Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.4 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 18278 427071 426542 2026-05-31T17:18:27Z MGA73 457 /* Danske Magazin (24 bind ud af 56) */ 427071 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (17 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] De resterende afventer tilladelse fra Rigsarkivet. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 276 og 277''' * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] ''' Scanning mangler side 286 og 287 samt 362 og 364''' * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]] * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – For Aaret 1836–1837 '''Scanning mangler side 166 og 167''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302)''' * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Danske Magazin (24 bind ud af 56) == * Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6) * Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12) * Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18) * Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24) ** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]] De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret. == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Danske Magazin]] materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre) for perioden 1471, 1481, 1486-1512 findes i 4. rk. II, 1873 (fil 20). * [[:c:Category:Suhms Samlinger]] Christian 2.’s registre 1513-1523 findes rundtomkring i de forskellige bind * [[:c:Category:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie]]. Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv. * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. mrg7ukqamjstp9m4mnr34aof6m3bplv 104 53729 427077 149218 2026-05-31T18:50:32Z MGA73 457 427077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1546|315}}</noinclude>clavs. consv. et inhib. sol. Collinghus, Fred. post Andree ap. Dag. V, 9 b. '''30 Decbr.''' Clavs Daae pantede Paddeborg Len for 1000 Jochimsdaler mod Tjeneste efter hans tidligere Forleningsbrev. Cum clavs. consv. Kolling, Torsd. post nativit. Christi. Dns. rex manu propria subscripsit. V, 154 b¹). — Børge Trolle fik Pantebrev paa S. Avens Kloster i Roskilde paa 500 Jochimsdaler mod at bygge og forbedre Klostret, forsørge de derværende Nonner med tilbørlig Underhold og gjøre tilbørlig Tjeneste deraf. Cum clavs. consv. ling, Torsd. efter Juledag 1547. Rex manu propria subscripsit. V, 1542). Col- '''31 Decbr.''' Erick Banner, D. R. Marsk, fik Ejendomsbrev paa et Bol, som kaldes Skofsgaard (Høerby Sogn, Hingsted Herred, Nørre Jutland). Kolling, Nyaars Aften. Rex manu propria subscripsit. V, 10 b³). '''Uden Dag.''' Axel Jul har Essenbeck Kloster som et frit brugeligt Pant for 4000 Jochimsdaler mod tilbørlig Tjeneste efter det Forleningsbrev, han tilforn havde derpaa. Cum clavs. consv. Lensbog (overstreget) 4). — Borgemester og Raad i Ribe fik Brev paa Graabrødre Kirkegaard til Fætorv, dog at de skulle brolægge og ikke i andre Maader forbygge den, ligeledes paa Sortebrødre Kirkegaard til deres Bys Forbedring. Ribe. I, 108 b. {{centrer|<big>'''1547.'''</big>}} '''1 Januar.''' Ebbe Ulfeld pantede Lyckoe Slot for 1000 Jochimsdaler, dog mod Tynge og Afgift efter hans Forleningsbrev [10 Novbr. 1546], undtagen 50 Daler, som aarlig skulle afkvittes ham af hans Afgift. Kolling, Nyaars Dag. Rex manu propria subscripsit. V, 435 b. 1) Danske Mag. 4 Række, IV, 816-17 (efter Lensbogen). 2) Dette Brev staar mellem Breve af 27 Novbr. og 30 Decbr. 1546, og Aaret er derfor vistnok regnet fra Juledag. - Danske Mag. 4 Række, IV, 326 (efter Lensbogen). 3) Smlgn. Danske Mag. 4 Række, 1, 255. 4) Smstds. IV, 221. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lb5tuz1mc5d6skbbc5fks066i0yrec0 104 53810 427076 154132 2026-05-31T18:49:09Z MGA73 457 427076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|396|1548|}}</noinclude>pro servitio paa Kierup Gods og Giedskofmode i Fyen fri og kvit, dog mod tilbørlig Tjeneste. Cum clavs. consv. Koling, Sønd. efter Juledag 1549. V, 303 b. '''Uden Dag.''' Niels Juel til Astrup har Kong Christians Pantebrev paa 1500 D1. paa Gryndersløf Kloster mod tilbørlig Tjeneste. Cum clavs. consv. V, 48 b ¹). — Dorothe, Anders Døstrupis Efterleverske her i Koling, fik Brev ad gratiam paa en Otting Jord paa Hørup Mark i Anst Herred, desligeste en „theme“ Gaard i den lille Aa ved Trellelundt, dog at hun skal give sædvanlig Landgilde og Afgift til Kolinghus og ej forhugge Skovene. Cum clavs. consv. ling. V, 502). Ko- — Chr. etc. g. a. v., at os elsk. Johan Brochenhus til Lierbeck, vor Mand og Tjener, nu har gjort os nøjagtig Regnskab for Sagefald, som os tilfaldet i Nørjutlandt fra Lørd. efter S. Vulborrigs Dag [2 Maj] 1542, da ban først fik den Befaling, og til S. Volburgs Dag [1 Maj] 1547, hvilket efter hans Register og Regnskab beløb sig til 905 D1. 10 Sk. 2 Alb. danske, 4 Kiøpmandts Gld., 12 Lod Sølv, 169 Oxne. Derimod havde han efter sine Kvittanser overantvordet fra sig og udgivet deraf: først fornøjet os elsk. Jyrgen Perssen, vor Rentemester, paa vore Vegne... [ufuldendt]. V, 50 b³). {{centrer|<big>'''1549.'''</big>}} '''3 Januar.''' Vi Chr. g, a. v., at vi af synderlig Gunst have taget vore Undersaatter, Borgemester, Raadmænd og menige Borgere i Varde, deres Hustruer, Børn, Hjon, Tjenere, rørlige og urørlige Gods i vort kgl. Hegn osv. Ligeledes have vi stadfæstet alle de Privilegier, som ere undte dem af vore Forfædre, dog at dersom der findes nogen Artikel i samme Privilegier, der 1) Staar mellem Breve af 1 og 12 Januar. 2) Staar mellem Breve af 24 Januar og 1 Februar. 3) Staar mellem Breve af 1 Februar og 20 Marts. Maaske fattes der i Hdskr. her et Blad.<noinclude><references/></noinclude> gm5ktbapgxpaamwgvx8ol8lm761eqvx 104 53848 427075 149345 2026-05-31T18:48:07Z MGA73 457 427075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|434|1549|}}</noinclude>seck, item iij helligdoms kar, thet enne beslagen met sølf, the andre ij met kobber beslagen och vaar met forgylte kobberfødder. V, 4471). {{centrer|<big>'''1550.'''</big>}} '''2 Januar.''' Hans Jenssen, Borger i Kertemynde, fik kgl. Maj.s Stadfæstelse paa en Gaard i Kertemynde, liggende sønder næst Hans Frises Gaard og norden næst S. Anne Gaard, som Paasche, kgl. Maj.s Barber, havde solgt ham. Cum inhib. sol. Nyborgh, Torsd. efter Nyaarsdag. V, 314. '''21 Januar.''' Vi Chr. g. a. v. og kjendes os at skylde os elsk. Byrge Trolle til Lilleø, vor Mand og Raad, 4000 Jochomdaler, hvormed vi forhøje det Pant, han har paa vort og Kronens Kloster S. Agnetis Kloster i Roskyld, som han nu selv har i Værge; dog skal han være pligtig at give os slig Tynge og Tjeneste deraf, som hans andet Pantebrev udviser, bygge og forbedre Klostret, holde [Tjenerne] ved Lov osv. og ikke udfæste dem eller paalægge dem noget nyt Husbond[hold] eller anden Besværing. Han skal ej forhugge Skovene og aldeles intet jage [osv. se S. 412]. Thi forbyde vi alle etc. Nyborg, Tirsd. efter S. Antonii abb. Dag, under vort Signet. V, 203. '''22 Januar.''' Vi Chr. g. a. v., at vi ere komne i Forfaring, hvorledes at der ligger en Skov til Vantinge Kirke i Salling Herred, som kaldes Skregeskov, og deraf skal gives nogen Skyld til Kirken. Da paa det at de fattige, saare, syge Mennesker i vort almindelige Hospital i Onse kunde have Hjælp af samme Skov til Oldengjeld, Ildebrand og anden Del, have vi af synderlig Gunst undt, at samme Skov skal bruges til de fattiges bedste i forskr. Hospital, indtil vi tilsige anderledes derom, dog at de fattiges Forstander aarlig skal udgive Afgiften til Vantinghe Kirke. Thi forbyde vi osv. Nyborg, Onsd. efter S. Antonii abb. Dag, under vort Signet. V, 314 b. 1) Staar mellem Breve af 23 Febr. og 6 Juli. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4r4gvf7qavaldlu0szt71hdgrbf7enr 106 106257 426697 426545 2026-05-31T12:51:26Z MGA73 457 426697 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Danske Magazin/4. rk./Bind II]] |Bind=4. række, bind 2 (samlebind 20) |År=1873 |Oversætter= |Redaktør=Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1="Forside" 2="-" 3to4="Indhold" 5to6="Selskabets medlemmer" 7="Start" 8=2 107="Andet Binds andet Hefte." 213="Andet Binds tredie Hefte." 341="Andet Binds fjerde Hefte." 413="Register" 463="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Danske Magazin]] 1md1m7r08isoimrdporzs45tedz1rvy 427060 426697 2026-05-31T15:42:06Z MGA73 457 427060 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Danske Magazin, 4. række, 2. bind]] |Bind=4. række, bind 2 (samlebind 20) |År=1873 |Oversætter= |Redaktør=Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1="Forside" 2="-" 3to4="Indhold" 5to6="Selskabets medlemmer" 7="Start" 8=2 107="Andet Binds andet Hefte." 213="Andet Binds tredie Hefte." 341="Andet Binds fjerde Hefte." 413="Register" 463="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Danske Magazin]] j8j8hs6wsvegy08l338psde9pl2ebwh 427065 427060 2026-05-31T16:00:56Z MGA73 457 427065 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Danske Magazin, 4. række, 2. bind]] |Bind=(samlebind 20) |År=1873 |Oversætter= |Redaktør=Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie |Udgiver=Gyldendal |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1="Forside" 2="-" 3to4="Indhold" 5to6="Selskabets medlemmer" 7="Start" 8=2 107="Andet Binds andet Hefte." 213="Andet Binds tredie Hefte." 341="Andet Binds fjerde Hefte." 413="Register" 463="-" /> |Bindoversigt= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Danske Magazin]] 9djtrcdi6eyfiinqrgsv6pq1uxm9byx 104 106259 427063 426546 2026-05-31T15:58:04Z MGA73 457 427063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> {{centrer|<big>indeholdende</big>}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Bidrag til den Danske Histories og det Danske<br> Sprogs Oplysning.</div> {{streg|5em}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> {{streg|5em}} {{centrer|<big>Andet Bind.</big>}} {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{centrer|<big>Udgivet af<br> Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets<br> Historie og Sprog.</big>}} [[File:Tilfleresnytte1823.png|center|upright=0.8]] {{centrer|<big>Kjøbenhavn, 1873.</big>}} {{centrer|I Commission i den Gyldendalske Boghandel.<br> Trykt hos J. H. Schule.}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4xwiyrr4mvjvpvc9t40hpt5idugnxcb 427064 427063 2026-05-31T16:00:28Z MGA73 457 427064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:250%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> {{centrer|<big>indeholdende</big>}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Bidrag til den Danske Histories og det Danske<br> Sprogs Oplysning.</div> {{streg|5em}} <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> {{streg|5em}} {{centrer|<big>Andet Bind.</big>}} {{streg|5em}} {{streg|5em}} {{centrer|<big>Udgivet af<br> Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets<br> Historie og Sprog.</big>}} [[File:Tilfleresnytte1823.png|center|upright=0.8]] {{centrer|<big>Kjøbenhavn, 1873.</big>}} {{centrer|I Commission i den Gyldendalske Boghandel.<br> Trykt hos J. H. Schule.}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jd1lg7iqrgh6uc9v5ty4r4ydlcha5nu 104 106260 426838 426547 2026-05-31T14:32:03Z MGA73 457 426838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægter til Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Stoves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættels.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Chriftiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættels.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættels)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> hmacdarl5z4jus96ftcttfi0ahwnspm 426839 426838 2026-05-31T14:37:14Z MGA73 457 426839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Chriftiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættes.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættes)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> 5cwb24z76wa5epbbor7hpzdubhem29w 426840 426839 2026-05-31T14:39:43Z MGA73 457 426840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Chriftiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættes.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættes)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> 334ns2smbn2nqlrm3kbhc597nyp8rbr 426845 426840 2026-05-31T14:54:00Z MGA73 457 426845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Chriftiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættes.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættes)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> 1ti1rydul11k7xs2i6wwu7a6ge1x52v 427010 426845 2026-05-31T15:19:28Z MGA73 457 427010 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Indhold.</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættes.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættes)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> eb7o2lvduanexrzoap91eja8oj02efe 427066 427010 2026-05-31T16:04:49Z MGA73 457 427066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >'''Indhold.'''</div> {{centrer|<big>Første Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|I.|Ærkebiskop Jens Brostrups Secret|1—2.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|II.|Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534|3—16.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|III.|Bidrag til Tyge Brahes Historie. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam)|16—34.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IV.|Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526|34—60.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|V.|Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angående Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn|60—69.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VI.|Tegnelser over alle Lande fra 1548|70—100.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Andet Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|VII.|Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Tid angående Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster|101—105.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|VIII.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|105—144.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|IX.|Optegnelsesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Fortsættes.)|144—170.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|X.|Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548|171—186.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XI.|Biskop Niels Globes Secret med nogle Breve fra hans Tid angående Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættes)|187—195.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XII.|Smaastykker|196—206.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> 4e7rw0z7jq4rkr3llizbtbsrr4qe5l1 104 106261 426841 426548 2026-05-31T14:46:53Z MGA73 457 426841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{centrer|<big>Tredie Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|XIII.|Bispen i Aarhus Eiler Madsen Bølles Sigil|207–210.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIV.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Slutning.)|211–264.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XV.|Nogle Breve angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Slutning.)|264–271.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVI.|Originalesesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Slutning.)|272–301.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVII.|Bispen af Ribe Hartvig Juels Secret, med to Breve om hans Resignation og hans Eftermands Ed|302–306.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVIII.|Tegnelser over alle Lande fra 1549. (Fortsættes.)|307–323.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIX.|Bidrag til Astronomen Tyge Brahes Historie. (Meddelte af F. R. Friis)|324–328.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XX.|Smaastykker|329–334.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Fjerde Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|XXI.|Ligstenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman". (Meddelt af P. G. Thorsen.)|335–350.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXII.|Relieffet over den sydlige Indgangsdør paa Slesvig Domkirke og den deri givne Antydning om Kirkens kongelige Bygherre. (Meddelt af Jacob Helms.)|351–360.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXIII.|Sivert Grubbes Dagbog. (Meddelt af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|361–406.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|&nbsp;|Register|407–456.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> bjcb7zpy080a8gfh8h1324kdgqqg9bo 426842 426841 2026-05-31T14:53:07Z MGA73 457 426842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{centrer|<big>Tredie Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|XIII.|Bispen i Aarhus Eiler Madsen Bølles Sigil|207–210.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIV.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Slutning.)|211–264.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XV.|Nogle Breve angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Slutning.)|264–271.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVI.|Optegnelsesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Slutning.)|272–301.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVII.|Bispen af Ribe Hartvig Juels Secret, med to Breve om hans Resignation og hans Eftermands Ed|302–306.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVIII.|Tegnelser over alle Lande fra 1549. (Fortsættes.)|307–323.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIX.|Bidrag til Astronomen Tyge Brahes Historie. (Meddelte af F. R. Friis)|324–328.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XX.|Smaastykker|329–334.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Fjerde Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|XXI.|Ligstenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman". (Meddelt af P. G. Thorsen.)|335–350.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXII.|Relieffet over den sydlige Indgangsdør paa Slesvig Domkirke og den deri givne Antydning om Kirkens kongelige Bygherre. (Meddelt af Jacob Helms.)|351–360.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXIII.|Sivert Grubbes Dagbog. (Meddelt af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|361–406.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|&nbsp;|Register|407–456.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> ewpouj7zm6a7bmc4mwohykjkb9lg92m 426843 426842 2026-05-31T14:53:28Z MGA73 457 426843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{centrer|<big>Tredie Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|XIII.|Bispen i Aarhus Eiler Madsen Bølles Sigil|207–210.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIV.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Slutning.)|211–264.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XV.|Nogle Breve angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Slutning.)|264–271.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVI.|Optegnelsesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Slutning.)|272–301.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVII.|Bispen af Ribe Hartvig Juels Secret, med to Breve om hans Resignation og hans Eftermands Ed|302–306.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVIII.|Tegnelser over alle Lande fra 1549. (Fortsættes.)|307–323.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIX.|Bidrag til Astronomen Tyge Brahes Historie. (Meddelte af F. R. Friis)|324–328.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XX.|Smaastykker|329–334.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Fjerde Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|XXI.|Ligstenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman". (Meddelt af P. G. Thorsen.)|335–350.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXII.|Relieffet over den sydlige Indgangsdør paa Slesvig Domkirke og den deri givne Antydning om Kirkens kongelige Bygherre. (Meddelt af Jacob Helms.)|351–360.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXIII.|Sivert Grubbes Dagbog. (Meddelt af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|361–406.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|&nbsp;|Register|407–456.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> cvjuo3vac9hmi9kb8ofcc5eukmjamp2 426844 426843 2026-05-31T14:53:44Z MGA73 457 426844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{centrer|<big>Tredie Hefte.</big>}} {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing|XIII.|Bispen i Aarhus Eiler Madsen Bølles Sigil|207–210.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIV.|Efterretninger om Jørgen og Christoffer Dybvad. (Meddelte af Holger Fr. Rørdam. Slutning.)|211–264.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XV.|Nogle Breve angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Slutning.)|264–271.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVI.|Optegnelsesbog fra Christiern I.s og Hans’s Cancelli. (Slutning.)|272–301.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVII.|Bispen af Ribe Hartvig Juels Secret, med to Breve om hans Resignation og hans Eftermands Ed|302–306.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XVIII.|Tegnelser over alle Lande fra 1549. (Fortsættes.)|307–323.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XIX.|Bidrag til Astronomen Tyge Brahes Historie. (Meddelte af F. R. Friis)|324–328.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XX.|Smaastykker|329–334.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{centrer|<big>Fjerde Hefte.</big>}} {{dotted TOC page listing|XXI.|Ligstenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman". (Meddelt af P. G. Thorsen.)|335–350.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXII.|Relieffet over den sydlige Indgangsdør paa Slesvig Domkirke og den deri givne Antydning om Kirkens kongelige Bygherre. (Meddelt af Jacob Helms.)|351–360.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|XXIII.|Sivert Grubbes Dagbog. (Meddelt af Holger Fr. Rørdam. Fortsættes.)|361–406.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}} {{dotted TOC page listing|&nbsp;|Register|407–456.|chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=5em}}<noinclude><references/></noinclude> f98wa2u7cbamap0ed4tfn1ona56xvze 104 106262 427067 426549 2026-05-31T16:08:18Z MGA73 457 427067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >'''Selskabets Medlemmer.'''</div> {{streg|5em}} {{centrer|<big>Embedsmænd.</big>}} Forstander. Hr. Peder Goth Thorsen, Professor, Bibliothekar ved Univer- sitets-Bibliotheket, Ridder af Danebrog, St. Olafs Orden og Nordstjernen. Secretair. Hr. Christian Ulrik Adolf Plesner, første Archivsecretair og Registrator ved det Kongelige Geheime-Archiv. Archivar. Hr. Christian Walther Braun, Justitsraad, Bibliothekar ved det store Kongelige Bibliothek. Kasserer. Hr. Christian Frederik Herbst, Institeraad, Inspecteur, Ar- chivar og Secretair ved det Kongelige Museum for de Nordiske Oldsager, samt Inspecteur ved Montsamlingen, Ridder af Nordstjernen. {{centrer|<big>Ordentlige Medlemmer.</big>}} {{centrer|(Efter veres Alder i Selskabet.)}} Hr. Andreas Ludvig Jacob Michelsen, Dr. juris, Geheime-Justitsraad, i Jena. Hr. Per Wieselgren, Dr. theol., Domprovft i Goteborg, Commandeur af Nordstjernen. Hr. Abraham Cronholm, Dr. philos., Professor, Ridder af Nordstjernen, i Sverrig. Hr. Anders Fryrell, Dr. theol., Professor, Provft, Sognepræst til Sunne i Værmland, En af de 18 i „Sv. Akademien", Commandeur af Nordstjernen. Hr. Peter Willemoes Becker, Dr. phil., Provst, Sognepræst til Soderup og Eskildstrup i Sjælland, Ridder af Danebrog og af Vafa-Ordenen. Hr. Caspar Frederik Wegener, Dr. phil., Geheimearchivar, fgi. Historio- graph og Ordenshistoriograph, Conferentsraad, Storkore af Danebrog og Danc brogsmand, Storfors af den Russiske St. Anna Orden og af den Græfte Frel- serens Orden, Commandeur af St. Olafs Orden og af Nordstjernen. Hr. Caspar Peter Paludan-Müller, Dr. phil., Professor Rostgardianus ved Kjøbenhavns Universitetet i Historie og nordiske Antikviteter, Ridder af Danebrog, Danebrogsmand, og Ridder af Nordstjernen.<noinclude><references/></noinclude> mg5n987z3m5mf2397v3qdbfpc1vpj9u 104 106263 427068 426550 2026-05-31T16:09:53Z MGA73 457 427068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Hr. Haus Georg Garde, Commandeur i Sø-Etaten, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af Sværdordenen. Hr. Christian Thorning Engelstoft, Dr. theol, Biskop, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand, i Odense. Hr. Peder Goth Thorsen. Professor. Selskabets Forstander. Hr. Ludvig Nicolaus Helveg, Dr. phil., refiderende Capellan ved St. Knuds Kirke i Odense og Præit ved Graabrødre Hospital sammesteds. Hr. Jacob Frederik Kinch, Everlærer ved Ribe Cathedralskole. Hr. Frederik Eginhard Amadæus Schiern, Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Danebrog, af Nordstjernen og af den belgiske Leopoldsorden. Hr. Jens Jacob Asmussen Worsaae, Etatsraad, Directeur for de anti- kvariske Mindesmærker, de Dauske Kongers chronologiske Samling, det ethno- graphiste og oldnordiske Museum, Commandeur af Danebrog og Danebrogs- mand, Commandeur af Nordstjernen, af Isabella den Katholstes Orden, af den Italienske Krone Orden og af den Russiske St. Stanislaus Orden, Rid- der of St. Anna Ordenen og af den Brasilianske Rosa Orden m. m. Hr. Theodor August Jes Regenburg, Stiftamtmand i Aarhus Stift, Commandeur af Danebrog. Hr. Peter Frederik Adolf Hammerich, Dr. phil., Professor i Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Danebrog og Nordstjernen. Hr. Christian Frederik Herbst, Justitsraad. Selskabets Kasserer. Hr. Christian Ulrik Adolf Plesner. Selskabets Secretair. Hr. Christian Walther Bruun, Justitsraad. Selskabets Archivar. Hr. Michael Gundersen Birkeland, Norsk Rigsarchivar, i Christiania. Hr. Holger Frederik Rørdam, Dr. phil., Sognepræst til Kornerup og Svogerslev i Sjælland. Dr. Greve Dr. Paul E. D. Riant, i Baris. Hr. Peter Edvard Holm, Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet. Hr. Oluf A. Nielsen, Dr. phil., Archivar ved Kjøbenhavns Raadstues Archiv. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 6xub18fh2pepyeveej9pm7yk4ovzmep 104 106264 427069 426551 2026-05-31T16:14:16Z MGA73 457 427069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Andet Binds første Hefte.</div> {{streg|25em}} {{centrer|<big>I.</big>}} {{centrer|<big>Erkebiskop Jens Brostrups Secret.</big>}} {{streg|5em}} <illustration> Det Kgl. Danske Selskab har vedtaget for Fremtiden at udstyre Danske Magazin med Afbildninger, i Lighed med hvad der var Tilfældet ved første og tildeels anden Række af dette Skrift, og det har besluttet at gjøre en Begyndelse med en Samling af Danske Bispesegl fra 1487. Her meddeles da for det første Erkebispens Secret tillige- med et Brev, som han har været med at udstede. Secretet, som, naar Erkebisperne udstedte et Diplom under deres store Dobbeltsegl, tryffedes paa Bagsiden af dette¹) forestiller her under en Baldachin St. Laurentius med Riften og Johannes den Døber (beseirende Helvedfyrsten?). Omskriften er secretv(m). iohannis. dei. gr(aci)a. archie- 1) Paa Forsiden trykkebes Sigillet, som forestillede en Erkebisp i Ornat siddende i fit Embeds- fæde. Af saabanne Segl haves der en Rætte i fangebets Samling af Aftegninger af Danske Bispesegl, som bevares i Geheime archivet; i trykte Barter kan man finde Prøver deraf i Thorkeline Diplomatarium Arnamagnæanum I tab VII, Hildebrands Svenska sigiller från medeltiden, häfte ser. II, pl. I & IV. p(iscop)i. Danske Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> sup3u6m6cuf315tc4axn1g0fdv30ply 427070 427069 2026-05-31T16:17:23Z MGA73 457 427070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Andet Binds første Hefte.</div> {{streg|25em}} {{centrer|<big>I.</big>}} {{centrer|<big>Erkebiskop Jens Brostrups Secret.</big>}} {{streg|5em}} <illustration> Det Kgl. Danske Selskab har vedtaget for Fremtiden at udstyre Danske Magazin med Afbildninger, i Lighed med hvad der var Tilfældet ved første og tildeels anden Række af dette Skrift, og det har besluttet at gjøre en Begyndelse med en Samling af Danske Bispesegl fra 1487. Her meddeles da for det første Erkebispens Secret tilligemed et Brev, som han har været med at udstede. Secretet, som, naar Erkebisperne udstedte et Diplom under deres store Dobbeltsegl, tryffedes paa Bagsiden af dette¹) forestiller her under en Baldachin St. Laurentius med Riften og Johannes den Døber (beseirende Helvedfyrsten?). Omskriften er secretv(m). iohannis. dei. gr(aci)a. archie- 1) Paa Forsiden trykkebes Sigillet, som forestillede en Erkebisp i Ornat siddende i sit Embedssæde. Af saadanne Segl haves der en Række i fangebets Samling af Aftegninger af Danske Bispesegl, som bevares i Geheimearchivet; i trykte Værker kan man finde Prøver deraf i Thorkeline Diplomatarium Arnamagnæanum I tab VII, Hildebrands Svenska sigiller från medeltiden, häfte ser. II, pl. I & IV. p(iscop)i. Danske Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> 7nor138krwki461y60zr20s6wqkjkyp 104 106266 427078 426553 2026-05-31T18:55:27Z MGA73 457 427078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|3}}</noinclude>{{centrer|<big>II.</big>}} {{centrer|<big>Nogle Inventarier fra Aarene 1486—1534.</big>}} {{streg|5em}} {{centrer|<big>1.</big>}} {{centrer|<big>Fra Solte, 6 April 1486.</big>}} Inuentaria caftri Solthe, dimiffa per Georgium Rudh et acceptata per nobilem virum Jachim Daa anno domini mcdlrrr serto, feria quinta post quasi- mobogeniti. Primo in capella eth meffe rebbe met falt och dyft, en ampel, en messe bogh, en grael i peris. Item i herræ kelleren ri tønner søl, x tomme tønner, item ii træ kaner ok iii knabe stobe, en ok rr smo stobe. Item i fadh bwreth r bywendhe of en lybben hodhe denne of xii fængbybenner, en herre drogh, if ban: kledhe ok en andhen drogh. Item po torneth is stenbøffer ok en lodh bøsse, vi kammer, en tønne polwer, en skepe mynne, stem iiii pille mynne en viij tolther. Item iiii ok rr syer flest, smo of store, r foor syer, jtem vi styke kokødh, jtem c lyff, en i ferdingh smør, som wij odhe aff, en lyffe staghe aff jern, stem vi steper oc v pund mell, jtem r pund bygh, item iii pund malt, stem en wodh met ii gaaren, iiii ok rr gedher, item iii hammeler, som war eth aar gammelle, of iii andhre hamme. Item iiii par gammelle støwlle. Item ii ploffue met jern. Item vi gammele feer of xxx griffe mynner en i aar gamle, item v plowe fwdhe ok vi vaghe fwdhe i tridhy aar, jtem en ongher tyer, jtem xx gamle foor. Item viil of te bether, en farne, ii fpanne, eth folbb, ir geff, jtem roili foer vnghe of gamle of quier, item iii wnghe nødh po aneth aar. Item in domo fabri eth stedh, en fperbagbe, en for hammer, en flegby, ii tangher, ii nagalletor, it brobbe, n hanbh hammer, en hoffwetangh, eth julejern, ii bellye. Item i mollen eth par stenne, som haffuer leth i iiii aar, ok eth aneth par gamle stenne. Item i brøger: seth eth gylle kar, eth tape tro ok en panne po vi tønner. Item in qvoqvina en kedhel, eth bradhe jern, jtem ii kollegridher, jtem iii smo kollegridher, stem en rifth, iii smo gridher, r gamle herræ fadh. Original paa Papir med Levninger af det paatrykte Segl. {{centrer|<big>2.</big>}} {{centrer|<big>Fra Nyborg Slot og Ladegaard, 26 Juli 1523.</big>}} Thette effthere er thett jauentarium, sem ber Pebbre Liidke loot paa Ny- burgs slott oc wdj Nyburgs ladegordtt, then tiidt handt anttworett her Stuff Rosenkrang flottbet oe Top logben, then fonbag nest ether fancti Jachebj apostelj bag aar etc. mdrriij. N2 Fort<noinclude><references/></noinclude> s0o4l20swo8j517iegcr8scrzudws44 104 106271 426558 2026-05-31T11:59:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>ø. Item tye tønner bygh. Item fyretye or two tønner haffre. Item halff- anneth hundrethe oc iij tenner rogh, femfindatywe frogne tonner for hundrede mold met hæringh bonde. Item fem lesther meell, tolff tønner i lesthen løsot mold met hæringh bonde oc stroghen. Item fertan skippund flest. Item fiowrtan totroppe, tore oc faltte. Item treetye oc fem terre troppe. Item halffannen tonne smer. Stem fem tenner salt torft. Item fpretpe oc fem tusinde spiid füist. Item two lefther gryn, mold met hæringh bonde oc fregben. Jtem halfftredie tonne Sayfalt. Jtem en half tippand humble. Item syttan tenner fwonell. Stem halffemte left ſpiifepii oc balepill. Item rrij gammell ferderffe arbur sther, som inthet dugher. Item fyre kober forme. Stem fyre frwdh sece. Item femtye or fyre forpiill. Item fyre fyrbolle. Item tolf dobbrith stierptyner. Item triffinbztywe or two endelth tierptyner. Item trertye oc otte ftenbøffer, bode till forte stenbøffer oc skierptyner er two hundrede oc sex kammer. Item elloffue gammell ffiermmebrecker oc howibstedeer aff iern, vndhe oc gode, met rij kammer. Item two falcknetther aff iern met trii kammer. Item en kober falcknethy met two fammer. Stem two vferdigh falcnetther aff flocke malm. Item en faldneth liggher brobhen vti fmaa tecer. Item two fernflangher met two kammer. Item two halffslangher aff kober. Item treetye oc nye hage- beffer oc en bobbelth bagebeffe. Item tolff donnerboffer. Item otte ec tywe hundrede lodh till forne stierptyner oc hagebøffer oc till halfslangher, bode store oc smaa, oc trættan hundrede tærningher till lodh, store oc smaa. Item fyre stippund oc trii lifpund bly. Item kieden tingeth i stegethwosith: en morter met en steder. Item fin kielle, smaa oc store, brodne ec hele. Item fiowrtan grydher, fmaa oc fore. 3tem two cofther oc en bradspiid oc en brabpande. Jtem two brandiern oc en iern stowell or two fern forcke oc two kielle ringe oc en tønne met noghet traffa vti. Item i fṛrverstwen er tri lyofeftagher aff lern oc en lysekrone aff meffinge oe en mollinge oc en lefftaar oc fer gammell bugge. Item tywe gam mell fadh oc fprety oc trii tallerden. Item fem gammell bencdiener oc en hiønde. Item fyre fenge, onde oc godt. Jtem i briggerhrefith er en ferdigh briggepande paa sertan tønner oc en gammell brigge pande paa en halff lesth, met en ferdugt brogge redſtaff. Item i fmebien er two boltther till fangher oc en vindelend oc en steed oc fyre belge oc two side hammer oc en fuste hammer oc otte tengher or trii nagel toff oc too aff bydder oc en tranbage. 3tem en fpechage oc en espe fofth oc en spige hammer oc two nye former oc trii dorflaagh oc en hielppe iern oc en langh iern bolth aff blyen. Item fim tomme mwmmefadh oc two tomme prisfabh. Item halffemte tenne ebide oc baffannen tenne proff. Item i labegorbben er femtan oc tyre fieer oc en tor oc fer vnge nabh oc feretpe oc fer gammell ffaar oc fottan vnge lam oc femtan gammell geebher oc tye vnge fibh or treetge friin. Item var fæbh i labegerbben fiw oc tywe tenner bygh oc treetpe tenner rugh<noinclude><references/></noinclude> 0dofbvrefvofhcx2y1zvklk9b1xd9h0 104 106272 426559 2026-05-31T11:59:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|9}}</noinclude>rugh. Item ser smaa vogen hæfthe oc trii vogne. Item trii smaa fielle oc en gryde oc en mere. Tyll ydermere vitnesbyrdh oc bedre forwaringh, ath saa i fanbbet er, bengbet vii wore inbfegle nrbbra paa thette worth obne inuentarium brüff met teffe eftere, som vy baffue tilbedhet ath befegle met off, som er Symen Byaholto aff Lubec oc Dominicus oc Ager Nielsen, borgemeftere i Bilsbo, som offuer wore than thette inuentarium bleff giorth, fom er giffuit oc fereffuet aat, dagh ec stabb som forfereffuet ftaar etc. Original paa Bergament; af Seglene findes endnu to. 6. Fra Nytjebing Slot den 2 Mai 1551. Gopia. Jegh Knudt Gyldenstiern ger vittherligt oc fendes at haffue annamet aff erligbe velbyrdigbe mand strengbe ridder her Holgerdt Rosenkrans thette effter inuentarium paa Nykøbing flott tysdagen neft effter sanctorum Philippi et Jacobj apostolorum dag anno domini mdrrrj. Forsth aff maltt rir lester iij pund vj Stepper, af bng ij tester ij pund vj stepper, aff rug viij pund vij slepper, aff rug med r pund vj skepper, aff bygmell ir pund v stepper, aff huedhe rvi pund iij stepper, aff baffre iij lefter iij pund, aff erffter ir pund j leppe, aff boner iii pund, aff beyre i pund of stepper, off fetallien roij tenner i ferding smør, viij fider flest oc v fider fleft, xiiij tenner salttet kokodt, iiij regede kokropre, j'recvij falttet oc regede faarrtroppe, rrziiij røgede gaafefrop, iiij tenner vylbradt, vjm je ther huitting, riiij tønner fild, iiij tønner salttet kuller, iiij vorde thør kabellag, vije ther flyndher, en vorde roder, ij smalle lefter bar faltt, i tenne lønborger falt, I nebe talligh, je rtoj stepper humble, i fab jern. Item y fadeburitt xxx senge dyner vnde or gode, rrij boffuitdyner, rrej senge lieder, iij puder, eth pudré vor, vij par hørgarne lagen, riiij par blaagarns lagen, iij huide styffue dugge, en smaa drelledugh, of handkledher, en lang blaafind dug, iij fmaa blaaſyd vnderdughe, iij lange borgestoffue duge, iiij gamle borgestoffue dug, en gamle drætt sydh met giern, ij par gamle folde fperfagben, iiij thentander, v then stoffroe, viij thenfabbe, vij then tallerken, is then salgserken, is then tyuße ftager, eth messings bordkrans, ij lyuse stager aff iern, iiij brand iern, is brand tyffue, en pld skee, rr røde fade, rlvj knabe fadt gamle oc Irrriiij nyw knabefadt, Irrr nyw trædt tallerken oc gamle, en for kobber kandh, v tudhe kander, vj knabestoffur. Item vthi tegeret xj hele gryder, viij brstne grndher, ij bandpander, en tele pa ij tenne vand, en ferdings kele, ij smaa kele, i tønne kedell, en kedell pa ij tønner vand, en vandpande, ij braed pander, ij morthere met theres stempeller, ij bradspyut, ij røsther, rij kobber stolper, Danske Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> jq6h2s7mp9pmio8cehe8fn4sihax5jr 104 106273 426560 2026-05-31T11:59:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>stolper, eth brandjern met vi tremmer, en teyfoeb, en kebell pa iij tenne vand, en iern feffuell, etb roff iern. Item vthi bryggerßet en pande pa roiij tenner vand, eth gylnekar, eth tappekar, eth ſtøffuekar, eth sualekar, is wrthe kele, en hand- querne. Item vtbj floffuetonebuffet ea ferbings fele, en senopèquern. Item vthi kelleren riiij fade øl, iij prisings fade met øll, vij lester øll, iij tønner mødt, en left edick, ij iern boltther, ij iern stenger, is iern hacke, en iern skuffuell, iij thome øll fade oc v lester thome øll tønner, en slots vogen met ij heste. Item bøsser oc verge pa slottet: en kobberslanghe iij quarter, ij falkenett aff iern, iiij dubbelt serpentyner, vi fmaa skerpentyner, iij steen bøsser, rrvis kammer, rlvj kobber tel- bager, to iern telbager, eth ftippusb bly, v tenner bosse krudt, iiij beslagene boje hiull. tem vtbi tappellen iij forgyltte talde met ij forgoltte biffe, ij felff page, en ſelff pitio, iiij ampoller aff self, en self stale, if meffe rede bagelle oc ferte a grantt dammaff, vi alterlagen befatt met dammast, iij andere alterlagen, ethy huitt handkledhe, iij terner, is sylke kortyner, eth gammelt meffe redhe, iij corpo- rall, iij meebeger, if ledderpuder, ij par femler, it then Iyafe stager. Item aff closters gos y Nykøbing en brigge pande, en anden kobber pandhe, en kedel paa ij tønner vand, is fedel huer pa i tønne vand, ij kedell huer paa en ferding, iij meſſings kedel, viij andere fma fele, if foedkedel, i ferding kebell, en kobber hand pandhe, en morther, ej gryber store oc fmaa, en reth, if kedels kroghe, iiij smaa then fadhe, vij then kandher, if then potther, eth chen krueff, v then falsyrcken, ij smaa kedel, eth messings loffkar, ij meffings bordkrans, rx messings molcfuer, iij smaa stenttekele, eth toppet løffkar aff messing, en messings Inuse stage met ij piber, iiij messings lyuse stager, iiij kobber tyuse stager, is try= fedder, eth feger verd met en lode toer oc en lidhen flocke, en maltquera, tij borduge, viij rockelin, xiiij handkleder, ij par lagen, eth sengkledhe, v alter klebhe giort affi fenghelledbe, iiij alter lagen, iiij alter lebte befett met foorth dam- mask, eth alter kledhe besett met soorth sylke, vij alter klede vnde oc godhe, rvj corporall, iij messebageller aff forblemet sylcke, if gamble dalmaticher, iij fenghe- byner, iij heffonner, iij sengeklebber, iiij hender, en benckebyne, if Boer sifat, if fmaa olkar, eth lydhet sfrynne met nogle afflats breff tilbesegelt. Item vthi smpdien for flottet ij fmybie steder, en libel oc en stoer, en sperhage, iiif store hammer, iiij brodde, en fust hammer, en søm hammer, vj ten- gher, eth nagell tog, eth stacke jern, ij belle, en buglencke oc en halfs lencke. Nørladegord rrj køør, rviij vnghe nødt, iiij kalle, ij thyre, rriiij gamle faat, roij lam, o beste, v horff, etb foll, rr funn, onge o: gamle, v gel, tii plog jern, en plogh, ij harffuer, ij tømer, en vogen, ij grydher, i tønne fedel, en spands messings fedel, en gammel i tønne kedet, ij gamle dyner, i hoffdyne, ij gamle seng: kleder,<noinclude><references/></noinclude> eynxzqzzm200lqtkfgoe30y2dy0ckuw 104 106274 426561 2026-05-31T11:59:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|11}}</noinclude>Kleber, if par blaagarms lagen, rerij betther, iiij spand, vij ballier, en kerne, eth beyntroff, en kedelkrog. Sonderladegordt rroiij keer, viij vage nød, zij kalle, ij thyre, rrrif gamle faar, riij lam, Irvj gedder, rij kyd, rrrvj vnge oc gamle suynd, ij hefte, ij ogh, eth fel, en fole, eth vagt eg, cth fiordings fell, rij geff, I melte better, eth well- soeld, en tudhe kand, iij gryder, en røst, i ferding kedel, en trefpands kedel, en spands fedel, en ere, iiij fengedyner, iij hoffonner, iij gamle sengekleder, iij par blaagarns lagen, en gresleen, eth elkar, en vogen, en tøme, en kerne. Til vitnesbyrde haffuer ieg for nebben thette breff. Datum vt fupra. Samtidig Copi paa Papir. 7. Knudt Gyldenstiern tridt mit fignete Fra Swanholm 22 Mai og fra Lindholm 4 Juni 1534. Thette etter register bleff fcreffuitt paa Swanfholm then fredag for pinge dag anno etc. mdrrriiij, thaa forlodtt ieg Jode Lange her efftter meg aff then diell, som jeg rettj wærre haffde, fferst z bolster dioner. Item v bolster hoff: uitt diøner. Item iij doendioner. Item rrrviij vadmels diener, ij aff them mett lenett waar. Stem revij vadmele boffuitt diener. Item v leer lagen. Item vi per hollends lerih lagen vnde oc guode. Item rriiij per horgarns lagen oc blar: garns lagen till girfte fenge oc daglige fenge. Item iij flamfch fendleder. Item i norenbergs ſendlede. Item i stickett tepett. Item ij thond tepett. Item viij finde tegner. Item rrir groffue senckleder. Item iiij sticker filcke sparlagen, som var her for meg. Item dweleck sparlagen om en seng. Item fortte oc røde arasche sparlagen om en seng. Item ett sprangett offwerslag. Item iiij lange blaẞiett dugger. Item iiij lange huide duger. Item vi lange blaarandett drette duger. Item en lang giorn fiett dugh. Item ij lange blargaras duger, som er j tiel lerenn. Item i filckeßiett skiudug. Item i smaa hollends leris skiudug. Item i sprangett fiudug. Item if blaßiett finbwger. Item iij huide fiuduger. Item i filckelye ßiett handklede. Item i drelle hand klede. Item i sprangett handklede. Item iij blagiett handkleber. Item i blegelerig handklebe. Item if blargarns handleder. Item of torre thaneffade, iij smaa thaneffade. Item x thane: tallerken. Item i smorffadt off then. Item i pibe kande aff then. Item ij andre thane fander. 3tem i lige lage mett iiij piber. Item ii liuffe ftager, buer mett ij piber. Item iij bredemollinger. Jiem i fferbecken. Item i stor redit pibe kande. Jtem i stor robtt fdballe. 3tem i horn, som wii plegde at dricke aff om iften. Item i ftor redtt flasch. Item vij fmaa molinger. Item B2 ij<noinclude><references/></noinclude> kk2y12g7clfjs1jhdiw1h1tve364juf 104 106275 426562 2026-05-31T11:59:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Fjerde Rætte. tiffabtt pritsing fielleren. 3rem i tenner miedtt, ij tenner gamle tiiftell. For fysch: tit kabelauff. Item is huidling. Item is flunder. Item i lidell morter j huelingen. Item ett ffyrffadtt etc. Thette effiter register bleff screffuitt paa Lindholm paa Budô legomė dag aer etc. moreriiij, thaa lobt ieg Jdde Lange her eftter meg aff then diell, som ieg wtti verre haffde, først is bolster diøner. Item rlij vadmels diøner. Item i bolster hoffuitt dien. 3tem rrri vadmete hofuitt dioner. Stem ij per hollends lerets lagen mett iij bielle teritt vttj. Item ij per lagen mett iij leritt otti, fom irg haffuer selffuer giertt. Item iij per hergarns lagen. Item j per blargarns lagen. Item i ſtickett teppett. Item ij norenbergs senckleder. Item cris per lagen till smene senge. Item ij per lagen j laidegarbtt. Item iij leer lagen. Item eli senckleder for oden thee, som er i labegardtt. Item i rne. Item ri teppett. Item viij findtegner. Item i gamle benckedon. Item rii hiøn- der och i vogenhønde. Item i filckefiett skiffdug. Item ij lange blaßiett dugger. Item i hørgarns stiff dugh. Item i giørn fiett stiff dug. Item is storre scriffne mollinger oc i stor flett motingh. Item ij libell mollinger. Item is borde renge. Item i mortter oc i setter folbtt. Item i liuffe stage mett ij piber. Item i liuffe frone mett vi piber, som er paa stugen. Item ismer ffade aff thyn. Item is thine- kander. Item i glaslectte oc ij begler. Item i heltt messe redstaff mett kalck oc disch. Item vj røge kiester och iiij ørcker. Item kleder, som er i lieebuffett, som er forst Base Gierboges, item j brandguldt engelſt fiortell, item i trepe aff redtt engelſt, som er forrett under mett huitt farbrogh, item i brun engel fiortell, som her hand høstre till, item en rødt denterfth oc i blaa denterst fiorttell. Item iij skind- tegen oc ij hoffwitt disner mett huitt voor. Item ij malne dretter oc i stor kober pande. Item i løfffar oc is stager oc i vandhest till messeredstaff. Item ij tønner mell. Item iij rige fiefter or if order. tem paa fischeloffet: item ro hundritt huidling, item rri sneße flunder, item rtv kabelauff, item rr rocker, item i tønne fundit oc magger, item I tøre giender, item ett hundritt oc rroj aaell etc. Begge Inventarier paa een udskaaren Strift. 8. Gode paa Vordingborg Slot, 14 September 1584. Anno dominj mberriiij bellig koreagh exaltacionis tha wore tiistede effter fereffne borgere rodij Bordingborgh Hans Glauffen, borgemester, Michill Sko, magera, buffegith ibidem, Niels Holße, radmanbt, or Dluf Schredder, borgere wbij Sammestedt, nærværendes tilstede hof her Anders Bilde po Wordinghborg flotth, ther thet gods bleff op Blageth, som fom fra Strghe, som beßegelt war wdif kiißther. Thette<noinclude><references/></noinclude> 4kayyfwemou6zbt9ibnmh54ez9g9wi0 426576 426562 2026-05-31T12:03:22Z MGA73 457 426576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>tiffabtt pritsing fielleren. 3rem i tenner miedtt, ij tenner gamle tiiftell. For fysch: tit kabelauff. Item is huidling. Item is flunder. Item i lidell morter j huelingen. Item ett ffyrffadtt etc. Thette effiter register bleff screffuitt paa Lindholm paa Budô legomė dag aer etc. moreriiij, thaa lobt ieg Jdde Lange her eftter meg aff then diell, som ieg wtti verre haffde, først is bolster diøner. Item rlij vadmels diøner. Item i bolster hoffuitt dien. 3tem rrri vadmete hofuitt dioner. Stem ij per hollends lerets lagen mett iij bielle teritt vttj. Item ij per lagen mett iij leritt otti, fom irg haffuer selffuer giertt. Item iij per hergarns lagen. Item j per blargarns lagen. Item i ſtickett teppett. Item ij norenbergs senckleder. Item cris per lagen till smene senge. Item ij per lagen j laidegarbtt. Item iij leer lagen. Item eli senckleder for oden thee, som er i labegardtt. Item i rne. Item ri teppett. Item viij findtegner. Item i gamle benckedon. Item rii hiøn- der och i vogenhønde. Item i filckefiett skiffdug. Item ij lange blaßiett dugger. Item i hørgarns stiff dugh. Item i giørn fiett stiff dug. Item is storre scriffne mollinger oc i stor flett motingh. Item ij libell mollinger. Item is borde renge. Item i mortter oc i setter folbtt. Item i liuffe stage mett ij piber. Item i liuffe frone mett vi piber, som er paa stugen. Item ismer ffade aff thyn. Item is thine- kander. Item i glaslectte oc ij begler. Item i heltt messe redstaff mett kalck oc disch. Item vj røge kiester och iiij ørcker. Item kleder, som er i lieebuffett, som er forst Base Gierboges, item j brandguldt engelſt fiortell, item i trepe aff redtt engelſt, som er forrett under mett huitt farbrogh, item i brun engel fiortell, som her hand høstre till, item en rødt denterfth oc i blaa denterst fiorttell. Item iij skind- tegen oc ij hoffwitt disner mett huitt voor. Item ij malne dretter oc i stor kober pande. Item i løfffar oc is stager oc i vandhest till messeredstaff. Item ij tønner mell. Item iij rige fiefter or if order. tem paa fischeloffet: item ro hundritt huidling, item rri sneße flunder, item rtv kabelauff, item rr rocker, item i tønne fundit oc magger, item I tøre giender, item ett hundritt oc rroj aaell etc. Begge Inventarier paa een udskaaren Strift. 8. Gode paa Vordingborg Slot, 14 September 1584. Anno dominj mberriiij bellig koreagh exaltacionis tha wore tiistede effter fereffne borgere rodij Bordingborgh Hans Glauffen, borgemester, Michill Sko, magera, buffegith ibidem, Niels Holße, radmanbt, or Dluf Schredder, borgere wbij Sammestedt, nærværendes tilstede hof her Anders Bilde po Wordinghborg flotth, ther thet gods bleff op Blageth, som fom fra Strghe, som beßegelt war wdif kiißther. Thette<noinclude><references/></noinclude> brk4z4bmefdi1q2i2s26zzkq0waooy3 104 106276 426563 2026-05-31T11:59:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|13}}</noinclude>Thette efftherſcreffine fandz wdif en gamell prydst küfthe, som ynthet bucthe: Item et per bedenn. Jtem et liidet teenftof met j tenluch. Item ij ffore tafter aff sialfindth. Item et tiibet bedenn aff meßyngh. Item j stycke ford. Item ij flamske hiøndes woore, gamle och ynthet ducthe. Item en gullandsk rye. Item j lidenn sten flaske. Item iij mefyngs lyfße ſtaghe. Item een bordkrank aff meffyng. Item en libena rappper forwben ßolff. Item et libet ende far aff mefyng. 3tem en hefte clebe oc bagdellen aff ethy Babefclebe. Item is her brader. Item wed zr lyws. Item j flyde fober, som guldsmed pleyer att tempe oppa, stort som en hondt. Thette effterscreffue wor wdj en rygge fifthe beßeylot: Item en leer hielthe met v pill wedij. Item viij tiilgiorbe ſind til hosßer. Item et blaasyot banbelebe. Stem et flyde aff et leer lagenn. Item en pude silkefødt. Item en gro Barduge pude. Item en gamell huid drog. Item vj par swenne lagenn. Item ij blooßiibe droge. Item en long buid brogb. Stem et biondes woor ßom yde er halt woodsydt. Item en bordkrandz aff messyng. Item en pofße met koberteøgh, som fand wære ij pund. Item j hiondes woor aff skindt. Item en hiorte hwd tiil giorth. Item vij allwnit skynd. Item viij allne huidt grofft clede, alnen po viij . Item et huit wadmels tæppet po en ßeng. Jtem et gult oc great wabmelé tappeth. Item en dreett syd wbij enhernyngh, fom er ir alne lang. Item ij ny flamske hiondes voor och i gamelth. Thette effterfereffne war wbj en ord beßeylot: Item ij syde hiender. Item en bronbyne. Item if gamle flamske Beng clebe. Jtem et gamelt flamit hiendes wor. Item et gamelt leerlagenn. Item vij ny leerlagenn. Item et nyt flamst ßengelebt. Thette effterfereffne fandy woj en franbzows fiifte: Item en rød bencfedyne is alne lang. Item is buide skyndhionde. Item en brwn Iwe sticket met guld och en smycket ffieder met perler. Item sorte och brand- gulle araffe fperlagenn til en Bengh. Item en gamell sort Banens fiortill. Item iiij bone find til boffier. 3tem roiis somske sind. Item et hermelons frame foor. Item en filde trene, som herde Christar Bilde till. Item iiij par pudell aff mefsong. Item is lifter till en ßeng, er sticket met guld oc ßiilke. Item en este met et tyde bern wobj. Item en floor gulb wecht. 3tem en gamel flepels trøye met et erme. Item is alne huid Bardugh. Item vij alne dreell til hand- clede. Item vij lange fille sprangebe fine. Item free fime flitte sprangebe tncke. Item iij alne ßort ßayenn. Item rj alne brandgult araff. Item rij alne leffuer ffrawe flonell. Item quarter damast brandgult och grott. Jtem en liidenn fzer poffie met nagen breff war fem Pernelle tilfereffne. Item 1 alnej quartir bleguith Bindall. Item viij alne bewont sinball. Item ij alne buit sinball. Stem<noinclude><references/></noinclude> i1xbkriouocy4hom8zs3f5qcfq3yjn6 104 106277 426564 2026-05-31T11:59:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Item ijalne buib fayenn. Item vij alne j quartir brwn finbal. Item ijalne grent samlatth. Item v quartir rett tafft. Item riij alne rott finball. Item jalne groo tafft. Item rir alne grønt Bindall. Item en guld hwe er halffweffet. Item vialne leffuer fare fapens ladt. Item noget sy fiilke. Item jalne blatt Betteny. Item j røtt samlag erme. Item et bref met knappenalle. Item et gamelt brystówgs lad aff guld. Item et røtt och huit hosßeband aff ßindall. Item alne grønt Bettenj. Jtem nogen ßmo yde damast. Item en boogb. Item et gamelt gult bremme aff Bettenj. Stem alne sort Bettenj. Item en ledicke met nagen breff. Ztem et gamelt frin wor riif flyde stall wdij. Thette effterserene er wbij en egbe tiißte: Item en bog beslagen met folff. Item en for huid ſſieder. Item iiij degher Bømske skindt, et skind mynde. Item en reffskindz kiortill. Item en krawe fforit met reffwe. Item en sort kaabe. Item en bogh er liit fcreffuet wdj. Item is alme bolang lareth. Item xxxviij alne grofft hollandz taret. Item roj alne hollans lærit ßmott. Item ir alne bolte læreth. Thette effterscreffne er rodj en gamell prydsk kiiste: 3tem v kabelaw. Item ij stii berylle til frwer. Item en orze bud til giort ody nogen stycke buide leer. Item crvij wor. Thette effterscreffne er rodi en prest torage fifthe: Item en rye. Item ij sfindtegenn. Item is gamle syde hiønde. Item alne grett porporioné. Jtem vj ftore teenfabt. Jtem vj alme sort deffatyrith. Item vj alne et quartir grot clede engelt. Item iiij alne sort lep. Item en huid læris pude. Item en damask krawe. Item en sort myth. Item et skamst agedyne wor. Item et sydt benckebyne wor, som er vij alne j quartir langt. Item riij alne dynewor. Item en Balter bogh. Item et dreels handelede. Item iij hollandz lære lagen iij bredt. Item j par groffue lagen iij bredt. Item j dreels Berwiitt. Thette effterscreffne er wdj en rygge fiißbe: Item en game legte. Item en dwondynne. Item en tyst ewangeli bog. Item en rye. Item en mesße bog. Item vij skolle bøger. Wij en anden rygge küiste: Item en rød trækande. Item en walk. Item iij teenkander. Item ij füilde garnn ny. Item iij Bore tenfadt. Item v smo truffadt. Stem i sal- siirdens. Item vj tentallerdenn. Item iiij deger almnet tyndt. Item revij smo lamskyndt. Item iiij stycke wolff skindt. Item is huide leer hiønde och i sydt. Thette effterserene er wdj en rød mallen kiiste: Item is no mordt. Item et florins foer til en fiortill. Item i mantil bwge<noinclude><references/></noinclude> ewfswvxtrlb7ucr4ad7oj0qmxmsa03m 104 106278 426565 2026-05-31T11:59:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|15}}</noinclude>brege foor. Item et tyde wobstwongen broghe. Item en mantil growerd. Item i mantil rottwerck. Item et erme mordsfind aff en kiortill. Item ett erme rott: werd til en fiortill. Item i par barne hosßer brandgule. Item et growerco tobe Foer. Item growerdts tobe ffoor. Item i mantill bwghe. Item fierde parten aff en mantill bruge. Item et quartir pa en fiortill af mordkeel, en kappe och nagen smaa stycker. Item ij mantil growerck. Item i mantil røtt werck. Item ij stycke lamskyndt. Item iiij mantill bwghe. Item nagen hermelyns bremme. Item vij rinske kalskyndt. Item en gamell dreels skiiffedugh. Item en tønne bergeffüist. Item rir tønner wldt. Item iij tønner hwmle. Item iij tønner met recker. Item is lester Bildt. Item en tønne lammekødt. Item rj tønner tiæære. Item en tønne met raa reeb. Item left myebt. Jtem tenne salpentter. Item if tenner fodenffett. Jtem xiij tønner bremer salt. Item ij tenue bane ßalth. Item i left friißeßalt. Item en tønne bohuede. Jtem en brygge pande. Jtem ij siillegarnn oc ij wode garnu. Ilem en tønne smør, fattes j fierding wdj. Item i tønne, fattes en otting ßmer wdj. Item j fierding smør. Item en fiect peyst hromle. Item en tirere brod oc forzebud. Item en wor perße met ffrwer. Item en gamell fnapßadell. Item if gamle twerkadelle. Stem en faded att ffore clete ßect oppo. Item et tompt breff Raff. Item xj kringler basttradt. Item v gamle old skindt. Jtem en stoor clede seck aff leer. Item i fieroing met noget honyngh. Item ij tønner mell. Item en Inße ftage aff ierna met v piiber. Item v bagstolle oc j treeffod ftoll. Item rrrij tønner malth. Item rrr tønner rw. Item en tønne piiltenne. Item ij tenner lynequifte til frwobt. Item ij libestenne en tiden och en stoor. Item iij elfar oc et fortede. Item vi och tj lecther. Item en faldgryde po en spand wandt. Jtem too ffobegreber huer po en spand wand. Item en staabe gryde. Item en gamell broden pande. Jtem if medie belle. Item i medie stedt. Item en form wdi en essye. Item en bwuglencke. Item is sydehamre. Item en for hamer. Item en naffle hamer. Item en handhamer. Item en futhamer. Item et floweieren. Item en bradtt. Jtem en naffweltow. Item tij tengher. Item en fulbofte. Item et blokeiernn att bogge aff oppo. Item et magelitow til beffoßem. 3tem en frog att bynde heterompen oppo. Item en ieran giordt. Item is flueieren gamle. Item et gamelt fobertecfe til gryder. Item en iernnftulle. Jtem en flest gaffell. Item iij horße brende. Item i fyde gamelt leer. Item II gamle tallerden. Item rvij fimo gamle tnaffadt. Item vi andre gamle brede fabt. Jtem j Smerfabt. Item en gamel fiifte forwden lag. Item en gamell mabast. Item ro ny inner. Item en teenwobt. Item nogle gamle reeb met flebe. Item ij stenne til en handqueran. Item et faggehill och et driiff. Item en stoor gamell woodt. Item iiij steffwe hywa. Item iij knaffue tobe. Item iij bancfe ballper. Item gamle arme til et<noinclude><references/></noinclude> mqp64zl3nvrbeyanyjjdholbm9iwt2u 104 106279 426566 2026-05-31T11:59:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>et bondgarn. Item et gamelt ftrygeladt met hofflindt. Item vij stycke gullands stenne att legge gulf meth. Item en for rest. Item et brande ieran. Item ivj grybetober. Item en fedell po xxij Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. III. Bidrag til Tyge Brahes Historie. Mebbelte af Holger Fr. Rørdam. Blandt de Forhold, som forbitrede vor beromte Tyge Brabe Livet i de sidste Har, dan opholdt sig i Fædrelandet, var ogsaa den ubehagelige Sag, ban havde med Dr. Gellius Sascerides, i Anledning af at denne ophævede fin Forlovelse med bans Datter Magdalene. Den tidligste Forfatter, der omtaler denne Begivenhed. nævner den endogsaa som den egentlige Grund til, at den store Astronom blev kjed af Opholdet i sit Fædreland og besluttede at opsege sig et nyt hjem blandt Fremmede ¹). Retsforhandlingerne, som i denne Anledning i Aaret 1596 førtes for Universitetets Domstol, ere allerede forlængst meddelte af Langebet, efter Konsistoriets (nu table) Acter, i Danske Magazin II, 285-307. Han beklager imidlertid i Indledningen, at ban iffe, faalænge han fattes de fleste af Dokumenterne, fom fremlagtes i ftonsistoriet, fan give fuldstændig Oplysning om, enten bvad Forbindelser der have været imellem Toge Brabe og Dr. Gellius om dette gteab, eller bead de egentlige Marfager bave været til Giftermaalets Opslag". Ved Arkivundersøgelser er jeg truffen paa en Del af de savnede Dokumenter. Ved hjælp af disse kan Forholdet nøjere oplyses, om end iffe i alle fine Eufeltheder; deg lader det manglende sig nogenlunde fuldstændig. gjere ved rimelig Formodning. Gellius Sascerides var født d. 3 Warts 1562 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, en indkaldt Hollænder, var Professor ved Universitetet i det hebraiske Sprog. Tretten Aar gammel blev han Student; i tre Aar studerede han ved Universitetet i sin Redrby, derpaa began dan sig til Bittenberg, beer dan tilbragte en ligefa lang Lib med Studiet af Medicinen, de mathematiske og aftronomiste Bidenskaber. Et Aarstid efter sin hjemkomst fom Gellius over til Tyge Brabe paa Hven og i sex Aar gif ban nu denne tilhaande ved hans astronomiske Obfervationer. Aaret 1588 fif ban fongeligt Stipendium til at rejse udeulaude, og forlod derfor atter sit fædreland for- synet med Tyge Brabes Anbefaling til Landgreeen af bedien, boem ban poa fin Lærers 1) 3. 2. Wolf, Encomion Regni Danie, 1654. E. 528.<noinclude><references/></noinclude> aidrp5feb5f97928frjv3fbwecbsidb 427079 426566 2026-05-31T18:57:24Z MGA73 457 427079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>et bondgarn. Item et gamelt ftrygeladt met hofflindt. Item vij stycke gullands stenne att legge gulf meth. Item en for rest. Item et brande ieran. Item ivj grybetober. Item en fedell po xxij Skrevet paa Papir med en samtidig Haand. {{streg|5em}} {{centrer|<big>III.</big>}} {{centrer|<big>Bidrag til Tyge Brahes Historie.</big>}} {{centrer|Meddelte af Holger Fr. Rørdam.}} {{streg|5em}} Blandt de Forhold, som forbitrede vor beromte Tyge Brabe Livet i de sidste Har, dan opholdt sig i Fædrelandet, var ogsaa den ubehagelige Sag, ban havde med Dr. Gellius Sascerides, i Anledning af at denne ophævede fin Forlovelse med bans Datter Magdalene. Den tidligste Forfatter, der omtaler denne Begivenhed. nævner den endogsaa som den egentlige Grund til, at den store Astronom blev kjed af Opholdet i sit Fædreland og besluttede at opsege sig et nyt hjem blandt Fremmede ¹). Retsforhandlingerne, som i denne Anledning i Aaret 1596 førtes for Universitetets Domstol, ere allerede forlængst meddelte af Langebet, efter Konsistoriets (nu table) Acter, i Danske Magazin II, 285-307. Han beklager imidlertid i Indledningen, at ban iffe, faalænge han fattes de fleste af Dokumenterne, fom fremlagtes i ftonsistoriet, fan give fuldstændig Oplysning om, enten bvad Forbindelser der have været imellem Toge Brabe og Dr. Gellius om dette gteab, eller bead de egentlige Marfager bave været til Giftermaalets Opslag". Ved Arkivundersøgelser er jeg truffen paa en Del af de savnede Dokumenter. Ved hjælp af disse kan Forholdet nøjere oplyses, om end iffe i alle fine Eufeltheder; deg lader det manglende sig nogenlunde fuldstændig. gjere ved rimelig Formodning. Gellius Sascerides var født d. 3 Warts 1562 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, en indkaldt Hollænder, var Professor ved Universitetet i det hebraiske Sprog. Tretten Aar gammel blev han Student; i tre Aar studerede han ved Universitetet i sin Redrby, derpaa began dan sig til Bittenberg, beer dan tilbragte en ligefa lang Lib med Studiet af Medicinen, de mathematiske og aftronomiste Bidenskaber. Et Aarstid efter sin hjemkomst fom Gellius over til Tyge Brabe paa Hven og i sex Aar gif ban nu denne tilhaande ved hans astronomiske Obfervationer. Aaret 1588 fif ban fongeligt Stipendium til at rejse udeulaude, og forlod derfor atter sit fædreland for- synet med Tyge Brabes Anbefaling til Landgreeen af bedien, boem ban poa fin Lærers 1) 3. 2. Wolf, Encomion Regni Danie, 1654. E. 528.<noinclude><references/></noinclude> enob3qqvwy4y8ez58pw7hj05w46tly9 104 106280 426567 2026-05-31T11:59:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|17}}</noinclude>Bærers Begne havde at gjere negle Meddelelser. Siden opholdt han sig i længere Tid i Basel, hvor han udvidede sine lægevidenskabelige Kundskaber, 1591 drog han tilligemed Toge Brahes Sosterson, den senere som Rigsadmiral bekjendte Albert Steel, til Stalien, boor ban befogte Rom, Neapel, Bologna, Babua, beremt af fit Universitet, der besøgtes af mange Danske, og Venedig. Paa Tilbagerejsen kom ban atter til Basel, hvor han 1593 tog den medicinske Doktorgrad, samme ar vendte han tilbage til Danmark, velforsynet med indsamlede Kundskaber og med en Forfarenhed i sin Bidenskab, der har givet hans Biograf Vinding Anledning til at prise „vastum illud et prodigiosum Viri ingenium, admirandam illam et stupendam industriam, accuratum illud et divinum judicium"³. Efter Hjemkomsten fornyede Dr. Gellius Sascerides sin Forbindelse med Tyge Brabe, og ikke længe efter blev han forlovet med dennes ældste Datter Magda- leue. At der skulde bave været egentlig Kjærlighed tilstede paa nogen af Siderne, syed temmelig tvivlsomt, naar man fer bru til den Udgang. Sagen fit. Nimeligvis har Dr. Gellius anset det for en ærefuld og maaske fordelagtig forbindelse; Faderen havde intet imod den at indvende, han havde ved fit eget Erempel vist, hvorlidet han agtede Adelens almindelige Fordomme mod Ægteskab med en ufri", her funde han mulig for bestandigt vinde en bragbar Medbjælzer ved ne anstrængende og omfangsrige, astronomiske Jagttagelser; Datterens Duffe spurgtes der paa de Ziber fun lidet om maaffe hun i Begyndelsen heller ikke selv har været uvillig. Det gode Forhold varede dog ikke længe; Tyge Brahe var som bekjendt bydende og stolt, den vordende Sviger. son kunde neppe finde sig i at blive behandlet som de øvrige Studenter, der vare i den store Astronoms Hus og gif bam tilbaande. Da der i Aaret 1594 blev Tale om Brylluppet, vilde Tyge Brabe iffe indiade sig paa at gjøre dette med den sædvanlige Befoẞtning og Højtidelighed; derimod forlangte ban, at Dr. Gelliud egiaa efter Wyte- skabet endnu en rum Tid skulde blive hos ham paa Hven og være ham til Tjeneste; ligeledes ones baut at bave gjort Ferdringer til Svigerfonnen med hensyn til den Maade, hvorpaa han senere skulde bolde in Kone i Klædedragt, som denne ikke kunde eller vilde indlade sig paa. Andre Stridspunkter ere formodentlig fomne til: Dr. Gel. lius skal bave begjæret en betydelig Sum Benge i Medgift, men Tyge skal have svaret, at han vilde ikke give ham baade Datter og Penge, vilde han ikke tage bende for hendes egen Skyld, fik han hende ikke. Nok er det, at der i Begyndelsen af Efter- saret 1594 opstod en Uenighed mellem Tyge Brabe og Dr. Gellius augaaende Egteskabet, der førte til, at den sidste idetmindste tildels trak ng tilbage. Denne Gang synes det imidlertid at være lykkedes Tyges berømte Sester Sofie Brahe at stifte Forlig; bun tilskrev nemlig sin Broder, at Dr. Gellius begjærede ikkun et lille filosofisk Bryllup, ligesom et Fæstensel, og at han godvillig bavde lovet siden efter Bryllupet at blive paa Hven indtil Paaffen næstkommende". Hertil svarede Tyge Brabe Gassendus, Tychonis Brahei Vita, 1655, p. 81. Vinding, Regia Academia Hauniensis, 1665, p. 209-11. Det er dette Brev, som omtales i D. Mag. II, 295 under I; det ovenanførte udaterede Uddrag deraf findes i konsist. Kopibog i Kvart for arene 1590-1600. Danske Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> dfe7hoasidvl361f1ggylgmo9ntjogu 104 106281 426568 2026-05-31T11:59:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Brabe fra Uranienborg den 28de Oktober 1594: „Jeg befom ikke det Brev, du skrev i Kjobenhavn, forend længe derefter, siden Dr. Gellius var kommen hid til Lands. Og var der god Beskeden nok i, hvilken jeg lader mig nøje med, dersom han ikke finder vaa nogen ny Ubestændighed og Befeating". Roget faabant maa imidlertid foart være slet: Dr. Gellius Sascerides synes idethele, om han end har besiddet Lærdom og videnskabelig Dygtighed, at have været en les og vaklende Karakter, der fuart vilde et og snart et andet. Mulig har Hensynet til Datteren holdt ham tilbage fra rent ud at erklære, at han pas Grund af Tvisten med Faderen ønskede at hæve Forbindelsen. Der er idetmindste Spor til, at Sagen er gaaet Magdalene Brabe nær til Hjærte. — Blandt de Spergemaal, fom Toge Brabe fenere for Retten forelagde Dr. Riele svag. og som besvaredes bekræftende af denne, var nemlig ogfan folgende"; Om hannom ice bragis thill minde, om ieg ice paa Gonſøgaard exc postulerit och beflagit mig y band neruerelle offuer Nogens Berthillsen, hor hand hadde streffuitt min daater it breff thill, och thet fiben thiben waar forløben, som hun hadde adt beraade sig paa, hor med hand ydermere kunde haffue be= drøffuet hinde, end som aff det andet thillforn war skeet, y det adt det lyde, lige fom hun hadde ganget om med falshed och fulle haffue fyld vdj huis skeel waar, och faa got som wilde true hinde det aff, saa at ieg derfor inted torde lade binde faa famme breff, och hun en heller det wilde haffue, der hun fornam, det lyde mogit em then anden (Gellius), eptberdi hun nogle faa dage thiaforn hadde foit fit fuar fra sig, lydendis blant andet, abt hun aldrig med sin willie wille mere thence paa hannem. Och om Mogens ide da fuarede, adt hand hadde schreffuit saadant obj en god mehning: mand wende allehonde fore, then stund mand meente, adt sagen stod thill adt hielpe, mens det wor hannom fiert, at min baater ice habbe foit famme bref adt see, adt hand ide skulle bekumee hinde mere der med. Seraf Det er Svaret, som omtales i D. Mag. II, 295 under II., her anført efter Konfist. Kopibog i Kvart for Aarene 1590-1600. Det er den faakaldte niende Artikel, som omtales i D. Mag. II, 302, her anført efter konsist. Kopivog i Folio for Aarene 1538-1602, Fol. 213. 3 denne Kopibog indtager T. Brahes Spørgsmaal til Niels Krag og dennes Gjensvar 16 foliofider; forholdsvis indeholde de dog ifte meget nyt, men bestaa tilbels af trættende Gjentagelser. Jeg har i bet følgende benyttet det deraf, som forefont mig at have nogen Zuteresse. Hvad der foraarsager mest Vanskelighed er Bestemmelsen af Tiden, i den Henseende har jeg forsøgt at oprede det ind. villede og forvirrebe, saagobt jeg formaaebe. Det strives Gousegaard eller Gaansøgaard, men skulde vet rettest strives Gundsøgaard; Gaarden laa i Gundsømagle Sogn ved Nostilbe (jfr. D. Mag. VI, 41), ben børte formentlig til det præbende (Hellig tre Kongers Kapel), som T. Grabe havde i Roskilde kapitel. Mogens Bertelsen var Forstander for Helliggeist Hospital i Kjøbenhavn, og som det synes eu god Ven af Lyge Brabe.<noinclude><references/></noinclude> 2ut6fzlbrgfvd8monvdz678il5jm0ml 104 106282 426569 2026-05-31T11:59:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|19}}</noinclude>Handelen blev (paany) Heraf er det allerede klart, hvorledes det kom til at gaa. urigtig mellem velb. Tyge og Dr. Gellium" under en Sammenkomst i Kjobenhavn en af de forste Dage af December 1594, og dette havde til Folge, at Tyge Brabe sendte „fin fortroede gode Ben" Dr. Niels Krag og Mogens Bertelsen til Dr. Gellius Sascerides og forlangte hans flare Svar paa det Spørgsmaal, om han vilde have Pigru, og da vel ogfan finde sig i de opstillede Betingelser, eller iffe. Evaret fonce dog at have været holdt ganske ubestemt: Dr. Gellius vilde hverken svare rent ud ja eller nej. Dette, ligesom hvad der senere foregik, vil bedst kunne oplyses af nogle Spørgsmaal, Tyge Brabe siden (i Marts 1596) for Retten forelagde Dr. Niels Krag og dennes Broder, Dr. Anders Krag, og som disse besvarede bekræftende. Spørgsmaal til Dr. Niels Krag. 1. Att hand wilde beftaa, om ieg ice trax om anden dagen thiligen, fom handelen om afftenen chillforn wor bleffuen vllar, der ieg lerde hans dør forby, da trinde ind adt thage then feddel igen, som de thu disticha eller latinske wers stod paa, builde ieg wilde baffue fiunget paa difcant om afftenen y bryl- lupet, och det leg da bleff libet fidendis hoes hannom och hans bestrue Eilse och frestocket med dennom, om irg ice blant andet sagde, der det bleff omtalit, buis feet war, at ieg ice begerrit nogen thid adt beffylle karlen offentlig eller lade thale paa buis fteede, faa frembt som ieg och mine motte nyde woris vskyld her voj och werre forulempning foruben, mens befale wor Derve thet, meb allehonde andet, som jeg da sagde, sagen thill formildellfe, alligeuell abt det wor y den første fervore och hihighed, som mig faabant it finde vforuarendis war wederfarit, och enda icke en dag der epther aldelis forbi løben. 2. Om D. Gellius ide, ftrax epther min syster och ieg wor bortbragen fra Kiebenbaffn, den dag neftepther adt handelen wor bleffuen vrichtig, war aff seg felf lommen thill D. Nielsis och wilde ganget ind thill hannom fit hub, och hand da mete hannom y derren, som hand wilde gaa vd, och de ginge da paa gaden oden for dørren och taldis sammen. Om D. Gellius icke da foregaf af fig fellff, adt hand hadde well werrit nn thillfreds, abt hand hadde suarit, der D. Nielle om dagen thillforn med Mogens Berthilfen wor hos hannom vdj bestickelse wiis paa mine wegne, at han betackede mig for min daater, och adt ieg motte forsee hinde, hor mig befalt, med en anden. Och om hand icke der hos thillspurde och ombad hannom, adt D. Niells wilde paa hans wegne forkynde mig det. Och om hand icke saadant fagde vej alluorlighed foruden stempt, och vdj edrulighed. Och om D. Nielle icke fuorede, adt hand icke kunde saaledes tbett Tyge Brabe var en god latinst Boet og havde for Sfit, naar noget bevægede bam, at give sit Hjærte Luft i latinste Vers. Ifr. D. Mag. II, 296. 2<noinclude><references/></noinclude> 7x20xjkmj2kvsmkaq90t2mlwmuwasqn 104 106283 426570 2026-05-31T11:59:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>thett nu giøre, vden det war hannom sagt, der hand war vdj beskickelse wiis hoes hannom. Och om hand icke waret hannom adt, horledis det wilde bekomme hannom, om hand sende mig saadanne bud. Och om den anden (Gellius) for= bed hannom da nogit at thale der om 10. Spørgsmaal til Dr. Anders Krag. Om hannom icke witterligt er, adt der hand med sin broder No. 94, then 6. Decemb. 11, habbe werrit welb. Siguord Grubbis 12 geft vbi beberlig och høglerd mand M. Jons 13 bus, ſom thill it frestocke, førend forkreffne Signord brog abt thill Stone famme dag; och da, der de bleffue mogit derepther hos fortreffne M. Jon fidendis, at D. Gellius Safcerided war adt sig sellff ind: tommen; och thett forte hand hadde fat fig word bordet, begynte abt thale om fit gifftermaall och bryllup. Och adt D. Anders (Erag), der hand sligt horde, wille inthett werre der derhos, men holt sig thill en side, och wille thalle med M. Jons hustrue om noget andet, paa thet hand kunde vndslaa sig fra den andens thale, eptherdj hand thillforan inthed hadde hafft der med abt giøre, ey heller abt mig eller andre nogit fynderligt derom beuist. Om D. Gellius fellffner, och fand see be andre med, icke da kallede paa hannom, figendes, abt hand motte well høre paa deris ahntale. Og om D. Gellius icke da blant andet begynte aff fig fellff abt erpoftulere och beklage fig offuer hans broder D. Niells Grag, for hand ice wille sige mig det famme, D. Gellius hadde y de forgangne dage ombedit hannom paa gaden, som wor, adt hand begerde icke min daater nu meree, och at ieg motte giffue hinder en anden, huem izg fellff leftede, ody adt hand betackede mig. Och om forskreffne D. Niels icke der thill suarede, adt hand derfor ice wilde fige mig det, for D. Gellius ide hadde om dagen thilfornn, der hand y bestickellfe wiis waar vofent thill hannom mebt Mograb Berthillsen, det samme fagt, epther fom de tha hadde ahnloffuit at referere och fige mig alle ordene igen, som den anden fuarebe. Mens hand wille endnu heller, lige 10 Konfist. Kopibog 1538-1602, Fol. 218. Jfr. D. Mag. II, 301-2. Denue Tibsangivelse er af Vigtighed, thi i et tildels ligelybende, men mindre udførlig frem- sat, Spørgsmaal til Broderen Dr. Niels Krag (hvilket derfor ikke meddeles her) siges Frokosten hos Sigvard Grubbe at have fundet Steb nogle faa Dage efter" de Begivenheder, som omtales i de to foranførte Spørgemaal til Dr. Niels Krag; vi have saaledes en Lids. bestemmelse for det hele. 19 Sigvart Grubbe til Hofbal, fiben i over 26 Mar (1602-28) Lensmand paa Malmehus, er bekjendt som Forfatter af en i historist Henseende vigtig Dagbog (i Uldallste Muste. Sami. paa Kongens Bibl. Nr. 449. 41). M. Jonas Jakobsen Bennsin havde tidligere været gift med en Softer til Dr. Gellius Safcerides. Baa benne Lid var han Sognepræst ved Helliggeififirte, senere blev han fgl. Hiftoriograf og Forstander paa Soer.<noinclude><references/></noinclude> 64tgx8xzowzt0hvwjjf3vl3rs34l2oo 104 106284 426571 2026-05-31T11:59:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|21}}</noinclude>lige som tillforn der Gellius gaff fligt fore, raabe bannem, adt hand drog offuer thill min syster Sophie, och flitteligen bos hinde ahnlangede, adt hun wille legge fig der vbi, abt sagen kunde bliffue fordragen igen; bet war det beste raad, hand kunde paafinde, huilcke hand hadde och y behoff. Och adt D. Niells der bos sagde, adt dersom D. Gellius fligt begerde, da wilde hand med sin hostrue folge bannom offuer thil min syfter Sophie och fiden thill mig, och giøre der voj alt, quis thennom murligt funde weree, buildet ochjaa M. Jon sambtecket, och fagde sig vej tige maade abt wille giere; dog alt dette inthet hielp. Mens D. Gellius alligevell fremfoer y fine ord och mening, lige som hand thillforn hadde fagt. Och der W. Jon hadde hert hannem faadant nogle gange abt repetere, da hadde hand grebit D. Gellium paa armen, och sagt saaledis: mand huort heden med flige ord? och pegte der hos paa hand bryst och bad, band schulle gaa thill sin confciens och betence, huad hand hadde loffuit Gud och pigen fit hierte, och det med baand och mund kundgiort og bekrefftiget, och acte, om hand icfe faa maabe giorde Gud och fin fomwittighed imod. Mens adt dette och megit andit ligt vanseet, bleff D. Gellius fledze y fin mrbning och forset, lige fom chillforn er bemelt, begerrendid der bod, adt D. Niels wilde endnu lade mig saadant wilde paa hans wegne, och sigendis, adt hand wilde wel foie mine ord thill fig, mens ice igen referere hans ord och begiering thill mig, buildet bannom fiuntis vbilligt adt werre. Och vdj faa maade expoftulerit med hannom med andre wiidløfftige ord, som y samme mening da indfalt. Paaester ieg derfor, adt D. Anders Grage wilde werre mig thette for- ftreffne, och huis hannom ydermere der em witterligt er, faa miit hand fand bragis thill minde och med en god conscient kand widne, offentlig bestendig. Och adt hand derforuden wilde ochsaa thißkende giffue och beftaa, om hand weed, abt D. Gellius fagde faabant af druckenstab och voj stempt viis, eller och om hand edrueligen och alvorligen fligt forregaf, och bleff ber endeligen web foruden nogen fortrydelse eller revocation eller och ombedelse, abt mand icke fulle sige mig fligt igen. Item om D. Anders Grage er witterligt, abt der hand engaang y then første herrebag vdi forgangen aar hadde merrit hos min fuoger welb. Christen Skiel, som nu er vdj Guds wold 14, thill gest eller och y andre maade leist han- nem fellftab, och der da bleff korteligen beretiit for forfeeffne min fuoger, hor ledis D. Gellius hadde beteet fig mod mig och mit barn, anderledis end hannom thilforn wor forfagt, tha shulle hand strar hefur kallet paa min fofter, som da icke thillstede waar, y faa maade: „daater lil, daater lill, som hand pleiede adt kalde 14 Nigeraab Chr. Steel til Fusings var gift med Margrete Brabe og bebe 26 Argus 1595. Hau var Faber til den forau omtalte Albert Steet.<noinclude><references/></noinclude> b1uo7ew3kn67l8quepjaqkzf1mipif5 104 106285 426572 2026-05-31T11:59:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- kalbe hinde, kom hiid och har paa, her er anden snack for bender, og her, huad D. Anders siger; jeg tenkte well, adt det sad icke saaledis sammen." Och dog ieg well wed, abt D. Unbers icke gerne figer eller widner, huad hand haffuer hørt offuer den gode mandé borb, bog eptberdi thett er mit egit fold paa abt giere, och main syster Margrete bliffuer well thilfreds der med, er ieg begerrendis, abt hand bestaar, om dette vdj fin mehning ice faaledis er thilgangen. Item om D. Unders icke dragis thill minde, at der hand y forgangen aar wor min get nogit for Michaelis her y min gaard 15, och M. Anders Fos bispen aff Bergen, och M. Jon med Peder Franzen 16 waar der hoes, horledis ieg habbe beklaget mig, adt D. Gellius icke hadde holt afficheden, y det hand hadde ahnloffuit, adt hand skulle werre mig och mine aldelis vbeuaret och icke forulempe 06 vbj nogen maade; mend ice alleniste hoes fremmede, mens ochsaa hord min egen nefte slect och byrd, ja och bors min egen fedelige moder det lod gierre, fan abt hand kunde fette ont emellom od, om faadant ide bleff affwerget, och fagde der boes nogen kundskab och bruifning, irg hadde dre paa, saa adt M. Jon fig selff der offuer forundrede och meente, adt det kunde icke følge skell. Och om ieg ice der bors ftrar lod lefe D. Andrea Gragii bref y M. Jond neruerelle, builder hand od fambtødte saaledis abt werre thilgangen. Od fiden der hoes fagbe, at jeg aff saabant ody andet, som mig mederfors, alligeuell adt ieg gerne wilde lade bliffue altingeſt vdj stillhed, heieligen fotaarfagebis thill y fin thib abt thale paa fagen och labe got fold forstaa och fiende, huilen aff os habbe giort rett eller vrett. Horfore ieg ochsaa wed de samme dage lod M. Jon besticke, paa det ieg kunde faa adt wiide, om hand wilde werre mig sandhed bestendig, huis hannom der om witterligt er, och voj lige maade fiben ochfaa Mogens Bers thisen, som ochsaa der aff wißte, paa thett ieg kunde haffue nogit at fundere mig paa och beuise handelen med, naar ieg actede der paa at thale, om behoff giordis. Om D. Anders icke der hoes er witterligt, at ieg, der maaltid waar giort, lod offentlig lese for M. Jon ody de andre, fom hoes wore, huad tycker jeg hadde adt giffue fore och adt spørge D. Gellius om. Och om M. Jon icke da sagde, adt han trode icke, adt D. Gellius sagde selff ney for nogen af de stycker; thi huis hand bet giorde, da dreff hand fig ſelff; och der som hand fornam, adt hand sligt wilde giøre, da wilde hand raade hannom, adt hand heller bestod sandingen 18. Fortsatte Tyge Brabes Gaard i Kisbenhavn laa i Farvergaben, der boor Bartov nu ligger. 1 Kgl. Herold, Faber til Prof. juris, Dr. Claus Plum. Tyge Brabes Moder, Fru Beate Bilde, dede først 18 Oktober 1605. 1 konsist. Kopibog 1538-1602, Fol. 203-5. Jfr. D. Mag. II, 300.<noinclude><references/></noinclude> dneyxpb2yna56u5e60zcr8wm29dp2sx 104 106286 426573 2026-05-31T11:59:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|23}}</noinclude>Andet Bindo første Hefte. Fortsatte Spørgsmaal til Dr. Niels Krag. Om D. Gellius hafde forbedit hannom adt sige noget ligt 19 for mig, ferend hand drog med M. Jon og Mogens Berthilfen thill mig paa Baansøgaard, och om hand talde nogit med hannom thiforn, for end hand dreg did, sem hand fulle fige paa hand wegne, der kunde hielpe thil fagsens forbedring. Om D. Niels besoed, at, der welb. Enge Brahe habbe ladet lefe breffuene for D. Gellius, horvdj ieg (T. Brahe) for hans egen forseelse fyld lob bannom opfige, och ieg nogle dage der epther hadde bleffuit obj Kiebenhaffn, och blant andet fornummett, saaledis at werre thilgangen: ieg da bad D. Niells, at hand wilde schriffue mig noget thill der om vdj it breff, paa det ieg kunde sende min syster Sophie det, maar ieg waar hiemfommen, adt hun der vdaff kunde forfare, borledes D. Gellius wor thill sinds, och hor lidet det haffde fortrøt hannom, huis skeet wor, endog hun meente anderledis der om, der wy wore nyes kommen thill Hueen med hin anden. Och om docteren icke epther min flittige ahnlange schreff mig faabant it breff thill, dog irg motte der hos ahnloffue hannem, adt ingen schulle faa det at see vden min syfter Sophie, all den stund der wor nogen forhobning, adt handelen kunde bliffue fordragen. Och om hand icke siden, der det stuntis, adt hun icke skulle komme thill bedre ende, beuilgede mig, adt ieg motte lade see det, huis breffuit formelte, huem ieg wilde, for det hadde sig saa vdj sandhed, och hand fick well adt bestaa det, om behoff giordis, epther som den anden och sellff wilde, adt saadant icke delgtis, men mig paa hans wegne for- kyndigis, ellers hadde hand icke bedet D. Niells tho gange der om, mens snarer forbebit hannom abt omtale faadanne ord, huilket hand dog icke giorde. Dch er ieg begerrendis, at D. Niells wilde werre mig samme sit breff offentlig bestendig med alt, huis det indeholder. 5. Om D. Niells wed, at enten D. Gellius selff eller M. Jon eller och Mons Berthillsen hadde nogit got fore abt giffue paa bocterend (Gellius's) megne, som fagen kunde bliffue forbedrit medt, der de wor hos mig paa Gonfeøgaardt. Och om D. Gellius icke thillforn wife, adt D. Niells wilde brage did thill mig. 6. Om welb. Tyge Brahe icke, der D. Niells i Mogensis paahør, førend de droge fra mig paa Sonsegaard, thillspurde mig, horledis de skulle forholde den- nom, om dennom møtte saadanne fuar, adt D. Gellius bed got thill och wilde bliffue web fine ord edy leffte, fom en erlig mand burbe abt giere, da saaledió fuarede: dersom D. Gellius saadant frembar och sagde, førend breffuene begynte adt lefis, da motte de lade dennom alle blissue vlest, och der som hand sligt forre- gaff, 19 Nemlig bet, at T. Brabe maatte forsee sin Datter med en anden".<noinclude><references/></noinclude> 7zavghf57yelp6icfaw22kyxlu45gtj 104 106287 426574 2026-05-31T11:59:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>gaff, nor nogen aff thennom wor left, da motte de lade dett bliffue der wed och inthet mere lese der aff, mens giffue thillkende, adt feg kom fellff fnact this Siebenbaffn, faa wilde seg here D. Bellii egne ord och giere, buis mig fiuntis billigt adt kunde werre. 7. Om D. Niells ite fiben paa adtftillige thider gaff D. Gellio alle honde gode raad, berlebis band fulle forholde fig, eptherbi bet wor faalebis for feet, adt intet werre fuldte der epther 20. 8. Om D. Gellius nogen thid haffuer ombedit D. Niells, at hand wilde giere forben for hannom hos mig och hielpe fagen thill det beste, epherdi hand wiste, adt ieg holt D. Niells for min fortrode gode wen 21. Alle disse Evergemaal befeateded, fem tidligere er bemanfet, befraftente, me Undtagelse af det sidste. Den opmærksomme Læser vil allerede bave forstaaet Sammen. hængen: En Dagstid efterat Bestikkelsesmændene havde været hos Dr. Gellius Sa- scerides, fortrød han, at han ikke havde givet dem klar Besked, hau gik derfor til Dr. Niels Krag for at faa ham til at være Overbringer af det Budskab til T. Brabe, at denne gjerne kunde give fin Datter til hvem han vilde. Uagtet Krag afflog, nu at overbringe dette Budskab, fortalte han dog under et Besøg hos T. Brahe paa Gonso. gaard, hvad Dr. Gellius havde fagt til ham. Dette bevirkede, at baade Tyge og hand Datter den 12te December 1594 fra Uranienborg, ved de to omtalte Bestikkelses- mænd, tilsendte Sascerides en Opsigelse med sine Aarsager 22, og det er at antage, at Jomfru Magdalene frivillig har foretaget dette Skridt, thi bun fluttede et sam. tidigt Brev med de Ord: „Er jeg glad ved, at Borherre har ladet mig blive saa naabeligen og vel befriet og forleil Sagen foranledigede, som man kan tænke, megen Omtale i forfjellige fredfe. mange N. Krag svarede hertil: „Saa befender ieg well, abt D. Gellius ide baffuer raab nogen thid aff mig (werret) begerrendis; men dog haffuer adistillige thiber falbet aarsage inb, abt ieg haffuer sagt hannom, mine raad och betencuing, haildet finntis mig beft vbj fagen abt werre, som wor, abt hand enten skulle brage thill frue Sophie, eller och, der hand det icke lod sig gaa thill hierte, wandre aff landet en tbid lang, welb. Tyge Brabe och hans slect och wenner aff viene, eller io ware fig noie, adt hand eller ingen aff hans yge V. eller hans børn (y) nogen maade fornlempit. men labe fine ord heller allene saa staa, abt hand tackebe Tyge B. for alt got, och tunbe throe, det wor icke (saa) for feet". Af den ovennævnte Stopibog 1538-1602. 3fc. D. Mag. 11, 302. T. Brabe gjorde endnn to Spørgsmaal, det 9be er alt tidligere meddelt, det 10de angit Dr. Gellius's Opførsel ved en Mesterkost (Magistergilde), bvorom der haves Oplysning i D. Mag. 11, 302-03. Dette Spørgemaal undslog Krag fig for at svare paa, fordi baade Dr. Gellius og M. Jon havbe giort Undskyldning for den førstes Opførsel. Der synes mig forsaavidt ikke at - være Spor til nogen tvetydig Opførsel af . rag i denne Sag, som Konferentsraad We. gener meuer (Sist. Esterrein. em A. . Bebel, 2 Ubg. S. 200, Not. 3). Omtales i D. Mag. II, 296. Dateringen erfares af tonsist. Stopibog i Svart (1590-1600). Det var Slutningen paa den saakaldte fjerde Original", som omtales i D. Mag. II, 296 (af auf. Kopibog).<noinclude><references/></noinclude> chh636q1ihxb7t0hbwptbq8b9i7stog 104 106288 426575 2026-05-31T11:59:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|25}}</noinclude>mange dadlede Dr. Gellins for bans Fremgangsmaade. Denne føgte imidlertid at faste Sfylden over paa Tyge Brabe, idet han foregav, at det kun var for Spøg, ,ndi Skjæmt-Bis" eller i Druffenskab, han havde ytret de Ord til Dr. Niels Krag, som gave Anledning til Bruddet, eller ogsaa, at det ikke havde været hans Mening. at de sfulde forebringes Tyge. Dette bevægede denne til, i Begyntelfen af Januar 1595, at udbede sig følgende Forklaring af N. Krag om, hvorledes det var gaaet til, nærmest til Underretning for sin Søster Fru Sofie Brahe, der altid havde søgt at belde igjen og forhindre et Brud, og for beis gede og fjærlige bjarte den Udgang, Sagen havde faaet, maatte være meget smertelig, da hun vistnok forudsaa, hvor store Befaringer og krænkelser disse Begivenheder vilde forearfage hendes elskede Broder Juge Dr. Niels Krags skriftlige Erklæring til Tyge Brahe. S. Nobilissime D. Tycho. Esther fom begerrer adt forstaa, om then person haffuer noget fiden thald med mig om den fag, ether well witterligt er, abt kunde labe ethers syfter thet wilde, och y der af funde baffue ether adt betence, faa kand ieg ether ide wenligen forholde, adt hand intet synderligt haffuer talb meet mig andet end ftrar epther y wor afdragen, tom hand thill mig, fom ieg wilde gaa ve, och faa paa gaden blandt andet lob hand fig forliude, abt hand hadde well werrit nu thill sindh, adt hand hadde suaret, ther ieg medt Mog. Ber- thilfen beidelse wiiß wor hoß hannom, adt hand betadet ether for ethers daater, och adt y motte forsee hinde, hor ether befalet, medt en anden, och spurde, om ieg wilde paa hans wegne forkynde ether dett: huilcket hand y lige maade och spurde mig adt siden y min broders och M. Jons neruerellße y M. Jons huß, om mig icke endnu siuntis det adt wille giøre. Da suaret ieg hannom, at bet waar min hustrues raadt, hand fulle begiffue sig offuer thill . ech w. fru Cophie Brabe och bede och bruge binde thill att brage alting v laffue igen, thi mig funtis, thett kunde icke anderledis sticke fig, end adt fagen bleff hinfpen. Mens huad det ahalanger adt forkynde Tyge det, hand af mig begæret, wilde ieg ide lade mig nu saa bruge der thill, mens hand kunde det vorette formedelst andre. Dog berfom hand hadde befalet mig och Mogens adt haffue faa fuarebt, der wy waare hoß hannem, habbe my feit abt sige det. Dette er thett fynderligste, hand haffuer da tald om fagen. Thi der ieg drog thill ether chill Gonsor, thaled hand inthett med mig. Dh beder feg ether begligen, v ingen lader see thenne mitt breff vden ethers syster, frue Sophie, som y baffuer loffuet mig mebt haand och mund. Thi Om denne mærkelige kvinde, hvis Liv var saa rigt paa Sorg og Savu, men ogfaa paa inderlig og trofast Kjærlighed, er der skrevet meget. intetslets lærer man bende bog saaledes at fjende som af hendes egne Breve, hvori bun pas en rørende Maabe beretter om fin Kum. mer og Nob. (Danfle Magazin III). Danste Mag. [4] 11. 1. D<noinclude><references/></noinclude> 3p3vyutbxlx4nl3wtnj6y5s83z3yv4e 104 106289 426577 2026-05-31T12:03:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Thi ieg will ice then werre, ther fulle hielpe thill onde y nogen fag, megit mindre pecteftabs fager, dog haffuer ieg ice bet wild forholde ether epther ben loffue of emellom erre, edy eptheroj personen fiunis adt hoffue fagb thrt, for sulle wilde det, thi ellers hafde hand icke bedet mig tho gange der om, mens forbiudet mig abt omtale, hand hadde hafft faadan erd, huildet hand dog ide giorde. Och will nu icke lenger opholde ether, gierer altid gierne, hues y fuebe haffue are och tie- nifte aff. Datum Kiebenhaffn then 8 dag Januar. A 95. Riells Gragt. Epthecdi, D. Indo, fagen mebt then anden fiunis nu adt ice skall komme thill bedre ende, da maa y nu lade wiide thette, her vdj staar, huem n wille, thi det haffuer sig faa y sandhed, och leg fear well adt bestaa det, om behoff gieris, som then anden och wilde self saadant skulle icke dollies, men eder paa hans wegne forkyndis. (Afftrift i Konsistoriets Kopibog, 1538-1602, Fol. 214-15.) Riello Grage egen haand. For yderligere at fifre sig imod, at Sascerides og hans Venner skulde vælte al Skylden over paa Tyge Brabe og band Slægt, forlangte denne desuden paa sanime Tid, fig og sine „til en sandfærdig og fornoden Undskyldning", en kjendelse af Univers sitetet, faaledes som følgende Brev fra Tyge Brabe til Universitetets Reftor (Dr. Nico- laus Theophilus) og Professorer nærmere oplyser. Dette erre mine suar till den vidisse, som magnificus dominus rector loebt mig y gaardt offuerantuorde, effterdj ieg lod self formebelt doctor Riells Krag och Mogens Berttellfien, som vaare obtßende af mig, tilbyde den, som sagen ahngaar, der de fem breffue vaare left for hannem, att der som hand haffte nogett der imobt att fige, waar ieg erbebig att fuare der thill y magnifici domini rectoris och nogle aff professorum deris neruerellße, entten privatim eller publice, och der som hand nogitt fliigt wille, schulle hand giernne bekomme en votskrifft aff alle breffuene paa min egen bekostning. Huilckedt bleff hannom thedre end engang ahabedit, alligeuell at hand teke self wille schriffue paa breff: uene, att de waare lefte for hannom, och hand da in continenti intedt sligt, som hannem godtuilligen waar offereret, wille begerre och annamme, mens lod den- num beholle samme breffue, saa at de mig om aftenen bleffue igien offuerant wordede. Siunis mig derforre, att ieg ice nu haffuer y behoff att giffue hannom nogen copier aff samme breffue, oden faa waar, at hand tilbebt filg att wille billigen replicere nogit der wobj, fom macht paalaabe, och beuiße det anderledis, och aff kg felff, waar der hos begierrenbis, at got fold maatte fige ody lizabe der paa; da er ieg till finds gerne at lade hannem faa dem alle odtschreffne, och att<noinclude><references/></noinclude> atah1o7173pzlvh7supb0ig1h9eyxwg 426606 426577 2026-05-31T12:36:10Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Thi ieg will ice then werre, ther fulle hielpe thill onde y nogen fag, megit mindre pecteftabs fager, dog haffuer ieg ice bet wild forholde ether epther ben loffue of emellom erre, edy eptheroj personen fiunis adt hoffue fagb thrt, for sulle wilde det, thi ellers hafde hand icke bedet mig tho gange der om, mens forbiudet mig abt omtale, hand hadde hafft faadan erd, huildet hand dog ide giorde. Och will nu icke lenger opholde ether, gierer altid gierne, hues y fuebe haffue are och tie- nifte aff. Datum Kiebenhaffn then 8 dag Januar. A 95. Riells Gragt. Epthecdi, D. Indo, fagen mebt then anden fiunis nu adt ice skall komme thill bedre ende, da maa y nu lade wiide thette, her vdj staar, huem n wille, thi det haffuer sig faa y sandhed, och leg fear well adt bestaa det, om behoff gieris, som then anden och wilde self saadant skulle icke dollies, men eder paa hans wegne forkyndis. (Afftrift i Konsistoriets Kopibog, 1538-1602, Fol. 214-15.) Riello Grage egen haand. For yderligere at fifre sig imod, at Sascerides og hans Venner skulde vælte al Skylden over paa Tyge Brabe og band Slægt, forlangte denne desuden paa sanime Tid, fig og sine „til en sandfærdig og fornoden Undskyldning", en kjendelse af Univers sitetet, faaledes som følgende Brev fra Tyge Brabe til Universitetets Reftor (Dr. Nico- laus Theophilus) og Professorer nærmere oplyser. Dette erre mine suar till den vidisse, som magnificus dominus rector loebt mig y gaardt offuerantuorde, effterdj ieg lod self formebelt doctor Riells Krag och Mogens Berttellfien, som vaare obtßende af mig, tilbyde den, som sagen ahngaar, der de fem breffue vaare left for hannem, att der som hand haffte nogett der imobt att fige, waar ieg erbebig att fuare der thill y magnifici domini rectoris och nogle aff professorum deris neruerellße, entten privatim eller publice, och der som hand nogitt fliigt wille, schulle hand giernne bekomme en votskrifft aff alle breffuene paa min egen bekostning. Huilckedt bleff hannom thedre end engang ahabedit, alligeuell at hand teke self wille schriffue paa breff: uene, att de waare lefte for hannom, och hand da in continenti intedt sligt, som hannem godtuilligen waar offereret, wille begerre och annamme, mens lod den- num beholle samme breffue, saa at de mig om aftenen bleffue igien offuerant wordede. Siunis mig derforre, att ieg ice nu haffuer y behoff att giffue hannom nogen copier aff samme breffue, oden faa waar, at hand tilbebt filg att wille billigen replicere nogit der wobj, fom macht paalaabe, och beuiße det anderledis, och aff kg felff, waar der hos begierrenbis, at got fold maatte fige ody lizabe der paa; da er ieg till finds gerne at lade hannem faa dem alle odtschreffne, och att<noinclude><references/></noinclude> 8ehvwycd3r5dzffozs0f6p6ujmqf14i 104 106290 426578 2026-05-31T12:03:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>att hannem tilstedis att baffue tilberliig tid och refpitt at betende fig der paa, och føre der imodt, hues hannom selff lyster. Och vill ieg da gerne lade mig nøye, med hues magnificus dominus rector och profeffores her y vniuersitetett rettuißelliigenn kiende och afffiige derpaa, besynderliigen huad de fornemste punc= ther och hoffuidt fagen y sig selff ahngaar, som er, om karlen haffuer holdit sitt løffte, ordt och breffue och derhos andre got folckis ordt och breffue, paa hans wegne och med hans willie och wibtfchab vbtgiffne, faa erligen och oprechteligen, som dett sig burde, och om jeg, eller nogen paa mine regne, baffuer giffuett han: nem nogen stellig aarfage att handle der imodt. Dersom band ligtt off leg felff er begierrendis (huorabj ieg dog, om mueligt vaar, bannem gierne wille haffue focu schaanit), schall hand (fom fagt er) med det første bekomme fandferdiige copier aff alle de fem breffue, som bleffue leste for hannem, och hues andre hand paa- ester. Ellers beßuer leg mig nu paa ny hannem sligt at tilbyde eller lade weder: faris, paa det mine och min fierre daathers riffuelßer ide schulle blifur wran geligen min affuerelße vdtydett och mißbrugtt. Dog bersem magnificus domi. nus rector med sine affefforibus et collegis wille och kunde med rette kende, at mig ber fliigtt, burs copierne off breffuene belanger hannem at lade faa, nu at effterlade, vahnßeett at de erre bannum tilforn forgebs tilbebne, och alligevell at fagen ide bliffuer legitime conoferrit och vrbelit, och de ville giffue mig den deris ſenteng beſchreffuen, da er jeg erbodig at wille rette mig derefter, ody giøre siden der vdj, hues billigt kand werre, och som handelen y sig felff wdtkreffuer. Hues det andett belanger, at ieg schulle icke lade lesse for got fold samme breffue, dett achter leg, at ingen fand eller bør mig formene, eller anderledis billigen be gerre, en heller at komme wiidt de forulempninger, jeg haffuer ladett hannem adtuare att haffue y fordrag, och icke io at maa siige, hues hand kand bestaa med, mens at mig bor endelligen fligt at giere, paa dett gott fold kunde komme y en rett grund om fagfens leylighedt, som dennem tilforn waar vbewist. Helst effterbj hand och hans ahnhang baffuer nu en gantfche maanibt omkring her y byen och andersted giffuett allehonde forre, till at smycke hans fag med, och att wende alt fylden paa mig och mine, anderledis end ira formener, att dett v fandheedt schail befindis, faa att mange gott fold waare derudtoffuer kommen wrang mening ody misforstandt, for de en part finge leyligheden der om rett at wide. Syntis derforre mig at werre aldelis fornøden, att ieg loott lefße samme striffter for nogle fornemme gott folk, och berettede dennom derhos leyligheeden wej all sandtheebt, ide for ieg achtebe at lade hannem wederfaris derudtoffuer mogett onbe, mens allenifte mig edy mine till en fandtferdig och fornødenn vndt. schyldining. Quilden min betendaing, med hues anden rettigheedt wbj denne fag. nu eller herefter fom forneden kandt werre att tale paa, och mig giffues billig aarsage D 2<noinclude><references/></noinclude> 4j2seich89br8iuj4hpboo2ly8kdpv2 426607 426578 2026-05-31T12:37:31Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|27}}</noinclude>att hannem tilstedis att baffue tilberliig tid och refpitt at betende fig der paa, och føre der imodt, hues hannom selff lyster. Och vill ieg da gerne lade mig nøye, med hues magnificus dominus rector och profeffores her y vniuersitetett rettuißelliigenn kiende och afffiige derpaa, besynderliigen huad de fornemste punc= ther och hoffuidt fagen y sig selff ahngaar, som er, om karlen haffuer holdit sitt løffte, ordt och breffue och derhos andre got folckis ordt och breffue, paa hans wegne och med hans willie och wibtfchab vbtgiffne, faa erligen och oprechteligen, som dett sig burde, och om jeg, eller nogen paa mine regne, baffuer giffuett han: nem nogen stellig aarfage att handle der imodt. Dersom band ligtt off leg felff er begierrendis (huorabj ieg dog, om mueligt vaar, bannem gierne wille haffue focu schaanit), schall hand (fom fagt er) med det første bekomme fandferdiige copier aff alle de fem breffue, som bleffue leste for hannem, och hues andre hand paa- ester. Ellers beßuer leg mig nu paa ny hannem sligt at tilbyde eller lade weder: faris, paa det mine och min fierre daathers riffuelßer ide schulle blifur wran geligen min affuerelße vdtydett och mißbrugtt. Dog bersem magnificus domi. nus rector med sine affefforibus et collegis wille och kunde med rette kende, at mig ber fliigtt, burs copierne off breffuene belanger hannem at lade faa, nu at effterlade, vahnßeett at de erre bannum tilforn forgebs tilbebne, och alligevell at fagen ide bliffuer legitime conoferrit och vrbelit, och de ville giffue mig den deris ſenteng beſchreffuen, da er jeg erbodig at wille rette mig derefter, ody giøre siden der vdj, hues billigt kand werre, och som handelen y sig felff wdtkreffuer. Hues det andett belanger, at ieg schulle icke lade lesse for got fold samme breffue, dett achter leg, at ingen fand eller bør mig formene, eller anderledis billigen be gerre, en heller at komme wiidt de forulempninger, jeg haffuer ladett hannem adtuare att haffue y fordrag, och icke io at maa siige, hues hand kand bestaa med, mens at mig bor endelligen fligt at giere, paa dett gott fold kunde komme y en rett grund om fagfens leylighedt, som dennem tilforn waar vbewist. Helst effterbj hand och hans ahnhang baffuer nu en gantfche maanibt omkring her y byen och andersted giffuett allehonde forre, till at smycke hans fag med, och att wende alt fylden paa mig och mine, anderledis end ira formener, att dett v fandheedt schail befindis, faa att mange gott fold waare derudtoffuer kommen wrang mening ody misforstandt, for de en part finge leyligheden der om rett at wide. Syntis derforre mig at werre aldelis fornøden, att ieg loott lefße samme striffter for nogle fornemme gott folk, och berettede dennom derhos leyligheeden wej all sandtheebt, ide for ieg achtebe at lade hannem wederfaris derudtoffuer mogett onbe, mens allenifte mig edy mine till en fandtferdig och fornødenn vndt. schyldining. Quilden min betendaing, med hues anden rettigheedt wbj denne fag. nu eller herefter fom forneden kandt werre att tale paa, och mig giffues billig aarsage D 2<noinclude><references/></noinclude> etu2ybxzztgwkyh5wmnvqfbnv3menx1 104 106291 426579 2026-05-31T12:04:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>aarfage till, leg will aldelis haffue mig forbehollen. Actum Kebenhafft den 11 Januarii anno 1595. Original i Konsistoriets Arkiv. (Brevet er uden udskrift). Tygbe Brabe med egen hd. Der indlededes nu en Brevoegling i Anledning af Sagen, og Professorerne fif tilvejebragt en rt Forligetontraft Cubtedt under Rektors og fire Profedførerd hand eg Srg d. 16 Januar 1595. ermed lod Tyge Brabe fig foreløbig neje og stillede Sagen i Bero et arstid. De mange Fjender, som den store Astronom havde, og da især Dr. Gellius selv, lode dog, som det synes, iffe Sagen hvile, men der ud- spredtes en Del Stygter om Oprindelsen til Uenigheden, som vare meget krænkende for T. Brabe 2. Denne besluttede derfor at drive Sagen videre: han fik da i Begyndelsen af Aaret 1596 udvirket følgende kongelige Befaling til Domkapitlet i Lund, under hvilket Dr. Gellius Sascerides, der imidlertid var bleven slaaust Provindsialmedicus, igteskabsfager festerede, om at deume i Sagen Gapittelett voi Lund fick breff D. Gellium och Thyge Brahes datter ahnrerendis, vt seqvitur. Christianus 4. Bor synderlig gunst chillforn. Wijder, effther som theer begiffuer fig nogen irring och vehnighedt emellom oß elskelige Thyge Brahe thill Knudtstrup, wor mand och thiener, paa thend ene, och oß elskelige hederlig mand Doctor Gel- lium paa thend anden fijde, baade om echthestabs handell, vbi thett att for™ Doctor Gellius skall haffue sig indlatt medt fore Thyge Braheß eldste datter medt hinde vdi echtheskab att wille begiffue, faa well ſom och anden handell och irring thennom emellom er, huillke sager forte Thyge Brahe achther for hanß thillbøerlig dom- mere att indsteffne, och medt retten emod hannom att vdføre: och efftherthi att samme echtheskabs handell bøer theer thill capittelett att ordelis, bede wij ether och wille, att naar samme fag for capittelett vbi rette kalldiß, i tha, faa wijdtt fore echtheskab sag och handell er belangendis och for capittelett bøer att ordelis, grand- giffueligen forfarer there rbinden alde leylighedt, och fiden tiender och demmer theerpaa, huiß christeligt, billigt och rett er, gifuenbiß thett clartigen vader ethers signethe fra ether beftreffuen, som i wille andfuare och were bekiendt. Thermedt etc. Actum Golldinghuß 5 Februarij Anno 1596. ontratten omtales i D. Mag. II, 292. 2006 T. Grabe har selv gjort en Optegnelse om, hvis allevegue baade iblandt Abelen og andre er ubi lang Tid udspredt, hvormed jeg skulde have foraarfaget D. Gellium til at undflaa sig fra at ville have Bryllup, og gjøre hvis sfet er" (trykt i D. Mag. II, 286-88). Meddelt efter faauffe Tegnelser. Nr. II. Fol. 362-63.<noinclude><references/></noinclude> j4548ox9en1tyh74uyq9gtwhh9c0zvv 426608 426579 2026-05-31T12:37:39Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>aarfage till, leg will aldelis haffue mig forbehollen. Actum Kebenhafft den 11 Januarii anno 1595. Original i Konsistoriets Arkiv. (Brevet er uden udskrift). Tygbe Brabe med egen hd. Der indlededes nu en Brevoegling i Anledning af Sagen, og Professorerne fif tilvejebragt en rt Forligetontraft Cubtedt under Rektors og fire Profedførerd hand eg Srg d. 16 Januar 1595. ermed lod Tyge Brabe fig foreløbig neje og stillede Sagen i Bero et arstid. De mange Fjender, som den store Astronom havde, og da især Dr. Gellius selv, lode dog, som det synes, iffe Sagen hvile, men der ud- spredtes en Del Stygter om Oprindelsen til Uenigheden, som vare meget krænkende for T. Brabe 2. Denne besluttede derfor at drive Sagen videre: han fik da i Begyndelsen af Aaret 1596 udvirket følgende kongelige Befaling til Domkapitlet i Lund, under hvilket Dr. Gellius Sascerides, der imidlertid var bleven slaaust Provindsialmedicus, igteskabsfager festerede, om at deume i Sagen Gapittelett voi Lund fick breff D. Gellium och Thyge Brahes datter ahnrerendis, vt seqvitur. Christianus 4. Bor synderlig gunst chillforn. Wijder, effther som theer begiffuer fig nogen irring och vehnighedt emellom oß elskelige Thyge Brahe thill Knudtstrup, wor mand och thiener, paa thend ene, och oß elskelige hederlig mand Doctor Gel- lium paa thend anden fijde, baade om echthestabs handell, vbi thett att for™ Doctor Gellius skall haffue sig indlatt medt fore Thyge Braheß eldste datter medt hinde vdi echtheskab att wille begiffue, faa well ſom och anden handell och irring thennom emellom er, huillke sager forte Thyge Brahe achther for hanß thillbøerlig dom- mere att indsteffne, och medt retten emod hannom att vdføre: och efftherthi att samme echtheskabs handell bøer theer thill capittelett att ordelis, bede wij ether och wille, att naar samme fag for capittelett vbi rette kalldiß, i tha, faa wijdtt fore echtheskab sag och handell er belangendis och for capittelett bøer att ordelis, grand- giffueligen forfarer there rbinden alde leylighedt, och fiden tiender och demmer theerpaa, huiß christeligt, billigt och rett er, gifuenbiß thett clartigen vader ethers signethe fra ether beftreffuen, som i wille andfuare och were bekiendt. Thermedt etc. Actum Golldinghuß 5 Februarij Anno 1596. ontratten omtales i D. Mag. II, 292. 2006 T. Grabe har selv gjort en Optegnelse om, hvis allevegue baade iblandt Abelen og andre er ubi lang Tid udspredt, hvormed jeg skulde have foraarfaget D. Gellium til at undflaa sig fra at ville have Bryllup, og gjøre hvis sfet er" (trykt i D. Mag. II, 286-88). Meddelt efter faauffe Tegnelser. Nr. II. Fol. 362-63.<noinclude><references/></noinclude> ml1rbabpcu8j115zoo6rfrxn8whtccx 104 106292 426580 2026-05-31T12:04:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Bindö første Hefte. Hos Kapitlet i Lund synes Tyge Brabe dog ikke at have faaet nogen Op- rejsning for den lidte Tort, thi fort efter fom han atter til Universitetet med Sagen, og anmodede dette i følgende Skrivelse om at fjende i den, idet han tillige forklarede, hvad det var, han ønskede at opuaa gjennem den Bevissørelse, ban nu agtede at anstille 28: Eptherdi dette, som jeg nu forrehaffuer, er faaledis forneden at mue stee, will ieg haffue ether y gode herrer paa thet wenligste ombebit, att y wilde lade eder finde vbesuerret med en god willie och patient adt høre och forfare, huis teg baffuer her at forhandle och windisbyrd adt fere, od ide lebes der wed, om dett end skønt will bliffue nogit langt och wiitløfftigt, epther som och sagen y sig selff er och vdkreffuer. Jeg begerrer dog ingen synderlig rettergang eller bomb her nu att haffur, alleniste att ieg maa bekomme retteligen ahntegnit, och siden clarligen beschreffuitt, huis her forhandlis, epther fom behoff giøris. Och om somt der aff will ſiunis for langt allesamens schrifftligen adt forfatte, saa er ieg kun begerrendis, abt huis schriffter och breffuet, jeg lader lefe for eder, aff publico academiæ notario maa bliffue paathegnet, saaledis adt werre skeed, och vdi huis i giffuer mig siden beschreffuitt, dett formeller vdi en kaart sum, eller och begyndellßen och enden aff famme fchriffter och breffuer aburert 29. Och huis ieg ellers muntligen beretter och forregiffuet, maa edysaa bliffue opschreffuit, naar ieg thett begrrrrr, och vbi behoff gietis; vbi lige maade huis min gienpart haffuer frem att legge och schrifftlig eller muntlig att forregiffue, och adt saa tiit som confiftorium er holden, thet da maa bliffue opleft for mig, huis samme thid er bleffuen ahntegnit. Thette er y gode herrer och wenner, huis ieg haffuer paa denne thid aff eder wenligen adt begerre, forseendis mig thill ether, att y mig thette ide vdslagendid worder. Jeg forsdyyller thet gierne med eder alle och en huer ferdelis vdigien, i huis maabe mig nogen tid mueligt kand werre. Sfrivelsen Denne Strivelse er indført i kopibegen 1538-1602, Fot. 217-18. Det er paa en Maabe Koncepten til den Ubffrift, som senere blev given T. Brabe, vi her have, men som følge deras itte bele hans Brev, da ber 14 April 1596 blev famtykt i Konfiftorium, at Tyge Fortale (d. e. det her anførte Brevfiykte) skal indføres, saavidt ban compellerer Professores, og ben Commemoratio beneficiorum ffal ubelabes; men hans Conclusion maa flet blive ude". (D. Mag. II, 307). *Derfor denne ufuldstændige Auførelse af Dokumenter, som alt fjendes fra D. Mag. II. 3 Konfist. Kopibøger er dog fom oftest Brevenes Datering auført, hvilken undertiden fan være oplysende, ligeledes farakterististe Elutninger, hvoraf jeg tidligere bar anført nogle; et Brev fra Lage Urne (nævut i D. Mag. II, 293 under 7) endie saaledes: Adels Greve og skriftlige Vidnesbyrd under deres Haaud og Segl ftaa altid for fulde, uden de bliver undersagt af Kgl. Maj. og Danmarks Riges Naad. Lund 2 Februar 1596". - Hollænderen Niclas be Brints Brev (D. Mag. II, 293) var bateret: Uranienborg 13 Februar 1596; han þar vel altsaa været en af de Studerende, der opholdt sig hos T. Brabe og gif bam tilhaande ved hans astronomiste Jagttagelser.<noinclude><references/></noinclude> bmh8kov5ftmydgfo550jw7u2lwh6wob 426609 426580 2026-05-31T12:37:41Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|29}}</noinclude>Andet Bindö første Hefte. Hos Kapitlet i Lund synes Tyge Brabe dog ikke at have faaet nogen Op- rejsning for den lidte Tort, thi fort efter fom han atter til Universitetet med Sagen, og anmodede dette i følgende Skrivelse om at fjende i den, idet han tillige forklarede, hvad det var, han ønskede at opuaa gjennem den Bevissørelse, ban nu agtede at anstille 28: Eptherdi dette, som jeg nu forrehaffuer, er faaledis forneden at mue stee, will ieg haffue ether y gode herrer paa thet wenligste ombebit, att y wilde lade eder finde vbesuerret med en god willie och patient adt høre och forfare, huis teg baffuer her at forhandle och windisbyrd adt fere, od ide lebes der wed, om dett end skønt will bliffue nogit langt och wiitløfftigt, epther som och sagen y sig selff er och vdkreffuer. Jeg begerrer dog ingen synderlig rettergang eller bomb her nu att haffur, alleniste att ieg maa bekomme retteligen ahntegnit, och siden clarligen beschreffuitt, huis her forhandlis, epther fom behoff giøris. Och om somt der aff will ſiunis for langt allesamens schrifftligen adt forfatte, saa er ieg kun begerrendis, abt huis schriffter och breffuet, jeg lader lefe for eder, aff publico academiæ notario maa bliffue paathegnet, saaledis adt werre skeed, och vdi huis i giffuer mig siden beschreffuitt, dett formeller vdi en kaart sum, eller och begyndellßen och enden aff famme fchriffter och breffuer aburert 29. Och huis ieg ellers muntligen beretter och forregiffuet, maa edysaa bliffue opschreffuit, naar ieg thett begrrrrr, och vbi behoff gietis; vbi lige maade huis min gienpart haffuer frem att legge och schrifftlig eller muntlig att forregiffue, och adt saa tiit som confiftorium er holden, thet da maa bliffue opleft for mig, huis samme thid er bleffuen ahntegnit. Thette er y gode herrer och wenner, huis ieg haffuer paa denne thid aff eder wenligen adt begerre, forseendis mig thill ether, att y mig thette ide vdslagendid worder. Jeg forsdyyller thet gierne med eder alle och en huer ferdelis vdigien, i huis maabe mig nogen tid mueligt kand werre. Sfrivelsen Denne Strivelse er indført i kopibegen 1538-1602, Fot. 217-18. Det er paa en Maabe Koncepten til den Ubffrift, som senere blev given T. Brabe, vi her have, men som følge deras itte bele hans Brev, da ber 14 April 1596 blev famtykt i Konfiftorium, at Tyge Fortale (d. e. det her anførte Brevfiykte) skal indføres, saavidt ban compellerer Professores, og ben Commemoratio beneficiorum ffal ubelabes; men hans Conclusion maa flet blive ude". (D. Mag. II, 307). *Derfor denne ufuldstændige Auførelse af Dokumenter, som alt fjendes fra D. Mag. II. 3 Konfist. Kopibøger er dog fom oftest Brevenes Datering auført, hvilken undertiden fan være oplysende, ligeledes farakterististe Elutninger, hvoraf jeg tidligere bar anført nogle; et Brev fra Lage Urne (nævut i D. Mag. II, 293 under 7) endie saaledes: Adels Greve og skriftlige Vidnesbyrd under deres Haaud og Segl ftaa altid for fulde, uden de bliver undersagt af Kgl. Maj. og Danmarks Riges Naad. Lund 2 Februar 1596". - Hollænderen Niclas be Brints Brev (D. Mag. II, 293) var bateret: Uranienborg 13 Februar 1596; han þar vel altsaa været en af de Studerende, der opholdt sig hos T. Brabe og gif bam tilhaande ved hans astronomiste Jagttagelser.<noinclude><references/></noinclude> no4v7mewvriubq1pwq0eq55yeu26pdm 104 106293 426581 2026-05-31T12:04:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Skrivelsen er iffe dateret, men den maa dog være fra Februar 1596, thi deu 25de i denne Maaned begyndte Forhandlingerne i Konsistorium om Sagen og varede i omtrent et halvt ar. Det er iffe min sensigt ber, hvor jeg kun bar villet meddele det ny, jeg har fundet vedkommende Tyge Brahes Forbold til Gellius Sascerides, at følge disse Forhandlinger i deres trættende Vidiloftighed, enhver vit selv funne gjøre Bekjendtskab med dem i 2det Bind af Danske Magazin; kun kan bemærkes, at Dr. Gellius først segte ved egne Bonner og andres Forbonner at fri sig fra denne Undersøgelse, og siden, da det ikke bjalp, ved, som det synes uden nogen skjellig Aarsag. at udeblive fra Retten. faaledes som følgende forklaring af teende Bestillelsesmænd nærmere oplyser 31. By eptherschreffne Jørgen Iffuerßen, Peder Nielsen, student vdj Kiøbenhaffn, kiendis vdj dette wort obne breff, adt haffue werrit vdsent vdj bestickellße wüß aff r. och to. mand Tyge B. thill Knudstrup, magnifici domini rectoris och menige profesforum neruerellße, thill hederlig och beglerd mand D. Gellium Sasceridis, adt hand wilde møde in confiftorio, som hand om dagen thillforn ahnloffuit, och billigt wor, ther adt paahere, huis forte w. Tyge B. hadde hannom adt forregiffur; hor this for D. Gellius fuaredt, abt hand wor saa megit fiug, adt hand icke gad ganget vd, huilcket wy strax gaffue w. Tyge B. thill kiende, der hand endnu wor in consistorio. Bleffue wy andengang vdsent thi for doctor, och gaffue hannom fore, at eptherbi hand fellff icke wilde møde paa forne sted, at hand da wilde vdsende thuende lougachtige dannemend in confiftorio, ther abt giere od fuerge hans forfald epther lougen, abt hand wor faa megit schrøbelig ody ilde thill pas, abt hand ife kunde mebe, om hand end gierne wilde. Tha suarit hand saaledis, adt hand icke wilde sende nogen adt giøre hans forfald, men meente, band tod fellff nocy thill throenbis, og wiſte fellff best sin schrøbelighed, dog wy kunde icke kiende hannom adt werre mere skrøbes ligere y dag, end som hand wor vdi gaar. Første gang wy wore hoß hannom, wor der en dreng paa kammerit hoß hannom, och gick band sellff os imod y dørren, och thog of haand. Anden gang wer Seffren Andersen hans fuoger oppe. hoß hannom. Och wor docteren yført v alle fine kleber, och begge gange wy wore hoß hannom, gick hand frem og thilbage paa gulffuit Att dette forte er saa thillgangit, bekender my med woris egne hender her neden wonder schreffuit, och wilde yder mere beftaa, om behoff gioris. Actum Kiøbenhaffn 26 Feb. 2o. 96. Tyge Braße opnaaede forsaavidt sin Hensigt med Segsmaalet, som ban fit den Udskrift af forhandlingerne, han havde onsket sig; men det var i og for sig kun en ringe Trøst, den krænkelse, ban bavde lidt, blev ikke mindre derved; ved bele den Maade, ao Samme Dag (25 febr.) blev T. Brahes ovenanserte saakaldt Judgang og Fortale" læst (se D. Mag. II, 291). Mebbelt efter en Afftrift i stonfistoricts Kopibog 1538-1602. Fol. 200-201.<noinclude><references/></noinclude> s9buhx8hj1ht8f853aeyg1ctz1klq5b 426610 426581 2026-05-31T12:37:46Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Skrivelsen er iffe dateret, men den maa dog være fra Februar 1596, thi deu 25de i denne Maaned begyndte Forhandlingerne i Konsistorium om Sagen og varede i omtrent et halvt ar. Det er iffe min sensigt ber, hvor jeg kun bar villet meddele det ny, jeg har fundet vedkommende Tyge Brahes Forbold til Gellius Sascerides, at følge disse Forhandlinger i deres trættende Vidiloftighed, enhver vit selv funne gjøre Bekjendtskab med dem i 2det Bind af Danske Magazin; kun kan bemærkes, at Dr. Gellius først segte ved egne Bonner og andres Forbonner at fri sig fra denne Undersøgelse, og siden, da det ikke bjalp, ved, som det synes uden nogen skjellig Aarsag. at udeblive fra Retten. faaledes som følgende forklaring af teende Bestillelsesmænd nærmere oplyser 31. By eptherschreffne Jørgen Iffuerßen, Peder Nielsen, student vdj Kiøbenhaffn, kiendis vdj dette wort obne breff, adt haffue werrit vdsent vdj bestickellße wüß aff r. och to. mand Tyge B. thill Knudstrup, magnifici domini rectoris och menige profesforum neruerellße, thill hederlig och beglerd mand D. Gellium Sasceridis, adt hand wilde møde in confiftorio, som hand om dagen thillforn ahnloffuit, och billigt wor, ther adt paahere, huis forte w. Tyge B. hadde hannom adt forregiffur; hor this for D. Gellius fuaredt, abt hand wor saa megit fiug, adt hand icke gad ganget vd, huilcket wy strax gaffue w. Tyge B. thill kiende, der hand endnu wor in consistorio. Bleffue wy andengang vdsent thi for doctor, och gaffue hannom fore, at eptherbi hand fellff icke wilde møde paa forne sted, at hand da wilde vdsende thuende lougachtige dannemend in confiftorio, ther abt giere od fuerge hans forfald epther lougen, abt hand wor faa megit schrøbelig ody ilde thill pas, abt hand ife kunde mebe, om hand end gierne wilde. Tha suarit hand saaledis, adt hand icke wilde sende nogen adt giøre hans forfald, men meente, band tod fellff nocy thill throenbis, og wiſte fellff best sin schrøbelighed, dog wy kunde icke kiende hannom adt werre mere skrøbes ligere y dag, end som hand wor vdi gaar. Første gang wy wore hoß hannom, wor der en dreng paa kammerit hoß hannom, och gick band sellff os imod y dørren, och thog of haand. Anden gang wer Seffren Andersen hans fuoger oppe. hoß hannom. Och wor docteren yført v alle fine kleber, och begge gange wy wore hoß hannom, gick hand frem og thilbage paa gulffuit Att dette forte er saa thillgangit, bekender my med woris egne hender her neden wonder schreffuit, och wilde yder mere beftaa, om behoff gioris. Actum Kiøbenhaffn 26 Feb. 2o. 96. Tyge Braße opnaaede forsaavidt sin Hensigt med Segsmaalet, som ban fit den Udskrift af forhandlingerne, han havde onsket sig; men det var i og for sig kun en ringe Trøst, den krænkelse, ban bavde lidt, blev ikke mindre derved; ved bele den Maade, ao Samme Dag (25 febr.) blev T. Brahes ovenanserte saakaldt Judgang og Fortale" læst (se D. Mag. II, 291). Mebbelt efter en Afftrift i stonfistoricts Kopibog 1538-1602. Fol. 200-201.<noinclude><references/></noinclude> acjocodnoe2qc6ks7f3e6zit9mbqtxa 104 106294 426582 2026-05-31T12:04:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Bindo første Hefte. - - 31 en Maade, som kun fan for- Maade, hvorpaa han behandlede denne delikate Sag staas, naar man fjender den Tids Særder - bevirkede han egentlig fun, at Standalen blev foameget beste sterre. Ulagtet alle de, i hovedsagen tog fun libet bevisende, Bevieligheder, han førte, er det mere end sandsynligt, at hans Uvenner alligevel til- lagde ham den egentlige Skyld for, at en Forbindelse blev brudt, der paa de Tider betragtedes sem næsten ligefaa belig fem greskabet felo ele tenne ubehagelige. Sag efterlod en Bitterhed i Tyge Brabes Sjal, og blev en medbestemmende Grund for ham til at forlade det Fædreland, ban elskede saa højt, men som efter bans Mening kun saa slet lennede bam, der havde gjort dets Navn saa berømt. Hvad Sagens andre hovedpersoner angaar, fan bemærkes, at Dr. Gellius Sascerides, som ovenfor er berørt, „da Adelen i Skaane underdanigst havde gjort Anfordring og været begjærendes, at dennem maatte beskikkes og forordnes en Medicus", den 24de Marts 1595 var bleven beffiffet til Provindfialmedicus med Bolig i Lund; som kon skulde der aarlig udbetales bam 100 Daler af Reutekammeret, faalænge til ban kunde blive beneficeret med noget gejstligt Gods i Lunde Kapitel 3. Faa Dage efter fif ban Bentebrev paa et Præbende og Kannikedom sammesteds. naar Biskop M. Mogens Madsen døde. Dette Brev ombyttedes dog, da Bispen levede endnu i mange Aar, den 28de April 1598 med et andet Brev paa et Kannikedom i Lunde Domkirke og tvende Vikarier sammesteds, som vare ledige efter afgangne Jørgen Michelsenas. Aaret efter ægtede Dr. Gellius den kjøbenhavnske Naadmand Hans Skyttes Datter Anne, og i Juli 1603 blev han Professor i Medicinen ved Kjøben havns Universitet, i hvilken Stilling ban døde den Ide November 161286. Magdalene Brabe forblev, saavidt man ved, ugift bele fit viv; 1597 forlod bun med sin Fader og øvrige Familie Fædrelandet. Fra Bohmen skrev hun endnu flere Breve, der forraade en kraftig og bestemt Karakter, til Personer i Danmark; det sidste, der er dateret: Prag 3die Paaffedag 1608, er til faderens gamle Discipel og Ben Brofessor briften Longbjerg; men med dette Brev flandie alle Efterretninger om bende 27. Forlovelser dævebes veb Dom (se D. Mag. 3 Natte. I, 172-76), bvorbed, undertiden idet. mindste, ben ene af Barterne forpligtedes til at forblive i ugist Stand, faalange den anden Part levede (jfr. My firkehift. Sami. I, 29-30). Staanske Registre. Nr. 2, Fol. 191. * Etaausle Registre. Nr. 2, Fol. 191-92. Staanske Registre. Nr. 3, Fol. 66. Herefter bør Angivelserne hos Binding (Reg. Acad. Haun. p. 210) og Langebet (D. Mag. II, 285) altsaa rettes.. Acta Confist. 27 Juni og 25 Juli 1603. Binding anf. tr. . 211. Da Sascerides var blevent falbet til Professor, fit ban Eag med kapitlet i Lund, paa Grund af at han vilde beholde sit Kannonifat, hvilket nægtebes ham. Hans faafaldie Apologia og kapitlets Svar findes i Gebejmearkivet (G1. svenske Jordebøger). Magdalene Brabes Breve ere trykte i D. Mag. 11, 358-60, 361-65 og 369-72, bet sidste ogsaa i D. Bangs Samlinger, II, 548.<noinclude><references/></noinclude> 2l5g7d35pi66pqz2m480u7ioff2heqo 426611 426582 2026-05-31T12:38:05Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|31}}</noinclude>Andet Bindo første Hefte. - - 31 en Maade, som kun fan for- Maade, hvorpaa han behandlede denne delikate Sag staas, naar man fjender den Tids Særder - bevirkede han egentlig fun, at Standalen blev foameget beste sterre. Ulagtet alle de, i hovedsagen tog fun libet bevisende, Bevieligheder, han førte, er det mere end sandsynligt, at hans Uvenner alligevel til- lagde ham den egentlige Skyld for, at en Forbindelse blev brudt, der paa de Tider betragtedes sem næsten ligefaa belig fem greskabet felo ele tenne ubehagelige. Sag efterlod en Bitterhed i Tyge Brabes Sjal, og blev en medbestemmende Grund for ham til at forlade det Fædreland, ban elskede saa højt, men som efter bans Mening kun saa slet lennede bam, der havde gjort dets Navn saa berømt. Hvad Sagens andre hovedpersoner angaar, fan bemærkes, at Dr. Gellius Sascerides, som ovenfor er berørt, „da Adelen i Skaane underdanigst havde gjort Anfordring og været begjærendes, at dennem maatte beskikkes og forordnes en Medicus", den 24de Marts 1595 var bleven beffiffet til Provindfialmedicus med Bolig i Lund; som kon skulde der aarlig udbetales bam 100 Daler af Reutekammeret, faalænge til ban kunde blive beneficeret med noget gejstligt Gods i Lunde Kapitel 3. Faa Dage efter fif ban Bentebrev paa et Præbende og Kannikedom sammesteds. naar Biskop M. Mogens Madsen døde. Dette Brev ombyttedes dog, da Bispen levede endnu i mange Aar, den 28de April 1598 med et andet Brev paa et Kannikedom i Lunde Domkirke og tvende Vikarier sammesteds, som vare ledige efter afgangne Jørgen Michelsenas. Aaret efter ægtede Dr. Gellius den kjøbenhavnske Naadmand Hans Skyttes Datter Anne, og i Juli 1603 blev han Professor i Medicinen ved Kjøben havns Universitet, i hvilken Stilling ban døde den Ide November 161286. Magdalene Brabe forblev, saavidt man ved, ugift bele fit viv; 1597 forlod bun med sin Fader og øvrige Familie Fædrelandet. Fra Bohmen skrev hun endnu flere Breve, der forraade en kraftig og bestemt Karakter, til Personer i Danmark; det sidste, der er dateret: Prag 3die Paaffedag 1608, er til faderens gamle Discipel og Ben Brofessor briften Longbjerg; men med dette Brev flandie alle Efterretninger om bende 27. Forlovelser dævebes veb Dom (se D. Mag. 3 Natte. I, 172-76), bvorbed, undertiden idet. mindste, ben ene af Barterne forpligtedes til at forblive i ugist Stand, faalange den anden Part levede (jfr. My firkehift. Sami. I, 29-30). Staanske Registre. Nr. 2, Fol. 191. * Etaausle Registre. Nr. 2, Fol. 191-92. Staanske Registre. Nr. 3, Fol. 66. Herefter bør Angivelserne hos Binding (Reg. Acad. Haun. p. 210) og Langebet (D. Mag. II, 285) altsaa rettes.. Acta Confist. 27 Juni og 25 Juli 1603. Binding anf. tr. . 211. Da Sascerides var blevent falbet til Professor, fit ban Eag med kapitlet i Lund, paa Grund af at han vilde beholde sit Kannonifat, hvilket nægtebes ham. Hans faafaldie Apologia og kapitlets Svar findes i Gebejmearkivet (G1. svenske Jordebøger). Magdalene Brabes Breve ere trykte i D. Mag. 11, 358-60, 361-65 og 369-72, bet sidste ogsaa i D. Bangs Samlinger, II, 548.<noinclude><references/></noinclude> gu8rpqgqw1ju1dzodjfi35dccjexni1 104 106295 426583 2026-05-31T12:04:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Tillæg. Fortegnelse over Eyge Brahes Lærlinge og Medhjælpere. Det er en bekjendt Sag, at Tyge Brabe havde mange Disciple og Med- bjælpere ved Kne astronomiske Jagttagelser. Navnene paz adskillige af disse ere bekjendte og opregnes paa forskjellige Steder¹. Meu nogen endog fun tilnærmelsesvis fuld- stændig Fortegnelse over dem har man ikke hidtil fjendt. Meddeleren blev derfor behagelig overrasket ved i den Bore Samling Biographica i fel. Saml. 743 Fol., i det store fongl. Bibliothef, at finde et loft Blad, der, skjønt det mangler Overskrift og enhver nærmere Betegnelse, dog aabenbart indeholder en saadan Fortegnelse over den største Del af Tyge Brabes tidligere Disciple og Medhjælpere. Denne Optegnelse, der maa være forfattet 1588 eller 15892, bærer sikre Epor af at være original. Forfatterens Navn kjende vi ikke, men han var Lærling af Tyge Brahe og har opfert sig selv som Nr. 29 paa Listen. Han bar aabenbart lagt an paa at give en fuldstændig Fortegnelse, derfor sætter han Nummer, selv hvor han ikke i Øjeblikket kan erindre de paagjældendes Navne. 1. 2. 3. Petrus Jacobi 3. N. N. Fionius. Gellius Sascerides Hafniensis. 5. Andreas Wiburgensis, agit nunc pastorun siue ecclesiasten Wi- burgi in Gutlandia. 6. Jacobus Hegelius siue Hegelun, agit hypodidasculum in Selandia Sora; bene scribit et est bonus musicus, ingenij mercurialis Seuerinus N., turbator, phantasta. 7. 8. Elias Olaj Cymber 4. 9. M. Nicolaus Norwegianus 5, præco diuini verbi Hafnie, in arce regia. 10. Wegener, Hist. Efterrein. om A. S. Vebel 2 Ubg. S. 147; 2. M. Beterfen, Bidrag til den danske Literaturs Hist. III, 234 ff. Bemærkningen ved Nr. 13 paa listen viser, at Forteguelfeu ifte er forfattet tidligere end 1588, men paa ben anden Side fan Optegnelsen ifte være ffet efter 1589, i hvilket Aar Christen Sørensen Longbjerg (Longomontanus) blev T. Brabes Discipel (Petersen a. Str. III, 236), 1bi deunes Navn findes itte paa Listen. Peder Jacobfen Flemløse var i 10 Aar Tyge Brabes Medbjælper, se N. M. Peter- sen, a. Str. III, 234 f. Elias Olsen Morsing. fe Gassendus, Tychonis Brahei Vita. Ed. 2dn p. 56-58. Peter. seu a. fr. III, 235, 240. M. Niels Pauridsen Arctander. Debe 1616 som Biskop i Viborg.<noinclude><references/></noinclude> oztyskgdb4nyv674q8qc7n8rw8qn5cn 426612 426583 2026-05-31T12:38:08Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Tillæg. Fortegnelse over Eyge Brahes Lærlinge og Medhjælpere. Det er en bekjendt Sag, at Tyge Brabe havde mange Disciple og Med- bjælpere ved Kne astronomiske Jagttagelser. Navnene paz adskillige af disse ere bekjendte og opregnes paa forskjellige Steder¹. Meu nogen endog fun tilnærmelsesvis fuld- stændig Fortegnelse over dem har man ikke hidtil fjendt. Meddeleren blev derfor behagelig overrasket ved i den Bore Samling Biographica i fel. Saml. 743 Fol., i det store fongl. Bibliothef, at finde et loft Blad, der, skjønt det mangler Overskrift og enhver nærmere Betegnelse, dog aabenbart indeholder en saadan Fortegnelse over den største Del af Tyge Brabes tidligere Disciple og Medhjælpere. Denne Optegnelse, der maa være forfattet 1588 eller 15892, bærer sikre Epor af at være original. Forfatterens Navn kjende vi ikke, men han var Lærling af Tyge Brahe og har opfert sig selv som Nr. 29 paa Listen. Han bar aabenbart lagt an paa at give en fuldstændig Fortegnelse, derfor sætter han Nummer, selv hvor han ikke i Øjeblikket kan erindre de paagjældendes Navne. 1. 2. 3. Petrus Jacobi 3. N. N. Fionius. Gellius Sascerides Hafniensis. 5. Andreas Wiburgensis, agit nunc pastorun siue ecclesiasten Wi- burgi in Gutlandia. 6. Jacobus Hegelius siue Hegelun, agit hypodidasculum in Selandia Sora; bene scribit et est bonus musicus, ingenij mercurialis Seuerinus N., turbator, phantasta. 7. 8. Elias Olaj Cymber 4. 9. M. Nicolaus Norwegianus 5, præco diuini verbi Hafnie, in arce regia. 10. Wegener, Hist. Efterrein. om A. S. Vebel 2 Ubg. S. 147; 2. M. Beterfen, Bidrag til den danske Literaturs Hist. III, 234 ff. Bemærkningen ved Nr. 13 paa listen viser, at Forteguelfeu ifte er forfattet tidligere end 1588, men paa ben anden Side fan Optegnelsen ifte være ffet efter 1589, i hvilket Aar Christen Sørensen Longbjerg (Longomontanus) blev T. Brabes Discipel (Petersen a. Str. III, 236), 1bi deunes Navn findes itte paa Listen. Peder Jacobfen Flemløse var i 10 Aar Tyge Brabes Medbjælper, se N. M. Peter- sen, a. Str. III, 234 f. Elias Olsen Morsing. fe Gassendus, Tychonis Brahei Vita. Ed. 2dn p. 56-58. Peter. seu a. fr. III, 235, 240. M. Niels Pauridsen Arctander. Debe 1616 som Biskop i Viborg.<noinclude><references/></noinclude> bosmbpkxptxq51u9m3mccoi3af32sst 104 106296 426584 2026-05-31T12:04:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>10. Rudolphus Andet Binde første Hefte. Groningensis, in primis non erat studiosus, crea- tus procuratione Tychonis in studiosum Hafnie, vbi deposuit Bae- chanten, fait apud Tychonem per 3 annos. Joannes Buck Cymber, natus non procal a Collingo, in pago Nabul, fuit optimi ingenij, occisus iactu lapidis ab altero quodam studioso Hafnie. 12. Andreas Jacobi Lemwicensis Gutlandus siue Cymber, fortasse ali- cubi pastor in Gutlandia. Otto Wislandus Islandus 7, episcopus in Islandia, est mediocris grammaticus aliasque non ignarus. 14. Joannes Wardensis Cymber, sacellanus in quodam pago in Gutia. 15-20. (Navnene anføres ikke, men der bemærkes om 12-20): Hi 9 vno eodemque tempore accesserunt, menstruoque spacio vel vltra, pe- fentes et obtinentes dimissionem, discesserunt. 21. Dauid Joannis Sascerides, Gellij frater, fuit hic per semissem anni. 22. Jacobus N. Malmogiensis, egit in hac insula diaconum, et fuit stu- diosus, is primus literas obligationis dedit ad triennium, nunc est sacellanus Malmogiæ, vel eius loci in vicinia, degit tamen Malmogiæ, non fuit autem hic diutius quam sesquiannum. 23. Christiernus Joannis Ripensis 9, accessit eodem tempore, quo ante- dictus Jacobus N. Malmogiensis discessit, nempe anno 1586 cirea finem Aprilis, videlicet 27 Aprilis. Discedebat anno 90, 23 Apri- lis 10. 24. Petrus Richterus Haderslebiensis, fuit hic fere per semi annum. 25. luarns Hemmetensis Cymber de pago Hemme in Cymbria, vhi pater eius pastorem agit, fuit hic per semestre, fuit poetici ingenij. 26. Sebastianus, regia: mense alumnus, fuit Borussus, vertit librum da- nicum in idioma germanicum, non dedit operam mathesi, fuit hic per mensem vnum vel alterum. Joannes Hamon Dekent, Anglus nobilis, fuit hic studiosus, fuit hie per quadrantem anni, et ingenij mercurialis, musicus, et alias me- diocriter eruditus. 28. *D. c. Nebel. Odd Einarsen, blev Bistep i Skalholt 1588. Hans Opbelb hos T. Brabe omtales bos Finn. Johanneus, Hist. eccl. Islandia. III, 333. Se Dauste Magazin IL, 294. Siden Professor ved Universitetet. Dode 1612 som Biskop i Aalborg. 10 Bemærkningen om Bortgangen er tilføjet senere. 11 Døbe 1629 som Biskop i Ribe. Danfte Mag. [4] II. 1. €<noinclude><references/></noinclude> 9rdd1zls65pyu5dmav6gfz8ohv253gv 426613 426584 2026-05-31T12:38:12Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|33}}</noinclude>10. Rudolphus Andet Binde første Hefte. Groningensis, in primis non erat studiosus, crea- tus procuratione Tychonis in studiosum Hafnie, vbi deposuit Bae- chanten, fait apud Tychonem per 3 annos. Joannes Buck Cymber, natus non procal a Collingo, in pago Nabul, fuit optimi ingenij, occisus iactu lapidis ab altero quodam studioso Hafnie. 12. Andreas Jacobi Lemwicensis Gutlandus siue Cymber, fortasse ali- cubi pastor in Gutlandia. Otto Wislandus Islandus 7, episcopus in Islandia, est mediocris grammaticus aliasque non ignarus. 14. Joannes Wardensis Cymber, sacellanus in quodam pago in Gutia. 15-20. (Navnene anføres ikke, men der bemærkes om 12-20): Hi 9 vno eodemque tempore accesserunt, menstruoque spacio vel vltra, pe- fentes et obtinentes dimissionem, discesserunt. 21. Dauid Joannis Sascerides, Gellij frater, fuit hic per semissem anni. 22. Jacobus N. Malmogiensis, egit in hac insula diaconum, et fuit stu- diosus, is primus literas obligationis dedit ad triennium, nunc est sacellanus Malmogiæ, vel eius loci in vicinia, degit tamen Malmogiæ, non fuit autem hic diutius quam sesquiannum. 23. Christiernus Joannis Ripensis 9, accessit eodem tempore, quo ante- dictus Jacobus N. Malmogiensis discessit, nempe anno 1586 cirea finem Aprilis, videlicet 27 Aprilis. Discedebat anno 90, 23 Apri- lis 10. 24. Petrus Richterus Haderslebiensis, fuit hic fere per semi annum. 25. luarns Hemmetensis Cymber de pago Hemme in Cymbria, vhi pater eius pastorem agit, fuit hic per semestre, fuit poetici ingenij. 26. Sebastianus, regia: mense alumnus, fuit Borussus, vertit librum da- nicum in idioma germanicum, non dedit operam mathesi, fuit hic per mensem vnum vel alterum. Joannes Hamon Dekent, Anglus nobilis, fuit hic studiosus, fuit hie per quadrantem anni, et ingenij mercurialis, musicus, et alias me- diocriter eruditus. 28. *D. c. Nebel. Odd Einarsen, blev Bistep i Skalholt 1588. Hans Opbelb hos T. Brabe omtales bos Finn. Johanneus, Hist. eccl. Islandia. III, 333. Se Dauste Magazin IL, 294. Siden Professor ved Universitetet. Dode 1612 som Biskop i Aalborg. 10 Bemærkningen om Bortgangen er tilføjet senere. 11 Døbe 1629 som Biskop i Ribe. Danfte Mag. [4] II. 1. €<noinclude><references/></noinclude> qb7maqchzxj460xep2p9w33906zn5d0 104 106297 426585 2026-05-31T12:04:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>29. 30. 31. 32. Danske Magazin. Fjerde Række. Joannes Joannis Wensaliensis Cymber, fuit hic per sesquianum, erat astrictus autem ad 3 annos. Ego. M. Nicolaus Collingensis. Martinus Ingelli Coronensis. Christiernus N. de Ebenthod 12 oppidio Cymbrie, hue missus a Falcone Göye, fuit proximus, qui post Christiernum Joannis Ripensem accessit, fuit.....! IV. Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524-1526. Driginalen, hvorefter bette Gryffe er aftreft, er en i Svinesfind indbritet Reliant. hvori der bist og her findes endeel ubeskrevne Blade, medens de øvrige ere beskrevne med forskjellige Hænder, blandt Andre Claus Gjordfous og Laurids Dlmands, der ogsaa jevnlig optræde talende i ferste Person. De tre forste Blade af Bogen mangle, og at de idetmindste tildels have været beskrevne. Kan fees af nogle smaa halvt hensmuldrede Brudstykker deraf, som ligge foran i den; og idethele er den forreste Del af Bogen noget ilde medtagen af Ælde og Fugtighed. Dog giver den, selv i denne mangelfulde Tilstand, værdifulde Bidrag til den Danske Statistik fra denne periode, navnlig den grillige, eg fan vel betragtes fem et passende Sidestykke til de Detegnelser af Clans Bjørdſon og det Register over Zeneur, som ere meddelte i Nye Dite Mag. Bind VI. Siellanndt. Kobennhaffnnolenn. Monn berres naade gaff Peber Billabenn befaling........ Henric Myntter borger i Købennhaffnn v marck dans....... stycke engelfth vtaff thenn landhielp, bandt fcall....... Robennhaffns fenn, som schulle til tufind gyldene. Item en fchal handt fornege hannom i mordy for falne engelst, fom offuerit fick til knegtenne. Datum Daffnie feria 3 poft Mathei anno etc. mbrriiij. beffe two for screffne befalinger bleff icke fultgierdt, thii fick her Henrid Bansen befaling fiden arbetale bannom aff then bagstabt etc. 1 Sic! fal være Ebeltoft. En Slægtning og Ben af Tyge Brabe og dertil en meget lærb Wand (Gassendus, 'T. Brabei Vita. Ed. 2da p 58). 14 Papiret er hensmuldret i Nauden, saa at et par Ord ere gaaebe bort. Her<noinclude><references/></noinclude> 26e7h7ldtfkn5k88tbqibup6487h6k8 426614 426585 2026-05-31T12:38:16Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>29. 30. 31. 32. Danske Magazin. Fjerde Række. Joannes Joannis Wensaliensis Cymber, fuit hic per sesquianum, erat astrictus autem ad 3 annos. Ego. M. Nicolaus Collingensis. Martinus Ingelli Coronensis. Christiernus N. de Ebenthod 12 oppidio Cymbrie, hue missus a Falcone Göye, fuit proximus, qui post Christiernum Joannis Ripensem accessit, fuit.....! IV. Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524-1526. Driginalen, hvorefter bette Gryffe er aftreft, er en i Svinesfind indbritet Reliant. hvori der bist og her findes endeel ubeskrevne Blade, medens de øvrige ere beskrevne med forskjellige Hænder, blandt Andre Claus Gjordfous og Laurids Dlmands, der ogsaa jevnlig optræde talende i ferste Person. De tre forste Blade af Bogen mangle, og at de idetmindste tildels have været beskrevne. Kan fees af nogle smaa halvt hensmuldrede Brudstykker deraf, som ligge foran i den; og idethele er den forreste Del af Bogen noget ilde medtagen af Ælde og Fugtighed. Dog giver den, selv i denne mangelfulde Tilstand, værdifulde Bidrag til den Danske Statistik fra denne periode, navnlig den grillige, eg fan vel betragtes fem et passende Sidestykke til de Detegnelser af Clans Bjørdſon og det Register over Zeneur, som ere meddelte i Nye Dite Mag. Bind VI. Siellanndt. Kobennhaffnnolenn. Monn berres naade gaff Peber Billabenn befaling........ Henric Myntter borger i Købennhaffnn v marck dans....... stycke engelfth vtaff thenn landhielp, bandt fcall....... Robennhaffns fenn, som schulle til tufind gyldene. Item en fchal handt fornege hannom i mordy for falne engelst, fom offuerit fick til knegtenne. Datum Daffnie feria 3 poft Mathei anno etc. mbrriiij. beffe two for screffne befalinger bleff icke fultgierdt, thii fick her Henrid Bansen befaling fiden arbetale bannom aff then bagstabt etc. 1 Sic! fal være Ebeltoft. En Slægtning og Ben af Tyge Brabe og dertil en meget lærb Wand (Gassendus, 'T. Brabei Vita. Ed. 2da p 58). 14 Papiret er hensmuldret i Nauden, saa at et par Ord ere gaaebe bort. Her<noinclude><references/></noinclude> a8i51nwqlxuegvgtevlbyc337l4qrz0 427080 426614 2026-05-31T18:59:43Z MGA73 457 427080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|34|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>29. 30. 31. 32. Danske Magazin. Fjerde Række. Joannes Joannis Wensaliensis Cymber, fuit hic per sesquianum, erat astrictus autem ad 3 annos. Ego. M. Nicolaus Collingensis. Martinus Ingelli Coronensis. Christiernus N. de Ebenthod 12 oppidio Cymbrie, hue missus a Falcone Göye, fuit proximus, qui post Christiernum Joannis Ripensem accessit, fuit.....! {{streg|5em}} {{centrer|<big>IV.</big>}} {{centrer|<big>Regnskabsbog over Indtægten af Landehjælpen 1524—1526.</big>}} {{streg|5em}} Originalen, hvorefter bette Gryffe er aftreft, er en i Svinesfind indbritet Reliant. hvori der bist og her findes endeel ubeskrevne Blade, medens de øvrige ere beskrevne med forskjellige Hænder, blandt Andre Claus Gjordfous og Laurids Dlmands, der ogsaa jevnlig optræde talende i ferste Person. De tre forste Blade af Bogen mangle, og at de idetmindste tildels have været beskrevne. Kan fees af nogle smaa halvt hensmuldrede Brudstykker deraf, som ligge foran i den; og idethele er den forreste Del af Bogen noget ilde medtagen af Ælde og Fugtighed. Dog giver den, selv i denne mangelfulde Tilstand, værdifulde Bidrag til den Danske Statistik fra denne periode, navnlig den grillige, eg fan vel betragtes fem et passende Sidestykke til de Detegnelser af Clans Bjørdſon og det Register over Zeneur, som ere meddelte i Nye Dite Mag. Bind VI. {{centrer|Siellanndt.}} {{centrer|Købennhaffnnolenn.}} Monn berres naade gaff Peber Billabenn befaling........ Henric Myntter borger i Købennhaffnn v marck dans....... stycke engelfth vtaff thenn landhielp, bandt fcall....... Robennhaffns fenn, som schulle til tufind gyldene. Item en fchal handt fornege hannom i mordy for falne engelst, fom offuerit fick til knegtenne. Datum Daffnie feria 3 poft Mathei anno etc. mbrriiij. beffe two for screffne befalinger bleff icke fultgierdt, thii fick her Henrid Bansen befaling fiden arbetale bannom aff then bagstabt etc. 1 Sic! fal være Ebeltoft. En Slægtning og Ben af Tyge Brabe og dertil en meget lærb Wand (Gassendus, 'T. Brabei Vita. Ed. 2da p 58). 14 Papiret er hensmuldret i Nauden, saa at et par Ord ere gaaebe bort. Her<noinclude><references/></noinclude> gskhq7vr3ius2g3m37d96o5nay3vgtj 104 106298 426586 2026-05-31T12:04:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Her Matis Ericksen.... quittang paa ziv march, som handt haffuer opbort landthielpen for rrr gaarfedt for Toreby. Datum Kollinge fexta feria post Antonij anno etc. mdrrv. Her Dluff Nielsenn ffid quittant ijlb. mardy vti lb. mynt for fiijs danske march oc je xxxiiij march for thenn landthielp aff hans tiennere paa Møen oc vtti Siellandt od aff hans gaarfebe for Walle, regnendes rl gaardfede for et fult Irg, bog vndentagen ro eller rvj gardſrde, som bor paa Balleſfgaardh rette gaardßiordt. Datum vt fupra. Her Dluff Nielsen... quittang paa rrzii march aff landchielp for thi tie... Bolmelenn och for tiennerne til Abramitroplen... landthielp j' xxxvij mardy. Datum vt supra. Dtte begennbuff... quittanę paa prvi march aff lanndhielp for xviiij... o nens tiennere til hagested. Datum vt supra. Meter Jenns Teby fick quittanng paa ij iiij march, som hannd baffuer (antuor)bet fronn feg paa regenscap aff landhielpens i (harrisberg), Holbecks och Abramstrups lenn. Datum Kolling...... poft Anthonij anno etc. mdrrv. Her Henrid Hannfjena fic quittang paa iiij x mardhy pendinge or revilij lodt...., som hand haffuer opboret aff landhielpen paa... Vordingborglenn, Skioldenelena oc Korfferelenn. Datum Kollinge dominica poft Kathonis anno morre. Per Villazenn fick quittant paa iij" marchy, hand haffuer opboret aff landet i the lenn, hand haffuer i befaling. Datum Kolling vt fupra. Bincentius Brockmanndt fic quitans paa i riz mard vij § de h. xxviiij mardy ziiiij s vj soflinger. Datum vt fupra. Her (Un)ders Bilde yte klar register fra s.. pa... help vt aff Strufne herret or fick quitanty pa vj frxxxviiij march aff fame lan... oc ftobt entet igen. Datum Kolding morro die Dorothee. Oc fick vtj same quitant en quitang pa rij firler theres help etj fame berret oc for offuerftat aff Store Biddinge etc. Myn herres nade fick alle theffe penninge paa Gottorp, som b. n. streff mig profefto purificationis. Her Jochim Bet fick en quitang pa rl march agterstade of holbet ten pa mester Jens Tes vegne, mdxxvj quafimedogenitj vtj Kiepenhafn. Her Lauris Diman fit pendingene. Aarff stigtb. Her Noghenné Goe fic breff til mester Johann Friis, at bannd schulle antuerde hannom tro tujinbth mardy aff thenn lanndhielp i Xarfs bifcopsdom. Datum Riipid bie prefentationis anno etc. merrifif. d mandatum dominj regis proprium. € 2 Wester<noinclude><references/></noinclude> j39pp9gs4hi5w7gmfm6xta7vmsqupaa 426615 426586 2026-05-31T12:38:44Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|35}}</noinclude>Her Matis Ericksen.... quittang paa ziv march, som handt haffuer opbort landthielpen for rrr gaarfedt for Toreby. Datum Kollinge fexta feria post Antonij anno etc. mdrrv. Her Dluff Nielsenn ffid quittant ijlb. mardy vti lb. mynt for fiijs danske march oc je xxxiiij march for thenn landthielp aff hans tiennere paa Møen oc vtti Siellandt od aff hans gaarfebe for Walle, regnendes rl gaardfede for et fult Irg, bog vndentagen ro eller rvj gardſrde, som bor paa Balleſfgaardh rette gaardßiordt. Datum vt fupra. Her Dluff Nielsen... quittang paa rrzii march aff landchielp for thi tie... Bolmelenn och for tiennerne til Abramitroplen... landthielp j' xxxvij mardy. Datum vt supra. Dtte begennbuff... quittanę paa prvi march aff lanndhielp for xviiij... o nens tiennere til hagested. Datum vt supra. Meter Jenns Teby fick quittanng paa ij iiij march, som hannd baffuer (antuor)bet fronn feg paa regenscap aff landhielpens i (harrisberg), Holbecks och Abramstrups lenn. Datum Kolling...... poft Anthonij anno etc. mdrrv. Her Henrid Hannfjena fic quittang paa iiij x mardhy pendinge or revilij lodt...., som hand haffuer opboret aff landhielpen paa... Vordingborglenn, Skioldenelena oc Korfferelenn. Datum Kollinge dominica poft Kathonis anno morre. Per Villazenn fick quittant paa iij" marchy, hand haffuer opboret aff landet i the lenn, hand haffuer i befaling. Datum Kolling vt fupra. Bincentius Brockmanndt fic quitans paa i riz mard vij § de h. xxviiij mardy ziiiij s vj soflinger. Datum vt fupra. Her (Un)ders Bilde yte klar register fra s.. pa... help vt aff Strufne herret or fick quitanty pa vj frxxxviiij march aff fame lan... oc ftobt entet igen. Datum Kolding morro die Dorothee. Oc fick vtj same quitant en quitang pa rij firler theres help etj fame berret oc for offuerftat aff Store Biddinge etc. Myn herres nade fick alle theffe penninge paa Gottorp, som b. n. streff mig profefto purificationis. Her Jochim Bet fick en quitang pa rl march agterstade of holbet ten pa mester Jens Tes vegne, mdxxvj quafimedogenitj vtj Kiepenhafn. Her Lauris Diman fit pendingene. Aarff stigtb. Her Noghenné Goe fic breff til mester Johann Friis, at bannd schulle antuerde hannom tro tujinbth mardy aff thenn lanndhielp i Xarfs bifcopsdom. Datum Riipid bie prefentationis anno etc. merrifif. d mandatum dominj regis proprium. € 2 Wester<noinclude><references/></noinclude> 7vq09pwwe8dikujcg6vyhhnzr3jh1i0 104 106299 426587 2026-05-31T12:04:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Mester Johann Friis fed quittant paa iijiiii mard rj danſke, som hanbt antnordet fran seg paa regenfcap off landthielpenn veti arff ſtigt. Datum Kolling fancti Marcelj pape anno etc. morro. Nicolaus Giorße. Erick Stygge feck quittanße paa jt rrrij march fore landhielpen, han haffuer opboret aff (rrij hans tienere vtj Skanderborg len oc Norrewongs herret, oc fore fempten hans tienere wotj Regfooberrett. Datum Kollinge sancti Mathie apostoli affthen anno etc. morrv. Mester Johan Friis fid quitants pa ijiiij marc ij aff landhelp. Datum Kolbing mbrre feria 20 poft teminifcere. Morten Skindel feck quitants pa vi mard iiij r. g. vdj gulde aff landhelp etj Bygholm leen oc march if album aff Tordrup len. Datum Kolding morro feria 3ª post letare. Erick Stygge pa Mattrup fick quitants pa ro march for r aff hans tienere vtj Salling vtj Tifet fogn, oe pao re mard for raff band tienere vti Denberg herret, som er iis vtj Sernefogn, en vej Dalby Sogn oc if otf Brendum foga oc tij vdj buidberg fogn. Datum Kolbing tiifbagen epter Philippi et Jacobi morro. Item haffuer Eric Stygge rif eller ritij tienneee wotii Benff logran i Saling, the will inthet giffwe før en bønder oc menige mand giffuer. Item hoffer Erick Stigge er tiennere i Worff or rif i banberrett, thennom sier hannd magister Morthen Krabbe haffuer opboren aff ther mett haffuer etc. Item haffuer han rij tiennere rotii Demersoffell i her Peder Lyckes len, thennom haffwer wor tæreste nabigte herres seriffaer wpboret aff etc. Pether Skram till Wrup fick qwittanß paa rrir march oc ellesfue ß danske af landbelpra af nogte aff bans thener. Gyffurt Kellinghe feudag epther belighe korff dag inuentionis 1525. Riiber Stigth. Landthielpenn. Her Lauris lmannot fid quittans paa ij rrovij march oij ß, fom bannot haffuer opboret aff landhielpen af Kollinglenn. Datum Kolling quinta feria prorima post Anthonis anno etc. morrv. Relator Nicolaus Gorge. Mogenns Mund fic quittanb paa jo mardy aff landhielp aff hand tiennere. Datum Rolling vigilia conuerfionis anno etc. mdrrv. Datum Kollinge Wetter Christiernn buio fick quittant paa vije Izr mardy fom (hambt) antuordet frann seg paa regenfcap af landthielp i Harsysel. die Pauls conuerfionis anno etc. mdrrv. Meter Mogennd Roafs ficf quittants paa iiij rrr) march off landhielpenn eti Barfpfel. Datum Kollinge 3 feria post Pauli conuerfionis anno etc. mbrro. Mortenn<noinclude><references/></noinclude> 1dmhe55ojf0fttmacnlw066fxt6o3q1 426616 426587 2026-05-31T12:38:46Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Mester Johann Friis fed quittant paa iijiiii mard rj danſke, som hanbt antnordet fran seg paa regenfcap off landthielpenn veti arff ſtigt. Datum Kolling fancti Marcelj pape anno etc. morro. Nicolaus Giorße. Erick Stygge feck quittanße paa jt rrrij march fore landhielpen, han haffuer opboret aff (rrij hans tienere vtj Skanderborg len oc Norrewongs herret, oc fore fempten hans tienere wotj Regfooberrett. Datum Kollinge sancti Mathie apostoli affthen anno etc. morrv. Mester Johan Friis fid quitants pa ijiiij marc ij aff landhelp. Datum Kolbing mbrre feria 20 poft teminifcere. Morten Skindel feck quitants pa vi mard iiij r. g. vdj gulde aff landhelp etj Bygholm leen oc march if album aff Tordrup len. Datum Kolding morro feria 3ª post letare. Erick Stygge pa Mattrup fick quitants pa ro march for r aff hans tienere vtj Salling vtj Tifet fogn, oe pao re mard for raff band tienere vti Denberg herret, som er iis vtj Sernefogn, en vej Dalby Sogn oc if otf Brendum foga oc tij vdj buidberg fogn. Datum Kolbing tiifbagen epter Philippi et Jacobi morro. Item haffuer Eric Stygge rif eller ritij tienneee wotii Benff logran i Saling, the will inthet giffwe før en bønder oc menige mand giffuer. Item hoffer Erick Stigge er tiennere i Worff or rif i banberrett, thennom sier hannd magister Morthen Krabbe haffuer opboren aff ther mett haffuer etc. Item haffuer han rij tiennere rotii Demersoffell i her Peder Lyckes len, thennom haffwer wor tæreste nabigte herres seriffaer wpboret aff etc. Pether Skram till Wrup fick qwittanß paa rrir march oc ellesfue ß danske af landbelpra af nogte aff bans thener. Gyffurt Kellinghe feudag epther belighe korff dag inuentionis 1525. Riiber Stigth. Landthielpenn. Her Lauris lmannot fid quittans paa ij rrovij march oij ß, fom bannot haffuer opboret aff landhielpen af Kollinglenn. Datum Kolling quinta feria prorima post Anthonis anno etc. morrv. Relator Nicolaus Gorge. Mogenns Mund fic quittanb paa jo mardy aff landhielp aff hand tiennere. Datum Rolling vigilia conuerfionis anno etc. mdrrv. Datum Kollinge Wetter Christiernn buio fick quittant paa vije Izr mardy fom (hambt) antuordet frann seg paa regenfcap af landthielp i Harsysel. die Pauls conuerfionis anno etc. mdrrv. Meter Mogennd Roafs ficf quittants paa iiij rrr) march off landhielpenn eti Barfpfel. Datum Kollinge 3 feria post Pauli conuerfionis anno etc. mbrro. Mortenn<noinclude><references/></noinclude> a4yhp09jrybj8nze1wey9hfc5lraoho 104 106300 426588 2026-05-31T12:04:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Mortena Skinckel fire quittane paa if re march aff landhelp i Enleberreth Datum Kellinge dominica pot Paulj conuerfionis anno etc. morro. Her Lauris lmann fid quittang paa iij march off landhielp i Rellinglenn. Datum Kollinge 3º feria poft Paulj conuerfionis anno etc. merry, oc sammetiidt antuorbet hanbt reiij march meer en som forsdyreffuit ftaar, fom hans quittant inneholler. Mester Mogens Kars fic quitants pa ij rriiij mardy pa regenskap. Datum Kolding othensdagen for Valentinj merrv. Morten Skinckel fick quitants pa i march profesto Valentini ibidem. Henrick Stamppe fick quitants at her Riels Glambed ptthe paa hans vegne j frotij march iiij si album af landhielpen wtij Westerberrett. Datum ibidem dominica proxima post Valentinj martiris anno etc. morrv. Mester Christiern Huidt fick quitantse paa viiij vj march danske, som han baffde wyboretti Hardßiille. Datum Kollinge feria 2 carnifpriui anno etc. morro. Mester Mogens Koriß fick quitanße paa vj rrij mardy iiij danfte woot aff landhielpen i Riiper ftligt. Datum pac Kollinge ferfte fondagi faßte aar ete. morro. Worten findel fid quitanté pa vj mard album af landhelp vtj Norwongsherret. Datum Kolding morro feria 30 poft letare. Viiborg stigt. Lanndhielpenn. Lucas Krabbe fick quittang paa Irroiij march, som hand baffuer vpboret i landthielp aff hans egne tiennere, oc aff hanns systers frue Annes Matis Enckes efterleffuer les tiennete eti Saling oc Bienfberret. Od paa rr march, fom handt antuorbet paa fru Karinnt her Niels Høgs ridders efftherleffuerftes vegne for hennes gaardseder for Estier, oc rr march for hennes tiennere i Vanfulherret, rrvis march vi si for hennes tiennere i Tn. Och paa 1 march, som handt antuordet paa mester Morten Jenssens vegnne aff then landthielp i Wiborgh ftigtth. Och sammeledis paa je rij mark if i album, som hand antuordet fraa feg paa bisp Jorenn Friißes wegnne for landhielp af hanns tiennere. Datum Kolling die purificationis anno etc. merrv. Weer Morten Jenfen fende met Jend Duas aff then lanbbelp, han haffuer epboret vej Bibora ftifft, vil rlij march i pa regenskap, ther bleff Jend naß quiteret for etj Kolding morro die Blafij. Jens Duaß fick quitants pa loiij mardy pa bifpen af Biborge vegne aff then landbelp bifpend tiener vtf Salling vogiffue tule pa regenstap. Datum Kolding morro feria 3ª poft oculj. Item fick mester Morten Jens Huaß vf march, fom han feier, her for vtben. Vendelboflngth.<noinclude><references/></noinclude> ax25n24anwpugo29ue9960k144ngdfi 426617 426588 2026-05-31T12:38:48Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|37}}</noinclude>Mortena Skinckel fire quittane paa if re march aff landhelp i Enleberreth Datum Kellinge dominica pot Paulj conuerfionis anno etc. morro. Her Lauris lmann fid quittang paa iij march off landhielp i Rellinglenn. Datum Kollinge 3º feria poft Paulj conuerfionis anno etc. merry, oc sammetiidt antuorbet hanbt reiij march meer en som forsdyreffuit ftaar, fom hans quittant inneholler. Mester Mogens Kars fic quitants pa ij rriiij mardy pa regenskap. Datum Kolding othensdagen for Valentinj merrv. Morten Skinckel fick quitants pa i march profesto Valentini ibidem. Henrick Stamppe fick quitants at her Riels Glambed ptthe paa hans vegne j frotij march iiij si album af landhielpen wtij Westerberrett. Datum ibidem dominica proxima post Valentinj martiris anno etc. morrv. Mester Christiern Huidt fick quitantse paa viiij vj march danske, som han baffde wyboretti Hardßiille. Datum Kollinge feria 2 carnifpriui anno etc. morro. Mester Mogens Koriß fick quitanße paa vj rrij mardy iiij danfte woot aff landhielpen i Riiper ftligt. Datum pac Kollinge ferfte fondagi faßte aar ete. morro. Worten findel fid quitanté pa vj mard album af landhelp vtj Norwongsherret. Datum Kolding morro feria 30 poft letare. Viiborg stigt. Lanndhielpenn. Lucas Krabbe fick quittang paa Irroiij march, som hand baffuer vpboret i landthielp aff hans egne tiennere, oc aff hanns systers frue Annes Matis Enckes efterleffuer les tiennete eti Saling oc Bienfberret. Od paa rr march, fom handt antuorbet paa fru Karinnt her Niels Høgs ridders efftherleffuerftes vegne for hennes gaardseder for Estier, oc rr march for hennes tiennere i Vanfulherret, rrvis march vi si for hennes tiennere i Tn. Och paa 1 march, som handt antuordet paa mester Morten Jenssens vegnne aff then landthielp i Wiborgh ftigtth. Och sammeledis paa je rij mark if i album, som hand antuordet fraa feg paa bisp Jorenn Friißes wegnne for landhielp af hanns tiennere. Datum Kolling die purificationis anno etc. merrv. Weer Morten Jenfen fende met Jend Duas aff then lanbbelp, han haffuer epboret vej Bibora ftifft, vil rlij march i pa regenskap, ther bleff Jend naß quiteret for etj Kolding morro die Blafij. Jens Duaß fick quitants pa loiij mardy pa bifpen af Biborge vegne aff then landbelp bifpend tiener vtf Salling vogiffue tule pa regenstap. Datum Kolding morro feria 3ª poft oculj. Item fick mester Morten Jens Huaß vf march, fom han feier, her for vtben. Vendelboflngth.<noinclude><references/></noinclude> 1y6teazc2lb52kbp9axwig2x3se8b7m 104 106301 426589 2026-05-31T12:04:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Bendelbostygt. Landhielpen. Mester Morthen Krabbe fic quitanße paa j iiij vj march rijs paaregenstaff aff lanbhirlpen, oc her Effue Vincente fick then quittanße. Datum paa Kollinge flott sti. Mathie apostoli affthen aar etc. mdrrv. Ganceler annammet. Her Offue Vincents paa mester Morthen Krabbes wegne fick quitansie paa jij zij march & oc criiij lode fol. Datum Kottinge fabbato post inuencionis fancte crucis anno etc. morrv. Mester Christiern Huidt annammet pendingene. Mester Morthen Krabbe fick quittans paa iij mard paa regenskab aff landthielpen af Bendelbas stijgt. Datum Orthonie ipfo die fancti Dionifi anno etc. morrv. Relator Nicolaus Gorge canceller. Quittanber paa lanndthielpenn viti pnn ftigtt. Her Peder Lycke fict quittant paa viij rl viiij mard rj ß j album aff landthhielpenn aff Nyborg lenn, Hindhholmlenn oc Tofindth, som handth haffuer antuordet paa regennfcab. Datum Kollinge quinta feria post trium regum anno etc. morrv. Nicolaus Giorge. Mester Lauris Dumann fic quittang paa vi i march paa regbennschap, som band haffuer opboret i pan och Lawindt, som hanndt i befallning baffuer. Datum Kolling fabbatto proxima post trium regum anno etc. morrv. Nicolaus Giørte. Mester Urell Zwl id quittanno paa y mard, som hanndt antuorbet frann feg paa mefter Lauris Dimannd vegane aff landthielpenn i Fynn i Hingegauel ten. Datum Kolling quinta feria post Anthonij anno etc. morrv. Ther fick mester Arel myn quitanté pa vt fupra. Laalandth och Falster. Otthe Holgerffen fect qupttange paa iiij march iiij s aff landbielp i galand. Datum Kolbinge profeflo Balentini anno morro, som for Dtthe fornegde vor t. nabigfte herre paa Gottrop, entagne iiij x mardy, ban gaff wor t. n. b. støtter, fom ligge vej Nagftowf, oc zij mardh i album, ban lebt fornage mrg Nicolaus Gorge'). Item Jergen van der Wife feck qupttange paa ij rre march ri fi. Datum Koldinge profefto Balentini anno etc. IV. These penninge fornegbe for Otte Bolgerffen vor tareste nabigste herre paa Gottorp2). Jtem haffue her Lite or Jurgen offuer antuorbet register pa mondtalet bode vtj Falster oc Lalandt. 1) 3 Margen: be restantia nibil mibi constat. Sielannbth. *) 3 Margen: de restantia nibil mibi conftat, neque facta eft mentio in registris.<noinclude><references/></noinclude> gl1v2avt01t3bhgwtoh7nw4okpsw2ql 426618 426589 2026-05-31T12:38:50Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Bendelbostygt. Landhielpen. Mester Morthen Krabbe fic quitanße paa j iiij vj march rijs paaregenstaff aff lanbhirlpen, oc her Effue Vincente fick then quittanße. Datum paa Kollinge flott sti. Mathie apostoli affthen aar etc. mdrrv. Ganceler annammet. Her Offue Vincents paa mester Morthen Krabbes wegne fick quitansie paa jij zij march & oc criiij lode fol. Datum Kottinge fabbato post inuencionis fancte crucis anno etc. morrv. Mester Christiern Huidt annammet pendingene. Mester Morthen Krabbe fick quittans paa iij mard paa regenskab aff landthielpen af Bendelbas stijgt. Datum Orthonie ipfo die fancti Dionifi anno etc. morrv. Relator Nicolaus Gorge canceller. Quittanber paa lanndthielpenn viti pnn ftigtt. Her Peder Lycke fict quittant paa viij rl viiij mard rj ß j album aff landthhielpenn aff Nyborg lenn, Hindhholmlenn oc Tofindth, som handth haffuer antuordet paa regennfcab. Datum Kollinge quinta feria post trium regum anno etc. morrv. Nicolaus Giorge. Mester Lauris Dumann fic quittang paa vi i march paa regbennschap, som band haffuer opboret i pan och Lawindt, som hanndt i befallning baffuer. Datum Kolling fabbatto proxima post trium regum anno etc. morrv. Nicolaus Giørte. Mester Urell Zwl id quittanno paa y mard, som hanndt antuorbet frann feg paa mefter Lauris Dimannd vegane aff landthielpenn i Fynn i Hingegauel ten. Datum Kolling quinta feria post Anthonij anno etc. morrv. Ther fick mester Arel myn quitanté pa vt fupra. Laalandth och Falster. Otthe Holgerffen fect qupttange paa iiij march iiij s aff landbielp i galand. Datum Kolbinge profeflo Balentini anno morro, som for Dtthe fornegde vor t. nabigfte herre paa Gottrop, entagne iiij x mardy, ban gaff wor t. n. b. støtter, fom ligge vej Nagftowf, oc zij mardh i album, ban lebt fornage mrg Nicolaus Gorge'). Item Jergen van der Wife feck qupttange paa ij rre march ri fi. Datum Koldinge profefto Balentini anno etc. IV. These penninge fornegbe for Otte Bolgerffen vor tareste nabigste herre paa Gottorp2). Jtem haffue her Lite or Jurgen offuer antuorbet register pa mondtalet bode vtj Falster oc Lalandt. 1) 3 Margen: be restantia nibil mibi constat. Sielannbth. *) 3 Margen: de restantia nibil mibi conftat, neque facta eft mentio in registris.<noinclude><references/></noinclude> ra953c59rgsjypih8exhwhcab7wsu46 104 106302 426590 2026-05-31T12:04:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Binde første Hefte. Siellannoth. Biscop Bage Brne fed quittang paa femhundret march paa regennfcap aff stigtens fierbe part viffe renntte til at betalle j tufind goldene met i Kiil til omflagh. Datum affale 2ª feria poft Mathei anno ett. merriij. Relator ber enric Krammedige. Greditur magister Magnus Kaaff trcepiffe'). Biscop Lage Vrane ffi quittang paa vi roj mardij album j och Irrrrej loot self, regnenades huer lobt for re ß, er sommen vi rzrvi march ti albume off hans biscops fedes fierde parth viffe tentte od sammeledes aff hans kronens lens tredie part visse rentte. Datum Kolling sexta feria post Anthonis anno etc. mbrrv. Item fierde porttenn aff bispens aff Siellands sticks wiffe renntte rwg, byg och smør met the for ordth oc wildfor, som hans naade och bifper ori Danne march haffue vedtaget att giiffue ror f. naa. herre i thette aar, løber vti pendinge rj rrrj march, regnendes iij tønner kornn vti huert pundt oc huer tønne for rij s oc huer tønne smør for x marchy, ther aff kom til Gulland v march. Jochim Beck fick qvittanó paa mefter Jens Theb wegne paa rir maff landhielpen. Datum Bestrope feria 6 ante Dionifij etc. Relator Nicolaus Giorge. Narff stigt. Bifcop Offue Bilde fick quitants paa yh je rrr march danske af kirdernes pendinge, som han haffde wpberett i hans flygt. Datum paa Kollinge julle afftben, or lodt han antwoorde clare register fran feg. Thet ene twofinde march annammett mester Anders Glob i Aars at Bolde knechte met oc the andre annammede ieg Lauris Olmand. Item lodt han samme tiidt antwoorde meg viiij rrv march vij j album oc fic ther quitanse paa rodt af hans bifcops fedes fierbe partt vifße renthe, som han vnder sig hafde, aff smør, item oc brug, oc hans kronens lens tridie partes visße renthe fmor, item byg oc penbinge. Datum i Kollinge julle afftben aar etc. merriiij. Her Lauris Olmand. Thette efter et register paa alle fogane kirker veti ar stigtth, som verbuge faber her Offue Bille bifcop till Warsß lod antuorde frann feg iwle affthen vtti Kollingb anno 1524 met hanns naabes capellann her Peter Pripp. Biergheherreth: Assens r march. Barid rr march. Klacrundt rvj march. Bierge reif march. Gludt rotis march. Hiernner march. Reffaget rr march. Rorup rr march. Skiollde roiij march. Veleff xij march. Brigßtedt z march. Seidt Creditur magister Magnus Kaass recepiffe" er ubstreget og „Relator ber Dentid Krummedige" ffrevet ovenover med en anden haand.<noinclude><references/></noinclude> r2110w115qsyy7ci53cd0xk7skemq2t 426619 426590 2026-05-31T12:38:52Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|39}}</noinclude>Andet Binde første Hefte. Siellannoth. Biscop Bage Brne fed quittang paa femhundret march paa regennfcap aff stigtens fierbe part viffe renntte til at betalle j tufind goldene met i Kiil til omflagh. Datum affale 2ª feria poft Mathei anno ett. merriij. Relator ber enric Krammedige. Greditur magister Magnus Kaaff trcepiffe'). Biscop Lage Vrane ffi quittang paa vi roj mardij album j och Irrrrej loot self, regnenades huer lobt for re ß, er sommen vi rzrvi march ti albume off hans biscops fedes fierde parth viffe tentte od sammeledes aff hans kronens lens tredie part visse rentte. Datum Kolling sexta feria post Anthonis anno etc. mbrrv. Item fierde porttenn aff bispens aff Siellands sticks wiffe renntte rwg, byg och smør met the for ordth oc wildfor, som hans naade och bifper ori Danne march haffue vedtaget att giiffue ror f. naa. herre i thette aar, løber vti pendinge rj rrrj march, regnendes iij tønner kornn vti huert pundt oc huer tønne for rij s oc huer tønne smør for x marchy, ther aff kom til Gulland v march. Jochim Beck fick qvittanó paa mefter Jens Theb wegne paa rir maff landhielpen. Datum Bestrope feria 6 ante Dionifij etc. Relator Nicolaus Giorge. Narff stigt. Bifcop Offue Bilde fick quitants paa yh je rrr march danske af kirdernes pendinge, som han haffde wpberett i hans flygt. Datum paa Kollinge julle afftben, or lodt han antwoorde clare register fran feg. Thet ene twofinde march annammett mester Anders Glob i Aars at Bolde knechte met oc the andre annammede ieg Lauris Olmand. Item lodt han samme tiidt antwoorde meg viiij rrv march vij j album oc fic ther quitanse paa rodt af hans bifcops fedes fierbe partt vifße renthe, som han vnder sig hafde, aff smør, item oc brug, oc hans kronens lens tridie partes visße renthe fmor, item byg oc penbinge. Datum i Kollinge julle afftben aar etc. merriiij. Her Lauris Olmand. Thette efter et register paa alle fogane kirker veti ar stigtth, som verbuge faber her Offue Bille bifcop till Warsß lod antuorde frann feg iwle affthen vtti Kollingb anno 1524 met hanns naabes capellann her Peter Pripp. Biergheherreth: Assens r march. Barid rr march. Klacrundt rvj march. Bierge reif march. Gludt rotis march. Hiernner march. Reffaget rr march. Rorup rr march. Skiollde roiij march. Veleff xij march. Brigßtedt z march. Seidt Creditur magister Magnus Kaass recepiffe" er ubstreget og „Relator ber Dentid Krummedige" ffrevet ovenover med en anden haand.<noinclude><references/></noinclude> rr379l0edj0qrlrf73efvfyezlihz23 104 106303 426591 2026-05-31T12:04:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Sridt) r march. Bordt³) rij march. Stoffby rr march. Hornnum x march. Summa ij rro marck. Hattingberredth: Drwom³) r march. Kornning rr mardh. Daugaardth re mard). Dalby i mardh. Engom re mard. Sarting re march. Hedenstedt IT march. efningb rz mardh. Duflebt roiij mardy. Stenderopp rr mards. Jernagra) r march. Zirfiebth remarch. Zerfledtro march. Cummo il rio mards. Nomberretth: Bording") viij mardh. ornnborgh roiij march. Wnderup rij march. weringh ro mard). Zamdrup rrij marc. Nom) nichil debit; foluit x march vt supra. Summa lerv marck. Oreherredth: Owftet rr march. Nars) viij march. Bierck rr march. Gangſtet rij march. Kattrup r march. Lwandum x march. Nobell rv march. Drizløff rrij march. Seffwindt ro march. Tolstrup rv march. Terning r march. Berre ro march. Bedslede roiif mard. Boingh x march. Hanstedt rr mard). Dve kirde roiij march. Sullefi zo mardy. Summa iij vil march. Haßhreretth: Waldrup ") x march. Bierrtager rzj march. viij march. Fallingb rij march. Gyllingh rriilj march. Gaafmer zef march. Hollingh rij march. Hundglundt rriiij march. Ranndtløff rv march. Huilstedth rij march. Kyfinch) v march. Nebeleff rej march. Dobert rrj march. Sarill roj march. Torridth ro marchy. Ewenstrup x march. Bide) to march. Vrtingh x march. Alrødt rij march. Summa iij rrr march. Dyngby) Braßberreth: Nate rij march. Staaborgb r march. Epftrov troiij march. Hammer march. Terringh reiij march. Eneda rrr march. Linderup I march. Brah march. Toem xviij march. Zumma j rlvj march. Torffingherreth: Tenningh xx march. Tredenn x march. Foglingbrxvij march. Greftrup re mard). Ring r mardy. Binningh x march. Torfling r march. Bryrup r march. Bifingb rij mards. Summa j rriiij maedy. Higherreth: Kragelundt xjmarch. Penningby12) x march Balle viij mardo. Brglingb mards. Srrop rij mards. Eueningh43) r mardy. Softrap rij march. Gedwadt rj march. Funderth r march. Summa rcv marck. Livsgaardberretb: Etfborgb re march. Grenbed romarch. benaif ro march. Debergh xo march. Herup to march. Loffringb xo mordy, Serleff) ro mard). Bngstrup) re march. Tonningb') ro mandy. Windestoff to march. Biom re march. Piwfgaardtb re march. Summa je Irre march. Nu under Udt. 2) Bør vist rettes til Boobt. a Nu i Bjerge Herred. Nu under batting, 5) Nu under Hvering. Nu i Tyrfing Herred. Bor vist rettes til Aaefs, nu under Evvind. Nu unter Hundslund. Nu under Bjerreager. 10) Nu under Sarild. 11) Nut under Obber. Ningherredth: 1) fal vist rettes til Lemmingh. 13, tal vist rettes til Sinningb. 14) tal vist rettes til ersleff. 13) Nu under Lorning. 10) fal vist rettes til Torningh.<noinclude><references/></noinclude> pw5vi4c7ean0ucq2qg0sevwearwa75r 426620 426591 2026-05-31T12:38:54Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|40|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Sridt) r march. Bordt³) rij march. Stoffby rr march. Hornnum x march. Summa ij rro marck. Hattingberredth: Drwom³) r march. Kornning rr mardh. Daugaardth re mard). Dalby i mardh. Engom re mard. Sarting re march. Hedenstedt IT march. efningb rz mardh. Duflebt roiij mardy. Stenderopp rr mards. Jernagra) r march. Zirfiebth remarch. Zerfledtro march. Cummo il rio mards. Nomberretth: Bording") viij mardh. ornnborgh roiij march. Wnderup rij march. weringh ro mard). Zamdrup rrij marc. Nom) nichil debit; foluit x march vt supra. Summa lerv marck. Oreherredth: Owftet rr march. Nars) viij march. Bierck rr march. Gangſtet rij march. Kattrup r march. Lwandum x march. Nobell rv march. Drizløff rrij march. Seffwindt ro march. Tolstrup rv march. Terning r march. Berre ro march. Bedslede roiif mard. Boingh x march. Hanstedt rr mard). Dve kirde roiij march. Sullefi zo mardy. Summa iij vil march. Haßhreretth: Waldrup ") x march. Bierrtager rzj march. viij march. Fallingb rij march. Gyllingh rriilj march. Gaafmer zef march. Hollingh rij march. Hundglundt rriiij march. Ranndtløff rv march. Huilstedth rij march. Kyfinch) v march. Nebeleff rej march. Dobert rrj march. Sarill roj march. Torridth ro marchy. Ewenstrup x march. Bide) to march. Vrtingh x march. Alrødt rij march. Summa iij rrr march. Dyngby) Braßberreth: Nate rij march. Staaborgb r march. Epftrov troiij march. Hammer march. Terringh reiij march. Eneda rrr march. Linderup I march. Brah march. Toem xviij march. Zumma j rlvj march. Torffingherreth: Tenningh xx march. Tredenn x march. Foglingbrxvij march. Greftrup re mard). Ring r mardy. Binningh x march. Torfling r march. Bryrup r march. Bifingb rij mards. Summa j rriiij maedy. Higherreth: Kragelundt xjmarch. Penningby12) x march Balle viij mardo. Brglingb mards. Srrop rij mards. Eueningh43) r mardy. Softrap rij march. Gedwadt rj march. Funderth r march. Summa rcv marck. Livsgaardberretb: Etfborgb re march. Grenbed romarch. benaif ro march. Debergh xo march. Herup to march. Loffringb xo mordy, Serleff) ro mard). Bngstrup) re march. Tonningb') ro mandy. Windestoff to march. Biom re march. Piwfgaardtb re march. Summa je Irre march. Nu under Udt. 2) Bør vist rettes til Boobt. a Nu i Bjerge Herred. Nu under batting, 5) Nu under Hvering. Nu i Tyrfing Herred. Bor vist rettes til Aaefs, nu under Evvind. Nu unter Hundslund. Nu under Bjerreager. 10) Nu under Sarild. 11) Nut under Obber. Ningherredth: 1) fal vist rettes til Lemmingh. 13, tal vist rettes til Sinningb. 14) tal vist rettes til ersleff. 13) Nu under Lorning. 10) fal vist rettes til Torningh.<noinclude><references/></noinclude> ik11m9kchs5vdqcvgl5yeur069zjju6 104 106304 426592 2026-05-31T12:04:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Binde første Hefte. Ningherrebth: Astrup roj march. Tilfwebt xxviij march. Kaaltth rriiij march. Ormstoff roiij march. Bibby reiij march. Holme vij march. Bederth rij march. Mallingh rrt march. Tulstrup vj march. Maarflebt rroj mardy. Trandbierg vj march. Summa ij rrrrij march. Hielmeherreth: Hesloff ro march. Mesingh x march. Stillingh ro march. Horning rr march. Doffwerdt reiij march. Benngy rr match. Budrup') r march. Frweringh rr march. Vetwedth r march. Skanderop rr march. Wrolde²) x march. Blegindt iiij march. Summa ij rrij march. Sampso: Behenn ro march. Trandberg rv march. Kaalby rv march. Otthennsborg ro march. Norby xo march. Summa Itro march. Summa je rrrv march. Motherreth: Aggrij rr march. Egheans o march. Rondbollo) v march. Racelsies v march. Twebth Tro match. Veſtoffth to march. Helner to marcy. Drogby rl march. Ebeltoffth v march. Sonderberrett: Albegi roj march. Eldrup*) vj march. Felballo rr mard. Nødager rrv march. Stabrwnndt 5) viij march. Betelby rvj march. Hyllestedth To mards. Lyngby rrr march. Fogelsløff roj march. Tijstrup ro march. Summa ij rxre march. Waalke rrr march. Raaling vi march. opet vj march. mmmo rej march. Rosness 6) r march. [Syſtrop her Henrick Nielsßenn respondebit pro ea )]. Nørherreth: Fiellerup xr march. Endsleff roj march. Ginderup xx march. Sammeloff ro march. Drwm rr march. Tostrup rr march. Vegersløff viij march. Voelby xx march. Geriadth rev march. Rimße roj march. Glesborgb rej march. Hemmet v march. Karlby march. Kasbergh viij march. Nymtofft x march. Grindo rroj march. Gamell kirke) r march. Summa iij rr march. Rogßaherreth: Estrup re mard. Billeße v march. Colbed ro march. Boby v march. Vora ir march. Ørstedth rrr march. Summa frrv (sic) mard). Senderbalherret: Noningh viij march. Faring xxx march Karsleff vj march. Koebt rij march. Krogsbedr mard. Slenstrup) vj march. Giesingh xxj mardy. Huilfaget ro march. Eyme xxiiij march. Mygindt v march. Netager xx mardy. Der Allingh rej march. Seby ej marck. Sladdert vj march. Bester Allingh ej march. Servingh vj march. Reffwildth rrr march. Herringh rrii marcy. Bering xr march. Betelby rr marchy. Griftrop ro march. Summa iij'ro (sic) marchy. Liisbergherredth: Elstedt x march. Ebeloff is march. Grondfør roiij march. Liisbergh roiij march. Sporing roiif march. Soffthiin zviij march. Triigii xx march. iftedth ir march. Summa je xr march. terliisbergherret: 1) Nu under Dover. Nu under Standerup. 3) a: Kumbbello, Knebel. 4) Bør vist rettes til Ebdrup. Nu under Nobager. Bor vist rettes til Rosmuss. ubstreget. Nu under Grenaa. 3: Marie Magdalene. Danske Mag. [4] II. 1. 8<noinclude><references/></noinclude> c363n5i51jgp2d21wh7rozqyd9cd453 426621 426592 2026-05-31T12:38:56Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|41}}</noinclude>Andet Binde første Hefte. Ningherrebth: Astrup roj march. Tilfwebt xxviij march. Kaaltth rriiij march. Ormstoff roiij march. Bibby reiij march. Holme vij march. Bederth rij march. Mallingh rrt march. Tulstrup vj march. Maarflebt rroj mardy. Trandbierg vj march. Summa ij rrrrij march. Hielmeherreth: Hesloff ro march. Mesingh x march. Stillingh ro march. Horning rr march. Doffwerdt reiij march. Benngy rr match. Budrup') r march. Frweringh rr march. Vetwedth r march. Skanderop rr march. Wrolde²) x march. Blegindt iiij march. Summa ij rrij march. Sampso: Behenn ro march. Trandberg rv march. Kaalby rv march. Otthennsborg ro march. Norby xo march. Summa Itro march. Summa je rrrv march. Motherreth: Aggrij rr march. Egheans o march. Rondbollo) v march. Racelsies v march. Twebth Tro match. Veſtoffth to march. Helner to marcy. Drogby rl march. Ebeltoffth v march. Sonderberrett: Albegi roj march. Eldrup*) vj march. Felballo rr mard. Nødager rrv march. Stabrwnndt 5) viij march. Betelby rvj march. Hyllestedth To mards. Lyngby rrr march. Fogelsløff roj march. Tijstrup ro march. Summa ij rxre march. Waalke rrr march. Raaling vi march. opet vj march. mmmo rej march. Rosness 6) r march. [Syſtrop her Henrick Nielsßenn respondebit pro ea )]. Nørherreth: Fiellerup xr march. Endsleff roj march. Ginderup xx march. Sammeloff ro march. Drwm rr march. Tostrup rr march. Vegersløff viij march. Voelby xx march. Geriadth rev march. Rimße roj march. Glesborgb rej march. Hemmet v march. Karlby march. Kasbergh viij march. Nymtofft x march. Grindo rroj march. Gamell kirke) r march. Summa iij rr march. Rogßaherreth: Estrup re mard. Billeße v march. Colbed ro march. Boby v march. Vora ir march. Ørstedth rrr march. Summa frrv (sic) mard). Senderbalherret: Noningh viij march. Faring xxx march Karsleff vj march. Koebt rij march. Krogsbedr mard. Slenstrup) vj march. Giesingh xxj mardy. Huilfaget ro march. Eyme xxiiij march. Mygindt v march. Netager xx mardy. Der Allingh rej march. Seby ej marck. Sladdert vj march. Bester Allingh ej march. Servingh vj march. Reffwildth rrr march. Herringh rrii marcy. Bering xr march. Betelby rr marchy. Griftrop ro march. Summa iij'ro (sic) marchy. Liisbergherredth: Elstedt x march. Ebeloff is march. Grondfør roiij march. Liisbergh roiij march. Sporing roiif march. Soffthiin zviij march. Triigii xx march. iftedth ir march. Summa je xr march. terliisbergherret: 1) Nu under Dover. Nu under Standerup. 3) a: Kumbbello, Knebel. 4) Bør vist rettes til Ebdrup. Nu under Nobager. Bor vist rettes til Rosmuss. ubstreget. Nu under Grenaa. 3: Marie Magdalene. Danske Mag. [4] II. 1. 8<noinclude><references/></noinclude> hc6k8i67y312hbyvcxbmc16ksltfcex 104 106305 426593 2026-05-31T12:04:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Derlisbergherret: Eggo ro marcf. Stetrup rro march. Hornslet rijmarch. Diorghoff zij mardh. Mercy rof march. Tobbergh rij march. Medelby v marc. Bregnit rriiij march. Summa je rroj (sic) mard. Torsager rriiij march, Crick Eriksenn til Kalle leuauit oc sende meg met Jens Huas. Halsløffherreth: aby rij march. Brabrandt roj march. Warsloff rv marc). Lyngby riij march. Trwe') rv march. Tielfth rriiij march. Kastedt rij march. Vedelby vr march. Hasloff riiij march. Skeyby vj march. Summaj zloij march. Saffbroherreth: Farop viij march. Forlby riij march. Halwin rriiij march. Hadstenn x march. Vitthenn viij march. Laddingh rriiij march. Lyngo rriiij march. Nørring2) rv march. Saffbroe riij march. Stiolleløff³) riij march. Summa ij ij march. I Galthennherreth: Karloff*) vj mard. Befingh rj march. Galthen re march. Haslom rro march. Halling vij march. Habbiergh zo march. Nielſtrup³) vj march. Delfth ritif march. Lierbiergh v mard). bom xxx march. Berom roiij march. Bollum xx march. Drwm rro march. Reda roij march. Larbergh rj mardy. Summa is rrv march. Framle berret: Framløff rrr march. horloff xx march. Ningh ir march. Stierda rijmarch. Galthena iz march. Hofwerdth) ir march. Bordwm zilijmarch. Stloff ro march. Efioringh march. Stide rriiij march. Ekoffby rij march. Summa ij riiij marck. Giernherrett: Allingh rij mardy. Lenoff rr march. Biertrop³) viij march. Tulstrop roiij march. Dallerop rr march. Saesby xx march. Sparup re march. Regenn 1 march. Hammeloff to march. Jeranet") x mardh. Motby march. Gierne rr march. Sforup rij march. Smengi") ro march. Biffingh) x mardy. Seby rij march. efanderop roiij march. Samma iij v march. Hoffurlbergherret: eteibt rij march. Soffaelberg rx march. Grandhleff xxviij march. affrum riiij march. Haffrum xiiij march. Nerdæ¹1) riij march. Torsße riiij march. Vegersloff xx march. Agtth x march. Guuloff rv march. Sale r march. Hoesløff xviij march. Summa ij rrrir march. Saell rr march. Verloff rrv march. Gierning xx march. Gierleffherreth: Klattrup) viij march. Kasberg zeif march. Dalby offuet roiij march. Dalby neber rj mard. Endoleff rmarch. Gierlere march. Tiarby 3) ir march. Rogby rir march. Tossloff rrij march. Winbles rri march. Votby offuer 14) I march. Bobyneber ro march. Sebring r mard). Summa i el march. 1) Nu under Brabrand. Nu under olby. Ru ander Lading. Borup? eller Erslev i Galten Sogu? 5) Nu under Nude. Nu under Storering. Nu under Linaa. Nu under Hammel. Nu under Tvilum. Nørhalherreth: 10) in under Benge, Hielmelev Herred. 11) Nu under Havrum. 12) Nu under Übbynedre. 13) Bør rettes til tiærby. 14) Nu under Udbyuebre.<noinclude><references/></noinclude> oitai0qbyhlqmq8fe111dz6j56ep04f 426622 426593 2026-05-31T12:38:57Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|42|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Derlisbergherret: Eggo ro marcf. Stetrup rro march. Hornslet rijmarch. Diorghoff zij mardh. Mercy rof march. Tobbergh rij march. Medelby v marc. Bregnit rriiij march. Summa je rroj (sic) mard. Torsager rriiij march, Crick Eriksenn til Kalle leuauit oc sende meg met Jens Huas. Halsløffherreth: aby rij march. Brabrandt roj march. Warsloff rv marc). Lyngby riij march. Trwe') rv march. Tielfth rriiij march. Kastedt rij march. Vedelby vr march. Hasloff riiij march. Skeyby vj march. Summaj zloij march. Saffbroherreth: Farop viij march. Forlby riij march. Halwin rriiij march. Hadstenn x march. Vitthenn viij march. Laddingh rriiij march. Lyngo rriiij march. Nørring2) rv march. Saffbroe riij march. Stiolleløff³) riij march. Summa ij ij march. I Galthennherreth: Karloff*) vj mard. Befingh rj march. Galthen re march. Haslom rro march. Halling vij march. Habbiergh zo march. Nielſtrup³) vj march. Delfth ritif march. Lierbiergh v mard). bom xxx march. Berom roiij march. Bollum xx march. Drwm rro march. Reda roij march. Larbergh rj mardy. Summa is rrv march. Framle berret: Framløff rrr march. horloff xx march. Ningh ir march. Stierda rijmarch. Galthena iz march. Hofwerdth) ir march. Bordwm zilijmarch. Stloff ro march. Efioringh march. Stide rriiij march. Ekoffby rij march. Summa ij riiij marck. Giernherrett: Allingh rij mardy. Lenoff rr march. Biertrop³) viij march. Tulstrop roiij march. Dallerop rr march. Saesby xx march. Sparup re march. Regenn 1 march. Hammeloff to march. Jeranet") x mardh. Motby march. Gierne rr march. Sforup rij march. Smengi") ro march. Biffingh) x mardy. Seby rij march. efanderop roiij march. Samma iij v march. Hoffurlbergherret: eteibt rij march. Soffaelberg rx march. Grandhleff xxviij march. affrum riiij march. Haffrum xiiij march. Nerdæ¹1) riij march. Torsße riiij march. Vegersloff xx march. Agtth x march. Guuloff rv march. Sale r march. Hoesløff xviij march. Summa ij rrrir march. Saell rr march. Verloff rrv march. Gierning xx march. Gierleffherreth: Klattrup) viij march. Kasberg zeif march. Dalby offuet roiij march. Dalby neber rj mard. Endoleff rmarch. Gierlere march. Tiarby 3) ir march. Rogby rir march. Tossloff rrij march. Winbles rri march. Votby offuer 14) I march. Bobyneber ro march. Sebring r mard). Summa i el march. 1) Nu under Brabrand. Nu under olby. Ru ander Lading. Borup? eller Erslev i Galten Sogu? 5) Nu under Nude. Nu under Storering. Nu under Linaa. Nu under Hammel. Nu under Tvilum. Nørhalherreth: 10) in under Benge, Hielmelev Herred. 11) Nu under Havrum. 12) Nu under Übbynedre. 13) Bør rettes til tiærby. 14) Nu under Udbyuebre.<noinclude><references/></noinclude> icczbs9jqdn4sdzan9lwnzd2bjxcng8 104 106306 426594 2026-05-31T12:04:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Binde første hefte. Nerhalherreth: Asferi rr march. Fardrup re march. Gaasom rr march. Halbt r march. Kouftedt re mardy. Torfloff x march. Linda r march. Linda mard Spentrup er march. Glenftrop z mard. Hoo) r march. Summa ij rrr march. rx Iweber march. Hanleft') r march. Otthennsillherreth: Falsløff rr march. Hogbro rr march. Swennstrop r march. Hornum r march. Hæm rv march. Skiellerop r march. Snebangh rr march. Sæem rv march. Sønder Otthenfill rr march. Nor Otthenstill r march. Summa ij march. Stoffringherreth: Albeck xx march. Bierby) r mardy. Borup rr march. Gierning) march. Harigloff xx march. Seem r march. Welderup r march. Koustebt) ry march. Stefring rr march. Tierby) r march). Summa ij march. Summarum paa alle kirker i Aars stigth, som kornn tiende haffue, iij xlij. Wundhenntogenn (Torffager)) Tistrup och Nym och vnndhenntagenn nogle fognefirdet i fepteben, som ide regnede ere. Summarum af alle for pendinge aff for fogne firefer i Harfi ftigtth vm je rrr march. A theffe for pendinge or aff regnet et trofindth mard, som bifcep Offue Bille i Naroc capittell ther fammestedy lannte wor fieriste nadigste herre n effther Michaelis, bans naabe wor i Narfß, till at lønne hanno nadis laundßknecte met, som hanns naadis breff ther om ydermere vtuiße. Sza bliiffuer no igran aff theffe for pennbinge, som biscop Offue Billbe n fennde banns naabe met hanns capellann her Peder Pripp, iiij je xxx mard. her neft sennde oc biscop Offur Bilde til vor fieriste naadiuge herre met forte hanno capellann fore thenn fierde part aff bifcops fedenns godh, som hanno naade fiellffuer haffuer vnnder feg, regnenndis burr tenne rug eller bng for rij s oc tønne smør for r march, och fammeledis sennde handt och fore thenn tridie part aff the berrede, bannb baffuer off fronnenn, regnendes huer tenne rug eller byg or smer som forfchreffuit ftonnder, oc tribie parten aff rebe peunbinge, thaa løber thet til hobe at regne viiij rrv march vij ßj album. Och ber met er Hart giorth for alle forte fogne firder oc theftigeste fore febenms gobo or fronnens brrrrbe, fom bifcop Offue Bille haffuer vnnder seg, onndertagne the iij Firder, som findes i registeret. Erid Gridsen sende mig Nicolao Corte rriiij mardy aff Torfagger kirke 1) Bør vist rettes til Sanbest, nu under Glenstrup. *) 3: Karleby? under Glenftrup. Nu under Borur. Bør vist rettes til Gieming. met 5) tal vist være Naasted, Annex til Koufted i Norrebaldherred. Nu under Giminge. 3 Originalen tilfsies ved ethvert af be ovennævnte Sogue: solnit. 6) Udstreget. 2<noinclude><references/></noinclude> 570y7hyxckhf6zxrxx3huvh4934ebov 426623 426594 2026-05-31T12:38:59Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|43}}</noinclude>Andet Binde første hefte. Nerhalherreth: Asferi rr march. Fardrup re march. Gaasom rr march. Halbt r march. Kouftedt re mardy. Torfloff x march. Linda r march. Linda mard Spentrup er march. Glenftrop z mard. Hoo) r march. Summa ij rrr march. rx Iweber march. Hanleft') r march. Otthennsillherreth: Falsløff rr march. Hogbro rr march. Swennstrop r march. Hornum r march. Hæm rv march. Skiellerop r march. Snebangh rr march. Sæem rv march. Sønder Otthenfill rr march. Nor Otthenstill r march. Summa ij march. Stoffringherreth: Albeck xx march. Bierby) r mardy. Borup rr march. Gierning) march. Harigloff xx march. Seem r march. Welderup r march. Koustebt) ry march. Stefring rr march. Tierby) r march). Summa ij march. Summarum paa alle kirker i Aars stigth, som kornn tiende haffue, iij xlij. Wundhenntogenn (Torffager)) Tistrup och Nym och vnndhenntagenn nogle fognefirdet i fepteben, som ide regnede ere. Summarum af alle for pendinge aff for fogne firefer i Harfi ftigtth vm je rrr march. A theffe for pendinge or aff regnet et trofindth mard, som bifcep Offue Bille i Naroc capittell ther fammestedy lannte wor fieriste nadigste herre n effther Michaelis, bans naabe wor i Narfß, till at lønne hanno nadis laundßknecte met, som hanns naadis breff ther om ydermere vtuiße. Sza bliiffuer no igran aff theffe for pennbinge, som biscop Offue Billbe n fennde banns naabe met hanns capellann her Peder Pripp, iiij je xxx mard. her neft sennde oc biscop Offur Bilde til vor fieriste naadiuge herre met forte hanno capellann fore thenn fierde part aff bifcops fedenns godh, som hanno naade fiellffuer haffuer vnnder feg, regnenndis burr tenne rug eller bng for rij s oc tønne smør for r march, och fammeledis sennde handt och fore thenn tridie part aff the berrede, bannb baffuer off fronnenn, regnendes huer tenne rug eller byg or smer som forfchreffuit ftonnder, oc tribie parten aff rebe peunbinge, thaa løber thet til hobe at regne viiij rrv march vij ßj album. Och ber met er Hart giorth for alle forte fogne firder oc theftigeste fore febenms gobo or fronnens brrrrbe, fom bifcop Offue Bille haffuer vnnder seg, onndertagne the iij Firder, som findes i registeret. Erid Gridsen sende mig Nicolao Corte rriiij mardy aff Torfagger kirke 1) Bør vist rettes til Sanbest, nu under Glenstrup. *) 3: Karleby? under Glenftrup. Nu under Borur. Bør vist rettes til Gieming. met 5) tal vist være Naasted, Annex til Koufted i Norrebaldherred. Nu under Giminge. 3 Originalen tilfsies ved ethvert af be ovennævnte Sogue: solnit. 6) Udstreget. 2<noinclude><references/></noinclude> 2um0q91b1jxf04xgf3xy2iher046dcg 104 106307 426595 2026-05-31T12:04:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>met Jens Huaß or fid Jens Huas quitante pa thennom stj Kolding morro die Blafij. Wefter Jergen Samfing') fende meg iz march for Nym fitte oc ro march for Endelaffue, feria vi ante Valentinj morro. Riiberstigtth. Register paa firder i Almindtsysell, som her Lameff Huoff falt och klart giorde paa mester Dluff Wunds vegne, cantoris i Riipe. Primo Smeftrop rriiij marck. Binninge vi marck. Villerup 2) rriiij march. bingh) vj march. Breftrup viij march. Pestedt x match. Garffleff rr march. Bettelby rr march. Dftebt mard. Tameloff zziiij march. Kongstebet*) vj march. Hedersleff rr march. Biff r mardh. Gewerſlund ero march. Sterup v march. Elltangh rr march. Bißtrop r march. Almynn zo march. Kolliang re march. Starup te march. Robell) r march. Jerller march. webt) rrj march. Borbafi ir march. Hedennfuig ro march. Bedi ro march. Erste) rrij march. Fordrup viij march. Eriffe rrij march. Bamdrup txij march. Hiardrup viij march. Kaste roiij march. Gestean zij match. Standrup zxij marcy. Viirstedt viij march. Hartte xx march. Brandrup march. Summa paa kirekernne Eroiij finder. Heue IT march. Summarum vlxx mard, och therpaa fick fore her Thames Quaff quittange paa. Datum Kollingh serta feria proxima post trium regum anno mdrrv. Mester Gunne begbenn i Ripe fid quittane paa viiij rrrviij march, fiom banbt haffuer oppboret aff Birdernne i Wardtsysel. Datum Stolling fancti Marcelli pape anno etc. medrrv. Register paa for firder vtj Barfpfell hailde ære tr oc ij, di at Bille fire gaff halff hennes rentte vt met kirker vti Synner Jullenndt. Register paa fircker vti Jelling syßell. Betle to march foluit. Snebe xxiiij march foluit. Syndbierg rr mard) soluit. Jellingh rriiij march soluit. Bredstedt) rriiij march soluit. Nørup rr march soluit. Gabbiergh ro match foluit. Lindeballi vij march foluit. Ringiffue ir mardh foluit. Omme rr march soluit. Grinstet z march soluit. Bronlø9) rriiij march soluit. Hornßtrop xx march foluit. Greff rij march foluit. Boldom r mardy foluit. Sangskov vij march foluit. Vindeløff viij march) soluit. Kolderup ir march soluit. Howerdt vij march soluit. Stybeth rr march soluit. Randbøl rv march foluit. 1) Der har først staaet Stobborg. 3) Efal være Bllerup, nu Fredericia. Nu under Øbsted. Nu under Bredstrup. ³) : Nobell. "Eglved. 7) Nu Vejrslov. 5: Bredstent. 9) 3: Brande. Tyregod<noinclude><references/></noinclude> m77j0t9tkc6mwkzfudm8i348bw153uf 426624 426595 2026-05-31T12:39:00Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|44|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>met Jens Huaß or fid Jens Huas quitante pa thennom stj Kolding morro die Blafij. Wefter Jergen Samfing') fende meg iz march for Nym fitte oc ro march for Endelaffue, feria vi ante Valentinj morro. Riiberstigtth. Register paa firder i Almindtsysell, som her Lameff Huoff falt och klart giorde paa mester Dluff Wunds vegne, cantoris i Riipe. Primo Smeftrop rriiij marck. Binninge vi marck. Villerup 2) rriiij march. bingh) vj march. Breftrup viij march. Pestedt x match. Garffleff rr march. Bettelby rr march. Dftebt mard. Tameloff zziiij march. Kongstebet*) vj march. Hedersleff rr march. Biff r mardh. Gewerſlund ero march. Sterup v march. Elltangh rr march. Bißtrop r march. Almynn zo march. Kolliang re march. Starup te march. Robell) r march. Jerller march. webt) rrj march. Borbafi ir march. Hedennfuig ro march. Bedi ro march. Erste) rrij march. Fordrup viij march. Eriffe rrij march. Bamdrup txij march. Hiardrup viij march. Kaste roiij march. Gestean zij match. Standrup zxij marcy. Viirstedt viij march. Hartte xx march. Brandrup march. Summa paa kirekernne Eroiij finder. Heue IT march. Summarum vlxx mard, och therpaa fick fore her Thames Quaff quittange paa. Datum Kollingh serta feria proxima post trium regum anno mdrrv. Mester Gunne begbenn i Ripe fid quittane paa viiij rrrviij march, fiom banbt haffuer oppboret aff Birdernne i Wardtsysel. Datum Stolling fancti Marcelli pape anno etc. medrrv. Register paa for firder vtj Barfpfell hailde ære tr oc ij, di at Bille fire gaff halff hennes rentte vt met kirker vti Synner Jullenndt. Register paa fircker vti Jelling syßell. Betle to march foluit. Snebe xxiiij march foluit. Syndbierg rr mard) soluit. Jellingh rriiij march soluit. Bredstedt) rriiij march soluit. Nørup rr march soluit. Gabbiergh ro match foluit. Lindeballi vij march foluit. Ringiffue ir mardh foluit. Omme rr march soluit. Grinstet z march soluit. Bronlø9) rriiij march soluit. Hornßtrop xx march foluit. Greff rij march foluit. Boldom r mardy foluit. Sangskov vij march foluit. Vindeløff viij march) soluit. Kolderup ir march soluit. Howerdt vij march soluit. Stybeth rr march soluit. Randbøl rv march foluit. 1) Der har først staaet Stobborg. 3) Efal være Bllerup, nu Fredericia. Nu under Øbsted. Nu under Bredstrup. ³) : Nobell. "Eglved. 7) Nu Vejrslov. 5: Bredstent. 9) 3: Brande. Tyregod<noinclude><references/></noinclude> c4ogqlsarnqpl2gvdvwj0sw6asq6nds 104 106308 426596 2026-05-31T12:04:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Tyregod ro march foluit. Befterfire vij march foluit. Giiffue ro march foluit. Nytirde xr march foluit, reftat i march. Giifurflodt viij march foluit. Huizel rx march foluit. Summa ccccv march. De feck mester May Hene, fanid i Riipe, quittant pa for from. Datum Kolling die Marcelli pape anno etc. morrv. Mester Hand Serennfen fid quittang paa ij xxx march danske aff kirtckerne i barsysell, fom bannbt antworbe frann feg paa mefter Claus Giorges vegne. Datum Kolling 3ª feria prorima post Marcelli pape anno etc. mbrrv. Register paa for firker vti Harsysell. Primo Hammeromherreth: Skarilldt rv march. Arnborgh x march. Bellingh march. Affing vj mardy. Nonadth re march. Herningh x march. Achaft xx march. Gellerop rx march. Eronger march. Eneberigh rro match. Reflingh of mard. Eyning r march. Berring march. Bilberigh ro march. r Breth march. Nulom rrr march. Summa xxxij oc ij march. Gibingberreth: adderup re match. Trandom') rij march. Rondtberig viij march. Estwadt ro march. Eysing rrr march. Saell rrr march. Ryce r march. Hodesager v march. Borbbierg2) rro march. Borrum³) r march. Summa jr marchy. Stobbergherreth: hmmmelum ro march. Renfenn rx march. Gebom*) To march. Fobergh xx march. Nor Refum rrr march. Zeem rr march. Senuic r march. Hellum viis march. Torring zo march. Romme ro march. Lemborig roiijmard. Befflingh rer march. Flindre rx march. Neff vilj march. Weborg remarch. Summa ij friij (sic) march. Bandtfolherret: Hardboørs) r march. Engberig v march. Hyffom rromarch. Doffee to march. Dybbe rv march. Ferring rv march. Feltring rv march. Ramme rv march. Transse rv march. Vandtborig xxv march. Summa j'rire march. Hierrumberret: Hoftebro) z mard). Moberigb re march. Spre v march. Afpe r march. Naffuer re march. Burre viij march. Weem viij march. Gording vitj march. Fousing v march. Dlby viij march. Gymsing r march. Hierm xxx march. Handbierg ro march. Merup rr march. Verum rro march. Summa ijer march mynne. Biborig herreth: Viningh rij march. Røsted rij march. dom rij march. Tymeting v march. Husby rr march. Windt v march. Biborig rx march. Staby rro march. Mabom rij march. Biiffom) rre march. Summa je zlotij march. Bellingherret: Belling r march. Hierning x march. Falfter") viij mardy. Distrop") march. Sidding viij march. Brening r march. Lem re march. Berbgaard 3) Nu under Sevel. Nu i Hjerm Herred. 3) 5: Bording. 4) 3: Wubom. 5) Nu i fodborg Herred. ) Nu i Ulvborg Herred. @fat være itssom. *) 0: Faster. 3: Øistrop. I<noinclude><references/></noinclude> mauebglt1qrob802y922c91shopghpt 426625 426596 2026-05-31T12:39:02Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|45}}</noinclude>Tyregod ro march foluit. Befterfire vij march foluit. Giiffue ro march foluit. Nytirde xr march foluit, reftat i march. Giifurflodt viij march foluit. Huizel rx march foluit. Summa ccccv march. De feck mester May Hene, fanid i Riipe, quittant pa for from. Datum Kolling die Marcelli pape anno etc. morrv. Mester Hand Serennfen fid quittang paa ij xxx march danske aff kirtckerne i barsysell, fom bannbt antworbe frann feg paa mefter Claus Giorges vegne. Datum Kolling 3ª feria prorima post Marcelli pape anno etc. mbrrv. Register paa for firker vti Harsysell. Primo Hammeromherreth: Skarilldt rv march. Arnborgh x march. Bellingh march. Affing vj mardy. Nonadth re march. Herningh x march. Achaft xx march. Gellerop rx march. Eronger march. Eneberigh rro match. Reflingh of mard. Eyning r march. Berring march. Bilberigh ro march. r Breth march. Nulom rrr march. Summa xxxij oc ij march. Gibingberreth: adderup re match. Trandom') rij march. Rondtberig viij march. Estwadt ro march. Eysing rrr march. Saell rrr march. Ryce r march. Hodesager v march. Borbbierg2) rro march. Borrum³) r march. Summa jr marchy. Stobbergherreth: hmmmelum ro march. Renfenn rx march. Gebom*) To march. Fobergh xx march. Nor Refum rrr march. Zeem rr march. Senuic r march. Hellum viis march. Torring zo march. Romme ro march. Lemborig roiijmard. Befflingh rer march. Flindre rx march. Neff vilj march. Weborg remarch. Summa ij friij (sic) march. Bandtfolherret: Hardboørs) r march. Engberig v march. Hyffom rromarch. Doffee to march. Dybbe rv march. Ferring rv march. Feltring rv march. Ramme rv march. Transse rv march. Vandtborig xxv march. Summa j'rire march. Hierrumberret: Hoftebro) z mard). Moberigb re march. Spre v march. Afpe r march. Naffuer re march. Burre viij march. Weem viij march. Gording vitj march. Fousing v march. Dlby viij march. Gymsing r march. Hierm xxx march. Handbierg ro march. Merup rr march. Verum rro march. Summa ijer march mynne. Biborig herreth: Viningh rij march. Røsted rij march. dom rij march. Tymeting v march. Husby rr march. Windt v march. Biborig rx march. Staby rro march. Mabom rij march. Biiffom) rre march. Summa je zlotij march. Bellingherret: Belling r march. Hierning x march. Falfter") viij mardy. Distrop") march. Sidding viij march. Brening r march. Lem re march. Berbgaard 3) Nu under Sevel. Nu i Hjerm Herred. 3) 5: Bording. 4) 3: Wubom. 5) Nu i fodborg Herred. ) Nu i Ulvborg Herred. @fat være itssom. *) 0: Faster. 3: Øistrop. I<noinclude><references/></noinclude> 13jo741f8mdvlc1erodqqt7lwe1nocy 104 106309 426597 2026-05-31T12:04:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>r march. Wim¹) v march. Borris rr march. Staffning rro march. Deibierig march. Stiernne xx march. Summa jrr march. Hingherreth: Nykirke tro march. Gameltirde ro match. Ringebing x march. Noo) e mardh. Rinbom reiij march. Belling tre march. rexre march. Hoffuer r march. Tim rv march. Stadel rrv march. Versø rr march. Torstedt x march. Ommer march. Summa ise riij march. Summarum rv rrr march. Summarum aff alle kirker iij iiije rliij march. Bispen aff Riipe fid quitanße paa iij xviij march, som han haffuer wbtlagt aff hans bifcops fedes fierbe partt wißße renthe oc triibie partt aff Benneborgs byrd wifße renthe. Datum Kollinge feria 6 post inuencionis fancte crucis anno etc. mbxxo. Mefter Christiern tog pendingene. Uff firdernne i Viborg ftigt. Lucas Krabbe ffid quittand paa viij' tij march is, som handt antwortet paa bifp Jeren Friss vegne paa regenscap off linderne i Viborg ftigt. Datum Kolling die purificacionis anno etc. morro. Jen Huaß Fid quittant paa ij je rej march iiij §, som ban offuer antuorbet fra fig pa w. h. oc faders h. Jørgen Friises vegne pa regenftop off Kirkeren vtj Wiborg ftifft oc aff hans nades tienere for theris landhielp. Datum Kolbing mbrro die Blafij. Teffe kicker ere Biborigh bispedom oc ere opborne aff fame firker fom forscreffne standher. Redingherret: Røding kirke. Kreberig. Balling. Ramsing. Zem. Haasom. Beyby. Lyme. viij. Henborig hettet: Etifue. Brendom. Boling. wibberig. Hem. Dolby. Henborge. Wodens. Resing. Ottingh. r. Norre herret oc Harreherret: Selde. Aftedt. Thworum. Iwonget. Rosløff. Ryberig. Dworup. Tendering. Nautrup. Seby. Wile. Grynbersleff tenetur ro march ad minus. Jebberige. Lyby. Grøningh. [Skyffwe. Reesend] 3). Fwer tenetur rv mard ab minus. Tiiffe. Grettrup). Hierd. barer. xx. Fient herret: Wroffwe. Raisend. Fløs. Brestedt. Kooeberup. Fellingbergh. Gammelstrup. Sogloff. Dommerby. Lone teftat et eft capituli. Drum. Kloster Drsleff. Tarup. Smollerup. Daberg. Monstedt. Coster). Borris. vij. Norrelnagherret: Finderup. Raunftrup. Border. Fiffbeck. Romlusb. Loffwel. Pederstrup. Redding. Bammen. Lyndom. Bygom. Dolrup. xij. Ecclefie Wibergenses: Eti. Laurentii, non eft computate. Sti. Mangaj. Sti. Mathie. Sti. Nicholaj. Sti. Trinitatis, Drotten, non eft computata. Sti. Michaelis, non eft computata. Sti. Martinj. St. Petej. Sti. Johannis. vi funt computate. Sanderlengherret: 1) Biim. Nørrevium. nu i Hammerum Herred. Nu under Hee. 3) ubstreget. 4) Nn under Junget. ³) : Kvols,<noinclude><references/></noinclude> c8k6doulshpr327vje2ajudtvuyld6u 426626 426597 2026-05-31T12:39:05Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|46|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>r march. Wim¹) v march. Borris rr march. Staffning rro march. Deibierig march. Stiernne xx march. Summa jrr march. Hingherreth: Nykirke tro march. Gameltirde ro match. Ringebing x march. Noo) e mardh. Rinbom reiij march. Belling tre march. rexre march. Hoffuer r march. Tim rv march. Stadel rrv march. Versø rr march. Torstedt x march. Ommer march. Summa ise riij march. Summarum rv rrr march. Summarum aff alle kirker iij iiije rliij march. Bispen aff Riipe fid quitanße paa iij xviij march, som han haffuer wbtlagt aff hans bifcops fedes fierbe partt wißße renthe oc triibie partt aff Benneborgs byrd wifße renthe. Datum Kollinge feria 6 post inuencionis fancte crucis anno etc. mbxxo. Mefter Christiern tog pendingene. Uff firdernne i Viborg ftigt. Lucas Krabbe ffid quittand paa viij' tij march is, som handt antwortet paa bifp Jeren Friss vegne paa regenscap off linderne i Viborg ftigt. Datum Kolling die purificacionis anno etc. morro. Jen Huaß Fid quittant paa ij je rej march iiij §, som ban offuer antuorbet fra fig pa w. h. oc faders h. Jørgen Friises vegne pa regenftop off Kirkeren vtj Wiborg ftifft oc aff hans nades tienere for theris landhielp. Datum Kolbing mbrro die Blafij. Teffe kicker ere Biborigh bispedom oc ere opborne aff fame firker fom forscreffne standher. Redingherret: Røding kirke. Kreberig. Balling. Ramsing. Zem. Haasom. Beyby. Lyme. viij. Henborig hettet: Etifue. Brendom. Boling. wibberig. Hem. Dolby. Henborge. Wodens. Resing. Ottingh. r. Norre herret oc Harreherret: Selde. Aftedt. Thworum. Iwonget. Rosløff. Ryberig. Dworup. Tendering. Nautrup. Seby. Wile. Grynbersleff tenetur ro march ad minus. Jebberige. Lyby. Grøningh. [Skyffwe. Reesend] 3). Fwer tenetur rv mard ab minus. Tiiffe. Grettrup). Hierd. barer. xx. Fient herret: Wroffwe. Raisend. Fløs. Brestedt. Kooeberup. Fellingbergh. Gammelstrup. Sogloff. Dommerby. Lone teftat et eft capituli. Drum. Kloster Drsleff. Tarup. Smollerup. Daberg. Monstedt. Coster). Borris. vij. Norrelnagherret: Finderup. Raunftrup. Border. Fiffbeck. Romlusb. Loffwel. Pederstrup. Redding. Bammen. Lyndom. Bygom. Dolrup. xij. Ecclefie Wibergenses: Eti. Laurentii, non eft computate. Sti. Mangaj. Sti. Mathie. Sti. Nicholaj. Sti. Trinitatis, Drotten, non eft computata. Sti. Michaelis, non eft computata. Sti. Martinj. St. Petej. Sti. Johannis. vi funt computate. Sanderlengherret: 1) Biim. Nørrevium. nu i Hammerum Herred. Nu under Hee. 3) ubstreget. 4) Nn under Junget. ³) : Kvols,<noinclude><references/></noinclude> 4u3lx139a2pssbxv9b75mwvmj9s9n45 104 106310 426598 2026-05-31T12:04:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Sønderløngherret: Werum. Wischom. Drum. Korning. Worning. Hammersloff). Sønderbeg. Skierne 2). Tapdrup 3). Asmyld 4). Tiele. Wenge. Fwolum 5). Tonnwm. Nalwm. Biergraff. Narbegh. Leſthenn. xviij., Meylsom herret: Welling. Grynsteidt. Helstrup. Longo. Thorup. Sønder Wenge. Weſther Welling. Hiermind. Hiortte hende. Lye. Wenckil. Rind. Mammen. Bering. Windom. Falbergh 6). xvj. Hindstedt herret: Diss. Hørby. Døstrup. Webstrup. Rold. Erden. Owe. Walsgardt. Rostrup. Wiffwe. Astrup. Wesborg. Skelom. Alfse restat, ther skal Mariagger suare for. riiij. Rinh herret: Lønderup. Laastrop. Wlberg. Skalfse. Getstedt. Fielsio. Bollo. Østher Bolls. Semetsted. Hwilsom. Hwamme. Tostrup. Rwm. Biergraff. Testropp, restat. Herfom. Eletrup. xvij. Hellom herret: Blenstrup. Gerden. Komdrup. Skierpping. Freer. Brøndom. Solberig. Thorup. Seem. Norkongesløff. Sonderkongesløff. Skibstedt. Belom. Lyongby. [Alborg] 7). xiiij. Hornum herret: Sønderholum. Nørholum, restat et eft capituli. Freleff. Worløff. Swenstrup. Elleshoff. Buderup. Graffløff. Ordestrup. Sønderup. Suldrup. Hornom. Wegerby. Bysloff. xiiij. Durup. Gislumherret: Rørbek. Stiennyt. Farsøø. Boensild. Swingelberig 8). Wüless. Loonfs. Tistedt. Bynderup. xiiij. Gyslom. Grønderup. Swolom 9). Alstrup. Fleschom herret: Nørtrannes, restat et est ecclefia regis. Søndertranes. Gunderup. Nofling. Tordup 10). Fersloff. Wolstedt. Daale. Sug 11). Gudum. Lille Wordo. Clarup. Romdrup. Store Vardo. Segelfloo. Mwo, restat, est ecclesia monasterii Mariagger. rvj. Har herret: Raffnfield. Broderup. Hadersløff. Aarff. Haffbroo. Gyffwer. Skifom. Blere. Hornum. Flesborg. Wistrup. Hylleberig. Eydrup. riij. Slette herret: Seberg clofter restat. Brondby. Wilstedt, restat et est ecclesia regis. Wyndbless. Nesborg. Saling. Owdrup. Gundersted. Astrup. viiij. Halborg kirker: Sti. Petrj. St. Botolphi. Wor frwe. Sex kirker til Widtskildt klosther 12), restant omnes. 1) Stal være Hammershøff. 2) Nu i Mebelsom Herred. a) Nu i Norrelyng Herred. 4) Nu i Norrelyng Herred. 5) Nu under Tjele. Nu under Vindum. 7) ubstreget. Vendelbo 8) Nu under Vesterbolle i Rindsherred. 9) lal være Fwolom. 10 u under Gunderup. 11) u under Senbertrannes. 12) Vitftet, Uale. Farstrup, Kornum, Logßieb, Malle?<noinclude><references/></noinclude> enr4vggz5bifj1u9tmljsntx1ihmpyb 426627 426598 2026-05-31T12:39:07Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|47}}</noinclude>Sønderløngherret: Werum. Wischom. Drum. Korning. Worning. Hammersloff). Sønderbeg. Skierne 2). Tapdrup 3). Asmyld 4). Tiele. Wenge. Fwolum 5). Tonnwm. Nalwm. Biergraff. Narbegh. Leſthenn. xviij., Meylsom herret: Welling. Grynsteidt. Helstrup. Longo. Thorup. Sønder Wenge. Weſther Welling. Hiermind. Hiortte hende. Lye. Wenckil. Rind. Mammen. Bering. Windom. Falbergh 6). xvj. Hindstedt herret: Diss. Hørby. Døstrup. Webstrup. Rold. Erden. Owe. Walsgardt. Rostrup. Wiffwe. Astrup. Wesborg. Skelom. Alfse restat, ther skal Mariagger suare for. riiij. Rinh herret: Lønderup. Laastrop. Wlberg. Skalfse. Getstedt. Fielsio. Bollo. Østher Bolls. Semetsted. Hwilsom. Hwamme. Tostrup. Rwm. Biergraff. Testropp, restat. Herfom. Eletrup. xvij. Hellom herret: Blenstrup. Gerden. Komdrup. Skierpping. Freer. Brøndom. Solberig. Thorup. Seem. Norkongesløff. Sonderkongesløff. Skibstedt. Belom. Lyongby. [Alborg] 7). xiiij. Hornum herret: Sønderholum. Nørholum, restat et eft capituli. Freleff. Worløff. Swenstrup. Elleshoff. Buderup. Graffløff. Ordestrup. Sønderup. Suldrup. Hornom. Wegerby. Bysloff. xiiij. Durup. Gislumherret: Rørbek. Stiennyt. Farsøø. Boensild. Swingelberig 8). Wüless. Loonfs. Tistedt. Bynderup. xiiij. Gyslom. Grønderup. Swolom 9). Alstrup. Fleschom herret: Nørtrannes, restat et est ecclefia regis. Søndertranes. Gunderup. Nofling. Tordup 10). Fersloff. Wolstedt. Daale. Sug 11). Gudum. Lille Wordo. Clarup. Romdrup. Store Vardo. Segelfloo. Mwo, restat, est ecclesia monasterii Mariagger. rvj. Har herret: Raffnfield. Broderup. Hadersløff. Aarff. Haffbroo. Gyffwer. Skifom. Blere. Hornum. Flesborg. Wistrup. Hylleberig. Eydrup. riij. Slette herret: Seberg clofter restat. Brondby. Wilstedt, restat et est ecclesia regis. Wyndbless. Nesborg. Saling. Owdrup. Gundersted. Astrup. viiij. Halborg kirker: Sti. Petrj. St. Botolphi. Wor frwe. Sex kirker til Widtskildt klosther 12), restant omnes. 1) Stal være Hammershøff. 2) Nu i Mebelsom Herred. a) Nu i Norrelyng Herred. 4) Nu i Norrelyng Herred. 5) Nu under Tjele. Nu under Vindum. 7) ubstreget. Vendelbo 8) Nu under Vesterbolle i Rindsherred. 9) lal være Fwolom. 10 u under Gunderup. 11) u under Senbertrannes. 12) Vitftet, Uale. Farstrup, Kornum, Logßieb, Malle?<noinclude><references/></noinclude> sl2ey5pefk1wgmcqr3ntje04qj53yhh 104 106311 426599 2026-05-31T12:05:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Bendelbo stygt. Biscop Stygge haffuer labtt pde met Offue Bincenté vjrliij march rijs danske, ir lobt j quintin folff aff firebe partt aff stygtett oc firferne paa regenstaff. Datum Kolling fancti Mathie apoftoli affthen aar etc. mbrrv. Biskopean aff Benfszell bishop Stygge fid quittaus for iii mard), fom ban bagbe vpboret aff the fiercer i Bensesell stickt, som mefter Claus Gortfe oppebar. Datum Flensborg tofdagen neft effther wor frowe dag conceptionis aar etc. mbrro. Item thette er the fiercer, som er i Benfeßells fyth. Børglum(herreth): 6 Longbydt vij march. b Rackebydt rriij march. Heftrup. Em. Wraa. Segelstrup. Torße. Terleffue). Herbyd. Woromfrup"). Karup. Badersteb. b Nibede rx mardy. Scheffue vitj march. Wennebierig herreth: Vennebierg. Faabierg). Felstrup. Hariddleff. Marup. Santj Joannis tirede i Hering. Santj Dlaui ibidem. Santj Katherine ibidem. Wiistrup. Horomstedt. b Wggildt roj march. b Lendom vj march. b Astedt rr march. b Bierom4) r march. b Schierom z march. Hornsherrith: Toracbyb. porne. Horne. Sinddall. Tuerstedt. Wggerbyd. Bindzleff. Raabbirrig. Schaffuenn. Bierbydt. Moosbieriig. b Ayrup r march. b Elling x march. b Tollen vj march. Jersleff herreth: Tolstrup. Stenne. Westerbrandersleff. 6 Serrerleff i Morse xxiiij march). Versloff. Hellewabt. Hallindt. Hellom. Borgarby fierce. Hundglundt. Kierre berreth: Haloze. Ofter Halfing). Wefter Halfing). Widestet. Horsens. Hammer. Sulstedt. Astrup. Baddom. Bierstebz. Naby. 6 Sunby Trx march. 6 Horup xxx march. Surtbo herreth: 6 Jets march pa huet xxx march. b Saltom rry march. byffuna vj march 6 Ingstrup xiiij march. b Kettrup7) v march. b Hiermeddleſf riiij march. b Aftrup vj march. Dan berreth: Gottrup. Torsleff. Brouft. Svenstrup. Berup. Tranum. Hiortels. Foldrup"). Schrem. affuersleff. Bestrup. Aggerfborrig. Kettrup. Elym. Torup. Wooft. Zomerby. Bilde fogen. Bestieffs. ftleffs. Krup. Morßss fiercer: Andzes. Erstes. Drobnd. Flabbe. Kiftedt. Nykieping, betalet Jens Huaß rr march for. Karleby. Rackebyd. Zebbering. Sundbierig. Restet. Gyersleff. Jerſtoo. Sryersleff. Bester Affeld. Ofter Uffels. Bliidtstrup. Drbing. Bedersleff. Lorsleff. Ladderup. Eßes. Frotesleff. 6 Wolderop ro. Ditrup. Solbierig. Sundby. Biereby. Saltrup. Draftrup. Scaldrup. Jelby. 1): Torsleffue. o: Wolstrup. Stal være Naabierg, Rubjerg. 4) Skal være Gierom. ),in Morsø rriiij march" er en Stjobesløshed Tyødt af Striveren, four har indført Betalingen for Sejerslev paa Mors her. 3: Hassing. Nu under Ingstrup. 5) Stal være Koldrup.<noinclude><references/></noinclude> g8vcdwfygytm8en8oc80jiajp7bsw6v 426628 426599 2026-05-31T12:39:24Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|48|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Bendelbo stygt. Biscop Stygge haffuer labtt pde met Offue Bincenté vjrliij march rijs danske, ir lobt j quintin folff aff firebe partt aff stygtett oc firferne paa regenstaff. Datum Kolling fancti Mathie apoftoli affthen aar etc. mbrrv. Biskopean aff Benfszell bishop Stygge fid quittaus for iii mard), fom ban bagbe vpboret aff the fiercer i Bensesell stickt, som mefter Claus Gortfe oppebar. Datum Flensborg tofdagen neft effther wor frowe dag conceptionis aar etc. mbrro. Item thette er the fiercer, som er i Benfeßells fyth. Børglum(herreth): 6 Longbydt vij march. b Rackebydt rriij march. Heftrup. Em. Wraa. Segelstrup. Torße. Terleffue). Herbyd. Woromfrup"). Karup. Badersteb. b Nibede rx mardy. Scheffue vitj march. Wennebierig herreth: Vennebierg. Faabierg). Felstrup. Hariddleff. Marup. Santj Joannis tirede i Hering. Santj Dlaui ibidem. Santj Katherine ibidem. Wiistrup. Horomstedt. b Wggildt roj march. b Lendom vj march. b Astedt rr march. b Bierom4) r march. b Schierom z march. Hornsherrith: Toracbyb. porne. Horne. Sinddall. Tuerstedt. Wggerbyd. Bindzleff. Raabbirrig. Schaffuenn. Bierbydt. Moosbieriig. b Ayrup r march. b Elling x march. b Tollen vj march. Jersleff herreth: Tolstrup. Stenne. Westerbrandersleff. 6 Serrerleff i Morse xxiiij march). Versloff. Hellewabt. Hallindt. Hellom. Borgarby fierce. Hundglundt. Kierre berreth: Haloze. Ofter Halfing). Wefter Halfing). Widestet. Horsens. Hammer. Sulstedt. Astrup. Baddom. Bierstebz. Naby. 6 Sunby Trx march. 6 Horup xxx march. Surtbo herreth: 6 Jets march pa huet xxx march. b Saltom rry march. byffuna vj march 6 Ingstrup xiiij march. b Kettrup7) v march. b Hiermeddleſf riiij march. b Aftrup vj march. Dan berreth: Gottrup. Torsleff. Brouft. Svenstrup. Berup. Tranum. Hiortels. Foldrup"). Schrem. affuersleff. Bestrup. Aggerfborrig. Kettrup. Elym. Torup. Wooft. Zomerby. Bilde fogen. Bestieffs. ftleffs. Krup. Morßss fiercer: Andzes. Erstes. Drobnd. Flabbe. Kiftedt. Nykieping, betalet Jens Huaß rr march for. Karleby. Rackebyd. Zebbering. Sundbierig. Restet. Gyersleff. Jerſtoo. Sryersleff. Bester Affeld. Ofter Uffels. Bliidtstrup. Drbing. Bedersleff. Lorsleff. Ladderup. Eßes. Frotesleff. 6 Wolderop ro. Ditrup. Solbierig. Sundby. Biereby. Saltrup. Draftrup. Scaldrup. Jelby. 1): Torsleffue. o: Wolstrup. Stal være Naabierg, Rubjerg. 4) Skal være Gierom. ),in Morsø rriiij march" er en Stjobesløshed Tyødt af Striveren, four har indført Betalingen for Sejerslev paa Mors her. 3: Hassing. Nu under Ingstrup. 5) Stal være Koldrup.<noinclude><references/></noinclude> bvs6yue0sy5ddnn0a9t4kamlpidr8yf 104 106312 426600 2026-05-31T12:05:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Tyebt fierder: steriilet. Dierdemall. Hundfirup. Rere. Handsted. Bereo. Noorße. Luedt. Hildersleff. Koeftrup. Wisbyb. Grubdrup. Nørre Haa. Suidbierrig vesten arn. Hurup. Bobhum. Lienr. Senbbierrig. Obtbyd. Gættrup. Sønderhaa. Selns. Schindrup. Tiiſtet. Westerwandet. Torsted. Siøring. Wong. Tordup. Jandrup. Hundbierig. Schioldbierg. Kiilstedt. Kaldrup. fterwandhet. Eneftet. Starstrup. Bidßtet. Heltborlig. Befterlig. Voy. Huidtbierig pa olm. Herdinn). Horstedt. Drum. Lodbierrig. Agger. Egind. Hiellisio. Tiise efftherscreffne ligge till Berglom: Gio 2). Brenstet 3). Tiise 3). Fordbydt 4). Wengbydt 4). Øster Brøndersleff 3). Fladde³). Kiiße fiercer ligge till Jrop: Wildafle. Hofing. Horbum. Schieom®). Item Aftball) fierde, som Eric Eridsen haffuer oc inthet will giffuz etc. Item Myggeball) fierce, som her Due Vincents haffuer oc inthet wil giiffue etc. Fynn stigtth. Bisp Jens Anderſen aff Fenn haffuer labet ontworbet frann ſeg pa retennscap met hans canceller mester Hartwick these effterscreffne penndinge, som bisp Jenns haffuer labet vpbere aff firderane oc hans egne tiennere i Falster, Laalanndt oc paa Langelannbth etc. Forst lobt hannb antuorbe aff Firdernne i golfter ij xxxv mard danske oc jgyldene vti lb. mynnt, regnenndes quer gyldene for xxiiij ß. Item af hans egne tienner ther sammeßtebę i pliif march danske. Item aff firderane i Norherret oc i Sonderherret i Laalanndt iij halfemte sindstiuge march och aff hans tiennere ibidem haltresindtinge i march danske or rriiij lb. s. Item aff kirdernne i Moseberret i Laalannbt i mard danske oc af hans tiennere i Fuelße herret i Baalandt hallfemtesindt tinge march. Item aff firckernne i samme herret rrrj gyldene vti 1b. month or if xxrij mard) danske. Item aff tiedernne paa Bangelanndt j balteebiesiadt tinge is march oc v gyldene vti lb. myanth. Paa huilenn forte fum pendinge for biſp Jens Anderſen ſick quittant paa. Dat. Kolling dominica prorima poft trium regum anno etc. mdrrv. [Item bifpen af Fion streff miig til, at han giorde her Henric Krumdige rebe pa v mardy pa regenflap, fom kom til Gutlandt oc wor for fierde part aff bifcopsedes wiffe rente, oc han feper fig at baffue her Henricks quitanté pa etc. 13: Hardin, Harring. 2) I Svetbo Herred. 3 Beunebjerg Herred. Alle fire i Hassing Herred. 7) 3 Horns Herred. Hertog 3) Jerslev Berred. 3 Berlum Herred. Danske Mag. [4] II. 1. G<noinclude><references/></noinclude> hx2uoyh4sa8am0hcrqoqgci9wa5yfkm 426629 426600 2026-05-31T12:39:25Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|49}}</noinclude>Tyebt fierder: steriilet. Dierdemall. Hundfirup. Rere. Handsted. Bereo. Noorße. Luedt. Hildersleff. Koeftrup. Wisbyb. Grubdrup. Nørre Haa. Suidbierrig vesten arn. Hurup. Bobhum. Lienr. Senbbierrig. Obtbyd. Gættrup. Sønderhaa. Selns. Schindrup. Tiiſtet. Westerwandet. Torsted. Siøring. Wong. Tordup. Jandrup. Hundbierig. Schioldbierg. Kiilstedt. Kaldrup. fterwandhet. Eneftet. Starstrup. Bidßtet. Heltborlig. Befterlig. Voy. Huidtbierig pa olm. Herdinn). Horstedt. Drum. Lodbierrig. Agger. Egind. Hiellisio. Tiise efftherscreffne ligge till Berglom: Gio 2). Brenstet 3). Tiise 3). Fordbydt 4). Wengbydt 4). Øster Brøndersleff 3). Fladde³). Kiiße fiercer ligge till Jrop: Wildafle. Hofing. Horbum. Schieom®). Item Aftball) fierde, som Eric Eridsen haffuer oc inthet will giffuz etc. Item Myggeball) fierce, som her Due Vincents haffuer oc inthet wil giiffue etc. Fynn stigtth. Bisp Jens Anderſen aff Fenn haffuer labet ontworbet frann ſeg pa retennscap met hans canceller mester Hartwick these effterscreffne penndinge, som bisp Jenns haffuer labet vpbere aff firderane oc hans egne tiennere i Falster, Laalanndt oc paa Langelannbth etc. Forst lobt hannb antuorbe aff Firdernne i golfter ij xxxv mard danske oc jgyldene vti lb. mynnt, regnenndes quer gyldene for xxiiij ß. Item af hans egne tienner ther sammeßtebę i pliif march danske. Item aff firderane i Norherret oc i Sonderherret i Laalanndt iij halfemte sindstiuge march och aff hans tiennere ibidem haltresindtinge i march danske or rriiij lb. s. Item aff kirdernne i Moseberret i Laalannbt i mard danske oc af hans tiennere i Fuelße herret i Baalandt hallfemtesindt tinge march. Item aff firckernne i samme herret rrrj gyldene vti 1b. month or if xxrij mard) danske. Item aff tiedernne paa Bangelanndt j balteebiesiadt tinge is march oc v gyldene vti lb. myanth. Paa huilenn forte fum pendinge for biſp Jens Anderſen ſick quittant paa. Dat. Kolling dominica prorima poft trium regum anno etc. mdrrv. [Item bifpen af Fion streff miig til, at han giorde her Henric Krumdige rebe pa v mardy pa regenflap, fom kom til Gutlandt oc wor for fierde part aff bifcopsedes wiffe rente, oc han feper fig at baffue her Henricks quitanté pa etc. 13: Hardin, Harring. 2) I Svetbo Herred. 3 Beunebjerg Herred. Alle fire i Hassing Herred. 7) 3 Horns Herred. Hertog 3) Jerslev Berred. 3 Berlum Herred. Danske Mag. [4] II. 1. G<noinclude><references/></noinclude> c7tzns581rgb7j9xgc5emggjhk00pln 104 106313 426601 2026-05-31T12:05:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Hertog Andersen aff Oregaardt fick quittang paa rrej march, som handt ytte for tredie part aff Orebierck. Datum Kolling 3ª feria post trium regum anno etc. mdrro. Nicolaus Giorg. Niels Billdt fiick quittany paa viij marck, som handt ytte aff hans kronnens lenn for tribie part, fom hans register lyder. Datum 3° feria poft trium regum Kolding anno etc. morro. Nicolaus Giørze]'). Biscop Jenas Anaderen fick quittang paa ij ii erre march, som hanndt antuorbet frann feg paa regennscap met her Hans Faderffen, prior i Dens, aff Kirckernne i Fynn. Datum Kolling die Pauli conuerfionis anno etc. mdrrv. Biscop Jenns Annderssen fick quittang paa iije v march, som hanndt haffuer antuordet frann seg paa regennscap met her Hans Faderffenn, prior til fancti Knudt i Dens, aff kirdernne i Fynn. Datum Kollingh die sancti Petri cathebre anno etc. morro. Thette a thean fatt, som ing broder Hand Faderssen haffuer opborett aff officialer her ethij Firn, som thij tillforne haffde annammett af tyrdernne her vthij landett till vor faæreste nabigste herres konning Fredericks behoff etc. mdrriiij. Salling herrett: Horne tyrke xxx march. Faboright march. Diegernes I march. Dftrog³) march. Sroaninge rromarch. Hoftroppe r march. Lowingloſß I march. Fordelofs ro march. Nerrebrobye to march. Vesterhaßing I march. Darbasing r march. Sonderbrobne tro march. Alleftet r march. Hylleröle rry march. Vantinge r march. Vestærstærning rv march. Giersterløff r march. Beden march. Rrarop ro march. Hæringer march. Hundftrop r march. Bibelle rro march. Esper mardh. Kepler march. Lindleße) er march. Summarum Salingherret i mard or re march. Biergeherreth: Mundebo birde x mardy. Kolnftrop rr march. Rendeby xx march. Reffning e mardh. Driftrop remarch. Mefing rr march. Wyby I march. Dalby rr marck. Stubberop r march. Summarum j rrrv march. Begherret: Affens rof march. Gamteffte rrviij march. Sandagher xmarch. Tanderop ro mare. Kierte rrj march. Barblesse roj march. Slydeberig t march. Seinstedt vj march. Flemleste rrj mardy. Orthie viif march. Defedt ro march. Witoffter march. Europpe march. Holewad vf mard. by r march. Kynge tri march. Horby rr marchy. Dreflethe rrj march. Kerndrop rrj march. Sumarum Bogeherret iij march. Lunde herret: Styby r mardy. Diatrop xx march. Egense) march. Otterop rx march. Lunde xr march. Lyngby rr march. Det Indkiamrebe er overstreget; ife. €. 54. 2) Bør rettes til Oftrop. Sønderby ro mard). Nordoppe rr mard. Alluffe I march. Ottenfe Østerope r march. Summarum j el march. 3 Nørre Lyndelse, nu Aasum Herreb. 4) Nu under Norup.<noinclude><references/></noinclude> kytnfffpecrlcpelb5r7xxjf2uzxcqv 426630 426601 2026-05-31T12:39:27Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|50|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Hertog Andersen aff Oregaardt fick quittang paa rrej march, som handt ytte for tredie part aff Orebierck. Datum Kolling 3ª feria post trium regum anno etc. mdrro. Nicolaus Giorg. Niels Billdt fiick quittany paa viij marck, som handt ytte aff hans kronnens lenn for tribie part, fom hans register lyder. Datum 3° feria poft trium regum Kolding anno etc. morro. Nicolaus Giørze]'). Biscop Jenas Anaderen fick quittang paa ij ii erre march, som hanndt antuorbet frann feg paa regennscap met her Hans Faderffen, prior i Dens, aff Kirckernne i Fynn. Datum Kolling die Pauli conuerfionis anno etc. mdrrv. Biscop Jenns Annderssen fick quittang paa iije v march, som hanndt haffuer antuordet frann seg paa regennscap met her Hans Faderffenn, prior til fancti Knudt i Dens, aff kirdernne i Fynn. Datum Kollingh die sancti Petri cathebre anno etc. morro. Thette a thean fatt, som ing broder Hand Faderssen haffuer opborett aff officialer her ethij Firn, som thij tillforne haffde annammett af tyrdernne her vthij landett till vor faæreste nabigste herres konning Fredericks behoff etc. mdrriiij. Salling herrett: Horne tyrke xxx march. Faboright march. Diegernes I march. Dftrog³) march. Sroaninge rromarch. Hoftroppe r march. Lowingloſß I march. Fordelofs ro march. Nerrebrobye to march. Vesterhaßing I march. Darbasing r march. Sonderbrobne tro march. Alleftet r march. Hylleröle rry march. Vantinge r march. Vestærstærning rv march. Giersterløff r march. Beden march. Rrarop ro march. Hæringer march. Hundftrop r march. Bibelle rro march. Esper mardh. Kepler march. Lindleße) er march. Summarum Salingherret i mard or re march. Biergeherreth: Mundebo birde x mardy. Kolnftrop rr march. Rendeby xx march. Reffning e mardh. Driftrop remarch. Mefing rr march. Wyby I march. Dalby rr marck. Stubberop r march. Summarum j rrrv march. Begherret: Affens rof march. Gamteffte rrviij march. Sandagher xmarch. Tanderop ro mare. Kierte rrj march. Barblesse roj march. Slydeberig t march. Seinstedt vj march. Flemleste rrj mardy. Orthie viif march. Defedt ro march. Witoffter march. Europpe march. Holewad vf mard. by r march. Kynge tri march. Horby rr marchy. Dreflethe rrj march. Kerndrop rrj march. Sumarum Bogeherret iij march. Lunde herret: Styby r mardy. Diatrop xx march. Egense) march. Otterop rx march. Lunde xr march. Lyngby rr march. Det Indkiamrebe er overstreget; ife. €. 54. 2) Bør rettes til Oftrop. Sønderby ro mard). Nordoppe rr mard. Alluffe I march. Ottenfe Østerope r march. Summarum j el march. 3 Nørre Lyndelse, nu Aasum Herreb. 4) Nu under Norup.<noinclude><references/></noinclude> erydflubfcbupqhsegu95dq6f1cmreo 104 106314 426602 2026-05-31T12:05:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Ottene herrett: Berninge re march. Byrlle re march. Bellinge re march. Brendyl mart. Trebftrop r mard. Poroppe rr march. bberop march. Broby marc. Bor ferve kirke re march. Sanderwom re marchy, Hialleffe¹) I march angel x march. Stenleffe to mardy. Sancti Albanj ficfe to march. Zombroppe xo march. Summarum i'r mard. Nafum herret: Szeben x mardy. Rønning ro march. Søby r march. Nerdw ro march. Dawndhe viij mardy. Nierop viij mardy. Marsleff) rx march. Birkinge) x march. Framde rer merch. Afwm to mardy. Xggerup³) ro march. Heyby ro march. Summa i rrj march. I Wirning herret: Bitninge rr march. Rutberop ro march. Hirolby³)rmarch. Bowenfe x march. Drebed re march. Hellerop rij march. Herreßßtedt rr march. Awensleff rr march. Heruppe r march. Frerep xxij march. Ferefle) z marc. Elynge ro mard. Elluftebt re mardy. Sellinge rilis march. Reffs Bitninge re march. Blfurrsleff rv march. Xarsleff march. Stellerop ro march. Flestrop rr march. Rolstedt) ro march. Summa iij mardy. Gudme herret: Ringe er march. Rislinger march. Gysle rr march. Drendrop r mardy. Langaa I march. Hefleagger rr mard. Gubberig rr march. Brudagher x march. Wirtrop ro march. Summarum i rre march. Grinding ro march. Swdome re march. Ore xv marc. Sundz berret: Egense reij march. Dersterning xij march. Olderop re march. Stenstrep ro march. Dwernbrep rr mard. Zunbe x mardy. Kirdeby re march. Seroppe ro march. Eforup rviij march. Twebt rij march. Zaasindh: Bierby xviij march. Lunde rvij march. Bregningher mard. Summarum ij'xto march. Stame herret: wondstroppe rir mardh. Kordoppe march. Slamby Er march. Klinthe re march. Bgerfloff x march. Grindeloffre march. Agerneffe") march. Summa je rij march. Skowby herret rij kirker 7), hwer kirke rv march, er tilhobe is rrr march. Beng herret: Aspedrop rr mard. Roerfloff x march. Brenderup tx marchy. Harendrop x march. Fielstedt ro march. Reroppe ro march. Girlstedt rr march. Cyby march. theflaff ro march. Balloff rv march. rosby xx march. Fenff march. by ro march. Gamberig ro march. Belby er march. Biby8) I march. Indsleff to match. Oby ro mard. Causland ro march. Summa iij xxxv march. 1) Lagt under Dalum. Nu Bjerge Herred. lagt under Nyborg. Lagt under Holsted, nu Aafum Herreb. Nu Aasum Herred. Aar a) Lagt under Krogsbolle, (Hundstrup). 1) Bogense kjobstad er vel neppe regnet med her, men derimod Vissenberg, nu Bog Herred. 8) Lagt under Udby. G 2<noinclude><references/></noinclude> 5ua2j6687bwnbsrvg8a35ypn0cgqw3o 426631 426602 2026-05-31T12:39:29Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|51}}</noinclude>Ottene herrett: Berninge re march. Byrlle re march. Bellinge re march. Brendyl mart. Trebftrop r mard. Poroppe rr march. bberop march. Broby marc. Bor ferve kirke re march. Sanderwom re marchy, Hialleffe¹) I march angel x march. Stenleffe to mardy. Sancti Albanj ficfe to march. Zombroppe xo march. Summarum i'r mard. Nafum herret: Szeben x mardy. Rønning ro march. Søby r march. Nerdw ro march. Dawndhe viij mardy. Nierop viij mardy. Marsleff) rx march. Birkinge) x march. Framde rer merch. Afwm to mardy. Xggerup³) ro march. Heyby ro march. Summa i rrj march. I Wirning herret: Bitninge rr march. Rutberop ro march. Hirolby³)rmarch. Bowenfe x march. Drebed re march. Hellerop rij march. Herreßßtedt rr march. Awensleff rr march. Heruppe r march. Frerep xxij march. Ferefle) z marc. Elynge ro mard. Elluftebt re mardy. Sellinge rilis march. Reffs Bitninge re march. Blfurrsleff rv march. Xarsleff march. Stellerop ro march. Flestrop rr march. Rolstedt) ro march. Summa iij mardy. Gudme herret: Ringe er march. Rislinger march. Gysle rr march. Drendrop r mardy. Langaa I march. Hefleagger rr mard. Gubberig rr march. Brudagher x march. Wirtrop ro march. Summarum i rre march. Grinding ro march. Swdome re march. Ore xv marc. Sundz berret: Egense reij march. Dersterning xij march. Olderop re march. Stenstrep ro march. Dwernbrep rr mard. Zunbe x mardy. Kirdeby re march. Seroppe ro march. Eforup rviij march. Twebt rij march. Zaasindh: Bierby xviij march. Lunde rvij march. Bregningher mard. Summarum ij'xto march. Stame herret: wondstroppe rir mardh. Kordoppe march. Slamby Er march. Klinthe re march. Bgerfloff x march. Grindeloffre march. Agerneffe") march. Summa je rij march. Skowby herret rij kirker 7), hwer kirke rv march, er tilhobe is rrr march. Beng herret: Aspedrop rr mard. Roerfloff x march. Brenderup tx marchy. Harendrop x march. Fielstedt ro march. Reroppe ro march. Girlstedt rr march. Cyby march. theflaff ro march. Balloff rv march. rosby xx march. Fenff march. by ro march. Gamberig ro march. Belby er march. Biby8) I march. Indsleff to match. Oby ro mard. Causland ro march. Summa iij xxxv march. 1) Lagt under Dalum. Nu Bjerge Herred. lagt under Nyborg. Lagt under Holsted, nu Aafum Herreb. Nu Aasum Herred. Aar a) Lagt under Krogsbolle, (Hundstrup). 1) Bogense kjobstad er vel neppe regnet med her, men derimod Vissenberg, nu Bog Herred. 8) Lagt under Udby. G 2<noinclude><references/></noinclude> iadeqijzxhaid3h2eerxk0lautypm8u 104 106315 426603 2026-05-31T12:05:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Xar effter Guds byrdt mbrriiij haffuer these effter" otgiffuit tridie part aff the tronenne tenn, the baffue aff wiffe centtenn, som er rug, bug, smer oc pendinge, regnendes her tenne rug eller byg for xij i edy broer tonne smer for marck, effter thenn ficfilfe, fom Danmarks riiges raadt etti neft forgangen herredagh i Købenshaffna samtycket wor fierefte naadige herre til et hundret tufind gyldne betalingh, til fyrste omslag otti til at fange. Stonne. Her rell Bragde fer quitans paa je mard danske, som handt gaff aff hans kronnens lenns visse rentte. Datum i Malmø die Egidij anno etc. mdrriiij. Mefter Mogenns Soaff annammet pendingene. Her Enge Krabbe fed quittang paa fer hundret mard banke, som handt gaff aff hanns fronnenns lenns visse renntte. Datum Kabennhaffun løgerdagenn nefth effter vor frues dagh natiuitatis. Mester Mogenns Kaass annammet pendinge. Her Enge Krabbe fed quittant paa et hundret mard in profefto eraltacionis fancte crucis anno etc. mdrriiij. Mester Mogens Kaaff annammet pendingene. Siellannd stigt. Her Hanns Bille fic quittanth paa je mardy dansste, fom hand ofgaff aff hans kronnens lens visse rentte tridie parttenn. Datum Købennhaffnn die crucis eralltacionis anno etc. mbrriiij. Relator Mester Mogens Kaass. Her Hanns Billde fick quittang paa roj fempede lb. gyldene och rij vstempede lb. gyldene oc rrj wegtiige rinfte gyldene och rr march danske, som handt antuordet frann fegh paa regenskap for tribie part af hand fronnend lens viffe renntte Stiolbenelenn. Datum Kollingh fexta feria poft Anthonij anno etc. morro. Free Anne Holgers id quittang paa (rrrj mardy, som hwnn antuordet frann fegh for tridie party aff hennis tronnené lenne, som er Hegftrop oc Euerdrop, viffe rentte. Datum vtfupra. Her Hanns Kraffe fict quittang paa j march, som bannbt astuorbet frann seg paa regennschap for tridie parttenn aff Korsførslenns visse renntte. Datum vtfupra. alb. for tridie part Datum vt fupra. Her Cluff Nielsenn ffic quittant paa rrej marchi aff Holmelens wiffe renntte, effther hans registers lydelse. Sequitur registrum: Holmmelenn, som her Oluff Niellfenn haffuer i pannth aff fronnen, fyller if lester i pund byg och leffure tridie parttenn ther af vti pendinge rrvij march vj . Item rj march ij ß pendinge och leffuer tridie parttean ther aff iiij march iij s į album. Summarum paa tridie parttenn aff allt viffe rennte, Bom ligger til bolmelen, xxxj marchi album. Her<noinclude><references/></noinclude> gsn4vej5syt8dl2ruoadmcc33v5nhuk 426632 426603 2026-05-31T12:39:31Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|52|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Xar effter Guds byrdt mbrriiij haffuer these effter" otgiffuit tridie part aff the tronenne tenn, the baffue aff wiffe centtenn, som er rug, bug, smer oc pendinge, regnendes her tenne rug eller byg for xij i edy broer tonne smer for marck, effter thenn ficfilfe, fom Danmarks riiges raadt etti neft forgangen herredagh i Købenshaffna samtycket wor fierefte naadige herre til et hundret tufind gyldne betalingh, til fyrste omslag otti til at fange. Stonne. Her rell Bragde fer quitans paa je mard danske, som handt gaff aff hans kronnens lenns visse rentte. Datum i Malmø die Egidij anno etc. mdrriiij. Mefter Mogenns Soaff annammet pendingene. Her Enge Krabbe fed quittang paa fer hundret mard banke, som handt gaff aff hanns fronnenns lenns visse renntte. Datum Kabennhaffun løgerdagenn nefth effter vor frues dagh natiuitatis. Mester Mogenns Kaass annammet pendinge. Her Enge Krabbe fed quittant paa et hundret mard in profefto eraltacionis fancte crucis anno etc. mdrriiij. Mester Mogens Kaaff annammet pendingene. Siellannd stigt. Her Hanns Bille fic quittanth paa je mardy dansste, fom hand ofgaff aff hans kronnens lens visse rentte tridie parttenn. Datum Købennhaffnn die crucis eralltacionis anno etc. mbrriiij. Relator Mester Mogens Kaass. Her Hanns Billde fick quittang paa roj fempede lb. gyldene och rij vstempede lb. gyldene oc rrj wegtiige rinfte gyldene och rr march danske, som handt antuordet frann fegh paa regenskap for tribie part af hand fronnend lens viffe renntte Stiolbenelenn. Datum Kollingh fexta feria poft Anthonij anno etc. morro. Free Anne Holgers id quittang paa (rrrj mardy, som hwnn antuordet frann fegh for tridie party aff hennis tronnené lenne, som er Hegftrop oc Euerdrop, viffe rentte. Datum vtfupra. Her Hanns Kraffe fict quittang paa j march, som bannbt astuorbet frann seg paa regennschap for tridie parttenn aff Korsførslenns visse renntte. Datum vtfupra. alb. for tridie part Datum vt fupra. Her Cluff Nielsenn ffic quittant paa rrej marchi aff Holmelens wiffe renntte, effther hans registers lydelse. Sequitur registrum: Holmmelenn, som her Oluff Niellfenn haffuer i pannth aff fronnen, fyller if lester i pund byg och leffure tridie parttenn ther af vti pendinge rrvij march vj . Item rj march ij ß pendinge och leffuer tridie parttean ther aff iiij march iij s į album. Summarum paa tridie parttenn aff allt viffe rennte, Bom ligger til bolmelen, xxxj marchi album. Her<noinclude><references/></noinclude> eh55uf9y9lc1mlwxqcn7rj9ri91kqlo 104 106316 426604 2026-05-31T12:05:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Her Cluff Nielsen ffice quittanng paa i rrr march ij album for tribie parth aff Abramstrup lens visse renntte, effther hanns regifters lydelse, som her efterfølger. Datum vtfupra in aliis. Abramstruplenn fyller ir lester iij pund vj skepper byg, och leber tridie partten ther ettaff vtti penndinge lxxxii march. Item ir lester ij pund iij Pepper ruff, oc laffuer tridie partten ther aff veti penndinge Irrrij march iiij ß. Item i ferding smør, och løber tridie parttenn ther aff xiij ßj album. Item el march vlijs, oc løber tribie patttenn ther aff rij mardy vij § r §. Summa paa tridie parttenn aff all Abramstrups viffe rentte ijzer march ij album, regnendes huer tønne rug eller byg for rij ß oc huer tenne smør for r march. Ette Tegennhuff ffice quittang paa lis march for tridie parth aff hans fronens lens viffe renntte af Hagested, Ledre or Bollebre effther hans registers lydelse, her efflher følger. Datum Kolling serta feria post Anthoni anno etc. morro. Hagested, Lebre og Veledre: Item iij lefter byg iij pund, rri pund rug, j tenne smør, i løbe march pendinge. Bisp Lage Bennes af Sirland register paa Harrisborgs lens tridie partes viffe renntte: Forst styler the leftb iij pund byg, edy teffuer tribir partthenn ther aff vti penndinge zliij march ijs, regnenndes iij tenner fornn vti pundet och buer tonne for rif ß. Item is leth ij pundth rwg, tridie partthenn ther aff vti pendinge tri march if f. Item iiij tenner steppe smer, tridie partthenn ther affh vtti prandinge xiiij march if ß, regnenndes tennen for r mardy. Item iiij ledige mardy oc ro goldene prnbinge, teibie patttene ther off iij march vi si ij album j§. Summarum paa tridie parttenn aff all viffe rentte, som ligger til barrisborgs lenn, Ierziiij march v huide j & regnendes iij tenner fornn i huerth (pund) oc huer tonne for rij soc huer tonne fmer for x march. Aff sij gaarde aff beringholms lenn, fom haus nade aff tronen i panntb haffuer: Fork i gaardt vtti Ebberedt, giiffuer j lede march, tridie partenn ther aff leber ro. Item iiij gaarde vti Bongede, the giiffue re pund foran, rug og byg. Item Sandtholms gaardt giffure iij pundt rug or byg ec en steppe smer. Item Hoffwild gaardt gifffner if pund rug oc byg ec j steppe smer. Item en gaardt i Starhey giffue iij ferdinger smør. Summa paa kornnet er ij left iij pund rmg oc bog, tridie parten ther aff vti pendinge leber to mardy vj §. Cumma paa smøret v ferdinger fmer, tribie partten ther affløber vti pendinge iiij march viij album. Summa paa tridie partthenn aff the viij gaarbe leber zx march vij s ij album, regnende fornn oc fmer som for stor. Doh paa thette for tronnens lens tribie parts wiffe rentte fect biscop Lage Benne quittant paa vti thenn famme quittang, b. m. fed paa hans ficktes fierde parts viffe reatte, hanbt ther off vtgiiffuit haffuer, vt patet loco fuo. Fynn<noinclude><references/></noinclude> lf6erun2f9l4vnfsuhifrr2s2ykugnd 426633 426604 2026-05-31T12:39:33Z MGA73bot 792 Automatisk rettet side (tilføjet manglende sidehoved) 426633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|53}}</noinclude>Her Cluff Nielsen ffice quittanng paa i rrr march ij album for tribie parth aff Abramstrup lens visse renntte, effther hanns regifters lydelse, som her efterfølger. Datum vtfupra in aliis. Abramstruplenn fyller ir lester iij pund vj skepper byg, och leber tridie partten ther ettaff vtti penndinge lxxxii march. Item ir lester ij pund iij Pepper ruff, oc laffuer tridie partten ther aff veti penndinge Irrrij march iiij ß. Item i ferding smør, och løber tridie parttenn ther aff xiij ßj album. Item el march vlijs, oc løber tribie patttenn ther aff rij mardy vij § r §. Summa paa tridie parttenn aff all Abramstrups viffe rentte ijzer march ij album, regnendes huer tønne rug eller byg for rij ß oc huer tenne smør for r march. Ette Tegennhuff ffice quittang paa lis march for tridie parth aff hans fronens lens viffe renntte af Hagested, Ledre or Bollebre effther hans registers lydelse, her efflher følger. Datum Kolling serta feria post Anthoni anno etc. morro. Hagested, Lebre og Veledre: Item iij lefter byg iij pund, rri pund rug, j tenne smør, i løbe march pendinge. Bisp Lage Bennes af Sirland register paa Harrisborgs lens tridie partes viffe renntte: Forst styler the leftb iij pund byg, edy teffuer tribir partthenn ther aff vti penndinge zliij march ijs, regnenndes iij tenner fornn vti pundet och buer tonne for rif ß. Item is leth ij pundth rwg, tridie partthenn ther aff vti pendinge tri march if f. Item iiij tenner steppe smer, tridie partthenn ther affh vtti prandinge xiiij march if ß, regnenndes tennen for r mardy. Item iiij ledige mardy oc ro goldene prnbinge, teibie patttene ther off iij march vi si ij album j§. Summarum paa tridie parttenn aff all viffe rentte, som ligger til barrisborgs lenn, Ierziiij march v huide j & regnendes iij tenner fornn i huerth (pund) oc huer tonne for rij soc huer tonne fmer for x march. Aff sij gaarde aff beringholms lenn, fom haus nade aff tronen i panntb haffuer: Fork i gaardt vtti Ebberedt, giiffuer j lede march, tridie partenn ther aff leber ro. Item iiij gaarde vti Bongede, the giiffue re pund foran, rug og byg. Item Sandtholms gaardt giffure iij pundt rug or byg ec en steppe smer. Item Hoffwild gaardt gifffner if pund rug oc byg ec j steppe smer. Item en gaardt i Starhey giffue iij ferdinger smør. Summa paa kornnet er ij left iij pund rmg oc bog, tridie parten ther aff vti pendinge leber to mardy vj §. Cumma paa smøret v ferdinger fmer, tribie partten ther affløber vti pendinge iiij march viij album. Summa paa tridie partthenn aff the viij gaarbe leber zx march vij s ij album, regnende fornn oc fmer som for stor. Doh paa thette for tronnens lens tribie parts wiffe rentte fect biscop Lage Benne quittant paa vti thenn famme quittang, b. m. fed paa hans ficktes fierde parts viffe reatte, hanbt ther off vtgiiffuit haffuer, vt patet loco fuo. Fynn<noinclude><references/></noinclude> 3fbppwaggowknov4hd645gkqncbkjm5 104 106317 426605 2026-05-31T12:23:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Fynn stigtth. Her Mattis Crickjenn fic quittanng paa rrr mard for tridie partienn aff tronnens lenne viffe tenntre Nawetty bord. Datum Kobennhaffnn mannbagenn neft efter wor frues dag natiuitatis aar etc. mdxxiiij. Mester Mogenus Kaaff annammet prubingenne. Her Johann Dre [fid quittong paa jemarch, oc giorde hanndth her Henrick Krummedighether reede fore. Datum obennhaffan in profefto exaltacionis fancte crucis aat etc. merrij]). Myn herres nade fic ide pendingene. Relator Her Henrid Krummebige). Her Ette Krumppena fid quittang paa j rr mard danfte, of mardy lb. otti steder huider, riiij b. march i gode mynuth, rrij rinfte gyldene oc rrroiiij lodt iij quinttenn fel, som bannot schulle giiffae aff hans tronnens lens vifferentte for tridie parth aff Tranneker oc the lenn i Morsß. Datum Kollingh anno etc. morriiij fredagenn mest effter Lacie. [Laurentius Dllmand annammet pendingene}") Nicolaus Gorge annammet pendingene. Xff Renninge gote, som mester Laurité Dlman vpbar, rrrj march iiij 6. Thette effther register giorde her Jehan Biernfen follest oc artt aff Hingegaffwell tea oc fore thet gobs, ban baffuer af trennen i Begberritt, aff trybie partt af fore lead wifße rrethe: Bifße restbe off Hindzegafuel byg, rug, fmer et pendinge, rij lefler byg, rrroj tenner regnendes i hurt left. Jtem xj pund rug or jepper, regnenbes tij tonnet i burrtt pund. rij tonner smør. ixx marchi prabinge. Summa i zloliif march tridie parten aff for renthe. Begherrett: iij lester byg oc rug. xxiiij morch pradinge. Summa paa triibiedell er rere march. Strm paa thefße for ij rrriiij march aff tribirde off bode len fick han wor kæreste nadigste herres quittanße paa. Kollinge loffuerdagen infra octauas epiphanie anno etc. morro. Hartog Annderen til Oregaardth ffit quittang paa elleffue tiufue march, som hannd ytte for tredie part aff Derbierd. Datum Kollinge 3ª feria post trium regum anno etc. morro. Nicolaus Giorge. Niels Billot. Thette effther register giorde Niels Bild fyllist och klartth aff Harridhtede bierd for tribie parth aff forte lens viffe rente: Item byg vorte ij stepper, vorte rogff iiij teppe, j tonne smer. Item prandinge rrojß inne pendinge. Summa viij marcy danske. Oh ther paa fid hanndt quittang. Datum Kollinge 3ª feria poft trium regum anno etc. morrv. Knudt Ebbeßenn ficf quittannty paa iij mardi rs, fom hannd ytte for tridie parth aff en fronnens gords viffe renntte, som er af erop gobe. Datum Kollinge quinta feria post trium regum anno etc. mdrrv. Nicolaus Gierze. 1) Udstreget. ) Disse Ord ere tilsviede af en anden Haand. Her<noinclude><references/></noinclude> fgx09td04xcttrl89mxm6473h5b7ote 104 106318 426634 2026-05-31T12:41:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|55}}</noinclude>oc klart aff Gislom herret i Wllenn och Kerop gode vti Fynn for tridie parth aff for kronenns lenns visse renntthe: Item Kerop gods i Fynn: først iij lester byg iij ørte, ij tønne smør, ix march æreffpendinge. Giisflomherret: item rv pund byg, roj pund rugh vj stepper, vi tenne femmer fyll, vi tenner fmer iiij pund smør, march fery penndinge, vj march iij lebinge pendinge, item mardy vj s gerdskyld pendinge. Summa Irrro march. Od ther paa fick hannd quittant. Datum Kolling quinta feria post trium regum anno etc. mbrrv. Nicolaus Giørhe. Eiler Ronnow fick quittang paa riij gyllenne, som fuluegtiige ære, oc iji som icke fuluegtige war, for tridie parth aff hans kronens lenns visse renntte, som er Salingherret, oc antuordet hannd thennom paa regenscap. Datum Kolling quinta feria post Anthonij anno etc. morro. Nicolaus Gorge. Laures findet fid quitants pa le mard iij fi of tridie part aff thet tronens lens wiffe rente, han i pant bafucr. Datum Kolding quinta feria poft Anthonij. Epter thette regiffers lydelse: Item iij fester viij erte forn, fiij tenner or i ferdingtenne smer oc ijmarch penbinge, er tridie parten vtfupra. Nicolaus Gorge. Dthe Holger en fed quytrange paa iiij rr march aff tridie partt aff then rente, fom ligger till Maleholm viffe rentte. Datum Koldinge profesto Valentinj anno etc. mbrrv. Huilke penninge som forte Ette fornøgde vor kæreste nabigste herre paa Gottrop. Her Cluff Holgerffen fed quyttanze paa f zl mard aff tridie partt aff Robolbird ocfonningens Brnebird. Datum Koldings profefto Valentinj anno etc. tro°. Quilte penninge Otthe Holgersen fornogbe vor kæreste nabigste herre paa Gottrop. Her Johan Dre fed quyttarze paa s rlo march aff then tridie partt aff thet kronens len, hand haffuer, visse rentte. Datum Kolding profefto Valentinj anno etc. mbrre. Quille penninge Otthe Holgersen fornogede vor kæreste nabigste herre paa Bottrop. Lauris Knobb oc hans moder feck quyttanze paa is march aff then tridie partt af kronens len Geheer oc Madebelbircke visse rentte. Datum Kolding profefto Valentini anno etc. morro. Huilde penninge Otthe Holgerfen fornegebe vor kæreste nadigste herre paa Gottrop. Nickell Brockenhuß fed qupttanze paa tretj match aff then tridie partt aff fronens leen Verstrop bird viffe rrutte. Datum Koldinge profefto Balentini anno etc. tre. Quilte penninge Dithe Holgersen fornogrde vor nabigfte herre paa Gottrop. Niels Vincentius fed quyttanze paa rrrviij march is j album danske vtj danske penninge oc Iroij splden iiij lub. vtj ftebre penninge, regnenbes burr gylden for iijmarch dane, som vare aff then tridie partt off fronens len, fom hand haffuer diffe rentte, hailte penninge Otthe Holgerfen formegede vor farefte nabige herre paa Gottrop. Rüberftigth.<noinclude><references/></noinclude> dp89rmprwm5k2ytn59ub7ny1y27laud 104 106319 426635 2026-05-31T12:41:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|56|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Riiberstigth. Her Predbiern fect quittang paa gyldene aff Lundeneff fore thenn aarlig affgift for thette neste forledenn cor. Datum Ripis fancte Katerinne afftenn aar etc. merriiij. Dominus ter pre fe recepit aurum. Ser Predbiornn fick quittana paa fireſing tinge tint gyldene vti gull for affgiifft aff Riiperbuss aff thet aar regnendes morriiij. Datum Riipid vigilia conceptionis anno etc. morriiij. Laurentius Dilmandth fick guldit. Her Predbiernn haffuer antuorbet frann feg Kar register paa Riiberlenn oc Ringberret wife rentte, fom er rug, bog, fmer oc pendinge. Her Tyge Krabbe fed quittang paa jemard danse, fom hand vdtgaff paa. her Predbierns vegne paa regenfcap for tribie partt af hans lens vise rentte. Datum Kebennbaffnn loffuerbagenn neft effter wor frwee dag natiuitatis aar etc. mortiiij. Wefter Mogens annammet pennbingene. Och fick her Predbiornn quittang paa ij firefingtinge ir march, som hand schulle giffue for tridie part af hans frennené lens visse renntte. Datum Riipis vigilia conceptionis anno etc. mbrriiij. Laurencius Damandt annammet pendingene. Thette er register paa bweff her Predbiorna Pobrbusd ytte fran seg aff hanns kronnens lens visse rente aff Riiberhwfflenn: Item rvis tønner smør vij pund och en march smør. Item je march rij od) rr marck, ellefue finde tiwffue tønnør fornn oc rvj tønnør fornn. Jtem aff Lundeness len: Item rrj fønnør smør oc fierding tønne. Item 1 march iiij march oc iij . Item iije tønnør fornn rrv tønner fornn. Aff Rintherretth: Item ir tenner smør. Item El march leding. Jtem rr tenner fornn. Bundhentagen thet bønder yde paa Kale a Rindeherret. Theun fridie parttb off thenne fore from, som myn aff herres naade schall haffue: Item ij tenner torun oc vij tenner. Item halffierde find tiuge mord oc iij march. Item roj tenner smer. Item rij for huer ß tønne kornn tha er summen siwsindßtiuge march och rvj march. Item summen paa imar løber ottefint tiuge march. Item summa fummarum iij mardy xxx march oc ir march. Frwe Else her Tommes Nilsens efterleffuerfte fick quitants pa je rroiiij march is, fom bun fulle giffue for tribie parten aff wiffe rente aff Nerwangeherret, Sundsberret oc Rundfeby gots. Datum Kolding mbrro feria 2 peft trium regum. Dominus Laurentius Dlman recepit. Nogenns Nunc fic quittant raarlij march, som (band) antuorbet frann seg for tridie part aff hans fronnens lens viffe rennite aff Bandfulberrit. Datum Kolling vigilia Pauli conuerfionis anno etc. mdxxv. Xars stygt om fronnens len. Biscop Niels Claufen fic quitanse poa rciij march minus iiij album aff thridie parthen aff Hadzberritt, Endelage or Farde or thefligefte pao le rinfte goldene i guldt fore ortiig affglift aff for Irn. Datum Kollinge fulle afftben aar etc. mdxxiiij. Lauris Dimand. Her<noinclude><references/></noinclude> 7k5rx1v3imyroawhmkc86l7d4bounvs 104 106320 426636 2026-05-31T12:41:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|57}}</noinclude>Her Jachim Lycke fick quittag paa rlj march vß danske, som handt antuordet frann seg for tridie parth aff hans kronens lens visse rentte, som er Rogsteherreth. Datum Kollinge die Marcellj pape anno etc. mdrrv. Nicolaus Giorge. Viiborg stigtth. Frue Anne her Niels Gundesens effterleffuerste fick quittant paa rxviiij march rij ß danske, som hun lod antuorde fran seg for tridie parth aff hennis kronnens lens visse renntte Wilstedt gaardt oc godt. Datum Kolling feria 2ª infra octauas epiphanie anno etc. mdrrv. Jens Huaß til Kaeß fick quitants pa Irrrriiij march ij s pa frw Berrite her Nils Ericksens epterleffuerskes vegne for tridie parten aff wisse renten aff Melsomherret oc Sønder Liwongherret. Thefligeste pa je Ir march pa few Karine her Nils Høgs epterleffuerffes vegne for tridie parten wisse rente aff Skiffuelen. Thefligest pa lviiij march pa Erick Ericksens vegne for tridie part wisse rente aff Hinstetherret. Datum Kolding moquinto (sic) die Blasij. Jens Huaß fick quitants pa xviij march pa Anders Skels vegne pa regenskap for tridiparten wisse rente aff Smerup gots pa Tyørholm. Datum Koldinge morro feria 3ª post dominica oculj. Thette effterne er regifter paa thenn offuerscatth aff alle køpsteder vtti Dannemarch: Fynn stigtth: Kerteminne offuerscatth j vj march iiij B, och fick quittant ther paa. Datum Kolling quinta feria post trium regum anno etc. mdrrv. Nicolaus Giorge. Nyborg by offuerfckat xxviij march is s, och ther paa fick quittant. Datum Kollinge quinta feria proxima poft trium regum anno etc. morro. Nicolaus Giorge. Mede()farby offuerstat je march, som thii finge quitants pa vtj Kolding morrv die Anthonij. Nicolaus Gorge recepit. Kiøpstedt offuerskat vtj iborig stifft: Wiborig is march, som Jens Huaß fick quitants pa die Blasij vtj Kolding morrv. Skiffue x march, som Jens Huaß fick quitants pa. Datum Kolding morro die Blasij. Restantt v march iij ß. Offuerskatt af liebstederne vtj Riipa stiigt: Kollinge finge quitanße paa ir march paa regenstaff. Datum Kollinge in profefto beati Gregorij pape anno etc. morrv. En fick ieg Nicolaus Giorge paa Gottrop vigilia ascensionis xl marc aff Kollingh anno eodem. Offuerskatt aff kiepstederne vtj Selandt: Store Hiddinge yte her Anders Bilde for Irrr march, oc fick quitants vt fupra hoff landhelpen. Myn herres nade fick pendingene vt ibidem. Danfte Mag. [4] II. 1. $p Thefße<noinclude><references/></noinclude> i20y29m48xaawg7yyk0q86voqi02lad 104 106321 426637 2026-05-31T12:41:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|58|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Thesße effthere are quitanßer paa landhielpen aff alle len morro, ther huer mand gaff i march dansk, som samtyckt bleff wtij Kopenhauffn aff raadett sancti Bartholomej dag vtj forne aar. Sielands ftiigtt: Bifpen aff Sieland fick quitanße paa regenskab af Harrisborg len viije marck. Thefße for pendinge annammett Hans Tysk, borgemester til Eckelfordt, viij rro march oc rrv march quittitt wor kæreste nabigfte herre i mester Jehan Friißes tæring, ther han wor till Sfonne. Relator mester Jahan Friis. Sty Pors, bispen aff Selandts skriffuer, fick quitantiam quitantiarum pa landhelp aff Harrisborig len vtj Kiopenhafn morrvj dominica quasimodogenitj, oc annammet her Lauris Ølman nw if march aff hannom, oc ther til forterede forscreffne Sti Pors riij march epter hans registres lydelse. Relator mester Anders Glob. Møen: Her Unders Biilde fick quitanße paa se rlvij marchy aff landhielpen aff Moen oc ßende han myn herre ther paa je xl gyldene i guld oc rrv march oc regnett huer gyldene for iij march vj ß. Datum paa Kylle sancti Vincentii martiris bag aar etc. mbrrvj. Theffe gyldene og pendinge annammet myn herre selff. Fyns stiigtt. Laaland Falster: Aff Rauffnsborge len riij rliiij marcke aff xiij xliiij bønder, oc bleffue ther frij (rriij wgedags mend oc gorßeder. Alleholms len: riis rj march aff riije rj mend. Gorßeder oc vgedagsmend j rrj bleffue frij. Nykøpings len: rj rrrij march. Gorßeder xxx bleffue frij. Ther paa fick Jeren van der Bist quitanße iiij rrro marck v ß. Datum paa Kylle sancti Anthonij abbatis dag anno morrvj. Restat iij march iij ß. De haffuer her Oluff Holgerssen hoff seg aff hans egne tienere lxxxiiij march iiij s. These forscreffne pendinge fick myn herres nade vti Kiil. Item fick Mats Striiffuer quitants pa je iiij march aff samme landhelp vtj Nykiobings len. Datum Hafnie mdrroj sanctj Valburgis dag. Thennom vpbar her Lauris Olmandt. Riiper stiigtt. Uff Kollinge len oc Skottborge len fick her Lauris Ølmand quitanße paa regenstaff paa vije trrv march danske. Datum Flensborig fancti Ganutj ducis dag aar etc. mdrroj. Theffe pendinge annammet Hans Tyst, borgemester wtij Eckelfiordt, aff w. k. n. herres beffalning. Fick<noinclude><references/></noinclude> t4y7yy8mg8i6r9z14ryw2w5yu5y9zh9 104 106322 426638 2026-05-31T12:41:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|59}}</noinclude>Fick her Heurid Handſſen, wor kereste nabigste herres fecreter, quitang paa teiße effthree pendinge: Forst paa mester Arell Juls wegne i rriij (march) vi s danske od reiti mardy iij ffi libs. 3tem paa mefter Mogens Kaffis vegne verlj march danske oc iij gylden vtj libs. myndt. Item paa mester Juer Juls vegne i tvil march xj ß en huidt. Jtem paa mester Griftiern Huids vegne jmark. Datum Haffnie feria 3 pafce anno etc. morrof. Thennom annammet ieg Nicolaus Gorge. Item fick her Henric en quitants pa rije trr then landhelp vtj Jutlande mbaroj fabbato poft cantate. Nicolaus Gorge oc gaff knechten. march vti Kiopenhafa aff Ehranom annammet ieg Unno dominj mbrroj Barbare virginis dag vtj Otthenfe bleff vor kæreste naabigite herre famtocket at me fanghe en landthelp aff riigbet, som beleb seg aff her vti fyre mendt o mardh pendinge, oc er ther odaff tommet som theffe effther quitanger vtholder oc Inter. Item fid Erick Kromebiige quitans paa vi vį march vi si danske off then landhielp vbaff Westerberret oc Endelbooherret. Datum Kolbing fancte Scholatyce dag ele, mbrxvij. Jacop Hardenbierg quitans paa iij trei march vij ß ij album aff then landhielp aff Nerreherret oc Dẞterherret. Datum Kolding fcolatice bag aar etc. morævij. Mester Jesper Brodmanbt oc her Holger Rofenpfront finge quasimodogenitj fendag pa Gottrop en quitants pa penbinge, thii vrj Solding opbaret haffuer aff forde landheip pa rvij iije rlvij march. etc. Dominus rer leuauit pecuniam. ywne stiichtt. Jorghenn van der Wift, hoffurdh mandt paa Nathollem, fich quittante at hand baffuer n fornegbet off vtj rebe pendinge aff then landthelp, som hanb paa wore wegne haffuer vpboredt vtj Walholm leen anno morroj, rije xlv march rviß danske pendinge, oc haffuer hand giørdt oss reghenstaff for rr march danske, som seriffueren haffuer fortæredt vtj ser natter vtj leenen, meden hand vpbar samme statt, oc troiiij march is, som hand fortæredt emellom Halhellem oc Gottrupe, or j march banfte, fom hand haffde selfjue anammett til vort behoff oc stall giøre off ther reghenstaff fore, oc bliffuer ther inthet igienstandendes aff samme landthelp epter hand regiſteré lydelse, faa lober sammen offuer alt, nar handt haffuer faa giert off rede fore thet i march, som hand ther aff opbor til vort behoff, xiiij xlv marchy ij i danske etc. Datum Gottrupe. Dominus rer per fe. Nystedt bye fiich quitange paa en offuerftatt, som the fulle vigiffue anno moxxej til at lene landsknecthene mett, frrrr mardy danske pendinge, som Sebastianus Stabbel førde fram. Datum Gottrup torsdagen epter syndag inuocauit anno etc. mdrrvij. Dominus rer per se. Der $ 2<noinclude><references/></noinclude> mhndom9b55vg3a2450cpye8zp8wvr1a 104 106323 426639 2026-05-31T12:41:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Her Johan Dre haffuer labhet giøre off reghenstaff or rede paa then landthelp, Bom handt paa wore vegne haffuer ladyet opbære vtj Raffnsborge leen, som skulle vtgiffurs anno etc mdrroj, oc haffuer hand labbet off fornoge vej rede pendinge roij troiij march riij ß, oc haffuer thefligefte labbet giere of regbenstaff fore rroiiij march vij 6, som worte fortæredt mellom Nielstrup oc Gottruppe, oc bliffuer ther off giraflandendes epter hans registers lydelße tij match iiij soc fiick quitange ther paa. Datum Gottruppe torsdagben efter dominica inuocauit aar etc. mbrroij. Dominus rex per se. V. Biskop Niels Staves Secret med nogle Documenter fra hans Tid angaaende Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn. Biskop Niels Efaves Secret, som her meddeles, fremstiller Roskilde Domkirkes Patron St. Lucius, siddende paa sin Thronstol i paveligt Ornat, med Evangelicbogen i højre Haand. Nedenfor sees tilbøjre Stiftets Baabenskjold eller Mærke: et ligearmet Kore lagt over to oprejst staaende Nøgler, tilvenstre Bispens Familievaaben. Omskriften er: Sec(re)lu(m): nicolai: skawe: dei: gr(aci)a: ep(iscop)i: roskilden (sis). Det er først i den sidste Deel af den fatholste Periode, at Pave Lucius findes i de Roskilde Bispesegt. Med Undtagelse af Broder Jehan Roborg) forte de alofte Mosfildste Bisper i deres Sigiller, forsaavidt disse fjendes, blot en velsignende Biskop paa sin Bispestol"); først 1) Denne fører i fit Sigil 1341 og 1348 en Bisp og en fronet Helgen, der tilbebe et Crucifix, omgivet af Blomfier, som staaer mellem Vierne paa et Hjorteboved. 2) Saaledes Jacob Erlandsen 1251 og 1254, Beber Bang (Diplomatarium Arnamagnæanum I tab. VII) 1258, 1259, 1267, 1268, 1275 og 1277, Sigot 1279 og 1280, 3ngvar (fammesteds tab. VIII) 1282 og 1289, Johannes Krag (fammesteba) 1291, 1293 og 1294, Oluf (Dst. Mag. IV 225) 1310, Jacob Povelson 1344 og 1350, Scurit 1360, og Nicolaus 1372 og 1376.<noinclude><references/></noinclude> j383cn3pv39umgrpzkd0zbl78xs46rd 427081 426639 2026-05-31T19:01:24Z MGA73 457 427081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|60|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Her Johan Dre haffuer labhet giøre off reghenstaff or rede paa then landthelp, Bom handt paa wore vegne haffuer ladyet opbære vtj Raffnsborge leen, som skulle vtgiffurs anno etc mdrroj, oc haffuer hand labbet off fornoge vej rede pendinge roij troiij march riij ß, oc haffuer thefligefte labbet giere of regbenstaff fore rroiiij march vij 6, som worte fortæredt mellom Nielstrup oc Gottruppe, oc bliffuer ther off giraflandendes epter hans registers lydelße tij match iiij soc fiick quitange ther paa. Datum Gottruppe torsdagben efter dominica inuocauit aar etc. mbrroij. Dominus rex per se. {{streg|5em}} {{centrer|<big>V.</big>}} {{centrer|<big>Biskop Niels Staves Secret</big>}} {{centrer|med nogle Documenter fra hans Tid angaaende Roskilde Bispestols Adkomst til Kjøbenhavn.}} {{streg|5em}} <illustration> Biskop Niels Efaves Secret, som her meddeles, fremstiller Roskilde Domkirkes Patron St. Lucius, siddende paa sin Thronstol i paveligt Ornat, med Evangelicbogen i højre Haand. Nedenfor sees tilbøjre Stiftets Baabenskjold eller Mærke: et ligearmet Kore lagt over to oprejst staaende Nøgler, tilvenstre Bispens Familievaaben. Omskriften er: Sec(re)lu(m): nicolai: skawe: dei: gr(aci)a: ep(iscop)i: roskilden (sis). Det er først i den sidste Deel af den fatholste Periode, at Pave Lucius findes i de Roskilde Bispesegt. Med Undtagelse af Broder Jehan Roborg) forte de alofte Mosfildste Bisper i deres Sigiller, forsaavidt disse fjendes, blot en velsignende Biskop paa sin Bispestol"); først 1) Denne fører i fit Sigil 1341 og 1348 en Bisp og en fronet Helgen, der tilbebe et Crucifix, omgivet af Blomfier, som staaer mellem Vierne paa et Hjorteboved. 2) Saaledes Jacob Erlandsen 1251 og 1254, Beber Bang (Diplomatarium Arnamagnæanum I tab. VII) 1258, 1259, 1267, 1268, 1275 og 1277, Sigot 1279 og 1280, 3ngvar (fammesteds tab. VIII) 1282 og 1289, Johannes Krag (fammesteba) 1291, 1293 og 1294, Oluf (Dst. Mag. IV 225) 1310, Jacob Povelson 1344 og 1350, Scurit 1360, og Nicolaus 1372 og 1376.<noinclude><references/></noinclude> 2wftkuena42lpzjync6ufmi5sawud2a 104 106324 426640 2026-05-31T12:42:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|61}}</noinclude>forst Peder Jenson forandrede i fit Eigil) denne Figur til Bave Lucius, fiddende i en velsignende Stilling under en Baldochin. f de senere Rostildste Biskopper haves, facvide bekjendt, ingen Sigiffer, men han ereteter og Eigarter. I de Secreter, vi endnu have af de ældste Roskildske Bisper 2), føre disse blot Stiftets Matte: det ligearmede Kerey cort to oprejftitaaende Regler. Peter Jensen er den første, som derunder anbringer fit Familiestjold; Jens Andersen fætter Stiftemærket i et Vaabenskjold og lader det holdes af en Engel, og ban anbringer Ligeledes dreunder i et mindre Skjold fit eget Elægtonabea); Jend Petersen fører 1435 ligeledes et større Skjold med Stiftömærket over fit eget mindre Familieskjold; og Oluf Daa optager igjen Engelen, som Jens Anderson havde i sit Secret, og lader bam belde to ligeftere Baadenskjolde: i hejre Baand Stifters, i venstre Bispens eger). Oluf Mortensen er den Første, som fører St. Lucius i fit Secret, og dette er, med Undtagelse af Dmitriften og Slægtsfjeldet, i alt Bæsentligt som det her afbildede; og endelig beholde Jens Jepson Ravensberg og Lage Urne) i deres Secreter denne Helgen, men bortkaste aldeles det gamle Stiftsmærke og anbringe forsteden i Seglet blot deres eget Baaben. Joachim Rennov, der fun var udvalgt Bisp, havde intet Secret, men fun et Signet med Ronnoverues Baaben. Som ledsagende Bilag aftuttes negle Breve, som i Bistop Ricts Staves Lib udstedtes angaaende Striden mellem Kronen og Roskilde Bispestol om Kjøbenhavn. De ældre Breve i denne langvarige Sag ere for største Delen trykte ); fra Tiden efter den Oldenborgske Stammes Thronbestigelse ere færre meddeelte, men Stridsspørgsmaalet vedblev stedse at holdes aabent. Strat efter Christoffer of Baierns Dod fegte Biskop Jens Pederson at gjøre sine Rettigheder gjældende og tiltvang sig, for han vilde stemme for Christiern I, et Lofte fra Hertug Adolf (dat. Margrete Dag 1448), at Hertugens Sesterson, om han bleu Konge, angaaende Ajebeusaon fulde pleje Bispen Ret for Rigens Raad, gejstlige og verdslige, og at Bispen, indtil dette skete, skulde beholde Meen med Elottet og Fiskeriet. Som det vil sees af de her meddeelte Breve, sorgede Bispestolen igjen under Kong Hans for at opfriske fine Adkomster, og endun i Interregnet efter Frederik le Dos fogte Joachim Rennov at faae faa Weget som muligt for disfe Fordringer). 1. Afbildet i Danske Magazin IV 353. Tilhøjre for Paven fees St. Beder med Nagten, til venstre 1. Povel med værdet, ligeledes under Baldachiner, nedenfor tilhøjre Slijters og til venstre Bispens Vaabenskjold; under hans Fødder tualer en Biskop i Ornat (Peder Jenjen jelv?). Jacob Erlandsen. Peder Bang (Dipl. Arnamagn. I tab. VII), Etigot, Ingvar (sammesteds tab. VIII), Johannes Krag (sammesteds), Oluf (Dft. Mag. IV 225), Broder Johan Nyborg og Nicolaus. 3) Det er stedje ligearmet, men iøvrigt ere dets Form og Ziraterne derpaa noget forskjellige. +) Afbildet i Dst. Wag. III 353. Dette Secret forekommer under Breve af Aarene 1398, 1401, 1413 og 1416. Dette Secret er afbildet i Dst. Mag. V 257 og fintes under Breve fra 1421 og 1427. Dft. Mag. III 225. 3) Danske Magazin III 289. disrdam: Kjøbenhavns Kirler og Klostre i Middelalderen 371-373. Knudsen: Joachim Msunov 55-58.<noinclude><references/></noinclude> qg0td9syyzx8t9w6afsj3n6xaii9pqg 104 106325 426641 2026-05-31T12:42:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|62|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>1. Alle men, som thette breff see eller here lefis, belffe wij Jens Henneffen, herri foghet i Stoffuens herret, Jens Jepsen i Bongede, Jed Torstensen i Bredolt, Lasse Jenssen i Vsterød, Jep Nielsen, Erland Jonffen och Knud Jenssen, radmæn i Købnehaffn, ewinnelige meth Gud. Gøre witterligt alle nerwerend oc tommefullendis met thette wort opne breff, at aar effther Gudz byrdh m'ed*xc*iij® thorsdaghen neft for ti. Glementis dagh pauwes wor flicketh for off oc mange flere dannemen, som then dach forde Steffans herris tingh fekt haffde, welbyedich fwendh Hans Grijs, wor tære nabige berris embigman oppo Rebnehaffne flot, opp stodh innen fiere tinghstocke i lenth lydh och gorde eth spørsmael til fogeden oc menige almwe oppo wor kære nadige herris wegne, om the hadde hørd, spurd eller till minde kunne brawed, at Kebaehaffa lot, Amage byelet och theris tilligelse haffuer werit noger tijt iflet eller kiærd her till tinghe eller och ey. her oppo bedhis han eth wvilligt kocke vithene. Tha till melthe fogeden besteden man Laffe Nurd i Ottersleff, at han fulle til figh taghe elffue bannemen or sighe ther oppo fom them witherlight wor, som ær Laffe Perffen i Morckes, Jon Jepsen i fammestedh, Jens Bodh i Glaffare, Johan Brodersen i sammestedh, Erich Hanssen i Buddinghe, Joseph Pæren i Gentofthe, Jens Laurenssen i Mongede, Andres Jensen ibidem, Jed Brwon i Brønsbe, Jepp Parsen i Baberlofe lille och Laffe Nielsen i som. These rij dannemen affainge i et breadh och igen indh komme innen fiere ting stocke och samdrechteligbe vithenede paa theris gothe troo oc fanning, ath the aldri hadde herd, spurd eller till minne foane drawed annet en Kapnehaffn slot, Amage byrkit och therris tillingeffe baffue werit willet oc vtiæerd her till tinghe i tryfiaftime car or mere. Ath faa er i sandhet, som forscreffuit ftare, thet vithene wy meth wore intsegle hengende nedhen for thette wort opne breff. Datum anno die et loco ut supra. Afskrift i Gebeimcarchivets baandflrevne Diplomatarium of Originalen paa Bergament. 2. 20 men, thette breff ffe eller bare laffes, belfe vij Henrich Meyen trop, ridder, lantbomer i Sielandh oc bouißman pa Korfer, brother Jens Perffen, abbet i Ringstæde clofter, Jerghen Barsberger, ridder, beffuißman pa Bordingborge, Bo Jenssen i Kerop, som aff wapen ære, Jens Suell, byfoghet, Jep Bron rabman i Ringstæde, Anders Difen, foghet i Nesby gardh, Mattis Perffen or Nicles Verffen i Horstofte eroinneligh met Gud oc gere wetherlict met thette worth opna breff, ath ar efther Guh byrdh medre quarto, then othenfdagh neft fore fancti Pouels dagh conuerfionis, pa Sielangfare lanttingh, fore off oc flere gode men oc mene almwe, som then dagh for tingh fockt haffde, var ffidet velboren fren Hans Griff, befuißman pa Kephenhaffner flot, oc spurde segh<noinclude><references/></noinclude> k1xvffor6ta03areb1lo03xt6aslks4 104 106326 426642 2026-05-31T12:42:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|63}}</noinclude>fegh fore, om tingmen wetherlict war, til monna droges raler oc i sandhet hørt ec spurth haffua, ath ther git en neffuendh emellom kronen oc kirken om Kephenhaffnæ slot, oc om then neffndh swor kronen fore Kephenhaffne slot til eller en, oc om ther til tingha haffuer noger tiidh aff noger man i nogre mode i ir ar oc lengher anthin wæret illet eller oc fierth wpa forne Kophenhaffna slot, oc beddes ther wpa eth vwillict stockawitne. Ther om tha tilmeltis beskethen man Jep Smedh aff Lundby, oc til fegh togb ber Corfey Rennow, ridder, pa Jungxhoffuet, het Jerghen Laurenſen, ridder i Sæby, Jørghen Kwidh, Jens Nicleffen i Haffuenløffuce, Knut Baruissen i Swenstrop, ther aff wapen ære, Per Man, thienendis i Ringstæde clofther, Jens Mattisen i Fara, Per Andersen i Ortwet, Sonae Jepsen i Boste, Per Bosen i Renebet og Moghens Skoningh i Neftwet. Tiiffe for xij dannamen affginghe i eth beradh oc i gen ind komma pa for fingh innen iiij stocke wel beradde oc vithnede alla famdrectalige pa theris gede thro oc fanningben, ath the i sandbet haffue hørt oc spurt, ath ther gik en neffndh emellum kronen oc kirken om forh Køphenhaffna slot oc ath forte nefndh swor kronen forte Kephenhaffna slot til, oc ath the ey haffuce hørt eller spurt, ath ther til tinge haffuer wæret giffuet illingh elle fiere po for Kephenhaffne flot i tr ar. Ath tiiffe for rij tannemen sa witnethe for off, som forscreffet star, thet vithne vij frenzdelis met more imbcegle bengendis nethen for thette breff. Datum vtfupra. Original paa Bergament, tilbeels endnu med Seglene. 3. In nomine dominj amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo- quadringentesimo nonagesimoquarto, indictione duodecima, die vero Mercu- rij, xix mensis Februarij, pontificatus sanctissimj in Christo patris ac dominj nostri, dominj Alexandrj, diuina prouidentia pape sexti, anno secundo, coram nobili ac circumspecto viro domino Henrico Meyenstrop, placiti generalis terre Selandie iusticiario, in nostrorum notariorum publicorum testiumque infrascriptorum presencia personaliter constitutus venerabilis vir dominus Petrus Laurentij, canonicus Roskildensis, omnibus melioribus modo, via, iure, causa et forma, quibus melius et efficatius potuit et debuit, proposuit, narrauit et dixit qualiter ipse alias hodie ante xiiij dies, videlicet die Mercurij, quinta eiusdem mensis Februarij, ad ipsum placitum generale casualiter veniens audiuit inter cetera negocia, tune in placito ventilata, nobilem virum Johannem Griiss, insignis castri Huffnensis capitaneum, petita licencia et obtenta, inter cetera verba ab ipso iusticiario nobilibusque et aliis pluribus presentibus et circumstantibus publice querendo interrogasse, an aliquis tunc presencium in veritate nouerat, audierat, perceperat seu senserat, aliquam questionis materiam de et super castro Haffnensi aut de et super eius iure proprietario siue possessorio fore, fuisse vel esse in ipso generali<noinclude><references/></noinclude> 2w767wpqziivrmh507sazyai08d8noh 104 106327 426643 2026-05-31T12:42:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|64|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>generali placito per quempiam in xl annis vel citra fuisse motam vel agitatam, danicis verbis illeth eller kerth till tinghe. Qua quidem interrogacione facta ipse dominus Petras Laurencij. sentiens buiusmodi negocium dominum suum episcopum et ecclesiam Roskildensem, quibus fidelitatem jurauerat, concernere vel concernj posse in faturam, ne ingratus domino sun et ecclesie antedicte videretur, petita licencia et obtenta ad ipsam interrogationem respondendo in hiis sen eis saltem in effectum similibus verbis dixit, quod ipse, alias felicis recordationis dominj Olauj Martini, tunc episcopi Roskildensis, capellanus existens, quasdam patentes litteras, de et super castro Haffnensi sonantes, emanatas et confectas, ex eiusdem dominj Olauj episcopi commissione versus opidum Iaffnense, vbi tunc regnj Dacic consiliarij congregati erant, secum appor- tauit, quas idem dominus cpiscopus in consistorio Ilaffnensi coram regia maiestate et consiliariis regaj per saum cancellarium legi fecit et examinari ac sic lectas et examinatas reassumendo ad curiam suam secum reportauit, sed quid ad ipsas litteras responsum fuit, vel) aliquid occasione illarum tunc actum, conclusum vel diffinitum fait, dixit se penitus ignorare, attento, quod in ipso consilio tunc temporis presens non fuit nec legi audiuit. Insuper adiungendo dixit, se non solum fama publica referente sed et plurimorum fidedignorum relatione audiuisse, quod dominus Petrus, quondam episcopus Roskildensis, tempore obitus suj castrum Haffnense nomine et ex parte ecclesie Roskildensis pacifice possidebat et eo mortuo rex Ericus ipsum castram iuris ordine pretermissa acceptauit et postea violenter occupauit, episcopo Johanne Andree sepius reclamante et conquerente. Nee non quod tempore electionis felicis recordationis domini Cristiernj in regem Dacie pie memorie dominus Johannes Petrj, tunc episcopus Roskildensis, in eius electionem seu assumptionem consentire non vellet, nisi prius prestita per bone memorie dominum Adolphum Slesuicensem etc. ducem cautione, quod causa super dicto castro Haffnensi iuridice tractaretur et difiniretur, et huiusmodi cautionis occasione castrum Stege, quod tune in recompensam pro dicto castro Haffnensi possidebat, ea de causa de cetero possideret 3). Super quibus omnibus et singulis premissis dictus dominus Petrus Laurentij sibi a nobis notariis publicis infrascriptis vnum vel plura publicum vel publica fierj peciil instrumentum vel instrumenta, quotquot fuerint necessaria seu quomodolibet oportuna. Acta sunt hec anno, indictione, die, pontificalu quibus supra, presentibus ibidem discretis viris Iohanne 2) i andet ikke af Notarius selv strevet Exemplar af dette Instrument bar ber vel si aliquid. 2) Det andet Gremplar bac Jnsuper premissis. Sederfor Ordene castrum Stege, quod possideret ftaar i det andet Exemplar obtinuit castrum Stege, ut dicitur, in recompensam.<noinclude><references/></noinclude> 3s0ua7417qpuvcw06r261aj8nr9a97g 104 106328 426644 2026-05-31T12:42:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|65}}</noinclude>Iohanne Andree et Kanuto Boccij, clericis Roskildensis diocesis, testibus ad premissa vocatis specialiter atque rogatis. Et ego Magnus Jacobj, clericus Roskildensis diocesis, publicus sacra apostolica et imperiali auctoritatibus notarius, quia supradictis proposicionj et veri narracioni omnibusque aliis et singulis premissis, dumsic, vt premittitur, coram supradicto iusticiario dicerentur, fierent et agerentur, vnacum connotario meo et testibus infrascriptis presens interfuj caque sic fierj vidi et andinj ne in noticiam sumpsi, ideo huiusmodi presens publicum instrumentum manu mea fideliter scriptum exinde confeci, subscripsi, publicauj et in hanc publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signanj, in fidem et euidens testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus specialiter atque requisitus, Et ego Egardus Flakenborgh, clericus Ottoniensis dyocesis, publicus sacra apostolica auctoritate notarius, quia supradictis proposicioni et verj narracioni omnibusque aliis et singulis premissis, dum sie ut premittitar coram supra dicto justiciario dicerentur, fierent et agerentur, vnacam prenominatis testibus presens interfuj cum connotario meo eriam suprascripto eaque omunis et singula sie fieri vidi et audiuj ae in noticiam sumpsi, ex quo huiusmodi presens publicum instrumentum, manu alterius, me aliunde occupato, fideliter scriptum, confeci, ex noticia desuper per me recepta subscripsi, publicani et in hane publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis, in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus. Original paa Bergament med Notariatstegnene. Ubenpaa med famtidig Haand: Instrumentum, quomodo dominus Petrus Laurencij, constitutus in placito, audiuit, Johannem Griiss tractare causam super castro Haffnensi ibidem, ad quod respondit prout in instrumento. 4. In nomine dominj amen. Per hoc presens publicum instrumentum cunetis pateat euidenter, quod anno a natiuitate eiusdem millesimo quadria- gentesimo nonagesimo sexto, indictione xiiij, die vero Mercurij, mensis Marcii xvj, pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj nostri, dominj Allexandri, diuina prouidencia pape sexti, anno eius quarto, coram discreto ae prouido viro Nicolao Pedersson de Horstoffthe, nobilis viri ac strenui militis dominj Henrici Meynstorph, placiti generalis terre Selandie iudicis et Danske Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> j9o4o0s8fyc2zwe29jz4ry3iqevk5yf 104 106329 426645 2026-05-31T12:42:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|66|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>et iusticiarij, iudice et locum tenente, in mei notarii publici lestiumque infrascriptorum, ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum, presencia, ex parte reuerendi in Christo patris et dominj dominj Nicolai Scaffue, episcopi Roskildensis, personaliter constitutus venerabilis vir dominus lesperus Iohannis, eiusdem cathedralis ecclesie canonicus, omuibus melioribus modis, via, iure et forma, quibus melius et efficacius potuit et debuit, petita et obtenta licencia ab eodem locum tenente prefato, publice narranit ac alta et intelligibili voce proposuit, conquerebatur et reclama- uit de et super mero iure proprietario, quod prefate cathedrali ecclesie Roskildensi et sedi episcopali eiusdem mero iure competeret ad castrum. et opidum Haffnense eum singulis importanciis et attinenciis suis, asserens quoque, quomodo idem renerendus pater dominus Nicolans Scaffue, episcopus Roskildensis prefatus, tam pretensam vsurpacionem et occupacionem castri et opidi predictorum cum singulis attinenciis suis in non modicum detrimentum ecclesie sue et sedis episcopolis eiusdem pacifice tolerare non posset, quin et ipse sicut ceteri predecessores sui Roskildenses episcopi contra prescripcionem, quam nonnulli asserunt iam currisse, conquereretur et reclamaret; quod quidem idem dominus lesperus prefatus ab eodem locumtenente prefato et ab aliis circumspectis viris, ibidem presentibus, sub sigillis eorundem sibi in scriptis redigi ac dari peciit et postulauit. Quare idem Nicolaus Petri, locumtenens prefatus, alios xij probos ac fidedignos viros super testimonio huiusmodi reclamacionis per eundem dominum Iesperum sic facte, publice nomi- nauit atque vocauit, videlicet Olanum Skoff in Örslöff, Anders Bossen in Farendelöse, Nicolaus Skram et Petrus Nicolai ibidem, Nicolaus Mathie in Förslöf, Boecius Nicolai, Iohannes Jacobi et Johannes Iohannis ibidem, Nicolaus Iohannis in Eskilstorp, Mathias Röd in Örsloff, Olauus Petri et Olauus Tewelssen ibidem. Qui quidem xij probi ac fidedigni viri, animo et intencione deliberatis, vnanimiter testimonium perhibuerunt, quomodo prefatus dominus lesperus in eodem placito generali super huiusmodi pretensis vsurpacione et occupacione castri et opidi Halfnensis predictorum, vt supra deductum est, conquereretur et reclamaret. Tandem denuo petita et ab eodem locumtenente obtenta licencia, idem dominus Iesperus coram omnibus et singulis, ibidem presentibus, publice proposuil, quesiuit et interrogauit, an ne certo constaret et ex ibidem presentibus cognitum esset, quomodo alias de anno dominj medxequarto, die mercurij, quinta mensis Februarij, coram strenuo milite domino Henrico Meynstorp, ciusdem<noinclude><references/></noinclude> gn9hhfwqwxjfcyhaatwq5yqudjks18x 104 106330 426646 2026-05-31T12:42:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|67}}</noinclude>eiusdem placiti generalis iusticiario ibidem presente, ad interrogacionem nobilis viri lohannis Griisz, tune ibidem presentis, an super iure proprietario castri et opidi Haffnensis cum suis attinenciis aliqui ex ibidem presentibus ad xl annos vel citra aliquam questionis materiam in eodem placito motani fore vel fuisse meminerint vel audiuissent, tunc venerabilis vir dominus Petrus Laurencii, prefate Roskildensis ecclesie canonicus, in hec verba vel effectualiter similia dixisse debuit et respondisse, quod cum ipse alias felicis recordacionis dominj Olaui Martini, Roskildensis episcopi capellanus existens, quusdam patentes literas super iure proprietario castri et opidi Haffnensis cum singulis suis attinenciis ex commissione eiusdem pie memorie dominj Olaui episcopi versus opidum Haffnense, vbi tune congregati erant incliti regni Dacie consiliarij, secum detulit ae comportauit, quosque idem reuerendus pater dominus Olanus defunctus prefatus coram regia maiestate ceterisque preclaris viris regni Dacie consiliariis ibidem legi fecit ac permisit; quodque idem dominus Petrus Laurencii ibidem asseruit et inter alia dixit, se multorum fidedignoram relatibus didicisse, quomodo post obitum reuercadi patris dominj Petri, quondam episcopi Roskildensis, serenissimus princeps dominus Ericus Dacie etc. rex castrum Ilaffnense cum suis attinenciis. iuris ordine pretermisso, acceptauit ac violenter occupauit, episcopo Iohanne sepius reclamante, quodque tempore electionis felicis memorie Cristierni Dacie etc. regis reuerendus pater dominus Johannes Petri, tune episcopus Roskildensis, qui alias in electionem huiusmodi con- sentire pollet, castrum Steghe in terra Mennie cum singulis suis attinenciis obtinuit in recompensam, quod quidem castrum ipse eciam et successor suus pluribus annis pacifice possederunt. Quibus quidem ita per prefatum dominum Jesperum ibidem propositis ac recitatis, idem Nicolaus Andree, locum tenens prefatus, cum pluribus aliis fidedignis viris respondit et dixit sient eorum quilibet respondit et dixit, quod adhuc in memoria haberent, quomodo idem dominus Petrus Laurencii ad huiusmodi interrogacionem Johannis Griisz, vt supra deductum est, ita dixisset et effectualiter respon- disset. Quod quidem idem dominus Jesperus sibi ab eisdem in scriptis dari peciit ac postulanit. Super quibus omnibus et singulis dictus dominus Jesperus sibi a me notario publico infrascripto vnum vel plura publicum sev publica instrvoientum sev instrumenta fieri peciit, quotquot fuerint necessaria sev quomodolibet oportuna. Acta sunt hec anno, indiccione. die et pontificato quibus supra, presentibus ibidem venerabilibus viris Domino Iacobo lohannis, curato ecclesie Wyerstede, et Kanuto Boecij, 32 ministro<noinclude><references/></noinclude> 8cg6ar8ku65k1hug4l1gr2p9z7pq96t 104 106331 426647 2026-05-31T12:42:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|68|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>ministro ecclesie sancti Iohannis opidi Ringstadensis, Roskildensis diocesis, testibus ad premissa vocatis specialiter atque rogatis. Et ego Lagho Vrne, clericus Ottoniensis diocesis, sacra apostolica et imperiali auctoritatibus notarius, quia supradictis verborum narracioni et proposicioni prescripcionisque huiusmodi interrupcioni et effectuali reclamacioni omnibusque aliis, dum sic, vt premittitur, fierent et agerentur, vnacum prenominatis testibus presens interfui atque omnia et singula sie fieri vidi et audiui ac in notam sumpsi, vnde hoc presens instrvimentum manu mea propria conscriptum confeci, subscripsi ac in publicam formam redegi signoque et nomine meis solitis et consuetis signaui, in testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus et requisitus. Ubenpaa med samtidig Saand: Instrumentum interrupcionis et reclamacionis contra prescripcionem occupacionis castri et opidi Haffnensis ex placito generalj. Original paa Bergament med Notariatstegnet. 3. In nomine domini amen. Anno a natiuitate eiusdem millesimo quadringentesimo nonagesimo septimo, indictione decima quarta, ponti- ficatus sanctissimi dominj nostri, domini Alexandrj, pape sexti anno quinto, die vero Martis, vicesima nona mensis Augusti Haffnis in curia episcopali bora decima uel circa, in mei notarij publici et testium infrascriptorum, ad hoc specialiter vocatorum et rogatorum, presentia personaliter constituti, reuerendus in Christo pater et dominus, dominus Nicolaus Scaffue, Dej et apostolice sedis gracia episcopus Roskyldensis, necnon nobilis vir Georgius Marswin, incliti regni Datic cancellarius, laycus Ottoniensis diocesis, idem reuerendus pater alta ct intelligibili voce exposuit et dixit, qualiter ad eius noticiam deuenisset, quod quedam causa agitaretur inter illustrissimum principem et dominum, dominum Johannem, Datie regem etc., ex vna, et suam paternitatem ex altera partibus, coram prefato Georgio Marswin, laico, tamquam iudice et iusticiario pro parte prefati illustrissimi principis, de et super quibusdam bonis ecclesiasticis immobilibus ecclesie cathedralis Roskildensis, videlicet castro et opido Haffnensi cum insula Amage ceterisque suis pertinentiis, iuribus et redditibus vniuersis, quequidem opidum et bona ecclesiastica prefate ecclesie prememoratus princeps pluribus annis occupauerat, prout de presenti occupat in preiudicium non modicum et dampnum prefate Roskildensis ecclesie et sedis episcopalis eiusdem, ideoque prefatus reuerendus<noinclude><references/></noinclude> k540wabzbgix4qrokr29b5di2mcpq37 104 106332 426648 2026-05-31T12:42:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|69}}</noinclude>reuerendus pater considerans antedictum Georgium Marswin, assertum indicem in prefata causa pro parte prefati illustrissimi principis, fore laycum et in huiusmodi causa ecclesiastica vehementer suspectum, et etiam ne taliter causa ecclesie ita determinaretur coram tali iudice secularj iuxta leges municipales sine reclamatione, ipsum tamquam non habentem iurisdictionem uel imperium in suam paternitatem in prefata causa ecclesiastica, omnibus melioribus modo, iure, uia, causa et forma, quibus melius et eflicatius de iure potuit et debuit, recusauit, refutauit ac ab eius foro secularj declinauit, submittens prefatam causam examini sancte sedis apostolice seu ecclesie metropolitane Lundensis, nune licet solatio pastorali destitute, cum fuerit per sacrosanctam sedem apostolicam de digno pastore prouisum eidem, aut etiam quorumcumque iudicum ecclesiasticorum, sibi a prefata sede apostolica deputatorum seu deputan- dorum, protestatus expresse, semper coram illis stare iuri, cum fuerit per eosdem canonice monitus et requisitus. Jusuper idem reuerendus pater omnia acla actitata et in prefata causa quomodolibet attemptata coram antedicto iudice layco pro parte prefati illustrissimi principis vnacum suo processu facto et fatiendo tamquam coram non suo iudice fore et esse facta, jrrita et nulla nulliusque roboris uel firmitatis existere debere ac pro cassatis et anichillatis habere velle dixit et allegauit. De et super quibus omnibus et singulis prefatus reuerendus pater sibi a me notario publico infrascripto vnum vel plura publicum seu publica instrumentum et instrumenta fierj petiit atque confici. Datum anno, die, indictione el pontificatu quibus supra, presentibus honorabilibus viris et dominis, dominis magistro Ottone Iohannis, canonico Roskildensi, et Iacobo Nicolaj, perpetuo vicario ibidem, testibus ad premissa vocatis et rogatis. Et ego Iohannes Laurentij, clericus Roskyldensis diocesis, publicus sacra apostolica auctoritate notarius, quia premissis expositioni, refutationi ac fori declinationi omnibusque aliis et singulis, dum sie, ut premittitur, fierent et agerentur, vnacum prenominatis testibus presens interfuj eaque omnia et singula sic fierj vidj et andiui, ideoque hoc presens publicum instrumentum confeci et in hane formam publicam redegi, signaui, scripsi atque subscripsi, in fidem et testimonium omnium et singulorum premissorum rogatus specialiter et requisites. Original paa Pergament med Notariatetegnet. VI.<noinclude><references/></noinclude> s8cngwt4voxb7hru8ijrsz60vcygtdt 104 106333 426649 2026-05-31T12:42:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>VI. Tegnelser over alle Lande fra 1548. At fcriffue till Weber Ebbesen om is tefter moed att sende till Kiopnebaffn. Till her Otte Krompen om j left moed. Arell Juel om en lest møed. Hans Stygge om ij lest møed. Ntt fcriffue till Sander Lepel, att band ingthet guld indtager vden thet er fuldwegtigt. Om vin att beftiille for Delfinger. Item eth breff till Peder Ebbeffen, att band ftrar tider hiidt till Koldingbus 251 rr lester haffre paa et stiib, tiill kon. mats. behoff, och hand lader thet ftrar bliffue Ricket ther for Arhusgordt eller Adier. Datum Kolbinghus lange fredag 1548. Item till Hans Stige paa Sylkeborig om viij lefter baffre strar at forsticke odt till Arhus och lade thet ther stiibe och komme hiid till Koldinghus. Datum Koldinghus lange fredag 1548. Item ett breff till Rasmes Pederssen, stiigtsscriffuer vdj Vendelbostigt, att hand strar wfortøgret lader stiibe ther for Alborig ald thend haffre, hannd haffuer ther forsamblet aff kon. mats. tijende haffre, och forsticker thet hiid till Koldinghus. Item ett breff till Bartram von Aleuelde paa Sønderborig, att hand strar borer ther ij tuber, ther fand foere bildt till Koldinghus rij flore lefter baffte, trili orteg vej burr left. Breff til Haragger herret oc Renebiergherret, at huer gieftlige bunde agger r left steen till Landzkrone, nar Tage Ohen thennom til siger. Et breff til Jesper Friis, att hannd lader brenne then meste kalck, han kand affsted komme, thij to, mtt. vill haffue et torn buff op bygt paa Walmeß.... Tage Todt en befaling till her Claus Bilde, Borge Jensen, Per Storle, Claus Clausen, Josep Falster or Arild Griff, att the granfche or forffarre om Dafalle bynder i Fierreherret baffue met rette bugget i en fuoff, som ligger till clofters garde vdi Torrebur, tegifligefte om en eng fallis Jernlpuff, fom noger frone tienere haffue fran en closter byn... i Øßbne. Hans Huffum en forfcrift till borgemefter oc raad voj Trelleborg, att en mand Peder Scriffuer tiltaller hannem for en boed, som hand skulle haffue tagit i greffuens tid, at the fteffner then fag i rette oc hielper barnom faa megit fom ret er. Et bref til Eyler Hardenbierg, att hand forneger ber Knud Ruud bud rer ftelter flatte boer. Om flat. Slige breffue, fom her epttherfolger, wbgick till alle kiebstedernne offuer all riigett fom ber eptther fchreffuitt ftaar: Christiannn,<noinclude><references/></noinclude> 94hutuc50yk58oo88enqhp86jpajhd6 427072 426649 2026-05-31T17:33:07Z MGA73 457 427072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|70|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>{{centrer|<big>VI.</big>}} {{centrer|<big>Tegnelser over alle Lande fra 1548.</big>}} {{streg|5em}} At scriffue till Weber Ebbesen om is tefter moed att sende till Kiopnebaffn. Till her Otte Krompen om j left moed. Arell Juel om en lest møed. Hans Stygge om ij lest møed. Att fcrissue till Sander Lepel, att band ingthet guld indtager vden thet er fuldwegtigt. Om vin att bestiille for Delfinger. Item eth breff till Peder Ebbessen, att band ftrar tider hiidt till Koldingbus 251 rr lester haffre paa et stiib, tiill kon. mats. behoff, och hand lader thet ftrar bliffue Ricket ther for Arhusgordt eller Adier. Datum Kolbinghus lange fredag 1548. Item till Hans Stiige paa Sylkeborig om viij lefter baffre strar at forsticke odt till Arhus och lade thet ther stiibe och komme hiid till Koldinghus. Datum Koldinghus lange fredag 1548. Item ett breff till Rasmes Pederssen, stiigtsscriffuer vdj Vendelbostigt, att hand strar wfortøgret lader stiibe ther for Alborig ald thend haffre, hannd haffuer ther forsamblet aff kon. mats. tijende haffre, och forsticker thet hiid till Koldinghus. Item ett breff till Bartram von Aleuelde paa Sønderborig, att hand strar borer ther ij tuber, ther fand foere bildt till Koldinghus rij flore lefter baffte, trili ortug vej hurr left. Breff til Haragger herret oc Renebiergherret, at huer gieftlige bunde agger r left steen till Landzkrone, nar Tage Ohen thennom til siger. Et breff til Jesper Friis, att hannd lader brenne then meste kalck, han kand affsted komme, thij to, mtt. vill haffue et torn buff op bygt paa Walmeß.... Tage Todt en befaling till her Claus Bilde, Borge Jensen, Per Storle, Claus Clausen, Josep Falster or Arild Griff, att the granfche or forffarre om Dafalle bynder i Fierreherret baffue met rette bugget i en fuoff, som ligger till clofters garde vdi Torrebur, tegifligefte om en eng fallis Jernlpuff, fom noger frone tienere haffue fran en closter byn... i Øßbne. Hans Hussum en forfcrift till borgemefter oc raad voj Trelleborg, att en mand Peder Scriffuer tiltaller hannem for en boed, som hand skulle haffue tagit i greffuens tid, at the fteffner then fag i rette oc hielper barnom faa megit fom ret er. Et bref til Eyler Hardenbierg, att hand forneger ber Knud Ruud bud rer ftelter flatte boer. Om skat. Slige breffue, fom her epttherfolger, wbgick till alle kiebstedernne offuer all riigett fom ber eptther fchreffuitt ftaar: Christiannn,<noinclude><references/></noinclude> ok8fg93ks5fvppd9pmv0ehg4fperzrg 104 106334 426650 2026-05-31T12:42:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|71}}</noinclude>Andet Binds første pefte. Christianna. Vor gunft tilffornn. Wiider, att wij ere befuerett mett en merdelige sum pendinged wdgiiftt, som wij schulle wdgiffue till wortt oc rigens store nette oc behoff, oc wore elffelige menige Danmarks riigee raadt thes tilbehoff haffue bevilgett oc fambtydtt off att mue labe woppeberce en almyndelige 252 statt oc landhielp aff menige bønder oc almue offuer altt wortt rige Danmarck, ec dog will famme help ide forfirede tüll thenn fum, wij wdgiiffue schulle, saa medes wij till att befuere more wonderfotte kiøbstedömendtt, buildkett wij ide gierne giorde, ther som then flore neb ide foraarfagett off ther tiil, oc haffue wij labett wptegnne alle kiepstedernne her wotj rigett huer eptther syn formue oc haffue labett ettbers bye optegne for N baller, fom i fdhulle tome off tithelp mett. This bede wij etther or wille, attj cette etther attingest eptther att wogiiffue ce komme of tillhelp mett for fam baller oc thennom forstiide oc offueranttuorbe wbj wortt egett cammer, faa thenn wißeligenn er albtt fremkommen oc pbtt inden pindsdag førstkommendes i thet allerseeneste, oc atti ther hoes forstide off ett clartt register huer megett buer borger weed naffuen er optegnett att haffue wodlagott till famme att. Her wilder altingefte att rette etther eptther. Thij lader thet ingenlunde, this wis off viẞeligen ther till forlade. Beffalendes ettber Gubtt. Schreffuit paa wortt flott Colingbus ffier torsdag aar etc. mbelviij. Wnder vortt fignet. 253 Siellandet: Kispnehaffuen is" dallet. Kiege vi daller. Preftes j' ballet. Stege ii daller. Bordingborig i daller. Heddinge baller. Reflueb vjº baller. Stielskost iffe daller. Slagelse i baller. Ringstedtt je daller. Roskilde tij daller. Holbeck jballer. Kallingborig iij daller. Nytioping iDsberritt Ir daller. Slangerup daller. Helsingeor daller. Smaa landeanne: Nytieping i Falster j baller. Stubbekisping ij' ballet. Naftouff o daller. Nystedet je daller. Sartieping el daller. Rudkieping fr baller. [Maribo i daller]'). Stone: Malmse xvj daller. Landskrone v daller. Trelleborrig v baller. Posted viij baller. Wardberig ffballer. Hallumsted ij daller. Helsingborig if baller. Lumbet ij daller. Nabus iij' baller. Mæc iij daller. Rodneby iij' baller. Syllideborig Il baller. Endoc rr dailer. Außteer jballer. Symmersbaffuen baller. Laughollum rrr baller. Bobe Faldenberig baller. Falsterbo oc Ekanser jtballer. Fyennn: Odense vdaller. Euenborrig iiij baller. Usenis iij taller. Boense ij daller. Medelffar j daller. Faaborig is baller. [Nyborig Kiertteminde ij daller. Juttlandtt: Riibe i daller. Colborig vj taller. Aarhus iiij daller. Horßens iij daller. Wedle ijs daller. Warde iff doller. Wiberig iiij daller. Notieping i Noers 1) Ubstreget. Ubstreget, i Margen tilfoies: nibil. daller] 2). ii Randers iiij daller. Koling iiij baller. daller. Holstebro ijc<noinclude><references/></noinclude> men5j5el0sv9wtkc8n186i89nj8hxkc 104 106335 426651 2026-05-31T12:42:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|72|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>is daller. Lennwig is daller. Tystedtt i daller. Skaffuen is daller. Seby se daller. Grindue if baller. Ebeltofftt daller. Hørringe j'daller. Hofftro i daller. Eliiffue 254 je daller. Ringkiøping je daller. Mariagger xl daller. Om statt. Done breffue fom wogick offuer alle thee leena her i Danmard oc the som herritther haffue i forleningh. Sameledes offuer altt Gullandtt oc Borringhollum: Vy Christian etc. helße etther alle wore fiere wonderfotte bønder oc menige almue, chuem som helst i tiene eller tilhøre, som bygge oc boe offuer altt leen, euindeligenn mett Gudtt oc wor naade. Wiider, att wij er nu besuerett mett en merdelige sum peenbinge att fchulle wbgiiffue till wortt oc rigens store notte oc behoff, saa haffue nu wore efftelige Danmards riges raabtt bevilgett oc sambtycktt off en almindelige landstatt oc hielp att mae fange oc labe mpbere aff menige riigens indbyggere bender oc almue offuer altt wortt rige Danmard, rooj saa maade, att thee bender, som frij bonde goess haffue, sulle legges i leeg sammen, saa hurrie aff thennom fomme off tillhielp mett rl jochimsdaller, then rige hielper then fattige, or schulle thee bender, som icke frij bonde goets baffue, chuem som helst i tiene eller tilbere, leegges i leeg fammes, faa burrie xx aff thennom giiffue eff xx jochimstaller, oc fchall ingenn were frij fere famme tatt wbenn thee wggrdags. mendit, som boe roti thee fogne, fom thee flotte oc gaarde wij ligge, fom thee giøre wgbag till oc haffue weerit frif wtf bogbornne førstes tonning Hanßes, wor fiere herre faderbroders tiidtt, oc schall samme statt och landhielp wißeligenn were wbe indenn pindzdag først kommindes i thet allerseneste, oc schall off elskelige N eller hans fuldmegtiige schriffue famme att offner altt N leenn oc alle thee hertitther, som till for leenn liggendes ere, oc legge etther wotj leeg fammenn, att them rige hielper then fattige or thet gooer ligeligen tiill wbenn wilbtt, och cher epither ſame stattlee hielp af bendernne oc almuen offuer alle fynne teenn, fom forscreffuitt staar, woptreffue o wpbere or fiiden fremdeles mett clare register oc mandthall fran seg anttuorbe. hij bebe wij etther alle oc huer feerdelis ftrengeligens biude, attj mett thet allerførste paa beleylige tiidet oc stebit, nor oc huor for wor leenẞmandit etther tilsigindes worder, meder or off bannom lade etther for samme statt fchriffue oc leegge wtj leeg sammenn, oc fiibenn rette etther eptther betimmeligenn att framføre or wogiiffae famme ftatt or anttuorde chenn for wor leenßimandit, fac ass then wißeligen ere wode oc afdtt fremkomen inben pinbgdag, som forfcreffuitt staat. De lader thet ingenfunde, thij wij ingenledes lenger fortøffue funde. Wij wille egen ramme oc wilde alles ettbers gaffurn och befte, fom wij vore tro wonderfotte pligtige ere. This saber thet ingenlunde. Giffuiitt paa wortt flott Golinghus ffier torsdag anno etc. 1548. Tüll<noinclude><references/></noinclude> cktb7t47y057t0ox66nmekrdcg4ox5n 104 106336 426652 2026-05-31T12:42:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|73}}</noinclude>artickell i thette for Till Bleginge or Hallandtt kom thenne eptther breff, oc ide til nogen anden: Dog haffur wij for etthers armed fyldtt omdragett mett etther, saa i schulle ide giffue of meere end bhalffdelen faa megett som forscreffuit ftaar. Om statt. Misiuer till alle leenßmendene effuer alltt Danmard, Gulland oc Borringbolbum. Christian. Vor gunft tiilffornn. Bildtt, att wij fiice till teg wortt obne breff till bender oc almur, fom bygge oc boe ithiitt leenn, om en almynbelige landbielp oc ftatt, som thu ydermere baffuer att forfare wtj famme wortt obne breff. Thij bede wij teg oc wille, att thu ftrags vfortefuitt lader forkynde samme wortt breff for almuen, som thet tiilfchreffuitt er, or ftrage woden ald forsømelße lader schriffue or legge thennom i mandthall eptther same wortt breffs fpubelße, faa thet gaar till woden ald wildtt oc icke bliffuer anßeett gunst eller anden fordeell, oc giør thin aller yderste flyedtt till, att famme hielp wołommer inden pindsdag først. tommended, thij of ligger ther torligen magtt paa. De frage the same statt wppeboritt haffuer, att thu thaa forsticker then frogs ind wtj wortt egett tamer, huor wij fielf personligean ere. Tagendes her aldeles ingen forfemelße fore, thij wij off aluorligenn ther tillforlade. Beffalendes teg Gud. Datum er Koling tier torsdag anno 1548. Om rystning. Breffue fom wbgid til alle landed tinge offuer altt Dannmard. Bij Christian etc. Selfie etther alle were fiere tro wonderfotte riddere, riddermend menbtt, fruer, jomfruer oc alle, fom frij oc frelße kiendes, fammeledes prelatther, abbetther, priere, prouefter oc alle andere, fom jorde gorge baffue ec ere pligtige att holde rustning, som bygge oc boe offuer altt wortt landtt N, fierligen mett Bud 256 OC wor naade. Wiider, att wij agtte mett thet allerførste att wille besee etthers ryftning, som er bruilgett och sambtyckt att holles schall off oc rigett oc tefligeste etther fielf til hielp oc byrfanbtt, om nogett paa fommer. Thij bebe wij etther alle oc huer ferdelis, attj altingefte rette etther eptther att haffue etthers cystning mett furnne, heste, harnesche oc wrrge i goedtt forraadtt, faa atti altingrfte haffue then tilstede, nor wij etther ther om tilsigendes worder oc i wiider wor schriffuete ther om fangendes worder, oc lader thet ingenlunnbe. Giiffeitt paa wortt slott Kotinghus poffe affttenn aar etc. mdxlviij. Bnder wortt fignet. Forbud om honning. Breffue fom wdgick til alle landstinge offuer altt Danmard om forbud paa honning att wbføre. Wij Christian etc. Giore alle witterligtt, att for off er berett, huorledes att megett honning aarligen wdferred her aff rigett oc ther aff fomer dye tid paa fremmede drick, faa wore wonderfotte nødes till att kiøbe win, penßing oc anden fremett dryck, ydermiere end ellers behoff giorded. Therfor baffue wij nu mett wor elftelige menige Danmardė riges raadtt bevilgett oc sambtycktt, att aldeles ingtihet honning epither thenne dag schall mue wdførres Danske Mag. [4] II, 1. K<noinclude><references/></noinclude> lq3jo84384a9iw9qbnsxbnqj9fcfwaw 104 106337 426653 2026-05-31T12:42:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|74|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>wdførres off wortt rige Danemard, for endtt roij mett wore breffue albeles') ther om tilsigendes worder. Fordrifter feg nogenn till, inblenbiste eller wblendiske, her emobtt att stübe eder wdføre nogett honning, oc hand ther mett bliffuer befundenn, thaa schall handtt haffue forbrott fame honning oc attt hueß andett hand haffue mett att fare, halfbelran tii off oc anden halffdelenn till then, fom hannom paa fiere, oc ther till mett straffes som then, wor breffue oc bud icke agtte wild. Bedendes oc biudendes alle wore fogettbee, embigmenott, bergemeftere, raadmenbtt, toleneve, byefogetther, attj baffue flygtige tilfun er paa agtinge, att fort wortt forbud weed magtt holdes. Findes nogen af etther att see egennom finger mett nogen som wdføre nogett honning, thaa shulle i tande off ther for till rette. Thij lader thet ingenlunde, wnder then straff som weedtt bør. Datum Koling langfredag 257 anno etc. 1548. These epither fic breff om thette eptthire att fdyulle ftrage wforteffuitt forffiicker thett till Eskild Ore. Datum Koling anden poffe dag anno 1548. Relator her Este Bilde hoffmester: Item breff till her Per Stram af ko. ma. gaardtąd indkompst i Roskilde oc rentte jm march danske pendinge. Item breff till Knud Gyllenstern affallingborig indkompft aff ther forrabz penbinge, hand shall bolle i forraadtt, ijmarch danske pendinge. Item breff till abbeden aff Soer om then rest aff then tridie parttes rentte aff closters indkompst. Item lige maabe vt fupra till priser aff Andwordskouff etc. om then rest off hans tridie partted indkompft. Item ett breff till Herloff Trolle paa Krouenn om i march, som hand all aarligenn bolbe wtj forraadtt oc forfiicke fran flotthett. Stem breff till Eyller Rennovo om i mard danske pendinge, som band schall fortaffe aff Nesbyhoffuitt leean, oc tefligefte att optreffue then reftansee aff then gießlige flatt wij hans lernn. Item ett breff tiid granps Brochenbus om i mard, fom band baffuer tiilformn fangett fo. ma. fdorifuelße om att schulle fran feg leffuerere. Item ett breff till Stne Pors, att handtt nu finder raabtt till att forstiide aff Lundegaarbo leenn of mard danste. Item breff till Jesper Friiff, att hand forsticker aff Malmebuses indkompft aff forraads pendinge is march danske. Her Per Skram et breff til borgemester (oc) raad i Roskilde, at the granske oc forffarre om Dorethe Billomé er stolbug i then trolbfag, fom Gige Leerbeds haffuer hinder tillagt, eller en. ¹) læs: anderledes. At<noinclude><references/></noinclude> 1pasa4rkchs8994hhhag6o71779zadp 104 106338 426654 2026-05-31T12:42:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|75}}</noinclude>At her Per Skram indeller hues ffuoff, iord oc eyendom som met vrette er komen (fra) firerne voj Siellands figt, epther receff Indelse. Bref til her Eske Bilde, Knud Persen, Erick Beyler, att the granffe oc forffarre om thet fiifterij oc oelle fifle, som ligger til Mogenfes gard i Heget ved Kulghugger oftetiften, or her Mauris Olufsen nu bruger, om her Mouris berthet at bruge met rette eller en. Fiarde bagh paafde sleff Peder Godste tillfchreffuenn att skulle forsticke thette efterfcreffee fran Kiepnehaffan och till Randers: iiij baft teff, nogenne murancker och iiijn astragh, thennom skulle handt lade annamme vdj Helsingøer. Datum Kollingh 1548. Cresten Jensenn i Kergaardt och hans arfuinge fall haffue Tiedebreff paa en kronens gaardt Wogenstrup mett thendh eyendom och rette tilligelffe och mollenn indenn alle fiire marde mode, undertagelt ett byggestedt fallis Skabuffett, ett theb tilliggeli, oc then engh, fom tillforna laa till tronens gaardt Huirrell, att baffus, nyer, bruge och beholle for friitt bonde god til seg och fyne arffuinge. Dogh saa the skulle giffue ther aarligenn aff hues landgildt och rettighedt som ther nu aff gaar till Riiberbuff. Peder Peberffen ett felge breff till bønderne i Berffenn, saa att the giffue hannom leding och burs anden rettighet. Christoffer Salle ett folgebre till benderne i Schouffurn och Bobuigenn, aft the fuare till Stenuigsholm mett ledingb och ald anden rettighedt. Jens Thomifenn lanbybommer en befalingh till theffe efter fambfrender Mogens Mund tid Wolftrup, Oluff Wund till Tuiff. Iffuer Ivall till Ryebreab, Heruigh Tbomiffen till Walfgaardt, Jens Mogensen till Sindinggaardt, Mits Full till trup, Erich Greenn til Wlfundt, Nils Kragh till Kelingbergh, Palli Iyul till Wstrup, Miss Jnull till Xabergb, 3prgean Inull till Laage, Peder Jvull till Branttbiergh, att the thennom forfamte och deele, partte oc stiffte emellom Jens Thomiffen paa band buflrues wegne oc feme Kirtan, Srartin Steel effterleffuerte, hues arff fom thennom er tillfallenn efter Maltte pull oc hans butrue frue Marine. Frannbs Billde ett fellgebreff till alle ligtenns tiener vdj Hoffuelbierrig herritt, som her till baffure tiennte oc fmaritt till Sildeborriig, att the retthe thennom her epther att fware till Fon. mats. gorbet vej Randers. Boi liige made ett fellge breff till alle tiigtenns tiener vdj Galltenberritt, som her till haffuer tiienntt till Aarhussgordt, att the oc her epther skulle tiene oc fware till kon. mats. gordt i Randers. Ittem ett breff till her Otthe Krumpenn, att bandt fliier oc forskaffer Franndy Bilde till kon. mats. bygening vdj Randers alltt thett mieste kallek handt fannott K 2<noinclude><references/></noinclude> 80pj6njrp76bwizwm9jdr0xtikzdavb 104 106339 426655 2026-05-31T12:42:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|76|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>kanndtt ther bekome oc afflade, fon. maatt. haffuer laditt vdgange h. k. mats. breff till alle bønder, frone tienere, stiigtens tienere, cloßher tienere ody fiirdenno tienere vbj Medellßomberritt oe Sender 2iungberritt, att the fulle aname famme talle voj Bilberriig oc fere thett till Sanders. item ett opne breff till for tienere vdj for herritte, att the tetthe thennom epther att tage samme kallek vdj Wiiborriig oc føre till Rannderd, nhar thennom ther om tillfiigis aff Christoffer Rosenkrandh paa tierne. 3ttem ett breff till Chriftoffer Rosenkrande paa Stierne, att bandit lader strax forkynnde samme fon. mats. breff or tillige allmuen ther om. Ittem ett kon. mats. breff til h. P. mats. fiibfallther vdj Dockedall, att handtt strar sticker en left ſide til Frannds Bilde till Kannbers gordtt. Item ett breff till Medelffar, att fom thee tilfornn baffue foett ko. ma. schriffuelse om ferger oc studer att schulle forside till Hindhgaffuell oc ther att aname weeb oc fece hiidtt till slotthet, fuer Krabe schall betale frogtthen. Ett breff till rusmestererns surend i ryskammerett i Riepnchaffuen att hand 259 frage mett thet allerførste giiffuer seg hiidtt mett rene tog, ftede teff or all theres tiilbehøringe. Item ett pafbortt ther boeb. Item ett breff till Jorgenn Lyde att bamb laber handle mett benber ody thienere vbj Scanbelboriglenn, att the giffue baffre for theres geterij, the ſtande igien mett, faa att hand tager samme gesterij haffre och faa meget till off Tottens landgilde haffre att ther blifue re fefter baffre, od att lade thet frar wfortageret Riibe ther for Arhus och lader thet sickes hiid till Koldinghus. Sammeledes och iiij tefter malt edy iiij sider gott fleft och j eller if faartrope. Item ett breff till borgemefter och raadt obj Xrbus, att the Brar flier Jørgen Encke Piibe ody ftuber ther for Nachus till for hoffre, malt och fetallie for en redelig fradht, builtet thennom fall betales, och att the bestille thet faa, at famme forn ody fetalie matte feamtome hiib til Kolbingbus met thet aller forfte. Mortthenn Maßenn i Tofftum haffuer berett, att fandmendte i Skodbeorig- herrett haffuer suorett bannom hernerd offuer mett brett etc., att landsdommeren hielper hannom ther vdinden faa megett fom rett et. Jdem oc Soffren Maßen en forscrifftt till frue Elfie, Knders Rytthers epttherleffuerte, att thee haffuer berett buorledes att hun haffuer wodfagdit theres moder aff then gaardtt, hun ibor, end dog att hun haffuer giffuett indfestening aff fame gaardtt oc haffuer till gode rede wdgiffuit fyn landgille oc anden rettighed oc thee end nu ere offuerbødige. Misiuer, som wbgid till alle tbij fom schulle folge drottningen wbtt inb wtj Lanttemißernn. Chriftian etc. Bor gunnft tilfernn. Width, att vij ere saa till eenns<noinclude><references/></noinclude> l71rnrq23cewijicq3aor0rho3v4y19 104 106340 426656 2026-05-31T12:42:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|77}}</noinclude>eenns wordennn mett hogborne første hertug Augustus aff Sarenn etc., wor fiere frennde oc sønn, att wij schule vd sticke wor kiere dotther, hogbornnne førstinne 250 frødennn nne otj Lanttemißerun wtj theane nefte tilkommendes fommer, thij hans fierlighet agtther att giøre sitt brølluppe paa Turgov thenn søndagh nest for sanctj Bertholomei apoftoli dag forstkommended, ee agtte vij att wbftiie bogbornne forstinde feue Dorotheea, wor fiere beftrue, mett for vor fiere botther till samme hortiide. Thij bebe vij teg oc wille, att theo retther teg eptther, fielffierde att felge for wor fiere hestew, oc fdhall thine fuennne were fleebbe eptther thette inblugtte mußter, oc som the wilder haffuer att forffare aff thenn tienningh, fom thette bubtt haffuer poa seg, oc shall thin egne oc thinn drenges fiortteller were wej then fame farffue, entthen aff floffuell eller oc bremet mett fløffuell oc ermnene egenom dragenn mett huitt, røtt oc bronntt sfiellertt. Sammeledes schall thu oc haffue flofuels hinder toff paa thin egne oc thinn drengs heste, oc att thu icke laber giøre for mange foller paa thinn oc thinne suennes kortteller, eller ermnene for wiide, oc att thw retther theg epther att vere her wtj wor kiebstedtt Koling tilstede, nar thu viider vor schriffuelße ther om fangendes vorder. Labenbes thet ingenlunde. Beffalendes teg Gudtt. Schreffuitt paa vortt flott Colinghus fendagenn quasimo. dogeniti aar mbeleiij. Wader vort fignet. Item schall raadtt, fom mett schall eb, fiellff or therres drenge haffue fuortte floffuels fiortteller. 261 Hans Stygge følge breff til Torupe mett the berrider, ther tilligger, fom er Galthen herret oc Holbiergherret, mett alle thee bynder oc krone tienere oc figtens tienere, vndertaget Thiulum bird. Hand Stegge følge breff till Randers gard or tiifigefte strupe garb met the berreder, ther tilligger, som er Stoffeing herret, Onfildherret oc Tanum bird, met alle the byndet oc krone tienere, ftigtens tienere, som Franks Bilde nu i vere haffuer. Frang Bilde folge breff (til) Sildeborgh mett alle thee bynder oe tienere, som ther nu tilligger, vndertagit hues to. mit au ther aff haffure lagt til Randers gard. Breffue till alle lenßmendenne vdj Norge Sonbennfelde i alle leen, att the lade forkynnde for alle fegelade menndt att the inttett tomber schulle vdføre ther af landett eller tilstede thennom nogett vot att føre denn hues the fore bildt indt vdj Danmard. Breff till superatendenttenn vdj Siellandt, att ko. mat. giffuer hannom tillkennde huorledis ott mester Torbernn, fom waar superatendentt vdj Trundhems stigtt, er deedt o affgangenn, och therfor haffuer nu fchreffuitt capittell i Trundhem till, att the skulle vduellie en andenn leerdt och forstandige mandt, som kandt tiene till en superatendentt ther i thett stedt igen och ffice hannom bilde nebt till then høge schole att lade segh examinere, om handt er dueligh ther for. Breff<noinclude><references/></noinclude> 0twyscmzsfyqfqe80vfjj6wc8m6ujzl 104 106341 426657 2026-05-31T12:42:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|78|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Breff till capittell i Trundthiem, att the vduellie en ferrdt mande, som kandt tiene till en superatendentt etc. Breffue till lenfmendenne vdj Bleginge, att the ice tillftebe nogett tomber att vdtføris ther aff landett vdenn hues the føre hiidt indt vdj Danmarck. Chresten Schriffuer citat Peder Motten i Bostrup for Staffenn Nilfen iClerup, handt floe ibiell heer edenn for Gollingh, ott mede odensdagen nefth efter fendagenn mifericordia dominj. Breff till borgemester ody raabt i Randers, att the ere then graffuer behielppelige, att then greffit fandt gaa for fegb mett thett alberførste. Breff till tolderenn paa Schauffuenn, att bande flyer and Stage nogenn theer fit eller salttett fist till Randersgaardt, i eller iij theerfist eller i eller iij leſter faltett fist. Breff till faltteren i Nilbe, att bandt flyer Hans Styge ij lefter fildt. Breff till Jabans Hendean i Kling clofter, att handt flyer Hans Styge rr bielcker, rl eller je sparre. Niels Buck breff til Iffuer Krabbe, at ko. mtt. haffuer vnt hannom at mue beholle kronens part off tienden offuer alt Digud fogen i sterberret. 1548. Eth breff till Krell Juil, at fo. m. er fomen rebj forffaringh, at rodj Wendyhell stygt er ingen beqwemtb sede eller residens till fuperintendens ther is ngtit at baffue fon rerrilße oc bolig, at to.m. ther for bedber oc beffaler hannom, at handt ftrags oc met aller fiirfte po ko. ho. wegne ladher wpbøge oc beredhe en gordt, hwff oc woningh wobj Høring by paa then grwond oc iordt, som laa tiill preft gylde ibidem, oc hand thagher wondherholding oc alt, hues samme bøgning bekoste stall, aff Rafmus Persen, Windsybels stygts schriffuer, aff stigts tyndhen etc. Eth breff tiil Albrit Skeell, at ko. ma. haffuer beffalith Arell Jwll at wpbagh en gorbt wej Heffrong till en refidend ce boleg tid fuperintendens wbf Wendelbo stygth, at hand ther for ladher hugge paa Berglom klosters skoffue rr bielckell, rij alnne lang, saa i tilt store fuordt tre oc andit sma thymber, som han hannom tiffigendes wordher. etc. Eth bref, at effeber thu fo, ma. et fomen wbj forffarongb, at engen woning 262 oc werelße er ther wdj Wendßinßell ftogt, buor fuperintendens fandt baffue syn residens oc bolig, ther for haffuer ko. ma., Grodt almectigste tiill loff oc ere, then belig criftelige religion tiil gaffurn or formeringh, wadt ee giffuet then woning, joret oc grand woj Heffrongb by liggendes, fom laa oc herbhe till prestbe gelbbe ther same stedt, met all synn fenge, roem oc bredhelße, ßom then met retthe høør at were, siden at were oc bliffue tiid en euige residens oc boleeg till samme stigts superintendens, ther no er eller beer effther femendes wordber. Gum inhibitione. Item et breff till borgemefther, roadmendt oc byfoget v Geffryng, at the welegge Krell Zwoll paa fuperintendens wegne then woning, grond or fordt, Hom<noinclude><references/></noinclude> sruf3bmr1tjuvhk5ey4cfoy5lunxste 104 106342 426658 2026-05-31T12:42:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|79}}</noinclude>Bom herbe til prestegildet dj etthers by, at labhe begge, ce the werer hannom behielpelige ath begge oc framdriffue en refidens och boleig til for superintendens wej alle madhe, thennem mugligt er. Et breff till Rafmus Perfen, ftigts friffuer, at to. ma. haffuer beffalit Axell Jul at lade wpbegge oc paa ny wpfett en residens wbj bering till ſame flygts superintendens behoff, at han ther for antuordher oe forneger hannom aff famme flygts tbyndt all wonderholding or notdrofit till fame bøgnings beheff. Then tisdagh nefth effter sendagenn vocem iucunditatis fich Nichell Willoms Koninglige mats, breff paa hundrett daler for ett fengklede, fem bans to. mat. fiofftte hansem aff anno moclviij. Same tiidt fich Szander Lengell, tolder i Helsingere, ko. mats. breff att ftulle anttuorde the høglerbe i then hege schole i Kiepnehaffan ett tusenndt baler till the danske bibliers behoff att lade prentte. Cornelius byggemefter fich breff till Karhuff att tulle ther annamme frir lester oc vi erttuger bngb och maltt, fem bandt fulle haffue for blye och steffuerstenn till att tecke mett. Ett bref til Jens Brae, att band forstiicker paa to. mtté. omfattning the bron brogit beßte oc en abbell grae heft, fom hand baffuer, hiid til fo. mtt., ther som hans ko. mtt. behaffuer thennom, thaa vel hans naade lade hannom thennom betalle. Vdj lige moode til Borchurt von Boynebur om broget heste. Boj lige moode til abbeden aff Soer om en brogen heft. Boj lige moode til Frants 263 Brochenbus om the iij broget beste, som hand haffuer bestillet til ko. mtt. Boj lige moode til Knud Persen om is broget heste. Voj lige mode til frue Jehane til Hageløffe om is broget heste. Voj lige moode til hußfoget Christoffer Ericksen paa Kiopnehaffn em i abelgrae best. Boj lige moode til abbeben aff Bibskyld clofter en abelgrar beft. Boj lige moode til Franks Bilde om ij abelgroe heste. Boj lige moode till Niels Krabbe om iij grae heste. Til her Eske Bilde om et røtt oc fort fleels hender tøg, som hand skal forstide bid oc labe vel forvare for regen, oc ffal harnsch knegtten antuorbe hannom thennom. Om et fiolff handbecken at forstide bib. Til her Este, at hand vel ladhe bentte then groe oc grøne pappegøye fran Theus Pryes wdi Helsingeer oc thennem til stiibs lader forstide biid oc thennom lader vel forvare. Odensdagenn neftb efter fenbagean vocem iucunditatis anno 1548 bleff Ezander Lengell tiafcreffuenn, att hanbt tulle fornege her Este Bilbe paa fo. mate. wegne ser hunbrett gottt gnlbenne for ett halsbandt, to. mat. fiefftte hannom aff. daff tolbenn, som bandt opbar ibidem. Wor<noinclude><references/></noinclude> niduwptwga8943pl8167x0z5oxkvkjl 104 106343 426659 2026-05-31T12:42:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|80|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Bor herris hemmelfars dagh 1548 framferde Anders Fenbo the breffue 264 till alle lensmenndt om att af pibberfuenne, hußemenndt och mellere obj penn, Smaalandenne, Siellanndt och Schaane. Tefliigeste the breffue om helte, fom fo. mat. hagde forscreffuitt till fegb till Collingh, och the breffue, som wor fuperintendentterne tillfchreffuenn om peblingh och poßiepiltter, fammeledes the ordinanger, som ko. mat. lobt vbgaa i Kiopnebaffnn anno 1547, the aff fom en till burrtt landstingb. Item her Este Bilde, her Claus Bilde, Byrge Vulffstand, Claus Mrne. Theffe finge breff met Gres Bryste att skulle rette thennom epther att drage paa thet tog til Norge, nar the viider feriffueiße ther om fangendes vorder. Christiern Munck fic beeff, at to. mtt. baffuer omdragit met the iordenne bynder, som ligge til Rubgarb, att thee mue vere quit mett en baller at odgiffue i statten, til fo. mtt. anderlebes ther om tilfiger. Jorgen Brae fid berff, at fo. mtt. baffuer embragit met the iordengne bender paa Langeland, saa at thee fulle giffue ij daller huer vdj flatten oc ther met vere frij, tifligeste mue vere frij for then nye told aff theres egne hiemmefødde øg oc heste oc vdgiffue ther aff then gamble told. Eriick Bogensen førte the breffue bort til lendmendene om bufmend or peberfurane at giffue statt. Jesper Krißi fick drottningenus breff, att hanbtt schulle anttuorbe hinded nabes piige, fom er hors frue bild Michel alßrs oc shall nu haffue bryllup, thette eptthere is kioor, ij øren, vj faaer, ij pund maltt, ij pund miell, i fierding smør, en fengh mett dyanne, lagenn oc anben tillbeharinge, engelfte till en korttell or tobe, vj ferde, vi halßkleber, of houitt Kieder, vj forkleder och r süder flest. Datum er Kolinghus wor herre hemellfard dag anno etc. 1548. Jesper Schredder, borger i Aarhuff, en befallingh till these efftere borgere 265 vdj Aarhus, som er Oluff Tondbo, Michell Hogh, Rafmus Olufsenn, Rafmus Snidingh, Crestenn Tymmermanndt, Las Tureffenn, Søffrenn Olufsenn och Rasmus rolffenn, om en gaardt att skulle deele oc partte emellom hannom och Rasmus Diufis, borger ibidem. Soffrenn Jofthean-i Harsloff ett breff till landsdommere, att the hielppe hannom offure Joenn Mattsfenn rett, for handt styltte bannom for att hande Sulle haffae follett en ftudt frann hannom och ladett molde hans for, att the stillie hannom att mett rette ody giffue beschreffuit. Idem ett breff tid Arell Ivull, att bandt er forte Souffrenn Jesenn behielppeligh, att hannom maa wederfares rett ody baffue hans fuldmegtig till landstingett mett. Item<noinclude><references/></noinclude> rhfin7v44qnvuas29mwsomu9kvy7iv5 104 106344 426660 2026-05-31T12:42:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|81}}</noinclude>Item Peder Mattffena i Ferckell ett breff till Wrell Jnull, att bandt flyer hannom dom for fegh till eller fraa om then trette, som emellom hannom er och Erich Steenn for nogenne pendinge, bandt fall baffue befchattett hannom aff. Her Otte Krumppenn en befallingh till Jens Thomiffen, Erich Schram, Jens Mogenffen, mester Anders Schouffgoordt, ercedegnn i Wiiborgh, Jrns Katt, borgemefter, och Warttenn Heggellundt, raadmanndt ibidem, att hande haffuer tilltall till rebsmenndt vbi Hennebergb berrett for att the baffue rebett Grouffue och Graaholm marcke, som handt meenn mett brett, oc endeligenn dømme. Boehmennött att skulle nu forfdyriiffuis aff tiopftederne voj Nerjuttlandtt oc Fyenn paa thenndt rense till Norge 48. Norjuttiansbtt: Riipe viij. Ringtieping iij. Warde iiij. Nytisping y Morse iiij. Thydstedtt iiij. Schagenn vj. Sebye vi. Kalborig viij. Hoffbroſi ij. Grindow iiij. Ebbeltoftt iiij. Randers vj. Xarbus vj. Horfenné iij. Bebelle iij. Kolding ij. Fyena: Kiertemonde iiij. Swynborriig iiij. Affnes iiij. Bornfe iij. Foborrig iij. Nyborrig iij. Summa j bodýmenndt). Leffuerdagran nefth efter aſcenſionis dominj 1548 fick Peder Huitfeldt, Rorgis riigis canteller, breff att skulle igenn till fegh annamme thett gobbe, fom waar maglagot frans proueftiiedt i Do, ther som proueftiiebt ide waar eedt ſteell och follete wederlagh eller wille giøre føllefte wederlagh till for proueftij ther for. Er Gollingb. Samme tiet fich Peder Hanffenn paa Xggerfhuff breff, att stalle tillegge predicantten i Mundeclosterett i Oslo ett ringe genlige forleningh till synn vnderhollingh, nar thett faller ther. Riiber indbyggere sulle haffue breff, att to. mat. baffuer giffuitt thennom fancti Peders Firde och feergaardt oden for Riibe att haffue till en begrenis, dog att nar pestelenge eller anden stoer døedt er, skulle the ingenn andennsteds lade begraffur thennom endt eden byen. Samme Riiber indbyggere ftalle haffue breff till alle, som boe paa Mandee, Fanner Senderhoffuitt, Langelegb, Westerfide od anbre fliige fiskelenere under Westerlandes fiibe i Riiberftigtt, att the ingenn volendiske skulle felge theres fullenn eller anden fift, oc ingenn andenn endt riigens indbyggere, thii att the fonge theres fiffe redskab meste parttenn aff thennom i Riibe, Barde och andre. Huem ther emodt giør, skall miste sitt fiske redskaff och el marc till koningen. Nota. Item breff till Glaus Siestede, att handt fall antuorbe borgemeftere oc raadt i Riiber lester rogh till hielp att forbedre theres dyeb vdenn for byenn. Breffue 1) Foran denne Liste staaer en anden, som igjen er udstreget: Bobmend at scule uw foricciffues aff fispstederne vdi Neriutland paa thend reyße til Norge 1548. Riipe . Ringlisping it. Yemwiig tit. Varde iiij. lykisping i Morse vi. Ludstedt vj. Scagel viij. Sebye viij. Alborig r. Hoffero ij. Grondono vj. Ebbeltofft vf. Randers vj. Arbus viij. Horsens v. Bedell iij. Stolbing iiij. Summa je bobntendt. Danfte Mag. [4] II. 1.<noinclude><references/></noinclude> rdgl9ogxbn2ikts22jmn5lr9qhvu741 104 106345 426661 2026-05-31T12:42:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|82|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Breffue som woogid till for kiobsteder om bodemendit: Christian etc. Vor gunnft tilffornn. Wilder, att wij agtte nu mett thet første att afferdige nogen wor orloff fiiffae att løbe till wortt riige Norge, thij bede wij etther oc ville, attj wodgiøre ther aff etthers bye N gode soeffarende boehmenndit or thennom trags eforteffuit forsticker till vor ftadtt Kiepaebaffuen. Her wilder att rette etther eptther or later thet ingenlunde. Beffalendes etther Gudtt. Schreffuitt paa vort slott Kolinghus løffnerdagenn nest eptther wor herre himmel- farddag aar etc. morlviij, wonder vort fignet. Iffuer Iyul till Kyrbergh och Niels Jyull till Astrup en befallinge till theffe godemenabt her Otte Krumppen, Jens Rogenffen, landgdommer, her Styge Kromppen, Anders Crestensen till Quelftrup, Erich Nilffen till Kollerup, Nourits Emichten till Reffiøe, Nibrett Stell till Genderup och Oluff Glob till Wordtgaarbtt, att the baffue berett, paa thered moder fide frue Karine Keldt Iffuerffenné effterleffuerfte att ther er trette emellom thennom paa then ene och Nils Sannge och Gunde Yannge till Bryming paa then anden side om arffue godys effter mester Gundi Lange och frue Anne Griffis, boo od bopendinge, fee, leder och flencdie, breffue og indßegell, som Nils Lange oc Gundi Lange skulle haffue till thennom annammett. Der Eske Bilde fiid breff, at hand ftrags skulle forsticke bid thette epthee 267 klede til bonit faren Ix Ander, til boffe klede er stode, foerdug if style, fatdug jer tyde, ferit im alme, buit engeltj stocke, bront j ftude. Niels Stiell füick ett obet beeff, at ingen mue liebe eller pantte aff jomfrue Perneles oc jomfrue Gertruds Crickbettres gobe, burm thet gise all haffue for: brott hues penninge the threfore voleggendes vorder. Datum Kolling tisdagen nest eptber søndagen eraudj 1348. Breff till abdenn aff Emclofter, att lade brende r murfteenn och for: sticke thennom till Randers nar the ere brenndt. Wdj liigemaade till Johann Hondenn i Xllingbelofter om t mursteenn. dj liige maade till Jorgena Rubt om r murfteenn. Breffue som vbginge till alle lenfmendt vdf Noriutlandt, fem haffue t. 268 mats. otte od garde paa regenskap, om deres foraad og fitallie at fricke till Koldinghus. Ett breff till Krell Juel, att banb strax lader forstide och komme till Koldinghus till fon. mats. onderboiding alle thend forrad off prudinge och fetalie, fom band tilforne baffure fangrt fon. mats. fcriifuelse om och er antegnet ortigen at holde ther vbi forraabt. Same(lebes) ody at hand tar forsticker thiid ther met all thet meste aff anden fitalie, flest och kied, hand meste kand ther .. lade, epther som Jorgen Peberffen hannem beffalendes og tilfigendes er. Vdj<noinclude><references/></noinclude> jygda1932zgcn4vbp7hkjmhg6qscehs 104 106346 426662 2026-05-31T12:42:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|83}}</noinclude>Andet Bindo første hefte. Voi liige maade ett bref till her Ette Kempen paa Haldt. Vdj liige maade ett breff till Frands Bolde paa Silkeborig. Voj liige maade till Jorgen Locke paa Scanbelborig. Voi liige maade till Glones Seftede paa Miiperhus, och att hand flicker thib met thet forfte alle hande tørrfy, huilling, sculler, rockell och cabellau, epther Jørgen Perßen hannom tilsigendes worder. dj liige maade till Peder Scriffuer paa Aarhusgord, att hand ftrar sticker till Koldinghus fleft, tied og smør epther fom Jorgen Perfen bannom beffalendes worder. Adj liige maade till Effwert Byldt paa Ackier, och at hand strar lader odkreffue och vbfordre thend reftands aff fagfald och gorezfelning, fom vdloffart waar voi Peder Ebbessens tiid ther vdj Ackiers len. Datum Arhus anden pingsdag 1548. Her Hogen Forsteßenn ett breff till then hoge solle, att hand er komen aff Islandt od willbe gierne fludere ther or feg i baagelige konsther forbedre, att the wille annamme hannom ther woj wniuersitetet oc ramme hans beste. Item att her Hans Dirichfen annammer hannom ther faare en aff the studentther, handt giffuer kost, oc ther hand icke kand faa plas faare en aff the thuolff, att handt the eligeuell wnderholder hannom till hand kand faa plat. Item ett breff till docter Peber og wniuerfitettet, att thenne breffuißer 29 abbett Sigurrdus fall were wduelt till bifcop i Skalot thee paa Islandt. Som the kunde forfare i the breffue, hand mett seg haffuer, oc thu dog well fortencker, att ko. mt. tilforn haffuer giffuit en anden wedt naffn her Morthen Eynersen mett breffue oc beskeidt ther om, oc epther this the nu baade erre i Kiopnehaffn, att the wille wnderuiße thennom therom till theft beste, oc skulle the baade were ther oc ftudere till ko. mt. fiel tiidt kommendes worder. 270 Breff till borgemester, raadmend och menighedt vdj Wedell, att the wonder- holde kon. maat emorgen affthen till afften moltiid och paa fredag morgen till morgen moltiid met hans fon. mats. methaffuendes folck och heste. Breff till Jørgen Modelffen voi Begballe, att hand bestiller ij wogne att mede och flande till rede vbj Wedell paa fredag morgen well betymeligen, att føre ton. maats fold ther fran och till thend ode kircke hoes Naffle hale. Ett breff till Otte Gyldenstern, att hand bestiller ije) wogne att stande till rebe wild thend ebe kirde boes Wafflehate paa fredag halff wegs moddag, att føre kon. mats. folk og fadeburdt ther fran oc paa weyen tiil Scandelborig. [Sameledes att band och befliller en anden wegenstift met liige faa mange wogne paa myttwegen ther emeltem viid Fuldbroff mølle eller noget paa thenne side, att famme wogne kunde fremfere foldet till Scandelbor]). Item breff till Jorgen Pyde om vnderholding en natt och em wogen om anden dagen. 1) Der har først staaet is. 3) Det indflamrede Stolte er overstreget. 22 Jese<noinclude><references/></noinclude> pk57l0kw4nwdf684ojaxcxx1uov8ycx 104 106347 426663 2026-05-31T12:42:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|84|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Teße epther fingge breff att mode i Kievnebaffan then sendag epther 27 belli threfoldighet sendag. Datum Kolbing onsdagen epther eraubj 1548: Her Arell Brade, her Claus Bilde, Thage Thott, ber Anbers Bilbe, Knudt Persen, her Mogens Gyldenstiern, Borre Throlle, Erich Beller, her Knudt Rudt, her Per Skram; Oluff Mund och Epler Konnoro er Aarhuff pindzedagb ifinge the bode breff. Onsdagen neft epther pinge dag vdgid mißiuer till her Otte Krumpen, Glaus Sestebe, Xxell Juell oc fogeden paa Krhusgard, att thee tilsige alle thee landzknegkte, som ligge voi huert stigt vdj Kiepstederne, att the strage iligen giffue thranom til Kiepnchaffn, faa the ere voj Kiepnehaffn om fiorthen dage i thet allerfenefte, ther skulle the bliffue betald oc fange viider besked. Samme dag breff til Claus Sestede, att Erick Vrne kommer til Riibe mett rrrv heste, att hand tha vnderholl(er)thennem til faa lenge han fanger viider besteed. Breff som Krell Jw fick. Christian etc. Bor gunsh tilfforn. Wild, att wij ere kommen motif forfariingh, huorledes noger aff wore wonderßaatthe aff abelen forbriifthe thennom till atth beholde flere theres tpener frif for wgarbage mendt rotbj then schatt och landrbielp, som beuiilgiitt er, endt the ßom ere wage dagsmendit wthi samme sogne hos thennom boendes ere. Sammeledes er of och till widende wordetth, huorledes att noger wore och fronens selffegere bønder, som haffue flere bundegaarde endt then enr, som the beßiidde, fortrycke thennom och ice wille wotgifffae wths thenne landschatth, fom beuiilgiitt ere, wden ij daler aff then ene gaardt, the wthj boer, och icke aff the andre gaarde, ßom thennom tilhøre. Thij bede wij tegh och wiille, atth thu lader paa clare regiifther schriffue och roptegne alle the wore waderßaatthe aff addellenn, som wiille beholde sodan theres tiener frij for samme schatth och landhielp, och tißligeßte huor manghe aff theres tiener som the wthi saa maade wille beholde frij for samme landthielp, paa thet atth wij kunde wiide oß ther epther att rette och icke mystencke andre endt the som skyldt haffue. Sammeledes bede vij tegh och wiille, att thu retter tegh epther att schriffue och legge alle wore och tronens felffener bender wothj thenne schatth for huer bunde gaardt is daller, som thennom tilhører, ßaa well for the, som andre wthi boe, som the ßelf ibor. Her wiidt altingest att retthe tegh epther och tabt thet ingealunbe. Beffallendes tegh Gadt. Schreffuitt paa wortt flotth Galliinghborriigh onßdagen neft epther piinges dagh aar etc. mdr.viij. Bnder wort fignett. Breffue til lensmendenne wej alle fire digtterne i Juttlandet, att schulle 272 till fiige landsknegttene wotj alle fiepftederne, som ligge i borgeley, att the giffue thennom till Riepnebaffan. Nano 1548. Chriflian etc. Bor ganft tilforn. Widt att<noinclude><references/></noinclude> jtu3be53gjvh2nfejkwd88t683kdyg6 104 106348 426664 2026-05-31T12:42:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|85}}</noinclude>att wij brbeffue att brughe wore landsknecthe, som ligge wtbj borgelengbe wtbj Kiebstederne wth wortt land Nerre Judtland, thij bede wij tego ody wille, att thu firar wfforteffuett tilßiiger alle wore negtthe, som ligge wth borgelenge ther woth fiebstederne y Wendelbostiigtt och wthi Nalborüigh by, att the iligen ody wden all forsømmelße giffue thennem till wor ftadt Kiebenhafft, saa the wiisße: ligen ere ther indena ziiij daghe, ther schulle the fanghe theres lede och penninghe, som mij thennom fchnldiigbe ere, och maatt thu giffur thennom paßbor wonder thitt ingfegel paa buor mange the ere, saa the fanghe frij wnderholdingh, och fhulle samme Enegtthe drage then worngh offuer att Karhus, ther baffue wij labiitt bestille) saa the fhulle fange ferger att komme effuer mett. Her widtt. att retthe tegh epther ody ladt thet ingenlunde. Beffallendes tegh Gudt. Schreffuett paa wortt flott Galiingboriigh onsdagen neft epther pingédagh aar etc. morlviij. Under wortt signetth. Frans Brodenhus füid miißiue som ber eptherfolger om fregeltrebet ody tiẞligeſte then woldt, som ligger omdring Nyboriigo flotth etc. Chriftiiann etc. Vor gunsth tilfornn. Wiidt att wij forfare atth then woldt, som ligger omckriinngh wortt forth Ryborig, ide schall ligge letthett till gafinn eller fordell, thij bede wij tegh och wiille, attls thu firar tiltender mett thet allerførste mueligt er att lade samme woldt nederlaghe och ferre paa then runddell, som er begynt ther wedt byens portt, eller paa ett andett stedt, huor then fandt best henføres. Samme- ledes giiffue wij tegh tileende, huorledes att borgemefter her webf byenn fchall baffue ladiitt bygge etth buß wp wthi thet ftrede, som løber neder till ferge- broen, och ther famme ftrede schulle saa bygges paa begge sider, the bleffur thet icke wiitt nock. This bede wij theg og wille, atth thu bandeler medt borgmesther att samme huß bliiffuer nederbrott, och att thu haffuer tilßyun att ßamme strede bliiffuer ßaa wiitt, atth nar wor wey faller ther fram mett je hesthe, ij eller iij, atth the tha kunde haffue rom ther wthi nar the schulle sekiibes ther fore byen. Och ther som borgmeber schall mißthe rogenn af hans iordt och fanger ther schadhe aff, tha maatthu paa wore wegne wotleggbe bannem nogenn andenn lordt thet ebt wordt urnacel pertth eller anderstedt, buor wij then best om- bere funde. Oh ther som samme hus fandt felles indt emodt thet hus, som sogneprestenn haffuer bngttb, saa atth famae ftrede bliiffuer wiitth nogh, tha ere wij ther medt och tilfreds. Her wiidt att retthe theg epther og ladt thet ingen- lunde. Beffallendiis tegh Gudtt. Schreffuett paa wortt otth Callingborriigh torsdagen nesth epter piingsdagh aar etc. morlviij. Vnder wort signetthe. Nils Iyull till Astrup fich breff att skulle forsticke strags till Kiøpnehaffnn aldt then thørfist, som handt giffuer aff hans forleninge. Datum Galingborgh torsdagen effter pindbedagh aar etc. mdxlviij. Jørgenn<noinclude><references/></noinclude> 76epbog9igfue3egomc7liuf986w9oa 104 106349 426665 2026-05-31T12:42:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|86|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Jyrgenn Pedersenn, renttemeſter, fich breff att skulle bestille till ko. mats. beboff faa mogenn ther fist, som bandt kaubt mest bekomme, att baffue vbj forraadt. Datum vt fupra. Om bobgmenb och ftyremenbtt. Tiisße epthere kiebsteder füick breffue, att the ftrar wfforteffuetth natt och dag wspartt schule forsdiicke alle the bob mendt ther aff therrs byy hiidt till Kiebenhaffnn, epther som her Efeff Bilde baffuer tilforn thennom tilfchreffuitt om samme bodemendt. Datum Kiepenhaffn tiisdagenn nesth epther belliig trefoldiighedh fendagh aar etc. merlotij. Sammeledes att the schule framside ther hoes enn eller ij gobe premendt, som ere forfarne wonder Norges side. Datum vt in litteris Kiebenbaffn, Roghe, Neſthuebt, Helßiinger, Malmoe, Candykrune, Helsing- borriigh, edith, Trelleborriigh, Halmstedtth och Vordtbierrigh. Om bobgement oc steremend. Item flick Laffue Wiffstandt schriffueffße atth schulle tilßiigbe alle the bobomende ech foremenbt, som ere forschreffne aff Bordtbierriigb, att the schulle dagh och natt wfpartt giiffue thennem bildt till Kiøbenhaffen. Datum Kiebenhaffnn tiißdagenn neft epther belliig treffolbiigbeby søndagh aar etc. morlviij. Register paa adellen, som schall mett paa thet tough wtj Norge mett bertug Frederick, fom woogid aff Kiopnehaffnn breuen till thennom odennsdagen poft trinitatis anno 15:48: Her Anders Bille aff Stege leenn Hij tarde. Glaues Eggerbßen fielff mett faa mange farlle, fom band plever att woogiece aff band leran. Berchorbet vam Bumneberig mett faa mange karte, som hand schall wdgiøre aff hans leenn. Glaues Daa sielff mett faa mange farlle, som handtt schall wdgiøre aff hans leenn. Her Knud Rud aff Korßoor iiij karlle. Marquord Tidemand fielff mett saa mange karlle, som hand plen att wedgiere off hans leen. Lauri Jensen i farll, 374 Dolluf Eindfell farll. Eriick Beller mett sea mange fare, fom band pleye att wogiøre aff hans leen. Erick Maßsen aff Birckende mett saa mange karlle, som hand pleye att holle oc wogiøre aff hans lenn. Mogens Godske is karlle. Niels Marquardsen off Brode mett faa mange farlle, som hand schall wegiere. Bisterveld sielff. Niels Lunge fielff mett faa mange katlle, som hand schall vdgiøre aff hans leen. Per Rud sielff mett faa mange karlle, som hand schall holle aff hans leen. Per Falsther sielff mett saa mange karte, som hand schall holle aff syne leen. Jorgen Benbermand karll. Hans Vrae jkarll. Gertt Jensen fielff mett faa mange j Earle, som band fdhall belle aff some tern. Glaues Bene fielff. Jorgen Jensen fielff oc faa mange farlle, fem band shall bolle af hans leen. Josep Falster selff mett saa mange karte, som hand schall holle aff hans leen. Knud Persen aff Villanys herret is katile. Lauge Wulfstandit r tarde. Her Glaues Bille fielff tiende. Werner<noinclude><references/></noinclude> ezttkfbqzvivk69c83efr1y954l61yf 104 106350 426666 2026-05-31T12:42:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|87}}</noinclude>Ebbe Bullfeld ij farlle. Werner Pasberig iiij tarle. saa mange karlle, som hand schall holle aff hans leen. 87 Borge Jensen fielff mett Jacop Maurisen selff Michell Half fictif. mett faa mange karlle som hand schall holle aff hans leen. Mogens Krabbe felf. Otte Bragde fielff. Soer x farle. Anduordskouff x karlle. Ringsted iiij karlle. Eßerum iiij karüle. Herrißsvad vi karlle. Helne firde iftarlle. These fore finge breffue att schulle were her tiilstede i Kiøpnehaffnn nu paa søndag otte dage først kommendes i thet allerßeneste. Datum Hafnie odensdagen post trinitatis anno 1548, oc tage met thennom iij moneders kost. Ett breff til almuen wbj gifte leen, att the albelis ingthet egetemmer fielge vden the som ville thet indførre i Danmark. Voj lige movde til Mandals len. Breff til Jyrgen Perfen om rx orne att flye Bartram van Anefelde, nar band siider bub ther epther. Her Per Skram, Knud Persen, Tage Todt, Herloff Trolle, Jesper Friiſſ, Per Bilde, these forte lensmend finge breff ftrags at forsticke til Kiøpnehaffn hues fittalie fom the tilforn hagde foet scriffuelße om til thet tog til Norge. Frue Drudde her Ottes, frue Eline her Maurizs Olufffens, frue Birgitte Herloff Trolles, frue Kistine Gabriels, frue Ringborg Hans Jehansens, frue Beate Jorgen Lyckes, frue Inger Jorgen Bragdes, theße for froer finge breff att skulle mett drotningen til Lanttemenßen. Müßliver som wotgick till for tenßment, som schulle medt hertug Frederick till Norrigh. Chriftiian etc. Bor gunft tilfornn. Bildt, att wij agtthe att forficte begborne første hertugh Frederick, wor fiere søn, inde wehf wort riige Noriigbe till pßlo, och ther labe fegb hylle nu fanctbj Hans dagh medtsommer forth kommendes, thij bede wij trgh ody wille, atth thu rettber tegh epther, siel att følliighe wor tiere sønn paa samme rengße till Norriighe, tagendes mett tegh faa manghe farle mett harniife och werriigh, ßem thu est pliictugh att holde of och rigett till tieniifthe aff thiitt lenn, ech thee till mett saa msgiitt fettalli, fem thu fantt wonderholde tegh och thiine fuene metth wthi iij maaneder, ody att thu wiißelliigenn esth ther mett ber tilstede rotbj wor fladt Kiopenhaffan nu paa fendagb otthe dage fer fommendes y thet allerßeniißhe. Her wij of wüßeliigen till forlade, thi labt thet ingenfunde. Beffallendes teg Gub. Schreffuit paa vort flott Kiepenhafa onsdagen nest epther fendagen trinitatis aar etc. mbxlviij. Mißiuer, som od wbtgick till for lenßmendt, som her eptherffylgher. Christian etc. Vor gunft tilfornn. Wilder, att wij agtthe att foricide begborne for the hertugh Frebriid, wer fiere senn, indt wtbj wortt riige Norighe till Wpßlow, och ther lade ßegh hylle nu sancths Haus dagh medtsommer førsth kommendiis, thij bede wij ether och wille atthj retthe ether epther atth forschicke<noinclude><references/></noinclude> bfhyn3y8ouoxdqehkxw1etczbki2pgv 104 106351 426667 2026-05-31T12:42:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|88|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>r weractiigh karlle mett harniisk och werrigh och ther till mett ßaa møgiitt fettalj, som the kunde wnderholde thennom mett y iij maaneder, saa att the wiisßeligenn ere her tilstede wothj wor stadt Kiepenhaffnn nw paa søndagh otthe daghe forst kommendiis y thet allerßenisthe, och tha att føllighe met paa samme rengße. Her wij oß wiißeligenn till forlade, thij lader thet ingenlunde. Beffallendes ether Gudt. Schreffuitt paa wortt flott Kiepenhaffnn tüßdagen neth epther sonbagean trinitatio aar etc. mdxlviij. Vnder wortt siignetthe. Mifiue till Otthe Stiefßenn och Christoffer Huiittfeldt om samme temmer. Christian etc. Wor gunfth tilfornn. Wiidt, atth wij nu skiicke tegh wortt opne breff till allmuenn wthj Liifthe lenn om eghe temmer, som the icke schulle ßellighe eller wdiffere ther aff lenifft denn bues som indefferes och felliiges her woth wortt tiighe Danmard, epther som tou ptthermere haffner att forffare wethi famme wortt opne breff, thij bede wij tegb od wille, att thu ftrar lader forkynde samme wortt breff for allmuenn ther thj lenniitth och siidenn retthe tegh ther epther och haffue godt flittighe titßyun, att ther albelis inthet bygsiings temmer af egb wdifferes thet aff lenniitt wbenn hues som her indt wthj riigett feres. Tagendes ber ingenn forßommelße ffore. Beffallendes tegh Gudt. Schreffuet paa wortt flott Kiepenhaffnn onsdagenn neft epther sendagenn trinitatis aar etc. merlvij. Bnder wort signet. Breffue om temmer att wdtføre, som wotgick till Liifthe leenn och Mandals leen. Ghriftian etc. Hetfße ether alle bønder och meniigbe almue, som bygge och boo offuer altt wortt och Norges kronens lenn Liifthe tenn¹) euyndelig mett Gudt och wor naade. Bider, atth wij ere kommen rothy forffariingh huorledes att her wothy wort riighe Danmark er stor broth for bygnings temmer, och scoffuene her y riigett ide kunde thaale att hugge bygnings temmer mothy, thij the ere magiitt forhugne, this bede wij ether alle och huer ferdeliis rengeliigene bnude, atti aldeliis inthet ege temmer Belge nogen indlendist eller wdlendiifd, fom will fore famme temmer andersted endt biidt indt wthi Danmard. Forbriißther segh negen till att felliige eller wdføre nogiitt ege temmer och thet icke indtfører her wthi riiget, tha schall wor lensmandt ther fammekteb straffe ther offuer fom the, wore breffue och budt ide agtthe wiille. This taber thet ingealunde. Giiffuitt pan worst flott Riebenhaffun onsdagenn nest epther sendagenn trinitatis aar etc. morlviij. Vnder wort fignette. Birgitte Torkilds breff til Jesper Friiff, att ther som att then veyer mølle 277 bebeffuis til Malmør flot, som Birgitte Forditos baffuer half part vej oc to. mtt. half part, att han thaa betaller hinne halff part, och ther som then icke behoffuis til slottet, att han thaa lader hinne beholle møllen oc annammer penninge af hinner ther fore. 1) 3 Margen tilføres med samme Haand: Haranger len, Aggeribus len, Bergen lenn. Stiibs<noinclude><references/></noinclude> rvsdbflpmk47dvtrsfmosjvf2k8lxh4 104 106352 426668 2026-05-31T12:42:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|89}}</noinclude>Stübs beuißmend, som skulle till Norge mett hertug Berberiick: Hamborg gallion, Ghriftoffer Tractfen. Ameral van Styßen, Germind Suenste. Falcken, Karl Stotte. Engelen, Josep Ralfter]). Gabriell, Otte Streßen. Per Ebbefens jagt, Michil Wiborgh. Duen, Hans Bisterfeldt. Størtebecker, Jacob Jude. Jorgenn Jenffenn, Gribenn. Her Per Skram fick breff, att hand fhulle giøre fyn ailerstørste flyed tiil, att handtt kunde flye ko. mat. r eller rij fpegge finder, thre som gode oc rett spegge erre, oc thennom ftrags vfortøffuitt forskücker hiidet till slotthet. Datum Hafnie løffuerdagen post trinitatis anno etc. 1548. hertoff Trolle fid breff samme tildet i lige maabe. Datum vt fupra. Christoffer uittfeldt fick breff, att skuile mett thett første flicke blidt nedt til Kispnebaffan zij woger bergerfist, i leßh gott built seellspect, nogett buallsprot oc i lefth raff oc recklynn, oc thet indskiibe paa ij eller iij skib. loffuerdagenn post dominicam trinitatis aar etc. mdxlviij. Pouell Huittfeldt fogett ibidem. Datum Haffnie Boj band fraanerele Christoffer Galle fic breff obj liige maade om viij woger berger fift, lefth gott feelſped, nogett huallspeck oc iij eller iiij tenner raff ody redlyan. Datum vt supra. Vdj hans fraauerelsse hans kiøbmandt i Bergenn. Bill Neuro, Kage, Roffilde, Malmee, Landskrone, Lund, at forsticke hiid j piper or tromslager. Ett obne breff till clofter tiennere, prelate tiennere ete vdj Torneherrest, Bare herrett, Drie herrett och haraggersherrett, Dransfeberrett, att huer lader hente viij stepper mell paa Lundegaardt att bage bredt af, edy att the flye ficlff tenderne ther till och ferett til Jens Kelbtfenn, tolder i Malmio. Item en misfiue til capittell i Sundt, att the tillige theres tiennere att bage samme brødt oc thett framføre till tolderenn i Malmis indenn otte dage. Jesper Frits et obet breff til pebberfurnne or garbmend or the tieniste drenge, som icke tiene bonden for helt ars løn eller halfft ars løn, at the rette thennom epther at ebgiffue buer į bailer i flatten, then rige hielpe then fattige. Item Stye Pors fick et obet breff til Borrigholm, att fo. mtt. baffuer vnt almuen ther paa landit at the mue giffue iis marck danske eller ij loed purt fiolff i flatten for huer dallet. Datum Kiepenhaffn onsdagen post Erafmj 1548. Jesper Früß fück breff som her epttherfylger. Christian etc. Giør alle witterligtt, att vij nu haffue beffalett off estetige Jesper Frif, vor mand, tiener och embigmandtt paa vortt flott Malmøhus, att schulle wppeberre aff huer pebbersuenne, møllere tieneste drenge, som icke feste thennom mett bunden wtj bielle or halffue aar, oc alle gaarde mend offuer attt Malmehuff leen jochimſballer, 1) ubstreget. Danske Mag. [4] II. 1. M OC<noinclude><references/></noinclude> gb8agke54x9td98f87883ec3ky1tbr6 104 106353 426669 2026-05-31T12:42:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|90|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>oc schall then rige helpe then fattige. Thij bede vij etther alle oc huer ferdelis Arengeligen biude alle peber fuennne, mellere, gaardmendet oc tieneste drenge, eptther som forschreffuitt staar, attj altingeste rette etther eptther frags vforteffuit huer att komme of tiilhelp mett i iochimstaller rptther fom the giore wetj andre vore leen, oc fame statt oc hielp odtikommer mett thet allerførste nar for Jefper Früff eller hand fuldmagtige etther ther om tilffgendes worder. Labendes thet ingenlunde. Datum pafnice torsdagen poft fanctj Erasmi martitis dagh anno 1548. Breffue till these eptthere, att the strags oforteffuitt forskiicker hüdtt thet meeste terfiske thee kand aff stedet komme: Riffue hues torfist ther fand omberes fran slottet. Eric Ruud hans affgifft tørfist aff Veßteruig clofter. Niels Efietsen 279 wbj lige moodhe. Oc till tolleren paa Skaffuen. Peder Bilde Esckiifßen fick breff till frue Ingeborriigh Per Ebbesßens eptherlesfuerske, att hun schall lade antuorde hannom Aarhus gaardt och lenn och tißliigeste clare regiifther och iordtbøgger paa hues goth ther tilligger, och tiẞligeste flar inuentarium. Datum Hafnie fredagen post Erasmj marteris dagh aar etc. mbrlviij. Idem fück breff till Per Schriffuer, fogett paa Aarsgaardt, att handt schall were hannom fybiig och baffue tilsyun, att handt fiic clare regiifther och lordtbegger paa hues goth ther tilligger edy tißligefte clare inuentarium. Datum vt fupra. Jdem fi breff till these epther: Thiifße epther fiinghe breff att the schulde werre hoß medtt och haffue tilsinunn att for Per Schriffuer fiice clare regiifther och jordtbegger paa hues goth ther tilligger och tißligeste clare inuentarium. Datum vt supra. Hans Styggi. Hans Hvortt. Rester Jesper. Frank Bille. Byrge Trolle effener Kaud Perfen, frue Anne her Arel Beggerups, her Hans Stuoffgard, fore doel oe deel, the fienbes thennom at haffue vdij Hogenred fluoff oc march, at møde vdj Kiepnehaffn nu paa mandag ofte bage førstkommended. Jdem citat Niels Joufen i Villangsherret fore en vretferdrige dom, (ban) haffuer giffuit offuer hans bønder, then ene Oluff Persen i Noßebye oc Lepr i Sternenes, or ther mett bleff theres fred affhugget. Jens Brade. Lauge Brae teffner frue Ingert her Niels Hentidsens epthecleffuerte for 380 Beste oc Geste goys, som hun annammet oe oppebar rentte oc landgielle aff, oc for hans boe oc boeffaff, oc hun ther aff annammet, som hand meener mett vrette. Idem steffner frue Eline paa.... for nogen breffue, som hun haffuer forkommett, som toeb wdj Huße bye fircke etc. Form Beffener Lauge Bulffstand for nogen vppeborsil, som hand vpbebar aff band hestrues goes, i Norge liggendes, siden hindes hosbunde her Trub vor død, oc hinder til kom, at møde Vpsloe løffuerdagen nest epther sancti hans dag. Her<noinclude><references/></noinclude> jzv78amu52syqwbhxxinjz2jqj25ihl 104 106354 426670 2026-05-31T12:42:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|91}}</noinclude>Her Nauris Olsen citat frue Anne her Glaues Podebuffes epttherleffuerte, frue Ermegard her Jorgen Podebustes oc theres rette fauguerge oc alle andre her Predebiørns arffuinge for gutb, fialff, pendinge oc fiebegoets, pantte goet oc løßøør, som thee haffue stifftt thennom emellom oc icke giortt hannom eller hans moder fyldeste ther wtj, att møde till første almindelige herredagh. Mortthen Matsen haffuer berett paa hans moders wegne, hvorledes att frue Elße, Anders Rottbers epttberleffaerste, haffuer wfagbtt hinde aff hindes geordtt, tefligefte haffuer hun ladett lagett binde. Att landsbomer hielper hannom faa møgett fom rett er. Her Unders Bilde en befalingh til Erick Beller, Siuert Grubbe, Laurie Grubbe, Herloff Skuoffue, Oluff Jepsen, herritsfogit voj Steffnsherret, Lauris Jyrgensen iJegistoffte, Per Saren voi Skorpinge, Jep Mahen wdj Jegestoffte, Boe Henricksen i Arneffur, Bor Diffen ther famesteds, Giord Rasmusen ther sammeßeds, Jens Pouelsen i Barnerup, at byemend vbi Helted beclage at Bobißer hoffuer indtaget en 261 fellet, som ligger emod theres fellet, oc ther vdf hauer foet fit korn, fom ide tilforn aldrig haffuer verrit indtagit, oc vell node thennom til at gerbe famme marc, som lobber emod theres fellit, at forte godemend gransker oc forfarre, om famme mard oc bør at vere indtagit eller en oc om thennom bor at gerde same marc. 282 Her Otte Krumpen steffner Chriftiera Olufsen, fogit i Ølloff closter, for hand haffuer verret til Fends herrets ting oc verrit the bender vdj Deff closters fogra hirmmel til at sidde ko. mtts. breff offuerberrige fore or ice tomme att lade thennom feriffue och legge i fatt, at møde i Kolling, ko. mtt. tid først kommendes vorder. Lauge Biffetanndt en befaling til teffe godemendt her Glaus Bilde, Tage Thott till Erichsfholm, Borge Biffstandt, Peder Storle till Goſevadt, Glaus Clauffen till yulebergh, Jesop Falster till Snebstrup och luff Court fenn, Landsdommer i Norhallandt, att ther er trette emellom bannom och Krilde Griff till Hillerup om nogenne iagtt, fchouffur och epenbom, i for Norhallandt liggendes, att the grande ce forfare huem thennom bor att haffue mett rette, och att the forfamble thennom viij bage effter Micaelis. Berner Pasbierg or Erick Vodebust steffner her Mawris Olufffen or hand metarhuinge for frue Anne her Probierns boe oc boeftaff oc løßore, tifligefte fore gield, som her Probiern skyldug vor or her Bierns hoftroue icke ville betalle met thennom, at mebe til almyndelige berre bagh. Tordit Mahen en forscrefftt till Lauge Trudsen, att her Eske Bilde oc her Krell Brar haffuer berett for fo. mat., huorlebes att hand haffuer alle bage verett en fornemmelige manbet oc baffuer bergett seg well, oc armob er nu slagett hannom till, saa handtt nu er blindtt oc arm, ther for haffuer ko. ma. for theres bøn M 2<noinclude><references/></noinclude> fe3x5fk9e216i70sk06inrcyhlsul2a 104 106355 426671 2026-05-31T12:42:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|92|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>ben skyld vnft oc gilffuitt hannem aarligen faa lenge hand leffuer en fierding fmer or ett pund forn, att Lauge forneger bannom thet huertt aar, to. ma. will ther affquitte i hans affgifftt. Ett breff till Falckenberig, att fo. ma. vnderfotte vtj Halland haffuer ladet berette for ko. ma., huorledes att thee laae ther for byen oc saltted fild till theres hußes opholdtt oc icke i noger moode ville selge thennom till forprang i noger mode, oc thee ther for haffuer arittsterett thennom oc tagett thennom fran stiff or fild. Saa beder ko. ma. thennom, att epttherthi att thee icke saltede fild att ville fiellige till forprangb men till theres bußes ophold, att the ther for anttuorder thennom theres stiff oc sild egen. I lige moode till Halumstedtt. Kistine Cluff i hurßinge en befalling til ber Eske Bilde, der Anders Bilde, her Per Stram oc Grid Beyller, att the g(r)anfte oc forffarre om then loug, som Jost i Herrindeløße haffuer giffuit for then quinne Anne Persdather, som bleff myørd i hanns gardt. Gebbe Andersen citat frue Ingeborig, Per Ebbesens or hinded rette longuerge for ij gaarde i Tannum oc for nogett goes, fom Per Ebbesen vantt fran her Jacop Locke, fameledes for gorße, som band vantt fran capittell i Riffue, som hand kiender seg att haffue lod oc dell i for nogett goes, som Per tog fran Ebbe Andersen. Sameledes fore Tyrristrup oc Skomstrup mett miere goes, oc for ett fiifftte, fom thennom gic emellom oc Per fuldfafte, att mode i Kollingh. Ther er trette emellom Eskildtt Ore, Estilott Gyee paa then enne oc Gertt Jenßen paa thenn anden side om nogen fiẞerij wtj Knabstrup feer, tesligeste for nogen souff och ependom, att thee giffue thennom thiibtt oc ffiellie thennom att enthen till minde eller rette, som thee tilfforn haffuer weritt offuer oc the poo bode sider haffuer beuilgett samme sag paa ether. Her Anders Bilde, her Per Strom, her Mogens Gyldenstierne, Evfuord Grubbe till Lystrup. Att forfamble thennom anden dag Martinj. Trucdtt Olsen i biermagle haffuer trette mett Ingemandtt Jensen for en 283 gaarbtt, fem band baffuer foett fran thennom mett wrett, att Jorgen Bene Seffner sagen for seg oc hielper thennom saa megett som rett et. Mogens Jensen i Sem baffuer berett for fo. ma., att Morthen Jensen haffurt tagett halffdelen aff enendom fran then gaard fom hans moder iboer oc lagtt till then gaardtt, fom hand baffuer aff to. ma. ther fameftede, att Arell Jull haffuer flygtige tilstun saa att bannom ingen wret sfeer. Wij Christian etc. Siiør alle wittherliigtth, atth wij baffue afferdiigett hegborne første her Frederick, aff samme naabe wotuotot tenningh till Danmard oc Norge, hertugh wtbj leßuligh, Selfben, Stormarren och Dyttmersdenn, greffue<noinclude><references/></noinclude> 3zwmlgn39xrqx1w7dvhpfg48m1hi5di 104 106356 426672 2026-05-31T12:42:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|93}}</noinclude>Andet Bindo første Hefte. greffue weth Oldenboriigh och Delmenhorsth, wor elftelige senn, her wbtaff mett enn wor sciiffs flede att rengße indt wothi wortt riigbe Rorriighe, och wille vij att saa paa alle were orloges schiib schall holdes ordt och articler, som her eptherfylger. Ferst wiille wij att alle wore ty(e)ner, wonderßatthe och krigsfold wthj forme flode schulle were were offuer the ommerall, lutiinantt oc fciifshofuißmændt vthj alle maade horiighe, lybigbe oc fellactighe. Item schulle wore fortemefther haffue flittigh tilsvun, att wor fettallj ice ſpildes eller nytteligh endtfommer, och therefore wiille wij, att wore tiener, wonderßaatte och krigsfold paa hurrtt sciib schuile were wore forttemethere paa samme fdiib beriighe ech Indiighe, saa megitt som samme wor kosth och prouantth anrørendes er, och huem som ther offuer fiindes atth spiilde nogenn aff wore kosth eller prouant, then schall straffiis ther fore som wedtbor, och schulle were tyener, vnderßaatthe od kriigsfold paa samme wore orloges schyb lade ßegh neghe huerie rro farle natt och dagh mett en tønne voll. Other som nogne aff for wore orlogs fcib, etth eller flere, betrede wth seenn noger wore och riigens obenbarliigh fiiender och thennom mett then almectigeste Gude hielp offuerdomme och bedrefftige kunde, tha schuile samme fciib mett altth thered metthaffaendiis goth byttes och partes epther gamble fpobreffure lydende och som gammell fedtuon werritt haffuer her wotthj riigett. Stem schall huer sciifs- heffuißmandt, ſciippere, ſpremendt, bodymendt och alle andre wore wonderßaatthe, tpener och krigsfold were forpliicthet att fyllighe thet fiiff wothj haffnn iglenn, som handt woefylliger och ingenſtedy ther begriffue sigh fraa wden wer emmerals och ſciiffehoffuiihmends wiilliigh och fambtycke, och schulle alle wore schiffö heffuißmendt, sciipper, styremendt, bodhmendt och alle andre wore thener och krigsfold were forpliicthet att ligge huer natt paa sekiibbene saa well indenn landh 284 som vdhen, fiindiis och nogen her emodtt att giøre wden ommeralens och hoffuiih- mandens sambtycke, tha straffes handt ther ffore som wedtbør som for vhørẞom. Item schall och paa alle wore orlogsschiib rothj famme wor skits flode heldijs Bligh retth som paa andre wore slotth och gaarde, endt findes nogen som seg forgiør eller forbryder emodf wore artickels lydende, tha huor ßom the først komme till lands roth wore riigher, shall ther stilles till retthe och straffes epther gaardtretthen Ipudelſe. Vij Christian etc. Giiør alle wiittherligtt, atth aar epther Gudh burdt mor viij fancthi Bodels dagh her paa vortt flotth Kiepenhaffan wthi wor enghenn neruerreiße, neruerrendes wor elsckelige menighe Danmarcks riiges raadtt vor schickett for ofß wthi retthe ofß elskelige Otthe Brockenhus, vor mand och thener, och Niels Kromes wthj Sueriiges budt paa then ene, och osß elsckelige Otthe Brae, wor mand och thener paa then andenn side, om iordt och iordegoh, liiggendiis moths wortt riighe Norrighe. Och beretthe fore Otthe Brockenhus, atth nu sancthi Hans<noinclude><references/></noinclude> 3kzd83lt9iw8vsaul9gz6hva566awe0 104 106357 426673 2026-05-31T12:42:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|94|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>and dagh slith forledenn, then tiidt wor elskelige raabtt wore forsambletth wth wor fiebftet Bordtbieriigh, tha hagde for Otthe Brade och hans broder Jergens Brae werrfitt for thennom y retthe om samme gots metth baanom och begge parter bleffue demptt till att mede sielff personligen nu fanctbj ans medßommers dagh ferst kommendee, och wer thee fore no tommen hiidt tilstede att wiille fuldtgiøre samme dom. Ther till suaritt forte Otthe Brade och beretthe, atth handt ide wiifthe att Etthe Brockenhus schulle komme bildt tilstede, och ther fore hagbe forretth wor feffningh atth mode wothf Opßloo nu sancthị Hans dag for hogborne førsthe hertugh Frederick, wor tiere fenn, och wor elfkelige raadtt, som wij nu haffue afferdiigett ther samme tiibt tilstede atth were, och ther fore bagbe rett segh ther epther och bagde forschficketth ßiine breffue och beuilßniingh frann ßegh, medt flere ordt och thale, som thennom ther om emellom lob. Tha epther tiltall, genguar och fagens lenglighet wpsatthe wij then sagh till fancthi Hans dagb medtsommer offure etty aar ferith tommendiis, ody tha beggbe partenne mett thered beeffue och bruiißninngb atth mode for of ber ruthi wortt righe Danmard huor wij fielff personligh tilstede ere, och tha att gaa ther om saa møgiitt som logh och retth er. Dogh medeler tiidt schall Otthe Brockenhus och hans mettarffuinge beholde samme jorde och gots som the her till hagt haffue. Giiffuitt aar dagh och stedt ßom foruit ftaar. Wnder vort signet. Ett breff till abbeden af Herrizvabit, att handtt laber hugge vij Mørcke souff v treer till roer. Ett breff Anders Temermandtt. Breffue fom woogid till the lenßmendtt, fom schulle mett paa thet tog till 25 Lanttemißen. Chriftiian etc. Ver gunst tillfornn. Bid att fom thu tilforn baffuer fangett wor schriffuelse, att thu skulle rette theg epther, att følliighe høgbornne forstinde wor fiere baather freidenn Anne innd wtj Cantemisenn, faa bede wij thegh, att thu retther theg epther att werte wtj wot tiebstedtt Flensbaariig thenn tiisdag nest epther wor froe dagh natiuitatis nu først kommendes met thinne fuenne, heste, kledning oc andet, som wij theg tiillfornn omschreffuit haffue, dog maa thu laade thinne haarnisk bliiffue tilbage, oc ther som thu behoffuer wogne till somme reyße, att thu thaa tager mett theg til Flensbaariigh thus gobe fterde wognheste, som kand gaa for en foruoghenn, mett bretther, bethel och andet, hues ther till hører, fom the tulle drage wtj, thaa wille wif bestiicke store wogne, fom tand tienne til samme reyße, som thu mett andre vore wonderfotte, som med draghe paa samme rengße, kunde legge theres fleder paa or andit, hues the till samme rengße bebofue. De ther som thu behøffuer porteßanner, tha haffue wij latt bestille att thu skall finbe thennom tillfieff wti wor liebsted Kollingbe. Sammeledes bede wij theg, att thu retther theg epther att lade gierre theg oc thin dreng buer en floels riide Fortell tiill<noinclude><references/></noinclude> bz37barjr3posc9gu2qfqvu30ssnd8t 104 106358 426674 2026-05-31T12:42:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|95}}</noinclude>till samme rense, wor kiierre daatther till erre. Her wid att retthe theg epther. Beffallindes theg Gud. Giiffuit paa wor(t) flott Kioffnehaffnn then onsdag neft epther sancte Hans dag med sommer aar etc. mdrlviij. Wnder vort segnet. Sammeledes som wij tillforun baffuer schreffuit theg till att thu fulle rende eller stycke till Tyger, vor filerre daather titll erre, saa haffue wij wortt rusikammer mett rende tøgh till wor kiøbstet Kollinghe oc laade tilfliie rende baneren ther samestet, att ther som thu wiilt beriide theg tilforn att thu tha kand wiide theg ther epther att retthe. Datum vt in literis. Thisße epthere fiinghe breffue som fortit staar: viiij heste her Otte Krumpenn, viij beste her Magens Gyllenstiern, viij hesthe Oluff Munck, viij hefte Jørgenn Lycke: schulle rende eller stycke. hesthe. viij beste Byrrighe Trolle. viij beste Tagghe Totth. viij hesthe Eyller Rennow. Solge raabt: Robiiber iiij beftbe. Jorgenn van der Viist iiij bestbe. Hans Pock iiij hesthe. Jesper Ranzow iiij hesthe. Lenfimendene: iiij befte Cbriftoffer Styggbj, iiij befte Erick Rudt, iiij bestbe Zergenn Rudt, iiij beste Niets Paßbieriigh, iiij hefthe Holgerdt Roßendrant, iiij heste per Dre, iij hefthe Jørgen Brade, iiij besthe Laffue Brade, iiij heßthe Jens Brabe: schulle rende eller stiicfe. [Franfifcus de Medina heer oldtt citat bergemeftere oc raadtt i Heddinge fore nogen aarlige rentte pendinge, fom thee schulle aarligen giffue till fonningeno capelli Roskilde, oc samme rentte pendinge icke ere wobfomen, att møde paa mandag førstkommende]). Gabriel Gyllenstierna iiif besthe. Niels Langhe iij befthe. Iffuer Lyde iiij besthe. Mbrett Sceyll iiij hethe. Her Chriftieran Frieß itif hefthe. Christoffer Give iiij hehe. Otthe Gyllenstiern iiij beſthe. Christoffer Roßendkrang till Schiern iiij hefte. Hans Jahansen iiij hefthe. Her Mauris Olffen iiij hehe. Herloff Trolle iiij heste. Per Bilde Eschiiffen iiij hesthe. offßiinder: Otthe Rubtt iiij bebe. Frans Banner iiij befthe. Dartuiigh Bilde iiij besthe. Jorghenn Bylee iiij befthe. Hans Bilde iiij besthe. Falck Give if bestye. Eriick Brne iiij besthe. Laffue Brne iiij befthe. Malthij Jensen iiij beſthe. Jens Trudtsßen iiij heste. Steenn Roßenssparre iiij hesthe. Laffue Brock iiij hesthe. Christiern Mund iij hefthe. Gorfis Blfeldt iiij hefthe. Eric Langhe iiij heẞthe. Jørgenn Eremonn iiij hesthe. Arell Banner iij hesthe. Per Bildt j hefth. Jørgenn Valckendrup is hesthe. Hans Kradtko iij hefthe. Jorgenn Bernedou - Otte Rosenkrangs iiij beſte. Rasmus Andersen, borger i Aßens, haffuer berett for ko. ma., att Jens Spliidit baffuer tieptt hannom ett halfftt stiff aff or ther for baffuer tagett hannom Biørn Kaasß is hefthe. Gabriell Schenck ij hesthe. 1) udstreget. fran<noinclude><references/></noinclude> f93mfj36sneso85lr9hkqxhe0f6kyvi 104 106359 426675 2026-05-31T12:42:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|96|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>fran alt stiffuett fore nogen gield, ſom hand schule were bannem skyldige, att Jens Spliidtt retther seg sielff ther wdinden, saa att hand icke ydermere behøffue att beclage seg ther om fore ko. ma. Soffzinderne, som schulle mett freden till Lantemißenn finge breffue fom 257 her eptther følger etc. Christian etc. Vor gunft tiilfornn. Wiidt, att wij agte att forstycke bøgbornne førstinde wor fierre daather frøicken Anne till Lantemißenn nu epther fancte Michels dagh, oc haffue schreffuet thennom, som skulle mett paa famme tog, att mode woti wor tiopfted Flensborig tilsdagenn nest epther wor frue dag natiuitatis førstkommendes. Thii bede wij theg oc wille, att thu retther theg epther att følge mett paa samme reyße oc att thu gører thin oc thinne fuennes kledning epther thet munster, epther som wij tilstreffuit wor lensmend, som stulle met paa samme tog. De skall thin egen oc thin drengs fiorttel werre aff floffuell oc vddraget egenom armene mett røt, brunt oc huit fellertt. Sammeledes stall thu haffue fleffuels hengeltog paa thin egen oc thin drengs beste, or att tu alletinget baffuer thin kledning oc anden deil, som tha bebeffuer paa famme revße, till rede inden for" tiidet. Tesligefte bede wij theg oc ville, att thu retther theg epther att rende eller stycke till Torgow, huilket theg tefligeste, wor fierre daather till erre. De baffue wij wortt rustkammer till Kolling mett rende tøg oc stycke tog oc ther lade strø baneren, att thu kand beriide thea ther tillforn. Her wiid att retthe theg epther oc lad thet ingelunde. Beffallindes theg Gud. Schreffuit paa vortt flott Kiepenhaffn leffuerdagen nest epther fanctorum Petri et Paulj apoftolorum aar etc. mbrtviij. Bnder wortt fignet. De tiffigefte att the fulle annamme theres hoffeledning paa Kollinge hus, ther fom the ide tiitform baffbe fangit famme fler. Ett breff till her Christiernn Friis, att to. ma. baffuer beffalett Krell Full att labe opbygge en voning oc residents wij Hierringe till fuperintendentherne vej Vendelbo ſtigit, thij beder ko. ma. hannom oc begiere, att bandit wille tilstede, att Arell Julle paa ko. ma. vegne maa lade hugge vtj Bangsboe stouff nogen bielcker, stolper et andett themmer till fame byggenings behoff etc. Idem ett obne breff till bender och ronetienere vti Horns herritt, Beneberigherritt oc Byrglemberritt boenbes, att to. ma. baffuer beffalett N. Juell, att fchulle labe bugge nogett byggenings temer vtj Bangsboe fleuff, att thee rette thennom eptther, nar oc huor A. Jull thennom tilfiger, att thee thaa mett hefte oc vogne aname same themmer oc føre thet till Hiørringe. Efe hersen i Vorde herret att han til fyer eyere och gamble oldinge, att the vblegge Ringelofter Offuer Lunde mard epther closters breffues Indelse. Per Ore eft obett breff till her Maurih Olsen, Jyrgen Wensthermandtt, 288 Herloff Trolle oc Holgerdtt Rosenkrange, att Der Dre et begierendes nogett goch aff to.ma. till maglagh, som er altt krone goeße vtj Neelstrop bye i Oleo sogen, OC<noinclude><references/></noinclude> c05ntru9filkigy7shw64ancarmv47e 104 106360 426676 2026-05-31T12:42:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|97}}</noinclude>oc en gaardtt i Olßøø by oc ij gaarde i Høgerup i Broby sogen, roti Faußoherritt oc Ringstedherritt liggendes, prier goes. Ett breff till Baßy Christoffersen, att Per Ore haffuer berett, att hand tilforn baffuer bafftt en fag for hannom vtj rette mett nogen fredloße mend, oc en ther offuer er bleffuen ihiell slagett, oc att thu haffuer giffuet thennom thered fredtt, som floo famme farll ehiell, oc ide baffue wille domme thennom emellom, att hand ther fete faller fame fag for seg i rette ther till lanbetingett oc enbeligen døme thennom emellom. Breff till frue Margrete Erich Erichsenns, att fo, mat. et fommen voj ferfaringe, att hun haffuer ij graa hefte, att hun will lone hannom them paa thett togh indt udj lanttemiffienn, ody ther som thee forderffuis mogenn aff thennom, tha will ko. mat. bethale hinder thennom igenn. Borgemefter och raadt i Kispnehaffnn schulle baffue to. mats. breff paa Emedrup bye, som er iiij gaarbe, att haffue quitt och frii vdenn albt affgiftt till saa lennge ko. mat. anderledes ther om tiüsiigenndes worder. Breff till Trycherrett, att huer bonde hugger z lawebt i Gapell fouffurnn effter schoffogdens vduiſningh, och fore then till Riibe aa, nar Peber Godtske eller hand fuldmegtige thennom till ftigendes worder. Boj liige maade till bolboherrett att the hugge vbj Gribs stouff och the fore then til Holler melle. Theus Prydys schall haffue liiffs breff paa en kronens gaardt vej Wiigisloff, som Hans Jensen ibor, och styller iiij pund bych ocį tenne smer, att baffue vbenn affaiiffet, dog att hanb fall giere foninglige mat, och efterkommere tonninger i Danmark ther af tilberlige tiennefte. Breff till Gerloff Trolle, att handt lader foruise benderne i Holboherrett huor the fulle hugge widden vdj Griibsouff. Jacob Szanderenu, borger i Lanbefrone, en forfereffte till borgemester och raadt i Landskrone, att the endeligenn demme emellom hannom och Hans Graatop, hane tibseenn, om thre gaardt, fom for Jacob Szanderffenn nu i boer, endt doch att handt hañuer tillforna afffagdt fegb mett arff od girlbt, oc buem som ber mett rette haffur thett breff, som tyder paa samme gaardt. Och will ko. mat. ikte dellett for thennem, att thet haffue och flere werett heer, som haffue hafftt forscrefftt till thennom, oc ice wille domme ther paa, att the ther for nu endeligenn dømme ther paa huem samme gaard bør mett rette att haffue, then første dagh som sidde rett. Breffur skall fcriffues til alle byeffogetther vtj alle kiepstederne, att thee ike tilfeber nogen honning ther for byen att veferred eller voskibes ther for byen. Danske Mag. [4] II. 1. N Nilaus<noinclude><references/></noinclude> siwkliesl0yypmirab8tseurh7vqy7n 104 106361 426677 2026-05-31T12:42:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|98|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Nilaus Perffenni Broerdrup en forfcrefftt till Greenn Mule, Erich Krabbes fogett, att handt retter segh selff och lader hannom ingenn vrett flee om the pendinge, fom bandt oppebar paa then gaardt i Spw, fom handt ide kunde faa, fom handt loffuitt hannom. Marine Peders i Tyurstofftte en forscrefftt till Anders Laurisfenn i Frøylandt, att handt giør hinder ingens vel om hindes gaardt, hun iborr, som handt haffuer fagot hinder vbt aff. Henrick Koltermand oc hans hostrue Mette skulle haffue liffs breff paa en garb paa mage liggenbes obj Sendbye fter. Til Bee om i rode knegte at vnderholle. Voj lige moode til Malmse frode. Voj lige moede til Nagskou roode. Hans Jensen i Ingestofftte baffuer tiltalle till Jorgen Wenne till Ingestofftte for att hand baffuer deltt hannom till afuens, oc hand tifforan baffuer Fieptt feg fran frue Anne her Jehan Wenes eptherleffuerfte, att landedomeren i Falfter oc Lolland Mogens Jalker att hand steffner same fag ther till landstingett oc siden endeligen dømer thennom emellom, om hand er mett rette deltt till staffuens, oc tefligeste huadet heller for frue Anne her Johan Venes eller oc for Jorgen Brne bør att roprette hannom syn skade egen eller en, oc giffue thet bescreffuitt etc. Hans Tyggesen, borger i Holbeck, haffuer trette mett en borger i Trelleborig Pouell Erlandsen, for att hanbtt baffuer offuerfated hannom i fitt eget hus oc lagett hannom, fom handtt meener met eret, att borgemefter, taabtt or byeffogett ibidem hielper hannom saa megett som rett er. Per zuendsen i Ennebløff haffuer berett, att nogen bonder ther wej Gydingherritt er hannom nogen gield skylduge, att Tage Dffen helper hannom ther vbinden till herrigting or landsting saa megett som rett er offuer thennom, hannom mett rette skyldiige ere. Tage Tot citat her Niels Brunn wij Wee, riidder, for en worang indforße, 200 som handtt haffuer labett feg indføre i kronens egendom, ſom Gambele Thordsen i Slettered i were haffuer, att mede till første herre dag, som bliffuer beramit att staa her i Kiøpnehaffnn. Idem citat Matis Torbiernfen, Mogens Kt, Niels Frennefen i Szered bonde. Niels Mundi Hernne haffuer berett, att en preit her Chresten i Dybe baffuer tagett hannom nogen enner fran en band bender gaarbe. Om honning. Breffue till alle kiøbstederne offuer aftt Danmard. Christian etc. Bor gunst tillforn. Biider, att wii erre kommen wuti forfaring, buorlebes att megen honning aarligen vdføris her aff riiget, oc ther aff fomer dyr tiid paa fremed drycke ydermere end ellers behoff giordes, thaa paa thet att honning maa bliiffue her wtj riiget or hues fordel fom ther er paa met mied att felge oc worett, fom ther aff fommer, kand<noinclude><references/></noinclude> srvzcsqwo42emj4hzakahs0kppvaeer 104 106362 426678 2026-05-31T12:42:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|99}}</noinclude>tand blüffue hoff wore wonderßotte, haue wij mett wor elftelige Danmarks riiges road bevilgett or fambtyett, att albeliis inthet bonning staall voforis eller veftibiis aff wortt riige Danmark før end wif anderledes ther om tiilfiigendes worder. Thii beber wii etther oc wille, attj aldelis inthet honning tilsteder att wooferis eller wostiibis aff riiget ther for ethers bpe, ech ther som nogen fordrißher ßeg till att woofere nogen honningh her aff riiget, attj thaa thage fran thennom samme bonning or aft hues the baffue mett att fare, oc fiiben raffe thennom ther fore Bom the wore breffue oc bud icke agte wiille, oc ther som y enthen selff eller oc feer igennom fingre mett nogen, att the woofere noget honning emod thette wortt forbud, tha ville wij wtf liige maade labe straffe ther offuer som wedbør. er wilder att rette etther epther oc laber thet ingelunde. Befallindes etther Gud. Schreffuit paa wortt flott Kieffnehafft fanctf Knud konges dag aar etc. morlviij. These epther finge breffue att fchulle vere i tolding then sendag neft for fancti Laurits bag forstkommendes, oc fdhulle fill Synderborig. Datum afnie loffuerdagen post Kanuti regis, dag enne 1348: Per Stygge, Niels Trolle, Rele Krabbe, Arild Wagerup. Peder Godtsche singhe breff som her eptherfyllger: Christian etc. Vor gunfth tilforn. Biidt, att oß elftelige Sander Lepil, tollener vothi wor Piopstet Helsingeer, baffuer begierett, att wij wille tilstede att Yer Hanffen motthe komme till borgenn och wiille Betthe wbtloffuer for hannom, saa megiitt som handt kunde affitet komme, faa er thet off ice tiibeligtt att lade hannom tomme til borgenn, dog haffue wij giiortt faa megett for for" Sander Leyllö bøns styldt, att forte Per Hanssen maa wndertiden gaa indt wthj thiitt kammer ther paa slotthet. Thij bede wij tegh, att nar thu eft ßielff tilstede ther paa slotthet, att thu tha lader hannom wondertiiden gaa indt wthi thiitt kammer, dog att hand icke snacker eller tall met nogen wden thu esth ther hosß, icke heller tilsteder atth handt schriffure nogensteds, atthu od laber hannom fomme indt wthj tornebt om affthenen. Her wild att tetthe teg epther edy labt thet ingenlunde. Beffallendes tegh Gudt. Echreffuet paa wor gaard wthi Roskilde mandagen neft epther fancthj Knutt konges dag aar etc. mdrlviij. Jorgen Bene citat Christoffer Wene for ordet och gerninge, som hand icke haffuer holtt then forligelße, som nogele godemend haffuer forlight thennom emellom, att mede i Kelinge tisdagen for Bertholomei dag. Idem en forfcrifftt till Anders Emidßen, Jens Rottfeldtt, Grick Kaacs, Jens Boott, Jorgen Tiemandt, Jorgen Emidfien, att thee- Iffuer Krabbe et breff til Elous Sefterde, at hand, nar Iffuer siger hannom til, at han thaa gransker oc forffarrer thet goßs vdj') Terrildherret, som Otte Clausen tilhører, oc huad goßs ko. mtt, vil giffue ther emodh. 1) ubstreget er til Lindeballe oe Ost -. Breff<noinclude><references/></noinclude> jxzuwb6eswbeo7r95xw04cl8xkrmb24 104 106363 426679 2026-05-31T12:43:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Bref till Franz Bille, Effuertt Bild, att thee laber pde till hospitaled wotj Narhus ald then quegtind oc pendinge tiend lige faa megett, fom thee fict Per Ebbefens tiibtt. Mester Thomis Riber, cannid odj Narbus domkirke, fich breff, att hans 292 tiennere skulle were quitt od) frii for aldt koninglige egtt och arbeydt, dogh mett saa tell, att the sulle age och arbede for the fattige vdj hospitalett i Aarhus, mat the thett brboff haffue. Datum Collingh fendagent poft Laurentis martiris dagh aar etc. mdrlviij. Anders Anderssenn paa Biergh en forschrefftt till landsdommere, att the hielppe hannom rett til landstingett offuer fandemensbtt i pierromherrett for herrenerd, the baffue fuorett hannom offuer for handt ide wille flotte off funn gaarbt bandt i beer. Jdem en forscrefftt till frue Ingeborgh, att bun retter segh fielff, i thett alt han haffuer fagdt bannom vot aff band gaardt. Claues Sceftede feck breff till Frans Bille, att band schulle wonde hannom paa fo mats, wegne olben wij Bildvborig ffouffue till ij fuin. Datum Hadersloff torsdagen poft aßumpcionis anno 1548. Anthenis Bryste citat mefther Anders Schougard for Tolott, wpborsell, tost oc fieringe oc hues andett hand hauer hannom till att talle for Skalß prebende, som hand holtte hannom for. Idem citat Soffren Knebbell, byeffogett i Biborig, for att hand ice haffuer wild flicke hans faldmegtige bub saa megett som rett vor ther till byetingett offuer mester Anders Schougard. Her Mogens i Ramleße fick beef till her Peber Steam, att hand fchall aarligen fornage bannom ij pund rog tj pund beg. fom to. ma. gaff barnom till son opholdet ind till faa lenge ko. ma. anderledes tilfiger. Datum Koling mandagen poft aßumptionis Marie anno 1548. (shortsættes.)<noinclude><references/></noinclude> gbkcpdw72tj7bv9s9p3bewdxhc1ptof 104 106364 426680 2026-05-31T12:43:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|101}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. VII. Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Zid angaaende Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster. Biskop Karl Ronnovs Secret, som her meddeles, fremstiller hellig Knud Konge, Danmarks Riges og specielt Odense Stifts Sfytebelgen, siddende i sit Højsæde med Scepteret i højre Haand. Hvad han holder i Venstre er iffe faa flart. Bor Tegner (Hr. Magnus Petersen) bar til sin Afbildning sammenholdt dette Aftryk af Seglet med et andet fra 1492, i hvilket dette Parti aldeles ikke er forslidt, og han har leveret en tro Gjengivelse deraf; blot er Korset derovenpaa ikke saa tydeligt i Originalen som i Afbildningen. Klevenfeldts Tegner har opfattet det som en kalf med Hostien ovenover; ved at gjennemgaae og sammenholde Rækken af Odense Bispers Secreter fristes man næsten til Danske Mag. [4] II. 2. D<noinclude><references/></noinclude> 2229rp15e5n9m196rqbhxcktaguqyl0 426696 426680 2026-05-31T12:49:03Z MGA73 457 426696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Andet Binds andet Hefte. VII. Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Zid angaaende Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster. Biskop Karl Ronnovs Secret, som her meddeles, fremstiller hellig Knud Konge, Danmarks Riges og specielt Odense Stifts Sfytebelgen, siddende i sit Højsæde med Scepteret i højre Haand. Hvad han holder i Venstre er iffe faa flart. Bor Tegner (Hr. Magnus Petersen) bar til sin Afbildning sammenholdt dette Aftryk af Seglet med et andet fra 1492, i hvilket dette Parti aldeles ikke er forslidt, og han har leveret en tro Gjengivelse deraf; blot er Korset derovenpaa ikke saa tydeligt i Originalen som i Afbildningen. Klevenfeldts Tegner har opfattet det som en kalf med Hostien ovenover; ved at gjennemgaae og sammenholde Rækken af Odense Bispers Secreter fristes man næsten til Danske Mag. [4] II. 2. D<noinclude><references/></noinclude> 3kfc69tefo9bl48j2nxyp6xst8oy0b4 426797 426696 2026-05-31T13:57:23Z MGA73 457 426797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Danske Magazin, Fjerde Række. Andet Binds andet Hefte. VII. Biskop Karl Rønnovs Secret med et Brev fra hans Zid angaaende Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster. Biskop Karl Ronnovs Secret, som her meddeles, fremstiller hellig Knud Konge, Danmarks Riges og specielt Odense Stifts Sfytebelgen, siddende i sit Højsæde med Scepteret i højre Haand. Hvad han holder i Venstre er iffe faa flart. Bor Tegner (Hr. Magnus Petersen) bar til sin Afbildning sammenholdt dette Aftryk af Seglet med et andet fra 1492, i hvilket dette Parti aldeles ikke er forslidt, og han har leveret en tro Gjengivelse deraf; blot er Korset derovenpaa ikke saa tydeligt i Originalen som i Afbildningen. Klevenfeldts Tegner har opfattet det som en kalf med Hostien ovenover; ved at gjennemgaae og sammenholde Rækken af Odense Bispers Secreter fristes man næsten til Danske Mag. [4] II. 2. D<noinclude><references/></noinclude> s5m5uzddcra5x0c8kmhj9ra1xti76o6 427082 426797 2026-05-31T19:04:25Z MGA73 457 427082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Andet Binds andet Hefte.</div> {{streg|25em}} {{centrer|<big>VII.</big>}} {{centrer|<big>Biskop Karl Rønnovs Secret.</big>}} {{centrer|med et Brev fra hans Tid angaaende Striden med Benediktinerne i St. Knuds Kloster.}} {{streg|5em}} <illustration> Biskop Karl Rønnovs Secret, som her meddeles, fremstiller hellig Knud Konge, Danmarks Riges og specielt Odense Stifts Sfytebelgen, siddende i sit Højsæde med Scepteret i højre Haand. Hvad han holder i Venstre er iffe faa flart. Bor Tegner (Hr. Magnus Petersen) bar til sin Afbildning sammenholdt dette Aftryk af Seglet med et andet fra 1492, i hvilket dette Parti aldeles ikke er forslidt, og han har leveret en tro Gjengivelse deraf; blot er Korset derovenpaa ikke saa tydeligt i Originalen som i Afbildningen. Klevenfeldts Tegner har opfattet det som en kalf med Hostien ovenover; ved at gjennemgaae og sammenholde Rækken af Odense Bispers Secreter fristes man næsten til Danske Mag. [4] II. 2. D<noinclude><references/></noinclude> i55cckyehfh69esh0itsapj40m4drz1 104 106365 426681 2026-05-31T12:43:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|102|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>til at antage det for en noget nalmindelig Fremstilling of Nigdæblet³); men rimeligt turde det dog maaffee være at forklare som et Relifvicfar 2). Nedentil sees tilhøjre Etiftets Barbenstjold, firbelt med Danebroge, tilvenstre Bispens Slagrosabeu. Omstiften er: Secretuin). karoli. del gr(aci)a episcop)i. ottonien(sis). De ældste Sigille: af Odense Bisper. fom vi fjenbe, Jarobe). Bederd) of Nicolaus's) fremstille en velsignende Bisp paa sin Bispestol. Af Biskop Eriks Sigil haves der fun, saavidt os bekjendt, cet Aftryf. hængende under det Brev af 1 Januar 1373, Hvorved Hertuginde Rige Faarer Reng Baldemar til fin Formynder. Dette Aftryk er fort, ikke forslidt, og fremviser under en rig Baldachin to staacude Figurer; men her findes netop den eneste Mangel ved det iøvrigt velbevarede Segl, idet den overste Part of Figurerne er sprungen af, og det saaledes ikke kan sees, bvad de forestille. Paa hver Side er der anbragt et Baabenskjold (1 en Everbjelke, 2 en flaft Dru) og nedenunder en velsignende Bisp paa sin Bispestol. I Johan Ovefens Sigil) fees bellig Knud Konge med Scepter og Nigeable i pojjetet under en Baldachin; formeden tilbøjre Bifpend Baabenskjold (en Jaskal), tilvestre Stifters, derunder en faalrude Bifp. Hvorvidt det store 1) Dobbekte Nigeabler forefomune idelig paa Bracteater af Lydste Rejfere, jvfr. Io. Schilter: De libertate ecclesiarum Germanie (Jen 1683, 4to) pagg. 405-406, Io. Ch. Olcarius: Isagoge ad numophylacium bracteatorum (ibd. 1694, 4to) pagg. 18, 31, 35, Sammes Spicilegium antiquitatis (ibd. 1702, 4to) nr. 11-IV, 3. P. v. Ludewig: Einleitung zum deutschen Münzwesen (udg. af 3. J. Moser, Ulm 1752, 810) Bagg. 130, 132-134, og endelig og især S. Ph. Eappe: Die Münzen der deutschen Kaiser und Könige des Mittelalters Bd. Il (Dresden 1850, Svo) Ajbildningerne rr. 14, 15, 17, 20, 21, 23-25, 27, 28, 30, 35, 90, 93, 95, 176, 194 og 299. En aldeles lignende Figur findes ievrigt paa en i Olcarii Spicilegium (nr. XX) og Ludewigs Einleitung (Pag. 173) aufort og afbildet Mout, mest bent holdes der af en Bistep og skal altsaa maasfee forestille et Relikvielar. Meu disje dobbelte Rigsæbler forekomme, saavidt bekjendt, ifle paa nogen Asbildning af Nordiske Mønter; og det Fodflytte, som sees berunder i Mogens Krajies eg kart Nomnovs Secreter, findes ikke heller paa de nævnte Tyeste Bracteater (det findes rigtiguet under Rigsæblet i Afbildninger af Russiste Rigetlenodier, men det turde vel være temmelig drifligt ved Forklaringen af Danste Fortideminder at bente en Analogi derfra). Ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. Professer Hoven fremstilles bellig kund Konge paa den gamle Altertavle (fra Slutningen af 15de Marhundrede) i St. Peders Kirke i Resived (jvfr. Dauste Atlas VI 404, Traps Danutarts Beskrivelse, spec. Del 1 102) meb Scepter i højre Haand og et lofteligt star i venstre. Om de Relikvier, bau fod føre til Danmart, fee bl. A. Scriptores rerum Danienrum 11 321, 3GS og 372. linder et Brev fra 1251. 4) Bel licudes intet bevaret Exemplar af Peder Baghe Sigil, men en af Langebet til hans Diplomatarium benyttet Papirscoder i Upsala meddeler veb Afffeiften af et Brev, nbstedt af ham den 10 Novbr. 1314, en fuldstændig Beskrivelse beraf, i bet Bæfentlige giengivet af Subm (Danmarks Gift. XI 739). Pilien, som ifølge denne var anbragt over det ene af be to hoveder under Vispene Hojsæde, kunde man maasfee ville satte i forbindelse med den Lific, som Odense By forer i fit Eeg! (Bebel Simonsen: Bidrag til Odense Bye aldre Historie J B. 2 S. Pag. 15), men dels fynes denne Blomst blot at være pens, iffe Stiftete, Marte, dels føres netop en saadan 1465 af Godfle Pagb. Hussoned paa Hindegavl (Dauffe Abelslericon efter Klevenfeldt). Under et Brev af 1344. Bifpen sidder her under en Baldachin. *) Under et Brer fra 1401.<noinclude><references/></noinclude> f7sb1790kqs8jxdokdk0mssp5yfjmqu 104 106366 426682 2026-05-31T12:43:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|103}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. store Seal, fom boves af Bistop Jend Andersen) er et Eigil eller et Secret, er vanskeligt at afgjøre. Det er aflangt og fremstiller den fronede helgenfenge, som det ſones, Blasende, aden Scepter, Rigsable eller Baldadin, foran sig holdende eg tildels skjult af Bispend Nore Baabenjold. 3 alle de Serreter, fom haves af Fonte Biseer, forekommer bellig Knud Konge³). J Biskop Peders fremstilles ban staaende in solenni cymborio"), i Nicolaus's), Johan Ovesens 3) og Navne Gjerstings) siddende i sit hejsæde, i dem alle med Scepter i beje og Migeable i venire hoond. 3 de tre folgende Bifvers, enning Uljelde, Mogens Kraffes og Karl Ronnovs, fremstilles han ligeledes fiddende i højsædet med Scepteret i den ene Haand, men i den anden faaer han der istedetfor Rigsæblet en Figur, som den her afbildede eller idetmindste en lignende. I Henning Ulfelds Secret 7) holder ban nemlig Serpteret i venstre Haand) og i bojre en sterre Rugle, bvorpaa der hviler en mindre, og ovenpaa denne igjen en ganske fille; og i Mogens Kraffes) bliver den øverste lille Kugle eller Knap til et Kors, og Fodstykket kommer til, saa at Figuren bliver ganske den samme som i Karl Ronnove; idethele ligne disse tre Secreter, og navnlig de to sidste, hverandre meget. Af Fruske Bispers Signeter hade vi Teh Vedebuske, Karl Rennes, Jens Andersens og Knud Gyldenfjernes. Tez Petebus) fremviser bané Familirozaben. Skjold (med Krumstaven ragende frem derfra) og Hjelm, og Omftriften s. thezon. de. pudbusk, epi. ottonien.; i de andre tre findes blot Vaabenskjoldet og i Karl Rennovs Omsfristen s'. karoli. epi. ottoni., i de to sidste Overskrifterne 1. A. og C. G. In ¹) Et temmelig vel bevaret Aftryk deraf findes under Dommen af 8 November 1520 over Sten Sture og hans Tilbængere. Omftriften er s. ioh(ann)is. andree. dei. et. ap(osto)lice. sedis. gr(aci)a. ep(iscopli, ottonien(sis). Forsaavidt det senere blaubt Signeterne omtalte Segl af Bistop Tez stulbe være et Secret, vilde bet rigtiguet være en Uubtagelse. *) Efter en Beskrivelse, som i den nys citerede Upsalensifte Cober indføres ved et Brev af 8 Januar 1317. Under Helgenkongen (itte foran bam, fom man flulbe antage efter Subm 1. c. XI 798-799) afbilbes en. fnæefende Bisp. Onistriften er: Rex Kanute Dei, queso memento mei. *) luber et Brev af 1360. Kongen fibber under en Baldachin eller, fom det beb i ben gamle Beskrivelse af Peder Pagbs Secret, in sollemni ciborio. og under bam fees en knælende Bisp. Af dette Secret findes der en mindre correct Ajbildning i Ser. rer. Dan. VII tab. 4. Under et Brev af 1401. Ingen Baldachin. Bed bver Side af Kongen er ber anbragt et Waabenjolb, tilhøjre Bispens, til venstre Stiftets. ) Under et Brev af 1437. Kongen sidder under en Baldachin. Forneben tilbøjre Stiftete, silvenstre Bifpens Baabenskjold. 7) Et udmærket Eremplar beraf findes under Forliget i Halmstad 1450. 3) En saadan Forverling af Bøjre og venstre er ingenlunde sjelten i Mibbefaltereus Segl. *) 3 Danske Magazin II fiudes en ucorrect Afbilbning beraf efter et beskadiget Exemplar. Et velbevaret Aftryk findes under Fyns Sylbingsbrev af 1467 til Hertug Haus. 10) Under et Brev fra 1398. etal maastee være et Secret. © 2<noinclude><references/></noinclude> p0pnslnlrvhsh6wdse32i0pki2j0o14 426698 426682 2026-05-31T12:55:53Z MGA73 457 426698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|103}}</noinclude>store Seal, fom boves af Bistop Jend Andersen) er et Eigil eller et Secret, er vanskeligt at afgjøre. Det er aflangt og fremstiller den fronede helgenfenge, som det ſones, Blasende, aden Scepter, Rigsable eller Baldadin, foran sig holdende eg tildels skjult af Bispend Nore Baabenjold. J alle de Serreter, fom haves af Fonte Biseer, forekommer bellig Knud Konge³). J Biskop Peders fremstilles ban staaende in solenni cymborio"), i Nicolaus's), Johan Ovesens 3) og Navne Gjerstings) siddende i sit hejsæde, i dem alle med Scepter i beje og Migeable i venire hoond. 3 de tre folgende Bifvers, enning Uljelde, Mogens Kraffes og Karl Ronnovs, fremstilles han ligeledes fiddende i højsædet med Scepteret i den ene Haand, men i den anden faaer han der istedetfor Rigsæblet en Figur, som den her afbildede eller idetmindste en lignende. I Henning Ulfelds Secret 7) holder ban nemlig Serpteret i venstre Haand) og i bojre en sterre Rugle, bvorpaa der hviler en mindre, og ovenpaa denne igjen en ganske fille; og i Mogens Kraffes) bliver den øverste lille Kugle eller Knap til et Kors, og Fodstykket kommer til, saa at Figuren bliver ganske den samme som i Karl Ronnove; idethele ligne disse tre Secreter, og navnlig de to sidste, hverandre meget. Af Fruske Bispers Signeter hade vi Teh Vedebuske, Karl Rennes, Jens Andersens og Knud Gyldenfjernes. Tez Petebus) fremviser bané Familirozaben. Skjold (med Krumstaven ragende frem derfra) og Hjelm, og Omftriften s. thezon. de. pudbusk, epi. ottonien.; i de andre tre findes blot Vaabenskjoldet og i Karl Rennovs Omsfristen s'. karoli. epi. ottoni., i de to sidste Overskrifterne 1. A. og C. G. In 1) Et temmelig vel bevaret Aftryk deraf findes under Dommen af 8 November 1520 over Sten Sture og hans Tilbængere. Omftriften er s. ioh(ann)is. andree. dei. et. ap(osto)lice. sedis. gr(aci)a. ep(iscopli, ottonien(sis). 2) Forsaavidt det senere blaubt Signeterne omtalte Segl af Bistop Tez stulbe være et Secret, vilde bet rigtiguet være en Uubtagelse. 3) Efter en Beskrivelse, som i den nys citerede Upsalensifte Cober indføres ved et Brev af 8 Januar 1317. Under Helgenkongen (itte foran bam, fom man flulbe antage efter Subm 1. c. XI 798-799) afbilbes en. fnæefende Bisp. Onistriften er: Rex Kanute Dei, queso memento mei. 4) Under et Brev af 1360. Kongen fibber under en Baldachin eller, fom det beb i ben gamle Beskrivelse af Peder Pagbs Secret, in sollemni ciborio. og under bam fees en knælende Bisp. Af dette Secret findes der en mindre correct Ajbildning i Ser. rer. Dan. VII tab. 4. 5) Under et Brev af 1401. Ingen Baldachin. Bed bver Side af Kongen er ber anbragt et Waabenjolb, tilhøjre Bispens, til venstre Stiftets. 6) Under et Brev af 1437. Kongen sidder under en Baldachin. Forneben tilbøjre Stiftete, silvenstre Bifpens Baabenskjold. 7) Et udmærket Eremplar beraf findes under Forliget i Halmstad 1450. 8) En saadan Forverling af Bøjre og venstre er ingenlunde sjelten i Mibbefaltereus Segl. 9) I Danske Magazin II fiudes en ucorrect Afbilbning beraf efter et beskadiget Exemplar. Et velbevaret Aftryk findes under Fyns Sylbingsbrev af 1467 til Hertug Haus. 10) Under et Brev fra 1398. etal maastee være et Secret.<noinclude><references/></noinclude> fewwjw2qbtur3u3sss094peyunb921m 104 106367 426683 2026-05-31T12:43:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|104|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>In nomine dominj amen. Anno a natiuitate ciusdem millesimo- quadringentesimoseptuagesimoquinto, indictione octaua, die sabatj, trecesima et vltima mensis Septembris, pontificatus sanctissimi in Christo patris et dominj nostri, dominj Sixti diuina prouidentia pape quarti anno quinto, reuerendissimus in Christo pater et dominus, dominus Iohannes Brostrop, Dej gracia archiepiscopus Lundensis, Swecie primas et apostolice sedis legatus, in mei notarii publici testiumque infra- scriptorum, ad hoc vocatorum et specialiter rogatorum presencia consti- lutus, prelatis certis et nobilibus in dyocesi Ottoniensi educatis et exortis tune presentibus et astantibus, rerum spiritualium et temporalium circumstancias ibidem hincinde cognoscentibus, verba infrascripta vel eis in effectu similia alta et intelligibili voce proposuit atque dixit: Antedictus beatissimus in Christo pater dominus noster papa nobis vnacum venerabili fratre nostro domino Olauo Martinj cadem gracia episcopo Roskildensi vnam bullam super exstinccione et destitucione conuentualitatis et regularitatis in ecclesia Ottoniensi ae pro ereccione et institucione secularitatis in cadem ecclesia Ottoniensi fiende tamquam commissariis et in ea causa executoribus hiis nuper diebus dirigebat, in quaquidem bulla certi articuli et cause principaliter inserti exsistant, prefati summj pontificis...... memorata fienda animum mouentes, quos articulos et causas multis aliis fidedignis presentibus et audientibus dictis prelatis et nobilibus punctatim et euidenter per ordinem recitauit in hunc modum: in bulla papali exponitur, qualiter inter fratres regulares in ecclesia sancti Kanuti Ottonie, ordinis sancti Benedicti, et clerum secularem einsdem dyocesis in lectura et cantu notabilis censetur diffe- rencia et diuersitas, conformiter inter dictos seculares in legendo et cantando permaxima est diuersitas, quia secundum suum librum vnus- quisque legit et cantat sine veri ordinarij direccione, in pregrande hendolor dispendium animarum. demum in memorata hulla tangitur et mouetur, quomodo nobiles et alij cuiuscunque status in eadem dyocesi Ottoniensi suos pueros et amicos extra has Dacianas partes ad alienas diuersarum regionum partes pro habendo literarum sciencijs hucusque et nunc emittunt, quibus ad propria redeuntibus domicilia, seque apud ea in sepedicta dyocesi nullam promocionis spem hahentibus, ad alia luius et aliorum dominorum et regnorum loca pro percipiendis promocionibus canonicatuum et prebendarum, prout in balla eadem diffusius exprimatur, disperguntur, supradicta Ottoniensi ecclesia personis pro diuino (cul)tu remanentibus destituta et omnimode viduata. Hiis articulis positis et recitatis<noinclude><references/></noinclude> hga7df8pxl153dhn5p5egn5y62fbilh 104 106368 426684 2026-05-31T12:43:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|105}}</noinclude>Andet Binde andet Hefte. recitatis, vti presentauit idem reuerendissimus pater sepedictos prelatos et, vt veritatj super hijs testimoniam exhiberent, requisiuit, quiquidem prelati et nobiles per corum animas et (fidem deposuerunt et iurauerunt), prout quilibet eorum singulariter deposuit et iurauit, quod prelibata puncta, (per) se in balla papali exposita et per dictam dominum archiepiscopum Lundensem (enume)rata, in omnibus suis articulis omnj semota dubitacione veritatis) sustin(ent examen [?]. De quibus) omnibus et singulis idem reuerendissimus pater sibi a me notario in(frascripto peci)it fieri et confici vnum vel plura publicum seu publica instrumentum seu in(strumenta), tot quot sunt necessaria sen quomodolibet oportuna. Acta sunt hec Haffnie in curia archiepiscopali anno, indictione, die et pontificatu quibus supra, presentibus ibidem honorabilibus viris dominis magistro Boccio canonico et Andrea Nicolai presbitero Lundensi et Lohanne Nicolai canonico Roskildensi testibus ad premissa vocatis speci- aliter et rogatis. Et ego Otto Foghet clericus Ottoniensis dyocesis publicus imperiali auctoritate notarius, quia predictis...... requisicioni, deposicioni, juramentis atque omnibus et singulis premissis, dum sic vt pre- mittitur fierent et agerentur, vna cum prenominatis testibus presens interfui eaque omnia et singula premissa sic fieri vidi et audiui ac ja nolam recepi, ex qua hoe presens publicum instrumentum mann propria fideliter conscriptum confeci, subscripsi, publicauj et in hanc publicam formam reddi... signoque et nomine meis solitis et con- suetis signauj, in fidem et testimonium omnium et singulorum premis- sorum rogatus et requisitas. Bestadiget Driginal paa Bergament. VIII. Efterretninger om Jorgen og Christoffer Dybvad. Meddelte af Holger Fr. Rordam. Ligesom den konstitutionelle Statsform har havt sine Martyrer i den nyere Tid, saaledes har ogsaa Enevælden havt fine til fin Tid. Til disse sidste har man hos os heuregnet de tvende Dybvader, Fader og Son, og det, ialfald for Sonnens, Christoffer Dybvads, vedkommende, med Rette. Skjønt nu ingen af disse Mænd fra Karakterens Side havde noget tiltalende ved fig, maae de Sætninger, som de forfægtede, og den haarde Skjæbne, der overgik dem, dog bendrage Opmærksomheden paa dem. Det er heller ikke uden Interesse at forfelge, hvorledes den bitre Stemning mod meget i de bestaaende Statsforhold, der tilsidst bragte dem begge i Ulyffe, efterhaanden udviklede fig hos dem og gik i Arv fra Fader til Søn. Slagten<noinclude><references/></noinclude> 7n8hxt691n0xa97czn7jcxabz4rwx18 426699 426684 2026-05-31T12:56:40Z MGA73 457 426699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|105}}</noinclude>recitatis, vti presentauit idem reuerendissimus pater sepedictos prelatos et, vt veritatj super hijs testimoniam exhiberent, requisiuit, quiquidem prelati et nobiles per corum animas et (fidem deposuerunt et iurauerunt), prout quilibet eorum singulariter deposuit et iurauit, quod prelibata puncta, (per) se in balla papali exposita et per dictam dominum archiepiscopum Lundensem (enume)rata, in omnibus suis articulis omnj semota dubitacione veritatis) sustin(ent examen [?]. De quibus) omnibus et singulis idem reuerendissimus pater sibi a me notario in(frascripto peci)it fieri et confici vnum vel plura publicum seu publica instrumentum seu in(strumenta), tot quot sunt necessaria sen quomodolibet oportuna. Acta sunt hec Haffnie in curia archiepiscopali anno, indictione, die et pontificatu quibus supra, presentibus ibidem honorabilibus viris dominis magistro Boccio canonico et Andrea Nicolai presbitero Lundensi et Lohanne Nicolai canonico Roskildensi testibus ad premissa vocatis speci- aliter et rogatis. Et ego Otto Foghet clericus Ottoniensis dyocesis publicus imperiali auctoritate notarius, quia predictis...... requisicioni, deposicioni, juramentis atque omnibus et singulis premissis, dum sic vt pre- mittitur fierent et agerentur, vna cum prenominatis testibus presens interfui eaque omnia et singula premissa sic fieri vidi et audiui ac ja nolam recepi, ex qua hoe presens publicum instrumentum mann propria fideliter conscriptum confeci, subscripsi, publicauj et in hanc publicam formam reddi... signoque et nomine meis solitis et con- suetis signauj, in fidem et testimonium omnium et singulorum premis- sorum rogatus et requisitas. Bestadiget Driginal paa Bergament. VIII. Efterretninger om Jorgen og Christoffer Dybvad. Meddelte af Holger Fr. Rordam. Ligesom den konstitutionelle Statsform har havt sine Martyrer i den nyere Tid, saaledes har ogsaa Enevælden havt fine til fin Tid. Til disse sidste har man hos os heuregnet de tvende Dybvader, Fader og Son, og det, ialfald for Sonnens, Christoffer Dybvads, vedkommende, med Rette. Skjønt nu ingen af disse Mænd fra Karakterens Side havde noget tiltalende ved fig, maae de Sætninger, som de forfægtede, og den haarde Skjæbne, der overgik dem, dog bendrage Opmærksomheden paa dem. Det er heller ikke uden Interesse at forfelge, hvorledes den bitre Stemning mod meget i de bestaaende Statsforhold, der tilsidst bragte dem begge i Ulyffe, efterhaanden udviklede fig hos dem og gik i Arv fra Fader til Søn. Slagten<noinclude><references/></noinclude> szedv5hbdgxu4ng9u376eahjuf8j1c7 104 106369 426685 2026-05-31T12:43:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Slægten Dybvad ammede fra Jylland. Stamfaderen Ehriftoffer Griffen i Dybvad, Hads Herred, Aakjær Len, fif 1550 Kongebrev paa at være fri for Wgt og Arbejde, den Stund ban boede i Dybvad; dog faa at han skulde være Kgl. Majestæt og Hertug Frederik buld og fro, og Lensmanden paa Aakjær berig og lydig¹). Denne Christoffer Griffen havde tvende Sonner, der antog Tilnavn efter deres Fødested. Begge kastede sig med stor Iver over Studiet af de mathematiske, astronomiske og naturvidenskabelige Fag. Den ene af Brødrene, Erik Christoffersen Dybvad, døde imidlertid i en yngre Alder, formedelst at bans Kræfter ved alt for megen Studering vare svækkede. Man har et par danske Almanakker, nemlig for Narene 1582 og 1585, fom ere forfattede af dam), og formodentlig har han ogfaa udgivet lignende i de mellemliggende War. Den anden Broder, Jorgen Christoffersen Dybvad, naaede videre. Vi vide iffe, naar han er født eller blev Student, men han omtaler med Taknemmelighed den Understettelse, han i ſin Ungdom havde nydt af Peder Ore, der tog sig af faa mange unge studerende *). Sandsynlig bar denne ogsaa givet ham Widler til at rejse udenlands; thi 1568 kom han til Universitetet i Bittenberg, hvor han d. 10 Warts 1569 tog Magi Bergraden). Der begyndte ban in Forfattervirksomhed, idet ban udgav følgende tvende astronomist mathematiste Skrifter: Commentarii breves in secundum librum Copernici, in quibus argumentis infallibilibus demonstratur veritas doctrinæ de primo motu, et ostenditur tabularum compositio. Autore M. Georgio Christophoro Dibvadio. Witebergæ 1569. 8. (Tilegnet Hertug Hans den Yngre af Holsten). Tractatus brevis de mensurationibus geometricis altitudinum accessibilium et inaccessibilium, longitudinam, latitudinum et profunditatum. Witeberge 1569. 8. (ilegnet Sandler Joban tiid til pedselager). Tvende audre Skrifter, som han to Aar senere udgav, nemlig Liber secundus historiæ naturalis Plinii. Hafn. 1571, og Oratio de æterna filii Dei divinitate et essentia. Witeb. 1571. 4, haves iffe i vore Bibliotbefer, men det førstes Trykfested synes at tale for, at Dybvad i nogen Tid har opholdt sig i Kjøbenhavn, ved hvilken Lejlighed ban formodentlig har opnanet det Kongelige Nejfeftipendium, med vilket han 1) Registre over alle kande, Nr. 5. Fol. 107. 3) Worms Lexicon over lærde Mænd. I, 266. nogle 3) Almanach oc Practica paa det Nar effter wor eneste Gienloferis oc Saliggioreris JEsu Christi Fediel M.D.LXXXII. Beregnet ved Ericum Christophorum Dibvadium. Kiøbenhaffn. Cum Gratia et Priuilegio. 16mo. Almanach oc Practica paa det Aar effter vor HErris Jesu Chrißi naaberige Fødsel M.D.LXXXV. Tilhoberegnid ved Ericum Christophorum Dibuadium. De ber boss læris en læt oc viss maade at givre et slags Solffiffuer met. Brentet i Lybeck aff Johan Balhorn. 16mo. (Bag i Steiftet findes Prognosticon eller practica" af samme forfatter). Det frist of Erit Dybvad, som Worm og Nyerup omtale: De elementorum mixtione. Hafn. 1581. 8, findes iffe i vore Bibliotheker. 4) Se Jørg. Dybvads Dedication til bans Orat. de humanitate J. Christi, 1572. ) Bed. Hegelunde Stalenberoptegnelser (Mag. til den dausle Abels Hist. S. 154).<noinclude><references/></noinclude> 378wsugqj9dijolvku6xm9tv5899ci2 104 106370 426686 2026-05-31T12:43:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|107}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. nogle Aar studerede i udlandet. Men snart efter finde vi ham atter i Vittenberg, hvor han i Sommersemesteret 1572 som Privatdocent holdt Forelæsninger over Pauli Brev til Philippenserne, ag, efterat didse vare sluttede, begyndte en ny Raffe Forelæsninger over den hellige Ignatius's Breve, som Indledning til hvilke han udgav: Oratio de humanitate Domini et Salvatoris nostri Jesu Christi habita Witeberga ante prælectionem epist. D. Egnatii. Witeberg. 1572. 4. (Tilegnet den unge Oluf Rosensparre til Tak for de Belgjerninger, dennes alter parens, Peder Dre, havde vist Forfatteren). Efter et længere Ophold i Bittenberg begav M. Jorgen Dybvad sig 1574 til Universitetet i Leipzig). Her blev hans Orbold tog af tortere Barigbed; og da den Tid, for hvilken kongeligt Rejsestipendium var ham tilstaaet, var udløven, vendte han 1575 tilbage til Kjobenhavn og tilbod Universitetet fin Tjeneste 2). Her var imidlertid paa den Tid ingen Plads aaben, som han kunde indtræde i; men ved Kansler Niels Kaas's Anbefaling opnanede han ikkedestomindre at blive antagen som extraordinær Professor, idet Kongen lovede indtil videre at lade ham udbetale 150 Daler aarlig af Rentekammeret som Lon. Herom indeholdes det nærmere i følgende Brev: Mester Jørgen Dibuad fick breff paa ii daller aarligen ad gratiam, saa liudendis som efftherfølger. Wij Frederich thend Unden etc. Giøre alle witterligt, att effther som hederlig och hoglerd mand Mester Jørgen Christoffersen Diibwad en thid lang haffuer tuberit vbj Toschland och bafft stipendium aff off paa nogen forfagde aar, huile ere forlebenn, och hand nu er eglenn hiemkommen, edy thilbinder fig att lefe ody profitere voj thend høye scholle vdij wor fiebsted Kiopnehaffa, och efftherthj Vniuerfitetid med faa mange ordinariis edy professoribus allerede ere forsorgit, som fundagen om formelber, att hand icke kand indthagis wnder thet anthall och nyde lig stipendium, the haffue: tha paa thet for Mester Jorgen Christoffersen Diibwad liigeuel kand haffue hans thilbørlige wonderholdinge och profitere ther vdj schollen, haffue wij aff wor sønderlige gunst och naade beuilgett, samthockt och nu med thette mortt obne breff beuilge och sambthede, aarligen att lade giffue hannem 1) Bi antage det for utvivlsomt, at naar der i Prof. T. Beckers Fortegnelse over de danske Studenter i Leipzig (Ny firfehift. Saml. II, 519) nævnes: Joannes Christophorus Dibuadius, Magister Wittebergensis", maa det være en Fejlffrift for Georgius Chr. Dibuadius. I Biskop Jens Bircherods Bibliothek fanbtes G. Dibvadii deisebog, som han har brugt til at labe Professores og andre Exteri tegue ubi" (Subms Rye Saml. IV, 1, 84); men vi vide ifte, om denne Nejsebog endnu er bevaret nogensteds. *) Hos Lyschander, De scriptoribus Danicis (Westphalen, Monum. ined. III, 462), anføres blandt Jerg. Dybvads elrifter: Alcinol Philosophi introductio in doctrinam Platonis, recognita et Hafnia edita. Det Strift, der berved sigtes til, findes i Hjelmstjernes Samf. 2714. S under Titel: Aleinoi Philosophi ad doctrinam Platonicam introductio. Hafn, 1574. 8, men uden noget Udgivernavn; og da Dybvad neppe er vendt tilbage fra udlandet før 1575, bliver det vistnok tvivlsomt, om man paa Lyschanders Ord tor tillægge ham Udgivelsen deraf.<noinclude><references/></noinclude> 7ngi9ujdfxwhy0fovacke1naf07dc6b 426700 426686 2026-05-31T12:57:54Z MGA73 457 426700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|107}}</noinclude>nogle Aar studerede i udlandet. Men snart efter finde vi ham atter i Vittenberg, hvor han i Sommersemesteret 1572 som Privatdocent holdt Forelæsninger over Pauli Brev til Philippenserne, ag, efterat didse vare sluttede, begyndte en ny Raffe Forelæsninger over den hellige Ignatius's Breve, som Indledning til hvilke han udgav: Oratio de humanitate Domini et Salvatoris nostri Jesu Christi habita Witeberga ante prælectionem epist. D. Egnatii. Witeberg. 1572. 4. (Tilegnet den unge Oluf Rosensparre til Tak for de Belgjerninger, dennes alter parens, Peder Dre, havde vist Forfatteren). Efter et længere Ophold i Bittenberg begav M. Jorgen Dybvad sig 1574 til Universitetet i Leipzig). Her blev hans Orbold tog af tortere Barigbed; og da den Tid, for hvilken kongeligt Rejsestipendium var ham tilstaaet, var udløven, vendte han 1575 tilbage til Kjobenhavn og tilbod Universitetet fin Tjeneste 2). Her var imidlertid paa den Tid ingen Plads aaben, som han kunde indtræde i; men ved Kansler Niels Kaas's Anbefaling opnanede han ikkedestomindre at blive antagen som extraordinær Professor, idet Kongen lovede indtil videre at lade ham udbetale 150 Daler aarlig af Rentekammeret som Lon. Herom indeholdes det nærmere i følgende Brev: Mester Jørgen Dibuad fick breff paa ii daller aarligen ad gratiam, saa liudendis som efftherfølger. Wij Frederich thend Unden etc. Giøre alle witterligt, att effther som hederlig och hoglerd mand Mester Jørgen Christoffersen Diibwad en thid lang haffuer tuberit vbj Toschland och bafft stipendium aff off paa nogen forfagde aar, huile ere forlebenn, och hand nu er eglenn hiemkommen, edy thilbinder fig att lefe ody profitere voj thend høye scholle vdij wor fiebsted Kiopnehaffa, och efftherthj Vniuerfitetid med faa mange ordinariis edy professoribus allerede ere forsorgit, som fundagen om formelber, att hand icke kand indthagis wnder thet anthall och nyde lig stipendium, the haffue: tha paa thet for Mester Jorgen Christoffersen Diibwad liigeuel kand haffue hans thilbørlige wonderholdinge och profitere ther vdj schollen, haffue wij aff wor sønderlige gunst och naade beuilgett, samthockt och nu med thette mortt obne breff beuilge och sambthede, aarligen att lade giffue hannem 1) Vi antage det for utvivlsomt, at naar der i Prof. T. Beckers Fortegnelse over de danske Studenter i Leipzig (Ny firfehift. Saml. II, 519) nævnes: Joannes Christophorus Dibuadius, Magister Wittebergensis", maa det være en Fejlffrift for Georgius Chr. Dibuadius. I Biskop Jens Bircherods Bibliothek fanbtes G. Dibvadii deisebog, som han har brugt til at labe Professores og andre Exteri tegue ubi" (Subms Rye Saml. IV, 1, 84); men vi vide ifte, om denne Nejsebog endnu er bevaret nogensteds. 2) Hos Lyschander, De scriptoribus Danicis (Westphalen, Monum. ined. III, 462), anføres blandt Jerg. Dybvads elrifter: Alcinol Philosophi introductio in doctrinam Platonis, recognita et Hafnia edita. Det Strift, der berved sigtes til, findes i Hjelmstjernes Samf. 2714. S under Titel: Aleinoi Philosophi ad doctrinam Platonicam introductio. Hafn, 1574. 8, men uden noget Udgivernavn; og da Dybvad neppe er vendt tilbage fra udlandet før 1575, bliver det vistnok tvivlsomt, om man paa Lyschanders Ord tor tillægge ham Udgivelsen deraf.<noinclude><references/></noinclude> ggngyioh4m6vb6ykmuhxf58aegys3dv 104 106371 426687 2026-05-31T12:43:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>hannem aff wortt Renthekammer ist daller, thil faa lenge wij anderledis thilfigendis worder, och schall for Mefter Jorgen Ghriftoffersen Dibwab aldellis inthet left publice eller priuatim, woben bues hannem bliffuer befallett och paalagd. Samelebis, effther att wij ere fommen vbi forfaringe om thend store wenighed, som begiffuer fig wobenland eblant the hoglerbe om thet begwerdige Altharis Sacramenthe, och wij ie gierne feer, att faaban wenighed shulle opuedes her vdj riigett, eller anderledis ber att skulle leeris eller prediged, end som edf hogborne førstis wor fiere herrefaders thiid, och fidenn ind thill chef om same artickell rent och purtt lert och enfoldeligenn effther Christi indschickelse predigett er, huorfore wij nogen thiid südenn haffue ladett wore breffue wogaa, och ther med strengeligen forbudit nogen bisputab om thet bogwerdige Sacramente att skulle feris: tha fall for Wefter Jorgen Christoffersen Düidwad vbj liige maade aldellis were forbodenn, nogget om thet hogerdige altaris Sacramente enthen hemmeligen eller obenbare att lese, predige eller schriffue, huor aff nogen witlefftig disputat kunde fororfagis, men fall seg thet aldellis wondthelde och ide opwede eller stiffte nogen wenighed her om, faa frambt band ice paa thet alder hoigeßte will straffic. Bebenbis och bindenbis wor Renthemefther (c.). Actum Frederichsborg thend vij Julij Kar c. 1575. De trænge Panlæg, dette Bres indebolder. med at Dybvad i fine Forelæsninger maatte berore de da verserende Radverstridigheder, vise, skjout Brevet ellers intet foreskriver om, hvilke Forelæsninger han skulde holde, at han nærmest var bestemt til theologist Docent, og dette stadfæstes ikke alene derved, at Sennen Christoffer Dybvad etsteds fortæller, at Faderen blev antagen til at udlægge Profeten Daniel'), men ogsaa ved følgende Skrift: Quæstiones in primum caput primi libri diuini legislatoris Mosis. Autore Georgio Christophoro Dibuadio, Professore Theologo. Hafni 1577. 8. (Tilegnet Handler Niels Kaas). Desuden underskrev M. Jorgen Dybvad sem S. Theologiæ Professor" de theologiske forhandlinger med D. Nield Gemmingfen, fem ban faa Dage efter fint udnævnelse til extraordinar Brofosfor var faldet til at bivaane paa jobenhavné Slot). Imidlertid holdt ban Bryllup i Vejle d. 8 December 1576 med Kirsten Jespersdatter (født 1549, Datter of Jesper Vincentius, Borgemester i Vejle, og hustru Maren Jensdatter Drne), der efter Sigende just ifte al have bidraget til at gjøre bane Lio fenderlig lyffeligt. Forevrigt fortfatte han med glid fin literære Birksomhed, fornemmelig i det mathematiske Fag. Saaledes udgav han: Propositiones aliquot Mathematicæ in eorum vtilitatem, qui in celeberrima Academia Hafniensi suauissimæ et vtilissimæ Matheseos sunt studiosi. Hafniæ 1) I Debicationen til Problema de arcuum ex trianguli apicibus descriptione. 1606. 3) Dänische Bibliothek. I, 77. P. Hegelunde Kalenderoptegnelser (msc.). Vinding, Acad. Haun. p. 142. Universitetets Program i Anledning af hendes Død.<noinclude><references/></noinclude> drmr0gei78yqyb7wzzthl1xjeoqjkye 104 106372 426688 2026-05-31T12:43:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|109}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. Hafnia 1577. 8. (Tilegnet Brødrene Johan Nud til Megelkjær og Kund Rud til Exbygaard. triftet er af aftronomist Judbold). Practica præcipuæ doctrinæ triangulorum planorum, omnibus studiosis Matheseos vtilissimæ, expositio. Hafniæ 1577. 8. (Iileguet Oluf Rosen. sparre til farholt, d. 12 Dft. 1577). En nyttig Bnderuissning om den Comet, som dette Aar 1577 in Nouembri ført baffuer ladet sig fee. Befereffuen ved Georgium Christophorum Dibuadium, Professor i den hellige Scrifft. n. 1578. 4. (3ilegner 8. Frederik den Anden, die Thomæ 1577). Det sidste Skrift er fær mærkeligt. 3 Fortalen figer Forfatteren: „Gud haffner optend i himmelen denne tid en forskreclig or Gomet, builden fig offuet den gantite vide Berden lader see, at den skulde paaminde alle Mennister, ingen undertagen, om sin aluorlige Brede offuer Synden oc Berdens ødeleggelse". Dybvad mente, at det netop maatte være hand Opgave at skrive om den Sag: „effterdi ieg icke alleneste den hellige Scrifft oc bebraiffe Tungemaal i dette G. . M. lofflige Bniuerfitet, aff E. K. M. naade, gunst oc rundbed profiterer, men ocsaa Bngdommen til beste oc gaffu baffuer mine Leiser i den naturlige Philosophie oc Himmellobet". Skriftet indeholder Bermaninger til at tage fig egnet til hjerte og emoende g, tilligemed en Coregning af alle de Kometer, som i Tidernes Vob vare sete, og hvilke Ulyffer de formentlig havde været Forbud paa. Dernæst søger Forfatteren at forudsige, hvad denne Komet betod, og hvilke Ulyffer den varslede om. Om dens Tilsynekomst siger han: „Den baffuer ieg forst feet ved Sore Closter i Sieland, den tid Kong. Maiest. var sammesteds, S. Martini dag, om Afftcuen". Efriftet slutter med en Bon¹). Maaske dette Skrift har givet Anledning til, at Dybvad fort efter blev beskikket til mathematisk Professor ved Universitetet og eneverettiget Almanakforfatter, saaledes som folgende Kongebrev viser: Mester Jyrgen Dybuad fick breff, fom her effther folger. Wij Frederich thend Anden rc. Giere alle witterligt, att efftherthi off elftelige hoglerde mand mester Jyrgen Dybuad nu er tilfticket att fulle were Mathematicus Profeffor vd vniuerfitetit j Kiepnehaffn, och hand haffuer loffuet och tilfagt aarligen her effther att wille giøre och lade odgaa danske almenacker och schriff calender, fom thet feg bør: tha wille wij met thette wort breff strengeligen och alfuorligen haffue forbiudet alle bogførerne her wej riiget och alle andre, att the effther thenne dag ide skulle mue aff thydske paa danske lade wbfette och trocke en helder selge eller affhende nogen andre danske almenacker eller schriff calender her vdj riiget end the, som fort mester Jergen Dybuab aarligen laber vbgaa edy threcke, worn thet fonderliigen feet med mor bevilling och tilladelfe, faa frampt nogen fordrifter feg til her emob at giete, the tha ice wille baffue famme almenacher ody 1) I Konser. Wegeners Efterretninger om A. S. Bekel, 2 Udg. S. 51, nævnes flere Forfattere, som omtrent samtidig skrev om Kometer og deres varslende Betydning. Danske Mag. [4] II. 2. p<noinclude><references/></noinclude> hg3h2pqzix3dsk4bn5ttmqqtv0qqz3t 426701 426688 2026-05-31T12:58:59Z MGA73 457 426701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|109}}</noinclude>Hafnia 1577. 8. (Tilegnet Brødrene Johan Nud til Megelkjær og Kund Rud til Exbygaard. triftet er af aftronomist Judbold). Practica præcipuæ doctrinæ triangulorum planorum, omnibus studiosis Matheseos vtilissimæ, expositio. Hafniæ 1577. 8. (Iileguet Oluf Rosen. sparre til farholt, d. 12 Dft. 1577). En nyttig Bnderuissning om den Comet, som dette Aar 1577 in Nouembri ført baffuer ladet sig fee. Befereffuen ved Georgium Christophorum Dibuadium, Professor i den hellige Scrifft. n. 1578. 4. (3ilegner 8. Frederik den Anden, die Thomæ 1577). Det sidste Skrift er fær mærkeligt. 3 Fortalen figer Forfatteren: „Gud haffner optend i himmelen denne tid en forskreclig or Gomet, builden fig offuet den gantite vide Berden lader see, at den skulde paaminde alle Mennister, ingen undertagen, om sin aluorlige Brede offuer Synden oc Berdens ødeleggelse". Dybvad mente, at det netop maatte være hand Opgave at skrive om den Sag: „effterdi ieg icke alleneste den hellige Scrifft oc bebraiffe Tungemaal i dette G. . M. lofflige Bniuerfitet, aff E. K. M. naade, gunst oc rundbed profiterer, men ocsaa Bngdommen til beste oc gaffu baffuer mine Leiser i den naturlige Philosophie oc Himmellobet". Skriftet indeholder Bermaninger til at tage fig egnet til hjerte og emoende g, tilligemed en Coregning af alle de Kometer, som i Tidernes Vob vare sete, og hvilke Ulyffer de formentlig havde været Forbud paa. Dernæst søger Forfatteren at forudsige, hvad denne Komet betod, og hvilke Ulyffer den varslede om. Om dens Tilsynekomst siger han: „Den baffuer ieg forst feet ved Sore Closter i Sieland, den tid Kong. Maiest. var sammesteds, S. Martini dag, om Afftcuen". Efriftet slutter med en Bon¹). Maaske dette Skrift har givet Anledning til, at Dybvad fort efter blev beskikket til mathematisk Professor ved Universitetet og eneverettiget Almanakforfatter, saaledes som folgende Kongebrev viser: Mester Jyrgen Dybuad fick breff, fom her effther følger. Wij Frederich thend Anden rc. Giere alle witterligt, att efftherthi off elftelige hoglerde mand mester Jyrgen Dybuad nu er tilfticket att fulle were Mathematicus Profeffor vd vniuerfitetit j Kiepnehaffn, och hand haffuer loffuet och tilfagt aarligen her effther att wille giøre och lade odgaa danske almenacker och schriff calender, fom thet feg bør: tha wille wij met thette wort breff strengeligen och alfuorligen haffue forbiudet alle bogførerne her wej riiget och alle andre, att the effther thenne dag ide skulle mue aff thydske paa danske lade wbfette och trocke en helder selge eller affhende nogen andre danske almenacker eller schriff calender her vdj riiget end the, som fort mester Jergen Dybuab aarligen laber vbgaa edy threcke, worn thet fonderliigen feet med mor bevilling och tilladelfe, faa frampt nogen fordrifter feg til her emob at giete, the tha ice wille baffue famme almenacher ody 1) I Konser. Wegeners Efterretninger om A. S. Bekel, 2 Udg. S. 51, nævnes flere Forfattere, som omtrent samtidig skrev om Kometer og deres varslende Betydning. Danske Mag. [4] II. 2.<noinclude><references/></noinclude> 5azhlxhsaz65z54n91z4nilhqcp49g2 104 106373 426689 2026-05-31T12:43:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|110|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>och schriff calender forbrot, och till med ftraffis ther offuet, som wild beer. Her effther fig huer will wilde at forholde. Actum Kronborg thend ix Januarij Nar 1c. Moltrviij. Denne udnævnelse var ingenlunde fiffet til at gjøre M. Jorgen Dybvad yndet blandt de øvrige Professorer; thi fun derved at den hidtilværende Professor i Mathematik, Mag. Waders Bederfen joge, blev afskediget, fit Dybvad Peken, og den Formodning laa nær, at han havde benyttet fin Indflydelse bos Kansler Niels Kaos til at bibringe denne den Mening, at M. Anders Ajege iffe mere gjorde fuldest i fit Embete. Profesfeverne gjorde derfor Banskeligheder og faldt først tilføje, efterat de bavde modtaget en larp Tilrettevidning i felgende Kongebrev³): Frederich Frederich thend Anden med Gudh naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning 2c. Wor fenderlige gun tillforn. Bilder, effther som wij haffue for gott anfeet, att ther fulle sie en forandring wobj Bniuerfitetet med professionibus, huad Mathematicam lectionem belanger, wdi saa maade att Mester Anders Kiøge, som en thid lang haffure hafft samme profession, her effther skulle refidere hoff hans canidbomme, och en web nafn Mester Jorgen Dybwad fall komme rodj hans sted, och ther fore wed wor Gangler befallitt, faabant ether att stulle tilfiende giffuis: tha forfare wij, atti enbna libet haffue retted ether effther samme wor wilge, men befinde, attj ere mehr tillnegede personen, end ellers huorledis samme Mathematica professio tilbørligen kunde forsørgis. Och efftherthij wij for Mester Anders Kiege offuer hans canidbomme haffue ladit forsørge med nogitt korn aarligen af loffthitt, faa hand seg inthett kand beklage, oc wij baffue befpurt thend feilighed aff andre, att for Mester Fergen Dybwad samme lection romeligen kunde bestaa, tha bede wij ether oc wille, attj thett saa endeligen strax bestiller, att forte Mefter Jørgen Dybwad tillforordnis att leffe Mathematica oc nyder thett stipendium, ther till ligger, oc att thend anden drager till hané canidbomme att refidere, anfeendis huad efftherthale thett wille giffue stolen, om andre fremmede her indkomme och befinde samme lection icke rett bestilldt, foruden buab forfommelfe wongbomen och thee offuer kunde liide. Huorfor i ether ther effther kunde wiide att rette. Ther mett stier wor wilge. Schreffuit paa wortt flott Kroneborg thend v. Aprilis aar sc. Molrrviij. Bnder wort fignett. Friderich. Udshift: Delf beberlige od boglerde mend Rectori, Doctoribus, Magistris od menige Professoribus voi Bniversitetet odj wor tiebsted Kiepnehan. ') Efter Originalen i Kongl. Bibl., Ny tgl. Samt. 752 c. Fol. Maaske<noinclude><references/></noinclude> o1scgl9izp2ywxf1jn3f4pnebfnc60b 104 106374 426690 2026-05-31T12:43:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|111}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. Maaske for at bevise, at ban iffe med Urette var foretrukken til Lærerstolen i Mathematik, der tillige omfattede Astronomien, lod Dybvad det ene Skrift udgaa eftre det andet, henhørende til dette og beslægtede fag, saaledes: Doctrina meteorologica tradita et explicata. Hafnie 1578. 8. (ilegnet Sten Bilde til Bandaas). De Iridis generatione, loco, coloribus, numero et figura, inquisitio optica. afniæ 1578. 8. (Tilegnet Hr. Vage Urue til Beltebjerg). De iis, quæ insalubria sunt et præter naturam, morbo videlicet, morbi causa et symptomate, generalis commonefactio. Hafnia 1579. 8. (Tilegnet Rigsraad Mandrup Parsberg til Sandbygaard, d. 28 Marts 1579). Det sidste Skrift var en Forelæsning, Dybvad bavde holdt ved Universitetet, og som han nu udgav, ne ad eos solos, qui in hac inclyta Academia literis inuigilant, laborum nostrorum fructus perueniat". Forholdet mellem bam og hans Kolleger forbedredes imidlertid ikke berved, og det saa meget mindre, som det var den almindelige Mening, at ban, for fele at blive theologist Professor, fegte at undergrave den almenagtede D. Niels Hemmingsen, navnlig ved i Breve til Sachsen at afmale ham som en farlig Branglærer, hvilket atter bevirkede, at Kurfyrst August den ene Gang efter den anden trængte paa K. Frederik II for at faa ham til at fjerne denne farlige Mand fra Universitetet¹). Som bekjendt forte tette endelig til, at emmingfen blev afskediget d. 29 Juli 1579. Men da næsten alle Mænd af Indflydelse bertillands dengang mere eller mindre tilhørte Hemming fens Retning, og Kongen selv fun paa Grund af det idelige Tryf udenfra havde set sig nødt til dette Skridt, opnaaede Dybvad dog ikke den Hensigt, man med eller uden Grund har tillagt ham, men maatte endogsaa se fiz gjentagne Gange forbigaaet, idet forst Mag. Jakob Madsen og efter dennes Død D. Hans Olufsen Stangerup rykkede op i det theologiske Fakultet. Først efter 8. Frederi! 11. Ded, under Mindreaatighedoregjeringen, da Riels Kaas flod i Evidsen for Rigsstyrelsen, lyffedes del Dybvad at maa fine Laskerd Waal. Denne virkelige eller formentlige Tilsidesættelse bas viitnof avlet en betydelig Bitterbedi bans Ejæl, faameget mere som han var af en yderst kolerisk Natur. Nærmest viste det sig deri, at vau i al denne Tid ikke udgav et eneste Skrift, naar man frareguer et Blad med Disputereemner, som hans akademiske Funktion som Dekan i det filosofie Fakultet paalagde sam (Assertiones theologice, mathematica, physica et elhice, respondentibus quinque honestis et eruditis viris titulo magistrorum ornandis. Hafn. 1580. Fol. pat.), og hans neppe heller frivillige Deltagelse i Revisionen af den danske Bibel 15882). Hans Eneberettigelse som Almanafforfatter bar ingen Spor efterladt 1) Se Gjessing, Jubellærere. III, 15. Helveg. Den danske kirkes Hist. eft. Reform. 2 Udg. 1, 210. Der er forøvrigt ingen bestemte Tegn til, at Dybvab var en afgjort Modstander af Hemmingsens theologiste Retning, ialfald varede det neppe længere, eub til Hemmingsen havde veget fin Plabs ved Universitetet. 3) Ny firfevist. Saml. I, 204. 209. 2<noinclude><references/></noinclude> nld10iaoqoh5vq4w4mzneea32gxgpjg 426702 426690 2026-05-31T13:00:12Z MGA73 457 426702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|111}}</noinclude>Maaske for at bevise, at ban iffe med Urette var foretrukken til Lærerstolen i Mathematik, der tillige omfattede Astronomien, lod Dybvad det ene Skrift udgaa eftre det andet, henhørende til dette og beslægtede fag, saaledes: Doctrina meteorologica tradita et explicata. Hafnie 1578. 8. (ilegnet Sten Bilde til Bandaas). De Iridis generatione, loco, coloribus, numero et figura, inquisitio optica. afniæ 1578. 8. (Tilegnet Hr. Vage Urue til Beltebjerg). De iis, quæ insalubria sunt et præter naturam, morbo videlicet, morbi causa et symptomate, generalis commonefactio. Hafnia 1579. 8. (Tilegnet Rigsraad Mandrup Parsberg til Sandbygaard, d. 28 Marts 1579). Det sidste Skrift var en Forelæsning, Dybvad bavde holdt ved Universitetet, og som han nu udgav, ne ad eos solos, qui in hac inclyta Academia literis inuigilant, laborum nostrorum fructus perueniat". Forholdet mellem bam og hans Kolleger forbedredes imidlertid ikke berved, og det saa meget mindre, som det var den almindelige Mening, at ban, for fele at blive theologist Professor, fegte at undergrave den almenagtede D. Niels Hemmingsen, navnlig ved i Breve til Sachsen at afmale ham som en farlig Branglærer, hvilket atter bevirkede, at Kurfyrst August den ene Gang efter den anden trængte paa K. Frederik II for at faa ham til at fjerne denne farlige Mand fra Universitetet¹). Som bekjendt forte tette endelig til, at emmingfen blev afskediget d. 29 Juli 1579. Men da næsten alle Mænd af Indflydelse bertillands dengang mere eller mindre tilhørte Hemming fens Retning, og Kongen selv fun paa Grund af det idelige Tryf udenfra havde set sig nødt til dette Skridt, opnaaede Dybvad dog ikke den Hensigt, man med eller uden Grund har tillagt ham, men maatte endogsaa se fiz gjentagne Gange forbigaaet, idet forst Mag. Jakob Madsen og efter dennes Død D. Hans Olufsen Stangerup rykkede op i det theologiske Fakultet. Først efter 8. Frederi! 11. Ded, under Mindreaatighedoregjeringen, da Riels Kaas flod i Evidsen for Rigsstyrelsen, lyffedes del Dybvad at maa fine Laskerd Waal. Denne virkelige eller formentlige Tilsidesættelse bas viitnof avlet en betydelig Bitterbedi bans Ejæl, faameget mere som han var af en yderst kolerisk Natur. Nærmest viste det sig deri, at vau i al denne Tid ikke udgav et eneste Skrift, naar man frareguer et Blad med Disputereemner, som hans akademiske Funktion som Dekan i det filosofie Fakultet paalagde sam (Assertiones theologice, mathematica, physica et elhice, respondentibus quinque honestis et eruditis viris titulo magistrorum ornandis. Hafn. 1580. Fol. pat.), og hans neppe heller frivillige Deltagelse i Revisionen af den danske Bibel 15882). Hans Eneberettigelse som Almanafforfatter bar ingen Spor efterladt 1) Se Gjessing, Jubellærere. III, 15. Helveg. Den danske kirkes Hist. eft. Reform. 2 Udg. 1, 210. Der er forøvrigt ingen bestemte Tegn til, at Dybvab var en afgjort Modstander af Hemmingsens theologiste Retning, ialfald varede det neppe længere, eub til Hemmingsen havde veget fin Plabs ved Universitetet. 2) Ny firfevist. Saml. I, 204. 209.<noinclude><references/></noinclude> sxrmoepmesi4k08pbauejkkorlqoboi 104 106375 426691 2026-05-31T12:43:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|112|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>efterladt sig, med mindre det kunde antages, at han havde overladt Arbejdet til fin ovenomtalte Broder ¹). Endelig naaede M. Jørgen Dybvad da, i Sommeren 1590, at faa den Plads i det theologiske Fakultet, der stod ledig siden D. Anders Lauritsens Død, d. 3 November 1589. Det var første Gang siden Universitetets Gjenoprettelse under K. Christian III, at nogen umiddelbart fra den mathematiste Profession indtraadte i det theologie Fafultet, thi almindelig havde Professoren i Dialettit, der tillige var Vicarius som Læsemester i Theologien for Sjælands Biskop, naar denne var fraværende paa Bisitatsrejser, været den nærmeste til Oprykning, naar en Plade blev ledig. Denne Gang waatte imidlertid Professoren i Dialefnif, M. Peder Magefen, ftaa tilbage. for Dybvad, som ganske vist, hvad Lærdom og Embedsalder angaar, maatte anses som den værdigste. Noget senere, d. 15 November 1590, creeredes han derpaa til Doctor i Tbeologien af D. and Slangerup, efter at bas den forudgaaende 9 November offentlig bande fotioaret folgende af bam felv forfattede Theses: Theses, quibus repetitur summa veræ et incorruptæ doctrinæ, quam nostræ ecclesiæ profitentur de justificatione hominis peccatoris coram Deo, a Georg. Chr. Dibvadio. Hafnia. 1590. 4. Com theologist Professor fortsatte Dybvad fi afbrudte frugtbare Forfatter. virksomhed; saaledes udgav ban: Canones vetusta synodi, quæ Gangre in Paphlagonia..circa annum Domini 324 celebrata est. in usum studiosæ juventutis, ut ex eorum explicatione vera dogmata confirmentur, et sophismata, errores et superstitiones aduersæ partis refellantur, editi a Georg. C. Dibvadio. Hafniæ. 1592. 4. (Disse Canones ere ber nogione i det græske Originalsprog). Dette Skrift skulde efter ytringer i Fortalen navnlig benyttes til at føre Studenterne ind i Polemikken mod Papisterne, som paa denne Tid begyndte at tildrage sig mere Opmærksomhed hertillands, end Tilfældet havde været i den sidste Menneskealder, ifar paa Grund af Jefuiterned forsøg paa at drage danske uglinger til deres Støler, der nu begyndte at fomme i stor Anseelse. Næsten alle Dybvade senere Skrifter indeholde lejlighedsvis starp Polemik mod Papister og Jesuiter. loan. Chrysostomi Homilia vigesima prima ex 80, quas Antiochiæ habuit, pene tota, cum sententiis aliquot insignioribus ex 20 prioribus collectis. Hafniæ. 1594. 4. Expositio XV priorum vers. primi cap. Jesaiæ, tradita forma thesium, vt sit accommodata disputationi, quæ habebitur, volente Deo, 23 Octob. a Georgio C. Dibvadio, respondente Christophoro G. Dibvadio. Hafnia. 1594. 4. (Det Hebraiske er sat med latinske Typer, da man endnu iffe havde hebraiske Typer bertillands). Ex 3) Lyschander anfører rigtignok blaubt Jørgen Dybvads Sfrifter aliquot annorum Ephemerides" (Westphalen, Monum, ined. III, 462); men bois det er cigtigt, ere jasfalb ingen af disse Almauatter nu bevarede.<noinclude><references/></noinclude> 07m9de2ynyi3yw4zlacd58w0v4pg750 104 106376 426692 2026-05-31T12:43:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|113}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. Explanatio VIII versuum primi capitis Jessie a 15 ad 24, comprehensa forma thesium, vt subjiciatur examini de ea conferre volentium in disputatione, quæ habebitur 29 Octob. a Georg. C. Dibvadio, respondente Christoph. G. Dibvadio. Hafuiæ. 1595. 4. I det sidstnævnte Skrift bemærkes for første Gang den Lyst hos Dybvad, som senere blev bestandig mere og mere fremtrædende, til i akademiske Lejlighedsskrifter at behandle politiske Emner. Endnu holdt han sig dog i al Almindelighed, idet han talte om ex Regjerings Pligter, men efterbaanden antog band politiske entydninger en bestemtere Skikkelse. Som en Myg bevæger sig om Lyset i snævrere og snævrere Kredse, indtil den tilsidst falder ned med forbrændte Vinger, ganske paa samme Maade gif det D. Jørgen Dybvad i hans Forfattervirksomhed: som dreven af en uimod staaelig Magt nærmede han sig langsomt men siffert det Punkt, da det var at forudse, at ban efter de daværende Statsforhold nødvendig maatte fomme i Ulykke. Men undersøge vi nærmere Tidspunktet, da denne Forfattervirksomhed begynder, da falder det samtidig med Kauslerstiftet. Den 23 Juni 1594 døde hans Belynder Niels Kaas og efterfulgtes i Kansterembedet af Cbristen Friis til Borreby. Der fan neppe være Tvivl om, at det var misfornøjelse med denne og med bans Styrelse især af de akademiske og firkelige Anliggender, som har drevet Dybvad fremad i hans Kritik af Regjerings- handlinger. Derimod er det ganske sikkert urigtigt, naar det oftere er fagt, at et fra Ungdommen næret had til Adelen idethele bar været den egentlige Aarsag til bans politiske forfattervirffombed); ban havde tuertiused tidligere ytret in Hengivenbed med denne Stand ved at dedicere en stor del af fine Skrifter til forskjellige Adelsmænd, ligesom han ogsaa paa anden Maade havde vist Opmærksombed mod Adelspersoner 2). Den 1 Juni 1596 valgtes han til Universitetets Rektor, men gav ved denne Lejlighed eu Prove paa fin fordringeinlde tarafter, idet han gjorde Banffeligheder ved at modtage denne Ærespost, med mindre han som Rektor maatte faa Sæde over Sjalauds Biskop, D. Beder Jensen Binftrup. Do imidlertid samtlige Professoren, maaske ikke uden en vis starp Hentydning, erklærede, at Universitetets Reftor altid skulde indtage den Plads, fom Niels Hemmingsen havde indtaget, dengang han var Rektor, faa maatte Dybvad falde tilføje. Men siden gjorde bant Bispen det faa ubehageligt ved Modsigelser og paa auden Viaade, at denne d. 22 Januar 1597 fortørnet forlod Konsistorium, og da man sendte Notarius hen til ham, forat anmode ham om at komme igjen, foarede, at ban, faalauge Dybvad var Reftor, iffe vilde befatte sig med noget. Universitetdanliggende"). Som Rektor holdt Dybvad den akademiske Festtale i Anledning af K. Christian IV.3 Kroning, hvilken Tale endnu er bevaret i Haandskrift). Derimod findes nu ikke mere et Skrift, ban samme Aar skal have udgivet: 3) Se f. Ex. Rohmanu, Udsigt over Tryktefrihedens Hist. i Danmark. S. 18. 3) Lyschander anfører blandt Dybvads Strifter (Westphalen, Monum. ined. III, 462) følgende, som vi forøvrigt iffe have funbet: Melog zapauvxov ad nobilissimam Ciciliam Crne, lngentem maritum Albert. Oxonium. Hafn. 1577. 3) Ny tirkehistoriske Samlinger. 1, 61. 63. *) intes i song. Bibl., Ny fgl. Samil. 988. 4.<noinclude><references/></noinclude> f78jwbiergxj5tlemjpn084tuqjqnh6 426703 426692 2026-05-31T13:01:27Z MGA73 457 426703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|113}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. Explanatio VIII versuum primi capitis Jessie a 15 ad 24, comprehensa forma thesium, vt subjiciatur examini de ea conferre volentium in disputatione, quæ habebitur 29 Octob. a Georg. C. Dibvadio, respondente Christoph. G. Dibvadio. Hafuiæ. 1595. 4. I det sidstnævnte Skrift bemærkes for første Gang den Lyst hos Dybvad, som senere blev bestandig mere og mere fremtrædende, til i akademiske Lejlighedsskrifter at behandle politiske Emner. Endnu holdt han sig dog i al Almindelighed, idet han talte om ex Regjerings Pligter, men efterbaanden antog band politiske entydninger en bestemtere Skikkelse. Som en Myg bevæger sig om Lyset i snævrere og snævrere Kredse, indtil den tilsidst falder ned med forbrændte Vinger, ganske paa samme Maade gif det D. Jørgen Dybvad i hans Forfattervirksomhed: som dreven af en uimod staaelig Magt nærmede han sig langsomt men siffert det Punkt, da det var at forudse, at ban efter de daværende Statsforhold nødvendig maatte fomme i Ulykke. Men undersøge vi nærmere Tidspunktet, da denne Forfattervirksomhed begynder, da falder det samtidig med Kauslerstiftet. Den 23 Juni 1594 døde hans Belynder Niels Kaas og efterfulgtes i Kansterembedet af Cbristen Friis til Borreby. Der fan neppe være Tvivl om, at det var misfornøjelse med denne og med bans Styrelse især af de akademiske og firkelige Anliggender, som har drevet Dybvad fremad i hans Kritik af Regjerings- handlinger. Derimod er det ganske sikkert urigtigt, naar det oftere er fagt, at et fra Ungdommen næret had til Adelen idethele bar været den egentlige Aarsag til bans politiske forfattervirffombed); ban havde tuertiused tidligere ytret in Hengivenbed med denne Stand ved at dedicere en stor del af fine Skrifter til forskjellige Adelsmænd, ligesom han ogsaa paa anden Maade havde vist Opmærksombed mod Adelspersoner 2). Den 1 Juni 1596 valgtes han til Universitetets Rektor, men gav ved denne Lejlighed eu Prove paa fin fordringeinlde tarafter, idet han gjorde Banffeligheder ved at modtage denne Ærespost, med mindre han som Rektor maatte faa Sæde over Sjalauds Biskop, D. Beder Jensen Binftrup. Do imidlertid samtlige Professoren, maaske ikke uden en vis starp Hentydning, erklærede, at Universitetets Reftor altid skulde indtage den Plads, fom Niels Hemmingsen havde indtaget, dengang han var Rektor, faa maatte Dybvad falde tilføje. Men siden gjorde bant Bispen det faa ubehageligt ved Modsigelser og paa auden Viaade, at denne d. 22 Januar 1597 fortørnet forlod Konsistorium, og da man sendte Notarius hen til ham, forat anmode ham om at komme igjen, foarede, at ban, faalauge Dybvad var Reftor, iffe vilde befatte sig med noget. Universitetdanliggende"). Som Rektor holdt Dybvad den akademiske Festtale i Anledning af K. Christian IV.3 Kroning, hvilken Tale endnu er bevaret i Haandskrift). Derimod findes nu ikke mere et Skrift, ban samme Aar skal have udgivet: 1) Se f. Ex. Rohmanu, Udsigt over Tryktefrihedens Hist. i Danmark. S. 18. 2) Lyschander anfører blandt Dybvads Strifter (Westphalen, Monum. ined. III, 462) følgende, som vi forøvrigt iffe have funbet: Melog zapauvxov ad nobilissimam Ciciliam Crne, lngentem maritum Albert. Oxonium. Hafn. 1577. 3) Ny tirkehistoriske Samlinger. 1, 61. 63. 4) Fintes i Kong. Bibl., Ny fgl. Samil. 988. 4.<noinclude><references/></noinclude> 98qkth88hpyawexcydqcod2mcckzg1h 104 106377 426693 2026-05-31T12:43:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|114|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>felge udgivet: Concio Augustini de ebrietate vitanda. Hafn. 1596. 8. Af akademiske Anliggender, der forbandledes i hans Rektorat, kunde mærkes, at der d. 6 Oktober 1596 blev vedtaget en udforlig Ordning for det nyoprettede Balfendorss Kollegium. denne skulde Universitetets Rektor vaa Grund af fine mange andre Embedsforretninger være fritagen for at deltage i det specielle Tilsyn med Kollegiet og dets Alumner. Men hele denne Ordning blev senere fasseret, og en ny vedfogen d. 24 Marts 1599, ifølge hvilken Universitetets Rektor skulde være en af de stadige Tilsynsmænd ved Kollegiet¹). Ogsaa i anden Sag havde Dybvad et sært held med sig, der synes at tyde paa, at Bispen. bvor Lejlighed gaves, bar søgt at betale bam med samme Mont. Til værer for sin ældste Son havde han nemlig haft en Student ved Navn Niels Bogusen). Denne søgte han i fit Reftorat at faa beskikket til det ledige Kapellani ved Vor Frue Kirke. Professorerne havde Kalderet, og udstedte den 23 Oftober 1596 Kaldsbrev for Studenten. Men iffe deste mindre fandt Bifren Anledning til at gjote Bauffeligheder ved Crdinationen, som det synes paa Grund af et manglende Testimonium fra Stektoren ved Roskilde Skole, hvorfra Niels Bogusen var dimitteret. Universitetets Rektor og Professorer skrev til Sapitlet i Roskilde for at faa Sagen bragt i Rigtighed. Men hvad enten Kapitlet nu iffe bar set sig istand til at opfylde Begjæringen, eller andre Hindringer ere fraadte wejen, fac meget er vist, at Niels Bogusen ifte fit det Embede, hvortil han alt var faltet, og et lignende Ubeld forfulgte ham flere ange, naar dan feste og tilsyneladende havde god Udsigt til at faa Embedsansættelse, saaledes at man fristes til at antage, at Uvilje mod bans Beskytter har haft væsentlig Andel i det Ubeld, der fulgte bam. Sagen oplyses nærmere ved følgende Breve"): 1. Rector oc Professores i Riebenbaffns Universitet kiendis oc gisc vitterligt for alle, att act effter Guds byrd 1596, leffuerdagen som var den 23 Octobris, vaare vi endrecteligen forfambled y voris Consistorio, oc efter att Gub alfommectigste ved denne thimelige bed om dagen thilforne hadde henkalled thill sig hederlig oc vellert mand, falig Wester Hans Laurigen, fordum Gapellan thill wor Frue Kirde her fammesteds: da haffue vi famtlig som forte wor Frue firckis rette patroner effter voris fundah, med Prouistens, hederlige oc høilerd mand M. Desiderii Fosis, hand fuldbyrd oc sambtycke, vdualt oc kalled, oc nu med dette vortt obne breff vale oc kallde denne breffuifere, hederlig oc vellert mand Niels Bonson, att stulle herefter verre och blijfue en forordinered Gapellan thill fore wor Frue Kircke her y Kiebenhaffn; dog med ſaadan vilkaar, att hand famme hoie Oc ¹) Konsistoriets Kopitog, 1538-1602, Fol. 222-26, findes en Afskrift af de fasserebe Statuter. Kollegiets Fundate" af 1599 er aftrykt som Tillæg til E. P. Rothe, Christoffer Balkendorfs Levnet. Af et Strift af Christoffer Dybvab, som senere stal omtales, fes, at Niels Bogusen havde været hans Lærer. 3) Af Konsistoriets Kopibeg i Kvart (1590-1600), S. 82. 91-92. 112. 136-37.<noinclude><references/></noinclude> c766rgfo4e7kn6tmpwl68ezt0h4ar6p 104 106378 426694 2026-05-31T12:43:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds første Hefte.|115}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. oc verdige kald med tro foreftaar oc flicker sig der vdj bode med leffnid oc lerdom, som en retsindig Guds ords thienere egner oc hør, vbi alle mode. Thill vindisbyrd haffuer vi trøct Rectoris fignet herneden for. Datum anno et die ut supra, 2. Gunstige, welbyrdige, hederlige och henlerde Herrer, neft wores venlig helsen oc tacfigelse for meget beuiste gode, buildhet att forstylle vi altid ville findis tien tuillige, giffae vi eder po dett wenligste thill kiende, att effter som denne breffuifere, Niels Mogensen, baffuer i mange aar studered her i wores Universitet oc midler altid sticked fig hos off som en erlig oc flittig person obj alle mode, so att vi derfor baffue anfeett hans lerdom, flittigbed or slickelighed, oc promoueret hannom till en Baccalaureum philosophiæ, oc endnu ydermere, for det gode hob, vi haffuer fatted om hannom, acter att forfremme hannom, tuillendis icke, att hand io kand tiene ben christen tirde met are oc lige; och efterdj hand beklager fig, att hand endnu icke haffuer bekommeb Testimonium af hederlig oc hoilerbe mand M. Pour Pederfen, fom ben thib hos eder var hans skolemester, da po bett allting motte verre dis rictigere hannem thill god befordring oc forfremmelse, beder vi eder ganske gierne, atti for voris skyld ville lade kalle forbete hederlig oc hoilerdt mand M. Pouell Pedersen for eder oc thillholde hannom, att hand vill bekiende om forte person, hans gammell discipel, det, som hand kand andsuare for Gub oc bestaa met en gob samuittighed; oc attj siden ville besuereb meddele off faadant hans vindefbyrd. Dersom vi noged igien kunde giere, hvis eber fierit fand vere, findis vi altid gierne mere end willige oc redebon. Det kiende Gud, huilchen vi her met vill haffue eder befaled. Actum Kiebenhaffn den Februarij Anno 1597. Rector et Professores Academia Hafniensis. Erlige oc welbyrbige, hederlige oc heilerde herrer, Pratater oc Ganider vbj bett hederlige Roschylle Gapittel, wored gunstige gode wenner, ganske wenligen. 3. Rector or manige Professores i Kiebenhaffnd Universitet fiendis och gier vitterligtt for alle, att vi haffue broilgrd oc sambtydtt, oc nu med dette vortt obne bref bevilge och fambtycker denne beeffuifere, Niels Bogensen, att skulle nyde oc bekomme bett allerførste præstekald, som fangeligtt vorder vdf de kirder, som Universitetet haffner jus patronatus thill. Zhi beplicter vi off alle och famptlig att beførdre hannem thill første gelegenhed, effter som forschreffuit staar. Actum Kiebenhaffn den 20 Augusti Anno 97. Sub officii nostri sigillo. 4.<noinclude><references/></noinclude> 9kzl2a5cnq2jbeil88lzauvvn64n244 426704 426694 2026-05-31T13:02:11Z MGA73 457 426704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|115}}</noinclude>oc verdige kald med tro foreftaar oc flicker sig der vdj bode med leffnid oc lerdom, som en retsindig Guds ords thienere egner oc hør, vbi alle mode. Thill vindisbyrd haffuer vi trøct Rectoris fignet herneden for. Datum anno et die ut supra, 2. Gunstige, welbyrdige, hederlige och henlerde Herrer, neft wores venlig helsen oc tacfigelse for meget beuiste gode, buildhet att forstylle vi altid ville findis tien tuillige, giffae vi eder po dett wenligste thill kiende, att effter som denne breffuifere, Niels Mogensen, baffuer i mange aar studered her i wores Universitet oc midler altid sticked fig hos off som en erlig oc flittig person obj alle mode, so att vi derfor baffue anfeett hans lerdom, flittigbed or slickelighed, oc promoueret hannom till en Baccalaureum philosophiæ, oc endnu ydermere, for det gode hob, vi haffuer fatted om hannom, acter att forfremme hannom, tuillendis icke, att hand io kand tiene ben christen tirde met are oc lige; och efterdj hand beklager fig, att hand endnu icke haffuer bekommeb Testimonium af hederlig oc hoilerbe mand M. Pour Pederfen, fom ben thib hos eder var hans skolemester, da po bett allting motte verre dis rictigere hannem thill god befordring oc forfremmelse, beder vi eder ganske gierne, atti for voris skyld ville lade kalle forbete hederlig oc hoilerdt mand M. Pouell Pedersen for eder oc thillholde hannom, att hand vill bekiende om forte person, hans gammell discipel, det, som hand kand andsuare for Gub oc bestaa met en gob samuittighed; oc attj siden ville besuereb meddele off faadant hans vindefbyrd. Dersom vi noged igien kunde giere, hvis eber fierit fand vere, findis vi altid gierne mere end willige oc redebon. Det kiende Gud, huilchen vi her met vill haffue eder befaled. Actum Kiebenhaffn den Februarij Anno 1597. Rector et Professores Academia Hafniensis. Erlige oc welbyrbige, hederlige oc heilerde herrer, Pratater oc Ganider vbj bett hederlige Roschylle Gapittel, wored gunstige gode wenner, ganske wenligen. 3. Rector or manige Professores i Kiebenhaffnd Universitet fiendis och gier vitterligtt for alle, att vi haffue broilgrd oc sambtydtt, oc nu med dette vortt obne bref bevilge och fambtycker denne beeffuifere, Niels Bogensen, att skulle nyde oc bekomme bett allerførste præstekald, som fangeligtt vorder vdf de kirder, som Universitetet haffner jus patronatus thill. Zhi beplicter vi off alle och famptlig att beførdre hannem thill første gelegenhed, effter som forschreffuit staar. Actum Kiebenhaffn den 20 Augusti Anno 97. Sub officii nostri sigillo. 4.<noinclude><references/></noinclude> 30hmulk8563w0acqj3k5uy1ytlt4vdb 104 106379 426695 2026-05-31T12:43:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|116|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>4. Erlig oc velbyrdige Rand Oluff Rofensparre) thill Skarollt, Danmardfis Rigid Raad oc Houidfmand po Landskrone flott, vocis gunstige gode ven oc fordrere, ganske wenligen. Gunstige welbyrdige Oluff Rosenfparre, fynderlig gobe wen, nest voris ganfte wenlig helfen oc tacfigelse for megit bruiste ære oc gode, builchett igien att forfylle vi allthid huer i sit sted aff yderste formue vill findie thienſtvillig. Giffnendis eders Belbyrdighed thillkiende, att denne breffuifere, Niels Mogensen, baffure anholdett bod off om voris forschrifftt oc commendation thill E. V., builchett vi hannem ide letteligen haffner fundett affflage, formodendis E. B. tager off denne woris driftighed thill gode. Aarsagen er, att denne forlle onge Mand Niels Bogensson haffuer spurtt, att Landskrone Skole nu er med det første ledig, oc skall derthill forordnis en anden Skolemester, huorfor hand oc samme Stolethieniste gierne wor begierendis. De effterdj hand vdj mange av haffuer studered her hos off, oc midler thid sticked ec fkaaedt fig med leffuit oc flittighed vdi fin bog, saa att vi derudoffuer haffuer promovered hannem thill en Baccalaureum philosophia, oc i faa mode tient hannem god for itt hederlight kald med ære or lige at kunde foreßtaa: bebe vi E. M. ganfte gierne, att E. W. vilde verdis att vere hannem herudinden beforderlig oc hannem forhielpe hos vor gode wen Superintendenten, att hand famme stolethieniste motte ninde oc bekomme for nogen anden. Saadantt vill eder Gud belønne, oc wi med allerstørste flid hos E. W. att fortiene vill allthid findis villig oc rædebon. Dett kiende Gud, huilchen vi her med vill haffue E. V. evindelig befaled. Datum Hafnire den 11 Decemb. Anno 15982). C. B., Rector oc Professores i Riebenbaffnd Universitet. Den 23 Juni 1597 creerede Dybvad, som Senior og Decanus i det theologiske Fakultet, M. Hans Poulsen Resen, der samme Aar efter Kandler Christen Friis's Duke var bleven faldet til thrologist Professor, til Doctor i Zbrologien, riter at denne otte Dage tidligere havde disputeret over folgende Theses, der synes at være forfattede af Promotor: Theses, quibus repetitur summa veræ et incorruptæ doctrinæ, quam nostræ Ecclesiæ profitentur, de bonis operibus; de quibus, Deo juvante, pro licentia accipiendi ¹) Det er den samme, hvem Dybvad tidligere havde tilegnet tvende of fine Strister. 2) Et næsten ligelydende Brev udstedtes famme Dag til,,Erlige, viise oc weladte Borgemestere oc Raadmend y Landzfrone" (anf. Kopibog, S. 137-138). Ni vibe imidlertid ikke, om Niels Vognseu alligevel har faact Rektorembebet. Han findes ialfalt itte i Niey's Fortegnelse over Rektorerne i landetrone (Skånska Skolväsendets Historia, S. 421).<noinclude><references/></noinclude> n0d6j66u99bfnlor0sjtn29k9dvqvek 104 106380 426705 2026-05-31T13:07:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|117}}</noinclude>accipiendi gradum doctorum in Theologia, die 15 Junij disputabit rev. et doctiss. vir M. Joh. Paul. Resenius, præside Georgio C. Dibvadio. Hafitiæ. 1597. 4. orovrigt baved følgende Skrifter af Dybvad fra famme Nar: Nonnulla ex metrico scripto Gregorii Nazianzeni, vt eorum lectione quisque. qui vitam suam Christo consecrauit, in fide, spe el charitate confirmetur (etc.). Exhibita rev. et doctiss. viris M. Desiderio Fossio, M. Jone Jacobi et M. Johanni Canuti¹), amicis suis singularibus, vt consolationis et prudentiæ spiritualis dulcis nutricula sint in difficili et periculoso docendi munere. Hafniæ. 1597. 8. Commonefactio de disciplina, quæ legibus Academiæ præscribitur, earum recitationi præmissa. Hafniæ. 1597. S. Det sidstnævnte Skrift er især af Bigtighed baade til Oplysning om den sædelige Tilstand blandt Studenterne paa denne Tid og til Bedømmelse af Forfatterens Karakter. Han var allerede tidligere optraadt som Forbedrer af Studenternes Sæder, nemlig i et Program eller en Tiltale, trykt paa et aabent Blad 1595, der begynder: „Adolescentibus solidæ doctrinæ veræque pietatis sludiis addiclis in Academia Hafniensi s. d. Georgius C. Dibvadius", og flutter: „Hafnia impressit Mathias Vinitor Anno M.D.VC". Formaningen beri gjælder især Studenternes Klædedragt, men er saa opfyldt med sprængfærde Citater, at vedkommende neppe bave forstaaet senderligt deraf. Da denne Tiltale formodentlig ikke havde virket tilstrækkelig, udgav Dybvad ovennævnte „Commonefactio". ange", figer han heri, „vælter jeg denne Sten og ofrer min Rattero i Bekymringer for, hvorledes den Opgave stal lejes: at gjenoprette den forfaldne Zugt og bringe Ungdommend Eader til at stemme overens med Universitetets Love. Men medens jeg anvender al min Flid berpaa, er der adskillige, der mene, at det er et utaknemmeligt Arbejde, jeg bar paataget mig. Jeg hører Folk mumie om, at det Træfdomsaag, jeg vil lægge paa Ungdommen, affe er til at udholde. Men de troste sig med, at jeg er ene om det, og man behøver iffe stort at frygte, hvad kun en enkelt tager sig for. Hvad vil denne ny Genfor, fige be, penser ban pan at tilrise fig bele Universitetets Woudighed? Ste Letsindigbed eller rgjerrighed driver mig til at paatage mig dette Urbejde, men Guds Befaling. den højeste Dorigoede Bilje og sand og oprigtig fjærlighed til den akademiske Ungdoms, som af Ufornuft ofte iffe fer, hvorfor den er kommen til Universitetet, eller hvad Bärbarbed og Sommeligbed kræver, og gode og billige Love Ferdre, men blindtben felger Lidenskabernes og Begjæringbedernes Tilskyndelser. Jeg exfter iffe i fjerneste Maade at svække eller formindske Universitetets Wyndighed, men jeg arbejder kun paa at opretholde den; og de, der klage over Trældom. vise netop derved, at de mangle den Sædelighed, som vi fordre hos fribaarne Ynglinger, og iffe anvende den Flid paa deres Studeringer, som er nødvendig for den, der skal bringe det til noget i Lærdom og Dyd. Men denne Pest findes ligefaavel ved Universiteterne, som Klinte og Sejre mellem geben. Deraf 1) Kjøbenhavns tre Sognepræster, M. Desiderius Foss ved Vor Frue, M. Jou Jakobsen Venufin ved Helliggeist, og M. Hans Knudsen (Bejle) ved E. Nicolai Kirte. Danske Mag. [4] II. 2.<noinclude><references/></noinclude> t4f9eyta9dhbind75s8urdbyxbyc7z8 104 106381 426706 2026-05-31T13:07:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|118|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Deraf opstaar dette Sfrig over, at man ikke vil lade dem blive i deres Lasters Søle, men ved Lovens Moudighed foger at drage den frem for Lyset af deres Kneiper og Zidteboder. Jntet Navn er dem fjærere end Frihedens, og hvad der ifte stemmer med deres daarlige Indbildninger kalde de Træeldom. De ansee sig for fri, naar de, lofte fra Lovens Baand, uden Sfy hengive fig til deres Lafter og Begjærligheder, og tænke iffe paa, at en saadan Tilstand er den elendigste Trældom. Den fande Frihed fratage vi ingen, men den bestaar i udøvelse af det gode og skal fremforalt blomstre ved Universiteterne, der skulle være Religionens, Videnskabernes og Dydens Templer. Naar man undertiden siger, at jeg er den eneste, som bruger faadan Straughed i Lovens Haandhævelse, da ville mine fjære Medbrødre, de øvrige Professorer, vistnok ikke uden Harme bore fligt. Thi hvilken værre Beskyldning kan man gjøre mod Lærere, end at de som orkeslose Tilskuere se de dem anbetroede Disciple stedte i yderste Livsfare, uden at ile dem til hjælp, da de dog paa saa mange Maader ere forpligtede til at sørge for deres Vel. Jeg tilstaar, at det, en enkelt kan udrette, især i en saa vanskelig Sag, er saare lidet, iseer naar de øvrige forholde sig uvirksomme eller endog paa en underfundig Vaade lægge ham Hindringer i Bejen. Derfor er det saa vigtigt, at Professorerne ere enige i at understøtte hinanden i Arbejdet paa at rense Ungdommens Særder". „Man falder mig en ny Genfor og beskylder mig for at ville tilrive mig et utilborligt Herredømme, som om det var noget nyt at arbejde paa at hævde de gamle Love i deres gamle Bærdigbed! Hvis jeg af eget Paafund drev paa en særegen Levevis, eller søgte at forlokke ungdommen til Ulydighed mod de af dew bojoise Dorigbed givur Love, ja da var Befoldningen fand; men jeg bolder mig til de skrevne Love og forlanger fun, at man skal følge dem og overensstemmende med dem bestemme Straffene for saadanne, som forse sig". Paa denne Maade fortsætter Dybvad i Forsvaret for den Strænghed, hvormed ban søgte at hævde de akademiske Love. Naar det heraf fremgaar, at de øvrige Professorer ikke støttede ham, da var Skylden vist fornemmelig bans egen, da ban, naarsomhelst Lejlighed tilbod sig, gav Prøver paa fit stridige Sind. Saaledes vilde han, kort efterat han havde nedlagt Hektoratet, ikke forlade den Professorresidens, han hidtil havde bebock, og som ban tidligere havde lovet til en vis tid at fraflytte. des aledning fattedes folgende Beslutning i Konfiftorium³): Anno Dn. 1597, loffuerdagen, som var den 23 Julij, bleff beslutted in consistorio aff alle Professoribus famptligen, som po den tid tilstede var, att efterbi D. Jorgen Dybuad engang haffuer loffued att flytte, effter de forige acta, skall hand thilholdis att efterkomme dett, oc da D. Tomes Fincke att flytte i hans fted igjen. Men vill D. Jorgen icke flytte, ba stall Universitas tale med Canceler oc begiere hand gobe raad, oc icke parterne. de folgende War er det navmeit Dybvade frugtbare Forfattesvirksomhed. fem tilbrager fig Comertfomheden. Man bar nemalig felgende Strifter af bam: 1) Konsistoriets Kopibog i kvart (1594-1600). . 111. Speculum<noinclude><references/></noinclude> o2cjb57jrudwzotagp1rh2ima7jqkrx 104 106382 426707 2026-05-31T13:07:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|119}}</noinclude>Speculum sacerdotii, siue commentarius in priorem epistolam Pauli ad Timotheum, quo pit et salutaris pastoris imago viuis coloribus depingitur. Hannoviæ. 1599. 8. Apud Guil. Antonium, impensis M. Joan. Alburgensis et Henrici Waldkirchii, bibliopol. S. R. Danie. (Eileguet omnibus piis Deil ministris, qui in regionibus subiectis Imperio Serenissimi Danorum regis etc. verbum divinitus traditum incorrupte docent et professionem ornant vilæ innocentia"). Theses de lege Dei, de quibus, Deo valente, disputabitur 30 Aprilis a Georgio C. Dibvadio. Respondente Georgio Jacobi. Hafniæ. 1600. 4, typis Henrici Waldkirchi. I dette Skrift findes bebraiske Typer anvendte, og det er ikke usandsynligt, at det er det første her i Landet trykte Skrift, hvormed dette er Tilfældet. Rigtignok findes der allerede i Dybvads ovenfor omtalte Tiltale til Studenterne af 1595 et Forsøg paa at gjengive Hebraist paa Tryk, men et Blif paa Bladet viser, at man bar maattet lade sig nøje med at stjære hele Satfen ud i Træ; først noget senere blev Henrik Waldkirchs Officin, væfentlig efter Dybvads Foranledning og paa Universitetets Bekostning, feriquet med de ferite beeraiste Typer. Theses de ratione investigandi veram Decalogi sententiam deque ejus partitione. De quibus, Deo volente, disputabitur 23.Junaja Georgio C. Dibvadio. Respondente filio Georgio. Hafniæ. 1602. 4. Enarratio primi, secundi, septuag. secundi et septuag. tertii Psalmorum Dauidis. Hafnir. 1602. 8. (Tileguet Prælater, Kaunifer og Bikarier i Roskilde Domfapitel). Enarratio Psalmi CXXII. Inscripta sacro et venerando verbi diuini ministerio, quod est in diœcesi Sielandica, Episcopo, Præpositis, Pastoribus, et Collegis seu Capellanis et his adjunctis Diaconis (etc.). Hafnia. M. DC. CII (sic!). 8¹). Theses de primo præcepto Decalogi. De quibus publica habebitur, Deo volente, disputatio 27 Julija Georgio C. Dibvadio. Respondente alio Georgio. Hafniæ. 1603. 4. Theses de appendice primi præcepti, quæ aliis est secundum præceptum. De quibus publics habebitur, D. v, disputatio 25 Januarij a G. C. Dibvadio. Respondente filio Georgio. Hafnia 1604. 4. (Thesis LXXXIII handler om Fyrster og Øvrigheter). Theses de tertio præcepto Decalogi, disputande D. v. die 25 Julij, Præside Georgio C. Dibvadio. Respondente filio Georgio. Hafnia 1604. 4. 3 1) Dette Skrift anføres iffe bos Worm eller Nyerup, men berimob: Enarratio Psalmi CXXXIII. Hafn. 1596. 8, hvilket Strift ikke findes i vore Bibliotheker. Muligvis beror da Angivelsen i disse Literaturlerica paa en Forverling. 22<noinclude><references/></noinclude> p3occ8zp071twmv9sjdhpia4hnzomsg 104 106383 426708 2026-05-31T13:13:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120|Andet Binds andet Hefte.|}}</noinclude>I de sidstnævnte Theses gaar Dybvad stærkt les paa Jesuiterne, „qui impudentis et perfrictæ frontis in publico orbis Christiani theatro quandam licitam esse idolatriam contendunt". Samtidig anmeldte han, at han i fine Forelæsninger vilde polemifere med Jesuiten Robert Bellarmiu). den Gide Thesis auferet ban Beringer af bemmingsen mod Papisterne; ogsaa i fenere Strifrer henviser ban oftere med Nos til Udsagn af denne Mand, som han mentes i fin Tid væsentlig at have bidraget til at styrte 2). Dette har givet en ubekjent Forfatter Anledning til at gjore folgende fatiriste Berd): Oderat lemmingium quamquam Dybvadius olim. Non tamen absque potest illius ore loqui. Hi sunt ingrali mores et præmia secli: Oderunt, quo possunt non caruisse, honum. Dm nu end denne Satire vistnok er berettiget, under Forudsætning af at Dybvad har været hemmingsens æmulus, insectator et supplantator", som dennes Difctpel og Beundrer Johan Bistorius, Praki Tetenbüll i Gidersted, falder bam saa giver det paa den anden Side Anledning til den Formodning, at det ikke saa meget har været Hemmingsens Lære som hans Perfon, Dybvad har været en Modstander af. bvilket ogsaa vinder Sandsynlighed derved, at han i fine Skrifter ingenlunde optrandte som en Jorer for den Areng lutherfte Lare, men endogfaa felt paadrog ig Mistaufe for at nære Forkjærlighed for Calvinismen. Dybvads Forhold til hans akademiske Kolleger, navnlig til Biskop Biustrup, var ofte spændt, stjent han som Summus Theologus iffe behandledes med ringe Hensyn, og man undertiden undlod at tage Beslutning i Konsistorium, naar han var fraværende. Acta Consistorii findes felgende under 1 Februar 1604: Propositum a Da. Episcopo de comministro constituendo Dn. Olao Christierno in Gladsaxe propter eius infirmitatem, ad petitionem uxoris ipsins. Et suffragium petiit Dn. Professorum. Injecta est mentio Baccalaureorum, qui debebant promoveri. Episcopus nominavit Du. Bartolomæum. Nihil conclusum propter D. D. Georgium Dibuadium, qui tunc temporis aberat. Dixit Dn. Episcopus, Dn. Olao inuito nullus illi obtruderetur. Smt. 31 Oktober s. A. Proponerede Rector (M. Joer Stub) de reconciliatione D. Episcopi cum D. Dibvadio, ec bleff udsendt til D. Episcopum ex Consistorio M. Stephanius or Notarius . Vi 1) Se Ubtoget af Lectionscatalogen for 1603-4 i Viv tirtebistoriske Samlinger. 11, 625, 2) Saaledes j. Er. i Theses de Juramento, Th. 133: Notatu dignum. quod grauissime serihit Hemmingius" etc. *) Krafft, Husunische Kirchenhistorie. S. 233. *) Gjessings Jubellærere. III, 15.<noinclude><references/></noinclude> ioefg7c1talt25ls3m84d7mxbvg851v 426709 426708 2026-05-31T13:14:29Z MGA73 457 426709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|120|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>I de sidstnævnte Theses gaar Dybvad stærkt les paa Jesuiterne, „qui impudentis et perfrictæ frontis in publico orbis Christiani theatro quandam licitam esse idolatriam contendunt". Samtidig anmeldte han, at han i fine Forelæsninger vilde polemifere med Jesuiten Robert Bellarmiu). den Gide Thesis auferet ban Beringer af bemmingsen mod Papisterne; ogsaa i fenere Strifrer henviser ban oftere med Nos til Udsagn af denne Mand, som han mentes i fin Tid væsentlig at have bidraget til at styrte 2). Dette har givet en ubekjent Forfatter Anledning til at gjore folgende fatiriste Berd): Oderat lemmingium quamquam Dybvadius olim. Non tamen absque potest illius ore loqui. Hi sunt ingrali mores et præmia secli: Oderunt, quo possunt non caruisse, honum. Dm nu end denne Satire vistnok er berettiget, under Forudsætning af at Dybvad har været hemmingsens æmulus, insectator et supplantator", som dennes Difctpel og Beundrer Johan Bistorius, Praki Tetenbüll i Gidersted, falder bam saa giver det paa den anden Side Anledning til den Formodning, at det ikke saa meget har været Hemmingsens Lære som hans Perfon, Dybvad har været en Modstander af. bvilket ogsaa vinder Sandsynlighed derved, at han i fine Skrifter ingenlunde optrandte som en Jorer for den Areng lutherfte Lare, men endogfaa felt paadrog ig Mistaufe for at nære Forkjærlighed for Calvinismen. Dybvads Forhold til hans akademiske Kolleger, navnlig til Biskop Biustrup, var ofte spændt, stjent han som Summus Theologus iffe behandledes med ringe Hensyn, og man undertiden undlod at tage Beslutning i Konsistorium, naar han var fraværende. Acta Consistorii findes felgende under 1 Februar 1604: Propositum a Da. Episcopo de comministro constituendo Dn. Olao Christierno in Gladsaxe propter eius infirmitatem, ad petitionem uxoris ipsins. Et suffragium petiit Dn. Professorum. Injecta est mentio Baccalaureorum, qui debebant promoveri. Episcopus nominavit Du. Bartolomæum. Nihil conclusum propter D. D. Georgium Dibuadium, qui tunc temporis aberat. Dixit Dn. Episcopus, Dn. Olao inuito nullus illi obtruderetur. Smt. 31 Oktober s. A. Proponerede Rector (M. Joer Stub) de reconciliatione D. Episcopi cum D. Dibvadio, ec bleff udsendt til D. Episcopum ex Consistorio M. Stephanius or Notarius . Vi 1) Se Ubtoget af Lectionscatalogen for 1603-4 i Viv tirtebistoriske Samlinger. 11, 625, 2) Saaledes j. Er. i Theses de Juramento, Th. 133: Notatu dignum. quod grauissime serihit Hemmingius" etc. *) Krafft, Husunische Kirchenhistorie. S. 233. *) Gjessings Jubellærere. III, 15.<noinclude><references/></noinclude> jkw2ho7zrivb7iqqhsa42wedjl3acct 104 106384 426710 2026-05-31T13:39:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|121}}</noinclude>Vi savne nærmere Oplysninger om, hvad der havde givet Anledning til Striden. Det kan dog ikke nægtes, at naar Dybvad var af anden Mening end sine kolleger, var Retten undertiden vaa hans Side; men han vilde ikke tage de Hensyn, som de andre Professorer ansaa for gavnlige for Universitetet. Det ses af følgende tvende Sager: Acta Consistorii, 27 April 1603. Domina uxor Magnifici Cancellarii petit Studioso cuidam concedi mensam regiam. D. Dibsadius putabat, consultum fore magis, si ordine Geret progressus juxta catalogum expectantium. Sed specialiter hoe fuit concessum. Smft. 19 April 1605. Rector (M. Zver Stub) proponerebe, at Fru Doritte haffde begiertt Sæby Kircketinnd effter Hans Person, som den haffde opfagtt. Et omnes confitebantur, non esse ex templi utilitate, ut illa haberet, propter multas el varias causas. Sed tandem illuc venit (Dibvadio negante simpliciter), at di in gratiam Magnilici Domini Cancellarii villde tillade hende dette vben festing, hallparten, paa Mag. Dn. Cancellarii villie, hisce conditionibus: Att hun paa 3 Kars tid denne halparten beholder. 1. Dog att hun giffuer I till pund forn tii Piedeuergen artigen. 2. adtt hun skal ide verre for streng med bønderne. 3. att hun leffuerer pengene fran fig till guode rede till Roskille Markind. 4. att hun giffuer der paa it gienbreff, att faa bolbis stall. Dette allt paa Domini Cancellarii guode villie oc raadt. Efter at Dybvad, som ovenfor er berørt, i flere tidligere akademiske Theses havde indladt fig paa eu Dreftelse af Turigbedens Pligter, gif ban i Begyndelica af Aaret 1605 Sagen betydelig nærmere i folgende Skrift: Theses de Juramente, de quibus publicam babebit, B. v., disputationem G. C. Dibvadius 30 Januarij, resp. filio Georgio. Hafniæ. 1605. 4. Saasnart Universitetets daværende Reftor, M. Jver Stub, inden Disputatsen endnu havde fundet Sted, havde faaet disse Theses ibærude, bemærkede han, at de indeholdt en arp Dadel af Negjeringoforouslaltninger, navnlig af Jndfotelſen af et nyt Toudemaal, der skulde være almindeligt for bele landet. Han blev derfor betænkelig ved deres Offentliggjerelfe og forelagde Sagen for Konfiftorium, faaledes som følgende orbandling viser: Acta Consistorii, 23 Januar 1605. Proposuit Magnificus de thesibus D. Georg. Dibvadii. Quædam in ipsis deprehendi, qua multos possint offendere, et pracipne in thesi 97 et 98, quæ retulit ad Dominos Professores: an theses ista sine aliorum præjudicio et præcipue maiorum possent disputari, aut sine periculo Academia et Professorum publicari. Omnibus negotium hoc displicuit. Atque collectis omnium votis hue rediit, ut admoneretur primo amice, quædam<noinclude><references/></noinclude> d4h50ri7g7s5pzcl4q3xylmmshgyq44 104 106385 426711 2026-05-31T13:41:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|122|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>quædam esse mutanda in illis thesibus, que offendere majores possent. Si nollet ea mutare, ipse accederet Magnificum Dominum Cancellarium et ab ipso veniam impetraret, negotio ponderato. Quod si nollet, abstineat a disputatione earunden thesium, ne respublica quid detrimenti pateretur. In maiorem rei deliberationem missus ad eum pedellus, inde cum illo Notarius Universitatis mandato Rectoris, ut veniret in Consistorium etc. Venit, responditque: monstrarent errores, quos revocaret, alias nihil immutaturum, et alia. Igitur Magn. Rector vetuit, te disputaret eas, ante majorem deliberationem, neve illas divulgaret. Imidlertid maa Sagen være bleven indberettet til højere Steder, thi d. 1 Februar tilcev det al. Sefreter Riels Krag til getfrog Universitetets Selter og forlangte, at Dybvado Tbeses skulde indsendes til Kongen, faaleded fem folgende Brev viser): Min gandfche wenlig belfenn nu oc attibt fecfendt medt wor Herre. Kiere Mester Iffuer fenderlig goude weena. Jeg betader eter paa det wenigste for megitt gott bruift, buildid igieun abt forfchnile ieg epter formue will findis willigenn. Kiere Mester Iffuer, sonderlig geude Benn, baffaer Kong. Waytes min Allernaadigste Herre mig nabigft befallet, ieg cter schulle tilschriffue, atti meb neruerendid breffuißer nu ftrar schule hiib forstide it Eremplar aff be theses, fom D. Jorgenn Dibuad nu nyligenn baffuer labit wbgaa dersamenteds at schulle disputeris oc hannem bleff forbudit. Bedendis eter wenligenn, att sodann hans Maytes begiering motte bliffue epterkommit. Wej huis maade leg for min persona land were eter till willge oc tieneste, dertill findis ieg altid gaudsdy willig geneigt. Bill oc hermed haffue eter Gud almegtigste befalit. Actum Hellsingør denn 1 Februarij Anno 1603. Niels Krag mpp. Udskrift: hederlig oc Horlerdit mand Mefter. Iffuer Stub, Rector wdj Kopennhaffas Bainersitet, min sonderlige goude Wenn, gang wenligen. Bitere blev der ille gjort ved Sagen denne Gang; deg at Dybvad formodentlig underhaanden fanet en Advarsel om at vogte sig, idet det betydedes ham, at Sagen sfulde staa ham aaben for, om han senere forfan sig. Jdetmindste finde vi, at de dristige ninger i diese Theses egian bleve gjorte til aflage rod bam i den Sag, det rejte imob bam 1607 Balconing af et fenere Shift. 3 band Stilling til Univesitetet indtraadte foreløbig ingen Forandring, saa at þan, da Raden kom til ham, d. 18 Maj 1605 enstemmig valgtes til Universitetets Rektor. Kort efter at han havde filtraabt Reftoratet, ubgae ban felgrade Shrift: Magicæ superstitionis vanitas et scelus hisce thesibus detegitur: de quiles disputatio eril, ultimo Julii, adiutore et protectore Jesu Christo, ¹) Original i konsistoriets Artiv, Patten 154. cœli<noinclude><references/></noinclude> qjymwyzwh6l6bmr13qdioq9raukbchg 104 106386 426712 2026-05-31T13:41:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|123}}</noinclude>coeli et terræ Domino, universæ potestatis principe, ac cuiusvis perversitatis hoste et expugnatore constantissimo, a Georgio Christophoro Dibvadio, respondente filio Georgio. Hafnis. 1605. 4. Efriftet indebolter meget em forskjellige Eloge Troldboméfunter og Corriro, ved hvilken Lejlighed mange ældre Forfattere anføres, men ogsaa vir generosus et historicus diligens D. Arvildus Hvittfeldius, qui historiam danicam, a Saxone Grammatico inchoatam, implevit, et usque ad mortem laudatissimæ memoria regis Christiani II perduxit. Man finder deg ogsaa Pelinif i efiftet, faalem folgende Sætning: Prognosticun est, longa experientia comprobatum, ruinam vel mutatione Reipublica: imminere, si improbis gubernatoribus inprobiores succedant, buer man fristes til at antage, at Forfatteren iffe har skrevet dette og mere, der nærmere udfører det samme Emne (Thes. 50 ff.), uden hensyn til de bjemlige Forhold. ftjent ban oplyser Sætningens Rigtighed ved lutter Gxempler ventede fra fremmede Landes Historic. Et audet Skrift af Dybvad fra samme Aar: Oratio de dicto Paulino, Rom. XII, 1: Sistite clc, præmissa recitationi legum Acad. Hafn. d. 5 Sept. Hafn. 1605 8, fjendes mu kun efter dets Titel, da det ikke findes i vore Bibliotheker'). Af de akademiske Forbandlinger i Dybvads Rektorat kunde følgende maafke være af Interesse til Oplysning om den Maade, hvorpaa han søgte at bærde, hvad ban ansaa for Universitetets Rettighed, felv bvor Klogskaben maatte tilraade en anden Fremgangsmaade: Acta Consistorii, 14 September 1605. Proposuit Rector de venatione parvarum 2). Bleff hand ombediit, hand skulle intett røre der om, men lade dett bliffue; oc der fore giffuer Hans Waiestet Professoribus biur om Julefest. De fiben, absente Rectore, bleff bett famme proponeritt, att dett var alle Professoribus i mod, att hand det icke skulle begonde. Smst. 28 September s. A. De venatione rursus proposuit Rector. Responsum: omnino præ- tereunda talia, oc Professores vilde slett intet haffue cer med (att giere). Naar en bertemand bruornble fig til Profesforcime for at bringe et Wagestifte istand mellem noget af fit og noget af Universitetets Gods flige Anmodninger kom hyppig, men vare sjelden til fordel for Universitetet saa svarede Dybvad uden Omsvob fort og godt: Nej; medens de andre Professorer segte at indklæde Aislaget i hoflige former). Men forøvrigt tilendebragte ban, faavidt videó, t Rektorat, uben at mærkeligere Begivenheder forefaldt. Flittig, sem ban var, atgas ban som sædvanlig en Række Disputatiousemner, da Staden kom til ham, men disse fremkaldte dog ikke videre Cpmærksomhed: 1) e Vinding, Acad. Baun. p. 143. 3) Nemlig paa Universitetets Gods. "). Er. Acta Consist. 14 ept. 1605. Theses<noinclude><references/></noinclude> 4vnhpalqsvdwsc655at36e0p8uuewl8 104 106387 426713 2026-05-31T13:41:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|124|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Theses de quarto præceplo, quod vulgo tertium est. Disputatio erit die Januarij 29 a G. C. Dibvadio. Respondente filio Georgio. Hafniæ. 1606. 4. Men da den ny Rektor, D. Thomas Fincke, skulde tiltræde in Funktion, kunde Dybvad ikke afbolde sig fra at give en ny Prøve paa sit trættefjære Sind. herem indebolde Kenfisteriets Forhandlinger folgende unter d. 12 Juli 1606: Magnificus Dn. Rector proponerede, om Domini College Professores. haffde beuiligitt Doct. Georgio Dilmadio, att hand fulle anttuorde Magnifico Dn. Rectori in templo publice Rectoratum, et ipsi adimere inspectionem Communitatis Regiæ. Responsum est, collectis suffragiis, att ingen der aff mogett uite, eller bruillgett i saa maade nogitt. Noch proponerede Magnificus, om hand skulle nogett tale derom od urgere factum. Dominus Episcopus mentte, att bett motte opflaa, till Facultas theologica fom till sammen In hoc casu baffor Magnilicus fendt pedellas til D. Dibuadium, att band Tulle fellfuer comparere in persona, nec posse ipsum agere per schedulam, quam miserat. Dennom fuarebe D. Dibuadius, att hand gad icke goa vott. Du. Epicopus refignerede ftiende, Hundstrup, oc begier ingen i gien, i dog att den maa komme M. Hans Staffenßon (till gode). Idque resignaf propter importunitalem D. G. Dibuadij. Endelig brød det vejr los, som vistnok i længere Tid havde hængt over D. Jorgen Dybvads hoved. Anledningen vor en no Nakke Theses, som han udgav under Titel: Theses, quibus exponitur præceptum de sanctificando Sabballio, sub præside Jesu Christo, Dei et hominis, Regis cœli et terræ, maximi el invictissimi, unici Ecclesiæ monarchæ, et vere summi sacerdolis, regni tenebrarum triumphatoris illustrissimi, et datoris vitæ æternæ tiberalissimi, ad diem XXVIII Januarij in publicam disputationem proposita, ut, qui errant, sanentur, qui sani sunt, in vera doctrina conserventur, qui zelo Dei, amore. veri. salutis desiderio ducuntur, unde se aliosque confirment, habeant, a Georgio Christoph. Dyvadio, respondente filio Georgio. Hafnia. 1607. 4. Man føler ligesom af Titelen, at Forfatteren var sig bevidst, at det var et voveligt Striot, van foretog. Imidlertid sif han dog lov til uforstyrret at disputere over disse Theses, og forst benved to Maaneder efter modtog Universitetet i folgende Brev officiel Underretning om, at Kongen agtede ved en dertil beskikket Aktor at sagsøge Dybvad for de Angreb paa den beje Dorighed, hine Theses indeholdt, og at Professorerne skulde dømme i Sagen'). 1) Efter Originalen i Kousistoriets Activ, Baffen 184. Christian<noinclude><references/></noinclude> 00nf5j42nh0hs56e1yq3pq9rwz2yd5i 104 106388 426714 2026-05-31T13:42:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|125}}</noinclude>Christian Christian thend gierde med Guds Naade Danmardis, Morgis, Wendiß ech Gottis Konning. Bor fynderlig gunft thillforn. Wider, att eftersom wii naadigst ere komne odj ferfaring, quocledis oß Elſtelig hederlig od boilers Wand D. Jorgen Dybvad, Professor vdj Universitetedt her vbj wor Kiobfted Riobenhafn, nogen tid fidem forleden vdj wonderftidlige hans paa trod wogangne thesibus den hoie Offrighed wora ald billig giffun Uarfag fall bafue ahagrebet, och feg ellers wiittlefftigen forfeet emod den bestilling och fald, hannem er betroit, wdf lige maade emobi Dedinangen, faarlfem och emod den red och pligt, hand haffuer giort, der hand. in numerum professorum et bleuen ahntaget; derbors och giffurt andre, och vdj synderlighed Vngdommen, itt ont Erempel att efterfølge, det oß som en Christen frighed ropaatald att lade pazziere (andre thill Erempel och affichy, fom fig fand tie till lige driftighed och moedtuilligbed kunde lade forlyste) ingenlunde wilde femme eller abnftaa. Thaa effterdi wii naadigst ece tilfinds hannem for saadan hanß groffue forseelse pro senalu Academico att lade indsteffne och web woris thill forordnede Agent lade ahnklage, thilltale och forfølge: bede wii eder, wille, och her med strenggeligen och allmorligen befale, att naar for D. Jorgen Dybroad der om for eder bliffuer indfleffnit vdj rette, och af for woris thilbetroede faldmecrige abntlaget, I tha wed ra christelig och rettferdig Domb och Sentent (och det wden wiitlefftig forhall och delation) kiender och dommer, huad straff for D. Jorgen for famme hanfi groffue ody forfettlig begangne forferlie bar att libe och wondglelde. Gifuentis fiden samme eders Domb ody affiegt vnder och Vniverfitch Sigillo fra eder beschreffurn, som I wille abnfuare edy were befiendt. Ther med skier wor Wilge. Befalendiß eder Gud. Schreffuit paa wort Slott Kiebenhaffn, den 20 Wartij Uuno 1607. Bader wordt Signett. Christian. Udskrift: O Eskelige hederlige och Heilerde Rectori, Dectoribus, Magistris och menige Profesforibus voj Universitetet voj wor Kiebſted Kiøbenhan. Paategaet: Bleff last in Consistorio denn 21 Martij Anno 1607. Den offentlige Auflagers Rolle blev overgiven til den friere, few Nergré Riges Kandler og som flittig men ualmindelig fmagles Forfatter, bekjendte Jens Bjelke til Østraat. Var der gaact lang Tid hen, inden Regjeringen havde bestemt sig til at Sayfaye Dybvad, fax gif det nu til Gjengjæld desto bartigere med Sagrus Fremme. Thi samme Dag det ovenauforte Kongebrev var udstedt, inden det endnu offentlig var la paa Konfitorium, blev folgende Strouing fortyndt for ham¹): Stomechtigte 1) Original i Konsistoriets Arkiv, streven af Universitetets Notarius, Prof. M. Haus Jensen Alan. Danske Mag. [4] II. 2. R<noinclude><references/></noinclude> 8x8ukgvhapigc7wogkeq68rj7miv67x 104 106389 426715 2026-05-31T13:42:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|126|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>tormed tigfte och beybaarne Korfte och Herre, wor Allermaadigste Herre och Konge, Kong Christian den fierde, haffner naadig ladett berette Magnifico Dão Rectori, att voj nogen eders Thesibus, som I vdj nest forledné Har haffuer publiceret, skall findes thett, som Hans Kong. Matt. skall werre for nær thallet och schreffuett, och ther mett hans Kong. Matt, hepelige att werte injurieret, huor om och Hans Matt. achter med sin fuldmechtige eder paa woris Confiftorio att lade thiltale: Quorfor wn Hans Staphenßen och Christen Longborg Seffner eder Hederlig och Heylærdt Doctor Jorgen Dybuadt, od paa Magnifici Dai Rectoris wegne biuder och befaler, att I vden ald vndskylding selff personlig møder vdi forne Confiftorii buß, Morgen naar Kloden er otte, ther onderdanigfte att saare, thill huis fort Kong. Matt. wett fine forordnede haffuer eder att beskylde, och fiden ndermere att foruenthe, huis Retten rptber famme beskylding eder kand chilkiende. 20. Mart. 1607. Allerede d. 22 Marts 1607 trg Sagen fin Begyndelse, boorem Kontorietà Fathastingsprotokol for denne Dag indeholder felgrade: Advenit nobilissimus Johannes Biellke eum literis serenissima Regia Majestatis ad Professores contra D. Georgium Dibvadium, ut discerneret Senatus de conviciis quibusdam, qua videbantur intelligi directa esse contra Regiam Maiestatem, qua erant expressa in ipsius thesibus prohibitis primum, inde ultimo disputatis de sabbatho ete. Efterat dette Skridt var gjort, segte Dybvad at afvende det truende Ulvejr ved at indgive felgente Bousfrist til Rengen "); tormectige Berre, Allermaadigste Konning, beder ieg aller ydmygeligste oc vnberbanique, for Gude old, eders Maiestet ville bore denne min forte fupplication. Efter som cdres N. Majektet gaf befalning, att ieg nu fifte forgangen Loffuerdag skulle mode in consistorio, der att fuare til nogit, eders Majestet skulle baffue imod mig, som stulle findis i mine thesibus, var izg der vnderdanige tilstede: oc der welbyetige Jean Bielcke hafde giffuit tilfiende, huad Manbat band hafde af eders Kongelige Majeftet, vndfyllit irg mig, att ieg ice bafde giortt noget, dett Gud ffaf verre mig vindißibord till, af nogen end meening eller forsætt, icke heller vaar tilrørdt saadant att striffue af anditt end sand Gudh fryct, Chrifti menighed forbedring, or diffe Riegerd oc Landes frid, rolighed, timelig. oc cuiq velfinnelse oc faalighed. Her i baffuer ieg bollit mig altijd, faa irg intett andett tenckte eller meente, end att blissue huoß mitt embebe, oc in sacro mini- sterio, Afskrift i Konsifteriets Arkiv, Patten 184.<noinclude><references/></noinclude> kvuh6wtbmdrridxob5dwmzeoo0uvkhx 104 106390 426716 2026-05-31T13:42:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|127}}</noinclude>sterio, destinato conscientijs, quarum rationem Deus vult haberi maxime, vt omnia fiant publice ac privatim ad nominis ipsius gloriam vnice. Min Allernaadigste Herre oc Konning baffuer jeg altijd verrit tre, oc altifo ynskitt af mitt gandske hierte, Hans Maiestet motte verre tryg fra alt ontt, oc haffue itt lycksaaligt Regimente. Til argumenterne, som bleffue fremsette, fuaritt irg vnderdanige, baad mig daa faltt ifinde, oc vil fuare ydermere, om drre Wairftet bett baffue vill, faa vitt irg fanb med en god samvittighed forklare min mening, faa den al neft Guby bielp ide fintis att verre i mod Guds ord eller æære eller eders K. Majestet i nogen maade, saa oc alting maa tagiß candide, som ieg vift forhobis: oc om nogitt kand verre forseet, att alle ord ere icke stedse sette saa politice af mig fattige mand, som aldrig er evitt i de ting, men bleffuen huoß Theologia enfoldelig, daa beder ieg Eders K. Majestat ville tage alting denne gang i den beste meening, oc naabigfte labe sitt find formilde, till att afgiffue huis ferternelfe der af verre kand. Dett stall icke free mere, neft Gudtz hielp. Gud Altermectigste regiere Eders Majeftet i alle fager vid fitt brülige ord oc and i itt langwarendis Infaaligt oc roligt Regimente, fin hellige tirde till forfremmelse, oc eders Naadis menige vnderfatte til gafn oc beste, Amen, Amen. Det er uvist, om et saadant Benskrift vaa et tidligere Stadium of Sagen kunde have været af Betydning, nu fom det i ethvert Tilfælde for sent. Sagen gif fin Gang, faaledes som folgende forte Crtegnelser i Konstiteritts Forhandlingsprotokol vife: Acta Consistorii, 4 April 1607. Leela est replicatio nobiliss. d. Bielekij ad responsa domini D. Dibvadij pro controversia inter Regiam Maiestatem et D. Dibvadium. Missus pedellus Nicolaus ad accersendum D. Dibvadium, ut audiatur, quid velit respondere ad hanc replicationem. Redit pedellus eum responso, quo petiit D. Dibvadius se excusari, et esse occupatum. Rursus missus pedellus ad D. Dibyadium et exposuit ipsi, esse responsionem Johannis Bielkij. Resp. pedellus, pelere Dilvadium replicationem istam transseribi et ad se demitti, ut sit sibi tempus deliberandi. Concesse sunt responsiones Dilvadio, et ut transseribantur a Notario et tradantur Dibvadio, ut re- spondeat, si quid habeat, ad diem proximum Mercurij, sine longiore dilatione, Ventilata sant quadam de judice hains negotii competente ex confirmatione fundationis. Sed omnium fere professorum suffragiis responsum est, obtemperandum esse sine exceptione speciali mandato Regie Maiestatis, quo essent declarati jadiers competentes. @mst., R 2<noinclude><references/></noinclude> 490ml19niyzbjh2bzb8sb9ar1yp62t7 104 106391 426717 2026-05-31T13:42:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|128|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Smit, 8 April s. A. Actum est de controversia D. Dibvadij, et lectum est eius respon- sum ad replicationem domini Bielkij. Smit, 11 April f. . Petiit Magnificus (D. Thomas Fineke) responsum finale ad pe titiones et accusationes domini Johannis Bielekij contra D. Dibvadium nomine serenissima Regia Maiestatis. Leeta est responsio D. Georgij ad replicationem Johannis Bielkij. Advenerunt nobiliss. Bielkius accusator et reus D. Dibvadius. Et rogatus a Magnifico Bielkins, an plura haberet, quæ vellet proponere contra Doet. Dibvadium, respondit: nequaquam. Inde, an Regis animus non erat placatus aliter sine judicio; respondit: minime. Igitur talit Magnifiens Rector sententiam, ut ex collectis suffragiis sequentibus potest intelligi). Emit, 11 April Lecta est forma processus et judicij contra D. Georgium Dibvadium, prout injunctum sit Universitati a serenissima Regia Maiestate. Nærmere Oplysning indeholder den uforlige latinske Domsakt, der tillige anfører de forskjellige Klageposter uddragne af Dybvads Skrifter. Da den alt forben er trykt paa Latin i Pontoppidans Annal. eccl. Dan. III, 566-76, ſtjent med mange aldeles meningsferycrcade Rejt, antage vi, at der ferged bedst for arfernes Taro, naar ni her hidsætte en dansk Oversættelse efter en meget god Arift af Domsaften). Rector og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt, at esterdi vi have modtaget Kgl. Majeftats, vor allernaadigste Herres, K. Chriftian den Fjerdes færdeles Breo em at forfare og dømme i en eag mellem artig og velbyrdige Jens Bjelke paa Kgl. Maj.s Begne, paa den ene Side, og hræberlig og beflærd D. Jorgen Christoffersen Dybvad, esemester i Theologien, paa den anden Side: saa ere begge parter indkomne for os, og har velbemeldte Jens Bjelke fat i Rette, at bemeldte D. Jorgen Dybvad dristeligen har angrebet den høje Serighet og andre Rigets Stender i fine til forskjellig Tid udgione Theses, og nden Nedvendighed har indført i samme bet, som er fremmed for Kirkeordinanfen og bet bam betroebe Embede, og paa den Maade bar givet fornemmelig Ungbommen og fine Tilberere et Grempel paa Driftighed on Seleraadighed; hvorfor vi og skulde bemme, hvad Straf han for famme fin Forstelfe burde at lide. 1) Afstemningen findes dog ille indført i Protokollen. *) Denne Asstrist findes i agl. Bibt., Gl. (gl. Sauf. 1451. 4. Fil<noinclude><references/></noinclude> c4gy5pwvuuoaz0v3qcbxxcb6sgznz1w 104 106392 426718 2026-05-31T13:42:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|129}}</noinclude>Til at bevise denne Anklage henvifte velbemeldte Bjelke til den 96. 97. 98. og 119. Thefis i Disputatsen om Eden, og til den 88. 99. 126. og 128. Thesis i Disputatfen om Hoiletagens Helligholdelse. I den første af disse Disputatfer taler Forfatteren saaledes: Hvad er uværbigere end for nogle faas etyld at styrte fin Siel i Fortabelse og helvedes evige Ild)? I Handler sker mangfoldig Urebelighed og i Maal ikke ringe Troleshed; Maalet forfalskes, og man forsvarer den uredelige Vægt, og bringer derved sin sjæl i Fordærvelse. Da jeg med Opmærksombed tænkte herover, fom mig Zanker, boab Henrit Glarianus siger i Fortalen til sit Skrift om Mynten (de asse): "Jeg forbigaar", figer han, andre Steder af den hellige Skrift, som 5. Mos. 25. Mich. 6; men i Ordsprogene lærer Salomon, Israels Konge, sin Son, idetmindste paa fire Steder, hvor afskyelig en Ting de begaa, fom forandre Vægt, Maal, Bismer eller Vægt: lodder; og dog gjøre mange, som ville være og kaldes Kristne sig skyldige i saadan bedragerist handel. Dafaa hos big, Lorites, er det jo Stil, at man fnart lægger til Bægten for at forege Byrden for den, fem skal udrede noget, snart formindsker den. vorledes handle I dog, daarlige Menneffer, 3 som saaledes bedrage, naar J fælge Humle og Salt, og naar man gjoc toer opmærksomme derpaa, foærge ved ebers jel, at intet Bedrageri finder Steb. I gjere derved Ennden dobbelt foær. forsommer dog iffe Omsorgen for eders Ejele, der fulde være eber det dyrebareste af alt". Hermed vil Dybvad altsaa vise, hvorledes de, der gjøre Forandring Maalet, fege en uretfærdig fordel, og dette udtaler han endnu tydeligere i den 98. Thefis, idet han bebrejder bem, fom have Doriabedemagt og tage Afgifter af Underfaatterne, at de iffe hellere formindste end foregede foreftreone Maal. bi ban figer ber: bois mit Raad bavde nogen Bægt, vilbe jeg raabe bem, fom ere i Myndighed og tage afgifter af deres undergione, at de hellere skulde formindste de herhen herende Waal, end forege dem, for at iffe Summen fal vore ud over det sædvanlige (iseer naar Yderne trykkes af andre Besværligheder, fom ugunstigt Bejrligt eller Jordens frugtbarbed) on blive til et fadigt Tryk, der vedvarer gjennem alle folgende Tider; hellere skulde de lette Byrderne end gjøre dem tungere, og buske paa, hvad Daniel fagbe til Nebukadnezar: „Afbind dine Synder vid Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod fattige; muligt din Ro da maatte forlænges". Saa formaner bam altsaa til at gjere Ende paa fin Uretfærdigbed, Grafombre, Stolthed og andre nater. Meningen af dette Raad er, at hvid ban, med afbrydelse af den Spadens Bæv, han - 1) Til en Prove paa Uraalideligheden af Ajtryktet af Dommen bos Pontoppidan hitsættes benne ætning: Quid magis indignum, quam nonnullornm Potentiorum gratia animam devovero, et æternis abdicere Gehienne flammis"; ben originale Disputats har derimod; Quid magis indignum, quam, pauculorum nonnullorum gratia, animam deuouere, et æternis addicere Gehenna ilamusis?"<noinclude><references/></noinclude> 3etfa5iq04j928qli2jm8futf82ksqz 104 106393 426719 2026-05-31T13:42:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|130|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>han længe havde vævet paa, vilde eve Barmhjertighed mod Menigheden og fine andre Ueberfaatter, da vilde han derved forlænge fit Live Rolighed. Josef (bois Exempel dog ifte maa benyttes af be havesyge og haardhjærtede, men fal forstaas overensstemmende med den hellige trifts almindelige Roftrifter) raadede til at samle Born i den frugtbare Zid, faaledes at Bandit Funds have Forraad, og han vilde ikke, at der blot ffulde tages Hensyn til de fornemme, men til hele Foltet, Mos. 41, 36. Her, bead Luther bemærker til of 47: Dan ſammenfankede Folks Penge, dog ikke ved Poalæg; men længe forud, da Kornet folgtes, havde han foredfagt dem denne Hungersnød, og harde befalet, at hver især skulde famle saa meget, at han kunde have nok for hele fee or; nogle troebe hans Forudsigelse, men andre foragtede den". Og paa et lidt tidligere Sted: Nagerkarle have belot et flemt hus med os, og hvid Gud vedbliver at vredes paa os, ville de saaledes utpine os, at de neppe lade os beholde det Band, vi behøve til vor daglige Næring". Dertil kommer Statspaalægene. Derfor trykkes og udpines Tydskland paa denne Tid, hvilket Land dog forhen har været friere end de andre Riger, Frankrig, ponien og Italien. De, der ere lege eg ville tage noget Deafna til, hvad der gavner deres gode Navn og Regte, fulde hellere lytte til gavnlige Formaninger, end finde Behag i forskjellige opdigtede Fortællinger. vo er ub.fjendt med, hvor mange hiftorieskrivere der er, som af Frygt for de magtige, bave tildelt dem en falsk Res? Her fan Tacitus tjene os som Ridne, der feged, at i Xaguite Tid manglede det itte paa Wand, fom turde fige Sandheden, men efterraanden fom Smigreriet tog tit, affrettedes de. Caalenge Biberius, Cajus, Claudius og Nero Irvede, turde ingen fige Sandheben, men alt gif ub paa Emiger. Herom taler ogfaa Dionyfius, som bitterlig flager over Skribenterne, der altid gif Herskerne under Djne og talte dem til Bebag, og derfor ingen orbentlige eller fanbbru Distorice have reset. Men hoad Len hostede diose Smigrere, uden manged baabe stjulte og aabenbare Dadel? Paa mangfoldige Steder vidner den hellige Elrift, at gode og milde erfere ere en færdeles Guds Gave, men at de haarde, umenneßelige, grafomme og tyranniste ere en Guds Svøbe. Enhver se til, at hint Ord hos Efaias (19,4) ikke rammer ham: "En haard Herre skal herske over dem". Saavidt Dybvads anforte Thefio. Men Kgl. Majestæt har, efterat have raadflaaet om Sagen med Rigets Raad, d. 12 Maj 1602 forordnet, at der skal være ens Maal, eller rettere ens Tønder, over hele Riget, ifte for nogen bedragerist Bindings Skyld, eller til privat Fordel for de flore i Riget, men til bedste for Handel og Bandel: derfor syned Dybvad i ovenanførte Ord nærmest at have haft Kongen og Rigsraadet for je. Og naar han i ben 119. Thesis falder Kardinal Bellarmin Pavens soorne Træl og opregner endel romerske Paver og tillægger dem genavnet hyrer, efter hvis Zilfyndelse Kongen af - - Spanien<noinclude><references/></noinclude> 8femj6r3h55s1r98xzi3r3cbaxhveb7 104 106394 426720 2026-05-31T13:42:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|131}}</noinclude>Spanien fogte at rydde den engelske Dronning af Vejen; faa har han dermed stedt an, iffe alene imed gede Saber og imod al Dannelse og Semmelighedens Love, men ogsaa imod den Kal. Kirkeordinans, som ikke uden videre tillader en fandan ubegrænbfet og bitter Dabel og Nedrivning af Papisterne eller andre fra os afvigende Religionspartier. Desuden ere faadanne Stringer om en faa opbejet Person meget fartige, og funne give Anledning til Bjendskab, saa hele Folket kan fomme til at undgjelde for en enkelt Mands Paafund'). I den 88. Thesis i den anden Disputats figer han, at de, som forbyde Præfter at tage deres Senner til Kapellaner, drives af Raferi, Affindighed og Galenskab. Men ifølge Kgl. Maj.s Befaling bar Sjælands Biskop, bæderlige og bojlerde D. Peber Binftrup, d. 14 Xugust 1397, frenet til Rigets vorige Bisper, at Præftre iffe maa tage deres Senner til Kapellaner, ifle fordi de ere Præstesonner, men forat Præsterne itte, imod Ordinanfens Rorfkrift, paa ulovlig Bis fulle tilrive fig Kalberetten, enten imod Sognemændenes Bilje eller ved at bestitke dem, idet de, medens de endnu teve, føge at utvirke en Kaldeife for Zennerne, fom disse ligefaavel som andre. vilde kunne epnaa efter deres Ded2). Denne efter Kgl. Maj & Befaling udfær- bigede trivelse, altsaa den beje Dorighed selo, foned ban at angribe, naar ban i bemeldte 88. Thefi i Disputatfen om hviledagens Helligboldelse figer: De, der have Lejlighed til at modtage god Lærdom, gjere lettere Fremgang, og blandt disse fornemmelig Præftefonner. vis altfaa disse egne fig dertil, hvilket Raferi, hvilken Affindighed, hvilket Galenskab kan da faaledes ophidse Menneskers Sind og forvirre deres Demmekraft, at de mene, at Bern, der ere avlede af Ordets Tjenere, iffe ber antagré of Rabrene til gjensidig hjelp i Tjenesten. Naar Fadrese ved god Forvaltning af deres Embede, vrb Bertom og Tugt have gjort sig vel fortjente af Kirken, faa fulle de straffes derfor, ved at man nægter dem at faa deres Sonner til Medhjelpere i Embedet, naar det gjeres fornedent. Jeg kunde optegne en bel Ratte Præfter, ogina i ben celeste Kirke, som have haft deres Senner til Eiterfelgere; thi lagtstab eller Evonerftab ber ifte ferhinder, at de, af hvis Tfcaefte Wenigbeden kan bave met Notte, foretrækkes for andre³). Det paaligger almindelig Landsbrpiæfterne paa egen Regning at vedligeholde den Gaard, hvori de bo; boerfor falde man da forbnde de Præstefenner, der err ikkede dertil, at fuccedere? eller om der ikke er Senner, boorfer ffulte man da nægte Dotre og Enter at nyde godt af Fædrenes Arbejde, naar Tjenestens Fors valtning ikke lider Skade derved? Hvis noget andet bestemmes herimed, da er bet iffe 1) Baa bette Sted er bete ben de besis indført i Demsaften, men da Jubboldet af den alt er givet i det foregaaende, forbigaas den ber. 2) Dette Biskop Binftrups Brev er trykt i Zwergs Ejælandsfe Cleresie, S. 109-11 (bog meb ben neigtige Datum: 10 August). *) Nogle Cxempler af Kirfeus ældre Historic, som auferee, forbigaas her.<noinclude><references/></noinclude> 239fxznyylbkvykt9gup830ccoujbhr 104 106395 426721 2026-05-31T13:42:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|132|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>itte en Lov, thi en faaban ber altid stette fig til fornuften, men en Ubefindighed, at jeg ikke tal bruge Rannet: en Boldsgjerning. Her har det fin Anvendelse, hvad Bertullian figer: Det er en ubillig tov, fom ifte fan taale Prevelfe". Og naar han i den 99. Thefis taler om Offeret, som Bønderne frivillig pleje at yde Præsterne, faa angriber han berved ikke blot den menige Stand, men han fones ligefrem at sætte fig op imod Derighedens Ferbud af 20 Maj 1592, ber forbyder Præsterne at modtage Sjælegave. Han figer nemlig i denne Thesis: pos los er der almindelig bestemt visse Afgifter (til Præfterne); man yder dem Tiende og dyrker Markerne, der here til deres Preftegaarde, for dem; ord Højtiderne ofres der til dem, men uden al Overtro. Men disse Offere ere tit saa usel smaa, at man ikke skulde tro det, hvis jeg ikke med egne Øjne havde overbevist mig derom. Jeg fan none troværdige Widner paa, at jeg, da der fagdes af nogle, maafte eller velmenende, men meget ufornuftig dertil forlottebe 1), at Præsterne iffe maa modtage noget af doende, under Navn af Sjælegave eller Testament, derimod anførte, hvad Paulus figer (Gal. 6, 9): „De, der undervises, skulle dele allehaande godt med dem, der undervise dem". Salomons Offer beremmes, da han ofrede 22,000 Orne og 120,000 Faar (1 Kong. 8,63). Den fattige Ente roses, som lagde blot to halvtillinger i Tempelkisten (Luc. 21,2); thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er enhver velbehagelig, i forhold til det, han har, ej i Forhold til bet, han ikke bar" (2 Kor. 8, 12), d. e. Gud finder Behag i Billigheden i Forhold til Gonen. Ikke mindre synes han at angribe den danske Noelsstand, naar han i den 126. Thesis underkaster det den i et vist Djemærke forundte Privilegium paa Fritagelse for at yde Tiende følgende Undersøgelse: De af Adelen, der ville Inde det Raad, som den gode Kong Chriftian, bojlovlig Jhukommelse, har givet, handle rettelig 2). De vilde ikke mindre drage Omsorg for, at der ydedes Tiende af deres egne, end af deres Bonders Jorder, hvis de skattede deres Privilegier faaledes, fom billigt er: da vilde de fremfor andre vise fig gavmilde i deres Offere, da vilde de i deres Samtaler ytre deres store Taknemmelighed og tilstaa, at alt, hvad Gode de have, en Gave af Gud, hvis Tjenere Præfterne ere. Der gives dem, der prale af Forfædres Sejre, Bedrifter, Rigdomme og Slægtens Blands; men derfom de gik lidt længere tilbage, og overvejede, hvorledre deres Forfædres Stilling var, før de fik disse Sejre og hævedes til den Værdighed, hvori Efterkommerne nu befinde sig, da vilde de snart erkjende, at alene Guds Gothed bar hævet dem ivejret. Paa lignende Maade gjøre nogle fig til af deres Forfædres Trostab og Gudsfrygt, andre derimod af deres egne Kræfter og fortjenester. Disse - Hermed sigtes formodentlig til den afdøde Skanster Niels Kane, der var Præfident i Regjerings. raaket, dengang bint Forbud, mod at Brasterne maatte tage Betaling jor Begravelser, udkom. Derved forklares egioa den mildere Udicylowaade, som Tybvad imed abonne her bruger. 3) Micfcordin. 1. LXXI.<noinclude><references/></noinclude> c555y332nfo84qzm3w5bvp1ryfkpym3 104 106396 426722 2026-05-31T13:42:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|133}}</noinclude>Disse skulde dog, for iffe at gaa altfor vidt, betænke deres Herkomst, at de nebstamme fra Adam, og snart stulbe de erkjende, at de intet have uden af Subs Naade. Hvor uværdigt er det ikke, at Stoler og Lærdoms Studier, hvis Djemærke det er at bevare Lærens Renhed, at modarbejde Lafterne og at bidrage til, at den rettelig oplærte Ungdom kan overgive den uforfalskede Være til Efterkommerne, forsømmes, istedenfor omhyggelig at fredes, og det, der er erhvervet til saadant Brug, ikke sikres og hævdes, og nyt lægges til, naar Fornedenhed kræver det, eller Lejlighed tilbyder fig. Dengang det Romerske Folk var i Oprer med Patricierne, traadte Menenius Agrippa frem, og ved at fortælle en Lignelse om det menneskelige Legemes Dele bragte han preret til at lægge fig 1). Denne Lignelse anvender Paulus (1 Kor. 12) paa Kirken. Thi hvad Patriciere eller Dorighedspersoner ere i Staten, det er Ordets Tjenere i Kirken; ligefom nemlig Staten ikke kan bestaa uden hine, faaledes tan Kirken ikke beftaa uden disse. Forat derfor ikke Kirkens øvrige Lemmer skulle hentæres og efterhaanden dø af Mangel paa Næring, er det nødvendigt, at Præfterne og Lærerne, som udlægge Skriften og foredrage de for Kirken nyttige Videnskaber, bave Indkomster, hvoraf de og deres kunne leve, og faaledes redelig støttes i deres Arbejder med Foredrag og Granskninger, at Lærdommen maa udskiftes og hele Legemet faaledes bevares ved Delagtighed i denne aandelige Næring. Endelig synes han i den 128de Thesis utilbørlig at have villet stikle paa Øvrigheden, idet han holder sig op over, at en Præst er bleven straffet, fordi han havde begravet en Ven af sig paa et andet Sted end der, hvor han var død. Der figtes nemlig her til, at mebens Pesten rafebe, og Kongen havde udvalgt sig et sikkert Opholdssted paa Frederiksborg, lod vedkommende Præft sin Vens Lig bringe fra Helsingør til et Sted tæt ved Frederiksborg, hvor han uden Kirkeværgernes Tilladelse begravede det. Den 128de Thesis Inder faaledes: Jkke uden Bedrøvelse høre vi, at nogle famlet sige, at Fædrene have givet meget (til Kitler og foler), ja mere end ret er, og at dermed burde det være nok. De tale ubefindig saaledes, om der ellers er nogen Gnist af Fromhed hos dem. Ikke Navnet men Troen adskiller den fromme fra den ugudelige 2). De ugudelige og ildesindede og de, som deres stinkende Sjæl fætter i Bevægelse, opspye Gift af deres hjertes onde Beholdning. Dine Forfædre viste sig taknemmelige mod Gud, altsaa vil du ikke? Du vil ikke efterlade noget Vidnesbyrd om Gudsfrygt, du vil intet gjøre, hvorved man kan dømme om Beskaffenheden af den Tro, som du roser dig af. Hvis der var nogen Gavmildhed hos dine Forfædre, saa formindst den ikke, men foreg den. Hvis Religionen nu er mere uforfalsket, bois Troen er tenere, hvis Kjærligheden er ferre, saa tak Gud derfor, og ønsk dig tillykke, og lad dine Kilder fremme, forat Leviterne funne velsigne 3) Menenius Agrippas Fabel, der er optegen helt i Domsaften, forbigaas her. 5) Neque enim titulus sed fides pium ab impio discernit. Man fristes til at antage, at Dybvad bar figtet til &. Christian IV.s Balgsprog: Regna firmat pietas. Danske Mag. [4] II. 2.<noinclude><references/></noinclude> oh5p5e9lpu0f6bqnvihmvnygsuq3xxq 104 106397 426723 2026-05-31T13:42:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|134|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>velsigne dig, og Enterne, Folkene og de fremmede ikke forbande dig. Du frygter for, at der skal gaa big og dine altfor meget fra, om du indviede noget af dine Godser, Ugre og Skove til Gud for at bevise din Taknemmelighed 1). Af hele Jorden kan dog ingen beholde mere i Døden end saa stort et Rum, som hans Legeme kan bedække. Det kan ikke være andet, end at fromme Mennesker maa højlig førge, naar de høre, at Præsters Mangler og tilgivelige Svagheder bittert gjennembegles af dem, som felv begaa langt værre Ting. Hvo finder det ikke uværdigt, at folk, som selv give forskjellige Synder Tejlen, angribe andre uden at være kaldede dertil og ondskabs fuldt beffylde dem for det, boori de selv søge deres Fornøjelse. Enhver rettænkende maa i hej Grad stedes, maar man faaledes affier Myggen og nedfluger Kamelen, maar Guds Ord trædes med Fedder, og Menneskefætninger indprentes, naar der gjeres stor Stads af Dogenigter, Skjørtevnere og Ransmænd, medens man straffer en stakkels Præft, der i en ligegyldig Sag, uden at have haft nogen ond Wening dermed, har tilladt sig et eller andet, bar gaaet med en Guldring, eller førget for, at en Ben blev begravet paa et andet Sted end netop der, hvor han døde. Ved guddommelige og menneskelige Love skulle vi blive, men ikke ved en uklog Forskrift, som en eller anden af kjødelig Hovmod finder paa; og i et Privilegium, som afviger faa meget fra ben almindelige Regel, at denne berveb ophører at være fælles, ber der intet ind befattes, som ikke trængt taget hører dertil. Theodoret fortæller i sin Kirkehistorie (1 Bog 11 Kap.) flere Exempler paa Konstantin den Stores Wrbedighed for Herrens Tjenere. Da han faalebes engang havde modtaget en Pakke Anklage- ftrifter, faa fatte han et Segl for og kaftede dem derpaa i Jlden, uden at læse dem. Man fal", sagde han, ikke lade Mangben faa noget at vide om Præsternes Forseelser. Og naar han selv opdagede noget urigtigt, saa vilde han helst skjule Breden med fin Purpurkaabe, at Tilffuerne ikke fulde tage Forargelfe deraf. - Dybvad gjør altsaa den Paastand, at enhver Øvrighed skulde bære sig ad ligesom Konstantin den Store, der helst vilde dække Præsternes Synder med sin Purpurkaabe; Derigheden skulde altfaa, naar Prefter gjorde sig fyldige i Forseelser, hellere sjule disfe, end drage vedfommende til Ansvar. Men en fand Beretning om Sagen (med ovennævnte Præst) udelukker aldeles en saadan Opfattelse. Hertil gav bæderlige Nond, D. Jorgen Dybvad, felgende fummariff Gjensvar: I den 98de Thesis angribes ingen, men det gives kun det Road, af hvad Vægt det nu end kan være, at man hellere skal lette end forøge Byrderne, især i besværlige Tider. Naar i den 119de Thesis de papistiske Lærdommes Ugudelighed er dragen frem for Lyset, og Paven er kaldet Antichriftus, og Jesuiterne (blandt hvilke Bellarmin er en af hovedmændene) hand Trælle, af hvilke Laurits Nielsen er udsendt, der nylig har tilegnet Danmarks 1) Et længere Citat af Eusebius udelades her.<noinclude><references/></noinclude> 9o6v9qzhh1hk07saoiqj421vmmujz5x 104 106398 426724 2026-05-31T13:42:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|135}}</noinclude>Danmarks del sit oprørste Skrift), da kunde det aldrig falde Forfatteren ind at tvivle om, at vor gudsfrygtige Konge og alle Rigets Undersaatter heri samstemme med ham. Med hensyn til Disputatsen om hviledagens Helligholdelse svares til den 88de Thesis: Det er en alvorlig Sag at krænke det hellige Præsteembede og at nedstyrte bet i den yderste Foragt. For veb velmente Formaninger at afværge ligt fra Præsteembebet, og ene og alene i denne hensigt, iffe for at angribe nogen enkelt Person, havde Forfatteren ffrevet denne Thefis; desuden vilde ingen, af hvad Stand han end var, uden barme finde sig, at Bern foragtedes alene af Hensyn til Forældrene. Havde han imidlertid udtrykt sig noget starpt, saa vilbe han bede alle betaalt, at han var graanet under Sæsningen af Profeterne og Fortolkerne, og at det derfor vel var muligt, at han havde optaget noget af deres Udtrykemaade; men det var ifte skrevet i nogen anden Hensigt, end for at tjene til Opbyggelse efter enhvers Stand og Stilling. De hejlovlige Konger Christian III og Frederik II havde ynder det hellige Præsteembebe, og noen Tvivl samstemmer vor allernaadigste Herre, K. Chriftian IV, som nu er ved Roret, med dem heri. I den 99de Thesis gjælder om de enkelte Offere, hvad enten de nu ere lovbefalede eller overladte til enhvers fri Bilje, Paulus's Orb (Gal. 6, 6): De der undervises osv. Til den 126de Thesis svares: Det vilde være meget godt, om enhver alvorlig overvejede sine Privilegier. Han rørte eller angreb ingens Forrettigheder, men mindede blot om, hvorledes disse burde agtes og benyttes. Det er Utaknemmelig- hedens Serkjende, med Glemfel at ublette Windet om modtagne Belgjerninger. Men Gud meddeler fine Belgjerninger ikke blot umiddelbart, men han er ogsaa Ophavsmand til de Goder, som middelbart tilflyde os. Forfatteren mener derfor, at man skylder ham Tak for denne Formaning; thi han enffer fun, at enhver hejt maa katte de Ferrettigheder, ber ere ham jantebe. vab endelig den 128de Thesis angaar: da ere be ligegyldige Ting overladte til enhvers fri Selvbestemmelse og funne se uden Synd; i de sædelige Forhold fylder enhver Gud Lydighed; i Middeltingene maa man ikke lade sig lede af Hovmod og Ondskab, og alle fromme Mennester bor vogte sig for Lyften til at bagtale; hvad der med frelst Samvittighet og uden Krænkelse af Sandheden kan belges, bør ikke drages frem; der bør skjelnes mellem Styrernes Embede og deres Fejl. Guds Ord dømmer uden Persons Anseelse. Derfor haaber han, at alle retsindige ville indrømme ham saameget, at de ikke ville være for strænge i Bedømmelsen af de af ham fremførte Anker, og ikke fylde ham for grovelig at have forbrudt sig mod vrigheden eller Kitteordinansen eller fit Embede. Gud og hans Samvittighed ere hans Vidner, at han intet har gjort i en ond Mening. I 1) Confessio Christiana de via Domini, ubtom paa fatin 1604 i krafov, og paa Dansk 1605. i Brunsberg, og indeholder en udførlig og apologetist Fremstilling af den romersk-katholste Kirke- fære. Forfatteren var Normanben Paurite Nielsen, ogsaa faldet Pater Panrentius eller Klosterlaffe. Steiftet er tilegnet Kong Christian IV famt Danmarks og Norges Rigsraad og ganske Avelskab.<noinclude><references/></noinclude> aug0xhj629eezpg1vwm327enx13bzva 104 106399 426725 2026-05-31T13:42:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|136|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>I det Gjensvar, velb. Jens Bjelke gav, bemærkede han med hensyn til den 97de Thesis om Eden, at han overlod Fortolkningen af Sætningen om Forandringen i Maal, foretagen for dermed at misligholde indgaaede Dverenskomster, til Dommernes Skjøn. Med Hensyn til den 98de Thefis fremhævede han, at det var aabenbart, at ben deri indeholdte Paamindelse sigtede til vor allernaadigste Konge, som alene hæver Stat, og Rigeraadet, der er i Besiddelse af den højeste Magt, og at hinaamindelse var meget ubetimelig, da Forf. beri indlod sig paa at fraraade hvad der ifølge Derighedens Beslutning maatte betragtes som en afgjort Sag. Angaaende den 119de Thefis vilde han sperge, om det kunde anses for klogt handlet, paa Grund af forskjellighed i Religionen, med upassende Skjældsord, og tilmed paa Prent, saa voldsomt at angribe navngivne Paver og Kongen af Spanien, wagtet der er Fred og Gnighed mellem ham og disse Riger, og veb ubeffedne og usommelige udtryk at ophidse slige Potentater imod vort Folk. De tidligere anferte Theses af den senere Disputats maatte han ikke mindre nu end forhen besvære sig over. Han overlod til fjenfemme Dommere at bebomme, om ikke den 88de Thesis indeholdt et Angreb paa Kgl. Majestæt, efter hvis Befaling hint Reskript om Præstesønner var udstedt. Den 99de Thesis dadler starpt Ofrenes Ringhed, og, hvad mere er, den indeholder en Klage over Forordningen, hvorved Sjælegave forbydes, hvilken er udstedt i Kgl. Majestæts Mindreaarighed. I den 126de Thesis vises Misbrugen af den danske Adels Serrettigheder, idet Adelen betragtes som lige faa pligtig som Bonderne til at yde Tiende, og der gjøres saaledes et ligefremt Angreb paa Adelens Privilegier. Med Hensyn til det, der er anfert til Forsvar for den 128de Thesis sperges: hvad det er for Forbrydelser hos Borigheden, som ikke kunne fordølges med frelst Samvittighed og uden krænkelse af Sandheden; og det overladed til Dommernes etjen, om der i Sagens færegne Om tændigheder var noget, der med Kette forpligtede Doctor Dybvad til at drage den frem, og om hans Embede fordrede, at han skulde fremsætte det i denne Thesis omtalte Tilfælde til offentlig Discussion. Omendtjent Doctor Jorgen atter svarede til denne Replication, fagde han dog kun omtrent det samme som i fit tidligere var, kun noget vibtleftigere, saaledes som det fremgaar af den derover optagne Protokol. Da mu velbemeldte Bjelke bestemt forlangte Dom i Sagen, og det ved Kgl. Majestæts færdeles Brev var overdraget os at affige en saadan, og da D. Dybvad ikke kunde opnaa, at hin afftod fra fit Forlangende; og eftersom der forelaa Kare Beviser for, at D. Jorgen Dydvad gjentagne Sange i fine Theses ikke blot med unødvendige, men ogfaa med farlige Ord og udtryk havde fremsat Ting, som aabenbarlig og dristelig angreb Kgl. Majestæets og Rigsraadets oven- anførte offentlige Forordninger og Foretagender, og som indeholdt unyttige Spergsmaal<noinclude><references/></noinclude> 1yr5fqawe4c33oy6vgzz4pan4bqgf0f 104 106400 426726 2026-05-31T13:42:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|137}}</noinclude>Spørgsmaal om Danmarks Noel og dens Serrettigheder famt angaaende Rigets øvrige ringere Stænder, til et skadeligt Erempel for Ordets Tjenere og Ungdommen, der derved let kunde fristes til at gjøre ligesaa og bruge samme Dristighed; og da Christian III.6 kgl. Fundats indskrænker Theologernes Disputatser til Emner og Skrifter af Guds Ord, nyttige for Skolen, og byder dem at undgaa Strids- spørgsmaal, især ved at føre fund Lærdom, der er det bedste Middel til Bevarelse af Kirkens Fred, og ved at vælge Emnee, værdige for deres Embebe, ifte for dermed at prale, men for at gavne Skolen; og da famme Fundats degrandſer beres Embede med hensyn til Besvarelsen af Samvittighedsfpergsmaal og byder dem i tvivlsomme Sager iffe at give noget afgjørende var; og da det forøvrigt er af Vigtighed for Staten, at ingen felvfaldt angriber andre, især faabanne, som ere i højere Værdighed, og uftraffet berever origheden noget af den Wre og Agtelse, der tilkommer ben: Saa jende vi Rektor og Professorer herved enstemmig, efter vel at have granffet Sagen, for Ret: at da D. Jorgen Dybvad har overstredet sit Embedes Maal og Grændser, og har gjort sig fyldig i det, der er fremmed for hans Professorembede og Bestilling, og saaledes haarbelig har forfet fig og frænket Heilkolen og fit Embedes Bærdighet, hvilket ikke er modbevist veb bans Indsigelfe, ba ben ikke stemmer overens med den foreliggende Kjendsgjerning; og da han privat og venlig, ligesom ogsaa ved Forbudet mod en offentlig Disputats, er bleven aboaret af fine Medbreder om benne Sag, uden at have villet tage imod gavnlige Raad, men tvertimod er bleven ved at Prive endnu mere graverende Ting: saa domme vi og erklære herved overensstemmende med Ret og Billighed og med Univerfitetets Statuter og fongelige Funbation famt meb Kirkcordinanfra, at han fortjener at afsættes fra fin Bestilling og Professor: embede, med mindre Hans Kgl. Majeftat efter sin medfødte Mildhed og Naade vilde tilgive ham hans Brede. Til Bitterlighed have vi trykt Universiteteto Segl under denne vor Dom. Sket i vort Consistorium den 11 April efter Guds Byrd 1607. Gaar man ud fra, hvad ogsaa fremhævedes i Dommen, at de paaflagede ytringer ikke fandtes i Privatskrifter, men i akademiske Skrifter, bestemte til at underkastes en offentlig Discussion i unge Studenters Overværelse, da kan det ikke nægtes, at Professorerne vanskelig kunde bave fældet nogen mildere Dom. Dybvad faldt ved sin egen Ubefindighed og Lidenskabeligbed, der faa meget mindre var tilgivelig, sem ban var en Mand pas omtrent 60 Aar og Hoved for det theologiske fakultet. Desuden fandtes der, foruden de af den offentlige Anklager fremhævede Theses, andre i de samme Disputatser, der omtrent med ligesaa god Grund kunde have været fremdragne for egnede til at opvække Misfornøjelse og upassende for en akademisk Forhandling; som naar ban i den 91de Thesis i Disputatsen om Sabbatben gaa los paa dem, der misundte Præsterne, hvad de havde, og mente, at de ingen fast Len burde bave, men leve<noinclude><references/></noinclude> n0nh58mk2d69qofqlgtr6qsqhlvolw8 104 106401 426727 2026-05-31T13:42:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|138|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>leve af frivillige Gaver, hvorved han udentvivl sigtede til endel Medlemmer af Adels, standen¹); eller naar ban i den 23de Thesis i famme Disputats ikke utydelig bebrejder Dorigheden, at den iffe ftrangere vangede eeer. at Sendagen iffe vanbelligebed ved Dands og Drikkelag. Hans Angreb var desuden ikke blot rettet mod Rigsraadet og delen, men, som det fenes, ligefaameget imod Rongens Perfon. Forevrigt bleu band Polemik ikke uden Birkning. alfald i et enkelt Punft, nemlig tet angaaende den forunderlige Bestemmelse, at Præster ikke maatte tage deres Sønner til Kapellaner; thi endnu samme Aar bekjendtgjorde Biskop Vinstrup paa Landemodet i Roskilde: „Præstesonner, som have Bidnesbyrd om lærdom og ustraffelig Bandel, skulle ingenlunde ved den kongelige Befaling udelukkes fra at succedere deres Fædre, men de skulle ordentlig kaldes efter Ordinansen ligesom andre, og iffe mene, at de have Arveret paa Fædrenes Kald". Forbudet. mod at Præster maatte modtage Sjalegave eller Betaling for Begravelse faldt ogfaa fenere bem. Det er tidligere bemærket, at Dybvad ikke undgik Mistanke for Tilbøjelighed til Calvinisme. Allerede det kunde være paafaldende, at han i sine Theses om Budene i Decalogus fulgte Galvine, og iffe Eutbers. Inddeling af disse. J in Didyutate om Sabbathen gjør han Loven saa stærkt gjældende, at han deri aabenbart staar det reformerte Kirkesamfund nærmere end det lutverske. Den politiske Side af hans theologiske Forfattervirksomhed minder mere om Forholdene i de reformerte Stater, hvor Forfatningen baade i firkelig og politisk Henseende var langt mere republikansk end i de lutherske, hvor det monarkiske Princip med en bestandig større Kraft fogte at gjøre sig sjældende i Styrelsen saavel af Kirkens som af Statens Unliggender. Det maatte ogsaa efter den Lids Forhold, naar man erindre den bitre Strid, der længe var fort og enduu fortes i Tydskland mellem Lutheranerne og de reformerte, være paafaldende, at Dybvad paa forskjellige Steder i sine Theses om Sabbathen med megen Ros omtaler forskjellige reformerte Theologer (Thes. 64: Wilakerus et Junius, piæ memoriæ, viri ornalissimi; Johannes Reinoldus, Theologus præstantissimus. Thef. 74: Lumen illud Angliæ, Guilhelmus Perkensus), ja at ban endog stiller Calvin i Linie med Luther, Hjeronymus og Augustin (Thef. 110). Det er derfor neppe uden Grund, naar Peder Resen i sin haandskrevne Atlas Danicus beretter, at Dybvads Helden til Calvinismen bar været en medvirkende Aarsag til bans Fald, skjønt sligt ikke fremgaar af ovenauferte Dom. Bed. Resen levede nemlig iffe længere fra Begivenheden, end at van vel kunde være i Besiddelse af en sikker Tradition: ban var jo en Sennesøn af Dybvads Kollega i det thrologiste afaltet, utherdommens wrigßte og fririge Forkjæmper bertillands, D. and Povlsen Resen. Uagtet 1) Dybvad siger her: Quidam tam invidis oculis aspiciunt ministros Evangelii, nt ægre ferant, cos vel bene nutriri, honesteque vestiri, vel in usum uxoris, liberorum & familie quicquum habere repositum. Alli, nt concedant iis aliquid esse tribuendum, malevolentia tamen co abducuntur, ut contendant, illud exile esse debere, atque hoc, vel labore manuum ab iis esse comparandum, vel ex quotidiana collatione, quæ a spontaneis auditoribus fiat, essc colligendum. Qui boni sunt, et de ministerio ac miuistris honorifice sentiunt, liberalitate hie gaudent, et ultro, ae cum hilaritate, fatentur, certa eis esse stipendia, qna jure, præter ea, quæ auditores ex animi sui benevolentia contribuere voluerint, exigere potuerint",<noinclude><references/></noinclude> 5z66v53y1cx4076d1h54nl4zu0qu3kq 104 106402 426728 2026-05-31T13:42:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|139}}</noinclude>Magtet den fældede Dom, laber det til, at Dybvad en Tidlang bar gjort sig Forhaabning om, ved Kongens Naade, at kunne beholde sin hidtilværende eller ialfald en ringere Stilling ved Universitetet. et aab, ber bog glippede, faaledes som det fremgaar af følgende Antegnelser i Acta Consistorii, 24 April 1607. Retulit Magnificus (D. Thomas Fincke) verbis Magnifici Domini Cancellarij, at efterdi Kong. Maiz haffde inftituerit actionem contra D. Georg. Dilivadium, ody derpaa begiered Universite domb i samme fag: oc der vdi var bembt, att D. Georg. Dibvadius fulle afffettis aff fit kalle oe bestilling, vden Kong. Maig hannom naadeligen ville benaade: baa haffde Hand Mais declarerit fig derpaa, att hand icke villde benaade hannom, menn att fte falle, effter som dømbt var. St., 11 Juli f. A. De D. Georgio Dibvadio: att Rong. Naiß er ide till finde att bruge hannom nogen lainersites bestilling eller anden tiennift. Siden (bleff proponerit), att de skulle nefne Successorem, qui substituatur in focum D. Georgii. Igitur Dn. Episcopus et reliqui Da. Professores gratulantur M. Cunrado (Aslaco), vocato a Regia Majestate et Magnifico Domino Cancellario, et approbato a Dominis Theologis ad theologicam lectionem. Smst., 18 Juli s. A. Retulit Magnificus (M. Johannes Stephanius) de D. Georgio Dibvadio, qui ipsi aderat in suis adibus et rogabat, vellet petere a Dominis Professoribus, siquidem audiebat actum esse de eius successore, vellent intercedere pro eo, ne de suo loco ita deturbaretur aut deji- ceretur etc., sed ut sibi relinqueretur locus docendi in Academia; magnam periculom imminere secus, si ita deponeretur, fularum, ut Pastores eius casu abstinerent a viciis reprehendendis etc. - Responsum: Negotium esse difficile, medicinam nimis tarde quæri, judicatum non posse rescindi. Si intercessio professorum posset aliquid efficere apud Cancellarium, non defuturos, qui intercederent, Rectorem et Theologos etc., ut in gratiam aliqualem redeat cum Regia Majestate pro beneficio aliquo obtinendo. I det første Aar efter D. Jørgen Dybvads Afsættelse beholdt han, som Sfif var. naar en Professor af en eller anden Grund udtraadte af Universitetets Tjeneste, Raadensaaret tilligemed Profesforresidensen. Men beri maatte indtræde en Forandring, da Aaret var omme. I den Anledning fandt folgende Forbandling Sted: Acta<noinclude><references/></noinclude> qdiowl7xeg3sbpdvemtkyvg67dn9zwb 104 106403 426729 2026-05-31T13:42:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|140|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Acta Consistorii, 20 Februar 1608. De Doct. Dibvadio: 1. petit, at den tid att flotte aff hand refident maa prolongeris hannom till Pingdag. Resp. D. Gellius'), fig at verre vofagt aff Domino Episcopo, oc at hand fand icke ligge paa gaden. Collectis suffragiis conclusum, at dett kunde icke ske vden Domini Cancellarii villie oc D. Gellii, aft D. Georgius sulle der lenger bliffur. - Deinde begier nogett off Universitetett, att hand funde haffue nogett at leffue aff. Forte ut ageretur veluti en D. Hemmingio. Responsum: non esse penes Professores talia largiri, sed esse Regiæ Maiestatis beneficium. Et D. Cunradus dicit, se non illud potuisse perferre, si vel cogitarent Domini Professores in eum (3: Dibvadium) conferre talia Universitatis bona. Universitas deinde id non patitur. Dybvad baabede altsaa at opnaa samme Bilkaar, fom D. Niels Hemmingsen havde faaet ved fin fedigelse fra Universitetet, idet denne til fin laterboldning beholdt det Kannikedomme i Roskilde Domkapitel, der havde været ham tillagt som en del af hans Len som theologist Professor, medens haus Eftermand til Erstatning fif 100 Dlr. aarlig af Universitetets Kasse. Herimod protesterede imidlertid nu Dybvads Eftermand D. Kort staffen, ifte blet fordi ban ifte borde Sifferbed for nogen faadan Erstatning. men ogsaa fordi Indtægten af Kannikedommet vistnok beløb sig til mere end 100 Dir. Folgen blev da den, at Dybvad ikke opunaede sit Duske, og saa sig nu henvist til den yderste Ned. Ingen af hans Børn vare i den Stilling, at de kunde bjælpe ham. Jet lille Hus i Klædeboderne tilbragte ban den øvrige del af sit Liv. Et par Gange tilstod hans tidligere Kolleger ham en Foræring af Distributepengene). Men forøvrigt have hans sidste ar vistnok været fummerfulde, især da hans hustru, der tilmed var epileptisk. skal have været en sand Xantippe). Endelig døde hon d. 30 Oktober 1612*). Skal man dømme efter den Lovtale, Lyschander, der levede samtidig med ham holder over ham, da har han ogsaa baft fine Beundrere. Han roses nemlig som *vir in divinis literis jugi exercitatione longe doctissimus, et in seculari Philosophia magna cum admiratione versalus, linguarumn Latinæ, Græcæ, Hebraicæ, Chaldaicæ, Syriacæ cognitione celeberrimus, ingenio et judicio clarus, in declamandis sacris literis industrius, et habendis ad populum concionibus elegans, Poeta, Orator, Mathematicus 1) Dybvads Residens var ved Option tilfalden D. Gellius Sascerides. 3) Acta Consist. 12 April 1609 og 26 Maj 1610. Sidstnævnte Gang tilftodes der Dybvad 32 Dir. Vinding, Acad. Haun. p. 142, famt utegnelse i i. tgt. Sami. 1451. 4. Bed hendes Dob ubstedte Universitetets Neftor et Program, hvori han opfordrede de akademiske Borgere til at følge hende til Jorben. Heri stildredes hendes sørgelige Liv pas følgende Maade: Varias fortuna vices subinde experta est, quæ vitam ipsi peracerbam et invisam reddiderunt: inprimis autem tristissima optimi mariti jactura ita adfecta est, ut animo subinde deficiens in ipso mortis confinio constituta putaretur". 4) Worms Lericou over lærbe Mænd. I. 266. Hermed stemmer ogsaa en Optegnelse af M. Job. Stephanius i Ny tgl. Saml. 1219. 4.<noinclude><references/></noinclude> slm3xdopgs1bf0qhet3rvucmf87gb72 104 106404 426730 2026-05-31T13:43:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|141}}</noinclude>Mathematicus excellens, vila et moribus gravis et devotus¹)". At ban bar været en Mand af usædvanlig Lærdom. lader sig heller iffe negte, og den baarde Skjæbne, som overgif ham, forsoner tildels med de gonske vit overvejende welstværdige Sitet af hans karakter. D. Jørgen Dybvad havde med sin ovenomtalte Hustru Kirsten Jespers datter, der overlevede ham († 24 Juli 1613), tvende Sonner: Cbriftoffer og Jørgen, og en Datter Maren, der døde som Barn. Den ældste Sen vil nedenfor blive udførlig omtalt; om den yngste, der forovrigt figed at bave varet non magni ingenii 2*, kunne følgende Oplysninger her meddeles, saa meget mere som de ogsaa tildels kunne tjene fem Bidrag til faderens Karakteristik. Jorgen Jorgensen Dybvad blev tidlig Erudent, og Faderen benyttede ham siden 1602 stadig som Respondens ved fine Disputatser; men forøvrigt havde han adskillige Fortrædeligheder af ham, fom felgende Univerſitetsforhandlinger vise: Acta Consistorii, 11 Bebruar 1604. Communis querela de D. Georgij Dibvadij filio juniore Georgio, qui petulanter multa in contumeliam academia perageret nocturnis circum- vectionibus meb en Trommet. Et conclusun, admoneretur per Rectorem, nt istis supersederet. Smt., 27 Februar f. 2. Propositum a Magnifico Rectore (D. Nicolao Theophilo) ex relatione Proregis (Bredonis Rantzovii) de studiosorum moribus corrigendis, ut de illis exemplum statueretur. Nominatim autem injecit mentionem de filio D. Dibvadij, de petulantia eius, diurna et nocturna circumvectione. Varie res peracla, patre eius defensionem suscipiente. Tandem uocatus ipse filius, qui rogatus a Magnifico de incomposita sua uita bleff adfpurit om den Spillemand och en Trommett, hand skulle bafft med fig. Ctrumque constanter neganit: et quod non posset res probari. Inde advocatus alius studiosas, Frang Organist, de iisdem rogatus similiter ut prior respondit. Quid respondendum Proregi, quæsivit Rector. Conclusum diceret illos suspectos deos fuisse examinatos, qui constanter factum negarunt. Der fom nogen kunde beuife bennom nogitt paa, att be baa wille libe straff derfore. Missus Notarius ad Consulem primarium Olaum Martini, ut quæ- reret, si aliquid ipsi innotuisset de isto facto. Respondit: se quidem diurno tempore vidisse ipsum bis aut ter in foro rheda insidentem, sed solum sine tumultu, sine tuba; nec de ipso aliquid conqueri, nec alios vigiles aut ministros aliquid super ista re ad ipsum detulisse. Ipse Notarius hos detulit ad Magnificen. 1) De scriptoribus Dan. ap. Westphalen, Monum. ined. III, 462. 3) Vinding, Acad. Haun. p. 142. Danfte Mag. [4] II. 2. Smst.,<noinclude><references/></noinclude> 823b0tc37qs5qy0kiw42s8zowzisatl 104 106405 426731 2026-05-31T13:43:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|142|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Smit., 28 Februar [.3. Rursus proposuit Magnificus, quid respondendum sit Proregi de causa acta convocatione ultima: de querela in filium D. Dibvadij. Varie res agitata. Pollicitus est D. Dibvadius, se conventurum Dominum Proregem; sed diem certum non significavit. Da vi ikke bere videre om Sagen, er det formodentlig lykkedes Faderen at jævne den. Efter sin Affattelse ansøgte ban i Juni 1609 Universitetet om det fongelige Rejsestipendium for Sonnen, dog uden at Begjæringen bevilligedes ¹). Efter Faderens Ded legte Jorgen Jorgenfen Dybvad, des bande arvet fin Faders gamle Regnskabsbøger, ved hjælp af disse at komme til Penge; thi d. 14 Juli 1613 indfordredes han pas Koufiflorium, og der forlangted, at han fulde fremlægge den Regnskabs- bog, efter bvilken ban frævede Universitetets Bender for Restanser, som skulde tilkomme ham efter hans sal. Fader, D. Jorgen; og der besluttedes da, at eftersom Negnskabet var indviklet, og alting iffe var saa klart, som det sig burde, skulde alting opsættes til efter Mikkelsdag, at Benderne ikke paa deres Hosts Tid skulde forsinkes og da kunde han tomme igjen og med rigtigt Regnftab bevise, at faa var, som ban frævede. Imidlertid maatte ban iffe i nogen Maade ferfolge negen af Bonderne, og Bogerne fulde indlægges i Universitetets Forvaring. Dog skulde det staa bam frit for at føre Vidnesbyrd; men med al Rettergang Kulde det bero. Som Felge deraf indlagde Jorgen Dybvad det Register, efter hwilket han frævede, og fenere melded intet om Sagen. Nogen tid efter begav han sig til Universitetet i Vittenberg, hvorfra han d. 28 November 1614 under Baaberaabelse af den ere lid, band Fader havde vist i fin akademiske Læreroinfiombed, enfegte Kjøbenhavné Professorer om det faafaldte fongelige Reifeßtipendium, dog uden at faa fit nfte opfyldt. Aaret 1616 fompede han atter Begjeringen om at faa dette Stipendium, der nærmest var bestemt for saadanne, som med Tiden „kunde med re, Frugt og Gavn blive Professorer ved Universitetet eller Euperintendenter udi Niget ")". Da Professorerne imidlertid neppe nærede nogen saadan Forventning om ham, undslog de fig ved at gna ind paa Begjeringen, men feratede bam deg 30 Daler, builket var saa meget, som Stipendiet for et halvt Aar ellers beløb sig til). Ved hjælp af denne Sum, og understøttet fra andre Sider med Laan, opholdt han sig endnu i flere Aar ved Universitetet i Bittenberg, door ban 1617 traadte i sin Faders Spor, som Beljamper af Papisterne, ibet ban udgav: 1) Acta Consist. 7 Juni 1609. Oratio *) 3 Andragendet (der findes i Konfiß. Artis P. 38) siger Jørg. J. Dybvad: „Quantum parens meus b. m. in Academia laboravit, vigiliasque suas ad ungvem climavit, vobis omnibus satis superque constat. Omnium fere orthodoxorum Theologorum scriptores et doctores legisse et pervolvisse, quis negabit. Vostræ insupor Magnificentia notum, illum omnem curam et diligentiam adhibuisse in iuventute erudienda, nihilque ab ulla parte curæ et laboris remissum". 3) Dette Stipendium oprettedes samtidigt med Kommunitetet 1569, og bets Fundats er optagen i Kommunitetsfundatsen (ife. Beckman, Commun. Reg. Havn. Hist. p. 180-81). 4) Acta Consist. 17 Juli og 21 Aug. 1616; paa denne Tid synes Jørgen Dybvab at have været i Kjøbenhavn.<noinclude><references/></noinclude> m5z7yfakp3d7lsrjjyt6kn72uj9a2ak 104 106406 426732 2026-05-31T13:43:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|143}}</noinclude>Andet Binds andet efte. Oratio adversus Pontificios, bonorum operum jactatores vanissimos, exercitij causa.. habita a Georgio Dibuadio Hafnia-Dano, Witebergæ, in collegio Philo- sophorum d. 29 Maij 1617. 4. (Lilegnet Biſtop . P. Resen). Samme Aar optraadte han ogsaa som Diespondeus ved en akademisk Disputats i Bittenberg ¹). Under det fortsatte Ophold her blev det imidlertid vanskeligt for bam at finde de nødvendige Subsistensmidler. Ved at give, bvad Gods han havde efterladt i Kjobenhavn, i Pant, opuaacde han dog 1619, at Universitetet tillod, at Vor Frue Kirkes Bærge, Professor M. Hans Jensen Alan, laante ham 200 Daler af Kirkens Midler³). Det var un band hensigt at tage Magiftergrad i Bittenberg. verfor han forsvarede felgende Disputate: Disputatio de Persona. quam.. præsidente Dn. M. Jacobo Martini in Academia Wittebergensi die 17 Martij 1620.. propono Georgius Dibuadius Junior, Hafnia Danus, Autor Respondens. Witeb. 4. (Paa sidste Blad findes et revers til Forfatteren af Christianus Johannis Lundia-Danus). Men da han, som det synes, manglede Midler til at bekoste Promotionen, henvendte det theelegifte Fakultet i Bittenberg sig gjennem D. and Peolfen Refen til Kjøbenhavns Universitet om Understøttelse for ham³). Bi vide iffe, om han erboldt nogen Hjælp, dog blev han Magister. Men videre naaede han ikke. Han kunde ikke betale Vor Frue Kiste, bond ban havde laant, og Biskop M. Ghristen ansen i Aalborg, der tidligere havde forstrakt bam med Benge, gjorde ogsaa Krao paa at faa Panteret i det Gede, han havde givet Vor Frue Kirkes Barge i Pant, forsaavidt det var mere værd, end det var pantsat for, saa Dybvad altsaa ikke havde Haab om at faa noget tilbage deraf). Den 17 Maj 1625 fik han følgende kongelige Bevilling: M. Jorgen Dybvad hat for os latet autrage, beerledes hans afgangne Broder, D. Christoffer Dybvad, hannem nogen Gjæld skal være skyldig paa Skifte citer deres afgangne Forældre, hvorfor dan endnu ingen Udlæg skal have bekommet, da have vi naadigst bevilget og tilladt, og nu ved dette vort aabne Brev bevilge og tillade, at M. Jørgen Dybvad man bekomme udlæg og Betaling, saavidt van med Rette sig kan tilholde, af forskrevne haus Broders efterladte Gods eller Rettighed, hvad Navn dette have kan, dog Kronens Rettighed hermed uforkrænket 3)". - Endnu i samme eller i Begyndelsen af det folgende Aar dode han, uden at være blevet til noget"). Ogsaa ham forfulgte altsaa Dybvadernes Bauifjabae. (Stuttes). Nettelser ¹) Denne Disputats (af M. Joh. Notisben), „Controversia de definito, genere, objecto et fine Philosophia", anjores urigtig hos Worm (I, 268) som et Strift af Jorg. J. Dybvad. 2) Acta Consistorii, 28 Novbr. 1619. 3) Sist. 12 Apr. 1620: Bleff famtydt, at Academiæ Notarius ftal ftrifjue Universitetets svar, anlangendis at Facultas Theologica Academie Witebergensis baffuer ved Da. D. Joh. Pauli Resenium bos Universitetet intercederet for Jørgen Jørgensen Dybvad om hielp til bans promotion at naa til Wittenberg". (Svaret findes dog ifte indført i Konsistorieto Kopibog). 4) Om disse Gjældsfordringer indeholde Acta Consist. det nærmere. 5) Sjæl. Registre. Nr. 18, Fol. 51. Af Acta Consist. 26 Jan. 1626 fremgaar, at van dengang var bed for fort Tid siben; hans Krebitorer, blandt hvilke nævnes Hr. Peder Mand i Jerfie, delte haus Efterladenskaber imellem fig. 32<noinclude><references/></noinclude> e89t2stto6aqivgmxsg3n3z42mib0sc 104 106407 426733 2026-05-31T13:43:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|144|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Rettelser og Tillæg. S. 112. Jørgen Dybvad maa allerede være bleven theologist Professor i Begyndelsen af Aaret 1590, da man har en Dom, afsagt d. 3 April d. A. af det theologiffe Fakultets tre Medlemmer, D. Povl Madsen, D. Hans Slangerup og M. Jørgen Dybvab, i Forening med Kjøbenhavns tre Sognepræster, M. Desiberius Foss, M. Jon Jakobsen og M. Jens Gjødesen, i Anledning af en klage, fom Claus Sundermarf til Gjerdrup førte over Præsten Hr. Peder Vinter i Hove for haus Udevelse af Kirfetugten. (Asstrist i Ny lgt. Saml. 743 Fol. Vol. V.). Han disputerede og tog Doktorgraden i September (ifle November) 1590. Man har endnu haus Indbydelse (dat. 20 August 1590) til kapitlet i Roskilde om at deltage i bet prandium", ban ex consuetudine schola agtede at gjøre for sine venner i den Anledning (Orig. i Geh. Arch.). . 114. Not. 1. 3ife Statuterne af 1599 for Vallendorfs Kolleginnt, men Valtendorfs Fundats af 16 Juli 1595 for benne Stubenterbolig, findes trykt sont Tillæg til Rothe, Bailendorfs Levnet. Statuterne findes affteevne paa flere Steder, f. Ex. i Joh. Stephanius's Kopibog, Ny tgl. Saml. 1219. 4. IX. Optegnelsesbog fra Ghriftiern 16 og Hans's Cancelli. (Efter Originalen i Geheime archivet). Lrxprimo. Kebstedherne: Nars Irrr. Horsnes terr. Naleborgb frrr. Randers free. Ribe frrr. Wette rv. Koldinge rriiij. Wibergh rl. Grynde rij. Nykobing rr. Holstebro riiij. Wardhe rij. Ringkøbing viij. Efiwe vj. Summa v Irvij. Høring viij. Skawen viij. Fywn: Othens Irrr. Swineborgh tl. Kærtemynne viij. Asnes xl. Faaborgh r. Madhelfare z. Bowens viij. Ruchkobing viij. Summa iij oc iiij'). Sieland: Købendehaffn c. Koghe lrrr. Heddinge rr. Presto x. Wordingborgh xiij. Rewedh lrxr. Stelstar ro. Slawelse 1x. Kalundeborgb xx. Nekoping rv. Holbeck r. Ringstedhe rv. Roskilde xl. Slangrop r. Steghe rrr. Sisbergh vj. Helsingør. Summa of Fro. Falter: Notebing rrr. Stubbekøping xx. Summa L. Laland: Nachskom irrr. Summa fummarum ij oc of). Biscopi Nars crr met matt. Nystedh rv. Sarkøbing rv. Summa cr. Bifcop i Wibergh rrr. Biscop i Ribe Ir. Bifcop i Burglom c. Brom rer. Ribe flot 1. Her Niels Kaa6 r. Morten Krabbe x. Her Anders Nielsen to, fro Jehane ro: petere. Her Detleff raff Westerherret. 1) Summen bliver 204. 2) Bliver 1456. Her Fol. 1<noinclude><references/></noinclude> s584vc6te3oayppb43276s9ajf1zcw1 104 106408 426734 2026-05-31T13:43:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|145}}</noinclude>Andet Bindo andet Hefte. 145 Her Urel tt. Her Maghens Ebbesen rrr. Her Unders Jacobsen felff vj. Hans Lycke selff x. Her Niels Cricfen selff x. Lundenes xxx. Hantherret ro. Biegholm rr. Stive rr. eneborah vj. Few Kane vij, bethe. Her Niels Eristernſen ſelf vj. Ewen Torbensen selfiij. Jon Bifferdsen felff annen. Mandorp self viij. Vincencius selff iiij. Westerwigh xxiiij. Berglom xxiiij. Wedhßioffle xiiij. Ringelofter viij. Dmecloster viij. Efendbeck vj. Her er Høgh viij. Per Friis selff vi, petere. Standelborgh. Lagba Brock self r. Summa viij oc iij'). Biscop or Hingegawel le. Nyborgh. Nesbyhoffuit, fro Karine Claus Bryster. Haghenskom rr. Hingegawel. Vrberk, self vj. Her Jehan Hwitkop selff iiij. Her Jehan Biørnsen aff Rynning vj. [Per Henricsen aff Kærop selff annen] 2). Rudgardh, selff vj. Dalom x. Sancti Kawh closter x. Holme closter iiij. Prowesten Othens. Prowesten i Xffens. Tranekær l. Kaleholm Ir. Raffnfborgh xl. Nykøbing . Summa cxzzija). Bifcop i Roskilde c. Korsør tt. Wordingborgb rrr. Rynebecsholm . Abramstorp læne the meste thienere or sticke the frij men foft oc skib. Holbec r. Kroghen rrr. Henstorp iiij. Harilbzborgh ficut Abramftrop confimiliter. Stiolbenes rij. Steghe xxx. Unnes viij. Hierningeholm ij. Gurwe ij. Kalunde borgh Irr. Jongrhoffuit . Sieborgh x. Herlogh Pethersen ij. Her Biora iiij. Henric Daa vj. Valle Kadersen x. Tryggewelde vj. Jørghen Daa. Uudwordskow triiij. Soor xxiiij. Ringstadhe z. Efrom viij. Ebbeholt v. Ebbeholt v. Bor frve closter iiij. Her Claus Daa selff vj. Gabens iiij, petere. iij xvij). Summa summarum ij" viij oc viij³). Slangrop iiij. Summa Bider kære P., at off er atraret, at her 3wer Axelsen adter attomme Gotland fra off oc kronen Danmarck, ower oc til thet at han tilforen hauer set sigh mod off oc kronen, mod Gudh, ære oc rete, oc ført off oc righet swar krij, kost oc tæring opa, builfet wij nedugt wilbe at ffee stulbe, at tronen fulde formingsres i wor tiibh, oc wele met Gaby bielp affwergbe met liff oc gos effter wor yderste maft at thet en ste skal, oc behøffue thoc alle wore weners oc vndersates hielp til fwodant at wedbergere. Thi bethe wij ether oc endelige wele, ati rette ether ther eftir, ati otgøre off til stibs, eller komme til off til stibs felf I werghende wel ferbuge met barnist oc wergbe, fwo at the eller jere i Købendehaffn innen viij bagbe efftir pasle nekommendes atfeniste vden al forsømmelse met toft oc spisning intil seti. Mikels bagh. Bewiser ether her vdi som i wele wide wort oc righens beſte oc bestand oc haffue wor thack, oc lader thet engelund. Oc bethe wij ether oc wele, ati sticke the frij men, som i ether læn bo, stib oc fost met ether self swolenge Ex Helsingborgh dominica lxx anno txxj. som for screffuit Bar. Kære 1): 776. 2) Ubstreget. *) Enbeet er senere tilføjet, vel med famme Haand, men med andet Blæt. Summeu bliver 336. ) Summen bliver 165. ) Summa summarum bliver 3033.<noinclude><references/></noinclude> btktor4b9as1b55erxkoo46qp7ujisn 104 106409 426735 2026-05-31T13:43:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|146|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Kære P., som wij ether tilforen tilfcreffuit haffue att komme (vel vtgøre) til off til Købendehaffn met eet tal folk til skibs etc., tha haffue wij uw fonget tidhende, at wore owener i Suerige haffue bestallet Galmarn oc Stegheholm, huilke flot ec ftabb wij met Subhe ocwore weners oc vnderfates hielp rastetige ontsette wele. Shi bethe wij en n terlige oc wele (vel bywothe), ati ftrar komme til ef til Kebenbehafin met for tal folt, fwo ati ere ther innen ferste sendag eftir paste nestkommendis atseniste vden alle forfymelse i alle made ce efftir thi som wij ether tilforen ther om tilfceeffuit baffur, oc tilfigher the frij men, som i ethert len bo, at the felghe pa ether stib, fem wij ether or thennom tilforen ther om tilfcreffuit haffue. Bewiser ether her vdi, som i wele wide wort oc righens beste oc bestand, oc lader thet engelund. Er Segebergb feria ferta ante dominica oculi ferj. ciuitates. D hobes oc met Gudz hielp atfange i thenne sommer een goth ende pa wore erinbe, fro at thet sal ide geres off behoff ydermere atomage eller befware ether i fort erinde. Hærethen Judland, fom ide ligge til flotten: Primo Westrehæret. 6 Norrehæret. trehæret. Hingehæret. Viborghæret. Wandfolkhæret. Skotborgheæret oc Leanwigh. Fielandzhæret. Sonderhævet, Nørreberet i More. Hanebæret. Burglomshæret, Stobohæret or Afdropplæn. Kerreharet, Hwetbohæret, Binberghæret, Hornsbaret. Zerfloffhæret. Sillombæret. Norfbæret. Slættehæret. Rindzhæret oc Medelsumbæret. Norrelingshæret, Lifegardhæret. Madelfromhæret. Senderlingshæret. Odenspübæret. Halle haret. Norrewongshæret. Rogfishæret teen. Berghæret. Highæret. Insula 7. Endelawæ. Købstæder Judland: Koldinge. Ribe. Worbe. Ringkeping. Holstebro. Lemawiig. Nykopings i Morff. Stifue. Høringh. Stauwen. Naleborgh. Grindo. Ebeltoft, non eft opitum. Hobro. Randers. Wiborgh. Harff. Horfaes. Wadle. Closter j Judland: Westerwiigh proueft. Burglom prouest. Esendebeck abbeth. Ringeloster forstandere. Omecloster abbeth. Wisstefflecloter abbeth. Drecloster abbeth. Twilomelofter proueft. lingeclofter abbeth. Zwiscloster abbeth. Fyron: Landstinget. Næsbyhouwet læn. Hagenskouws læn. Hinhegawels 10 lan. Rubgarbz læn. Efgeberge læra. Nyborgs læn. Hærete fom ice ligge till flott eller garde: primo Skambyberet. Salingebæret. Swndzhæret. Dlanden vdi Fyns bifcopps deme: primo Falfter. Laland. Langeland. Thafend. Kllfe. rre. Femeren. Eye. Bieras. Nares. Stryn. Købstæderne Fywn: Othen. Nyborgh. Swineborgh. Foborgh. Kifnes. 11 Madelfare. Bogeniz. Kertemynne. Gloster Foron: Dalem. Holmeclofter. Falster læn oc købstæder: Landstinget. Nykøpings læn, Nykøpings by 12 Stubbekøpingh. Gyhoør. Baland.<noinclude><references/></noinclude> tvy2518brdkv0zc40n6npcq06453nk4 104 106410 426736 2026-05-31T13:43:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|147}}</noinclude>16 17 18 Andet Binds andet Hefte. 147 Laland læn: Landtinghet. Aleholm. Raffnsborgh. Købstæder: Sarkopingh. Nystedh. Nacskouw. Sialand: Landztinget. Købendehaffns læn. Tryggewelde læn. Jungrhouwes læn. Wordingborgs læn. Steege leen pa Men. Høygstorp læn. Rynebecsholms læn. Korsør læn. Kalundeborgs læn oc Sambso. Hollebechs læn. Drøtningeholms læn. Sieborgs læn. Gurffre læn. Ørekrogs læn met wæden. Hiørningrholms læn. Annes læn. Skioldenes læn. Abramstorpps læn. Harilbzborgs læn. Gloster i Siæland: War fruwe closter, sancte Agnetes closter, Glare clostir i Roskilde. Ringstede. Sore. Skouwclofter. Antwordskouw. Slangerop. Æbelholt. Knardorpp. Esfrom. Gabens closter. Købstæderne i Sieland: Købendehaffn. Køge. Heddinge. Preste. Stæghe. Wordingborgh. Ringstæde. Næstwech. Slawelsfe. Skelskor. Korffør. Kalundeborgh. Nykopingh i Othæret. Holbeck. Roskilde. Siøborgh. Helsingør. Slangeropp. Wii Hans etc. Giøre alle vitherligt, at aar effter Gudz byrd mdrii mandagen nest epther søndagen inuocauit paa wort slot Heneborgh waar sticket fore off off elftelige Holgerd Holgerdsfen, wor drengh, befallet oc fuldmacth gaff off elftelige frwe Anne Holgerds, hanff moder, at indkreffue oc vpbære all thet hans fæderne hannum tilfalder, dog vdi swaa made, at hwn aarlighen aarss stall giøre hannum gode rede oc regenskab paa hueff hwon ther aff opbærendes worder. Tess till ydermere videndesbyrd haffue wii ladet trycke wort signete for thette wort breff. Datum loco die ut fupra. Skane: Landstinget. Købstæderne: Malmøge. Lund. Landzkrone. Helsing- borgh. Bostæde. Lunterthun. Wææ. Lyckeaa. Rodneby. Soluegborg. Aaus. Sømbershaffn. Ystedh. Træleborgh. Skanor, Falsterbode. Halland slott oc len: Wordbiergh læn. Lageholm læn. Halmstadehæret, Arestadehæret: Benckt Agesen. Købstæderne: Halmstade. Lageholm. Ny Falkenbergh, gamble Falkenbergh. Ny Wordbiergh, gamble Wordbiergh. Koningrbacke. Gaſekijä. Læn i Skane: Helsingborgs læn. Lyckaa læn. Soluegborgs læn. [aus læn, biscop]). Gladsare læn. Berisholms læn. Lindholms læn. Falsterbode læn. Bordingeholm, Hammershus læn. Gloster i Skane oc Halland: Aas closter i Halland, abbas. Hærihwad, abbas. Dalby, prepofitus. Quiclofter, abbas. Tummerop closter, abbas. Beckeskouw, abbas. Byrdinge closter, er itt jomfrw closter. Helgenekircke, abbas. Lænen i Skane, som icke ligge vnder flott: Bergehæret, Kullen. Gershæret, Fiersshæret. Gydingehæret, Frostehæret. Wij Jens, met Gudz nade archebiscopp i Lund oc alle biscopper, prelater, riddere 1) 1lbstreget.<noinclude><references/></noinclude> 5ugbs30gifys21htt8l63m11975jhu9 104 106411 426737 2026-05-31T13:45:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|148|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>riddere oc fuene, fem Danmarks riges radh ære, bile ether prelater, riddere or frene, feij oc frelsesmen, tobftebemen, bendir oc menige almme, fom bygge or be j N, ferlige meth Gubh. Kære wenner, fom ether well witherligt er, at Danmards rige haffuer Blandet herrelet till nw effther wor naduge herres fonnigh Gristierns dobb, Subh almechtugft hans siell nade, fforthij wij wilde forfelge met Swerigis or Norgis jabvggere the ferlige forbindinge, fom wij sammen haffue effter the breffs lubelife, fom ther eppa giffne ære paa alle fiber, for an wij nogher herre kese wilde, hwilket wij m fra forfult haffue oc breffuene fultgiort, oc ther om haffue wij giort stort arbeyde, kost oc thæringh, paa thet at wij haffde gerne feet, at wij alle fambrechtelige aff alle these trij rige haffde endrectelige leefty een herre oc koningh. Nwo tycker off en radeligt eller bestandeligt ware, at riget swa lenge vden herre stander, fore mange sagher skyld. Thij æere wij nw fra alle ower eens wordne, at wij wele alle met Gudz hielpp wære i Kalundeborgh then søndagh nest efftir sancte Valburgr dagh nestkommendes, som kalles Jubilate. This bethe wij ether alle oc wele, prelater, ribbere ee sweene, ftij oe feelfesmen, een borgemestere or twa radmen aff hwer købted, twa bender off hwert hæret, met fultmacht paa alle theres wegne, fom hiemme sidde, ati are ther paa famme tijd or sted tilstade athielppe or rabe rigens beste og bestand om toning oc herre atfeefe or hylde eftir Danmards riges lagh er frihet, oc lather thet engelumbe, 19 fwaftempt i wele wibe Danmards riges oc thes indbyggeres beste oe bestand. Wij haffue de fwa talet met wor nabige frume oc wor nabige herres, hyres fiell Gud nade, sønner, at the wele oc tha were ther tilstede hwilket mede samtycket oc beflutet war paa Krogen og thefliges beslutet oc samtycket wart i Koldinge. In Chrifto valete. Datum in caftro Koldinge in profefto beate Cecilie virginis et martiris anno etc. Irrr primo, sub fecretis et figillis etc. Sigillantes till the breffue, som till Judtland skule: bifcopp Jens j Nars, biscop Peber Ribe, bifcop Glob vbi Wiborgh, her Erid Otsen, her Niels Ericksen oc her Arell Lagesen. Sigillantes till the breffue, som till Sieland fule: bifcoppen aff Sieland, her Gorrefih Rennow, her Engelbrecht oe Sintic Meyenstorp. Sigillantes til the breffue j Stane: erdhebifcoppen, her Jehan Ore, her Knut Truetsen oc her Danid Hack. Sigillantes till the breffue, som till Foron fule: bifcoppen aff Othens, her Strange Nielsen, ber Estill Gone och Claues Broite). Fretland: Karf lxxx. Horsens lxxx. Aleborg frrr. Randers Ir. Ribe lxxx. Bette rej. Kolding xxiiij. Bilborg rl. Grindo rij. Siering vitj. Nykoping rriiij. Helftebro riiij. Warde roj. Ringkoping viff. Stawen rriiij. Stiffue vj. Summa vj rrij. Town: Dette Brev er tidligere trykt i Jahns Unionshistorie Eide 564-565, men medtages dog ogsaa ber for fuldstændighedens Styld.<noinclude><references/></noinclude> ca0omhm7at5qhiivdm6ovv5gbwzszqw 104 106412 426738 2026-05-31T13:45:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|149}}</noinclude>Foren: Noborg re. Othens frer. Swyneborg rl. Kirtteminne viij. Aſſens rl. Zaborg vj. Medelfar rr. Boenffe vj. Kwokeping vj. Summa i oc xxvj. Sieland: Købnehaffn je rr. Køge irrr. Heddinge r. Prestos riiij. Wordingborg riiij. Nestwed j. Skielskøør rv. Slawelse ir. Kalundeborg rr. Nyteping rv. Dolbed x. Wingfleb ro. Rotild ler. Slangerop r Sioborg vj. Helfingeer pr. Summa vi² rir. Stege xl. Falster oc Laland: Nykøping rrr. Strobbekøping rr. Narskow (rrr. Nysted to. Sarkoping ro. Summa ir. Stane: Malmo ij. Landskrone Irrr. Bfted l. Trelleborg xx. Sommershaffn vj. Zomerop vj. Falsterbo r. Staner r. pelsingborg ro. Lund rrr. Baa jt. A. Syluesborg viij. Robneby rrr. Lyckaa vj. Awster vj. Buntthection vj. Bosted rv. Lageholm vj. Halmsted rrr. Ny Falckenberg viij. Ny Bordberg rrr. Gamle Wardberg iiij. Kongsbacke vj. Gafefile iiij. Summa vj rrrvj. Summarum ijjeliij'). 22 Archibifpen. Her larman. Her Eskild. Age Andersen. Olof Jepsen. Frwe Hylle. Her Sten Bille. Niels Hack. Urell Theloffen. Lauris Knob. Her Tonne. Jacob Jepffen. Ebbe Mrond. Dalby. Beckestow. Tummerop. Oweßclofter. Hærehwad, han bliffuer hieme oc forwarer clofterit. Helgenekirke. Neffclofter. Sieland: Bispen je et met hans fogber. Wordingborg rij wergende. Jungshoffuet wergende. Korffese ro wergrade. Kalusteborg. Holbed rij wergende. Harcyborg viij wergende. Drotningholm. Sieborg r. Gorffue. Krogen. Anes i ſelf. Skioldenes rij. Abramstorp. Degtorp. Skarskholm. Sebygard. Sor triij. Untwordskow xxv. Ringsted vj. Efferom vj. Knarderep ij. Slangerop. Storecloster is. Gafwee. Sancte Glare i Roskilde vi fielff. Bor Frwe ibidem iiij. 23 Town: Bifpen til heft. Nyborg x til hest. Nesbyhoffuet of self. Hagenstow iiij. Hindzgawell felff vij. Rrodgard v ſelf. Hareßloffgard ſelff iiij. Eſteberg iiij. Her Jahan Hwidkop iiij. Pranckier felf iiij. Her Marquord selff rij. Dalom self viij. Holmecloster if myn herre skall vdgøre. 24 Baland: Ravensborg. Aleholm. Sebygard. Jahan Wensterman. Lauris Ficken. Gristiern Brwn. Faller: Nykeping. Jergen Diffen. Morthen Wenfterman. Iwotland: Bifpen Glob hans Prameell wel bemannet. Bifcop Henning tl til heft wergende. Bifp Niels i Arif lx til heft, bwad han ytermere kan gøre skulle til food. Bispen aff Wendsysell hans krawel ferdug i Haffn viij dage efter paste. Kolding xxiiij hefte. Ekotborg iiij wergende. Riibe rr wergende til hest. Lundenes r wergende. Brom rof wergende til best. Hanberret r wergende. Astorp 1) Summa Summarum bliver 2163. Danite Mag. [4] II. 2. 11<noinclude><references/></noinclude> 8jusrqcbbixf4j5e38tge7eqfo020bq 104 106413 426739 2026-05-31T13:46:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|150|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Afterp, Hillomherret wergende til heft. Alleborg x til stibs. Zorberop rrr wergende til best oc flere om han kan. Rwgfie z wergende. Kallee. Her Erick Cyffen. Skandelborg bispen. Bygbolm zriiij. Traneholm iiij wergende. Stiffwe bifcop Glob. Lund i Morff her Niels Beg. Epler Stygge vj wergende. fterherret oc Notreherret. Høneborg fordrages selff met myn herre. Borlom r wergende til skibs. Westerwiig vj til skibs. Widstolecloster vi til skibs. Omecloster vj (til) skibs. Eskenbeck is. Allingclofter. Twillem. Ringclofter, Hidzberret iif wergende til heft. Twigclofter. Bordeclofter. Nt clofteren mede i Rebnebaffa innen paste met werge, barns oc fost oc spisning til fancti Sidhetsbag. Anno domini mcbrevi. Nars frer. Horsens terr. Aleborg free. Randers Ir). Riiwe 1er). Bele roj. Koldinge rriitj. Biborg rl. Grindo zij. Sering viij. Nykøbing rriiij. Holßebrod xiiij. Worde roj³). Kingfobinge viij. Etamen rriiij. Skiwe vj. verrir 4). Fown: Dthens terr. Swinborg r. Kirtemiane viij. Asnes rl. Foborg vi. Medelfar x. Beghens vj. Rudkebing vj. i'rloj. Bieland: Kobindehaffuen c. Kege Irrr. Hedinge r. Prefte x. Bordingeborg ritis. Nefluid lrxr. Steiffer r. Slauelse Ir. Ealundeborg rr. Nykøbing xo. Holbed. Ringstede rv. Roskilde (x5). Slangerop r. Stege rrr. Sieborg vj. Helsingør rr. sz. Falster: Nykobing rrr. Strobbekøbing IT. 1. Baland: Nagflow (rre. Nysted ro. Saftebing ro. Stane: Malms -rx. Landskrone frrrrv. tebe rl-x. releborg 29 14. Sommershaffuen vj-2. Tummerop vj-2. Falsterbo vj-2. Skanør vj 2. Helfingeborg rv). Lund rrr. Wee xl. Naff. Soluizborg viij. Roineby rr. Lydkaa vj. Auflær vj. Botſtede r³). Engelsholm") iiij. Laweholm iiij. Halmstede tre. No Falkenberg viij. Ny Wordbierg xxx. Gamle Wordbierg iiij. Kongesbacke vj. Safefii iiij. ij Irrip. Summarum aff alle løbstæderne rir (riiij⁹). Biscopen af Nars Irrr met macht. Bifcopen aff Wiborg lxxx met macht. Biscopen aff Rime 1. Bifcopen aff Burglom L. Aleborg Mauricius Nielsen xl. Her Erick Chsen met macht. Het Axel Bagesen xl. Oleff Friis xxx. Holgerdh Ericksen rr. Lawe Brock r. Her Henrick Knutsen rij. Eiler Stygge r. Erick Stygge iiij. Anders Mwnck iiij. Drom r. Watnfalkeherit iiij. Lundeness viij 10). Westerherit iiij. Nivelet tij. Skotborg iij. Koldinge rr. Deneborg z. Vincencius iiij. Lund Mor. Besterwig rriiij. Burglom rriiij. Bidsole xiiij. Ringkloster viij. mecloster zij. Efenbed vj. Twilom iiij. Twistlofter iiij. Ulingrelosther iiij. Bordeclofther vj. vrij. own: 30 1) Der har først staat (rry. *) Først rr. *) Forst vi. ) 2) Først (rrx. *) Først rij. *) Bliver 562. ) Først zl. Istedet for Engelsholm stod først Cuntertion. Bliver 1947. *) 10) Først xij.<noinclude><references/></noinclude> 13iwvp3jtrcn232jp5qq9c5ykvqkmqp 104 106414 426740 2026-05-31T13:46:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|151}}</noinclude>Fywn: Biscopen aff Othenfe 1. Nyborgh r. Nesbyhoffuit r. Haghenskow viij. Hinzegawel x1). Orebierck vj. Harişløff iij. Rwdgard iiij. Her Marquard Rønnow r. Claues Bryske iiij. Her Jehan Huidkop vj. Effebierg ij. Erick Hardenbierg iiij. Frue Margarete aff Iwiskow j. Frue Cecillie j. Dalwmcloster r. Sente Knuzzcloster vi. Holmecloster iiij. Traneker r. Hans Jensen j. ije2). Laland: Aleholm Irr. Raffuensborg (r3). Kroginge viij. Sebygard iiij ß. Petherstorp iiij. Jorghen Daa Sorop j. Halstedecloster ij. iij rliij. Nykøbing Irr. Ingeltoffte iiij. Stege 14). Gigør rr. Høystorp iij. Sieland: Biscopen aff Roskilde c. Korsør r. Wordingeborg r. Abramstorp rr. Harigborg rr. Holbeck rij. Krogen. Skioldenes rxiiij. Anes iiij. Hørningsholm iiij. Gorffue ij. Calundeborg Irrr. Jungshoffuit r. Siøborg r. Fru Cecilie j. 5) Gelstorp is. Marquard Tegenhuse iiij. Her Engelbricht ij. Skariisholm. Seby iiij. Gørstingegard iiij. Drotningholm vi). Fawerholm ij. Antwordskom rriiij. Soer rriiij. Kingstede vs). Skowclofter ij. Esferom r. Eblo()t v. Slangerop iiij. Wor frue closter i Roskilde iiij. Glare closter iij *). Gaffnos iiij. Knardrop iiij³). iiij xxiij. 32 Skaane: Her erchebiscopen c. Helsingeborg rrr. Her Larman 1xxx. Her Eskild Gøye rl. Beritholm r. Laweholm rij³). Høyby iiij. Gladsaxe xvj. Her Tynne iiij. Falsterbohrs iiij. Lyckaa x. Wordbierg. Per Staffensen ij. Beynt Krabbe iij. Herihwad viij. Dalby. Descloster is. Beckeskow iiij. Byringe viij. Tummerop is. Helnekircke iiij. iij xliij. 36 37 Summarum til hest xviij rri¹º). Item summarum aff købstæderne rir triiij¹¹). Anno domini mösecundo. Aars (rrr. Horffens Irrr. Aleborg (xxx. Randhers Ir. Rybe irrr. Wedle rvi. Kolding rriiij. Wiborg xl. Gryndo xii. Hiøring viij. Nykøping rriiij. Holstebro xiiij. Warde roj. Kingkiøbing viij. Staffuen rriiij. Stiffwe vi. Summa vi'rrii. Fywn: Nyborg rr. Othens Irrr. Swineborg rl. Kyrthemynde viiij. Assens xl. Faborg vi. Medelfaar rr. Bowensse vj. Nwokøping vj. Summa ije rrvj. Sielland: Kiøbinghaffn i rr. Kiøghe Irrr. Heddinge x. Prestøø xiiij. Wordingborg riiij. Nestwedt je. Skielskør rv. Stawelse Ir. Kallundeborg rx. Nykoping rv. Holbeck x. Ringstede rv. Roskild irr. Slangerop r. Steghe rl. Eyeborg vi. Helsingør rr. Summa vj'rir. Falster oc Laland: Nykiebing rrr. Stwbbekiøbing rr. Narskow lrrr. Nysted rv. Saxkøbing xv. Summa ij r. Stane: 1) Først rv. 5) Bliver 160. *) Først itij. ) Først vi. 8) Forft xl. *) først xxx. 5 Først ij. 9) Først ro. 10) u 2 Ubstreget er: Frue Hille Gel. Bliver 1831. 11) : 1947.<noinclude><references/></noinclude> ddm2i1zms63ccma7r95f06v30hnxxcx 104 106415 426741 2026-05-31T13:46:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|152|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Ysted 1. Trelleborg xr. Somershaffn vi. Helsingborg rv. Lund xxx. Wax je. Lycka vj. Awsker vj. Lwntheriwn vj. Ny Falkenberg viij. Ny Wordberg rrr. Skane: Malmø ij. Landzkrone 1. Thomervp vj. Falsterbo r. Skanør r. Awo Syllesborg viij. Rodneby xxx. Bosted xv. Lageholm vj. Halmsted rrr. Gamle Bordberg iiij. Kongsbacke vj. Gasse kyle iiij. Summa vi v¹). Summarum ism i riij 2). Anno domini millefimo quingentefimo 2°. Schane: Erchebiscopen time och 39 hundrede. Her Eskildh Gøde aff Lindholm xl. Her Oluff Hepsen aff Byrihholm. Her Albreth Vepsen aff Falsterboo selff setthe. Her Sten Bille aff Gladsare roi. Her Larman aff Syllesborig r. Jacob Bepffen aff Lyckaa selff x. Jep Nielsen off sancti Jørghen vöhen for Tomrop selff andhen. Tomerop clofther is. iij Niels Hack Byrdinge oc Holbeck rij. Beckeskow clofther ij. Dued clofther ij. Helne kircke is. Fru Helle aff Hoby iiij. Fru Berites arwinge aff Giffloff for eth leen i Gyinge herret ij. Harifwad clofther iiij. Fru Marine aff Sigerkopingh j. Helsingborigh. Her Oluff Styffen aff Lagholm rij. Pedher Staffenffen for thet leen han haffuer hoos Halmstade selff andhen. Her Tonne Parspergher aff Varberig Ir. Naess closther is. Sielandh: bispind aff Roskilde (rr. Henrick Aageffen aff Soborigh r. Efrom clofther vj. Greers Yepsen aff Anes iiij. Eblolth iiij. Gwrwe. Knardrop ij. Slangerop clofther. Hyringsholm selffandhen. Kroghen her Larman. Harisborigh vj. Tryggewelde ij. Høgstrop ij. Ringstade clother iiij. Gabenes closther ij. Wor frue closther i Roskilde viij. Sancte Clare clofther ibidem ij. Skouclosther ij. Rynnebeksholm. Iwngshowet iiij. Vordingborgh selff viij. Skioldeneff selff x. Korsøør selff viij. Søby. Antworskou rriiij. Soor rriiij. Kalundborgh rii. Holbeck utsupra. Skarsholms leen. Abramstorp. Dronyngholm vj. Dwebrødre wohen Roskilde. Fyen: Bispen aff Othens Ir. Nyborigh sloth selff vi. Nesbyhouet iiij. 40 Rudgaard Hennyng Jenssen iiij. Harigsløff gard her Tellouff Ericsen iiij. Vrbe(r)ck Ebbe Underssen is. Dalumme closther Underss Ebbesen vi. Holme clofther ij. Sancti Knuh clofther i Othens too iiij. Salinge herret oc Swndz herret her Marcort Rønnw selff ottinde. Esfeberigh frue Ingeborgh iiij. Hagenstow viij. iiij Hindzegauell selff xii. Vissenberigh Eyler Bryske. Fru Elsebe her Glaus Grumediches ith soghen iiij. Falsther: Nykøpingh Oluff Holgerffen, Seby gaard i Laaland Oluff Falfther: effter som myn herre will. Oleholm viij. Geefsøør Trued Anderssen selff fierdhe. Rawensborigh rij. Haresløff berck Johan Wensterman iiij. Krøginge birck Eyler Matssen selff ut supra. Nesby berck Crestiern Brun selff tredie. Vesternes birck her Johan Fickessen iiij. Pederstrup birck her Marquart Rennw. Sedinge 1) Bliver 556. 2) Bliver 2133. birck<noinclude><references/></noinclude> 25oqcz02eftjv3f0kavv6whb87ta7rb 104 106416 426742 2026-05-31T13:46:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|153}}</noinclude>153 bird her Glaus Krumebidhe. Abilftrop bird her Johan Fideffen. Knubbeliche bird Lauris Fidsen felff trebie. Syrop bird Jorgen Daa. Nybelle bird or tonghens Brebird. Tirestbet fru Karine. Foreby bird Jerghen Jensen ij. Nagelfin bird Johan Vensterman. Madebylle birck fru Tale is. Bryggerop sancti Jorghens hospitale ij. Intlandh: Bifpen aff Narff Ir. Bispen aff Biboriqh zl. Bifpen off Ribe xl. Bifpen aff Bendfeffell r. Kollinge ſelff xxiiij. iiij Slotborn felffierde. r Ribe selff xx. vi Lundenes. iiij Skiwe roj. Ab placitum Derom felff roi. Mauris Mielfen x. Jacob Anderssen felff xij. Dolborigh x. Fordrup r. Her Lame Brock. Kales ad placitum domini. Skanderborigh. Bngholm vj. iij Erick Stygge selff iiij. iiij Eyler Stygge selff viij. Børlum r. Westerwig r. Emclosther vj. Effembeck too. Ringclofther felf iiij. Ebbe Wrond felf iiij. Thette er thet folk som odscreffuet wor till Halmstade till landevern anno etc. mb fecundo. Skaane: Ystedh xij. Trelleborigh vi. Falsterboo iij. Skanser iij. Malmøo rii. Lanbekrone rij. Lundh vj. Siellandh: Kepnebaffn xxiiij. Reghe roj. Nestuebh rof. Kalundborgh iiij. Slawels T. Holbeck ij. Kingstæde iiij. Prestee iiij. Roffilde rij. Slangerup ij. Steghe xij. Steltose vj. Falster: Notøpingh iiij. Stubekepingh ff. Naftow rij. Safkopingh ij. Nystedh ij. Fyen: Noborigb iiij. Swinborgh x. Melfar iiij. Afnes iiij. Faaborg ij. Dthens xof. Kirtemynde iiij'). Gopie aff the wobody breff paa the som skwolle till Halmstede. Widher kiere wenner, at epther then leylighed, fom paa ferde ere, er thet befrycthendes, at her Sten Stwre och andre wore och rigbens fiendher stillæ thennom forfamble och fomme thet met till Halmstede oc betwinge them wondher theres hand, off och riget till stoer stade. Therfore haffue wii nw epter wort elskelige rigens raadz rad tilfcreffuet wore 1) Paa en løs Sedbel: Ith breff till Bahroff leen om huer thyeudæ. Item ith til Wiigen. Item i till Borresøsset. Item iij breff lubenbes offuer alt Agershwijten och alle the smoo leen ther ebland ligga. Item is breff til alt Tonsbergs teen ech alle the teen, som ligge pa thennæ füide Lindesness. Item its breff till Lisice oc Ryefoldæ. Item itb breff til Sogn. Item is breff til Kongesgords i Bergen leen oc allee the smoo len ther hoess ebland ligge. Item i breff til Jemptæland oc Sparboo. Item i treff till Trundelagen oc Guldbalen. Item is breff offuer alt Wordywfjleen oc alle the snio leen ther ebland oc omtring ligga. Till Marstraund rziiij. Obbewold rrr. Kongeelde roj. Osloo Ix. Tonsberg rrr. Salsborg Triti. Trwudhiem rriiij. Erchebispen is. Bispen aff Bergen ly. Prouesten i Bergen viij. Bifpen aff Stawanger (x. Bispen aff Osloo is. Aff Hammers bispsbomme i farllæ. Kuub Kundzssen bode aff sticht oc fronene ten. Proffueften aff Oslo rr tarllæ. Oluff Opssen xl. Her Nicles Hinricffen selff met irry. Oluff Galle ry farllæ. Oluff Bagge vi farllæ. Triftiern Bagge xx farlle. Bergben xx. Eyste topmen ibidem ijs.<noinclude><references/></noinclude> k4kedtlny76ga6vdgpb9z8zh8z0aetf 104 106417 426743 2026-05-31T13:46:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|154|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>wore kiøpstedher om eth mogelige tall faalk them at beware emod wore fiendher. Thii bede (wi) ether och bywobe, ati gøre aff ethers by etc. weractige Farle met barns, andre werge, kost och spisning til e. Balburgs dag neft komendes, och tyckes off at thet nytthelicth ware, ati till eens ware met the andbre wore fiepsted her ther i landet (om) eth fib eller two till alle ethers fald kost och spisningh, eller hvorledes i lempelefte me tide tiib ethere faald foft ce tæringh. Ladher ether alle findes her vbi weluilige, wil wille gierne rame ethers beste oc offuerffee met ether paa en andhen tiidh thet ydherste wii kronde. Anno dominj mdfecundo reedt myn herres nade vdi Skone oc thaa war theffe hans nabes natt legare): Prime paa Helsingbborg en natt. En natt odj Herißwadcloster, ther hollbet abbeben felfuer. En natt vbi Fyennie, en naatt i Bandberg: ther holder thee aff Gybinge herrit aff then geengerb thee self sammen tage. En naatt vdi Bae, ther hollder War by. En naatt † Be off geengerben vbf Gerſberrit. Ea naatt i Beckeskowscloster, ther holder abbeden. Tree netther paa Solffuißborgh, om myn herre tæckes. En natt eller ij i Awff aff geengerden voi Villandzherret. En natt i Raffuelunde aff geengerden vdi Alboherret. En naatt her Steen Bilde och Somershaffn by voi Gladsaxe. En naatt vbi Trommerop, ther holde closteret oc Trommerwp by. En naatt i stade, ther holder byen. i andre netter oc i stade 43 aff geengerden vdj Jærizstadeherret, Ingelstadeherret, Hærigstadeherret, Lywness- herret. En naatt i Vemmyndehøwssherret, ther holdes aff geengerden i Wammynde- houssherret. En naatt i Trelleborg, ther holder byen. En naatt holde Falsterbooby oc Skanneør i Malmø, om myn herres nade vill. Two netther holder Malmø by. Till Malms fordes famme aar geengerden aff Skobzherret, Drieberret, Barreherret or Torneherret. Lindholmslott holder en naatt vtj reelborgh). Byrbingerloster holder en naatt hwar myn herre tackes. Duihclofther oc Hoby en natt i Lund eller Malmø. Lundeby en natt fore segh selffuer. Anden natt i Lund aff geengerden i Froſteherret oc Fershertet. Erchebiscopen en naatt i Lundh, om myn herre vill. Heine Kircke en natt i Lund. Berisholm en natt, om myn herre vill, vdi Lund. Daalby closter en natt i Lund. Landzkrone en natt, om myn herre thiidt kommer. Two nætter i Landskrone aff geengerden af Rønnebergsherret, Hardagerſherret, Stensherret. Bamme aar woor gengerdhen fraa. Bii Hanff, met Gudz nabbe ete., helffe ether alle wore tiere wondhersattbe, chwem i helfth till here eller tienne, som bygge ody boo i Ronnebergs herret, Hardaggers herret, Dthensberret, fierlige met Gud och wor nade. Bidher firre wenner, at paa thet at wore och ethers fiendher och wwenner her Sten Stwre met 1) I Margen tilfeies: met ve beste. 3) Først har der staaet: hwar myn herres nade teckes.<noinclude><references/></noinclude> 6lp6hr867qmkt5rq9341ckqdrcq3m6b 104 106418 426744 2026-05-31T13:46:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|155}}</noinclude>Andet Binde andet Hefte. met fyn partige en rolle dieeffues eller haffue macth til at drage nebher till edher och andhre wore fiere wondhersatte ther i Stone, them at fynbhe, caffue eller i andre madhe forarme eller foedeeffue, tha willee wil met Gudz hielp epther wort elskelige raads raadh her vti Danmark vti thenne winther ride och wære personligen vti Stone met et merkeligh tall faalt till heth, edher och andre wore fiere. wndhersatthe i Skone till hielp, trøesth och bestand, och paa thet at hwer, fatig ody rygb, maa od stall weedherfares hweff laagh och teeth. Od ther fore baffuer forbe worth eftelige raadb ber i Danmard wonth och tillabhet off en mwgbeligh ++ och ftelligb giengirrdb at fanghe aff ether alla, ebroem i helfth tilhøre, swaa ath hrverge rr mendo affh ebher effter rerth mantaall Ewolle giffue och giøre off xx Pepper haffre, x stepper maith, r stepper miel, en gyld ore, ij fidher fleste, itij lam, viij geff, xhoenff, is prond smer, if leff hoe och is leff halm, od srolle enghen wore fry fore thenue giengierdb, wdbrn the, som aff arild haffue fry wereth fore fwodan giengierdh wdatgiore. Och haffue wii befallet thenne wor seriffuer mesther Jacob Krompen fwodan giengierd paa wore wegne aff edher kreffue och anamme och off ther aff holde vti Landskrone, och fal hwer fogben vti forde herrede bolde hannom en nath till voel, madh oc hestefodher till iiij hefte, nar hand mandtaall paa forserene giengierd fcriffuer. Thii bede wii ether alle och hwer ferdeles kierligen, ati hannom fwo holde och till gode rede giøre och giffue hannom gien- gierden och sticke hannom then till Landzkrone och Helffinghborgh, epther som hand ether sigendes och wndherwisendes wordher. Tha giøre i off synderligen ther met till wilge, och wele thet gierne och fierligen met ether forskylde. Hand stal holde off ther aff och giere off gode reede och regbensab fore, ehwath maade thet forterith och forkommet wordher. Edher alla hermet Gud befalindes. Giffuit paa wort sloth Kieprehaffn sancti Morthens dag aar etc. md 2° etc. Anno domini mdfeptimo omme landehielp. Bii Hanff, met Budz nade etc., helse ether alle wore kiære vndhersatthe bendher oc menige almwge, ehwem i helst tilhøre eller thiene, som bygge oc boendes are odi N, fierligen met Gud oc wor nade. Biider kiere venner, atwii haffue nw vdi lang thiid giort oc hafft oc ænd nw dageligen giøre og baffue fore riigend oc alles ethers beste oc beftand for fost, thering oc en far from gulb oc pennings vtgifft, bode vdi then triig oc ortog, fom ao lenge emellom off or the Swenste standet oc været baffuer oc fom and nw vdi fwa made standendes er, er met lore oc fware berremode, som wii ther fore oc i andre made bode inden land; og oden lands besøgt baffue. De stall ether vitherligt wære, at nw siistes wii vdgaffue wor dather, tha stod oc bekostede off thet en merckelig from guld og penninge met hennes vtferdt oc metgifft, oc odi wor fiære herre fadhers fonningh Cristierns thiid wortte forfætt i pant en mercfeligh told fore Helsingeer, hwilken wii achte mo met alles ether hielp igen at frit oc quittgiere<noinclude><references/></noinclude> nle2xw5c39d6yy7wdyi3pina6opbnxf 104 106419 426745 2026-05-31T13:46:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|156|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>qwittgiere till off or tronen. Forte swabane for mercfelige fager, tefliges m oc fore andre wore or riigens befenderlige lengligheders fylld haffuer wort eiffelige Danmards tigre rad, no her hoff off forfamblat oc tillede, vndt or tilladet off en mogeligh hielp oc landffatt atmawe fange aff then menige man offuer allt wort riige Danmarck, fwa at hwarie fire mend skulle nw inden fancti Morthens dag neft komended giffue off iiij mard penninge, then riige hielpe then fattige, oc ther fore all ingen frii wære vden gardseædemen, som dageligen arbeibe til gobe mendz garde, oc tefliges mellere, hierder oc the, fom boenbes are paa rætte fogne preste oc diegne garde. Thii bethe wii oc bimde ether alle hwer ferdeles, ath nar som oss elskelige N, wor scriffuer, ther om till ether komendes worder, ati tha aldeles rætte ether efftir at vtgiere or giffue hannom paa wore vegne vben all forhaling or fortagering fradan lanbehiely efftir oc i fwa made som forstreffuit staar. Dierffuis oc negre aff elber her emod atgiere, fwa the en paa then thiid, som forskriffuit far, vel vtgiffue for landehielp, tha ftulle the fame, feg i fwa made fortrydendes are, alltinges ftaa oc belofte then test oc tæring, fom wor scriffuer ther vdoffuer giørendes worder. Lader ether her vdinden findes oc beuises veluillige som gode oc tro vndherfatthe ber atgiere, oc lader thet ingenlunde. Biffuet paa wort flott Nykieping fancti Kanuti regis ac martiris bag aar etc. mooij, vnder wort fignet. Thette er then lanbehielp, fom nw opbæres in anno domini mdfeptimo: Jublandt: Niellff Glemmitsfen: Kalles len, Scotborgberret, Singeherret, Bulbergherret, Bandfaldherret, Linofegardzherret, Norreliwngherrett, Hyfeherrett, Wndelage, Harsherret oc Rwgfisherret. Mester Jacop Krumpen: Skanderborgs læn, Bygholms læn, Torderops lan, Henborg len. Mester Powell: Kolldinge len, Scotborgs len, Riibechwoss læn, Vestherherret oc Vestherherrühfoor, Østerherret or Norteherret. Her Jenff Griftiernffen: Fiensherret, Sallinge Stiiwe lan, In oc Morse, Lundeneff læn, Jegende, Sendrelitongherret, Medelfomberret. Her Nietf Bertillen: Naleborgs læn, Hinftebeherret, pyllemherret, Slettherrett, Rinsherret. Her Jep Nabo oc Villas tolbere paa Staffuen: Benpysell, Hanberret. iwnn: Griffiern Rangow: Nnborgs lan, Nesbyhofuißlæn, Rubgardz læn, Swendzherret. Mester Jacop Krimpen: Hingegaffuels læn, Hagerstow len, bingeholm, Salingrberret. 45 Laalandt: Cluff Holgerden: Raffuenfborgs len, Fallster, Meen oc aile the birdere, som vbi for læn ære. Hans Kraffze: Haleholms tan oc the birder, as ther vbi ære, Langelandt oc Taafinde. Ciellandt: Peder Lauriffen: Kallundeborgs læn, Sampfes, Deberret. Lauris Vesteny: Korfoer. Ette Scriiffuer: Kiopnebafns læn, ballsnes, Drotningh holms len, pierningbholms len. Torben Bilde: Berdingborgo len, Abramftropes len. Dans<noinclude><references/></noinclude> m69foii126bkoc6s7k3xdb7xzyudx67 104 106420 426746 2026-05-31T13:46:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|157}}</noinclude>Hans Seriffuer: Tryggewellde, Jwngzhoffuiglen. Anders Vulff: Holbecks len, Harrisborgs len, Skioldeneff len. Eristiern Andherffen: Aherbode læn. Lauris Skinckell: Krogen, Annesse, Gorre læn, Sieborgs len. Breff forskreffuit offuer all Danmarck om sko. Anno mdfeptimo. Vii Hansf met Gudz nade Danmards, Eueriges etc. Helse ether wore kiære vndhersatthe menige indbyggere vdi Nørreiudlandt tiærligen met Gudt or wor nade. Viider kiære venner, at fore off baffuer wort elskelige rigens radt, tesligeste then meniga man thiidt oc offte kiærdt oc klagett offuer them aff fromager embethe, swo at thi haffue giord oc sætt vredeligt kisb paa skoo, oc ther odoffuer haffue wii mangestedz ladet formanæ oc tilkende giffuit wore burrigemesthere, at the skulde føre ther radt vidt oc theligt vliige affsætte oc vndheruise skomagerne, at the gaffue oc sollde skoo oc støfflæ efftir som liige oc skelligt war, hwildet wii forfarett haffue at skomagernæ alldeles inthet achte ellir skøde vele, oc nw alliige faßth forhærde oc forholde thennom i swadanne vliige oc vfkellige fiøb. Oc nw ther fore at the en achte ellir støde vele wort ellir theres burgemefthers budt, tha kalle oc igen kalle wii alle the priuilegier or stadfæstninger paa fraa eller annen frühedher, som skomagerne haffue oc them giffnæ ellir stadfæste cere aff off, oc ther vdoffuer tha giffue wii alle bode indlendiske oc vdlendiske fulld macht oc frii loff till at givre eller giøre lade skoo oc stofflæ oc them at felge vformidt i wore fiopftedher eller andherstedz, hwar them lyste, fore swadant kiøb som skell følger oc efftir som forthiiden wæret haffuer. Giffuit vdi Nykiøping wor fewe dag presentacionis aar efftir Gudz byrd mdseptimo. Register paa landehielpen, som vtfcreffuis Haffnis die natiuitatis beate Marie virginis anno etc. mori: Nørrejutlandt. Goldinge leen, Syndreliungshærit, Medelfwmhærit: her Niels Ericssen. Høneborgs leen, Vesterhæret oc Vesterhærigfør, Norwongs hærit: her Thomes Nielsen. Skotborglæn: Aher Brock. Riiberhws leen, Rindzhærit: her Prebern. Østrehærit, Norrehærit: Niels Lodwigfen. Skotborghærit: bispen aff Riibe. Lundenesleen, Loneborg birck: Eiler Bryske. Skiffueleen: Thomes Jwærsen. Mors, Slethærit, Fiendshærit, Hillemhærit: bispen aff Viborg. Hinstædhæret och thet goh till Lund i Mors: her Niels Høg. Drom læn, Hanbærit och thee andre læn och hærit bispen aff Benhysel vdi wære haffuer: bispen aff Ventysel. 48 Naleborgs læn, Zorderop læn: her Moens Gøye. Østrup læn: Gerd Ericsen. Kalle læn, Vandfolkhærit, Hingehærit, Buldeborgs hærit, Rugfishærit, Hisfehærit: Niels Glæmitfen. Skanderborglæn, Harshærit, Endelage, Sonderlisberghærit, Hastebærit: bispen aff Aarff. Linsegardzhærit, Norliwnghæret: Jachim Lycke. Fiwn. Hinhegauels læn: Giord Nielsen. Rudgordz læn, Harigloffgardzleen: her Tielloff Erichsen. Nesbyhoffuig leen: Par Stygge. Langeland: Sewrtin Stampe. Taafind: bispen aff Firon. Nyborgs læn, Salinghærit, Eskeberg læn, Sundshærit: Cristiern Danske Mag. [4] II. 2. B<noinclude><references/></noinclude> r5ah41dnwvs8yy54n6p2j92epi0saf2 104 106421 426747 2026-05-31T13:46:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|158|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Cristiern Kangow. Hagenfkowgs leen: Pader Lyde. Sialandh. Korffer læn: Maurits Jepsen. Kalundeborg læn, Dehæret, Seere, Samfie: Peder Lauritsen. Holbecks len: Per Fiffere. Harisborglan: Jacop Jepsen. Kiopnehaffns læn met the bircker ther tilligge oc Hørningholms læn: Esge Bilde. Krogens læn, Gorue læn: Jachim Brockenhuse. Agerboes læn: Raft. Sieborgs lan: Hentie Hagesen. Drotningholmslæn: Aage Andersen. Abramstrups læn, Wordingborgs lan: Torbern Bilde. Stioldenes læn: DanBilde. Tryggewelded læn: Otte Hansen. Anes lan: Jacop Andersen. Iwongshoffuißlan: fewe Sophie. Ron: Unders Bilde. Mit Falter, Nyflogteen met thee bircker ther tilligge: Oluff Holgerdsen. Kaleholms læn: Hans Krafffe. Kiære venner, som ether alle vell vitherlicth æer, at wii nw lang tid førdt haffue or an no fere floor friig oc orlog emob wore oc rigens fiender, som merkelig skade oc forderff, mord oc brandt her ind paa riiget oc thes indbyggere 49 fordt haffue, oc thefligefte thee ythermere acthe at giøre, till hwilket at affuerge wii behoue itt merdeligt tall folk, som wit or her till dags lang tid holdet haffue paa wore floore foft or theæringe, oc till thet at opholde behoffue wii ethers oc menige riigend indbyggeres hielp oc trest. Thaa paa thet att wil en fulle nodes till at odbiwde then menige man her vei riiget fran fit eiget bygge oc boo emod wore oe riigens fiender, oc at wii her effther holde mwe rytter oc volensk fold, ether oc menige riigené indbyggere till tret och befferminge, baffuer wortelstelige menige Danmarks riiges raadt, her my hooff off forsamlit, tilladit off en moelig landehielp at me fange aff then menige man effuer alt wort riige Danmard vbi fwo mode, at hwerie iiij men efther rett manbtall fulle giffue of omare pendinge, oc ther till then riige hielpe then fattige oc fall fwodant mandtall legged or giøred ftrax met thet allerførste, oc pendingen vtgiffurs inden sancti Morthens dag. nest kommentes at alterfeneste, oc stall ther fore ingen frii ware vben rette gordsedmen, som aff erilds thiid pleie frii at wære, oc mellece, hirorder of thee fom boended are paa rette fognepreste oc diegnegarbe. Thii bethe wii se biwde ether alle och hwer ferdeles, ati strar som off elskelige N, wor embişman paa N, ether tilfiger, giøre hannom rett mandfall oc ther effther giffuer oc giører hannom paa wore vegne till gode rede forte landehielp, swo thenn redeligen vtkommer inden forne sancti Morthens dag, som forscreffuit staar. Lader ether alle oc hwer serdeles fore swodane merkelige leilighet, som riget nw anhengendes ar, her vbi veluillige findes som gode troo vndersatte bør at giøre, thet vele wii met ether alle och hwer ferdeles gerne forschylde, thii lader thet ingenlunde. Giffuit paa wort flot Kispnehaffn wor frwe dag natiuitatis aar etc. mdri. Fick ridderscabit vdi hwert sticth swodan breff. Wii Hauff etc. helse ether alle wore licere vnderfatte, ribbere oc ribbermenda men, fom bygge oc boenbed are vdi<noinclude><references/></noinclude> k7gv00zqvm5hatxcrgitwbswo4nj1sa 104 106422 426748 2026-05-31T13:46:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|159}}</noinclude>vdi N sticth kierligen met Gud oc wor nade. Kiære venner vider, at wii haffue nw befalit off elskelige verdige fader her N, biscop vdi N, oc wort elskelige raad ther i sticthet nogre vore oc riigens merkelige ærinde at hantle met ether om thenne kriig oc orlog, riiget nw anhengendes ær, oc fameledes om then landehielp, wort elskelige raad, her nw forfamlit, off tilladit haffuer, thii bethe wii oc biwde ether 50 alle oc hwer ferdeles ati giffue ether till forte off elskelige verdige fader oc wort elffelige raadt, nar thee ether tilsige, at høre wore oc riigens ærinde, thee paa wore vegne ether foregiffuendes worde, oc rammer oc vider wort beste ther vdi, som wii ether tiltroo. Thet vele wii met ether alle gerne forschylde, thii lader thet ingenlunde. Datum vtfupra. 54 55 50 Anno domini mdoctauo. Skane. Archibiscopen je rr. Her Stenn Bilder. Her Tønne Parsperger selff xx. Her Hinric Krwmedicke selff rrr. Her Albrecht Jeipffen selff viii. Her Tyge Krabbe selff rij. Her Oluff Jeipffen selfs viij. Helsingborg. Byringcloster iiij. Gladsare self vi. Wordberg selff I. Peder Staphenssen ij. Herrißwadcloster rij. Dalbyclofter rij. Øwißcloster ij. Twmmerop- clofter is. Helnækircke iiij. Jacop Trolde selff rij. Jens Mwnck aff Lyckaa. Købstæder i Skaane: Malmoe j. Landzkrone Irrr. Ystede xl. Trælleborg xx. Sommershaffn vj. Trommerop viij. Falsterboo viij. Schaanoor r. Helsingborg rr. Lwndh rl. Wææ. Nawff. Sølwitborg viiij. Kotneby rrr. Lyckaa viij. Awsker vj. Bodstede rr. Lwnthertwn iiij. Lageholm viij. Halmstedh rrxiiij. Nyfalckenberg viij. Ny Wardberg rrr. Gamle Wardberg iiij. Fywn: biscopen aff Fywn Irrr. Cristiern Sommer selff viii. Giordh Nielsen selff viij. Her Telloff Ericffen selff vj. Anders Ebbeffen vj. Sancti Kawdzcloster i Otthensse x. Holmecloster iiij. Christiern Randzow viij. Købstæder i Fywn: Otthensse txxx. Nyborg xx. Kyrtmynde rij. Boghensse viij. Medelfar rrr. Athens xl. Swineborg 1. Rwdkøping r. Aaleholm viij felff. Fooborg viii. Nykøping rij. Lolland oc Falster: Raffnsborg. [Krøginde gard iij]). Sæbbygard iij. Eyler Matssen for Twrebyberck vi selff. Halstedecloster ij. Købstæder i Lollandth oc i Falster oc Langeland: Nykøping rrr. Stubbekøping xxiiii. Sarkoping rviii. Narskowg lrrr. Nystædh rviii. Rwdkøping vi. Jwtland: biscop aff Aars Irrr. Biscop aff Wiborg Ir. Biscop aff Ripe Ir. Biscop aff Wendzyzell Ir. Her Nicles Erichsen selff rr. Her Hinric Knudsen selff xx. Her Pretbern Podebust self rriiij. Her Magens Giøya self rxr. Her Nicles Høg selff xij. Niets Clemitssen the fleste han kan. Her Thomes Nielsen selff x. Niels Lodwigffen self viii. Eyler Bryske selff viij. Aher Brock selff iiij. Thomes Iwerssen felff vj. Gerdt Ericssen selff vj. Eric Stygge selff viij. Eyler Stygge selff r. Prowest i Børglom roj. Prowest i Westerwig roj. Widskole r. Ringcloster. Emecloster ¹) Ubstreget. 2<noinclude><references/></noinclude> rdn98xlizxwwqwjdu1gxaugf51k3gcl 104 106423 426749 2026-05-31T13:46:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|160|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Emeclofter rij. Eßenbech iiij. Twilom iiij. Alingclofter vj. Worecloster vj. Jachim Lycke. Biørn Anderssen. Købstæder i Jwtland: Nars frrr. Horsnes Irrr. Randers Ir. Naleborg Irrr. Ribe je rr. Kolding rriiij. Wedle rriiij. Grynduw rij. Wiborg rl. Høringe viij. Nykoping i Morsse rrix. Holstebro rx. Ringkøping rij. Wardhe rr. Skaffwen rrx. Stiffie vj. Sieland: Biscop aff Roskilde je. Hanff Bilde selff rij. Torbern Bilde selff 57 rij. Henric Aageffen selff viij. Jacob Anderssen selff viij. Jacob Jeipffen aff Harildzborg selff viij. Anders Bilde self rij. Frwe Sophice aff Iwongshoffuit vj. Frwe Annæ aff Hogstrop vj. Clare closter i Roskilde iiij. Aage Anderssen selff x. Kallundborg. Korssøør selff iiij. Krogen. Tryggenelde is karlle. Azerbo selff iij karlle. Holbeck selff iij. Foffwerholm selff ij. Antwordskowg rr. Szorecloster xx. Ringstedecloster x. Eßeromcloster r. Knarderopcloster ij. Æbleholt iij. Gaffuengo selff iiij. Dwebrødre i Roskilde selff iiij. Sancti Jørgens gard i Ringsted j. Sanctj Jørgens gard i Slawelse j. Sancti Jørgens gard i Nestwed j. Købstæder i Sielland: Køpnehaffn ferr. Køghe (r. Heddinge r. Prestos riiij. Warddenborg riiij. Nestwed (rxx. Skielskør rr. Slawelse Ir. Kallundborg xr. Nykøping i Othæret rvj. Holbeck r. Ringstede xv. Stæghe Ir. Syøborg vj. Helsingør rrrvj. Roskielde irrr. Slangerop xiiij. Seland: Køpnehaffn lrrr. Roskylde rrr. Heddinge vj. Prestes viij. Vordingborg viij. Calingborig rv. Køge (r. 58 Nestwed Ir. Skelskør viij. Slauelse rr. Nykøping i Ohhæret viij. Holbech v. Ringstade rij. Slangerop vs. Siøborg ij. Stege rrr. Helsingør viij. Nykøping, Falster, rr. Stupekøping rr. Nachskow Ir. Nysted x. Saskoping viij. Prier i Halsted is. Gloster i Selandt: Abbeden i Esferom r. Item Ebbelholt iij. Item Knarrop ij. Item Ringstet x. Item Sore rriiij. Item Andwordskog rriiij. Køpnehaffuens leen. Tryggewelde leen. Høgrstrop. Iwongshowit. Vording- borig. Rynnebechsholm. Korsøre leen. Skioldeness. Kalingborigs. Holbechs. Harih- borigs. Abramstrops. Krogens leen. Thiffe forte lengmen wore till screffne at wære rede met theres meste macht nar thennom tilsiges. Breff til langtinget etc.: Frw Lizabet aff Gurffwe ij. Aff Anes Tunne Palnssen iiij. Drotningholm fru Birgitta iiij. Hyrningsholm fru Drude ij. Item Marquard Tegenhusse met the meste. Item Slangerop. Falster och Laland: Nykøpings leen. Rawensborgs. Aleholms. Stege leen och Møen. Schane køpstederne met theres meste macht. Malms. Landeskrone. Ystad. 59 Trelleborig. Helsingborig. Lwond. Tummerop. Bostad. Luntertuen. Vææ. Lyckaa. Rotneby. Solwigborig. Aauff. Sommershaffn. Falsterbode. Schanør. Halmstad.<noinclude><references/></noinclude> 8zm05t2zzjkuamrue67d0m9dr5xo7ig 104 106424 426750 2026-05-31T13:46:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|161}}</noinclude>Andet Bind6 andet Hefte. Halmstad. Lageholm. Ny och Gamble Falkenberig. Ny oe Gamble Borbberig. Konningsbacke. Gaffætil. Elofterne i Stane: Abbeden aff Hellegen firde ij. Item Dwigclofter ij. Item Tummerop ij. Item Beckeskog iij. Item Herrißwad vj. Item Hauff closter ij. Til alle lennen i Stane: Belfingborigs teen. Paweholm. Lindholm. Bordberige. Falsterbo leen. Birrigholm. Hallandzfarelangting. Gidingherret. Soluigborige leen. Blegendfarelangting. Lyekaa leen. Glabfara leen. Nesbyholm leen. Frostehereets: ting. Enbelangting. Køpstederne i Norreiutland: Koldinge xvj. Riibe tr. Varde rij. Holstebro rij. Ringkeping v. Biborig xl. Nykoping i Mors roj. Naleborig fr. Hering iiij. Schawen rij. Randers Ir. Grindow vj. Narff lx. Horffnes tr. Vedle rij. Beensmeab i Jutland. Niels Ericffen. Her Niels Heg. Mauris Nielsen. Her Niels Gundeffen. Her Strange Nielffen. Few Dorritte. Anders Legemad. Her Arell Lagessen. Oluff Friff. Hinrich Knudſſen. Erich Stygge. Glawes Krummedige. Lage Brock. Her Unders Jacobffen. Zie fulle were rebe, nar thennom tilfigis, met theres meste macht. Langtinget i Jutland: Koldingten. Stottborrig len. Riper leen. Besterherret. Hingherret oc Biborrigherret. Londesneff leen. Droms teen. Sonderherret, Nerre herret i Norff. Astrop leen oc al Vendeseffell. Naleborrigs. Hillumbertet. Slettes herret. Rugrseherret. Fordrop leen. Stiffue leen. Schanderberrigs len och till alle herret, som her Erich i ware haffuer. Kalle leen. Birogholm leen. Norre- wongsherret. Heneborigo Iren. Swadant breff wort vdgiffuen til langtingen oc til lennen. Vii Hans met Gudz nade etc. Helse ether alle off efffelige, verdlige febre, bifcope, prelater, abbeder, priere, riddhere och swenne, vore oc kronens embißmen, alle frii och freisse men och kopftedemen, som bygge och boo i N, terlige etc. Kere wenner, off er atwaret, at nogre ære uti villie och vele wære opa wort och Danmarks riges werste, oc ære tog ther icke wiffe vpa, vilde wii nedicht komme ether opa fost oc tæring vden thet swa behoff gøres. Vii mwe tog ey annet end gøre ether swadant witerlicht, opa thet at wit oc riged skulle en bliffue ther forfemmet uti. Tha are wil til eens worden met wore elskelige rigens rad, at wii skulle tilsige ether alle at fidde rede off och riged til tieniste, nar ether tilfiges. Thi bethe wii ferligen alle fort verduge fedre, bifcoper, prelater, abbether, priere, oc birde alle som wore oc kronens leen haffue, och tapftet men, ati rette ether efter atßibbe rebe, hwer i sin sted, met then mefte macht i fanne afffted fomme, met barniffe, werrige, toft och spisning ind til fancti Michele dag. Sammeledes bimde wii ether alle, som frii ody frele tennes ody inchtet haffue aff tronen, ati onner ether freiffe fidde rede met the meste ether tienere, her aff ether tand aff sted tomme ferduge met harniffe och werrige; tost oc spisning flulle wore embigmen her uti fit leen beforge ether opa wore wegne, swa<noinclude><references/></noinclude> s4ztb8vt4qc786krvip5ucybyixpf17 104 106425 426751 2026-05-31T13:46:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|162|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>swa ati alle, nar ether tilsiges, ære altingest rede at komme ferduge til oss til skibs vden al forsømmelse til landewern, swodane wore oc rigens skade och forderff aff atwerrige, om behoff gøres. Bewiser ether alle her swa uti som i wele wide wort och Danmarcks riges beste, och lader thet engenlunde. In Christo valete. Datum Aruß feria quarta proxima ante dominicam palmarum anno etc. Irrrviij. Swadane breff finge alle køpsteder ut sequitur. Kære wenner, off er atwarret (ut in priori narracione totaliter habetur vsque peticionem). Thi bethe wii ether alle och wele, ati rette ether effter atwære rede met rr gode verrigende, fwa ath, nar wii ether tilbirde, ære tha altingeste rede atkomme ferduge til off til skibs met harniske och verrige, kost oc spisning ind til sancti Michels dag, swadan wore oc rigens skade och forderff aff atwerrige, om behoff gøres. Ther forlade wii off visselig vpa, och lader thet engenlunde. In Christo (valete). Datum eodem die et loco ut supra. Swadane breff finge lensmennene offuer alle landene. Vii æærre til eens 62 worden met wore elskelige rigens rad, at wii fore rigens store nytte och behoff skulle haffue eet merkelicht tal folk met off vti wor och rigens tieneste offuer alt wort riige Danmark. Thi bede wii teg och wele, at tu strap retter teg effter, swa at nar wii teg tilseriffue, at tu tha altingest rede æst vden al forsømmelse at komme til off til skibs met then meste macht, tu kant affsted komme, ferduge met harniske och werrige, kost oc spisning ind til sancti Michels dag. Vii haffue oc tilfcreffuet alle frii oc frelse men, som uti tith leen aærre, at sidde rede met harniske oc verrige, och tu skalt besørrige thennom skib, kost oc spisning vpa wore wegne, alle thennom som icke leen haffue aff kronen, at fyllige teg til off nar thennom tilfiges. Thi bewiss teg her swa uti, som tu wilt wide wort och Danmarks riges beste. Ther forlader wii off viffelig opa och lad thet engenlunde. In Christo (vale). Datum ut supra. Swommen af alle redherskabet oc klosterne v oc Irrv. Summa aff købstedherne vje oc iij. 66 Anno domini mcdlrrrvj feria 3ª ante epyphaniam er Helsingborgh bleffwe 67 theffe tilscreffne at følge oc gøre folk vth at følge myn herres nade til Norghe: Jwdland: Biscop i Aars I, biscop i Wiborgh rl, biscop i Ribe rl, biscop aff Burglom xt: selff. Her Erick Offen selff 11). Her Arel Lagheffen selff rrr. Her Lodwig Nielsen x [ot at gøre] 2) selff. Her Unders Nielssen iiij selff. Her Unders Jacobssen selff viij. Mawris Nielsen selff xx. [Per Nielsen iiij selff. Lasse Maghenssen selff vi] 3). Høneborgh iiij vtgøre. Her Anders Friis iij selff, Lønbierck. Swend Torbernsen iij vtgøre, Traneholm. Doctor Erick aff Sleteherrit iij vtgøre. Laghe Brock viij vt atgøre. Westerwigh viij. Burglom x. Wihskoffle iiij. Ringcloster. Smecloster iiij. Effendbeck ij. Her Niels Høgh. Eyler Stygge. 1) Først har der staaet rl. ) Ubftreget. 3) Ubstreget; istedetfor vi flod først xij.<noinclude><references/></noinclude> n7af9svzkr3zkir813gm2vnc1bh8wv8 104 106426 426752 2026-05-31T13:46:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|163}}</noinclude>Stygge. Erick Stygge selff vj, Nørrewangsherrit. Frw Dorothea paa Kolding rij. Hinrick Knwissen selff viij '). Summa iii oc rrj. Her Erick Wagheffen selff xiij. Fywon: Biscop Karl selff rt. [Ebbe Anderffen]2) Vrberck if self. Her Hans Walkendorp iij vtgøre. Her Cristiern Vrne iij, Harridzfleff gardh vtgøre. Dalwm iiij³). Holmeclofter ij. Clawes Bryske. Her Johan Hwitkop is. Krarup sogn [oc Lide] 4). Summa aff Fywn Irrij. Sieland: Biscoppen 1. [Her Clawes Ronnow]5)rvj. Her Hinrick Meynstorp viij. Her Engelbrecht iiij vtgøre. Henning Olffen iiij felff. Clawes Neb ij vtgøre. Effwert Grubbe iiij vtgore. Tønne Palissen is selff. Per Steen ij vtgøre. Frw Birgitte ij otgøre. Diderick Jenssen ij. Her Gorrefis r vtgøre. Prieren i Andorskow rij. Sore rij. Ringstæde v. Esfrom vj. Ebelholt ij. [Stangerup iij]). Marquard Teghenhws iij. Holbeck. Erasmus Boysendal selff følge myn herre til skibs. 68 [Gurffwe ij]). Hørningsholm ij. Summa aff ridderskabet oc closterne i Sieland jc oc rrrij. 69 Købstæderne. Sieland: Købendehaffn (7). Roskilde r18). Køghe rr. Nest- wedh rrr). Kalundeborgh r10). Nykøping vj11). Skelskør iiij. Ringstædhe vij. Presto vj 2). Wordingborgh vi13). Holbeck iiij. Slangerup iiij. Helsingør v. Slawelfe rij. Summa ij rriiij minus. Fywn: Othens rrrr. Nyborgh iiij. Affnes rr 14). Medelfar iiij 15). Boghens ij. Swineborgh rr. Kyrtemynne iiij 10). Foborg ij. Summa jº iiij minus. Indland: Wars r11 7). Randers rrr. Horffnes rrr 18). Wiborgh rr 19). Ribe rt20). Koldinge r21). Vedle ij. Worde vj22). Holstebroo rij 23). Aale= borgh rrr. Skawen r. Nykiøping i Morss r24). Heringe ij. Ebeltoffte. Grindo i25). Skiffwe ij. Ringkøping iiij26). Summa aff købstederne i Judland iij. Laaland oc Falster: Saskoping vj. Nystædhe r27). Narskow rr28). Stubbekøping viij 29). Nykøping viij 39). Steghe rij. Kwokoping paa Langland ij. Summarum aff Laaland oc Falster lxrj³ 1). Theffe screff myn herre til, at hans nade wil sticke thennom skib til theres folk, som the vtgøre skule. Datum Solwißborg die beati Marcelli etc. Irrrvj°: Her Anders Nielsen. Her Anders Jacobsen. Per Nielsen. Lasse Maghenssen. Høneborg. Her Unders Friis. Swend Torbernffen. Doctor Erick. Westerwig. Burglom. Witskøffle. Ømeclofter. Effendbeck. Erick Stygge. Frw Dorothea pa Koldinge. Her Hans Walkendorp. Her Gristiern Vrne. Dalwm. Holmeclofter. Her Johan Hwitkop. Copia. 1) Først har der staaet rij. Er i Driginalen ubstreget. 3) Først har der staaet: viij. 4) Udstreget. 5) Ubstreget. ") Ubstreget. 3) Der har først staaet xl. 8) xliiij. griiij. 10 vj. 11) itij. 19) iij. 13) iiij. 14) vj. 13) tij. 18) iij. 17) *** 19) rij. 10) xij. 20) FT. 21) vi 22) itij. 3) viij. 24) vj. 20) Ebeltoffte og Grindo ftode først tilsammen for tij, men dette Eal er udstreget og ved Ebeltoffte er bemærket: non eft opidum. 26) vj. 27) iiij. 25) rij. 20) v. 30) iiij. 1) Summen er 66.<noinclude><references/></noinclude> rac3st9bupa8smd2kjo9v1hr3m878e0 104 106427 426753 2026-05-31T13:46:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|164|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Gopia literarum. Poft falutem. Wither kære N, at wij adte meth Gudz hielp nw ſtrar i sommer nestkommendes atfare til ribs ind i wort righe Norghe fore wore oc righens merckelige ærende skyld. Oc ere wij swo ower eens meth wore elf. raadh, at wij skule haffwe thiid meth off eet merdeligt tall folt. Thi bethe wij ether ferlige, ati rette ether effter atfølge off forne rense meth N ethers thienere eller vtgøre off N well ferduge met harniff oe werge oc fost oc spifning intill ſti. Morthens dagh neikommendes, soo ati ere til stabbe hoff off i Købendehaffn xiiij baghe nest effter poste nestkomendes atseniste. Bewiser ether her vdi som i wele withe wort (oc) righens bæfte. Ther forlade wij off wiffelige till etc. Er castro noftro Helsingborgh feria 3 proxima ante feftum epyphanie domini anno eiufdem mcdlrrrvj. Copia literarum prefcriptis afcripta. Post salutem. Som wij ether nw fist tilſcreffwe, ati fulde vtgore off is werghende, at komme till off til skibs fore Rebendehaffn xiiij dage nest effter poffe nefitomenbes, at følge off til Norge, wij haffwe forfeet thennom met wore eygne skib, som the sfule wære paa, som wij wele at the skule følge off oc thiene off met paa thenne reyse. Thi bethe wis ether oc nw, ati lade thennom komme ther til stæde innen forte tiidh met harnisk oc wærge oc fost oc spisning intil sancti Morthens dagh. Datum ut supra. Item fcreffe menige Danmards raadh oc til at modhe i Købendehaffn riiij daghe effter poste nestkommendes. Datum vt fupra. Theffe befoll myn herres nade landene i hans nades frawærelse, ther hans ro nade war i Norge oc thet fcreffs til landstingene. Stane: Erchebiscop, her Jahan Dre, her Knot Truceffen, her Larman. Sieland: Bifcop i Roskilde, her Hinrid Meynstorp. Fyron: Myn frwed nade, Claus Bryste. Judland: Biscop i Ribe, her Anders Nielffen, Oleff Morthensen. Om gengierd i Stone. Anno bomini meblerroj die epyphanie bomini wor myn herres nadej Lund, at han ffulde færdes omkring i landet i Skone, word hans nade tilladhen sodan mwelig gengierd, fom her findes i thenne efterscreffine cople: Wij Hans etc. Helse ether alle off elskelige bønder oc mene almwe, ehwem i helt tilhøre eller thiene, som bygge or bo i N. Wither fare wenner, at fore wore kære vnderfatis bestand oc effter wore elftelige raadz radh, wilge oc begære ere wij her i landet fompne ether oc thennom till hielp oc trost oc attice wer dandeman, fattigh oc righ, lagh oe ret, hwor behoff geres. Ther fore haffwe mw werdigste oc werdige fæthre her erchebiscop i Lund, abbethe, priere, prelater, menige klerckerij, riddere oc swenne, friborne oc frelses men ont oc tiüladit off een mweligh gengierd ower alle theres thienere off til tæring vdi fwo made, at hwerie xx men stule giffwe off rr stepper haffre, r.stepper malt, r stepper meel, ij pund smør, ij sidher flest<noinclude><references/></noinclude> rcic271eb0zp86evme6ar05xu8vhagk 104 106428 426754 2026-05-31T13:46:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|165}}</noinclude>Andet Binds andet Hefte. 165 flest oc is less hø. Thi bethe wij ether ferlige oc bywthe alle oc hwer ferdeles, ati strar til gothe redhe vtgiffwe forte gengierd, effter thi som hon off tilladhen er, oc antworder henne N paa wore wegne etc. Datum in ciuitate Lundensi feria 2 post epyphanie domini anno etc. Irrrvj. Swo mange hærithe ere i Skone: Helsingborgs læn: Tornehærit, Hardaghershærit, Othenshærit, Roneberghærit, Ludgudehærit, Søndre Asbo- hærit, Gydingehærit, Bieriehærit, Nørreasbohærit: her knwth. Frostehærit: biscop. Lywnshærit, Wæmendehowsbærit, Hærisstædehærit: til Neysbyholm. Lindholms læn: Jærestedehærit, Ingelstedchærit, Oriehærit, Barehærit. Berit: holms læn: Færshærit. Gladsare læn: Albohærit. Willandzhærit, Gershærit: her Larman. Falsterbodhe læn: Skødzhærit. Stone. Anno etc. Irrrvj feria 3ª ante purificacionis Marie lodh myn herres nade forscriffwe hans nades hoffwefinders oc thieneres heste i swo made som her effter screffwet staar. Dalby viij heste: Jacob Anderssen vj, Per Friis j oc Mattis van Lancken j. Swißcloster iiij beste: Jens Swenste j, Per Tosing j, Per Lassen i oc Hans Perffen j. Backeskow: Jachim Jeipffen iiij. Helgene fircke: Laff Powelffen j, Gudmwnd i, Keld i oc Hinrick Kaal j. Berisholm: Thomes Kalff iiij. Hærihwadh v: Per Jensen j, Reynicke 1, Hans Anderssen j, Jon Ewenste j, Jep Jenssen j. Lagholm: Awe Perssen iij hefte oc Mattis Finnej oc Jes Jwdhe j. Naseloster: Erick Porff iij heste. Byrdinge: Hinrick Claweffen i, Jes Mahfsen j, Jes Boffen j oc Mechild Barssebeck j. [Bor frue closter j Lund: Per Iwdhej oc Hans Smedh i]). Lindholm: Anders Hack v. Twmmerup: Unders Hack iij. Gladsaxe: Jep Nielsen j, Mattis Seuerinssen 1, Per Bagge. Helsingborgh: [canceler iij]), Iwen ij, Per Anderssen j, Nis Brock. Sieland. Andorskow r: her Tønne rij heste. Sore x: myn herres heste x. Ringstæde viij: Ascer Brock v oc Urel Ditleffsen iij. Rynebecksholm iiij heste: Hans Griff iij. Ebelholt iiij: [Per Tevehsen j, Oleff Morck, Per Gladh i]') Jørgen Nagel iij. Knardorp iij: [Jørgen Nagel iij]), Lasse Kraffse is oc Per Gladh j. Hiørningrholm ij: Per Hardbo joc Morthen Perffen j. Wording- borg v. Drotningholm iij: Hans Morthensen, Hans Barffebeck oc Jørgen Maßssen iij. Annes is: [Laffe Krafffe ij]). Slangerup iiij. Høngstorp is. Iwngrhowit [ij]) vi: Nis Brock v. Esfrom viij: Eyler Stygge vij oc Per Trwetsen ij. Tryggewelde iij: Volffert van Bockwolt iij. Gwrffwe. Fywn. Holmeclofter iiij: Hans Jehanssen iij. Dalwm vj, libertatem habet isto anno. Harisleffgardh iij: Per Fynbo j, Mattis Finde j oc Per Judhe j. 75 Eskebergh iij: Erick Hardenberg iiij. Drebierck ij. ¹) Ubstreget. Iwdland: Danske Mag. [4] II. 2. *<noinclude><references/></noinclude> 2nq51qh2xy6jtcxwbei51sefhg9j9mm 104 106429 426755 2026-05-31T13:46:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|166|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Jwdland. Westerwig v: her Niels Høgh viij. Wissløffle vj: Rudbeck iiij oc Lass Symenssen joc Claus j. Burglom r: Jorghen Marckman viij. Effendebeck iiij: Tymme Grim v. Skiffwe iiij: Maghens Judhe j, Per Boffen j, Oleff Morck j oc Sewerin Palissen j. Koldinge iij. Høneborgh ij: Mattis Darswend is. Tordorppe iiij. Lwndesnæs iij: [Gerd Maghenffen]1) her Jørgen Parsperger iiij. Bywgholm v: her Jørgen Parhperger ij heste. Smeclofter: Eyler Bryske iiij. Hihhærit oc Wordelæn: her Lodwig iiij eller iij. Sønderhærit oc Nørrehærit i Morff thet haffuer Lass Maghenffen oc i bierck i Laland: iij eller iiij heste. [Aasdorp, biscop Jeip: iij eller iiij heste] ¹). Anno etc. vdi Helsinborgh wort beslutet oc talet om then saagh emellom 79 her Knut Truedffens oc Bent Ageffens, at thii komme tiill myn herre oc forwisse oc møde i Køpnehaffn riiii daghe effther paste. Om Beynt Ageffens etc.: scal han en bigge vthen myn herres or borgmesteres oc radz famtycke i Halmstede. Item her Oleff Styffens bigne: skall sendes noger gode men oc besee om thet er righet till forfangh. Westeruig: Oluff Morck i, Cristern Werd j, knwth Stygge i, Hans so Studh j, Cristiern Bagge i, Soffrin Stygge j, Jepp Køge j, Tord Rask j. Burglom: Michell Barsbecki, Regneke j, Henrich Kall i, Hans Jeipffen i, Hans Pederssen 1, Lauris Skrædere j, Oluff Lauriffen i, Anders Jelling j. Aaleborgslott: Mattis Hansen i, Peder Jepffen i, Cristiern Mronck j, Hinge ij, Anders Pederssen j. Visskole: Kield Pederssen i, HansTydesk j, Twe Brandtwn j, Peer Aaff i, Hans Glauessen i, Hans Underffen j. Schiffue: Mattis Jwde i, Per Bassen j, Mattis Fynne j. closther: Mattis Powelfsen j, Niss Jensen i, aff Wendzsyssell. Lundeness: Per Tosing i, Per Reberg i, Dwe Nielffen j, Stapfen j. Tordop: Hemming i, Gristiern Jehanssen j, Morthen Hinten j. Asclofther: Niss Bossen, Niss Jenssen. Bygholm: Lauris Skinckell ij. Harihleuegard: Frille iij. Holmeclofther: Hardenbergs iiij heste. Dalumclofther: Jacop Jeipffen iij heste. 81 Helsingborgs len: her Beend Bille. Frostehæret, Lyensehæret, Vemendehows: 82 hæret, Hærizzstedæhæret: erchibispen aff Lund. Lindholms len: her Tønne. Berig: holms len: frwe Hille. Gladsare læn oc Albehærit, Westerstade Treding: her Steen Bille. Lageholmff len: frwe Margretæ. Sylffuefborgs len, Bleginghe, Liister, Viillanhhærit oc Gerhhærit: her Larman. Halmstedehærit oc Aarstede- hærit: her Anders Mwss. Vardbergs len: her Oluff Stigssen. Falsterboo læn: Unders Basse. Lyckaa læn: Lauris Knob. Isti subleuant. Thesse heste ære forscreffne wdi Skaane. Helgene fyrcke: cancellares 83 iiij heftæ. Berigholm: Hanff Anderffen j, Symen i, Jeppe j, Oluff Swenska j. Hegby: Jepp Mwnck ij, Morthen Hanssen 2) j, Laff Thommessen j. Lindholm: 1) Udstreget. 2) Er vist en Strivseil for Hinssen; jvfr. ovenfor Lin. 25, og Pag. 170. Jenff<noinclude><references/></noinclude> pfb3matb4q0ozg0a7oja97x9uwbtizr 104 106430 426756 2026-05-31T13:46:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|167}}</noinclude>Jenff Perssen j, Per Jonssen i, Soffrin Pallissen j, Kieldh Pedersen j. Byrdinge: Oluff Jeipffen iiij heftæ. Duißclofther: Oluff Jeipffen iiij heſtæ. Herizuad: her Jens Brock v. Beckeskow: Kield Gøtckessen iiij heste. Tummerop: Tomes Wlff is, Hinge ij. Lagholm: Ebbe Mwnck v. Gladsare: Peder Jwde j, Morthen Twessen j, Jeff Clemmißffen oc Laff Harbo j. Vardberg: Claues Wageffen viij beste. Aafclofther: Esbern Prang oc Jeff Søffrenssen ij. Theffe heste ære forscreffne i Syæland, Phywn och Jutland. Jungrhoffuet: Aage Andersen v. Gabens: Jacop Anderssen iij. Tryggewelde: Jacop Anderssen iiij. Høgstrop: Jep Nielsen is. Hyrningrholm: Peder Gladh ij. Eblolt: Ebbe Magenssen iiij. Anneff: Aher Brock ij. Dalum: Jacop Jeipffen v, Jacop Knwtffen j. 84 Haridzløff gaard: Jachim Knwtffen iij. Holmeclofther: Azer Brock iiij. Høneborg: Eggert Frille iij. Lundeness: Cristiern Rødh ij. Schiffue: Oluff Skonning j, 85 Jep Michelsen j. Vidskole: Lauris Skinckell iij, Eyler Matssen iiij. Bywgholm: Otte Jehanssen iij. Essenbeck: Niels Loduigffen v. Westeruig: Ebbe Strangeffen vj. Naleborg: Tonne Bryske iiij, Arell is. Tordorp: Laff Beck iij. Borlom: Mattis Lycke iiij, Niss Tordsfen j, Powell Nielsen i, Jeff Hanssen i, Mattis Jwde j. Jutland: Aerff (x. Horssness Ir. Ateborgh Ir. Randerss lr. Rybe Ir. Wetle rij. Koldinghe rvj. Wiborgh rt. Gryndo vj. Høringhe iiij. Nykiobingh rvj. Holstebro rij. Wardhe rij. Rinckiebingh v. Staffwen rij. Skiffwe v. iiije rt. Fyn: Othens ir. Swinneborgh xl. Kyrtemynne viij. Assness xl. Faborghr. Medelfaer r. Boghens viij. Rwdkiøbingh iiij. j (rrrvj. Selandh: Kopnehaffa (rrr. Køghe Ir. Heddinghe viij. Prestes r. Wordingborgh viij. Neftwed Ir. Skelsøør roj. Slagels rriiij. Kalwondborgh rr. Nykiøbingh rij. Holbech) viij. Ryncfted rij. Slangerop vj. Steghe rrr. Syøborgh iiij. Helsinghøør viij. Falster: Nykiøbingh rr. Stubbekøbingh rr. Sarkiøbingh r. Nystad r. Byscop aff Wiborg 1. Lalandh: Nacskow (rr. bot Byscop aff Aerff lrrr. Byscop aff Rybe rl. Electus i Borgtwm rrr. Her Eric c. Her Arell 1. Frw Dorothea rvj. Her Anders Jacobsen rij. Mawerff Nielffen rrr. Lage Broch x. Bygholm rr. Honeborgh vj. Her Anders Friis viij. Hans Lycke iiij. Frw Margred her Niels Tommessens iiij. Swend Torbernssen v. Westeruigh r. Webstoffle vj. Bwrglwm rij. Ryngklofther viij. fenbeck iiij. Her Lodwig Nielffen, Anders Thegemat, her Niels Høgh, Aher Brock, Oleff Friiff, Arel Jeibssen, Jacob Andersen, Las Moghensen: met theres macth. Byfcop aff Fyn rl. Hyndzgagell rriiij. Nyborgh, Nesbihodh, Rwdgard, 86 Hagensfow: met theres macth. Her Jahan Hwitkop iiij. Dalwm viij. Holme- klosther is. Prowesthen i Otthens. Welholm rl. Raffnzborgh rriiij. Nykiøbingh rr. Seland: # 2<noinclude><references/></noinclude> sz4ulf4vyjied62hibxrrvay26xqg0a 104 106431 426757 2026-05-31T13:46:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|168|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Seland: Byscop i Roskilde c. Korsøør rr. Wordingborgh met fin mact. Holbech rr. Krogen rr. Hogstorp iiij. Harisborgh iiij. Skioldeness rij. Stege rvj. Aness vi. Herningholm ij. Gurffue ij. Kalwndborg rvj. Jwngshoffd r. Triggewell vj. Jøren Daa vj. Drotninghholm vj. Her Engilbret vj. Anwordskow rvj. Soer riiij. Ringstede vj. Eferom vj. Ebbelholt iiij. Wor ffrwe kloster i Roskilde iiij. Gabens iiij. Skowklosther iiij. Slangerop. Anno a natiuitate domini millefimoquingentefimoprimo: Landhielpen vdi Nørrejudland. Koldingelænn, Endleherret: Hans Raff¹) vppebær landhielpen oc lader brygge oc bage oc besticke all fittalie till ij skijb fore Koldinge vthen flest, thet skall findes i Hilgehaffwen, oc betale met myn herres penninge, han fanger aff hielpen, hwest thet oc fracten kaste kan; oc lade ølet, brødet oc fittallien ware swa meget, som folket kan haffue noch vdi ind till sancti Mickelfs dagh; oc folket stall ware swa meget, som skiben mest være kan; oc lade sit visse bud følge met, som forwarer oc stander till regenskab fore fittallien, oc hwat thette vill kaste, thet skall betales met landhielpen, bode fract oc fittallie; oc skulle skiben ware fore Hilgehaffuen vdi tredie vege effther paske wden all forsømelse. Notandum: Skiben skulle ware the største byen kwnne aff sted komme, vnder høgeste brøde, oc løbe framdelis met folckett ind til Kalmar. Skodborgs læn: Uhser annammer landhielpen. Ryber lænn, Westerherret, Østerherret, Nørreherret, Hingeherret, Viborgs= herret, Vandfalckeherret, Nørrelywongeherret, Medelsomherret, Higherret: Niels Glæmissen annammer landhielpen oc brygger oc bager, oc gører aldeles fom forschreffuit stander, furst till sin egen kreyer oc swa till iiij skib aff Nykopingh i Mors; oc haffue Eyler Bryske till hielp till ij skib aff forte iiij skib met then landhielp, han fanger aff Skiffue lænn, Lundenefflæn, Morff oc Fiantherret. Lundenes læn, Skiffue læn, Morff, Fiantherret: Eyler gører som for- screffuit stander. Item skal ther icke wære brygder øøll eller baghet brøs mere en till too moneder, men malth oc two stall wære mere. Ørwmme leen: Ebbe Strangessen opber, brygger oc bager fetaller til try skiip oc sidhen met alle andre puncter, som forscreffuet stor. Skibene skall wære aff Tiistedh. Aalborigh leen, Han herret. Aff the try herret, Jacob Anderssen haffuer, som ære Hillum herret, Jersløf herret oc Vindbiery herret: Her Niels Høg brygger oc bager til try skip aff Aaleborg met alle andre puncte som forscreffuet stor. Pouel Tollere stall scriffue oc opbære landehielp i [the hærredhe hand fist opbar fatthen] 2) i Skoboo herret, Berlum herret. 1) Der stod først: Ser Niels Erichsen. *) Ubstreget. Kalloo 88<noinclude><references/></noinclude> 92o45r2zuklvz3303giyu69p8675gi0 104 106432 426758 2026-05-31T13:46:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|169}}</noinclude>90 Kallos leen, Rogsøe herret, Ingelaue os skall Jep Krompen seriffue oc opbære. Brygge oc baghe tiil try skiip aff Randers som for stor met andre puncte. Skanderbory leen, Bygholms leen, Wongs herret oc two herreter for Aarss, kallis Bespskipell, skall mesther Jacob Krompen feriffue oc opbere. Bryge oc bage till try flip aff Harfs met andre puncter som forscreffuet stor. Tordrup leen lader her Mogens Gøde seriffue oc opbære. Rindzherret lader her Prebiørn fcriffue oc opbære. Lawen oc Tooffen: Hans Hansen wd aff the køpstædher paa Lawen ij ſkiip at brygge oc baghe, som forscreffuet star, oc sammeledes lade bryge oc bage til the skip i Swinborgh. Item her Marcort Rønnow Sundzherret oc Salingsherret. Hagenskou lenn oc Wiffenbergs soghen: Jørghen Marswin han bryggher oc bagher tiil two skiip i Affnes oc optagher landehielpen i the leen tiil Sagenskou. Hinssegaffts teen, Rudgardz leen, Haresløff leen, Nesbyhouesten: Mesther Claus Doo opber skatthen oc ladher brygge oc bage i Boenfe tiil two skiip. Item oc ladher oc brygge oc baghe tiil ij stiip i Kerthemynde. Nyborigsteen, Esfeberig len paa Hinsholm: Jorgen Nagell tagher ther statthen op. Korsøør leen: Temme Griim optagher oc ladher brygge och baghe tiil iij stiip i Sketsfør. Eum claufulis ut fupra. Ordingborrigh leen, Jungshoues leen, Rønnebecksholmslen, Skiolleneff leen: Hanss Scriffuer paa Wordingborgh optager oc brygger oc bager tiil vi skiip i Nestuedh, som for er rørdh, oc eth i Prestøø. Steffnsherret, Bienerskousherret, Tryggeuelle, Høgsterup leen, Halsness: Tyge Krabbe labher ther optage oc ladher brygge oc bage til Køge tiil iiij skiip. Kalingborrigh len, Holbecks leen: Jep Langh ladher optage skatthen oc brygge oc baghe tiil eth skip i Kalingborrigh. Harisboris leen, Horrensherret, Aafß herret: Mesther Mattis Marcortsen optagher oc ladher brygge oc bage til ij stiip i Roskilde oc eth i Nykøpingh. Kroghens leen: Her Larman ladher optaghe oc brygge oc bage till iij skiip i Helsingøer. Meen: Anderff Slodfcriffuere optagher oc ladher brygge oc bage til iij ſkiip. Falsther: Oluff Holgersen ladher brygge oc baghe oc opber skatthen tiil two skiip i Nykøpingh oc tiil eth skiip i Stubbekøbingh. Soleholms leen, Geefføør: Otte Scriffuere brygge oc baghe tiil... i Nystedh oc opber skatthen. stiip Rauensborrig leen: Mester Tyge lader brygge oc baghe tiil.. skiip i Naskou oc opberer skatten. Helsingborgs<noinclude><references/></noinclude> a04blfail440fdsemkd150wkczecu9x 104 106433 426759 2026-05-31T13:46:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|170|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Helsingborgs leen: Aage Anderssen lader optage skatthen. Falsterboo leen: Her Albret ladher taghe skatthen op. Lindholms leen och the herredhe som ligge til Nesbyholm: Mesther Clous Nielsen aff Swinborg tager skatthen op. Alboo herret: Her Sten Bilde. Villans herret, Gers herret, Feerff herret: Mester Oluff Hack. 91 Helsingborgs læn: her Bend Bilde. Frostehæret, Lyenssehæret, Væmonde- 92 horshæret, Hærrißstedehæret: Erchebispen aff Lund. Lindholmff læn: her Tønne. Berisholmsf læn: frwe Hillæ. Gladsare læn og Albohæret, Westerstade treding: her Sten Biilde. Lageholmsstæn: frue Margrete. Sylffuefsborgs læn, Bleginge, Lister, Villanhhæret oc Gerzhæret, [solttelæn] 1): Her Larman. Halmstade hæret oc Aarstede hæret: her Anders Mws. Wardbergs læn: her Oluff Stigsen. Falsterboo læn: Anders Basse. Lyckaa læn: Lauris Knob. Isti subleuant precarias. Theffe heste ære forscreffne vdi Skane: Helgene kirke: canceleren iiij heste. 93 Berisholm: Hans Anderssen j, Symen j, Jeppe j oc Oluff Swenske j. Høgby: Jeip Mwonek ij, Morthen Hinffen joc Laff Thomessen j. Lindholm: Jens Perffen j, Per Jonssen j, Soffrin Palliffen j, Keld Perssen j. Byrdinge: Oluff Jeipffen iiij Heste. Duißcloster: Oluff Jeipffen iiij heste. Herriguad: her Jens Broch v. Beckeskow: Keld Gøtkessen iiij heste. Tummorp: Thomas Vlff ij oc Hinse is. Bagholm: Ebby Mwnck v. Gladsare: Per Jude j, Morthen Tuessen 1, Jeſſ Elemetsen oc Laff Harbo j. Vordbergh: Claues Ageffen viij heste. Aaffclofther: Esbern Prang oc Jeff Soffrinffen ij. Thesse heste ere forskreffne i Syæland, Fywon oc Judland: Iwngshoffuit: Age Anderssen v. Gabens: Jacob Anderssen iij. Tryggeuelde: Jacob Anderssen iiij. Høgstorp: Jep Nielsen Dareswen is. Hyrningsholm: Per Glad ij. Ebbelholt: Ebbe 94 Mogensen iiij. Naness: Aher Broc is. Datum: Jacop Jepsen v, Jachim Knudsen j. Harißleuegard: Jachim Knudsen iij. Holmecloster: User Broc iiij. Høneborg: Eggert Friille iij. Lundenes: Cristiern Rød ij. Skiffue: Oluff Skaning j, Jep Mickelsen j. Vigskole: Lauris Skinckel iij, Eyler Magsfen iiij. Bygholm: Otte Johansen iij. Essenbech: Niss Loduigsen v. Vesterwiig: Ebbe Strangesen vj. Aleborg: Tønne Bryske iiij, Arel is. Tordrop: Lasse Beck iij. Borlom: Mattis Lycke iiij, Niff Lordsen j, Pouel Nielsen i, Jeff Hanffen j, Mattis Jude j. ¹) Ubstreget. X.<noinclude><references/></noinclude> ioox597n3wl7k7pvb32y3gh5c7uchqx 104 106434 426760 2026-05-31T13:46:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|171}}</noinclude>X. Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548. 171 [3ffuer Krabbe en befallingh till theffe efter gode menndt Jyrgenn Lyce, Gabriell Gyldensternn, Hans Styge, Albrett Skeell till Genderup, Erich Krabbe, Erich Skram, Jens Mogensfenn oc Eyler Lycke till Torp, att nogenn tiidt siidenn forledean baffuer Peder Ebbesen labt riide ett marckestell emellom Bestlees gaardt och bye oc sterilde och nogenne byggeleder, som handt menn, mett vreit; att the grante och förfare om samme marcfeftell er faa leugligenn giordt att chett ber wede magtt att blüffue]'). Att Jffuer Krabbe haffuer beret, att Per Ebbesen nogen tid siden forleden haffuer hafft nogen godemend emellom Veßlofß gard oc bye oc emellom Østrildbye oc Løgehoff, oc samme thid giort ther marcke stiell oc reedet for "e Iffuer Krabbes fader nogen eyendom fran, oc huercken hand eller hans fader vor samme tid steffnd 198 i rette mett theres breffue or beuißning. Ther fore baffuer for Iffuer Krabbe paa then ene oc frue Ingeborg Per Ebbesens eptherleffuerfke paa then anden fibbe haffuer tiltroed for godemennd, att thee skulle fteffne thennom paa bode füidder for thennom wdj rette mett theres breffue oc beuißning oc siden endeligen dømmendes thennom emellom, om forte Iffuer Krabbe haffuer nogen rett til famme eyendom, som hannom er frann reebett, eller ey, oc fiiden fillie thennom att enthen til mynde eller rette. Iffuer Krabbe en beffaling till these eptthere godemend, som Niels Stiel till Nygaardtt, Johan Brochenbus till Lerbed, Henrick Bind till Wellingh, Chresten Splid till Mindstrup, Glanes Albrettfen till Damsgaardtt, Per Galneskiøtt till Sonderskouff. Haffuer berett, att fandemend i Zorrilldherritt haffuer nogen tiidet fiiden giortt mardesteeil emellom Jennom marc oc begsholtt mard, att thee grandske oc forffare om ther er rett eller ey etc. dem en mißiue till Erick Stram, Jens Mogensen, landsdommer, Kield Krabbe, Jornn Wagfenn, att fom thee tilffornn haffuer foett to. ma. beffaling att schulle grandske oc forffare om ett mardesfeell emellom Seeld marc oc genbom mard, oc emellom Selle mard oc Rißom mard, att thee forffare, bues legne windner som ther er i thend fag, ce siden beme ther om, cum claufulis. Frue Gertrud, her Jahan Biørnsens tidders eptherleffuerste, haffuer labit beret, att fandemend wdj Sundsherrett haffuer forett hinder nogen cyendom frann, som haffuer verret hindes frij enmercke, oc till frue Mette Korfigs Harden- biergs garde liggrabes robi Stoggerupe, som hun figer oc fielff ydermere berette Det Indflamrede er ubstreget. kannd.<noinclude><references/></noinclude> aplokjo8uv6jmjkpttijbmqso5zfdxx 427073 426760 2026-05-31T17:36:06Z MGA73 457 427073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|171}}</noinclude>{{centrer|<big>X.</big>}} {{centrer|<big>Tegnelser over alle Lande fra Aaret 1548.</big>}} {{streg|5em}} [Issuer Krabbe en befallingh till theffe efter gode menndt Jyrgenn Lyce, Gabriell Gyldensternn, Hans Styge, Albrett Skeell till Genderup, Erich Krabbe, Erich Skram, Jens Mogensfenn oc Eyler Lycke till Torp, att nogenn tiidt siidenn forledean baffuer Peder Ebbesen labt riide ett marckestell emellom Bestlees gaardt och bye oc sterilde och nogenne byggeleder, som handt menn, mett vreit; att the grante och förfare om samme marcfeftell er faa leugligenn giordt att chett ber wede magtt att blüffue]'). Att Issuer Krabbe haffuer beret, att Per Ebbesen nogen tid siden forleden haffuer hafft nogen godemend emellom Veßlofß gard oc bye oc emellom Østrildbye oc Løgehoff, oc samme thid giort ther marcke stiell oc reedet for "e Iffuer Krabbes fader nogen eyendom fran, oc huercken hand eller hans fader vor samme tid steffnd 198 i rette mett theres breffue or beuißning. Ther fore baffuer for Iffuer Krabbe paa then ene oc frue Ingeborg Per Ebbesens eptherleffuerfke paa then anden fibbe haffuer tiltroed for godemennd, att thee skulle fteffne thennom paa bode füidder for thennom wdj rette mett theres breffue oc beuißning oc siden endeligen dømmendes thennom emellom, om forte Iffuer Krabbe haffuer nogen rett til famme eyendom, som hannom er frann reebett, eller ey, oc fiiden fillie thennom att enthen til mynde eller rette. Issuer Krabbe en beffaling till these eptthere godemend, som Niels Stiel till Nygaardtt, Johan Brochenbus till Lerbed, Henrick Bind till Wellingh, Chresten Splid till Mindstrup, Glanes Albrettfen till Damsgaardtt, Per Galneskiøtt till Sonderskouff. Haffuer berett, att fandemend i Zorrilldherritt haffuer nogen tiidet fiiden giortt mardesteeil emellom Jennom marc oc begsholtt mard, att thee grandske oc forffare om ther er rett eller ey etc. Idem en mißiue till Erick Stram, Jens Mogensen, landsdommer, Kield Krabbe, Jornn Wagfenn, att fom thee tilffornn haffuer foett to. ma. beffaling att schulle grandske oc forffare om ett mardesfeell emellom Seeld marc oc genbom mard, oc emellom Selle mard oc Rißom mard, att thee forffare, bues legne windner som ther er i thend fag, ce siden beme ther om, cum claufulis. Frue Gertrud, her Jahan Biørnsens tidders eptherleffuerste, haffuer labit beret, att fandemend wdj Sundsherrett haffuer forett hinder nogen cyendom frann, som haffuer verret hindes frij enmercke, oc till frue Mette Korfigs Harden- biergs garde liggrabes robi Stoggerupe, som hun figer oc fielff ydermere berette Det Indflamrede er ubstreget. kannd.<noinclude><references/></noinclude> g58m6ykk72bsimnnj7bsjz15uaueg9m 104 106435 426761 2026-05-31T13:46:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|172|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Fannd. Att Anders Emicksen, Axel Nielsen, Per Lauritsen, Jesper Dae, Jyrgen Tiemand, Peder Lycke oc Hans Norbye ther fore inden ser vgger thennom for sambler oc gransker oc forffarer, om sande mend vdj Sundsherrett haffue saa rette: 294 ligen foret hinndes eyendom fran, at thet bør veed magt at vere. Her Arell Bragde en befalingh till Michell Brockennhuff, Frandh Brockenn= huss, Erich Bilde, Steenn Bilde och Claus Bryske, att the granske och forfare om en mølle, som Anders Emichsen haffuer ladett opsette offuenn for Hattebecks mølle paa Jordeløffe marck, om hun er bygdt hannom for neer, hannom till skade paa hans eyendom, och om samme mølle er opfatt effter lougenn eller ey. Ett breff til Eyler Hardenbierg, at hand indsticker vdj myn herres stiib, som myn herre sticker til hannom, ij lefter kalck oc im legther. Anders Høg skipper et breff til Per Goffe, at han flyer thenne skipper fittalie til Gutland oc en styre mand hiid tilbage egen. Drottning Soffie aff Kyell fick breff attmue paa thenne tiidtt lade wdriffue aff Danmarck j rrr ørenne. Datum Flensborig wor frue tiidtt natiuitatis anno 1548. Hertug Hans fick i lige mode breff attmue lade woriffue je ørenne. Datum vt fupra. Hertug Alluff fich i ligemode breff attmye lade vddriffue is gres ørenne. Datum vt supra. Sander Leyll füick breff som her eptherfylligher. Christiann etc. Vor gunfi tilforrn. Widtt att som thu tilforn haffuer faaett wor schriiffuelße att skulle anholle ett aff the Engelske skiiff och gots, som ligge ther for Helsinngør, saa giiffue wij tegh tilckende, att koningen aff Engelandt haffuer nu schreffuit oss till, att hues the Engelske haffue tagett fran wore wonderßaatthe, thet skulle the fanghe igienn, wthi huilckitt thu ytthermere haffuer att forfare lengligheden aff thenne copiie, som koningen aff Engelandt oß tilschreffuitt haffuer. Thij bede wij tegh 295 och wiille, att thu giiffuer alle the Engelske skiiff och Engelfce goth forløff att løbe theres kaas, saa manghe som thu haffuer arresterett, och thør thu aldelis ingen aff the Engelske anholle paa thenne tiidt, thij wij forße oß endeligen till konningen aff Engelandt, att wore wonderßaatthe fangbe theres goth ygienn, hues thenom bør att haffue mett rette. Sameledes skiicke wij teg wortt breff, som wij nu paa thet nye haffue tilschreffuitt konningen aff Engelandt, att thu therfore wdtgiør nogen mett fuldt magtt paa thiine egne och andre wore wonderßaattes wegne, som haffue facett skade aff the Engelske, till koniingen aff Engelandt medt samme wortt breff, och huilcke som thu wdtßender till konningen aff Engelandt, att thu tha til- ßiigger thenom, att the fortøffue ther ßaa lenghe, indtil the haffue faaett dom for, Begh paa the Engelste, som haffue tagett frann wore wonderßotte, paa thet att the Engelske<noinclude><references/></noinclude> gdi17jlkmgsere9wrhc0e8htrkcf2fe 104 106436 426762 2026-05-31T13:46:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|173}}</noinclude>Undet Binds andet Hefte. Engelske icke skulle haffue thennom ther att wndtskylle mett. Och ther som thu och andre wore wonderßaatthe icke tha fanger igienn hues the Engelske haffuer tagett thennom frann, tha kommer ther well yy foraariitt aff the Engelske stiiff och Engelske goth with wore strømme, tha wille wij lade thennom arresthere och tha betencke tegh och andre wore wonderßaatte, som haffuer faaett skade aff the Engelske. Her wiidtt att retthe tegh epther. Beffallendes tegh Gudt. Schreffuett paa wortt flotth Collinghus sancthj Bartolomej tiidt aar etc. mdxlviij. Tiisße epthere fiøpsteder füick breffue som her eptherfylger: Siellandt: Kiøppenhaffnn. Helsingoor. Koghe. Roskilde. Heddinghe. Wordingborrigh. Prestøve. Nestuedt. Stegghe. Korseer. Callingborrigh. Sckelsfør. Nyckebiinghy Othherrett. Holbeck. Smaallandenne: Nyckiobiingh y Falsther. Stubbeckøpiingh. Nagskoff. Sarckøpiingh. Sekaanne: Malmø. Landtckrunne. Helsingborriigh. Falstherboo och Skansør. Trelleborrig. Vsthed. Sømmershaffnn. Syüleßborriigh. Rodnebye. Lycko. Auskier. Aahus. Halmsted. Falckenbierriigh. Wordtbierriigh. Forbud om salttet kiød. Chriftian etc. Vor gunfth tilfornn. Wiider, att wij ere kommen wothi forfariingh, huorledes att ther er stor dyer tiidt withj wortt riige Danmark with thet, att ther føres saa møgett Balthet kiødt aff landett. Thij bede wij etther och wille, atthi aldelis ingthet Balthet kiødt tilstede att 296 wdtføres aff riigett ther fore etthers byn, før y anderledes wor schriffuelse ther om fangendes worder, wden ther som ther wodtløber nogenn stiiff fran ethers bye, atthj tha tilstede att skipperne beholde en tønne eller ij saltthet kiødt till skiffsfolcks wonderholdingh, som the behoff haffue, och ingtthet ydermere, och atthj strar lade forckynde thette wortt breff for almuen, att the funde wiide thennom ther epther att rette. Her wiider att retthe etther epther och lader that ingenlunde. Beffallendes ether Gudt. Schreffuet paa wortt Slott Flensborriighus søndagen nesth epther wor frue dagh natiuitatis aar etc. mdrlviij. Fick Jyrgen Persen, renttemeſter, breff att schule flye hertugen aff Løneborig je øren, epither som hand wed att hand pleyer att fange aff ko. ma., oc tage ther poo hans quittant, oc flyr thet saa, att hand vißeligen vdfanger samme øren ehuad raad hand finder ther till. Er Flensborig fredagen post natiui- tatis Marie anno 1548. Iffuer Krabbe ij fandemendhsbreffue till Bryskeherret. Idem j vpreysningh paa fandemendt i Holmundhherrett for nogenne farle, som the fuore quitt for woldt, och haffue oppetingett emodt Iffuer Krabbe paa ko. mats. wegne. Hans Holc felde thennom. Danfte Mag. [4] II. 2. y Item<noinclude><references/></noinclude> 63j0jv9zj13p8z0fvtfoi58gm7tcuib 104 106437 426763 2026-05-31T13:46:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|174|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Item breff till alle bynder och kronetienere, tirte tienere, canide tienere, at huer ager less vedh til Koling met thet første. Ingen vndertagne vdhen aleniste adelens tienere. Breff till bender och fronetiennere, cannicetiennere etc. voj Skatherrett och Gieringherrett, att the age j laff wedt och j laff strøelffe till Riiberhuff, mar och huor Claus Sieftede thennom tillfiigenndes worder. Item ble hertug Fredericks drauantther xx forsereffne i borgeleye wtj Juttland, vtj Warde oc r vij Holſtebro, her aff Flensborig torsdagen post exaltacionis crucis aar etc. morlviij. Breff till Frank Brochenhus, att her Effe Bilde haffuer berett for to. ma., 197 huorledes att ther er en eng giffuen fran en Per Lyckes gaarbe, saa haffuer to. ma. nu beuilgett ec famtycktt, att hand maa beholle fame eng, bog att hand schall giffue then landgille till Fiercken, fom ther pleyer aff att gaae, och Franks Brochenhus schall thage aff bannom egen hans befiendelße breff, faa att hand fiender feg att (baffue) then i fie oc fon aff Pierden. Datum ex Koling tisdagen poft Michaelis anno etc. 1548. These epither lensmend fick ko. ma. breff, att thee frogs paa foraarett skulle forflicke till Kiøynehaffn eller Helsingoor thee fleste huder, skind, telle or anden beell, thee Funbe afflabe, oc thet lade anbttuorbe Sander Lepell till att fiebe to. ma. boffflebe fore. Datum vt fupra. Arell Jwll, Hand Stygge, Per Bilde, Her Otte Krumpen, Franks Bille, Iffuer Krabbe, Jorgen Lydke, Effuertt Bildet, Glaucs Sestebe, Chresten Mund, Franks Brochenhus, Cyller Rynnew, Per Godfle, Herleff Trolle, Knud Persen, Tage Tott, Jesper Friis, Stye Pors, Roskilde. Breffue till alle kiøpstedernne offuer Sielland, Stone oc Smoolandene till byeffogetherne eller huem som haffner beffaling att repbere to. ma. fiße oc told, att the ftrage mett thet allerførste forsticker till Estilo Dre hues thee haffue aff fame fyße oc tolb, oc hurd egen flaar ther aff, thet schalle thee wdferdre oc forstide thet oc faa till Eskild Drt. Dat. vt fupra. Breff till Estild Dre, att band rettber seg eptther trags att wbkreffue hues epttherstoed som end nu egen staar aff ffatthen bobe i lenen oc i fiebfebernne, oc att hand anamer aff tollere oc andre, som ko. ma. haffuer forscreffuit till hannom, oc tefligeste hurd gienger fom fomer aff Norge, som h. to. ma. tanb baffue till att belønne h. no. folch mett oc andre, fem to. ma. er fyllige. Dat. vt fupra 1548. Item breff till Sander Lepel, att band mett thet allerførste tiltenker att labe bestille ko. ma. till hans nades hoffklede huar megett oc huadtt farffue, effther thenne inblugtte febels tpbelße, so att to. ma. mett thet allerførste paa foraaret maa<noinclude><references/></noinclude> r907s7z6cy1vzmp2qezqz02y6sxrwos 104 106438 426764 2026-05-31T13:46:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|175}}</noinclude>Andet Binde andet Hefte. maa bekomme same hoffwantt, oc giiffuer ko. ma. hannom tillienbe, att hans ko. ma. 298 lenfimend offuer altt Danmard, som haffue hans ko. ma. regenffaffé flotte or gaarde, att thee strags mett thet allerførste paa foraarett forsticke thet meeste huder, skind, tellig oc andett, som thee kunde ombere, entthen till Kiopnehaffnn eller Helsingøør, oc thet anttuorde Sander Leyell, oc hand schall giffue thennom quittans egen. Huilckett for Sander Leyell schall betalle same hoffwantt mett, oc ther som thet icke wille tillrecke att betalle mett, thaa will ko. ma. lade forstrecke hannom mett fornn, pendinge eller anden beell, som hand kaubtt betalle fame Elede mett. Datum Kolingbus mandagen post Michaelis anno 1548. Item fedelen i Sander Lepels breff er thette epthere lydendes om same hoffrantt. Item Irrxiiij kocker leffuerffarffue engelſt til fiorttel. Item rritj tecker huitt engelt till hoße tiede oc farffue. Item je zloj stecker fardog. Datum vt in literis. Breff i lige maade till Per Hansen paa Aggershus om fordug till ſame hofftiede, att hand schuile lade thet bestille i Holland eptther thenne indlugtt fedells Indelse, oc theo tilbehoff laber hugge belle, legtther or sparer, eptther som hand wed thennom kand tiene i hollandtt att betale thet mett. Datum vt fupra. Item same sedell till Per Hansen. Item is stocker fordug. Item iij™ alne oblegtt lerritt till foder. Her Anders Bilde en befalling till these epthere gobemendt her Per Stram, Knudt Persen, Berre Trolle, Holger Rosenkrants, Joren Wenstermandt, Glaus Eggersen, att handt haffuer berett faare ko. mt., att Laffue Broch fordrister Beg till oc inddrager oc iage woj ko. mt. frij ennemercke paa Møen wdj Stubberup riis oc Østherborg Bøømoße oc tefligeste andersteds paa ko. mts. ffoffue ibidem mett reff or reder mett hands tienere oc ander gode mende tienere ther paa lambit, att the forfare hues rettighet handt ther till haffaer, oc thet giffue descreuit fran thennom. Cresten Mund or Gerdt Bryffe en forfcrefftt till Anthonis Bryske och Werner Suale, att the tage gode menndt till thennom och døme ther paa, om fandemenndt i Schoubyherrett haffue suorett Nils Hanffen i Senderse herreured offuer mett rett eller en for en karls kleder, som bleff ihiell slagenn i hans gaardt. Jens Klyne en forscrifftt paa Hans Nielsens wegne i Willesleff till capittell i Riffue, Niels Lange, dobeltt landgille. Nota. Tesse effterfereffne lenfmennbt obj Norge, fom er her Glaus Bilde, Peber Hanfenn paa Aggersbuff, Christoffer Quittfeldt och Chriftoffer Galle finge breff att skulle voenn aldt forsømmelse forsticke nedt till Kiepnehaffnn wedt thennom fieffue eller theres fulde wife bubt hues felf oc pendinge som the bagde oppeborett 2 paa<noinclude><references/></noinclude> eus895p000ra0gyoezmweuuk35h94ks 104 106439 426765 2026-05-31T13:46:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|176|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>paa ko. mats. wegne for giengerdt, saa thett wisseligen er framkommen inden iyull førstkommenndes i thett aldersieneste. Datum Collingh sancti Dionisij afften aar etc. morlviij. Peder Bilde Esteffenn ffidh to. mats schriiffuelffe att skulle forlegge 299 Henrich Platennslaar mett en lefth rogh, tuo lester maltt, i tønne smør och r fiider flest, till saa lennge handt thett vdj fremtidenn kunde betale igenn. Datum Collingh søndagenn post Francisci confefforis, aar etc. mdrlviij. Palli Jhull i Wotstrup en befalingh till theffe effterscreffne gode menndt Grefftenn Fassi till Wennergaardt, Nils Jyull till Aabergh, Nils Kragh till Kelling- bergh, Iffuer Keldffenn till Stubbergaardt, Erich Greenn till Vüsundt, Jens Thomissenn landsdommer, att the liige oc legge then gaardt oc boell vdj Vldborg- herrett i Nessom soggenn i Østerbye, som Mats Jenssenn och Søffren Clemettffen paa boer, oc er ko. mats. godßs, emodt nogett andett godhs, som forte Palli Iyull will wederlegge ko. mat., liggenndes vdi forte Vldtborgherrett. Anders Glemmendtsfenn i Hallerup och Peder Findßenn ibidem en forscrefftt till frue Ingeborgh Peder Ebbessenns, att the haffue berett for ko. mat., att hun haffuer meste partenn aff eyendommenn frae theris gaarde och will dogh haffue landgildenn liige ftoer ther aff, att hun retter segh selff ther vdindenn. En forscrefftt till Rasmus Pederssenn, stigtsschriiffuer vdj Wendelbostigtt, att handt fornøger docter Oluff, fuperintendentt vdj forte Wendelbostigtt, hues aarlige rentte som handt bør att haffue effter wor ordinandhs lydelse, och ther till mett i tønne smør och en ore, som ko. mat. haffuer forberett hans rentte mett, effter som her Peder Thomissen tillfornn fongett haffuer. Her Peder, forstander i hospitalett i Aalborgh, en forscrefftt till the iij landgdommere, att handt haffuer berett, huorledes att en gaardt, kallis Gamskier, mett synn tilliggelffe stall were kommenn fran forte hospitall, som nogenne bønder haffue vdj were, att the ther for steffne samme bønder for thennom vdj rette mett hues breffue och beuifningh, som the haffue paa samme gaardt, och haffue till- screffuitt Arell Iyull, att handt oc stall giffue fegh voj rette om samme gaardt, att the therfor døme ther paa, huem samme gaardt bør att haffue mett rette. Ett breff till Arell Iyull, att handt giffuer segh till Wiborgh och gaa ther voj rette att forfuare the bønder, som forte gaardt haffue vdj were, hues handt fandt giøre ther vdindenn mett rette. Ett breff till Arell Iyull, att fore her Peder er begerenndes en gaardt kallis Aslundt till magelaff, att handt schriffuer ko. mat. till ther om, om handt kandt ombere samme gaardt fran slottett. Ett breff till Arell Inull, att for her Peder haffuer berett, att the fattige<noinclude><references/></noinclude> 0ea5h0guzphz96nqx1rxwg6rxyyjy10 104 106440 426766 2026-05-31T13:46:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|177}}</noinclude>fattige vej hospitalett steer toer vrett vdj Giislom mard, att handt ther for till. helpper att thennom maa ſfee saa møgett som rett er. For her Peder en befalinge till theffe effterstreffne gode mennbt Arell Jyull till Widiftrup, Michell Nilffen till Kise, Lucas Krabbe till Westergaardt, Kelbt Krabbe till Nibbell, Peder Kruße till Kieldgaardt, Balter Maltteffen till Rebeftrup, Jorgenn Hegh till Klarupgaardt, Pouell Wognen till Støttrup och Peder Nund till Haffbroe. Haffuer berett huorledes att ther stall were fommenn nogenne ennge fran en garbt fallie Quanbftrup, att the granfte och forfare om the ere kommen ther fraa mett rette eller ey. For her Peder en forscrefftt till Arell Jyull, att handt haffuer berett, huorledes att closterett er møgett bøgfalbenn; att hands ther for betaler the fattige igenn hues tomber, ett ander oc altt andett, som handt er fylligh the fattige, fom bandt fielff will flaa webt ende att fuare till. For her Peder en forscrefftt till Azell Ipull, att handt haffuer berett huorledes att ther er trette emellem then capellann paa Schauffuen och borgerne ibidem for hans vstickelighedt, att handt ther for steffner samme capellann for segh voj rette, offueruerendes bocter Dluff, ody ther fem hans broẞth tha findes, att bandt tha flyer hannom ther fraa, saa att for her Peber kande flye en anden capellan i thett stedt igenn. Dh ther som samme capellann will true eller fengde, att handt tha tager borgenn vdaff hannom eller foruarer hannom saa lennge, att handt setter borgenn for segh oc will noges mett liige och rett. Anno 1518 loffuerdagen post Dionisi fick theeße eptthere leenßmend scriffuelße om øren, som thee tilffornn haffuer foed ko. ma. fcriffuelße om att schulle haffue i forraadtt, att thee schulle beholle thennom hoed seg oc lade chennom lalle till wider bestedit: Glaues Seftede faa mange som hand haffuer foed ſeriffuelse om. Franz Bilde faa mange fem Hans Stngge fick scriffuelßie om. Effuertt Bild paa Hatier je ørene. Per Bilde i Aars xl eller i ørene. Hans Stygge paa Randersgaard, Eßenbeckcloster oc Østrup i ørene. Jyrgen Lycke saa mange som hand fich scriff- uelfie om. Her Dtte Krumpen faa mange som hand fick feriffuelße om. Refligefte till Axell Jroll paa Nalborighus. Theffe efterfereffne fruer ffrue Eigel Erich Kromdiges effterleffuerfde, frue Ermegaardt her Jorgenn Pobebuskes ridders effterleffuetste, frue Elizabett Claus Sieftebes ody ffrue Wagbalene 3ffuer Krabbes ffinge fchriffuelse att skulle giøre theres største fliidt till att lone till ko. mats. behoff och haffue tilstede, nar the ydermere finge to. mats. fcriffuelffe, the fleste flamske tieber, filde fperlagenn ody anbett, som to. mat. funde labe brage thett flore fall mett or andre herremagh heer<noinclude><references/></noinclude> ffe4npql7jjvsl4amak4nvqvz7x14o0 104 106441 426767 2026-05-31T13:46:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|178|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>heer paa Gollinghus, om behoff giøres, indenn riiij dage effter thette datum regnendes. Søndagenn nefth effter fancti Dionisij dagh aar etc. mòrlviij. Breffue som all forschriffuis till leennifmendenne om fleft att forstiice so büidtt till Koldingbus, mandagenn neft epther Dionifij 48: Ittem ett breff titll Jorgenn Lyde paa Schaubelborg, heller vbj hannš frauerelse till hanns foghedtt, att handtt strar hiibit forsticker iij fiber flest. Ittem voj liige made ett breff till Effurett Billd paa Mackier, att hand strar hüidtt forstider ij fiider flest. Ittem ett breff till Niels Jeansfenn, ftiigts schriffuer vdj Karhuẞliifftt, att hanndtt nu strar mett thett aller første tüütenncker att lade bestille saa, att alldtt F. mts. thynude haffte ther vdj stifftett motte strar affterstis oc liigge till redhe indtil handtt ther om fangher wiidher schriffuelse. Sammeledes oc att kon. mt5. thynnde byg ce nu firar vdferderiis oc att lade thett gieris obj mallit thett aller første mogeliigtt er, oc att thett oc blüffuer allit tillrebe lagbtt indtill handtt ther om fanger schriffuellfe. Lauri Jespersen en forftrifftt til landedommeren i pen, att hand helper hannom ther webinden saa megett fom rett er, att hand haffuer berett, att rij neffninge i Bogherritt haffuer suorett hannom husfredtt offuer, som hand meener mett worett. Item bleffue forschreffuitt till Lemuiigh v aff the r draffuantter, som laae i horgeleye vdj Holstebroe. Datum Collingh fredagenn post Calirti mdrlviij. Relator Krudt Gyldenstern till Thym. Temmer som er bestilebtt till bygningen her paa Kolinghus. Item fran Uggershus rlv sparer, huer rviij alne lange, oc iije tyltther dieller. Item fran Sullandtt sex sinby tinge bielder, hurr roiij alne lange, jalne paa fantthen, je tyltther starboer. Mefter Anders Schouffgaardt en befalinge paa capittels wegne vbi soz Wilborgh till teffe effterscreffne godemenndt Peder Kruße till Balle, Enuoldt Kruse till Winge och Anders Poelffenn till Lundt, Lauris Krogh, raabmanbt i Wiiborgh, Severin Jensen oc Peder Heggelundt, raadmenbtt ibidem, att the grandske och forfare om ij gaarde kallis Regdruppe, huadt then bygningh werdt er, fom the if bender haffuer begot paa famme gaarde, fom the nogenn tiidt fitbenn forledenn finge i pant aff capittell vbj Wilborg. Breffue om fitallies affgiffter at forstide til Koldinghus till these evther lensmend vdj Weriutlandt: Till Erick Banner om hans fitallies affgifft aff Kalloo. Kieldsen paa Boffling om hans fitallies affgift aff Boffling. Tiill Niels Tiill Alb(r)icht Skeell<noinclude><references/></noinclude> qcbqlhqjnvf9f1w6fm13enxfpa88bxv 104 106442 426768 2026-05-31T13:46:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|179}}</noinclude>Steell om hans affgift aff fitallie aff Berglom och thee tiill hans pendings affgiifft och ther aff. dj liige maade till Iffuer Lycke aff Bordegordt. Voj liige maade eth breff till Grick Rudt vdj Westerwiig, at hand ftrar fremsticker hans affgiffts fift aff forte esterwiig. Item eth breff till Peder Jube paa Lundenes, at hand ſtrar hiid sticker thend tønde lar och the rr spege lare aff Lundenes affgifft. Iffuer Krabe citat Hans Perfen i Jenom och fandemend y Torildherret for j breff, fom thii baffuer fram boritt. Hermind Skeyell flick breff till her Otte Krumpenn som eptherfylger etc. Christiann etc. Wor synnderliige gunst tüilfornn. Wilder att oss elske Spermind Stenell, wor fecretzer, haffuer berett for os, huorledes att hand icke endnu haffuer fangiitt the murstenn igen, som wij er hannom skyldige oc hand haffde lont off tiill wor biignings behoff paa wortt slott Kalborig huff, thii bede wij oc begierre, att eptherthij hand nu beuist her for off met off elftelige Krell Juls, vor mand, tienner oc embismand ther ſammeftebs cc hans foget quitanger, att hand haffuer ladiit leffuerere samme mursten tiil samme wor bygnings behoff, attj tha strags mett thet allerførste lade offuer andttuorde oc leffuerere hannom saa mange stenn igenn paa wore wegne, som hand fand giøre beuiffeliig att hand baffuer leffaererit paa for Malboriighus, oc attj forhandle thet saa, att wij ide ydermere bliiffue tiltaliit for same sten. Datum Kolling leffuerdagena nest epther fancte Lucie virginis dag aar etc. mdxlviij. Wnder vort siignet. Fitallie at forscriffue tiil Koldinghus till kon. mats. vnderholding, søndagen epther fancte Lucie dag 1548: Tiill Glaues Seftede aff Riiperhus: Rog iiij leſter. Malt vj leſter. Haffre of lefter. Smer iiif tender. Quilling ri". Sculler vii. Strandfalt ij lester. Saltet fisk viij lester. Flest iij sider. Faarkroppe ise kroppe. Thør gees ijs. Till Effwert Byld aff Actier: Rog vi tefter. Malt viij lefter. Saffre viij lefter. Smør vj tønder. Flest ise sider. Saltet kukiød vj tender. Saltet farkødt vi tønder. Thør gees ije. Fran Arbus gordt: Rog iiij lefter. Malt viij lefter. Haffee viij lefter. Smør vi tendre. Flest iij sider. Saltet fufied left. Saltet farbied vj tender. Tørre gees ij. Fran Randers gardt: affre re lefter. Fran Scandelborlig: Rog iiij lefter. Malt iiij. Flest ise sider. Saltet kied vj tønder. vj tønder. Tor gees ij. Haffre vj lefter. Smer Saltet faarkiød iiij tønder. 304 Fran Syldeborig: Rog iiij fefter. Walt vj lefter. Haffre vj lefter. Smør vi<noinclude><references/></noinclude> e10wmob73i2dyza8q3w8fgm13wlnpvs 104 106443 426769 2026-05-31T13:46:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|180|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>of tender. Flest ve fiber. Saltet fufiebt of tender. Saltet faarliebt iiij tender. Tøre gees is. Tøre giedder och braffenn rij tønder. Iffuer Lyfe en befaling till theße eptther godemend Crick Krabbe till Bustrop, Crick Steam, landgdomer, Arell Jwell till Billestrop, Michell Nielſen till Kiege, Mogens Juell till Kartoftte, Kielb Krabbe till Rebbell oc Balfer Malteſen till Reuftrop. Jdem haffuer berett att Joen Matißen till Torstelundit haffuer nu nyligen indførdtt ett bygge i Rosted marck mitt i hans fedrifft, som aldrig haffuer werett bygge tilforn, oc att hand oc hans fader haffuer haff(t) vtj beffe oc brug mett febriffit, lynglett or tørre grifft, som hand siger, att thee godemend grandske oc forffarre om same bygge er saa lougligen bøgtt att thet bør att were wed magtt eller en. Iffuer Krabbe en befalingh till Nils Skeell till Nygaardt, Glaus Albrettsfen till Damsgaardt, Henrich Windt till Bellingh, Greftenn Persenn i Stubdrup, Marttenn Olufsenn i Jellingh, Las Mortensen i Tuedwedt, Nils Jenssen i Bellingh, Oluff Brun ibidem, att the grandske och forfare, om kronen eller Peder Skeell till Heffelballe eller hans moder baffue nogenn inde aff Forgenn Stouffgaardys iordt till Skouffgaardt, voj Bierleff mard, som handt nu treffer paa, eller en. Threendt Olsen citat Jens Kielluffen, att mode faate ko. mt. bee i Danmard, ehuar foe. mt. er nu fancte Mortensdag offuer ett aar ferft kommendes. Anthonius Bryffe och hans mettarffuinge en befaling till Erich Schram, Jens Mogennen, Greftene Fassi till Bennegaardt och Herttaigh Schram till Deberglundt, att grandfte oc forfare om eft bygge, fom Peder Ebbesenn Haffuer labett indføre vdj Stumftrup mard, huildens Slumftrup mard theres faber bagbe maglagbe fegh till aff kronenn for nogett theris medernne godt, om samme bygge et saa longligenn bygdt oc opfatt, att thett bør webt magtt att bliiffue, eller en. These epither boffainder haffuer borgeler paa alb oc Otte Rud haffuer thenom i beffaling: Otte Rub v hefte. Otte Roßentrang v hefte. Christoffer Size v heste. Falch Gise v heste. Louge Broch hefte. Torbiern Nielsen v heste. Per Chres Senffen hefte. Niels Krabbe v heste. Erich Bene v hefte. Malti Jensen heste. Albrett Wus is hefte. Johan Domstrop is beste. Palli Grubbe jhesth. Jacop Rismaßuendtt if bete. Summa rrrrreij heste. These eptther hoffzinder haffuer borgeleye wij Alborig or Jyrgenn Bilde 305 haffuer befaling offure thennem: Jyrgen Bilde vh. Herttuig Bilde vh. Stenn Roßenspate v h. Hand Lauregien vb. Gregers Holgerfen vb. H. Lauge Brne v h. Biørn Kaacs vh. Ficenfius Lunge v h. Eskild Giove is heste. Mortthen Griis ij b. Jurgen Daaij h. Arell Banner vh. Jens Trubsen vb. Summa lv heste. Paa<noinclude><references/></noinclude> 9amvb8nknde66c3ct40as397mdzal0m 104 106444 426770 2026-05-31T13:46:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|181}}</noinclude>Paa Silckeborig Johan Gioßwin mett rrv aff ko. ma. hefte, oc Hans Bilde er ther oc mett iiij store hefte oc en klipper. Item paa Nakier staar rr aff drottningens heste i borgeleye. Och drog tiße forte huer i syn borgeley her fran Koling mandagen nest eptther fancti Martinj episcopi dag anno 1548. Breffue om natteleger till kiøpstederne till vnderholding till kon. mats. hofffynder met folck och heste fran Kolding och Wiborg och Alborig, feria 5 post Martinj 1548: The till Alborig sculle: Vdj Wedell i natt. Vdi Horsens j natt. Vdj Arhus i natt. Paa Tordup j natt, Hans Stiige. Vdi Hoffbroj natt, borgerne. Vdj Hellom herret i natt, Arell Juel. The till Viborig sculle: Voj Vedell i natt. Emeloster i natt, heller udj Nye; holler abbeden. Almyndby j nat, Frank Bilde. Bdj Horßens j natt. Vdj Vdj Lysgards herret vdj Ett breff till borgemester och radmendt vdj Viborig, att the forskaffue kon. mats. hoffsynderne och folck gode herberger och staldrom till heste och hiso och strøelse for pendinge; her Otte Krwmpen skall betale thennom thet och onder- holde folcket paa kon. mats. gord vdj Wiborig. Teße epthere skulle haffue wpresning: Soffren Persen i Fillerup [herrisfogit]) i Hagherrett, Soffren Fog i Blede, faare ett sandemends thog emellom Thruedstrup marck, Ogebrup march, Therndrup, Thofftum, Ganstedt oc Suende sogne marc, som Effuert Bildt felde. Breff till Per Hansen aff Aggershus, att hand anttuorder thenne skipper I tyltther dieller. Item ett breff till Per Godske, att hand anttuorder same skipper saa møgett fetallie, som hand behoff haffuer till Aggershus oc süden hiid egen. Item ett breff till borgemester i Miedelffar, att hand anamer vj store lefther saltt, att hand lader thet forware till Iffuer Krabbe lader thet hentte. Ett breff til Franzs Bilde, at hand lader brende thenn meste taghsteen oc muersten, hand kand affsteed komme, oc then lade neder førre til Guden paa Uns fiergested, ther stall Hans Stygge then lade annamme, oc hues hand nu alreede haffuer ladet brend, att hand then oc lader fram førre til Guden. Sammeledes sticker ko. mtt. mester Jacob Byggemester til Silcke(borg), som skall lade hugge noget temmer vdj Silckeborg skuoffue, at Franks ther 307 for lader hannom foruiße samme temmer at lade hugge, huor mindst skouff- skade er. 3) Ubstreget. Danfte Mag. [4] II. 2. 3 Et<noinclude><references/></noinclude> g6bdwzlaxubfwe34gjl8p7lev8m5tio 104 106445 426771 2026-05-31T13:46:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|182|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Et breff til her Claus Bilde oc et til Lauge Vifstand, at thee flyr Hans Stygge huer et stiib temmer, epther som han thennom ther om tilfcriffuendes vorder. Per Juer i Holmestoel er fredløes giort, for hand giorde ting freed veed Gierne herret. Her Eske Bilde fick breff att schulle forsticke till ko. ma. thette epthere: Stem ko. ma. thet lidett falckenett. left lax. left bergenfist. j tønne selfpeck. ij tønner løg. ij tonner huide roer. Item en aff finckeffengernne, som kandtt mett thet finckehertt, mett kiecken oc brygers paa Kiøpnehaffnn, att hand bestiller thet eptther som ko. ma. haffuer beffaledt. Anne Peders datther i Anderup sogn i Struduodt. Her Otte Krumpen, Erick Skram, Jens Mogensen, her Christiern Früff, Oluff Glob, Michel Nielsen til Kyøe, att forte godemend tage til thennom fandemend vdj Hingstedherret oc stiellie Erick Banner oc Gabriel Gyldenstierne at om en trette, som thennom emellom er om ett marckeskiell imellem Huarre oc en aff kronens garde kallis Fratrup, enthen til mynde eller rette. Thisse epthere fiøpsteder her wtj Jutlanndt fiick kon. mats. breffue, att 308 the strar mett thett aller første skulle framstiicke hiid ind wtj kon. mats. kamer thieris carliige byeskatt, som the aarligen pleye att wogiiffue ther aff thieris bye. Datum Kolling louerdagen post Martinj episcopi dag 1548: Randers. Aarhuss. Wedelle. Nalburig. Hiøring. Sebye. Staffuen. Ringkieping. Lemwygh. Holstebroe. Nykiøping i Mors. Systed. Grindow. Rübbe. Warde. Wiiborig. Kolling. Item ett breff same tid till Chresthen Persen i Nalburig, att hand forschicker hid i kon. mats. kamer huis pendingene hannd haffuer aff told och füisse, som hand ther i Aalbiurg wpborið haffuer, saa att same pendingene ere her met thet aller første. Datum vt fupra. Item i breff till Tomes Skiell, byeffogitt i Aalburig, att hand wtj lige maade met thet aller første forfficher hid i kon. mats. kamer huis pendingene hand haffuer aff sagefald, som hand haffuer wpborit ther i Nalburig same tid. Item ett breff same tid till Rasmus Persen, stigts schriffuer i Wendelboe stigtt, att hand och i lige maade forskiicker hid strax huis pendingene som hand haffuer for kon. mats. tiende forn, som hand haffuer sold. Item kon. mats. strenge schriiffuelse till mesther Henrick Ghierckens, att hand strar till tender wofortøffuertt att hiid skiicke thi pendingene, som hand kon. mat. skyllige bleff aff hans regennskop och kon. mats. tinde kornn, handtt wpboritt haffuer, saa frempt att kon. mat. icke skall anderledes tencke till ther om. Datum vt supra. Item<noinclude><references/></noinclude> n14rldfcy5inu7zrejgvdcb1pk2rceu 104 106446 426772 2026-05-31T13:46:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|183}}</noinclude>Item breffue till theffe eptheen lenfmendtt her wej Norjutland om thieriis forraadz penbinge, fom the tillfornn haffuer fangitt fon. mats. schriffuelse ther om att fulde haffue roti forraadtt, och fame pendinge ftrax met thet aller første att skulle forskicke hid wtj kon. mats. kamer. Datum etc. Item till Glaus Seeftid om vi daller danske. Item till Jergens Locke danske pendinge. Item till her Otte Krumpen om i danske pendinge. Item till Nrrell Jull om danske pendinge. om v Item Peber Bille paa Karhudgard fiic breff att band fulde finde raad till ther aff gaardzens indkomst mett thett aller første att forffice hid i danske pendinge. Item Effuertt Biild paa lakier füid breff i lige maade och om j $ danske prubinge. Relator Jorgen Peberfenn renntemefther. Breff att to, ma. haffuer beffaleb J. Krabbe ) att fiebe ald then kald, som hand fand bekomme, att thee flyer thet faa, att ther ingen falck bliffuer fold thee i theres leen, woben hues J. Krabbe far. Breff till borgemefther ec raabtt i Kalborrig, att thee fragtther ffuder att løbe ind wobj Mariagers fpor oc ther tager nogen falt or fore hiidtt. J. Krabbe fall betalle fragtthen eptther hans fuldmegtiges wonderuißning. Breff till Erick Banner, att hand bestiller thet faa, att altt hues tald fom er till fangs fore pendinge wed Grindo och Ebletofftt, att thee thet flyer 3fuer Krabe paa fo. ma. megne. Breff till Per Hansen paa Aggershus, att hand strage forfficer hiibtt is lefther kald, som band tilfforn haffuer foett feriffuelse om, ce stall Iffuer Krabbe betalle fragtthen, nar then fommer biibtt 2). Breff till Frangs Brechenbus att Regninge fogenmend haffuer hafftt theres fulbmegtige ber bord ko. ma. oc berett, att ther er ett flyde affalben aff theres kiercke oc thee wille wpbygge same fiercke egenn, tha haffuer ko. ma. thes tilbehoff wontt thennom b. to. ma. partt aff alb tienden i forte Regninge fogen till att wpbyge therred tierce mett wtj tow act her eptther, att grant ingen hinder giør thennom ther paa i tow aar. Datum Koling sancte Karine dag aar etc. mdrlviij. Sliigtt ett breff wbgiick til buer tiifße eptherfcreffne lensmend wtj Morigbe, som er forst Peder Hanffen paa Nggerßbuff, Bentt Bille wtj Tunsberig len, Laffue Biffstandt paa Bordberig flott, her Glauff Bille paa Barhus, Dithe Stigen wtj lifthe Iran och Ghriistoffer Huidtfeldt paa Bergenhus: 1) I Margen tilføies: Sorgen Nud, Hans Stygge. Christian 3 Margen: Nafmus Zybe i wogen. Breff till (Ber Hansen]* Anders Fynboe till Aggersbus j vogen. • Udstreget. 32<noinclude><references/></noinclude> 05pv2ncz6hzkjubkalhpkcwtehkd1ir 104 106447 426773 2026-05-31T13:46:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|184|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Mt Chriftiian etc. or gunft tilforn. Wiid att off er tillwildenbes wordett, 310 huorledes att thu tilsteder Dyttmerske och andre wotlendinghe att laede och wdføre egetemmer ther aff haffnene y thline lenn emobt thet wortt forbudt, wif ther om tilforn giortt haffue, huilckiitt off florligen forundrer. Thij bede wij tegh och wille, att thu haffuer ther sligh en enseende wthj alle haffnene ther y thiine lenn, saa att ther altiingest yngtthet egetemer wdføris, wden aleniisthe hueff wore egne rigens indtbyggere lade och indføre her wtti riiget att fellighe wore egne wonderẞaatte. Her wiidt att rette teg epther och ladt thet ingenlunde. Beffallendes tegh Gudtth. Datum Koling wor frue dags tiidt prefentationis anno etc. mdxlviij. Breff till abbeden aff Embclosther, att ko. ma. skicker thiidtt hans fisker, att hand lader hannom fiske ther i søerne oc flyer hannom hues hand schall paa holle, bode or folch, oc ther fom hand har vogen behoff, att hand thaa flyer vogne, oc hans fisker hielper hannom. lige mobe it breff till Michell Grop, att hand flyer hannem bob or lader hannom fiffe ther i fyenn. Oc breff till byeffogetthen i Dorfiens, att band forfrider to. ma. fifler Glaues tenne Lenneborig faltt for fo. ma. pendinge oc feciffuer thet i hans regenstaff. Datum Steling fancte Karine bag anno 1548. 3. Krabbe citat Seffren Widefen i Eytue or alle andere Widj Winttherfens mett arffuinge for negett goes, fom thee haffuer fiebtt oc ide er beneffuente i theres skiøde, att the mode her paa mandag mett alle the skiøder oc hues andre breffue ody beuißninger, fom thee haffuer paa altt thet goeh, fom thee haffue i Jerloffherritt. Soffrenn Vidiffean i Ethua, Nils Vidiffean i Reffsgaardt, Iffuer 3:1 Albrettfen ibidem, Per Bertillffenn ibidem mett andre Bidj Wintterffenné arffuinge en befalinge till theffe efterfereffne tolff bender och fambfrender Esperan Brun i Bollinge, Jens Perffen ibidem, Las Marttenffenn i Turdue, Las Matffenn i Word, Mats Bruni Bellinge, Marten Olufsen i Jellingh, Knudt Olufsen i Lime, Jep Tulisfenn, herresfogett i Andtherrett, Bas Raubeffen i Amigbell, Nis Martenffen iStarup, Soffrenn Bidiffen i Bindeballe och Jes i Ballesgaardt, att ther er trette emellom forte Vidie Winterffenas arffuinge om bonde gobh, fom the haffue arfuitt efter for Bibie Wintthet, att the mett Iffuer Krabbe fulle endeligenn deme thennom emellom od forene thennom om famme god till en endeligh ende, att thett steer paa beleyglige tiidt. Item ett breff till alle bember ody tiennere i Golingh feenn, ebuem som helst the tiene eller tillhere, att the rette thennom huer thennom att føre ett laff webt till Collinghus i buer vgge, faa lennge Bo. mat. holler span lenger herr i Gellingh, vnbertagenn<noinclude><references/></noinclude> o7ske1ptnbjvvkbt3giefjyiquso08f 104 106448 426774 2026-05-31T13:46:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|185}}</noinclude>vndertageant abellens arffue tiennere, oc att the labe thennom afffchriffue aff flopschriffuerean for famme webt. Hans Bertilfen i Jannnerup haffuer berett, att hans brødre hannom hindre paa hans goerd oc holler hannom hans breffue for, paa thet att the wille haffue ependomen fran hannom. Niels Skell haffuer berett, att hand har tiltalle till Chresten Huas ¹), her Anders Munds arffuinge, trette emellom thennom om en gaard i Nedelundet, fom her Eric aff Anfberig i pantt satt her Aubers Mund, att landebomeren hielper thennom rett paa bobe sider. Jyrgenn Schougaardt till Echougaarbt citat Oluff Brun, herre fogett obj Jerloffberrett, for en dom, handt haffuer domptt emellom hannom od Soffrenn Rilffenn i Westerbye om v baler, som handt bombbe hannom frii for, som handt hagde vptingett emodt hannom for ett herzeuerd, hanbt giorde en hans tiennere, att mede paa frebagb poßt conceptionis Marie. Idem citat Geffrenn Milffenn i Westerbye for en dom, som hanbt baffurr fongett till Jerloffherres herregtingh efter wrangh vnderuifningh om nogenne penbinge, som banbt loffuitt bannem for ett herreuerct, banbt gierde en bans tiener, att møde paa Golingh famme tiibt. Crick Jensen i risleff paa fyn egen oc mettarffuinged vegne haffuer weritt her oe begierett wpreßning i en fag, thaa eptther thij att thet icke findes for beruerd for nogen flouff oc for ett dige, som er nebertaßt, att Dtte Gyllenstern flyer thennom rett ther till tinge, epttherthj att thet er i hans leen oc er wor oc fronens bunde. 312 Jurgen froffgard till Ekroffgard her paa Stellingbuff aar etc. mbiviij fredagen neft epther fancte Lucie bag wor stiidet obj rette mett Dluff Brun, herretsfogeben vbj Jerloffberret, for en dom, hand bagbe demptt emellom hansom oc Soffren Nielfen vdj Westerbye, oc sammeledes vor fore Jyrgen Stoffgard voj rette met for Soffren Nielsen for ett ko. mtts breffue, som hand bagbe til Jecleffberrege ting, buor epther for Oluff Bron hagbe dempt. Thaa bleff then sag opsat til voj bag fiorthen bage oc begge parter thaa at mede met begges theres beuißning. [Niels Jensen i Ogbrup, Mogens Simensen i Terromdrup]) Mogens Thomesen Olbrup, Duff Michelfen i Dnbrup ere feld till lanbating for ett mardesteell oc herrinsteell emellom Hayberrett oc Dreherritt, emellom Ogbrup oc Gomsted marc oc Elbeck marck oc Terromdrup marck oc Elbeck mark oc Ngistrup mard oc emellom Trubstrop mard oc Seeuen fogne mard, oc baffuer thee fore paa ko. ma. wegne wptingett till Jens Mogensen, landgdommer. 13 Margen tilfeies: Soft Huas. 3) Ubstreget. Niels<noinclude><references/></noinclude> lfwzhn1zcblxz9tuj7s2yrygnlnc42n 104 106449 426775 2026-05-31T13:46:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|186|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Niels Mouritsen en befalling till her Chriftiern Friis, Iffuer Friis, Sluff Gloff, Jost Høch, Anders Christiersen, Jens Marchorsen, Frans Bilde 1), att hand haffuer berett faare ko. mt., att ßandemendt (i) Woenßilherrit haffue giort marckeskell emellom Korttrup marc oc Kiellerup march, oc ther fiiden haffue wærit riemendt paa, oc ther nu er thrette paa aaftederne (om) same skell, att the ther faare kalle alle lods egerne met theris breffue faare thennom oc forfare, huilcke the rette aasteder erre, som ßandemendt oc riemendt giort haffue, oc giffue thet fran thennom bescreffuet. Lambrett Jibsfenn, borger i Riibe, en forscrefftt til borgemefter och raadt 313 ibidem, att handt haffuer berett, huorledes att ther skall were fundenn ett breff vdj byes gemme, som Greftenn Kremmer hagde vdtgiffuitt, vdj huilckett handt beplicter fegh och syne effterkommere att holle nogenne damme oc en broe ferdigh mett pele och boluerck, tha effter thii att theft er wor oc kronens mølle, tha haffuer hans breff icke magtt att forpligtte hans effterkommere till nogen fliige besuering. Thii beder ko. mat., att the ingen sliige befueringe legge paa forte Lambret Jibssen eller nogen, som samme mølle voj forleninge haffuer, førre endt the talle hannom till for ko. mat. och ther gaar dom paa, huadt heller hannom bør at holle sligh befueringe eller icke. Jens Jbsfenn, borger i Medellfar, Thomis Suder, Anders Nilffen, Anders Jyrgennssenn, Thomis Jyrgennffenn, Jacob Screddere, Helli Jonsfenn, Suendt Pederssenn, Pouell Hanssenn, Jep Hanffenn, Peder Olssenn en opreysningh for aaraadt, wallraadt, dylfmaall, och haffue ther for optingett emodt Hans Jahanſſen paa ko. mats. wegne. Este Crestennssen i Friiswadt citat Frandy Nilffenn i Wardt for en hefth, handt deeler paa hannom for, och icke will giøre beuiseligtt huor goedt samme hest er, och tesliigeste haffuer feldt hannom for en lough, och icke kandt faa att wiide huadt hans faldgmaall er. Sammeledes for nogenne windisbyrdt, som handt haffuer vdj then sagh, som handt haffuer fongett mett vrett. Att møde i Collingh kynndermiffe dagh. Peder Mundt, borger i Tüftedt, en forscrefftt till borgemester och raadt ibidem, att the haffue lagdt hans hustrue nogenn vbequem sagh till, att the haffue indseenndt ther vdj, att hannom eller hans hustrue icke skeer nogenn vrett. Idem breff, att handt maa komme till hues gieldt som hannom tilstaar ther i byenn. 1) I Margen tilføies: Albret Gøye. XI.<noinclude><references/></noinclude> 91yeu1vv2m1fnd41a7psyrw4zi92mbz 104 106450 426776 2026-05-31T13:47:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|187}}</noinclude>Andet Bindo andet Hefte. XI. Biskop Niels Globs Secret 187 med nogle Breve fra hans Tid angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Biborg By. Den Viborgske Biskop Niels Globs Secret, som ber meddeles, fremstiller under en Baldachin Vorfrue, Viborg Domkirkes Patron, som den kronede Himmeldronning med Christusbarnet¹) i sin Arm. Nedenunder sees tilhøjre Stiftets Vaabenskjold, to straa forslagte Nøgler med Kammene opad og udad, mellem hvilke Bispen har anbragt sin Bispestav 2), til venstre Globernes Slægtvaaben. Omskriften er: s(ecretum) nicolai glob episcopi vigh(er)gensis. Det ældste Viborgske Bifpefigil, som vi fjende, er Broder Peders under et Brev af 1285, eg det fremstiller en velignende Bisp yaa fin Bispestol. Toges (1330) og Peders (1360) Sigiller have ligeledes en velsignende Bisp, men staaende. Lages Sigil (1421) viser os under en Baldachin den fronede Himmeldronning siddende med Barnet og paa horr Side af bende en staaende helgen: tilhøjre en Bisp, tilvenstre en kvindelig Figur med Martyriets Palmegren; nedenunder en tilbedende Bisp mellem to Baabenskjolde: tilhøjre Stiftets (i Aabningen mellem Neglerne er der foroven anbragt en sexoddet Stjerne, forneden en Noset), til venstre Globernes Elægtvaaben, ganske som det findes paa det her 1) De tre Arme af Korset, som findes i bennes Nimbus, gives fun de tre personer af Treenigheden. ) Denne sidste hører iffe til Stiftsmærket og findes hverken hos Niels Globe Formænd eller hans Eftermænd.<noinclude><references/></noinclude> bo6qpxcdnyrlmmeyw2enw2pil4ddy15 104 106451 426777 2026-05-31T13:47:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|188|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>her meddelte Secret. Knud Mikkelsen fører 1468 og 1472 i fit Sigil ligeledes den frenede Himmelbronning, men ftaaende med det ligeledes fronede Barn; ved siden af hende ete to Baabenstjolde aubragte, tilbejse Stiftete, tileenfive Bispend (deelt Skjeld: 1 ex balo ilie, 2 en tilbejre vendt sprejst Dyrefigur), alle de Serreter af Biborge Bisper, som ere os befjrudle, et hovedfiguren Borfrue, fordetmeste fremstillet som den kronede Himmeldronning, siddende med Barnet i fin Arm. Saaledes forekommer hun i Jakobs¹), Lages), Niels Friis's") og Erik Kaas's 4) Secreter, af hvilke Niels Friis's er det eneste, der ikke anbringer hende under en pyntelig Baldachin. J Pederss) staar hun uden Barnet paa et Sprinkelværk uden Baldachin, og i Torlavs) staar hun med Barnet men uden Krone under en Baldachin, med en staaende helgen paa bver Eite, af beilfe dex tilhøjre i de bevarede Aftryk er utydelig, den til venstre synes at være st. Povel med Sværdet (ft. Peder og st. Povel?). Af Signeter fjendes Jakobs7), Niels Globs) og Jorgen Friis's). Det første fremstiller et hoved (emgivet af en Tornekrauds?) uden Begstaver, de to andre ord tommende Biſps Slægtvaaben, bini med Offciften s. nicolai. glob. epi. vigliges, dette med Overskriften I. F. F 1. For alle men thette beeff seer eller heer lefes fungere wil Anders Cristiernen, landsdommer i Nor Jutlandh, Niels Scriffier, byfegit till Bibergh bytingh, Eric Jeibsen, borgmester, Laff Raft, Katot, Skredder, Anders Nielsen, rademen, Nis Laffen, Mickel Jenssen, Nis Matffen Swder, Symon Dysth, Ville Nielsen, Laff Matssen met thette wort opne breff. Aar effther Guzz byrdh meblerx feptimo manbagh nest for fancti Kieldz dagh paa Bibergh bytingh war stickit Per Laureffen, hwilken ther logligh effit, fik oc framledde eet fult tingewitne aff rriiij danne men, fom ere Laff Raft, Nis Micdelfen, Jeff Lassen i Reddingh, Joft i Normolle, Laff Horbh, Jeff Spaye, Cristiern Miccelffen, Per Mund, Niff Laffen, Mickel Digfmet, Nis Matffen Suber, Knut Skredder, Jeff Seuerinſſen, Symen Dysh, Bill Nielffen, Laff Matffen, Jed Jube, Per Thammeffen, and Berkmester, Eric Winter, Bngh Jens Jenssen, Nis Smet i Spidalffgard, Hans Eifpenffen, 1) Secretum fratris Iacobi Iohannis 1376, 1391. Nebennuder er der afbildet en tilbedende Bisp mellem to Baabenskjolde, af hvilke det tilhøjre synes at bære Moltternes, bet til venstre er utydeligt, men dog fan fees ifle at være Stiftsmærket. En maadelig Afbildning deraf finbes i Script. rer. Dan. vol. VII tab. 2. 2) 1398, 1401. Nedenunder Bispens Slægtsfjolb. ) 1503, 1505. Rebenuuber Bispeus Slægtsfjolb. *) 1513. Baa hver Side en Figur med foldebe Hænder og længere nebe tilhøjre Stiftets. til venstre Bifpens Vaabenstjold. 5) 1345, 1349. Paa hver Side en Engel, nedenunder en tilbebende Bisp. *) 1440, 1449, 1450, Nebenunder en tilbedende Bisp mellem to Vaabenskjolde, tilhøjre Stiftets, til venstre Bispens. 7) Under Kong Olufs Haandfæftning af 1376 fom Nevere til Secretet. *) 1487, 1492. °) 1523, 1532.<noinclude><references/></noinclude> 84cffx54064ltier5g8k8l2q8xl7o4b 104 106452 426778 2026-05-31T13:47:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|189}}</noinclude>Kifpenfen, Mattis Owerffier oc Jeff Zemmager, teste for xiiij danne men wotne paa tieres gode troo, fiell oc rette fannen, at the kunne aldrie anthen høre eller fpere eller indis, at ther haffuer weret byggeftet weet Sennerfioende, som bispen oc the fewer i Afmildh baffuer ladet bygge, men haffuer weret Viborgs feit feedriffth oc fortaa, oc haffuer indwort thet met fieres lagheffèh, oc aldrie nogre haffuer giffuit ther lafth eller tiere wpaa, thet the funne anthen høre eller spece eller mindis, oc albrie noger haffuer fiendes figh noger retteheedh i fort ferdrifft or früheebh, ferre mo the lade ther bygge, oc aldrie thet edh, som the haffue ladet bygghe paa, haffuer hafft noger byggestedz naffu, thet the kwonne anthen høre eller spøre. At the faa votne, thet horde wii oc soge oc witne met wore incigler hengendes neben for thette breff. Original paa Pergament med otte Segfremme uden Segl. 2. Niels Scriffuer, tingholler till Wiborg byting, Micki Nielsen, prior isti. Johannis closter i Wiborgh, Jens Nielsen, prest i Viom, Laff Raft, Jeff Jeiben, Knut Skredder, Mickel Laffen, radmen, Ver Sket i Bormtrop, Per. Jensen i Luldrup, Jep Mogensen, Mickel Digfmet, Bass Digsmet, Nis Matfen Suder, Per Liong, Eric Vinther oc Hans Eriftiernen gøre alle wittberligt met thette wort opne breff, aar effther Guy byrdh mcdirrr octauo, mandag nest effther festum exaltationis sancte crocis paa Wiborg byting wor stickit Pouell Abilgordh borgmester i Biborgh, hwilken ther loglig elit, fif oc framledde eet fult tingswitne aff viij danne men, som ere Laff Rask, Hans Cristiernssen, Lass Digfmet, Mogens Nielsen, Seuerin Jensen, Mickel Jeiben, Albert Regnederp oc Eric Vinther. Teffe forte viij danne men votne paa tieris gode troo oc rette sannen, at the haffue hørt oc feet nw nest tree samfold tingh, at borgmester oc bysens kiemner haffuer nw nest tree samfold tingh loglig bodet tieres lagheffdh till paa Wiberg byes früheedh, mare, off, agger, eng, fegong oc fiffwatn, or at them war tilfunnen afgøre tieres lagheffdh paa bysens egne retteheed, fom the haffue loglig hafft i handh oc heffdh vlast oc vkiert effther logen. Item votne for vij men, at the foge oc horde nw i bagh paa Wiborg byting forte borgmesters lagheffoz høring Micckel Laffen oc Per Mogensen, huilke som votne paa tieris fiell oc fannen, at forte borgmester paa Biborg byes wegne loglig indworde met lagheffth fra Sønder melle oc igiemmell Stabert Riis ind till Bitsis flast, oc saa Bitkis till milstrømme, oc faa op till een bek, lobber aff Klitterup sto oc i Bitsio, oc faa ther aff oc op till Kolbbek, oc foa fender op till Longstoff, oc all Bydemens Riis, oc faa till Agerstoff still, oc faa rett vefter oc nor till een flien, stoor i Mogeltier, or faa ther fra or till een tien, floor emellum Hallum mare oc Viborg marc, Danske Mag. [4] II. 2.<noinclude><references/></noinclude> 5y5b4fn5ozhjuja78wbemxd8byvzp1o 104 106453 426779 2026-05-31T13:47:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|190|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>mate, oc faa ther fra oc till Kirkibet, oc saa ther fra oe nor at heden till Halgad: tien, oc faa ther fra oc till two store stiene stoor i heden emellum Haffriis mark oc Biborg mare, oc faa efter ind till Rischoff, oc saa then riindh neder emellum Fuldrop mare oc Wiborg mare, oc faa then strøm efter neder mit at then dam, som røør vti stoor, oc faa ner oc oster ower kierret, oc saa till Luldrup fis, oc saa op at then bek, fom fallis Bartomsteeg ofter at, oc faa op at Holdgriis, oc saa efter at heben till then heff, ther kailis tafehoff, oc faa fender neber till mit i Longmoße, faa vefter at aff Longmofe or vefter at the vene, ther lobber emellum Asmildh marc oc Wiborg marc oc rett vester till sisen, oc frii fiskwatn i all Viborg sie, som aff arildz tid haffuer veret. Alt her for innen er i marc, i ffof, fegong, i agger, i eng, i fiftematn, indwoorde han met lagheffdh effther logen oc efther wore priuilegij lydh, faa thet haffuer weret oc er Biborg byes frii fegongh, skoff, agger oc eng oc fiskewatn, vthen noger kan vitne sig ther indh met gamle eydoms retteferduge breffue i bygdh eller ede, effther logen. Xt the faa votne thet herbe wij oc foge or vitne met vore inciglere hengendes neben for thette breff. Original paa Bergament meb Suller til ti Segfremme. 3. Wij Hans, met Gudz nade Danmarckes, Norges, Wendes oc Gothes koning, vduald koning til Suerige, hertug i Slefuigh, oc j Holsten, Stormarn oc Ditmerfchen hertug, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, gere alle witherligt, atwore borgemestere j Biborghe ha fue my hafft her fore of eth breff ludendes vppa een lagbeffe, giort vppa nogher jord, liggindes hoff forte Wiiborgh, til theres fægang or frihet, som fore taghefft ytbermere inneboller oc vtwilfær, hwilken for lagheffo wij aff wor fynderlige graft oc nade stadfeste oc fuldburde oc met thette wort breff stadfeste oc fuldburbe weth fin fulbe macht at bliffue weth alle ord oc article, som hen inneholler, foolange nogber fommer fore off met bethre bewiisning och kan henne rygge effther laghen. Forbywtindes alle wore fogbe oc embigmen oc alle andre for wore borgemestere oc almwe Biborgh beramodb athindre, hindre labe eller i noger made oforrette. Vnder wort hyllest oc nade. Datum in ciuitate nostra Arusiensi serta feria infra octauas omnium fanctorum anno domini etc. Irre octauo, noftro fub fecreto appenfo. Original paa Bergament meb een Segfrem uben Segl. 4. Wii Hand, met Bubs nabe Danmards, Norges, Bendes oc Gothes foning, vduald toning til Suerige, hertug i Slefuigh, oc jolften, Stormarn oc Ditmerschen hertug, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, gøre alle witherligt, ath aar effther Gudz<noinclude><references/></noinclude> cohgzgagzjfm5vnovnz6k987xpv0lhp 104 106454 426780 2026-05-31T13:47:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|191}}</noinclude>Budz byrd mcdlxxx octauo, frebaghen neft efter fancti Briccij dagh i korfebrødre gard j Horsnes, nerwærendes off elskelige her Erick Otsen oc her Loduigh Nielsen, riddere, Mauritz Nielsen oc Anders Cristiernsen, wore elskelige men oc radh, Oluff Friis, Holger Ericksen, Per Torkelsen oc Henrick Persen, wore elskelige men och thienere, wore skycket fore off Anders Nielsen oc Niels Scriffuer pa Wiborgs byes wegne pa then ene or her Niels, mester Bendt or her Jené Cristierffen, canicker j Wiborgh, pa mene capittels wegne pa then annen fidhe, oc talede forte Anders Nielsen oc Niels Seriffuer fore canider til, at the babe labit fanbemen theres berck Wordeberck swere Jens oc Soffrin Therfen, brødre, wold vtoffuer fore at the haffde festet f Simferohen, oc fort capittel wilde formene them at fyffe ther. Ther tit fwarebe canicher, at for Seffrin ec Jend Thersen hadhe sætt theres garn mytt fremen oe forhindrebe ther met, fro at foften frenne en opganga til theres och andre gebement garbe, oc hafde the nogber gode men wechteckts breff, oc ther pa wor tære herre fathers stadfestelfe oc priuilegier, lubenbes at hwo fom fætte garn mellom Wordeland oc ymmersyssel land oc ther met giorde them hinder pa theres rette fofterie, them matte the lade fordele til forte theres byrdeting, met flere breff, som the tha i rette hadhe pa bode fidher etc. Tha morde them ther om fivo taleth emellom, at fore wore borgere Wiborghe mive oc ftulle fifte i Limfiorden, togb fwo at the en sætte garn i rætte forstrogh oc hindre ther met fyskens opgang i stromen. De thet wold, som fandemen i Bordeberck haffue sworet Soffrin or Jens Therfen offuer, thet offuergaffue for canider fore off or tobe them quitte fore thet delsmall. Item om thet at for wore borgere fagde och bewiisbe, at Limfiorden ar kronend frij fosteratn, oc capittel men athaffue fongbit oc tebt them nogher rettighet i for Limfiordhen off her Niels Kaas oc andre gode mend etc., ther om skulle for capittel fomme fore off til Robenbehaffn til første mode, wij ther met wore elftelige rabb bollindes worde, oc tha wele wij bekwmre off ther met, och hues wij tha ey met forte wore elskelige radh formynde kunde, thet wele wij endelige affrette fom thet figh beer. Datum anno, die et loco quibus fupra, nostro fub figneto impreffo. Original paa Papir med paatryft Segl. 5. Bii Hans, met Gudz nade Danmards, Norges, Benbes of Gothes koning, vduald koning til Suerige, hertug i Slefuigh, oi Holsten, Stormarn oc Ditmerschen hertug, greffue j Oldenborg oc Delmenhorst, gere alle wiitherligt, at aar effther Gudz bord med err octauo, leuerbaghen neft effther fancti Martini daghj korsebrødre gard i horfnes, neruerendes off elffelige werduge father bifcop Eyler j Kars, her Erick Lesen, her Loduigh Nielsen, riddere, Maurig Nielsen or Anders Eriſtiersen, wore elskelige men oc radh, Oluff Friis, Holger Ericksen, Peder Torkelsen, met 208 2 mange<noinclude><references/></noinclude> 3kune3wd7k7f0tszuremop427pf4wiq 104 106455 426781 2026-05-31T13:47:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|192|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>mange flere wore elskelige gode men oc thienere, wor styckit fore off thenne breffuisere Niels Scriffuer, landztingshører i Nørre Jutland, oc kerde at canicker oc prester købe oc pante borgenes garde oc odejorde ther i Wiiberge etc., oc ther met forminsted wor oc kronens skatt, tingrel oc regel, fom os pa kronens wegne burde athaffue aff forte garbe oc jorbe. Ther wor saa for rette pa sagt, at hwilken canick oc prest som køber eller panter eller haffuer købt eller pantet garde eller jorde i nogher købsted, han skal gøre til kongens oc byes tynge ſaa fullest, som then giorde, ther garden folde eller forpantede. Thi inghen fan felge eller affbende mere en han haffuer. Wele forte prester oc canicker thet en gøre, tha skulle oc mwe wore borgemestere och raadh ther i købstedhen kræffue vth, eske oc pante hannum swodan skatt octynge aff, som the gøre andre borgere ther i byen. Item kerde oc forte Niels Scriffuer, at tynner falt, som sælges ther i byen, are meghit for smaa, oc sælge them togh fore fulle tenner salt. Ther pa wor saa fore rette afffagt, at tønnen bør atware faa ftoer, at ther gaar otte fepper falt vti, findes the myndre, ther fares met fom met annet falt gog. Datum anno die et loco quibus fupra, nostro sub fecreto prefentibus appenso. Ab mandatam domini regis, in prefentia conciliariorum etc. Original paa Pergament med Hul til een Segfrem. 6. For alle men, thette breff seer eller hoor lefe, tunger wij Per Anderssen, fogit til Nørliøng herretsting, Anders Jepssen i Vammen, Jep Anderssen, Per Jensen i Bammen, Jep Hanssen i Farstrup oc Anders i Destrup met thette wort opne breff, aar effther Gudz byrd mcdre primo, løuerdag nest effther sancte Marie Magdalene dagh paa Nørliøngherretsting var stickit Mickill Lauriffen i Wiborgh, huilfen ther loglig eftit, fik oc framledde eet fult tingsvitne aff viij danne men, fem er Jep Hanffen i garstrup, Per Jeibffen i Dal, Anders Jensen i Dostrup, Per Jenssen i Vammen, Litle Nis i Torup, Cristern Perssen, Anders Zybo, Jess Esbernen Linnom oc Laf Balli ibidem. Teffe forte viij danne men votne paa tieres gobe tro oc rette fannen, at them fuluittherligt er, at thet fier, fom ligger veet Norsieende brggi fiber weet becken fra fioen oc til meldammen, thet for fier er Viborgs rette fortaa oc fegong, oc aldrie the kenne anthen here eller spore eller mynnes annet, eend forte kier haffuer weret Viborgs rette fortaa oc fegongh oc hafft thet or bragt thet i rolig beffeh vlast oc vtiert af alle. At the saa votne thet herde wij oc foge ce vitne met wore inciglere hengendes neden for thette breff'). Original paa Pergament med Huller til fem Segfremme. 7. 1) Et lignende Tingsvibne fra Sønbertongherrebs Ting er dateret Tirsdagen efter vor Frue Dag assumptionis (o: 16 August) J. A.<noinclude><references/></noinclude> 5gh0to4t7ub27djhzcjcuaoevh3pj06 104 106456 426782 2026-05-31T13:47:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|193}}</noinclude>7. Bij Hans, met Guds nade Danmards, Norges, Vendes och Gotes koning, vdwald til Suerige, hertug voj Slefuig, ock vdj Holsten, Stormarn oc Ditmersken hertug, greffue i Oldenborg oc Delmenhart, gore alle vittherligt, at more borg- mefthere, raad oc meenighed i Wiborg haffue berett oc ftorlig fierd fore off then store trangrel, fom the haffue aff steffning fore tirdens dom fore the fager, ther en bør at wære. Tha haswa wij uw swodant ærende owerweyet oc aff wor fonderlige gunst oc nabe en vele tifftebe, at wore borghere oc almmen thee i byen Tulle plasses, deles eller tiltalles oc en helder the hwer anden fulle steffne, platse eller tiltale met kirckens dom fore the sager, som bør at wære till theres byting, bærresting eller landsting. Forbydendes alle, ehwo the helst ære eller were kunne, for wore borgere her emed at hindre, hindre lade eller i noger made at vforrette. Bnder wort hyllefte oc nabe. Datum in castro noftro Skandelborg in festo sancti Petri apostoli ad cathedram anno domini medre quarto. Nostro sub signeto. Original pas Bergament med Seglcem uden Segl. 8. Peder Brockenhuse, langbommer i Nor Jutlandh, Niels Seriffuer, langtingsheer, Laff Wogenffen aff Tiele, Jens Kooff, Jeren Kewmppen, Jesper Crono oc Niels Jul aff Xabierg, vepner, gore alle vitterligt mett thefte vert opne breff, aar effther Guß byrd medre quinto, louerdag snapsting paa Wiborg lantting var stickit borgmester oc rood aff Viborgh oc lood lese eet gott vel besiglet lagheffdz breff, saa at Pouell Abilgort borgmester paa Wiborg byes vegne loglig indworde met lagheffdh byens friiheet, mark, ffoff, agger, eng, fegong oc fiffevatn, saa longt oc saa viit som forte tieres lagheffdz breff vdwifer, oc haffde ther paa wor kiere nodige herres stadfestning, oc spurde, huat ther sfeer innen forte friiheet oc lagheffdh, flag, bordag, vold oe annet, som sandmen ber om at fwere, om tieres egne sandmen i Wiborg bør ther om att swere, saa longt som forte lagheffdh oc friiheet recker. Ther paa vortte saa for rette fagt, at Viborg sandmen bør ther om at skilie oc om at fwere, faa longt fom forte tieres lagheffo oc friiheet recker, oc engen andre sandmen eller neffningh, fom ther for vthen boendes er, faa lengi for lagheffdh oc wor kiere nodige herres stadfestning er wet makt. In cuius rei testimonium figilla nostra etc. Original paa Bergament med Suller til syv Seglremme. 9. Jep Liong oc Niels Seriffuer, borgemester i Wiborgh, gøre alle vitterligt met thette wort opne breff, at for off wor ffidit i Wiborgh Matis Brørup oc spurde at, huo som haffuer fongit bygningh paa caniders jorbe eller andermens jorde i<noinclude><references/></noinclude> f5qdsdd3ntmyk1sb821sqjc14p2keys 104 106457 426783 2026-05-31T13:47:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|194|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>i Biborg huo som helst, oc jordskyld er fatt ther paa, huat ret borger haffuer ther om j Wiborgh. Tha sige wij saa ther paa effther wor statret, som veret haffuer til teffe for off or til nw, at buo som flig bygning fenger paa caniders, tirkie eller andermeny forde met minne for beneffnt iordfyldh, tha gonger lig bygning met iorden siden j arff, barn effter barn, oc kiobes oc seles for tieres egit, bode huse oc iorde the paa staar. Tog saa at the som slig huff oc iord fonger i vere til arff, kiøb eller til lie, giffue iordbrotten then beneffnt fyld aff iorden, som hron war først forfatt, oc en bron forboffues her met off i Wiborg j noger mode, oc then for jordskyld skal vbgiffuis hurrt aar fancti Andrees affthen for iu; giffuis hwn tha vd eller ferre, tha maa the eyy vbeilttes eller affſettes, fom paa boor, effter wor priuilegij ludele. Til vitnesbyrt haffue wij hengt wor incigler neden for thette breff. Datum anno domini mebre fexto, tisdag neft effther wor ffrwe dag affumptionis. Original paa Pergament med det første Segl infarvet Vox og Seglremmen til det andet. 10. Bij Hans, met Gudz nade Danmarks, Noriges, Bendes o: Gotes koning, vbualb koning till Sverige, hertug vodi Slefuig, oc hertug vdi Holßen, Stormarn oc Ditmersten, greffue vdj Oldenborch oc Delmenhorst, gore alle vittberligt, at wij haffuæ nw wont och tilladit, oc met thette wort obne breff wonde oc tillade, at sandemen i Viiborch mwe oc skulle her efftir tøffwe oc serie ther i byen om faa well paa bygfens wegne som paa fagwolberne wegne, nar fom the ther logligen till kræffues. Forbywdendes alle wore ffogethe oc embigmen oc alle andre, ehwo the helt ære eller ware Finnce, them her emod at hindre, hindre labe eller at vforrette i noger made. Vnder wort hylleft ocnade. Giffuit vdj Karff man- dagen neft efftir fleftsøndag aar eftir Gudz byrd medreseptimo. Vnder wort signete. Dominus rer per se. Original paa Pergament; Seglet er affaldet. 11. Mickill Lauritsen, byfogit j Wiborg, Jep Liong, Niels Scriffuer, borg- mestere, Per Nielsen, radman, Eristern Lauritsfen, Jes Laffen, Nis Smit, a Knutsen, Mogens Perssen oc Jacob Scriffuer giøre alle witterligt met thette wort opne breff, aar effter Guh byrd medre octauo, mandag nest effther sancte trinitatis søndag paa Wiborg byting war stickit Per Bark, byens giemner, effit oc fik ect fult tings vitne aff ofte danne men, som ere Eristern Lauritsen, Laff Skrab, Mogens Vibierg, Jed Laffen, Eric Severinsen, Nis Perffen, Nis Huid, Nis Durrier, May Ingwarfen, Nis Boghenssen, Jes Munk oc Mogens Perffen. Teffe fore danne men votne paa tieris gode tro oc rette fannen, at the haffue seet oc hørt nw j tree famfold ting her till Wiborg byting, at forte Per Bark haffuer last oc fiert, at<noinclude><references/></noinclude> gmyh4g0ge4gm5cjkg8mp8tz6j6x431y 104 106458 426784 2026-05-31T13:47:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|195}}</noinclude>at bispens fogit till Asmild birtting Infde wold ower Wiborg borger, for the haffue graffuit och labet graffue torffue fonden oc i aften veet teilgort j Biborgs rette mark och innen Biborgs lagbeffoby, oc effit han beuifning fore oc i forte tree ting, om bifpen eller cappittell eller closter eller noget andre haffbe noger breffue eller benifning paa for mark, at the sulle lade them fortomme, førre sandmen vortte tilkrefft, oc ep ther fom noger beuifning fore paa tietis vegne i noger mode. At the faa votne oc thet faa gif thet vitne wij met wore incigler hengendes neden for thette breff. Original paa Bergament meb Huller til otte Segfremme. 12. Grifttern Seuerinffen, berrisfogit tif Merliongherreteting, Per Anderssen, Jep Underffen, Jes Huas, Anders Tybo i Vammen, Nis Anderssen i innom, Olaff Symensen i Tiele, Griftern Nielsen i Linnom, Jes Jepssen i Restrup sc Symen Balli i Farstrup giore alle vitterligt met thette wort opne breff, aar effter Budz byrb medre octauo, louerdag neft for fancti Kieldz dag paa Nerliengberrets ting war ficit Jep Liong, borgmester i Wiborg, effit oc fit eet fult tinge vitne aff rij danne men, som ere Jes Persen i Wammen, Anders Eybo ibidem, Jep Anderffen ibidem, Symen Nielffen, Oluff Bentffen f Redding, Symen i Torup, Jes Torn i Vammen, Palli Huaff, Nis Anderssen, Oluff Symenssen, Jes Knutssen oc Gristern Nielsen i Linnom. Teffe forte rij danne men votne paa tietes gode tro oc rette fannen, at them fuluitterligt er, at ther war afbrie noger byggi eller bygge- stedh weet Søndersøs ende, thet the funne anthen høre eller spøre eller minnes j noger mode, men war Wiborgs rette fegong oc mark, førre biscop Glob oc Asmild closter lood bygge ther is gorde, huilkit som er last oc fierd aarlige, aar siden then byggi er ther paa kommet. Item votne oc forte rij danne men, at them fwll witterligt er, at all Sønder Wiborg mark oc Skabert 1) vesten then vey, som tieres byes lagheffd vowiser, oc Witsio til mitstrømme, oc thet fier mellum Vitsis oc Glittrup fio, oc Glittrup fie met, er Biborgs vette mark och fiffeatn oc tiered frij fegong, oc haffuer borgerne aff Viborg hafft thet j tieres frij brugelige heffdh vlast oc vfiert aff arilbz tiidh. Xt the faa votne oc thet saa er i sandheet thet vitne wij met wore incigler hengendes neden for thette breff *). Original paa Pergament med Huller til ni Seglremme. (Fortsættes.) ¹) Stabert riis i Lysgaard Herredstings Bibne af 9 Juli f. A.; ligefaz ovenfor S. 189, 2. Fra samme Aar, Mandagen næst for St. Kjelds Dag (b. 9 Juli) haves et lignende Tings. vidne fra Lysgaard Herrebsting, udstedt af Nis Graa, herreisfegit till yigortherretsting, Palli Perffen, fogneprest i Biom, Per Jenssen, sogneprest i leffring. Eric Ericssen, ribber, till Awentbierg, Jesper Brød, Jes Nielsen i Stieldrup, Seuerin Hoigort, Per Bouelssen i Viom, (Nis) Brød i Tang, Jes Ericssen. Ponell Nielsen i Sørsleff oc Jes Pouelssen ibidem. (Original pan Pergament). XII.<noinclude><references/></noinclude> j6354gw1hbhi2o5t4wkfmtwzgw3otqw 104 106459 426785 2026-05-31T13:47:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|196|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>XII. Smaastykker. 1. Brev fra Arveprints Karl til band Kammerjunker Holstein angaaende Czar Peters Indlogering paa Charlottenborg, bat. 22 Juli 1716'). Carl, Carl, af Guds Naade Arve-Pring til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertag ubi elefoig, Holßten, Stormarn og Dytmerffen, Greve til Oldenborg og Delmenhorst. Os elskelig welædle og welbyrdig Etah Raad, af eders Skrivelse under Dato 18 Julij til voris Ober-Cemmerer von Plessen haver Vj med faa megen Chagrin som Forundering fornommen, at hans Zariske Mayestet uden nogen til Os foregaaende Begiering, saa og Hans Kongelige Majeftets Voris høytærede her broder giorde Forestelling u-agtet, dog paa Voris Slot Charlottenborg vil logere; over dette os nu vitløfftig at udlade vil dens u-angeneme Bag ifte tillabe. Vi vil Eder ikkun ber vrb naabigft have anbefallet, at I Boris beste Møbler, Sager og Rariteter i Folge af Hans Kongelige Majestetä Voris høytærede Herr Broders Eder allerede meddeelte Ordre saa snart mueligt er fader indpake og indtil videre udi Eders Huus nedsette. Det samme haver I og med Voris elskelige Frue Softer Princessens der befindene Møbler, Sager og Rariteter at efterkomme. For 8te Dage fiden haver Bj over denne fortrædelig Forfald saa og om Voris Hiemreiße gandske udførlig Hans Majestet Voris elffelige Herr Broder tilskrefven, og hafde Vi Os med Posten idag u-feilbarlig Svar derpaa formoebet for at tage der efter Boris Messurs og Ds u-forsømt til Sielland at begive. Mens Vj forestiller Dsletteligen, at Hans Zariffe Majeftets hastig og u-formoedende Ankomst baver foraarfaget, at bemelte Hans Majeftets Svar er udeblefven. Og som da Boris Hiemreiße der over er blefven udfat, saa forstenbigro @ber her ved, at I udj Boris Fraværelse Boris Betienter, Godfer og Sager muelight raadferer og besorger, mens ifalo Gommisfionen Ryttergodset angaaende Eders baftige Reise tulle udforbere, baver 3 voris Gammer-Secreter Garstensen ubé alt at inftruere, hvorledes hand sig udi dette skal forholde. Hvad Slottet Charlottenborg færbeeles angaaer, ba haver i hans Kongelige Majestet Boris hentærebe Herr Broder for 8 Dage fiben til meldet, at der som det u-omgenglig ej andet kunde være, end have bend Ghagrin at fer 3aren ber faalebes logeret, faa indstilles det til Hans Kongelige Majeſtets frje Dispofition, og ville forvente hans goede Raad, hvorledes 1) Jofr. Brasch: Vemmetoftes Historie II 101-105.<noinclude><references/></noinclude> c6v5djq9ctitxlq4wyk6xi48agq5gnv 104 106460 426786 2026-05-31T13:47:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|197}}</noinclude>hvorledes det med Boris der befindene Mebler, Sager og Rariteter kunde forholdes og foranstaltes, og i Folge af denne Boris Skrivelse er uden Teill Eber Ordre blefven mebbeelt, Boris beßte Sager, Mebler og Kariteter hastig at labe indpake og bort fløtte, og hafte I giort meget vel, at I famme Ordre forderligst og tilbørlig haver efterkommet. Vi ønsker alleeniste at I Tid og Lejlighed nok maatte have haft, diße Sager i een god Ordning at lade bortfere. Bj authoricerer Eder og her med, Boris Pitstaffter, hvor de paa Charlottenborg findes, at bryde, og befaller Eder Hans Kongelige Majestet Voris Høytærede Herr Broders Ordre, Zarens Indlogering paa Voris Slot Charlottenborg angaaende, at efterkomme, desligaste og Eder wed forfaldene Jacidenfier efter samme Ordre med Boris der værende Sager uden nogen videre Forfpergilße at forholde, i Betragtning, Tiden ved adftillige Tilfelde maatte falde for kort Boris Ordre derom at indhente, og for denne Gang Tiden at viine haver Vj Voris LifeKarl Theodorus Trellund med denne Ordre til Eder afferdiget, hvor ved felger Nøglen til det store tab, fom staar i det store Gammer ved Enden af Galleriet, med hvilken I samme stal have at aabne og be ber ubi nebfatte Self og Gulb Sager etc. i Ebers Forvaring at tage. Der staar og i Couplen et bredt pladt firkantet Skrin, udj hvilket allehaande lese Sager af Guld og Seif etc. er henlagt, famme Etrin maa paa det aller lemfeldige optages og til Eders Huus i Forvaring forflettes, ellers bliver alt hvis der udj findes, ruineret og fordervet. Thi som der er abstillige Sager der ubj, hvilke er af Do Self med Eegen aand arangerebe, er det ei murligt at lade dend aabne. In Summa Vj haver dend Tillid til Eder, I anvender alt den Flid Eber mueligt er, at jej der veb tager for stor Slade; det frige maa mand stille til Gud, uden viß Tilladelße dog intet sfeer. Boris elftelige Frue Søster faa og Boeris eggen flittig Helsen haver i Hans Kongelige Majestet Boris hentarebe Herr Broder at for melde, faa og hannem derved underdanight at berette, at Bj iffen venter var paa Boris for 8 dage fiben til hannem afgaaende Brefoe, for at begive D6 nest Bud u-forfemt paa Reißen til Sielland, og dersom Bj med nestkommende Loverdags Post famme erholder og intet Foranderlig medfører, da agter Bj neft Gud førstkommende Mandag eller Tirsdag herfra at opbreke. Til Slutning befaller Vi Eder endnu som til foren naadigst Vj at I drager yderste Forforge for Voris elskelige Frue Søsters Møbler, Sager og Rariteter paa Charlottenborg, som for Voris eget, og Bj forbliver i princelige Naade Eder fledge bevaagen. Af Droninglund dend 22 Julij 1716. stedße Earl. Udstift: 6 elftelig welædle og welbyrdige Christian Friderich von Holstein, Kongl. Majestets Etats Naad, Wores elste Gammer Juncker og Amptmand à Riebenhafa. Original blant Danske Selskabs Papirer. Danske Mag. [4] II. 2. 2.<noinclude><references/></noinclude> rpa8spa3xzv5a4a5vvym5vpg05bh5hk 104 106461 426787 2026-05-31T13:47:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|198|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>2. dasdshead Betænkning af 22 Maj 1646, hvori der foreslaaes Frihed dali Commercien og Afskaffelse af Privilegier ¹). Effter hanß kongelig majestets naadigst befahlning, att vi vnderschreffne oß vnderdanigst schulle erklere, att effterdj borgemester Hans Nielsen vdj Odenße det privilegium allene att handle med Rinschwien er fratagitt, huoroffuer ingen oprichtig Rinschwin vdj Odense er att bekomme, huorlediß saadant da er att corrigere; da effterdi forbeneffnde borgemester, som sine medborgere till deriß gode fri næring och handell att fodre er obligeret forvden nogen seerlig frihed, intett forholdiß aff nogen sine medborgere saadan Rinschwiin att holde, och saadan seerlig benaading dog odtrychelig er imod landens constitution och borger- schabett, som der med tilforne haffuer handlett oc) endnu att handle ere tilfinds, vdj deriß fri commercie till præjudicio, och en partt, som der med tilforne haffuer handlett, paa den vin, de haffde att selge, till stor schade, kand vi samtlig for voris personer vnderdanigst icke erachte, huorfor borgemester saa vell som andre hans medborgere vdj saadan haudell der till schulle privilegeris, paa det hannom saa vell som andre ingen forhindring giøriß. Dog att enhuer, som dett begiere ville, kunde haffue en god drich vin, da kunde borgemester som byenß offrighed der saa vell som vdj andre fiebsteder befaliß der med att haffue gode opfiun, att ingen flagemaal der offuer schulle komme. Och dersom commercien vdj denne handell saa vell som andre fri for alle maa tilladiß, schall hanß kongelig majestat naadigst erfare, att kiøbstederne vdj alt merkelig schall forbedriß och tiltage. Denne voriß onderdanigst erflering efter hans maieftatis naadigste befahlning begierer vi saaledis ochsaa naadigst att motte optagiß. Wi forbliffuer hans kongelige maieftatis allervnderdanigste och plichtschyldige tienere saa lenge vi lesfuer. Actum Kiøbenhaffn anno 1646, 22 May. Peder Langhe egh. Erich Juell egh. Falck Giøe Henrichsen mpp. Mann- derup Due mpp. Christen Skiel. Henrich Rangon mpp. Lauritz Wülfellt e. hand ss. Gunde Rosenkrandh e. handt. J. Gerstorff m. mea. Erick Rosenkrant egh. Original meb egenbændige Underskrifter. 3. De Danske Kjøbsteders Forslag til deres Opkomst, dat. 8 Juli 1648, med Kongens Svar af 20 Maj 1649'). a. Stormegtigste heigbarne første allernaadigste herre och koning. Gud aller- mechtigste forlæhnne eders kongelige mane naade, lycke och welsignelse med idt langwaricht 3) Ivfr. Fr. Hammerich: Fire tiøbenhavnste Rigsbage (Ryt historist Tidsskrift V).<noinclude><references/></noinclude> 7soncd93k9ic27mc8v6l8nqaqzyzizw 104 106462 426788 2026-05-31T13:47:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|199}}</noinclude>laugwaricht och fredsommelige regemendte, disße lande och riger til welstandt, eders to. map til enfchelig goed behaugh, wonderfatterne til gaffn och glebt, och naadeligen lenge och wel fra albt wlyche fpare och beuahre. du Eftersom hans kong. Maytts salig høiloffligh ihue komelse alle woris maadigste herre och fongis obne bref er wbgangen denn 18 Septembr. ao. 1645 till alle kiøbstederne wdj Dannemarck woj miening saa formeldendis: dersom oß nogit kand angiffuis huor med borgeschabeh handteringh och neringh til land och wands kunde forbedris och beneficeris, da wille wj os naadigste lade were angelegen dennem dermed i alle muglige maadhe at gratificere och betenche; jetemb omb nogen liebflebt meb nogen preuiligier ere benaabiget, som de kunde haffue forbiel aff, och iche baffuer werit obferueret, schulle bet naabigt (bliffue) offuerweiet och til det beste betendht, naar bet wonderbanigfte andragis och til fiende giffurs, epteriom fame hans to. may naabigste obnebreff des leilighed wider indholder; saa er for woris allernaadigste herre och koningh mienige kiøbsteder her wdj Dannmardis rige woris wonderbannigfte gravamina, fom de aller wonderdannigfte begierer wobj alb naade mea blifue opttagit och offuet weiet od of it naadigt gienfuar derpaa matte mebdiellis: tts For det første ehre fiebstederne wonder(b)anigste begierenbis, at de matte niude den naade, som de haffuer nydt aff aarildstiid: at huis den høig- offrighed baffuer bennom at befalle, bet byens offrighed selff naadigst matte befallib ody tilfchriffuis; och buis borgrestandet for den heigafftighed nerbuenbig haffuer at andrage, at de frj wden nogen opschrifft eller forhindring matte med dierid fuplicationer fege hans to. may, fom aff gamel tid brugeligt och feduenligt werit baffuer. 2. Effterdi kiøbmends bøger er och angaar en mands cehre, at daa en regtig nomererede kiøbmands boeg matte staa til troende miere end end blotte benechtelfe; doeg om nogen borger falschelig med sin boeg om gaais, daa der for exemplaris at straffis; och recessen faauit i den post naadigste matte formildis. 3. Om nogen mand iche inden aar och tag kand kome till endelig affregningh med sine debitores, och schylden doeg iche hoes creditorerne findis, at daa hans regenfchaber och fordringh matte staa web birris fuldemagt til betalling, anfcendis mange wille gierne til regenfchhab och ide tand komme til endschab dermedt. 4. Xcciffe aff Danfche all och malbt, fom den borgelig fand allene besuergis med at wdgiffue, som bleff paa lagt dett aar Rostocker oil war forbøeden at indføris, naadigst mate epterlabid. Defligefte alb ny forbengnings thelbt paa alle slags fiebmands ware, som rigerne och prouinderne imellom føris och wdføris, saaledis naadigst matte forlindris, adt det kunde thallis, och fiden at der matte gioris en wis rolbe, head aff huer flags ware giffuis schulle. d 5. 2<noinclude><references/></noinclude> 7oau5jboy8gpocipijfy4qo0qsjolai 104 106463 426789 2026-05-31T13:48:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|200|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>5. Xld wloulig fiebmandfchab och for prang off alle flags ware, wed huad nafin det nefnis land, som paa landsbyene brugis, faauel ſom wd och inbfchibningh paa alle wloulig hauffner och lade steder imoedt kisbestedernis preuiligier och friheder ftrengelig matte paa ny forbiubis och affidaffie; och berfom nogen dermed kunde betredis, at de baa aff neefte fiobsteds effrighed fri matte medt bieris woloulig fieb antastis och i samme fiebsted indføre och bomb offuer bennem lade forbuerffue til trende dielle at fchiffte: til kongen, byen och den det opfeger, at were forbrudt. 6. Att alle monopolia och feer benaadinger, som borgerne wodj kiebstederne funde were giffuenn, enten paa fiebmandfchab, eller for fchatt och kongelige tonge at werit for schaanit, mate aff schaffis, eller och, dersom nogen wdj faa maader bliffuer benaabit, baa hans andel wodj fchatterne motte tortis; ody en huer borgere frit fore at nere fig af ald handel och fiebmandschab, som hannem fionis gaffnlight fand were, faa ald commersfie med handel ody wandel, inbtet wondhertagit, motte were en huer frit fore at bruge; doeg haandtuerchis folch at nere dennem aff dieris haandturrek och iche bruge fiobmandschab, woben be haanbluerchet wille offuer giffue; och alle, fom wbj kisbstederne byge och boer eller och wnder byens frihed, matte tillige medt huer andre schatte ody schylde, fom aff gameltid haffuer werit feduanligt, dorg byens offrigheders friheder hermed wforkrenchit; och ingen haandtuercis folch maa til stedis at boe paa landsbyene, wden huis recedfen tilholder; och alle schraae och laugsretter igien matte optagis. 7. Alot wuife indkombit, som woj fiebstederne falde kand, at byen deraff mate nyde denn halffurpart wdj huilche steder det hiid indtil iche schieb er. 8. At begge ftade retter, baade f. heilofflig ihue tomelse tong Chriſtopher och kongh anßrs, matte befallie komme paa tred, od naadigste mate befallis alle kiøbstederne och des offrigheder sig der epter at rette. 9. Den store besueringh med wogen egter, som en diel kiøbsteder medt betongis, naadigste matte tenchie paa mibell, buor web be tunde forlindris.md 10. Baderbannigefte begierenbis, at borgeschabit wdj liebstederne mebt forderligste maate faa weberlegb och betalling for huis forstrechningh, de for, i och epter sidst forleben feibe tid fordragt haffuet. 11. Mlb inbquartieringhi fiebstederne maate bolbis byene robenn schaabe, epterbi fol(ba)teschen bekomer maanitligh dieris befoldingh. 12. Med bleeg paa landsbyene epter bondes deed matte forholdis epter lougen, och hoßbunden ingen store rett i boet at haffue andet en en anden creditor. 13. Att det naadigste matte beuilgis ody tilladić, at naar nogen fis for en liebsted ankomer, at hand baa iche wider af hans indhaffuende labaingh schall fortaalle, rnb band der fammeftets fand forhandle, och fiben med resten paa andre steber at benlebe; buoroffuer denn ene fiebsted lige faauel som den anden fand baffue neriagh och trafic etc. Paa<noinclude><references/></noinclude> 1qikjvlg497w13enmirzkx07ounvyf1 104 106464 426790 2026-05-31T13:48:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|201}}</noinclude>Paa forschreffne poster ere wj wonderfchreffne paa kiøbstederniis wegne wonderdannigste it naadigt och mildt gienfuar formoedendis. Datum Kiobenhaffun denn 8 Julij anno 1648. Eders kongelig maytte pligt schuldig och troe wndersatter. Paa Riberbyes wegne Anders Suanne, woris preuiligier wforfrenchit. Paa Odense byes wegne Hans Nielsen. Paa Arhus byes wegne Anders Lydichsen. Paa Helsingørs byes wegne Johan Krus. Paa Randers byes wegne Mads Pauelsen. Paa Coldingh byes wegne Marten Nielsßen Panck, Lyder Hendrichsen Plet, Niels Nielsen. Paa Alborigh byes wegne Hans Seffrenßen, Tamis Laureßen, Tamis Broerßen, Hendrich Terchelßen. Paa Horßens byes wegne, mit preuiligier, som er mienighedens, wforfrenchet, Oluff Hanßen. Paa Koge byes wegne Erich Hellmers, Erich Chrestensen. Paa Naegschauff byes wegne Mads Bergen. Paa Ydsted byes wegne Pauel Madßen. Paa Suinborig byes wegne Hans Hanßen. Paa Wiborig byes wegne Peder Biæringh, Chresten Jachobßen. Paa Callunborig byes wegne Peder Hansen. Paa Nestued byes wegne Laueridz Winter. Paa Asens byes wegne Laueridz Hiortt. Paa Ward byes wegne Hans Nielßen, Jachob Jensen. Paa Schielschier byes wegne Niels Nielsen, Jørgen Christophersen. Paa Ny- kiebingh byes wegne Laueridz Martensen, Jørgen Rabert. Paa Tisted byes wegne Tamis Madsen. Paa Ringkiøbing byes wegnne Mogens Olleßen. Paa Nyborig byes wegnne Peder Nielsen, Jachob Lemche. Paa Landskrone byes wegne Marten Hendrichsen. Paa Slagelse byes wegne Glemind Perßen. Paa Weille byes wegne Hans Knudsen Euan, Jørgen Stalßen. Paa Holbechis byes wegnne Jørgen Bangh. Paa Kiertemind byes wegne Elias Jensen, Niels Pedersen Wagenbring. Paa Meielfardt byes wegne Claus Madsen, Hans Auffdeiner. Paa Bogense byeß weiigne Jens Madßen, Feder Hansen. Paa Christiansands byes vegne Hendrich Jensen. Paa Helsingborgs bys vegne Thomis Andersen, Benct Frolich. Paa Lembuig byes wegne Peder Langh, Oluff Jepsen. Paa Roschild byes wegne Peder Nielsen Bech, Knud Steensen. Paa Stubekiebingh byes wegne Laueridh Peders ßen, Raßmus Bertelßen. Paa Slangerup byes wegne Falch Olleßey, Andreas Mauri- sen. Paa Faaborig byes wegnne Laurids Jensen, Anders Chrestensen. Paa Karsør byes wegne Iffuer Iffuerfen, Hans Hansen. Paa Stege byes wegne Mads Hansen, Egert Marcußon. Paa Ebeltoft byes wegne Søren Anderßen. Paa Christian- stads byes wegne Hendrich Jensen. Paa Holstebroes byes wegnne Oluff Jepsen. Paa Lunde byes wegne Willumb Underßen. Paa Mariager byes wegne Knud Stienenßen. Paa Mariboe byes wegne Jens Pedersen, Niels Iffuerßen. Paa Sebyes wegne Anders Madßen. Paa Rambyes') wegnne Knud Pedersen, Herman Sinter. Paa Wordingborig byes wegne Erich Nielsen, Niels Frandsen. Paa Nysted byes wegne *) Notneby.<noinclude><references/></noinclude> s6kz2z7b804wr6lvjdo45vdrlsvcqe8 104 106465 426791 2026-05-31T13:48:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|202|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- - wegne Frands Frandsen. Paa Schiffue dyes wegnne Chresten Tameßen. Paa Preste byes wegne Lauerids Nielsenn, Niels Jenßen. Paa Sardiøbing byes wegne Jorgen Underfen. Paa Seluidoborig byes tegne Giert Peberfen. Paa Grindaa byes wegane Kaders Pedersen. Paa Sfaner byes wegne Vaa Falsterboe byes wegne Daa Rychieb.s byes wegane Bullumb Hansen. Paa Ringsted byes wegnne Frands Schuldt. Paa Store(he)dinge byes wegnne Jens Arendtsenn. Paa Simbrishaffnis byes wegnne Poa Chriftianebel byes wegnne Søren Pauelsenn. Paa Nykiebing byes wegnne i Mors Lauerst Chrestenßen. Paa Skaubyes wegnne Unders Nielsenn. Samtidig Afskrift. b. avicii Frederich dend tridie, med Guds naade Danmarchiß, Norgiß, Wendiß ody Gottis konning, hertug wej Sleißuig, Holstein, Stormaren och Dytmerschen, greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst, givere alle witterligt, at eftersom paa en stoer del aff were tiebsteders weigne her woj wort rige Danmark abrschieligt till woris hylding ehr bleffuen begiert och foregiffuen, som borgerschabet formiendte dieris stand at kunde thirne til forfremmelse och forbedring, och da formedelst adtschiellige andre forhindringer och sagrnß wigtighed i sig fielff iche kunde derpaa saa hastig suariß, som wj gierne haffde wilt: saa haffue wj siden samme dieris indleg med woriß elschelige Danmarchis rigiß raad offuer weiet och beraadslaget och for goet befunden, oß naadigst derpaa saalediß at forklare, att efftersom wi wel besinde, huad merchelig styrke, fordeel och ære denne crone kunde haffue, dersom trafiquen til lands och wandß kunde saaledis forbedriß och fortsettiß, som Gud och naturen med stoer bequemmelighed fast miere end andre lande har wiist indbyggerne her i riget wey och middel dertill, saa schulle oß iche mindre end woris elschelige kiere her fader høylofflig ihukommelse were fiert at fornemme alt huiß til dend ende kunde were thienlig och fornøden och oß indted were behageligere, end saadant med aldt fornøden benaading och anordning at fremme och befordre, saauel som ellers i alle maader den borgelige stand med alb naade och beuogenhedt ansee edy betente. Och for det førßle: 1. Eftersom begieriß borgemester och raad i tiobsteberne maatte nybe dend naade, at huiß dend høye offrighedt dennem har at befale, det dennem maatte tilfchriffuis, faa tunde de siel lettelig betragte, at wf of ide kunde lade forschriffue, till huem wi wore breffue schulle lade wdgaae, endten det til lensmanden eller borgemester och raab schulle schie, helft effterdj ingen anden end lensmanden kand befalis at haffue inspection med huis som befallet biffuer, at det efterkommiß. D at borgerstanden huiß dj for eß kunde haffue at anbrage woden nogens paaschrifft eller forhindring det maatte givere, det ehr ingen betagen, som offuer lensmanden<noinclude><references/></noinclude> ry253o0ebnf9o54unl3fzom45f7fx0b 104 106466 426792 2026-05-31T13:48:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|203}}</noinclude>lensmanden fig baffuer at befuerge, mens ellers i andre maaber, maar lensmandens erklering, forend nogen refolution fand giffuis, endelig wokreffuiß, det haffuer fupplicanterne miere gauffn en schabe aff, at de tillige mebt dieris fupplication erkleringen medbringer ech faalediß fig fielff for befoftning befrie, end dersom de med thida och penge spilde først fupplicerede och fiden em erffering att hente bleffue til bage foruitft, effterds wf dog beer i alting at herre os til rette. 2. At fiebmends bøger, fem rigtig numereret ete och en mands are angaaer, maatte staar till throens och recessen faauit formildiß, faa mor det wel at enfche, at alle de, sem fig for fiebmend wedgiffuer, haffde lert huad det wor at were fiebmand och bolde bog. Mens eftersom i en stor part fiebsteder diß were ringe antall paa saadanne kisbmend findis, och dend ene i byen gierne wil nydde den femme ret som den anden, faa er dermed allehaande thrette wellbetendht forekommet, att gielden beer at wedgaars eller med wonderfchriffuelse eller med thingßuidne stab. feßiß, at fiebmands bog kand werre diß ficherer och fuldkomner till at rette fig effter; buildhet at forandre fioniß meget betenkelig. 3. Och om nogen inden aar och dag ide kunde komme til endelig affreigning med fine debitorer, och fchylden dog iche hoeß crebitoren findis, at regenschabbog och fordring dog maatte til betalingh faae web fin fuldemagt, anßeendiß at mange wil gierne till regenschab och fand iche komme til endschab dermed; saa endog ingen mord fin wilge land theingis till noget at laane ody borge foruden beuiiß, saa har fiebmanden dog bet mibdell, beer bet och at gisere, at fordre in schylbener til fin werneting efter lowlig falb edy warßel til regensdhab, om hand i rette tide iche rigtig will liquidere och wndersdriffue fin gield. Stier da ingen rigtig befordring med regenschab, da flande fiebmandens bog for fulde, faafcembe gieldinern the faa ner til fede, at band fand fuare till fagen, naar hand kaldis. 4. Xt accife aff banfchel od malt maatte efterlabis, saauelsom forheinings- told paa alle flags tiebmants wahre, fem rigerne edh provingerne imellom føriß, maatte forlindriß, saa war det at ønschie, at rigens thilstand kunde thaale, at wonderfaatterniß wilfor kunde i de maader bliffue betendt, fom woj det gierne face. Mens nu ehr baade gielden faa til woxen och wdgiften deroffuer saa formeret, at en huer lettelig fand eragte, huor w-muligt det ehr indkomsten nu at forringe, mens naar det nogenlunde schie fand, faa schall inbted werre of fierere end her med wore fiere wonderfaatters anliggende at haffar i agt. 5. B-loulig fiebmandsschab och forprang, wbsdibning paa wloulig hauffner paa ay igien att forbyde, gieeriß iche forneden, eftersom det web recessen ody andre breffue ftrengeligen not ehe afffchaffet, mens det fom recessen ser med feglads och bender paa wisse steder tillader, item tilførsel af bygnings thommer paa somme steder, en deel fer priviligerede steder paa handel och brug med fifcerie ochy<noinclude><references/></noinclude> 623nb7zzbmli89c8xb4ijgf9o25qulk 104 106467 426793 2026-05-31T13:48:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|204|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>och andet, som effter landsens wilkoer paa somme steder wden største schade iche kand hindriß, derwds hauffer aff gammel tid landes och dend gemene mands fornødenhedt och gauffn miere werret holden for agtwerdig end nogen faa borgeres fordiel at schulle befordriß. Menß betrediß nogen med fersche gierning eller loulig beuiß at driffue nogen forprang eller handel imoed det, som tillat ehr, da maae dend, ihuor dend findis, anholdis, dog iche wden iorddrottenß minde afføris, menß thagiß domb til det stedz werneting, huor den ehr antasted, och derefter gaaeß om sagen huiß lou och rett ehr. 6. Alle monopolia bliffue billigen afffchaffede, dog der wdj en maa reignis apoteker och winhandler wdj nogle ferdeliß kiøbsteder, huor for fine ferlige aarsager dj iche kand were w-priviligerit. Ellers ehr billigtt, huor nogen for schatt befries wed særdeliß benaading, at faa meget fortiß i byens schatter; och ellerß alle, som i kiøbstederne bygge och boe eller wdj byenß friheder, dog byenß offrighedß friheder w-forkrencket, bøer med huer andre at schatte och schylde, som aff arrildß tid werret haffuer; huor iblandt dog en kand regniß de persoener, som altid i saa maade har werret priviligeret, som adelß personer, gieftlige mend, capitulares, prefter och andre kierche thienere, item professores, graderede mend, schole thienere och dieris enker. Commercia bøer at werre fri for en huer kiøbstedmand, wndtagen huiß i recessen och forordningen er limiteret, och dermed ingen handtwerchßmand, som sit handtwerk nedlegger, forbyddiß siden anden handel at bruge. Och efterdj handtwerchß folk i kiøbstederne baade besuergis med schatt, indqvartering och anden byeß thynge, kunde de iche slet och aldieliß wdluckiß fra anden smaae kiøbsted handel och næring at bruge, anfeendiß at borgemester och raadmend pligtig ehre goede handtwerchß folk i stederne at holde, huilchet iche wel kand schie, dersom de altfor strengelig bleffue holdne, helft effterdj der ey findiß kiebmend, som giører dem saadan forlag, at de continuerlig kunde driffue dieris handtwercker, och derfor det hele rige har schade aff, at fremmede manufacturer i saadan mengde hid ind- føris och fast for ringere pris kand kiobiß, end de felgis, som her i riget giveriß. Och at wed schraaers oprettelse igien handtwerckerne schulle til thage, er en at formode och en lettelig kunde i almindelighedt tilladiß, effterdj di ebre forsøgte, huad de har kunde wdrette, och iche wden goed betenckende ehre bleffuen afschaffede. Menß dersom nogen ferdeliß kiøbsted kunde klarligen beuise dieriß næring wed nogen skraaer at kunde forbedriß, schal der wdj bliffue agtet, huiß billigtt och ret kunde werre, naar det begieris. Iche heller kand alle handtwercher paa landsbyerne forbydis, at mand iche dend gemene mand med kiøbstederniß fordiel schulle ruinere, menß recessen bøer billigen der wodj at agtiß. Thilmed haffuer hidindtill adtschiellige iche werret formient paa landet sig at opholde, som bødeker, snedker, hiulemend, kleinsmede och andre, som paa landet en kand mistiß. Och en del handtwercker ehre aff<noinclude><references/></noinclude> exlmwsz48hc0wp9yuv6zaaai3lsid7f 104 106468 426794 2026-05-31T13:48:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|205}}</noinclude>aff den natur, at de paa landet bedre end i liebstederne kunde fortfettis, som salpeitersyder, krubmager, thegellstryger, papiermager, alfun och fuofflsyder och deßlige andre, fom och faa flere hereffter kunde i riget indføriß och till fiebstederne derfore idhe kunde forbindeß. 7. Huad den w-wife indkomst anlanger, fom wobj fiebstederne kunde falbe, at byen deraff dend halffue part maatte nyde, saa thre wj naadigst tilfredßi, at iche allene de byer, som saadant hid indtill nyt haffuer, det och hereffter bekommer, mens och andre, som det hidindtill iche hafft haffuer; faaledis at aff ald w-wiße indkomst, som i byerne falder, oß och cronen dend halffue part tilreignis, och at dend anden halffue part, som byerne ehr beuilget, wdj thuende dele schifftis, den ene part till byen och dend anden till byens øffrighed, dog byefougden at mybe, huis hand for fin bestilling hidindtil haft haffuer. 8. De gamble stadß retter, som rodj kong Chriftofferd och kong Hansiß thid ehre wdgangen, nu paa nye at befahle kiøbstederne at rette sig efter, er betenkelig, ald den stund ey widiß, huor wiit de hidindtill har merret i brug och obferuant, medens naar derom kunde giveriß nogen fuldkomlig efterrettning, funde best betentiß och fluttiß, huad effter diße thiders beschaffenhed stederne kunde were gauffnligst och bequemligt. 9. De fet, fom fiebstederne beklager fig offuer med at befuergiß, Schulle haffuiß i agt, at bi det allermest mulig bliffuer derfor forschaanet. 10. Xtt borgerschabet for huis forstrekning de til cronen giort haffuer maatte contenteris, faae ingen heller end wj, efftersom det ochy i sig sielff er billig, wille och, det snareste mueligt ehr, at det kunde schie gierne befordre. 11. Dersom nogen wdj kiøbstederne haffuer sig att beklage offuer nogen aff solbatefcen, fom wbi dieriß bye er indqvarteret, schulle be bett giffue tilkiende och billigen hielpes til rette. Web woleg paa landsbyerne effter bendernis dod fand iche anber ledißi forboldis end bibtindria loulig schied ehr, och er best en huer feer fig for buem band laaner ech betroer fine wahte, att band iche deroffuer thager schade. 13. At it schib, som for en kiøbsted ankommer, iche miere schulle fortolde, end band for buer fted kunde forhandle, kand for wonderslebß schyld iche imoed thold. rullen beuilgeß, synderlig efferdj di her i rigett iche miere end paa it stedt fortoldiß. Dch ehr dette huiß wj paa denne tib borgerschabet paa dieris wnderdanigft begies ring naadigst har funden for gott at swarre. Forbliffuendiß dennem alle med tongelig gunst och naade welbewogen. Giffuet paa wort flott Kiebenbaffn dend 20 May anno 1649. Original med Kongens Segl og Underskrift. Danfte Mag. [4] II. 2. 2 a Under wort signet. Friderich. 4.<noinclude><references/></noinclude> 4sikoz1km8fz02wxpdwvn8vaplcvgqt 104 106469 426795 2026-05-31T13:48:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|206|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>4. Brev fra Kong Frederik III til Dronning Christine af Sverig, at hun tunde beholde Abraham Wuchters, saalange hun behovede ham. Stormechtigste bronning, beyterede Fiere foster. Ebers kongl. manté. woris elftelige kiere sykers schrifuriße dat. Nortieping den 20 Februarij nerverende aar er os til hende fommen, huor vbi eberé fongl. mapt. af os at begiere fig haffuer ladet befalde, at een woris tienere och contrefeyer Abraham Wuchters, som eders fongl. mant. wed sin bortreyse fra Stochholm til bemelte Workieping hafwer med sig taget nogle nødwendige Sager for eders kongl. mt. at forrette, hos eders kongl. mant., faalenge hané tieniste land bebefuis, och efter bes forret ning hos hendis mant. enchedronningen dronning Hedevig Eleonora paa nogle maaneders tid at forbliffue maatte tilstedis. Da efftersom wi erkiende os eders mant, faa wet som hendis mayt. enchedronningen aff Sverrige udj fager aff høyere importance naboevenligen och gierne at gratificere, haffue wi denne eders kongl. mts. wenlig begiering ingenlunde willet affflaae, saa wi iche aleniste tilfreds er, at bemelte Buchters hos ebers mayefteter paa begge fiber gierne maae forbliffue, saa lenge eders mayesteter selff behager och hans tieneste behøffuer, mens ydermeere eders kongl. mayt. her med forfichre, intet i nogen maabe att wide effterlade, buis roi eragte eders fongl. mt. til tieniste och welgefal at kand gerade. Befalendis ebers fongl. mapt. wender den hepeftis protection til all felff ynfchelig och begierlig fiels och liffs velstand, och forbliffuer eders fongl. mt6. affectionerede broder och wen. Gifuet paa wort flot Kiebenhaffa b. 1 Mart. 61. Opschrifften paa breffuit waar faalebis: À la Reine Christine Alexandre madame ma soeur. Af en famtibig officiel Kopibog.<noinclude><references/></noinclude> gcltzplb1u6a5cesbnedesxuawll35v 104 106470 426796 2026-05-31T13:56:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Danske Magazin, Fjerde Række. Andet Binds tredie Hefte. XIII. Bispen i Aarhus Ejler Madsen Bølles Sigil. Biskop Ejler Bolles Sigil, som her meddeles, fremstiller under en Baldachin Aarhus Domkirkes og Stifts Patron, hellig Clemens Pave. I højre Haand holder han Bispestaven ¹), i venstre sit Martyrredskab Ankeret. Korset, som er anbragt ovenpaa bans Bispebue, findes fra 13de Aarhundrede af jevnlig paa mitræ pretiosæ ³), stjønt det vel i Reglen er forholdsvis mindre. Nedenunder sees Bispens Slægtvaaben. Omskriften er: Sigillvm eleri dei gracia ep(iscop)i arvsiensis. Foruden 1) Bispestaven fan foroven ligegodt ende med en krumning og med et Kors. Forsaavidt ben ender med et Kors, blev det efterbaanden fast Regel, at Bispens Kors fit enkelt, Erkebispens dobbelt og Bavens tredobbelt Tverbjelte eller Krytle; og saaledes fulde man altsaa her have ventet et tredobbelt Kors. Dlen denne Regel udviklede sig netop forft til Foftbeb i 15be-16be Aarhundrede (Didron: Iconographie chrétienne, Histoire de Dieu [Paris 1843, 4to], pag. 392; Bock: Geschichte der liturgischen Gewäuber des Mittelalters, II [Bonn 1866, 8ro] Side 220-221). Jvfr. bl. A. Bod 1. c. pag. 177. 2 a 2<noinclude><references/></noinclude> m4w65vrrhpoy0tpinkb71glpaho1pbm 427083 426796 2026-05-31T19:06:40Z MGA73 457 427083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Andet Binds tredie Hefte.</div> {{streg|25em}} {{centrer|<big>XIII.</big>}} {{centrer|<big>Bispen i Aarhus Ejler Madsen Bølles Sigil.</big>}} {{streg|5em}} <illustration> Biskop Ejler Bølles Sigil, som her meddeles, fremstiller under en Baldachin Aarhus Domkirkes og Stifts Patron, hellig Clemens Pave. I højre Haand holder han Bispestaven ¹), i venstre sit Martyrredskab Ankeret. Korset, som er anbragt ovenpaa bans Bispebue, findes fra 13de Aarhundrede af jevnlig paa mitræ pretiosæ ³), stjønt det vel i Reglen er forholdsvis mindre. Nedenunder sees Bispens Slægtvaaben. Omskriften er: Sigillvm eleri dei gracia ep(iscop)i arvsiensis. Foruden 1) Bispestaven fan foroven ligegodt ende med en krumning og med et Kors. Forsaavidt ben ender med et Kors, blev det efterbaanden fast Regel, at Bispens Kors fit enkelt, Erkebispens dobbelt og Bavens tredobbelt Tverbjelte eller Krytle; og saaledes fulde man altsaa her have ventet et tredobbelt Kors. Dlen denne Regel udviklede sig netop forft til Foftbeb i 15be-16be Aarhundrede (Didron: Iconographie chrétienne, Histoire de Dieu [Paris 1843, 4to], pag. 392; Bock: Geschichte der liturgischen Gewäuber des Mittelalters, II [Bonn 1866, 8ro] Side 220-221). 2) Jvfr. bl. A. Bod 1. c. pag. 177. 2 a 2<noinclude><references/></noinclude> 9ip9pltnyd9aenjvasl9h0hu8rcrkgm 104 106471 426798 2026-05-31T13:57:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|208|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Foruden dette Sigil fjendes af andre Sigiller, som enkelte Biskopper af Aarhus have brugt, Bevels (1360). Bo's (1401) og Jens Joersen Langed (1455). Poveld þar under en Baldachin en siddende (?) velsignende Bifp, men uden Attributer, saa at det vel vanskelig kan afgjøres, om det skal være hellig Clemens eller iffe. Derimod er det tydeligt, at den Bisp, som findes i Bo's og Jens Jversens Sigiller, ligeledes under en Baldachin, er hellig Glemens, eftersom han begge Steder er afbildet med Ankeret i venstre Haand. J Biskop Bo's Sigil er han fremstillet siddende, velsignende, i Jen's staaende, med Korsstaven i højre Haand. I alle tre Sigiller er forneden anbragt Bispens Slagtifjold), men intet Stiftamarie. Uf Secreter haves Peder Jenson Lodehate (1387, 1391, 1392), Bo's (1406, 1421), Niels Clausen Skades (1523) og Ove Bildes (1529). Biskop Peders) viser os under en Baldachin en staaende Delgenfigne med en Glorie om det ubedækkede (frontagede?) Hoved, loftende et Kord i hejre Haand; nedenunder Bilpend Slagtenaben. Bo's findes en Bisp siddende under en Baldachin, med Korsstav i venstre Haand, velsignende med højre; nedenunder Slægtvaabenet. Niels Clausens og Ove Bildes) have blot Bispens Slægtskjold med Bispebuen over, lanet til Rumftaven; Omftriften og Vaabenet frategnede, er den væsentligste Feritjet mellem disse to sidste fun den, at Bispebnen i Niel Glaufene Secret mangler de nedbangende Band (fanones), fom den har i Ove Bildes, og, skjønt ligesom denne prydet med Guldbræmmer omkring Huen og midt opad dens Horn (aurifrisiata in circulo et in titulo), iffe er saa rigt forziret med ædelstene og Perler. Af Signeter fjendes Jens Jversens (1466), Gilers (1496) og Ove Bildes (1524). Jens Joersene har Slægtstjoldet og Omstriften: S: iohis epi., Ejlere har Slægtskjold med bjelm, Hjelmklæde eg to Drneflygter paa Hjelmen, famt Deftriften: S. eyler. epi arus'; Ove Bildes er som Secretet, blot mindre og uden Omskrift. Falle disse Bispefrgl fra Aarhus forekommer der, som man vil have bemærket, intet Baabensold for Stiftet. Derimod haves, foruden de enkelte Bissers Segl, fra dette Bispesæde tillige andre Segl4), hvilke i det fjortende Aarhundrede uforandrede benyttedes of flere Biflopper efter hverandre fom Embedeſegl. Eigillet er 1341 og 1355 benyttet af Bisperne Povel og Svend. Det viser os Brystbilledet af en Bisp uden Nimbe, med Omskriften: Illesvs: celo: Iesvs: secreta: revelo³). Secretet benyttedes af Biskop Johannes 1302, Esger 1320, Svend 1349 og Bo 1398, og det viser os Lammet med Kordfanen, bois Bagben staae paa hellig Glemen's Anfer, medens det ene leftebe Ferben 1) Povels straabelt, Bo's et tilhøjre vendt Dyrehoved, Jens's Munt-Langernes tre Nofer. 2) Afbildet i Danske Mag. IV 289. 3) Dette fibfte er afbitbet i Nye Dffe Mag. I 225. 4) Sigil og Secret, hint spidsbueformet, bette rundt. 5) I de Legender om bellig Clemens, som jeg bar havt Adgang til, har bet iffe været mig muligt at finde noget, som benne Omsteist tunde pege ben paa; men det er jo rigtignot beller iffe givet, at den skal tyde hen paa ham, eller at Brystbilledet skal forestille bham.<noinclude><references/></noinclude> ae9z65gyytrnr8hspp1xu7xoh3qaxeb 104 106472 426799 2026-05-31T13:58:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|209}}</noinclude>Forben peger paa en fremvældende Kilde). Omskriften er: Secretvm. arvsiensis episcopi. + De fleste endnu bevarede Breve, som angaae Biskop Ejler af Aarhus og som have nogen Interesse, ere allerede trykte (Hüberz: Aktstykker vedkommende Staden eg Stiftet Aarons I, Hadorph: Sroenste Rimfrenifer. Bilag, Side 334-338); her meddeles som Bilag blot et Forlig, der af ham tilligemed det øvrige Rigsraad Blev maglet mellem Stong band og gr. Lutrig Nielsen Rosenkrouds, og som vel allerede tidligere findes andensteds omtalt, men, saavidt vides, iffe truft. Wij Jens Brostorp meth Gudz nade erchebiscop i Lund, Sueriges første oc pamens legate, Garll vbi pwn, Niels i Miborg, Epler i Aro, Hartuick i Ribe, mech samme nabe bifcoppe, Niels Schaue electus confirmatus i Roskilde, Jeip Morthenssøn prier i Antworstow, Oluff abbet i Sorce, Erick Otsson, Strange Nielsson, Arell Lagesøn, Johan Ore, Correfit Rønnow, Erick Agefsson, Anders Jacobsen, Pauell Laxman, Heneidy Meyenstorp oc Bengt Bilbe, ribbere, Effuerd Grubbe aff wabn, rigens rad vbi Danmard, gere wittherligt fore alle, nerwæcenbes oc kommescullendes, meth thatte wort obne breff, at wij alle nerwærenbed hoff wore, soghe oc horde, at her Lebuig Nielsen riddere talebe haghborn første koning Hans etc., wor tare naduge herre, till om Riber Roth, fom han fagde segh athaffue ipant meth mere [tale?] etc. Tha fagbe for workære naduge herre segh or athaffue nogher tiltall till hanom om nogher fagher, oc lod han tha forlydhe eeth thingswidne aff Slucharisthing befeygld meth harithend incengle, at for her Lobuig bade wæret hans nades fathers oc hans nades fridløseman vdi two oc trætywoge aar; oc sammeledes at han hade basthet, bundhet, stocket oc blocket Pether Ericsson or wolferde honom omer mange bymarder, low vforwunden, oc her Lobuig wor tilldømbd 1) Lammet aabnende Livsens Kilde eller staaende over de fire Paradiskilder er et af de almindelighte Symboler paa Chriftus (jofr. 61. A. Divrons anførte Bærf Eide 68, 333); men her er det iffe blot et saabant, men tillige en Fremstilling af et Jertegn fra hellig Clemens's Legende, som endnu udførligere og tydeligere gjengives i Aarhus Capitels Segl (Nye Dffe Mag. I 129). Fortællingen derom lyder i Legenda aurea (Jacobi & Voragine Legenda aurea, rec. Graesse, editio 2da, Lipsiae 1850, 8vo, pag. 786) saaledes: Et cum ab iis didicisset, quod a sexto milliario aquam suis humeris deportarent, dixit fis: oremus omnes dominum nostrum Jesum Christum, ut confessoribus suis fontem in isto loco ac venas aquae aperiat, et qui percussit petram in deserto Syna et fluxerunt aquae in abundantia, ipse nobis laticem affluentem impertiatur, ut de ejus beneficiis gratulemar. Cumque oratione facta hinc inde circumspiceret, vidit agnum stantem, qui pede erecto quasi locum episcopo ostendebat. Bt intelligens dominum Jesum Christum esse, quem solus ipse videbat, perrexit ad locum et dixit: in nomine patris et filii et spiritus sancti in isto loco percutite. Sed cum nullus in isto loco, in quo agnus steterat, contingeret, ipse accepto brevi sarculo levi ictu locum sub pede agni percussit, et statim maximus fons erupit et in fluvium crevit. Af nordiske Kilder om bellig Clemens tunne jevnføres Ny firkehistoriske Samlinger I 186-191, Ett fornsvensk Legendarium 346-363.<noinclude><references/></noinclude> d16xz2j4gixwlewcusna7lf1z5pol2j 426944 426799 2026-05-31T15:02:42Z MGA73 457 426944 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|209}}</noinclude>Forben peger paa en fremvældende Kilde). Omskriften er: Secretvm. arvsiensis episcopi. + De fleste endnu bevarede Breve, som angaae Biskop Ejler af Aarhus og som have nogen Interesse, ere allerede trykte (Hüberz: Aktstykker vedkommende Staden eg Stiftet Aarons I, Hadorph: Sroenste Rimfrenifer. Bilag, Side 334-338); her meddeles som Bilag blot et Forlig, der af ham tilligemed det øvrige Rigsraad Blev maglet mellem Stong band og gr. Lutrig Nielsen Rosenkrouds, og som vel allerede tidligere findes andensteds omtalt, men, saavidt vides, ikke truft. Wij Jens Brostorp meth Gudz nade erchebiscop i Lund, Sueriges første oc pamens legate, Garll vbi pwn, Niels i Miborg, Epler i Aro, Hartuick i Ribe, mech samme nabe bifcoppe, Niels Schaue electus confirmatus i Roskilde, Jeip Morthenssøn prier i Antworstow, Oluff abbet i Sorce, Erick Otsson, Strange Nielsson, Arell Lagesøn, Johan Ore, Correfit Rønnow, Erick Agefsson, Anders Jacobsen, Pauell Laxman, Heneidy Meyenstorp oc Bengt Bilbe, ribbere, Effuerd Grubbe aff wabn, rigens rad vbi Danmard, gere wittherligt fore alle, nerwæcenbes oc kommescullendes, meth thatte wort obne breff, at wij alle nerwærenbed hoff wore, soghe oc horde, at her Lebuig Nielsen riddere talebe haghborn første koning Hans etc., wor tare naduge herre, till om Riber Roth, fom han fagde segh athaffue ipant meth mere [tale?] etc. Tha fagbe for workære naduge herre segh or athaffue nogher tiltall till hanom om nogher fagher, oc lod han tha forlydhe eeth thingswidne aff Slucharisthing befeygld meth harithend incengle, at for her Lobuig bade wæret hans nades fathers oc hans nades fridløseman vdi two oc trætywoge aar; oc sammeledes at han hade basthet, bundhet, stocket oc blocket Pether Ericsson or wolferde honom omer mange bymarder, low vforwunden, oc her Lobuig wor tilldømbd 1) Lammet aabnende Livsens Kilde eller staaende over de fire Paradiskilder er et af de almindelighte Symboler paa Chriftus (jofr. 61. A. Divrons anførte Bærf Eide 68, 333); men her er det iffe blot et saabant, men tillige en Fremstilling af et Jertegn fra hellig Clemens's Legende, som endnu udførligere og tydeligere gjengives i Aarhus Capitels Segl (Nye Dffe Mag. I 129). Fortællingen derom lyder i Legenda aurea (Jacobi & Voragine Legenda aurea, rec. Graesse, editio 2da, Lipsiae 1850, 8vo, pag. 786) saaledes: Et cum ab iis didicisset, quod a sexto milliario aquam suis humeris deportarent, dixit fis: oremus omnes dominum nostrum Jesum Christum, ut confessoribus suis fontem in isto loco ac venas aquae aperiat, et qui percussit petram in deserto Syna et fluxerunt aquae in abundantia, ipse nobis laticem affluentem impertiatur, ut de ejus beneficiis gratulemar. Cumque oratione facta hinc inde circumspiceret, vidit agnum stantem, qui pede erecto quasi locum episcopo ostendebat. Bt intelligens dominum Jesum Christum esse, quem solus ipse videbat, perrexit ad locum et dixit: in nomine patris et filii et spiritus sancti in isto loco percutite. Sed cum nullus in isto loco, in quo agnus steterat, contingeret, ipse accepto brevi sarculo levi ictu locum sub pede agni percussit, et statim maximus fons erupit et in fluvium crevit. Af nordiske Kilder om bellig Clemens tunne jevnføres Ny firkehistoriske Samlinger I 186-191, Ett fornsvensk Legendarium 346-363.<noinclude><references/></noinclude> 5i09ilfqcf0ohvp22qkl35mnj69ogyk 104 106473 426800 2026-05-31T13:58:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|210|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>tillbombb albøde mod bonden oc kongen fore then fagh; fammeledes hade oc her Loduig straffuet hans nades dom vdi horfaeff fore mene folket, builket hans nade forwand hanom fore, at han hade giord hans nade vreth vdi, meth andre flere skyldinger, hans nade ther till hanom hade etc. Om huilche alle forte sagher forne wor naduge herre oc her Loduig gaffue them paa bode fidher i retthe fore off. Tha bad her Erick Otsson, at forte wor kære nadige herre wilde lade forhandle forne sagher them emellom till myndeligheed, huilket hans nade (fore) forte her Ericks bøn schyld nadelige wnthe oc tillodh. Tha worde ther werdugft oc werdug fæthre ercebiscop Jens i Lund oc bifcop Karll vdi Fywn, her Erick Diffen oc her Henrick Meyenstorp tilneuffnde, oc the talede hans nade oc her Loduig swo emellom till myneligheed, at forte wor naduge herre schall haffue igen alle the pantebreff, som her Loduig hade vppa Ribe oc andre kronene læn, han talede vppa, or her Loduig skulle haffue Nerrehærit oc terbærit i Boerbsyzell vbi pant fore halfftredietusent mar i fin leffdage vafløsb oc vdhen alle thonge, huillchet her Loduig ydmygelige bad wor kare naduge herre om, oc bad of bielpe fegb, som rij oc giorde, oc hans nade fore afled wore ben schylb nadelige oc fwo tillodh i alle made, som forscreffuit ftaar. De ther pa gaff hans nade for her Lodaig wenschab, fwo at alle fagher oc ord, som hand mades father, hand made or her Loduig ber till dags emellom wæret hade, skall wære aldelis afftaldne till een fuld ænde oc aldrigh meer opbragis pa nogber fidbe fran thenne dag i nogher made. De antwordethe hans made werdug father bifcop Garll i Fyron alle the breff or schrifft, som hans nabe hade emod her Loduig, oc han stall them fro beware, at the en sulle komme her Loduig till stade i nogher made effther thenne dag, men schall them forderffue i hans aafiwn. Sammelebis fall oc her Lobuigh innen fancti Dluffe dag nest. fommendes antworte for werbug father biscop Karl alle the pantebreff, som han haffuer pa fronene læn i negher made, oc han aname (?) aff her Lobuig alle swodane pantebreff till fegh oc fange hanom igen for wor kære nabuge herris pantebreff pa forte is harith fore forte is marck, efftherthij som forfcreffuit staar. Till hues widnesbyrd her om haffue wij alle forte ladhet henge wore secreth oc incengle næbben fore thatte wort obne breff, fom giffuet ær vbi Købendehaffn leurrbagen neft effther afcenfionis bominj anno eiufdem millefimoquadringente- fimooctuagesimoserto. Original paa Bergament med Huller til nitten Segfremme. Bistop Hartvigs, Hr. Corfits Rennovs, Hr. Erif Aagesen Thotts, Hr. Bent Billes og Evert Grubbes Segl findes endnu berunder (hint i rødt, disse i ufarvet Box), men af de øvrige er der fun Stumper af Seglremmene tilbage. XIV.<noinclude><references/></noinclude> 6o0fr9ial5cyv867z7ynpn9j0oq52tc 104 106474 426801 2026-05-31T13:58:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds andet Hefte.|211}}</noinclude>Andet Bindo tredie Hefte. XIV. Efterretninger om Jørgen og Chriftoffer Dybvad. (Slutning). 211 Da det var den almindelige Mening, at D. Jorgen Dybvad var falden ved egen Sfold, og at en retfærdig Gjengjeldelse havde truffet ham for den Adfærd, man mente, at han tidligere bavde vist imod emmingfen), foo bar man beller iffe fonderlig tilbøjelig til at beflage bam eller til at tage fig af band Sonner, hos hem man neppe uden Grund troede at gjenfinde Faderens lidet elskværdige Karakter. Dette gjaldt navnlig den eldste og uden Sammenligning bedst begavede af dem, Cbriftoffer Jorgensen Dybvad. Denne var født 1577 eller 78. Begavet med et let Nemme og lyst til Studeringerne blev han Student i en ung Alder. Allerede 1594 og følgende Aar finde vi ham som Respondens ved Disputatser, som Faderen holdt). Til Nytaarsgave 1596 for fin Fader og andre fluderende uusfaller, faasem hand Later Niels Begusen), Broderen Jørgen og dennes Lærer, E. Laurentii, samt et Par unge Slægtninge, forfattede han en Samling latinske Digte, der endnu bevares i Afskrift, under folgende Titel: Carmen Da det ikke er uden Interesse at fjende Samtidens Opfattelse af Sagen og dens Dom om Udfaldet, skal ber anføres nogle Ytringer, som findes i utrykte Breve fra M. Hans Staffeusen (Stephanius), Professor i Dialektik, der imidlertid som Biskop Vinstrups Svigersøn maaste not var forud indtaget imob Dybvab. Den 20 Marts 1607 strev han bl. a. til M. Mogens Madsen, Biskop i fund: „De Doct. Dybvadio aliquid intra paucos dies audietur, qui hodie per me et M. Chr. Longoburgium citatus est, ut cras ad horam 8, in consistorio nostro rationem reddat carum thesium, quas per hosce annos proximos publicavit, in quibus Serenissima Regia Majestas esse putat quædam, quibus ipsius Majestas notetur et aliquo modo lædatur. Donet ipsi (: Dybvadio) Deus meliorem mentem". Den 10 Maj 5. A. skrev han til M. Laurits Stavbo, Biskop i Stavanger: Jam nova, quorum forsitan communicatione delectaris. Doct. Georgius Dybvadius mense Martio in consistorium nostrum, mandante Regis nomine Cancellario, et Rectore Finckio procurante, per me et M. Christianum Longoburgium legitime citatus, coactus est reddere rutionem Thesium quarundum suarum, quas per hosce annos proximos edidit, de quibus Serenissimus Rex per Johannem Bielke gravem coram Senatu Academico instituit adversus Dybvadium accusationem; cumquc non haberet miser, quo se excusaret, quanquam protestaretur, se bono ac simplici animo eas Theses scripsisse, dic 11 Aprilis lata sententia, Professione sua privatus est, vix unquam restituendus. Nam captum est de successore deliberari, sed nihil, quod sciam, de quoquam adhuc conclusum, nisi quod quorundam conjecturis Mag. Conradus ad id muneris ut omnino maxime idoneus designetur. Non desunt, qui dicant, in Dybvadii causa singulare judicium Dei elucere, ut qui author fuerit olim ejiciendi ex Academia Hemmingii" (Egenhændige Koncepter i Kallife Samf. 512. 4). 2) Se foran, Side 112-13. 3) Om benue findes Oplysninger foran, S. 114-16. Hertil fan endnu føjes, at Universitetets Anbefaling for ham til Lensmanden og Raabet i Lanbefrone bevirkebe, at han blev Sognepræst sammesteds; thi ifølge Cawallin, Lunds Stifts Herbaminne, III, 270, forefommer han allerede i December 1600 som Præft i Landskrone og Provst i Rønneberg Herred.<noinclude><references/></noinclude> e9xlykm1k5icg6fa8nquex72dqi2a37 426945 426801 2026-05-31T15:04:20Z MGA73 457 426945 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|211}}</noinclude>XIV. Efterretninger om Jørgen og Chriftoffer Dybvad. (Slutning). Da det var den almindelige Mening, at D. Jorgen Dybvad var falden ved egen Sfold, og at en retfærdig Gjengjeldelse havde truffet ham for den Adfærd, man mente, at han tidligere bavde vist imod emmingfen), foo bar man beller iffe fonderlig tilbøjelig til at beflage bam eller til at tage fig af band Sonner, hos hem man neppe uden Grund troede at gjenfinde Faderens lidet elskværdige Karakter. Dette gjaldt navnlig den eldste og uden Sammenligning bedst begavede af dem, Cbriftoffer Jorgensen Dybvad. Denne var født 1577 eller 78. Begavet med et let Nemme og lyst til Studeringerne blev han Student i en ung Alder. Allerede 1594 og følgende Aar finde vi ham som Respondens ved Disputatser, som Faderen holdt). Til Nytaarsgave 1596 for fin Fader og andre fluderende uusfaller, faasem hand Later Niels Begusen), Broderen Jørgen og dennes Lærer, E. Laurentii, samt et Par unge Slægtninge, forfattede han en Samling latinske Digte, der endnu bevares i Afskrift, under folgende Titel: Carmen 1) Da det ikke er uden Interesse at fjende Samtidens Opfattelse af Sagen og dens Dom om Udfaldet, skal ber anføres nogle Ytringer, som findes i utrykte Breve fra M. Hans Staffeusen (Stephanius), Professor i Dialektik, der imidlertid som Biskop Vinstrups Svigersøn maaste not var forud indtaget imob Dybvab. Den 20 Marts 1607 strev han bl. a. til M. Mogens Madsen, Biskop i fund: „De Doct. Dybvadio aliquid intra paucos dies audietur, qui hodie per me et M. Chr. Longoburgium citatus est, ut cras ad horam 8, in consistorio nostro rationem reddat carum thesium, quas per hosce annos proximos publicavit, in quibus Serenissima Regia Majestas esse putat quædam, quibus ipsius Majestas notetur et aliquo modo lædatur. Donet ipsi (: Dybvadio) Deus meliorem mentem". Den 10 Maj 5. A. skrev han til M. Laurits Stavbo, Biskop i Stavanger: Jam nova, quorum forsitan communicatione delectaris. Doct. Georgius Dybvadius mense Martio in consistorium nostrum, mandante Regis nomine Cancellario, et Rectore Finckio procurante, per me et M. Christianum Longoburgium legitime citatus, coactus est reddere rutionem Thesium quarundum suarum, quas per hosce annos proximos edidit, de quibus Serenissimus Rex per Johannem Bielke gravem coram Senatu Academico instituit adversus Dybvadium accusationem; cumquc non haberet miser, quo se excusaret, quanquam protestaretur, se bono ac simplici animo eas Theses scripsisse, dic 11 Aprilis lata sententia, Professione sua privatus est, vix unquam restituendus. Nam captum est de successore deliberari, sed nihil, quod sciam, de quoquam adhuc conclusum, nisi quod quorundam conjecturis Mag. Conradus ad id muneris ut omnino maxime idoneus designetur. Non desunt, qui dicant, in Dybvadii causa singulare judicium Dei elucere, ut qui author fuerit olim ejiciendi ex Academia Hemmingii" (Egenhændige Koncepter i Kallske Samf. 512. 4). 2) Se foran, Side 112-13. 3) Om denne findes Oplysninger foran, S. 114-16. Hertil fan endnu føjes, at Universitetets Anbefaling for ham til Lensmanden og Raabet i Lanbefrone bevirkebe, at han blev Sognepræst sammesteds; thi ifølge Cawallin, Lunds Stifts Herbaminne, III, 270, forefommer han allerede i December 1600 som Præft i Landskrone og Provst i Rønneberg Herred.<noinclude><references/></noinclude> e8bycer9eki753pqqoic3f4zl8b7p7k 104 106475 426802 2026-05-31T13:58:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|212|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Carmen naivertxóv, xenii vice domesticis nostris, literis operam impen- dentibus, datum et scriptum a Christophoro Georg. Dybvad. Non. Jan. Anno CIO IO IVC¹). Aaret efter, endnu iffe tyve Aar gammel, begyndte han sin offentlige Forfatter. virksomhed med følgende Skrift: Lucilii Annæi Senecæ sententiose dicta, ex libris eius, quos iniuria temporum nobis non inuidit, excerpta, Studio et opera Christophori Georgii Dibvadii. Accesserunt ex M. Annæi Senecæ Cordubensis Tragoediis flores. Hannoviæ apud Guilielmum Antonium, impensis Henrici Waldkirch ciuis et bibliopolæ Hafniensis. 1697. 8. (200 Sider). Skriftet er tilegnet Demkapitlet i Lund, navnlig som Taf for de Tjenester og den Belvilje, det havde vist imod Forfatterens Fader; men det omtales ikke nærmere, hvori disse Tjenester have bestaaet. Efter denne Lærdomsprøve funde Christoffer Dybvad indstille sig som Anfeger om det faafaldte fongelige Rejseftivendium, der var 100 Daler i fire or. Herem findes folgende i Acta Consistorii, 23 Oftober 1598. Dilivadius petit Stipendium regium pro filio Christophoro. Epi- scopus concessit ipsi, modo non fieret cum alterius injuria. Postea simpli- citer omnium suffragio conclusum, at Christoffer Dibvad skal haffue Stipendium efter Conradum2), naar hand holder Fundaßen oc promoveres oc giffuer fin Obligas, oc at Soffren Svaning mo fiden vereb neft; ita tamen ut consulatur Cancellarius. Nu yndte Christoffer Dybvad sig da at tage Magiftergraden, faa ban allerede i Begyndelsen af det næste ar funde begive fig paa Reifen, faaledes som felgende Kvittering vifer, fom Faderen udstedte paa den allerede bortrejste Send Vegne: Kiendes ieg Jørgen Chriftoffersen Dibuab, at ieg haffuer opborit aff de penning, Kong. Maiestet naadigste haffuer forskickit til de studenter, som vden lands stal studere, et hundrit daller aff heberlig oc hoilert mand, D. Anders Christensen, oeconomo, for det tilkommendis aar, som begyndis til Paasche an. 99 oc endis til paafche anni 1600. Quor for ieg bannem quitterer, oc til vindisbyrd tracker mit fignet her neben for. Hafnia: 19 Febr. an. 15993). Der var ialt fire saadanne Stipendier, tre for Theologer og et for en Mediciner. Det var det sidstnævnte, som M. Chriftoffer Dybvad bavde, ialfald i de tre første 1) En Afskrift findes i Kongl. Bibliothet, Langebets Excerpter, Nr. 218. D. e. Conradus Aslacus (Stort stafsen eller Axelsen), ber siden blev Professor. Aar *) Orig. i Konfist. Arkiv, Patten 38. Sammesteds findes tvende lignende kvitteringer, daterede 10 Okt. 1601, þvorved Jørgen Christoffersen Dybvad bevidner, at han paa sin Sons Vegne bar oppebaaret af D. Anders Christensen 100 Dir. af de fire hundrede, som aarlig efter Kongl. Maj. Fundats udgives til fire Personer, som udenlands stubere. for Tidsrummet fra Baaffe 1600 til Paaffe 1601, og 100 Dir. for Tidsrummet fra Paaffe 1601 til famme Tid 1602.<noinclude><references/></noinclude> lyd6ul8os6s95siyzmh5zhgmw65nfua 104 106476 426803 2026-05-31T13:58:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|213}}</noinclude>Andet Bindö tredie hefte. Aar af Stipendietiden). Da imidlertid i Begyndelsen af Aaret 1602 en Plads blev ledig i det filosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns Univerfitet, inledning of D. Niels Krago Forflyttelse til Forßanderposten i Soro, fegte D. Jorgen Dybvad at flaffe fin Sen den ledige Plabe, faaledes som felgende Zorbanding viser. Acta Consistorii, 26 Januar 1602. Proposuit Da. Vicerector de successore Cragij, et utrum in ipsius locum succedere posset M. Cunradus: cui suam suffragium tribuere singuli professores. D. Dibvadius pro filio suo Christophoro intercessit, ut ejus quoque ratio apud Academiam habeatur, qui locum aliquem jam obtinere posset. Nihil certi et definiti illi responsum. Smft., 3 Februar s. A. Deliberatum est, quidnam respondendum esset D. Dibvadio petenti locum pro filio in Academia. Existimarunt, non consultum esse, ut hoc tempore ad ullam professionem in hac schola admittatur. Habendam potius rationem hoc tempore M. Cunradi et M. Christierni (Johannis Ripensis), qui nunc præsto sint, et quorum opera magis usui esse possit Academiæ, eo quod linguarum et theologiæ studiis operam navarint. Resultatet blev, at M. Kort Aslaksen, der hidtil havde været Professor Pædagogicus, rykkede op til den græfte Lærerstol, som D. Niels Krag hidtil havde beklædt, og at M. Christen Hansen (Riber) blev hans Efterfølger som Professor Badagogicus. Det var første Gang, Chriftoffer Dybvad forgjæved tilbød Universitetet fin Tjeneste, men det blev ikke den sidste. Han forblev imidlertid i udlandet, idet hans Stipendietid endnu ikke var udløben). I Aaret 1602 træffe vi ham i Leiden, hvor han fermodentlig alt i længere tid bavde opholdt fig; her har hatt fandsynligvis ogfaa famane ar taget Doctorgraden i Medicinen. Nex forevrigt viser hans Forfatter. virksomhed, at han nok saa meget gav sig af med de mathematiste Fag, der i ældre Tid betragteded som hjælpevidenskaber for Medicinen. Dan udgav nemlig folgende ret matfelige fift Decarithmia Ded er Thinde-Regenskab. Lerer formedelst en wbehor lettighed ath fuldende al regenskab, som vnder mendisken kand forfalle, foruden ath bruge bröden tal. Beskreuen af Christopher Dibvad Lege-mester och ¹) en Brotokol over Stipendiarii Regii (i Konst. Arkiv. Nr. 39) findes anmærket, at Christoffer Dybvad i de tre første Aar havde det medicinste Stipendium. men i det sidste Aar (1603) et theologist. En saadan Overgang var ellers uden Exempel; den staar for. modentlig i Forbindelse med baus Ansøgning (1602) om et Professorat i bet filosofiffe Fakultet, som han maaffe snarere ventede at opnaa, naar han ogsaa lagde sig efter andre Bidenskaber end Medicinen alene, eller idetmindste fit udseende af at gjøre det. Jfr. Acta Consist. 28 Sept. 1603: Retulit (Vicerector) etiam, Dn. Abrahamo (de Cardes) designatum esse Regium Stipendium proximo Paschate vacans post D. Christ. Dibvadium". Danske Mag. [4] II. 3. b<noinclude><references/></noinclude> 1s0zmwfrrjljx4fgxktqdky3pd8f46u 104 106477 426804 2026-05-31T13:58:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|214|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>och viskunstener. Prentit i Leyden i llolland af Christopher Guyot i Salomons Tempel. 1602. 8. (44 Sider)¹). Skriftet, der er trykt med latinske Typer (Antiqua), er i sproglig henseende af Interesse derved, at Forfatteren har søgt at opfinde danske Ord for de dengang og tildels endnu brugelige mange fremmede mathematiske Kunstord. Saaledes brugte han: Udom eller udkomst for Product, Trehist for Triangel, Gierning for Exempel, Leoning for Residuum (Rest), Saa ofte for Quotient, Beendig for Definition, Fremgang for Progression, Slau for Species, Jenlighed for Unitas (Enhed), Brødental for Fractus numerus, Nolegging for Expositio, Begynd for Integer numerus, fammenfeie og Sammenføien fer addere og Addition, fratage og foraging for fubtrahere og Subtraction, forøge eller formere for multiplicere, dele og Deler for dividere og Divisor, Firbiørnet-rod for Radix quadrata, Rel-biernig for rectangular, Stolinie (: Staalinie) for Linea perpendicularis, Firkant for Quadrat, Grundline for Basis, Flade for Planum, Storlighed for Quantitas, Ibinde Regnskab for Decarithmin (Regning med Decimaler). Desuden giver Striftet maaske Oplysning om den Tids Udtale, idet Forfatterens Skrivemaade minder temmelig stærkt om den jydske Mundart, skjønt Christoffer Dybvad jo var født i Kjøbenhavn og maaske neppe nogensinde havde sat sin Fod i Jylland. Han skriver saaledes: beffrouen, Jenlighed, ien, Slau, ellewe, stor (staar), forsto, belor, mo, gor, Zilgyft, bela (betage). trei, tener (tjener), Louning, odkroued (udkræves), flei (fate), tele (talle); brb (bel) bruges for Bindeordet at, f. E. „brar wdi fand merkis, ded alle renskaber" o. f. v. Om den Opgave, Forfatteren i sproglig Henseende havde sillet sig ved dette Strift, udtaler ban fig i felgende artige og mark. værdige Tilegnelse til Biskop Binstrup): # Den videberömt och Höiler man Doctor Peder Hansen³) Vinstrup Erkebisp i Danmark, Biskop over Selands stict, och Lösmester i den Hellige Schrift i Köbenhagens Höi Schole, ynsker Christopher Jörgensen Dibvad Lycke, med sielens och legoms languarinde sundhed. Gunstige Herre och Patron, der er mange orsager, som hauer henegit mig ath lade ditte mit lident skrift comme til lysit. Förste er denne stof's rigdom, som saa ouerflödig nytte förer med sig for atskillige folek i deris nering, handel och vandel; hauer derfor icke ville wndholle mine 1) Baa Titelbladets Bagside findes en bollandft Sonnet „Tot den Eerweerdighen Hoochgheleerden Heere Christophorum Dibvadium, Doctor der Medicinen", af Petrus Cornelii Houtenus, Stud. Med. et Math. 2) Det er kangebet, der paa denue Maade taratteriserer Dybvads Fortale (Subms Samıl. I. 3 . S. 151-52). J N. M. Petersens Bidrag til den danske literaturs Historie findes Striftet end itte nævnt. 3) Skal være: Jensen.<noinclude><references/></noinclude> a6s3g8du63zmgyz59cwys37bqrpb7ma 104 106478 426805 2026-05-31T13:58:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|215}}</noinclude>mine Lands-mend saadan en skat, som Nederlenderne hauer verit forerit med af den höilert mand, M. Simon Steuin, sin Excellentijs Greu Mouritz af Nassou viskunstener och Scholemester; men same stof forbedert och forandert, efter voris ringe formue, och gode tycke, til Faderlands almindelig nytte och gauen. Den tuedie hauer verit om ath forsöge voris Danske sprogx rigdom eller arremmod; huor ieg hauer merkit, ath i voris sprog skulle al saa vel kunne alle skarpe paafunder bliue beskreuit, som i nogit andit. Ded er vel vist, ded Termini artium sum di kalder (ded er kunsters nauen) falder nogit selsam her vdi, dog wbekende tingister mo haue wbekende naun, huelkit vonen kand alsamen forbere. En viskunstener var der gandske ille vid, skulle han icke bruge i Latinske sprog andre ord, end som hus Ciceronem findis, men her vdaf er nock sagt for dend forstandig. Ded begerer icg aleniste af de mectige Danske, ded de holler mig min vildfaring til beste, som skulle kunne forfalle i stauen, eller andre egenskaber voris sprogx, ansit ded ieg her i fremmit land ingen hauer som ieg kand rette mig efter, icke heller er her böger ath bekomme. Den tridie gaar eder, min gunstige Herre och Patron, an. Thi ieg hauer lenge verit storligen forbundit til eder, formedelst mange velgierninger, som mig af eder paa adskillige tider er vederfaren, och i synderlighed nu nyligen; hauer derfor tit och ofte verit omhögelig, hurledis ieg skulle kunne obenbare min sinds tacknemelighed, for saadane velgierninger, ded ieg icke skulle actis ath vere wtacknemelig. Er mig da, med lang söging, indfallen ditte for dend beste och bequemste veg om saadant ath fuldende. Skencker ieg derfor eder, min synderlige gode ven och Patron, ditte mit ringe arbeid, icke ded ieg acter ath baue betald eder der med. der min formue icke strecker sig om ath betale, men ath betegne min tacknemelighed for alt got, forholende ded ydermere i fremtiden ath forskylle. Beder ieg eder derfor ydmygelig, dedi tager denne ringe gane til tacke, och fremdelis forfremmer mig som i hauer altid giort. Her med eder Gud befalinde, di (sic) eder med höstrue och börn under sin beskyttelse, med languarende lifs sundhed beuare, ded i mofte se paa eders börnebüro ieris hiertens glede och lyst. Amen. skreuen til Leyden i Holland 12. Septemb. 1602. Rear D. Chriftoffer Dybvad tilegnede Biskey Binftrup fit Strift, faa var det vistnok hans Hensigt at vinde Bispens Stemme ved en fremtidig Besættelse af en Professorpok, og at bringe bam til at glemme Stridighederne med band Fader. Imidlertid havde han dog ikke bedre held end tidligere, da i Aaret 1603 en Plads aabnede sig i det medicinske Fakultet ved D. Anders Lemvigs Død, og det uagtet Lagevidenskaben Bb 2<noinclude><references/></noinclude> qzb910ki28x0s2hlsnjerbdexnb5ufa 104 106479 426806 2026-05-31T13:58:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|216|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Lægevidenskaben var det Fag, som han isærdeleshed havde dyrket. Herom indeholdes følgende i Acta Consistorii, 29 Jun 1603. Legebantur literæ D. Gellii (Sasceridis) ad Rectorem et Professores: erant petitoriæ, ut vocaretur in Academiam cum propter parentem 1), tum propterea quod stipendiarios Regiæ Maiestatis fuerat. Referendum esse prius ad Magnificum Dn. Cancellarium. Deinde D. Georgius (Dibvadius) pro suo filio locum petebat. Censebant etiam id referendum esse ad Can- cellarium magnificum. Smt.. 18 Juli f. A. Proposuit Dn. Magnificus (D. Nic. Theophilus) de Dn. D. Gellio, quod esset recipiendus in locum secundi Medici; et colligebantur vola professorum, qui omnes unanimiter vota dabant ex consensu Magn. Dn. Cancellarii. Det var altsaa, som det synes, nærmest Kandler Christen Friis's Bilje, der gjorde udslaget til fordel for D. Gellius Sascerides. For et fremtidigt Tilfældes Skyld maatte Dybvad derfor se at vinde Kandlerens Opmærksomhed. Dette søgte van da ogsaa samme Aar ved at tilegne ham et mathematisk Skrift. J Leiden, hvor han fremdeles opholdt sig og, som det synes, ganske var bleven som hjemme, udgav ban nemlig 1603 felgende toende Skrifter: C. Dibvadii in Geometriam Evelidis prioribus sex Elementorum libris comprehensam Demonstratio Linealis. Ad Christianum IV. Serenissimum Danie et Soptentrionis Regem. Arnhemii Geldriæ. Apud Johannem Jansonium. 1603. 4. (100 Sider). C. Dibvadii in Geometriam Evelidis prioribus sex Elementorum libris comprehensam Demonstratio Numeralis. Ad Christianum Friis, Cancellarium Regium. Lugduni Batavorum. Ex Typographeio Christophori Guyotij. Impensis Joannis Joannidis Bibliopolæ Arnemensis. 1603. 4. (72 Sider). benigten med disse Strifter var, efter forfatterens ytringer, at gjere Evklids Bærk, der var for stort og kostbart for de fleste, mere tilgjengeligt ved passende Udtog og kommentar. I tilegnelsen til K. Chriftian IV. (dat. Leiden 1 Novbr. 1603) anpriser Dybvad Mathematikkens Betydning, og benviser til Kongens Bygningsarbejder i Kjøbenhavn, ved Slottet, Universitetet og Stadens Volde, der beviste, at han havde Dje for de mathematike Studiere praftiste Bigtighed. Tilegnellen til Gbr. Friis, der ligeledes indeholder en Fremiilling af Mathematiffeus Basen og Betydning, Rutter Forfatteren med at anbefale sig og fine Studier til Kanslerens Beskyttelse: „sub umbone itaque et tutela tua cum vniuersa Regni nostri studia eorumque Professores conquiescant, nullius quam tuo patrocinio me meosque hos conatus melius et tutius committi aut credi posse existimabam, cuius constantem erga Musas bene- uolentiam tot annorum in doctos fauor demonstrauit". I Tilskriften nævner Forfatteren blandt ¹) M. Johannes Sasceribes († 1594), der havde været Professor i Hebraisk.<noinclude><references/></noinclude> pwy75ux5cl07zoq7j2z4ym4o83j59t3 104 106480 426807 2026-05-31T13:58:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|217}}</noinclude>blandt Samtidens udmærkede Mathematifere, Profesfer Thomas Finde i Kjøbenhavn, og omtaler tre yngre Mænd, der bavde gjennemgaaet hans Arbejde og staaet ham bi meb famme, deriblandt 3ergen Buyren fra Kjobenhavn, der famtidig opholdt sig i Leiden. Skrifterne ledfagedes af endel redigte til Forfatteren, der kaldes „Danorum splendor" og bejlig roses for fine Arbejder. Disse Vers ere af de mest ansete Professorer og lærde ved Leidens Universitet, og vise, at Dybvad ikke alene havde erhvervet sig et stort Bekjendtskab men ogsaa en betydelig Anseelse. Den ved ovennævnte Skrifter begyndte Bearbejdelse af Evklid fortsatte og fuldendte Dybvad senere ved følgende tvende Skrifter: C. Dibvadii in Arithmeticam rationalium Euclidis septimo, octauo et nono Elementorum libris comprehensam demonstratio, ad Jacobum 1., Magnæ Britaniæ, Franciæ et Hyberniæ Regem. Arnhemii Geldria. Apud Johannem Jansonium. 1605. 4. (80 Sider). C. Dibvadii in Arithmeticam irrationalium Euclidis decimo Elementorum libro comprehensam Demonstratio Linealis et Numeralis, ad Henricum, Wallis Principem, Regnorumque Britanniæ Magne, Francia et Hybernia heredem. Arnhemii Geldriæ. Apud Johannem Jansonium. 1605. 4. (200 Sider). Tilegnelsen af det første Skrift (dat. Lugduni Batavorum 20 Decbr. 1604 St. n.) indeholder en Looprisning af Rong Jakobs videnskabelige Indigter, og Dybvad bemarker, at det var bane Benfigt med det første at begive sig til England. - Ogfaa disse Skrifter ledsagedes af redigte of hollandske lærde. Efter en idetmindste syvaarig Fraværelse fra Hjemmet vendte D. Christoffer Dybvad 1606 tilbage. Den allerlængste om iffe den hele Tid havde han tilbragt i Nederlandene, og Opholdet her bar sifferlig haft en blivende Indflydelse baade paa bane politiske og religiofe Stemning. Det noje Kjendas til Nederlandene store politiske Frihed og det demokratiske Præg, dette Lands Forfatning havde, maatte aabne bond Djue for Manglene ved Danmarks udpræget arißoftotiske forfatning; gi religios Henseende var han bleven fuldkommen indtaget for Zwinglis Opfattelse, der netop i disse Aar ved Professor Arminius († 1609) blev herskende ved Universitetet i Leiden i Modsætning til den ellerd almindelige falvinististe Betragtning, og fremfaltte de befjendte beflige religied-politiste Etridigheder i Nederlandene. Dog vegtede Dybvad fig vel for i hjemmet at komme frem med sligt; som Læge og Mathematiker behovede ban egfaa mindre at iutlabe fig paa religiose porgsmaal. Men de Codagelser, der senere gjordes blandt hans Papirer, vise tydeligt nok, at han har været Arminianer, om ifte fuldkommen Naturalist. Det er ikke vekjendt, om han efter sin Hensigt i Aaret 1605 er kommen til England. Hjemrejsen til Danmark skete ialfald fra Nederlandene af til Norge, hvorfra han gjennem Sverig og Skaane drog til Kjøbenhavn. Her udgav han ikke længe efter sin hjemkomst følgende Skrift: C. Dibvadii Problema de arcuum ex trianguli apicibus descriptione formå Dati comprehensum. Ad D. D. Professores Academiæ Hafniensis. Ilafniæ, excudebat Henricus Waldkirchius. 1606. 4. (44 Sider). Paa<noinclude><references/></noinclude> 2co9iw4s8gdymlbhzkrpdd05m3sqzlu 104 106481 426808 2026-05-31T13:58:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|218|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Pan Grund af de fjobenhavnske Bogtrykkeriere mangelfulde tilstand maatte Dybvad med egen haand tegne næsten alle de i Skriftet forekommende geometriske Figurer de trykte Exemplarer af Bogen, builfe Tegninger ere meget kirlig udførte. Wen Besværligheden og Bibeleftigheden af dette Tegnearbejde foranledigede, at han forbigik endel Problemer, som han ellers vilde have medtaget. Dedicationen til Kjøbenhavns Universitets Neftor (D. Jorgen Dybvad) og Brofesserer (blandt hvilke ban især anbefaler sig til Biskop Binstrup og D. Hans Povlsen Resen, som ban i starke, men neppe i famme Grad oprigtig mente, Udtryk taffer for deres Belgjerninger imod ham) indeholder adskilligt, der kan tjene til Belysning af Forfatterens Karakter. Wrlighed og Oprigtighed synes just iffe at have hørt til de fremtrædende Træk i denne; ialfald vil den, der fjender Dybvadé fenere politike Projecter, iffe faa Indtryffet beraf ved aoningen af felgende ringer: Simplicitas mihi & naturà & educatione & consuetudine est major, quàm quod ejusmodi norim consuere Schemata Politica; quæ licet hac tempestate parùm sit tuta, tam insanâ hominum ambitione, tot calumnia- toribus in deterius recta torquentibus, sapeque mihi luculente fuerit fraudi; quia tamen Vir bonus firmius solatium conscio pectore concipit, si per eam obtrectationis livorem sustineat, quam si per subdolum aliquem astum vexetur; stat ea apud me firme sententia, malle ob recte facta audire malè, quam ob perperam benè mihique abundè sat erit, si ob res benè gestas, aliundè invidia non confletur. Det var almindelig Stif, at naar nogen havde dediceret et Skrift til Universitetet, fif ban en Borering; og da Profedforerne samtidig havde modtaget et andet Bærk, der var tilegnet dem af Dr. jur. Paul Cypræus i Slesvig, blev der Spetgemaal om, hvad man fulde give disse erfattere. 3 den Auledwing indeholder Acta Consistorii følgende under 5 April 1606: Om en bog, der er dedicerit Universitetett de jure connubiorum. Om D. Christophoro Dihaadio, som hafide dedicerit Universitetett fin bog de triangulis. Dabitur Doctori Cypreo ett Grebeng paa 30 eller 40 br. for sin bog eller en Solfffande. Conclusum: Doctori Cypren en Solfffande paa 40 dr. dabitur for fin bog de jure connubiorum, sem hand haffuer dediceritt Universitati. Doctori Christophoro Dibuadio fall foreris for fin bog 6 Roſennobell. Det er højst fandsynligt, at Dybvad just ikke har felt fig fmigret ved den Forskjel, her gjordes mellem de tvende Forfattere; imidlertid var der jo ikke noget derved at gjøre, det gjaldt for ham at holde gode Miner med de højlærde for ved første forekommende Lejlighed at faa en Plads i deres Kreds. En saadan, skjønt ingeniunde den behageligste, frembød sig ved hans Faders Afsættelse, da der derved saavelsom ved M. Jon Jakobsen Venusins omtrent samtidige Befordring til Forstander i Soco fete en Oprykning, faa de tvende Pladser som Professor Pædagogicus bleve at besætte; denne<noinclude><references/></noinclude> 2fs1wttiefzi4l89yh6wtmtyplndr9l 104 106482 426809 2026-05-31T13:58:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|219}}</noinclude>denne temmelig ringe Stilling bar vel ikke sønderlig behaget D. Christoffer Dybvad, imidlertid maatte han dog bide i det fure ble og tilbyde Universitetet sin Tjeneste, Tjønt han neppe har gjort det med de venligste Følelser. Herom erfares følgende af Acta Consistorii, 16 Maj 1607. Retulit Magnificus (D. Thomas Fincke), D. Christophorum Dibva- dium obtulisse suam operam Academiæ, quocunque modo admitti posset: et M. Nicolaum, Scholae Sorensis Rectorem'), aspernatum fuisse pædagogi- cam professionem: M. Volfgangun (Rhuman) etiam stipendiarium regiam nominavit: et M. Tancredum, priuignum M. Jone2). Alij alios: M. Her- mannum (Nicolai), qui nuper promoait, Canutum Bieskium, M. Paulum Martini³), M. Casparum Malogiensem4) etc. Sed nihil adhuc est conclusum nominatim. Smit, 17 Juni f. A. M. Vulfgangus Johannis Rumannus, juramento præstito, ex consensu Magnifici Dn. Cancellarii, suffragiis omnium Professorum est declaratus Professor Pædagogicus. Quædam alia proposuit Rector de D. Christophoro Dibvadio, qui etiam operam academiæ obtulerat; sed nihil posse concludi putat, nisi conveniatur Regia Majestas. Obstabat etiam gradus doctoralis, ut non posset facile admitti inter Magistros. Smit, 18 Juli . . Actum est de successore infimi pedagogi. D. Christophorus Dibva- dius suam operam offert academiæ. Nominatus est M. Nicolaus Rector Sorensis apud Rectorem per Abelam uxorem D. Andreæ Christierni. Sed quia nihil constabat de ipsius mente, nec convenisset Rectorem aut aliquem professorum, jure qui respuisset condicionem illam sibi ante promissam et oblatam de professione pædagogica est præteritus. Tertio M. Hermannus, ad quem eligendum plerique omnes propendebant pro- fessores. Sed ante conveniendum Magn. Dn. Cancellarium. Sat. 20 Juli f. 2. Actum est de M. Hermanno, qui assumptus est ad professionem pædagogicam primam, lectis constitutionibus et juramento facto solenni, suffragiis omnium professorum. 1) M. Niels Jørgensen (Wrylæus) siden Lektor ved Lunds Domlirte, derefter Lærer for Christian IV's ældste Sou, Prinds Christian, og endelig Detan i Lunds Domfapitel († 1642). Han vil blive omtalt i det følgende. *) M. Tancredus Lælius (Dankert Vejel) var en Stissen af M. Jon Jakobsen Venusin. Han døde som anset praktiserende Læge i Kjøbenhavn. 3) M. Povl Mortensen Ostrup bebe 1619 som Biskop i Lund. Den siden saa bekjendte D. Kaspar Bartholin den ældre († 1629).<noinclude><references/></noinclude> r288y5ure881w1f9lcvqxv84qbtdb1z 104 106483 426810 2026-05-31T13:59:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|220|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>For tredie Gang havde Dybvad altsaa forgjaved tilbudt Universitetet fin Tjeneste. Fordi han var Doctor, funne man iffe bruge ham blandt Magistrene; men der var vel ogsaa andre Grunde; man ønskede neppe en ny Dybvad ved Universitetet, just fom man var bleven den gamle kvit. Dog bar vel kanslerens Mening været af størst Vægt i denne Sag. Vi behove ikke at fjende meget til Chriftoffer Dybvads Karakter for at vide, at han ingenlunde med Hengivenbed har fundet sig i fin Stjæbne, om ban end foreløbig havde Selvbeherskelse not til at dolge in harme, der naturligvid maatte forøges, naar han saa hen til den Dom, der var overgaaet bans Fader. Dog han var endun ikke 30 Aar og havde Lyst til at forsege sig blandt fremmede, hvor han hidtil havde nydt større Agt end i Hjemmet, og han besluttede derfor atter at gaa paa Rejser. beerfta han egenlig fi Midler dertil, er iffe befjendt. Universitetet forærede bom vel 6 Rofennobler'), men de skulde just ikke vætte langt. Mimeliguid har den lærde volger Rofenfrong, maafte af gtelse for Faderend fortjenester fom Theolog eller of prufen til Sonnens egen Lærdom, understøttet ham; ialfald udtalte D. Cbriftoffer Dybvad senere sin Erfjendtlighed for Belgjerninger, Rosenkrang bavde vist ham. J Efieraaret 1607 bar dan formodentlig atter begivet fig vaa Nejsen og er rimeligvis draget til Paris, Her var han ialfald i Maj 16102), og det Kjendskab, han senere viste til franske Stats- forhold, og vi maa desværre tilføje ogsaa til franske Lafter, tyder paa, at han længe bar opholdt sig i dette Land. Fra Frankrig begav han sig til Italien, hvor han den 27 Avgust 1611 blev indskreven ved Universitetet i Padua). Forst benimod Slutningen af Aaret 1612 synes han at være kommen tilbage til Danmark, medbringende fra udlandet et anseeligt Ry for udmærket Lærdom. Ved denne Tid blev atter en Post ledig ved Univer- sitetet, da den medicinske Professor D. Gellius Sascerides dode den 9 November 1612. Endnu engang maatte Dybvad forsøge fin Lykke og denne Gang har han, som det synes, ogfaa været støttet fra andre Sider. Professorerne havde glemt endel af Uviljen mod Faderen, faa at det endeg funde tjene Sennen til Anbefaling, at han var Sou af en Professor; men tilsidst strandede dog Dybvads Forhaabninger, og vistnok paa Sandler Christen Friis's ubejelige Modstand. Vi maa her hidsætte den udførlige men ikke uinteressante Forhandling, fom berem fertro i Konfiftorium. Acta Consistorii, 30 Januar 1613. Rector (D. Leonhardus Metznerus) senatui Academico 1. indicatum ivit, illustri Christiano Friis, Cancellario regio et Conservatori Academico, pro singulari in litteras et Academiam adfectu, nihil magis in votis esse, quam ut in locum b. m. D. D. Gellii subrogetur medicus, qui non modo Academia accurate docendo et subtiliter disputando, sed etiam feliciter curando cum adversa valetudine conflictantibus, suam operam adprobare posset. Quo quoque nomine nominatis a Magn. D. Rectore D. D. Matthia 1) Acta Consist., 30 September 1607. Arbusiensi *) Her skrev han nemlig 13 Maj b. A. i D. Oluf Worms Stambog (Kongl. Bibl.). Suhms Samlinger II. 3 . 6. 8.<noinclude><references/></noinclude> 6rca2bxgks265nyv1smntmau5jh6lc8 104 106484 426811 2026-05-31T13:59:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|221}}</noinclude>Arhusiensi et D. D. Gasparo Bartholino: jussi sunt Do. Professores, ut ordine pronuntiarent, utrum horum suo calculo maxime adprobandum censerent. II. Quod si in locum D. D. Gellii subrogaretur D. D. Gusparus Bartholinus, quisnam ad professionem pædagogicam potissimum esset admittendus? Tres enim esse, qui eam ambivissent, nempe M. Johannem Paschasium2), D. D. Christophorum Dilivadium et M. Erasmum Assenium³). Professorum itaque esse decernere, quis horum dignior, qui exambiat. Cl. et rev, D. D. Resenius præcundo attestabatur, raram D. D. Matthiæ in curando felicitatem passim dilaudari; de ejus tamen studiis perparum constare, quod hoc familiariter nunquam fuisset usus. Quantum ad D. D. Gasparum, se de ejus in re medica profectu nihil dubitare, ejusque rationem merito habendan; sed ita, ut animum et sententiam D. D. Matthia privata scriptione prius exquirendam censeret. Atque hæc ad primum punctum. Ad secundum vero momentum in hunc modum respondebat. 1. 1) D. Matthias Jacobæus, praktiserende Læge i Aarhus, fiben fgl. Livlæge (fe Worms Lexicon I., 485). Jens Paaste. Son af Niels Baaffe, der først var Slotsffriver paa Kiøbenhavns Slot og senere Proviantskriver paa Holmen (Wegener, A. S. Vedel. 2 Udg. . 57), forefommer, faavibt vibes, første Gang i Aar 1603, da han var Respondens ved en Disputats af D. Hans P. Resen (Wielandt, Nye Tidender 1736, S. 610). 3 September 1. A. tog han Baccalaurgraden under M. Hans Staffensens Defanat, og fit den 12 December 1605 et meget rosende Testimonium af denne, som findes indført i Stephanius's Brevkopibog, Ny fgl. Saml. 1390 Fol. S. 309-11. April 1606 begjærebe M. Jon Jakobsen Benusin i Konsistorium paa hans Vegne det tongelige Rejsestipendium til bam (Act. Consist.); bau fil det dog først senere, efter at han i Marts 1608 havde taget Magistergraden, og ban udstedte 13 Juni 1608 den sædvanlige Revers til Universitetet ved Stipendiets Modtagelse, hvori han forpligtebe sig til at studere Theologi og de gamle Sprog (Orig. i konsist. Act.). I Sommeren 1612 fom han hjem fra sin Udenlandsrejse. Hans senere Skjebne, da det ille Ipffedes ham at blive Professor, er mig itte befjendt. 3 Act. Consist. Iafes under 30 Decbr. 1622 den Bemærkning om en Bonde i Strøby (ved Kjøge), at ban holdt sig fri for Wgter „efter M. Jens Paaffes Tilladelse". Men Universitetet vilbe iffe erkjende benne Fritagelse for gyldig. Rasmus Eriksen Assens havde været D. Niels Hemmingfens Famulus i Roskilde. 1607 rejste han udenlands med Brødrene Jver og Jørgen Bind, og tog i September 1608 Magistergraden i Basel, esterat han havde forsvaret nogle fysiske Theses, som M. Kaspar Bartholin, der dengang studerede sammesteds, havde forfattet (le C. Bartholin, Janitores logici. Hafu. 1622). 1610 kom han hjem fra Ubenlandsreifen med de til hans Vejledning betroebe tvende adelige Ynglinger. 3 Oktober 1611 blev han foreslaget til at blive Professor Pædagogicus ved Universitetet; men D. Kasp. Bartholin blev ham foretruffen (Act. Consist.). Efterat Haabet om at blive Professor 1613 anden Gang var glippet for ham, blev han Læfemester i Theologien i Bergen, hvor han døde (fe Iver Vinds Autobiograft i Thottske Saml. 547. 8). 3 Kaspar Bartholins Logica major locupletata. Hafn. 1625, findes et latinst Poem af Erasmas Ericus Assenius. Forøvrigt har ban, saavidt vibes, ingen Strister efterladt fig. Danske Mag. [4] II. 3. Sc<noinclude><references/></noinclude> gr0213kgevc6k4n8j8u63h3t07glc9e 104 106485 426812 2026-05-31T13:59:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|222|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>1. Joh. Paschasium ab eo tempore, quo in Germaniam ultimo abijt, vix ad quenquam Professorum scriptitasse, se eapropter non scire, quænam studiorum ejus ratio esset: quin et addebat, ei pedagogia puerorum nobilium abande esse prospectum, a quibus etiam eum hoc tempore posse liberari vix crededat. 2. D. D. Christoph. Dibvadium hoe quic- quid est officii valde sollicite ambire; dignum etiam esse ob singularem eruditionem, qui exambiat. 3. M. Erasmum Assenium plusculos annos studiis Academicis operam dedisse, ingeniique specimen satis præclarum docendo tum in nostra Academia tum in exteris scholis edidisse; eapropter dignum esse, cujus etiam ratio habeatur. Ultimo M. Joh. Knofli 1) rationem quoque habendam addebat, tum ob singularem in docendo dexteritatem proximis diebus canicularibus Academie abunde adpro- batam, tum ob raras concionandi dotes. D. D. Conradus Aslachus in sententiam D. D. Resenii totus ivit, hac tamen cautione: D. D. Gasp. Bartholinum ad res Academicas magis aptum videri. Ad pædagogicam professionem quod attinet, statuebat, D. D. Christoph. Dibvadij rationem merito habendam; salvo tamen facultatis Philosophica judicio. Addebat M. Erasmum Assenium virum esse et præsigniter doctum et valde modestum, dignum eapropter esse, in cujus promotionem Academia sedulo incumberet. D. D. Thomas Finck suam sententiam suspendendam censuit ob causas Senatui Academico satis notas. Sed Senatu sententiæ pronun- ciationem urgente, ajebat, sibi videri ex usu Academico fore, ut ratio D. D. Gasp. Bartholini haberetur. Ad 2m autem punctum responsabat, se in partes D. D. Christoph. Dibvadij potissimum propendere, tum quod vir esset singularis eruditionis et modestiæ, tum quod pater professorem in hac Academia olim egisset. Cæteros etiam suo merito ad hoc quicquid est officii admitti posse, si D. D. Christoph. Dibvadius non admittatur; e quo numero M. Joh. Knoffium minime excludendum censebat, quippe qui singulori Academia: amore dignus esset, tum cruditio- nis tum modestia caussa. M. Wulfgangus Rhumannus in partes D. D. Bartholini totus propendebat. Ad professionem autem pædagogicam D. D. Dibvadium admitti posse, nisi facultas Philosophica obstet. M. ¹) Sen af St. Frederik II's poste Hofpræft, M. Christoffer Knoff. Bar 1613-17 Rektor paa Herlufsholm, siden Lærer for Prinds Frederi! (III).<noinclude><references/></noinclude> 3pcgukvlafma95xn33b98dg3m7y0yti 104 106486 426813 2026-05-31T13:59:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|223}}</noinclude>Unbet Binds tredie hefte. M. Joh. Alanus protestabatur, hujusce negotii decisionem non tam ad facultatis Philosophica professores, quam ad ipsos doctores, et potissi- mum ad Mago. Dn. Cancellarium pertinere. Quantum ad professorem pædagogicum: de eo nihil posse statui, antequam certum esset, quis in locum D. D. Gellij b. m. esset subrogandus. M. Chr. Longomontanus iisdem prope verbis, quibus M. Joh, Alanus, suam pronunciavit sententiam, quoad prius deliberationis membrum. De professore autem pedagogico statuebat D. D. Christoph. Dibvadij rationem inprimis esse habendam, idque multis nominibus. Quod si ille admitti non posset, se in M. Erasmum Assenium et M. Joh. Knoffium ex æquo propendere. M. Hermannus Nicolai F. D. D. Gaspari rationem inprimis habendum censuit. De professione vero pedagogica se cum M. Lon- gomontano facere, Tandem M. Gasparus Erasmius (Brochmannus) suam pronunciavit sententiam, ajebatque, se eum illis facere, qui in D.D. Casp. Bartholinum propendebant, sed ita ut D. D. Matthie animus et sententia prius scriptione privata exquireretur, ex mente D. D. Resenij. Ad professorem pedagogicum quantum attinet, perinde sibi esse, sive ad hoc officium M. Assenius sive M. Knoffius assumatur, quem posteriorem ob raram doctrinam et singularem modestiam Academiæ unice commendatum cupiebat. Suffragia collegit Magn. Dn. Rector, suoque calculo adprobata ad Magn. Dn. Cancellarium detulit. Udfaldet blev, at D. Kaspar Bartholin, der hidtil havde været Professor Pædagogicus, rykkede op i det medicinske Fakultet, men Dybvad blev ikke hand Efterfølger. Forøvrigt traf Afgjørelsen længe ud. Endnu i April 1613 udtalte han sig i et Brev til den lærde Holger Rosenkranz paa en Maade, som om der endnu var Haab om, at han kunde naa sit Ønske. Da dette Brev kan tjene til at oplyse Forholdet mellem Christoffer Dybvad og den forøvrigt fra ham grundforſtjellige, berømte Ynder af Videnskaberne, bidsættes det her efter en Afskrift³): Salutem Plurimam! Nobilissime vir. Cognita per virum egregium tuique amantissimum, Dn. M. Paschasium, ad A. T. scribendi occasione, indecorum putabam, si ob beneficia præstita gratam, quam debeo, memoriam diutius silentii situ obduci periculosisque suspectionibus pudenda ingratitudinis reser- Findes i No fgl. Samf. 1291. 4. vari € 2<noinclude><references/></noinclude> g1uq7yihavuiti9iwtlispevc3y9zj2 104 106487 426814 2026-05-31T13:59:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|224|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>vari paterer. Proinde ingenii mei ob fortuna me tumultus nunc sterilioris pudorem pellente confidentia de ingenua probitate tua, pericli. tari famam meam malui sub simplici formula agnitionis perpetuæ grati- tudinis æternæque memoriæ collatorum beneficiorum, solo delenda suspicionis, male forte alitæ aut excitate vitio corum, quibus innocentes nostræ Musa invisæ sunt, lucello, quam eandem in tuto versari sub procrastinatione crebriore et fertilioris scriptionis spe, eum latior rerum proventus incubuerit, damno odiosa ingratitudinis opinionis; quae enim huc usque fortune nobis obversabatur facies, austera scilicet et tristis, vel ingenium Minerve sepelivisset, memoriam Palladi detraxisset, adolescentiam Herculi ademisset. Nihilominus audito rumore de obitu illustris formina, Matris tuæ, oestro pereiti poëtico, Musas squalentes ad tantæ fœminæ inferias compulimus, quæ carmen concinnaverunt turbidi rivi exprimens meandros aut cleuteriam priscam Gallorum ac Battavorum redolens: quod metienlosius his includo, cum summopere ambigam, an ullus in eo versiculus gravissimæ tuæ censuræ par esse queat. Si quid tamen hie erroris admissum sit, aut libertati nimium indultum fuit, quanimitas tua mitius id interpretabitur, cum insignis me cupido animi mei modo qualicunque declarandi propensissimum affectum stimulaverit. Nee Poesis libertate destituta jucunda unquam erit, spero ea necdum tempora nos incurrisse, ut imannis servitutis jugum sustinere debeamus, liberalibus disciplinis inabuti. Alioqui ray xaipois aлagónozάarous tir axpißetav napaßaivesda, ut ait Synesius in epistolis. Sed nescio, quid natura rerum simile esse voluerit utrique nostrum, quum fatum Clientis Patrem Mecenatis Matri non admodum lato temporis intervallo, ut præcursorem ad coelestem arcem, præmiserit¹). Ista latentia Divinitatis consilia per eventus in apertum venire consveve- runt. Quis rerum mearum status sit (ut de eo quid interseram, cum A. T. fortuniorum meorum cupidissimam esse sciam) puto rumores ad vos pertulisse, et cum de vestro adventa opinio nata sit, epistolam ca commemoratione dilatare supersedeo, coram qua gesta sunt expositurus. Adhuc spes mea in incerto fluctuat, quanquam nunc paule sit propensior ad meliora. Deo exitum committo, qui clementer, quicquid hucusque vita exactum fuit, rexit, suosque nunquam deserit. Quantum per legitima media efficere potui, non prætermisi: si negotium ad umbelicum ante A. T. adventum Fru Dorothe Lange, s. Jørgen Rosenfranges til Rosenholm, bebe den 9 Marts 1613 (se M. Jens Gedesens Ligpræditen over hende).<noinclude><references/></noinclude> l5ai7k0ovzpq3qn2iw23lrwyggduawe 104 106488 426815 2026-05-31T13:59:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|225}}</noinclude>adventum non fuerit perductum, spero prasentiam vestram s. anchoræ loco futuram, ut demum a pervicacis Fortunæ vortunæque ergastulo liberer. Nobilem Dn. Christianum legatio injaneta illustri Jacobo Vlfeldio abduxit in Hispaniam, quem occupationes ita distraxerunt, ut scriptioni ad A.T. vacare non potuerit; si quid temporis ei Helsingora relictum fuerit, non officii faturas est immemor. Interim amantissime vos, illustrem conjugem ac svavissimos liberos salutat, cui et ego verborum formule volentissime subscribo. Hafnia 17. Aprilis 1613. A. T. S. Christophorns Dibvadius M. Det Haab, som Dybvad altsaa endnu paa denne Tid nærede om, at hans offe fulde vende sig til det bedre, viste sig tog faart fem fergjates; thi de D. Oluf Worm imidlertid kom hjem fra sin Udenlandsrejse, fortrængte han alle andre Konkurrenter til den ledige akademiffe arrestol. rrom findes felgende forhandling: Acla Consistorii, 12 Juni 1613. D. D. Olaus Worm begierebe per Magn. Dn. Rectorem (R. Spans Jensen Alan), at hand maatte komme voi D. D. Gaspari sted, dersom hand bleff promovered til professionem medicam. Spillet Professores gobvilligen bevilgede, dersom Magn. Dn. Cancellarius vilde samtycke; dog at mand oc skulde i frembtiden haffoe i agt D. D. Christophorum Dilvadium, M. Erasmum Assenium, M. Joh. Knoffium, som oc tilforn herom haffde langet, oc endog var giorte nogen forhobning det at myde. Smft., 24 Juli Clariss, et doctiss. D. D. Olaus Worin ad professionem pædagogicam, camque inferiorem, communi D.D. Professorum suffragio admissus est. Efterat Haabet om at finde Ansættelse ved Universitetet saaledes for fjerde Gang var glippet for Christoffer Dybvad, tabe vi ham af Syse i nogle Mar, forsaavidt som vi ikke kjende nærmere til hans Opholdssted og Virksomhed; men det er aabenbart, at Bitterheden i haus Eind og Misfornøjelsen med de bestaaente Forhold er voret betydeligt i didfe Mar. 6 Bidarsbyrd herem foreligger i nogle bejft mærkelige velitiste Betragtninger fra haud Haand, der her for første Gang fremdraged. De ere filede til Kongen, men Judholdet maa gjøre os tvivlende om, at de virkelig ere fomne denne tilhænde, da man næsten iffe kan antage, at Kongen kunde lade være at drage Forfatteren til Anfvar iffe blot for de baarde Veffyldninger, dan beri fremførte mob Adelen og andre, som han sigtede for intet mindre end for at stræbe efter at rydde Kongen afvejen, men ogfaa for den strænge Dadel, han udtalte over flere af Kongens Regjeringsbandlinger. Imidlertid fan det beg bemærkes, at Etyffet iffe blev frembraget under<noinclude><references/></noinclude> jn1mo249yfi74q5rkrt04b2xg44ty05 104 106489 426816 2026-05-31T13:59:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|226|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>under den senere Proces mod Dybvad, skjønt dets Indhold maatte være tilstræffeligt til at fælde ham som Calumniant, det er altsaa iffe fundet i hans Bo af Undersøgelses- kommissionen. Denne Omstændighed fynes at tale for, at Stykket dog tidligere maa bave naaet fit Bestemmelsessted, og at Kongen i Betragtning af Forfatterens umiskjendelige Jver for Udvidelsen af ten fongelige Magt har lagt Forestillingen tilside i fine private Gjemmer, og ikke ladet den komme kansleren for Dje, fom ganske vist ikke havde funnet lade sligt bengaa upaatalt. Stykket er udateret, men maa af indre Grunde henføres til Slutningen af Aaret 1614 eller til 1615. Biskop Hans Knudsen Vejle i Odense var endnu i sit Embede, dengang Dybvad skrev, men han blev som bekjendt affat 1616; derimod omtales M. Niels Mikkelsen Aalborgs Afsættelse, der foregik i Juni 1614, som en fuldbragt Kjendsgjerning. Disse politiske Betragtninger foreligge i en god Afskrift i Thottske Saml. 331. 4, i et Bind, der indeholder Aktstykker til dansk Kirkehistorie og har tilhørt den bekjendte Deltager i Statsomvaltningen 1660, M. Peder Billadsen; en anden, men flet, Afskrift forefindes i fgl. Bibl. blandt Langebels Excerpter Nr. 252. For Peder Billadsen maa Dybvade Betragtninger iffe have haft ringe Interesse, thi her fandt ban baade Ideen til den arvelige Kongemagt og til Enevælden. D. Christophori Dibvadii Observationes politicæ. Thesaurus principis præcipuus est amor subditorum erga se. Frustra enim se muris adversus hostem tuetur princeps, si a proditore in cubiculo sceleratoque consilio in secreto infestetur: et non volentis nulla est actio. Denne Klenodie, fand och Hjerte Evenbomb, aft vndryche Eders Majeftet, som fiden land føre med sig Rigens och kongelig Krones Tab, fiunes att vere giort lang berebning paa, boilchet een tro vnderfaatt, ferplicted ubi fin eiall edy Samvittighed till en ærlig ed vasdflachelig Huldschab mob Eder, iche bafuer kunde labe gange forbi at anmode Eders Majestet, paa det den iche ved formegen Sicherhed foraarfager sine v-venner (faa der nogen findis), att de erlanger deris onde Forsettis siste Endeligt: mens ved Aarvaagenhed flittelig forfarer och grand- scher, om saadan bafuer noget paa fig, od ubi tide forekommer deris fubtilige Anslager: dog att Eders Majestet beholder sig libertatem heroicam declinando tyrannis usitatam suspicionem. Ntt betage den simpell Bonbes Diertelag mob Ebers Majeftet, er eber raad at forstifue Scheppen och tillat enhuer Herremand att forhøye fine Bønders Landgilde, saa meget hanem lyfter, buildhet fører en elendig Armod paa bennem: saa dersom de vilde giøre Ed. Maj. nogen Bistand udi Nød, paa dett de kunde engang respirere fra en vendelig Trælbom, fom denem paaleggié mere end andre Nationer, kunde deris hielp intet formaa, evirato jam animo, qvi liber- tatem intelligere debebat. Ech forarmis paa det siste vbi faa Maabe det ganbfche Land, forst Borgerne, faa erremendene, fiden Eders Majestet, och de sex Staaderkonger<noinclude><references/></noinclude> be6moxkpqs8a1bgnu97c3rxk8ti50qs 104 106490 426817 2026-05-31T13:59:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|227}}</noinclude>Andet Binde tredie Hefte. Staaderkonger i Kiebenhafn kand laane den siufvende af Slotted pro numero Mosaico et Danielico. Alt bette scheebe idhe, si Rex retineret sibi jurisdictio- nem in rusticos potestatemqve vite et necis, unicum vinculum Majestatis Principis, qua imaginem ipsius Dei refert in terris, cujus qvot redduntur participes, tot creantur singulares noviqve Reges. Error a Priderico I admissus merito a Vobis emendandus. Ab eo enim tempore nihil egregii ab equestri ordine in bellis effectum. Ubi enim nulla spes premii, ibi labor omnis ae industria cessat. Augeri ulterius neqveunt præmia, nisi Vos regno excidere velitis. Extulistis enim Nobilitatem supra Baronum conditionem in aliis regnis, magno virtutis præjudicio. Ilinc sibi animum sumpserunt ejiciendi Reges, majorisqve forte mali scaturigo hic jacet, nisi mature averruncetur. Tanta in familiam Vestram ingratitudo non impune ferenda. I. tt Ebers Majestet iche schulle fange lyst till att hielpe merea- luram paa Fode, som er alleniste alle Kongers paa Jorden Schattkammer (thi af belene Got bekommer be intet, uben paa førgelig Blis, naar alt andet er ubi allarm, som ubi Tid aff Felbe), vilde de forhindred den Bingning med Borfen udi Kisbenhafn; och att lille Eder ubi had med Bergeriett, er Eb. Majestet oprecht att forflytte Bæ udi Schaane), och betpage udi adschillige Maader Borgerne, som kand kiendis udi Prenkieb, Kornkieb c.; det mand burde heller att augere illorum privilegia, qvi plurimum Regi prodesse possunt, ac minuere eorum, qvi parum juvant, och anser Landfend Leylighed, mand regerer offuer, som mere er forordnet aff Naturen at hafur Fischere och Kisbmend udi fig end Ryttere, och imitari Anglos et Belgas, qvilius est idem fere regionum situs, et revocare vetus exemplum magni emporii Visby paa Gullant, buildhet vaar faa beremt, att Augustinus Carthaginiensis Episcopus udi Africa viste att sige af den. Mens dette Onde hafuer sin Oprindelse deraf, at Landet er iche et Arfuerige nu, som dett haffuer veret i fordum Tide: magis enim cogitaret Rex de suo commodo, et paulatim dissolveret vinculum servitutis, sub vo a Nobilitate detinetur, gravi exterorum Regum irrisione; qvare Bodinus, magnus politicus, negat Regibus Daniæ convenire titulum Majestatis, qvia forte vidit, Reges Danie has servitutes nullo modo negare posse: 1. Non licere sibi emere pro pecunia sua, qvicqvid velit. Excipiuntur enim feuda nobilium. 2. Non posse manumittere servos populares, qvod licitum privato civi in Republica Romana. 3. Non posse qvicquam imperare rusticis nobilium nisi precario. III. 1) Denne By blev tildels nedbrudt, og Beboerne flyttedes til det af St. Christian IV den 22 Maj 1614 grundede Chrifliansstad.<noinclude><references/></noinclude> 1vukuhenexfe71obv72a5evj1sywfbs 104 106491 426818 2026-05-31T13:59:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|228|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>III. Xtt forryche Klercheries gode Willie er gangen forbud paa deris Bern att fuccedere deris Forældre, endog de ere dyctige. Huilchet foraarsager, att en huer maa fiobe sig till Kald, och hafuer hand ice rebe Penge, baa at inbgaa contracter paa aarlige Vogiffter af hans Indkom, ved huilchett hand saa forarmis, att hand fiben iche tand hielpe fine Bern frem, mens maa for Xrmob schyld blifue grofue Efeler: ita impletur regnnm ruditate et mendicitate. Mens kand schee falsche Hierter ere forrædeligere, end mand troebe. Ita enim augentur opes Nobilium, extingvuntur civium, ae perfide quaeritur exemplum exilii in Vestros liberos, ut proprio Vos qvandoqve gladio conficiant. Thi kand schee der funde findis de, fom ergerer fig paa Ebers Sens Hylding fem minus legitima. IV. Att betage . M. Eders Slecht och gobe Venners tro Hiertelag, fom met formaaer att giøre Eder Bistand i Ned och Trang, bekreffte Eders Magt och Myndighed ubi Regeringen, ere oprechte motus in Religione non necessarii, mod den Sædvaane, som hafuer veret her udi Riget, fra det Munchene blefue uddrefne. Vetus illud verissimum est: Idem velle ac idem nolle firma amicitia est. Nu er intet, fom forbinder Hierterne paa Meneskene, qvam identitas Religionis; och er for Danmarch gaufaliger Kongens aff Engeland, Hertugens aff Brandenborg, och Fyrstens aff Heidelberg Benschab, som megtige Potentater, end nogle andre faae och smaae Lutheraners. Och vill mand tale politice herom: Præcipuus usus Religionis Principi esse debet, ut subditi retineantur in officio, ac in miseria nati qvo se solentur habeant, ne desperatione in- fortunii commoti ruant in Principem. Controversiis tranquillitas animorum apud simplices turbatur, animi inquietate ad novas cogitationes transeunt, alque suspectus redditur articulus Pauli ac Petri (Rom. 13, 1 Pet. 2): Ordinatione divina constitutum esse magistratum. Mens taugde mant fille, daa kunde mand hafur begge Parter til Vens, tam Calvinistas qvam Lutheranos; regnum etenim hoc tulit ambos. Deh buab forstaar fig gemein Mand derpaa, fom ere Bender, Baadsmænd och Borgere, hailche iche fonderligen vel ere opbragne in eruditione, fom paa fiendes, att der neppelig findis een Borgemefter, fom forstaar fatin, mens ere meesten forslit Hoffkarle, som filde adi Enden aff deris Alder kommer til Byerne, lidet bevant med Kiebmandfchab: huorfor vitlofftig Næring och Hantering udi fremmede Lande fand iche paaslages aff denem. En heller er saa meget beschrefuet udi Dansche Sprog, att de ved de Schriffter kunde forhuerfue saa meget ubi deris Fornuft, att de kunde viselig dømme om faadanne Punchter, effterdi det meste, her schrifuis, er idhon Bonnebøger. V. Mens, som vdvortis siunes, ere de iche fornøyet allene at føre Ed. Maj. i had hos alle Menefcher, mens seger och at betage Eber Eders Wre och Anſeelſe; thi at volde Eder infamiam sacrilegii ere Klodherne komme fra Kircherne'). 1) Dette stete 1602 (Bruun, Dauske Saml. 1, 99). VI.<noinclude><references/></noinclude> kcuom2f7hqyloqy5piv4ie85c172284 104 106492 426819 2026-05-31T13:59:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|229}}</noinclude>Andet Bindö tredie hefte. VI. t involuere der erimini parricidii er udret, at Ebers boylofflige Faders Hukommelfié edictum, qvod testamenti loco esse possit, effterdi det er bekreffted med boy Eed paa kongelig re och Lofur och fin Naades forkastelfe mod denem, som der imod giører, och Guds Vrede och Hefn mod sin Son, saa hand det iche effterkommer, redditum irritum, dum Vasallis Vestris non pro- spicitur, sed intruduntar in officia alii, qvi opibus valent eaqve pretio redimere possunt: qvi connubiis minus honestis serviunt, dignitatem offi- ciorum regiorum contaminant, cum deceret matrimonium qværere in sola nobilitate ut sola beneficiaria privilegiorum principum. VII. At føre Eders Majestet i Midtanche under Eders Bnderfaatter att hafue ett tyranniffe Gemytte, bafue de labet denem here om D. Christopher Dibvad, som lenge er opholt fra Befordring for famme Aarsag schyld: Vos pari crudelitate plecti velle innocentem filium, qva accusatum patrem cu- rastis condemnari. VIII. Er Eders Majestet en schenbelig reflech offentlig ofuer all Riget fat paa, som fand ryctis all Berben igiennem, for een v-mettelig och sordida avaritia, idet paa Eders Majestets Vegne ganger een Tafle om i Kircherne, faa vel som paa de Fattiges, att fanche Nimisse till at belønne Ederd aflagde Tienere, qvasi honestiore titulo tantula pecunia conqviri non posset, nisi sub mendi- citate. Regium est imperare, non mendicare. Honestius multo substinet bonus alioqvin princeps Vespasianus avaritia contumeliam, dum historia memorat, urinas ei fuisse vectigales. IX. Endelig att schille Eders Majestet ved Lifuet, finnes den Krig, fom kalbes aff alle volendische Herrer injustum bellum (nihil enim in editis scriptis occurrit, quod legitime id susceptum fuisse demonstrare possit), oppact imellom Sverige och disse Lande, fordi mand viste, at Eders Majestet var een v-forfagt Herre ubi Fare, och turbe dristeligen see fine Fiender under Dynene, huorudofner de hafuer forhaabtes at blifue Eder udi Tide quit, førend Eders Barn var afret paa Regeringen, att de kunde opføde hanem sub diuturna tutela ac servitute ac illiberaliter: ut fere tota Nobilitas Danica nihil aliud est, qvam cloaca ac spurcities aliarum gentium dilapsarum, in hanc regionem ille- clarum privilegiis Nobilitatis, qvas deinceps ad tyrannidem et oppressionem patriæ traducunt. Sed si Rex accurate examinet hoc negotium, dubitari potest, an ea, qvæ hodie degit, Nobilitas digna sit tantis privilegiis, cum exotica hæc non ea virtute sua majorumve in defensione patriæ promeruerit. X. Nu dette er ganget denem an, haffde de gierne hibet eder sammen med Lybfcherne och Nederlandene, der de vell veed, att Eders Liff daa endeligen maatte fettis til, och kand schee med eet exstingvi Oldenburgica familia, cujus forte jam pertæsi sunt. XI. Danske Mag. [4] II. 3. Db<noinclude><references/></noinclude> snlh6y56lfb3wjwn9w6u0vno9hrcwhp 104 106493 426820 2026-05-31T13:59:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|230|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>XI. Saa dette iche ganger for fig, hafuer de forordnet, att D. Hans schall blifue Bifp'), fom forrædelig med Ebers Majeftatis perpetua infamia apud omnes bonos in omnibus regionibus, et crudelitatis Neroniana suspi- cione, abusus potestate Vestra insidiose, pafuer fuldfast fire Eders Majestatis beste Mænd, D. Georgium Dibvadium, Mag. Ivarum, Mag. Olaum, Mag. Nicolaum), att hand funde ved fin Finandgeri och practifische Hofuit udrydde Eders tro Mænd, synderlig Bispen aff Fyn") och af Schaane 4), og stille udi Platen suis partibus addictos, ody faa ubi een Nat myrde Eders Majestet meb gandfche fongelig it, som de catholiske Bisper blefue alle paa en Rat angrebne, och fibra giere paa Peder Oris Viis en Konning, som denem lysted. Thi Bispe Magt er langt sterre, end nogen gemeen Mand forstaar, Kongens Tommer, ved huilchet Banbett tand feris till, buad som mand begerer at giøre der af. Och schall D. Hans vell lafue det faa, at deris Wagt mere forhøyes, synderlig hans Archiepiscopatus. Her bod, faa mand vell ofnervejer den trebie Xrticel, findis tales molitiones faciles, irritatis animis clericorum injuriis Regiis. XII. Suor till andet brydis Boldene ned af Kiebenbafn, uden paa det, ne Rex habeat firma loca, qvibus se tucatur: multisqve structuris Majestatem Vestram involvunt, qvæ plurium Regum ævo vix absolvi possunt, ut multi- tudine sua mutuo se impediant. Dette er den Sted, E. M. meest fra Barndom bafuer opholt fig paa, ody altid finbis meest ubi. Aarsagen och Grunden paa saadanne Practicer er Zelotypia conjugalis, qvæ lecti contumelias semper ulciscitur. Thi Landsens Vndertrychelse och forderfuelse er, qvod consilia omnia cudantur apud solam Nobilitatem. Derfor liber Danmarch vell, nar den som andre florerende Lande hafuer en Doctorem vel cœlibem Cancellarium, Gynecocratie non subjectum³); naar Rigens Raad iche tagis af belen allene, mens och af forfarne lerbe Mænd medii status, qvi de ambobus extremis rectius judicare possunt, qvam extremorum alterum de omnibus. Dette er vnderbanigste gifuet Eders Majestet til Betendhelfe, oppact af Froschab mod Eders Majestet, Kierlighed mod mitt Federneland och min Samvittig heds Roe, som forbiuder att dølge, huis mand kand tiene fin Herre och Konning med, och att gafne fin Neste. Gub Eder naadeligen bevare och lebfage paa de bedste Raab. Finis. Under 1) D. Haus Bovlsen Resen blev den 29 April 1615 bestillet til Sjælands Biskop. Dengang Dybvad skrev dette, spues han dog enduu ikke at have faaet sin endelige udnævnelse. 1) M. Jver Stub (affat 1609), M. Oluf Kod og M. Niels Aalborg (begge affatte 1614). 3) M. Hans Knudsen Vejle. +) M. Pool Mortensen Ostrup; at denne hørte til det philippisliffe Parti, ses blandt andet deraf, at ban i Juni 1614 holdt en Tale veb Lanbentobet i fund in Philippomastiges" (Sigv. Grubbes haanbffrevne Curriculum vitæ). 5) Herved sigtes til Kandler Christen Friis den ældres Hustru. Fru Mette Harbenberg, som ifølge Sigvard Grubbes Bidnesbyrd besad stor Klogskab og megen politist Indflydelse.<noinclude><references/></noinclude> mi75k53o88qa3sra38q37j8ob2k9lrt 104 106494 426821 2026-05-31T13:59:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|231}}</noinclude>Andet Binds tredie Sefte. Under de daværende Statsforhold herte der unægtelig iffe ringe Dristighed til at fremfomme med saadanne, vel i adskillige Henseender begrundede, men i andre Henseender overdreone eller endog gande uretfærdige Defyldninger. Fereßillingens Virkning er es forevrigt ifte bekjendt. Dengang Ghristoffer Dybvad kurv den, opholdt han sig som det synes i Kjøbenhavn. Om han har ernæret sig her som praktiserende Læge eller paa anden Waade har segt sit Underhold, kan ikke oplyses. Det er dog rimeligt, at han snarest har spelet med de mathematiske Videnskaber, der vate hans egentlige hovedfag. Omendjeut ban nemlig, faavibt vibed, ingen tryfe Skrifter har udgivet i disse Aar, efterlod han sig dog flere mathematiffe Arbejder i Haandskrift, der efter al Sandfonlighed maa henføred til denne eller den folgende Tid, faasom den Geometria Dybvadii msc.", som Prinds Christian 1644 forærede med forskjellige andre Bøger til Universitetsbibliotheket), endvidere Elementa rei numariæ msc.", der ligeledes fandtes i det ældre Universitetsbibliothek og brændte med dette 17282); og endelig et Bærk „de Mensuris et Ponderibus, tam medicis quam civilibus", der ifølge den lærde D. Thomas Bartholins Dom var affattet med utrolig lid og Lærdom og med en bøj Grad af mathematisk Nojagtighed, hvorfor Broderen Rasmus Bartholin havde til hensigt at udgive det, noget der dog ikke er sket³). Til Kundskab om Dybvads Stemning i disse Aar haves et Brev fra ham til en femem and (maaste Rigefandler Jafeb Ulfeld), brori ban foger at imedegaa de Rygter, der vare udspredte om hans Irreligiositet, idet han vemærker, at det kun var De ferargelige Stridigheder om Religionofager, han var en pader af. Baa en bitter Maade udtaler han fin Harme over den Tilsidesættelse, han maatte lide, idet han nærmest synes at hentyde til, at han forgjæves havde søgt at opnaa et Kanonifat, og han spotter harmfuld over, at uvidende Personer, blot af hensyn til deres Fødsel, bleve foretrukne til Stillinger og Embeder, som de manglede alle Betingelser for at kunne udfylde. Brevet egißerer mu fun i en unejagtig Afskrift; zaa Grund af det farafteriftifte 3nbbold hidsætte vi dog den største Del deraf, da Meningen af samme, trods Afskriverens Uefterretteligbed, i hovedfagen er flat): S. P. Cum oxiαygaqiav ris noivnovias nostræ summus noster amicus) tibi, Vir Excellentissime, spectandam his diebus porrexisset, 9avuarovorov quendam me a te habitum fuisse retulit: quod tamen factum nullo consilio alio nitebatur, quam ut tibi constaret, quam alieni simus a pessimis istis rumoribus, quos de nobis nescio qui onɛquohóyot disseminant ac ebuccinant, quamque il vani sint, deprehenderes: quasi id nobis unice eura sit, ut religionis irreligiosa certamina, diaboli ne furiosorum hominum xui xaxondor inventa apud me ferverent, in qua 3) Acta Consist. 29 Juni 1644. Joh. Moller, Hypomnemata ad lib. Alb. Bartholini de scriptor. Dan. p. 197. 3) Th. Bartholin, De medicina domestica Danorum. Diss. II, p. 35-36. 4) Affkriften findes i Kongl. Bibl. (Bellings Brevsamling). 5) Herved menes udentvivl den lærbe Holger Rosenkranz. DD 2 (Deum<noinclude><references/></noinclude> 0lj55rt41qmfu8odlitqname5j6y06q 104 106495 426822 2026-05-31T13:59:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|232|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>(Deum testor) zo opporsi mandato Apostoli nunquam expetivi, sobria mediocritate verboque seripto contentas, vitaeque integritatem in his terris unice a Deo pro confirmanda fide mea expetens, certus cætero- qui de promissionibus suis electis indubitanter in sacrosancto suo verbo factis: cum humani ingenii defectum in secularibus disciplinis non occultis indiciis sæpe palpaverim. Nec ita a bona mente recessi unquam, quod enthusiasmos mihi imaginaverim ac revelationes divinas extraordinarias eflinxerim, qua in re festive(?) fuerunt olim Apollonius et Jamblicus, homines prorsus asot, ac hodie aliqui eodem spiritu vertiginis girantur. Tantis enim molitionibus, quas serio animo aggredimur, difficulter unum hominem sufficere cum dignoscas, nápɛoya religionis, quæ in impiis certaminibus animæ multorum integrarumque rerumpublicarum exitio suscitatis hurent, attingere me velle aut posse, vix pueri sibi persvaserint. Sed cum justissima indignatio animam corripiat nostrum, quod Agasonum filii xai avaiẞyos opulentissimis in regno muneribus onerentur vel ornentur, quibus tam ii apti, quam asini lyræ: nobis vero vel mediocria, imo et, quod ridendum, ima invideant, ad quæ gerenda plus operæ ac artis adferre, quam ii, possumus; ut rectius judicantibus in republica nostra simul constaret, quantis injuriis immerito afficiamur, ista promanare in publicum ac ad te, virorum integerrime, ut nostris rebus bene cupidum, pervenire permisimus, quamque avidi simus honesti otii ae innoxii, ob justas causas omnium bonorum favore dignissimas expetiti, intelligeretur: quod multi nullo suo incommodo nobis extrudere possent, si vellent. Sed noroi ardoes ita sunt zulurpúru xui moxújuoppor, quod se ipsos vel foris vel intus vix intelligant, neseii opinor quando vel dormiant vel vigilent: ac utinam non etiamnum hoe die nimis verus sit noster Polybius, eui axioma id erebro in ore fuit, urs j zanorgayporn tuis mieiros toir molezenov xai paparizovénovεdistans érezydeverat. Et difficulter re- peries talem mentem erectam, quam non firmat alicuius scientia: solida cognitio, qua fere isti homines utplurimum destituuntur: ut nihil iis viderim unquam miserabilius, qui politica ex praxi soloque gentium otioso intuitu (quod eos a virorum magnorum congressu ignorantia arceat vel sordes) non exactis præceptis ac theoria didicerant, instar regula Lesbia: omni inaequalitati applicabilis, quoque inconsulta multitudinis temeraria: sen- tentiæ ruunt, eo fluminis instar rapiantur (etc. etc.). Vale etc. 1617. C. Dibyadius, Gfter<noinclude><references/></noinclude> 8degnpgun924v4io1kr1weds509cwvx 104 106496 426823 2026-05-31T13:59:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|233}}</noinclude>Andet Bindo tredie Hefte. Efter en lang Ventetid opnaaede D. Christoffer Dybvad endelig en Stilling, idet han udnævntes til kongelig Mathematicus og derhos forlenedes med et Kannikedomme og et Vicaric i Lund, hvorpaa han erholdt følgende Brev³): Dochtor Christoffer Dyuabt fich forlehaing paa ett Ganichedem och Vicarie y Lunde domkirche. G. 4. Giere alle wytterligtt, att efftersom wy baffuer anthagett oß elfchelige heberlig och beylerb mand D. Ghriftoffer Dyuadt att stall verre wor Mathematicus, och der forholle sig med skriffuen flytteligen och modeste, efter som hand will antfuare ech werre befienbt: da haffue wy, effterbi der nu voi Lunde domkirche vaccerer och lebdigtt er ett Gannichebomb faa och ett Vicarie, liggendis thill Anne Altar derfamesteds, effter affgangra H. Brebe Ranfou, som nu nyligenn web deben er affgangen, af vor fynderlig guns och naade vntt, beuillitt och thilladt, och nu med dette wortt offne breff vnde, beuille och thillade, att forte D. Chriftoffer Dyuadt maa efter Cappittelé Statuter igien bekomme ſame Cannichedom och Bicarie, och bett med bender och thienere och des renthe och rette thilliggelfie, aldellis intett vndertagitt, att baffue, nybe, bruge ody beholle, indtill saa lenge woy anderledis der om thilfigendis worder. Dog skall hand werre forpligtt att boe och refidere hoeß for Lunde domkirche ſom andre refiberentis Ganicher och Bicarier der famefteby, och werve ben genglige Debinants, fom om Religionen er vdgangen, och Capitels Statuter aldellis vndergiffuen; famelebis Fall hand bygge och forbedre de residenßer, hand der thill bekommendis morber, och dennom wed god heffo och macht holle, och bønderne, der till liggendis erre, ved loug, skiell och rett, och ingen af dennom vforrette imod lougen eller med nogen ny indfestning eller anden vfeduanlig paaleg befurrge; och stall hand iche forbugge eller forhugge labe nogen be flouffue, der thill ligger, thill opligtt nogen maade. Thi forbyde etc. Cum clausulis consuetis etc. Haffniæ den 2 Martij Anno 1618. Som kongelig Mathematicus stulbe Dybvad Mille Nativiteter og foretage andre derhen herende Kunster og Beregninger, som i en noget tidligere Tid havde faaet i boj Anseelse, men nu, alt som Bidenskaben skred frem, begyndte at femme i nogen Miskredit for deres Upaalidelighed). Han felte fig dogfaa fnatt bejt utilfreds med fin Stilling og bad fine Benner at hjælpe til, at han kunde komme ud af den igjen. Saaledes 1) Staanse Regifire, Nr. 4. Fol. 82. 2) Folgende Brev, ber maa være strevet omtrent 1640, bifer Stemningen blandt de lærbe meb Hensyn til Nativiteter. Professoren i Astronomi, M. Christen Longomontanus, vilbe ikke have noget dermed at gjøre, og Breoffriveren, Prof. math. Erit Olufsen Torm, andflog fig for at stille Nativiteter af Mangel paa Øvelse: Gunstige och velbyrdige Her, de tuende ting, som mig fibßt aff Evers Belb. bleff commendieret, baffuer Jeg paa dit flictigste vilde forrette. Forst haffner Jeg fald med<noinclude><references/></noinclude> 22d4tleyqthfd22qxcv43p9ndnotqgt 104 106497 426824 2026-05-31T13:59:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|234|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Række. Saaledes skrev han allerede i Aaret 1618 til Jakob Ulfeld: „lta ego fatigor in his artibus investigandis, dignoscendis, probandis, quod si hujusmodi præscivissem, quæ nunc intelligo, non ita mihi illudere splendidam miseriam passus fuissem. Quod apud te, Vir eximie, prisco amicitiæ nostræ jure refero, ut commiseratione tactus, hic fortunæ lusus, plurimis annis tractus, industria tua ut finiatur, si efficere possis, ab hujusmodi consilio nc desistas¹). Tillige fom Dybvad i Strid med Kapitlet i Lund angaaende det Kannifedonime, hvormed han var bleven forlenet. Kapitlet havde nemlig onstet, at han som sædvanlig skulde begynde nedenfra og modtage det ringeste præbende, hvorfra han da efterhaanden ved forefaldende Vakancer kunde rykke op til de bedre. Men da Forleningsbrevet hjemlede ham et til det samme Rannifedom, fom Hr. Breide Rangov havde haft, søgte Kapitlet at træffe ham noget af paa andre Maader, ved at tildele ham en ringere Portion af Mensal og Commungodset; Dybvad gjorde imidlertid, støttet til Forleningsbrevet, Fordring paa i alle Maader at nyde de samme fordele, hand Forgjenger i Rapitlet baude haft. Man har en lille Samling Breve, som ban i den Anledning veglebe med Rapitlet, navnlig med Kanniken M. Niels Jorgensen rylaus), alle boldte i den for Dybvad ejendommelige, Starpe Longomontano, cd paa dit flictigste bannem formaenit, at hand vilde tage sig Nativiteten for, da haffuer haud mig dit flett affflagit. Och der Jeg miente, Jeg paa en anden manier vilde offuertale hannem, sagde Jeg, at hvad Nativiteten fig belangit, vilde Jeg forstaffe, dit den stulle bliffue ubreguit o alting tart, aleneste at nac thema var erigerit, hand dae vilde giffue judicia deroffuer, thi Jeg aldrig saa viit baffuer offoit mig in judiciis Astrologicis, at nogen derpaa tunde sig nogit forlade. Dae svarede band och Ney, at band haffde lagt dit buort for nogle Aar siden. Her offuer er dit kommen, at Jeg Eders Velb. icke derpaa fundit suarit. Bill Eders Belbyrdighed stelff talle med haunem derom, dae land stee hand tuorde bliffue mere lemfeldig, endog band siuntis, der Jeg talde med hannem, meget fremmib berfor. Anlangendis den tydste stoellemester, da haffuer Jeg bafft bud offuer den gandste bye, och slett ingen kunde endnu fait, sont Jeg viste eders Belbyrdighed funde være forsikrit med; der haffuer altid manglit uogit, som bebeffuis paa saadanne sleder. I gaar var M. Baltar huos mig, som Jeg flyde til V. Kuud Blfeld, och sagde, at hand haffte segt den gandske stab offuer, och ice funde fundit nogen, som gaat fold funde være med forsidrit, och dae gid hand ud och vilbe fleere opsøge. Saa tilig jeg janger bud fra hannem derom, stall Jeg Eders Belb. ftrag lade bit forstae. Valeat Vestra Excellentia, quam ut Josus Christus conservet, dovote precor. V. V. V. Ericus Olai. Ubsfrist: Erlig och Belbyrdig Mand Otte Krag till Trubyholm, Kouglig Majestez effnerste Secretever, min megit gunstige Ben och Patron ydmygeligen. (bateret Original i Geheimearkivet, Aflev. fra Justitsminist. St. 9. P. 125). 1) Efter en mangelfuld Afsfrist i Kongl. Bibl. (Bellings Brevsamling). Denne Mand er allerede omtalt ovenfor, S. 219; han havde endnu ifte opnaaet Defanatet i kapitlet, hvorpaa hau bavte longeligt leste. I et Brev af 28 Juli 1618 giør Kong Christian IV vitterligt, at eftersom os tiltjenbegives, tvende Sogne at være bevilget M. Niels Jørgensen, forbum Læsemester til Kapitels Stole i Lund, af den Aarsag at den Indfomme, Læsemestere ordinarie sammesteds er tillagt, er jaa ringe, at han sig deraf alene itfe vel skal kunne holde, da have vi naadigst tilladt, at naar M. Niels videre bliver betænkt med det prælatur, paa hvilket vi ham naabigft Expectansbrev forundt have, for tvende Sogne altid berefter stal<noinclude><references/></noinclude> s84c1tjyav1co2k1blt21pw3396qqf3 104 106498 426825 2026-05-31T13:59:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|235}}</noinclude>Parpe Tone. Skjønt Stridsemnet ikke er af sær Vigtighed, fortjene Brevene dog at meddeles her, da de yde os et godt Indblik i Forfatterens Karakter og indeholde yderst haanlige Udtryf om Adelen, og saaledes forraade Dybvads Sindelag mod denne Stand, til hvilken endel af Kapitlets Medlemmer hørte. I det sidste Brev foreslaar han at vælge Kongens Broder, Hertug Ulrif, eller den udvalgte Konge, Hertug Chriftian (V) til Boldgiftemand i Striden, booraf det da vistnok kan slutted, at disse Herrer have været bang Belyndere): 1. Clarissimo doctissimoque Viro D. M. Nicolao Georgii, Canonico Lundensi, amico singulari. Protracta relatio tua, Vir Clariss., de capitulariam ad rogata nostra responsione, impedimento fuit animo nostro, quo minus a deliberationibus nonnullis se expediret: et si vel maxime occurrisset hujusmodi responsum maturius, quale recepimus, etiamnum nos suspendisset. Etenim valde alie- num est a literatorum hominum animo, Principis sui rogationem tam infelicibus expositionibus truncare, cum vel ex jure vestro canonico im- mutabilis regula exstructa sit: Accessorium sequi principale, Cap. acces- soriam, de regulis juris in 6to. Unde cum exceptione constitutionum vestrarun Sereniss. Rex tradi voluerit Canonicatum, Mensale ac Vicariatum, qua in re reluctanter satis obtemperatum fuit, producta vel intempestive vel rustice satis sanctione nescio quali ad propositum minus faciente, cui dubium esse poterit, enumeratis partibus essentialibus, accidentia non etiam necessario adharere debere? Hae enim Sereniss. Regis expressa verba fuerunt: Att forneffnde D. Christopher Diboad nu ftrar maa indtræde udi dett samme Ganichdom, som forte affgangen H. Bredo Ranhow haffde. Cai viro quicquid debebatur ullo jure capitulari, nobis etiam concedi debere, mani- festum esse, quis non animadvertit? Quod vero addis, nequire, qua pefo, concedi absque insigni residentium et privilegiatorum omnium incommodo, venustæ amoenitatis est. Nam quicquid hactenus concessum fuit, si in distributionem residentium cadere posset, illorum incommodo ego ob- tinerem. Et privilegiatis quid decedat, non video, cum et ego illorum non sim minimus, sive merita spectetis in Patriam ac Principes, sive industriam spectetis nostram in literis, sive sumptuum magnitudinem, sive itinerum ac perpetueres og maa blive hos Lectoriet, og fan Sector sammeflebs, faa fremt saabant efter vores naadigst derom udgangne Forordning forneden gjøres, samme Sogne lader betjene med eu residerende Kapellau, som han med den ene Præstegaard og nogen anden Genant stal besørge" (Langebets Diplomat.). ¹) Et Hefte med Afſkrifter af disse Breve findes i Geheimearfivet (Aflevering fra Justitsministeriet. "Personalhistorie"). Af det 3die Brev fiubes ogfaa en ujuldstændig Affkrift i Bollings Brevsamling.<noinclude><references/></noinclude> h9fkas5rly7kzodfogsbp5fcyyrzu7e 104 106499 426826 2026-05-31T13:59:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|236|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>ac peregrinationum molestias, sive titulum, quo præsentium bonorum donationem suscepimus. Insuper quod adhuc ex illorum responso Capitulum plus indulsisse nobis, quam vel S. R. vel M. D. Cancellarii literæ requirebant, omnino agnoscere non possumus. Nam omnia, qua concessa fuerunt, a Clementiss. Rege nominantur. Cujus fuerunt tenoris literæ Cancellarii, ignoramus; nobis enim audientibns non fue- runt recitate; quin favorabiles fuerint, non ambigimus. Scripsi proinde Capitulo Lundensi in eum sensum, quem proximis literis exposui, quas, Clariss. Vir, publice recitari ae rejecta mora responsum ad nos remitti ab eodem capitulo expetimus, illud hic prastolabimur primo quoque tempore, dilata negociorum nostrorum expeditionem. Rustici fraudem aut fallendi propositum non impune feremus, Etenim strictiore disciplina coercendi sunt illi, qui in sylvis habitant, eum venandi opportunitas ae hujusmodi latibula animum subinde solici- tent de nefariis rapinis, cædibus aut similibus perpetrandis. Illis itaque imprimi Reverentia imaginem, quam perpetuo secum circumgestent, patria ac iter facientium interest. Comitas nostra in viduam Johannis Laurentii a te desiderata sub- inde tuo arbitrio stabit, quem scio satis prudentem et industrium esse in procurandis iis, quae commodo nostro esse queant. Choralis alimentum obtinebit, siquidem ita moris est. Humanitatem tuam Abaci communicatione, pari officio compensantes, communicatione Regiarum literarum, ex quibus, sat scio, non parum delectationis hauries. Remittemus nos alias ipsum Abacum, ubi typo suo animi nostri desiderium expleverit. Conjungimus etiam VII S. R. nostri edicta, quorum aliqua ad nos faciunt. Optime vale vir præstantissime, tuosque ex me per- humaniter saluta. Scriptum Hlavniæ 6 Maij Anno 1618. T. Christophorus Dibvadius. S. R. Dan. Mathematicus. De his oro vir clariss., responsum ac rescriptum capituli strenue urge, ne dilationibus diutulis tergiversentur in re compertissima, aut ego pázpar íliáda oxauopio contexere cogar. Neque summopere tibi curan- dum, quid sentiant nonnulli succollati ex divulsione Jurium Majestatis, quæ si collectim unita probe cohærerent huic Regno, familiæ Regiæ et subditis ipsis multo esset melius. Vellem etiam exscriptam Arithmeticam tuam, quam S. Principi proposuisti, nobis communicari, cum rogati quæsita Arimethicæ<noinclude><references/></noinclude> pbl94kiczyodwchrupcl1as2bnaq9hr 104 106500 426827 2026-05-31T13:59:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|237}}</noinclude>Arithmeticæ in cum usum condere, tuam methodum sequi consilium sit, quo animus usitatis innutritus novitate nulla offendatur ac molliter ad recondita ac abstrusiora perducatur. Vale. 2. Vniversi Corporis Capituli Lundensis collegiatis, Viris Nobiliss. Ampliss. Viri Capitulares! Intelleximus ex responso Viri clariss. D. M. Nicolai Erilei, Serenissimi nostri Principis Expræceptoris ac Collega vestri, petitionem nostram de bonis communibus ac residentia in come- terio rejectam fuisse, quod ejus in literis Regiis explicita non fuerit facta mentio. Nobis tamen satis constat, Clementissimi Regis nostri hanc fuisse sententiam, ut totum corpus, qualiter a strenuo Equite Bredone Rantzovio p. m, retentum fuerat, ad nos nullis suis partibus mutilafum transire deberet: lieet verborum formula, curarum imperii multitudine, non ita accurate sit inducta. Proinde cum quicquid hactenus ex Sereniss. Regiæ Majestatis liberalitate nobis indultum fuit, operam ac industriam animi nostri in disciplinis Mathematicis excolendis exigat, aliis vero ampliora concessa pingvi otio affluant; quantum labor inertia præ- stantior est, tantam petitionem nostram dictorum bonorum aquiorem judicamus, quam sit sententia opposita partis ad Capitulares usus ea reduci debere. Nec de re tam exigua aulam solicitare nobis animus est. Sed pertinaciam hanc si æquitate expugnare nequinius, munus nobis impositum inter manus Regias vicissim deponere necesse habemus, ne hujusmodi in- cursionibus crebro in posterum infestemur, ac Regum exoletam autoritatem vel gratiam deploremus. Etenim expendi possent vestræ Constitutiones Capitulares ac jurisprudentia oculo examinari, an satis Regiis negociis Patria que commodo sint accommodata. Quandoquidem ex Jure Justini- anæo, Corporum ac Collegiorum sanctiones quomodo et quatenus observari debeant, non ignoramus, Valete viri capitulares, ac æquitatem excolite, Regisque vestri in viros benemeritos et literatos mentem (ex qua vos omnes hujusmodi largitiones habetis) sinistris expositionibus ne corrumpite. Perscriptum in urbe Metropolitana Danorum, die VII Maij Anno J. C. Redemptoris nostri M, DC, XIIX, Danske Mag. [4] II. 3. V. A. Christophorus Dibvadius, S. Regis Dan. Mathematicus, modo patitur Capitulum Lundense. 3.<noinclude><references/></noinclude> qxqimvxknkeptumyx3khahn6mi45pp5 104 106501 426828 2026-05-31T13:59:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|238|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>3. Juri meo nisi renunciare velim, Vir clariss., omnino desistere nequeo decisoriam Capitularium sententiam rescripto urgere, ac omnino æquissimum est, ut mihi respondeatur in eadem causa, ob quam illis scripsit Sereniss. Rex. Nec est, quod terrieulamenta interponent de literis nostris, qvasi minus honorificis. Etenim, si ita voluerint, cas typis publice excusas omnium Principen Europa aulis, omnium Academiarum valvis, omnium Capitulorum postibus affigi curabimus, securi de sententia contemtus, nisi sabornatione improborum affingantur. Nunquid, quia Reverendeitates ac similia Papatus deliria declinavimus, titulo NOBIL. & AMPLIT. non honori vestro satisfecimus? Etsi nescio, quibus cor- ruptis artibus in collegium vestrum veterani quidam aulici, qui inter pccula forte ac strigiles equorum educati fuerunt, irrepserunt, commen- dationem nullam ineruditionis suæ a nobis impetrare potuerunt, neglectus hic ineptorum communis querela materia erit omnium? aut quid hoc facit ad doctos benemeritos et viros egregios? Quid putas, me dicturum fuisse, si istis temporibus in patria vixissem, cum apud Portuenses rancidi isti versus Petri Legista: aut Lollis, ut notius auditur, publice studios juventuti proponerentur? Nec asinos hodie revereri didicimus, ut nosti ex scripto olim tibi lecto. Desinant itaque nugari ac in re comperta tergi- versari. Hæc verba diplomatis Regii omnem nodum aut findunt aut dissol- vunt: Wi bevilge oc tillade, att D. E. Dibvad maa effter Capittels statuter igien bekomme samme Canichdom or Vikarie, oc bett med Bender, Tiener or defs rente oc rette Tilliggelse, aldelis intett undertagett. Creverunt enim hæc bona ex constitutione capituli possidente ea strenuo Equite Bredone b. m., nihil autem vult omitti S. R. in successione, ideo ea verba insinuantur: Intett undertagett. Sed per exceptionem constitutionum capitularium optatio exclusa fuit; necessario ergo illud, quod dicitur in diplomate secundum statuta restringi debet ad mensalia, bona communia et residentia. Et cui dubium esse potest de mente Regia, quæ ampliora concessit, cur de minutis exciperet? Nihil dicam de expressa ac tem viva voce, quam audivi, tum seripta Cancellarii, quam narratione vestra intellexi, que videlicet Geri debere ex mandato Sereniss. nostri Regis pronunciavit. Sive itaque his me carere velint, sive frui ac addicere, rescripto capitularium ad me peculiari ut intelligam, primo quoque tempore eflice. Etenim hæc mibi res moræ fuit, quo minus etiam in negociis regiis, quæ vellem, exequi potueram. Non is sum, qui (nisi urgente summa necessitate) aulam com- pellare<noinclude><references/></noinclude> 7qb26ktmws41d4jgsybrynf7o9m0k4s 104 106502 426829 2026-05-31T13:59:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|239}}</noinclude>pellare velim, quæ dubio procul Regis sui voluntatem differri ægerrime ferct, ac poenas exigere delicti magni non abstinebit. Defensionem rustici quod attinet, eam suscipe aut differ, ut libet ac facto opus esse dixeris. Ea enim animo sedet sententia, tam injuriam ab illis propellere quam delicta ac errores punire; hacque ratione solà imperia humano generi utilia ne grata fuerunt, quique ab hoe canone recedunt, non minus Regem invisum faciunt subditis suis, quam se illius vicariatu indignos. Vale cum tuis quam diutissime felix et faustus. Ilavniæ 9 Junii 1618. 4. T. Christoph. Dilivadius S. R. Daniæ Mathematicus. Clarissimo doctissimoque viro D. M. Nicolao Georgii, Canonico Lundensi, amico singulari. Quanquam vir clariss. de tuo in Sereniss. Regem affectu nemo merito dubitare debeat, quin ejus voluntatem sancte et habeas et perpendas, nee penes te stet solum, quo minus ejus voluntas in rebus laude dignis ac honestis procedat: tamen cum ea impedita videantur mea ex tenore diplomatis Regii proposita, apud vos ne in societatem venias refractaria mentis, scriptum responsum vel affirmativum vel negativum nunc demum ultimo rogo ut obtineam. Etenim cum abolita sola optatione voluerit Sereniss. Rex, ut in universum jus Bredonis p. m. succederem, tradita vero fuerint bona, quæ tum actualiter possidebat, tum intentionaliter, ut mensalia; quomodo ergo suliduci possunt hona communia, quorum realis possessor fuit, et residentia cemeterialis, cujus possessor fuit intentionalis. Præterea indignum est responsum capitularium de hujus controversie [judice] constituendo in capitulo, cum omnes statum actoris et adversarii sustineant. Extra capitulom si judicem velitis, quem quaso aliam queremus, quam vel illustriss. ducem Vldaricum, Ser. Regis fratrem, vel Ser. Christianum V. ejus filium, quorum interest accurate perpendere, quomodo jura Majestatis a subditis tractentur (qua forte in- epti homines lacerari ac divelli exoptarent), ne ipse Rex in propria quasi causa judex et actor statuatur. Infeliciter enim, ut apparet, qui jubere poterat, rogantis personam in se suscepit. Agant ergo arbitrio suo, ut ut velint quamque putent convenientissimum æquitati, ne magis sibi ipsis Ge 2 quam<noinclude><references/></noinclude> 21ce5nog1a77plf3s846uk20wu329xy 104 106503 426830 2026-05-31T13:59:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|240|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>quam nobis molesti fuisse deprehendantur, nec meras loyouaging nos traclasse experientur; responsum, si quod impetramur, quod primum transmittatur. De rustici patrocinio suscipiendo arbitratu tuo prorsus age. Casus elenim est, si ita, ut relatum fuit, res se habet, qui nullo modo condonari debet, nisi patria titulum Regni amittere velit eumque cum latrocinii titulo commutare. Vale vir clariss., luosque ex me perhumaniter saluta. Hauniæ 2 Julii 1618. C. Dibvadius, S. R. Danie Mathematicus, et nobilis Danus, si hoe quicquam est. Det er ikke bekjendt, hvad Udfald Sagen har faaet, men de meddelte Breve vise od en Mand af en fordringsfuld, felogod og paaftanelig karakter, der iffe brod sig om hvad han sagde, naar han blot derved kunde ramme sine Modstandere. I det følgende Aar (1619) opholdt Dybvad sig i Bergen, uvist i hvad Egenskab. Det er sædvanlig antaget, at han har været Læge her; men saameget er vist, at han iffe havde nogen offentlig Ansættelse som faadan). Formodentlig har ban iffe funnet trives ved Hoffet; maaske har han søgt at vinde Indflydelse paa Prinds Christian og at stemme ham for sine vidtgaaende Planer om Tilintetgjørelse af Adelsvælden, og er paa Grund heraf bleven fjernet, uden at nogen formelig Afiked derfor er givet ham fra hans Embede som Mathematicus, faa han ogsaa har beholdt fit Kannikedømme. Dette maa henstaa uaigject, facmeget er fun vist, at han iffe meget længe efter sin Anfem til Bergen henledte Opmærksomheden paa fig ved sine driftige og efte ligefrem ufemmelige Niringer om Religious og Statesager. Med et brændende Had udtalte han sig om den afdøde Kandler Christen Friis til Borreby († 29 Juli 1616) og med udsøgt Haan om Biskop D. Hans Povlsen Resen, der havde hævdet den strængt lutherske Betragtning og bragt den til Rotet i Danmark, i Modsætning til den tidligere almindelig berende philippistiske eller bemmingsenfte Retning. Men fremforalt gif ban deg ved enbver Lejlighed les paa Adelen og udtalte det som sin bestemte Forventning, at inden faa Aar skulde dene Magt Dare fattet, og Kongen sære i Besiddelse af de fps Majeßatorettigheter, fem ban havde fundet omtalt hos den franske Forfatter Bodin. Tillige lod han Antydninger falde om, at han felv havde givet Kongen Joren til, hvorledes ban ffulde gribe Sagen an med Tilintetgjorelfen of belevalden, eg ban roste sig af at babe udkastet Plauen til andre vigtige Foraußaltninger, fem Kongen foruylig havde begyndt at faætte i Barf, faafem 1) Siden 1617 var Dr. Peder Alfsen tilforordnet Medicus i Bergen" (han faldes ogsaa ,,refiterende Medicus") og var ber til 1626, da han forflyttebes til Christiania og forlenedes med Kantorbemmet i Oslo Domitapitel med Forpligtelse til at læse Philosophiam i Stolen for Ungdom. jom og at labe sig bruge in praxi Medica og Cantoriet forvalte". (Norste Registre Nr. 4, 31. 282. 368-9).<noinclude><references/></noinclude> 9a33qo93bihf83l0t12xu5r8d5bpgs1 104 106504 426831 2026-05-31T13:59:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|241}}</noinclude>saasom Oprettelsen af Helmend faßte Elet og det oftindifle Kompagni. 3 Selskaber, hvortil han som anset Videnskabsmand indbodes, hos Bispen i Bergen D. Niels Paaske og hos Lensmanden paa Bergenhus Knud Gyldenstjerne, udtalte han sig med stor Dristighed i manges Paaher om sine Dnsker og Forventninger med Hensyn til en Omvaltning i den bestaaende Stateforfatning'). Ganfte vist havde han alt lange omgaaedes med disse Planer og Fordaabninger, men det lader til, at han ber i Bergen, fjernt fra Hovedstaden, bar troet at kunne udtale sig mere uforbeboldent, end han plejede. Det er heller iffe usandsynligt, at bans fernelse fra hoffet, der fan være foranlediget vrd Foretillinger fra Rigsraadets Side, har været ligesom den sidste Draabe, der bringer Starret til at flyde over, saa intet Hensyn til personlig Sifferbed mere kunde afholde ham fra at lade sin Forbitrelse frit Lob. Jmidlertid bleve de tringer, Dybvad ved flere Lejligheder havde ladet falde om en forstaaende Statéforandring, indberettede til Kjobenhavn, vi vide ifte af vorm; men da Biskop Niels Paaske var den, der hyppigst havde disputeret med ham om dette Emne, og hvis Vidnesbyrd især kom til at fælde ham, og da denne Mand var en Svigerfon af Bistep Resen, maa mau naumeft tanke paa bam. Fermodningen berom vinder ogsaa Sandsynlighed ved den Maade, hvorpaa Paaske i følgende Brev omtaler Dybvade nanstændige Bralerier*): neprize du ron yaxjoarros pas Xotorov. - De bonorariis esculentis gratias maximas agimus vobis, majores habituri in posterum. Novi nihil fere suppetit, mi Dn. Andrea frater, de quo tibi perseribam hac vice. Civitas in hoc jam tota est, ut S. R. Mui pecuniæ summa ingens conficiatur negociationi Indica impendenda. Putant vero jam confecta heie ultra 15000 thalerorum Imperialium. Dominus Jesus dirigat totum hoc negocium ad Gloriam Nominis sui sanctissimi. Arminianis 1000, qvi solum Batavicum vertere coge- bantur anno præterito, hospitium modo in Dania expetitur serio. De piratis, qvi navem Sundensem in vicinia nuperrime occupârunt, vos in- audisse non dubito. Nicolaus Francisci primarium istorum nebulonum - Domino 1) Under Dybvads senere Proces blev ogsaa hans Skrivkalender fremlagt, hvori han med egen Haand bavbe antegnet følgende Hovedpunkter af en Samtale med Biepen d. 6 Februar 1620: „In præsentia D. Jonæ, pastoris ad + firde, obiecit Paschasius 1. de Resenio, exaggerando, eum mihi omni modo esse parem, 2. de extingvenda Nb. [nobilitate], 3. de Cancellari ossibus effodiendis et subdendis patibulo, 4. de religione, quod Calvinianus essem, 5. Wittebergenses quod indocti essent" (bette var Dybvads Paasand, som Bispen søgte at imøbegaa). Efter Originalen i Gehejmearkivet (Danfte Selst. Saml.). Brevet omhandler mest andre Sager, men da det idethele iffe er uinteressant, optages det her fuldstændigt.<noinclude><references/></noinclude> 16sbuguxeck9x1dye2vjw3xlqi2zxv3 104 106505 426832 2026-05-31T13:59:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|242|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Domino Præsidi nominavit, civem nimirum Andreapolitanum etc. Vale rectissime cum tuis omnibus. Bergis IV. KI. Febr. An. M. DC. XX, T. N. Paschasius, Doctor Christophorus Dibvadius novouara goprad complura heic eructans plurima te impertit salute. Commissarios Regios indies etiamnum præstolamur. Benedicti qvi veniunt in Nomine Domini, Sunt beie cause decidenda a Dominis Commissariis gravissimæ 40 et eo amplius. Si res tuæ ita ferrent, coram heic tecum agerem de rebus quibus- dam Hardangriensium ele., priusqvam visitationem Nordfjordensem aggrederer. Udskrift: Reverendo viro Pietate et Eruditione præstantissimo Dn. Andrea Buckio, servo J. Christi apud Vossenses eximio, et Vice- Præposite Hardangriensi industrio, amico ceu fratri. vorledes det un end ferbolder sig med Angivelfen, fameget er ialfald vist, at der d. 19 Marte 1620 udgif fengelig Befaling til Lensmanden i Bergen om i Dybvads. Ravorrelse at lade optage Bidnesbyrd om hans Udtalelser ved forskjellige Leiligheder, faalebed fem folgende Brev vifer³): Knudt Gyldenstiern fich Missive D. Ghristoffuer Divad ahurehrendis. Christianus Quartus. Bor guast thilforn. Bidt, att eftersom Dß vnderdanigst forberettis, huorlediß. Christoffuer Divad fchall fig opholde vdi wor fiebstedt Bergen och derfammestedts allehande felfamme ordt ody letferdige tale labet falde, worce Rigere och Landest regierung och bevhebt paagielber: baa bebe wij big. och wille, att bu em des leilighedt flitteligen lader forfare, och faa frembt befindiß, band sig naagen saadanne ordt, som denne woriß standt, rigens welforordtnede 2) kunde turbere, eller ochfaa naagen aarsag thil oprørische och letferdige tunger foraarfage, haffuer ladet forlybe, bu daa vbj hans egen nerwerelse dennom, som hand saadanne ordt kunde haffue hafft thil, deris sandhedt derom labe wibne, och huis die vbi faamaade aff hannom haffuer herdt, bekiende och det dennom wedt deriß erdt lader affligge, och hannem siden hidt neder thil wor fiobstebt Kiebenhaffn webt din egen tiener welforwaret, faarvell [fom] ochfaa samme widtnisbyr, frem skicher. Dermed 2c. Fredrichsborg 19 Martii 1620. 1) Norske Tegnelser. IV, 153. 2) Her synes at mangle et Orb. Inden<noinclude><references/></noinclude> 8pxmev9z44xg0ob1lfqo8q7xgjczqqq 104 106506 426833 2026-05-31T13:59:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|243}}</noinclude>Inden dette Kongebrev Tom til Bergen, var Dybvad rejst bort eg bande begivet fig tilbage til Lund, som det synes uden at ane, hvad der forestod. Imidlertid lod Knud Gyldenstjerne ligefuldt optage Bidnesbyrd, i Slutningen af Juli 1620, fom han derpaa nedsendte til Kjøbenhavn. Men inden man her havde modtaget disse „Prov“, hvorpaa Anklagen mod Dybvad skulde bygges, var han efter en Beslutning af Rigs- raadet, tagen paa et Mode i Odense, allerede bleven fængslet og sat paa Kjobenhavns Glet). Da nu Bidnesbyrdene aufem fra Norge, blev han tagen i Borbet af tre Rigsraader med Kongend Kandler i Spidsen, faaledes fom følgende Intimation viser: Anno 1620 den 1 Septembris haffuer Erlige och Belbyrdige Mend her Christen Friß til Kragerup, Ridder, Kong. Many moris allernaadigste Herris Canceler och befalingsmand paa Drarholm slott, her Anders Bilde till Rosendall, ridder, befalingsmand paa Helsingborg flott, her Andere Sinclar til Sinclarsholm, ridder, befalingsmand paa Landscrone slott, Danmarckis Rigis raad, tilspurt och examineritt D. Chriftophorum Dibvabium om efterstrene puncter, paa builde hand fig veb sin høyeste eed resolverit haffuer, fom effterfølger. De Spergemaal, der ved forberet forelagded Dybvad, Kuttede sig neje til de i Bergen afgivne Bidnesbyrd, idet disse Bunft for Punkt blev gjennemgaaede, eg hand Svar til hvert især blev antegnet. Bi meddele derfor nu her de bergenske Bidnesbyrd efter de egenhændigede Driginalet i Konfiftoriete Arkio tilligemed de af Dy boad for de the Nigeroader afgivne Evar, anferte under Tegten: Effter som vor allernaadigste Herris oc Konnings breff oc befalning til vor fiere Her Slotsherre, Wrlig oc Belb. Mand Knud Gyldenstiern, oß Capitels forvandte her i Bergen nu er forkyndet, belangendis at her stal flijoteligen forfaris, huad atskillige seltsamme or letfærdige ord oc tale, Hans Kong. Matt Rijgers oc Landers Regering oc Heybeb paagieldende, Doct. Chriftopher Dibvad her. haffaer ladet falde etc.; oc sligt i hans egen Nerverelse ved Eed at skulle befiendis ce affigis af dennem, som saadant hafor hert or vijde i fanbheb: Dc efterdf Doct. Dibvadius var bort dragen, før end Kong. Matt Breff bleff leveret her paa Slottet, baa efter vor tiere Her Slotsherris befalning, paa det at for Chriftelig Befalning af off alle oc cahuer i ferdelished, efter som hand veed oc ihufommer, vaderdanigste ¹) O. Wormii Epistolæ, p. 16. Efterat Dybvad var bleven jængslet, var det endnu ille beljendt blandt Publicum, hvilken Brøde han sigtedes for. Af et Brev fra M. Niels Jørgensen (Arylæus) i Lund til Stansler Chr. Friis (Kongl. Bibl., Breve til Abelens Sist. Fasc. 17, Nr. 37) fremgaar det, at Dybvad heller ikke selv havde haft nogen Anelse om den ufordelagtige Bending, bans Sag skulde tage. Brevet, der er dat. Lund 10 Juni 1623, indeholder en Forespørgsel til kansleren om, hvorledes der skulde forholdes med de Kapitelsindtægter, som Dybvad ikke havde hævet, inden han blev fængslet, og som det nu vilde være vanskeligt at faa inddrevne uden ved Rettergang. M. Niels Jørgensen havbe nemlig faaet fongelig Befaling at contentere" Borgmester Christen Hansen i Malms for hvad Dybvad var ham styldig, men den hidtil indkomme Atterstade af præbendeindtægterne slog ille til; han udbab sig derfor skriftlig Befaling til at inddrive det endnu udestaaende Beløb.<noinclude><references/></noinclude> 3eubkjwcvbm54i5htyz4l2mam97noys 104 106507 426834 2026-05-31T13:59:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|244|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Danfle Magazin. Fjerde Nække. onderdanigste kand effectueris oc efterkommis, haffue wi, efter at lowlig Erd af Kong. Matt vor allernaadigste Herris Hefeitsmand her paa Bergenbuuß, Ærlig oc Velb. Mand Knud Gyldenfiern, os bleff faare-lagt, head of om forte sag bevust er, faalebis proufvet oc vundet, som efterfølger, huilket wi oc ville vere bestandige for Gud or vor Christelig Heje frighed, naar ſomhelft wi der om ydermere louligen oc fornedenligen anmodet bliffue. 1. Det, som Jeg Nicolaus Paschasins mig nu fand erindre at hafve hørt het i byen af Doct. Christoph. Dibvadio poa atftillige tider oc steder, qvo ad Formam Gubernationis Reipub. Danica, er i disse efterfølgende Voster korteligen befattet: 1. Den Forma Gubernationis in Regno Daniæ, qvæ hodie obtinet, er icke just; men den skal vel blifve muteret inden 3 Aar. Paa huilcket at laborere, oc det flijdteligen at urgere, hand sagde sig oc bestilling at hafve'). 2. Abelen fulle ice hafve forlehninger af Kongen, men der skulle sættes Fogder der ofver, som aarligen der af fulle giere regnſchab³). 3. Aarsagen, huorfaare den Danske Adel er saa stolt, er denne, at de saa lang tid beholder den frijbed, som Fridericus primus R. D. gaf bennem Aº 1523, at de maa hafve Hats oc Haand met deres egne tiener oc alle 40 marcks fager: Men denne herlighed oe frished skal de snart myste; thi den hører Kongen allene til³). 4. Kongen i Danmard er Rex nomine dumtaxat non re, fordi hand hafver icke be-7 Jura Majestatis, om builde Bodinus taler in libris de Republica. Rex Galliarum bafoer famme Jura Majestatis alle, oc Rex Anglia prope- modum etiam illa habet 4). 5. Gubernationis forma in Dania flulle vere, som den er i Frankrige: daa var den just³). 6. O miserrimum Daniæ Regnum, in qvo deliberant sapientes, sed judicant stulti"). 7. 1) Dett siger hand at baffue talit ex Bodino, bog vilde hand ide, att det danske imperium der effter sfulde reguleris och muteris, desligefte negerer band gandffe sig itte at baffue laborerit paa nogen up constitutionem gubernationis, ide befter dett at baffue hafft wbi sinde, saa och ide att baffue nogen bestilling der paa aff nogen. 2) Beed band sig ide att erindre att baffue sagt. 3) Beed hand ide at haffue fagt. 4) Denne artickell negerer hand gandste widere end huis hand baffuer talitt ex Bodino. 5) Refererer hand sig atter hen til Bodinum. ) Denne punct web band sig ice att bafjue sagt.<noinclude><references/></noinclude> 90sqpfow6iuda1r8xt0ia1nesdlbxwo 104 106508 426835 2026-05-31T13:59:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|245}}</noinclude>7. Rigens Raab sulle altfammen ploteligen afstaffed paa en tjo, som bet feede af Ludovico 10. vel 11. Galliarum Rege i forbum tjo³). 8. Raadet fulle icke vere alleeneste Xbels Personer; men nogle af Adelen, nogle af Borgere, et sic conseqventer af de andre stater i Riget 2). 9. and fagbe fig at ville schrifve Kongen en vifte Gubernationis Formam faare, Jtem, fig allerede meget ligt til ofve at hafve angifoet, oc en deel effectueret: fom, at Kongens Skibsfold skulle ligge paa Holmen i Kiebinghafa. Item, met den Ost-Indiske Traficque etc.). 10. Xt Rex Daniwe funde faarligen komme til fligt it absolutum Imperium, or at vindicere fig Jura illa Majestatis septem: det funbe icke laaste mere end 2 laster Blod; thi der ere ide i Danmark vden 800 Nobiles, fom noget betyde4). 11. Der Doct. Petrus Adolphus, Medicus, gick vdaf Kircken oc giorde fin tilbørlig Reverents for Slotsherren: Ey, sagde hand, det fulle Doct. Petrus icke hafve giort, fordi de blifve icon toractige der af. 12. Hand sagde, factiones at vere for haanden i Danmard blant Xbelen, faa at nogle holde paa Kongens side, men den største part paa Pringens, oc det fordi at de kunde beholde deres Privilegia (builde hand faldet Pravilegia) onder Prinsens Regiment; blant builde fongen hafde allerede dennem nogle frataget. Men sagde sig at ville her vbi vere Neutral, ind til hand kunde see, huorledis det vilde gaa af. Adelen vill jeg vere en Pestilen, fagde hand, men Kongen oc Patrise me troe. Optimates Regni faldet hand Pessimates, or Nobilitatem, Debilitatem etc.). 13. Christiernus 2., fom blef fangen, hand var en retskaffen oc excellent Pring, fagde hand, hand bafbe Sagen rett fattet, bafbe ocfaa effectueret fit Intent, hafde hand icke kommen i kast met den Hollandske quinde her til Bergen. 14. Cancellarii defancti beene, fagbe hand, fig at vide hafoe opgrafne oc lagt vnder Galgen, fulle band end self bere dem der vnder, eller oc kaste dem ofver Galgen: thi hand hafde veret baade Kongen oc Patriæ suæ en utroe mand, fagde hand, met mange andre uquembs ord, som hand effreni ore et petulantissima lingva ud-sfde om den falig mand"). 1) Dette necter hand slett och albielis. 15. Denue punct will hand icke att stall appliceris till den danske statum, men figer saalebis att holdis wbi Tyskland. 3) Denne punct meb all dess indhold negter baud ganbste. 4) Denne artidel necter hand geudste. 5) Deu første part robi denne punct vifte band ice att baffue sagt, troebe ide heller dett att haffue sagt. De tuende sidste parter haffde hand alldrig tenct, ide heller sagt, att ville were abelen en peftilent. Diffe tuende articler negerer band gandske. Danske Mag. [4] II. 3. Ff<noinclude><references/></noinclude> 92aiyh0q6tkcku951yfkpobjffxpp36 104 106509 426836 2026-05-31T13:59:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|246|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>15. Adelen fulle boe i Kiebstederne, fom feer i Stalien, or ingen Höfer hafve paa Landet; men alleeneste skulle de hafve af deres bønder aarlig Landgield til at holde sig met: det andet skulle komme Kongen til altsammen, sagde hand. Dersom delens höfver oc herre-feber blef flotte tilsammen, sagde hand, daa kunde Kongen der af bekomme statlige oc excellent faste steder, som i Italien oc anden steds. 16. En delsmand fulle alleeneste maatte hafve til fin nødtørftighed-2 fine egne vogne at forbes met, huert hand vilbe fare. End vilbe hand hafve der ofoer, fulle hand leje for fine penninge. Men bendernes fuorenstab sulle hand ide maatte bruge. 17. Jura Majestatis ſchref hand met fin egen haand, huile band ocfaa mig antvorbet, oc nu her hofs fremſtices'). 18. Et Canickdom i Lund, sagde hand, at di hafde obtruberet hannem, paa det di kunde beholde hannem faaledis i Riget³). Bergis Norvagorum jussu Magistratus pii hæc solenniter et legitime testatus sum VII Kal. VItiles An. M DC XX. Nicolaus Paschasius, Superintendens Bergensis, id quod mpp attestor. 2. Efterfom jeg trende gange baffuer werit i omgiengelse med Doet. Christophoro Dibvadio her vdj Bergen, som var engang paa Bergenhuuß, ech togange paa Bergens Bispegaardt: baffuer irg hørt af hannem thette effterſkreffuedt i denne mening, fom ieg nu fand erindre oc ihukomme. Forst, at Rex noster Danie ete. baffuer ide absolutum imperium, fordi hand icke haffuer de fiu majestatis jura, fom Bodinus beffriffuer, perfecte woj sitt regimente observerit³). Dernet att Regnum Dania fall conftitueris ad formam Regni Gallici, som et itt justum och fulblommebt Rige et optime constitutum 4). 1) Et Blab findes vedlagt, udenpaa hvilket er strevet: Herforuden M. S. Christoph. Dibvadii, quod mihi porrexit Bergis prid. Kal. Febr. An. M. DC. XX. N. Paschasius SB mpp". Bladet indeholder følgende Opregning af de syv Jura Majestatis efter Bodinus, De Republica: 1. Leges condere. 2. Bellum indicere ac finire. 3. Magistratus ercare. 4. Tributa imperare. 5. Sontes pœnæ eximere. 6. Nummos pereudere. 7. De universa republica statuere, sive res fuerint in ca marine sive terrestres tractando. 3) Negerer hand att baffue sagt, befiender dog att baffue werit begierendis aff her Canceler, att hand hannem wilde vere besørderlig hos Hans Mays. Till denne punct er fuaritt i ben 4. artidell i Superintendentens widne. 4) Her till er suarit i den 5. punct.<noinclude><references/></noinclude> e3g1cc6sluq4yz8588i9lo7knd6hlr6 104 106510 426837 2026-05-31T13:59:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|247}}</noinclude>Andet Binde tredie hefte. Herforaden talede hand meget imodt Adelen: iblant andett fagde hand, att Adelen woj Danmard haffner formegen frihedt offuer derjs Bønder'). Hæc sancte et fideliter testatus sum. 3. Petrus Adolphus D. Mpp*. Hues ieg haffuer hert aff Doct. Christopher Dibvabz orb ody tale, baabe paa Slottet, faa oc paa Bispgaarben, det ieg mig erindre Fand oc nu ibukomme (thi ellers haffuer ieg ingen omgengelse hafft met hannem), er dette korteligt. Forßt. att Danmarches Rige oc Regimente vaar ide faa fuldkommet som vdj andre Riger, oc besynderlig Franckerige, som er ett vell forordnet Rige, saa at ingen anden haffuer den mact som Konningen vdj Franckerig. Dog Kong. Matt. aff Britannien træber oc feceffuer flur der effter 2). Dernest att Adelen i Danmard baffue formegen Mact oc Frihed offuer deris Bender³). Til Vidnisbyrd vndertegnet met egen haandt Petrus Brock, Præpositus et Pastor Bergensis ma. ppria. 4. Quis leg mig erindre kand vdaff Doctoris Christophori Dibvadii ord och discurs, som hand paa Slottet ßsaa well fom och paa Bifpgaarden baffde vbi mange gott foldis nerwerelße, the som her effterfølger. Doctor Christophorus megid talde om Danmarckis och Norgis Rigers stand och Regiment, ertollerede megid formam Regnorum Gallia et Angliæ, och fordi abt jus imperii her Danmark ded wahr icke saa conform imperio Gallica, fontis hand meged ad extenuere och forringe bed. Dernest anded hand och nogid paa de privilegier och friheder, som Udelen y Danmarck haffuer offuer deris bønder; ellers gaff feg ingen actung synderligen paa hand fale, och derforre kand inted ydermehre om hues mehr, me præsente, bleff omrert, mig erindre, huildet dette mit mibnijbyrd jeg med eigen hand haffuer vnderschreffuidt4). Jonas Severini Haffniensis, Lector Theolog. mpp. 1) Her till haffuer band fuarit i ben 3. actidel. 2) Her till er suarit i Superintendentens widne i den 1. actiden. 3) Huor till er suarit i den 3. punct. 4) Till disse puncter er fuaritt nogle gange tillforn. 7f2 5.<noinclude><references/></noinclude> 5mmcr2yspi5en82oiy06gm22xtfvw7w 104 106511 426846 2026-05-31T14:54:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|248|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>5. Dette effter schreffne haffuer ieg aff Doct. Christoph. Divadij discurs hørt, som hand haffde paa Slottet her, der hand med andre gode mænd vor aff Welbyrdig Knudt Gyldenn Stiernn till giest bødenn (ti ellers tillforn kiende ieg hannem iche, en heller haffde hafft nogenn Conversaz med hannem, en heller der effter) att hand vnder Maaltid och effter discurerede om attskillige Nationer och landskab, huilche hand ertollerede, och sagde hand, Danmarches Rige och Regimente vaar iche faa fuldkommitt som i Francherige och England. Dernegit sagde hand, Ndelen i Danmarch at baffue større myndighed offuer beris Bender, end i andre Riger fier. Til diß ydermere bekreftelse, at dette mitt vidnisbyrd fant er, striffuer ieg med eigen hand her vnder. 6. Jonas Petrejus Norvegianus Pastor Eccl. mpp" testificor. 2ff Doctore Christoph. Dibvadio haffuer Jeg Engelbrecht Jørgensen hert offuer hederlig oc Heylerd D. Niels Paaschis Superattendentis Bergensis Bordt efterfølgende Didt: 1. Gubernationis forma in regno Daniæ burde med Rette vere, som den er i Frandrige, saa vaar den richtig oc just: huorføre alting effter de Statuter, ordning ock stick, som der vedtagne ere, bør at reguleris oc conformeris, huor om hand orjaa bedst kunde underuife hans Mayst., oc vaar allerede faadant thill hoffue angiffuit, oc mere medt tiden angiffuis skulde¹). 2. Rex Dania funde vel snarlig oc lettelig befemme absolutum imperium; det kunde eckon koste hannem tho Lester Blod aff Udelen udtappet, der ere dog ide mere end 800. perrement, der noget betyde"). 3. Nobilitatem tallede hand Debilitatem, Privilegia Pravilegia, Optimates Regni Pessimates. Miserrimum regnum Dania, in qvo deliberant sapientes, judicant stulti")! 4. Ingen aff delen maatte haffue thill a nedtorfftig brug mere end the fine egne Bogne, buort band vilde hen forcepse, ellers maatte hanb leye for fine penninge, om hand vilde haffue flere. 5. Abelen haffuer altformegen mact udj Danmark, haffte den mindre, vaare det faare gaffnligt for diffe Riger, huor thill hand oc vilbe hielpe, bet befte hand kunde*). 1) Her till er suarit i Superintendentens vidne i den 5. punct. *) Denne artickell necter band gandste. Till benne punct er suaritt i Superintendentens vidne i ben 6. punct, saa och i ben 12. Denne artickell necter hand. 6.<noinclude><references/></noinclude> nqliq3w4t5s2lgh5x9flf3s13bgq1r9 104 106512 426847 2026-05-31T14:54:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|249}}</noinclude>6. Ingen forde fige den gammel Cancellario faa meget imod som hand, endoc ide vdaff Adelen, menn hand vifte at vere hannem en Pestilenge, som hand oc vilde vere dj andre aff Adelschabet. Men Kongen oc sit fæderneland vilde hand tiene throligen¹). Hæc omnia citato loco a D. Christophoro me (convictores namque fuimus, quam diu heie mansit) avdivisse, fide minime sublesta memoro, deqve superiorum mandato, nomine propria subscripto manu, sancte et relligiose testor. Bergis Noruagicis Anni 1620. 9. Calend. Sextil. Engelbertus Georgii f Rector Sch. manu mea. Udenpaa: Kundschab om D. Divadii letferdig tale. Bergis. Capitulares. Læst in Consistorio den 3 Novembr. ann. 1620. Testor m. m. Petrus Nicolai Gelstrupius. 7. Khanlangende huiß orbt och tale Doctor Christoffer Dybroad eblant anbet paa Bispgaarden offuer Dederlig och Heiglerbt mands Doctor Nielß Paafches bordt, der iegh thuende gange ibid. haffuer verit thill giest, hafft haffuer, huilche ieg iche allesammen for widlofftighed saa och forfengelighed schyld gaff acht paa thill hukommelse. Meden efterdj mig er bleffuen af min gunstige hosbonde och righed, Erlig och Velb. mandt Knudt Gyldenstiern, paalagdt min Sandhed at thilstaa, om huis ieg i saa maader haffuer hørt och fand erindre: da bekiender ieg Conscientia salva effterne tale och snach aff Doctor Christoffer Dybuad att haffue bortt. 1. Att hand nogle gange baffuer opbeden de Penge, band baffde aff Kong. Maytt. thil fit Studium och iche de motte bliffue annammed: Weben hannom bleff thuingbt it Ganonj paa vbj Lund, paa det band idhe sfulle komme aff rigett 2). 2. Salig er Gangeler6 Been wille hand baffue aff Jorden opgraffuet och igien vnder Gallien vnder graffuen: Dersom Jorden vor faa froßen, hand iche kunde faa bennom der ned, da ville hand dog den Salige Herre thill Spott Eafte bennom offuer Gallien, thi der haffde verit imellom bennom it stebie warenbe had, som aldrig aff hannom skulle effterladis, før hand fich fig saaledis Heffndt. 3. Sagde hand, at Kong. Maytt. kunde aldrig bekomme it fuldkommen Herredømme eller Regiementhe, faa lenge at Abelen schulle saa regiere och raade, som de gier: Meden dett kunde letteligen neddempis veb ringe middell, som vor men tho Lester Blod. Dersom de aff Adelen vor vbtappet, da schule der iche vere 1) Bekiender hand titt och offte att baffue discurreritt med S. ber Canceler, men dette ide att baffue sagt. *) Regerer hand.<noinclude><references/></noinclude> 4xj8jh7j6reb6gmwadzm85rek3563b7 104 106513 426848 2026-05-31T14:54:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|250|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>vere mange, som noget sulle due. Och dertill fagde hand med Naad och Daad att ville vrre beforberlig'). 4. Adelen schulle endelig vere forplicht thill att boe i Riebstederne, paa det Kong. Mantt. kunde bekomme fafte steder i Landett. Och schulle men alleneste chilſtedis dennom att haffae nogen testgaarder oden for Kiebstederne, huort de en gang eller tho em Xarett kunde forreigfe och forlyste sig²). Herforuden haffde hanb meget omb thet hope Regimentt i Danmarch att handle och snache, builchet iche effter hans hoffued vor funderit, och ieg det iche eigentlig kanb erindre. Weden huiß forschreffuid staar haffuer ieg hertt aff Doct. Christoffers mund, efftersom seg for Gud och den høye ffrighed will videre vere stendig, om paa esches³). Det befiender Jeg Gudmandt Erichsen Egen hand. Udenpaa: Fogdens odi Nochor Lehen. fast in Consistorio den 3. Novembr. 16204). 8. Efter fom Reverendiss. D. Episcopus idag, som er denn 23. Julij, flitteligen haffuer adhorteret menige Gappittets formwandte her i Bergen huer for fig at tillienbegiffur oc bekiende (effter som de videre veb beris Jurament eracte att confirmere) huis ad de aff D. Christophoro Diwadio haffues hørt or fornummed, som kunde ahngaa Konng. Maye. voris allernaabigste herre oc kenning famptt dett heymectige oc heylofftige kongelige Regimente i Danmark: da, huad min ringe Person vedrører, haffuer ieg aldrig verit i nogen Conversation met bemeldte D. Christophoro ondertagende første gang paa Bergenhus Slott oc andet sinde paa Bispens Residenz her i Bergen. Paa fore begge Steder, effterdj siuffntis, at Diwadius serio minus i sine Ord oc Geberte fig ahnnstelled, derfore ieg icke synderlige gaff act paa hannem oc hans talle. Doeg saa meget ieg salva conscientia mig erindre kand, da lod hand paa Bergenhus fine ord falde, at Regimen el Regnum Galliarum vor meget bedre conftituerit end som dett kongelige Regimente i Danmard, faa att ingen herre oc Potentat baffde den mact ce myndighed ſom Rex Galliarum baade offuer Adelen oc andre, unders tagrabe tongen af Store Britannia, som nogett faa nær den erlangett oc bekommett haffbe5). Doeg bemeldte D. Diwadij formalia heromb att referere er mig wmuffueligt, effterdj ieg icke eigentlig haffuer dennem i hukommelse. Actum Bergen die vt supra, Anni 1620. Det bekiennder Jeg Udenpaa: Lau Mandens. ¹) Diffe tuende puncter necter band. 3) Denne punct veed band sig ide att erindre. Denne conclusionem negerer band gandske. 4) Deune Baategning findes ogsaa under de to følgende Bidnesbyrd. 3) Dette vidne vebganger band, syber fig bog hen til Bodinam. Hanns Gladt Eigenn hanndt. 9.<noinclude><references/></noinclude> 93g48s8tn7ui2utcepdp5dmp93o1gh7 104 106514 426849 2026-05-31T14:54:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|251}}</noinclude>9. Wi effterschreffne Seffren Seffrennfenn och Willkenn Thermodßenn, Borgemestere vdj Bergenn, kienndis, eftersom vy anmodis, vorris sandhed at prouge och vidtne, om buis orb och talle vi haffuer hertt aff D. Christoffer Dibuad, der hand waar her y Bergenn: Saa kannd on ice benechte at baffue herdt och forstaan aff hannomb paa Bergenhus Slott, som epterfølger. 1. At kongenn i Danmark ide habe dennd Machtt och Nenndighed i fitt Regimennte som kongenn i Frankerige, thi hannd kunde annfange och begynde enn fryg, mar som helldst hannd ville, negenn der omb vatspurtt. 2. Ab delenn i Dannemart baffee formagenn frished, som dog icke schulle vaare i thrpe Nar, fordj hannd haffde det onder hennderne. Det Dustindiske Componie sagde hannd fig att verre aarfage till, at det bleff annfanagibt och begyndt, med megit merre och wforflanndige talle och nad, for D. Christoffer discurerit ech forbragte ondertidenn paa Latinn, Franndset och andre sprok, som vi icke baffde forstaand paa, och derforce ice Fannd of faa fulldkommelige decomb errinbre; thi vi derforudenn ice baffuer hafftt megenn omgenngeüße med fort D. Christoffer y nogran maaber). Dette forte vi vidtner och befiender, huor och nar behouff gierris. Actua Bergenn denn 28 Julij Anno 1620. Soffren Soffrenson. Egen hanndt. Udenpaa: Borgemesters. Wilken Tormodsøn. Egen hand. Efterat Berberet over Dybvad var optaget d. 1 September 1620, bengik der emtrent to Maaneder, inden der blev gjort noget videre ved Sagen. Formodentlig har han været fængslet i Blaataarn i al denne Tid. Senere Forfattere have, uden dog at anføre noget Bevis, oftere sagt, at Kongen gjerne vilde have reddet ham, og man kunde da heri søge Grunden til Sagens Forhaling, hvis det ikke var bekjendt, at A. Christian IV i Efteraaret 1620 i flere Maaneder laa livsfarlig syg 2), saa der neppe fan være Tvivl om, at denne Engdom bar varet Marfag til udsættelsen, ba Rigdraadet iffe paa egen aand funde vedtage Fremgangemaades i denne usædvanlige. Sag. Forst efterat Kongen nogenlunde var kommen til Kræfter igjen, besluttedes der, at Dybvad fulde tiltales fer Universitetets Domstol, boorunder ban som Litterat nærmest henherte. Herom udgif da felgende trende Kongebreve³); 1) Disse tuende sidste puncter negerer hand. Slange, Kong Christian den Fierdes Historie. 1, 452. 1. 3) 1. efter jalandste Registre. Nr. 17, Fol. 87. 2. efter jæl. Tegnelser. XXI, 535. 3. efter Originalen i Konsistoriets Arkiv.<noinclude><references/></noinclude> f4i6y4xwswazax7dk7t37tmkt1v3fnc 104 106515 426850 2026-05-31T14:54:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|252|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>1. Oben breff D. Christoffer Dybuad ahnrørendes. Christianus Quartus. Giørre alle witterligt, at effter som wii achter at lade indstefne D. Chri- stoffer Dybwad at schulle møde for os ellsch. hederligh och høylerde Rectore och menige Professoribus her vdi Vniversitetet her udi wor kiebsted Kiøbenhaffn ahnlangendis nogen wbeschedenhed, hand schall haffue begaaett, huorforre wii formener, hand sigh høyligen imod [os] haffuer forseet: saa haffuer wii naadigst befahllet och fuldmacht giffuit, och nu hermed befahller och fuldmacht giffuer os ellsch. Arel Ahrnfelldt til Liusholtt, wor mand, thiener och secreterer, forne D. Christoffer Dybuad for same sagh at tilltalle och domb derudinden at tage. Actum Antuortschouff 22 Octob. Anno 1620. 2. Arell Arndfeld fich breff D. Christoffer Dyuad anrørendes. Christianus Quartus c. Wor gunft tillforn. Widt, att efftersom wij ingenlunde kunde forbigaae, wij io D. Christoffer Dyuad for nogle mbeschedennhed, hand haffuer begangit, schulle lade tilltale, da bede wij dig och wille, attu retter dig effter med første leiglighed fore Christoffer Dybuad for forne wbeschedennhed (huorom du wiidere schall bliffue informerit) for oß elschel. hederlige och høylerde Rectore och meenige professoribus modj Vniuersitetit herudj wor kiobsted Kiøbennhaffnn att indsteffne, och attu domb derudinden hender. Dermed c. Undtuorschoff den 22 8bris Anno 1620. 3. Christian den Fierde med Guds naade Danmarchis, Norgis, Vendis och Gottis konning c. Wor synderlig gunst thill forn. Wiider, att eftersom wii foraarsagis wed oß Elsch. Arell Arnfeld thill Liußholt, wor mand, tienner och secreterer, at lade for eder indsteffne Doctor Christoffer Dybwad och hannom tiltale for attschillige vbeschedenhed, hand haffuer offuit och begangit: Da bede wii eder och wille, att naar forte Axell Arnfeld aff eder offuer hannom steffning vdj den sag paa wore wegne er begierendis, i da hannom steffning meddeller, och siden derudinden dømmer och sentengerer, som i wille antsuare och were bekent; och hues i vdj faa maader dømmendis och sentengerendis worder, attj det klarligen vnder eders hender och segel giffuer fra eder beschreffuid. Dermed schier wor wilge. Befalendis<noinclude><references/></noinclude> hi63jal2xqr7fsl2f8iprto90nq3s8m 104 106516 426851 2026-05-31T14:54:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|253}}</noinclude>Befallendis Eder Gud. Octobris, Anno 1620. 253 Schreffuid paa wort Slott Anduortschouff den 22. Wnder wort 3ignett. Christian. Urift: Os Elfchelige hederlig och beylerde Rectorj, Magistris och menige Professoribus vdj Vniuersitetit vdj wor Kiebsted Kiebenhaffn. Baategaet: Best in Consistorio den 28. Octobr. 1620. Rogle Dage efterat det fidßanferte Breo var lat i konfiftorium, modtog Universitetets Rektor, Dr. Kort Nelaffen, felgende Begjæring fra den bestiftede Actor om Meddelelse af den sædvanlige Stevning'): Kierre Doctor Cortt och synderlig guode wen, neft min wenlige tadyfigelse for bewijst guode, huilchett att forschylde ieg althid will finnbis willig: Saa mai wentigen wide, alt ieg haffuer bekommett Kong. May min allernaadigste herris befahling, for eder och dett gandsche Consistorio Vniuersitatis att tiltalle Doctor Christoffer Dibwad for naagle attschillige puncter och beschyldinger, som for eder wodi rette schulle bliffue lagtt; er derfaare min wenlige begiering, atti willde med- diele mig Citation effuer hannom, att hand paa Fredag morgen først kommendes maa for eder wdi rette møde, och mig da paa heigbee Kong. May wegne endelig och rettmeßig beschreffuen domb offuer bannom maa giffuis och meddielis. Ever hermed Gudt befahlendes. Xff Song. Way Gandhelie bend I Novemb. Anno 1620. Arell Arenfellbtt. Egen handtt. Udskrift: Rectori Magnifico' vniuersitatis Haffniensis, amico suo singulari, ad manus. Dengang Dybvad fængslebes, bleve ogfaa band Baritet beslaglagte, og bead der beri fandtes graverende, blev frembraget under Eagen. Ravnlig var der tvende Stylfer, som bleve af afajerende Betydning, da han iffe funde fragaa dem, eftersom de vare skrevne med hans egen Haand 2). Det ene var et Blad med Overskrift „Errores, qui concernunt rempublicam Danorum", som under sex Punkter udpegede forskjellige Mangler i den daværende Statsforfatning, og indeholdt Forslag til Reformer. Hovedtanken i disse sex Punkter var: 1. Kongemagten burde være arvelig. 2. Rigdraadet burde ikke vælges alene af Adelen, men ogsaa af de tre andre Stænder. 3. Adelen burde iffe, naar Slagter udbede, fuppleres af forløbne fremmede, der vare uden gelelse for Landets Ve og Bel, men af indfødte. 4. Retten plejedes af uvidende og slette Personer. 5. Det stod slet til med den lærde Stand, og der blev ikke lagt Bind paa alvorlige Studeringer. 6. Der burde gjøres noget for at base Borgerstanden i Dyerne, navnlig Handelsstanden; 3) Original i Konsistoriete Arkiv. *) Man har almindelig faldet disse tvende Stpffer to Strifter"; derved faar man den Forestilling, at bet var større Ashandlinger, hvilket imidlertid ikke var Tilfældet. Det var fun løse Optegnelser. Danske Mag. [4] II. 3. Ⓡ g<noinclude><references/></noinclude> q04tep9o3as5sjpusdikr1jm1zw34n3 104 106517 426852 2026-05-31T14:54:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|254|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Handelsfanden; nu vare alle Kapitaler i Adelens Hænder, hvorved Rigets Kraft foækkedes¹). For vor Tide Betragtning er der intet rafbart i disse flag, der ovenifjebet ifle vare offentliggjorte. De vilde vel heller ikke have kunnet fælde Dybvad, hvis han havde været forsigtigere i fine mundtlige tinger, og beis der iblandt bans Papirer ikke var fundet et andet Stykke af mere graverende Natur. Det var et skrevet Hefte, betitlet, Joci aulici", der, foruden en hel Del latinske og franske Vers, under Form af en Opregning of Titler paa fingerede Skrifter indeholder en Række vitre Udfald mod Luther og de lutherske Theologer, fornemmelig Biskop H. P. Resen og bauð Tilhangere, der kaldes Rasenister. Disse Udfald mod Theologerne ere forbundne med Spot over den kristne Religion idethele. Desuden findes her en udvalgt Samling af Smudsigheder af den allergroveste lage i det latinske, franske og italienske Sprog. Det hele vidner ikke blot om Forfatterens Irreligiøsitet, men endnu mere om hans Mangel paa sædelig Følelse. Man maa undre sig over, at eu Mand af grundig Lærdom, som Dybvad dog var, funde finde Bebag i, for sin egen Jernejelse at nedskrive Ting faa liderlige eg aforlig fmubige, at man iffe let at finde Mage dettit. Jort vi, (aavidt muligt, forbigaa de sidstnævnte Bestanddele af disse Optegnelser, skulle vi anføre nogle prøver af samme, og det saa meget mere, som man i den nyere tid har faldt det i Tvivl, at Dybvad kulde bave udtalt sig paa en baanlig Maade om den fristelige Religien og dens Skiffe, og man derimod bar antydet, at Besfyldningen i denne Henseende maaske kun var et Smigresi, hvorved det fulde gives Rigsraadet og delen at forstaa, at de som Basener af en bejere Art havde Kras paa at vised religies refrugt). Forovrigt er det undertiden vanskeligt at forstaa disse Optegnelser paa Grund af de mange Allusioner, Tvetydigheder og Ordfordrejelser, som de indeholde: Encomion Adeodati Spurii Augustini et exhortatio ad pastores, ut cum imitentur, cum libera bulla novelli Episcopi Zelandi, quod sacri et indemnes erunt, si bene futuant. Annunciatio angelica virginibus parturientibus. Le moustadier de penitence latine factus sub titulo Sinapismi Conjugii frigidorum et maleficiatorum. Disputatio de auferabilitate Rasenismi ab Ecclesia collata cum alia de Papismo, et apologetice concluditur, primam tempore hoc magis esse necessariam ac urgendam instantius, licet ambo optentur. Decretum scholarium Rasenianum. Tartaretus) de Inferno in medio Coelorum (in hoc libro stupenda subtilitatis alembicata argumentatio, in hunc modum. Quis detrusum est coelum 1) Dybvads originale Ublast findes i konsistoriers Arkiv, Baffen 184. Styttet findes fuldstændigt indført i Dommen, og er trott i Pontoppidans Annal. III, 722. Saaledes f. Ex. Rohmann, Udsigt over Tryffefrihedens Hiftorie i Danmark. . 35. De nebenanførte Brøver meddeles efter Dybvads Originalmanuskript i Konfift. Arkiv. 3) Formodentlig en Ordjordrejelse for Tractatus.<noinclude><references/></noinclude> 3nf78tk8t6wiaqlafmi1vriebbo8cd2 104 106518 426853 2026-05-31T14:54:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|255}}</noinclude>Andet Bindo tredie hefte. coclum in infernum infallibiter ex decreto Brentiano: ut autem Deus se habet ad coelum, ita Diaholus ad infernum. Atque coelum ubique est et quidem in inferno, ut initio dictum fuit: ergo Deus necessario in Diabolo. Sed mirabile sequitur absurdum; quomodo ergo Diabolus potest male facere? Resp. Amici, non omnia dubia solvi possunt in hac vita: et est mirabilis Ollapodrido mentibus non illuminatis: Orate Deum, ut vos illuminet in diabolo cum Rasenianis) ha ha ha he. Dolium cerebri Theologici plenum ira, odio, invidia, malitia. Ex quo calicem dominicum replent libentius, quam Christi sangvine. Rasenistarum tractatus de casibus conscientiarum nuper fictis. Astroreus de patria diabolorum et theologorum. Quastio an Lutherus omnibus horis fuerit sapiens; et respondetur, quod non, quia scripsit invectiualiter in regem Angliæ et Vursthansum ducem Brunsvicense contumelialiter, ac Jacobum Apostolum delirum vocat, ac Christianos non magis teneri decalogo quam Turingos con- stitutionibus Ilelveticis, et contra nuitatem scripsit, ut agre faceret diabolo Carelostadio: quodnon est Christianum, multo minus Theologicam. Quæ cum manifesti delirii signa sint, mirum qui sit Elias Germanorum ac Deus Septentrionaliam. Excommunicatio D. D. Lutheri in Christianos: Hereticos serio censemus et alienos ab Ecclesia Dei esse Cinglianos et omnes Sacra- mentarios, qui negant Corpus et Sangvinem Christi ore carnali sumi in Venerabili Eucharistia, Luth, in Articul, contra Theolog. Lovaniens. anno 45 editos, anno scilicet ante obitum uno, artic. 28. T. 2. Witeberg. edit. fol. 544 b. Consideratio politico-theologica, an præstabilius sit carere Deo quam Diabolo: et concluditur ex malitia Theologica affirmative pro prima parte quastionis, cum gravi invectiva in stolidam Originis liberali- tatem clementiæ divinæ, quæ voluit diabolos salvari in extremo judicio, etiam frementibus Theologis. Capitatio omnium Spuriorum, Patriarcharum, Prophetarum, Apo- stolorum, patrum et doctorum Ecclesiæ, quorum numerus excedit appari- bilium stellarum numerum. Hasibilitas descripta accuratissime secuudum omnia genera homi- Dum ¹) Herved sigtes til en Elags Fastelavns Disputats fra bin Tib. J Kgl. Bibliothek findes ben under følgende Titel: Centuria Thesium de Hasione et Hasibili Qualitate, quas nuper sub præsidio famigeratissimi viri D. Fabii Stengleri Leporini, respondente Lepido Capitone, g 2<noinclude><references/></noinclude> m89zhcjf23hkxtxu0bzlzx1437bmfbg 104 106519 426854 2026-05-31T14:54:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426854 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|256|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>num et gradus intentionales, exhibiti in singulis, ex universa antiquitate productis testimoniis, opus admirabile Domini Magistri nostri Hasebardi, doctoris Seraphimi'). Sanctus codex Medicinalis de ingredientibus et compositione hostiarum, com fulmine Papali in eos, qui ponunt Quid pro Quo, at adipem canum pro anserum: quanquam ex mysterio ubiquitariorum rectins poneretur hominem pingvedo, propter symbolisationem anthro- pophagias. Episcopalis forma renunciandi doctores Theologiæ præexaminatos in gynaceis. Chapitre provincial de touts les diables tenu a la ville de Merchante- golfo dans le cerueau du mestre raisnard) escritte par mestre brodman). Diese Privateptegnelser, forbindelse med det tidligere af de tre Migsraader optagne Ferber angaaende Bidnesbyrdene fra Bergen, vor det altsaa, som Professorerne væsentlig havde at grunde deres Dom paa. Imidlertid kom Sagen dog til ny mundtlig Forbandling mellem Demmerne og den anklagede, faaledes som folgende Udtog af Kouststorieté forhandlingsprotokol viser: Acta Consistorii, 3 November 1620. Aderant in Consistorio M. D. Rector (Dr. Cunradus Aslacus), Dn. Episcopus, D. D. Gasparus Erasm, Brochmand, D. D. Thomas Finckins, D. D. Casparus Bartholinus, D. D. Olans Worm. Dn. Claudius Plumius, M. Valfgangus Rhumannus, M. Joh, Janus Alanus et M.. Christianus S. Longomontanus, (Notarius M. Petrus Nie. Gelstrupius). " Kom pro gradu in eadem Facultate adsumendo disceptatas, jam noviter correxit (etc.) et ad instantes Bacchanaliorum ferias in publ, disputatione reproducat mirificus et clegans iuvenis Albertus Haselius Schapensis Keilo. 1593. s. 1. Den er sta Tydskland ligesom ogsaa en senere, fortere udgave uden Aar og Tryllested. Man har imidlertid ogsaa en lignende Disputats paa Danst: Theses de Hasione et Hasibili Qvalitate, Sandrue oc victige Articler, som ere anrictet til en starp disputation oc vexaminering aff den store Herris aff Abenborg publico inquisitore narrica fatuitatis, vijdberemte Fabio Stenglero Leperino oc bans tro collaboratore, Lepido capitone, builde samme ere fundne efter flitig offuerhørelse, wryggelige oc bestendige" (ofv.). Uden Sted og Aar, men efter Tryffen at dømme fra Begyndelsen af 17de Aarhundrede. Bestaaer af 23 danske Theses og sem „Coronides eller gimstang Krauße".. (Hjelmstjernes Samf., Nr. 1752. 4.). 1) Det er vist M. Jakob Hasebard, her sigtes til. Hau havde reißt udenlands med den lærde Holger Rosenkranzes Sonner eg stod i ftor Yutest hos ham, saa at han ogsaa senere opholdt sig hos ham og lebsagebe bam paa bans Rejser. 1621 blev ban Professor ved Universitetet. Maaffe har Dybvad staaet i deu Formening, at Hafebarb har sat ondt for ham hos Rosenkranz. der tidligere havde været hans egen Beskytter. 3) Kjøbenhavn. *) Rejen. *) Jesper Brochmand.<noinclude><references/></noinclude> 118lz51q18y6mxk0k0tlt9y2bk41ny0 104 106520 426855 2026-05-31T14:54:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|257}}</noinclude>Andet Binds tredie Defte. Kom frem in Consistorium Erlig oc Velb, Arell Arnfeld till Liusholtt, Kong. Watt Secreterer, som haffde ladet indßteffne Doctor Christopher Dibvad effter Kong. Maitt. befaling, att fuare till abillig abestedenhed, for Doctor Christopher stall haffue offuit oc begangitt. De mette famme tid Doctor Christopher udi rette. Bleff left Kong. Maitt breff till Universitetet om steffning att unde Welb. Arell Arnfeld offaer Doctor Christopher Dibvad. Item Kong. Naitt breff till Arell Arnfeld, desligefte Arell Arnfelds fuldmact fra Kong. Maitt. Bleff læst Doctor Niels Paaskis, Bispen i Bergen, hans vidnisbyrd, som vare bidstickede fra Bergen i Norge. 3tem andre erlige Mendé viduisbyrd fra Bergen. Till huildfett efteratt Doctor Christopher hoffde suaritt, att dersom hand haffde talett de Rege et regno Daniæ, dett haffde hand ex Bodino; fagde hand ydermere: Si quid boni sit in rerum natura, illud ut imitemur, esse expetendum. Suad ellers bleff aff samme vidnisbyrd oplæst imod hannem, om huildet hand icke funde ffiude paa Bodinum, fuarede hand, att hand ice viste, om hand haffde sagot dett. Men att hand ffulde haffue fagot, hand vilde forts fcriffue vor beye righed novam regni gubernandi formam, Jtem om tho lefter blob att tappe aff Abelen, fagbe hand albelis nen. Att hand hafde laftitt paa Doctor Peder Adolphsen, for hand gierde reverent for Slogherren paa Bergenhus, suarede hand, sig allene att haffue der om fagott, att der skulde være nogen respectus literarum. Att hand baffde rosett Christierni II. dapferhed ec intent, oc flagitt offuer hans ulyckelige fremgang, suarede hand, att Christierni II. historie er io vitterlig. Att hand stall haffue talitt slemmeligen paa Welb. Christian Friis till Bozeby, nu falig, suarede hand, att huad hand hade talett om Ghriſtian Friis fordum Canteler, dett haffde hand talett ex storge naturali in patrem. Men efteratt alle vidnisbyrd vare oplæste, tilspurte Dn. Episcopus Doctor Christopher Dibvad, em band nu gaff eller vilde giffue anbett fuar fra fig till oplæste vitnisbyrd, end hand tilforn fcriffteligen haffde giffuit fra fig? Suarede hand, att hand haffbe nu indtett andett der till att fuare, end hand tilforn haffde fuaritt (criffteligen. Siden oplæste Balb. Area Arnfelt nogle Doctor Chriftophers seriffter, ubi huilde fantis megett uberligtt. De iblantt andet bleff der af oplæft, att bid ubi Danmard indtagis Indfche bender, oc holdid her fiden for Adelsperfoner. Men hertill suarede Doctor Chriftopher, att hand saadantt vell haffte herdtt figis iblantt Abelöperfoner. Der effter var Belb. Arell Arnfelb begierendis dom or endelig fenteng, huad Straff Doctor Chriftopher ber att undgirlde for faadan utilbørlig handell, som hand mett ord oc scriffter haffuer øffuitt. Men som Mus Dn. Rector begierede, att<noinclude><references/></noinclude> 2vizokh9qm1krvpkfsb0ksbrxvn19sf 104 106521 426856 2026-05-31T14:54:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|258|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>att bennem motte tagis i betendende paa fem eller fer ugers tid, suarede Arell Arafeld, alt hand bermett gierne var tilfreds, fenderligen efterdi hand nu skulde forrepfe hen i Judland, der nogle erinder att bestille. Huad Doctor Christophers scriffter i denne handell anlanger, sagde hand self, att hand ie hoffde i finde att publicere dennem, men att hand faae helder, att de bleffue traderit Vulcano. Sagde oc, att en deell aff samme scriffter var icfun quiddam joculare. Arell Arnfeld fuarede, att effterdi samme scriffter ere Doctor Chriftophers egne, oc meten mett hans egen haand fereffae, da holder. Kong. Maitt. dennem saa fuldt, som de vare exhiberede. Oc sagde Arell Arnfeld, fig i sandhed vitterligtt att vare, att Doctor Christopher tillforn babe i finder att exhibere Prinzen dett ene scrifftt, oc att hand kunde vise Doctor Christopher itt hans breff der om. Doctor Christopher tagde dertill stille. Men Axell Arnfeld var endnu fom tillforn dem begierendis. Smit. 25 November s. A. Doctor Christopher Dibvade fag bleff examinerit. Smt. 6 December s. A. Anlangende senteng offuce Doctor Chriftopher Didvad att felbe, som per vota ftall giffuis aff Dn. Professoribus, fagde ftrax D. D. Joh. Paul. Resenius, Sielandie Episcopus, fom efterfølger: Efftersom irg forstaaer D. Christopher Diboabe fag, aff bues her in Consistorio ber om foregiffuitt er, holder ieg rett att være, att hand for dett, hand baffuer hanblitt oc fcreffuitt imod Gub or den Christelig religion 2c., widelykis fra vor orden, oc att altt bett andett, som politische handel angaaer, tillid udi Kong. Waitt, som en Ghristelig frigheds, hænder. Smit. 13 December s. A. Bleff igiennemtagen Doctor Christopher Dibeads gandfle angiffne fag, huoreffter M Dn. Rector begierede, att Dn. Professores vilde ordentligen giffue deris dom tilkende. Du. D. Gasparus Erasmias Brochmand fremfagbe sin sentens vidleffte- ligen, dog i denne forte mening: Efterdi Doctor Christopher Dibvad haffuer utilbørligen sereffuit mod vor Chriftelige Religion oc Firdfeceremonier, haffuer ocfaa talitt oc fcreffuitt uforsuarligen imod regnum et Regem, faa velfom oc imod menige Abelskab her i Danmard, censeo ipsum e societate nostra dimittendum cum ignominia et tradendum Magistratui politico; bog att Meus Dn. Rector vill intercedere for bannem hos Me Dn. Cancellarium. Dn. D. Thomas Finckius faaledre: Ego quidem agnosco Doctorem Christophorum Dibvadium male egisse contra primarios regni ordines, cæterosque status omnes: interim multa videntur ex animi impotentia esse<noinclude><references/></noinclude> tq0cc1pmjyiyautj49up9l0fhk2kbfo 104 106522 426857 2026-05-31T14:54:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|259}}</noinclude>esse profecta, multa ex levitate. Singulis, quos læsit, obnoxium eum esse judico, Revocatione scriptorum ae deprecatione apud S. R. M" etc. quod Dibvadius uti debent, censeo; ante omnia vero, ut seriam agat penitentiam, consultum esse arbitror. Dn. D. Casparus Bartholinus: Efterdi ieg ingen færdelis loug fand finde, huoreffter faadanne Doctor Christophers hannem offuerbevifte puncter Funbe bemmie, fand leg en figere kende, end band io bee att findis till penam a Regia Mite arbitrariam, fom mand kalder naade oc unaabe, oc effter vore statuta at mifte Ncabemiste privilegier eum ignominia. Dn. D. Olaus Wormius: Siquidem abunde probatum est, Dibva- dium religionem et ceremonias in jocos convertere voluisse, et Regem, regnum et omnes ordines carpsisse etc., existimo illum omnino dimit- tendum e consortio nostro, et insuper relinquendum in arbitrio regio. Dn. Claudius Plumius: Censen, dico, judico, quod Doctor Chri- stophorus Dibvadius, exutus omnibus privilegiis Doctoralibus et Aca- demicis tradendus sit arbitrio S. R. Mi, fom vi kalde Kongens naade og unaade. M. Valfgangus Rhuman. Decanus: Judico, Doct. Christophorum Dibvadium excludi dehere cum ignominia a societate nostra, ct tradi arbitrio Regiae Majestatis. M. Johannes Janus Alanus: Censeo et ego, Dilvadium dimittendum cum ignominia ex hac schola, or dommie i Kong. Maitt naade oc unaade. M. Christianus S. Longomontanus: Peccata D. Christoph. Dibvadii videntur in triplici esse discrimine. 1. Occurrit blasphemia. II. Molitio aliqualis seditiosa. III. Libellorum famosorum compositio. Ideoque non possum aliter judicare, quam quod cum ignominia ex ordine nostro dimittendus sit, et arbitrio S. R. Mis tradendus. M. Hermannus Nicolaus: Befinder ieg, ferit, att Doctor Christopher Dibvad et blasphemus imod Chriftum or den Ghriftelige religion. Derneft, at hand er factiosus et ingratus imed S. R. Mem. For bett teebie, att hand er legnactig imod Adelen. For bett fierbe, att hanb er ubefteden imod alle andre orden oc stater. Huorfor ieg dømmer, att hand bør att udelyckis cum ignominia ex ordine nostro, oc dømmis udi Kong Maitt naade oc unaade. Me Dn. Rector: Censeo Doct. Christophoram Dibvadium, eo quod contra sacrosanctam religionem et ceremonias ecclesiasticas egerit, omnino excludi debere ex ordine nostro cum ignominia. Quod antem ulterius contra Regem, regnum et ordinem Senatorium injuriose egerit, propterea reliquendum esse S. R. Majestatis gratiæ et ingratiæ. Nu<noinclude><references/></noinclude> mvpb80ajqjs9mv12kjxe5269robpygu 104 106523 426858 2026-05-31T14:54:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|260|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Nu var Sagen saavidt fremmet, at den kunde indlades til Doms. Assigelsen af Dommen blev dog forhalet noget zed Altors Forfald, faaledes som folgende Brev viser¹): Kierre Domine Doctor, Bud giffue eder en guod Afften! Effterfom 1 schriffuer mig till, att ebers tedhte bag, paa huilchen schall dammis wedi Dibwadij fag, et nu paa frebag, faa mai wentigen wibe, att leg haffuer faaett Rong. May min allernaadigste herris befahling att forreife i morgen till Fredrichsborig och tage ware paa, imidler tid denne Behemische gesandter haffuer Audiends, huorfaare jeg gierne war begierendis, om muligtt war, att tiden indtill paa fortkommenbiš tisdag eller onsdag funde protraheris, och i wilde welgiore och i äfften lade mig wide, om faadant sche land eller iche. Eder Gud befahlendis. Hafnia 13 Xbris A. 1620. A. Arnfeldtt G. handtt. En Ugestid efter modtog Universitetets Refter følgende Meddelelse fra den bestiftede After i Cagen): Kierre Doctor Gortt och synderlig guode wenn, Gud giffue eder en guod dag! Mai wenligen wide, att ieg haffuer faaett befahling wdi morgen guod och betimelig tid att lade fere Doctor Christoffer Dybwad for eder och menige Professores wbi Rette, och paa Kong. Want wegne endelige domb paa hannem tage och forbuerffue. Huorfaare er till eder min wenlige begiering, atti mig wed nerwerende Seddelwißer willbe lade wide, om faadantt i morgen formiddag fand ſchie eller iche. Eder hermed Gud befahlendis. Haffnie 21 Decemb. Anno 1620. Krell Krunfeldtt Egen handtt. Ubftrift: Clarissimo viro Dn. Doctori Conrado Aslaco, Rectori vniuersitatis IIafniensis, ad manus. Sem Felge beraf samledes Professorerne Dagen efter i Konfiftorium, hvor de ogfaa Aftor medte tilligemed den anflagede, for at bere Dom i Sagen. Nærmere Oplysning erholdes af følgende Uddrag af Acta Consistorii 22 December 1620. Aderant in Consistorio M. D. Rector, Dn. Episcopus, D. D. Gas- parus, D. D. Thomas, D. D. Casparus, D. D. Olaus. Dn. Claudius Plu- mius, M. Vulfgangus, M. Johannes, M. Christianus et M, Ilermannus, Item Belbyrdig Krell Kenfeld, oc imod hannem Doctor Christopher Dibvad. 1) Original i Konsistoriets Arkiv. Original i Konsistoriets Arkiv. Belb.<noinclude><references/></noinclude> arbeltxy1dcrjs39a391tty8pd1q8uz 104 106524 426859 2026-05-31T14:54:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|261}}</noinclude>Belb, Krell Arnfeld var endelig domb begierendis offuer Doctor Christopher Dibvad. Doctor Ghristopher fagde, att hand ide viste, huor ubi eller huer mett band haffde faa forfeett fig, att nogen bomb burde att gaa hannem imod, beſonderligen efterdi att de fcrifftelige concepter, som ftodid paa, ere idun scripta quædam immatura. Krell Arnfeld fuarebe, att denne er idun den samme undskyl ding, fom Doctor Christopher den 3. Novembr. neft forleden brugte in Consistorio, huor till da er suaritt. Effterdi da att Doctor Christopher Dibvad haffde indtett monactigtt, fom funde tiene till hannem enten att undskylde eller forfuate, bleff Dommen saaledis affsagdt, att hand for sin grobe offuerbeviste forseelse bør att være exutus omnibus privilegiis Academicis, oc dimitteris ex ordine nostro cum ignominia: Derhos ftillis ubi Kong. Maitt, som en Christelig frigheds, naade oc unaade. I den udførlige Domsalt, som samtidig udfærdigedes, regnedes de forfjellige Auflagepunkter i det enfelte med Uddrag af Bidnesbyrdene fra Bergen og Dybvade Svar til samme; men da den alt er tryft, om end fun i tydsk Oversættelse, bos Bontoppidan. Ann. eccl. Dan. III, 718-23, eg da de bergenske Vidnesbyrd og Dybvads Svar ved Forhøret alt ere anførte foran, skulle vi, forat undgaa Gjentagelse, ikke her meddele Præmisserne, men fun den egentlige Domslutning ¹): Effter indlagde fcrifftelige vidnisbyrd, item tiltall, genfuar or denne fage leylighed vifte vi ide rettere at kende oc deme, end effterdi att Doctor Christopher Dibvad befindes att haffue faa grobeligen forgrebitt fig imod Gud, imod vor christelige Religion or Kircke ceremonier, imod Kong. Mait. vor alleenaadigste Herre, imed Rigett, Rigens Road, endoc imod ben bebe, imob menige AdelfTab oc andre Rigens Stender: da bør forte Doctor Christopher Dibvad effter vore Statuter att være exuerit omnibus privilegiis et insignibus Academicis, oc dimitteris ex ordine nostro cum ignominia, sillendis hannem her hes abi Song. Maitt vor allernaabigfte Herris, som en christelig frighebs, maabe oc unaabe. Till vidnesbyrd haffue vi labitt tryce Rectoris Signet her nedenfor. Actum Riebenbaffn den 22 Decembr. anno 1620. Kongens Raade eg naade blev Dybvad altsaa demt, buiffet i mange Tilfælde var lig en Dededem³). Det varede dag nogen tid, inden Afgjørelsen fom, uden at vi med Sikkerhed kunne oplyse, om denne Forhaling har været foranlediget ved en Weningoulighed mellem Kongen og Rigsraadet med penfon til Bestemmelsen af Straffen). Endelig fastsattes den til livsvarigt Fængsel. og den 27 Januar 1621 førtes Christoffer Dybvad fra Blaataarn til Kallundborg Slot, hvor han indefluttedes *) Af Konsistoriets Kopibog 1602-32. Fol. 140-41. i Se Gjessings Jubel Lærere I, 199, hvor ogsaa Schlegets Stringer angaaenbe benne Dom over Dybvab anføres. 3) Jfr. Wormii Epistolæ, p. 54. Danske Mag. [4] II. 3. Bb<noinclude><references/></noinclude> hohlkj6qhyu0q2q54kcu29dvwafywfm 104 106525 426860 2026-05-31T14:54:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|262|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>i det bekjendte Taarn, som kaldtes Folen¹). Her dade han 1622 efter henved to Aars Fangeliv. En Morgen, da Jangevagteren fom ind i band Kammer, fandt han ham nemlig liggende i Sengen kvalt af Kuldamp. Man antog, at denne var opstaaet derved, at han af Uforsigtighed om aftenen, da han vilde stukke Lyset, havde benkastet den endnu brændende Tande, og at denne var falden i en Nevne mellem Stenfliserne og der havde antændt noget Træful, som man i gamle Dage havde brugt til at fylde vælvingen under Kammeret med³). Saaledes endte Dr. Christoffer Dybvad, omtrent 44 Aar gammel. Der er neppe nogen Tvivl om, at han har besiddet en udmærket Begavelse, men derhos ogsaa en set Karakter. Dog er det vel muligt, at baade hans Faders Efjæbne og den Tilside- sættelse, han selv maatte lide, kan have bidraget væsentlig til at udvikle de slette Sider bos ham. Peder Refen bar i sin haandskrevne „Atlas Danicus" givet følgende vistnok væsentlig rigtige Bedømmelse af ham: „Ob comparatam sibi meliorum artium lingua- rumque et maxime matheseos notitiam omnium in sese convertit æstimationem et amores; sed accedens arrogantia temeritasque, nec non cupido vindictæ in illos, qui patrem officio privavere, hominem pessimum reddiderunt, quippe queis impulsus muita temere effutiit blaleravitque, quæ ad turbas spectabant, toliusque nobilitatis juratum declarabant ipsum esse hostem. Quanquam enim multa simul rectissime monebat, quæque jam omnium approbala sunt consensu, tamen proponendi modus, et quæ maliliose et intempestive addebat, totum triste reddidere negotium" 4). En anden Forfatter, den for sin Deltagelse i Enevældens Judførelse bekjendte M. Peder Billadsen, udtaler sig paa folgende Maade om ham: Christophorus Dibvadius Georgii filius, Med. Doctor, singularis et magni nominis Mathematicus, lingvæ Græca el Orientalis scientissimus, Juris ac civilis prudentiæ egregie gnarus, vir undiquaque doctus cluebat, jam Canonicalu Lundensi ornatus, cum supra patriæ consvetudines et seculi sui mores sapere videri vellet, varia dicteria et convitia in omnes omnium patriæ ordinum imprudenter spargebat, quare ex ordine literalo cum ignominia dimissus est, pœnæ arbitrariæ Regia committitur atqve ad perpetuum vitæ carcerem damnater). Man femmer wvillaarlig til at sammenligne Dybvad med Struenfee. Ligesom denne befad han et lyst Hoved og et klart Blik for Tidens politiske og sociale Opgaver; men begge synes de at have været omtrent lige irreligiøse og ufærdelige, og deres endelige tjabne var beller iffe meget forskjellig. I nogle Optegnelser af D. Jens Bircherod (Langebets Excerpter Nr. 218 i Kongl. Bibl.) siges, at Dybvad døde paa Dragsholm Slot. Subms Samlinger. II, 3 ., . 8 (Henrif giureus Opteguelser). In turrim famosam, que Foolen vocabatur, inclusus, vixit binos fermo annos" (Msc. M. Pet. Wilhadi, Superint. Wiburg. Thottste Sanif. 331. 4.). 3) Slange, Christian den Fierdes Hift. 1, 439, efter det i forrige Note omtalte Mannstript aj M. Peder Villadsen. *) Kallste Saml. 36 a Fol. Hos Hammerich, Danmark under Adelsvælden III, 83-84, vil mau ogfaa finde en rigtig Bedømmelse af Dybvad. 5) Haandstr. i Thotiste Samnt. 331. 4. Tillæg.<noinclude><references/></noinclude> sanmuv0e5e0m1yfeucovxg95u56atxz 104 106526 426861 2026-05-31T14:54:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|263}}</noinclude>Tillæg. Jergen Dybvads hiftorie er folgende bidtil ubenyttede Bres fra Kurfprit August af Sachsen til Kong Frederik II af særlig Interesse. Det meddeles her efter Driginalen i bejmerfect: Durchlauchtiger Konig .... Nachdem vnns gegenwerttiger Briffzeiger, Magifter Georgius Chriftophorus Dibuabius, welchenn E. Ko. M. ein zeitlang vffonserna Baiurcfiteten zum Studiren orclegt, vaderthenight berichten laffenn, das Euer Kon. W. inen abgefordert, und nunmehr willens wehren in darfelbenn dienstenn zugebrauchen, als habenn wir nicht unterlassen wollen Ener Kon. B. bej folcher gelegenheit mit diesem schreybenn dienlich vnnd freundtlich zuerſuchen, vnnd were vnns eine sondere freude zuuornehmen, wan Euer Ko. W. mit alle denn Jren von dem Almechtigen ben gutter gefundtheitt gnediglich erhaltenn wurden. Vor vnsern vnd der vnsern ißigens zußlande dandinn wir dem lieben Gott, derfelbe verleihe writter frinen götlichen ſegen. Darnebenn habenn wir gedachtenn Magifter ein schreiben, so an Quer Kon. W. wir mit eigenen handenn getban), etreffJenn einem Buch vand Underm, zugefelt, in fachen wie Euer Ko. W. aus berurttem schreiben freunbtlid, auch von ime mundtlich tónmenn berichtet werdenn; dienstlich vnnd freundtlich bittendt, Eure Kon. Bérbe wolle foldes von vnns anders nicht, dan wie es gemeint, freundtlich vnnd gutroillig aufnehmen vnnd vermerckenn. Bitten auch dienstlich vnd freundtlichen, weill mehrgemelter Magister sich, die zeit er off vnser Vniuersitet gewesen, auffrichtigk vand fromblich verhaltenn, vnns audy gerühmet woorden, das er die gritt wohl angelegt, vnd in feinen studiis dermaßen verfahren, das er wohl zubrauchen: Eure Kon. B. wollen inen foldys gnedigst genißen lassen, vnnd vmb dieser vnser furschrifft willen in gnedigst befeld baben. Das feinbt wir vmb Ko. W. hinwieder freundlich vnd schwegerlich zuuordienen gangwillig. Datum Unnaburge den 13ten Maij Anno etc. 75. Von Gottes gnaben Maguftus berbog zu Sachfen, des heiligen Rom. Reiche Erßmarschalch vnnd Churfurst, andtgraff in Duringen, Marggraff su Reifen vnd Burggraff zu Wagdeburgf. Auguftus Churfürft. Neftcist: Dem durchlauchtigen Fürstenn Hernn Friderichen dem Undern zu Dennemard, Norwegen, der Benben vnd Bethen Konis. Bergegen zu Schliffwig, Holstein, Stormarn vnd der Ditmarschen, Graffen zu Eldenburg vnd Delmenhorst, onferm besondern lieben Hern Oheim, Schwager, Bruder vnd Geuattern zu Irer Ko. W. henden Dette 1) Denne Strivelse, som det vilde være interessant at fjeude nærmere, er neppe mere i Behold b2<noinclude><references/></noinclude> hagg17nwm50351l2c9lmqsg0sn8hzc7 104 106527 426862 2026-05-31T14:54:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|264|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Dette Brro viser at Dybvad vitfelig bar staaet i Borbindelse med Kutforkes, om end paa ef noget andet Tidspunkt, end man sædvanlig antog, og at han bar været Dverbringer af det Brev, fom forst fatte den danske Konge i Bevægelse og fit bam til at foretage Efridt imod Hemmingsen; og da Kurfyrsten udtrykkelig havde beuvist Kong redetif til Dobvado mundtlige Beretning, er det vel muligt, at dennes Fortælling om Begivenhederne i Sachsen - hvor Kurfyrsten havde ladet endel højt- staaende Mænd, der bidtil havde nydt bans særdeles Yndest, fængsle paa Grund af deres frypto kalvinistiske Anskuelser - end yderligere har bidraget til at indgyde den danite Renge Strat for lignende falviniftiffe Bevagelser her i landet. Rettelser. S. 106. 3 den baandsfrevne fortegnelse over Bibliotheca Lymviciana (d. e. den Bogsamling, D. Anders Veurvig ved sin Ded 1603 stjæulede til Universitetsbibliotheket) forekommer følgende ellers ubekjendte trift: Doctrina de mixtione elementoran Georg. Dibvad., Hafn. 1579. Det synes at være det samme Strist, som under Titel: De elementorum mixtione. Jafn. 1581, af Worn og Nyerup henføres til Broderen Erik Dybvad. S. 212. Linie 10: 1697, læs: 1597. XV. Nogle Breve angaaende Striden mellem Viborg Bispesæde og Viborg By. (Fortsættelse). 13. Wii Hanff, met Gudz nade Danmarcked, Surriges, Norges, Vendes oc Gotes konningh, hertug i Eleswiig oc i Holsten, Stormarnn oc Ditmersken, greffue i Oldenborg oc Delmenhorst, helfe ether off elskelige verdug fader her Niels Friiff, electus Vibergensis, her Eric Obsen, ridder, Peder Brochkenhrose, wore men oc raad, oc Niels Elemihsen, wor thiennere, kerligen met Gud oc wor nade. Viber, tære venner, at off elftelige wore burgemestere ther i Biborgh haffue paa menehrdz vegane ther i byen beret her fote off, att the haffue tilltall oc stylinger till off elftelige capitell ther samme steds fore en lagheffdt, som the aw nyligen baffue ladet giort paa for Biborges march, Tammeledes om ornom, tofftbe, fiskewanndt, ager, engb oc om march etc., fom the selffue ythermere ether vnber wife kronne. Bebe wij ether ferligen, befale oc met thette wort obnne breff fuldt mact<noinclude><references/></noinclude> 0gs17xvlc9ko4uawytt21e9ettyetst 104 106528 426863 2026-05-31T14:54:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|265}}</noinclude>Andet Bindo tredie Hefte. mact giffue, ati met thet furfte paa belenlig tiidt oc stedt ether forfamble oc steffne them fore ether paa bebe fiber oc berre the fager fillinger, them ther om emellom ere, oc skiller them ther om at met rette, som i vele andsware fore Gud oc ware bekende fore off, oc at the ey ythermere skulle haffue behoff ther om at Fære fore off. hii bebe wij oc bywde ether alle, fom forte fager or fyllinger paarerendes ere, ati ther om mede fore forstrefinne off elftelige verdug fader, her Erich fen, ribber, oc the andre dommere cc lider oc vnndgielder her i fin stadt, hweff the ether ther om fore rette afffigendes wordde, oc møder nar oc hwor the ether ther om tillfigendes wordde, oc lader thet ingenlunde. Giffuet i Hundz- bech mandagen neft effther fancte Marie Magdalene dag aar etc. rcviii. Vnnder wort signet. Relator Nicolaus Clementis. Original paa Papir med Spor af det paatrykte Segl. 14. Bi Hanf met Guds nabe Danmarked, Surriges, Norgie, Bendes oc Goted tonningh, hertug i elewiig oc i bolgftenn, Stormarnn oc Ditmerffenn, greffue i Oldenborg oc Delmenhorfth, gore alle vitherligt, at wor borgemester i Viborgh Jep Lyngh haffuer nw berrth her fore off, at hann oc menighedh i for- reffune Viborgh wore offuerbodigh or vilde ware i rette met off elftelige capitell ther samme stedz om the fager ce tzette, thennom emellom ere om iordht, fore the dommere, wij met wort befalings breff ther till skicket haffde, oc thennom paa bobe fiber atstille stulbe, ec capitell ep tha villbe feg i rette giffue fore them, men skød seg indht fore off oc theres tilbørlige dommere. Thij haffue wij nw enth oc befalet for wor burgemester paa menigheds vegane capitel till at tale met landzlagen om the sager oc trette thennom emellom ere. Giffuet paa wort flot Bardingborgh tiifdagen neft effther fancte Birgitte vidue bag aar effther Gudz burdht med rc octauo. Vnder wort signet. Dominus rex per se. Original paa Papir med Pevning af det paatrykte Segl. 15. Micki Lauriffen, byfogit i Wiberg. Laff Raft, Jes Jeibffen, Grestiern Libbert, radmen, Mickill Tammeffen i Ingstrup, Jep Riis i Hallem, Per Seuerenffen, Michill Lam, Laff Knutsen, Jes Nielsen Digfmit, Per Palffen oc Jacob Scriffuer, giøre alle vitterligt met thette wort opne breff, aar effther Guzz byrd medre octauo, mandag nest for sti. Tegers dag, paa Wiborg byting, war stidit Per Bart, byens giemaer, eftit oc fit eet fult tingsvitne aff otte dannemen, fom ere: Laff Raft, Oluff Dratffen, Eric Eruerenssen, Esgi Ekrab, Jes Nielsen, Mogens Jensen, Laff Knutffen oc per Eruerenffen. Teffe for otte dannemen votne<noinclude><references/></noinclude> 8wg07q39sxn8f5bawp83vvuzqacykr0 104 106529 426864 2026-05-31T14:55:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|266|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>votne paa tieris gode fro oc rette fannen, at the faa oc horde same dag innen alle fire stode paa forting, at fandmen i Wiborg giorde tieris toff, fom the mare tilforme loglig tilfraffob oc tilfellt, oc swore Wiborg Wiborgs mark, stof, bede, agger, eng, fiflevata or fegong, faa longt som byens lagheffd vbwiser, till kronens oc Wiborgs borgers rette frihert, vntagen Langordz mark, som nr ligger til Bifgott oc tilforme laa till Mariclofter i Biborg, fem tha war regelbonden canider oc softe alle tilfammell i for dofter till ert bore, or tha baffde tieris provest oc forman then forne Langort i syn were oc haffde ther syn awell. Item om then iordskyld som borger i Wiborg haffue giffuit aff tieris lord i byen till firkin, edy te ligefte then iordskyld som er gisuit till fogne kirkier aff markiordh, swore the inthet om, oc engen ther kom met breffue eller bruisning oc kiendes weet stw eller seerkiøb i for Wiborg mark, førre sandmen giorde tieris toff i noger mode. Item votne oc forte otte dannemen, at the faa oc horde fame dag paa Wiborg byting, at sandmen estit fore, om cappittel eller noger andre haffde noger breffue eller beuifning paa Biborg or Wiborgs mark, at the fulle lade them forkomme, ferre che giorde tieris toff, oc engen breffue eller beuifning ther forkom paa tieris vegne i noger mode, oc teftigeßte baffure byens giemer Per Back aw i tij famfold ting net forleden oc cftit for, om for cappittell eller neger andre hafde noger breffue eller braifning paa for "Biborg oc Biborgs mart, oc engen breffue eller beuisningh the lood forkomme i noger mode. At the faa vetne, oc thet saa gik oc er vdi fandbret, thet berde wij oc faa oc vitne met wore incigler hengendes neden for thette breff. Original paa Pergameut; Seglene ere affaldne. 16. Weder Brockenbuse, langdomer i Norjatlanbh, Michill Lauriffen, byfogit i Wiborg, Hartog timbet, wepner, Kawd freder, Jes Jribsen, Greftiern Libbert, radmen, Jes Nielsen, Mickill Lam, Crestiern Lauriffen, Per Seuerenssen, Nis wid, Jeff Bonde os Jacob seriffuer giere alle vitterligt met thette mort opne breff, aar either But bord medre nono, mandag neft effther fancti Anthonif bag paa. Wiborg byting war skickit Per Bork, byens giemner, effit oc fik eet fult stekneffnd aff rriij dannemen, fom ere Jee Nieiffen Digfmet, Per Andersen, Jep Kielden, Micki Lam, Per Mogensen Suber, Jed Bonde, Laff Knutsen, Oluff Hase, Per Scurrensen, Palli Ba...sinet, Maß Jensen, Olaf Lauriffen, Per Walffen, Crestiern Laurissen, Nie wid, Grestiern Emet, Villah, Per Traen, Mattis Trogelsen, Grestiern Jensen, Jes Jeiben, Knut Ekreder, Crestern Libbert, Laff Brandi oc Lass Tammessen. Tresse fore triiii dannemen votne paa tieris gode tro oc rette fannen, at eendielsß af them minned oc them alle fuluitterligt er, at thet gamle brens<noinclude><references/></noinclude> b372553fri4egeiy8xjzi4s69wr4ii6 104 106530 426865 2026-05-31T14:55:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|267}}</noinclude>byens lagbefoz breff, som bleff bortte, then for faghefbb war giort mere eenb attan oc tiroffue aar siden, oc thet forte lagheffdz breff hafde konning Crestiern stad: fest, faa at hans nodes ftadfestning war left neden i forte lagheffoz breff met een ftiert oc lydbe faa at hand nobe haffde stadfest forte lagheffo oc tilbempt Biborg borger alt that for lagheffoz breff indholt, them thet at nyde oc beholde til ewige tiidh, oc then for gamle lagheffo lydde ligerwiis fem then Inder, byen no hauer, veed alle syne ord oc article, oc at verduge fader biscop Knot red fielff omkring Wiborg mark at markestiell oc borgmester oc rood met, oc besaa oc skodde all teiligbeet ther paa, oc forte bifcop Raut tha fagbr, at for Viborg borger kunne en haffwe minne till tieris fegong or mark, oc noffdes aldelis ther met. At the saa votne thet horde wij oc faa oc vitne met wore inciglere hengendes neden for thette breff. Original paa Bergament; Seglene ere affaldne. 17. Peder Skønning i Hweding, Per Holdgord ibidem, Eric Lassen i Biercing, Seueren Jensen i Randrup, Greftiern Jensen i Brandstrup, Jes Tammeffen ibidem, Nis Brød i Tong, Esbern Deghen, Nis Fracker i Demstrup, Jes Ericssen i Eersteff, Jep Mogensen i Viom, Nis Cresternffen i Hengi, Erestiern Bred. i Alminningh, Jes Jenffen ibidem, Laff werfen ibidem, Anders Andersen i Vrannum, Per Niclessen ibidem, Jesper Brød i Toftrup, Nis Persen i Mouftet, Ver Jensen i Hwamme, Dr Stet i Bormftrup, Owe Perffen i Fiftbet, Per Andersen i Bammen, Irp Andersen ibidem, Eymen Balli i Farstrup oc Irp. Perssen i Vammen, giøre alle vitterligt met thette wort opne breff, aar effter Guy byrd medre nono tisdag net effter ti. Pebers dag ab cathedram, tha ware wij alle neruerendes paa Biberg mark, ferit vet Stabertriid, fom byens lagbeffor begynnes, or herde lefe for off Biborg byes lagbeffdh, faa rede wij alle tiell at rett mardestiell, fom for lagbeffe vdwifer, først till Bitfie, oc sea fra Bitfie oc op at then bek, som tobber emellum Vitsio oc Glittrup fie, oc faa op till Robbel, oc faa oc flodde ther emellum grift oc fand siell, faa ther fra oc no met then grifft till Longmofe, faa op at Longmofe or fanden om Bymenßriis, faa fram at gerstoff fiell, faa till then fielstien, som floor neden for Agerstoff tiell paa heden ſonden fra Megelkier, faa till then stien fom floor longt vdi Wegelfier, saa twert nor ower kierret till then stielstien, fom stoor paa adelweyen emellum Viborg marck oc Hallem mark, saa nor till then annen stien, som the haffue iordet the bebe folk, fom baffuer affiffuit them fielfiue, fom war Laff i ballems fren, meter Jenfes dreng i Biborg oc bifcop Globs bagger quinne, faa ner or vefter neder i kierret emod Jestrup, saa lige nør op met becken till Kirkibek oc saa longt nør<noinclude><references/></noinclude> h0itfuiieg4urx0a6hwsf0x2xiaeauf 104 106531 426866 2026-05-31T14:55:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|268|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>nør till then same Kierhale slipper, saa op ner oc øster at then vey at thet sleifaildh oc op i heden till een stoor stien, saa oster oc nør at heden till een annen fließtien, oc saa till balgadstien, faa fra Halgadfien oc efter at the bierrekoller till the tree høffue vd met then vey, saa ther fra oc øster at then vey till the ii store stiene, som stander emod Loffuell weye owen for then liden fio, saa øster faa longt som byens lagbefo refer. Waa alle teffe for steder, som forstoor or fem byens lagheffo odwifer, foge wij grandgifflige good fand fiell atwere till zett marcefiell, met grift, dige, Fieltiene oc andre fand merce oc stiell. De er off or firlffue fuluitterligt oc minnes sandelige i wor tiidh, summe aff off i halfftridiefinne tinffue aar, summe i el car, fumme i rrr oc fumme i rr aar, oc ther till haffue wij sandelige spurd aff wore fader oc forelder, at thette er ret marckestiel om Biborg mort, oc baffuer weret aff arilez tid, oc at alt thet innen for mardeftir ligger, ftoff, mart, hrde, agger, eng, fiffvatn oc fegong, fom for lagbeffo edwifer, haffuer Viborgs borger bat oc brugt thet i rolige heffoh aff arildz tiid, vlast oc vkierdh aff alle..... ..... sandheedh, Tha till ydermere forwaring oc vitnesbyrth haffue wij hengt wore incigler neden for thette breff...........t aar oc bag som for forstoor screffuith. Original paa Pergament; Seglene ere affaldne. 18. Wii Cristiernn, meth Guds nada buald koningh till Danmarckes riige, reth arfuinga till Norige, hertugh toti Slefuigh, Holtena, Stormaran ody Ditmerktenn, grefur wti Oldenborgb och Delmetberith, gere alle witrelictb, at efter thii som wor kære herræ fader haffuer off tilfcreffuit och befaleth met fith obnæ breff och off elskelige warduga fædere her Nielff Glaneffen, bifcopp i Xarff, ber Niels Friss, electué i Wiborgl, her Erid Otten, her Claus Kremmediga, riddere, och Per Brofenbw, at bere en fagh mellom capittel roti Biborah or borgemeftere, rood och menighet sammeftetz pa byen megna om ford, femmerd, toffte och ornwm, ta haffue wii nw steffndt thenom hiid fore off och forte dømere, som wor kære herræ fader tilskicked haffde, och the metta pa bode sider. Tha frambare capittel mange gamle fonger breffur, priuilegice och lagbeffer, och limba wor kære berra faders befalingeff breff, at fandemendh aff Wiborgb ware wilduge i thenne fagb, forti ftulle wii ftide thennom hueff rett eer. Dd ther emobb i rette lodhe borgemethra off Biborgb och mange beeffue och ieth breff, at fandemendh wti for Wiborgb haffde sworeth thennom fwodann iord til, och eth lagheffès breff, och ther till eth wer tære herre faberff breff, limbendes, ath theres eghenn fandemendb motthe gece toff mellom Subh hus och brondern effer theres priuilegiess lidelse, och theres lord atayde som the ind wordæ<noinclude><references/></noinclude> p10wd03ugf7tb6krsqcq47yrd9gpsm7 104 106532 426867 2026-05-31T14:55:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|269}}</noinclude>worbe met theres lagbeffob etc. huilketh wis baffue effuerweneth beleglighedenn och bewifninghenn ech fanbe en fynneth i Radfenff priuilegia, ath theres sande. mendb woti for Biborab Taller fillice mellom Guez breff och bwadenn, och capittel affuith thet met theres gamla breffue, baffue wii no met for demere efter capittel och borgemesteres samtecke aff for Wiborgh och fuldbørde pa bode sider, paa thet at fort capittel af Wiborgh mwe nyde pa then hellice kirkes wegnee hues thenom boer met ratthe, och teligefte for" Bisorgb by hueff hannom boør meth raithe atayde och effter wore lands logh, at fandemendh beer ther atsilicom. Terfore tilstick woli ne met thette worth opna breff ewillouge fandemendh aff iiij berret och riddermendy men till effuerwerende och fuld macth giffue them, som cere Per Stønningh i Hwidingh och Niff Nelsen i Bæck, aff Sonderlingheherret, Tames Diffen Towle och Jeff Jensen i Torpp, aff Welsombreret, weninga i Room och Wogenn Kielsen i Guldager, aff Rinsherret, Per Poelfsen i Biom och Niff Laffen i Kongbe, aff ofgordherret, ati forfamble ether pa for Bibergb mard thenn manbagb neft fore fancte Balburgis dagh at gøre reth mardestiell, huare fom the eppa Berinde are och allestedz mellom Gudz bwif och brondena, och farther ther steen och stabell od ghorer fwo sell mrt ether erdh, som i willa antsware fore Gud och wære bekende fore wore kære herræ fader och off, wonder ether hegefta brade. Bebe wit och off elst renliffuelige men ber abbeth Henryd aff Bedstiel, ber abbeth effrenn aff Emclofther, Laff Mogensen, Anders Mond, Tigre Jensen i Dalfgordb, Oluff Friis, Niels Grestiernffen i Koya Albreth Stiell, Nietff Glemetsen och Jenff Nielsen roti Rendrupp, ati nerwærendes hooff ære och wnderwiser fandemendenn her roti, thet rættestæ och fanneftæ i kundæ forfare, fwo at huer andher bueff bannum beor met rette, fem i veille antfware for Gud och wære bekenndre for wore kære herre fader och off. Item skulle alle lagbefde och fandemendz to, som fort capittel od bienn haue pa thennæ fagh, wore som aldry ware giorda, och enghenn komma till stade eller til gaffnn i thenne fagb. Togh meth fwo fiell, at alle theris priuilegice och andra breffue pa bobe fnder were wofertrentebor i alle moda, ech bueff stiell for ridbermends men och fandemenbh nw gerindes worde, skall bliffue wedh sya macth robenn alle gensigelse i alle mode till ewigh tiid, wodenn forne fandemend gøre anthenn fore wild eller gun openbare wreth. Dh fall for capittell och byenn ftaa for ridder mends men och fandements forteringe ther wti byenn, then stundh the gere swodann skiell, ock stall en fore for dømere mødre aff forne capittell mere en fer met theris bewisning, och tessligifte borgemestere och iiii aff rodeth pa bienf wegne met theris bewiſninge pa then andens fndre, och nyde och webgiella pa bode sider burf the ether affligendré worba for retthe. Thii bebe wil ether od binde for off eft abbetther, ridbermendy men och fandemendh, att forfamble ether Danske Mag. [4] II. 3. Ji<noinclude><references/></noinclude> 4m92f2zensbsfvo95xy4aa1226egqeb 104 106533 426868 2026-05-31T14:55:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|270|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Danfe Magazin. Fjerde Raffe. ether pa forte dag och stedh och skiller them ther om ath meth ratthe som foruit er. Giffue wii och ether forne fandemend fuld macth atgøre sandemendz eedh och toff sigerwise som i ware tilfølth pa tinga. Giffuit roti Randers Fredagena neft effter oculi mei søndag, aar etc. re nono wonder worth signeth. Relatores dominus electus Viburgensis, dominus Niel. Krwmedige miles, Georgius Marswin, Petras Brockenlws. Original paa Papir med Levninger af det paatrykte Segl. 19. Micia Lauriffen, byfogit i Viborg, Jes Fribffen, Jes Scurrensen, Jes Porff, radmen, Per Andersen i Vammen, Laff Naffntofft, Knut Bonde i Ørum, Crestiern Laurissen, Jes Hardbo, Jes Jenffen, Mickill Gummiffen, Mogens Perffen, Greſtern Guldsmet or Per Bren, giøre alle vitterligt met thette wort opne breff, aar effter Gus byrd Motercio manbag nest for fti. Douels bag conuerfionis paa Biberg byting var flicit Erie Sruerenffen, byens giemer, builfen ther loglig eftit, fit oc framledde eet fult tinge vitae aff rii dannenen som ere Ridill Gummiffen, Hans Selmes, Ridill Seurrenen, Oluff Lauriffen, Laff Jensen, Grestern pffen, Per Anderffen i Bammen, Grestera Lauriffen, Jep Pouelfen, Laff Raffntoft, Nis Duff, Laff Deghen oc Jed Knutsen. Teffe fore xii dannemen votne paa tieris gode tro oc rette fannen, at the faa oc horde same bag innen alle fire stocke paa for tingh for Eric Severenffens tagheffdz høringh, som ere Giert Guldfmet oc Esgi Skrab, huilke som votne paa tieris gode tro oc rette fannen, at the neruerendes hooff wore same dag vden wet for ting faa oc horde, at forte Erick Scurenffen paa Viborg byes vegne loglig indworde met lagheffdh Viberg mark innen alle fire marcefiel, som fire herrig fandmen giorde effther wor fiere nodige vnge berees konningh Grestierns befalingh, som er agger, eng, stoff, mark, fiskwatn oc fegong, torffgrifft oc liøngslet, indworde han met lagheffoh effther loghen oc effther wor priuilegij lydh, faa thet baffuer weret oc er Biberg byes frij frgong, ffoff, mart, agger, eng, fiftoate, torffgrift oc lieneet, vden noger kan vitne sig ther indh met gamle eydoms retferdige breffue i bygd eller obe either logben. Item votne oc forne rii dannemen at the baffue hord oc feet n neft tree famfold tingd, at forte Eric Senerenffen baffuer loglig bodet fyn lagbeffbb till paa for Biborg byes friiheed, mark, off, agger, eng, fegong, fistvatn, torffgrifft oc tiengslet, oc at hannum war tilfunnen at giere fon lagbefoh paa byfens egne rettebeeb, som the haffue loglig bafft i bandh oc beffe vlast oc vfiert effther logben. In cuius rei teftimonium figilla noftra prefentibus funt appenffa. Original paa Bergament; Seglene ere affafbne. 20.<noinclude><references/></noinclude> kh9abn6rpa5kkxx420dnrlx3io4go71 104 106534 426869 2026-05-31T14:55:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|271}}</noinclude>20. Wii Hans, med Guds naade Danmarkes, Sveriges, Norges, Vendes og Gotters konning, Hertug udi Elesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Grave ubi Oldenborg og Delmenhorst, Gier alle vitterligt, at vi nu hørt og fermerket have dend trængfsel og besparing med u-nyttig foft og terring, som wor tiere underſaatte, borgemeftere, raad og meenighed i vor fład Bitorg her. til haft og litb haver i abstiellige maader, og færderlles i det, at de ofte ſtefnes og falbes uden byes af andre end af os eller med wore sevsinge, enbbog de overbodig ere at ftande og plene hver det, som Lov og ræt er, inden eller uden deres stab. Der fore og af vor fynderlig gunst og naade have wi undt, tilladt og givet, og med dette vort aabne brev under, tillader og giver fornevnte vore kiere underfaatter ſaadan privilegie og friheder, at de og alle beres efterkommere her effter og til evig tid en skulle kaldes eller stevned uden byes af bifcop eller nogen andre vore underſaatter, uden faa ferr, at vi eller vore effterkommere tonger her i Danmark dennem med vor egen (Stevning) fallendes eller stevnendes vorder for os at møde og til rætte at stande; da skulle de sig der effter rætte og holde, som det fig bør, og som saadan vor stevning ommelder og udviiseer. Thi forbinde vi alle i hvo de helst ere eller wære kunde, og færdeelles alle dennem som for vor skyld ville og skulle giere og labe, fornevnte vore fiere underfaatter eller deres efter- fommer her imod denne vores gunst og privilegie at falde, ftevne eller i nogen maade at besverge under vor hyldest og naade, og dierfoerd nogen andre end vi og wore efterkommere her udover dennem udi deres sted at kalde eller stevne, da Tulle de en pligtig være faabanne stefninger at lyde eller farre uben deres stad at mote og til rætte at ftande i nogen maade. Givet udj Hunfsbech st. Getilli Confessoris dag, aar effter Guds biurd tussinde fem hundrede paa det fierde. Under vort secret. Foreskrevne at være een rigtig og eens lydende Copie med dend for mig foreviste og producerede fongel. original privilegies brev teftever i Biborg som Not. publ. fub manu et figille Johannes Erichsøn. (L. S.) Notarialafffrist, læst paa Fiends og Norlyng Herrebers Ting 1710 og 1737. 312 XVI.<noinclude><references/></noinclude> j5bgn78ypgjcinqt29zcjxbn973hxeb 104 106535 426870 2026-05-31T14:55:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|272|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>XVI. Optegnelsesbog fra Christiern Is og Hans's Cancelli. met pl. (Slutning). Theffe efftherstreffne finge breff, at the skulde fylge myn herre til Norge: 102 Primo bispen aff Sieland selffuer met le vergende til skibss. Biscop Gloob selffuer Bifpen aff Ventsyfel gør vd xxx. Bifpen aff Othens gør vd rrr. Niels Ericfen følger selff roj. Her Henric Knudsen følger selffuer rij. Her Bend Biilde gør vd rr. Her Oluff Stigfen følger selff rrr. Her Korfetz gør vd vj. Her Henric Meynstorp gør vd r. Her Arel Lagesen følger selff rrr. Mauris Nielsen gør vd rv. Her Larman følger self met pl. Summa iij rrrje. These her fore finge skriffuelse at komme til mode met myn herre til Købnehaffn then søndag neste effther sancte Valburgis bag nest kommendes oc at følge hanff nade till Norge met harnest, værice, fast oc spisning ind til sancti Michele dag. Ther bleff oc all rigens rad i Danmark forskreffuet samme dag til mode i Købnehaffn. Jørgen Marswiin v. Item teffe effthere finge oc ftriffuelse at gøre folk vt met myn herres nade: 103 Primo myn gamle frue . Abbeden aff Efferom viij. Abbeden aff Ringstade viij. Abbeden aff Abelholt v. Abbeden aff Knardrop is. Abbeden af Skowcloster vj. Prier aff Dalwm viij. Holmeclofter iiij. Omeclofter viij. Tonnow Palliſen iiij. Vincencius vj. Anders Tegmad iiij. Jørgen Rud r. Eyler Bryske selff vj følger. Temmo Griim is. Her Claus Krwmmedike følger selff vij. Eyler Stygge følger selff viij. Erich Stygge følger selff vi. Her Anders Früs vtgør vj. Per Steen vtgør ij. Frwe Drude en. Tetszo iiij. Jørgen Daa ij. 104 Her Eristiern Vrne iij. Her Hanff Valckendrop iiij. Jost Ericsen is. Marqward Tegenhwff is. Hermen Roloff ij. Stane: Helgene kyrcke: Henrick Kaall i, Gwomwnd i, Ketel i, Laff 107 Pawelsen j. Her Sten, Gladsare: Jeff Jude i, Jon Swenste i, Jep Nielsen j¹). Byrdinge: Mekeld Bardzbeck j, Niff Boffen j, Jeff Rac i, Per Glad j. Øwißcloster: Hans Perffen i, [Per Lassen i]2), Oluff Mørck i, Hanff Jeipsen j, Regneke j. Berisholm: Hans Andersen i, Per Andersen j, Per Jensen 1, Per Iwde j. Beckeskow: Mattis van Lancken i, Per Friis i, Hans Jensen i. Herrißwad: her Jorghens v heste. Lagholm: her Od Alffsens v heste. Wordberg [Tummerop]2): her Tonnws vi heste. Helsingborg. 1) 3 Margen tilføies: Ifti manebunt ibi per iftam reyfiam. 2) Ubstreget. Seland:<noinclude><references/></noinclude> osqnizsdme45mihbhgs3cy8qiqt582b 104 106536 426871 2026-05-31T14:55:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|273}}</noinclude>Seland: Rinnebecsholm: [Per Truetsen ij, Per Bosen j, Moghens Jude j. Ebelholt: Henrick Clausen j, Mattis van Lancken j, Per Friff i]'), Jorghen Nagel iiij. Drotningholm: [Per Fynbo j, Lasse Kraffse is]). Hyrningsholm: [Hanss Jensen j, Henrick Siordsen i]'), knwd Beindsen ij. Knarderop: [Erick Raald j, MoghensStud j, Mattis Jeipsen j]2), her Tønnows iij hefte. Aness. Esærom: 109 canhelerens r heste. [Helsingøre. Slangerops clofter]). Wor frome closter i Rost: [Pether Trwedsen is hefte]). Høystorp: Hans Griis iiij. Tryggewelle: [Jakim Jepsen iij]), Aue Perssen is, Jess Marquordsfen j. Iwnrhoffuit v: Jorghen Marckmanh v eller ignor. Wordingborg v. Skowclofther v: Jørghen Marckman v. [Skowclofter]). Andwortskow: Rudbeck v, Jacop Andersen vij. 110 Sore: myn herres heste. Kingstæde: Aher Brock v, Arel Tellefsen iij. Ebelholt: Jørgen Nagel iiij. Drothningholm: [Mattis Dareswen ij]), Lemmeke van Bocuold iiij. Gabens: ij Jørgen Marckmanh heste. Wordingborgh: Geerd Magenssen iij, Jacop Jeipffen iij. 111 Fyn: Holmecloster: [Eric Hardenbergh iiij]'), Hanff Studh, Hanff Jehansen iij. Harigloffwegard: [Niss Esbernsten i]'), Hans Clauessen ij, Powel Jensen j. Effebierg: [Per Tosing j, Hans Morthenssen j, Niss Marquordſſen j]¹). Judland: Wetstøffle: Laff Simensen i, Elaus Hemmingsen j, Niss Bertilsen j, Hanff Smyt i. [Hanff Perfen i]'), Per Fynbo i, Niels Jenssen j. Burglom Eyler Stygge vi, Stij Perssen iiij h. Skiffue: Moghens Jude j, Gristiern Jehansen j, Per Boffen j, [Hanf Stud f]'). Essenbeck: Eristern Kaff iiij, Las Jude j. Veſtherwiigh: [Gerd Magenssen ij]), Otte Skinckell v, Erick Pors ij. Delosther: [Jenss Brock iiij]'), Powel Jensen ij. Lundesnes: Oluff Jeipffen iiij. Ribe: Oluff Jeipffen is, Hans³) Morthenssen 14), Per Tosingh j. 112 Bygholm: [Pauell Jenssen iij]'), Juer Juerffen iij. Høneborg: [LaffKraffze is, Niels Marquordssen j]5), Mattis Dorsien. Koldingehuff. Borgelænæ anno c. refecundo Judland: Vesterwiig: Ebbe Strangesen v, Cristiern Baggi j, Knud Stygge j. Burglom: Niff Thammesen j, Jenff Lauriffen j, Mattis Jensen i, Oleff Skaning j, Per Reberg j, Esbern Prang j, Michel Michelsenj. Aleborgs slot: Clauss Tysk j, Dwe Nielsen i, Jeff Hansen i, Anders Kuld j, Christern Dyesen j, Per Vgh j. Visstøle: Niss Elemezsens heste, Per Bild ij. Stiffue: Otte Johansen iij. Tordrop: Hanff Morthensen j, Gristern Swenske j, 113 Per Jensen j. Bygholm: Henric Ericfen iij. Høneborg: Rirstorp iij. Effenbeck: Niss Lodwigsen v. Riberslot: Mattis Lycke iiij. Allingcloster: Anders Jelling j, Grifter 1) Ubstreget. *) Ubstreget; i Margen: Jorgben. ligeledes ubstreget. ) Forst har der staaet Jeff. Først ij. 3) Udstreget; efter Niels bar der først staact Jenssen.<noinclude><references/></noinclude> 882150ue8atywgjpya57h3d3v26tl5e 104 106537 426872 2026-05-31T14:55:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|274|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Crister Bød j. Twilomeloster: Jeff Spend is. Twigcloster: Arel Nielsen ij. Lundeness: Mogens Gøyæ iij'). Herrit 1) Baa en los Sebbel: Kiere N. ether fortender well, hurledes thalet wordthe nw i sommer nest forgangben, ther herrebagen stobb oc wor i Kepuchaffnu, oc thet tom i dage emellom oss oc wore vhorsomme vnderfothe the Gwenste, oc wit besøge fullde ith berremode, som flaube oe waare skulde i Calmaruæ fiorthen dage nest fore sancti Hanff baptiste dag først tommyndes; oc till at besøge faame mede met beheffwe wit ith merdeligt tall fold, som i oc well felff vibe oc betende tunde at off oc tbette meeue riige macth paa liggher. Thii bede wit ether gerne oc ferliggen, ati ville komme till off till stiibs met then storßthe oc yderste macth, i nogberlebes aff sted fnude fomme, oc waare ther met fore Kepnehafin ziiij dage nest fore pintzdag neft tommyndes, oc tha haffue met ether harnest, wærige, toft oc fpisuyng till sancti Michilfs dag først tommyndes, oc siden off theæden at fellige oc till for herremode i Kalmarna ther vaa wor reth oc præeth at bøere, tha giøre i off oc riiget ther met mercfelige oc besenderlige tieneste oc tresty, oc ville thet altid gerne oc fertighen met ether oc ethers tirde forsfylde. In Chrifto. Datum Kalundborg die beati Francifci. Baa den anden Side af samme Sebbel: Thii bede wii teg oc wele, at two met thenn største oc yderste madt, two nogerledes aff stæd tomme fandt, kommer till off till stüibss til Kopnebaffn viij dage fore pinsedag net fomendes met wergende (net) barnest, wergbe, foost oc spiisning jub till sancti Michaelss dag furst komendes, oc sibhen off tæben atjolge oc till forte herremode i Salmarne, ther paa 2c. Oc laber thet ingenlunde. Baa en anden Seddel: Kære venner, mo i sommers nest forgangen, ther herredagen stod oc wor i kopnebaffun oc wore vhorsomme ondersate rigens raad i Ewerige haffbe theres fuldmectige senbebub ther hoeff off oc wort elst raad her i Danmarch, tha tommet i dage emellom off oc wore vhorsomme ondersate the Sweniffe, oc wortte tha forrammet en herredag i Kalmarune at stante ziiij dage neft fore sancti Hanff baptiste dag neft kommendes, oc till at besøge ther then herredag beheffue wij ith mercfeligt tall foldy. Thij bebe wij ether oc ville, ati oss oc riget till thiæeneste vigore till skibss N. vergende met harnest, verge, last oc spisning ind till sancti Michelff dag furst fommendes, oc eblant swabant tall solch ville wii, ati stulle ware lade en borgemester oc en radutan, at here paa wor ret oc bret, oc lade swabant solch ware fore kopnehaffnu viij dage nest fore pius dag nest kommendes eller ping bag afber seneste oc vthen twiffwell, oc labec thet ingenfunde, swa- framt wii en stulle rette ther offuer, som bør at rettes offuer thennum, wore breff oc bud ey holde bille. Baa den anden side af samme Sebbel: Danmards, Sweriges, Norges, Vendes och Gottes fonning, bertug i Slelsuig.. greffuce i Oldenborg och Delmenhorst, belssæ ether alle wore tære vnderjotte... tronens clofther Twifom ferlege met gub och wor nabe wibber.Itroett och beffalled, oc met thette wort obnæ breff tilltro och beffalle...). (Nedenfor med en anden haand og overstreget): Vider fere herre oc faber, at off er till vibende worbbet, at her Lauris Besten stall ware tommet aff Rom oc laget seg ind paa Tropeborgh, som i vdi wære baffue, oc sfall sige seg at baffue forwarffwet i Rom het erchebiegenudom i ethers domkirke, som wij noger aar siden forlentte wor schriffuer her Jesper, oc ban thet fiden oc till thenne dag i rolig heffb hafft baffuer, oc stall samme her Lauris ther vdoffuer fige seg at ville trenge hanum ther fran rc. Thij bebe wij ether gernne oc ferligen, at effther thi han er ther paa Tropeborgs, ati ville fliet swa, at han maa tomme off till orbz, nar i først till off komendes worbe, oc wij mwge aff banum at hore fange, hwat ret ban baffuer ther till, oc hwor fore ban vill betage off jus presentandi, som ware forfebbre oc wij ber till hafft haffue, oc ati ey ville tilstede, at han ther vbi fanger nogen fremgangh. Ther met gøre i off sonuertigen till vilge oc forffyllet gerne. 1) Begyndelsen af alle Linierne bortflaavet.<noinclude><references/></noinclude> 5pbqwx3fmn7l16e1n9hxa1zu5yshe5z 104 106538 426873 2026-05-31T14:55:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|275}}</noinclude>114 Herrittæ vdi Skona: Hardagerssherret. Othenssherret. Rønæbergsherret. Lutgwdeherret. Biergeherret. Norræaffboherret. Synderaaffboherret. Gydinges herret. Frostæherret. Geerssherret. Feerssherret. Vitlandsherret. Alboherret. Jerißzstadeherret. Ingelstadeherret. Lywenffherret. Skøßsherret. Orieherret. Baræherret. Tornaherret. Væmwndehøgsherret. Herwißstadeherret. 115 116 Anno domini moquinto wortte thette efftherschreffne folch vtschreffwet at følge fonningh Hans till Kalmarn: Uarss irrr. Horsnes (r. Aleborg tr¹). Randers (r2). Ribe frrr. Vedle rr. Kolding rr. Viborgh rrr. Gryndo viij. Høring viij. Nykoping rr. Holstedebroo rx. Wardde rij. Ringkøping zij. Skaffwen rrr. Skiffue iiij. [Summa vifrrr] ³). Fywonn: Nyborgh rr. Othensse 1. Swineborg rl. Kierttemynde rij. Ufnes rriiij. Faborg viij. Medelfar rr. Bogense vj. Rudkøping vs. [Summarum aff Fywn iirliiij] ³). Syæland: [Kopnehaffn ferr] 3). Køpnchaffn j (i). Køge ir (rrr). Heddinge vi (ii). Presto riiij (7). Warddingborg riiij (7). Neftwed [fr]³) Irrx (xl). Skelskoør rr (r). Slauelfe Irr (rrrv). Kalundeborg rr (r). Nykøping rvi (8). Holbech rvj (8). Ringstede xr (r). Roffe (rrr (rl). Slangerop riiij (7). Stege 4) 1 (rrv)5). Syøborg r (v). Helsingør rrviijs) (r). Summa [viiriüij]). Falster oc Lalandh: Nykøping rr³) (r]). Stubbekøpingh rriiij. Nackskowoff 18) (xrx)). Nystedt rviij. Sarkoping rije). Summa ifr. Skane: Malmø je 10). Landskrone (11). Sømmershaffn viij. Twmmerop viij. Falsterboo riiij 12). Helsingborg roj. Lundht rrrvj. Wææ 1. Sylffuefborg x. Aws. Lyckaa viij. Awesker viij. Lunthertwn vs. Badstade rr13). Halmstade rrriiij. Nyfalckenberg r. Nywardberg rrr. Gamble Bardberg iiij. Kongsbacke r. Gasekiill vj. Summa virrviij 14). Ystedt 1. Trelleborgh rr. Stannør riiij. Rodneby rrr. Lagholm viij. Teffe efftherschreffne vogiore folck aff Fyen aff theres yderste macth till Kalmarn met kost oc spisnyng till sancti Michilfs dag anno ut fupra: Epifcopus Ottoniensis. Her Marquard Rønnow. Jørghen Marswyn. Pally Anderssen. Giordt Nielsen paa Hingegawell 4. Gristiernn Jude paa Nyborg 8. Frwe Ingeborgh aff Her Telluff Erickffen paa Rudgord oc Harisloffgor 4. Effebiergh 2. Jørghen Brne landzdomere vdi Fyen 2. Theeffe 2) Først har der staaet sxxx. *) Forst Irr. Ogsaa flere af de øvrige Summer have oprindelig været større, meu Nettelsen er foretaget ved Rabering. 3) Ubstreget. 3 Margen: Hon scribitur. ) Der har først staaet ir (rlv). ) Utydeligt. 7) Udstreget. ) Her er noget ubraberet. De i Parenthes satte Tal ere tilføjede i Margen, men de tidligere itte ubflettebe. 10) Herefter er ubstreget: ij og tilføjet i Margen: quin dimisit et minorauit cis summam primo scriptam. 11) Først har der staaet: Irry. 12) Der synes først at have staact yo eller roj. 18) Der har først staaet xviij. 14) Summen bliver, fom Tallene nu staa, 550.<noinclude><references/></noinclude> 29lrxykioqlcyph3u441z3nl503xloy 104 106539 426874 2026-05-31T14:55:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|276|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Theesse efftherscreffne skulle wtgøøre folk met werghe, kost oc spisning 117 effther theres yderste macht anno vtfupra: Et primo de Nørre Jutia: Episcopus Arusiensis, episcopus Burglanensis, episcopus Ripensis, episcopus Vibergensis, her Niels Høgh, her Protbiørn Podebusk, her Mogens Gøye, her Henrich Knudsen, her Niels Erickssen, Per Brokenhwff, Jacob Underssen, Ebbe Strangeffen: consiliarii effther theres yderste mackt. Jachim Lycke, Eyler Stiigge, Jep Krwmpen, Niels Loduigffen, her Thomeff Nielsen, Eyler Bruske, Niels Clemenssen: lænndzmennd effther theres ytherste mackth. Cloſthere i Jutland som giøre folk we wed tall anno c.: Børglom closther rvj. Westerwigcloster r. Wetskoleclofter viij. Esembechcloster iiij. Emclofther riiij. Radet aff Syælandh gøre lige wed radet vdi Nørre Judlandht: Episcopus Roskildensis, prior aff Anttwordefkow, abbeden aff Soer, abbeden aff Esierom, her Henric Krummedike, Hans Bilde, Torbern Bilde, Jurgen Rwd, Henric Agesen. Cristiern, Asserboo ij. Cristiern, Jacop Jepsen r. Kalundeborg r. Ebbelholt ij. Knardrop ij. Johan Elaarecloster ij. Ringstedecloster Lænhmenden: Lauris Skinckell viij. Tryggenelde is. Oluff paa Korsøør iiij. Unnes, Greers Jepsen iiij. Age Andersen viij. Vinsterman iiij. Hogstorp is. Dwebrødere ij. iiij. Skowclofter ij. Jungshoffwet iiij. Slangeropscloster ij. Jep Nielsen 118 aff Fawerholm ij. Pedher Lauriffen i Slonnerop ij. Embişmend or gode menn i Falsther oc Lollandh: Byørn Anderssen paa Raffuensborg r oc følge selff met. Anderss Tegematt viij. Oluff Holgertssen the flesthe han kand wmbære fran slottet. Jurghen Jenssen selff andhen. Cristiern Brwnn ij. Trwedh Anderssen ij. Frwe Margrete, her Johan Firenssens effther- leffuerste aff Abilstorp ij. Oleff Falsther aff Sæbiigard oc tornnet fore Kalundeborg iiij. Frwe Karine, Jurgen Daaeff efftherleffuerske aff Sedingeberck ij. Stane: Erckebifcop Byrge, her Eskild Gøye, her Sten Bilde, her Tonne, her Oluff Stigsen, her Jurgen Wernersen, Niels Hack: vtgøre aff theres yderste mact. Vnge Niels Hack iiij. Her Albrect Jepsen selff viis aff Falsterbohus oc Dalby. Arell Brade selff viij aff Lyckaa læn. Herrigwadcloster vj. Duißcloster ij. Beckeskow iiij. Byrdinge vj. Twmmerop ij. Helnekircke iiij. Register paa natleyerne oc gengerden in anno mdserto: Primo till Helsing: 123 borch, ther ligger myn herre j natt pa flottit.-Aff Helsingborg oc till Lunttertwn, ther holder her Lauris j natt aff Ludgudherret). Aff Lunttertwon oc til Bostede, ther holder byen oc stall her Lauris ther till hielpe thennom aff gengerden aff Bergeherret. ¹) 3 Margen: ber Lauris.<noinclude><references/></noinclude> 1dan2gosbbrjzxlzj5th2xixlkk12sq 104 106540 426875 2026-05-31T14:55:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|277}}</noinclude>- - 277 Bergeherret³). Aff Bostade oc till Lawgholm, ther holder slottit is natther, en bort at oc siden en tilbage igen. Aff Yagholm oc till Halmstade, ther holder byen en nat, nar myn herre drager op till Wardberg, oc fivo nar myn herre drager ned tilbage igen, tha fall her Lauris holda odi i netter aff Halm stadherret 2). Aff Halmstade oc till Falckenberg, ther holder byen en nat, nar myn herre drager vp, oc nar hans nade kommer ned tilbage igen, tha holder her Lauris is nætter aff Arstedherret. Aff Faldenberg oc till Wardberg, ther holder flottit efftir som myn herre tedes. Stem holder ther pa flottit en matt Ny Bardberg. Item holde Gaafekiell, Gamle Barberg or Kongsbacke en nat pa Wardberg slot³). Item skall Waffeloster holde ther pa slottit en natt). — Item fraa Lageholm, nar myn herre er dith til bage kommet, oc till Ødesiø, ther holder her Lauris aff Norre Afbo herrets). Aff defio oc till Herriswad clofter ther holder closteret en natt. Aff Herrigrad oe till Weldfelang, ther oc holder Gydinge herret en nat). Nff Weldelang or till Wadneberg ther holder Gydingherret). Babneberg or till War, ther holder byen en natt oc Aff oc mester Jacop Krumpen 8) en nat aff Gers herriz gengierd⁹). - - - - - - - Aff Wææ oc 124 till Beckeskowoff, ther holder closteret en nat.-Aff Beceffow oc till Solffuisborg, ther holder Tottit, efftir som myn herre tedes. Aff flottit oc till Ares, ther holder mester Pouell aff Wildlandaberris gengerb 10). Aff Awes oc till Raffuelund, ther holder mester Pouell en natt aff Kalboo herrig gengierd 11).— Item aff Nawelund oc till Bladfare, ther (holder) Gladsaregard oc Somershaffn.- Aff Gladsare oc till Twmerop, ther holder clostert oc byen en natt.-Xff Tummerop oc till stede, ther holder byen en natt. Item vdi Vstede holder mester Pouell vbi iti netter aff Jæriskadeherret, Ingilftadeherret, Herrigstade herret, Lywognis herret). Aff stede oc till Wemindehey, ther holder mester Pouell 13) - - aff Vemindhøysherret. Aff Memendehov oc till Trelleborg, ther holder byen en nat oc Lindholm en natt. Item aff Trelleborg oc till Malmø, ther holder byen vdi ij netter. Item Skaner oc Falsterbo skall en natt holde i Malmø. Item Byrdinge clofter j nat i Mallme. Item ffall mester Jacop Krompen holde i Malmø i iiij netter aff Oriehervet, Bare herret, Skøy herret oc Torneherret 14).-- Aff Walme oc till Lund ther holder byen j nat.-Item Dalbycloster holder en nat vdi Lund. Helgene birde j nat vbi Lund. Item Dwißclofter ve effby j natt 125 vdi Lund. Item holder mester Jacop i Lund i natter aff Froste herret oc - - - Berfberret. I Margen: Bostebe. 3 Margen: Halmstade. *) 3 Margen: Gasefiel. ) 3 Margen: Aass closter. ) 3 Margen: her Lauris. ) 3 Margen: Gydingberret. ) 3 Margen: ybingherret. 8) Der har oprindelig staaet: mester Jacop Krompen, dette er udstreget og rettet til: her Nielss myn herres capellan, og dette atter udstreget og rettet til: mester Jacop Krumpen.) 3 Margen: mester Krompen (udfireget). 10) 3 Margen: magister Panlus. 11) Margen: Paulus. 12) Margen: Paulus. 18) Først staaet: her Nielss. 14) 3 Margen: mester Krompen. K f Danske Mag. [4] II. 3.<noinclude><references/></noinclude> dpb12c09glyqyynpqg15jmlijifskae 104 106541 426876 2026-05-31T14:55:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|278|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- Fersherret¹). Item aff Lund oc till Lanzkrone, ther holder byen i nat. Stem holder mester Jacop i Langkrone vbi iiij netter af Hardaggereherret, Densherret, Renbergberret ec Sondre Asboherret. effe efther topstæder skulle flytthe ind i Halmstadhe: Nyworbiergh, 127 Gamle Borbiergh, Kongeſbade, Gamlefaldenbierg, Nyfalkenbi(erg). Item Awster, Lydkaa skulle flytte indh vdi Rondeby. Natleiern vdi Jwtlant in anno mdsexto: Item komer myn herre till 128 Vedle thenn søndag som er Luce ewangeliste dag, ther holder byen same søndag till affthenn maltijd oc annen dagen till første maltiid, som er mandagean ther nest efftir 2). Item mandagenn drager myn herre aff Wediæ oc ind till Norsnede, ther holder bispen aff Aarff same mandag till afftenn maltiid, oc om tisdagenn, fom er the elffwe thwßinde iomfrwer afftenn, till første maltiid³). — Item the effwe thwßinde iomfewer afften drager myn herre aff Enede or till Kragelund, ther holder Nielff Glemit fenn till afften maltid oc annen dagen till første maltiid aff Ringcloster 4). Item om othensdagen, som er the elffwe thwßinde iomfewer dag, brager myn herre aff Kragelund oc ind till Wiborg, ther holder Viborg by same othensdagenn till affthena maltiid oc torsdagenn, som er sancti Seuerini afftenn, til første maltiid). - Stem same torsdag till affthenn maltiib, fredagenn, som er fancti Seuerini dag, woboffwer oc leffuerdagenn till første maltid holder bispenn aff Wiborg ther fame stede³). Item fame leffuerdagen neft effter Seuerini till affthenn maltiib, sondagenn offwer or mandagenn till første maltiid holder prowestenn aff Westerwiig i Viborg³). Item same mandag till affthen maltiid oc thiisdagenn, som er sanctorum Simonis & Jude affthean till første maltid holder her Niels Erieffen i Viborg aff Senderlongberriit oc Mebelfromherriit). -Item thisdagenn forte fanctorum Simonis & Jude afftenn till affthenn maltiid oc othensdagenn sanctorum Simonis & Jude dag till første maltiid holder Eyler Bryske i Viborg fore wondenisf 5). Item fame sanctorum Simonis & Jude dag till afftenn maltiid oc torsdagenn ther nest eftir till første maltid holder) Thomes werffen i Biborg aff Stiffue flot). Item fame torsdag, som er fancti Theogari affthenn, till 129. affthenn maltiib oc fredagenn til første maltiid holder postebrowff cc Rinceping i Viborg). Item fame fredag, som er sancti Theogari dag, komer myn herre fran Viborg oc till Fielsøø, ther holder her Prytbern Pudbust same fredag till affthen maltiid oc laffuerdagen, som er alle helgenn affthenn, till første maltiid).- - Item ¹) 3 Margen: mester Jacob. 3) 3 Margen: Veble. *) J Margen: Norsnede. ) 3 Margen: Kragelund. ) 3 Margen: Wiborg. ) Herefter bar først slaaet, men er ndfireget: prenesteun aff Twillom i Viborg. 3 Margen: Wiborg. ) I Margen: Viborg. ) 3 Margen: Fielsfo.<noinclude><references/></noinclude> bzzdtid8sc43cqjfmixls722ghbk9a1 104 106542 426877 2026-05-31T14:55:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|279}}</noinclude>oc - - - - Andet Bindo tredie Hefte. 279 Item ſame loffuerdag drager myn herre aff Fielfe oc till Hadherfloff, ther holder her Niels Høg till affthenn maltiib or sendagenn, som er alle hilgen dag, till første mattiid). Item fame fendag, som alle hilgen bag paa faller, brager myn herre aff Hadherseloff oc ind till Aalborg, ther holder byen same søndag till afftenn maltiid or mandagen ther nest efftir til første maltid 2). Jtem fame mandag, som sielæ daag paa faller, till affthen maltiid, thisdagenn offwer oc othensdagenn ther nest efftir till første maltid holder bispenn aff Wendsøffell i Alborg2). Item same othensdag, som er eftir alle hilgens dag, till affthenn maltiid oc torsdagen till første maltid holder Eyler Stygge i Alborg fore tronens godz, han haffuer 2). Item same torsdag net eftir alle hilgens dag till affthenn maltid, fredagen offuer or leffuerdagenn ther nest efftir holder prowellhena aff Berlom i Alborg). Item fame loffuerdag, som er fancti Bilhadi epifcopi affthenn, till affthen maltiid oc sendagenn till ferste maltiid holder Skawen oc Heringhe by i Alborg). Item fame føndag, som er fancti Bilhadi epifcopi dag, till affthem maltid oc mandagen till første maltid holder bispenn aff Biborg i Alberg fore Helemberit ocSletheriit). Item fame mandag eftir fancti Bilhadi epifcopi dag till affthen maltiid oc thiisdagenn til første moltiid holder abbethen aff Viskell 130 i Alborg). Item fame thiifdag, som er fancti Martini affthenn, till affthenn maltid oc otthensdag till første maltid holder her Niels Høg i borg²). Item sancti Martini daag drager myn herre aff Alborg oc ind til Roll, ther holder Abram Ericssen fame sancti Morthens daag till affthenn maltiid och torf- dagenn ther neft efftir till første maltiid³). Item fame torsdag eftir Martini drager myn herre aff Rold oc till Mariagger, ther holder Mariagger kloster fame torsdag till affthenn maltiid, fredagen wdoffuer ocleffuerdagen till første maltiid 4).— Item fame loffuerdag eftir Martini fomer myn herte fraa Mariagger of till Randers, ther holder Randers by same leffuerbagenn till afften maltiib or fendagena ther nest eftir til ferite maltiib). Item fame søndagen efftir Martini till afften maltiid oc mandagen ther neft eftir till første maltid holder Biern Andersen aff Rofffieherit i Randers). Item fame mandag eftir Martini till affthenn maltiib, tiifbagen wdoffwer oc othensdagenn, som er octaua Martini, till første maltid holder her Mogens Gis i Kanderff fore Zorderop).- Item same othensdagenn, som er sancte Elizabet affthenn, till affthen maltiid oc torsdagenn sancte Elizabet dag till første maltid holder abbeten aff Effeback kloster i Randers). Item same torsdag, som sancte Elizabet dag paa faller, drager myn herre aff Randerss oc till Aars, ther holder Narff by same torsdag till afftenn maltiid oc fredagenn ther nest efftir till første maltiid). Item same fredag, som - - - - 2) 3 Margen: Hadersleff.) I Margen: Alborg. 3 Margen: Rold.) I Margen: Mariagger. Margen: Nanderss. 3 Margen: Nanbers. ) 3 Margen: Aarff. KF 2<noinclude><references/></noinclude> tdkepc56f9nnhlmijl3pifl0pz6d9sl 104 106543 426878 2026-05-31T14:55:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|280|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- som er wor frwe prefentationis affthenn, till affthenn maltiid, wor fewe dag presen- tationis vdoffuer oc søndagenn till første maltid holder bispen aff Warfs ther same steds). Item same søndag eftir prefentationis Marie till affthen maltiid 131 oc mandagen sancti Clementis dag wdoffuer oc thisdagen ther nest efftir till første maltid holder abbethenn aff Emkloster i Aarss¹). Item same thiisdag efftir Clementis drager myn herre aff Aars oc till Skandelborg, ther holder bispen same tiisdag til affthenn maltiid, othensdagen, som er sancte Kathrine dag, wdoffuer oc torsdagenn till første maltiid 2). Item fame torsdag efftir Katherine drager myn herre aff Skandelborg oc till Horsnes, ther holder Horsnes by same torsdag till affthenn maltid oc fredagenn til første maltiid³). - Item same fredag efftir Katherine till affthenn maltid, løffuerdagen wdoffuer oc søndagenn ther nest efftir till første maltiid holder her Henrick Knwtsfen fore Bygholm³). — Item same søndag, som er sancti Andree affthenn, till affthenn maltiid oc mandagenn, som sancti Andree dag paa faller, till første maltiid holder Niels Loduichsen i Horsnes 3). Item samme mandag, som er sancti Andree dag, drager myn herre aff Horsnes oc till Wedle, ther holder her Thomes Nielsen famme mandag till afften moltiidt oc tiisdagen til første moltiidt. - Samme tiisdag efftir Andree aff Wedle oc till Koldinge, ther holder her Niels Erichssen till afften moltiid oc othensdagen till første moltiid aff Koldinghus. Item aff Koldinge oc till Skotborg, ther holder Azer Brock samme othensdagen till afften moltiibt oc torsdagen, som er fancte Barbare afften, till første moltiid. Samme sancte Barbare afften drager myn herre aff Skotborg oc till Riibe. Thette effthere fold wort forschreffuit till Kil in anno movjº: Erchebispen jrr. Her Eskild Gøye rrr 4). Her Oluff Jepssen, Byrigholm, viij. Her Albret Jepsen, Falsterboo, selff vi. Her Sten Bilde roj. Arell Brade selff r. Tyghe Krabbe xvj. Frwe Helle, Høby, iiij. Mauris Jepffen aff Lagholm vi ³). Per Lycke aff Warbierg (r. Sielandh: Bispen aff Roskilde j'rr. Henrick Nageffen, Siøborg, r. Gregers Jepffen, Unnes, iiij. Lauris Skinckell vs. Her Jacob Jepsen viij. Tryggewelde ij. Høgstrup ij. [Rønnebecksholm is] 6). Junrhowet vj. Wordingborg felff viij. Skioldenis selff x. Korssøør iiij. Kalundborg rij. Holbeck selff rrr). Dronnyng- holm v. Anders Bilde selff viij. Her Jorgen Parfperger selff. Fyen: Bispen aff Fyenn Ir. Nyborg vj. Rudgaard iiij. Her Marquard Rønnow selff viij. Hagenskow selfs viij. Hinzegawell selff viij. Falsther: Oluff Holgerdsfen r. Oluff Falster, Sæbygard, iiij. Aalholm viij. Geefsøør ij. Rawensborgh rij. Jwtlandh: 1) 3 Margen: Aarss. J Margen: Stanbelborg. ) 3 Margen: Horsnes. ) Først har der stacet: zl. 5) Der har først staaet: xij. ) Ubstreget. 7) Der har først staaet: vj. 132<noinclude><references/></noinclude> fej6tses4o5uc7yb5bw4gujwqvlqndk 104 106544 426879 2026-05-31T14:55:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|281}}</noinclude>Bispen aff Wiiborg (x2). Bispenn Her Niels Erickssen selff rriiij 3). Lundenes feiff viij. Skiiwe viij. Her Mogens Gøye selff rriiij 7). Jwtlandh: Bispenn aff Narff rr³). aff Riibe 12). Bispen aff Vendsysell xl. Storborg ij. Her Pretbiernn selff roj 4). [rom..]5). Her Niels Høgh selff rrij 6). Kalles: Niel Clemißfen viij. Her Henrick Knutsen felff roj"). Eric Stygge ij. 133 Eyler Stygge iiiii). Her Thomis Nielsen felff ris10). [Summa jrrrroj]¹¹). Summa viijrliij. 136 Bilder, kære herre och fader, ath am wii wore till mode hooff Kolding met wor kære broder, tha wort forammet eth mode emellom off oc hannum, som stande oc wæære skall i Kiell trinitatis søndag nw nest kommendes, om the sager oc tiltall, som hann füiger seg at haffue till off fore the pendinge, han the Lubske giffuet oc loffuet haffuer, oc ære ther flere fremmede førsther tiltagne ther ath møde paa samme tid, oc acte wii met Gudz hielp off tiid personelighen at giffue till skiibs paa forte tiid. Tii bede wii ether gerne oc ferlighen, ati rette ether effther off tild selffuer personelighen till fiibs at følge met le vergende, ferduge met barnest, warige, ther ath heere paa wor reth or vreth, ec ati thee met visselighen mode off under Laalands Albroe fore Laaland viij dage nest fore for trinitatis føndag at aller seneste. Oc wide wii ey, hwor snarth samme mode kand endes eller sliides fore riigens erende skyld. Thii retther ether effther at haffue kost oc spisnyng met ether indtill fancti Michils dag først kommendes, oc ville wii, at thet folck, som off tiid følge stall, vnder en kienyng waare skall, thii retther ether effther graath klædhe ti howeb farffenn fore ether fold oc gulth flæde till farffwenn ther vdi, wii ville betimelighen tilforne fcriffue ether til, hurledes thet fricket waare stall, thii ath wii en haffue nw noghen frædere wed banden heoff off. Ati her vdi bewiise oc haffue ether. Ther forlade wii off visseligben till oc forskyldet gerne. Datum 2c. Thette efftire folck stall wære vdi Skane till hæst nw i winter in anno mdoctauo: Ferit theffe effthir gode menn, som baffue felfue fade garde ther i landet oc ice are ther besiddendes, ffulle were ther perfoneligenn. The, fom ide fell frue ther haffue sabegarde, fulle haffue theres fold vbi theres enget goda ther i landet, efftir som her efftirstreffuit staat: Item frwe Kirstine i Stewffgard ij farla. Item her Niels Høg sellff rriiij til hæst. Item her Niels Erickssen r karle till heft. Item her Mogens Gene fellff met the fleste han kan afstedt komme. Item Oluff Hollgerbffen felfue met the flefte han fan afftebt tomme. Item Giord Nielffen selffottende. Item Arell Brade selffue met the fleste han fan affftedt 1) Først har der staaet I. 2) Først: xl. ) Forst: rij. ) Der har først staaet: xij. 5) Udstreget. 6) Forst: rij. ) Forst: x. *) Forst: zij. Først iiij. 10) Forft vi. 11) Uftreget.<noinclude><references/></noinclude> tw5ppn8yxxn63nzpootgvf76c9y7myi 104 106545 426880 2026-05-31T14:55:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426880 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|282|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>affstedt komme. Item Oluff Falster is till hæst. Item Trwd Andherssen ij till hæst. Item feme Anne, her Oluff Stigifend, rij wergende till heeft. Item Hage Andersen till heeft. enrid Wageffen fel met the fleste han fan affftedt komme. Theffe for fulle ware i Stance paa theres eget godz viij dage fore iroll atallderfenifte. Thette effthir fold fall felge myn herre selffue i Stance or ware paa Sellingborg bilge tre foninger afften neft komended: Siælland: Item bifpen af Siælland the fleste han kan afstedt fomme till hæft. Jtem abethen aff Soor x till hæft. Item prier i Andtwortffowg r till heft. Item abethen i Ringstede of till heft. Item abethen vdi Eßerom vj till heft. Item abethen i Ebleholt is till heft. Item abethen i Knardrop i till hest. Item Glare clofter i Roskilde ij till heeft. Item Gabines closter i till haft. Item Kallundeborg, fom myn herre ſelf tedes'). Item Torben Billde felff met the este han kan afstedt komme. Item Hanff Billde ſelff met the fleste han kan affstedt komma. Item Tongzhoffuit iiij till best. Item Hegstrop ij till hæft. Item Korfeer, som myu herre teces). tecke 3). Item Anneff iiij till hest. Item Tryggewellde, som myn herre Item Krogen, efftir som myn herre self teckes. Item Aßerboo, efftir som myn herre teckes. Item her Hinrick Krommebice the fleste han fan affftebt tomme. Fywn Fywnn: Bifpen aff Forn rl till hæst. Item Nyborg, som myn herre 127 tecfeb. Item Hagenstowg, som myn herre tedes. Item ber Lilloff Ericffen iii till heft. Item Holmeclofter if till best. Item Estebierg ij till heft. Item Anders Ebbeffen ij til best. Item fancti Knudz closter vj till heft. Falster oc Baaland: Item Biørnn Andhersen [selff]) viij till hest. Item Maleholm [fom myn herre tedes]4) felffuer met the fleste han fan. 3rem Jorien Jenssen j till hest. Item Cristiernn Brown is till hest. Item Jørgenn Oufsen iij till best. Item Halbftede clofter i till hæft. Item Eyler Maßen j till heft. Jacop Wagenffen self andhen. heffe effthir fulle ware tillstede i Stane oc holde swa meget fold till rede, eftir som her efftirftreffuit staar: Forstærkebispen je. Item her Sten Billde viij. Jtem her Tonne selff rj. Item Wielff Hack affidebierg selff vilj. Item her Albrecht Jeipffen selff viij. ([Item ber Krell Brabe fellff vii). Stem Tyge Brade ſelf vj. Item Knud Billde selff v. Item Niellff Hack aff Moghenftrop self viij. Item ber Oluff Jeipffen felff viff. Item her Enge Krabbe self thienbe. Item Jacop Trolde viis. Item Jens Wrond self iiij. Item free Marine aff Krogholm . Item Erick Torberaffen ij. Item frwe Margretthee ij. Item frie Magdalena ij. Item abethen i hellence fircle iii. Item abethen i Beckleſtowog iiij. Item abethen aff Tommerop is. Item abethen aff Owibzcloster is. Item abethen aff Herrigwadt vij. Item prouefthen aff Dalby viij. Thenne 1) Her er noget ubraderet. ³) iſts. „som Istebetfor: som teckes" har der først staaet: iiij till hæft. teckes" har der først staaet: iiij till best. *) Ubstreget.<noinclude><references/></noinclude> 0hs04yp03t887i9gfc0oi87bokax7hz 104 106546 426881 2026-05-31T14:55:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426881 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|283}}</noinclude>Andet Bindö tredie Hefte. Thenne effthir giengierd wortte forsket till Skaane in anno mdfeptimo feria quinta poft omnium fanctorum no i thenne neßt tilkommende winter at obgieres. Først till Hellsingborg, ther ligger myn herre en natt paa slottet. Aff Hellsingborg oc ind till frontertronn, ther hollber Lauris Stincell aff Ludgubbereit. Aff Lontectionn or till Bostede, ther holder byen, or fall Lauris tincell ther till hielpe them aff giengierten af Biergeherret. Aff Bostede oc till Laugholm, ther hollber slottet ij nætter, en bort at, oc fiiden en, nær myn herre kommer tilbage igen. Aff Lagholm or till Balmftebe, ther hollber byenn en natt, nær myn herre drager op till Bardberg, oc swa, nær myn herre drager ned tilbage igen, tha fall her Hinrid Krummebicke hollde is nætter aff Halmstedeherrit aff giengierden. Aff Halmstede oc till Falckenberg, ther holder byen en natt, nær myn herre drager vp, oc nær hanff nade kommer neb tilbage igenn, tha hollber her Hinrid Krummebice affärstede herriz giengierdt. Nff Faldenbierg oe till Barbbierg, ther holder flottet, eftir som myn herre tectes. Item hollber ther paa slottet en natt Nywardbiergh. Item skall Aaffclofther hollbe ther paa flottit Vardbierg en natt. Item fra Pawgholm, nær myn herre thiid er tilbage fommet, ec till deffe, ther holder Lauris Stindell aff Nerre Asboherret. Aff Odesie oc til Herrigwadelofter, ther holder cloftheret en natt. Aff Herrihwad or til eldfelang, ther holder Gpdingeherret en natt. Melkelange oc till Badnebierg, ther holder Bydingherret en natt. Xff Badnebierg oc till Baa, ther hollber byen en natt oc Jens Wwak) en natt aff Gerff herri gienglerb. Uff Mac or till Beckeflowff, ther holder clofteret en natt. Aff Becke stow oe till Solffuisborg, ther holder flottett, efftir som myn herre tedes. A flottet er till wes, ther hollber Jenff Wind) en natt aff Wildlandsherris giengierd). Awes oc till Raffuelund, ther holder Jenff Mond 4) en natt 139 aff Kalbooberriz gienglerb. Item aff Raffuelund oc till Sladfare, ther holder Gladsare gard met Sommerffhaffa en natt. Aff Gladsare oc till Trommerop, ther holder clofteret ec byen en natt. Aff Trommerop oc till tebe, ther bolder byen en natt. Item vdi Ystede ther holder Allerius) scriffuer, tolders) i Malmø, vdi iiij nætter aff Jærisstedeherrit, Ingelstedeherrit, Herrihftedeherrett oc Liwongz- bertit. AF stebe cc till Bemmendehen, ther holder Aerius tolder) aff Bemmendhopfherrett. Aff Vemmendehøy oc till Trelleborg, ther holder byen) en natt [oe bifpen aff Lindholm en natt]). Aff Trelleborg oe till Mallmes, ther hollder byen vdi if nætter. Item Skaner oc Falstherboo stall hollde en natt vdi Mallme. Item Byrdinge clofter en natt vdi Mallms. Item stall hans seriffuer¹), som 1) Først har der staart: Jacop Trolle. 2) Først har der staaet: Hauff feriffuer byffoget i Mallmos (dette er rettet til: „Allerius tolder", som ligeledes er udftreget). Istedetjor Senff synes focht at have staart Nielss. 3) Forst: Albooberriz giengierd. 4) Først har der staaet: Knud Billde. 3) Først: Hanss. Forst: byffoget. 7) Først: Gauff fcriffwer. ) synes at være udstreget. Først: Oluff Pedherssen. Ubstreget. 10)<noinclude><references/></noinclude> 7vao0z44d0gf3u0y0vpq3l71d95pwxi 104 106547 426882 2026-05-31T14:55:27Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426882 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|284|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>fom ar) byffoget vdi Mallme, holde iiij nætter i Mallme aff Drieberret, Bareherret, Stepherret oc Torneberret. Aff Mallme oc till Lund, ther holder byen en natt. Jtem Dalby clofter holder en natt vbi Lund. Item bis clofter oc egby holder en nat i 2und. Item Helgence firde hollber en natt vbi Lund. Item holder mester Hermenn barbskeer, byffeget i Landskrona, is nætter aff Frosteherret or Feersberret vbi Lund. Aff Lund oc till Landskrone, ther holder byen en natt. Item hollber mester hermenn barbster i Landskrone vdi iiij nætter aff Hardagerherret, Densherret, Nenbergherret oc Senderafboherret. Giengierdz breff i Stance in anno movif: Kiære venner, som ether vell 140 vitherligt er, hwartedes the Swenske sidde off, theres rætte herre oc koning, offuer: hørige fore oc ther till holde off fore veldeligen wort riige Swerige vden skell oc all redelig orfag, oc aw fore then feide, som off or them ther fore emellom standendes er, er befruchtended or tillfare, at the Tulle seg besterde oc indrage i winter i Skana, landet oc ether alle atffinde oc forherde, hwar fore tha haffue wii nw forsamblæt wærett met wort elffe riigens raad oc thet swa offuerweyet oc besluttet, atwii vdi wor eygen persone i thenne winthere velæ ther hoff ether tilstede wære met itt merckelig tall folk, ether oc landet till hielp, trøst oc beskermingh, oc sameledes paa thet at hwer man, fattig oc riig, skall vedherfares thet lowg oc rætt er, oc till wor kost oc theringe, som wii oc wort folck off aff holde skulle thet siwonnd, wii ther hoff ether ære, haffuer forte wort elske rigens raad tilladet oss en møwgelig giengierd atmwe fange aff ether, ehwem i helst tilhøre ellir thiene, eftir rætt mandtall, efftir sem i tillfornae vtgiort baffue, or som i vell viibe, at aff gammell fedwann werett haffuer, fwa at hwerice rr mend aff ether efftir rætt manbtall fulle giffue oc giøre off xx shaffre, x ft mallt, smell, en gilld ere, is fiider fleft, iiij lam, viij geff, r bonff, ij pund ſmer, ij læff hoe oc is less halm. Kiære venner, thenne forne giengierd haffue wii befalett oc till ticket off elfte mester hermenn, wor byffoget i Landzfrone, atskrifue oc vpbære paa wore weigne efftir rætt manbtall, oc froa bethe wii ether ficerligenn oc vela, ati lade ether finde veluillige till swadan giengierd atgiøre oc vtgiffue off, oc hollde ether ther vdynnen, som gode oc tro vndhersatthe bør atgiore, swa ati lade forte giengierd giøres oc till gode rede føres oc framkomme thiid, som forne wor byffoget ether fiigendes oc vadheruifendes worder. De skall ingen frii were fore thenne for giengierd vden the, fom aff arid pleige frii atware, or stall forte wor byffoget en besware ether met skriffuer penninge eller annenn beswæringe i nogher made, andhertedes and i fulle voi hwer fogen holde hannom en natt met iiij hæfte, nær han ftriffuer or gior ther rætt mandtall paa. Her forlade wil off viffeligenn till. Thii lader thet ingenfunde. Giffuit paa Kiepnehoffn torsdagen neft eftir alle helgenæ dag aar 1. movij®. Thette 1) Der har først faaet: war,<noinclude><references/></noinclude> 7qtxtyct3i6zhejofp2wfv4jyglp1sr 104 106548 426883 2026-05-31T14:55:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426883 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|285}}</noinclude>Undet Binds tredie Hefte. Thette folk skall vdgiøres voi fiøen oc till advnndsætthe Calmarn viij dage foræ mytfaste anno c. mdoctauo¹): Suma Irrvj. - Primo Nørre Judlandt: Bispenn aff Aarff lr, abethen aff Demclofther viij, abethen aff Esßenbeck iiij, Jachim Lycke ij, proueftenn aff Twilom ij: paa itt stib. Bispenn aff Viborg rl, her Niels Høg rij, Thomes Iwerfen aff Skyffue iij, abethen aff Vidskolæ vj: paa ith skib. Suma tri paa itt skitb. Bispenn aff Riibe rl, Azer Brock ij, her Anders Friisß j: pa itt skib. Suma rliij. Bispenn aff Vendtßysell rl, prouefthen aff Vestherwig viij, prouefthen aff Borlwm vj, Erick Stygge ij, Eyler Stygge viij: pa itt skib. 141 Suma loij 2). Her Hinrick Knudssen r, her Niels Ericksen r, her Moghens Gøyer, Eyler Bryske iiij, Niels Lodwickssen iiij, her Tomes Nielssen vi, frwe Elize Ebbe Mwncks i, her Prebiørnn viij: paa itt stiib. Suma liij. Kallos rij, Drwm vj, Hagenstow vj, Cristiern Ranhow vj: till Kiepnehaffnn. (Summa) rrr. Bispenn aff Fywnn rl, Rudgardt iiij, Holmeclosther ij, Effebierig ij, Jørgen Ouffen iiif, Anders Ebbesen fore Veſter Birck ij, Hinhegaffuell iiij, Sancti Knudz closter iiij: paa itt skib. Suma Irij. 142 Laland oc Falster: Oleff Hollgertssen r, Biørnn Andherffen viij, Hans Kraffze viij, Oleff Falsther ij, Jørgenn Jenssen ij, Trwit Andherffen ij, Gristiernn Brwon is: ith stiib till Kiøpnehaffnn. Suma rrrv. Sielanndh: Bifpenn aff Roffe lrr, Jacop Jeipffen vj, frwe Elze aff Klare is. Summa (rxviij. - Hanff Billde viij, Torben Bille viij, Hinrick Uagessen iiij, Jacop Andherssen iiij, Aage Andherssen vj, Andtwortskow riiij, Soore xiiij, Eßerom viij, Ebleholt ij, Knarderop i, Gabenøs ij, Ringstede closter iiij, Jungzhoffuit iiij, Høgstrup is, Kallundeborg rij, Korsøør iiij, Tryggewelde iij, Uzerbode ij, Krogenn iiij: till Kiøpnehaffnn paa myn herres stiib. Suma j'vj. [Item abethen aff Herrihwad vj. Item prowesten aff Dalby viij. Item Niels Hack felff viij]³). Breff forskreffuit till bifpernæ: Kiære herre oc fadher, wiider at strar viij dage fore mytfaste nw i foraret nest komendes achte wii met Budz hielp attade vndsætte Calmarnn flott met fitaliæ oc ferskt folck, oc siidenn strax ther efftir oc met thet første fore noghen wore oc rigens merckelige lenglighedz skylld, oc fom wort elskelige riigens radt her nw hos oss tillstede off radt haffuer, vele wii vore stib oc folck met ether tilhielp oc trøst framdelis i siøen haffue oc forsticke. Swa bethe wii ether fiæærligenn, ati velæ sticke ether efftir at haffue betimeligen ethert skib bereidt oc ther paa vdgiøre off N. vergende vell ferdige met harnisk oc werge oc met kost oc spiisningh ind til sancti Michels dag ther strax eftir komendes, oc atalderfeniste lader them ther met komme oc wære her fore Kiopnehaffn 1) Først har der staaet: septimo. ) Eummen bliver: 65. *) Udstreget. Danfte Mag. [4] II. S. 21 ottæ<noinclude><references/></noinclude> de3f3e1029w8ysnf7cpaj5opw2h3et9 104 106549 426884 2026-05-31T14:55:30Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426884 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|286|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>otte dage fore mytfafte, efftir som forstreffuit staar. Ther stall thenum fiiges or tilkende giffuis, hwar the them efftir rætte stulle. De ati ethert siib vell bemannedt fange fulle, haffue wii forstreffuit nogre andre ether till hielp, som i vbi thenne indelucht scrifft findendes worder. De sende wii ether wore breff forskreffne till them ther om. Selfjue mwe i fordrages met them om, hives fitalia ther till behoffuis stall. Kiære herre oc fadher, wii forlade off enckit till thette forne folck, at tallit fult giøris oc viffeligen framkommer, efftir som forskreffuit staat. Ther giere of 2c. Datum in castro Haffnenfi feria quinta infra octauaé omnium sanctorum anno 2c. movijo. Tüell aff Flensborg maa indføre her i riiget harns, krudt oc beffer, 144 oc ther fore anname egen af myn herres vndersathe korn oc andhen fitallie, huder, skind, talli oc thet vbtføre till Flensborg, dog fwo at thet kommer ide myn herres fiender till gode, thet haffuer han sagt myn herre selffuer till. Datum in herbo circa purificationis anno c. mdtj. Item haffuer myn herre vndt, at Michel Persen, burgemefter i Ottense, oc Nielff Kolbe, radman i samme stedt, mowe odfere hwer ist erne, oc haffue the sagt myn herre till, at forte ørne skulle komme vestuerdt oc icke till Libke eller noger myn herres fiendhe till hendhe eller gaffnn, eller oc staa myn herre ther till rette om, om anderledes findes. Datum in caftro Haffnensi sabbato quinquagefime anno c. mdrj. Dominus rer per se. Item baffuer myn berre vadt Criſtien Nielsen, burgemefter i Barde, at the mwe vdførde aff theres by vi exne, oc haffuer han fagt myn herre till, at forte ørnæ skulle komme vestuert oc icke till Lybke eller hanff nades oc rigens fiende till hende eller gaffan, oc ftaa myn herre ther till retthe om, om anderledes befindes. Datum in caftro Haffnenfi fabbato quinquagefime anno sc. mdrs. Hans Holm fick breff, swo at han maa vdføre till Kiell oc Flensborg hueff huder, skind oc tallig som han haffuer, dog swo at han thet framdeles scicke skall vestwerdz oc forwaret, at thet icke fommer myn herres oc rigens fiende till gobe, oc en fall vdføre noger fitallie aff riget i nogre made, cum claufulis confuctio. Datum in castro Haffnenfi fabbato quinquagefime anno 1c. mbrj'). Ingell Esbernen, burgmefter i Horsens, oc Oluff Olfen, radman ibidem, 145 finge tilladelse af myn herre, at thee aff theres by Horsens mwe votføre vj² ørne, dog fwo at the skulle komme vestwert oc ingen andhen fed, the Lybske eller myn herres oc rigens fiendhe til hande eller godhe, oc om anderledes befwondet worder, stall for burgemester or Oluff Olfen radman stande myn herre till retthe ther om. Datum in caftro affnenfi die beati Lucii martiris anno morj. 1) Nederst paa Siden med en anden Haand: Halffdeten armbørste oc balffbelen glawene. Niels<noinclude><references/></noinclude> 4d298nb8v2gpbwye1blfinplnp1p028 104 106550 426885 2026-05-31T14:55:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426885 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|287}}</noinclude>Niels Jonfsen, burgemester i Wele, oc Jens Jonssen, radman ibidem, finge tilladelse af myn herre, swo the aff theres by mwe vdføre iije ørne, dog swo at the fere them veftroert, oc at the ingelunde komme myn herres oe rigens firabhe till gobe. weff andet befundet worder, sulle for two men ftande myn herre till retthe ther om. Datum in caftro Haffnensi die beati Lucii pape anno 2c. morj. ann Nielsen rabman oc Per Thomesfen aff Ribe finge tilladelse aff myn herre, swo the mwe vtføre aff theres by rise ørne, at the fwo forwaret, at samme ørne driffuis veffuert oc ingen andensteds, at the en tome myn herres or rigens fiende till gode, oc hwar andhet befyndes, stulle for two men standhe myn herre till retthe ther fore. Datum Haffnie die beati Lucii pape et martirib anno c. morj. Godicke Langeberg, Hanff Holm, Michil Elauffen, Kort Iman finge tilladelf aff myn herre, at the mwge vtføre aff riget oc offuer Elffuen oc siden vestuert oc engben anbben strby itt tufinde erne, or baffue for Gedicke Langberg oc Hauff Holm loffuit oc tilfagt myn herre, at samme arne talle en femme eller driffuis myn herres eller rigens fienbhe i hendher eller till gode, ec hwar anderless befundit wordher, skulle the stanne myn herre till retthe ther fore. Datum Haffnie die cinerum, anno 2c. morj. Hans Jacobsen oc Michel Fwerſen aff Kolding haffur sagt myn herre till, at the iij erne, fom the mwe ec skulle oddriffue aff theres by oc vestuerg, skulle en komme myn herres oc rigenff fiende til hender eller gode, eller oc stande myn herre till retthe ther fore, brar anderledes befindes. Datum die quinta Matcii anno c. mdrj. Jen Bang radman i Affens fick leff, at the maa vidriffue aff Affnes is ørne oc vestuere paa oc engen andenstedz, oc haffuer han loffuit oc tilsagt myn herre, at samme ørne en skulle kome myn herres oc rigenff fiende till hende eller gode. war andet befindes, fall han stande men herre till retthe ther fore. Datum Haffnie die quinta Marcii anno morj. Bernt Dycker fick vi vrne vbt, oc ther fore loffuit Hanholm cc Gebicke Langeberg, som fore Stander fereffuit. Datum Haffnie die beati Gregorii pape anno mbxj. Hanff Bitfeld, Beratneff fren, fiick ij eene vdt, forloffuere hanſſ Holm oc Gebicke Langeberg vt fupra. Datum ut fupra. Lange Hermen fick lr ørne vdt, forleffuer Keie van Andfeld, cum claufulis fupradictis. Datum in caftro Kallundeborg feria 4 prorima ante Gertrudis anno sc. mbrij. Jacob Holste fiid je orne odt, focioñuer Griftiernn Randge, sub prote stacione prefcripta. Datum in Nyborg feria quinta proxima poft Gertrudis anno c. morj. Frwe 212<noinclude><references/></noinclude> aj1aakxhvywqzafdgwqeaz67ti1puyj 104 106551 426886 2026-05-31T14:55:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426886 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|288|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Frwe Metthe aff Hoidkelle füid er erne vot sub protestacione ut fupra, fideiuffor Gristiern Rangor. Datum anno, die et loco fupradictis. [iiel af Flensborg maa indføre vbi riiget barns, terobt oc boffer oc anname ther fore igen af myn herres vnderfathe]'). Billem Vinberg fiick xxx orne vot, fideiuffor Niff Smidt, borgemefter i Flensborg. Datum ut fupra. Item Laff Perssen borgemester oc Jeip Grifteraffen borger i Ribe finge breff paa if orne, fom the fiepte aff myn frwes nabe, pro quibul fidem dedit Seuerin Stampe. Datum Ottonie sabbato post Benedicti abbatis. Item Zenff Faderffen paa j erne at vodriffur, pro quo idem Seuerin Stampe fidem dedit. Datum Dttonie die quo fupra. Item idem Jens Faderssen fid and beeff paa j erena, ther loffuebe bispen affywn fore. Datum Ottonie bominica oculi. Item Gerdt Riipenfam fick breff paa v orena, buder, findt oc tallig at vdføre edi thenne tilkomended sommer, ther loffuede ban felffuer fore oc Hermen Lange. Datum Ottonie dominica oculi. Item Niels Clemiten fick breff paa ij erence at oddriffue, ther fagbe han felffuer godt fore. Datum Koudinge feria quarta prorima poft dominicam oculi anno morj. Item burgere vbi Riibe finge breff paa viij orena atlabe vtbriffue. Ther sagde Jeip Eristiernssen oc Hinrick doctor godt fore. Datum Kolldinge feria quarta prerima poft dominicam oculi. Item Giordt Nielsen fick breff paa terene odabbriffue oc ar ther selffuer godt fore. Datum Kolldinge feria 4ta prorima post dominicam oculi anno morj. Item burgere vbi Keilbinge finge breff paa Ixxx oxence atmme vdbriffue. Ther sagde Hinrick bagere godt fore. Datum Kolldinge feria quinta prorima post dominican: oculi anno 2c. mdrj. Nrath Keller i Kyll fic breff, han maa nwo befege Danmard met bromble, falt, flæbe oc anbre ware, oc igen vbføre huber, find, tolligb or andre ware, fom ide forbubenæ ære. Datum Flensborg feria 3 proxima post dominicam letare. Pether Desmer aff Tretton fiice bref, at han maa vbtføre aff Stegbe 147. oc till Trettono tro lester fied oc vi tenner fmer, huber, find oc talligh, oc egen indt føre vdi riiget, hweff her behoff giøres. Datum Haffnie feria 3° pafce anno 2c. mdrj. Willem Binberg fiit beeff, at han maa obtføre hubber, tally, fiand, tiera, var oc anbbre vforbrobne ware till Flensborg, bog fwo at thet en fommer myn 3) Ubstreget, se ovenfor fol. 144. 218<noinclude><references/></noinclude> sh3kp2crrc7a4x51oa182zy8cknlbff 104 106552 426887 2026-05-31T14:55:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426887 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|289}}</noinclude>myn herre eller riigend fiender till gode. Datum Haffnie feria 3* pafce anno ic. mdrj. Michell Riisenberg fick breff, at han maa me vdføre i læster korn, ij fieringer smer oc v lafter baft, or fiiben foze vbehindret i riiget igen hwmble, falt, falpeter, wyn, el oc anden dell, som han haffuer metatfare. Datum Hafnie feria 2ª proxima post diem inuencionis sancte crucis anno morj. Hans Bellyn aff Stetyn fick breff atmwe obfere my iij læster smør, i læst kokiødt till Stetyn oc ingen andenstedz. Datum Haffnie feria quinta prozima poft dominicam iubilate anno 2c. mbrj. Bertell Rytther fiic breff, at han maa votfore, oc vestuerk, hudher, skind oc tallie, oc indt føre hueff ware her rigett tien. Datum Haffnie feria 2ª post dominicam cantate, anno morj. Arnt van Eyberg fiick breff, at han maa vddtføre nw huder, skind, tallic oc andre ware, som icke forbudne eræ, oc haffuer han giordt syn edt, at thee skall en komme myn herres fiend her till gode, cum clausulis confuetis. Datum Haffnie feria ferta post dominicam cantate anno c. morj. Peter van der Høye fiic breff, at han maa baffue fyn kebenstab met myn herres vndersathe oc indifere her riget hue wore her behoff gøres, oc vdføre egen thee ware icke forbudne ere, oc haffuer swaret myn herre til, at thet fall en komme band nades eller rigene fiendber till gode, huar andet befindes, stall han staa myn berre till rette thee fore, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria 3 rogationum anno c. mbej. Glaus Jorgensen fiice breff, at bas maa votfere ber aff ce indt till Flensborg neger tiere oc iern, som ban fopte af myn berræ, cum claufulis confuetis, or at thet en kommer myn herres fiendher till hende. Datum Haffnie feria 3 post dominicam vocem iocunditatis anno 2c. mdrj. Item fiick oc swo breff, at han maa votfore iij ofe or en fierbing tfmer c. Bernt Lampe oc henrid Steyting finge breff, at the mme indt fere her i riget hues topmandzwaare the haffue, oc haffue theres handling met indbyggerne ber i riget, oc obt fere igen alle thee ware fom ide forbubne ere, bog fro thet fommer ide myn herres fiender til gode, cum claufulis confuetis. Datum in castro Haffnenfi feria 4 prorima post Erasmi martitis anno it. mbrj. Gaspar Grotegert oc Lobuig Marquart finge breff, at the maa vbfore till Dansken i leſter ſmer, som thee finge i betalning aff Marthen hadeler, fro thee en komme rigens fiender till god, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie altera die Grasmi anno 2c. mdrj. Doctor<noinclude><references/></noinclude> 40tysslz3gxm3tzlwx30ddc1wo6nd6v 104 106553 426888 2026-05-31T14:55:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426888 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|290|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Doctor Anthonius, proueft i Burglom, fick beeff, at han maa labe vbtbriffue 148 her aff oe till Tysland tryfindetitve orne, dog at the en komme myn herres fiender till gode, cum clausulis confuetis. Datum in castro Haffnensi die beati Vilhelmi abbatis anno 2c. mdrj. and Grück Hanſen af Nystedt fiice breff at føre huber, talli, sind oc nydher till Kill, cum condicionibus fupradictis. Datum in caftro Nykopingh feria 6 infra octauas visitacionis Marie anno 1c. morį. Lauris Soffrensen aff Ribe fick breff, at han maa votfore veffuert fro mange ørne han her i riget fopenbes worber, bog fo at thee en tomme riigend fiendher till gode, cum claufulis confuetis, et dabit domino regi viginti florenos 2c. Datum in caftro Rpfopingb feria 3 infra octauas vifitacionis anno c moxj. Relatore Dluff Holtgertsen. Jaachim Bulff borgemesters son i Kiil och Symen Haane finge breff, at føre iiij ørne vestuert, cum clausulis et condicionibus consuetis. Datum in caftro Rykeping feria 3 infra octauas vifitacionis Marie anno sc. morj. Relatore Dans Kraffe. Knut Farfen aff Rübe fick breff paa ij erne otatføre veftuers, forloffuer her Jenis Gristiernsen, myn herres feriffure, at thee en fulle komme myn berres fiender till gode . Datum in caftro Haffnienfi feria 2 prorima poft Kanuti anno 2c. morj. Otte Drews borger aff Staade fiick breff, at han maa vtføre forne oc nogre man hefte paa rr eller rriiij mare, oc ther fore nedhen, oc maa indt fore egen i riiget hwmble, harnsk, verge oc andre waare, som her i riiget tienne kwonne, dog at thee en komme myn herres oc riigens fiender till gode. Datum Haffnie feria 2ª post Chanuti, anno 2c. morj. Henning Podwis fick toff till en left smer vtatføre till Lantheholfen till myn hertes los behoff. Datum paffnie feria 3 poft Kanuti anno 1c. mbri, relatore domino Casparo, scriptore domini. Borgemestere oe raadt i Staade finge breff, at thee mwe offere fran Ribe itt fib fult aff fiift oc indt føre i riiget egen, hues kopenskap ber tienner, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria 3ª poft Chanuti anno mbrj. Otte Dreus fiick breff at ytføre iij lefter fild till 3yland, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria 4ta propima post Chanuti regis anno 1c. morj. Anders Swensen schall giffue myn herre i par erne for itt breff, han fiict, at han maa were paa her Niels Ericsens godh. Bifpenn aff Bremmen fick breff, at han maa lade vdføre fwo megit fiift, 149 > han behoff haffuer til sitt eiget køkenn. Datum Haffnie die sabati proximo post Jacobi anno 2c. morj. Banno<noinclude><references/></noinclude> 5hqrdk9mxw2ipun3pbnft2zhml5mnvm 104 106554 426889 2026-05-31T14:55:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426889 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|291}}</noinclude>I Hanns Vichbolt fick breff, at hann maa ne vbface till Freeflant voi her Eserbz landt x eller rij tester malt, dog fwa han fører bewisning met seg tilbage, at thet kommer tiidt oc ey andenstedz, oc maa han vdføre je orne oc noger fiisk till Swrlandt met lige welkor. Siidenn ma hann indføre hiidt i riiget je fad Embstzøll oc mromme, harnsk oc andre mare, cum clausulis consuetis. Datum Haffnie altera die Jacobi apostoli anno c. mbrj. Bickman i Kepnehaffn fuck breff paa ij firrdinger smor at føre till Hamborg). Knudt Farsen af Riibe fiick breff, at han maa vofere if erne, met swa tiel, han fetther myn berre till viffen bee Preborn oc burgemeßteren i Ribe, at hwar fra fler, thee tages frann hannom aff rigens fiender, eller oe om the komme them till gode i noger made, thaa schall han giffue myn herre je ørne, cum claufulis confuetis. Datum in castro Nykopingh feria serta prorima post Sirti anno 2c. morj. Bifpenn aff Riibe fide breff, at hann maa lade vbtdriffue itthundret erne vestwert, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria quinta post Egidii anno morj. Heine Trappe fich breff, at ban maa vddriffue i Tyßland if erne, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria serta post Egidii anno 2c. mdrj°. Her Prebiornn gaff theffe effter" loff at briffue exne vbt, oc fatte the viffen, at same orne en schulle komme riigens fiender till gode: Primo Jep docther oc Henrick docther iij ørne. Item Per Vandrup oc Per Thomesen iij ørne. Item lille Jeip or Met Berre hwer je ørne. Item Joen Andersen je ørene. Simenn Nielsen aff Ottenso fiick breff at føre ir ørne till Riibe. Hans Mwad fiic breff at føre i orne offuer Elffuen, cum claufulis confurtis. Her Magens Goye fiick breff at lade driffue je vrne vdt. Datum feria ferta post natiuitatis anno brj. Myn frwes nade fick breff atmwe lade vtdriffue el ørene. Datum Kalundborg ipfo die fancti Mathej apostoli anno morj. Frwe Mette her Magens Goies füick breff, at hwnn maa lade føre nogenn lar vot, bog at hun lader forwaaret, at han kommer icke rigens fiender till gode. Datum in Kallunbeborg die brati Mauricii anno c. morj. Gorrius Særnekow, hermen Friidag oc Hinrick Lytle Hennecke finge breff, swa the mwe labe theres stiib, ne liggendes æer fore Kiepnehaffn, lobe till ismer oc komme siiden tilbage hiidt indt vdi riiget met swa danne ware som thet ther indtager, od tulle the ingen abendes ware lade ebfore her aff eliget oben vi t fiebt, 1) Der har først staaet: Dangsten.<noinclude><references/></noinclude> m553cke45qrqgrz7o13q85axfc6ke1a 104 106555 426890 2026-05-31T14:55:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426890 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|292|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>liebt, ther af tulle for Sorrius tilkomme thee if Piebt or the andre iij t forte Hermen Fridag oc Hinrick Lytke Hennecke, oc skulle the selffuer personeligen bliffe tillstede vdi Kispnehafinn indt till fwa lenge thee baffue forneget myn herre then from pendinge, thee are rangonet fore. Datum in castro Kallundeberg in profefto Michaelis anno 2c. morj. Michell Peersien burgemefther i Othenfæ fid breff atmme no lade vbfore 150 jorma, dedy fwa han stall sætte Cristiernn Rangowe wiffen oc borgen fore, at fame ørene skulle icke komme myn herres fiender till gode. Datum in castro Kallundeborg in profefto Micarlis anno morj. Graabrødere voi Nystædt finge breff at mwe føre till Kiil viij ørne, doch so at thee fulle bliffue vdi Kiill, ec ingen andentes fores eller driffes. Datum Bordingborg dominica proxima poft Dionifii anno sc. mevndecimo. Dominus rer per se. Tiile Perfen borger i Flensborg fiid breff paa Nykopinge flott mandagen neft efftir Luce euangeliste, at han mna votføre her aff riget oc veftuert forn, fleß or andhen fitalie, oc schall indfere igen i riiget bromble, falt, klede oc andhen ware, fom her behoff gieres, or baffuer tillfagt myn herre ath stande till retthe, om thet tommer myn herres finder till gode, som han vdtforer 1c. Berat Zymberman, Tomes Laffen, Mattis Nielsen oc Tomes Andersen finge breff, swa thee mwe hwær kiebe her i riiget i Fywon eth par øren till theres enget kockens behoff oc fore them hiem till theres enget. Datum in caftro Engel borg fancti Seuerini dag anno e morj. Albreth van God), Kriifb hate och hans holm finge breff, fra thee mwe nw lade vdføre her aff riiget oc indt till Hamborg kiødt, smør, aall oc andre ware, oc haffue the loffuit myn herre, at nær same ware komme till Hamborg, thaa skulle thee indkomme paa thee stiib, som løbe till yfflandt oc fancti Jacops landt oc ther met bortføres, swa thee en komme myn herres oc riigens fiender till gode. Datum in caro Nykøpinge vigilia sanctorum Simonis et Jude apostolorum anno 2c. mdrj. Mattis Mylingb fiid bref, fwa ban maa vbtfere her aff riget or inb i Tysklan smør, aat, korn oc anden fitallie oc hwes andre ware han her i riget i fyn girlb fangenbré werbber, boc at thet temmer ide myn herred fiender till gode, cum clausulis confuetis. Datum Haffnie feria serta post Martini anno mdrj. [Hans Garnath fiick breff, at han maa i fyn lüiffs tiidt votgiffue her i Kepnchaffn swaban aarlige byffatt, som han m vtgiffuendes er, oc her till vtgiffuit haffure, oc ther vtoffuer ep befwares eller forbeges i aartige byffatte, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie dominica poft Martini epifcopi anno sc. mbri]'). 1) Ubstreget. Gorrind<noinclude><references/></noinclude> ce2c8vmgmjfsw724vjty0e3dmei9wxo 104 106556 426891 2026-05-31T14:55:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426891 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|293}}</noinclude>Gorrius Sarneckor vtaff Biffmer, fom fangen vorthe, er nu vorbben till eens met myn herre om fott fengsell, or baffuer myn herre ther efftir giffuit bannom loff, at han maa obehindret ferdes her vtaff riiget oc Tide wa till bage hiibt indi irliget spit siib met Esbmandzlap oc gode ware, som her i riiget tienne Fronne, tøffer ellir trøffer, ner hannom teckis, oc nær swadant hans stiib kommer hiidt ind i riiget ellir løber till bage igenn, thaa fall bann giffue thet myn herred. embigman, ther till stede er, tilkiende, oc schall teſtiges forwaret met fytt fald, som ban paa sytt iib haffue, at thee en befpeyde myn herres ellie riigens 151 leilighedt, ellir besporiæ her nogen tidenna, at giffue myn herres ellie riigens fiende till kende, cum claufulis confuetis. Datum Haffnie feria 3ª prorima post Martini anno 2c. mdrj, referente magistro Andrea Glob. Detleff von leuelde myn berres hoffzind stick breff, at han maa vdtføre her aff riiget oc indt i lantobolftenn for lefter fild oc free lester smør, bog swa at han fdhall tabe fere blibt inbt vdi riiget igenn hrombte, falt oc andre gode ware, fra mange som forte sild or smør tillfiger oc værdt erre, oc haffuer hann loffuit, at famme filo o smer ev fall komme mon herres oc rigens fiender til hende ellir gode. Datum Haffnie die beate Elizabet anno sc. mbej. Hanff, Bertill Halles fwend, fich breff, at han matte udføre till Lantebard eller Stettin į left ked, doch fwo at thet icke kommer myn herres fiender till hender eller gode. Datum Haffnis feria 41 post Katerine anno ic. mdvndecimo. Borgemestere, radt oc menighedt i Waare finge breff, at thee mwe nw paa foraaret votføre nogre mawere ørne oc veftuert, oc haffuer Cristiern Nielsen loffuit myn herre, at thee en schulde komme rigens fiender til hende. Datum in Krogen die concepcionis Marie anno c. morj. Hans Holm flick breff, at han maa votføre till Tyslandt paa thenne tidt smer, agil or anden fitallie, fom han vbi fon betallning fanger eller oc Espendes worder, bog fwa at, fommer thet mya herres fiender till gode, thaa schall han stande myn herre till rette ther fore. Datum in castro Krogen altera die beate Unne anno 2c. morj, referente domino rege per se. Her Thomes Nielsen fiick breff, at han maa nw paa thenne tiidt selge en køpman iiij lester aall, oc schall same kopman sidhen vdtføre them, oc haffuer her homes loffuit myn herre, at the en schulle komme rigens fiender till hende eller gobe. Datum in castro Seborg die beate Lucie virginis anno c. meri, referente domino rege per se. Her Niels Ericsen fick breff paa iiif lefter aall oc iij lefter smør at føre obt, fub combicionibus prefcriptis. Datum in Aberboo feria quarta post Qucie anno 2c. mbri, ab relationem domini propriam. Danske Mag. [4] II. 3. Mm Michel<noinclude><references/></noinclude> iruvqrz2qmbm4s7bmu16hyb62pvj9ym 104 106557 426892 2026-05-31T14:55:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426892 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|294|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Michel Risenbergh fiic breff, at han maa votføre her off riiget oc vestuert) tefter forn, viij tefter fmer, flb oc anben fitallie, oc tefliges labe vddriffue paa foraaret i ørne, oc schall han stande myn herre till rette, om noget aff for gobb kommer myn herres fiender till gode. Datum in Xherboo feria quarta post Lucie anno 2c. morj. Powel Bertilfen aff Borgh paa emmern fiid aff myn herres nabe 152 triiij Ninfe gyllen, fom han schall fiebe myn herre erthir fore. Item fiid han breff sammeledes, at hann maa indtfere ber i riiget z lester huede ellir (fwa) megit han kan afledt komme. Datum in Aperboo feria quinta post Lucie anno sc. mdxj ab mandatum domini proprium. Bernd Schyan i Malmee fiid breff, faa baan paa thenne tiibt maa obtføre her aff riiget or indt i Tyßland huder, ftind, tallig oc andre wore, vndentagenn forenn, fetalie oc alle edendes wore, oc schall igen indføre hiidt i riiget clebe, bromble oc andre wore, fom her tien, cum inhibicione solita. Datum Haffnie die epiphanie domini anno c. mdrij, ad relacionem Johannis Holm. Mester Johann Ernst fick breff, saa han paa thenne tiidt maa lade indt føre hiibt riiget humble, clade oc andre wore, som her tienne fronne, oc ladhe vtføre huder, find, talig oc andre ware, unbentagenn fornn, fitalie oc alle edendes ware, cum inhibicione folita. Datum Haffnie die epiphanie domini anno sc. mdrij, ad relacionem Johannis Holm. Hanff Holm fich breff at vdføre her aff riiget och ind i Tyßland viij lefter fetalie oc ædindes ware, doch sro at thet icke kommer myn herres oc rigens fiender till gebe i noger mode, cam inhibicione folita. Datum in castro affnensi feria quinta proxima post festum Kanuti ducis anno 2c. mdrij. Dominus rex per se. Cristiern Brodt, Mattis Tonnessen oc Eristiern Perffen, borgere i Kallunde- borgb, finge breff, fro thee me labe vbtføre her aff riiget oc offuer elffuen Ir ørne, oc komme thee myn herres finde till gode, thaa schulle thee stande myn herre till rette ther forr. Datum in Kallundeborg feria ja prorima poft Prisce virginis anno 2c. mdrij. referente Petro Laurencii. Hans Meller paa margreffuené vrigne fick breff at føre iij eller iiij lefter (mer pot till margreffuens behoff, cum claufulié confuetis. Datum Haffnie die Blafti anno e. mbrij. Magister Rigmarus fidy breff at udføre weshwart en halff left smer, feb cc andere ware. Datum Ringstede ipfo die Darothee virginis anno 2. mbxij. Dominus rex per se. Hans Bilde fich breff at vdføre aff Siæland och Fiwn ind vdi Jutland bres exne, torn oc (mer, fom han haffuer. Datum fabbato post Dorothee anno 2c. morij. Dominus rex per se. 1) Forst har der staaet: til Hollandt. Niels<noinclude><references/></noinclude> 54i2st24mc37mal5yynkvl1vu47z6c2 104 106558 426893 2026-05-31T14:55:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426893 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|295}}</noinclude>Andet Bindo tredie Hefte. Niels Cotte fick breff atmwe vofere till Flensborig or fiden till Howsom oc framdeles westwert oc ingen andenstedt roj skippund flæsk, oc sætte byffogethen i Othense wissen fore, at thet en skall komme myn herres fiender till gode. Datum in castro Nyburg feria 3ª prorima post dominicam esto michi anno 2c. mdrij. Menighedt vdi Riibe, fiepmen som burgere cere, finge breff atmme vdføre till thenne forars drifft fwa mange ørene the haffue, them selffue tilhøre, oc stulle thee fette ber Prebiernn oc burgemefthere i Ribe loffwen oc wissen fore, at fame orence Tulle driffues odoffuer Eiffroen se fiidenn wæftwert, oc ingen. 158 anderstedz, fwa ther en komme mon berres or tiigens fiender till gode i noaber maade, oc om andet befindes, ath thee thaa skulle stande myn herre ther till rætte fore. Datum Ortonie feria quinta proxima poft diem cinerum anne tc. merij. Menighedt i Othenfe, tiepmen fem burgere ære, finge liige fwodant bref, or ftulle the fatte burgemeßbere oc radt i Dthenfe loffwen oc wiffenn, fom forskreffuit staar. Datum eadem die, anno et loco. Zord Jepsen borger vdi Flensborg fid breff at vofere till Hufum rrr lester korn, doch so thee fremdeles komme vestwart, och icke myn herres fiender till gode. Hwor anderledes findes, schall forne Tord stande myn herres nade till rette. Datum Ottonie feria quinta poft dominicam efto mihi anno 1c. morij. Dominus rer per se. Hans Møllere fick breff atmwe vdføre je rr oren vdoffuer Elffwen oc fiiden wastwert, cum clausulis consuetis Datum in caftro Nyburg vigilia fancti Mathie apostoli anno mbris. Menighedt i Dorfené, tepmen som borger ere, finge breff paa y ernæ vdatdriffue, ludendes lige som theres breff i Riibe, som fore fanber fereffuit. Datum in caftro hintaawell fabato proximo poft Mathie apoftoli anne c. mdrij. Jens Bang i ffend füid breff, at han maa votfere j ernæ, oc schall hand fette borgmester oc radmen viffen, at han schall driffue them offuer Elffuen oc fiden vestuers or ingen andersteds, at thee en fomme myn herres fiender till gode, cum claufulis confurtis. Datum in castro Hinggavell fabato prorimo post Mathie apostoli anno c. morij. Er mandato domini regis proprio. Wenige fiopmen, som burgere ære i Midtlæ, finge breff atmme nw till thenne forare drifft vddriffue her aff riiget vdoffuer Elffwen oc siden westwert oc ingen anbersteds verene, oc sætte burgemefthere oc rabmen ber fameſtedz toffwen oc wissen, at the icke skulle komme anderstedz oc en komme myn herres oc riigens fiender till gode, cum claufulis confuetis. Datum in caftro Hingegaffuell sabato prorimo post festum Mathie anno morij. M m 2 Menige<noinclude><references/></noinclude> jiv35v63625jvtaf3kw9xphq6v86n1o 104 106559 426894 2026-05-31T14:55:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426894 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|296|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Menige fiepmen, som burgere ære i Aars, finge breff, atmwe late oddriffue vdoffuer Elfwenn ee siiden westwert iij erene, oc fatte burgemeßhere oc tabt ther famesteds loftuen oc wiffen vtfupra. Datum in caftro inßegaffwell fabate proximo post festum fancti Mathie apoftoli anno c. morij. Lauris Andersen burgemeßther i Bogense fick breff atme nw till thenne forats drift lade vddriffue vdoffuer Eiffwen oc fiidenn wafiwert oc formaret, fwa thee en komme myn herres fiender till gode i noger maade, oc sætte radet, ther i byen ære, ther wissen fore. Datum in castro Hingegaffwell dominica inuocauit anno 2c. indrij. Lydick Auffen oc Souren Matffen, burgere i Koldinge, finge breff atmwe vdføre oc oddriffue lade si arene vdoffuer Eiffwen oc fiden westwert, oc fætte burgemefthere or rade i Koldinge ther wiffen fore, or at the e frulle fomme riigens fiender till gode. Datum Ottonie feria quinta proxima post festum sancti Mathie apoftoli anno c. mnbrij. Niels Glambeck, burgere wdi Koldinge, fick breff, atmwe no lade vddriffue i'r ørene vdoffwer Elwen oc framdeles warstwert oc ingen anden. stedz, oc sætte wiffen burgemeßthere oe radt vbi Koldinge, at thee en fulle komme myn herres oc riigens fiender till gode, oc om andet befindes, stande myn herres nade ther till rætte fore. Datum in castro Kolldinge feria 3ª proxima post dominicam inuocauit anno 2c. mdrij. Hans Jabanffen oc Ebbe Jwerffen burgere vdi Kolldinge finge breff 154 om ference atlade vddriffue efftir som forfceftaar. Datum in caftro Kollbinge feria 3 proxima poft dominicam innocauit anno 1. mdrij. Hans Jacobffre burgemefther wol Koldinge fick breff paa je oxence at: mwe lade vddriffte vdoffuer Elfwen oc fiiden weßwert, oc sætte radet i Koldinge loffen oc wiffen, at the en ftulle tomme myn herred oc riigens fiender til gode, oc om andet befindes, stande myn herres nade ther till rette fore, efftir fom for= freffuit staar. Datum in caftro Sollbinge feria 3 proxima post dominicam inuocauit anno morij. Pebber Matsen borger vbi Kolbinge fiick breff om irr erna atlabe obt driffue efftir som forefcreffuit staar. Datum in Koldinge feria 3ª prorima post dominicam inuocauit anno 2c. mdrij. Powel Jonsen borger i Koldingh fid beeff paa Ir one votatdriffue, fub claufulis fupranotatis. Datum die, loco et anno utfupra. Erick Richelfen, Jorgen Perfen, Claus Ericfen, borgere i Bogense, finge breff paa irer ernæ efftir fom fore ftander fcreffuit. Datum Ottonie feria 4 cinerum anno 2c. morii. Senrid<noinclude><references/></noinclude> 51a74t6cdpvbjn7pxo1zowxaw5fkohb 104 106560 426895 2026-05-31T14:55:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426895 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|297}}</noinclude>Andet Binds tredie Hefte. 297 Henrick Blomme fiict breff paa je ørne at driffue offuer Elfuen vestuer, dog at thee en komme myn herres fiender till hende. Datum in Terning bie beati Lucii martiris anno 2c. morij. Ad relationem Wulff Poggewisk. Eiler Bryske füick breff at mwge fore synæ ørnæ egenom Riibe oc intill Flensborg. Sammeledes itt breff paa Ixxx erne at driffue offuer Cifuen, cum claufulis consuetis. Datum in Terning feria fexta poft dominicam inuocauit anno mdrij. Ex mandato regis proprio. Tonnes Ranzow fiick breff paa xxiij tønner kofødt at føre vot till sytt eiget behoff, oc hafurr hand tilfagt myn berre at thee fchulle ice fomme bans nades eller rigens fiendher till gode. Datum in castro Flensborg feria 5ta post dominicam reminiscere anno 2c. mdrij. Willem Winberg berger voi Flensborg fich breff at oddriffue aff riiget. trær orne offuer Elffuen oc fremdeles vestwart, fwo thee icke komme myn herres oc riigens fiender till gode, och bar anderledes findes, thaa schall han stande ther fore myn herre till rette. Datum Flensborg fabbato post Gregorii pape anno 2c. mdrij°. Her Niels Erickfen fick beef atmwe lade nw oddriffue sdeffuer Elffren westwert or ingen andenſtedz j' erence, cum claufulis confuetis. Datum in caftro Kollbinge feria 4 prorima poft dominicam inuocauit anno sc. mbrij. Morthen Beue fif breff atmwe labe etføre till Pommeren if lefter smer oc iij lester kiødt oc nogre hudher och skind, cum claufulis consuetis. Baffnie feria 2 palmarum anno morij. Datum Margreffue Joachim i Brandenborgh fid bref atne n paa thenne thiidt lade fiebe her i riiget i ørence till syt enget kockens behoff, or them swa stear lade oddriffue, vben all teld ther aff atgiffue. Datum in castro Hoffnenfi feria 2 pasce anno 2c. mdrij. These efftire cere the karlle, som ware paa Calmarn oc sagde thieniste vdi Swerige oc opgaffue flottet: Anders Hadersfløff. Sander Bardskær, født i Lybeck. Seuren Naficer. Boo Michellen Tommerop. Anders Skriffurre. Jep Jwde. Peder Friiff. Souren Erickſen. Hans Apenraa Souren Riibere. Per Riibere. Per Skoninge. Anders Graa, fedt i Hellsingborg. Oluff Gude. Per Jwde. Niels Jrode. Jens Brwn. Hans Kock. Pæer Kock. Anders Smedt. Lilde Jes Jrode. Peer Peerffen Jwde. Jens Peersen. Jens Swertfeigere. Michell Jeipffen. Register paa thet fold som voffreffues in anno morj. Norrejudtlandt:<noinclude><references/></noinclude> o6ygx15rulyamxdyvu5rkmcr1yiaaw2 104 106561 426896 2026-05-31T14:55:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426896 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|298|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Recrejudtlandt: [Narf sticht]). Bifpen i Nors irr. Her Hinzie Knutsen 162 rvj. Niels Lodwichsen viis. Kalloo xij. Ringhclother vj. mcloftre viij. wilomeloster ij. Ezenbed clofter iij. Esszenback Offee Vincencius ij. Erick Stygge iij. Hinrick Steen j. Knudt Eten j. Jahan Lenno, Jenss Michell Dive Riddermendzmen: Manderop is. Cristiern Skram ij. Offue Skram j. Symenffen bode j. Erid Henricffen j. Eric Besteny²) iij. Oluf Morthensen ij. Erick was oc hans moder is karule. Niels Eristiernsen i Nielstrop oc Peder Krabbe i Holme bode j. Jens Symenfsen i Esterode j. Griftiera Anderffen i welstrop if. Gronde Nielsen i Rolfegardt j iij. Eyler Stygge viij. Griftiern Anderssen f. Jachim Ende iiij. Eric Lycke j. Otte Wrond ij. Lase Mwend j. Jep Binderop j. Iwo brodere i Affens bode j. Gristoffer i Kiellderop j. Jep Powellen i Kartropj. Marqwart Bagesen i Sorop j. Abram Ericksfen ij Her Jacop Anderssen vj. Her Lage Brocks børn iiij. Soueren Jwll i Hedegardt j. Fewe Anne i Foglinge j. Frwe Ingert i Steenssballig ij. Frwe Elna i Stoffgardt j. Frwe Ingert i Mwllderop i. Frwe Marine i Rudgardt oc frwe Anne Mebelgardt bode j. Frwe Nane paa Roxfe iij. frif. Riiber sticht: Bispen i Ribe (r. Her Niels Erichsen xvi. Her Prebiern ies xxiiij. Her Tomes Nielsen viij. Uher Brock ij. Abbethen i Twibzelofter ij. Riddermendzmen: Claus Strangfen ilif. Her Niels Gwadeffen is. Tomes Fafo i Per Gren or Seueren Wargwardtsen j. Jep Grøn oc Niets Grøn j. Per Stram i Boldberg f. Seurren Strage or Niels Funbo j. Jofep Mackhald j. Free Else i Naberg j. Mogens Jwll i Winstrop j. Gristiern Grøn i Michill Kragh j. Unders Spend i Rammegardt j. Mogens Spend oc Cristiern Krabbe j. Dluff Rytter i Frwe Marine i hollmegardt j. Jens i Slowffgardt oc Maurie i Gymsingi. Axell aff Lanatbind iij. Aff Ewadt garde j. Erick Eskildsen i Leeraraff ij. Mogens Jenssen i Syndinge j. Laffe Nielsen i Tænderop j. Pallne Splydt i Myndstrøp j. Per Skram oc Jenwold i Alstedt j. Pallne Jwll i loge j. Hinrick Peerffen i Selderop is. Eric Tymffen paa Engelfhelm ij. Her Unders Friises børn oc huffrwe j. Tordt Glambeck oc Per Glambeck j. Peer Wondt oc Niels Steell f. Hans Ekcell is. Frwe Kyrstine i Stoffgardt ij. Per Cristiernssen i Stwobdrop oc hans broder j. Hartwiig Lymback ij. Lydersen j. Oluff Wedtffen oc Knudt Snob j. Laffe Esbernffen, Anders Eſberaſſen or Glaus Watfen j. Hinrich Griftiernen j. ijxij. Albert Viborgh sticht: Bifpru i Wiiborgh . Her Mogens Bøye Tx. rr. Her 164 Niels Hegb x Stiiffue iiij. Vidskiolæ closter vj. Mattis Lycke is. Glob Morthensfen ij. Anders Steel is. Jenſwaſ j. Niels Eskildsſen j. Laffe Bratej. Vogen Powellssen j. Niels Elback j. Freberg i. Stygh Westeny j. Lasse Stygifsen j. 1) Ubstreget. 1) Foran Erick er der i Margen tilføjet: Her Jenff. Jens<noinclude><references/></noinclude> a613mjogq5b549z7ypc9eoi4yilo3g0 104 106562 426897 2026-05-31T14:55:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426897 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|299}}</noinclude>299 Jen Hardtbo oc Niels Jwell bode j. Paline Pederffen j. Niels Ekadelandt j. Jorgen Skadelandt j. Mallty Lauriffen ij Niels Jenffen i Refsnes j. Niels Henricksfen j. Inge Jenssen j. Jens Tygesen ij. Jep Friis ij. Mogens Stampe j. Gwonde Mwnck j. Eeuren Wronc j. Stabelandt i Obt oc hans fwager j. Nis Anderffen i Merbeck') or Jeff Anderſen j. Fewe Karine i Thiele ij. Fewe Bendit i Kpe - Frwe Anne i Barft oc frwe Unne i Tortelundh bode j. Jahan Bagge j. Wor fewe closter i aleborg ij. frrrir. Burglom fricht: Bispen i Burglom Ir. Westerwilg clofther r. Burglom cefter x. Brefotf closter tiff. Miele Krabbe j. Jens Spendb i Blandt ij. Jep Wrond. Hinrick Blick j. Bonde Dwe ij. Swead Mwend ij. Michill Krabbe ij. Griff i Slætte j. Tomed Knubffen i Lonftrop j. Niels Diffen f. Torloff Baffe j. Tamed Jensen is. Coben is. Grid Ericffen poa fon broders weigne ij. Jep wil oc bans moder j. Jacop Eskildsen j. Wegen Northenfeas buffere j. Gerdt Erickſen iiij. Niels Bagge oc Per Matsfen j. Laffe Radkhals j. Frwe Anne i Skaregardt ij. Frwe Sophie i Nykiøpinge j. Niels Estiloffen j. Michill Eſtyleſſen Jacop Mogensfen j. Magens Tamen is. Krwe Karine Mogens Jensens j. Hemminngh Kyrth ij. Jacop Olffen j. jxxvj. Fyrons sticht: Bispen trr. Nyburgh viij. Hagenskowg viij. Giordt Nielsen viij. Sancti Knudz clofter i Othensæ viij. Holmeclofter iiij. Iwncker Willom ij. Her Tielloff Crickßen vj. Anders Ebbesen iiij. Eyler Broste viij. Anud Brne ij. Jahan Mene if. Otte Stindell i Eigestoff j. Jahan Bierniſen vị. Otte Skinckell i Lamehaffar j. Jorgen Warfwyn iiij. Jenff Straffen ij. inric Brockenhwse ij. Claus Offen i Fixlebro ij. Knudt Orffen if. Lauris Rideſſen ij. nning Waltendorp ij. Mester Knud i weringb vj. Frwe Kane i wædeholm iiij.rwe Mette bre Warqwarbs iiij. Rrwe Kortine Ebbes ij. Zrwe Karine Daas iiij. Frwe Kyrßtine Ebbe Undersens ij. Mogens Derfen ij. Griftiern Friis oc Hans Friis j. Jorgen Hennickeffen j. Mogens Clauffen i Tange ij. Glaus Brne ij. Jacop Tegemat oc bone frager j. Evler Ericffen ij. Jacop Kylle oc Drage bode j. Knud Tygeffen, Peer Kielden oc Jorgen Borkortffen j. Suma iij minus. Siællandh: Bifcopen i Roftillde j. Jacop Jeipien vj Abbethen i Soore roj. Prieren i Andtwortfkową roj. Ezerom viis. Ebleholt iij. Knarderop j. Ringstedecloster viij. Hanff Billde x. Torbern Billde rvj. Hinrick Aagessen vs. Aage Anderssen viij. Iwnrhoffuit iiij. Hegstrop ij. Kallundeborg xij. Korffør iiij. Nerbode iij. Krogen vj. Troggewellde ij. Solback ij. Clare closer i Roskilde if Riddermendßmen: Oluff Daa iiij. Oluff Grubbe ij. Jens Grubbe j. Emicke i Ostrop f. Stien i Lundeby j. Gristiren Nieaffen j. Ette Dividen j. Frwe Xnne i Holme f. Free Anne Peder Billdes ij. Fewe Ingerbt i Kondholm j. ³) : Nørbed? Frwe<noinclude><references/></noinclude> c5p70ymh1ddlbnc9pyxvgk4flfrtw86 104 106563 426898 2026-05-31T14:55:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426898 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|300|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Frwe Kane i Eegeholm j. Frwe Margrethe paa Selſo ij. Baffe Cristofferen j. Mattis Staffwe j. Torbern Jeipffen . Mattis Ericffen ij. Grubbes been aff Alsfløffue is. Anders Hinricksen j. Jep Nielsen je i Farbom j. Morthen i Haffuelse j. Stagglund j. Jeff ff Awe Peerssen i. Hanff Rwdt ij. Hans Kraffze j. Frwe Elne i Wolderop f. Kewe Karine aff Enedinge f. Niels Henriden j. Frre Anne i Knudstropj. Mas Lauriffen ij. Øll oc brødt, som wortte forstreffuit till skiibence in Paa en los Sedbel: Suma ij Iroj. anno mor¹): Kiepnebaffn Registher paa tirteforn. Stiepneboffu leeu: her Anders Kalndeborg leen oc Ophærit: Ver Laurissen. Holbech feen: Per Fischere. Sariyborg leen: Jacov Jepsen. Azerbo leen: Rasch. Shieldenes leen: Hanff Bilbe. Tryggenelde leen: Otte Hansen. Anes leen: Jacop Andersen. Jungboffuit leen: frwe Sophie. Mosu: Anders Bilde. Engelborgb leen oc alfter: Oluff Holgerbsen. Aaleholm len: Hans Kraffze. Wordingborige oc Abramstrupe læn: Torbern Bilde. strogenn och Eisborg læn: Johan Brokenbuie. Dronningholm: Rage Andersen. Korsoor: Mauris Jepfen. Baa eu anden Seddel: Stem ith breff till Molms om je lester øll at brygge fore myn berre till i foraaret, oc stall Marquart ffriffuer fan them ther malt oc Gromle till, oc swo mange touner som ban mest songe lan. Item ith breff till capittell oc firde wergene i Lunds, at the lone myn berre leflez malt, oc giffue ther Marquart striffuer swar pa. Item ith breff till mester Aage Jepssen i fund, at han loner myn berre iij lester malt, Marquert ther war pa. Item till Beder kang om vi lester, Marquort ther swar pa. Item till proueften off Dalby om vi lester. Item till her Magens Gaye, at han louer oc vndsetter myn herre met hans landgilde byg, swo meget som han haffuer om fring Malms, oc labet antwoorde Marquort striffuer, thet breff stall ther sraz bestilles her Magens till bande. Item stall Marquart baffue her breff om, han thette strax selff bestiller oc odretter. thet beste bau tan. Kiere her cautzeller, i Stone er engen anden raad, oden wij bruge these practicer. Item its breff til Lunde by, at the brygge myu berre roj lefter all, Marquort stall flit them malt, bromble oc tenner. Item ith breff til Falsterbode oe Stauer om vi tester oll at brygge myn herre. Marquart striffuer stall flii them malt, hwmble oc tenner. Stem Lantzkrone rrr lester all at brygge, ther om maa striffues till her Tygge Krabbe, at ban loner niyu berre ther malt till; bwar han icke self haffner, at ban tha franideles loner aff myn herres venner, ber Sten Bille, abbeden af Herrizwab oc andre. Stem ith breff till byfogeben i langtrouc, at ban sticker bud till ber Anders pa kopnehaffn om hwmble her till, oc ffal vyfogeden met her Tuges bielp flii ther tønner til, fiobe them oc hware han them fange fan. Kisge, Kopuebaffu oc Roskilde, them stall her Anders beslille malt oc humble, oc stal her Anders baffue breff till Holbeck oc Tryggenelde, at the rette fig efftir at giøre i malt bobe firde forn oc annet, ibe haffue pa flottit, oc ffidet fwo diith, som ber Anders them vnderwiiser. Tbesse breff stulle were starpe. (Tilføjet med en anden Haand): Item rett strengbt breff till alle bagerne her voi Riopnehaffn, at swer tager strax flest rw oc sticker vbi twebags met thet aller første. 168<noinclude><references/></noinclude> fllnvrkj137csov66uyr55k2iupvyyd 104 106564 426899 2026-05-31T14:55:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426899 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|301}}</noinclude>Kiepnehaffa ilæefter ell, ther fall her Anders side malt oc hwmblæ till, selffue skulle the beferge them met tenner fore mon berres pendinge. Hellsingeer ler forster all, her Anders stall tide them hwmble, Raft mallt, or selffue sulle thee late t til. Krogen i læfter ou, dan stall selffue labe malt, hwmble or till. Item skall han bage vj læster mell i brødt. Kiøge ri læfter all, ther stall her Anders fly malt oc humble till, selffue lade till. Roskilde ir lafter all, ther skall her Anders flii malt oc hwmblæ till, oc the selffue t. Torbern Billde ir læster øll, han skall selffue fly seg malt, hwmble oc f. Item skall han lade bage vjlæster mell i brødt. Kallundeborg lx læfter øll, han skall selffue fin malt, hwmblæ oc t ther till. Item skall han bage r læster mell i brødt. Item Agerbobe stall bage itif læster mell i bredt. Item Tryggewellde ij læfter med i brodt. Jtem Jacop Zeipen i læfter med i bredt. Item Banff Billde ij Lester mell i broth. Item Holbæk iij læster mell i brødt. Skulle embismenn paa Holback oc Tryggewelde lade giøre malt ec ticket thiidt, som ber Anders them tillskriffuer. Malme j læster ol, ther fall Marquardt ftriffuer fln malt, hwmble oc til. Bundt ref læfter ell, ther tall Margwardt triffuer fin malt, bumble oct* tia. Falsterbode or Stanser roj lafter ell, ther fall Marquardt Kriffuer fly matt, hwmblæ oc still. Skall Marqwardt skriffuer haffue aff kirkewerge oc capittell i Lundt x læster molt, aff proueften i Dalbn vi læster malt, aff Peder Lang vi lester mallt, aff her Aage Jeipffen iij læster mallt, oc ther till her Mogens Gøyes bygrenta ther omkring Mallme. Landzkrone rrr læster øll, her Tyge skall fly them malt, efter Hinrick befoget stall sticke them toc lade hente humble fran her Anders. Hellsingborg flott le tester of, her Inge fall felffue in ther malt, hwmblæ oc t her till. Gristiern Rangom i læfter ell, han fail selffue fin malt, humble or tr ther till. Item stall han labe bage vi læfter mell i bredt. Skall han haffue till hielp Kirchemynde, Eropneburg or Nyburg by. Spaderborg flott oc by flæfter ell, Hans Jahanffen skall fly ther malt oc bromble till. Flaffborg flott oc by jlæfter all, Hinric Rongoro fall fly ther malt, bwmble oc t til, oc ffall han haffue malt aff Hans Jahansen. Glemitsfen j'er læster øll. Olluff Hollgerffen oc Hans Kraffze skulle brygge till stiibenæ, nær thee fomme ther onder landet. (Med en anden haand): Worthen Glemitfen vbi Ellebrodt gordt schall giffue mon herre eth par ørne inden sancti Michele dagh at yde thennom paa Ropnebaffn'). 1) Baa et Stytte Pergament, som er brugt til defteliste i Bogen, læses: XVII Stenffeherrit schall aage fran Kisze oc till Trygewedlæ oc fran Tryggewelæ oc till Kisge egen. Biewerschowsherrit oc Namjsberrit tage i Siege oc aage till Kispuebaffa. Danske Mag. [4] II, 3. Nn<noinclude><references/></noinclude> ce0hd8xskkihhux0hfifj1s53esl58r 104 106565 426900 2026-05-31T14:55:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426900 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|302|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>XVII. Bispen af Ribe Hartvig Juels Secret, med to Breve om bans Resignation og hans Eftermands Ed. I det ber meddelte Segl sees under en rig Baldachin River Domkirkes Patron vor Frue, uden Krone, staaende med Barnet i højre, Korsstav (Scepter?) i Venstre. Redeunuder to Baskensjolde, tilbejte Stiftet), tilvenßre Bispens. Dmitriften er: S(eerelum) hartwici: ivl: dei gracia: episcopi ripe(n)sis. Det ældste Sigil, som haves af nogen Riber Bisp, egisterer, saavidt bekjendt, iffe i noget samtidigt Aftryk, men felve det originale Metalsegt gjemmes i Oldnordisk Museum. Det er Radulfs, fra Midten af det tolvte Aarhundrede, og det findes afbildet i Worsaaes Nordiske Oldfager, anden Udgave, Side 154. Det viser os en jagget Bikovi Ormat) paa fin Bispestol, dog ikke, som fædvanlig, velsignende med bøjre Fereberrit ager fran Tryggewelæ oc till Ewebroo. Bebt Ewebrov tager Vordingborgs len oc ager swo till Bardingborig oc till bage till Trygewela. Item vij garde voti Binderop, som her til baffue giffuit jt smør. New stall ber Mogens lade forbege them. Item Jep Bowelssen oc Pouel Jepsen finge liiffbreff paa Weberhøy oc Holmegardt. Jacob Koobilther stipper bekende oe tilstood fore myu berris nadhe sexta feria proxima post Dionisti epifcopi dagh, at thet ffiip, som Clanff Lawe.... war hiemme i ko.......gb. stulbe waret met tbet got ther inde war till Lubeck. 1) Delt ved et Andreastors, i sverste Felt en femobbet Stjerne. Denne Stjerne er seroddet, hvor den forekommer i de ældre Segl, men i de yngre er den femoddet. *) Da dette er et af vore ældste Bispefegl, turbe det vel være Umagen værd at lægge libt nøjere Mærke til den Dragt, Bispen der bærer: Han er iført Humerale, Alba, Dalmatica med vide, bremmede Ermer og med bred Bort uedenom, men iøvrigt uden prydelser, og bremmet Cainta, sont synes at bave Sitater af Perler og Edelstene paa Bremmerne. Aj<noinclude><references/></noinclude> jxs3kp4u3kb6os86f8i3ine7yq73u06 104 106566 426901 2026-05-31T14:55:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426901 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|303}}</noinclude>bejce spaand og med Bispestaven i venstre: den ber fremstillede Bijp holder Evangelie- bogen i venstre Haand og Krumstaven i bejre, og paa denne sidste Haand ere Begefingeren og Mellemfingeren, der fomme frem pea den udvendige Eide af Strumflaven, uddrafte aldeles fom til Velsignelsen, medens haandens to sidste Fingre ere bøjede om Staven. Det næste Bispesigil fra Ribe, som vi fjende, er henved hundrede Aar yngre; det er Biskop Esgers under et Brev fra 1251. Det viser os, ligesom de fleste gamle Bispe. figiller, en velfignende Bife paa sin Bifpedol; og den famme fremstilling forekommer ogsaa i de fleste af hans Eftermænds Sigiller, forsaavidt saadanne baves, nemlig i Toges¹) 1278, 1285, Christierns 1305, 1307, Jobannes's 1314, 1324, og Veders 1347, 1360. Jakob bar 1330 i fit Sigil) Marie Bebudelse (under en Baldachin den bellige Jomfru staaende, foran hende en Engel med en Seddel, hvorpaa der er skrevet AVE MARIA, mellem dem en vogende Lilie) og nedenunder en tilbedende Bisp med Korsstav. Christiern (Hemmingfen) har 1420, 1421, 1440, 1442 i fit Sigil under en Baldachin Vorfrue uden Krone eller Scepter staaende med Barnet i venstre Arm, og paa hver side af bende en staaende Engel, som holder et Vaabenskjold, tilhøjre Stiftets, til venstre Bispens: en Sparre mellem tre (2, 1) Lilier. Jver Muncks Sigil (1505, 1517, 1535) har under en Baldachin vor Frue nden Krone staaende med Barnet og Spiret; forneden to Baabenskjolde, tilhøjre Stiftete, tilveustre Bispens. Af Secreter baves der fra Ribe, ligesom fra arbus³), et fælles Embedssegl, Der Tunicella, Belte, Stola, og Manipel er der intet Spor, ligesaalidt som af Fingerringen eller Brystforset. Krumstaven er af en simpel Form, Bispebueu lav, med langt nebbængende Hanoues, aurifrisinta in circuitu et in titulo. meb Berler paa Bremmerne, men forresten uden Prydelser af Guld eller Perler paa dens Horn. 1) Dobbeltsegl med Secretet trykt bagpaa. Afbildet i Diplomatarium Arnamagnæanum I tab. 8, hvor det vedføjebe Marstal 1295 er en Feil for 1295. Dobbeltsegt med Riber Bispers fælles Embedesecret trykt bagpaa. Aarhus Bispere fælles Secret (ovenfor Sibe 208-209) er afbildet i Scriptores rerum Danicarum vol. VII tab. 2. Bed at betragte bet Segl, der af Tbortelin i Diplomatarium. Aruamagnæanum vol. I tab. 7 er meddelt som Bistop Niels's af Viborg under et Brev af 1257, funde man let fonume til en Gisning om, at dette maastee ogfaa bar et fælles Embedssegl for Viborgste Bisper, eftersom Bispens Navn ifte fan autages at have været nævnt i Omskriften. Men det fan neppe forholde sig saaledes. Et Segl, der var Bispesædets, vilde rimeligoiis have indeholdt en Afbildning af Vorfrue. Domlirtens Patron, men det, der foreligger, wyder blot ben til st. Hans Evangeliste (det fremstiller bans Den boldende hans Evangeliebog med og 2); og hverken i udlandet eller ber hjemme favner man Exempler paa vent personlige Bispesegl, hvis Omskrift istedet for Bifpens Navn og Titel indeholder et gubeligt Vers eller Distichon, mest til Ece for bane Etytshelgen. Og et saadant Diftichon har der vist ogsaa faaet i dette Segls Distrist. Den er aabenbart last forkert af Thocfeline Tegner og den tau iffe rettes efter selve det originale Segl, da dette nu er meget mere beskadiget end dengaug og der af hele Omsfristen fun er fice Bogstaver tilbage, som flane omtrent i Midten deraf, men disse Bogstaver ece AVIS (bos bortelin læst HVIS), og dette skal vistnok rime paa NAVIS, som efter Thorkelin slutter Omskriften. Men det er ibetbele et stort Spørgsmaal, om dette Segl virtelig er Biskop Niels's. Efter den Rætte. følge, i vilfen det er bængt auter Brevet, skal det ifte være bane. Mn 2<noinclude><references/></noinclude> 6ur3apoloxrisnvqgnaf73hw0am3gl7 104 106567 426902 2026-05-31T14:55:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426902 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|304|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>der benyttedes af to Bisper efter hinanden, nemlig af Jakob 1330 og af Peder 1349 og 1360¹). Det fremstiller Vorfrue, fronet. staaende med Barnet under en Baldachin, foran dem en tilbedende Bisp og over dennes Hoved en Stjerne. Omskriften er: S RIPEN EPISCOPI. I alle de Secreter, som baves af enkelte Riber Bisper, med Undtagelse af Iver Munds, forekommer Borfrue med Barnet. J Tyges (1278, 1285, afbildet i Diplomatarium Arnamagnæanum I Tab. 8, hvor det vedføjede Aarstal 1295 er en Feil for 1285) fremstilles hun kronet, nedenunder hende en tilbedende Bisp med en Stjerne foran ig; Dmftriften er: Digna. maria. coli. pastorem. li(n)qvere (iffe, som Thorkelin supplerer: spernere). noli. J Johannes's (1376) sidder hun med Barnet i Venstre, Liliespir i Højre; hun og Baruet have begge Rimber, men ingen Kroner. Ved Siderne er der anbragt to Helgenbrystbilleder, der synes at være Beders og Povls, forneden to Baabenskjolde, tilhøjre Stiftets, tilvenstre Bispens (en Svane; Lagmand? dog mangle de tre Stromme). J Eskils (1392, 1394, 1397, 1401; afbildet i Script. rer. Dan. VII Tab. 2) staar hun fronet under en Baldachin med Liliespir i Højre, det kronede Barn i Venstre, ved hver Side et Vaabenskjold, tilhøjre Stiftets, tilvenstre Bispens (en tilbejte opadferingende Buk; Kid 7). As Peder Zoffe) bavce to forfjellige Secreter fra den Tid han var Bisp i Ribe. I det første (1411) staar Borfrue frouet med Barnet i højre Arm under en Baldachin; ved Siderne Baabenskjolde, tilhøjre Stiftets, til venstre Bispens. I det andet (1416, 1418) er der ingen Baldachin, og Vorfrue sidder kronet med det ligeledes fronede Barn i venstre, Liliespir i bøjre; foran dem en tilbedende Bisp, nedenunder de to Baabenskjolde. J Cbristierns Secret (1437) staar hun kronet med Barnet (hverken Baldachin eller Spir); nedenunder hende Stiftsmærket. I Henrik (Staugebergs) Secret (1459) fremstilles hun, uden Krone eller Spir, slaaende med Barnet i venstre Arm under en Baldachin; ved Siderne to mindre Vaabenskjolde, hvoraf vel det tilhøjre (ganfte som Skelerues), se Dansk Adelslexifon II Tab. 29 Nr. ¹) 1349 forekommer det selvstændigt som Enfeftfegt, 1330 og 1360 paa Bagsiden af Dobbeltsegl, der paa Forsiden have vebkommende Biffops Sigil. 5) Mefter Peder Lylle, Erkebegn i Roskilde, siden Bisp i dibe og endelig Erkebisp i Lund, bedder rigtignok Lytte, men han var en wille, som det allerebe tidligere er blevet anført af Forskjellige (Ser. rer. Dan. VII 199, Wye Danske Mag. I 196). Han fører i alle fine Segl (vi jende fire forskjellige) Billernes Baaben og talber selv i et Brev af 1418 Bent Bille, Penentand paa Bøvling, sin Broder, ligesom ogfaa Nis Bille af Halleler 1420 falder Erkebiskop Peber Lytte og Jens Bille sine Brødre og Frauder. Efter benne Erkebisp er rimeligvis et senere Lem af Familien Bille opfalbt, der i et Brev af 1471 blant Arnamag- næana falber fig Peder Lytle i Solberg, Væbner, men i sit Seg! forer Billernes Baaben med Omstiften: 8. petri. benedicti, bille, og vel altfaa er en Son af Erkebispens Brober Bent Ville. Denne Beber Lyttes Son optog imidlertid atter Bille-Navnet, og faldes i Breve of 1486 og 1487 Benebt Pierßen Bilde (Antvorskov Klofters Brevregister B. 26, 27). Stulbe ban monstro ifte ogfaa virkelig være en Stel? Tilnavnet Stangeberg giør intet til Sagen. thi det var paa den Tib yderst almindeligt, at forskjellige Medlemmer af samme Slægt døbtes med eller antoge forskjellige Navne; men sit fædrene Baaben beboldt man. Men samme Baaben som Stelernes, eller idelmindste et meget lignende, sortes ille blot af Drefeldter, Sandberger og Biffecter, men ogsaa af Andre, f. Er. af Las Rob af Brejning<noinclude><references/></noinclude> qbs7cb9hpf65vlrtgjfmrz6m2cga4t1 104 106568 426903 2026-05-31T14:55:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426903 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|305}}</noinclude>Andet Bindo tredie Hefte. Nr. 201), er Bispens Fædrenevaaben, det til venstre (et tilhøjre vendt Dyrehoved) hans mødrene; nedenunder hende Stiftsmærket. J Peder Nielsen Lodebats (1468, 1476) staar hun uden Krone med Barnet og Liliespiret under en Baldachin, nedenunder to Skjolde, tilhøjre Stiftete, tilvenstre Bispens. Iver Mund fører i sit Secret (1501, 1508, 1528) Stiftsvaabenet og derunder et mindre Baabenskjold med hans Slægtvaaben. I sit Signet fører Jver Mund 1533 fit Slægtskjold lænet til Bispestaven. Oluf Munck har havt et større Judsegle (1535) og et mindre Signet (1536), men han ferte beri blot fit Slagtitjold, i 3nbfeglet med, i Signetet uden sjelm og hjelm prydelser, ligesom enhver anden Adelsmand. Boruten diese Segl baves fra Rive ligeledes Bispeßolené Officialate Segl. Dette viser os Brystbilledet af en infuleret Bisp¹) med Omskriften: s. officialatvs. ripen., brugted 1461 af Bistop drurit frlo til at belegle et Praevidne om Sjalegave, og synes ikke at være meget ældre. Johannes, Dei gracia Dacie, Suecie, Norurgie, Stauorum Gottorumque rer, dur Slesvicensis, ac olfacie, Stormarie et Ditmercie bur sc. Premisso nostro sincero fauore. Kicere venner, wider at off elskelige werbug fader her Hartuidh, ether bifcop ther i Riibe, haffuer treffuit of til, at ban gaf ether at tænde mo fore nogen tiib fiden, at han er till finde at wele vplade fin fester son mefter wer wat fith bifcops demme, oc haffuer han fammeleded Bisgaarb 1457, Jep Juel i Jellinggaard 1511 c., og ber er al Rimeligbed for, at endel af disse tilbørte en og samme Slægt. Efter Script. rer. Dan. VII 201 blev eurik Stangeverg begravet i Bethleheme Stapel bos fin Slægt (apud cognatos suos); men ben Omstændighed, at felerne senere ljøbte netop dette Stapel og ber valgte deres Lejersteb (Terpager: Inscriptiones Ripenses 36, 94-96), taler for at nogle af deres Forfædre allerede vare begravede ber. Efter Rips Cimbrice 262-263 tilhørte Bethlehems Kapel først Stangebergerne, fiben fra 1620 af Sfelerne. 1) Samme Fremstilling, Brystbilledet af en infuleret Bifp, findes ogfaa i Roskilde Bispestols Officialatsjegl, hvoraf der babes Afteyt under Breve af 1302, 1344 og 1463, men cost- billedet skal der forestille St. Lucius, som bet fan fees af den indre Omstrift: BEATVS LVCIVS PAPA. Den ybre Omsfrist er: + S'. OFFICIALIS. EPI. ROSKILDENSIS. @t endnu ældre Noskilbst Officialatesegl, hvoraf jeg dog ingen famtidige Aftryk fjender, gjemines i Oldnordisk Museum. Fremstillingen beri er en meget lav Znfula med nedhængende Fanones, gulbbremmet in circuitu et in titulo, meb Berler paa Bremmerne, og med 5 Perler fatte i Kors paa Hornet paa hver Side af Bremmen. Omstriften er: S: OFFICIALIS: EPISCOPI: ROSKILDENSIS. Mau funde fristes til at troe, at bet ovenfor Side 208 omtalte fællessigil for Bisper af Aarhus, som forekommer under Breve fra 1341 og 1355 og som ligeledes fremviser Brystbilledet af en Bisp, var et Officialatsjegl; og faaledes lob Omstriften sig til Nob tybe. Dog taler derimod den Omstændigheb, at Bisperne have brugt dette Segl til at besegle Breve udstedte af Kongen; thi det vilde neppe sømme sig for dem veb flige Leiligheber at nøjes med Officialatsfeglet istedet for beres eget.<noinclude><references/></noinclude> nswau4rri41d4p95mq3xin4wk6k8val 104 106569 426904 2026-05-31T14:55:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426904 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|306|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>fammeledes tillffreffuit of ther on, begærendes ther wor welie till tc. ill broeff wii haffue no giffuit wor welie oc fambtyde oc formobe, at han fall ware kircken oc ether, theftigeste off oc riget nytthig oc gaffuenlige c. Bede wij ether kicerligen, ati fore wor skyld anamme hannom strar fore ether biscop or striffue froo met hannom till Nom. Ther giøre i off fenderligen till welie vbi, oc wele thet licetligen met her færdelis forstyle. In Chrifto valete. Ex caftro noftro Saffnenfi in profefto presentacionis beate Marie virginis anno domisi . octauo. Nostro sub figneto. Udrift: Venerabilibus viris dominis prelatis et canonicis ecclefie Riipenfis nobis fincere bilectis. Original paa Papir med Levninger af det paatrykte Segl. 2. In nomine domini amen. Ego Juarus Mwnck, ecclesie Ripensis cano- nicus, notum facio per presentes, quod in casu si in episcopum Ripen- sem, Deo auxiliante, promotus fuero, extune iuro et promitto omnia et singula statuta capituli Ripensis ac cius libertates inuiolabiliter obseruare. Insuper vouco et promitto, quod me de iurisdictionibus concurrentibus prelatorum ac prepositorum non intromittam, nec officiales mei contra cos de hiis se intromittant, sed huiusmodi habeant libere, quiete ac pacifice cum pleno iure, sicuti inantea habuerant, excepta causa homicidii. Deinde eciam promitto, quod prefati, prepositi et canonici habeant ecclesias corum dignitatibus, personatibus, prebendis siue capitulo annexas sine omni onere episcopali cum earum libertatibus, sicuti habuerant tempora per priora. Item iuro et promitto, quod non exigam nec subleuem subsidium de ecclesiis siue presbiteris sine consensu capituli ac necessitate vrgente aut vtilitate euidente. Necnon promitto, quod de nouo non instituam prelatos, prepositus sine canonicos sine requisicione capituli ac consensu. Predictos articulos iuro et promitto habita confirmacione apostolica de nouo seruare ac iuramento necnon sigilli mei munimine firmius roborare nec contra prescripta a sede apostolica per me vel nuncium intermedium absolacionem vel dispensa- ciouem aliqualiter inpetrare. Acta sunt hee in domo capitulari Ripensi anno domini millesimo quadringentesimo nonagesimonono die Marlis mensis Ianuarii decimaquinta, men sub sigillo in robur omnium ac singulorum premissorum. Original paa Pergament; Seglet er affaldet. XVIII.<noinclude><references/></noinclude> 3qe6k19kpnpw21xv81mjyry04rzqzf7 104 106570 426905 2026-05-31T14:56:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426905 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|307}}</noinclude>morlir. XVIII. Tegnelser over alle Lande fra 1549. Cancellerij tegnelse bogh begyntt paa Kollinghus nye aars dag aar 2c. Julle dag anno 1548 fich ber Efe Bilde, fatholber paa kiepnebaffn, fcriffuelse om teße epthere erende: Forft att hues wildeuore, shom kommer aff Norge, stall Niels Seriffaer paa Kispnebaffan annamme oc thee wiibe att giere regenstaff faare; oc epther this thet stiff er forgaaen, som wor epther then falch paa Gullandt, tha thør her Este icke lade løffue andre stiff ther epther, men lade ther mett paa wider beskedt; Kolttermandt skall oc icke tage seg andett arbedt faare en paa thet nye skiff Fortuna. Sander Lepell fich breff att stulbe bestelle ko. mt. hoffelede i Antuerpen, oc then packe clebe, han haffuer ligendes, all hand foruare vorert till wilder brstedt. Breffue till altt raad, att thee ere her hoes to. ma. tilstede her paa kondermeße dag først tommendes att forffare to. ma. willie. Datum ex Koling, tredie iuelle dag zc. 1549: her Este Bilde, her Krell Beagde, her Anders Bilde, her Glaucs Bilde, her Knud Ruudtt, Knud Perfen, her Otte Krumpen, her Per Stram, Berrie Trolle, Erich Boller, her Mogens Syllensterne, Erich Banner, Erich Krabbe, Oluff Mund, Jyrgen Ende, Anthones Bryfke, Tyller Nyanow, Tage Tott, Gabriel Gylfenstern, Pether Suobe, Claus Wrne. Breff till frue Jngeborre, Per Ebbeßens, eller bindes fogett i bynnis fraauerelse paa Lundenes, att thee forskiicker hiid till ko. ma. hues ferske lar fom falder ther faare Lundenes. Datum Koling iij Julle (dag) anno 1518. Theße for Danmardo raadtt finge breffure fom her epttherfolger: Christian c. Wor synnerlig gunst tiilfornn. Wiider, att wij haffue att thalle mett etther fom off oc riigiit Boer magtt paa liigendes er. Thil bede wij ettber oc begierre, atj wülle giffue etther hiidet till off till wortt flott Kollinghus, faa miiffeliigenn ere her hors off tiltede nw paa tynndermesse dag først kommendes y thet allerfeniste, tagenndes her jungenn forfemelse for wodij nogenn maade, annseenndre att off ther befynnerliigenn magtt paaliigendes er, oc wii off her altinget till forlaade. Labenndes thet inngelunde. Beffallindes etther Gudtt. Schreffuit paa wortt flott Rollingbus trebiie bag inulle aar epther Christi fødsell mbelig wonnber wortt signnett. Christen<noinclude><references/></noinclude> mpol0mdcf7sy6e33v98vtd64t49kfxw 427074 426905 2026-05-31T17:49:55Z MGA73 457 427074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|307}}</noinclude>{{centrer|<big>XVIII.</big>}} {{centrer|<big>Tegnelser over alle Lande fra 1549.</big>}} {{streg|5em}} Cancellerij tegnelse bogh begyntt paa Kollinghus nye aars dag aar &c. mdxlix. Julle dag anno 1548 fich ber Efe Bilde, fatholber paa kiepnebaffn, fcriffuelse om teße epthere erende: Forft att hues wildeuore, shom kommer aff Norge, stall Niels Seriffaer paa Kispnebaffan annamme oc thee wiibe att giere regenstaff faare; oc epther this thet stiff er forgaaen, som wor epther then falch paa Gullandt, tha thør her Este icke lade løffue andre stiff ther epther, men lade ther mett paa wider beskedt; Kolttermandt skall oc icke tage seg andett arbedt faare en paa thet nye skiff Fortuna. Sander Lepell fich breff att stulbe bestelle ko. mt. hoffelede i Antuerpen, oc then packe clebe, han haffuer ligendes, all hand foruare vorert till wilder brstedt. Breffue till altt raad, att thee ere her hoes to. ma. tilstede her paa kondermeße dag først tommendes att forffare to. ma. willie. Datum ex Koling, tredie iuelle dag zc. 1549: her Este Bilde, her Krell Beagde, her Anders Bilde, her Glaucs Bilde, her Knud Ruudtt, Knud Perfen, her Otte Krumpen, her Per Stram, Berrie Trolle, Erich Boller, her Mogens Syllensterne, Erich Banner, Erich Krabbe, Oluff Mund, Jyrgen Ende, Anthones Bryfke, Tyller Nyanow, Tage Tott, Gabriel Gylfenstern, Pether Suobe, Claus Wrne. Breff till frue Jngeborre, Per Ebbeßens, eller bindes fogett i bynnis fraauerelse paa Lundenes, att thee forskiicker hiid till ko. ma. hues ferske lar fom falder ther faare Lundenes. Datum Koling iij Julle (dag) anno 1518. Theße for Danmardo raadtt finge breffure fom her epttherfolger: Christian c. Wor synnerlig gunst tiilfornn. Wiider, att wij haffue att thalle mett etther fom off oc riigiit Boer magtt paa liigendes er. Thil bede wij ettber oc begierre, atj wülle giffue etther hiidet till off till wortt flott Kollinghus, faa miiffeliigenn ere her hors off tiltede nw paa tynndermesse dag først kommendes y thet allerfeniste, tagenndes her jungenn forfemelse for wodij nogenn maade, annseenndre att off ther befynnerliigenn magtt paaliigendes er, oc wii off her altinget till forlaade. Labenndes thet inngelunde. Beffallindes etther Gudtt. Schreffuit paa wortt flott Rollingbus trebiie bag inulle aar epther Christi fødsell mbelig wonnber wortt signnett. Christen<noinclude><references/></noinclude> 1nai7mf9tcwavhwjmqc5rdsg83yhb66 104 106571 426906 2026-05-31T14:56:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426906 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|308|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>følger: Chriften Berrii, borgemester y Tyftebit, fic breff fom her epther Wij Christiann c. Gierre alle wiitterligtt, att thenne breffuißer Chriftenn Borrij, borgemester wbij wor fiiebstedtt Tyftedtt, haffuer berett for off, huorlediis att hand nogenn tiidtt fidenn forledenn haffuer tagit en quinde weder naffen Gerdtturbtt Perfdaather till fynn egtug hestrue, som tillforne haffde hans modersofter senn til hosbunde, oc hand the ice wiifte att thet wor emobit wore ordinanger. Tha paa chett att ther aff ice ber epther nogenn Guds fortørnelse affkomme stall, haffue wis aff konngeliig offriighedtt beuilgiitt oc sambtycktt, oc nu mett chette wortt obne breff beuilger oc fambryder, att for Christenn Borrij mue o skulle bee epther famme Gertrurdtt Persdaather haffue oc behollie till fynn egtug høstrue. Forbiudenndes ther for alle, ehuo the helft erre eller werre kunde, ferdeliis wore fogeber, embißmenabet ec alle andre, forte Christenn Borrij vdif fame fag att hindre eller hindre labe eller wbij noger maade forfang att gierre. Bander wortt hylift oc saade. Giiffuit pas worth flott Kollinghus tredie bag iulle aar c. mdxlviij. Wunder wortt stignnett. Natelenge till hoffhinderne fran Hald, Alborligh oc Silkeborrig oc till Obinnße or ther tiilhobe att werve mandagenn nest epther Konndermøße 1549 y thet feneste. Hald Dulhe Rub: Første natt fran Hald oc tiil Silkeborilg, Frans Bilde. Unnden natt till Emclofter, abbitt Peder. Trebie natt til Horsens, × borgernne. Fierde natt til Beyle, borgernne. Zemte natt til Melfart, borgerne. Siette natt til Rubitgaardtt. Fran Sylteborg Johan Gefeuinn met fon. mtö. egne heste: Ferite natt wbij Alminnynby, Frans Byle. Wundenn natt y Emklokker, abbiit Peder. Tredie natt til Horſenns, borgernne. Fierde natt Weylle, borgernne. Femthe natty Welfar, borgernne. Siete natt Rubttgaardtt. Frann Kaelborüigh Jeren Bylle: Forte natt y Hellom herritt, rel Jull. Unndenn natty Hoffbro, borgernne. Thredie natt til Thordrup, Hans Stygge. Fierde natt Narhus, byenn. Femte natt Horsens, byenn. Siette natt Wedle, byenn. Siuuennde natt Melfar, byenn. Ottennde natt Rudtt- gaardtt. Cyler Ronnow fück (breff) att sulle labe legge thennom wbij herberge oc wennderholde thennom till mad or sell or hee, haffee oc troefoer till heftenne, paa wiider bestebtt. These eptthee lensmendtt fick feriffuelße, att thee fulle forffice then fetalie hiott, som the tiffornn haffuer foett ko. ma. schriffuelse om. Roling anden nyaarsbag 1549:1 Effuertt<noinclude><references/></noinclude> o3qolkdwlc7jvdaqu7g4a9cx2wlwjj7 104 106572 426907 2026-05-31T14:56:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426907 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|309}}</noinclude>Andet Bind6 tredie hefte. Effuertt Bilb paa Natier, att hand ftrags sticker hiiott re oxen oc ther till attt thet forn ec fetalie, band tilforn haffuer foett to. ma. fchriffuetße om. Wj lige moobe till Per Bilde paa Narhus gaardtt, att band oc ftrage framsticker altt bues torn fetalie hand har foett schriffuelße om oc icke fremkomen er. I lige moode breff till Jyrgen Lycke. I lige moode till Frank Bilde paa Silkeborig. Item ett breff till hans Stygge, att band ftrags forschicker thee ro lefther baffuer, hand tilfforn haffuer foett fcriffuelße om. Item finge endnu Frank Brile cc Hans Stygge to, mats. schriffuelse om for fetalif, foran oc baffee er Rolling, loffuerdagenn neft epther fancti Anthonij abbatis dag aar 2c. morlir. Vnder vort 2c. Ko. ma. wndersotte ther i Warde haffuer ladett berett, huorledes att Niels Lange giør thennem bimber paa nogen iordtt web theres bye liggendes, som thee haffuer indgraffuitt, nu thee haffuer ferdige giortt en bro for theres bye; att Glaus Szeeste helper thennom till ther till tinge, att thee kunde faa siunßmend ther till att grandske oc forffare, om samme iord hører byen till mett rette eller ey, oc att hand forskaffer thennom hues breffue oc beuißninger som ther findes, paa thij att thee tulle hiibtt nu fyndermaße førstkomendes att were i rette mett Niels Lange om same iordtt. Jdem borgemester or raad i Warde citatt Niels Lange for en ford, liggended ther for theres bye, fom hand gier thennom hinder paa, att mede nu kyndermøße. Datum Koling torsdagen post nyaarsdag anno 1549. Johan Hocken fick breff som her epther følger. Wii Christian 2c. Gisce alle wiitterligtt, att off elft Johann Heden, wor mannbet, tienner oc befallings mannbte y ingelofter, baffuer berett for off, buorlebes att ther nogenn tiid fiidenn forledenn skal haffue (werett) trette emellom hannom paa thenn enne or off el Juer Lyde, wor mannbet, tienner oc embiigmanndet paa wor gaardtt Borgardt, oc noger beanber y Thansko oc Refdal paa thenn anden fride, for ett boggeftebit oc force forbtt emellom for Restedtt(!), Thansko felle marck oc Mausiing march liigenndes, som met rette stall liige til Serup kyrcke, oc the nogenn tiib baffue hafft famme epenndom y lenn oc lepe oc nu wiilde holle thennom til for egenndom, oc for Johann Hedenn tiiffoenn haffuer falliite for Juer Lyde oc fiamme bennber til Byberiig landgtiing oc ther tiiftall hannom oc samme bønnder paa fyrckenns wegnne for samme iordtt, oc the tha skodit paa theris beuifsniinngh. Tesliigeste att forte Johann Heckenn nu paa thet nye haffuer werriift y rette mett thennem til Biboriigb lambatiing oc ther foett dom for feg, faa att fame forbit et Serup kyrke tilbemptt, indtil faa lennge forte Juer Lycke kunde komme mett beder beuiffninngh, att wiille were ther om Danske Mag. [4] II. 3.<noinclude><references/></noinclude> fxbqooi2z5igcask6z039u3xscpemyd 104 106573 426908 2026-05-31T14:56:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426908 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|310|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>yrette, fom famme dom wilder formeller. Tha haffue wij nu aff wor synnder- liig gunst oc naade watt oe tilladit oc nu mett thette wortt obne breff wnnde oc tillade, att forte Johann Hodenn maa paa Serup fyrdfiis wegnne same iordit oc bøggestedtt beholle, opbygge oc bortt fefte fyrden til beste, oc ther hoes Fordenn att bliiffue, indtiit saa lenge nogenn fanndtt thran ther frann winde met dom oc rett. Forbiudenndes alle, ehuo the helst erre eller werre kunde, serdeliis 5 wore fogeder, embiigmenndtt oc alle anndre, for Johann Heckean her emod paa Serup kyrckiis wegnne paa samme byggestedtt eller nogenn synn rette tiil- liigelfe, epther som forstreffuit staar, att hindre eller forfang att gierre y noger. maade. Wander wortt hylliift oc naade. Giiffuit paa vortt slott Kollinghus torsdagenn nest epther nyaarsbag aar mbrlir. Wander wortt fignett. Fru Zefell, Nanders Jacobsens eptherleffuerte, citatt Jens Schriffuer v Biertte for then herretsbog ec anndre regiifter, som hun haffuer werriit be- gierrendis aff hannom att motte see oc en motte bekome thennom, att møde y Kolling tiisdagenn nest epther kyndermøffe dag, aar c. 1549. Christiernn Versen, becretsfoget yonborg berriit, citat Thomis Christensen Nesbygaardtt, for band hug or faariit hannom paa tingitt, att møde samme tiid oc ftedtt, aar 2c. 1549. Iffuer well citat frue Ingeborrig, Per Ebbesené epttherleffuerte, paa capittel wegne i Riffue, tefligeste paa en fierdes wegne i arsyßell for nogett ⚫goets, som hun holler capittell oc fiercken for, liggendes wdj herritt, att mebe tisdagen poft fonbermeße ber paa Koling. - Souffrenn Jibenn i Gambith en vpreysning for ett tough, handt waar mett att giøre om ett arffueftifftte, oc bleff ther nederfeldigh giortt for, och haffuer therfor optingett emodt to. mat. Mette Jensdotter i Woens haffuer berett, at Oluf Mund haffuer wduift hinder aff hinded gaardtt mett wrett, som hun meener mett worett, att hinde ingen vrett ffer. Henrich Laurissen i Rielroe citat Arell Jull for att band baffuer statt hannom aff halffniendefindstinge daller, rexen, je tenner haffre for en quinde, som hand hagde tagett till egtt, att møde her i Koling tisdagen post kynder= møße. Datum mandagen post trium regum. Niels Offzen i Stouffsftrup citat ibem for att hand haffuer labett bannom sette i stock oc iern, som hand meener mett wrett, att møde samme tiidtt. Eschell Gøye citat Arell Iyul for en enngh, ad møde vdj Collingh 6 Lynnbermiffe dagh 1349. Ett breff till Glaues Sestede paa Riperhus, att hand... lader Bartram van nefelbe bud paa Sonderborig iiij building och of tenner smør, naar hand flicker epther thet. Claus<noinclude><references/></noinclude> snmotg468huag0qqcwcy8w92xmq797b 104 106574 426909 2026-05-31T14:56:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426909 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|311}}</noinclude>Glaus Albrettsfenn till Damsgaardt citat Godske Randhow till Wandrup for en laugheffet, som bandt baffuer giordt paa fierde partten vdf Horskiet, att møde i Gollingh kynndermiffe dagh. Teffe efterfereffne lenafmrundt vbj penn finge breff att skulle ftrags lade obtfceffue och uppebere albt effterstadt aff stattenn i theris leena och forsticke then indt of cangellerilett i Collingh. Datum ibidem onsdagen poft trium regum. Eyfer Ronnow, Frannds Brockennhus, Hans Jahannssenn och Jens Roettfeldt. Breff till her Este Bilde, att handt bestiller ii murandere paa teran- hettenn och forstide the if till Gollingbus oc j till Randers. [Tefligefte att handt bestiller en goedt smedt till Collingh, som haffuer gott redtstaff, som wille boe heer for flottett). Ett breff till Viisbergh 2), att handt forsticker till Golling Ir fer bielcker, rir alne lannge, iij quortter tycke oc en alen brede; och Iffure Krabbe stall betale fragitenn Ett breff till Mariagger, att the labe labe alle theres fuder mett Palck oc labe thennem lebe till Gollingh; och tall Iffuer Krabbe bethale thennom then. Liige liigtt ett breff till offbroe. Liige flight ett breff till Nye- fiebingh, at the lade theres studer lade mett fald i Mariaggers fourbt oc fece then till Golingh eller fielfue liebe taidenn ther och bethalis thennom igenn. iige faa till listebt. Herrehmenndt vdi Gedinge herrett en befalinge til the iij lanbgdommere, att the flette theres herreßtingh pan thett stedt, som thett fandt ligge alle herrehmendenne best belengligtt, dogh Iffuer Ipuls bird ther mett obehindrett i alle maade. Catrine Jyrgens i Flensborrig en forfcrifftt till Sten Bilde, att hun haffuer anttuorbett hannom xx daller paa nogett forn, som hun skulde haffue aff hannom, oc hand bode haffner behoitt fornett oc pendinge; att Eten retther feg fiel ther i. Claues Szeftede fchall forffice till Folingbroe iiij teſther faldy; at Jesper Rango flyer ther wogene, fom funde fere fame faldy ther fran or till Gabbierg. Knud Syldenstierne paa J. vegne citat Jacop Chrestensen i Biernstrup for en gaarb i Softrup, som Jyrgen Naffuell baffuer i pantt fatt bannom oc icke kanb bekomme fame goard egen till leßena, fom hand fielff ydermiere berette fanbtt, att møbe fynbermeßie bag nest komendes. Renolt 1) Det Indflamrebe er ubfireget, i Randen er derimod tilføtet med samtidig Haand: men labe rebffaffuett komme hüdt. 2) Der har først staaet Aggersbus. 002<noinclude><references/></noinclude> fq1jrxfsfce7ix3cg1xul35kw15iggl 104 106575 426910 2026-05-31T14:56:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426910 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|312|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>$12 Renelt Vetherffen, berriger vdj Kiell, citat Mas Andersen, flogfchriffuer paa Riberhus, for nogen pendinge, handt er hannom ffelbig or icke ville betalle hannom, att mobe nu att fyndermys. Jyrgen Nudet fick breff til Jyrgen tycke som her epther felger. Christian etc. Wor synnerliige gunft tilfornn. Wiider att off elskelige Jyrgenn Rud, wor mannd oc tienner, baffuer nu wereiitt her hoes off oc giiffulit off fynn lengliighebtt tilliennde, att na bannd fall andttuorde frann Beg wor oc kronens clofter Marilager och till etther; att hannd nu paa fynn store beekostninngh oc wmage haffuet inndhoftiitt clofters affuel y thette forgangne aar, tesliigefte att winterenn er forhanndenn, faa att hannb ide nogersteds paa thenne tiiott fannd thenn (be)komme eller wiibe att forßerge feg noget wanber hollinge til fynne fold oc quegh, som hannom tilkommer oc hannd haffuer ther y clofteriitt; oc icke heller er thenn bequeme tiibtt, som banab thet frann seg offuer anduorde tulle, oc ther til fulle giøre bannom for skade. This bede wij etthet oc begierre, atti for fliige leyliighedtt skyldtt wülle tiiltenncke att forskaffe hannom wunderhollinge til samme fiitt quig, hannd ther haffuer, tiil wollermyße dag først kommenndes, tesliigeste til seg ßielff oc tiil hanns hefte oc folch indtiil wbij fafte tilkommendes. Ther mett giør y off fynnerligenn til wiilliie. Beffallindes etther Gud. Schreffuit pad wortt flott Kollinghus fenndagean neft epther hellige tre tonningers dag aar etc. mbelit, wander wortt fignett. Frue Ingeborgb, Veder Ebbeffenns effterleffuerfte, citat Nile Roßenn: kraands till Hallfier for nogenn egendom vedt Tyrestrup, som bandt gaff hindes bosbonde Peder Ebbesenn breff paa och ide will bolle famme breff, att mode i Collingh mandag neft effter tyandermiffe forfitommenubes. Jens Kuubßen fiid to. maté. lengde beeff som her epther fylger. Bii Christiann. Giore alle wiitterligtt, att wif nu aff wor fynnerliige gunft oc naade, faa oc aff kongelige offriighebtt baffue vnndtt och giiffuilt oc nu mett thette worte obne breff wonnde or giffee thenne breffuißer Jeans Knudßenn wor frij felliig fecker oc chriffteliige lengde att mut vere oc bliiffue her webij wortt riige Danmard, dog Baa att bannd fall ftannde huer mannd til rette for hues nogenn haffuer hannom att beskylde mett rette. This forbiude vis alle ehuo the helst erre eller werre tunde, ferdeliis wore fegeber, embiißmennd oc alle anndre fort Jens Knudsenn her emodtt famme vor frij, felliig, fecker oc christeliige lengde, epther som for- fchreffuit ftaar, att hindre eller hindre laabe eller forfang att giøre vbij noger maade, wnnder wortt hylifte oc naade. Biffuit paa wortt flott Kollingbus loffurrbagean neft epther fancti Anthonij abbatis bag aar ete. mbrlir. Bander wortt fiignett. Breffue<noinclude><references/></noinclude> isr38ilj26leczm57fx7dnifhmc5ua9 104 106576 426911 2026-05-31T14:56:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426911 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|313}}</noinclude>Breffue til teffe effterscreffue fiebstedere om murmestere att stulle forsticke hiidt till Gellingh, effter fom Iffuer Krabbes budt hanler mett thennom om att arbede heer paa slottett for dageløenn, och giffue thennom i samme arbedt, nar for Iffuer Krabbe thennom tillfiigennded worder. Frandßo Brockennbuff]). Till szenns. Matz Laurisen i Grimstrop haffuer berett, att sandmennd i Bogherrett haffuer suorett hannom nogen eyendom fraa oc till en anden mands gaardit, som hand meener met vrett; att Jens Rottfeldtt bevilger langdommere or andre godemend till, att thee mett hannom riider offuer famme eyendom oc grandske oc forffate leyligheden, om same sandmend haffuer fuorett bannom samme enendom fraa mett rette eller ey, oc haffue indßende att hannom ingen rett steer i noger mobe. Nrel Nielsen til Stenfballe citat Jyrgen Rostrup, Per Kruse, Glaus Abrißen, Jurgen Skuoffgard, Henrick Bind, Iffuer Wind, Arel Nielsen til Palsgard, for nogen iord oc eyendom, fom the baffue forett fran Hallerup oc til Tyrrestrup, som hand oc hans foreldre haffae hafft i hefd oc vere vdj f' ar oc mere, oc icke haffuer giiffuet hannom vardzell or ev heller ville giffue hanom bescreffuit, hues thee ther om giort haffue. Idem citat fandemend vdj Vereherret fore marde fiel, fom thee haffu foret ind vdj hans bird Stensballe bird emob hans laugheffo oc loße breff- Idem steffner frue Ingeborg, Per Ebbesens, oc hindes metarffuinge oc børns laugewerge fore nogen iord oc eyendom, liggendes eften oc norren vred Kobels oc Langebeck, som the holle hannem for met vleuglige stiebe breff, or er bempt magteles til Viborg landsting. Sammeledes for nogen fuoff, march or eyendom, fom Per Ebbesen loeb rebe til seg til nogen ebe garbs eye, fom han sagde feg at haffue liggendes i halberup bye, oc tifligeste indførde sandemen v(d)aff herrettet vdj hans bird oc frihed, oc ther met forsplite hans frihed or band gots ther met forderfuet vos Stensballe, Behrup, Hallerup oc Melderup, emod hans bircke breff, loße breffue oc gamble konge breffue. Theße forne steffninger at møde voj Kolling søndagen for sancti Valentinj dag. Jdem steffner Jorgen tyde paa Per Ebbefens berns wegne for ependom, som thee holler hannom for, liggendes i Stensballe bird, emod laugheffder or lofie breffue, som han ther paa haffuer. Jdem steffner Gabriel Gyldenstierne for samme fag. Idem fteffner Ebbe Andersen for samme sagh. Nis Thonnesen i Bennett haffuer berett, att hans broder Hollen Tonnesen er ihiell flagen ther paa slettett, oc then farll, som gierningen giorde, er bleffuen grebben web ferske gerninger, oc att hand tilffern haffuer hafftt wor fcriffuelße 1) Ubstreget.<noinclude><references/></noinclude> rwnzlmvls8qi15swciahtxgg9fuwjm7 104 106577 426912 2026-05-31T14:56:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426912 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|314|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>ſcriffuelße till teg, att thu tulle helpe hannom faa megett fom rett war offuer then kari, gierningen giorde; saa haffuer hand beuist her for off mett ett tings- winde, att thee haffuer werett ther for slot portfen oc begierett rett offuer same karll, thaa suarede thw thennom, att thw icke haffde saa megett fold oc fuenne, som kunde fultt giøre gaards retten. Thij beder ko. ma. Glaues Szeftede, att hand forrer fame tarll, fom gerningen giorde, i rette for hoffmarsfalch nu kyndermaße dag. Mats Suenssenn i Skadtst en forscrefftt till Claus Sieftede och mester Thomis, canick i Rübe, att the haffue indseenndt, att bannom icke sfeer nogenn drett af hans foran Enuoldt Matfferan, som will trenge fegh inde vdj hans gaarbt od obtfeste hannom. Christopher Huitfeldtt fick breff som her epther felger. Christian, 11 Bor gunst tilfornm. Widt, att de Lubitske haffue tilfchreffuit off och forfordiitt, att wij wille forhere then sag oc venighet, fom er emellom thennom oc wor wanderfotte wbij wor fiebftet Bergenn. Saa haffue wij nu tillfchreffuit the Lubiste, att fenndagen mifericordias domini ferßkommenndes wiille wij weere tillede wbis wor fladtt Kilepnehaffnn oc tha forhøre samme sag. This bede wij theg oc wiille, att thu giiffuer theg ther frann slotthet, saa thu kand 'were betiidenn tillfornn wodi for Kiepnebaffun inden sondagenn mifericordias dominj, oc thaa att wonderuiße oc berette of bure leyglighedet som thu webft om samme trette, oc att thu wilt giore thin fliidtt til ett forfperge ther eblant bennderne De aff andre, huorleded all leylighebenn ther om begiiffuer seg, paa thet att wij endganngh for alle mue giøre ther om endelige skiick paa. Her wiidtt att retthe theg epther ec ladtt thet ingelunde. Beffallindes theg Gudtt. Schreffuit paa wortt flott Kollinghus sancti Pouclo dag conuerfionis aar etc. mbrlix. Wunder wort signet. Borgerne wbij Bregen finge breff som her epther følger. Christiann. Vor gunst tillfernn. Wilder, att the Lybiiffe haffuer nu fordrett hos off, att naar wij wille forhere then frette or wenighet, som er emellom etther oc thennom, tha wiille the forstücke theres fulmegtig til off. Saa haffue wij nu tütschreffuit the Lybiiske, att wij wille nu sonndagen misericordias domini først komenndes werre tilstede woj vor stadtt Küøpnehaffnn oc tha forhøre same Bag til en ennbeliige ennbe. Thij bebe wij etther oc wilde, at retter etther altingest epther att forstide etthers fulmegtige famme tilett till Kiiepnehoffnn, faa the erce ther goed betime tiilfornn for fort mifericordias dominj, forstiderndes met thennom alle etthers breue oc bruijfninger, som y funde tende att etther funde fome tilhielpe medij then sag, oc atti forstide the etthers fulmegtilge fram, som nogsom wiibe att berette samme sagh, epther som y wilde magtt paaliigeandes er, thij samme sag ther samme tidtt aluorliigenn well fortages oc fomme til en ende. Her.<noinclude><references/></noinclude> 7oh9bfcmfr87t6pskzgdsdml5evozov 104 106578 426913 2026-05-31T14:56:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426913 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|315}}</noinclude>Andet Binds tredie pefte. Her wiider altingeft att rette etther epther oc ladher thet ingelunde. Beffallindes ether Gud. Schreffuit paa wortt flott Kollinghus sancti Pouels dag conuer- fionis aar etc. morlir. Bnder wortt siignett. Jet Jensen i Bramdrup och Hans Jensenn ibidem citant Staffenn Perffen i Doenns oc Soffrenn Pouelsfenn ibidem mett theris mettfølgere, epermendt i Doné, for ett riidemends breff om mardestell emellom Bramdrup mard ody Doennf mard, att mobe tiisdagenn efter Kyndermiffe i Collingh. Idem citant Glaus Albrettsfenn till Damsgaard, Jyrgenn Schougaardt till Schougaardt, Ifuer Bind till Starup, Henrich Bind i Bellingh, Per Monfenn mynde och tas Knudt fenn i Xmidgbell for ett mardetell, fom the haffur domptt paa emellom Bramdrup oc Donff, ydermere endt ko. mats befalinge lydbe, att mebe famme täidt och ftebt. 12 Et breff till Erick Rud voj Westerwiig clofter, at band Arar güiffuer feg hiid till kon. maat. Et breff voj liige maade till Frands Bylde paa Syldeborig. Et bref vdj liige made till Peder Bylde vdj Arhus. Ett breff vdj liige made till Effwertt Byldt paa Uckier. Item eth breff till Glaues Seftede, at hand strar sticker bild fore Bagger till if tortyßer. Nits Roßennkrannbe till Stensballe citat Hans Styge, for hannom stall witterligtt were om nogenn handell, som waar emellom hannom och Peber Ebbeffenn om nogenn iordt or eyendom, som laa till Stienfbaile, att han, meder herr i Collingh or tillftaar span fandingenn ther om, torsdagenn effter tonnbermiffe. Jdem citat Rasmus Stade for famme fagb, att møbe samme tiidt. Hanns Suennsen y Leerffuoff citat Jergean Thomiisen y Eeftrup bye, for hanb deller oc plager bannom for en partt gaardtt, sem hand y boer, som hand men, (met vrette), att mode ther om torsdagenn nest epther fynnbermeße. Fuer Krabbe citat Gregere Bruste for hand baffuer ladiit huggr vdij Besterby ftuoff, fom band icfe baffuer lobtt ce bel vdij, baade paa vortt oc fronenns, som hand siger, att møde fredagenn nest epther tynnbermeße. Frue Marine, Hans Langes effterleffuerfche, citat borgemefter, raabt och menige borgere i Wordt, for att the om graffue indt vdj hindes marck en engh oc hindis fortte, fellitt oc grene iordt mett vrett, ad møde i Gollingb tiifbagen nest effter kynndermiffe, oc thefliigeste vpgraffuitt hinder ett byggestedt, oc for att the icke haffue vdgiffuitt theres faldgmaall, som hun haffuer landhtings dom paa. Breff till Jacop Brochenhus, att hand kiøber ko. ma. till gode altt hues Fierce haffre fom falder ther i Siellands ftigtt, ec bobe then och hues som hand haffuer tillfforn hafftt, att hand lader then well forware i forraadtt paa wider beffett. Breff<noinclude><references/></noinclude> mn89pd1454awwrrs1etzjf2m6rsmq5a 104 106579 426914 2026-05-31T14:56:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426914 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|316|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>$16 Breff till Jens Kottfeldt, att hand flyer Eyler Ronnow faa megett tymmer, som handt tillfiiger hannom om till ko. mats. mølle odenn for Affenns, som er votbrøstenn, oc skall handt giffue hannom quittannds paa huadt tymmer handt lader annamme till famme mølles behoff. Item breff till borgemester, raadmende och menighedt vdj Assenns, att the ere møllerenn vbeuardt vdenn for Assens, och icke heller fisker i nogenne the bamme, fom ligge till mollean, or ther fom the Fende thennom att baffue nogenn rett till att fiste vdj famme damme, att the tha giffue thett fo. mat. tillkennde. (Stem Estel Ore fick breff att skulle frags giffue segh till ko. mat. hiidt till Gollingb oc tage mett fegb alle the pendinge, som band baffuer fongett vdaff Norge). Jend Tybo, borger i Aalborgh, breff till Joenn Matsfenn om nogenne pendinge, hand er hannom fylligh for en gaardt, att hand retter seg effter att bethale hannom. Idem ett breff till landzdommernne, att the helppe hannom, att bandt 13 maa fomme till samme span betalinge. Breff til Per Goste, att hand ftrags lader [wbrede Dauitt paa orloffe vis oc lader thenn løbe ind for Sønderborg]). Att hand oc vbj lige maade laber. tilflye Buglen er en boiert oc lader thennom indløbe for Kelling. Boj lige moode att hand lader til reebe Griben oc Per Gotes jagt oc thennom laber indløbe for Kerttemynbe. De sticker to. mtt. hannom forbreffue till samme ffiibe, oc kand fielff ther vdj indtegne huad heuißmand han forordinerer ther paa. Ko. ma. obne breffue om bredtt att bage. Ett obne breff till thee herritther, fom ligge till Rostilbe gaardtt, att buer mandtt annammer i pund rug paa famme gaardtt wbj Roskilde, oc thee sulle labe thet male i miell och bage i laffting bredtt od pbe paa Kiepnehaffnn flett. End ett obett breff till the berriether, som ligge till Stiepnehaffnn flott ody Abramstrup, att huer mandit anamer i pund rug paa Kiepnehaffnns flott oc lade mate i miell oc bage i faffring bredtt oc egen yde famme brebtt paa Kiepnchafinn. I lige moode till the herrincher till Lundegaardtt liggendes. Item en misiue till alle these for ten, att the labe bage oc wdferdre same brødtt oc huer i sitt leen flyer ko. ma. Irrr lester brødtt. Breff till Jesper Früiff, att nar Per Godeske sticker fitt bud till hannom, 14 att hand thaa flyer bannom iz eller i lefther fald. Breff till her Per Efram, att hendtt strage lader hugge wdj Bierre- herritt leß wedtt till Kiepnehaffand behoff or laber fame veed fere paa 1) Ubstreget. thee<noinclude><references/></noinclude> i4b40n0lss5xuuhr7jx15so5zvqs9m1 104 106580 426915 2026-05-31T14:56:15Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426915 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|317}}</noinclude>Andet Bindo tredie hefte. thee steder, som ko. ma. kand lade thet annamme mett stiffue. Item ett breff till Bordingberig i lige maabe om j leß wed paa Kaubhfkouff. I lige maade et breff tid Tengenelde om jm leß wedtt paa Frett. Relator her fle Bilde, ridder, boffmeter. Ko. ma. wonderfotte i Holstedbroe fid to. mats. beffaling lyubendes, att thee haffne beclagett therres ftore armoebtt, fom therres bye paa henger, att Cluff Mund, her Otte Krumpen, Erick Skram or Jens Mogensen giffuer thennom mett thet allerførte till Holstedbroe oc grande och forfatte ald leyligeheden ther om, huad tynge som thee kunde her eptther giare och giffue till fo. mat. och fronen, oe giffur thet brfcreffuitt fran thennom, att to. mat. ther aff kand vide seg ther epther att rette. Rasmus Iffuerfen, borger i Halborrig, schall haffue eyendoms breff, att epttbertbj band baffuer wblagd till buggenings beboff paa Nalborrig bus en iord, grund oc ependem, liggendes weftenn for lottbett, som hand then tiid paa boede, thaa haffuer ko. ma. ther emod oc till wederlag labett woli ægge) hannom en iord, grund oc eyendom paa graabrødre fierckegaard liggendes, som hand fielff paa byggett haffuer, fran adelgaden oc neder til aaen, oc er rviij alne bredtt, liggendes nest westen wp till Simen i kiellerens iocott oc neft often op till Ghresten Wggels iord. Christiern Perffen i rm citat teße epther mendt Esper Jepsen i Framerslo, Jens Saell i Otting, Tammes Griftiersen i Näsbygardt, Soffren Perfen i Westergarde, Jens Perfen i Sauftrup, Anders Persen i Westergardt, Joen Jepßenn i Ramsing, Per Henrichsen i Onße, Erich Jepsen i Framerlof, Jep Persen ibidem, Niels Andersen ibidem, Jens Persen i Framersloff, Niels Høg i Otting, Per Barb... i Hønborg, Erich i Dangordt, Kieldt Smidt woj Onße, Jens Huidt ibidem, Thames Jensen i Nating, Christiern Andersen ibidem, Jens Mogensen ibidem, Pouell Jensen ibidem, store Per Andersen ibidem, Bertell Persen ibidem, Anders Persen i Onße, Anders Jenßen i Rambling, Jens Soffrensen ibidem, nbers Andersen i Quibbierg, Kiell nberfen ibibem, Christiern Simensen wdi Honborg, faare en tingfredt, the baffue giortt till Hoaneborgberrigting, att mede første mandag i faßte buor to. mt. tha er her i riigit. bem citat Las Bonde i Holmgorbtt, Jens Perfen i Suidbierg, Estern Mogensen ibidem, Grids Perfen i Rottrop, Stj Erichsen i Hem, Jens Andersen ibidem, Griftiren 2aßenn i Trubftrup, Gristiern Jepsen ibidem, Grifliern Emibt ibidem, Erich Bonde wbj hem, Jens Jude i Dalbn, Thames Lafien trud trop, Knudt i Dalby, Esbern Smidt i Grue, att the or fame tiibt mebe att fiigbe teriis fandingen om then tingfrebt webt for tingfredt, hues thrr om witterligtt ere. Jdem Danske Rag. [4] II, 3, PP<noinclude><references/></noinclude> quhd2ohoy0931hknx7v969jfgwfta9w 104 106581 426916 2026-05-31T14:56:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426916 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|318|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Idem citat neffningsmendt, som quit fuore the mendt, som giorde 16 then tingfredt till Hønborgherriz ting, att the wodgiøre is mendt af huer neffn att møde mett fuldmagt paa alle the andres wegne same tiidt. Hans Michelfsenn i Kaenn en opreysningh for ett herretskell och marckeskell emellom Worherrett och Hadhherrett, som handt waar mett att giore oc bleff ther nederfeldigh giordt for, oc marckeskellett waar emellom Ogdrup marck oc Elbeck marck, emellom Ternndrup marck oc Agistrup marck, emellom Trudstrup marck och Søend sognemarck, och baffuer vptingett emodt Jens Mogenssen paa ko. mats. weg(ne). Et breff till Erick Banner, att ko. mtt. er komen vdj forffarring, att thet bonde gots, som ligger i Onskyldherret, Støffringherret, Haldherret oc i Gielle herret(!), skall vere forhøgt fat met thet paa satte landgielle. Ther for beder ko. mtt. Erick Banner, att hannd nar hand haffuer tid til vill giffue seg til Randers, oc samme tid skall Hans Stygge haffue bønderne tilsteede, oc thaa met Hans Stygge fette samme bønder gots for ligeligt landgielle, oc stall Hans Stygge her forinden lade gra[ndgi]fueligen forfarre alle samme bønder goss rette tilliggelße, at the ther kunde viide thennom epther att rette. Hans Stygge stall haffue quitante paa Silkeborg oc Skanderborgs regenstaff. Breffue til alle kon. mats. lensmend och regenskaps fogder paa thet 17 strengeste, at the strap sticke alle huder, sfijnd, yster och kockenfedt tiill Helsingøør till Sander Leyell, som the tiilforn haffue fanget scriffuelsie om. Breff till alle kiepstederne, som ligge paa soekantthen, att thee tilsiige theres mettborgere oc slipper, som løbe mett theres skiibe egenom Ørsund frem for Helsingøer, att nar the løbe ther egenom, att the thaa sette ther for byen och sette paa theres segell oc giffue vore tolner besteed, paa thet ko. mats. toller maa viide, huilcke som skulle tolle och huilcke som forløber for syn told. Datum Kolling fancte Scholaftice virginis dag 1549. Item breffue til alle landzting offuer altt Danmarck, att ingen greßøren skulle vddriffues aff riigett vdj trij sambfelde ar, oc huilcken thett giør skall haffue forbrot samme øren oc ther til mett straffes fom the ko. mtts. breffue icke agte ville. 1549. Breff till biiscop Jonn aff Islanndtt, som Lauriis Mulle füick. Helse etther alle, biiscope, prelater, laugmenndt, laugrettesmenndit, syssellmenndtt, bønnder oc meniige almue, som bygge oc boe paa alt wortt lannd Islannd, euenndeliigenn met Gud oc wor naade. Wiider, att wij wtj thette forgangne aar haffue tiilfcreffuit biiskop Joenn (i) Holum ftiigtt, att hannd personnliigenn skulle haffue giiffuitt seg hiidt till oss om merckelige erennde oc werffue, som wij haffde<noinclude><references/></noinclude> k8qo9zpb5et3w4i27fickbai48wkqag 104 106582 426917 2026-05-31T14:56:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426917 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|319}}</noinclude>$19 18 baffde met bannom att talle, o: Sennde wij hannom ther hoes wor felling, cheiiteliig lengbe, att bannd fulle komme feyliig oc frij till off oc fra igenn, ther fom bannd baffde feg noget fore of att befriigte. Ther boffuer haffuer bannd fett off offuerboriig fore oc en agthet vore breffue or schriffuelse noger maabe, man offure wore bub, beffalling or ordinane oc teliigeste fortrenger oc forbaber wore wanderfotthe, bender oc tiennere ther paa lanndiitt, Sem wij wille baffue woij frebtt, buildiit wij iangennlunde tiilfede eller liide kannott. Ther for giøre wij nu forte biiscop Jonn woösleger fredløff for off oe alle annbre, fem for wor Pyllbt willle oc ffulle giore oc labe. Forbindendes alle wore tro wonnberfotthe, giießliige oc werßliige, atj wbij ingen maabe ere forte biifcop Jornn herlig, tpbiig or follagtiig eller byftanndiig att were roblj noger maade epther thenne dagh, før ennd hannd anderledes mett off for dragenn er. Wander vor kongelige heffnn oc vrede. Giiffuiit paa wortt slott Rollingbus manbagenn neft epther fancte Scholaftice virginis bag, car xc. merlir, wonder wort stignet. Same gauris Mulle fiic breff mett Begh. Stem fiick thenne breffuißer Sere Gitle Nilaußenn paa Iannott konngelige mats. beftermelße breff. Datum vt supra 2c. Item Olauer Broder wdif Helgefell poa 3flannott fiick breff om nogiitt wragh, fom bannd fulle labe fylle Laurie Mulle, fom bannb tog ther for closteriitt, aar etc. morlix. Item Chriftopher Suittfelbtt fii breff, att bannb fall labe the thuenne gaarde, fom ligge till Berenn ftigtt oe fulle her epther bliiffue til Echalang tiigtt. Datum vt fupra. Item Torloffuer Grimßenn oc banns heßtrur Soltuiig oc theres bernn fiick ko. matts. beskermelße breff. Dat. vt supra. 3tem mennige fognnepeeste paa Island finge to. matte. beffermelße breff, oc tefliigefte til alle bennber ther paa landit, att the fulle tiennde rettferbelligent. Dat. vt fupra. Item Arffuitt Holgerfen paa 3flanndt fiid oprettninngs breff for boer fog, att hand fulle vere gilb oc gieff. Datum vt fupra. Jens Jull till iẞebt fall baffue breff ad gratiam poa fo. mts. part aff tienden aff Ny kircke. Ro. mt. baffuer wont borgerne i Ringtioffuing, Hingherret, en thorffue dag om leffuerdagen oc en marcis dag fancte Boels dag. Jdem stulle haffue breff ad gratiam att mue legge noger tender faare teris bye oc ther faare wpbere ij si aff huer left gode. Pp 2 Item<noinclude><references/></noinclude> d0agal2neba0n5obo7kbeuiy7jxx66b 104 106583 426918 2026-05-31T14:56:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426918 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|320|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Item breff til alle bender oc tienere, som bo i Riber leen, ingen 19 wondertagett, wben adelens egen tienere, att nar Glaues Szestede thennom tilfiger, att the thaa giffuer thennom till Riffue mett one oc spaer or ther arbeyde wdj iiij sambfelde dage paa theres egen fost oc terringe. Breff till Ver Stub, att nar Claues Szestede hannom tilfiger, att hand thao tilfiger alle bønder oc tienere, ingen wondertagett, wden adelens egen tienece, att arbeyde roti iiij fambfelde dage paa therres egen fost oc terringe. Sameledes att hand lader bugge ther i stouffuene xxx les begge weere till hoffuelbarder till byggeringens behoff paa Ribe. Ett obett breff till Trveborrig leenn oc Ballum ec Rymowe lige fom till Riber leen. Sameledes paa ald Phannoe oc Man se. Crestenn Jossen, tolder wedt Skernn broe, paa hans hustrues wegne en forfcrefftt till borgemefter och raabt voj holstebroe, att flye bannom faa megelt som rett er aff Lauris Greftenffen, fom boede i Holstebro, om nogenne arff, thennom emellom er och geldt. Item her Niels Jespersen, sogne preft til vor frue kirke i Olborg, beef paa fronene partt af tienden aff Sundrup oc Neglinge fogne vdj Flestum herrett liggendes, at beholle vdj trij aar. Datum Koling tifbagen neft epther sancte Scholaftice virginis 1549. Relator mester Pouel Predicant. Her Per Stram citat Mogens Gundersen i Fierrested or hans metfelger, som dømme emellom Bodel i Katterup or Per Tuefen i Sollebiergb, at møde till første almindelige herre dag fore famme dom, fom the baffue vdgiffuit. Iffuer Krabbe citat frue Ingeborg, Per Ebbeffens effterleffuerfte och ≫ bindes laugewerge for ett marcfeftell, fom Peder Ebbrffenn lobt riibe emellom Westlers bye oc Leghegh od emellom fiteed bye, att mede mett thett riidemennds bref oc andre breffue then forste mandagh i fafte, buor ko. mat. tha er i riigett. bent citat meßer Anders Stouffgaardt, mester Wils Friis oc menige capittell i Biborgb for ett breff, som ethers forfebre, prelather oc capittell haffue giffuitt her Nils Krabbe paa nogett god y Monstedt oc for genbreffue, the haffue i famme, oc for nogen bepligttelffe, fom samme breffue om bemelder, adt møde samme tiidt. Item Per Siefgirnßen i Lembrap oc Anders Winther i Nesbergb vprefinings breff for ett vretferdiigt vinde, fom thee habe vonbett emellom Christen Jensen, borger i Dlborg oc Mauris i Mollegard om nogenne pendinge, som for Greften Jenssen fulle haffue annamett af bisp Jens aff penn, att fulle haffue feilett for Mauris famame Mollegaardt. Iffver<noinclude><references/></noinclude> eg5soptmgtmumyz1ri37g06km9j4k8g 104 106584 426919 2026-05-31T14:56:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426919 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|321}}</noinclude>Juer Krabbe citat meßter Xnders Schouffgaardt, mester Nils Früff och menige capittell for en vlougligh Riede, fom frue Marine, som boede i Lundegaardt, baffuer giffuitt thennem paa hindis gobh paa Fuer, telliigefte for att the ice haffue holtt the breffue, fom the haffue giffuitt her Nils Krabbe oc Martthen Krabbe i then sagh, att mode samme tiidt. Christoffer Anderfen paa Jomfrulandt breff ad gratiam paa bans gorbe ther paa landit. Cum claufulis confuetis. Idem en forskrift till Per Hansen, att handt annammer i baller aff hannem til gorbifeftning paa to. mts. wegne. hus- - Breff till Effuertt Bylbe, att hand ftrar sticker hiid till Kolding- lester rog, thennd ther god er aff thenne nye rog. Et breff tüll Peder Bylle paa Arhusgarbt, att (band) ftrar och sticker hiib till Kolbingbus viij eller x erne aff the erne, hand baffuer ther standendes, som ko. maat. tilhører. Vdj liige maade ett breff till Frands Bylde paa Enleborig om viij eller øyne at sticke ftrar hlið. Om huber, synd, yfter och kockenfet en diel at forferiiffues tü Helsingser fran regenstape flotte oc garde vdj Neriutland. Rilperhus. Alberrighus. Hald. Sylkeborig. Scandelboriig. Nthus gord. Ucier. Koldinghus. Randers gord. Datum Koldinghus torsdagen epther Scolaftice 1549. Bertrum van nefel citat Epler Hardenberig paa syn broders Jacob Hardenberige børns wegne for ij ffryn, vbi buiffe ther ware lenoby oc breffue, huilke ij skryn som Henning van Anefel antworet forte Jacob Hardenberig beselet, att møde vdj Kiøbenhaffuen mandagen nest epther quasi modo genitj søndag nest komendes. Vej lige made teffner for Bertrum van Anefell frue Soffy, Jacob Hardenberigs eptherleffuerske oc hiindes børns lagwerie att møde same thidt voj Kiebenhafft. Brede Randsov fioebreffue att lebe fran Flensborg, thett en indt i Norge att fiebe furtymmer for synme pendinge, oc thett andett skib att indlebe vbj Bahus leenn efter fibs labt mett egetommer, som to. mat. baffuer giffuitt hannom. Christoffer Vederffenn, borger i Suinborgh, citat Unthonis Bryſke, Berner Suale, Eggertt Henrichsen till Westergaard, Hans Friis, borgemester och Jorgenn Kotte, raabmandt, for en bom, som the baffue dombbt emellom hannom oc Anders Nilffen om en gaardt liggendes i Euinborgb, att møbe i Odense nar ko. mat. kommer først tiidt. Breff till frue Ingeborg, Per Ebbesens, att nogen fo. ma. borgere or wonderfotte i Kalborig baffuer beclagett feg for to. ma., buorledes theres gaarde<noinclude><references/></noinclude> je3k92x1gda3cr8wyhqhly4np4nd0o3 104 106585 426920 2026-05-31T14:56:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426920 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|322|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>gaarde oc grundet er nederbrott oc hans no. slott. wanderlagtt till they beffeßtening, oc et ide aff tronend lord ther i byen thennom att wederlegge, jaa er þ. to. ma. fomen i forffaringe, huorledes Ver Ebbesen baffuer ßeg tilholtt nogen lord och abbeldgaarbet paa graabreders grund, sigendes seg att haffue ther paa fo. ma. breff. Ther for beder ko. ma. hende, att hun inden fer wogger, eptther thette beeffs datum regnended, met hendes wyse bud sticker hues to. ma. breffue som hun ther paa haffuer, till tenßmanden thee 2 famesteds, all handth and wide att rette seg ther eptther, faa fromptt lenn mannden met borgemefter och vaadit icke aff thes forsomelße forarsages till att skifftte oc diele same ford wonder same ko. ma. wnndersotte, som i Baa maade haffuer myst theres iordtt. Ett breff till borgemefter de raad i Nalborg, att Jep Persen haffuer beclagett for h. ko. m., att hand ingen wpreyßning haffuer foett emod then ford, hand haffuer myst till floßbeffeftening, att the therfor warberer fame ford, hand myft haffuer, oc mett lensmanden wblegger hannom faa megett forb aff thee topoltte graffuer, fom laa norder helligeftus oc ftracktte seg neder till slußen. Zistebtt borgerre ett breff ad gratiam paa these eptherne gaarde ocy goes till therres fcolemesters wphold, paa thet att religionen tand faa megett bedre formeres och bliffue web magtt, fom er ferst iij pb. fornn af en gaard i Serringe, liggendes till Serringe fierce, Nis Andersen iboer. Item iij rd. forn aff en gaardtt i Brewandtt, Niels Andersen iboer, liggendes till Osterwandt tierce. Item iij pd. korn aff en gaard i Torbrup, liggendes till Lordrup fierce, Chresten Nielsen iboer. Item iij pb. forn aff en gaard i Wang, liggendes till Bang Pierce, Mah Persen iboer. Item iij pd. korn af en gaarbtt i Enestebtt, liggendes till Snested fiercke, Bertell Maßen iboer. Item ij pd. forn aff en gaard ibidem, Lauri Michelsen iboer, liggendes till same fierce. Item iij pd. byg aff en gaardtt i Besterwad, Chresten Palliſen iboer, liggendes till Welterwadys fierck. Item is pd. korn aff en gaardtt liggendes till Norskiercke, Nis Thomesen iboer. Item et pd. forn aff en gaard liggendes till Lued tiercke, Chresten Mortchenfen iboer. Item ij pd. forn aff en gaard, liggendes till Torsted fiercke, Oluff Chrestensen iboer. Item is pd. byg, et pd. ßmør aff en gaard i Wisbye, Per Storm iboer, som er aff gille goess till ett gille i Tistedtt. Krell Jwell paa ko. ma. wegne citat frue Ingeborig, Per Ebbeßiens, oc 25 hindes lageverge, for en kronens fiebsteder Sæbye wdj Wendßyßell liggendes, som Per Ebbesen haffuer seg mett sytt kiøbe breff paa Birckelße tilholtt, oc haffner thett berett, att were Birckelses tilleggelße. Tefligefte for en gaard kalles Tomstrup, oc i Winßoßell liggendes, som hand i lige mode baffuer seg tilholtt mett wrett, for band meener. Att mode i Kiepnehafinn onsdagen post quafi- mobogenitj ferst fommenbes. Jep<noinclude><references/></noinclude> 1nk45susfgf0fh6qc1s8cnpjn8zgw28 104 106586 426921 2026-05-31T14:57:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426921 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|323}}</noinclude>Jep Thommesen i Mundsgaard beclager seg, att band hostrues broder Jes Persen i Smeshafue oc Eße Perfen i Melgaardtt att thee haffue iede breff paa therres bunde goeys, oc Inder fame tiede faa well paa hans hoẞtrue som paa thee andre, oc dog holler hannom hans høstrues lod oc deell for, att landsdommeren helper hannom loug oc rett. Eum claufulis confuetis. 2. Jwl paa ko. ma. wegne citat Chresten Jensen i Temmerby oc andre kiercke werger till Temmersbye fiercke, som then tiid fiercke werie ware till for fierck, for en flock, fom thee fordreset thennom till att forkomme oc fiellede fraa for Pierde mett weett, att mede torsdagen post quafi modo genitý i Kiopnehaffun Hans Hugger, borger Koling, schal haffue ko. mate. wpreysning for en quinde, fom hand belaa her i byen, wed naffuen Anne, edy baffuer weptingett till 3ffuer Krabbe paa to. ma. wegne. Henric Tyggefen, borger her i Koling shall Item Heftrue Karine iiemerumgardh stall haffue breff, att bun haffuer benift for to. mtt., at hun baffuer nogen foed oc deell liggendes vdj Diemerum herret i Nerre Jutland, som beløbber feg xiiij fr. fornn, oc at bun vor ett omondiigt barna wodj neste forgangne fengde, ther samme bonde goes bleff forbrot tit off oc tronen, thaa haffuer ko. mtt. aff synnerlige gunst 24 vnt or giffuet hinder fame hindes bonde gogo egen, som fyller xiiij kr. forn. Her Mogens Gyllenstern¹) till Fultofftt citas Knudtt Gyllenstern till Thym, her Per Efram till Brup, Tage Tot till Crifhollum, Jens Brae till Hammer, Korffigs Bulfeld till Korbylle, Lauge Wulffstand, Jens Wulffstandtt oc Erick Ruudit for viij gaarde, som i haffuer annammett eblantt Jep Tordsens goths wij Stone liggended, [od thee holler her Mogens famme goes for]), fom handtt meener mett wrett, att mede i Kiepnehaffan mandagen poft quasimodogeniti søndag først kommendes. Laug Broch en beffaling till Knub Gyllenstern till Bosborg, Eylüler Locke till Torp, Albrett Strell till Hammelmoßt, Oluff Glob till Borgaard, Hans tycke till baffuenne, Jens Marquardsen til Pendishellm, fandmend haffuer giortt mardesTell emellom Braagaard oc Fielle gaard, emellom Hierne gaard oc Skiernne, emellom Nyhollum, Kragebede oc Hyrbye lundé marce, om thet er giortt rett eller en. Sameledes er ther trette emellom hannom och Christoffer Goy om en melle, liggendes wed Wraagard, buat fame mølles rette tilleggeles bør att were mett rette eller en. Pouell Crestensen, borger i Aalborgh, en forfcrefftt till the iij lands: dommer, att the hielppe hannom rett aff bifcop Stage Krumppenn for en gaardt or egendom, som handt kløfte af hans hustrue faber och ingenn betalinge fick ther for. ¹) Ovenover: Her Claues Bilde. ") Udstreget. (Fortsættes.) XIX.<noinclude><references/></noinclude> dx2505k6zfqhfl0iwjdsiymedxjutgd 104 106587 426922 2026-05-31T14:57:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426922 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|324|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>XIX. Bidrag til Astronomen Tyge Brahes Historie. Meddeelte af F. N. Friis. 1. Om Salget af Knudstrup. Otto Brabe til Knudstrup. Danmarks Riges Raad, der i nogle Aar var Befalingsmand paa Helsingborg Slot, dede ber den 9 Mai 1571, i en Alder af noget over 53 Aar, og blev begraven i Kaagerad Kirke'). Hans to ældste Sonner Tyge og Steen have maaske i Forening arvet Knudstrup; idetmindste skrives Steen Brahe allerede til Knudstrup den 10 Januar 1572%). Det er bekjendt, at Tyge senere solgte bam fin Undeel af Gaarden; men om dette Salg bar man dog hidtil neppe vidst synderlig andet, end hvad der kan sluttes af det bekjendte Brev, som Tyge Brabe efter fin Bortreise fra Danmart free tit Ghriftian den Fjerde, og Rongens meget unaadige Svar derpaa). Tyge Brabe yttrer i Brevet til Kongen, at det var de store Befostninger, ban havde gjort til Astronomiens Fremme, der nødte ham til at sælge fit fædrene Gods, og saaledes forholder det sig uden Tvivl ogsaa. Men der er dog endnu et par Omstændigheder, som maa nævnes. Allerede i Aaret 1591 begyndte han at pttre utilfredshed med forholdene i Danmark); hand fete Bestotter, Ganteren Niels Kaas døde den 28 Juni 1594, og Nødvendigheden af at forlade Danmark blev nu snart fat udenfor al Tvivl³). Det i flere henseendet mærkelige Driginaldocument, som ber stal ansered, tilhører Hr. Prof., Etatsraad N. G. L. Abrahams, not. publ. i Kjobenhavn, og er af bam velvilligen blevet overladt mig til Afbenyttelse. Det er skrevet paa Papir. Bed Siderne af Ditlev Holfo Navn sees to runde huller, som Spor af to bortskaarne Segl. Rimeligviis bar det ene Segt været Tyge Brabes og det andet Ditlev Holts, og pladsen tilhsire været bestemt til den i Slutningen af Documentet nævnte Este Bildes Underskrift og Segl. Documentet lyder saaledes: Jeg C. G. Brunius, Historisk och arkitektonisk beskrifning öfver Helsingborgs kärna (Lund 1845, 410) S. 45, der anfører Graoftriften over Otto Grabe og hans gtefælle Beate Bilde ber bebe bent 18 October 1605, i hendes Albers 79 Aar. Af Monumentet over dem haves en Tegning (af Magnus Petersen) i det oldnordiske Museums Archiv. En mindre Afbildning af Monumentet findes i et Strist, som er udgivet af en fremmed Reisende, nemlig: One year in Sweden, by Horace Marryat" Vol. 1. p. 122. I et Brev af denne Dato, som flabes iblaubt daufte Avelsmands Breve i bet store tongelige Bibliothek, omtales den Rang, der skal tillægges Steen Brabe til Kaubstrup. - Jiølge Thomas Wegners Ligpræbiten over ham (Kjøbenhavn 1621, 4to fol. C.) var Steen Brabe føbt paa Gladsaxe i Staane 1547, St. Thome Dag før Juul (den 21 December). Danste Magazin 2, 327-30, 336-39. Danfle Magazin 2, 269. ) Danske Magazin 2, 283.<noinclude><references/></noinclude> st7nymh83wrk2rknn7r3iyudj1eyqat 104 106588 426923 2026-05-31T14:57:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426923 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|325}}</noinclude>Seg Tygge Brahe thill Knudstrup, kienndiß och giør witterligt for alle med thette mitt obnne Breff, att efter som Jeg nu haffuer Soldt och Skiødt till min kierre Broder Erülig och Welbyrdig Manndt Steenn Brahe till Knudstrup Min halffpart aff Knudstrups Hoffuittgaardt och grund, Och Jeg mig dog ther hos forbeholdett, att maa och skall ald min Liffstiid schriffuis och kalldis aff samme Knudstrupgaardt, Liige som Jeg giorde, forenndt Jeg thennd affbenndi od soldt haffuer, Eptherthi thennd hafuer Verett min Federnne gaardt, och mig arffueligenn thilfaldenn som min Rette Sedegaardt, Saa beplichter Jeg mig bog med thette Breff, att enndog Jeg baade selff schriffuer och kaller, och aff anndre, huem son heldt (sic) thet Vere kannd, mig lader schriffue och kalle, aff forne Knudstrups gaardt, att thed alligeuell icke skall komme forte min fierre Broder Steen Brahe eller hanns Arffuinge thill Hinder eller skade i nogen maade. This till ydermere Vidnisbyrtt baffuer Jeg trøgtt min Signete her neden for thette mit obne breff, och mig met egenn hannd Vnnderschreffuit, Och Wenligen ombedett Erllig och Wellbiarbige Mannot Dethleff Hold thill Hongaardt ed Este Billde tit Ellinge, thette breff med mig thil Bidnifbyrtt att befegle. Siffuit Voj belfinger Thend Augusti Anno M. D. Erxxxiiij. Thnghe (L. 8.) Brahe Dettleff Dold (L.S.) Egen band. Egen handtt. 2. En Retfærdiggjørelse for Manderup Parsbiergs Forhold. An den Churfürsten zu Sachsen, Datum Copenhagen den 4 May Anno 1602. Bir Gbriftian . Hochgeborner furft, freundtlicher lieber Better. Wir mogen E. 2. freundtlich nicht verhalten, daß uns der Ernueft unfer Reiche Rath, Ambtman auf Aleburgt, und getrewer lieber Manderup Parßberg undertáhnigft berichtet, wie unlangft einer G. 2. Profeffoen zu Bittenbergt, Johannes Jeffenius genant, eine Orationem Funclrem obet feligen Endo Brahen (fo athie in vnnferm Reiche bürtig gewesen vnd vnlangst zu Prage Todeß verfchieden) gehalten vnd in offenen Drugt ausgehenn laßen, worinn er vndfer andern nachfolgende Wort gefeßet: Neque etiam corporis hune destituit honor atque decus, erecta statura firma et virilia latera, facies decora et aperta, quam ante annos triginta Rostochii quidam noctu ausu prorsus sicario læsit, vestigio ad mortem usque semper conspicuo). Nhun wehre es zwar woll ann deme, daß er, Wanderup Parßberg, als 1) Drbene findes i Ligtalen i Gassendi Vita Tychonis Ed. 2. p. 233.2igtalen var først udkommen i Brag 1601. Danske Mag. [4] II. 3. 2.9<noinclude><references/></noinclude> dag1l2x7b5ck830ulsllped29peyypq 104 106589 426924 2026-05-31T14:57:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426924 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|326|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>alfi er in seiner Zugent zu Roftogt studiret, von ermeltem seligen Tycho Brahen, so bahmals auch ein mutiger funger Besel vom Kdel vnd Student grwesen, wie sie an einem orth beyde zu Tisch gangenn, auf einen Abendt wehre außgefordertt wordenn, deme er dann gefolget, vnd als sie sich beide redlich für der faust geschlagen, fich begeben, daß er, Tycho Brahe, im Angesicht verwundet wordenn vnd den schaden, deffean inn obgedachter Oration erwehnet wurde, empfangenen hette. Daß ß aber anders, als redlich für der faußt, oder ansu sicario gefcheen, wehre ihme fein lebenlaang biß zu diefer Beit, von feimande zugemeffen werdenn, Senderun bieweill eß aufrichtig vnd redlich vor der fauft gefcheen, wehren fie mit einander alsbald darauf vertragen, bernachher auch, so lange er gelebt, gute freunde gewesen, vnd dieser schade von vielgemeltem Tycho Brabenn bei seinem Leben, oder ichmands der feinigen zuuor ober hernach, niemals im geringesten geeiffert wordenn. teme ihme, alß einem ehrlichen Manne, nidyt wenig schmerzlich für, daß er ießo Dernbommen, die desfenn mit folchen ehrenrurigen schmebworten vonn dem ange. deuteten Professorn in feiner Oration fo offentlich außgegoffen vnd in drugk gefprenget wehre, Dan obschon fein Nahmen darin nicht außbrugklich genennet oder gefeßt, So wehre dannoch diefeß, das er, Manderup Pasberg, der schnige gewesen, der Tuke Brahen im Angeficht verwundet, vielen Beuten so woll außer als innerhalb unfers Reichß vnd Lande bewuft, vnd er felbbé webre es nicht inn abreden. Wan aber die vmbstende, wie sichß zugetragenn, einem iheden nicht aller- binge bekant fein mochten, vnd auhmer diese Oration bei vielen ein felgames nachdenken gegen ihm verurfadyenn fonte, beuoraus wan er folde diffamation vnd Iniurien auf sich vnuerantwortet erfißen ließe, So hette er sich nicht unbillig über denselben Professorn, als einen offentlichen Diffamanten, zum hogsten zubefchwerenn, vnd diefe vnwarhafte auflage, als ein erlicher Man, mit geburlichem ernste zueiffern hette, mit vndertähnigster bitte, wir geruheten gnedigift E. L. solche gelegenheit durch dieß vnser Königlichs Schreiben nicht allein zuerkennen zugeben, Sondern auch bei dero es dahinn zubefodern, damit E. 2. bei ihrer Vniuersitet zu Wittenbergk die beschaffung zuthun geruhen mochten, daß der vielangeregte Profeffor solcher seiner onbesonnenen Diffamation halben (die er in offentlichen Drugt gegebenn, vnd darumb nicht laugnen, aber inn alle ewigkeit nicht darthun oder erweisenn kan) zu geburlicher straffe gezogen, auch dahinn gehalten werdenn mochte, daß wie er offentlich durch seine gehaltenne vnnd in brugt publicirte Schrift end Oration ihnen, vnfern Reichs Rath, an feinen ehren boßlich angegriffen, er ihme auch also durch ein ander publicum fcriptum, doch seiner Person oder Namens weiter nicht, alß in der gedragten Oration gefchren, zugedencken, einen wiederruf thun vnd ihn dieser unwarhaftigen auflage dadurch wiederumb benehmen moge. Wann<noinclude><references/></noinclude> e25pzrjaj9j6hna9v99y5egc7xjs3pa 104 106590 426925 2026-05-31T14:58:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426925 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|327}}</noinclude>Bann wir nhun biefes vnsers Reichs Raths suchen und begerenn vor billig erachten, vnd ihn, daß er, alß ein vornehmer adelicher erlicher Mann, diese zur enfchulet iḥnn zugemeffene wordt, eiffert, gang und gar nicht zuverdengken, Ihme auch darin die genebigfte bandt zubieten vns schuldig erkennen, alß haben wir ihm dieß vnser Königlich schreiben an E. L. gnedigst mizuteilen nicht vndter laffen wollen, Band bitten demnach C. L. freundtlich, die wolten sich darauf gudtwillig bezeigen, vnd wie von vnserm Reichs Rath gebetten, bei dero Vniuerfitet diese gnedigste verordenung anstellen, daß der oftgedachte Professor in geburliche straffe genommen, auch durch ein ander publicum fcriptum seine obgefehte wordt wiederruffen, vnd ihn, vnsern Reichß Rath, iedoch seiner perfon weiter nicht, als in der Oration gefcheen, zugedengken, dieser auflage vnd alles ungleichen verdachts bei Wenniglich benehmen muffe. Solchs, zu bem eß an sich selbst billig, fein toir vmb E. 2. himwieder freundtlich zubefchulden erbottigt, dero wir auch ohne daß zu besondern freundtschaft vnnd allem gutenn iederzeit willig vnd geneigt, Dat. c. (Registranten der Ausländischen Sachen von den Jahren 1602-4, fol. 60b-62, i Geheime Archivet.) 3. Tillæg til Fortegnelferne over Tyge Brahes Disciple. J Danske Magazin IV R., 2 B., 32 har Hr. Pastor H. F. Rerdam meddeelt en Fortegnelse over endeel af Tyge Brabes Lærlinge og Medhjælpere efter en gammel Optegnelse i Msc. Ny fgl. Saml. 743 fol. i det store fongl. Bibliotbek. Denne gamle Optegnelse, bvis Forfatter ikke bar anført fit Navn paa den, er uden Tvivl streven af en Johannes Aurifaber, om hvem man iøvrigt Intet veed. Tyge Brahes haandskrevne Observationer, der ligeledes findes i det kongl. Bibliothek, ere skrevne deels af Tyge Brahe selv og deels af hans Medhjælpere, og da Navnene paa enkelte af disse sidste af og til findes anførte, kan man saaledes undertiden udfinde, hvem en eller anden i Manuscripterne forekommende Haand tilberer. Sammenligner man nu den emtalte gamle Detegnelse med Tage Brahes strevne Observationer for Januar 1590 (Msc. gl. fgl. Samt. 312 fol.). bvor man læser: „Die 16 Januarii Mane observabat Joes Aurifaber declinationum" etc., „Die 19 Januarii vesperi Anno 90 observabantur diametri stellarum, quæ sequuntur, per Aurifabrum" etc., saa overbevises man let om, at begge Dele ere skrevne med samme Haand. Denne Haand forefommer af og til i Observationerne, idetmindste fra 2 November 1588 indtil henimod Slutningen af Aaret 1591. Johannes Aurifaber nævnes i Comet- observationerne under 5 November 1585¹). Til 1) Tychonis Brahe Dani Observationes septem Cometarum, ed. F. R. Friis (Hafniac MDCCCLXVII) p. 63-64. 2<noinclude><references/></noinclude> 7s0tw2sjulo96swz8oab1vdodk9pyfq 104 106591 426926 2026-05-31T14:58:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426926 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|328|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Til Fortegnelferne over Tyge Brahes Difciple kant endnu foies negle Ravne. Paul Witti var hos Toge Brahe i Aaret 1580, men fen i nogle Maaneder³). Georg Ludvig Frobeniud, f. 1566, var i nogen tid bos Tyge Brake, detester Hovmester bes Rangan i Wandsbed, og fra 1600 Bogtroffer i Hamborg. hvor han døde 1645%). Johan 3faffen Pontanud var i 3 Mar bod Tygr Brahe paa Sveen). Melchior Jostelius var hos Toge Babe 1599, og blev senere Brofesfor i Mathematik i Wittenberg *). Ambrosius Rhodius var Tyge Brahes Medhjælpet i Prag ag blev senere Professor i Wittenberg 3). Han dode 1633. Simon Marius (eller Maier, f. 1570, † 1624) studerede Astronomi hos Tyge Brabe og Kepler i Prag, derefter Mediciu i Padua og var fra 1604 Hofaftronom bos Markgres Georg Friedrich af Brandenburg Anspac®). 3 Endelig Fan bemærkes, at Beder Jacobsen allerede omtales ved Dbfervationerne for 15 Marts 1578), og at Gellius Sascerides omtales paa en i hoi Grad anerkjendende Maade i et utrykt Brev fra Tyge Brabe til Joachim Camerarius, dat. Uraniborg den 21 October 1590. Den berømteste af alle Tyge Brahes Medhjælpere var imidlertid uden Sammenligning Jobanned Replex. 1) D. Mag. 2, 210. Sml. Obs. sept. Com, p. 29-30. *) J. C. Boggendorff, Bibliographisch literarisches Handwörterbuch zur Geschichte der exacten Wissenschaften 1, 809. Haandskrifter af G. 2. Frobenius findes i det store fongl. Bibl. i Kjøbenhavn (G1. fgl. Saml. 320-22 fol.). *) N. M. Petersens Literatur-Historie 3, 411. *) Gassendi Vita Tychonis Brahei Ed. 2 p. 159, 230; Astronomie par La Lande 3 Ed. T. 1. p. 156. Om Ambrosius Nhodius hedder det bl. . i Kepleri Opera omnia ed. Dr. Ch. Frisch Vol. II p. 834 not. 47: Rhodius eodem quo Keplerus tempore Tychonem in calculis adjuvabat; ipse dicit se in literis ad Keplerum datis Tychonis ministrum olim fidelem" et alio loco: "Tychoni et libenter et fideliter ad annum inservivi non facta justissima compensatione". Sml. Jöchers Gelehrt Lex. 3, 2050. 6) Poggendorff 1, 54. - Et Manuscript af Marius, Narratio de Cometa anni 1596" findes i det store fongl. Bibliothet, Thottsfe Eaml. 819, 4to. 3) Msc. Gl. tgl. Saml. 1825 4to og 310 fol. under 15 Marte 1578: Hæc observavit Petrus Jacobi per Sextantem". (See om bam endvidere Fortalerne til hans Astrologie, udgivet paany 1865). XX.<noinclude><references/></noinclude> l484k5yr8aloxay5z6x131ivvhig38d 104 106592 426927 2026-05-31T14:58:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426927 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|329}}</noinclude>XX. Smaastykker. 1. Tre Breve om Biskop Johan Jepsen Ravensborgs sidste Sygdom og Opladelse af Roskilde Stift til Lage Urne. Februar 1512. 1. thers nades hogmectighed myn ydmige, vellige, vnnerdanige, plictuge oc troc tieneste altid kerligen forsendt met Gud. Kiere nadige herræ, som eders nadhe well vitterligt ær, at ieg vti lang tid haffuer stedze wæret wed myn sotthe seng, oc fenne Gud, at ieg en nw dauligen ær, oc haffuer altid hobes til thenne dag, at thet skulle worde bedræ mett megh, the effther thii at ieg fornwmmer, at thet ganske føghe bedres mett megh, fuo at ieg huerken kan eller trøster meg till at giøre sticktet, eders nade oc righet slig tiæenneste, som wed bøør, haffuer ieg effter thii ord, som eders nadhe meg tilforne vti myt capitels i Roskilde nærwærelse foregiffuet haffuer, offuerweyt then hellige kirckes gaffn oc bestand, suo at ieg acther vti fremtyden met thet alle førstæ at wplade hederlig mand doctor Laghe Wrne sticktidt, fom ieg no haffuer, met swo skiell oc vilkor, at eders nadhe will thet sambtide, som mig inthet twil at eders nadhe io giør. Thii at mig hobes at han er stickthet, then hellige kircke, eders nade oc righet till nytthe oc gaffn, suo at han oc besyrffuær meg vti myn liffs tid at holle myn staedt met, oc wij ther om till endes worde. Kenne Gud almectigste, at thet haffuer ingen anden giffuet mig vti hwæ oc synd vden Gud i Hemmerige, sanctus Lucius oc fuo som meg nw ther tiil mett aff myt egit synd forregiffuet ær etc. Kiere nadige herræ, werdes eder nadhe her wothinne fortenckt at wære, fcriffuendes meg eders nades welie oc gode suor her poæ tiil baghe igen; ther retther ieg meg altid gernæ effther. Eders nades hogmectighets staet, fiell oc liiff Gud oc sancto Lucio befallindes. Er Hiortholm ipsa dominica prorima ante purificationis anno etc. rij. Ethers nades yomige oc tro capellan Johann Jeipfen biscop i Roskille. Udskrift: Ercellentiffimo principi ac potentissimo domino domino Johanni, Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie, Sclauorum Gottorumque regi, duci Sleßuicensi, Holfacie, Stormarie et Ditmarcie, comiti in Oldenborg et Delmenhorst, domino meo metuendissimo. Original paa Papir med Levninger af Seglet.. 2.<noinclude><references/></noinclude> dxidp21qrn5o2l9l8cak35uel5bd5pw 104 106593 426928 2026-05-31T14:58:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426928 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|330|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>2. Kiere herre ochy faber, som i off no met ether feciffuelse till kende giffue, ati ffore ether fidom oc freebelighed skyldh acte met Gudz hielp vbi fremtiden att oplade off elftelige docther Laghe Brne, wor fiere ſeans canceler, Roskilde bifcope fiigth etc., tha mwe i wiide, ath wii are till fredz or gerne fer, ati met ether capitell vdi Roskilde giøre ther om met hannem ftrar met aller første en endelig ande, deg ath thet swaa beftides, at wii oc riiget fange vdi thenne tilkommende fommer then thienefte af samme sticth mod waare oc riigend fiender, fom thet fegh beer, thii at wii formerde funde, ath thet en fomme will till naghen bestandeligh ende mellem the Ewenste oc off, epther at the ice meth baffue paa the twenne leyber, wil thennom no tilforen giffuet haffue. Forhopendes, at han met Gudz (bielp) off, firden or riget nyttigh bliffuer. In Chrifto valete. Originalt Udtast paa Papir. 3. Ethers nades høgmectighed yn yemige, plictuge, vnnerdanige oc troe tiæeneste altid kerligen førfendt mett Gud. Kiere nadige herræ, som eder nabe wet vitterligt er, at ieg tilforn baffure ladet nerffuet til eder om this pantt oc clenobia, fom then gamble montemester haffde aff megb, oc feg vbfætthe, then tid ieg war i Engeland poa bers nabes vegne, o: teeff forwben fontæ ing fyben je rinske gillen aff hannem, tha werded at wide, at ieg war efter hans bed offuer regenfeab met hand batther om samme panth, oc hues ther aff betalet bleff drages meg icke tiil mynnæ. Sammeledes lod ieg oc fiden doctor Peber, mefler Jens Bilsamanb oe her Gristoffer side offuer regenfcab mett benne poce monne vegna em fore clenobice, fuo at ieg web at ther er fuldt betalet aff, or formoder feg, at thet ar ide vben iii mard, som igen stander, bode fore clenodice or breffurna, oc formober irg at ther findes theres eget register hoff forte clenodice poc hues som betalet ær ther aff. Kiere nabige herra, tha som eder oc vittberligt er at ieg ligger ftebze wed myn soætta seng oc wille ieg nødigt bort des før thii finge theres igen, som vndsættæ meg met samme panth, oc Gud kænne at ieg icke vdsettee thennem for myn egen schildh men i eders nades verffue oc tienneste, beber ieg eders nabe ydmigeligen ati vele ware ber vti fortændt fuo at ieg funne fange for clenobia igenn oc antuorde huær syt igen, som eders doctor mester Bertrwm oc thenne myn capellan mester Nielff eders nade ydermere poce mynne vegna ther om berettæ Kiere nadige berra, ieg haffuer talebt mett few argreta fuo at bun baffuer wpladet thet panth, bron haffuer vti stæbe, fom leber iiij mard, fore<noinclude><references/></noinclude> hjaso45nmp2z5gyeyjk2epqmy7f528k 104 106594 426929 2026-05-31T14:58:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426929 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|331}}</noinclude>Andet Binds tredie efte. fore samme clenodiæ; hues for Øystæde panth mere løber en myn gield, tha hobes meg til eder nade ati gøre meg fullest ther fore, thij at ieg fcall giøre Few Margrete ther follest fore. Kiere nabige herre, for eders doctor mester me Bertrwm trefter fig til oc baffuer loffueth at bielpe meg aff thenne fore siwge oc kranckhed, som ieg nw haffuer, thii beder ieg ydmigeligen ati wele verbes at tilflæbe fore myn fattige tiennefte (child, at han motte bliffue boff meg till nogen tyd, thet længste ebers nade hannem ombærekan. Kenne Gud almectigite, jeg leffde gerne en fenger or bendra myne sonder oc nest Gudz hielp giøre noget godt ydermere en ieg her til giort haffuer. Verdes eders nade vti for myne verffue gunsteligen fortand at ware, thet vil jeg altid ydmiligen fortiænnæ. Eders nades statt, fiel oc füiff Gud oc sancto Lucio befallindes. Er Hiortholm ipfo die Blaffi martiris anno etc. rij. Ethers mades yomige tirnnære or tro capellann Johann Zeipfen, bifcop vti Rofchilla. Udskrift: Excellentisfimo principi ac potentissimo domino, domino Johannj, Dei gracia Dacie, Surcie, Nornegie, Sclauorum Gottorumque regi, duct Eleßuicenfi, olfacie, Stormarie et Dytmercie, comiti in Oldenborg et Delmenhorst, bomino meo metuendisfime. Original paa Papir med levninger af Seglet. 2. Kongebrev om nogle Præfter i Kjøbenhavn, som ere løbne fra Præsts Kloster. 6 Maj 1512. Banff, met Buby nabe Danmards, Sueriges etc. toning, bertug i Slefuig, Holstenn, Stormarn etc. Vor gunst tillfornn. Bibt, at off efffelige her prier bre obi Prefteclofter haffuer berett fore off, at han acther igien at bente noger prefter aff Kiepnebaffnn, som ære her aff closteret emod hans minde. Bethe wij teg oc vele, at tw lader thiine fwane were hannem behielpelige oc folge bannem eller hans viffe bud met fame prefter bild till closterit, (wo hannem ther paa intthet binder eller forfang steer, och lad thet ingelunde. Befalendes teg Gud. Screffuit vdi Preßtes cloßter fancti Johannis dag ante portam latinam aar etc. mbrij. Vnder wort signet. Udskrift: Delftelige Efge Bilde, wor embigman paa Kiepnebaffn. Original paa Bapir med Levning af Seglet. mol 3.<noinclude><references/></noinclude> 3o4rdw5dnpfr1lvxyy9sv8avwc8256r 104 106595 426930 2026-05-31T14:58:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426930 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|332|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>odi 8. 3. To Breve fra Biftop Lage Urne til Kong Christiern om dennes Hylding og Kroning. 21 Maj og 3 Juni 1514. Fidelis obsequi promptitudinem cum felicisfimo regnorum incremento. ogboren oc bogmectigfte forte, fereste nadigste herre. Meg vor sende i afftes hüd aff Kopenhaffn twenne breffue fra foningen aff Engeland, quille ieg oc forfender her no ingelucthe till eders nade, the lybe met foo ord bode cenff, att hanff made wider meg tact, at ieg gaff hans berold awo i siste herredage treit oc hoff, at eder nade wille bliffue i brederscabff, forbund or confederat met famme toning etc., oc begerer ther fore end aw, at irg fammeledes will bielpa thete hanff sendebud boss eder nabe vti tha ærende hand haffuer at werffwe. Millieg nest Gudz hielp were hoff eder nade betymeligen efter pinge hellige dage oc tha handle met eder nade om thenne scriffuelse oc andre erinde eder nade ligger macht poo. Meg tyckes thet kand icke skade at eder nade forholler famme bub aff Engeland, indtil eder nade forfambler Danmardes riges raad. Tydes meg nabige berre at were raabeligt, ebet nabe lader feg hylle vti Coland oc Balfter betimetigen fer end herredagen begynnes, efter fom eberd nades herrefader oc andre fremfarne koninger i Danmard, Sub almectigste theres fiale nade, haffue altiid giort. Cum biis fit regia veftra celfitudo altisfimo Deo et sancto Lucio martiri feliciter commendata. Er curia Ewenstorp dominica rogacionum anno bomini moriiij. Humilis capellanus Lagbo Brne episcopus Rofdildenfis. Urift: Illustrissimo et inuictiofimo principi et domino domino Eristierno, Dacie, Suecie, Norurgie tegi electo, duci eleßuicenfi, Solfacie, Stermarie et Ditmercie, comiti in Oldenborg et Delmenhorst, domino mro graciocissimo. Original paz Papir med Levninger af Segler. 2. Fidelis obfequij promptitudinem cum felicisfimo regnorum incremento. Begboren or hegmectigste første, fiereste nabuge herre. Jeg fid vtj bag fcriffuelse off hertugens gard aff Mechelborgs etc., builfen ieg no fender edersf nabe, od bobet, meg benne forbe, giffuer feg oc till kopnebaffe at tage herberre till famme feelskab. Mille eber made verded then wonge første till bederf oc labe eber nabes flottseriffuer fly hannom ett godt oc grampt herberre vtj byen, om eber nabe saa tyckes, oc vadne them edere nabes lepbe, som<noinclude><references/></noinclude> qa5jnqdau8x3oe9lmkqo3fu6u5370bz 104 106596 426931 2026-05-31T14:58:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426931 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|333}}</noinclude>som thee beglere vtj myt breff aff ebers nadhe; od tydes meg godt ware, at leyden lyder poæ cancellerenn oc hans ſeelſkab. Ethersf nade wille oc werdes att forseriffue till ederff nadeff embehmend por Nikoping, Wordingburg, Friggenelde oc Rega, at thee forde oc fremme them met wogna oc anden foorelse till thet bæste. Ellir ederff nade tyckes at then vngæ førstæ, end dog hand seg dy, skulle anderledes vndfanges. Etherff nabe web well felff, at thee forstar aff Mechelborgs ere ederff nade oc ederff nades riige velwelliige of bewiisde eders nades sendebud nw stoor cere. Well ederff nade werdes at lade antuorde theres bud Reymer Pasßow samme leide breff. Myn capellan kom hiem aff Landthorngen oc talede ther met en hertugens fecreter aff Pommern, hroeff hand ther forfoor well ieg selff vnderuise ederss nade. Eum hiis sit regia maieftas veftra altiffimo felicisfime recommendata. Ex Roschildia vigilia pentecofted anno etc. riis, noftro fub figneto. V. r. maiestatis humilis capellanus Lago Brna, epifcopus Roskildenfis. Udfitft: Sereniffimo principj ac potentissimo domino, domino Christierno, Dei gracia Dacie, Suecie, Noruegie tegi electo, duci Sleßuitenfi, olfacie, Stormarie et Ditmercie, comiti in Oldenborg et Delmenhorst, domino fuo graciofissimo. Original paa Papir med Segl. Paa en vedlagt Seddel: Kere n. herre. Ether nade verdes ath rette fegh effther, ath eber n. skall begynne at faste po onsdagh nestkommendes och taghe thet verdughe facramente po fonbagh trinitatis etc. Stem ether nabe retther fegh effther en Frone, eth fonningligt fwerd och en fpper, thet annet i Firken all were, thet will iegb bestilla. Item foreth stall ware braghet met gulden flyde och flowell ody siden stycka. Jeg will nest Gudz help wære hoff ederff n. poo torsdagh eller om ederf nade behoffuer myn tieneste før etc. V. mtis r. Danske Mag. [4] II. 3. Rr Lagho capellanus. 4.<noinclude><references/></noinclude> 99l1l3cp8hgcf47o0jbea8f20bmsrsa 104 106597 426932 2026-05-31T14:58:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426932 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|334|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>4. Tingsvidne fra Salling Herredsting om hvorledes Horne Bys Jorder vare delte. 17 December 1555. By eptherscreffne Hand Jensßen i Woftorpe, herretsfogetti Sallingberrett, Mattis Nalle i Efpe, Hans Spurrj i Banthinge, wy gerre wittherlichtt for alle mett thette wort opne breff, aar etc. mdlv tiisdagen førre sancte Tommis dag modt iull paa Sallingherret tiingh tha wor stickett for os oc mange danne mendt flere, som then dag Sallingherret ting syøgtt haffde, ærlig oc welbyrdig mandt Ebbe Munck till Fiellebro, bebes om ett tings wynne aff viif trofafte danne mendt som worre Niels Perffien i Agorpe, Anders Rimßnier i Broby, Søffren Nielsen i Naftorpe, Per Tagesßen i Heden, Nis Morsßen i Lørniinge, Hans Rasße ibidem, Lauris Matten i Ølstedt or Per Hanffen i efterloff, huilde viij trofaste bannemenbt ther alle fambrectelig wennaitt paa theres gobe tro oc rette fanbed ordt, att the samme dag sannelige soge oc herde paa for tingh, att Per astridtsen i Horne wynnett, att ther haffuer verrlitt otthlinger paa Herne mard, helle oc halluff otthiinger. Att spurde Hans Jenssen Horne mendt, som tha till stede wore famme tiibt, om nabo laa hoß annen i otthiinger; tha faube the men, att the laa ice hoß hyn annen, som the to i by sammen, for the Somme laai Horne or somme paa Boden, or the haffue otthiinger sammen, oc bode mendens huß tofftte laa wedt Horne by. Att spurde Hans Jensßen Horne mendt om otthiingerne baffuer werrytt lige brede oc giffuit lige megiti till langile; ther till fuorritt Horne mendt, att the haffue werritt liige brede, tho halluff modt en hell, tha haffue the verritt liige brede. Liige saa vynnit oc Per Ploff, Per Huidt, Per Staffenffen, Jep Ploff, Jep Kock, Pet Lauerffen, Hans Lauerffen wden byen, Hans Lolle, Poell Lang, Oluff Knudtffen, Hans Hansen i Kirche ballj, oc foden the andre Horne mendt, fom tha till stede worte; or wor her tingfteuffninger innen tinge oc hiemlitt, att fode enerne vorre alle lofflig fallitt till thette wynne. Att thet ßaa gick oc foer som for: feteffuit ftaar, till ythermere wynnisbye tryde wy worre indzegle neben paa thette vort opne breff, siffuit aar oc dag som forscreffuit flaar. Original paa Papir med tre Segi.<noinclude><references/></noinclude> 58cpmfgjx1q1vbx1fu12bro1ng935pc 104 106598 426933 2026-05-31T14:58:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426933 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Danske Magazin, Fjerde Rakke. Andet Binds fjerde Defte. XXI. Ligftenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman". Mebbels of V. Gorten. - Dette anselige og smukke Gravmæle, der er jaa rigt udstyret med Indskrift og meget i Sten udført Arbejde, er vistnok det ældste i sin Art fra den tidligere danke Middelalder. Bogstaversee Form. og saavel Beskaffenheden i det hele af den embeggelig udhuggede Figur, som jwiftilt af fiere ai Enfeithederne. have den Karakter. der tilhører Mindesmærkerne fra det 12te Aarhundredes Widte. Det udhuggede Bil- lede fremstiller en Mand i fuldstændig Bispestrud, men til det, som Billedet saaledes med Sikkerhed udviser, (thi Abbeder som vare infulati" og i Dragt vel vilde ligne en Biskop - fandtes vist ikke her allerede dengang), fejer Indskriften kun Navnet. Stjønt denne er lang, er det nemlig deg Not Begyndelscoordene Pre- sulis Hermanui", der ere af historise Indhold, i det alt det øvrige er fromme Dusker for den Afdøde. „Presul" har ikke nogen aldeles bestemt Betydning, men bruges i Almindelighed til at betegne „Biskop", og svarer derved til Billedet med Bispe- dragten paa Stenen. Spørges der imidlertid, hvem Biskop Herman var, over hvem altsaa Gravmælet er, saa kan der ikke ligefrem svares derpaa. Indskriften - i det mindste som den nu er angiver intet derom; vel er der et hul i den efter „Her- manni", skjout den ellers er vel bevaret og tydelig, dog er det ikke rimeligt (om det end er muligt), at den just der skulde have indeholdt noget nærmere om Manden. Men i høj Grad i Øjne faldende er det alligevel, at Gravmælet, ihvorvel det er over en Wand, som egentlig ej hørte Stedet til, er kjendelig udført med en saa fjærlig Ombu og Pietet, at den ikke let kunde vises større, hvis det skulde have været til Amindelse af Kirkens øverste Mand paa Stedet. Det maa imidlertid indrømmes, at der ikke med Nødvendighed ligger noget udtryk af Pietet i Meddelelsen fra Samtiden i „Necrologium Lundense" om, at Danske Mag. [4] II. 4. " Episcopus Heremannus døde en XVII. Kal,<noinclude><references/></noinclude> rp22176kamkd869e7x5m900vwzz8pja 427084 426933 2026-05-31T19:10:10Z MGA73 457 427084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:250%; text-align:center >Danske Magazin, </div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Fjerde Række.</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >Andet Binds fjerde Hefte.</div> {{streg|25em}} {{centrer|<big>XXI.</big>}} {{centrer|<big>Ligstenen i Krypten i Lunds Domkirke over "Biskop Herman".</big>}} {{centrer|Meddelt af P. G. Thorsen.}} {{streg|5em}} Dette anselige og smukke Gravmæle, der er jaa rigt udstyret med Indskrift og meget i Sten udført Arbejde, er vistnok det ældste i sin Art fra den tidligere danke Middelalder. Bogstaversee Form. og saavel Beskaffenheden i det hele af den embeggelig udhuggede Figur, som jwiftilt af fiere ai Enfeithederne. have den Karakter. der tilhører Mindesmærkerne fra det 12te Aarhundredes Widte. Det udhuggede Bil- lede fremstiller en Mand i fuldstændig Bispestrud, men til det, som Billedet saaledes med Sikkerhed udviser, (thi Abbeder som vare infulati" og i Dragt vel vilde ligne en Biskop - fandtes vist ikke her allerede dengang), fejer Indskriften kun Navnet. Stjønt denne er lang, er det nemlig deg Not Begyndelscoordene Pre- sulis Hermanui", der ere af historise Indhold, i det alt det øvrige er fromme Dusker for den Afdøde. „Presul" har ikke nogen aldeles bestemt Betydning, men bruges i Almindelighed til at betegne „Biskop", og svarer derved til Billedet med Bispe- dragten paa Stenen. Spørges der imidlertid, hvem Biskop Herman var, over hvem altsaa Gravmælet er, saa kan der ikke ligefrem svares derpaa. Indskriften - i det mindste som den nu er angiver intet derom; vel er der et hul i den efter „Her- manni", skjout den ellers er vel bevaret og tydelig, dog er det ikke rimeligt (om det end er muligt), at den just der skulde have indeholdt noget nærmere om Manden. Men i høj Grad i Øjne faldende er det alligevel, at Gravmælet, ihvorvel det er over en Wand, som egentlig ej hørte Stedet til, er kjendelig udført med en saa fjærlig Ombu og Pietet, at den ikke let kunde vises større, hvis det skulde have været til Amindelse af Kirkens øverste Mand paa Stedet. Det maa imidlertid indrømmes, at der ikke med Nødvendighed ligger noget udtryk af Pietet i Meddelelsen fra Samtiden i „Necrologium Lundense" om, at Danske Mag. [4] II. 4. " Episcopus Heremannus døde en XVII. Kal,<noinclude><references/></noinclude> 4xy3eu6mnirhf63dqhvfgzr5i1o0rry 104 106599 426934 2026-05-31T14:58:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426934 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|336|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Kal. Febr.; ligesom iffe deri at Herimannus Slesvicensis" nævnes der iblandt Episcopi", som havde været huius congregationis canonici; eg endelig belir iffe deri, at „Herimannus Slesvicensis" var iblandt de Biskopper, som vare tilstæde ved Domkirkens Indvielse 1ste Sept. 1145, Dødsfald anføres nemlig i hun- dredvis, mange Biskopper fandtes iblandt hine Canonici, og der var ligeledes flere navngivne Biskopper nærværende ved den nævnte Judvielse. Liber Daticus Lun- densis", saavel den ældre som den yngre, nævner ogsaa,,Heremannus Slesvicensis" imellem bine episcopi-huius congregationis canonici, men uden at tilføje eller det allermindste. Forsaavidt synes der at mangle noget i disse Efterretninger. Dog var jo herved erindret i hvert fald - om end iffe anderledes end om mange andre - om en Mand, der havde haft i tidlig tid at gjøre med Lund; og den stedlige „Tradition" har, især i den ældre Tid, sikkert vidst god Besked om, hvori dette nærmere bestod, og hvorfor han havde faaet fit Hvilested der paa en fremtrædende Maade, hvorom vore skrevne kilder tie aldeles, og hvorom vi saaledes fun kunde have mer eller mindre sandsynlige Formodninger. Med Tiden maatte dog denne Over levering tabe fig, og ved Katholicismens Opher forsvinde. Og det blev derfor ogjaa Tilfælde, da 50 Aar derefter den 5te lutherske Biskop Magnus Matthia († 1611) tilvejebragte fit Episcoporum ecclesise Lundensis series", at hime tre, i og for fig smaa. Meddelelser ikke findes, men derimod gives, efter en nu ukjendt Kilde, den ene meget vigtigere Efterretning, at Ærkebiskop Eskil 1139 holdt i Lund „comitia ccclesiastica", qvibus interluit Theodignus quidam, Pontificis summi legatus, una cum Hermanno, episcopo Slesvicenai, et aliis episcopis Danie, Sveciæ atque Norvagiæ. Det turde om end M. Matthiæ ubevidst have sin Betydning, i Henbold vistnok til Kilden, at Biskop Herman er den eneste, der nævnes ved Navn i Forbindelse med den pavelige Legat. Hin Efterretning fom frem allerede 1604 i Ar. Huitfeldts Bispefrønnike, i hvilken „Series Lundensis" væsentlig er givet efter M. Matthiæ endnu dengang utrykte Skrift (thi som bekjendt udgaves dette først af Th. Th. Bartholin den yngre i Aaret 1710). Men Huitfeldt opfører under Slesvig Stift ved 1138 Herman som Biskop, saa han altsaa har haft selvstændige kilder til Kundskab derom. Rimeligvis har det været to Kongebreve, det ene fra ca. 1140, hvilket ligefrem angaar Biskop Herman som forhen værende i Slesvig, og det andet fra ca. 1148, der omtaler ham som afdød, hvilke begge findes i Codex Esrumensis, Denne, som er en samlet Afskrift af Dokumenterne i Klofterarkivet fra Klostrets sidste Tid, har nemlig tilhørt Huitfeldt og har, jaaledes som den endnu staar i Universitets- Bibliotheket aldeles i jamme Stiffelse som i hans Tid, hans egenhændige Navnskrift. Dog har der ogsaa været andre kilder. Skjønt - besynderlig nok Cypræernes „Annales episcoporum Slesvicensium, udgione af J. A. Gyprus, jom Katholik, i Kolin 1634, slet ikke have Biskop Herman, findes han ikke desmindre indført i Gorn. Hamsforts Catalogus episcoporum Slesvicensium (i Scriptores rer. Dun 7, 173) paa tette Sted, og, med Hensyn til Tiltrædelsen, til retre Tid, men med den - - mærkelige<noinclude><references/></noinclude> lef735isl9ok5vkrgx0y1oclq14769u 104 106600 426935 2026-05-31T14:58:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426935 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|337}}</noinclude>maskelige Tilføjelje hunc ex prærogativis ecclesie St. Canuti excerpsi". Dette ber paaberaabte Kildeskrift er nu ellers, saavidt vides, ganske ubekjendt, og det er ikke let at gjøre sig nogen Forestilling derom¹). Bed den nævnte Bartholine legave af Nicolai archiepiscopi Lundensis († 1341) chronicn episcoporum (sic) Lundensium", i Maret 1709, fom ifte nogen- tombelt særskilt Meddelelse frem om Bistop Herman, ligejom heller iffe, som ovenfor berent, i bane Ubgave af 2. Wattbia Serica", 1710, (meb Undtagelse af Efterret ningen om Eskils comitia Lundensia). Paa Prænt fik man omsider, hvad Necro- logium Lundense indeholdt, i til. Stobari 3 monumenta Lundensia" 1734, og selvfølgelig i Sv. Brings Udgave af det hele Necrologiune i Monumenta Scanensis" (endt 1751), dog uden mindste nærmere Oplysning i nogen Maade, navnlig uden at Gravmælet omtaltes eller sattes i forbindelse med de meddelte Efterretninger. Er. Pontoppidan gjorde en bestemt Anvendelse af Kongebrevet ca. 1148, i det han anførte efter Cod. Esr. noget deraf i „Annales ecclesiæ Danice", 1. Theil, (1741), fom Bevis for, at Herman havde været Biskop i Slesvig, og ligeledes anførte han sammesteds noget af Kongebrevet ca. 1140, (i den Tro derved at støtte den fra Huit- feldt optagne Formening, at Herman havde været Biskop baade i Roskilde og i Fyn). Noget nærmere var ham øjensynlig ikke bekjendt. Da J. Langebek heldigvis kom til at udgive Necrologium Lundense, jom sædvanlig med mange eg righoldige An- mærkninger, meddelte han samlet, hvad han kjendte om Biskop Herman, (i Scriptores rer. Dan. 3, (1774), Side 435 436), og nævner derved allerførst Gravmælet og dets Jubftrift i Forbindelse med det eutige. Imidlertid synes han ikke at have kjendt bine roende Rengebreve, og han sier heller ifte noget Ferieg paa at stille permane Forhold til Lund frem. I det Thorkelinske danske Diplomatarium Tom. 1. (1786) fik mau endelig, foruden Kundskab om at en Fundats at Biskop Eskil 1135 havde som testis, iblandt andre, Hermannus episcopi capellanus - en Efterretning der har en ikke ringe Betydning, saavel Kong Grifs Brev som Kong Svens fuld- stændig meddelte. De ere imidlertid der blevne udgivne med megen Unejagtighed, og for at raade Bod derpaa indføres de her, hvor de ere saa vigtige for det fore- liggende mne, Ord til andet efter Originalerne (paa anden Haaud) i Cod. Esr., forst Kong Erik Lams (Cod. Eer. 74. og 75. Blad, hos Thorkelin S. 7), og dernæst Kong Sven Grades (Cod. Eer. 112. Blad, hve Thorkelin S. 12), - „Ericus Dei gracia Danorum rex. Notum esse volo omnibus in regno meo constitutis tam pusillis quam maioribus, qualiter Hermannum episcopum - 1) Som bekjendt (ift. ogsaa i Scriptores r. Dan. 3, 278) havde . Samefort, And. Vedel, og deres Tidsalder navnlig, flere Kildeskrifter til vor Historie, som nu og forlængst entent slet ifte ere til, eller fun til i Udtog, eller som dog iffe let funne bestemt gjenkjendes. Det er et Emne, som meget trænger til en nærmere Undersøgelse.<noinclude><references/></noinclude> 7vqaijvrfq6k40qmex2hniovhfxswc1 426942 426935 2026-05-31T15:00:19Z MGA73 457 426942 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|337}}</noinclude>maskelige Tilføjelje hunc ex prærogativis ecclesie St. Canuti excerpsi". Dette ber paaberaabte Kildeskrift er nu ellers, saavidt vides, ganske ubekjendt, og det er ikke let at gjøre sig nogen Forestilling derom¹). Ved den nævnte Bartholine legave af Nicolai archiepiscopi Lundensis († 1341) chronicn episcoporum (sic) Lundensium", i Maret 1709, fom ifte nogen- tombelt særskilt Meddelelse frem om Bistop Herman, ligejom heller iffe, som ovenfor berent, i bane Ubgave af 2. Wattbia Serica", 1710, (meb Undtagelse af Efterret ningen om Eskils comitia Lundensia). Paa Prænt fik man omsider, hvad Necro- logium Lundense indeholdt, i til. Stobari 3 monumenta Lundensia" 1734, og selvfølgelig i Sv. Brings Udgave af det hele Necrologiune i Monumenta Scanensis" (endt 1751), dog uden mindste nærmere Oplysning i nogen Maade, navnlig uden at Gravmælet omtaltes eller sattes i forbindelse med de meddelte Efterretninger. Er. Pontoppidan gjorde en bestemt Anvendelse af Kongebrevet ca. 1148, i det han anførte efter Cod. Esr. noget deraf i „Annales ecclesiæ Danice", 1. Theil, (1741), fom Bevis for, at Herman havde været Biskop i Slesvig, og ligeledes anførte han sammesteds noget af Kongebrevet ca. 1140, (i den Tro derved at støtte den fra Huit- feldt optagne Formening, at Herman havde været Biskop baade i Roskilde og i Fyn). Noget nærmere var ham øjensynlig ikke bekjendt. Da J. Langebek heldigvis kom til at udgive Necrologium Lundense, jom sædvanlig med mange eg righoldige An- mærkninger, meddelte han samlet, hvad han kjendte om Biskop Herman, (i Scriptores rer. Dan. 3, (1774), Side 435 436), og nævner derved allerførst Gravmælet og dets Jubftrift i Forbindelse med det eutige. Imidlertid synes han ikke at have kjendt bine roende Rengebreve, og han sier heller ifte noget Ferieg paa at stille permane Forhold til Lund frem. I det Thorkelinske danske Diplomatarium Tom. 1. (1786) fik mau endelig, foruden Kundskab om at en Fundats at Biskop Eskil 1135 havde som testis, iblandt andre, Hermannus episcopi capellanus - en Efterretning der har en ikke ringe Betydning, saavel Kong Grifs Brev som Kong Svens fuld- stændig meddelte. De ere imidlertid der blevne udgivne med megen Unejagtighed, og for at raade Bod derpaa indføres de her, hvor de ere saa vigtige for det fore- liggende mne, Ord til andet efter Originalerne (paa anden Haaud) i Cod. Esr., forst Kong Erik Lams (Cod. Eer. 74. og 75. Blad, hos Thorkelin S. 7), og dernæst Kong Sven Grades (Cod. Eer. 112. Blad, hve Thorkelin S. 12), „Ericus Dei gracia Danorum rex. Notum esse volo omnibus in regno meo constitutis tam pusillis quam maioribus, qualiter Hermannum episcopum 1) Som bekjendt (ift. ogsaa i Scriptores r. Dan. 3, 278) havde . Samefort, And. Vedel, og deres Tidsalder navnlig, flere Kildeskrifter til vor Historie, som nu og forlængst entent slet ikke ere til, eller kun til i Udtog, eller som dog iffe let funne bestemt gjenkjendes. Det er et Emne, som meget trænger til en nærmere Undersøgelse.<noinclude><references/></noinclude> bjyc9okv4u9ebkvy89r5qp4db3g12lw 104 106601 426936 2026-05-31T14:58:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426936 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|338|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>episcopum tumultu et seditione populari sede sua priuatum liberalitate et clementin regali collegerim, quod illi benefitia ob renerentiam ordinis sacri, et quia meis necessitatibus viriliter astitit, quo adusque decenter locetur, concesserim, curiam meam in Brunbi cum omnibus suis appenditiis et mo- lendinum in Lugen (sic), que si forte aliene possessioni cesserint, eque va- lentibus suppleri debebant. Item in Litelhereth et dimidio Smureuns- hereth, adhuc autem et alio heredh, quod primum deliberare potuero, om- nem iustitiam regalem illis concedo, de mitsumergelt meo in Lunda marcas x singulis annis. Que vt rata et omnibus diebus incoluulsa usque ad prescriptum terminum sine inpedimento permaneant, ego et primates mei filem dedimus et hoc precepto firmauimus, Eskillus archiepiscopus, Magnus Saxisun, Siunde Suensun, Karl Agesun, Ebbe Skelmsan, Eskil Roskildensis villicus, Thord Stallnessan, Score Wagnessun et plerique mei curiales. Acta Lundis in domo archiepiscopi. Preterea in silun Orwid predium, quod Willingeroth dicitur, cum attinentibus terminis perpetuo illi possessionis iure, ut nostre legis mos est, contradidi in domo Siunde coram hiis testibus, quorum hic notantur nomina, Occo episcopus, Magnus regis filius, Ascerus capellanus. Toko regis notarius, presbiteri, Walterus et Haroldus, Magnus Siunde, Petrus Lagesun, Nicolaus frater eius, Atte Dorsteinssun, Thurgils Gant, Atte Epesun, Ake Frændesen, Bo Galle, Thort Throkkilssun, et complures alii. Inconcussa ergo hec perpetua sta- bilitate presenti precepti edicto esse sancciui et sigilli mei inpressione signaui. Si quis inposterum ea perturbare presumpserit, omnipotentis dei iram et regalem experiatur vindictam.") Priuilegium regis Swenonis de villa, que Esrum dicitur, et Wil- lingeroth. In nomine sancte et indiuidue trinitatis. Ego Sueno Dei gracia rex Danorum notum esse cupimus tam faturis quam presentibus, qualiter villa, que Esrom dicitur, que ex regum decessione et successione iuri pertinebat regio, cum omnibus suis appenditiis cultui mancipata sil diuino. Quippe beate memorie (sic) Eskildus sancte Lundensis ecclesie archiepiscopus villam prefatam ¹) Hverken Dag eller Aar er angivet; i Regesta diplomatica Danica, Tom. 1. (1847) er Aaret uden videre Bemærfuing antaget at være 1140, hvilket altsaa maa være stettet paa noget. Ellers fulde man synes, at Aaret snarest maatte være i det mindste det nærmest foregaaende.<noinclude><references/></noinclude> jigxtjd3sqg0clj2wgz6wl5nlr8kqg0 104 106602 426937 2026-05-31T14:59:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426937 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds tredie Hefte.|339}}</noinclude>prefatam ab antecessore meo Herico rege precariando acquisiuit et vsui immo necessitati fratrum ibidem deo seruientium substituit. Ego autem, qui regni post ipsum adeptus sum apicem, quamlibet regalis maiestas talem donacionem legittime quidem datam uix ferre posset, videns tamen id multorum profuturum saluti, non conductus prece uel precio, quod factum erat, laudaui, et quibus debui modis corroboraui. Et quia multorum vsui pauca et tenua non valent sufficere, prenominatus archiepiscopus villam aliam, Widilingeruth videlicet, quam ab herede Hermanni ecclesie Sleswi- censis episcopi pecunia conquisiuit, sumptui fratrum prenominatorum adiecit. Ego etiam, ut tam michi quam meis predecessoribus uel successoribus portum aliquem post huius mundi prepararem naufragium, colonos ipsorum fratrum de omni, quod michi uel meis successoribus debebant, absolul seruicio. Vt autem hec donatio omni posteritati rata et incoluulsa per- maneat, carte mee inscriptione firmaui, sigilii mei impressione signaui." ¹) Hertil i hvert fald naar det tilføjes, at noget vides om den omtalte „heres" Arving indskrænker sig Kundskaben om Biskop Herman efter vore kilder. Sam- menlignes det med, hvad vi f. Ex. vide om Saxo, faa er det overmaade meget, men deres Efterretninger, om end sikre, ere dog faa, og det er tydeligt, at der mangler noget til at ferflare, hvorledes Biskoppen fra Landets sydligste Stift toin til at staa i et nærmere Forhold til Lund end til dette. Og dog er der et med Biskop Herman samtidigt, aldeles paalide ligt Rildejfrift til, jom berom giver bejt marfoarbige og indgribende Optponinger! Langebek havde ikke Anelse derom, han ansører det ikke blandt sine Desiderata, men det var dog alligevel Bollandisterne og andre litterære Mænd bekjendt baade før og i hans Tid. Det er en Krønnike, i 12. Aarhundrede skrevet i og om Abbediet Rolduc 2), (,,Annales Rodenses"), ved hvis Udgivelse vi i vor Tid ere blevne overraskede. Det derfra hidhørende indeholdes i følgende: " Herimannus, Embriconis et Adelcidae, qui tanta contulerunt secclesiae (ǝ: Rodensi), filius, hic edoctus erat et iam adultus, et quasi merito singulari ad apicem suspirabat praesidendi, si forte adiutores assisterent et assentanei. Unde orta est hic gravis discordia de electione, cum ille qui 1) Hverken Dag eller Har er angivet; i Regesta diplom. Dan. 1. c. er Aaret antaget at være 1148, og det synes ogsaa rimeligft, at denne Stadfæstelse er fra Kong Svens første Regieringsaar. 2) Det hører under Regjeringsfredsen Aachen, og ligger 2 Mil nord for denne By. Abbediet blev anlagt paa en smukt beliggende, men uopdyrket Grund, der blev givet dertil af Greven af Saffenberg. (Dette Greostab blev ifte længe efter forenet med Limburg.) I Tidens køb tom hele 10 Pastorater til at here under Abbediet, og deriblandt var "Afden".<noinclude><references/></noinclude> eeva4q357xwep8fu1shojje8kgc0ykg 426943 426937 2026-05-31T15:01:22Z MGA73 457 426943 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|339}}</noinclude>prefatam ab antecessore meo Herico rege precariando acquisiuit et vsui immo necessitati fratrum ibidem deo seruientium substituit. Ego autem, qui regni post ipsum adeptus sum apicem, quamlibet regalis maiestas talem donacionem legittime quidem datam uix ferre posset, videns tamen id multorum profuturum saluti, non conductus prece uel precio, quod factum erat, laudaui, et quibus debui modis corroboraui. Et quia multorum vsui pauca et tenua non valent sufficere, prenominatus archiepiscopus villam aliam, Widilingeruth videlicet, quam ab herede Hermanni ecclesie Sleswi- censis episcopi pecunia conquisiuit, sumptui fratrum prenominatorum adiecit. Ego etiam, ut tam michi quam meis predecessoribus uel successoribus portum aliquem post huius mundi prepararem naufragium, colonos ipsorum fratrum de omni, quod michi uel meis successoribus debebant, absolul seruicio. Vt autem hec donatio omni posteritati rata et incoluulsa per- maneat, carte mee inscriptione firmaui, sigilii mei impressione signaui." ¹) Hertil i hvert fald naar det tilføjes, at noget vides om den omtalte „heres" Arving indskrænker sig Kundskaben om Biskop Herman efter vore kilder. Sam- menlignes det med, hvad vi f. Ex. vide om Saxo, faa er det overmaade meget, men deres Efterretninger, om end sikre, ere dog faa, og det er tydeligt, at der mangler noget til at ferflare, hvorledes Biskoppen fra Landets sydligste Stift toin til at staa i et nærmere Forhold til Lund end til dette. Og dog er der et med Biskop Herman samtidigt, aldeles paalide ligt Rildejfrift til, jom berom giver bejt marfoarbige og indgribende Optponinger! Langebek havde ikke Anelse derom, han ansører det ikke blandt sine Desiderata, men det var dog alligevel Bollandisterne og andre litterære Mænd bekjendt baade før og i hans Tid. Det er en Krønnike, i 12. Aarhundrede skrevet i og om Abbediet Rolduc 2), (,,Annales Rodenses"), ved hvis Udgivelse vi i vor Tid ere blevne overraskede. Det derfra hidhørende indeholdes i følgende: - - "Herimannus, Embriconis et Adelcidae, qui tanta contulerunt secclesiae (ǝ: Rodensi), filius, hic edoctus erat et iam adultus, et quasi merito singulari ad apicem suspirabat praesidendi, si forte adiutores assisterent et assentanei. Unde orta est hic gravis discordia de electione, cum ille qui 1) Hverken Dag eller Har er angivet; i Regesta diplom. Dan. 1. c. er Aaret antaget at være 1148, og det synes ogsaa rimeligft, at denne Stadfæstelse er fra Kong Svens første Regieringsaar. 2) Det hører under Regjeringsfredsen Aachen, og ligger 2 Mil nord for denne By. Abbediet blev anlagt paa en smukt beliggende, men uopdyrket Grund, der blev givet dertil af Greven af Saffenberg. (Dette Greostab blev ifte længe efter forenet med Limburg.) I Tidens køb tom hele 10 Pastorater til at here under Abbediet, og deriblandt var "Afden".<noinclude><references/></noinclude> 6285p83ihz27kj57ptznvy1gavaqv62 104 106603 426938 2026-05-31T14:59:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426938 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|340|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>qui potestatis hic erat magnae suspiraret praesidere, maior vero pars eli- gere vellet canonice. Qua ex re cum iam inter se non possent convenire, assumpserunt sibi denuo in Sprenkerbacensi coenobio iuvenem (Ao. 1124"). Anno Anno dominicae incarnationis 1.28 coepit iterum Herimannus, Em- briconis et Adeleidae, qui tanta contulerunt aecclesiae, filius, ardenter et manifeste ad praclaturam suspirare, si forte proveli posset et pervenire ad fastigium singularis eminentine. Nam de praenominata parentum haere- ditate, quam ipsi contulerant aecclesiae, elevari mente videbatur et intu- mescere, quasi inde speciali singularitate dignior esset et vicinior dignitate. Nec defuerunt sane saniores mente, qui voluissent canonice rectorem eligere, sed intercepti sunt illius surreptione, quia conatus est ad se quos- cunque potuit ex fratribus assiscere. Unde factis hic partibus congrega- tionis, et dissidentibus multis ab unitate fraternitatis, emersil inter eos gravis tempestas religionis, dum ille conaretur insolenter prorumpere. isti vero mallent electioni, quae incumbebat universitati, insistere. Et evolutis diebus non paucis in errore dissensionis, collecta sibi Heremannus iuven- tute, dum ei provectiores nollent assistere, praesentavit se episcopo pro suscipienda dignitate. Sed quin progressus est sine senioribns, spem co- natus sui non est adeptus. Et protelato tempore sub luctu et merore dissi- pata fuit aecelesin nutu discordiae, si non astitisset ei mater misericordiae cum paranimpho suo beato Gabriele". (Ao. 1129) Perseverante adhuc in sua Herimanno sententia, qua sibi ad praesidendum conatus est locum, si posset, vendicare, considerantes postremo saniores mente, quod locus periret illius importunitate, voluerunt inter se rectorem assumere, ne iterum alieni concuterentur novitate; sed cassato eorum consilio illius calliditate, elegerunt sibi Bawarum Fridericum nomine. qui fuit frater Richeri, primi scilicet abbatis huius aecelesine. Unde facta legatione ad terram Bawarine, assumptus est inde Fridericus, et episcopo Leodiensi praesentatus. Sed suscepta loci cura, non est in abbatem con- secratus. Fridericus iste utilis fuit officio et idoneus, sed animosus valde et nusleras. Unde visum est eis, quibus fuit notus, quod facile posset resistere Herimanno, cum ille adhuc loco esset importunus. Constituto igitur Friderico communi seniorum consilio, quamvis iuvenes stetissent ex adverso, videns se Herimannus fungi non posse officio, sulfusus rubore recessit a loco, nullo tamen eum comitante ex partis suae collegio. Et<noinclude><references/></noinclude> kqbba24w7akgsdh08vnpj18cqn1al40 104 106604 426939 2026-05-31T14:59:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426939 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|341}}</noinclude>commendato sibi loco adhuc novello Dunewalt nuncupato a Friderico Co- loniensis accclesiae archiepiscopo, coepit in eo habitare, sed solus con- sumpsit ibi tempus sine rerum prosperitate. Unde postremo recedens etiam ab eodem loco Datiam est ingressus, et ibidem clientelae cuiusdam episcopi associatus, a quo Romam ad domnum papam delegatus, reportavit ei inde dignitatem et pallium archiepiscopatus totius regionis illius, quae hactenus subiecta erat tota Bremensi aecclesiae, donec absolvit eam inde suo labore idem llere- mannus. Tune etiam reportavit particulam tituli crucis dominicae ab appostolica largitione, quae ibi inventa est eo praesente, et pro sni recordatione dedit eam huic aecclesiae, cum copiosa rerum promis- sione. fline autem procedente aliquo tempore contulit se etiam regis illius obsequio, a quo post paululum condonatus est episcopali fastigio, cuius sedis est vulgo Sleswich nuncupatio, interea electo ad eandem prae- sulatus sedem indigena a civitatis illius populo. Sed consecrato statim Herimanno, opitalante sibi regis suffragio, consecratus est et ille, astante ei consanguineo et civili populo, quorum postremo provectus subsidio, dignitate potitus est et loco. Unde Ileremannus gravi dolore suffusus, post paululum finem vitae quasi victus merore ibidem est assecutus. Cuius obitum praelatus aecclesiae huius pro eo, quod genitor illius tanta contu- leral secclesiae, quorum haeres fuerat ipse, in catalogo conscripsit fratrum pro agenda illius commemoratione". ,,Obiit frater Embrico eiusdem Herimanni pater, qui etiam tanta con- lulit aecclesine, ut significatum est post consecrationem criptse. 5. Idus Junii; Adeleida vero uxor eiusdem Embriconis, et mater praedicti Here- manni sacerdotis, obiit 2. Kal. Decembris; obiit et Herimannus utriusque illorum filius 17. Kal. Februaril; obiit etiam Margareta illorum filia, et soror Heremanni, 5. Idus eiusdem Februarii". Efter denne bestemte, samtidige og i al sin Korthed dog omstændelige Efter- retning om Biskop Herman (Sammenhængen, jer jaa dunkel, er nu klar) forstaar man ret, at rferiepestolen i Lund, og Danmark, fed i Taknemlighedegjæld til ham, at han lounedes i Livet og at han hædredes efter sin Deb. Anuales Rodenses" blive saaledes et for vor Historie uvurderligt Kildeskrift. Stjent navnlig Bollan- disterne bekjendt, blev det dog ikke videre benytter mulig et og andet af mindre Omfang i „Acta Sanctorum fraregnet, men udgaves først 1852 i S. P. Ernits Limburgs Historie, et fortræffeligt og indholdsrigt Bærf, der udkom i 7 Bind, 1837<noinclude><references/></noinclude> jqoo73rb9i9g5y154v7r5xj0olbfpzw 104 106605 426940 2026-05-31T14:59:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426940 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|342|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- - 1837-52, i Lüttid (Liége), og efter Ernsts Dod († 1817) bejergebed udgivet af Ed. Lavalleye. Værkets fuldstændige Titel er: „Histoire du Limbourg, suivie de celle des comtés de Daclhem et de Fauquemont, des annales de l'abbaye de Rolduc, par S. P. Ernst, curé d'Afden, ancien chanoine de Rolduc, l'un des auteurs de l'art de vérifier les dates. Publiée avec notes et appendices et précédée de la vie de l'auteur, par Edouard Lavalleye, ancien professeur agrégé (saaledes i 7. Bind, fra først af blot „agrégé") à l'université de Liége, (og uden Tilføjelse af) membre de plusieurs sociétés". Annalerne meddeltes i 7. Bind (1852), og omfatte af dette S 1-68 tættryfte, Hovedstedet om Herman findes S. 40. Det var Ernsts egen Bestemmelse, at de skulde optages i Værket, som gammel Canonicus elskede han naturligvis fit Abbedi, og allerede i Bærkets 2. Bind (1838) G. 282-365 har han givet en, paa disse Annaler, écrites vers le milieu du 12. siècle", hvilende, ubferlig og tiltalende fremstilling af deté ældre historie, der ud macker fig ved fortrinlige og belærende Anmærkninger (de fleste ere af ham selv, nogle ere tilføjede af Lavalleye), omtrent fan man sige paa J. Langebekë Maade. En særlig, næsten rørende Interesse navnlig for os har det at iagttage den For- fjærlighed, hvormed Forfatteren ved hine Annaler som eneste kilde frembrager noget ubekjendt og vigtigt for den danske Kirkehistorie. Ernst gjør S. 354 Overgang dertil i disse Ord: «On conservait anciennement dans cette abbaye (Rolduc), avant la fin du 15. siècle, ane (autre) sninte relique (plus) remarquable (encore) par sa rareté. C'était une parcelle du titre de la croix du sauveur, dont un nommé Heriman, profès dans cette abbaye, lui avait fait présent; nous ne rap- pelons ce trait, que parcequ'il nous fournit l'occasion de faire connaître d'après l'annaliste de Rolduc, un fait de l'histoire ecclésiastique du Danemark, qui a été inconnu jusqu'ici. Med god Kundskab til rkebispestolen, Perfeuerne, Tiden i det hele og vore Kilder, ogsaa Scriptores rer. Dan. (skjønt det derom hedder: „ce recucil ne se trouve pas aisément dans ces contrées"), skildrer han, vistnok ikke uden Fejl, men til Gjengjeld med mange gode Oplysninger og Bemærkninger, de vaagjældende Forhold, og slutter S. 365 med at meddele efter Langebek (i Scriptt. rer. Dan, 3, 436) Indskriften paa Hermans Ligsten i Lund. Da det altsaa dog efter lange Tiders Mellemrum kom til at gaa saaledes, at baade den historiske Anvendelse af „Annales Rodenses" med Hensyn til Lunds Ærke- bispedømme, og selve disse først fremdroged i den gamle Hjemstavn¹), fan man næsten iffe 1) Man har dog endnu i den allerfidste Tid der kunnet udgive en, hidtil viftnot ubekjendt, Sam> ling of Diplomer eller Breve om Abbediet Rolduc. 1869 udtom nemlig i Maastricht vol. 1. af Beredeneerde inventaris der oorkonden ete, berustende op't provinc. archief van Lim- bourg", ved Franquinet, 8vo, i hvilket Bind S. 1-195 og S. 291-98 omfatte Archives de l'abbaye de Rolduc, Rodensis ecclesia, Kloosterra de en hollandais, abbaye de l'ordre de St. Augustin, au diocèse de Liége, a partir de l'année 1108." (Trobe al i flere Maaurder anvendt Bestræbelse har det endnu ikke lykkedes at faa Værket hertil, der er soa meget mere at beklage, som Samlingen gaar tilbage lige til Abbediets ældste Tid.)<noinclude><references/></noinclude> 32aaxcplmxldq08o2z1tvwqh0vb8uwi 104 106606 426941 2026-05-31T14:59:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426941 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|343}}</noinclude>ikke andet end beklage, at Kundskaben derom iffe ad denne Bej ¹) allerførst er kommet til os. Det er skeet ved et Slags tilfældigt Uheld, da Ernsts Bærk dog tidlig blev bemærket her, men man falder jo rigtignok iffe paa at jege noget af den Art i en Limburgs Historie. Det var først ved Optagelsen i de af G. H. Pery udgivne Monumenta historica Germaniæ, Scriptores" Tom. 16 (1859) med Facsimile - af Membranen, nu i Berlin, ved S. 233. -, at Annales Rodenses" bleve her be= fjendte og anvendte. Og dette stete ingenlunde stray, thi man fristedes ikke til at ile med at studere dem som formentlig mer fjernt liggende, og der var ikke giver Antyd- ning i Indledningen om bin „fait inconnu". Det er A. D. Jorgensen, som ogsaa har den Fortjeneste at have været faa nidkjær, at han fuldstændig gjennemjøgte disse Anualer og uden Ophold anvendte det Guld, han fandt deri, i en fortrinlig Undersøgelse om: ,,De Hamborgske erkebispers forsøg på at generhverve primatet over den nordiske kirke," indført i „Ny Kirkehistoriske Samlinger", 4. Bind (1868) S. 593 - 6102. - Henmod Wrkebiskop Asgers sidste Tit, 1133, bare Wrkestolens Forhold altsaa yderst forviklede og vaklende. Skjønt dens Oprettelse, ved Kong Erif Ejegods Be- stræbelser, allerede havde fundet Sted 1104, - Tiden er sikker, da dette Aar i Nicolai Archiepiscopi Landenais Chronica episcoporum Lundensium", abgivet her ex membranis" for første Gang 1709 af Th. Th. Bartholin jun., ligefrem er angivet efter Pavebrevet af Paschalis 2., hvilket fulgte med Pallium, vilde den Hamborgske Wrkestol ikke slippe disse store Dele af sit Stift. Efter de mange woske Anliggenders Ordning 1122 blev det Wrkebispen der lettere at underminere Grunden, hvorpaa Lunds Wrkebispedømme hvilede, faaledes at Wrkebiskop Asger flere Gange, efterat Paschalis var ded († 1118), af tre Paver efter hinanden blev stævnet til Rom for at bevise sin Ret; men han sad vedvarende dette overhørig, fom ifte og sendte ingen, og Enden blev da, idet ogsaa tvingende politiske Forhold kom til for Paven, at „Wrkebiskop Aeger, som skyldig i contumacia"), blev 27. Maj 1133 jat ned til at være fun „Biskop", og ej ufortjent. Hvorledes denne utaalelige, baade med Henson til Kitten og Landet dybt indgribende, Afhængighedstilßand igjen bæveded, var før saa uoplyst, at der var ligesom et tomt Rum, hvor der var intet at øjne. Man nøjedes derfor med simpelt hen at antage, at alt af fig selv skjønt der var meget, der talte derimod var kommet i Orden efter Asgers Død (1137), eftersom Dog 1) Om Abbediet og de litterære Forhold, som vedkomme det, findes adskillige gode Oplysninger i det af Alph. Le Roy udgivne Skrift: „P'Université de Liège 1817-67" (1869) S. 265-66 og S. 700-702. 1) I sin Glæde herover tom ban iffe til at cense, at dog Udgaven i Scriptores German. giver Anledning til at sege Oplysning om Ernsts Vært. For den Adfærd, at man selv gjorde sig les og fri fra Thing og Dom eller sad samine over- herig, var der i selve vore gamle danske Love fat den naturlige Straf, at man ej bavde Ad- gaug til Hjælp fra Thinge, ifølge Grits fall. Lov 2, 51, Staanfte 200 4, 9. (ratlesa) og Jydske Lov 2, 68, jft. i min Udgave af Danniarte gamle Brooindslove" (1852-53) berholdsvis for disse 3 Love S. 58, S. 21, S. 153. Danste Mag. [4] II. 4. I t<noinclude><references/></noinclude> or3zqc20fe8szve8yso4gknvjnbe6i8 104 106607 426946 2026-05-31T15:04:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426946 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|344|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- dog band Eftermand Gefil 1139, som anerkjendt Wrkebiskop i Lund, holdt „comitia ecclesiatica (ft. ovenfor) i Overværelse af den pavelige Legat Theodignus). Af de herlige „Annales Rodenses" vide vi nu, hvor langt det var fra at være Tilfælde, hvor alvorlig Sagen var, og hvor nødvendigt det var, at der hurtig og med Dygtig- hed gjordes de nødvendige Skridt i Nom fra Lunds Side; men tillige vide vi nu ogjaa, at Bestræbeljeme toffedes, eg at Affendingen herfra. en fremmed land, har været dette vanskelige og vigtige vær aldeles voxen, saa at hine Annaler med Glæde kunde berette, at Danmark var undergivet den bremenske kirkelige Højhed, „donec absolvit eam inde suo labore idem Heremannus". Sennen nemlig af hin Embrico", der var at betragte næsten som Stifter af Abbediet Rolduc. Det er højst mærkværdigt - men har fin Interesse, at denne Kundskab alene skyldes den Bledlige. jaalange uenjede Overlevering, og at der aldeles intet berom er opbevaret, hverken hos os, eller fra Pavestolens Side, og heller ikke i den store kirkehistoriske Litteratur. Det eneste, forjaavidt hidherende, er vistnet Efterretningen hos Mantique i hand Cistercienses Annales", I. (1642) . 241, at Sarbinalpresbyter Martin jendtes hertil,,1132" af Pave Junocentius den 2den „confirmaturus provinciam vero pontifici et res ecclesiæ in ca reformaturus". Dette var selv S. P. Ernst ubekjendt, men er fremdraget af vor Fr. Münter fra et Omraade, hvor han var hjemme (i,,Magazin für Kirchenrecht und Kirchengeschichte des Nordens", I. (1792) S. 13-16). At den nævnte Martin har været her først i 1134, vides af en Meddelelse af Bern- hard (af Clairveaux) fra Kirkemødet i Pisa, men, som man -ogias Winter antog. formentlig blot for at overbringe Bullerne af 1133, Ordene hos Manrique, der urigtig ere opfattede, sige dog meget mere, og danne til det, vi vide om det lykkelige Resultat af Hermans Sendelse, ligesom det afsluttende. Den tidligere wafhængige Tilstand for Lunds Wrkebispedømme var anerkjendt og gjenoprettet. Det var naturligt, at den Mand, der havde gjort sig iaa fortjent af Kirfen og Riget, blev belønnet. Da Slesvig Stift fort efter Kong Erif Emunes Dod (Sept. 1137) blev ledigt, tildelte den ny Kong Erif ham dette Bispedømme. Her- man blev indviet til Biskop, men var dog kun meget fort som jaadan i Besiddelse af det fenderjudske Stift. Befolfaingen vilde nemlig bore en indigena", en i Pro- vindsen Indfødt, en Sønderjyde, og den Dland, som saaledes ønskedes, blev ogsaa indviet til Biffop, „astante" som det hedder i Annalberetningen om Herman, jfr. ovenfor,ei consang vineo et civili populo, quorum postremo provectus sub- sidio, dignitate potitus est et loco". Biskop Herman traad altsaa tilbage, men vedblev - - 1) Jdet S. P. Cruft nærmest efter Corn. Hamsfort, jvfr. ovenfor med Hensyn til Magn. Matthia nævner dette, le concile de Lunden 1139, tilføjer han: „Un concile, dont les auteurs des collections de conciles n'ont point en connaissance". Den oprindelige kilde tjende vi ikke, den maa viftuot have været i Lund endnu c. 1600; men der er noget tilfreds- stillende i, at kundskaben om dette „Concile" alene maa hentes herfra, da vi i det foreliggende Emne have eft alt med hensyn til Serman, hans Bedrift og Herkomst af udenlandske kilder".<noinclude><references/></noinclude> csr6a4tiakveexe927kkjykgbxadgtz 104 106608 426947 2026-05-31T15:04:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426947 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|345}}</noinclude>vebbles altid at falbes episcopus Slesvicensis.") Den inbiebte Mand, som jaaledes kom paa Bispestolen tumultu & seditione populari", hed Offe.) Det oventrykte Gavebrev, hvorved Kong Grif, der øjensynlig har følt sig Biskop Herman meget forbunden, søgte med Hensyn til Indkomster at holde ham skadesløs, har, udstædt i Lund (1140), iblandt andre som Vidne: Occo episcopus". Dette tyder paa, at det stridige Bispevalg i alle Henseender var bilagt. Alt hvad der vedkommer iøvrigt saavel dette, som de politiske Bevægelser. der senest Karet efter (1141) Fjærede Offe fra Bispestolen, findes fortræffelig udredt og fremstillet i den nævnte Under- jegelfe af. D. Jorgensen. Narfecerdigt net fit Ofte, efter 20 are Forløb, Mærkværdigt deite fit Bidyedomme igjen, meget imod Arkebiskop Esfile Dnste, men ifølge Kong Baldemare Billie Rengen var jo ogsaa .indiedt jem Sonderjyde, og navnlig indfødt, wiftnet i frangete Forkamb, i selve Bispestaden Hedeby. (Med Heniy til Offe i den følgende Tid fan jævnføres Hamburg. Urfundenb. I. 219 og 233-34). - Biskop Herman har fiffert henlevet fin de Tid dels paa fine jællande Ejendomme, dele jom Canonicus i Lund. Han nævnes sidste Gang 1145 i Anledning af Domkirkens endelige Indvielse, og var død 1148, da hint Kong Svens Brev udstædres. Hans Dedödag bles ibukommet i hans gamle Klosterhjem, hvortil Efterretningen inert fom. En Atbildning meddeles her for ferste Gang af Ligitenen, jom ben virkelig er³). Den frembyder et behageligt Syn og tiltaler uvilfaarlig derved, at alt er ejensynlig jaa smukt udarbejdet, navnlig er Bispebragten i Enfelthederne vift lige faa sojila to go ) Herved forsvinde de hos os hidtil gjængse Meddelelser om Hermans Bispetib, der overalt ere urigtige, og det af en meget naturlig Grund. Men det er besynderligt, at det gamle urigtige ez beboldt i Bert's nævnte Scriptores" paa vedkommende Sted S. 708, (de tvende andre bethen hørende ovenfor aftrykte Steder findes S. 707 og 6. 705), boor det bedder endnu, uden Hensyn til netop det un foreliggende om Herman som Bistop, ..sedit 1138-48"; og beift besynderligt er det, at Potttast i Supplementet, 1868, til fin,,Bibliotheca historiæ medii sevi, ligeledes tan angive (S. 402) faa frenge efter den sikre Kildes Frembragelse 1138-48 uden videre. Potthaft er imidlertid fra først af ber inde paa det gale, da han imod al Historie lader Slesvig Stift være et Led af det tydste Riges Stifter, og lader Slesvig falde sammen med Badeby". » Otte (som Familienavn Offen) og Agge (i lighed med Sveno Aggonis fil.) ere endnu de gjængfe sønderjydske former of Navnet „Aage", oldd. Ali, jfr. J. Kots „det danske Folkesprog i Sønderjylland", 2. Del (1867), S. 42. Aco" fiaar der i Bistop Ottes Signet, hvilket blev opdaget i Jorden paa Marken i Rørbæk Paftorat, lidt nord for Hobro, og findes beskrevet af E. F. Herbst i de af C. Juel og Fr. Knudsen udgione Slesvigste Provindfialefterretninger 4. Bind (1863), S. 160-62. Det vilde være interessant, om man funde faa Svar paa Spørgsmaalet om, hvorledes dette Signet et fommet til, formodentlig igjennem Aarhundreder, at faa sin Plabs der paa Stedet. Man maa not sige, ogsaa om saadanne Ting:,,habent sua fata". Det findes nu, gjennem Ant. Petersens Samlinger, i vort fædrelandske Museum. ³) A. Strunks Velvillie skyldes en Meddelelse om, at en (itte meget lignende) Tegning nj Hermans Ligßten er indført i N. H. Sjøborgs Samlingar för Nordens Fornälskare", 2, (1824) Tob. 36, Fig. 120,- og at Ligstenen (efter 1841) er flyttet fra sin gamle Plads, som var ved den sendre Side af Erkebiskop Birgers Gravkor. 212<noinclude><references/></noinclude> nww6jdjh2iy4rmz4q9whfnmka42hjjt 104 106609 426948 2026-05-31T15:04:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426948 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|346|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>og til jaa rigtig som den er fin. Den udmærkede Tegning skyldes J. Magnus Peterjen der allerede for adskillige Aar siden i den og anden Anledning var i Lund denne Tegning alene holder jeg mig. Indskriften er jaaledes som følger: PRESULIS. HERMANI...... S....... ANNI. CVI. SINE. FINE. DIEM. DET. DEVS. ET. REQVIEM. ORBITA. CELESTIS. ET. UITE. FVLGIDA. VESTIS. ASSINT. HER- MANNO. LONGEVO. TEMPORIS. ANNO. 3 HERMANI har der næppe været plads til det andet N, men en Streg har vist været anbragt, for at tilkjende- give dette, over A eller N; derefter mangler der 7-8 Bogstaver foran S og derefter ligeledes 8-9, (en ældre Tegning, der har noget mere, laded xde af Betragtning, da just dette Sitke findes deci, hvilket dog er aldeles fitfert); iøvrigt ere Bogstaverne, em end tildels noget medtagne af tiden, alle tydelige eller dog tilstræffelig fynlige. Indskriften er i latinske rimede Bers (som var en almindelig Skif allerede i den tidlige Middelalder og helt igjennem) og den falder i 4 smaa Partier, hvert paa 2 Strofer, jaaledes at stille: s Presalis Hermanni) (iam transierunt hic) anni, Orbita celestis et uite (a: vitae) fvlgida vestial evi sine fine diem det deve et reqviem. assint Hermanno longevo temporis anno. Med Benyttelse af hint fifre S paa det mangelfulde Sted har jeg, som Gis- ning, udfyldt dette med iam transierunt hic", navnlig med hensyn til at der øjen- synlig er en Stigning („cliniax") til de sidste 2 Partier fra de 2 første, og at altsaa Ordene foran Anni" nærmest maa antages at gaa paa det jordiske nu udslukte Liv, idet der derfra er en Stigning til Dag uden Ende", og derefter igjen en pærere Stigning til de himmelske Deje og den eviglange Tid." Udtrykket er faaledes høj- tideligt og løftende. Med hensyn til Enfelthederne i Indftriften er det at lægge Mærke til, at iffe faa af Bogstaverne ere, i mindre Form, anbragte i eller paa de større (formodentlig for at spare paa Pladsen), noget der ogfaz fjendes fra Stune- inbftrifter, og at flere Bogstaver, nemlig EHMNT, have to Stiffelfer, mest paa. faldende vel ved H, uden at der dog derfra kan gjøres nogen særegen Slutning. Til negen Sammenligning i visje pore Henjeender kunne næened de heiß mærkelige Indskrifter i Gjellerup Kirke (i Hammerum Herred) og Indskriften i Stadil Kirkes Mur (ved Ringkjøbing). dog ere diefe to ifte Bigßtene, og med Senjott til Eigene i ikke hensyn stræng Forstand er der iøvrigt Anledning til at fremføre Ønske om en ny Undersøgelje af dem efter en fast Plan i lighed med hvad jeg nylig har tilladt mig at fore- flas, i Forerindringen til Dueholme Diplomatarium" S. XV-XVI, nærmest om andre Indskriftstene og Stene med Afbildninger. Søger man videre ud for at hente - - '),,Presul" findes brugt on Wrkebiskop Anders Sunesen i „Chronica Danorum & præcipue Sialandia", S. 62, udgivet 1695 (jfr. i Scriptt. r. Dan. 2. 628) - med en inderlig Tileg- nelse til M. Moth af Arnas Magnæus.<noinclude><references/></noinclude> p28p5bz1oz4mzlmgtnhzt3i9yg0273x 104 106610 426949 2026-05-31T15:04:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426949 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|347}}</noinclude>hente Sammenligningsgjenstande, vil man finde ikke saa lidet i E. 2. Gutte „Manual of sepulchral slabs and crosses", (1849), jfr. pl. 36 især. C. G. Brunius udtaler iStanes Konsthistoria" (1850) S. 676, at Etenen, hvorunder Biffkep Henman hviler", viser med hensyn til Steninit og Bogstaver hen til Midten af det 12te Warhundrede; Billedet paa denne, der er en Sandsten, er kun lidt ophøjet; den er 5 Fod 8 Tommer lang, 1 Fod og 6-8 Tommer bred. E. W. Berling har ladet det sig være magt- paaliggende at gjøre opmærksom paa denne Sten i sit Skrift om Staden Lund (1859) . 110-11, og nævner tillige en anden (utydelig) af formentlig samme Alder i Domkirken. Har end Mindet om Bistep Germane fortjenester været tilbyllet, har deg Stjæbnen været saa gunstig, at der var opbevaret Midler til at fremdrage og bevare det! Afbildningen af Pigstenen findes paa næste Blad. Anm. I Anledning af den herefter følgende Meddelelse bemærkes, at det fra først af kun var paas tanft her som Tillæg til ovenstaaende at give en Afbildning af den mærkværdige i Sten udhuggede Fremstilling over Hoveddøren paa Domkirken i Slesvig By (tilligemed de nød- vendigste Oplysninger). Dette Mindesmærke havde for længere tid siden ved Besøg vaa Stedet særdeles tilbraget sig min Opmærksomhed, og det var jo meget enfteligt, at det blev almindelig bekjendt som en enestanende Erindring om en kongelig Bygherre, ligesom det an toges at tilbere Biffop Hermans Tidsalder. Med Hensyn til Tiden og adskilligt andet raads spurgtes imidlertid den i vore Kirkebygningers Hiftorie faa sagkyndige J. Helms, men da hans velvillig overladte Oplysninger bleve saa mange og faa righoldige, og da Tiden af ham sattes noget senere end far var antaget, maatte de gives her fom en særskilt Undersøgelse. -<noinclude><references/></noinclude> e2hld3zkszw6isbsmstquws7w54p982 104 106611 426950 2026-05-31T15:04:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426950 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|348|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> gd97d30ghr8nvc20ilmiztq8va6xthy 104 106612 426951 2026-05-31T15:04:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426951 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|349}}</noinclude>ANHICISIE FINE DE D ORBITA PRES LIS HERM CLESTSTO VLCID VESTS ASSING HERMANNO LONGEVO TEMPOIS ANNO<noinclude><references/></noinclude> cj7su8gsxip0d238ibxactwr5fwdu15 104 106613 426952 2026-05-31T15:05:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426952 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|350|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> 88ezokxfhuc5fbcci65ojrcaa1l0xbk 104 106614 426953 2026-05-31T15:05:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426953 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|351}}</noinclude>Andet Bindö fjerde Hefte. XXII. Relieffet over den sydlige Indgangsdør paa Slesvig Dom- kirke og den deri givne Antydning om Kirkens kongelige Bygherre. Meddelt af Jacob Selme. Det er nu godt fyrretyve Aar siden, at afdøde Hoven under fit Ophold i Byen Slesvig paa et Blad i en af fine bekjendte jmaa Notebøger udjette den Tegning, jom er gjengiven i medfolgende Ehemityvi. Da ogsaa jeg tidligere har haft Lejlig hed til at undersøge Slesvig Domkirke og da med stor Interesse har dvælet ved dette Relief ovenover den saakaldte „St. Pedersdør" i den sydlige Korsfløj, er det mig en Glæde berved at imedefomme pr. Professor Thorsens venlige Anmodning til mig om at ledsage teune Afbildning med nogle oplysende Bemærkninger. I sine i forskjellige Tidsskrifter omspredte Afhandlinger er bepru, nærmes i Anledning af andre beslægtede Mindesmærker, ved et Par Lejligheder selv kommen til at udtale sig om dette Relief. J Afhandlingen om Ribe Domkirke i J. F. Schouws Danske Ugeskrift" for 1842 Nr. 28 taler han saaledes derom i en An- mærkning under Side 28 med følgende Ord: „Det er over Døren paa den søndre Korsfloi, at det mærkelige Relief findes med Chrifius, thronende imellem Evangelisternes Cymbeler. Betet (Kirkens ,,Navnehelgen) overgiver han Reglerne; en anden hellig Mand (en Apostel ?) ,,rækker han derimod en aabnet Skriftrulle. Bag ved Peter staaer en Konge ,,uden Glorie, men med Modellen til en Kirfe i begge Hænder. Det er enten „Kirkens Stifter eller dens Fornyer. Tiden for denne Bygning2) er iffe be= „stemt, men Sandsynligheden kunde tale for Knud Lavards Regjering". Allerede lidt tidligere, i den Annaler for nordist Oldfyndighed for 1840- 41 indførte Artikel om „De ældste Partier af Vestervig Klosterkirke" havde Heyen af det i Jadholdet beslægtede Relief pea en lignende halvrund Dorfyldings- sten i denne Kirke taget Anledning til at sige nogle Ord ogsaa om det her fore= liggende flesvigte Stenbillede. Dan havde des. 99 fremhævet, at Relieffet i Bestervig stod tilbage for dette med Benson til Størrelse og Figurernes Antal, men at hint derimod overgik det ved den Flid og Nethed, hvormed det var udført, og tildels ogsaa derved, at det paa en mere ublandet Maade vakte Erindringen hos Betragteren om fobligere, ældre driftelige Fremstillingsmander." Saa 1) Disse for Studiet af vore Mindesmærker fra Middelalderen faa særdeles vigtige Notebøger, som H. førte paa siue Rejser, findes nærmere omtalte af J. F. Fenger i Ny kirkehistoriske Samlinger" I, S. 197. 2) Det vil sige Kirkens ældste Deel, som nu indffrænter sig til Korset", med disse Ord bes gynder den her anførte Note. Daufte Mag. [4] II. 4. u u<noinclude><references/></noinclude> e8njkieczd4lklmzdlmb0zrbcplrseo 104 106615 426954 2026-05-31T15:05:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426954 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|352|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Saa vidt beyen angaaeube bette gamle Relief, af buiffet der iffe har varet offentliggjort nogen foldestgjerende Asbildning, for nu omder den her med delte fremkommer efter den af ham forlængst udførte Tegning. Ogsaa den afdøde Forfatters Udtalelfer derom ere jo nu snart en Menneskealder gamle, og beg ville de i alt Væsentligt endnu befindes baade rigtige og træffende. Med Hensyn til Bestem- melsen af den vedkommende Bygningsdels Alder og dermed tillige med hensyn til Spørgsmaalet om, hvem der tør tænkes paa ved den i Stenbilledet fremstillede kronede Mand, der holder Kirkemodellen, er der imidlertid siden Heyen dengang skrev, frem- kommet mere faste Holdepunkter. Det ter endvidere antages, at hvis H. var bleven foranlediget til at dvæle lidt længere ved Spørgsmaalet om, hvem der kunde være ment med den hellige Mand, der modtager Skriftrullen af Chriftus, vilde det næppe være undgaaet ham, at denne siffert ikke kan være nogen Anden end Apostelen Paulus. Naar H. siger, at dette Nelief i ringere Grad end det i Vestervig minder em ældre chriftelige Bremstillingsmaader i spbligete gute, vil denne Dom beholde fin Gyldighed, saa længe der ikke jes bort fra Form og Udførelse. I denne Henseende faar nemlig dette flesvigte Stenbillede, der er anbragt paa den tilhuggede glade af en enkelt stor, rødlig Granitblok, og som selv er meget fladt holdt, ikke meget over flere af de Relieffer, der imellem forefindes ogsaa paa vore mindre Kirker, og taaler heller iffe at fammenlignes med de langt frostigere udrundede fremstillinger paa dent sydlige Korsfløjs Portal i Ribe Domkirke. Holde vi os derimod alene til selve Ind- holdet af denne Billedtavle, vil det med Interesse bemærkes, hvor meget der ogsaa her peger tilbage til den oldchristelige Tide Fremstillingsmaade. Ja se vi blot - hvad vi, som det strap skal vises, fiffert ere fuldt berettigede til i Figuren med Skriftrullen Apostelen Paulus, vil det opgaa for os, at der slet Intet her er frem- stillet, uden at det har sine meget gamle Forbilleder, allerede i Fremstillingerne i de romerske Katakomberd Bagmalerier og Sartofagrelieffet ellet i Bafilifaernes Mosaiker fra saa tidlig en tid som for Midten af det sjette Aarhundrede. I de sidstnævnte træffee je gjentagne Gange den imellem Goaugelisternes Symboler erligheden thronende Frelser saavelsom den med sin Kirkemodel ydmygt fremtrædende Bygherre. Men til den i Katakomberne hjemmehorende Billedkreds hører alt Gud Faders fra Skyen nedrækkende Haand, og ikke mindre Frelseren siddende som den guddommelige Lærer med Skriftrullen eller den opslaaede Bog i Haanden, vejledende og velsignende de to ypperste af Apostlene, der staa paa hver side af ham, ligesom Herren selv ud. mærkede ved Glorierne omkring deres Hoveder¹). yond - ¹) Saaledes ses Herren f. Ex. imellem de to Apostle i Fremstillingen hos Bosio: „Koma sotter- ranea" p. 475, uvilken findes gjengiven af Didron i „Annales archéologiques" vol. I. p. 14. Sammestede frembeæves dette Billede sont det ældste bekjendte Exempel i den driftelige konst paa Anbringelsen af Glorier. Den om Frelserens Hoved er her endnu fun ved Sterrelsen for- stjellig fra dem, der omgive Apostlenes. Allerede i Katakomberne findes dog ogsaa Exempel yaa den i Vriddelalderen almindeligt anvendte Korsglorie om Frelserens Hoved, saaledes i de gamle Katakombet ved San Ponziano. Se G. Kinkel: Geschichte d. bild. Kinste I. Bonn 1845. S. 203 og 206.<noinclude><references/></noinclude> dx0d9lj8yazwlpr0liumtwshbzq1d4x 104 106616 426955 2026-05-31T15:05:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426955 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|353}}</noinclude>Hvad der paa vort slesvigste Relief gjør, at man ved den nævnte Figur ikke tray fommet til at tænke paa Baulud, er den usædvanlige, temmelig bejede Stilling, hvilken han har jaaet derved, at han som Folge af Figurernes større Antal paa den modsatte Side af Chriftus, felv er bleven rykket stærkt ind under Rammens Krum- ning. Bortset herfra vil han derimod ellers i enhver Henseende befindes at være an- bragt sideordnet med Petrus. Lige jaa vel som denne har han Glorie om Hovedet, og ligesom Petrué modtager Reglerne, faaledes modtager han af Herren jelo Skrift- rullen, i hin tidlige Tid, afveglende med Bogen, endnu det sædvanligste Attribut ogsaa for Apostelen Paulus. Vi have da her en Fremstilling for os ganske af samme Indhold som den, der findes udskaaren paa et Elfenbensvind i Paris om et Evan- geliarium, der skal have tilhørt Karl den Skaldede, vaa hvilket den i Højheden thro- nende Christus ses at række til de to nedenfor staaende Apostle Petrus og Paulus, til bin Neglen og til denne Striften som Betegnelse af deres Kald'). Ja selv det længere, i tilspidset Form webbængende Stjæg, hvormed den omhandlede Mand paa. vort Relief er fremstillet, maa bidrage sit til at detage os enhver Rest af Tvivl om, at vi jo her have for os den anden af de to store Apostle", ham, der i lignende Fremstillinger er, som Abbé Grosnier med Nette bemærker, St. Peders næsten ufta- illelige Ledsager). At Paulus aar ved Christi venstre side, stemmer je med den Anordning, der hyppigst møder os i Billeder fra Middelalderen. Som bekjendt var det i den eldribelige Konst almindeligere, at Paulus fillede ved Herrens højre, Petrus derimod ved hans venstre Side, saaledes som det ogsaa bestandigt er blevet bibeholdt paa de pavelige Bullers Blysegt. Men om end Exempler derpaa ogsaa nok kunne forekomme paa Mindesmærker fra Middelalderen³), faa kan dette i nær- værende Tilfælde selvfølgelig jaa meget mindre vække Betænkelighed, som det jo er en afgjort Sag, at Pladsen ved Frelserens højre side her findes optagen af Apostel- fociben Betrus. Med Hensyn til den aabnede Skriftrulle fortjener det at nævnes, at der paa selve Stenbilledet kan iagttages tydelige Spor af Strift derpaa. Denne har 1) Se Dr. F. Viper: „Ueber d. christt. Bilderfreis". Berlin 1852. S. 37, hvor der henvises til Afbildningen deraf hoe Lenormant: „Trésor etc. Rec. de basrel, et d'ornem*. T. I, Pl. 20. *) Crosnier: „Iconographie chrétienne". Paris 1848. p. 216. Ogsaa paa adskillige andre Kirker paa den fydligere Del af Halvøen og Derne derved findes Derfyldinger med Herren thronende imellem to Apostle, der da oftest ogiaa selv ere siddende. Saaledes paa Johannes Kirken paa Foer og paa Munkbrarup Kirke i Angel, hvor alle tre Figurer have Glorier, og Petrus holder to Regler, medens derimod paa Relieffet over Kirtedøren i Store Andst imellem Ribe og Kolding fun Chriftus er udmærket ved Glorie, Petrus fun har en Nøgle, og den anden Apostel snarere giver Indtryffet af at skulle være Johannes end Paulus. *) Saaledes f. Ex. paa de berømte Broncedere paa Domkirken i Nowgorod, se F. Adelung: "Die Korssunschen Thüren in der Kathedralkirche in Norogorod". 4to. Berlin 1823. Taf. I. Medens Petrus her holder en Nagle op imod Frelseren, har Paulus fom Attribut en tilbele aabnet Striftrulle. Det vides siffert, at disse Dere hidrere fra anden Halvdel af det tolvte Aarhundrede. U u 2<noinclude><references/></noinclude> 8u1jhrxajo1grg4mfrg6b4rfyh4i77h 104 106617 426956 2026-05-31T15:05:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426956 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|354|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>har imidlertid sikkert fra først af ikke været saa dybt og skarpt indgravet som den, der findes paa Skristbaandene i Gavlbilledet over Portalen i Ribe¹), paa hvilken man her let maa komme til at tænke, men det viser sig desuden ogsaa almindeligt, at Graniten er langt mere udsat for at forvitre end den i Ribe anvendte Sandsten. Paa Skriftbaandet i Slesvig har jeg funnet ffjelne enfeite Bogstaver, men derimod iffe læse noget helt Ord. 3 Anledning af den Orden, i hvilken Evangeliftsymbolerne finded an- bragte i vort Relief, maa det være not her i Forbigaaende at bemærke, at Afvigelser fra den, vistnok fra Ezechiels Syn (Ez. 1, 10) stammende Regel, ifølge hvilken Men- neffet (Engelen) og Loven have Plade ved Herend højre, Denen og Open ved haus venstre side. vecheredet ingenlunde eve jjeldne. Endogjan særdeles ofte vil man finde, at de to everßle Symboler (Renneftet og Denen) have riftet Blade, hvorimod det er ulige sjeldnere, faaledes som her, at finde Markus's eg Luka's Symboler omstillede²). Wien hvo kan nu vel være ment med Manden yderst til venstre for Betrag teren, paa hvem den himmelske Faders Haand velsignende eller dog beskjærmende³) peger ned? Poa en af de flere Selgener, der ogsaa uden færligt Hensyn til det Windesmærke, hvorpaa de findes anbragte, almindeligt fremstilles med en Stirkebygning som Attribut, vil næppe være at tænke. Glorien vilde i saa Fald sikkert iffe mangle om hans Hoved, da den so findes om Apoſtlenes. Endnu mindre kan der jo her være tale om Kirkens Bygmester i egentlig Forstand. Det er desuden ogsaa først i den gothiffe Periode, at Architekter, især paa deres Gravminder), findes jaaledes fremkillebe 1) Se J. Helme: Ribe Domfirte". 1870. Sp. 40 og Tavle VII. *) Et andet Exempel paa dette sidste haves paa et delikviestrin i Mettlach fra ca. 1220. Her have imidlertid tillige be to Symboler foroven byttet plads. Se F. v. Cuast u. H. Otte: Zeitschrift f. christl. Archäologie u. Kunst." B. I. Leipz. 1856. Taf. 18. Det er jo snart som truende og straffende, snart som vinfende, beffyttende og velsignende, at Gud Faders Haand (jvfr. Efaias 59,1) saaledes retter ned fra oven paa Mindesmærker fra den christelige Oldtid og den tidligere Del af Middelalderen. For denne sidstes Vedkommende fan ber mindes om dens Forekomst paa de for Studiet af det elleute og tolote Aarhundredes Billedkonst faa vigtige Broncedare i Domkirkerne i Hildesheim (se Dr. J. M. Kras: „Der Dom zu Hildesheim". II. 1840. Abbild. Taf. VI) og Nowgorod. Ogsaa paa Ribe Dom firte rætter, ifølge Theoph. Hansens i Aaret 1836 udførte Tegning (se mit anf. Strift Tavle VII), i Gavlfeltet ovenover Sydportalen, oppe i Spidsen, en Haand ned fra oven. Paa Grund af en faa Aar derefter med Benyttelse af Cement udført Istandsættelse af dette Sted er jeg stedse bleven hindret i selv at faa denne Haand at fe. Ifølge Tegningen er den fremstillet med de fire fingre besede fremad og opad, altsaa som holdende om Noget, hvorved der her mulig vie fan tænkes paa de Netfærdiges Sjæle", hvilke ifølge Visd.'s Bog 3,1 ere i Guds Haand." Jofr. Afbildningen hos Dibron i Annales archéologiques" vol. I. P. 163. *) Højst interessant et saaledes ben Ligsten, som nu findes i Domkirken i Reims over Byg mesteren Libergier, deb 1263, paa hvilken han er fremstillet med en si ideal Stiftelse holdt) Model af den af ham opferte Stirfe Saint-Nicaise i R. Medens han bærer denne foran Brystet i sin højre Haand, holder han i den venstre Maalestoffen, og desuden findes forneden ved den<noinclude><references/></noinclude> 2cb8h6bzvj1e7qr2q2qb7w8np61nwpf 104 106618 426957 2026-05-31T15:05:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426957 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|355}}</noinclude>fremstillede med en Kirkemodel i Hænderne. Der vil da i det hele næppe være Tvivl om, at det forholder sig, som alt Heyen har bemærket, at vi her have Slesvig Domkirkes Stifter eller Fornyer" for os. Overhovedet, hvor som i vort Relief, flere Personer ere samlede i et Billede, alle udmærkede ved Glorier undtagen en enkelt, som derimod bærer en Kirkemodel, der vil det vistnok jaa godt som altid befindes, at der med benne er betegnet ben paagjeldende firkelige Bygnings Grundlægger eller Formper. Paa særdeles interessant og overbevisende Maade belæres vi herom af Mosaiker i oldchristelige Kirker. I den af Pave Felix IV i Aarene 526-30 opbyggede og med Mosaikmalerier smykkede Kirke S. S. Cosma e Damiano i Rom ses saaledes paa Tribunens vælving Apelene Petrus og Paulus ferende horr fra sitt Side. Kirkens to Navnehelgene frem for den i Skyen staaende Frelser. Men bagved hine staar der endnu yderst til hver Side en mandlig Figur, af hvilke den længst til venstre for Bestueren bærer i begge Hænder en Kirkemodel, og af Navnet, der er anbragt ved hans Hoved, underrettes vi om, at dette er Pave Felix, der har ladet Kirken bygge). Noget genfte Lignende meder os i San Vitale i Ravenna i den lige ledes før fjette Aarhundredes Midte udførte Apsismosaik. As to Engle, en fra hver Side, føres her St. Vitalis og Biskop Ecclesius ogsaa her give vedføjede Ravne vaalidelig underretning frem til den paa Verdensfuglen thronende Freljes. I dette Billede have alle Personerne Glorie ja Christus allerede Korsglorien undtagen Biskop Ecclesius. Derimod bærer han i sine hænder en Model, i hvilken man let gjenkjender Grandformen af bin beremte Kirfe, buie Grundlæggelse og Opførelse nær mest styldte ham"), - Der bliver jaaledes al Grund til at mene, at ogsaa hvad vort Relief angaar, vil Spørgsmaalet om, hvem Kongen med Kirkemodellen kan være, først kunne finde sin Løsning i Forbindelse med Svergemaalet om, fra hvilken tid den ældste Del ene Side Passer, ved den anden Vinkelmaal. Se Didron: Annales archéol. vol. I. pl. VI og Texten p. 82 og 117. 1) I et lille Træjuit er dette Billede gjengivet i J. Langes endnu ikke sluttede Bearbejdelse af Lübkes Kunsthistorie S. 287. 2) En lille Gjengivelse af denne Mosaik findes i J. Gailhabaud: Monuments anciens et modernes". Paris. 1845, 4to, under Eglise de St. Vital." Details. Fig. 12. Det blev fra hin Tid af ganske almindeligt at fremstille Stifteren eller Bygherren paa denne Maade. Naar det i Mosaikerne i den ældste Del af San Lorenzo udenfor Noms Mure ifte er Pave Pe- lagius II (578-90), den oprindelige Bygnings Stifter, men derimod den foran ham staaende St. Laurentius, der nu se fremstillet med Kirkemodellen (se J. G. Gutensohn. 3. M. Snapp: Monumenti d. religione cristiana" Roma 1823. Fol. Distrib. III. Tav. 6), da hide rører dette først fra den senere foretagne, for disse Mofaiter i det hele meget fordærvelige Res flauration. Se E, Platner u. 2. Urlichs: Beschreibung Rome". 1845. S. 385. Det falder oglan let i Zine, hvorledes Kirkens Titelhelgen, der desuden holder bande et Kors og en Bog, derved er bleven overbebyrdet, medens Pelagius den eneste af Billedets syv Figurer uden Glorie, der staar umiddelbart op til ham, nu er ganske tomhændet. Det fortjener endnu at bemærkes, at vi allerede i denne Mosaif have et Exempel paa, at Petrus er bleven stillet ved Frelserens højre og Paulus ved hans venstre Side. -<noinclude><references/></noinclude> mpcvbbxihcw9qmtbzwc5gnmo59bhg5l 104 106619 426958 2026-05-31T15:05:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426958 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|356|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Del af Slesvig Domkirke hidrører Og her kunne vi nu ikke mere blive staaende ved den for tredive Aar siden udtalte Mening og end mindre ved den, som er fremsat i den sidste hos os fremkomne Burdering af Kirken. Da gamle Efterret- ninger iffe foreligge, ere vi i denne Sag henviste alene til Mindesmærket selv. Først mas da her Bygningsmaterialet fomme i Betragming. I sin foran nævnte Asbandling om Nibe Demfirfe" haute pepett omtalt thins Tui fom et væsentligt Materiale i Korspartiet af Slesvig Domkirke, en Angivelse, som er ganet over i flere andre Skrifter. Da nærværende Forfatter for 14 eller 15 Aar siden undersøgte denne Kirke, var jeg imidlertid ikke istand til at opdage Tuf i den. Ved en senere Lejlig= hed meddelte jeg Heyen dette. Efterat denne ikke længe derefter selv igjen havde været i Slesvig, sagde han mig, at han nu havde forvisset sig om, at fun en Hutommeljes- fejl, hvilken ban ifte nofjem funde beklage, havde foranlediget bin aldeles urigtige" Angivelse. Det er dog muligt, at denne hos ham kan være bleven hidfert ved en ældre Forfatters Udsagn. Jeg skylder Hr. Professor Thorsens Belvilfie nu at være bleven gjørt opmærksom paa. at der i E. Pontoppidans «Marmora Danica", Tom. II. (Hafn. 1741) Pag. 19-21 findes indrykket en Meddelelse af Justitsraad Reinboth i Slesvig, i hvilken det omtales, at der findes Tufsten i denne del af Kirken. Paa dette Udsagn for der dog, overfor hvad der nu viser sig, næppe lægges altfor stor Vægt. Det er je befjendt, hoormeget der af aldre flesvigste Forfattere er blevet fablet om disse, som man mente, fra England indførte „Duffstein" („Dufft-Steine"). Det synes næsten for dem at have hørt med til Begrebet af en mærkelig gammel Bygning, at der maatte være Tuften deri. Ikke let skulde man jo tro, at der kunde tages fejl af, geiltet Materiale den gamle Kampejtené-Яirfe i abbeby fremviste i idre, og dog findes det lige indtil vore Dage angivet og gjentaget af Forfattere, at ogsaa denne, (som man jo holdt for den af Ansgar selv i Hedeby" anlagte Kirke) var bygget af Tuf. At nu Reinboth skulde have set med mere uhildet Blif paa Stenene i Slesvig Domkirke, faar man ingen Grund til at tro, naar man læjer hans nævnte i hele fit Indhold jaare furiose Meddelelse og særligt de højst forunderlige Ting, han har fanet ud at Figurerne i det i nærværende Undersøgelse nærmest canhandlede Relief. Det matte for en saadan Lærd kun altfor let have været muligt, at han i nogle gule Mursten kunde se den auch denen Griechen bekannten" Tussten. At Høyen nu i dette tilfælde er bleven vildledet af sin kjære, af ham saa flittigt benyttede „Marmora Danica", er vist højst sandsynligt; men dette Punft er dog mindre klart end den nævnte hans Angivelses senere Historie. Denne er fortelig følgende: opens Udiagn eptages af Dr. B. Rothe i hane „Den danske Kirkebyg King". Abb. 1850 . :7; Dr. Methes Sjemmel fer, at der er Zuf i Riefend Kors og Wiidterskib", paaberaabes atter af Prof. J. Kornerup (som altsaa heller ikke selv man have iagttaget den i Bygningen) i den Beskrivelse af Dem- fisten, han har leveret til 3. B. Traps Statistist topografist Bestivelse af bertug demmet Slesvig". Kbh. 1864. S. 548; - og endelig lader samme, af vore Min- desmanter i flete Henseender meget fortjente Forfatter sig af bin Angivelse, taget i -<noinclude><references/></noinclude> kyf0v5qxbjwiukqgwojm1csg1ljtm5k 104 106620 426959 2026-05-31T15:05:10Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426959 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|357}}</noinclude>Andet Bindo fjerde hefte. Forbindelse med tilstedeværelsen af et lille Styffe Granitmur, fotlede til at fremsætte den Formening, at der jom oprindeligt Materiale slet ikke er brændte Mursten i de nævnte Partier af Kirken, men at disse derimod ere byggede ene af Tuf og Granit, enten i Slutningen af det ellevte eller i Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede¹). En Bestyrkelse for den Formodning, at vort her omhandlede Relief kunde hidrore fra ellevte Aarhundrede, og at Kongen deri kunde forestille Knud den Hellige, har For fatteren jendet i Bortalens eg Nelieffers flore Lighed med andre fra denne omged Tid, f. Ex. i Lunds Domkirke". Hertil vil nu være at bemærfe, at det fremdeles maa fastholdes, at i Forbin- delse med nogen huggen Granit er det utvivlsomt iffe Tui, men derimod brændte Mursten, som er det oprindelige Hovedmateriale i Slesvig Domfirfes aldße Bartier. Anerkjendes dette, da vil det hermed tillige være indrømmet, at disse Partier ere yngre end tolvte Aarhundredes Midte 2), og dette Resultat vil ikke være roffet, selv om der virkelig. paa nu for Øjet unddragne Steder, i Forbindelse med hint Materiale skulde findes en større eller mindre Del Tussten. Men selv om vi forudsætte den Mulighed, at det skulde kunne godtgjøres, at der slet ingen brændte Sten var i hin Det af Bygningen, vilde vi heller ikke derved bringes til noget andet Resultat, da Alt taler for, at paa den sydlige del af Halveen optræder heller ikke Murværk af huggen Granit før det nævnte Tidspunkt³). Hvad dernæst angaar selve Portalen og dens Relief, da maa her først gjøres opmærksom paa, at Henvisningen til den nu staaende Lunds Domkirke som en Byg ning fra det ellevte Aarhundrede nu til Dags paa ingen Maade mere fan gjælde, ligesom det heller ikke vides, paa hvilke andre lignende Portaler eller Relieffer fra hin Tid der her kunde tænkes. Tværtimod maa det her gjøres gjældende, at medens den her omhandlede Portals Architektur i flere Henseender hindrer i at tænke paa ellevte Aarhundrede, saa vises vi ogsaa ved Relieffet paa en næppe meget mindre afgjørende *) Stjønt J. Kornerup anf. St. striver „alktus“, maa derved jo menes den samme rbinste (vulkanske) Tuf, som hans sjemmetsmand alene omtaler. Dr. Rothe antyder itle selv, at han ved Andet om denne Sag, end hvad hau har fra Heyen, bois Fremstilling han følger med saa stor Troskab, at han endog efter ham anfører den iffe i Birkeligheden existerende Jermind" (skal være: Jernved) Kirke ved Ribe". 3) Se J. Kornerup: „Materialet i de ældste dauffe Kirker", i „Aarbøger for Nord. Oldt. og Historie". Kbh. 1870. S. 162. 3) Som det i denne Henseende forholder sig i Ribe, hvor Granitmurværf først optræder i den vestlige Façade af Domfirten (fe Tavle XIII i Varket Rive Domfirte"), og i dets Omegn (se mit Strift: „Tufftenstirkerne i Omegnen af Ribe". Kb. 1859. S. 49; - findes i „Ny ticlehift. Samt." I. S. 632), netop ganske saaledes har det ved miue temmelig omfattende Undersøgelser af gamle Kirter i og omkring Byen Slesvig vist sig ogsaa at være Tilfældet ber. Dette stemmer ogfan for de tilgrandsende Egnes Vedkommende med de anseteste tydske Archeologers Resultater. Se F. Quast's Meddelelse i Beitschrift f. chrifti. Archaol. u. Kunft" I (1856) S. 272 og nu ganfte nyligt, tildels netop med jærligt Hensyn til flesvigste Mindesmærker, H. Otte: „Geschichte der deutschen Bauluns", Lief. IV. Leipz. 1871 S. 613-15.<noinclude><references/></noinclude> 17bvdwc92g5ig5a9v6dj5w2u06894sw 104 106621 426960 2026-05-31T15:05:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426960 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|358|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>afgjørende Maade end ved Bygningsmaterialet hen til en Tid, der ligger paa denne Side af det tolvte Aarhundredes Midte. Netop jo mindre Billedet røver særligt Mesterskab hos den, der har udført det, desmere peger den meget detaillerede Udførelse af saa mange Enkeltheder og Billedets hele holdning hen paa en senere tid end den, i hvilken det folusjale klippereliej paa Externstenene i Westfalen eller Reliefferne over Ribe Domkirkes Sydportal fremstode¹). Det tor antages, at det ved det her Fremførte vil befindes godtgjort, at hverken Kong Knud den Hellige eller Knud Lavard nu længere kan betragtes som Bygherre for nogen Del af den nu staaende Domkirke i Slesvig. Mindre vilde der derimod i alt Fald tale imod den Mening, at Sidstnævntes Son, Kong Baldemar den Store, „det fortrykte Fædrelands udmærkede Befrier", samtidigt med at han med Benyttelse af Mursten fornyede og forstærkede Danevirkes Befæstning, ogsaa kunde have taget virksom Del med i den nærliggende Domkirkes Fornyelse og mulig til Tak derfor var bleven fremstillet med paa Billedet over dens Indgangsdør, med Modellen til den under Bygning værende Kirke i sine Hænder. (fbildningen findes paa næste Blad.) 1) Med Hensyn til den detaillerede udførelse tan tilføjes, at mau paa selve Mindesmærket f. Ex. tan iagttage Vinduer paa Kirkemodellens Taarne. Ifølge Otte: „Handb. d. kirchl. Kunst. Archäologie." 2pz. 1868. II. S. 658 ved man i Nordtydstlaud ikke synderligt mere om ders værende Stenskulpturer fra 11te Aarhundrede, end vi her hos os. Af Externstenenes Relief, fra 1115, findes et Trajnit i W. Lübtes Geschichte der Plafit". Lpz. 1863. S. 299. Af Retiefferne i Nibe maa det nederste antages at være fra c. 1130, det øverste derimod fra Aarhundredets Midte. Se Helme:,,Ribe Domkirke". Sp. 44 og 99 ff.<noinclude><references/></noinclude> mgfy9n20e9ft84xo2n2lzu97wgmzk49 104 106622 426961 2026-05-31T15:05:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426961 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|359}}</noinclude>V v Danffe Mag. [4] II. 4.<noinclude><references/></noinclude> 4ao2r2x4fuqcw3r0t9aiuzqepw2vnhq 104 106623 426962 2026-05-31T15:05:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426962 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|360|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> 9kn9ajcg1yffk0sr8xkkc7kvrleuck1 104 106624 426963 2026-05-31T15:05:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426963 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|361}}</noinclude>XXIII. Sivert/Grubbes Dagbog. Meddelt af Holger Fr. Rørdam. 361 Det er almindelig erkjendt, at der knytter sig en særegen Interesse til Op- tegnelfer at Mænd, der enten ved sarp Jagttageljedevne eller ved deres Stilling it Samfundet have været istand til at meddele paalidelige Oplysninger om deres Sam- tid og om de virkende Kræfter i Tiden. Selv naar vedkommende Forfattere iffe have haft den bevidste Hensigt at give noget Tidsbillede, men fun til eget Brug eller til Underretning for deres Bern at optegne. hvad mærkeligt de have oplevet, vil man ikke sjelden finde betegnende Træk, som maaffe iffe paa anden Maade ere bevarede, og den historiske Paalidelighed af disse vil ofte staa i omvendt Forhold til Meddelerens bevidste Hensigt om derved at tegne et Billede af sin Samtid. Blandt de kilder, hvoraf Historiferne jevnlig have oft Bidrag til Skildring af Kong Christian IV og hans Samtid, fortjener Sivert Grubbes haandskrevne Dag- bog udentvivl ikke ringe Opmærksomhed. Thi indeholder den end mange Specialiteter. der vel nærmet fan have Betydning fom Bidrag til de danske Abelößægter Historie, faa vil man dog i samme finde ikke faa Ting, der ere af mere almindelig Interesse, eg som fjente os et Judblik i Stemninger og forhold, der bave været af indgri- bende Betydning i Danmarks og tildels i hele Nordens Historie, ligesom den inde- holder ret anskuelige eller endog hel maleriske Træk af den Tide Sæder og Levevis. Det Haandskrift, sem her er benyttet, findes i Kongl. Bibliothek. Uldallske Saml. 449. 4to. Det er en samtidig Afskrift, hist og her forsynet med Rettelser eller Tilføjelser, skrevne med Sivert Grubbes egen Haand. Dog findes der flere Steder i Haandskriftet Spor af, at Afskriveren ikke har funnet læse enfelte Ord eller at han har læst fejl, uden at disse Mangler ere rettede. Overhovedet er der ofte iffe nogen faſt Form for Skrivemaaden af Ravne, som forekomme skrevne snart paa een snart paa en anden Maade, hvorved Misforstaaelser undertiden kunne opstaa. Haand- skriftete Titel lyder: De curriculo vitæ Sigvardi Grubbii in Studiis Academicis, peregri- nationibus, inprimis vero de navigationibus satis periculosis cum S. R. Chri- stiano 4, Domino suo clementissimo, ad vltima loca Regni Norvagii vltra arcem Warhusium et Kildinum ad Portum Oleniæ vsqve, vbi Regia navis Victor in latente scopulo illisa aliqvandiu constitit. Item de navigationibus cum S. R. ad alia loca Norvegia, Aggershusium, Bahusium et ad insulas in mare Baltico, Bornholmiam, Gothlandiam et Oseliam¹). Narratio vtcunqve historica pro me- moria sui ipsius. Ita nos vivere oportet, vt vixisse nos non meminerimus et vixisse nos non pudeat. S. G. Paa - 1) Om Siv. Grubbes her nævnte Rejse med Christian IV til Bornbolm, Gulland og fel findes dog intet i selve Dagbogen. V v 2<noinclude><references/></noinclude> 95lkh1zeei60d8khp76lat0r9fjrixw 104 106625 426964 2026-05-31T15:05:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426964 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|362|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Paa Bagsiden af Titelbladet findes følgende Sentens: Inter vitia hominum vivere et hominum vitia vitare, non tam præclarum qvam rarum, nec tam lavda- bile qvam difficile. Bernhardus. Om Forfatteren af benite Dagbeg eller bette Levnedeleb fan i alt væsentligt henvises til Striftet selv, der indeholder rigelige Oplysninger om hane personlige Forhold. Den bekjendte Bertel Kuudfen (Aquilonius) figer ist utrykte Strift om den danske Adel (Pro Danica nobilitate ostendenda): I vor Tid har været Sivert Grubbe til Hofdale, en berømmelig Herre; var i hans Ungdom længe i Kancelliet, drog siden ind i Italien¹), var 14 Aar øverste Sekretær, omsider Hovedsmand paa Malmegue. Havde fortræffelig studeret, var soluta et ligata oratione admirandus, en ret sui sæculi Macenas". En endnu stærkere Ros for Kjærlighed til Biden- skaberne og heldig udøvelse af dem har famine Bertel Knudjen tildelt Sivert Grubbe i fin Dedikation til ham foran i sine Epistolarum selectarum centuriæ quinque, quæ Lipsianum aliquid habent infusun (etc.) Rostochii 1623". Her tiltaler han ham nemlig saaledes: „Tu mihi Lipsium primus laudasti, et per te mihi legere immortalem authorem fuit, tibi meritissime debeo ac cupio has ab ipso primitias. Offero nunc tandem ac sacras æternasque voveo, ut decorem vel sic a tuo splendore conciliem scriptioni a se obscuræ, utque sic habeam non Mæcenatem tantum, sed censorem. Nec fuit a natis nobilibus, qui alterum magis velit, alterum possit. Tu enim famam fugis, et tamen habes gloriam, adversaris, nec ab eâ te subducis, multorum animos in te convertisti, certe meum, et id occultà sapientiâ, non ostensû. Carmen scribis? ego hic solens et vetus colorem non teneo, cum lego; nam de reliqua scriptione non dicam pura, adstricta, plena spirituum et sangvinis, utrumque in ea fortunâ non laudabile sed miraculum. Nec Theologia aut aliæ artes habent, ad quod non adsurgis, in omnibus magnus et directus. Cottidie experior et ab hoc fonte haurio quæ ad usum, nec fautorem tantum habeo sed præceptorem" (etc.). Jeg har anført disse Ytringer af Bertel Knudsen, fordi de tyde paa, at Sivert Grubbe har hørt til den Ketning, jom i Brundring for Juſtus ipsius's taciteiste Latinitet jegte re ved latinft Forfattervirksomhed, med Tilsidesættelse af Moderemaalet, en Retning, der har været af følgerig men ingenlunde glædelig Indflydelse paa vort Fædrelands litterære Forhold. Intet Under derfor, at Sivert Grubbes Dagbog er streven paa Latin, og at der hist og her i samme findes indstreet latinske Vers, der ingenlunde tyde paa en Begynder i Kunsten. At Grubbe har forfattet flere faadanne Bere, erfares ogfaa fra andre Sider²). Hvor det derimod gjaldt om at gjøre danske Vers, der synes han at have ladet andre skrive dem i fit Navn. Der er saaledes opbevaret et ret farafte- vitit, bidtil utryft Digt, ftrevet i S. Grubbes Raus til bane Fæstems, Jomfru Hildeborg :) Grubbes Rejse til Italien ina dog forud for hans Optagelse i Kancelliet. 2) Et Digt af S. Grubbe findes saaledes troft i Subms Saml. 1, 3, 149. Et andet, In Lav- ream Apollinensem Monspeliensem Andreæ Kragii Rip. Dani", findes i det saaledes benævnte Strift, trykt i Bafr! 1586.<noinclude><references/></noinclude> bgafqx17vwqv5zmjbbvibuu70ow9alf 104 106626 426965 2026-05-31T15:05:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426965 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|363}}</noinclude>Hildeborg Grubbe, hvori en Begivenhed fra Ghriftian IV's Def omtales; men Digtet. om findes blandt en Samling Breve, eg Udfast af M. Jex Jakobsen Benusin), ssynes skrevet af denne fortrolige Ven af Sivert Grubbe. Jeg hidsætter Digtet som et lille Træk af den Tids Hosliv og som et Bidrag til S. Grubbes Levued: Belbyrdig Jomfru Hyldebaar, Jeg maa det vel bekende, Ad i skin som en stierne klar, Ehuor i eder vende: Des verrer blijdt De vender jer blidt De liufer mig i dette, Adt jeg min liidt Til eders fliidt De frombed fast maa fette. Nu vill ieg sige, hvor det er fatt, Igaar wor otte dage Da stot ieg som en Toffebatt, Jeg maa det fulb vel flage; Ber Konge geb ff frommer mob, Hans Maieftetes Raabe Sig semme lod, Paa fauger feb Afffides til mig fraabe. Hand talebe med mig milbelig De mig ftor are tebe, Jeg wor en wand til høitid slig, Min mund wor en til rede, No Jeg ba faa Til ord kund faa: Eders Maiestet den høige Jeg tacke maa Aff gang attraa, Xb fig alting mon foige Saa ganze vel alt med vor Joen²), Udt hand mon leffue oc lege, Ad hand en torf med Karen Koen Viitt efter brødet huege, Ad hand med ro Sanb frebig be Och lafe for Stubente, and baffuer to Baade korn oc ko Och mere gott tilrente. Det skal min Jomfru, som hun veed, Forklare i beste maade, Ad faadan min bondagtighed. En tages mig til vnaade. End er der eett Wor mer forgett, Som steede i Tisbage quelde, Dett er forseett Dd er mig Irett, Mitt find mig felff mon fchelbe. Sand 1) Ny fongl. Saml. 271. 8vo. Venufin bar d. 1 Oftb. 1599 tilegnet Siuord Grubbe til Hof- dale, Kgl. Maj.8 øverste Sekretær, og Jomfru Hyldebar Grubbe fin danske Oversættelse af Thomas af Kemptens Strift De imitando Christo". Blandt Venusins Strifter nævnes ogsaa Gratulatio ad nobiliss. Sigv. Grubbe, carmine Sappbico." Witteberge. (Enftander: Scrip- tores Danici, ny udg. S. 257). 3) Ten ovennævnte M. Jon Jakobsen Venusin, senere Kongl. Historieskriver.<noinclude><references/></noinclude> 45f65cxh6gdbcrkyr2ooihoc8b1ncv9 104 106627 426966 2026-05-31T15:05:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426966 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|364|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Række. Hans Naade lob aff fæbe fin, Bort felstab ab befeige, Da saad Nickbart') i Nacken min, Ddy Prenen i mit eige. Mig saa mon gaa, Jeg mon opstaa Som en eblandt de sidste, Hans Naade faa Gaff acht der paa, dieg en dan mott mitte. Men dersom det er mig forfeett En anden tiid ad verre Nær buss bans beige Maiestet, Jeg loffuer Gud min Herre, No 3rg vill Raa Oc vare paa, Com mig ber fliio paa vende, Er det end saa, Det vare maa Fra quæld til nattens ende. De dersom Jomfru Dyldebaar Bilde tale dette i minde, Suer dag ieg paa mine fabber flaar, Vil Jeg det baffue finde, De det formaa, Ad bun skal staa Blant Jomfruer beit opfchreffnen. Min schrifft det saa Vorette maa, Om ieg er ellers treffuen, Angaaende Sivert Grubbed personlige forhold fan, foruden hvad Dagbogen indeholder, endnu bemærkes, at han d. 12 Januar 1625 stiftede et Legat paa 1,000 Dlr. ved Lunds Skole, hvilket senere overførtes til Universitetet sammesteds, hvor det endnu bestaar). Han døde den 27 de Marts 1636³). Grubbes Dagbog eller Levnedsløb er altsaa affattet paa Latin. Naar jeg her meddeler Skriftet i dans Dvetjaættelse), da ster det i den Fermening, at det indeholder mange interessante Træk. som fortjene en videre Udbredelse, end de kunde faa, om ogsaa noget Tidsskrift eller historisk Samlerværk vilde aabne sig for det i dets op- rindelige 1) Tydsk Benævnelse for hvad vi talde Ole Lukoje. Det benstilles til fyndige, on Navnet Nid- hart itte stulde staa i forbindelse med Huitarr, et af Odins Navne. 2) Lovenii Disput, de Gothungia p. 98. Döbeln, Hist. Acad. Lundensis p. 48. 1) Se Ljungren: „Skånska Herregårdar. II. Torup. III, Ilofdula. Rosenvinge: G1, danske Domme. IV, 76. *) Baa enkelte Steder i Begyndelsen af Dngbogen, hvor Grubbe vidttsftig opreguer de Stationer, ban berørte pan sin Mejse i udlandet, eller meddeler andre lidet mærkelige Reifenotitser, bar jeg indskrænket mig til Uboran, da sligt for os ifte er af nogen Betydning.<noinclude><references/></noinclude> 9diedtbx9t0bsitcpipjeeoowi1kab1 104 106628 426967 2026-05-31T15:05:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426967 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|365}}</noinclude>rindelige Skikkelje). Historiegransfere, som funne ønske at benytte et eller andet Sted i den oprindelige Form, have endnu den jamme Adgang til paandskiftet som hidtil. Men selv for saadanne vil Oversættelsen ikke være uden Betydning, da den vil kunne lette dem Efterjegningen. Det er ovenfor antydet, at Historifere af og til have benyttet eller gjort Ud= drag af Grabbed Dagbog. Jeg fal jaaledes henvise til, at Sven Bring (Lagerbring) i fin, Gamling af áttilliga handlingar ed Påminnelser, som förmedeligen tunna gifma Lius i Swanska Historien", Lund 1758. III, 1-69, har meddelt et Uddrag, hvori bl. a bele Beskrivelsen af Rejsent em Roretap er aitytt i Driginalsproget. 3 Welis "Journal for Politik" 1808, III og IV er der efter Brings Udgave meddelt en Over= sættelse af denne Rejjeberetning, der ganske vist ogjaa har særlig Betydning, iffe blot fordi den er omstændeligere end de fleste andre af Dagbogens Notitier, men ogsaa derved at den tildels iynes at være affattet efter K. Christian IV's egen Befaling"). -I det nu forlængst forglemte og iøvrigt ogiaa lidet værdifulde Tidsskrift „Iris og bebe 1800, 11, 97-113, 241-5, bat Ryerup meddelt negle bbrag af Dagbogen i dansk Oversættelse og ved dette Uddrag have senere Historifere almindelig lader sig nøje. Men ikke at tale om, at der findes forskjellige Unøjagtigheder i dette Uddrag. er det ogsaa saa kortfattet, at det paa ingen Maade udtømmer, hvad der i Dagbogen findes af historisk Betydning. Endelig findes der i J. E. Barfods,,Märkvärdighetar rotande Stausta bein', Stodholm 1847, S. 132-48. et Afinit em Grubbrflægten, farlig om Sivert Grubke, med vet interessante Uddrag af dennes Dagbog, nærnest vedrørende hvad Grubbe fortæller om sine Sendelser til det svenske Hof. . Blandt det, som i Grubbes Dagbog især er forefommet mig mærkeligt, stal jeg fra hans yngre Aar fremhæve hans stærkt fremtrædende Forkjærlighed for Calvi- nismen, noget der dog udentvivl iffe var noget særegent for ham. men snarere laa i Tidens bele Retning. Danske Adelemænd sendte i Slutningen af Frederik II's Tid deres Sonuer i Hobetal til reformerte Akademier (Strasburg, Heidelberg, Genf o. a.), og var der ikke indtraadt en saa kraftig Reaktion i Christian IV's Dage, især baaren frem af Hand Boulsen Rejen og Holger Rosenkrands, da havde det maaste fet galt ud 3) Jeg finder Anledning til at bemærke, at dette ligesom alt det følgende er skrevet for 6-7 Aar siden, inden jeg endnu bande fattet Planen til Udgivelse af Monuments historie Danica." Nu vilde jeg neppe have paataget mig det temmelig betydelige Arbeide med at forbause Siv. Grubbe. Men da det nu engang er stet, og da Dagbogens Optagelse i Danske Vagazin alt for flere Aar siden er vedtaget, faa vilde jeg ikke foretage nogen Forandring, ffiont jeg ved Over- sættelsen udsætter mig for en ritit, fom jeg vilde have undgaaet ved at udgive Striftet i Orie ginalsproget. Oversættelser af flige Strifter have nemlig, som enhver veed, der har forsøgt fig deri, flere Bauskeligheder, og jeg ter vel ifte baabe, at jeg i ethvert Tilfælde sfulde have truffet det rette, sisut jeg bar gjort mig Flid dermed. 1) S Tagbogen under 13de Juni 1599. Ogfaa en auden af Deltagerne af Reisen om Nordfap, Dr. Jonas Charifins, har forfattet en Rejseberetning. Denne er paa Dansk og findes tryft i Schlegels Saml. zur Dän. Geschichte. I, 4, 55-90.<noinclude><references/></noinclude> 60s9guoskjhl9t39i5sg7l95hy5oq9h 104 106629 426968 2026-05-31T15:05:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426968 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|366|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>- ud med den rene lutherske Bekjendelse hertillands. - Fra Grubbes senere Aar skal jeg fremhæve hans skandinaviske Sympathier, om jeg maa bruge dette nyere Udtryk for hans tilbøjelighed til at fremme Enighed og Sambragtighed og hans Glæde over enhver nærmere Sammenslutning mellem Nordens Folk og Konger. Heller ikke dette var noget særegent for denne Adelsmand; jeg mener tvertimod, at der ved en nøjere Granskning og ved Opmærksomhed for historiske Træf, som hidtil ere blevne mere eller mindre oversete, vil lade sig paavije flere Spor, der strække sig igjennem et langt Tids. rum og vidne om, at medené Danmarke Konger i Negelen stede fjendtlige ligeoverfor Sverig og lede Landes aabent for tydse Judflydelse og tydsk Indvandring. byldede Folket og færlig delen en modsat Politif, og faa med vilje til de om sig gribende Tydskere, medens man ønskede at fremme et fredeligt Samliv mellem Nordens Folk og glædede sig over ethvert Spor til en god Forstaaelse mellem Kongerne. Som Bevis for Rigtigheden af denne historiske Opfattelse maa jeg paa dette Sted ind- skrænke mig til at anføre et Par Træf henhørende til den Tid, da Adelen var ene- randende her i Danmark, Chriftian IV's Mindreaarighedsperiode, en Tib, der uden. tvivl fortjener særlig Opmærksomhed, naar vi ville kjende ikke Kongernes, men den danske Herrestands Politik. I Kong Frederik II's Tid var der blevet oprettet en tod Menighed i helsinger og den var bleven udstyret med temmelig anseelige Fri heder, men disse bleve i høj Grad indskrænkede af Regjeringsraadet i Christian IV's Mindreadrighed. som derved viste, at det ingenlunde enflede at befordre Tydskernes Udbredelse her i landet¹). Hvad Forholdet til Sverig angaar, vil jeg fun minde om, at da Pißen M. Jon Jensen Kolding 1594 havde udgivet en Nova descriptio Daniæ og deri havde omtalt Svensternes Forhold i Slaget ved Svarteraa paa en Vaade, der vafte vilje i Sverig, jatte det danße Regjeringsraad Maret efter For- fatteren under Anklage, og det var kun fordi Universitetets Professorer, for hvem Sagen var indstævnet, bestemt erklærede, at de ikke vilde dømme ham i Kongens Naade og Unaade, hvilket omtrent var enstydigt med at dømme ham paa Livet, at han slap med Suspension fra sit Embede2). - Naar jeg har frem- harvet den danske delestands Stemning for et venligt forhold til Sverig, skal der. med ikke være nægtet, at enkelte Medlemmer af denne Stand, og det meget indflydel- jesrige, boldede en anden Politif. Saaledes synes den frisiske Slægt at have sluttet sig nærmere til Kongernes politiske Grundsætninger, der gik i en ganske anden Net- ning. Ligesom man nemlig, og neppe uden Grund, tillagde den gamle Kangler Johan Friis en Del af Stylden for den edelæggende Spvaarsfrig i Frederik II's Dage, faaledes se vi af Sivert Grubbed Dagbog, at den svenske Enfedronning Chri- stine, Gustav Adolfs Moder, der forøvrigt var meget venlig stemt mod Danmark, tillagde Joh. Friis's Brederien, Kandler Christian Frits til Borreby, Hovedskylden til Kalmarkrigen, i hvilken Henseende hun dog vistnok har gjort sig skyldig i en be- tydelig ¹) Se Ny kirkehist. Sami. III, 163-65. ³) Sagen ex efter Attstylter i Konsistoriets Arliv fremstillet i Ny firtebift. Sami. V. 378 fig.<noinclude><references/></noinclude> 3xngbecw16h442uqgi57sa7jh4kp55s 104 106630 426969 2026-05-31T15:05:25Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426969 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|367}}</noinclude>tydelig Overdrivelse. Af Dagbogen fremgaar det forresten, hvad jeg ikke mindes at have set omtalt andenstede, at Stoneles Ghe. Friie's Hustru, Feu Mette Hardenberg, beiad stor Inbiledelse hos Ghristian IV, jaalænge bun levebe; bun ledjagebe oftere Kongen poa sans Nejser, og han fatte megen Prid pan bended Klogab og Indsigt i Statejager. -Jeg skal imidlertid ikke paa dette Sted gaa videre i at fremhæve Enkeltheder af Grubbes Dagbogsantegnelser, men overlade Læseren selv at finde, hvad der forøvrigt kunde fortjene farlig Opmarjembed. Den Gte Marts 1566 blev jeg føbt paa mia Fabrenzgaard Lystrup. Wine Forældre vare Rigsraad og Kansler Ejler Grubbe og Else Bjørns. datter, af den larmandske Slægt. Da min Moder døde tidlig, giftede min Rader fig anden Gang med Kiritine Lyfte, der dengang var i Dren ning Sofied Fruerstue; hun var en Datter af r. Jergen Lykke til Over gaard, Ridder (Eqves auratus) og den sidste i Danmark af denne Orden. Det er ham, om hvem Sleidanus fortæller, at da han var den danske Konges Sendebud i Rom, vilde han ikke indlade sig paa at kysse Pavens Fodder). 3 min tidligste Alder fit jeg Oluf Stifen, en god og flittig Mand, til Lærer og Vejleder. Han tog senere Magistergraden i Bittenberg, og efter sin hjemkomst blev han Kannik i Land 2). Da ban rejste til tydst land med tre adelige Disciple, tom jeg til Lund under den beslærde Theolog M. Mogens Wabfens Rugt. Han var Kannik i kapitlet og blev senere Biskop i Skaane. Dengang havde han adskillige unge Adelsmænd i sit Hus, saasom min Frende Peder Madsen af den larmandske lagt, Herluf Marfoin, Brødrene Frederik og Jergen Sprigel, og desuden fin egen Son Mads Mogensen, der senere var Rektor ved Lunds Skole, og nogle andre. I deres Tal blev jeg optagen, og jeg levede der med andre Meddisciple under vor Privatlarrers, Laurits Tanches, Tugt i nogle Kar. Foruden denne Privatlærers Foredrag hjemme i huset berte jeg ogfaa Mester Mogens fors flare Ruthe og Krenikernes Bøger i den offentlige arefal. Da jeg blev noget ældre og fornuftigere, tom jeg efter min Fabers Beslutning til Kjobenhavns Universitet og blev fat i bufet bos bojlarde D. ') Denue Begivenhed benlægges til løbet i Nizan 1538 (Sleidanus: De statu religionis etc. comment. 1555. Fol. 185). Over Ejler Grubbe bar man en ligtale (nieb Levnedsbeskrivelse) af Peder Jensen Vinstrup under Titel: Om det enige iff oc Deb. bh. 1587. Og over Fru Else Bjørnsdatter en Pigtale af Niels Hoid, under Titel: Om Dommedags Visshed. Rbb. 1576. ) Han døde den 14 Marts 1617. Danste Mag. [4] 11. 4. **<noinclude><references/></noinclude> tr7udvs43n0h55vp7vijg17vojyv0va 104 106631 426970 2026-05-31T15:05:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426970 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|368|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>D. Aubers Lauritsen fra Roskilde, der var første Theolog ved Universitet. Jeg deponerede under M. Jørgen Dybvad, den Zid Dekan, og blev ind: skreven i Studenternes Tal. Sjælands Biskop, Dr. theol. Pool Madsen, var bengang Rektor, Johannes Safeerides var Professor i Hebraift, D. Hans Frandsen var Profesfor i Medicin; Peber Sorensen og ans de Prato vare Doctorer i Medicinen, men kun den sidste af disse to var Læsemester ved Universitetet, og ban dede under en Forelæsning. M. Klave Stavbo var Professor i Fysik, M. Hans Guldsmed i Rhetorit og M. Peter Nagesen var Pedagogicus. Paa den Tid var der ogsaa udmærkede Præfter i Kjobenhavn, nemlig M. Rasmus Katholm, Sognepræst ved Bor Frue, M. Niels vid ved elliggeiftes og M. Anders Mariager ved S. Nicolai Kirke. Om disse har Hemmingsen gjort følgende Vers: Andra docet, movet Albinus, delectat Erasmus. Her studerede jeg ved Universitetet i to or, indtil min Fader be- sluttede at sende mig til Tydskland med min Lærer Tanche). Ledsaget af min lægtning Sivert Beck fom jeg til Bittenberg ved Wiftelsdagstid 1580, i mit 15de Aar. Vi havde Følgeskab af Frederik Ulfeld, Jakob Beck, Siverts Broder, hvilke ogfaa bavde deres ærer, Villum N. fra Roskilde, med fig. I dette Kar hjemsegtes næsten hele Europa af en Epidemi, og paa Rejsen fandt vi i Bertshusene mange foge. Dog kom vi ved Guds Be jærmelse ved godt helbred til Bittenberg. Her bleve vi immatriculerede under Rettor Dr. juris Bitus Winsheim, fom modtog od meget beflig og gav os mange Beviser paa Velvilfe under vort Ophold der; thi han havde megen Omsorg for de Danske, fom studerede her, fordi han havde modtaget mange Gaver og Æresbevisninger af vor Konge, Frederik, paa Grund af ben Understøttelse, han havde ytet Kongen i bané Strid med hertugen af Holsten angaaende Hertugdommet Slesvig, i hvilken Anledning han havde varet fendt af Rurfyrft Auguft af Sachfen til Kong Frederik. Foruben Rektoren, Vitus Winsheim, var der paa den Tid følgende andre Professorer i Vittenberg: Johannes Sagittarius og Johannes Wat- fbaus ') Den 30 Januar 1582 fit Ejler Grubbe kongelig Stadfæstelse paa sin Opladelse af fit Kannites demme i fund for fin Son Sivert Grubbe, der vor forstiftet udenlands paa Universiteter udi boglige Kunster og anden Forfarenhed fig at forfee" (Staanste Registre Nr. 1, Fol. 390). Den 24 Februar 1584 kvitterede Anders Urup for 50 Daler, som Lunde Kapitel havde stjænket Laurentius Tanche til sine Studiers Fremme udenlands (Register over kunde Kapitels Breve).<noinclude><references/></noinclude> 75t5ct9o5i57w2i26m412lhao6y2ypc 104 106632 426971 2026-05-31T15:05:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426971 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|369}}</noinclude>Andet Binds fjerde befte. thæus. Smalchaldius'), Doktorer i Theologien. 3 Retsvidenskaben: Joachim Wesenbecius, Eberhard v. Weihe og nogle andre. I Lægevidenskaben: D. Salomon Albertus, Gaspar Strabbins, D. Andreas Schato. 3 Filofofi, Rhetorik og Difterie: Lemmiger, Andreas Franchenberger, Johannes aggius og andre. Polycarpus Lyser var Præst der; han var en Discipel af Jacob Andreæ, der havde løftet ham af Starnet og sat ham paa Luthers og Melanchtons Lærerstol, fom der stod om ham i en Pastil, der en Sondag fandtes opslaaet paa Kirkedøren. Denne Præst førte et meget heftigt Sprog og var en for Ordgyder, og i enhver Prædiken angreb han de orthodoxe 2), som han kaldte Calvinister og Sacramenterere. Han forbandede mere end han velsignede. Studenterne kaldte ham Polyhresius), fordi han altid gil meget pyntet og iført Silkeflæder. Paa den Tid blev hin bekjendte Formula Concordiæ baaren om, og de Professorer, der ikke vilde underskrive den, bleve nebte til at vige deres Plads. Alene Wesenbecius blev det stillet frit, om han vilde under- strive eller ikke. Dan megtebe da at underskrive, men blev dog i fit Em De Stubenter veb Universiteterne i Bittenberg en Leipzig, der vare den rene Lære bragione og enskrde at tilegne fig den rette Religion, forlor derfor disse Højskoler, fom derved mistede deres forrige Glands, mebens hir „Enighedsformels" Patroner og Forsvarere tordnede og lynede fra dered Kathedre. Endelig begyndte dog Universiteterne after at drage Aande under Kurfurst Ghriftian, fom affatte D. Nirus fra Præfteembebet i gripzig og Johannes Moller fra den academiske Lærerstol sammesteds. Da Polycarpus (Poser) blev kalbet til Brunsvig og Mylins til Jena, lod han dem uden Sorg rejse. Og da D. Christoffer Gundermann kom i Spidsen for det theologiske Fakultet i Leipzig og D. Urban Pierius for det i Vittenberg, gjenvandt begge Højskoler deres tidligere Anseelse. Studenterne i Wittenberg haanede efter bedste Cene hin Formula Concordie ved at oplaa forskjellige Pastiller faavel i Kollegiet som paa Kirkedørene. Hesshus kaldte den,,Stabulum multorum monstrorum", og en anden Lutum erroris ubiqvistici" oso. Doctor Johannes Major gjorde 1) 3 Hoste. staar: Smalchaldium et Johannem Matthæum; men jeg var rettet denne forment lige Urigtigued i henhold til Förstemann: Liber Decauorum Facult. Theol. Academia Vite- bergensis, p. 59. *) Det er Philippifterne. ³) Saaledes staar der aldeles tydelig i det her benyttede Haandskrift. Bring læser derimod (Handl. och Båminnelser III, 3): Polychroesus, boilfet unægtelig passer bedre til den gione Fortioring, medens Polyhresius maatte oversættes: Ordgyderen eller Snakteren. X x 2<noinclude><references/></noinclude> 00yzk62e9sn43fzyige3vw7u1bis950 104 106633 426972 2026-05-31T15:05:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426972 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|370|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>gjorde følgende Spottevers over D. Jacob nbrece Smidlin, de bergiffe Fadred Hovedanfører: Aut mens Vulcanum aut forceps indocta fefellit, Eign dum vult cudere, cudit for. Paa denne ib sab D. Gaspar Peucer, Melanchtons Svigerfen, fængslet af surfyrst August. Udset til Martyr, blev han i ti ar holdt Fangenstab paa Grund af fin standhaftige Bekjendelse af den fande Lære om Kristi Embede og om Herrens Nadvere. I sit Fængsel plejede han at treste fig med felgenbe af ham selv forfattede Bers: Soli fide Deo, SOLI constanter adhaere, A SOLO cunctis eripiere malis. Efter senere at være bleven befriet, havde han sit Underhold ved Fyrsten af Anhalts Gavmildhed. Bed Wikkelsdagstid 1582 forlod min Lærer og jeg tilligemed flere Landsmænd Wittenberg, ibet jeg tænkte paa at drage med min Værer til Basel og Frankrig, medens min Weddifcipel Sivert Bed og hons Broder Jakob og nogle andre reffte til Jena. Heidelberg dvalebe vi i nogen Tid og besøgte den beremte Theolog Jacob Gryncerus, der forsynede 06 med Anbefaling til Theodor Beza. I Strasburg ligesom ogfaa i Basel levede vi i nogen Tid. Wedens vi opholdt os i Strasburg, befogte vi den beremte, da æld gamle, Johan Sturm i band Sturmmianum, og vi spiste hos ham. havde bragt ham isten Lucius", og jeg mindes, at ban, da han delte den ud ved Bordet, meb bet ham ejendommelige Lune sagde om dett: „In capite dignitas, in medio utilitas, in cauda svavitas". Han havde paa den Tid en aarlig Underftettelse af vor Kong Frederik. Endelig kom vi til Genf, og da vi havde overleveret Beza Grenaus's Brev, tog ban meget beflig og venskabelig imod os og skaffede 06 ftrax Bolig ligeoverfor fit hus,' og Borb hos Wabame Anaftafia, en Datter af Robert Stephanus, og en efter til Henrik Stephanus. Denne beremte og lærde Kjender af det græfte Sprog boede bengang i Genf, ba han for fin Bekjendelse af den sande Tro hande maattet flygte fra Paris. For: uden Beza var der endel andre lærde Mænd i Genf (fom opregnes). Af Lærerne i de klassiske Fag hørte jeg i Gymnasiet Forelæsninger over Aristoteles's Organon, famt over nogle af Giceros Taler og over Virgil. Under Julius Paccius berte jeg Forelesninger over Institutiones Juris, fom ban privat fore drog for mig og nogle andre. I det offentlige Auditorium hørte jeg Jacob Lectius fortolke den Retétitel: Dos quemadmodum petatur", ligeledes: de<noinclude><references/></noinclude> fxf5ty53n14h5f4efuolyp6jsa2kqng 104 106634 426973 2026-05-31T15:05:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426973 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|371}}</noinclude>,,de Usuris". Beza og Fagius læste skiftevis i det offentlige Auditorium, kun tre Timer om ugen hver. Beza læste over Johannes's Evangelium, og om Sonbagen prædikebe han i Byens Hovedfieke, begge Dele under et overordentligt Tikeb, saa at der hverken funde være flere Studenter i Xus ditoriet eller flere Tilhørere i Kirken. Thi der var i Genf en stor Mængde Mennester, dels Studenter, dele saadanne, som for deres Tros Skyld levede i udlændighed ber, forbrevne fra Frankrig. Juli Maaned 1584 skete der et stærkt Jordskjals i Omegnen af Genf, og dette fremkaldte et Fjeldskred, hvorved en hel Landeby blev be gravet, og alle Judbyggerne omkom med Undtagelse af et Barn, som endnu blev fundet levende, medens Moderen, der havde været ved at give det Die, laa bed over Buggen. J Genf rystede og bævede alt, som om det skulde styrte sammen. Da min lærer og jeg saa, hvorledes vores Seng og Bord broagebe sig, og det var, som om huset fulde falbe overende, skyndte vi os ud paa Gaden, hvor vi ogsaa traf Beboerne af de andre Huse, der ligeledes vare fingtede ud i det fri. De, der vare spadserede udenfor Byen efter Middag, inden aftenfangen begyndte Kl. det var nemlig en Sondag mente, at bete Byen skulde styrte fammen; the de faa den ryste og fjælve. Der blev ftrar paabudt tre bele Dages Faste, og Bonner og Prædikener holdtes' stadig i disse tre Dage. Dette Jordskjælv mærkedes vidt omkring i Savonen og Frankrig, og det Rygte udbredtes af Papisterne i disse Lande, at Beza var fyrtet neb af Prebikestolen og var omfommen, fordi det netop var en Sondag, da Jordskjelvet indtraf, og han plejede at prædite boer Sondag. Da Fasten og de offentlige Bedebage vare tilende, besluttede min Lærer og jeg med nogle Landsmænd og Bordfæller at rejse ud for at fe det Sted, hvor Landsbyen var bleven begravet. Da en af vore Rejse= fæller paa Turen var tegen af Hesten og atter vilde ftige op, og besten bans Skinneben over Vi mærkede intet dertil, før vi saa Hesten komme løbende efter os uden Rytter. Bi padte os da tilbage til vor Rejfefælle, som vi fandt liggende paa Marken med brækket Ben. Vor Landsmand Dr. med. Unters Christensen samlede i Haft nogle Urter, fom ban lagde paa Saaret for at binbre Betændelse i ben stærke hede, som det var, Vi fik ham berpaa bragt ned til en lille Zifferbaab, i hvilken han blev ført til Byen Aigle. D. Anders fulgte med ham, men Baaden kunde ikke rumme flere. Vi andre kom om aftenen til Aigle. Dagen efter saa vi Bjerget, der var stredet ud. Hoor Landsbyen havde ftaart, faa vi en jevn Slette, der lignede en vel pløjet Mark. Vor stakkels Rejsefælle maatte vi labe<noinclude><references/></noinclude> 1go4ct997g363tyxj02u7d96weqpkfp 104 106635 426974 2026-05-31T15:05:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426974 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|372|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>lade tilbage hos en Kirurg i Wigle. Efter tre-fire ugers Forløb kom han tilbage til os i Genf, men døde dog ikke længe efter. Auguft famme Mar, 1384, mistede jeg min kjære Lærer, M. Laurits Tanche, som paa en skjændig Maade blev dræbt om Natten i Værtshuset Gollunge ikke langt fra Cluse paa Vejen til Lyon. Morderen var vor Lands- mand Morten Knudsen'), som dræbte min Lærer med hans egen Kaarde i Kammeret, hvor Adelsmændene Adam Plat fra Mellenborg og Iver Juel fra Danmark, samt D. Anders Christensen og Jver Juels Hovmester M. Christen Foss overnattede. Jeg havde min Seng i et andet Kammer. Alle de, der vare i Kammeret, hvor Mordet stete, bleve førte i Fængsel til den nærmeste Fæstning. Morderen blev af Retten i Chambery i Savoyen dømt til syv Aars Galle straf. Web Mægling af den tyske Nation ved Univerfitetet i Genf blev denne Straf dog eftergiven, paa det Vilkaar at Morderen i Danmark fulde faa til Rette for fin Forbrydelse, og den afdødes Brodre der føre Sagen imod ham efter de danske Love. Ved denne ulykkelige Begivenhed blev jeg efter Bezas Raad nodt til at afbryde mine iffe ilde begyndte Studeringer og at forlade det Sted, hvor jeg havde levet faa lykkelig, og hvor den fande og rette Religion) blomstrer, og hvor der hersker en faa ftor Sadelighed og Orden, og Staten er saa vel indrettet som neppe noget andet Sted, og jeg maatte begive mig paa Reifen bjem til mit Fædreland, i hvilken Anledning Beza medgav mig et Bres, fom han med egen Haand havde skrevet til min Fader. Brevet, hvilket jeg bevarer fom en for Skat, lyder fom følger: Magnifico el ornatissimo viro Domino Hilario Grubdio, Domino de Linstrup, Regni Dania Cancellario sapientissimo, Domino mibi summe observando. Redit ad te filias, Magnifice et ornatissime mi Domine, comitem habens optimum virum Christianum Fossium³). Amisil enim Præ- ceptorem 1) Bar dengang forlenet med et Kaunitedømme i Hamer i Norge. Nærmere Oplysninger om ham findes i No tickebist. Saml. III, 658 flg. Af Nne Daufte Vlog. II. 2 ses, at han senere, i Christian IV's Tib, var fongelig Herold. *) Det er den calvinste være, som den lutherske Adelsniond betegner paa denne Maade. ³) Christen Foss blev efter fin Siemkomst Rektor ved Viborg Stole. En of vans Disciple, den som Biskop i Bergen siden bekjendte Niele Paaffe, bebrejdede bam senere, at han havde befængt bam faavel som fine øvrige Disciple med calvinististe Grundsætninger (Worms Lexikon over lærde Mænd, II, 163).<noinclude><references/></noinclude> lfslb78xz6ssrbj42kc6uo3yyyhou6d 104 106636 426975 2026-05-31T15:05:35Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426975 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|373}}</noinclude>ceptorem suum injustissimo et indignissimo casu sublatum, qvum alioqvin vir esset placidissimus et honestissimis moribus. Ipsum vero filium tuum, affirmo præstantiæ tuæ, ita sese hic gessisse, eaqve doci- litate et modestia præditum sese ostendisse, vt nihil in eo apparuerit, qvod maximam lavdem non mercatur. Ipsius avtem totius facti nar- ratio, quam sit ab hoc facinore prorsus immunis, ostendit. Quod si in hac civitate vel ejus territorio contigisset, alias procul dubio poenas dedisset homicida. Tristia hæc sunt, sed qvæ infecta fieri nullo modo possint. Nos qvantam nobis licuit, et filio et ejus Præceptori ad- fuimus: nec vnqvam favente Deo sumus commissuri, vt in eorum ad- juvandis studiis, qvi ad nos istine venerint, vllum in nobis officium desideremus. Jesus servatur ille noster diu te superstitem et incolumen toti Danico florentissimo Regno conservet. Geneve 17 Avgusti 1584. Magnifica prastantiæ et amplitudini tae deditissimus Theodorus Beza suo et collegarum omnium nomine, Dengang jeg fagbe Farvel til Beza, leverede han mig ogfaa et Bres til D. Niele Hemmingsen med felgende Ubffrift: Eximio Christi servo et doctissimo Theologo Nicolao Hemmingio, symmista et fratri in Christo", Der opholdt fig bengang for Studeringernes Brytb mange delss mænd fra Polen og Tydskland i Genf; men iblandt dem var Carl af Berotin fra Mabren den fornemste; han havde D. Niels Krag fra Dan mark til hovmester; desuden var her følgende danske Adelsmand: Christian Barnefow, Jafob Ulfeld, Bredrene Niels og Erik Kaas, Joer Juel og Sten Bilde. Paa Reifen gjennem Schreis traf vi i Freiburg Petrus Canutius, der, efter hvad man sagde, havde været Jefuiternes overte Skriftefader hos Kejser Cart V. I Zürich besøgte vi Rudolf Gualter, der i sin høje Alder iffe funde fettade fin Stol, famt Lavater og andre lærde Mænd; i Bern aflagde vi Besøg hos Musculus og andre ved Lærdom berømte Mænd. I Brunsvig fegte vi Samtale med den fnarvorne Chemnit'); men da han hørte, at vi tem fra Senf og Heidelberg, vilde han neppe væcbige 06 et Ord. Vi paa vor Side fagde, at vi ikke ansaa ham værdig til at trive 1) Den berømte lutherske Theolog Martin Chemnit, Forfatter af Examen concil. Tridentini.<noinclude><references/></noinclude> gs4pmuhoi0mzezqvq6rydg4t7op2cpg 104 106637 426976 2026-05-31T15:05:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426976 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|374|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>frive fit Navn i vore Rejsebøger, og vi fagde bam ligesaa gjerne Farvel fom ban 05. Efterat være vendt tilbage til Fædrelandet, opholdt jeg mig hos min Fader i to-tre Maaneder. Men just som jeg stod i Begreb med atter at rejse udenlands, navnlig til Frankrig, kom til min Faber paa Vordingborg Slot en Borgmester fra Nürnberg, Joachim Boemer, fom havde været bos Kong Frederik, og havde indrettet det fjenne Springvand, der er at fe paa Kronborg, boilket var forfarbiget i Nürnberg. Kongen havde bevist ham megen Ere og ba ban drog bort, havde han feræret bam en Guldtjæbe og et Bager af purt Guld. Med denne Borgmester fom jeg til Nürnberg, hvor han paa den ære fuldeste Maade gav mig Bolig i fit Sus, og for min Skyld anrettede et prægtigt Gjarbud, bvortil Borgherren, Borgmestrene og nogle af de fornemste Raadmænd vare indbudne. Saa ung jeg var, blev jeg nødt til at modtage Hæderspladsen blandt faa mange udmærkede og eldre Mænd. var tommen til Sæbe reffte Borgmesteren fig og holdt en lang Zale, hvori han udviklede for fine Kolleger og Gjæster Aarsagen til fin Rejse og langvarige Fraværelse hos Kong Ferberif, og endte med at fige, at han baabede, at han ved sin Rejse havde gjort vor Konge særdeles naadig stemt meb Staben Nürnberg, dene erighed og Borgerskab. Da jeg havde tyst til at opholde mig nogen Tid i Altorf, ledsagede Borgmester Bdemer mig berben og anbefalede mig til ben berømte Jurist Subert ifanius, buis bus jeg baabe fit Bolig og oft. Da jeg havde faaet not af bette Steb, begav jeg mig tit Bafel, boor jeg var om Efter aaret og Vinteren. Derpaa vilde jeg rejse til Frankrig; men da jeg i Fasten opholdt mig i Befangon i Burgund, modtog jeg der Bubskabet om min fjære Faberd Deb, og at mine Slagtninge enstede, at jeg fulde fomme hjem for at overtage Bergemaalet for mine Brødre og Softre. Jeg begav mig ba bjem, og efterat mine Eager vare bragte i Drben hjemme og Stiftet var holdt imellem min Stifmoder og os Bern, af hvilke to af mine Softre alt vare gifte, den ene med Anders Dresselberg, den anden med Knud Urne, saa tænkte jeg paa at rejse til Italien. Imidlertid døde min ældste Søster Fru Mette Grubbe, der var gift med Anders Dres felberg, dengang Landsbommer i Sjelaud, og ingen Born bavbe. Paa Grund af hendes Ded nødtes jeg til at udsætte min Rejfe faalange, til jeg betids kunde komme til Foraarsmarkedet i Frankfurt for derfra bekvemmere og bebre at funne rejse meb Rjabmanbene til Italien. April 1587 begav jeg mig da paa Rejsen med egen Bogn og tre af<noinclude><references/></noinclude> 4hsn03i5ogeg29vjgm851heo49asna5 104 106638 426977 2026-05-31T15:05:37Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426977 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|375}}</noinclude>af mine egne efle, efterat jeg fort bavde taget Affeb meb Frænder og Benner, især med min Bært i Kjøbenhavn, min fortrolige Ben, bojlærbe M. Jon Jakobsen Venusin, der dengang var Sognepræst ved Helliggeistes Kirke i Kjøbenhavn. Til ham havde jeg nemlig en sønderlig Fortrolighed, fra den Tid af vi i min første Ungdomstid studerede samtidig i Vittenberg. Han anfaas dengang for den lærbeste af alle Studenterne i Vittenberg paa Grund af den Jabsigt i Mathematik, Theologi og de filofofiffe Fag, som han lagde for Dagen ved Disputationer og Declamationer. Fra mine kjære jemmet tog jeg fed i et latinsk Digt. Da jeg kom til Eybet, fandt jeg ber den tongelige Bogferer and Halberg famt Antonius Battus') og Laurits Stavbo²). Da de ogsaa vilde til Frankrig, bade de om, at de maatte rejse med i min Vogn. Dette tilstod jeg og gav dem fri Befordring til Frankfurt. Der solgte jeg Vogn og Hefte og fik saa meget for dem, som Rejsen havde kostet. Antonius Battus vilde fra Frankfurt rejse til Basel for at studere Medicin, han turde ikke drage til Italien, af Frogt for at hans Penge itte stulbe laa til; ba jeg imidlertid lovede ham 100 Krongylden, gik han ind paa at være min Rejsefælle tilligemed nogle Kjemænd. I vort Setstab havde vi ogfaa den udmærkede Mater Johan von Ach, som dengang var i jeneste bod Hertugen af Florens og senere blev kaldet fra Italien af Keifer Rudolf, som han tjente i Prag. Da vi vare komne til München, og der paa Slottet blev os forevist en fransk kvinde, som havde Haar over hele Ansigtet ligesom paa Hovedet, saa tegnede han hende strax uformærkt i min Rejsebog. Han havde dengang en Tjener ved Navn Peiter Ifaachsen, der senere blev en berømt Maler og i mange Nar tjente vor Kong Christian og debe i Kjobenhavn. (. Grubbe 1) Antonius Battus var Son af en Apotheker i Haderslev af samme Navn (Herholdt og Mansa: Samlinger til Medicinalbist. S. 8-9.) Han studerede i mange Aar ved Kjobenhavns og fremmede Universiteter. I en ndateret Ansegning til Kjøbenhavns Professorer (omtrent fra 1580 eller noget senere) striver han: "Hoc me orare jubet, durum illud necessitatis telum; cgo. enim cum in hac schola præceptore Reverendo Viro Domino M. Erasmo Katholmio, et in patria, prima artium rudimenta degustassem, in Germaniæ scholas mc contuli, ubi jam non sine magnis sumtibus vixi septennium. Nunc igitur ad prima studiorum meorum alvearia recurro". San beder derfor om Understøttelse. (Konfift. Activ, Batten Nr. 187). Den 11te Maj 1588 blev M. Ant. Battus IIaderslebiensis inbffreven ved Universitetet i Padua (Suhms Saml. II. 3 S 7). I Vellings Brevsamling (i Kongl. Bibl.) findes et Brev fra Antonius Battus til D. Jonas Charistus, bat. Neapoli Falstrorum 1601. Jeg formoder da, at han er bleven Apotheker ved Hoffet i Nylisting. 3) Hoffr. har: Claudius Scavonius; men det er en Feil for: Laurentius Claudii (eller Nicolai) Scavonius. Denne Lavrite Klavsen Stavbo blev senere Professor ved Kjobenhavns Uni versitet, og døde som Biskop i Stavanger. Dauffe Mag. [4] II. 4. y v<noinclude><references/></noinclude> lthe6qdi1qn75lhs2ivkq5ofbi64de6 104 106639 426978 2026-05-31T15:05:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426978 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|376|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>(S. Grubbe fortæller derpaa, hvorledes han drog over Augsburg gjennem Tyrol til Padua; og da den stærke Hede her angreb hans Helbred, opholdt han sig i nogen Tid, i Forening med den bolstenske Adelsmand Frederik v. Ahlefeld, ved et Bad i Nærheden af denne By. Da han ber snart kom til Kræfter igjen, begav han fig paa Rejfen til Neapel. Foruden Antonius Battus fra Danmark (Danus) vare nogle preussie Adelemænd og et Bar toefte Kjøbmænd i felge med. Cort Bologna, Loretto c. fl. St. drog de gjennem Kirkestaten til Rom og derfra til Neapel, hvorfra Nejjen atter gif tilbage til Padua ever Bija, Florene og Mailand). Paa denne ib berebte Christian Barnekow, Jakob felb og nogle Tybere sig i Venedig til en Rejse til Jerusalem, og de bab mig om at drage med 1). Jeg havde megen lyst til at benytte mig af den bekvemme Lejlighed, hvis jeg kunde frigjøre mig for det Lefte, jeg havde givet Fre derik v. Ahlefeld, dengang vi opholdt os ved Badet (Therme Dabinina), om at jeg, naar jeg kom tilbage fra min Rejse til Neapel, vilde ledsage ham til Tydskland. Jeg teffte da strar (fra Benedig) til Padua og fore- stillede Frederik den Lejlighed, der tilbød sig for mig, til en Rejse til Jerus falem, og bad mig fritagen for mit Løfte. Han vilde dog paa ingen Maade gaa ind derpaa, men erklærede, at han ikke funde anfe mig for en orde holden Mand, hvis jeg ifte blev ved mit Lefte. Jeg streo da strar til Barnefow og Ulfeld, at de ikke skulde opholde sig efter mig. 3 Maret 1588, da jeg opboldt mig i Padua, rygtebes det, at vor naadigste Konge, K. Frederik den Anden, var død. Tilfældigvis hørte vi paa den Zid en fortalende Jefuit prædike, som begyndte sin Prædiken med at udraabe, at en stor kjætter var død i Norden, og at Gud havde be= friet den katholste Kirke for en af den apoftoliste Stole bitteste Fjender. Han opfordrede derfor Tilhørerne til at taffe Bud: nu da benne mægtige Kjætter var afvejen, vilde alle de frafaldne i Norden nof fnart Bende tils bage til den romerske Kirkes Moderskjød. Dette sagde han med underlige Gjøglerfagter paa Prædikestolen, faa vi ikke kunde afholde od fra Batter. Kristi Himmelfartsdag faa vi den Festlighed, som holdes af Dogen og Raabet i Benedig, hvorved Dogen trolover fig med havet ved at kaste en Bulbring deri, fom Tegn paa det imaginare Wgteskab: at ligesom hu ftruen er Manden underdanig, saaledes stal Havet ogsaa erkjende Dogen i Benebig fom fin Herre. En underlig Trolovelse og papistisk gtestab, der passer til Papifternes andre urimeligheder. Af den Slags har jeg itte uben Afsky og Sorg fet alt for meget paa denne min italienske Rejse. Sub forlade mig, om jeg har fynbet ved at være en nysgjerrig Tilskuer ved *) Jofr. Ny kirkebit. Saml. III, 664.<noinclude><references/></noinclude> 5k2fox7tf2tyyzdnkpswk5auoy6kvar 104 106640 426979 2026-05-31T15:05:40Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426979 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|377}}</noinclude>ved bine Xfftyeligheder, sem ere sande udsbespottelser. Det er vistnok bedre for et kristent Menneske ikke at se fligt, end at være Tilskuer derved, paa Grund af den mangfoldige Misbrug med Knabejning og anden Overtro, som er forbunden med disse ugudelige og afskyelige Ceremonier. Endelig forlod Ahlefeld og jeg Italien og drog gjennem den trevifante Mart, Forum Julium, fteien og Karatben til Wien i Østerrig. gjorde vi vor Opvartning hos den velbyrdige Herre David von Ungnaden, Kejferlig Majestæts øverste Raad, der altid refiderer i Bien og taldes Overpresident i Ungarn, fordi ban bar Dverepfonet med alle de ungarste Fæstninger paa den tyrkiske Grændse, der ere under Kejserens hejbeb, og al sørge for deres Forsyning med Munition, Leonedémidler og andre Fors nødenheder. Da han erfarebe, at vi vare fra Danmark og Holsten, vifte han es ben allerstørste forekommenhed og Tjenstagtighed. Dan gav os en af fine egne Tjenere med, der fulde lebfage os, hvorhen vi ønskede i Un garn, og faffe of Salvegarder af Bufarer og Soldater. Bi drog de over hertugen af Sulas's befældede Borg Schinten, ved hvilken der ligger en lille By, og overnattede i Raab, en stærk befæstet Stad. Her traf vi tilfældigvis i Bartsbufet Abbeden af S. Martin, Kej ferens Statholder i Ungarn, der kom fra Prag. Da han af vor Fører, David Ungnadend jener, bavde erfaret, hvem vi vare, bad ban od om næste Dag at ledsage ham til hans Borg S. Martin. Vi takkede og gjorde Folge. Han havde 200 Hufarer til Bebakning, og paa halvvejen tom hans egne Husarer ham imøde og optege ham Borgen ligger paa et højt Bjerg og er godt befæstet. Vi kunde derfra se langt ud over den om- liggende vide Slette, og jeg veed ikke, hvor mange Kirker vi saa, der alle vare ødelagte af Tyrkerne med Undtagelse af den i Raab og en anden, der er i Komorn. Vi blev hos den gode, tykke Abbed i to Dage, og han be= værtede os svært, og snakkede, saa godt han kunde, fit Munkelatin med os. Hans Tale var almindelig denne: "I fremmede Studenter ere mig saare velkomne, og 3 funne fe, boilken Fare vi her leve i paa Grund af Tyrken, som er os en slem Nabo; og naar I komme hjem, kunne I sige, at vi Kristne leve daarlig paa dette Sted og ikke vide, naar vi skulle leve eller bo". Der var nemlig dengang næsten daglige tjærmydeler med Torkerne paa Grund af deres hyppige Indfald. Efterat vi endelig havde fagt Farvel til vor gode abbed og tottet ham for hans fæstfrihed, ferte ver Vejviser os unber militær Bedækning til Komorn og ind paa selve Slottet. Kommandanten var en tydsk Adels= mand fra Schlesien af Familien Nostik, en saare vakker og beleven Mand. y 2 Vi.<noinclude><references/></noinclude> aul3mwmr5ouw4ful990dnw57y9x11wn 104 106641 426980 2026-05-31T15:05:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426980 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|378|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Vi overnattede paa Borgen, hvor vi traf en boistenst Soldat, der fordum havde tjent Henrik Rangov som kok og tror gjenkjendtes af Ahlefeld, da vi drog ind paa Borgen. Her blev vi i tre Dage, da det ikke var sikkert at drage videre, paa Grund af Indfald af Tyrkerne, med hvilke Hufarerne baglig havde Sammented. En Dag foreviste hin holstenske kok os et Gravmæle over en Kroater ved Navn Malfet, hvilket var oprettet paa en høj paa den aabne Slette hinsides Floden Waag, der falder i Doncu paa den ene side af Borgen. Stedet laa saaledes, at Tyrkerne i Dmegnen hver Dag kunde se det. Medens vi ber betragtebe Gravmindet og nogle Tyrkehoveber, fom af hin Kroater vare førte derhen og stukne op paa de afstumpede Grene af et udgaaet Tra, gav man fra Borgen af ved et Kanonffud Signal om, at ytterne vare i Fremrykning, forat de, som vare paa Marken, kunde fege Tilflugt til Borgen, og dufarerne gjøre fig rede til at drive Tyrkerne tilbage. Disse vilde nemlig bortføre Kvæget, som var der paa Græsgangene. Vi skyndte os da, saa stærkt vi kunde, tilbage til Broen, der paa Baade og Smaa- fartøjer var slaaet over Floden Waag. Strax som vi vare komne over, begyndte de at afbryde Broen, hvilket kunde se med ringe lejlighed; thi naar man blot tog et Par Baade bort, drev hele Broen tilside, saa ingen kunde komme over. Vi kom, som sagt, sikkert over, inden Broen afbrødes. Da vi vare fomne op paa Borgen, funde vi se Hufarernes Kamp med Tyrkerne. Dengang bine fom tilbage, bragte de tre-fire Tyrkehoveder med sig. Af Frygt for Tyrkerne saa vi os nødte til at blive tre Dage i Ko- morn; men da vor Fører saa, at vi sikkert kunde rejse videre, fik vi en Salvegarde, hvorpaa vi fatte over Baag og rejse derpaa tillands op med Floden indtil en Mil fra Kastellet Neubdusel. Her bleve vi optagne af be Hufarer, som der ventede paa os, og ledsagede til Borgen, hvorpaa vi overnattede i en lille By, der laa foran Borgen. Den næste Dag saa vi, hvad der var at fe i bint nu Raftel, som bengang ferst var umber Op førelse, og spiste hos Kommandanten, en Tyoffer af Familien Steinberg. Han tilbrak os faa mange Gange vor Staal paa Soldatermaner, at vi for føjede os bjem til vort Herberge med en alvorlig Rus af hans ungarske Bin. Derfra reiste vi fittert not, uben Bebretning, til Presburg, hvor vi blev nogle Dage. Blandt andet saa vi i et Stapel et Mindesmærke over S. Stephan, Konge of Ungarn, og hans Son Emmerit. (En Legende em S. Stephans Helligbed meddeled.) Der ligger ogsaa M. Hans Christoffersen fra<noinclude><references/></noinclude> co9d1y6s3e2d9vcldx24miu54d5hka5 104 106642 426981 2026-05-31T15:05:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426981 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|379}}</noinclude>fra Danmark begraven, som døde her'). I min Tid havde han i Vitten- berg en Borgmesterfon fra Presburg til Privatdiscipel, hvem han ledsagede herhen. Da han skulde til at dø, gjorde han følgende Vers over sig selv, hvilket ogsaa læses paa hans Gravmæle: Hic procul a Patria jacet aspectaque parentum, Patria cui calum est, pater ipse Deus. Da vi efter en Maanedstids Rejse i Ungarn vendte tilbage til Wien, aflagde vi Hr. David von Ungnaden vor Eatsigelse for den Bedfager, han havde givet os med paa Vejen, da vi ellers ikke sikkert havde kunnet komme til de Steder i Ungarn, som vi nu havde besøgt. Saalænge vi vare i Wien, omgiffes vi meget venskabeligt med ham, og han fortalte os meget om sit Embede og det besværlige Arbejde, han havde, og at han aabent be- kjendte sig til den evangeliske og reformerede Lære. Eftersom Kejser Rudolf ikke kunde undvære hans Tjeneste, havde han tilladt ham fri Religionsøvelse i hans us. Han fagde, at han havde faact en meget lærd Prædikant, der var anbefalet ham af Jacobus Grynæus, og han fortalte, at denne Præ- bifant længe havde levet i Genf hos den ærværdige Olding og fore Theolog Theodor Brza og dennes beflærde Medarbejdere, og at ban der var bleven saaledes grundfæstet i den rettroende Lære, at han ikke havde taget i Be- tankning flere Gange at bisputere med de artefatholste Jefuiter i Bien, skjønt han havde været nødt til at holde sig inden visse Grændser for ikke at fornærme nogen. Hr. David von Ungnaden fortalte ogsaa, at han selv havde studeret i Bittenberg fammen med nogle danske Ndelsmænd, blandt hvilke han især hovde staaet i fortroligt Forhold til Niels Kaas, som han havde haft til Bordfælle; han sagde, at det allerede dengang var aabenbart, at der vilde blive noget stort ud af denne Mand; han vidste nemlig, at han nu var den danske Konges Kansler. Han berettede ogsaa, at han havde været i Danmark under Kong Frederik og deltaget i den svenske krig, og at han havde været paa Bornholm, bengang Kongens Flaade i en Storm. led Skibbrud og nær var gaaet helt under ved denne D. Paa denne Tid refiderede Wrfchertug Ernst i Wien, og vi faae ogfaa, ved et Taffel bos benne, Wekehertug Watthias, ber ellers refiberede i Lima. Den sidste havde 1387 været i Danmart bos Kong Frederik, ledsaget af Christoffer von Teuffelt og Baronen af Starenberg og nogle andre. bertugen reffte incognito, men ba kongen fik at vide, hvem det var, bevær tede 1) Det er M. Hans Christoffersen Lystander eller Brammenfts, en Broder til den bekjendte Digter og Historieskriver Klavs Lystander.<noinclude><references/></noinclude> 8eyt4dssdhx75v9tytjx4vb2b344zxu 104 106643 426982 2026-05-31T15:05:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426982 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|380|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>tede ham prægtig paa Skanderborg og andensteds. Christoffer von Teuffelt, fom aldrig havde drukket Vin fer, lærte ved den Lejlighed at drikke af Kong Frederik, og han larte det grundig (valde bene didicit). Kongen laante ham 6000 Daler. Denne Christoffer von Teuffelt besøgte os oftere i vort Herberge i Wien og indbød os til fig, og han forærede enhver af os en esterrigt Besse, der var overordentlig funftig forarbejdet. Forend vi rejste bort, indbod hr. von Ungnad ob til et Gjestebud og beværtede os prægtig. Blandt Gjæsterne var Greven af Hamdecken, Carl von Zerotin fra Mähren, som var sammen med mig i Genf, ligeledes Blasius von Grispach fra Behmen, der havde været min Borbfælle i Basel, Christoffer v. Traffelt og Baronen af Starenberg, der havde været i Dans mark, samt nogle andre. Der blev drukket tæt, og Christoffer von Teuffelt overgik alle. Han roste sig af, at han havde lært Kunsten af Kong Fre- derik i Danmark, og paa Kongens Belgaaenbe tomte ban en ftor Pokal, ibet han lagde til, at for en faaban Konge vilbe ban be, og ban vilde vise sig som en aderêmand mod enhver, der fom fra Danmark, om det faa fun var en hund. Blandt anden Samtale, der faldt over Borde, fortalte Hr. von Un- gnad, hvorledes Bønderne i Danmark beværtede deres Gjæster. Engang havde han nemlig i en Landsby ikke langt fra Roskilde ventet paa en Vogn, der fulde fere ham til Kjobenhavn. Da der just blev holdt et Bryllup i Byen, blev han nødt til at træde ind i huset og sætte sig til Bords, efter at Brubgommen eg Bruden vare fomne til Sade. Derpaa kom en Staffer med et stort Fad, som han neppe kunde bære med begge Hænder, og fatte det paa Bordet. Det var fyldt med en Spise, som man faldte Gammel- mad; og strax efter kom der en anden ind med en stor Kande Øl, hvori der stemmede ligefom et lille fib. r. von Ungnads Frue spurgte frax: Min Herre, boab var det for et Dyr, som var i Gammelmadefadet"? Han svarede: Kjære hustru, bet Dyr, der var i Fabet, var af den Slags, fom i en het Maaned kunde bringe ser eller otte knurrende Maver til Tavshed". Derpaa opregnede han alle de Fedevarer, som vare i hint ab, og fortalte, at der desuden blev sat saa mange Retter frem med alleslags Mad, at Bordet neppe kunde rumme dem. Fruen spurte imidlertid, hvad det Skib i den store kande skulde betyde, og hvad det sejlede med. Hun var nemlig ung og nylig gift og meget fjæmtefuld. Hr. von Ungnad fparede, at hint Stib bragte enhver af Bjæsterne faa meget 1, fem enhver fulde drikke, eftersom Raden tom til ham; og ban fagbe, at han havde undret sig meget over midt under den haarde nordiske krig at finde saa megen Mad og Drikke<noinclude><references/></noinclude> 5qehymm6qa9diolmfqua8fvs8h1qfi8 104 106644 426983 2026-05-31T15:05:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426983 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|381}}</noinclude>Dritte endnu i Behold, at man endog havde Levnedsmidler i Doerfledighed, og Bønderne fik ingen Betaling af nogen for Mad og Drikke, men gav det uden Betaling, og det vilde være blevet anset af Bønderne for en stor Stam, om negen havde villet tage Penge for Mad og Drikke. J Værtshusene i jebstederne befalte man tun 4 Stilling for Frokost eller Middagsmad; men 4 Stilling udgjør en Fjerdedel af en Mark dansk, og der gaar 4 Mark paa en Daler. Han sagde i Speg, at Danmart var et Slaraffenland, hvor ber ifær blandt Benderne fpifes meget og beiffes bpgtig. Da Gjæstebudet var tilende, fagde vi arvel til r. von Ungnab, og da vi paa detre fremmede Sted ikke kunde lønne ham for hans Venlighed imod os, lovede vi at bevare hans Belgjerninger imeb es i taknemmelig Erindring. Tilsidst bad han os at hilfe hans gamle Ven Niels Kaas og den lærde Theolog Niels Hemmingsen, med hvem han havde talt nogle Gange i Kjøbenhavn, og hvem han endnu daglig omgikkes med ved hjælp af hans Strifter. Han ønskede os derpaa tytte paa Rejsen, medens vi til Gjen gjald ønskede alt godt over bam. Den følgende Dag forlod Ablefelb og jeg Bien, og gjennem Mähren og en Det af Behmen fom vi til Prag, hvor vi opholbt es en ugesid i denne store og folkerige Stad. Vi saa her nogle Gange Kejser Rudolf, naar han gik til Messen. Han modtog da med egen aand Ansogninger af Supplikanterne og rakte dem derpaa til sin Sekretær eller en anden, som fulgte ham. Det lod til, at han var meget mild og naadig; undnrtiden standsede han og talte venlig med en eller anden, især med Ungarer. Da vi en Dag vilde begive os fra Slottet til vort Herberge, mødte vi tilfældigvis paa Gaden Ahlefelds Broder Hans. Da denne saa sin Broder, blev han ganske forbavset og bilfede ham paa bolstens Bie meb de Ord: Erbe für die rafinde styrtenb Sychen Broder, foilen vir bir bin anden finden etc."¹) Broderen tog ham da med til sit Herberge og drak ham ordentlig til i Anledning af Gjensynet. Da jeg imidlertid vandrede om i Byen med nogle andre Studenter forat bese Kirkerne og andre Steder, mødte Kejferens udmærkede Mathematiker Kepler os paa Baden, og da han af nogle af mine Ledsagere, som han jenbte, erfarede, at jeg var en Dansker, fpurgte ban firar em nge Brabe og om hans komme til Kejferen. Men da jeg fearebe, at jeg ikke vidste noget derom, eftersom jeg itte fom fra Danmark men fra Italien, faa bab han, at jeg vilde bilfe ham, og han spurgte om min Bolig, forat han funde strine til ham og fende mig Brevet til Befor gelfe; men jeg modtog dog intet. Haandskriftets Strivemande er ber beholdt. Fra<noinclude><references/></noinclude> rbot0iv8ybge290ferzne96iv9g9zsd 104 106645 426984 2026-05-31T15:05:48Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426984 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|382|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Fra Prag reifte vi gjennem aufis og Schlesien til Breslau og derfra til Frankfurt ved Oderen, derpaa gjennem Martbrandenburg over Stetin og Stralfund til Rostok, hvor jeg befegte Dovid Chytrue, som nu var en meget gammel Mand. Over Wismar kom vi til Lybek. Der tog jeg Afsked fra Ahlefeld, hvorpaa ban begav fig til helften, mebens jeg rejste lige til Kjøbenhavn med et lybsk Skib. Ved Guds naadige Beskjærmelse fom jeg altsaa tredie Gang lyffelig og vel tilbage til Fædrelandet ved Mittelsbagstid 1589. Jeg befegte ftrar Kandler Niels Kaas og overbragte Hr. David von Ungnads venlige Hilfen, og ba Kandleren berte, at denne levede vel og var i stor Indest hos Kejseren, glædede han sig derover. Jeg tilbød ham strar min Tjeneste i det kongelige Kancelli, eftersom jeg ved Kong Frederiks Brev var forpligtet til at tjene i Stancelliet, naar jeg vendte tilbage fra mine Studeringer, paa Brund af et Kannikedomme i lund, som min afdebe Faber, dengang jeg endnu, var i Bittenberg, havde afstaaet til mig meb Kong Frederiks Samtykke. Efterat have aflagt Ed til Hr. Kansleren, fik jeg en plads i Kancelliet ved Mortensdagstid. Rigens Raad bestod dengang af folgende Medlemmer: Christoffer Balkendorf, Sten Brahe, Jergen Stram, Mandrup Parsberg, hak Ufstand, Anders Bing, Henrik Belov, Azel Gyldenstjerne, Korfits Biffert, Absalon Geje, Jakob Seefeld, Breide Rangor, Chrißen Skeel, Albret Friis og Arild Hvitfeldt, som var Rigens Kansler. Regjeringsraadet bestod af føl= gende Nænd: Kaneler Niels Kaas, Rigêmarst Peder Gyldenstjerne, Rige: admiral Peter Wunk og Jergen Rosenkrande. 3drt fongelige danske Kancelli var dengang følgende Mand: Abfalen Juel, som var everfte Sekreter, Erik Dresselberg, Peber Dreefelberg, Christen Holk, Jakob Trolle, Sten Bilde, Ejler Qvizov, Hans Andersen, en holstenst¹) Abelsmand, Joer Juel, Klavs Bilde, en Broder til Sten, eg Mogens Skram. Den 10be September 1504 aflagbe Underfaatterne i Holften Troskabsrd til Prindsen, Flensborg. Og ba Printsen var mindreaarig, fit ban Alderb dispensation af Steffer Rudolf. Mod Slutningen af 1594 fit hertug Karl af Everig, der var gift med Christine af polften, en Son, til bois Daab i Stokholm b. 5 Februar 1595 vor naabigfte erre og utvalgte Konge Christian IV indbedes fom Fadder. Derhen affendtes da fom Befandt Chriftian Friis, dengang Lens: mand 1) D. e. slesvigst. Ventelig den Hans Andersen, der nævnes i Slesvigfte Provindfialefterretn. III, 258.<noinclude><references/></noinclude> o7zkn3ypktijc98n7tg8gymqv6zxikx 104 106646 426985 2026-05-31T15:05:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426985 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|383}}</noinclude>mand paa Antvorskov Slot. Jeg tilligemed Jakob Rosenkrands, Eske Bilde den yngre og Erik Hardenberg bleve ham medgivne paa Rejsen, og det blev pea vor naadige Hecres Begne os paalagt at yde ham al fyldig Opmærksomhed. Paa Granbfen af Danmark og Sverig bleve vi mobtagne meb mange resbevisninger af Hertug Karls Affendinge, og med Hertugens egne hefte førtes vi af vore Ledfagere til Stokholm. Bore Ledsagete vare Jergen Glau sen til Biby, Hertug Karls Raad, og Oluf Haard, Landshøvding i Smaa- land. Bi rejste gjennem Smaaland over Jonkoping, gjennem Hulvejen, ter gothland, og vi vare ogsaa i Linkoping, hvor der er et Bispesæde, ikke langt fra Badstena Kloster. Derefter vare vi i Nykeping, boor vi overnattede paa Hertug Karis Residensflot Trælle, og endelig tom vi til Stofbolm. halv Mil fra Byen bleve vi paa Hertugens Begne mottagne af Warfallen Anders Lindersen, der kom os imøde med 200 Ryttere. Derefter foregit Gustav Adolfs Daab den Sde Februar med flere Sej. tideligheder. Af Corrige Riges Raab vare nærværende: Dr. Niels Gylden Stjerne, Rigens Dreft; Hr. Erik Sparte, Rigens Kandler; Hr. Gustav Banner, Rigens Marf; Ture Bjelke, Sr. Klas Bjelke og Jorgen Podfe, Mænd, der udmærkede sig erb Lærdom, fter Erfaring og Rejfer i fremmede Lande. I vort Herberge modtog vi oftere Befeg af Grif Sparre, Ture Bjelke og mange andre af delen, faafom Anders Linderfen, Oluf Had og Karl Gyldenstjerne, hvilke alle paa Bertugens Begne beværtede ob ubmartet og over al Maade godt. Hr. Klas Bjelke gjorde et Gjæstebud for os i fit pus og trakterede os prægtig. Han blev bengang anfet for den rigeste Abetsmand i bele Sverig, men fenete opholdt ban fig som ingtning her i Danmark med Kone og Bern, og havde neppe det nedvendigte at leve af. Der var bengang et spændt Forhold mellem hertug Kart og de Rigo- raaber, foun Migets Styrelse var betroet i Kong Sigismunds Fraværrelfe. Hertug Karl mente nemlig, at Rigsstyrelse tilfom ham fom Sverige Riges Arvehertug. Denne vilje førte fiben til, at de udmærkede Mænd Erik Sparre, Ture Bjelke, Gustav Banner og br. Hogenschild Bjelke bleve benrettebe, ba Kong Sigismund efter Nederlaget ved Stangebro blev nødt til at udlevere dem til den forbitrede Sejrherre. Elotshevebemænd i Stetholm: vare dengang Hr. Karl Sture og Axel Rønning, fom pertugen indfatte, efterat have afsat dem, som Kong Sigismund havde beskikket. I otte Dage levede vi hejt i Stokholm, og vi funne ifte notfom rofe den Belvilje og Opmærksomhed, som faavel Hertugen som de øvrige af Adelen paa Danfle Mag. [4] II. 4. 33<noinclude><references/></noinclude> qxvtgfu6w8nalwjiaid47feoflim6jj 104 106647 426986 2026-05-31T15:05:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426986 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|384|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>paa enhver Maade viste os. Karl gav Gesandten Friis en Guldkjede med fit Billede, og enhver af os gav han fit Billede. Endelig sagde vi Farvel til Stckholm, og den ferfte at tilbragte vi paa Slottet Svartfje. Nafte Dag overnattede vi i Strengnas, hvor der er et Bispesæde og hvor Karls¹) pfalziske Hustru ligger begraven med elleve (sic) Børn. Derpaa drog vi gjennem Hertugdømmet Nerike og Hertugdømmet Södermanland til Aarebo. Paa Grund af Vinterens Strenghed maatte vi blive to Dage i høgentorp. Her var Kaders Gubmanbfen, en faare brav Mand, Befalingsmand. han vilde kun nodig lade os rejse videre og for ærede enhver af v6 en heft. I Orebro var Joft Kargel fra Liland Slots- hovedsmand; ogsaa han viste sig som en brav Mand. Her har Hertug Karl en Have, der dog paa Grund af Stedets belejlighed næsten ligger Da vi drog gjennem Timileftoven, overnattede vi i en Landsby, der hedder Boren, og som ligger midt i Skoven. Endelig naaede vi Grændsen mellem Rigerne, hvor vore Ledjagere Jorgen Clausen, Diuf Daard, Knud Kill og Toften Lindersen tog Afsted fra os. Vi overnattebe i Nyserød, en Landsby i Halland, og næste Dag kom vi til Halmstad. Paa hele denne Rejse i Sverig, der varede i fer uger, var det en meget ftreng Frost. De største Seer, Kjær og Elve vare faalebes tilfrośne, at vi ganske sikkert kunde drage over dem. Derfor havde vi en bekvem Vej, og vi tilbagelagde Rejsen i forholdsvis fort Xid. Efterat være komme hjem fandt vi vor naadige Herre og hele effet paa Antvorskov. Den te Juli 1595 efterfulgte jeg Ghriften Holt i hans Embede som øverste Sekretær. Og da den kongelige Kansler Niels Kaas var ded paa ſamme Lid, blev Opsynet med det danske Kancelli overgivet til Mandrup Parsberg som Vicekansler. I det tydske Kancelli var Henrik Ramel Kansler; han efterfulgte Gasper Padlid i bette Embebe. Auguftus Erich fra Dredben var tyoff Sekreter. Den de Juni 196 blev Chriftoffer Valkendorf beftiftet til Rigens Hofmester og Christian Friis til Borreby til Stongens Kansler. Under herres dagen, som holdtes i Kjøbenhavn paa samme Tid, bleve følgende Mænd op- tagne i Rigens Raad: Henrik Ramel, Jorgen Friis, Predbjørn Gyldenftjerne, Arel Brahe, Oluf Rosenspar, Cake Brot og Cbrißten Holk. Den 16be Juni gjorde jeg min naadigste Herre, den udvalgte Kong Christian til Danmark og Norge, min Eb som øverste Sekretar i det danske Kancelli, ir. Kandlerens Nærværelse. Den *) 3 Sosfr. staar urigtig Gustavi. Her menes aabenbart Maria af Bfalt, Karl IX.8 første Gemalinde.<noinclude><references/></noinclude> 7g6epyamfqnxmi271rak3ss3v5gaucc 104 106648 426987 2026-05-31T15:05:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426987 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|385}}</noinclude>Unbet Binds fjerde hefte. Den 29be Nogußt fronebes i Riebenhavn den besbaarne Prinds Chriftian til Konge i Danmark og Norge. Ho. Egl. Majestat modtog blandt andre Lykenskninger ogsaa folgende fra Jon Jakobsen Benusin, en faare lærd Mand og for Tiden den opperste Digter i Danmark: Te Reges inter Danorum nomine Christi Qvi qvartus gavdes qvatuor ista beent: Prosperitas abavi, proavi clementia, fervor Relligiosus avi, mens generosa patris. Kongens Kroning bioaanebes af Administratoren hertug and af Sønderborg, af tre Hertuger af Lyneborg og af to Fyrster af Brandenborg. Samtidig fejrebes Brylluppet mellem hertug Johan Adolf at Holften og Prindsesse Augusta af Danmark. Den 23de Januar 1597 tiltraabte Kongen en Reise til Tybskland og den 26de Januar drog han fra Kolding. I hans Felge var Kandler Christian Friis, Mogens Gøje, Peder Basse, Andreas Sinclair, Jakob Beck og Joachim Balov (Bilouff"). Februar vendte jeg tilbage til Kjøbenhavn med Kancelliet. 3 Warts fom Kongen efter syv Ugere Fraværelse tilbage til Kjeben: havn fra sin tydske Rejse. Den 17de Maj, da Prædikenen var ube, lettebe Kongen Unter fra Kjøbenhavn med de tre Erlogsskibe Raphael, S. Michel og Musten (Made fingen) forat fejle til Bahus og derfra til Aggershus. Den 21de kom kongen til Bahus, og vi laa for Anker i Havnen Karlsund om natten. Om Morgenen kom nogle fattige norske Fistere til Stibet forat tigge Brob. De tilbab ob ea eft af en let Bygning, ber var funden paa en lille , samme Dag som Kongen var kommen hertil, hvilket blev anset for et godt Varsel for den ny Konges Ankomst. De gamle Digtere fortelle fo, at Neptun blev bycket unbre Billedet af en heft. Den 1te Juni venbte Rongen tilbage til sjebrabava. 3 Oktober brog Kongen meb bele offet til 3oiland'); fer hand Afrejse fit jeg Befaling om at udfærdige Breve til nogle delsmænd, som Kongen anmodede om, at de vilde lade deres Døtre indtræde i den ny Dronnings Fruerstue. Følgende abelige Jomfruer bleve dertil udvalgte : Kieftine Kaas, Elifabeth Par, Katharine Pat, Silbeborg Srubbe, legaard. Hvitfeldt, Hildeborg Daa, Rigborg Brockenbus, Binite Gris, Pernille Gyldenstjerne, 1) Brings Udtog (Handl. och Pamina. III, 14) er her urigtig læst: Italien. Intet Under, at Udg. ifte har fundet nogen saaban Rejse omtalt af danske Historieskrivere. 3 z 2<noinclude><references/></noinclude> emk699ub7cnvb46wwe8n3mv6wukez8z 104 106649 426988 2026-05-31T15:05:54Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426988 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|386|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Gyldenstjerne, Berte Friis. Web Kongebrev fik de Befaling til at ind. finde sig i Nykjøbing hos Enkedronning Sofia. Den 21de November holdtes i Haderslev Kongens Bryllup med Anna Katharina of Brandenburg. I dette Aar 1598, den 21 de [Februar] døbtes paa Gottorp den hol- stenske Hertugs Søn, Frederik. Ved Daabshøjtiden vare Kongen og Dron= ningen tilstede. Hr. Kansleren og vi Hoffinder, som vare med kongen, overnattede alle paa Slottet. Den 28de Februar famledes alle Rigsraaderne i Kolding og holdt Naad om de fornske anliggender, i henhold til Kongen af Polens Brgjæringer. Marts rejste Kongen med Dronningen og hele hoffet til Sjæland. Den 12te [April] indbeb Stongen tit fig paa Kronborg Slot, paa det lille Poſtej, nogle foenfe Rigsraader, fem paa den Tid vare i Hel- finger, nemlig Dr. Erit Eparre, hr. Gustav Banner, Hr. Ture Bjelke, Erik Ribbing og Erik Eriksen. Og da denne Dag var Kongens Fødsels: dag, hvilket Erik Sparre først gjorde opmærksom paa, saa tilbragte vi Dagen megen Munterhed, og hvergang Kongens Staal blev drukken, bleve de store kanoner paa Slottet affyrrde. Den følgende Dag ved Mid- dagsmaaltidet hos Hr. Kansleren blev Digteren Sadolin'), som opholdt fig i hans Hus, opfordret til paa staaende Fob at gføre et Berè i Anled. ning af Gaarsdagens hejtidelighed. Jeg gjorde frar ved Borbet, inden Digteren kom med fit, følgende Vers: Illa dies, qvam nos leti celebravimus beri Natalein nostri Principis ac Domini, Fae Deus, ut redeat felix, videantqve nepotes Felices tales sæpe redire dies. Den 4de Maj var Kongen hos Rentemester Enevold Kruse, og vi drak dygtig indt I langt ud paa Natten. Da vi paa Tilbagevejen til Slottet fom til Heijbro, spurgte Kongen om mit Herberge, og da det var i Nær- heden, sagde han firar, at dersom jeg havde Lyft til Besøg, saa vilde ban se mit Herberge og min Bærtinde, og om jeg havde nogle smukke piger. Jeg svarede rar, at jeg bavde en gammel Bartinde, men unge og ude market smutte Piger, og besuden havde jeg en engelff Drif, som man kaldte Rose 1) Mester Hans Jørgensen Sabolin, tidligere Præft i Thoreby paa kaaland, om hvem jeg har meddelt udførligere Oplysninger i mit Strift: Mester Jørgen Jensen Sadolin, Fyns Stifts Reformator og første evangeliste Biskop. S. 101-13.<noinclude><references/></noinclude> 8grhpvgw4ln72qpf6piol9wj9wc7pr7 104 106650 426989 2026-05-31T15:05:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426989 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|387}}</noinclude>Rose de Sole), fom min Bært igaar havde faaet i en storfflaffe paa et engelsk Stib. „Alt dette behager mig vet", sagde Kongen. Jeg sendte da strar min jener afted forat lutke Porten op og fige til Værtinden, at Kongen kom og ønskede, at Værten traz fulde sætte hin Flaske frem. Da Kongen havde fmagt denne Rose de Sole, fagde han: brn er fortræffelig, og det er ikke Brændevin, men den er deftilleret ved Solen; det skaber ikke, om vi drikke lidt friere af den". Han drak mig da et lille Glas til paa min Hildeborgs Belgaaende, og jeg drak faa min Rabo til, og faaledes gif Glasfet rundt mellem os fire. Jeg tog da et andet lille Glas og drak Kongen til, idet jeg udtalte min underdanige Taknemmelighed. Men strax som jeg havbe druffet bet ab, bleo jeg faa berufet, at jeg iffe Funde staa paa mine Ben. Da Joachim Bulov faa det, vilde han lede mig hen til Sengen; men Enden blev, at vi begge to faldt om paa Gulvet. Da Børge Trolle saa, at benne Rose de Sole bavde en saadan Virkning, greb ban hemmelig Flasken og heldte Resten ud paa Gulvet. Da Kongen mærkede, at der ikke var mere i Flasken, slog han alle Vinduerne i Stykker med den. Da han faa git bort fra mig, vilde han se ind til Christian Barnekov, hvis Herberge var i Nærheden, og eftersom Deren var lukket, vilde han frybe ind gjennem Binbuet, men ba han uheldigvis faldt paa hæftet af sin egen Kaarde, fik han et Saar over det højre Øje. Den næste Dag vilde Kongen til Kronborg, men han kom ikke længer end til Bartov, hvor han blev om natten. Joachim Búlov og jeg vare meget syge og nødtes til at blive i Kjøbenhavn under min Værtindes Pleje, som kurerede os med feb, gobt fogt og varm Staat. Da jeg to Dage efter lom til Kongen), fagde han: Du trakterede mig godt, siktet nyt je jeg har faaet"! Dg ban lovede, at han ikke mere skulde drikke af den engelske Drik. Da han siden kom ind i Dronningens Kammer, fagde Dronningen til min Hildeborg, fom stod hos: „Din Sivert har ordentlig trakteret min Herre". Jeg gjorde jo mange Undskyldninger og fagde, at Kongen burde være gaaet i fin Seng, ligefom jeg og Joachim Búlov gjorde. Den 21be Maj ankom til Kjøbenhavn Hertug Karls Kammerherre, Christoffer von Zipherobe. Den ¹) Hedder nu i Destillerebøger som i daglig Tale Rossolis", bemarfer Nyerup, Iris og Sebe 1800 II, 108. 3) Maoffe i Anledning af fin Forlening med Defanatet i Roskilde Kapitel. Forleningsbrevet er nemlig netop udstedt den Ste Maj 1598 (Sjælandste Registre Nr. 14, Fol. 156). Ved denne Forlening blev Sivert Grubbe en af Universitetets Konservatorer.<noinclude><references/></noinclude> kettrpm8ykcirgx5kxmotp03m9bjcov 104 106651 426990 2026-05-31T15:05:57Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426990 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|388|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Den 22be spiste jeg hos Kansleren i Selskab med Kongen og Adrian Namischi, der var Senbebub fra Standerne i Polen. Den 1ste Juni red Kongen og Andreas Sinclair omlap fra Frederiks: borg til Kjøbenhavn. Kongen gik af med Sejren. Han red paa en lille Norbagge, som nylig var femmen bid, og han tom a Time for Sinclair, der red paa sin bedste Heft, som han holdt i en høj Pris. Samme Dag gjorde Christoffer Valkendorf et prægtigt Gjæstebub for Kongen. Denne lod siden hin Norbagge afmale; Billedet findes i Kongene Kabinet paa Kjøbenhavns Slot og er forsynet med en latins Indskrift paa Vers (com anford). I denne Maaned døde i Kjøbenhavn Hans Brahe, en yngling, til hvem der knyttedes ftore Ferhaabninger, og som med megen Berømmelſe havde anvendt sine Ungdomsaar paa Studeringer. I Padua var han Raad (consiliarius) i den inbike Nation. Den 12te Juli tiltraabte Stongen en Sørejse til Bahus med to Stibe. Paa Raphael var Kongen tilligemed band Brødre, Ulrik og hans, famt Hertug Magnus, en Brober til Dronningen. Af adelige poffolk vare vi forresten paa Slibet følgende: Hrurit Goje, Marstal, Sivert Grubbe og Iver Friis, Sekretærer, Hans Bulov („Bilouff"), Kjøgemefter, Alexander Papenheim, Peder Basse, Joachim Bálov, Mogens Beje, Jens Sparre, „Fiftrump" Ulfeld), Herluf Daa og Hofgreven. Paa Stibet Raphael var Berge Trolle, som var Kaptein, Erik Urne, Balser Fuchs og Matthis Bus lov. Paa Tilbagevejen fra Babus, i havnen Karlssund, forlod Hertug Hand os tilligemed Alexander Papenheim og Jens Sparre, for paa et hollands Stib at rejse til Frankrig. Nor Konge begav fig berimod til Aggershus. bette Xar 1598, den 9de Avguft, blev jeg i Dronningens Kabinet paa Kjøbenhavns Etot trolovet neb min elftebe hilbeborg Grubbe, i Kongens, Dronningen og bertug Ulriks Nærværelse. Paa Kongens Vegne, der havde meglet benne Forbindelfe, forte Dr Kandler Chr. Friis Ordet til mine tjære Evigerforældre, Knud Grubbe og Fru Mette Ulfötand. D9 faaledes blev vor Forbindelfe da fluttet i Guds Navn. Paa min Side havde jeg, foruden Kongen, Hofmefter Chriftoffer Balkendorf, Hr. Kandleren, Niels Gyldenstjerne, Sivert Bed, Jakob Rosenkrands og nogle andre. Paa min kjærestes Forældres Side vare Rigsraad Eske Bret, Eske Bilbe den aldre, Befalingsmanden paa Kjobenhavns Slot Karl Bryse og nogle andre. Kongens ) Formodentlig Korfite Utfeld til Bavelse.<noinclude><references/></noinclude> fcwugi4qc2tdyd1goo7ik0db1ojb1du 104 106652 426991 2026-05-31T15:05:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426991 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|389}}</noinclude>Kongens Søreife. Npril 1599 tiltraabte Kongen en Rejse til Norges yderste Egne, lige til Kildin og Olenia"), med foo af de største Slibe: Bictor, Gideon, Josaphat, Raphael, S. Michel, Sector, Duffven, Pappegøjen. Paa Sfibet Bictor var Kongen, som vilde falbes Rapteja" og under Livsstraf forbød nogen at kalde ham anderledes. Hertug Ulrik, som faldtes Mat Uleit og iffe anderledes, Henning Gøje, Sivert Grubbe, No- gens Ulfeld Vicekaptein, Hans Bulov Kjegemester, Albret Steel, Joachim Bilov, Jergen Kaas, Joer Friis, Markus Pens, Knud Golbenstjerne Xrelsen, Dr. Hafenbart Medicus, Jonas Charistus Jur. Doct., M. Unders Bentsen Hofprækt, Michel Nep Stipper paa Victor, Amon Stormand og vor yose Tolk Borkhart. Paa Stibet Gibeon var Admiral Borge Trolle Kaptein og Jergen Urne Vicekaptejn. Paa Josaphat var Alexander Durham Kaptein og Hen: ning Balftrup Vicekaptein. Paa Raphael var Herluf Daa Kaptein. Paal S. Michel Kjeld Baad (,,Bode"). Paa Hector var Peder Vielle Kaptejn. Paa Duffoen N. Paa Vappegøjen N. I Guds Navn. April. 17. Gif Kongen i Kjøbenhavn ombord paa Skibet Victor, og ved Middagstid lettede Skibet Anker. Om Natten laa vi for Anker ved Hven. 18. Omtrent Kl. 10 om Formiddagen kom vi til Kronborg. Vi gik da iland og blev et par Timer paa Slottet, hvor vi efterlod Kansleren. Kl. 2 om Eftermiddagen flat vi atter i Coen. Omtrent 19. Tidlig om Morgenen saa vi Varbjerg. Vi hørte en Prædiken over Pfal. 107. Vi saa Den Molsund, Karlsund og Marstrand. Kl. 6 vare vi lige ud for Skagen. Med gunstig Vind fejlede vi ad leffersen til. Omtrent St. 3 om Morgenen faa vi Tringelen, tre Rjelbe, under boilke havnen Mardo er. 1. Eftermiddag kom vi for en starf Kaling til Fleffersen, hvor vi traf vore andre Stibe. Sele denne Dag maatte vi ligge for Mobvind ved Flekkerøen. Det blev alle under Livskraf forbudt at falde Kongen andet end,,Kapteinen". Og her nævntes Varoen som det Sted, hvor alle Skibene skulde indfinde fig, om de maaffe fulde blive filte ab paa Reifen. ¹) Charisius's Rejseberetning talbes Stedet: Oltin. 22.<noinclude><references/></noinclude> h4i92mfq926gkg6uzmu7vg2vur9now4 104 106653 426992 2026-05-31T15:06:00Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426992 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|390|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>1. 22. Da vi havde hørt en Prædiken og spist til Middag, satte v Eftermiddag Sejl til, og fejlede ud ad det samme vestlige Bob, som vi vare komme ind ad. Victor gik i Spidsen og alle de andre Skibe fulgte. Strax ved udsejlingen medte Østersfangeren Lavrits Friis os. Krydsning vanbt vi endelig tre Mile frem. Lindesnæs. Wi krydsede i rum Se hele Dagen og kom dog kun ud for Gideon saa vi ikke idag; de øvrige Skibe fulgte os. 21. KL. 6 om Morgenen passerebe vi hittersen og Seleen, ved Middagstid Lifter og Ingerøen, derpaa „Nyd fielcken" 1). Vi saa Karmsund (,,Gammersund"), hvorad man fejler ind til Stavanger. I denne Egn er ogsaa Stadenæs og havnen Brock. Kl. 6 om Eftermiddagen faa vi først Gideon ved Øen Udskjær. En Turteldue satte sig tre eller fire Gange paa vort Skib. 25. Da vi om Morgenen vare 3-4 Mil ud for Bergen, begyndte et heftigt Regnskyl, som dog holdt op ved Middagstid. I disse Dage mindskete vi Sejl, da de andre Stibe ikke kunde felge os, og idag. tabte vi landet af Sigte. 26. Hele Natten sejlede vi for vort mindre Sejt Blinden", paa Grund af de andre Stibes Langfomhed. Idag vare vi ut fer Sundmer, Mersen, Gidste. Fer Middag havde det regnet, men senere klarede det op. Henimod Aften vare vi ud for Trondhjems Fjord. Gideon gav Signal ved at affore en Kanon; tipperen mente, at man derved vilde advare 06, at vi vare for nær ved Land, hvilket han ikke rigtig kunde afgjøre, da Luften var diset; vi forandrede da Kursen noget. 3 Begyndelsen troebe vi, men med Urette, at de ved hint Skud gav tilkjende, at der var død negen ombord, som de fænkede i havet. Samme Dag faldt en af vore Matroser fra Stormaften ned i Kabnéfen; han kom fig dog efter nogle Dages Forløb. Bed Solnedgang begyndte en stærk Nordenvind at blæse op, som drev os mange Mile af vor Kurs. Paa denne Zid havde vi ingen Nat. 27. Luften var flar, men der blæste en stærk Kuling af Nord. Vi holdt os dog ikke desto mindre i ret Kurs. Vi hørte en Prædiken over Pfal. 23. Bed Middagstid vare vi ud for Nummedal og Drefos. Solnedgang blæste det endnu ftærkere op fra Nord, og vi bleve drevne mange Mile af vor Kurs. 28. 3dag blæste den samme Bind med lige heftighed og drev vỗ, som vi antog, henved 30 Mile af vor Kurs. Da Stormen Kl. 12 om Natten 1) Hvor jeg ifte med Bished fjendte den rette Skrivemaade af forekommende norske Lokaliteter, har jeg uforandret beholdt Haandskrifters.<noinclude><references/></noinclude> rf7d9n0ipar5h6p6tm992yuqxufz2t6 104 106654 426993 2026-05-31T15:06:02Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426993 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|391}}</noinclude>Ratten steg enbmece, streg vi alle Sejt med Undtagelfe af et trerebet Stor- fejl. bag var Wat Ulrik en god Ligger (unus bonas jacens). Jorgen Kaas var ogfaa en meget god Ligger i flere Dage. Efter at vi vare tomne binfibes Trondhjems Fjord, faa vi Solen bele Degnet med Undtagelse af en Timestid mellem kl. 11 og 12. Det strænge Bejr holdt stadig ved og finkede vor Rejse. Paa Grund af den stærke Storm funde vi ingen Prædiken bere. 30. Den rafende Nordenstorm holdt endnu ved, først henimod Natten begyndte den at fille libt af, og Vinden gik lidt mere om i Best. Maj. 1. Bejret bedagebe fig betydelig, hvorved vi befandt os meget vel; men endnu vare vi ikke komne i ret Kurs, "aff und tho for vore Schonfar Seil". Luften var flar, og Binden sydlig, en temmelig god Streckeber". Web Nadvertib faa vi en stor val, fom paa Roggen var befat med Stjæl fisk og Østers. Sfipperen mente, at vi vare ub for Den Rest, hvor va lerne altid holde fig, paa Grund af de mange gift, som finded der. Her er et fort avfvælg, hvorigjennem Jorden træffer Bandet til fig, naar ben trænger til Næring, og atter til bestemte Tider udsteder det, naar dens Ind volde ere belt fyldte. peraf opftaar en Malstrom. Saabanne Havfoælg findes egfaa andraftedd paa bekvemme Steber, hvor den forsynlige Natur har forget derfor. 3. Vejret var endnu klart, men Vinden gik i Nord og bragte saa stærk en Kulbe fom bod os veb Wibvinter. Bor Præft fagde i en Tate, fom Kaptejnen dog ikke hørte, at vi ifte vare rigtig floge, at vi forlod den gode Karstid forat flakke om i disse kolde og avenlige Egne. Det samme Plagede vor jegemefter, Hans Bálov, over, og roste Præsten, at han havde prabitet meget godt og ramt Sommet paa Hovedet. Jdag vare vi vel en 30 Wile ud for Lofoten. Mod Aften kom Berge Trolle over til os i fin Baab og bragte Kapteinen nogle Østers. 4. Vinden var endnu i det samme nordlige hjørne; vi fejlede derfor ofter paa forat faa Land i Sigte, at vi kunde anstille Beregning om, hvor vi vare. Bi hørte en Præbiten over Johannes om en liden Stund". Efter Prædiken blev der holdt Standret over nogle Delintventer, der havde gjort fig folbige i at fpife unber Præbiken, og de bleve dømte til at miste en Maanede Hyre; blandt diese var leit af Holsten, Joer Friis, Jergen Kaas Danfte Mag. [4] II. 4. 2 æ<noinclude><references/></noinclude> nishhx0qpz21w49mg8w5xtkch3h1ue8 104 106655 426994 2026-05-31T15:06:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426994 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|392|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Kaas og Markus Pens. Solen gik ned i Nordvest, og stod strax efter op i Nordost. I disse Egne er der nemlig paa denne id ingen Wat, 5. Binden blev i det samme hjørne og vi fortsatte uforandret vor Kurs. Himlen var flar og ren, men det blæste lidt stærkere end igaar. Kl. 3 om Eftermiddagen saa vi Land; nogle formodede, at vi vare ud for Trondhjems Fjord, andre at vi vare 6 Mile fra Den Røst. Vi satte da atter Kursen i Best. Henning Geje kom meget beftjantet op af Kapteinens Kabyt. Idag var Gideon nær tørnet sammen med vort Stib Victor. Endelig faa vi Torrebatten. 6. Om Formiddagen blæste det meget libt, og Himlen var overs ordentlig klar, hvorover vi glædede os meget. Vi hørte en Prædiken over Joh. 16. om den Helligaands Udsendelse. Tilligemed Kapteinen var jeg ombord i Gideon og Josaphat; Kl. 12 kom vi tilbage til vort Skib. Det var da fuldkomment avblik. Idag kunde vi atter feette ret Kurs, efterat viini Dage havde krybset omkring uden at vide hoor. Vinden var Nordnordost. Jeg var i Gapernaum" (Raptejnené Kabyt) og tabte mine Penge (i Spil). Vi vedblev med den samme Kurs, eg Binden var god. For- resten var det diset i Bejret med stadig Regn. Jeg var indbudt til Aften af Kapteinen i „Gapernaum". 9. Bi blev fremdeles i ret Kurs, og vor Slipper mente, at vi idag vare 50 Mile fra Barbus. I diefe Dage sejlede vi forbi Salten, Senjen, Anbenas, Tromso. 10. Binden var meget gunstig, og vi sejlede forbi Ben Loppen og Loppekalon. Her begynder Finmarken, som herer under Varhus Len. Loppefunden her beboes af Finner, der alle ere Fiskere. Man har intet andet her end negne Sten og Bjelde. Beboerne have en Kirke (templum), som de kalde „Fandens Badstue". Den er nemlig paa den ene Side ganske sort af den bestandige Røg, som udstrømmer fra det nærliggende Bjerg. Gideon var idag i for Fave mellem klipperne. 11. Da Solen brød gjennem Taagen, og det til vor store Glæde blev klart Veir, fatte vi Kurs i Nordnordost og saa atter det Land, som vi igaar havde tabt af Syne paa Grund af Taagen. Vi hørte en Præ- diken over det Steb af Job. (: Jakobs) Brev: X fuldkommen Gave kommer ned fra Lysets Fader. Omtrent Kl. 10 om aftenen hørtes tre Kanonstub fra Gibeon til Tegn paa, at en deb var kaftet overbord. Hele Ratten spillede ni Kort, og det var faa flatt som om Dagen; thi i biofe Egne gaar Colen itfe neb lige til Jacobi Dag, b. 24be Juli. 12.<noinclude><references/></noinclude> iwmviutt929gcn5j260oc8m31rdl652 104 106656 426995 2026-05-31T15:06:05Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426995 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|393}}</noinclude>$93 12. Bi fejlebe om Nordkap, paa hvis Top et Kompas et indhugget i Fjeldet. Dette Bjerg anses for det yderste Punkt imod Nord. Derpaa fom vi benab Nordfyn til, hvor der er en Fiskevær. Ved Middagstid fik vi Modvind. kalder Haffkielling". , Stjershat, og der er et Vi saa der Fiske, som man med alle vore Skibe, und 8 om Norgenen. Her traf Hvad der var i Skibene 14. For god Webber kom vi endelig tagen Pappegejen, til Baro Havn omtrent vi to engelske Skibe, som strar overgav sig. blev erklæret for god Prise. Web Jabseilingen faa vi det uble Fort og en Trækirke, som vor Barber ansaa for et Rensdyr. Der er en By, hvis Suse bestaa af underjordiske Huler, elendige Fiskerhytter. Præften, der fvarer til Stedet, er et uvidende Asen, som jeg tjenbte fra Kjøbenhavn af, da han havde været Famulus hos Dr. Anders Krag. Senere blev han relegeret fra Universitetet; nu gjelder han for en fortræffelig Praft her; men Til hørerne ere som Præften. San besidder ftor Nutoritet bos diese Kvæg bevrber (bestia). Han sagde til mig, at han intettede hellere vilde være end ber, og han takkede Professorerne i Kjøbenhavn for, at de havde tele geret ham fra Universitetet. I Kirken ligger Henning Falster og Mads Eleet begravede; de have været Befalingsmænd over dette fort. Der ligger ogfaa Knud Ulfeld begravet, som havde fornærmet fin Fader, Jakob Ulfeld til Belde, og som dede her, da han var paa Rejsen til Rusland. Han var en Broder til Mogens Ulfeld, der var Vicekaptejn paa vort Skib. En af Mandskabet paa Gideon dede her og fordides i Kirken. Medene vi faa ber for Anker, indbed Generalkaptein Chriftian Fre deriksen alle de andre Kaptejner til fig. Medens be fab ved Borbet, fie Skotten Kaptein Durham et heftigt Engdomsanfald. Vor Læge erklærebe, at det var en Paralyfe. Han blev baaret hen i Præftens Hytte, hvor vi ogfas efterlod ham. Folk her leve udelukkende af Fiskeri. Den ufrugtbare Jord yder dem Fun fer Band og udle Boliger. Vi saa den Maabe, bvorpaa be bære fig ad med at fange og tørre Fiff. 15.) Benimod 1. 7 om aftenen forlod vi Den Baro, men ba Binden var imob, maatte vi gjere nogle Elag for at komme ud. Kapteinen havde faaet at vide, at be laa to engelste etibe i havnen Elenia, vi rettede derfor ver Kurs berhen, men vi manglede Lobfer, der vare kjendte med Farvandet i disse Gane. 16. 1) Höffr. staar: 16, hvilket maa være feil. α 2<noinclude><references/></noinclude> sh516exzxkagtyj79xbns46jf6eod8z 104 106657 426996 2026-05-31T15:06:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426996 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|394|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>16) Bejret var flart, men luften meget kolb; Vinden var veſt: sydvest Omtrent 1. 6 om Morgenen vare vi ub for Stangens. Her var der nogle kjøbenhavnske Skibe, fra hvilke nogle banke Mænd kom til 06 og lagede over den Uret, Englænderne tilføjede dem, bet de med Magt og væbnet Haand havde frataget dem nogle Baade fulde af gift. Web Middagstid tog vi i havnen Dibin et engelft etib faldet Purchins. Det fneede og baglede paa denne Zib. KL. 9 om Eftermiddagen sejlede vi forbi Den Kilbin; paa Stranden faa vi nogle Rener og nogle Finnehytter. Wi fandt ingen engelske Skibe her, som vi havde ventet. Idag udregnede Kap- tejnen med Skipperen, at vi fra Kronborg til Kildin havde tilbagelagt 520 norste Wife i lige Linie. Omtrent Kl. 8 om aftenen støbte vi ved Judsejlingen til Havnen Olenia paa et jult Skjær, paa hvilket Stibet blev staaende og Kjølen led Skade i en Strækning af ni Alen. Ved Bølgeslagets stærke Tilbagegang blev vi imidlertid atter flot og frelsted faaledes ved Guds Beffjærmelse fra den overhængende Fare. Siden maatte vi bestandig holde Pumperne gaaende, da Skibet tog Vand ind. Her fangede vi to engelske Skibe, som havde søgt Tilflugt blandt Stjærene og faaledes nær vare blevne Narfag til ver Undergang. Angrebet paa det første af Stibene foretages af vor Kaptejn, Christian Frederiksen, Albert Steel, Martus Pens, jeg og vor Lage Dr. Hafenbarb. Dette Slib heb Charitas, og dets Ejer eller Kapteja var Eng. Lænderen Millum Teel, der ftrar blev ført som Fange til vort Stib. Paa dette Stib blev Albert Steel gjort til Kaptein; paa det andet og mindre, fom Kapteinen kalbte Lilleperten, blev Erif Urne udnævnt til Kapteja. Medens vi laa í Havnen Dlenia, kom en rusfiff Befalingsmand, som de kaldte Sylvanisch", meb ti andre velklædte Russer. Denne Befalings- mand overbragte vor Kaptein fine Saver, nemlig en meget god Stinke og et stort Brøb af en ubmærket Smag, og eftersom han havde hørt, at Kap- teinen havde lidt Skibbrud, vilde han gjerne være ham til Tjeneste med hvad han kunde. Kapteinen takkede ham og hans Ledsagere, og lod dem bevarte faalebes paa Slibet, at de kom fra Borde som Svin og Bæster. Den 17. Maj, som var Ghrifti Himmelfartsdag, sejlede vi 1. 6 om Eftermiddagen ud af havnen Elenia, og ftyrede vor Kurs henimed Kilbin. Men da vi havde en lidet gunstig Sidevind, vare vi nær drevne paa to skjulte Stjær, som kun kumbe kjendes derpaa, at Belgerne bred sig over dem... Bi vare i den største Fare og faa den visse Undergang for inene; ment ved 1) I Softr. ftaar: 17; at dette er urigtigt, fremgaar baade of Chariflus's Dagbog og af det følgende.<noinclude><references/></noinclude> rx4s80tmiu2eh19j12nyk4drhw09rsf 104 106658 426997 2026-05-31T15:06:08Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426997 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|395}}</noinclude>ved Gubs Bestjærmelse, og derved at vi itide fandt paa Raab, flap vi heldigvis. Imidlertid maatte vi tog afflaa fra at fejle til Kilbin, berimod. fegte vi ind i en ny havn, Dibin, der blev od vist af be fangne Engelflmænd, som vi havde omborb, ba den ellers er mindre bekjendt. Medens vi laa faa trygt i benne pavn, git Kapteinen iland, og vi maatte beftige et højt Bjerg, førend vi kunde komme til Russernes Hytter. Dette Steds Befalings- mand beværtebe os med Oft og Smer lavet af Rensbyemalt, og han gav os en Drik, som de falde Qvas, brygget af Vand og Mel. Vi saa en russist Tvekamp og Kapteinen tastede Dalere i Grams, om hvilke de kjem pede nøgne og uden Vaaben med Legemerne indsmurte i Fidt. Vi samlede paa dette Bjerg nogle Urter, fom Engelffmændene falbe Orpin, Rormændene Stubberob, et fortræffeligt Middel mob tjerbug og meget almindelig paa. disse Steder. Bor Kaptein brugte Blabene af benne Plante fom Salat. Der fandtes ogfaa Sneglebufe af forskjellig Farve og vidunderlig tjenhed. Den 19. Maj lettede vi Anker fra Dibin og fejlede til Kildin, og fra den følgende Dag og indtil den 26de blev Gideon repareret, efter at Stytjet og Provianten var udlodfet af Stibet. For of naaebe Kilbin, nødtes vi til med vort havarerebe Stib at foge ind i en ubekjendt avn, fom Kapteinen til re for Mat Ulrik kaldte Jomfruhavnen. Web Den Kilbin fandt vi alle vore etibe med Undtagelse af Josaphat. Webend Stibet repa- reredes, var jeg nogle Gange med Dr. Jonas oppe paa Zoppen af et Bjerg, og vi faa bvibe Rave. Deane har ogfaa Bjørne og nogle fugle, fom faldes Ropper; de findes i ftor Mængde eg ere libet sy. Der vorer i Mængde Lovefod, Pirula, Myritus, Tubbebær og Krakkebær, ligelebes Orpin eller Caratias. Vi fandt ogsaa i havet Urten Alcionia, hvis Blomster og Blade sidde fast paa Etenene. Vi samlebe paa Stranden Stene af forskjellig Masse og farve, smult titslebne af Belgerne, faa nogle vare fuldkommen runde og andre aflange. Nogle syntes at være af en Slags Marmor, hvoraf vi sluttede, at der i denne Egn maatte findes Marmor og lignende Stenarter. Vi vifte vor Kaptejn Chriftian Frederiksen disse Stene, som han betragtede med Beundring. Vi gik saaledes ikke saa meget for at finde Urter (herbatum) som for at finde Stene (lapidatum) paa denne . Den Kildin er frugtbarere end be evrige omliggende Ber; den foder om Sommeren nogle hundrede Rener, foruden en stor Mængde Bjørne og Kæve. Om Sommeren bebors ben af inner eller Papper, der talbes Fjeldfinner, fordi de om Vinteren opholde sig mellem Fjeldene, og naar de forlabe Den, tage de deres Rener med sig, og vende atter tilbage om Sommeren paa Grund af giffefangen. De giffe, som findes her, kalde vi Stoffist, og de fangeb i<noinclude><references/></noinclude> eu5ythfvikk7xn0r7simsg60xhazexy 104 106659 426998 2026-05-31T15:06:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426998 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|396|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>$96 i faa utrolig for en Mængde, at man fan jebe dem meget billigt; hundrede Fiske, som udgjøre tre eller fire Tender, koste ikke mere end fire Daler. Medens vi opholdt os ber, var der fammesteds Kjøbmænd fra Flensborg, som i otte til ti Dage ladede deres Stibe faa fulde, at de ikke kunde føre Denne har en Langbe af to norske Mil, og er fire Milf Oms Frebé. Den hæver sig meget højt over havet; paa dens overste Top ud imod Havet oprejfte Dr. Jonas og jeg en Barde af Sten, fom vi siden længe kunde se, da vi sejlede bort. Blandt Finnerne her var der en Gan- fin, fom for Betaling vilde fige Hans Lindenov, hvorledes det stod til i Kjøbenhavn; men vi kom saa hurtigt afsted, at Finnen endnu ikke var bleven færdig med fine Forberedelser. Omtrent to Mil fra Kildin ligger paa aft- landet Byen Malmis ved en for Elv, der falder havet ub for Kildin. Denne By kaldtes ellers i gamle Dage Kola efter et fort og højt Bjerg, som adskiller Norge fra Rusland. Og denne By Kola, der ligger ved Foden af Bjerget, herte for ifte faa meget lang Tid fiden til Norge, men ved de danske og norfte Befalingsmænds Forfømmelighed have Russerne bemægtiget sig denne Egn, hvorpaa de have forandret Navnet til Malmis. 26. Maj. Efter Nadvertid, omtrent Kl. 7, begyndte vi i Guds Navn igjen vor Sejlads, og storede fra Kilbin mod Varhus. Vi sejlede ud af Havnen paa den østre Side af Ben, og vi kunde længe se den Strapyramide, som Dr. Jonas og jeg havde rejſt. 27. Pindfefesten højtideligbelbt vi paa vort Stib mellem Kilbin og Varhus. Det var en mørk og meget kold Dag, og Vinden var imod. De fleste af os led af Søsyge og spiste intet. Kapteinen holdt sig i Ro i fin Kabyt. 28. Var det vel klar Luft, men meget koldt, og Vinden var endnu i det samme hjørne, saa vi ikke naaebe videre end ud for Stangenæs. 29. Maj. Om Morgenen tidlig naaede vi til Varhus, hvor vi tog et hollandsk Skib, der tilhørte Marcus Fengler. En hollandsk Skipper, som ved et Tilfælde blev ihjelskudt, begravedes her. En af vore Skibspræster, Hr. Niels, fulde efter Kapteinens Befaling forrette Begravelsen, og da han var dygtig beskjænket, brugte han ikke mange Ord. an fagbe nemlig: vor han er febt, bet veeb jeg itte, lige faa lidt fom boem ber er bans Forældre, hvorledes han har levet, er mig heller ikke bekjendt; derimod veed jeg til Punkt og Prikke, hvorledes han er ded; men da andre jo ogfaa vide god Besked dermed, saa behøver jeg ikke at udbrede mig vidtløftig der= om, og derfor flutter jeg hermed min Tale". Da vi gif i Land, var Kap tejnen og Mat Ulrik i vor Baab; ver Etipper, som styrebr, ferte os ind<noinclude><references/></noinclude> gcaw6utt4txoc87lyac0isuxdnzs0gy 104 106660 426999 2026-05-31T15:06:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 426999 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|397}}</noinclude>Andet Bindo fjerde Hefte. i en snæver haen, og ba ben iffe havde noget eget Navn, Palbte Kapteinen den „Soffenhaffa". 30. Forblev vi i Fortet og ordnede vore Sager og indtog Proviant for ben forestaaende Rejse. Paa de opbragte Stibe blev Joachim Bálov, Erif Urne og Henning Balstrup fatte til Kapteiner. To fmaa engelle Stibe lob Kapteinen fare og tillod bem at fejle hjem med alle de fangme Sefolt. Paa Den Bare vorer en Urt, som Beboerne falbe Brisgræs, og fom ogsaa er gavnlig med Stjørbug; den anses for at være en Art af Numularia. Der paa Den var en Ganfin ved Navn Tuickvas; om ham fortalte Befalingsmanden der paa Stedet, Hans Olsen, mig, at han havde fagt, at vor Kaptejn var i ftor Livsfare med fit Skib, men at han dog paa. den og den Dag bilbe tomme ufkabt tilbage, hvilket ogfaa indtraf. Denne Zuidoos gav mig en af fine Senner, som var en Dverg af et forunderligt Ydre; men Moderen vilde ikke af med ham. Denne Dag var meget som vi ikke havde haft nogen paa bele vor Rejse. Det markebe, at Barmen overgit Kulden i disse Egne. tre Kanonskud fra Hector til Tegn paa, at en død Det var Højbaadsmanden. merlig, faaledes fom var første Gang vi Mod Aften hørte vi var kastet overbord. Juni. 1. Kl. 6 om Morgenen vare vi ud for kyn og om aftenen ved Nordkap, fom anfes for bet nordligste Punft paa Jorben. 2. Vi havde en gunstig østlig Vind, og Luften var klar; men vi kunde dog ikke se Land paa Grund af en tyk Luft, der holdt sig ved Landet, hvilken Normændene kalde Dysmer. Kl. 9 om Aftenen saa vi Tromsø og Sonderfolen, hvor Tromse Fogderi (provincia) ender. Hele Natten havde vi Modvind, men veb Daggry blev den gunstig, senere blev det Stille. Vi hørte en Prædiken over Joh. 3 om Menneskets Gjenfobelfe. Tre af vore golf begyndte at blive foge. om Eftermiddagen blæste en stærk Norbnordost op; benimod Natten medte vi et Skib fra Haderslev; vi vare da ud for Sirven. Vi drak muntert i Kapteinens Kabpt. Luften var mort hele Dagen med tykke Skyer, saa vi ifte funbe fe andre af vore libe end Sector og Neptunus. Jbag faa vi igjen i ftort antal de Fugle, fom falbes Havheste. Maar de faaledes famles, fige Semændene, at det i nogle Dage vil vedblive at være tyk Luft. Binden var fremdeles nordnordost med tyk Euft, faa vi blot kunde se fem af vore Skibe. Efter Middag saa vi nogle Hvaler, deri- blandt<noinclude><references/></noinclude> gpw21w9exce2fnmsv7jgqsa5bcxq1ti 104 106661 427000 2026-05-31T15:06:13Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427000 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|398|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>blandt en af uhyre Størrelse, en Troldhval. Mod Aften vare vi paa Højden af Den Rost, da bet klarebe op. 6. Luften var klar, undertiden regnede det lidt, og den Wind, der var, var tildelé imod. "Duffuen" fom til os. 7. Idag faa vi et engelsk Skib i en Afstand af to Sømil. Hele Flaaben vendte da og forfulgte bet fra 1. 6 om aftenen til 1. 12 ben næste Dag. Vor Victor var en Mil og mere forud for de andre Skibe. Da Engelmanben faa, at han ifte funde fejle fra os, lob ban Sejlene falde og holdt ned imod os. Efterat han havde forevist sit Søpas, fik han Lov at fejle; men for de to Kanonsub, fom vi havde affyret, forbi han iffe vilbe labe fine Sejl falde og vente pan od, maatte han give to Roses mobler, et ab med en engelsk Drif tilligemed to Tonder hollandsk Bred af udmærket Mel. Kaptejnen (den engelske) undskyldte sig med, at han ansaa vert Sib for en Sorever, hvilket var en alder Undskyldning. Sagen var, at han stolede paa fit Skib og troede, at han kunde løbe fra os. Binden blev i det samme hjørne, og vi vandt kun en Mil af de tolv, vi havde tabt ved at ferfelge hint Skib. Havde vi en jevn Ruling med vedholdende Regn hele Natten og lige til Middag. Det maatte jeg bekjende i mit Lukaf, thi da jeg stod op, var jeg næsten gjennemblødt. Da Kapteinen efter Nadvertid stod med os paa Standsen, faa vi en forfærdelig stor val, meget større end den, vi havde set den 4be; i Bangbe funbe ben næsten maale fig med vort erib. Henimob Natten begyndte bet at bleefe meget stærkt op, og da Binden var os stik imod, maatte vi søge ud i rum Sø til stort Afbræk i vor Fart. 10. 3dag, der var en Sondag, berte vi ingen Prædiken paa Grund af den stærke Storm og det umaadelige Regnyl. Vi hørte to Kanonskud fra Hector til Tegn paa, at en død var kastet ud. trofer formobebe, at bet var Konftablen, fem havde været syg. dag, da Stormen var paa det stærkeste, saa vi næær ved vort Skib to Hvaler, der parredes, og Søfolkene sagde, at en slimet og ildelugtende Ma- terie, som vi faa flyde paa Wandet i temmelig for Mængde, var deres Sab, Vore Ma- Efter Mid- 11. Euften war Elar og flyfri; Stormen ftillebe lidt af, og vi drak noget i Kapteinens Kahnt. 12. Vi havde den famme ugunstige Sydvest som de foregaaende Dage, og vi faa paa Simlen nogle Sfper, som vor Skipper falbte Barte boffuit. Nogle mindre valer, der kaldes Springhvaler, bleve fete i stor Mængde. Joachim Balov kom til os med fit Stib, og vi talte med bam. Idag<noinclude><references/></noinclude> nnsef5zwjl7jne8i65vt7kkev9b84k7 104 106662 427001 2026-05-31T15:06:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427001 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|399}}</noinclude>Zbag blev der, af Mangel paa Brændsel, givet Befaling til, at der kun sfulde staffed een Bang om Dagen. En ftrang Lov for den knurrende Wave. 13. Vi hørte en Prædiken over Fortællingen af Lucas Evang. om den rige Mand. Vinden holdt sig næsten hele Tiden i Sydvest. Vi vare tilbords hos Kapteinen i hans kahyt. Blandt andet, der kom paa Tale, foreslog Mat (Ulrit) og henning Sjøe at indrette en Kabyt til at brenge saaledes, at den altid kunde være i Ligevægt og ikke rullede med Skibet. Kapteinen befalede mig at antegne dette som et nyt og mærkeligt Paafund. 14. 30ag havde vi en faa voldsom Storm og et faa baarbt Bejr, som vi endnu ikke havde haft paa bele Reifen, og derbos stacke Regn- yt. Om Natten fab Kapteinen hos mig ved min Reje, fom var tæt ved Siden af det Sted, hvor Slipperen ftod og lagede over, at han ifte tunde sove, og det især af den Grund, at vi nu ingen gorffjel kunde fjende paa Dag og Nat. Vi gav alle, faamange som vi vare ombord, nogle Penge til de fattige, efter enhver eget Stjen. 15. Binden blev i det samme Hjørne, men den var ikke saa vold: fom, og det klarede op. Jdag gjorde vore Befolk den Regning, at vi vare 50 norske Mile tilfes ab for Trondhjems Fjord. Mod Aften hortes tre Kanonfud fra Hector eller Duffuen til Tegn paa, at en det var taftet ud. Binden tog igjen fat med voldsom Kraft, faa at vi maatte lade alle Sejlene falde med Undtagelse af et paa Stormasten, vort Staanfar-Sejl, der var rebet ned til den nederste Det af Masten, forresten drev vi for Takkel og Tov, fom Vinden vilde, uden at vi dog havde noget at frygte, eftersom vi vare i rum So langt fra Land 16. Vinden blev i det famme hjørne, men himlen var flar. Bi jaa en Zugl, fom Skipperen faldte Ellu, fom man plejer at se i disse Egne under stærke Storme. Vi havde ombord en sort Kat med lange Haar og meget større end vore danske Katte, fom en af Kapteinens Hornblæsere havde stjaalet i Kildin fra en Finnekone. Da Hornblæseren havde skyndt sig for at komme ombord med Katten, var Konen løben efter ham grædende og Steigenbe, at hun vilde have fin Kat igjen; han havde tilkaftet bende en balo Daler. Konen havde dog ikke villet lade sig stille tilfreds dermed, men var bleven ved at raabe paa fin Kat, som Ransmanden imidlertid ligefuldt tog ombord mrb fig. Bor gamle og overtroiffe Shipper Nmon, ber var født i Trondhjembegnen og opbragra i Finmarken, og som godt kjendte bine Folks Natur og flere Gange havde erfaret, boab de formaa, bab nogle af vore Folk om, at be bog vilde bebe Kapteinen om, at han ikke længere vilde beholde den Kat ombord, da den fikkert var Karfag i, at vi havde faa stor 09 Dauffe Mag. [4] II. 4.<noinclude><references/></noinclude> 4j3etf1de7rfbabve36faycy4964mp6 104 106663 427002 2026-05-31T15:06:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427002 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|400|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>usædvanlig Storm og Modvind. Den følgende Dag, der var en Søndag, efter Prædiken, anklagede vi ba efter vor Skippers Raad denne Kat for Kaptejnen og sagde, at den var Skyld i disse Storme, og bad ham, at den maatte blive kastet overbord. Kapteinen vilde meget nodig indlade sig der- paa, da Katten befad en vidunderlig Behendigbeb; ben havde undertiden fanget Fugle, som fad paa Tovværket, den kunde spinge frem og tilbage som et Pendul og springe fra et Tov til et andet. Det havde den ogsaa gjort nogle Gange midt under Prædikenen, saa Watroserne ikke havde kunnet bare fig for latter. Da vor Præst havde bemærket dette, var han bleven meget vred, og havde forlatt fin Bert og begyndt at janbe paa Matroserne og sige, at nu var det ikke Tid at le, nu skulde de paakaide Gud. Dette fortalte vi nu Kapteinen, som ikke havde været tilstede ved Gudstjenesten, og sagde, at Katten havbe forarget Præsten og forhindret Tilhørerne i at høre Guds Ord. Det var godt, at vi havde den sidste Grund at støtte vor Anklage til; thi vi havde flere Gange hert Kapteinen sige, at han intet havde bragt med fig fra hine Egne, der var ham saa kjært som benne Kat og en russist Lygte af en overordentlig Størrelse, meget smukt gjort af noget russist Glas, som kaldes Talch, hvilken han havde faaet til Foræring i Kildin af en russist Befalingsmand, som kaldes,,Sylluannid", af hvem vi ogsaa til billig. Pris havde kjøbt forskjellige Slags Pelsværk. Kapteinen maatte da endelig give efter for vor Anklage, boorpaa Dommen over den elendige Kat blev overladt til Skipperen, der fjendte for Ret, at den skulde kastes i havet og druknce. Kapteinen vilde dog ikke, at man maatte gaa faa ftrængt tilværks meb den, men befalede, at den fulde sættes i et Kar, bunden, forat den ifte skulde springe ud, og forsynet med Fede for en Maaned, om den maaste kunde komme tilbage til sin Herskerinde, som nødig havde villet miste den og havde grædt over den, som om den havde været hendes eget Barn. Skipperen vilde abfolut, at den stulde de, formodentlig for at forsone de vrebe Guder Wolus og Neptun; ellers funbe den vende tilbage til fin Herster inde; hvad dog iffe var umuligt. Enden paa Sagen blev, at Katten blev fat i et Kar og med tempe firet ned i havet, og faaledes tog den Afsted fra 06. Om Sondagen havde vi da famme Bind, men ifte faa start; undertiden regnede det lidt af Vestsydvest. Vi hørte en Prædiken om det store Bryllup og de indbudnes Undskyldninger. Efter Middag fem Admiral kom Børge Trolle over til os og meddelte, at han med Sextanten (radius astro- nonicus) havde adregnet Volhejden og fundet, at vi befandt of paa 66° 8', hvilket ogsaa stemmede med vor Observation. Si indfaa altsaa, at vi vare<noinclude><references/></noinclude> hg2bumd8hs3alyjsff3ryfjvcvjx1px 104 106664 427003 2026-05-31T15:06:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427003 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|401}}</noinclude>vare ud for Helgeland og langt fra Egnen ved Trondhjemsfjord, som vi urigtig havde ment at kunne naa om faa Dage. Nu lagde Vinden fig; maaste Wolus og Neptun havde ladet fig forfone ved det Effet, vi havde bragt dem, af vor Kat. Imidlertid rullede Skibet dog voldsomt, da Søen var i fart Bevægelfe; dette kaldte Sfipperen Steen Stolpen". 18. Denimod Dag begyndte en let Brife fra Nord, og med gunstig Vind satte vi nu ret Kurs, som vi i nogle Dage havde været forslagne af. Det var en dejlig Dag, der vederkvægede os alle meget. Henimod Natten faa vi en stor Hval saa nær, at Skibet nær kunde være rendt paa den, og vi kunde ikke skræmme den ved vore Raab, da vi sejlede forbi. Omtrent 1. 12 gif Colen ned og stod igjen op t. 1; vi havde faaledes haft bee ftandig Dag fra den 26de April til den 18de Juni. 19. Vinden var gunstig ligesom igaar, men det var noget foldere. Ved Middagstid vare vi paa Højden af Trondhjemsfjord. Vi saa idag endel smaa valer, fom fatbes Springhval, Rerheal og Sildebval. alle Seil til sjed vi nu en fark Fart for en strygende Wedber. Ingen af voce Stibe funde felge os uden Dector og Neptunué, bog i lang Af- stand. Ligesom Vinden begunstigede vor Rejse, saaledes føjede Lykken mig meget i Kapteinens Kahpt; thi jeg vaabt i Schafspil nogle Rosenobler, og ovenitjobet drat jeg dygtig af en fed Vin, fom Kaptejnen talote,,vin du mont Esperance" (Capsvin). 20. Vinden var gunstig men stærk. Idag saa vi igjen Land, efter at vi ikke havde havt det i Syne siden den Ifte ud for Tromsø. Bi sejlede forbi den klippefulde Ega, som er berømt af . Dlafé Sejlads og kaldes,,Haarleiden". Der ses en Stenstøtte, der i Skikkelse ligner et Menneste. hi der fortælles, at da S. Olaf fejlede forbi disse Fjelde, fors vandlede han et Menneske, som boede der, til Sten. Herom have Nor- mændene disse Vers: 1ere Høre du Oluf Rødeskjæg, vi fejler du gjennem vor Stuevæg. . Elaf fvarebe prebt:1 Stat du og bliv til Stok og Sten Dg ingen Dannemand mere til Men. Savet, der beffyller denne Fjeldegn, talbes Stadtshav og fræfter fig 12 Mile, og i hele benne Strækning er ber ingen gode Ankerpladse eller Havne. Her stermer det næsten bestandig, Bindene bryde frem fra Fjeldene og ere ofte fordærvelige for de sofarende. Man figer, at for syv Nar fidea git 100 Jagter her under, fom ladede med gift sejlede til Bergen. Ø 2 Vi<noinclude><references/></noinclude> 1kwemn8vol8l67y84ad1hxvnf5t5y4j 104 106665 427004 2026-05-31T15:06:19Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427004 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|402|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Bi saa,,Kindt", og Toppen af dette Bjerg kalde de Biskopshatten. Bi kunde iffe one os nogen bedre Wind end den, vi havde idag. Bi fejlete forbi Den Udvær, og der er en kirke; det var først den anden Kirke vi saa paa hele vor Rejse. 21. I Herrens Navn kom vi fra Berbens Ende til det længe forensede, velsignede Bergen. Kl. 4 om Morgenen fejlede vi ind ved Den Herle, som er fem Mile fra Bergen. Til venstre faa vi Henrik Mundts Gaard. Derpaa fom vi under hele Byens Jubel og almindelige Lykens- ning til Bergenbus³). Trondhjem. 23. Var Kapteinen til Gjæst hos Jakob Trolle, Lensmand over Kapteinen indbød alle Adelsmænd, der havde været med paa Reifen, til et Gilde i Apothekerens, Nicolaus de Freants, Sus, og der blev vi svært beværtede. De smukkeste Piger fra Bergen vare tilflede og vi dandsede ordentlig med dem, glade over, at vi endelig vare fomne til et Sted, der var efter vor Smag. Tilsidst, da vi havde bruktet tæt og bandset not, leg vi alle Apothekerens Vinduer i Stykker, og drog Omsorg for, at Kaptein Chriftian Frederiksens og alle vores Baabenmærker bleve indfatte i dem til en Erindring. Samme Dag overbragte Borgmestrene, Landsdom- meren (judex generalis territorii), Laugmanden og pens Raabmænd Kgl. Majestæt deres Gaver paa Bergenhus. Det samme gjorde de tydske Brygge= mænd, som kaldes Garper. 25. Saa vi en Leg, som efter gammel Stik aarlig ved denne Tid, paa S. Hansdag, anstilles af de tydske Kjøbmænd paa Bryggen, og fom kaldes Spillet. Det tillades ingen at indtræde i deres Lag og nyde godt af deres Privilegier, med mindre han først er bleven ordentlig vereret og ,,deponeret" i denne Leg og er bleven pidsket med Ris lige til Blodet. Man fortæller, at denne eg i gammel Tid var faa ubarmbjertig baard, at det undertiden skete, at Folk omkom under denne Leg", og at den var faa træng, for at de yngre jobmænd falde Træmmes fra firar at indtræbe i deres Lag, som handlede paa Bryggen. Ved Slutningen af denne Leg og ved Optagelsen af dem, der saaledes efter at være deponerede fik Adgang til Kjøbmændenes Lag, blev følgende Bers fremfagt): "Sie 1) Cm Kong Christian IV.'s Ophold i Bergen i Sommeren 1599 findes Efterretninger fra andre Hænder i Norske Saml. I, 271, i Norffe Magasin 11, 170 ff., famt i et Hdste. i Univ. Bibl., Additam. 110. 4. 3) Haandskriftets Retskrivning er beholdt. 260<noinclude><references/></noinclude> 12brbx95ppvhug365m5xl2fwteowug0 104 106666 427005 2026-05-31T15:06:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427005 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|403}}</noinclude>NO Sie Got, fie Got, ich weiß wohl was er fan, Name The fann Schorsteinn fbeien als ein Wan, 20Ehe muff in das Parabis, Vnd dar schmechen Barckenriis, Barckenriis med Huppen, Als vier Bavern off frignen Ers fan ftuppen". 408 Beblommende Kandidat blev da truffen veb Sovebet og paarene ind paa et merkt Sted og der overdænget med Ris, medens der blev gjort Støj med forskjellige Instrumenter, for at kandidaternes Strig ikke fulde høres.- Kapteinen befalede fin Leber, Mogens Latej, at gaa neb for at fe, boor- ledes der var indenfor; de greb ham da og lod ham saaledes smage deres Ris, at han, ba ban fem ub, foor paa, at han aldrig nogenfinde mere vilde gaa ind i et saadant Paradis. 25. Gjorde Borgmestrene, Laugmændene og Raadmændene et stort Gilde for Kapteinen paa Raadhuset. Naar Kapteinens Skaal blev drukken, eller han selv udbragte Staaler, bleve tre Kanoner afferede. Ved denne Lejlighed kom to Mennesker tilskade, da man havde glemt at tage Ladestokken ud af en af Kanonerne. Den ene af disse døde strar. Idag bleve Bor- gerne i Bergen menstrebe; de vare i Antal 3,000. 27. Blev Kapteinen indbubt af de tydske Bryggemænd til et Bilde paa deres kompagnibus, og over al Maade prægtig beværtet. 28. Var Kapteinen indbudt af Jakob Trolle, og her blev Mat Ulrik først bekjendt med Jakobe hustru, Fru Mette Hoeg, hvilket Venskab ikke var meget værd (non valebat obulum). 29. Var Kapteinen buden til Gjæst af Slotsherren, Laurits Kruse. Om Aftenen antom de danske Rigéraaber Arel Gyldenstjerne, Statholder i Norge, Este Brok og Chriften Holk, der skulde sidde Retterting i Norge. 30. Hvilede vi en Smule ud efter vore Drikkelag, da vi havde gaazt i en tabig Rus, faa Naturen tilsidst nægtede fin Tjeneste, og det iffe var os muligt at briffe mere; vi maatte faaledes gjere en Dyd af Nedvendigheden. Juli. Efterat vi i de foregaaenbe Dage havde faaet 08 alvorlig. løs og levet højt med Gilder i Bergen baade ved Dag og ved Nat, vendte vi endelig tilbage med Kapteinen til vore Stibe. Kapteinen hørte en Præ= diken. De danske Rigöraaber vare tilstede og vare indbudne til Taffeld. Efterat<noinclude><references/></noinclude> cwqmal2g3r2tp89rmihxxjpec865ph6 104 106667 427006 2026-05-31T15:06:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427006 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|404|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>Efterat Kapteinen havde sagt dem Farvel, satte vi Sejl til; men da Vinden var imod, kom vi ikke langt. Ved hjælp af Bugserfartøjer, som Tydskerne paa Bryggen overlod os, naaede vi til havnen Skarholm, hvor der var befæstet Ringe til klipperne, ved hvilke man kunde fortsje Ekibene, saa de funde ligge fiffert. Efterat have hørt en Prædiken kom vi til havnen ykkelvig'), em hvilken man siger: ftryg for Sykkelvig". I nærheden er det høje Field Lyberhorn, der er berygtet af hexenes aarlige Forsamling der; iffe langt derfra er der et andet Fjeld, der er højere end alle de øvrige. Det kaldes Ulrik og derom lyder Verset: ldrich vnd Lyder Hoernm Sein für Bergen die besten Thoern". in 7d and Da vi ikke tunde komme videre for Modvind, gif Kapteinen og nogle andre i Land for at tjebe frist Emer og Dt i en nærliggende Bondegaard. Da vi kom derhen, var Bonden og hans hustru til Bryllup i Landsbyen Grimstad, der efter hvad man fagde od laa i Nærheden. Vi sejlede da derben med vor Baad, og da vi kom der, fandt vi Brudgommen siddende med sin Brud ved Bordet. De bad os meget høflig om at træde inden- for, og da vi alle vare ens klædte, vilde Kapteinen sidde nederst, forat man ikke skulde kjende ham. Derpaa kom Stafferen hen til Albert Skeel og mig, der fad overft, og spurgte, om de maatte folge gammel Sædvane. Dertil svarede vi, at det havde vi intet imod. Han vendte da ftrax til- bage med ligesaa mange Felgesvende, som vi vare i Tal, og hver af dem bar et Selvbæger. Derpaa drak de od først til paa S. Olafs Minde og derpaa paa den hellige Trefoldigheds. Tredie Omgang drak de os til paa vor naadigste Konges Velgaaende og ønskede ham en lykkelig jemkomst. Her meb fulgte strenge Paalag om, at disse Skaaler fulde enhver, hvad enten det var Mænd, Koner eller Piger, uden Undskyldning tømme ub tilbuds. Denne gobe Staffer og hans Kammerater tratterebe os saa vel, at vi vare temmelig fugtige, da vi kom tilbage til Baaden. 3. Var det Bindstille med lidt Regn. Efter Middag var Kap. tejnen paa den nærliggende fte, hvor han fik nogle Smaasist, som de talbe Steenforren". Benimod Aften var jeg med Kapteinen ovre paa Skibene Neptunus og Gharitas. 4. Bare vi med Kapteinen i Bergen hos Jakob Trolle, og vi 2) Nedenfor strives den: Kyffelvig. brød<noinclude><references/></noinclude> n7hnbgncuhnhkjk1i3dsbp0g70p5f99 104 106668 427007 2026-05-31T15:06:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427007 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Andet Binds fjerde Hefte.|405}}</noinclude>bred en for Kafelevn (fornacem) ned i vort Herberge i Daab om en gunstig Vind. 5. RI. 6 om Morgenen venbte vi atter tilbage til vort Stib; men efter ibbag vendte Kapteinen igjen tilbage til Bergen og borte en Sag mellem Jndvaanerne i Bergen og dem i Trondhjem, der laa i Strib om deres Privilegier. 3dag var jeg med Dr. Jonas paa Den Kykkelvig, boor der vorer Orpin i ftor Mængde, fom Beboerne falde Kalverob, Hollænderne S. Johannis Kraut. Et bremist Skib sejlede forbi, hvis Skipper fortalte, at han i tre Dage havde udftaaet en faa forfærdelig Storm paa Soen, at han aldrig nogensinde havde oplevet Magen. da 6. Vinden var endnu den samme. Vi hørte en Prædiken over Efter Middag var hans Bálov, jeg og vor Kirurg oppe paa Toppen af Epberhorn. Paa Fjeldsiden fanbt vi ferfjellige Planter, nemlig foruden Orpin ogfaa Purpurea digitalis, Pingvicala, ogfaa talbet Marie Sfo, ligeledes en Art Angelica, fom Normændene falde Sibbequarn", og Blaabær. Vi spiste til Aften i Kykkelvig. Kapteinen var igjen ude at fiske. Om Natten var der Gilde og Dands paa Raphael. Da Knud Gyldenstjerne vendte tilbage til vort Skib med en dygtig Perial, falbe han i Vandet og blev omdøbt, da han vilde gaa ombord. Kapteinen raabte til ham fra Stibet: Bel bekomme big Badet!" 8. Kl. 5 om Morgenen lettede vi Anker fra Skarholmen. Vinden var onffelig. Zil højre havde vi Strubshavn. Bi sejlede mellem nogle forunderlige kjær, og vi vare nær ved det gjeld, som faldes „Buk paa Raaen", fordi en But engang sprang fra Klippen med paa Raaen af et forbifejlende fib. Vi hørte en Prædiken over Luc. 3. Vi saa Kors: fjorden. Til højre havde vi det høje Fjeld Seggen og til venstre Lysekloster. Vi sejlede gjennem Sundet Bummelen; hele benne Egn hører under Enfe kloster. Vi saa ogsaa den klippe, som kaldes Bremerholmen. Henimod Natten kastede vi Anker i Havnen Vibrandsø for at vente paa vore andre Slibe. Sejladsen idag var temmelig farlig paa Grund af de mangfoldige Stjær, vi maatte sejle imellem. 9. Om Morgenen tidlig lettede vi igjen Anker, og gjennem Galmer- fund) fom vi ud i aaben Ee. Til højre havde vi en Galmar, hvor vi havde en Stenkirke paa venstre aand inbe paa det faste Land. Di saa "Jægeren"; henimod Aften saa vi Egersund, hvor Havnen Hitterøen er. Vi havde meget smukt Beje hele Dagen, og Binden var efter nske. 10. ) Hos Charifius: Carmfund.<noinclude><references/></noinclude> 5l8iezvj7c1xvau5cwm97469uv3ayi7 104 106669 427008 2026-05-31T15:08:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427008 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|406|Danske Magazin. Fjerde Række.|}}</noinclude>10. Henimod Kl. 7 vare vi ud for Lindesnæs. Vi faa Egnen ved Mandal og Nedenes. Fra Middagstid blæste en stært stenvind op. Bed Kl. 2 om Eftermiddagen vare vi ud for Fletteroen. Kaptejnen sendte Neptunus derind for at se, om nogle af vore Skibe vare der, men den fandt kun hector. 11. Imorges vare vi ud for Marstrand. Det var meget smukt Vejr. Under Middagsmaaltidet hørte vi tre Kanonskud fra Charitas. Bi saa Trumlingen Blaakuld", hvor Halland begynder. Ved Nadvertid vare vi ud for Barbjerg Slot. Henimod Natten gik Vinden om i Sønder, saa vi fik den imod. 12. Tidlig om Morgenen faa vi Anholt; paa Grund af Modvind tilbragte vi hele Dagen med at troose. Mod Aften, da vi vare i Nærheden af Anholt, saa vi 50 hollandske Fragtskibe ledsagede af to Gonvoier; de viste os den skyldige Honer ved at lade deres øverste Sej! falde. 13. Midt om Natten opstod en stærk Storm, saa vi maatte gaa for Storfejlet alene. Mellem kl. 9 og 10 om Formiddagen stod vi ind ab Drefund. Derpaa blev vi nogle Dage paa Kronborg. 20. Ankom vi lykkelig og vel paa Kjøbenhavns Khed ved Guds naadige Beskjærmelse, som saa vidunderlig og naadig har bevaret os paa denne lange og farlige Rejse. Paa vort Skib er der paa hele Rejsen ikke ded nogen af Besætningen, og vi have itte mistet uden een, som vi taftebe levende ud for at drukne ham, og een, som vi kastede sovende ud for at vække ham. Den ene var Finnefonens Kat, den anden var den norske Buk. afte ved vor Sereffes Slutning: Not bar jeg plejet den stummende So, nu jeg priser det tørre; Guberne give, at jeg aldrig mer' komme tilses¹). In Regiam navem Victor. Victor ego, ventosqve truces, vastasqve Charybdes, Atqve alias toto qvæ metuenda salo, Nil metuo, nec enim Nomen sine Numine favstum Contigit hoc sorti competat vsqve mea, Avspiciis invicte tuis Christiane tuisqve Christe Deus, Victrix per mare semper cam. Jonas Jacob. Venusinus. (Fortsættelsen følger i 4de Bind.) ¹) Dette er en fri Oversættelse af nogle latinske Bers af Siv. Grubbe.<noinclude><references/></noinclude> 1vjhcpv04fjtv901bzu92yg4e5s3i4k 104 106670 427009 2026-05-31T15:08:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427009 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>Register. Alabo abo, Hr. Jep, 1507, S. 156. Aaby Kirke, Hasle Herred, 42. Aaby Kirke, Kjær Herred, 48. Aaby, Torre, Kirke, Bendsherred, 51. Aage Andersen, 1481 2c., S. 149. 158. 160. 167. 170. 276. 282. 285. 299. 300. M. Aage Jepsen, see Sparre. Aabus, jofr. Kjebstæder. Len, 147. Aakjær, 70. 83. 177-79. 181. 182. 309. 315. 321. Aalborg, Haus, Kgl. Bogfører, 1587, S. 375. Aalborg, M. Niels Mikkelsen, 1614, S. 226. 230. Aalborg By, 85. 168. 180-183. 316. 320 -28. Graabredre Kirkegaard og Grund, 317. 322. Helliggrfthus, 322. Vor Frue Kloster, 299. Hospital, 176. 177. Stirfer: St. Petri, St. Bu dolphi, Vor Frue, 47. 3ofr. Ajob= stæder. Aalborg Hus og fen, 150. 153. 156. 157. 161. 166-68. 170. 177. 179. 273. 308. 317. 321. 325. Bygnings- og Befæstningsarbeider paa A. Hus, 1548 -49, S. 179. 317. 322. Aaldenp, see Oldrup. Aale Kirke, Brads Herreb, 40. Aalholm Len, 55. 58. 59. 145. 147. 149. 151. 152. 156. 158-60. 167. 169. 280. 282. 300. Aalse kirke, Sønderberred, Aarhus Stift, 41. Aaraad, Valraad, Dalgsmaal, 186. Aardestrup Kirle, Hornum Herred, 47. Warbus, 80. 85. 169. 181. 308. Biskoppens Sfat, 39. 43. 144. Biskoppernes Segl, 207-209. ospitalet, 100. Kapitel, 48. Byens Leverance af Stibe og Studer, 76. 3vfr. Kjøbstæder. Aarhus Gaard og Len, 70. 75. 90. 179. 183. 309. 315. 321. Aarhus Stift, 35. 36. 39-44. 56. 57. Aars Herred, 47. Aars Kirle, Mars Herred, 47. Aarslev (?) Kirke, Galten Herred, 42. Aarslev Kirke, Hasle Herred, 42. Aarslev Kirke, Sønderhald Herred, 41. Harslev Kirte, Binding Herred, 51. Aarstad Herred, Salland, 147. 166. 170. Aarup Kirke, Sant Herred, 48. Aas (Aars), fordum Kirte i Bor Herred, 40. Aas Kloster i Halland, 70. 147. 149. 152. 161. 165-67. 170. Uasted Kirke i Salling, 46. Aasted Kirle i Vennebjerg Herred, 48. Aastrup, Ostrup, Kirle, Salling Herred i Fyen, 50. Aastrup Gaard og Leu i Vensyssel, 146. 150. 157. 161. 166. Nasum Herred, 51. Aafum Kirke, Wafum Herred, 51. Danste Mag. [4] IV. 4. A aa Fru<noinclude><references/></noinclude> 1x40da8c1bonfmrqsa2hl0nr55r9nst 104 106671 427011 2026-05-31T15:20:22Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427011 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|408|Register.|}}</noinclude>Fru Abel, Mittel Bale's, see Breide. Abildstrup Birf, 153, 275. Regiſter. Abraham Eriffen, 1506, S. 279. 298. Abrahamstrup Gaard og fen, 35. 53. 145. 147. 149. 151. 152. 156. 158. 160 300, 316. Ach, Johan v., Maler, 1587, S. 375. Adelen, 361. 362. Stattefribed i Kjøbstæderne, 204. Skandinaviske Sympathier, 366. Jørgen og Christoffer Dybvade Polemit mod defen og Adelsvælden, 132. 138. 138. 225-29. 235-40 244-251. 257. Adolf VIII., Hertug, 64. Adolf, Hertug, Kg. Freterit 1.6 Sen, 172. Adserbo Slot og Sen, 157. 158. 160. 276. 282. 285. 293. 294. 299-301. Adslev Kirle, Hjelmslev Herred, 41. Agedrup, Aggerup, Stirke, Bjerge Herred i Fyn, 51. Agershus Slot og fen, 153. 178. 181. 183. 385. 388. Agger Kirte i Thy, 49. Aggernæs, fordum Kirke i Slam Serred, 51. Aggersborg Kirke, San Serred, 48. Agri Kirke, Mots Herred, 41. Ahlefeld, Bertram, 1548 1c., S. 70 87. 310. 321. Detlev, 1511, S. 293. Fre derik, 1587, S. 376. 377. 381. 382. Sane, 1588, S. 381. Henning, 321. Kai, 1511, S. 287. Aigt Kirte, Houlbjerg Herred, 42. Aistrup Kirke, kjær Herred, 48. Aistrup, Astrup Kirke, Slet Serted, 47. Ake Frændesen, 1140, S. 338. Alan, M. Hans Jensen, 143. 223. 256-60. Albæk Kirke, Berglum Herred, 48. Albæk Kirle, Støvring Herred, 43. Hr. Albert Jepfen, see Ravensberg. Albert Lydersen, (c. 1500), S. 298. Albo Herred, 166 170. Albøge Kirke, Sender Herred, Aarhus Stift, 41. Allerup Kirke, Ansum Herred, 51. Allested Kirke, Salling Serred i Fun, 50. Allese, Aluse, Kirke, kunde Herreb, 50. Alling Kloster, 78. 82. 146. 150. 160. 273. 309. Alling Kirke, Gjern Herred, 42. Alling. Vester og Øster, Sonderhald Herred, 41. Almanalter, daufte, og Almanak- Privilegium, 1578, S. 109-10. Almanafter af E. . Dnbvad for 1582 og 1585. S. 106. Almind Kirke, Lysgaard Herred, 44. A. By, 308. Almindsyssel, 44. Afrø Kirke, Gads Herred, 40. Als Kirke, Hindsted Herred, 47. Ale, 146. Alstrup Kirke, Gistum Herred, 47. Alsted Kirke, paa Mors, 48. Alstrup Kirke, Svetbo Herred, 48. Amager, 98 Birt, 62. Anders Christiernsen, 1487, S. 188. 191 Anders Christiernsen til velsirup, 1548, . 82. 186. Dr. Anders Christensen, 1584 c., S. 212. 219. 371. 372. Anders Ebbesen, see Ulfeld. Anders Esbernsen, (c. 1500), S. 298. Anders Gudmandsen, 1594, S. 383. Anders Henriksen, (c. 1500), S. 300. Anders Jacobsen fra Lemvig, Studiosus, (1600), S. 33. Hr. Anders Jacobsen, see Bjørn. Dr. Anders Lauritsen, Prof. Tbeol., 112. 368. Anders Nielsen, Andreas Nicolai, praß, 1475, S. 105. Hr. Anders Nielsen, see Banner. Andersen, Sans, 1589, S. 382. Andrea, Jacobus, 369. 370. Ands Færge, 181. Andst Herred, 184. Andst<noinclude><references/></noinclude> afbe07svwtta22u5khe1joveypvkvpq 104 106672 427012 2026-05-31T15:20:32Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427012 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|409}}</noinclude>Andst Kirke. Andst Herred, 44. 353. Anna, Kg. Chr. III.8 Datter, bendes Brollup, 1548, S. 77. 94-96 (jofr. 76. 87). Anna Catharina af Brandenborg, Kg. Chr. IV.8 Dronning, 386. Fru Anne i Egbolm, (c. 1500), S. 300. Fru Anne i Foglinge, (c. 1500), S. 298. Fru Anne i Holme, (c. 1500), S. 299. Fru Anne i Hvedholm, (c. 1500), see Rennov. Fru Anne i Kundstrup, (c. 1500), S. 300. Fru Anne i Meilgaard, (c. 1500), S. 298. Fr Anne paa Rorse, (c. 1500), . 298. Fru Anne i Staregaard, (c. 1500), S. 299. Fru Aune i Torstedlund, (c. 1500), S. 299. Fru Anne i Barft, (c. 1500), S. 299. Fru Anne, Hr. Axel Ugerups, see Trolle. Fru Anne, Hr. Clans Podebuffes Efterleverste, 1548, . 91. Fru Anne Griisis, 1548, S. 82. Fru Anne Holgerds, see Meinsdorf. Fru Anne, Hr. Sobau Urues Efterleverste, 1548, see Rounov. Fru Anne, Hr. Niele Gundesens (Langes) Efs terleverfte, 1524, S. 57. Fru Anne, Peder Bildes, (c. 1500), 299. Fru Anne, Hr. Bredbjørns, see Gyldenstierne. Fru Anne, Hr. Cluf Stigfeus, (c. 1500), S. 282. Annise, Annas Sen, 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 165. 167. 168. 170. 278. 276. 280, 282. 300. Dr. Antonius, Provst i Borglum, 1511, see Zürstenberg. Antvorskov Kloster, 74. 87. 145. 147. 149. 151. 152. 160. 163. 165. 168. 273. 276. 282 285. 299. 383. 384. Apotheker Privilegier, 204. Aqvilonius, see Bertel Knudsen. Arctander, M. Viele Lauridsen, Biskop i Viborg. († 1616), S. 32. Arden Kirke, Hindsted Herred. 47. Arnborg Kirke, Hammerum Herred, 45. Arnfeld, Arel, 1620, S. 252. 257-260. Apel Vielsen, 1549, S. 313. Arts Herred, 169. Asdal Kirke, i Vensyssel, 49. Asfeerg Kirte, Rørrebald Herred, 43. Neger, Wrlebiskop af Lund, († 1137), G. 343. Asger, (Biskop af Rosfilde, † 1158), S. 338. Asmild Kirke og kloster, 47. 189. 195. Asp Kirke, Hjerm Herred, 45. Asperup Kirke, Vends Herred, 51. Assels, Vester og ster, Kirfer, paa Mors, 48. Assens, M. Rasmus Eriksen, Erasmus As feuius, 1613, S. 221-223. 225. Assens, 95. 169. 287. 295. 296. 313. Mirte, 50. Melle og Melledam, 316. Prov ften, 145. 3vfr. Kjøbstæder. Assens Kirke, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Assing Kirke, Hammerum Herred, 45. Astrup Gaard, 75, 82. 85. Astrup Kirke, Hindsted Herred, 47. Astrup Kirke, Horns Herred i Vensyssel, 48. Astrup Kirke, Ning Herred, 41. Arte Dorsteinson, 1140. S. 338. Arte Epesun, 1140, S. 338. August, Churfyrste af Sachsen, 77. 111. 263. 264. 368. 370. (Ivfr. Anna, Kg. Chr. 111 8 Datter.) Angusta, Brincesse, 385. Aulum Kirke. Hammerum Herred, 45. Auning Kirke, Sønderhald Herred, 41. Annslev Kirke, Vinding Herred, 51. Aurifaber, Johannes, 1591, S. 327. Aurifaber, jvfr. Guldsmed. Auster, 278. Jufr. Kjøbstæder. Arel Jepsen, 1486, S. 167. Arel Lagesen, see Brot. Arel Nielsen, (c. 1500), S. 274. Apel Vielsen, see Arenfeld Apel Wielsen, see Nosenkrands. Arel Tjeluffen, 1481, S. 149. 273. Baad, U aa 2<noinclude><references/></noinclude> ozs9jc1ctqo9tvg11wthmse1bxlzb3q 104 106673 427013 2026-05-31T15:20:43Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427013 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|410|Register.|}}</noinclude>+10 aad, Jene, 1548, 99. Baadsmænd udskrives, 81. 82. 86. Baag Herred, 50. 54. 178. 313. Bagge, Christiern, 1502 2c., S. 153. 166. 273. Joban, (c. 1500), S. 299. Tiels, (c. 1500), S. 299. Oluf, 1502, 153. Babus, 385. Leur, 153. 183. 321. Balle Kirke, Hids Herred, 40. Balling Kirle, Redding Herred, 46. Ballum, Ribe Stift, 320. Balslev Kirke, Bends Herred, 51. Baltier Maltesen, 1548, S. 177. 180. Banner, Hr. Anders Zielfen. 1471 2c., S. 144. 162-164. Apel, 1548, S. 95. 180. Erik Eriksen, 1524 c., S. 42. 43. 49. 57. 1548 2c., S. 178. 182. 183. (299?). 307. 318. Sr. Gustav, 1594, . 383. 386. Joft. Niels Eriksen (?). Bave Herred, 89. Barløse Kirke, Baag Herred, 50. Barnekov, Chtistian, 1584, S. 373. 376. 387. Jorgen, 1548, S. 95. Barrit Kirke, Bjerge Herred, Narhus Stift, 39. Barsebek, hans, 1486 2c., . 165. Mikkel, 1486, S. 165. 166. 272. Bartholin, Dr. Rafpar d. E., 219. 221- 223. 225. 256-260. Dr. Thomas, 231. Dr. Thomas, d. 9., 336. 343. Rasmus, 281. Bartster, M. Herman, i landskrone, 1507, S. 284. Basel, 221. 370. Basse, Anders, 1486 2c., S. 166. 170. 23asse Christoffersen, (1500, 1548), S. 97. 300. Peder, 1597 2c., S. 385. 388. Torlef, (c. 1500), S. 299. Barcus, Antonine, 1587, S. 375. 376. Fru Beare, Jergen Lottes, 1548, S. 87. Beck, Jacob, 1580 :c., S. 368. 370. 385. Sr. Joachim, 1524, S. 35. 39. Sivert, 1580 2c., 868. 870. 388. Beder Kirte, Ning Berred, 41. Bederslev Kirke, Stam Herred, 51. Bedsted Kirte, i Thy, 49. Begravelse, i Pestens Tid, i Ribe, 81. Beistrup Kirke, Han Herred, 48. Bekke Kirke, Andst Herred, 44. Bekkeskov Kloster, 147. 149. 151. 152. 161. 165. 167. 170. 272. 276. 282. Bellarmin, Robert, 120. Bellinge Kirke, Odense Herred, 51. Belov, Henrik, 1589, S. 382. Fru Bendit i kne, (c. 1500), S. 299. Mester Benge, Kannit i Viborg, 1488, S. 191. Bengt Agesen, 1471 c., 147. 166. Bergen, 89. 153. 241-243. 246-251. 257. 402 405. Medicus, 240. Rasmus Grilsen Assens, Lect. theol. i 3., 221. De tydske Kjøbmand i B., 1502, S. 153. 402. Forhandlinger med Lybet, 1549, S. 314. 315. Bergen Stift, 158. 319. Bergenhus ken, 153. 183. 241. Berritsholms Len i Staane, 147. 151. 152 161. 165. 166. 170. 272. Bertel Knudsen (Aquilonius), 362. Mester Bertram, Sg. Sans's Læge, 1512, S. 330. 881. Besser Kirke, Samse. 41. Beza, Theodor, i Genf, 370-873. 379. Bibel, den danske, Erytning af, 1548, S. 79. Bjelke, Hr. Hogenfchild, 1594, S. 383. Jens, 1607 2c., S. 125. 126. 211. Sr. Klas, 1594, S. 383. Hr. Ture, 1594, S. 383. 386. Bjerager title, Hads Herreb, 40. Bjergby Kirke, Horns Herred i Bensyssel, 48. Bjergby Kirle paa Mors, 48. Bjergby, fordum Stirte i Steoring Serreb, 43. Bjergby, Bjerreby, Kirke pan Taafinge, 51. Bjerge<noinclude><references/></noinclude> 568cv2uib5gv5bdokhava3qq9zht2gc 104 106674 427014 2026-05-31T15:20:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427014 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|411}}</noinclude>Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. 40. Bjerge Herred i Fyen, 50. Bjerge Herreb i Staane, 2. 147. 316. Register. Bjerge Kirke, Bjerge Herreb, Aarhus Stift, 39. Bjerregrav Kirke, Rinde Herred, 47. Bjerregrav Kirke, Sonderlong Herreb, 47. Bjerring Kirke, Middelfom Herred, 47. Biersted Kirke, Kjær Herred, 48. Bjerup, Bjertrop, fordum Kirke i Gjeru Her red, 42. Bjeverskov Herred, 169. 301. Bigum Kirke, Norrelyng Herred, 46. Bild, Evert, 1548 2c., S. 83. 100. 174. 177 -179. 181. 183. 309. 315. 321. tiels, 1524, S. 50. 54. Peder, 1502, S. 273. Peder, 1548, S. 95. Bille. Hr. Anders, (1500), S. 12. 35. 57. 58. 84. 86. 91. 92. 158. 160. 175. 280. 300. 801. 307. Sr. Anders, 1620, S. 243. Fru Beate, († 1605), S. 22. 324. Bent, 1418, S. 304. Bent, 1486 2c., S. 166. 170. 209. 210. 272. 304. Bent, 1548, S. 183. Christar (?) (1584), S. 13. Claus, 1589, S. 382. Hr. Clans, 1548 :c., 70. 80. 84. 86. 91. 175. 182. 183. 307. 323. Erik, 1548, S. 172. Fru Ermegaard, 1548 2c., S. 91. 177. Sr. Este, 1548 :c., S. 74. 75. 79. 80. 82. 86. 91. 92. 158. 174. 182. 307. 311. 317. 331. Eske, d. 2., 1598, S. 388. Este d. 9., 1594, 5. 325. 388. France, 1548 :c., S. 75-77. 79. 83. 90. 100. 174. 177. 181. 186. 308. 309. 315. 821. Sans, 1500 2c., . 52. 158. 160. 276. 282. 285. 294. 299. 300. 301. ans, 1548, S. 95. 181. Hartvig, 1548. . 95. 180. Jena, 1420, S. 304. Jørgen, 1548 c., S. 95. 180. 308. Anub, (c. 1500), S. 282. Dr. Mo 411 gens, 1526, S. 6. ie, 1420, S. 304. Ove, Bistop, 1524, S. 39. 43. Peder (Lykke), Erkebiskop, 304. pe= der (Lykke), Babuer, 1471, S. 304. Peder, 1548 :c., S. 87. 90. 95. 174. 176. 177. 188. 309. 315. 321. Hr. Sten, 1481 c., . 149. 152. 153. 159. 166. 170. 276. 280. 282. 300. Sten, 1548 2c., S. 172. 311. Sten, 1578 2c., S. 111. 373. 382. Torben, 1507 c., S. 156. 158. 160. 276. 282. 285. 299. 300. 801. Biltzeman, Mefter Jens, 1512. 330. Binderup, Jep, (c. 1500), S. 298. Binderup Kirke, Gislum Herred, 47. Bindslev Kirle, Horns Herred, Vensyssel, 48. Bing, Anders, 1589, S. 382. Birger Gunnersen, Erlebiftop, 276. Fru Birgitte, Birette, 1486 2c., . 152. 163. Fru Birgitte, Hr. Niels Eritsen (Rosenkrande?) Efterleverfte, 1524, S. 57. Birt, Abildstrup B., 153. Amager B., 62. Harrested B., 54. Joer Juls B., 311. Knubbelykte B., 153. Stroginge B., 151. 152. 159. Lenborg B., 157. 162. Madebel, Maibelle B., 55. 153. Nagelsti B., 54. 153. Wybelle B., 55. 153. Næsby B., 152. Perßrup, Be derstrup B., 55. 151. 152. Cadinge B., 152. 276. Serup B., 151. 153. Tannum B., 77. Tirsted B, 153. Tureby B., 153. 159. Tvilum B., 77. Urne B., 55. 153. Bester B., 285. Vefternas B., 152. Borde B., 191. Birkelje, 322. Birkende Kirke. Bjerge Herred i Fyen, 51. Bistopesfibelse, 169. Bislev Kirke, Hornum Herred, 47. Bisterfeld, Sane, 1548, . 86. 89. Bjørn, Hr. Anders Jacobsen, 1471 c., S. 145. 161-168. 167. 209. 210. Bjørn, Andersen<noinclude><references/></noinclude> 8i2569vlaeabgdt5h9mkb42c9c9q4i9 104 106675 427015 2026-05-31T15:20:46Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427015 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|412|Register.|}}</noinclude>Andersen, 1507, S. 160. 276. 279. 282. 285. Sr. Joban Bjørnsen, 1471, S. 54. 145. 171. Jofr. Jacob Andersen. Bjørne, 146. Blegind Kirke, Hjelmslev Herred, 41. Bleking, 73. 78. 161. 166. 170. Blenstrup Kirke, Hellum Herred. 47. Blidstrup Kirke paa More, 48. Blik, Henrik, (c. 1500), S. 299. Blome, Henrik, 1512, S. 297. Blære Kirke, Bars Herred, 47. M. Bo, Boetius, Kannif i Ennd, 1475, S. 105. Bo Jensen, Bæbuer, 1494, S. 62. Bock, Pod, Hane, 1548, . 95. Bockwold, Volffert (?), van, 1486, S. 165. Lemmeke, (1490), S. 273. Boddum Kirfe, i bg, 49.. Bogense, 169. 296. Bogfører, 375. Boglige Konfter, 83. Jofr. Stjabstæder. Boineburg, Bordard, 1548, S. 79. 86. Bolzendal, Rasmus, 1486, S. 163. Borbjerg Kirke, Hjerm Serred, 45. Bording, Borrum Kirke, Ginding Herred, 45. Bording, Boring, forbum Sirle i Nim Herred, 40. Borgeleie, 84. 85. 165-168. 174. 178. 180. 181. 273. 276-280. 308. Borgesyssel, 153. Bornholm, 72. 73. 89. 147. 361. 379. Borris Kirke, Belling Herred, 46 Borris Kirke, Fjends Herred, 46. Borum sirte, Framled Herred, 42. Borup Kirte, Støvring Herred, 43. S. 79. 90. 95. 323. Jorgen, 1548, 6. 80. 94. 95. Lage, 1548, S. 90. 95. Magdalene, 1594, . 16-31. Margrete (1594), S. 21. Orte, 1548 c., S. 87. 93. 94. 324. Fru Sophie, 1594, S. 17. 18. 21. 23. 25. Sten, 1572 1c., S. 324. 325. 282. Tyge, (c. 1500), S. 282. Tyge, 1594 1c., S. 16-34. 324-328. 381. Brande, Bronte, Kirke, Nervang Herred, 44. Brandenburg, 294. 297. Brandrup Kirle, Bruff Herred, 44. Brandbjerg Gaard, 75. Bratt, jofr. Torbern Olsen. Bratz, Las, (c. 1500), S. 298. Bredstrup Kirke, Elbo Herred, 44. Bregnet Kirte, sterliebjerg Herred, 42. Breide, Fru Abel, Mittel Sals's, 1548. S. 80. Breining Kirle, Belling Herred, S. 45. Breininge Kirke paa Taasinge, 51. Bremen, Biskoppen, 1511, S. 290). Brendekilde Kirke, Odense Herred, 51. Brenderup Kirke, Bends Herred, 51. Bresten, Bredstedt. Kicke, Terrild Herred, 44. Broby, Næsbybovedbroby, Stirke, Odense Her red, 51. Brochman, W. Jesper, 1524, S. 59. Brochman. M. Jesper, 1613 2c., S. 223. 256-260. Brochman, Vincents, 1524, 35. Brok, Adser, 1486 2c., S. 157. 159. 165. 167. 168. 170. 273. 280. 285. 298. Hr. Apel Lagesen, 1481 2c., 148. 150. Bovenie Kirke, Binding Herred, 51. Braade Gaard, Brode, (Holsteinborg). 86. Braband Kirke, Hasle Herred, 42. Brabe, Hr. Arel, 1481. S. 2. 276. 280. 281. 282. r. Apel, 1524 2c., S. 52. 84. 91. 172. 307. Arel, 1596, S. 384. Sans, 1598, S. 388. Jene, 1548 2c., 161. 162. 209. 210. 272. Este, 1596 2c., S. 384. 388. 403. Hr. Jens, 1486 c., S. 167. 170. 273. age, 1471 c., S. 145. 150. 153. 161. 162. 167. 298. Lage, 1548, G. 95. 175. 180. 323. is, 1486, S. 165. Brok, Peder, Provst i Bergen. 1620. S. 247. Brokkenbus, Frande, 1548 :c., S.174. 79. 85. 172<noinclude><references/></noinclude> nqk6x2evv89hqxy2vbt1w2gv7hbxiw1 104 106676 427016 2026-05-31T15:20:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427016 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|413}}</noinclude>172. 174. 188. 311. 318. envik, (c. 1500), S. 299. Jacob, 1549, S. 315. Joachim, 1507, S. 158. Joban, (c. 1500). S. 300. Johan, 1548. S. 171. Mikkel, 1524 c., S. 55. 172. Otre, 1548, S. 93. 94. Peber, 1495 c., . 193. 264. 266. 268. 270. 276. Jomir Rigborg, 1597, S. 385. Brorstrup, Broderup, Kirke. Aars Herred, 47. Brostrup, Jens, Ertebistop, 1. 2. 104. 105. 147. 148. 209. 210 Brovst Kirke. Han Herred, 48. Brudager Kirte, Gudnie Herred, 51. Brun, Christiern, 1481 2c., S. 149. 152. 276. 282. 285. Dr. Wiels, Ridder, 1548, S. 98. Brust Herred, 173. Brylle Hirte, Odense Herred, 51. Bryrup Kirke, Tyrsting Herred, 40. Bryske, Antonius. 1548 2c., S. 100. 175. 180. 307. 321. Carl, 1598, S. 388. Claus, 1471 2c., . 145. 148. 151. 163. 164. Claus, 1548, S. 172. Eiler, 1502 2c., S. 152. 157. 159. 166. 168. 272. 276. 278. 285. 297. 299. Gerd, 1548. S. 175. Gregers, 1548, S. 175. Tenne, (Antonius), 1486 2c., S. 167. 170. Brøgerup, Bryggerup, pan Rolland, St. Jørs gens Hojpital, 153. Brellup, Freten Annas i Torgou, 1548, og Toget til Lantemeijen, 76. (77. 87.) 94. 95. 96; graa Heste laanes til Tos get, 97. g. Chriftian IV.6, 1597, S. 386. Brollupsgaver, Dronning Dorotheas. 80. Brellupsgilde i Norge, 404. Brønderslev, Vester, Kiste, Jerslev Herred, 48. Brønderslev, Øster, Kirke, Jerslev Herred, 49. 415 Brøndum Kirke, Hellum Serred, 47. Brøndum Sogn og Kirle, Hindborg Herred, 36. 46. Buck, Anders, Brovst i Hardanger, 1620, S. 242 Buck, Johannes, Tyge Brabes Discipel, 33. Buck, iels, 1548, . 78. Buderup Kirke, Hornum Herred, 47. Bur Kitle, Hjerm Herred, 45. Bustrup Gcard, 180. Bydelsbad, Sr. Engelbrecht Albrechtsen, 1486, S. 151. 168. 168. Begbolm Slot og Len, 36. 145. 150. 153. 156. 161. 166. 167. 169. 170. 278. Bngmestre, 1548: Cornelius. 79. Jacob, 181. Bygnings og Befæstningsarbeider: paa Aalborg Hospital, 1548, S. 177; paa Aalborg- bus, 1548, S. 179. 317; Bersen i bbon., 227; paa stoldingbus, 1548, 5. 178. 311. 313; i Randers, 1548, 5. 75. 76. 78. 82; paa Ribebus, 1549, S. 320; paa Nyborgs Bolde, 1548, S. 85; Residents i Hjørring for Su- perintendenten, 1548, . 78. 79. 96. Bygningstemmer, see Udførsel. Bülow, Hans, 1598, S. 388. 389. 391. Joachim, 1597, . 385. 887-389. 397. 398. Mathias, 1598, S. 388. Belum Kirte, Hellum Herred, 47. Belle, Eiler Madsen, Biflop i Aarhus, 191. 207-210. Erik, 1548 2c., S. 75. 84. 86. 91. 92. 307. Hr. Mattis Erik- sen, 1524, S. 35. 54. 300. Belling Herred, 45. Belling Kirke, Bolling Herred, 45. Boemer, Joachim, fra Nürnberg, 1584, S. 374. Bønderne vedkommende i 16de og 17be Aarb.: Selveiere, 80. 323; eie flere Gaarde, 84; frit Bondegods, 72. 75; joft. Vidie Binter. Bondegode, forbrudt i Greve seiden,<noinclude><references/></noinclude> lfkdf3buj5mn43k9ktjtyqu305nqvyj 104 106677 427017 2026-05-31T15:20:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427017 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|414|Register.|}}</noinclude>feiden, 323. Deltagelse i kongevalget 1481, S. 148. Kanonicaters Bender, 233. 236. Goardsædemænd, som dag- fig arbeide til Godemænds Gaarde", 1502, . 156. Udlæg efter Benders Ded, 200. 205. Deles til Stavns, 98. Udfæstes, 314. Udsættes af Gaar den, 76. 100. 310. Brygning og Brød- bagning, 89. 168-170. 316. 2gter ved Rongereiser, 83. Hoveri, 97. 100. 174. 184. 185. 246. 320. Sempelse i Stat, 80. Haandværkerne paa Landet, 204. 205. . Dybvad om B.8 kaar. 226. 227. 246-248. Christoffer von Teuffelts Fortælling om B. i Danmark, 1587, . 380. 381. Jvfr. Gjengerd; Landgilde; Sandemand; Skat. Børge Jensen, see Ulfstand. Borgium Herred, 48. 96. 168. Borglum lofter, 145. 146. 150. 153. 159. 162. 163. 166. 167, 170. 179. 273. 276. 285. 290. 299. Dets Stove, 78. Borringe Kloster, 147. 151. 152. 159. 165. 167. 170. 272. 276. Bøvling Kirte, Stobborg Herred, 45. Bøvling Slot og Lex, 178. Calvinismen alvinismen, 138. 365. 366. 370. 372. Canutine, Petrus, 1584, S. 373. Cart, Arveprinds, 1716, S. 196. Carl, Hertug af verrig, 1594 c., . 262- 384. 387. Carl Agejun, 1140, S. 338. Carstensen, Prinds Earle Kammersecretær, 1716. S. 196. Fru Cecilie, 1496, S. 151. Charisius, Dr. Jonas, 1599, S. 365. 389. Charlottenborg, 196-197. Chemniz, Martin, 373. 374. M. Christen Hansen, Bistop i Aalborg, see Riber. Christen Jensen i Kjærgaard, 1548, S. 75. Christian III., Ronge: Ophold paa Kolding. que 1548, see Kolding. Reise 1548, G. 83. Christian IV., Konge: Mindreaarighedsperioden, 366. Kroning, 385. Brellup, 386. Reifer: til Tydftland, 1597, S. 385; til Norge, 1597, S. 385; til Jylland, 1597, S. 385. 386; til Bobus, 1598, e. 388; til Nordcap, 1599, S. 389- 406. Ophold i Bergen 1599, E. 402. Fortalling om bam, 1598, G. 386. 387. Kapridning, 1598, S. 388. Christian (V.), udvalgt Konge, 235. 239. 240. Christian, Churfyrste af Sachsen, 369. Christiansstad, 227. Christiern 1., Konge, haus Valg, 64. 67; Op- tegnelsesbog fra hans Concelli, 144 flge. Christiern II., Konge, Sylding og Kroning, 332. 333. C. Dybvad on ham, 245. 257. Christiern Andersen, 1507, S. 157. 298. Christiern Nielsen, (c. 1500), S. 299. Christine, Enfedronning af Sverrig, Gustav Adolfs Moder, 366. 367. 382-384. Christine, Dronning of Sverrig, 1661, S. 206. Christoffer Andersen pan Jomfruland, 1549, G. 321. Christoffer eriksen, 1548, S. 79. Christoffer Ottesen, 1526, S. 7. Christoffer Trundsen, 1548, S. 89. Clans Hagesen, 1486, S. 167. Claus Albretsen, 1548 2c., S. 171. 180. 311. 313. 315. Claus Clausen, see Thott. Claus Eggerdsen, see Ulfeld. Clans Madfen, (c. 1500), S. 298. M. Claus Nielsen, 1501, S. 170. Clous<noinclude><references/></noinclude> fp9p1th2mji5nthuom66d9wbdscxj37 104 106678 427018 2026-05-31T15:20:51Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427018 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|415}}</noinclude>Claus Olsen, (c. 1500), S. 299. Clementsen, Kiels, 1507 2c., S. 156. 157. 159. 168. 264. 269. 273. 276. 278. 281. 288. 301. Codex Esromensis, 336. Cornelius, Bygmefter, 1548, S. 79. Cremon, Jorgen, 1548, S. 95. Cypræus, Dr., Paul, 218. Daa, Sr. Clans, 1471, S. 145. M. Claus, 1501, S. 169. Claus, 1548, S. 86. Henrik, 1471, S. 145. Herluf, 1598, S. 388. 389. Jomfru Sildeborg, 1597, S. 385. Jesper, 1548, . 172. Joachim, 1486, S. 3. Jørgen, 1471 c., . 145. 151. 158. 168. 272. 276. Jørgen, 1548, S. 180. Oluf, (c. 1500), S. 299. Dagbog, Sivert Grubbes, S. 20. 361 flag. Dal, Daale, Kirte, Fleffum Herred, 47. Dalby Kirke, Bjerge Herred, Fon, 50. Dalby Kirte, Hatting Herred, 40. Dalby Kloster i Sfaane, 147. 149. 151. 159. 165. 282. 285. 300. 301. Dalbyover og Dalbyneder Kirker, Gjerlev Herred, 42. Dallerup Kirte, Gjern Herred, 42. Dalum Kloster, 145. 146. 151. 152. 163. 165 -167. 170. 272. Damsgaard, 171. 180. 311. 315. Daugaard Kirke, Hatting Herred, 40. Daugbjerg Kirle, Fjends Serreb, 46. Davinde Kirke, Aasum Herred, 51. Degnegaarde, 156. Deibjerg Kirke, Belling Herred, 46. Deibjerglund, 180. Demstrup, Johan, 1548, S. 180. Dibbin Havn i Lapland, 394. 395. Diderik Jensen, 1486, 163. Dauffe Mag. [4] IV. 4. bb Diernesse Kirte, Salling Herred, Fyn, 50. Disputatser, Theologernes, Bestemmelse des= angoaende, 137. Ditmarsken, 184. Dokkedal, 76. Dollerup Kirle, Norrelyng Herred, 46. Dommerby Kirte, Fjends Herred, 46. Dorothea. Kg. Thr. Le Dronning, 148. Dorothea, Kg. Chr. 1.s Dronning. 181; hendes Reise til Lantemeifen, 1548, S. 76. 77. 87 (jofr. 94-96). Hen- des Brellupsgaver, 80. Dover Kirfe, Hjelmslev Herred, 41. Draaby Kirke, Mole Herred, 41. Draaby, Drobyd, Kirte paa Mors, 48. Drabejager, 78. 92. 97. 175. 313. 314. 372. Drabanter, 174. Drage, N N, (c. 1500), S. 299. Dragstrup Kirke, paa Mors. 48. Drefeld, Fru Ingeborg, Peder Ebbesens Ef= terleverste, 1548 2c., S. 30. 92. (100?). 171. 176. 307. 310. 312. 313. 315. 320-322. Dreslerte Kirle, Baag Herred, 50. Dresselberg, Anders, 1585, S. 374. Erik, 1589, S. 382. Peder, 1589, S. 382. Drigstrup Kirte, Bjerge Herred i Fyn, 50. Drittelag, 380. 403. 404. Dronningholmse Sen, 147. 149. 151. 152. 156. 158. 160. 165. 168. 278. 280. 300. Dronninglund, Hundslund, Kirke, Jerslev Herred, 48. Fru Drude, Hr. Otte (Krumpens), see Krum medige. Due, Bonde, (c. 1500), S. 299. Sr. Jens, 1481, S. 2. Mandrup, 1646, S. 198. Mikkel, (c. 1500), S. 298. Duel, 826. Durham, Alexander, 1599, S. 389. 393. Durup Kirte, Gislum Herred, 47. Durup<noinclude><references/></noinclude> pw9cukmxm5a7l4ovnx9p6esszjnh1vi 104 106679 427019 2026-05-31T15:20:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427019 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|416|Register.|}}</noinclude>Durup Kirke, Harre Herred, 46. Dybe Kirke, Vandfuld Herred, 45. Dybvad, Dr. Christoffer Jorgensen: Stu- deringer, 211; Forfattervirksombed, 212 -214. 216. 217. 231; Reiseftipendium og Opbold i udlandet, 212. 213. 217. 220. 263. 264; foger Ansættelse ved Universitetet, 213. 216. 218-223. 225; tgl. Mathematicus, 233; politiste Ob servationer og Bolemik om Adel, Konge- magtens Udvidelse, Kjøbstædernes Op- tomst, om Religionsforstiel o. A. 226 -230. 240-242; religiofe Standpunkt, 217. 231. 232. 240. 241. 254-256. Fængsling, Forher, Dom og Endeligt, 243 -262. Erik Christoffersen, 106. 264. Dr. Jørgen Christoffersen: Forfædre, Duftrn og Born, 106. 140. 141; Stu- deringer, 106. 107; Docent. 107. 108; Prof. i Mathematit, 109. 110. 368; Brof. Theologi, 112. 144; D. som i Rector, 113-118. 122-124; Forfat tervirksomhed, 106-109. 111-113. 117. 119. 124. 125. 264; Forhold til Dr. Niels Hemmingsen, 111. 120. 211; Forhold til Biflop Vinftrup, 113. 120; Calvinisme, 138; politist Polemik, 113. 121. 122. 125. 211; Saganlæggelse og Dom, 126-137. Jørgen Jer: gensen, 141-145. Dyngby, fordum Kirke i Habs Herred, 40. Delby, Dalby, Kirke og Sogn i Salling, 36. 46. Destrup Kirke, Hindsted Herred, 47. Ebbe Andersen, see Ulfeld. Ebbe Andersen, 1548, S. 92. Ebbe Skelmfun, 1140, S. 338, bornp Kirke, Sender Herred, Aarhus Stift, 41. belholt lofter, 145. 147. 151. 152. 160. 163. 165. 167. 168. 170. 272. 273. 276, 281. 285. 299. Ebeltoft, 34. 41. 183; non est oppidum": 1471, S. 146. 3Jvfr. Kjøbstæder. Eden, Dybvads Thefes derom, 129. Egaa Aicle, sterlisbjerg Herred, 42. Egens Kirte, Mole Herred, 41. Egense, fordum Kirke i Lunde Herred, 50. Egense Kirke, Sunds Herred, 51. Eggerd Henriksen til Bestergaard, 1549, S. 321. Egtved, Twedt, Kirke, Jerlev Herreb, 44. Eiby Kirke, Bends Herred, 51. idrup Kirke, Aare Herred, 47. Eierslev Kirte, paa More, 48. Eiler Eriksen, (c. 1500), S. 299. Eiler Madsen, see Belle. Eiler Madsen, 1502 c., S. 152. 159. 167. 170. 282. Eising Kirte, Ginding Herred, 45. Eistrup Kirke, Brads Herred, 40. Elev, Edeloff. Kirte, Besterlisbjerg Herred, 41. Elias Olsen, see Morsing. Fru Eline i Stovgaard, (c. 1500), S. 298. Fru Eline, Hr. Mourits Olsens, 1548, S. 87 Fru Elisabet, Claus Sehesteds, 1548, S. 177. Ellested Kirle, Binding Herred, 51. Ellidshøi Kirke, Hornum Herred, 47. Elling Kirke, Horne Herred, Vensyssel, 48. Ellinge Kirke, Binding Serred, 51. Fru Elne i Bolderup, (c. 1500), S. 300. Fru Elsabe, Sr. Claus Krummediges, 1502, S. 152. Elsborg Kirke, Lysgaard Herred, 40. Fru Else i Aabjerg, (c. 1500), S. 298. Fru Elfe, Anders Nytters Efterleverfte, 1548, S. 76. 91. Else Bjørnsdatter, see Larmon. Fru Else, Ebbe Munte, (c. 1500), S. 285. Fru<noinclude><references/></noinclude> rbehgnulazbww5f5nxb3ocmv4x28ufx 104 106680 427020 2026-05-31T15:20:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427020 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|417}}</noinclude>Fru Elfe, Hr. Thomas Nielsen (Langes) Efter- leverste, 1524, S. 56. Elsted Kirke, Westerlisbjerg Herred, 41. Elfe Kirke paa Mors, 48. Eltang Kirke, Bruff Herred, 44. Emb Kirle, Berylum Herred, 48. Emiksen, Anders, 1548, S. 99. 172. Jor gen, 1548, S. 99. Mourits, 1548' S. 82. Endelave, 44. 56. 146. 156. 157. 169. Endle, Elbo, Endelbo Herred, 37. 59. 168. Engbjerg Kirle, Bandfuld Herred, 45. Engelborg Len, paa Lolland, 300. Hr. Engelbrecht Albrechtsen see Bydelsbach. Engestofte, Ingestofte, 98. 151. England, Sendelse til E., 330; Sendebud fra E., 332; Kaperier, 172. 173; Arrest gaa engelſfe Stibe, 172. 173; engelske Stive ved Finmarkene Kost, 393. 394 Engom Kirke, Hatting Herred, 40. Enslev Kirke, Gjerlev Herred, 42. Enslev Kirke, Nerre Herred, Aaruus Stift, 41. Epidemi, 1580, S. 368. Ericus Olai, see Torm. Erik of Bommern, Konge, 67. Hr. Erik Aagefen, see Thott. Erik Eriksen, see Banner. Sr. Erik Eriksen, see Levenbalt. Erik Eriksen, svenst Rigsraad, 1598, S. 386. Erik Eskildsen, (c. 1500), S. 298. Erik Henriksen, (c. 1500), S. 298. Erik Lam, Konge, 337. 338. Erik Madsen, 1548, S. 86. (3vfr. Bølle.) Erik Nielsen, see Tornekrands. Erik Ottesen, see Rosenkrands. Erik Timsen, see Rosenkrande. Erik Torbernsen, (c. 1500), S. 282. Eriknauer, Jerdnagel, fordum Kirle i Hatting Herred, 40. Fru Ermegaard, Hr. Jorgen Bodebust's Ef- terleverste, see Bille. Ernst, Mester Johan, 1512, S. 294. Erridssø Kirke, Elbo Herred, 44. 417 Erslev, Galten Sogn. Galten Herred, 42. Erslev Kirle paa Mors, 48. Erste, see Leierskov. Eskebjerg Gaard og Ven, (Schelenborg), 5. 146. 149. 151. 152. 157. 165. 169. 273. 275. 282. 285. Eskil, Erlebiskop, 1189 c., . 336-338. 343-345. Eskjeer. Horns Herred, Vensyssel, 37. Espe Kirle, Salling Herred i Fyn, 50. Esrom Kloster, 87. 145. 147. 149. 151. 152. 160. 163. 165. 168. 272. 278. 276. 282. 285. 299. 338. 339. Codex es- romensis, 336. Essenbek Kloster, 145. 146. 150. 153. 160. 162. 166. 167. 170. 177. 273. 276. 285. 298. Estruplund, Estrup, Stirke, Nougse Herred. 41. Estvad Kirke, Ginding Herred, 45. Estradgaard, 298. Everdrup Len, 52. aaborg Kirke, 50. Jofr. Kjøbstæder. Faarup Kirte, Norrehald Herred, 43. Faarup Kirke, Sabro Herred, 42. Fabjerg Kirke, Stodborg Serred, 45. Falberg, fordum Kirke i Middelsom Herred, 47. Falkenberg, 92. Gammel og y 8., 278. Jofr. Kjøbstæder. Falling Kirke, Hads Herred, 40. Falslev Kitte, Oufild Herred, 43. Falster, 38. 49. 58. 146. 151. 152. 156. 158. 160. 169. 276. 280, 282. 285. 300. 332. Jofr. Kjøbstæder. Falster, Henning, 393. Jofep, 1548, S. 70. 86. 89. 91. Oluf, 1502, S. 152. 276. 280. 282. 285. Peder, 1548, 6. 86. Bbb 2 Bolterbo<noinclude><references/></noinclude> 0pedqhnao7f1fk1f7cw0j30vxhh92uk 104 106681 427021 2026-05-31T15:20:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427021 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|418|Register.|}}</noinclude>Falsterbo, 300. 301. Sus og fen, 147. 151. 152. 161. 166. 170. 280. Jvfr. Kjøbstæder. Fangel Kirke, Odense Herred, 51. fane, 320. Fifferiet, 81. Farde, Farre, Sporup Sogn, Gjern Herred, 56. Farsø Kirke, Gislum Herred, 47. Faster Mirfe, Bolling Serred, 45. Fasti, Christiern, 1548, S. 176. 180. Tho. mas, (c. 1500). S. 298. Faurholm, 151. 160. 276. Faufing Kirke, Hjerm Herred, 45. Fansing, Foring, Kirke. Senderhald Herred, 41. Fare Herred, 97. 302. Fed, Feett, i Tryggevælde Len, 317. Fehmern, 146. 294. Feide, true eller feide", 177. Feldballe kirke Sønder Herred, Aarhus Stift, 41. Felding Kirte, Hammerum Herred, 45. Feldingbjerg Kirke, Fjends Herred, 46. Ferring Kirke, Bandfuld Herred, 45. Ferritslev, Feresloff, fordum Kirke i Binding Herred, 51. Fers Herred i Sfaane, 147. 170. Ferslev Kirke, Flestum Herred, 47. Fetalie, Levering af, 4. 76. 78. 82. 89. 90. 168. 178. 179. 181. 182. 308. 309. Jvfr. Gjengerd; Inventarier. Fjaltring Kirke, Bandfuld Herred, 45. Fjellerup Kirke, Nørre Herred, Aarhus Stift, 41. Fjelsted Kirke, Bends Herred, 51. Fjends Herred, 37. 46. 91. 156. 157. 168. Fjere Herred, 'Halland, 70. Fikkefen, Hr. Johan, 1502, S. 152. 153. Laurits, 1481 c., S. 149. 153. 299. Fincke, Dr. Thomas, Professor, 139. 211. 217. 219. 222. 256-260. Finderup Kirke. Worrelyng Herred, 46. Finfefængere, 182. Fiskbek Kirke, Nerrelyngerred, 46. Fifferi, 203. 204; i Limfjorden, 191; paa Best: tysten ved Ribe, 81. 290. Kongens Fister, 184. Jvfr. Sildesaltning. Fiuren, see Funren. Flaaden, 379; Orlogesfibe, 89. 316. 385. 388. 389; Orlogsftibe sendes til Norge, 1548, S. 82. 86. 92. 98; Sfibshovedsmænd, 1548. . 89; Artiffer, 92. 93; Ud- rustning of Stibe, 1471 2c., S. 145. 146. 149-170. 285. 286. Ivfr. Baadsmand. Flade Kirke, paa Mors, 48. Flade Kirke, i Bensyssel, 49. Flakenborg, Eggerd, Notarius, 1494, .65. Fleisborg Rirte, Aars Herred, 47. Flemløse Kirte, Baag Herred, 50. Flemlose, Peder Jacobsen, 1578 2c., S. 32. 328. Flensborg, 286. 288. 289 292. 295. 297. 301. 311. Fleskum Serred, 47. 320. Fly Kirke, Fjends Herred, 46. Flynder Kirke, Skodborg Herred, 45. Flødstrup Kirke, Vinding Herred, 51. foged, Otte, 1475, Notarius, 105. Folby, Forlby, Kirke, Sabro Herred, 42. Formula concordiæ, 369. 370. Forprang, 200. 208. 204. Foss, M. Anders, Biffop i Bergen, (1594), S. 22. Foss, M. Chriften, 1584, S. 372. Foss, M. Desiderius, 1596, S. 114. 144. Sovlum, Fowlum, Kirte, Gislum Herred, 47. Fovlum, fordum Kirke i Senderlyngherred, 47. Framlev Herred, 42. Framlev Kirke, Framlev Herreb, 42. Frankrig, Religionsforfølgelse, 371. Fraugde Kirke, Aasum Herred, 51. Frederik (1), Hertug, Mode angaaende Konge- valget 1481, S. 148. Forhandlinger med Kong Hans, 281. Ronge, 7. 227. Frederi!<noinclude><references/></noinclude> g6fyv4u8mtu4t3b9fpa8ipdakjeamct 104 106682 427022 2026-05-31T15:20:56Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427022 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|419}}</noinclude>Frederik (II), Brinde. 174. Reise til Norge til Syldingen, 1548, S. 86. 87. 92 -94. Ronge, 370. 376. 379. En italienst Jesuits Bedømmelse af Kong Frederik II. 376. Teuffelts Fortælling om ham, 380. Frederik III, Bertug af Gottorp, 386. Frederiksborg, 133. Fredles, 97. 182. Fredløsemænd, 209. Freilev Kirke, Hornum Herred. 47. Friesland, Vestfriesland, 291. Friis, Albert, 1589, S. 382. Hr. Anders, 1486 c., S. 162. 163. 167. 272. 285. 298. Jomfru Berte, 1597, S. 386. Christen d. W., til Borreby, Kantsler, († 1616), S. 113. 116. 121. 216. 219. 220. 223. 230. 240. 249. 366. 367. 882-385. 388. 889. r. Chris ften d. . til Krogerup, Kantsler, 1620, S. 243. Christiern, (c. 1500), S. 299. Dr. Chriftiern, 1548 ze., S. 95. 96. 182. 186. Sane, (c. 1500) S. 299. Jefper, 1548 c., S. 70. 74. 80. 87-90. 174. 316. Mester Johan, 1524, S. 35. 36. 58. Jo: han, Kantsler, 1569, S. 106. 366* Jver, 1548, S. 186. Joer, 1598, S. 388. 389. 391. 1524. . 37. 46. Jørgen, Bistop, Jorgen, 1596 S. 384. Viels, Biskop, 1498. S. 265. 268. Mefter Tiele, 1549, S. 320. 321. Oluf, 1496 2c., S. 150. 161. 167. 191. 269. per, 1471 >c., S. 145. 165. 272. 273. Den frisiste Slægt i Almindelighed, 366. Frille, Eggerd, 1486 2c., . 167. 170. Frifenborg, see Jernet. Frobenins. Georg Cudvig, († 1645), S. 328. Froste Serred i Staane, 147. 161. 166. 170. Frnering Kirke, Hjelmslev Herred, 41. 419 Fruerftue, Dronningene, 1597, S. 385. 386. Frær Kirke, Hellum Herred, 47. Frørup Kirte, Binding Herred, 51. Frøslev, Frotesleff, Kirte paa Mors, 48. Fuchs, Balzer, 1598, 388. Fuglslev Kirle, Sender Herred, Narbus Stift, 41. Funder Kirke, Side Herred, 40. Fureby, Fordbydt, Kirke. Børglum Herred, 49. Fufinge, see Genderup. Four Land, 46. 321. Suyren, Henrik, 262. Jørgen, 1603, S.217. Syn, 146. 148. 156-158. 163-165. 167. 170. 273. 275. 280. 282. 285. Stift. 38. 49-51. 54-59. Joft. Kjøb Stæder. (Fürstenberg), Dr. Antonius, Provst i Borg- lum, 1511, S. 290. Jens Kirke, Bends Herred, 51 Føvling kirke, Tyrfing Herred, 40. Gaarderet, 314. Gaarslev Kirke, Holmans Herred, 44. Gadbjerg Kirke, Terrild Herred, 44. Galde, Christoffer, 1548, S. 75. 89. 175. 176. Oluf, 1502, S. 153. Galle, Bo. 1140, S. 338. Galskjøt, Peder, 1548, S. 171. (Jofr. Jens Thomesen?) Galt, Peder Ebbesen, 70. 83. 90. 92. 100. 171. 180. 307. 310. 312. 313. 315. 320-322. Galten Herred, 42. 75. 77. Galten Kirke, Framlev Herred, 42. Galten kirke, Galten Serred, 42. Galtrup Kirke, paa Mors, 48. Gamborg Kirke, Bends Herreb, 51. Gammel Kirke, fordum Kirke i Nerreherred, Aarhus Stift, 41. Gammel<noinclude><references/></noinclude> qf6qut5qzgmo85m5l0dqd6g3i8arrih 104 106683 427023 2026-05-31T15:20:58Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427023 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|420|Register.|}}</noinclude>Gammel Kirke, Gammel Sogns Kirke, Holms- land, Hind Herred. 46. Gammelstrup Kirte, Fjends Herred, 46. Gamtofte Kirke, Baag Herred, 50. Gangsted Kirke, Vor Herred, 40. Gassum Kirke, Norrehald Herred, 43. Gaverslund Kirke, Holmans Herred, 44. Gavne. Gabens, 145. 147. 149. 151. 152. 160. 167. 168. 170. 273. 282. 285. Geistlighedens Skattefrihed i Kjøbstæderne. 204. Gelstrup Len, Ods Herred, 151. Genderup, (Fusinge), 82. 171. Genf, 370-378. 379. Gerd Eriksen, 1507 2c., S. 157. 159. 299. Gerd Jensen, see Ulfstand. Gerkens. Gjertens, Viester Henrik, 1548, S. 182. Gers Herred, i Staane, 147. 166. 170. Gersdorf, Joachim, 1646, S. 198. Gjedsted Kirke, Rinds Herred, 47. Gjedsør, Geteor, fen, 55. 146. 151. 152. 169. 280. Gjellerup Kirke, Hammerum Herred, 45. Gjelsted Kirke, Bends Herred, 51. Gjelstrup Len, see Gelstrup. Gjemsing Kirle, Hjerm Herted, 45. Gjengerd, 154. 155. 164. 165. 174. 176, 276 -280. 283. 284. Jufr. Fetalie. Gjerding, Gerden, Kirke, Hellum Herred, 47. Gjerlev Herred, 42. Gjerlev Kirke, Gjerlev Herred, 42. Gjern Herreed, 42. Gjern Kirke, 42. Gjerning Kirke, Houlbjerg Herred, 42. Gjerrild Kirke, Nerre Herred, Aarhus Stift, 41. Jomfru Gjertrud Eriksdatter, 1548, S. 82. Fru Gjertrud, Hr. Johan Bjørnsens Efterles verste, 1548, S. 171. Gjerum Kirke, Beuntebjerg Herred, 48. Gjesing Kirke, Sønderhold Herred, 41. Gjestelev Kirke, Salling Herred i Fyn, 50. Gjesten Kirke, Andst Herred, 44. Gjettrup Kirle i Thy, 49. Gimming Kirke, Støvring Herred, 43. Ginding Herred, 45. Ginnerup Kirke, Nørre Herred, Aarhus Stift, 41. Gjord Nielsen, 1507 2c., S. 157. 159. 275. 281. 299. Gjordsen. Gjorge, Clans, 1524 2c., S. 34. 36. 38. 39. 43. 45. 48. 50. 54. 55. 57. 59. Gistev Kirke, Gudme Herred, 51. Gislum Herred, 47. 55. Gislum Kirke, Gisium Herred, 47. Give Kirke, srvang Herred, 45. Giver Kirke, Aars Herred, 47. Givskud Kirke, Norvang Herred. 45. Gjæsteri, Havre derfor, 76. Gjødvad, Gedwadt, Kirke, Hids Herred, 40. Gjee, Abfalon, 1589, S. 382. Albret, 1548, S. 186. Fru Birgitte, 1548, S. 87. Christoffer. 1548 c., . 95. 180. 323. Sr. Pild, 1481 2c., S. 148. 151. 152. 276. 280. Fild, 1548 2c., . 92. 180. 310. Salt, 1548, S. 95. 180. Salt, 1588, S. 34. Falk, 1646, S. 198. Senning, 1598, S. 389. 392. 399. Senrik, 1598, S. 388. Hr. Mogens, 1500 2c., S. 35. 157. 159. 169. 274. 276. 281. 285. 291. 298. 300. 301. Mogens, 1597 2c., S. 385. 388. Gjet Kirke, Svetbo Herred, 49. Gjonge Herred, fee Gydinge H. Gjerding Herred, 174. Gjerding Kirte, Hjerm Herred, 45. Gjøttrup Kirke, Han Herred, 48. Glad, Hans, 1620, S. 250. Peder, 1486, S. 165. Gladsare Len, 147. 151. 152. 159. 161. 165 -167. 170. 272. Glambet<noinclude><references/></noinclude> j8y1pyk3rpk8sd5nilbzw72daaqkeoi 104 106684 427024 2026-05-31T15:20:59Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427024 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|421}}</noinclude>Glambek, Hr. Miele, 1h24, S. 37. per, (c. 1500), S. 298. Tord, (c. 1500), S. 298. Glenstrup. Norrehald Herred, 43. Glob, M. Anders, 1524, S. 39. 58. Niels, Bistop i Viborg, 148. 149. 187. 209. 210. 272. Oluf, 1548 e., S. 82. 182. 186. 323. Glob Mortensen, (c. 1500). S. 298. Glud Kirke, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Glasborg Kirke, Nørre Herred, Aarhus Stift, 41. Goch, Albert van, 1511, S. 292. Godske, Mogens, 1548, S. 86. Peder, 1548 c., S. 75. 99. 172. 174. 181. 316. Gonsogaard, Gundsømagle Sogn, 18. 23 -25. Gosmer Kirke, Hade Herred, S. 40. Goswin. Johan, 1548, S. 181. 308. Granslev Kirke, Houlbjerg Herred, 42. Grathe. Svend, Kouge, see Svend G. Gravlev Kirke, Hornum Herred. 47. Gregers Holgersen, 1548, S. 180. Gregers Jepsen. 1481 c., S. 2. 152. 276. 280. Greis Kirke, Norvang Herred, 44. Grenaa, 41. 183. 3vfr. Kjøbstæder. Grensten kirke, Middelsom Herred, 47. Grettrup, fordum Kirle i Salling, 46. Grevefeiden, Grevens Tid", 70. Gribesfoden, 97. Griis. Arild, 1548, S. 70. 91. gane, 1486 2c., S. 62. 63. 67. 165. Morten, 1548, 180. Jomfru Viveke, 1597, S. 385. Ni Slette, (c. 1500). S. 299. Grim, Timme, 1506, S. 166. 169. Grinderslev Kirke i Salling, 46. Grindløse Kirke, Stam Serred, 51. Grindsted Kirte, Slaugs Herreb, 44. Groppe, Mikkel, 1548, S. 184. 421 Grubbe, Eiler, († 1587), S. 367. 372. 378. Evert, 1486 c., S. 163. 209. 210. Jens, (c. 1500), S. 299. Hilde borg, 1597 2c., S. 362-364. 385. 388. Knub, 1598, S. 388. gan- rits, 1548, S. 91. Fru Mette 1584, . 374. Oluf, (c. 1500), S.' 299. Palle. 1548, S. 180. Sivert, 1548, S. 91. 92. Sivert, 1566- 1636, G. 20. 230; hans Dagbog, N Grubbe, (c. 1500), 361-406. S. 300. Grundfør Kirke, Vesterlisbjerg Herred, 41. Grurup, Grubdrup, Kirke i Tbg, 49. Grynderup Kirte, Gislum Herred, 47. Gryneens, Jacob, i Heidelberg, 370. 379. Græstrup Kirke, Tyrsting Herred, 40. Grøn, Christiern, (c. 1500), S. 298. Erik, 1548, S. 75 176. Jep, (c. 1500), S. 298. Viele, (c. 1500), S. 298. Peder, (c. 1500), S. 298. Gronbek Kirle, Lysgaard Herred, 40. Grenning Kirte i Salling, 46. Gnalter, Rudolf, 1584, S. 373. Gudbjerg Kirke, Gudme Herred, 51. Oudenaa, 181. Gudme Herred. 51. Gudme, Gudome, Kirke, Gudme Herred, 51. Gudum Kirke, Flestum Herred, 47. Gudum, Gedom, Kirle, Stodborg Herreb, 45. Gnlddalen, Norge, 153. Guldsmed, M. Hans, Professor, 368. Jofr Aurifaber. Gulland, 7-9. 49. 72. 73. 145. 172. 178. 307. 361. Gullev Kirke, Houlbjerg Herred, 42. Gunde Nielsen, (c. 1500), S. 298. Gunderman, Dr. Christoffer, i Leipzig, 369. Gundersted Kirke, Slet Herred, 47. Gunderup Kirle, Flestum Herred, 47. Tien- den, 320. Gundsøgaard<noinclude><references/></noinclude> sxel6vax4vxtqfts500lcpgkpo9kme8 104 106685 427025 2026-05-31T15:21:01Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427025 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|422|Register.|}}</noinclude>Gundsøgaard, see Gonfegaard. Gurre den, 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 160. 163. 165. 168. Gydinge, Gjenge, Herred, 98. 147. 152. 161. 311. Carl, Gyldenstjerne, Fru Anne. Hr. Brebjørns, 91. Arel, 1589, S. 382. 403. 1594, . 383. Gabriel, 1548 2c.. S.95. 171. 182. 307. 318. r. Hen: rik Knudsen, 1496 2c., . 150. 159. 161. 163. 272. 276. 280. 281. 285. 298. Knud, 1531 ., . 9-11. 74. 75, 79. 84. 86. 87. 90. 174. 175. 178. 307. 311. 323. Bnud, 241- 44. 249. 389. Hr. Mogens, 1548 2c., . 84. 92. 95. 307. 323. Mourits Mielfen, 1481 2c., S. 150. 153. 161. 162. 167. 191. 272. Dr. Miels, Sve rigs Droft, 1594, S. 383. iets, 1598, S. 388. Otte, 1548, S. 83. 95. 185. Peder, 1589, 382. Jomfru Pernille, 1597, S. 385. 386. prebjørn, 1596, S. 384. (3vfr. Niels Eritjen?) Gylling Kirke, Hads Herred, 40. Gorstingegaard, Alsted Herred, 151. aarby kirte, Boag Herred, 50. Saard, Oluf, Landshevding, 1594, S. 383. Saastrup Kirke, Salling Herred i Fyn, 50. Saafum Kirke, Redding Herred, 46. Sadbjerg Kirte, Galten Herred, 42. Haderup Kirke, Ginding Herred, 45. Hads Herred, 40. 56. 156. 157. 181. 185. 318. Hadsten Kirke, Sabro Herred, 42. Sageløse, 79. Sagenstov den, 145. 146. 149. 151. 152. 156. 157. 167. 169. 280. 282. 285. 299. Hagested Len, 35. 53. Sak, Anders, 1486, S. 165. Sr. David, 1481 c., S. 2. 148. Viele, 1481 c.. . 149. 152. 282. 276. Unge 7iels, (c. 1500), S. 276. 282. M. Oluf, 1507, S. 170. Oluf, 1594, S. 388. Sake, Arild, 1511, S. 292. Hr. Sakon Torstensen fra Island, 1548, S. 83. Hald Kirke, Norrehald Herred, 43. Hald Slot og len, 83. 180. 308. 321. Saldum, Halwin, Kirle, Sabro Herred, 42. Salland. 70. 73. 91. 92. 147. 161. Jofr. Kjøbstæder. Halling Kirke, Galten Herred, 42. Salling Kirte, Sads Herred, 40. Hallund Kirle, Jerslev Herred, 48. Salmstad, 92. 158. 278. 3oft. Kjøbstæder. Halmstad Len og Herred, 147. 152. 166. 170. Sale, Mikkel, 1548, S. 80. 87. als Kirle, Kjær Herred, 48. Salonas, 156. 169. Halsted Kloster, 151. 159. 160. 282. Hamborg, 292; Erkebispedemmet, 343. Hammel Kicle, Gjern Herred, 42. Hammelev Kirke, Nørre Herred, Aarhus Stift, 41. Hammer Kirte, kjær Herred, 48. Hammer Kicke, Brads Herred, 40. Hammer Stift, 153. Hammershoi Kirke, Sonderlong Herred, 47. Hammerum Herred, 45. Sanbjerg Birke, Hjerm Herred, 45. Handelen, Kjøbstædernes, dens Fremme, 198 199. Joft. Udførsel. Sandest (Hanlest ?), fordum Kirke i Nørrebald Herred, 43. Han Herred, Vester og Øster, 48. 145. 149. 156. 157. 168. Sannas, 320. Hane, Rouge, 68; Balg 148; Reiferoute Stoane<noinclude><references/></noinclude> 32q5ipwdprriqjtnfe4ratp6mvftoft 104 106686 427026 2026-05-31T15:21:03Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427026 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|423}}</noinclude>Staane, 154. 155. 276-280. 283. 284. Udrustning til en Reise til Norge, 162-164. 272. Forhandlinger med Hertug Frederit, 281. Hane, Hertug, den Eldre, 4. 172. Hans, Hertug, den yngre, 106. 385. Sane, Hertug, Kg. Fr. 11.8 Sen, 388. Hr. Hans Didriksen, 1548, S. 88. Hr. Hans Fadersfen. Brior, 1524, S. 50. Dr. Hans Frandsen, Professor i Medicinen, 368. Hans Hansen, 1501, S. 169. Hans Jensen, 1496, S. 151. Sans Buudsen, see Beile. Hans Lauritsen, 1548, . 180. Hans Nielsen, Jobannes Nicolai, Kannil, 1475, 6. 105. M. Hans Staffenfen, (Stephanius), Prof. i Dialettit, 189. 211. 221. M. Hans Sørensen, 1524, S. 45. Hansted Kirke, i Thy, 49. Hansted Kirke, Vor Herred, 40. Harboøre Kirke, Bandfuld Herred, 45. Hardenberg. Eiler. 1548 1c., S. 70. 172. 321. Erie, 1496 :c., S. 151. 165. 166. 273. Erik, 1594, S. 383. Jacob, 1524 2c., 8. 59. 321. Ror fite, 171. Fru Mette, Kanteler Chris ften Friis d. 2.6 Hustru, 230. 367. Sariagers Herred, 70. 89. 154. 155. Sarlev Kirke, Framlev Herred, 42. Sarndrup Kirle, Bends Herred, 51. Haroldus, 1140, S. 338. Sarre Herreb, 46. Sarre Kirte, Harre Herred, 46. Sarrested Birt, 54. Harridsborg Len, 35. 58. 58. 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 160. 168. 169. 300. Harridslev Kirke, Stevring Herred, 43. Sarridslev Kirke, Bennebjerg Herred, 48. Danfte Mag. [4] IV. 4. cc Harridslev Gaard, 149. 151. 152. 157. 168. 165-167. 169. 170. 273. 275. Harring, Hordinn, Kirke, i Thy, 49. Sarsyssel, 36. 37. 45. Hartbo. Jens, (c. 1500), S. 299. Harte Kirte, Brust Herred, 44. M. Hartvig, 1524, S. 49. Hartvig Thomesen, see Jul. Safebard, Dr. Jacob, 1599 c., S. 256. 389. 394. Hasle Herred, 42. Hasle Kirke, Hasle Herred, 42. Haslund, Haslom, Kirke, Galten Herred, 42 Hassing Kirke i Thy, 49. Hassing, Oster og Vester, Kirler, Kjær Hers reb, 48. Satting Herred, 40. Satting Kirte, Hatting Herred, 40. Savbro Kicle, Aars Herred, 47. Haverslev, Hadersleff, Kirke, Nars Herred, 47. Haverslev Kirke, Han Herred, 48. Havrum Kirke, Houlbjerg Herreb, 42. Sebraiste Typer, de første i Danmark, 119. Heden kirke, Salling Serred i Fyn, 50. Sedensted Kirke, Hatting Herred, 40. Segelund, Jacob, (1600), S. 32. Heesten, Heysten, Michael, 1530, S. 7-9. Seinevig Kirke, Slaugs Herred, 44. Seldum Kirke, Stobborg Herred, 45. Selgenæs Kirte, Mols Berred, 41. Hellerup Kicke, Binding Herred, 51. Hellevad kirke, Jerslev Herred, 48. Selligie Kirke i by, 49. Sellum Herred, 47. 150. 156. 157. 161. 168. 181. 308. Sellum Kirke, Jerslev Herred, 48. Selnekirke, Helgenfirte, Klofter, 87. 147. 149. 151. 152. 159. 161. 165. 166. 170. 272. 276. 282. Selfingborg, joft. Kiebslæber. Len, 147. 151. 152<noinclude><references/></noinclude> 7aw5x0g5jy41ipvlakyjxxoo027o3hs 104 106687 427027 2026-05-31T15:21:04Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427027 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|424|Register.|}}</noinclude>152. 159. 161. 165. 166. 170. 272. 282. 288. 301. Helsinger, 70. 169. 273. 301. 318; den tydske Menighed, 366; Tolden, 318; dens Bantsættelse og Indløsning, 155. 156; Beslaglæggelse af engelsfe Sfibe, 172. 173. Jvfr. Kjøbstæder. Helstrup Kirke, Middelsom Berred, 47. Seltborg Kirle i Thy, 49. Sem Kirte, Hindborg Herred, 46; Sogn, 36. Sem Kicle, Onfild Herred, 48. Hemmed Kirke, Rørre Herred, Aarhus Stift, 41. Hemmingsen, Dr. Tiels, see Niels H. senning Jensen, 1502, S. 152. Henning Olfen, 1486, S. 163. Henrik, Abbed af Vitsfet, 1499, S. 269. Henrik Aagesen, (Sparre), 1502 :c., S. 152. 158. 160. 276. 280. 282. 285. 299. Henrik Christiernsen, (c. 1500), e. 298. Hr. Henrik Hansen, 1524, S. 34. 35. 59. Sr. Henrik Knudsen, see Gyldenstierne. Senrik Perfen 1488 c., . 191. 298. Serlog Pedersen. 1471. S. 145. Serman, († 1145-1148, Biffop af Slesvig), S. 335-347. German, see Lange Herman. Herning Kirle, Belling Serred, 45. Herning Kirte, Hammerum Herred, 45. Herredage i Kjøbenhavn, 52. 64. 67. 274. Serreder, som ifte ligge til Slottene", 1471, S. 146; Fortegnelse paa Herrederne i Staane 1486, S. 165. 275. Herrebobog, 310. Herredsfoged, stævnes for en Dom, 185. Herredsfjel, 185. Serredsting, flyttes, 311; Overfald paa Tinge, 310. Jofr. Tingfred. Serredsvad Kloster, 87. 94. 147. 149. 151. 152. 159. 161. 165. 167. 170. 272. 276. 282. 300. Serrestad Herred, 166. 170. Serrested Kirte, Binding Herred, 51. Herringe Kirle, Salling Serred i Fyn, 50. Herslev Kirke, Brus! Herred, 44. Sersom Kirke, Rinds Herred, 47. Hesselager kirte, Gudme Herred, 51. Hesselballe, 180. Sesie, forstrives til Stongen, 1548, S. 79. 80. Sestrup Kirke, Borglum Herred, 48. Sjadstrup Kirke, Lunde Herred, 50. Hjallese, fordum Kirke i Odense Herred, 51. Sjardemaal Kirke, i Thy. 49. jarne Kirke, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Sjarup Kirke, Andst Herred, 44. Sids Serred, 40. 150. 156. 157. 166. 168. Sjelmslev Herred, 41. Sjerk Kirke i Salling, 46. jerm Herred, 45. 100. 328. Sjerm Kirte, Hjerm Herred, 45. jermeslev Kirle, Svetbo Herred, 48. Sjermind Kirte, Middelsom Herreb, 47. Hildesheim, Domtirten, 354. Silgenhavn, Heiligenhafen, 168. Fru Hille, 1481 2c., S. 149. 152. 166. 170. 280. Hillerslev Kirke, Salling Serred i Fyn. 50. Jillerslev Kirke i Thy, 49. Simmeriyssel, 386. 191. Sind, Sing, Herred, 46. 156. 157. 161. 168. Sindborg, onborg, Herred i Salling, 36, 46. 81. 310. 317. 318. Sindborg Kirte, Hindborg Herred, 46. Hindsgavl Slot og en, 38. 54. 76. 145. 146. 149. 151. 152. 156. 157. 167. 169. 275. 280. 285. Hindsholm, 38. 156. 169. Sindsted Berred, 47. 57. 156. 157. 182. Singe Kirke, Lysgaard Herred, 40. gjort, Gans, 1548, . 90. Sjortels Kirke, Han Herreb, 48. Siorthebe<noinclude><references/></noinclude> otvm72ealf0q4w8xsigd1bf5udh2iyc 104 106688 427028 2026-05-31T15:21:06Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427028 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|425}}</noinclude>Hjorthede Kirle, Middelfom Herred, 47. Sjorcholm, i Sjælland, 329. 831. Hjortshøi Kirke, ferlisbjerg Herred, 42. Hirschholm, see Hørningsholm. Hispanier, Franciscus de Medina, 1548. S. 95. Sjulby, fordum Kirke i Vinding Herred, 51. Sjørring: Præstegildet, 78. 79; Superiaten. dentens Residents 1548, 5.78. 79. 96; Kirler 1524,,St. Johannis, St. Olavi. St. Katharina", 48. Jvfr. Kjøbstæder. Jobro, 43. 181. 308. 311. 3vfr. Kjøbstæder. Hodsager Kirke, Ginding Herred, 45. Hoed, Heyet, Kirke, Sønderherred. Narbus Stift, 41. Hostlædning, see klædedragt. Hofmarstalf, 314. Solbat, 98. 301. Jofr. Kjøbstæder. Holbæk Len, 35. 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 160. 163. 168. 169. 280. 299-301. Holbæk Kirfe, Rougie Herred, 41. Solbo Herred, 97. Holevad kirke, Baag Herred, 50. Holger Eriksen, see Rosenkrands. Holger selgerfen, see Rosenkrands. Solk, Christen, 1589, S. 382. 384. 403. Detlef, 1594, S. 825. Holm, Sans, 1511, S. 292-294. Holmans Herred, 173. Holme Kirle, Ning Herred, 41.. Holme Klofter, 145. 146. 149. 151. 152. 159. 163. 165-167. 170. 272. 273. 282. 285. 299. Holme Len, 35. 52. Solstebro, 174. 178. 317. 320. Stirte, 45. Jofr. Kjøbstæder. Holstein, Christian Fr. v., Kammerjunker, 1716, S. 196. 197. Home, Swmmo, Kirke, Sønderberreb, Aarhus Stift, 41. Honning, maa ei ubjøres, 73. 97-99. 500 (?), fordum Kirke i Nercebald Herred, 43. Hornborg Kirke, Nim Herred, 40. Horne Kirke, Horns Herred, Vensossel, 48. Horne Kirte, Salling Herred, Fyn, 50. Bŋ, 334. Horns Herred, i Sjælland, 169. Horns Herred, i Bensyssel, 48. 96. Sornslet Kirke, Østerlisbjerg Herred, 42. Sornstrup Kirte, Norvang Herred, 44. Sornum Herred, 47. Hornum Kirte, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 40. Hornum Kirte. Sornum Serred, 47. Hornum, Vester, Kirke, Aars Herred, 47. Sorjens, 181. 184. 210. 286. 295. 308. Jofr. Kjøbstæder. Horsens Kirte, Kjær Herred, 48. Sorsted Kirke i Thy, 49 Soulbjerg Herred, 42. 75. 77. Soulbjerg Kirke. Houlbjerg Herred, 42. Hove Kirke, Bandfuld Herred, 45. Hover Kirke, Hind Herred, 46. Sover Kicle, Terrild Herred, 44. Humlum Kirte, Stobborg Herred, 45. Hundborg Kirke i Tby, 49. Sundermark, Claue. 1590, S. 144. Sundslund Kirke, Jerslev Herred, see Dron- ninglund. Hundslund Kirke, Hads Herred, 40. Sundstrup Kirke. Salling Herred, Fyn, 50. Sundstrup, Krogsbelle, Kirke, Slam Herred, 51. Sundstrup Kirke i Thy, 49. Sune, Hoffuena (?), Kirke, Svetbo Herred, 48. Surup Kirte i Thy, 49. Susby Kirte, Ulvborg Herred, 45. Susby Kirke, Bends Herred, 51. Husfred, 178. Susum, 295. Hvam Kirke, Rinds Herred, 47. Svas, Christen, 1548, S. 185. Erik, (c. 1500), S. cc 2<noinclude><references/></noinclude> 3xj38h9tvggl0wvwfwzmjb3y3o519lh 104 106689 427029 2026-05-31T15:21:07Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427029 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|426|Register.|}}</noinclude>S. 298. Jene, 1524, . 37. 42. 44. 46. 48 57. 298. Jes, 1498, S. 195. Jost, 1548, S. 185. Palli, 1498, S. 195. r. Thomas, 1524' S. 44. Sveisel, Huizel, Kirke, Norvang Herred, 45. Sven, 16. 17. 28. 147. verbo Herred, 48. Hvid, M. Christiern, 1525, S. 36-38. 59. Mr. Wielo, 367. 368. Hvidbjerg Kirke paa Mors, 48. Hvidbjerg Sogn og Kirke i Salling, 36. 46. Hvidbjerg Kirte i Thy, 49. Hvidbjerg Kirke paa Thyholm, 49. Zvide, jvfr. Jens Mogensen. Hvidkilde, 288. Svilsager Kirke, Sonderhald Herred, 41. Hvilsom Kirte, Kinds Herred, 47. Svilsted Kirle, Hads Herred, 40. virrel Gaard, Binding Sogn, Ulvborg Hers reb, 75. virring Kirke, Nim Herred, 40. Hvitfeld, Arild, 1589, S. 382. Christoffer, 1548 2c., S. 88. 89. 183. 314. 319. peder, 1548, S. 81. 175. 176. Poul, 1548, . 89. Jomfru Ollegaard, 1597, S. 385. Svitkop, Hr. Johan, 1471 c., S. 145, 149. 151. 163. 167. Hvornum Kixte, Onsild Herred, 43. Hvorslev Kirke, Houlbjerg Herred, 42. Sygom Kicle, Bandfuld Herred. 45. Sylke Kirke, Vor Herred, 40. Syllebjerg kirke, Aars Herred, 47. Hyllested Kirke, Sonder Herred, Aarhus Stift, 41. Hærvært, 76. 100. 175. 185. Seg, Joi, 1548, S. 186. Jørgen, 1548, S. 177. Fu Mette, 1599, S. 408. Sr. Niels, 1481 2c., S. 37. 57. 150. 157. 159. 161. 162. 166-168. 276. 279. 281. 285. 298. Dr. Per, 1471, S. 145. Segslev Kirke, Fjends Serred, 46. Seibjerg Kirte. Lysgaard Herred, 40. Seiby Kirke, Masum Herred, 51. Seiby len i Staane, 151. 152. 166. 170. 280. Heien, Heua, Kirke, Jerlev Herred, 44. Soirmp, Sender, Serup, Kirke, Vinding Her red, 51. Seistrup, Segstrup, Sen, 52. 145. 147. 149. 151. 152. 160. 165. 167-170. 273. 276. 280. 282. 285. 299. Zone, M. Mads, 1524, S. 45. Henneborg Slot og Len, 145. 147. 150. 156. 157. 161-163. 166. 167. 170. 273. Hopper, M. Johan, työst Rentemester, 1530, S. 7-9. Sorby Kitte, Berglum Herred, 48. Herby Kirte, Hindsted Herred, 47. Sordum Kirke i Thy, 49. Hermested Kirke, Bennebjerg Herreb, 48. Serning Kirke, Hjelmslev Herred, 41. Sorning Kirke, Sanderhald Herred. 41. Herningsholms Len, 53. 145. 147. 151. 152. 156. 158. 160. 163. 165. 167. 168. 170. 273. Serup Kirke, Lysgaard Herred, 40. Sover, Hofswerdtb, fordum Stirte i Framlev Herred. 42. Soyer. Lange Herman (?), 1511, S. 287. 288. Soyken, Johan, 1548 2c., . 78. 82. 309. 310. Jaco acob Andersen, (Bjørn), 1486 2c., S. 158. 158. 160. 165. 167. 168. 170. 273 276. 285 298. 300. Jacob Eskildsen, (c. 1500), S. 299. Jacob Jepfen, (Ravensberg), 1481 2c., S. 149<noinclude><references/></noinclude> 927uvc6djo0faiipljs8stiz9krvro8 104 106690 427030 2026-05-31T15:21:09Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427030 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|427}}</noinclude>149. 152. 158. 160. 166. 167. 276. 280. 299. 300. 301. Jacob Rnnesen, 1186, S. 167. M. Jacob Madsen, 111. Jacob Mouritsen, 1548, S. 87. Jacob Olsen, (c. 1500), S. 299. Jacobaus, Dr Mathias. 1613, S. 221. Jagten, 175. 236. Jannerup Kire i Thy, 49. Joom Kirke, Ulvborg Herred, 45. Jebjerg Kirke i Salling, 46. Jeginde Kirke i Thy, 49. 156. Jelling Kirke, Terrild Herred, 44. Jellingsyssel, 44. Jelstrup Kirke, Bennebjerg Herred, 48. Jemteland, 153. Jens Andersen (Beldenaf), Biskop i Odense, 50. Hr. Jens Christiernsen, 1488 2c., S. 156. 191. 290. Jeno Knudsen, 1549, S. 312. Jens Laurentfen, Johannes Laurentii, No- tarius, 1497, S. 96. Jens Marqvardsen, see Rotsteen. Jens Mogensen (vide og Jul), 1548 2c., S. 75. 81. 82. 171. 180. 182. 185. 317. 318. Jens Niclessen, Væbner, 1494, S. 63. Jens Nielsen i Reftrup, 1499, S. 269. Jens Pedersen, Bistop i Roesfilde, 64. 67. Jens Persen, Abbed i Ringsted Kloster, 1494, S. 62. Jens Simensen, (c. 1500), S. 298. Jens Stygien, (c. 1500), S. 299. Jens Thomesen (Sehested og Galstot?), 1548, G. 75. 80. 176. Jens Trndsen, see Ulfstand. Jena Tygesen, see Seefeld. Jep Mortensen, Prior i Antvorskov, 1486, S. 209. 210. Jep Wielsen, 1502, S. 152. 276. 800. Jep Povelsen, (c. 1500), S. 298. 302. Jep Tordsen, see Sparre (?). Jercknagell, see Eritnauer. Jerlev Herred, 184. 185. Jerlev Kirke, Jerlev Herred, 44. Jerslev Herred, Vensyssel, 48. 168. Jerslev Kirke, Jerslev Serred, 48. 427 Jernet, (Frisenborg), fordum Kirke, Gjern Her reb. 42. Jernbytte, 311. Jerusalem, Reise til, 376. Jes Andersen, (c. 1500), S. 299. Sr. Jesper, Kong Sans's Striver, 274. Sr. Jesper Jensen, Jesperus Jovamis, Kan- nit i Roskilde, 1496, S. 66. Jesuiterne, 112. 120. 134. 135. 376. 379. Jetsmart Kirte, paa Huet, Hvetbo Herred, 48. Jis, ff, Jes, (c. 1500), S. 300. Jast Kirke. Hammerum Herred, 45. Julerup, ldrup, fordum Kirke, Hjelmslev Her- reb, 41. Jndslev Kirke, Bends Herred, 51. Fru Ingeborg, Beder Ebbesens Efterleverske, see Trejelt. Fru Inger, Jergen Brabes, 1548, S. 87. Fru Ingerd i Kiudholm, (c. 1500), S. 299. Fru Ingerd i Mullerup, (c. 1500), S. 298. Fru Ingerd i Stensballe, (c. 1500), S. 298 Fru Ingerd, Sr. Niels Henriksens Efterle vezife, see Romer. Jngstrup Kirle, Svetbo Herred, 48. Juventarier, fra Solte, Nyborg, Bordingborg, Nytjebing p. F.. Bisborg, Svanholm, Lindholm, 3-16. Joachim, Markgreve af Brandenborg, 1512, S. 297. Johan Adolf, Hertug, 385. 386. Fru Johanne til Hageløse, 1548, S. 79. Jon Aresen, Bisfop i Solum, 1549, S. 318. 319. Jon Madsen see Biffert. M. Jonas Jacobsen, see Venusin. Jordløse<noinclude><references/></noinclude> nukjmomoyl2kocbawifus7624icgusb 104 106691 427031 2026-05-31T15:21:11Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427031 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|428|Register.|}}</noinclude>Jordløse Kirke, Salling Herred, Fyn, 50. Jordrup Kirke, Andst Herred, 44. Jordsbo Stirke paa Mors, 48. Jost Eriksen, (1500), S. 272. Jostelius, Melchior, 328. Jrup Gaard, i Thy, 49. Register. Jiaachfen, Peiter, 1587, Maler, 375. Jsland, 83. 292. 318. 319. Biffop, 33. 318. Italien, 374. 376. Jude, Jacob, Stibehevedemand, 1548, .89. Jul, Absalon, 1589, S. 382. M. Apel, 1524, S. 38. 59. Apel, 1548 c., S. 70. 78-82. 84. 92. 96. 174. 176. 177. 180. 181. 183. 308. 310. 323. En vold, (c. 1500), S. 298. Erik, 1646, 198. Hartvig. Biskop i Nibe, 1486, zc., S. 209. 210. 302-306. Hartvig Thomesen, 75. Jens, 1549, S. 319. Jep, (c. 1500), S. 299. M. Jver, 1524, S. 59. Jer, 1548 C., S. 75. 82. 176. 310. Jver, 1584 c., G. 372. 373. 382. Jorgen, 75. Malte, 75. Mogene. (c. 1500). . 298. Mogene. 1548, S. 180. Miele, 1495 c., S. 193. 299. Wiels (flere forskjellige af d. Navn), 1548 2c., S. 75. 82. 85. 90. 176. 178. Palle. (c. 1500). . 298. Palle, 1548. S. 75. 176. Peder, 1548, s. 75. Søren, (c. 1500), S. 298. Jvfr. Jens Mo- gensen; Thomas Iversen (?). Junget Kirte i Salling, 46. Jungehoved, 63. 145. 147. 149. 151, 152. 157. 158. 160. 165. 167-170. 273. 276. 280, 282. 285. 299. 300. Sr. Iver Arelsen (Thott?), 1471, S. 145. Jelby Kirke paa Mors, 48. Jorgen Borkortsen, (c. 1500), S. 299. Jørgen Clausen til Biby, 1594. 383. Jørgen Hennikfen, (c. 1500), S. 299. Jørgen Jensen, 1502, S. 153. 276, 282. 285. Jørgen Jensen, 1548, S. 86. 89. Jorgen Jverfen, Student, 1596, G. 30. Sr. Jorgen Lanrensen, Ridder, 1494, S. 63. Jorgen Mikkelsen, (1575), S. 31. Jørgen Olsen, 1481 2c., S. 149. 282. 285. Jorgen Pedersen. Rentemester, 1548, S. 82. 83. 86. 87. 172. 183. Kaas, aas, Bjorn, 1548, . 95. 180. Erie, 1548, . 99. Erik, 1584, S. 373. Jens, 1495, S. 193. Jørgen, 1599, S. 389. 891. 392. Jomfru Kirstine, 1597, S. 385. M. Mos gene, 1524, . 36. 37. 39. 52. 54. 56. 59. Sr. Wiele, 1471, S. 144. 191. iels, 1584, S. 373. Giels, Kanteler († 1594), S. 107. 110. 111. 132. 324. 379. 381. 382, 384. Baas Gaard, 57. Raastrup Kirke i Thy, 49. Rallernp Kirke i Thy, 49. Ballundborg, 294. Mobe i St. 1481, S. 148. Folen, 262. 276. Jvfr. Sjøb stæder. Kallundborg fen, 74, 145. 147. 149. 151. 152. 156. 157. 160. 168. 169. 276. 280. 282. 285. 299. 300. 301. Rallo Slot og fen, 42. 56. 150. 153. 156. 157. 161. 169. 178. 281. 285. 298. Kalmar, 146. 274. 275. 285. 297. 3vfr. Kjøbstæder. Kantslerembedet, 113. Rapelskoven, Trygerred, 97. Barby, Karleby, Rirfe, paa More, 48. Fru Barine af Snedinge, (c. 1500), . 300. Fru Rarine af Tjele, (c. 1500), S. 299. Fru Rarine, Claus Bryffes, 1471, 145. 153. Fru Rarine, 3ørgen Daas Efterleverste, (c. 1500), S. 276. 299. Fru<noinclude><references/></noinclude> 9o7nv9s5p6vfe8qae7r5oungpibl5rw 104 106692 427032 2026-05-31T15:21:12Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427032 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|429}}</noinclude>Fru Rarine, skjeld Iversens Efterleverste, 1548, S. 82. Fru Karine, Mogens Jensens, (c. 1500), S. 299. Fru Rarine, Sr. Niels Segs Efterleverske, 1524, S. 37. 57. Karleby, Glenstrup Sogn, Nerrehald Her reb, 43. Karleby Kirke, Nørreberred, Aarhus Stift, 41. Kartoft, 180. Barup Kirke, Børglum Herred, 48. Bastbjerg Kirle, Gjerlev Herred, 42. Rastbjerg Kirte, Nerreherred, Aarb. Stift, 41. Basted Kirte, Hasle Herred, 42. Batholm, M. Rasmus, 368. Bactrup Kirte, Bor Herred, 40. Ravslunde Kirke, Vende Herred, 51. Repler, Joban, 328. 381. Rerup Gods, Keirup, Kjelstrup Sogn, Bjerge Herreb, Fun, 54. 55. 145. Kiel, 281. 286. 288. 290. 292. 312. Om- flag, 39. Bjeldgaard, 177. Rjellingbjerg Gaard, 75. 176. Rjerte Kirke, Baag Herred, 50. Bjerteminde, 57. 169. 301. Stæder. Jofr. Kjøb Rjettrup Kirte, Han Herred, 48. Rjettrup, fordum Kirke i svetbo Her reb, 48. Rildin, i russift Papland, 389. 394-396. Kirkeby Kirke, Sunds Herred, 51. Kirker, nedlagte Aas, (Aarff ?), Vor Herred, 40. Aggernas, Slam Herred, 51. Bjergby, Stevring Herred, 43. Bje rup, Bjertrop, Gjern Herred, 42. Bor: ding, Nim Herred, 40. Dyngby, Bads Derred, 40. Egense, Lunde Herred, 50. Grifnauer, Jerdna gell, Hatting Ser* red, 40. alberg, Middelfom Herred, 47. Foulum, Sonderlyng Herreb, 47. Gammel Kirke, Norreherred, Aarhus Stift, 41. Grettrup, i Salling, 46. Gug, Flestum Herred, 47. Hondeft, (Hantest?), Nørrebatd Herred, 43. Hjallese, Odense Serred, 51. Hjulby, Binding Herred, 51. Soo (?), Nerres hald Herred, 43. Høver, Framlev Herreb, 42. Jernet, (Frisenborg), Gjern Herred, 42. Jlerup, lorup, Hjelmslev Herred, 41. Kjettrup. Svetbo Herred. 48. Klattrup, Gjerlev Herred, 42. Kongsted, Elbo Herred, 44. Ky fing. Hads Herred, 40. Nielstrup, Galten Herred, 42. Noo, Sind Her red, 46. Nær, Nerde, Soulbjerg Hers red, 42. Norring, Sabro Herred, 42. Oldrup, Aoldrup, Habs Herred, 40. Seit, Bjerge Herred, Aarbus Stift, 40. Stjoldelev, Sabro Herred, 42. Sminge, Gjern erreb, 42. Stabrand, Sta brwnudt, Sonderherred, Aarhus Stift, 41. Svingelbjerg, Gistum Herced, 47. Tjæreby, Steoring Herred, 43. Tor dup, Tordrup, Gunderup Sogn, Fle ffum Herred 47. Trandum, Ginding Herred, 45. True, Sasle Herred, 42. Udbyover, Gjerlev Herred, 42. Ulde, Hads Herred, 40. Ullerup, nu Frede ritia, 44. Ungftrup, Lysgaard Herred, 40. Bibn, Bends Herred, 51. Vis- fing, Gjern Herred, 42. Brold, Hjelmslev Herred 41. going, Jerlev Herred, 44. Den ade Kirke ved Naff- lebate 1548 (ved Naldal Gaarde i Bor Herred?) S. 83. Jofr. Aalborg, Hjørring, Viborg. Kirkerne vedkommende: Landebjælp af R. 34- 60; .s Eiendomme, 75, 174. 309. 310. 322. Kirleflotter, 228. 323. Tavlerne i R. 229. Rirletugt, 144. Fru<noinclude><references/></noinclude> qfkr5l55viute0mmr2wwo0qfaz8jcgi 104 106693 427033 2026-05-31T15:21:14Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427033 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|430|Register.|}}</noinclude>Fru Rirstine Ebbes, (c. 1500), S. 299. Fru Kirstine i tongaard (c. 1500), S. 281. 298. Fru Kirstine, Ebbe Andersens (c. 1500), S. 299. Fru Kirstine, Gabriel Gyldenstjernes, 1548. S. 87. Fru Rirstine. Severin Stels Efterleverste, 1548, S. 75. Rire, Hemming, (c. 1500), S. 299. Kjcer Herred, Vensyssel, 48. Rjærby, (Tierby ?), Kirke, Gjerlev Herred, 42. Kjærum, Kerndrop", Kirke, Baag Herred, 50. Bjøbenhavn: Roskilde Bispestols Adkomst til 97. R., 60-69. Bersen, 227. Holmen, 241. 245. Høibro, 386. Bartov, 22. Ballendorfs Collegium, 114. 144. Ostindiste Compagni. 241. 245. 251. Rustammeret, 76. Tyge Brahes Gaard, 22. Brev paa Emdrup By. Bogtrykkeriernes Tilstand, 218. Henr. Waldkirchs Officin, 119. Raad- mand, 81. 62. Tilførsel af Bed, 316. 317. Lempelse i Stat for Hans Gar nat, 1511, S. 292. Bagerne, 300. Universitetet: den heie Skole", 77. 79. 83, de Heilærde", 79; Conserva- torer, 387; Rectors Residents, 118; Studenternes Sader, 1590 2c., S.117. 118. 141; Stipendier, 212. 213. 221; 1.'s Kjendelfe i M. Jon Jensen Sol- dings Sag, 366; joft. T. og 3. Dyb. vad; U.'s Bender, 142. Jvfr. Kiev- flæber. Rjøbenhavns Slot og Len, 34. 35. 62. 147. 156. 158. 300, 307, 316. 331. Kjøbstæderne vedkommende: Deltagelse i Konge- valget 1481, S. 148; Udffrtoning of Folt, 81. 82. 86. 153. 154. 275; Slatter. 57. 70-72. 182; Judqvar tering, 200. 204. 205; Told og Ac- cise, 174. 182. 199. 200. 205. For strækning i Kg. Sbr. IV.'s Tid, 200. 205; levere Pibere og Trommeslagere, Murmestere, Stibe og Studer, 76, 89. 188. 311. 313; 2Egter, 200; Bags ning og Ølbrygning, 300. 301; Geist- lighedens Slattepligt, 192; Adelens, Geistlighedens, Professorernes re. Slatte frihed, 204. Haandværkernes Stilling, 204; . Dybvad om Borgemestrene, 228; Staberetterne, 205, at de maatte tryffes, 200; Andel i de uvisse Ind- tomster, 205; Seilads igjennem Øre- sund, 318; om Kjøbstædernes Optomst og Handelens Fremme, 198-205.227. 253. 254, Fortegnelser paa Kjøbstæder i Danmart, 71. 72. 81. 86. 89. 144. 146-153. 159-161. 163. 167. 173. 182. 201. 202. 275-280. 283. 284. Jufr. Borgeleie, Rustning, Udførsel. Rjoge, 169, 300, 801. 388. Jvfr. Stjobs stæder. Rjøge, M. Anders Pedersen, Prof. i Ma thematit, 110. Bjølstrup Kirke, Bjerge Herred, Fyn, 50. Rjeng Kirle, Baag Herred, 50. Alakring, Klacrundt, Kirke, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Klarup Kirke, Flestum Herred, 47. Klarupgaard, 177. Blattrup, fordum Kirke, Gjerlev Herred, 42. Klim Kirle, Han Herred. 48. Klinte Kirle, Stam Herred, 51. Beitrup Kirte, Winds Herred, 47. Klosterlasse, see Laurits Nielsen. Klosterrad, Abbebi ved Achen, 389. Klovborg, Klaaborg, Kirle, Brads Herred, 40. Klædedragt, Forskrift derom for Rong Hans's Folge, 281; for Freten Annas Folge til Torgau, 1548, S. 77. 94-96. Studenternes ved 1590, S. 117. 118. Hofklæde<noinclude><references/></noinclude> n4zt1jmad9ejyz33l8ef4tetn245852 104 106694 427034 2026-05-31T15:21:16Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427034 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|431}}</noinclude>Softlæde kjøbes, 1548, S. 174. 175. 307, Anapßtrup Sø, 9. Knardrup, 147. 149. 151. 152. 160. 165. 272. 273. 276. 282. 285. 299. Knebel, knwdbelle, Kirke, Mols Herreb, 41. Knob, Laurits, 1481 2c., . 55. 149. 166. 170. Knoff, M. Christoffer, 222. M. Johannes, 1613 c., S. 222, 223. 225. Knubbelykke Birl, 158. Knud Barvidsen, Væbuer, 1494, S. 63. Knud Bosen, Kauutus Boetii, Klest i Ross filde, 1494. . 65. Rand Ebbesen, see Ulfeld. Bnud Knudsen, i Norge. 1502, S. 153. Ruud Oefen, (c. 1500), S. 299. Knud Persen, see Gyldenstjerne. Hr. Knud Trudsen, 1481 2c., S. 2. 148, 164. 166. Bnud Tygesen, (c. 1500). S. 299. Rnwobollo, see Knebel. Rundstrup Gaarb, 324. 325. Bobberup Kirke, Fjends Herred, 46. Rock, M. Oluf, 1614, . 280. Rod Kirke, Sønderhald Herred. 41. Rola, Malmis, i Papland, 396. Boldby Kirke, Samie. 41. Rolding. M. Jon Jenfen, 366. Kolding, 57. 99. 181. 281. 287. 288. 296. 323. 386. Kirken, 44. Koldingbus, Bygningsarbeide, 311. 313. Udsmyk- ning af Gemafterne (den store Sal og Herremagene), 177. 178. Kongens Ophold paa K. Que 1548, S. 70-79. 95. 177-79. 184. 307-323. Leve ring af Korn 2c. til St. Hue, 1548 2c, S. 70. 82. 83. 178. 179. 307-311. 321. Jufr. Kiebflæder. Boldingbus Len, 36. 37. 58. 149. 150. 153. 431 156. 157. 161. 163. 166. 168. 184. 185. 273. 321. Koldt, Kaalttu, Kirke, Ning Herred, 41. Kolind Kirle, Sonderherred, Aarhus Stift, 41. Rollerup Kirke, Han Herred, 48. Rollerup Kirle, Tarrild Herred, 44. Boltermand, Henrik, 1548, S. 98, 307. Romdrup Kirke, Hellum Herred, 47. Komet 1577: S. 109; 1596: S. 328. Rongelv, 158. Kongemagtens Udvidelse, Dybvads Observationer derom, 225-227. 253. Kongerslev, Vorres og Senders, Kirker, Sellum Herreb, 47. Kongsted, fordum Kirke i Elbo Herred, 44. Kopibog, Stephanius's, 221. Rordoppe (?), Kirle i Stam erreb, 51. Borning Rirfe, Hatting Serred, 40. Borsor, Jofr. Kjøbstæder. Elot og en, 35. 52. 62. 86. 145. 147. 149. 151. 152. 156. 157. 160. 168. 169. 276. 280. 282. 285. 299. 300. Dr. Kort Aslaffen, 140. 212. 213. 222. 253. 256-260. Korup, Treftrup Korup, Kirte, Obense Hers red, 51. Brabbe, Fru Anna, Mattis Lyftes, 1524, S. 37. Bent, 1496, S. 151. Chri- ftiern, (c. 1500), S. 298. Erik, 1548, . 98. 171. 180. 307. Jver, 1548 2c., . 76, 78, 99. 171. 173. 174, 179. 181. 183. 184. 311. 313. 315. 320. 321. 323. Kjeld, 1548, S. 171. 177. 180. Lucas, 15242c., S. 37, 46. 177. mikkel, (c. 1500), 299. zogene, 1548, G. 87. Mor: ten, 1471, S. 144. 321. M. Mor: ten, 1524, S. 36. 38. Hr. Wiels, 320. 321. tiels, (c. 1500), S. 299. Tiels, 1548, S. 79. 180. Peder, (c. 1500), S. 298. Sr. Tyge, 1500, 2C. Danfte Mag. [4] II. 4. D dd<noinclude><references/></noinclude> ex46jzqhdbkj2zqxgc7iv4s9ifmgkx4 104 106695 427035 2026-05-31T15:21:17Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427035 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|432|Register.|}}</noinclude>2c., . 52. 56. 159. 169. 280. 282. 300. Braffe, Sr. Sane, 1500 zc., S. 52. 156. 158. 285. 300. 301. Lasse, 1490 2c., . 165. 278. Brag. Mikkel, (c. 1500), S. 298. Niels, 1548, S. 75. 176. Wiels til Agers frog, 1605, S. 122. Otte, 1640, S. 234. Krag, Dr. Anders, 1594, S. 19-31. 393. Dr. Giels, 1584 c., S. 18-31. 218. 373. Kragelund Kirke, Sids Herred, 40. Krarup Kirke, Salling S., 50; Sogn 163. Rragon, Hans, 1548, S. 95. Kreiberg Kirke, Redding Herred, 46. Kristrup Kirte, Sonderbald Herred, 41. Krogen fen, 74. 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 160. 168. 169. 282. 285. 299. 300. 301. Slot, 293. Jufr. Kronborg. Brognos, Fru Anne, Sr. Claus Bodebuffes Efterleverffe, 1548, S. 91. Sr. Mou: rite Olsen, 1548, S. 75. 91. 95.96. Fru Pernille, Hr. Anders Bildes, (1584), S. 13. Krogsbæk Kirke, Senderhato Herred, 41. Brogsbolle kirke, ser Sundstrup. Kronborg, Slot, 386. Vandspring, 374. Krummedige, Hr. Clans, 1500 2c., S. 152. Fru Drude, 1548, S. 87. Hr. Henrik, 54. 159. 276. 153. 161. 268. 270. Hr. Otte Krumpens, Erit, 1524, S. 59. 1500 c... 39. 49. 282. 283. Brumpen, M. Jacob, 1507 2c., S. 156. 169. 277. Jep, 1500 2c., S. 169. 276. Jørgen, 1495, S. 293. r. Otte. 1524 c., S. 54. 70. 75, 81- 84. 91. 95. 174. 177. 181. 182. 188. 307. 317. Stygge, 48. 82. 328. Rense, Enevold, 1548, S. 178. Enevold, 1597, S. 386. Laurits, 1599, S. 403. Peder, 1548 c., S. 177. 178. 313. Rreginge Birf, 151. 152. 159. Kullen, 147. Kullerup Kirte, Binding Serred, 51. Kverndrup Kirke, Sunds Herred, 51. Avols, Cofter, Kirke, Fjends Herred, 46. Bvorning Kirte, Senderlyug Herred, 47. Rylle, Jacob, (c. 1500), S. 299. Rysing, jordnm Kirke, Sabs Herred, 40. Rye, Kye, Key, Gaard, 177. 180. 182. 269. Laage, Laage, Sindbjerg Sogn, Norvang Hers red, 75. Laasby Kirte, Gjern Herred, 42. Laastrup Kirte, Ninde Herred, 47. Lading Kirke, Sabro Herred, 42. Landehjelp, 34-60. 72. 84. 155-159. 168-170. Laholm, Vagholm, joft. Kjøbstæder. Len, 147. 151. 152. 161. 165-167. 170. 272. 280. Lander Kirte paa Teafinge, 51. Pandeværn, 158. Landgilde, 175. 176. 300. 318. Dybvad om dens forhøielse, 226. Landsknægte, 43. 59. 84. 85. Landskrone, 97. 300. 301. 3ofr. Kjøb- stæder. Landsting og Landsdommere, 62-69. 76. 80. 98. 100. 146. 147. 160. 161. 176. 178. 198. 309-311. 313. 816. 318. 323. Lang, Peder, (e. 1500), S. 300. 301. Langaa Kirke, Gudme Herred, 51. Langaa Kirte, Middelsom Herred, 47. Lange, Fru Dorothe († 1613), S. 224. Crit<noinclude><references/></noinclude> cp8f5pj3fvp97jg9ty0cfnoiqh069pk 104 106696 427036 2026-05-31T15:21:18Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427036 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|433}}</noinclude>82. Sans, 315. Erik, 1548, S. 95. M. Gunde, 44. Jde, 1534, S. 11. 12. Jens Jversen, Biskop i Aarhus, 148. Hr. Niels Gundesen, 57. 161. 298. Wiels, 1548 c., S. 82. 95 175. 309. Peder, 1646, . 198. Fru Sidsel, Anders Jacob- sen (Reventlovs) Efterleverste. 1549, S. 310. Hr. Thomas Nielsen, 56. Langeland. 49, 71. 80. 146. 156. 157. 159. Lavind, 38. 169. Langstov Kirke, Norvang Herred, 44. Langtind Waard, 298. Lanken, Mattis van, 1486, S. 165. 272. 273. Las Esbernsen, (c. 1500), S. 298. Lasse Mogensen. 1486 2c., S. 162. 163. 166. 167. 193 269. Lasse Nielsen, (c. 1500), S. 298. Lasse Stygesen, (c. 1500), S. 298. Latinst Forfattervirksombed, 362. Laurbjerg Kirke, Galten Herred, 42. Laurids Jensen, 1548, S. 86. Laurids Nielsen, Klofteclasse. Jesuit, 134. 135. Larman, Fru Elfe Bjørnsdatter († 1576), S. 367. Peder Madsen, 299. 367. pont, 1481 2c., S. 2. 149. 151. 152. 164. 166. 169. 170. 209. 210. 272. Lee Kirke, Middelsom Herred, 47. Leidebrev, 312. 319. Leiel, Dankert, Tancredus kæline, 1607, S. 219. Leiel, Sander, 1548 2c., . 70. 79. 99. 172 -175. 307. 318. Leierskov, Erfte, Kirte, Andst Herreb, 44. Leipzig, see univerfitetet i 2 Leire Ven, 53. Lem Kirke, Modding Herred, 46. Lem Kirte, Støvring Herred, 43. Lembek, Hartvig, Babner, 1498 2c., S. 266. 298. Lemming Kirte, Side Herred, 40. Lemvig, Dr. Anders, 215. 264. Lemvig, 146. 178. Kirte, 45. Jofr. Kjøb- stæder. Lendum Kicke, Bennebjerg Serred, 48. Lenene vedkommende: Afgifter indtræves, 74. 76. 174-176. 178-180. 183. 307- 309. 311. 318. 321. Len i Skaane, font ifte ligge under Slot", 147. Herreder i Forlening, 72. Stalderne, 177. Jvfr. Inventarier, Landehjelp, Rustning. Lensmændene, deres forhold til Kjøbstæderne, 202. 203. Lerbek Gaard, 171. Lerbjerg Kirke, Galten Herred. 42. Lerup Kirle, Son Herred, 48. Levring Kirke, Lysgaard Herred, 40. Lild Sogn, Han Herred, 48. Lille Herred, Sjælland, 338. Lime Kirke, Redding Herred, 46. Lime Kirle, Sønderhald Herred, 41. Limfjorden, Kronens fri Fiftevand, 191. Linaa, Lenoff, Kirke, Gjern Herred, 42. Lindballe Kirke, Terrild Herred, 44. Linde Kirke, Norrehald Herred, 43. Lindenov, ans, 396. Hans Johansen, 1506, S. 165. 273. 301. Gans Jos hansen, 1548 2c., . 95. 186. 311. Lindholm Slot og fex, 11, 12, 147. 152. 161. 165. 166. 170. Lindum Kirke, Nerrelyng Herred, 46. Linnerup Kirke, Brads Herred, 40. Lisbjerg Herred, see Øster- og Vesterlisbjerg Herred. Lister Len i Norge, 87. 88. 183. Ljunere Herred, 166. 170. Lodbjerg Kirke i Tby, 49. Hr. Lodvig Nielsen, see Rosenkrands. Lolland, 38. 49. 58. 146. 147. 151. 156. 157. 159. 160. 163. 166. 276. 281. 282. 285. 332. Jvfr. Kjøbstæder. 3bb2 Lomberg<noinclude><references/></noinclude> 057h4ko8ta4zrs1y3krlyi7kmuysdld 104 106697 427037 2026-05-31T15:21:20Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427037 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|434|Register.|}}</noinclude>Lomberg Kirke, Stodborg Herred, 45. Longbjerg, Longomontanus, Christen, Pros fessor, 1608 2c., S. 31. 223. 233. 234. 256--260. Lonne Kirke, Gislum Herred, 47. Lund, 300. Domcapitlet, 28. 29. 89. 233- 240. 301. Præbender 31. Vor Frue Kloster, 165. Stole, 364. Ærte- bispedømmets Forhold i det 12te Aars hundrede, 343. Ivfr. Kjøbstæder. Lund Gaard paa More, 150. 157. Lundby Kirke, Stet Herred, 47. Lunde Kirke, Lunde Herred, 50. Ennde Kirte, Sunds Herred, 51. Lundegaard og Len, 74. 89. Lundenas Len, 56. 145. 149. 150. 153. 156. 157. 161. 166-168. 176. 179. 273. 274. 281. 307. Lundum Kirke, Bor Herreb, 40. Lunde, Lone, Kirfe, Fiends Herred, 46. Lunge, Niels Vincents, 1524, S. 55. iele, 1548, S. 86. Hr. Ove Vin- cents, 1524 2c., G. 38. 48. 49. 298. Vincents 1548, S. 180. Cuno, Jesper, 1495. S. 193. Johan, (c. 1500), S. 298. Lübeck, 7, 281, 286. Forhold i Bergen, 1549, S. 314. Lyby Kirke i Salling, 46. Cykaa By, 278. Jofr. Kjøbstæder. Len, 147. 151. 152. 159. 161. 166. 170. 276. Lykke, Wiler, 1548 2c., S. 171. 323. Erie, (c. 1500), S. 298. Sane, 1471 2c., 145, 167. Sane, 1549, . 323. Sr. Jacob, 92. Hr. Joachim, 1507 c., . 57. 157. 160. 276. 285. 298. Jver 1548 2c., S. 95. 179. 180. 309. 310. Dr. Jorgen, 1538, S. 367. Jørgen, 1548 c., S. 76. 83. 95. 171, 174. 177. 178. 183. 307. 309. 312. 313. Rieftine, 367. Martis, 1486 2c., . 37. 167. 170. 273. 298. D. peder, (Bille), Wrke- biftop, 304. Peder, (Bille), Babner, i Solberg, 1471, S. 304. Sr. Pe- der, 1507 2c., . 3. 5. 36. 38. 55. 158. 280. Peder, 1548, S. 172. 174. Lyndelse, Lindløße, Torre, Kirke, Aosam Herred, 50. Cyndelse, Lowinglösß (?), Kirke, Salling Her red, 50. Lynderup Kirke, Ninds Herred, 47. Lyneborg, Hertugen af, 173. 385. Salt, 184. Lyngaa Kirte. Sabro Herred, 42. Lyngby, Lengbydt, Kirke, Borglum Herred, 48. Lyngby Kirke, Haste Herred, 42. Lyngby Kirte, Hellum Herred, 47. Lyngby Kirke, Sønderberred, Aarhus Stift, 41. Lyngse, Lienr, Kirke i Thy, 49. Lyser, Polykarpus, 369. Lysgaard Herred, 40. 156. 157. 181. 195. Lysgaard Kirke, Lysgaard Serreb, 40. Lyskander, M. Sane Christoffersen, 878. Lys, 146. 379. Lage, Provindstafmedicus i Staane, 1595, S. 28. 31. Kg. Bane's Læge, 330. 331. Lælius, see Leiel. Lasten Kirke, Sonderlyng Herred, 47. Ladderup Kirte paa More, 48. Lenborg Birt, 157. 162. Lerslev Kirke paa Mors, 48. Løsning Kirte, Hatting Herred, 40. Lovel Kirke, Narrelyng Herred, 46. Lovenbalk, Hr. Erik Eriksen, 1498, S. 195. (299?). Maabjerg Rice, Gjerm red, 45. Maal og Bægts Forandring, Dybvads Theses derom, 129. 131. 136. Maarslet<noinclude><references/></noinclude> 8fxck5u5rn6wy5nznpkx16g7mlv7efa 104 106698 427038 2026-05-31T15:21:21Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427038 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|435}}</noinclude>Maarslet Kirle, Ning Serred, 41. Maarup Kirte, Vennebjerg Herred, 48. Madebel, Maibelle, Ven, Lolland, 55. 153. Mads Lauritsen, (c. 1500), 2. 300. Mads Mogensen, (Rector i Lund), 367. Mads Torbjørnsen, 1548, S. 98. Madstat, see Gengerd. Madum Kirte, Ulvborg Herred, 45. Fru Magdalene, (c. 1500), S. 282. Register. Fru Magdalene, Jver Krabbes, 1548, S. 177. Magnus, Kong Erif Lams Sen, 1140, S. 338. Magnue, Hertug, 1598, S. 388. Magnus Sarifun, 1140, S. 338. Magnus Siunde, 1140, S. 338. Major, Dr. Johannes, 369. 370. Malling Kirke, Ning Herred, 41. Malmis, i Lapland, 396. Jofr. Solo. Maline, 89, 243. 294. 300. 301. 3vfr. Kjøb- Stæder. Beirmøllen, 88. Malmøhus og Zen, 20, 74. 89. 90. 362. Bng- ningsarbeide paa M. Hus, 1548. 6. 70. Malte Jensen, see Sehested. Malte Lauritsen, (c. 1500), S. 299. Mammen kirke, Middelsom Herred, 47. Mandal ken, 87, 88. Manne, 81. 320. Fru Margrete, 1486 2c., . 151. 170. 276. 282. 300. 330. Fru Margrete, Grif Eritjens, 1548, S. 97. Fru Margrete, Hr. Niels Thommesens (Ra- senfrande ?), (c. 1500), S. 167. Mariager, M. Anders, 368. Mariager, 311. Jvfr. Kjøbstæder. Mariager Fjord, 183. 311. Mariager Blofter, 47. 312. Marie Magdalene, Slenftrup, Kirke, Son- derbalb Herred, 41. Fru Marine, i Holmgaard, (c. 1500), S. 298. Fru Marine, i Rudgaard, (c. 1500), S. 298. Fru Marine, 1502, S. 152. 282. 435 Fru Marine, Malte Juls Hustru, 1548, S. 75. (321?). Fru Marine, Hans Langes Efterleverste, 1549, S. 815. 321?). Marius, (Maier), Simon. († 1624), 328. Markedsdag, 319. Martestjalsfager, 70. 171. 177. 182. 185. 186. 188-195. 264-271. 313. 315. 318. 320. 323. Markman, Jorgen, 1506, S. 166. 273. Marquard Lagesen, (c. 1500), S. 298. Marslev Kirke, Bjerge Herred, Fyn, 51. Marstrand, 158. Marsvin, Herluf, 367. Jørgen, 1497 2c., S. 68. 69. 169. 270. 272. 275. 299. Martin, Cardinalpresbyter, Sendelse til Dan- mart, 1134, S. 344. Matthias, Wrkehertug. Ophold i Danmark, 1587, S. 379. 380. Hr. Mattis Eriksen, see Belle. M. Mattis Marcortsen, 1501, S. 169. Medicus, see Lage. Medina, Franciscus de, see Hispanier. Meilby Kirle, sterlisbjerg Herred, 42. Meinsdorf, Sr. Genvik, 1486 2c., S. 62. 63-65. 148. 163. 164. 209. 210. 272. Fru Anna, 1512 2c., S. 52. 147. Meirup Kirle, Hjerm Herred, 45. Meifen, Lantemiesen, 77. 87. 94. 96. 97. teklenborg, Sendelse fra, 1514, S. 332. 333. Mellerup Kirke, Støvring Herred, 43. Mesing Kirke, Hjelmslev Herred, 41. Mesinge Kirke, Bjerge Herred, Fyn, 50. Fru Mette, Korfits Hardenbergs. 1548, S. 171. 172. Fru Mette, Hr. Marquards (c 1500), S. 299. Fru Mette, Hr. Mogens Gayes, 1511, S. 288. 291. Meyner<noinclude><references/></noinclude> ifekkuaywkghy7hqyzmjz23rwqlocle 104 106699 427039 2026-05-31T15:21:23Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427039 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|436|Register.|}}</noinclude>Megner, Dr. Leonhard, 220. 221. Middelfart, 57. 181. 186. 308. Leverance af Studer 76. 3vfr. Kjøbstæder. Middelsom Herred, 47. 57. 75. 156. 157. 168. Mikkel Eskildsen, (c. 1500), S. 299. Mikkel ielsen til Kyo, fee Tornekrands. Mindstrup Gaard, 171 Mjed. Lensmændenes Levering af, 70. Sr. Mogens i Ramløse, 1548, S. 100. Mogens Bertelsen, 1594, S. 18-31. Mogens Clausen, (c. 1500), S. 299. Sr. Mogens Ebbesen, 1471, S. 145. Mogens Jacobsen, Magnus Sacobi, Notas rius, 1494, S. 64. Mogens Jensen, (c. 1500), S. 298. M. Mogens Madsen, Magnus Matthiæ, Bis ftop i Stoane, († 1611), S. 31. 336. 367. Mogens Perfen, (c. 1500), S. 299. Mogens Thammefen, (c. 1500), S. 299. Mollerup Kirte paa Mors, 48. Mols Serred, 41. Mors, 36. 48, 54. 146. 150. 156. 157. 161. 166. 168. Morsing, Elias Olsen, (1600), S. 32. Hr. Morten Einarsen fra Jeland, 1548. S. 88. M. Morten Jensen, 1524, S. 37. Morten Knudsen, 1584, S. 372. Mosbjerg Kirke, Horns Herred, Bensyssel, 48. Mourits Jepsen, 1507, S. 158. 280. 300. Mouries Vielsen, see Gyldenstierne. mov Kirke, Flestum Herred, 47. mule, Christen, 1548, S. 98. Laurids, 1549, . 318. 319. Mund, per, (c. 1500), S. 298. Munk, Anders, 1496 2c., S. 150. 185. 269. Christiern, 1486, S. 166. Chriftiern, 1548, S. 80. 95. 174. 175. @bbe, 1481 2c., S. 149. 153. 167. 170. Ebbe, 1555, S. 334. Gunde, (c. 1500), S. 299. Sans. 1511, S. 291. Jens, (1500), S. 159. 282. 283. Jep, 1486 2c., . 166. 170. 283. 299. M. Jver, Bistop, 305. 306. Lasse, (c. 1500), S. 298. Mogens, 1524 2C., S. 36. 56. 75. Wiele, 1548, S. 98. M. Oluf, Cantor, 1524, S. 44. Oluf, 1548, S. 75. 84. 95. 307. 310. 317. ere, (c. 1500), S. 298. Peder, 1548, S. 177. peder, 1589, S. 382. Svend, (c. 1500), S. 299. Søren, (c. 1500), S. 299. Munkebo Kirke, Bjerge Herred, Fyn, 50. mus, Albret, 1548, S. 180. Hr. Anders, 166. 170. Mygdal Kirke, Horns Herred i Vensyssel, 49. Mygind Kirte, Senderhald Herred, 41. mynter, Henrik, 1524. S. 34. Moborg Kirke, Stobborg Herred, 45. ten, 35. 58. 67. 157. 160. 169. 175 Mønsted Kirke, Fiends Herred, 46. Montmester, 330. Mørke kirke, Østerlisbjerg Herreb, 42. Nagelsti, Lagelsti, Nawelfty, Birt, Lolland, 54. 153. akskov, 38. 169. Jofr. Kjebstæder. Nativiteter, 233. 234. Maur Kirte, Hjerm Herred, 45. Nautrup Kirke, i Salling, 46. avl, Naffuel, Jorgen, 1549, S. 311. teb, Claus, 1486, S. 163. Nebel, Brust Herred, 33; Rirte. 44. Mebel Gaard i by, 177. 180. Mebel Kirke, Bor Herred, 40. Websager Kirte, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Necrologium Lundense, 336, 337. Westved, 169. St. Jørgens Gaard, 160. Jufr. Kjøbstæder. tibe, Sildesalter, 78. Jufr. Kjøbstæder. Nicolaus<noinclude><references/></noinclude> o6wmxe4fdvsjamp5j8p266weilmohz9 104 106700 427040 2026-05-31T15:21:24Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427040 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|437}}</noinclude>Nicolaus Lagefun. 1140, S. 338. Sr. Vicles Henriksen i Norge, (c. 1500) . 158. Hr. Wiels, Kaunit i Viborg, 1488, S. 191. Hr. Niels Bertelsen, 1507, S. 156. Hr. Niels Christiernsen, see Tornekrands. Niels Clausen, (Skade), Biskop i Aarhus, 56. 149. 268. Sr. Niels Eriksen, see Rosenkrands (?). Niels Eriksen, (Banner? Gyldenstjerne ?), 1471 c., S. 145. 157. 159. 161. 168. 272. 293 297. Niels Eskildsen, (c. 1500), S. 298. 299. Hr. Niels Gundesen, see Lange. Dr. Niels Hemmingsen, 108. 111. 120. 140. 211. 221. (230). 368. 373. 381. Giels Henriksen, (c. 1500), S. 299. 300. Sr. Niels Henriksen (Gyldenlove), 90 Niels Jensen, see Seefeld. M. Niels Jørgensen, (rylaus), 1607, S. 219. 234-240. 243. Viele Ludvigsen, 1486 2c., S. 157. 159. 167. 170. 276. 280. 285. 298. Niels Marqvardsen, see Stjernov. M. Niels Mikkelsen, fee Aalborg. Wiels Ortefen, (c. 1500), S. 299. Hr. Niels Thommesen, see Rosenkrands (?). Niels Vognsen, 1596 c, Student, 114-116; Bræft i Landetrone, 211. Nielstrnp, fordum Kirke i Galten Herred, 42. Nim Herred, 40. im Kirke, Nim Serred, (Tyrfing Herred), 40. 43. 44. imtofte Kirte, Nørre Herred, Aarhus Stift, 41. ning Herred, 41. Mis Andersen, (c. 1500), S. 299. Missom Kirke, Ulvborg Herred, 45. Nissom, Worre, Kirle, Stodborg Herred, 45. too, fordum Kirke i Hind Herred, 46. Norby, Hans, 1548, S. 172. Nordby Kirke, Samsø, 41. 437 Gorge, 77. 80. 81. 86-88. 90. 93. 94. 153. 174-176. 183. 241. 242. 307. 316. 319. 321. 402-405. Udrustning til Kg. Hans's Reise til 9., 162-164. 272. Frederit (II.) Reise til N., 82. 86. 87. 89. 92. 93. 3oft. Kg. Chri- frian IV. Reiser. Nors Kirte i Tby, 49. 322. Norup Kirle, Lunde Herred, 50. Novgorod, Domkirken, 353. 354. Wyborg, 57. 85. 301. Volden, Portene. Færge- ftedet, 85. Jvfr. Stjebstæder. Slot og Len, 3-5. 38. 85. 145. 146. 149. 151. 152. 156. 157. 167. 169. 275. 280. 282. 299. Aybølle Birt, Lolland, 55. 153. ygaard, 171. 180. Wykirke, sind Herred, 46. ykirke, Nervang Herred, 45. Mykjebing paa Falster, 146. Hofapotheker, 375. Dronning Sophie (II.), 386. Klostergods, 10. Jofr. Kjøbstæder. Slot og Zen, 6. 7. 9-11. 58. 145. 146. 149. 151-153. 158-160. 167. 169. 333. ykjøbing paa Mors, 48. 168. 311. Jofr. Kjøbstæder. ykjøbing i Sjælland, 169. Jvfr. Kjøbstæder. Nürnberg, 374. Nysted, 59. 169. 290. Graabrødrene, 292. Jofr. Kjøbstæder. or, Nerde, fordum Kirke i Houlbjerg Herred, 42. Varaa, Sender, Nerdw, Kirke, Aasum Her red, 51. Aces Kirke, Skodborg Herred, 45. esborg Kirke, Slet Herred, 47. Vasby Birl, 152. Vasbygaard, 62. Næsbyholms Len, 161. 170. Næsbyhoded<noinclude><references/></noinclude> scn4npvsxw8b5mc5b6324l8q6rvthx1 104 106701 427041 2026-05-31T15:21:26Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427041 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|438|Register.|}}</noinclude>Næsbyhoved Len, 74. 145. 146. 149. 151. 152. 156. 157. 167. 169. tisdager Kirke, Sønderherred, Aarhus Stift, 41. olev, Nedeloff, Kirke, i Stade Herred, 40. orager Kirte, Sonderhald Herred, 41. Nørbæk kirke, Sønderlyng Serred, 47. Verhaa kirke i Thy, 49. Morholm Kirke, Hornum Herred, 47. Corlem, deem, Kirke, Stodborg Herred, 45. norreasbo Herred, 2. Nørrebroby Kirke, Salling Serred, Fyn, 50. norrehald Herred, 43. 318. Correherred, Aorhus Stift, 41. Merreherred, Ribe Stift, 59. 150. 156. 157. 168. 210. terreherred i Salling, 46. Terrejylland, 84 85. 148. 153. 156. 157. 159-161. 164. 167. 168. 170. 183. 273. 276. 285. 298. 299. 321. 385. 386. Fortegnelse paa Herreder, som ifte ligge til Slottene, 1471, S. 146. Jvfr. Kjøbstæder. Correlyng Herred, 46. 156. 157. 168. 192. 195. Norrevium, Wim, Kirke, Hammerum Herred, 46. Merring, fordum Kirke i Sabro Herred, 42. Morvang Herred, 36. 37. 56. 157. 161. 163. 169. Torup Kirke, Terrild Berred, 44. Worling Kirte, Flestum Herred, 47. Tien- den, 320. Worling Kirke, Hammerum Herred, 45. cco, Biskop i Slesvig, 1140, S. 338. 345. Odby Kirke i bg, 49. Hr. Od Alfsen, (c. 1500), S. 272. Odd Einarsen, Bistop i Stolbolt, 1588, S. 33. Oddense, Odinse, Wons, Kirke, i Salling, 36. Sogn, 46. Odder Kirke, Hads Herred, 40. Oddevold, 158. Odense, 286. 292. 295. Kirker, 51. St. Kuude Kloster, 50. 104. 105. 145. 151. 152. 159. 282. 285. 299. Prov- sten, 145. 167. Bispers Segl, 101-103. Odense Herred, 51. Ods Herred, 156. 158. 300. Offer til Præsterne, 182. 136. Oldrup, Aaldrup, fordum Kirke i Hads Her red, 40. Ollerup Kirke, Sunds Herred, 51. Oltin, Olenia, i russist Lapland, 389. 393. 394. Dr. Oluf (Chryfoftomus), Superintendent i Vendelbo Stift, 1548, S. 176. 177. Oluf, Abbed i Sore, 1486, S. 209. 210. Oluf Jepsen, 1481 c., S. 149. 152. 159. 167. 273. 280. 282. Oluf Lauritsen, Landsdommer i Halland, 1548, S. 91. Oluf Mortensen, Bistop i Roskilde, 64. 67. 104. 105. 164. Oluf Mortensen, (c. 1500), S. 298. Hr. Oluf Bielsen, see Rosenkrands. Oluf Otsen. 1502, 158. Sr. Oluf Stigfen, 1481 c., S. 2. 152. 166. 170. 272. 276. M. Oluf Stisen, 1566, S. 367. Omme Kirke, Nervang Herred, 44. Omme, orre, Kirke, Hind Herred, 46. Onsbjerg Kirte, Samsø, 41. Onse Herred, 89. 154. 155. Onsild Herred, 43. 77. 186. 318. Onsild, Verre og Sonder, Kirter, Onfild 'Herred, 48. Opreisningsbreve, 178. 181. 185. 186 310. 318-320. 323. Ordinautser, Kongelige, af 1547, S. 80. Ore, see Vor. Drebirk<noinclude><references/></noinclude> ajgtjo13a1a65gfwpaeu5dimgp5pdh8 104 106702 427042 2026-05-31T15:21:28Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427042 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|439}}</noinclude>Orebirk, Brbert, Stovby Herred, Fun, 50. 54. 145. 151. 152. 163. 165. Oregaard, Skovby Herred, Fyn, 50. 54. Jofr. Orebirt. Ormslev Kirte, Ning Herred, 41. Orte Kirke, Baag Herred, 50. Oslo, 87. 94. 153. Biskoppen, 153. Dom capitlet, 240. rooftiet, 81. 153. Bræ- dicanten, 1548, S. 81. Ostindiste Compagni, 241. 245. 251. Ostrup, M. Paul Mortensen, Biskop i Lund, 1614, S. 219. 230. Otte Clausen, 1526, S. 7. Orte Didriksen, (c. 1500). S. 299. Orte Hansen, (c. 1500), S. 158. 300. One Johansen, (c. 1500), S. 167. 170. 273. Otte Stigien, 1548, S. 88. 89. 183. Otterup Kirke, Lunde Herred, 50. Otting Kirke, Hindborg Herred, 46. Ottinger, Horne Byes i Salling Herred, 334. Oure Kirke, Guome Herred, 51. Ousted Kirke, Bor Herred, 40. Outrup Kirke paa Viors, 48. Outrup Kirke, Slet Herred, 47. Ove Kirke, Hindsted Herred, 47. Ove Persen, (c. 1500), . 300. Ore, skild, 1548 xc., . 74. 92. 174. 316. Hr. Johan, 1481 2c., S. 2. 148. 164. 209. 210. Dr. Johan, 1524, S. 7. 54. 55. 60. Peder, 1548, S. 95- 97. 106. 107. Opie Herred, 89. aarup Kirle, Odense Herred, 51. Paaske, M. Jens, M. Johannes Boschafius, 1613, S. 221-228. Dr. Wiels, 221. 241. 242. 244. 246. 249. 257. Palladius, Dr. Peder, 1548, S. 77. 88. Dalle Andersen, 1471 2c., S. 145. 275. Danste Mag. [4] II. 4. ee Palle Pedersen, (c. 1500), S. 199. Palsgaard, 75. 439 Papenbeim, Alexander, 1598, S. 388. Papististe Stitte, Sivert Grubbes Dom our dem, 376. 377. Parsberg, Hr. Jørgen, 1494 c., S. 62. 166. 276. 280. Mandrup, 1579 c., S. 111. 325-327. 382. 384. Miele, 1548, . 95. Sr. Tenne, 1486 2c., S. 149. 151. 152. 159. 163. 166. 170. 272. 273. 276. 282. Derner, 1548, . 87. 91. Paschasius, see Baaste. Pafelit, Cafpar, 1595, S. 384. Passow, Reimer, 1514. S. 333. Pay, Jomfru Cathrine, 1597, S. 385. Jom fru Elifaber, 1597, S. 885. Peder, Abbed i Zm, 1549, S. 308. Hr. Peder, Hospitalsforstander i Aalborg, 1548, S. 176. 177. M. Peder Aagesen, Prof. i Dialettit, 112. 368. Dr. Peder Alffen, 1617, S. 240. 245-247. Peder Christiernsen, (c. 1500), S. 298. Peder Christiernsen, 1548, S. 180. Peder Frandsen, Herold, 1594, S. 22. Peder Hansen paa Agershus, 1548 2c., S. 81. 175. 181. 183. 321. Peder Hansen, (Tolder i Helsinger?), sidder i Taarnet, 1548, S. 99. Peder Henriksen, 1471, S. 145. Peder Jacobsen, see Flemløse. Peder Kjeldsen, (c. 1500), S. 299. Peder Lagesun, 1140, S. 338. Peder Lauritsen, Petrus Laurentii, Kannit i Roskilde, 1494, S. 63. 67. Peder Lauritsen, 1500 c., S. 156. 158. 276. 300. Peder Lauritsen, 1548, S. 172. Peder Madsen, see Laxman. Peder Nielsen, 1486, S. 162. 163. Peder Vielsen, Biskop i Ribe, 148. Beder<noinclude><references/></noinclude> odfzvf958oeztpf5yg8i7xb0tvjlzfk 104 106703 427043 2026-05-31T15:21:29Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427043 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|440|Register.|}}</noinclude>Peder Vielsen, Student, 1596, S. 30. Peder Pedersen, 1548, S. 75. Register. Peder Staffensen, 1500 zc., S. 151. 152. 159. Peder Sørensen, Dr. medic., 868. Hr. Peder Thommesen, Superintendent i Ben- delbo Stift, 176. Peder Torkelsen, 1488, S. 191. Peder Villadsen, 1524. S. 34. 35. M. Peder Villadsen, 1660, S. 226 262. Pederstrup Birt, 55. 151. 152. Pederstrup Kirte, Norvelyng Serred, 46. Fru Pernille (Krognos, Hr. Anders Bildes), (1584), S. 13. Jomfru Pernille Erifedatter, 1548, S. 82. Pens, Marents, 1599, . 889. 392. 394. Brft. 81. 133. Peucer, Dr. Caspar, 370. Piedsted Kirke, Holmans Serred, 44. Pierine, Dr. Urban, i Bittenberg, 369. plat, Adam, mettenborgft Adelsmand, 1584, S. 372. plum, Dr. Clans, Prof. jur., 1620, S. 22. 256-260. Podebusk, Hr. Clans, 91. Erif, 1548, S. 91. Hr. Jorgen, 91. Sr. Prebjorn, 1500 2c., S. 56. 91. 157. 159. 169. 276. 278. 281. 285. 291. 295. 298. Pogwisch, Senning, 1511, S. 290. Wulf, 1512, . 297. Polen, 386. 388. Pommern, Hertugen, 1514, S. 383. Pontanus, Johan Jfakfen, 828. Pors, Erik, (1490), S. 273. Stig, 1524 c., . 58. 74. 89. 174. Bosepilter og Beblinge, Breve til Superinten denterne om dem, 1548, S. 80. Posse, Jergen, 1594, S. 383. M. Povel, 1507, S. 156. Povel Jepsen, (c. 1500), S. 302. Dr. Povel Madsen, Biskop, 368. M. Povel Pedersen i Roskilde, 1597, S. 115. de prato, Hans, Dr. medic., 368. Prip, Hr. Peder, 1524, S. 43. Priser, paa Korn og Smør, 1524, S. 39. Privilegiers og Monopolers Afflaffetfe, 198. 200. 204. Prognosticon af . C. Dybvad for 1585, S. 106. Prvs, Prot, Thens, 1548. S. 79. 97. Brastegilde i Sjerring, 78. 79. Præstegaarde, Benderne paa samme, 156. Ved. ligeholdelse, 131. Hoveri tit, 132. Bræftetalds Besættelse, 228. Brafter, Anders i Viborg, (c. 1590), S. 32. Anders Bentsent. Sofpræest, 1599, S. 389. 391. Anders Jacobsen fra Lem- vig, (c. 1590), S. 33. Riels Paurite sen Arctander i Riebenbovu, († som Bistop i Viborg 1616), S. 82. Hr. Chreften i Dybe, 1548, S. 98. M Desiderius Foss i Kjøbenhavn, 1590, S. 144. M. Hans Lauritsen, Kapel- san, i Kjøbenhavn. 1596, S. 114. M. Niels Hvid i Kjobenhavn, 1576, S. 367. 368. Jacob, Kapellani Malme (?), (c. 1590), S. 88. Dn. Jacobus Jo haunis, curatus eccl. Woerstede (Ring- sted Herred), 1496, S. 67. M. Jens Gjedesen i Kjøbenhavn, 1590, S. 144. Johannes fra Barde, (c. 1590), S. 33. Dn. Kanutus Boetii, minister eccl. f. Johannis oppidi Ringstadensis, 1496, S. 67. 68. M. Rasmus Katholm i Kjøbenhavn, 368. M. Anders Maria- ger i Risbenhavn, 368. r. Beder Mand i Jerfie, 143. Sr. Niels Je- spersen i Aalborg, 1549, S. 320. Niels Bognsen, see denne. Hr. Ole Christen- fest i Gladsaxe, 1604, S. 120. Hr. Balli Persen i Biom, 1498, S. 195. Sr. Peder Jensen i Levring, 1498, S. 195. M. Bovel. Prædicant, 1549, . 820. Hr. Beder Brip, 1524, S. 43.<noinclude><references/></noinclude> 9snmr4mpys7efe8rtmbz7g51qwijo69 104 106704 427044 2026-05-31T15:21:31Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427044 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|441}}</noinclude>43. M. Hans Jørgensen Sadolin, (i Thoreby paa Lolland), 1598, S. 386. M. Jon Jacobsen Benufin i Kjoben- havn, 1587 2c., . 144. 363. 375. Sr. Peder Vinter i Heve, 1590, S. 144. Brædicanten i Oslo, 1548, S. 81. Kapellanen i Stageu, 1548, S. 177. Sognepræsterne paa Jeland, 319. Præstesenner som Rapellaner, 131. 138. 298. Præste, 169. Kloster, 331. Sofr. Kjøbstæder. Bund Korn, 39. velerup, 82. avigow, Eiler, 1589, S. 382. Naabjerg s Laabjerg Kirle, Borns Herred, Vensyssel, 48. Raaby, Rogby, Kirke, Gjerlev Herred, 42. Kaarup, Rorup, Kirte, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 39. Raasted, (Kousted?), Kirle, Stovring Herred, 43. Raafted Kirke, Ulvborg Herred, 45. Rakkeby, Raffebydt, Kirte, Berglum Herred, 48. Hakkeby Kirke, paa Mors, 48. Ramel, Henrik, 1595, S. 384. Ramischi, Adrian, fra Polen, 1598, S. 338. Ramme Kirke, Vandfuld Herred, 45. Ramsing Kirke, Redding Herred, 46. Ramse Herred, 301. Randbel Kirte, Terrild Herred, 44. Randers, 169. 318. Jofr. Kjøbstæder. Kon- gens Gaard i Randers, 75-77. 177. 179. 311. 321. Bygningsarbeide, 1548, S. 75. 76. 78. 82. Randlev Kirke, Hads Herred, 40. Ranzau, Antonins, Tennies, 1512, S. 297. Breide, 1549, S. 321. Hr. Breide, 1589 2c., . 141. 238-235. 237. 382. Christiern, 1500 2c., S. 156. 158. 159. 285. 287. 288. 292. 301. 441 Godske, 1549, S. 311. Henrik, (c. 1500), 301. Henrik, Statholder, 378. Henrik, 1646, S. 198. Jesper, 1548, G. 95, 311. Melchior, Mar ftalt, 1530, S. 7-9. Xast, N, 1507, S. 158. Rasmus Pedersen, Stifteskriver i Vendelbo Stift, 1548, S. 70. 78. 79. 176. 182. Ravensberg, Dr. Albert Jepsen, 1500 c.. S. 152. 159. 280. 282. Johan Jepsen, Bistop, 1512, 329-331. Jofr. Jacob Jepsen. Ravnkilde Kirke, Aars Herred, 47. Ravnsborg Len, 58. 60. 145. 147. 149. 151. 152. 156, 159. 160. 167. 169. 276 280. Ravnstrup Kirke, Nerrelyng Herred, 46. Rebstrup, Senderup Sogn, Hornum Herred. 177. Redsted Kirke, paa Mors. 48. Reff, ane, 1507, S. 168. Refsvindinge Kirte, Binding Herred, 51. Regjering i Kongens Fraværelse 1486, S. 164. Dr. Reimarus, Nigmarus, 1512, S. 294. Reiser, Udenlandsreiser: M. Rasmus Eriksen Assens's, 221; Dybvadernes, see disse; Sivert Grubbes, 361 flag.; M. Jene Baastes, 221; 3ver og Jørgen Vinds, 221; Dr. Oluf Worms, 225. Jvfr. Song Christian IV.. Rekhals, see Rakhals. Refen, Dr. Hans Poulsen, 116. 117. 143. 218. 221. 228. 230. 240. 241. 254. 256-260. 365. Peder, 262. Resen Kirke, Fjends Herred, 46. Resen, Resing, Kirke, Hindborg Herred, 46. Resen Kirke, Skodborg Herred, 45. Revninge Kirle, Bjerge Herred, Fon, 50. Rhodius, Ambrosine, († 1633), S. 328. Rhuman. M. Volfgang, 1607, S. 219. 222. Eee 2 256-260. Ribbing<noinclude><references/></noinclude> 2p4e51yjm7tibm6yhgfra99i4unxb5z 104 106705 427045 2026-05-31T15:21:33Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427045 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|442|Register.|}}</noinclude>Ribbing, Erik, 1598, S. 386. Ribe, 90. 186. 287. 288. 290. 291. 295. 297. Kronens Molle, 186. Brivilegium paa Fiskehandelen, 81. Forbedring af Ind- løbet til H., 81. Biffopper, 302- 306. Biskoppens Slat, 1524, S. 46. Kapitel, 92. 175. 310. St. Beders Kirte og Kirlegaard, 81. Domtirtens Relieffer, 351. 354. 357. 358. Wrte degnedeminet, 274. Jufr. Kjøbsteher. Ribe Slot og Len, 56. 144. 149. 150, 153. 156. 157. 161. 168. 174. 209. 210. 273. 312. 320. 321. Bngningsarbeide paa Ribebus, 1549, S. 320. Ribe Stift, 36. 37. 44-49. 56-59. Riber, M. Christen Hansen, 1602 :c., S. 33. 143. 213. Riber, M. Thomas, 1548, S. 100. Richter, Peder, (c. 1590), S. 33. Fru Rigborg, Hans Johansens, see Legenhus. Rimsø Kirke, Nørre Herred, Aarhue Stift, 41. Rind Kirke, Hammerum Serred, 45. Rind Kicke, Middelsom Herred, 47. Rindom Kirke, Hind Herred, 46. Rinds Herred, 47. 56. 156. 157. 169. Ring Kirke, Tyrfting Herred, 40. King Kloster, 96. 145. 146. 150. 158. 159. 162. 167. 298. Ringe Kirke, Gudme Herred, 51. Ringgive, Nervang Herreb, 44. Ringkjøbing, Kirte, 46. Torves og Markeds- dage, Setender, 819. Jofr. Kjøbstæder. Ringsted, 62. St. Hans Kirke, 68. St. Jør gens Goard, 160. Jofr. Kjøbstæder. Ringsted Herred. 97. Ringstedkloster, 62. 63. 87. 145. 147. 149. 151. 152. 160. 163. 165. 168. 272. 273. 276. 282. 285. 299. Rold Kirke, Hindsted Herred. 47. Rolduc, Klosterrad, Abbedi ved Achen, 339. Rolfsted Kirke, Aasum Herred, 51. Rolse Kirle, Mols Herred, 41. Rom, 274. Romb, Ronime, Kirke, Stodborg Herred, 45. Rombrup Kirk. Flestum Herred, 47. Romlund Kirle, Norrelmug Hrred, 46. Rome, 320. Rorslev Stirle, Beuds Herred, 51. Rosenkrands, Avel Vielsen, 1548 2c., S. 172. 313. Christoffer, 1548, S. 76. 95. Erik Ottesen, 1481 2c., S. 148. 150. 162. 191. 209. 210. 264. 265. 268. Erik Timmesen, (c. 1500), S. 298. Erik, 1646, S. 198. Gunde, 1646, S. 198. Sr. Henrik, 1530, 5. 7-9. Golger, 1548, . 95. 96. 175. olger, 1607 2c., . 220, 223 -225. 231. 256. 365. Solger Erik: jen, 1488 :c., S. 150. 191. Sr. Sol- ger Holgersen, 1524, S. 9. 59. Jacob, 1594 c., . 383. 388. Jørgen, 1589 2c., S. 224. 382. Hr. Ludvig Nielsen. 1486 2c., S. 162. 167. 191. 209, 210. iele, 1549, S. 312. 315. r. Niels Eriksen (?), 1481 2c., S. 57. 148. 157. 276. 278. 280. 281. 285. 298. Hr. Niels Thommesen (?), 167. Olnf 501- gerfen, 1500 2c., S. 7. 55. 58. 152. 156. 158. 169. 276. 280. 281. 300. 301. Sr. Oluf Wielsen, 1523, S. 3. 35. 52. 58. Otte, 1524 2c., S. 38. 55. 95. 180. Frn Sidsel, Erit Krummediges Efterleverffe, 1548, S. 177. Jofc. Niels Ludvigsen. Rosensparre, Oluf, 1572 c., . 107. 109. 116. 384. Sten, 1548, S. 95. 180. Roskilde, 74. 169. 174. 300. 301. Kongens Kapel, 95. St. Agnete Klofler, 147. St. Clare Kloster, 147. 149. 151. 152. 160. 276. 282. 285. 299. Duebrødre Kloster,<noinclude><references/></noinclude> 3sy02u8j1ljgloev73usfvxd082j7l1 104 106706 427046 2026-05-31T15:21:34Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427046 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|443}}</noinclude>Kloster, 152. 160. 276. . Frue Kloster, 145. 147. 149. 151. 152. 168. 273. Bisper, 60-69. 145. 329-333. Jofr. Kjøbstæder. Roskilde Gaard, 74. 316. Rosmus, (Nosness?), Kirke, Senderherred, Aar- hus Stift, 41. Rostenp, Jorgen, 1549, S. 313. Rostrup Kirke, Sindsted Herred, 47. Rotfeld, Jens. 1548 2c., S. 99. 311. 313. 316. Rotneby, 278. Jofr. Kjøbstæder. Rotfteen, Jens Marqvardsen, 1548 2c., . 186. 323. Rougse Herred, 36. 41. 57. 150. 156. 157. 161. 169. Roum, wm, Kirte, Rinds Herred, 47. Rubjerg Kirke, Bennebjerg Herred, 48. Rud, Erik, 1548 2c., . 90. 95. 179. 315. 323. Sans, (c. 1500), S. 300. Johan, 1577, S. 109. Jørgen, 1486 2c., S. 3. 63. 272. 276. Jør: gen, 1548 2c., S. 82. 95. 183. 312 Sr. Rnud, 1548 2c., S. 70. 84. 86. 307. Annd, 1577, S. 109. Otte, 1548, S. 95. 180. peder, 1548, S. 86. Rudbek, N, 1506. S. 166. Rude Kirke, Galten Herred. 42. Rudgaards Len, 80. 145. 146. 149. 151. 152 156. 157. 167. 169. 275. 280. 285. 308. Rusland, Czar Peter, 196. 197. Kusserne i Finmarten, 394-396. Rufttammeret i Rbbon., 76. 95. Ruftning, 86-88. 94-96. 161. 162. 165- 167. Adelens, at holdes i god Stand, 73. Udrustning af Stibe, 145. 146. 149-170. 274. 275. 285. 286. Rybjerg Kirke i Salling, 46. Rybjerg Gaard, 75, 82. Ryde Kirke, Ginding Herred, 45. Rye, 181. Ryfylke, 153. Rygen, Landthorngen, 333. Xynkeby Gods, 56. 445 Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Fon, 50. Ryslinge Kirte, Gudme Herred, 51. Ryrrer, Anders, 76. Inf, (c. 1500), S. 298. Rakhals. Joseph, (c. 1500), S. 298. Lasse, (c. 1500), S. 299. Rær Kirke i Thq, 49. Rødding Herred, 46. Rødding Kirke, Nerreling Herred, 46. Redding Kirke, Rødding Serred, 46. Røgen Kirke, Gjern Herred, 42. Romer, Fru Ingerd Ottesdatter, Hr. Niels Henriffens Efterl. 1548, S. 90. Renbjerg Kirle, Ginding Herred, 45. Rønnebjergs Herred i Stanne, 70. 154: 155. Ronnebæksholm, 145. 147. 152. 160. 165. 169. 272. 280. Ronning, Hr. Urel, 388. Ronninge Gods, 54. 145. Renninge Kirke, Aasum Herred, 51. „Reg- ninge" (?), 183. Konnov, Fru Anne, Eril Hardenbergs til Svedholm, (c. 1500), S. 299. Fru Anne, Sr. Johan Urnes Efterleverste. 1548, S. 97. Carl, Bistop i Odense, 101 105. 163. 209. Hr. Claus, 1486, S. 163. r. Korfits, 1481 >c., S. 63. 148. 163. 209. 210. 272. Eiler, 1524 c., S. 55. 74. 84. 95. 174. 307. 308. 311. Sr. Marqvard, 1496 2c., . 151. 152. 169. 275. 280. Rørbek Kirle, Gislum Herred, 47. Korup Kirke, Bends Serred, 51. abro Herred, 42. Sabro Kirle, Sabro Herred, 42. Sadolin,<noinclude><references/></noinclude> s5pj1slph5kyf3i5tqfhzfwx8i7tyvk 104 106707 427047 2026-05-31T15:21:36Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427047 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|444|Register.|}}</noinclude>Sadolin, M. Hans Jorgensen, 1598, S. 386. Sagefald, 182. Sagittarius, Dr. Johannes, 368. Sal Kirke, Ginding Herred, 45. Sal Kirke, Honlbjerg Herred, 42. Salling Herred, Fyn, 50. 55. 152. 156. 157. 169. 334. Salling Kirle, Slet Herred, 47. Sallingland, 36. 37. Salsborg, 153. Salt, Lyneborger, 184. Saltum Kirke, Svetbo Herred, 48. Samsing, Mester Jørgen, 1524, S. 44. Samfo, 41. 147. 156. 158. Sandager Kirle, Baag Herred, 50. Sandemand vedkommende, 76. 100. 175. 179. 182. 185. 186. 191. 194. 313. 318. 323. Opreisning for S., 173. 181. 310. 318. Sanderum Kirke, Odense Herred, 51. Sascerides, David, 1588, S. 33. Dr. Gel- lins, 1594 c., S. 16-32. 216, 220. 223. 328. M. Johannes († 1594), . 216. 368. Sarild Kirle, Hads Herred, 40. Schenck, Gabriel, 1548, . 95. Score Wagnesfun, 1140, S. 338. Viels Tyge Sebber, Seberg, Klofter, 47. Seden Kirke, Masum Herred, 51. Seefeld, Jacob, 1589, S. 382. Jens Ty geien, (c. 1500), S. 299. Jensen, (c. 1500), S. 299. Jensen, 1499, S. 269. 299. Segl, Ertebiskop Jens Brostrups, 1. 2. Mar bus Bispers, 207-209. Odense Bi fpere, 101-103. Nibe Bijpers, 302 -305. Roskilde Bispers, GO. 61. Viborg Bispers, 187. 188. Officia late Segl, 305. Staanfte Herreds fegl, 2. Stelernes Segt, 304. 305. Seglflod Kirke, Flestum Herred, 47. Seglstrup Kirke, Berglum Herred 48. Sehested, Claus, 1548 c., . 81. 83. 84. 99. 100. 174. 177. 179. 183. 309- 311. 314. 315. 320. Malte Jen fen, 1548, . 95. 180. (3ofr. Jens Thomesen). Seierslev Kirke, paa Mors, 48. Seierværk, 4. 10. Seiere, 158. Seit, fordum Kirke, Bierge Herred, Aarhus Stift, 89. Seiling Kicle, Sibs Herred, 40. Selde Kirke, i Salling, 46. Sem Kirle, Onsild Herred, 43. Sennels Kirke, i Thy, 49. Serup Kirke, Side Herred, 40. Fru Sidsel, Anders Jacobsen (Reventlove) Efterleverste, see Lange. Fru Sidsel, Erit Krummediges Efterleverske, jee Rosenkrands. Sjelle, Seloff, Kirte, Framlev Herred, 42. Siem, Seem, Kirke, Sellum Herred, 47. Sigismund, Konge af Sverrig, 383. Sigvard, Abbed, 1548, S. 83. Silbefalter, Kongens, 76. 78. Halland, 92. Sildesaltning i Silkeborg, 70. 75. 77. 83. 179. 181. 308. 309. 315. 318. 321. Silkeborg Stove, 100. 181. Simested kirke, Rinbs Herred, 47. Sindal Kirke, Horns Herred, Vensyssel, 48. Sindbjerg Kirke, Nervang Herred, 44. Sinding Kirke, Hammerum Herred, 45. Sinding Kirle, Hids Herred, 40. Sindinggaard, 75. Sinklar, Sr. Anders, 1597 2c., S. 243. 385. 888. Sir Kirke, Hjerm Herred, 45. Sirekjøbing, Sigerløpingb, 152. Siunde Suenfun, 1140, S. 338. Sjælland,<noinclude><references/></noinclude> i57ze21j51mahtqi7ja2baxo3a5s98d 104 106708 427048 2026-05-31T15:21:38Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427048 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|445}}</noinclude>Sjælland, 34. 35. 147. 151. 152. 156. 158. 160. 163-165. 167-170. 272. 273. 276. 280. 282. 285. S.8 Stift, 39. 52. 53. 57. 58. 315. Rirfernes Eien domme, 75. Landsting, 60-69. Fortegnelfer paa Kjøbstæderne i Sjæl land, see Kjøbstæder. Sjørring Kirke i Thy, 49. 322. Sjerslev Kirke, Lysgaard Herred, 40. Staane, 52. 58. 70. 89. 90. 148. 151. 152. 159. 164-166. 170. 272. 275. 276. 281-284. 323. Gengerd af St., 1486 c., S. 154. 155. 164. 165. 283. 284. Provindfialmedicus, 1595, S. 28. 31. Uroligbeder i det 15de Karhundrede. 2. Fortegnelse paa Her rederne i St., 1486, S. 165. For tegnelser paa Kjøbstæderne i St., see Kjøbstæder. Kong Hans's Reiserouter i Staane, 154. 155. 276-280. 383. 284. Skaarup Kirke, Sunds Herred, 51. Skade, Niels Clausen, Bistop i Aarhus, 1499, S. 56. 149. 268. Xasmus, 1549, S. 315. Skadeland, Jergen, (c. 1500), S. 299. Wiels, (c. 1500), 299. Skadeland i Obt, (c. 1500), S. 299. Skader Kirke, Senderhald Herred, 41. Skade Herred, 174. Skagen, 78, 90. 156. Rirte 48. Kapellanen, 1548, . 177. Jofr. Kjøbstæder. Skalbolt, Bispevalg, 1548, S. 83. Stallerup Kirte, paa Mors, 48. Skale Kirke, Ninds Herred, 47. Skam Herred, 51. Skamby Kiste, Stair Herred, 51. Skanderborg, Slot og 2en, 36. 76. 83. 145. 150. 153. 156. 157. 161. 169. 178. 179. 318. 321. Jvfr. Kjøbstæder. Skanderup Kirke, Andst Herred, 44. 445 Skanderup Kirke, Hjelmslev Herred, 41. Skannerup Kirte, Gjern Herred, 42. Skaner, 300. 301. Jofr. Kjøbstæder. Skarrild Kirke, Hammerum Herred. 45. Starsholm, Stippinge Herred, 149. 151. 152. Stat, Stattebreve, 70-74. 80. 89. 158. 159. 174; Rempelse i St., 80. 317; Staite fribed, 204. Jofr. Landehjelp. Skavbo, M. Claus, Professor, 368. Dr. Laurits Claufen, Biflop i Stavan ger, 211. 375. Skave, Herluf, 1548, S. 91. Mattis, (c. 1500). S. 300. Tiele, Biskop i Rod- tilbe, 60-69. 209. 210. Skeby Kirke, Lunde Herred, 50. Skeel, Albret, 1499, . 269. Albret, 1548 S. 78. 82. 95. 171. 178. 179. 2C., 323. Albret, 1591 c., S. 17. 21. Anders, 1524, S. 389. 394. 404. 57. Christen, († 1595), S. 21. 382. Christen, 1646, S. 198. Hans, (c. 1500), S. 298. (? Senrik Stangeberg, Bistop i Ribe, 304. 305.) Serman, 1548, S. 179. Viels, (c. 1500), S. 298. Tiels, 1548, S. 82. 171. 180. 185. Pes der, 1548. S. 180. Søren, Seve rin. 75. Skeiby Kirke, Hasle Herred. 42. Skelund Kirke, Hindsted Herred, 47. Skiber Kirke, Torrild Herred, 44. Skibsted Kirte, Hellum Herred, 47. Skjellerup Kirke, Onsild Herred, 43. Skjellernp Kirke, Binding Herred, 51. Skjelsker, 169. Jofr. Kjøbstæder. Stjern Kirle, Belling Herred, 46. Stjern Kirte, Middelsom Herred. 47. Skjern Slot, 76. Stjern Bro, 320. Skjerninge, ster, Kirke, Sunds Herred, 51. Stjernov,<noinclude><references/></noinclude> 3syqvpndc95slt5e6iml0fx55zclb0b 104 106709 427049 2026-05-31T15:21:39Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427049 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|446|Register.|}}</noinclude>Stjernov, Niels Marqvardsen, 1548, 5. 86. Skinkel. Laurits, 1486 c., S. 55. 157. 166. 167. 170. 276. 280. 283. Morten, 1524, . 36. 37. Oluf, 1548, S. 86. Otte, tit Egeskov, (c. 1500), S. (273?). 299. Otte, til Lammehave, (c. 1500), S. (2737). 299. Skinnerup Kirke i Thy, S. 49. Skjoldborg Kirfe i Tbo, S. 49. Skjolde kirke, Bjerge Serred, Aarhus Stift, 39. Skjoldeler, fordum kirfe. Sabro Herred, 42. Skjoldenæs Len. 35. 52. 145. 147. 149. 151. 152. 157. 158. 160. 168. 169. 280. 300. Stive, 57. 273. 285. 298. Kirke. 46. Jofr. Kjøbstæder. Skive Slot og Leu, 57. 145. 150. 153. 156. 157. 161. 166-168. 170. 281. Stivholme Kirke, Framlen Herred, 42. Skivum Kirke, Aars Herred, 47. Skjærum &irte, Bennebjerg Serred, 48. Stjærup Kirte, Holmans Herred, 44. Skjæve, Scheffue, Kirke, Borglum Herred, 48. Skjød Kirke, Houlbjerg Herred, 42. Skjødstrup Kirfe, Østerlisbjerg Herred, 42. Skjerping Kirke, Hellum Herred, 47. Stjørring Kirke, Framlev Herred, 42. Stjørring Kirke, Senderhald Herred, 41. Skodborg Herred, 45. 76. 156. 157. Skodborg Leu. 58. 149. 150. 158. 156. 157. 161. 168. 281. Stolemester, tydst, 234. Stolen i Thisted, 322. Stomagerne, 157. Skomstrup, 92. Skorup Kirte, Gjern Herred, 42. Skotte, Carl, 1548, S. 89. Skovbo Herred. Benfyssel, 168. Skovby Herred, Fun, 175. Skovby Kirke, Framlev Herred, 42. Slovene i Danmark vedkommende: meget for- hugue, 1548, 6. 88. Berglum Slove, 78. Gribssfov, 97. Kapelsfoven, Try- herred, 97. Knudsflov i Vordingborg Len, 317. Stovene i Ribe Len, 320. Silleborg St., 100, 181. Ørvid Stop ved Esrom, 338. Tilførsel af Bed til Kjøbenhavn, 316, 317. Ipfr. Udførsel. Skovgaard, M. Andere, 1548 2c., S. 81. 100. 178. 820. 321. Hr. Hans, 1348, S. 90. Jorgen, 1548 c., S. 180. 185. 313. 815. Stovkloster, 147. 149. 151. 152. 168. 272. 273. 276. Skram, Christiern, (c. 1500), S. 298. Erik, 1548 c., . 81. 171. 180. 182. 317. Hartvig, 1548, S. 180. Jorgen, 1589, S. 382. Mogens, 1589, S. 382. Ove, (c. 1500), S. 298. Pe= der, 1500 2c., 5. 36. 298. Hr. Peder, 1548 2c., S. 74. 75. 84. 87. 89. 92. 175. 307. 316. 320. 323. Skram Kirke, San Herred. 48. Skydebjerg Kirke, Baag Herred, 50. Skytte, Anna, 1599, S. 31. Sans, Road- mand i Kbhvn., (1599), S. 31. Skyum, Scioom, Kirke, i Toy, 49. Slagelfe, St. Jorgens Goard i, 160. Jvfr. Kjøbstæder. Slangerup, 145. 147. 149. 151. 152. 160. 163. 165. 168. 273. 276. Juft. Rjeb. Stæder. Slangerup, Dr. Hans Olufsen, Professor i Theol. 111. 144. Slenstrup, Marie Magdalene K., S. Hald H., 41. Slesvig, Relieffet i Domfirfen, 351-358. Slet Berred, 47. 156. 157. 161. 162. Smerup Gods. Hvidbjerg Sogn, Thyholm, 57. Smidstrup Kirte, Holmans Herred, 44. Sminge, fordum Kirke, Gjern Herred, 42. Smollerup,<noinclude><references/></noinclude> eiz15mfuybl96j72di0pnddos6yhoye 104 106710 427050 2026-05-31T15:21:41Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427050 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|447}}</noinclude>Smollerup Kirke, Fjends Herred, 46. Smørum Herred, 338. Snede Kirke, Brads Herred. 40. Snede, Øster, Kirke, Norvang Herred, 44. Sneibjerg Kirke, Hammerum Herred, 45. Snested Kirke i Thy, 49. 322. Snob, Rnud, (c. 1500), S. 298. Snæbum. Snebangb, Kizle, Onfild Herreb, 43. Sogn, Norge, 153. Solbjerg Kirte, Hellum Herred, 47. Solbjerg Kirke, paa Mors. 48. Solte Slot, 3. Sommer, Christiern. 1507, S. 159. Sophie, kg. Frederit I.'s Dronning, 172. Sophie, Kg. Frederik II's Dronning. (375). 386. Fru Sophie i Nyfjebing, (c. 1500), S. 299. (300?). Fru Sophie. (kykke), Jacob Hardenbergs Efter- leverfte, 1549, S. 321. Sore Klofter, 74. 79. 87. 145. 147. 149. 151. 152. 160. 163. 165. 168. 273. 276. 282. 285. 299. Stole, 20. 32. 218. Sparbo, Norge, 153. Sparre. M. Aage Jepsen, (c. 1500), . 300. 301. r. Erie, 1594, S. 383. 386. Jens, 1598, S. 388. Jep Tordsen (?), 323. Ivft. Henrit Aagesen. Speigel, Frederik, 367. Jorgen, 367. Spend, Anders, (c. 1500), S. 298. Jens, (c. 1500), S. 299. Jee, (c. 1500), S. 298. Mogens, (c. 1500), . 298. Spentrup Kirte, Notrehald Herred, 48. Splid. Christen, 1548, S. 171. Jens, 1548, . 95. 96. palle, (c. 1500), 5. 298. Sporup kirke, Gjern Herred, 42. Springvand, indrettes paa Kronborg, 374. Sperring Kirke, Besterlisbjerg Herred, 41. Stabel, Sebastian, 1524, S. 59. Stabrand, Stabrwandt, fordum Kirke, Son- terberred, Aarhus Stift, 41. Staby Kirte, Ulvborg Herreb, 45. Stadil Kirke, Sind Herred, 46. Stagstrup Kirte, i Thy, 49. Stampe. Henvie, 1524, S. 37. Mogens, (c. 1500), S. 299. Severin, 1507, 5. 157. 288. Stangeberg, Henrik, Bistop i Ribe, 301. 805. Starenberg, Baron, 379. 380. Starup Kirke, Brust Herred, 44. Stavanger Stift, 153, 5019 Stavning Kirke, Belling Herred, 46. Stege, 12. Jojr. Kjøbstæder. Slot og ken, 64. 67. 86. 145. 147. 151. 158. 160. 168. Sten, Erik, 1548, S. 80. Henrik (c. 1500), 5. 298. Knud (c. 1500), S. 298. Per, 1486, S. 163. 272. Stenderup Kirte, Hatting Serreb, 40. Scenild, Stiennyt, Kirte, Gislum Herred, 47. Stenløse Kirte, Odense Herred, 51. Stenstrup Kirke, Sunds Herred, 51. Stenum Kirke, Jerslev Herred, 48. Stensballe Gaard, 313. 315. Stenvigsholm, 75. Stephanius, see M. Hans Staffensen. Stevns Herret, 35. 169. 301. Stilling Kirte, Hjelmslev Herred, 41. Stjær Kirte, Fromlev Herred, 42. Stokholm, 382-384. Stoffe og blotte, 209; sætte i Stof og Jern, 310. Storebedinge, 85. 57. 95. 3vfr. Kjøb. ftæder. Storring, Store King, Kirke, Framles Her Danste Mag. [4] II. 4. red, 42. ff Stouby<noinclude><references/></noinclude> 9kzlje2p3r9m5bv1ey1otg6malije81 104 106711 427051 2026-05-31T15:21:42Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427051 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|448|Register.|}}</noinclude>Stouby Kirke, Bjerge Herred, 40. Strangesen, Claus, (c. 1500), S. 298. Ebbe, 1486 2c., S. 167. 168. 170. 273. 276. Otte Clausen, 1548, S. 100. Sr. Strange Wielsen, 1481 2c., . 148. 161. 209. 210. Strasburg, 370. Stryno, 146. Stub, M. Jver, 1605 2c., S. 121. 122. 230. Peder, 1549, S. 320. Stubbekjøbing, 146. 169. Jofr. Kjøbstæder. Stubbergaard. 176. Stubberup Kirke, Bjerge Herred, Fyn, 50. Sture, Hr. Carl, 1594, S. 383. Sten, 1502, S. 153-155. 158. Sturm, Johan, i Strasburg, 370. Stygge, Christoffer, 1548, S. 95. Eiler, 1481 2c., . 150. 153. 159. 162.163. 165. 272. 276. 279. 281. 285. 298. Erik, 1496 2c., S. 36. 150. 153. 159. 161. 163. 272. 273. 281. 285. 298. Gane, 1548 c., S. 70. 77. 78. 90. 171. 174. 177. 181-183. 308. 309. 318. Rлud, 1506, S. 166 273. Peder, 1507, S. 157. Seren, 1506, S. 166, 298. Storle, Peder, 1548, S. 70. 91. Støtterup, 177. Støvring Herreb, 43. 77. 318. Støvring Kirke, Stooring Herred. 43. Sulderup Kirke, Hornum Herred, 47. Sulsted Kirke, Kjær Herred, 48. Sundby Kirke, paa Viors, 48. Sundby, Gerre, Kirte, Kjærherred, 48. Sunds Herred, 51. 56. 152. 156. 157. 169. 171. Sunds Kirke, Hammerum Herred, 45. Sundtolden, Pantsættelse af Kg. Chr. I, 155; Indlesning 1502. S. 155. 156. Svale, Verner, 1548 2c., S. 175. 321. Svanholm Slot. 11. 12. Svaninge Kirte, Salling Herred i Fyn, 50. Svave, Peder, 1549, S. 307. Svenborg, 169. 170. 301. 821. Ivfr. Kjøb stæder. Svend Grache, Konge, 1148, S. 338-339. Svend Torbernsen, see Udsen. Svenstrup Kirte, San Serred 48. Svenstrup Kirke, Hornum Herred, 47. Svenstrup Stirke, Onsild Herred, 43. Sverrig, 148. 153-155. 158. 161. 206. 229. 274. 297. 330. 366. 382-384. 386. Svindinge Kirke, Gudme Herred, 51. Svingelbjerg, fordum Kirke i Gislum Her red, 47. Svostrup, Sostrup, Kirte, Hios Herred, 40. Sæby, Peder Galts Fordring derpaa, 322. Jvfr. Kjøbstæder. Sæby Kirke i Salling, 46 Sæbygaard, Love Herred, 151. 152. Sabygaard, paa Lolland, 149. 151. 152. 159. 276. 280. Sæding Kirke, Belling Herred, 45. Sædinge Birt, 152. 276. Seborg Slot og len, 145, 147. 149. 151. 152. 157. 158. 280. 293. 300. Søby Kirke, Baag Herred, 50. Soby Kirke, Gjern Herred, 42. Søby sirte, Senderhald Herred, 41. Sedring Kirte, Gjerlev Herred, 42. Soften Kirke, Besterliebjerg Herred, 41. Sellested Kirte, Buag Herred, 50. Sellinge Kirke, Binding Herreb, 51. Solvetsborg Len, 147. 152. 161. 166. 170. Jvfr. Kjøbstæder. Sendagens Helligholdelse, Dybvads Theses, 124. 129. 135. 138. Søndbjerg Kirke, i Tby, 49. Sonderasbo Herred, 2. Sonderbek Kirke. Sonderfyng Herred, 47. Sønderborg, 301. Sonderbroby Kirle, Salling Herred, Fyn, 50. Sønderby<noinclude><references/></noinclude> 871a1b3mvzjwiylqj2z89cauateshsq 104 106712 427052 2026-05-31T15:21:44Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427052 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|449}}</noinclude>Sønderby Stirke, Bang Herred, 50. Sonderbaa Kirke, i Thy, 49. Teuffelt, Christoffer von, 379. 380. 449 Them Kirte, Brads Herred, 40. Theodignus, pavelig Legat, 1139, S. 344. Senderhald Herred, 41. 318. Sønderherred, Norhus Stift. 41. Sonderholm Kirke, Horuum Herred, 47. Sønderlyng Herred, 47. 57. 75. 156. 157. 192. Senderskov, 171. Senderup Kirke, Hornum Herred, 47. Seren, Abbed m, 1499, S. 269. Søren Marqvardsen, (c. 1500), S. 298. Sørup Birl, 151. 153. Sørup Kirke, Sunds Herred, 51. Sørøvere, 241. Sovind Kirke, Bor Herred, 40. aaning, Terning, Kirke, Vorherred. 40. Taars, Torße, Kirke, Berlum Herred, 48. Taarup Kirle, Fiends Herred, 46. Taasinge, 38, 51. 146. 156. 157. 169. Tage Orsen, see Thott. Fru Tale, (Brostrup, Niets Hats), 1502, 6. 153. Tamdrup Kirke, Nim Herred. 40. Tanche, Lanrits, Studiofus, 1584, S. 368. 372. Tanderup Kirke, Baag Herred, 50. Tanum Kirte, Sønderlyug Herred, 47. Birt. 77. Taperup Kirke, Norrelong Derred, 47. Tavlov Kirle, Elbo Serred, 44. Tegemad, Anders, 1486 2c., . 161. 167. 272. 276. Jacob, (c. 1500), S. 299. Tegenbus, Marqvard, 1496 2c., S. 151. 160. 163. 272. Otte, 1524, S. 35. 53. Rigborg, Haus Johansens, 1548, S. 87. Testrup Kirke, Rinds Herred, 47. Tetz, Mester Jens, 1500 ., 35. 39. (272. 300?). Thisted, 168. 186. 308. 311. Gilde, 322. Kirke, 49. Skole, 322. Jufr. Kjeb- stæder. M. Thomas (Knudsen), i Ribe, 1549, S. 314. Thomas Christensen, 1549, S. 310. Thomas Jensen, (c. 1500), S. 299. Thomas Joersen, (c. 1500), S. 157. 159. 278. 285. Thomas Brudien, (c. 1500), S. 299. Hr. Thomas Nielsen, (range), 1500 2c., S. 157. 159. 276. 281. 285. 293. 298. Thord Staffnesfun, 1140, S. 338. Chord Throkkilsfun, 1140, S. 338. Thorsager Kirke, sterlisbjerg Herred, 42. 43. Thott, Clans Clausen, 1548, s. 70. 91. Sr. Erik Aagesen, 1481 zc., S. 2. 163. 209. 210. Tage Ottesen, 1548 2c., S. 70. 84. 87. 91. 95. 98. 174. 307. 323. 3vfr. Aage Andersen (?). Thurgils Gant, 1140, S. 338. Thy, 37. 49. 156. Thybolin, 57. Tidemand, Jørgen, 1548, S. 99. 172. Marqvard, 1548, S. 86. Tjele Kirte, Sønderlyng Herred, 47. Hr. Tjelluf Eriksen, 1502 c., S. 152. 157. 159. 275. 282, 299. Tienden: i Aarhus Stift, 178. Baa Jsland, 319. 3 Bendelbo Stift, 78. 182. Aarhus Hospitals, 100. Af Gun derup og Nøvling Sogne, 320. Af Ryticle, 319. Af Renninge (Reg- ninge?) Sogn, 183. Af Ølgod Sogu, 78. Adelens Fritagelse for T., 132. 136. Tjereby, fordum Kirke i Støvring Herred, 43. Tilt Kirke, Hasle Herred, 42. Tilsted Kirke i by, 49. 8ff2 Tim<noinclude><references/></noinclude> 2hblbdypafnzz2ym8m7x0zt0dot4u9y 104 106713 427053 2026-05-31T15:21:45Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427053 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|450|Register.|}}</noinclude>Tim Kirke, Hind Herred, 46.3 Timring Kirke, Ulvborg Herred, 45.3 Zingfeed, 182. 317. 318. Overfald paa Tinge, 310. Tirsted Birl, 153. Tirstrup Kirke, Senber Herred, Aarhus Stift. 41. 43. Tife Kicle, Jersten Herred, 49. Tise, Tiset, Kirke og Sogn, i Salling, 36. 46. Tifet, Tiisedt, Kirke, Ning Herred, 41.3 Tisted Kirke, Gislum Herred, 47. Tjørring Kicle, Sammerum Herreb, 45. Todbjerg kirke, Østerlisbjerg Herred, 42. Toko, Kongens Stotarius, 1140, S. 338. Told, ny, paa Heste, 80. Accise og old as Sjøbstæderne, 174. 182. 199. 200. 205. Jofr. Sundtolden; Udførsel. Tolne Kirke, Horns Herred, Bensyssel, 48. Tolstrup Kirke, Jerslev Herred, 48. Tolstrup Kirke. Vor Herred, 40. Tommerup 89, St. Jorgens Gaard, 152. Jofr. Kjøbstæder. Tommerup Kirke, Odense Herred, 51. Tommerup Klofter, 147. 149. 151. 152. 159. 161. 165. 167. 170. 272. 276. 282. Torbern Jepsen, (c. 1500), S. 300. M. Torbern Olfen (Bratt), Superintendent i Trondhjem, 77. Torbjørn Rielfen, 1548, S. 180. Tordrup, Torup, Gaard og Len, (Frisenvold), 36. 77. 150. 153. 156. 157. 161. 166. 167. 169. 170. 181. 273. 308. Tordup, forbum Kirle i Flestum Herred, 47. Torgan, Frolen Annas Brellup, Turnering, elget til, 1548, 77. 94-96. Torm, Erik Olufsen, Professor, (1640), S. 238. 234. Torne Herreb, 89. Torneby Kirke, Horns Herred, Bensyssel, 48. Tornekrands, Erik Vielsen, 1548, .82. Mikkel Nielsen, 1548, s. 177. 180. 182. Sr. Wiels Christiernsen, 1471 2c., S. 145. 269. 298. Torning Kirke, Lysgaard Herred, 40. Torrilo Kirfe, Hads Herred, 40. Torslev Kirke, Borglum Herred, 48. Torelev Kirte, Han Herred, 48. Torsted Kirke, Hatting Herred, 40. Torsted Kirke, Hind Herred, 46. Torsted Kirke i Thy, 49. 322. Torstedlund, 180. Torso Kicle, Houlbjerg Herred, 42. Torum, Tyworum, Kirke, i Salling, 46. Torup Kirle, Han Herred, 48. Torup Kirke, Hellum Herred, 47. Torup Kirte, Middelsom Herred, 47. Torup, Tordrup, Kirte, i Tbg, 49. 322. Torvedag, 319. Tostrup Kirke, Ninds Herred, 47. Tranbjerg Kirke, Ning Serred, 41. Tranders. Tørre og Sonder, Kirker, Fle ſtum Herred, 47. Trandum, fordum Kirke i Ginding Herreb, 45. Tranebjerg Kirke, Samse, 41. Traneholm Ven, Brads Herred, 150. 162. Tranekjær, 54. 145. 149. 151. Trans Kirke, Bandfuld Herreb, 45. Tranum Kirke, Han Herred, 48. Trelleborg, 70. 98. 3vft. Kjøbstæder. Trige Kirte, Vesterlisbjerg Herred, 41. Trittau. 288. Troldom, 1548, . 74. Trolle, Fru Anne, Dr. Arel Ugrrups, 1548, 3. 90. Berge, 90. 95. 175. 307. 1548 1c., S. 84. Borge, 1598, S. 387-389. 391. gerluf, 1548, S. 74. 87. 89. 95-97. 174. Jacob (c. 1500), . 159. 282. Jacob, 1589, S. 382. 408. 404.7 Trondelagen, 153. Trondhjem,<noinclude><references/></noinclude> 1rbwk0zcfms0f7udlq8k3020z183uwt 104 106714 427054 2026-05-31T15:21:47Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427054 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|451}}</noinclude>Trondbjem, 153. 405. Rapitlets Balg af en Superintendent, 1548, S. 77. 78. Trud Andersen, (c. 1500), S. 152. 276. 282. 285. True, fordum Airte i Hasle Herred, 42. Try Herreb, 97. Tryggevælde, 145. 147. 152. 157. 158. 160. 165. 167-170. 273. 276. 280. 282. 285. 299. 300. 301. 316. 383. Traden Kirle, Torsting Herred, 40. Treiborg Slot og Ben, 274. 320. Trøstrup, see Korup. Tulstrup Kirke, Gjeru Serred, 42. Tulstrup Kirke, Ning Herred, 41. Tureby, Haze Herred, 34. Tureby Birt, 153. 159. Zurnering, 94-96. Turup Kirle, Bang Herred, 50. Tved Kirke, Plots Herred, 41. Tved Kirke, Sunde Herred, 51. Tred Kirke i bn, 49. 322. Tvede kirke, Nørrebald Herred, 43. Tvenstrup, fordum Kirke, Hads Herred, 40. Tversted Kirke, Horns Herred, Bensyssel, 48. Tvilum Birl, 77. Klofter, 146. 150. 160. 274. 285. 298. Tris Kloster, 75. 146. 150. 274. 298. Tyge Jensen i Dalsgaard, see Seefeld. Ceregod Kirke, Nervang Herred, 45. Torfernes Indfald i Ungarn, 377. 378. Tyrrestrup, 92. 312. 318. Tyrsted, Tirestedto, Stirfe, 40. Tyrsting Herreb, 40. Tyrsting Kirke, Tyrsting Herred, 40. Tvik, Hans, Borgenießter i Eckernferde, 1524, 8. 58. Tabring Kirke paa Diors, 48. Todis, Tybjas, Ricle, paa Diore, 48. Temmer, Ubførsel deraf, see Udførsel. Tommerby Kirke, Han Herred, 48. 323. Tendering kirke i Sading, 46. Tonne Pallifen, 1486 2c., S. 163. 272. Tonning Kirke, Tyrsting Herred, 40. Tønsberg, 153. Len, 158. 183. Terning Slot, 297. Terrild Herred, 99. 171. 179. Torring Kirke, Stodborg Herred, 45. Terring Kirte, Brade Herred, 40. Torslev, Oster, Kirke, Gjerlev Herred, 42. Torslev. Vester, Nerrebalb Herred, 43. Testrup Kirle, Norre Herred, Aarhus Stift, 41. 11 g Ubberud Kirke, Odense Herred, 51. Udby Kirke, Rougse Herred, 41. Udby Kirte, Bends Herred, 51. Udbenedre, Gjerlev Herred, 42. Udbyovre, fordum Kirle i Gjerlev Herreb, 42. Udførsel: Forbud at udfere ne, saltet Kjed, Honning, Tommer, 1548, 1549, 6. 73. 77. 78. 87, 88. 97-99. 173. 184. 318. Tilladelse at udføre Korn, rne, Rise, Sild, Guder, Smer, og at ind føre andre Barer, 1511, S. 286- 297. Tilladelse at udføre Zene, Tom- mer, 1548, S. 172. 173. 321. Tils ferfel af Tommet, 203. Om Salg af Fift i Ribe, 81. Udleire Len, 53. Udson, Svend Torbenfen, 1471 2c., S. 145. 162. 163. 167. (Oluf „Wedtsen"?. (c. 1500), S. 298.) Ug. Peder, (c. 15001, S. 273. Ugedagemænd, hville Tjenere Adelen berhen man regne, 84. Uggerby Kirle, Horne Herred, Vensyssel, 48. Uggerslev Kirle, Stain Herred, 51. Ugilt Kirle, Bennebjerg erred, 48. Ulbjerg Ricle, Rinds Herred, 47 Ulbolle kirke, Saßing Herred, Fon, 50. Ulde,<noinclude><references/></noinclude> 6yslryxcxgsonwvt21goj9vdh21yt1a 104 106715 427055 2026-05-31T15:21:49Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427055 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|452|Register.|}}</noinclude>Ulde, fordum kirke i Hads Herred, 40. Uldum, Boldum, Kirte, Norvong Herred, 44. Ulf, Wulf, Anders, 1507, S. 157. Ulfeld, Anders ebbefen, 1500 1c., S. 152. 159. 282. 285. 299. Claus Eggerd- fen, 1548, S. 86. 175. Ebbe An- dersen, 1500 2c., S. 152. 168. Ebbe 1548 2c., S. 87. 313. Frederik, 1580, S. 368. Hartvig Andersen, af Oregaard, 1524. S. 50. 54. Ja cob, 1584 c., . 225. 231. 232. 234. 373. 376. 393. fen, 1524, . 54. Bars), 393. Anud, (1640), S. 234. Borfite, 1548 2c., S. 95. 323. Rorfits, 1598, S. 388. 1646, S. 198. 389. 393. Knud Ebbes Rnud, († i Laurics, Mogens, 1599, S. Ulfstand, Børge Jensen, 1548, S. 70. 80. 87. 91. Gerd Jensen, 1548, S. 86. 92. a, 1589, S. 382. Jens, 1548 2c. . 95. 180. 323. Lange, 1548 2c., . 86. 90. 91. 182. 183. 323. Fru Merre, 1598, S. 388. Sofr. Gregers Holgersen. Ullerslev Kitte, Binding Herred, 51. Ullerup Kirke, an Fredericia, 44. ullite Kirke, Gislum Herred, 47. Ulrik, kg. Frederit II's Sen, 285. 239. 388. 389. 391. 403. Ulsted Kirke, Kjær Herred, 48. Ulstrup Kirke, Aars Herred, 47. Ulvborg Herred, 45. 156. 157. 161. 168.176. Ulvborg Kirke, Ulvborg Herred, 45. Ulvsund, 75. 176. Understed Kirke, Berglum Herred, 48. Underup Kirke, Nim Herred, 40. Ungnaden, David von, 377. 379-382. Ungstrup, fordum Kirke i Lysgaard Herred, 40. Unionen imellem Danmark og Sverrig, 148. Standinaviste Sympathier, 366. Universitet: i Basel, 221; i Genf, 372. 373; i jebenhavn, see jebenboon; i Leips zig, 369; i Wittenberg, 326. 368-370. 375. 379. Universitetsbibliothefet, det gamle, 231. 264. Urbert, see Drebirk. Urlev Kirke, Bjerge Serred, Aarhus Stift, 39. Urne, Hr. Chriftieru, 1486 2e., S. 163. 272. Christoffer, 1548, S. 99. Claus, (c. 1500), S. 299. Claus, 1548 2c., S. 80. 86. 307. Erik, 1548, S. 84. 95. 180. Erik, 1598, S. 388. 394. 397. Jane. 1548, S. 86. Joban, (c. 1500), S. 299. Jørgen, (c. 1500), S. 275. Jørgen, 1548, S. 92. 98. 99. Jorgen, 1599, S. 389. Anud, (c. 1500), S. 299. Rnud, 1584, S. 374. Lage. Biskop, 1514 2c.. S. 39. 53. 329-333; No- tarius, 1496, S. 68. Lage, 1548, S. 95. 180. Lage, 1578 c., S. 29. 111. Urne Birt, Lolland, 55. Kongens ure Bist, 158. Urnp Gaard, 36. Ustrup, 75, 176. Ut, Mogens, 1518, S. 9. Uch, Voodi, kirke, Bjerge Herred, Aarhus Stift, 40. Va aaben, forskjellige, paa Bisborg Slot, 1530 S. 8. Vaar, Worgardz, Kirke, Jerslev Herred, 48. Vadum Kirte, Kjær Herred, 48. Waldkirch, Henrik, hans Officin, 119. Balg af en Superintendent i Trondhjem, 1548, 8. 77. 78. Valkendorf, Christoffer, 1589 1c., 382. 384. 388. r. ans, 1486 2c., . 163. 272.<noinclude><references/></noinclude> tp3qsnrdayxv71wcej85kn67w7okxa2 104 106716 427056 2026-05-31T15:21:50Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427056 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|453}}</noinclude>272. Senning. (c. 1500), . 299. Deile, 181. 287. 295. 308. Kongens Ophold Jørgen, 1548, S. 95. Valle, 35. Valsgaard Kirte, Sindsted Serred, 47. Walstrup, Henning, 1599, S. 389. 397. Valter, 1140, S. 338. Vamdrup Kirke, Andst Herred, 44. Vamdrupgaard, 311. Dammen kirke, Norrelyng Herred, 46. Vandborg Kirke, Bandfuld Herred, 45. Vandfuld Herred, 37. 45. 56. 150. 156. 157. 168. Vang Kirke i Eby, 49. 322. Vantinge Kirte, Salling Herred, Fyn, 50. Darbjerg 94. Gammel og Ny Borbjerg, 278. Jvfr. Kjøbstæder. Varbjerg Slot og fen, 147. 151. 152. 159. 161. 166. 167. 170. 183. 272. 280. Varde, 33. 81. 174. 186. 286. 293. 309. 315. Jufr. Kjøbstæder. Pardesyssel, 36. 44. Bortov, 22. 387. Vars, Barhus, Bardebus, 389. 393. 396. 397. Yen, 153. Vebbestrup Kirke, Hindsted Herred, 47. Vederse, Berse, Kirke, Hind Herred, 46. Vedslet Kirte, Bor Herred, 40. Vedtofte Kirke, Baag Herred, 50. Vegerslev kirke, screberred, Aarhus Stift, 41. Veggerby Kirte, Hornum Herred, 47. Deiby Kirke, Berium Herred, 49. Deiby Kirke, Redding Herred, 46. Veierslev Kirle, Houlbjerg Herred, 42. Veierslev Kirke paa More, 48. Veilby Kirte, Elbo Herred, 44, Deilby Kirke, Hasle Herred, 42. Veilby Kirte, Senderhalb Herred, 41. Veilby kirke, Sanderberred, Aarhus Stift, 41. Beilby kirke, Bends Herred, 51. Veile, Hans Knudsen, Bistop i Odense, 1614, 226. 230. der, 1548, 88. Stirfe, 44. Jvft. Kjøbstæder. Veile Kirke, Salling Herred, Fon, 50. Deirum Kirke, Hjerm Herred, 45. Veirum Kirte, Sanderlyng Herred, 47. Deistrup, Vizstrup, Kirle, Gudme Herred, 51. Vellev Kirke. Soulbjerg Herred, 42. Velling Kirke, Hind Herred, 46. Velling, ster og Vester, Kirfer, Middelsom Serred, 47. Vemb Kirte, Hjerm Herred, 45. Vemmenbogs, Bamondehors, Herred, 166. 170. Vends Herred, 51. Venedig, Dogen, 376. 377. Denge kirle, Bielmsten Serred, 41. Vennebjerg Herreb, 48. 96. 168. Vennebjerg Kirke, Vennebjerg Herred, 48. Vennergaard, 176. 180. Densterman, Johan, 1481 2c., S. 149. 152. 153. 276. Jørgen, 1548, S. 86. 96 175. Morten, 1481, S. 149. Vensyssel, 156. 157. 161. 166. 168. 272. 322. Vendelbo Stift, 38. 70. 85. 176. 182. Kirterne. 48. Superintendentene Resis bents og en, 78. 79. 96. 176. Venusin, M. Jon Jacobsen, 20-31. 218. 219. 221. 363. 375. 385. 406. Verninge Kirte, Odense Herred, 51. Verst, Biirstedt, Kirke, Anost Herred. 44. Weienbek, Joachim. Prof. i Bittenberg, 369. Desles, Bestleffs, Kirke, Han Herred. 48. Veslesgaard, 171. Vesten. Hr. Laurits. 274. Desteni, Erik, (c. 1500), 298. Laurits, 1507, S. 156. Stygb, (c. 1500), S. 298. Jofr. Las Stygejen (?). Vester Birt, 285. Vester Herred paa Fabr, 156. 157. Bester<noinclude><references/></noinclude> pbct02b1ovszci6z864f4vds973ltd0 104 106717 427057 2026-05-31T15:21:52Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427057 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|454|Register.|}}</noinclude>Vester (Horne) Gerred, Ribe Stift, 37. 59. 144. 156. 157. 161. 168. Vesterbolle, Belle, Kirke, Rinds Herred, 47. 150. Vesterhæfinge Kirke, Salling Herred, Fon, 50. Vester Kirke, Nervang Herred, 45. Vesterlisbjerg Herred, 41. (157). Vesternces Birt, 152. Vesterfjerninge Kirke, Salling Herred, 50. Vesterstade Treding. Sloane, 166. 170. Vestervander Kirle i Thy, 49. 322. Vestervig Kloster. 90. 145. 146. 150. 153. 159. 162. 163. 166. 167. 170. 179. 273. 276. 285. 299. 315. Ricte, 49. 351. Viborg, 57. 81. 100. 178. 181. Sta. Hans's Brivilegium, 1504, S. 271. St. Band Kloster, 189. „Ecclesiæ Bibergenses: Sti. Laurentii, Sti. Magni, Sti. Ma thie, Sti. Nicolai, Ste. Trinitatis, Drotten, Sti. Michaelis, Sti. Mortiui, Sti. Betri, Sti. Sohannis", 46.,,Mari- Kloster, regelbundne Kanniker", 266. Biskopper, 32. 37, deres Sigiller, 187. 188. Rapite!, 178. 191-193. 265. 320. 321. Striden imellem Bis spesædet og Byen 1487 2c., 188-195. 1 264-271. oro P Viborg Stift, 37. 46. 47. 57. Viborg, Mikkel, Stibebavedemand, 1548, .. 89. Viby Kirte, Bjerge Serred i Fon, 50. Viby Kirle, Wing Herred, 41. Viby, fordum Kirke i Bende Heared, 51. Vidie Vintersens Arvinger, 1548, fee Vinter. Vidstrup Kirte, Bennebjerg Herred, 48. van Viernig, fee Junker Billom (?). Viffert, Jon, 1471, S. 145. Jon Madsen, 1548, S. 171. 180. 316. Rorfits, 1589, 6. 382. Vigen. 153. Vildbjerg Kirke, Hammecum Herred, 45. Vile Stirle Salling, 46. Villands Herred, 86. 90. 166. 170. Villerslev Kirke i Thy, 49. Villersø Kirke, Norre Herred, Aarhus Stift, 41, Villestrup, 177. 180. Junker Villom (? van Bieruitz, Berniz), (c. 1500), . 299. we Villingered By, Solbo Berred, 338. 339. Dilslev Kirke, Ribebus Birt, 44. Vilsted Kirke, Slet Herred, 47. Vilstrup Kirle, Brust Herred, 44. Vin, 70. Handel med Rinfloin, 198. Vin handler-Brivilegier, 204. Vincentius, (Finosen), Jesper, Borgemester i Beile, 108. Vind, Henrik, 1548 1c., S. 171. 180. 313. 315. Jver, 1549, S. 313. 315. Jver, 1608. 5. 221. Jorgen, 1608, . 221. Vind Kirke, Ulvborg Herred, 45. Vindblæs Kirke, Gjerlev Herred, 42. Vindblæs Stirke, Slet Herred, 47. Vindelev Kirke, Nervang Herred, 44. Vinderslev Kirke, Lysgaard Herred, 40. Dinding Serred, 51. Vinding Kirke, Holmans Herred. 44. Vinding Kirte, Tyrfing Herreb, 40. Vinding Kirke, Ulvborg Serred, 45. vindinge Kirle, Binding Serred, 51. Vindum Kirke, Middelsom Herred, 47. Vinge Kirke, Middelfon Herred, 47. Vinge Kirle, Souderlyng Herred, 47. Vinkel Kirke, Middelsom Herred, 47. Winsheim, Dr. jur. Vitus, 368. Vinstrup, Dr. Peder Jensen, Bistop i Sjæl lande St., 113. 120. 138. 211. 214. 215. 218. 367. Vinter, Vidie, 184. Virring Kirke, Sonderhald Herred, 41. Visborg kirke, Hindsted Herreb, 47. Bisborg<noinclude><references/></noinclude> 8ggk8mbdkarhjaiwnbmfwm64yd0zdnw 104 106718 427058 2026-05-31T15:21:53Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427058 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|455}}</noinclude>Disborg Slot og fen, 7-9, 311. Visby paa Gullane, 9. 227. Visby Kirke i Thy, 49. Register. Wisch, Jørgen v. d., 1524 c., S. 6. 38. 58. 59. 95. Viskum Kirke, Wismar, 293. onderlyng Serred, 47. Vissenberg, 152. 169. Vissing Kirke, Galten Herred, 42. Vissing, fordum Kirke, Gjern Herred, 42. Vissing Kirke. Tyrsting Herred, 40. Vistofte Kirke, Mots Herred, 41. Virskel Kloster, 79. 145. 146. 150. 159. 162. 163. 166. 167. 170. 269. 273. 276. 285. 298. Dete Kirker, 47. Vitten Kirke, Sabro Herreb, 42. Vittenberg, see Universitetet i V. Wittich, Paul, 1580, S. 328. Vieved Kirke, Hjelmslev Herred, 41. Vins kirke, Brust Herred, 44. Vium Kirke, Lysgaard Herred, 40. Vive Kirke, Hindsted Herred, 47. Vivild kirke, Sønderhald Herred, 41. Vire Kirke i by. 19. Wobiger, (Dobiglav), 1548, . 91. 95. Dogen Mortensen, (c. 1500), . 299. Dogen Povelien, (c. 1500), S. 298. Bogne, til Reilen 1548 til Meijen, 94. Vognsen, rif, 1548, S. 80. Jacob, (c 1500), S. 282. 299. Poul. 1548. S. 177. Joft. (?) Bogen Mortensen, Bogen Povelsen. Vognstrup Gaard og Melle, Binding Sogn, Ulvborg Herred, 75. Bold, Sandemands Kjendelse derom, 173. 191. Bispens i Viborg Foged lyser Bold, 195. Bolbjøre, 209. Voldby Kirke, Gjern Herred, 42. Voldby Kirke, Rørre Herred, Aarhus Stift, 41. Voldum Kirke, Galten Herred, 42. Danske Mag. [4] 11. 4. Volling Kirke, Hindborg Herred, 46. Volsted Kirke, Fleftum Herred, 47. Volstrup Kirke, Berglum Herred, 48. Volstrup Gaard, 75. Vonsild Kirke, Gielum Serred, 47. Vor, Ore, Herreb, 40. 185. 313. 318. Vor, Ore, Klofter, 146. 150. 160. Dor Kirte, Rougie Herred, 41. Dor Kirke, Bor Herred. 40. Vorbasse kirke, Slaugs Herred, 44. 455 Vorde Girl, B. Land, B. Len, 166. 191. Dorde, Lille og Store, Kirler. Flestum Her red, 47. Vorde Kirke, Norrelyug Serred, 46. Vordingborg, 12. Jufr. Kjøbstæder. Slot og Len, 5. 12-16. 35. 62. 145. 147. 149. 151. 152. 156. 158. 160. 165. 168. 169. 278. 280. 300. 302. 316. 333. Vorgaard, 82. 179. 309. Dorgod Kirke, Belling Herred, 45. Vorm, Dr. Oluf, 1613, 5. 225. 256-260. Vorning Kirte, Senberlyug Berred, 47. Dornp, Galten Herred, 42. Voslev Kirke, Hornum Herred, 47. Vraa Kirle, Berglum Herred, 48. Vrads Herred, 40. Vrade Kirke, Brads Herred, 40. Vreilev Kloster, 299. Orensted Kirke, Jerslev Herred, 49. Vridsted Kirke. Fiends Herred, 46. Vrigsted Kirke, Bjerge Herred, 39. Vrint, iclas de, 1596, S. 29. Drold, fordum Kirke, Sjelmslev Herred, 41. Drove, Wroffue, Kirke, Fjende Herred, 46. Wuchters, Abraham, 1661, S. 206. Dunst Kirle, Han Herred, 48. Da, 98. Nebbrondes, 227. Jvfr. Kjøbstæder. Være, Werre, Kirke, Vor Herred, 40. Værum Kirte, Galten Herred, 42. G 99 9069<noinclude><references/></noinclude> ellja99kcaghxv6urgfr6wm4oagdhzp 104 106719 427059 2026-05-31T15:21:55Z MGA73bot 792 Automatisk genereret side med OCR og strukturering 427059 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|456|Register.|}}</noinclude>bby Kirke i Thy, 49. Poing, fordum Kirke i Jerlev Berred, 44. Poing Kirke. Bor Herred, 40. 2. Jes, (c. 1500), see Jis. Pistab, 330. 381. Jvfr. Kjøbstæder Berosin, erotin, Carl af, 1584, S. 373. Register. Orbek Kirke, Binding Herred, 51. Ørding tirte, paa Mors, 48. Øresund, 318. Jofr. Helsingør. Ørre Kirte, Hammeruni Herred, 45. Ørridslev Kirte, Vor Herred, 40. Ørslev, thesleff, Kirke, Bends Herred, 51. Ørslevkloster, 46. 91. Ørsted Kirke, Baag Herred, 50. Ørsted Kirte, Rougse Herred, 41. Ørting, rtingh, Kirke, Habs Herred, 40. QEat gteftabssager, 308. 310. Erkebispedømme, det lundiste, i 12te Morb., 348-345. Trylous, see M. Niels Jorgensen. Ærø, 146. Alofter, 166. 273. 298. Østed Kirke, Jerlev Herred, 44. dum Kirke, Galten Herred, 42. Ølby Kirke, Hjerm Herred, 45. Ølgod Sogn, Efter Horne Herred, Kongetien ben, 78. lmand, Laurits, 1524 c., S. 34-39. 54. 56. 58. Ole Kirke, Hindsted Herred, 47. Ølst Kirte, Galten Herred, 42. Ølsted Kirke, Hatting Herred, 40. Ølsted Kirke, Vesterlisbjerg. 41. Olstrup Kirte, Bolling Herred, 45. Om Kloster, 82. 145. 146. 150. 153. 160. 162. 163. 166. 181. 184. 269. 272. 276. 285. 308. Ørum kirke, Bjerge Herred, 40. Ørum Kirke, Fiends Herred, 46. Ørum Kirke, Galten Herred, 42. Ørum Kirke, Jerslev Herred, 48. Ørum Kirke, Nørre Serred, Norbus Stift, 41. Orum Kirke, Sonderlyng Herred. 47. Ørum sticke i Tby, 49. Orum Slot og en, 144. 149. 150. 153. 157. 161. 168. 281. 285. Ørvid Stov, ved orom, 338. Øiel, 361. sles, leffs, Kirte, San Herred, 48. Østbirk, Bierde, Kirke, Bor Herred, 40. Osterbølle Kirke, Sinds Herred, 47. Øster Herred, Ribe Stift, 59. 150. 156. 157. 168.210. Osterhasinge Kirke, Salling Herred, Fyn, 50. Osterild Kirke i Thy, 49. By, 171. Osterlisberg Herred, 42. (157). Østervandet Kirte i Thy, 49. 322. Østrup Kirke, kunde Herred, 50. Ostrup Gaard og Len, 77. 177. Øvids Kloster, 147. 149. 151. 152. 159. 161. 165. 167. 170. 272. 276. 282. Orendrup Kirke, Gudme Herred, 51. Rettelse. S. 124, 2. 16 ovenfra: Sundstrup, læs Quedstrup.<noinclude><references/></noinclude> t3w9kxzpsupunmekaay1enfvlrl2mjw 0 106720 427061 2026-05-31T15:44:27Z MGA73 457 Ny side: <pages index="Danske-Magazin-Bind-20.pdf" header=1 from=1 to=462 /> <references /> [[Kategori:1873]] [[Kategori:Danske Magazin]] 427061 wikitext text/x-wiki <pages index="Danske-Magazin-Bind-20.pdf" header=1 from=1 to=462 /> <references /> [[Kategori:1873]] [[Kategori:Danske Magazin]] ofeof4z5w33tc2j2xk6at5q11ry7xhb 104 106721 427062 2026-05-31T15:44:39Z MGA73 457 /* Without text */ 427062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 1r18uttv2ta0to7bz8n5ski5yla45ho