Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.6 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 35863 429248 429182 2026-06-16T05:09:23Z MGA73 457 /* Proofread */ 429248 proofread-page text/x-wiki jt22u2blff27coalp2is4x43b5mkqr6 429249 429248 2026-06-16T05:10:29Z MGA73 457 429249 proofread-page text/x-wiki s823k5vuhf6blpeu772660baq8lyvis 106 107307 429183 2026-06-15T17:27:38Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429183 proofread-index text/x-wiki 6apa8u924didil2h1vb20uae3g4v451 429184 429183 2026-06-15T17:31:19Z Johshh 9757 429184 proofread-index text/x-wiki lob23tgl0s5mmv1wrzp5n3coxl02hk4 106 107308 429185 2026-06-15T17:31:38Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429185 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107309 429186 2026-06-15T17:31:45Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429186 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107310 429187 2026-06-15T17:31:53Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429187 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107311 429188 2026-06-15T17:32:00Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429188 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107312 429189 2026-06-15T17:32:07Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429189 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107313 429190 2026-06-15T17:32:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429190 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107314 429191 2026-06-15T17:32:20Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429191 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107315 429192 2026-06-15T17:32:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429192 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107316 429193 2026-06-15T17:32:32Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429193 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107317 429194 2026-06-15T17:32:39Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429194 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107318 429195 2026-06-15T17:32:46Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429195 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107319 429196 2026-06-15T17:32:52Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429196 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107320 429197 2026-06-15T17:32:59Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429197 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107321 429198 2026-06-15T17:33:05Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429198 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107322 429199 2026-06-15T17:33:11Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429199 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107323 429200 2026-06-15T17:33:19Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429200 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107324 429201 2026-06-15T17:33:27Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429201 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107325 429202 2026-06-15T17:33:34Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429202 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107326 429203 2026-06-15T17:33:40Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429203 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107327 429204 2026-06-15T17:33:46Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429204 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107328 429205 2026-06-15T17:33:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429205 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107329 429206 2026-06-15T17:33:56Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429206 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107330 429207 2026-06-15T17:34:02Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429207 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107331 429208 2026-06-15T17:34:08Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429208 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 106 107332 429209 2026-06-15T17:34:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 429209 proofread-index text/x-wiki ene3ws98rb6rrwdf9z5f67nau27g9p4 104 107333 429210 2026-06-15T17:35:48Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="A, a"/>'''A, a,''' er det første Bogstav i det latinske Alfabet og har arvet sin Plads efter græsk Alfa; »a og ø« bruges derfor undertiden — ligesom »Alfa og Omega« — i Betydningen »det første og det sidste«. Foruden Lyden [a] betegner a forskellige æ- og å-agtige Lyd; [ä] i engelske Ord som had, man; i Dansk (særlig Københavnsk) kan ogsaa langt [a] ofte erstattes af en Lyd, der næsten falder sammen med [æ]; lang å-Lyd kan a beteg... 429210 proofread-page text/x-wiki 5cepnd58b6wyzhgesdwp3kn33o9ivee 104 107334 429211 2026-06-15T17:38:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Tonerække, i den kromatiske det tiende Trin. Da alle Toner med Oktavs Mellemrum i vort Tonesystem har samme Benævnelse, findes der lige saa mange forsk. A’er som Oktaver, nemlig: {{Illustration}} A, der tidlig mistede sin Stilling som Udgangspunkt for Tonerækken, har bevaret en anden vigtig Funktion, nemlig at være den Tone, efter hvilken Tonehøjden bestemmes, idet det enstregede A (ā) er den Tone, hvorefter der »stemmes«; i Orkestrene efter Ob... 429211 proofread-page text/x-wiki 41mt9enj9aq1udtpsfmgzd8jxlljff1 104 107335 429212 2026-06-15T17:39:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Bryllup« og Geijerstam’s Folkekomedier. Hans fantastisk straalende Oldfux i »Den stundesløse« giver gode Løfter for den klassiske Komedie. E. S-n. <section begin="Aabenbaring"/>'''Aabenbaring''' er et teologisk Begreb, der træffes i al Religion, og hvis Bestemmelse derfor ogsaa er lige saa forsk. som Opfattelsen af Religionen, idet den nøje slutter sig hertil. I Almindelighed kan Aa. siges at betegne den objektive Side i Religionen, den Side, hvor... 429212 proofread-page text/x-wiki c4d46yfaeizpn2q72p2nrsiptwjgyjn 429213 429212 2026-06-15T17:40:09Z Johshh 9757 429213 proofread-page text/x-wiki 41h3gzqpkyvdzoq3jifm2sdd5nn5hkp 104 107336 429214 2026-06-15T17:42:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Navn, (1910: 685 km2 med 32421 Indb.) i den preussiske Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km S. f. Haderslev og 29 km N. f. Flensborg, ligger smukt og venligt inderst inde ved Fjorden af samme Navn, mod V. omgivet af skovklædte Bakker, og staar ved en Sidebane til Rødekro Station i Forbindelse med den østslesvigske Længdebane. Byen, der siden Adskillelsen fra Danmark en Tid har staaet noget i Stampe, er nu atter i Opkomst; Decbr 1910 havde den 7769 I... 429214 proofread-page text/x-wiki ap1wausmn71m6w0pcusobziwj2zi7ot 104 107337 429215 2026-06-15T17:43:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Selvbestemmelsesret ell. Evne til økonomisk Selvhjulpethed derved, i alt Fald stiltiende, underkendes. Praktisk kommer denne Politik i vore Dage kun til Anvendelse i ell. lige over for et Land, som har ligget uden for regelmæssigt politisk og kommercielt Samkvem med Udenverdenen, og som derfor frembyder Muligheder for et nyt Marked ell. for Kolonidannelse. Ofte indskrænker den aa. D. P. sig til en formel Protest, ell. den løber ud i Papirsbestemme... 429215 proofread-page text/x-wiki p181b798wwa526d1odxke1ytk94ht94 429216 429215 2026-06-15T17:43:57Z Johshh 9757 429216 proofread-page text/x-wiki g8txjmn7fnjagn9ob5jlavoo5irdypb 104 107338 429217 2026-06-15T17:46:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Hovedstad; endnu er den Sæde for en Ærkebisp. Universitetet (oprettet 1640) flyttedes efter Branden 1827 til Helsingfors. Å. har nu et ganske moderne Præg; af Middelalderens Bygninger er kun Domkirken tilbage samt Åbo Slot, der nu rummer et hist. Museum. Fred 1743 mellem Sverige og Rusland. G. Ht. <section begin="Aabod"/>'''Aabod,''' norsk Retsudtryk: 1) Vedligeholdelse ell. Istandsættelse af Huse og Gærder paa Lejlændings- ell. Embedsgaarde. 2) E... 429217 proofread-page text/x-wiki gju0dlnqbdxc8d23pax279bej1iu7c3 429218 429217 2026-06-15T17:46:36Z Johshh 9757 429218 proofread-page text/x-wiki 6vzccc7e12fuuaznj4z4wtt2msfpme6 104 107339 429219 2026-06-15T17:48:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "de vigtigste af de i den ene af Kilderne »Kaiserquelle« indeholdte Salte, nemlig Svovlnatrium, Kogsalt og Soda. Sæben er en jod-, brom- og svovlholdig Kalisæbe. E. K. <section begin="Aadalen"/>'''Aadalen,''' Herred i Ringerikes Fogderi, Buskeruds Amt (1910: 3392 Indb.). Strækker sig paa begge Sider af Bægnaelven — her kaldet Aadalselv — og den 25 km lange, smukke Indsø Sperillen op til søndre Aurdal i Valders. Til Præstegældet hører tre Kirker: Vi... 429219 proofread-page text/x-wiki m96ljf02mebri0vs15jxlb31c9836jp 104 107340 429220 2026-06-15T17:51:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aadslet hen til et Sted, der bedre egner sig til Begravelse end det, hvorpaa det blev fundet. Aadslet opspores ved Hjælp af Dyrenes stærke Lugtesans. Saa snart det begynder at lugte, ser man Aadselgraverne komme flyvende; samme Aadsel huser som oftest flere Arter, der arbejder i god Forstaaelse. De øvrige Aadselbiller (med Hovedslægten Silpha) er mindre, mere flade, Følehornenes Kølle er ikke saa skarpt afsat, og Forvingerne dækker hele Bagkroppe... 429220 proofread-page text/x-wiki 553w83mm1rpxh1vjmus4ne64y9lmrxy 429221 429220 2026-06-15T17:52:06Z Johshh 9757 429221 proofread-page text/x-wiki os5j6xviyz5cw45g2hutpgrype6kx1p 104 107341 429222 2026-06-15T17:53:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Gyldenstjernernes Eje, afbrændtes i Bondeopstanden mod Christoffer af Bayern 1441, saa Ejeren Niels Pedersen G.: »ikkun kom af sin Gaard med en Stav i sin Haand«. Hovedslaget mod Bønderne — hvorfra det bekendte Vers: »Først da rømte de Morsingboer« o. s. v. — under Christoffer af Bayerns Ledelse stod ved Aa. 6. Juni 1441. Ejedes senere bl. a. af Slægterne Rantzau, Mylius og Roulund. B. L. <section begin="Aagaard"/>'''Aagaard,''' Carl Frederik, dan... 429222 proofread-page text/x-wiki n1crfyw0484n5t72wxqx0hodnroawi8 104 107342 429223 2026-06-15T17:54:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "stres) 4 % og andre Personer 6 %. At tage Rentesrenter (anatocisme) var forbudt. I Middelalderen gjorde der sig snart den Betragtning gældende, at det var forkasteligt overhovedet at tage Renter. Dette har sikkert delvis haft sin virkelige Grund i, at man kunde undvære Laan mod Renter under de nu bestaaende, mindre udviklede Forretningsforhold; men det fremtraadte som et Udtryk for en med mosaisk Ret stemmende religiøs Betragtning. Efter at det fø... 429223 proofread-page text/x-wiki nccv1ge2xv5jjk80slujfp4jg96ycx1 429224 429223 2026-06-15T17:54:45Z Johshh 9757 429224 proofread-page text/x-wiki pzcycfvytxwg051o48dbi7nqfdov5og 104 107343 429225 2026-06-15T17:56:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og 1872: »Bidrag til Læren om Overdragelse af Ejendomsret og andre tinglige Rettigheder«; »Bemærkninger om Rettigheder over Ting, 1. Række: om Retsbeskyttelsens forsk. Udstrækning«; og »Fortsatte Bemærkninger om Rettigheder over Ting, navnlig om Ejendomsrettens Begreb«. Som Festskrift ved Universitetets 400 Aars Fest: »Om Singulærsuccession i Formuerettigheder inter vivos, med særligt Hensyn til dansk Ret«. To Afh. om »Beregningen af Ægtefællens B... 429225 proofread-page text/x-wiki 3prassw3pgc7x0k9pysw3q25rv9w6pu 104 107344 429226 2026-06-15T17:58:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "af affaldne Blade og Blomsterstilke; i anatomisk Henseende afviger den fra andre tokimbladede Plantestængler ved sine spredte Karstrenge. Bladene er meget langstilkede; Bladpladen som oftest flydende, undertiden, som hos Slægten Nelumbo, hævet op over Vandfladen; i begge Tilfælde er Bladene skjolddannede, kredsrunde ell. hjertedannede. Hos Slægten Cabomba er de undersøiske Blade meget stærkt indskaarne som hos vore Vandranunkler, de svømmende deri... 429226 proofread-page text/x-wiki 7o9f5yl69ccls3gtllof16ubcvcowes 104 107345 429227 2026-06-15T17:58:32Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 429227 proofread-page text/x-wiki ltheyg1ufrlhwrqck0r32aenhmcjao7 104 107346 429228 2026-06-15T17:58:48Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429228 proofread-page text/x-wiki ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 107347 429229 2026-06-15T18:00:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Akademien« en Mindepenge over ham. (Litt.: J. R. Kjellén: »S. Å. d. y. och de ryska stämplingarna i Sverige 1746—49«, i Hist. Tidskrift 1894). A. M. D. <section begin="Åkerhielm"/>'''Åkerhielm,''' Gustaf Frederik, sv. Embedsmand (1776—1853), foreg.’s Sønnesøn, begyndte som Officer ved Livgarden til Hest og deltog i den finske Krig 1808. 1811 afgik han med Oberst’s Titel. 1818—23 var han Direktør for Hofkapellet og Skuespillene og viste sig her me... 429229 proofread-page text/x-wiki 0bn0wpu59acxaktn2vblaz3myx4np4j 104 107348 429230 2026-06-15T18:03:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}} Stokværk højt Taarn med tvedelt Tag blev grundig restaureret 1874 (Arkitekt: P. Blichfeldt); om dens Døbefont se ndf. Af andre Bygninger nævnes en Valgmenighedskirke (Bethania), Raad-, Ting- og Arresthuset, Borgerskolen, en tekn. Skole og Sygehuset (»de forenede Kommuners Sygehus«) samt den 1856 opførte Stiftelse »Hospitalet«, der har sin Oprindelse fra en middelalderlig Skt Jørgens Gaard. Byen har en Spare- og Laanekasse og en H... 429230 proofread-page text/x-wiki 5eqss4mka1f4qtd7upv8us4pf72jbgc 104 107349 429231 2026-06-15T18:04:26Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "slaaede, snart inderlige, altid dybt alvorlige og hjertegribende Sange »Fri Felt« (1905); »Rugens Sange« (1906); »Muld og Malm« (1909); »Den Sommer og den Eng« (1911). Blandt disse Digte findes adskillige skrevne paa hans Hjemstavns Maal, og i Tilknytning til hans andet store Forbillede, hans Landsmand St. St. Blicher, føler han sig som Jyde og kan ikke blive træt af at synge til Jyllands Pris — hvad enten det er i Vers ell. Prosa. Han har saalede... 429231 proofread-page text/x-wiki bjwe40yrfd5yy4nizvvgn8zag17q2om 104 107350 429232 2026-06-15T18:04:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}} i Østersøen, og de er naturligvis forlængst ude over Glasaalstadiet. Aaleyngelen vælger til Opholdssted særlig Fjordene og et Bælte langs Kysterne, saa langt Bændeltangen (»Aalegræsset«) gror, men mange Aaleunger søger op i Ferskvandene, arbejder sig fremad mod Strømmen med utrolig Iver og Udholdenhed, klatrer over Sluser og Dæmninger, banende sig Vej gennem smaa Render og smalle Spalter, og naar gennem underjordiske Vandløb og... 429232 proofread-page text/x-wiki fy5dm2k09omc6j1utsy317cetdi9003 104 107351 429233 2026-06-15T18:05:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er tilstrækkelig stor, udsætter man Glasaal, fiskede paa Steder hvor de kommer lige ind fra Atlanterhavet i umaadelige Stimer, saasom Bristol-Kanalen paa Englands Sydvestkyst; her fanges der hvert Aar adskillige Millioner Glasaal, som føres til Fastlandet, og hvoraf et Par Millioner gaar til Danmark; Aaleyngel forsendes i Kasser med indsatte Rammer, paa hvilke er udspændt Lærred, og under Rejsen overbruses den af og til med Vand. Den til Kysten in... 429233 proofread-page text/x-wiki af6d0a47qpsmnbmrhpuix0775wpv582 104 107352 429234 2026-06-15T18:06:30Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Den amerikanske Aal (Anguilla rostrata le Sueur), der forekommer i det vestlige Atlanterhav, fra det sydligste Grønland langs Amerikas Østkyst ned til det nordlige Brasilien, ligner meget den europ. Aal, baade som Voksen og som Larve, men har bl. a. færre Ryghvirvler end denne. Ogsaa i Stillehavet (Japan, Kina, Formosa, Borneo og Ny-Zeeland) er Anguilla-Slægten repræsenteret. — Havaal-Slægten (Conger) adskiller sig fra den foregaaende ved at mangl... 429234 proofread-page text/x-wiki ejw8jxbd7fklaqek19cm2861npuksj1 104 107353 429235 2026-06-15T18:07:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aug. 1854. Efter Pariserfredens Bestemmelser maa Øerne ikke mere befæstes. G. Ht. '''Aalberg''' [↱a.lbærj], Ida, se Kivekäs. {{Illustration}} Aalborg (hertil et Bykort), Købstad i det nordlige Nørrejylland, Aa. Amt, Fleskum og Hornum Herreder, ligger under 57° 2′ 59″ n. Br. og 2° 39′ 26″ v. L. for Kbhvn (beregnet for Budolfi Kirketaarn) paa et lavt, noget ujævnt Terrain (højeste Punkt, 8,2 m ved Budolfi Kirke) ved Limfjordens sydlige Bred c. 2... 429235 proofread-page text/x-wiki icpogw64wxlebmru5txb14wk2vyfw0z 104 107354 429236 2026-06-15T18:07:38Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "(oprettet 1856), Jomfru Wogensen’s Stiftelse (oprettet 1880), Haandværkerforeningens Stiftelse (1882), Caroline Smith’s Minde (1895, Bygningen i Palæstil af Momme og Olesen) og Dannissøe’s Stiftelse (1901). Af andre Bygninger mærkes Haandværkerforeningens Bygning, en Frimurerloge (1886, Hoffmeyer), en Odd-Fellow Logebygning og det 1878 opførte og fl. Gange ombyggede Teater; Handelsforeningen ejer det saakaldte Kompagnihus, det gl. opr. 1463 opført... 429236 proofread-page text/x-wiki fhi4l36k0y3usyp1f8k5g45fod88fnn 104 107355 429237 2026-06-15T18:08:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{Illustration}}" 429237 proofread-page text/x-wiki obadapwocx08wdzmd00pgv829neqbho 104 107356 429238 2026-06-15T18:53:49Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429238 proofread-page text/x-wiki ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 107357 429239 2026-06-15T18:54:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tet indtaget først af Skipper Klement, til hvem Byens Borgere sluttede sig, og som slog Adelen ved Svenstrup og udbedrede Byens Befæstning, senere under Johan Rantzau af de kgl. Tropper, som udplyndrede Byen og nedbrød Fæstningsværkerne. De blev dog genopførte omtr. et Aarh. efter, og endnu i 19. Aarh. saas der Spor af dem, som vistnok har omgivet Byen mod V. og Ø., medens den mod S. dækkedes af et Kær. Det i Grevens Fejde ødelagte Slot blev af Ch... 429239 proofread-page text/x-wiki o2c1mpkmef75m2e4c4y42xt9xnl8ocb 104 107358 429240 2026-06-15T18:56:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Slet og Aars Herreders og Hellum og Hindsted Herreders (Gislum Herred danner en Jurisdiktion med Rinds Herred i Viborg Amt). Amtet hører til 5. Udskrivningskreds og til Aa. Stiftsfysikat (5 Lægedistrikter), danner eet Amtstuedistrikt og har 8 Branddirektorater. Med Undtagelse af Kjær Herred, der hørte ind under Vendsyssel (Vendelbo Stift), hørte Amtet i Middelalderen under Himmersyssel (i Valdemar II’s Jordebog: Himbersyssel), hvortil ogsaa Rinds... 429240 proofread-page text/x-wiki kbzzr884ngfnrx0g4dwjsea5z7h761i 104 107359 429241 2026-06-15T18:58:08Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hvor Efteraarsaalefiskeriet drives, og det er først i den nyere Tid, at der er sket en Forandring heri ved Indførelse af de saakaldte Overvandsruser, store Ruseredskaber, som rækker lige til Vandskorpen, og som er forsynede med en Slags Forgaard (se Fig. 2), og af Aalebundgarnet, der ogsaa har faaet en ret stor Udbredelse. Aalebundgarnet er i Princippet et alm. Bundgarn (s. d.) med smaa Masker, passende til Aalefangst. Til Bagsiden af Redskabet s... 429241 proofread-page text/x-wiki ehl3c6y6v8vl41nqtvxid2phi1jt24x 104 107360 429242 2026-06-15T19:01:17Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aalekiste"/>'''Aalekiste,''' et Redskab til Fangst af Aal, benyttes baade i mindre Vandløb ell. Bække i en meget primitiv Form som en Kasse, stillet paa tværs i Løbet, hvori Aalen under sin Vandring opfanges, og i de større Aaløb, hvor de i Reglen anbringes ved Møller ell. Fabrikker paa saadanne Steder, hvor der er større Vandkraft end den, der benyttes til Driften af Fabrikken. Her er da Sluser anbragte tværs over Løbet, og naar d... 429242 proofread-page text/x-wiki 6zlw54cyp8elirps3vqzd3agwv8hssu 104 107361 429243 2026-06-15T19:09:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "søger den at klatre over disse, hvor den kan mærke nedsivende Vand, og hvor den kan holde sig fast. Tidligere benyttedes en Aalestige ell. -trappe: en skraatstillet Trærende med Tværlister paa Bunden; gennem Renden løb lidt Vand fra Overvandet ned i Undervandet. {{Illustration}} Aaletrapperne er ikke gode, da Aaleyngelen vanskelig finder deres nedre Munding, med mindre Renden bøjes i Vinkel, saa at den munder ved Foden af Stemmeværket. Nu bruges... 429243 proofread-page text/x-wiki s794dsxg2l8vyymhpne23is7azdfdlt 104 107362 429244 2026-06-15T19:11:12Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Ekspedition udrustedes ved Kejser Wilhelm II’s Initiativ; en af Byens Hovedgader er opkaldt efter Kejseren. Byen er genopbygget efter en regelmæssig Plan. {{Illustration}} M. H. <section begin="Aaletat"/>'''Aaletat,''' et Slags Mederedskab, der benyttes ved Aalefiskeri i ferske Vande. En Regnorm anbringes paa Enden af en Silkesnor, som forsynes med en ringe Vægt og fires til Bunds. Naar Aalen har bidt paa Ormen, hales den op med Snoren. F. D.... 429244 proofread-page text/x-wiki ox3jgocbea3cv4pmk1o8n6p4tyjd06g 104 107363 429245 2026-06-15T19:12:05Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Emerentia v. Levetzau, Enke efter Geheimeraad J. O. v. Raben; for hendes Sønnesøn oprettedes 16. Apr. 1734 Grevskabet Christiansholm. (Nuv. Ejer F. C. O. Greve Raben-Levetzau). Gaardens Bygninger var efterhaanden kommet saaledes i Forfald, at den i 18. Aarh. næppe har været til at bebo. En gennemgribende Restauration fra 1884 (ledet af Prof. Hans Holm) har fjernet senere Tilbygninger; Spor af de opr. Vinduer og Døre har været vejledende ved Istand... 429245 proofread-page text/x-wiki gfuj0m126vsdqn3l5sqvitr2rjmvm3f 104 107364 429246 2026-06-15T19:12:35Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "maade af varig Betydning for Jernværksdriften i Norge. Da Krigen udbrød 1807, fik Aa. mange Bekymringer og Vanskeligheder at kæmpe med. Det eneste Marked for Jernet var Danmark, hvorhen det maatte føres ad et af eng. Kaperskibe opfyldt Hav, og ad den samme Vej maatte Kornet hentes. I sine Erindringer har Aa. levende skildret den Spænding, de Ængstelser og de Velfærdstab, som var forbundne hermed. For Aa.’s Vedk. var Spændingen saa meget større, so... 429246 proofread-page text/x-wiki 173u1rmog6jqd68yl4a3uo4az20tk3a 104 107365 429247 2026-06-15T19:15:06Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "statsretslige Monografi »Die norwegisch-schwedische Union, ihr Bestehen und ihre Lösung« (»Abhandlungen aus dem Staats- und Verwaltungsrecht«, Bd. 26, Breslau 1912). 6) Herman Johan Regnor Harris Aa., norsk Jurist og Filosof, Broder til Aa. 5., f. i Næsseby, Finmarken, 22. Septbr 1871, cand. jur. 1900. Senere har han praktiseret som Sagfører i Kria og været en søgt Manuduktør i Filosofi. 1908 studerede han Retsvidenskab og Sociologi i Bryssel og... 429247 proofread-page text/x-wiki 9ejp1w0sqajj0j6hhuuxly2968j1plt 104 107366 429250 2026-06-16T09:35:49Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vanddampene allerede ved + 5° R bliver synlige ved Fortætning. Aander man mod en blank, kold Genstand, overtrækkes denne derfor med en fin Fugtigheds-Hinde (»bedugges«). Er man i Tvivl, om en Person er død, kan man holde ham et Spejl for Munden; bedugges Spejlet, er dette Tegn paa, at han endnu aander. Et fuldstændig sundt Menneskes Aande er lugtfri, medens Udaandingsluften kan blive ildelugtende ved mange Sygdomme, især saadanne, hvor der finder... 429250 proofread-page text/x-wiki hbvkyqllyrtctmk2jtit0akm48tnoqg 429251 429250 2026-06-16T09:36:03Z Johshh 9757 429251 proofread-page text/x-wiki 0tgbxc7pzf53wvk4md7vismwkgmjrl4 104 107367 429252 2026-06-16T09:38:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dettes Kredsløb gennem Pulsaarerne (Arterierne) ud til Legemets forsk. Dele; her afgives Ilten til Cellerne, her finder Oxydationen (Iltningen) Sted, og den dannede Kulsyre optages til Gengæld for den tabte Ilt og føres nu i det venøse Blod gennem Blodaarerne (Venerne) tilbage til Lungerne, hvor den samme Række Processer begynder paa ny. — Den Del af disse Processer, der foregaar i Lungerne og Blodet, kaldes i Alm. den ydre Respiration; den, der f... 429252 proofread-page text/x-wiki 2wi88kkh65i2cejpx0bttcm3zf44247 104 107368 429253 2026-06-16T09:38:39Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " for Børn i 5 Aars Alderen omtr. 25. Aandedrætsbevægelsernes Rytme kan ganske vist vilkaarlig forandres inden for visse Grænser, men de foregaar dog ogsaa uden Viljens Paavirkning paa en regelmæssig Maade (under Søvn ell. Narkose). Den Mekanisme, hvorved dette opnaas, er for Mennesket og de højere Dyrs Vedkommende flg.: Alle de Bevægelsesnerver, der staar i Forbindelse med Aandedrætsmusklerne (Brystmuskulaturen og Mellemgulvet), udspringer fra Ner... 429253 proofread-page text/x-wiki n9vgtng4dz9d53gjbe3y57v4y95iqn6 104 107369 429254 2026-06-16T09:39:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "men i øvrigt varierer selvfølgelig Sammensætningen af Eksspirationsluften meget betydeligt med Aandedrætsbevægelsernes Rytme og Dybde. Den udaandede Luft er i Alm. mættet med Vanddamp. b. Den indre Respiration. Som allerede udviklet er de Processer, der forløber i Cellerne, Oxydationsprocesser (Iltningsprocesser). Forløbet af disse er endnu ikke nøjere kendt. De betinges vistnok for største Delen af ejendommelige Enzymer (Fermenter), de saakaldte... 429254 proofread-page text/x-wiki 4gu0jyla79soh2aoj8ry2knho21njhi 104 107370 429255 2026-06-16T09:40:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "(Oertel) i den nyere Tid angivet en anden Slags Aa., ved hvilke der tages mindre Hensyn til de klimatiske Forhold end til Terrainforholdene (Oertelkure, Terrainkure). Ved disse lægges Hovedvægten paa Patientens Bevægelser. Paa dertil indrettede Spadsereveje, med forsk. Stigning og af forsk. Længde, maa Patienten gradvis foretage længere og længere Ture efter en given Anvisning. Virkningen af denne Kur er dog mere en Hjerte- end en Lungegymnastik o... 429255 proofread-page text/x-wiki c04reruphiwjdi9udm7r4ljpug25doo 104 107371 429256 2026-06-16T09:44:17Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "forgrener sig rigt i Legemets forsk. Organer. Hos Vandinsekter findes ofte Luftrørsgæller, forskelligformede Hudvedhæng, ind i hvilke Trachestammerne sender deres Grene; Lunger, mere ell. mindre foldede, grenede og kamrede Hulrum med rig Aareforgrening paa Væggene, kan opstaa paa meget forsk. Maade; hos Edderkopperne er det et særligt omdannet Parti af Trachesystemet, som betegnes paa denne Maade; hos Landsneglene er det Kappehulen, som er udvikle... 429256 proofread-page text/x-wiki ewisljkbpmyma7xatheqmaib36wifpx 104 107372 429257 2026-06-16T09:44:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "undertiden derimod i høj Grad tilbagetrædende, som i det hele i den korintiske Menighed. Snart efter den apostoliske Tid finder man, at disse Naadegaver taber sig samtidig med, at de kirkelige Embeder udformer sig og ganske optager i sig saadanne Virksomheder som Styrelsen og Belæringen af Menigheden. Det er i Kirkens senere Historie kun hos enkelte sværmeriske Partier som især Irvingianerne, at man finder Forsøg paa atter at optage saadanne Gaver... 429257 proofread-page text/x-wiki ikhtrznwwoowmqw9fkzfq1red3hycpq 104 107373 429258 2026-06-16T09:45:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Aandssvages Ophold paa Anstalt er fastsat til 650 Kr., hvoraf Staten udreder 300 Kr., Kommuner og Amter 350 Kr. I Sverige aabnede Pastor P. B. I. Glasell i Göteborg 1863 en privat Aandssvageskole. Den overtoges og udvidedes af Frk. E. Carlbeck, der 1868 i Sköfde grundlagde Sveriges egentlige første Aandssvageanstalt. 1870 indrettedes i Stockholm af »Föreningen för sinneslöa barns vård« den næste Anstalt, og fra nu af gik det hurtig fremad med Aan... 429258 proofread-page text/x-wiki tlmy5h9qxfr4oym0yasswati9w20h6q 104 107374 429259 2026-06-16T09:46:22Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ter og Instikter, for det meste i Forening med Abnormiteter paa det fysiske Livs Omraade; her kan højst blive Tale om en vis Tilvænning ell. Dressur, Hovedsagen er, at Hjemmene befries for saadanne Individer, og at de uskadeliggøres. For voksne, arbejdsføre Aandssvage, der er udgaaede af »Skolen«, saavel dennes teoretiske som praktiske Afdeling, efter der at have opnaaet den Udvikling, de nu engang kan naa (og for Aandssvage kommer der altid et Ti... 429259 proofread-page text/x-wiki c3e4svre8nkoxnwqawm7bxlg79ls5ys 104 107375 429260 2026-06-16T09:48:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og til Gengæld forrette Arbejde. Mange af disse er ogsaa i Stand til at modtage nogen Skoleundervisning. I endnu højere Grad gælder dette naturligvis de mildeste Former af Aa. Men lader man de Børn, der lider heraf, deltage i den alm. Skoleundervisning, vil de snarere have Skade end Gavn heraf; enten vil de blive overanstrengte, hvorved deres i Forvejen skrøbelige Hjerne bliver endnu sygere, ell. de vil aldeles intet lære. Undervisningen maa være... 429260 proofread-page text/x-wiki 4wfx09sptzo91770c3pa5rgbh09b238 104 107376 429261 2026-06-16T09:50:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "her ny Bidrag til Forstaaelsen af den elektriske Gnists Spektrum og udtalte den siden saa berømte Lov, at et Legeme i glødende Tilstand udsender netop de Arter af Lysstraaler, som det ved alm. Temperatur indsuger. Det var i Anledning af denne Sætning, at Sabine ved Valget af Å. til Medlem af Royal Society udtalte, at den nævnte Afh. indeholder Grundlaget for næsten alt det, der siden var blevet udført i Spektralanalysen. Det blev dog ikke Å., men... 429261 proofread-page text/x-wiki pmp8379ado2kwz2w5tuz9sbvaxdr7h7 104 107377 429262 2026-06-16T09:51:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "og tidlige Sindsligevægt hos Børn, som vokser op paa Landet. Karakteristisk for Aa.’s Bøger er den kraftige, østlandske Sprogtone og det sunde, selvsikre Humør, som ogsaa præger hans ypperlige, troværdige og ironiske Kristianiakomedie »Storken« (1895), fortsat i de muntre, men mindre betydelige Komedier »Højt til Hest« (1901) og »Hanen« (1906). Alle Aa.’s Komedier har været opført paa »Nationalteatret«. Aa. har været en udmærket Litteratur- og T..." 429262 proofread-page text/x-wiki cbgud6k8cclqzf4aa9157g4l0zr5t82 104 107378 429263 2026-06-16T09:53:23Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "deler sig her i Berner- og Luzernerlinien. Paa en høj Klippe ligger det maleriske Slot A., anlagt 1660 af Bernerregeringen som bombefast Fæstning, senere benyttet som kantonal Straffeanstalt. — Byen blev omgivet med Mure omkr. 800. Allerede Romerne havde en Fæstning paa dette Sted. G. Ht. '''Aarbøger,''' se Annaler. <section begin="Aarbøger"/>'''Aarbøger''' for nordisk Oldkyndighed og Historie, udg. af »Det kgl. nord. Oldskriftsselskab«, udkom f... 429263 proofread-page text/x-wiki net3rhn0fs7gr5fbj3aoavqchruorji 429264 429263 2026-06-16T09:53:35Z Johshh 9757 429264 proofread-page text/x-wiki ada96rei9kru296t4xlffrb645usagy 104 107379 429265 2026-06-16T09:54:36Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "'''Aare,''' den gyldne, se Hæmorroider. <section begin="Aarebetændelse"/>'''Aarebetændelse.''' Ordet Aa. skulde strengt taget kunne anvendes om Betændelse saavel af Pulsaarerne, Arterierne (Arteritis) som af Blodaarerne (Flebitis) og af Lymfekarrene (Lymfangitis). Men almindeligvis forstaar man ved Ordet Aa. kun Blodaarebetændelse (Flebitis). — Aarsagerne til denne kan være de samme som ellers ved Betændelser, men Stød, Tryk, Kulde etc. spiller d... 429265 proofread-page text/x-wiki eyb578n4r3egadsu25zhctvigghd7r8 104 107380 429266 2026-06-16T09:56:42Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aarefod"/>'''Aarefod''' kaldes hos Fuglene en Art Svømmefod, hvis væsentligste Kendemærke er, at alle 4 Tæer er forbundne ved en Svømmehud; Bagtaaen er ret lang, indadvendt og i Reglen indleddet i samme Højde som Fortæerne. Løbet er kort og kraftigt; den store Flade, som Aa. danner, gør den til den fortrinligste af alle Svømmefødder. O. H. <section end="Aarefod"/> <section begin="Aareføddede"/>'''Aareføddede''' (Steganopodes Ill.)... 429266 proofread-page text/x-wiki dtw0387jwrrecrz5hbi9tcg6e100b3l 104 107381 429267 2026-06-16T10:00:29Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " mindre stærkt frem. Eller man stikker ind med en sædvanlig Lancet. Idet Aaren er aabnet, sprøjter det mørke Blod ud i en Bue og opfanges i en ell. anden Beholder; i ældre Tider anvendtes hertil i Reglen smaa Tinkopper af bestemt Størrelse, de saakaldte Aarelads-Kopper. Vil Blodet ikke ret flyde, lader man Patienten bevæge Haand og Fingre (ofte ved at give ham en Pind i Haanden at arbejde med); Muskelarbejdet driver nemlig Blodet ud i de overflad... 429267 proofread-page text/x-wiki ejystlo1rc3u1hhluxjiav7utj16ub9 104 107382 429268 2026-06-16T10:12:57Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "første Lyrikere, var dette ingenlunde Tilfældet i hans Levetid, hvor han kun kendtes og skattedes af en lille Kreds. Dette var let forstaaeligt, thi Aa. naaede kun at faa udg. en eneste Bog, den Samling »Digte«, som 1838 udkom hos Reitzel, men gik ganske uænset hen. Af den lille Bog solgtes ikke hundrede Eksemplarer, medens den nu med Rette betragtes som en Hovedhjørnesten i dansk Lyrik, en Helligdom, der paa Auktioner opnaar fabelagtige Priser. A... 429268 proofread-page text/x-wiki c6wbn1xyus72tlvk5lvywyz33nw3bt3 104 107383 429269 2026-06-16T11:22:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Former med Stikkebrod, den tillader en stor Bevægelighed af Bagkroppen, saa stor, at denne kan bøjes ind under sig selv og Brodden føres frem under Hovedet. Det er særlig hos Former med stilket Bagkrop, at denne kan antage et helt eventyrligt Udseende (Snyltehvepse). De fleste Aa. er udstyrede med en Brod, uddannet inden for de forsk. Grupper paa meget forsk. Vis (Savbrod, Læggebrod, Stikkebrod); i sidstnævnte Tilfælde skjules den helt i Legemet,... 429269 proofread-page text/x-wiki 9jzk4md1a3ytapw5q2v5m5zmll61fuc 104 107384 429270 2026-06-16T11:22:55Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fra dette udgav han fra 1817 forsk. Uge- og Maanedsskrifter, deriblandt »Landboavisen« (1832—45). Han var en anset Repræsentant for Romsdals Amt paa Stortinget 1824, 1827—28, 1833 og 1839; han var valgt ogsaa 1845, men døde før Tingets Sammentræden. — Hans Søn Mauritz Andreas Rasmussen Aa., f. paa Egsæt 13. Apr. 1821, d. 4. Marts 1904, fulgte i sin Faders Fodspor som Bladudgiver, Kommunemand og Politiker. 1854—88 mødte han, oftest som Amtets 1. Re... 429270 proofread-page text/x-wiki c6xtf1qbbne64psmzcrgesvmi1ofdwx 104 107385 429271 2026-06-16T11:24:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "revisionen af 1885, efter hvilken alle Budget-Poster under en vis Størrelse og Skatter til et vist Beløb vedtages af det store Raad uden Referendum. Siden 1903 vælges Regeringsraadet ikke mere af det store Raad, men direkte af Folket. (Litt.: F. X. Brónner, »Der Kanton Aargau. I-II. St. Gallen und Bern« [1844]; E. Zschokke, »Geschichte des Aargaus« [Aarau 1903]; Argovia, »Jahresschrift d. hist. Gesellsch. d. Kanton A.« [Aarau 1860—1908]). G. Ht.... 429271 proofread-page text/x-wiki gd4yy6si2aejj1yszg4ot3jln46x2nc 104 107386 429272 2026-06-16T11:24:41Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "den gl. Sortebrødre Klosterkirke, der udgør den søndre Fløj af Klostret og ligesom dette er opført i gotisk Stil i 2. Halvdel af 13. Aarh.; men medens Kirken, der har undergaaet store Forandringer, navnlig i Slutn. af Middelalderen, er blevet grundigt restaureret 1865—66 (Walther), er Klostret, som nu benyttes til Hospital, bevaret i sin opr. Skikkelse med Klostergaarden, fire Hvælvinger af Klostergangen samt Refektoriet, en hvælvet Hal med to Gra... 429272 proofread-page text/x-wiki 93y91ohlghldv4e2cbn8neqwllfxkjq 104 107387 429273 2026-06-16T11:25:04Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 429273 proofread-page text/x-wiki 1qtqth723xvv5n0qe1q45yhmffjxsvo 104 107388 429274 2026-06-16T11:25:23Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 429274 proofread-page text/x-wiki ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 107389 429275 2026-06-16T11:25:43Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Domkirkens, Vor Frue, Skt Paul og Skt Johannes. Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester, der tillige er Auktionsdirektør, og en Byfoged, som ogsaa er By- og Raadstueskriver og Notarius publicus, samt et Byraad, der foruden af Borgmesteren som Formand bestaar af 19 valgte Medlemmer. Den hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2. og 3. Folketingskreds, for hvilke den er Valgsted, Aa. Amtsstuedistrikt og 4. Udskrivningskreds’ 230. Lægd, samt danner et... 429275 proofread-page text/x-wiki lzkn6mf8lvdv2igyi495ulpjc2tfhsw 104 107390 429276 2026-06-16T11:26:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "danske Dragoner. — Af kendte Mænd, der er fødte i Aa., nævnes Oldgranskeren Ole Worm, Astronomen Ole Rømer, Biskop Erik Pontoppidan, Bygmester Laurits Thura og Rektor Jens Worm; af andre kendte Mænd, der har været knyttede til Byen, nævnes Skolemanden Morten Børup og Ove Høegh-Guldberg, der blev Stiftamtmand her efter 1784. (Litt.: F. Nannestad, Hilaria Arhusiensis [Haun. 1748]; J. R. Hübertz, »Et Blik paa Staden Aa. og dens alm. Hist.« [Kbhvn 183... 429276 proofread-page text/x-wiki 3uuus8ky2c2g9srmud1cemo3u4er73d 104 107391 429277 2026-06-16T11:28:45Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aarhus Bugt"/>'''Aarhus Bugt''' er Farvandet V. f. Helgenæs og Nordby Land paa Samsø. I S. begrænses den af Tunø og Tunø Knob. Bunden i Bugten er et stort, jævnt Plateau med 14—18 m Dybde, dog optages den sydlige Del paa større Strækninger af Flak, Norsminde Flak, Mejlflak og Wulffs Flak. Paa Mejlflak er bygget en rød og hvidternet, 8 m høj Baake med Ballon paa Toppen. Dybe Render fører ind i Bugten S. om Sletterhage, S. om Mejlfla... 429277 proofread-page text/x-wiki nbbhkzmowif6d3gt39bguxvp0s5ihsq 104 107392 429278 2026-06-16T11:30:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "er Toscanello in musica, et af de bedste Værker om Kontrapunktik før Zarlino; af hans øvrige Arbejder kan fremhæves en Instituzione harmonica. W. B. <section begin="Aarpenge"/>'''Aarpenge,''' ny dansk Betegnelse for det i Grl. 1866 § 10 brugte fremmede Udtryk »Apanage«, indført første Gang ved Lovene af 8. Juni 1912 om Kong Christian X’s Civilliste og om Aarpenge for Enkedronningen (se Apanage). K. B. <section end="Aarpenge"/> <section begin="Aa... 429278 proofread-page text/x-wiki dsvuul46n8glxjw683ar29cdrvhh0lg