis liggende Bønders Vornede Frihed er giort; Saa bliver samme Furs Indhold, anl. Vornede Rettighedens Forandring paa Kongens Rytter- Gods i Sielland samt Land-Gods paa Moen og Baagee, ej alene herved confirmerct; men endog for de andre Un dersaatter paa Landet, saavel paa Kongens eget som paa Proprietairernes Gods, i Sielland, Lolland, Falster, Møen og underliggende Øer, med Vornede Nettighe den giort følgende Forandring, paa det at de, ligesaas velsom Undersaatterne i de andre Provincer og Lande, med Tiden kunde nyde lige Frihed, for at have des mere Lyst, Mod og Gierte til at være arbeidsomme, flittige og vindskibelige, ja til at vove Livet for Kongen og æs, drenelandet i fornødent Tilfælde; helst naar de see, at de, og deres Børn med Frihed kan besidde og i Brug beholde det Sted, de stræbe for; Saa og at det unge mandkion fra de andre Provincer kunde blive begierlige efter at tiene og fæste Gaarde i forbemeldte Provincer i des res Fædreneland, heller end de, af Frygt for Vornede Tvang,<noinclude><references/></noinclude> 40cj15s14w7ywyh3stljdezs2tz98pz 104 59482 409496 359257 2026-05-27T15:33:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.||67}}</noinclude>Fr. om Bornede Frihed I-II. Evang, skulde have Aarsag sig andensteds uden Landet 21 Febr. at begive; Samt at de Mænd paa Landet, som have mange Sønner, og hvilke ikke alle til Bonde : Arbeid og Agerdyrkning inclinere eller behøves, kunde lade nogle af dem lære enten Haandværk, Kiøbmandskab, Spefart eller andet, hvorved de i Fremtiden sig ærlig kunde ernære, og ei frygte for at tvinges til deres Fødestavn. 1.) Alle frie Bønderkarle, være sig Jydske, Fyens ske, Langelandske, Norske, samt alle andre, hvor Vornede Nettigheden ikke har været i Brug, som have fastet eller vil fæste Bøndergaarde, Huse eller Boliger ndi nogen af forbemeldte Provincer eller underliggende Der (enten det er paa Kongens eget ved Amterne behelene samt alt andet Gods, hvortil Kongen Herlighe den eller Løsnings Retten Sig har reserveret, eller og paa Proprietairernes Gods), de, deres Conner og mands lige Afkom skal til evig Tid for Vornede: Rettighed og deres Fødesteds Tiltale efter Loven være frie og forskaanede, hvilken Frihed udi de Fæstebreve, som herefter af nogen udgives, expresse skal indføres og specificeres; dog alligevel skal samme Bønder og Karle, samt deres Sønner og mandlige Askom, som saaledes fra Vornedes Tvang frigives, hvor de sorundes Bender: Gaarde i Fæste, deres fæstede og paaboede Gaarde forsvarlig vedligeholde, samt svare i rette Tide Efatterne efter Matriculen og Landgilden efter Jordebogen, saa og forrette billigt og lovligt Hoverie, eller betale billige Hovningepenge, hvor de ikke til Hoverie behøves, alt efter Loven; og hvis det ikke skeer, da forholdes med dem, som med andre fastende Bønder i de andre Provincer, efter Loven og Frr. 11.) Alle Bønder: Gaardes, Boligers eller uses Besidderes Senner, som ere fedte siden Frideric IV. Regierings Tiltrædelse d. 25 Aug. 1699, eller herefter fødes udi € 2 for<noinclude><references/></noinclude> 1ex0foah5c94cmxm300ai8we4bi7v53 104 59483 409497 323659 2026-05-27T15:33:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 68||}}</noinclude>Fr. om Vornede Frihed II = III. I §. 21 Febr. forskrevne Provincer, enten det er pan Kongens eller Proprietairernes Gods faa og paa alt andet Jordegods, som forskrevet staaer, de, deres Sonner og mandlige Afkom skal til evig Tid for Vornede Nettighed og Føde- Stavns Tiltale efter Loven være frie og forstaanede, dog med de Vilkaar, at naar de tilvere og blive dygtige til at antage Bender Gaarde i Faste, de da holde dem forsvarligen vedlige og svare, hvad de bør efter Loven, Matriculen og Jordebogen, som videre i 1 § om frie Karle er mældet (*). III.) For de øvrige Ben der, unge Karle og Bønder: Sønner, som ere fødte for den 25 Aug. 1699, enten det er paa Kongens, Geistliges eller Proprietairernes Gods, intet deraf i nogen Maade undtagen, er og, til deres Forlettelse og des mere Opmuntring til Flittighed og Arbeide, Vorned: Rettigheden modereret i følgende Poster: 1.) De Bønder, som med Hustrue og Born beboe Gaarde, Huse eller Boliger paa nogens Gods i bemeldte Provilla cer, hvor de ere fodte, eller unge Karle, som Gaarde, Huse eller Boliger have eller bekomme i Faste, og holde Bygningen forsvarligen ved lige efter Loven, item soare Skattekne efter Matriculen og Landgilden ester Jordebogen i rette Tid, og giøre billigt og lovligt Hos verie, eller give billige Hovnings Penge, mane ikke mod deres Villie tages eller sættes fra Gaardene, ci heller tvinges og sættes til øde ubebygte Gaarde eller Grunde; Men de skal nyde, bruge og beholde de Bønder Gaarde, Huse eller Boliger, de nu besidde og i Brug have eller herefter i Faste bekomme, med lige Met og Frihed deres Livs Tid, ligesom andre frie Fæstes bønder i de andre Provincer, hvor de ikke ere Vornede; Hand- (*) Efe. Rescr. 31 Jul. 1720.<noinclude><references/></noinclude> m88bg2lkybm3ye8lue93cotp4ol6kew 104 59484 409498 368316 2026-05-27T15:33:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.||69}}</noinclude>Fr. om Vornede - Frihed III. 1 3 §. Handler nogen herimod, da stal han betale i Straf 21 Febr. 20 Midle af hver Td. Hk., den Gaard staaer for i Matri culen, som nogen Boude i saa Maader fradrives, og desuden have forbrudt sin Vornede Rettighed til samme Gaard, og stander det den Forurettede frit, firar at an give det for Amtmanden, i hvis Amt det passerer, som da sal strap Sagen paa Kongens Vegne imod den @kyldige lade udføre til Bodernes Inddrivelse, hvoraf Angiveren nyder, og Vor Frelseres Kirke i Christianss havn; herforuden betaler den Skyldige Processens billige Omkostning. Naar Amtmændene efter 3 - 19-18 og følgende Artikler holde Inquisition i deres Amter de 2de Gange om Waret, sal de tillige erkyndige sig, om nogen af Bønderne i saa Maader eller i andre Tila fælde imod Loven eller denne Fr. forurettes, da enhver Amtmand det strax Kongen haver at tilkiendegive til videre Kgl. Anordning. 2.) Proprietairerne eller Cierne af noget Jordegods maae ikke sælge nogen Vornede imod Loven; men den Vornede, som søger sit Friheds Brev for sin Vornede Ret efter Loven at pleie, maae Proprietairen eller Godsets Eier frigive imod en billig Kiendelse efter enhvers Formue, dog ej at overgaae 30 til 50 Rdlr i det høieste; handler nogen heri mod, da betales 3 dobbelt til Straf, og videre dermed forholdes med Angivende, Tiltale og Eftersyn efter næst forrige § (*). 3.) Alle Vornede, som sig i Kiøb stæderne have nedsat og der boet utiltalt og upaaanket 5 Aar, og enten ere gode Haandværks Handels eller Seefarne Mænd, samt de Vornede, som have været boesatte paa Landet uden for de Proprietairers eller Eieres Gods, de ere fodte paa, og ej i 10 Aar have € 3 været (*) I Samt. af Fre. staaer ved en Trykfeil: anden Ars ticul.<noinclude><references/></noinclude> tdv1vidiwem5qnu57fqhydvradq5jnb 104 59485 409499 287302 2026-05-27T15:33:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 70||}}</noinclude>Fr. om Vornede-Frihed III. 3 §- IV. SA 21 Febr. været tiltalte eller tilsagte at indfinde sig paa deres Fode stavn, maae for deres Fødestavns Tiltale være frie; hvilke 5 og 10 Aar al considereres den Tid forhen og regnes til denne Frs Publications Dato; Kan nogen Vornede, som i Riobstæderne eller paa Landet haver tient eller boet Fortere Tid, end før er meldt, skaffe en dygtig Karl i sit Sted, som en Bonde Gaard kan antage og forestaat, og vil give ham 50 Rdlr til Hielp til en Bond:gaards Antagelse og Besætning, da maae han og for Vornede Rettighed efter Loven at pleie frie være. 4.) Alle gifte og ugifte Vornede, som have giort sig dygtige til Kongens og Fædrenelandets Tieneste til Lands eller Vands, eller og nogen Bestilling, civil eller militair, at betiene, eller og lært et got Haandværk ved Holmen eller andensteds i Kongens Niger og lande, og have væs ret utiltalte for Vornede Rettighed paa 5 Aars Tid, som meldt er, til denne Frs Publications Dato, befries og fra deres Fødesteds Tiltale; og naar nogen af dem in den de 5 Aars Forløb kan rette for sig med en billig Kiens delse til Godsets Eiere, som dog ej maae overgaae 50 Ridle, mane de ogsaa for at deles til Stavns være fric. IV.) 1lbi alt det øvrige forholdes efter Loven, og mane ej nogen 23onde eller Bondekarl, som har fastet Vonber: Gaarde, Huse eller Boliger, qrittere eller gaae fra sin Gaard, men derved forblive efter Loven og deres Fæstebreves Tilhold; saa maae og ikke heller de unge Rarle, som have festet sig i Tieneste paa en vis Tid hos Bonden eller andre, grittere deres Tienester før Fars dag efter foregaaende lovlig Opsigelse; saasom enhver, saa vel Hosbonder som Tienere, i saa Maader skal rette sig ef ter 2. 3-19-9 (*) eller straffes som vedbør. (Zee (*) I Samt. af Frr. fiaaer ved en Erykfeil: zdie Bogs 10 Cap. 9 Art.<noinclude><references/></noinclude> h2mewy1j5ktyhq9pe4rdoxzd8he8ux7 104 59487 409500 385110 2026-05-27T15:33:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 72|Fr. ang. Politie-Retten i Khavn.|}}</noinclude>13 Maj. Fr. Anl. at alle og enhver, Geistlig eller Verdslig, Civil eller Militair, i Khavn fal, saavidt Politien og en god Skik kan vedkomme, for por litie Retten være ansvarlige og der stande til Rette, hvad heller Sagen angaaer dem selv, eller de til Vidnes Aflæggelse indstævnes. (See Fr. 10 Mart. 1725 09 Instrux 24 Mart. 1741. 3 §, anført ved Fr. 5 Jan. 1731. *). Canc 1. p. 106. 26 Maj. Patent v. Verboth fremder Münze in Schless wig, Holstein ze. (Cfr. Fr. 10 Matt. 1777). p. 107. 29 Maj. Fr. Om Kongens egne Skibes Visitation; at ingen af ve Officererne, hoie eller nedrige, samt Skippere effer andre, som noget fib commanderer, maae ind eller udlægge med sit Skib, det være sig Orlogs eller andre Skibe, uden de sig dermed paa Toldstes derne, hvor de anforume effer afgaae, betimelig have angivet og af Betienterne ladet inqvirere. Svo derudi vægrer sig, eller giør Betienterne nogen Hinder i saadan deres lovlige Forretninger, skal efter Sagens Beffaffeyzhed af Sve Fifcalen tiltales, og efter Forseelsen med Charges Fortabelse eller anden Penge Straf verde ans seet. (Cfr. Told R. 1768). [Kammer]. p. 109. 29 Maj. Verboth der Frey: u. Kriegs: Suhren auch Vora spann Pferden in Schleswig, Holstein. p. 110. 15 Sept. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1703. p. III. 17 Oct. Høieste-Rets Patent for 1703. p. 119. 28 Oct. Fr. Om Debitorer i Danmark og Norge, som fallere og for Gield undvige, og hvorledes med Deres (Cfr. og Juteur 9 Dec. 1746. 35 og 5 Jun. 1776 A. 9 §.<noinclude><references/></noinclude> dsfkfksvzi6rm8a8s3zwwjulnndzey5 104 59489 409501 312357 2026-05-27T15:33:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1702.{{Afstand|3em}} 74||}}</noinclude>Fr. om Debitorer, som fallere 2-5§. 28 Oct. deel; til hvilken Ende Rettens Middel alvorlig befales, ikke at giere de Segende nogen ubillig Ophold udi deres lovlige Søgninger, under vedbørlig Straf. 3.) Bes finder Øvrigheden, at den Undvigte ved Drik, Dobbel eller anden Ødselhed selv har bragt sig i saa slet en Tilstand, da bør han strax andre til Erempel dømmes, som en svigagtig Fallit, til at bøde sine 3 Mik, saas fremt han ikke fine Creditorer kan tilfredsstille 6 Uger ef ter den Tid, hath dertil af Øvrigheden bliver forelagt (*). 4) Skulde nogen have haft saa bedrageligt et forsæt, og, i der ringeste 6 Uger for sin Undvigelse, Penge eller Varer af andre optaget, for derved andre at bedrage, og sig selv desbedre Credit imidlertid paa andre Steder at forskaffe, da skal han ikke aleneste dommes til at bede sine 3 Wk, men endog, naar han antreffes, straffes med Arbeide udi Jern paa Bræm merholm sin livstid. 5.) Befindes nogen uden sin egen forseelse eller forsømmelse, saasom ved mærke:- lig Soe Skade, Ilds Vaade, Tyvehaand, Debitorers Fallering, Krig og Fiende aand, at være kommet fra fine Midler , og han det for Stedets Øvrighed oprig tig tilkiendegiver, og alle sine beholdne Midler og Effecter med sine Bøger og Breve fra sig til samme v righed redelig leverer, for fine Creditorer at tilfredsstille; da maae bon ej paa sin Person af nogen af fine Creditorer arresteres, saa lange Boet saaledes under Rettens Forvaltning forbliver, paa det han derved imid lertid kan blive tilstede, og de Vedkommende al fornoden Oplysning om Boets Tilstand give. Men naar samme Forretning er tilendebragt og samtlige Creditorer ikke med ham vil være tilfreds, da, hvis han længere end ( Cr. Fund. 25 Maj. 1752. 8 §.<noinclude><references/></noinclude> 9eqfm5e4ioplt1d5yvdas72xsmcbatj 104 59493 409502 295871 2026-05-27T15:34:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.{{Afstand|3em}} 78||}}</noinclude>Forklaring over Krigs-N. Instr. 8-16 §. 19 Jun. interefferede Regimenter dertil, skal Antallet saavel paa den ene som anden Side, om det er mueligt, være lige. 9.) Naar af adskillige Regimenter eller Batallioner noget forsees, og Sagen ikke blant dem selv vel fan afgiores, da skal Commandanten derover anordne en upartist Krigs Net, hvilket saa meget desmere er at forstade om hvert Compagnie især efter Krigs Artiklernes Lydende. 10.) Naar res eller Livs Straffe, hvorpaa Kgl. Stadfæstelse udkræves, skal fuldbyrdes, maac saadan Kgl. Confirmation in Originali i forvejen forevises Commandanten (Cfr. K. R. Instr. 17 §). 11.) Alle de Straffe, som ikke angaae Eren og Lis vet, og som før et Regiments eller Batallions Afmarch af Garnisonen med. Stand: Retten kan afgiores, stal og fuldbyrdes (Cfr. K. N. Instr. 21 §). 12.) Ingen Skildt Vagt maae udsættes eller forandres uden Commandantens Befaling. (Cfr. Inf. Regl. 3 D. P. 275. 9 §). 13.) Da nogle Officerer alt for noie vil binde sig til den gamle Brug med Ronden og Patrouillen, saa skal det herefter dermed efter Com mandantens Anordning forholdes (See Inf. Regl. 3 D. P. 299. 2 §). 14.) Naar Recruter i en Fastning indføres, skal de for Commandanten fremstilles, dog ikkun til den Ende, at han mane vide hvorledes de ledige Pladse igien besættes; Men Deserteurerne skal strap bringes til Commandanten, paa det han kan bespørge dem om det, som han eragter fornødent. 15.) Istedenfor at Soldaterne tilforn, naar nogen Allarm sig har yppet, have forsamlet sig for Captainernes Qvarteer, skal de herefter forsamle sig paa det dem af Commandanten anviiste Sted (Cfr. Inf. Regl. 3 D. p. 398. 2 § og P. 402. 1 §). 16.) Det er billigt, at. en Soldat af et fremmet Regiment al paa det Sted, hvor han har forseet sig, straffes, dog saaledes, at der tif<noinclude><references/></noinclude> cxwkesedlmafnh6ajhh54nzjxwr3yr9 104 59496 409503 338877 2026-05-27T15:34:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.||81}}</noinclude>Pat. ang. Consumt. c. Forpagtn. Patent. At Consumtionen i Kiebstæderne og 14 Sept. Familie og folke: Skatten paa Landet i Danmark skal bortforpagtes i 3 War. P. 34. Fr. Om Proviant Stat i Danmark for 1704. P. 35. 9 Oct. Fr. Om hvad Straf de Under Officerer 13 Oct. og Gemene, som sig fra Kongens Militie uden Pas og Afskeed af Riget snige, og de, som dem til hænde gaae, sig fan forvente; Og hvad Belønning de skal nyde, som sig saadanne Personer bemægtige og til Stede Staffe (for Danmark *). Cancel. p. 37. Nøiere (*) I Henseende til Norge maae mærkes Rescr. 8 Aug. 1738 (affendt fra Krigs Cancell. til General-Lieute nant Arnoldt) i Følge hvilket alle Chefs over de Nation nale Regimenter i Norge Pal befales at tilholde deres Underhavende, at saa suart det rygtes, at nogen af det unge Mandskab var bortgaaet fra lægdet uden Sessionens Skriftlige Tilladelse, skal de strap ham efterfege og paa gribe til Henbringelse og Forvaring hos Lensmanden, imod 6 Rdlrs Betaling af de Skyldiges enten ventende eller havende Arv, som Fr. 13 Oct. 1703 tilstaaer for saadan en Karls Antastelse, og dersoni han ikke haver noget at betale med, da skal samtlige Lægdsbønder af det Lægd samme udrede, efterdi de dog skulde anskaffe en Karl til at complettere det Nummer ined, naar det blev vacant; og skal de strap saadant for Amtmanden anmelde, som, saa snart mueligt er, ved Ertra-Ting og Ret lader det ved Fogden paa det allernoieste unders sege, og over de Skyldige hænde Dom til Strafs Lidelse efter Loven, hvorom de Deputerede af Sessionen ved næste Samling noie skal undersøge, om herudinden er brugt nogen Forsømmelse; da ogsaa alle Amt inændene i Norge ved Rescr. 1 Aug. 1738 ere beor drede, sig alt sligt, saa vidt dem angaaer, ligeledes efterretlig at holde; ligesom og Lots Capitainerne i Norge fra See-Etatens Krias Cancellie ere befalede, at de i skarpefte Terminis skulde tilholde Oldermæns dene for Lotferne samt Lotferne selv, at de ved Skibenes udlotsning af yderste Evne skulle hindre det unge Mandskabs udgaaelse til fremmede Steder, og naar de nogen attraperede, da at bringe dem til nærmeste Militaire, soni dem strax til næste Lensmand til Fore varing fulle lade fore; hvor Lotserne og andre da, for II Deel. byee<noinclude><references/></noinclude> bmrd1l4tm0241g9mz8w52esgwtmy2or 104 59497 409504 307452 2026-05-27T15:34:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>13 Oct. Fr. om Deserteurer. Noiere bestemt og forandret ved Fr. 12 Dec 1735, 18 Oct. 1737, Mand. 31 Oct. 1740 09 r. 16 Nov. 1763. Ingen maae nogen Under: Officeer, gemeen Nytter, Dragon eller Soldat, uden rigtig Pas eller Afskeed fra hans Oberste, commanderende Officerer eller Com mandanter af Garnisonerne (*) huse eller hæle; langt mindre nogen Skipper, Færgemand, Strandsidder eller an dre dem til fremmede Steder före; Men derimod, saas snart de saadanne Personer, som vil undvige, udi Landet eller ved Stranden fornemme, skal de dem anholde og paagribe, hvorudi næste Øvrighed, for hvilken sligt angives, skal dem uden Ophold eller Undskyldning assi stere, og derpaa til Commandanten i næste Fæstning frikke, hvor da for hver saaledes leveret Person skal bes tales 6 Rdlr. Derimod hvo enten med nogen seer igien nem Fingre eller sig ikke heri nidkier lader finde, skal ftraffes som Kgl. Mandaters Overtrædere (nsiere bestemt ved Mand. 31 Oct. 1740). Da endeel Soldater sig af letsindige Folk til Bortrommelse lade forlede, ja sig med hinanden beraadslaae og sammenrotte for at bortlebe; faa skal den eller de, som sligt, for Bortrømmel sen iværksættes, til næste Commandant eller commanderende Offi.eer beretter, derfor, som Angiver (være sig Sol hver Karl de saaledes attrapere og levere, som meldt er, 6 Rdlr skal betales, og siden med den Skyldige efter forestaaende Indhold af denne Ordre forholdes; Hvorfore samtlige Nationale Regimenters Chefer skal tilholdes, at enhver i sit Regiment de Anstalter for feier, at naar nogen paa foranforte Maade attraperet Sari til nogen Militair af forserne vorder henbragt, samme Karl da af dem beherigen vorder modtaget og fiden, som meldt er, til Lensmanden henført. Saml. af Frr. er ved en Trykfeil udeladt: Commandanter af (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> s54umf58fgm05kg1qlllnn0z3ir64o9 104 59498 409505 359694 2026-05-27T15:34:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1703.||83}}</noinclude>Fr. om Deserteurer. Soldater eller andre), af ham strax til Recompence be: 13 Oct. tales 30 Rdlr, samt hans Navn forties; foruden at han, sient han med i Sammenrotningen eller Complotten befindes skyldig, skal for al Straf ganske være pardonneret. Men den, som antreffes eller opspørges, at have givet Anslag eller Anledning til Bortrømmels sen, og derom noget været bevidst og flist fordølget, skal, skiont Deserteringen ef er gaaet for sig, andre til Exempel og Asrye straffes med hans Ørens Afskiærelse samt Arbeide i Jern paa Bremmerholm sin Livstid (forandret ved Fr. 16 Nov. 1763). Paa det og Leiligs heden til Bortrommelse fan forekommes, skal alle ved Strandsiderne boende, naar de ej bruge deres Fisker= Baade eller Joller, samme opdrage paa Landet og dem lade fastgiøre med en stærk Hængelaas ved en Jern: Lænke udi en stærk Eege Pal, som vel dybt og fast i Jorden er nedslaget, hvortil og saavel Pælen som Stavnen i Baaden med stærke Jern Kramper forsynes; Saa skal de og, hver Gang de komme i Land, tage Aarer og løse Toster med sig hiem i deres Huse og intet deraf udi Fartøierne eller ved Strandbreddene lade blive; saafremt, om anderledes befindes, de ikke ville straffes efter Sagens Beskaffenhed, og derforuden have deres Faste forbrudt (*). Fr. Om Stefarende folk i Torge, saavelsom 16 Oct. andre, som sig der i Riget ville indbegive og nedsætte, deres Privilegier og Friheder, imod at lade sig enroullere til Kongens Tieneste paa Flaaden, naar Tiderne det udfordre. (Cfr. Fr. 8 Jun. 1705. See Fr. 1 Febr. 1770). P. 40. F 2 Hoies (Noiere bestemt ved Rescr. 1 Maj. 1750 og 8 Febr. 1765. Cfr. Regl. 22 Nov. 1737. II, 119, Canc. Br. 25 Sept. 1779 og 20 Maj. 1780.<noinclude><references/></noinclude> oche7uzl3qnrmc3a23csjbuyp81i33z 104 59502 409507 383079 2026-05-27T15:34:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1704.||87}}</noinclude>Forbud paa Hverving. Cir. Fr. f. Dmk 1 Febr. 1770. 20 § f.ge 23 §. 10 Oct. Det i Loven (6-4-7) giorte Forbud igienta ges, faa at om nogen derimed her i Rigerne enten hem melig eller aabenbar handler uden Kgl. særlig Tilladelse (hvilken Kongen ang. Baadsfolk, som et og andet Cof fardie Skib funde behøve, paa Ansøgning, naar Ved kommende sig derom hos Waterskouten i Khavn og hos Magistraten i de andre Kiebsteder angiver, vil lade medbele, cfr. Fr. 1 Febr. 1770. 28 Norske Frs 33 §), (skal ikke alene ververen, men endog den, som har ladet sig hverve, naar de antreffes, have forbrudt deres Liv og alt hvad de have med at fare; Til hvilken Ende alle Civil og Militair Betiente til Lands og Vands af yderste Flid skal afværge slig hemmelig Hverving og de Hvervedes Udpractisering og, saasnart de noget dertil. fornemme, lade Vedkommende anholde og det strap Kons gen tilkiendegive til videre Resolution; da de, som lade see deres Flid for at komme i Tide efter slige ververe og dem, sem sig lade hverve, og det uden Forsømmelse for Øvrigheden andrage, med en Necompence skal betænkes; Men befindes nogen Undersaat med Hververne at colludere, og heller søge saadan deres utilbørlige Fore havende at dolge og underhaanden befordre, end det efter Pligt at hindre og for Øvrigheden aabenbare, skal de efter Sagens Beskaffenhed med Straf enten paa Midler og Formue eller med Arbeide i Jern ansees. Fr. At den Jagt i Korn: Markerne i Danmark, 10 Oct. som Loven og koste Jagt Fr. løsgiver til den 1 Jul, skal forlænges til St. Bartholomæi Dag. (See Fr. 18 Apr. 1732. 13 § og Pl. 6 Aug. 1744). P. 36. Fr. Om Krybeskytternes Straf. (See Fr. 18 10 Oct. Apr. 1732). P. 37. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1705. P-38. 27 Oct. Høieste Rets Patent for 1705. P. 43. 4 Artik 30 Oct.<noinclude><references/></noinclude> cdxg2r1s2p4d1ezajtw9cj16i1py7xv 104 59505 409508 387664 2026-05-27T15:34:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 90||}}</noinclude>Fr. om Land- Militien i Norge 3-5 §. 28 Febr. holderens og Generalens Videnskab og Anordning (*). 4.) Personerne skal enroulleres udi hvert Amt for Sessionen, som skal bestaae af Amtmanden (**), Obersten for Regimentet og Capitainen af dens Compagnies Dis strict, som Folkene henhøre, saa og Krigs Commissa rien, og maae ingen lade enroullere en Karl, som med rigtigt Pas beviser, for at have tient sin Tid ud under Militien, med mindre han godvillig vil og dertil dyg tig kiendes. 5.) Saasnart Personen er enroulle ret, skal han i Oberstens, Amtmandens og, om Læg, det er Proprietair Gods, i Proprietairens eller i deres Fuldmægtigers Overværelse aflægge til Kongen sin Tro skabs Eed efter nedenstaaende Formular (***). Og paa Det (*) Cfr. Rescr. 17 Jul. 1739 og 19 Jul. 1780. (**) See Rescr. 27 Dec. 1780. (***) Jeg N. N. lover og sværger, at vil være den Stormægtigste Konge og Herre eg Hans Kgl. Mstærs retmæssige Arve Successorer og Efterkommere i Regieringen troe, huld og lydig, deres Gavn og Beste med hoiente glid befordre, Skade og Forderv af yderfre Formue hindre og afværge; Ifær af al Evne derhen tragte og fræbe, at H. Kgl. Mitats Souverainitet og Arve Rettighed over H. K. Majestæis Niger og Lande uforanderlig vedligeholdes og raa Hans retmæss fige Arve-Succefforer forplantes. Og skal jeg følge og lyde mine Officerer eller den, som haver hoiere Come mando, og ikke tilgive, at ved Mynstringen eller ans densteds nogen understed eller Bedragerie foregaaer, meget mindre det forrie, men fra Generalitetet og Krigs Statens Tiljerordnede det tilkendegive og aas benbare: Desligene vil og tal jeg mig imed alle H. K. Mitæ:s Fiender overalt til Sands og Bands med Liv og Blod uvægerlig lade bruge efter H. K. Majesæts Articuls Brev og Krigs Rettens Instruction og underrening, saa og alle andre allerede udgangne eller here efter udgaaende Kgl. Frr. mig allerlydigt efterretligen holde og i det øvrige saaledes forholde mig, som det en troe Tiener og ærlig Krigsmand egner og vel anstaaer: Saa fandt mg Gud hielpe ved Jesum Chris fium. (See Rescr. 21 Nov. 1738).<noinclude><references/></noinclude> b64s37i0bl3pavuergm8p0tcwaw6bph 104 59506 409509 381626 2026-05-27T15:34:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||91}}</noinclude>Fr. om Land Militien i Norge 5-7§. det de Enrollerede ej derved skal opholdes, skal de, som 28 Febr. enroulleres fra Morgenen til Middagen, aflægge deres Troabs Eed om Middagen, og saa forloves hiem, og de, som enroulleres fra Middagen til Aftenen, ligeledes aflægge deres Eed om Aftenen, før de sig hiem begive. 6.) I ethvert Læge skal en ung Karl til Soldat ud skrives, som der enten er født eller tiener; dog om det saa hos en Deel kunde hændes, at ingen unge Karle i Lægdet fandtes, eftersom der ere ikkun 2de Gaarde om (*) at udrede en Soldat, da skal der tages cen af Sognet (**) af der Lægd, som har det meeste unge Mandskab, og skal ham betales af Lægdet, han gaaer i Klæder, hvils for, carlig 6 Rdlr, i Penge og fen skal tiene og staae i Kgl. Tieneste den efter Fr. forefatte Tid. Bliver der siden formedelst Ubygtighed, Dødsfald, Sygdom eller andre Tilfælde nogen ledig Plads i Hoved Rullen, da skal Amtmanden, Capitais nen og Fogderne strap antegne det samt Aarsagen, og give Obersten det tilkiende, som Sessionen saadant bes retter, paa det de Befaling om Completering, saa tit fornodent giøres, kan udstede; og skal Rullerne udi saadan Rigtighed forskaffes, at intet mangler i Soldaternes Tal eller Dygtighed, men at de i alle Silfælde funde staae udi god Beredskab til Kgl. Tieneste. 7.) Og saasom der skal gaae stor Understed i Svang hos Giestgivere, Skytsskaffere, Bondelensmænd, Fogs der, Skrivere, Postmestere, samt hos dem, som bruge Sauger, hos Præster, Borgerskab og andre, i det at det friskeste unge Wandkion sig hos dem har indladt i Tieneste, og det undertiden for derved at be frie ( (+) Saml. af Frr. er ved en Trykfeil: om udeladt (cfr.). Saml. af Fr. ere de Ord: af Sognet ved en Trytfeil udeladte (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> h9hofengcqpvjbc3y3jjfltdegjwpqy 104 59507 409510 387665 2026-05-27T15:35:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 92||}}</noinclude>Fr. om Land Militien i Norge 7:9§. 28 Febr. frie sig for Udskrivning; Saa skal alt Mandkiøn i det District, hvor udskrivningen paa Landet holdes, i hvem de og tiene, naar de af Sessionen tilsiges, møde hos Uds Frivningen, paa det Kongen kan bekomme dygtige Karle til Sin Tieneste, hvormed Amtmandene og Fogderne, under høieste Straf, som vedbør, skal have flittig Tib fyn, at ingen udebliver eller Understed i nogen Maade skeer. Bliver nogens af ovenmeldte Tiener til Soldat udskrevet, da skal en strax af dem, som af Rullen udgaaer, eller en anden, som ej saa dygtig til Kongens Tieneste cragtes, ham igien forstaffes, paa det Kon gens Tieneste og Gavn over alt tilbørlig fan agtes og rammes (*). 8.) Ingen, som ej for Sol dat har tient, maae borle nogen heel, halv eller Fiers dings Gaard, for han sin Militair Tieneste har fors Derimod skal de, som engang af Rullen ere ndslettede og deres rigtige Pas fra Sessionen kan fremvise, ej igien for Soldat indskrives, paa det Gaardene ved saadanne kan besættes, hvilke og Gaarde skal antage eller og for aarlig Kost og Lón tiene, paa det al Losgiengerie kan afskaffes, hvormed Amtmandene, Fogderne og andre Ombudsmænd skal have, flittig Indseende, under Straf, som vedbør (Sce Fr. 9 Aug. 1754). 9.) Naar nogen Soldat til Rendevous eller Mynstring opfordres, skal det ganske Lægd give ham frem og tilbage nødtørstig Underholdning; men naar han opbydes til Fæstningen at marchere, skal Lægdet paa Henmarchen forsyne ham med fornøden Levnets rettet. Mid- (*) I Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: da skal een strax af Rullen udgaaer, eller een anden, som ei faa dygtig til Vores Tieneste og Gavn alt tilbørlig fan agtes log rammes (cfr.). (See Resol. 21 Jun. og R. Br. 31 Dec. 1720. Cfr. Rescr. 2 Jan. 1711).<noinclude><references/></noinclude> 7c13l5v1h79d6dk2cckql3gnlarn218 104 59510 409250 287327 2026-05-27T15:06:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||95}}</noinclude>Fr. om Land Militien i Norge 14-15 §. Une Han er tildømt at betale; Er det en Qvinde, der har 28 Febr. heeler den Undvigte, og hun ej kan betale med Penge, straffes hus med Arbeide i 2 Maaneder eller og fængsles og med Vand og Brød een Maaned underholdes. derstaaer nogen sig at hæle en af Militien, som fra Krigstienesten eller Arbeid fra Festningerne var bortloben, straffes han efter Loven paa Vre og Velfærd, og Skal alle og enhver ved Naboernes Hielp flige Losgiangere og Overløbere lade paagribe og til Amtmanden, Com mandanten af nærmeste Fæstning, Fogden, Lensmanden, eller hvor det beleiligst kan falde, lade levere, paa det Kongens Tieneste, som det sig bør, kan efterkommes, og Landet for slige Omlabere sættes i Sikkerhed (Neiere bestemt ved Pl. 31 Jan. 1744). 15.) Alle fog der paa Landet samt Byefogder i Kiøbstæderne og Havnefogderne paa Lade-Stederne skal flittig og jevnlig randsage om Losgiængere og fængslig anholde de Soldas ter, som uden rigtig Pas og Beviis komme i deres Forbeed, indtil Kundskab kan haves, hvorhen de skal forskikkes, som før er meldt, paa det at slig høiskadelig Misbrug med Tiden kan afskaffes. Og maae ingen under sin Eres Fortabelse hindre nogen at tage sin bortlobne Karl, som endnu er enroulleret, tilbage igien, hvor han ham finder, naar han med lovlig Attest beviser, at samme Karl hører ham til og endnu staaer i Kullen; hvilken Attest skal udgives paa Kongens Gods af Amtman den eller, i hans Fraværelse, af Stiftamtskriveren eller Fogden, og paa andres Gods af Eieren eller hans Fuldmægtig; og bør Amtmanden, Stiftamtskriveren eller Fogden og Eieren, paa hvis Gods den bortløbne findes, være den, som finder sin bortlobne Karl, uden Ophold behielpelig til at faae ham antastet, fængslig forvaret og med Vagt forsynet, indtil han med ovenbes meldte Attest beviser, at den bortlobne Person ham tils hører;<noinclude><references/></noinclude> 0l5l3bmxzc66yrfi2pxenns3bm60wuh 104 59513 409251 387656 2026-05-27T15:06:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409251 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Fr. om Land- Militien i Norge 19.22. 28 Febr. de ogsaa kan vide, hvad Krigs Disciplin er, og boots ledes de sig bør forholde, naar de blive beordrede at 20.) Amtmændene og Fogderne Fal, marchere. naar nogen Døds: Slag eller andre grove Sorseelser og aabenbare Misgierninger af militaire Perfoner t deres Amter og Fogderier beganes, og deres Officerev ikke da ere tilstede, dem strax arrestere og forskikke til deres ordentlige militariske Forum. 21.) Offtcererne maae ej understane sig at aftrue eller aftvinge Bender Lægdene eller Soldaterne Penge eller Penges Yard, rørendes eller urørendes, tamt eller vildt, un der nogen Pratert eller ved hvad Navn nævnes fan, under fin af Fornødenhed (*) til Munderingen eller dens Reparation, ej heller godvillig Gave af deres indergivne annamme, eller tilstede ved deres hustruer, Børn, Slægtninge eller andre at lade tage; Handler nogen herimod, skal den skyldige Officeer have sin Charge forbrudt og desuden med tilborlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees, og er det nogen af hans Paarsrende, som før er meldt, derfore stane til Ansvar; Hvorimod samtlige Officerers Avance: Penge, naar de Blive ordonnerede, ikke af nogen skal forholdes eller for fviges, hvilket og alle Vedkommende paa det skarpeste hermed befales sig efterretlig at holde eller være krigss Fiscalens Tiltale forventende. 22.) Naar Al nuen paa Landet herover have at Flage, maae de ans drage fligt for Amtmændene, som det strax Obersten for samme Regiment skriftlig skal forstændige; Dersom Obersten derudi tager Forsømmelse, og den ham fore bragte Klage ikke flux remederer, da skal Amtmændene eller Proprietairerne det for den commanderende Genes ral (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: under Skin eiler Fornødenhed (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> 7a8ey4ykqssvz1yioyo3ed822teiqqo 104 59515 409252 322559 2026-05-27T15:06:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409252 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 100||}}</noinclude>Fr. om Land-Militien i Norge 24-25 §. ' Cas 28 Febr. høves, og éa ad interim en anden dygtig Karl i hans Sted præsentere (*); Saa skal og Obersterne til holde Capitainerne at tilkiendegive vedkommende Eiermænd over Godset, Amtmand, Foged, Sorenskriver 03 Lægdsmand hvilke Karle de formene at være udygtige, enten formedelst Sygdom, Skade, Alderdom effer i andre Maader, paa det af de dygtigste Karle i Stedet til næste Enrollerings Session og Ses fionens Deputeredes Approbation kan præsenteres. pitainerne skal ellers, hver for sit Compagnie, indgive til Obersterne 6 Uger for Sessionen en rigtig Liste ved Nummer paa begge Slags Angivelser og Foran dringer, og enhver Oberst derefter for sit Regiment deraf en rigtig Extract under sin Haand til Brigss Commissarien indsende, paa det han kan vide 4 uger før Sessionen holdes, hvad Forandringer der kan være, og desbedre ved Placater i hvert Stift regulere Tiden, og hvor mange Dage Sessionen paa hvert Sted behover, at Officererne og Landmanden ej skal blive opholdte, men strax expederede. 25.) Amtmændene og Fogderne samt alle Vedkommende, saavel for Kongens som alt andet Gods, al giøre den Anstalt, at de entouflerede Karle, som i ovenfkrevne Maade gaae ud af Rullen, ligesaavel præsentere sig for Sessionen, som de, Hvilke i deres Sted indskrives, for desbedre at spionne om deres Dygtighed, saa og at alle unge Rarle i det vacante Lægd sig for Sessionen indstille, for den Beste deraf at udsøge; Skulde der ingen dygtige unge Karle i det vacante Legd findes, da skal alle de andre unge Karle, som findes paa den Proprietairs eller Eiermands andet Gods i næste Lægd eller i næste Sogn, Præ (*) Cfr. Rescr. 20 Nov. 1739. stegield<noinclude><references/></noinclude> ncnd7hsmqo9nbpd8e396bogc437ih55 104 59516 409253 338873 2026-05-27T15:06:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409253 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||101}}</noinclude>Fr. om Land Militien i Norge 25-27 §. Stegield eller Skibrede, hvor nogen Forandring i Ruffen 28 Febr. begieres eller prætenderes, sig for Sessionen indstille, paa det at hvert Compagnie altid med det beste Mand skab i Lægdene kan blive completeret, eftersom de dog ikke staae længere i Rullen, end som de igien til Bon der Gaarde at børle behøves, og andre dygtige Karle i Stedet anskaffes; ellers skal enhver Lægdsmand overalt, hvor det ej endnu er skeet, inden 2 Maaneder efter denne Frs Publication, tilstilles sin rigtig underskrevne Lægds: Seddel, saa at Officererne og han selv kan vide, hvor mange Lægds Brødre de ere, som til den Enroulle. rede skal svare. 26.) Regimenterne i Norge skal ikkun herefter aarlig forsamles til Mynstring og Exer cering Batallionviis eengang og Compagnieviis tvende. Gange paa de fastsatte Steder og Tider (som her i Fr. for hvert Regiment opregnes, hvori dog i Henseende til negle Regimenter er giort Forandring ved Fr. 14 Dec. 1706 *). Og skal Samlings Dagene lempes og anordnes saaledes, at Obersterne, hver for sine Underhavende, altid selv kan være tilstede, hvor og naar Mynftringen sg Exerceringen enten Batallion eller Compagnieviis foretages; Men Regimenternes Samling skal ej skee uden Kgl. expresse Befaling, eller og naar Kongen ved den commanderende General i Norge lader det tilsige. Ellers skal Garnisonerne i Fæstningerne under Veis herefter, som tilforn, mynstres og ererceres paa hvert Sted, hvor de ligge, eftersom Leiligheden sig dertil best giver. 27.) Indfalder nogen af Batallionernes eller Esquadronernes Samlings Dage paa en Søn eller Helligdag, da bruges til Mynstring og, Exercering næs fte Soguedage, og skal næstboende Præst indfinde sig 3 (*) Cfr. Rescr. 17 Mart. 1714. Hos<noinclude><references/></noinclude> 467p2lwjbvcfck6bjm1xyb0we9ce5ay 104 59524 409255 323565 2026-05-27T15:07:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||109}}</noinclude>Fr. om Land-Militien i Norge 44-47§. enten decourteres eller fratages, paa det de ej i Corps 28 Febr. de Guarderne skulle fryse, hvorover Obersterne for des res Regimenter skal bære Omsorg, og befales Comman danterne i Fæstningerne paa det noieste at give Agt paa, at samme vel bliver efterlever. 45.) Officererne meae ej udgive Copulations Sedler enten for Penge eller andet, under hvad Navn det og være kan, men saadan Bevilling skal med samtlige Sessionens Deputeredes Approbation gives og skee (See Fr. 30 Aug. 1793 *). 46.) Ingen Officeer skal have Magt til nogen Enroulleret ud af Mullen at dimittere og en anden i samme Sted at sætte, langt mindre at fælge eller til nogen anden at overlade eller og udenlands at bortstikke, under hans Charges og res Fortabelse; og skal de, som med saadant connivere, samme Straf være forventende, da ingen Forandring i Rullerne mane see uden Sessionens Holdelse eller General Mynstringen, og stal Mynsterskriveren for et Pas eller Afskeed ikke over 16 ß gives (See Fr. 29 Jan. 1734 **). 47.) Den Misbrug (at Officererne, naar en Lægdsmand eller Enroulleret er dod, har ladet sig med Sorenskriveren eller Fogden indfinde, under Prætext Monderingen at eftersee, og midlertid med det beste af Stervboen ladet sig tractere eller ladet sig give Penge derfor, samt taget frie Skyds) forbydes paa det skarpeste; og skal herefter den, som bekommer Gaarden, ved Stervboen hver Gang blive ansvarlig, og Fogden eller Sorenskriveren, som allige vel Skiftet maae forrette og være tilstede, derfore giøre den fornødne Anordning, at Monderingen til Esterfom - (*) Cfr. Rescr. 17 Nov. 1713. (**) Og Rescr. 1 Apr. 1746.<noinclude><references/></noinclude> 1hv4viqzh6ksy4stpyxn2o5zkx5xoxa 104 59526 409256 395673 2026-05-27T15:07:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||111}}</noinclude>Fr.om Land- Militien i Norge 50-52 §. III. hvert 10de Aar udgives, kan Folkene af deres gamle 28 Febr. Kioler gode Vester giøres. Monderingen bestaaer i fol: 31 Alen 3. Dosin Alen gende, og beregnes efter hossatte Priis, nemlig: Til en Riole 4 Alen Klæde danse Waal, 2 Alen bredt inden for Listen, à 3 Mf 12 s, er 2 Ridle 3 f. Bai, 2½ Allen bredt, à 2 Mf, er i Ndir 8 6. gode Wessing Knapper à 12 B, er 2 if 4 5. Klæde til Opslag à 3 Mf 12 ß, er 1 ON 14 B. Løn for Kiol og Best med tilhørende Traad til Knaphule ler og at sye med, item Lerred for Knaphullerne og til Staffering, 2 f 8 B. Er i alt for en Kiole 4 Rdlr 4 MF 2 B. Altsaa saadanne 3 Rioler 14 Rdlr 6 ß. Uldi 10 Aar hver Mand 2 Hatte à 3 ME 8 B, er i Rdlr I k. Arbeids- Er Gehang Mk. Patron Taflen og Remmen at holde i Stand med 2 Mk. Er and 5 Rdlr 3 Mk. i alt 1 Rdlr 5 Mk. Giør for 3 For hver mand i 10 Mar 2 Under Monderinger, nemlig til et Par Burer 14 Alen Klade à 3 Mk 12 B, er 4 Mk II 6. 3 Allen Lerred til Underfoder og Lommer à 8 ß, et I ME 8 6. Arbeidsløn og Traad 8 3. Er til 2 Par Burer 2 Rdlr 1 ME 6 B. Fremdeles 2 Par Strømper à 2 Of 12 B. 2 Sfiorter à 4 ME. 2 Haleklude à 24 - 2 Par Sfoc à 5 Mf 8 s. Gior 6 Ndir 4 Mk 14 s. Er paa 3 Mand 20 Rdlr 2 MBE 10 . Og paa det man des bedre kan være forsikkret om Leverancens Dygtighed, skal Leverandeurerne stane for, at Klædet og Baiet er vel krympet, og i Fald Officererne lægge det i Vand og det løber ind, skal de svare dem til Maalet, og gotgiøre sligt, hvilket i Contracterne iagttages og betinges. 51.) Ingen Of ficeer maae uden Kgl. aparte Bevilling fra sit Regiments eller Compagnies District reise eller sig paa sit Gods opholde, naar hans Gods ej er i Regimentets Di strict. 52.) Da en Deel af de unge onderkarle sig<noinclude><references/></noinclude> 39s88nlrm2c04rmyq3sz0a9a3fti2ve 104 59527 409257 323701 2026-05-27T15:07:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 112||}}</noinclude>I12 r. om Land-militien i Norge 52 §. 23 Febr. sig ved de hvervede Regimenter paa nogle faa Aar, som 14 Mart. 21 Mart, 2, 3 eller 4 Aar godvillig lade antage, paa det de sig derved kunde befrie fra den længere Tid end de 9 Aar, de skal tiene efter Ordonnancen ved National Regimenterne; Saa til hver Mands Efterretning fundgiøres, at naar nogen sig paa saadan Maade ved de hver vede Regimenter lader antage, skal han derfore ej for Udskrivning befries, men sin Tid alligevel efter Ordonnancen for hans Lægd udtiene; og desuden mane ingen Officeer nogen af Lægdene enten hverve eller antage, som ej tilforn sine 9 Aar udi sit Lægd har udtient (See Fr. 29 Oct. 1784 *). Denne Fr. spal aarlig første Tingdag efter Pindsefesten paa behørige Steder læses og forfyndes, samt af Prædikestolene første Sondag efter Pindsedag Ord for Ord aflæses. Von. u. Privil. für die See Leute im H. Schles wig, welche sich enroulliren lassen. p. 49. Fr. Om Forhold med strandede Skibe og Gods. Cancel. p. 60. Neiere bestemt ved Told R. 1768. XVI Cap., Fr. 7 Dec. 1775 og Pl. 1 Febr. 1779. cfr. Pl. 4 Maj. 1778, 2 Sept. 1785, Bekiendtgiørelse 14 Oct. 1788 og Fr. 12 Mart. 1790 (**). (*) Cfr. Rescr. 12 Jul. 1743. Gr. (**) Herhos maae og mærkes Rescr. 20 Oct. 1769 til Vice Statholderen i Norge, hvorved befales: At da Lovgiverens Hensigt med det, som fastsættes i 2. 4 4 4 (at Gods, der er blevet Brag, skal Henlægges i god Forvaring, indtil Eieren inden Aar og Dag ankommer), fornemmelig har været, at søge Eierens gordeel og fra ham, saavidt mueligt, at afvende Tab og Stade; men det undertiden ved saadan Begivenhed skal treffe sig, at Godset er af den Beskaffenhed og Omstændighederne derved saadanne, at det ikke uden fiendelig Lab og Stade for Eieren tan<noinclude><references/></noinclude> 4hxj54acuieaaynmjcsm6zsel9al8hu 104 59528 409258 406296 2026-05-27T15:07:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||113}}</noinclude>Fr. om strandede Skibe og Gods. Gr. Søefarende Folk, som ved llveir eller andre 21 Mart ulykkelige Hændelser lide Skibbrud og med deres fibe paa Strandene udi Kongens Riger og Lande inddrives, have ikke altid nydt den hielp og Undsetning, som Loven i flige Tilfælde tilholder, men ere endog af onde og udædiske Mennesker tilføtede Overlast, Roverie og Tyverie imod Guds, Naturens og Kongens Lov, hvorudover og undertiden Mord og Mandslæt begaaes; Hvorfore (paa det de Esefarende, som herefter lide Skibbrud i Kongens Niger og Lande, kan der nyde behørig Undsætning og frelse for sig og hvis de med sig føre, og onde Mennesker, som dem ville beskadige, Derfra hindres og afskræffes) alle Vedkommende, som boe og tilholde paa de Steder, hvor faadanne ulykke lige Strandinger herefter maatte skee, erindres og advares, at de, saavidt enhver tilkommer, ubrødeligen efterkomme 2. 4 B. 3 og 4 Cap. om ulykkelige Hen Del: kan blive henliggende, og det derimod er til hans virkelige Fordeel, at det jo for jo hellere sælges og giøres i Penge, saasom naar Godset ikke kan hen ligge uden at bedærve. eller forværres og tabe i sis Priis, naar det er kommet paa et Sted, hvorfra det ikke lettelig fan transporteres og hvor det ei heller fan bevares og bevegtes uden saadanne Omfoßninger, som snart ville opsuge ders Værdie, og naar det derhos er grove og almindelige giængse Varer, som paa Stedet og i Egnen ikke vil eller fan mangle Liebhavere; faa stal det, i flige Tilfælde og naar Amtmanden er til fulde forvisset ont, at rette Eieres gordeel og Notte derved befordres, være ham tilladt, stray at lade jaas dant Gods og Varer paa offentlig Auction bortfælge og til hoieste Priis udbringe, dog at Auctionen faa be timelig bekiendtgiores paa de nærmest omkringligaende Steder, især Kiob og Lade - Stæder, at Lebhavere derfra kunde have Tid sig at indfinde, saa at det der paa ved Auctionen ikke fan mangle. (See og Rescr. 19 Apr. 1768. 7 og 8 § og Canc. Br. 18 Mai. 1793. Cfr. Rescr. 28 Nov. 1749 og Canc. Br. 11 Febr. 1786). 11 Deel.<noinclude><references/></noinclude> cyjn5qiftltg91pgvgjp77zctuqyvis 104 59529 409260 287346 2026-05-27T15:07:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 114||}}</noinclude>Fr. om strandede Skibe og Gods 1-3§. 21 Mart, delser, item om Skibbrud og Vrag, da ogsaa til yder mere Sikkerhed for skibbrudne Folk og til Straffens Skierpelse for dem, som slige Ulykkelige nogen Skade tilføie, følgende befales: 1.) Fyrens Inspecteurer eller Forvaltere befales strængelig ej alene saa betids at antænde Spren, at den kan stane i fuld Blus om Vinteren fra Mik kelsdag til Paaske en halv Time efter Solens Unders gang, og om Sommeren fra Paaske til Mikkelsdag een Time efter Solens Undergang, og saaledes continuere indtil Solen igien om Morgenen opgaaer, men endog at lade Fyr Vippen altid hænge af den selv samme heide, paa det Fyren des bedre af de Caefarende kan kiendes; Forseer Fyrens Inspecteurer eller Forvaltere sig heri mod, straffes som Kgl. Mandaters Overtrædere. (See Pl. 1 Febr. 1779 og Bekiendtgiørelse 14 Oct. 1788). 2) Saasom 2. 4 - 3 - 2 tilholder, at hvo som om Nattetide optænder nogen Jlo eller opretter noget Tegn paa Klipper eller andensteds ved Strand: Siden, at forføre den Seilende og bringe ham til Ulykke eller Fare, skal straffes paa Livet; saa skal og de være lige Straf undergivne, som uden Vedkommendes foregaaende Anordning og Approbation borttage eller forandre de Varter og Riendetegn, som ere satte i Søen eller ved Strandsiden til de Seilendes Esterretning, eller og med Forsæt opfylde Dybet, for at tilføie den Seilende 3.) Paa det de Socfarende ved tændte Lyfes fin igiennem Vinduer ikke skal forle des i Seiladsen, men magelig kan kiende den rette Kyor, Skal alle Undersaatterne, som boe ved Strandsiderne og have ved Vinduer Udsigt til Stranden, selv, samt tilholde deres Børn og Tienesteryende, saasnart Lys tændes, deres Vindue Skodder tæt at optrække, saafremt de ikke vil ansees og straffes, som Kgl. kade. Man<noinclude><references/></noinclude> sm3freqhlidp3yruq0q9wg1durjn0ra 104 59530 409261 391763 2026-05-27T15:07:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409261 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||115}}</noinclude>Fr. om strandede Skibe og Gods 3:5§. Mandats Overtrædere. 4.) Naar et fib anfom: 21 Mart, mer for nogen Val og giør 27ødtegn efter Lots eller Hielp, enten ved Skud, Flags Sammenvifling, som faldes Schiouw, eller ved Nattetide ved Blik Fyr eller Lygters Ophidsning een over den anden, da skal de nærmeste Landets Indbyggere, som i Lotsningen ere kyndige, af yderste Evne strabe at udkomme med deres Baade ham at indlotse i den best beleilige Plads og Havn imod billig Betaling, som gode Mænd, hvor ingen vis Taxt er sat, efter Billighed sige; Men skulde Storm og Uveir forhindre udkomsten, saa at Skibet, for at vorde salveret, endelig maae sættes paa Stranden, da sal Indbyggerne paa Landet ved Bakker eller andre for de Soefarende fiendelige Tegn anvise Skipperen Plads, hvor beste Grund er til kibet at strande; hvis nogen da falskt Tegn giver, straffes den efter 2 §. 5.) Saasnart noget fib er strandet, stal Amtmanden eller den næste Kgl. Amtsbetient udi det District, hvor Strandingen er skeet, paa Kongens Vegne strax og uden Ophold skarp lade inqvirere i de næst omliggende Beer og Pladser, for at faae endelig Kundskab, paa hvad Maade Skibet er strandet, og hvor dets Folk ere afblevne, hvilken Inquisition skal leveres i Forvaring hos Stiftamtmanden til Efterretning i sin Tid (*); Indkommer siden anden Oplysning, end den Amtmanden eller den Kgl. Betient indhenter, og dem lovlig one bevises, at have været tilstede og kunne faaet bedre Oplysning ved Inqvisitionen, end som skeet er, da bør de at stande til Rette for ulovlig Inqvisition, fordi de ikke have giort deres Pligt med bedre Flid; Det sam me stal enhver Herre: Stands Proprietarius, paa hvis 5 2 Gods (*) Cfr. Rescr. 15 Nov. 1748.<noinclude><references/></noinclude> 15gcs28quw35qe597c00pv5euocpjz5 104 59531 409262 390414 2026-05-27T15:07:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409262 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Fr. om strandede Skibe og Gods 5-7§. 21 Mart. Gods Amtmanden ikke giør sig Inqvisition, under lige Straf forrette. Overbevises nogen voldelig at have overfals det og dræbt skibbrudne Folk, da skal den tilligemed alle dem, som udi samme Misgierning have været deelagtige, knuses paa deres Lemmer og levendes paa Steile henlæg ges, saa og desuden have al deres Gods, Jord og Eien dom forbrudt. 6.) Og saasom Kongens Told-Rets tighed af strandet Gods, formedelst en og anden Miss handling, hidtil meget er bleven forkortet; faa maae ingen, enten Skibbrudne, Biergere, Proprietarier, Bender, Forstrands Forpagtere eller andre, som sig noget af det Strandede paa lovlig Mande have tilforhandlet, noget af det Biergede fra Stranden bortføre eller borts føre lade, med mindre det Amtmanden og næste Tolder tilforn er tilkiendegivet, som skal de strandede Varer strax tage i Diesyn, og i Fald de ere fordærvede, dem, om fornødent giores, efter Varernes Tilstand ved uvillige Mænd lade taxere, paa det Tolden derefter kan oppe bæres. Paa det der og kan vides, at det Tolderen saa ledes i rette Zid er bleven angivet, skal Vedkommende, som noget fra Stranden lade føre, forsyne sig med Tol derens Attest, som skal følge Varerne, naar de fra et Sted til et andet forflyttes, hvilken Attest Tolderen skal uden Betaling dem meddele. Betrædes nogen heri mod at handle og dermed paa Veien gribes, eller og det ham neiagtig og lovlig bliver overbeviist, da straffes han, foruden Varernes Confiscation og Toldens ta ling, med Mulet paa 500 Rdlr eller, i Mangel af Beta ling, med Arbeid i Jern paa Bremmerholm. (See Told: R. 1768. XVI Cap.). 7.) Tænder nogen Indvaaner paa Landet Ild paa noget anden Mand tilhøs rende strandet eller paa Landet inddrevet Skiberum, enten der er Folk paa eller ikke, da skal han have sit Liv forbrudt; Dog formencs ikke nogen udi Feide-Tid at<noinclude><references/></noinclude> qatxicnxxx502pwbz5e13onwqwd2i7v 104 59537 409263 375883 2026-05-27T15:07:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409263 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 122||}}</noinclude>Fr. om strand. Skibe og Gods 18-21 §. - 21 Mart, om Kiøbet ellers siden gyldig skal være. (See Fr. 7 31 Mart. 31 Mart, 15 Maj. Dec. 1775). 19.) Naar Skib og Gods bliver solgt, maae Skibsfolkene ubehindret tege til sig des res med Rette tilhørende Rifter og Baadsmands for ring, naar de det for Vedkommende stvar angive, hvis ikke, da lide de Skade, fordi de det ej betimelig have angivet; ellers staaer det dem frit for, om de deres Toi vil sælge til Biergeløns og Toldens Betaling. 20.) Klager den Strandede over nogen forurettelse, da skal ham strax forordnes en extraordinair Ret, og der uden Ophold efter Giesteretten til Dom befordres, og gives ham, om han det begierer, Credit saavel paa stemplet Papiir, som paa Dom og Skriverpenge, indtil Saz gens Uddrag. 21.) I øvrigt skal alle Underfactter i Almindelighed, som boe ved Strandsiderne, ved slige ulykkelige Hændelser ikke alene selv gane de Skibs brudne til Haande og dem al muelig hielp og Velvillighed bevise, men endog alvorlig tilholde deres Bøn der og Tienere, det samme at giere, uden at aftvinge effer affordre nogen noget i mindste Maade over det, som Loven dem til en billig Biergeløn tillader; Og skal denne Fr. Herefter aarlig paa Prædikestolene næste Sondag for Mikkelsdag og til alle Retter og Tinge naste Tingdag for Mikkelsdag oplæses. Fr. Om Toldsvigs Afskaffelse ordenfields i Norge. (See Told R. 1768. 19 Cap. 21 § og 17 Cap. 2, 3 og 4 §). P. 70. Ordon. Om en Halles Indrettelse i Khavn. (See Fr. 11 Oct. 1769). Cancel. p. 72. Fr. Om adskillige Misbrugers Afskaffelse i Island; paa det Indbyggerne ikke skal bebyrdes med ulovlige Paalag af deres Hosbender eller andre, som Have<noinclude><references/></noinclude> c050put4hbjq6wl6o6qhfkr2bmlsvfm 104 59540 409265 287357 2026-05-27T15:07:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409265 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||125}}</noinclude>Fr. om Silkevævernes Privil. 9-11 §. tilte (*), beviser, at han ej mere af samme Patron vil 6 Jul have. 10.) Silkevæverne skal herefter til Betaling, for hvis de af deres egne fabriqverede Silke: Varer til de Kiebende paa Tid udborge, naar deres Fordringer ellers efter Loven have deres tilbørlige Nigtighed, saavel udi alle Stervboer, som paa Opbudder, samt i Falliters Boe, næst efter Børne Penge frem for alle andre være prioriterede og forsikkrede, og skal iligemaade saavel Kræmmere som andre forlæggere udt Silkevævernes Boe, enten det er paa Skifte efter deres Død eller om de fallere, have lige Ret og Prioris tet, for hvis, som de kan bevise at have forstrakt Westerne til deres Haandværks Fortsættelse af Guld, Sølv, Silke, Uld eller andre deslige Materialier. 11.) Saavel Silkevæverne som deres Forlæggere maae uden nogen Tolds Erlæggelse frit lade indføre alle de rue og ufar vede Varer af Silke, uld og andet deslige, som de til at forarbeide kunde behøve, iligemaade maae de og imel lem Rigerne Toldfrie ud og indføre alle Slags Silke: Stoffer, som her ere forarbeidede og behørigen frem plede. Befindes nogen Silkevæver at angive udenlandske Varer for indenlandske eller i nogen Maade Un derslæb herimod at begaae, da have den, som dermed betrades, samme Varer forbrudt og desuden betale til Christianshavns Kirke Varernes Værdie 4re dobbelt; og fan Silkevæverne antreffe nogen, som udenlandske Stoffer uden Tolds Erlæggelse har indsneget, da skal ikke aleneste saadanne indsnegne Varer, men endog de derfor paabudne Strafbøder, til lige Deling til Christianshavns Kirke og den eller de Silkevævere, som de Skyldige ders med antreffe, være forfaldne (See Told R. 1768). 29.) (*) Ved en Trykfeil er dette Ord: bestilte, i Saml. af Frr. udeladt (æld. udg.).<noinclude><references/></noinclude> k2lvd37y2axcx56uqo8xailaparzs52 104 59541 409266 287358 2026-05-27T15:07:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409266 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.{{Afstand|3em}} 126||}}</noinclude>Fr. om Silfevævernes Privil. 29 §. 6 Jul. 29.) I det øvrige igientages saavel for Silkevæverne, som for deres Forleggere, Christian d. V. Privilegier for dem, som Manufacturer. her i Rigerne indrette, og især de af 8 Jan. 1681, saa og Privilegierne for de Evangeliske Reformerede, som sig her udi Rigerne vil nedsætte (See. Privil. 15 Maj. 1747); Ligeledes skal og, saavidt som i disse Art. ej udtrykkelig er meldet, forholdes efter Fr. om Laugene 23 Dec. 1681 og, hoad Evende og Drenge angaaer, efter Sr. 6 Maj. 1682. 10 Jul. 7 Aug. Fr. At med Lagen paa Croner mod Courant skal forholdes efter Coursen. (Cfr. Fr. 26 Apr. 1701. See Fr. 23 Nov. 1737). P. 100. Fr. Om adskillige Insolentiers Afskaffelse, som udi værving og Recrutering, saavel ved de gevorbne, som Land-Regimenterne, begaaes (for Danmark). Cancel. p. 101. Gr. At afskaffe de hidtil skecte hoist strafbare Forøvelser, ved det at en Deel af Officererne ved det ges vorbne Infanterie paa utilbørlige Maader bemægtige sig baade gifte Mænd og unge Karle af Kiøbstæderne eg paa Landet, for at lade dem for Soldater enroul Tere, ja endog med mange uforsvarlige Plager, saa som langvarig Arrest, Pryglen og anden ond Medfart, tiltvinge dem at tage verve Penge paa Haanden og ved Præsentationen at tilstaae, at de godvilligen have taget Tieneste; Ligesom og en Deel af Officererne ved Land Militien tilfordrifte sig at paagribe en og an den Person, samme til de gevorbne Regimenter at hengive og ligesom bortsælge, ja endog udpractisere Folk af Landet til Regimenternes Recrutering, som i frem mede Potentaters Tieneste ere overladte. Alle høie Over: og Under Officerer, samt alle andre Vedkommende, ingen undtagen, befales stranges lig sig ej herefter i saa Maader at forsee, men enhver at<noinclude><references/></noinclude> c4ndc48fk29dg68g1094vssoi8a4ls5 104 59542 409267 323568 2026-05-27T15:07:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409267 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1705.||127}}</noinclude>Fr. om Insolentier v. Hverving c. at holde sig de om værvingen og Land Militien 7 Aug. udgangne Frr. efterretlig og ej i ringeste Maader deri mod at handle; saasom Kongen vil, at al verving skal være frivillig og ej tvungen eller voldsom; Hvis an derledes skulde befindes, skal de Skyldige ved Krigs- Fiscalen, saasnart det ham af General-Commissariatet tilfiendegives, vorde tiltalte og med tilborlig Straf, som Kgl. Mandaters Overtrædere, blive ansecte (*). Forbud paa smaae Myndt, under halve Danske 21 Aug. Croner, Specier eller Kryts Orter, at indføres udi 17orge efter Nytaars Dag 1706 (**). (See Forbud 4 Nov. 1720). Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1706. 17 Oct. P. 103. Patent om at indsende Forklaring ang. Justits: 23 Oct. Rd. Severin Rasmussens Gods og Midler i Cantelliet. p. 108. Høieste Nets Patent for 1706. p. 110. 14 Nov. 1706. P. 3. P. 5. Fr. Om Matricul-fat c. i Danmark for 1706. 2 Jan. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1706. 19 Jan. Pl. At Drammens Toldbod stal repareres, 4 Maj. hvorfor fipperne skal skyde deres Baglast efter Tolde rens Anviisning. p. 8. Pl. (*) See Rescr. 22 Febr. 1737. (**) Dette Forbud er udeladt i den sidste udgave af Samlingen af grr. Det er ophævet ved Rescr. 5 Jan. 1720.<noinclude><references/></noinclude> 6k3krqh7gw0nn20pn7wyup8aog7qce2 104 59547 409268 375884 2026-05-27T15:07:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409268 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 132||}}</noinclude>Khavns Skipper Laugs Art. 7:9 §. 25 Jan. dring, naar de Vinteren over udenlands foraarsages at forblive, ved deres Hiemkomst i Commerce Collegio indgive en skriftlig Relation om deres Reise og Handels Beskaffenhed, og nøie forklare Aarsagen til deres ude blivelse, under Straf til Navigations: Skolen af 4 Ndir, og til de Fattige i Børnehuset 2 Rdlr, som strax skal til Oldermanden betales; thi hvis nogen Skipper ei inden 8te Dage efter hans Hiemkomst det erlægger, men modtvillig Tiden forhaler, skal han betale dobbelt, uden i ringeste Maader sine Reedere noget derfor at forte. 8.) Paa det Undersaatternes Navigation desbedre kan fortsættes, og det hos andre Nationer er forordnet, at de sig af deres Medborgeres og Landsmænds Fartøier skal betiene; saa maae ingen af Stadens Indbyggere noget udenlandsk Skiberum befragte, saa længe de her af Kgl. Undersaatters Skiberumme kan bekomme, som, til Reis fen at giore og til Kiøbmændenes Gods forsvarlig at forvare, kan være beqvemme; dog maae de ved denne Be naadning ingen med ubillig Fragt betynge, men al fare for faa billig fragt, som nogen udlændisk Nation; Forseer sig nogen paa enten af siderne herimod, da bøde derfor 20 Rdlr, til Navigations-Skolen, til Børnehuset, og til Laugets Fattige; og skal desuden Befragte ren, som sig forseer, faafremt han her af Indlandske kan blive vel betient, miste det forfragtede Ekib (cfr. Pl. 15 Mart. 1745). 9.) Alle Skippere, som ere Borgere her i Khavn og udi Skipper Lauget ind- Erevne, maae efter Fr. 16 Apr. 1681 forhandle de Varer, som dem selv tilkommer, men de Varer, som Vestverts fraføres, som Viin, Salt og deslige, skal Skipperne deres Reedere eller Befragtere først tilbyde og til dem sælge, om de vil give saa meget derfore, som nogen anden, hvis de ikke vil, da mane de frit sælge til Hvem dem lyster. Føringen er efter L. 4-1-27 for<noinclude><references/></noinclude> 1u3u29jhomjt81tl6e16tjt3eigxsm2 104 59549 409270 312282 2026-05-27T15:07:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409270 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 134||}}</noinclude>Khavns Skipper -Laugs Art. 10-13§. 25 Jan. hvilken nogen er tildømt at give eller giøre noget, og ej fremlægger Commerce Collegii Stevning til videre Paakiendelse; Sardeles skal Bandsfolkene, naar de vinde deres Saa, tildemmes Processens og Executionens fulde Omkostning hos deres Vederpart; Hvor Baadsfolket klager over Skipper eller Styrmand for det, som paa Skibet imellem dem er pafferet, effer Skipper eller Styrmand klager over nogen af Baadsfolket, mane Vidner føres for See Retten, paa det Sagen med mucligste narhed og mindst Omkostning maae before dres; begieres Vidnerne beskrevne, for at indstevne dem til videre Paakiendelse, skeer det for Commerce - Collegio, og derfra, om paaanfes, for Høieste Net lige ved Hoved: Sagen selv (See Fr. om Hof: og St. Netten 15 Jun 1771. 8 §). 11.) Naar noget Skib befa les til Kgl. Tieneste at forstaffes, da skal Olderman den strax efter Magistratens Anordning med de 4re ældste i Lauget og Byesoaden eller hans Fuldmægtig omgaae for at udsage til Kongens Tieneste uden nogen Undseelse de Fartøier, som ere dugtige og beqvemme, og dem strax enrollere, og ethvert fib af dets Beqvemmel ghed med Skiberummets Drægtighed specificere. 12.) fulde den høie Fornødenhed det udfordre og Kongen der eragte tienligt, at antage nogen af Laugs: Brødrene i Sin Tieneste, da skal enhver være pligtig at tiene til Søes for billig Besoldning i saadan Tie neste, som han findes dygtig til. me Coffardic Skibe paa Reeden om Vinteren, enten det er Undersaatternes eller Fremmedes, da skal den, som begierer at indiises, angive sig for Oldermanden, at han paa Laugets Vegne kan betinge Indiisningen for billig Betaling og dertil selv Folk antage. Ilige maade naar noget Skib støder paa Grund her for Staden, og der behøves Ekiberumme til at losse det, 13.) Anfom- Da<noinclude><references/></noinclude> s72yhw8mnz3jdkt0srol5yjcdvax6en 104 59550 409271 395453 2026-05-27T15:07:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409271 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||135}}</noinclude>Khavns Skipper-Laugs Art. 13-16§. da mane ingen, som ikke i Lauget er indskrevet, til: 25 Jan. frædes dertil at lade sig bruge, saa længe nogen af Lauget kan faaes og dertil beqvemme Kartoi og andet fornø dent Verktøi haver, og det for saa billig en Priis, som en anden vil giore, under den halve betingede Fragtes Fortabelse til lige Deling imellem Navigations Skolen, Bornehuset og Laugets Fattige; dog maae Prammendene efter deres Artikler hielpe at loffe, naar de dertil ere beqvemme. 14.) Understaaer nogen Skipper sig at underhyre en andens Styrmand eller Bandsmand, da skal den, som ham først haver fæst, fuldgiøre sin Reise med ham, som han har lovet; og det stande til Skipperen, hvad han vil give ham af sin Løn, fordi han har tabt sin Ret derved, at han stedte sig til tvende; og den Skipper, som har vitterlig underhyret den andens Folk, bode 10 Rdlr, de Fattige, Børnehuset og Lauget til lige Deling; Lige Straf skal og den Skipper være undergiven, som beholder længere sin Matroses Certificats hos sig imod hans Villie, end imidlertid han giør klart for ham paa Toldboden (See Fr. 1 Febr. 1770. 13 §), samt den, som ej gior rigtig Regnskab til sine Seedere inden nye Reise. 15.) Indtrænger nogen kipper sig i en anden Skippers Fragt eller den forspilder, og det ham overbevises, at han vidste at den anden var befragtet, da bøde til Lauget og de Fattige 10 Rdlr til lige Deling, og mifte Fragten. 16.) Eftersom det er af Laugs - Brø drene vedtaget, at hver kipper og Styrmand, som er i Lauget, skal give af deres Hyres Fortieneste af Da leren 2 ß og hver Baadsmand I ß hver Reise til fats tige fangne Undersaatters Ranzon, som vorde fangne under dansk Flag, særdeles de Enroulleredes, og først deres her af Staden, dernæst deres, som fare paa danske Skibe, og siden deres, som blive bevilgede at seile 74 med<noinclude><references/></noinclude> 3zrr0ob5wdgvuzn75q67hcn0kxsojuq 104 59555 409272 398810 2026-05-27T15:08:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409272 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 140||}}</noinclude>Fr. om Skifter &c. efter Officerer. 30 Apr. hvorunder den Afdøde har staaet, som Rettens: Betiente 13 Maj. af den commanderende Officeer have at begiere; men er den Afdøde af hsiere Charge eller ej sorterer under noget Regiment, have Rettens Betiente sig hos Gen. Auditeuren at angive, som Kgl. Resolution derom ind Henter. Fornævnte 2de Militair Betiente skal være ved Forseglingen saavel for at tage til sig alle Carter, Afrideninger og Desseiner samt Instructioner og Bes falinger, som efter ham findes og af Kongen eller den commanderende Chef ere udgivne, som for at paaagte, efter Chefens for Regimentets eller Compagniets Vegne giørende Prætentioner, dets Interesse. De Skifte og Auctions Salarier, som ved disse Stervboer falde, deles i de lige Dele mellem de civile og de adjungerede Militaire Betiente. Forefalder noget, som egentlig funde henhøre til det Militaire Væsen, sal sligt af Clifte Forvalterne til Krigs Retten henvises, der fors derligst at afgiores, paa det Skifterne ej derover uden Aarsag skal opholdes. (See Fr. 14 Jul. 1730 *). P. 27. Fr. Ang. de Misbruge, som foregaae paa Konge Reiser, og ellers om Reisernes Befordring med Forspand og Vogne (i Danmark **). Cancel. p. 29. Nviere bestemt ved Pl. 15 Jan. 1723 09 13 Oct. 1728. (***). (*) Cfr. Rescr. 13 Nov. 1722. 1.) (**) I Saml. af Frr. er denne Fr. ved en Troffeil dateret 13 Mart. (cfr.). (***) Tillige er det ved Resol. 15 Sept. 1734 befalet: at det Fordringskab, som herefter, saavel til Kongens egne Reiser som ved Durchmarscher og i andre Tilfælde, efter frie Passer kan forefalde, fremdeles i Kongens Riger og Lande skal anskaffes i Følge de forhen om slige Befordringskaber udgivne For<noinclude><references/></noinclude> 34j3cncbk6zszqhdqm5v0psa9mzsl7z 104 59560 409273 287378 2026-05-27T15:08:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409273 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.|Brand.Ordn. for Bergen &c. 2-4§.|145}}</noinclude>Skorstenene sammesteds paa den ene Side af Huset 16 Maj. blive opførte alt for nær ved Taget eller Væggen af hosstaaende Huse af to Lofter hoie, saa deraf stor Fare, ej alene for Naboerne, men endog for den hele Bye kan befrygtes, da skal Muurmesterne være tilforpligtede alle Skorstene i sige Huse, som ere af et Loft hoie, midt i huset igiennem Taget at udføre, saa Distancen imellem Skorstenen og de næste Naboers Huse i det rin geste bliver 3 a 4 Allen, under forberørte Straf; og desuden maae ingen Muurmester negen Skorsteen paa nye opføre eller forandre, førend han har advaret Magistraten og Politiemesteren derom, paa det Stes det kan blive besigtiget, om nogen Skorsteen sammesteds uden Fare kan blive indrettet; Saa maae ej heller noget Torve-Dag herefter tolereres i Byen paa noget Huus, Nost eller Seebode, enten de ere af et eller to foster høie, undtagen paa de fattige Folkes smaae Huse og Hytter, som ere boende ved Nested og deslige fra Byens reale Districter separerede og afliggende Steder, alt under 10 Rdlrs Straf, som forbemeldt. 3.) Alle Bagere saavelsom andre, der Bager: Ovne til deres Huus- Behov have og bruge, skal under lige Straf være anbefalede, Brand-Murene, hvormed saadanne Ovne ere omgivne, altid vel og forsvarligen færdige at holde og alle Mangler og Bræk, som derpaa kunde findes, strax og uden al Forsømmelse at lade forfærdige, og dem paa alle Sider adskilte fra al Tømmer og Træværk at lade indrette, saafremt de Brødige ikke derfor paa 10 Rdlr vil straffes, og ej tillades at bage eller bage lade, førend at samme mangler lovligen ere færdiggiorte og forbe drede, og forbemeldte Straf tilbørligen betalt. 4.) Det skal og være alle Bryggere, Brændeviins-Brændere, Guldsmede, Kobber og Grovsmede, Kandestøbere, Carduan-Beredere, Bødkere, Farvere, 11 Deel. K 4.) Glar.<noinclude><references/></noinclude> iep1tpl8vw11pfd3z0h23qg5ao5fid5 104 59562 409274 312285 2026-05-27T15:08:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409274 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||147}}</noinclude>Brand-Ordn.f.Bergen &c.68.11.1§. siden ved Brandmesternes Visitation eller i andre Maas 16 Maj. der opdages, da skulle de Skyldige bøde, som forbemældt er, foruden at de ulovlige Bygninger og Ildsteder strax skal casseres eller og paa Eierens Bekosts ning indrettes, som sig bor; og skal Magistraten saas velsom Politiemesteren giøre den Anstalt, at denne Pos stes Indhold, i det længste inden Aar og Dags For leb, kan blive bragt til Endskab. II.) Om Indbyggernes Pligt i Henseende til Varlighed, som med Ild og Lys bor haves paa Sseboder, Skibe, Lofter og Lemmer, samt paá alle andre Steder, hvor nogen farlig eller letfæn gende Materie bruges eller findes. 1.) Naar nogen foraarsages Beeg eller Tiære at kaage, da skal sligt ej andensteds, end ved Brabenken, forrettes, eller og paa de Steder, som ligge fra alle huse og Bygnin ger afskilte, men aldeles ikke paa noget Skib, som i Vaagen ligger, under 10 Rdlrs Straf; og maae ins gen med gloende Kugler eller Etene opvarme Tieære eller Beeg mellem Husene. Pakboderne eller Seegaardene, under 4 Rdlrs Straf for hver Gang de dermed betræs des; Saa skal det og under lige Straf være forbuden paa Skibe, Jegter eller Baade, Ild at have til Mad at kaage samt til Tiære og Beeg at opvarme; Ej heller maae nogen i andre Maader bruge Ild nærmere noget bygt Huus, Gaard eller Seebod, end. 20 Favne; Skibene maae ikke heller oplægges imellem Søeboderne, for Ildebrands Fare Skyld; ej heller maae nogen sine Huse eller Søeboder herefter med Tiære lade anstryge, under Straf, som forbemeldt er, men være forpligtet, Tiærebredningen strax at aftage. Og hvo som vil kaage og forarbeide nogen Salpeter, Olie, Fernis. Terpentin eller deslige over Ilden, skal dermed varlig 08 omhyggelig omganes, og deres Arne og Isser saa= ledes<noinclude><references/></noinclude> fbkk47hpf4y5dutsyh2oducrrtbvfqy 104 59563 409275 380331 2026-05-27T15:08:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409275 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen 11 C. 1-4§. 16 Maj. ledes forsvarligen indrette, som tilforn er ommeldt. Skulde nogen Ulykke derover foraarsages, da skal de Skyldige straffes for saadan deres Skisdesløshed efter. Loven, og bøde Skaden, om de dertil Middel have, eller og straffes med Fængsel og Arbeide ja med Brem merholm og anden haard Straf efter Sagens Beskafe fenhed. 2.) Bryggere og Bagere maae det vel være tilladt, efter deres Nærings Magelighed deres Ild at antænde, men saa skal de derimod Hoiligen være tilforbundne, god Indseende dermed at have, at ingen Ulykke, særdeles om Natte Tider, derved foraarsages, saafremt de ej derfor alvorligen ville ansees saaledes, som 2. 619-2 ommælder, dersom anden Wand derved Skade tilføies. 3.) Alle Kiøbmænd og andre, som med Liin, Hamp, Strye, Beeg, Tiære, Tran, Terpentin, Svovel, Salpeter og deslige Varer handle, maae ingen Hamp, Strye, Liin eller andre saadanne Varer ubundne eller aabne lade ligge, men i Fade indpakkede eller med Haar: Dakken overdragne varligen holde og tildaffe, saavelsom forbemeldte Varer i Pak Huse eller paa andre beqvemme Steder henlægge, hvor ingen Lys eller Ild nær ved bruges; saa at om nogen Ildsvaade paakom, de saaledes kunde være forvarede, at deraf ingen større ulykke, end ellers skee kunde, skulde foraarsages, under 4 Rdlrs Straf, om nogen dette at efterkomme forsømmelig be findes; Lige Straf skal de være undergivne, som Nat eller Dag med Lys, endog i Løgte, hengaae paa de Boder og Lofter, hvor flige Varer ere henlagte eller giemmes til at forhandles; men hvo der har rende enten til at kiøbe eller sælge noget, bør det ved Dags Lys at forrette. 4.) Ingen maae understaae sig paa Skibene, som ligge inden for Toldboden Ⓒlottet, Nat eller Dag at yde eller skyde lade, under og 4 Relrs<noinclude><references/></noinclude> i2mwrocg1gremoic6l8m8ghs8nykh4e 104 59567 409276 381619 2026-05-27T15:08:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409276 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Brand-Ordn.f. Bergen!&c. 10S-IIIC.1§. 16 Maj. lig bruges, 4re Gange om Aaret, og de andre, som ikke sag ofte bruges, 2de Gange hvert Aar i det minds ste lade rense, under 4 Rdlrs Ettaf for hver Gang de det forsømme; men dersom nogen Ild i Skorstenen opkommer for saadan Forsommelses Skyld, da skal den, sem brødig befindes, betale til Etraf fra 10 til 20 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed og den Skyldiges Condi tion og Vilkaar, endog Naboerne ingen Skade tilføies; lige Straf skal og de være undergivne, som i andre Maader Ilds Farlighed foraarsage; hvis ellers nogen Ulykke eller Skade deraf skulde foraarsages, da straffes saadanne ivdesløse Personer derfore efter foregaaende 8 § Indhold. III.) Om den Eftersyn, der skal haves med alle ulovlige Ildsteder ved den aarlige Inqvisition, saa og af Skorsteensfeieren ved Skorstenenes Renselse. 1.) Skorsteensfeieren skal holde saa mange Folk, som Byens Indvaanere til Fornoielse og uden Paaklage kan betienes med, hvilke paa Gaver og Stræs der daglig skal lade sig høre og finde, paa det enhver, som deres Tieneste behøver, kan vide dem at indkalde; De skal og være pligtige, alle og enhver efter Begiering i deres Huse at besøge, og dem baade aarle og silde villig og uden Ophold at betiene, saa og Skorstenene, hvor de bestilt vorder, flittig og forsvarlig at feie og reengiøre, under 10 Rdlrs Straf, om de det ej nøingtigen forrette og nogen Uleilighed formedelst deres For sømmelse og onde Forretning keer; og om de ej have at bøde med, da straffes 1ste Gang i Hals: Jernet, og 2den Gang Byen forvises; De maae og ikke begiere eller tage mere for en Skorsteen i et Loft Huus at feie og reengiøre, end 8 ß, for to Loft hoi 16 B, og saa fremdeles efter Husets Høide; dog de allerfattigste, Tom boe i Hytter, bruges heri Moderation med; Deri- mod<noinclude><references/></noinclude> o8n95qp4st6jnngsfi9fgtgcnamxjmj 104 59568 409277 312286 2026-05-27T15:08:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409277 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||153}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen IIIC. 1-2§. mod skal han og rigtig nyde af vedkommende Indbyg- 16 Maj. gere saameget, som i denne Anordning ham er tillagt, enten Vedkommende lade feie deres Skorsteen eller ej, hvortil han, efter Ansogning, af Politiemesteren med Execution skal forhielpes; og hvor korsicensfeieren finder nogen Forsømmelse hos Indbyggerne, enten med deres Skorstene at lade feie eller og den Brestskal dighed, som han derpaa finder, at lade reparere, da skal han det strax tilkiendegive for Politiemesteren og Brandmesteren, som derover stray have at inquirere, og da at tilholde de Forsommelige inden ste Dages Forleb at lade deres Skorstene enten feie eller reparere, under 10 Ndirs Straf, Brand Kassen og Skorsteensfeieren til lige Deling. 2.) Naar Skorsteensfeieren enten selv eller ved hans Svende og Drenge formerfer nogen Skorstene at være farlige, brostfældige, udygtige eller efter denne Anordnings Indhold ulovlige, da skal han under tilbørlig Straf ej alene Husets Ind vaanere derom strax advare, men endog det paa staas ende Fod Politiemesteren og Brand Directeuren til kiendegive; Saa skal han og hvert halve Aar rigtig optegne de Skorstene, som ikke ere feiede og rensede, og samme Fortegnelse ligeledes til Politiemesteren og Brand- Directeuren overlevere, paa det denne Anordning til borlig kan vorde efterlevet, under saadan Straf og Bøder, som foreskrevet staaer; til hvilken Ende han altid en rigtig igiennemdragen og af Presidenten forseglet Bog skal hos sig have, hvori af Vedkommende selv skrives, naar deres Skorsteen bliver feiet; I det ovrige skal Skorsteensfeieren med alle sine Folk, Svende og Drenge være pligtig, faasnart Ildebrand pankommer, sig derhen at forfoie, og der, efter Politiemesterens, Stads Hauptmandens og Brand Directeurens Anvisning, forrette hvis fornodent eragtes ham at befale. K5 3.)<noinclude><references/></noinclude> 15nxglnx08pk698gn04q1qm6z2i0dqk 104 59569 409279 394139 2026-05-27T15:08:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409279 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen IIIC. 3-4§. 16 Maj. 3.) Og paa det med oven skrevne Poster tilbørlig Opsigt kan haves, skal de i hvert Qvarteer af Magistra ten forordnede Brandmestere med nogle af Brands Svendene aarlig om Paaske og Mikkelis, eller strap berefter, den ganske Bye igiennemgaae, og hos enhver i sit Qvarteer om foreskrevne Poster inqvirere, als ting eftersee og derpaa i alle Maader drive, at denne Anordning sin Effect tilbørligen erlanger, og at Kongens Villie efterleves. Ligeledes bor de tilligemed eftersee, om enhver af Indbyggerne ere forsynede med det Brand Redskab, som de ere taxerede for, og hvor dan det er conditioneret; Hvis Sauter og Forseelser ved Visitationen befindes, have de Vedkommende alvors ligen at tilholde, strap og uden Ophold at rette og bes dre, og ellers Politiemesteren at tilkiendegive dem, som brødige ere befundne; at han ved Brand Directeuren fan lade Boderne udsøge, og hvis de Skyldige dem ej god villigen betale, da ham med Erecution, paa den Maade, her neden for maldes, at assistere; og paa det med alting udi samme Visitation skikkelig og vel kan tilgaae, skal nogle af Ober: Officererne over Borgerskabet i der Qvarteer, hvor Visitationen skeer, anbefales med dem at omgane, eller og 2de i samme Qvarteer boesiddende Borgere, der selv Gaarde og Ejendomme have, som Inspecteurer og Over Tilsynsmand dem adjungeres. 4.) Ingen af de i Qvartererne forordnede Brandme stere eller og af dem, som ved de anrettede Sprøiter ere udvalgte og beordrede, maae under 1 Rdlrs Straf nogensteds fra Byen sig begive eller forreise, med mins dre han det Directeuren over Brandverket tilkiendegis ver, paa det en anden dygtig Mand i hans Sted kan forordnes, som hans Bestilling, indtil han igienkommer, i alle Tilfælde kan forestaae og betiene; og maae Brand: Directeuren ikke heller begive sig derfra Byen, men alle<noinclude><references/></noinclude> 8l93g0ec0wv2zla86uak2aje6dj9acd 104 59572 409280 382178 2026-05-27T15:08:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409280 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||157}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen IV C. 3-4§. Redskab: Dom Kirken: En Sprøite med sine Elan: 16 Maj. ger og Anbringere, 16 Linier med Jern Kroge i Enden til at hidse Bøtterne med Vand oppe i Taarnet, 2 Kar oppe i Taarnet hver paa 6 Tønder, 60 Læder: Spande, 4 lange Stiger, 2 Brandhager, 6 Drer. Rors Kirken: En Sprøite med Slanger og Anbringere, 12 Linier med Jern Kroge i Enden til at hidse Bøtterne med Vand oppe i Taarnet, 2 Kar oppe i Taarnet hver paa 5 Tender, 40 Læder: Spande, 2 Stiger, 2 Brandhager, 6 Ører. geledes, som ved Kors Kirken. 17ve Kirken: li Raadstuen: 50 Læder Spande, 3 Stiger, 4 Brandhager, 2 beslagne Kar, 10 Ører. Ved Muur: Almindingen skal hol des færdig: 1 Sprøite, 40 Lader Botter, 16 Ører, 6 Stiger, 6 Brandhager, 10 Linier med Jern-Kroge i, 3 Kar paa 5 a 6 Tønder, som i en eller to af de næst hosliggende Brygger Gaarde kan være i Forvaring. Ved 27ye og Torv: Almindingen: holdes ligesaameget, som ved Muur: Almindingen er anført, Sprøiten undtagen. Ved Vetterlev og Dregs Almindingen holdes halv saameget Brand Redskab, som ved Torv: eller Nye Almindingen, foruden en Sprøite, som de Contoirske herefter paa Contoirets Bekostning billigen bør holde, og i paakommende Ilds Nod ved deres egne Folk lade anbringe og bruge ved Ilden, efter Brand: Directeurens Anvisning. End skal der indkiøbes en Deel gamle Seil, som kan bedække Væggene af Husene, der staae paa den ene Side af Almindingen, og være i Forvaring paa Lemmerne af husene næst ved Almin dingerne; I de smale Smuger og Søegaardene skal der haves en eller to lange Stiger eller en Brand hage, som Naboerne skal bekoste, hvilke skal hænge saa ledes, at man let i paakommende Nod kan komme der til. 4.) Paa alt formældte Brand Redskab skal der<noinclude><references/></noinclude> 8n9sce2gmkygxmdbkgpk9zjarz5040f 104 59576 409281 312287 2026-05-27T15:08:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409281 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||161}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen VC. 2-4 §. de ikke, uden hoi Nod, forlade Ilden, førend den er 16 Maj. stuffet, saa længe der er Haab til dens Dampelse; betænkende, at det er dem selv gavnligst at bande deres huse og Ejendele tillige med deres Lesore og Formue bliver frefft, end at de for faae Midlers Skyld, de kunde vente sig at faae biergede, skulle sætte baade deres egen Velfærd og den hele Bye i Fare. 3.) De andre af Stadens Capitainer, som boe uden for det District, hvor Ilden er løs, skal strax, naar nogen Ildløs fornemmes, lade røre Trommen, hvorefter alle og enhver af det øvrige Borgerskab, saa mange som ikke ved Sygdom eller andre deslige Forfald ere forhindrede eller og ved Brand: Væsenet enrollerede, bør møde paa de dem tilforordnede Allarm Pladser, hver med en Ore og en eller to Bøtter, (undtagen de 10 Mænd, som i 13 § ommældes, hvilke møde med deres Gevæhr). Allarm: Pladsene ere følgende: Tordnæs Compagnie ber sam les paa Nye Kirkens Alminding. Tye Almindings Comp. paa Nye Almindingen. Muur Alm. Comp. paa Muur Almindingen. Smørs Alm. Comp. paa Smors Almindingen. Vaags Alm. Comp. paa Torv Almindingen. Raadhuus Comp. paa Raadhuus- Almindingen. Rors Kirke Alm. Comp. samles nes ben for Kors Kirken. Dreggens Comp. paa Vet terles Alminding. 4.) Enhver af de beskikkede Brand: Mestere og Brand: Svende, som ved Sprei terne ere enrollerede, skal strax, saasnart de fornemme, at der er Ildles, til sin assignerede Eprøite og Anbrin gere sig begive, og dem med tilforordnede Læder Spande iligen til Ilden anbringe; hvorpaa Sprite: Mesteren sig for Brand: Directeuren anmælder, at han med sine Underhavende er parat, og Brand Mesterne, som ved Anbringerne ere commanderede, søge strax til Vandet, og siden følge de samtlige den Ordre, som af Brand: If Deel. Di<noinclude><references/></noinclude> q9xufueffm2a5jqcfgl4jy2ho76ugpp 104 59577 409282 287395 2026-05-27T15:08:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409282 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 162||}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen V C. 4-6 §. 16 Maj. Directeuren vorder givet; Ingen af dem mane forlade sin Post ved Ilden uden erpresse Ordre af Brand: Di recteuren, under høieste Straf, om ved deres Uhørsomhed, Nachlässighed, Seendrægtighed eller Egenraadig hed nogen Confusion eller Forvirring skulde foraarsages. Ligeledes skal alle Muurmestere, Tømmermænd og andre Haandværks: Folk, som dertil dygtige ere, hvilke ved Brand Ordningen bør være enrollerede, be give sig til Branden, forfeie sig op paa Tagene ved Skorstenen og andre Steder, hvor Ilden er antændt, og med al Flid stræbe til at faae den dæmpet, og at efterkomme deres Pligt, hvortil enhver beordres; Ellers kal Brand Folkene, i hvert Qvarteer boende, ordineres ved sin Spreite og flittig ererceres; saa skal og, hvor Brand Vagten er, altid være en Sprøite, som er den første, der skal anbringes. 5.) Soldaterne under Garnisonen saavelsom Constablerne med deres Handtlangere skal, strap Allarm formærkes, sig paa Fastningen forføie, og saa fremt Ilden ikke er for nær Fæstningen, da efter Commandantens Ordre assistere Byen i mueligste Maader; og maae ingen af dem sig fra Ilden begive eller andensteds paa Gader og Steder lade finde uden Commandantens expresse Ordre og Befaling. 6.) Alle og enhver af de gemeene Indbyggere, være sig Dragere, Flotmænd eller andre Arbeids: Folk og Daglønnere, som af Magistraten er bleven forlos vet deres Næring og Ophold der i Byen at have, skal ligeledes enhver for sig efterkomme, hvortil de ere or dinerede, enten til at hente Stiger, Bøtter, Kar og andre Instrumenter, eller at skaffe Vand i Spreiterne eller Karrene fra de Steder, hvor de best i en Hast kan erlanges; og maae de ikke deres Pligt og Forretning ved Ilden forsømme eller efterlade, for at fortiene Penge med Gods at bierge, under Straf, som oven<noinclude><references/></noinclude> srn5h1cj43t3u3qa7ccf9zhu18ctpty 104 59578 409283 323572 2026-05-27T15:09:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409283 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||163}}</noinclude>Brand Ordn. for Bergen VC. 6-8 §. , ovenmældt er; under lige Straf skal Riørerne med de 16 Maj. res Heste, Slæder og Tønder fulde af Vand til Ilden sig begive, hvormed deres Oldermand sær Opsigt skal have, at ingen udebliver (*). 7.) Enhver af de tilforordnede Gade: Vægtere skal, under deres Bestil lings Fortabelse og Straf i Fængsel paa Vand og Brød, faasnart de om Natten fornemme nogen Ildsvaade, strap paa de dem anbefalede Poster saavelsom andensteds opvække Folk med Banken paa Dørene og Porte, derhos raabende Brand, Brand, nævnendes derhos det Dis strict, hvor Ilden findes antændt; samme Saab skal de og giøre til de nærmeste Vægtere paa begge Sider, og samme Vægtere bør igien raabe til de andre, saa det kan blive kundbart den hele Bye igiennem; De af Vægterne som ere satte nærmest ved nogen af Magistraten, Politiemesteren, Stads Hauptmanden, Brand Directeuren eller nogen af Stads Capitainerne, skal dem især med Banken og Naaben opvække og derom advare; Jligemaade skal den af Vægterne, som er nærs mest Corps de Garden, advare Vagten derom; Hvis videre Vægterne i saadan Nødsfald efter Vagt = Ord ningens Tilhold tilkommer at forrette, enten ved Brand: Redskab og Vand i Førstningen at faae bragt til Il den, indtil de 10 Mænd, som af hvert Compagnie ud sendes, komme paa deres Sammelplads, eller og med unyttige Folk fra Stedet, hvor Ilden er antændt, at afværge eller bortiage, skal de i alle Maader rette sig efter, under den Straf, som derpaa i Vagt: Ordningen er ansat. 8.) Alle Byens Indbyggere, i Særs deleshed de, som boe nær ved Branden, skal, saasnart de fornemme nogen Ildlos, hver for sin Dor være plig- £ 2 tige (*) See Rescr. 2 Apr. 1783.<noinclude><references/></noinclude> 8phrvji34k4dszki3akh0s0fp57gune 104 59584 409284 387330 2026-05-27T15:09:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409284 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||169}}</noinclude>Brand-Ordn.f.BergenVC. 18§-VIC.2§. hed, Slangerne, Sprøiterne, Band Karrene og an: 16 Maj. det Brand Redskab Skade eller Forderv at tilføie, skal de Skyldige haardeligen straffes; Brand Directeuren skal og tilholde sine underhavende Brand: Mestere, at de, naar Faren er over, drage tilbørlig Omsorg for, at sammensamle hvis Brand Redskab, som forefindes, og ikke endnu til dets rette Ejer er bleven leveret; og paa det enhver desbedre kan komme til sit igien, skal alle, som noget Brand Redskab have bekommet, hvil ket dem ikke tilhører, det til Brand Directeuren lade henbringe, hvilket han enhver efter Begiering tilstiller, under exemplar Straf; Om nogen en andens Brand: Redskab borttager eller fravender, da straffes de, som aabenbare Tyve, og de, som ere saadant vidende og ikke angive, straffes som Tyvs Medvidere; skulde og nogen befindes, som andres Gods, der i Branden er bierget, fortier eller benægter, eller sig dermed vil absentere eller forstikke, da straffes de efter Loven, som for vitterlig Tyverie, og de, som med dem dolge, straffes som Tyvs Medvidere. VI.) Om den Belønning, enhver har at forvente, der forholder sig trolig og flittig ved Ilden, saavelsom deres Straf, som ikke efterkomme deres Pligt. 1.) Hvo den første Botte Vand eller den første Stige eller Brandhage til Ilden anbringer skal, naar Faren er overstaaet, have til Recompence at forvente 1 Rdlr; hvilket Indbyggerne i det District, som bliver conferveret, bør betale; Ligeledes bør de af Brand Folkene, som med den Sprøite, hvilken de cre at signerede til, ferft til Ilden ankomme og med den begynde at agere, have at forvente en tilborlig Recoms pence efter deres forhold og den Frelse, som derved for aarsages. 2.) Og paa det enhver, som i saadan Jids Nød med Arbeid og hielp sig flittig og trolig las 25 der<noinclude><references/></noinclude> 8lwjpy1b8u5gt6c0zh15heb3c7ivzf2 104 59585 409285 312289 2026-05-27T15:09:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409285 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 170||}}</noinclude>Brand-Ordn. for Bergen VIC. 2-4§. 16 Maj. der finde, naar han derpaa god Beviislighed kan er lange, den tilborlige Belønning kan forvente, skal Stads Hauptmanden og alle Stadens Officerer saa velsom Brand Directeuren og Brand: Mesterne, Dagen efter Ilds-Nøden er overstanden, med al Flid erkyndige sig, hvorledes enhver, saavel af Borgerskabet som af Brand Folket, sig har forholdet, og dem da, som efter god Kundskab trolig have arbeidet, med deres Attest eller Tegn recommendere, at de for deres Tieneste og, om de derover have taget særdeles Skade paa deres Midler, for deres Skade tilbørligen kan blive belønnede; saa og dem, som deres Skyldighed ester Fr. ikke have beviist eller ere udeblevne, angive, saa at de tilbørligen kan vorde sat til rette. 3.) Skulde og nogen af dem, som til Arbeid ved Ilden ere anordnede, formedelst deres flittige og troe Arbeide i Ilds Noden paa deres Lemmer eller Legems Forlighed blive beskadigede, da skal den samme af Brand Kassens Middel ikke alene læges og cureres, men endog for sit troe Arbeide vel belønnes; og dersom nogen saaledes bliver fordærvet, at han sit Brød fremdeles ikke funde forhverve, da skal den Omsorg for ham haves, at han efter sin Stands Condition og Vilkaar med frie Underholdning i sin Livs Tid forsørges; skulde og nogen ved ulykkelig hændelse strax komme fra Livet, da skal ham en ærlig frie Begravelse forundes, og dersom han hustrue og Børn ef terlader, dem en Recompence meddeles. 4.) Hvis Bøder, som i denne Brand Ordning ommældes og ikke til andre Steder ere destinerede, skal til Brand: Kassen være forfaldne; som Brand Directeuren strax, og i det ringefte et Aar, efterat de ere forfaldne, skal indfordre og derfor giøre aarlig Regnskab for Magistraten i Politiemesterens Overværelse; men skulde de Brødige samme Bøder ei godvilligen ville betale, skal Brand- Di<noinclude><references/></noinclude> ol3schs7swn1k49xr7hhcbf9iumfg0i 104 59590 409287 287408 2026-05-27T15:09:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409287 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||175}}</noinclude>Fr. om Eramina og Vocation 4-5§. collen, som herefter indrettes saaledes, at hver Side 1 Aug. deles i 3 Columner; i den første tegnes Personer nes Navne, i den anden Attestations Characteren, og i den tredie Censuren om deres Gaver paa Præ dikestolen, enten de ere befundne excellente, middelmaadige eller slette; thi i fiffelighed i Liv og Levnet bør de alle være næsten lige, saa at i det ringeste intet forargeligt hos nogen findes; Og skal ved hver Persons Navn tegnes hans Alder, hvad Aar og Dag han er føde (paa det der kan vides, om han har fyldt sine 25 Aar, under hvilke ingen til Præste Embedet maae voceres) samt i hvad Land han er født og i hvad Stift han ophols der sig; hvoraf en rigtig Udskrift til Biskopperne og Stiftsprovsterne i hvert Stift fra Facultate Theologica kan meddeles; hvorpaa enhver, som vil, fan begive sig til sit Hiem; dog at han i det Stift, hvor han tæn ker at opholde sig, strax ved sin Ziemkomst angiver sig med saadan Udskrift hos Biskoppen og hos Provsten i Herredet indtil videre, saa det altid kan vides, hvor saadanne approberede Personer ere at finde. Og paa det Kongen altid efter Forlangende kan have derom vedbør lig Kundskab, skal Professores Theologiæ, naar de, som ovenmældt, have fort alting til Protocol, Bongen tilstille hver 3die Maaned en exacte Copie, med alle tre deres egne Hænder underskrevet, af samme deres Protocol (som hos Facultatem ipfam Theologicam skal giem mes) paa hvad Personer i de 3 Maaneder af dem ere examinerede eller indskrevne, og hvorledes de sig, saavel in Examinibus som i deres Prædikener, have bestaaet. 5.) Enhver Bisp i sit Stift og Provst i sit Herred skal holde en rigtig Fortegnelse over de Personer, som høre til dette Seminarium og i deres Stift eller Herred findes, hvilke og sal staae under Provstens Inspection i hvert Herred, som flittig skal lade sig informere om deres Lev net<noinclude><references/></noinclude> qcy773u43ccdcw1lafj4m9rodmrqg7b 104 59591 409288 359061 2026-05-27T15:09:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409288 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 176||}}</noinclude>Fr. om Eramina og Vocation 5 §. I Aug. net og forhold, saa og om de i deres Theologicis Studiis ere vindskibelige og ove sig jevnlig paa Prædikestolen. Provsten skal og undertiden, hvor det kan skee, høre dem prædike, og i det ringeste eengang om Aaret give om enhver en sandfærdig Relation til Stiftbefalingsmanden, Bispen og Stiftsprovsten, som skal være Inspectores Seminarii i hvert Stift, hvilke og da skal hvert Aar fremsende til det Danske Cancellie (som samme Relation efter Kgl. giorte Anstalt til Facultatem Theologicam remitterer) under samtlige deres Hænder en pertinent Relation, om hvis Forandringer der skee med samme Perfoner, enten om nogen deer, henflytter i et andet Stift, slaaer sig til anden Profession, for sommer sine Studeringer og fine Gavers Øvelse eller begynder et forargeligt Levner; i hvilke 3 sidste Tilfælde hos saadan en Persons Navn i Distinctions: Protocollen skal sættes et NB, paa det, om Provstens Relation er ugrundet, samme Person inden Aar, om han er i Norge, og inden 12 Uger, om han er her i Riget, kan bevise sin uskyldighed for Facultate Theologica i Khavn; Skeer det ikke, da sættes ej alene hos hans Navn i Protocollen Provstens Relation om hans onde Opførsel, men han skal endog tillige levere fra sig de Attestata, som han af Facultate Theologica har bekommet; Thi ingen Provst maae indgive saadan Relation, uden han veed god Grund dertil og en og anden Gang tilforn har derom paamindt ham, og, naar dette ikke har fundet frugte, ladet ham vide, hvad Denunciation han nu maatte giøre til Inspectores Seminarii. Men naar nogen af et Stifts Seminario begiver sig hen i et andet, Skal han ved Provsten give sin forrige Bisp saadant tilkiende, paa det Bispen ham strap med sit Teftimonio vitæ fan affærdige til den anden Bisp, i hvis Stift han sig begiver; uden hvilket Testimonium han ej maae hen flytte<noinclude><references/></noinclude> ib4o8a1lla9joey151517u8mfz1jg85 104 59593 409289 361955 2026-05-27T15:10:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409289 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>Fr. om Eramina og Vocation 6-7§. I Aug. fiendt; hvor han da i en af Kirkerne i Khavn maae giøre en Prøve-Prædiken for Biskoppen og nogle af Theologis, og saa i deres Protocol i de 3de Columner efter sine be viste Meriter indregisteres; med mindre Kongen for visse Aarsagers Skyld Selv vilde høre ham. Men paa det Præsterne og Capellanerne under Prætext af stette Vilkaar ej heraf skulde tage Anledning, saasnart noget gor Kald bliver ledigt, til Khavn at reise og deres Me nigheder at forlade, forbydes hermed strængelig, at in gen Præst eller Capellan maae sig herefter uden Biskop, pens eller, i hans Fraværelse, Provstens Consens, som han staaer under, fra sin Menighed begive, og skal fmme Biskoppens eller Provstens Consens meddeles Supplicanten skriftlig og Aarsagerne til hans Reise dert specificeres tilligemed Tiden, hvor longe han maae være fra sit Kald; Udebliver nogen Præst eller Capellan, uden lovligt Beviis at have været syg og sengeliggende, længere, end ham er tilladt, straffes han ifte Gang med 20 Rdlr til det hans Kald næstliggende Hospital, 2den Gang skal han suspenderes paa 6 Maaneder og imidler. tid ej nyde noget af Kalders Indkomster, men de skal deles iblant de Præster, som Tienesten imidlertid forrette; Skeer det 3die Gang, skal han uden al Naade have sit Kald forbrudt (*). 7.) Saasnart et Præstekald bliver ledigt enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, sal for alting strax efter Loven see andægtig Bon til Gud i samme Menighed om en dygtig og troe Præst igien, hvilket ikke alene først af Provsten, men og siden af Herreds: Præsterne, saa oste de i samme Menighed i den Afdødes Sted giøre Tieneste, mane i alle Prædikener iagttages, indtil en Præst igien til Menige (*) See Rescr. 13 Mart. 1716.<noinclude><references/></noinclude> dz346043eordbuz2bu556sg2sp0kem7 104 59594 409290 379354 2026-05-27T15:10:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409290 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.||179}}</noinclude>Fr. om Eramina og Vocation 7-9 §. nigheden er faldet; Men saasnart første Gang faadan I Aug. Bøn er giort i Menigheden, skal Biskoppen efter Anordn. I Sept. 1702 strap indsende en skriftlig Notice derom til det Danske Cancellie med fort og tydelig Formelding, om det er et af Kongens egne Kald eller under hvad andet Jure Patronatus, og hvor samme Patron paa den Tid sig opholder; da der, saavel hos Kongens egne som hos alle andre Patroners Kald, paa dette forbemeldte Seminario og disse saaledes udi Distinc tions Protocollen over alle Stifterne indskrevne Perso ner frem for alle andre fornemmeligen skal reflecteres (*). 8.) Og da Biskopperne igien skal overhøre og undersøge de Personers Lærdom og Levnet, som skal ordineres, før Ordinationen skeer, saa befales de herved alvorlig, at de, efter deres aflagte Embe ders Fed, med al Retsindighed og Nidkierhed deres Embede heri forrette, og ikke lade sig af Recommendationer, egne Affecter eller Skienk og Gave i nogen Maade forkrænke, at de jo deres Examina, som for Guds Ansigt, alvorligen og ufvigeligen beopagte til de Dygtiges Antagning og de Udygtiges fortiente Afviisning; og dersom de hos saadan deres Forretning eragte det nyttigt, maae de efter deres eget Gotfindende associere sig af Minifterio de bedste og lærdeste Præster, som de dertil fornødent eragte; hvilke og efter Biskoppernes Tilfigende skal saas dan Forretning overvære og, om fornedent gieres, baade holde Protocol, saa og ved forelagte væstioner med examinere, ligesom tiden, Stedet og Leiligheden Det kan udkræve (**). 9.) Endeligen formanes de M 2 pri: (*) Cfr. Rescr. a Dec. 1707, Regl. 26 Apr. 1754. 16 og 17 §, Rescr. 4 og 18 Oct. 1754 samt 6 Febr. 1789. (**) Tillige er det ved Rescr. 14 Jun. 1728 (til Bi fopperne i Danmark og Norge befalet: At da de Vers<noinclude><references/></noinclude> a6l8p8gxkmzyhg0ydw6ihlfkbjc025l 104 59595 409291 370290 2026-05-27T15:10:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409291 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 180||}}</noinclude>Fr. om Eramina og Vocation 9-10§. Aug. privilegerede Patroner, at de med Vocationer og Kalds Distributioner saaledes handle, som de for Ron gen her og siden for Gud agte at forsvare; Og saafremt nogen Patron befindes med sin Vocation at handle imod Loven, skal han ej alene uden nogen Naade lide Lovens etraf, men og anden Eremplar. Etraf som Kgl. Wan daters modtvillige Overtrædere. 10.) Ingen Pro prietair, enten Greve, Friherre eller nogen anden, sem besidder Jordegods og haver Jura Patronatus, mane, paa hvad Maade det eg vare kunde, søge at tilbringe sig Personer, som, for de til Prædife Embedet ordineres, fil Examination og Overhørelse indstille sig, underti den af Biskopperne befindes i deres Theologiske Studiis saa set junbercbe (endient de baabe fra Academiet og andre medbringe beremmelige Attestata om deres Dygtighed), saa man af samme personer ikke fan vente den vedbørlige Nytte og Frugt til Guds Wre eg bans Menigbeds Ceboggelje; det vel og lunde være, at nogle saadanne Personer, naar de have suftineret Examen Theologicuai, efter nogle ars For leb, inden de til Præstekald voceres, enten lægge sig paa den lade S.de eller og implicere sig i andre verdslige Handteringer, faa at de, vcd Overborelfen af Biskopperne, da befindes at have forglemt det i Studio Theologico, hvormed de forhen paa Academiet havde erhvervet sig beremmelige og de i feren og grr. befas lebe Characterer; Gaa (paa det sigt, 18elge Sr. 1 Aug. 1707 fan forekommes og udi saadanne Tilfælde alenefe Guds re og Zilberernes Opbyggelie foacs) skal oeven. efter fin ecb og Embedes gligt samt uben al Slags Passioner, fer han nogen Candidatum Minifterii til noget vacant Præste-Embede ordinerer og indver, hamı saaledes cram nere og overhore, som han for Gud og Kongen baade her og h fet med en frelst Samvittighed fan tilikaae, og agter at anfvare; og naar Bikoppen da befinder nogen saadan Candidatum til Prædike Embedet at være enten udygtig og ubes qven, eller og der maatte være paa hans forhen forte eller endnu forende Leve Maade noget med Rette at fige, og som var den geftlige Stand uanfaacligt, baver koppen ej alene saadan en ei at ordinere, men endog det strax til Cancelliet at indberette og siden crover Kgl. Resolution at afvaste.<noinclude><references/></noinclude> ejtc1rhqbpwhn0e1bdiwnmyba9ukd5m 104 59597 409292 390415 2026-05-27T15:10:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409292 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1707.{{Afstand|3em}} 182||}}</noinclude>Rescr. ang. Styrmænds Eramen. 21 Oct. 24 Oct. 24 Oct. Lorents Laus, som, til den i Skipper Laugs Art. 25 Jan. 1707 anordnede Examen at forrette, er antagen, maae, til destobedre Subsistence, af enhver @kipper, som allerede af ham er bleven, eller herefter bliver examineret, nyde 2 Rdlr. Høieste Nets Patent for 1708. P. 51. Fr. Om Proviant: Skatten i Danmark for 1708. P. 57. 9 Dec. (†) Rescr. (til Khavns Magistrat) hvorved bes fales, at Guldsmed: Svendenes 23offe seal forvares i Oldermandens Huus, men Svendene selv beholde frie Disposition over Pengene, og Oldermanden med deres Uddeling sig intet befatte, saalænge de dem ej til andet Brug end efter Laugs: Art. anvende; og mane Svendene i Oldermandens Huus, naar de i hans Overværelse Pengene vil eftersee, 2de eller flere Gange om Aaret tilsammenkomme; (efter Svendenes Ansøgning om at beholde den dem af Oldermenden og Ældste d. 10 Aug. 1696 givne Frihed). [Cancel.]. Anhang til C. V og F. IV Laugs Art. p. 107. 16 Dec. Fr. At naar nogen, som sig herefter i nogen af Kiøbstæderne (i Danmark og Norge) vil nedsætte og der Borgerskab tage, tilforpligter sig sit Borgers skab i de første 12 Aar ej at opfige, maae han paa 6 Aars Tid for formynderskaber (uden de han efter Loven er født og falden til) samt borgerlige og Byens Bestillinger og Forretninger være frie og forfkaanet; Jligemaade have Tapeer mændene og Magistraten i Kiøbstæderne udi de aarlige Byes Taxter at handle moderat med deslige Borgere, som sig nyelig nedsætte, at de ej høiere sættes og taxeres, end efter Proportion af andre, som fan være af lige Vilkaar, Næring og Brug, og om de i saa Maade skulde være aarsaget at flage,<noinclude><references/></noinclude> l8r4xshm1anstf1f197hmnvevva4jov 104 59602 409294 396513 2026-05-27T15:10:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409294 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||187}}</noinclude>Regl. f. Nettens Bet. i Norge 105. hvis i dette Reglement er tilladt, da skal ben, som 24 Febr. derimod handler, have forbrudt fin Bestilling, og desu = den af General Fifcalen tiltales (See Slutningen af Sportel Regl. 11 Jun. 1788). Har nogen onde af Tvang maattet give mere, end bevilget er, da straffes han ikke, naar han i Tide derover for Derigbeden flager, men tier han ftelle dermed og det siden aabenbares, da straffes han paa en vis Tid med Fængsel; Saa skal og Amtmandene være høistrafbare, dersom noget forekoms mer, hvorudi Rettens: Betiente denne Fr. have overtraadt, og de derudi med dem connivere ("). Fr. Hertos maae eg mærfes Rescr. 14 Mat. 1762 til Vice Starhelderen i Norge, hvorved (i Anledning af et til Reisekammeret indgivet Forslag ang. Lens mændene i Norge deres Lens Sorbedring) befales: 1.) At Lensmændene, enhver i sit District, skal være de rette vedkommende, som for Betaling skal bruges til at fortynde Siconinger, Lavdag og Betittelier, samt Op- og udsigelser med videre, for boilien Image han, for sig og medhavende Bidne, stal node 16 B Gondenfields og 12 § Nordenfields for beer Person, sem bliver stevnet eller givet Lavdag, men for Beskikkeffer, samt Cp sa lidsigelser, dobbelt og derforuden Siods efter Sindstatten og Veiens Længde, dog saaledes at Skydien ikkun regnes fra Lensmandsgaarden og til den nærmeste person, som Forfyndelsen skal fee for, og fra ham til den, som boer nærmest ved ham, og saa v dere, og ikke fra Lenemandsgaarden directe til hver af dem, foin seal varsles, hvorimod Lensmanden for gorion delsens Rigtighed skal staae til Ansvar. Dog skal det være Vedkommende uformeent dertil at betiene sig af andre, som vil giore det uden Betaling. 2.) udi Juftits og Politie Sager maae Lensmanden hos den Tabende tildemmes hans Betal ng, ligesom andre Rettens Betiente deres Salarium, undtagen i criminelle Sager. 3.) For hver Platat til Stifter eller Auctio ner, som han publicerer, nyder han 16 s. 4.) Maar hans Tieneste beheues eller forlanges ved Stifter, Regi fteringer, i Odels- og Aafteds Sager, eller ved besigtelier, da under taut 24 daglig (Sce Sportel-Regt. 11 Jun. 1788. 11. Cfr. Rescr. 20 gebr. 1767. 7% 13<noinclude><references/></noinclude> pmqpa1ga68z43gi1yp68mi7s8p61tm4 104 59603 409295 338643 2026-05-27T15:10:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409295 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 188||}}</noinclude>2 Apr. 13 Apr. 7 Jun. P. 9. Fr. om Skatter i Norge. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1708. Forbud. At ingen af de Kgl. Undersaatter (i Danmark) maae sende eller lade somine Breve med den Svenske Post, som passerer giennem Danmark og fyr stendommene til og fra Hamborg, under Straf for hvert Brev, der kan opdages, at han saaledes med den Svens se Post haver bestilt, 1ste Gang af 2 Rdlr, 2den Gang 10 Nblr, og 3die Gang, som Kgl. Mandats modtvillige Overtræder at være General Fiscalens Tiltale undergiven; af hvilke Strafboder den halve Part til Angiveren og den anden halve Part til de Fattiges Kasse skal være hiemfalden. Saasom General Postamtet derved tilføics ikke ringe Skade og Afgang i sine Indkomster. (See Fr. 16 Aug. 1775. cfr. Fr. 14 Mart. 1733). P. 12. Pl. At ingen Skippere og Trafiqverende maae feile forbi 17yborg og Fridericia, uden sig ved bemældte Toldsteder rigtig til Strømme Told, Syrs 13 Dec. 1771 og 30 Aug. 1782). Tillige er det ved Rescr. 29 Jul, 1768 (til Vice-Statholderen i Norge) anordnet: Alt, saasom til det ordinaire Laug - Tings Betiening 4 Lavrettes and fan være nok, hvoraf, noar Retten foraarsages at afsende et War, der endda kan haves ade tilbage, som dner paa hvad der pas ferer i Rettergang; Saa skal (til Lettelse for Almuen) til de ordinaire og Extra-Laugtinge efterdags ikkun bru ges 4 Lavrettesmænd, men i afieds-Sager og Marke- Stiels Erætter, til hvilke Lavrettet udnævnes af det Kirke Sogn, hvor Sagen exifterer, og betales af den Part, som fordrer Retten paa Nastedet, skal det forblive ved 8te favrettesmand, efterdi Delestrækningernes Opgang og forefaldende Tarationer ikke vel med mindre end 8te forsvarligen fan blive forrettet. I øvrigt, sem de Kiebskæder, hvor Magistraten har Laugtings Ret, ikke have givet Laugrettesmænd til Laugtinget, men det dertil fornødne Laugrette er taget af nærmeste Sogner paa Landet; saa skal det og derved fremdeles forblive.<noinclude><references/></noinclude> 1qtfc4l3ioaoz2raitwg8448x0kguf5 104 59606 409296 387225 2026-05-27T15:10:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409296 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||191}}</noinclude>Fr. om Tiende-Talning 3-4§. eller Ride: Hefte, for at lade sig enten henføre til det 9 Aug. Sted, hvor Telningen skal see, eller for at bruge, imidlertid Telningen varer, men de skal selv forskaffe sig Heste og Vogne, og ikke bebyrde Benderne dermed, som desuden paa de Tider have nok at bestille med deres Hefte og Vogne; undtagen i Tilfælde Tienden for Tiene detageren at hiemføre, som dog efter L. 223 - 5 ikke bør være over een Miil langt (*). Skulde nogen herimod begiere eller bruge Bøndernes Heste og Vogne, da skal de være forfalden i den Straf, som ovenbemeldte Art. omformelder. 4.) Den Ufornøielighed og selvraadige Egennyttighed, som hos en Deel Tiende-Tae gere er gaaet i evang, i det de have vægret sig ved at tage imod Kornet paa det Sted, som det falder paa Marken, og prætendere større og bedre eger og Traver, end de ellers i Almindelighed forefindes, af skaffes aldeles. Hvorfor hermed igientages 2. 2- 23 -1 og 9 til Efterlevelse, under den Straf, som i bemeldte 9 Art. er meldt. Ligeledes tilholdes Benderne og den gemene Almue, som tiende bør, at de tiende retfærdeligen og ikke med Negernes Opbindelse (at de giøre Tiendetagernes smaae og deres egne store, eller med Negernes Omtuskning, at de give slette for gode) til foie Tiendetagerne nogen Skade, saafremt de ej vil forvente derfor tilbørligen at vorde anseete og straffede, & Fald de i slig Forseelse betredes. Fr. Ved Rescr. 25 Jul. 1766 (til Stiftamtmanden og Biskoppen i Siellands Stift) er det anordnet: At den Miil, om hvilken der tales i 2. 2 - 23 5, at Tienderne af Benderne skal fieres, bor baade af Tiende Tagerne og Tiende Giverne regnes fra Kir fen i Sognet, som en fast og uryggelig Terminus, hvorfra Milen skal begynde. Hvilket ogsaa er besa let ved Rescr. 1 Aug. 1766 til Stiftamtm. og Bi oppen i Aalborg, og 19 Dec. 1766 til dem i Riber Stift.<noinclude><references/></noinclude> mw9th5powrf0fkzkts62ktgtileizjg 104 59608 409297 287426 2026-05-27T15:10:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409297 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||193}}</noinclude>Fr. om Betlere c.i Khavn 1 P. 2-5§. synge eller spille, eller paa anden Maade tigge, un 24 Sept. der bemældte Straf. 3.) Ingen i Khavn, under hvad Jurisdiction de end ere, maae efter Nyt Nar give Betlere det ringefte enten paa Gaden eller for deres Døre, under hvad Skin eller Paaskud det end kunde være; men hvis de vil give til Fattige, stal de lægge i de Fattiges Bosse, som til dem i husene Stal ombæres, hvorom videre herefter skal blive anordnet (See Fr. 26 Febr. 1777. 3 §. cfr. Pl. 15 Dec. 1739). 4.) Ligeledes maae ej heller nogen huse eller hæle en Betler, med mindre han det for de Fattiges Qvarteer mester har angivet, hvem det er, hvorfra han er koms men, om han har boet her, hvor længe han her tilforn har været, om han med nogen Sygdom er beladt, om han er saa svag og lemlæstet, at han ej kan fortiene Foden, om han er gift og har Børn, samt om han hav noget af Klader eller Bocskab. Forsommer Huuss Værten eller Værtinden det at tilkiendegive for Qvars teermesteren, baade naar Visitationen skeer, saa og siden, efter at han har haft ham Nat eller Dag under sit Tag eller kiul, da bode 1ste Gang til de Fattiges Bøsse 16 ß, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang tredob belt; Men skeer det tiere, da skal den Skyldige ansees som den, der holder til med skarns Folk, og, om det er af Borgerskabet, forvises Byen, men er det af Garnisonen eller Holmens Folf, da skal det angives for des res Officerer, som skal lade den Skyldige med haard Legems Straf afstraffe (See Fr. 26 Febr. 1777. 4 §). 5.) Og paa det de rette Almisse Lemmer ikke af hun ger og Nød skal forgane, saa skal alle de, som nogen Als misse vil begiere, hver Onsdag Formiddag angive sig paa Silkehuset for dem, som over de Fattiges Vasen ere committerede, da de skal medbringe Beviis fra deres Sogneprast samt fra deres Maboer eller andre got Folk, II Deel. R som<noinclude><references/></noinclude> sqqjqquv55uwlic5vtp4szp8jswbmyg 104 59611 409299 323579 2026-05-27T15:10:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409299 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>Fr. om Betlere zc. i Khavn IP. 9-10§. 24 Sept. umyndige Børn, udi Almisses Uddeling skal i alle Tilfælde nyde Borger Ret, dog skal de derpaa frembringe rigtigt Beviis med deres Afskeder og Passer, som de ved deres Aftakkelse have faaet, samt Beviis, at de siden den Tid ej andensteds, end her i Staden have opholdt sig, og ved hvad Handtering de imidlertid sig have ernæret. 3 tio.) Syge og Sengeliggende, som formedelst Svaghed aldeles intet kan fortiene til Foden, hvilke skal skaffe Beviis om deres Sygdom, og hvor længe de have været syge, om de ej ved uskikkeligt Levnet selv have forvol det sig den, om de have her været Borgere, og hvis ikke, da hvorfra de ere komne, og hvor længe de sig her have opholdt. 4to.) Syge og Lemlæftede, hvad heller deres Skade er til Syne eller ikke, og som dog kan fors tiene noget, om ikke alt, til Ophold. 5to.) Enge, hvorem er Haab til forbedring. 6to.) Fattige, som kan bevise, at de ej med deres Arbeid kan fortiene Brødet til sig og Børn uden hielp af Almisse. 7mo.) Umyndige faderløse Borgerbørn og deslige, som før er mældt, og som ere under 14 Mar. (See Fr. 9 Mart. 10.) Børn, som lets 1792. I og II Cap. færdige Qvindfolk paa Gaden eller andre offentlige Plad ser henlægge og forlade, stal Byesogden, saasnart det er ham tilkiendegivet, lade besigtige, og siden, naar han har ladet af Prædikestolen giøre Bon, at Gud saa danne vilde aabenbare, give det de Committerede over de Fattiges Vasen tilkiende, som skal drage Omsorg for, at de blive satte til got Folf at opfostres og med al Nodtørst forsynes, samt at de kan faae tilbørlig Optugtelse, indtil de blive saa store og gamle, at de kan lære et Haandværk. Samme Omsorg skal og de Committerede drage (*) Cfr. Rescr. 8 Maj. 1733, 14 Maj. 1734, 26 Mart. og Resol. 9 Apr. 1735-<noinclude><references/></noinclude> l1w0rx3e1fhgepqevbeyom20x8bw0h8 104 59613 409300 287431 2026-05-27T15:10:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409300 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 198||}}</noinclude>Fr. om Betlere it. i Khavn IP. 11-14§. 24 sept. forsømme, saafremt han ej derfor vil ansees; Og skal han desuden opbringe de Helbredede personlig for de Commits terede, for at aflægge deres Tafsigelse for den Omsorg og Almisse de have nydt, saa og at de kan blive advarede, at holde sig herefter fra Betlerie. (See Fr. 9 Wart. 1792. II. 7 og 8 §). 12.) De, som ere i Ansigtet eller andensteds paa Kroppen med flod eller Kræft ilde tilredte, eller og med nogen udvortes Skade fan være Folk, og især svangre Qvinder, til Rædsel og Veders styggelighed, maae ej paa Gader, Veie eller andre offentlige Steder lade sig finde, langt mindre fremvise eller aabenbare deres Skade, men de skal, naar Efterforskningen skeer, for de gode Mænd og Qvarteermesteren sig angive, og siden paa den bestemte Tid om Onsdas gen made for de Committerede paa Silkebufet og der lade sig eraminere om deres Tilstand og Armod. Forsee de sig herimod, skal de ikke alene holdes uværdige til Almisse, men og desuden straffes efter de Committeres des Sigelse, naar saadant bliver angivet, hvormed saas vel Qvarreermesterne, som Standerfogderne, skal have noie Indseende. 13.) Andre fattige gunsarmie, som formedelst nogen Ulyffe ere komne i Armod, og de, som med deres Arbeid ej kan fortiene Brødet til sig og sine mange Børn, samt andre, som fan fortiene noget, men ikke alt, til deres Rode, maae og nyde nogen Hielp af Almisse og Seddel gives, naar de deres Til stand med lovlig Beviis, saasom fra Øvrigheden, Soge nepræsten og deres Naboer, for de Committerede kan gots giere; Men disse skal alvorlig tilholdes, det meste mueligt er, at stræbe for deres livs Opheld, faafremt de ej vil mis fte deres tillagte Afmisse, om det befindes, at de derved tage Leilighed til ej at ville være videre om at fortiene des res Fide (See Fr. 9 Mart. 1792. II.). 14.) Fattige Haandverks Svende og Drenge, som blive syge, skal af<noinclude><references/></noinclude> af41oiyxnq91gkhwaw6sf2nyqlosi1q 104 59622 409302 375885 2026-05-27T15:11:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409302 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||207}}</noinclude>Fr.om Betlere c. i Khavn 11P.7-10§. &c. de Fattiges Bøsse, som han udi sit Huus skal have, 24 Sept, men de Fattiges Forstandere i Sognet skal dertil have Nøglen; hvorover han skal holde rigtig Bog, og hver Loverdag bære sin Bog og Bossen til Forstanderen, at ban det Indsamlede kan annamme og derfor i Bogen qvittere. Hvilke Penge Forstanderen siden til de Fattiges Bogholder. og Inspecteur imod Qvittering leves Forsømmer Megleren noget af dette, da bode derfor til de Fattige hver Gang 1 Rdlr, og maae han ej tilstæde Kiøbmændene at holde deres Penge inde, uns der det Skin at ville lægge dem i deres egen Bosse, som de i Huset have, men han skal dem ved Kiøbers Elutning affordre. Bliver Kiøbet ej fuldbragt, fors rer. 8.) Udi holder han sig efter Meglernes Artikler. alle Vertshuse og Herberger her i Staden skal være en Fattig Bosse, hvortil de Fattiges Forstandere i Cognet skal have Nøglen, hvilken Verten skal hver Uge en Dag frembyde for sine Giester, hvad heller de der logere eller kun hos ham spise, at de deri give noget efter eget Tykke. Hvilken Bøsse de hver Sondag efter Aftensang skal lade henbære at aabne til de Fattiges Forstandere, som i en Bog, af Berten indrettet og bekostet, skal Oppebørselen afskrive, hvad hver uge annammes. Men findes Verten forsømmelig med at samle i Bøssen, da skal han selv derudi give 12 B, foruden noget derimod at afforte i hvis han ellers har udlovet om Aaret; hvilke Penge Forstanderne omsider levere til de Fattiges Bogholder og Inspecteur, og derpan tage hans Qvittering. 9.) Paa samme Maade skal og forholdes med alle, som holde aabne Viin-Kieldere, Thee- og Kaffehuse, hvor Verterne især skal frembyde Bøssen, naar nogen af Giesterne bander eller Tiden med stem Snak hendriver, samt og for dem, der vinde i Spil. 10.) De, som holde Kroe med Øl:<noinclude><references/></noinclude> 7ayjrk6ta1iju5soxuupq1qqucgdmrz 104 59627 409303 385958 2026-05-27T15:11:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409303 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 212||}}</noinclude>2+ Sept. Fr. om Betlere i Dif. Gr. Uagtet Kong C. V. ved nogle derom udgivne Frr. har draget Omsorg for, at de Fattige, som selv intet Bræft leveres enbeck enge, imod at ban nedlægger fin Nevers for dem i Verrids Kafen, eg siden for fpecteurerne gior rigtig og beviislia Regnskab, brortil de vare forbrugte. 5.) I samme Kasse skal forvares alt hvad Herredets Proprietairer, geistlige og verdi lige Ber entere, Selveiere same formuende Bønder, som hellere vil give noget aarlig vist i Penge, end spise en eller anden Trangende, til de gastige contribuere, samt alle andre Herrebets Battige tiltommende Indiemfter, af hvilte ingen anden, end Herredets egne Fattice skal node gordegning, uden Henseende at et Cogn kan have contribueret mere til Kassen, end det andet; thi findes det billigt, at det Sogn, der har meer Fattige og mindre Indlemster, hielees af det, der fan have mere Indkomster og færre Fattige. 6.) Gem der, efter Frs II Post 13 5, skal gives til Herredskassen aarl. af hver heel Gaard 4 B, og af hver halv Gaard 2 ß, af hver Huusmand ß, hver Tienestefarl, naar han nyder fuld kon 28, men naar han ej faaer uden halv ten i ; men der fornemmes, at af saadan Indtægt, hvor ringe den end synes, paa adskillige Steder intet og paa andre Steder ganske li det i Kassen er indkommet; saa befales, at Amtsfor valterne, Ameskriverne og RegimentsPriverne al ind tale disse faae Wenge, ligesom de Sgt. Starter, samt dem til Herreds Kassen levere; til hvilken Ende boer Sognepræst skal lade tilstille Amtsforvalte ren, Nints og Regimentskriveren en fidimeret Se pie af det Mandtal, han aarlig forfatter over dem, der i bans Sogn foare golfe og Familie Star, boor efter da de herreds Kassen tilkommende penge af Lienestekarlene skal inddrives. 7.) Da ej alene adfillige paa Landet boende, men endog Proprietairer selv, der opholde dem paa deres Sædegaarde, i ingen Mad de, efter adskillige Erindringer, have villet beqvemme dem til at give de Fattige aarlig noget visk, er det fundet for godt, at deslige Proprietairer og andre skal af Stiftbefalingsmanden og Biskoppen sættes for, hvad de til de Nedlidende skal svare; og skal det, de ansæt tes for, naar de inter med Billighed derover funde have at flage, saavelsom hvad andre have udlovet, men uden Marsag indeholde, lige med de andre Kgl. Starter, af misforvalterne, Amts eg Negiments skriverne indkræves. Tillige er det ved Rescr. 26 Ang. 1735<noinclude><references/></noinclude> nywxev2aj9phzcdkpm40qi4btf4ctbj 104 59628 409304 360763 2026-05-27T15:11:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409304 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.|Fr. om Betlere i Dmk.|213}}</noinclude> intet til gode eller Underholdning funde fortiene, der: 24 Sep med til Nodtorft kunde vorde forsynede, og de til Ar 03 beid 1735 (til Stiftamtmændene og Bisperne i Danmark) befalet e faasom nogle af træerne skal findes baade efterlabne og uvillige i at assitere de Fattiges Inspec teurer til be gattiges Vaiens Iftandsættelse, i det at endeel udeblive med deres andtaller og Inddeling saa veljom Regnskaber, hvorved Kongens Intention ang. de Fattiges Basen ikke lidet forhindres, da, paa det de Efterladne funde bringes til deistorre Durtighed og Marvaagenbed i dette Berk, skal Biskoppen, efter noie Eramination og Sagens befundne Beskaffented, mule tere de Præster i hans Stift, som, efter Inspecteurernes for de Fattiges Væsen deres Andragende, maatte over den foresatte Tid udeblive med deres Mandtaller eller Regnskaber, eller i andre Maader give de Fatti ges Inspecteurer Anledning at besvære sig over dem. Og saasom det ellers er foranstaltet, at hvis de Fat. tige efterlade sig, al til de gattiges Kasse bienfalde, og det meste deraf vil bortgaae, naar der ved Rettens Betiente skulde auctioneres, siden det ikkun kan være af ringe og liden Bærdie; Saa ben faes, at de gat tiges Inspecteurer maae lade forrette Auctioner efter de gattige, som nyde Almisse, naar de ved Deden af gaae, uden nogen Paaanke af dem, som ellers for mene sig Auctions Forretningen at til omme, ved hvem de dertil fandt tienlig, hvortil Degnen og Pra ftens Medhielpere af præsten skal beskikkes, uden at de for faadan deres Image noget bor nyde. Da og Fær gemændene befindes. at everfere fremmede Omlebere uden ringete Pas og Beviis, endient de Kgl. Frr. frænactia forbode saavel Sargemændene, som alle Geefarende, fremmede omlebende Personer at overfore, som ikke kan forevise rigtigt Vas; Saa skal Stiftbefalingsmanden befale Magistraten, eller, hvor ingen anden Magistrat er, Byefogden i de Kiobikæder, hver Transporten skeer til Landet, at have noie Indseende med Færgemændene og efterfee, boilfe personer der blive oversatte, og, naar da nogen maatte befindes, som uden rigtigt Pas og Affkeed vilde indsnige sig ikan bet, skal gargemanden paa frif Sed tilboldes, at fare samme Perfon tilbage iaien, og derforuden efter de dere om udgangne er. Araffes for fin ulovlige Transport. Bil boilfen Ente de fra en til anden Provints reisende skal forinne sig med deres Duriqbeds pas. eg bead Brem mebe Udenrigs angaaer, da skal de af boeit garnefeds origa<noinclude><references/></noinclude> nouhzwfr7ic2fux5bnobvushsgu1pqj 104 59630 409306 369915 2026-05-27T15:11:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409306 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||215}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk 1P. 2 §. nen, som til Betalingen er bestemt, er forfalden, skal 24 Sept. de Fattiges Inspecteurer (som i hver Kiebsted, hvor der er Magistrat, skal være Sognepræsten, og det til Ho vedkirken om der er flere end een Kirke, og een af Magistratens Middel, tilligemed to eller flere fornuftige og redelige Borgere, som Magistraten efter Byens Storlig hed af hvert Sogn, naar der er flere end een Sogne: Kirke, forordner; og Byefogden i de Kiøbstæder, hvor ingen Magistrat er, tilligemed Sognepræsten og Kirtens Forstandere) komme tilsammen paa Raadstuen eller i Prastens Huus, og da skal enhver fremsende sit Con tingent, hvorfor han sig har indskrevet, som i forbemældte Bog skal afskrives. Bliver nogen ude med Betalingen og efter Advarsel ikke, uden billig Aarsag, inden Aarets Udgang indfinder sig, da skal deres Navne offentlig paa Prædikestolene oplæses, og der af Præsten, enhver i sin Sogne Kirke, paamindes; Dog skal ikke nogens Navn saaledes oplæses, for de andre hans Med. Inspecteurer det med deres Underskrift have samtykt (*); Og om end nogen vilde spise cen eller flere ugentlig, som Børn, der gaae i Skole, eller Sengeliggende, som han daglig vilde sende noget til, saa skal dog saadan en alligevel antegne sig for noget vist, og om det kunde she nes alt for lidet efter hans Stand og Midler, kan han derhos beraabe sig paa, at han derforuden saaledes spie ser een eller flere Fattige; Dog skal Inspecteurerne have flittig Opsigt dermed, at den Fattige bliver forsørget upaaklagelig. Der skal og være en fattig Boffe, som skal omgaae til alle Bryllupper og Barseler, som holdes i Byen, og er det hos fornemme Folk, sal een 4 af (*) See foranførte Rescr. s Mart. 1734. 1 og 2 9, samt Rescr. 9 aj. 1760.<noinclude><references/></noinclude> 7xz6ce5su8ondupivsyb9r8wo76epjo 104 59631 409307 287449 2026-05-27T15:11:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409307 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 216||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk 1P. 2-7 §. 24 Sept. af Inspecteurerne selv gane om dermed, paa det Gie fterne til des større Gavmildhed kan opmuntres. I hvert Værtshuus skal ligeledes være en fattig Bosse, hvori Værten skal indsamle Penge og hvert halv Aar de indkomne Penge til de Committerede i hver Bye levere imod Qvittering; Til hvilke Bosser Inspecteu rerne skal have Nøglen, hvilket alt skal indrettes og dermed omganes saaledes, at af en frivillig Gave ej giøres nogen Tvang. 3.) I hver Kiøbsted skal 4.) Hvad som sendes Præs han ikke uddele efter Behag, være en Kiste til de Fattiges: Kasse med 3 forskiellige Laase og Nøgler, hvoraf Sognepræsten skal have den eene, Magistratens Middel den anden, og 2de Borgere den tredie, men hvor ingen Magistrat er, da Sognes præsten den eene, Byefogden den anden, og Kirkens Forstandere den tredie; og maae ingen alene over de Fattiges Midler raade, men det skal i Hosværelse af dem samtlige fee. ften til Fattige, maae men skal lægge det i de Fattiges Kasse, at det kan komme saavel den ene, som den anden til Nytte, med mins dre den, som sender, udtrykkelig vil have det givet til et vist Slags Fattige, da Præsten ved saadanne Ordres Fremviisning mane det efter Giverens Villie uddele. 5.) Hver Mandag, om det ikke er Helligdag, skal Almissen uddeles af Inspecteurerne til de Fattige, soma enten selv skal komme, eller, om de ikke ere saa sterke, en anden paa deres Vegne, at annamme det, de ere antegnede fer. 6.) Alle Fattige, som kan ara beide, al, enten de vil eller ej, hensendes til Ara- Beide til de Byer, hvor Manufacturer ere indrettede. 7.) Om fattige Drengeborns Naturel skal Inspec teurerne sig vel crkyndige, og er nogen iblant dem, som har stor Lyst til Bogen og er af et meget got Nemme, da sætte dem i den latinske Skole, hvor de af Efo: lens<noinclude><references/></noinclude> 0m5hdynvmx0c541l9uwzxnu64v4yyu9 104 59632 409308 369887 2026-05-27T15:11:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409308 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||217}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk 1P. 7:10§. fens Indkomster skal hielpes frem for nogen anden. 24 Sept. De andre sættes til Haandverker, og skal Westerne tage til Lære af Byens Indfødte, saa længe skikkelige og dygtige af dem ere at faae; vise de sig i deres Ties neste vanartige, at Mesterne ikke kan være fornøiede med dem, klage de det for Inspecteurerne, som skal sende dem til Directeurerne i Khavn, at de paa Børnehu set eller andensteds kan blive hensatte. 8.) Naar nogen begierer at indskrives i de fattiges Tal, sal Juspecteurerne vel give Agt paa samme Persons For hold, og har han ved Drukkenskab eller andre Laster foraarfaget sig selv Armod, maae han ikke antages, men sendes til Khavn, for at komme i Pesthuset, om han ikke til Arbeide er dygtig; Især skal de heri handle rede lig uden Passioner, som de det for Gud og Kongen agte at forsvare, og ingen antage for Gunst og Ven skab, ikke heller udelukke nogen af Had og Vrede. Vil Inspecteurerne ikke antage en Fattig, der er lige saa heit nodtrængende, som de Indtegnede, kan den Fattige beklage sig for Magistraten, der skal skaffe ham Ret; Skeer det ikke, og den Fattige nodes at angive det for Stiftamtmanden, skal han hielpe ham til rette, og da skal Magistraten tilligemed Inspecteurerne, om de findes ej at have haft lovlig Aarsag. bøde til de Fattiges Kasse i Khavn 10 Sidle. 9.) Inspeca teurerne skal under tilbørlig Straf 3 Maaneder efter første Publications Dato indsende til Directeurerne i Khavn rigtig Efterretning, hvorvidt de i dette Værk ere avancerede og hvad Stand de have bragt det til (*). 10.) Ved hvert Aars Udgang skal Regnskaberne af Inspecteurerne, og inden 6 lger derefter af Stiftbes falingss 25 (*) Cfr. Rescr. 22 09 29 Dec. 1708. ,<noinclude><references/></noinclude> kstg6uohla6ivx273a9oueiv05ipehn 104 59635 409309 386812 2026-05-27T15:11:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409309 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 220||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk IP.14-17. 24 Sept. 2 §*). 15.) Verterne og Kroeholderne i Riobfiaberne maae ingen ubcfiendte Felk eller Bettere langere huse end cen Nat, for de give de Fattiges Ins specteurer det tilkiende, under 10 dies etraf, til Angiveren, til Stedets Fattige. Saa straffes og ben paa Kroppen, der ej fan betale de 10 Rdlr. 16.) Rettens Betiente maae ej meddele nogen, som har lidt fade af Ildebrand, noget Tingsvidne an berledes, end med den Clausul, at samme ej langere end cet ar skal være gyldige (**). 17.) Paa de (Cfr. Rescr. 16 Dec. 1735 og 14 Sept. 1736. () Men ved Rescr. 23 Aug. 1745 (til Stiftamtmandene i Danmark) er det befalet: At saasom iblant de paa Landet omløbende Bettere findes mange Bønder, som, naar beres Duje og Gaarde vco uloftelige Handelser ere afbrændte og de derom have erbvervet sig Eingsvidne, derefter ikke alene en Tidlang dermed gaae omkring, men ofte tebe jaa lange hele landet igiennem, at de til Slutning vænnes til Bettelftaven eg red lang Ledig gang gieres faa uskikkede til Arbeide, at de siden ere Landet til dobbelt Berbe; bet og ligeledes er befundet, at naar saadan en afbrændt Mand bar saalænge, som ham act har tyktes, benyttet sig af faadant Etnasvidne, han da samme til andre haver solgt, der atter en Tid lang have benyttet sig deraf, til at kunne under saadant ct Skin frit gaae om og tigge over alt; Saa maae intet saadant Zingsvidne, som for afbrændte Folk bliver udstadt, gielde eller være længere i Kraft end et ferding Aar, for derefter at kunne og maae joge Almisfer, og derforuden maae det ikke bruges uden i det Amt, boor lyffen a taver tiloranet, buille begge Poster Amtmanden al tegne paa Tingsvidnet, naar han giver sin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae; paa det og herover strikte kan blive holdet, stal Stiftamtmanden lade sligt kundgiore alle Magistratspersoner i Siobkæderne samt aneen veig hed og Rettens Betientere paa Landet, at, naar dem forekommer saadant et Tingsvione, sem enten var over ferding Aar, eller blev brugt uden for det Amt, hvor Ildebranden haver været, de da lade Personen, som dermed gaaer omkring, anbelde og ham med Kings vidnet forfende til Amtmanden, af hvilken det var paas frevet, for derefter at tiltales til ved borlig Strafs Li delse. Coiere bestemt ved Brandforsttrings Anordn. for Landet 29 Scbr. 1792. 19 5).<noinclude><references/></noinclude> md0qrgf9i1gwnnbt8bubl7k55j5wwst 104 59639 409310 387658 2026-05-27T15:11:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409310 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Fr.om Betlere i Dmk II P. 1-2 §. 24 Sept. der og Birker; og skal Provsten, Herredsfogden og Birkefogden have flittig Indseende med de Fattige, saaledes som de agte det for Gud og Kongen at forsvare, at alle Ting efter denne Anordning blive efterlevet, og ikke spare deres Flid til noget af alt det, som kan tiene til denne Kongens velmeente Intention at befordre (*). 2.) To liger i det seeneste, efterat denne Fr. er dem meddeelt, skal de fare Sogn fra Sogn og med Sognepræsten, som skal adjungeres 3 eller 4 af de vittigste og bedste Sognemænd (der i de Fattiges Inspection skal være hans medhielpere, og maae, om de det forlange, efter 3 Aars Forløb med andre lige dygtige omverles), forst inqvirere om fremmede Betlere og deres Navne antegne med Stedet, hvorfra de ere. Er nogen udenrigs fra, da skal han advares inden 2 Solemærker at qvittere Herredet, med mindre Sygdom holder ham ved Sengen; lader han sig finde efter den Tid, maae ingen huse eller herbergere ham, under Straf for hver Nat af Rdlr, til Angiveren, til Sognets Fattige. Er han saa arm, at han har intet at komme fort for, sal Præsten formane Sognefolfet (*) Kolae Rescr. 6 Nov. 1739 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark) skal Amtmanden (saasom han bedre kan fiende Folfes Tilstand og Omstændigheder í hans Amt, end Stiftbefalingsmanden og Biskoppen) som Bræses, tilligemed Amtsforvalterne eller Regiments friveren og Vreviterne, Inspectionen over de Fattiges Wasen udi Amterne i Danmark herefter forestaae, og tilligemed de øvrige forbemeldte Inspecteurer have den Myn dighed, alt hvad de Fattiges Væsen angaaer og derom kan forefalde, at handle; dog at det skal være enhver forbeholden, som finder sig ved Inspecteurerne fornær met, med deres Klage at indkomine til Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, som Directeurer, hvilke deslige Klager have at undersøge og skaffe enhrte Ret samt mules tere dem, som uden Aarsaa flage over Jnspecteurernes Resolution. (Cfr. Rescr. 5 Mart. 1734. 3 9).<noinclude><references/></noinclude> gggl57lfdk8p4ld2wjc8e3zbl08atxf 104 59641 409311 406298 2026-05-27T15:11:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409311 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk II P. 4-6 §. 24 Sept. Fattige, som paa Landet ej altid fan faae for Penge, hvad han behøver, sal de Committerede først giøre Overs flag, hvormeget ben Fattige til Nodtorft behøver om Maret, og fiben asfignere ham sine visse Mænd i Sognet, som enten ugentlig eller maanedlig paa en vid Dag, efter de Committeredes Gotbefindende, skal levere til den Fattige den Deel, han bliver indskrevet for. Præsten lader sig selv først indskrive for cen eller flere Fattige, som han tager sig paa efter fine Vilkaar at bespise, og deri gaaer Menigheden for med et got Erempel (*). 5.) di denne Ligning skal ej reflecteres paa, hvad Hartkorn Gaardent staae for, men paa Mandenes Tilstand, som beboe dem. 6.) Naar de Fattige paa den bestemte Tid begiere Almisen, skal den med et velvilligt hierte meddeles; Sorholdes den dem, da be flage de sig for Praßten, som strax al paaminde den For: (*) I Følge Rescr. 28 mart. 1732 (til Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark) skal med Fattiges Underholdning paa Landet saaledes forholdes, at de Fattige skal spise bos Benderne en eller Dage om laen, ligesom Mængden af Fattige findes i Sognet og ligesom Bøndernes Leilighed er til; hvorimod de Fattige bor giore den Bonde, hos hvilken de spise, til Tieneste bvad de kan, paa den eller de Dage de nyde Kosten hos ham; og hvad de Fattige til Klæder maatte behove, kan de forinnes med at Herreds-Kassen, til beitten Proprietairerne, Præster, Forpagtere og andre bor give noget i rede Venge; ligesom det og paa de fleste Steder i Siellands Stift skeer, i Følge Fr. 24 Sept. 1708. 4 6; og om det kun de hænde sig, at en eller anden velhavende Bonde heller vilde give noget godvilligen til Goancts gattiges Fordea ning i rede Venge, end spise en Fattig, faa kan det Bonden vel tillades; dog at hvad Venge, han udgiver, som mer til Herreds-kassen, hvilket middel og i sig selv er det tienligste; thi gives de Fattige Korn eller Venge, mane man befrygte, at fligt af dem i een eller flere Dage til Unytte kunde fortæres, og de siden tvinges af Hunger til at betle; Bønderne udlove og ofte meer, end de kan holde; men have de visse Tider om Aaret selv fun lidt til Fode, maae de Fattige tage til Talke, med hvad de forinaae.<noinclude><references/></noinclude> m7ub04fg5ufwe25v7uxuujhek8t8bo2 104 59644 409312 372991 2026-05-27T15:11:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409312 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||229}}</noinclude>Fr. om Betlere i Dmk 11 P. 11-14§. 13.) Til at skaffe saadanne Præsten, som i hans Medhielperes Overværelse, efterat 24 Sept. de have overveiet hans Levnet og Vilkaar, skal føre hans Navn til Bogs i den Classe, som de finde billigt (*); Zegtes det den Todtorftige, da haver han sig at besvære for Inspecteurerne, og kan de ikke hielpe ham til rette, give de det an for Stiftamtmanden og Biskoppen, som da skal stikke hvad ret og billigt er. 12.) Med fremmede Omløbere omgaaes efter 14 S om Kiebstæderne, og at det ej skal blive Kassen til Tynge med deres Bortførsel til Herredsfogden, skal 3 eller 4 af Byemændene lægge sammen til en Vogn, og det gaaer smkring i Sognet, saa ofte det giores fornødent. Med Tatere, der komme paa Landet, forholdes ligesom i Kiøbstæderne (**). Omløbere bort, skal en Kasse i hvert Herred indrettes, hvortil hver fuld Gaard aarlig skal give 4 ß, hver halv Gaard 2 ß, hver Boel eller Huusmand I ß, hver Tienestekarl, som nyder fuld Løn, 2 s, og halv Len, I ß. Især skal hver Proprietair, enten han har Hovedgaard i Herredet eller ikke, give efter hans Godses Proportion noget raisonabelt hertil, fordi han, som burde lade bort føre dem, som findes paa Godset, bliver for en stor Byrde og Omkostning forskaanet. Disse Penge skal Obs dermanden i hver Bye indsamle og levere til Sognes præsten, og han dem igien fremskikke til Herredsfogden med en rigtig Specification paa dem, som have betalt, og dem, der restere (***). 14.) Til denne kasse, hvorudi alle Fattiges Penge skal indlægges, skal være P 3 (*) See Rescr. 6 Nov. 1739. III. 6 §. 3de (**) Cfr. Rescr. 5 Jan. 1711, 25 Jul. 1735 og Canc. Br. 2 Apr. 1785. (***) See foranferte Rescr. s Mart. 1734. 6 5. Cfr. Rescr. 9 Sept. 1746, Canc. Br. 12 Mart. 1785 0g Rescr. 20 Jul. 1787.<noinclude><references/></noinclude> 08c2kr6vdcxeomoy1h4cre8fcitjz8g 104 59648 409313 394801 2026-05-27T15:12:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409313 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1708.||233}}</noinclude>Fr. om Korn Slatten i Dmk. Fr. Om Korn fatten i Danmark for 1709. 15 Oct. P. 65. Forbud paa vedes og vede Meels Udførsel 22 Dec. af Danmark. p. 67. D 1709. Fr. Om Matricul fatten . i Danmark for 4 Jan. 1709. P. 3. Forbud paa utilladelig Fiskerie pan de til Riber og 16 Febr. Hadersleb Amter hørende Østers Banke. (ece Fr. 26 Febr. 1720). P. 5. P. 7. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1709. 23 Mare. P5 For men forgieves, have formanet dem at være stille og roc lige) skal arresteres og til Raadhuset i et særdeles Kammer henføres; hvorfra, efterat det er blevet bekiendt, hvem de ere og hvad de betiene, deres Herrer, om hvis passeret er, strax skal underrettes; paa det at de saadanne deres Betiente kan lade afhente og selv efter Befindende Justitien over dem administrere. Tillige befaler Rescr. 29 Dec. 1758 (til Stiftamtmændene i Danmark og Norge): Nt da adkillige Haandværks-Evende og Drenge samt andre, naar de finde for godt at forlade deres Tie neste, men ikke fan komme bort uden Pas, lade sig af en eller anden af de ved Hoffet sig opholdende fremmede Ministre meddele Vasse, for dermed at bortreise, uden at enten deres Meftere eller andre, som til dem maatte have nogen Slags Prætenfion, fan faae det at vide; Saa skal Stiftamtmændene (efterdi flige of bemeldte de fremmede Ministre til saadanne Verfoner, som ikke ere de res egne underhavende, udgivne Passe alene kan gielde i den Herres Land, bois Minißer samme bar udlædt) ved samtlige Magißrater i Kiebfladerne samt Færgeman dene i deres Stifter lade feranstalte, at lige bortreisende Personer ikke tillades at passere Siebladerne, galnin gerne eller ved Færge Stederne overføres, uden at kunne forevise vedkommende vrigheds Pas paa det Sted, hvor de ere reifte fra; Og haver Kongen ligeledes Land og Sec. Etats. Krigs. Cancelliet fligt til f. terretning og forneden Foranstaltning, for saavidt sams mes Departements kunde vedkomme, ladet bekiendtgiece.<noinclude><references/></noinclude> hvhdx442o62mujp4qv09koh6cof5e6k 104 59652 409315 393777 2026-05-27T15:12:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409315 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||237}}</noinclude>Sfov Fr. i Dmk 2 §. Skov Fr. i Danmark. Kammer. p. 21. Ophævet, saavidt de Kgl. Skove angaaer, ved Skov Fr. 18 Apr. 1781. 2.) Hvor Leilighed findes til unge Træers For plantelse og Jorden dertil er dygtig, samt i udhugne Skove skal, naar Olden er, et Stykke Jordmon, hvor Oberforsteren i Kongens og Proprietairerne i deres egne Skove det for got befinde, efter Stedets Beskaffenhed, stort eller lidet, indhegnes med Grøfter og Gierde. Dersom nogen af det unge Mandskab i Skov-Egnen beflitter sig paa aarlig at plante og sætte unge Eeger fra deres 15 Aars Alder og saa fremdeles, og samme saaledes med Tiørner eller andet forsee, at de ikke komme til Skade; den samme, naar han begiver sig i Egteskab, skal for hvert Træe, som han med Oberforsterens og Skovriderens Attest beviser at have sat og til god Vært frembragt, til en Medgift betales 8 danske, hvilke Penge ethvert Herred, som Karlen tiener eller haver tient udi, for saa mange Træer, som han beviisligt udi ethvert Herreds Skove haver opelsket og plantet, til ham skal betale; og skal hvert Steds Amtskriver efter rigtig Ligning Pengene lade indkræve og uden nogen Modsigelse ham forskaffe. (Det øvrige af denne Fr. indeholdes med nogen Forandring i Skov: Fr. 26 Jan. 1733). 21 Jan. Anordn. Om Politiens Administration i 24 Jan. Bergen. [Cancel.]. p. 8. Cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 § (*). I post. (*) gorandret i adskillige Poster ved Instrux for Poli, tiemesteren i Bergen 9 Dec. 1746, som tidaægger ham mere Myndighed, end han tilforn havde, hvor. ved tegende befales: 1.) Banartige Tienestefolt, som ikke kan betale de af politiemesteren, i selge Pol. Fr. 24 Jan. 1710. 3 Cap. 6 §, tilfiendre B0-<noinclude><references/></noinclude> 0yklkk2xhys8arys0w8fyi5b0chbjyg 104 59653 409316 380336 2026-05-27T15:12:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409316 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen I p. 24 Jan. I Post. Om politiens Administration udi 26 Beder, al ved bans Gigelse efter Sagens Beraf fenhed firaffes paa Kroppen, enten med gangfel paa Band og red, Gabestoffen, Spanttappe eller med Arbeide i Spinder es Manufactur Huset der i Boca paa nogen Tid (Cfr. Anordn 29 Aug. 1755: II Cap. 4 9). 2.) Han haver og Magt til efter Loven at tiende imellem Dunsbønder eg Sieneßletyende, naar for ham flages, at nogen haver lovet eller antaget Tieneste og den ei i rette Tid tiltrædet, saaveljom og ont nogen forinden rette Fardag uden fin Huusbonds eller Heritabs Samette er viget eller undlebet af sin Tic neste, ligesom han og skal fiende paa Tienestefolkes Klager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tieneste ere imodtagne eller i urette Tid bortjagede. 3.) Klager nogen for ham af onde og skarnagtige Men neffer at være bedraget eller bestiaaler og begierer Politiens Dietp til at faae de Foldige Hovedmænd, Hælere eller Medvidere paagrebne, eller og at de paa Politiekammeret maae indkaldes til Forhør og Era mination, da skal Politiemesteren pligtig være (dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om han nogen uffiellig figter og beskylder) paa Volitiekammeret at indkalde de i Klagen navngivne Versoner samt dem, som ved deres Uosigende findes Gagen implicerede, til Fors hor og Framination. Behoves der og Vidner i lige og deslige Politie Sager at føres, da maae de og paa Voktickammeret eedelig afheres; og skal de, som saaledes i Byen attrapperes ea angives (ient be ikke fortere under Byens, men anden civil Jurisdiction), samt hvis Bidner til Oplysning behoves, alle være i slige ligesom i andre Politien vedkommende Sager plig. tige efter Aftens Varsel paa Politiekammeret, i følge Fr. 13 Maj. 1702, at mede og der deres Vidnesbyrd efter Loven og gr. 3 Mart. 1741 aflægge. Skulle de Anklagede og som Skyldige angione Personer udeblive, da haver Politiemefter Magt til dem ved Betientere eller Bæstere at lade hente; Men Vidner, som efter forite Varsel udeblive, skal gives Priftlig Forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdlrs Straf at mode. Dersom de endda udeblive, da gives dem anden Gang Forelæggelse under 4 Rdlrs Straf at mode, og om de endda udeblive, da maae han tildomme dem at betale de forelagte Boder, som han strax ved Execution hos de udeblivende maae udpante, og atter forelægge dem under lige Straf til en vis Tid at mede. 4.) Naar Forher flige Sager paa Politiekammeret er heldet og Bioner der ere arborte, skal Politiemedlet Slagen till ge=<noinclude><references/></noinclude> 68tlm82p4fylws4gtlw0dmpct2d9fuk 104 59654 409317 378234 2026-05-27T15:12:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409317 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||239}}</noinclude>Politic-Anordn. f. Bergen 1 P. 1 §. Almindelighed. 1.) Er ligesom Fr. for Khavn 24 Jan, 22 Oct. gemed Forberet eg Bibnernes udsigende til Stiftamt manden overlevere, som da firar (især om groft Ty verie eller Bedragerie, som dertil kan henregnes, er bes gaaet, eller og om den Anklagede oftere forhen er be fundet i Tyverie) foranstalter, at Sagen paa loalig Maade ved Byetinget, eller andet den Skyldiges Vær neting til Dem og vedbørlig Straf imod den Skyl dige vorder paatalt, og at Actor og Forsvar i Sagen vorde anordnede (See Rescr. 22 Jun. 1774). Dog tillades, naar Sagen er om ringe Tyverte og den Skyldige ei tilforn er befunden i sig Forseelse, den Klas gende og erklærer, heller at fee den Skyldige ved Politiemesters Siendelse for Forfeelfen med en ringere Straf til Advarsel og Forbedring corrigeret og anseet, end at dermed stricte efter Loven fulde forholdes, og den Skyldige saaledes Tyvs og uærlig Dom overgaae; at Politiemester da, naar den Skyldige og erklærer med hans Krendelse i Sagen at ville være tilfreds, maae efter Sagens Beskaffenhed tildemme den Styl dige at lide ringere Straf paa Kroppen med Fængsel paa Band og Brod, Spanklape, Gabefteffen, Spin dehuset eller anden vilkaarlig Straf. 5.) Og paa det onde og tyvagtige Mennesker, naar Klageren ifte fan eller vil bekofte deres videre Tiltale og Afstraffelse, ifte maatte uafiraffede hengaae; saa maae (naar Fac tum, som forbemeldt, paa Klagerens Bekoftning og Ansvar ved Forbor og Vidner paa Politiekammeret dem er overbevist) flige Sagers videre Vaatale og de Skyldiges Underholdning, Varetægt og Afstraffelse, faavidt den Skyldiges Formue ei tilstrækker, af Publikum betales, i Følge Fr. 19 Mai 1741. 6, 7 og 8. 6) Paa det at de Sager, som for den der i Byen ved Rescr. 30 Aug. 743 anordnede Gields Commission forefalde, desto hastigere fan af iores; Saa befales, at naar Debitor beraaber sig paa at vil fore Vidner til at afbevise det med ham giorte Krav, da skal han navngive dem og seae dem ved Politiekamineret afborte (hvor de, ligesom i andre Politicfager, som forbemeldt, skal være pligtige at mode) oa be forge Widners Forber til den bam af Ceminiffionen forelagte Tid irettelagt. Skulde Debitor det for femme eller ifte bevise med Politiemefterens eller i hans Fraværelse med Politic-Fuldmatigens eller Protecoli stens Attest, at det ei har været mueligt at faae dem afhorte, da forundes ham ei videre udsættelse til Vid ners Ferelse, men af Commissionen demmes i Sagen efter de fremlagte Beviser. 7.) Politiemeieren Fal, i gelge<noinclude><references/></noinclude> hyydrtdsbkz7sih4di1akjvidf0qht8 104 59655 409318 403999 2026-05-27T15:12:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409318 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 240||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 1-2 §. I: 24 Jan. 22 Oct. 1701. I. 1 §. 2) Hver Mandag (+), og i Følge Fr. 24 Jan. 1710. 10 Cap., over Vægterne og Brand Væsenet have Direction og tilsee, at hver, som dertil er betisket, efterkommer fin Pligt; Da gal Baatmeseren Chris Embede det er i Bergen at bave Opigt med Bagterne) beer Morgen, saajuart Bags Terne paa Raabbuset bave anmeldet, hvis noget om Statten kan være passeret, derom indberette og ellers, en fornodiacs, levere riftlig Rapport til Velitieme steren, saavelsom og om nogen af Vægterne, enten formebelit Druffengab eller i andre Maader, cr befun bet efterladen og forfemmelig, da Politicmefier ang alt, hvad paseret eller ham tilkiendegivet er, skal lade holde Forher og kiende paa Vægternes Forfeelfer til Benac Malet, Straf paa Kroppen eller til Caffation og Borgerkabs gorbrydelic eiter Sagens Bekafenbed. Skulde Bagtmesteren findes forsømmelig i at have nøie Opfon med Bægterne, eller at bave med nogen deres Forfectfer skeet igiennem Fingre, eller og om Borger Munden fame Brand Bagten, som em Ratten patrol Jerer paa Gaderne, kulde finde Vægterne sovende eller drukne paa deres Poster, eller og om nogen andre For feelfer og ordentligbeder ere begaaede, eg Vedkommende ikke samme strax om morgenen angive; da, saasnart Politiemesteren derom bliver vidende, al ban derover holde Forhør og efter Sagens Beffaffenhed enten sætte ben, som Serieelsen bave dulat, i Bober, eller og, em Sagen er af Bigtiahcd, lade dem derfor til ydermere Strafs Lidelse for Volitieretten tiltale; Men faafremt enten Borger eller Brand Vagten paa Corps de Guarden eller ved Rundgangen skulde forsee sig enten med Drukkenkab, Slagsmaal, eller i andre Maader begaae nogen ordentlighed, da, faafremt Skylden findes paa nogen af Borgervagtens Side, haver han, efter holdte forbar, bet for Magistraten at titfiendegive, som de Skyldige, om de ere af Borger-Wagten, kat lade straffe; Men er Forseelsen begaact af nogen af Brand-Vagten, da dommer Politiemesteren dem enten i Boder eller til Straf yaa Kroppen efter Beffaffenhed: eg om noget derunder fulde være forefaldet, hvoraf Bos der til Kongens Gagefalbs. Kaff: funde benbere, da gis ver han det Byeföyden tilkiende, som besorger, at samme strax bliver paatalt og inddrevet. Og som Væg terne i alle Tilfælde al staae under Politiemesters Bes faling; faa skal han see derhen, at Bægterne ei bru ges til anden Tieneste, end Byens Mattevagt og Po litiens Tieneste i Følge Byens Vægter Anordning 14 Apr. 1704, som d. 25 Dev. samme Aar er confirmeret, samt<noinclude><references/></noinclude> c2glh0ow8ep0onexx3h46e2vqbsrifr 104 59656 409319 391104 2026-05-27T15:12:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409319 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||241}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen 1P. 2§. og om den indfalder paa de Dage og i de Uger, som i 24 Jan. 2. I samt saavidt Fr. 26 Jul. 1683 til Bægternes forret ning i Bergen kan appliceres. Dog at han sig ikke inco de Stadshauptmanden i Bergen efter den ham d. 31 Mart. 1713 givne og d. 14 Jul. 1714 confirmerede Jatruction) tilkommende Ferretninger i nogen Maade haver at befatte. 8) Maar nogen ved paakommende Ildebrand eller ved de 2de der i Byen, Vaar og Heit, holdende Brand Inqvifitioner befindes, enten imod By ns Brand Ordning 16 Maj. 1707, eller andre desangaaende giørende tienlige Ansia.ter, sig at bave forfect, da skal dermed, ligesom hidtil skeet er, forholdes, saa at naar Politiemesteren Sagen og Forseelsen haver ladet under. soge og eraminere, og befundet den enten af Vigtig hed eller saadan Beskaffenhed, at derfor inach Beder eller Straf findes dicteret, skal ban de Skyldige til vedberlig Strafs Lidelse for Politie-Retten lade tiltale. Og som Politiemesteren, saavel i Følge Fr. 24 Jan. 1710 som Brand Ordn. 16 Maj. 1707, over det pus bliqve og private Brand-Basen kal fore Directionen; Saa ber ban paafet, at saavel det Byen sem Ritterne tilhørende publiqve Brand Redskab alle Eider er i fote svarlig Stand, og naar no et deraf maatte feile, som ber anskaffes eller behover at repareres, da skal han tilfiendegive det for Magistraten, fem firar al affice ham med Ordre til Byens Kamner og Kirkeværgere, at de Bekostningen dertil, saavidt enhver vedkommer at vedligeholde, anaffer, som af Politicmefteren til Regn Fabernes Belæg skal attesteres. Men hvad det private Brand Redskab angaaer, sem ethvert Huus og Gard etter den der i Byen ansatte Taxt bor have, da maae han ikke tillade, at Brand-Redskaberne, som andet Løsøre, sælges fra Eiendommene, men ved samme forblive, og/ enten de sælges ved Auction eller af Haanden, i Stiv. derne indføres, bvad Brand Redskab der er og ber være ved Huset, forinden Stiedet til Linge maae publiceres. 9.) Da det efter gr. 24 Jan. 1710. 6 Cap. samt 7 Cap. 3 § er Politiementeren paalagt, at have Tilsyn med Bocns Torve, Almindinger, Gader, Broer, Beiter, Bolværker, Trapper og deslige, at samme af enhver Vedkommende holdes i forsvarlig Stand; Saa sal Magistraten, hvad Publicum og Kirkerne samt de pul bliqve Huse for deres Fortoge heraf tilkommer at vedli geholde, uden Ophold paa Politicmesterens Anmodning, ved Kæmnerne, Sirkeværgerne og Forsand rne lade det Manglende reparere; men naar noget paa Indbyggernes Fortoge, Brygger, Trapper, Rendetiene eller deslige bliver brostfældigt, og de samme efter Advarsel ved Bre II Deel. tien<noinclude><references/></noinclude> m25xove9o59dnf75lgg1ec0e2tewtuh 104 59657 409320 378482 2026-05-27T15:12:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409320 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 242||}}</noinclude>Politics Anordn. f. Bergen IP. 2. 24 Jan. 2. 1-3-4 ommeldes, da næste Søgnedag derefter, skal tienterne ikke firar reparere, skal Politiemesteren paa de Medtvilliges Bekosning det Manglende ved Brolægger Inspecteuren lade forfærdige og Bekostningen hos de Skyldige udpante. Og paa det Gader og Torve itte ved Brolægningen skal. blive uordentlige og ujevne, ei beller Byens Beiter og Rendeftene til Bandfaldets f lob fra Riefdet igicanem Byen til Soen efter enhvers eget Bcbag, til hinder enten for deres Naboer eller Tu blicum, forandres; Saa maae ingen Brolægning fee, Gaders eller Beiters Reparation foretages uden af de beitfede Brelaagere i Jafpecteurens Overværelse og ef ter hans Ordination; i ovrigt skal Politiemesteren stricte holde over, at Anordn. 16 Maj. 1707 (om Brolægnin gen i Bergen med videre) af alle bliver efterlevet. Og foruden det, som Politiemesteren ved Fr. 24 Jan. 1710. 6 Cap. 6 om Byens saavel publique som particulaire Brende og Pumper er befalet, anordnes, at de Vande brende, som findes paa Indbyggernes Fortoge uden for deres Huse og ikke ere af de publiqve Brand Brende, men ilar anlagte til Jubboagernes Tieneste at bente det fornodne Vand at, al af det Districtes samtlige Be beere uden Forskiel vedligeholdes og renoveres; og saa fremt de det enten forsømme eller ei derom kan blive eeniac, at Politiementeren det bebovenbe og manglende Deb Brolagace Inipcctcuren paa de Interefferentoes og Omberndes Bcfelluina, som forbemeldt, lab: forfærdige. Baa det oa med de Sing, som Politiemefteren efter gr. haver at iagttage og til hans Embede at foranstalte henhere, tan haves deßto bedre Fremgang, og han ikke ved foraicvcs torbatinger og Paamindelser til Vedkommende skal giores ficdjommciig, og det fornodne derover foriem ines faa bor saavel Politie Commisionen som Mani firaten i Bergen, efter enhvers Embeds Medfør, i alt, hvis dertil udfordres og efter Frr. af ham foretages, uden Ophold være ham behielpelig og ham i fin Charges Mondiabed bandtbarve, saa at ban ikke af Mauifraten udi fine Forretninger, dem han selv ber staae til Ansvar for, skal dependere, ei heller af Politie Retten, uden for faavidt nogen derved maatte finde sig fornærmet, og derover for Politie - Retten vorder klaget, eller han i forekommende Sager forlanger og bebever Politic-Rettens Raadførsel, Betænkende og Resolution (See Rescr. 22 10.) Som det og Dec. 1747 09 17 Jan. 1749). efte i Bergen skal bande sa, særdeles om hoften og i Slagter Tiden, samt i Fiferiernes Tider, naar Benderne indføre deres Avling til Byen, at de tit treffe paa at fælge deres Varer til saadanne af Indbyggerne, som, efter<noinclude><references/></noinclude> 31j82dr4q8bwftsbcsjrcyvjxoft06h 104 59658 409321 375886 2026-05-27T15:12:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409321 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||243}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP. 2§. skal paa et dertil paa Bergens Raadstue forordnet Sted, 24 Jan. 22 om efterat de Varerne fra Bonden og Landmanden ferit have annammet, siden ved adskillige Paafund, naar de Det fiebte skal betale, feae at forfordele de fremmede og udenbyes Folt samt Fifere, deels ved at forholde dem deres Betaling, fragaae Priserne og de forud giorte Accorder, flaae Brag paa Varerne, baade efter at de ere annammed, som og undertiden forend de annammes, da de dog forud af Kiøberen have været befecte, betingede og Haandpenge derpaa leverede; hvorover Bonden og Landmanden under saadan Evans af en egennyttig Kiøber tit maae fælge fine Varer under deres Bærd og imodtage hvad Kiøberen vil forunde ham; Liacsom det vel og paa Bondens og Landmandens Side kan fee, at de, enten ved andre end ved de betingede Varers Levering eiler ved at sælge et og det samme Slags Varer paa een Tid til adkillige Kiobere, samt paa andre Maader, soge at fors fordele Indboggerne med videre; meb beilke feiliabeber den lidende Part de fleste Tider haver maattet tie stille og tage fade, jaafom Bender ea de fra landet, ved at foriomme deres Jordebrug og Fiskerier med at opholde sig i Byen for ved de ordinaire Retter at søge deres Ret, tage mere Skade, end de paa den anden Side kan vinde, da de Disputer, som i deslige Tilfælde kant forefalde, ofte ere om rade Sild og Fisk, samt Slagte væg. fem af Landmanden og Fifere for at fælges til Byen indforcs, beilke Varer, som Bedarvelfe ere undergione, enten i Bærdien forringes eller aldeles forraadne og blive Eieren til aldeles ingen Nytte, forinden at faadanne Sager formedelst de Formalitetce, som ved de ordinaire Rettergange beboves, tunde komme til Ende. Da end iont der ved Rescr. 30 Aug. 1743 er anordnet en Gields Commission i Bergen til ringe Gields Sagers Forkortelse at skal holdes, hvilken fun boldes eengang om Ugen eg til saadanne Disputers Afgiorelse (om den end Dertil var destineret) vilde dog blive for langvarig, saa. som Sagerne der med Kald og Barfel, Forelæggelse og Procedur i det ringefte behove 3 Ugers Tid, inden de fan paademmes; Saa befales, at naar Sager af den beskrevne Natur og Beskaffenhed imellem udenbyes Folk og Bønder eller andre Folk fra Laudet, som enten selv eller ved deres Tienere lade indføre raae Sild, Fif, Rogn og deslige af landets Producter, forefalde; da skal Politiemesteren, naar noget saadant for ham klages, pligtig være at skaffe den Lidende Ret, og den Anklagede for sig at kalde, Sagen eraminere og efter Lov, Ret og Billighed derpaa strax at tiende; Og fulde ban befinde, at under Dispoten af enten af Parterne haver varet sig tet<noinclude><references/></noinclude> kqa5qomye4uaz4j1bcqk0uo7fwxm1q7 104 59659 409323 334375 2026-05-27T15:12:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409323 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 244||}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen 1P. 2 §. 24 Jan, em Semmeren Kl. 8 og em Vinteren Kl. 9, belded en Poli tet til noget Bedrag eller Ferurettelfe, da baver kan desuden at sætte den Ekyldige i Mulet efter Beskaften- O tom deslige Dandlinger og obmanofaber imellem Bønder, Fukere og Beraere eller andre inden byes Folk fielden ce i Bidners Overværelse, som efter d. 3 § endeg i disse Tilfælde for Velitickammeret maae feres og afberes, faa tillades, at naar Disputen ikke med besværende Bibner fan oplois, Tolurementeren i Age Cmitandigbeder Benegteljes eller Betraites cd maae antage (tr. Juftr. 5 Jun. 1776. B. VII. 99). 11) Befindes aviudceperfoner at opbolde sig i be rygtede Huse, em Matten at omtebe paa Gaderne eller ved Lediggang at have opholdt fa, uden kielligen at kunne bevise, at de eie den Formuc, uden nogen Mands Skade si ved Leediggang at funve opholde, eller at flige Folk, endient de have været triste, ikke i et Aar have haft nogen vis Tienelle, da skal de forste Gang for Vo. litickanimeret indfald.s og advares, at de sig ei alene fra berygtede Huse entholde, men endog, at de begive sig i vis Lienene til lovligt Arbeide eller handtering at foretage; og faafremt de derefter endda befindes at have vedblevet i deres forrige Levnet og Forhold, da skal han den anse og straffe som Losgiængere eg for Publico unyt tige og fadelige Folk efter Loven, og forsende dem til Arbeide i næste Spinde Tugt eller Værkt,uns. 12.) Telatiemefieren fat fter et 8r6 9. Cap. bave And fcende med Laugene, at de bolde fa laavel de Yauacne mindeligbed vedkommende are. og Rescripter, sem de hvert Lang Særdeleshed forundte Artikler efterreticlta, og dersom han finder nogen derimod at have handlet, da skal han dun efter Beskaffenheden samt Grr. og udgangne Rescript.r tiltale. 3.) Haver noget Laus at Flage over, at de af Suskere eller andre udi deres lov. lige Haandværk eller Naring imod de dem givne Fribes der, Privilegier, Frr. eller Laugs Artikler fornærmes, da skal Politicmefter uden Ophold efter den til ham ind. tomne Klage lade derom inquirere og efter Frr. og Laugs Art. Fiende paa deres Forscelser, som derimod neact maatte lave begaact. Men ere de Anklagede samt i Fuerte og Nærings Judareb befundne af Militair, Stand, da skal det fra Peliti kammeret meldes til Poli te Collegium, eg Sagen ester undgivne Klage eller a Politickammeret gierte Anmeldelse, uden foregaaende ordentlig udtagen Stevning, 1 Politie-Collegio foretac og paakiendes. 14.) Forcfalder nogen Tvistighed ind berdes mellem Laugebrødre, deres Daandvart ea Naring angaaende, clice em negen Manufacturis, 8 5 bri-<noinclude><references/></noinclude> e29me0iqg1im7d84cr7iv248brrf5lw 104 59660 409324 404000 2026-05-27T15:13:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||245}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. Politie Ret, hvori skal være Etiftbefalingsmanden, 22 Jan, 23 som brigvant eller Langsmefter klager over nogen fin Arbeideres, Svends, Daglønners eller Drengs evede Forhold, Op atsighed, Skiedesløshed, uflittig Eilwyn, Drukken Fab, Arbeides Feriemmelse, Borteblivebe eller deslige; ligeledes om negen Svend, Dreng eller Daglønner be sværer sig over fin Huusbend eller Mester, samt om nogen, som Arbeide haver bestilt, haver at klage over, at Arbeidet ikke er saa forsvarligt, sem det burde, eller i rette Kid forfærdiget, da haver Politiemesteren efter indkomne Klage Sagen at undersøge og derudi efter Fur. 23 Dec. 168 og 6 Maj. 1682 samt de hvert laug i Særdeless hed forundte Laugs Art. og ellers Manufacturiser og Fabriqvanter enten i Almindelighed eller hver i Særde- Teshed forundte Privilegier, Octroi eller derom givne Reglement at fiende og domme. 15.) Naar Prisen paa Hveden oa Rug, saaledes som den fiabes og sælges for, er hvert Firding Har efter Bager-Langs Art. 6s indleveret, og den Priis og Bægt, efter hvilken alt Slags Brod af Hvede og Rng fali naufølgende icrbing ar fælues, er saaledes, som ved Laugs Artiklerne allerede skeet er, blevet i Politiemesterens Overværelse og med Hans Samtykke regleret, skal Taxten af Magißraten pu bliceres, som paa Laugets Befoßning skal trykkes, publiceres og uddeles og derudi anforcs, efter hvad Priis paa Rug og Hvede den er sat. Maar det er ffect, skal Pelitiemefter este eg i det mindle boer 14 Dade, efter Yause Art. 79, lade Bagernes Huse visitere og lade det af dem bagede Brod veic, og saatremt det ikke befindes fundt og forsvarligt baget, eller om det befindes af min dre Vægt, eller og til beiere Priis at udsælges, end Earten tilbeider, ba baver ban strax at tiende alt det Bred, som hos Bageren findes, til Bocus fattige ler og Manufacturhuset forbrudt, eg derforuden at dem me de Skyldige i Beder og anden Straf efter Fr. Ligeledes haver han og, som forbemeldt, at paasee, at ved andre Taxter som enten efter Loven eller fær Kgl. Anordninger fornediges at sættes, som da og i hans Dr. værelse og med hans Samtykke skal regleres) bliver den Billigbed iagttaget, at beerfen Publicum ri beller de, som deres Varer efter Taxt skal udsælge, blive fornær mede; og i øvrigt holde over, at Vedkommende holde sig Taxten efterrettelig; Og faafremt neuen Mislighed findes eller derover bevislig klages, da firar eg uden nogen Forskaansel derpia fiende og demine. 16.) Pelitiemeste ren maae i alle slige og andre Politien vedkommende Sager domme og straffe til 4 Lod Sølvs Værdie, hvilke Beder Politiementer, fanfremt bans Nicubelic ette fo inden<noinclude><references/></noinclude> qgauolj2yn06uoqzavcvpwkl9wr8cj6 104 59661 409325 397518 2026-05-27T15:13:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 246||}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP. 2 §. 24 Jan. som Præfes, Commandanten pan Festningen (*), den Be inden 14 Dage, efterat den er afsagt, for Politie: Collegio sammeftebé ce paatiagct, ea den foldige boer eller ophelder sig der i Byen, made ved fine Betientere eller Underfogden lade ereqvere og inddrive. Og naar nogen formener sig enten af Volitiemester eller hans Betientere fornærmet, da skal dermed forholdes efter Fr. 19 Jan. 1692. 17.) Befindes derimod nogen uden billig Aarsag at have flaget over, enten med ubillige Beders Paalæg, Arrest eller i andre Maader af Politiemefteren at være forurets tet, da bor Politie Collegium den, som saaledes ubilligen har laget, med ydermere Mulet og Straf derfor ansee, saasom Kongen alvorlig vil have ham bandthavet ved den Myndigbed, som til hans Forretnin ger giøres fornøden og ham er forundt. 18.) Enhver, som i Politien vedkommende Sager haver noget for Vo litie Collegio at flage, at i gelac Pet. gr. 24 Jan. 1710 10 selv, enten mundtlig eller skriftlig, fin Sag fremfore, og ingen procurator tildades eagerne for Retten at antage og, agere; med mindre det kunde være i de Sager, som betreffe nogen Straf paa re eller feaemer til Bekiemmelje (bverunder ifte skal for faacs Gabcfef, Granff Koppe, rbcide eller Tuat huus, Farnasel paa Vand og Bred eg deflige arbitrair Straf, hvorved ingen paa Wren bestiemmes), saa og de Sager, hvis Hoved-Summa kunde være af 30 Lod Selvs Barbie. Og skal Politic Commissionen bruge al ben glib, fem fan anvendes, at Gagerne ei femme i nogen lana Sorbaling, men at saavel Processen som Justitien og Erecutionen med en god Promptitude bliver forvaltet. 19.) Baa bet at de Eager, som Politiemesteren efter sit Embeds Medfer oa til Justitiens Pleie eragter fornedent for politie Commissionen til Vaabommende eller i andre Maader at lade indkomme, desto bakigere fan nyde den tilbørlige Fremgang, da (naar Sagen paa Politiekammeret er forhert og eramineret, og Politiemesteren ved fin Kendelse har eragtet, at Sagen der bor indfalde6) maae deflige Sager i golge Rescr. 24 Dec. 1706 uden nogen videre udtagen ordentlig Stevning alene efter Politiemesterens Henvisnings Kiendelse, som af Politiebetienterne til den berammede Eid lovlig skal forkyndes og paategnes, efter 3de Selemarkers Varsel foretages (Efr. Rescr. 24 Jan. 1766); til hvilken Tid de Paagieldende, som ere for Tagen, skal være pligt ge at mode, og saafremt de efter skriftlig og atter forkyndt Forelæggelse endda udeblive, bor Sa gen firar optages, og efter den i Rette komne Op Losning paafiendes og demmes. &c.) ligesom Voli tie=<noinclude><references/></noinclude> j3bwd8dmosdp0fallobacoja9oej34u 104 59662 409326 378483 2026-05-27T15:13:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||247}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP. 25. Soe Officeer, som der haver Indseende med de enroul: 24 Jan. 2. 4 lerede tiemeßeren efter Vol. Sr. 24 Jan. 1710 fele anta ger eg med Instrux forfoner Polttie Betienterne, maae han og ligeledes, for at holde dem i god Orden, selv kraffe dem, som findes efterladne, egens nottiae, ubeskedne i deres Serretninger, eller til Druffenfab benaivne, med Penge Mulet, Arrest, eller Cassation efter Sagens Befaffenbed; og paa det ban kan faae ffiffefige Folk til Betientere, og de desto mere opmuntres til med Flid og Treskab at giore deres Forretninger, faa skal Politiebetienterne, naar de have tient i 8 à 10 Aar og ellers med tilborlig Flid va Treffab bave opfert sig, nyde de Ties nefter eller Bestillinger, som i Byen vacant blive, sg dertil frem for andre af Magistraten forfremmes sa beffiffce. Og fem Politiemeßlerens Rorretninger ved denne Jnrur udi abillige ting vil forages. faa at han Embedet vel neppe med de nu bavende 2de Politiebeticntere forsvarlig fan beribe; Gaa tilades i Anledning af Vol. Fr. 24 Jan 1710. 39, at endnu 2de Politiebetientere til de forben beskik fede maae antages, og saaledes være 4re Betientere, hvoraf de 2de inden og de ade uden Byen verelviis funde inqvirere, undtagen Son og helligedage, da de alle 4re efter Politiemesterens Ordre udi Byen bor forrette alle sædvanlige Ingvifitioner, dog ikke uden 2 og 2 sammen, bver paa fine Steder; heilfe 4re Betientere skal af Bnen nude webbarlig Belønning og Flytte Penge, naar de udi Politie Forvetninger uden Byen fulle reise, paa samme Maade, som hidindtil efter Rescr. 28 Jun. 1737 skeet er, i Fald Politie Retten ei ved neiere Overlæg fulde udande beqvemmere tiddel, hvorved de fidt an tagne zde Betientere, uden Borde for Byens Indvaanere, deres kon, ligesom de andre, kunde nyde. I øvrigt skal saavel Politiemester i Bergen som Politie Commissionen fricte rette sig efter Vol. Fr. 24 Jan. 1710 og andre om Politien udaanane Fer. og Rescripter, hvilke, isaavidt de til de befundne Forseel fer nogen vis Straf og Mulet dictere, skal være deres Rettesnor: ligefem eg Politiemefteren af nder fte Evne skal paasee, at de om Politien samt god Ora den og Stik udgangne eller berefter udkommende Frr., Befalinger og Rescripter af alle uden Persons Anfeelse blive efterlevede. See og Rescr. 16 Sept. 1768, 7 Aug. 1776, 26 Apr. 1777 og 12 Aug. 1778 samt Canc. Br. 11 Maj. 1793. Denus<noinclude><references/></noinclude> aos99bwmtsz8149hax737vzcvwcfysx 104 59663 409327 406299 2026-05-27T15:13:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen IP. 25. 24 Jan. lerede Baadsfolk, Præsidenten i Bergen (hver efter fin Chata Denne Jnrur er egiaa indfert i Tronhiem, i golie Reset. 23 Sept. 1763 til Vice Statbolderen i Dorge, hvorved det (for at forekomme Dispece ang. Politie Balenet cg paa det enbeer, faarel Pelitic-Commi fienen som Voliticmeteren, fan viice hvorvidt deres Embede og Forre:ninger sig heridi bor traite) er befalet: at det i penicende til Jo litiens Administration i Tronhiem paa lige Maaie, og for saavidt det der kunde finde Sted, skal ferboldes, fem udi Bergen til boilfen Ende Vices Statholderen tilfendes Gienparter af Pet. Jiste. for Bergen 9 Dec. 1746, samt Rescr. 22 Dec. 747 (til de Tiskerordnede i Bergens Politie.Net, bosved bem betales abige Poster fer at bamme be imels Iem Politie Commisfionen og Politicmefter fant Pe litie-Mctor oefowne Misforßaaelfer) og 17 Jan. 1749 (til Stiftamtmanden i Bergen, at tilbelbe Manie raten sammekeds under vedberfia Straf, efter ber res Embeds Tligt og Politicmekerens Infrur, at bevise ham den fornødne Assistance i hans Embeds Levlice Forretninger); Hvilke Starbolberen baver Politie Commissionen i Trenhiem at tilstille og dem berbes tilkienbegive: at mebbele Politiemefteren til fin Efterretning en rigtig udfkrift deraf, samt at be bave at skee berben, at Indretningen med Teles tie Basenet og sammes Administration der paa Stes det (for faavidt ellers en eller anden forefindende færdeles Beskaffenhed derudi ikke fulde udfordre HO- gcn Roranbring) fan skee paa samme aade, fem for Bergen er fastsat: boerbes deu al berndes Tes litiemefteren i Erontiem, at han nu eg i Serknitte gen, indtil Politiet der paa Stedet kan blive fat i god Gfif og Drift, feger at bringe det dermed i fin Riatiabed paa den moderatene og lemfældigke Maade, som mueliat skee fan, og at han især maae tage fia vare for at være negen hinderlig i at ernære fie paa hvad lovlig Maade de best veed og kan, saalange det ikke ftrider imod Lov og Frr. eller og imod andres Privilegier, sem tale derpaa; doa at derved ei skal forstaaes neaen Frihed for bam til at befrie eller moderere Straffen og Bederne for dem, som sig med de Kgl. Anordninger forsee. Tillige befales, at ligesom det i havn, Christiania ca Ber gen er anordnet, at Volitie-Commissionen skal tols des en vis Dag om ugen, skal det ligeledes skee i Erenhiem, beg at den itfun ber Pal beldes paa en<noinclude><references/></noinclude> 8wpyh1s2abp8ya3ks5wc0o3ofmxhmh8 104 59664 409328 322565 2026-05-27T15:13:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||249}}</noinclude>Politie-Anordn. f. Bergen 1P. 2-3§. Charges og Characteers Værdighed tt) og en af de 24 Jan. 16 Byens Mænd, som de hvert Aar mellem sig selv dertil udvælge (***); hvilke skal afhandle de ang. Politien forefaldne Sager, hvor og enhver, som har no get at klage, sit Anliggende skal ferebringe; og skal Raadstueskriveren alt, hvis saaledes i Retten forrettes, t en dertil af Stiftbefalingsmanden giennemdraget, forseglet og nummereret Protocol indfore. Herforuden maae og Politiemesteren sidde Retten, saalange Sa gerne forestilles og ageres, men naar de ere af beage Varter tilendebragte og de ere udviiste, maae han inden lufte Dørre give tilkiende, hvis han i Sagen har at erindre, hvorpaa han sig strax af Retten, imidlertid de andre vos tere, forføier (ttt). 3.) Han mane selv antage de fornødne etiente, som af Politie Retten i Eed tages og i Protocollen indtegnes; og skal de, efter den dem af Politiemesteren givne og af Politieretten appro berede Instruction, flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. beganes, hvilket de ufortovet Politiemesteren skal tilkiendegive. Dem skal og af Politiemesteren gives et vist Tegn, nemlig en hvid Kiep med Byens Vaaben paa Enden, som de skal bære og fremvise, naar Fornødenhed udkræver. Misbruge Politiebetien 2.5 terne en vis Dag hver anden uge, undtagen naar Ferno denhed det maatte udfordre, da hver uge, hvilket bor være paa Raadstuen, og dertil tantiættes en faa dan vis Dag, brorved den er fulde blive Magistra ten udi andre deres Embeds Forretninger til Hinder. (See Rescr. 8 Dec. 1769). (†) See Befer. 1 Oct. 1745. (**) See Rescr. 1 Febr. 1732. (tt) See Rescr. 22 Jan. 1768. (***) Cfr. Rescr. 8 Maj. 1750. (tt)See Rescr. 22 Dec. 1747.<noinclude><references/></noinclude> rioulj7ao10jozsg2bwzhr6r4q80ux9 104 59665 409329 355701 2026-05-27T15:13:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 250||}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP.3-6§. 24 Jan, terne dette Tegn, eller og andre, som ej ere Polities betiente, tilegne sig samme, da straffes de efter L. 6 4.) Beder for For: 188 paa deres Hals. seelser imod Politie Forordningerne, som ej over gaae 3 Lod Sølvs Værdie, maae Politiemesteren wden Politic Rettens Kiendelse affordre; dog skal han næste Politie Rettes Dag give det tilkiende og der paa Rettens Approbation forvente; Men ere Bederne hsiere end 3 Led Solv, skal Politiemesteren den Skyl dige for næste Session i Politie Ketten lade indkalde og tiltale, og hvad der vorder tilfunden at bodes, skal inden 3de Solemerker betales; hvis den Skyldige ej derfor ved en af Underfogderne vil udpantes, hvilket stal staae til Løsning i 4re uger og ej længere (*). Er Forseelsen saa stor eller af den Natur, at den Skyl dige bør arresteres, da, dersom han er boesat eller og kan stille en anden boesat Mand til Borgen for sig og Sagen, maae han uden nogen Omkostning stilles paa frie Fod. 5.) Bøderne, som saaledes betales, samt det udpantede Gods og hvad efter Frr. confisqveres, leveres til den af de 16 Mænd, som sidder i Retten, der tilligemed Politiemesteren derover skal holde Bog. Af disse Beder samt udpantede eller confisqverede Varer, naar de ved Auction ere solgte, sal Betienterne lønnes, naar de anvendte Omkostninger først ere fra dragne (**). 6.) Politiemester skal over alt det, som forefalder, hans Bestilling vedkommende, saa vel hvis han selv som hans Betiente forrette, holde rigtig Protocol; hvilken af Stiftbefalingsmanden giennembrages, numereres og forsegles, og, naar den er (*) Cfr. Rescr. 13 Jan. 1736. (**) See Rescr. 19 Apr. 1713.<noinclude><references/></noinclude> boksbqnskimiwc5dujegnsr4jsuagot 104 59666 409330 323591 2026-05-27T15:13:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||251}}</noinclude>Politie Anordn. f. Bergen IP.6.10§. 7.) 24 Jan. er fuldskreven, i Politie: Retten indleveres. Dersom Politiemesteren selv eller hans Betiente først fors nemmer nogen Sorseelse, som henhører til Justitien og efter Loven skal forfølges og dømmes, skal han saas danne Sager til enhvers rette Værneting henvise, og om Forseelsen befindes saaledes, at den Skyldige bør paagribes, da dertil forhielpe, og ham til sin Øvrighed overlevere (*). 8.) Vorder nogen af Politiemeste ren selv eller hans Betiente forurettet, enten med ubillige Bøders Paalæg, Arrest eller i andre Maader, da klage det for Politie Retten, hvor den Anklagte skal tilsiges at møde i egen Person, med mindre lovligt Forfald ham derfra forhindrer, og da demmes af de Tilforordnede, hvad de finde med Loven eller Polities Frr. at overeenskomme, hvorefter den Skyldige sig vedberlig skal rette, og hvis han det ikke vil, skal de det Kongen tilkiendegive; Men dersom nogen har uden billig Aarsag beskyldt eller anklaget Politiemesteren, da straffes Angiveren efter Rettens Sigelse. 9.) Polities mesteren maae bruge i de Sager, som Politien alene vedkomme, ustemplet Papiir, samt være frie for Dom: og Skriverpenge at betale (**). 10.) Da der ej er at paatvivle, at Procuratorerne sig i lige Sager ville indmenge, mere for at forlede og forvirre Sagerne til deres egen Profit, end for at hielpe de Skyldige til rette, saa (efterdi saadanne Sager ere af den Natur, at enhver har Forstand nok at sige ja effer nei til den Gierning, han beskyldes for, Gierningerne og i sig selvudvise Forseelserne) forbydes Procuratorerne at antage sig nogen Sag for politie Retten, med mindre Ret ten (*) Cfr. Rescr. 1 Apr. 1746. (**) Cfr. Rescr. 2 Jun. 1756.<noinclude><references/></noinclude> 4mbi0t5s201evm4kwhbusfvdo6xt2iy 104 59671 409331 383699 2026-05-27T15:13:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 256||}}</noinclude>Pol. Ada.f.Bergen II P. VI.6§ VIII.2§. 24 Jan. Aaret besigtige, og sig af dem en rigtig Beskrivelse om deres Tilstand lade give; hvis nogen af Modtvillighed paa noget almindeligt og publik Verf giør Skade, skal han derom flittig lade inquirere, og de Skyldige derfor, som for Vold og Herverk, for Byetinget efter Loven lade tiltale. VII) Om Havnen eller Vaagen. I.) Hermed skal han have særdeles Tilsyn, at den ej med Ureenlighed af Husene og Gaderne eller med Baglast eller andet af Skibene og Jægterne opfyldes, og, saafremt nogen derudi findes skyldige, skal han dem derfor til tilborlig Strafs Lidelse for Politic Retten lade tiltale; Saa skal han og med Magistraten drage Om sorg for, at den, hvor den allerede er opfyldt, igien kan renses og uddybes. 2.) Bolverkerne og Trapperne skal han og tilholde Vedkommende, hver for sit Fortog, forsvarlig at holde ved lige. Han maac ej tilstede nogen at have Ild og Lys paa Skibene og Jægterne, saa længe de ligge udi Vaagen, Ej heller at de med under den derpaa fatte Straf. 3.) deres Fortoiring hindre den almindelige Fart til og fra Gaderne, Gaarde og Trapperne. VIII.) Om Kiøb og Salg. 1.) Med Byens Meglere, Pundere, Veiere og Maalere skal han have flittig Opsyn, at de deres Embeder trolig forrette, og om nogen over dem klager, dem derfor lade tiltale. 2.) Med de Haandverker, som af Magistraten ere bestilte til at forarbeide Vægt og Maal efter den derom udgivne Fr., skal han have Tils syn, at det bliver rettelig giort, justeret, stemplet og brændt; og skal bm baade selv og ved hans Betiente Aar lade efterforske, paa alle i det ringeste hvert saavel publique som particulaire Steder, al Vægt og Maal, som af Elde, Brug eller og ondt Forsæt er for:<noinclude><references/></noinclude> 7vax1ocurvopxr14kojfwwfgu34utoc 104 59672 409332 390774 2026-05-27T15:13:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||257}}</noinclude>Pol. Adn. f. Bergen II P.VIII. 2§-X. fordervet, formindsket eller forfalsket, og det Ulovlige 24 Jan. cassere, samt lade de Skyldige, naar det med Forsæt er giort, til vedbørlig Straf forfølge (*). 3.) Den paa Raadstuen efter Loven aarlig satte Taxt paa des og Drikke: Varer skal han alvorligen holde over; Til hvilken Ende han selv tilligemed 2de af ham udnævnte Borgere skal i det ringeste engang hver Maaned visi tere alle Bager og Slagter: Boder, og de der fore fundne Forseelser afstraffe; især skal han tilsee, at Bryge gere og Bagere have saadan Forraad paa alle 2larets Tie der, at Byen stedse med Øl og Brød kan være forsynet; Ellers maae han ej tilstede nogen at falholde fordervede Ede og Drikke Varer, usundt Qvæg og andet, som fan foraarsage Sygdom. 4.) Om falsk myndt, samt falskt eller ulovligt Guld, Sølv: og Tin: Ars beide skal han flittig lade inqvirere, og de Skyldige ved Underfogderne efter Loven for deres Værneting lade tiltale og til Dom og Straf efter Forseelsens Beskaf fenhed forfølge. 5.) Han skal søge at afværge al Forprang mod de udgangne Frr. og Privilegier saas vel i Vaagen og Havnen, som uden for Byen. IX.) Om Laugene. Politiemesteren skal have Indseende med Laugene, at de rette sig efter Frr. og Laugs: Art. og, saafremt nogen derimod opfinder nye Vedtægter eller Skraaer, skal han dem derfor paa fine Steder lade tiltale, at saadant kan afskaffes og straffes. X.) Om Brand: og Vagt: Ordning. Herover skal Politiemesteren have Direction, at alt det, som derudt er anbefalet, vorder efterkonimet, og at enhver, som dertil er beskikket, efterkommer sin Pligt, samt at Brand Redskaber altid ere i tilbørlig Stand, og Brandfole (*) Cfr. Reset. 10 Jan. 1749. II Deel.<noinclude><references/></noinclude> mr9v51v74vqfpw0ty5cbkrdg3zojz37 104 59675 409333 287493 2026-05-27T15:14:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 260||}}</noinclude>Fr. om Fiske-Tiende i Trondh. 2-4 §. 23 Jun. tørkede, flittig opvarte Fiske: Værene og mage det saa, at ingen over ubillig Ophold skal have Aarsag si at Og de Kræmmere, maae vel sende deres beklage. 3.) Og som Kissmændenes nordentlige Handteringer, saavel i Fiskeværene, som andensteds, har hidtil aarsaget den meste rigtighed ved Tienden, saa maae Rigb: og Handelsmændene i hvert Gield have den Frihed alene at handle inden Gieldet, med hvem de vil, og alene at forsyne Gieldets Indvaanere og de Fremmede, der komme i Gieldet til noget Fiske: Vær, med hvad de behave der paa Stedet at fiobe til deres Underholdning; Ligeledes skal Bonden ikke være forbunden til een Kræmmer udi Gieldet, mere end en anden, men maae forhandle sine Varer, til hvem han efter Loven best kan torve dem. som boe i et fremmed Gield, Folk til et fremmed Fiskevær for at fiske, men ikke til at forhandle nogen Varer, enten Øl, Tobak, Brændes viin eller andet, saa lange Kræmmerne i Gieldet kan forsyne Stederne med tienlige og fornødne Varer. Handler nogen Kræmmer eller anden i fremmed Gield, skal hans Fartsi med Fisk og alt andet, som derhos findes, være confisqveret, til Angiveren, til Tiens detagerne og (*) til alle Kræmmerne i det Gield, hvor slig ulovlig Handling begaaes; Dog tillades fremmede Folk at forhandle deres Varer ved de offentlige Markeder og Ledings: Berge, og igien at tilforhandle sig andre Landsens Varer, som Fisk og deslige, dog at de ikke udføre dem af Gieldet, før de have fyldestgiort efter I §. 4.) Tiende Tagerne og Giverne stal begegne hinanden med al Beskedenhed, og skal alle Skips (*) I Samt. af Frr. er ved en Trykfeil udeladt følgende: til Angiveren, til Tiendetagerne og (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 7p87i7ff9itbu1jnaqc3d23l0xbruv4 104 59676 409334 359988 2026-05-27T15:14:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.||261}}</noinclude>Fr. om Fiske-Liende i Trondh. 4 §. Skippere og Hovedsmænd for Jægter eller andre 23 Jun. Fartøier, med Specification af Jægtens Drægtighed og af Haasætternes Antal, 8 eller 14 Dage tilforn give Tiendetagerne tilkiende, naar de vil skibe, som da skal paa den ansagte Tid og Sted være tilstede; hvors fore og i store Gield maae for 4, 5 og i det høieste 6 Jægter, næst hos hinanden liggende, være beskikket en fuldmægtig for enhver af Tiendetagerne, paa det Jægterne eller andre Fartøier (som sig da efter hinans dens Magelighed og Muelighed indbyrdes skal rette) beqvemmelig og uden Ophold kan affærdiges; Tiendes tagerne skal føre (*) og spise sig selv, og ikke være Tiende Giveren til nogen Besværing; Men Tiendegiverne bør mage det saa, at alting ved deres Ankomst mane være paa rede Hænder, og Fiskene samt Haasætterne eller Skibsfolkene alle med deres Føring tilstede til Skibningens uopholdelige Befordring. Og saa længe Skibningen varer, bør Tiendegiveren forskaffe Tiendetageren med Redebonhed Huusværelse for sig og forsvarlig Huusrum for Tienden, indtil den ved de nastboende Bønder til Tiende. Byttet beqvemt kan vorde ført, og der deles i 3de Parter efter Loven. @fulde Tiendetagerne, een eller flere, af Uveir eller anden Aarsag forhindres, at de til rette Tid ikke ankomme, maae Handelsfolkene, som vil skibe deres Jægt eller andet Fartsi, paa den ansagte Dag ibe deres Fisk, og Skipperen eller Hovedsmanden aflægge den lovlige Tiende til Tiendetagernes Ankomst, i Tal, Vegt og Godhed, som han det vil ansvare eller ved Eed befræfte, om billig Mistanke om Underslæb skulde falde. Og som Lensmændene, hver i sit District, bør gane Tien: R 3 (*) Saml. af Frr. Saaer ved en Trykfeil: føde (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> b9ly11sms6s907giltt75m6bs78imdq 104 59677 409335 391449 2026-05-27T15:14:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409335 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 262||}}</noinclude>Fr. om Fiske-Tiende i Trondh. 4-5§. 23 Jun. Tiendetagerne til Haande, naar og hvor de deres Hielp ▼ Jul. 28 Jul. 30 Jul. 8 Aug. 29 Aug. behøve, ndi alt hvad som Loven og denne Fr. befaler, saa maae de for deres Umage ved Tiende: Byttet Forlods af alle Parrer bekomme 2 Voger Fisk for hver Jagt, som udgaaer af deres District, og af mindre Fartøi noget mindre. 5.) Og som Diemærket ved denne Fr. især er Kirkernes Conservation og deres Indkomsters Rigtighed og Forbedring, saa skal Stiftbefalingsmanden og Biskoppen ved offentlig Auction bortforpagte Kirkernes Rettigheder imod nøjagtig Caution til den Høistbydende; Og som det er deres Pligt ester Loven at have flittig Opsyn med Kirkerne og ramme deres Gavn og Beste i alle Maader, saa skal de paa alle Steder neie efterforske, om ved denne Frs Efterkommelse nogen Abuse sig i en eller anden Maade skulde indsnige, og da med deres Raadførsel og lovlige Anstalt samme forekomme og afværge, eller, hvis de selv ikke kunde raade Bod derpaa, Kongen det strax tilkiendegive, som denne Anordning ubredelig vil have holdet, og dem, som derimod handle, anseete og straffede, som Kgl. Bes falingers modtvillige Overtrædere. Fr. Om Artillerie: Rudskes Anskaffelse i Dan, mark, af hver 70 Td. Hovedgaards Taxt en Kudsk eller 30 Rdlr i Penge. p. 69. Fr. Om en Grund: Skat i Kiøbenhavn. p. 70. Fr. Om Fourages Udskrivning i Danmark. p. 71. (†) Ordonnance, wornach die sämtliche Officierer v. d. Armee, wann selbige im Felde ist, sowohl bej d. Artillerie, Cavallerie, den Dragonern u. Infanterie, auch sonst månniglich sich richten u. reguliren sollen. (See Inf. Regl. 2ter Th. 2 Oct. 1744). 4to. Fr. Hvorved Dantsig undtages fra Forbudet 16 Aug. 1709, saasom Contagionen der er ophørt. p. 73. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 64crdvvqtckkc2ifu75wtji5sil49gy 104 59679 409336 380337 2026-05-27T15:14:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1710.{{Afstand|3em}} 264||}}</noinclude>Mand. om Kgl. Ordrers Eftert. 24 Dec. cution, samt, hvis nogen forhaling overkommer, uden Ophold referere Aarsagen dertil med alle Omstæn digheder til det Sted, hvorfra Expeditionen er skeet; Saa skal og hver 3die Maaned en udførlig Rela tion fra alle Steder sammesteds indsendes, angaaende de Befalinger, som enhver ere tilsendte, hvorledes sam me ere efterkommede; da de flittiges Troskab og Vind: Sibelighed med Kgl. Naade skal ibukommes, hvorimod alle de Efterladne og Forsømmelige med Embeders Fortabelse eller, efter Sagens Beskaffenhed, videre skal anfees, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; paa det al lorden, især i disse Krigs-Tider, i Henseende til de Kgl. Befalingers Erecution fan forekommes. (See 2. 1-1- 6). P. 103. 271 1. 12 Jan. 12 Jan. 12 Jan. 26 Jan. 21 Febr. 16 Mart. 3 Apr. Fr. Om Matricul Skatten zc. i Danmark for 1711. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1711. P. 5. Fr. Om Penges Paabud af 60 Rdlr, isteden for Skytternes Udskrivning (efter Fr. 1 Sept. 1710). P. 8. Fr. og Paabud til Artillerie Seftes Anskaffelse i Danmark. P. 10. Fr. Om adskillige extraordinaire Paabud i Norge. p. 14. Pl. Om Tobaks Told og Consumtionens Ad. ministration i Danmark, som er anbetroet J. M. Leers. P. 20. Fr. Om Reduction ved rational-Regimenterne til Fods i Danmark med visse Vilkaar; Saa og at in gen<noinclude><references/></noinclude> 69tioc5eooowkpvrwsc4o9fr7v8pz2p 104 59681 409337 399045 2026-05-27T15:14:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1711.{{Afstand|3em}} 266||}}</noinclude>Fr. om Gang- og Senge-Klæder . 21 Jul. enten paa Gaderne eller i husene med nogen Slags Varer at forhandle, og at ingen Skipper, som med fede og saltede Varer eller anden Slags Fatallie hidkommer, maae i de første 8 Dage sælge noget deraf til Høkere, Prangere eller andre, som dermed handle. P. 48. 1 Aug. 12 Aug. 27 Aug. I Sept. I Sept. I @ept. 5 Sept. 12 Sept. 19 Sept. Fr. Om adskillige Anstalter at iværksætte til Præcaution mod den antændte smitsomme Sygdom. p. 51. Fr. Om de Personer, som skal iaattage og for rette de i Fr. 1 Aug. 1711 meldte Betieninger. p. 69. Mandat. At de Breve, som sendes med Posten fra Khavn, al i denne svage Tid, for de paa Posthuset leveres, vel røges, og at Brevene, som i Posthuset igien røges, skal der inden Kl. 5 leveres. p. 78. Fr. Hvorledes Gravene i Khavn i denne svage Tid skal kastes, og hvem dermed Indseende skal have. P. 79. Fr. At Indbyggerne og Reisende maae alene ud og indpassere giennem tørre og Christianshavns Porte; saasom Vester og Øster Porte til andet Brug ere ordinerede, nemlig der igiennem at udføre de Syge til Ladegaarden, samt Ligene. p. 82. Heieste Rets Patent for 1712. P. 85. Fr. Om Kgl. Betiente, som staae for Regnskab og deres Cautionister, at de ej maae pantsætte noget af deres Gods. (See Kammer: Rets Ordu. 18 Mart. 1720. I Cap. 17 §). P. 91. Fr. Om Torve at holdes uden for 17ørre: Port, og Tilførsel af Korn og Fede: Varer samt Brænde ved &c. til Khavn i denne svage Tid. p. 93. Fr. At Korn og Sede: Varer mane udføres til fremmede Steder, samt Brændeviin brændes af Hvede og Rug, hvorved Forbud 22 Jun. og 23 Sept. 1709 ophæves. P. 98.. Fr.<noinclude><references/></noinclude> pw33vgcu2d2n7vsm1o3ju6evs48hcsr 104 59686 409338 398485 2026-05-27T15:14:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1712.||271}}</noinclude>Fund. ang. Postvæs. Indkomster 6:9§. 8.) i Protocollen lade antegne, desligeste see derhen, at 19 Jul. de sømmelig vorde begravne, til hvilken Ende saa meget, som den hafte Pension er i een Maaned, til Begras velsen af bemeldte Post Revenuer er destineret. 7.) Directeurerne skal optegne dem, som sig hos dem an give for at nyde Pension, paa det de ved Dødsfald eller Capitals og Renters Formerelse kunde ved Memo rial, som qvartaliter skal fee, referere Kongen, hvor mange Vacancer der ere, hvad de Hendede have haft, hvo sig igien haver angivet, hvilke de Nødtørstigste ere &c., da Kongen derpaa vil give Resolution. Directeurerne for denne Fundation skal noie holde herover og derhen tragte, at denne Kongens Intention rigtig bliver fuldbyrdet, Post: Intraderne vel adminis strerede, til rette Tid indbragte og igien uddeelte; Og tage de af hver Pensionist en Qvittering, som Kongen ved hvert Aars Udgang leveres, hvorimod de (naar Kongen en accurat Liquidation over samtlige Post-Indkomsterne og Udgifterne erholder, saa og hvert Aars Overskud har seet og approberer) Kgl. Qvittering for deres Administration igien bekomme. 9.) Og paa der disse Directeurer i deres Arbeide kan soulageres og om Post Indkomsterne indhente rigtig Underretning, maae de antage en eedsvoren Kasserer til at holde Bog og sætte Pengene paa Rente; og skal Directeurerne, som de der Kassereren udvælge, for hans Forretning være ansvarlige. Samme paa Tydsk. P. 23. Hoieste Rets Patent for 1713. P. 29. Forbud. At ingen fra Slesvig og Holsteen, hvor smitsom Sygdom grasferer, maae indkomme i Danmark uden rigtig Sundheds: Pas fra de Kgl. Deputerede. Hvo uden sligt Pas over Grændserne i Stæderne ans tref= 19 Jul. 27 Aug. 10 Oct."<noinclude><references/></noinclude> m4qzk5vxnd7z6nbn7q3fk26o1g4g7am 104 59687 409339 367921 2026-05-27T15:14:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1712.{{Afstand|3em}} 272||}}</noinclude>Forb. ang. Reisende. 10 Oct. treffes, skal nedskydes, og hvad han har med at fare opbrændes. P. 35. 17 Oct. 25 Oct. 14 Nov. Forbud, at ingen Bonde Ssn over 17 à 18 Aar maae i Latinske Skoler antages; Og at de Bønder Sønner, som nu paa en 3 Aars Tid over den Alder i Skolerne ere indtagne, skal derfra under vedberlig Straf til Vedkommende udleveres. Saasom en Deel vorne Bønder: Sønner have, for at undgaae den til Landets Forsvar fornødne Enrollering til Soldes ter, begivet sig i Latinske Skoler. (See Fr. 20 Jun. 1788. 24 9). P. 36. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1713. P. 37. Beneficium Paupertatis i tvistige Sager de Fattige vedkommende. [Cancel.]. p. 45. Cfr. Fr. 27 Nov. 1775. 25 § (*). Efter Ansøgning fra Directeurerne for de Fattis ges Vasen i Danmark bevilges, at hvis Indlægge, Breve og Beviisligheder, som Directeurerne for de Fattiges Væsen i Danmark funde foraarsages i Ret terne at lade indgive udi tvistige Sager de Fattige ved kommende, maac overalt i Retterne paa ustemplet Papiir fremlægges, oplæses og til Paakiendelse antages; og hvis Domme og forretninger, som i samme Sager for Retterne passere og Directeurernes Fuldmægtige beskrevne begiere, skal dem iligemaade paa flet Par piir og uden Betaling af Retternes Betiente beskrevne meddeles (**). Fr. (*) See Befal. 21 Jul. 1714 og Bevil, 28 Jun. 1720. (**) Følge Rescr. 12 Apr. 1715 (til Stiftamtmændene og Bikopperne i Danmark) skal Stifts Befalings mændene og Bikopperne i Danmark tilkiendegive alle Vedkommende i deres Stifter, som Hospitalers, Skos Ters<noinclude><references/></noinclude> 3qxeooi66p2w4k4e6zx1fkgut1czosd 104 59688 409340 404001 2026-05-27T15:14:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1712.||273}}</noinclude>Fr. om Delinqvent-Omkostn. Fr. At Omkostningerne skal deles paa Am 9 Dec. tet i de Sager, som imod tyvagtige Mennesker, der stiale fra Bender, samt imod mordere og Mands drabere, naar Eftermaals Mændene ere uformuende, ved Retten skal udføres. (Forandret ved Fr. 20 Aug. 1723, men igientaget og nøiere bestemt ved Fr. 26 Sept. 1732). P. 45. I 71 3. Fr. Om Matricul: Skatten &c. i Danmark for 17 Jan. 1713. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1713. 17 Jan. P. 5. Fr. Om Krigs Styr i Danmark for 1713. 20 Jan. P. 8. Seddel. Hvorved, efter Ansøgning af Dis 1 Apr. recteurerne over de Fattiges Vasen i Danmark, bevilges, at de fattige, naar deres ipanthavende Huse, endsient de paa Auction have været opbudne, ej blive solgte, mane for Auctions: Salarium at betale als deles være frie og forskaanede (*). [Cancel.]. p. 14. Fr. Om authoriserede Sedler i Danmark paa 8 Apr. 100, 50, 25, 10, 5 og 1 Rdlr. (See Pl. 12 Oct. 1728). P. 14. Fr. Om adskillige Insolentiers og Eractio: 15 Apr. ners Afskaffelse ved Armeen i Danmark, Hertug dommene og Grevstaberne. p. 18. (Gr. lers eller Fattiges Midler ere betroede, at de, naar Processer forefalde, som lige Midler angaae, saadant strax til deres forefatte Stift-Amtmand og Biskop movee rette, hvilkes Pligt det da skal være, derfore esser Los ven, som forsvarligt kan være, at vigilere. (*) See Bevil. 28 Jul. 1720. Il Deel,<noinclude><references/></noinclude> e1yoq99k5lp08izluhyv1um5f4ukls4 104 59689 409341 287593 2026-05-27T15:14:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.{{Afstand|3em}} 274|Fr. om Insolent. v. Armeen 112§.|}}</noinclude>15 Apr. Gr. Adskillige Marodeurs have opholdt sig paa Landet, hvilke selvraadig have indqvarteret sig hos Un dersaatterne og forøvet allehaande Exactioner og Ercesser; Ligeledes have endeel Tropper, naar de marschere fra et Sted til andet, taget Qvarteer, hvor dem lyste, 09, uden at forevise Ordre, lader sig forflege over Gebühr, hvorover mange Insolentier og Desordres ere foreløbne. Hvorfore Kongen (da Han har paataget Sig Commandoen over de Hoie Allieredes Tropper i Slesvig- Holsteen, saa at samme i alle Maader dependere af Hans Ordre) vil ved følgende Forordning saavel ved Disses som Sine egne Tropper i Danmark, Hertug dommene og Grevskaberne, aldeles have sligt afskaffet. langt mindre nogen alting med Penge. Tieneste, være sig i 1) Ingen maae herefter begive sig fra det Regiment, hvorunder han hører, med mindre han den com manderende Chess Pas kan fremvise, hvorefter de, som i egne eller deres Officerers Wrinde reise, frit mane pas sere; deg uden at nyde enten i Kiøbstæderne eller paa Landet, i Landsbyerne eller eenlige Kroe og andre Huse, frie Qvarteer, Vogn eller Forspand; ej heller maae de noget prætendere eller aftvinge, under hvad Prætext det end maatte være, Skade tilfoie, men skal betale 2.) Men naar nogen til Kgl. store eller smaae Hobe eller eenlig, bliver udcomman deret, eller naar Regimenter, Bataillons eller Com pagnier fra et Sted til andet marchere, da skal dem hver Gang af General Commissariatet eller General: Krigs Commissario medgives en rigtig March Route, hvori anføres, hvad for en Route de skal tage, paa hvad Sted de skal holde Natteleie eller Campement, og hvad de paa hvert Sted af de der værende Amts: og andre Betiente skal nyde; efter hvilken Ordre og March Route enhver skal vedbør- -lig<noinclude><references/></noinclude> lg1u1qljysmgkigxqmgyfj2wajfqlnx 104 59690 409342 355702 2026-05-27T15:14:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.||275}}</noinclude>Fr. om Insolent. v. Armeen 2-4 §. sig rette sig, og derimod i ingen Maade mere fordre, 15 Apr. prætendere, eller saadan March, Natteleie eller Campement videre extendere, eller sig til andre Steder begive, end i samine March Route og Ordre er ers primeret og benævnt, og Amtsbetienterne paa hvere Sted anvise og fonrnere. 3.) Igiennem hvert Amts District sal een af de Kgl. Zetiente, som Amtmanden eller hans Fuldmægtig dertil beordrer, medfølge og være nærværende, for at paaagte, at saavel paa Marchen, som paa de Steder, hvor Nattes leie bliver holdt, alting ordentlig tilgaaer, og der, som imod March Routen af Underdanerne bliver pres ser, eller hvad Excesser, der begaaes, paa Underda nernes Angivelse, strax undersøge, rigtig notere, og det den commanderende Officcer til demedering og bar Erstatning uden Ophold tilkiendegive; Skulde af ham ingen tilbørlig Satisfaction og prompte Betaling for det imod Ordre bekommede strax følge, skal samme det til de Kgl. Amts: eller andre Betiente riftlig indbes rette, som derpaa uden Forhaling fligt Gen. Commisfariatet eller Gen. Krigs Commissairen ved Are meen behørig forestiller; hvilke da, saa meget den forøvede Erces sig kan bedrage, eller hvad som imod Ordre er fordret og taget, Regimentet i næste Avance, uden videre Communication og Excuse, decourterer, samt feier den Anstalt, at Undersaatterne hvis dem i saa Maade med rette tilkommer, og dem er aftvun get, igien uden ringeste Afkortning bekomme, og bør desuden de Skyldige af Krigs Ftscalen tiltales og ef ter Krigs Artiflerne afstraffes. 4. Ingen Syge, Marodeurs, Rnegte, Qvinder eller Heste maae, uden Gen. Commissariatets eller Gen. Krigs: Commissairens erpresse Ordre, blive tilbage, eller sig fra Tropperne, hvorunder de høre, absentere, men skal © 2 altid,<noinclude><references/></noinclude> 50qydveb8v4r33y7gi3xrz5qkcli99u 104 59691 409343 312307 2026-05-27T15:15:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1713.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>Fr. om Jufolent. v. Armeen 4:7§. 15 Apr. altid, naar noget Regiment, Esqvadron, Battaillon, Compagnie eller Commando marscherer, strax medfølge og sig derved opholde; og maae Amtsbetienterne ingen lide, antage, Qvarteer anvise, eller nogen Forflegning lade give, som ikke Gen. Commissariatets eller Gen. Krigs Commissarii Ordre og Anviisning medbringer eller fan producere. 5.) Skulde derimod een el ler flere sig sammenrotte, og, uagtet denne Anordning, egenraadig paa Landet tage Qvarteer, saa befales de Kgl. Amtsberiente samt Undersaatter (men de Undersaatter paa Landet, som ikke saa hastig Øvrighedens Hielp ved Haanden kan have, tillades frit ved Ringen med Klofferne eller andet lydeligt Tegn sig at forsamle Gevalt med Gevalt at styre) de besundne Marodeurs sig at bemagtige og dem til næste Kiøbsted eller anden Sted, hvor commanderede Folk og Vagter ere, at levere; da den commanderende Officeer, hvor de leveres, samme ej alene uden Contradiction skal antage, endog til det Regiment, Esquadron, Battaillon eller Compagnie, hvortil de egentlig høre, henskikke, og derester saavel den, der samme imodtager, som den Amtsbetient, af hvis District eller Amt han er taget, Gen. Krigs Commissario derom give Efterretning, paa det faadanne modtvillige Overtrædere for Krigsretten fan blive dømte og afstraffede efter Sagens Beskaffenhed Følge Krigs Art. 30, 94, 114, 115, 116, 117, 118 6.) Alle Excesser og Desordres, og andre Art. som af høie og nedrige Officerer, Gemene, Ryttere og Soldater, i Stæderne og paa Landet, imod denne Fr. beganes, skal efter Krigs Art., Krigs Rettens Ins struction og andre udgangne Frr. exemplariter ftraf 7.) Amtsfes, og derudi ej fees igiennem Fingre. betienterne paa Landet og Magistraten i Kiøbstæderne skal, ved Indqvartering, Qvartererne ej videre, end paa de men virkes<noinclude><references/></noinclude> ghseqoerwpoo0wfdnch7w7k1lr8z7r0 104 59701 409345 287519 2026-05-27T15:15:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 286||}}</noinclude>Christianie Brand Ordn. 1C. 3-5 §. 24 Febr. bere, Carduan Beredere, Bødkere, Farvere, Glar: Mestere, Rotgyttere og alle, som andre Haandverker og handteringer drive, hvorved nogen Ilds are er at forvente, skal have lige Ombue for deres Ildsteder, hvor deres Handtering bruges, og sig dermed i alle Maader forholde, som om Ba gerne meldet er, under lige Straf og Nærings Forbrud, om deres Forsømmelse ved Inquisitionen befin des eller af andre angives; Naar nogen foraarsages Beeg eller Tiære at kaage, da skal slige ej andensteds forrettes, end paa de Steder, som ligge fra alle Huse og Bygninger affkildte, men aldeles ikke paa noget fib, som i Vaagen ligger, under 10 Rdlrs Ctraf; Og maae ingen med gloende Kugler eller Etene opvarme Tiere eller Beeg imellem Husene, Pakboderne eller See-Gaardene, under 4 Rdlrs Straf for hver Gang de dermed betrades. 4.) Alle Rigbmænd og andre, som med Hør, Hamp, Beeg, Tiare, Svovel, Terpentin, Tran, Salpeter eller an dre saadanne brændende Varer handle, advares her. med alvorligen, at de ingen Hamp eller Hør lade ubunden og aaben ligge, men i Fade indpakke, eller med Haar Dekken overdragne forsvarligen holde og tildekke; saavelsem Beeget, Tiære og de andre forbemeldte Va rer i Pakhuse eller paa beqvemme Steder henlægge, hvor ingen Ald eller Lys nær ved brunes; faa de ved indskal dende Ildsvande saaledes kan være forvarede, at deraf ingen større Skade eller Ulykke skulde foraarsages, under 10 Ndirs Straf, om nogen dette at efterkomme forsemmelig befindes. 5.) Ligeledes sal og enhver strængeligen være forbuden, nogen gør, Hamp eller Blaar ved Lys at hegle, eller om Aftenen eller Nats ten Lys støbe, eller deslige farlig Guus Gierning om 27atte: Tider at forvette, men dertil betiene sig af Dagen;<noinclude><references/></noinclude> ehfkb6d79slh9poy6usx7bwcfyuho17 104 59703 409346 368305 2026-05-27T15:15:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 288||}}</noinclude>Christianie Brand-Ordn. 1 C. 7-8§. 24 Febr. om de Uvillige og Forsømmelige fan haves, skal Stadens forordnede Skorsteensfeier hvert Halv:2ar, under sin Tienestes Fortabelse. , rigtigen optegne de Skorstene, som ikke ere feiede og rensede, og dem, han ellers befinder farlige og ulovlige; hvorpaa han en rigtig Fortegnelse til Magistraten paa Raad- Stuen under sin Haand sal indlevere, som haver at tilholde samtlige Borgerskabet og Indvaanerne denne Anordning at efterleve, og Under: Fogden paa Brand. Kassens Vegne da tillige Bøderne, uden foregaaende Proces og Dom, af den Skyldiges Boe, uden Fors Fiel af hvad Stand og Condition han og er, strap exeqvere, om ikke i Mindelighed erlægges. 8.) Storsteens: Seieren skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere til Fornoielse og uden Paaklage kan betienes med, hvilke sig daglig paa Gaderne skal lade høre og finde, at enhver, som dem behøver, kan vide dem at indkalde; Ligesaa skal de alle og enhver, som des res Tieneste behøve, efter Begiering i deres Huse besøge, og baade aarle og filde, baade villig og uden Ophold betiene, saa og Skorstenene, hvortil de vorde bestilte, med al Flid og forsvarligen feie og reengiøre, under 10 Rdlre Straf, om han det ikke nøiagtig lader forrette, og nogen Uleilighed formedelst hans Folks Fors sømmelse og skiedesløse Ferretninger seer; Og maae Skorsteens Feieren ikke begiere eller annamme af nogen for en Skorsteen i et Loft høit Huus mere, end 8 Skil. Danske, for et to Loft høit 16 Skil., og for et tre Loft heit en Riport; Sforsteens-Fejeren skal og med alle sine Folk, Svende og Drenge, under lige Bø der som næst meldt, saasnart Ildebrand paakommer, sig derhen forfoie, og efter tilstedeværende Øvrigheds eller Brand Mesterens, og i hans Forfald, Unders Brand Mesterens Anviisning, forrette hvis anbefalet bli<noinclude><references/></noinclude> 23yojrx6cx6budo0ve2no9nixsci0nu 104 59706 409347 312308 2026-05-27T15:15:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.||291}}</noinclude>Christianice Brand-Ordn. &c. 10-12§. paa Toldboden er opsat, til desto mere sikkerhed, af: 24 Febr, affes og nedrives, særlig om Told Betienterne om Vinteren sammesteds ikke have noget at forrette. 11.) Alle Slags Huse og Vaaninger saavelsom Søebos derne inden Byen skal inden Aar og Dag efter denne Anordnings Publication være tækkede med Tagstene; Skulle nogen Huse eller Vaaninger efter den Tid befindes at være takkede med Bord, Bakoner eller Torv, eller hvad andet det maatte være, skal de strax nedrives, og Ejerne advares, at de deres Tage, som meldt, for svarlig og lovlig med Stene takke, saafremt, om an derledes befindes, de ikke, for hver Gang de herom advares, vil have forbrudt 20 Rdlr. 12.) Og som de mange tiærede Træ: Huse, som saavel ud til Gaden, som inden i Gaardene, ere bestaaende, ere alene den rette Aarsag til saa mange Ulykker, som Tid efter anden denne Bye ere overgaaede, og i saa Maade høilis gen var at ønske, at alle saadanne Træ Huse kunde vorde afskaffede, som dog formedelst sammes Mængde ikke fan lade sig giere; Saa dog, paa det ikke flere Skulde tilvore og herefter ud til Gaden eller inden i Gaare dene opbygges, det være sig enten af Tommer, Fiæler eller Bakoner, sal hermed alle denne Byes Indvaanere strængelig være anbefalede, ikke efterdags at maae opbygge nogen Slags Tra: Huse og Vaaninger (Soebos der paa Bryggen alene undtagen) eller deres Tage med Bræder, Bakoner, Torv eller andet tække, enten ud til Gaden eller inden i Gaarden, under 200 Rdlrs Straf, Angiveren og Brand Kassen til lige Deling; Men enhver skal enten bygge grundmurede Huse eller og Huse af Bindingsværk; Og naar noget Træhuus for andres eller nedtages, maae Vedkommende det ikke un der berørte Straf lade opbygge; De uden Byen boende gemene og fattige folk, som ikke have Middel I 2 sif<noinclude><references/></noinclude> 65klgfj5z4kfupjnxmg584z5dnmqced 104 59707 409348 287525 2026-05-27T15:16:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 292||}}</noinclude>Christianice Brand-Ordn. &c. 12:15§. 24 Febr. til at bygge grundmurede Huse, tillades at maae byage gemene Bindingsverks Huse efter deres Bebag; Men Træ Huse ikkun af et Loft høit, og det ikke inden en Di stance imellem Byen og dem af 300 siallandske Allen; under Straf fra 20 til 50 og 100 Rdlr, efter de Brodiges Tilstand og Vilkaar, om sig nogen herimod forseer; Og som Indvaanerne til deres Træ-Huses Con servation for Regn og Forraadnelse har ladet samme med Tiere overstryge, men derimod ved paakommende Baade: Ilde stor Ulykke foraarsages, saa bliver hermed alvorligen forbudet, at ingen, enten uden eller inden Byen, maae lade sine use eller Tagrender med Tiæve overstryge; hvorfor og alle de Huse, som med Tiare allerede ere anstrøgne, Vedkommende strap have at afskrabe og rense, under 20 Rdlrs Straf, saafremt nogen i dette alt at efterkomme forsømmelig befindes. 13.) Snedkere, Bødkere, Baandskiærere eller andre saadanne Haandverkere, ved hvis Handteringer nogen Farlighed befrygtes, tillades ikke om Aftenen læn gere at arbeide ved Lys, indtil Blokken er spy, og om Morgenen fra Kl. er fem, under Straf af 1 til 4 Rdlr efter deres Tilstand og Vilkaar, Angiveren og Brand- Kassen til lige Deling; Under samme Straf skal de om Morgenen udbringe deres Epaaner paa et vist Sted ud af deres Verksteder. 14.) Saa advares og enhver af Indvaanerne, at de ikke paa Lofterne, hvor nogen Skorsteens Rør igiennemløber, oplægge enten Høe, Halm, Kul eller andre saadanne brændende Materier, som Ilden lettelig fatte, men afsides hvor Jid og Lys ikke er san nær, at deraf nogen Farlighed kunde ent staae; Forseer sig nogen herimod, bøde, hver Gang hans Brest findes, fra 1 til 4 Rdlr, efter den Skyldiges Tilstand og Formue, Angiveren og Brand Kas sen til lige Deling. 15.) Jmellem Soeboderne og<noinclude><references/></noinclude> mw6jhartbb8luwg1fqglpah0z4dsdmm 104 59708 409349 312309 2026-05-27T15:16:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.||293}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn. &c.15-16§. og Byen maae ej heller nogen Slags Bolverker opsættes 24 Febr. til at paasætte noget, enten Trælast, Brændeved eller andet, men de skal, saasnart denne Anordning er publiceret, gandske i Grund nedtages og afskaffes; handler nogen herimod, bøde 50 Rdlr. 16.) Og paa det hermed al tilbørlig Indseende og Opsigt kan haves, skal den af Magistraten forordnede Byens Brand: Me fter og Under: Brand: Mester, saavelsom Brand: Svendene, under 1 Rdlrs Straf, som deres Mester for dem strax under Udpantning betaler, aarlig 2de Gange, nemlig ved Paaske og Michaelis Tider, den gandske Stad igiennemgaae og Huus fra Huus hos enhver, af hvad Stand og Condition han endog er, om foreskrevne Poster inquirere og alting eftersee, saa det kan være uden al Fare, og derpaa drive, at denne An ordning sin tilbørlige Effect erlanger; hvis Fauter og Forscelser de da ved Inqvifitionen befinde, have de Vedkom mende alvorlig at tilholde strap at rette og forbedre, og derforuden, ligesom i næst foregaaende 7 § (*) anbefales, en Fortegnelse paa de Brodige til Magistraten at indgive, paa det Bederne hos de Forsømmelige og Nak læssige under Execution og Udpantning, om ikke i Mindelighed erlægges, strax kan blive inddrevne; Og paa det at med alting ved samme Inquisitions Visitation Fikkelig og vedbørlig kan tilgaae, da skal Brand: Me sterne og Brand Svendene fire Ober: Officerer over Borgerskabet af Lieutenanter og Fendriker, eller, i nogen af deres Ermangling, af Capitainerne adjungeres, under 10 Rdlrs Straf for hver Sinde det ikke efter kommes, eller fraværende sig lade finde; saa og af hvert Qvarteers Indvaanere, hvor Visitationen skeer, ligele= 23 des (*) Brand-Ordn. er 79, ved en Trykfeil, udeladt (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> nh1125aqulq74zn6z92l7kx7bcr53a2 104 59709 409351 312310 2026-05-27T15:16:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 294||}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn. &c.168.11.1§. 24 Febr. des tilføies dem 2de i samme Qvarteer bocsiddende Borgere, der selv Gaarde og Ejendomme have, som In- og best Leiligheden specteurer og Over: Tilsynsmænd, hos Naboerne er befiendt, som herom af Magistraten tilfiges, under 4 Ndlrs Straf med dem at omgaae, og In qvifitionen i hvert sit Qvarteer overvære. 11.) vorledes de, hos hvilke Ilden antæn des, saavelsom Byens Betiente og Brand: Vagten den paakomne Ildsvaade til alles Efterretning og Ildens Dæmpelse skal kundgiøre, og hvorledes de 1.) Paa det, sig ellers derved skal forholde. naar nogen Vaade: Ild sig i Christiania maatte tilbrage, og Vedkommende derom betids blive underrettede, skal en Under: Officeer med 20 a 24 Personez enten af Borgerskabet eller af de allerede anordnede Brand: Folk, som til Slange prøiterne ere bestilte eller herefter dertil anordnet vorde, heelt eller halvt af hver Sort, lige som Magistraten det for Byen og Borgerskabet tienligst befinder, Nat og Dag, eller om Natten alene, ligesom Fornødenheden det udkræver og Magistraten det tienligst for Byens Conservation befinder, stedse holde Vagt paa det gamle Byetings Huus der i Staden ved Torvet, og have deres Post til Omverling i Saadstue: Taarnet; og saasnart Skildt Vagten eller Vægterne paa Gaderne, som herefter anføres, fornemme nogen Vaade Ild at være antændt, forfeier enhver sig strax af deres Poster til Brand: Vagten i Corps de Garden paa Torvet, som meldt, og samme Ildsvaade tilkiendegiver, da Under- Officeren, ved en eller tvende af de Gemene, derom uden Ophold advarer Brand Mesteren og den ældste Cas pitain, saa og tilholder den hos sig havende Tambour strax at røre Trommen til Allarm; Klokkerne eller Kirkens Under Betiente skal og, saafremt de fornemme til nogen Ildsvaade, strax lade klemte med Klokkerne i Kirke<noinclude><references/></noinclude> pje8swqd39l8rwvxr4blixtmuv1fl1v 104 59713 409352 369946 2026-05-27T15:16:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 298||}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn. 11€.55.111.1§. 24 Febr. Brandvagten forhiclpe Slange preiterne og der for nodne Brandtei til det Sted, hvor Ildsvaaden er, og af ham lade sig commandere, indtil de af de udvalgte Brandfolk vorde afleste; hvorefter de forsoie sig til Magistraten eller Brandmesteren, som da maatte være tilstede, for at afvarte nærmere Ordre, om deres Assifrence i en eller anden Maade behøves; og maae de sig ikke fra forbemeldte deres Post begive, forinden de af Magistraten forløves. 7.) Det samme anbe fales og Byens Vagtmester med fine underhavende Vægtere, og hvis det skulde befindes, at enten Vægterne eller Vagtmesteren beri tage nogen Forsemmelse, stal de straffes paa Beder fra 10 til 50 Rdlr, efter deres Formue og Magistratens Sigelse, og om de ej have at bøde med, da skal de lide paa Kroppen. 8.) Byens Vagtmester med sine underhavende Vægtere skal, under deres Embeds Fortabelse, begive sig paa deres Poster om Sommeren kl. 9 a 10, Vinteren 1. 6 om Aftenen, eller faasnart det vorder mørkt, og altid fra bemeldte Tid indtil om Morgenen Kl. 4 m Sommeren, og Kl. 6 a 7 om Vinteren, i Gaderne forblive, sammesteds at patrouillere og neie at tilsee og paavare, om nogen Søg, Lugt eller Damp skulde fore nemmes, og Vedkommende derom strap advare; men tersom de befinde nogen Vaade: Ild at være antændt, have de sig at forholde efter 6 og 7 §; Kan nogen af dem formedelst Svaghed eller andet lovligt Forfald ikke komme paa Vagten, haver han en anden dygtig og bes qeem Person i sit Sted saa lange at forstaffe, saa at ved Mandskabet ingen Mangel spørges. III.) Om Indvaanernes Forhold i paakomne Jids: 2760. 1.) Alle Stadens Indvaanere, en ten de boe nær eller langtfra Ilden, skal aarlig fra Paaske til October Maaneds Udgang, og allerhelst naar De<noinclude><references/></noinclude> julc48spfqgp4p6b0hoa76nks2zfi20 104 59715 409353 370241 2026-05-27T15:16:14Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 300||}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn.III.3§-¡VE.1§. 24 Febr. bret med deres Folk og Arbeids: Vogne maae paffere; men saasnart det er skeet, strax være tilholden sig hiem igien at forfeie, effer og være med de an dre heroven forbudne Personer lige Straf under givne; Ellers advares alle, som intet hos Ilden have at bestille, at de hiemme i deres Huse forblive og, som forhen meldt, efterhaanden anskaffe saa meget Vand i Tønder og Kar for deres Dorve, til Hielp at lukke Ilden med, som de meest kan tilveies bringe, saa og ellers holde god Vagt og Tilsyn med deres Tag og Render, at videre Ulykke og Skade fan forekommes. 4.) Alle Byens Indvaanere af hvad Stand og Condicion de endog ere, undtagen de nærmeste om Vaade Ilden boende, som heste holde, skal med deres Folk, Heste og Eluffer, Vand i Kar effer onder vel fulde flittigen forskaffe, hermed alvorligen være anbefalede; Hvo med det første Vand til Ilden ankommer, skal derfor til Belønning nyde 2 Rdlr, den dernæst efter I Noir, den 3die en Sletdaler, og den 4de Rdlr. IV.) Brand Redskabet, som saavel i ethvert af Indvaanernes guse, som i hvert af Byens 4re Qvarterer, skal være i Beredskab og forraad, 1.) Byen og hvo der Inspection stal have. skal altid i det mindste være forsynet med fire gode dygtige Sprøiter, og Slangernes Længde af 120 Fødder, eller længere om behøves, med sine Anbringere, Hooraf een i hvert af Byens Qvarterer paa et beqvemt Sted skal nedsættes med de derved hørende Materialier, faasom: Østre Avartcer: En Spreite med sine Clan ger og Anbringere. 40 Læder: Spande med Byens Mærke. 2 lange, dog behendige, Stiger. 2 gode Brand- Hager. 10 Brer. Liner en Tomme tyf, 40 Aline. I Logte. 1 Fyrtøi. Ditto 2 Tommer tyk, 40 Alne.. 6 Haands<noinclude><references/></noinclude> 42hjg5epngmhba7fdyfgxmnsdca6sws 104 59717 409354 340358 2026-05-27T15:16:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn.IVC.2§.v.1§. 24 Febr. Materialier anskaffe, da skal de Leiende og i huset boende det forskaffe, og forte Ejerne det igien i Huus: Hyren; og, naar den Leiende flotter, skal han imod Qvittance levere det til Eftermanden, eller og være Huus Værten dertil ansvarlig; Skulle de, som Inqvists tion herudi er anfortroet, med nogen see igiennem Singre, skal de eller den have forbrudt lige Bøder, som de Forsømmelige, for hvert Stykke de med dem fordølge. 3.) Paa alle disse Brand: Materialier skal forfattes et rigtigt Inventarium og Specification ved Nummer, og hvor de findes, og i Nødsfald kan afhentes; hvilken Specification altid in Originali skal vare paa Raadstuen, og Gienpart deraf hos Byefogden og Brandmesteren; og skal Byefogden og Underfogden tilligemed (*) Brandmesteren og Under: Brandmesteren i hvert Qvarteer 2de Gange i det mindste om Aaret, eller og en Gang hvert Fierding Aar, om bes høves, herom besøge saavel Byens particulaire Ind byggere, som de publiqve Steder, eftersee de forordnede Brand Instrumenter og Vandkar med sine tilhø rende Sluffer og det mere, prøve Spreiterne og betids anholde om Reparation, paa hvis behøves maatte. V.) De Betiente, Brandfolk og andre, som i paakommende Vaade: Ild stedse skal være ved Haanden færdige til Ildens Dæmpelse, og om deres forhold indtil samme ulykkelige Hændelser ere overstaaede. 1.) Byen skal altid være forsynet med en Stads: Capitain, som dertil af Magistraten og de fornemste Borger Capitainer skal udvælges og fiden af Magistraten instrueres; En Brandmester, som nyder (*) Brand Ordn. ere disse Ord: og Brandmesteren; og skal Byefonden og underfogden tilligemed, ved en Trykfeil, udeladte (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 5z3e25bl8g9co17ikk3r41deazkel4b 104 59719 409356 287537 2026-05-27T15:16:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 304||}}</noinclude>Christianic Brand-Ordn. VC. 3-4§. 24 Febr. Bildthuggere, Temmermend, Robberslagere, finvers takkere og Muurmester-Svende, og ifald nogen Mester af foreskrevne Haandværker ikke haver eller holder nos gen Evend, da stal han være forpligtet selv for Brand: Svend at gaae, under 4 Rdlrs Bøder, saafremt Alderdom eller Legems Skrebelighed ej dem derfra hin drer, indtil han med en dygtig Svend vorder forsynet, som han for sig kan fremsende; og skal Tallet af disse Brand Svende i det ringeste altid bestane af 30 friske og beqvemme Personer; Saa skal de og for Brand: Evende ansees og holdes, som ved Byens Tiltagelse i Eftertiden af beqvemme Haandværker dertil vorde udseete og anordnede, som alle under Brandmesterens og, i hans Forfald, Under: Brandmesterens Commando, saavel ved paakommende Ildsvaade, som ellers naar Inquisition skeer, skal stane, og i alle Maader, under forberørte Bøder, naar paaaskes, ufortrøden lade sig bruge; hvorimod forbesagte Brand: Svendes Mestere skal være befriede for den ordinaire Brandvagtshold og Mode, som i II Cap. 1 § er anordnet. af forestaaende Brand Svende, der, som meldt, tilholdes at lade sig indfinde, behøves at reise uden Byen, eller og, at de ere svage, eller i andre lovlige Forfald, da skal Mesteren angive det for Brandmesteren og Underfogden, og isteden igien, naar behøves, forskaffe en dygtig Person, eller og selv være forpligtet at gaae, under forberørte 4 Ndlrs Bøder. Hvis de andre Brandfolk have samme eller andet lovligt Forfald, give det tiffiende, som meldt, for Brandmesteren og Underfogs den, hvo de i sit Sted have bestilt, ifald nogen ulyk kelig Hændelse imidlertid skulde paakomme, at da ingen 4) Underfog: Mangel paa Mandskabet indløber. den saavelsom Brandmesteren skal begge tillige altid holde et rigtigt Mandtal over alle Brand - Evendene, Cfulle nogen og<noinclude><references/></noinclude> er067nzbwqt9ndh0gshkofo1d3brys8 104 59720 409357 380894 2026-05-27T15:16:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.||305}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn. VC. 4-7 §. og note fagttage, at enhver af dem, som meldt, sig 24 Febr betids ved Ilden indstiller, faafremt de selv ikke vil ansvare Boderne i den Udeblivendes Sted; Skulle de med nogen af dem have conniveret, skal de bede hver 12 Rdlr til Angiveren. 5.) Brandmesteren skal paa Byens Bekostning altid ved Haanden have og holde en bygtig gest hos sig, Nat og Dag færdig staaende meb tilhørende Redskab, samt 2de med Jernbaand beslagne Rar, hver paa 4re Tenders Rum, fulde med Vand stedse staaende paa fine Sluffer med tilhørende Dekkes ler, paa det Ilden med samme i Beredskab havende Vand betids i Begyndelsen kan begegnes og forekoms 6.) Saasnart enten Trommen til Allarm høres eller Skud af Fæstningen skydes eller Klokkerne flemte, skal saavel den ganske Magistrat, som pe. fogden og Underfogden, under 10 Rdlrs Boder strap lade sig finde ved Stedet, hvor lilykken er; Magis straten og Byefogden for at conferere med Brandme steren, paa hvad Maade Ilden beqvemmeligst kan dams pes, og Underfogden for at have Indseende med Brands Svendene, at de sig berids indstille; udebliver nogen af Brand: Svendene en Time efter at enten med Trommen er begyndt at rores eller med Klokkerne at klemte eller der er skudt af Fæstningen, skal han bøde mes. Rdlr, bliver han en Time ude, 2 Rdlr, men skulde han derefter forsætlig udeblive, bøde som forhen meldt 4 Rdlr, som Mesteren for ham svarer, og han igien aftiener. 7.) Vognmændene skal iligemaade hos Underfogden og Brandmesteren sig lade enroullere, og ved Trommens Rørelse, Klokkernes Klemtning effer Stykkernes Løsning af Fæstningen, under 2 Rdlrs Straf, uden al Forsømmelse med deres Heste og Vogne, Kiære og Slade, alt efter Aarets Tid, sig indstille, til at fremføre Vand til Slange: Sprøiterne, saavele II Deel. som<noinclude><references/></noinclude> pp8h3us935ypt4h815oboaa1um7yr8l 104 59721 409358 380800 2026-05-27T15:16:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 306||}}</noinclude>Christiania Brand-Ordn. VC. 7-8 §. 24 Febr. som og fere Brandtsiet hen, hvor befales; og paa det ingen Confusion derved skal indløbe, skal Byens Vagt: Mester, efter det ham af Underfogden og Brandmeste ren overleverede Mandtal, udnævne visse Personer, nogle til Vandets Tilførsel og nogle til Sprøiterne og Brand Redskabet at frembringe, med hvilke Vognmænd Byens Vagt Mester skal have neie og flittig Indses ende, at de betids sig indsinde; hvo med det første Vand til Ilden ankommer, skal gives til Belønning 2 Noir, den 2den 1 Rdlr, den 3die en Eletdaler, og den 4de Rdlr; Og hvis Byens Vast Wester, som meldt er, ikke lader sig være angelegent de Nake lessige til Vandets Forsel at drive, haver han lige Bø 8.) Og paa det der med Vognmandene forbrudt. kud alting uden Confusion desbedre kan forrettes, skal Mar gistraten og Stadens Betiente, saasom Oberfors myndere og Stads Kiemner, saafremt de ikke ved Eyadom eller andet levligt Forfald forbindres, sig strax, Saasnart det klemter eller Trommen røres eller af Fæstningen høres, hen til det Sted, hvor Ildsfaren er, begive; saavelsom Chefs for Stads Compagnis erne, Lieutenanter, Fendriker og andre Officerer til deres Allarm Plads forfeie, og der den Anstalt giøre, at Brand Vagten strap vorder forstærket; da derefter nogle af bemeldte Stadens Officerer sig ogsaa til det Sted, hvor Ildevaaden er, skal lade indfinde, og der med Magistraten conferere og of dem lade sig comman dere, eftersom Fornedenheden det udkræver, saa og flit tig Opsigt have, at de Gader om Vaade: Ilden saavelsom de dertil grændsende Gader rundt omkring vel besættes, og ingen tillade derforbie at omkomme, uden de, som til Ilden at lædske eller derved at arbeide ere ordi nerede; saa skal de og god Tilsyn have, at de nødlidende Folk, som af Ilden betrængte ere, deres Gods og Fore mue<noinclude><references/></noinclude> pyw3buiwk2xps33us9yo2b9zfcadxc5 104 59723 409359 338755 2026-05-27T15:16:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 308||}}</noinclude>Christianie Brand-Ordn. V C. 9-11 §. 24 Febr. Hans Evne og Formue; med hvilke og Byens Vagt: Mester skal have noie Indseende og rigtigt Mandtal over dem forfatte, paa det der kan vides, hvo af dem dette høimagtpaaliggende forsommer; Skulde Vagtmesteren med nogen af dem heri connivere, haver han sit Embede forbrudt; Og skal Byens Vagt Mester til Magis Straten paa Raadstuen indlevere rigtig Gienpart af Mandtallerne over disse Pram Mand eller Skiarsættere. 10.) Ingen af forindførte Personer, som ved Ilden at arbeide eller Band at fiore anordnede ere, maae under staae sig, førend Ilden aldeles er studset eller dæmpet, eller uden Forlov af Magistraten eller dem, som i deres Sted da nærværende Befaling have, sig derfra at begive, under vedbørlig Straf paa deres Midler eller Kroppen, alt efter deres Vilkaar og Formue; Ekulde og Ilden ikke saasnart kunne dampes, saa at det behøves, at Arbeiderne og Vagterne først afløses, da have Stads Capitainerne og Brand Mesteren derom behovelig Anftalt at giøre. 11.) Ingen skal fordrifte sig til noget uus at bortbryde eller nedrive, større Fare at forekomme, ej heller nogen Aabning næst Ilden at giøre, enten med Tagsteens Aftagelse eller nogen Gavl eller Væg at tgiennembryde, førend saadant tilforn af den tilstedeværende Øvrighed er anbefalet. Imidlertid skal alle med Læder: Spandenes og andet Brand: Redskabets Tedkastelse forvarligen omgaaes, og dersom nogen befindes forsætligvits og af Modtvillighed enten langerne, Sprøiterne, Vandkarrene eller andre Brand Redskaber, fade eller Forders at tilføie, skal den Skyldige haardelig straffes; og dersom de noget deraf borttage eller forvende, straffes som aabenbare Tyve, og de, som saadant ere vidende og det ikke angive, som Tyrs Medvidere; Saa skal og alle, som ved Ilden bes findes og der at arbeide anordnede ere, sig fredeligen og roes<noinclude><references/></noinclude> ahe7djrwhyujfe98dutx53spcwtkesn 104 59725 409360 382104 2026-05-27T15:16:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 310||}}</noinclude>Christianice Brand-Ordn. VC.13§.VIC.1§. 24 Febr, en Rum af 100 Tønder Rum, enten med Post eller Pompe i, ligesom Leiligheden det tilstæder; som altid skal være fuld af Vand, og Byens Postmager, saas vidt Vandet er angaaende, under hans Embedes Forta belse, altid skal see forsynet og i vedbørlig Stand holde; og til den Ende engang om ugen lade det gamle og stins fende Vand aflobe, og frisk igien lade iløbe. Og som det gamle Postværk mueligen ikke er tilstrækkeligt til saa overflodig Vand at tilveiebringe, haver Magistraten ved Tidernes Beleilighed at udfinde et Forslag, paa hvad Mande et nyt Postværk best er at indrette, saa og hvor fornødne Midler til sammes Bekostninger beqvemmeligst fan bekommes. VI.) Den Belønning, som enhver har at forvente, der sig flittigen, troligen og vel med Jes vaaden har forholdet, saa og hvorledes Bøderne af de Modtvillige og forsømmelige til Brand: Kassen erlægges og forvares, saavelsom derover Rig tighed holdes. 1.) Paa det enhver, som i Baade Ild med Arbeide og Hielp sig flittig og trolig erviser, naar han derpaa god Beviislighed fan erlange, en billig Belønning kan have at forvente, skal Brands Mesteren med de svrige Byens Betiente, Dagen ef terat Ildsneden er overstaaet, med al Flid sig derom erfyndige, hvorledes enhver sig har forholdet, og dem da, som efter god Kundskab troligen have arbeidet, med de res Arrest recommandere, at de for deres Tieneste tils berlig kan blive belønnede, hvilken Belønning af Brand: Kassen skal tages; og paa det der stedse i Kassen kan være en fond til at tage sige Udgifter af, skal Magistraten tilligemed den ældste Stads Capitain saa og de fire beste Borgere anordne og sætte et Paalag paa alle Huse og Gaarde, der inden og uden Byen og paa de Steder ere bygte, som i V Cap. 9 § nævnte ere, være<noinclude><references/></noinclude> boq5rwv7dr29l76l9bgwdg9o4kxd8bc 104 59736 409361 318442 2026-05-27T15:17:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.||321}}</noinclude>Fr. ang. Jordemodre 10-15§. De mane ej give nogen, enten hun er gift eller ugift, 30 Nov, noget Medicament, Drif, Pulver eller deslige, hvor ved Fosteret i Moderens Liv kunde beskadiges, dræbes, levende eller dedt uddrives, ej heller praparere saadans ne Medicamenter, lade dem præparere, give dem selv eller give andre Anslag derpaa, under deres Bestillingers, Æres, Godses ja Livs Fortabelse efter Sagens Beskaffens hed. 11.) De maae ej heller give nogen udi Foda selen drivende Medicamenter, men heller kalde en Me dicum til Raads, hvilken best fan give tilkiende, om de i saadant Tilfælde giøres fornodne, og hvorvidt man dermed kan gaae. 12.) Det forbydes Jordemødrene at curere Qvindfolk, Barselkoner, spæde Børn eller andre, med mindre Barselkonerne eller de spæde Børn ere i stor Mod og ingen Medicus kan bekommes, da de maae give dem et simpelt Medicament, som de bør hente fra Apotheket. 13.) Begierer nogen skadelige Raad og Midler af dem, bør de nøie udforske alle Omstændigheder og angive faadanne Personer for deres Øvrighed eller for denne Com mission, paa det den Skade, som deraf kunde komme i Tide kan forekommes og ligt ugudeligt Forsæt tilbørlig straffes. 14.) Jordemødrene skal, saa ofte det af dem requireres, comparere for denne Commission og noie efterleve alt, hvad den herefter eragter fornødent til dette nødvendige Verks Fortsættelse og Forfremmelse. 15.) forseer sig nogen Jordemoder i sit Embede, el- Ter hun for denne Commission anklages for utilbørlige Forhold, al Sagen strap sammesteds forhøres og hun af Commissionen straffes med Mulet eller Caffation efter Sagens Beskaffenhed; men angaaer Sagen efter 10 § hendes Liv eller re, da henviser Commissionen det til hendes rette Forum (*). Reg (*) Bed Rescr. 16 Oct. 1744 (til Khasns Magistrat og Jordemoder Commissionen) er det befalet: 1.) At II Deel, alle<noinclude><references/></noinclude> tq4fimtc7gfilxomorhfd5gemptby1z 104 59737 409362 397804 2026-05-27T15:17:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1714.{{Afstand|3em}} 322||}}</noinclude>Regl. wegen d. Dragonern. 14 Dec. (†) Reglement wornach bei d. Dragonern, so lange 21 Dec. der Krieg währet und bisweiter, denen Unter: Officiers und Gemeinen ihre in d. Milit. Reglement zugelegte Gage gereichet, fie mit Mondirung versehen, und die Armatur unterhalten werden soll. 4to. Artikler for Studenterne, angaaende Liigbæ ren. (Saasom Studenterne i Khavn d. 4 Maj. 1712 formedelst deres Redebonhed og Tieneste med Liigdæren, imidlertid Contagionen varede og de privilegerede Liig bærere sig derfra undsloge, vare bevilgede, at bære Liig. See Fund. for Commun. og Regentjen 25 Jun. 1777. 6469 §*). P. 68. 1715- 26 Jan. 26 Jan. 11 Mart. Fr. Om Matricul- Skatten &c. i Danmark for 1715. P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1715. P. 5. Fr. Hvorledes de vacante Soldater Pladser i Land: Regimenterne i Danmark formedelst Executions. Gebyrs Bealle de, som lade sig bruge for Jordemodre, enten de ere privilegerede eller ej, skal, i hvad Jurisdiction de res Mænd sortere under, svare og henhøre til den anordnede Jordemoder Commission, naarsomhelst de enten for jufferie eller anden der 6 Forretning vedkom mende Forselse for Commissionen anklages, da den i saa Maade af Commissionen paa Caffation eller Mulet affagte Dom maae uden nogen Anmeløning for mili taire eller anden Ret, som Mand n kunde faae under, stray ved Politiebetienterne uden Betaling ereqveres. 2. At Commissionen maae være authoriseret til, paa de Forseelser, som efter Fr. 30 Nov. 1714. 3 eller 15 § med ferr: Straf ber ansees, I gel.des at fiende og domme; dog at de Paadente maae forbeholdes den Frihed at appellere de i fligt Elfælde ergangne Domme til Høieste Ret. cfr. Fr. 15 Jun. 1771. (*) Cfr. Neser. 2 Jun. 1747.<noinclude><references/></noinclude> pghshahwfmq2ckrsklw4qejnuwp4sn6 104 59740 409363 287558 2026-05-27T15:17:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1715.||325}}</noinclude>Fr. om Oppeb. og Restancer i Norge. Alle Kgl. Betiente, som nogen Oppeborsel er be: 26 Jun. eroet, hvad enten de ere paa Regnskab eller Forpagtning, eller og nogen Leverance til Kongens Magasiner gieres, Skal holde rigtig Bog over de Kgl. Indkomster, og for alt, hvis af enhver især eller i Almindelighed an nammes, specialiter ved Dag og Tid qvittere; Især sal og Fogderne i de befalede Cassa Boger rigtig an føre enhver Undersaat, Bønder og alle andre indbe grebne, hvad hver tilkommer at betale, hvorledes de det betale, og Tiden naar det steer, samt enhver udi de efter Loven og Frr. anordnede Bøger qvittere og afferive for alle Kgl. Indkomster og Paabudde, of hvad Navn de endog have kan, saa at Qvitteringen og den holdte Bog altid kan komme overeens, og at ej videre er oppebaaret, end hvis vedborligt Regnskab af lægges for; til hvilken Ende de og med enhver til de ordinaire Skatte og Restance Tinge skal holde rigtig Afregning og over alt, hvis resterer, ved Tingets Elutning rigtig Restants Register forfatte, der af Amtmanden, som altid paa Tingene bør være tilstede, attesteres; hvorefter Restancerne i rette Tide inddrives, om ikke samme skal ansees for deres eget Krav; Hvil ken Betient herimod handler eller og nogen Egennyts tighed begaaer, skal efter Beskaffenheden ansees og strafses, og betale den Forurettede dobbelt af hvis, som forurettet er. Defligeste skal og Proprietairerne og Jorddrotterne, det være sig Civile eller Militaire, Geistlige eller Verdslige, som noget Jordegods enten til Eiendom eller Benaadning have, holde 2og over alt, hvis de af deres underhavende Bønder og andre oppebære, og for hver Gang noget betales af Landskyld, tredie Aars Tage eller anden Jorddrottelig Nettighed, ved Dag og Tid dem i de efter Loven anordnede Bøger specialiter, hvor meget af hver Sort an 3 nam-<noinclude><references/></noinclude> 6gesndssygciz4osx3nwlgmk3wnjjxk 104 59741 409364 392411 2026-05-27T15:17:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1715.{{Afstand|3em}} 326||}}</noinclude>Fr.om Oppeb. og Restancer i Norge. 26 Jun. nammes, qvittere; Og ved hvert Aars Udgang eller 24 Aug. 3 Sept. 21 Sept. 21 Sept. 21 Sept. 2 Nov. 18 Dec. og i det seeneste til den i Loven determinerede Tid, ins den hvilken han sin Landskyld skal betale, slutte rigtig Afregning og i Bondens saavelsom hans egen Bog angere, hvad til Rest bliver; og hvilken Proprietair eller Jorddrot det ikke efterkommer, naar Bender kan bevise at have indfundet sig til Regnskab og Rigtighed, have tabt sin Restance hos Bonden. Befin des og Proprietairen eller Jorddretten at have forus rettet Bonden eller og mere Landskyld, tredie Aars Tage eller anden Jorddrettelig Rettighed, end Loven og de satte Taxter tillader, at tage eller annamme, svare den Forurettede dobbelt igien og hans Gaards Faste, om han nogen haver, til Kongen at være fors brudt, eller og i dets Mangel i andre Maader efter Sagens Beskaffenhed ansees og straffes. Forbud, hvorved Handelen paa Hamborg og Al tona ophæves, saa længe den smitsomme Sygdom der grasferer. P. 36. Fr. At feede Varer maae udføres af Danmark til Rostok og Kongens Armee. p. 38. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1716. P. 39. Patent einer Gen. Korn Ausschreibung in Schless wig u. Holstein f. 1716. P. 47. Fr. Om 12 ß af hver Td. H. K. Jordegods i Danmark til Sourage i Magasinerne at indkiøbe. P. 48. Høieste Nets Patent for 1716. P. 49. Forbud, at ingen Skipper, Færgemand eller andre, som boe ved Søefanten (i Danmark og Norge), maae transportere fremmede Betlere fra et sted til et andet i de Kgl. Lande, under Straf For<noinclude><references/></noinclude> 7pehrsn3zoq6vdune5hopiyqxruof0b 104 59743 409365 359249 2026-05-27T15:17:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1716.{{Afstand|3em}} 328||}}</noinclude>Fr. om Pengesedlers Omverling. 23 Mart. 31 Mart. 18 Apr. 27 Apr. Fr. Om de hidtil brugte authoriserede Penge: Sedlers Omverling imod andre med nye Stempel og det Kgl. Chifre i Papiret; for at forekomme al Un derslæb og forfalskning. P. 42. Fr. Om Krigs Styren i Danmark for 1716. P. 44- Fr. Om Fourage: Leverance for Betaling af ene deel Amter i Sielland, samt Lolland, Falster og Aara huus Stift. P. 47. Fr. Om Fiske Vægten i Bergen (*). Kammer. P. 49. = Gr. Af Mangel paa en ret justeret Fiske: Vægt er stor Urigtighed foregaaet med den terre Fisk, som enten los eller i Fade sælges og udføres, saavel imela lem den Kiøbende og Salgende, som i Toldens Bes taling; Saa skal og de Kgl. Betiente i Anledning af fandan Urigtighed, saasom de ikke have andet end Præs sumtioner at inqvirere efter, under Skin af Kgl. Interesses Segelse, tilfsie Skipperne og Befragterne Uleilighed og Ophold i deres Reise, ved at anholde og udloffe deres Skibe, de Trafiqverende til største Skade, uden derfor at nyde nogen Erstatning, naar noget, i hvor lidet det end er, nangiver befindes, i den Sted andre med store Partier ufortoldet kan bortseile, som er til stor Præjudice ej alene for Kongens Told Rettighed, men endog for dem, som maae fortolde deres Fisk mere end mindre, for at undgaae Fortred; Hvorfore Kons gen, paa det alle, som hermed sammesteds handle, kan free lige Ret, og ingen herefter med false Vægt skal besnildes, vil ved en dertil beskikket eedsvoren Obers Fiskeveier lade indrette en Vægt og justerede Veie:Skaas lee (*) I Saml. af rr. er ved en Trykfeil denne Fr. da teret 17 Apr. (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> rugzh5mbd7egiq6dda3bc3xxl68rgdx 104 59744 409366 287562 2026-05-27T15:17:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1716.||329}}</noinclude>Fr. om Fiffe Vægt i Bergen 1-2§. ler og Vægt: Lodder efter Fr. 10 Jan. 1698, hvor: 27 Apr. paa al tor Fisk, som herefter fra Bergen ndfribes, stal veies, og efter hans Veier Seddel Skipperne paa Toldkammeret expederes, hvormed videre saaledes skal forholdes: 1.) Ober Fiskeveieren al inden 3 Maaneder efter denne Frs Publication lade indrette saa mange Skaale: Vægter med dertil erfordrende Vægt:Lodder, fra min dre til større Vægt, at han dermed kan veie al den Fisk, som ved Toldkammeret angives og udføres; Og skal han, til al Urigtighed at forekomme, lade Skaale Vægten estersee og justere af Magistraten, som derefter bør mærke dem med et særdeles Mærke og Brænde; Men Lodderne, som overgaae Ste Pund, forstaffer han sig fra Magistraten i Khavn, og de mindre hos Magistraten i Bergen, alt efter Sr. 10 Jan. 1698, faa at ingen om dets Rigtighed skal bære nogen Tvivl eller gives Anled ning til Klagemaal. 2.) Og som det kan hænde sig, at paa visse Tider om Naret adskillige Skibe paa cen gang ligge i Ladning Fisk at udstibe, og i hvert Skib kan være adskillige Befragtere, som alle gierne vil befordres; saa bør Ober: Fiskeveieren forsyne sig med saa mange ærlige eg uberygtede Underveiere, som tages i Eed af Magistraten, at Veiningen paa bedste Maader kan befordres; og da ingen ret Veier: Bod paa et Sted kan indrettes, uden at det vilde blive de fleste af Borgerskabet, som boe langt derfra, til leilighed, om de først i Skuder og Pramme deres Fisk fra Pakboderne skulde indlade, derfra føre dem til Veierboden at lade veie og siden igien i Prammene indlade, for at føre dem til Skibet, hvormed de skal udføres; saa ber Ober Fiskes veieren forsyne Underveierne hver med sin Skaalevægt og dertil fornødne Vaage: Lodder, hvilke de paa de Nego tierendes Begiering skal føre med sig til Pakhuset, hvor X 5 Fisken<noinclude><references/></noinclude> d1d3tkw4m30zbtbibubrjcl199yvtph 104 59747 409367 375888 2026-05-27T15:17:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1716.{{Afstand|3em}} 332||}}</noinclude>Fr. om Fiffe-Vægt i Bergen 4:6 §. 27 Apr. Rigtighed bør han hver Aften tegne i deres Boger, hvor vidt han i Journalen har indskrevet, som skal tiene un derveierne til Beviis og forekomme, at de ikke siden mere skulle indføre, som ikke til ham var angivet; og naar da Stibet er tilladt, og Skipperen anmelder sig hos Oberfi ffeveieren om Veier-Seddel til Toldkammeret, for deref ter at giøre sig klar, meddeles den Skipperen uden Ophold paa Stempletpapiir, og skal han deri mentionere Vaagerne og udregne dem til Skippund, samt forklare, Hvad Tid det sidste i Skibet er indladet. Og om Skipperen kommer samme Dag, da noget af Underveieren er indveiet, før Oberveteren har faaet det at vide, for at faae Veier Sedlen indrettet paa mindre, end der findes i fibet, skal den Fise, som saaledes fordølges, være confisqveret og Skipperen derfor stande Vedkommende til Ansvar. 5.) Oberveieren bør i de til Skipperne udgivne Veier Sedler specificere, hvor meget for hver Befragter især er indskibet, for at stemme overeens med Underveierens Sedler og Kiøbmændenes speciale Angivel fer til Toldkammeret, og skal han strax føre Veier-Sedlerne til Bogs udi en aparte igiennemdraget og forseglet Veier Bog, som ham aarlig fra Rentekammeret tilsendes, hvilken han, naar Aaret er til Ende, slutter med en special og general Ertract bag udi over al den Fisk, hvert Slags for sig, som i det forløbne Aar til fremmede og indenlandske Steder er udskibet, hvorefter den indleveres til General Toldforvalteren, for at følge med hans Regnskab til Rentekammeret, til videre Conference. 6.) Befindes nogen Underveier at udgive false Veier Sed del paa mindre, end han veier, skal han strax casseres og videre straffes efter Sagens Beffaffenhed, og hvis nogen Kiøbmand indlader mere Fisk i Skuderne, Prammene eller Fløt Baade, end der er veiet og Veier-Sedlen for melder, eller nogen indtager uveiet Fisk at føre til Bore be,<noinclude><references/></noinclude> 04un5wsifcqov8ypzmg837ier3s41it 104 59756 409369 323600 2026-05-27T15:18:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||341}}</noinclude>Fr. om Rangen. ej. De i de 6 sidste Klaffer specificerede nyde de Pris 11 Febr. vilegier, som den 11 Febr. 1679 ere givne de Kgl. Betiente, samt hvis i f. 1-2-11 mældes. (Dette, som og var anordnet i Fr. 11 Febr. 1693 og 1699, er udeladt i Fr. 13 Dec. 1730 og de siden efter udgivne Rang Frr.). P. 55. Von. v. Memorialien u. Suppliqven. p. 63. 20 Febr. Pl. v. Memorialien u. Suppliqven. p. 72. 20 Febr. Fr. Hvorefter alle sig efterdags (med Sup- 20 Febr. pliqver og Memorialer) skal forholde. [Cancel.]. P. 85. Noiere bestemt ved Frr. 10 Mart. 1719, 23 Jan. 1750 og 3 Apr. 1771 (*). 3 1.) Herved kan og mærkes Rescr. 31 Dec. 1756 til Stift og Amtmændene i Danmark og Norge, hvorved dem (paa det undersaatternes Ansøgninger samt deres og især Kgl. Betienteres Forestillinger til Rigernes og Landenes Beste, eller af hvad Beskaffenhed de end kunde være, det snareste mueligt er, kan blive fremmede og ved endelig Resolution afgiorte) befales: At de for denne Gang, saasnart fee fan, men herefter ved ethvert Aars udgang skal indberette til Kongen Selv, hvis Memorialer, Ansøgninger og Forestillinger, i hvad Anledning det end maatte være skeet og af hvad Indhold det ogsaa havde været, og til hvilket Colle gium det kunde være tilhørende, af een eller anden udi deres Stifter og Amter eller af dem selv enten til Kongen directe eller de Kgl. Collegia ere indsendte, og ej endnu ved endelig Resolution afgiorte; alt i den Henseende, at paa de endnu nafgiorte Eager, saasnart mueligt er, kan blive resolveret, og at enhver kan faae at vide, hvorefter han sig haver at rette. Svilket noiere er bestemt ved Cancellie: Br. til de samme af 10 og 17 Mart. 1759, hvorved (i An- Iedning af de Designationer, som de i Følge Rescr. 31 Dec. 1756 aarlig skal indsende til Kongen, ang. de fra enhvers Stift og Amter Tid efter anden til de Kgl. Collegier indkomne Memorialer, hvorpaa ikke vides at være faldet nogen Kgl. Resolution, og ej heller ved de maanedlige Notifications Efter at være be- kiendte<noinclude><references/></noinclude> 8in8wvy6qkavnpy6bzka54p8jkcutnk 104 59757 409370 367692 2026-05-27T15:18:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.{{Afstand|3em}} 342||}}</noinclude>Fr. om Mem. og Suppliqver 1 §. 20 Febr. 1.) Da Kongen efte bliver importuneret med mangfoldige Memorialer, saavel af en som af anden Stand, fiendtgiort), for faavidt det banf Cancellie vdfom mer, er befalet: 1.) At de poster, son cengang paa forrige jars Designation have været anferte, be hove ikke oftere at berores, siden Kongen erem ccngang er givet gerilaring, hvorpaa de lige ng borce, enten paa nærm re Overveiende cüler Correspondence med de andre Collegier. 2.) Ligeledes beheves ej heller af Stiftaminandene at gieres Er nding om, hvad der ikke angaaer enten Stitt i Almindeligh d eller de anberroede Anter i Sa deleshed, men cicars lig vedkommer Stifters andre Am mand, endik.ent det har været hoidt fornodent derover at gøre Stiftbe faling mandens Betænkning, efterd. d. derpaa fals dende Res lationer communiceres hver for fine Amter, og, i sad de udeblive, autore af dem paa deres ind fend e Defignationer, som manglende. 3.) Da og be maancolige Notification fee te fan becnude, fer Maan ten er sluttet, faa al eg bvad, som ku de decideres for de svende sidste Maaneder i Aarer, ud sættes indal næste Aar, og kalo da ej Resolutionerne til in To fulde indiebe, fan derom erinde à paa næ fte Aars Designation, fem til Song n Selv indrettes. og indsendes. Ligesom og ved disse Designation tan forbie aaes de Sager, som ere blot Particulaires imellem Mand og Mand, eller angaae Supplicanterne selv eller deres egne Omitændighever, fiden sige Resolutioner enten paa de fabvanlige Notifications-uter anføres eller, naar det er en Slags Benaadning eller Bevilling, vil paaligge enhver selv, at beierac samme i Cancelier efterfcurar og imed fædvanlig Gebors Cr fragelie indfriet. Head ellers de Ansogninger angaaer, som til andr Collegier funde benhore, da have. Stift oa Amemændene derom med ethvert Collegio at corre spondere, i Fald noge: kunde haves at erindre, enten i Henseende til de der indgivne Memorialer eller Ind beretningsmaaden, saasom ovenmeldte Anmærkninger tiene alene til Efterretning, for saavidt Cancelliet vedkommer og dertil maatte b nhere Tillige er ved Cancellie Br. 22 Dec 1770 (til Stiftamtmændene og Biskopperne i Danmark samt til Satholderen Norge at befienetgiere Giftamtmændene, Biskopperne eg Amt mænd n sammekeds) følgende anordnet: Da Kongen ved Cabinets Ordre 4 Dec. 1770, til beberig Orden i Forretningerne, bar befaler det danske Cancellie, at Behandlingen af og Decisionen udi de Gager eller f fælde,<noinclude><references/></noinclude> c8potrmafkg29jnog3b3gt2ba9k76h8 104 59758 409371 356691 2026-05-27T15:18:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||343}}</noinclude>Fr. om Mem. og Suppliquer 1 §. Stand, hvilke, endog de allerede paa deres Ansøgning 20 Febr. have faaet var i Cellegierne, bog alligevel, fordi de ef 4 have fælde, som ved fee eg grr. ere befemte, tilligemed den dertil borende Detail skal være deres Ferretning, som er betroer Ober Opsigten over hver sit Stift eller District, under General Orfiat af vedkommende Kgl. Collegier og Decartements, saa at der paaligger Stift animændene, Biskopperne og Amtmændene, hver for sit Stift og Amt, at holde over Frrs Jagtragelse og bringe samine, efter al Strenghed og uden nogen Perfons Anseelse, i beberig deb-lie, ea enboer af bem drfer faaer til niear; figefem Kongen egian vil, at ingen Sag maae hos dem blive efterlignende eller føres i Langdrag, men at langt mere alle Ting udi fin behorige Orden og uden uforaedent Orhold skal bringes til Endskab og udfærdiges; i builfen Anled ning det ogiaa er paalage Cancelliet ved beert Mars Udgang at giøre Beretning om de under dette Depar tement henberende Betienteres Sorhold; Gaa bliver, efter den derbos forede udtrykkelige Befaling, saadan Kongens Billie Stiftamtmændene og Bifkopperne, for saav dt dem angaaer, herved til Efterretning og Efterlevelse communiceret, med Anmedning, at der ved Slutningen af hvert Aar maatre fee Indberetning til Cancelliet om de dem subordinerede og under Cancel liet benhørende Betienteres Forhold, hro af dem viser besonderlig gld og Jver i beres Embeder, og bro som derudi befindes efterladne eller forsømmelige. Og som Kongen derforuden (paa det ikke de Persener, som tave erh ldet Erfpectance paa et eller andet Embede, skulde siden blive efterladne og ingen Flid anvende yaa at giøre sig dertil mere duelige) ligeledes ved Cabinets Ordre har befalet Cancelliet, at herefter, naar noget Emb de, hvorpaa Kgl. Erfpectance til nogen er udstadt, maatte blive led gt, vel fornemmelig skal re flecteres paa dem, som derom allerede have faaet Forhaabning; men at samme Persons Duelighed og Opførsel tillige paa den Tid skal noie undersøges og at den, som enten ikke maatte være vel skikket eller ved slet Opferfel funde have giort a uvardia bersil, aldeles miste den ham i saa Maade forleente Kgl. Maade; saa maatte det ikke alene erindres for Frem tiden, at, i Fald noget under Cancelliet herhørende Embebe, hvorpaa Eripectance var udgivet, fulde blive vacant, saadant da strax i Cancelliet bliver anmeldet, tilligemed den anbefalede Forklaring om den Versons Forhold og Ducfighed, som maatte have tefte deraa, al men<noinclude><references/></noinclude> anqpv2tl5ls8ym0hp3qjau2u8r71qse 104 59760 409373 287578 2026-05-27T15:18:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||345}}</noinclude>Fr. om Mem. og Suppliquer 1-2 §. de Steder henvises, hvor Resolutionerne paa deres De 20 Febr. morial tilforn ere faldne. Men understaaer nogen sig 3die Gang at overlobe Kongen eller Cancellierne eg Collegierne, hvor han allerede har faact Svar, da stal Chefen i Cancelliet eller de tilstedeværende Deputerede i det Collegio have Magt at lade slige urolige Hoveder arrestere og uden videre Forespørsel hver til det Sted og Jurisdiction, hvor han efter Stand og Condition henhører, lade føre i Forvaring, paa det at slige urolige Hoveder efter Sagernes Beskaffenheder kunde holdes i Tømme (*). 2.) For at afskaffe endeel unyt tige indkomne Memorialer, maae ingen herefter indgive nogen Memorial om Exspectants, Rang eller Characteer (**), men enhver skal i saa Fald bie, indtil en Charge bliver ledig eller Forfremmelsen ham ester Or den og Anciennitet kan tilkomme, om han har den dertil udfordrede Capacitet; ellers kan og andre habile og meriterede Personer derom anholde (***). Saa maae og en Officeer, naar han sig i nogen Action herefter imod Fienben distingverer, eller og en civil Betient, som i andre Occasioner nogen virkelig Prøve til den Kgl. Inters esses Forbedring lader see og sig til Kgl. Tieneste gier habil, sine formenende Meriter paa en sommelig Maade og uden Vidtløftighed ved Memorial foredrage, og samme ved troværdige Attester fra dem, under hvilke han har staaet, til videre Kgl. Resolutions Forventelse, Y 5 bevise, (*) See Pat. 8 Mart. 1726.1 (**) See Cabinets Ordre om Characterers sparsomme uddeling 4 Sept. 1770. cfr., ang. Exspectants.r, Tas bin. Ordre 26 Oct. 1770. (***) Følge Cabinets Ordre 12 febr. 1771 maae ingen Domestique eller Betient, som med personlig Opvart ning har aaact fin Herre til Haande, for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslaget og brugt.<noinclude><references/></noinclude> dqz77rfgtds5hmnk0mse3xpfi34qc16 104 59761 409374 295852 2026-05-27T15:18:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Fr. om Mem. og Suppliqver 2-4 §. 20 Febr. Bevise, ba Kongen vil Selv tage Plaiseer udi, enhver efter sine Meriter at recompensere og efter Eagens Be Faffenhed ved Leilighed til Charge og Ere at forfremme, uden at giøre Reflexion paa dem, som blot formedelst Anciennitet kunde være for ham, saasem Kongens Intention er, at see dem frem for andre avancerede og di stingverede, som sig frem for andre giøre meriterede, saa at Meriter altid skal nyde Præferencen for Ancienni teten. Men med slige Ansøgninger maae dog ingen under Kongens heieste Unaade indkomme, uden han med troeværdige og faste Vidnesbyrd kan bevise, at, hvad han i sin Memorial anfører, sig saaledes i Sandhed forholder, og det med saadanne Vidnesbyrd, hvorpaa de, om forlanges, deres Eed kan aflægge. 3.) Da endeel unyttige Projectmagere sig ofte angive, saa maae ingen med noget Project, som ej er practicabelt, indkomme, men skulde noget befindes værd at eftersee, da skal Autor paa sin egen Bekostning prestere sit Angi vende eller derfore efter Sagens Omstandigheder ansees; Men er det fun Angivelser uden Sundament, som hverken ere practicable eller kan giøres beviislige, da skal han, faasnart Sagen ham i Cancellierne eller Collegierne er overbeviist, stray arresteres og i Arrest forblive, indtil han sit Angivende præsterer, eller efter Loven lide derfor. 4.) Paadet Recommendationer ikke skal gives af Jnteresse, Forvantskab og deslige Passioner eller af Medli denhed, hvorved ej allene Kongen daglig overlobes og fatigeres, men endog Charger og Embeder ikke efter Meriter og Capacitet blive beklædte; saa maae ingen under Kongens Hyldest og Naade understaae sig nogen at recommendere, af hrad Stand og Condition han end er, med mindre Kongen Celv nogen om en eller anden Pers son tilspørger eller lader tilspørge, da han saadan sandfærdig og upassioneret Efterretning om Personen skal give,<noinclude><references/></noinclude> aek9pvbxysrt4k3csfhsilbreod25lp 104 59762 409375 340674 2026-05-27T15:18:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||347}}</noinclude>Fr. om Mem. og Suppliqver 4:6§. give, som han trefter sig til for Kongen at ansvare. 20 Febr. (See Fr. 3 Apr. 1771. 3 §). 5.) Herunder for staaes dog ikke de Forslage, som skee fra Admiralitetet, fra Generaler en Chef ved Cavalleriet og fra Ges neraler af Infanteriet i Commando Sager; ej heller formenes Obersterne til hest og Fods, at de jo, som hidtil, mane giøre deres Forslage om Chefs ved vacante Compagnier og om subalterne Officerer, saafremt Kon gen ikke Selv de vacante Pladser lader forsyne; Men for de Officerer, som ved nogens Forben nyde Avancement eller og ved Oberstens Forslag i de vacante Officeers Pladse ved Regimentet blive fatte, skal de, som dem have recommenderet eller foreslaget, være responsable, sacsom de ej bar recommendere eller foreslaae andre end den, de ere forsikkrede om, at kunne fyldestgiøre for den Function, hvortil de ere foreslagne; hvorfore de og skal, om noget af slige Personer bliver forsømt eller forfeet i deres Charge, ligesaavel efter Sagens Beskaffenhed an sees, som den, der har begaaet Forseelsen, selv derfor bør lide. Men fulde den Foreslagne efter hans hidril forte gode Conduite sia forandre og ilde opføre, og den, som først har recommenderet eller foreslaget ham, sligt i Tide angiver, for han begaaer nogen Forseelse, og sø ger at forhielpe ham med en Afskeed, da skal han for vis dere iltale være befriet, hvilket paa samme Maade med de Civile, saavel Geistlige som Verdslige, skal forholdes. 6.) Da Kongen ofte af en og anden, deres egne particulaire Sager anlangende, i andre ine Rigers heie og vigtige Affairers Fuldbringelse forhindres og unødigviis overlobes, da slige Sager dog ere fast alle af den Beskaffenhed, at de ved Lands Lov og Ret fan bringes til Ende og der nyde deres ordentlige Løb, og det desuden ej staaer i Kongens Kræfter saadant alene at kunne forrette, langt mindre nogen Decision eller @var<noinclude><references/></noinclude> 41w07z9k5042hnbgu5o8ritlet92uhf 104 59766 409376 323602 2026-05-27T15:19:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||351}}</noinclude>Pl. om Mem. og Suppl. I.A.68: B. Overskud, saasom fligt ej maae anvendes til andet Brug, 20 Febr. end til fattige Kirkers Hielp. 7.) De, som ere skyldige til Kirker, Hospitaler, Skoler eller Fattige ef ter Domme eller Regnskabs Liquidation og deri soge Moderation. 8.) Forslag, som giøres om Tillæg til Rectores i Skoler, Hospitals eller fattiges Forstandere. 9.) Monopolia. 10.) Broe: Forn eller penge formedelst deres Vedligeholdelse. 11.) Opreisning paa Høieste:Rettes Domme. Opreisning paa andre Domme ester 3 Aars Forløb (Cfr. Fr. 31 Mart. 1719. 5 ). 13.) Expedi 12.) tion i Processer og Rettergangs Cager, hvilke kunde give Anledning til Dommene, Loven og Frr. anderle des at interpretere, end de i sig selv ere. Contract eller Skiøde. 14.) 15.) Bevillinger paa Tee stament at giøre for dem, som have Børn. 16.) Bevilling om Copulationer, før Skifte og Deling efter Loven er holdt, naar en af Parterne har været gift. 17.) Sted-Fader, som søger at blive sine Stedbørns Værge. 18.) Befrielse, som søges for Umyndiges Tiltale i Fremtiden. 19.) Under Retters Domime, hvorpaa seges Confirmation, og ej angaae Delinquen ter (*). 20.) Erspectancer eller Bestillingers Afstaaelse (**). som begieres. 21.) Nye Birke: Rettigheder, 22.) Moratoria, som søges, med 23.) Privilegier, mindre derved findes vigtige Aarsager, saasom Ildsvaade, Sve: Skade, Banqueroutter. Negotien angaaende, hvilke Kiøbstæder eller andre Particuliers sege, førend derom er indhentet en og ans dens Erklæring. B.) Ansøgninger om følgende Pos (*) Cr, Rescr. 22 Apr. 1758. (**) Cfr. Rescr. 24 Jan. 1722.<noinclude><references/></noinclude> 47yu9gy8dl6zshlusnyypaicr3c9j9e 104 59773 409377 396576 2026-05-27T15:19:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.{{Afstand|3em}} 358||}}</noinclude>Pl.om Mem. og Suppl. 111.A.8§-B.3§. 20 Febr. Kgl. Indkomster, for en vis aarlig Afgift; da flige Nevenuer ved offentlig Auction skal opbydes og den Høistbydende paa visse Aar og Conditioner tilslaaes, hvor de Vedkommende sig fan indfinde; og naar det den Høistbydende er blevet tilslagen, maae ingen Memorialer om høiere Bud imodtages, thi hvad nogen agter at ville give, skal ved Bud skee paa Auctions: Stedet, før det 9.) Giør nogen Annogen anden bliver tilslagen. føgning om hielp af Kgl. Intrader, formedelst Præstegaarde ved ulykkelige Handelser fan være afbrændte. 10.) Søger nogen Erspectancer eller og anholder at overlade deres Tienester til andre, da skal derpan ikke reflecteres. 11.) Gisres Ansogning om Oplags Frihed, hvor ingen Oplag er, eller og det forlanges at foffe og lade udi Ushavnene, bror de ikke ere bevilgede, eller og at der begieres Dilation paa Tolds Betaling eller Frihed, da kan samme Suppligver uden videre B.) Efterfølgende Evar igien tilbageleveres. Suppliqver fan efter Omstændighederne og gyldige Ar testers Hosføielse Kongen forestilles : 2.) 1.) Fris hed paa afbrændte Bønder Gaarde; Breve paa Kroer paa Lander og Tilladelser for Mollerne at brænde Bræn deviin og brygge D1 (See Fr. 30 Apr. 1734). Alle Memorialer, som angaae Strafboders Moderas tion, eller dem, som med Billighed søge Lindring i Statters Paalæggelse. 3.) Ansøgning om Docu menters Stempling, som ikke ere skrevne paa den rette Sort Papiir eller ej ere krevne paa stemplet Papiir, kan, uden videre Forestilling af Kammeret til Kongen, aflaars; uden saa er, at det enten var skeet af uvidenhed og ej i den Intention i nogen Waade at defraudere Stemplet: Papiirs Intraderne, hvilket Supplicanten med sin Eed skal forklare, eller og at saadant et Document maatte tilfalde nogen til Arv eller Gields Betalning i Sterv boder<noinclude><references/></noinclude> nbxz3rtosp55olzzrzvkmfgj5s3is8q 104 59774 409378 383700 2026-05-27T15:19:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.||359}}</noinclude>Pl. om Mem. og Suppl. III. B. 3-8 §. boder, som da med Skifteforvalternes edelige Attest 20 Febr. skal verificeres, at det dem er tilfaldet, hvilket inden 6 Uger skal indsendes til Kammeret med samme Beviis for at stemples, som da efter Kammerets Instruct on maae tillades (See Fr. 27 Nov. 1775. 20 §). 4.) Bevillinger, som søges paa Moller uden for Kiøbstæ derne, saa og at brænde Brændeviin og brygge Dl (See Fr. 2 Aug. 1786. 2 §). 5.) Alle Bestallinger, hvori nogen tillægges en vis Gage og som i Kammer-Negs lementet er indført, expederes fra Kammeret, Justitsbe tienterne undtagne, som henhøre til Cancellierne (cfr. Fr. 21 Jan. 1773). 6.) Begierer nogen Privilegier, som af Rente Kammerets Expeditioner dependere, da skal Underretning om dets Omstændigheder først indhen tes, for det Kongen bliver forestillet. 7.) Alt hvad, som kan dependere af Kgl. Jagt og Skove i ?lmindelighed, henhører ligeledes til Kammeret. 8.) Gamle Mænd eller Betiente, som sig i Kgl. Tieneste ærlig og vel have forholdet og formiedelst Alderdom eller Svaghed ej mere kan tiene, og som ere geraadne i Ara mod, saavelsom deres Enker, som ikke have Venner, hos hvem de sig kan opholde, ej heller kan fortiene deres Livs Ophold, saa og fremmede og forarmede Fattige, kan de Deputerede af Kammeret, uden Forestilling til Kongen, endeel til de anordnede Directeurer for det fattige Vasen, og endeel, som søger Pension, til General Post Directeurerne henvise, at de dem efter Kassernes Tilstand og foregaaende Examen og dens Beskaffenhed, efter deres Instruction og Fundationerne, hielpe til rette og Assistence (See Pl. 29 Sept. 1786). Pl. Paa hvad Maade den ved Fr. 1 Febr. 1717 5 Apr. paabudne Øl Accise i Khavn seal oppebæres, samt om Accise af Korn Brændeviin. (cfr. Fr. 17 Febr. 1722. See Told R. 1768). P. 104. 34 Pl.<noinclude><references/></noinclude> 5afh5qpvc9ounyfd5ifoxm4zjtdd8qp 104 59775 409379 323606 2026-05-27T15:19:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1717.{{Afstand|3em}} 360||}}</noinclude>Pl. om Revision over Krigsstyren. 10 Apr. 10 Apr. 3 Maj. Pl. Om den anordnede Revision over Krigssty rens Mandtaller og Taration. p. 105+ Samme paa Tydsk, p. 109. Fr. Om ulovligt Skytteries Afskaffelse i Vildbanen. (See Fr. 18 Apr. 1732. 11 og 19 §). P. 113. 3 Maj. (†) Fundats over Viborg Stifts verdelige Enkes Kasse (*). Khavn 1724. 4to. 13 Maj. 14 Maj. 4 Jun. 18 Jun. Pat. Ang. afgangne Hans Henric Rangzows Midler at angive ved Regierings Cancelliet i Glückstad.p. 114. Patent. At Fremmede og Indenlandske, som bringe Victualier, Brænde og Varer til Khavn, maae uden Frygt for Beslag paa deres Skibe did komme. p. 116. Fr. At de Reformerede skal være frie for Krigsstyr, Kopsat, samt alle andre personelle Skatter og Contribu tioner, i de ved Priv. 23 Apr. 1714. 21 § forundte 20 Aar, undtagen de, som i de Kgl. Lande have begivet sig i Egteskab og faaet Midler med deres Hustruer; Item de, som selv her i Rigerne ere fødte. (See Priv. 15 Maj. 1747. 21 § **). P. 117. Kgl. Anordning, hvorvidt Stads:Conducteurens Maalebrev behøves. (See Pl. 17 Oct. 1742). P. 118. 3 Jul. Pl. At de, som noget Reluitions: Gods, være sig Gaarde, Jerdegods eller Tiender, besidde, skal, naar det af de i Følge Pl. 17 Aug. 1716 udnævnte Commissarier paafordres, for dem in Originali frems vise og vidimerede Gienparter levere af alle de Breve og Documenter, være sig Kgl. Nesolutioner, Benaadninger eller Bevillinger, med hvilke de agte at bevise Reluitions Rettigheden at være eftergiven; da de, som der= (*) Bed Rescr. 28 mart. 1788 bleve denne Kasses Midler overdracne iblant Viborg Stifts offentlige Midlev, eg Kassen stuttet indtil videre, Den havde da fun een Interessent og 2de Enker. (**) Efe, Rescr. 14 Sept. 1742.<noinclude><references/></noinclude> he7yl3xzyer97fr80ujrujw6wzpmmq8 104 59779 409381 287598 2026-05-27T15:19:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 364|Fr. om pr. Assistence af Rettens Bet.|}}</noinclude><noinclude>{{Kgl-res-dato|''14 Febr.''}}<noinclude> Betiente søges om Assistence til sammes Inddrivelse med udlæg udi de Skyldiges Midler og Effecter, tage Anledning dem til ordentlig Lovmaal og Proces at heuvise, hvorved ej alene lang Tid medgaaer, førend slige Kgl. Jptrader kan indkomme, som dog prompte bør betales, men endog ofte møde forommeldte Forpantnins ger, Domme og Indførseler, saa at de fleste af Kongens Fordringer derudover blive aldeles uvisse; Hvors fore, til desto større Sikkerhed for Kongens Indkomfter og paa det slig Misbrug kan forebygges, følgende befales: Samtlige Rettens Betiente i Danmark og Norge, naar dem fra Rente Rammeret tilsendes udførlig Bes regning, paa hvis en eller anden Undersaat kau blive skyldig eller restere med, være sig efterstaaende Told og Consumtion, paabudne Skatter eller andet saadant, som enten afferede er forfaldet eller herefter maatte forfalde, skal strap og uden Ophold af de Skyldiges Boe og Midler feqvestrere og til Betaling udlægge saa meget af Bo eté redeste forefundne Midler, som sig den paa Kongens Vegne giorte Pretention kan bedrage; hvilket seqvestrerede Gods i 4 Uger skal saaledes in feqveftro forblive, i Fald vedkommende enten Eiere eller Creditorer sig imidlertid med Betalingen maatte indfinde; hvis ikke, have Rettens Betiente samme strap ved offentlig Auction at lade giøre i Penge, og samme paa behørige Steder i Kongens Kasse levere imod tilbørlig Qvittering fra den Betient, som Betalingen imodtager, hvilken Qvittering Rettens Betiente da i Rente Rammeret in Originali skal indsende og derfra lade sig give rigtig Attest og Beviis for sammes Indlevering. {{Kgl-res-dato|14 Febr.}} Forbud for dem, som nyde udvisning af Kongens Skove, at de ej maae afhænde, i Savne-Brande skiære eller udføre saadan deres Udviisning. {{Catchword|Saa-}}<noinclude><references/></noinclude> dfbdgwhld7lttkhk4gztwmayfwgtsgp 104 59781 409382 375889 2026-05-27T15:20:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Fr. om ertraord. Skatter i Dmk. 5 Apr. 26 Apr. 26 Apr. 29 Apr. Fr. Om adskillige extraordinaire Skatter og Paa budde i Danmark for 1718. P. 63. Fr. Om Krigs: Styr i Norge for 1718. P. 81. Pl. Wegen Vorbeugung aller Unterschleikke, so bey Einbring u. Ausschikkung des Viehes u. der Waaren auf Closterlichen u. Adelichen Grund bishero vorgegangen find. p. 84. Fr. Aul. Indqvarterings - Billetterne i Khavn og Christianshavn, som ej ved Anviisningen blive betalte, at hæfte paa Grunden og Eiendommen, med videre. Cancel. p. 87. Forandret især ved de i Anledning af Pl. 25 Febr. 1765 giorte Foranstaltninger. 1) Da det er billigt, at Soldatesqven nyder deres Billetter rigtig og uden Ophold, saa skal Indqvarterings Billetterne hæfte paa Gaarden og Grunden, og, hvis den Ejende ej har giort den Anstalt hos den Leiende, at han strap godvillig vil betale Billetterne, naar de anvises, eiler i det mindste inden 14 Dage eller 3 Ulger, efterat de ere ham anviste; da maae den Officeer, som har Billetten, transportere den til hvil fen Kiøbmand, som vil betale ham Billetten, hvori mod denne skal nyde Prioritet frem for al anden Gield i den Leie, som gaaer af Gaarden, uagtet hvad Arreft derpaa eller Indførsel derudi kunde giøres, samt nyde Rente for sit Forskud 1 p. C. Maanedlig, til Betalingen skeer; Kan han i visse Tilfælde ej faae sin Betaling af Leien, da nyder han Prioritet i Gaarden og Grunden næst efter de forhen lovlig værende Panthavere og desuden Rente, som forbemeldt; hvil fen Rente og enhver Offi eer tillades, om han heller selv vil forskyde Pengene til de Eemene, end begiere dem af en Kiebmand. 2.) Da nogle enten af Uvillig hed eller for Mangel af Middel til Indqvarteringens Afbe<noinclude><references/></noinclude> sucl7n52gs9kxfslr7xf87sh16nxgm1 104 59782 409383 323607 2026-05-27T15:20:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.||367}}</noinclude>Fr.ang. Indqv. Billetter ikhavn 2-4§. Afbetaling maae udpantes, og samme lade det Udpantede 29 Apr. en Tid lang uden Indfrielse henstaae og derved lang, varig Ophold foraarsage, saa tillades ved Stadens Uns derfogder sligt Pantegods paa Assistentshuset at lade hensætte, og der, imod Attest, at optage saa meget, at de Resterendes med rette tilfaldende Indqvarterings Penge kan bekommes, paa det Garnisonen og de Ind vaanere, som Qvarteer: Penge have at prætendere, ders af kan nyde vedbørlig Betaling, dog at de, hos hvilke Indqvarteringen udpantes og paa Assistentshuset hen sættes, ej med den i 1 § ommeldte Rente bebyrdes, men at dermed forbliver ved den Rente, som Assistentshuset efter Fr. nyder. 3.) Byefogden i Khavn mane ikke ved Byetinget lade noget Skisde paa Gaard, Huus eller Eiendoms Pladser læse eller protocollere, før ham fra Indqvarterings Commissionen eller dens dertil Bestikkede forevises vedbørlig Attest, at Grun dens tilfaldende Indqvartering rigtig er betalt, hvilken Arrest uden Ophold skal expederes efter en trykt Formular paa flet Papiir, og derfor ej høiere end 12 tages. (See Anordn. og Regl. 5 Jun. 1771. VII. a). 4.) Alle, som ved Indqvarteringens Ligning formene sig fornærmede, skal, i det længste 6 Uger efter at enhver Inddelings Billet dem i Anledning af de trykte og opslags ne Placater kan være tilstillet, med deres Besværinger i Indqvarterings-Commissionen indkomme, da dem af Com missionen strap paa slet Papiir uden nogen Bekostning skal meddeles al den Efterretning, de om Indqvarteringens anlagte Andeel kan have nodig; efter hvilken Tids Forløb Commissionen for videre Ansvar skal være forskaaner. Laugs Art. for Guldsmeddene i Chri- 6 Maj. stiania (og de under sammes Guldsmed-Laug sorterende Kiebstæder *). Cancel, p. 90. (*) See Rescr. 1 Jun. 1745. 1.)<noinclude><references/></noinclude> 1zaaja6rcqud2qemck30qfjbkfw472j 104 59785 409384 368312 2026-05-27T15:20:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 370||}}</noinclude>2. Art. f. Guldsm. i Christiania 8-9§. 6 Maj. fterens eget Mærke og Aarstallet stemples, som til sit Mærke paa smeltet eller arbeider Guld og Solv altid skal staae til Ansvar, og derefter leveres det til Vara dinen, som det skal prøve (*); til hvilken Ende han maae af Arbeidet, hvor ham belciligst synes, med en Gravstik opkradse saa meget Solv, som han til Pro- Beringen at smelte nødigt eragter, og naar han besinder det gyldigt, skal han derpaa sætte pens Stempel og sit eget mærke; men befindes Solvet finere end 13 lodig, da skal Vardinen ved sit eget mærke desuden fatte, hvor mange Leder det holder. Vardinen skal lade sig finde villig til saadan Prøve at forrette hver Mandag og Torsdag, uden naar en Hellig eller almindelig Bededag indfalder, da næste Søgnedag deref ter. Arbeidet, med en rigtig Fortegnelse derpaa, skal bæres til ham i Huset enten Aftenen tilforn eller om Morgenen tidlig for 8 Slet. Vil nogen Particulair have Sølv af ham proberet, da, om det ikke er ommel tet, eller om det er, da mærket med den Guldsmeds Stempel, som det har smeltet, og ikke fan eragtes at være af Bergverkets Solv, skal han, naar det er saa løs digt og gyldigt, som for er meldt, derpaa sætte Byens For sin Provning og Stempel og sit eget Marke. Umage stal ham af det, som er under 10 Lod, 6 B, og af det over 10 Lod, 20 ß danske betales (**). Alt det Guld, som her forarbeides, sal af Bardinen proves, og de, som Arbeidet have betinget, skal tilstille ham den hos sig beholdte Prove, hvorefter han det forarbeidede Guld saaledes skal prøve, neml. der som Arbeidet er udi eet Stykke, saasom Armbaand, 9.) Bx= (*) See Rescr. 7 Jun. 1782. (**) Cfr. Rescr. 2 Dec. 1740.<noinclude><references/></noinclude> ovi7zogy21ff0ky01y5ravfvncg439p 104 59787 409385 375890 2026-05-27T15:20:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 372||}}</noinclude>2. Art. f.Guldfin.i Christiania 11-13 §. 6 Maj. det sig bor, eller det med formegen Lodning er besvemmet, da bør han derfor lide lige ved den, det har forarbeidet. 12.) Falbydes nogen Guldsineb noget tyffe smeltet Solv, da, faafremt det kan mistænkes at være kommet fra Bergværket i Kongsberg, effer berpaa ikke cr fat nogen Mesters Stempel, maae han det ikke kiøbe, men skal dermed omgades, som herefter meldes; men fiøber nogen Guldsmed Guld eller Sølv smeltet, som er frems plet eller uftemplet, af hvad Arbeide det endog maatte vare, af nogen, som kan ikke anseed eller holdes for sus spect, og derfor betaler den Sælgende dets fulde Vardie, og er han ikke tilforn af Oldermanden eller andre advaret om, noget saadant sig ikke at tilforhandle, beholder han det kiebte angerles, dog at han det strap for Olderman: Den tilkiendegiver, som derover, saavelsom og hvis hans selv saaledes forekommer, rigtig skal holde Bog, og maae han det ikke før 3de Solemærker derefter omsmelte; da han, paa hvis han saaledes omsmelter og ikke stvar forarbeider, skal, før han det udleverer, sætte sit Mærke Men tykkes til Bevils, at det hos ham er smeltet. nogen Guldsmed, at det er kommet fra Bergverket paa Kongsberg, eller det i andre Maader ej retteligen fulde være tilkommet, eller og derefter var lyst til Tinge, eller derom giort Advarsel hos Oldermanden, da mane han anholde det, indtil det Stedets Magistrat kan til fiendegives Kiøber han deslige fordægtigt Gods, for han det, som ovenmeldt er, har tilkiendegivet, da betale til den, som paataler og sig derved med Rette kan tiende, saa meget Guldet eller Sølvet er værdt, og bøde desuden til næste Hospital efter Magistratens Kiendelse 13.) Naar en (See Fr. 27 Jan. 1736. 12 §). Kiøbmand fra fremmede Steder der til Staden selv indi fører eller overstikker Juveler eller deslige at forhandle, da maae han hverken selv eller ved andre med saadane DI<noinclude><references/></noinclude> mfkcp5r4z0q0zylhadm04o8dc1gficb 104 59788 409386 368313 2026-05-27T15:20:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.||373}}</noinclude>4. Art.f.Guldsm. iChristiania 13-24§. omgaae at fælge, men give Mesterne i Lauget eller 6 Maj. andre Borgere der i Staden dem i Commission at fælge, og skal samme Mester eller Borger, som om saas dant bliver anmodet, sig dertil villig, troe og flittig lade finde, imod saadan Provision, som billig fan era agtes. 14) Ingen udenbyes Guldsmed, Fils legran Arbeider eller andre maae noget paa andre Steder forarbeidet Guld eller Sølv i Christiania og de derunder liggende Kiøbstæder paa Markederne eller ans dre Tider falholde eller lade forhandle, som ikke til forn af Vardinen er prøvet og stemplet, saaledes som foregaaende Artikler ommelbe. Forseer nogen sig heris mod, skal han have forbrudt til Guldsmeddene, hvis han i saa Maader med betredes. 23.) Naar no gen Guldsmed ikke giør det betingede Arbeide saa dyg, tigt, som han bør, eller ikke i rette Tid færdigt, da maae enhver frit samme Guldsmed afskaffe og, naar han ham har betalt, tage til sit Arbeide, hvem han lyster; men Guldsmeden skal Skaden og Tidsspilde erstatte. Giør nogen herimod nogen Forhindring, bøde til Laugets Fattige 40 Lod Sølv. 24.) Ingen Gulda smedsvend mane herefter paa Bragenæs eller i de andre Stæder, som under Christianie Byes Magistrats Jus risdiction henhøre, sig nedsætte, før han har giort sit Mesterstykke hos Oldermanden i Christiania, vundet Borgerskab og i Guldsmedlauget i Christiania er indskrevet, hvorefter han da og nyder Laugs Rettighed med Guldsmedene i Christiania; dog at han derimod erlægger til Lauget sine Svendes ugentlige Tidepenge med videre, saa og lader sine Svende og Drenge der ind og udskrive, sit forarbeidede Guld og Sølv af Barbinen prøve og stemple, og ellers i alt holder sig disse Lauge Art. efterrettelig. Det maae ej heller fors menes nogen Guldsmed i Aggershuus Stift, som det A a Z fors<noinclude><references/></noinclude> 6t4pbm12v23o7v75mcnnyqfphfq9neb 104 59789 409387 378485 2026-05-27T15:20:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 374||}}</noinclude>3742. Art. f. Guldsm. i Christiania 24§. 6 Maj. forfanger, her i lauget at indtages, naar han sig saale. des, som om Guldsmedene i Bragenæs er meldt, fors holder, og udi alt sig die Laugs: Artikler underkaster. I øvrigt, saavidt som i disse Laugs: Art. ikke expresse er ommeldet, forholdes efter Sr. om Laugene 23 Dec. 1681, os, hvad Svende og Drenge vedkommer, ef ter Sr. 6 Maj. 1682. 28 Maj. Fr. Om Perlefangsten i Christiansands og andre Stifter i 27orge; (saasom Dronningen er forundt Disposition over samme *). Cancel. p. 101. 1.) Enhver, af hvad Stand og Condition han end er, forbydes strengelig nogen Perlestiel at lade optage i nogen Elv, Aae eller Bek i Christiansands samt de andre Stifter i Norge, hvor nogen Perlefangst er eller kan opfindes; de Mand undtagne, som dertil af His Majestats Inspecteur blive forordnede og i Ecd tagne. Forster nogen sig herimod, da skal han efters følgende Straf være undergivet: Er det en geistlig Mand, hoi eller nedrig Civil 2etient, som nogen Perleffiel lader optage, bede iste Gang 100 Ridle, 2den Gang debbelt, eg 3die Gang deres Embede fors brudt. Er det Ober: og Under: Officerer, som ved deres underhavende Soldater Perle Mussel lade efters sage eller optage, da have de første Gang 8 Maaneders Gage forbrudt, 2ben Gang dobbelt, og lade de sig ders ved fremdeles finde, tiltales de af Krigs Fifcalen paa deres Charger; og hvilken Soldat, som for sig selv eller andre nogen Perte Dussel opfister, straffes ifte Gang med Spidsrod 6 Gange, aden Gang med Ar, beide paa næste Fastning Nar og Dag. Ingen Rigb mand, Borger, Haandverksmand, Bonde efter Bondes (*) See Rescr. 29 Jun. 1725 0g 31 Dec. 1772.<noinclude><references/></noinclude> fbupgx02renfz349uz1za8zzw38vbfy 104 59792 409388 390595 2026-05-27T15:20:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.|Fr. om Perlefangsten i Norge 2-5 §.|377}}</noinclude>28 Maj. Hvad Glands og Proportion de have været af, og om Han samme Perler til nogen, enten uden eller indenrigs, igien har bortsolgt eller afstaaet, da betale de, som ere paagrebne, dobbelt saa meget, som Perlerne ere værd. Befindes han 2den Gang med saadan ulovlig Perlehandel, da betales dobbelt faa meget, som før er meldt, og Perlerne være Hds Majestæt hiemfaldne. Og skal ellers alle heri mentionerede Bøder være Hös Majestæt tilhørende og Hun derover disponere, samt Selv have Frihed, ligesom Hun for got befinder, Perles fangst Inspecteuren en Summa a l'avenant af bee meldte Straf Bøder at give og forunde. 3.) Alle, som sig forhen norske Perler have tilkigbt eller tilbragt, skal samme inden 6 Maaneder fra denne Frs Publication hos Inspecteuren angive, som da den halve Part efter Taxten dem derfor skal betale; men efter be meldte Tids Forløb skal Ejerne, som de, der med Tyve rie omgaaes, straffes. 4.) Til at opmuntre Per lefiskerne i benævnte Stift til Troskab og Flittighed, bevilges, at enhver af dem, som dertil af Inspecteuren er eller bliver antagen, maae betiene sig af en Dreng, det være sig deres en eller Broder, til Perlefangsten. Og skal Perlefiskerne selv, samt enhver deres Dreng, som til Perlefangsten bruges, enten de ere af Lønd Lagderne eller selimiterne, være frie for udskriv ning til Lands og Vands, samt for alle Landets Paas læg, saasom Skyds, Tingmand, Vedevagt og deslige, de paabudne fatter undtagne, hvilke de, som andre Undersaatter, skal betale. 5.) Til Perlefangstens beste Fremgang og Opsyn tillades, at Inspecteuren maae antage i hvert Amt af dette Stift 5 Perlefitere, som ere 15, men med deres Drenge 30, hvilke alene skal nyde den ovenmeldte Frihed. Og befales here sed strengelig alle Kgl. Betiente af høi og nedrig Stand, 21 a 5<noinclude><references/></noinclude> iom2w93jtz31man2hxnmw0qhivz37tj 104 59793 409389 318764 2026-05-27T15:20:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1718.{{Afstand|3em}} 378||}}</noinclude>Fr. om Perlefangsten i Norge 5-6§. 28 Maj. Stand, som til Udskrivning ved Land - Lagderne og Soe Limiterne ere eller blive anordnede, ikke under beres Bestillings Fortabelse at mane udskrive nogen Pers lefisker eller Perlefiskers Dreng enten til Lands eller Vands. Hvorfor og alle Perlefiskere med Inspecteu rens Beviis under hans Haand og Segl skal være fors synede, samt for Inspecteuren angive den Drengs Navn, som de til Perlefangsten i deres Tieneste have antaget. Og naar saadan en Dreng ved Perlefiskeriet har tient troe og flittig i 4 Nar, da skal Inspecteuren give Hds Majestet samme tilkiende og nærmere Ordre derom fors vente (*). 6) Alle Lensmændene skal efter Inspecteurens Begiering tilsige dem, som nogen Gaard ved Elvene bebee, at de deres Efendeel i Grundens Strafning udi Clve, Naer og Bække flittig oppasse, og at de fraholde sig selv, samt deres Born, Slagt, Frender og Tienestefolk at opfiffe nogen Perleskiel eller Mussel af Elve, Yae eller Bak, saa og have god Opsyn, at ingen Fremmed eller Reisende sligt understaner sig, saafremt de ikke selv vil være ansvarlige for hvis opskaarne Stiel udi Elvene eller paa Landet ved Inquisition findes, og desuden bøde 1ste Gang 30 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes paa Bremmerholm beres Livstid. Forsømmer en Perlefisker en Time, efterat han til Inquisition af Inspecteuren er advaret, bede han 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 4 Ndlr, og 3die Gang dobbelt og tillige af Tienesten af sættes. Befindes ved Inqvifition nogen ulovlig Medfart med Perlefangst, da maae Inspecteuren angribe den Mand, paa hvis Grund nogen opfkaaren Perlefiel findes, og paa hans Eed søge, om han noget dorom (*) See Rescr. 30 Mart. 1770.<noinclude><references/></noinclude> aq6mw0srf85ul5pmpuvzkua6q3vqngq 104 59803 409391 287622 2026-05-27T15:21:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1719.{{Afstand|3em}} 388||}}</noinclude>Anordn. ang. Silde Fustagier 5 §. 9 Jun, og brændte Baller, alle paa 38 Potters Størrelse, som skal kunne giøre en Fierding renset, faltet, paffet og sammenslaget Sild; Men paa de andre Steder og Fiske: Leier af de i hvert District beskikkede eedsvorne Mænd til et lige Maal justerede og brændte. 16 Jun. 19. Jun. 30 Jun. 10 Jul 15 Jul. Von. Wegen Abstell- und Remedirung verschtedener Misbräuche u. Unordnungen, welche gegen die bisherige Einrichtung bey verschiedenen Kgl. Beamten sowohl in Erhebs u. Berechnung d. Kgl. Gefälle in Schleswig, Holstein c. als sonsten in andern Pösten mehr wahrgenommen worden, und wie es hinführo barunter verhalten werden soll. (cfr. 1 Jun, 1720). F. 68. Igientagelse og forklaring af Forbud 14 Febr. 1719 paa Ulds Udførsel af Danmark, at derunder og skal forstaaes Saare eller Lammeskind og Hareskind, samt alle Slags Garn, som af Uld er spundet. (See Fr. 20 Aug. 1734 og Told R. 1768). P. 81. General Pardon for Deserteurerne, som, me dens Armeen er en Campagne, sig igien indfinde. p. 85. Declaration til en Vaaben Stilstand med Sver rig, at, da Kongen vil samle sin Armee for at tilbringe Dronningen af Sverrig og Senatet fredelige Tanker, saa skal de Svenske Indbyggere blive ved deres Gaarde, da de i ingen Ting skal fornærmes; hvis ikke, hive de forladte Steder efter Raifon de Guerre øde: Lagte. p. 86. Fr. Om se Leverance af Sielland for Beta ling for 1719. P. 83. 21 Jul. (†) Nedre Borgesyssels Provsties Præste Enke Kasses Fundats, med K. C. VI Confirmation af 23 270v. 1731, samt videre Benaadninger af 25 Dec. 1730 og 12 febr. 1735. [Cancel.]. 8vo. P.<noinclude><references/></noinclude> j4upvf6v275mzg20dbbkp9wcekohzvh 104 59806 409392 373635 2026-05-27T15:21:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||391}}</noinclude>Mand. om Østers: Tyveriet 1-5 §. ter enten bruge eller bos sig lade finde andre fiske Jern, 26 Febr. end de med bemeldre Mærker tegnede, skal de i 100 Rdlrs Beder være forfaldne, til Kongens Fiscum og til den Kgl. Pensionaire, eller og ufeilbarlig ansees med an den Straf, saasom at fangsles, eller gaae i Karre; un der lige Straf skal og alle, som noget om sligt ere vi dende, det paa behørige Steder anmelde. 2.) Uns der lige Straf maae og ingen Smed, uden Pensionai rens eller hans Inspecteurs egenhændige Attest, nogen Østers Fiske Jern giore eller reparere. 3) Efter den allerede udgangne Fr. skal alle Pensionairens Fuldmægtiger, Juspecteurer, Fiskere og Skippere, og hvo der ellers ved Østers Fiskeriet emploieres, af Amtsbetienterne paa ethvert Sted tages i Eed, og saafremt de da i nogen Utroskab befindes, skal de ej alene i forbemeldte Penge: Straf være forfaldne, men endog som Meen-Federe, andre til Erempel og Afskye, uden al Maade haardelig straffes paa Kroppen. 4.) Alle, som imod denne Anordning handle, tilligemed deres Medhielpere, enten de antreffes paa friske Gierninger udi Østers: Tyveriet eller at have solgt stiaalne Østers, enten de derudi colludere eller nogen hemmelig Fiskerie dolge, eller eg med deres Videnskab samme i nogen Maade sage at assistere og befordre, eller i andre Wander ej efterleve denne Fr., skal, hvis det dem om fort eller lang Tid overbevises, foruden de friaalne Østers og det dertil brugte Fartøis Confiscation, 1ste Gang bode 100 Rdlr, til Kongens Fiscum og til Pensionairen, og fors maae de ikke saadan Penge: Straf at betale, skal de med anden proportionerlig Straf paa Kroppen ansees, men 2den Gang straffes de med at gaae i Karren, og befin des de oftere i saadan Wishandling, da straffes de paa Livet. 5.) Det forbydes aideles at sanke Østers ved lavt Vand eller Ebbe, saavel paa Bænkene, som og 25 4 ved<noinclude><references/></noinclude> 34sjfuj21cvixmx4vtobn5szya5heu6 104 59807 409393 376326 2026-05-27T15:21:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 392||}}</noinclude>Mand. om Østers Tyveriet 5-8 §. 26 Febr. ved Høier; Hvo herimod handler, er straffældig, enten han sanker mange eller faa Østers, og er det over 50, da bøde for hver 50 Stykker hver Gang 4 Rdlr, og hvis han ej kan betale, da at lide paa Kroppen. 6.) Skippere, Vognmænd og alle andre, som Østers en ten ind eller ud af Landet vil føre, maae under deres Fartøiers, Vognes og hestes Confiscation samt derforus den 100 Rdlrs Straf, til Kongens Fiscum og til Pensionairen, af ingen anden Undersaat, end Pensionai ren og hans Fuldmægtig, tilforhandle sig nogen Østers eller dem andenstede henføre; Hvorfore de hver Gang Skal tage hans Attest paa den fiøbte Summa, som de paa Anfordring have at forevise, og skal da hermed alvorlis gen være forbudet, at nogen Østers, faa eller mange, maae indtages, kiebes, eller sælges, med mindre dera ved følger Pensionairens eller hans Fuldmægtiges tro værdige Attest, og hvilke som uden saadant Beviis an treffes, skiønt de vare lovlig kiøbte, agtes for Contras bande og som stiaalet Gods, og de, som dem føre, fors falde udi forberørte Straf. 7.) Saa skal og Pens fionairens eller hans Fuldmægtiges Attest efter dens Ord og Indhold i alle Poster ngie iagttages, saavel hvad den derudi exprimerede Tid som Steder angaaer; liges som det ingenlunde tillades nogen Østers andensteds, end til det i Attesten bemeldte Sted, at henføre, men for als ting hverken til Khavn eller Hamborg, hvilke Steder Pensionairen alene til sin egen Handel efter den med Rente Kammeret oprettede Contract ere forbeholøne, alt under foranførte Straf. 8.) Til den Ende bes fales alle Skippere, Vognmænd og ellers enhver under forbenævnte Straf, at de paa Toldstederne, især ved det første og andet Sted, vigtig angive deres tilfor handlede Østers, som de videre agte at føre, og der tils lige forevise Pensionairens Attest, og paa samme lade afe<noinclude><references/></noinclude> ruxqjpmifnzybcjvhtny82zzgl74pyr 104 59808 409394 312326 2026-05-27T15:21:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||393}}</noinclude>Mand. om Østers-Zyveriet 8-11 §. afskrive, hvis de deras under Veis have solgt, og mane 26 Febr. de ej heller paa Landet tage andre Veie, end dem, som udi Told Rullen ere tilladte, og naar de vil over Belterne, skal de betiene sig af Overfarten ved Assens og Middelfart. 9.) Saa befales og alle, som handle med Østers, og især Giestgivere, at de, under en vis Straf efter det Qvantum de betrædes med (saasom 5 Rble for 100), ikke maae Fiøbe af andre Vognmænd, end dem, som med Pensionairens Attest ere forsynede; men naar nogen, enten formedelst alt for ringe Priis eller andre Omstændigheder, giøre sig fordægtige at handle med stiaalne Østers og ej kan fremvise bemeldte Arrest, da dem som Kgl. Krs Overtrædere hos Stes dets Øvrighed at angive, at de vedbørligen kan vorde straffede. 10.) Kongen formoder, at de, som blive vidende om, at Østers paa forbudne Maader blive fiske de, forsendte eller solgte, det strax paa beherige Steder angive, og skal deres Navne, saavidt giørligt, vorde fortiede, og de desuden nyde saavel af de confisqverede Østers, som Straf: Bøder. II.) For at forekomme al Understab, maae ej alene Pensionairen, sele eller ved hans folk, visitere paa alle fordægtige Steder, hvor han vil og nogen Tilførsel kan see, samt Fragtvogne og Fartøier; men han maae endog, til Østersbankenes Sikkerhed og for at afværge Østersty veriet, holde smaae armerede Sartsier til at krydse paa Strømmene og visitere alle forekommende fordægtige Fartøier og Skibe efter den ham meddeelte Com missions videre Indhold, og hvis nogen paa hans Bes giering og Advarsel ej vil lade sig visitere, men sig derimod sætte, maae han dem dertil tvinge med skarpe Skud. Altsaa i Fald nogen hindrer saadan fornøden Visitation enten paa Vandet eller Landet, eller sig derimod sætter, maae han tilskrive sig selv, om han ders 265 ved<noinclude><references/></noinclude> dvg2wzgfk7dxoketi3gusqsxez8b7p4 104 59809 409395 359991 2026-05-27T15:21:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 394||}}</noinclude>Mand. om Østers-Tyveriet 11-13§. 26 Febr. ved dødelig bliver saaret, og skal endog, andre til Erempel, uden al Naade straffes med Karren eller efter Om standighederne paa Livet; Ved hvilken Visitation Penfionairen sig dog skal foresce, at han ikke samme imod Commissionens Indhold misbruger eller noget Fartøi med sig Visitation besværer, uden han er forsikkret eller i det mindste har stærke Præsumtioner, at de kunde være fyldige i Østers: Tyverie, langt mindre at af hans Folk nogen Plynderie eller andre Insolentier begaaes, hvorfor ban, om Klage derover indkommer, som selve skyldig skal ansecs. 12.) De Kgl. Civile og. Militaire Betientere skal udi alle fornødne Tilfælde bevise Pensionairen og bans Folk al forlangt og til Kon gens Interesse sigtende Assistence, og saafremt de ikke ester Stedet og Omstændighederne strax kan være ved Haanden, skal alle Kgl. Undersaatter uden Forskiel paa Pensionairens eller hans Folks Seqvifition være dem behielpelige, paa det at de, som fiske eller handle med bemeldte Østers, kan med Østers og Fartøier anholdes, indtil Sagen af Stedets Øvrighed bliver undersøgt; saafremt de ikke selv vil hæfte derfor og samme Bøder, 13.) Alle Kgl. Be som de Skyldige, betale. tiente, heie og lave, samt Magistraterne i Kiøbstæderne skal, saasnart Pensionairen eller hans Fuldmagtige (som i alle Sager, Østers: Regalet angaaende, ere for stemplet Papiir befriede) dem det tilkiendegive, strap paa deres Embeds Vegne, uden ringeste Sport: Ier eller Skriverpenge at fordre eller tage, til Un dersøgning foretage og i ingen Maade søge Sagen at opfatte eller forhale, men fort, og uden al Vidtløftighed eller nogen Advocat dertil at admittere, strop paa den indgivne Klage, enten de Skyldige ere der, hvor de angives, eller anden Sted beesiddende, efter denne Fr. tiende og dømme, eg hos den Skyldige den dømte<noinclude><references/></noinclude> p2ggglsmgehsje8c6gayo0lsymucdwp 104 59810 409396 359693 2026-05-27T15:21:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||395}}</noinclude>Mand. om Østers: Enveriet 13-14§. dømte Straf uden Ophold ereqvere; af hvilke i saa 26 Febr. Maade faldne oder de Kongen hver Gang Halvdelen have at beregne, og den anden Halvdeel samt de arresterede Østers: Vogne, Heste eller Fartøier Pensio nairen at lade være følgagtige; Og maae ingen Øvrig hed eller Magistrat noget imod denne Befaling foretage, ej heller i andre Maader giere Pensionairen eller hans Beriente nogen Indpas (saasom de, saavidt Dsters: Basenet angaaer, ikke sortere under noget andet Forum, end under Kammer Collegium); og i Fald nogen desuagtet skulde herimod handle eller Executionen paa de forbrudte Boder forhale, da skal han af sit eget svare og betale de samme Boder, som den Skyldige var forfalden udi. 14.) Ligeledes skal og Toldforvals terne og Toldbetienterne paa de ved Toldstederne passerende Vogne og hartsier give noie Agt, om derpaa nogen Østers findes og om de efter denne Fr. med Penfionairens Attest ere forsynede, og saa eraminere efter samme Attest alle Omstændigheder, samt vel efterforske, om der maatte befindes flere Østers paa Vognen eller Fartøiet, end i Pensionairens Attest med tydelige Bogs ftaver ere erprimerede; iligemaade om Stedet og Da gen, naar de Toldstedet ere passerede, med Attestens Dato efter Stedernes Distance kunde være overeens stemmende, paa det ikke i fligt Tilfælde Pensionairens Arrest 2de Gange skal blive brugt; og om de nogen saadan Misbrug skulde formærke eller præfumere, have de hver Gang med Visitationen at fortfare og, hvis de i saa Maade befinde, strax Pensionairen tilkiendegive, og naar nogen berrades herimed at have forseet sig, skal de ham strap arrestere og med Hefte og Vogue anholde, indtil han de ifaldne Strafboder haver erlagt, og tiener dem til Efterretning, at der ungefær i det mindste regnes 800 à 1100 Østers paa en Tende, ligesom De<noinclude><references/></noinclude> b6i3nkoq4weqrqloyunsahedfr8b2j3 104 59813 409397 406301 2026-05-27T15:22:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 398||}}</noinclude>Kammer Nets Ordning 1C. 2:6 §. 18 Mart, ret, hvorledes Contracterne eller Forpagtnings: Brevene ere efterlevede, flient ej derfra skeer nogen Erindring, og skal de sig derfra med Qvitance forsone imod Contrac tens eller Forpagtnings: Brevets og behørige Documen ters Overlevering, eller staae derfor under Kammer: Collegii Kiendelse. 3.) Naar en Kgl. Betient, enten ved Rente Kammeret eller som staaer for Regnskab, forseer sig i saadan sin Bestilling, og det ikke angaaer hans re eller Liv, eller naar Tvistighed falder imellem Betienterne indbyrdes om deres Oppeborseler, bør der= 4.) Dersom af udi af Kammer Collegio demmet. Regnskaberne erfares, at nogen har tilbragt sig enten mere Betalning, end ham med Rette tilkommer, eller og givet Qvittering for annammede Varer eller Penge, som ikke findes at være komne Kongen igien til gode, da skal han paa Kammer: Collegii Skrivelse sig inden den deri forelagte Tid fornøielig erklære, hvorledes derfor er skeet Kongen tilberlia Rede og Rigtighed, og hvis han ifte i næste Aars Regnskab, forend han derom fra Kamme ret erindres, viser selv sin Feil at have ændret, lider han derfor og undgielder efter Kammer Collegii Sigelse. 5.) Ingen Paaskud paa Tieneres eller Fuldmægtiges Forseelse bør ansees enten Kongen eller andre, som Etat, Told eller anden Rettighed eriægge, til Skade, eller dem til Befrielse, som staae for Regnskab, eftersom Bestillingen ikke deres Tienere men dem selv er be troet, saa at sige Betientere, som enten formedelst Udvgtighed eller Magelighed vil bruge Tienere eller Fuldmagtiger, skal selv indestaae for al Sfaden, og forud forvare sig saaledes med Coution eller andet, at de kan være forsikkrede om deres Troskab og vide, hvor de igien kan søge deres Skade (See Fr. 30 Jan. 1793. 35 §). 6.) Ingen maae i forskrevne Sager, enten han er Ho vedmand eller Forlover, af hvad Stand og Condition hau<noinclude><references/></noinclude> 1n5nb42tv867bcaysnj3bgkv1hk310u 104 59814 409398 287633 2026-05-27T15:22:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||399}}</noinclude>Kammer Rets Ordning &c. 6-8 §. $ han og er, enten han er i Tieneste eller ikke, og i hvor 18 Mart, han i Kongens Riger og Fyrstendomme enten har haft fin Bolig og Ophold eller endnu haver, skyde sig til sit Værneting, men bør i alle forskrevne Sager for Rams mer Collegio immediate indstævnes og der endelig dommes, undtagen i de Sager, som aparte Frr. befale for andre Retter først at skal paatales. 7.) Naar nogen i forbemeldte Sager bør seges enten for Gield eller anden Rettighed til Kongen, skal Rammer Advo caten, efter Ordre, uden Ophold for Kammer: Collegio efter Indstevning pantale og strap tilendebringe Sagen, under Straf for den, som nogen Ophold deri foraarsaa ger eller Processens Drift eller Endskab forsommer, hvil fet ved Dommens Assigelse kan iagttages; hvorfor og Kammer Advocaten til sin Befrielse skal Tid efter anden give Kammer Collegio tilkiende, hvorledes han avances rer med slige Sager, og at han giør sin største Flid dem at tilendebringe; Men naar Kgl. Beriente have Tiltale til hverandre om Intradernes Oppebørsel, fere de selv deres Sag ud for Kammer: Collegio (cfr. Fr. 31 Dec. 1742.9 §). 8.) Naar nogen har at besvære sig over forurettelse af Kgl. Oppeborsels: Betiente, da, saafremt Rente Kammeret befinder Sagen af den Betydenhed, at de ikke selv derudi vil decidere, maae den Klagende frit fine Sager for Berienternes Varneting ud føre, hvortil ham, om han det forlanger, den fornødne læderretning paa Nente Kammeret ej maae vagres. Befindes nogen saadan Kgl. Betient at paalægge nogen Undersaat Execution for nogen Slags Skat, som til Betienten selv eller Fuldmægtig er betalt, da skal han ikke alene erstatte al den fade, som den Foruret tede derved haver lidt, men endog desuden betale til ham tredobbelt saa meget, som han har fordret af det, der var betalt (See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 8 §); og skeer<noinclude><references/></noinclude> 9kjn2p5jc2wqcz47sqshtf4cjtm0xid 104 59815 409399 287634 2026-05-27T15:22:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 400||}}</noinclude>Rammer Rets Ordning 1C. 8-11§. 18 Mart. Fecr det anden Gang, da have mist sin Bestilling fornden fornævnte Straf. Men dersom den Forurettede sin Prætension med de i hænde havende Beviisligheders Overlevering til Kongen overdrager, da skal Kammer: Advocaten den strax paa Kongens Vegne for Kammer: Ret ten udføre (See Fr. 30 Jan. 1793. 1 Cap. 5 §). 9.) Stevningerne skal udstedes fra Rente- Kammeret under dets Segl over Hovedmanden og Forloveren tillige, hvor det er fornødent, og skal forkyndes for de Indstevn tes Boepæl og paa den Maade, Loven ommælder. 10.) Stevnemaals Terminen skal efter Forkyndelsen uden vigtige Aarsager ikke være over 8 uger for dem i Norge, 4 Uger i Fyrstendommene og Grevskaberne, 3 Uger i Jylland, 14 Dage i Fyen og Emaalandene og 8 Dage for dem i Sielland; findes og den, som staaer for Sagen, personlig i Khavn, og Stevningen ham der forkyndes, da gives ham ej længere Dilation, end om han boede i Stelland. Eragter Kammer: Collegium læn gere Tid fornøden for de Indstevnte, sætte de saadan en Tid, som de agte beqvem til Intradernes Inddrivelse og Sagernes Afhandling uden Ophold at befordre, og hvorover de Indstevnte sig ej med Billighed kan besvære; men heller udsætte de Poster til videre Paatale endog noget efter den forelagte Tid, hvori de Skyldige henskyde sig med Føie til andre Beviisligheder, paa det de andre Puncter, hvori ej mere af Beviisninger er at vente, ej derefter skal opholdes. 11.) Med Arrest paa den skyldige Hovedmands Person og Gods skal ej opholdes, indtil Kammer Collegit Stevning tages, dersom han ej indleverer rigtige Regnskaber for de betroede Intrader inden den forelagte Tid ester II Cap. 2 §, og han enten ingen Caution har, eller derfor af Kongen er befrict, og ikke kan stille neiagtig Forfikkring, for det han befindes at være skyldig; Haver han endog Forlover, og Kam: mer<noinclude><references/></noinclude> k7wak98uf70zi08siygydzfd86bs51o 104 59816 409400 287635 2026-05-27T15:22:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||401}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning 1C. 11-12§. mer Collegium af de indkommende Extracter eller Regn 18 Mart, skaber fornemmer, at han indesidder med Kongens oppe baarne rede Midler af Penge, Korn eller andet, og saadant ej efter Ordre fra sig leverer, eller og ikke har sin i Regnskaber tilførte Beholdning tilstede, om det blev paafordret eller eftersect, maae hans Person og Gods efter Kammer: Collegii Foranstaltning af Rettens Middel, hvor han boer, arresteres (endsfiont hverken Stevning eller Dom i Sagen er taget) og hans Boe firar registreres og forsegles og Gienpart af Forretnin gerne Kammer Collegio tilstilles; hvilken Arrest og stvar skal tilkiendegives forloveren, paa det han kan i Tide forsyne sig hos ham, om han for ham strap uden videre Proces vil betale, da han og med samme Ret, som Kongen til Sine Intraders Rigtighed bruger, maae den skyldige Rest hos Hovedmanden indkræve; Imidlertid udtages Hovedmandens Documenter i hans els ler hans Fuldmægtiges Overværelse, igiennemdrages, forsegles, og efter Specification ham tilstilles, til at betiene sig af dem i Arresten til fine Regnskabers For færdigelse og til sit Forsvar, hvorefter da Kammers Collegium beordrer Sagens videre Udførsel og den Kon gen forestiller, paa det Bestillingen betide kan blive forsynet. 12.) Saavel i saadant som i Dødsfald skal Tienerne blive tilstede, at giøre fornøden og eedelig (*) Underretning om Regnskaberne, de holdte Bøger, Boets Tilstand og hvad de ellers selv have haft under Hænder. De nogen Tid tilforn Forlovede skal have forsynet sig med rigtig Afskeed og Beviis, at med Principalen er giort fuldkommen og speciel Afregning, om hvis de have haft under Hænder, saaledes som de ( det Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: en delig (cfr.). 11 Deel.<noinclude><references/></noinclude> e769yvet5qghwp5cb22bpeushajoica 104 59817 409401 312328 2026-05-27T15:22:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 402||}}</noinclude>Kammer-Rets Ordning &c.12-15§. 18 Mart, det vil vedstane, og være Kongen til lige Underretning forbundne. Og som ej videre af dem derudi begierce, end ret og billigt er, saa kan de, som sig i saadan des res Tieneste med tilberlig flid og Trostab anstille, forvente videre Forfremmelse; Men befindes de uvillige eller i nogen Maade begane Uredelighed, Boet eller Kongen til Skade, da straffes de efter Fr. 4 Mart. 1690, som utroe Tienere; Imidlertid de saaledes blive tilstede, nyde de deres billige Underholdning paa det skyldige Boes Bekestning (See Fr. 30 Jan. 1793. 38 §). 13.) Naar Kammer Collegium tií Kgl. Intraders Sikkerhed lader giøre Arrest hos den Skyl dige paa Person eller Gods, eller begge tillige, beors drer det Kammer Advocaten den skriftlig at begiere af Fogden og Rettens Betiente, som den da uvægerlig i Kammher: Advocatens eller hans Fuldmægtiges Nærvæ relse paa lovlig Maade skal giore, eg dersom den Skyl dige haver Forlover, skal det ham strax derpaa tilkiendegives, paa det han og for Betalingen og sin Sikferhed maae vigilere. 14.) Kan den Skyldige skaffe suffisant Borgen for sig, som vil indestane for alle de Prætentioner, paa hans Regnskaber kan falde, dersom han undvigede og den Skyldiges forseglede Boe ej kunde tilstrækfe; mane hans Person af Arresten entlediges indtil Sagens Uddrag, og naar Dom er falden og han ikke retter for sig inden 14 Dage, leveres han tilbørlig i Arresten igien, da den anden for dette sit 15.) Stiftamtmænd, giorte Løfte vorder frie. Amtmand, Commandanterne i Fæstningerne og Magistraten i Kiøbstæderne, som af Kammer: Collegio eller Kammer Advocaten Friftlig ansøges om den Skyldiges Forvaring, skal giere saa forsvarlig Anstalt derudi, at de ikke selv skal svare til den Prætension, Kongen har hos ham, i Fald han formedelst deres Forsømmelse und:<noinclude><references/></noinclude> qacf4fxxzmew9h3ywu3myh5lfmnm74v 104 59820 409402 373900 2026-05-27T15:22:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||405}}</noinclude>Kammer Rets Ordning &c. 18-22§. med mindre de gaae fra Arv og Gield efter Loven. 18 Mart. 19.) Dommen skal, det snareste mueligt, afsiges i Retten og udstades under Rente Kammer Collegii Segl, hvorfra ingen videre Appellation til nogen Ret maae see, saa skal og i Dommen være fortelig indført ved hver Punct, som den Skyldige har disputeret, Aarsagen til Kiendelsen, grundet paa Loven, Frr. og Rescripterne i Kams mer: Sager og ellers de Skyldiges Ordres og Instruxer, og hvor de om Sagen intet mælde, da paa Billighed, paa det enhver maae vide, af hvad Aarsag saadan Dom ham er overgangen. 20.) Er nogen tildømt e ten en Summa at betale eller noget strap at præstere, da skal han under Faldsmaal, foruden Sagen i sig selv, Dommens Indhold efterkomme 14 Dage efter dens Pu blication, om han eller Fuldmægtigen har mødt i Mers ten, og hvis ikke, da 14 Dage efter at Dommen for ham eller hans Boepel er forkyndt, eller der han sidst tilholdte, om han ingen Boepæl har. Er der Gield, og han ej da producerer Vedkommendes Beviis for dens Betaling, eller det er nogen begiert Rigtighed, og den ej attesteres af Vedkommende at være fuldbyrdet, aabnes den forseglede Boe, og giøres Betalingen først i de rea deste Midier, siden udi Løsøre og Kiebsted: Gods ved Auction, og endelig udi Jordegods, som da og ved of fentlig Auction til Kongens Betaling skal bortsælges. 21.) Dersom og af Debitorens Gods, rørendes eller urørendes, er endeel pantsat saaledes, at det ikke ftris der imod de foregaaende Artikler, mane det med Auca tion forsøges, om Pantet høiere kan udbringes, end til Capital, Rente og Omkostning efter Forskrivningen ind til Forfalds Dagen, og naar da noget bliver tilovers, kommer det i Kongens Fordring til Afkortning. 22.) Kan Hovedmandens Boe ej tilstraffe, soges Forlove rens paa lige Maade, og om Betalingen ej endda skulde naacs, € 3<noinclude><references/></noinclude> byvs0bj0kne42on5rk9af2ihwmwl4ui 104 59821 409403 287640 2026-05-27T15:22:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 406||}}</noinclude>Kammer-Rets Ordn. &c.22§-11C.2§. 18 Mart, naacs, forholdes videre med dem begge efter Loven; dog, saasom de begge efter 9 Kongen Sig Sin fulde tillige indstevnes, forbeholder etaling at soge, hos hvilken af begge eller hos begge tillige, ligesom det til Betalingens Befordring findes tienligst (See Fr. 31 Dec. 1742. 6 §). 23.) Kammer Collegii Dommes Ere cution skeer af Byefogderne i Kiebstederne og af dog. derne og Sorenskriverne paa Landet, og leveres uden Ophold til dem, som i samme District dertil af Kammer Collegio committeres, de Penae, som enten ved Auction eller for anden tilstaaende Gield indkomme, saa og videre adviseres samme Committerede, brorledes med sammes Inddrivelse fortfares; hvormed bemeldte Rettens Middel og continuerer uden nogen Forfemmelse, som de agte Kongen at svare, indtil enten samme Committerede Have bekommet den fulde Summa efter Dommens Formelding, eller ej mere hos Debitoren og Forloveren er at bekomme, og de Sagen imod dem efter Loven have tilendebragt. (See Fr. 31 Dec. 1.) Alle, som Il Cap.) Om Regnskaber. 174 09 30 Jan. 1793 *). ber aflægae Kgl. Regnskaber, skal dem med Aarets Udgang flutte, med mindre det er for nogle fær Paas budde, som bør sluttes 2 Maaneder efter at Terminerne ere forfaldne. 2.) De Regnskaber, som falde i Khavn, saa og alle Ammunitions:, Material, og Proviant forvalteres samt Regiment: Skriveres Regnskaber indleveres i Rente Kammeret i det læneste 2 Maaneder, efter de sluttes. Alle forpagtnings og Afgifts: Regnskaber 2 Maaneder, saafremt de Fors pagtende i sin Tid vil befries for videre Krav og ikke bes tale (*) Cfr. Anordn. 2 Mart. 1725.<noinclude><references/></noinclude> g9kpriubt00n9b0r7hmmdderjj8ejkr 104 59827 409404 287646 2026-05-27T15:23:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 412||}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning 11 C.3.10§. 18 Mart, neral Commissariater, saa skal samme Collegiam eller General Commissariat strap og uden Ophold, under Kongens Hyldest og Naade, ved deres Underhavende ej alene forstaffe den fornødne Oplysning, men endog see samme Betienters Regnskaber, saavidt de under det Collegio fortere, bragte til Endskab, paa det at samme Regnskaber for den Aarsags skyld ikke ved Rente: Kam meret skal i lang tid uafgiorte henligge (See Fr. 31 Dec. 1742. 10 ). 9.) Særdeles skal ved Regnstabernes Revision desuden iagttages: Imo.) Om nogen udelukker nogen Indtægt, som ci i nestselgende Hars Regnskaber findes indført, men hans Haand siden derfor produceres, da betales dobbelt Mente deraf og desu ben 10 p. C.; Men er det Enke eller Arvinger, som ej finde fuld Rigtighed for sig og dog giøre rigtig Regns fab, da befries de fer de 10 p. C., og svare alene sim pel Rente af det, som ej har været ført til Indtægt. 2do.) Om nogen hielper sig med falske eller dobbelte Cvitteringer og Beviser ved Udgiften, skal de miste deres Bestillinger og give dobbelt den Summa til Qvæsthuset og endda gotgiøre det falske Beviis i Negnskabet med fuld Betaling, men i Mangel deraf straffes med Jern paa Holmen. 3tio.) Om nogen holder urigtige Told, Tiende, Consumtions:, Accise: eller Contras Boger, forfalde de i 2 til 10 Rdlrs Straf, samt ef ter Sagens Beskaffenhed med anden Straf ansees. 4to.) Om nogen indesidder med Kgl. Penge og andre rede Midler efter Underretning af Regnskaberne eller i andre Maader, betale de dobbelt Rente deraf; Men de, som, paa hvad Maade det end kunde være, tilvende sig fra Kongens Kasse dobbelt eller videre Betaling, end dem med Rette tilkommer, betale Capitalen dobbelt samt dobbelt Rente deraf. 10.) Kgl. forpagtere skal fvare præcise til Terminerne efter forpagtnings-Brevet, 09<noinclude><references/></noinclude> dzp7n484wxqsxgjs6shb4c8ztt6kb7n 104 59828 409405 356693 2026-05-27T15:23:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||413}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning II C.101 1§. og om de deri paa Rente. Kammerets Assignation findes 18 Mart. forsømmelige, gives det strap deres Forlovere tilkiende, som frit maae strax antage Forpagtningen imod ander neiagtig Caution og det Resterendes Erlæggelse; hvori mod han nyder lige Tiltale til Hovedmanden, som Kone gen Selv har; Men dersom han det ej vil eller fan, forundes Forpagtningen til den Høistbydende, og hvad da mindre bliver udiovet, søges strap hos den forrige Forpagter eller hans Forlovere tilligemed den forfaldne Termin, saafremt de ej stille nøiagtig Caution, at denne Afgang skal til Terminerne rigtig blive erlagt. Kan det ikke forpagtes, mane paa deres Bekostning antages Betiente til Forvaltningen, og hvad mindre indkommer end Forpagtningens Summa, naar alle Omkostninger ere fradragne, svare de til efter Kammer-Nets Orde ningen, om de det ej strap clarere. 11.) Skattes Restancer ved Amtskrivernes eller Fogdernes Regne skaber bør mælde, hvo, hvor meget, udi hvilken Skat, fra hvilken tid det resterer, og paa Kongens Gods attesteres af Amtmanden, og paa Proprietairers Gods af Proprietairen selv eller hans Fuldmægtig vedstaaes; hvor efter Amtskriveren, om det behøves, Execution udstik fer, paa det Restancen i tilkommende Aars Regnskab til fuld Indtægt kan beregnes. Findes hans Quartals Statte Restants i saadan Urigtighed, at det ej til en bar Forseelse kan hentydes, og til en anseelig Sum opløber, skal han betale det dobbelt og strax casseres. Skulde Restancer hos en Proprietair bedages over Aar, imod 2. 5 - 14 - 37 og Fr. om Contribus tionernes Oppeborsel 11 Dec. 1688, da blive slige Restanter for Betienternes egen Regning, som til Contributionernes fulde Beleb bør være Kongen ansuarlige.... imod lovlig Regres til Vedkommende. (See Fr. 31 Dec. 1742. 4 §). Ellers bor Amtskrivernes eller Fogder: nes<noinclude><references/></noinclude> fbiy6qzc8emr1cueexyq1fj7lp6ckkj 104 59829 409407 323614 2026-05-27T15:23:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 414||}}</noinclude>Kammer-Rets Ordning IIC.11-13§. 18 Mart, nes Boger, hvori @fatterne afskrives, saaledes være indrettede, at deraf strap sees, hvo enten alt, noget el ler intet har betalt. San skal i de Bøger, som af Amtskriverne til Kongens Bønder gives, afskrives hvad, naar, hvormed, for hvilket Alar og Termin det bliver bes talt, være sig Skat eller Landgilde, efter den Model, dem fra Rente Kammeret er eller vorder tilsendt, efter Hvilken inden hvert Aars Udgang udi Amtmandens Nærs værelse skal giøres Afregning med Bonden, og hans endelige Rest opsættes under Amtmandens og Amtskriverens Haand (See Fr. 30 Jan. 1793). 12.) Col derne og Told: samt Tiende: og Consumtions:Betienterne skal paa Told, Tiende eller Consumtions: Voden strax skrive i deres Bøger, hvad fortoldet, fortiendet og foracciset bliver, under deres Bestillings Fortabelse, om de deri ere sorsommelige; hvorom Stiftamtman dene ved deres Omreiser i Stiftet nogle Gange om Aaret skal inquirere og i vedkommende Betienters Bøger tegne, hvorvidt derudi ved deres Nærværelse har været indført. Accise: samt Veier og Maale Bøger bor paa lige Maade holdes rigtige af dem, som dertil beskikkes, hvermed Kiøbstædernes Magistrat, for faavidt de Beticus terne selv beskikke, skal have Tilsyn (*). 13.) Indtægten af Toldernes, Tiende og Consumtions: Betienternes Beger bor altid komme overeens med deres Udgifts: Beviser og med de Penge, som enten ligge i Told Kisten, hvor Told: Kiste er, eller de strax kan fra sig levere, faa og med det, som maae bedages efter Tolds Ordonnancerne; Videre maae ej paaskydes at bedaget, eller Oplag lengere eller anderledes forundes være end (*) Sce Rescr. 19 Apr. 1768. 1 og 25 og Circul. 23 Dec. 1780.<noinclude><references/></noinclude> s2kwni5le9g42z9b3arao39dvdwn42d 104 59831 409408 356694 2026-05-27T15:23:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 416|Kammer-Nets Ordning II.15-18§.|}}</noinclude>8 Mart. Cfr. Fr. 10 Dec. 1790 *). 16.) Alle Kgl. Regnskabs Betiente, som Oppebørsel af Penge eller Varer er betroet, forbydes strengelig med Kongens Midler at Handle eller vandle, eller samme paa negen Slags Maade med deres egne at melere eller omsætte, men de skal dem saaledes separerede i god Forvaring holde, at de altid, naar paaastes, strap kan forevises. Hvo herimod handler, seal ej alene dommes fra fin Bestilling, men endog med anden Straf efter Rettens Kiendelse an fees; og skal det ej ansees, at han sig erbyder det Mangtende at erstatte, endFient han Midler dertil nok kunde Have (See Fr. 30 Jan. 1793. 17 §). 17.) Samme Betiente, især Tolderne, Amtskriverne og Fogderne, skal og være frie for alle Formynderskaber (skiont de ere fødte Værger efter Loven), undtagen deres egne Borns, frafremt Nettens Betiente dem det ville betroe; paa det de ikke desformedelst skal hindres i at forrette Kongens Tieneste. Hvo noget nu indehaver, sige sig enten derfra eller fra sin Bestilling, og giore for hvilket af dem, han sig frasiger, strax Rede og Regnskab; og hvor Fors mynderskabet qvitteres, bør hvert Steds Magistrat en anden Formynder i hans Sted sætte, saa og, naar nos get Formynderskab i Fremtiden dem, som født Verge, tilfalder, sættes andre dertil af Vedkommende efter Loven. Dog om nogen af fin Tieneste siden bliver forløvet og Han dertil er dygtig, kan den satte Værge ham det igien efter Loven levere (cfr. Fr. 30 Jan. 1793. 36§). 18.) Doer en Kgl. Regnskabsbetient enten i Tienesten eller før han har Kgl. Avitans for sine Regnskaber, da skal, om han boer i Khavn, Hof- eller Borg Retten, og paa Landet, Amtmanden, men boer han i de andre Kiøbstæder, da Magi stra= (*) Og C. Br. 9 Febr. 1793.<noinclude><references/></noinclude> 1x6kpqpuprl0gvl8g8m889rz7itzwnf 104 59833 409409 312333 2026-05-27T15:23:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 418||}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning MC. 1-7 §. 18 Mart, derhaftighed af en eller anden Aarsag skulde fornemmes, og saasnart saadan Protocollering og Paaskrivelse er fuldbyrder, indsendes Cautionen udi Rente. Kammeret til For varing (*). 2.) Cautions Brevene bør lyde paa Forloveren og hans Arvinger een for alle og alle eller nogle for een. 3.) Er der mere end een Sorlover, forpligte de sig enhver og alle tillige for dem og deres Arvinger, cen for alle og alle eller nogle for een (**), hvorimod Forloverne sig indbyrdes med ka desløs Breve fan forvare, som de selv tienligst eragte. 4.) For Told eller Tiende: Forvaltere ontages ikke nogen Cautionist, som handler ved samme Told eller Tiende Sted, ej heller den eene Kgl. Regnskabsbetient for den anden, med mindre de cre flere Forlo vere foruden, som sig efter nastforegaaende 2 og 3 § have forbundet. 5.) De, der forbinde sig som Forlovere at indstaae for Contracter, visse Aars Forpagtninger og deslige, have ingen Magt at sige sig fra deres Caution, medens Contracterne, Forpagtnin gerne eller Forbindelsen varer, men dersom hovedmanden ej svarer sine Terminer i rette Tider, omgages dermed efter II Cap. 10 §. 6.) Forloveren maae Fræve Beviis hos Hovedmanden for Regnskabernes Judlevering og, hvor der er forpagtninger, Beviis for Forpagtningens Terminers Clarering i rette Tide, og om Hovedmanden saadanne Beviser ej vil eller kan producere, maae Forleveren strax begiere Arrest paa hans Person og Gods, hvorudi ham paa Begiering al muelig Assistence af Rente Kammeret skal ferundes. 7) Begierer nogen Forlover Underretning af Rente: Rams (*) Cfr. Canc. r. 20 Maj. 1777. (*) I Samlingen a Fer. staaer ved en Trykfeil: een for alle eller nogle jor een.<noinclude><references/></noinclude> e6ix8ou81tt7u4h39m27m8tpgum3pb6 104 59834 409410 404002 2026-05-27T15:23:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||419}}</noinclude>Kammer-Nets Ordning &c.7.10§. Rammeret om Hovedmandens, Regnskaber, ber det 18 Mart, ham uværgerlig meddeles, paa det han kan altid vide, hoorledes Hovedmanden sig forholdet, og derefter søge sin Sikkerhed. 8.) Enhver maae fin Caution for Regnskaber paa Rente Kammeret opfige og i Opsi gelsen give tilkiende, om Betientens Forhold ham ders til har bevæget. Skeer Opsigelsen efter Michaelis,. bsr Cautionisten svare tilligemed Hovedmanden for de Mangler, som i efterfølgende Aars Regnskaber falde; med mindre Hovedmanden kan strax staffe anden nøiagtig Caution, som i den opsigende Cautionistes Sted derfor vil svare; kan og imod Opsigelsen strax forskasfes en anden neiagtig Cautionist, der vil svare til de Prætensioner, som paa Hovedmandens forfaldne Regnskaber kan falde, skal hans Caution fra den Tid af op høre. Ere de 2de eller flere Cautionister, skal de, om Opsigelsen skal antages, deres Cautioner tillige opfige. 9.) Straf: Boder, som ved urigtige Regaskaber falde, skal Hovedmanden alene og ej Forlove ren svare til, dog skal Forloveren derimod (saasnart. ham fra Rente Kammeret tilkiendegives, hvor meget af Kongens rede Midler hos Hovedmanden er i Behold, eller og Gienpart af Beregningen over hvis, som Ho vedmanden efter Regnskabets Decision til Kongen blis ver skyldig, ham tilsendes) strap forskaffe Betaling ders for, eller svare Rente deraf tilligemed Hovedmanden, fra den Tid det ham er tilkiendegiver. 10.) Naar nogen Forlover doer, skal skifteforvalterne sirar give Rente Kammeret det tilkiende, og bliver hans Boe under Forsegling udi 4 Maaneder; imidlertid skal hoveds manden strap clarere sine Regnskaber paa Rente- Kam meret, og anden nøiagtig Caution forskaffe, som vil stane i den Afdødes Sted, med mindre een eller flere af Arvingerne eragtes suffisant nok at kan svare til de Pras 202<noinclude><references/></noinclude> tp25jvyir6stbgwqgdunyzv26nb26pf 104 59835 409411 392421 2026-05-27T15:23:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 420||}}</noinclude>Rammer Rets Ordning III C. 10. 18 Mart. Prætensioner, som hos Boet kunde giøres, og tillige er myndig og vil staae. derfor; haver Hovedmanden es inden den Tid clareret sine efterstaaende Regnskaber eller Saffet Forlover for sig saaledes, som før er meldt, skal ham ej mere Bestillingen betroes, men naar rigtigt Regnskab med ham paa Rente Kammeret er blevet giort, søges for det, han bliver skyldig, enten Hoved manden eller Cautionistens Boe effer begge tillige efter I Cap. 22 §, ligesom det til Betalingens Befordring tienligst eragtes. Hvorefter, saavelsom efter hvis videre Loven og Frr. ommælde, Vedkommende sig skal rette. Fr. Om hvor høi Credit den gemene Bergmand i Torge maae nyde. (Ophævet ved Anordn. 9 Apr. 1781). P. 96. 25 Mart. to Apr. 27 Apr. 29 Apr. Jun. Fr. Om den Solv Myndt og gangbare Myndt i Danmark i i authoriserede Sedler, isteden for Selv-Myndt og authoriserede Sedler; samt at Tolden og Accisen, Stempletpapiirs Penge og Post-Intraderne skal betales i Sølv Myndt. Oct. 1728). P. 98. (See Pl. 12 Fr. At de Kgl. Reftancers Betaling mane skee i Sølv:Myndt og Sedler til Julii Maaneds Udgang. P. 100. Fr. Om Taxtens Forandring paa de norske Post- Breve. (See Fr. 13 Dec. 1743). P. 102. . Fr. Som forklarer, hvorledes de, af det saavel beholdne som gamle Rytter: Gods, bortsolgte og heref ter bortsælgende Selveier : Gaarde af de Kiebende maae eies og bruges. Hvorved, for at forekomme Proceffer, fastsættes, at de i Conditionerne eller Skidderne paa fligt afhændet Gods anførte Ord: Kiøberne mace giøre sig det saa nyttigt, som de best vide og kunde, ej anderledes skal forstanes, end efter Loven, og at Selveier: Gaardene paa den Maade, som Kongen dem. har<noinclude><references/></noinclude> b3lv89qv7yglgp62giurq3jvglxdgws 104 59836 409412 287656 2026-05-27T15:23:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||421}}</noinclude>Fr. ang. Selveier-Gaarde. har eict, ere solgte, og ei videre skal extenderes. (See 1 Jun. Sr. 7 Maj. 1723). P. 104. Rammer Gerichts von. in denen Herzogthus I Jun. mern und Grafschaften. (Cfr. 16 Jun. 1719 . 24 Jan. 1743). P. 105. (†) Freds-Tractat, tilligemed den over samme 3 Jun. forfattede forklarings Act, imellem Kongen af Danmark og Sverrig; undertegnet til Friderichsborg der 3 Jun. og ratificeret den 23 Jul. 1720 (*). [Udenl Departement]. Khavn 1721. 4to. 9.) J Betragtning til det, som tilbagegives, samttyffer Kongen og det svenske Rige ved denne Artikel, at efterdags mellem Nationerne ej skal være nogen Forskiel i Sundet og de 2de Belte, og i Følge heraf frafiger Sig Kongen og Sverriges Rige den Undtagelse og Frihed for Tolden i Øresund og de tvende Belte, hvilken de Svenske i Kraft af de forhen sluttede Freds: Tractater indtil denne Tid have nydt, saa at Sverriges Riges og de dertil hørende Provindsers Undersaatter sal herefter (fra den Dag af at regne, da Ratificationerne af denne Tractat ere blevne omverlede, og alle Artiklerne med des res Stipulationer, angaaende det, som skal tilbagegives og giøres Fornøielse for, af begge Parter efterkomne) til Kongen af Danmark og Hans Efterkommere betale i Sundet og de 2de Belte Told for deres Skibe, Gods og Kiebmands Varer lige med Engellænderne og Hollæn derne eller en anden Nation, som i denne Henseende er eller kan blive meer gunstig af Kongen i Danmark behandlet. Hvorudover man, som sagt er, udtrykkelig 203 er (*) Bed en Trykfeil er d.a trykte Freds Tractat dateret: 3 Jul.<noinclude><references/></noinclude> 20j4f69zcxeq64ntb9seb4ud5ly1if7 104 59840 409413 383070 2026-05-27T15:23:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.||425}}</noinclude>Fr. om Korns udførsel. Fr. At alle Slags Korn: Varer til fremmede Ste: 17 Sept. der maae udføres, som ved Befaling til Kammeret i Nov. 1719 var ferbudet. p. 147. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1721. 17 Sept. P. 148. Patent einer Gen. Korn: Ausschreibung in Schles: 17 Sept. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1721. p. 150. Pl. At Rytter Godsets Afgifter skal svares med 21 Sept. 3 Me à Td. H. K. maanedlig i 8 Maaneder (isteden for de hidtil betalte 2 Mk maanedlig i 12 Maaneder), da de aldeles ere frie for at svare i de 4 Maaneder, nemlig: Apr., Maj, Jun. og Sept. p. 151. Explication over samme: At de flittige og due: 5 Oct. lige Bønder maae betale, som forhen, 2 7k Maanedlig; Men de, som ere forsømmelige med Betalingen, skal af Regimentskriveren tilholdes at betale Afgiften efter Placaten, indtil han er forsikkret om dem, at de deres 2 ME maanedlig rigtig kan tilveies bringe. p. 152. Fr. Om den Misbrugs Afskaffelse, som 4 Nov. Skeer af en og anden Betient ved Maltnings og Skieppe Korns Fordring og Annammelse af Bønderne. Kammer. P. 154. Neiere forklaret ved Fr. 29 Dec. 1721. See, ang. Skov Betiente, Pl. 9 Febr. 1782. Gr. At afskaffe den Misbrug, hvorved endeel saa vel geistlige som verdslige Beriente i Danmark paa ad: Fillige Steder af Bønderne fordre og nyde aarlig visse Dages Melkning af deres Qvæg; samt at endeel Kgl. Skov-Betiente, saasom Oberførstere, Skovridere, Skovløbere, item Herreds og Birkeskrivere fordre og oppebære af hver Bonde visse Skiepper Korn efter deres egen Foresættelse, saa og at endeel Herredsfogder tage 205 mere<noinclude><references/></noinclude> ct5847r38rebpsic50h5mix1ymyo4cz 104 59841 409414 387469 2026-05-27T15:23:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 426||}}</noinclude>Fr. om Malkning og Skieppe-Korn. 4 Nov. mere Korn, end dem tilkommer efter Fr. 4 Mart. (*) 1690, hvorved Bønderne tvertimod Kongens Hensigt til deres Skade og Svakkelse bebyrdes. 4 Nov. Ingen, i bvo det og være fan, mane paa Kongens eget Gods faadanne visse Dages Mælkning, en ten af samtlige onderne i Byerne eller af nogen i Sar deleshed, fordre eller tage. Ligeledes maae ingen paa Proprietair Godset saadan Walkning begiere effer imodtage, uden i saavidt Proprietairerne selv maatte be vilge, eller eg Bønderne af egen Villighed Præsterne ville forunde, hvorudi da Proprietairerne, efter Fr. 3 Maj. 1684, ikke maae være hinderlige. Saa forbydes og fornævnte Kgl. Betiente strængelig at begiere eller an namme noget Korn af Bønderne enten paa Kongens eget eller Proprietair Godset, undtagen i saavidt Her redsfogderne af Proprietair Godset efter forbemeldte Fr. er bevilget at nyde, men pan Kongens eget Gods stal Bønderne, i Steden for det Herreds: og Birkefogderne efter bemeldte Fr. forhen tillagte Korn, yde og betale pr. Tønde Hartkorn 2 ß efter den derom giorte Anordning. Forbud paa smace Myndts Indførsel i torge; saasom fremmede Handlende have misbrugt den ved Resol. 5 Jan. 1720 paa sammes Indførsel givne Frihed, og indført falft Myndt med Kongens Prag. (See Fr. 14 Jun. 1724, Pl. 2 Aug. 1751 og 9 Nov. 1791). P. 155. Herefter maae ingen Sølv eller ringere Myndt fra fremmede Steber, uden Specier, Ducatoner (**), Realer, Albertesser, Cryts: Daler, Eenbeeninger, franske Daler, hele og halve danske Croner, og aide= (*) Saml. af rr. Raaer ved en Trykfeil: 11 Mart. (**) I Saml. af Frr. flaacr ved en Tryffeil: Ducater (est.).<noinclude><references/></noinclude> bfft9nv4o1g6o9u9iy500z5y431azqs 104 59843 409415 380347 2026-05-27T15:23:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1720.{{Afstand|3em}} 428||}}</noinclude>Privil. f. Reformerede i Frider. 1-2§. 15 Nov. nedsætte; (for at anlægge en og anden nye Plantage *). [Cancel.]. p. 164. 1.) De, som sig i eller omkring Fridericia neds sætte, maae have en Præst af deres Religion og, for selv at lønne ham, nyde aarlig 300 Rdlr i 10 Aar af Kongens Kasse. De mane og en Dommer af deres Nation til de imellem dem forefaldende Disputers Afhandling og en Skolemester til deres Børns Underviisning selv beskikke, hvilke de selv lønne, dog kan bes meldte Dommer ej iblant Magistraten i Fridericia ada mitteres (**). Indretning skal dem Pladser at bygge paa der i Staden for intet anvises. Af Lodder Jordene, som Borgerskabet vil sælge, skal dem for billig Betaling til Kiebs forstaffes; Og som nogle Bønder paa Landet der omkring eje Lodder: Jorder (da det dem dog ikke tilkommer Kiøbsted: Jord med borgerlig Frihed at bruge), Skal Magistraten see derhen, at disse nye Colonier af flige Jorder paa den Maade, som billigst og giørligst er, fan bekomme. Da der ellers findes uden for Byen 440 Gauge: Pladser, hvilke ester Byens Privil. II Mart. 1682. 10 § til Hauger skulde været indhegnede og med Lysthuse bebygte, men i den Sted blive pleiede og saaede til Korn Land, hvilke Hange Pladser ikke skal have kostet mere end 1 à 2 Slettedaler, saa er det ingen Ubillighed, at Halvdelen af slige Hauge Pladser bliver Borgerne frataget og uden Betaling disse nye Colonier tillagt, da Borgerne ikke have efterlevet Privilegierne; og den øvrige halve Deel, saafremt Borgerne inden en vis Tid ingen Hauger indrette, sal af Borgerne til 2.) Til deres Etablissement og (*) See Resol. 9 Jan. 1722, Rescr. 18 Apr. og 5 Jun. 1744. (**) Cfr. Rescr. 10 Apr. 1722.<noinclude><references/></noinclude> tid06hmx41ck8npvdc9xdf7x8uo2qd9 104 59848 409416 379960 2026-05-27T15:23:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.||433}}</noinclude>Fr. ang. Kgl. Vildbaner. Fr. At ingen mane udi de i Sielland, Jylland, 8 Mart. yen, Lolland og Salfter nu inddeelte Ryttergodses Districter, inden for de hvert Cted oprettede Vildbas ners Pale, med Skytter eller Jagthunde sig lade sinde; og ikkun Stiftbefalingsmændene, Obersterne eller Amtmændene, som i deslige Nytter Districter enten Boe eller ere indquarterede, være tilladte undertiden til deres egen Fornvielse og i egen Person, inden forbemeldte ved Rytter Godsets Districterne indrettede Vildbanes Pele, at yde en Fugl eller Hare; dog uden at lade sig betræde med Skytter eller Hunde, og naar de ved samme Districter med Skytter eller Jagthunde ville jage, skal fligt ikkun free paa Grændserne eller Udsiderne af Regimenternes Rytter: Districter uden for Indpælingen, hvor Kongen med andre fælles Jagt haver. (See Jagt- Fr. 18 Apr. 1732. 25 §). P. 17. Pl. Om Straf for dem, som ikke forrette 10 Mart. den Sætte: og Rulle:Veeds Hugst og Riørsel til Kongsberg Selvværk i Norge; hvilken de, i Følge Kgl. Ap. probation over den indkomne Forretning fra de Committerede ved Sølvværkets Circumferences Udviisning, ere pligtige aarlig at giøre. Kammer. p. 18. Enhver, som herefter udviser flig Opsætsighed og Ulydighed imod forommeldte Kgl. Anordning, skal uden videre Proces eller Nettergang, saasnart Mishandlingen ham lovligen overbevises, under Execution forst betale, hvis Oberbergamtet udlægger til den, som saadan Hugst og Kiørsel paa hans Vegne har forrettet, dernæst bøde til Solvværkets Fattige 10 Rdlr, samt derforuden henbrin ges til Arbeide udi Jern paa Aggershuus Fastning i 2 Aar. Pl. At naar Kongens egne Undersaatter i Norge 14 Mark for egen Regning til andre Steder udskibe enten Tiere eller Trælast, skal Tienden deraf betales efter den Priis, II Deel. som<noinclude><references/></noinclude> kow74yqukhs9pu7wkl4rg51mrb1ofpx 104 59849 409417 397750 2026-05-27T15:24:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 434||}}</noinclude>Pl. ang. Tienden af Tiære &c. 14 Mart. Som Bord eller huggen Last og Tiere af lige Vonite og Værdie paa samme Tid og Sted i Tiende contribuerer, naar samme ved Fremmede eller for Fremmedes Reaning vorder udskibet. (See Told R. 1768. 24 Cap. 3 § og 25 Cap.). p. 22. 14 Mart. 15 Mart. 15 Mart. 17 Mart. 28 Mart, Mandat. Ang. Toldens samt Tiere og Trvlaste Tiendens Direction i Norge, som er anbetroet Kammer raad og Gen. Told Directeur Ole Loke. p. 22. Forbud paa Spil og Leeg for H. M. Dr. Lovises Ded. P. 19. Nabet Brev om Serge: Klæder formedelst samme. P. 21. Fr. At alle i Kongens Riger og Lande, som ops bryde de af Betienterne for Skibslugerne fatte Colds Segl (hvis Nabnelse alene er Toldbetienterne anberroer), skal efter Fr. 2 Maj. 1702 betale 50 Noir, hver Gang noget Told Segl saaledes pia utilladelig Maade findes forsætlig aabnet, og det for Seglets Brydelse alene, end fiont ingen Evig ved Varernes Ind: eller Udskibning er steet; Hvilke Strasboder kipperen, eller den, som har sverst Commando i Fartøiet, imod Regres til de fyl dige strax skal afclarere. (See Zold R. 1768. 19 Cap. 17 §). P. 24. Instruction, hvorefter hver Præst, ang. de i hans Sogn eller ogner oprettede Skoler, sig skal fore holde (*). [Cancel ]. p. 25. 1.) Præsten skal foreslace en Person til Skolemester, der kan oplære Ungdommen i D. Luthers liden Catechismo, samt Regnen og Skriven, hvilken Person af Provsten udi Amtmandens Overværelse skal examineres (*) See Amtm. og Kirke Inspect. Justruver 28 Mart. 1721 samt Rescr. 4 Oct. 1737.<noinclude><references/></noinclude> ku2fatsg6jjfkfzlieolyb0hwu6efgh 104 59850 409418 323619 2026-05-27T15:24:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.||435}}</noinclude>Instruct. for Præsterne 1-5§. res, og naar han er dygtig befunden, antages han af 28 Mart, Amtmanden og Provsten uden Bestalling, men forsynes med den Instruction, som for Skolemesteren er forfattet (*). 2.) fulde sig en Perion ej leve stikkelig eller oplære Ungdommen flittig, al han uden Ophold sligt for Amtmanden og Provsten andrage, som sig Skal derom erkyndige, og naar Amtmanden, Provsten og Præsten da befinde felemesteren fin Suftruction ci at have efterlevet, og at have sit Embede forbrudt, afsætte de ham strap uden videre Proces, da en beqvemmere i hans Sted antages. 3) Præsten skal have flittig Judseende med kolemesteren og, foruden Catechisation neu i Kirken, engang hver llge i kolen eller kolerne, om flere i hans Cogne findes, overhere Ungdommen, hvorvidt de forfremmes; Finder han Forældrene medta villigen at holde deres Børn fra Stolen, falder Han dem først for sig og foreholder dem deres forseelse med alvorlig Formaning at andre den; vil sligt ikke hielpe, ai ver han det Amtmanden tilkiende, som derpaa raader Boed og straffer Vedkommende med Penge: Mulet og Fængsel paa Vand og Bred, eller og med at staae aabens bare Skrifte for den 3die Forseelse. 4.) Amtmanden og Provsten skal 2de Gange om Aaret besøge koferne, og i Fald de finde, at Prasten ej flittig har bes segt Skolerne eller vidst af nogen Skolemesterens For fømmelse, skikkelighed, samt haarde Forhold imod Bor nene og fortiet det, angive de sligt for Biskoppen, der seer Prasten straffet, og Sagen, i Fald Fornødenhed det udkræver, for Kongen angivet. 5.) Naar enten Amtmanden eller Kirke-Inspecteuren er i saadant Forfald, at de ej selv kan være ved Kirke Kassens Aabning, men Fe 2 (*) Cfr. Rescr. 21 Nov. 1766 og 31 Mart. 1769. be<noinclude><references/></noinclude> 9j9m5mlvd07lappv7r47ktckdp7amsz 104 59851 409419 331291 2026-05-27T15:24:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 436||}}</noinclude>Instruct. for Præsterne 5-6 §. dem saadant ikke negte. 28 Mart, begiere, at Præsten paa deres Vegne vil mode, bør han 6.) Eager nogen Kirke ved Storm og Uveir Skade, skal han, om ej anden Lei lighed strax haves, med første Post give Amtmanden og Kirke Inspecteuren sligt tilfiende, samt begiere deres Svar, at han saadant for dem har angivet. 28 Mart, Instruction, hvorefter enhver Stolemester 1 Rytter Districterne sig i det ham anbetroede Skoleme sters Embede skal forholde. [Cancel.]. p. 27. Cfr. Fr. 23 Jan. 1739. 15 09 40 §. 1 og 2.) Ere ligesom Instruxen for Degne sg Skor 3.) leholdere i Danmark 23 Jan. 1739. 1 og 2 §. Saasnart han sit Stolemester: Embede antræder, sal Sognepræsten give ham et udførligt Mandtal paa alle Børn og Tyende i de Byer, som ligge til hans Skole, hvoraf han kan erfare, om Børnene, saavel Drenge som Piger, om ej for, da naar de ere over 5 ar gamle, alle flittig fege Skolen; Skulde nogle af Børnene mod deres Forældres Villie udeblive af Stolen, giver han det Forældrene tilkiende, som da med Niis straffe dem; men holde Forældrene selv deres Born modtvillig tilbage, anmælder han sligt strap for Præsten, som kalder Forældrene for sig og foreholder dem saadan deres Forses else, hvorved de give Aarsag, at Børnene ikke oplyses t den faliggiørende Guds Kundskab, og intet lære, hvormed de i Tiden kan tiene Kongen og Fædrenelandet; fan Præs sten med slige Formaninger ej i Mindelighed formage Forældrene at holde deres Born flittig til Skole, angiver han det uden Ophold for Amtmanden, som strax bør rhade Bod derpaa, og efter Sagens Beskaffenhed see Forældrene afstraffede, enten med Penge Mulet eller Fengsel paa Vand og Brød eller og aabenbare Skrifte for den 3die Forseelse. 4 09 5.) Ere som Instr. 23 Jan. 1732. 4 09 5 8. 6.) Paa det For: ældrene<noinclude><references/></noinclude> 50q0zs8p81to7vv8cmddu0lamwkyi22 104 59853 409420 369077 2026-05-27T15:24:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 438||}}</noinclude>Instruct. for Skolemestere 14-168. 28 Mart. Skields: Ord og utugtig Enak, eller støie, kives og Slanes, og finder han nogen dermed at forsee sig, straffer han saadanne med Ord og foreholder dem alvorlig, at de i Skolen bør sidde stille og med Agtsomhed, uden at for torne Gud eller forarge hverandre. 15.) Om Sons, Hellig samt Maaneds Bededage skal Børnene møde fos lemesteren ved Kirken, som følger dem i Kirken, og der forbliver, indtil Prædiken og Catechisationen er ude; han kal og nøie give Agt, at Børnene af de fraliagende Byer ligeledes følges i Kirken med deres Forældre; Men maae Forældrene iblant lade et Barn blive hiemme, for at see til huset, skal han mage det saa, at det Barn, som har været hiemme en Søndag, kommer i Kirken den næste derefter, da er af dem, der forrige Søndag var i Kirken, kan derimod blive hiemme, naar Fornodenhed det udkræver. 16.) Naar Biskoppen hvert 3die Aar eller tiere befeoer Kirkerne og overhører Ung dommen, sal kolemesteren med de Børn, der søge hans fole, være tilstede, som han inddeler i visse Classer, først de, der alene have lært en eller flere af de 5 Parter i Catechismo, dernæst de, der vide den ganske Ca techismum, omsider de, der have tillige lært Forklaringen og Sententserne, og endelig de, som desuden kon de 7 Davids Poenitentses Psalmer. Naar Bornene saaledes ere satte i Orden, overhører Biskoppen enhver i det de have lært, hvorved Skolemesteren stedse skal være tilstede, for at stande til Rette, om noget paa hans Undervisning er at sige; til hvilken Ende Biskoppen skal lydelig tile. spørge Provsten, Præsten, Degnen og den ganske Mes nighed, om de noget paa Skolemesteren have at sige, om han er forsømmelig i sit Embede eller uskikkelig i Liv og levnet; Og naar Biskoppen finder Klage over Skoles mesterens Forhold, at han ej sin Instruction efterlever, figer han det til Provsten og Præsten, og dem repris maus<noinclude><references/></noinclude> lwaoh9e4mhfosisl03ql9ecpxlnwflh 104 59854 409421 287674 2026-05-27T15:24:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.||439}}</noinclude>Instruct. for Skolemestere 16:21 §. manderer, at de slig en uduelig kolemester have ladet 28 Mart, hensidde, sem af Amtmanden og dem burde været cafferet, Hvorfor de det for Amtmanden havde at andrage, og uden videre Proces ham at cassere. 17.) Provsten skal og besøge Kirkerne engang hvert Aar, og skal da paa lige Maade, som naar Biskoppen beseger Kirkerne efter 16 §, forholdes baade med Børnene, som Provsten overhorer, saa og med at undersøge, om noget paa koles holderen er at sige, som da for Amtmanden andrages, og naar Amtmanden, Provsten og Prasten befinde, at han sin Instruction ej har efterlevet, og sit Embede at have forbrudt, have de ham strax uden videre Proces at afsætte. 18.) Er som Instr. 23 Jan. 1739. 18 §. 19.) Naar Børnene i Skolen ere saavidt underviste, at de kan tages til Gudsbord, skal han dog siden I eller Gange om ugen giennemgaae deres Børnelærdom, paa det de ej skulde glemme, hvad de tilforn have lært; Bes gierer nogen af deslige at undervises i Regnen og Skri ven, maae han dem det ikke negte. 20.) Caaz fremt endeel af de til Land Militien enroullerede eller og andre fremmede vorne Mennesker, nys komne til Cognet, findes saa uoplyste i deres Saligheds Sag, at Seanepræsten dem ej med en god Samvittighed til Herrens Bord kan annamme, da, naar Sognepræsten benviser saadanne til ham, skal han dem paa visse Tider saas ledes undervise, at de fan faae den fornødne Kundskab om Gud og deres Salighed. 21.) Han maae ej med Hug og lag ilde medhandle Børnene, men deres Feil stal han lemfældig rette. De uflittige lader han sidde længere i Skolen end de andre, dog bør han giøre Forsfiel imellem Bernenes Nemme, da cen mace have langere tid til at lære end en anden; Hielpe Formaninger og den maadelige Straf, at sidde længere i Skolen, intet, siger han det til deres Foraldre, af hvilke eller af Ee 4 ham<noinclude><references/></noinclude> 4ol85kzxl6ebny8xo366ie3uuqg5q44 104 59855 409422 329879 2026-05-27T15:24:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 440||}}</noinclude>Instruct. for Skolemestere 21=23§. 28 Mart, ham i deres Nærværelse de da med Riis efter Forseelsert straffes. 22.) For Børnenes Underviisning i Las ning maae han ej noget af dem, deres Forældre eller an dre begiere eller tage, under Straf efter lovlig Medfart at miste sit Embede, men skal lade sig nøie med den ham tillagte Løn, aarlig 24 Rdlr, som ham qvartaliter af Kirke Inspecteuren betales, og desuden 3 Skov- Læs Brændeved, og af hver 20 Tor H. K. et Læs Torv, samt af hver Td. H. K. til hans Qvag 1 Lpd Hoe og I Lpd Halm Feder; Herforuden nyder han frie Græsgang Blant Bendernes Qvæg til 2 Kver og 6 Faar, samt er frie for alle lags Skatter, Contributioner og Paa læg, og skal de Huusmænd, som have Børn, enten giøre Skolemesteren 2 Dages Arbeide om Aaret, eller betale ham i Mk; begierer eller modtager han videre, bør han, naar det ham lovlig overbevises, miste sit Embede (*). 23) Denne Instruction skal opslaces i hver kole til alles Underretning, og hvilken Skolemester sig samme holder efterretlig og desuden lader see nogen særdeles Flid med de Unges Underviisning, ham vil Kongen, naar han er Student, til Degne:, ja vel og til Præstekald, om han dertil er dygtig, befordre, dog at han skal have været 4 eller i det mindste 3 Aar Skolemester, før han sligt Embede maae søge (**). Og skal denne Instruction aarlig læses af Prædikestolene første Søndag efter Hellig 3 Kongersdag. Rentes (*) Cfr. K. Br. 19 Febr. 1724, Rescr. 21 Oct. 1785 og C. Br. 11 Mart. 1786. (**) Bed Rescr. 19 Oct. 1736 (til Bisperne i Siellands, Fyens, Aarhuus og Riber Stifter) er det befalet Biskopperne i deres Stift derhen at see, at, naar noget Degnefald der paa Kongens Gods bliver ledigt, Sko- Iemesterne i Rytter Districterne da, i Følge denne Instructions Bydende, frem for andre dertil blive ans tagne og befordrede.<noinclude><references/></noinclude> pveug4l9bjm8x28k6m7rjdorq2icfhk 104 59856 409423 379812 2026-05-27T15:24:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.||441}}</noinclude>Pl. om Maleværket i Khavn. (†) Rente Kammer Pl. ang. Maleværket i Khavn. 19 Apr. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap.). Pat. Fr. Om Straf for de Leilaændinger, som 21 Apr. Beboe Kongens eget forbeholdne Gods ved Kongsberg Sølvværk og ulovlig misbruge Gaardenes tilhørende Skove. Kammer. P. 34. Gr. At hemme den hidtil foreløbne Misbrug, da en Deel af disse Bender ikke alene selv med Kul: Brandning samt Bygnings: og Saug Tommer Hugst og Drift haardelig have angrebet bemeldte Stove, men endog, til deres egen Profit og Stovenes totale Ruin, tilladt andre vibrfraliggende Bønder i disse Kgl. Skove, som dem alene til Leie og Brug i følge loven ere bevilgede, Kul at brænde samt Sauge og Bygnings-Tommer at virke. Alle saadanne Leilændinger, som antreffes enten sels eller ved andre i nogen utilladelig Rulbrændning eller Tommer-Hugst, og saaledes forsee sig imod Loven, Frr. og de dem meddeelte Bygselbreve, skal ei alene først have forbrudt alle de virkede Materialier, Kulle: Veed eller brændt Kul, som attrapperes, men endog desuden bøde til Sølvværkets Fattige dobbelt saa meget, som de cons fisqverede Effecter kunde ansees at være værd; Til hvil ken Ende Sogden i Districtet samt Skov: Inspecteus ren og Holz Forsterne have noie i Skovene at inqvis rere, samt, naar de nogen i utilbørlig Handel antreffe, ham derfore paa lovlig Maade at søge og tiltale. Pl. At de 2 Markeder i Kongsberg den 8 Mart. 21 Apr. vg 11 Oct. skal være afskaffede, og kun et Marked aarlig den 6 Jul. at holdes. (See Fr. 18 Apr. 1735. 12 §). P. 35+ Fr. Om Veienes Reparation og Vedlige 21 Apr. holdelse fra Bragnæs til Kongsberg. Hvorved Fr. EC 5 29<noinclude><references/></noinclude> 9g7aie30hj1rkbjw0mqqaxay1c9wmk7 104 59857 409424 295861 2026-05-27T15:24:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 442||}}</noinclude>Fr. om Veiene f. Bragnæst. Kberg. 21 Apr. 29 Oct. 1651 fornyes, saa at Almuen af Aggershuus, Værage: Kloster, samt Tonsberg og ger Lehne, som samme Broer og Veie af Begyndelsen have forfærdi get, skal være pligtige dem, hvor fornødent giøres, igien at reparere og siden aarlig vedligeholde, eller ogsaa derfor noget lideligt udi Penge aarligen udgive til dem, som saadant vil og kan forrette (Saasom Almuen omfring Kongsberg, som fra ældgammel Tid har været pligtig at reparere Lande: Veien fra Bragnes lige indtil Kongs Berg, nu paa nogen Tid har vægret sig for at holde Veien nærmest ved Berastaden i god Stand, hvorover Calv: Verkets Directeurer en Tid lang have maartet ane tage sia Reparationen, Berg Kassen til anseelig Besvæs ring *). Kammer. p. 37. 23 Jun. Fr. At alle Confiscations Sager, efterat Dom for Under Retten er fældet, af de Paaskadende lige for Rammer Retten, og ingen anden Sted, skal indstevnes. (Ophævet ved Kr. 17 Febr. 1774). Og at Told:Officiantere og Betientere i de Confiscations: Processer, hvor de ej selv ere angivere, maae bruge ustemplet Papir og være frie for Rettens Betienteres Salarium indtil Sagens endelige Uddrag, da begge Dele skal be tales af den Part, som taber Sagen, hvilket Dom merne skal iagttage; Meu i alle Sager, som af andre Ting have deres Oprindelse, samt i de Confiscations: Pros cesser, hvor nogen Told Officiant eller Betient selv er Angiver, og saaledes erlanger sin Deel af de confisqverede (*) Bed Reso'. 9 Apr. 1727 er dette saaledes forandret: At Jarlsberg Grevfab og Eger Lehn efterdags, lige- som hidindril skeet er, tilsammen med hverandre til Kongsberg Be enes V dligeholdelse og Reparation ber contribuere, men derimod Aggershuus Amt samt Warnee Kloker, som ingen Drift eller Kiersel haver til kongeberg, være derfor befriet.<noinclude><references/></noinclude> r4c8zkjpda6ageliv7mv471jwxtkebl 104 59858 409425 391073 2026-05-27T15:24:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.||443}}</noinclude>Fr. om Confiskations - Sager. rede Effecter, skal de ikke nyde fornævnte Tilladelse got 23 Jun. ad, men lige med andre udføre de anhængiggiorte Sa ger paa behørigt stemplet Papiir, saa og til Rettens Betientere deres vedbørlige Salarium erlagge. (See Told R. 1768. XX Cap. 13 §. P. 38. Pl. Om et Lotterie i Khavn til Digernes Repas 7 Jul. tation i Slesvig og Oldenborg og omliggende Lande. P. 40. Samme paa Tudsk. P. 42. Aabet Brev. At alle høie og nedrige, verdslige og militaire Bettente i 17orge skal gaae de til den nye Matriculs Indrettelse committerede Personer i alle billige og muelige Tilfælde til Haande; hvilken Matri culering Stift og Amtmændene samt Laugmændene med Sorenskriverne og Laugrettesmændene paa Stederne selv skal forrette, da udi Khavn Etats: R. C. F. v. Holstein og Justits: R. S. 17obel i en af Kongen indretter Coms mission skal dirigere disse Matriculer tilligemed 4 af Kons gen udnævnte Mænd i Norge, som skal gane disse Commissarier til Haande med Tilsyn i Districterne selv samt alle andre Efterretninger. P. 44. 7 Jul. 7 Jul. Aabet Brev. Om en nye Matriculs Indrettelse i 7 Jul. orge; for at faae en Lighed og fast Vished i de Kgl. Skatter samt Jordegodsets Taxt over Norge (*), saa at lige god Gaard, Jordebrug og Herlighed ogsaa kan fatte og fylde lige meget, og den ene bære lige Byrde med den anden. (Ophævet ved Fr. 28 Dec. 1724). P. 45. 1.) Kongens Hensigt med denne nye Matricules ring er ikke, at Undersaatterne paa nye skulle betynges, eller dem nogen nye Stat eller Paalag paafores, eller de gamle (*) I Samil. af Frr. cr ved en Trykfeil udeladt følgende: jamt Jordegodsets Taxt over Vort Rige Norge (cfr.j.<noinclude><references/></noinclude> qf2fkgknh46dxyi51i8jvb0jwqj62ml 104 59861 409426 383073 2026-05-27T15:24:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 446||}}</noinclude>Pl. ang. Hommer-Handel i Norge. 21 Jul. melde sia strax paa Toldboden, hvor Skipperne, lige 21 Jul. 29 Sept. 17 Oct. 18 Oct. som de Tid efter anden arrivere, udvælge og lade sig antegne, for hvilken Havn de selv lufte; og naar disse, som først ere komne, saaledes have denomineret den forlans gede Havn, da tilholde de sig den prærogativ, at ingen anden med sit Fartsi maae komme paa samme Havn eller der tilforhandle sig nogen Sommer, for den første har erholdet sin fulde Ladning, hvoraf følger, at Fiskerne eller Benderne nodes til at sælge deres Varer for den Priis, som den førstkommende Kiobmand eller Skipper vil unde dem. Paa det denne skadelige Usik fan ophæves, og dette Kiøbmandskab, ligesom al anden Handel, blive frit og utvunget, saa mane alle og enhver, enten Ans komsten skeer silde eller tilig, indgaae paa hvad Havn, de selv lyste og for get befinde, i hvor mange Fartøier sommesteds endog maatte være beliggende, og der uden Hinder imod Betaling tilforhandle sig al den Hommer, de kan bekomme. Fr. Om Toldsvigs Afskaffelse Søndenfields i Norge. (See Told R. 1763. 19 C. 21 § og 17 C. 2 og 4 §). P. 53. Fr. Om Halm Leverance af Sielland for 1721 til Khavns Magasin for Petaling. P. 55. Pl. Ang. Toldfrihedens Ophævelse paa de i 17orge fra frenmede og indlandske Steder, saavel Son: Dog den som Nordenfields, indførte Korn Varer. forbliver det i Henseende til Indførselen af Rug, Byg, Havre samt dets Meel Nordenfields ved Moderationen 9 Jun. 1694. (See Told R. 1768). P. 56. Pl. At de Trafiqverende i orge skal inden 6 Uger til Stempfing angive deres uangivne og uftems plede Varer, og Tolden deraf svare, eller t vidrig Fald straffes efter Told-Kullen. p. 58. Høie<noinclude><references/></noinclude> dk86a0p4jmnw4lslsq1mzr5iuxfq9jz 104 59863 409427 312337 2026-05-27T15:24:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1721.{{Afstand|3em}} 448||}}</noinclude>r. om Midsommers Rente zc. i Dmk. 29 Dec. F. III. og C. V. givne og af F. IV. confirmerede Pri vilegier, hvorefter de alle fra Arrilds Tid hafte Revender og Tillæg ubeskaaret maae nyde og beholde). Jligemaade Har Kongen ikke meent ved Fr. 4 Nov. 1720 at betage Rettens Betiente uden for Rytter: Districterne noget af det, som Loven og andre udgangne Frr. dem tillags og tilladt have. 1722. 9 Jan. 17 Jan. 4 Febr. 6 Febr. Pl. Ang. adskillige Precautioner imod den i Fran Ferig grasserende smitsomme Sygdom. (Ophævet ved Pat. 15 Febr. 1723). P. 3. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1722. P. 10. Pl. Wegen der fremden Werber f. die teutschen Provinsen. P. 32. Pl. At alle, som soge noget Viin- eller Vertshuus i Khavn eller andensteds i Kongens Riger og Lande, skal ved Leverancen, af hvad de i saa Maader æske og bekomme, strax derfor giøre fornoielig Betaling, saafremt de samme Varer ville nyde; med mindre de forhen med Værten om Cre dit ere forenede; saa at ingen Viintapper eller Værts, huusmand skal være forbunden imod sin gode Villie for fremmede og ubekiendte Personer at optappe Viin eller ans dre Drikke Varer, eller til deres Tieneste at lade sligt være følgagtigt, med mindre de strax, naar de imodtage samme Varer, fornøie Værten eller hans Folk med rede Beta- King; men skulde nogen med Skielden og ærerørige Ord eller Hug og Slag forulempe Værten og hans golf, eller paa anden usømmelig og voldsom Maade forderve hans Boeskab eller sonderslaae Vinduerne i Huset, da maae Vær<noinclude><references/></noinclude> f6id70ufn6myed8jld81kvzjn12tl7e 104 59866 409428 339418 2026-05-27T15:25:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1722.||451}}</noinclude>2. Art. for Steenførerne i Khavn. Laugs: Art. for Steenförer Langet i Khavn. 29 Aug. (Ophavede ved Laugs Art. 17 Sept. 1784). P. 46. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1723. 30 Sept. P. 51. Laugs Art. for Horkræmmerne i Khavn. 10 Oct. Cancel. P. 57. Cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. 4 § (*). 1.) Grove Varer, saasom Her, Hamp, Humle, Stangjern, urarbeidet Staal, Tiare, Beeg, Trau, Salt, saltet Kied, filtede og torre Fiske: Varer, affelovne, Steenful, otter, Flodholt, Syslæder, Engelske og Gullandske Slibestene, mane berefter ingen i aabne Boder falholde, uden de, som derpaa have taget Borgerskab og derfor ere i Langet indskrevne (**); dog maae Groshandlerne eller de Islandske Kisómand drive deres Handel, saavidt Sr. 16 Apr. 1681 og des res Privilégier dem tillade. Forseer nogen fiz deri mod, da bode 1ste Gang til Byen og Lauger 30 200 olv, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang miste alle des lige Varer, som de bave med at fare. 6.) H fræmmere skal med forsvarlig uforfalskede ea ufordærvede Varer handie, og dem for billigste Priis fælge. De skal og forsone sig med Varer fra første aand, faafremt det er mueligt, og hvis de det ikke fan, da tilforhandle sig dem af Groshandlere i Khavn og af de Jolandske Kiebmand (cfr. Fr. 4 Aug. 1742. 3 §). 7.) Laaner Borger eller Underfaat fremmed Mand eller Giest sit Navn til at uchakre og udprange fine Varer eller Gods, da skal samme Gods og Varer være fors brudte til Lauget og Silkehusets Fattige, og Borgeren 8f 2 eller (*) Samt Rescr. 10 Apr. 1761, 12 9 og 15 Dec. 1780. (**) Cfr. Rescr. 19 Jun. 1761.<noinclude><references/></noinclude> hw6o4lpe23yc1197vfz0zqdvo9c1w5s 104 59867 409429 312339 2026-05-27T15:25:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1722.{{Afstand|3em}} 452||}}</noinclude>2. Art. f. Hørkræmmerne 7-9 §. 10 Oct. eller Undersaatten desuden bøde til Kongen og Staden 60 Lod Solv; Dog skal det ingen boesat Borger i Stas den være formeent, fremmed Gods, som ham andensteds fra i Commission tilsendes, imod en billig Provision en Gros at fælge, til hvem han lyster. 8.) In denlandsk. Skippere maae ikke i 6 og fremmede i 12 Dage, efterat de sig hos Mægleren have angivet, sælge ovenmeldte Varer, uden til Kiøbmænd og ved Partier, under 10 Rdlrs Straf til Angiveren og de Fattige; Saa maae og ingen udhokre eller fine Varer af Skiberommene i smaae Partier udsælge fængere, end 3 uger Kiebmandene maae efter at han er kommet til Broen. med dem, som sig herimod forsee, have Indseende, og der strax for Politiemesteren angive, som de Skyldige saavelsom deres Varer paa Skibene maae antaste og lade arrestere eller forsegle; hvorpaa de selv siden Sagen for Politie og Commerce Collegii Ret have til Doms at lade udføre. Dog maae de ingen hindre, af Stibes romme til deres egne Huses eller Haandverks Fornøden hed at indkiobe. Dersom nogen Fremmed eller Liggere beres Varer i Huse eller paa Kammere lade oplægge og siden udsælge, mase de dem og deres Varer paa for nævnte Maade lade angribe og forfølge, naar de dent det lovlig fan overbevise. Og paa det ingen saa dan liggere sig skal undskylde, at han med saadanne Varer handler i Gros; da skal ingen saadan derfor age tes, uden han sig for saadan Næring og Handel paa Raadstuen har angivet. De Varer, som saadanne Lige gere antreffes med, skal efter Sagens Beskaffenhed være forfaldne til Langet og Silkehusets Fattige. Overkomme de ellers noget paa Skibene, som uden Tolds Erlage gelse er indsneget, da skal den Deel dem, som Angivere 9.) Paa det tilkommer, alene være hiemfalden. Søkere og Kieldermænd ikke skal giøre Hørkræmmer: Lave<noinclude><references/></noinclude> gcvamad37eg6d357xycyk21onfgdk8i 104 59871 409430 397690 2026-05-27T15:25:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 456||}}</noinclude>2. Art. f. Guldsm. i Trondh. 15 Jan. dens Ordre uværgerlig skal assistere Lauget med Fufkeres Afskaffelse efter Forordningen. 15 Jan. 15 Jan. Pl. (for Danmark) At naar Proprietairer, Stroebønder, Præster, Sogder &c. ej præcise indsinde sig til bestemte Tid med de af Amtsbetienterne begierte Vogne og Sorspands: Geste til Kongens egen eller anden af Oberhofmarskallerne til Kgl. Tieneste tilsagte Befordringskab, maae Amtsbetienterne samme ved Militair: Execution, uden Amtmændenes fores gaaende Approbation, lade inddrive; samt at de Penge, som Amtsbetienterne for leiede Vogne og Forspands- Heste, i Steden for de udeblivende, betale, mane hos Vedkommende paa samme Maade uden noget Tingsvidne eller Doms Erhvervelse søges, og bør de i slige Tilfalde nyde al forlangt Assistence af de udi Amterne værende Officerer. Saa stal og, fan ofte Ober: Hofmarskallen til Kgl. Tieneste efter Kgl. Befaling noget Reisepas til nogens Fordringskab under sin Haand og Segl udgiver, samme ufortovet overalt i Danmark samt Fyrstendoms mene og Grevskaberne efterkommes paa den Maade og under den Straf, som ovenmeldt er. (Skierpet ved Pl. 13 Oct. 1728 *). Pl. At ingen Cancel. p. 13. af Kongens Undersaatter, som under fremmed Flag med andre Tationers Skibe vorder fanget og opbragt i Tyrkisk Slaverie, skal kunne vente sig eller nyde ringeste Zielp til deres Ranzon af den Danske og Norske Slave Kasse, saasom samme alene er indrettet for de Undersaatter, som med Kgl. Undersaatters Skibe og under Danse Flag blive opbragte i tyrkisk Slaverie. Cancel. p. 16. Zeich (+) ft. A. Br. 16 Mart. 1771.<noinclude><references/></noinclude> 66u8p8nya7uqsxtb059yuugpevrf004 104 59874 409431 392554 2026-05-27T15:25:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.||459}}</noinclude>Fr.om Taxten p. færeikke Varer 1-111 §. Fyld, som i Handelen, for 3 find. 3.) En Vog 3 Maj. Uid ligeledes 3 Fl. og 1 Alen Vadmel 4 Skind. Derimod forhøies Taxten paa følgende Varer: II.) 1.) En Bog eller 36 Pund fier Talg antages i landskyld Fl., og 1 To., som skal holde 7 og Handelen for Vog, for 14 Fl. 2.) Et Kippe effer 40 rfr find for 2 l. 10 Cfind. 3.) En Vog eller 36 Pd Smør, naar det er vel reengiert og faltet, I Fl. 14 Skind, og 1 Ed. af 7 Vog for 12 Fl. 4) En Vog tør Fisk for 18 find, og 1 kpd af 9 Vog for 8 Fl. 5.) En To. Tran 6 Fl. 6.) En Vog Feder for 1 Fl. 5 Skind. Alle andre Varer, som enten af Indbyggerne indleveres eller til Lander henføres, forblive ved den forrige Taxt. (See Fr. 13 Aug. 1790. 4 §). @fulde Indbyggerne, efterat denne Kr. er pub liceret, fra Olai Dag 1723 fremkomme med Gods, sem ikke efter denne Fr. er forarbeidet og conditioneret, skal Kiebmanden og den, som Kongens Rettighed er betroet, det ikke efter Taxten annamme, men ber forevise Lands fogden det, hvilken da tager 2de gode kaugrettes Wand til sig, som Fionne, om det er forsvarligt Gods eller ikke; befindes det da ulovligt, bor de, om der er forste Gang, sætte en billig Taxt derpaa efter dets Værd, hvor med den Sælgende skal lade sig noie; men er det anden Gang, ber det være confiéqveret. III.) Fr. 30 Mej. 1591. 1 § igientages, og forbydes Indbyggerne al hemmelig handel med Fremmede enten af deres Baade i sen eller i andre Maader, under hvad Skin det kunde være, saa at hvis nogen dermed betrædes og det ham lovlig overbevises, skal han have sit Embede forbrudt, om han er geistlig, sin Bestilling, em han er verdslig, og fin Gaard, om han er Bonde, og desuden tiltales efter Sagens Beskaffenhed, som Kgl. Mondaters Overtræder; men paa det saadanne Lurendreiere gan<noinclude><references/></noinclude> e7c7b5l3wgto9hfiyxzv8gf75msaglw 104 59875 409432 390951 2026-05-27T15:25:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 460||}}</noinclude>Fr. om Taxten p. feroikke Varer III §. 3 Maj. ganffe fan afskaffes, stierpes bemeldte 1 § herved, saa at hvis nogen Bonde eller Indbygger i Landet, Lotsmændene undtagen, befarer noget fremmed Skib under Landet eller i havnene, eller nogen fremmed Skipper har Omgiængelse paa Landet med Indbyggerne, da skal samme Undersaat, enten ham nogen Handel kan overbevises eller ikke, være lige Straf undergiven, med mindre det steer for at redde og hielpe den Svefarende, naar han er i Nød (hvorudi dem da i alle muelige Maader bør assisteres), men ikke at paaskyde sligt at hielpe de fremmede Skippere med Forfriskning; hvorom Fr. malder, paa hvad Maade de da sig skal forholde. Hvis nos gen flig ulovlig Handel for Landfogden angiver og de Skyldige derom fan overbevise, skal Landfogden, under vedbørlig Straf, ej alene fortic hans Navn, men og for saadan hans Troskab uden Qvittering betale ham 10 Sidle, som skal passere Fogden til udgift, naar han dem med sin Eed verificerer; og hvis Fogden, Kiøbmanden, Cyffelmændene eller andre Undersaatter overkomme no gen fremmed, som har handlet, og det ham lovlig overbevises, bør de, om mueligt, bemægtige sig Stib og Gods, og Skipperen have samme forbrudt til Kon gen, eller hvem Landet overdrages, dog skal Landsog den dermed lovlig omgaaes, og derpaa forhverve en Langmands Dom til videre Paakiendelse for Ober: Admiralitetet og Høieste Ret, om nogen af Parterne paaskader (See Fr. 13 Aug. 1790. 2 §). 7 Maj. Fr. og nærmere Forklaring om Eiendom og Selveier Rettighed paa det af Kongen borts solgte Ryttergods (*). Cancel. p. 78. Gr. (*) See R. Br. 6 Jan. 1725. Cfr. Rescr. 9 Oct. 1723.<noinclude><references/></noinclude> 3dv953fzcl17opv7g3ismkadfhfvwvb 104 59877 409433 375892 2026-05-27T15:25:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 462||}}</noinclude>Ft. om Selveier-Net p. Rytter-Gods. 7 Maj. eller Kongen Sig har tilholdt. Til hvilken Ende, om nogen af forommeldte Proprietairer vil betyage saadanne Eiendoms Bønder imed deres focier Rettighed med mere eller videre, end denne Fr. tilholder, Bonden al være tilladt, imod den til Kongen udbetalte Kiobe: Summes Erlæggelse, Herligheden til fandan sin paaboende Gaard fra Proprictairen sig at tilhandle, og at Proprietairen i saa Fald imed sin fulde Kiøbe: Summes Betaling skal være forpligtet Herligheden til Bonden at overlade. Hvorimed hverken de Kgl. udstedte Skiøder ej heller de herover for adskillige Retter forhvervede Dom me, af hvad Indhold eller Formening de end kunde synes at være, af nogen maae allegeres, saasom de samtligen ef anderledes bør og made forstaaes, end Resol. 29 Apr. 1720 og denne Fr. tydeligen forklarer. 26 Maj. 26 Maj. 4 Jun. Fr. At de, som vil bygge og nedsætte sig i es den i Jylland, skal i 20 Aar, fra den Tid af at Heden dem bliver anvist og de Bygning derpaa lade opsætte, være frie for alle Kgl. Skatter, Contributioner og Udskrivning for sig og Born, saa og for Konge Egter og Sogne Kiørsel, samt for Indgoartering ved Durchmarsch. af Tropperne. Tillige maae de holde Kroe og selv brygge og brænde uden nogen Afgift, naar de ere Kiøbstæderne eller andre privilegerede Kroer 2 Mile fraliggende. (See Fr. 30 Nov. 1751). P. 80. Pl. Ang. 2 Maaneders Prolongation paa den Undersaatterne i Norge forelagte Tid med deres Fordrin gers Angivelse for Matricul Commissionen. (cfr. Pl. 2 Aug. 1723). P. 82. Fr. Om hvoriedes og paa hvad Sort stemplet Papir Rald og Varsel til Rytter Districternes Birkeretter mane og skal antages; Saa og om Dom: og Brev: Penges Betaling; Samt hvad Slags Bønders Sager først af de til Sessionen Committerede skal søges at forlige. Cancel, p. 84. Gr.<noinclude><references/></noinclude> n0tc4kejldtej3eosysehec24hiwavz 104 59878 409434 287698 2026-05-27T15:25:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.||463}}</noinclude>Fr.om Rytter-Distr. Birkeretter 1-3§. Gr. At afskaffe den ved disse Netter i Svang gaaen 4 Jun. de utilladelige og lovstridige Misbrug, i det Birkedom merne ofte skal have afslaget mundtlig Bald og Varsel, fordi det ikke har været paa stemplet Papiir til 24 B; te og ikke heller have villet antage Indlægge i Retten uden paa bemeldte Sort Papiir, samt have paastaaet lige saa heie Dom: og 23rev Penge, som Landsdommerne, formenende, at Birke Netten burde i alle Poster være lige ved andre Obec: Retter. 1.) Rald og Varsel til Birke Netterne udi Nytter: Districterne i Danmark maae baade gives mundtlig efter L. 1 Bog. 4 Cap., naar det af Kaldsmandene cedeligen afhiemles, og bør derimod saaledes tages, saa og naar skriftlig Kaldsedler fremlægges, skal Birkes dommerne tage saavel imed Kaldsedler, som Indlægge, naar de ere paa den Sort stemplet Papiie, som efter Fr. skal bruges til Under Retterne. 2.) Sfiont disse Birkedommeres Domine maae indstevnes lige for Høieste Ret, og samme Domnte, saavidt Appellationen angaaer, deri komme overeens med Landstings- og andre Overdommeres Dommes Judstevning, saa dog (esterdi Birkeretterne ere iffum prima inflantia og betienes med Stoffemand, hvorfore deres Dommere ikke kan prætendere ligesaa hoie Dom og Brev Penge, som Landsdommerne eller andre Over Netter, saa og i Henseende til, at det vilde falde meget tungt for mange fattige og uformuende Folf, som nodes til at have Sager for samme Birkeretter, om de san hoit med Dom: og Brev: Penge Fulde bebyrdes) maae ingen af disse Birke retters Betiente efterdags tage heiere Dom eg Brev: Penge ved Birkeretterne, end hvad i loven for en lin der Ret er tilladt. 3.) Til de Rytterdistricterne underlagte Bønders Forlindring og desto bedre Consers vation, maae ingen Birkedommer herefter imodtage no- gen<noinclude><references/></noinclude> h8eggrxd66moiux5f9jgeqkxpkdhyss 104 59879 409436 399959 2026-05-27T15:25:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 464||}}</noinclude>Fr.om Rytter-Distr. Birkeretter 3§. 4 Jun. gen Sag til Paakiendelse, naar det er imellem Ron: 18 Jun. 18 Jun. gens egne Bønder paa begge Sider, hvorunder og bør forstaaes de Proprietairers Bender, som under det sam me Regiments District henhøre, forend Sessionens Committerede (*) have giort deres Flid med, saafremt det kan være giørligt, uden ringeste Ophold at forlige Sagen, paa det Kongens Bønder derved for Omkostning og vidtløftige Processer kan befries; Dog skal herunder ikke forstaaes de Sager, hvori nogen Fremmed, som er uden for Rytter: Districtet, haver Tiltale til en Rytters Bonde, saasom Retten i slige Sager ikke efter Sessio nen maae opholdes, men skal have fin lovlige og ordinaire Giænge. Fr. At den ridende Post mellem Khavn og Hamborg sal afgaae fra Khavn om Sommeren kl. 9 og Vinteren Kl 8 om aftenen, samt at Brevene fra Partis culaire skal paa Posthuset leveres 3 Timer tilforn. (See Fr. 15 Oct. 1727). P. 86. Fr. At naar nogen Jorddrot i Norge vil ashænde den Gaard, som Leilændingen med Borel og Livs Fæste besidder, skal han (i Følge Kgl. Befaling 18 Jan. 1710) den Leilændingen først tilbyde, om han ders for vil give faa meget, som en anden. Og hvis Leilandins gen (*) Ved Resol. 14 Mart. 1774 er det anordnet: At Rytter-Godsets Sesfioner for Kiøbenhavns, Friderichs borgs og Cronborgs Districter, fra 1774 Aars Begyndelse og fremdeles, aldeles maae ophere; Dg skal alt hvad, som angaaer de Kgl. der forbeholdne Godsers Conservation og Forbedring, berefter, paa samme Maade, som ved andre Kgl. Godser vorder forholdet, af hvert Steds Regimentskriver eller Forvalter Tid efter anden, ligesom Fornødenheden det udfordrer, uovholdelig andrages for vedkommende Amtmand, som Beskaffenheden dermed undersøger, og derefter samme, med sin hosfeiede Betænkning, til Rente- Kammeret indberetter til paafølgende Resolution.<noinclude><references/></noinclude> pjncrbg9pi1761p2i5oqvsstbwjlpu3 104 59885 409437 287822 2026-05-27T15:26:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 470|Fr. om Kobber Told-Svig 1-3 §.|}}</noinclude>26 Nov. ledes skal de nu værende Oberbetientere ved Verkerne med Kgl. Bestalling forsynes og deres Troeskabs-Eed for Berg- Amtet aflægge. 2.) Fornævnte 4re Ober: Betien tere skal tillige være overværende, naar Hærderne fra Garmagerne annammes og i Robberboden indlægges, for hvilken Kobberbod de 4 Oberbetientere og Tiendes Skriveren skal have deres separate Legler og Laase, og ikke noget Kobber deraf til ledeling udveics eller fra Verket bortføres, for de alle ere overværende; og skal Hytteskriveren, Hyttemesteren, Directeuren og Berg skriveren antegne og til Begs føre ved Dag og Datum, hvor mange Harder i Kobberboden ere indlagte, hvad deraf udveics og til hvilken Participant de afsendes, hvortil de 2de første skal have deres af Berg: Amtet og Ober Bergamts Korvalteren igiennemdragne og forseg lede Bøger, hvilke de paa Anfordring fan fremvise. 3.) ver Gang nogen Liddeling ved Værkerne foreta ges, skal ethvert Bergværks Directeur forfatte en Rea partitions: Beregning over den fulde Uddeling og hvad Kons 1.) t eget Getbefindende, deg med laerhver Betient ved Antagelsen sin Troskabs- Fed for Berg Am et anlægger; eg 2.) at ligesom den eller de af Participanterne, sem forcfiaa r Direction nen vd rfer, bliver pligtin, Verkets udbytte aar ligen und r Ed at angive eg forklare, saa stal og bes meldte Betiense samme Ang velse hver Gang tilligemed underskrive og bekræfte. Dette er confirmeret ved zevilling 5 Oct. 1771, dog med den Indskrænkelse: 1.) At Participanterne ingen til Directeur, Berafkris ver, Hyttemester eller Hyttefer.ver ved Værket antage, uden saadanne personer, som af Berg Amtet forud ere craminerede og til disse Embeder ere fiendte dyg tige; og 2.) At ej heller nogen saadan antagne Betiente ubefeiet affediges; thi saafremt nogen sig derover maatte be være, blive Participanterne pligtige at andrage Beskaffenheden for Berg-Amtet, som efter foregaaende Underiegning samme med fin Betænkning til Kammeret indsender til Kongens egen Decifion. Ang. Oberst gerne, see Resol. 14 Sept. 1791.<noinclude><references/></noinclude> jr8y27l1dvsraguw7d4z7iin8nue3t8 104 59886 409438 287707 2026-05-27T15:26:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.||471}}</noinclude>Fr. om Kobber Told Eviz 3-5 §. Kongen i Tiende deraf er tilfaldet, og deri specificere 26 Nov. Participantens Navn, hvormeget han har faaet til Udbytte, og ved Dag og Datum, naar det er afsendt; hvilken da af Bergskriveren, Hytteskriveren og Hyttemes steren, naar den med deres Bøger er confereret, skal underskrives, og udi saadan Form indsender Directeu ren den til Controleuren over Kobber Tolden og Tienden i Trondhiem; tager Directeuren heri Forsømmelse, stal han uden al Naade fra sit Embede removeres og dese uden indestane for al den Skade, som Kongens Told: Intrader derover kunde tilfoies. 4.) Saasnart denne Fr. er publiceret, sal hvert Bergverks Directeur uden Ophold til Controleuren i Trondhiem indsende en Ger eral Beregning efter 3 § over alt det Kobber, som ved deres Verker i Aar 1723 til Participanterne er uddeelt, og med Beholdningerne samt de Smeltninger, som til Aarets Udgang giøres, forholde sig efter bemeldte 3 §, hvorefter alle Participanterne skal til Controleuren indgive deres eedelige Forklaringer, hvormeget de deraf have udsolgt og i Wehold; Ligeledes skal Kiebmandene til ham indlevere deres cedelige Forklaringer, hvor me get de af samme Kobber endnu have i Behold, hvilket da Controleuren tillades at eftersee og derom inqvirere; Og om nogen da befindes sin Beholdning urigtig at have an givet, skal han derfor tiltales og som en Trocles og Meenedig eremplariter straffes. Ingen maae derfor, un der Kongens haieste Unaade og alvorlig Straf, hindre ham i saadan Undersøgning eller begegne ham usemmelig i Ord eller Gierninger, saasom og Rettens Betientere uden nogen Forevending eller Ophold skal være ham i saas danne Inquisitions Forretninger følgagtige og assisteers lige, naar og hvor han det forlanger. 5.) Efter disse Beregninger samt edelige Forklaringer skal Controleuren formere Toldberegninger til hver Participant 094 især<noinclude><references/></noinclude> jwvjxduwsthzligc5opber4a0e4oarx 104 59887 409439 340877 2026-05-27T15:26:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.{{Afstand|3em}} 472||}}</noinclude>L Fr. om Kobber Told-Svig 5-6 §. 26 Nov. især og ligeledes til de Segotierende paa Beholdningerne af indeværende Aars Kobber; desuden skal han ved hver Uddeling, som herefter keer ved Verkerne, i Følge af Directeurernes Repartitions: Beregninger tilstille Partis cipanterne ligesaadanne Toldberegninger paa der Qvan tum, som enhver af dem faaer til udbytte, for hvilket Quantum og deraf gaaende Told Participanten bliver Kongen ansvarlig; Ligeledes de Negotterende for deres Beholdninger af indeværende Nar; Og skal til den Ende Controleuren udi den ham fra Mente Kammeret tilsendte og authoriserede Hovedbog debitere enhver Partici pant for hans tilfaldne udbytte, ligeledes de Negoties rende for Beholdningerne af indeværende Aar. 6.) Naar Participanten efterdags sælger sit Robber, tager han Forsikkring af Kieberen for Tolden, om han er ves derhaftig og boende i Trondhiem, at han den selv ved Udstidningen kan betale; men er han fremmed eller uves derheftig, annammer Participanten Tolden af ham ved Kobberets Forhandling, og naar Kobberet da til Udfør fel af Rioberen angives, ansiger han tillige Participan tens Navn, af hvem han det tiøbte, da Participanten fra Toldboden skal tilsendes Told Regninger derpaa, og Tolden hos ham, for Skibet klargiores, indfordres; for hvilken Told, naar den med Told Qvitance bevises at være betalt, Participanten af Controleuren igien i hans Hovedbog skal crediteres, og paa den Participanten dero ver forhen fra Controleuren tilsendte Beregning afskri Tager Participanten heri Forsømmelse, er det hans egen Skade, saasom han med samme Beregning og Controleurens Qvitance Pal bevise ved Aarets Udgang det, som af hans Kobber er udskibet og i andre Maader gotgiort, om han ej dobbelt Told deraf vil betale; herved har og Controleuren at iagttage, at for det Qvans tum Kobber, som med udlændske Skibe udføres, stal ves. web<noinclude><references/></noinclude> sunhtwsfqqwohbgn7hcrw53e2rhux6g 104 59891 409441 353226 2026-05-27T15:26:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1723.||475}}</noinclude>Fr. om Kobber Told-Svig 12-14§. efter Sagens befundne Beskaffenhed exemplariter skal 26 Nov. vorde anseete. 13.) Og paa det ingen herefter Skal angive mere Kobber paa Toldboden, end han udskiber, for derved at tilpracticere sig false Assurance paa en anseelig Capital, naar han saadant med Toldedlen kan bevise; Saa skal Kobber: Told og Tiende- Controleuren, eller hvem han paa sine Vegne dertil befikker, tilligemed 2de af Ober: Toldbetienterne og Veieren være overværende, naar noget Kebber udskibes, som Controleuren i en aparte Bog indfører, hvoraf han mied deler uden Betaling Eierne sin Artest, om de det for lange, hvilken Attest de 2de Toldbetiente tilligemed uns derskrive, som ved Told: Sedlen til deres Sikkerhed for den assurerede Capital kan følge; Udloffer da nogen igien samme Kobber eller noget deraf paa Leidet, og libet derefter forulykkes, skal de, som saadant overs bevises, betale til Kongen Værdien af samme Kobber med Tolden z dobbelt og desuden straffes, som for aas benbare Tyverie. 14.) Rettens Betientere, faas vel i Byen som paa Landet, Pal være forbemeldte Con trofeur, eller hvem han paa sine Vegne authoriserer, assisteerlige, naar det af ham forlanges, i de Sugvisia tions Forretninger, som han til Kongens Interesses Beopagtelse, Kobber Tolden angaaende, foretiger. Saa Skal og saavel General Toldforvaiterne og Toldbetienterne som alle Bergsbetientere i Almindelighed og enhver især bevise ham al tilbørlig Assistence udi alt, hvis han til Kongens Tienestes Befordring kan have fornødent, samt paa Anmodning meddele hans alle fornødne og forlangte Oplysninger. Pl. At alle, som have Geder i Kongsberg 6 Dec. Sølvverks Circumference, dem strax skal afskaffe, og maae herefter ingen Geder sammesteds lides. Hvors over Ober Bergamtet stricte skal holde; Saasom de ere @fo<noinclude><references/></noinclude> fjugbkipmrbge9reqrqv7znlnc8bzde 104 59895 409442 323629 2026-05-27T15:26:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.||479}}</noinclude>Regl.omPræst. Tvistigh. i havn 6§. Provsten da decidere Sagerne efter forefundne Omsten: 8 Febr. digheder og Beviisligheder, og lade dem de fornødne Attester uden Betaling være følgagtige. (See Fr. 15 Jun. 1771. 11 §). (†) Instruction, hvorefter ved Kongsberg 26 Febr. Selv Værk saavel Ober: Stigerne, som Schacht: og Under: Stigerne, item de, som noget betroes til Opsigt og Skrivning ved Damm og Dag Arbeide, samt menige Arbeidere, saavel i Gruberne, som de, der til Dag Arbeide blive anviste, sig skal forholde; publiceret af Rente Kammeret i Følge Kgl. Resol. 22 Febr. samme Aar. 4to. Reglement og nærmere Anordning om Sorgedragt. 24 Mart. (See Reglem. 14 Apr. 1752). P. 36. Fr. At Posterne fra Christiania til Ber- 31 Mart. gen, Trondhiem og Christiansand skal til den ved Post Ordn. 25 Dec. (*) 1694. 6 § anordnede Tid, og Posten fra Christiania til Khavn efterdags Kl. 5 Loverdag -Asten, Sommer og Vinter, præcise expederes og ikke af nogen, undtagen Statholderen, naar han det til Kongens Tieneste fornødent cragter, opholdes; Saa skal og Posten fra Khavn til Norge om Loverdag Aften Kl. 10 affærdiges. Til hvilken Ende alle Particulaire, saa vel her som i Norge, skal have indleveret deres Breve 3 Timer tilforn paa Posthusene. (cfr. Fr. 15 Oct. 1727 **). Cancel. P. 39 Fr. At ingen fremmede 12 Skillinger 14 Jun. og andre smaae eller saa kaldede courant Myndt i Dan mark, 17orge og Slesvig maae indføres, under Con fiscation til den, som nogen dermed ertapper, saa og (*) I Saml, af Frr. staaer ved en Trykfeil: 24 Dec. (**) Og Rescr. 29 Oct. 1735. den,<noinclude><references/></noinclude> 0hqmns6ijf5co5erngbpf4z66xsdne1 104 59897 409443 369943 2026-05-27T15:26:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.||481}}</noinclude>5 Aug. 2. Art. f. Kræmmerne i Odense 9-13§. Qvindes Person der i Byen med forommeldte Kram: Varer at sælge, da have de dem forbrudte til Hospitalet; ligesaa skal og Liggere, enten han er Indvaaner eller Fremmed, have forbrudt de Varer, som han i huse og Vinkler hemmelig udi Alne Tal og smaac Vægt og Maal udsælger, men bruge Grofferere eller Kræmmere Oms løbere eller Liggere, da skal de, foruden at miste Varerne, som sagt er, bode 20 Rdlr, Byen og Kræmmer: Lauget til lige Deling. 10.) Fremmed, som bringer Kramvarer til Byen, naar det ikke er Markeds Tid, Skal inden 24 Timer efter Ankomsten angive sig for Oldermanden og ham paa Laugets Vegne sine Varer til byde, og 8 Dage derefter skal han holde dem Lauget til gode; Men kiøber Lauget ikke Varerne efter 8 Dages Forløb, maae han siden de 4 først paafølgende Tegnes dage udi Herberg sælge dem til andre Byens Indvaanere, dog ikke uden i hele Partier og Stykker saaledes, som Commerce Fr. ommælder; efter hvilken Tid Varerne til Byen, Lauget og Hospitalet til lige Deling skal være forfaldne, om han ej lader dem af Oldermanden forsegle, indtil han dem andensteds henfører. II.) Paa samme Maade og under lige Straf skal alle Odense Byes Skippere sig med forommeldte Kramvarer for holde, og om de i deres Skib have noget Gods, som af en Grosserer der i Byen eller og af de nærliggende Kiøbstæders Borgere eller Indvaanere kan være forskres vet, da skal de give Kræmmerlaugets Oldermand saadant tilkiende, og det for ham med deres Connofsementer eller andet nøjagtigt Beviis gotgiere. 12.) Be meldte Odense Byes Skippere maae ej heller, naar de komme forbi Rierteminde paa Veien i Midsunds Gab, indtil de komme til Ladepladsen eller Skibbroen, noget af deres Ladning til Landmanden sælge, under Straf efter 2.3 13 - 24- 13.) Kræmmerne i II Deel. 55 Odense<noinclude><references/></noinclude> cgaugmod424wzl3y7w71w3bivmxdscc 104 59902 409444 339323 2026-05-27T15:27:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1724.{{Afstand|3em}} 486||}}</noinclude>Fr. om Skatter c. i Norge. 28 Dec. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1725. Hvorved og tilkiendegives, at det nye Matriculs Værk, saasom det ved Forhøielse i Skatterne og Tienderne vilde besvære Undersaatterne, aldeles skal være ophævet, og at det skal forblive ved den gamle Matricul og de sædvan lige Skatte Breve. p. 8o. 1725. :6 Febr. Laugs-Artikler for Skipper-Lauget i Ber gen. Cancel. p. 3. 1.) Ingen mane som Skivper fra Bergen fare og føre Indbyggernes fiberumme og Fartøier, uden han er Borger og boesat Mand, og omendskiont han er ugift, skal han dog være Borger og med andre Borgere svare borgerlige og Byens Tynge; Desuden skal enhver Skipper herefter, før han antages, dertil være kiendt dygtig efter 5 §, og derom fremvise tilbørlig Attest for Magis straten, førend ban vinder sir Borgerskab; samme Attest samt hans Borgerskabs-Brev skal hver Skipper føre nied sig, at Vedkommende derefter sig kan vide at forholde; Forfeer nogen sig herimod, og farer derfra Byen for Skipper, før han har vundet sit Borgerskab og i andre Maader prasteret, hvis han bor, bøde han for første Reise 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og saa videre. (See Enroll. Fr. I Febr. 1770. 30§). 3.) Oldermanden skal ved sit Embeds Tiltrædelse for Magistraten aflægge Eed, at han sit Embede saaledes vil forestane, som han for Gud og Øvrigheden vil ansvare, samt at han i Sager og andre Rettens Forhandlinger vil fiende efter Lov og Kgl. Anordninger saaledes, som han efter Samvittighed synes rettest at være; Oldermanden skal og alle Skippere, som nu ere og herefter i Lauget begiere at<noinclude><references/></noinclude> rilo1i22nawrcbi0d4sb0c8br08l9j7 104 59907 409445 386444 2026-05-27T15:27:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||491}}</noinclude>ban en Skipper 2. Art. i Bergen 13-14§. serettes Eag til Doms optage, end til neste 16 Febr. Cession eller i det længste i 8 Dage, uden Sagens Vide løftighed eller Vanskelighed udfordrede, at den i 6 Uger maatte optages; Naar Dom for Naabftue Retten er falden, bør enhver strax enten betale eller inden 3de Solemarfer erflare, om han vil appellere effer ikke. 14.) Ingen tipper maae indtrænge sig i en anden efippers Fragt, under 10 Rdlrs Straf til Lauget og de Fattige, til lige Deling, eg naar ber ere brevemme fibe hiem mehørende i Byen, der vil lade sig fragte lige faa billig, som nogen udlændisk Nation, da skal dem efter Byens Privilegier Fragten frem for Fremmede forundes; og ingen fremmede fibe fragtes, for Bergernes fibe ere befragtebe, under Fragtens Forbrydelse og 25 Bibles Straf (); Ej heller maae nogen ekipper underhyre ent (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 16 Mart. 1753 (til Stiftammændene i Danmark), boerved anorènes : At saasom Bergens Byes Skipperlang paa nogle Aar skal have begyndt at form.ne Slipperne fra Dans mart, med deres til Bergen tommende gartoice at maatte derfra igien tage nogen Fragt for Byens Ind vaanere, saalange der fandres af Byens Seilende, fem vilde fare for saime Accord, som med de Danske Skippere funde være indgaact, med videre; grundende aas ban deres paakand og Indsigelfer paa Bergens Boes Privilegier, men især paa efipperlauacts Artikler, i det (da de forste befale, at Bergens Borgere og Kieb Mænd under Straf og Tiltale ikke maac betragte fr m m de Skibe fra Bergen, saalænge Danske eller Norfke i Bergen til Fragt ere at betemme, men de sidste 14 melde, at naar for Bergens Bye befindes be. qremme Stibe, som til Byen hiemmehore, og de ville lade sig befragie for saa billig pris, fem nogen uden lands Marion, maae dem, efter Byens Privilegier, Fragten forandes eg ingen gremmede) de deraf iage Anledning til, at holde sig berettigede til de Fragter, sem falde i Bergen, samt holde ter, at naar negen af deres Medborgere finde fornedent at befragte noget Skib, de da dertil der være berettigede, naar de ville fare for ligesaa billig Sragt, frem for andre; Meu da det<noinclude><references/></noinclude> fco6i7cpy2necpr9jntdv86bf3739kq 104 59908 409446 396097 2026-05-27T15:27:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 492||}}</noinclude>Stipper L. Art. i Bergen 14-16 §. 16 Febr. en andens Styrmand eller Baadsmand; skeer det, skal den, som først fæstede, beholde ham at fuldgiøre sin Reise med, som han har lovet, og det stande til Skipperen, hvad han vil give ham af sin Løn, fordi han, ved at stæde sig til 2de, har fortabt sin Net. Men Skipperen, som vitterlig har underhyret den andens Folk, bode 4 Sidle til de Fattige, og om han alligevel tager den underhyrede Styrmand eller Baadsmand med sig, bøde han dobbelt og desuden erstatte den Skipper, som først havde hyret, den Skade han derover tager, ester Coe Rettens Sigelse. 15.) Naar en Skipper forlader Spefarten og ej er Oldermand eller Bisidder, maae han ej vægre sig lige ved andre Borgere at betiene borgerlige Bestillinger, hvilke han efter Lo ven er frie for, saa lenge han i Farten forbliver. 16.) Skippere, Styrmænd og alle Seefarende, som for hyre og Maanedspenge der fra Byen fare og sig betinge lade, bør efter Sr. 13 Mart. 1716 ved deres Hiemkomst betale af deres Hyre og fortiente Maanedss penge, nemlig en Skipper og Styrmand 2 ß og hver af det udi forommeldte Bergens Byes Privilegier udtryk. telig fastsættes, at Danske og Norfte undersaatter stal være lige berettigede til de der faldende Fragter, de derpaa grund.de Laugs - Artikler ej heller have ophævet nogen saadan Lighed, men alene tale om Fremmede, hvorunder Danske undersaatter ikke kan være at fors taae; Saa gives Stiftam mændene hermed tilkiende, at det, under denne Dags Dato er befalet Stiftbefas Lingsmanden over Bergens Stift, at det herudinden vd Bergens Bres Privilegier fremdeles herefter skal forblive, saalides, at der ingen Forffiel bør gieres imellem de Norike eller Bergenske Skippere i Særde leshed og de Danske, men disse sidste, ligesaa fuldt som de andre, være berettigede til ubehindret og uformeent at antage de dem anbudne Fragter, hvilket Stiftamtmændene saaledes til Vedkommendes Efterretning, hver i sit Stifts Kieb- og lade Steder, have at lade bekiendtgiore.<noinclude><references/></noinclude> ebq7ifn3669ewojytzm3ixhncoba63a 104 59910 409448 287730 2026-05-27T15:27:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 494||}}</noinclude>Skipper-L. Art. i Bergen 19:24 §. 16 Febr. Fattige tilfalde, være forfaldne 23 Febr. 5 Mart. 10 Mart, til de Seefarnes Fats til de andre Fattig- 20.) For Laugets Fatti tig Huns, til Huusarme, og Huse der i Staden. ges Kasse haver Magistraten een og Oldermanden en anden Nogel, og skal Kassen stedse staae og vel forvares i Laugshuset, da Oldermanden skal aarlig mellem Juul og Nyeaar for Lauget i een eller 2de af Magistratens Overparelse giøre Regnskab for de Fattiges tilfaldne Penge, og dem til de Fattiges Forstandere levere, det Seefarne Fattig Huus til gode, som før er meldt. 24.) Om Fremmedes eller andres Skibe sættes paa Grund strap uden for Byen, og til Godsets Biergning søges Hielp i Byen, da skal Skipperlauget dertil være assi steerligt, og Biergningen lignes af Søeretten efter Net og Billighed. Fr. Hvorved de om Betlere forhen udgangne Ordonnancer og forbude igientages og derhen tiers pes, at ingen Skipper eller færgemand herefter maae videndes overføre fremmede Betlere til Sielland, una der hans i Skibet og Fartøiet havende Anparts Forbrydelse til de Fattige eller anden større Straf. Og skal en trykt Gienpart af dette Forbud ved alle Færge, steder til Vedkommendes Efterretning paa et Bret opstaaes. (Nøiere bestemt ved Fr. 6 Oct. 1731 *). Cancel. P. 14. Fr. Om Lotsvæsenet Sønden og Nordenfield i Norge, hvorved de forrige Lots: Ordonnancer ophæ ves. (See Fr. 19 Maj. 1763). P. 15. Fr. Ang. Jurisdictionen i de til Politien henhorende Sager og den borgerlige Tæring, for saa vidt samme de Militaire i Khavn kan tillades. (*) Cfr. Rescr. 8 Gov. 1726. (For at<noinclude><references/></noinclude> qce850kv9ob901qy0rmz9e31682wpll 104 59911 409449 340764 2026-05-27T15:27:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||495}}</noinclude>Fr.om Pol.S.og borg. Nær. &c.1/2§. at stifte og vedligeholde en god Orden og Skif mellem 10 Mart, Indvaanerne i Khavn og de Militaire, da der har reist sig adskillige Stridigheder, saavel angaaende Jurisdic tionen i de til Politien henhørende Sager, som den Indpas, endeel Militaire hidtil have tilfsiet de borgerlige i deres Næring, Handel og Bandel). Cancel. p. 26. I Cap.) Ang. Politien og de militaire Jurisdictioner. (Nøiere bestemt ved Fr. 5 Jan. 1731 og de der anførte Anordninger). 1.) Politie Fr. 22 Oct. 1701 skal være en destandig Negel, hvorefter alle i Khavn, saavel Civile som Militaire, sig stricte skal rette; Saa skal og alle, Geistlige eller Verdslige, Cis vile eller Militaire, i Følge Fr. 13 Maj. 1702 uden nogen Undskyldning eller Exception i de Sager, som Politien og en god Skik angaae, for Politieretten møde og der blive ansvarlige og stande til Rette, efterdi alt, hvis Politien angaaer, paa eet Sted skal afgiøres, Hvorfor og Politie og Commerce Collegium bestaaer saavel af Militaire, som Civile; Og da Fr. 22 Oct. 1701 tydelig forklarer, hvad under Politieretten sor terer og hvorledes Politiemesteren sig i de Sager, som Justitien angaae, bør forholde; Saa skal det og der ved i alle Maader forblive, og haver Politiemesteren alt, hvis ej Politien vedkommer, til dets rette Vær neting at henvise, paa det saadant der efter Loven og Krigs Artiklerne fan paakiendes, og den eene Juris diction derudi ej skal giøre den anden noget Indgreb (*). 2.) Med Executionen af de for Politie: Retten afsagte Domme skal det efter Fr. 22 Oct. 1701 i alle Maas der forholdes, undtagen naar gemeene Soldater forsee sig imod Politie Frr. og derfore befindes skyldige efter (*) Cfr. Rescr. 14 Maj. 1725. Frr.<noinclude><references/></noinclude> 5lpwnp98p78jjq7nn1z0hrga78bsbdl 104 59914 409450 379190 2026-05-27T15:28:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 498||}}</noinclude>Fr.omPol.S.og borg. Nær. 1C.8-11C.3§. fo Mart, vagter af land eller ve Etaten, men de udaivne Ordres skal saavel beskedentlig tilfiges som efterleves, under Straf at ansees efter Sagens Beskaffenhed og Omstændigheder (cfr. Pl. 5 Febr. 1770). II Cap.) Ang. den borgerlige Næring, hvorvidt den de Militaire herefter maae være tilladt. (Noiere bestemt og forandret ved Frr. 24 Jan. 1738, 20 Mart. 1739, 27 Jul. 1742 og 26 Dec. 1770 *). 1.) De Militaire maae ikke i deres Huse eller Qvarterer holde lukt eller aaben Bramboe og deri sælge de Varer, med hvilke Kiøbmand eller Krammere alene ere privilegerede at handle, under Straf at have forbrudt de Va rer, som de i saa Maade falholde, med hvilkes Confi scation forholdes efter Politie Fr. 22 Oct. 1701. 5 §, 03 skal den Skyldige ellers efter Frr. med vilkaarlig Straf ansees. 2.) aa maae og ingen af de Militaire under samme traf i deres Huse, Kieldere eller Qvarterer oprette en Boutique, for derudi at falge feede, tørre eller andre Varer, være sig enten ved Maal eller Vægt, i stor eller liden Qvantitet. 3.) Al Omloben med Varer at sælge i Husene skal, i Følge Politie: Fr. 22 Oct. 1701, være forbudet, dog tillades de Militaires Qvinder at ombære og i Husene at fælge en Deel Varer, som til den daglige Hune holdning beheves, nemlig alle lags Fisk, friske eller tørre, saa og Østers, alle lags Frugter, Citros ner, Castanier, grønne leter og deslige, men ingen lunde de Varer eller andre til Huusholdningen for nodne Victualier, hvormed Kiøbmænd og Borgere 'handle, eller hvortil noget Laug især er privilegeret. De, (*) Cfr. Rescr. 14 Jul. 0g 14ov. 1727, 2 Apr. 1728, 13 Maj. 1729, 13 Mai. 135. Resol. 28 Apr. 1739, Rescr. 30 Jun. 1741 og 14 Oct. 1746.<noinclude><references/></noinclude> bnsxz0hx7z046fnmxr4t9olsffhpmo6 104 59919 409451 295865 2026-05-27T15:28:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||503}}</noinclude>Fr.omPol. S. og borg. Nær.IIC. 19-20§. viins Brænderie mane ingen af de Militaire sig be: 10 Mart, fatte, men alene de, sem paa den Næring have vundet Borgerskab. 20.) De Militaire, sem af Kongen nyde Pension eller Vart og Zaadsenspenge, ansees udi alt ovenskrevne, som de der virkelig staae i Kongens Tieneste; De, som fra den militaire Stand ere forlovede eller reducerede og for deres lange Tieneste fra Collegierne med Friheds Patenter og Breve forsy nede, skal ej hindres at nyde Frugten af den Kgl. Naade, men i alle Maader handthaves ved de dem forundte Pris vilegier (See Fr. 24 Jan. 1738), og skal de ellers, hvad deres Forum angaaer, rette sig efter denne Frs 1 Cap. 7 §. Denne Fr. skal ved offentlig Trommeslag 2de Gange om Aaret og for de ordinaire Flytte: Tider publiceres, og desuden Compagnierne under de i Khavn og Christianshavn samt Citadellet liggende Re gimenter tydelig forelæses. Fr. og ydermere Forbud, at ingen Landsbye eller 16 Mart. Bøndergaarde i Danmark, under Straf af alt det Øvrige Jorde Godses Forbrydelse, mane ødelægges, samt at de øde blevne Bøndergaarde inden 1 à 2 Nar skal igien besættes. (cfr. Fr. 28 Jan. 1682 og 10 Febr. 1731. See Fr. 6 Jun. 1769). P. 35. Fr. Ang. Paabud i Danmark og Norge til det 16 Mart. octroierede grønlandske Compagnie i Bergen dets Desseins Fortsættelse paa Grønland; saasom det dertil bevilgede Lotterie ikke har haft Fremgang nok. P. 37. Fr. og nærmere Forklaring om adskillige Poster 27 Mart. Landmilitien i Danmark vedkommende. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 39. Pl. At det i Lolland liggende Lotterie: Gods 8 Maj. skal ved Commissarier overleveres til dem, som Ge vinsterne ere tilfaldne. p. 48. Samme paa Tydsk. P. 50. 714 8 Maj. P1.<noinclude><references/></noinclude> 2b3e1zhpe5qj6mvkwdoq6rsf3ev87gi 104 59920 409453 372551 2026-05-27T15:28:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.{{Afstand|3em}} 504||}}</noinclude>Pl. ang. Selv - Skurfer i Norge. 17 Maj. 4 Jun. 3 Jul. : Pl. Ang. Solv Skurfers Opdagelse i 17orge. Kammer. p. 52. See Pl. 20 Jun. 1743. Gr. Bønderne paa mange Steder i Norge kal vide at giøre Anviisning paa rige Sølv Aarer i de Norse Fielde, men de Bønder, som eie Grunden, tie stille dermed, af frygt for at filles ved deres Fors fædres Gaarde, deels skal og de, som udsendes sans dant at efterforske, ikke vise berudi vedbørlig Midfierhvorved den rige Guds Velsianelse bliver Fiult i Jorden eg ikke kan komme Kongen eller Undersaatterne til Nytte. hed, De, som saadan Sølv Erts efterdags kan opdage, skal sig dermed anmælde enten for Statholderen i Norge eller Ober- Bergamtet paa Kongsberg, hvilke sidste enten selv eller ved nogen af deres udstikkede Middel, om hvis Troskab og Kundskab de kan være forsikkrede, Skal Stederne, hvor Ertsen skulde findes, neie og for svarlig befare, og tilforladelig eftersøge, om og Ertsen er af den Beskaffenhed, at det kan lønne Umagen og Bekostningen, samme videre i Jorden at lade eftersøge; og naar da deres Relation til Statholderen eller Obers Bergamtet indkommer, skal de Sagen med alle sine Om stændigheder Kongen firar referere; da Finderen, om hans Andragende rigtig befindes, skal for hans Tro skab til Kongens og Landets Nytte blive recompenseret, og være forvisset om Kgl. Naade til en eller anden ham convenabel Befordring. Forbud og nærmere Anordning ang. Riørselen paa Konges Veien. (See Forbud 24 Apr. 1734). P. 53. Forbud paa Broners og anden grov Mynts Udførsel af Rigerne (undtagen 20 Ridle Reisepenge), under Straf af Confiscation og tredobbelt Betaling samt<noinclude><references/></noinclude> k3p4ndjh32nzayaxnzizz7p8hpjvobb 104 59921 409454 390416 2026-05-27T15:28:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||505}}</noinclude>Forb. paa grov Myndts Udf. af General Fiscalen at tiltales, som Kgl. Mandaters 3 Jul. modtvillige Overtrædere. (cfr. Fr. 26 Apr. 1701. See Pl. 9 Nov. 1791). P. 61. Fr. Om Skovenes Fredning i Aardals Robber: 11 Jul. Verks Circumference (*). p. 63. I forbemeldte District maae herefter ingen andre Træer til Saug Tommer faldes, end de, som ere 12 Tommer Diameter i Rodenden, og skal altsaa den Part af hvis, som til Saug: Tommer forbruges, være af ovenmeldre Tykkelse 12 Tommer Diameter, og de andre Dele à l'advenant af mindre Tykkelse. Skulde den af Kongen til Skovenes Opsigt beskikkede Inspec teur ved det Aardalske Kobber verk ved Inqvifition au treffe noget Tommer at være hugget under det rette og forommeldte Maal enten i Skoven eller ved Saugerne, stal han det strax i hans medhafte Folkes Overværelse mærke med en dertil indrettet Cron Øre, og strax lade til sig kalde Sorenskriveren i Indre: Cogns Fogderie og næstboende Lensmand tilligemed 2de eedsvorne nærmest ved Haanden boende Laugrettes Mænd; der alle sig paa lastedet skal indfinde, og i Inspecteurens Overværelse, saavelsom Saug eller Skoveierens, hvor Tommieret antreffes, det optælle, taxere og uden Opsættelse inden 3de Solemærker dømme Saugen og Tømmeret til Confiscation, og skal da det confisqverede Tom mer paa næstliggende Saug tieres til Bord og forhandles, og hvis af de derfor indkommende Penge fra Retters gangens Omkostninger overskyder, skal Inspecteuren Kongen til Indtægt beregne. 315 Pl. (*) Da Nardals Verk med dets Skove, Sygninger og Materialier (i Følge Resol. 22 Sept. 1767) er solgt, og Vertet aldeles nedlagt, fones denne Sr. ej mere at være applicabel. cfr. Fr. 7 Oct. 1728. 4%.<noinclude><references/></noinclude> 2w4brdr8jk403kazk9dvzypus92r2ag 104 59923 409455 376329 2026-05-27T15:28:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||507}}</noinclude>Fr. om Leiermaals - Beder. tingning i Anledning af 1-24-1 (1-22 1), hvilke Aftingninger skal fee ved Magistraten og, hvor ingen er, ved Byefogderne med 4re Mænd, hvis Attester skal tiene Byefogderne til Beviis ved deres Regnskaber til Mentekammeret; Saa skal og de, som ikke have Formue at betale, efter Loven paa Kroppen enten med Fangsel i Raadhuusfielderne paa visse Dage eller med Gabestokken, alt efter vedkommende Stiftamtmands Gotbefindende og efter de Skyldiges befundne førlige og skrøbelige Tilstand, afstraffes, og Skal Byefogderne for dem, som saadan Straf have uds fraact, indlægge Stiftamtmandens Attest ved Regnskas berne. Hoieste Nets Patent for 1726. p. 67. 11 Aug. 8 Oct. Fr. Ang. tyvagtige Mennesker, som bestiele 8 Oct. Kirkerne, og dem, som med dem kiøbe (Er kun afgaact til Vedkommende i Danmark). Cancel. p. 74. Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789 (*). Gr. Endeel tyvagtige Mennesker have bortsiaalet Blyet af Kirkerne i Danmark og 17orge, ja endog. nogle have sig saadanne stiaalne Kofter tilforhandlet. Fr. 10 Sept. 1672 fornyes og igientages, saa at hvo, som befindes Kirkerne i saa Maader at bestiele, fængs lig skal anholdes, hvor og af hvem de kan antreffes, og efter foregaaende lovlig Dom straffes med at miste sit Liv i Galgen, og de, som med Tyvene befindes at handle, skal betale 100 Rdlrs Mulet til den bestiaalne Kirke, samt med anden traf ester Sagens Beskaffenhed ansees; dog stal saadanne Domme, før de paa nogen maae ereques res, først med alle deres Omstændigheder til Kgl. videre Resolution indsendes. (*) Cfr. Rescr. & 20v. 1726 og 19 Dec. 1738. Pat.<noinclude><references/></noinclude> npi6fu5km9aocfl0l9kdxxe6co6kwa1 104 59927 409456 381624 2026-05-27T15:28:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.||511}}</noinclude>L. Art. f. Bagerne i Rand. 10-17§. 51I. om den ene Bager giør den anden Bagers Kroer afspen: 23 Jan. dia, skal han ligeledes straffes. 11.) Ingen, som ikke i Lauget for Mester er indskrevet, maae giore Laue gers Bagere nogen Indpas i deres Næring, under traf at have forbrudt alt det Brød og Meel, som hos ham findes, og desuden bede til Raadhuset iste Gang 8 Sidlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang straffes efter Ma gistratens Kiendelse, som den, der siz imod Kgl. Frr. forseer; Dog maae enhver, som derril har Leilighed, til sit eget uses Fornødenhed lade deine, og enten selv udi Husene eller hos Bagerne bage, men ingenlunde til andre at sælge ander Brød, end hos Bagerne er baget, under forbemeldte Straf. 12.) Ingen Bager maae lade nogen omiløbe med Brød i husene for at sælge; dog maae de deres Brød udskikke til de use, som de pleie at levere til, men dem, som sig af Fuskeric vil ernære, mane det ej bevilges; og skal Bagerne udhænge en Tavle for deres Huse. Befindes nogen, som er i Laus get, med deres Brød at lade omløbe, da skal det saaledes befundne Brød være forbrudt, og han desuden bøde til de Fattige 1ste Gang 2 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang ikke at maae bage i en Maaned; giøre andre det, som ikke ere i Lauget, straffes de efter 11 §. 13) Ingen maae noget Brød eller Rauringer, en ten i fmane eller store Partier, udenlands fra til Lands eller Bands indføre, undtagen Hollandske eller Lybske Kringler eller Kauringer, under Confiscation til de Fattige, og desuden at betale Iste Gang til Angiveren 4 Rdlr; keer det oftere, da dobbelt, og mane Bagerne der med selv have Opsyn. 17.) Lader nogen af Bys ens Indbyggere Brød bage hos Bagerne, og det selv i deres Huse deine, da gives Bagerne for hver Skieppe Meel, de bage, 3 B, men alte Bagerne selv Deien, da gives dem for hver Stieppe 4 6, og Bagersvenden for hver<noinclude><references/></noinclude> svxrkyqbgw7ei6uqz3gj63yprh1y3gd 104 59931 409457 376331 2026-05-27T15:29:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.||515}}</noinclude>Pl. om Oplaget i Khavn 1-3 §. baade efter Tiderne og deres egen Tilstand, saavel med 4 Jul. Indkiøbet som Afsættelsen paa fremmede Steder, dog maae bemeldte stedsevarende Oplags Frihed ikke extende res uden til visse Varer og en vis Qvantitet af samme. (cfr. Pl. 20 Jan. 1727). 2.) Kiøbmændene Khavn skal, saasnart deres Kieldere og Pakhuse ved hvert Aars Udgang af de dertil Committerede ere inqvirerede, og Regningen dem af Oplags: Skriveren tilstillet, strag paa Toldboden erlægge Tolden og Consumtionen af det, som ikke i deres Pakhuse eller Kieldere er forefun det i Behold eller med behørigt Beviis fan gotgiøres at være udskibet, dog forundes dem, til Oplagskriverens Regningers Eftersyn, 4re Dages Dilation, i Fald de derved noget skulde have at erindre; men om de efter den Tid sig ikke med Betalingen indfinde, skal Told og Consumtions Inspecteurerne uden mindste Dilation eller Paa skud strax lade sætte Laas og forsegling for de Kiebs mænds Pak Rieldere, som med Betaling saaledes udes blive; at af de deri besundne Varer saa mange kan giøs res i Penge, som for Tolden og Consumtionen skal betales. Dog skal Told Inspecteurerne, saasnart slig For segling skeer, saadant Rentekammeret tilkiendegive, som derudi til Kongens Interesses Sikkerhed tager de fornødne Messures. 3.) Saasnart et Skib med de t I § ommeldte Oplags: Varer til Toldboden ankommer, Skal Told Inspecteurerne alvorligen paaagte, at det strap kommer under Losning og samme, saasnart mueligt, see befordret; dog maae Skibe med Salt, hvorpaa ligeles des Oplag er bevilget, (i Henseende til den Lettelse Kiobmændene finde derved, strax endeel af Skibet til frems mede Skibe eller de i Provintserne hiemmehørende Fara ssier at forhandle, hvorved de spare Omkostninger paa Arbeidsfolk og dobbelte Waalerpenge, naar Saltet i Pakhusene skulde ind og udlades) i saadanne Tilfælde Rf 2 ikke<noinclude><references/></noinclude> 03h001wa3vf3vu16p93ttxzkj82q0de 104 59932 409458 369078 2026-05-27T15:29:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 516||}}</noinclude>Pl. om Oplaget i Khavn 3-4 §. 4 Jul. ikke fan meget prefferes, men nogen feie Tid forundes; dog at Told Inspecteurerne, paa det ingen Underflab i Told Intraderne skal begaaes, ved dygtige og tilforlades lige Betiente lade Losningen paaagte, hvilke hver Aften rigtige Extracter, over hvis om Dagen er udloffet, til Told Inspecteurerne skal indgive; Saasnart Skibene paa denne Maade ere udloffede, skal de Negotierende, inden 14 Dage efter at Ladningen af ethvert Skib er udloffet, sig paa Toldkammeret indfinde for at tage de res Oplag, hvorover vedkommende Betiente de fornødne Extracter forfatte og til Oplagfkriveren levere, for i Bøs gerne at anføres. Indfinde de sig ej præcise inden bes meldte Tid, skal de strax erlægge Told og Consumtion af saadanne Varer og ej i Oplaget være deelagtige. Lige ledes skal og Ober: Visiteurerne ved Contoiret for Børs sen, saavidt Salt og andre tørre Varer, som i Khavn loffes og paa Oplag tages, angaaer, strap derover, ef terat Skibet er udloffet, en Extract ved Maal og Vægt efter Ladningens Beskaffenhed forfatte, som til Told: og Consumtions Inspecteurerne indleveres, for samme igien Oplagskriveren uden Ophold at tilstille, at han en hver Kiøbmand derefter kan debitere, og saadanne Extracter da følge ved Oplags Memorialen, ligesom Losses Extracterne over Vine og Brændevine derved følge. 4.) Told og Consumtions Inspecteurerne skal advare Visiteurerne, som Loffe Extracterne over Oplags- Varerne forfatte, at de deri ej andet opføre, end hvad som virkelig til Oplag tages, og hvorpaa Oplags Frihed er bevilget, efterdi Toldskriverne dog, efter Skipperens Angivelse, strax skal indføre det i Toldbogen, og siden, naar Fortoldningen skeer, igien afskrive, og saadanne smaae Poster, som ikke under Oplaget ere begrebne, naar de paa Oplags: Extracterne anføres, lettelig kunde confundere Oplag skriveren eller foraarsage ham Ophold i sine<noinclude><references/></noinclude> r4me64oigwcsj0d06hqj0dh5kn2nr7o 104 59934 409459 375898 2026-05-27T15:29:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 518||}}</noinclude>Pl. om Oplaget i Khavn 7-9 §. 4 Jul. retning, og samme tilstille Oplagskriveren, som strax udstæder Regning til Betalingens Erholdelse over det, som ikke findes i Behold. 8.) Paa det ingen Underslæb ved Inquisitionerne skal skee, for saavidt den ene Kiøbmand af sit Oplag til den anden kan have overdraget, men derom saa meget mere Sikkerhed haves, Skal de Negotierende (naar den ene Kiøbmand eller Viins Handler herefter sælger og overdrager nogen Vine, Brændevine eller andre til Oplag tagne, Varer til en anden) den imellem dem selv indbyrdes oprettede Transport eller riftlige Forening for Told og Consumtions: Inspecteurerne anvise, som samme skal paae tegne og Oplagskrivrren tilstille, hvilken det da i Hovedbogen paa den Sælgendes Credit skal afskrive, og igien paa den Kiøbendes Debet tilføre; Ellers maae slige indhyrdes Kiøb og Transporter, saavidt Oplaget betreffer, ikke ansees, men hvis i saa Maade uden foregaaende be viislige Transporter ikke findes enten in Natura hos dem selv eller i deres leiede Pakhuse, bør ikke antages til videre Forraad, ej heller af de committerede Be tientere i deres Inquisitions Forretninger indføres, men skal af Oplagskriveren i enhvers Oplags Regning til Toldens og Consumtionens Betaling anflaaes. 9.) Saasnart de Negotierende af Oplagskriveren deres Oplags Regninger ere tilstillede, skal de strap paa Toldkammeret clarere, hvis de bor, samt paa det i Regningen anførte Qvanto tage Told Seddel; saa de heref ter paa Toldboden og ikke udi Zahl Kammeret om deres Oplag liqvidere; fordi nogle af de Handlende en Tid lang have indeholdt Kassererens Interims Qvitterin ger, førend de derpaa have taget Told: Seddel, hvorved altsaa Extracterne over Tolden og Consumtionen ere blevne ufuldkomne og deres Rigtighed uvis.<noinclude><references/></noinclude> pir6umn6be1c7eryb7fmtmbf16x35zx 104 59937 409460 398380 2026-05-27T15:29:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.||521}}</noinclude>Fr. om Maste- og Bielfe-Brug 3-5§. 52 I. mindste 14 Palmer, naar Barken er aftaget, og intet 20 Aug. Gran Træe, uden det 2 Fod fra Roden holder 13 'Pala mer, under 10 Noirs Straf for hvert Træe, som derunder nedhugges; Men ved Søekanten og udi Fiordene maae til samme Brug hugges Træer af fyr og Gran, som ade Fod fra Roden holde 12 Palmer, ligeledes naar Barfen er aftaget; dog skal hermed i Smaalehne Østen for Christiania Fiord, Folloug og begge Grevskaberne fremdeles efter gammel Sædvane forholdes. 4.) Det saa kaldede Undermaals: Temmer (som er en af de største Aarsager til Skovenes Ruin og særdeles den unge tilvorende Skovs Udhugning, og hvorved paa nogle Steder Bønderne, paa andre Steder de Saugbrus gende, graveres, samt ved Told og Tiendens Beregning megen Anledning gives til Kongens Interesses Fornær melse) skal aldeles være forbudet enten at udføres eller paa de privilegerede Sauger at skiæres, ej heller de deraf saarne Undermaals Deler at udføres, under Straf efter 2 §; men hvad Undermaals: Tommer, som, naar Træet til Maals Tommer bliver hugget, kan falde, formedelst det ikke alt til Maals Tommer kan tilstrække, samme skal skiæres paa de hidtil uprivilegerede Sauger i Boigderne, saa mange, som efter den anordnede Saug Commissions Demonstration kan tillades at blive paa de Steder, hvor Boigderne ligge alt for langt fra de pris vilegerede Sauger, og samme Undermaals Tommer saas ledes enten til Nytte i Landet forbruges eller emploieres til Pallisader for Kgl. Tieneste, naar det dertil findes bes ovemt. 5.) Smaae Lastes Hugst i de Districter, hvor den langs Fiordene falder, saasom Spirer, Juffers ter, Granspirer, Bondspirer &c., tillades enhver i sin egen Ekov, saavidt Loyen tilstæder; men derimod forbydes tilvopende Skove, hvor slig Last falder, skiønt det kunde vare Hiem-Skove, al Braadebrænding under 20 Rdlrs $ € 5 Straf<noinclude><references/></noinclude> 1xcok7907nxosvmfgbpz6n29mfa52wb 104 59939 409461 287758 2026-05-27T15:29:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 522||}}</noinclude>Fr. om Maste- og Bielke:Brug 5-7§. 20 Aug. Straf Hver Gang, eftersom Nødberne til nye Opvert derved ganske fordærves; Men i de Skove, hvor stor Last af Saug: Tommer hugges, der bør efter Kgl. Anordning 6 Sept. 1688 hverken dobbelte eller enkelte, 20 eller 12 Alningers Jufferter, Spirer eller nogen Elags smaae Last hugges, uden hvad til eget Huusbehov er fornødent, under 50 Rdlrs Straf for hver Gang. 6.) Paa det alt dette med mere Flid og Agtsomhed, end hidtil i adskillige Poster er skeet, fan efterkommes; saa Befales Fogderne i deres Fogderier og Tolderne veb Toldstederne alvorlig, og under deres Æres og Charges Fortabelse, at have noie og flittig Indseende, at ikke noget Tømmer, som i disse Artikler er forbudet, fæl des eller udføres, men det altsammen at anholde baade til Confiscation og den determinerede Strafs Erlæggelse; Ligeledes forbydes strengelig alle Tømmer. Mærkere, Tommer Flagere, samt Saugmestere at antage nogen saadan forbuden Tømmer Last eller Deler til Fleds ning, Flagning eller Kiørsel, under Straf ej at maae lade sig mere bruge til nogen saadan Forretning, og ingen sig af dem dertil at maae betiene under 50 Rdlrs Straf, men saadanne Bord Arbeidere skal endog desu den arbeide udi naste Fæstning I eller Aar og med vis dere vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees. Under lige Straf forbydes og Tømmer:uggerne, for uden hvad i foregaaende Artikler derom er meldet, ikke at tilloffe, overtale eller paatrænge nogen og særdeles Temmer Mærkerne saadant forbudet Undermaals: Tommer iblant det tilladte og rette Maals Tommer at an tage. 7.) Det tillades og enhver at antaste og anholde saadan forbuden Last, hvor den findes, hvorfore de efter Fr. 23 Jan. 1686 skal nyde af den confisqverede Lastes Værdie og de fastsatte Bøder, og naar no gen Proces eller Tvistighed derom skal fores, skal saa- dant<noinclude><references/></noinclude> owrexxroih518jdfkgtdlv7t1wy247m 104 59941 409462 385424 2026-05-27T15:29:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.{{Afstand|3em}} 524||}}</noinclude>Pl. ang. de 4 Species c. 2-3 §. 20 Aug. Pantegning paa Maale-Brevene dets befindende Rigtig 26 Aug. hed nærmere verificerer; og have Tolderne paa ethvert Sted bag udi deres aarlige Told: Bøger specialiter at forklare, hvor mange Skibe ved dem ere maalte og brandte, til nærmere Oplysning i fornedent Tilfælde. Hvad Betalingen for Skibenes Maaling er angaaende, ba oppebæres samme af Tolderne efter den derom allerede giorte Anordning, og hvorfore de igien giere den af Kon gen beskikkede Skibs Maaler Rigtighed, som derimod for deres Umage dem efter Billighed, ligeledes som det i Norge brugeligt er, fornøier; dog skal herved iagttages, at naar Skibene ved Ankomsten her til Staden anden Gang blive eftermaalte, maae Skibs: Maaleren derfor ikke nogen videre Betaling, end hvis derfor allerede ved Toldstederne er bleven erlagt, under hans Bestillings Fortabelse, fordre eller tage (See Told R. 26 Nov. 1768. XXII Cap.). 3.) Hvad Oplaget i hela singger anbelanger, da, hvis nogen enten vore egne eller fremmede Skibe, som passere Øresund, indehave en eller anden Tort af Varer, som til diverse fremmede Steder skal transporteres, mane samme i det Kgl. Pakhuus i Helsingøer, under Toldbetienternes Laas og Lukke, ligesom hidindtil brugeligt været haver, indlægges, dog udførselen igien directe at see fra samme Pakhuus i lige Fustager og Pakker, som de ere indkomne, naav først den deraf gaaende Rettighed rigtig er bleven erlagt; men med Helsingpers Byes Oplag forholdes det efter Pl. 1 Jun. 1726, at Indvaanerne paa lige Maade, som de i de andre Kiøbstæder Provindserne, de behøvende Varev af de 4 Species fra Kiøbenhavn skal lade hente (See Fr. 31 Maj. 1793. cfr. Fr. 30 Dec. 1730). Patent. Ang. Divisionernes Rekrutering ved Spe: Etaten af de Torske Limiter os Marin Lægd. (See Krigs Art. Br. f. Land Tienesten ved Sse. Eta ten<noinclude><references/></noinclude> l1d2lakx8fcjp9p4u6lkmm8cljucb0t 104 59942 409463 323641 2026-05-27T15:29:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1726.||525}}</noinclude>Pat, ang. Division. Recrutering. ten 29 Jul. 1756. Tit. XXXVIII. § 319 fqq.). 26 Aug. P. 48. (†) Brand: Ordn. for Horsens Bye. Forfattet af 26 Aug. Magistraten den 29 Jul. og af Kongen approberet den 26 Aug. 1726. (See Fr. 24 Jan. 1761). Wiborg 4to. Magistratens Anordning i Khavn (Re- 9 Sept. fer. til samme 2 Sept.) ang. hvilke Jøder sig der mage nedsætte. p. IIO. Noiere bestemt ved Pl. 16 Dec. 1748. Ingen Jøde maae nedsætte sig efterdags i Khavn, med mindre han selv virkelig eier 1000 Rdlrs Capital eller og enten reverserer sig inden en ham præfigeret Tid paa visse Steder i Khavn, Byen til Zivat, af egne Midler at opsætte nogle visse Sag Huus, eller at indrette og fortsætte et Manufactuur af Sarger, Rask, Chalong, Strømper, Flønel, og alle Slags Ulden Varer; Og til Forsikring, at han enten af Delene rigtig præsterer, al han stille borgerlig Caution, for han kan vente at faae Kgl. Privilegium og Frihed til at nedsætte sig (*). Saa skal og alle de Joder, som erholde Privilegium paa at boe i Khavn, førend dem nogen borgerlig Næring at bruge tillades, være forbundne paa Raadstuen at vinde deres Borgerskab og aflægge baade deres Troskabs Eed og pleie al den Rettighed, som andre Kgl. Under saatter, naar de tage Borgerskab efter Loven, ere pligtige. Ins gen Jøde maae uden Kgl. Leide: Brev lade sig indfinde i Khavn eller paa fort eller lang tid opholde sig, under Straf efter 3 -201 af 1000 Sidir eller i Mangel af promte Betaling at lide paa Kroppen ved Arbeide paa Brema (*) I Følge Resol. 10 Apr. 1750 (communiceret Magis straten den 15 Jun. næstefter) maae de Jeder, som gifte sig i Khavn, fritages for at bygge eller indrette Fabrique. mod at erlægge til politic Kassen 100 Rdlr. See og Rescr. 17 Aug. 1736 09 3 Jun. 1746.<noinclude><references/></noinclude> jay5scojzevviy0q7ofp7cx0xal8xc5 104 59947 409464 339451 2026-05-27T15:30:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.{{Afstand|3em}} 530||}}</noinclude>Pat. om Handelens Oph. m. Hamb. 20 Febr. 21 Febr. 21 Febr. 21 Febr. 25 Febr. 28 Febr. 28 Febr. Patent og Kgl. Forsikring, at det ved Fr. 10 Dec. 17:6 om Handelens Ophævelse med Hamborg skal have sit Forblivende. p. 6. Patent u. Versicherung, daß es bej d. Vdn. 10 Dec. 1726 sein gånßlich Verbleiben haben solle. p. 9. Fr. At over Fr. 10 Dec. 1726 om Handelens Ophævelse med Hamborg stricte skal holdes. p. 10. Samme paa Tydsk. p. 12. Pl. og Forbud paa fremmet Steentois og det saa kaldede Coinske Godses Indførsel i Danmark og Norge (undtagen der Coinske Gods Apothekerne forbruge); for medelst Porcelains Fabriqven i Khavn, hvis Privil. er af 21 Dec. 1722. (See Told-Rullen 1768). P. 15. Pl. At alle Kirkerne i Danmark deres ordinaire Udgifter og extraordinaire Paabudde, som ikke aarlig inden Juul til Segnepræsterne ere betalte, skal som andre Kgl. Contributioner ved Execution (efter den Fortegnelse, som hver Provst paa Restancen af Kirkerne i sit Provstie, saaledes som han agter at tils svare, aarlig indgiver til Biskopperne, og hvilken Bis Fopperne igien ethvert Steds Amtmand skal lade tilstille, som derpaa Executionerne hos hvert Regiments eller næst Hosliggende Compagniers Chef forlanger) hos Kirke Ei erne og dem, som med Kirkerne ere benaadede, udsøges. (Saasom adskillige Proprietairer, uagtet frr. 4 Febr. 1682 09 24 Jan. 1699, ere meget uvillige til i rette Tid at betale Kickernes ordinaire Udgifter og extraordi naire Paabudde. See Pl. 28 Jan. 1735 *). Cancel. p. 18- Anordn. paa hvad Tider Tingene i Tellemarkens og Bamble Fogderier herefter skal holdes (*) Cfr. Rescr. 22 Jul. 1768. (for<noinclude><references/></noinclude> c22ma1ydc8ja1knb24v7fykjh09qevl 104 59950 409465 370299 2026-05-27T15:30:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.||533}}</noinclude>Pl. Fr. ang. Told-Svig. Fr. Ang. Told Svigs Forekommelse med de ved 19 Mart. Jun. 1726 til Khavn henlagte 4re Species. (See Told R. 1768. 19 Cap.). P. 23. Pl. At ingen paa Bornholm maae, inden de 29 Mart. nedsatte Stene omkring Skov-Almindingen, rive Lyng eller hugge Eener; saasom Vildtet derved betages deres Underholdning om Vinteren og derved gives Leilighed til en og anden Mishandling i Skoven at forøve. (See Fr. 28 Jul. 1739). P. 28. Pl. Hvorved (til at forekomme Underslæb 29 Mart, i Told og Consumtions: Intraderne) igientages, hvis Consumt. Sr. for Danmark 31 Dec. 1700. XI Cap. 2 § om Passeer Sedler foreskriver: At naar Oplagss Varer føres enten over Gaden eller fra en Pak: og Søe Bod til en anden (i de Kiebstæder i Torge, som have Oplags Frihed), skal derhos følge rigtig Pass seer Seddel; hvorimod ingen Slags Undskyldning eller Forevending mane gielde eller modtages. Tages heri Forsømmelse, og Varerne, være sig i store eller smane Partier, uden Passeer Seddel antreffes, skal de være confisqverede og Eieren desuden betale Tolden og Cons sumtionen deraf, samt være forfalden i 20 Rdlrs Straf til Angiveren; Men med de paa Landet udførende Oplags Varer forholdes efter Fr. 10 Febr. 1702. 9 §. (See Told R. 1768. XV Cap. og XVIII Cap. 5 §, samt Opl. Fr. 31 Maj. 1793. 7 §. C. 1). [Kammer]. P. 29. Pl. og Forbud aug. fremmed Svovels Indfør: 29 Mart. sel i Danmark. (cfr. Pl. 28 Jun. 1724. Ophævet ved Pl. 29 Mart. 1783): P. 32. Kammer Patent (Kgl. Befaling 8 Mart.) Ang. 2 Apr. Forbud paa fremmede Hoe Leers og Skicere: Rnis ves Indførsel i Syen og 17ørre: Jylland; formedelst Palle Mollers 2 Jern Manufacturer i Jylland, hvor= 213 paa<noinclude><references/></noinclude> kay4fovj293sxm34xfgtj4drlszowar 104 59953 409466 404004 2026-05-27T15:30:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1727.{{Afstand|3em}} 536||}}</noinclude>Aab. Br. ang. Beisenhuset 5-10 §. 21 Jul, eller andre kan nyde deres Underholdning og forflegning; Dog mase ingen uden for nyde noget af Weisenbufets Kasse. 6.) Dog formanes Forældre, ikke at misbruge denne Kongens Naade til desto mere at øve Ødselhed; thi hvor saadan Forældrenes Liderlighed befindes at have foraarsaget Børnenes Fattigdom, udelukkes saadanne Børn fra denne Kgl. Naade og andensteds henvises. 7.) Børnenes Opdragelse skal skee saaledes, at de kan opvore reenlige og farske, samt vel undervises i gode Sæder, og hvad videre, som kan giøre dem beqvemme til Arbeide og Tieneste. 8 Aug. 9 Sept. 8.) Ron: 10.) gen giver hertil aarligen 2000 Rdlr; desuden har Han til Hunsværelse for Børnene foreret Sin paa nye Torv liggende Gaard, tilforn det Ridderlige Academie falder, samt 60000 dir; Og skal Stiftelsen bestyres af de Tilforordnede udi Missions Collegio. Børnene skal oplæres i Guds Kundskab, samt i Læsen, Ekriven og Regnen, og Pigebornene desuden lære at toe, spinde, sye, kaage og andre Qvindekiønnet fors neone Videnskaber, og skal de Børn, som vel hos deres Forældre eller Venner kan nyde deres Forflegning, men ej hos dem finde Leilighed til videre, for en billig Betaling have Deel i denne Opdragelse. Fr. Ang. en oe Leverance af Sielland mod Betaling. P. 57. Pl. Ang. de Kongen tilhørende faa kaldede Ud, marks: Jorder eller Almindinger paa Bornholm; hvorover ved visse dertil Committerede en ordentlig Jordebog er forfattet, hvorefter de Kgl. Skatter fra I Jan. 1726 skal oppebæres. Og da alle Kongens Udmarks Jorder nu i Jordebogen for en vis skyld ere ansatte, saa skal vedkommende Betiente der paa Landet engang Hvert Aar flittig tiskee, at hvis til Eng og kløvgang er bevilget og udlagt, ikke til Sadland forandres, men for-<noinclude><references/></noinclude> p636h9j9scs1507grunzd10goxhz61a 104 59959 409467 395835 2026-05-27T15:30:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 542||}}</noinclude>Fr. ang. Huus Capellaner. 9 Jan. Fr. Ant. hvorledes med Huus Capellas ners Vocationer samt Subsistence i Embedet herefter i Danmark og Norge skal forholdes (). Cancel. p. 3. P. Gr. (*) Forandret og neiere bestemt ved Rescr. 23 Dec. 1739 (til Biskopperne i Danmark og Norge), hvorved befales: At endtione Kongens Henigt med Fr. 9 Jan. 1728, om Capellaner pro Persona deres Vocationer, fornemmelig er gaaet derhen, at saadanne Capellaner, paa de Steder, hvor Sognepræsten endelig behøver at have ea Medhielp i Embedet, funde hav: deres nedtorftige Subsence og Ophold; Saa er det dog fornummet, at Capellanernes Tal over alt i Stifterne mere og mere tiltager, og at en saadan af en aldrende og svag Sognepræst voceret Cavellan, naar samme gamle Sognepræst ved Deden afgaaer, skal da være en for Byrde for den nye og efterkommende Præst, naar han ikke behover nogen Cavellan eller Hielp i Embedet; i det at den for i Kaldet værende Capellan dog tils holder sig den kon og Indkomst, som Fr. ham tillægger, indtil han med noget andet Embede og Brød kunde blive forsynet; Hvorfore (paa det at de Sognepræster, som enten allerede siden Fr. ere komne eller herefter komme i noget Kald, hoor saadanne Capellaner pro Persona findes, og deres Teneste i Embedet ikke behove, ej for meget skal graveres og betynges) det betales: At saadan paa Landet befindende Capellan pro Persona, hvis Tieneste den unge eller nye ankomne Sognepræst i Embedet ikke bebever eller forlanger, skal ikke kunne være berettiget til den Løn og Indkomit at nyde, som Fr. dicterer; men han skal da, indtil han til et andet Capellanie eller Bred vorder befordret, lade sig noie med at nyde fin semmelige og nedtorftige Ophold af Sognepræsten i Kaldet, som dog af Biskoppen og Proviten efter Stedets og Kalders Omtændigheder al regleres, hvorimod Capellanen da og skal være pligtig at sommie Sogneprasien til Hielp i alle præstelige Forretninger; men hvor kaldet er af den Bidiloftighed og Bekaffenhed, at Sognepræfen desformedrift endelig maae holde en Capelan pro Pere sona, der maac Casellanen ej forskydes, men nyder bemeldte Cavellan sin Løn efter sr., endskiont Omverling med Præsten i Kaldet skeer; Saa befales ogsaa, at naar nogen Præt en Capellan pro Persona til Hielp i Embedet, i Anledning af forberørte Fr. maatte behove, Biskoppen da skal see didhen, at naar der i et andet Kald der i Stiftet maatte findes en saadan Capellan, som den afbede præ funde have formedelst 211-<noinclude><references/></noinclude> gcyui236v9ug7x82iufgfofh0tf7bug 104 59960 409468 370552 2026-05-27T15:30:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.||543}}</noinclude>Fr. ang. Huus Capellaner. Gr. En Deel Capellaner pro Persona ere uden 9 Jan. Fornødenhed, alene for Cognepræstens Mageligheds fold, antagne, og dog nyde faa flet Underholdning, at de derved ej kan subsistere. En Deel ogsaa sege ifkun derved at være Befordring desnærmere, eller have andre verdslige Sensigter; saasom mange af dem fun en Alderdom og vaghed soceret og efterkommeren i Embedet ikke behøver eller forlanger, at da samme Capellan, naar ellers ikke noget paa ham kunde være at sige, (samt ellers, faa lange der findes sige Ca pellaner i Stiftet, ikke nogen Studiosus) vorder Kons gen af Bioppen med Seguepraften, fein ham funde behove, bans &erevidende og Camrolle bragt i gor flag, for at blive forflyttet og, efter ovenmeldte sr., at erholde paa samme Capellan Embede Kgl. allers naadig Approbation og Salds Brev, som Sogne præsten udløser og bekofter; men skulde ikke der i Stif ter findes negen saadanne Capellaner, bvormed den Gognepræst, som paa forberorie Maade behovede en Capellan pro Persona, kunde blive forsynet, da ndvælges, inledning af Fr., dertil en Studiosas; Og baver Biloppen da i den Erllæring, ban derved indsender, at referere, at ikke enten nogen Cavellan der i Stiftet findes, som fra det Sted, hvortil han er voceret, kan undværes, eller og Aarsagen, hvor for han ifte da vorder bragt i Ferlan. Da (aaiom det i ovrigt med Capellaner pro Persona skal forbel des efter forberørte Fr. samt andre gl. til Biskops perne forhen ergangne Befalinger, saa have Biskop perne denne Kgl. Anordning samtlig Geistligheden i deres Stifter at fundgiere, samt sig ellers selv der efter at rette og forholde. Tllige befaler Rescr. 10 Apr. 745 (til Biskopperne i Danmark og Norge): At ingen Præst, som formedelst de i Loven foreskrevne Aarsager behover Personel Capellan, maae antage den, mindre indsende sin Ansøgning derem til Cancel liet, forend han har givet Biskoppen tilkiende, at han behover personel Capellen, eg berril foreslaact nogle, i det mindske et Par Person'r, og confereret med Bi- Poppen om samme, da Biskopren haver at foreholde Praten paa bans Samvittighed, at han lader sit Die være reent for Gud i sit Walg, baabe i Henseende til Egteskab og anden Accord imed Leven; hvorpaa Wearen al femme overeens med Bikeppen om en vis Perion, og den Perion skal af præsten foreslaac Kongen. See Canc. Br. 29 ov. 1788.<noinclude><references/></noinclude> 63teb9khjtpics0f90rpcrzvjfzzgoj 104 59961 409469 377373 2026-05-27T15:30:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 544||}}</noinclude>Fr. ang. Suus Capellaner 1:2 §. 9 Jan. en feie Tid opholde sig ved det Sted, hvortil de ere ordinerede, og siden sidelig anholde om Promotion, liges som den præstelige Dragt kunde giøre dem dertil frem for andre meriterede. 1.) Ingen Sognepræst maae herefter begiere og foreslaae nogen Guns Capellan, uden han for Biskop pen med Provstens og andre gyldige og fornødne Attester kan bevise, at han dertil i Følge Loven formedelst Alders dom, Skrøbelighed og Sognernes Vidtisftighed er bes foiet; Og ber Biskoppen noie informere sig om alle Om stændigheder og tegne sin Erklæring paa Supplicantens Memorial baade om bemeldte Fornødenhed, saa eg om den forestagne Persons Lærdom, Liv og Levnet, saaledes som han for Gud og Kongen agter at ansvare, under den Straf, Loven dicterer dem, som med deres mislige Ere flæringer mod bedre Vidende give Anledning til, at Kgens Hoie Haand og Segl misbruges (See 1-26 N24-1), hvilken Straf ogsaa Provsten, saafremt han urigtig at testerer, skal være undergiven. 2.) Naar Præs sten saaledes har faaet Biskoppens Erklæring, sender han Memorialen til Kongen og ved Supplication anhol der, at den af ham foreslagne Person til Capellan pro Persona maae antages og confirmeres, og naar da samme Forslag finder Kongens Approbation, vil Kongen ham Dertil beskikke. Og maae ingen herefter til Capellan an tages og ordineres, før han med Kgl. Raldsbrev er fors synet og derpaa har aflagt sin Eed; Men paa det Oma kostningerne kan være taalelige, skal de ikke være høiere, end den halve Deel mod Sognepræsternes Kalds breve saavel af stemplet Papiir som Cancellie Sports lerne, hvilke Omkostninger Sognepræsten bør erlægge 3.) (*) See Rescr. 1 Mart. 1728.<noinclude><references/></noinclude> jplqgkqjwfcxmpq3actv0e1x9mfmfhl 104 59965 409470 392177 2026-05-27T15:31:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 548||}}</noinclude>Regl. om Lotseriet p. Ise-Fiord 1-3§. 26 Apr. af Kongen approberede Instrux, som ham fra Admiralis tetet tilstilles, saavelsom efter Admiralitetets ham Tid efter anden givne Ordres og Resolutioner; og maae herefter ingen være Lots paa Ise Fiorden eller med Lotseriet der sig befatte, uden de af ham ere examines rede, og skal Lotserne i alt, hvis han dem, angaaende Lotsningen, befaler, være ham hørige og lydige, under Forbrydelse af Lots Plads, Mulet eller anden vedbør lig Straf efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Lotserne skal altid have udkik paa de Seilere, som sætte ind ad Fiorden eller giøre Tegn efter Lots, og saa længe Veiret er sigtbart, skal de, saasnart de fornemme nogen Seiler, saavel i hart som mageligt Veirligt, stræbe af yderste Flid at komme dem strax i Møde uden for Grundene, paa det de Seilende ej i nogen Maade skal opholdes eller være forlegne, hvorfor Lotserne og skal holde beqvemme Lots: Joller med Seil og Tilbehør, samt hver af dem have deres Skifte i at oppasse efter Capitainens Foranstalt ning, og ellers altid saaledes lotse de Seilende, som de agte at svare til; men om nogen, som tilfalder at have Udfik eller lotse, hverken selv eller ved andre forsyner sin Børt, da skal enhver af de andre, som nærmest ere, efter Capitainens Befaling strap betiene de Seilende, saa at de ingen Tid opholdes eller formedelst Mangel af Lots forligge god Vind. 3.) Alle Skibe og Fartøier, som beseile Ise Fiorden, saavel Undersaatternes som Fremmedes, skal betale Lotspenge efter følgende Taxt for Ind og Udgaaende, baade fra Søen af til Toldstedet Rørvig saavelsom derfra til Søen igien, endsient de Seilende selv ere bekiendte, og enten de bruge Lots eller ikke, naar ikkun Lotsen behørig oppasser og betide kommer dem i Mode; Dog herunder ej begrebne aabne Fartøier og Baade, som stikke under 4 Foo, naar de tilhøre Kgl. Undersaatter og ej bruge Lots; men<noinclude><references/></noinclude> 5e6g4go1sj9gnjkhjhb8js2d4ypck9s 104 59966 409471 381625 2026-05-27T15:31:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.||549}}</noinclude>Regl. om Lotseriet p. Jfe-Fiord 3-48- men naar en Skipper har betalt Lotspenge for Indgaa: 26 Apr. ende til Toldstedet, da, saafremt han ej vil have Lots, maae han frit uden videre Afgift selv fore sit etib (*) til og fra hvad Sted han vil høiere op ad Fiorden, med mindre Fartøiet tilhører en fremmed Nation, da betales Lotspenge overalt baade for Hen og Tilbagelotsningen, saavel af baglastede, som ladte Fartøier; Dersom ellers nogen Skipper, enten han er Undersant eller Fremmed, i hart Veir kommer ind af Søen for at søge Havn og berge Skib og Gods, bør ham ingen Lotspenge afæskes, saafremt Lotsen ej har fundet komme til ham. 4.) Lotspengene skal betales, som følger: Fra Søen af op til Toldstedet Rørvig og derfra til Søen igien: af et Skib fra 4 til 6 Fod inclusive dybgaaende 4 Mk, over 6 til 8 Fod 5 ME, 8 til 10 Fod 1 Rdlr, 10 til 12 Fod 1 Rdlr 2 Mk. Fra Toldstedet til (**) Friderichs Sund: fra 4 til 6 Fod incl. 1 Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr 1 ME, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 2 Mk. Til Jægerspriis: fra 4 til 6 Fod incl. I Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 1 Mk. Til Kongens Broe: af 4 til 6 Fod incl. 1 Rdlr 2 Mk, over 6 til 8 Fod 1 Rdlr 4 Mk, 8 til 10 Fod 2 Rdlr. Til Svanholm: af 4 til 6 Fod incl. 1 Rdlr 5 MF, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 1 Mk. Til Eegholm og Erichsholm: af 4 til 6 Fod incl. I Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 2 Rdlr 1 Mk, 8. til 10 Fod 2 Rdlr 2 Mk. Til Holbek: af 4 til 6 Fod incl. I Rdlr 5 Mk, over 6 til 8 Fod 3 Rdlr, 8 til 10 Fod 2 Rdlr 1 Mk (***), 10 til 12 Fod 2 Ndlr 2 Mf. Til Mm 3 Draps I Saml. af Frr. er ved en Trykfeil det Ord: Stib, udeladt (cfr.). (**) Saml. af Frr. faaer ved en Tryffeil: fra (cfr.). (***) Saml. af Grr. staaer ved en Trykfeil: 1 Adir 2 Nik (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> 5fe9clkhcwugycswywi00ijzi02dluk 104 59969 409472 390914 2026-05-27T15:31:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 552||}}</noinclude>Pl. ang. Fæstemænd c. 28 Jul. eller under Officerer for deri at holde Vertshuns, un der Aars Huusleies Fortabelse samt Straf desuden af 1 til 10 Rdlr efter Husets Størrelse, Conventhusets Fattige og Politie Kassen til lige Deling (Sce Pl. 27 Nov. 1775). Endelig maae Bryggerne i Khavn ikke sælge Øl til bemeldte Militaire, under Straf hver Gang at have Øllet forbrudt samt betale dets Værdie dobbelt til Silkehusets Fattige og Politic: Kassen. 2 Aug. Raadstue Pl. (I Folze Rescr. til Khavns Magistrat 16 Apr.) Ang. Anordning og Taxt for Vogn mændene og Hyrekudskene i Khavn. p. 17. Noiere bestemt og forandret ved Pl. 20 Sept. 1751 og Taxt 14 Sept. 1767 (*). 1.) Hyrekudskene i Khavn have Frihed, ligesaas vel som Vognmændene, at holde Chaiser og lette Vogne til Leie, dog at de med samme ikke fiore længere for nes gen, end til det sted, hvor det Kgl. Hof sig opholder, og ellers 2 Mile herfra (ligesom dem forhen er bevilget med deres Kareter). Handler nogen Hyrekudse derimod, skal han derfor med traf vedbørlig blive anseet og have tabt den Frihed videre at holde slige Chaiser til Leie. Hy refudskene maae ef heller kiore med 4re Beste (men fun med ade) enten for deres lukte Vogne eller Chaiser til forffrevne Steder, mindre spænde deres Heste for Fremmes des Vogne. 2, 3 og 4.) Om Vognmændenes og Hyrekudskenes Betaling: See Hyrekudskenes Text 14 Sept. 1767 og Fr. 9 Sept. 1763. 12 og 16 §. 5.) Vognmændene og samtlige Hyrekudskene blive herved als vorligen befalede, at de forsyne sig med saa mange gode og beqvemme Chaiser og Vogne, at de Reisende for Man (*) See og Canc. Br. 17 Jun. 1785. Cfr. Rescr. 27 Sept. 1743 09 4 Jan. 1754.<noinclude><references/></noinclude> ld85uwiojzb1q8o31q0tdq3uvm2tdb8 104 59978 409474 404424 2026-05-27T15:31:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.||561}}</noinclude>Fr.ang. ZommerlastSondenfields 4-6§. selv skal eftersee, om noget urigtigt er hugget. 5.) 7 08. For at forekomme alle Disputer, sal Palmemaalet an sees efter Fr. 10 Jan. 1698. 1 Cap. 1 § og 4 Cap. 5 §, som befaler, at alt Tømmer al forhandles efter sin Længde i danske Allen, Tykkelsen paa tilbugget eller sauget Tømmer at maales i Tom. og Linier; men Master og alt rundt Tømmer i Palmer, hvoraf 3 gier 10 Tom. vg 2 Linier. Men af Engelsk og Hollandse Palmemaal, som de Fremmede have indført, giør 3 Palm. II Tom., som er 10 Linier eller Straae mere, end det rette Danske og Norske Maal, hvilket paa 12 Palmer giør en Forfiel af 40 Linier, det er 3 Tomme, som det Engelske og Hollandske er større end det Danske Palme maal; Af hvilke Palmemaal er hos Fogden samt hver Boigdelensmant skal være til Bøndernes Underretning. 6.) Kongens Hensigt med Fr. 20 Aug. 1726. 5 § har ikke været, at nægte Undersaatterne at rydde, hugge og brænde Braater paa de rette Steder, saasom enten hvor Braater tilforn have været, eller hvor der er Løv- @fov, enten Ager eller Engs Indretning, Fæe Havns Fornedenhed, eller og til Huusmands Pladsers Indret ning; Men i Field eller Udmarkerne, og i de Skove, hvor tienlig Tømmerlast findes, og hvor Egnen ikke kan indrettes til Ager eller Eng eller behøves til Sommer Hovn for Kreaturene, der skal Braatebrændingen aldeles være formcent, og i øvrigt skal dermed stricte forholdes efter Loven, under Straf efter Frs 5 § (See Fr. 4 Apr. 1781). I de øvrige Districter, som ikke i denne Fr. ere nævnte, skal det, ang. Træclast Hugsten, forholdes ligesom hidtil brugeligt været haver, som og Fr. 20 Aug. 1726 derudi ikke har giort nogen For andring. Pl. Wegen d. Korn: Ausschreibung in Schleswig, 8 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1729. P. 38. II Deel. 9 n P1.<noinclude><references/></noinclude> 4xi8uuy5ir8l78kseselrfymq76b7p3 104 59979 409475 287798 2026-05-27T15:31:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1728.{{Afstand|3em}} 562||}}</noinclude>Pl. weg. d. v. Altona kom. Wahren. 8 Oct. 12 Oct. 12 Oct. 13 Oct. P. Wegen derer, bey denen von 2ltona sommten ben Wahren, mitzuführenden Certificatzen. (Ophævet ved Pl. 31 Dec. 1728). P. 39. Pl. At de authoriserede Penge Sedler ej at gaae eller gielde længere, end til 1728 Mars udgang; til hvilken Zid de mod Betaling i klingende Mynde kan leveres paa 3ahlkammeret. p. 41. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1729. P. 42. Pl. At Proprietairernes Fuldmægtige skal mode paa Skifte. Stederne, hver med Godsets tils sagte Vogne og hefte, naar Konge Reiser forefalde, saa og om Straf for dem, som udeblive (*). Kammer. p. 50. Gr. Uagtet Fr. 13 Maj. 1707. 3 § have dog en Deel Proprietairers Kuldmægtige ej modt paa fifte Stederne, for at paadrive de tilsagte Vogne og Forspand prompte anskaffede, hvorover en Deel af de tilsagte Vogne undertiden ganske udebliver eller og ikke betids nok moder. tairer, Alle Grever og Friherrer samt andre propries som noget Jordegods i Danmark eie, skal (naar de eller deres Fuldmægtiger af de Kgl. Amts. Bes tiente tilsiges at anskaffe et vist Antal Heste og Vogne til Kongens og den Kgl. Svites Reises Befordring) lade deres Ridefoged eller anden Befuldmægtiget møde paa Skifte Stederne til den anbefalede Tid, og der faa lange blive tilstede, som nogen af Godsets Bender er tilbage, for selv at være ansvarlig til de Heste og Vogne, som for deres Gods anvises, eller eg, for hver Gang de i saa Maade udeblive, betale i Straf til (*) See R. Br. 12 Oct. 1734, 30 Sept. 1769 og 28 Apr. 1781.<noinclude><references/></noinclude> nvd125y8e8r19vx67avfmxjs4lvf0ej 104 59984 409477 397625 2026-05-27T15:31:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.||567}}</noinclude>Won, weg. Concurfen in Flensburg. Von. Daß fünftighin in dem Amte u. der Stadt 18 Jan. Flensburg bey Concoursen die Creditores nicht mehrere Zinsen, als von Zweien Jahren inter hypothecarios genießen sollen. p. 30. Reglement u. Von. Wie es mit Betraurung der 1 Febr. Todten in Altona gehalten werden soll. P. 31. (†) Exercices für d. geworbene and nationale Infan: 21 Febr. terie (See Regl. 30 Mart. 1787). Kopenh. it. Glück stadt. 8vo. Pl. Ang. For ud paa fremmed tør Sists Indfor: 23 Mart. fel i Danmark og Norge, for at befordre den Islandske, Færsiske og Norske fiske Handel. (See Told R. 1768 og Fr. 14 Mart. 1774). P. 3. Efterretning (udstadt af Commissionen, i Følge 23 Mart. Rescr. til samme 18 Mart.) for dem, som ville bygge paa de afbrændte eller i Branden nedbrudte Pladser; som bestemmer, hvorledes Mure, Gavle, Fortoge, Skurer, Trapper, Tag Render &c. skal være beskafne. (cfr. Pl. 19 Jan. 1731). Pl. P. 2. Pl. Hvorved Kongen for under det Ostindiske Com: 24 Mart. pagnies Directeurer og Participanter 2 Maaneders Betænknings Tid til at indkomme med deres Declaras tion om Octrojen, da Kongen ellers vil Selv antage samme. P. 5. Kammer Pl. Om Skippernes Angivelse ved 29 Mart. Toldstederne. (See Told R. 1763. 8 Cap. 2 § og 18 Cap. 6 §). Pl. P. 4. Erläuterung der Ordon. 6 Dec. 1728 wegen Auf 22 Apr. hebung d. Abzüge für d. Infanterie u. Artillerie (See Fr. 3 Aug. 1763 *). p. 6. Samme for Cavalleriet og Dragonerne. P. 10. Nn4 22 Apr. Vdn. (*) Og Rescr. 21 Sept. og 31 Dec. 1763.<noinclude><references/></noinclude> 5ci1y810l0wz9brsfqxmi5fr326nw7i 104 59988 409478 287807 2026-05-27T15:32:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.||571}}</noinclude>Fr. ang. Rytter-Godset i Dmk 1-3§. Gr. Fr. 10 Aug. 1695, om Nytter-Godsets Admi: 22 Jul. nistration, og Skov: Fr. 21 Jan. 1710 (som begge siden med de Amtmændene og Regimentskriverne, efter den Forandring, som imidlertid ved Rytter Godset er forefal den, meddeelte Instructioner ere igientagne og videre forklarede), foruden adskillige andre derom giorte Anord ninger, ere ikke med vedbørlig Midkierhed efterlevede. 1.) Ingen Officeer, meget mindre Rytter, maae sig noget med Bonden befatte, være sig med Kiørsel, Hovning, Pl sining, Saaen, Hestning, Arbeide eller i andre Maader enten for Betaling eller Villighed; Men naar det overie, hvortil Bonden er pligtig, forefal der, skal det tilkiendegives Regimentskriveren, som Bon derne derom lader tilsige at forrette, saavidt det ved be meldte Fr. eller andre siden den Tid giorte Foranstaltnins ger efter foregaaende Kgl. Resolutioner hidtil har været eller herefter bliver tilladt. 2.) Da ethvert Regis ment Cavallerie er overladt frie Disposition over Hee Markerne og Roplerne samt Eftergræsningen i Ho ved Gaardenes Marker og Kopler, som og i Dragons Koplerne, da, saafremt Eftergræsning i Rytter Ropa lerne bliver tilovers at bortleie, paatvivles ikke, at jo Officererne lade Rytterbønderne dertil, fremfor andre, imod billig Betaling være de nærmeste. 3.) At Bonden betids plaier, forsvarlig besaaer og dyrker Jora den, samt forsvarlig reparerer sin Gaard med Tammer, Leer og Tag, at den ikke bliver sde og forfalber, som tilforn pag endeel Steder er skeet, saa og at saadan Neparation (*) foretages, naar Bonden fra anden Marks Gierning dertil haver best Tid og Leilighed, nemlig strax efter Baar: Sæden er lagt, dermed sPal Amtmans dene (*) I Saml. af grr. staaer ved en Trykfeil: Repartitions (ald. udg.).<noinclude><references/></noinclude> 052ze9bxmgdc0dihu6l6yvmb5gu1pz5 104 59990 409479 387471 2026-05-27T15:32:04Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1729.||573}}</noinclude>Fr. ang. Rytter-Godset i Dmk 8-9§. noget for de dem vedkommende Forretninger. (See Fr. 22 Jul. 11 Nov. 1791. 5 §). 9.) Med Halm: og Torv: Leverancen til Rytterne skal Regimentskriveren selv eller ved sine Folk have neie Opagt, at Bonden ej forurettes eller opholdes, men at det strap annammes, ligesom Bons den dermed fremkommer. For Resten forholdes med Tørve Kiørselen efter den, i Følge Resol. 1 Dec. 1728, fra Rentekammeret giorte Foranstaltning. I øvrigt skal Frr. 10 Aug. 1695 09 21 Jan. 1710, samt de Anstal ter, som efter Kgl. Resolutioner fra Reute Kammeret ere giorte, vedbørlig af alle Vedkommende efterleves, under deres Bestillingers Fortabelse og anden Straf efter Sagens Beskaffenhed. Bdn. Daß die Conceffiones zur Hauß: Copulation, 8 Aug. . Difpenfationes in verbotenen Gradibus, und die Befreiungen von der offenbahren Kirchen- oder Canßel-Baße, für die Eingeseßene in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rankau, Oldenburg u. Delmenherst, bej Ihro Kgl. Majest. immediate gesuchet, und in Dero Teutschen Cancelley zu Copenhagen ausgefertiget werden sollen. p. 26. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1730. P. 34. 5 Oct. Patent Wegen d. Korn-Ausschreib. in Schleswig, 5 Oct. Holstein u. Pinneberg f. 1730. P. 42. Hoieste Rets Patent for 1730. P. 43. 10 Oct. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1730. 26 Oct. P. 49. Pl. At Bygnings: Materialier bør ved Indgaas 26 Oct. ende i Khavn rigtig angives, og ikke derunder noget an det indpractiseres. (cfr. Fr. 21 Dec. 1728). P. 74. Pl. At Confiscations Sager i Khavn, som ej 18 Nov. overgaae 100 Ridle, skal (isteden for at paakiendes ved Under Netten efter Fr. 7 Maj. 1701 og 23 Jun. 1721) inden 4 uger efter Confiscationen indstevnes for Told-Ins specteurerne og de ade dem adjungerede Hof-Rets As: Sesso:<noinclude><references/></noinclude> 3inbt16a12poll4yca1mznkb6r60wrk 104 59993 409481 376334 2026-05-27T15:32:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.{{Afstand|3em}} 576||}}</noinclude>2 Mart. mod handle. 2 Mart. Pl. om Elsdyrs Huder. Saasom samme til Militiens Mundering og i andre Maader i Kongens Riger og Lande fan emploieres (See den ved Pl. 24 Febr. 1761 anforte Note). Kammer. p. 9. Fr. At ingen Elsdyr, Rensdyr, Hiorte og ana det Vildt af Fugle maae dræbes i Norge udi de fors budne Maaneder, samt om Ulves og Biørnes Ødes læggelse. (Ophævet ved Fr. 5 Febr. 1744 *). p. 10, 1.) I den forbudne Tid, fra I Mart. til Bars tholomei Tider, maae ingen skyde stort Vildt eller fange Elsdyr i Graver, under 100 Rdlrs Straf, til Angis veren, til Fogderiets Fattige, og derefter med 3 Aars Arbeide i Jern; Og hvo med dem kiøber, straffes som de, der kivbe med Tyve; hvorfor ingen maae kiøbe no gen Els, Rens og Hiorte: Hud uberedt uden Fogdens Beviis, at det i rette Tid er skudt. 2.) Grunds Eieren alene maae syde aarlig 2 Els eller Rensdyr, 14 Dage for eller efter Bartholomæi Tid (ligesom 5- 10 I taler om Hiorte og Hinder). Men ingen Grund og Skov Eier maae tillade Fremmede paa forbudne Tider at skyde stort Vildt eller grave Elsdyrs-Gras ver, under 100 Soles Straf, om det enten af dem overbevises. 3.) Ligeledes skal forholdes med dem, som lægge sig til Fields efter stort Vildt at dræbe i de forbudne Tider (Sovdyr undtagne). Hvo saadanne med Vildt overkommer, skal føre dem bundne til næste Øvrighed; Sætte de sig til Modværn, skal det kundgiøs res Øvrigheden, at de kan eftersættes. 4.) Ingen maae bruge Dyre eller are Jagt eller ødelægge Fugle Vildt fra I Mart. til ult. Jul., under 50 Richts Straf (cfr. Pl. 10 Aug. 1731). 5.) Hvo Ulve (*) Cfr. R. 11 Nov. 1735. 01<noinclude><references/></noinclude> 4p23pgzm88xi36d9nvujlzysxe34qhj 104 59996 409482 368315 2026-05-27T15:32:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.||579}}</noinclude>Regl. om Strygn. f. See Batter. (†) Reglem. om Strygningen for Soe:Batterierne: de 9 Jun. Tre Kroner og Prøvesteen (See Anhang 15 Aug. 1788). Khavn gvo. Fr. Hvorledes med militaire Personers 14 Jul. Skifter herefter Fat forholbes. Cancel. p. 31. Cfr. Fr. 19 Aug. 1735. 25 og 16 Jun. 1752 (*). 003 Gr. (*) Noiere bestemt ved Rescr. 20 Dec. 1768 (til Vice. Statholderen i Norge), hvorved, for nærmere at befemme Grændserne imellem den civile og militaire Jurisdiction i Norge, befales: 1.) At med dem, som fra litale Tieneren cre forlovcbe, og deres Stifter (kal forholdes efter Sr. 14 Jul 1730 dog hvad de nu paa nogen Ed, i Anledning af de adkillige foretagne Reducttener, paa Bartpenge fatte Officerer angaaer, da som de kan vente, ved Leilighed igien at blive emploierede i Militair Tienete, saa kan de imidlertid vedblive at henhøre un der den militaire Jurisdiction. 2) Siden det, for saavidt den militaire Jurisdiction angaaer, intet giør til Sagen, hvad enten de udi Khavn værende Krigs Cancellie og Commissariats Betientere bene hore under Byetinget eller under Hof- og Borg- Retten sammesteds, efterdi disse Retter ere Fora civilia privilegiata for de Kgl. civile Betientere der i Staden, hvoraf dyber: at dersom disse privilegerede Retter ikke vare til, maatte lige Betientere, ligesaavel i som uden for Khavn, i Følge N. Lovs 1- 6 henhøre under den ordinaire civile Net eller Byetinget; saa skal med det forhen værende Norfe Krigs Directorii eller det i den Sted nu oprettede Generalitets eg Commissariats Collegii faa velsom den Mathematiske Skoles Betientere og In formatores i Christiania forbelbes raa samme Maade, som med Krigs Cancellie eller Generalitets og Commissariats Betienterne i havn. 3.) Saasom den militaire Jurisdiction hidtil i Alminde lighed har forrettet Skifterne efter de i Norge væ rende og der ved Deden afgangne Krigs Commiss sarier, da (omendßient saadanne billig kan sættes i Ligning med Commissariats - Betientere) made det dog derved have it gorblivende indtil videre, saa Iange deraf ingen leiligbed epfaacr. 4-) Men hvad Entrepreneurs angaaer og saadanne, som ale 2 ne<noinclude><references/></noinclude> 49kaubqp4n92sgrx1i3y67jk9orrfmo 104 59998 409483 287817 2026-05-27T15:32:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.||581}}</noinclude>Fr. om Militaires Skifter. kan være tilstede, for til sig at tage alle de Carter, 14 Jul. Afridsninger og Deseiner, samt Instructioner, Ordres og Befalinger, som efter den Afdøde findes, hvilke de til Krigs Cancelliet skal indsende. Fr. Ang. Forbud paa fremmet Jerns 8 Sept. Indførsel i Danmark og Norge (paa det Jernverks Participanterne i Norge desto bedre kan debitere deres Jern). Kammer. P. 33. Cfr. Fr. 14 Wart. 1774 03 Pl. 13 Maj. 1776, samt Told R. 1768. 1.) Ingen mace enten til Lands eller Vands indføre noget fremmet Stang Jern eller Støbe:Gods i Danmark og Norge, under Confiscation af alt saadant sg 100 Rdlrs Straf for hvert Skpd, og desuden, om det skeer til Vands, have Skib, Jagt eller Baad forbrudt, forsaavidt de dermed farende Skippere derudi tilhører, men er det en Sætte: Skipper, som ikke har nogen Deel i Fartøiet, da at bøde 200 Stir eller, i Mangel deraf, at straffes paa Kroppen med Arbeide i Jern 1 Nar; Skeer det til Lands i Norge, da skal Heste, Elade, Vogn eller Kiære, enten de ere leiede eller tilhøre den dermed farende selv, ligeledes være forbrudte. Understaaer en Kgl. Undersaat sig at være en Fremmed til Jernets Indførsel, Forvaring eller Befordring behielpelig, eller med ham at connivere og samme dolge, da skal han betale i Straf 50 Rdlr af hvert kpd Jern, som den Fremmede har med at fare, og den Fremmede desuden lide den forommeldte Straf. 2.) Enhver maae, hvor han saadant frem met Jern antreffer efterdags at indføres, samme paa gribe og dertil i fornødne Tilfælde fordre Hielp af nærmest boende Folk, hvori Kgl. Betientere og Krigss folk samt Borgere eller Bønder strax og uden Væg- 003 ring<noinclude><references/></noinclude> 6nuif3gi2qukdmdulm644wk6gx1nxax 104 59999 409484 340485 2026-05-27T15:32:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.{{Afstand|3em}} 582||}}</noinclude>Forb. paa Jerns Indførsel 2-6 §. 8 Sept. ring skal giøre al fornøden Assistence til Jernets Paas gribelse, Bevaring og Henbringelse til visse Toldsteder, og den, som saaledes noget fremmer Jern angiver og paagriber, skal det alene nyde og beholde, imod ind og udgaaende Tolds Erlæggelse, dog at det strax indlægges paa nærmeste Toldbod, indtil det kan vorde solgt og udfkibet. 3.) Paa det sligt confisqveret Jern ej skal hindre Jernverkferne i deres Handling eller give Anledning til Underslæb imod denne Fr., bør Antrefferen enten selv eller ved første Skibsfart skibe saadant Jern ud af Rigerne eller og selge det til Kiøbmænd, som det strap kan udskibe; saasom det ej, under forberørte etraf, mane sælges til Smedde eller andre til Forarbeidelse eller Brug i de Kgl. Lande, men samme skal efterhaanden, imod ind og udgaaende Tolds Erlæggelse, strax og i det seneste inden 2de Maaneders Forleb, efterat det er vorden confisqveret og ved Toldstederne oplagt, udskibes til fremmede Lande; og hvad, som om Vinteren cons fisqveres, skal ligeledes, 2de Maaneder efter at Farten næste Foraar er aabnet, udskibes, saafremt Angiveren 4.) ej vil have sin Ret til Kongen forbrudt. Den Penge: Straf, som i forberørte Maade de Cons travenerende ved denne Anordning er dicteret, skal erlægges til de Fattige eller andet gudeligt Brug. 5.) Jernverks Eierne i Norge maae paa deres egen Bekostning holde Betientere over alt, hvor de finde det fornødent, som kan have Indseende med, at denne Anordning efterleves, saa og være tilstede ved Toldboderne, naar noget Jern udkibes, for at tilsce, at under norsk Jerus UdfFibning intet svensk Jern, som ej paa Toldboden har været oplagt, mellemløber. 6.) Derfor bør og enhver Jernverks Eier, naar han til Kiøbmand eller Stippere sælger Jern til at ud- Fibe,<noinclude><references/></noinclude> edhnu4k6m40xeeucs8xngtjjj309f5f 104 60000 409485 369079 2026-05-27T15:32:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.||583}}</noinclude>Forb. paa Jerns Indførsel 6-10§. : Fibe, give en Følge Seddel ved Vægt og Stan: 8 Sept. gers Tal, samt Stempel og Mærke; hvilken Følge- Seddel kal leveres paa Toldboden og til Belæg følge med Toldernes Regnskaber, hvoraf kan sees, at af alt, som udføres, erlægges behorig Told Rettighed; og maae Jernverks Eiernes Betiente ester bemeldte Kølges Sedler inquirere ved Indslibningen, og hvis Jern da findes forsveget, være confisqveret, samt den betale i Straf 200 Rdlr. fyldige 7.) Eftergiør nogen en Jernverks Eiers Stempel, for at slaae det paa fremmet Jern, da bør den, som dermed antreffes, naar det ham overbevises, straffes som en kalffner; Men udlaaner en Jernverks Eier eller dertil lader bruge sit Stempel, skal han bøde til Kongens Fiscum første Gang 1000 Rdlr og Jernet til Angiveren være forbrudt, og anden Gang sine Privilegier. 8.) Med Processerne om fremmet Jerns Confiscation skal forholdes, ligesom i Consumtions Fr. om Consumtis ons Sager er anordnet (See Fr. 17 Febr. 1774). 5.) Alt fremmet Jern, som allerede i Rigerne kan være indsneget, skal vedkommende Eiere inden Aar og Dag fra denne Frs Publication (saavidt deraf imidler tid ej er forbrugt) igien af Rigerne lade udføre; Thi faafremt noget Elags fremmet Jern efter den Tid i Danmark eller Norge attraperes, skal det ej alene være confisqveret, men endog Eierne eller de, som dermed antreffes, bøde efter I §, og med Confiscationerne og Bøderne forholdes efter 2 og 4 §. 10.) Og paa bet norsk Jern ikke skal stige i for hei Priis for Indbyggerne, særdeles dem i Khavn, til Hinder deres Bygninger, stal Jernverks Proprietairerne ej alene see begge Nigerne forsynede med forsvarligt og til Arbeide tienligt norsk Jern, men endog for saa dan Priis, at et kpd got norsk Stang Jern ikke 204 overs<noinclude><references/></noinclude> 6waw6dtj5nd6gd90kib2yuvbjqv3246 104 60001 409487 359255 2026-05-27T15:32:36Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1730.{{Afstand|3em}} 584||}}</noinclude>Forb. paa Jerns Indførsel 10-12 §. 8 Sept. overgaaer 10 à 11 Rdlr (*), alt efter Jernets Bos nitet. Men skulde det i Fredstider gaae hoiere, skal det enten ved Rentekammeret eller og for Politie og Commerce Collegio anmeldes, at det Kongen kan fores stilles, enten hvorledes den alt for hoie Priis kunde redresseres, eller Forbuddet igien ophæves. Naar el lers Jernet ved Studsning imod Korn eller Varer afsættes, da forenes de Kiøbende og Salgende om Prisen, saaledes som det imellem dem best kan skee; Saa maae og enhver Kiøbmand, Kræmmer eller Smed, som formener sig med Jernet at være brøst. Holden, anmelde det for sit Steds Øvrighed, som derpaa skal beskikke ham uvillige Smedde og andre kyn dige Mænd, der om Jernets Beskaffenhed give deres Friftlige lovskikkede Forklaring, og udi Retten indles vere et Stykke til Prøve af det paaankede Jern, med Jernverkers Stempel paa; Befindes Jernet da uforsvarligt, skal Eieren, foruden Processens Bekostning, betale iste Gang 200 idle til Sagsøgeren og 200 dir til Kongens Kasse, 2den Gang dobbelt, og zvie Gang have sit Privilegium forbrudt. 11.) Til at forekomme al Mangel paa Jern baade for dem Khavn, som dermed handle, som og for andre, som behøve Jern enten til deres Bygninger eller i andre Maader, skal de fornemste og største Participan tere udi Jernverkerne altid have en tilstrækkelig Qvantitet Jern i Khavn i Forraad, hvor baade Byen og Landet sig dermed kan forsyne. 12.) Uldi alt forestaaende skal Toldere, Toldbetientere og alle andre, enten det er Civile eller Militaire, paa Jern verks: Saml. af Frr. faacr ved en Trykfeil: 10 a 12 Adir (cfr.).<noinclude><references/></noinclude> lcmss6ohphwwi9mx1pb53xrhw3qx1c8 104 60004 409234 397473 2026-05-27T15:05:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Christian VI Forordninger' Anordn. fra 1730 til 1746. 1730. nordn. Om Sorge: Klæder for H. M. Kong Fride: 17 Oct. rich den IV. p. 3. Fr. Om Ringen og Forbud paa Spil og Leeg. p. 4. 17 Oct. Høieste Rets Patent for 1731. P. 5. 17 Oct. Fr. Om Land Militiens Ophævelse i Danmark; 30 Oct. Saasom samme ved Misbrug er bleven baade Landet i Almindelighed og det unge Mandskab til næsten utaalelig Byrde. Saavel National: Infanteriet som Dragonerne forløves, men Chefs og Officererne blive staaende til nærmere Anordning. (See Fr. 4 Febr. 1733). P. 12. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1731. p. 13.3 Nov. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for 1731. p. 38. 3 Mov. Patent weg. d. Korn Ausschreibung in Schleswig, 13 Nov. Holstein u. Pinneberg f. 1731. P. 46. Pl. Hvorved Pat. 21 Dec. 1729 ang. Qvægs &c. 11 Dece Indførsel i Henseende til Danmark fornyes. (Ophævet ved Pl. 24 Nov. 1732). P. 47. Samme paa Tydsk. (cfr. 24 Nov. 1732). p. 48. 11 Dec. Fr. Om Rangen. (See Fr. 14 Oct. 1746). P. 49. 13 Dec. Fr. Om Matricul-Skatten &c. i Danmark f. 1731. 13 Dec. P. 56. Fr. At det unge Mandskab, som fra Land Mili: 15 Dec tien er dimitteret, ei maae antages ved de gevorbne Res gimenter, før de deres Tieneste hos Proprietairerne eller Bønderne, hvor de tiene, lovlig have opsagt, og Fardag III Deel. 2 som<noinclude><references/></noinclude> jaiky6vuxcaeazrh5n5qy48pbonkdnx 104 60006 409243 403998 2026-05-27T15:05:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1731.||3}}</noinclude>Fr. ang. Politiens Adminifte. Gr. Saasom Kongens Hensigt ved det i Sr. 22 Oct. 5 Jan. 1701 indrettebe polities og Commerce Collegium ei altid til Khavné Indbyggeres Sikkerhed og en god Ordens ea Sfits Handrhævelse er opnaaet, bliver samme herved ophævet, og derimod Politiens Administration igien overdraget Magistraten i Khavn, som samme tilforn har været anbetroet. 21 2 Magis bigbed, end ban tilfern bavde) hvis fornemße Ind bold er felaende: 1) anartige teneftefolf, som ikke kan betale de af Politiemefter i Følge Pol. Fr. 22 Oct. 1701. 3 Cap. 65 tilkiendte Boder, skal ved hans Sigelfe efter Sagens Beffaffenhed straffes paa Kroppen enten med Fængsel paa Band og Bred, Gabeftoffen, Span Kappe eller Arbeide i Spindehuset paa nogen Tid. 2.) Han haver og Magt efter Loven at kiende imellem Hosbonder og Tienestetoende, naar for ham flages, at nogen har lovet eller antaget Tieneste, og den ei i rette Eid tiltraadt; saavelsom om nogen forinden rette Fare dag uden fin Hosbonds eller Herskabs Samtokke er viget eller undløbet af fin Tieneste; liaesom han og skal kiende paa Tienestefolks Slager over, at de uden lovlig Aarsag ikke i virkelig Tieneste ere imodtagne eller i urette Tid bortjagede (cfr. Pl. 3 Dec. 1755). 3.) Klager nogen for ham af onde Mennesker at være bedragen eller beftiaalen, og begierer Politiens Hielp til at faae de fyldige Dovcbmand, Halere eller edvidere pangrebne, eller og at de paa Politiefemmeret maae indkaldes til Forber oa Examination, ba skal Politiemesteren pligtig være (dog paa Klagerens Ansvar, efter Loven, om han nogen uffiellig figter og beskylder) paa Politiekammeret at indkalde de i Klagen navngivne Personer, samt dem, som ved deres udsigende findes i Sagen implicerede, til Forber og Eramination; behøves der og Vidner i flige Sager at føres, da maae de og paa Politiekammeret afbores; Og skal de, som saaledes angives, (Fient de ikke sortere under Stadens men anden Civil Jurisdiction) samt hvis Bidner til Oplysning behøves, alle være i flige, ligesom i andre Politien vedkommende Sager, plige tige efter Aftens Varsel paa Politiekammeret, i Følge Fr. 13 Maj 1702, at mede; Skulle de anklaaede og som foldige angione Perfoner udeblive, da haver Politic mefter Magt dem ved Betientere eller Bægtere at lade hente; men Vidner, som efter første Barsel udeblive, skal gives Friftlig Forelæggelse til en bestemt Tid under 2 Rdlrs Straf at møde; dersom de endda udeblive, da<noinclude><references/></noinclude> 9j0lxv4i04asaka9m5r3okupkr96rpz 104 60052 409166 380319 2026-05-27T15:03:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.|Fr. om Jagten i Danmark 33-55 §.|49}}</noinclude>18 Apr. for at hielpe Jagten med Folf, samt Vogne til Jagt-Teiets Fremførsel og anden Fornødenhed (*); Og maae hverken Jagermesterne eller Amtsbetienterne under 5 Rdlrs Straf nogen Bonde forstaane for at møde, saavelsom de andre, naar det ham tilkommer. Under samme Straf skal de og tilsee, at Bonden ei til fornødenhed opholdes, naar de ei til Jagtens Fortsættelse behøves; Og paa det Underslæs heri, det meste mueligt, fan forekommes, skal altid en af Amtsbetienterne, enten Amtmanden eller Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren, være tilstede ved Jagten, for 1 tilligemed Bønderfogderne at levere Folfene efter Manda tallerne, og ellers hielpe at befordre Jagten. 34.) De, som efter Mandtallets Oplæsning uden Forfald, som efter Loven kan eragtes lovligt, befindes at være udeblevne, skal betale til Straf for hver Gang Rdlr; hvilke Penge Jagermesterne paa Ansøgning af Amtsskri veren, Regimentsskriveren eller Ridefogden, som de des blivende staae under, imod Qvittering al betales, som dem igien af de Vedkommende skal indfordre; Og skal samme Penge anvendes til Jagt: Toiets Vedligeholdelse, hvorfor Jægermesterne aarlig til Over-Jagermesteren stal aflægge Regnskab; Dog maae Under saatterne under denne eller anden Prætert intet med Uret afpresses (**). 35.) Af hvert Amt skal 12 Personer forordnes, som af Jær germesterne informeres at omgaaes med Jagt Toiet, og at staae for Lapperne, hvilke skal følge Jagten, saa længe den i det Amt varer, paa det de desbedre kan iagttage hvis Ulve, som i Driften ere, og ikke, som hidtil af Ukyndigbed skeet er, lade de fleste udslippe; Oguyder hver af disse Personer, saa længe de bruges, maanedlig 2 Rdlr til deres Underholdning af Amtstuen; Saa skal og Skovriderne og Skov- (*) Cfr. Rescr. 15 Dec. 1739. (**) Cfr. K. Br. 24 Jan. 1750.<noinclude><references/></noinclude> syxqyjiqlna4si43gi72rf0yvc9ocjm 104 60055 409176 380322 2026-05-27T15:03:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 52||}}</noinclude>Anordn. f. Bogtrykkerne i Khavn. 25 Apr. logi, samt Bryllups: og Begravelses-Vers). Og skal Pono litiemesteren ereqvere denne Anordning, og deri stedse gaae Bibliothecarius til Haande; Hvorfore hver Bogtryka fer al ved hver Maaneds Slutning indgive til Politics mesteren en rigtig fortegnelse in duplo under sin Haander paa alt, hvad saaledes i samme Maaned er forfærdiget is hans Trykkerie; af hvilken Fortegnelse Politiemefterems Skikker det ene Eremplar til Bibliothecarius, som derefters ved hver 3die Maaneds Slutning lader sig levere bemeldter 3 Exempl. af de til Dato forfærdigede Bøger og Skrifter, og derfor giver Cvittering in duplo, hvoraf den ene bliai ver for Politiemesteren til Efterretning. Findes nogens Bogtrykker heri uvillig eller forsømmelig, skal Politieas mester ham mulctere saaledes, at hvilken Bogtrykker vedis hver Maaneds Slutning ikke rigtig indkommer med fors bemeldte Specification, skal, naar han har forsømt 88 Dage over Tiden, betale 4 Rdlr, og befindes han at have forsveget eller udeglemt noget Skrift, som af hans Tryfa ferie er udkommet, straffes han paa 10 idle for hvert som er et Alphabet eller derover; Wen er det 2 eller fleres Alphabeter, da for hvert Alphabet 10 Rdlr, men bestaaerss det af færre Ark, betaler han 2 ME for hvert Ark, somm faadapt Skrift indeholder. Hvilke Strafbeder hiemfaldes til Politiemesteren og hans Folk, som herom skal inquirere.s Ratific. des mit des Fürsten zu Anhalt Zerbst Lbd.. (auf 10 Jahren) geschlossenen Cartels. p. 66. 14 Maj. 4 Jun. 19 Sept. Ratific. des mit S. Großbrittannischen Majestäts geschlossenen Cartels. (cfr. 4 Sept. 1744). P. 71. Fr. Ang. Kongens i Norge forbeholdnes ødeliggende Gods. Kaminer. p. 78. See Fr. 13 Dec. 1746. VI. 4 P. 2 §. Gr. For at opmuntre dem, som fid flige ode Gaar der eller Gaarde: Parter til Beboelse vil antage, paa det Kon<noinclude><references/></noinclude> j2ge0dukr33izvwt64fl1einryosyj3 104 60056 409184 312262 2026-05-27T15:03:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||53}}</noinclude>Fr. om Kongens edel. Gods i Norge. Kongen ei ved sligt øde Gods skal lide Afgang i sine Ind: 19 Sept. komfter, og Landet med Tidens Længde savne Beboere. Fogderne, hver i sit District hvor saadanne ode Gaarde befindes, skal strax til Tinge offentlig tilbyde de Undersaatter, som til Lands eller Bands have udtient, de i deres Districter befundne sde Gaarder, om nogen samme vil antage at bygge og beboe; Vil ingen af dem, som have udtient, sig dertil beqvemme, skal de tilbydes dem, som have staaet længst i Tienesten, hvilke (naar de dertil findes duelige og af de Vilkaar, at de kan føre Jorden i forsvarlig Brug, samt bebygge Gaardernes Grund) ved næste Session derefter maae dimitteres; dog at saadannes Plads igien med andet dygtigt Mandskab forsynes, saa at Regi menterne altid kan holdes i complet Stand. Men vil ingen af dem, som have udtient eller som endnu ere i Tieneste, antage slige Gaarder og Gaarde Parter, maae de tilbydes andre unge Mænd og Karle, som dertil kan ansees dygtige og vederhæftige, hvilke derimod for al Enroullering til Lands og Vande skal være befriede, saa længe de deraf betale Kgl. Skatter og Rettighed, og ellers Gaardene forsvarlig besidde, men ei længere; Til hvilket end videre at facilitere Stift: eller Amtmændene maae, efter foregaaende Ansøgning, ved Fogderne og Sorenskriverne med til sig tagne Laug Rettes Mænd af Kongens eller de beleiligst liggende beneficerede Skove, uden Betaling eller nogen Slags Kiendelse, lade udvise dem, som saadanne ode Gaarder eller Gaardeparter antage, fornødent Fyr eller Gran Tommer til Huse Bygningernes Istandsættelse, især hvor ingen Skove paa Gaardernes tilliggende Eiendele findes; hvorover da en lovskikket Forretning Skal tages, som behørig attesteret ved Fogdernes Regnskaber fremlægges. I øvrigt skal Fogderne og andre Vedkommende herudi saaledes handle og sig fra al Egennyttighed en:holde, som de vil see sig befriet for Ansvar og den efter D 3 Bo=<noinclude><references/></noinclude> f58iw6bmyhnyrxn9wdwaetedbw2za17 104 60057 409190 339296 2026-05-27T15:04:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 54||}}</noinclude>Fr. om Kongens edel. Gods i Norge. 19 Sept, Beskaffenheden paafølgende Straf, ifald det anderledes a skulde befindes; Til hvilken Ende de og, hver Gang saa dan øde Gaard eller Gaardepart bortberles, derover Fall tage et lovskikket Tingsvidne paa flet Papiir, og sig a dermed for næste Session anmelde, paa det at det Manda skab, som skal dimitteres eller for Enroullering aldeles fris tages, af deres Ruller behørig kan udskrives og annoteres.. Fr. Anl. hvorledes de fornødne Bekostnin ger til Delinqventers Fængsel, Underholdning og Ere cution paa miterne eller Stifterne skal lignes; saa og ang.. Delinqvent Sagers Udførsel ved Netterne (i Dan marf). Cancel. p. 80. 26 Sept. Neiere bestemt ved Fr. 13 Jan. 1747 og der anførte Anordninger (*). Gr. Ved det at Fr. 9 Dec. 1712 er indskrænket og forandret ved Fr. 20 Aug. 1723, have Delinquent-Oms kostningerne været mange Undersaatter, som have villet see det Onde vedbørlig afstraffet, til en stor og fast utaas lelig Byrde, og derved afskrækket andre fra at lade Delins qventerne paagribe og Sagen imod dem lovlig forfølge, hvorover disse ofte ere blevne ustraffede, og have fremturet i deres Misgierninger, og Justitien saaledes ikke vedbørlig er handthævet, de Gode til Sikkerhed, og de Onde til Skræk og Afskye. Naar nogen Delinqvent, som har begaaet Mord, Manddrab, Tyverie eller nogen anden Misgierning, hvors paa corporlig Straf efter Loven bør følge, paa Landet paagribes, skal Sagen uden ringeste Ophold imod ham af Vedkommende lovlig paatales og udføres (cfr. Anordn. 3 Jul. 1739. 6§), og dersom Delinquenten ikke eier nogen Midler, skal til de Bekostninger, som til hans Fangs (*) Cfr. Rescr. 1 Oct. 1734.<noinclude><references/></noinclude> t2h8iduy8asou9qzxy9mekh7x3i4r0f 104 60058 409196 392096 2026-05-27T15:04:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||55}}</noinclude>Fr. om Delinquent-Omkostninger. Fengsel (*), Underholdning og henrettelse eller Afstraffelse 26 Sept. udfordres, det hele Amt, hvori saadan Misgierning er Begaaet, komme til Hielp, og sal Amtmændene, hver i sit District, rettelig efter Hartkorn ligne og lægge samme Omkostninger imellem alle i Antet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter Bønder og andre Bønder (**), ingen undtagen (See Fr. 1 Jul. 1746. 35 +); Dog for beholdes det Greverne og Friherrerne selv at giøre Lig ningen paa deres eget Gods, for saavidt de deraf pro qvota efter Notice fra Amtmanden bør erlægge, og have de da Pengene paa Amtstuen at lade levere; men uden for Grevs og Friherskaberne skal Herreds: og Birkefogderne Pengene indkræve og paa Amtstuerne betale, hvorfra Vedkome mende siden efter Amtmandens Ordre af saadanne Penge skal erholde deres Betaling (***). Dersom ellers de paa nogen 4 (*) I Følge Rescr. 7 Maj. 1745 til Stiftamtmændene i Danmark skal (paa det slige udgifter ei skal paafore Landgodset for stor Byrde) for hver Verson, som behøves til at holde Bagt over Delinqventer, udi Bagtpenge for en Dag og Nat ikkun gotgieres 8 ß; som herefter skal være en falfat Taxt, bvorefter Proprietairerne paa Landet og vrigheden i Kiebstæderne skal være pligtige at fortaffe Vagtholdet forsvarlig forrettet. (**) Efter Rescr. Aug. 1737 (til Stiftamtmændene i Fyen, Lolland og Falster, samt Jylland) skal ei alene det Greverne og Friherrerne efter deres Privilegium bevilgede partkorn, men endog deres og alle andre Hovedgaarders Hartkorn være befriet fra at concurrere til De- Lingvent Omkostninger. (See og Rescr. 13 Jan. 1736). (†) Cfr. Rescr. 3 Maj. 1737 og Canc. Br. 2 Febr. 1788. (***) Dog er det ved Rescr. 2 Mart. 1736 til Amtmæns dene i Danmark bevilget, at (saasom de, der beordres at udføre Delinquent Sager, ikke af egen Staffe tan giøre Forskud til Vagthold, Reise- Bekostninger og andre ud gifter, hvortil promte Betaling udfordres, ikke heller kan bie efter Betalingen, indtil Pengene efter approberet Reg ning af Amtet til Amtstuen indkomme) saa maae de nod vendige Bekostninger paa Delinquent Sagers Udførsel, hvilke ikke fan taale Ophold, indtil den endelige Liqvis dation vorder forfattet og approberet, af Amtstuen for. fydes,<noinclude><references/></noinclude> 7mv3zp7lgk4cz6mlzvgq0zww4c5xtm5 104 60059 409202 378476 2026-05-27T15:04:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 56||}}</noinclude>Fr. om Delinqvent-Omkostninger. 26 Sepr. nogen eller flere saadanne Delinqventer anvendte Befoft. ninger ere saa store, at de overgaae 200 Rdlr, da skal ikke det Amt alene, hvori Misgierningen er forøvet, men alle i det hele Stift paa Landet boende Proprietairer, Præster, Fogder, Rytter og andre Bønder, ingen undtagen, dertil komme til Hielp; Og forretter da Stiftbefalingsmanden (naar ham Summen med hosfulgte Beviisligheder af Amtmanden er communiceret) Lignins gen efter det hele Stifts H. K. paa samme Maade, som om Amtmanden er melder (*). Saa maae og udi de Sager, som føres imod slige Delinqventer, der ingen Midler eie, uftemplet Papiir bruges, da Rettens Betientere paa ustemplet Papiir og uden Betaling skal give Vedkom mende de Domme, Acter og Forretninger beskrevne, som i samme Sager for Netterne passere, da Sagerne mod lige Delinqventer altid frem for andre skal undersøges, for Netterne foretages og uden stor Vidtlostighed eller ufornoden Omsvøb til Endskab befordres (**); dog at den Ankla ydes, og Amtsforvalterne derefter Ordre tillægges, naar Auntmanden fligt Ferskud ved det Kgl. Rente Kammer requirerer. (Cfr. Rescr. 23 Jun. 1741). (*) Hermed skal (i Følge Rescr. 23 Gov. 1736 til Amtmændene i Danmark) saaledes forholdes: At alle deslige Regninger, naar Repartitionen skal fee over Stiftet, stal af Stiftbefalingsmanden revideres, decideres og ap. proberes, og haver Amtmændene ikke videre sig derudi at melere, end alene efter Fr. 26 Sept. 1732 at commu mcere Stiftbefalingsmanden Regningens Summa med bosfulgte Beviisligheder (See Rescr. 5 Jun. 1744 og 10 art. 1784) Og da det ved Rescr. 23 Dec. 1735 er befalet, at Brocuratores, som anordnes til Delinquent- Sagers Forfotigning i Kiøbstæderne, skal ei nyde noget Salarium, men de skal alene lade sig noie med frie Fors dringskab, samt billig Koft og Tæring; saa befales og nu, at det med Procuratores og andre, som herefter anordnes til at frfølge og forsvare Delinquent Sager paa Landet, skal forholdes, ligesom dermed i Kiøbstæderne ved torbemeldte Rscript er anordnet. (**) Tige er det ved Rescr. 27 Apr. 1739 til Stift- og Amemændene i Danmark befalet, at faajom Procurato- гerne<noinclude><references/></noinclude> bhjci74rsxklz2r8pwr65kivpskpyqa 104 60060 409207 369911 2026-05-27T15:04:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.||57}}</noinclude>Fr. om Delinquent Omkostninger. Anklagebe hverken med Retten overiles, eller noget til sit 26 Sept, Forsvar imod Loven negtes. Haver nogen misdader selv Midler, skal Bekostningerne deraf tages, saavidt de fan tilstraffe, og det øvrige udredes paa ovenanførte Maade (*) 25 Høieste rerne veb Delinquent-Sager paa Stevnings, Besittel ses Mænd og deslige foraarfages endeel udgifter, Kiebe Stæderne og Landet til Besværing; Saa fal, for at lette faadan Borde, Stiftamtmændene i deres Grifter tilbolde Durigheden i Stedstæderne og herreds. cller Birkefog derne paa Landet i deres Amter, enhver for sin Juriss diction at forordne Procuratorerne saadanne Mænd af Byen, Herredet eller Birket, og det af de fammie Mænd, som bruges ved Stevnemaale, Indforseler eller andre Borretninger i Boen, Derredet eller Birlet, fem derfor skal forrette det uden Betaling; Men Fulde Stevnemaa te, Beskikkelfer, med videre, ftræfte sig uden Jurisdice tionen, hver Sagen føres, faasem til andre Byer, Her. reder eller Birker, som i vidtløftige Sager bender sig, og ingen af de fornævnte Mænd uden for saadan Juris diction var at betiene sig af, for Omkostninger at spare, da kan Vrocuratorerne tage de Mænd, de pleie, imod billig Betaling, men ellers ikke. Desuden skal Stiftamtmændene giere den Anstalt bos alle Over- og un der Rets Dommere i Kiøbstæderne og paa Landet, at samme Dommere ved Devcolagens Paafiendelie i Deline qvent Sager skal tillige underisge eg paadomme, om Arresten eller Sagen af Actor eller Forsvar var bleven opholdt eller ikke, og den af dem, sem derudi fandtes foldig, selv at være ansvarlig til Onifeftningerne, fer faavidt den samme faadan Opbold uforsvarlig bavde fer aarfaget. Ligeledes haver Stiftamtmanden efter Sagens Paakiendelse at undersøge, eg ved Resolution at fastsætte, hvad Ophold siden den Tid og indtil Erecutionen er foraariaget, og da den Skyldige at forbinde til bois, som uforsvarligt maatte befindes. (Cfr. N. 23 Sept. 1735, Canc. Br. 4 Oct. 1788, R. 14 Aug. 1789, Canc. Br. 29 Oct. 1791 0g 14 Apr. 1792). (*) Henseende til de i Kiebstæderne forefaldende Delin qvent Sager maae anmærkes, at ved Resol. 23 Jul. 1734 er approberet en af Stiftamtmanden i Siellands Stijt indiende forefing, i selge beilfen samtlige Stife fets Kiebstæder, cubver efter sine Indbyggeres Mængde og Tilstand, skai, ligesom un skeer paa Landet efter Darts Fornet, komme hinancen til teip udi alle deflige udgifter og Delinquent Defefninger: bbortcb er taffat faa. ban Ligning, at Veifiseers Boc, naar Gummien, som skal<noinclude><references/></noinclude> 9067rvvis2qj1jmlyhle4j6zvpgwf3w 104 60061 409213 391448 2026-05-27T15:04:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1732.{{Afstand|3em}} 58||}}</noinclude>3 Oct. 10 Oct. Heießte Nets Patent. Høieste Nets Patent for 1733. P. 82. Patent. Wegen d. Korn Ausschreibung in Schless wig, Holstein u. Pinneberg f. 1733. P. 89. Fr. skal lignes, er 100 Mole, fparer 9 Noir, Nocskilde 7 Ndir, age 7 Rdlr 4 M. Helbel 7 Rdlr 4 t, Cor skeer 7 Relt, Slagelse 7 Rdlr, Callundborg 7 Ndir 4 Mt, Nestved 6 Roir 4 M, Stege paa Moen 5 Rdlr 4 MF, Hillerød 5 Rdlr 1 Mif, Skielßior 5 Rdlr 1 Mk, Store Hedinge 2 Rdlr 4 ME, Coree 3 Nele 2 Mt, Ringsted 4 Rdlr 2 t, Wordingborg Rdir 4 Me, Myefiebing 3 Rdlr Mi, Glanaccuo 3 Rdlr a xt, eg Præstøe 2 Rdir 4 Mt. (Cfr. Rescr. 26 Mai. og 10 Nov. 1741). Saa skal og (i Sølge Rescr. 10 Maj. 1734 til Stiftamtmanden i Soen) samtlige Stiebstæder i hans District komme hinanden til hielp med deslige Bekostninger, saa at samme, saavidt de findes forsvar. lige og ikke af de Skyldiges egne Midter kan blive betalte, maae af bemeldte Kiøbstæder efter den Proportion, som de forhen i Statter fan have svaret, og Stiftbefa. fingsmanden efter Stedernes befundne Leilighed og Tile stand forsvarlig eragter, udredes, og enhver stiebstæds Contingent af Tapeer Bergern lignes paa enhver efter deres Middel og Formue samt Næring og Brug, og ikke efter Grund og Bygninas Taxten; dog al tandetiske bebyrdes med at komme Kiobftadeine berudinden til Hielp fiden Kiebkaderne i flige Tilfælde ei bielpe Landet. Eige ledes befaler Rescr. 23 Dec. 1735 til Stiftamtmændene i Jylland, at den ene Kiøbstæd i at udrede Delinqvent- Dinfoftningerne al femme den anden til hiele, faa ledes, at samtlige paagaaende Omfoftninger skal deles paa alle i Stiftet værende Støbstæder (Dog at Naiborg og Viborg Stifter, i Henseende til at der i ethvert ikkun ere faa Kiobstæder, al Pode sammen til Bekostninger nes udredelic, naar deslige Sager enten i Aalborg eller i Viborg Stift forefalde); Hvorem Stiftamtmændene skal correspondere med Masifteaten og, boor ingen er, med Byefogderne, og derpaa, i Conformitet af den i Siellands Stift den 23 Jul. 1734 giorte Foranstalt ning, forfatte en Ligning over alle de i enhvers Stift værende Kiøbstæder, efter Billighed samt Indvaauernes Mængde og Eiland; eg naar forbererte Ligning saaledes er forfattet, skal samme være et Sundament, hvorefter Summen, hvad enten Omkostningerne lobe hoiere eller mindre, a Proportion skal reguleres. Da og dette Værks Indrettelse er tienligt baade for de i Kiebnæderne boende Geistlige og Veroflige samt Militaire, saa og Bergers #abet; faa skal deslige udgifter ligesaavet lignes paa ben<noinclude><references/></noinclude> pz9is8vc1gk0cyzfphiy5od5r72vdgo 104 60069 409235 380328 2026-05-27T15:05:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 66||}}</noinclude>Skov-Fr. i Danmark 6-7 §. 26 Jan,som ikke maae boe i nogen Bye (med mindre at han og de s svrige Skovbetiente finde det for tienligt) men i og ved d Skoven; Hvor ingen Huse til dem findes opbygte, der s skal use paa 6 Vægge, Rum for dem opbygges, og hvor i Kgl. Stove og Enemærker findes saadanne Huse opbyg te til Marke Vogtere og andre deslige, maae Over: Jæ germesteren, hvor han det for got befinder, i samme la de indsætte Skov Fogder; Og maae ingen Zuse lides ellertillades i eller ved Skovene at opbygges, enten til Ron gens Jordebogs Formerelse eller under anden Prætext, uden alene Skovfogdernes. Og som Skovfogderne inter andet maae tage sig til, end flittig at paffe paa foven, saa skal dem, hvor Leilighed dertil findes, udvises et a Stykke Jordsmon i Skoven eller af gemeen Overdrev ved Skoven til en Tende Sad af hvert Clags Korn, og a Plads til en Kaal: Hauge, og dem, som ingen Jords== mon kan bekomme, vil Kongen i dets Sted aarlig lade betale til Løn 12 Rdlr; Desuden skal Skovfogderne være frie for Hoverie, ordinaire og extraordinaire Skatter og Paabudde (hvad Navn de kan have, og enten de derfor i Fr. exciperes eller ikke), og skal de i ingen Maade staae under Amtsbetienternes Befaling, men alene dependere af Over Jægermesteren; hvorimod de tilbørlig skal iagttage de dem betroede Districter. Den af de fleste Skovridere og Skovfogder især i Jylland brugte Maade 1 à 2 Gange aarlig at indbyde samtlige Gaardmænd og endeel af Quusmændene til Dobbel: Gilde, og der at sætte et els ler andet paa Spil for at vinde Penge, stal, da den strie der imod Loven og foraarsager skadelige Inconvenientier og Contraventioner, herefter under Tienestes Forbrydelse gan ske være forbuden, hvormed Amts: og Rettens Betientere samt Overførsterne skal have flittig Indseende. 7.) Paa de Steder i Kongens Skove, hvor unge Træer af sig selv opvore, hvis Fremvert forhindres ved det de stane saa<noinclude><references/></noinclude> 424mybam9vxx3vpptg8gkyl2uix14vy 104 60071 409236 356682 2026-05-27T15:05:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 68||}}</noinclude>Skov-Fr. i Danmark 9 §. 26 Jan. rodning er beqvem; Befindes noget Sviin uringet paa n nogen Mands Grund, skal det optages, og Eieren betas le for hvert Sviin 1ste Gang 8 ß, 2den Gg 1 Mk, men 3die si Gang skal af de optagne Sviin 1 à 2 efter Flokkens Størrels se til næste Hospital eller Fattighuus være forbrudt; og e om Eieren efter foregaaende Oplysning til Hiemtinget sig e ikke inden 14 Dage, efter at de ere optagne, indfinder, fine Sviin at affordre, skal Svinene iligemaade være fors faldne til næste Hospital eller Fatti huus; og paa der Skove og Enge, især Græs og Høe:Vangene ved Kongens Slotte og Ladegaarde, ei saa kammelig, som hidtil, stal I oprodes, saa skal hver Skovfoged i sit District i den Hen seende have lige saa god Opsigt, som med Skoven, og de uringede Sviin optage, samt det strax for Skovrideren an give; Er Skovfogden deri efterladen, eller i hans Dis strict findes Oprodning, og han det ei har anmeldt eller Svinene optaget, skal Skovrideren, som dermed skal has ve flittig Indseende, saadan Opredning lade besigtige, og det for Sessionen angive, som Skovfogden efter Sa gens Beskaffenhed med Straf skal ansee; Af de 23øder, som ved slig Opeining falde, stal Skovrideren tilkomme og Skovfogden . Med de Sviin, som ere paa Bøndernes Fælled eller Overdrev, skal Oldermanden i hver Bye have Indseende, og de uringede opeine, samt Bos derne hos den Skyldige tilligemed Sognefogden udpante, hvilke ei til Drik maae anvendes, men han skal derfor under Amtsbetienternes Opsyn giøre Regnskab, hvoraf fø res Byen til Nytte, og tilhører Oldermanden for hans Tilsyn og Umage; Men er han efterladen, og Bøndernes Enge og Jorder findes oprodte, og han det ei har ans meldt eller Svinene optaget, skal vedkommende Amtsbes tiente ham for Amtmanden auklage, som efter Sagens Beskaffenhed skal lade Oldermanden straffe enten med Pen ge Mulet eller paa Kroppen; hvormed de Kgl. Amts- og Skovs 9<noinclude><references/></noinclude> 880zfrgsjfhk9zpn4veokivc7hfmkcv 104 60077 409237 287897 2026-05-27T15:05:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 74||}}</noinclude>Stov Fr. i Danmark 20 §. 26 Jan. der sættes, men Steengierder og Grøfter opkastes; hvilket og skal fee, hvor siid Jord er, og skal paa Grøfterne Piil, Torn, Heffel, Elle og andet saaledes plantes, at de med Tiden fan vore tilsammen; Kan dette om en heel Mark eller Vænge ikke eet Aar overkommes, skal bet Aar efter andet deles blant Benderne, indtil det kan forfærdiges og naae sin Fuldkommenhed, hvilken Ligning og Anordning, naar der ere mange Proprietairer i et Sogn eller Bye, den første Proprietair skal have Magt at giøre; og maae Bønderne, naar de i Arbeidet ere for semmelige, straffe hinanden indbyrdes. Fr. om Steen. gierders Sættelse 17 Aug. 1695 igientages og forbedres, faa at en Bonde paa 8 Edr H. K. skal sætte aarlig Allen Steengierde, og opkaste 2 Favne Grøfter, 3 Alen bree de og 2 Alen dybe; de, som mindre H. K. have, à l'ad. venant; Og Eat enhver Skovrider i sit Beridt aarlig uds mælde til Tinge 4 Mænd af hvert Sogn, som til hver Philippi Jacobi Dag skal besigtige ovenmeldte Steen gierder og Grefter saaledes, at 4re Mænd af et Sogn anordnes til at eftersee et andet Sogus Steen-Gierder og Grøfter, saavidt Kongens angaaer, hvor mange Favne eller Alen enhver Bonde eller andre, som have Jord i Marken, i det næst forløbne Aar have opsat eller opkastet, og hvorledes de samt de gamle Grøfter og Steengierder befindes i lovlig eller ulovlig Stand; hvilken Forretning de inden Tinge med Bed bekræfte, hvorefter Retten un der deres Hænder skal give bestreven en speciel Forklaring over hver Bondes Navn, hvor han boer, hvor mange Alne eller Favne han af hvert Slags haver sat eller opkastet, samt i hvad Stand de efter Mændenes Assigt befin des; som de til hvert Aars næste Skov og Jagt, Session uden nogen Mangel skal indsende; Og skal Amtsbetien terne, især Regimentsskriverne over Rytter - Districterne, have nøie Indseende med Bonden og ham tildrive den ne<noinclude><references/></noinclude> 6ktka16lwu0birk0kgxylhiw62srjky 104 60079 409238 390412 2026-05-27T15:05:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 76||}}</noinclude>26 Jan. res. Skov Fr. i Danmark 20:23 §. 21.) Paa det de Steen: og Riis. Gierder, som hegne om Vangene ved Kongens Clotte eg Ladegaarde i Rytter Districterne, og af Bønderne eller Vans gemændene imod Betaling af Bønderne skal vedligeholdes, kan holdes i god Stand, skal enhver Regimentsskriver dermed have nøiagtig Indseende; samt til hver Philippi Jacobi Dag opkræve til Tinge 8 uvillige Mænd, som alle saadanne Steen og Riis Gierder skal besigtige, i hvad Stand de ere, samt den befundne Brestfældighed til Penge anflaae, og samme Forretning inden Tinge med Eed bekræfte, hvilken Retten skal give Regimentsskriveren uns der deres Hænder beskreven, som den i neste Skov- og Jagt Session haver at fremlægge, hvor de neie skal eramineres; og hvad Brost, som findes, skal, om det er de Gierder, Bønderne selv lukke, Amrmanden og Regimentsriveren tilholde dem samme forderligst at istandsætte, og er det paa de Gierder, som Vangemændene eller andre for Betaling af Bonden have paataget sig at luffe, skal Regimentsskriveren af den køn, de oppebære, indeholde saa meget, som Brasfældigheden efter Forretningen er taxeret for, indtil det ved et andet Aars Syn bevises, at Gierderne ere bragte i Stand; og skeer det ei, skal Regis mentsskriveren for de indeholdte Boder efter Amtmandens Gotfindende lade det Brostfældige i forsvarlig Stand føre. 22.) Jægermesteren, Overførsteren, samt Skovriderne skal have flittig Tilsyn, at Gierderne, Grof terne og Pælene imellem Vildbanen og Sællet altid vel vedligeholdes, og naar derpaa Mangel findes, det Amtmanden tilkiendegive, som strax skal befordre fligt tilbørlig repareret. 23.) Jligemaade skal paa Skielpalene og Stenene haves noie Tilsyn, at de ei forrykkes, eller og, om Skielpalene ere ombleste eller i andre Maa der omfaldne, samt hvor de tilforn ei have været, skal Vedkommende det strax for Jægermesteren og Amtmanden tils<noinclude><references/></noinclude> kq2qnw4xit0k6wtxairj8b6zadmqxek 104 60081 409239 287901 2026-05-27T15:05:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 78||}}</noinclude>Skov-Fr. i Danmark 26-28 §. 26 Jan. befinde, paa det enhver i sit Beridt flittig kan tilsee, og ei tilstede nogen Geder imod Loven at holdes (See 5 - 12 - 2); Til hvilken Ende Skovrideren skal boe i sit Beridt, og hvor meest Tilsyn behøves; og for den Opsigt han dermed haver, skal den, som Gederne tilhøre, forus den den Straf Loven ommelder, betale til Skovride ren for hvert Stykke 2 Mk. 27.) Afalle Skov: Penge, som indkomme for Brændeved, Staure, Gierd sel og deslige, skal Kongen til Regnskab føres, og (paa bet Ündersaatterne ikke med Stempelpenge eller anden udgift skal besværes, samt for Vindfældernes Afgang) skal Overførsten nyde 1, og komme til lige Deling imellem Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts eller, saavidt Rytter Godset angaaer, Regimentsskriveren og Skovrideren; Dog hvor nogen bekommer frit Brændeved, Gierdsel, Vogn: eller Gavn: Tømmer af Benaadning, saasom endeel Kgl. Betientere ved Slottene og andre Stes der, hvilke nyde frie Deputat, maae Overførsteren, Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts eller for Ryttergod set Regimentskriveren, og Skovrideren annamme Stempelpenge, neml. for hvert Træe at stemple 86, og for hvert Læs Gierdsel 4 B. Men paa Rytter Godset maae af Benderne ei tages i Skov og Stempelpen ge videre, end hvad ved Resol. 19 Mart. 1727 et tilladt, neml. for Brændeved, Torv og Hiul Tom mers Udviisning af hver Td. H. K. 1 ; og for 2 Las Stavre og Gierdsels Udviisning 8 B. Af hvilket altsam men Overførsteren tager og Ridefogden eller, hvor ingen er, Amts- eller for Ryttergodset Regimentskriveren og Skovrideren ; og skal ingen for saadan Betaling være forskaanet, men den uden Forskiel ved Stumpen til Skovbetienterne betale; Men for den udvisning, som skeer til Kongens egen Tieneste, maae ingen saadanne Skov og Stempelpenge fordres. 28.) Den Deputats Ved,<noinclude><references/></noinclude> rpygs61ec747taceori27urr9svlob1 104 60082 409240 381552 2026-05-27T15:05:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||79}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark 28:32 §. Ved, som Kongens Skovbetiente i Skovrullen aarlig be: 26 Jan. vilges, maae de ei sælge under I Rdlrs Straf for hvert Læs, og den Rigbende, som dermed betrades, betale i Straf for hvert Les Rdlr. 29.) Rul: Svierne maae ikke sætte deres Kul Miler inden foven, deels for Fares, deels for Underslebs Skyld, og skal ingen Kul Svier, under hans Boeslods Fortabelse eller anden haard Straf paa Kroppen, enten Træer, Underskov eller Gres ne, uden de ham lovlig udvises, til sin Kul-Mile bugge ei heller antænde, førend han derom har advaret Skovrideren, og Kul-Milen af ham er besigtiget, og skal Skovri deren flittig give hans Overførster det tilkiende, hvormed Amtsbetienterne skal have neiagtig Indseende, at denne Post efterleves. Det samme skal og være forstaaet om be Proprietairer eller andre Selv: Eiere, som ligge i Kongens Vildbane, og ei 200 Tdr H. R. samlet Gods til deres Gaarder efter Loven have. 30.) Til Rul milernes Dekke skal de ei lade Kulsvierne være andet følgagtigt, end Bøgeskrub eller Bregne, og skal for hver Miles nødtørftige Bedekkelse betales 1 Mf, hvilke Penge med en Fortegnelse paa alle Kulmiler i Amts- eller Res giments: Stuen aarlig skal indleveres. 31.) Bliver nogen Skov om Mattetide bortført, saa at Giernings manden ikke betrædes pan Stedet, da kal Skovfogderne med 2de Mænd randsage derefter, som de best fan, og skal de dermed intet forbryde; Finde de da hos nogen Mand det, som mistænkeligt er, sal den, som det findes hos, vise sin hiemmel, eller lide derfor, som for andet ulovligt Skovhug efter 1 §; og skal Amtsbetienterne foie Anstalt, at altid 2de Mænd blive følgagtige med Skovfogderne til Randsagning, naar det forlanges (*). 32.) Betrædes nogen med Skov Vogn, Øre eller Saugi nogen Skov eller uden alfare Vei i Skoven, som ikke fiører for at hente (*) Cfr. Rescr. 30 Oct. 1772. fin<noinclude><references/></noinclude> qp8bn4tj8cebest6vi8wepzvdfmrozg 104 60085 409241 390638 2026-05-27T15:05:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 82||}}</noinclude>Skov-Fr. i Danmark 35: 40 §. 26 Jan.stegaarder, samt Anner: og Mensal Gaarder, hvortil andre have Jus, forbeholdes Proprietairerne selv Uds viisningen og Inspectionen; Og skal de, som Skov der udi bekomme, være tiltænkte, ligesaavelsom andre, ung g Skov igien at indhegne og til Fremvert befordre. 36.) ( I alle de Skove, som nogen pro Officio nyder, eller og a det Gods tilliggende Skove, som nogen skal være med forlehnt, skal forholdes med Judbegning, Grøftning og g Skovs Opelskning, som med andre Proprietairers, og 8 maae deri intet hugges videre, end til deres egen og Bons dernes fornødne Ildebrand og Bygnings: Tømmer, under deres Forlehnings Forbrydelse i deres Livstid. 37.) Hvis nogen hugger i de Umyndiges Skove videre end til Deres egen og Bøndernes Fornødenhed, skal den, som Skaden giør, betale hver Gang til den Skadelidende 100 Rdlr. 38.) Ingen Proprietair, der ikke har 200 Tor . . samlet Gods til sin Sædegaard efter Loven, maae hugge i sine Skove enten Bygnings Tømmer, Brans deved eller andet til at sælge under 500 Rdlrs Straf, til Qvesthuset, til Angiveren, for hver Gang han dermed betrædes (med mindre det er furnede eller udygtige Træer), men vel til hans egen og hans Bønders Forns denhed; Og paa det enhver desbedre kan opmuntres til at holde fine Skove i god hævd, maae Skovenes Taxter herefter regnes udi de 200 Tdr H. K., som Sadegaar. dene efter Loven, for Friheden at nyde, bør have; dog at 1 Td. H. K. af Skov regnes imod 1 Ed. H. R. af Gods. 39.) Proprietairerne, især de til hvis Skove Kongen Sig Reluitionen har forbeholdet, som dem saavelsom deres egne Stove for Fode omhugge og ødelægge, skal af General Fiskalen, som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere, tiltales. 40.) Maar Olden er i Kongens Stove, skal Over: Jægermesteren ved en dertil befuldmægtiget lade Skovene ved uvillige Dannemand befigtige,<noinclude><references/></noinclude> 5kgn8vpi7xlx6hecbpil9mo6ex472jj 104 60086 409242 392552 2026-05-27T15:05:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||83}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark. 40-41 §. igtige, og deres Forretning til Tinge affige; og maae 26 Jan. han frit Oldenen bortforpagte, eller Sviin derpaa lade ndbrænde, eftersom. Oldenen ham er forundt overalt i Kongens egne Skove i Danmark, Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst til frie Disposition; hverunder dog ikke fovene til Kongens Hovedgaarde i Danmark (undtagen alene Falster Land) er forstaaet; Thi maae de i Rytter-Districterne indqvarterede Caval. Regimenters Thef ikke tilegne sig nogen Ret over Oldenen i de dem anbiste Kopler og Vange, saasom de alene dispensere over Hvet og Græsningen. 41.) Hvor fælles Skove, 2, 3 eller flere Gaards Skovsparter findes iblant en Lodss ier, og de Vedkommende ikke kan forenes om Sviin at ndbrænde paa Skoven, naar Olden er, da maae den største fodseier lade de andre falde tiltinge til lovligtSyn paa deres fælles Olden, efter hvilket Syn og Taxt de sig med Indbrændingen pro qvota skal rette. For hvert Sviin nogen ndbrænder videre, end hans Part kan være, skal han betale til den, som derved skeer forkort, 3 Rdlr foruden at ide efter Loven, og skal et 3 Aars gammelt Sviin ansees for et fuldt Sviin, 3 to Afars gl. Sviin for 2 fulde, og 2 Aarings Sviin for et fuldt Sviin, Grisene efter deres Størrelse; Og for Understed at forekomme, skal enhver Proprietairs Fuldmægtig, Foged eller forpagter aarlig, aasnart Indbrændingen er skeet, indlevere i Amtstuen en rigtig Sortegnelse under hans Haand, paa hvor mes get hans Hosbonds Skove og Skovsparter ere taxerede for, samt deri ved Navn specificere, hvilke Sogner, Byer og Bønder have ladet indbrænde og hvor mange Sviin for enhver Bonde. Samme Forklaring skal og den, som Ol- Denen af Over Jagermesteren har forpagtet, giøre og til ham indlevere; Og skal alle Sviin, som pea foven indbrændes, ringes efter 9 S under samme Straf, med mindre stærk Frost indfalder; Og da endeel, imod de 2 for:<noinclude><references/></noinclude> nvg8byg4oj96x5zne3pckzu72fws96f 104 60087 409244 391056 2026-05-27T15:05:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 84||}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark 41-42 §. 26 Jan. forrige Frr. om Sviins Indbrændning og dets Taxt, inda brænde for ringere end 24 ß Oldengield for hvert Sviin fin Naboe til Skade, saa maae ingen Lodseier brændes Sviin for andres Tienere, naar deres Hosbond selv havers Skov, eller ringere til Oldengield annamme end 24 for hvert Sviin; Hvo herimod giør, skal have forbrudts al sin Oldengield samme Aar til næste Hospital, og den som lader indbrænde paa andens, sal alligevel betale fuldol Oldengield til sit Herskab. 42.) Dastor Misbruge med Tørvestiaren begaaes, saa maae ingen Bende, somun har Torveskiver paa sin Gaards Marker, siære flere Torv end han til eget Brug og Fornødenhed kan behøve, ei hells ler, under hans Gaards Festes Fortabelse, sælge eller borta leie hans Tørvejord til andre; Og for at forekomme allo utilladelig Marchandise med Torv, maae en Bonde es Fiære mere end 20 à 30 Læs Torv aarlig i det høiefte hvormed Kongens Amtsforvaltere eller Ridefogder, og paans Ryttergodset Regimentsskriveren, skal saadan Opsigt haves og Inddeling iblant Bønderne giore, som de agte at tilali svare; saa skal de og Pladsen, hvorpaa Torven i Raders sættes, eftermaale, som til 30 Las Torv ei maae væres større end 180 Qvadrat Allen; Huusmændene maae, hvor der findes Torve-Moser at igiennemgrave, nyde af Rev lerne noget lidet til Nedtorftighed at grave. Handlers nogen Bonde herimod, eller skiærer mere Torv end hamm er anviist, skal Overskudet ham i næste Aars Torveskiæras decourteres, feruden efter Sagene Beskaffenhed af Øvrig heden med Straf at ansees; De Bønder, som selv ingenn Torveskiæer have, maae udvises Toro, som før er meldt hvor Lyng eller Moser i Kongens Vildbane findes, semm til Terveskiær ere tienlige, dog skal samme Torveskiær free, hvor det kan vare Wildbanen til mindst Skade; Og maae hverken Torv eller Lyng ffiæres eller hugges, for den af Overførsteren er udsect og udviist, hvorover han og Stova<noinclude><references/></noinclude> 9035jmue9639g0l3wkxfzfrb5fdy8cn 104 60088 409245 404218 2026-05-27T15:05:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||85}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark 42 = 43 §. Skovriderne skal have tilbørlig Tilsyn; Og skal ved Tor: 26 Jan. beskiæringen overalt iagttages følgende: Imo.) Sskal Udviisningen og Skiæringen, saafremt Veirliget det nogenlunde tillader, aarlig være til Ende i det seneste 8 Dage efter St. Hans Dag. 2do.) Igen Jord maae, under Paaskud ikke at være god nok, spildes eller forkastes, og Gravene skal skiæres saa dybe, som Jorden fan være tienlig til, dog at der paa Bunden i Graven bli ver liggende saa meget som et Qvarteer af den rette Tørvejord, hvorpaa nedkastes al den Jord, som ved Tørves fiæren er spildt, og igien over Graven udjevnes og tils dækkes med de grønne Torv, som øverst ere afstaarne, paa det Torve Grunden igien fan tiltage. 3tio.) Ingen Terve Jord maac formedelst Bænke adskilles, og i Fald Bænke eller Skillerum behøves, skal det skee med faa ringe Jord som mueligt. 4to.) Torve: Gravene al i Enderne med lovlig Opgang forsynes, og saa vide, at et Best, Qvæg eller Dyr, som af hendelse deri kom mer, kan vende sig og nogenlunde selv redde sig deraf, saafremt den, som har giort slig ulovlig Graven, ikke vil fvare til al den Skade, derved kunde skee. 5to.) Enhver, som kommer paa dette Arbeide, forbydes stren gelig at antænde eller have nogen Ild, hvorved Mosen og Skoven fan komme i Brand, under 3 Lod Sølvs Straf. 43.) Da de Bønder, sem fiøre til Torvs med Torv, pleie overalt at bedække og bebinde Tør velassene med Elles eller Heffelriis, som de Kongens Skov til Skade borttage, saa forbydes saadant; Til hvilken Ende Commandanten i Khavn og Magistraten i Kiøbs stæderne skal foie den Anstalt, at 3 Uger efter denne Frs Publication ingen Bonde eller andre, som Torvelæs paa ovenmeldte Maade have bebunden, tillades igiennem Portene at passere, og om Skovbetienterne nogen. underveis antraffe, skal de pante den Skyldige for 2 Mk. 8 3 44.)<noinclude><references/></noinclude> lcz1rnp8xsul3fpm9aiggio6vpuhj1v 104 60089 409246 378477 2026-05-27T15:05:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 86|Skov-Fr. i Danmark 44-45§.|}}</noinclude>26 Jan. 44.) Over-Jægermesteren skal have den øverste Inspec tion over alle Kgl. Skove her i Niget samt i Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst, og dertil beskikke dygtige Skovfogder, hvor fornødent giores, hvilke han tillige med Skovriderne efter Stedernes Leilighed behørig skal instruere; Saa skal han og af yderste Flid derhen see, at denne Skov Fr. tilbørlig holdes, og om han hos nogen anderledes befinder, maae han ei efterlade, hvis han det ei selv kan remedere, Kongen saadant at foredrage; Og skal Jægermesterne herefter saavelsom Overførsterne med Skov Væsenet have god og flittig Indseende, og, saavidt mueligt, see al Misbrug til Skovenes Skade hemmet, samt i alle Mander holde over denne Skov Fr. saavelsom Jagt: Fr. 45.) Og da det er Undersaatterne og Skovbetienterne til stor Last og Omkostninger alle Skov og Jagt: Sager med Proces og Vidt løftighed til Tinge at udføre, saa skal en Skov- og Jagts Session holdes engang om Haret, nemlig i Maj. eller Junii Maaned, paa følgende Steder: Friderichsborg, hvortil skal svare Khavns, Friderichsborg og Cronborg Amter, Ringsted for de øvrige Amter i Sielland; Stege for Moen og Bogse; Nyekiøbing for Falster; Odense for Fyens District; Colding for Coldinghuus Amt; Sfan derborg for Skanderborg Amt; Silkeborg og Aalborghuus Amter, saa og Bornholm, udi Amtstuerne; hvilken Session skal administreres af Jægermesterne, Amtman dene, Overførsterne, Ridefogderne eller, hvor de ikke ere, Amtskriverne i enhvers District og, for ytter Distric terne, Regimentskriverne og en Sessions Skriver, som Kongen dertil vil beskikke (*); som skal indkalde for sig alle de Skov og Jagt: Sager (**), som angives at være forefaldne udi Kongens Vildbane, og de Skyldige straffe paa (*) Cfr. Rescr. 22 Jun. 1753. (**) Cfr. Resol. 20 Jan. 1746.<noinclude><references/></noinclude> kolik2dh38xfm3114oorcmeckkx4oxn 104 60090 409247 314522 2026-05-27T15:05:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.|Skov-Fr. i Danmark 45-47 §.|87}}</noinclude>26 Jan. paa Penge, om de have noget at betale med (*), eller hvis ikke, da paa Kroppen at lide efter Forseelsen, som forsvars ligt fan være (**). Og som Skov-Sessionen ikkun eens ganz om Aaret holdes, skal Sessionens Deputerede med større Midfierhed, end hidindtil, foretage denne Fr., igiennemgaae samme og nøie undersøge, hvorledes den efterleves, særdeles med Skovens Indhegning, Freden, Fremvert og Opelskning, SteengierdersSættelse, Grsfters Kastelse, Piles Plantelse, og alt andet, som heri er befalet, samt enhver, som deri fin des efterladen, tilborlig tilrettesætte, og saafremt ingen Forbedring paafølger, skal de give Over: Jægermesteren det tilkiende, som Kongen det foredrager til videre paafølgen deStraf. 46.) Af hvis Bøder, som efter denne Skov-Fr. og seneste Jagt Fr. forefalde, nyder Sessions-Skriveren og deles mellem Ridefogden eller Amtskriveren, men for Rytter Godset Regimentskriveren, og Skovriderne, for saavidt som i enhvers District falder; Mental samles i en Kasse, til at betale Omkostningerne paa de Sager, som ere af den Beskaffenhed, at de ei ved Sessionen kan afgiores, men ved Lands Lov og Net maae forfølges, og skal Sessionsskriveren samme imodtage og derfor aarlig Regnskab med behørige Ordres og Beviser vedlagt til Over- Jægermesteren i det seneste til hvert Aars Philippi Jacobi Dag aflægge; Til hvilken Ende Sessions Skriverne skal stille suffisant Caution for disse dem betroede Bøder, om Overjægermesteren det forlanger. 47.) Til hvis Sager, som Overjægermesteren foraarsages ved sin Fuldmægtig, eller Sessionens Deputerede ved Sessionsskriverne, for ulovligt Skovhug eller i andre Maader Kongens Skove an gaaende, at lade paatale (saavidt ei for Sessionen fan afgiores), maae i alle Rettergange bruges slet Papiir, og Skal Dommerne og Skriverne uden Ophold give Over- jæ- (*) Cfr. K. Br. 26 Sept. 1711. (**) Cfr. Resol. 20 gebr. 1748.<noinclude><references/></noinclude> m8c40pi2gurgn0q83diqg9tgv65vv6f 104 60091 409248 287913 2026-05-27T15:05:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.{{Afstand|3em}} 88||}}</noinclude>Skov Fr. i Danmark 47 §. 26 Jan, jægermesternes Fuldmægtige og Sessionsskriverne uden Be taling forseglet og beskrevet, alt hvis de i saa Maade behøve og begiere, saafremt de ikke efter Loven som Nettens For nægtere skal ansees. I øvrigt skal enhver rette sig efter Loven. Fr. Om en nye Land Milices Indrettelse i Dan Saasom Bønderkarlene misbrugte den ved forrige Land Milices Ophævelse bekomne Frihed, ved at lade Agerdyrkningen fare og begive sig af Landet. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 37. 4 Febr. mark. 2.) Af 6c Tor H. K. Bøndergods (isteden for 32) skal indrettes et Lægd, hvoraf en Karl svares. 10.) Samme skal exerceres om Sommeren i 2 og Vinteren I Time efter Prædiken hver Sondag (men i Sæde- og Hostes Tiderne neml. fra Medio Apr. til ult. Maj. og fra 1 Jul. til ult. Sept, kun hver 4de Søndag). De, som i 2 Aar have staaet ved Compagniet,!ere frie i Pleie: Tiden og exercere ellers kun hver 2den Sondag; Men naar de 3 Aar have været Soldater, da kun den 1ste Søndag i Maas neden. 11.) Hvert Aar holdes Compagnie: og Ba taillons eller Regiments Samling, den første kun i 3de og den sidste i 6 Dage. 17.) De som enroulleres før deres zote Aar al tienei gte og de andre i 6 Nar, Hvorefter dem paa Forlangende skal gives Afskeed, da de siden ere frie for al Udskrivning. 18.) Ingen Bonde Karl maae give sig fra det Gods, hvor han er født, saalænge hans Hosbond kan skaffe ham Tieneste; med mindre han er over de til Enroulleringen ansatte Aar eller ef ter 17 har udtient, men naar han derfra har erholdt Afskeed, maae han sin Hosbonde Tienesten lovlig opsige og derefter tage Tieneste i Landet, hvor han vil, undtagen han er af de gamle Vornede eller har forsiddet fin Gaard, men i andre Tilfælde maae den ham ei nægtes under 50 Sibles Mulet, til Karlen, 2 til Regiments- Kassen. Fr.<noinclude><references/></noinclude> hk5wl3p0g02rh95itulrajgc2yni0dr 104 60094 409249 391869 2026-05-27T15:05:57Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1733.||91}}</noinclude>Fr. om Kirkernes Gods i Nge. - Sful 25 Febr. de ikke have at betale med, da lide paa Kroppen. de der ligeledes beviislig befindes, at nogen sig pro forma til Kiøber af noget Gods har indladt, under et Ekin det selv at ville beboe som Boeslids Mand, og dog ikke i saa Maader betiener sig deraf, naar Leilændingen er frakiende Stedet, da skal det kiøbte Gods til Kongen aldeles være forbrudt, og ellers den Skyldige staae til Rette og straf fes, som den der sig i Underfundighed har ladet befinde. (See Fr. 18 Oct. 1780). Fr. At ingen af Undersaatterne i Norge 14 Mart, maae skikke med den Svenske Post andre Breve, end dem, som høre til Stederne selv i Sverrigs Nige, og ingen lunde forsende Breve til Hamborg og udenrigs Steder i Couvert til nogen i Sverrig under 10 Rdlrs Straffor hvert Brev, som saaledes befindes afsendt. (See Fr. 16 Aug. 1775). Til hvilken Ende Postmesterne i Norge noie skal paaagte de derfra til Sverrig forsendte tykke Breve og, naar paa noget tykt Brev til Sverrig i berørte Maade grundet Mistanke kunde falde, Afsenderen betyde, at han det maae aabne for at vise, om ingen Breve til Hamborg og udenrigs Steder deri ere indsluttede, da, om nogle slige Breve befindes, Postmesteren, foruden det Porto som derfor bør erlægges, hvilket han tilligemed Bre vene paa sit behørige Carte anfører, forbemeldte Strafs boder sig strax skal lade betale, og deraf beregne Gen. Post- Kassen og selv beholde, samt stray give Gen: Postam tet Efterretning derom. (Saasom fligt foraarsager Skade og Afgang i de Kgl. Post Revenuer *). Cancel. p. 56. Fr. At forekomme endeel Misbrug til Post: Intra 10 Ape. dernes Afgang. (See Fr. 17 Jun. 1771). P. 58. Samme paa Tydsk. p. 61. 10 Apr. Kammer-Pl. (Resol. 13 Apr.) Ang. Taxtens Ned: 18 Apr. sættelse paa Rundfisken i Sinmarken fra 48 til 32 B (*) Cfr. Rescr. 5 Oct. 1736. Bogen;<noinclude><references/></noinclude> 55u3atho0c0swh3ughzkn63vfih5bv9 104 60539 409162 319704 2026-05-27T15:03:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 536||}}</noinclude>R. om Haandv. Drenge, f. lade sig hverve. 18 Jan. 1688, hvilken tillader at hverve Lære Drenge, naar de sig godvillig vil engagere, saa at, om det blev Officererne forbudet, vilde vervingen, som desuden er difficil nok, endnu blive mere vanskelig; Saa befales her med følgende: 21 Jan. 24 Jan. Naar en Dreng, som ved et eller andet Haands værk staaer i Lære, sig godvillig i Kgl. Krigs-Tieneste vil engagere, maae han vel antages og blive i Tiene sten, men han skal dog ikke bruges i virkelig rigs- Tieneste, førend hans Lære Aar ere erspirerede; Saa skal og saadan en Lære:Dreng, saa længe hans Lære Aar vare, være forstaanet for Erercering og anden Krigs: Tieneste, og Officererne ei i nogen Maade have med ham at bestille; men derimod skal slige Lare-Dren ge være pligtige at passere Mynstringen under Gever, og i Fald Regimentet, som ham har anhvervet, skulde gaae i felten, skal han, endsient hans Lære Aar ikke vare forløbne, dog alligevel følge med Regimentet. Og som der ligeledes af Oldermanden for Reebslagerne i Khavn er bleven klaget, at der ved Divisionerne er bleven anta get 4 af deres Drenge i Kongens Tieneste; Saa skal de af Reebslagernes Drenge, som have ladet sig hverve og ved Divisionerne ere antagne, derved forblive; men efter dags skal det ikke være Compagniernes Chefs ved Søe:taten tilladt at hverve nogen af Laugenes Drenge, uden paa den Condition, som det i dette Rescr. for Land-Etaten er regleret og fastsar. (Cfr. Krigs-Art. Br. f. Landt. 29 Jul. 1756. 319 §). Pl. u. Verbot auf die Ausfuhr der zum Papiermachen brauchenden so genannten Lumpen. (cfr. 8 Jul. 174). P. 4. Ben. f. Schleswig, Holstein, Old., Delm., Pinn. und Rankau, die genauere Nachlebung d. Cammer: Ge richts: Ven. anlangend. (cfr. 1 Jun. 1720 1. 28 Maj (771). P. 6. Kgl.<noinclude><references/></noinclude> 7jjk52iwz2xh16ow2xscpf8r6sr0st2 104 60542 409163 378473 2026-05-27T15:03:08Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||539}}</noinclude>Ertens. f. d. civile Enke-Kasse. Confirm. nærmere Extension for den civile Enke: 15 Apr. Kasse, funderer d. 30 Apr. 1736. Jblant Frr. f. 1744. P. 196. Samme paa Tydsk. Jblant Frr. f. 1744. P. 199. 15 Apr. Pl. Hvorved Hingsters, gestes og Hoppers Ud: 22 Apr. førsel af Danmark, Slesvig, Holsteen, Pinneberg og Rantau forbydes indtil 31 Jul. 1743. (cfr. Pl. 23 Jul. 1743). P. 20. Samme paa Tybsk. p. 21. 12 Apr. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Maj. 3 Maj.) Ang. hvad Chirurgii Khavn saavelsom andre Steder skal betale til Kongens Kasse og Amphitheatri Underholdning (*). p. 181. 1.) Hver nye Amts-Chirurgus i Khavn samt Reg. og Div. Chirurgus skal ved sin første Indtrædelse til Amtet, Regimentet eller Divisionen erlægge til Kongens Kasse 100 Rdlr. 2.) Alle Chirurgi, som sætte sig ned i Kongens Lande og ikke her ere examinerede, stal først fistere sig Examini Chirurgico og derpaa betale til Kongens Kasse 30 Rdlr i de smace Stæder, og i de store Stæder, som Altona, Rendsborg, Flensborg, Aalborg Odense, Christiania, Bergen og Tronhiem, 40 Rdlr. 3.) Hver Mester eller Svend, som eramineres, skal betale til Kassen og det Chirurgiske Vasens Vedligeholdelse 20 (*) Bed Rescr. 3 Jul. 1744 (til Kiøbenhavns Magistrat) ere samtlige udi Barbeer - Lauget i Kiobenhavn indtræ dende Weitere efterladte de til Amphitheatri Anatomici Underholdning paabudne Penge; faa at Barbererne i Kiobenhavn freindeles made beholde beres tilkiebte Aint, som en frie Eiendom (i golge deres Laugs-Art. 29 Apr. 1684, som d. 27 Apr. 1731 ere confirmerede), og have Fribed til, at de saadan deres tilkigbte Aunts Rettighed igien maae afstaae til hvilken erfaren Barberer, de best funde forenes med, uden at de, som træde i Langet, skal være forbundne noget til Kongens Kasse at betale; da de og ligeledes maae være frie for at svare de ved Rescr. 3 ai 1743. 4 § befalede s Rdlr., naar en Dreng indfrives. See og R. Br. 22 pr. 1769.<noinclude><references/></noinclude> j8410kxi2zol9tq0lwbzu3yz4qaj16t 104 60544 409164 405592 2026-05-27T15:03:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||541}}</noinclude>Fr. om Mastes og Tom. Hugst. efter Kgl. Ordre, aarlig forfatter Designation paa hvor 27 Maj. mange Træer samme Nar maae fældes og uddrives, der dog ere de, som Aar efter andet, til Skovenes alt for fiendelige Ruin, lade nedfælde og fremdrive et meget sterre Antal Maste Træer; saa bliver, til Skovenes Conser vation og at forekomme den af saa stor Mængde Masters Hugning følgende mispriis, flig utilladelig Maste-Hugst herved strængelig forbudet samt, paa det enhver, som efterdags herimod handler, tilbørlig kan vorde afstraffet, følgende befalet: Alle de Maste Træer, Maste Stumver, Spirer, Lod Bielker og saa kaldede Bolverks: Temmer, som her efter betrædes at være hugget og fældet over det af Genea ral Forst Amtet aarlig fastsatte Tal og uden dets Tillatelse, skal af hvert Steds Forstbetient anholdes og med Arrest belægges; dog modereres den i Fr. 20 Aug. 1726 for slige Skov Habere dicterede Mulet, saa at de, som Herefter betrædes med slig Skov-hugßt, inden 14 Dage bor betale til den Norske Forst-Kasse 8 Rdirs Mulct for hver af ovenmeldte uden Tilladelse huggede Træer, hvorefter den arresterede Last ved Fremvisning af Avittering for denne Mulets Betaling maae være Eiermanden uden videre Tiltale følgagtig, men i Mangel af Bedernes Be taling inden forskrevne Tid requirerer General-Forst-Amtet af vedkommende Rettens: Bettente Extra: Ting, som i dette Tilfælde tillades, og bestikker en i Nærværelsen sig opholdende Procurator eller anden lovkyndig Mand til Actor, Arresten at forfølge og Sagen imod den Skyl dige til Dom at udføre; hvori skal observeres, at den Skyldige bliver tildømt at betale, foruden ovenmeldte Bgder, de Omkostninger, som paa Sagen ere anvendte efter Actors i Retten indgivne billige Segning, og desforuden haver Domineren efter Sagens Beskaffenhed tillige at iagttage de om Justits Kassen og temere litigantes ud: givne<noinclude><references/></noinclude> oi9czl5zgnbtikjwjyqp5ab9po8nang 104 60546 409165 381549 2026-05-27T15:03:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||543}}</noinclude>Pl. om Erhgange og Circ. Skove. Hvad Fr. 9 Jan. 1736 paabyder, i Henseende til 20 Jun. Jern Værkernes Circumference: Stove, skal ligeledes i Almindelighed forstaaes om alle Værkers nu eller herefter udviste Circumference; dog saaledes, at derved observeres den ved Fr. 8 Mart. 1740 paabudne Inddeling, og hvad derudi videre til Skovenes Fremtarv og Opelsning er anordnet og befalet; hvorved da ingen formenes at sælge og forbandle, til hvem han best finder sig holden ved og dertil er berettiget, al den Last, som udisaadan Deel overskyder og ikke efter Frembydelse til Værfets Participantskab eller Proprietaire imod sædvanlig og Markets Priis til Værkets Drift eller Forraad antages. Og paa det at enhver Retsindig desmere kan opmuntres til at opdage og angive for Over Berg Amtet bygværdige Guld, Sølv, Kobber og Blye-Erher, igientages og stadfæstes herved alle forhen ndgangne Privilegier, Immu niteter og Belønninger for dem, som Bergværker enten ovdage, bygge eller fortsætte, og blive samme derhen fors bedrede, at naar noget bygværdigt Bergværk vorder optaget og inddeelt udi sine behørige Kurer, skal Particis pantskabet til Grundens Eiermand, naar han selv er Angiver, overlade en Rup eller Lod, som de samtlig Interesserende skal friebygge, og ham det deraf faldende Udbytte lige ved sig selv tildele. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvæsenet i 6 Jul. Dmk, i Følge Resol. 31 Maj). At ingen i Khavn maae hindre de Fattiges Fogder i Betleres Paagribelse ved at fordølge Betlere, eller ved ei at tillade Fogderne at indkomme i deres use for at udtage dem, naar de have seet dem der indløbe; under Straf af Politiemester at dommes 1ste Sang i 2 Rdlrs Mulct til Convent-Huset, vg siden hver Gang dobbelt, hvilken Mulet han og skal fee inddreven. Men angribe de nogen Fattiges Fogder med Skields: Ord eller Hug og Slag i deres lovlige For<noinclude><references/></noinclude> eprj9ix9fr16uelvydqqqf8blevr9un 104 60548 409167 288384 2026-05-27T15:03:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||545}}</noinclude>Forb, pan Heftes udf. Pl. At Forbud 22 Apr. 1743 paa Heftes udfør: 23 Jul. fel sal continuere til ult. Dec. 1743. P. 35- Samme paa Tydsk. p. 36. 23 Jul. Kgl. nåhere Von. betr. die Abstellung des heimli: 31 Jul. chen Hausirens ausser den ordentlichen Jahrmärckten so wohl in den Städten, als auf dem Lande. P. 37. Fr. Ang. nogle, som forbydes at tilhandle 31 Jul, sig Bønder: Gods i Torge af de under deres Embeder henhørende Bander. Kammer. p. 39. Gr. Saasom Bendernes Lyst og Flid til at fors bedre deres Gaardebrug skal hidtil meget være hindret ved den Begierlighed, hvilken en og anden, som noget over dem haver at sige, ofte lader see for at blive Eier af de Gaarde, som Bonden for sig selv og sine Børn haver forbedret og istandbragt, omendskiønt fligt i N. L. 3- 1232 (*) udtrykkelig i Henseende til Fogderne er fors budet; saa bliver (paa det den fattige Almue nogenles des kan vide, hvorfor de stræbe, og selv eller for deres Børn vente nogen Frugt deraf) følgende befalet: Ingen Geistlig, foged eller Sorenskriver i Norge maae efterdags uden Kgl. foregaaende Tilladelse, som ved Rente Kammeret søges, kiøbe eller tilvende sig noget Jordegods, Skovs Parter eller andre Herligheder af de Bønder, hvilke under deres Rald eller Bea stilling sortere, og hvormed de i saa Maade noget have at forrette; men vel maae de fremdeles Penge derudi paa Prioritet udlaane, naar Fogderne ikke de Kgl. Intrader dertil angribe; Og Fald Creditor skulde nødes til at trade til sit Pant, da skal dermed efter 17. 2. 5 Bog om udlagt Gods forholdes. Forfeer nogen sig imod denne Anordning, da miste hans Embede, og Bøndergodset, til Kongens Fiscum og til Angiveren, være forbrudt. Mm r. I Sami. af Frr. staat ved en Trykfeil: Art. 12- ili Deel.<noinclude><references/></noinclude> d1bmhy1gne7soh86an8kc5ouloi21a3 104 60550 409168 398290 2026-05-27T15:03:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||547}}</noinclude>Fund. f. Viborg Tugt-Huus. - - for egen Regning antage det Viborgske Manuf. og Tugt: 14 Nov. Huus i 10 Aar. Rescr. 8 Mart. 1743 til Landsdoms merne i N. Jylland: at alle Delinqventer, som i Føl ge Loven fra N. Jylland dømmes til Arbeide i Chavns Børnehuus, skal herefter dømmes til Arbeide i Tugthua fet Viborg. Convention og Sorening imellem Interessenterne i det Viborgske Manuf. og Tugt-Huus. Og Kgl. Privil. 8 Mart. 1743 paa et Garverie i Viborg (*). Wiborg 1745. 8vo. Anordn. At Paaste Seften stal for Aaret 1744 15 Nov holdes den 29 Mart., isteden for den 5 Apr., paa hvil fen Dag den efter Gregorians Stiil indfalder. Paa det der herudi kan være Overeensstemmelse med den af Pros testanterne i Tydskland vedtagne Calender-Still. P. I I. Pl. Ang. de Enrolleredes og andre Undersaatters 15 Nov. Indkaldelse til Kgl. Søe Tieneste. p. 114. Fr. Om Matricul: Skatten &c. i Danmark f. 1744. 19 Nov. P. 116. Fr. Om Skatternes Paabud i Norge for 1744. 19 Nov. P. 119. Pl. Betr. der Enrollirten u. anderer Unterthanen 21 Nov. Zurückberuffung. p. 144. Fr. Ang. idemte Penge Boders Inddri: 6 Dec. velse og hvorledes den Skyldige, naar deres Betaling ei erholdes kan, bør straffes paa Kroppen, med videre (**). Cancel, p. 148. M m 2 Gr. (*) Heraf findes udtog i Sogtmans IV D. 2 B. p. 419, 421, 519 00 664. See og Rescr. 13 Febr. 1789 16 Dec. 1791 samt Canc. Br. 25 Febr. 1792 09 23 Febe 1793. (**) Bed Resol. 31 Dec. 1744 er det befalet: t ihvore vel det ved Fr. 6 Dec. 1743 bar været befalet, boots ledes Penge Boder i Almindelighed skal indfoges, saa ber deg Skov og Leiermaals Boder ikke derunder fre staaes, men med disse Boders Inddrivelse og Affoning skal fremdeles, som tilforn, efter de derom forben fort Anord.<noinclude><references/></noinclude> i7zirwwwiz4e42zofiz4z9zwp7vom9a 104 60553 409169 322558 2026-05-27T15:03:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 550||}}</noinclude>- Fr. ang. Pengebøder 2-4 §. 6 Dec. forhielpe (*). 3.) Hver Foged, som af sin fores fatte Stift eller Amtmand beordres, Penge-Beder efter Dom at inddrive, skal uden Ophold eller Forsømmelse forrette sit Embede efter Loven, og af den Skyldiges Boe udlægge saa meget, som til Bødernes Betaling udfordres, hvilket han skal tage i sin trygge Forvaring, hvor bet maae forblive til Indløsning udi 4re Uger. Vorder det ikke forinden af den Skyldige indløst, lader Fogden det ved offentlig Auction giøre i Penge, dem han ufortøvet indleve rer i næste Amtstue, hvor de uden videre Indtægts:Ors dre skal imodtages imod dobbelt Qvittering, hvoraf Fog den beholder den ene, og indsender den anden til den Stift: eller Amtmand, som Executionen har beordret. Skulde det udlagte ved Auction høiere udbringes, bør Fogden tilbagelevere det Overskydende til den Skyldige imod hans Beviis. 4.) Fogden, som forretter Eres cutionen, maae tillt af den Skyldiges Boe giore Udlæg til sig selv for de paa Executionen anvendte fornødne og billige Omkostninger, hvorpaa Stift: eller Amtmanden uden videre Proces skal decidere, om paaklages. det de Skyldige ikke med for store Omkostninger, eller, mod deres Villie, med Executionen besøges, maae de selv i Amtstuen betale de idømte Bøder, som strax skal modtages, eg dem derfor uden Betaling gives dobbelt Qvittering, dem de begge indlevere til Fogden, som dermed forholder sig efter 3 §. Ligeledes maae enhver, som aga ter at indstevne Dommen til Underkiendelse og Forandring for heiere Ret, i Amtstuen deponere de idemte Bøder Og paa indtil (*) Følge Rescr. 12 Oct. 1770 (til Statholderen i Norge) skal all:, som til Juffits Kassen, Christians. havns Kirke, spitaler eller andre publique Stiftelser ere eller blive demte at bede, være pligtige, paa Wed tommendes Aufordring, at betale eller i Mangel deraf at afsone de idemte Boder; og det, hvad enten Dom anen, hvorefter de ere faldne, er over Aar og Dag gems mel eller ei.<noinclude><references/></noinclude> 806i7fleud1lxvz34f85omm7mlxhm0p 104 60556 409170 307417 2026-05-27T15:03:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||553}}</noinclude>Fr. ang. Pengebøder 11:13 §. - med Execution besøger, foregiver, at udlæg hos ham ei 6 Dec. maae giøres uden efter Over Rets Dom og Nidemand, som fra Landstinget udmaldes, da mane og skal (fa sem Kongen ei vil betage nogen sine i Loven grundede Frihes der, naar Kongens eller Publici Ret ikke derved opholdes, stilles i Usikkerhed, eller bebyrdes med ufornødne Om kostninger) paa saadan Indvending reflecteres, naar den Skyldige stiller Fogden, som Execution seger, antagelig Caution for Omkostningerne, som kan medgaae til at forhverve Overrets: Dom og til at formaas Ridemænd, samt at Boen formedelst sligt Ophold ikke skal vorde forringet, da Fogden lige Ting haver at besørge. Men forskaffer han ei saadan Forsikring, som Fogden kan see sig betrygget med, skal den af Øvrigheden til Inddrivels sen beordrede Foged have Myndighed at fuldføre Executionen, uanseet den Skyldiges Stand. (Cfr. Pl. 21 Jan. 1778). 12.) Dom paa Bøder medfører ikke Pris oritet frem for andre lovlige Gields Fordringer, ef terdi den Skyldige ikke bør straffes med at bøde mere, end det han selv eier, og hans Creditorer ikke bør betale Straffen for ham. Hvorudover hans Creditorer forbeholdes deres lovlige Ret til hans Gods og Midler efter deres Fordringers og Forfølgningers Beskaffenhed. Men har nogen betroet den Skyldige noget, efter at Dom paa Bos der ham er overgangen, skal de idømte Bøder forud exeqveres, af hvad Beskaffenhed end Fordringen maatte være, saasom enhver bør tilsee, at den, han handler med, ikke er dømt i negen Slags Boder. (Cfr. Pl. 18 Jan. 1788). 13.) Kan den Skyldige ikke udrede de idemte Boder eller paavise antagelig Forsikring derfor, da fremsender Fogden sin Forretning til den Stift- eller Amtmand, som ham til Inddrivelsen har beordret. Og skal samme v righed hermed være befuldmægtiget, ligesom ham og herved befales, at paalægge den Skyldige Straf paa Krops Mm 5 pen<noinclude><references/></noinclude> 1tpg0gwprpy4ta170fv64e0i8xjfc4d 104 60558 409171 288394 2026-05-27T15:03:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.||555}}</noinclude>Fr. ang. Pengebøder 15-17 §. og til Hans Naade og Mildhed indstille, om han (i Hen: 6 Dec. seende til den Skyldiges befrygtende Velfærds Spilde og det Haab, der kunde haves om hans forbedring) vilde tillade, at al Gielden med 28 Dages Fængsel paa Vand og Brød maae være forsonet; og stal med Executionen beroe, indtil Kongens Billie herom er fornummet. Og skal Stiftbefalingsmændene, hver i sit tift, paa Fogdens Ansøgning tilsige, i hvilken Riobfted i Stiftet den Skyl dige skal udholde sit Fængsel, hvorefter Fogden overleves ver ham til samme Steds Byefoged, som lader ham inds sætte i Stadens Arresthuus udi et for sig selv afsondret ærligt Værelse; og skal Arrestforvareren neie tilsee, at ben Skyldige udi den ham paalagte Tid ikke nyder nogen anden Drik eller Spise, end reent sundt Vand og got forsvarligt baget Nug-Brød, som Arrestforvareren daglig skal lade levere mod 2 ßs Betaling, desuden nyder han eg for Varetægt daglig 4 ß, som Øvrigheden, under hvis Jurisdiction den Skyldige er, besørger rigtig udbetalt. Seer Arrestforvareren igiennem fingre med den Skyl dige og enten selv leverer eller tilsteder ham, i hans Fæng sels Tid, anden Slags Drik eller Spise, da miste en Maaneds Løn, og selv sidde 8 Dage i Fængsel paa Vand og Brød. 16.) Har den Skyldige udholdt nogen Tid af den ham paalagte Straf paa Kroppen med Arbeide og Fængsel, og han selv eller ved sine Venner fan tilveiebringe Middel at løse sig for den endnu efterstaaende Tid, da, saasnart han fra Fogden erholder Beviis for, at have erlagt de idømte Bøder enten ved Betaling eller Forsoning, bør han mod saadant Bevises Udlevering af vedkommende Commandant eller Byefoged løsgives af sin Haftelse. 17.) Og da Uformuenhed ikke bestaaer i nogens egen Villie, og derfor ikke bør lægges nogen til morais kast eller Feil, saa forbydes, under Kongens Hyldest og Naades Fortabelse samt anden vilkaarlig Straf<noinclude><references/></noinclude> 46hue19kg9y8npomcve6k2nq7dew7he 104 60559 409172 329671 2026-05-27T15:03:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 556||}}</noinclude>Fr. ang. Pengeboder 17:21 §. 6 Dec. Straf, alle og enhver, at bebreide eller forefaste nogen, at han paa en tid ikke har fundet udrede de ham for ær sig Sag paadømte Bøder, og at han dem med Strafpaa Kroppen, efter Øvrighedens Anstalt, haver forsonet. 18.) Penge Bader maae ei udereqveres hos en Fæstebon, de, dersom han ei kan udrede dem, uden sin Gaards Fors sdelse. Ei heller hos den, som derover vilde komme til at lide Mangel paa Søde og Ophold; Men slige Bs. der bør forsones med Straf paa Kroppen. 19.) Naar Dommeren tilfinder nogen at betale Penge:Boder, skal han med rene og tydelige Ord sige og i Dommen indføre, hvor mange Penge i gangbar Myndt bør udredes, paa det Fogden, som Boderne skal inddrive, ikke stal bemsies med at giøre Regning derover, men kan have en reen Forskrift, hvor meget han skal indtale; Og til den Ende skal, hvor Loven foreskriver visse Lod Sølvs Boder eller giver Bederne af Sagen, saasom Volds: Boder, halve, fulde eller bobbelte Leiermaals: Beder, Mandebod og deslige, i Dommen nævnes de idømte Bøders Sun, saa at Fogden ikke derom kan have nogen Tvivl. 20.) Hvor Loven ikke egentlig fastsætter det, som stal bodes, saasom naar nogen for Tyverie skal betale Igield og Evigield, bør Dommeren af de holdte Forhører og Vurderinger noie undersøge de stiaalne Kosters rette og sande Værdie, for derefter i Dommen tydeligen at fastfette, hvormeget i saa Fald bør betales. Hvad for Jgield tildømmes, det indtaler og beholder den Forurettede, endffient han overgiver Sagen til Øvrighedens Paatale; Men Tvigield beregnes Kongen til Gode, naar Sagen paa Hans Vegne af Øvrigheden forfølges. (See Fr. 20 Febr. 1789. 8 §). 21.) Naar nogen dømmes at have sin Hoved Lod forbrudt, da vedkommer det et Dommeren ved sin Dom at fastsætte, til hvad Sum den bør regnes, men det er Fogdens Embede, saasnart han erfa<noinclude><references/></noinclude> knnfzhij64hxqfd2tvsl9ktpe8nr0hk 104 60561 409173 380321 2026-05-27T15:03:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 558||}}</noinclude>- Fr. ang. Pengebøder 23 §. 6 Dec. for Bøders Inddrivelse, hvor Penge ere at erholde og det alene gielder om at exeqvere, men derimod lige saa ef terladne i at paatale Forseelser og derfor hænde Dom, naar derved falder nogen Umage eller Bekostning for dem, eller Dommene kunde geraade til nogen Uleilighed ved deres Gods, tvertimod Kongens Forfædres Diemærke, som har bevilget Herskaber og Hosbonder Sigt og Sagefald hos deres Tienere, ikke for at berige Herskaber af deres Tieneres Forseelser, men for at opmuntre dem med mere Alvorlighed at holde over Loven og tilsee, at Forseelser tilbørlig maatte straffes, hvorimod det nu moren er kommet dertil, at Almuen fast uden Undseelse synder, stolende paa deres flette Vilkaar, som forsikkre dem, at de res Herskab, som intet derved vinder, neppe vil tale der paa, og, om end Øvrigheden derfor stevner, at Hosbon. den nok vil friholde dem for Straf; Da, for at fore komme ligt, befales, at hvert herskab og gosbond, som med Sigt og Sagefald over fine Tienere er benaa det, skal fremdeles nyde samme Herlighed, naar han, ef ter sin Pligt, lovlig taler paa de Forseelser, som paa hans Gods begaaes. Men overbevises han vitterlig at have skeet igiennem Fingre med nogen sin Tieners Forseelse, som ansees at fee, naar han i 3de Maaneder, efterat han beviislig derom haver været vidende, hverken stev ner derpaa eller anmælder det for Øvrigheden (hvor med Land Fiscalerne skal have noie Indseende), da bør han ei alene have tabt sin ellers tilkommende Net til de af Sagen hængende Bøder, som ingenlunde fan tilfalde ham, naar han ikke lader Sagen forfølge; Men han bør og for saadan sin Efterladenhed bode iste Gang 50 Rdlr til gudeligt Brug. Befindes han den Gg at have fortiet nogen sin Tieners Forseelse, skal Øvrigheden ved lov sig Omgang lade hænde Dom over ham til hans Sigt og Sagefalds Rete forbrydelse, den han aldrig mere igien maae<noinclude><references/></noinclude> q46tpidrkwp1iqnt0ncwcx706utnxcm 104 60569 409174 398740 2026-05-27T15:03:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1743.{{Afstand|3em}} 566||}}</noinclude>12 Dec. Norske Brev-Taxt y Art. V.) Tykke Breve, hvorudi ere Verler, Regninger eller Documenter, betales efter Vægten, nemlig 1 Lod imod et enkelt Brev at regne, saaledes at Brevet betales for sig og een eller flere Verler, Regninger og Documen ter for sig; Naar flige Documenter veie under Lod, betales for Lods Vægt; og naar de overgaae Lod, men ei fan opnaae heelt Led, betales for et Lods Vagt; Og naar L kommer at beregnes, skal isteden for Lß betales I Lß. (See Fr. 17 Jun. 1771. 17 §). Dersom nogen sender 2, 3 eller fiere enkelte Breve fra eller til adskillige Personer under een Convolut, skal der betales for hvert enkelt Brev, som i Convoluten findes, efter den i I og II Art. for Stæ derne anførte Taxt. 14 Dec. (†) Brand-Ordning for Stege Bye. Forfattet af Byefogden den 3die og approberet af Stiftamtmanden den 14 Dec. 1743. (See Fr. 24 Jan. 1761). Khavn 4to. 1744. 2 Jan. Kgl. generale Brand:Von. u. Affecurance: Kasse für 7 Jan. 23 Jan die Stadt Husum. P. 3. Pl. Hvorved de Friheder, som Undersaatterne Norge efter Pl. 7 Jul. 1741 (ang. frit Indkiøb paa Skibene &c.) have været forundte, aldeles vorde ophæs vede. (See Pl. 30 Jul. 1768). P. 38. Pl. At ingen maae til Khavn indføre noe gen Slags fremmed poffementmager: Arbeide, saasom alle Slags Livree Snorer af ülden og Silke, Silke Frynd ser, Lidser og Sleifer, Tapetserie- og Gardin-Snores eller Lidser af Silke, samt alle Slags Snorer, som brus ges til Vogne, Chaiser eller deslige, under Varernes Fors brydelse til lige Deling mellem Angiveren og Lauget (for at befordre Laugets Debit). Hvorimod Possementia: gerne<noinclude><references/></noinclude> a6xear23e5bqaokkffommjzavfse26l 104 60571 409175 403997 2026-05-27T15:03:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 568||}}</noinclude>P1.om Desertion f. Ed. Lagd. i Nge 1 §. 3 Jan. vile eller militaire Bettente om nogens Undvigelse faae Underretning, under deres Embeders Fortabelse, uden no gen udsættelse med Rettens Ophold, ved Extra-Ting strap profeqvere saadanne Deserteurers Sag til Execu tion (*), med Confiscation af deres eiende eller arvende Odel og Eiendom; hvorfore til den i Norge commande rende General ved hvert Nars Udgang fra Regimenter nes Chefs stal indleveres en tilforladelig Lifte paa deres Navne, som desertere af Lægderne; Og skal Fogderne li geledes til samme Tider til Stiftbefalingsmændene indsende en lige indrettet Designation paa det aarlig undvigte I― 4 Mand (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 13 Aug. 1745 (til Stiftamtmændene i Christiania, Bergen og Trend bim), hvorved befales: at da den Action, som i Følge l. 31 Jan. 1744. 19 imod de lindrigte sal anlægges, ei bringes til faa raftig Erecution, at Kongens Henigt til deflige Sagers Fyndige Afgierelse bliver opnaaet; saa som baade de, der saadanne undvigte skal actionere, som de, der i fl ge Sager skal domme, undertiden ere af ulige Meninger om den Barsel, som skal gives den Undrigte til at lide Dom; det nogle mene, at de funde inditev. nes ined 14 Dages Barfel, og andre, at de, efter 2. -12, med Ars Barsel bor indkaldes Men efterdi lig en undvat ikke kan ansees, som en frie Per son, de uden Tilladelse kan reise ud af Riget og bvor ban lyfter, en altsaa bør ftevnes med Mars Warfel; men en undvigt derimod er forbunden altid i Lændet eller Dis frictet at være tilftede og i alle Tilfælde at indfinde sig til Kongens Tienere; Saa anordnes, at naar en fra Sse eller Landlægderne er undvigt, skal han ansees, som den, der ftuler og fertisker sig eller (fom - 410 figer) ikke vil lade sig finde, og alene nyde 6 Uzers Barsel, der, hvor han fir fiofte Tilbold i Lægdet eller Districtet haft baver, ou 6 Uaers Barsel tillige til Laugt nge. Jitgemaade fioen 2. 1 32 be. faler i Almindelighed, at naar nog n er ftevnet oa han beert n selv eller bans Fulomægtig mode, da skal ham lægges Laugdag for; faa skal og samme i Loven befales de Formalitet i denne Casu, ligesom i alle andre Sager, tagttoges, hvilken Laugdag ligefaa lang Tid foru, som om Grevningen forben er meldet, der, hvor den Und vigte floft fin Bocpal eller Tilholdssted baft baver, al feitubes. - - 4- -<noinclude><references/></noinclude> bw1pisbjk9cub0m3yunl3v9jgbhkl0o 104 60579 409177 405593 2026-05-27T15:03:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 576||}}</noinclude>Fr. om Havne-Vasenet i Khavn 4:6 §. 18 Apr. Kongens egne eller Harne: Commissionens Duc d' Albes paa Strømmen maae ingen uden Havne-Mesterens Tilladelse blive liggende fortøiet, saasom de alene skal brus ges til Forhaling, under 2 Ndlrs Straf. Ei heller maae nogen uden Tilladelse fastgiøre Toug til Forhaling, mindre blive liggende ved Kongens Duc d' Albes eller Pale om Flaaden. Og for at fiende de Pale, som til Forha ling maae bruges, skal de alene males med røde Hove der. Ingen maae med Baadshager sætte i nogen af Kongens Duc d' Albes eller Bolværker ved Holmen samt murede Fundamenter, under 2 Rdlrs Straf. (See Pl. 8 Dec. 1783). 5.) Ingen Tobaksmøgen paa noget Stib eller Fartsi maae skee om Dagen i nogenCanal eller nogensteds i havnen, under 1 Rdlrs Straf. Ikke heller maae anlægges Ild til Mad eller andet at varme, under 4 Ndlrs Straf, hvoraf Angiveren nyder det Halve. Anlægger nogen Ild om atten paa noget Skib, inden for Toldboden eller uden for Bommen inden Castels-Pynten, da betaler Skippe ren i Straf 10 Rdlr, til Havne-Kassen, til Angiveren; Men i Mangel af Betaling arbeide paa Vand og Brød 4 Maaneder i Skubkarren. Skeer saadant Nat eller Dag i farvandet, saavidt den Kgl. Flaade ligger, betaler Stipperen i Straf 20 Rdlr, til Angiveren, til Havs neskassen. Haver Skipperen ei dertil været Aarsag, betale den Skyldige Straffen, eller og lide paa Kroppen. De Skibe, som overvintre og ere aftaklede, paa 100 til 50 Læster al have 4 Læder Brandspande, 2de Gite ters og i Øre, under 4 Rdlrs Straf. De Skibe under 50 til 25 Laster: 2de Læder Brandspande og 1 Øre, under 2 Rdlrs Straf. 6.) Paa Tommer pladsene maae ei bruges Ild eller Tobakssmøgen, alt var der Hætte paa Piben, under 2 Rdlrs Straf, til Havne-Kassen, til Angiveren, som betales af den, der haver Pladsen i Brug. Ei heller mane Plankeværkerne om Temmer-Pladsene med Tiære<noinclude><references/></noinclude> ms0jopuz90r61e765z86102mppzps52 104 60580 409178 385107 2026-05-27T15:03:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.||577}}</noinclude>Fr. om Havne Væsenet i Khavn 6-9 §. Tiere anstryges, under 20 Rdlrs Straf. (Cfr. Pl. 28 18 Apr. Mart. 1757). 7.) Ingen Skibe maae ligge i Ca nalerne andre til Fortred og Skade eller indring i Ladning og Loffen. Derfor skal de alle Tider saaledes ligge, at der i og uden for Canalen er frie Passage til Ind- og 1dfart for andre Skibe; Og maae ingen Skipper indlægge sit Skib, førend ham af Havnefogden er anviist Sted, under 2 Ndlrs Straf. Et heller maae nogen lægge sig midt Farvaters eller fortsie sig over Vandet, at det er til Hinder for andre Skibe eller Chaloupper, ei heller anfre eller fortoie i det dybeste Løb en Cabbel Længde uden for Castels Pynten, alt under 4 Sidles Straf. (See Pl. 19 Dec. 1768 og 22 Febr. 1782). 8.) Ingen Reparation, Fortemring, Kielhalen eller Calfatring maae free paa noget Skib eller Fartøi, lidet eller stort, under hvad Skin det og maatte være, enten ved Stran den eller i nogen af Canalerne eller Havnene, uden alene paa de dertil beqvemme indrettede Steder ved det Ostindiske Huus, Bisens Plads og de Steder inden for Christianshavns Broe, som dertil ere berettigede, under 4 Rdlrs Straf. Tømmermændene, som sig fligt Arbeide paatage, skal betale i Straf for hver Dag, de i saa Maade arbeide, 3 Sidle. (See Pl. 10 Oct. 1781. Cfr. Anordn. 11 Nov. 1757). 9.) Enhver, som vil slaae eller forfærdige noget Bolværk, skal først melde det for Havnemesteren, som skal underrette dem, hvorledes det maae forfærdiges, for derudi at holde en Egalité, saasom Bolverkerne skal være af een Heide overalt i Canalerne, samt vel forsynede, at ingen Jord eller Ureenlighed i Ca nalen kan udspylles. Naar Vedkommende af Havnemes steren advares at holde deres Bolværker i Stand, skal de det strax besørge; thi ellers skal havnemesteren paa Eierens Bekostning lade det forfærdige, hvilken Bekostning de da uden Exception gien til Vedkommende skal betale. III Deel. (See 00<noinclude><references/></noinclude> 9t8c5onvfaclhu8mnj4wewyk60brdnl 104 60581 409179 380879 2026-05-27T15:03:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 578||}}</noinclude>Fr. om Havne-Væsenet i Khavn 9-12 §. 13 Apr. (See Pl. 28 Sept. 1768). Befindes nogensteds i Hav nen eller Canalerne fiunkne Fartøier, skal Vedkommen de, naar de derom af Havnemesteren advares, strap lade dem optage; hvis ikke, stal Havnemesteren paa Eierens Bekostning uden videre lade dem optage, og Fartøiet da til ham være forfalden. (See Pl. 10 Oct. 1781 og 2 Maj 1788. 8 §). 10.) Alle Skibe, som lægge til noget Bolværk i Canalerne, skal have deres Anker indfat paa Dakket, for ei at beskadige Bolværket, under 2 Rdlrs Straf. De, som hale igiennem nogen Broe, Skal, om behøves, kaste deres Vanter løs og indkaste des res Anker paa Deffet, under 2 Rdlrs Straf, samt desus den betale hvad Skade paa Broen eller andet derved foraarsages. 11.) Naar et Fartsi er udloffet, skal det, fient Liggetiden ikke er erspireret, strax lægge ud af Canalerne, for ikke at ligge andre i Veien til Forhindring i Negotien, med mindre Skipperen der paa Stedet fra Landet skal have Ladning, eller i nogen anden Canal. Efterat de 3 Uger ere erspirerede, i hvilke kipperne maae udsælge deres Varer i smaae Partier, anvises de Skippere, som endda have uaffølgte Varer inde, at hen lægge bag Børsen, langs Bersens Pakboder, for der sam me en gros at udsælge. Hvo i foranførte er opsætsig naar han af Vedkommende derom advares, betaler i Straf 4 Rdlr. Og da Mæglerne efter Commerce-Fr. 4 Aug. 1742 for Magistraten og Politiemester skal angive de Skibe, som have ligget over 3 Uger i Canalerne, saa skal de det og tillige, under deres Magler-Embeds Fortabelse, for Havnemesteren tilkiendegive, paa det han kan vide dem derefter at udskyde. 12.) De Skibe, som have Brud om Borde, maae ikke dermed udi Indhaling komme nærmere Bommen, end uden for Castels: Pynten, men maae lægge det om Bord paa Vagtskibet i Forvaring; ei heller inaae nogen af de Udhalende indtage deres Krud, førend<noinclude><references/></noinclude> jurngeblwvbrujk14bgkytkvbqng3mh 104 60582 409180 380880 2026-05-27T15:03:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.||579}}</noinclude>Fr. om Havne:Vasenet i Khavn 12-14 S. 13.) førend de komme uden for Bommen paa forommeldte Dis 18 Apr. france, under Confiscation af det indehavende Krud, som Kongen hiemfalder. (See Pl. 6 Nov. 1782). Ingen Baade, Chaloupper eller Joller maae efter Taps penftreg, Sommer eller Winter, roe i havnen eller Cas nalerne, til om Morgenen Reveillen er flagen, uden Tilladelse, ei heller ligge under nogen Broe om natten, alt under 2 Rdlrs Straf. Hvo i bemeldte Tid findes paa Vandet imellem Qvasthuset og Toldboden, hvor Flaas den ligger, betale i Straf 4 Rdlr. 14.) Paa det hver Skipper fan vide, i hvad Canal han sin Ladning bør udloffe og sælge (dog Indvaanerne uformeent at losse deres egne Varer, hvor beleiligst cragtes), da skal dermed følgende Orden holdes: I nye Havn skal ligge alle Skibe med Brændeved, Bræder, Planker, Muur- og Tagsteen, hele Ladninger Korn-Varer eller med andet Gods, som til nogen af Indvaanerne er ferskrevet, tilsendt eller fisbt, samt alt hvis Eierne af samme Canals Bolværker til deres Pakhuse vil have, saa og nogle faae Tender Meel, som Brænde-Skibene kunde indehave, for at sælge. Hvil fe alle uformeent efter Anviisning der kan indlægge og der res Bolværkspenge til Eierne eller Forpagterne alene er lægge. Alle de Skibe, som føre Tommer af Eeg og Fyr eller andre Sorter Bord og Brader, som udskydes og siden flaades, skal alene anlægge mellem Avasthusets Plads til Toldboden uden for Tommerpladsene, under 10 Rdlrs Straf hver Gang derimod handles, saasom intet sligt mane skydes i Canalerne (cfr. Pl. 28 Mart. 1757). Men har nogen Indvaaner selv forskrevet samme til eget Brug og boer ved Canalerne, da tillades samme ved deres eget Bolværk at lade opslæbe, saavelsom hvis Kongen til eget Brug lader komme. I Friderichsholms Canal fra blaae Taarn til Slots: Broen anlægge alle Skibe med Brændeved og Bygnings:Materialier, samt Jern og Fißes 002<noinclude><references/></noinclude> fbu3ea5d5zgxq111a0g0edyc1u9b5nx 104 60583 409181 375874 2026-05-27T15:03:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 580||}}</noinclude>Fr. om Havne-Vasenet i Khavn 14:16 §. 18 Apr. Fiske Varer, som veies og vrages paa Veierhuset og Bras gerbroen. Fra Høibroe til Holmens Broe: alle Skibe med Fede: Varer, tørret og saltet Fist samt Torv. Fra Holmens Broe til Consumtions: Contoiret: a.) Til Hukken: kibe med Fede-Varer, Korn og Frugt. b.) Paa Hukken: de, som alene med Korn og Potter ere ladte. c.) Fra Hukken for Børsen: alle Slags Korn- og faltede Fiske Varer, samt andet Kiøbmands: Gods. Fra Con sumtions Contoiret til Christianshapns Broe: alle Efibe med Korn Varer og Brændeved, samt Finlapperne. Bag 17yebors anlægges, naar det begieres, med alle Slags Varer. Fra Heibroe til Slotsbroen: Fisker Baadene med videre, som med Pramme opføres. For nogen anlægger, skal han melde sig for havnefogden, som anviser Anlægnings: Stedet. Og betaler en Hver Anlæggende i Bolværks-Penge til Forpagterne, saavidt Havnens Bolværker angaaer, af hver Last om Sommeren 68, en Pram 4 B, en Baad 2 ß, og om Vinteren dobbelt saa meget; Men paa de andre Steder til Eierne af Bolværkerne, som de best kan forenes om. 15.) Broemændene skal altid holde Broerne rene, og nyde for Broen at aabne af ethvert Skib, stort eller lidet, som der igiennem gaaer, efter Sr. 15 Apr. 1682. Broen aabnes ei for Fartøier, hvis Master kan nedlægges; Ei heller mane den aabnes om Middagen fra II til I, for ei at hindre Kierselen til og fra Hoffet samt Arbeidsfolk; Mindre maae den aabnes om Søn og hellige Dage, undtagen noget til Flaaden nødvendig behøves, da Broemændene i saadant Tilfælde skal rette sig efter Over-Eqvipage Mesterens Foranstaltning. 16.) Havnefogderne og Broemændene skal, hver i sit District, advare enhver Skipper og andre Vedkommende om denne Fr. Og paa det den besto bedre kan blive enhver bekiendt, skal den opslaaes paa Toldboden, Børsen, Skippernes Laugshund,<noinclude><references/></noinclude> gyi3z43f7fvkxu3d9vap2lgvzyvfym2 104 60584 409182 312261 2026-05-27T15:03:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.||581}}</noinclude>Fr. om Havne-Vesenet i Khavn 16-18 §. huus, ved alle Broerne, og hvor det ellers nødvendigt 18 Apr. eragtes, samt leveres Oldermændene for Pram: og Steenfører Laugene til hørsommeligst Jagttagelse. Desuden stal enhver Skipper, som fører Skib hiemmehorende i de Kgl. Lande, have samme med sig i deres Fartøier. Og stal Miæglerne advare paa Toldboden saavel indenrigs som fremmede Skippere om denne Fr., efterdi Uviden- 17.) hed ikke herefter af nogen skal imodtages. Havnefogderne og Broemændene skal, for desbedre at vaage over denne Frs Efterlevelse, nyde af de herudi dics terede og til Havne Kassen forfaldne Bøder. I Fald nogen utilbørlig begegner Havne-Mesteren, Havnefogderne og Broemændene, eller imod dem sver nogen Overlast, naar de deres Function forrette, skal de affisteres fra Holmens Vagt med Folk til at tage de Opsetsige i Arrest, paa det de efter Sagens Beskaffenhed tils berlig kan straffes med Penge Mulet eller og paa Kroppen. 18.) Raadstue: Pl. (Kgl. Befaling til Khavns 4 Maj. Magistrat 13 Apr.) At alle Khavns Indvaanere, som have Soldater til Qvarteer i deres huse og Vaaninger, skal under vedbørlig Straf paaagte, at ingen af dem af deres Huse udgaaer efter Tappenstreg. Sage Sol daterne imod Værtens Villie at trænge sig ud af hans Huus efter Tappenstræg, skal han det strax, ligeledes uns der haard Straf, tilkiendegive for den nærmest logerende Under Officeer; Paa det de om nattetide her i Svang gaaende Tyverier og ordentligheder kan forekommes. Og paa det denne Anordning og Anstalt stedse kan være vedkommende Værter udi Minde til nøie Efterlevelse, skal enhver, som har nogen Soldat til Qvarteer udi sit Huus, bestandig i hans Stue have opslaget et Erem plar af denne Placat, under 2 Rdlrs Straf, om ved Politie Inquisition anderledes befindes. p. 203. 003 Raads<noinclude><references/></noinclude> 8n45fe6pl0zbyrifonujy74ud2l333m 104 60586 409183 375875 2026-05-27T15:03:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.||583}}</noinclude>Forb. p. Papiirs Indf. i Nge 1-6 §. med Kongens egen Rettighed forholdes i alle Maader ef: 2 Jun. ter Told-Kullen. (See Told R. 1768. 19 09 20 Cap.). 2.) Interessenterne skal under deres Privilegii Fortabelse forsyne Indvaanerne med got og forsvarligt Papiir til 3.) De ligesaa billige Priser, som det fremmede. skal bestandig have et Oplag og efter Stedernes Beskaffenhed et tilstrækkeligt Forraad i Christiania, Bergen, Trondhiem, Christiansand, Friderichshald, Friderichsstad, Drammen, Moß, Scheen, Tønsberg og Kragerøe. 4.) De maae ei sælge i mindre Partier, end et Riis af Gangen, dog dersom de i Kiøbstæderne, der have Papiret i Commission, ere Kiøbmænd, som handle med andre Varer en Detail, maae de for egen Regning Papiir arkviis udsælae. 5.) De, som vil forlange saa stort et vantum Papiir, som ei i en hast var at tilveiebringe, skal samme ved Fabriqverne betids forud lade bes stille. 6.) For saavidt mueligt at være forvisset, at det til Forhandling i Stæderne oplæggende Papiir vors der efter Prøverne got og forsvarligt, saa skal, til Sikkerhed og Publiei Efterretning, af hver Sort Papiir, som paa disse Fabriqver forfærdiges, til Gen. L. Dec. og Come merce Collegium samt Magistraterne i de Kiøbstæder, hvor Oplaget skal være, til Prøve indleveres en Bog Pas piir, igiennemdraget og med Interessenternes Signeter forseglet, samt Priserne i enhver Bog især paategnet. Vdn. Betr. die über die Handwerkere u. burgers 2 Jun. liche Nahrung Treibende auf dem Lande jährlich zu verfertigende Listen f. Schleswig. p. 101. 103. Samme for Holsteen, Rantau og Pinneberg. p. 2 Jun. Vdn. Betr. die Confiscation der Wahren der un: 2 Jun. zuläßigen Land-Bråhmer im Amt Steinburg. p. 106. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavas Magistrat's Jun, 3. Dec. 1743) At ingen Skræder i Khavn maae til 004 nogen<noinclude><references/></noinclude> mnb3cl3i2mjjwir8qf5pawgjv54mzui 104 60587 409185 320341 2026-05-27T15:03:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 584||}}</noinclude>Pl. ang. Skræderne i Khavn. 3 Jun. nogen, som hos dem Klæder lader forfærdige, eller til andre levere og sælge nogen Estafage til saadanne Klæ der, saasom Olmerdug, Bomerside, Dvelk, Trille, Haardug, Haarvatter, Kattuns Lerred eller andre i saa Maas de brugende Varer, under Straf at have Varerne for brudte til Angiveren. (For at forekomme den Fornær melse, som Kræmmerlauget i deres Handel tilfsies*). 8 Jul. 29 Jul. 6 Aug. 13 Aug. 3 Sept. P. 206. Kgl. Declaration u. Vdn., betreffend das Verbot auf die Ausfuhr der Lumpen v. 21 Jan. 1743. P. 107. Pl. Hvorved Forbud 2 Apr. 1727 paa fremmede Hoe-Leers og Skiæreknives Indførsel til Jylland og Fyen sierpes, saa at den Skipper, som samme dertil medbringer, skal, foruden Varernes Confiscation, betale 10 Noir for hvert Dosin, han har indbragt, til Kons gens Fiscum, til Angiveren. (Ophævet ved Fr. 22 Oct. 1794. 2 §). p. 109. Pl. Hvorved Jagten paa Fælled i Dans mark eengang for alle udsættes aarligen fra d. 24 Aug. til 12 Sept., saa at ingen, enten Kgl. Jagtbetiente eller andre til Jagten berettigede, maae noget Aar før d. 12 Sept. jage paa Fælled, under Straf efter Jagt:Sr. 18 Apr. 1732. (Saasom Benden ikke har alt sit Korn ass meiet, mindre indhøstet, inden den 24 Aug.). Kammer. P. III. Pl. Betr. die in Schleswig-Holstein von den Mas giftraten u. andern Bedienten auf dem Lande in gewissen Fallen ratione der Zoll- u. Licent Abgaben zu ertheilende Attesten, u. die deßfalls zu entrichtende Gebühren. P. 112. Additamentum zu der für die Landschaft Bredtstedt: d. 16 Jun. 1741 emanirten Gen. Brand.Von. p. 140. (Eft. Rescr. 19 Jun. 1739 0g 5 Apr. 1749. Addia<noinclude><references/></noinclude> iyjjv3vcgkek9ezoxgjo64aqsrzsfy0 104 60589 409186 383691 2026-05-27T15:04:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.{{Afstand|3em}} 586||}}</noinclude>2. Art. f. Kræmmerne i Helsing. 2-10 §. II Nov. samt Biins og Tømmer-Handlere, som saaledes i Lauget ere indskrevne, maae handle med alle de Kiøbmandss Varer i Alne-Tal, smane Vægt, Maal, samt stykkeviis, som Silker, Ulden:,Lerreds, Jsen, Urte: og Hørkræm merne i Khavn efter deres Laugs:Art. maae handle med; Ligeledes maae disse Kræmmere handle med al anden Slags Kram og Kiøbmandskab, der ikke strider imod Frr. 8.) Krammerne skal, saavidt mueligt, forthielpe Ulden- og Linnet:Manufacturer, samt give Haandværksfolkene Arbeide, opmuntre dem til adskillige Sorter Kram at forfærdige, som her fan forfærdiges, og forsee dem med Hvad de til deres Haandværkers Fortsættelse behøve. De skal og selv lægge Vind paa, i Følge Commerce-Fr., at fane deres Varer fra første Haand og Sted, gode og uforfalskede, og samme for den billigste Priis at sælge. 9.) Laanet Borger eller Undersaat fremmed Mand eller Giest sit avn at udhøkre eller udprange fine Varer og Kram Gods i Byen eller paa Landet, da skal samme Gods være forbrudt, Magistraten, Lauget og de Fattige til lige Deling, og Borgeren eller Undersaatten desuden bøde til Kongen og Staden 40 Lod Sølvs Bøder; dog er det in gen boesat Borger formeent fremmed Gods, som ham i Commission tilsendes, imod en billig Provision en Gros at sælge, til hvem han vil. 10.) Omløber nogen i Helsingser paa Gaden eller i Huse med noget af foromrørte Kramvarer at sælge, da skal slige Varer være con fisqverede, og den Skyldige desuden betale i Straf 4 Rdlr, til Lauget, til de Fattige. Ligeledes skal Liggere, enten de ere Indvaanere eller Fremmede, have forbrudt alle de Varer, som de i huse og Vinkler hemmeli gen have at udsælge i Alen-Tal, Vægt eller Maal, og des uden betale 4 Rdlr til Byefogden for Erecutionen; End bruge Großferere eller Kræmmere selv Omløbere eller 2iggere, da bode de foruden Varernes Confiscation 20 Rdlr,<noinclude><references/></noinclude> 748651xqbnof897rh5us15p27sym76c 104 60592 409187 397949 2026-05-27T15:04:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1744.||589}}</noinclude>Fr. ang. Tei med Guld &c. vorde forfalden, det saaledes forskrevne eller baarne at 31 Dec. have forbrudt, og desuden at betale, om han er i de 2 første Claffer af Sang-Fr., 300 Stole, i de øvrige Classer 200 Nelr, og er han uden for Mangen, 50 Rdlr; Ligesom og de Kremmere, som have nogen af disse forbudne Varer forffrevet eller ladet fra fremmede Steder. indbringe, skal foruden Varernes Confiscation betale 200 Rdlr 1ste Gang, og 2den Gang debbelt; dog ere de i Khavn fabriqverede og med flagen Selv udzirede Varer herfra undtagne, saa at alle maae aige her fa briqverede Varer, efterat de i det almindelige Magasin ere stemplede, bære og bruge, samt med dem, lige med andre Riobmands-Varer, Handel drive, men førend saas Dan Stempling skeer, maae ingen Fabriqveur samme til nogen Kræmmer eller anden Kiøber aflevere. (See Fr. 19 Febr. 1753 og 11 Apr. 1769, Told R. 1768 og Fr. 20 Jan. 1783). P. 190. Von. Wodurch die Verschreib und Tragung des 31 Dec. geschlagenen Silbers auf Seidenzeuge c. verboten wird, es wäre dann, daß dergleichen mit geschlagenem Silber versehene Wahren in Copenhagen fabriciret worden. f. Schleswig. (Cfr. 3 Febr. 1745). P. 192. Samme for Holsteen, Pinneberg, Ranzau og Al: 31 Dec. tona. P. 194. 1745. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 11 Jan.. Dec. 1744) At ingen af Khavns Indvaanere made antage Fuffere og uberettigede til noget Slags Maler: Arbeide at forfærdige, under 4 Rdirs Straf til Malers Lauget 1ste Gang, og saa fremdeles dobbelt, for hver Gang nogen derimod handler; Da det er gens Willie, at Maler Lauget seal conserveres veb den Stet og Frihed, som<noinclude><references/></noinclude> fgp35j5bmw3klyg4uh0dc8778fb2ho5 104 60594 409188 380882 2026-05-27T15:04:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||591}}</noinclude>Adn. ang. Barbeer-Amtet 1. 10 §: III. 25 §. for Magistraten, som da derudi giver deres Decision og 15 Jan. Dom paa lovlig Maade, begge parterne til vedbørlig Efterlevelse. (Cfr. Anordn. 5 Jun. 1771. 10 § og Fr. 5 Jul. 1793). 11.) Ang. Amtets andre Sager imod Fustere, da er efter Pl.9 17ov. 1735 Politie Kamme ret Forum competens imod Fustere og dem, som afdem lade sig betiene, hvorfra appelleres, som i andre Polities Sager, til Politie: og Commerce Collegium. 11.) Ang. Svendene. 17.) Betreffes nogen Svend i Fuskerie, enten med at curere, barbere, eller beviislig driver andre til Chirurgien herende Videnskaber uden fin Hosbonds Minde eller Erinde, straffes han som en an den Fusker efter Amts Art. 29 Apr. 1684.5 §. 19.) Ingen Svend maae uden sin Hosbonds Winde anmalbe Afskeed Skiæren hos dem, han barberer, for at erholde Reise-Penge, under 4 Rdlrs Straf til Amtets Fattiges Kasse. III.) Ang. Drengene. 23,24 08 25.) Hvorledes de skal være beskafne, samt hvad de skal vide, før de maae antages som Drenge. I øvrigt forholdes efter Laugets Privilegier 29 Apr. 1684, som den 27 Apr. 1731 cre confirmerede, samt efter Frr. 23 Dec. 1681, 6 Maj 1682, 4 Oct. 1684 099 Febr. 1689 (*). Pl. og Forbud paa fremmed Trans Indførsel i 18 Jan. Danmark, under Straf af Confiscation, til Deling efter Pl. 1 Sept. 1738, samt dobbelt Told og anden Nettig hed efter Told-Rullen. (See Told N. 1768.) P. 3. Patent wegen Erhöhung d. Zolles auf die ane 18 Jan. Schleswig nach Holstein oder nach fremden Oertern zu versendende rohe Haute. (Cfr. 8 Jun. 1751). P. 4. Gr. (*) Herved made og mærkes, at, i Følge Rescr. til Khavns Magistrat 7 Dec. 1775, skal Barbeer-Amtet i Khavn indskrive og til Svende udskrive, imod den fests fatte Recognition, de Drenge, som af Regiments, Die visions og betaltede Hospitais - Chirurgis blive antagne og oplærte.<noinclude><references/></noinclude> k4b230ipambgu5q3kq73syk7ouer5it 104 60596 409189 329877 2026-05-27T15:04:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||593}}</noinclude>Pl. ang. Delinqvent. Omkostn. - gierningen er forøvet. (Saasom flige Omkostninger, 12 Febr, naar de efter bemeldte Fr. Fulde lignes paa Bøigden, vilde ruinere sammes Beboere, naar Sognet var lider *). Cancel. p. 16. Anordning om Politiens Indretning og 12 Febr. Administration i Christiania Bye og dens under Byens Jurisdiction henhørende Forstæder, nemlig: Pebervigen, Grendsen, Saverne, Vaterland og Savbanken, saa og derved værende ellers under og til Landet hen hørende Steder, nemlig Grønland, Leeret, Sam mel Bye, Opsloe og Hoved Tangen. [Cancel.]. p. 152. Cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 §(**). I post.) Om Politiens Administration i Almindelighed. 1.) Er ligesom Fr. for Khavn 22 Oct. 1701. 1 §. 2.) Hver Torsdag, og om den indfalder paa de Dage og i de Uger, som i 2. 1-3-4 ommeldes, da næste Søgnedag efter, eller og saa ofte Fornødenhed det udfordrer, hvorom de Tilforordnede bes timelig af Politiemesteren advares, sal, paa et dertil paa Christianie Raadstue forordnet Sted, om Sommes ren Kl. 8 og om Vint. Kl. 9 Form. holdes en Politics Ret, hvori skal være Stiftbefalingsmanden som Præs P ses, (*) Tillige er det (ved Rescr. 24 Sept. 1762 til Vices Statholderen i Norge) befalet: At som Eierne af de adelige Sædegaarde, lige med andre Amternes Beboere, for deres Gaarde og Godser concurrere til at betale de res, Andeel i de Delinquent-Sager, som lignes paa Ame terne; Saa eraates det og billigt og overeenstemmende med de derom eristerende Frr., at Omtoftuingerne i de Delinquent Sager, som angaae Delicta publica, der paa flige Gaarde og Godser maatte være forovede, lis geledes reparteres paa hele Amtet, for saavidt de ikke af den Skyldiges Boeslod kunde erstattes; Ligesom og flige Sager, i Felae Fr. 19 Maj 1741, bor være bes neficerede og føres paa uftemplet Papur, med videre. (**) Samt R. 12 Febr. 1745, Privil. 26 Sept. 1749 og Instrux 5 Jun, 1776. See Rescr. 26 Jan. 1776. III Deel.<noinclude><references/></noinclude> jxl28nw0juq7aglqjm802hx8kk2hqcm 104 60597 409191 339224 2026-05-27T15:04:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 594||}}</noinclude>Anordn. om Politien i Christian. 1 P. 2:3 §. 12 Febr. fes, Commandanten paa Aggershuus, Præsidenten t Christiania og en af de 12 Byens Mænd, som de selv imellem sig aarlig udvælge og hvert Aar ved en anden af loses, og saaledes herefter skal alternere, hvilke samtlige skal afhandle de ang. Politien forefaldne Sager; hvor og enhver, som noget med Rette har at klage, sit Anlig gende paa ustemplet Papiir mace foredrage; Og stal Raadstueskriveren, efterat han sin Eed aflagt haver, i Politie-Retten føre Protocollen, som af Stiftamtmanden igiennemdrages og forsegles; hvorfore Raadstueskriveren af den Skyldige, om Sagen til Overhofretten efter II Art. appelleres, nyder for Dommens Beskrivelse, foruden det stemplede Papiir, ligesom for en Laugtings Dom ef ter Loven; Dolitiemesteren maae sidde i Netten, saa lenge Sagerne forestilles og ageres; Men naar de ere af begge Parter tilendebragte og de ere udviste, maac han inden lukte Døre, naar han det fornødent eragter eller af Politie Netten bliver tilspurgt, mundtlig tilkiendegive, hvis han udi Sagen kan have at erindre, hvorpaa han sig strax af Retten, medens der voteres, forføier, og sig igien, naar Dommen skal afsiges, tilligemed Vedkom mende indstiller. 3.) Politiemesteren maae selv ans tage en politie Fuldmægtig og de fornødne Betiente hvilke af Politie-Netten tages i Eed og deres Navne i Protocollen indtegnes; Og skal samme efter den dem af Politiemesteren givne og af Politie-Retten approberede Instruction flittig agtpaagive, om noget imod Politie Frr. og deres Instruction begaaes, hvilket de strap Poli tiemesteren skal tilkiendegive. Befindes nogen af Polis tiebetienterne med nogen mod Politie Frr. eller deres Instruction at colludere, straffes de efter Fr. 4 Mart. 1690 med Fæstnings-Arbeide eller anden Straf efter Sagens Beskaffenhed; Og skal Politiemesteren give Politiebetienterne et vist Tegn, nemlig en hvid Kiep med Byens Vaa ben<noinclude><references/></noinclude> l1pmgvk8zf88oc85ad5t8f64aao52l8 104 60600 409192 323548 2026-05-27T15:04:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||597}}</noinclude>Adn. om Polit. i Christ.1P. 8 S-11 P.11. 2 §. - have ham handthævet ved den ham til hans Forretnin: 12 Febr. ger anfortroede Myndighed. 9.) Politiemesteren maae bruge i de Sager, som Politien alene vedkomme, uftemplet Papiir, samt være frie for Doms og Skris verpenge at betale; og skal Sage:Protocollen, som hver Session af Politie-Retten underskrives, altid forblive i Politie Rettens eller Naadstueskriverens Forvaring, og han, naar Politiemesteren det behøver, uden Vægring give ham al fornøden Underretning. Til Rald og Varfel for Politie-Netten skal ikke bruges længere end Giaste- Rettes eller Natte-Barsel, hvilket ved 2de Politiebetien tere, mundtlig eller skriftlig, skal forkyndes, da derefter i alle slige Politie:Sager uopholdelig skal kiendes og dømmes; Og paa det Ketten ikke skal opholdes ved at Vidner sig til deres Værneting henskyde, saa skal de Vidner, som i Sagen kan haves, lige for Politie:Retten indstevnes, og der personlig mede (undtagen de, som 2. 1 - 13 4 for personligt Mede befrier) under Straf efter f. 1 13 7 og Fr. 3 Mart. 1741. (cfr. Fr. 7 Mart. 1749. 3 §*). 10 og 11.) Ere som Fr. for 12.) Ders Bergen 24 Jan. 1710. 10 og II §. som noget tvivlraadigt eller vigtigt fulde forefalde, som ikke i denne eller andre Politie-Frr. er specificeret, eller paa Sagen kunde appliceres, da skal Politie-Retten tilligemed Politiemester deres Memorial derom til Kongen indgive, og Hans Resolution derpaa forvente. II post.) Om politiens Administration i Særdeleshed. I.) Udi geistlige Sager. Er som Fr. for Bergen 24 Jan. 1710. II post. I; undt. at her er udeladt: i hvis Sogn og Menighed Forældrene boc. II.) Zellige, Sæft og Bede-Dage ang. Er som Fr. for Khavn 22 Oct. 1701. 11. 1 §. I.) 2.) Pp 3 Pos (*) Samt Rescr. 6 Aug. 1745.<noinclude><references/></noinclude> 772rhmotc75vysfiahkxhde97gn0mu4 104 60601 409193 339330 2026-05-27T15:04:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 598||}}</noinclude>Abn. om Polit. i Chr. 11 P. II. 2 §: III. 2 §. 12 Febr. Politiemester skal eg ved fine Betiente flittig lade inqvis rere i Viin, Øl og andre offentlige Værtshuse, saavelsom andensteds, hvor noget udtappes eller fienkes, om der under Gudstienesten nogen forargelse med Drik, Dobbel eller anden Usømmelighed begaaes; Og hvis nogen Person saaledes antreffes, skal værten bøde 1ste Gang for hellig Brøde efter Loven 3 Lod Sølv, og hver Giest ligesaa meget, 2den Gg dobbelt, og om Giesten det ei kan betale, skal Værten Bederne for ham udlægge, og Giesten dog derforuden straffes med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Dage eller længere Tid efter Sagens Bes faffenhed. Befindes nogen tiere i samme Forseelse, skal Politie Retten tilligemed Politiemesteren det Kongen tilkiendegive, at saadanne ugudelige Kroppe, andre til Erempel og Afskye, tilbørligen kan vorde anseere. 3.) Han skal alle Søndage ved Betienterne flittig lade inqvirere paa alle Værksteder, om noget Arbeide forfærdi ges; Antresses nogen dermed, skal Mesteren bøde for Helligbrøde 3 Lod Sølv, zden Gang dobbelt, og 3die Gang dommes fra sin Laugs Net. 4.) Han skal ved Bes tienterne giore al Anstalt, at paa Kirkegaarden og Gas derne under Gudstienesten ingen Stimerie, Tumult eller anden Modtvillighed begaaes, hvorfor Kirkens Betiente og Vagten, om nødigt eragtes, skal dem al Vie stand giøre til de Skyldiges Paagribelse, at de efter Lo ven kan straffes. Han skal og tilholde Rudskene, som holde for Kirkeportene og private Huse, at de, under Lod Selvs Straf, ei bespende Gaderne, men saaledes hol de, at der kan være frie og ubehindret Gang og Kiørsel. III.) On Erbarhed og gode Sæder. I og 2.) Ere som Fr. for Khavn III. 1 og 2 §; dog tillægs ges her i 2 §, at Politiemester med største Nidkierhed, især ved Markets Tid, skal lade efterforske, hvor han for got befinder, saadanne Spidsbuber, som i Vaterland, Grøna<noinclude><references/></noinclude> 5ao2lnzxel2uk62o1d4zdsaxrqqs1cg 104 60604 409194 288441 2026-05-27T15:04:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||601}}</noinclude>Adn. om Polit. i Christian. 11 P. VI. 1:3 §. VI.) Om Torve og Gader. 1.) Han skal 12 Febr. paasee, at alle om Torvene giorte Anordninger og Byens Privilegier af alle tilbørlig blive efterlevede. 2.) Han skal flittig lade efterforske dem, som med frie Forsæt paa Torvene lade henlægge Snee, Gruus eller anden Ureenlighed, samt dem for Politie-Retten til vedbørlig Strafs Lidelse tiltale. Han maae ei tilstede nogen paa Torvene at oplægge Bygnings Materialier, saasom flige Pladser altid skal holdes frie og ledige, saafremt han ei selv derfor vil ansees. 3.) Med Gadernes Roddig og Reenholdelse, Broe: og Steen-lægning samt Res paration skal han have Opsyn, at enhver, under vedbørlig Straf, lader sit Fortog steensætte, og at intet Skarn en ten i Gaden eller ved Rendestenene i Dynger opkastes, men at de, som selv have Vogn og heste, lade det paa de beskikkede Steder bortføre, og naar de det ei vil, eller naar nogen ei selv har Vogn, lader Politiemester det ved andre dertil ordinerede paa Vedkommendes egen Be kostning bortføre; samt, naar stor Snee eller haftig Toebrud paakommer, at enhver firar bortskaffer Sneen og Isen for sit Fortog, og at i stor Plads:Regn de forstoppede Rendestene reengisres, at Vandet frit kan bortløbe; Han skal og tilsee, at Gaderne paa begge Sider af de nu brugelige Rendestene blive lige lagte, paa det enhver uden Skade med Vogn og Slade kan passere; og skal han med Politie-Retten overlægge, paa hvad Maade de nu brugelige Nendestene best kan forandres eller forbedres, samt hvorledes den almindelige Vei fra Byen igiennem Stor gaden og Pebervigen, til Indvaanernes og de Reisendes Magelighed, med Broclægninger og Grøfter kunde fors bedres. Han maae ei tillade, at udbygninger og Cars napper herefter anlægges, ei heller at de, som nu ere, med nye Fedstykker eller Grund vorde forsynede eller igien PP 5 ops<noinclude><references/></noinclude> 7by6rtjzkppxx0thp0rkt6nfryl3oqd 104 60606 409195 383692 2026-05-27T15:04:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||603}}</noinclude>Abn. om Polit. i Chr. 11P. VII. 1 § 1x. 2 §. I Forslag til Politie-Ketten indgive; Dersom Vand:Jn: 12 Febr. specteuren, Band-Mesterne og Postmagerne ikke giøre de res Embede tilbørlig, skal han dem for Politic: Retten til Afstraffelse lade tiltale. 2.) Han skal tilholde Vand- Inspecteuren med Tiden at lade indrette, saa og anordne og iverkstille, hvad til almindelig Nytte i Ildebrand og andre fornødne Tilfælde ved ethvert af de indrettede Qvartalers Vand kan være at giere. 3.) Han skal 1.) og sørge for, at de forfaldne Vand:Rummer eller Brøns de paa Gaderne forbedres og holdes i vedbørlig Stand; Overalt skal han med Flid til Execution befordre, hvis Anordning ham herom af Politie-Retten communiceres. VIII.) Om Bryggerne og Bolværkerne. Hermed skal han flittig tilsee, at enhver sit Fortog log Eiendom forsvarlig vedligeholder. 2.) Han maae ei tilstæde nogen Ild, Lys eller Varme paa Skibene at haves, inden den Distance Brand Ordn. 1 Cap. 10 § ommelder, under den der dicterede Straf eller haardere Undgieldelse, om nogen Ulykke deraf feraarsages, efter Sagens Beskaffenhed og Politie Rettens Sigelse. Politiemesteren skal, ligesom Havnefogderne i Fr. 5 Maj 1683 er befalet, altid holde visse og rette Savnemaal for Brændeved at maale, som til Lands eller Vands indkommer; hvilke enhver efter Forlangende skal meddeles, om Sælgeren eller Kieberen det ei selv haver, som dew dog skal være tilladt. Samme Javnemaal sal være indrettet efter Fr. 10 Jan. 1698, og dets Stykker være brændte paa alle Sider med Byens Marke. 3.) IX.) Om Kiøb og Salg. 1.) Med Byens Mæglere, Veiere, Maalere og Vragere, stal Polis tiemester have flittig Opsyn, at de deres Embede troligen og vel forrette, og, saafremt nogen Klage over dem falder, dem fer, Politic Retten lade tiltale. 2.) Med de Haandværker, som af Magistraten ere bevilgede og bes stilte<noinclude><references/></noinclude> 1y44i0c1rssqunqngr3ekaacftcychv 104 60607 409197 392550 2026-05-27T15:04:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 604||}}</noinclude>Adn. om Polit, i Christian. II P. IX. 2:6 § 12 Febr. stilte til at gisre og forarbeide Vægt og Maal, efter den derom udgangne Fr., skal han have Tilsyn, at det bliver rettelig giort, justeret, stemplet og brændt; Saa skal han og selv eller ved sine Betiente i det ringeste hvert Aar lade efterforske paa alle, saavel publiqve som particulaire, Steder, al Vagt og Maal, som af Elde, Brug eller ondt Forsæt kan være fordærvet, formindsket eller for falsket, og ikke allene caffere det ulovlige og unyttige, men endog lade de Skyldige, naar det befindes med Fors sæt at være giort, til vedbørlig Etraf for Politie-Retten forfølge. 3.) Den Taxt, som paa Naadstuen hvert Nar i hans Overværelse sættes paa de: og Drikke-Vas rer samt Brændeved, skal han med al Midfierhed holde over, og selv (eller i hans lovlige Forfald Politie-Fuldmægtigen med Vagtmesteren) og 2de af ham udnævnte Borgere i det ringeste engang maanedlig visitere hos alle Bagere, Slagtere, Høkere, Kroe: og Kieldermænd, og de forefundne Forseelser afstraffe. Især skal han til see, at Bryggere og Bagere have paa alle Aarets Tider faadant Forraad, at Byen stedse med Øl og Brød kan være forsynet; Ellers maae han ei tilstæde nogen at falholde fordærvede 22des og Drikke: Varer, usundt Qvæg og andet, som kan foraarsage Sygdom. 4.) Er som Fr. for Bergen VIII. 4 §. 5.) Han skal og med største Flid afværge, at ingen Omløbere løbe om med Varer at sælge i Husene imod Byens Privilegier, enten de ere forbudne Varer eller ikke, under Varernes Confiscation til Tugthuset; Dog er det tilladt at ombære og i Husene at salge alle Slags Fift, Frugter og dess lige; Men ingenlunde de Varer eller andre til Huusholds ning fornødne Victualier, hvormed Kiøbmænd og Borgere handle. 6.) Han skal og have flittig Indseenbe, at ingen, som paa et Haandværk eller anden Næring har taget Borgerskab, tillige bruger enten Ripbmand: frab<noinclude><references/></noinclude> ovntttrk180qwpv3b131ba8ltjjaiqp 104 60609 409198 405597 2026-05-27T15:04:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 606||}}</noinclude>Adn. om Polit. i Chr. 11 P. IX. 7 §. XI. 12 Febr. eller Beiene opfisbe de Varer, som til Areltorv i Kiebsteden af Bonden burde føres, mere end de Kiebende til egena Huusholdning eller Haandværks Fortsættelse behøve, for dermed at drive Handel og søge Profit, men heller ad vare Bonden, at han selv fører sine Varer til Torvs; Antreffer Lensmanden nogen Miil fra Byen, maaes han Varerne fra Prangeren borttage, hvoraf han for sit Tilsyn skal nyde, og til Politie-Kassen være forfaldet. 8.) Han skal og tilsee, at intet Forprang imellem de til Spes Handlende og de Kiøbende ved Bryggerne og Re vieren eller i andre Maader imod Byens Privilegier gaaer i Svang. X.) Om Laugene og Haandværkerne. Hermed skal han have Indseende, at de, hver i sit Laug og Haandværk, rette sig efter Frr. og Laugs-Art., og om nogen derimod opfinder nye Vedtægter eller Skraner, skal han dem der for til Politie Netten indkalde, at saadant kan afskaffes og straffes, hvorimod han paa alle billige Maader skal handthæve Laugene og Haandværkerne, at dem ingen Ind pas af Fustere eller i andre Maader tilfsies; samt at in gen sig af mere end et Haandværk, som han efter Laugss Art. rettelig har lert, og med Lærebrev og andet fornø dent Skudsmaal er forsynet for, paa eengang ernærer. Hvo herimod forseer sig, straffes af Politie Retten med Confiscation af hvis han haver med at fare, Bøder eller i andre Maader efter Sagens Beskaffenhed (*). XI.) Om Brand: og Vagt-Orden (**). Heros ver skal han have Directionen, at alt det, som i Br. Ordn. 24 Febr. 1714 og pl. 26 Jan. 1733 er befas let, vorder efterkommet, at hver fuldbyrder sin Pligt, samt at Brand-Redskabet altid er i tilbørlig Stand, og Brandfolkene dermed vide ret at omgaaes; til hvilken Ende (*) Cfr. Rescr. 23 Maj. 1755. (**) Cfr. Rescr, 28 Jan. 1746 og 28 Sept. 1792.<noinclude><references/></noinclude> 2yse4xvzvbw46mfkqq8ubcrw7oto1zo 104 60611 409199 381348 2026-05-27T15:04:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 608||}}</noinclude>Fr. om Hiemme-Daab 1-5 §. 19 Mart, før deres Hustruer holdte Kirkegang, hvorved den of fentlige Guds Tieneste foragtes og Gud fortørnes ved Svagheds usandfærdige Paaskud; Hvorfore, til slig Misbrugs Afskaffelse, herved ikke alene Lovens Bydende i alle Maader igientages, men og følgende befales: 1.) Præsterne maae intet Barn hiemmedsbe, uden Barnets Svaghed er vis. 2.) Saasnart et hiemmedobt Barn uden Livsfare kan føres til Kirke, skal Daaben, næste Søn eller Helligdag efter, stadfæstes efter 2.2 58 og Ritualets Pag. 73 (II Cap. 2 Art.). 3.) Præsterne maae ei, uden der er kien delig Livsfare eller hastig Nedsfald, selv hiemmedøbe de res Born; Og saasnart slig Daab er skeet, skal de skriftlig melde det til Provsten, som ber drage Omsorg for, at Barnet kommer til Kirke, saasnart det uden Fare fan skee, og det offentlig for Menigheden, naar Guds Tieneste holdes, paa en Sondag, Helligdag eller Man neds Bededag, og ikke paa en aparte Dag, ikke heller paa samme Dag, naar Moderens Kirkegang skeer. 4.) Al Tractement og Giestebud ved Barnedaab eller Daa bens Confirmation forbydes aldeles, paa det saadan Oms kostning ei skal give Anledning til Hiemme-Daabens Mis brug og Svagheds urigtige Foregivelse. 5.) For at forekomme Dispyte, hvad Provsten for slige Forretnin ger hos Sognepræsterne skal nyde (da paa nogle Steder Provsten tager det hele Offer, som falder paa Alteret, ved Børnedaab og Kirkegang af Fadderne og Følge; Paa endeel Steder ikkun dens Offer, som bær Barnet, eller Kirkegangs Ronens eget, men ikke Faddernes og Føl gets Offer; Andre Steder Præsten beholder Offeret og falarerer Provsten aparte), fastsættes: at Provsten for fin Reise og Umage skal have i det mindste 2 Rdlr for en Barne Daab og ligesaa meget for Kirkegang af Sognepræsten, hvad heller det lægges paa Alteret af den, som ofter,<noinclude><references/></noinclude> d2ipzjv8esvy5qe7lq7ukf5fmyxscav 104 60612 409200 321809 2026-05-27T15:04:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||609}}</noinclude>Fr. om Hiemme Daab 5:6 §. ofrer, effer gives ham i Haanden (*). 6.) Præ: 19 Mart, frer, som boe paa. Insuler eller saa langt borte, at de ikke fan faae Provsten saa hastig hentet, maae selv døbe deres Børn eller lade dem døbe af nærmeste Præst, deg at det Provsten strap tilkiendegives, og at ham derfor intet afgaaer. Fr. Ang. den paa nogle Steder i Slesvig sig yttren: 29 Mart. de Qvæg:Syge. (See Forb. 21 Maj og Fr. 29 Jul. 1745). P. 33. Pl. Hvorved Forbudet 8 Sept. 1730 paa frem: 29 Mart. mede Jern: Gryders Indførsel i Danmark og Norge ophæves. (See Pl. 13 Maj 1776). P. 36. Pl. (udstadt af Directeurerne for Fattigvæsenet i Dmk, 24 Apr. i Følge Resol. 10 Apr.) Ang. Collecteringen til fattig- Væsenets Underholdning i Khavn. (See Pl. 19 Jun. 1759). P. 173. Kammer Pl. (Resol. 19 Apr.) ang. det Khavn 6 Maj. paa fremmede Tobaksblade forundte Oplags Ophævelse, og hvorledes efterdags med de her indførende og ellers af Oplaget i Behold værende Tobaks-Blade skal forholdes. (See Told N. 1768 og Fr. 31 Dec. 1760). P. 37. Nærmere Forbud og Ertension af Fr. 29 Mart. 21 Maj. 1745 paa Riods, Huders c. Indførsel til Danmark og Norge fra de i Henseende til væg Sygen mistænkte Steder. P. 39. Fr. Hvorved Loven og de ergangne Rescripter og 18 Jun. Frr. til at forekomme, at Evang. Lutherske Undersaatter ei til den papistiske Lærdom forføres, vorde fornyede og igientagne. (See Fr. 19 Sept. 1766). P. 41. 29 (*) Cfr. Rescr. 8 Aug. 1777. III Deel. Fr.<noinclude><references/></noinclude> jn8e819edm69zqc8gcy6179i747cv6u 104 60615 409201 288452 2026-05-27T15:04:26Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 612||}}</noinclude>Pl. om Meens Zugthuus 2:6 §. 30 Jul, som til Tugthuset oversendes, Born, da forblive disse a Aug. paa det Sted, hvor Forældrene sidst have opholdt sig, og forfleges af sammes Fattig Kasse, indtil de kan sættes til Haandværk eller selv ved Arbeide fortiene deres Føde; dog undtages diende Born, som følge Moderen, hvis Forflegning gorgieres Tugthuset, saalange de hos Mode ren forblive, af Fattig Kassen paa det Sted, hvor Moderen hiemmehører. 3.) Losgiængere og Omløs bere, der omstreikke Landene og under adskillige Prætexter med fingerede Usandfærdigheder søge at bevæge Folk til at give sig Almisse, da derunder stikker store Laster og Ugudeligheder, maae opbringes, hvor de findes, og iagttages Fr. 24 Sept. 1708. 13 og 14 § for Kiøbstæderne og 12 § for Landet, samt 2 § om deres Straf, der huse flige Folk. 4.) Over de Betlere, Losgiængere og Omløbere, som efter 1 og 3 § til Tugthuset bør forsendes, maae et lovligt forhør forfattes, sem Districtets Fattis ges Inspecteurer til Directeurerne for det Fattiges Vxsen indsende, da de imidlertid paa Vand og Brød hensæt tes, indtil Anstalt af Directeurerne for Fattig Væsenet til deres Indtagelse i Tugthuset er forføiet; hvorefter de paa den Fattiges Kasses Vekostning, hvor de vorde anholdte, forsendes med en Seddel fra Inspecteurerne til næste Amestue, og saaledes fra Amt til andet, eller og til Bands, om dertil er bedre Leilighed. 5.) Efter Pl. 9 Jan. 1741 maae og ulydige Børn her uden Dom modtages (Ophævet ved Pl. 8 Apr. 1771). 6.) De Fattiges Inspecteurer i Lolland og Salfter, i Rigbstæderne og paa Landet, skal holde ever denne Placats Efterlevelse. Patent. Daß die Grängen d. neu eingenommenen Ländereyen in Pinneberg durch Graben, Steine, Pfäh le, oder lebendige Hecken umgeben und bezeichnet werden sollen. P. 58. Pa<noinclude><references/></noinclude> 102wx9drhfl8nyr0i79le3f86a9f32q 104 60617 409203 376313 2026-05-27T15:04:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 614||}}</noinclude>Pl. ang. Slagte: Tiden uden Porten 2-5 §. 31 Aug. i Beboernes Huse paa Stadens Grund uden Portene (uformeent af Slagter Lauget) slagte det Qvæg, som fiøbes eller drives her til Portene, og Kisdet sammesteds skal holde og sælge til Stadens Indvaanere, som i denne Tib samme af den maae kiøbe. Dog maae ingen af dem sælge mindre Stykker end hele Fierdinger af det slagtede Need, under 4 Nelrs Straf til Politie:Kassen for hver Gang nogen derimod handler. 3.) For at forekom me al Misbrug ved dette Kisds Indførsel og Forhand ling i Khavn, skal Eieren af sligt Kied eller hans visse Bud dermed følge, for at oplyse, om forlanges, hvem det tilhører, under Kisdets Confiscation til Børnehuset og anden Straf efter Slagternes Laugs-Art., eftersom ingen, uden Slagterne i Lauget og Frie-Slagterne, maae færs Kied i Staden falholde og sælge. 4.) Det, som i Slagter-Laugets Art. 5 Maj 1683. 5 § ang. befængt eller selvdødt Qvægs eller Kiods Forhandling er forord net, bør ligeledes af dem, som i Slagtetiden slagte uden for Portene, under tilbørlig Straf nøie iagttages. 5.) I den øvrige Tid af Aaret, saavel for som efter forbes rørte Slagtetid, maae ingen af Indvaanerne fiøbe noget Slags færst Kisd enten af dem uden Portene eller andre, undtagen af Slagterne (Cfr. Pl. 12 Jan. 1790). Til hvilken Ende Broernes Beboere ei alene selv skal entholde sig fra al Kisd:Salg, men endog noie paaagte, at ingen i den forbudne Tid i deres Gaarde eller Huse tilla bes at slagte og salge Kisd, under vedbørlig Straf og besuden Varernes Confiscation for dem, som samme tilhøre. # Sept. Fr. Hvorledes Ungdommen, som førend beres Confirmation, og imidlertid de dertil præpareres, begaae Leiermaal, skal ansees og straffes (*).Cancel. p. 64. Gr. (*) Cfr. Rescr. 4 Mart. 1746. Sec, ang. Militaire, Generalit, og Com. Coll, Br, 19 Apr. 1788. 3<noinclude><references/></noinclude> 3wizhaxaa7p9qpe4hl75gxfi3awrbwp 104 60620 409204 383058 2026-05-27T15:04:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.||617}}</noinclude>Fr. om Matricul Skat. c. Fr. Om Matricul Skat c. i Danmark f. 1746.4 Nov. *P. 95. Fr. og Tilladelse at udtage Tellen af det i ng:9 Nov. dommen bortdøde Qvæg. (See Anordn. 30 Nov. 1778). P. 97. Patent. Wegen d. Mag. Korn-Aussche. in Schles: 11 Nov. wig, Holstein u. Pinneberg f. 1746. P. 99. Pl. At de 6 Mand, som aarlig fra hvert Com: 12 Nov. pagnie ved Land.Milicen afgaae, maae have Frihed, naar de ei vil antage Gaarde, at engagere sig ved de ges vorbne Regimenter. (See Fr. 14 Sept. 1774.69). P. 103. Fr. at Pl. 16 Oct. 1745 om penges Udførsel 26 Nov. skal paa fort Tid indtil videre staae ved Magt. (Ophæ vet ved Fr. 14 Mart. 1747. See Fr. 6 Oct. 1757). p. 104. (†) Octroj, hvorefter Sinmarkens Handel til det Is: 1 Dec. landske Compagnie overlades i 25 Aar, fra 1746 af; og den Islandske Octroj indtil samme Tids Forløb pro longeres. (See Octr. 15 Aug. 1763). Khavn 1747. 8vo. Fr. som ophæver Forbudet 10 Sept. 1740 paa 2 Dec. Korn Varers Udførsel af Norge. P. 104. Pl. At ingen fremmede ankommende Bettel 36: 10 Dec. der, som ikke have andet 2rinde i Landet, end at besøge deres Slægt og Venner, mane (ligesaa lidet som andre Landstrygere) af Færgemænd, Skippere og andre paa des res Fartøier modtages for at overføres. Samt at slige til havn ankomne skal tilholdes at blive paa det Skib, de ere komne med, for med samme igien at bortgane. (See Pl. 16 Dec. 1748 og Fr. 24 Jul. 1789). P. 105. Pl. Ang. Toldens og Consumtionens Zedsæt: 14 Dec. telse paa ordin. Portugiske Vine, saa at deraf kun sva res, som af Franske Vine. (See Told R. 1768). P. 108. 295 Pa<noinclude><references/></noinclude> mfsh4p8ih028whceqvn01uemdyxjzih 104 60621 409205 387223 2026-05-27T15:04:33Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1745.{{Afstand|3em}} 618||}}</noinclude>Pat. weg. Bestraf. b. Holsbrüchfäl. 14 Dec. 17 Dec. Patent. Betr. die Bestrafung der Holzbrüch fälligen und dabey unvermögenden Wittwen und Wei bes-Personen, item die Correction der jungen Rerle auf dem Lande, so sich an die Waldung vergreisen; f. Schles wig, Holstein, Pinneberg u. Ranhau. (cfr. 24 Apr. 1737). P. 109. Fr. At de hidtil aarlig holdte Vaarting i Christiansands Stift (Øvre Tellemarken undtagen, hvor det forbliver ved Fr. 28 Febr. 1727), Bergens Stift og tommedale, fosens, oromgers og Roms dalens Fogderier i Trondhiems Stift (til Almuens Lets telse og efter derom til Kgen giorte Forestilling) herefter fkal være ophævede. Hvorimod det ved de øvrige anord nede Sommer og Høste Ting, som i Lovens Tavle fins des anførte, skal forblive (*). Cancel. p. 112. Skulde Kgl. Ser. der fremkomme, som til Vaar tinget burde publiceres, da maae de ved Kirke-Stevner. ne eller paa Birke:Bakkerne ved Lens-Mændene og 2de dertil udnævnte Mand offentlig til alles Efterretning læ ses, samt den giorte Publication af dem til næste Ting be kræftes; Og paa det Sagerne ved saadan Vaartingenes Afskaffelse ikke skal forhales, men Retten dog have sin Fremgang, skal Amtmændene, naar Sager af Vigtighed eller Delinqvent-Sager forefalde, efter Parternes For langende bevilge Extra: Ting, da Sorenskriveren, i Følge Fr. 19 Aug. 1735. 8 §, tillades, naar han ei fan overkomme de til slige Extra-Ting indstevnte Sager ved det Ting at paakiende, samme til en anden beleilig Tid, som Parterne paa Tinget eller ved Stevne:Vidner bekiendtgiøres, at udsætte; Saa at ingen ved Baartingenes Ophævelse sig til Skade i sin Net maae forhindres eller opholdes, men Dommeren bør derhen see, at alle (*) Cfr. Rescr. 1 Sept. 1786. og<noinclude><references/></noinclude> n3f9zqtfl96xr0f2jg3jnzjsq39602n 104 60623 409206 397957 2026-05-27T15:04:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 620||}}</noinclude>27 Jan. 7 Febr. Fund. f. Christians. Societet. Kgl. confirmeret Fundation for Christiansands Socieret for Enter og umyndige Børn (*). P. 15. Laugs-Artikler for Muurmesterne i Aalborg. Gen, L. Oec. og Com. Colleg. p. 29. 1.) Ingen maae sig af Muurmester Haandværk er nære, enten med Arbeide at betinge eller Svende og Dren ge at antage og holde, før han har vundet Borgerskab og i Muurmester Lauget er indskrevet, under Straf iste Gang af 4 Rdlr, 2den Gg dobbelt til Lauget, og 3die Gg at straffes paa Kroppen (**). 3.) Oldermanden med 2de Mestere kan søge Magistraten, der bør assistere dem med Raadstuebudet, for at opsøge fuskere, og af dem oppcbære den i § ommeldte Straf; Men hvis de Skyl dige den ikke strap betale, maae de lade dem henføre i Byens Arresthuus, indtil Bøderne vorde betalte. 7, 9, 10 og 11.) Ere ligesom Laugs-Art. f. Muurmest. i Khavn 31 Aug. 174. 7, 9, 10 og 11 §; undt. at her Skal Byens Kamner (isteden for Bygmesteren) efter II § anordne ang. Plankeværks udsættelse paa Gaden. 8.) Ingen Mester maae noget gammelt nedbryde eller nyt Arbeide opsætte, for det for Magistraten er angivet, som ved en af deres Middel og Byens Kamner lader det besigtige, og 2Zaboen er advaret, paa det ingen Trætte enten af Stedet, Grunden, Vinduer, Huller, Vandfald eller deslige derover siden skal reise sig. 15.) Ale Sventene tal om Sommeren præcise om Morgenen Kl. 5 til 12 og om Efterm. fra 1 til 7 let og ellers efter Narsens Tider baade Morgen og Middag præcise deres 2r= (*) Ophævet d 30 Apr. 1752, da bele Beholdningen. som den Tid var 3749 Rdlr 1 MF 8 f, blev udbetalt og distribueret til Vedkommende. (**) Efter Rescr. (til Stiftamtmanden i Qalborg) 9 Maj. 1766 maae grie-Muu: mefterne i Aalborg træde sammen i arbeide med hverandre, iamt hver betiene sig af en teres Son, som Earedreng, &c.<noinclude><references/></noinclude> au3e6fh4ped4xr0ckk9dgikvpoiv4ul 104 60627 409208 288464 2026-05-27T15:04:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 624||}}</noinclude>Fr. om Doon. og Frie-Skyds 1 Art. 1-3 §. 28 Mart, forbudet Over-Officerer, Under Officerer og Gemeene no get Slags andet Arbeide eller og Penge derfor at fordre, imodtage eller give, saavelsom at bruge de Gemeene eller Dragon Hestene til particulaire Forsendelser, Transpor ter, Fri-Skydser eller anden Tieneste, hvad Navn dee ene kunde have, uden Betaling; da ei alene den, som her imod handlede, men endog hver, som lod sig bruge til noget fligt at commandere, eller nogen dertil at overtale, paa første Klage eller Angivelse for en Krigs-Ret skulde stilles, og efter Land-Mil. Frs 43 og 48 § straffes. Dette alt uagtet, er dog den Officererne, som ovenmeldt, for, undte Dovnings Frihed i mange og adskillige Maader, til Dragonernes og Soldaternes største Besvær, saaledes blevet misbrugt, at Kongen foraarsages ved denne Fr derudinden visse Regler at fastsætte. I Art.) Ang. Dovning: 1.) Dovningen maae ei bestaae af flere end een Dags Arbeide, som tilstaaes enten til Hoe: eller Korn-Biergning, men ingenlunde en Dag aarlig for hver Hest. 2.) Til san dan Dovning eller Dagsværk maae Officererne ved de Na tionale Regimenter bruge deres underhavende Dragoner eller Soldater blant den øvrige Almue, for at bierge det paa deres paaboende Gaard avlede Korn eller Høe, naar de ved venlig Anmodning sig dertil frivillig vil indfinde og samme Arbeide in Natura forrette, imod derfor paa samme Dag at nyde frie Mad og Drikke. 3.) Dog maae af flige Dragoner eller Soldater hertil ei anmodes andre end de, som boe og opholde sig i samme hoveds Sogn eller Anner, hvor Officerernes paabsende Gaard ligger, eller han haver sin ordentlige Kirkegang til; Og om Sognet eller Anneret er videleftigt, sal samme ei skee af dem, som have længere Vei, end omtrent 1 à 14 miil fra Officerernes Gaard, at de, den samme Dag Dovnin gen er forrettet, kan om Aftenen eller Natten være hiemme;<noinclude><references/></noinclude> rtiv6iialvdpzzyck6se8g2cnt0k3vf 104 60628 409209 288465 2026-05-27T15:04:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||625}}</noinclude>Fr. om Dovn. og Fri:Skyds 1 Art. 37 §. me; De øvrige, som ere længere fra Officerernes Boe: 28 Mart, pæl hiemmehørende, maae hverken til Dovningen in Na. tura at forrette anmodes, ei heller derfor give Penge eller Penges Værd til Vederlag. 4.) Ingen Officeer maae til Dovning commandere eller lade opbyde sine underhavende Dragoner eller Soldater, eller dem, for de ei møde, tillægge noget had eller Avind, og mindre dem med hug eller Slag overfalde; ei heller maae den mødende Dragon eller Soldat med mere 2rbeide belades, eller i nogen Maade anderledes begegnes, end den anden til Dovning sig indfindende Almue; saasom Dovnin gen ei skal eller bør ansees for andet, end en frivillig Dags Værk, og det paa den Tid de til Dovning indbudne Dragoner eller Soldater ei derover deres eget Arbeide og Gaardebrug forsømme. 5.) Eier en Officeer flere, end den Gaard, han paaboer, da haver han ei faadan Dovnings Rettighed til andre Gaarde, end den selv samme, hvorpaa han er boende, det være sig ved Bøyel eller Afgift. Eier eller bruger haningen Gaard, men enten inden eller uden Compagniets District er lo gerende, da falder det af sig selv, at han ei heller nogen Devning behøver; og maae under ingen Slags Foreven ding nogen Overladelse free af dette Dagværk til andre, saasom Kongens Villie er, at see den menige Mand t alle muelige Maader for Paalæg og Byrder forskaanet. 6.) Hvorfore og de til Dovningen mødende Dragoner og Soldater skal alene comparere for deres egne Personer, uden at medbringe nogen Slags Redskaber eller Heste, enten egne eller ved Fremlaan. 7.) Altsaa skal den tilladte Dovning alene bestaae af et Slags frivilligt Arbeide in Natura om Høsten til Korn- eller Hee-Biergning, og aldeles ikke udrydes til nogen anden Slags Dag- Værk, saasom Pleining, Fiskerie, Maste-Tommer- eller Beed-Hugst, Gierds-Gaards-Gravning eller Opreisning, III Deel, Kr ikke<noinclude><references/></noinclude> 8stpd84062ekqnv1h0ja6gm61zmvjfu 104 60629 409210 372547 2026-05-27T15:04:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 626||}}</noinclude>Fr. om Doon. og Fri Sfyds 1. 7 § 11. 1 §. 28 Mart, ikke heller particulaire Forsendelser med Ordres og Bre ve-Gang (hvilket tilkommer Under Officererne, som nyde Gage, at befordre), Transporter, Friskydser, Pligt: Arbeide, Huus Gierning eller andet Arbeide, hvilket alt hverken maae skee, og endnu meget mindre derfor fordres eller tages Penge eller anden Slags Vederlag. 8.) Hvilken Over eller Under-Officeer eller nogen anden af den Norske Militair Etat, som sig herimod forseer eller giør allermindste Forbrydelse, skal strap ved allerførste derom til den commanderende General indkommende Klas ge stilles for Forhør og Krigs Net, og efter Loven, Frr. og Rescripter dømmes, og Krigs-Rets Dommen med Ge neral Auditeurens Censur til Kgl. nærmere Approbation indsendes. II.) Ang. Skydsen: Da det herforuden er for nummet, at bemeldte Officerer have besværet deres unders givne Gemene med Fri:Skyes til og fra perceer: og Samlings Pladserne, da dog saadant strider mod Fr. 28 Febr. 1705 og flere deslige Paabudde, saasom sam me fører med sig adskillige onde Følger, ja paa visse Aa rets Tider, naar Jorden skal dyrkes, og andet Brug be strides, eller Bonden i andre Maader er om sin Næring og Fortieneste, vilde være den fattige Almue særdeles fas deligt; saa bliver, i Betragtning af Almuens Conservation paa den ene og Kongens Tienestes Befordring paa den anden ide, herved og fastsat, hvorledes med Skydsen for Officererne til Exercecr- og Samlings-Pladserne skal forholdes: 1.) Officererne forbydes strengeligen paa egen gaand eller efter eget Tyffe at lade sig give af deres underhavende Dragoner eller Soldater nogen Clags frie Styos, enten til Exerceer- eller Samlings Pladserne, mindre at fordre eller tage Penge eller Penges Værd, ved et see den gemene Mand derfor befriet; Hvorimod, naar Officererne til Kgl. Tienestes Befor: Dring<noinclude><references/></noinclude> k6ppc9pt58xhset3ddq3qpi7tv986fl 104 60631 409211 376314 2026-05-27T15:04:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 628||}}</noinclude>Fr. om Dovn. og Fri: Skyds 11 Art. 4 §. 28 Mart. 4.) Begaaes herunder nogen Egennyttighed, paa hvad 6 Apr. 18 Apr. Maade og under hvad Prætert det maatte være, sal med Forseelsens Undersøgning, Paadomme og Straf i alle Maader efter Art. 8 § forholdes. Og skal denne Fr. ved hver Compagnie-Sessions Holdelse offentlig, saavel for Dragon og Soldater, som ogsaa Almuerne, læses og forkyndes. Forbud paa at indføre i Danmark fremmed forarbeidet Robber:Arbeide, som til Kobbersmed-Haand værket med ette henherer, under traf at have Va rerne forbrudte, til Angiveren, til Lauget, hvor Laug er, men hvor intet er, til Angiveren alene (Paa der Kobbersmeddene i Landet ingen Hinder i deres Næring skal tilfeies, hvis Arbeide er ligesaa got og forsvarligt, som det, der fra fremmede Steder indføres). Dog hvis nogen vil lade komme til model et eller andet Kobbers. Arbeide af saadan Fazon, som ei for her i Landet af Rob Bersmeddene har været giort, maae samme mod Tolds Erlæggelse indføres, naar Vedkommende sig derom først hos Kammeret have anmeldt. (See Told N. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 56. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat, 6 Apr.) At ingen Überettiget eller den, som et er i Kobbersmed Lauget i Khavn, maae der forarbeide noget nyt Robber:Arbeide, eller samme for nogen enten paa Torvene, uden eller inden for deres Boder, i deres Stuer, Kieldere eller andre Steder falholde, eller dermed lade omløbe og salge. Og (for at forekomme, at Fusteres eller fremmed forbudet Kobber Arbeide ei un der nogen Prætert skal blive falheldet) maae de, som handle med Auctions-Varer, ei tilkiøbe sig noget nyt Kobber-Urbetde, enten af Mesterne eller Fuskerne, for samme igien at udsælge; Dog det nye Kobber-Arbeide, som Auctions Mændene sig paa Auctioner tilkiebe, maae de<noinclude><references/></noinclude> tm6mwx4mrtkvqrblsnho4l9zo2mru4b 104 60635 409212 288472 2026-05-27T15:04:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 632||}}</noinclude>Anordn. om Huus-Tugt p. Jel. 8:27 §. 3 Jun. 8.) Begaae Børn noget usemmeligt, bør Foræl drene straffe dem med alvorlige Ord (dog uden Banden og usemmelige fiends Ord) eller og med Haand og Riis efter Forseelsens Veskaffenhed; Dog er al Slag i Hovedet og at slaae i en ubesindig Vrede aldeles forbuder, samt den daarlige Vane, at forfærde Børn med den saa kaldede Jule:Svend eller Spøgelser. 13.) Komme Forældre i saa flette Omstændigheder, at de ikke kan nære og forsørge sig selv eller trænge til Tienestefolk, og de have Børn, der ere komne til Sfields:Alder og enten tiene hos andre eller selv have Boe, skal slige Børn, efter deres Pligt, af yderste Formue assistere Forældrene med aarligt Tilskud til deres Underholdning og at de sig een til Arbeide kan holde og lønne. Saa skal og et af de ugifte Børn, som tiener hos en Anden, naar Foraldrene forlange bet, efter foregaaende lovmæssig Opsigelse træde i Tieneste hos dem, bevise dem al pligtig Troskab, Hielp og Lydighed, og være fornoiet med hvis Korældre ne saadant Barn til Underholdning fan give. Ere For eldre i Huus hos et af deres Born, som ere gifte og til hvilke de have overladt Alting, bør disse med al Kierlig hed og Ærbodighed begegne deres Forældre og efter Guds Ords Forskrift paa ingen Maade slaae Haanden af dem. 16.) Den samme Rettighed, som Forældrene have i at straffe og paaminde deres Børn, skal og Hosbonder og Madmedre have ever deres Tienestefolk, naar de forsee sig imod dem. 25.) Udstøder nogen Hosbond fine Tienestefolk uden Aarfag af deres Tieneste, før rette Flottetid er omme, betaler han dem Søde og Løn for Aar, og straffes desuden efter Befindende. Da Folk paa fine Steder have den Vane, utilbørlig at ude sporge Fremmede, hvorover mange Usandfærdigheder opdigtes og udbredes; saa stal Præsterne advare dem at vogte sig derfor; Og om nogen som hoved-Mand attraperes imod 27.)<noinclude><references/></noinclude> 16yl6hlc5xyhhjf72ovrt2g2oqy7wn6 104 60638 409214 288475 2026-05-27T15:04:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||635}}</noinclude>Fr. om undv. Delinquenter 3-7 §. den, efter Embeds Medfør eller i Anledning af tredie 3 Jup. Mands Angivelse eller og efter Undersøgning formes delst foregaaende Rygte og derpaa grundet tilstrækkelig formodning, paagriber nogen, da, i Fald den Paagrebne, som for Sagen er og tiltales Fal, ei selv Middel haver til de giorte Bekostninger at udrede, haver den Jurisdics tion, som Paagribelsen har foranstaltet, for de til den Tid anvendte Bekostninger selv at staae, og det samme af andre Øvrigheder i slige Tilfælde at vente. 4.) Da Misdæderens Oversendelse til Gierningsstedets Var neting nødvendig bør skee, skal det ei staae i samme Ju risdictions frie Balg, Fangen at paafordre, eller, naar den oversendes, at imodtage, men samme Jurisdiction skal dertil være uomgiængelig forbunden. 5.) Veb Fangens Overlevering til Gierningsstedets Øvrighed gives ikkun et Beviis, at Fangen er overleveret, uden at udstade en ordentlig Revers, at bemeldte Øvrighed i forekommende Tilfælde de paagrebne Misdedere ligeledes vil overlevere. 6.) Befindes den Paagrebne at have under adskillige Jurisdictioner begaaet adskillige misgierninger, skal han til det Steds Øvrighed overleveres og der dømmes, hvor den Gierning, som har givet Aarsag til Vaagribelsen, er begaaet, hvad heller samme først eller sidst er begaaet. 7.) Men gribes nogen paa færst fod for nogen Misgierning paa det Sted, hvor den er begaaet, da gaaes derom med Tiltale og Dom imod Fangen ved samme Steds Ret, endstigut Misdades ren og andensteds forhen nogen Misgierning forøvet havde. Og skal alle Vedkommende, som nogen Juriss diction i Danmark er anfortroet, i alle Delinquents Sager, naar den Paagrebne fra det Sted, hvor Gierningen er skeet, til et andet i Danmark eller Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Rangau og Altona, enten hib indi Riget eller og ber af Riget did ud, er undvigt, alle<noinclude><references/></noinclude> 5qdr4zym9yz9tbe5860mun4wllyxxjz 104 60639 409215 288476 2026-05-27T15:04:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 636||}}</noinclude>Fr. om undo. Delinqventer 7 §. 3 Jun. alle Tviftigheder om flige Sagers Verneting og Paatale sig herefter rette og forholde. 20 Jun. Raadstue Pl. At strandet Vrag, Tommer og deslige, som forefindes omkring Khavn, skal i Anledning af Fr. 21 Mart. 1705 for Magistraten anmeldes, da Vedkommende skal nyde Biergeløn efter Loven og Fr; Men hvis ikke, skal de straffes efter Loven, som Tyve. P. I 22. 1 Jul. (†) Det Khavnske Asseurance - Compagnies Detroj. [Cancel.]. Khavn 8vo. Gr. Da de Deputerede og Committerede for Assenrance Compagniet, efter samtlige Participanters Beslut ning, have anholdt om nogen forandring i den bemeldte Compagnie d. 20 Apr. 1726 meddeelte og den 2 Mart. 1736 confirmerede Octroj og Privilegier; Saa har Kongen, til Compagniets saa meget bedre Soutien og Stadfæftelse, for den følgende Tid, benaadet samme med følgende Octroj og Privilegier: 1.) aa længe dette Asseurance-Compagnie vil og fan soutenere sig, maae ingen i disse Riger og Lande, under hvad Prætext det være fan, slaae sig fainmen i no gen Slags Societet eller Compagnie til at tegne Asfeurancer, dette octrojerede Compagnie til Hinder og Afgang; dog skal det hermed ei være nogen formeent, her efter ligesom tilforn, uden Riget at lade giøre fin Affens rance, hvor og saaledes, som han selv for got befinder. 2.) Dette Compagnies Interessenter maae selv i saa Tovlige og forbindelige Terminis, som de til Verkets Opkomst og Sikkerhed tienligst eragte, lade forfatte og trykke de Policer og forsikrings:Breve, som til de Asfeurerede skal udgives, og naar de slige trykte Policer i Rente Kammeret til Stemplet: Papiirs Commissarius lade indlevere, maae de stemples til 24 Stil. Stykket, ef- ter<noinclude><references/></noinclude> 9k5yx3zk4ie4gr6wl5p8nw93a3q13k5 104 60640 409216 373466 2026-05-27T15:04:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||637}}</noinclude>Octroj f. Asseurance Comp. 2:4 §. ter 4-6-2, hvorefter de til Stemplet Papiirs For: I Jul. valteren skal leveres, og, saa ofte nogen Police behøves, fra ham med rede Penges Betaling afhentes; Saa bevilges og, at de aabne Pladser i de trykte Policer maae opfyldes og fuldskrives af Compagniets Bogholder, eller hvem Compagniet dertil befuldmægtiger, uden enten negen Mægler eller Øvrigheds: Person dertil at bruge. 3.) Hvad Compagniets Participanter, i den dertil indrettede Forsikkrings:Bog, egenhændig tegne at have stillet Compagniet til haandfaaet Pant, og virkelig over- Leveret til forsikring, det skal holdes lige saa gyldigt, som det paa separate Reverser var skrevet; Men skulde nogen Participant stille sin Forsikring ved Hypotheque, eller forskrive saadanne Ting, som ei virkelig i Compag niets Kasse overleveres; da maae deslige Pante og an dre Forskrivninger forfattes og udstedes paa slet Papiir, i Følge Resol. 10 Mart. 1732, og skal samme i alle Tilfælde, baade inden Tinge, saa og ellers, ansees ligesaa gyldige, som de paa stemplet Papiir vare skrevne; hvorunder dog ikke maae forstaaes Proforma-Vexler, der, i følge Fr. 26 Zov. 1731, aldeles ere afskaffede. Slis gemaade tillades, at hvad Compagniets Participanter, Asseurance Væsenet vedkommende, indbyrdes vedtage, bor, naar det i Protocollen er anført, anfees af lige Forbindtlighed, som om enhver Intereffent in Specie sig ders til havde reverseret. 4.) Da Compagniets Par ticipanter forbinde sig at svare. alle de paa dets Vegne giss rende Asseurancer, , og dette nyttige Verks fornemste Conservation alene beroer derudi, at den felleds Sikkerhed, saavel for de Affeurerede, som for Compagniets Pars ticipanter indbyrdes, ubredelig vorder mainteneret; Saa Bliver herved (af særdeles Kgl. Naade for dette velmeens te Verk, og til dets bestandige Conservation og Vedlige holdelse) alvorlig og strengelig forbudet, at ingen, for Hvad<noinclude><references/></noinclude> jofw0ezsrrrjvpppsmoya7c8bpn0bs4 104 60642 409217 338919 2026-05-27T15:04:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||639}}</noinclude>Octroi f. Affeurance Comp. 4-5 §. ret til Vedkommende, som dertil maatte beskikkes, til i Jul. Afslag paa hvis han Kongen er skyldig. Og skal feurance Compagniets Directeurer til Rente Kammeret indlevere en rigtig Designation under deres Hænder over de Summer, enhver af Participanterne har ladet sig tegne for, paa det samme i paakommende Tilfælde kan være til fornøden Oplysning, og Kammeret derefter til Kongens Sikkerhed kan tage de fornødne Mesures. 5.) Og paa det at de Disputer, som efter de tegnede Policer fores falde om Affeurance, Haverie og Nestourno, ved paakemmende ulykkelige Tilfælde, det være sig de Asseurerede selv eller Skipperen vedkommende, kunde til de seureredes Expedition desto snarere befordres til Endskab; faa befales, at naar nogen Tvistighed ei i Mindelighed kan afgiv res, hvorpaa Compagniet ingen Flid maae spare, da skal den indkomme for Asseurance-Rammeret, som skal bestaae af 5 Personer, nemlig 2de af Magistraten eller Politie: og Commerce Collegio, 2de Sve-Capitainer, og en af Stadens 32 Mænd; saa skal og Politie og Com merce Collegii Secretair holde Protocollen og udfærdige Ucterne. Og paa det Affeurance Kammer Retten altid, naar behøves, uden Ophold kan samles, skal Præses i Admiralitetet og Magistraten i Khavn, saa ofte hos dem om en Sags Foretagelse giores Ansøgning, ufortøvet af hvert Collegio udmelde de Personer, som Retten i samme Sag skal betiene; Og skal da de Tvistigheder, som imel lem Affeurance Compagniet paa den ene og de Affeurerede eller og Skipperen paa den anden side forefalde, faas fremt de ikke Parterne til mindeligt Forliig fan formane, i samme Affeurance-Kammer ordeles og paakiendes; Dog skal det stande begge parterne frit, om de sig dertil finde befsiede, en saadan Dem til endelig Pankiendelse, for Hois este Net, saa straxen at lade indstevne. Saa tillades og, til Sandheds Oplysning og Nettens Befordring, at hvis Vid=<noinclude><references/></noinclude> gmxtsishpsdok6r9exixrns7wxsnpyh 104 60647 409218 405599 2026-05-27T15:04:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 644||}}</noinclude>Convent. f. Asseurance-Comp. 5-15 §. I Jul. tilbageleveres sin til Compagniet givne Forsikkring. 6.) Alting skal dirigeres og besluttes efter fleste Stemmer; Enhver, som interefferer 1000 Rdlr, har en Stemme, og ingen maae have flere, end een Stemme, i hvor høit hans Interessentskab end er, hvad heller det i en Sum staaer anført paa hans eget, eller og er fordeelt paa andres Navne, som ei personligen kan møde og votere; Saa at det alene agtes for et Votum, som virkelig udsi ges af dens Mund, som tilstede er, hører Propositionen og dertil svarer. 7.) Naar Forsamling skal skee, leveres Dagen tilforn i hver Interessents Huus en trykt Billet om Stedet og Klokke Slettet, hvor og naar For famlingen skal fee, og maae ingen, som kan møde, udeblive, ei heller maae nogen labe møde for sig, ikke Par ticipant, mindre Fremmed; Men den, som ikke selv kom mer, maae taale, at foruden ham resolveres eg sluttes af dem, som ere tilstede; Dog maae Enker og ugifte Qvindes: Personer, som ei selv vil eller kan møde, give andre Participanter Fuldmagt for dem at votere. 8 10.) Hvorledes Sagerne stal proponeres og derover vos 11:14.) Hvorledes skal forholdes, naar en Interessent afstaaer sin Andeel i Compagniet til en ans den (*). 15.) Til at underskrive Policerne, imodteres. tage (*) Bed Gen. Forsamlings Resol. 8 febr. 1769 er det vedtaget, at Interessenterne skal meddeles Acrie:Breve for deres i Compagniet participerende Andele. I disse Actie-Breve er det fastsat: "At naar Eieren afstaaer fammé til nogen anden, bør det for Affeur. Comp. Bog. holder strax tilkiendegives og Actie-Brevet til Compage niet ertraderes, paa det saadan Serandring i Compagniets Boger vedborlig fan vorde antegnet og tillige af den nye indtrædende Participant derfore vedbørlig Forfiffring i Affeur. Comp. Forüffrings-Kasse vorde nedlagt, efter. som, førend dette fidfte nøiagtig er efterkommet, i Com pagniets Bager inaen Transport ber skee, eller nye Ace tie-Brev udstædes". Saa skal og, efter Gen. Forsaml. Resol. 20 Mart. 1782, Actierne deles saaledes, at boer skal være paa 500 Rdlr, dog enhver uforhindret at be<noinclude><references/></noinclude> eofq256kdy5ydiyy71mg88lizjk5zwq 104 60648 409219 383693 2026-05-27T15:04:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||645}}</noinclude>Convent. f. Asseurance Comp. 15-18 §. og tage Pante Forfiffringerne, examinere de indkomne I Jul. Beviisligheder om Skade, Haverie og Nestourno, og til at dirigere og forestace alle andre Compagniet vedkom mende og magtpaaliggende Affairer, skal altid være udvalgt 9 beqvemme mænd iblandt Interessenterne, nemlig: 3de Committerede til at expedere og underskrive Policerne, og derover holde hver sin Contra-Bog; skal Policerne altid være underskrevne, i det mindste af 2de saadanne Committerede. 3de Committerede til at imodtage Pante-Obligationer og anden nøiagtig Forfikkring af de Interesserende, efter 3 §. 3de Deputes rede til at examinere de Beviisligheder, Regninger og Attester, som indkomme, angaaende Restourno, Skade og Haverie. Desuden udnævnes 2de af de ældste Kiøbmænd, som idelig freqventere Bersen, med hvilke de Committerede sig i forefaldende Dudiis samt angaaende ubekiendte Skibes og Far-Vandes Beskaffenhed og destige fan raadføre, og hvilke de kan anmode for Compagniet at føre Correspondence, og fra andre Steder at indhente den Efterretning, som i et eller andet uformodentligt Til fælde kunde behøves. Og disse 11 Committerebe og Depu terede træde, saa oste Fornedenheden det udkræver, til sammen, for, i vigtige og Compagniet magtpaaliggende Tilfælde, hinanden at raadføre, og om alting at deliberes re, førend det proponeres for samtlige Interessenter. 18.) Compagniets Bogholder skal dressere Policerne og befordre dem med behørig Clausulering og under hans Pas ragraphering til de 3de Committeredes Underskrivning. Han skal holde Bog og udførlig Rigtighed om alt forefals 583 dens beholde sin, om han vil, paa rado Rdlr udeelt, og skal halve Actier, hver paa 500 Rdlr, have en Stems He. Kiøberen af Actierne betaler til Bogholderen i Transport- Penge 1 Rdir af en heel eg en halv Rdlr af en ba. Actie.<noinclude><references/></noinclude> ittzo5w8iob8el05i3nsxkyob0c433l 104 60649 409220 380883 2026-05-27T15:05:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 646||}}</noinclude>Convent. f. Affeurance Comp. 18:20 §. I Jul. dende, samt annamme Præmien og den pro Cent (*), som isteden for Provision af den asseurerede Summa skal betales, item I Rdlr for hver Police, og derover holde en aparte Bog (**). Dog bliver i Henseende til det, som for Policerne skal betales, for Fremtiden at iagttage, at naar Asseurance tegnes paa Casqve eller Varer, for 200 Rdlr og derunder, da ikkun skal erlægges for Policen Rdlr; Men naar Summen overgaaer 200 Rdlr, saa skal erlægges for Policen 1 Rdlr, som formeldt (†). Saa skal han og forfatte Repartition over den indkomne Præmie eller den Deel deraf, som af be Committerede findes tienlig at kunne uddeles, hvad en Hver Interessent deraf tilkommer; samt, saa ofte det uds fræves, giøre Repartition over de Skader, Haverier og Restourno, som forefalde, og Forklaring, hvad enhver Interessent deraf tilkommer at betale, m. v. 20.) Compagniet skal have et behørig indrettet Contoir paa Børsen, hvor Bogholderen i Børs Tiden, fra Bl. 12 til I, skal være tilstede, for at optegne dem til Expedition, som anmelde sig at ville være affeurerede, og hvor de Committerede t policernes Expedition saaledes alternere at indfinde sig, at een af dem ved forskrevne Børs: Tid ufeilbarlig er tilstede; Det skal desuden have et Contoir paa det Sted, hvor forsamling af Committerede eg Deputerede og samtlige Interessenter skal holdes. Ihvils tet Contoh Bogholderen, eller hans Fuldmægtig, paa andre (*) Bed Gen. Forsaml. Resol. 23 Jan. 1766 er denne Av. C. opbevet, faa at den Affeurerede fun betaler den virkelige accorderede Præmie. (**) Aaret 1781 er Bogholder og Kasserer Embedet, som før var forenet, feilt fra hinanden, eg en Kasserer ansat. (†) Meu efter Gen. Forsaml. Resol. 12 Mart. 1788 Pol, naar den affeurerede Sum er under soo Rdlr, intet betales for Palicen. Naar den er 500 indtil 1000 Roir, betales derfor en baly Rdlr. Men er den 1000 Rdlr og derover, betales for Policen Rdlr.<noinclude><references/></noinclude> rjsm9v8o9n574ikda8gjwb6y2rsle9m 104 60650 409221 391176 2026-05-27T15:05:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||647}}</noinclude>Convent. f. Affeurance. Comp. 20-21 §. andre Tider altid skal være at finde, for at dreffere Poli: 1 Jul. cerne for de Affeurancer, som paa Børsen ere forlangte og antegnede, og for Compagniets andre Forretninger at varetage, og om alting at holde Bog og Rigtighed, og have Bøger, Protocoller og andre Compagniet vedkommende magtpaaliggende Documenter i Forvaring, hvor og Bi-Kassen, i hvilken Præmien skal nedlægges, skal staae. Og skal i samme Contoir altid findes de Punc ter af Haverie: og Affeurance-Ordningen, som de Asseures rede have at tagttage, item den Hollandske og Hamborger Couraut og Priis-Courant. Og derforuden skal findes i Forsamlings: Stuen Hoved Kassen, hvori de Com, mitterede nedlægge Præmien, naar dem got synes, item Forsikkrings-Kassen, samt Loven og Frr., andre omliggen de Nationers Asseurance: og Sse-Nets-Ordninger, og ens belig i Contoiret paa Børsen generale og speciale Spes Korter over de Verdens Dele og Søe-Havne, hvor Far ten herfra og andre Steder skeer, og deslige i visse Tile fælde nødige Efterretninger. 21.) Saasnart nogen anmelder sig i Contoiret paa Børsen, som vil være ass feureret, tilkiendegiver Bogholderen det for den eller de Committerede, som paa Børsen ere tilstede, og naar har eller de have resolveret at antage Asseurancen, og med den Asseurerede om Præmien og andre Vilkaar ere enige, indtegnes den begeerte Asseurance i den sædvanlige dertil indrettede Angivelse:Bog, med sine behørige Clausuler, saas som Skibets og Skipperens Navn, hvorfra og hvorhen Dicisen skal skee, hvad Summa som forlanges asseureret, enten paa det ganske Skibs Corpus og Tilbehør, eller ganske Ladning, eller og paa en vis Part eller Deel deraf, samt hvad Slags Varer groffo modo, ben Taxt eller Værdie, som derpaa sættes, som siden med Regning bea vises, og deslige Omstændigheder, efter Asseurance:Ords ningen; Hvilken saaledes i Angivelse-Bogen antegnet Ass 864 seus<noinclude><references/></noinclude> 2l6en96uqjh6cwz35hn7joi144oofd0 104 60656 409222 288493 2026-05-27T15:05:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||653}}</noinclude>Convent. f. Affeurance. Comp. 38 §. Fiender, Anholdelser af Konger og Dronninger, Prindser, I Jul. Herrer og Republiqver, Breve af mærke og Contramæra fe, Skielmerie og uagtsomhed af Skipper og Skibsfolk, og alle andre Periculer og Avanturer, som forskrevne Gods uden de Asseureredes egen Skyld og Minde nogensinde Skulde maatte hændes, optænkelig eller uoptænkelig, sædvanlig eller usædvanlig, ingen undtagen, stillende Os og Interessenter udi alle saadanne Tilfælde udi Eders Sted, for at garandere Eder for al Skade og Forliis, og at betale til Eder eller Eders Commissionair eller Fuldmægs tig al den Skade, som I kan have lidt, saaledes som forskrevet staaer, inden 2 Maaneder, efterat Forulykkels sen eller Skaden for os behørlig er bleven beviist; Og i saadant Tilfælde give Vi Eder Affeurerede og alle andre Magt, at reffe Haanden til forskrevne Varers Biergning, efter Lands Lov og Forordninger, samme i Nødsfald at. maae sælge, og Pengene, om fornødent giøres, at maae distribuere, uden Vores foregaaende Consens eller Bevilling først at indhente, og ville Vi betale de Omkostninger, som derpaa anvendes, samt den Skade, som lides, enten noget af det Biergede bliver tilovers eller ikke; Og sal Omkost-Regningerne troes paa dens Eed, som samme haver forfattet. Alt med de Vilkaar, at Compagniet for denne For fiffring betales i rede Penge Præmie pro Cento, frie for Haverie og Omkostninger, som har sin Oprin delse af alle Ligge-Dage, og for Haverie og Skade under 3 pro Cento, og Uld, Hamp, Her, Stoffisk og Suffer under 10 pro Cento. Ferbindende Compagniet og dets samtlige Interesserede paa gode Troe og Love dette at efterkomme, alt i Følge af Compagniets Asseurance: Ordning og Reglement. Senuncerende til den Ende alle For revendinger og Exceptioner, som herimod kunde stride, og fornemmelig alle Benaadinger, Beneficier, Moratorier og Protectorier og hvad andet, som herudi kunde være til Hinder. Datum Kiøbenhavn den Til Bekræftelse under Compagniets Segl, og de Dertil af samtlige Interessenter Committeredes Underskrift. Det Kiøbenhavnske Affeurance Compagnies samtlige Interessenter forsikkre Eder eller hvem det ellers skulde maatte vedkomme tildeels aller altsammen, Ven eller Fiende, den Summa fra paa<noinclude><references/></noinclude> l0r4g7ty3ua3ho9eff8ak2qaku3vunx 104 60659 409223 288496 2026-05-27T15:05:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 656||}}</noinclude>Affeur. Convent. Affeur. Vilkaar 1-2 §. 1 Jul, eller og en vis Part i Stibet, og en vis Part af Ladningen, eller og endeel Gobs, lidet eller meget, i noget fib, skal oprigtig og tydelig forklare, hvad Tidender om Skibet haves, onde og gode, directe eller indirecte, ved Correspondence eller mundtlig Beretning; og endelig hvor Skibet er beliggende, og hvor Godset skal indskibes, eller om Skibet er seilklar og Godset allerede indskibet, eller og Skibet med Godset allerede er afseilet; Skibet og Skipperens Navn, Skibets Sarter, om det er etib, Fregat, feit, Galioth, Krejert, Smakke, Hukkert, Skude eller Jagt; hvad Slags Gods det er, eller i hvad Emballage og Fustagier, dog aleneste groffo modo, til Efterretning ved Biergningen; fra og til hvad Sted, eller Steder Affeurancen virkelig skeer; om der begieres noget Sted eller Havn underveis at anløbe, samt i Tilfælde, da saadant kunde fornødent giøres, at efterspørge, af hvad Monture og Bemanding Skibet er, og om det er destineret at seile med eller uden Convoj. Jligemaade skal den, som vil lade affeurere noget Skibs Casqve eller en Deel deraf, udsige og forklare, om det Skib, som forlanges affeureret, er et Syrre-Skib eller Eege:Skib, eftersom for Asseurance paa et Fyrre: Skib ber gives mere i Præmie, end paa et Eege-Skib; saa at, i Fald ved noget affeureret Skibs Forulykkelse maatte befindes samme at have været et Fyrre-Skib, og sligt af den Assenrerede, ved Asseurancens Forlangende, ikke er bleven tilkiendegis wet, da skal han ikkun nyde betalt den halve Affeurance; Men ar ved Affeurancens Forlangende tilkiendegivet, at det er et Fyrre-Skib, da udbetales i ulykkelige Tilfælde den fulde Asfenrance. 2.) Dernæst have de, som vil lade affeure re saadant Skib eller Skibs-Part, at tapere det ganske Skib eller Skibs Parten, billigen hvad det kan være værdt, med sit Takkel og Tov, Ankere, Baad, Seil og andet Skibs-Redlab; hvorunder dog ikke mace være begreben, eller kan forsik fres,<noinclude><references/></noinclude> a13ika7zkppf3wiv5uh2btq9kqx13i1 104 60660 409224 392216 2026-05-27T15:05:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||657}}</noinclude>Asffeur. Convent. Affeur. Vilkaar 2-4 §. fres, det consumable, saasom Krud, Kugler, Bictualier, 1 Jul, Folke Hyre og deslige. Iligemaade taperes den ganske Ladning, eller forommeldte Deel i Ladningen, eller og det Gods, som forsikres, lidet eller meget, efter Markets Gang, eller efter Indkiøbet, med dertil regnet alle Omfestninger til Omborde, samt Told, Provision, Emballage og andet, enten med eller uden Asseurances Præmien. Og maae forsikkres saadant Skibs eller Skibss Partes Berdie, samt Ladnings eller Godses Kostende, med alle Omkostninger, Præmien med iberegner. 3.) Paa uoikke og tvivlagtige Ting, paa imagineret og desfige Gevinst, paa Folkes Liv, uden alene for Opbrins. gelse af Tyrker og Sve-Røvere, maae ei affeureres. Men paa Retourer fra Ostindien mane forfiffres dobe belt saa meget, som til Indkiob udsendt er, eller deres Indkjøb beløber. Paa andre Retourer uden for us ropa 50 pro Cento mere, end Indkiøbet, eller til Indfivb udsendt er. Retourer fra Island taperes hver Sort især, efter den hidtil brugelige Maade, da man siden retter sig efter samme Taxt, og efter det Connosses ment, som med Skibet hiemfølger og beediges, saaledes, at om de indskibede Varer efter samme Connoffement ei funde opløbe til den Sumina, som forfikkret er, restourneres bet manglende imod den sædvanlige Restourne. Og ved Haverie og Skade betales ei mere, end virkelig, efter Connossement, i Skibet findes; men mere, end virkelig asseureret er, betales dog ikke i ulykkelige Tilfælde, i hvor mange Varer end i Stibet efter Connoffementet kunde være indslibede. Men til og fra alle andre Steder i Europa maae ei forsikres mere, end Judkiøbet, naar dertil lege ges alle Omkostninger og Affeurance-Præmien. 4.) Den, som har Commission fra andre Steder, nogen Affeurance her at beforge, producerer sin Original Ordre og lader i Policen indfore, for hvem og efter hvis Ordre Ill Deel. han It<noinclude><references/></noinclude> pogm5rlimnly2hn1cu4tl3unlncouc9 104 60661 409225 361954 2026-05-27T15:05:11Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 658||}}</noinclude>Asseur. Convent. Asseur. Vilkaar 4:7 §. 1 Jul, han Affeurancen lader effectuere. 5.) All Affets rance, som giøres efter den Tid, at Skib eller Gods er forulykker, holdes for uredelig, for Nul, og ingen Bes taling derfor af Affeuradeurerne at free, men tvertimod som bedragelig at ansees, om den Asseurerede skulde kunne overbevises, eller og ikke med Eed kunde forklare, ikke at have været vidende, eller at have haft eller hørt nogen Slags onde Tidender om Forulykkelsen, da Affeurancen fede, enten formedelst Correspondence eller anden Slage Beretning, directe eller indirecte. 6.) Men paa Retour Sribe fra China, Osts og Vestindien, eller Guinea, samt Island, Portugal og Spanien, maae ei alene paa de sædvanlige Tider her giores Affeurance, endsient Skibene lang tid tilforn derfra have begiver sig paa Hiemreisen, men endog paa Reiser til og fra andre langt fraliggende Steder giøres Asseurance, naar de sidste Tidender, gode og onde, treelig communiceres, og i Policen expreffe faættes: Paa alle gode og onde Tiden der, uden hvilken Clauful Skaden ikke betales, som kunde 7.) Handte det sig, være skeet for Policens Datum. at de saaledes fra andre Verdens Dele, eller fra langt fraliggende Steder forventende fibe, enten paa gen reisen vare blevne eller, formedelst en eller anden Aar fag, ei kom til at giore Siemreisen, eller og at de Re tourer, hvorpaa Affeurance er sect, og til hvis Indkieb Effecter virkelig ere udsendte, ei bleve indikibede, da, naar derom fremlægges troeværdigt og edelige Beviis, tilbagebe cales Præmien paa en halo pro Cento nar, af den forsik frede Summa, som Affeurance Compagniet i lige Tilfals de indeholder for Restourno, saaledes: At om de havde annammet 8 pro Cento Pramie, restourneres 71 pro Cente. Men i Henseende til andre indfaldende Casus af Restourno, hvorved kunde paastaaes, at annammet Præ mie, alt eller tildeels, efter de Affeureredes Forlangende burde<noinclude><references/></noinclude> gz9w2dzzz664n08il120uclnzea0q7a 104 60662 409226 288499 2026-05-27T15:05:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||659}}</noinclude>Affeur. Convent. Affeur. Vilkaar 7-11 §. burde restourneres, imod Indeholdende af en halv, heel 1 Jul. eller mere pro Cento; da bliver i flige Tilfalde at henstille til de Deputerede og Committerede deres Cragtning og Beslutning, hvorvidt deslige Restourno efter Omstæn 8.) dighederne kan være at accordere eller ikke. Et affeureret Skis mane indløbe i alle Havne, hvor 27oden driver ham til at søge Retirade, maae seile frem og tilbage, til haire og venstre Side, lige frem eller ved Omveie, saalænge som al saadan Seilads hensigter til Reisens Befordring; Men uden 27ød og Aarsag maae ingen Skipper søge anden Havn eller Loffe: Sted, end Policen medfører, eller, for sin eller de Asseureredes Profit, seile af den rette Vei og Cours, under Asseurancens Forliis. 9.) 3 Fald om noget affeureret Skib paa Reiser i Europa ingen Tiding skulde indløbe inden Aar og Dag, efterat det er afseilet af den Havn, hvorfra Affeurancen er skeet, holdes samme Skib og Gods som tabt og forulykket, saa at efter saadan Tids Forløb maae giøres Intimation, og Skaden askes inden 3de Maas neder derefter; Men paa Reiser uden Europa maae bies i tvende Aar. 10.) Naar asseurerede Skibe blive innavigable, eller naar de og Godset ved Fienden røves, eller opbringes og anholdes, uden haab at recouvreres, maae de Forasseurerede abandonnere samme Skibe og Ladninger til Affeuradeurerne, hvorefter Asseus rancen inden 3 Maaneder betales, om tillige for christs ne molester er tegnet. 11.) Naar asseureret Skib anholtes af Potentater eller Regieringer, til Transs port eg desflige, eller og formedelst anden Aarsag hins dres eller giores incapabel den destinerede Reise at fortsætte, da, enten der er Haab om Relaxering eller ikke, gives Asseuradeurerne derom betimelig tilkiende, og udførlig, og de Affeurerede sørge, jo før jo bedre, for at dis ponere over de bedærvelige Varer, og at conservere de £t 2 gvrige,<noinclude><references/></noinclude> jhy7k8jsy3rqmx1uxlxknqwww7oc496 104 60664 409227 288501 2026-05-27T15:05:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||661}}</noinclude>Affeur. Vilkaar 13 §: Haverie-Regu. 1. fer fra det Sted, hvor Forulykkelsen er skeet. 14.) I Jul. Maar da slige eedelige Attester og forklaringer ere eraminerede og rigtig befundne, item rigtig Regning pros duceret, over det biergede Skibs, Brags og Godses Beløb, og over de derpaa ergangne Bekostninger, hvilke Rege ninger alle skal være in Originali og behørigen attestes rede eller med Beyiser belagte, og saaledes befindes, at ops rigtig, og ikke bedragelig eller svigagtig, med det forulyks fede Skib og Gods er omgaaet: udbetales Resten, hvad det Biergede ei kan tilstrække (saafremt det løber over 3 pro Cento), til den, som Policen og Documenter i hænde haver, uden nogen videre Afkortning. Paa lige Maade udbetales total Skade, hvor intet bierges, til den, som Police og Documenter i Hænde haver, inden 2de Maas neders Forløb, efterat saadanne Beviser ere indleverede, med 98 pro Cento, og fortes saaledes efter Sædvane 2de pro Cento. Bed Haverie-Regninger ere imellem Compagniet og dem, som asseureres, følgende Poster at iagtta ge og efterleve, nemlig :" 1.) Under Haverie:Grosse, eller stort Haverie, henhører: 1.) Gods, som kastes over Borde, til livs, Stibs og Godses Frelse. 2.) Mast, Kabbel, Anker og Toug, Bant eller Redskab, som kappes eller ffiæres i Storm eller anden Ned, til at redde Stib, Liv og Gods. 3.) Huller igien at giøre til rette, som kappes paa Skib, i Styrtninger, for at bringe Vandet til Pomperne. 4.) Baad, som kappes fra sin Surring i sine Klamper paa Dekket og sættes over Borde. 5.) Skib at bringe flot og at redde, som landløbes til Livs og Godses Frelse, og, saavidt det brudne og virkelig sønderstedte angaaer, at bedre, Kislhalingen med iberegnet, om Skaden er skeet under Vandet. 6.) Gods, som kommer til Skade, naar andet Gods kastes over Borde, eller naar hul kappes. efter It 3<noinclude><references/></noinclude> 8870a0kangthj1slbj0qi5lxenn3ux3 104 60667 409228 369846 2026-05-27T15:05:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 664||}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie. Regn. III-IV. 2.) 1 Jul, og ved Policen er betinget, fan og komme til Haverie. IV.) efterfølgende Tilfælde kunde efter Vedtægt paa adskillige Steder komme til particulair gaverie, eller og, rettere kaldet, til Ligning imellem Befragterne ("), paa Godset alene: 1) Styk Gods, som bedær ves i Lasten af svare Styrtninger i haardt Veir. Styk Gods, som vlyndres eller røves af Lasten og tages i flæng, naar Skipperen ikke har givet Anviisning at tage noget vist. Og i de Tilfælde, stal Skipperen, saa snart han har ankret paa Need eller i Havn, give Befrags terne tilkiende, at enten Gods af svare Styrtninger i Lasten præsumeres at være bedervet, eller og at Gods af Lasten er røvet eller plyndret, eller og begge Dele. Og holder han imidlertid fine Luger tillukkede, og ikke aaben- Varer, af hvad Sort eller Mærke det Beskadigede eller Novede er, saaledes at han, om forlanges, saadant med Eed kan forklare, indtil at samtlige Befragtere have erklæret sig, om de vil staae deres egen Hasard, hvem det Røvede eller Beskadigede treffer paa, eller og tegne Haverie. Om da Skaden, som befindes skulde, efter rigtig Repartition over alt Godset, beløber over 3 pro Cento, betales det af Asseuradeurerne, for saavidt forsikret er. 3.) Om Stib affeiler med sin Last fra Havn eller Lade: Sted, og tager siden paa andre Steder, i Lasten eller imellem Daks, fine eller andre Varer ind, hvilke komme til Skade eller kastes over Borde, skal af Omstændighederne og Certepar tier eller anden Accord fionnes, om den første Indlader er frie for at svare Haverie af det sidst indkomne Gods, som Staden har forvoldet. 4.) Den, som befragter et Skib alene, svarer ci Haverie af andet Gods, med mindre at det Skipperen har været bevilget, fremmed Gods at indtage, hvorom da Omstændighederne examineres, førend (*) tur. Conventionen faaer: Befragteren; soin uden Tvivl er en Trykfeil,<noinclude><references/></noinclude> fu4iyzdqnja5ubrj25ugtndpgxn6013 104 60668 409229 288505 2026-05-27T15:05:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||665}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie-Regn. IV.VIII. end det i Haverie-Regning fan føres. V.) Gods, 1 Jul. som føres fra Borde og forulykkes i Baade, Pramme, Barquer, Bordinger, Lichters eller andre Fartøier, paa de Losse Steder, som i Policen benævnes, og Slibet ikke fan flyde ind, gaaer over alt det andet Gods og Skibets Ladning. VI.) Styrte-Gods, som tager Skade i Storm og stor Soegang og Styreninger, eller og roves og plyndres, uden Skipperens Anviisning, gaaer over det andet Styrte: Gods, og betales begge Delene af Asseuradeurerne, naar det løber over 3 pro Cento. VII.) Hvad, som roves af Skibets Redskab, af de Policen benævnte Sorter, gaaer over Skibet alene, og betales af Affeuradeurerne, naar det er fuldkommelig beviisligt og løber over 3 pro Cento. VIII.) Efterfølgende Poster kan ikke til gaverie beregnes, og bliver ikke af Affeuradeurerne svaret, nemlig: I.) Stade, som Skib enten tager eller foraarsages i Søen, for Anker, paa Reed, eller i Havn af ander Stib eller Skibs-Anker, det være sis enten paa Casqven, paa Redskab eller indehavende Gods, eller og ved Anker eller Toug, som stikkes ud, naar Skibet kommer drivende, saasom der findes Love, hvorledes de, som saadan Skade giøre og fange, hinanden skal undgielde. Men overseis les Skib i aabenbare Sse, ved Dag eller Nat, og forulykkes, saa at det ikke bliver vitterligt, hvem det giorde, eller og at de Asseurerede ingen Opreisning af dem kunde fane, bes tales det af Affeuradeurerne, som anden Skade, og have derimod Prætentioner til Stibet, som Skaden giorde. 2.) Bringes ikke til Haverie fremmede Pramme, eller Fartøier, som forulykkes med Gods, som bringes fra Skibe paa de i Policen benævnte Loffe-Steder, hvor Skibet ikke kan flyde ind. 3.) Ei heller saadant borteblevne Gods, naar det er indlade og forulykket i udygtige oz andre end paa det Sted ordinaire brugelige Fartøjer. 4.)<noinclude><references/></noinclude> 3jerr6twu41bs4wrt1eeks8kc0y38uu 104 60669 409230 382177 2026-05-27T15:05:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 666||}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie-Regn. VIII. 7 Jul, 1.) Ei heller Skibs-Anker, Kabbel eller Anker Toug, sam brister eller skamfiles, eller Maste og deslige, som brækker, eller Seil, som flyver over Bord, samt alt andet Nedskab, som ikke kappes. 5.) Videre bringes ikke i haves rie Regning Gods eller Redskab, som Fielles eller kastes overborde, enten formedelst Storm eller anden Handel fe, fra Dak, Bak eller Standse. 6) Ei heller Gods, som fastes over Bord af Lasten uden Nød-eller Karfag 7.) Overborde kaftet Gods, hvorpaa ikke er Connoffement eller Fragt Brev, eller ikke efter Certes partie Fulde indtages. 8.) Det, som udlækkes. 9.) Det, som bedarves i Paf Kifter, Tønder, Fade eller nogen Slags Emballage, eller og Styrte-Gods, som for bærves, enten af sig selv ved langvartg Liggen, eller og Styrte og Stykke:Gods, som beskadiges ved Leccage oven fra, eller formedelst utæt fib, og saaledes ikke bevises at være kommen til Skade i haard Storm ved Styrinins ger eller Skibs Forliis. 10.) Mulct for urigtig 11.) angivet, eller et angivet Stib eller Geds. Gods, som over Borde kastes, formedelst Skibets Udygtighed, eller og formedelst at Skibet var ladt over sine Krefter. 12) Gods, som foregives at have været Baad eller Chaloupe, som over Borde sættes eller spøl les. 13.) Maaneds-Penge, Kost-Penge, Victua lia, saavelsom allehaande Omkostninger, som have deres Oprindelse af Ophold eller Ligge-Dage. te, eller Erstatning for Tidsspilde. 14.) Ren 15.) Gods, som Riebmænd eller andre flygte med fra Borde, i forestaaende Fare, og forulykkes, naar det er hans eget, som han har ubfeet, og ifte af Slipper, Kiøbmand og Skibsfolk er refoiveret at føres fra Borde, isteden for at fastes, til Skibs og Ladnings, men alene til samme Godses Frelse. 16.) Loots Penge, ordinaire saavelsem ertraordinaire (undta gen, naar de sidste i uformodentlige Tilfælde og Nødsfald made<noinclude><references/></noinclude> 22h0epdlmrdr4al5d1f4f8g89ff80fj 104 60670 409231 406295 2026-05-27T15:05:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||667}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie-Regn VIII-XIII. maae betales for at bringe efib i Frelse, i Storm og 1 Jul, Uveir, eller, naar det er kommen paa en Lægger-Ball, at lootse det ind igiennem Grunde, Klipper eller Skiær, og fiden igien i Søen), dog enhver Skipper at være forbun den, paa alle Steder, som holdes for Lootsmands:Farvand, at forsyne sig med Loots, og saaledes i dette og alle andre Tilfælde at vigilere for Conservation af fib og Gods, som for sig selv, under Asseurancens Forliis, som paa Skibets Casque er tegnet. 17.) Omkostninger, som giøres ved Admiralskab, 3ein-Breve og deslige, naar der seiles Flodeviis. 18.) De Paalæg, som allerede ere skeete, eller herefter kunde lægges paa visse Havne og Strømme, fatut for at bringe kib derind eller ud. Item or binaire Fyr Penge. IX.) Haverie beregnes og betales saa ofte det forefalder, enten een eller flere Gans ge, omendskiont Skibet derefter blev paa samme Reise. X.) Haverie svares af Skib, Fragt og alt, saavel udfastet og beskadiget, som beholden Gods, item af alt Solv og Guld, myndtet eller umyndtet, uden det, som til Skibs: Behov medtaget er, samt af alt andet inden Borde væs rende Gods, undtagen føring, Syre og Bodmeries Penge. XI.) udkastede Varer taperes, naar fibet ei er fellet over den halve Vei, efter Indkiøbet med Bekostningerne til om Borde; Men naar det er seilet over Halv:Veien, efter Prisen paa det destinerede Sted, dog at Told og deslige Rettigheder afkortes. XII.) Naar Skib eller beholden Gods i Affeurance Policen er taperet, beregnes Haveriet efter den Taxt; men er det ei forud i Policen taperet, da beregnes Godset eller Ladningen efter Factura og Indkiebs-Priis, med alle Omkost ninger til om Borde, og Skidet efter den Værdie det var agter for, da Asseurancen derpaa blev ordonneret, eller da det fra første Sted afseilede, som tilstrækkelig bevises, aller med Vedkommendes Eed bekræftes. XIII.) 08<noinclude><references/></noinclude> o0e2w965in7x3d9b1pzumf884vmaalk 104 60671 409232 288508 2026-05-27T15:05:22Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 668||}}</noinclude>Ass. Conv. Haverie-Regn. XIII-XVIII. I Jul. Og saaledes gieres Beregningen over Skib og Gods og Fragt, hvad hvert og hvers Andeel i Haverie pro quota skal svare. XIV.) Skipperen stal, om forlans ges, med Eed forklare, og derforuden i det mindste med 3 eller 4re af fine fornemste Skibsfolk bevise, at han raadførte sig med dem, fer han kappede, kastede eller lands løb, og at det blev befunden til Livs, fibs og Godses Frelse. XV.) fipperen skal vel iagttage, at der kastes af tungt og ringefte, og ei let og kostbart Gods. Foregives kostbare Varer at være kastede, skal, førend de bringes i Haverie, bevises, at de ere angivne for kostbare Varer, samt Fragt og Rettighed saaledes bes talte, samt at de kipperen for pretieuse Varer ere over leverede, og i saadant Tilfælde staaer Skipperen derfor til Ansvar, hvorfor han kastede saadant Gods. XVI.) Naar Skipperen har flere med sig i lige Nød, er han ikke skyldig at bie til de kappe, men det giøres, naar Nøden det udkræver, dog skal Skipperen, før han kapper eller faster, sporge Rigbmanden; vil han ei, spørger han sig til Raads med fine Skibsfolk, og om ei alle Skibs folkene rande at kappe, maae det stee, naar det raades af XVII.) Hojbaadsmand, tyrmand eller Skibmand. Skipperen er altid pligtig, ei alene selv eedelig at for Flare, hvorledes med alle de Poster, som beregnes til ha serie, tilgangen er, men skal endog derforuden forskaffe eedeligt Beviis og udførlig forklaring i det mindste af 3 eller4re, eller, om forlanges, af samtlige hansSkiba foIF. XVIII.) De Affeurerede cre pligtige at give Affeuradeurerne om Haverie, som forefalder, betis melig behørig Rigtighed, og at fremvise Originalbreve og Relationer; og skal faadant Haverie, om det er faldet i Europa, være til Rigtighed ført inden halvandet Nar i Det længste; men om det er uden for Europa, inden 3 Aars Forløb. 01.<noinclude><references/></noinclude> 92v33xlwcugoa4pbi62yuzj2ufo6c5t 104 60672 409233 390197 2026-05-27T15:05:24Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||669}}</noinclude>P1. om Landmilitien. (†) Pl. hvorved Fr. om Land Militien 9 Dec. 1735. I Jul. II Postes 2 §, ang. den Omtuskning mellem Pro prietaireene, naar den ene seger den andens Karl til Fæste, annulleres og ophæves. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). Khavn 4ts. Fr. Om April og Jul. Qvartal. Statters Efter 1Jul. givelse af det contrib. H. K. i Danmark, hvor Qvæg: Sygen for 1 Maj 1746 har været. p. 113. I Fr. Ang. adskillige Poster Landgodset (i Jul. Danmark) fornemmelig vedkommende. (For at lette Under saatterne i disse formedelst Qvægsygen besværlige Tider). Gen, L. Oec, og Com, Colleg. p. 114. 1.) Bondekarl, som imod Fr. 19 Febr. 1701 tager Sæd til Lón, skal have I Aars Løn forbrudt, til Angiveren, til Sognets Fattige (Skierpet ved Fr. 23 Mart. 1770. 7 §*). 2.) Fr. 12 Nov. 1745 ophæves, og Frr. 27 Dec. 1701. V. 4 § og 9 Dec. 1735. II. 2 § I limiteres derhen, at ingen Land:Soldat maae sig andensteds nedsætte, end paa det Gods, hvorfra han er udskre vet og hvor han er pligtig Gaard at antage. (Neiere bes stemt ved Fr. 14 Sept. 1774. 6 §. Men sphævet ved Fr. 20 Jun. 1788). 3.) Huusmænd og andre, Geistlige eller Verdslige, som boe paa Landet og ikke have Hart- Korn, hvoraf de ere inddeelte til Delinqvent Penge, skal efter Tilstand og Omstændigheder svare noget til Delinqvent: Omkostninger; Og maae enhver Proprietarius af den Summa, som hans Gods tilfalder at svare, paaligne hver af sine Huusmænd, som ei giore Ugedage, indtil 4 B, og ikke høiere. Men de øvrige paa Landet Boende ansættes af Amtmændene (**). 4.) Beboerne af de Jorder, som dem herefter af frie Hovedgaards-Taxter tilfæstes, fient samme kunde ansees for mere end ½ Td. (*) Cfr. Rescr. 19 Apr. 1765. (**) Cft. R. 21 Dec. 1775. H. Ks<noinclude><references/></noinclude> b3nco4oqzh64zg2q5neg07tgdlnokbz 104 60678 409511 338886 2026-05-27T15:35:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 4||}}</noinclude>Freds Art. med Algier 14:19 §. 9 ciderer. 10 Aug. nogen Dansk Undersaat var bleven mere skyldig, end han kunde betale, mane man for den skyldige ikke antaste nogen anden, med mindre han var gaact i Bergen sor den Skyldige. 15.) Haver nogen Dansk Trette med en Tyrk, Mohr eller nogen af Landet, skal agen bringes for Deyen og Divanen, og om de have Trette indbyrdes, bringes Sagen for Consulen, som deri de- 16.) Tretter en Dansk med en Tyrk eller Mohr, og den ene saarer eller dræber den anden, skal Sagen bringes for Landers Lov og Ret, og man skal give den sædvanlige Satisfaction. Men dersom en Dansk, efter at have dræbt en Tork eller Mohr, undflyer, saa at han ej kan faaes igien, skal man af den Aarfag hverfen molestere eller forurolige Consulen eller nogen anden. 17.) Den Danske Consul stal paa alle Mader leve i Fred og Sikkerhed umolesteret, saavel for hans Person som Effecter. Han skal have Magt at udnævne sig en Tolk og Meglere, at gace ud paa hvad Skibe, samt reise hvorhen han vil; Han maae og holde en Præst i sit Huus for at exercere den christelige Religion, baade til hans egen Satisfaction og andre Danskes, som ere i Alaier. Ligeledes skal det tillades alle Slaver af den Religion at forsamle sig der til Guds Tieneste, hvorfra de ikke maae forholdes ved deres Patroner eller Gardian- Bascha. 18.) Consulen og alle andre Danske, som opholde sig i Algier, skal have Tilladelse ikke alene i Freds Tider, men endog om der opkom nogen Feide mellem Kongen og Republiqven, at bortgane, naar og paa hvad Skib de selv behage, og at føre med sig til det Sted, de synes best om, alt deres Gods, Slægt og Domestiqver, uden at nogen dem derfra skal hindre. 19) Ingen Danske Undersaatter, gaaende fra en Havn til anden som Passagers, maae molesteres hverken paa Person, Domestiqve eller Gods, endskiønt han fandtes paa<noinclude><references/></noinclude> ry379oet3izersngfj6v2n7pj2zka6m 104 60679 409516 370810 2026-05-27T15:35:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||5}}</noinclude>= Freds Art. med Algier 19-22 §. paa en Nations Stib, som var i Feide med Algier. Lige: 10 Aug. ledes skal ingen Algierer molesteres paa Person, Domes stiqve eller Gods, om han endog fandtes paa en Nations Stib, som var i Feide med Danmark. 20.) Naar et Dansk Orloge kis kommer til Ankers paa Algiers Reede, og Consulen giver det tilkiende for Deyen, skal samme Skib saluteres med 21 Canon Skud fra Cas stellet, som igien besvares fra Skibet med samme Tal. 21.) Al Provision, som behøves til Consulens Huus, er frie for al Told. 22.) Dersom imellem de con traherende Partier forefalder noget til fortred, skal man ikke strax gribe til Gevæhr, men den forurettede skal søge Reparation, og den Skyldige straffes, som en Freds Forstyrrere imod den almindelige Rolighed. Samme paa Tydsk. Bag ved Frr. f. 1745. 10 Aug. Rescr. Ang. Bestallings, Benaadnings Breve, 12 Aug. Beneficier, Privilegier, Exspectance: Breve eller andet desliges Indsendelse til Confirmation. p. 86. Samme paa Tyds. p. 87. 19 Aug. Pl. Ang. hvad fremmed Salt herefter i Dar: 23 Aug. mark og Torge maae indføres og hvorledes samme stal clareres, saasom slet fremmed Salts Indførsel er til Skade for Publicum og især for Saltværket i Norge. (Cfr. Told R. 1768 og Fr. 8 Oct. 1770. See Fr. 2 Mart. 1785). p. 6. Fundation til en Stiftelse for Enker og umyndige 2 Sept. Pige Børn i Norge, fornemmelig i Bergens Stift; Det omhyggelige Compagnie faldet. (Er for længe fiden gaaet under. Cfr. Extension 30 Dec. 1746). p. 67. Intimation d. Vdn. 24 Febr. 1734 wie es mit 17 Sept. den von denen Officiers zu machenden Schulden fünftig zu halten sey, f. Schleswig. p. 88. Samme for Holsteen, Pinneberg og Altona. p. 91. 20 Sept. 24 3 1.<noinclude><references/></noinclude> ab7gxw47slmc7kyi10iluablopnav2c 104 60680 409521 315363 2026-05-27T15:36:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 6||}}</noinclude>30 Sept. 14 Oct. 14 Oct. Pl. betr. d. Fourage-Lieferung. Pl. Betr. die von den Aemtern und Districten in Schleswig und Holstein über die Lieferung der ausges schriebenen Jourage jedesmahl, wann sie solche selbst in Statura nicht übernehmen wollen, anzustellende öffentliche Ausdingungs- Licitation. p. 7. Hoieste Nets Patent for 1747. P.9. Fr. Om Rangent. [Cancel.]. p. 17. Eft. Fr. 11 Febr. 1717. I Classe. 1.) Geheime Raab og Stor: Canceller. 2.) Geh. Raad og Skatmester (na Stor Skatmester). 3.) Sch. Raad og Gen. Feldt Marschal (samt Gen. Ad miral ). 4.) Geh. Raad og Gen. Admiral (ophører efter No. 3). 5.) Geh. Naader i Conseilet, som ere Riddere af Elephanten. 6.) Geh. Naad og Statholder i Norge. 7.) Riddere af Elephanten. 8.) Feldt-Mar Schaller (og Gen. Admiral-Lieutenant). 9.) Gen. Adm. Lieutenant (oph. efter No. 8). 10.) Ober Kammerherre. 11.) Gen. Feldt Tsimester. Geheime Confevents Raader (Skatmesteren tt). Generaler til Hest og Fods (Admiraler). Geheime Raader i Conseilet, som ere Riddere af Dannebrog (*). 12.) Admiraler (oph. efter No. 11). Andre Geh. Naader. Gen. Lieutenan ter til Hest og Fods (Vice Admiraler. Ministeren ved det udenlandske Departement. Hos M. den regier. Drone nings Ober Kammerherre ** **). II Classe. (1) Efter glagmændenes Rang Patent 11 pr. 1768. (tt) Efter Resol. 10 Jun. 1768. (*) Efter Resolution 21 Oct. 1774 skal Lemmerne af det Geb. Stats: Read fra 16 Nov. 1773 af tage Rang med de under 1 Claffe No. 7 indbegrebne; Dog at de, font allerede ere Riddere af Elephanten, beholde deres Rang under No. 5. (**) Efter Resol. 1 Nov. 1768.<noinclude><references/></noinclude> 0t1avhpaw6dd2daxi3hh9mn6uxqg5qs 104 60681 409528 397318 2026-05-27T15:37:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||7}}</noinclude>Fr. om Rangent. II Classe. 1.) Misdere af Dannebrog (tt). 2.) Ore: 14 O. ve:, som Lehn Grevskaber i Kongens Riger og Lande have, og rangere de imellem sig efter deres Grevskabers Erection. 3.) Oberhofmarschal (Grand-Maitre de la Garde robe). 4.) Kammerherrer (*). 5.) Ober-Kams merjunker. 6.) Ober: Skiant. 7.) Ober- Secreterere. 8.) Ober-Rentemester. 9.) Ober:Staldmester. 10.) Ober Jagermester. 11.) Ober:Ceremoniemester. 12.) Ober: Hofmesterne hos Ds M. Dronningerne (og Hds M. den regierende Dronnings Ober-Staldmester). 13.) Ober Cammerer hos Kron-Printsen. 14.) Ober-Kiøgemester. Hos Marschal. 15.) Hofmesterne og Marschallerne ved det Kgl. Huus, som efter deres Hsie Herskabers Orden mellem sig rangere. 16.) Gen. Majorer (og Contre- Admiraler). Vice-Admiraler (oph. efter I Classe No. 12). Oberster af Garderne og Artilleriet (**), og Stiftbefa lingsmand. 17.) Conferents Raader. (Sector Universis tatis der Aar han er Rector 1). 24 III (11) Jolae P. M. fra det udenlandske Departement 26 Apr. 1774 skal de i Holsteen værende Riddere af den Holteenske St. Aune Orden i Henseende til Rangen umiddelbar følge Ridderne af Dannebroge. Ligele des skal Rang Sr. for de forrige Storforskelige Be tiente være en Rettesnor, og skal de nyde Rang efter deres Bestallingers Dato. (*) Folae Resol. 31 Mart. 1755 skal de fra dent Dato af bestiftede Kammerherrer rangere i aden Claffe No. 16 efter deres Bestallingers Datum; men de forben beskikkede saavelsom Lehns Grevernes ældste Sonner, naar de cre Kammerherrer, rangere i anden Classe No. 4. (**) Men efter Cabinets Ordre 20 Maj. 1771 skal Off cererne for Land Cadetterne, Garden, Artillerie- Corpset og Liv Regimentet, herefter ci have noget Fortrin over andre Officerer; dog at de da værende frema deles beholde deres Rang, indtil de avancere heiere. (†) Efter Rescr. 2 Maj. 1755.<noinclude><references/></noinclude> ni7s4elw3sjado8uey7kg1or9fpluhd 104 60682 409531 315299 2026-05-27T15:37:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 8||}}</noinclude>14 Oct. Fr. om Rangen. III Classe. 1.) Grever, som ei Lehn Grevskaber i Kongens Riger og Lande have. 2.) Friherrer, som have Friherskaber i Kongens Riger og Lande. 3.) Drigaderer. Schoutbynachter (oph. efter II Classe No. 16). Birkelige Etats og Land-Raader. Biskoppen i Sieland og Christiania, samt Confessionarius. 4.) Kgs Stald mester. 5.) D. M. Dronningernes Staldmestere. 6.) Ce remoniemester. 7.) Hof: Jægermester. 8.) Gen. Krigs- Commissarius. 9.) Oberster over Liv Regimenterne. Andre Oberster til Hest og til Fods (og Stads Hauptmanden i Khavn). Oberst Lieutenanter af Garderne. Commandeurer. Andre Etats: og Land - Raader og Bikoperne i de andre Stifter (samt de Deputerede i de Kgl. Collegier i Khavn, som have umiddelbar Forestilling hos H. M. Kongen *). IV Classe. 1.) Oberst Lieutn. af Liv: Regimen terne og Artilleriet. Andre Oberst Lieut. Majorer af Garderne (samt Fortificationen) og Commandeur Ca pitainer. 2.) Kongens og det Kgl. Huses Kammer: Junkere, som efter deres Høie Herskabers Orden mellem sig rangere. 3.) Virkelige Justits: Raader (Directeuren for Skildre Bildh. og Bygnings-Academiet (**), Assesores i Høieste Ret (†), samt Berg Raader i Ob. Berg- Amtet paa Kongsberg). 4.) Rector Universitatis (oph. efter II Classe No. 17) og første Hof Prædikant. 5.) Ordens Secreterer. 6.) Gen. Adjutanter. Gen. Auditeurer. Gen. Qvarteermester og Gen. Procureur. 7.) Grevernes Cadetter. 8.) Baroner, som ingen Lehn- Friherskab i Kongens Niger og Lande have. 9.) Berg- Hauptmand. 10.) Jagermesterne i Provindserne. V Classe. (+) Efter Resol. 1 Apr. 1771. (*) Ester Rescr. 29 Jan. 1768. (t) Efter Canc. Br. 7 Jan. 1791.<noinclude><references/></noinclude> 34vuu2ff97ytqb4uergryn9oyne6g2a 104 60684 409539 378489 2026-05-27T15:39:01Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 10||}}</noinclude>IO Fr. om Nangen. 14 Oct. Hest og Premier Lieutn. af Garderne til Fods (Stabs og Admiralitets Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 178, samt Ober-Conducteurer). 5.) Krigs-Raader. 6.) Admiralitets Naader (og Consuler fra fremmede Natio ner *). 7.) Commerce - Naader. 8.) Landsdommere og Landfogder i de tydske Provindser. 9.) Gen. Qvarteermester Lieutenant. 10.) Ober Auditeurer og Ober- Krigs Commissarier. 11.) Cancellie: Jagt: Ride: og Berg Junkere. 12.) Gen. Adjutant Lieutenanter. 13.) Slots: og Sogne Præster (Rector Schole, efter Fr. 11 Maj. 1775. 13 §, samt Professores extraordi nazit ved Khavns Universitet **) i Khavn. VII Claffe. 1.) Andre Cancellie-Raader. 2.) Andre Kammer Saader. 3.) Capitain Lieutn. til Lands. Premier Lieut. til Søes. 4.) Andre Krigs - Raader. 5.) Andre Admiralitets-Raader. 6.) Andre Commerce- Diaader. 7.) Assistents: Raader ved Ober-Hof Retten i Norge. 8.) Gen. Fiscal. 9.) Borgemestere i Khavn. 10.) Assessorer i Ober-Hof-Retten i Norge (samt i Ob. Berg Amtet paa Kongsberg ***). 11.) Raadmænd i Khavn. 12.) Assessorer i Hof Retten i Danmark. VIII Claffe. 1.) Virkelige Cancellie og Consistorial Assessorer (samt Doctores Juris, efter Fr. 10 Febr. 1736. II p. 2 §). 2.) Virk. Kammer-Assessorer (Doctores Medicine (†) samt Regiments og Divisions Chirurgi, efter Fr. 22 Jun. 1785. 17 §). 3.) Premier Licutn. til Lands (og Regiments Qvarteermestere +t). Second- (*) Ester Rescr. 28 Sept. 1764. (+) Efter Canc. Br. 10 ov. 1788. (***) Ester Resol. 21 Apr. 1721. (t) Efter Rescr. 20 Jul. 1742. (tt) Efter Patent 9 Aug. 1737.<noinclude><references/></noinclude> n0v2tzz324xt5sdkhz4mhwifwmf55nq 104 60691 409569 391441 2026-05-27T15:42:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||17}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabub i Norge I-II. 7 hiems Stift: Trundhiems Amt, Strindens, Gul: 13 Dec. dalens og Ørkedalens Fogderie: Af et Spand 5 Rdlr. Sparboe Gield i Indersens Fogderie, item Selboe i Strindens Fogderie, samt 27ordmgers og Joefens Fog derie: Af et Spand 4 Noir 2 Ort. Og Værdalens, Stordalen og Skovgnas Prastegield i Stordalens Fogderie: Af et Spand 4 Rdlr I Ort, Opdals Gield under Dovrefield skatter derimod; Af et Spand 2 Rdly I Ort. Frosten, Asen, Lervigen og Strinden i Stordalens Fogderie, item Indergens Fogderie (Spars boe undtagen) Healtaalen i Guldalens Fogderie, Lord; mpers, Romsdalens og Soefene Fogderie til Vands, Nummedals Eid og over Halling til Lands: Afet Spand 3 Rdlr. Nummedalen til Vands; Af et Spand I Rdlr 2 Ort. 17ordlands Amt: (undtagen Tromsøe Fogderie) Af et Spand I Rele I Ort, en Vog Fisk 60 Of. Tromsse Fogderie: Af et Spand 1 Rdlr, en Vog Fist 48 St. Al anden Landskyld, som her ikke er benævnt, quslanes efter Taxten og hvert Steds brugende Maade enten til unge eller gob at beregnes, og derefter at contribuere, II.) Odels Skatten betales til Fogderne overalt af Jorddrotten eller Pante-Manden, saavel Adelen som ans dre uden Forskiel, af alt Jordegeds i de Fogderier, hvor Godset er beliggende (Msiere bestemt ved Pl. 19 Maj, 1790): men hvor Proprietarius eller Pante Manden er fraværende, der betaler Leilandingen Odels Skatten, som ham efter Fogdens Seddel igien hos Jorddrotten eller Pante-Manden i Landskylden skal gotgieres; dog cre Proprictairer og Odels Bønder frie for Odels: Skat af den Gaard, som enhver selv beboer og besidder; Liger Jedes er Kongens Gods, enten det ce Kongen selv bes holden eller til Geistlige og andre beneficeret, for Odels: IV. Deel,<noinclude><references/></noinclude> ap8cxh5b5kt7b5b85ex0xuitud5fmg5 104 60692 409576 339236 2026-05-27T15:42:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 18||}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge 11. 13 Dec. Stats Svarelse forskaanet (*). Dog skal Matricnfens fulde Odels Skat lige med Leilendings: og Proviants Sketten udi Regnskaberne til Indrægt beregnes, og siden efter Specification af Amtmanden og vedkommende Rettens Betientere attesteret til Afkortning anføres. Af de bertsolgte Kirkers Gods skal Kirke-Eierne, i Følge Auctions Conditionerne og de Kgl. meddeelte Skioder, svare Odels Skatten, som af ander Gods (**). Men be i Trundhiems Stift beliggende Kirkers Gods bliver for Odels og Nostieneste: Stats Betaling efter Befaling (til Stiftamtmanden og Biskoppen i samme Stift) 2 Apr. 1726 indtil videre befriet. Af alt det øvrige Gods betales Odels:Skatten, som følger: A.) Aggerse huus Stift med underliggende Amter eg Fogderier: Af et Skpd Tunge i Ndir 48 St., en Tde Korn 3 Ort, en Hund 571 St., et Bismerpand Smor 36 St., et Skpd Salt 1 Rdlr. B.) Christiansands Stift: J Øvre: og edre-Tellemarken, samt Bamble Fog derie: Af et Skpd Tunge 1 Ndir 48 St., en Ede Korn 3 Ort, en Hund 572 St., en Voz Fif 36 Sf., et Bismerpund Smør 36 St., et Skpd Salt 1 Rdlr. Zedenæs, Mandal, Lister og Raaboygde:Lauget: Af et Spd Tunge eller 2 Tor Korn 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Vog Fisk 36 St., et Bismerpund Smør 36 St. Stavanger Amt: Af et Skpd Tunge eller 2 Edr Korn, en Lob eller Spand 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Vog Fist 36 Sf., et Bismervund Smør 36 f. C.) Bergens og D.) Trundhiems Stifter: Af et Skpd Tunge, en Lob eller Spand 1 Rdlr, en Hund 57 St., en Veg Fisk 36 St. Nordlands Amt: Et Spand 48 St., en Vog Fisk 28 St. 201 anden (*) See Rescr. 27 Jan. 1764. (**) Cfr. C. Br. 18 Febr. 1786.<noinclude><references/></noinclude> cr8reky4hml1abf3y0xf9q2dzqyz1sv 104 60693 409580 288529 2026-05-27T15:43:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||19}}</noinclude>ten. Fr. om Skatters Paabud i Norge 11:11. anden Landskyld regnes til Tunge, eller Løb efter Tar: 13 Dec. Vardehuus Amt betaler de ordinaire Skatter paa den Maade, og efter den Tarr, som tilforn i Freds Ti der har været paabudet, saavidt Finnerne angaaer efter Fr. 6 Jun. 1691. 5 Post. Paa det ellers med Afgans gen i Odels: Skatten desto rigtigere maae tilgaae, skal Mandtallerne saavel over Odels-Skatten, som Ross tienestens Afkortning for de Gaarder, som Proprie tairerne og Odels-Benderne selv beboe, bruge og besidde, aarlig til Tinge i Amtmandens eller hans Fuldmægtiges Overværelse examineres, med Vedkommendes Skiøder og Adkomster confereres, og efter deres rigtige Befindende af Rettens Middel underskrives og forsegles, samit af Amemanden attesteres: "Ar samme af ham inden Tinge er examineret og kommer overeens med Vedkommendes Skieder va Adkomst: Breve." Forinden maae samme ikke ved Fogdernes Regnskaber for gyldigt Beviis antas ges eller Afgangen uden flig Attest passere; og i Fald det efterdags skulde blive opdaget og beviist, at nogen Proprietair eller Odels Eiere havde udgivet pro forma: Skisder til sin keilænding for at tilsnige sig bemeldte Skatte:Frihed, da skal han have forbrudt samme sin Eiendom til Kongen, og derforuden erlægge ligesaa mea get, som den befandtes at være værd, i Mulet, til Angiveren og til Præstegicidets Fattige. III.) Proviant Skatten betales Syndenfields uden Forsiel af alt Jorde Gods ligesaavel af de Gaara der, som til Militien ere udlagte og affignerede, som af alle andre, i hvem de og tilhøre, undtagen de af tummedal og Sandsværd, som svare til Sølv Værket med Arbeide, saavelsom Læsse Præstegield under Dovre field, som og herimod giver halv Proviant-Skat, nem lig: Af et Skpd Tunge eller saa meget Landskyld, som til et Skpd Tunge efter ovenskrevne Maade bør beregs nes, 22<noinclude><references/></noinclude> ljhwy3tsncyrr5d4htvazwspzv2999c 104 60694 409586 380361 2026-05-27T15:44:07Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 20||}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge III-VI. I P. 13 Dec. nes, enten Rofe i Denge, eller 5 Skaalpd get reent Smør og et Bismerpund got faltet eller røget kisd; lis gesaa i Stavanger Amt, men af Bergens og Trunds hiems Amter af hver fuld Gaard 1 Rdlr i Penge. I Wordlandene betales af hver fuld Gaard Rdir, eller i dets Sted Fisk eller anden Proviant, faasom Fernsdenhed og Kongens Magasin det udfordrer og anbefalet vorder. IV.) Soldaternes Mundering. Kongen vil selv lade forsyne Soldaterne med Rioler og Gevæhr; derimod skal overalt aarlig betales efter Fr. 28 Febr. 1705. 50 Att. og Resol. 23 UTaj. 1718 af hvert Lægd 3 Ndir; undtagen i Tordlandene, hvis Indbyggere for bemeldte Soldater Kiole Penge indtil videre skal være forskaanede. V.) Ros Tieneste. I Steden for Nos-Tieneste betales efter Sr. 22 Apr. 1682 aarligen af alt det Gods, som ikke udtrykkelig i bemeldte Fr. exciperes (Geistlighedens Gobs, som dem pro Officio er tillagt, alene undtagen, hvilket Gods for Ros Tieneste skal være fors fkaanet *). Med de bortsolgte Rickers Gods fors holdes ligesom om Odele:Skatten er meldet, at Kirkes Eierne, i Følge Auctions-Conditionerne og de dem meddeelte Kgl. Skioder, deraf svare Mos-Tieneste, ligesom af ander Gods. VI.) Hoftillige andre smaa Statter. 1 Post.) Alle de, som nogen Almindinger, Tiender, Lape Sisterier eller deslige af Kongerne til Kicks, Pant eller Benandning have bekommet, hvilke ikke tilforn cre fatte for Landskyld, deraf skal aarlig contribueres 8 p. C. af enten saaledes: De forommeldte Almindinger, Tiender, Lape Fierier, eller andet, saasom Leeding eg 4065 (7) Er. Rescr. 27 Jan. 1764.<noinclude><references/></noinclude> ndouj7c0kxbdqf10rmjjahxn1fd08ql 104 60696 409592 390419 2026-05-27T15:45:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 22||}}</noinclude>Fr.om Skatters Paabudi Norge v1. 2-3 P. 13 Dec. svares af hvert 100 Bord, som skiæres paa de Sauger, hvortil Tømmeret i Kongens beholdne, samt Kirkernes, Præsternes, eller andre Geistliges Skove og Beneficier, eller i Kongens Almindinger hugges; desligeste af de Sauger, som enten have heel eller halv Damstok paa nogen af fornævnte Grunde, eller og ere bygte paa noget af det udlagre Beds, og ikke i Skiøderne expreffe findes nævnet (hvilket alt omstændelig i Saug-Skatte-Mandtallet skal forklares, og af hver Saugbrugende tilligemed Fogderne underskrives), stal endnu ester Resol. 15 Apr. 1741 herefter betales af Tømmeret, som i Kongens egne beholdne, Kirkernes og de beneficerede Godsers Skove eller i de Kgl. Almindinger hugges, saafnart det i bemeldte Skove er fældet og fremdreven, af en Tylt Sang: Tømmer 12 Sk. Danske, og af alle andre Tommers og Last Sorter den 16de Deel af dets rette Værdie, saaledes som det efter hvert Mars Markets Priis af Vedkommende taxeres, og det foruden den for hvert Tolddistrict især fastsatte sædvanlige Dehler og Træelasts Tiende. Iligemaade skal Sang Mesterne fatte af hver 1000 Dehler de stiere, uden Forskiel paa hvað Sauger de skiæres, Rdlr, eller af hver 100. 5 St., som med enhver Saugbrugendes Specification paa Saugs Mesternes Navne, og hvor mange Bord paa hver Saug aarlig skiæres, skal forklares, og ved Fogdernes Regn- Saber fremlægges. 3 Post.) Alle Huusmænd, som bruge Haandværker, enten de boe paa Landet, i Have nene eller paa Ladestederne, desligeste Strandsiddere, som bruge nogen Naring med Øl: Tapperie eller i andre Maader, og dog ikke til nogen Kiøbstæd ere Borgere, Hvad heller de bebve deres egne Huse eller paa Leilændin gens Grund, og enten de have Jordbrug, hvoraf skate tes bør, eller ikke, (de privilegerede eller til de Reisendes Nødvendighed beskikkede Gastgivere alene undtagen) Teal<noinclude><references/></noinclude> e57p1x7bmgbl8u4jkdux7z1q02fh49w 104 60697 409596 380362 2026-05-27T15:45:58Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||23}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge v1.3-4P.1§. skal aarlig betale i Skat 2 Rdlr; dog nyde de, som ef: 13 Dec. ter Fr. 6 Mart. 1723 til Sve: Tienesten ere eller blive enroullerede, de Friheder, som samme Fr. indeholder og si ved andre Frr. paaberaaber (See Fr. 1 Febr. 1770). De andre Huusmænd, som ikke bruge Haandværk, eller have nogen Næring at leve af, men dog beboe deres egne Huse, skal skatte 48 St.; men de Huusmænd, som boe pac Leilændingens Grund og Eiendom, hvoraf Leilan dingen skatter og skylder, skal intet til Kongen udgive, enten de boe paa Kongens cller Odels Gods, men hvis de udgive, skal alene komme Leilændingen til Hielp i sine Udgifter, saalænge de sig ikke med noget Haandværk eller Næring befatte; thi da bor de skatte som før er meldt. 4 Post.) Peber Svende eller ledige Karle, som hver fen ere boesatte eller tiene i Aars Tieneste, skal give 2 Rdlr, og dersom de bruge Rigbmandsskab med Heste, Slagte-Faæe eller andre Varer, da betales desuden 2 Rdlr. Bønder Sønner, som bruge Handel, skatte og 2 Rdlr. Alle forskrevne Skatter skal uden nogen Restance betales til de Tider og Terminer, som i Norske Lov er forordnet, at Skatte-Tingene skal holdes, hvorefter enhver sig kan rette og for Skade iagttage, og i øvrigt forholdes dermed saaledes: 1.) Kongelige Betientere og Fogder, som Contributionerne oppcbære, skal til de forfaldne Terminer efterhaanden indsamle Pengene, saa at Assig nationerne, som Militien eller andre derpaa gives, for derligst kan blive betalte; de skal og paa de Ting, som holdes, saasnart hver Skatte-Termin er forbi, og imedens den største Deel af Almuen endnu er tilstede, tage de til deres Regnskabers Belæg behøvende Tings: Vidner, og ikke, som paa endeel Steder hidtil skeet er, med saadanne Beviser lade beroe, til Almuen fra Tinget er hiemreist; da de derefter kan lade sig Restancerne af Retten give beskrevne, paa det Skatterne derefter hos de 24 Efters<noinclude><references/></noinclude> 49y2nunrugw3qcgnl26xzih7o3rolaw 104 60698 409598 288534 2026-05-27T15:46:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 24||}}</noinclude>Fr.om Skatters Paabud i Norge v1.4.1-2§. 13 Dec. Efterladne ved de forordnede Midler uden Ophold fat inddrives; thi uden saaban Rigtighed maae aldeles inges Execution udstedes eller bevilges. 2.) Saasom Ats eidningerne om Øde Gaards Jorder paa endeel Steier skal være misbrugte, saavel i Henseende til Kongens bee Holdne som de Fattiges Gods, i det Vedkommende kle have anvendt tilbørlig Flid for at faae de øde Gaarder besatte, endient dem har været paalagt Skatten deraf fuldkommen at feare, hvilket de heller have paataget sig imod Jordens Dyrkning og deraf flydende Avling med Almuens Besværing af de dem beleiltg liggende Jorder, men for de langt fraliggende er derimod, under Fores vending, at ingen sig sammes Brug har vildet paatage, og at det faldt Betienterne formedelst Stedernes vidt Afliggende umueligt dermed at kunne have Indseende, lidet eller ganske intet beregnet; Sea bliver hermed al saas ban Brug og Misbrug strængelig forbudet, men saadant de: Gods eller Jorder fal, saavidt Kongens beholdne Gods angaaer, hos Amimanden og Fogden, og Hospis talers Gods hos vedkommende Betiente, imod nogen Skate og Landskylds-Frihed, og at fate Jorden i Brug og Byg ning paa Grunden, bortbarles; men skulde der findes saa flette og ringe Jorder, at de ikke, som før er meldt, kunde bortboyles, da skal de i Amtmandens Overvæs relse paa Tingene imod aarlig Leie offentlig opbydes, og den Hoisbydende overlades, og derfor ved Regnskabet Følge rigtig Bevits. Var det dog ikke mueligt at faae bem bortleiet, haver Amtmanden og Fogden for Rente Kammeret at giøre Forslag, paa hvad Maade de kunde bringes i Stand. De sde Gaarder eller Jorder, som Proprietairer og andre Lieve tilhøre, eller om de med Kongen, de Fattige eller andre Proprietairer partici pete, bor Vedkommende, som eier Berlen, ligeledes drage Omsorg for, at samme blive bortbørlede; hvis ikke,<noinclude><references/></noinclude> e4encw2bxss8twrt5lvx7iz90476fqj 104 60699 409606 288535 2026-05-27T15:47:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||25}}</noinclude>Fr.om Skatters Paabud i Norge v1.4P.2:3§. Dec. ikke, og de deraf gaaende Skatter ikke rigtig betales, 13 bor Amtmanden og Fogden paa Kongens Vegne saadanne Jorder med visse Friheder, ligesom Kongens egne, bortbøyle eller paa Tingene til hoieste Leie opbyde, og hvad da efter rigtig Bevis mindre erholdes end Skatterned Belob, og Eierne ikke besorge samme at clarere, søges det øvrige af andet disse Proprietairers Godses Landskyld, om det findes i Nærværelsen, men hvis ikke, bør Proprictairen, naar Beskaffenheden ham tiffiendegives, selv være tiltænkt Skatterne at clarere eller svare dertil af egne Midler, som andre Kongens beholdne Penge. I øvrige haver Amtmanden vel at see sig for, og ei attestere andet om saadant Leiemaal, end hvis saa lovligen er skeet i hans Nærværelse, som før er meldt, og de, som un derstaae sig uden Borel eller Leie: Breve i en eller an den Maade saadanne sde Jorder at bruge, betale deraf tredobbelt Skat. 3.) Jorddrotterne maae frit, saa mange Fogderne for vederheftige erfiende, Skat terne af deres eget Geds, om de det begiere, ved deres Fuldmægtiger lade indsamle og til ovenfkrevne Terminer til Fogden levere; men hvis fogden Skatterne fra Bonden indkræver, bør han paasee at samme, saavidt mue ligt, af ham rigtig svares, eller ved Erecution og andre tienlige Midler inddrives, og om han befinder Bonden modtvillig eller utroe imod sin Huusbonde, bør Fogden holde sig til ham, saavidt han formaaer, og derom uns derrette Proprietairen, om han er langt fra boende; men er Proprietairen i Nærværelsen, bør han, til sit szet Beste, selv have Opsigt og indfinde sig paa Tingene for at vide fin Bondes Gield; hvorfor Fogden skal holde rigtig Bog med Bonden og med god Forklaring om hvað han ber svare, og, hver Gang han betaler, saa forstanes lig, at enhver kan begribe det, qvittere ham for alt det han clarerer, for hvad Slags Skatter og i hvad Slags 23 5 Spes<noinclude><references/></noinclude> 2lhui707gkv2tqnyw4fjl5pb7v47be8 104 60700 409613 369883 2026-05-27T15:47:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 26||}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4P.3-4§. 13 Dec. Specier det er. Men om Bonden skulde være eller komme i saadan Banmagt, at han ikke formaser Skatterne at udrede, bor Fogden betids give Proprietairen eller Jorddrotten det tilkiende, for at besorge Rigtig hed; skeer det ikke, eller han ikke svarer Fogden, bør Fogden atter tilskrive ham og insinuere Amtmanden sit Brev at befordre, som han anteguer til Beviis imod Proprietairen, at Skatte-Restancen efter Tingenes Hol delse eller inden Aars Forløb ham er tilkiendegivet, da samme Restance ikke som forældet skal ansees; og hvis Proprietairen endda ikke retter for sit Gods, haver Fogden Magt paa Kongens Vegne at holde sig til Jorddrotten eller Grunden, ligesom han det til Kongens Tieneste og Skatternes snareste Erlæggelse best og nyttigst eragter. 4.) Udi forskrevne Skatter skal følgende Friheder ansees: Imo) Greverne og Friherrerne, hvis Grev og Friherskaber virkelig ere erigerede, og derpaa deres fulde Jorde Bøger i Rente Kammeret indleverede, med dem forholdes det efter deres Privilegier. Dog skal de drage Omsorg, at de øvrige Contributioner af deres Grev: og Friherskaber, og hvis de Kongen pligtige ere, i rette Tider clareres; og maae de indlevere de specificerede Jorde Bøger til Rente Kammeret paa de respective 300 eller 100 Tdr Korn, som de nyde frie efter Privilegierne, og ellers tilholde deres Fuldmægtige med Stiftamtskriverne, som ere befalede deres fatter at annamme, ved Aarets Slutning tilbørlig og endelig at liqvidere. 2do) Adelen og de lige ved Adelen Privilegerede, som adelige Sæde Gaarde eie, nyde alene de Hovedgaarde frie, som de selv beboe, og holde daglig Dug og Disk paa, dog skal de, som saa dan Frihed vil nyde, samme Gaarder med rigtige Skis der, Lodder eller andre gode Adkomst: Breve ædle, at de have været rette adelige Sade: Gaarder fra Aar 1639<noinclude><references/></noinclude> 6icj3jqyajwxdpd0td32f16fiuxzenz 104 60701 409616 319563 2026-05-27T15:48:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||27}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4P.4§. 13 1639 og derover, eller desforinden ved Kgl. Bencadings: eller Friheds-Breve til adelige Sæde:Gaarde ere blevne oprettede, og have imidlertid ikke været i nogen Borgerstands Persons Varge enten til Dant eller til Eiendom, hvorom enhver,, som saadanne Gaarde besidde og Frihed vil nyde, Adkomst: Breve for Stift Amtskris verne strap in originali skal producere, og dem deraf Copier under deres Haand og Segl meddele, hvilke t Rente Kammeret bør indleveres til Approbation. De, som det ei giøre, skal ei nogen Frihed tilregnes, men betale alle Skatter og Rettigheder, indtil de saadan Rigtighed foraffe (*). 3tio) Sognepræsterne saa og residerende Capellaner paa Landet, at forstaae i de Sogner eller paa de Steder, hvor Capellanterne af Arilds Tid for Kaldenes Vidtløftighed have været bevilgede at holdes, nyde de Præste og Capellans Gaarder, paa hvilke de refidere, frie for bemeldte Skatter, hvorunder dog ingen anden Avlsgaarder eller Jorde: Parter maae regnes eller friholdes. 4to) Hvor og Præste:Ens ker findes i et Præstegield, maae en, som er fattig, nyde Skatte-Frihed, Syndenfields indtil paa et Skpd Tunge, og ordenfields indtil paa 12 Lob eller Spand, om der ei paa Præstegaardens Grunde findes saadanne Boeliger, som Præste: Enkerne tilforn til deres Besid delse have nydt. Præsterne, Capellanerne og præstes Enkerne ere frie for Familie: og Folke: Skat af deres Tienestefolk, som de bruge til deres Avling og Bonde: Arbeide; dog paa det ei, som af nogle hidtil er skeet under den Prætert, at alle de Tienestefolk, som udi des res Familie findes, skal friholdes, men af dem, som til Huusgierning bruges, kan blive betalt, skal i det rins geste enhver Præst af en Dreng og en Pige, og Capellanerne Dec. (*) See Rescr. 4 Febr. 1784.<noinclude><references/></noinclude> atvy9hlcd907k9qqxweqo81ogdejgty 104 60702 409620 380912 2026-05-27T15:49:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 28||}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge vi. 4 P. 4 §. 13.Dec. fanerne af en Vige efter Consumtions Fr. betale Con sumtion og Golfe-Stat, faafremt de denne Kgl. Naade fremdeles agte at nyde. (See Fr. 22 Dec. 1761). 5to) Sorenskriverne, som ikke have anden len og Befolding, nyde den Gaard frie for Skat, som de paaboe; dog hvis samme Gaards Landskyld over 2 Skpd Tunge Syndenfields, og 3 Spand eller Lob Nordenfields, be løber, bør de af det overskydende skatte og skylde lige ved andre. 6to) Bonde-Lensmænd, hvoraf ikkun ren i hvert Hoved-Sogn, Ting-Laug eller Skibrede skal Bestikkes og gotgieres, skal alene nyde en fuld Gaards Munderings Penge, som er I dir 48 St., samt desuden Syndenfields i Aggershnus og Christiansands Stifter den Jordebogs Rettighed af Leeding, Føring og Visore og det Slags Species, som deres paaboede Gaarde stane ansatte for i Jordebogen; Men Tordenfields nyde Lensmændene isteden for fandan Jordebogs Rettighed i Trundhiems Stift hver 3 Rdlr, i Bergens Stifts Fogderier 4 Rdlr, i Stavanger Amt, i Jadeven og Dahlernes Fogderie 3 Rdir og i Ryesølke Fog- Deric 4 Rdlr, i Nordlands Amt, i Saltens samt Ve steraalen, Andenes og Loefoedens, item Senien og Tromsøe Fogderier 3 Rdlr, og i Helgelands Fogderie 2 Rdlr. Saa ere de og fremdeles for Udskrivning og Rnegtehold befriede, og skal den Frihed for Udskrivelse saaledes forstaaes, at hvor Bonde: Lensmanden ikkun haver een Son, stal samme for Udskrivning være be friet, men har han flere, da skal ikkun een, hvilken han selv for Seffionen maae angive, for Udskrivning befries, og haver han ingen Sonner, da skal han nyde Frihed for Udskrivning paa een Tienestefarl alene, som han bor navngive, og ej paa flere; hvilken Frihed alene skal con tinuere ved Gaarden, saa længe den beboes af Bonde: Lensmanden og ikke videre. Derimod skal Amtman: den<noinclude><references/></noinclude> eissjs8ohp6j3b6a8d6pzgsku7708fa 104 60703 409626 374362 2026-05-27T15:49:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||29}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge VI. 4P.4§. den beskikke saadanne Lensmand, som forsvarlig fan forrette deres Embeder; og paa det de Kongens Interesse des flittigere maae iagttage, skal de herefter som hidtil af Bødemaals Sager, som de opdage og saavidt de Kongen beregnes, nyde den Tiendes Penge, som Fogs derne skal gotgiøre dem og derpaa tage deres Beviis, hvorefter de i deres Regnskaber paa Rentekammeret til Udgift skal passere. Derimod stal de noie paaagte Kons gens Interesse, og saasnart de om noget komme i Erfas ring, samme strap Fogderne tilkiendegive; befindes de derudi forsømmelige og fordelge noget, da skal de for saadan Utroskab have forbrudt 10 Soft til Qvæsthuset og mere efter Sagens Beskaffenhed. For de Sager, som gaae paa den Skyldiges Liv og Boeslod, bør Sos renskriverne eller Lang Mændene ej nyde noget til Skri ver: og Forseglings-Penge, hver Boen ej dertil strækker, efterdi de dog af Kongen i andre Maader for deres Bir stilling ere aflagte (*). 7mo) Post-Bønderne skal alene være frie for Udskrivning og Knegtehold eller Munderings Penge, men ellers skatte og skylde lige ved andre. Friheden for udskrivning skal de nyde paa samme Maade, som Bonde-Lensmændene, og ej videre; og skal Stiftbefalingsmændene saavelsom hver Amtmand i sit District have nzie Indseende, at ingen flere Posts Bønder ordineres og bevilges, end endelig fornødent er, og derfore tilholde Fogderne, at de efter forrige Skattes Breve indlevere de anbefalede Specificationer paa alle Post Bønder i hvert Fogderie med hver Gaards Lands skyld, og hvor vidt der er imellem hver Gaards Stifte, paa det derefter imellem Post-Benderne kan giores en ret : Liga (*) See Rescr. 30 Jan. 1782 og Canc. Br. 29 Oct. 1791, Err. Meier. 10 art. 1752, E. Br. 10 qua. 1771 03. 15 p. 1791. 13 Dec.<noinclude><references/></noinclude> dl6qknc5pszjyg5elzt1cxb7fcpwnma 104 60705 409636 370814 2026-05-27T15:50:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.||31}}</noinclude>Fr. omSkatters Paabud i Norge v1.4P.4-6§. at i Tingsvidnet, for det attesteres og indsendes, til: 13 Dec. ligemed Opsiddernes og Jorddrotternes Navne forklares, under hvad No. og Skibrede, samt for hvad Skyld Gaarden i Matriculen er anført, item om al Gaardens Bygninger, eller hvorme zet deraf er afbrændt. 5.) Og som Kongen nu, som før er meldt, har ladet specificere de Friheder en eller anden i Skatterne er forundt, saa forbydes og hermed, at ingen, under nogen Prætert, derover maae friholde Avls-Gaarde, Jorder eller Gaars de Parter, Ugedags: Bønder, Strandsiddere, Tienere eller noget andet, som skatte bør; men enhver Proprie tarius skal uden Afgang og Restance i rette Tide clarere for sig og sit Gods; og om nogen Restance ved Aarets Slutning findes, da, saasnart Fogden derom indleverer Proprietairen eller Bonden rigtig Restance Register under sin Haand og Segl, skal de Pengene uden Ophold betale, og med ham liquidere, saafremt samme ikke hos de Forsømmelige ved Execution skal søges. 6.) Bea traffende Skatternes Oppeborsel og Rigtighed, da skal Amtmændene under deres Bestillings Fortabelse, saasnart denne Fr. dem tilhænde kommer, hver i sit Amt ved Fogderne bestemme Ting og visse Tider i hvert Fogderie, hver Almuen skal tilsammen komme; til hvilke Tider Amtmanden eller hans Fuldmægtig, hvor han selv formedelst andre Kgl. Forretninger ej kan være til stede, og Fogden i egen Person tilligemed Sorenskris veren og Laug-Retten skal møde, i hvis Nærværelse og Almuens Forsamling Amtmanden skal overlevere So renskriveren Kongens Fr. og Skatte Brev, som det tys delig for alle skal oplæse, hvorefter han det paaskriver og i Protocollen Ord for Ord indfører, og om nogen af Almuen deraf Copie begierer, maae det dem ej vægres. Derefter stal Fogden i Amtmandens Overværelse først examinere og liquidere det forløbne Aars Restancer, og ders<noinclude><references/></noinclude> 282vazrw68rlbkigtbch5jbdph1uk5n 104 60706 409639 312421 2026-05-27T15:50:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1746.{{Afstand|3em}} 32||}}</noinclude>Fr. om Skatters Paabud i Norge v1.4 P. 6 §. 13 Dec. dernæst enhver fine Skatter og Udgifter efter denne Fr. og Skatte:Brev, Matriculen og Jordebogen, beregne, og Bønderne til Debet i deres Bøger indskrive, hvilken Debet Amtmanden tillige med Fogden for enhver Bonde med egne Hænder skal underskrive og attestere, rigtig at være beregnet; og paa det ingen Underflæb med Huusmænd, Strandfiddere, Bønder: Sonner, Pebers Svende, ledige Rarle eller andre deslige, Rettighe der af Sauger, Qværner, Moller og andet, som Heri tilforn er specificeret, skal underlebe, saa sal alt saadant, paa de Steder der findes, ved Gaardens Skatter og udgifter i samme Bøger antegnes og beregnes; efter hvilken Beregning Fogden over alt sit Fogderies Beløb et General Mandtal skal forfatte, hvori han Gaard fra Gaard skal følge Matriculen og den Debet, som han i forskrevne Benders Bøger har indskreven, hvilket Mandtal Amtmanden ved samme Bøger i So renskriverens og Laug-Rettens Nærværelse noie skal eras minere, og efter befundne Rigtighed igiennemdrage, un derskrive og forsegle, og Fogden til Kgl. Statters og Rettigheders Inddrivelse overlevere; derefter stal Fogden strax en rigtig Extract over Fogderiets Indkom sters fulde Beløb forfatte, og til Stiftamtskriveren uden Ophold eller Forsømmelse indsende; siden haver han med største Flid at paadrive, at Midlerne til de anber falede Terminer rigtig indkomme, og til Stiftamtri veren, særdeles af Nordlands Amt til Stiftamtskriveren i Bergen, levere, saavidt ikke deraf til Wilitien eller i andre Maader er assigneret; hvorover de rigtige Ertraç ter Hver Termin eller Qvartal til Rente-Kammeret have at indsende. Og som de Kgl. Sogder, efter deres Eep og Embede, ere forpligtede med rigtige Regnskaber at svare Kongen til Hans Skatter og Indkomster, enhver af sit anbetroede Fogderic; fan forbydes, at ingen uden De<noinclude><references/></noinclude> tfyaj7nos9dnr41zpm0fnvxd4a8o8y2 104 60772 409512 383702 2026-05-27T15:35:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 98||}}</noinclude>Pl. om Skorsteens-Feierne i Khavn. 4 Oa. 30 Sept. vedbørlig Ansvar og Straf, om anderledes befindes. (See Brand Ordn. 9 Maj. 1749. I Cap. 9 og 10 §). Confirm. paa et Anhang til Aalborgs pu blique Enke Kasses Fundats 13 Jan. 1736. [Cancel.]. P. 156. II Oct. 21 Oct. prieste Nets Patent for 1749. P. 75. Sorbud paa Havres Udforsel af Danmark til fremmede Steder. (Ophævet ved Pl. 28 Jul. 1749). P. 83. 26 Oc. (Confirmation paa et i Hobroe oprettet Brand: Assurance Compagnie for Kiøbstæderne i Nørre Jylland. (Kom, saavidt vides, ikke i Stand. See Br. Forf. Anordn. f. Kiøbst. 29 Febr. 1792). Khavn gvo. Fundation for en i Khavn oprettet bestandig Enke Kasse. (Skal siden være ophævet). P. 84. 26 Oct. I Nov. Pl. Hvorved (da Handelen med Ostindiske og Chinesiske Varer hidtil stedse har været anseet for en frie Handel, som enhver altid har været tilladt at bruge) anordnes og bekiendtgivres, at det fremdeles, lis gesom forhen, maae være alle og enhver uden Forskiel tilladt at handle med Ostindiske og Chinesiske Varer, som med det Kgl. Octr. Asiatiske Compagnies Skibe enten allerede ere hiembragte eller herefter maatte an tomme. (Sansom der fra endeel med bemeldte Varer baade i Kharn og paa andre Steder i Danmark og Norge Handlende er indkommen adskillige Klagemaale og Be sværinger over den Hinder, dem af Kiøbmænds-Laugene tilføies, som i Anledning af deres Laugs-Art. og, paa de Steder hvor ingen Laug ere, af de Byerne i Almine delighed forundte Privilegier, og især efter Sr. om Commercien 4 Aug. 1742, ved Forbudde og Arrester søge at forbyde dem at handle med ommeldte Varer. Cfr.<noinclude><references/></noinclude> 7zv2qzsoi9ko46rxwezrkfn0wg9psoh 104 60774 409513 353235 2026-05-27T15:35:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 100||}}</noinclude>IOO Fund. til en alm. Pens. Kasse. 25 Nov. 29 Nov. Confirmeret Fundats til den almindelige Pen sions Kasse. (Er ophævet i Aaret 1764 eller 1765) P. 104. Edit. Portant renouvellement & augmentation de Privileges & de Franchifes pour les Etrangers, qui s'établiront dans les Etats du Roi (*). [Gen. L Oec. og Com. Colleg.]. p. 140. De Privilegier og Friheder, som Kongens For fædre forhen have bevilget de Fremmede, som vil komme at boe og nedsætte sig i de Kgl. Riger og Lande, fornyes og forøges herved til de Fremmedes Fordeel, af hvad Nation, Stand, Profession og Haandværk de maatte være, det være sig enten Adelige, lærde Folk, hand'ende Folk og Kiøbmand, Konstnere, Haandværks folf, Skippere og Baadsmænd, og det paa følgende Maade: 1.) Efter at disse Fremmede have angivet sig i de Kgl. Riger og Lande, at de der ere boende og have nedsat sig, samt aflagt sædvanlig Troskabs: Eed for det Steds Magistrat, eller og (om de, i Henseende til deres Stand og Qvalité, ikke henhøre under bemeldte Magistrat) efter at de have indsendt deres vedbørlige Troskabs Eed i Cancelliet, skal de ansees som Kongens egne Undersaatter, nyde Kgl. Bestiermelse, kunne etablere sig efter deres Stand og Condition, drive alle Slags borgerlig Næring og Haandværk, samt Handel og Vandel til Lands og Vands, paa den selv samme Fod, som Kongens egne indfødte Undersaatter. Og som Kon gen i øvrigt vil vise disse Fremmede al Føielighed, bevilges dem 20 Aars Friebed for al personel Tynge og alle Efter Rescr. 18 Apr. 1749 til Khavns Magistrat sal dette Edict ei ftrække sig til fattige Haandværks-Svende eller andre lese og forarmede Folk. Cfr. eg Rescr. 27 Dec. 1748. 4 9.<noinclude><references/></noinclude> gc88q12yd6nx31m6jskxozh2unwzrhb 104 60776 409514 288620 2026-05-27T15:35:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 102||}}</noinclude>Privil. for Fremmede 3-5 §. 29 Nov. eller Manufacturisten anmelde sig for Commerce-Collegio, og der tilkiendegive, hvad Slags Manufactur han har i Sinde at oprette, for derefter af Collegio at erholde et Beviis til Magistraten, at Huset bør nyde den omtalte Frihed. 4.) De, som i Khavn eller og andre Kiobstæder i de Kgl. Lande agte at bygge grundmurede use, to eller tre Etager hoie, ud til Gaden, skal nyde 8 eller 10 Aars Friched for Indqvartering, og disse Friheds Nar stal regnes fra den Tid af, Huset er i be boelig Stand; De, som anderledes vil bygge, skal og finde al Lettelse og nyde Immuniteter og Frieheder, i Proportion af Bygningens Beskaffenhed. 5.) Ders som lige Fremmede, som ere etablerede i Khavn, eller nogen af deres, fandt for got, i de første 20 Aar efter deres Ankomst at begive sig andensteds hen i Kongens egne Provindser og Kiebstæder og forlade deres første Boepel, eller og de ganske ville forlade de Kgl. Riger og Lande, eller og deres Slægt og Venner, som opholde sig paa fremmede Steder, tilkom hos dem, enten Arve- Part eller Capitaler; saa declareres de og deres Midler frie for 6te og 10de Penges Afgift, og i Almindelighed for al Askortning, under hvad Navn og Prætert det være maatte. Men de Fremmede, som vil etablere sig i Slesvig og Holsteen, de, deres Arvinger og Efterkommere, maae, uden nogen Slags Afkortning, udføre af Landet de Varer og Capitaler, som de med edelig Attest kan forklare, der at have indbragt og udenrigs fra at være indkomne. Det declareres og, at bemeldte Fremmede, som ere fadte paa de Steder, hvor Frem medes Midlers Giemfalds: Rettighed (droit d'aubaine) og den faa kaldede Hagestolz Ret er i Brug, og imod hvilke man i de Kgl. Lande kunde betiene sig af samme Ret, desuagtet maae, saavel for sig selv, som deres Gods, fra slig Rettighed aldeles være befriede. 6.) De<noinclude><references/></noinclude> f6fqrfpgg7xbqatcrvq1i82x1tkq1du 104 60777 409515 288621 2026-05-27T15:35:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.||103}}</noinclude>Privil. for Fremmede 6-12 §. 6.) De af benævnte Fremmede, som i be Kgl. Lande 29 agte at indrette Fabriquer og Manufacturer, kau vente sig, efter skeete Forestilling, derpaa at blive benaadede med Privilegier og besynderlige Frieheder. 7.) De Haandværksmestere, som udenlands fra bes give sig herind, fri fra uden Ophold og Bekostning antages i Laugene, esterat de have med Eed bekræf tet, at de forhen have brugt samme Handværk, som de have i Sinde her at vedblive, og at de derpaa have holdet Svende. Ligesom det ei heller skal hindre tem, om de formedelst gyldige Aarsager ikke kan medbringe det De Steds Dorigheds Beviis, som de have forladt. skal i Laugene blive indtagne, endfkient intet Laug har været hvor de komme fra. 8.) Haandværks. Svende skal og ligeledes her blive imodtagu, skiønt de ogsaa, for en eller anden Aarsag, ikke medbringe deres Lære Breve, saasom det skal være nok, at de forstane des res Haandværk, og at de med Ecd bekræfte, at de tilforn have tient og arbeidet for Svende. 9.) Haandværks Folk, som ikke strap ere i Stand til at lade sig indlemme i Laugene, al have Friched med egue Hænder at arbeide et Nar for hvem dem lyster; dog at 10.) De, de først aflægge deres Troskabs: Eed. som ikke agte at begive sig i noget Laug, kan efter Ane segning erholde Friched at arbeide med deres egne Hæn der som Frie-Mestere. 11.) Det skal være alle Haandværksfolk, og i Synderlighed Uld Arbeiderne, tile ladt, frit at sælge i store og smaae Partier det Arbeide, de med deres egne Hænder forfærdige, i Følge de derom udgangne Frr. 12.) De, som ikke have lært eller brugt nogen anden Profession, maae handle en gros og en detail, ligesom dem lyster, naar de ikke fornærme dem, som have besynderlige Privilegier, og at de for det øvrige rette sig efter Landers Love og Frr. 4 13.) Kon: Nov.<noinclude><references/></noinclude> m05l04zyivrnnfsvi167gbobb36o35x 104 60780 409517 321671 2026-05-27T15:35:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 106||}}</noinclude>, Pl. om Kalves Indførsel i Kivbst. 10 Dec. 16 Dec. 1. Hvorved forbid 19 Maj. 1747 paa Salves Indførsel i Kiøbstæderne ophæves, saavidt Tyr-Balve angaaer. (See Pl. 4 Oct. 1751). p. 129. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Dec. *) Ang. fremmede og andre reisende Isder, som ingen Kgl. Leide Brev have, med videre samme Nation og deres Tieneste: Folk betreffende. p. 193. Noiere bestemt ved Pl. 26 Nov. 1783. Cfr. Pl. 7 Oct. 1750, 18 Nov. 1771. 4 § og Fr. 24 Jul. 1789 (**). Gr. Da en stor Deel deslige Jeder, uagtet Lovens 3-20-1, Pl. 9 Sept. 1726 og Sr. 10 Dec. 1745, har indfundet sig her i Landet; saa bliver. (til sligt at forekomme, og at den Limitation, som Gr. 10 Dec. 1745 ommelder, nemlig Jeders Indførsel, som have lovligt ærinde, ikke skal sætte vedkommende Told: Officianter og andre i Tvivl om, hvad Slags Jeder her maac indkomme) bemeldte Fr. ydermere forklaret saaledes: 1.) Ingen fremmed Jode, som ei har med sig Kgl. Leide: Brev, maae sættes i Land enten ved (*) under samme Dato er ogsaa til Stiltamemændene i Danimark argaaet et Rescr. af lige Indhold med denne Placats 1, 3, 4, 5, 6 og 7 %. Og sal (ester Rescr. 21 Jebr. 1749 til Stutamtmandene i Danmark) en hper i Kiebstæderne uden ter shavn boejat Jede hver Waake og Michelsdag til Magiraten og, hvor ingen Magicat er, til Bye ogden levere kortegnele paa de hos ham værende jouer, med Sortlaring om deres Codested og hvorlange de have været i Byen. Ligeledes, naar saadan jede sender fin Tiener til noget andet Sted i eller uden Povindsen, al han lade ham forigne med vri hedens Pas, hvor han boer, til jamme Sted eg tilbage igien; men reuer han seiv til et andet Gred i de Kgl. Provinoser, skal han medtage sit Borgerskabs- Brev. (**) Samt Canc. Br. 4 Oct. 1788.<noinclude><references/></noinclude> al4lfa0xurhznp4nm2cmeyrdhzzkn24 104 60781 409518 399553 2026-05-27T15:36:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.||107}}</noinclude>Pl. ang. fremmede Jeder &c. 1-3 §. Khavn eller andre Steder i Danmark, i hvad Pas han end 16 Dec. fra fremmede Steder medfører. (See Pl. 23 Jan. 1750). Og maae ingen af de Joder, som ere bevilgede at boe i nogen Kiøbstæd i Danmark, og sammesteds have taget Borgerskab, overføres og komme til Sielland, uden han med sig bringer Øvrighedens paa det Sted, hvor han boer, deres rigtige Reise: Pas og Beviis, at han er reist i sit lovlige Vrinde, og Stedet samt Tiden deri er determineret, hvorhen og hvor længe ban agter at reise. 2.) Ankommer nogen fremmed Jøde uden Leide Brev hemmelig til Khavn enten til Lands eller Vands, da skal de ldste for den Jodiske Nation i Khavn, saasnart han ankommer, strax melde det for Magistraten og Politiemesteren til behørig Action va Strafs Undgieldelse efter 3-20-1 og, i Mangel af den der dicterede Mulet, med Fængsel og Arbeide i Citadellet efter Pl. 9 Sept. 1726. Og saafremt de Ældste det ikke efterleve, skal de paa den Skyldiges og der ganske Nations Vegne betale for saadan uprivilegeret Person den Straf, som 3-20-1 befaler; Men ders som nogen af de i de andre Kiøbstæder i Danmark med Kgl. Bevilling boende Jøder eller Jodiske Tienestefolk hidreise uden Øvrighedens Reise Passer, eller opholde sig her længere, end i Passet er mentioneret, at de til deres lovlige Erinde nødvendig behøve, skal de med første Skids Leilighed tilbagesendes til det Sted. hvorfra de ere komne, 03 de 2idste paa den ganske Nations Vegne betale saavel de derpaa medgaaende Oma kostninger, som deres Underholdning her imidlertid; Og saafremt den Skipper, som mod dette Forbud har hidført dem, kan antreffes, skal han efter Fr. 10 Dec. 1745 uden Betaling bringe dem tilbage igien. 3.) Enhver Jøde skal opholde sig paa det Sted, som han har Leide Brev og Borgerskab paa, og ei uden nyt Leide Brev<noinclude><references/></noinclude> 578di50yr8dphe37hbgmklf4fs38zjm 104 60782 409519 312367 2026-05-27T15:36:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1748.{{Afstand|3em}} 108||}}</noinclude>Pl. ang. fremmede Jeder rc. 3-7 §. 16 Dec. Brev være tilladt at nedsætte sig eller boe i andre Kiss stæder. Og naar han i noget rinde med behørigt Pas, som før er meldet, er andensteds i de Kgl. Provindser forreist, da skal han, naar saadant Wrinde er forbi, begive sig til sin Boepel igien, og tilbagelevere Øvrig heden Passet, for ikke enten selv eller ved andre samme at misbruge. 4.) Hvo, som huser eller hæler nogen fremmed eller anden hidreisende Jode, uden strax at melde det for vedkommende Dorighed, skal desuden strafs fes, som de, der huse og hæle Fredisse efter Loven, hvad enten saadanne Varter ere Christne eller Jøder. (See 1-24-16). 5.) Paa det desbedre Rigtighed kan haves over de & Khavn værende Jøders Folk, skal de Eldste til hver Paaske og Michelsdag levere Magistraten og Politiemesteren i Khavn en rigtig Fortegnelse under deres Hænder over alle hos dem i Tieneste værende Jøder og Drenge, samt hyad andre Joder sig ellers hos dem opholde, med Forklaring hvor enhver især er født, og hvor længe de have været i Khavn. Ligeledes dersom nogen af de her boesiddende Joder antager nogen frem med Jøde i sin Tieneste, som ikke har Frihed at komme herind, eller ham nogen Tid hemmelig opholder, da skal Han betale den Mulet, som den Uberettigede efter Lo ven burde erlægge, naar Hovedmanden ei selv kan betale. 6.) Ingen i Khavn boesat Jøde maae udsende sine Tienestefolk i Landet eller til Provindserne, uden tilforn at see dem forsynede med Ober: Præsidentens Reise-Pas til det Sted, hvorhen de skulde reise, og derfra tilbage igien; Og om nogen i Khavn boesat Jode foraarsages i sit lovlige Ærinde at reise nogensteds'i Provindserne, Skal han medbringe sit Borgerskabs-Brev, til Beviis om, at han her i Staden er hiemmehørende. 7.) Dersom nogen Jode uden saadant Reise:Pas og Beviis attraperes paa Landet, skal han ansees og straffes som an dre<noinclude><references/></noinclude> jbug83vs7eh9j7g771hzulaolox0dkm 104 60785 409520 375905 2026-05-27T15:36:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||111}}</noinclude>Fr. om grove Morderes Straf. III. til at udftare fin Straf, føres med nogen Ceremonie 7 Febr. eller i pyntelige Klæder, men skal i gemene og de i Fængs slet brugte daglige Klader, uden Hat eller Hue, med blottet Hoved, Strikke om Halsen og sammenbundne Hænder, sig selv til desto større Forbaanelse og andre til Stræk og Afskye, fra Fængselet til Retterstedet føres paa Natmandens Sluffe. Ben. Betreffend die den Consuls obliegende Ver: 10 Febr. richtung, nebst den ihnen beygelegten Consulat Geldern. P. 51. Patent, in welchem der Misbranch, da die Zünffte 12 Febr. in den Städten und Flecken die Land- Handwerkere recipiren, auch derselben Lehr-Jungens ein- und ausschreiben, verboten wird. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nangau. p. 193- Fr. Hvorledes de paa frenimede Steder væ: 3 Mart. rende Danske Consuls sig i Henseende til de Commer cerende have at forholde, og hvad Consulat Penge de maae tage. [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 57. Nøiere bestemt ved Fr. 8 Jan. 1759 og Pl. 26 Apr. 1773. Cfr. Fr. 2 Apr. og Declar. 30 Jul. 1764. Gr. Da Consulerne med særdeles Instruxer til Skibsfartens og Commercens Befordring ere forsynede, saa underrettes herved de Handlende og Søefarende om Consulernes Embede, Forretninger, Consulat Penge, samt hvad Undersnatterne selv kan vedkomme. 1.) Consulerne skal ikke alene efter deres Eed og Pligt paa beste Maade i Almindelighed befordre de Kgl. Rigers og Landes og dertil hørende Undersaatters Commerce, men og især i deres Districter gaae de trafiqverende Undersaatter ufortrøden og oprigtig til Zaande, samt med al Flid og Troskab betiene og til Nette forhielpe alle og enhver, være sig Kiøbmænd, Skippere, eller andre Handlende og Søefarende, som sig paa de Ste<noinclude><references/></noinclude> bw9m2ii7e5mvl479qif5nnjtap3ul93 104 60790 409522 338479 2026-05-27T15:36:35Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 116||}}</noinclude>Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 3 §. Mart. og gemeene udskrevne Ryttere, Dragoner og Soldater skal udi alle Tilfælde, hvor de lovlig stevnes til deress Værneting at aflægge Vidnesbyrd i nogen Sag Netten til Oplysning eller Bestyrkelse, uvægerligen der mede oge svare alt, hvad de veed til Sandheds Oplysning. efters Loven, under Faldsmaal og Beder efter Loven og Fr.. 3 Mart. 1741; hvori Ober Officererne ei i nogen Maade bør være hinderlige, ligesom og al derimod stri dig Vedtægt med Stevnemaals Anmeldelse for Office ren aldeles bør være afskaffet. Og skal Officerernes Tienere og Tyende, enten de bære deres Liberie eller ikke, som menige Almue og Tienestefolk, i alle Sager herefter svare til Boigde: eller Birketing paa Landet, ellers for det Steds Dommere, hvor deres Herskab boer eller sig opholder (*). Derimod tillades, at Officerernese Bus (*) Bed Rescr. 3 Apr. 1750 til samtlige Stiftamtmand i Norge forklares dette saaledes: At Officerernes Tieneres og Tyendes Bærneting i Norge bor alene forstaaed om de ved Land Militien staaende Officerers Tienere, men at de golf, som staae i Zieneste hos andre Officerer, der ei ere ved Land Militien, fulle, naar deres Herskab betiene siz af dem til Krias Tienesten, Hunsholdningen eller deres Stands Vedligeholdelse, omend seront Folkene ei fels cre Militaire, dog ligesom deres Herrer foges for Kriss-Retten i de Saner, som Krigs Artikels Brevets 192 Art., Krigs Nets Instruerionen og Loven det befaler, saaledes, at alle Glaes Veder til Gields Sagee henrcanes on af Krigs Retten paa dommes. Dvorimod alle de Tienele olf, som bemeldte i virkelig Eience fraaende Officiers bruge enten til v ling, elle andet Brua paa Lander, eller til Handel, Manufacturer, borce lig Næring, eller andet sigt, deres Embede uvedkommende, bor, naar de ei ere hver vede Soldater, i alle deres Sagee flaae under den civile Jurisdiction, o foare jor det Steds Dommer, hvor de bee, saavidt Loven befaler. Da (eiter Rescr. 17 Apr 1750 til Gtutaintmændene i Norge) skal Under Office rerne ved den Norske Land Milice (paa det de kan være deelastice i det de hvervede Ind. Oficere: o Tambou rer i Danmark forundie Privilegio Fori), som anb.e bver vede Soldater, fortere under den militaire Jurisdiction.<noinclude><references/></noinclude> 1a8dj2fgey6rwih9g961iok6rw74p1j 104 60791 409523 323669 2026-05-27T15:36:39Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||117}}</noinclude>Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 3:4§. Hustruer og Børn, saa længe de hos deres Mænd og 7 Forældre ere (ligesom det hidindtil ved langvarig Brug er indført), skal i Sager, som deres Liv og Ære ans gaaer, søges for Krigs-Retten, men i alle andre Sa ger skal de svare for den Steds civile Dommere, hvor de boc eller sig opholde. Med andre til Militair-Etaten henhørende Regiments eller Garnisons civile Betiente, enten de ere ved Regimentet eller i Garnisonen, skal paa samme Maade som med Officererne forholdes, saa at de i benævnte militaire Sager skal henhøre under Regiments: eller Garnisons Retten, men i alle andre Sager være Lands Loven undergivne, og svare for den Steds Dommere, hvor de boe eller sig opholde. Paa de Steder i Norge, hvor Politic Net er anordnet, skal alle Officerer og Soldater, enten de til Land Militien henhøre eller ikke, ligesom alle andre Stander, Geistlige og Verdslige (ligesom i Khavn er anordnet), i alle Sager, som Politien, god Skik og Orden angaaer, være ansvarlige og stande til Rette for Politie Retten, som til den Ende bestaaer af Militaire og Civile Tilforordnede, enten Sagen dem selv angaaer eller de til Vidnesbyrds Aflæggelse blive kaldte; da samme Net skal henvise de Sager, som ei Politien vedkomme, til deres rette Værs neting, der at paadammes; Men i Politie Sager domme de Soldaterne, som alene have deres Lehning, isteden for Bøder, til Straf paa Kroppen, i Propor tion af Forseelsen, som ved Regimentet eller Garnisonen al exeqveres (*). 4.) Naar Officerer af Land Militien søges for Gield, som hverken have Gaard, Grund, Løsøre eller Capitaler, borgerlig Næring og Brug, eller nogen Slags Effecter, hvori Creditor paa 523 lovlig (*) See Rescr. 15 Dec. 1752. Cfr. N. 10 Apr. 1750. Mart.<noinclude><references/></noinclude> lzkpuw36wchq2vg6o2ke9t3bqir17j8 104 60792 409524 312369 2026-05-27T15:36:43Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 118||}}</noinclude>Fr. om Justitien v. Land-Mil. iNge 4-5 §. 7 Mart. lovlig Maade kan søge og nyde Betaling, da maae Cres ditor for saadan Officerernes Gield ei søge Betaling i deres Avance, Afregning, Mundering eller fornødne Felt Equipage, eller samme med Arrest belægge; men Creditorerne skal i saa Fald tage Skade for Hiemgield, med mindre Officererne eie og besidde andre Midler og Effecter, da Creditorerne deri paa lovlig Maade maae søge og nyde Betaling, saa og lovligen holde sig til hvad Underpant, Officererne dem (deres Gage, Mundering og fornødne Felt-Equipage undtagen) kan have givet, el ler til den Caution, dem i andre Maader kan være stil let, alt i Følge Fr. 24 Febr. 1734. Og skal Creditor af alle Vedkommende forhielpes til sin Ret, som enhver Vedkommende det altid paa indkomne Klager for Kongen agter at svare. 5.) Tildrager sig noget Slagsmaal og Klammerie imellem Rytterne, Dragonerne, Soldaterne og Bønderne, skal de næstværende Ober-Offi cerer for Compagniet tilligemed Fogden strax søge at forene Parterne, paa det Trætte kan hindres og Omkost ning spares; men kan det ikke skee, og Sagen endelig for Retten vil afgiores, da søger hver Part sin Ret paa behørige Steder, og staaer i saa Maader den gemeene Rytter, Dragon og Soldat (naar det ikke hans Liv og Ere angaaer) under Civil-Retten, hvorfore den civile Øvrighed, naar han erfarer noget fligt betydeligt Slagsmaal, eller bemærkelig og forargelig orden, stal, til al lordens Hemmelse og Kongens Boders Jagt tagelse, strax angive det for Anitmanden med alle fine Omstændigheder og requirere hans Resolution, om paatales skal eller ei; Og maae han ingenlunde optinge eller forlige nogen Sag uden Amtmandens Minde eller anderledes end paa Approbation. Hvis han nogen betydelig Sag for Amtmanden fordølger og ikke anmelder, saafnart den er vorden ham bekiendt, eller lader sig af: Figbe,<noinclude><references/></noinclude> j50k55s6h3376bb2nfa3ln260ne6014 104 60793 409526 405604 2026-05-27T15:36:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||119}}</noinclude>Fr. om Justitien v. Land-Mil. i Nge 5-7 §. kiøbe, da, naar saadant ham este fort eller lang tid 7 overbevises, koste det ham hans Embede. Med Under Officererne forbliver det ved Resol. 19 Mart. 1725, at de i Slagsmaals og Klammerie Eager skal søges for Krigs Retten; dog skal de dømmes til Bgder og Omkostning efter Loven, og naar de ikke dertil 6.) Skeer have Formue, da straffes paa Kroppen. noget Drab eller anden grov Forseelse og aabenbar Misgierning, som nogens Liv eller re paagielder, iblant Rytterne, Dragonerne eller Soldaterne, da skal Amtmændene og fogderne ved Beigde Lensmændene paa de Steder, hvor saadanne grove Insolentier ere skeete (faafremt deres Officerer selv ikke ere tilstede og saa nær ved Haanden), strax og uden Persons Anseelse lade dem arrestere, og paa de Skyldiges Regiments - Cess Bekostning, som tages af de til Justitiens Administra tion destinerede Midler, under vedberlig Vagt henkende til den der næstved boende commanderende Ober-Officeer, som dem fra sig til Regiments-Fængsel (der altid for Veqvemmeligheds Skyld skal være midt udi Regimentets District) forstikker, og Obersten det uden Ophold tils kiendegiver, saa at Krigs Retten over slige Delinqventer kan blive holdt, og de efter dens retmæssige Kiendelse tilbørligen straffede, alt efter Fr. om Justitiens Admini 7.) Leierstration i Norge 8 Jul. 1690. I §. maals samt andre Straf Bøder og Mulct, som falde ved de Militaire, og af Kong . IV og C. VI have været sienkede Officeer-Ente-Kassen, skal ei mere efterdags angives for Enke Kassens Directeurer, men Byefogderne i Kiøbstæderne og Fozderne paa Landet skal anmelde de Leiermaale, som Under Officerer, Ryttere, Dragoner, Musketerer, Tambourer begaae, for Regimenternes Chefs, hvorfor dem hver Gang skal meddeles Attest til deres Regnskabers Biclag, hvorefter Regi- $4 menters Mart.<noinclude><references/></noinclude> gw27gkwgc40e7elk6bt40927rpy3m6h 104 60797 409527 288641 2026-05-27T15:37:00Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||123}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 1-2 §. ganske casferes. Hvor Vindovne i Værelser findes, der 9 Maj. stal enten sættes Steen eller lægges Blik 3 Qvarteer uden for Kakkelovns-Doren, for at forekomme Fare af Ild, som fra Døren kunde udfalde. 2.) Da her i Staden findes Mængde af Gavle og Baghuse med Bræ der beklædte, Fiele Skure, Altaner og Svaler i Gaardene med andet deslige mere, der alt, helst da de fleste af disse Ting skal være tierede, meget forøger Ildebranden; Saa befales hermed alvorligen, at ingen Bygninger her i Staden efter denne Dag maae beklæ des med Bræder, eller Skurer af Bræder opføres, under Straf fra 20 til 100 Rdlr efter Bygningens Be faffenhed og Eierens Tilstand; Ei heller maae de Fiele: Gavle og Skure, som allerede findes opbygte, herefter af nogen repareres, naar de blive brøstfældige, være sig under hvad Prætert det skee kunde, under forbemeldte Straf baade for Eieren og de Haandværksfolk, som sig dertil lade bruge; men naar slige Gavle og Skure eller Beklædninger af Bræder imellem Husene ikke læn gere uden Hielp kan staae, og Eieren igien vil see sit Huus forsynet, skal det skee med Muur og Bindingsværk, hvormed Politiemesteren og Stads-Bygmesteren skal have neie og tilbarlig Indseende; Og paa det de tilvise derom kan blive underrettede, skal Tommer: og Muurs mestere angive for dem, naar deres Arbeide af nogen til faadanne Bygninger bliver forlangt, og ei før derved Men de med Bræder beklædte Gavle, foretage sig noget. samt med Tiære overstrøgne Fiele Sfure, som enten af Stads Bygmesteren, eller ved derom giørende Brand: Inqvisition befindes for Ildebrand meest farlige, stal inden Aar og Dags Forløb efter denne Anordnings Dato Skulde det ved Inqvisition bes nedtages og forandres. findes, at nogen Altan, Svale, Brade Gavl, Fiele: Skuur eller Beklædning af Brader imellem Husene var ble=<noinclude><references/></noinclude> j5g7da92aozfqufeg1sg8f032uax65t 104 60799 409529 380900 2026-05-27T15:37:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||125}}</noinclude>03 Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 3 §. L findes, strap og uden al Forsømmelse at lade i Stand 9 Maj. sætte, saa at, dersom nogen Mangel paa samme Bagers Ovne og deres Winrværk befindes, skal de, som brø dige ere, paa 10 Rdlr derfor straffes, og ikke tillades at bage eller bage lade, førend samme mangler lovligen ere færdiggiorte og forbedrede, og fornævnte Straf tils barligen betalt; Naar nogen Bager herefter lader opføre nogen Bager: Ovn, skal han forsyne samme med dobbelte Gevelfter over Ovnen; Og skal Stads: Bygmesteren, near nogen Bager:Oon først anlægges og oprettes, dermed tilbørlig Indseende have, at de saaledes opsættes, at Huset kan være uden Fare, og tillades ikke nogen samme Ovne at bruge, førend de af Stads-Bygs mesteren ere dygtig befundne, og haus Attest derom fremvises. Og som til endeel Bageres Huse her i Stas den fast intet Gaards: Rum er, saa at ved ulykkelig Ildebrands Paakommelse ingen Spreite der kan indkomme; saa er det ved Resol, 28 Apr. 1739 fastsat, hvorledes med deslige Bager: Gaarde skal forholdes, og maae det herefter ikke tilstedes fremmede i deslige Huse at indrette Bagerier og dem dertil at bruge, men naar Enke eller Børn Næringen i samme Huse vil og fan fortsætte, da skal det dem ei nægtes; Ligeledes maae ei hels ler Bagerie, som fra deslige Steder skal forflyttes, i nogen anden Gaard anlægges, forend Gaards Nummet af Stads: Bygmesteren og Brand Officianterne, med Gaardens øvrige Beleilighed, dertil er beqvem befunden, og af Øvrigheden approberet. I øvrigt skal og enhver Bager anskaffe sig 2de Robber Tønder at svale deres Rul i, under Straf af 4 Rdlr. Og maae de under 2 Rdlrs Straf ifke slaae Kullene af deres Tønder, ferend Dersom no de to gange 24 Timer derudi have stanet. gen Bager befindes at sælge Kul foruden saadan Omgang, og forinden de i Kobler Tønderne ere saaledes i<noinclude><references/></noinclude> 4o0ckwihh4qey36vbtatp0ov6b1f2ul 104 60804 409530 356115 2026-05-27T15:37:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 130||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn 1 C. 10 §. forsynet med saa Saa skal de og 9 Maj. 10.) Storsteensfeierne skal holde saa mange folk, som Byens Indvaanere til Fornøielse og uden Paallages kan betienes med, og skal de være forpligtede, alle og enhver, som deres Tieneste behøve, efter Begiering i deres Huse at besøge, og baade aarle og filde villigen og uden Ophold betiene. Og dersom Skorsteensfeierne ikke strax efter første Bud Skikning eller Tilsigelse forstaffe de fornødne Folk til at seie, skal de derfor bøde 2 Rdlr, med mindre Skorsteensfeieren beviser, samme Tid at være saa mange andre Steder til Feining bestilt, at det ikke til den forlangte Tid kunde skee, uagtet han havde giort sin Flid dertil, og ellers var mange Folk, som han burde holde. Skorstenene, hvortil de bestilt vorde, flittigen og for svarligen feie og reengiøre, under 10 Rdlrs Straf om de det ei nøiagtigen forrette, og nogen Uleilighed forme delst deres Forsømmelse og slette Feining skeer. Til hvilken Ende Storsteensfeierne og skal have flittig Tilsyn med deres Folk paa de Steder, hvor de til at feie vorde bestilte; saa skal og Mesterne for deres Folkes Stigdsløshed staae til Ansvar, imod Regres til deres Folk. Ingen af Skorsteensfeierne maac af nogen begiere eller annamme for en Skorsteen i et Loft heir uns at feie og reengiøre mere end 10 Skill., for en to Loft høi en Rigsmark, og saa fremdeles efter Husets Heide. Saafnart Jebrand opkommer, skal alle Skorsteensfeierne, i buikket Quarteer i Staden Ilden endog er, med samts lige deres Folk, Svende og Drenge sig derhen forføie og, efter Brand: Sessionens Committeredes eller andre Vedkommendes Auviisning, forverte hvis fornedent eragres dem at befale. Ingen af Storsteensfeierne mane reise her fra Staden, eller nogen Nat blive der uden for, uden Ober: Præsidentens Permission, og at de det tillige anmelde for Politiemesteren og Brand Directeu ren,<noinclude><references/></noinclude> f8niwhmsyuqcf88yw7uql1vfxqluf7m 104 60815 409532 382183 2026-05-27T15:38:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||141}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 23-27 §. nede Brandfolk tilkomme. 24.) De ved Hoved: 9 Maj. vagten, Charlottenborgs Slotsvagt, Torre: og Vester Portes Vagter, Holmens og yeboders Vagter forordnede Sprøiter skal ligeledes strax, og saas snart nogen Ilosvaade opkommer, frembringes til Ilden ved behøvende Mandskab af Vagterne, som skal være pligtige derved at forblive og under Commando af de ved hver af disse Spreiter beskikkede Spreit: og Straalemestere arbeide, indtil de Brandfolk, som derved erdi- 25.) Saasnart Kloffen neres, kan blive samlede. flemter eller Ildebrand fornemmes, skal alle Byggere, Bagere, Slagtere, som Heste holde, saavelsom Møllere og Hyrekudske, med deres heste og Sluffer, Vand i Tønder, vel fulde, flittigen forstaffe, som de af Mas gistraten ordinerede Oidermand og Formænd skal befor dre, og Opsyn have, at ingen udebliver under 10 Rdlrs Straf; Og skal Oldermændene og formændene om anden Dagen derefter give Politiemesteren tilkiende, hvem som har været forsømmelig, at de derfor tilbørligen kan vorde straffede, og Bøderne til Brand Kassen erlagte, faafremt de ikke selv derfor vil stande til Nette, som vedbor; Bryggerne, saavelsom alle de andre forbemeldte, stal have Bielder paa deres Hefte, at de kan høres, og Band: Tønderne skal være kiendelig tegnede med enhver Mands Navn og No.; paa det enhver, naar Ildebrans den er forbi, kan igien finde sin egen Tønde, og ingen 26.) Hvo Ophold skal forvoldes imedens Ilden varer. med der forste Vand til Ilden aufominer, skal have til Belønning at forvente 2 Rdlr, den dernæst efter 1 Rdlr, og den zdie 1 ltr. 27.) Vognmændene skal, uden at Forsømmelse, med deres este møde ved den enhver af dem anviste Sprøite, saa og efter den Inddeling, som imellem Vognmændene giort er, eller ved hver Brand- Mynstring, eller i Brand-Rullerne giøres, uden Ophold til:<noinclude><references/></noinclude> frna9e8pl6xg83mb1a9j8t9p497mnjr 104 60816 409533 312378 2026-05-27T15:38:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 142||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 27-28 §. 9 Maj. tilføre Spreiter, Anbringere, Vand Kar, Brand-Sti ger, Ild Hager, Broer og Haardækkener, hvilke de, som saadant i Forvaring have, strax skal lade dem være følgagtig. Og skal Oldermanden for Vognmands-Lau get hermed iligemaade uden nogen Forsømmelse have Opsigt, og alting vel befordre og tilskynde, samt de Ude blivende om anden Dagen for Politiemesteren angive, at de casaa tilbørlig kan blive straffede, efter Vognmænde nes Langs-Art. 5 Mart. 1683. 21 §, nemlig at bøde 10 Rdir, som til Brandkassen skal være forfaldne, og derforuden at have deres Laugs-Nettighed forbrudt, med mindre Oldermanden selv derfore vil frande til Rette. (Cfr. Laugs-Art. 27 Apr. 1753. 23 0). Vognmændene saavelsom andre af Stadens Indbyggere, som Heste og Vogne holde, skal ellers med nogle af deres Vogne paa samme Tid holde til Side paa et frit Sted, omtrent hvor Ilds-Nøden er, hvor de ingen, som ved Ilden has ver at bestille, eller Band-Slufferne, Karrene og Sproi terne kan være i Veien og til Forhindring; paa det at de af dem, som til deres Godses Biergelse begieres, kan bekommes og strax være tilrede. Og paa det at Sprsiterne eller Anbringerne ikke skal fiere sammen paa en Hob, eller Vognmændene, som føre Brand Redskaberne, tal stoppe Passagen, eller være enten Band Slufferne eller de ved Ilden Arbeidende til Ferhindring, skal Pos litiemesteren ved fine Betiente lade dem anvise, hvor de i nærmeste Gade kunde holde beleilig og i Reserve, indtil det eragtes fornodent, enten ved Brand Adjutanten, Brandmesterne eller nogen anden, at lade enten Sprai ter, Anbringere, Band-Kar, eller noget af Brand-Neds kaberne afhente. 28.) Vand esterne med de res Svende skal, saasnart Stormklokken høres, sig stror til det Sted, hvor Ilden er, begive, Vandet i Huset anvise, hvor det er at finde, og Banerne paa Vand. Ren-<noinclude><references/></noinclude> 202zr7c1w6zvgjwdovfdvbxteykqbet 104 60820 409534 288664 2026-05-27T15:38:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 146||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 32-34§. 9 Maj. videre. Skulde negen det hos sig biergede Gods ville dølge eller benægte, skal han betale til Eieren dobbelt saat meget, som Godset er værd, saa og derforuden erlægge fine 3 Mark, og lide som for vitterligt Tyverie efter Loven. 33.) Foruden Politiemesteren, Stadss hauptmanden, Brand-Directeuren og Vice-Brand-Di recteuren, tilligemed de forordnede Brand-Cadetter, samt de i 32 § ommeldte Borger Officerer og Stadens Be tiente, som ved I den at møde ere Forordnede, skal og Commandanten i Khavn og den øverste Admiral ved Holmen, eller i deres Forfald en anden hoi Officeer, samt Ober-Præsidenten, derhos være tilstede, for til ligemed de Committerede i Brand Sessionen og ved Brandvæsenet at consulere, og i fornodent Tilfælde see dem med Soldater og Matroser understøttede. Især skal Ober-Præsidenten have overste Commando over alt Bor gerskab og Brandfolk, med videre, efter V Cap. 46 §. 34.) Paa det de ved Sprøiterne Arbeidende ikke skal blive hindrede i deres Arbeide ved indtrængende Tilskuere, saa bliver hermed strængelig befalet, at naar nogen Jids vaade her i Staden paakommer, maae ingen orkestofe Folk, Mands eller Qvindes Personer, enten smaae el ler store, paa Gaderne omisbe, langt mindre sig i de Gader og Stræder, hvor Ilden kunde være optændt, lade finde; San maae og ikke nogen i Caroffer paa samme Tider i Gaderne omkiere, for at hindre de Per soner, som til Ilden at dæmpe og de dertil hørige Sprai ter og andet Brand Redskab at betiene ere beskikkede; Ei heller maae nogen, det være sig Militaire eller Ci vile, som dertil ikke er forordnet, anmasse sig ringeste Commando, eller sig ved Stedet, hvor Ildebrand er, til Hest eller Fods lade finde; Og skal Politiemester dermed god og flittig Indseende have, som han dertil agtert svare; Ligesom og Stabshauptmanden skal lade udcom<noinclude><references/></noinclude> 1hrzuxsi13y5fdnc0yeouynssl43dvv 104 60822 409535 370347 2026-05-27T15:38:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 148||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 35-37 §. 9 Maj. lenge at passere, at de derom Underretning fan bekomme; Men saasnart det er skeet, da sirar være tilholden sig hiem igien at forføie, eller være lige Straf med de andre forbudne Personer undergiven. Men i svrigt skal enhver, som intet hos Ilden har at bestille, efter 34 §, blive hiemme i deres Huse og Vaaninger, strax forstaffe Lygter for deres Huse efter 29 §, saa og sørge for, at de efterhaanden skaffe saa meget Vand i Tønder og Kar for deres Dørre til Hielp at lukke Ilden med, i Følge 30§, som de kan afstedkomme; JSærdeleshed og holde god Vagt med deres Huse, samt efter 31 S have Tilsyn med deres Tag Luger og Nender, til videre Ulykke og Skade at forekomme. 36.) Milicen og Garnis sonen, saavelsom Stefolket ved Holmen, stal, strax Allarm formærkes og Trommen røres, forføie sig hver cil sit anordnede Sted, og der forblive indtil Ilden vorder slukt, saa at ingen af dem sig derfra, uden Commandantens og Admiralens expresse Ordre og Befaling, maae begive eller paa andre Gader og Stræder lade finde, under hvieste Straf (*). 37.) Alle Stadens Compag nier, undtagen det, hvori Ilden befindes, som derfor forskaanes formedelst Tilsyn og Rednings Skyld af deres Huse, sal, saasnart Ilds Nod paakommer, sig hver til fin anordnede Allarm-Plads begive med deres behørige Gevær, hvoraf Stadshauptmanden og Capitainerne udcomman dere saa mange, som efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse, til Gaderne at besætte, fornødent eragtes. Borger Compagniernes Allarm-Pladse ere: For Østers Qvarteer: St. Nicolai Kirkegaard. Strand Qv.: Amager Torv. Snarens v.: Gammel-Torv. Defter Co.: Vandkunsten. Torre-Ov.: Gammel-Torv. Blæde: (*) Cfr. Reset. 4 Jul. 1755.<noinclude><references/></noinclude> 31jk72ql5ty31txh3mjheqvuhr0cgit 104 60823 409536 388358 2026-05-27T15:38:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||149}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 37 §. Klædeboe:Ov.: Vor Frue Kirkegaard. Friemands: 9 Maj. Ov.: Graacbrødre. Torv. Rosenborg v.: Ved Norre Port. Kiøbmager-Qv.: Trinitatis Kirkegaard. St. Anna Ov.: Kongens Nyctorv. Christianshavns v.: Paa Torvet sammesteds. Naar saaledes Compagnierne forsamles, skal hver Gang og paa hver Allarm-Plads holdes 2de Compagnie : Sprøiter i Res serve, paa det, om nogen andensteds i Staden Ild skulde optendes, dermed kan giøres fornøden Resistence, indtil de store Spreiter kan anbringes. Og skal den Capitain, som først om Ilden bliver videndes, sig strax med Sprsiter og fornødent Mandskab did hen, hvor Ilden er, bes give, og Assistence hos de andre Capitainer, som ere ham nærmest, requirere, saa og strax Stadshauptmanden derom underrette, paa det han med Vedkommende kan føie de fornødne Anstalter til at assistere ved Ilden. Saa skal og de Borgere, som boe længst borte i der Qvarteer, hvor Ilden er, og hvis Huse ingen synderlig Fare ere exponerede, mgde eller lade møde for sig med Brand Spande, dermed Vandet i Spreiterne at øse, eller paa Lofterne at bære. Iligemaade skal de, som boe Ilden nærmest, holde deres Brand Spande, Stiger og Brandhager i Beredskab, at samme firar kan være ved Haanden, naar behøves; hvormed Borger Office verne af det Qvarteer, hvor Ilden er, skal have god og flittig Indseende, og enhver til fin. Forretning anvise. De øvrige Borgere, som de nye anskaffede Seildugs Anbringer Slanger til de publiqve Vand-Poster ere be troede, eller som ere ordinerede i Mods-Tilfælde at møde ved bemeldte Vand Poster for at pompe, skal ved opkommende Ildsvaade ufortovet forfsie. sig hver til fin Post, og der forrette alt hvis dem af deres Officerer be fales. Og skal til disse publique Vand Poster, saavels som til de Poster, der staae ved Kanalerne, ordineres K3 2de<noinclude><references/></noinclude> ot00dw6ckbk28alhr41m0akp5co1crp 104 60824 409537 406303 2026-05-27T15:38:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 150||}}</noinclude>Brand Ordn. f. Khavn IV C. 37-39 §. 9 Maj. 2de af de nærmest boende Kieldermænd eller Værtshusholdere, som strax, naar Alarm skeer, (skal forfoie sig til Posterne at pompe og anraabe de forbifarende Staffer; hvorimod disse Kieldermand skal være frie for Brandvagt, og for at møde paa Allarm-Pladsene. Men ved de andre Pomper, som ved Holmens Folk i Kanaferne nedsættes, forordnes Matrofer til Pompning. 38.) Enhver Borger og Indvaaner, som driver borgerlig Næring, skal, naar Ildsvaade paakommer, enten selv eller ved en anden Person møde paa den ham anviste Allarm Plads (det Qvarteers Borgere undtagen, hvor Jiden er nærmest, som i 37 § meldt er), og Officererne saavelsom Borgerskabet skal noie fuldbyrde og efterkomme de Ordrer, som dem af Stadshauptmanden gives (*). Findes nogen, det vare sig Officeer eller Borger, herudi efterladen, stal samme for saadan hans Efterladenhed og Forsømmelse paa Boder til Brandvæsenet mulcteres, nemlig om det er en Officeer, da 1 til 2 Ndir, og om det ikke er en Officeer, da z til 4 Mk. Men om nogen viser sig gienstridig eller opsætsig imod Stadshauptmanden eller deres forefatte Officerer, skal han der for aparte stande til Nette efter befindende Omstændig heder. Ingen af de under Borger-Compagnierne staaende made sig fra sin post begive, forend Ilden er dæmpet, og det af Stadshauptmanden eller Capitainen befales, alt under lige Snaf, om nogen befindes derimod at handle. 39.) Havne-Sogderne og Born-Skri veren kal og tilholde Savnsætterne, Læfferne og Korndragerne strap til deres anordnede Spreiter sig at begive, og deres Tieneste at forrette efter Brand - Directeurens Anvilsning og Ordre; ligemaade skal og (*) Cfr. Rescr. 31 Det. 1749. Prams<noinclude><references/></noinclude> lqpp5pscswrbtub9dcl25ivx8fe3hrm 104 60826 409538 387226 2026-05-27T15:38:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 152||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn IV C. 41-42 §. 9 Maj. give under tilborlig Straf, førend Jlben aldeles r dæmper og de Forlov bekomme fra dem, som over dan derved have Befaling. Skulde og Jiden ikke saa shirt kunne dæmpes, at det giøres fornødent, at de Ariei, dende og Vagten først afløses, da haver Stadshaupts manden med samtlig Capitainerne, Brand Directeuren og Vice Brand Directeuren, samt Brand Mesterse, derom fornøden Anordning at giere; Men dersom dit, efter overstandne Fare, skalde findes fornødent at holde Vagt ved Brandstedet, haver Brand Directeuren derom med Stadshauptmanden at conferere, eller Ober- Præsidentens Ordre indhente; Hvorefter Stadsha.ptmanden forordner de fornødne Officerer og Mandskab til at holde Wagt, og Directeuren fer Sprøiterne ordiverer de Sprøiter med deres Brand-Mestere, som ved Brandstedet skal forblive. Og maae ingen Afløsning iblandt Borger-Compagnierne foretages, mindre Borger Vagren rcent ophæves, forend Stadshauptmanden derom ved= Borlig er bleven underrettet. Dog saasom Ober: Præf denten er authoriseret at anordne og befale alt, hvad saas vel til Jidens Dampning, som siden efter, skal foretages; Saa haver Stadshauptmanden og Brand Directeurerne om alt dette at indhente hans Ordre. 42.) Jn gen maae fordrifte sig noget guns at bortbryde eller nedrive, for storre Fare at forekomme, ei heller nogen Aabning næst Alden at giøre, enten med Tagstenes Aftagelse, eller med nogen Gavl eller Væg at igiennem brode, førend saadant tilforn af den tilstedeværende Dv righed vorder befalet; Saa skal og alle og enhver alvorligen være anbefalet, med Læder: Spandenes og andet Brand Tsis 17edkastelse forsvarligen at omganes; og dersom negen befindes forsætligvits, og af Modtvillighed, enten langerne, Sprøiterne, Band Karrene eller an dre Brand Redskaber, Skade eller Forderv at til: fate,<noinclude><references/></noinclude> f8vh1ttdfoz51ljhcac00tye8pffrkp 104 60828 409540 288672 2026-05-27T15:39:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 154||}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn Iv. 448-v. 45§. 9 Maj. eller Legems Sórlighed blive beskadiget, da skal den ikke alene af Brand: Sessionens Kasse igien vorde lægt og cureret, men endog for deres troe Arbeide af bemeldte Kasses Middel vel belønnes. Og dersom nogen saaledes Bliver fordervet, at han sit Brod fremdeles ikke kan forhverve, da skal Omsorg for ham drages, at han efter sin Stands Condition og Vilkaar med fri Underhold ning fin Livstid vorder forsørget. Skulde nogen og ved ulykkelig hændelse ganske komme fra Livet, skal ham (naar han ikke er indtegnet i den for Officererne ved Borger -Compagnierne og Brand-Compagniet oprettede Liig- og Enke Kasse) en ærlig fri Begravelse forundes, og dersom han sig Hustrue og Børn efterlader, skal dem en Recompence meddeles. I fald Brand: Sessionens Kasse ikke til foranforte Udgifter skulde være tilstrækkelig, da skal det Manglende udbetales af den alminde lige Brand og Lygte: Kasse, hvori Brand- og Spreite: Skatten, samt Brand Tavle Penge, som indsamles i Brand Tavlerne i Kirkerne, indløbe; Hvorom da den Skadelidende eller Blesserede skal addreffere sig til Ober: Brand: og Vand Commissionen med behørig Attest fra fine Officerer og Brand-Sessionen om sit Forhold. V Cap.) Om Brand-Compagniet i Særdeles: Hed. 45.) Brand-Compagniet bestaaer af følgende Personer: 1mo.) Brandmajoren eller Directeuren over Brandvæsenet, som har Commando over Brandfolkene, og Disposition over Brand - Medskaberne, med videre efter Fr., saa og Vice:Brand:Directeuren, som ham skal assistere, og rette sig efter de Ordrer, som ham af Brand Directeuren gives. 2do.) De øvrige Brand: Officiantere, nemlig: Brand - Capitainen, Premier og Second Lieutenanterne, samt Fandriken, Premier Brand Mesterne, de 2de Brand Cadetter og Brand Adjutanten. 3tio.) Ober- og Under-Brand: Mestere,<noinclude><references/></noinclude> hw4dasj6dim12eh6337ccqww2uzqo26 104 60829 409541 288673 2026-05-27T15:39:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||155}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn v C. 45-46 §. Teftere, Sprite-Mestere, Straale-Mestere, As: 9 Maj. fiftenter og Brand:Svende; Hvilke alle, enhver ved sin Spreite, sal være enrollerede, og enhver sin Fore retning i paakommende Jlbsvaade auviist, efter de aarlige af Brand: Sessionen forfattede Brand Rullers Indhold, samt de dem meddeelte Instructioner. 46.) Brands Compagniets Fahne skal, ligesom de andre 11 Borgers Compagniers, hos Stadshauptmanden bevares, og han som Brand: Compagniets Chef considereres, og skal bemeldte Brand-Capitain, Lieutenant og øvrige ved Brand: Compagniet staaende Officerer (Brand: Directeuren og hans Embede undtagen) saa og Brandfolkene, i militaire Commando staae under Stadshauptmanden; Men i Henseende til Ildebrands Tilfælde, Sprsiternes Regiering, Vagt og Mynstring, de commanderer Brandmajoven efter Brand Ordningen, hvad enhver af dem har at iagttage. Saa skal og bemeldte Brandmajor eller Directeur over Brandvæsenet have fri og fuldkommen Disposition over alt det, som hører til Ildens Lædstelse, hvori ham inter Indgreb maae gieres, men enhver, som ved Jiden er forordnet at arbeide, skal følge Hans Ordres og Anviisning. Og paa det alting fan see ordentlig og ingen Ccafusion forvoldes, skal. Brandmajoren, som Directeur, naar han sig først om Ildens Beskaffenhed har erkyndiget, og efterseer om Sprei ter og andre fornødne Brand-Reqvisita ere ved Haanden og tilstede, føie de fornødne Anstalter til at resistere og slukke Ilden, saaledes som han vil staae til Ansvar for. Og naar han sig ind i Ilden begiver, for at eftersee, hvor ledes samme af eller tiltager, eller hvorledes Anstalterne kunde være at forandre, skal enten Vice-Directeuren eller en anden af Brand:Compagniets Officerer forsyne Brands majorens Plads for at give Beskeed til dem, som maatte soge ham; Saa stal og Brand-Direkteuren, saavel selv som<noinclude><references/></noinclude> 3uwyjh6bttp1u3336y4vlurazfro3dk 104 60830 409542 288674 2026-05-27T15:39:13Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 156|Brand-Ordn. f. Khavn v C. 46 §.|}}</noinclude><noinclude>{{Kgl-res-dato|''9 Maj.''}}<noinclude> som ved andre, flittig efterforske, hvorledes enhver forretter sin Function, og ifald nogen begaaer Feil, eller ikke bruger Sprøiterne og Vandet rettelig, skal han ved bedre Undervisning søge at rette alle feil, og der som nogen af Brandfolkene skulde bevise sig overherige eller opsætsige imod ham, eller nægte at forrette det ham befalede, skal han sig ikke med Folket brouillere, men give det for Ober Præsidenten eller Stadshauptmanden tilkiende, som de Skyldige skal lade arrestere, og skal de siden i Brand Sessionen forhøres og afftraffes; Men dersom det befindes, at Brandmajoren ved Branden begik nogen saa kiendelig forseelse, at Ilden derved tog Overhaand, da maae ham derom firar erindres for at remedere det, og hvis ikke, skal Ober-Presidenten corrigere samme, og Brandmajoren den for sin Forseelse for Ober Brand og Vand Commissionen staae til Ansvar. Og saasom det i øvrigt i denne Brand Ordning er besfalet, at Politiemester skal ved Jidebrands Tilfælde være tilstede, for at anordne hvad til god Stik og Orden henhører, efter denne Brand-Ordnings og Politie-Ordningens samt hans Instructions Indhold; og Stadshauptmanden commandere Borger-Compagnierne, besorge at Gaderne og andre fornødne Steder med Borger-Vagt og andre behøvende Ting blive forsynede, med videre, efter denne Brand Ordnings Formeløning; Saa skal de samtlige, og enhver for sig, leve med hinanden i en sømmelig Eenighed og god forstaaelse om deres Embede og Forretninger, og ikke lade komme nogen Tvistighed om deres Chargers Myndighed, allermindst ved Ildebrands Tilfælde, men alting paa det retsindigste see foranstaltet, samt derom forud giore de fernødne Aftaler med hinanden, hvorledes den ene i den andess Fraværelse (efterdi enhver ikke fan være paa alle Kanter af Ilden) kunde assistere hinanden med Ordres og Commando over de {{bindestreg1|Sub}} {{Catchword|alterne;}}<noinclude><references/></noinclude> 0eyqizjx83xd3vo631iwjwjpzeog9h6 104 60832 409543 288676 2026-05-27T15:39:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 158||}}</noinclude>Brand Ordn. f. Khavn v C. 47 §. 9 Maj. Brand Officererne saavelsom Brand Mesterne om deres Forretning ved Ilden nøie kan være underrettede, skal Stadshauptmanden bemeldte Brand-Officerer indtil Premier Brandmesteren inclusive, samt Brand-Adjutanten, vedbørlig skriftlig Instruction meddele; Men de øvrige, nemlig Brand-Cadetterne samt Brand- og Sprøite:Me sterne, meddeler Directeuren over Brandvæsenet hver sin Instruction; Hvilke Instructioner, baade de, som udstædes af Stadshauptmanden og af Brand Directeu ren, dog først skal af dem i Ober:Brand- og Band-Commissionen indleveres, og der revideres og approberes, førend de Vedkommende maae meddeles. Og paa det disse Instructioner kan blive til desmere Nytte; Saa stal Brand Directeurerne tilligemed Brand-Compagniets Officerer og Brand-Mesterne i Forveien eraminere alle i Staden værende snevre Gader, Stræder og Gange, og erkyndige sig om Husenes Beskaffenhed i samme, samt lade sig nøie informere om hvilke Huse og Gaarde i de omliggende Gader, de i de snevre Stræder værende Huse støde an paa, og fra hvilke af de store Huse og Gaarde man i Nødsfald kunde bryde igiennem, for at komme til Ilden med Sprøiterne; Hvilket alt, saavidt mueligt er forud at fastsætte, skal gives Brand-Mesterne skriftlig til deres Underretning, og de dernæst instrueres om hver Stræde og Gang, paa hvad Kant enhver með sin underhavende Sprøite skal møde, og hvorledes de, som først komme til Ilden, sig skal forholde, enten om de Eal plante Sprøiten i nest paastødende Gade, eller i Strædet, eller og om de skal brække igiennem en af de paastødende Gaarde; Og endelig hvorledes Anbringerne vare at plante, for at tilføre det fornødne Vand uden at blive i Arbeidet forhindret af Vand:Slufferne, med mere, som kunde forefalde at iagttage; Og skal herefter, i det mindste eengang hvert War, Brand Directeurerne, med Brand:<noinclude><references/></noinclude> fp7r7um7nks5rppvkpnutwk1e5vibxa 104 60833 409544 381630 2026-05-27T15:39:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||159}}</noinclude>Brand-Ordn. f. Khavn v E. 47:49 §. Skulde ingen af dem være tils Brand-Officererne og alle Brand-Westerne, foretage en 9 Maj. saadan Inqvifition i alle snevre Stræder og Gauge, paa det Husene kan blive dem desbedre bekiendte, og alle Omstændigheder kan blive enhver af dem i god Erindring. 48.) Brand Mesterne og Brand-Svendene med alle dem, som ved Sprpiterne ere ordinerede, skal strax, saafnart det klemter, sig enhver til sin assignerede Sprøite forføie, og dem iligen til Jiden anbringe, og sig i alle Maader efter denne Brand-Ordning forholde. Især skal .hver Brand-Mester, naar han kommer til Ilden, an melde sig hos Brand Directeuren, Vice-Brand-Direc teuren, eller en af Officererne ved Brand - Compagniet, hvem af dem som ere tilstede, og indhente Ordre, hvor Sprøiten skal plantes. stede, og Fare var paa ferde, planter Brand Mesteren Sorøiten efter sin beste Skiensomhed, og giver derefter Brandmajoren tilkiende, hvor han har fattet Pesto. Sorsommer nogen, med mindre han er svag eller med Vedkommendes Forevidende bortreist, og sig ikke ved Ilden indfinder, naar der er ham bekiendt, betaler en Ober Officeer til Straf 4 Rdlr, en Premier Brand- Mester 2 Rdlr, en Spreite Mester 1 Rdlr, og en Straale-Mester eller Brand: Svend 4 Mk, samt tiltas les aparte efter Omstændighedernes Beskaffenhed. Bes giver sig nogen uden forlov fra Ilden eller den Sprøite, han staaer ved, straffes han, som den der ikke mødte; men kommer nogen drukken til Ildebrane den, skal Politiemesteren eller Stadshauptmanden lade en saadan arrestere, paa det han siden kan blive straffet, som meldt er. 49.) Brandmajoren eller Direç teuren over Brand-Instrumenterne skal altid i det mindste holde 24 Mand af Sprøite Mestere og Værk: Geseller, som Slange Sprsiterne i Nødsfald vel kan vide at regiere, hvilke Folk, som hidtil, skal være iførte sorte Kiets<noinclude><references/></noinclude> c9ae04wrp9fq2jzoozbapth60bu5zg5 104 60840 409545 381631 2026-05-27T15:39:50Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 166||}}</noinclude>Brand Ordn. f. Khavn v C. 59 §. Cit 9 Maj. fra Vice Directeuren til Premier-Brandmester inclusive, hver I ddlr, Ober- og Under Brandmestere hver 4 Me: Hvilke Straf Bøder strax og uden videre Proces skal er* lægges. Skulde nogen Obers Officeer, Brand - Wester eller Brand: Svend, enten ved Vagt, Mynstring, Ilder brand, Brand-Inqvifition eller andre Commando:Sager, befindes i Drukkenskab; da skal en Ober Officeer give i Straf 2 Rdlr, en Brand Mester 1 Rdlr, og en Brand Svend 3 Mk. Er ved forbemeldte Commando: Sager Ober Officerer, Brand-Mestere og Brand-Svende ikke bestemte Klokkeslet tilstede paa det forordnede Sted, eller ere fraværende ved Mynstringen, naar deres Navne paaraabes, da skal en Ober Officeer indtil Premier Brandmester inclusive give i Straf 4 ME, Brand-Mester 2 ME, og en Brand-Svend 1 Mk; men bliver nogen aldeles borte, betales Straffen tredobbelt. Brand-Mesterne skal ellers ved Wynstring og anden Com mando have Indseende med Mandskabet, at de ei uden Forlov bortgane, og naar Mynstringen eller de anbefa lede Forretninger ere overstandne, skal enhver Brand: Mester eftersee sit Mandskab efter Rullen, paa det de, som sig hemmelig have bortgivet, derfore kan ansees og Atraffes. I øvrigt skal enhver Brand Mester og øvrige ved Ilden forordnede være sine foresatte Officerer hørig og lydig, og med al Semmelighed forrette alt hvis de befale; Opsætter nogen sig imod Brandmajoren eller andre dem forefatte Officerer i Commando Sager ved Ildebrand, Vagt og Mynstring, Brand Inquisition, eller i andre Tilfælde, som til Brand Ordningen bena høre, det være sig hvo han er, enten med Modtvilligs hed, Forsømmelse, usømmelige Ord, eller i Gierning, skal han tilbørligen ansees og straffes efter Sagens be fundne Beskaffenhed; Og skal herom, ligesom om andre Brand Sager, i Brand: Sessionen holdes Forhør, og den<noinclude><references/></noinclude> 102oeqlsrlqy1m1e50a9navx3a8nq6v 104 60848 409546 312390 2026-05-27T15:40:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.{{Afstand|3em}} 174||}}</noinclude>Pl. ang. Haandværks-Svende 2-4 §. 24 Nov. 1742. 26 § herefter strække sig til alle Laugenes Svende, samt deres Hælere og Medhielpere i Almindelighed (*). 3.) Skulle nogle eller alle Svende af et eller flere Lauge i Khavn herimod forsætlig handle, og deres Mesteres Værk steder under noget Paaskud forlade, Arbeidet nedlægge, eller sig paa Gader, Bærtshuse eller andre Steder forsamle, da stal Politiemesteren ei aleene saadanne modtvillige og urolige Svende, men endog alle dem, som i saadan deres onde og strafværdige Forhold dem opmuntre, styrke eller Selskab giøre, strax, paa hvad Sted de antreffes, lade paagribe og i Arresthuset og Vagterne hensætte, hvortil ham paa Anfordring af Søe og Land Militair: Eta ten forderligst Hielp og Undsetning skal uden mindste Vægring meddeles. 4.) Naar de Paagrebne saaledes ere (*) Bemeldte Reg'em. 14 5 og Arrifl. 26 5 er desaarsag ved Slutningen af denne Placat anfort saaledes: De Svende, som under nogen Slags Prætert enten reise for at ophidse deres Kammerater med sig at følge, eller giore et eller andet Oprør, og følgelig sig tilsammen rotte og holde sig tilbage (indtil de i nogen deres formeentlige prætention eller Besværing kunde blive seiede) fra at giøre noget Arbeide, eller selv i obetal udtræde fra Arbeidet, og hvad mere deslige rebelliske utilbørlig. heder være kan; Slige Oprørere skal ifte allene med Fængsel, Rasphuus og Arbeide i gæstningen, men endog (e ter Omstændighedernes Beskaffenhed og ligesom de befindes vidt at have drevet deres Ondskab, og vir Felig foraarsaget Stade og ulempe) paa Livet firaffes. Og skal eller maae ingensteds i Kongens Riger og Lande en saadan medtvillia Oprører eller fra Arbeidet udtræ dende Haandværks Burs nogen Tildugt forundes, ei heller maae nogen dem i Værtshuse eller andensteds for. delge, eller dem nogen unde slab gives, langt mindre tilstede Ophold eller Forfezning med Spise og Drik; thi i saa Fald skal ei allene imod de oprørende Haandværks- Burser selv, men endog imod deres Hælere, som de Ovvoriges Medhielvere, ufortovet og uforbigiængelig fortfares efter forhen i denne Post anserte Straf. kal Zvrigheden paa ethvert Sted paa det yderste lade sig være angelegen, slig lorden, det beste mueligt, at forebygge.<noinclude><references/></noinclude> ooy4uobzjfy8ttaf3sy4n5u49oya0ob 104 60849 409547 312391 2026-05-27T15:40:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1749.||175}}</noinclude>Pl. ang. Haandværks-Svende 4-7 §. L ere i Forvaring hensatte, skal Politiemesteren firar anmelde 24 Nov. det for de Tilforordnede i Polities og Commerce Colle gio, hvilke, det snareste skee kan, skal paa Raadstuen sig forsamle, Retten sætte, lade de Paagrebne for sig indkalde, og uden Stevning, Varsel eller Opsættelse ei aleene over dem Forhør holde, og Sagen efter den ved Politie: Kammeret brugelige og i Politie-Frr. foreskrevne Rettergangs Maade undersøge, men endog paa de Skyldige befundne strax paa Stedet kiende og dømme. (See Fr. 5 Jul. 1793). 5.) De, som saaledes i forskrevne Modtvillighed og Mishandling befindes skyldige, og dert fremture, skal hendømmes til strængt Arbeide udi Jern i Citadellet paa visse Uger, Maaneder eller Aar efter Forseelsens Grovhed; hvilken Dom ikke maae appelleres, da Kongen forbeholder Sig samme efter Gotbefindende at formilde; Men saasnart Dommen over I eller 2 af de Skyldige ad Gangen udi deres og de øvrige Anholdtes Paahør er afsagt, skal den strap ereqveres, og de Paadømte i de andres Paasyn uden Naade eller Forha ling til Fæstningen henbringes. 6.) Salder nogen af de Skyldige, før Dom afsiges, til Spie, erfiender sin Forseelse, og lover Bedring; da maae de Tilforordnede dem paa mildere Maade, saasom med Mulct, taas lelig Straf paa Kroppen eller Frifindelse for videre Tiltale, ved endelig Dom ansee. 7.) Skulde under Forhøret opdages, hvilke for den begangne Uorden og Opstand have været Stiftere og Hovedmænd, eller og at nogen under og i Anledning af Sammenrottelsen har beganet nogen mishandling, der saaledes kunde fortiene høiere Straf, end efter 5 §, da skal de, som sig saa grovelig have forgaact, hensættes i Bolt og Jern i Forvaring, indtil Relationen, som ovenmeldte Tilfors ordnede om hele Sagen og alle dens Omstændigheder til Kongen forderligst have at indsende, bliver forestillet, DA<noinclude><references/></noinclude> 6fkzix2kr0rd69qmrm9adt4p9ga0y94 104 60852 409548 295873 2026-05-27T15:40:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 178||}}</noinclude>23 Jan. Fr. om Vinkel- Skrivere. Fr. Anl. de saa kaldte Vinkel Skrivere, som skrive Memorialier for andre, især Almuen, uden at de selv tør være deres Navne befiendte. Cancel. p. 3. Neiere bestemt ved Fr. 3 Apr. 1771 03 28 Dec. 1792. Gr. Da der endnu i Kongens Riger og Lande fins des endeel deslige Vinkel Skrivere, som ved deres onde Hensigt søge at giøre den frie Adgang, som enhver af Undersaatterne fan have til Kongens Wildhed og Naade, unyttig for de enfoldige og fattige, i det de ikke see paa Folkes Beste, som de skrive for, men alene paa deres egen Gevinst, samt, ved at følge deres urolige Sind eller særdeles Had og Bitterhed mod nogen, forlede Almuen til at søge utilladelige Ting, hvorved andre uskyldigviis kunde fornærmes, eller og uden Undseelse og i Haab ei at opdages under de Søgendes Navne ufor tient med nærgaaende Skrivemaader og Beskyldninger angribe Øvrigheden, hvorved intet andet vindes, end at en god Sag ofte kan forderves for de Søgende; saa bliver, til slig Uorden og Misbrug at forekomme, følgende befalet: Enhver, som noget hos Kongen haver at søge, maae Herefter ikke betiene sig af saadanne Vinkel Skrivere til at forfatte og skrive deres Ansøgninger, men de skal derudi holde sig efterrettelig alt hvis i D. 2. 1-26 N 24 Cap. samt Frr. 20 Febr. 1717, 19 Aug. 1735 og 7 Sept. 1736 om Supplicationer er befalet; Hvor efter enhver, som ei selv kan opsætte og skrive sit Andragende, bør lade Ansøgningen paaskrive af Concipis ften, som tillige bor hostegne fin Betiening og Opholds sted, og i øvrigt svare til Ansøgningens Indhold efter Loven og Frr. og derfor stande til Rette. Og da ved Collegierne er foiet Anstalt, at ingen ubekiendt Persons Ansøgning, som hverken af Supplicanten selv er forfat tet,<noinclude><references/></noinclude> btjcgjgz3fiinzgmakcr8b6jptl4h34 104 60853 409549 373929 2026-05-27T15:40:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||179}}</noinclude>Fr. om Vinkel Skrivere. tet, ei heller med Concipistens Paategning forsynet, bli: 23 Jan. ver til Forestilling antaget, men plat stal afvises; saa er det ei alene forgieves, at saadan Supplicant om Nefolution derpaa sig hos Øvrigheden forespørger, efterdi han formedelst slig Aarsag aldeles intet Svar paa Memorialen bekommer, men desuden, ifald Memorialen paa en anstødelig og nærgaaende Maade befindes opsat, fan saavel Supplicanten som Concipisten, naar han opdages, vente sig derfor efter Loven og Frr. tilstrækkeligen anseete. Pl. Hvorved det Joderne af den Portu: 23 Jan. gisiske Nation den 30 Jul. 1684 givne Privilegium fornyes og stadfæstes, saa at de fremdeles mane lige ved andre fremmede Nationer ubehindret reise frem og tils bage i Kongens Niger og Lande, og der Handel og Vandel drive. (Saasom de have befrygtet, at de Kgl. Betiente i Anledning af Pl. 16 Dec. 1748 Fulde af Uvidenhed være dem deri hinderlige). Cancel. p. 81. (†) Instrux (udstedt af Rentekammeret) for General 24 Jan. Skibs-Maaleren i Norge, samt de af ham antagne Fuld magtige, saavelsom Tolderne (*). Fol. Von. Wegen der, dem p. t. Land-Schreiber auf 9 Febr. ber Insul Fehmern, zu entrichtenden Schreib- und andern Gebühren. p. 6. Von. Wegen Abstellung des bey Collectirung der 9 Febr. Loße für Auswärtige Lotterepen bemerckten Betrugs. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nangau und Altona. (Cfr. 28 Apr. 1774). P. 13. Patent f. Schleswig, Holstein u. Pinneberg betr. 17 Febr. die zu haltende Licitationes oder zu treffende Accords M2 wegen (*) Følge Gen. Toldkammer Br. 25 Jan. 1794 skal Skibsmaalingen i Norge herefter besorges af Cold- og Consumt. Inspecteuren og Kassereren paa ethvert Sted. Nye Instructioner ere dein og meddeelte.<noinclude><references/></noinclude> 0agx6gupx1sl80jg9br7yzxfsm4xqp1 104 60854 409550 380904 2026-05-27T15:40:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 180||}}</noinclude>Pat. betr. d. Accords weg. Fourage. 17 Febr. wegen der Fourage und des Magazin Borns, so die dortige Unterthanen nicht selbst in Natura liefern wollen oder können. p. 15. 16 Mart. 23 Mart. 23 Mart. 24 Mart. Von. Daß in Schleswig, Holstein u. Pinneberg denen Unterthanen, die nicht an den Birch Orten selbsten wohnhaft sind, fünftig erlaubet seyn solle, ihre Rinder, ohne desfals einige Recognition zu entrich ten, in den Häusern taufen zu lassen. (Cfr. 16 Oct. 1767). P. 18. Declaration der Vdn. 2 Aug. 1737 f. Schleswig, wie es mit denjenigen Erbschaften gehalten werden solle, zu welchen die rechtmässige Erben ausserhalb Landes und abwesend find. p. 19. Declar. d. Von. 31 Oct. 1740 f. Holstein, Pinnes berg, Rantau u. Altona wegen selbiger Sache. (Cfr. 27 Nov. 1775). p. 22. Laugs Art. for Kiøbmændene i Aalborg. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 25. 1.) Enhver maac drive Kiøbmandskab i Stort eller en Gros saavel af Korn som andre inden og udenlandske Varer, naar han kun der har vundet Borgerskab, og retter sig efter Commerce Sr. 4 Aug. 1742. 2.) Ingen maac sig af Kiobmands-Handel ernære, eller Krambod holde, uden han derpaa tager Borgerskab, og derfor t Ripbmands Lauget er indskreven, under Straf Iste Gang til Byen og Lauget af 50 Rdlr, aden Gang dobbelt, og 3die Gang miste alle de Varer, han haver med at handle. 3.) Da Handelen i Aalborg ikke vel uden Fornærmelse for endeel af dem, som for Kiøbmænd bør og kan ansees, fan efter Byens Beskaffenhed til visse Varer sorteres, eller i visse Classer inddeles, saa forbliver det herefter som tilforn, at de, som ere i Lauget, maae handle med alle inden og udenlandske tilladelige Varer baade en Gros og i sinaae Partier; dog at de, som vil<noinclude><references/></noinclude> 4jct386h64feovo9z5tq5tziztdqfb0 104 60855 409551 375909 2026-05-27T15:40:49Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||181}}</noinclude>2. Art. f. Kiebmænd. i Aalborg 3-14 §. Mart. vil sælge en Gros, af deres Huse og Pakboder ei maae 24 sælge i mindre Vægt og Maal, end Fr. 4 Aug. 1742 11 § tillader, og at ingen maae sælge Kiøbmands-Varer i smaae Partier af deres Huse, undtagen de holde aabne Kramboder, begge under Straf efter 2 §. Finde de fleste af Compagniet det tienligt at sortere dem i zde Claffer, for at holde aabne Boder og sælge i smaat; da tillades samme, saa at i Iste Classe kunde de indtages, som vil handle med Silke: og Klæde Rram samt det dertil hørende, og i 2den Classe de, som vil handle med andre Slags Varer; dog begge Classer derfor ei fore Hvilken budne at handle en Gros, som før er meldt. Vedtægt i Laugs-Protocollen indføres, og det specielt. hvad hver Classe accorderes; og fan enhver i lauget for andre sin Handel fra en Classe til en anden, naar hatt det i Lauget angiver. 4.) Alle Handlende, som ere i lauget, maae handle med Vine, Brændevine og andre Drikke-Varer, samt holde Viin-Kielder og Kroeric. 12.) Alle, som ere i dette Laug, Eal forstaffe sig Varer fra første Haand, eller fra saadanne Steder, som Sr. 4 Aug. 1742 tillader, under sammes Confiscation og anden vilkaarlig Straf efter bemeldte Fr. 13.) Om løber Mands: eller Qvindes-Person i Aalborg med Krams varer at sælge, da have de dem forbrudt til Hospitalet (cfr. Fr. 13 Febr. 1775); ligesaa skal Liggere, enten han er Indvaaner eller Fremmed, have forbrudt de Varer, som han udi huse og Vinkler hemmelig i Alne- Tal og smaae Vægt og Maal udsælger; end bruge enten Gross ferere eller Rigbmænd selv Omiøbere eller Liggere, da skal de, foruden at miste Varerne, bode 20 Rdlr, Byen 14.) Srem: og Kiøbmands-Lauget til lige Deling. mede, der ikke ere af Landsens Judbyggere, som bringe Kiøbmands: eller andre udenrigs faldne Varer til Nalborg Bye uden for Markets Tid, tillades 10 Signe: og 50% 3 Coffes<noinclude><references/></noinclude> c3pt2jzcywkqbmzgbpx999zqxo83asb 104 60856 409552 375910 2026-05-27T15:40:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 182||}}</noinclude>2. Art. f. Kiebmand. i Aalborg 14-16§. 24 Mart. Loffe-Dage til at holde deres Varer skal og sælge af deres Fartøier til Byens Indvaanere, dog ci uden i hele Par tier og Stykker efter hver Sort Varers Natur, undtagen indenlands Korn fra Provindserne i bemeldte Tid i smaae Partier, saasom tilforn om Commerciens Befor bring er meldet; haver sandan en efter disse 10 Dage endnu Varer i Behold usolgte, og vil ei strax fra Byen dermed afseile, da bor han til Ober: Kiøbmanden eller Oldermanden levere en Fortegnelse paa samme Varer, som enten skal forsegle dem, at de kan henstaae, indtil han finder sin Magelighed dem andensteds at henføre, eller og mod billig Leie lader dem udi Laugets Pak - Bod henlægge under Tilsyn af en Laugs-Broder, som samme enbog, om forlanges, kan tage udi Commission parties vtis at forhandle; Men ifald han dette ikke efterlever, skal Varerne, hvor de findes, være Byen, Lauget og Hospitalet hiemfeldne til lige Deling, naar de ved offentlig Auction ere bragte i Penge.. 15.) Paa samme Maade og under lige Straf skal denne Byes Skippere sig forholde, om de fra nogen Reise have Kiøbmandss eller andre uden Siget faldne Varer hiem med sig; og om de udi deres Fartøier have noget Gobs, som fra andre Kiøbstæder her i Provindserne er forskre vet, skal de ved deres Ankomst give Oldermanden eller Ober Kiøbmanden fligt tilkiende, og det med deres Connoffementer eller andet nøiagtigt Beviis gotgiøre. 16.) Ober-Kiobmanden eller Oldermanden drager al mues lig Omsorg for, at al Land: og forprang, som er til Fornærmelse for Byens Handlende, samt utilladelig Handel saavel i Byen som uden for hemmes, saa at ingen Bisse Kræmmere paa Landet maae falholde nogen Slags Kram eller nogen Omløbere tillades; Skulde nogen saadan antreffes, da, om han er boesat, skal han lovlig actioneres til sit Værneting og over ham hendes Dom; er<noinclude><references/></noinclude> 5pw3nsxd4xg5g7vldzfqjsw8w22nf7s 104 60858 409553 375912 2026-05-27T15:41:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 184||}}</noinclude>L. Art. f. Kiøbmænd. i Aalborg 35 §. 24 Mart. Den eller Ober Kiøbmanden, Biesidderne og Ste af de 30 Mart. 31 Mart. 10 Apr. 11 Maj. ældste Laugsbrødre; og maae deres i saa Maade giorte Decision ei videre pacantes, ei heller maae nogen af Parterne i Sager af saa liden Betydenhed antage nogen anden forsvar, end en af dette Laugs Interessenter, om han ei trøster sig til for sig selv at spare. Bon. Wie es zwischen den Ober- und Unter-Gerichten, in Ansehung der Jurisdiction in peinlichen Sachen, wie auch mit denen zur Competens der Oberge richte gehörigen oder bei selbigen auf immediaten Befehl zu führenden Criminal Processen selbst zu halten sey; f. Holstein, Pinneberg, Rangau u. Altona. p. 40. Pl. Om Forbud paa raffineret Suffers og Si ruppers Indførsel udi Danmark under Varernes Cons fiscation til Angiveren og dobbelt Forhøielse-Told. (See Zold-R. 1768). P. 45. Fr. At alle Birkebommere saavel ved de Kgl. Rytter Districter, som Grevernes og Friher gernes, samt andre lige med dem benaadede Birker i Danmark, deres Domme mare herefter lige for Høiefte Ret indstevnes, omendskiønt Sagens Hovedstoel og det, den haver reist sig af, kunde være af ringere Værdie end 66 Lod Splv. (Paa det at Almuen i de Sager, Hvis Hovedstoel ci er af den Verdie, at de, naar Un- Berrets Dom er gaaet, efter Loven til Høieste Ret fan indstevnes, et derover skal Libe i sin dict, og Dommes ren derved finde Leilighed til at trykke den Fattige, deels med at forhøie Omkostningerne, deels med at dele Sagen i Poster, der saa meget snarere kan gaae i Svang, som Dommeren for sin Behandling og Opførsel ei staaer til Ansvar for nogen Ober-Ret). Cancel. p. 47. Laugs-Act.for Tobaks-Spinderne i Khavn. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 49. For:<noinclude><references/></noinclude> ru2ayntjik5ntjux7ntfp4gy0s99zc7 104 60865 409554 397922 2026-05-27T15:41:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||191}}</noinclude>Fr. ang. Contract. om Temmer-Last &c. Fr. Ang. hvorvidt Contracter mellem Tom- 21 Sept. merhandlere, Saugbrugere og Bønder i Norge om Leverance af Tømmer Last maae oprettes; saa og om Sang Tømmer, som Saugbrugere kiøbe, til hvem samme maae afhændes, it., hvorledes de, som Skove for Fode omhugge og ødelægge, blive at ansee (*). Kaminer. p. 89. Gr. Nogle Tømmerhandlere og Saugbrugere have, naar Bønderne ere i Trang, med dem oprettet sige Contracter for en ringe Priis, ci alene Bønderne til Skade, da de ellers deres Last bedre kunde udbringe, men endog til fornærmelse for andre Saugbrugere, som derover maae fra anden Haand dyrt fiøbe det fors nødne Tømmer; og ihvorvel enhver frit maae contra= Here med Bonden om hvad Tømmerlast han kan have at assette, naar begge Parter derved finde deres Regning; saa dog, i Henseende til den Misbrug lige Contracter, naar de paa bestandig Leverance eller nogen lang Eid indgaaes, kan medføre, befales følgende: Herefter maae ingen Contract om Leverance af Saug Tømmer eller anden Tømmerlast med nogen Bonde længere, end for eet Aar, oprettes under 200 Rdlrs Mulet for hver Contract, som er paa længere Tid eller videre Leverance, end i et Aar præsteres; hvilken Mulct af den eller dem, som derom med Bonden har contrahes ret, betales til Angiveren, til Christiania Veisens huus. De om saadan Leverance paa længere Tid allea rede oprettede Contracter skal af den hændehavende une der Tab af alt, hvis dem derefter kunde tilkomme, ins den 4 uger efter denne Frs Forkyndelse for Amtmanden in Originali fremvises og deraf verificerede Copier leve (*) Cfr. Rescr. 13 Nov. 1776.<noinclude><references/></noinclude> 5593uq6eo23iga4yf16yu5uw1bueq6m 104 60866 409555 398223 2026-05-27T15:41:29Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 192||}}</noinclude>Fr. ang. Contract. om Temmer-Bast &c. 21 Sept. res, som han til Mentekammeret til nærmere Foranstalt ning strax indsender. Enhver Saugbruger maae vel Figbe, hvad Saug:Tømmer han saavel til egne Sauger fan behøve, som til andre Saugbrugende, der ikke selv sig dermed fra første Haand vil forsyne, kan afsætte; dog at hvad saaledes i de Districter, hvor Sang-Tommer Rigb for ethvert Steds Saugbrugere er tilladt, af dem kiøbes, alene til samme og ikke til andre Distric ters Saugbrugere afhændes, under Tømmerets Confisca tion, som Angiveren og Christiania Veisenhuus, til lige Deling, tilfalder. Da Sr. 5 Dec. 1685 forbyder nogen Skov for Fode at udhugge og ødelægge eller til Upligt at bortleie, under Straf af Tømmerets og de Skyldiges derhos liggende Jordegodses Forbrydelse samt videre Tiltale; saa skal der derved, saavidt Skoveierne angaaer, forblive; dog, som det ligeledes skal være alle andre forbudt at contrahere eller paa nogen Maade at indgaae Accord med Bønder eller andre Skoveiere om de res Skove eller nogen Skovs-Part for Fode at omhugge og ødelægge; saa skal hver saadan Contrahent, Leiere eller Rigbere, som betrædes herimod at handle, være forfalden i 200 Rdlrs Straf, som tilligemed det dess uden forbrudte Tømmer paa anførte Maade imellem An giveren og Christiania Veifenhuns deles. 28 Sept. 7 08. Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1751. P. 92. Naadstue Pl. (Neser. 2 Oct. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i Dmk, Aalborg og Vis borg undtagen) At om nogen Skipper eller Færgemand efterdags befindes at have indført til Khavn eller andenftede i Sielland afsat nogen Jode, som ei er forsynet med Kgl. Leide: Brev eller vedkommende Øvrigheds: Pas efter Sr. 10 Dec. 1745 og Pl. 16 Dec. 1748 (de Portugisiske undtagne efter Privil. 30 Jul. 1684 09 Pl. 23 Jan. 1750), stal han, foruden efter forberørte Pla<noinclude><references/></noinclude> opsg7sji0fxdaauu184n03kibj8yy26 104 60867 409556 353240 2026-05-27T15:41:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||193}}</noinclude>PI. at Skippere et maae indf. Jeder. Placat at føre dem tilbage, betale i Straf for hver 7 Oct. Jode 10 Ridle til Polities Kafen, om Skipperen i Khavn antreffes, hvis ikke, da til Stedets Byefoged, hvor Skipperen boer, eller, om det af ham forsommes, da til den, som det paataler; Men i Mangel af Betaling lide paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743. (Cfr. Pl. 18 Nov. 1771. 4 § (*). Noiere bestemt ved Fr. 24 Jul. 1789. 7 9). p. 145. Fr. Hvorefter Odels Bønderne i Norge 9 0. bør meddele deres Huusmand Gæste eller Bygsel. Sedier paa deres Huse eller Jorder. Cancel. p. 102. Nærmere bestemt ved Fr. 29 Apr. 1752. Gr. Da endeel Bender ikke vil give de Huusunend, som de antage til at beboe deres Huse eller dyrke eller oprydde deres Jorder, Fæste eller Bygsel-Seddel efter Loven, men Hausmanden maae naies med Bondens mundtlige Lofte, at han efter Landets Bits fin Livstid maae forblive ved Husets Beboelse og Jordens Brug; hvoraf flyder, at hverken Bonden eller Huusmanden kan ved Lov og Dom indtale, hvad de ere hinanden pligtige, hvorover især Hunsmændene ofte urettelig drives fra deres huse, naar de med største Flib have dyrket eller cpryddet Jorden, og derefter mane gribe til Bettelsta ven; saa bliver, til sandan Misbrug samt de fattige Un dersaatters Fortrængsel at afskaffe og forekomme, følgende befalet: Alle Odels: Bønder i Norge, som nogle af deres Huse eller Jorder til saadanne Huusmand enten have overladt eller i Fremtiden overlade, skal dervaa meddele Huusmanden en Sæfte: eller Bygsel: Seddel ved Dag og (*) Og Rescr. 8 Nov. 1754. IV Deel. N<noinclude><references/></noinclude> p8n4pnu3fjd91g1f1ttr42hn3sd9fwo 104 60870 409557 407849 2026-05-27T15:41:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 196||}}</noinclude>16 Nov. 20 Nov. 30 Nov. 15 Dec. Pl. om at affeurere. Naadstue-Pl. (*) Alt de Seefarende maae være betænkte paa at lade deres Fartøier saa og Ladnin gen tillige, naar begge Dele tilhøre dem selv, affeurere, saasom de i Fremtiden ei maae stole paa at erholde Be villing om Collect eller Bekkeners Ubsættelse, naar de ci havde brugt det Middel, som haves til deres befrygtende Skade i ulykkelige Tilfælde at forekomme. (Saa som her haves et Affeurance Compagnie, hvor Vedkom mende nogenledes kan indemniseres, uden at Publicum, ved slige temmelig ofte søgende Bevillinger, skulde befværes). P. 148. Fr. Ang. Tyverie, som i Norge beganes ved at afskiære Man og Rumpe af andres Heste paa Marken eller andensteds. (Er ligesom Fr. 26 Oct. 1742. Noiere bestemt ved Fr. 3 Aug. 1787). Cancel. p. 120. Patent. Betreffend die in der Stapelholmer Wildbahn betretene fremde Krup-Schügen. p. 121. Fr. Ang. Fiskeriet i Liimfiorden. Kammer. P. 123. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 22 Jun. 1761 og Pl. 28 Aug. 1790. Gr. Da Commissionen over bemeldte Fisferie nu er tilendebragt, saa bliver, i Henseende til Undersaatternes deraf dependerende Velfærd og Nytte, saavel til dette Fiskeries Conservation, som til behorig Orden og Skik i dets Brug, følgende befalet: 1.) Af alle Silebundgarns og Rufe-Stader efter ben nu approberede Stade Bog skal fra 1751 Nars Bes gyndelse svares til Kongens Kasse den sædvanlige Skat, nemlig aarlig I Ml af hver Bund Garns Stade, eller 20e (*) Cancellie-Br. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i Danmark d. 10 Nov. og i Norge d. 14 Nov. 1750.<noinclude><references/></noinclude> qyf4g0ny0bnzu85weunegn4gkya4377 104 60871 409558 373636 2026-05-27T15:41:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||197}}</noinclude>Fr. om Fiskeriet i Liimforden 1:45. 2de Ruse Stader, som imod et Bundgarns Stade an: 15 Dec. sees. Og maae herefter ingen uden Kgl. Tilladelse noget Stade til Sild-Fiskerie, som ikke i bemeldte Stades Bog nu er matriculeret og hvoraf Stat til Kongen sva res, optage eller bruge, under vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Et Bundgarns Stade med Bom og Rad skal herefter bestaae af 42 Savne, undtagen paa de Steder, hvor der ikke er Rum til mere end eet Garn, da samme kan indrettes langt eller fort efter Stedets Situation og Vandets Beskaffenhed; sas maae og isteden for et Bundgarn sættes 2de Rufer, hver med Ruse og Rad af 21 Savne. 3.) Bag-Garn maae bruges paa de Fiskevande, Lænker og Stader, hvor de Fiskende ansee det Bekostningen værd; dog skal alle Nergarns Hoved-Steeg ufeilbarligen sættes i Lænkernes rette Meed og Strækning 42 Favne fra hinanden, og ikke videre Kastning fee, end at Bag Garnet kommer til at staae omtrent paa Siden af næste Net Garn, saa tet som Steeg og Stropper fan fæstes. Men Bag garns Baggarn, Skak: og Gaffel: Garn og alt an det Skiæv og Blind-Redsel, med hvad Navn nævnes tan, sal herefter aldeles være forbuden. Hvor ingen Baggarn bruges, stal Raden staae i 2ænkens rette Meed og Strækning tæt op til næste Bundgarns Hoved-Steeg, og hvo i Mørket eller taaget Veir udsætter sit Garn og derover feiler det rette Meed, skal rette det, saasnart flart Veir indfalder. 4.) Hvo som forseer sig imod 2 og 3 og enten ved Radernes Forkortelse eller ved at faste videre ud i Lænke Rummet, end stce Bor, sætter flere Garn paa en Lænke, end han haver Stader til Ele eller Lete, eller bruger ulovlig Redsel, skal hver Gang bøde 20 Rdir og have Garnet forbrudt, begge Dele til Angiveren; hvilke ulovlig forefundne Garn enhver Fis fker eller andre, hvo det være kunde, maae i ade Vid. 973 nets<noinclude><references/></noinclude> r4tgsfbrdgd7es73kaenlscy267tydg 104 60872 409559 288716 2026-05-27T15:41:52Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 198||}}</noinclude>Fr. om Fiskeriet i Llimforden 4-5 §. 15 Dec. mers Nærværelse optage, uden nogen foregaaende Lov maal, og derpaa aske bemeldte Mulet af Barnets Eier (Forandret ved Pl. 28 Aug. 1790); eg hvis da Eieren ikke strap samme betaler, men lader sig derfor stevne og søge, skal han, foruden de 20 Rdirs Bøder, Gar nets Forbrydelse og Sagens tilstrækkelige Bekostning, dømmes endog i 20 Rdlrs Mulet, til Sognets Fattige og til næste Tugthuus. Til hvilket Søgsmaal vedkommende Amtmænd skal vise Angiverne, især om tet er Fiskere eller andre, som ikke forstaae sig paa Nettergang, al forneden Assistence. De, som ikke rette deres i Mørket eller taaget Veir feilsatte Garn, før den i 26 § ommeldte Inquifition skeer, eller derpaa af Mabeerne ankes, skal hver Gang bøde til Sognets Fattige 2 Ndir; Men formener nogen, at Garnet staaer paa sit rette Sted efter rigtig Meed, og at Forsecsen er hos Naboen, da siennes derpaa af uvillige Mænd, hvormed Retten assisterer. 5.) Paa det hverken Sildens Gang til andre Lænker og Fiske-Vande, ei heller de, som seile op og ned af Fiorden, skal hindres ved Garn, som ere fatte for nær Seildybet, skal efterdags Seildybet være: Imo) mellem Østerland og Or. holms Grund op til Munkedrag og derfra til TTibe i det allermindste 60 Savne bred, og hvor der hidindtil haver været bredere, maae Dyb-Garnet ikke flyttes bedre ud, men skal forblive efter det sædvanlige Dyb Meed, eg zdo) fra ibe til Sebberfund, hvor der kun seiles med Raage, imellem Sebberlaae og Lundbeks Grund i det mindste 20 Savne. Forseer nogen sig herimod og sætter Seildyber for nær, skal han bøde for Hver Favn til Angiveren 5 Rdlr; betaler han ikke stvar godvillig og tillige retter det feilsatte, da forholdes ved Lormaal med dobbelt Mulet eg i andre Maader, som i 49 om andre Forbrydelser er meldet. Og om nogen Seis<noinclude><references/></noinclude> c8kvrs0ah0t2k572i5u97m13le58q5s 104 60873 409560 288717 2026-05-27T15:41:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||199}}</noinclude>Fr. om Fiskeriet i Lümfiorden 5-9 §. Seilende støder paa og beskadiger noget Garn, som er 15 Dec. fat for nær Seildybet, skal han være angerløs og Eieren tage Stade for Hiemgield. 6.) Med Sild:Vaas der mace paa de dertil beqvemme Drette: Steder fiskes, nemlig fra Gisl Steen til Laden paa begge Sider af Fierden fra medio Mart. til II Jun.; ved Logstser eller for Aggersborggaard, hvor Vaadene bruges Vaar of Host, fra 11 Mart. til 11 Jun., it. fra 11 Sept. til 11 Dec.; Sønden Logstøer for Zimmer:Syssel, Calling og Mors fra 1 Oct. til Juul, om Bander saa længe er aabent, men ingen Tib paa Jis; og ved alle Dratte Steder Vesten for Salling og Mors fra II Mart. til Maj Maaneds Udgang. Proprietairer og an dre, som forundes Kgl. Concession paa visse Vaaddræts Steder imod at svare de derfor ansatte Afgifter til Kon gene Kasse, skal dermed i øvrigt rette sig hver efter den ham vedkommende Concessions Tilhold, som til den Ende paa behørige Steder tinglyses og i Ting Protocollerne indføres. 7.) Ingen maae paa andre, end forskrevne Tider, bruge dette Fiskerie, ei heller maae nogen fiske med bemeldte eller deslige Vaader i Indvige eller paa usædvanlige Steder efter grane Fis, under Skin, at der fiskes efter Sild, alt under lige Forbrydelse og Bøder med videre, som i 4 § om Bund: Garn er meldt. 8.) Drive:Zeed-Garn maae ei alene herefter, som hidtil, bruges Østen for Klit:Gaard fra begge Sider af Fiorden og ud i havet, men endog Vesten og Sønden for Løgstser, hvor Fiskerne finde det tienligt, dog ikke af Bøndernes Tienestefolk uden alcke for deres Hosbonder, da ingen anden, end de, der selv holde Dug og Disk, maae fiske enten med Need- eller andre Garn for deres egen Regning. 9.) I de Vande, hvor Drive Garn ikke med Nytte kan bruges, maae overalt fiskes med staaende Sild: Teedgarn, dog 974<noinclude><references/></noinclude> cpddc4i7zu9s1vr82pr3pr5ltthykqq 104 60876 409561 288720 2026-05-27T15:42:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.{{Afstand|3em}} 202||}}</noinclude>Fr. em Fiskeriet i Liimfiorden 14-15 §. 15 Dec. fiorden have imod Loven opfundet og brugt, i Puls-Vaas ders Sted, adskillige andre Vaader og Aale-Garn, hvor ved Sild Leeg og yngel samt paa sine Steder anden smaae Fisk ødelægges, saa skal herefter de saa kaldte Aale Dyb Vaade, Brat Vaade og Sand: Vaade samt alle andre deslige Garn efter Redskaber, som herefter i deres Sted maatte optenkes, med hvad Navn nævnes fan, aldeles være forbudne og afskaffede under lige For brydelse, Mulet og Straf for dem, som efterdags dermed i Fiorden betrades, som i 13 § for dem, der med Pulsvaade Fiskerie sig forsee, er meldet. Og som en hver Hosbond bør med sine Bønder have Opsigt, at de herudi ikke mishandle, saa skal det være ham strængelig forbudet, derimod at søge at unddrage nogen Skyldig fra bemeldte Straf, eller at tage ham ulovlig i forsvar, saafremt han ikke derfor vil være forfalden i vil faarlig Straf, eller under General Fiscalens Tiltale ef ter Sagens Omstændigheder. 15.) Strygglibe tillades indtil videre at bruges, dog kun af fattige Fifere i tibe, som ikke have nogen Avling eller anden Næring om Sommeren, imidlertid Sildfangsten ophø rer, og det med saadan Indskrænkning: Imo) At der ikke mane være flere end i det høieste 12 Strygglibs: Selskaber. 2do) At dette Fiskeric eller Fiske: Redsel ikke maae bruges længere eller paa anden Tid, end fra I Jul. og til ultim. Aug. (*). 3tio) Hvor nogen Lods:kier i Fiorden, som dertil har Grund og Leilighed, anlægger Aale Gaarde eller lader fiske med Aale Rufer, og han til Tibe Byeting lader bekiendtgiøre, hvor hans Aale Ruser ere fatte, maae Stryg glibs-Fiskeriet ikke komme samme paa 100 Favne nær, under (*) See Bevill. 6 Aug. 1770.<noinclude><references/></noinclude> q1ep9jv439yd8hmlp64eabtbjpw7j29 104 60879 409562 288723 2026-05-27T15:42:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1750.||205}}</noinclude>Fr. om Fiskeriet i Liimfiorden 23-26§. det, undtagne, saa skal de Vander, som bruges til smaa 15 Dec. Graafik, Gedder, Aborrer, Skaller og destige, ikke være af mindre Masker, end at den halve Maske, som oven er meldt, i det mindste fan naae om 17edboer Sielden, enten Garnet er tiæret eller ikke. 24.) Meb bemeldte Sfielder og Nedboer bør hver herredsfoged og Proprietair, hvis Bønder bruge Fiskerie, efter Befaling 24 Maj. 1737 være forsynede, men hvo der hidtil har forsømt, skal strap anskaffe sig samme. 25.) De, som eie eller bruge Garn af mindre Master, end her er forordnet, eller tiære Garnet med saa tyk Tiære, at Makerne ikke kan holde Maal, enten de ére tørre eller vaade, skal være lige Forbrydelse, Mulet og Straf undergivne, som i 13§ om Pulsvaader er meloer, og den, som har bundet Garnet, enten det er Wands eller Qvindes Person, skal uden Forskaanelse arbeide et Aar i nærmeste Tugthuus; dog maae Fiskerne af Sar boe Gerne og Aggers Sogner beholde deres rette Baader at fange Beed med til deres Hav Fiskerie, men ikke komme dermed længere op i Fiorden, end ud for deres egne og gum Sogners Grunde langs Vesten-Dyber. 26.) Det skal ei alene være alle og enhver, enten han er Fisker, Fiske-Stades Eier, eller Fiorden og Fiskeriet aldeles uvedkommende, tilladt at angive, hvad Overtræs delse han fornemmer imed denne Fr. at skee, og nyder da Angiveren for de befundne Forbrydelser, hvad ham i de foregaaende Poster er tillagt; men derforuden blive endog Rettens Betiente, saasom Foged og Skriver, hermed alvorligen befalede, at de, hver i sin Jurisdic tion, have bestandig Indseende med hvis herudi er forordnet, og for derover desto noiere at holde, skal de ade Gange om Haret, nemlig omtrent midt i Vaar: og midt i Søst fiskeriet holde en almindelig Undersög ning,<noinclude><references/></noinclude> 7as96y126ne7z8z9l4r603osa8ko087 104 60884 409563 314782 2026-05-27T15:42:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 210||}}</noinclude>Forb. p. Sukkers Inbf. i Bergen 4-6 §. 12 Jan. bemeldte District med forbudne Sukkere og Sirupper handle. 5.) For al Underslæb at forekomme, mace de fra de Khavnske Raffinaderier med raffineret Suffer opsendte Fußtager ikke ved Bergens Toldbod indpassere, før Passeer-Sedlen af Directionen for det Bergenske Raffinaderie er paategnet, dog at saadan Paateg ning uden Ophold skeer. 6.) De fra Raffinades rierne i Khavn med Sukker opsendte Juftager skal bræn des med et vist Mærke. 25 Jan. Admir. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 14 Jan.) At herefter ingen af Holmens Stokkes menige Mand, være sig de ved Tømmermændene og Haandværkerne (fra Drenge af indtil 1ste Claffe inclusive) eller og Matroser, med videre, ei heller nogen af Divisionernes Mandstab, Spe: og Tsihuusfolk, iFølge Pl. 8 Jan. 1725, maae af nogen i nogen Maade crediteres noget enten i Varer eller Penge, med mindre den, som dem vil credis tere, først hos den Creditsøgendes Compagnie Chef sig anmelder og derover faner hans skriftlige Tilladelse og Forsikkring, hvorledes Gielden maanedlig eller qvartaliter efter de derom giorte Anordninger kan blive afbe talt; Da enhver, som uden stig Compagnie Chefs Tils ladelse betroer nogen noget, maae vente, at samme Gield ham ei bliver betalt, men Debitor altid for Netten, om nogen for samme Gield over ham vilde hænde Dom, at blive frikiendt, og Creditor tildømt at svare Processens Omkostning; Ei heller maae nogen af See Ctatens Mandskab tilforhandle sig deres Monde ring, eller tage samme til Underpant for noget Laan, med mindre de vil vente at have Laanet forbrudt, og desuden at blive straffede efter Loov og Frr. (Noiere bes stemt ved Fr. 26 Dec. 1770. Cfr. Pl. om de Enrolle rede 9 Maj. 1789). P. 7. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 4dhsfb0g7b28qs9b22it4po5yaql0fl 104 60886 409564 397608 2026-05-27T15:42:10Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 212||}}</noinclude>Fr. om tyvagtige Slippere &c. 5 Febr. befundne Skippere og Styrmænd skulle dømmes til at miste deres Liv i Galgen, og de øvrige, saa mange som derudi have været medhielpere, Medvidere eller Hælere, at struges til Ragen, have Tyvs Mærke i Panden, og arbeide i Fæstnings Jern deres Livs: Tid (Formildet ved Fr. 27 Apr. 1771 og 20 Febr. 1789). Og paa det saadanne Misdedere paa ingen Maade skulle vide dem fikkre, forbydes hermed strængelig alle Vedkom mende under Kongens høieste Unaade slige beviislig fyldig besundnes Mishandling at fordolge, eftergive, eller med dem derfor at optinge; men de skal det strax for Øvrigheden aabenbare og angive, paa det Netfærdighed kan skee, og de Skyldige ved lovlig Omgang, ester Fortieneste og andre ligesindede til Exempel og Af- Eye, uden Naade kan vorde afstraffede. 2 Mart. 8 Mart. Pl. (udstædt af Directeurerne for Fattigvæsenet i Danmark) Ang. Betleriets Hemmelse, samt den ins der, som giøres ved Betlernes Paagribelse i Husene og paa Caden. Hvorved Pl. 29 Aug. og 15 Dec. 1739, 13 Jan. 1740, 6 Jul. 1743 09 24 Apr. 1745 igien tages samt bekiendtgiores, at hvis nogen i Opløb ihiel flaces, ligger han i Følge Resol. 4 Mart. 1718 paa fin Gierning, uden at de Fattiges Fogder eller Politiets Betiente derfor bør lide noget. (See Fr. 26 Febr. 1777). P. 125. Kammer-Pl. (Resol. 2 Mart.) Hvorved malet eller vaspet Sarve: Træes JIndførsel i Danmark forbydes under Straf 1ste Gang af Confiscation, 2den Gang foruden Varernes Forbrydelse at bøde 100 Ridle (alt til lige Deling mellem Angiveren og Rasphuset), og 3die Gang foruden Varernes og disse Bøders Forbrydelse at straffes paa Kroppen, i Følge det Khavnske Rasphuses Privil. 2 Apr. 1734. Foruden denne Straf for Eieren skal Skipperen, som det fører og ei angiver, bøde 1ste Gang<noinclude><references/></noinclude> mdatu0skdn88r1kc71bcc104ybyyt11 104 60888 409565 405606 2026-05-27T15:42:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 214||}}</noinclude>Fr. om Moderation i Skatter. 13 Apr. 27 Apr. 27 Apr. to Maj. 14 Maj. Fr. Om Moderation i 1751 Aars Skatter for Danmark, hvor væg-Sygen siden den 20 Jul. 1750 Har været. (Ligesom Fr. 20 Jul. 1750). p. 19. Patent om samme for de tydske Provindser. (Liges som Pat. 27 Jul. 1750). p. 20. Confirmation paa en nye Invitations Plan, det Jarlsbergste sølvhaltige Blye og Robber Værk angaaende (*). p. 21. Pl. At Tolderne ved Stromme-Tolden i Fridericia og Tyeborg maae, hver paa sit Sted, for de Beltet passerende Fartvier af de Socfarende oppebære i Sportler ligesaa meget, som den der værende Ine specteur ved Pl. 11 Sept. 1742 er tilstaaet; men ikke mere, under hvad Navn nævnes kan, saafremt de ikfe vil være forfaldne i den ved bemeldte Pl. foreskrevne Straf. [Kammer]. p. 32. Fundation over en af Oberste Rabe von Walckreus efterladt Stiftelse anl. Sellestrup Gaards og Godses Henlæggelse til Underholdning for ro aldrende Officerer og 10 af Godsets Fattige, hvoraf de første nyde hver 60 og de sidste 24 Ndly aarlig. Dette Gods skal henlægges under Sorse Academie, imod at samme bliver ansvarlig for Testamentets Fuldbyrdelse, hvorfor bette Gods (i Følge 4 ) er deelagtigt i det Privilegio, som den 6 Sept. 1736 og ved Fundat. 7 Jul. 1747 er forundt Sorse Gods; at udføre sine Sager tgiennem alle Retter paa flet papir og uden Bekofta ning. [Cancel.]. p. 99. Fr. (*) Dette Bark blev nedlagt 1765, eg er fiden ikke optaget. De levnede Indretninger fiebte Sichman, og anlagde der Spige hammere, Male Moller, Mars- Done &c., hvori han af Credit-Kassen, denne til liden Baade, fik et Laan af 40000 Rdlr. See Minerva for Oct. 1790. P. 56.<noinclude><references/></noinclude> 3xrln712a9wbfxu9i1tqdglzlzl22rn 104 60895 409566 387227 2026-05-27T15:42:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||221}}</noinclude>L. Art. f. Strømpe-Beverne 11-13 §. lige Strømper 2 Rdlr, men anlægger han virkede 30 Sept. Strømper paa en bedragelig Maade med en strikket Borde, for samme til dem, som ikke forstaae Profes fionen, for strikkede at sælge, bøde han for Parret 5 Rdlr til Langs-Kassen. 13.) Skulde en Dreng, Svend eller Uld Ræmmer, af hvad Kien det er, lovlig overbevises af Fabriqven at have solgt, eller paa anden Maade forvansket, hvad han under Hænde har bekommet, skal han efter Lov og Dom som en Tyv straffes, og den, som deslige Varer har kiøbt eller i Betaling antaget, tilbørlig ansees ester Fr. 27 Jul. 1742. Samme paa Tydsk. P. 53. 30 Sept, Fr. om Korn-Skatten i Danmark for 1752. p. 60. 4 Oct. Pl. Hvorved Forbud 28 Dec. 1745 (paa Saars c. 4 Oct. Udførsel) og 10 Dec. 1748 (paa vie: Ralves Indførsel i Kiøbstæderne) samt Pl. 14 Febr. 1746 (om Tolds Nedsættelse paa fremmed Smør) og den ved Fr. I Jul. 1746 givne Toldfrihed, paa fremmede Saars Indførsel, ophæves. P. 70. Høieste Rets Patent for 1752. P. 71. 15 Oct. Tractat ang. Grændserne imellem Norge, O. og Sverrig. Sluttet af Commissarierne Mangelsen og Blinckowstrøm d. 21 Sept. 2 Oct. 1751. [Udenl. Departement]. Iblant Frr. for 1752. P. 3. Heraf ere nogle Poster bekiendtgiorte ved Fr. 20 Oct. 1752 (*). 1.) Bestemmer hvor Grændse: Linien skal gaae, hvilken begyndes ved Hispen, hvor den ved Tractaten 2.) Alle 26 Oct. 1661 satte Grændse-Linie endtes. Prætentioner, som noget af Rigerne eller Undersaatterne formene sig at have ind over den fastsatte Grændse, ere (*) Cfr. R. 1 Apr. 1752.<noinclude><references/></noinclude> 81eeusg1283xca2vimmndtiahq6zg7x 104 60896 409567 323674 2026-05-27T15:42:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 222||}}</noinclude>Grandse-Tractat m. Sverrig 2-7 §. Ot. ere aldeles ophævede og dødede. Altsaa tilkommer Norge afene at tage og nyde Skat, samt at erercere aandelig og verdslig Jurisdiction over Boutokeino og Afjovara, som dets censkylte Land, og dets cenraadige Herre- Bælde undergivet (*). Og Sverrig tilkommer censidig og alene at oppebære Skat af Ugiocti og Teno Lapper, samt Norges tilforn hafte Oppeborsel af Enare Lapper. 3.) Ingen af Kronerne maae tilegne sig nogen Skat, Oppeborsel eller anden Rettighed ind over Grændsen enten i Følge af det Stettinske eller andre forhen giorte Fordrage. 6.) Hvilken af begge Rigers Unders saatter, som herefter ved at hugge Skov eller giøre an den Forfang paa nogen Maade ferfordeler og forurolis ger den anden Side ind over Rigs-Grændsen, skal ers statte Skaden og arbeide en vis Eid paa nærmeste Sæst ning efter Sagens Omstændighed (**). 7.) Da de forrige Grændse Rosser paa adskillige Steder deels have været med deres Wisere og Ledere forandrede, deels reent udkastede og adspredte, hvorved megen Weilighed er for aarsaget Grændse Benderne, og den ønskelige Rolighed og naboelige Venfas imellem begge Riger og undersaatter sammesteds forstyrrets saa er kommet overeens, at hvo, som herefter ved saadan Haandgierning bryder denne fastsatte Grændse Linie med at forandre eller reent ud- Paste noget Grændse Roff, stal, til Skræk og Afskye for andre saa Ildesindede, paa Giernings Stedet ophæn ges. Herudi ere og indbefattede: a.) Den Danske Fuldmagt til Oberste Mangelsen af 28 Mart. 1749. b.) og den Svenfte af 21 Mart. 1749 til Oberste Blinckowstrøm. c.) iste C) Cfr. R. 25 Jun. 1756. (**) See Rescr. 9 Nov, 1770 og Canc. Br. 17 Jun. 1786.<noinclude><references/></noinclude> kvrcot151morz20hztuybj3q4ma7gv2 104 60897 409568 321148 2026-05-27T15:42:19Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||223}}</noinclude>Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 2-10§. c.) iste Codicil: Om Lapperne (*). 2) In Oct. gen Lap maae herefter eie Skatte: eller Borel Land i mere, end et Rige, paa det al Anledning til Fælledskab i Undersaatter og Land kan undflyes. 7.) De Laps som i Norge har sit eger Skatte- eller 2fsift af hans per, som, efterat denne Convention er sat i Vark, have baade Sommer og Vinter-Skatte-Land, eller eet af Delene paa Svenst Side af Grandsen, skal med deres Familie, det er Børn eller de, som ere i Børns Sted, saasom Foster Børn og Slegtinge udi et og det samme Mad-Lang, item Tienere og Huusmand, agtes for sven ske Undersaatter. Det samme er og at forstaae om de Lapper med deres Familier, som have gammelt Bspel Land paa den norske Side af Grændsen. 8.) Gif ter en svensk Lap sig med en norsk Lappe Hustrue, Land eller flere Rehner end han, kan han uden Hindring eller Formue blive en norsk Lap; da han det for den svenske Soged beviser, som giver ham feriftlig Tilladelse til Overflytning, og samme i Oppeborsels Bogen antegner, samt ham fra den svenske Skat udsletter; Ligeledes forholdes med en norst Lap. Udi andre Omstændigheder følger Hustruen Manden. 9.) Vil en Lap blive et andet Riges Underseat, stal han ligesom andre norske og svenske Undersaatter betale 6te og 10de Penge af al fin Formue og bringe Beviis med sig til den Side, hvorhen han flytter, at han har betalt hans Afgift og erholdet Tilladelse at flytte over. 10.) Saasom Lapperne behøve begge Nigers Land, maae de, efter gammel Sad vane, om Hose og Vaar flytte med deres Rehn-Hiorder over Grænèsen ind i det andet Rige, og lige med Landets Undersaatter (undtagen paa de Steder, som siden mel: (*) Cfr. Rescr. 20 Maj. 1768.<noinclude><references/></noinclude> p5gt6vq5l7f8tvji4ymrwb5rdrczrzm 104 60898 409570 295875 2026-05-27T15:42:21Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 224||}}</noinclude>Grændse-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 10-14 §. 7 Oct. meldes) betiene sig af Land og Strand til Underhold for deres Dyr og sig selv, da de venlig skal modtages, beskyttes og hielpes til Rette endog i Krigstider, hvilke udi Lappe Væsenet aldeles ingen forandring skal giøre; Og allermindst skal de fremmede Lapper lide Plyndring eller nogen Slags Tvang og Overvold, som Krigstider medbringe, men altid som egne Undersaatter ansees og handthæves, paa hvilken Side de sig da som Fremmede opholde. 11.) Ingen Lap, som behøver at flytte med sine Dyr over Grændsen, maae i Krigstider begaae nogen fiendtlig Gierning; betraffes han dermed, forholdes ikke med ham efter Krigs Brug, men han straffes, ligesom hans Misgierning i fredelig Tid var begaact. 12.) Hvor fredlyfte Robbe Veider og Sugle Vær findes paa norsk Side, for hvilke visse Undersaatter aarlig Skat betale, der mane de svenske Lap per under saadan Straf, som N. Lov for norske Undersaatter tilholder, intet Skytterie bruge, eller paa anden Maade Skade giore. Paa alle andre Steder bliver dem saadant og alt andet Skytterie og Fiskerie lige med norske Undersaatter tilladt; ligesom de norske Lapper ogsaa have samme Frihed i Lapmarken paa den svenske Side. 13.) De svenske Lapper, som flytte ind paa norsk Grund, men dog ikke komme til Havet eller Fiordene, og der bruge Fiskerie eller Kobbe Skytterie, betale i Leie for hvert 20de Dyr, som er i deres Følge (undtagen de Kalve, som udi samme Vaar ere fødte, hvilke ikke reg nes), I Skill. Danske eller en Styver Svensk i Kobbermynt. Bruge de Fisterie eller Robbe-Skytterie i Ha vet eller Fiordene paa norsk Side, betale de dobbelt saa meget; mere maae af de svenske Lapper ikke tages, ci heller mane de med noget personligt Arbeide eller Tieneste belægges. 14.) De norske Lapper, som om Ho sten flytte ind paa den svenske Side, betale for hvert 20de<noinclude><references/></noinclude> kjqd9dy57lcwvglr8l5vyv42pk5lgt9 104 60900 409571 288750 2026-05-27T15:42:28Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 226||}}</noinclude>Grandfe-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 17:20 §. Oct. Skytterie, hvorefter Leien betales, samt paa Angivelsen og Beviset antegnes. Meb dette Beviis passerer han siden uden Hindring og videre Tiltale frem og tilbage. 18.) For Lappe Lensmandene med deres Lapper flytte over Grændsen, skal de tilstille den anden Sides Lappe- Lensmand en af dem og Laugrettes Mændene underskre ven specificeret Sortegnelse paa de Skatte Lapper og Dyr af deres District, som samme Aar vil flytte over Grændsen, samt ham Leien levere imod Beviis for berørte Fortegnelse og Betaling. I Mangel af Lappes Lensmand, som samme fan imodtage, bestikker den, som Leien tilkommer, en Suldmægtig, som paa det be qvemmeste Sted, mucligt er, stal opholde sig, nemlig i nærmest til Grændsen beliggende Lappe: Sogn paa den svenske Side, og paa den norske Side i en af de nærmeste Indfiorder og paa det faste Land. 19.) Lapperne skal, om forlanges, eengang aarlig, og ei oftere, paa den Sides Territorio, som Leien tilhører, for Lappe Lensmanden, eller hvem Eieren af Leien dertil skriftlig committerer, forevise alle de Dyr, som i deres Følge ere, og samme lade optælle til Bevits paa Rigtigheden af deres Angivelse; negte de sligt, eller bemeldte Per soner med Ord eller Gierning ilde behandle, da bøde en norsk Lap for Opsætsighed første Gang 4 Röle Dansk, og en svensk Lap 12 Daler Solvermynt, til bemeldte forurettede Personer og til Kongen. For hver Gang saadan Forseelse leer, fordobles Straffen; Sorgriber Lappen sig paa bemeldte Personer videre, end til fimpel Opsætsighed kan regnes, straffes han desuden derfor efter Loven. 20.) Dersom nogen Lap, norsk eller svensk, fatteligen angiver sine Dyr, saa at han har 20 Dyr flere og derover, end anmeldet er, betale han for hvert 20de Dyr i den hele Flok 2 Gange saa meget, som oven er meldt, 2den Gang betaler han dobbelt saa meget, som<noinclude><references/></noinclude> rg4rmfpzh2xhtak14atsu0cynx1ih6r 104 60901 409572 312397 2026-05-27T15:42:32Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||227}}</noinclude>Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 20-22§. til Angiveren, til Oct. Mangel af anden Angiver, 21.) Dersom Lappesom 1ste Gang, og fra fr., den, som Leien tilhører; beholder Eieren af Leien alt. Lens: eller Laugrettes Mændene colludere med Lapperne i deres urigtige Angivelser eller forfalske deres egen Fortegnelse, og noget indeholde af den indcasserede Leie, be tale de iste Gang 3de Gange saa meget, som det be svegne, til Angiveren, til den Leien tilhører; 2den Gang sættes de fra deres Embede og straffes som Tyve. 22.) Indfalder Trette imellem Lapper fra en og samme Side, angaaende enten deres Overflytninger og Ste det, hvor de under deres Overflytnings Tid paastaae at opholde sig, eller om bortkomne Rehner, Slagsmaal, smaae Gields Sager, som ikke stige over 4 Ndir D. eller 12 Daler Sølvermynt, alle Stifter efter de Afdøde, eller andre smaae Sager, Lappe-Basenet in Specie og Lappernes Sædvaner betraffende, kan slige Sager, naar de ei kan forliges, af samme Sides Lappe Lensmand og hans 2de Laugrettes Wend strax afgiores, og, om Vedkommende til Bøigde-Retten ei vil appellere, sammesteds ereqveres, uansect paa hvad Territorio Factum er skeet eller Sagen paatales. Men ere saadanne Sager imellem Parter af adskillige Tationer, eller en norsk og en svense Lap, da skal, uden hensigt paa Jus Territorii, Klagerens Lensmand og Laugrettes Mænd strax deri dømme, og Dommen, naar ikke appelleres, eteqvere, dog at Retten tillige besættes med 2de Laug rettes Mænd fra den Anklagedes Side, og at hans Lappe Lensmand, som Forsvar, skal være berettiget der ved at være tilstede, om forlanges, alt uden Betaling for bemeldte Betiente i begge Tilfælde; Er en af Parterne med denne Lappe-Nets Forretning misforneiet, skal Appellationen see til den Boigde eller Herreds-Ret, paa hvis Territorio Factum er begaaet, eller om det er 2 Arve:<noinclude><references/></noinclude> mppflw388twbm2amu0zi8q4kvcqdoni 104 60902 409573 334389 2026-05-27T15:42:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 228||}}</noinclude>Grændse-Tract. m. Sverrig 1 Cod. 22-24 §. Od. Arve: Skifter betreffende, da hver den Afdøde i sin 23.) Alle andre Sager Leve Tid har henhørt. mellem Lapper, enten af een Nation eller af adskildte Nationer, henhøre til de sædvanlige Bøigde og er rebs Retter, samt paatales, dømmes, og, dersom de ci til høiere Ret indstevnes, sammesteds creqveres, alt paa det Territorio, hvor Gierningen er skeet, alene med den i 22 § anførte Forstiel, nemlig, at naar en af Par terne er en fremmed, eller Factum paa fremmed Underfaat eller Gods er begaaet, al i Laug Retten tiltages 2de Laugrettes:Mænd fra den fremmede Side, hvilke udi alle Maader skal have samme Anseelse, Net og Myndighed, som de andre Laugrettes Mand; Og skal den fremmede Lappe Lensmand være berettiget derved at være tilstede, som Forsvar og Fuldmægtig for Vedkom mende fra samme Side; Naar beviisligt er, at de 2de fremmede Laugrettes Mænd til slig Net at besidde lovlis gen ere varslede, og dog ikke indfinde sig, kan i de res Sted 2de andre fornuftige og ærlige Lapper fra samme Side antages; kan disse ikke erholdes, forbliver det ved den sædvanlige Lang-Net; Og skal da Domment paa Stedet forkyndes og Acten gives Vedkommende tilfredeværende fra den fremmede Side, enten Lappe Lens manden eller Laugrettes: Mændene, i Vidners Paasyn eller mod Beviis uden Betaling beskreven, paa det de der kan vide, hvorledes Justicen behandles. Forseer sig nogen Dommer imod nogen af de i denne Conven tion foreskrevne Omstændigheder, haver han forbrudt sit Embede. 24.) Vedkommende fra den fremmede Side, saavel Parter som Vidner, skal, naar de lovlig ere stevnte, for denne combinerte Net møde, og til Sas gen svare, eller deres Vidnesbyrd aflægge. Moder den Svarende ikke, eller hans uomgiængelige forfald (*) og Hin (93 Gaml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Forhold.<noinclude><references/></noinclude> lqg1htecrk6tgquynucb70423r2hbf2 104 60903 409574 295876 2026-05-27T15:42:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||229}}</noinclude>Grændse Tract. m. Sverrig 1 Cod. 24-28 §. Hindring til samme Tid, som han er indstevnt, for O. Retten lader melde og bevise; og det dog beviislig findes, at han lovlig er sievut, fortfares ligefuldt med Sagen, som om han virkelig var tilstede; Da efter Klagemaalet eller Stevningen og de tilstedeværende Beviser dømmes og creqveres. Kan den Svarende ved næste Ting giøre sit forfald beviisligt, baade at han selv ikke har kundet komme, ei heller kundet lade samme for Retten bekiendtgiøre paa den Dag, han burde sor Retten compareret, saa maae Sagen igien optages og asdømmes; Men udeblive Vidnerne fra det første Ting, skal den opsættes til neste Ting, om Sagen uden dem ei kan oplyses, og bøde Vidnet 1 Mole D. eller 3 Daler S. M. for Udeblivelsen til den Krone, hvis Undersaat det er. 25.) Ingen Execution eller Udpantning, undtagen efter den i 22 § omrørte Lappe-Rets Kiendelse, maae i nogen fremmed Lappes Boe foretages, uden efter Skriftlig Dom og imod Beviis for Betalingen, som til Lappen, udi hvis Boe Erecutionen eller Udpantningen foretages, ftuar paa Stedet leveres; Forseer sig nogen herimod, straffes som for Volds Værk. 26.) Røms mer nogen Lap for Halsløs Gierning over det Riges Grændse, hvor Gierningen er begaact, forholdes med ham, som med andre norske eller svenske Undersaatter i lige Tilfælde. 27.) Alle Lappe: Sager skal paa ustemplet Papiir afhandles og beskrives, naar en fremmed Lap i Sagen er interefferet. 28.) Indbyg gerne i Ugiocki, som nu ere blevne svenske Undersantter, skal i alle Maader, Handelen betreffende, behandles lige med de norske, saa at, hvad de til de norske Kiøbmænd overbringe al dem efter Octrojen betales, og dem efter Octrojens Priis overlades, hvad de sig ville tilhandle; dog er Compagniet ei forbunden at give de Svenske den Credit, som det i visse Tilfælde i Følge Octrojen P 3<noinclude><references/></noinclude> q3gz2mo1b7axhvldt7my0lllwxu2ll7 104 60904 409575 372993 2026-05-27T15:42:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 230||}}</noinclude>Grændse-Tr. m.Sv. 1Cod. 28§-2 Cod. 27§. Oct. Octrojen maae give de Norske. (See Fr. 5 Sept. 1787). 29.) Alle vedkommende Kgl. Betiente paa begge Sider, især Lands ofdingerne og Amtmændene, skal efterforske, hvorledes de fremmede Lapper blive behandlede, og trolig besørge, at dem Net vederfares, og skal de, naar de Landet paa Embeds Vegne igiennemreise, dem betimelig advare, paa hvad Tid og Sted de i Nærhe den ere at finde, paa det Lapperne, i Fald de have noget at flage, sig hos dem kan indsinde. 30.) Disse Indretninger maae ikke forstaaes saaledes, at Norge eller Sverrig derved tilstaaes nogen Jurisdiction eller Ret ind over Grændsen i det andet Siige, men aleneste som en Tolerants og reciproqve Foielighed, der for Lappernes Skyld ikke vel kan undgaaes. Altsaa bliver den fastsatte Grændse Linie, saavel i Henseende til Lapperne, som de øvrige Undersaatter og deres Districter, aldeles ved sin fulde Kraft, saa at hverken Tidens 2lde, Betienternes og Undersaatternes Forsømmelse, Collu stoner og Indgreb, eller nogen hævd og Brug ind over samme Grændse (hvor gammel og af hvad Art den er), heri nogen Forandring skal giøre; Men hvert Rige seal herefter paa sin Side af Grændsen alene og ubeskaaret øve og bruge alle Regalia og Jura Majestætis saavel i geistlige som verdslige Sager. d.) 2den Codicil. Om Grændse Liniens Re dressering, Udhugning og Rørlæggelse ved Grændse Røssers Opsættelse, med videre (*). 27 §) Hvert 10 Aar skal Grændse Linien, hvor Skov findes, af begge Siders Almue oprenstes, og alle nye vorne Træer afhugges, da og eftersees, om Rigs Rofferne ere i be hørig Stand; Findes nogen Feil, da giver hver Side fin (*), Cfr. Rejer. 14 Apr. 1752.<noinclude><references/></noinclude> 0a55hy4r3fu5frxgfs5qfhuto24vw3f 104 60912 409577 375915 2026-05-27T15:43:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.||237}}</noinclude>Freds Tractat med Tunis 4-7 §. Stibets eller Skipperens Gods. Alle danske Kiøbmands: 8 Dec. Stibe maae trafiquere i 12 Maaneder fra Fredens Dato uden middellandse Sse-Pas med et Certificat fra Kongen eller Admiralitetet i Danmark; og maae bemeldte Skibe fare med hvad Skibs Mandskab af fremmede Natio ner de vil, dog i Fald der befindes af Skibets Mandskab over Deel fremmed Nation, som er i Ufred med Tunis, skal samme tages til Slaver. 5.) fulde noget dansk Skib lide Skibbrud paa Kysten af Tunis eller dens Grændser, skal intet foretages mod dets Pers soner, Passagerer eller Effecter, Folkene ikke heller giøs res til Slaver; men dem skal af Undersaatterne af Tus nis bevises al hielp at berge deres Gods, og maae de transportere det til hvad Plads, de behage, uden at betale Told, undtagen af det, de her vil sælge, men bliver intet solgt, og det alene overleveres i Consulens Forvaring, maae han disponere over det beholdne Gods, hvor han behager, og i Fald solgt, betale den stipulerede Told. 6.) Alle Skibe, store eller smaae, i usred med Danmark, som ere i Havnene eller under Kysterne Tunis tilhørende, skal ei permitteres at seile derfra, naar et dansk Skib sig der befinder, inden 4re Dage efter det danske Skib er gaaet Seil derfra; ei heller mace Beien af Tunis tillade saadan Krydser at molestere det danske Skib paa hans Grændser. 7.) Kommer et dansk Skib ind i en tunesisk Havn eller Kyster for at proviantere eller mangler noget til Skibs-Brug, skal han ikke forpligtes at losse Stibet under Prætert at betale Ancrage og andre Havne-Omkostninger; og i Fald Capitainen af Porten tvinger ham dertil, skal han restituere det annammede af Skipperen; eftersom det er re guleret at betale for alle Skibe, som lade eller losse uti en af disse Havne eller paa Kysten af Tunis, 1 Plaster Tunis Mynt til Oddo Baschy, til Chiauserne af Tol- den<noinclude><references/></noinclude> m0qhnhnmjn3omuk4tej0x1r1i8mw617 104 60913 409578 375916 2026-05-27T15:43:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 238||}}</noinclude>175 Freds-Tractat med Tunis 7-14 §. 8 Dec. den 1 Piaster, Vekil Hudgen 3 Piast. 4 Aspere, Tolden af Tationen 63 Piast., tilsammen 12 'Piast. I Fald en Danse Fiøber en 4 Aspere, og intet mere. Priis i Tunis, skal han garanteres med Beiens Pas og Consulens Certificat at fortsatte hans Reise. 8.) Ind løber et dansk Orlogskib eller Raper i en tunesisk Havn med Priis eller Kiøbmandskab, skal ingen tilføie dem nogen Skade, men tillade dem at handle efter eget Got befindende, og at udføre dem igien, om de ei finde des res Regning ved at sælge dem, og skal tillades dem at fisbe paa Marfed, hvad Provision de have fornøden, uden at betale nogen udgaaende Told. 9.) Naar danske Orlogskibe paa Tunis Neede ankre, skal Consu len lade Beien det vide for at give Ordre at indslutte Slaverne, at de ei skal practicere sig om Borde, men naar de engang ere komme om Bord paa Orlogskibet, da ere de frie, undtagen man beviser, at de af Skibets Folk vare bragte om Bord; dog af Kiøbmands-Skibe skal Consulen skaffe dem i Land igien, eller og være an svarlig for deres Nanzion. 10.) Er som d. Algierske 13 §. II.) Danske Kiobmand eller Uns dersaatter, som ere i Tunis, skal ei være forbundne at kiøbe noget Kiøbmandskab, med mindre han selv vil, og dog at betale saadan en Priis, og til saadan tid, som Han er bleven eens om med Salgeren. Ingen Skipper maae tvinges at giøre en Reise imod sin Villie, undtagen det var for Beiens Regning og Velfærd, og al i saadant Fald accorderes med Capitainen. Den danske Consul er ei forpligtet at betale nogen Skyld, for hvem det endog maatte være, undtagen han haver givet sin Haand og Obligation derfor. 12 09 13.) Ere som d. Alg. 15 09 16§. 14.) Den danske Con ful al paa alle Maader leve i Fred og Sikkerhed, umolesteret for hans Person og Effecter; han maae ud- nævur<noinclude><references/></noinclude> r8z907zzlmx1gt8a3m02af3mwn81snj 104 60917 409579 379967 2026-05-27T15:43:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1751.{{Afstand|3em}} 242||}}</noinclude>Fr. om uforsigtig Omgang med Ild. 18 Dec. og ved let brændende Materialier, hvoraf nogen Farlighed kunde befrygtes. Forseer nogen sig herimod, eller paa anden ligesaa grov Maade udviser nogen uforsvarlig Skisdesløshed og Omgang med Ild eller Lys, stal han uden al Naade dommes paa 1 a 2 Aar, om det er Mands Person, til Fæstnings-Arbeide, og er det Qvine des Person, til Spinde- eller Tugthuus, fignt ei mindste Begyndelse til nogen Skade eller Fare sig deraf havde reist; Men fulde derved nogen Skade være foraarfaget, da skal de derhen dommes paa Livstid efter befundne Beskaffenhed. Hvis det skulde befindes, at Magistra ter, Byefogder eller Hosbonder i Kiøbstæder eller paa Landet have skeet igiennem Singre dermed, eller haft Videnskab derom, uden at have angivet det for Vedkommende, og det dem kiellig overbevises, da skal de efter Øvrighedens Sigelse erlegge en Mulet til de Fattige af 10 til 20 Rdlr for hver Gang, de betrædes hers udi at have taget Forsømmelse, endog om aldrig nogen Skade af flig utilladelig Tobaks Smøgen eller skisdesløs Omgang med Ild og Lys var paafulgt. 20 Dec. 20 Dec. 24 Dec. Anordn. om Sørge-Klæder formedelst H. M. Dron ning Lovises Ded. p. 96. Forbud paa Spil og Leeg formedelst samme. p. 98. Patent Weg. d. Trauer f. J. M. die Kön. Lovise in Holstein u. incorporirten Landen. p. 122. 1752. 7 Jan. atent Weg. d. Trauer f. J. M. die Kön. Lovise in d. Herzogl. Holsteinischen Landen. Jblant Frr. for 1751. P. 124. 8 Jan. (†). Fr. V Soe Krigs-Artikels-Brev. [Admiral. og Gen. Commiss. Coll.]. Khavn 4to. Deels<noinclude><references/></noinclude> oetpurkqolx1fn4shaxl3f1bl1ka9lm 104 60919 409581 288768 2026-05-27T15:43:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 244||}}</noinclude>Sve-Kr. Art. Brev T. 1. 20 §-T. XI. 8 Jan. Heds Breve, da maae han dem under sin Haand og Segl udstede, naar og hvor han det for got befinder, og Skal de samme ei alene af alt sefolket, men endog af alle Undersaatterne, med samme Horsomhed efterkommes, som om de under Kongens Haand og Segi vare udstedte. II.) Om den Commanderende i Avant- og Arriere Garden (27:32 §). III.) Om Admiralen (33, 34 $). IV.) Om Vice: Admiralen og Schoutbynachs ten (35:37 §). V.) Om Flag Commandeuren (38:43 §). VI.) Om Slag Capitainen i en Escadre (44 §). VII.) Om Flag Capitainen i Avant: eller Ar rieve Garden (45:49 §). VIII.) Om den en Chef Commanderende over Soldatesqven (50:58 0). 50.) Han skal, saasnart han er commanderet med sit underhavende Mand Fab at gaae paa Flaaden eller Escadren, melde sig hos den over Flaaden, eller Escadren, en Chef Comman derende, for at underlægge sig og alt sit Mandskab hans Commando, som da bestemmer, hvad Dag de skal embarqueres, og foranstalter Baade og Chalouper til den Tid at være tilstede. 56.) Han tilholder sine Officerer, at adressere sig om alt det, som med deres underhavende Mandskab kan forefalde, til Skibs:Chefen paa det Skib, de cre commanderede, som besørger alle Ting dømt og straffet efter den Jurisdiction, som er inden Skibsborde, og dette Artikels-Brevs Medfør. IX.) Om Toimesteren i en Slaade eller Escas dre (59:73 §). X.) Om Krigs Commissairen i en Flaade eller Escadre (74:84 §). XI.) Om Flaadens Secretaire (85:97 §). XII.)<noinclude><references/></noinclude> ptq1mjopblhp5xcus8n1qvcq4x6tpq2 104 60920 409582 288769 2026-05-27T15:43:37Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||245}}</noinclude>Soe-Kr. Art. Brev Z. XII-E. XXI. 167 §. XII.) Om Escadre Skriveren (98 §). XIII.) Om Flag: Skriveren i Corps de Bataille (99-101 §). XIV.) Om Flag Skriveren i Avant: og Ar riere Garden (102-111 §). XV.) Om Soe Krigs Procureuren (112 1170). 113.) Han skal i alle Over Krigs: Forhører og Over Krigs Netter, som og i alle forordnede Krigs-Forhører og Krigs-Netter, som angaae Officerer, Betiente, eller nogens Ære, Liv og Bestilling, naar ham derom fra den en Chef Commanderende er bilagt Ordre, være Actor, Sagen ved Klage giøre anhangig, paatale, og efter lovskikket Frettesættelse den til Doms begiere optagen. 114.) alle begangne Misgier ninger, eller andre Vaade:Gierninger, som behøve Syns: Forretning, skal han, efter Vedkommendes til ham giorte Requisition, Synet bivaane, og Forretningen med underskrive. XVI.) Om Flaadens Medico (118-131 §). XVII.) Om Over Chirurgo i Slaaden eller Escadren (132-137 §). XVIII.) Om Vice: Provsten i en Flaade eller Escadre (138-144 §). XIX.) Om Mester: Tommermanden i en Flaade eller Escadre (145-151 §). XX.) Om Qvarteermanden, eller formanden, i Escadren (152 §). XXI.) Om Skibs-Chefen (153-205 §). 167.) 8 Jan. I det ham betroede Skib maae han ikke selv tage, ei heller tillade nogen af hans Underhavende at tage med sig Rigbmands Varer, mindre bruge nogen Handel; han maae end ikke paa nogen Maade tillade Kiøbmands: Varer, eller Pakker, hos sig at indlægges, paa det ikke ved ham, eller nogen af hans Underhavende, noget Skulde Q3<noinclude><references/></noinclude> 6elapv1bb488m7fhzla505gdtnwkmk7 104 60923 409583 375918 2026-05-27T15:43:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 248||}}</noinclude>Sve-Kr.A.B. T.xxv.233§-.xxx11.334§. 8 Jan. Ordre, og ikke lade over 3 Mand gaae over med sig men holde de øvrige i Chaloupen, og skal han entholie sig og fine Folk fra at fornærme Skipperen, hans Fol, eller Kiøbmandsvarer, fra at tage Skienk og Gave, (= fer at opholde sig længere, end fornødent giøres. Hards ler han herimod, da skal han efter Omstændighederne arresteres paa vis Tid, degraderes paa vis Tid elkr Kongens Naade, ja vel og casseres. XXVI.) Om Capitainen over Soldatesqvez (237:244 §). XXVII.) Om Lieutenanten eller Fændriken as Soldatesaven (245:251 §). XXVIII.) Om Præsten (25 2:269 §). 265.) Skulde nogen Dod i Søen udkastes, eller føres i Land, at begraves i Strand-Bredden, da holder han en meget kort Tale, om det forlanges, hvori han tiltaler de Levende at betænke deres Død, og at Havet eengang skal igiengive fine Dode at møde for Dommen. Gives ham noget derfor af det, den Dede har efterladt sig, da kan han tage derimod; Men ellers bør han giøre det for intet. Begraves den Dode paa Kirkegaard, da hører den Forretning Stedets Præst til; Men vægrer han sig der, hvor ingen Betaling for Forretningen følger, da ber han, som Skibspræst, det forrette. XXIX.) Om Skibs-Chirurgo, eller Overmes fteren (270-239 §*). XXX.) Om Second-Mesteren (290:292 §). XXXI.) Om Skibs Chirurgo paa Hospital. Skibet (293:296 §). XXXII.) Om Skibs Proviant-Skriveren (297 334) Han skal, hvor ingen Spe= 34° §). Krigs (*) Af Admiralitets- og Commiss. Collegio er siden udstadt: Instrux for de paa den Kgl. Flaade antagne Ober- Skibs-Chirurgi. trykt Khavn 1789. 4to.<noinclude><references/></noinclude> bsb0mbq803o8v63zw825j1nmg4d54wp 104 60926 409584 288775 2026-05-27T15:43:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||251}}</noinclude>See-Kr. Art. Brev T. LI-LIII. 534 §. LI.) Om 336dkeren (509-519 §). LII.) Om Skibs Rokken (5 20:530 §). LIII.) Om Stik og Orden (531-648 §) 531.) Som alle Ting bør begynde med Gud, og et hvert Menneske bevise ham, som sin Skaber og Herre, al Ære og Heder, og hans guddommelige Villie al Horighed og Lydighed, om ellers det, som foretages, skal nyde hans Velsignelse, og fra ham Held og Lykke; Saa bør enhver inden Skibsborde ham med al hiertens Oprigtighed dyrke, og hans hellige Villie i alle fine Gierninger stræbe at efterkomme, og ikke paa nogen Maade være saa ugudelig, at han i Ord eller Gierning vilde vise nogen Vanære eller Foragt mod ham, hans hellige Væsen og Villie. Er nogen saa ublue og Guds forgiatten, da skal Tungen ham levende af hans Mund udskiæres, og saa hans Hoved afslaaes med Øre. 532.) Som alle inden Skibsborde bekiende sig til den christne Troe; Saa bør ingen tale om dens Lærdomme til nogen Vanære og foragt. Giør nogen det, da skal han, om han er Gemeen, kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og sidde i otte Dage i Bojen sluttet ved en Ringe Bolt paa øverste Dæk paa Vand og Brød. Er det en Under-Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf. Er det en Officeer eller Betient, da skal han arresteres paa vis Tid. 533.) Ingen maae ved Keder og Bander tage Guds hellige Navn forfængelig eller letsindigen misbruge det, som i den christelige Troe og hans Troes Bekiendelse hol des helligt. Giør en Gemeen det, da revses han efter Chefens Tykke; men giør en Under Officeer det, da bør han efter Chefens Sigende erlægge til Fattigbossen 1 Mk, og, om det er en Officeer, 2 Wf. 534.) Den offentlige Gudstieneste Morgen og Aften, samt om Søn og Helligedagene, maae ingen, uden han er syg eller 8 Jan.<noinclude><references/></noinclude> 04mqym0lszwjll89qgftr1nmr6zuo0x 104 60928 409585 288777 2026-05-27T15:44:03Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||253}}</noinclude>See-Kr. Art. Brev Z. LIII. 536-538 §. Forpligtelses Oplæsning han med tydelig Rost skal svare: 8 Jan. Ja det skal skee, saa sandt hielpe mig Gud ved sit hellige Ord. Skulde nogen mod Formodning sig forstikke eller tie stille, i den Tanke, at han da Eeden ei havde samtykt og aflagt, da skal slig Undskyldning dog ei kunne være ham til Frelse, naar han sig mod Eeden havde forbrudt, saasom han i alle Tilfælde skal ansees som om han Eeden virkelig aflagt havde. øi 537.) Er nogen saa formastelig, at han sig mod Kongens hed forgriber, da skal han, om han er Gemeen, hudstryges af Bøddelen for hvert Skib i Flaaden eller Escadren, i alt med 27 Slag af Koste, og halshugges med Øre; Er det en Under-Officeer, da casseres han og belægges med samme Straf; Er det en Betient, da være han samme Straf underkastet; Er det en Officeer, da skal han casseres, hans Vaaben og Kaarde brydes af Boddelen, og han halshugges med Dre. 538.) Næst Kongen skal alle i en Flaade, Escadre eller Skib, bevise det combinerede Admiralitets- og General Commissas riats Collegio, som den over Søe-Etaten en Chef Com manderende, naar det kommer i Flaaden, Escadren eller om Borde i et eller andet Skib, saasom ved Mynstring, Betaling o. f. v., al Høiagtning, og i det, som til Tienesten befales, al Hørighed og Lydighed. Vægrer nogen sig med Opsætsighed at efterleve deres Befalinger, da skal han efter Omstændighederne, om han er Gemeen, fattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage, og arbeide i Jern paa Kongens Naade, eller og fattes for hvert Skib i Flaaden, eller Escadren, i alt med zde Gange 27 Slag, og arbeidet Jern paa Livstid; Er han Under Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er han Betient, da arbeide han i Jern, enten paa Livstid, eller paa Kongens Naade; Men om han er Officeer, da euten degraderes han paa Kon<noinclude><references/></noinclude> b4jzeo17vjir57mkttw10grwyneqlxf 104 60932 409587 361956 2026-05-27T15:44:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||257}}</noinclude>Sse-Kr. Art. Brev Z. LIII. 545-550 §. tillade siden med al Sommelighed sig over Befalingen 8 Jan. for den, som er den andens Øvrighed, at besvære, da han kan vente sig efter Omstændighedernes Beskaffenhed at vedersares Ret og Skiel. 546.) Derimod stal alle, sem have at befale, med Skikkelighed, og, saavidt mueligt, uden haardhed befale, ingen ubillig i Ord eller Gierning medhandle, ikke umaadelig, mindre under Commando saa uforsigtig, slaae, at negen lemlæs stes eller dræbes, ikke tillade, at nogen i nogen Maade forurettes; men see derhen, at de, som ved Retten ere bundne, ved den mod al Uret og Ubillighed blive handthævede. Dersom nogen medhandler negen ubillig i Ord eller Gierning, da skal han efter Sagens Omstændigheder og Personens Beskaffenhed straffes med at igienkalde det, han har talt, med at bode nogle Maanes ders Gage, at giøre Afbigt, reprimanderes af Retten, sættes fra Skib, eller arresteres paa vis Tid, ja vel og med at degraderes paa vis Zid. Slater nogen ufors sigtig og med ulovligt Redskab, saa han lemlæster nogen, da skal han betale den lemisestede sin Svie og Badstierlønnen, og san bode halv Mandebod. Dræber han nogen derved, da bøde han heel Wandebod, og de graderes paa vis Tid. uden Forstiel paa Nation og Religion, trolig elske hint anden, den eene omgaaes den anden efter hverandres Vilkaar erbodig, høflig og fierlig, holde Fred og Enigs hed; Og skal de, som have at befale, sær Chefen, ders over holde, og, naar Stridigheder reise sig, see dem fligtede og hævebe; Men hvor det ikke kan skee, Sagen til Rettens Behandling henvise. 550.) Ingen maae begynde 547.) Alle og enhver skal, ytterie, Rottering eller saadan Tums mel, hvorved Opløb kunde foradrsages. Skeer det af en Gemeen, da skal han hænge fra Raae Nokken; Er der en Under Officeer, da casseres han og belægges med IV. Deel, S samme<noinclude><references/></noinclude> facz06yf52vnc9g5l0zha58pxtucafg 104 60936 409588 380908 2026-05-27T15:44:34Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||261}}</noinclude>er. See-Kr. Art. Brev Z. LIII. 590-619 §. hver, som har faaet Losenet eller Anraabnings Or: 8 Jan. det, mane huske samme, paa det at ikke samme enten aldeles ikke af ham kan gives eller gives falskt. Vederfares ham derover Ulempe, da tilskrive han sig det selv, og mane ingen Vagt lade nogen Chaloupe, som giver falskt Ord, passere. 591.) Naar Vagten raaber nogen an, da skal den, som anraabes, svare, hvo han Giør han det ei, og ham tilfoies derover Ulempe, da have han det borte. 614.) Tobak og Bræns deviin maae aldeles ikke føres om Borde og falhole des. Giør nogen det, skal Varerne kastes over Borde, og, hvor Revselse det ei har kunnet hemme, den Styldige fattes med 27 Slag, om han er Gemeen, men, om han er Under Officeer, degraderes paa vis Tid. 615.) Al Salg, Riob og Ryttebytte, som ikke skeer med en Officeers Tilladelse, skal være forbuden under samme Straf; og skal det, som kiøbes, uden Betaling gives tilbage, men det, som derfor er betalt, leveres i Fattig Bossen. 617.) All Spil og Dobbel skal være forbuden, hvorfor og ingen Gemeen maae tage med sig Kortspil, Terninger eller noget, som henhører til saadan Leeg; men dersom nogen af Officererne eller Betienterne spille store Spil, da skal alt det, som er vundet, være forbrudt til Fattig-Bessen, og hver af dem strax erlægge efter Chefens Sigende 5 Rdlr til Fattig- Bossen. 618.) Ingen mane holde noget Qvindfolk inden Borde, naar Skibet er seilfærdigt. End mindre maae nogen inden Skibsborde sve med nogen Løsagtighed. Træffes nogen deri, da skal Qvindes mennesket overoses med Vand og saaledes føres i Land; Men han skal, om han er Gemeen, strax efter Chefens Foranstaltning springe fra Raaen, bankes for Kanonen med 3 Gange 27 Slag, og i 3 Dage sidde paa Vand og Brød sluttet i Bojen ved en Ninge Bolt paa øverste Daf; 3 619.)<noinclude><references/></noinclude> r4nay6bdfo1m3tz7884enhl9r4lhxqh 104 60940 409589 385426 2026-05-27T15:44:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||265}}</noinclude>See-Kr. Art. Brev 2. LIII. 637-643 §. legge ved andre eller dele sig Ret til ved Loven og dette 8 Jan. Artikels Brev. Thi forbydes herved alt Slagsmaal, el Stok, Toug eller andet. ler at nogen i vred Hu staaer den anden med Nave, 638.) Ingen maae uns derstaae sig i vred u at trække Rniv eller blotte Værge mod.den anden. Trækker nogen Kniv, da skal den slaaes igiennem hans Haand til Stormasten, og han selv rive den ud. Blotter han ander Værge eller tager til noget dødeligt Gevær, da, om han er Gemeen, skal han kattes med 3de Gange 27 Slag i 3 Dage; Er han Under Officeer, da degraderes han paa vis Tid og bes lægges med samme Straf; Er han Betient, da sættes han paa vis Tid i Fængsel; Er han Officeer, da degras deres han paa vis Eid eller paa Kongens Naade. Saas rer eller beskadiger han nogen, da skal han desuden er statte den Saarede fin Svie og Badskiærløn. 639.) Ingen maae i Trætte flace saa ivrig og ufornuftig, at han, fient mod sin Billie, dræber nogen. Skeer det, da skal han, om han er Gemeen, fattes for hvert Skib i Flanden eller Escadren, i alt med 150 Slag, og arbeide i Jern sin Livstid; Er det en Under Officeer, da degraderes han og belægges med samme Straf; Er det en Officeer eller Betient, da sættes han i evigt Fængsel. 640.) Dræber En nogen med vred. Hu, da skal han miste sit Hoved med Sværd. Myrder En nogen, da skal han, om han er Gemeen, bindes til den Myrdtes Krop og druknes; Er han en Officeer, Under Officeer eller Betient, miste han sin Haand og Hoved med en Øre. 642.) Ingen mane 641.) i yppet Trætte raabe fine Landsmænd til Hielp; Skeer det, da skal han fattes med 27 Slag, og den, som blander sig i Trætten, belægges med samme Stras. 643) Ingen maae udfordre nogen til Slagsmaal, som og ingen mane lade sig indfinde, naar han udfordres, under R5<noinclude><references/></noinclude> gn2oaz0uiegzd2q6dikmcj8nqvhdo2g 104 60947 409590 288796 2026-05-27T15:45:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 272|S.K.A.B.T.LXXII.848§-T.LXXIII.851§.|}}</noinclude>8 Jan. LXXII.) Om Ære-Skud for Commando-Flaget i Kongens Flaade eller Escadre (842-848 §). 848.) Kongens egne og de gl. Undersaatters Stibe og Commisfarere skal, naar de møde noget Kgl. Brigsstib, hilse samme, i det de, om de have Mers- eller Top-Seil (og om de ikke luvere med Mods vind, eller have, med en kral Vind eller slap Kuling, Strømmen imod sis, at de kunde sættes tilbage), sætte paa deres Seil. Salutere de med Skud tillige, da takkes de, efter Skuddenes Antal, med 3 eller 1 Skud. Medsages Kongens Skibe, ved nogen Skippers Efterladenhed eller Modvillighed, at giøre Varfels eller Trusels Skud, da skeer det med Skarp, det 1ste fremmen for, det 2det agter, det 3die lige efter Masten, og de øvrige efter Skibets Skraag; og sal saadan overhørig Skipper bøde for hvert Skud 3 Sidle, som strax maae udpantes. LXXIII.) Om Hilsning af og for de Kgl. Fæstninger (849-852 §). 849) Naar Kongens Flaade, Escadre eller enkelte Krigsskibe pasfere Fæstningen Kronborg, ved at gaae igiennem Sundet, da forholdes med Saluten efter Tractaten med Sverrig (27 Maj. 1660), og takker Fæstningen med Skud for Skud. 850.) Ankrer noget Kongens Slag første Gang i en Campagne under nogen af Kongens Fastninger, Skandser eller Batterier, da skal Flaget hilses med 3 Skud og igien takke med Skud for Skud. 851.) Ankrer nogen, som fører Stander, eller et af Kongens Skibe, som haver fiere under sin Commando, eller og et af Kon gens enkelte Krigsskibe, første Gang i ca Campagne under en af følgende Fastninger: Aggersbuns, Bergen, Christiansand, Corsper, Sriderichsvatn, Friderichsstad, Friderichshald, Fridericia, Grideriche ort, Fladstrand, Flekkerøen, Glückstad, Tyborg, Tron-<noinclude><references/></noinclude> koiuf7j1ihwv33as4b0b7x4zj5qebs6 104 60948 409591 288797 2026-05-27T15:45:15Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||273}}</noinclude>S.K.A.B. T.LXXIII-851§-Z.LXXX.948§. Tronhiem, Vardehuus; da saluteres Fæstningen 8 Jan. med 3 Skud, og takker saa med Skud for Skud. 852.) For alle andre Festninger, Skandser og Batte rier skeer ingen Salut. LXXIV.) Om Hilsning mellem Kongens og fremmede Puissancers Skibe (853-870). 867.) Fremmede Puissancers Coffardieskibe al salutere de Kgl. Krigsskibe under Kongens egne og fremmede Kyfter i alle Havne og paa alle Reeder, efter Tit. LXXII 848 S. LXXV.) Om re:Skud for Militaire og Standspersoner (871-881 §. Forandret i Henseende til 877 § ved Anhang 21 Mart. 1794). LXXVI.) Om Ceremoniel med Vagten og Tromme for Militaire og Standspersoner (882- 906 §). LXXVII.) Om re: Skud for Liig, der sættes fra Borde (907:923 §). LXXVIII.) Om Skyden i adskillige Tilfælde (924:932 §). 929.) Vagtskibe skyde alletider Vagtskud paa det Sted, de have deres Poster, Morgen og Aften, af en svar Kanon, og maae, esterat Vagtskuddet er affyret, intet Skud skydes af noget andet Skib der paa Reeden eller i Havnen. LXXIX.) Om Belønning for Tappirhed i Or log (933:936 §). LXXX.) Om Byttes uddeling (937 952 §). 948.) Den, som opbringer et fiendtligt, eller anden Puissances ufrie, Coffardiestib, skal i alle Tilfalde forholde sig efter den om Pris- og Commisfarere udstætte Anordning, og skal samme overleveres paa de Steder, hvor de prisdømmes, til de af Adm. og Gen. Commisfariats Collegio anordnede Pris-Commissarier, som, efterat det er prisdømt, besørge det auctioneret, den ind- IV Deel. komne<noinclude><references/></noinclude> gg9bf4rd5gcp2i501vtwxvq1jt1xl8i 104 60949 409593 288798 2026-05-27T15:45:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 274||}}</noinclude>S.K.A.B. T.Lxxx.948§-Z.LXXXI.956§. 8 Jan. komne Capital inddreven og i Collegio betalt, alt efter deres Forholds Brev. LXXXI.) Om Jurisdictionen i et Orlogskib, en Flaade eller Escadre (953-979 §). rer. 953.) Der skal over alle, som mod dette Artikels-Brev sig inden Skibs Borde forsee, holdes et lovligt og ordentligt Brigsforhør, og derefter sættes en Brigsret eller Over Krigsret, som Sagen efter Beviser og dette Krigs-Artikels Brev skal paadømme. 954.) Krigsforhør kan holdes over alle begangne Mishandlinger, og alle Personer i et Skib, en Flaade eller Escadre, Militaire og Civile, eg skal sligt et Forhør bestaae af zde Personer, hvoraf den Øverste endelig skal være en Of ficeer, men hver saa mange Officerer ikke ere tilstede, kan de andre 2de tages af de fornemmeste Under Office 955.) En Brigsret kan holdes over alle subalterne Officerer, fra Capitain: Lieutenant af, alle Skibs:Betiente, Under Officerer og Gemene, og skal samme i det mindste bestaae af 7 Personer, hvoraf den største Deel, om mueligt, skal være Officerer, og Resten Under Officerer og Gemene, eftersom den Skyldige selv er enten Officeer, Under-Officeer eller Gemeen. 956.) Under Over Krigsretten fortere immediate alle Flagmand, Flag Commandeurer, Flag Capitainer, alle Skibs-Chefer, alle Stabs-Officerer indtil Søe-Capitainer og Majorer inclusive, Esimes ster, Flaadens Secretair, Escadre og Flag Skrivere, See Krigs Procureuren, Flaadens Medicus og Over- Chirurgus, Mester Tømmermanden, Qvarteermanden eller Formanden, og alle andre til Slaget eller Staben henhørende Personer, saavelsom alle Sager, som kunde henhøre til Crimen læfæ Majestætis eller Perduellionis, al Slags Ferraderie, al utilladelig Brevverling med Fienden, samt alle de, som i slige grove Misgierninger paa<noinclude><references/></noinclude> dwrrsj9aand1njdikr3v3azh0ynolne 104 60951 409594 389463 2026-05-27T15:45:30Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 276||}}</noinclude>See-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 959-963 §. 8 Jan. Embedets Forretninger bør suspenderes, bg, naar de derom have indgivet deres Betankende, og Forseelsen af ben Beskaffenhed befundet, da beordrer han Vice Prov sten at suspendere samme Præst; hvorpaa Forhøret sluttes og med den Suspenderede hiemsendes, for i Land ved en Provste Ret at lide Tiltale og Dom. 960.) I Krigsforhører og Krigsretter, som holdes i et enkelt Skib, forretter Rahytskriveren, men i dem, som hol des i en Escadre eller Flaade, forretter Escadreskriveren eller Flagskriveren i det Corps, Skibet er, Auditeurs Tieneste. I Over Krigsretter forretter Slaa dens Secretair Over-Auditeurs Tieneste. 961.) Naar en Krigsret eller Over-Krigsret holdes, skal Præs ses med alle Assessores staaende høre Eeden af den, som forretter Auditeurs eller Over Auditeurs Embedet, oplæse, hvilken Eed skal være saaledes: "Vi i denne Ret "beskikkede Dommere love og sværge ved den almægtige og retfærdige Gud, at Vi udi denne Sag ikke ville "lade Os forlede af Vold, Magt, Anseelse, Slægtskab, Venskab, Vilb, Gunst, Gave, Had, Avind, Nid "eller Hevn, men alene have Gud og Retfærdighed for "Dine, og i Følge af Sagens beviste og befundne Om stændigheder dømme efter Hans Majestats Vor allernaadigste Arvekonges og Herres Krigs-Artikels Brev, "Love og Forordninger: Saa fandt hielpe Os Gud "ved sit hellige Ord!" Naar Ceden er oplæst, stal 37 962.) alle og enhver for sig sige: Ja det skal stee. Naar Forhøret og Acterne ere fæste, skal enhver give fin Stemme neden fra, hvilke af den, som forretter Aus diteurs eller Over Auditeurs Embede, samles; da han efter de fleste Stemmer forfatter Dommen, den paras pherer og Præfidi til Underskrift overleverer, og siden den efter foregaaende Ordre oplæser. 963.) Søe, Rrige Procureuren skal efter 113 § og Skibs Pro: viant<noinclude><references/></noinclude> m03w2u5pb5fi6v5jib5wq9wkzvmzfh1 104 60956 409595 288805 2026-05-27T15:45:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||281}}</noinclude>Soc-Kr. Art. Brev T. LXXXI. 979 §. det eller befalet; Men enhver skal være pligtig, at efter: 8 Jan. lade alt det, som kan skivunes at være Kongens Ties neste til hinder og Skade, og derimod at iagttage og giøre alt det, som enten af hans foresatte Befalings mænd paabydes eller af ham kan siennes at være til Kgl. Tienestes Befordring, og af de i dette Krigs: Artikels-Brev giorte Paabud ved følger og Slutnin ger at kunne udledes, eller og i Soe Tienestene al mindelige Regler og vel vedtagne Skibs- og tiges brug haver sin Grund; Des Narsag skal og den, sons forseer sig enten imod noget, som ikke i dette Krigs-Urtikels Brev er anført, og dog ham som Søe og Kriges mand vedkommer, eller og med noget, som strider mod Lands Lov og Frr., af den anordnede Krigeret eller Over Krigsret dommes og straffes saaledes, at hans Forseelse eller Mishandling og den fortiente Straf enten til en vis og nærmest dertil henhørende Artikel henføres, og efter dens tydelige Indhold udtydes, eller at den efter Skiensomhed og vel vedtagen Skibe og Krigsbrug, det for Soefolket i Land udstædte Land-Krigs-Artikels Bree eller efter Loven og Frr. paakiendes. Dette Soe-Kr. Art. Brev er og vedføict: A.) Fortegnelse paa de i samme paaberaabte Sormus larer (tilsammen 10). B.) Tillæg af de deri paaberaabte Tractater, nemlig Tract. med Rusland ang. Saluten til Secs 30 Oct. 1731 og Tract. med Sverrig 27 Maj. 1660 dens 7 §. Freds, Commerce- og Navigations-Traç- 22 Jan. tat mellem Kong Srid. V og Mahamet Cara Melli, Bey, Bascha og Gouverneur af Kongeriget Tripolis. Sluttet af Commerceraad 2. Hammeken, Plenipotens tiaire for Tunis og Tripolis, og J. Smith, Consul i Tripolis. Er ligesom Freds-Art. med Algier 10 Aug. 1746, undtagen at efter 2 S stal i Tripolis kun betales Ⓒ5 3 P. C.<noinclude><references/></noinclude> fmtgslr3edcee7wmgljibtlie5fb1tw 104 60959 409597 399170 2026-05-27T15:46:02Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 284||}}</noinclude>r. om Milit., s. attentere p. d. Liv &c. 23 Febr. saadan Ende at lade imodtage, naar Dommen (hvoraf fidemeret Copie afleveres) dem originaliter forevises. Men dersom nogen Under-Officeer eller Gemeen, ved at attentere paa sit eget Liv eller Lemmer, søger at undgaae saadan en res, Livs: eller anden haard Straf paa Kroppen, som ikkuns een Gang fan udstaaes, skal efter hans Restitution, om han var dømt til Fæstnings- Arbeide paa Livstid, saadan Straf ved Dom tilspies Ragstrygen; Men i Tilfælde, hvor herpaa allerede før var kiendt, skal dertil lægges Brændemærke paa Ryggen og naar begge Dele var resolveret, da skal det sidste forvandles til Brændemærke for Panden; dersom og dette allerede kunde tilkomme Delinquenten, da skal alting figefum Døds- Straffene, uden at noget vis dere foretages, executeres. I øvrigt skal en Under: Officeer eller Gemeen, der, for at evitere den ham forventende Straf, tager Livet af sig, eller døer af den sig i bemeldte Henseende tilfriede Blessur, ved atmandens Knegt udføres, og begraves paa. Netterstedet. Og bliver denne Fr. herved udtrykkelig extenderet paa Aige Garnisons- og andre Betiente ved den gevorbne Armee, som agres Lige med Under Officererne, saa eg paa de ved Regimenterne og Fæstningeene befindtlige Stokkerknegte, saa at, naar nogen af dem handler imod denne Ordonnance, han da ligeledes med den derpaa heri fastsatte Straf skal vorde anseet. 23 Febr. 7 Apr. 7 Apr. Samme paa Syds. p. 56. Kammer Pl. Angaaende Prolongation paa 5 Aar af Pl. 19 Nov. 1746, som forbyder Born Brænde viins og Aquaviters Indførsel i Khavn. (Ophævet ved Pl. 28 Sept. 1763). P. 59. Kammer: P. (Ressl. 4 Apr.) Om Advarsel at rive Certepartier og Bodmeric: Breve paa stemplet Pa piir af ifte Claffe, som Contracter og Obligationer. (See Fr.<noinclude><references/></noinclude> 5x3oeddjs7974dw0067dhi1f4hnz8se 104 60970 409599 399554 2026-05-27T15:46:40Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||295}}</noinclude>Vön. betr. d. Justizwesen &c. Vdn. Betreffend die Einrichtung des Justizwe: 9 Jun. sens und Einführung des Schuld: und Pfand Protocolli in dem Amte Mohrkirchen und den dazu gehöri gm Vogteien Langstedt und Carlswroo. p. 81. Von. Daß die Partheien, welche das Remedium 9 Jun. Sapplicationis ergreikken, bei Verlust desselben ihre Supplications Schrift innerhalb 6 Wochen bei den gehö rigen Gerichten einbringen sollen. f. Holstein, Pinneberg, Altona u. Nangau. P. 85. Taxa Sportularum für den Canzlei: Secr. Zelle, 9 Jun. als Fiscalem, Land-totarium, und Auctions: Verwalter in Pinneberg, und seine Succeffores in Officio. P. 88. Anordn. und Reglem. wegen derer Materialien 9 Jun. und Waaren, welche die Materialisten u. Gewürz Händler zugleich mit den Apothekern führen und feil bieten mögen. f. Schleswig, Holstein u. Rangau. (Cfr. Ertens. 2 Mart. 1778). P. 92. Fr. Ang. Auctioner hos og efter de i virke: 16 Jun. Lig Tieneste staaende eller afdøde Militaire i Danmark (*). Cancel. p. 95. Gr. Da Rettens Betiente ved den civile og militaire Etat i Danmark ere paa nogen Tid geraadne i Tvivl om, hvorvidt deres Rettighed til at forrette Auctioner Hos og efter de i virkelig Tieneste staaende Militaire paa begge Sider burde strække sig, i det de Militaire have holdt for, at siden de lige saa vel som de Civile cre berettigede til at holde Auctioner i Almindelighed, og desuden efter Fr. 14 Jul. 1730 alene forvalte Skifter efter de i virkelig Tieneste staaende Ober Officerer, saa burde de ogsaa alene holde Auctioner hos og efter virke: 24 lige (*) See Rescr. 3 Jul. 1771, anfert ved Regl. s Jun. 1771 7 9.<noinclude><references/></noinclude> 4v7ttb70lcmmr3caxyh8wvj92b7czgo 104 60971 409600 353248 2026-05-27T15:46:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 296||}}</noinclude>r. om Auctioner efter Militaire 1-2 §. 16 Jun. lige Militaire paa alle Slags Eiendele uden Undtagelse: hvorimod de Civile have formeent, at siden Auctioner. saavel efter deres Natur som Sr. 4 Mart. 1690 19 19 Dec. 1693, ere virkelige Jurisdictions Actus, hvilke Kongen har betreet visse og særdeles Bettente it foranstalte, saa kan det ikke tilkomme nogen, for faavist han blot er Skifteforvalter, dem at forrette, især da it Stervbors Midler og Effecter ikke altid befindes under samme Jurisdiction, som den Afdøde tilhørte; men at samme bør tilfalde den vedkommende Øvrighed eller Rettens Betiente, som enten dertil er beskikket, eller i Almindelighed og i andre Tilfælde haver Jurisdiction og Myndighed over de Ting, som skal forauctioneres, og at der altsaa i dette Tilfælde ikke kan sees paa Sælge rens personlige Varneting, men paa den særdeles Jus risdiction, under hvilken Effecterne, der skal sælges, selv ester Loven henhere; faa skal (paa det al orden og Tvistighed herudi for Fremtiden fan forekommes, og begge Etaters Betiente nærmere underrettes om deres Embeders Grændser i dette Fald) med slige Auctioners Holdelse i Danmark herefter paa følgende Maade for holdes: 1.) Alle de Auctioner, som hos eller efter de Militaire, der enten staae eller ved Daden afgaae i virkelig Kgl. Krigstieneste, eller ikke derfra aldeles ere forlovede, fan forefalde over Mobilier, Losore, pretiofa, og i Almindelighed over alle de Ting, som de enten til Krigstienesten eller deres Stands Vedligeholdelse og anden Fornødenhed betiene sig af, i hvor bemeldte Mobilier end forefindes, skal efterdags, som hidtil, uden nogen Slags Indsigelse holdes og forrettes af de dertil authoris ferede militaire Betiente. 2.) Hvorimod alle de Auctioner, som hos og efter bemeldte Militaire holdes over Jordegods, Grunde og Gaarde og andre faste Bien-<noinclude><references/></noinclude> drcjeenan5s96ql6ow8cq82j4xplh4d 104 60972 409601 288821 2026-05-27T15:46:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||297}}</noinclude>Fr. om Auctioner efter Militaire 2-3 §. Eiendomme med hvad Besætning og andre Pertinen: 16 Jun. tier, som dertil egentlig henhøre, samt alt det Redskab og Losgre med videre, som Eieren kan have betient sig af til at drive Landbrug, borgerlig Wering, Manufakturer eller andre Brigstienesten eller hans person lige Stand vedkommende Handteringer, skal her efter alene tilfalde den civile Etats Auctions Directeu rer at forrette. Dog maae den militaire Etat nyde Auctions Rettighed over de Riobsted Jorder og Gaarde, som de selv eie, beboe eller benytte sig af, uden at bruge dem til Manufactur, borgerlig 27- ring eller deslige. 3.) Hvis nogen Auctionsforvalter efter Forlangende af 3rring antog nogen ham uvedkommende Auction, som herimod kunde stride, da kan den til Auctionen berettigede Betient saadant, før den begynder, Vedkommende i Mindelighed forestille. Frugter det ikke, maae han dog ei hindre eller opholde Auctionen med Protester og Judsigelser, men skal i dets Sted hos sin foresatte Øvrighed besvære sig over det ham i hans Embede tilføiede Indgreb, da den, som efter foregaaende til Kongen giorte Forestilling befindes urettelig at have tiltaget sig Auctionen at forrette, ei alene skal tilpligtes uden Lov og Dom at erstatte den Forurettede al den Fortieneste, som ham ved samme Auctions Holdelse med Nette burde tilkomme, men endog selv være ansvarlig til hvad Mislighed under den af ham, som Uvedkommende, foretagne Behandling kunde være indløben, ifald det af Vedkommende paaankes. Instruction for Vaterskouten i Khavn. 30 Jun. [Cancel.]. p. 196. 1.) Enhver Capitain eller Skipper af Undersaatterne, som fare fra Khavn paa Coffardie uden Rigerne, skal antage fine Spefolk i Vaterskoutens Overværelse og ham det betimelig silkiendegive, da Vaterskouten til 25 benz<noinclude><references/></noinclude> llljsp77nmtlzi8wawupkb277ctd4br 104 60975 409602 319415 2026-05-27T15:46:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 300||}}</noinclude>Instr. f. Vaterskouten 5-6 §. 30 Jun. her til Staden; at deraf kan sees, hvorledes deres Tal (*) tilvorer eller aftager. 6.) Naar nogen Sag fra Politie: og Commerce-Collegio henvises til Søe Retten at paakiendes, skal Baterskouten i Netten indfinde sig, for tilligemed de øvrige Søe Nettens Tilforordnede deri at kiende og dømme, hvori Vaterskouten sig efter Loven, Fer. og Skipper-Laugets Art. 25 Jan. 1707 skal rette og forholde, saaledes som han agter at tilsvare. (Cfr. Fr. 15 Jun. 1771. 8 §). 28 Jul. (1) Artikler, hvorefter alle, som i det danske asiatiske Compagnies Tieneste sig begive, enten det er civile eller militaire Betiente, sig saavel til Lands som til Vands stal forholde (**). (See Art. 9 Apr. 1794). Khavn 4to. 28 Jul. (†) Sorening, hvorved de, som boe paa Landet i Sielland og formedelst ulykkelig Ildebrand tage Skade paa deres Huse og Bygninger, kan nyde nogen Hielp og Undsætning. (See Brandforsik. Anordn. f. Lan det 29 Febr. 1792). Khavn 8vo. 29 Jul. Asiat. Comp. Directions Pl. (Rescr. til samme 28 Jul.) ang. det asiatiske Compagnies Præference hos deres Underhavende, samt deres Præference, som betroe Compagniets Betiente Penge eller andet til deres Udreedning, med videre. P. 99. 1.) Paa det Compagniet for det, som Betienterne betroes eller det kan have tilgode hos Indvaanerne ved dets Colonier, ikke ved Forskrivninger, Arrester, Indførseler eller deslige, skal blive sit retmæssige Krav fravende, skal det (*) (**) I Følge Gen. . Dec. og Commerce Coll. Br. til det asiat. Compagnies Direction 18 Oct. 1791 al disse Artikler, saasom de ikke mere ere passende til Compagniets nærværende Forfatning, være ophævede fra den nye Octrois Begyndelse af. Samf. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Tab.<noinclude><references/></noinclude> iapk5xmy1acju72gqxhuq6wv7dgtqyi 104 60977 409604 288826 2026-05-27T15:47:06Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 302||}}</noinclude>175% Pl. om d. asiat. Comp. Præference 3 §. 29 Jul. det, som Debitor efter fuldendte Reise og efter Afreg ning ved Compagniet kommer tilgode. (See Fr. 19 Dec. 7 Aug. 7 Aug. 1794). Pl. At ingen Slags Trælast (være sig enten Tømmer, Bord eller andet) maae herefter fra Tordlandene, enten til inden eller udenrigs Steder, under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf, af nogen udføres (formedelst Skovenes Beskaffenhed i Nordlandene, og paa det samme, til almindelig Beste for Undersaatterne og dem, som sig paa ubebygte Pladser der ville nedsætte, desto bedre maae conserveres). [Kammer]. P. 102. Pl. Aug. Gotgiørelse af den Kgl. Kasse for gamle Myndter og andet af nogen Rarhed, som i Danmark og Norge findes og til Rentekammeret indsendes. Kammer. p. 103. Skient alt, hvad som i Danmark findes nedgravet eller forborget udi Jord, Skov, Mark, Huus eller an den Sted, være sig Guld, Sølv, Metal og anden Skat, som ingen sig ved kiender, tilhører, som Dannefæ, Kons gen alene efter D. L. 5-9-3 og Sr. 22 Mart. 1737, med mindre nogen dermed ved særdeles Kgl. Benaadning maatte være forfenet; Og Kongen ligeledes, efter 17. L. 5-9-3, 4, 5, 6 Art., af de i Jorden befundne Penge eller andet Gods en Andeel er forbeholden; saa bevilges dog til Opmuntring for de Undersaatter, som noget saadant opdage, at hvo som finder gamle Myndter og andet, som formedelst dets Wlde eller særdeles Beskaffenhed af nogen Rarhed kan ansees, stal, imod at samme til Rentekammeret behørig indsendes, derfor af Kongens Kasse nyde efter dets Værd fuldkommen Betaling. I øvrigt forbliver det ved Lovene og forbemeldte Fr., eg hvis nogen fordølger det<noinclude><references/></noinclude> 3m7fuyq2qumdhcvv8f4gg8mxp3zjvdh 104 60978 409605 380363 2026-05-27T15:47:09Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||303}}</noinclude>Pl. om Gotg. f. gamle Myndter :c. 1 det, som findes, være sig enten hvad foran meldt er, 7 Aug. eller andet, som Kongen i alt eller tildeels tilfalder, skal han derfor være tilbørlig Straf undergiven. Laugs-Art. for Smedde-Lauget i Khavn 11 Aug. (som forandrer og forbedrer Laugs-Art. 4 17ov. 1682). Gen. L. Occ. og Com. Colleg. p. 104. See Uhrmagernes Laugs-Art. 18 Jul. 1755, Pl. om Ankere 4 Nov. 1761, Veterinairskolens Fundats 23 Jul. 1777 og Fr. om Leer og Skiereknive 22 Oct. 1794 (*). 1.) Ingen maae sig enten af Smedde: eller de andre heri specificerede Haandværker (som ere Grov:. Smedde, Grov Tyg Smedde, Klein Smedde, Lee Smedde, Bossemagere, Sporemagere, agel Smedde, Rniv. Smedde, Smaa Uhrmagere og Store Uhrmagere) ernære, enten med Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, før han haver vundet sit Borgerskab og er i Smedde: Laus get indskrevet, under Straf 1ste Gang af 4 Rdlr, 2den Gang dobbelt og 3die Gang at straffes paa Kroppen. 4.) Hvis nogen, som ikke er i Lauget, falholder noget Slags nyt Jern Arbeide, som til ovenskrevne Haandværker kan henhøre, til nogen paa Tervene, uden eller inden for deres Boder (Isenkræmmere alene undtagne), i deres Stuer eller Kieldere, eller paa andre Steder her i Staden, eller nogen betræffes med sligt at om løbe, maae det Laugets Oldermand i Nettens Middels Nærværelse stande frit for, naar paakræves, paa hvad Sted og hvor det kan findes eller angives, dem alt fligt at fratage uden nogen Modsigelse, og hensættes paa en Ret til Magistratens videre Paakiendelse. (Cfr. Pl. (*) Samt Rescr. 25 Oct. 1754 03 23 Maj. 1755. Cfr. Rescr. 8 Sept. 1779, Canc. Br. 21 Jan. og 12 Nov. 1785.<noinclude><references/></noinclude> 433ynydgxesktc2inhff9c8ipdjuyob 104 60979 409607 380909 2026-05-27T15:47:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 304||}}</noinclude>*. Art. f. Smedene i Khavn 4-8 §. II Aug. . 4 Nov. 1790). Saa mage og ingen lade giøre no 25 Aug. 20 Sept. 2 Oct. 7 Oct. 9 Oct. get nyt Smedde Arbeide hos uberettigede Personer, ikke heller lade reparere Uhre hos Fustere eller Perso ner uden for Lauget; Antræffes nogen uberettiget sig sligt Arbeide at antage, al samme, som Arbeidet giør, betale iste Gang 4 Rdlr og saa fremdeles efter disse Laugs Art, og Fuskeren eller Bonhaseren desuden have sit Værktoi og nyt Arbeide, om noget forefindes, forbrudt, alt til lige Deling mellem Silkehusets og Lau gets Fattige. 5.) Oldermanden made med 4re Me stere og en af Underfogderne slige Bønhafere opsøge, og af dem oppebære bemeldte Straf; men hvis de den ikke stray betale, maae de uden Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antræffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bøderne betale. som Lauge Art. 4 Nov. 1682. 8 §. 8.) Er Pl. Hvorved adskillige Sorter Farve: Varers og Valkejords Indførsel fra fremmede Steder i Dan mark og Norge forbydes. Saasom samme i Jylland forefindes ligesaa gode, som de udenlandske. (Ophævet ved Told-R. 1768). p. 116. Politie Pl. Ang. Skarns Udkastelse paa Gaden med videre Renovationsværket i Khavn vedkommende. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). p. 201. Fr. Om Korn Skatten i Danmark, for 1753. p. 117. Rammer Pl. Ang. Tolobetienternes Skriverpenge ved Khavns Toldkammer. Og maae ingen no get videre tage under Straf ester Told-Rullen og Fr. 10 Apr. 1726. (Sep Told Fr. 1768. 4 Cap. 1 og 3 §). p. 127. Pl. Hvorved Forbud 7 Ang. 1747 paa fremmed bereedt Bundtmager-Arbeids Indførsel ophæves. (Ophævet ved Forbud 8 Jun. 1767). p. 130. Fr.<noinclude><references/></noinclude> 63nimis9xumpopy8tb0zetyu2v28eds 104 60981 409608 330097 2026-05-27T15:47:23Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 306||}}</noinclude>30 Oct. 31 Oct. Pl. om Qvarantaine. Raadstue Pl. (Steser. til Khavns Magistrat 27 Oct.) At de Skibe, som komme fra Algier og kysterne deromkring, skal holde 40 Dages Quarantaine. (Sce P. 19 Maj. 1756). p. 206. Patent. Wegen der Mag. Korn-Ausschreib. in Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1753. P. 149. 10 Nov. (†) Privilegium for Holmestrand i Aggershuus Stift, til Handelens Opkomst og Forbedring (*). [Cancel.]. 4to. 22 Dec. 26 Dec. 27 Dec. Declaration d. 6 § der, wegen der Erbfølge d. Eheleute in Altona, No. 1691 cmanirten Constitution. P. 194. Declaration b. Constitution 20 Sept. 1698. § 7 v. Schuld: u. Pfand Protocollen d. Städte in Hol frein. p. 195. Fr. om nogle Poster ang. Bergværkerne og de derpaa grændsende Gaarde samt omliggende Skove i Norge. Kammer. p. 191. Gr. Formedelst Tvistigheder ang. Meningen Berg-Ordn. 23 Jun. 1683. 3 og Interims Berg: Privil. 25 Aug. 1687. 7 § saavelsom de siden ergangne Resolutioner, samt paa det de, som enten have anlagt eller herefter optage Bergværk, paa den ene Side kunde erholde, hvad dertil nødvendig udfordres, og Grunds eierne paa den anden Side dog ikke derved fornærmes eller ubilligen behandles. Naar til et eller andet Bergværk behoves noget af de derom liggende Gaarde eller Grunde, stal Værkets Eiere eller Participantskab søge at forene sig med Gaard: eller Grund Eieren om dets Afstaaelse for billig Betaling, være sig enten i Penge, Part i Værket eller paa hvad (*) Heraf er dtog givet i Sogrmans V Deel I B. P. 405.<noinclude><references/></noinclude> d4pe312xrf0yanmwfj1i8qnohs4b4fc 104 60982 409609 390200 2026-05-27T15:47:27Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.||307}}</noinclude>Fr. ang. Bergværkerne c. Hvad anden Maade Eieren sig derfor best vil lede til: 7 Dec. fredsstille; men hvis den sidste ike paa billige Vilkaar dertil var at formace, melder Bergværkets Eiere eller Participantsab det for Ober: Bergamtet Cendenfields eller Bergamtet Nordenfields, som da paa den eller de Sagendes Bekostning ved 2de dertil udmeldte Bergamts- Betiente lader paa Tredet i Overværelse af begge Parter, baade Grund og Bergværfs Eierne, samt Amtmanden eller den, han dertil paa sine Vegne befuldmæg tiger, hvilke dertil gives betimelig Varsel, anvise oz afmaale af de paa Gruberne, Smelte-ytterne og Ham merne grændsende Gaardes Grunde, head ti' Værkets Rul Bond, Huse og lige fornødne Indretninger behøves. Og ligesom saadan Anvisning ei bør foreta ges andensteds eller strække sig videre, end for Værket nødvendig udfordres; saa maae og tillige paaagtes, at samme, saavidt det lader sig giøre, skeer, hvor Grund- Eieren det mindst kan savne, saa at hans Tommer Skov og Indlukker derfra, saa meget mueligt, forstaanes; hvorefter det anviiste, afmaalte og udmærkede Stykke Jordsmon eller Grund af Bonde:Lensmanden og dertil inden Tinge udmeldte uvillige Mænd taperes baade for dets fulde Værd og for en aarlig billig Grund: Leie, da det staaer Eieren frit for, hvilken af Delene han derfor vil modtage. Men vægrer han sig dog samme Grund til Værket at overlade, melder Værkets Forvalter det beviisligen i Berg-Amtet, og Pengene der deponerer, da Berg-Amtet (naar den paa Grunden satte Taxt af dem og Amtmanden billig befindes) derefter Grund-Eieren Pengene tilsender, og derpaa Værkets Fors valter i Grunden indviser. I øvrigt forbliver det, hvor et og andet Bergværk ved specielt Privilegium enten allerede er, eller herefter maatte blive forundt en vis Circumference, for saavidt ved Sr. 9 Jan. 1736 og U 2 pi.<noinclude><references/></noinclude> c11kz2zzx3t38sjwwg7ws16cenllpsl 104 60983 409610 288832 2026-05-27T15:47:31Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1752.{{Afstand|3em}} 308||}}</noinclude>27 Fr. ang. Bergværkerne ze. Dec. Pl. 20 Jun. 1743, at Varket af de udi samme Circumference værende Skove forsynes med behøvende Kul og Sætteved, hvortil dog ei mane bruges andre end saadanne tørre, uouelige og ikke i Fremvært staaende Træer samt Top Ender og deslige, som Sr. 9 Jan. 1736. 6 § og Fr. 8 Mart. 1740. 45 i saa Maade foreskriver; Og som Bønderne, for hvis de saaledes levere, bør nyde billig Betaling, saa have Værkets Eiere eller Participanter sig derom med dem at forene; dog hvis i san Fald befindes, at Bonden enten af Modtvillighed eller anden utilbørlig Aarsag derfor paastod alt for høi en Priis, maae Ober: Bergamtet eller Bergamtet med vedkommende Amtmand paa Vedkommendes Ansøgning samme Priis efter Billighed samt Veienes Længde og Besværlighed fastsætte til begge Parters Efterretning. Hvad Saug-Tommer og anden tilladelig Last, som i bemeldte Skove virkes, skal Skov-Eierne eller Bønderne vel fremdeles tilbyde Værkets Eiere, for den til andre afhændes; men hvis de om Betalingen ikke med hinan den fan forenes, bliver det Skov Eierne eller Bønderne uformeent samme Last, til hvem de vil, at sælge. 1753. 5 Jan. Fr. Hvorved alle og enhver i Kiobstæderne i Danmark, Civile eller Militaire, forbydes under Straf fra 1 til 10 Sidlr samt Varernes Forliis at Biobe, til Pant tage eller i andre Maader at tilforhandle sig noget, være sig Munderings: Sorter, Klæder, Meubler eller andet Losore, med hvad Navn nævnes kan, af Under:Officerer og Gemiene eller deres Hustruer og Born uden Compag nie Chefens riftlige Consens. (Saasom slige Varer ofte ei paa lovlig Mande ere erhvervede; Hvoraf, foruden den<noinclude><references/></noinclude> dddor008y9jq50g705l95v5l0mp0jgy 104 60985 409611 312402 2026-05-27T15:47:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 310||}}</noinclude>Fr. ang. fr. Stoffer og Varer. 19 Febr. Lydighed og Erkiendtlighed for Kongens uafladelige Kierlighed og Omhue. Derfore mane ingen efter denne Frs Forkendelse nogen Slags fremmede Silke, uldne og Bomulds Varer, eller andre til Smykke, Klæder og deres Prytelse henhørende og forbudne Cager, un ter hvad Navn være kunde, hvad heller det allerede cr opfundet eller herefter opfindes, i Danmar indføre, og indføre fabe; eller, om det ikkun fan formedes, at de ere abcn'ands fra, sig tilforhandle; eftersom intet af destine Varer til Kladedragt, Smykker, Prydelser eller noget andet Brug herefter maae falholdes og forarbeides, uden det alene, som i Kongens Riger og Lande er forfærdiget, eller med det astitiste Compagnies Skibe fra China eller Ostindien vorder hidbragt. Alle i bemeldte Frr. at bære aldeles forbudne Ting, saasom ægte og uægte Stene, samt alt i Klæder indvirket eller derpaa fret eller heftet Guld eller Sølv, i hvad Skikkelse det end er, skal stear aflægges; Og skiont de, som sig saadanne fremmede Stoffer og Varer have tilforhand let, havde fortient samme aldeles at misie; hvilket med lige Foie kunde se ved alle slige udenlands forfærdigede, men her indsnegne og allerede forarbeidede Stoffer og Varer, saa tillades dog for denne Gang, at hvo samme allerede virkeligen have baaret, dem fremdeles til Opslidelse maae beholde. Hvorimod formodes, at alle herefter med desto mere Nidkierhed adlyde Kongens Befalin ger, og vogte sig selv for den uudeblivelige haarde Straf, om nogen befindes samme paa nye at overtræde. ledes skal ei heller Confiscationen strax fuldføres paa slige her befundne, men endnu ei i Klader forarbeidede, fremmede Stoffer og Varer, men, naar samme ei alle rede ere paatalte, eftergives den dermed vel fortiente Straf, snafremt Riobmandene, Kræmmerne eller andre dermed Fordeel søgende, dem udi en Tid af 8te Dage Lige= fri<noinclude><references/></noinclude> 405v1yvecozmd7n19o2bu5i11vy8thc 104 60987 409612 373899 2026-05-27T15:47:45Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 312||}}</noinclude>Fr. ang. fr. Stoffer og Varer. 19 Febr. Samme Straf skal alle Haandværksmestere i Almindelighed, som denne Fr. overtræde, være underkastede. Skippere, Styrmand, Baadssolf, Soldater, Arbeidskarle, Tienestetyende eller andre deslige, som sandanne forbudne Varer indsnige, eller sig dertil i nogen Maade [ade bruge, skal derfor efter Forseelsens Omstændighe der og Vigtighed med Fæstnings Arbeide eller anden vil faarlig Straf paa Kroppen undgielde. De, som heri med andre hæle eller ere dem behielpelige, stal enhver efter sin Stand med lige Straf ansees, som om de For brydelsen selv havde begaaet. Endelig skal alle forskriv ninger, Contracter, Gields Breve eller Fordringer, som herefter reise sig af de i denne Fr. forbudne Varer, være aldeles ugyldige og krafteslose; Og skal samtlige Rettens Betiente i Danmark ved forekommende Sogsmaale saa og i Opbudde og Stervboer samme derfor ansee og fiende. 23 Febr. (†) Spieste Rets Instrux. (See Instr. 7 Dec. 1771). Fol. 6 Mart. 19 Mart. 3 Apr. Von. f. Oldenburg u. Delmenhorst weg. der Prin zeßin Stener. p. 21. Raadstue Pl. om Gadernes Broelægning i Khavn, og hvad Sand dertil skal bruges. (See Fr. 20 Aug. 1777). p. 200. 10 Apr. (†) 27 Apr. Taxa des Transport Lohns und Fahr: Geldes bei der Fähre zu Hardeshøy Amts Nordburg. P. 34- ærmere Extension og Benaadninger for det i Odense oprettede Tugt og Manufacturhuus (*). [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. Odense gvo. Extension og Forbedring i Paruqvemagernes Laugs-Artikler i havn. [Gen. L. Oec. og Com. Coll.]. p. 36. 1.) Un (*) Deraf findes udtog i Fogtmans y Deel I B. p. 439.<noinclude><references/></noinclude> 8yrprps7axic95iehv68d35behrvwsu 104 60994 409614 390646 2026-05-27T15:48:12Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||319}}</noinclude>2. Art. for Vognmændene 13-22 §. anden Fragt. 14.) Alle Gadevogne skal af Older: 27 Apr. manden saaledes inddeles, at visse samles ved Begnmæn denes Laugshus ved gammel Strand, og visse ved yehavns Kanal; og skal Vognmændene paa hvert af disse Steder holde et Contoir, hvor alle, som begove deres Kiørsel, kan anmelde sig saavel om Forspand, som Fragt og Gadevogne, hvilket efter Tour stal omgace i Langet; Og skal Vognene strap fra disse Contoirer anvi ses, og Fragten efter Taxten der betales til den, som Contoiret forestaaer, hvorfra igien Pengene til hver af Laugs:Brødrene udbetales, saa at Riorekarlene ikke maae modtage Betalingen for nogen Kiorsel; Og naar i tas den falder stærk Risesel, skal hver Vognmand skaffe 2de Gadevogne. 16.) Riprekarlene og Dren gene skal fæstes i halv eller heel Aar; negter nogen af dem at kiore, naar han fra Contoiret eller Oldermanden befales, maae han uden videre Nettergang sættes i Sta dens Fængsel eller Kielder en Nat over; Gior han det 2den Gang, sidde 2 Dage og Nætter i Fængsel paa Vand og Brød; 3die Gang gaae i den spanske Kappe med Seddel paaslagen om hans Forseelse; Og stal Oldermanden hver Aften efter Tour udmelde de Vogne mænd, som næste Dag skal have Tilsyn med Kiorekarlene, at de forrette hvad de bar; Og i Fald nogen af disse ikke med Karlene haver tilbørlig Opsigt, eller ei an melder for Oldermanden deres Forseelser, sal saadan Vognmand derfor af Oldermanden anklages for Politiemesteren, som den Skyldige efter Fortieneste mulcterer. (See Taxt 14 Sept. 1767). 18.) Hvis nogen Karl eller Dreng indeholder noget af hvis han med sin Hosbonds Heste og Vogne har fortient, enten paa Meis ser eller paa Gader, da skal han tilbagegive det i saa Maader oppebaarne, og desuden betale dobbelt saa meget i Lauget til de Fattige. 22.) Vognmændene eller Deres<noinclude><references/></noinclude> fav573p02zq6g1qunbsj22uvtxngzl2 104 60998 409615 288847 2026-05-27T15:48:25Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||323}}</noinclude>Fr. om Assistentshuset 6-9 §. er solgt for, da skal det overskydende være den Pant: 29 Jun. fattende paa Ansøgning følgagtigt, i Fald han sig inden Aar og Dag derem melder; Hvis ikke, falder der til Socqvasthuset. 7.) I alle de Tvistigheder, som reise sig af Assistentshusets Indretning og Drift, og efter denne Fr. skal paakiendes, og ikke efter foregaaende Klage for Directeurerne i Mindelighed kan afgiores, stal Byetinget i Khavn være det rette første Værneting, hvorfra saadanne Sager appelleres til Raadstue - Retten 09, efter deres Beskaffenhed, derfra til Soieste Ret; Men i alle andre Tilfælde, som ikke af Assistentshuset og denne Fr. herrøre, skal Assistentshuus: Forvalteren, som en See-Etats Betient, saavel i Henseende til Værneting som til Skifte, sortere under Søe-Etatens Jurisdiction. (See Fr. 15 Jun. 1771). 8.) Paa det ftiaalne Roster eller det, som er tabt, ikke skal modtages til Pant, bør enhver, saasnart han savner noget, det skriftlig angive hos Assistents Forvalteren, som skal, naar det til Pant anbydes, samme anholde og for Eieren tage i Behold, og Personen lade gribe og til Eiermanden eller Rettens Middel overlevere. Er saa dant Gods allerede til Pant modtaget, bliver Eiers manden det ikke mægtig, før han erlægger de derpaa udlaante Penge med deres forfaldne Rente, men Assstentshuus Forvalteren fal, om den, som Pantet satte, melder sig enten til Indløsning eller Fornyelse, lade ham anholde og til Eiermanden eller Rettens Middel overs levere. 9.) Og som Søeqvæsthuset ved Privil. exclufivum er berettiget til Assistentshuus Holdelse, saa forbydes herved strængelig alle og enhver at udlaane Penge paa haandfaaet Pant mod hsiere Renter, end Loven tillader, saasom dette almindelige Assistentshuus derved giøres Forfang, og Publicum medtages; og skal den, som samme angiver og beviser, ei alene fane sit X 2 udsatte<noinclude><references/></noinclude> sg2nuj014u36jpgsqwrzwhuhnk33awl 104 61003 409617 288852 2026-05-27T15:48:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 328||}}</noinclude>Anordn. om Tingene i Bratsberg Amt. 13 Jul Sogner; Holden med Helgen og Rommenes Annerer; Boe med Lunde Herreds Annerer; Sover med Næs Hers reds Anner; Hitterdal med lille Herreds Anner. Øvre: Tellemarken: Attraae eller Tinds Hoved Sogn med Mæls, Dals og Hoven Annerer; Hierdals Sogn med Zudal, Soveland og Grandes Herreds Annerer; Sillejords Sogn med Fladals og Ommerdals Annerer; Hvi derse Hovedsogn med Bruncheberg og Vraadals Annerer samt Flaabøigden; Nissedals og Treungens Annerer; Forrisdals Præstegield, Moclands Hovedsogn med Schaffe, Veum, Heggelands og Moe Annerer; Vinnie Hovedsogn med Nassland og Noclands Annerer; Lauerdals Hovedsogn med Ødefield, Hoedalsmoe og Edsborg Annerer. Indfalde nogen af disse fastsatte Tingdage paa en hellig Dag, skal næste Søgnedag være rette Ting: og Tægtedag. 13 Aug. 9–14 (9a 935314 Raadstue-Pl. Hvorved forbydes alle uberettigede Personer i havn at paatage sig Commissio ner for Folk til at udføre deres Sager ved den anordnede Gields Commission; saasom disse ofte indvikle fattige Folk i ufornødne Vidtløftigheder, Disputer og Bekostninger. Derimod skal enhver, som der lader nogen tiltale, enten selv, eller ved sin Hustrue, Børn eller virkelige Tienestetyende lade sin skriftlige Memorial indlevere til Retten; og naar Sagen derefter foretages, sal saavel Citanten som Indstevnte ligeledes møde enten selv eller ved Hustrue, Børn eller Tienestetyende, for at fremlægge Beviis og Paastand til Nettens Paa kiendelse; Er nogen af Parterne nødt til at betiene sig af fremmede Personer, maae det ei see af andre, end de ordentlig beskikkede Procuratorer. Ligeledes forholdes saavel med Vidners Forelse for Politiekammers Retten i de Sager, hvor Vidner behøve at føres, som ved Dommenes Execution af Underfogden, hvorved paa<noinclude><references/></noinclude> ofoqmei7b3ytbhm6zuqjevpm8npbenh 104 61005 409618 388364 2026-05-27T15:48:54Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 330||}}</noinclude>. Art. f. Reebstagerne i Bergen 8-12 §. J 14 Aug.2 Mestere og en af Politicbetienterne opsøge Bønhafere, enten de ere Mænds eller Qvindes Personer, og af dem oppebære den ovenmeldte Straf; Men hvis de den ikke strap betale, maae de uden nogen Henseende til deres Jurisdiction, hvor de antreffes, henføre dem i Stadens Arresthuus, indtil de Bederne betale. 10.) Ingen i Lauget maae spinde noget Gods for sig selv eller andre af andet, end dygtig ussedrukken Hamp, under Straf af hans Laugs: Rettighed og 20 Rdlr til Børnehuset; og hvis nogen befindes at slaae Kabeltoug eller an det Skibs Redskab enten af Hampeblaar, seedrukken Hamp eller anden ond Hamp, han mister sin re og Boeslod. 11.) Paa det den svedrukne Hamp uden nogens Bedrag kan komme til Nytte, maae de Matros ser, som have staaet i Kgl. Tieneste, have Frihed til af spedrukken Hamp alene at forarbeide fording, Skagler, Hsevævler og andet sligt Arbeid, som Bønder bruge, samt omslagen Tougværk, som ikke bruges til Stidss Fornødenhed; dog at disse Matroser først af Magistras ten i Bergen erholde et Beviis, at de dertil ere an tagne; men under dette Arbeide er det dem aldeles ikke tilladt noget Garn at spinde eller Tougvært at slaae, af hvad Navn nævnes fan, enten til Skibs Redskab eller til Nordfar Jægter eller andre store Jægter, ei heller at spinde og flane de Snører, Linner og andet, som til Siteriets Fortsættelse bruges. 12.) Oldermanden skal hvert halve Aar beskikke 2 Laugs-Brødre, som stal have god Indseende med, at hver Mesters Arbeide vor der forsvarlig giort, samt at intet til Søefarten brugeligt Gods spindes i Regnveir eller Riimfrost om Vinte ren, eller paa rydsk Maneer med at vinde Garnet igien nem Vand og Skarn, men at det spindes paa Ruller efter gammel Sædvane; Hvo herimod handler, bøde hver Gang 10 Nolr, og disse 2de Mand, om de med Opsig= ten<noinclude><references/></noinclude> ge9cpwdfrrmcjsnj18w059b339okwg3 104 61008 409619 375922 2026-05-27T15:49:05Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||333}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 2 §. men endeg foraarsager, at de smaae og fine Been, som 12 Sept. sidde i Kiedet, derved udtrækkes, hvorover Norskteren fra disse Steder ikke er san reen og anseelig, som den nordre Notskier, der uden saadan Udvanding, saasnart den er taget af Seen, flekkes og ophanges; saa forbydes saadan Fiskens Udvanding, og skal Fogderne og Lensmandene have noie Indseende, at de, som herimod handle, tilbørligen mulcteres. Ingen Slags Fife, som er tørret rund, maae fra disse Steder til Fremmede ud= Stibes, eller til nogen indenrigs Kieb: og Ladested henføres, saasom det ingenlunde tilstædes, at Rundfisk og Titling paa bemeldte Steder maae virkes og være til eller findes i Negocen; Skulde nogen derimod tilsnige sig at udføre til fremmede Steder nogen rundtørret Fiff, som udi de i denne Art. benævnte Fogderier var virket, da skal den skyldig befundne uden al Naade straffes som Kgl. Mandaters modtvillige Overtrædere; og dersom faas dan rundtørret Fise til nogen indenrigs Kiøb- eller La dested indføres, skal den være confisqueret, og strax paa Eierens eller Frembringerens Bekostning udkastes og neds sænkes paa Dybet, hvor den ingen Opfyldelse kan giore; Skulde nogen med Skibe, Jægter eller Baade, som henhøre til de nordre Fogderier og Amter, hvor rundtørret Fisk i de 3de første Maaneder er tilladt at virkes, ville til en Kiøb:- eller Ladested in snige Fisk, som i Romsdalens Fogderie og længere Sonder efter i hele Bergens Stift og Stavanger Amt var tørret rund, da skal, foruden bemeldte Confiskation og Netsenkelse, Skipperen eller Formanden for Fartviet bede fra 10 til 20 Noir, og den Kiøbmand, som haver modtaget rundtørret Fisk, paa nogen af de forbudne Steder virket, skal (enten den antreffes ved Annammelsen, siden i deres Pakhuse, eller naar den skal udleveres eller udstibes) foruden den berørte Confiskation og Udkastelse bøde dobbelt saa meget, som bemeld<noinclude><references/></noinclude> rxe4mwqpy9024buoqt1i3n6nhq8481e 104 61010 409621 375923 2026-05-27T15:49:16Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||335}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 4-5 §. - hed til Svig og Forurettelse imellem den Kiøbende og 12 Sept. Sælgende kan forekommes, at ikke Udskud, mager og Vragfisk skal betales for god Fisk, eller god Fist for Ud- Eud og mager, forbydes det Kiøber og Sælger om Betaling og Annammelse under et og over hovedet at forenes, men af al den Fisk, som efter Vægt annammes, kal paa Skaalerne under Indveining ufeilbarlig udskydes Dragfist, og den magre Fisk for sig, og den gode Fist for sig, og hvert Slags efter sit Vard betales. All Paas fund, som kunde være gaaet i Svang af dem, som fra Landet til Kiøb og Ladestederne indbringe og til Kiøbmænd og andre forhandle veiende Varer, paa hvad Maade det end kunde være, til Fornærmelse og Vægtens svigagtige Formerelse, forbydes strængelig og under vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. Af alle saadanne veiende Fiskevarer, som fra Landet til Kiob: og Ladestederne indbringes og forhandles, skal gotgiøres den Kiøbende 2 p. C. i Vægten for de Vidie Baand, hvormed Fisken sammenbindes, naar den til Tørkning paa Gielden bliver ophængt, og ikke igien aftages, førend den til Kiøbmændene vorder solgt og afleveret; hvorimod den hidtil brugelige Lod Snor aldeles forbydes. Kiøbende skal og ved Annammelse og Indveining holde sig denne Anordning efterrettelig og ei i nogen Maade besnilde den Sælgende, eller ved utilladte Accordter og Vilkaar søge at trække Handelen til sig fra de Kiøbmænd, som de tilforn have handlet og staae i Regning med, un der lige Straf, som her om de Salgende er meldet, naar det nogen skielligen overbevises. 5.) For at fore De komme al Bedragerie med den Deel af tor Fife, som t Knipper indslaacs, eller i store Fade imellem tvende Bunde indskrucs, og derfor ikke af Kiøberen kan besees eller vrages, men efter de Mærker, som enhver Sort Fisk tilhører og paa Fustagerne eller Knipperne findes revne,<noinclude><references/></noinclude> jml2o5vrqieigxkq9ghayv4p02blrn1 104 61011 409622 375924 2026-05-27T15:49:20Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 336||}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1 C. 5 §. 12 Sept. revne, paa god Tro og Love maae imodtages, befales, at alle de tørre fiske: Sorter, som enten ere indknip pede, eller i Tønder indstruede, som fornemmeligen bestaae i Langer, Titling, Notskier og Sej, enten de af den Kiøbmand, som skruer og knipper dem, sælges til andre, udskibes for egen Regning eller par Commission, skal være rene, gode, sunde og af samme Sorter, som Kiøberen har forlangt, efter de paa Tenderne revne Marfer uden nogen Sorfalskelse eller Beblanding af den ene Sort for den anden; De skal ei heller lægge en an den Sort Fisk for Bundene eller uden om Knipperne, end den der er midt udi, og af Kiøberen kunde være be tinget; Opdages saadant Bedragerie, før Afskibningen Steer, eller fra udenrigs Steder beviisliggiores, at en ringere Sort Fisk var skruet og knippet for en bedre, det være hele Skruv-Tønder og Knipper, eller en Deel deri, da skal Sælgeren eller Afladeren ei alene have tabt Fisens Værdie til Kiøberen eller den Commissionair, til Hvem Fisken af Eieren er configneret, men endog, i Fald den for nogens egen Regning er afskibet, endnu bøde dobbelt saa meget, som den gode Fisk efter Vægten og der fulde Avantum er værd, efter den Priis, Varerne ved Kiøbets Slutning eller Afsendelse vare udi, og Kiøberen eller den, som Varerne havde forskrevet, desuden have sin Regres til Sælgeren eller Afladeren for al den Skade, han ved saadan svigagtig Leverance kunde tilregne sig; i hvilket Tilfælde ingen Kiebmand eller de, som forestane nogen andens Handling, maae skyde Skylden pan sin Gesell eller Tiener, at han Fisken saaledes ham Skulde nogen nafvidende haver skruet og indknippet. Hoabond befale sin Gesell eller den, som i Gesells Sted til saadant Arbeide bruges, at sortere til at skrue og knippe fvigagtige Varer, og det ene for det andet, eller en rin gere for en bedre Sort, eller og rive en bedre Sort Fi Ees<noinclude><references/></noinclude> qhejwrudd60urlislvygkddtd8vhton 104 61016 409623 375926 2026-05-27T15:49:38Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||341}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 3 §. - fyldig, under saadan Straf og Mulet baade for den uden: 12 Sept. byes Mand og for den Kiøbmand, som ham videndes an tager, som Dommeren efter Beskaffenheden finder at de begge kan have fortient, i hvilket fald Bergens Byes Privilegier, især 3die Post, stricte skal efterleves; dog bør saadan Gield ikke reise sig af andet, end hvad Kiøbmanden til udenbyes Mandens 176dvendighed af Fiskeredskab og Materialier, Korn, Brændeviin, Kramvarer og deslige fornødne Zing kan have forstrakt, og ikke af sterkt Øl, Vine eller andet saadant, eftersom det er befundet, at især de Contoirske i Bergen villigen have ladet udenbyes Manden disse sidstbenævnte Varer bekomme, Hvorover Nordlandene i almindelig Gield skal være fordybede; hvorfore enhver bør see sig for, og ikke søge sin Debitor paa anden Maade, end den Loven om Gield for reskriver, eftersom enhver Nordlander eller Fiskende og Birkende, som af noget Contoir eller Kiebmand er bleven forstrakt med nødvendige Ting og til Fisteriernes Fort sættelse, fal, naar han enten fan være misfornøiet, eller ikke bekommer mere Assistence til sit Fiskerics fors nødne Brug, og naar han samme Gield besorger afbes talt, være aldeles frie fra det Contoir eller den Kiøbe mand, saa at han fremdeles maae sege hvem han lyster, uden at tvinges til at blive ved dem, han sør stod i Regning med, om endog et andet Contoir eller anden Kiøbmand, som han i Fremtiden heller vil handle med, havde forstrakt ham til saadan sin Gields Afbetaling, dog at de Vilkaar, som imellem dem vare aftalte eller indgaacde, efterkommes, og den skyldige Rest betales enten i Varer efter Markeds Gang, om det saaledes er accorderet, eller og i Penge, om Forskuddet reiser sig af Pengelaan; Og for at forekomme Uorden og anden Fornærmelse imellem Kissmænd og andre Byens Judwaanere, skal alle Bønder og andre udenbyes Folk, som til Kiøbstæderne ind- 93 komme<noinclude><references/></noinclude> b7xofx8wwen190hyrf1ivu3id3511q1 104 61017 409624 288866 2026-05-27T15:49:41Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 342||}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 3-4 §. 12 Sept. komme med deres Fiskevarer og andre Landets Producter at sælge, naar de paa Told, Consumtion, Accise: og Tiende Boderne vedbørlig have clareret, henlægge til de sædvanlige eller dertil anordnede Steder, og der, og ikke nogen anden Steds, offentlig falholde deres Varer, samt saaledes dermed omgaacs, som Lov og Frr. befale, og Omstændighederne efter hvert Steds Indretning og Privilegier medføre. 4.) Da der, foruden den forortalte fede nordlandske Sild, falder paa visse Tider af Naret langere Sonder efter i Nordmser og Romsdals Fogderier i Tronhiems Stift, samt i Sundmsers Fogderie og de vorige i Bergens Stift, en stor Mængde af andre Sorter Sild, saasom Baar:, Straal: eg Soelhoved Sild, der meeft gaaer til i Jan. og Febr. Maaneder, ligeledes Sommer Sild, som begynder ved St. Hansdags Tider, og Høst-Silden, hvis Tilgang er alminde lig ved Michelsdags Tider, hvilke Sorter Sild funde være af en stor Nytte i Negocen, naar de ret med handledes, i Steden for at de i nogle Aar, formedelst deres slette Behandling, have ei alene varet Undersaatterne uden Fordeel, men endog for en stor Deel bragt de nordenfieldske Producter af saltede Fiskevarer i Miscredit, Udens rigs-handelen til stor Skade; saa bliver herved strængelig forbudet, at ingen Sommer Sild, af hvad Slags være kunde, Brislinger iberegnet, maae af. Nodten optages, faltes og virkes, forend den, efterat den er stængt, har gaact 3 a 4 Dage i Nodren, for at udskyde det skadelige Aadt. Hvilken Maade skal vedvare fra St. Hansdags Tider, da denne Sild begynder, og til Michelsdag; dog maae saavel denne, som al anden Slags Sild, gives saa meget Rum, naar Nodten trækkes i Land, at den ikke skal crepere, men rummelig fan gaac og vende sig i Nodten, førend den optages, thi den Sild, som dper i Nodten og falder til Bunds, maae ikke saltes og vir:<noinclude><references/></noinclude> 8msf27prfvy8iwol799iwm3401tho7l 104 61018 409625 312410 2026-05-27T15:49:42Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||343}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 4-6 §. virkes. 5.) Og paa det ikke fersk Sild med Aadt 12 Sept. i eller naar den er gammel og ankommen, fient den ikke er stinkende, skal til Kiøbstæderne indføres, og til Handelsvarer virkes, faa al Politiebetienterne, eller, hvor de ikke ere, da andre linderbetientere tilligemed Un bervragerne og Under-Fiskeveierne dermed ved Indførselen have noie Indseende, og, befindes Sild af forbemeldte Beskaffenhed, skal samme efter Politiemesterens, og, hvor ingen er, da Byefogdens Ordre paa Eierens Bekostning uden nogen videre Vidtløstighed og Proces strax paa Dybet udføres, og i Sørn udkastes, hvorfra ingen Exception eller udflugt dem skal kunne befrie, om endog saadan Silds Eiere den for intet vilde bortgive. 6.) For at forekomme al Leilighed til uduelig Silds Virkning, og paa det Negocen for saadanne skadelige Varer fan renses, saa skal paa de Steder, hvor de Indførende med deslige Sild anlægge enten til at fortiende eller i an dre Maader, 2 a 4 Siskevragere og Fiskeveiere under Anførsel og Assistence af Politiens eller, hvor de ei ere, af andre Byens Beriente, opvarte fra Morgenen tiding indtil om Aftenen silde, for at inquirere alle de Baade og Fartøier, som med les fersk Sild til Kiøbstæderne indkomme, og hvilke Sild de da befinde at have lidet eller meget af det skadelige Aadt i sig eller at være frosne, gamle eller ankomne, isnt der funde være nogen fers Sild oven paa den gamle, maae ingenlunde passere eller tillades at sælges, men Vedkommende ber strap, under deres Betienings Forbrydelse, anmelde det for Polities mesteren, eller hvor ingen er, da for Brefogden, som strap foranstalter dem, som forbemeldt, udkastede. øvrige Fiskevragere og Fiskeveiere, som ikke have deres Post paa de Steder, hvor Silden ved Judførselen an lægges, skal gaae omkring paa alle de Steder, hvor den optages, ganes, virkes og faltes, for noie at pag- V 4 De agte,<noinclude><references/></noinclude> kavshamfgyl7zryg13qzhb5gi347cyn 104 61020 409627 404220 2026-05-27T15:49:44Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||345}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7§. men for billig Betaling, naar Vedkommende dem selv 12 Sept, ikke bruge, enten leie den deres Noster. Boder og Huusværelse til Fiske og Salteriernes Fortsættelse, eller for en accorderet Grundleie tillade den at opbygge sig imod Søen saadanne Boder og Noster, som dertil behaves; dog uden at drive anden Handling med Bønderne i de Districter, hvor nogen er privilegeret, end den, som enhver Undersaat er uformcent, men for rede Penge at tilfiobe sig Fisk og fersk Sild. Til hvilken Ende hermed for saavidt ophæves de Privilegier, en og anden kunde være givet, hvorudi et vist District er henlagt til noget Kræmmerleie eller Fiskevær, saaledes at al den Fisk, som der fanges og fiskes, skal alene til den privilegerede Krammer sælges og afhændes. Derimod maae de Fiskende i Fiskeriernes Tider paa den herudi foreskrevne Maade selv virke og berede deres fangede Fiske, og samme afhande, som de best kan; Saa tillades og alle Undersaatter af de Fiskende for rede Penge sig den ferske Fist at tilhandle; dog at dermed ingen Land- eller Forprang begaaes, un der Varernes Confiscation, og 10 Rdlrs Straf for hver Gang nogen heri betrædes, hvormed hvert Steds Øvrig hed skal have nsie Indseende. Det skal ei heller være nogen af Indbyggerne selv, som dertil har Redskab, forbuden at fiske; dog skal al den Sild, som fanges længer borte, end de 3 og 6 Mile, useilbar ved Fangsten strap faltes og virkes. Og for deemere at opmuntre Undersaatterne med Flid at lægge sig efter Fiskevarernes gode og oprigtige Virkning og Tilberedning, saa tillades, at hvilken Kiøbmand, som til Nordlændingerne og andre udens eller indenbyes Folk, som Fiskerierne vil fremme, udborger Penge, Salt, Tønder, Korn, Meel eller andet til deres Underholdning og fiskeriernes Fortsættelse, skal være prioriteret til Betaling derfor at nyde deres Varer og Avling imod Markeds Priis, næst efter Dant og de 95 * Los<noinclude><references/></noinclude> ewyo1jourzcdvv0p5r4zlqep7m46bv8 104 61021 409628 395066 2026-05-27T15:49:46Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 346||}}</noinclude>Fr.om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 7-8 §. 12 Sept. i Loren prioriterede, med mindre nogen af Almuen vil den bekomne Credit i rede Penge betale. De Fiskende mane ikke optage af Nodterne mere Sild, end de selv eller de, som den fersk Eisbe, fan strax og beqvemmeligen falte og virke, eller og, om det er inden de 3 og 6 Miles Distance, den da ufortøvet fan fares til nærmeste Kiøbsted, saasom det ingenlunde tillades, at Sild og Fisk i Dynger paa Landet mane opfastes til Forraadnelse; heller ikke maae den efter 4 § faa længe holdes i Nodten, at den creperer, thi naar ben ikke beqvemmelig kan faltes on virkes, er det bedre at den bliver i Søen, end til ins gen Nytte optages og bedærves, hvormed alle Betiente paa Landet, og især Fogder og Lensmandene, skal have noie Indseende, og paaagte, at de, som saa uforsvarlig med Guds Velsignelse omganes, uden Persons Anseelse vebbarligen blive straffede i Liighed af de i denne Fr. an forte Forseelser og den derfor dicterede Wulct. 8.) Silden skal strax i Ferftningen gives sit fulde og tilbør lige Salt, Tønderne være i behørig Stand og tet tilflaacs, at Silden kan beholde sin første Blodlage og til Kiøbmandsgods være tienlig, og maae ingen Sild, hvad Elags det er, sprenges, eller sprengt til Kiøbstæderne indføres, meget mindre paa nogen Maade i Handelen bruges og udskibes, uagtet den siden enten i Kiøbstæderne eller paa landet med mere Salt er bleven forfonet. Hvo herimod handler, skal med lige saadan Straf og Erecu tion ansees, som i 5 og 6 § om fersk Sild med Aadt i, samt om ankommen Sild er befalet; til hvilken Ende Under Sistevragerne og Veierne ved Tiende-Bryggen og Oplosningen skal have neie Indseende med den Sild, som i Bergens Stift er faltet og i Fustager indføres, fame Tønderne opslaae, og naar de deri befinde Sild, som ikkun er sprengt, skal de strax angive det for Politiemesteren, at han dens Udførsel til udkastelse paa Eie rens<noinclude><references/></noinclude> 4744kbcrebebm635uqo14wlqnuzl3qb 104 61022 409629 382188 2026-05-27T15:49:47Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||347}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 8-10§. rens Bekostning ufortøvet kan foranstalte; Skulde nogen 12 Sept. Under Fiskevrager eller Under Fiskeveier heri med nogen have sect igiennem Fingre, skal de strap fra deres Embede afsættes. 9.) Skulde det, alt dette uagtet, tifdrage sig, at sprengt Sild funde til Kiøbstæderne vorde indpractiseret, faa maae den dog ved udførselen ufeilbarlig opdages, hvorfor Vragerne i Særdeleshed strænge lig anbefales, under Embeds Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf, at naar dem forekommer nogen Sild, som forhen har været sprengt, Fiont den siden med mere Salt er forsynet, da maae de ikke tillade den at udskibes, men strax angive det for Politiemesteren, at han Udkastelsen ufortøvet kan besørge; da den Kiøbmand, som Silden ved første Virkning enten selv har ladet sprenge, eller saaledes fra de Udenbyes uangivet modtaget, skal desuden, ligesom Qvantiteten er stor til, bøde fra 10 til 50 Rdlr, eftersom alle bedragelige virkede Varer strængelig skal være forbudne til inden eller udenrigs Steder at udskibes. Og skal den Undskyldning, at Silden saaledes er virket for at bruges til de nordenfieldske Bønder, som ikke vil have den saa meget saltet, ikke befrie nogen, med mindre Hovederne, hvor det hidtil har været brugeligt, ere tagne af Silden, ligesom med al den Fisk steer, sem ved dens første Virkning til Bonde Gods destineres. 10.) Sild og alt andet faltet Gods, Tiere og Tran, enten det er Commissions-Gods, eller af nogen udibes for egen Siegning eller sælges inden Byen fra en Kiøbmand til en anden, skal, iFølge Obervragerens Instrux 10 Jan. 1726, uden Forskiel ved udførselen opslaacs, og af Brageren besigtiges, circles og mærkes, hvorfor den med Obervrageren i Bergen d. 12 Mart. 1731 indgangne Convention ophæves. Den Rigbmand, som selv eller ved sine Tienere sætter Vrager: Circler eller Marker paa fine uvragede Tønder, skal tiltales og straf- ses<noinclude><references/></noinclude> rofmtft1eui8iyu28m9pe6zu7f8qukn 104 61024 409630 385577 2026-05-27T15:49:48Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||349}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 11 C. 11 §. Den ning udskibes, sal virkes, faltes og paffes reen af sit 12 Sept. eget Slags, som de sælges for, uden Beblandelse eller Bedragerie. Og da det er befundet, at, naar den tørsaltede Fisk og Ravn er i høiere Priis end Saltet, ents decl da lægge saa umaadeligt Salt imellem hvert Lag, at der er ligesaa meget, om fast ikke mere Salt, end Fis eller Navn, saa bliver saadant forbudet, og tillige anbe falet, at intet mere Salt maae lægges imellem Fisten og Ravnen, end just saa meget, som til deres Conser vation uomgiængelig behøves; Befindes nogen Kiøbmand i saadant eller andet Bedragerie, skal han rste Gang bode fra 50 til 100 Rdlr, 2den Gang foruden Boderne ester Loven dømmes og straffes, som den der sælger forfalskede Varer, i hvilket Fald ingen maae seyde Skylden paa fine Folk, saasom Hosbonden alletider skal svare til Forseelserne imod Regres til Tieneren, i Fald han ligt uden Hosbondens Ordre og Vidende har begaaet. Venger, som vidende og uanmeldet lader passere saltede Varer af bemeldte bedragelige Beskaffenhed, skal iste Gang bøde fra 25 til 50 Ndlr, eg 2den Gang miste sit Embede. Og da Bragerne ikke let kan vide, om Tønderne midt i med utilhørende Varer, for meget Salt els ler udueligt Toi ere forfalskede, skal det stane dem frit for, naar de en eneste Fustage af saadan Beskaffenhed antræffe, af Partiet at oprive 2 a 3 Tønder af hver Læst, hvilke de vil; finde de endda Falsehed, da maae hele Partiet oprives paa Sælgerens Bekostning, dog maae ingen Vrager af Ondskab, eller for at chicanere Sælge ren, tilfoie ham nogen Skade og Bekostning. Ravnen og alle andre tørfaltede fiskevarer skal, forend de til nogen Kiøber udleveres, og for de af nogen, for egen Regning at skibe, om Bord føres, staae i Tønderne paa den ene Ende i. 3 Dage indsaltet, og før maae de ikke af Bragerne annammes, vrages, pakkes og tilslaaes, un der<noinclude><references/></noinclude> 5pabrhjznhoherjugu4if9a3c87qgug 104 61028 409631 382194 2026-05-27T15:49:51Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||353}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 2-4 §. disse 2de Stæders Magistrater mod Betaling forsyne Ber: 12 Sept. gens og Tronhiems Magistrater med et rigtig justeret Kobber Stübken:Maal, hvorpaa samme Mærke, Stempel og Narstal skal være slaget, paa det slige Fustager, i Fald nogen Tvivl om deres Nigtighed skulde bæres, kan vorde eftermaalte. 3.) Under: Fiskevragerne og Under Fiskeveierne, hvor de ere, samt Politiets Be tiente, eller hvor de ikke ere, da Byens andre Underbetiente, skal under den dem efter II Cap. 6, 8 og 9 § anbefalede Inquisition efter sprengt og fordervet Sild tillige have nøie Indseende med de Jægter, Baade og Fartøier, som indehave Tøndegods af Sild, Fisk, Rogn, Tiere, Kisd, Tran eller andet, som ikke efter Vægten sælges, at ingen urigtige Tønder enten med Varer eller ledige til Kiøbstæderne indføres, under Varernes Forbry delse og Tøndernes Cassation, samt 1 Rdlrs Bøder for Hver Tønde med Varer udi, og 16 Skill. for hver ledig Tønde, de mindre Fustager efter Proportion. Hvilke Bøder skal udredes og betales af den udenbyes Mand, som Varerne haver indbragt, eller ladet indbringe, enten Godset og Tønderne ham selv tilhøre eller ikke. 4.) Har en Riobmand colluderet med sandan udenbyes Mand om at indpractisere urigtige Fustager eller dem med eller uden Varer uanmeldt imodtaget, da skal saas danne Varer og Tønder, hvor de antreffes, paa huad Sted det end er og ved hvad Leilighed det end skeer, være forbrudte og Tønderne casseres, samt den Kiøbmand eller anden Kiøbstædernes Indvaaner, som sig i saa Maade har forseet, bøde dobbelt saa meget, som den udenbyes efter 3 §, nemlig for en Tønde med Varer udi 2 Ndir, og for en ledig Tønde 32 Skill., de mindre Fustager efter Proportion, saasom alle urigtige Tønder og Fustager aldeles skal udryddes og afskaffes, hvorover ethvert Steds Øvrighed og alle andre Vedkommende skal have vedbørlig IV. Deel. 3 og<noinclude><references/></noinclude> f4f2ns2w7w25ipsplr76kcdzeig8wmb 104 61029 409632 339270 2026-05-27T15:49:53Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 354||}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v C. 4-7 §. 12 Sept. og nøie Indseende; og naar urigtige Fustager saaledes hos negen Kiøb eller indenbyes Mand tresses, da skal de Udenbyes for Straf og Boder være befriede, uagtet det sikkert vides, af hvem deslige Fustager vare indførte. 5.) Siste og Tiare Oragerne stal noie paaagte, at ingen urigtige Fustager ved Varernes Vragning og Pafning til Uoskibning bruges; de skal ei heller, for al Mis brug i saa Maade at hindre, tillade, at urigtige Fusta ger bruges til Fyldning, men naar de forekomme, da saadant strax for Politiemesteren eller, hvor ingen er, for Byefogden anmelde, og ikke bortgane, for Fustagerne af vedkommende Betiente ere imodtagne, hvorefter det med deres Cassation og Eiernes Straf forholdes efter 4 §; og den Fiske og Tiere: Vrager, som heri med nogen skeer igiennem Fingre, og med sin Forretning Fiodesløs og uagtsom omganes, skal have sit Embede forbrudt. 6.) Bødkernes Laugs Art. 2 Maj. 1678, 16, 21 og 39 §, og Sr. 10 Jan. 1698, især dens II Cap. 6 §, med flere i saa Maade giorte Anordninger blive herved igientagne, samt alvorligen befalet, at derover nøie og vedbørligen skal holdes. 7.) Alle Militaire, enten de virkelig staae i Tienesten eller som Reserver og overs complette enrollerede, og alle andre i Bergen og de nors denfieldske Kiøbstæder, hvor Bødkerne have Laugs - Nettighed, forbydes aldeles at giøre nogen Slags Fustager, som i egocen til Øl, Smør, Tran, Fisk, Sild, Kiad, Talg og andre Varer bruges, undtagen saadant Arbeide, sow i følgende 8 § dem uden for Laugene er tilladt. Handler nogen herimod, skal Fustagerne være forbrudte, og den berettigede, som Arbeidet har gfort, enten de holde rigtig Maal eller ikke, bøde 4 dir eller i dets Mangel lide paa Kroppen. I hvilket Tilfælde vedkommende Officerer troligen skal assistere den civile Øvrighed. Har ellers nogen Kiebmand, Borgere eller andre<noinclude><references/></noinclude> 9fyqu31eo9f5mpwq9zzhmps3th8vu11 104 61031 409633 376340 2026-05-27T15:49:55Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 356||}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. 1v E. 9-11 §. 12 Sept. berom at inquirere Værksteder og Arbeide. 10.) Paa det Bødker Laugene altid kan forsyne Fiskerierne og Han delen med de fornødne Fustager, maae ingen Kiøbmand, Borger eller uberettiget opkiøbe af Bønder eller andre udenbyes Folk nogen Slags Bødker Materialier af Fyr og Gran, saasom Staver, Knapholdt, Bundstykker, Baand, Baandstager og deslige, som fra Landet til Kissstæderne indføres, ei heller maae flige Materialier til fremmede Steder udføres, under Varernes Forbrydelse og 20 Rdlrs Bøder; Dog siden adskillige Tønder og Halvtønder, som af de fleste nordenfieldske Kiøbmænd bruges i Handelen, af Bødkerne leveres deels ikkun med 2de og deels med 4 Baand, som Kiøbmændene derefter selv ved deres Folk lade til Fuldkommenhed udbinde og forsee, saa tillades, at deslige Kiøbmænd maae til saa dan deres Fornødenhed tilkiøbe sig fra Landmanden de bes høvende Baandstager og skaarne Baand samt Bundstykker og andet til at forbedre de i 8 § ommeldte gamle brugelige Tønder med; Men de til Fustager behøvende Ege: og Bøge Materialier, som ikke fra Landet indføres, bør Bødkerne kiøbe af Kiøbmændene, som samme enten fra andre Steder forskrive eller i Commission have, dog tillades Bødkerne selv at lade komme deslige Materialier fra første Haand, eller at tilkiøbe sig samme af fremmede Kiebmænd eller Skippere, som for egen Regning saadant til Kiøbstæderne indbringe. 11.) Paa det Bødkermesterne i Lauget saavelsom Handelen og Salterierne ikke formedelst Bødkersvendenes Bortgang fra Værkstederne i Utide skal mangle de fornødne Fustager, saa befales, at ingen 236dkersvend, som ei sin Tid har udtient, og vil reise udenlands, mane under nogen Prætert forlade sin Mesters Værksted for at arbeide enten for sig selv eller andre, før det ham er tilladt og han ordentlig er giort til Mester. Skulde nogen undvigt Svend begive sig paa<noinclude><references/></noinclude> bak3l0arsxwdrm7nf5wazcg2qgt2cnb 104 61033 409634 375929 2026-05-27T15:49:56Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 358||}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. IV C. 12-13 §. 12 Sept. og Mortensdag, og ingenlunde dermed bie til den yderste Tid; Derimod i Fald nogen har opbrugt fine Tønder, og deg til hans Handels Fortsættelse flere behøver, da Seal Bødker Lauget af yderste Flid stræbe at afhielpe saadan Mangel, og naar en eller anden Mester haver saa meget betinget Arbeide, at han paa den Tid ikke noget Qvantum fan tilveiebringe, Eal den, som Arbeidet be Høver, addreffere sig til Oldermanden, som bør ligne det forlangte Qvantum imellem alle Laugsmesterne samt under sin Haand tilstille Kiøberen en Fortegnelse paa dem, som det skal forfærdige, til hvad Tid det skal afhentes, eg hvad derfor skal betales; Og maae Oldermanden ikke giøre de Handlende Anviisning paa saadanne i Lauget, som hverken have Folk eller de fornødne Materialier i Forraad, men han og det hele Laug al imod indbyr des Regres under saa mange Penges Forbrydelse til Rigberen, som det manglende Qvantum Tønder kan koste, see Handelen i alle muelige Maader med de fornødne Træer eller Fustager forsynet; dog maae ingen i dette Tilfælde med Overhaands Arbeide søge at bringe Lau get i Fortred og pengespilde, eller flere Fustager paa eengang forlange, end uomgtængelig behøves, faafremt de ikke vil vente derfor efter Sagens Beskaffenhed' vedbørligen at blive anseete og straffede. 13.) Da endeel i Skovbøigderne boende Bønder hidtil have forfærdiget Tønder og mindre Fustager, ei alene til den der virkende Tiare, men endog til at falte Fiske: og andre Varer i, saa bliver dem saadant fremdeles tilladt, paa det, om nos gen udenbyes Mand ikke skulde udkomme med det Antal Tønder, hvormed han sig fra Kiebsteden havde forsynet, det Manglende da fra Bonden kunde vorde tilveiebragt, og saaledes uden Bedrag forfærdiget; dog med de Vilkaar, at flige Tønder ere i alle Maader til Silds og Fifles Saltning og andre Varers Judpakning lige saa gode, som<noinclude><references/></noinclude> mgcoos8awfetffdqptdh33bzgb6cww8 104 61034 409635 379968 2026-05-27T15:49:59Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||359}}</noinclude>Fr. om Fiskerierne Nordenf. IV C. 13-14 §. som de af Bødkerne forfærdigede, og at de holde det fast: 12 Sept. fatte Maal 120 danske Potter og ci mindre, alt under samme Straf, som i 3 § er dicteret; dog maae ikke Fustager, som paa Landet ere forfærdigede, til nogen Kiøbsted, hvor Bodker Laug er, ledige indføres, men vel med saltede og sede Varer, i Følge af Bergens Bødfer Laugs Privil. 19 Jul. 1692 og deres Confirmas tion 5 Maj. 1747. 14.) I Overeensstemmelse med Frr. 1 Mart. 1683, 2 Mart. 1695 og 10 Jan. 1698 forbydes Indbyggerne overalt i de nordenfieldske Provindser herefter at sælge eller kiøbe med andet, end det nye forordnede justerede, brændte og stemplede Rande, Potte: og Pæle Taal; Befindes nogen i Kiøbstæderne 14 Dage, paa Landet i Bergens og Trons hiems Stifter 6 Uger, og i Nordlandene 12 uger efter denne Frs Publication paa ethvert Sted, at have solgt eller fiøst med urigtige, gamle og ujusterede Kande, Potte og Pæle Maale, eller saadant at have i deres Huse og Eie, skal samme, uagtet al Indvending og Paa skud, strax sonderstaaes, og den Skyldige straffes efter Sr. Mart. 1695, nemlig om det er i Kiøbstederne, da 8 Rdlr for hvert Stykke under 1 Rdlrs Værdie, og 16 Rdlr for hvert Stykke, som er af 1 Rdlrs Værdie og derover, men paa Landet halvt saa meget. Værdien af ethvert Slags skal beregnes efter den Priis, som rigtige og justerede Maal af samme Navn gielbe og fiøbes for. Under lige Straf og Bøder, samt for false Maal og Vægt, skal det ansees, om nogen haver andet ujusteret, ustemplet og übrændt Maal og Vægt i deres Huse, omend skiønt det i sin Gehalt kunde være rigtigt efter det anordnede; Hvorfore Fr. 10 Jan. 1698. II Cap. 4 og 5 § al saaledes overholdes, at de Haandværkere, til hvis Profession Maal og Vægt henhører at forfærdige, ingen Understab herudi begaae; san skal og Skiftes 34 03<noinclude><references/></noinclude> d6tmf7i3uf2o0370zn0gb5tpfw4g180 104 61040 409637 288889 2026-05-27T15:50:17Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.||365}}</noinclude>Fr. om Hasard-Spil 8-11 §. nogen det, han har vundet i saadant Spil, af dem, han 6 Ost. har faaet det tilgode hos, da skal han strap ipfo facto bøde ligesaa meget, som han fordrede. Det samme skal og gielde, om han ikke fordrer det vundne, men det dog imodtager, naar det bliver ham tilbudet; da desuden det, ham saaledes er betalt, skal være confiskeret. Der som og den, der har tabt, tvertimod dette Forbud beta: Ter det, skal han til Straf have forbrudt ligesaa stor en Summa, som den han betalte. Oz omendskiønt den Tabende for det Tabte har udstedt sit Beviis, da skal slige Beviser og Gieldsbreve, som reise sig af Spil, i hvor længe det end maatte være siden, ci være af nogen Betydenhed. 9.) Det samme skal og gielde, naar saadanne Beviser eller Gieldsbreve med Transport eller paa anden Maade komme i tredie Mands Haand; Hvorfor alle Vedkommende have sig for Skade at tage vare, og ikke imodtage saadanne Beviser eller Gieldsbreve, som de med Billighed kan have nogen saadan Mistanke om, med mindre de fan forvisses om, at Gielden har en lovligere og retmæssig Oprindelse; da de ellers kan takke sig selv, om de siden maae tage Skade for Hiemgield. Dog forbeholder i slige Tilfælde den 3die Mand, som er bleven Eier af slige Beviser, sin Regres til den, der har transporteret samme paa ham. 10.) Hvis den, som er bleven Penge skyldig i Hasard-Spil, anmoder en anden at betale for sig, eller laaner Penge af ham at betale med, og derfor giver ham sit Beviis, skal samme og være kraftesløst, og Creditor have fin Fordring forbrudt, naar ham overbevises at have vidst, hvoraf Giels den reiste sig, og hvortil Pengene skulde emploieres. 11.) Politiemesteren skal i Khavn have neie Indseende med, at denne Fr. i alle sine Ord og Clausuler Bliver efterlevet. Ligesom og Rescriptet 1 Oct. 1698 igientages, saa at det tillades Politiens Betiente at borts<noinclude><references/></noinclude> cecdd6c052tb6ayg02t98bwrmqq9phv 104 61041 409638 375930 2026-05-27T15:50:18Z MGA73bot 792 Diverse OCR-rettelser 409638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1753.{{Afstand|3em}} 366||}}</noinclude>Fr. om Hasard-Spil 11 §. 6 Oct. borttage og deele imellem sig de Penge, de saaledes over komme, naar Angivernes Andeel deraf først er betalt. 12 Oct. 22 Oct. 22 Oct. 22 Oct. 22 Oct. Høieste Nets Patent for 1754. P. 130. Declaration, hvorved al Handel forbydes imellem Kongens Undersaatter og Spanien; sansom Spanien formedelst Freden mellem Danmark og de africanske Res publiqver af 26 Aug. havde bekiendtgiort sligt Forbud mod de Danske. (Ophævet ved Fr. 12 Nov. 1757). P. 139. Von. Wie es künftig bey den Confistoriis mit denen, wegen böslicher Verlassung, anzustellenden Ehescheidungs -Proceßen zu halten, für Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau. (Cfr. Ven. 29 Jul. 1785). P. 186. Patent. Wegen Aufhebung des Commercii mit Spanien. p. 188. Von. Wornach alle Hazard-Spiele in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau verboten wer den. (Cfr. Vdn. 15 Febr. 1788). p. 190. 27 Oat. (†) Anhang zu denen drey Theilen des Neglements für d. Geworb. u. National-Infanterie. [Krigs- Cancel.]. Copenh. 1754. 8vo. 7 Nov. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Oct.) Ang. Stads Mæglerne i havn og deres Artikler. p. 204. For at forekomme den Fornærmelse, som Stadens Mæglere hidtil af adskillige er tilføiet, der have betaget dem deres Levebrød med at assistere baade fremmede og indenlandske Kiøbmænd og Skippere ved Skibes og Varers Klarering ved Toldkammeret, bliver den 9de Post i Meglernes Art. 26 Jan. 1684 herved igientaget og extenderet, saa at ligesom ingen Partier i Kiøbmandskab maae sluttes uden ved de ordentlig beskikkede Stads:<noinclude><references/></noinclude> nbm6kjrqcxboil26n8psrh5sk9fabfl 106 106242 409344 406237 2026-05-27T15:15:11Z MGA73 457 409344 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1]] |Bind= |År=1756 |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 8="Hyldest" 9="Titelside" 10="Aarhus Stift billedside" 11="-" 12="Fortale" 13=2 20="Aarhus Stift start" 21=12 24="Tab. Aarhus Stift" 25="Foldet side" 26=15 54="Ill." 55="-" 56=43 58="Shested Familie" 59="-" 60=45 102="Lindenov Familie" 103="-" 104=87 168="Gabriel Marselius Familie" 169="-" 170=151 184="Hans Lichtenberg Familie" 185="-" 186=165 188="Ill." 189="-" 190=167 196="Johannes eller Hans Svaningius Familie" 197="-" 198=173 296="Bille Familie" 297="-" 298=271 310="Ill. Tycho de Hofman" 311="-" 312=283 320="Fischer Familie" 321="-" 322=291 348="Kragh Familie" 349="-" 350=317 476to479="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] kjsifbl1j61hi6n8zbi3fnenraaj3ui 106 106246 409525 2026-05-27T15:36:44Z MGA73 457 Ny side: 409525 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 8to9="Hyldest" 10="Ill. kort" 11="-" 12to23="Fortale" 24to27="Indsendt materiale" 28="Aarhus Stift" 29="-" 30="Aarhus Stift start" 31=2 242="Viborg Stift" 243="-" 244="Viborg Stift start" 246to247="Tabel Viborg Stift" 248=221 394="Levizau Familie" 395="Foldet side" 396=367 456="Juuler Familie" 457="Foldet side" 458="Ill." 459="-" 460=427 576="Ill." 577="-" 578=543 598="Register" 599="Errata." 601to603="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] jkndw212t2sy2bx1orcvyme901xmn4h 409603 409525 2026-05-27T15:47:02Z MGA73 457 409603 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3]] |Bind= |År= |Oversætter= |Redaktør=Hans de Hofman (1713–1793) |Udgiver= |Sted=Kiöbenhavn |Kilde=pdf |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Forside" 7="-" 8to9="Hyldest" 10="Ill. kort" 11="-" 12to23="Fortale" 24to27="Indsendt materiale" 28="Aarhus Stift" 29="-" 30="Aarhus Stift start" 31=2 167=140 215=190 242="Viborg Stift" 243="-" 244="Viborg Stift start" 246to247="Tabel Viborg Stift" 248=221 394="Levizau Familie" 395="Foldet side" 396=367 456="Juuler Familie" 457="Foldet side" 458="Ill." 459="-" 460=427 576="Ill." 577="-" 578=543 598="Register" 599="Errata." 601to603="-" /> |Bindoversigt={{nop}} * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf]] * [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf]] |Bemærkninger='''OBS: Scanning mangler siderne 138 og 139 (ved pdf-side 167) og 188 og 189 (ved pdf-side 215)''' |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge]] hhbtm1z9cbq9gik4a5y6y7fptyc2nvb