Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 2333 430345 72503 2026-06-21T18:47:40Z ~2026-36244-77 11236 430345 wikitext text/x-wiki {{Sang Infomation | Navn = | Billed = Verses of 'Vi elsker vort land' from the 5th act of 'Der var engang' by Holger Drachmann.jpg | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1885 | Komponist = [[w:Peter Erasmus Lange-Müller|Peter Erasmus Lange-Müller]], 1885 | Midi = se MuseScore | Ogg = [[Fil:Vi elsker vort land.ogg|Lyt her]] | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Vi+elsker+vort+land MuseScore] | Lilypond = | violin = | Link = Midsommervisen }} <poem> Vi elske vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, - men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. Vi elske vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler: da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler, - da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. Vi elske vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde, - vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde. Vi elske vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge, - fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge! </poem> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:Viser]] [[Kategori:Holger Drachmann forfatter]] [[Kategori:P.E. Lange-Müller komponist]] gdocttixpj6dkrn5vvvx6f469sr25xh 430346 430345 2026-06-22T04:40:17Z MGA73 457 Fjerner version 430345 af [[Speciel:Bidrag/~2026-36244-77|~2026-36244-77]] ([[Brugerdiskussion:~2026-36244-77|diskussion]]) 430346 wikitext text/x-wiki {{Sang Infomation | Navn = | Billed = Verses of 'Vi elsker vort land' from the 5th act of 'Der var engang' by Holger Drachmann.jpg | Forfatter = [[Forfatter:Holger Drachmann | Holger Drachmann]], 1885 | Komponist = [[w:Peter Erasmus Lange-Müller|Peter Erasmus Lange-Müller]], 1885 | Midi = se MuseScore | Ogg = [[Fil:Vi elsker vort land.ogg|Lyt her]] | MuseScore = [http://musescore.com/sheetmusic?text=Vi+elsker+vort+land MuseScore] | Lilypond = | violin = | Link = Midsommervisen }} <poem> Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade, - men den skønneste krans bli'r dog din, sankte Hans, den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade. Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, når hver sky over marken velsignelsen sender, når af blomster er flest, og når kvæget i spand giver rigeligst gave til flittige hænder; når ikke vi pløjer og harver og tromler, når koen sin middag i kløveren gumler: da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler, - da går ungdom til dans på dit bud sankte Hans! ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler. Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd skal hver udenvælts fjende beredte os kende, men mod ufredens ånd over mark, under strand vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde: hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde, vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde, - vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans! den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde. Vi elsker vort land, og vi hilser den drot, som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde: på hans eventyr-slot kan hver kvinde, hver mand et eksempel for livet i kærlighed finde! Lad tiderne ældes, lad farverne blegne, et minde vi vil dog i hjertet os tegne: fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge, - fra sagnrige nord gaar en glans over jord - Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge! </poem> {{PD-old-70-expired}} [[Kategori:Viser]] [[Kategori:Holger Drachmann forfatter]] [[Kategori:P.E. Lange-Müller komponist]] 1vcaqah9b95b6z80b8rabuvcfyj8ojc 104 34932 430347 78472 2026-06-22T04:48:17Z MGA73 457 /* Validated */ 430347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|48}}</noinclude>{{Højre|Sorø Akademi, 18. Januar 185 {{nowrap|. .}}{{Afstand|4em}}}} {{Afstand|4em}}Kjære, søde Moder! Som en Vandring gjennem Ørken uden Spor af Udvej til en Oase med viftende Palmer og kølige Kilder har Tiden været siden de glade Dage i Ferien hos Dig. Ja, Glanspunktet i denne herlige Juletid, hvor jeg blev saa forkjælet af min egen Moder, ja vistnok mere forkjælet end nogensinde (og Du véd, det vil sige meget), var det nydelige, med min Moders sædvanlige fine æsthetiske Smag arrangerede Bal, som samme min Moders elskelige og utrættelige Taalmodighed afvristede en vis ældre Kancelliraad hans Tilladelse til. Jeg siger {{sp|Glanspunktet}}, og jeg siger det med en vis Emfasis (gr.: ''ἐμφάσις'' i. e: Eftertryk), thi hele vort Hus straalede i Lysglans og forskjønnede de i Forvejen saa skjønne unge Damer, der svang sig til Kjærternes Glans og Gigernes Klang. Ak, kjære Moder! Du er den eneste Fortrolige, jeg har; her har jeg ingen Ven, thi hele det Hold, der skal dimitteres sammen med mig, ere nogle Ærkeprosaikere, hvis æsthetiske Sans søger Næring i Kasinovaudeviller. Derfor maa jeg gjøre Dig mine ''«Confessiones»'' (i. e: Bekjendelser) ligesom Kirkefaderen Augustinus gjorde Gud, og jeg maa gjøre det paa et Gebet, som Delikatessen eller Pieteten muligvis ellers vilde forbyde mig at betræde Arm i Arm med min<noinclude><references/></noinclude> g8sx1ikwofhs2gzwpv9dpb950w3k4rj 104 34933 430348 78458 2026-06-22T04:53:29Z MGA73 457 /* Validated */ a ikke å 430348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|49}}</noinclude>Moder. Jeg er jo nu i den Alder, da kvindelig Skjønhed indvirker stærkt paa mig, og denne Indflydelse vil sandsynligvis voxe i en arithmetisk Progression i en Aarrække endnu. Ja, paa dette Bal hjemme i Juleferien blev jeg rent tosset, da jeg saâ alle disse hvide Halse og de dejlige Arme, skaarne som i Marmor, i Lyset; da jeg saâ Blussene tændes i Øjnene og Roserne paa Kinderne, alt mens Dansen gik saa let hen over Tilje. Særlig interesserede E. S. mig. — Du drillede mig selv med hende; Du havde naturligvis dette fine psykologiske Blik, som ifølge Romanliteraturens Resultater synes at være Mødrene ejendommeligt. Men, kjære Moder, nu er det meget værre med mig end den Gang. Den 10de dennes lige efter Ferien var her et af de mindre Baller, et Assemblé i Spisesalen her. Jeg havde engageret Frøken C. (Du gætter paa hende fra S—gaarden {{nowrap|. . .}} ''nomina sunt odiosa!'') til første Dans. Jeg vil ikke nægte, Hjertet dansede med, men endnu kun i Valstakt. Da præsenterede min Kammerat Otto Lange, der som jeg er Gymnasiast, men kun i VII. b., mig for sin Søster fra Kjøbenhavn, hvor Faderen er Major i Artilleriet. Fuldt udvoxen, med Former, hvis Beskrivelse jeg selvfølgelig finder indecent at foretage for min Moder, med Øjne dybe blaa som Søen en klar Hostdag, med en Hud som Alabast, — o nej, ikke som Alabast, thi Sten kan ikke<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||4}}</noinclude> rqj7y90d08fymus06drfrwfrs5yuueh 104 34934 430349 78460 2026-06-22T04:56:54Z MGA73 457 /* Validated */ 430349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|50}}</noinclude>blive levende, og paa den Hals og de Kinder spillede i lysbestraalet Liv Dun som paa en moden Fersken {{nowrap|. . .}} dog jeg standser. Jeg bør, jeg vil ikke gaa ind paa ''détails''. Snart slog Hjertet i hurtigere Takt end den vilde Hopsa, vi dansede. Hvad vi talte om? Det var, som vore Røster fik en overjordisk Klang, som om de formælede sig med den udmærkede Musik (Regimentsmusik fra Næstved Dragoner) {{nowrap|. . .}} og hun var en Dame med mange aandelige Interesser, havde abonneret i det kongelige Theater og kjendte mange Træk fra de store Kunstneres Fru Heibergs og Nielsens, Michael Wiehes, Phisters og Rosenkildes Privatliv og havde i Selskabslivet talt et Par Gange med Chr. Winther. Jeg drømmer om hende Nat og Dag, men vær nu ikke bange, søde Moder! Jeg véd, at jeg skylder Dig at blive Student med Ære; jeg har lovet det, og jeg skal holde mit Løfte. Paa Giftermaal kan jeg jo ikke tænke i de første 10 Aar, og J. L. Heibergs blodige Satire i «De Uadskillelige» har vist mig Faren ved lang Forlovelse. Jeg er jo desuden ung, og Olga Lange er maaske kun, hvad Rosalinde var for Romeo, Julie dvæler maaske i Fremtidens Dæmring. Kun kan jeg i ængstelige Øjeblikke ræddes ved den Tanke, om der ikke i mig er noget af en Faust, en Don Juan eller en anden dæmonisk Skikkelse, thi de Kvinder! Men saa trøster jeg mig ved en Bøn til Hjertekjenderen. Og Tanken<noinclude><references/></noinclude> 72sfzuyfsn7on30nluq2zu2q1f951bu 104 34935 430350 78471 2026-06-22T04:59:40Z MGA73 457 /* Validated */ 430350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|51}}</noinclude>om min kjære Moder vil desuden give mig Kraft til at modstaa Fristelsen. Er Faders Humør bedre? Han var saa vred paa de Ejderdanske og talte for Helstaten. Det politiske Sk {{nowrap|. . .}} (rent ud sagt) er mig det Aandløseste af Alt. Vær nu ikke ængstelig for min lidenskabelige Sindstilstand; jeg skal vide at beherske mig. {{sp|Manden}} rører sig alt i mig. Tusinde Hilsener og en Mængde af den Slags Kys, som varme uden at brænde. {{højre|Din egen Dreng{{Afstand|6em}}}} {{højre|Jules.{{Afstand|5.5em}}}} Fru Frick havde begyndt med at læse for sig selv, saa havde Stemmen ubevidst arbejdet sig frem, først som en Mumlen i høj Tonart lig Myggenes Svirren i en stille Sommernat, saa blev den lydelig artikuleret, blød som en Fløjteadagio, spæd som en ganske ung Piges Røst. Kun de hvislende s’er røbede, at Tænderne langtfra ikke vare fuldtallige. Og hver Gang, hun læste de nu snart 30 Aar gamle Apostrofer til sig selv i Brevet, dirrede hendes Stemme, og Taarer gled sagte ned langs den fine og smalle Næse. Taffeluhrets Pendul dikkede et roligt Akkompagnement til den dystre, mystiske, fra Fortidens Grav opstigende Sjælemusik. Omsider hørte hun sin egen<noinclude><references/> {{hoved|||4*}}</noinclude> te36byz4b4k0fpe4wm104fe677n5d71 104 34936 430351 430275 2026-06-22T05:02:39Z MGA73 457 /* Validated */ 430351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|52}}</noinclude>Stemme, smilede og blev ved at læse, glædede sig ved at høre Ordenes Lyd, dyssede sig i dem, lullede hver en Sorg, alle bitre Erindringer i Blund, sank hen i en Slags vellystig Rus som en Opiumsnyder. Pludselig fôr hun sammen med et Skrig som en opskræmmet Fugl. Gjennem den aabne Dør lød fra Trappegangen en Latter, raat gjaldende, kaad og trodsig i sin Klang. Hun blev fra den længst, længst svundne Fortid reven over i Nutiden. Hun kjendte den godt, denne Latter. Hun havde i sin Tid inde i Kjøbenhavn hørt den en Gang i en søvnløs Nat lyde fra Sønnens Værelse, da han og Kammerater holdt Orgie med den Art Kvinder, hvis blotte Tilværelse var hende en Rædsel. Det var kun skét den ene Gang; thi Sønnen saâ hendes Blik Dagen efter, havde læst i det, forstaaet det, og havde til Gjengjæld i en Maaned været næsten lige saa god og kjærlig imod hende som den Gang, han skrev Breve til hende. Nu havde Latteren den samme Lyd som før — ja det var vel sagtens femten Aar siden, det skete, som hun sidst dvælede ved i Tanken. Brat blev Alt dødstille; saa fulgte en ganske sagte Susen eller Strygen, der fortsatte sig op ad Trappen, saa faste Skridt af Støvlehæle. Kaptejnen stod i Døren i Dæmring, en stærkt<noinclude><references/></noinclude> edct56b60aou1k4lozkiu8kck3ugfnz 104 34937 430352 78463 2026-06-22T05:05:59Z MGA73 457 /* Validated */ 430352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|53}}</noinclude>brændende Cigars Reflex gjorde hans Ansigt endnu blegere og skarpere end ellers. — Hvorfor staar alle Dørene aabne ud til Trappen? spurgte han barsk, som om han talte til en Rekrut. — Det var saa varmt {{nowrap|. .}} — Hvorfor sidder Moder i min Stue? — Maa jeg ikke det, naar Du er ude? — Jo vær saa artig — baade naar jeg er hjemme, og naar jeg er ude, Gud bevares! — Har Du moret dig godt iaften? — Hm — ja vel! Hun listede sig til at se paa ham. Nej drukket havde han ikke; han saâ forpint ud. Han lignede sin Fader, naar denne havde været mest arbejdsgnaven. Hun mumlede sagte og frygtsomt: — Skal jeg hente din Kontorfrakke? {{nowrap|. . .}} For Du vil maaske {{nowrap|. . . .}} Han gjorde samme Gestus til hende, som han i sin Tid henvendte til en Soldat, naar han tillod ham «at træde af», trak Uniformsfrakken af, gned hver Knap, holdt den op mod Lyset, børstede Klædet, saâ Skulderdistinktionerne efter, om de var hæftede rigtig fast, gik forbi sin Moder uden at se paa hende, tog en Kontorfrakke ud af Skabet, iførte sig den, satte sig foran sit Skrivebord, skrev eller lod, som om han skrev. Moderen var tom Luft for ham, ligesom {{bindestreg1|kan}}<noinclude><references/></noinclude> 9ov10s08ibtwhy243a3mjncnr2sq3of 104 34938 430353 78464 2026-06-22T05:10:14Z MGA73 457 /* Validated */ 430353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|54}}</noinclude>{{bindestreg2|didat|kandidat}} Brinckmann havde været den hele Aften og Fanny Pramman den sidste Del af den i Apothekerens Have og Havestue. Atter Dødsstilhed i et Kvarter. Da rejste Fru Frick sig, samlede sit Strikketøj sammen, sukkede stille og sagde: — God Nat, Julius! — God Nat! Atter udstedte Kaptejnen Tilladelsen til at «træde af». Et Øjeblik efter kastede han Pennen, lyttede skarpt ind ad mod Moderens Dagligstue {{nowrap|. . .}} Hun maatte være gaaet til Ro. Godt! Han rejste sig hurtig fra Stolen foran Skrivebordet, gik frem og tilbage i stærk Ophidselse, der bragte ham til at sparke til Stolene og til at kyle sin Cigarstump {{nowrap|. . .}} ikke mod Kakkelovnen, som han først havde tænkt sig skulde være Kasteskytsets Maal, men som han skaanede af pludselig opdukkende, pebersvendeagtig Pertentlighedsfølelse — men ud af et aabent Vindue, helt over paa Gjenboens Stentrappe, hvor den sprudede Gnister som en Troldkjælling. Hvad var det? Lys bag de aabne Vinduer i Kvistetagen i Huset til venstre for det umiddelbare Gjenbohus {{nowrap|. . . .}} Det var jo der, Postmesteren boede {{nowrap|. .}} Det var hans Gjæstekammer {{nowrap|. .}} og hans Gjæst var jo den {{nowrap|. . .}} Tak! Et Hoved kom til Syne i Vinduet. Kaptejn<noinclude><references/></noinclude> heb9gemy97h0ii3u1irx4z16dovbspk 104 100309 430324 358752 2026-06-21T12:16:10Z MGA73 457 430324 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||62||}}</noinclude>forterer? Spanskrøret er fanguinist, Zigenhaineren chelerist, Bambusstoffen phlegmatist, og Parapluien er jo en decideret Melancholifer. Gfter min Mening bor en dygtig Physiognom udenpaa en Flaffe kunne fee Temperamentet af dens Indhold. Erik Bogh. <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Om de elektromagnetiske Telegrafer</div> <big>i Danmark.</big> </div> {{streg|5em}} aar 2 Styffer Metal, til Gr. en Robberplade og en Zinkplade sættes i et Kar med Vand med en Tilsæt ning af en Syre, t. Gr. Svovlsyre, saa opstaaer der en galvanist Strøm, en Strøm af Glektricitet, igjennem de to Metaller og Vadsten, saa snart Metallerne enten bringes i umiddelbar Berøring med hinan den, eller forbindes ved et Legeme, ber er en god Leder for Elektriciteten, tad gada Pt. Gr. en Robbertraad. En saadan Forbindelse kaldes et galvanisk Glement. Forbindes flere Glementer med hinanden, saa forstærkes Stremmen i Forhold til Glementernes Antal. En saadan Forbindelse kaldes et galvanisk Batteri. Betingelsen for, at der fra et galvanisk Batteri skal udvikle sig en elektrisk Strom, er da,<noinclude><references/></noinclude> cwabtb48t3z9ly5fg8058c7es5pextb 104 100325 430325 349139 2026-06-21T12:17:09Z MGA73 457 430325 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||77||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Fædrenelandet.</div> </div> {{streg|5em}} u stjonne Land med Guld. paa dine Vange, Der nylig blev af Broder blodet debt, Din Roes har gjenlydt tidt i vore Sange, Men debbelt nu, da Du er byrekjøbt. Den Jord, der stredes for med friske Kræfter, Med Haab og Tillid og med freidigt Mod, Stal ikke sygne ørkesløst herefter - Fergjæves fled ei vore Brødres Blob! Med dobbelt Kjærlighed stal Tanken lede Om Velstandskilder i det dyre Muld, Med dobbelt Kjærlighed skal Haanden frede, Bort Fædreland! om dine Markers Guld, At hver en kraftlos Spire flogt maa styrkes Og blomstre til din Ere dobbelt smukt, At hver en Plet, der ligger gold, maa dyrkes Og bringe Dig Taknemlighedens Frugt! Du Nordens Guldland! Lad fun Andre søge Paa fjern og fremmed Kyst om fattigt Guld, Vi blive her iblandt vor Hjemstavns Boge, Hvor Guldet spirer af det rige Muld. Lad os sem Offer paa dit Altar lægge Meb fenligt Sind det Bedste, som vi fif, Til Du es skjuler bag Dit forte Dække, Og Gravens Mulm Dig skjuler for vort Blik! H. P. Holft.<noinclude><references/></noinclude> c83e1tm3u877eejce92q4syzpidv27y 104 100327 430326 346783 2026-06-21T12:19:44Z MGA73 457 430326 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||78||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">St. Croix.</div> </div> {{streg|5em}} Nationer; men da denne nder circa 17° n. B. og 77° v. L. i en Afstand af omtrent 1200 Mile fra Danmark, ligge iblandt Virgin Derne de dansk-vestindiske Besiddelser. Disse Der here til den Gruppe, der ligesom forbinder Nord- og Sydamerikas Østfyst med hinanden, og som faldes Antillerne. Til de nordligste i Kjæden hører St. Thomas, som paa Grund af sin fordeelagtige Beliggen hed, der danner Udgangspunktet for Forbindel fen mellem Gentral-Amerifa og Guropa, inds tager en temmelig betydelig Plads i Søfarts og Handels Verdenen. 3 St. Thomas, der er en Frihavn, fær des Kjøbmænd og Sofolf af alle civiliserede paa Grund af sin cosmopolitiske Gharacteer har mindre speciel Interesse for os Danske, og staaer under St. Groir, saavel med Hensyn til Størrelse og Frugtbarhed, som til sin hele øvrige materielle Udvikling, saa ville vi nærmest holde os til denne Sidste og give vore Læsere et fort Omrids af Tilstanden paa denne vort Fædrelands Besiddelse hinsides det store Verdenshav. Otte Mile Syd for St. Thomas ligger St. Groir, hvis Fladeindhold er 3 Mile (eller paa Storrelse af Den Fehmern). Dens nordlige og vestlige Side er gjennemffaaret af en Bjergryg, der dog kun paa enkelte Steder, som Mount Gagle, hæver sig til en Heide af 1100 Fed, men som naaer heelt ud til Kysten og fordetmeste steilt sænker sig ned i det mørkeblaa Hav; paa mange Steder banner dette Indskjæringer, som frembyde et malerist Syn, idet saavel Kysterne, som hele Landet, daffes af det tropiske Glimas frodige Vegetation. Den er i det hele et af Naturen rigt velsignet Land, der i Frugt barhed maaler sig med de hede Regioners Lande, men overgaaer de fleste med Hensyn til Glimatets Sundhed, især siden saagodtsom hele Jords. monnet er opdyrket, og Sumpene udtørrede. Det er vel nærmest Havets Nærhed, der bestandig affjoler Luften, og ved at gjøre Heden mindre tryk fende fjerner Størstedelen af de ondartede Glimatfebre, der paa andre Steder uafladelig i Masser bortrive Befolkningen. Denne er derfor ogsaa<noinclude><references/></noinclude> c4wgsv3p2sflato1p9h6ohwhf61eyee 104 100336 430327 349148 2026-06-21T12:21:08Z MGA73 457 430327 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||87||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Det gyldne Skind.</div> </div> {{streg|5em}} Ser i gamle Dage at gjøre sin Lykke, var det ikke nof at gaae paa et halvt Aarstid til Galifornien som nu omftunder, da Alting gaaer gesvind. og man tager Spaden i Haanden eg affurat graver fig det Guld op, man behøver, og fjører det hjem vaa en Trillebor; man gjorde det fornem lig ikke af den Grund, at det califor niske Gldorado dengang endnu ikke var opdaget. Man maatte dengang over til Ostindien, og der maatte man spe culere og arbeide og handle og anstrenge fig i mange Aar, og oven i Rjobet have Lyffen med sig. Men faa blev man ogfaa langt rigere, end negen Galifornier nutildags, eg fem man engang hjem igjen, faa kom man ogsaa hjem som en Groesus og bley faldt en Nabob, og det havde Noget at betyde. Rigtignok havde denne Hjemkomst ogfaa fine Sfvggefider. en saadan Nabob var ikke blot bleven solbrændt men ogsaa udbrændt i det tropiske Klimat, og Vodagraen mindede ham daglig om det Jordiskes Forgængelighed, og nu skulde han jo dog først til at nyde fit Liv, thi hidtil havde han fun samlet dertil. Men Nabob var ban dog; og saadanne Betragtninger anstiller man overhovedet først efter at man er bleven det, og ikke naar man brager ut for at naae dette Maal. Og da en to og toveaarig Yngling forlod fir Fædreland og Alt, hvad han havde der: en fjærlig Meter, en uskyldig. Bige, som havde lyttet til hans Forfiffringer om Hengivenhed, et hyggeligt Hjem, en tarvelig men rolig Fremtid, og trofaste Venner fordi han meente, at han flet Intet eiebe, da bevægedes hans Bryst ikke faa meget af Adskillelsens Smerte, som af Forventningens Glæde. Havde Lyffens Gudinde forundt ham tre opfyldte Onsfer, da havde han forlangt Penge i en tre Gange stigende Progression - og da taarefyldte Dine tilvinkede ham det sidste Farvel, og Stemmerne svigtede dem, som elskede ham saa heit herhjemme, da svingede han freidig sin Hat og raabte med fast Stemme: "Farvel! Jeg henter det gyldne Sfind ligesom Jason, og naar jeg kommer hjem igjen, skal jeg forgylde Jer Allesammen!"<noinclude><references/></noinclude> s3en57fpn6jmjnyue2b72ifytqzr4hw 104 100346 430328 349156 2026-06-21T12:22:33Z MGA73 457 430328 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||95||}}</noinclude>Af alle Dem, som forlode deres Fædreland for at gjøre Lykke, havde Nabobben været den heldigste, han havde, som han ønskede, bragt "bet gyldne Skind" tilbage med sig. Nu mindes hans Navn fun fra Tid til anden gjennem de store Legater, som han stiftede ved fit Testament, efter et glædeløst Liv i Rigdom og Overflødighed. Men mange Aar efter hans Deb, dækkedes endnu Altaret i en lille Landsbykirke af et kostbart guldindvirket Klæde; man vidste ikke ret, hvor dette udenlandske Pragtstykke skrev sig fra, men Degnen havde hørt sige, at det engang skulde være stjænket til Kirken af en rig Mand, til Minde om en lyffelig Hjemkomst fra fremmede Lande. Carl Bernhard. {{streg|10em}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Amors Vinger.</div> </div> {{streg|5em}} t ældre Par Forlovede, hvis Kaar Gi svarede til deres Hjerters Flammen, Er endelig faa lyffeligt et Aar, At Kjæresten ved megen Segen faaer Gt lille Brød, og Parret skal nu fammen. Blandt meget andet Pilleri og Nips. Som Jomfruens Gomode bar tilstue, Beviser paa Hr. Jensens Elskovslue, Var og en lille Amor, fun af Gips. Men ellers sed, med Vinger, Viil og Bue. Han skulde flyttes nu til Parrets Bo. Men hvilken Tjener ter man vel betroe Saa stor en Sfat? Og efter megen Snaffen Beslutte de omsider begge to, At bringe selv den hen i Fred og No, Og Jensen staf den lempelig i Fraffen.<noinclude><references/></noinclude> 1ejf2kuob087gjc8e3gnxlx8nkdyxbc 104 100348 430329 349049 2026-06-21T12:23:51Z MGA73 457 430329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||97||}}</noinclude>"Ja vist", fa'e Bruden, "var det en Malheur. Men", foiede hun til med megen Gammen, "Det er jo Noget, som faa let fan free, Og vi er lige lykkelige for det." "Ja, det forstaaer fig", svarebe Madamen. "Ja, det forstaaer sig", sa'e de Allesammen. F. L. Hoedt. {{streg|10em}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn</div> <big>1852.</big> </div> Den i Kjobenhavn fra 5te til 9de Octbr. afholdte fjerde danske Forsamling af Landmænd, Forstmænd og Gartnere talte 1240 Medlemmer. De tre tidligere Forsamlinger have været afholdte i Randers 1845 med 332, i Odense 1846 med 626 og i Randers 1847 med 467 Medlemmer. Da de regelmæssige Sammenkomster vare blevne afbrudte af Krigen, optog det Kongl. Landhuusholdningsselskab igjen Sagen og overdrog en Gomitee, valgt blandt Selskabets Commissions: medlemmer, at bringe en Forsamling istand. Da Tiden for Industriudstillingen var fastsat til Efteraaret, og man anfaae det for ønskeligt, at en Produktudstilling fandt Sted i Forbindelse med Forsamlingen, valgte man Begyndelsen af October, som den meest passende Tid for Landmanden, da Hosten under almindelige Forhold maa antages for endt overalt, og Vintersæden saaet. Da man turde gjøre Regning paa et stort Medlemsantal, havde man megen Vanskelighed med at skaffe et passende Locale til Forsamlingssted. Universitetets Solennitetssal, som velvilligt overlodes, var den største, der kunde skaffes, og Grfaringen viste dog, at den langt fra ikke funde rumme alle Medlemmer; desuden lod den baade i acustift Henseende og med Hensyn til Lyset meget tilbage at enske. Den egnede 7<noinclude><references/></noinclude> 9jsjaz1btmytf1ovt1fndo0mu0ht0wy 104 100359 430330 358733 2026-06-21T12:25:09Z MGA73 457 430330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||107||}}</noinclude>sterre Lethed var, at Hesten gif raffere, og medens man faaledes med den gamle Maskine fun befaaede 13-15 Tor. Land om Dagen, kan man med den nye befaae 20-25 Tor. Land. Baade Vikkehavre og beitset Hvede lade sig godt udfaae med begge de her bestrevne Maskiner. Den gunderslevholmske Maskine, der er 6 Alen lang, foster 70 Rbd.; den behover en Dreng til at leve Hesten og en Wand til at styre Maskinen. Ved de 5 og 6 Alen lange fyenske Maskiner vil vel ogsaa en Mand og en Dreng være nødvendige, men de 4 Alen lange kunne godt fjøres og styres af een Mand. B. S. Jorgensen. {{streg|10em}} <div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Et vesterjydsk Bondebryllup.</div> </div> {{streg|5em}} Netop i mine tidligste Studenterdage besøgte jeg for første Gang i mit Liv Veſterjylland. Det var en smuk Septemberdag, jeg havde foretaget mig en Fodreise til Vesterhavet, og stolpede nu paa Tilbageveien træt og mødig om blandt Klitterne. Imidler tid hørte jeg bag mig en Vogn langsomt nærme sig i det dybe Sand; den var endelig kommen mig paa Siden, og jeg saae da redmalet Brædevogn for en spændt med et Par store, svære Heste, der bleve kjørte af en veludseende Bonde mand. "Geddag," sagde han, "vil De ikke op at age?" Hermed standsede han fine Heste, og jeg, der virkelig var mere træt, end jeg hidtil havde villet til staae for mig selv, taffede for Tilbudet og befandt mig strax derpaa Sibe om Side med Manden. Efterat vi havde verlet nogle Ord om den ufærdvanlige Varme paa denne Aarfens Tid, om den beldigt og tidligt tilendebragte Host, spurgte min Sidemand mig: "Hvad er De ellers med Forlov<noinclude><references/></noinclude> 3xozjenguzwnxbuw8nmxi1phpd9r0b9 104 100371 430331 349070 2026-06-21T12:26:23Z MGA73 457 430331 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||118||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Peer og Maren.</div> (Sjællandsk Bondevise.)</div> {{streg|5em}} Og hør nu gede Venner, em I vil gi'e en Vægl, En Vise stal jeg synge Jer om Maren og mig selv, Om hvordan hun med List Mig daared og tilsidst Forled mig for Hans Jensen, den stjændige Gardist. Det var i Syvogførre, jeg skulde til Session; Men da Sergeanten havde faaet Maal af min Person, Saa ja' den Officeer, Som sad ved Bordet: "Peer! Gaa hjem og bliv lidt større, Du er fun ni varteer!" Og Knofene fra Sognet de grinte hver og een, For te var nu saa stolte af deres lange Been. Jeg taalte deres Spot Og svarede dem blot: Man siger, at det Store er ikke altid godt. Men Sognefogdens Waren, det var nu, fan jeg tro, Den nydeligste Pige, der kan gaae i et Par Sfo. Hun var saa stjær og reen- Jeg fjender ikke Gen Med saadan et Par Dine og saadan et Var Been. Og jeg gif hen og sagde: "Skjøn Jomfru faur og fiin. Siig, lyfter dig at være Allerfjæresten min?" Men tænk faa, hvad der skeer! Hun svarer: "Lille Beer, Jeg kan dog ikke neies med en Mand vaa ni Qvarteer." Men netop Aaret efter blev Tydsken desperat, Og hver, som havde Heiden, han blev taget til Soldat, See der blev jeg nok fry, Staf Nafen heit i Sfy, For nu var jeg den eneste Ungkarl i vor By.<noinclude><references/></noinclude> tup3ao2n5149zux399jzkyxqg4uk3y3 104 100373 430332 349072 2026-06-21T12:27:50Z MGA73 457 430332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||120||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">"Hun duede ikke."</div> </div> {{streg|5em}} Byfogden stod ved det aabne Vindue; han var i Mansiets- Stjorte, med Brystnaal i Kalvekrydset og overordentlig vel barberet, selvgjort Arbeide; dog var han kommet til at give fig et lille Snit, men hen over det sad en Lap Avis Papir. "Her, Du Lille!" raabte han. . del pijan] fuc Og den Lille var ingen anden, end Vadsterkonens Sen, der netop gif forbi og ærbodig tog fin Kastjet af; den var fnæeffet i Styggen og indrettet til at putte i Lommen. 3 de fattige, men rene og særdeles vel lappede Klæber og med svære Træskoe, stod Drengen ærbodig, som var det for Kongen selv han stod. "Du er en god Dreng," sagde Byfogden, "Du er en høflig Dreng! Din Moder skyller vel Toi nede ved Aaen; der skal Du ned med det, Du har i kommen. Det er en slem Ting med din Moder! hvormeget har Du der? "En halv Pægel," sagte Drengen med forstræffet halv sagte Stemme. "Og imorges fif hun det samme," vedblev Manden. "Nei igaar var det!" svarede Drengen. "To halve gjør en heel! Hun duer ikke! Det er førgeligt med den Klasse af Folfet! Siig til din Moder, at hun skulde samme fig! og bliv aldrig Du en Druffenboldt, men det bliver Du nof! Staffels Barn! Gaa nu! " Og Drengen gif; Kafljetten beholdt han i Haanden, og Vinden blæste paa hans gule Haar, saa at det reiste sig i lange Totter. Han gif om af Gaben, ind i Gyden, ned til Aaen, hvor Moderen stod ude i Vandet ved Toestolen og slog med Tærstelen paa det svære Linned. Der var Strømning i Vandet, thi Vandmollens Slufer vare oppe, Lagenet brev for Strømmen og var nær ved at rive Toestolen om; Vabsterfonen maatte holde imod. "Jeg er nær ved at seile!" sagde hun, "bet er godt, at Du kommer, for jeg fan trænge til at faae lidt Hjælp paa Kræfterne! det er koldt herude i Bandet; i ser Timer har jeg staaet her. Har Du Noget til mig?" Drengen tog Flasken frem, og Moderen satte den for Munden og draf en Slurf. "O, hvor det gjør godt! hvor det varmer! det er ligesaa godt som<noinclude><references/></noinclude> lwdyszh9lhz7a5407u07h4jtzhf3fp7 104 100382 430333 340194 2026-06-21T12:33:46Z MGA73 457 430333 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||127||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Hvedebrødsmanden.</div> </div> {{streg|5em}} Paa Lyngens blomstrede Bude Den Gamle har fat sig ned; Thi Hjemmet er langt derude, Og Middagssolen er hed, Dg Hedeveien er trælsom, En Sandfled gul og tyk, Og Aldren er tung, faavelsom Kurven, han bær paa sin Ryg.<noinclude><references/></noinclude> mskhatm5ly8zpel1hzmwg9zrfem9zta 104 100384 430334 349079 2026-06-21T12:35:08Z MGA73 457 430334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||129||}}</noinclude><div style="text-align:center"> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%;">Industri-Udstillingen i Kjøbenhavn</div> <big>1852.</big> </div> Industriudstillingerne skylde vort Aarhun drebe, om ikke deres Tilblivelse, saa dog deres Udvikling og Fremgang; thi rigtignok afholdtes den første franske Industriud stilling i Paris i Aaret 1798 under Direc toriets Regjering, men denne var kun meget ubetydelig og talte fun 111 U stillere. Frankrig har nemlig 2Gren af at være gaaet foran med disse Udstillinger, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte senere har fundet fortjent Anerkjendelse i næsten alle Guropas Stater. Den anden franske Industriudstilling afholdtes i Aaret 1801 under Buonaparte som første Gonful og gjentoges i det folgende Aar under stadigt tiltagende Antal af Udstillere og stigende Interesse hos Publicum. Under Keiserdommet afholdtes fun een Udstilling, nemlig i Aaret 1806, ved hvilfen Udstillernes Antal var 10 Gange faa stort, som ved den første. Det var, som bekjendt, Napoleons Yndlings-Idee, at ydmyge og svæffe Frankrigs mægtige Rival, England, faa meget som muligt, eg han stræbte derfor efter at ramme fin Fjende paa det, efter hans Formening, feleligste Steb, ved at stoppe den rige Indtægtskilde, der tilfled England ved den store Afsætning af dets Industrifrembringelser til udlandet. Gontinental-Spærringen, som han i denne Hensigt decreterede, var ikke uden Indflydelse paa Forholdene i vort Fædreland, der dengang stod i nær Forbindelse med Frankrig, med hvem det deelte det fælleds Had til England. Det danske Folf var dengang, som altid, beredt til Opoffrelser og Savn i Farens Stund; der reiste sig en formelig Enthusiasme for den Idee, at man skulde unddrage sig Brugen af saadanne Artikler, der nærmest tilbragtes os som engelske Handelsvarer, og man var uudtemmelig i at udfinde Surrogater for dem. Disse Forhold foranledigede Stiftelsen af "Selskabet for indenlandsk Kunst flid, der i Aarene fra 1810-15, begge inclusive, foranstaltede aarlige Udstillinger af indenlandske Fabrifater. Disse vare dog ikke af nogen synderlig Betydning og forsvandt efter Aaret 1815 tilligemed Selskabet. Den 5te franske Industriudstilling fandt først Sted under Restaurationen; den aabnedes i Louvres Slot i Paris i Aaret 1819 og talte 1662 Ud stillere. Aarene 1823 og 1827 vare ligeledes Vidner til store Udstillinger 9<noinclude><references/></noinclude> 0oa7nwyk0s63sd88y51e0qmp2yzf4pu 0 108158 430335 430289 2026-06-21T12:36:27Z MGA73 457 430335 wikitext text/x-wiki <pages index="Folkekalender for Danmark 1853.pdf" header=1 from=3 to=145 /> <references /> [[Kategori:1853]] [[Kategori:Folkekalender for Danmark]] 7fbwzjvxe7oa4m1msocsx02wyoirj3x 104 108170 430336 2026-06-21T13:14:26Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "samme Sted er de skitsemæssigt udførte Billeder til »Niels Klim«, malede som Grundlag for Clemens’ Stik til Baggesens Oversættelse, ganske blottede for Lune, men friske i Udførelsen og af ikke ringe Farveskønhed. 1781 giftede A. sig, men tre Aar efter forlod hans Hustru ham for at ægte en anden. Dette Slag forvandt han dog vist ret hurtigt; haardere ramtes han, da 1794 med Slottet de Værker, han med Urette regnede for sit Livs betydeligste Gernin... 430336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>samme Sted er de skitsemæssigt udførte Billeder til »Niels Klim«, malede som Grundlag for Clemens’ Stik til Baggesens Oversættelse, ganske blottede for Lune, men friske i Udførelsen og af ikke ringe Farveskønhed. 1781 giftede A. sig, men tre Aar efter forlod hans Hustru ham for at ægte en anden. Dette Slag forvandt han dog vist ret hurtigt; haardere ramtes han, da 1794 med Slottet de Værker, han med Urette regnede for sit Livs betydeligste Gerning, gik op i Luer. I de følgende 5 Aar malede han saa godt som intet; saa forelskede han sig 1799 i en ung Kvinde og vaktes derved til ny kunstnerisk Virksomhed; først 1803 giftede han sig igen, men da forelaa allerede ikke faa af hans mærkeligste Billeder færdige, saaledes de fire store, han malede over Motiver fra Terents’ Komedie »Pigen fra Andros«. Uden Tvivl har de deres største Værd som oplysende Illustrationer til Livet i en Oldtidsby, men ved Siden deraf interesserer de dog ogsaa som Prøver paa Kunstnerens overlegne tekniske Dygtighed. Endnu højere staar to Billeder med Scener fra Apulejus’ Fortælling om Æslet, ligesom de fire nysnævnte paa Kunstmuseet; i dem begge er Opbygningen, den Maade, hvorpaa Figurerne fylder Rummet, og Liniernes Sammenspil Udslag af stor kunstnerisk Formaaen, og aldrig er Mesteren i Henseende til Farvens Blødhed og Lyskraft kommet sine Forbilleder saa nær som i disse Arbejder, der ogsaa ved Bevægelsernes udtryksfulde og storstilede Skønhed og ved talende Fysiognomik vel kan siges at overgaa alt, hvad han ellers har ydet. Nærmest disse Værker staar i Rang det større Billede »Papirius og hans Moder« (Kunstmuseet). I samme Periode af sit Liv virkede A. ogsaa som Arkitekt; hans Hovedværk paa dette Omraade er Tegningen til Frihedsstøtten; ogsaa det smukke Hus, Nr. 5 paa Nytorv, skyldes ham. Et og andet modellerede han, og med sine Møbeltegninger sikrede han sig Navn som den første danske Kunstner, der har gjort noget for Kunsthaandværkets Udvikling. En stor Del af sin Kraft viede A. Gerningen ved Kunstakademiet, ved hvilket han virkede som Medlem, fl. Gange ogsaa som Direktør; energisk, myndig og egenraadig, men klog, retfærdig og uden Smaalighed, villig til at støtte yngre Talenter; Thorvaldsen stod han saaledes trofast bi i de vanskelige Ungdomsaar. Som Maler blev han i sin Tid højt vurderet af den Kreds, der kaldte sig »de skønsomme Kunstens Yndere«, men for Folket i Almindelighed var han den Gang som nu væsentlig den unærmelige, en ren Navneværdi, naar det kom højt, hans Emner fjerntliggende, hans Stil fremmedartet. Og af de Slægter, der fulgte nærmest efter hans og fik deres Syn paa Kunst opdraget under Eckersberg’s og Høyen’s Indflydelse, blev han i høj Grad undervurderet. Nu skønner man bedre, at de Mangler, hvoraf hans Produktion unægteligt lider, mere skyldes Tiden, han levede i, end Personen, allermest hans akademiske Komposition med de vilkaarligt langstrakte Figurer, hans Hang til at bramme med klassisk Lærdom og mere ell. mindre uklare Allegoriseren, hans bevidste Sky for et i det enkelte gennemført Studium af Naturformerne. Man ser nu i A. en virkelig Mester med udpræget Sans for ædel og skøn Komposition — ganske vist kun, hvor han arbejder med en enkelt ell. dog faa Figurer — og med en overordentlig udviklet koloristisk Evne og malerisk Dygtighed. At han skulde være blottet for oprindelig skabende Kraft, er en Myte, hvis Upaalidelighed navnlig godtgøres af hans mange efterladte Tegninger; i hans udførte Billeder har Reflektionen ganske vist for det meste lagt Fantasien haardt i Baand. S. M. {{Illustration}} <section begin="Abildgaard"/>'''Abildgaard,''' Peter Christian, den danske Veterinærskoles Stifter, f. i Kbhvn 22. Decbr 1740, d. smst. 21. Jan. 1801. Søn af nedenn. S. A. Han gik i Katedralskolen fra sit 14.—16. Aar. Uden for Skolen modtog han Undervisning i Tegning (af Faderen) og i Kemi og Mineralogi. Fra sit 16.—20. Aar var han i Apotekerlære, og benyttede her Lejligheden til at udvide sine Skolekundskaber, tog Studentereksamen (1760) derefter Filosofikum samt (1762) Baccalaureigraden ved en kem. Afh. Han kastede sig nu med Iver over det medicinske Studium og gjorde samtidig sine Tegnekundskaber frugtbringende ved at tegne til E. Pontoppidans »Danske Atlas«; desuden var han Amanuensis hos Prof. de Buchwald. Sit Yndlingsstudium, Lægevidenskaben, maatte A. imidlertid en lang Tid delvis lægge paa Hylden. Han og 3 andre unge, medicinske Studerende blev nemlig ifølge Bernstorffs til Kong Frederik V givne Raad sendt til Lyon, hvor Bourgelat netop (1760) havde oprettet den første Veterinærskole. Meningen var, at de unge Mennesker skulde sætte sig ind i Veterinærvirksomheden for mulig at standse den 1762 for anden Gang i Danmark udbrudte Kvægpest. I Lyon, hvor A. opholdt sig 2 1/2 Aar, studerede han Dyrlægekunsten og fortsatte sine medicinske Studier. Da han 1766 kom tilbage til Kbhvn, var Kvægpesten ikke endnu standset, men A. fik dog Lov til at beholde sit Stipendium endnu i 2 Aar. Det lykkedes ham dog ikke dengang at standse Sygdommen. Han kastede sig nu atter med Iver over Medicinen og blev 1768 Dr. med. ved en Afh. »de venæsectione in supressis menstruis«. A. praktiserede dernæst som Læge, men syslede dog samtidig med Dyrlægevidenskaben og udgav 1770 »En dansk Heste og Qvæg Læge«; en Bog, som sikkert har stiftet megen Gavn; den udkom i 13 danske, 8 svenske og 5 tyske Opl. Aaret efter udgav A. 1. Bd. af »Unterricht von Pferden, Kimen, Schaafen und Schweinen« (indeholder en hel Del om <section end="Abildgaard"/><noinclude><references/></noinclude> rd6fcgdisbwtx3qp5fw13gzr6eedryb 104 108171 430337 2026-06-21T13:15:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " Bedømmelsen, Avlen og Plejen af Husdyrene); 2. Bd. udkom dog aldrig. Men Bogen gav Stødet til, at Struensee opfordrede A. til at indgive et Forslag om Oprettelse af en dansk Veterinærskole. Skønt A.’s Hovedinteresse stadig var Menneske-Lægevidenskaben, besluttede han sig dog til at følge Opfordringen. Imidlertid var Struensee bleven styrtet, og det var nær ikke blevet til noget med Veterinærskolen, hvis A. ikke havde haft det Held i Løbet af kort... 430337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> Bedømmelsen, Avlen og Plejen af Husdyrene); 2. Bd. udkom dog aldrig. Men Bogen gav Stødet til, at Struensee opfordrede A. til at indgive et Forslag om Oprettelse af en dansk Veterinærskole. Skønt A.’s Hovedinteresse stadig var Menneske-Lægevidenskaben, besluttede han sig dog til at følge Opfordringen. Imidlertid var Struensee bleven styrtet, og det var nær ikke blevet til noget med Veterinærskolen, hvis A. ikke havde haft det Held i Løbet af kort Tid at bekæmpe en i de kgl. Stuterier udbrudt dødelig Lungesyge. Men dette gav Anledning til, at Forhandlingerne ang. Veterinærskolens Oprettelse blev genoptagne, og efter Indstilling af A. P. Bernstorff blev det under 4. Jan. 1773 resolveret, at A. med en aarlig Gage af 1200 Rdl., men i øvrigt paa egen Regning, skulde oprette en Skole. Denne blev aabnet (den første Forelæsning blev holdt) den 13. Juli 1773 i en af A. for 5000 Rdl. købt Ejendom paa Christianshavn, som A. indrettede til Veterinærskole ved at lade opføre Læsesale og en Sygestald for 8 Heste. Den første offentlige Eksamen afholdtes 15. Febr 1775. I 3 Aar drev nu A. Skolen for egen Regning og som dens eneste Lærer; men 1776 solgte han den til Staten for 7000 Rdl. 1784 afkøbte Staten ham hans righoldige Bibliotek (4000 Bd.) samt største Delen af hans mineralogiske og fysikalske Samlinger. 1776 blev Skolen en offentlig Anstalt. Aaret efter fik den Fundation og blev udvidet paa forskellige Omraader. Dens første Elever var Officerer og Korporaler af Kavaleriet og Beridere fra de kgl. Stalde; senere var der ogsaa Underofficerer og Fanesmede fra Kavaleriet og Artilleriet, 1 civil Lærling fra hvert Stift i Danmark og Norge, samt Smedesvende af Lavet, der skulde uddannes til Kursmede. Studietiden var 3 Aar. Da Staten overtog Skolen, blev ogsaa Lærerpersonalet forøget, og 1. Juli 1776 ansattes 2 unge Kirurger som Pensionærer og Hjælpelærere med en aarlig Løn af 100 Rdl. De unge Mennesker, som ansattes i disse Stillinger, skulde uddanne sig i Veterinærfaget for siden at kunne overtage Lærerposter ved Skolen; men den første, der bragte det dertil, var Erik Viborg, som efter A.’s Død blev Skolens Leder, efter at han fra 1783 havde været 2. Lærer. En anden ikke mindre bekendt Discipel af og Hjælpelærer hos A. var I. V. Neergaard, som hele sit Liv nærede en levende Begejstring og Hengivenhed for sin Lærer. Skolen blev meget anset baade i Danmark og i Udlandet, og mange fremmede, men ogsaa fl. unge danske Medicinere (saaledes Munk og Rafn) søgte den. Den stod i nøje Forbindelse med Universitetets, navnlig det med. Fakultets Lærde, og under A.’s Vejledning anstilledes talrige Forsøg paa Dyr til Lægekunstens og Naturvidenskabernes Oplysning og Fremme. For en ikke ringe Del skyldtes det A.’s Dygtighed, at Kvægpesten endelig i Aaret 1781 blev udryddet (ved Afspærring og Nedslagning). Ligeledes indførte A. væsentlige Forbedringer ved Hestebeslaget. Ogsaa paa Husdyrbrugets Omraade indlagde A. sig Fortjeneste; især interesserede han sig for Faareavlen og skrev (i Forbindelse med Viborg) i 1800 en »Vejledning til en forbedret Faareavl og de spanske Faars Behandling i Danmark og Norge«. For Hesteavlen virkede A. som Medlem af Stuteridirektionen. A. var desuden Præsident i Landhusholdningsselskabet 1774—78. Men ved Siden af den mangesidige Virksomhed, som hans Stilling som Veterinærskolens Leder medførte, beskæftigede han sig endnu længe med Lægekunsten; han blev endog 1775 Stadsfysikus og havde Sæde i fl. medicinske Selskaber, hvor han stiftede megen Gavn ved forskellige Lejligheder. Sit Lægeembede nedlagde A., og sin Lægepraksis opgav han 1782. Som Skribent har A. udfoldet en stor og flersidig Virksomhed, og der findes fl. værdifulde, videnskabelige, paa grundige Undersøgelser støttede Arbejder af ham, ikke alene paa Læge- og Dyrlægevidenskabens, men ogsaa paa Fysikkens, Kemiens, Mineralogiens, Zoologiens og Fysiologiens Omraader; som ung leverede han fl. gode Bidrag til kritiske og æstetiske Journaler. A. var ogsaa bekendt i Udlandet, og man tilbød ham endog 1791 Direktørstillingen ved Veterinærskolen i Hannover. Fra 1775 var han Medlem af og fra 1795 Sekretær for »Det danske Videnskabernes Selskab«. 1789 stiftede han »Naturhistorieselskabet«, som i sin Tid spillede en ret fremragende Rolle i Danmark. Ved A.’s Død mistede Danmark en af sine bedste Sønner — en Mand, der med sjælden Kundskabsrigdom og Interesse for sit Fag forenede en ualmindelig elskværdig Karakter, og som i sin Egenskab af Lærer sikkert har haft faa jævnbyrdige. H. G. <section begin="Abildgaard"/>'''Abildgaard,''' Søren, antikvarisk Tegner og Miniaturportræt-Maler, f. i Flekkefjord 18. Febr 1718, d. 2. Juli 1791. Han blev Student 1737, men søgte, tidlig gift, sit Erhverv ved Tegnekunsten. Han ledsagede som Tegner Historieforskeren Langebæk paa dennes toaarige Forskningsrejse i Sverige og Østersølandene, udnævntes 1755 til Arkivtegnemester ved det kgl. Gehejmearkiv og berejste 1756—63 Danmarks forskellige Egne, hvorved han tilvejebragte en betydningsfuld Samling af smukke og i Forhold til Tidens Krav meget paalidelige Afbildninger af Mindesmærker, især Gravstene og Epitafier; Tegningerne bevares nu i Nationalmuseets Arkiv. A. var ogsaa en flittig Dyrker af nationaløkonomiske Studier, i hvilken Retning han har udg. fl. Smaaskrifter. S. M. Paa sine Rejser omkr. i Danmark havde A. ogsaa Opmærksomheden henvendt paa geologiske Forhold. Herom vidner hans »Beskrivelse over Stevens Klint og dens naturlige Mærkværdigheder« (Kbhvn 1759) og »Physisk-mineralogisk Beskrivelse over Møens Klint« (Kbhvn 1781). Særlig den først nævnte Afh., som ogsaa blev udg. paa Tysk (Kbhvn og Leipzig 1764), er et for den Tid særdeles fortjenstfuldt Arbejde. Man har her det første Forsøg paa en videnskabelig Undersøgelse af geologiske Forhold i Danmark, og Arbejdet vidner om en ikke ganske ringe Iagttagelsesevne. J. P. R. <section end="Abildgaard"/> <section begin="Abilene"/>'''Abilene,''' paa Kristi Tid et Landskab i Libanon-Egnen, V. f. Damaskus, benævnt efter Hovedstaden Abila (= Gl. Test. Abel). A. beherskedes (40—36 f. Kr.) af en Lysanias, der tillige var <section end="Abilene"/><noinclude><references/></noinclude> anthssq6yow5nh5ip1mvuqq9k9ihhf1 104 108172 430338 2026-06-21T13:22:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Hersker i Chalcis, c. 27 e. Kr. af en anden Lysanias (Luc. 3, 1). 37—44 stod A. under Agrippa I og senere under Agrippa II. Af Byen Abila findes endnu Levninger ved Landsbyen Suk Vadî Barada ved Floden Barada. J. P. <section begin="Abilene"/>'''Abilene''' [äbi’£i.ni], 1) By i U. S. A., Stat Texas, ligger 300 km NV. f. Austin ved Clear Fork og ved den sydlige Pacificbane. (1900) 3411 Indb. — 2) By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 130 km VSV. f. Top... 430338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hersker i Chalcis, c. 27 e. Kr. af en anden Lysanias (Luc. 3, 1). 37—44 stod A. under Agrippa I og senere under Agrippa II. Af Byen Abila findes endnu Levninger ved Landsbyen Suk Vadî Barada ved Floden Barada. J. P. <section begin="Abilene"/>'''Abilene''' [äbi’£i.ni], 1) By i U. S. A., Stat Texas, ligger 300 km NV. f. Austin ved Clear Fork og ved den sydlige Pacificbane. (1900) 3411 Indb. — 2) By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 130 km VSV. f. Topeka ved øvre Kansas River og ved Banen fra Topeka til Denver. (1910) 4118 Indb. A. er Udgangspunkt for et Par Lokalbaner og driver Handel med Landbrugsprodukter. H. P. S. <section end="Abilene"/> <section begin="Abimelek"/>'''Abimelek.''' Navnet, som bet. »min Fader er Melek« (Gudenavn, betyder »Konge«), forekommer i Formen Abimilki som fønikisk Navn i Amarna-Brevene. 1) Saavel om Abraham som om Isak fortælles det, at de kom i Berøring med en Filisterkonge A. i Gerar (sydlige Palæstina) (1. Mos. 20. 21. 26.). 2) En Søn af Gideon med en Kvinde fra Sikem, som tilhørte en gl. kanaanitisk Familie. Han søgte, understøttet af sin Moders Slægt, at skaffe sig Kongemagt, myrdede sine 70 Brødre paa Jotam nær og lod sig da udraabe til Konge. Ved denne Lejlighed var det, at Jotam for at advare Sikemitterne fortalte Fabelen om Træerne, som vilde vælge sig en Konge. De gode Træer, Oliven, Figen og Vinstok, afslaar Værdigheden, kun den unyttige og farlige Tornebusk er villig. Nogen større Betydning har A.’s 3-aarige Kongedømme næppe haft. Hvor vidt det har strakt sig, fremgaar ikke klart af Dommerbogen, i hvert Fald har det kun omfattet en Del af Efraim og Manasse Stamme. Snart rejser Sikemitterne sig mod A. Paa forsk. Maade berettes om A.’s Kamp mod Staden, som ender med fuldstændig Ødelæggelse af den og dens Tempel og Nedhugning af Indbyggerne. Fra Sikem drog han mod Tebes og indtog den. Beboerne søgte Tilflugt i et Taarn i Byens Midte; da han nærmede sig dette, dræbtes han af en Møllesten, som en Kvinde slyngede mod hans Hoved fra Taarnets Tag. Hans Vaabendrager gav ham Naadestødet (Dom. 9). J. P. <section end="Abimelek"/> <section begin="Abingdon"/>'''Abingdon''' [↱äbiŋdən], By i England, Berkshire, 7 km S. f. Oxford, ved Ock’s og Berk- og Wiltshire-Kanalens Udløb i Themsen, har (1911) 6810 Indb. og driver en betydelig Handel med Korn og Majs, samt Fabrikation af Sejldug og Tæpper. Byen har en smuk Kirke (Sct. Helen’s); af det i 7. Aarh. grundlagte Abbedi er der kun ubetydelige Rester tilbage. I Nærheden ligger den smukke Landsby Sunningwell, fra hvis Kirketaarn Roger Bacon skal have foretaget sine astron. Iagttagelser. G. Ht. <section end="Abingdon"/> <section begin="Abington"/>'''Abington''' [↱äbiŋtən], By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 32 km SSØ. f. Boston ved Banen til Plymouth. (1910) 5455 Indb. A. driver betydelig Tilvirkning af Skotøj og Søm. H. P. S. '''ab initio''' (lat.), fra Beg. af. '''ab instantia absolvere,''' se Instantia. <section end="Abington"/> <section begin="ab intestato"/>'''ab intestato.''' Arv ab intestato betegner den Arv, som ikke er støttet paa noget Testamente, men hviler paa en anden Adkomst. Denne negative Udtryksmaade stammer fra rom. Ret, hvor Hovedregelen opr. var Testamentarv (intestatus, lat., bet. død uden at have efterladt gyldigt Testamente). I moderne Ret er Familiens (og Ægtefællens) Arv den vigtigste. Det er derfor denne Arv, som Udtrykket særlig omfatter; men denne kaldes naturligere Arv efter Loven. V. B. <section end="ab intestato"/> <section begin="Abinzēr"/>'''Abinzēr,''' tatarisk Stamme i Sibirien, Guv. Tomsk, bor ved øvre Tom i det metalrige Distrikt Kolivan og lever af Jagt, Fiskeri og Jernudvinding. H. P. S. '''Abiogenesis''' (Abiogenese), se Generatio aequivoca. <section end="Abinzēr"/> <section begin="Abipōner"/>'''Abipōner,''' sydamer. Indianerfolk, der tidligere levede i det nordvestlige Argentina i Gran Chaco, hvor de var bekendte som fortræffelige Ryttere og frygtede for deres Røvertog. I 18. Aarh. blev de af Jesuitterne kristnede og samlede i Kolonier, hvorefter Spansk fortrængte deres opr. Sprog, der hørte til Guaikuru-Gruppen. Efter Jesuitternes Fordrivelse gik A. stærkt tilbage i Tal og Velstand; de adsplittedes ell. uddøde, og ældre Efterkommere af de gamle A. kan næppe mere paavises med Sikkerhed. (Litt.: M. Dobrizhoffer, »Geschichte der A.« [Wien 1784]). H. P. S. '''Abiram,''' se Korach. '''ab irato''' (lat.), Handling udført i Hidsighed. <section end="Abipōner"/> <section begin="Abisai"/>'''Abisai,''' Joab’s Broder, var en af David’s trofaste Helte og Deltager i hans vigtigste Kampe. <section end="Abisai"/> <section begin="Abisko"/>'''Abisko''' [↱a-], Station ved Ofoten-Banen (Luleå-Narvik) i Norrbotten, Sverige, nær Abiskojokk’s Udløb i Torneträsk. Den svenske Turistforening oprettede her 1903 en Turisthytte og 1906 et »Turisthärbärge«, der i Sommertiden (Midten af Juni til Midten af Septbr) besøges af et stort Antal inden- og udenlandske Turister. A. er et ideelt Sommeropholdssted, beliggende i Skovgrænsen, med vid Udsigt over et pragtfuldt, afvekslende Fjeldpanorama og over Sveriges herligste Fjeldsø, Torneträsk (342,1 m o. H.). Der gaar Motorbaad paa Søen, og fra A. foretages Ekskursioner i Fjeldene, f. Eks. til Kebnekaise, Sveriges højeste Bjerg (2123 m). — En »naturvidenskabelig Station« er 1912 flyttet fra det nærliggende Vassijaure til A. G. Ht. <section end="Abisko"/> <section begin="Abizag"/>'''Abizag''' fra Sunem, en ung, skøn Kvinde, som ansattes til David’s Pleje, da han var bleven gl. Adonija krævede hende forgæves til Hustru (1. Kong. 1, 3 f; 2, 17 ff.). J. P. <section end="Abizag"/> <section begin="Abjatar"/>'''Abjatar,''' Søn af Achimelek, Efterkommer af Eli, var den eneste af den gamle Præsteslægt i Silo, senere Nob, som undflyede det Blodbad, Saul anrettede paa Præsterne i Nob, fordi de havde givet David af Templets Brød, da han flygtede for Saul (1. Sam. 21, 22). A. fulgte med David og bistod ham, navnlig ved at bestyre Oraklet ved Hjælp af det fra Nob medbragte »Efod«; under Absalon’s Oprør stod han paa David’s Side. Under Striden mellem Adonija og Salomon om Tronen stod A. paa Adonija’s Side. Derfor afsatte Salomon ham og forviste ham til hans Ejendom i Anatot, men skaanede hans Liv, fordi han havde været David tro (1. Kg. 2, 26 ff.). Med ham har Eli’s Præsteslægt udspillet sin Rolle (jfr. 1. Sam. 2, 27 ff.). Sadok, der var Præst ved Siden af A. og hans Slægt, indtager <section end="Abjatar"/><noinclude><references/></noinclude> f91yu0pdh2k53ygq13y1hmri3oxiu5c 104 108173 430339 2026-06-21T13:54:52Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nu den førende Stilling som Præst ved den kgl. Helligdom i Jerusalem. J. P. '''abjicere''' (lat.), bortkaste, foragte, forkaste. '''abjudicere''' (lat.), frakende en noget ad Rettens Vej; Abjudikation, Frakendelse ved Retten. '''abjurere''' (lat.), afsværge, benægte ved Ed; Abjuration, Forsværgelse, edelig Renægtelse, edeligt Frafald, Afkald (ɔ: Opgivelse af en Ret). '''ablatio''' (lat.), Bortfjernelse, omtr. synonymt med Amputation. '''Ablat... 430339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nu den førende Stilling som Præst ved den kgl. Helligdom i Jerusalem. J. P. '''abjicere''' (lat.), bortkaste, foragte, forkaste. '''abjudicere''' (lat.), frakende en noget ad Rettens Vej; Abjudikation, Frakendelse ved Retten. '''abjurere''' (lat.), afsværge, benægte ved Ed; Abjuration, Forsværgelse, edelig Renægtelse, edeligt Frafald, Afkald (ɔ: Opgivelse af en Ret). '''ablatio''' (lat.), Bortfjernelse, omtr. synonymt med Amputation. '''Ablation''' (lat.), Betegnelse for den ved rindende Vands, Havets og Vindens Erosion stedfindende Bortførelse af forvitrede Sten- og Jordmasser. Ogsaa den Formindskelse, som en Gletscher lider ved Bortsmeltning og Fordampning, benævnes A. J. P. R. '''Ablationsteorien,''' se Tyveri. '''Ablativ''' [↱ab-], se Forholdsform. <section begin="Ablecimov"/>'''Ablecimov''' [ab£e↱simåf], Alexander, russ. Officer og Forf. (1742—84), nævnes i Alm. som Fader til det national-russiske Syngestykke. Af hans Værker, til hvilke han søgte Forbillederne i den beslægtede tyske Genre, har »Mølleren«, en Operette, der giver et trofast og livligt Billede af Folkelivet, holdt sig i lang Tid paa de russiske Scener. '''ablegere''' (lat.), bortvise, landsforvise, afsende i et Ærinde. Ablegat, Sendebud, en pavelig Gesandt i særlig Sendelse; i Ungarn: en Repræsentant for en Magnat paa den ungarske Rigsdag. Ablegation, en befuldmægtigets Afsendelse; Bortsendelse, Bortvisning. '''Ablepsi,''' d. s. s. Blindhed. '''Ablution''' (lat.), Afvaskning, en Ceremoni ved den katolske Messe. Efter Nadveren skyller Kirkebetjenten Kalken med Vin, hvorpaa Præsten ligeledes vasker ell. purificerer sig ved at dyppe Tommel- og Pegefinger i Vin og Vand. '''abnegere''' (lat.), benægte, afslaa, fornægte; Abnegation, Benægtelse, Vægring, Fornægtelse. <section end="Ablecimov"/> <section begin="Abner"/>'''Abner,''' Sauls Fætter og Feltherre, fik efter dennes Død hans Søn Isba’al (= Isboset) anerkendt som Konge i Østjordan-Landet og søgte gennem stadige Kampe at hævde hans Magt over for David. Da Isba’al bebrejdede ham, at han havde taget en af Sauls Medhustruer, gik han krænket over til David og tilbød ham Magten. Ved den Lejlighed myrdedes han af Davids Feltherre, Joab, til Hævn fordi han i en Kampleg havde dræbt dennes Broder. David kvad et Sørgedigt over A. og forbandede hans Morder. J. P. '''abnorm''' (lat., norma: Regel), afvigende fra Reglen, misdannet. — Abnormitet, Afvigelse fra Reglen, bruges særlig i Lægevidenskaben om Afvigelser fra det normale: Defekter paa det legemlige og Uregelmæssigheder paa det psykiske Omraade ell. begge Dele i Forening. Noget sygeligt behøver en saadan Afvigelse dog ikke altid at betyde. Benyttes Betegnelsen om Uregelmæssigheder paa det psykiske Omraade, vil den dog næsten altid angive noget sygeligt. F. B. <section end="Abner"/> <section begin="Abnormanstalter"/>'''Abnormanstalter,''' den i de nordiske Riger alm. Fællesbetegnelse for Aandssvage-, Blinde-, Døvstumme- og Vanføreanstalter, Institutter for Talelidende o. l. Naar man bortser fra ganske sporadiske og for A.’s senere Udvikling temmelig uvæsentlige Enkeltmandsforsøg med Enkeltmand — mest foretagne af Privatlærere med Børn af fornemme og rige Forældre — var der før Slutn. af 18. Aarh. intet Sted i Europa gjort noget alvorligt Forsøg paa gennem en metodisk Opdragelse at uddanne saadanne, p. Gr. a. legemlige ell. aandelige Mangler uudviklede ell. alt for ringe udviklede, men dog i Alm. mere ell. mindre udviklingsdygtige Individer, som Aandssvage, Rlinde, Døvstumme o. s. v.; navnlig forholdt Staten sig aldeles passiv over for denne Sag. Det er Oplysningens Tid med dens humane Bestræbelser og, hvad der særlig bør betones, dens udviklede Sans for det nyttige, der overalt i Europa bliver Skaberen af de Tanker, paa hvilke Oprettelsen af de første A. hviler. Naar man saaledes i »Journal, udgiven til Fordel for de blinde« (1811—22) af Selskabet »Kæden« i Kbhvn læser flg.: »Vi ville i dem (de blinde) opdrage dydige og gavnende Borgere, de skulle ej længere være Samfundets byrdefulde Almisse-Lemmer«, saa er dette Mottoet, der med Rette har kunnet sættes over Indgangen til alle de første A. Først i Rækken kommer overalt Døvstummeanstalterne (det første Institut for Døvstumme oprettedes 1770 i Paris af Abbed de l’Épée, det næste 1778 i Leipzig af Samuel Heinicke), dernæst Blindeanstalterne (det første Institut for Rlinde oprettedes 1784 i Paris af Valentin Haüy, det næste 1791 i Liverpool af Pudsey Dawson), endelig langt ind i 19. Aarh. Aandssvageanstalterne (den første, saakaldte Cretinen-Heilanstalt oprettedes 1840 paa Abendberg ved Interlaken af Schweizeren Dr. Guggenbühl, der dog støttede sig paa de Resultater, Franskmanden Edouard Séguin nogle Aar før havde opnaaet som Aandssvageopdrager i private Familier), og til allersidst Vanføreanstalterne og Institutterne for Talelidende. Paa næsten alle Omraader af Abnormvæsenet er det Frankrig, der gør det første Skridt; fra Frankrig forplantes Bevægelsen til Tyskland og derfra igen op til Norden. Idet der i øvrigt m. H. t. Abnormvæsenets gradvise Udvikling henvises til de enkelte Artikler om Aandssvage-, Blinde-, Døvstummeanstalter o. s. v., skal her blot tilføjes nogle alm. Bemærkninger. Karakteristisk for Abnormsagens tidligste Udvikling er den Rolle, Lægerne har spillet; fra først af har Helbredelse af Abnormiteten været Maalet; det er paa den Maade, man har villet gøre baade Aandssvage og Døvstumme til nyttige Samfundsborgere. Forud for Oprettelsen af Døvstummeinstituttet i Kbhvn og endnu i dettes første Tid anstilledes der saaledes, efter tysk Paavirkning, en Række Forsøg paa ved Anvendelse af Galvanismen at give de Døvstumme deres Hørelse tilbage. Og i den første Aarsberetning, der udgik fra Aandssvageanstalten paa Gl. Bakkehus, læses flg.: »En Idiotanstalts Opgave maa anses løst, naar det er lykkedes at hæve Idiotismen«. Paa intet af de nævnte Omraader svarede Resultaterne til Forventningerne, og man er nu <section end="Abnormanstalter"/><noinclude><references/></noinclude> bn9a4fv42c03wvonauipflp488blen4 104 108174 430340 2026-06-21T16:54:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "til Dags aldeles kommet bort fra den Betragtning, at en A.’s Opgave er at hæve Abnormiteten. Man har indset, at det er en Sten, som ikke kan løftes, og man har derfor udelukkende henvendt Opmærksomheden paa Opdragelsen og Undervisningen. Til de seneste Tiders Udvikling af Abnormvæsenet hører derfor ogsaa — inden for de enkelte Grene — en Inddeling af Eleverne efter deres Undervisningsmodtagelighed ell. Mangel paa denne, saaledes at man har samlet... 430340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>til Dags aldeles kommet bort fra den Betragtning, at en A.’s Opgave er at hæve Abnormiteten. Man har indset, at det er en Sten, som ikke kan løftes, og man har derfor udelukkende henvendt Opmærksomheden paa Opdragelsen og Undervisningen. Til de seneste Tiders Udvikling af Abnormvæsenet hører derfor ogsaa — inden for de enkelte Grene — en Inddeling af Eleverne efter deres Undervisningsmodtagelighed ell. Mangel paa denne, saaledes at man har samlet Klasser af nogenlunde ensartede og ensbegavede Børn til fælles Undervisning. M. H. t. Fremgangsmaaden ved Undervisningen i A. henvises til de enkelte Artikler om Aandssvageopdragelse, Blindeundervisning o. s. v. M. H. t. Indretningen har Internatsystemet opr. været fælles for alle A., idet man er gaaet ud fra, at Opdragelsen og Undervisningen burde gaa Haand i Haand. Medens Internatsystemet har holdt sig for Aandssvage-, Blinde- og Vanførevæsenets Vedk. — og sikkert altid vil holde sig — er man paa Døvstummeskolens Omraade for en Del gaaet over til Eksternat- ell. Inter-Eksternatsystemet, men om dette Systems Forhold til Døvstummeundervisningen se d. Art. Efterhaanden som Abnormvæsenet har udviklet sig, er Staten i alle de nordiske Lande traadt mere og mere til. I Danmark og Norge er det i Hovedsagen Staten, der sørger for de Abnorme, idet den paabyder Forældre ell., naar disse er uformuende, Kommuner og Amter at yde et vist, aarligt Bidrag til Hjælp til Opdragelse og Underhold under Anstaltstiden. I Sverige er Princippet i Alm., at det er Lenene, samlede i Distrikter, der har overtaget Opdragelsen, mod at Staten yder et aarligt Bidrag pr. Individ. I Danmark udgjorde Statsbidraget til Abnormvæsenet 1914—15 c. 1375000 Kr., i Norge c. 370000, i Sverige c. 635000 Kr. Nordiske Abnormskolemøder ell., som de nævnes siden 1898, nordiske Møder for Abnormsagen, har siden 1872 været afholdt i alt 6 Gange skiftevis i Kbhvn, Stockholm, Kristiania og Helsingfors. Et fælles Tidsskr. for Abnormvæsenet: »Nordisk Tidsskrift for Blinde-, Døvstumme- og Idiotskolen«, redigeret af I. Moldenhawer og Joh. Keller, udkom 1867—84, men ophørte ved Joh. Keller’s Død. Paa Mødet i Kbhvn 1898 vedtoges Oprettelsen af et nyt Fællesorgan »Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet« for samtlige Grene af Abnormvæsenet undtagen Døvstummesagen, der siden 1880 har sit eget Organ »Tidskrift (siden 1899: Nordisk T.) för døvstumskolan«. F. B. <section begin="Abo"/>'''Abo''' (ell. Ibu), By i Afrika, Øvre-Guinea ved Djolibas (Nigers) højre Bred, hvor Deltaet begynder. 8000 Indb. Tidligere Hovedsædet for Slavehandelen, nu Udførsel af Palmeolie. '''Abodritter,''' se Obotritter. <section end="Abo"/> <section begin="abolere"/>'''abolere''' (lat.), afskaffe, ophæve, tilintetgøre; Abolition, Ophævelse m. m. (om en særlig Bet. af A., se ndf.). <section end="abolere"/> <section begin="Abolition"/>'''Abolition.''' Herved forstaas Fritagelse for Strafforfølgning, for saa vidt den meddeles i en enkelt Sag; gives den i et mere alm. Omfang, i Sager af en vis fælles Art, tales derimod om Amnesti. Paa den anden Side staar Abolition, der fritager for al Strafforfølgning, i Modsætning baade til Benaadning, der kun fritager for Udstaaelse af en allerede idømt Straf, og Æresoprejsning, der alene ophæver Straffesagens Følger i Henseende til Forbryderens Ære. Medens Retten til at meddele den Abolition, der falder ind under det videre Amnestibegreb, ligesom Retten til at benaade i Danmark er hjemlet Kongen ved Grundlovens § 26, kan den egl. Abolitionsret kun udøves i de Tilfælde, hvor det efter de før Grundloven af 5. Juni 1849 gældende Regler har været i Brug, ell. hvor udtrykkelig Hjemmel dertil indeholdes i nogen siden den Tid udgivet Lov. Opstaar der imidlertid Spørgsmaal om Tiltale mod Ministrene for deres Embedsførelse, da kan denne hverken standses ved A. ell. Amnesti af Kongen paa egen Haand, idet Grundloven endog betager ham Retten til at benaade Ministrene for de dem af Rigsretten ikendte Straffe, medmindre Folketinget giver sit Samtykke dertil. I Norge antages Forfatningen ikke at give Kongen Ret til enten at amnestere ell. abolere, men i Sverige foreligger der fra den senere Tid Eksempler paa, at Retten af Kongen er bleven udøvet, uden at Rigsdagen (gennem Konstitutionsudvalget) har rejst nogen Indsigelse derimod (jfr. Amnesti og Benaadning). K. B. <section end="Abolition"/> <section begin="Abolitionister"/>'''Abolitionister''' kaldtes i Nordamerika det Parti, som af religiøse ell. menneskevenlige Grunde arbejdede for Negerslaveriets Afskaffelse. Allerede paa Frihedskrigens Tid dannedes i de større Stæder i de nordlige Kolonier Selskaber med dette Formaal (det ældste 1775 af Kvækere i Filadelfia), ligesom fl. af Sydens bedste Mænd samstemmede i denne Tanke. 1790 indgav B. Franklin som Formand for Selskabet i Filadelfia et Andragende til Unionskongressen om at ophæve den skrigende Selvmodsigelse, Slaveri i et frit Land. Dette førte dog kun til, at Slavehandelen, d. v. s. Indførsel af Slaver udefra til Nordamerika, skulde ophøre med Udgangen af 1807 — Beslutningen gentoges i sidstnævnte Aar — og hermed standsede Bevægelsen, især fordi Slaveriet efterhaanden ophørte i Nordstaterne (i New Jersey dog først 1845). Ved Missouri-Kompromis’et 1820 fastsattes en Nordgrænse for Slaveriets Udbredelse, og 1816 var stiftet et Selskab med det Formaal at føre frigivne Slaver over til Liberia. Men i Aarenes Løb var Slavernes Tal vokset meget stærkt, og Slaveriets Bet. for Sydstaternes økonomiske Liv var bleven langt større. Allerede 1812 havde en Kvæker Benj. Lundy begyndt et Tidsskr. (1824—28 i Baltimore i Slavestaten Maryland) Genius of universal emancipation, men det vandt ingen Indflydelse. Derimod indlededes den egl. Abolitionist-Bevægelse med Udgivelsen af The Liberator i Boston ved W. L. Garrison; snart efter dannedes et Antislavery Society for Ny England, udbredt over alle de 6 Stater, og Decbr 1833 grundlagdes paa en stor Kongres i Filadelfia et alm. amer. Samfund med dette Øjemed. En kraftig Agitation aabnedes, hvori Mænd som J. Whittier, Wendell Phillipps, H. Channing og Th. Parker tog virksom Del, dog under stærk Modstand, især fra Pøbelens Side. Voldsomme Tumulter fandt Sted imod A.’s offentlige Møder <section end="Abolitionister"/><noinclude><references/></noinclude> 809y7wiakrg2795ij9yciqn144fdi4r 104 108175 430341 2026-06-21T16:56:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "med raa Forhaanelser mod selve Talerne. 1835 blev Garrison slæbt gennem Bostons Gader med et Tov om Livet under Trusler om at dyppes i Fjer og Tjære; 1837 blev en anden Redaktør Lovejoy endog dræbt i Staten Illinois, og 1838 blev i Filadelfia, Bevægelsens Hovedsæde, A.’s Mødesal ødelagt ved Ildspaasættelse tillige med et Vajsenhus for Negerbørn. I Sydstaterne rasede man imod A., undsagde dem offentlig paa Livet, ja Guvernøren i Georgia satte ligef... 430341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med raa Forhaanelser mod selve Talerne. 1835 blev Garrison slæbt gennem Bostons Gader med et Tov om Livet under Trusler om at dyppes i Fjer og Tjære; 1837 blev en anden Redaktør Lovejoy endog dræbt i Staten Illinois, og 1838 blev i Filadelfia, Bevægelsens Hovedsæde, A.’s Mødesal ødelagt ved Ildspaasættelse tillige med et Vajsenhus for Negerbørn. I Sydstaterne rasede man imod A., undsagde dem offentlig paa Livet, ja Guvernøren i Georgia satte ligefrem en Pris (5000 Doll.) paa Garrison’s Hoved, hvorhos Unionens Repræsentanthus i en Aarrække (1836—44) paa Forhaand nægtede at modtage noget Forslag ell. Andragende, som vedrørte Slaveriet (se Adams, J. Q.). Alligevel fortsatte A. ufortrødent deres Virksomhed og vandt efterhaanden Fodfæste i hele Norden — 1844 afgaves ved Præsidentvalget omtr. 65000 Stemmer paa deres særlige Kandidat — og ved den saakaldte »underjordiske Jernbane«, hvorved Kvækerne tog fortrinsvis Arbejde, førtes talrige flygtende Slaver hemmelig fra Sted til Sted gennem Landet indtil Kanada, hvor deres Frihed var sikret. Da der 1850, samtidig med Kaliforniens Optagelse i Unionen som fri Stat, vedtoges en Skærpelse af Loven om flygtede Slavers Udlevering, forstærkedes netop Harmen hos Nordstatsboerne imod Slaveriet, hvorhos Udgivelsen af Harriet Beecher Stowes’ Roman »Onkel Torns Hytte« 1852 gav A. kraftig Vind i Sejlene; den fulgtes snart af R. Hildreth’s »Den hvide Slave« o. fl. a. Missouri-Kompromis’ets Ophævelse ved Nebraska-Loven 1854 og det derpaa hvilende Forsøg af fanatiske Sydstatsboere paa at paatvinge Territoriet Kansas Slaveri skærpede Modsætningen mellem Unionens to Halvdele, og saadanne Optrin som Oberst Brooks’, Sydkarolinas Repræsentants Overfald paa A. Charles Sumner i selve Senatssalen 1856 ell. J. Brown’s dumdristige Forsøg 1859 paa at rejse en Slaveopstand i Virginia forværrede yderligere Forholdet. Det 1855 nydannede republikanske Partis faste Beslutning om at sætte en Stopper for Sydens stigende Overmod og dets Sejr ved Præsidentvalget 1860 (Lincoln’s Valg) gav Stødet til Slavestaternes Opstand og den 4-aarige Borgerkrig (1861—65), under hvilken Slaveriets Afskaffelse kundgjordes. Dette sloges fast 1865 ved en Ændring i Unionsforfatningen og fuldbyrdedes ved den saakaldte »Rekonstruktion« af Sydstaterne, og da Maalet for deres Virksomhed saaledes var naaet, opløstes A. 1870; The Liberator var standset allerede 1865. (Litt.: H. Wilson, History of the rise and fall of the slave power in Amerika [3 Bd Boston 1872—75]; Cecilia Bååth Holmberg, »Kampen för och emot negerslafveriet« [1896]). — Senere er Navnet A. blevet brugt til at betegne dem, der kæmper for Afskaffelsen af den offentlige Prostitution; deres Hovedorgan, udg. i Genève, kaldes siden 1902 Bulletin abolitioniste. E. E. <section begin="Abomāsus"/>'''Abomāsus''' eller Løben (Løbemaven), ogsaa kaldet Kallunet ell. Bagmaven, er den bageste Afdeling af den flerrummede Mave hos Drøvtyggerne. A. er gerne langstrakt, nærmest pæreformet; medens Mavens forreste Afdelinger som Regel er klædte med kirtelløst, flerlaget Plade-Epithel (ligesom Mundhule og Spiserør), er A.’s Slimhinde, der er svagt foldet, dækket af Cylinder-Epithel og Kirtelvæv, der afsondrer Mavesafterne, saaledes at den er den egl. fordøjende Maveafdeling, svarende f. Eks. til Menneskets Mave. R. Hg. <section end="Abomāsus"/> <section begin="Abomē"/>'''Abomē''' ell. Abomey, fr. Koloni (Vasalkongerige og By) omfattende den sydlige Del af det tidligere Negerrige Dahome N. f. Guinea-Bugten. Byen A. ligger c. 100 km fra Kysten og har c. 15000 Indb., den har Jernbaneforbindelse med Whydah og Kotenau ved Kysten og Parakou i Nord-Dahome. Indtil 1892 var den Hovedstad i Kongeriget Dahome og berygtet for de afskyelige Menneskeofringer, der fandt Sted ved Hoffester o. l. Dengang var den omgivet af en 11 km lang Jordmur og havde c. 50000 Indb., men 1892 blev den indtaget og ødelagt af Franskmændene. C. A. '''abominere''' (lat.), afsky, forbande; abominabel, afskyelig. '''abondance''' [abǡ↱dâ.s] (fr.), Overflod, Overflødighed. <section end="Abomē"/> <section begin="Abondio"/>'''Abondio,''' ital. Medaillørfamilie, 1) Antonio A. (c. 1538—91) var en fremragende Vokspousserer og Medaillør. Han arbejdede for Hofferne i Wien og Prag og adledes 1594. Mest bekendte Værker: Medailler-Skuestykket med Kristi Brystbillede (München’s Møntkabinet) og »Madonna med Barnet« (Basel’s hist. Museum), de bemalede Voksmedailloner af Maximilian II (Wien’s Hofmuseum) og Alkymisten Scotti (Gotha-Museum). — 2) Alessandro, foreg.’s Søn, d. c. 1675. arbejdede ligesom Faderen som Medaillør i Prag og Hofbilledhugger, men var 1632—45 i Maximilian af Bayerns Tjeneste. Foruden ved Medailler (Kejser Matthias og Gemalinde, Maximilian I af Bayern etc.) vandt han ogsaa Navn ved sine Voksarbejder: den næsten legemsstore Pietà (efter Q. Massys), nu i Helligaandskirken i München, m. v. A. Hk. <section end="Abondio"/> <section begin="abonnere"/>'''abonnere,''' forpligte sig til Deltagelse, betale forud for Besiddelsen ell. Nydelsen af en Ting mod til Gengæld at faa denne til lavere Pris end den sædvanlige. Abonnement, Forudbestilling paa en Tings Nydelse ell. Besiddelse, finder navnlig Sted ved Koncerter, Teaterforestillinger, Udstillinger, Bladhold og Bogudlaan; man taler bl. a. ogsaa om Middagsabonnement. — Abonnent, den, der har sikret sig Andel i en Nydelse ell. Besiddelsen af et periodisk Værk e. l. ved Undertegning ell. Forudbetaling. <section end="abonnere"/> <section begin="Abony"/>'''Abony''' [↱åbonj], By i Ungarn, Komitat Pest, ligger 85 km ØSØ. f. Pest ved Banen fra Budapest til Szolnok og har store Markeder samt Handel med Korn. (1900) 13529 Indb., der alle er Magyarer. '''aboral''' (lat.), fra Munden. '''abordere,''' lande, entre, tiltale; abordabel, let at faa i Tale, tilgængelig. '''ab origine''' (lat.), fra Begyndelsen af. <section end="Abony"/> <section begin="Aborigines"/>'''Aborigines''' var et sagnagtigt Oldtidsfolk i Italien, som fra Sabinerlandet skal være vandret ind i Latium og have antaget Navnet Latiner. Til deres Konge Latinus skal Æneas være kommet fra Troja. — Efter en tvivlsom Etymologi (ab origine) bruges Navnet ogsaa i al Alm. som Betegnelse for et Lands Urbefolkning. H. H. R.<section end="Aborigines"/><noinclude><references/></noinclude> tdhtf0v0a8if3e6io2pu2b3s92zujww 104 108176 430342 2026-06-21T16:57:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Aborrebjerget"/>'''Aborrebjerget,''' Møens højeste Punkt, 143 m, beliggende 1 km V. f. Aalegaardsfaldet paa Storeklint og lige Ø. f. Aborre Sø. Fra A., der ligger midt i Skov, og hvis Ryg selv er skovbevokset, har man en smuk Udsigt over Øen. H. W. <section end="Aborrebjerget"/> <section begin="Aborrefamilien"/>'''Aborrefamilien''' (Percidæ, Cuv.) hører til de frigællede Benfisk, hvis Svømmeblære ikke staar i Forbindelse med Fordø... 430342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Aborrebjerget"/>'''Aborrebjerget,''' Møens højeste Punkt, 143 m, beliggende 1 km V. f. Aalegaardsfaldet paa Storeklint og lige Ø. f. Aborre Sø. Fra A., der ligger midt i Skov, og hvis Ryg selv er skovbevokset, har man en smuk Udsigt over Øen. H. W. <section end="Aborrebjerget"/> <section begin="Aborrefamilien"/>'''Aborrefamilien''' (Percidæ, Cuv.) hører til de frigællede Benfisk, hvis Svømmeblære ikke staar i Forbindelse med Fordøjelseskanalen ved nogen Luftgang, og hvis forreste Rygfinnestraaler er stive, uleddede Pigstraaler, som, i hvert Fald paa deres Bagside, er udstyrede med en tydelig Længdefure (Acanthopterygii euacanthini). Aborrefiskenes Krop er oftest langstrakt fiskeformet, sammentrykt og beklædt med ru, i Bagranden takkede (ktenoide) Skæl, Gællelaagsbenene er mere eller mindre tandede og randtakkede, Tænderne vel udviklede og stillede paa Kæberandene, Plov- og som oftest ogsaa paa Ganebenene, Rygfinnen ofte tvedelt, i hvilket Tilfælde alle Straalerne i den første Afdeling er Pigstraaler, Bugfinnerne bryststillede og forsynede med een Pig- og fem Blødstraaler. Svømmeblære findes. Familiens c. 60 Slægter og c. 500 Arter tilhører alle Verdensdele, findes saavel i fersk som i salt Vand, talrigst i Troperne; de er alle Rovfisk. Her i Norden findes Aborren, Sandarten, Havaborren ell. Barsen, Vragfisken ell. Kæmpeaborren og Horken (s. ndf.), de to første i fersk og brak Vand, Horken kun i fersk, de to andre kun i Havet. Blandt de talrige fremmede Former kan nævnes de delvis tvekønnede Serraner, »Barberen« i Middelhavet og »Kusken« i de sydamerikanske Have, der begge udmærker sig ved forlængede Rygfinnestraaler, samt Gerresarterne, der har sammenvoksede nedre Svælgben og derfor af nogle Iktyologer henføres til den kunstig sammenflikkede Gruppe Pharyngognathi. Den almindelige Aborre (Perca fluviatilis, L.) kaldes efter sit Opholdssted Ferskvands- ell. Strandaborre; den naar en Længde af 30 cm, sjælden indtil 60 cm, og en Vægt af 1—1 1/2 til 3 1/2 kg. Rygfinnen er tvedelt, den forreste Del har 14—16 Pigstraaler, den bageste, mindre 1—2 Pigge og 13—15 Blødstraaler, Gatfinnen har 2 Pigge og 8—9 Blødstraaler. Farven er noget foranderlig efter Vandets Beskaffenhed, graagrøn ell. graagul, mørkere mod Ryggen, lysere mod Bugen, særlig foran Bugfinnerne, hvor den bliver helt hvidlig; 5—9 mørke, snart skarpe, snart udflydende Tværbaand tegner Rygsiden. Første Rygfinne er graaviolet med en stor, dybsort Plet mod Bagranden, anden graagul, Bryst-, Bug- og Gatfinner gullige ell. rødlige, Halefinnen graagrøn med rødligt Skær. I Skovsøer med Tørvebund er Farven altid meget mørk, i Brakvand bleg. Undertiden optræder »Guldaborrer« med stærkt gulrød Farve over hele Kroppen. A. er udbredt over hele Europa, helt op i det nordlige Norge og Sverige, væsentlig i fersk Vand, men ogsaa f. Eks. i Øresund og Østersøen, fremdeles findes den i Sibirien og Nordamerika. Den lever ret selskabelig og foretrækker klart Vand med haard Bund; den kan svømme meget rask, men stødvis, staar dog oftest lurende mellem Vandplanter o. desl. nogle faa Fod fra Overfladen og gaar undertiden ned til store Dybder, saaledes i Bodensøen, hvor man fanger A. paa 50—80 m. Naar disse Dybvandsindivider drages op, sprænges Svømmeblæren af den sig udvidende Luft, og Maven trænges ud af Munden. A. er en Rovfisk, lever af Krebsdyr, Orme og andre lavere Vanddyr, af Fisk, Rogn og Yngel, selv af dens egen Art, ja tager endog smaa Vandpattedyr, er meget graadig og gaar let paa Krog. Den bliver forplantningsdygtig ved tre Aars Alderen, og Legetiden falder hos os fra sidst i Marts til først i Juni; paa nogle faa Fod Vand afsættes Æggene i en 1—2 m lang, sammenhængende Snor i Guirlander og Netværk paa Sten, Trærødder, Rør o. a. Æggenes Antal anslaas fra 80000 til 2—300000; det enkelte Ægs Diameter er c. 2 mm. A. er meget sejlivet, holder længe ud i daarligt Vand, taaler lange Indespærringer i Hyttefade og langvarige Forsendelser; dens Kød er meget fast, hvidt og velsmagende. Huden leverer en husblaslignende Lim, og de nydelige Skæl anvendes til kunstige Blomster m. m. Den fanges med Vod og Læggekroge samt i Ruser; af Lystfiskere tages den paa Medetøj, agnet med Orm, men ogsaa paa Dyp og Spinder, om Vinteren fra Isen med Kolbetøj. Sandarten (Lucioperca sandra, Cuv. — Val.), som kun nogle Gange er tagen ved vore Kyster (Sjællands Østkyst), hvorhen den rimeligvis har forvildet sig fra den sv. ell. tyske Østersøkyst, findes ellers i den største Del af Europa, særlig i den østlige Del, og tilhører saavel det sydøstlige Norges som Sveriges Fauna (»Gjörs«). Den ligner A. meget og har ligesom denne to Rygfmner, men den er mere slankt bygget, og nogle af dens Tænder er særlig udviklede fremfor de øvrige, medens Gællelaagets øvre Rand ikke bærer nogen fremragende Pig. Sandarten bliver over 1 m lang og naar en Vægt af c. 15 kg; den er en Rovfisk, hvis Yndlingsspise en lille Laksefisk, Smelten, synes at være, men tager dog nu og da til Takke med døde Fisk. Dens fortrinlige Kød gør den til en værdifuld Handelsvare, og da den, i Modsætning til A., er en hurtigvoksende Fisk, har man udsat den i adskillige danske Ferskvande. Den smaaskællede, særlig middelhavske og vesteuropæiske Bars (Labrax lupus, Cuv.), som i Modsætning til de foran nævnte Arter er en ren Saltvandsfisk, er en ret sjælden Gæst hos os, om end den er fanget helt oppe ved Tromsø. — Horken (Acerina cernua, L.) er alm. i de fleste Søer og større Vandløb i Danmark, medens den i Norge, hvor den benævnes Ruskle ell. Horr, næppe gaar højere imod Nord end til Gudbrandsdalen; i øvrigt forekommer den i Sverige, England, store Dele af Mellemeuropa, Rusland og Sibirien. Denne lille Fisk der kun bliver 15—20 cm lang, ligner en kort, plump A., men de 2 Rygfinner er hos den smeltede sammen til een, og Hovedet er forsynet med slimfyldte Gruber, hvilket giver den et ejendommeligt Udseende. Dens Kød er en sund og velsmagende Føde, men i Danmark spises den saa godt som slet ikke og bruges kun som Madding for Aal. Kæmpeaborren (Polyprion cernium, Val.) har ligesom Horken kun 1 Rygfinne, men i Modsætning til denne er den en af de største Aborrefisk, idet den naar en Længde af over 1 1/2 m. Den er en ægte Havfisk, som opholder sig ved klippefulde Kyster, men tillige følger med Drivtømmer, flydende Vrag (»Vragfisk«) o. l. Et enkelt Eksemplar er fanget ved Bergen, dens <section end="Aborrefamilien"/><noinclude><references/></noinclude> jts4gvuyr09ulf5dvympeeouh3w8gf0 104 108177 430343 2026-06-21T16:58:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Hyppighed tiltager mod S., og paa Madeira f. Eks. skal den være en af de Fisk, som ses talrigst paa Torvet. Slægten Micropterus ell. Grystes, ligeledes med kun 1 Rygfinne, men med 3 Pigstraaler i Gatfinnen, hører hjemme i Amerika, men et Par Arter er indførte til Europa; den ene af dem, Ørredaborren (M. ell. G. salmoides Lacép.) er ogsaa blevet udsat i Danmark. (Se farvetrykt Tavle »Ferskvandsfisk«). (H. P. J.) Ad. J. <section begin="Abort"/>'''A... 430343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Hyppighed tiltager mod S., og paa Madeira f. Eks. skal den være en af de Fisk, som ses talrigst paa Torvet. Slægten Micropterus ell. Grystes, ligeledes med kun 1 Rygfinne, men med 3 Pigstraaler i Gatfinnen, hører hjemme i Amerika, men et Par Arter er indførte til Europa; den ene af dem, Ørredaborren (M. ell. G. salmoides Lacép.) er ogsaa blevet udsat i Danmark. (Se farvetrykt Tavle »Ferskvandsfisk«). (H. P. J.) Ad. J. <section begin="Abort"/>'''Abort.''' 1) A., paa Dansk Misfødsel, kaldes Svangerskabets Afbrydelse paa et Tidspunkt, hvor Fostret endnu ikke er levedygtigt, hvilket Tidspunkt maa sættes ved omtr. 28. Svangerskabsuge, medens en utidig Afbrydelse efter dette Tidspunkt kaldes en for tidlig Fødsel. Aborteringens Aarsager kan være sygelige Tilstande saavel hos Moderen som i Ægget. Hos Moderen kan de sygelige Tilstande være af mere alm. Natur, som heftige Febersygdomme, saaledes Kolera, tyfoid Feber, Lungebetændelse o. s. v., ell. Forgiftninger, som Fosforforgiftning, ell. det kan være kroniske Sygdomme, f. Eks. Nyresygdomme, Hjertesygdomme og fremfor alle Syfilis. Dog er det langtfra altid, at disse Sygdomme bevirker A., og det samme gælder Sygdomme i selve Livmoderen som Lejeforandringer, Betændelse, Kræft o. s. v. Sygdomme i Ægget, der bevirker A., kan dels angribe Æghinderne, dels selve Fostret. Dør dette af en ell. anden Grund, indtræder altid A., om end ikke altid straks; der kan endog gaa Maaneder, ja mere (saakaldt missed abortion), før Ægget udstødes. Fremkaldes A., hvad der dog vist er sjældnere end alm. antaget, efter et Stød ell. Fald, ell. efter stærke Legemsbevægelser (f. Eks. Dans), beror dette som Regel paa, at der herved er opstaaet Blødninger i Æghinderne, ell. Fosteret er dødt. Naar den Aarsag, der har bevirket A., gentager sig ell. vedbliver at virke i flere paa hinanden flg. Svangerskaber, kan der ogsaa indtræde A. den ene Gang efter den anden (den saakaldte habituelle A.); blandt de hyppigste Aarsager hertil maa nævnes Sygdomme i Livmoderen og Syfilis. A. kan indtræde til enhver Tid, men er hyppigst i Svangerskabets første Tid, maaske særlig i Tiden omkring 3. Maaned. De Tilfælde, der ledsager A., har en noget forsk. Karakter, efter som A. indfinder sig tidlig ell. sent i Svangerskabet. Indfinder den sig sent, vil der ikke være andre væsentlige Forskelligheder fra en for tidlig Fødsel end de, der betinges ved Fostrets ringe Størrelse. I de tidligere Maaneder er derimod Blødningen som Regel stærk og betydelig; dette beror for en Del paa, at Forbindelsen mellem Ægget og Livmoderen er saa fast, at Løsningen tager længere Tid og ofte er ufuldstændig, og før Livmoderens Indhold er fuldstændig udtømt, standser Blødningen ikke. Ved tidlige A. spiller derimod selve Fosterets Udstødning ingen Rolle; ofte udstødes det ubemærket, ofte gaar det bort sammen med det ikke bristede Æg. Behandlingen kan dels gaa ud paa at forebygge A., for saa vidt man kan hæve de til Grund for denne liggende Aarsager, dels paa at forhindre ell. standse den, hvor der alt er truende Tegn til dens Indtræden, dels endelig maa den rettes mod de farlige Tilfælde, der ledsager den. I sidstnævnte Henseende vil bl. a. Sengeleje være nødvendigt, ofte Udstopning af Moderskeden, ikke sjælden kunstig Fjernelse af Ægget ell. af tilbageblevne Rester heraf. Da Faren for Barselfeber er lige saa stor ved den utidige som ved den rettidige Afbrydelse af Svangerskabet, maa der ved A. tages de samme Forholdsregler for at forebygge Barselfeber som ved en Fødsel. Ligeledes kræves der efter en A. Ro, »Liggen i Barselseng«, ligesom efter en Fødsel, og helst næsten lige saa længe. — Kunstig A. kaldes den af en Læge i kurativt Øjemed fremkaldte A. Anledning (Indikation) til dette Indgreb kan være sygelige Tilstande hos Moderen, der maa antages at forværres i høj Grad ell. endog blive faretruende for hendes Liv, hvis Svangerskabet fortsættes, f. Eks. visse Tilfælde af uafbrudt Opkastning, nogle Former af Nyresygdom, af Tuberkulose o. s. v. Fremgangsmaaden ved den kunstige A. vil næsten altid være, ved direkte Indgreb, at søge enten at aabne Ægget ell. at løsne dettes Forbindelse med Livmoderen. Brugen af Medikamenter i dette Øjemed er saa godt som ganske forladt. Derimod benyttes saadanne ikke sjælden i forbryderske Øjemed til den saakaldte kriminelle A., Fosterfordrivelse. 2) A. benævnes ogsaa det ved en Abortering udstødte Foster ell. Æg. Dette sidste frembyder, som det fremgaar af det ovenf. anførte, ofte betydelige Abnormiteter som Udtryk for de sygelige Forandringer, der har bevirket Misfødslen. Et saadant abnormt Æg kaldes hyppig en mola (og da efter dets Udseende en Kød-M. [mola carnea], en Blod-M. [mola sanguinea], en Drue-M. [mola hydatidosa] o. s. v.). Selve Fosteret kan man ved en tidlig A. ofte ikke paavise. Lp. M. 3) A. hos Husdyr, se Kastning. 4) A. (jur.), se Fødsel. 5) A. benyttes i overført Bet. som Betegnelse for en Ide, et Forslag, der ikke synes fuldt gennemtænkt, og om hvis Levedygtighed man nærer Tvivl. <section end="Abort"/> <section begin="Abortivkur"/>'''Abortivkur''' kaldes i Lægevidenskaben en Kur, ved hvilken man søger at gribe saaledes ind ved Beg. af en Sygdom, at denne derved bringes til øjeblikkeligt ell. snarligt Ophør. Kun ved de færreste Sygdomme og i de sjældneste Tilfælde lykkes en saadan Kur. Lp. M. '''Abortivmidler,''' se Fosterfordrivelse. <section end="Abortivkur"/> <section begin="About"/>'''About''' [a↱bu], Edmond, fr. Forfatter, f. 14. Febr 1828 i Dieuze (Lothringen), d. 17. Jan. 1885. Sin første Uddannelse fik han i Paris, men i en ung Alder kom han til Athen, hvor han tilbragte fl. Aar ivrig optagen af arkæol. Studier. Efter at være vendt tilbage til Paris (1853) udgav han nogle livfulde Skildringer af Grækenland, L’Ile d’Egine (1854) og La Grèce contemporaine (1855) og optraadte desuden med stort Held som Roman- og Novelleforfatter med Tolla (1855), Les mariages de Paris (1856), Le Roi des montagnes (1856), Germaine (1857), Les échasses de maître Pierre (1857), Trente et Quarante (1858), L’homme à l’oreille cassée (1862), Le nez d’un notaire (1862), Le cas de M. Guérin (1862), La vieille roche (1865), o. s. v. Et Ophold i Rom (1858) gav ham Anledning til at skrive La question romaine, hvor han skarpt angreb Pavens verdslige Herredømme, og han erhvervede sig <section end="About"/><noinclude><references/></noinclude> 5yzh9mpmv4s0oqxlih6xbrba5w5hsia 104 108178 430344 2026-06-21T17:00:12Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hurtig et anset Navn som antiklerikal og politisk Forf. 1861 blev han knyttet til Opinion nationale, hvor han under den staaende Overskrift Lettres d’un bon jeune homme à sa cousine Madeleine leverede en ugentlig Oversigt over Dagens politiske og sociale Spørgsmaal; disse Artikler er senere udkomne særskilt. Ogsaa som dram. Forf. har A. forsøgt sig med Un mariage de Paris (1861), Gaëtana (1862), Nos gens (1866) o. s. v., men det lykkedes ham ikke... 430344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>hurtig et anset Navn som antiklerikal og politisk Forf. 1861 blev han knyttet til Opinion nationale, hvor han under den staaende Overskrift Lettres d’un bon jeune homme à sa cousine Madeleine leverede en ugentlig Oversigt over Dagens politiske og sociale Spørgsmaal; disse Artikler er senere udkomne særskilt. Ogsaa som dram. Forf. har A. forsøgt sig med Un mariage de Paris (1861), Gaëtana (1862), Nos gens (1866) o. s. v., men det lykkedes ham ikke helt at vinde Publikums Gunst paa dette Omraade. A. var en hyppig og velset Gæst ved Kejserhoffet, og da den fransk-tyske Krig udbrød, fulgte han med Mac Mahon’s Hær til Elsass for at levere Korrespondancer fra Krigsskuepladsen til Le Soir, ved hvilket Blad han vedblev at være Medarbejder indtil 1875, da han blev Hovedredaktør for Le XIXe siècle. Et af hans sidste Arbejder, Roman d’un brave homme (1880), fremkom som en Slags Protest mod den nyere, realistiske Roman (E. Zola og hans Skole), men gjorde ikke videre Lykke. A. er en af de mest fremtrædende Repræsentanter for, hvad man med et mindre heldigt Udtryk har kaldt den moderne idealistiske Roman; han raader over et stort Kompositionstalent og er en meget livlig og underholdende Fortæller. Kr. N. <section begin="ab ovo"/>'''ab ovo''' (lat.) »fra Ægget« d. v. s. fra Begyndelsen. — Ab ovo Ledæ incipere, »begynde med Leda’s Æg« d. v. s. gaa alt for omstændelig til Værks; Udtrykket stammer fra Horats, der (i Ars poetica, V. 147) priser Homer, fordi denne ikke i sin Iliade gaar helt tilbage til Beg., Helena’s Fødsel af Leda’s Æg. — Ab ovo ad mala, »fra Ægget til Æblerne« d. v. s. fra Beg. til Enden (de rom. Maaltider begyndte med Æg og sluttede med Frugt). H. H. R. <section end="ab ovo"/> <section begin="Abrabanel"/>'''Abrabanel''' [əwrəwə↱næl], Isak ben Juda, f. 1437 i Lissabon, d. 1508(9) i Venedig, hørte til en anset, jødisk Slægt, som førte sin Herkomst tilbage til Kong David. I sin Fødeby vandt han sig ved Handel og Rigdom Anseelse; indtil 1496 havde Jøderne det godt i Portugal. Han havde Alfons V’s Fortrolighed i Statsanliggender. Men Alfons’ Efterfølger nærede Mistro til alle sin Faders Fortrolige, ogsaa A. maatte flygte til Kastilien og lade alle sine Ejendomme i Stikken (1483). Men i Spanien gik der snart stort Ry af ham, atter blev han en Fyrstes Fortrolige, Ferdinand den Katolske lagde Finansvæsenet under ham, og A. ledede dette med Dygtighed indtil 1492. Da udbrød en frygtelig Jødeforfølgelse (se Israel), og Ferdinand befalede alle Jøder at rømme Landet. Atter maatte A. gribe til Vandringsstaven, berøvet sin Formue. Han kom til Neapel, hvor han igen syntes at skulle naa til Ære og Værdighed. Men for Karl VIII maatte Kongen og med ham A. flygte til Messina, og hans Ejendele plyndredes af Fjenden. Efter endnu en Stunds Omflakken havnede han i Venezia; ogsaa her fik han Indflydelse i Statsførelsen. Her døde han. Ved Siden af alt dette var han en lærd Mand. Han skrev en Del Bibelfortolkninger, som udmærker sig ved Inddragelse af hist. og arkæol. Materiale og fordomsfri Benyttelse af kristelige Arbejder, hvorfor de ogsaa studeredes ivrigt af de kristelige Lærde (Buxtorf, Buddeus o. a.). Hans fleste Arbejder stammer fra hans sidste roligere Aar, »efter at han havde anvendt sine bedste Livsaar paa at tragte efter Rigdom og Ære, tomme jordiske Goder«. Han var den sidste jødiske Aristoteliker, skrev en Kommentar til Maimonides’ More, men var i øvrigt strengt rettroende. Jødernes Lidelser i Spanien saa han som den guddommelige Gengældelse for det meget Kætteri. A.’s ældste Søn, Juda Leon, Læge og Filosof, forfattede den meget læste Bog Dialoghi d’amore; en anden af hans Sønner, Samuel (d. 1550), var Finansminister hos den spanske Vicekonge i Neapel, Don Pedro de Toledo, som overlod hans Hustru sin Datter til Opdragelse. Ogsaa A.’s senere Efterkommere opnaaede Berømmelse. J. P. <section end="Abrabanel"/> <section begin="Abracadabra"/>'''Abracadabra,''' et Trylleord, som især ved Holberg’s Komedie af samme Navn er blevet alm. kendt. Ordets Historie naar langt tilbage i Tiden. Den rom. Digter Q. Serenus Sammonicus (Beg. af 3. Aarh. e. Kr.) giver flg. Raad imod Feber: paa et Stykke Papir, som man skal bære i en Snor om Halsen, skrives Ordet saaledes: A B R A C A D A B R A A B R A C A D A B R A B R A C A D A B A B R A C A D A A B R A C A D A B R A C A A B R A C A B R A A B R A B A Oprindelsen til Trylleordet er ukendt; det er vel blot en Række Lyd uden Mening. Paa gnostiske Amuletter (se Abraxas) findes lgn. Trylleformler f. Eks. Ablathanabla; A. synes at være en Omdannelse heraf, maaske i Tilslutning til det mystiske Gudenavn Abrasax, der stundom ved en Mistydning af de græske Bogstaver skrives Abracax. Trylleformelen genfindes mange Steder i nyere Folketraditioner. C. B. <section end="Abracadabra"/> <section begin="Abrachi"/>'''Abrachi''' (græ.), medfødt Misdannelse, hvor Armene helt ell. delvis mangler. Aarsagen til denne Misdannelse kan i de fleste Tilfælde ikke paavises; men undertiden opstaar A. uden Tvivl derved, at Strengdannelser i Fosterhinderne ell. selve Navlesnoren har slynget sig saa fast om vedk. Legemsdel, at den ikke har kunnet udvikle sig normalt, ja undertiden ligefrem »amputeres« ved denne Omsnøring. S. B. <section end="Abrachi"/> <section begin="Abrahām"/>'''Abrahām,''' opr. Abram, (= babyl. Abirâmu og hebr. Abīram »min Fader [ɔ: Gud] er ophøjet«) nævnes som det israelitiske Folks Stamfader (1. Mos. 12—25). Jahvisten fortæller om ham: Paa Jahve’s Bud drager han med sin Hustru Sara og sin Brodersøn Lot fra sin Hjemstavn (vistnok Charan i det nordlige Mesopotamien) til Kana’an. I Sikem tilsiger Jahve ham Landets Besiddelse, og han bygger et Alter. Som Nomade drager han nu Sydpaa til Betel, derfra til det sydlige Juda og under en Hungersnød videre til Ægypten. Atter i Kana’an skilles han fra Lot foranlediget ved Strid mellem deres Hyrder. Jahve tilsiger paa ny A. en talrig Æt, som skal besidde Landet, og bekræfter sit edelige Tilsagn med en ejendommelig Ceremoni (1. Mos. 15). Da Sara stadig er barnløs, giver hun A. sin Slavinde Hagar, der føder Sønnen Ismael. Jahve besøger nu A. og tilsiger ham en Arving med Sara trods hendes Alderdom, og Aaret efter fødes Isak. Da han er vokset til, sender A. sin fornemste Slave til sin Slægt for at hente en Hustru <section end="Abrahām"/><noinclude><references/></noinclude> kzq6j418fzim28h2trnx1x97hzkvqbv 104 108179 430354 2026-06-22T11:32:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "(Rebeka) til Isak. A. faar endnu med Ketura 7 Sønner; disses Navne repræsenterer arab. Stammer. Af Elohisten haves Brudstykker, der er sammenvævede med Jahvistens Beretning, endvidere selvstændige Stykker, saaledes om hans Oplevelser i Sydjuda med Abimelek, der røver Sara, men med hvem han senere slutter Pagt (Kap. 20), endvidere om Hagar’s Fordrivelse (Kap. 21), men navnlig om Isak’s Ofring (Kap. 22), ved hvilken Jahve sætter hans Lydighed paa Pr... 430354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>(Rebeka) til Isak. A. faar endnu med Ketura 7 Sønner; disses Navne repræsenterer arab. Stammer. Af Elohisten haves Brudstykker, der er sammenvævede med Jahvistens Beretning, endvidere selvstændige Stykker, saaledes om hans Oplevelser i Sydjuda med Abimelek, der røver Sara, men med hvem han senere slutter Pagt (Kap. 20), endvidere om Hagar’s Fordrivelse (Kap. 21), men navnlig om Isak’s Ofring (Kap. 22), ved hvilken Jahve sætter hans Lydighed paa Prøve. Præsteskriftet indeholder en skematisk Oversigt over Begivenhederne i A.’s Liv samt Aldersangivelser og Slægtregistre, endvidere beretter det udførligt om Købet af Makpela’s Hule til Gravplads (Kap. 23), men særlig dvæles ved den Pagt, som Gud indgaar med ham, og Indførelsen af Omskærelsen (Kap. 17), idet A. derved gaar ind under den Lov, som fuldendtes ved Moses og udsondrede Israel fra alle andre Folk. A.’s Hjem er i denne Kilde Ur i Sydmesopotamien (Babyl.: Warka). Uden for de sædvanlige Kilder staar Kap. 14, hvor A., der ellers overalt er en fredelig Nomade, skildres som en tapper Krigshelt, der med 318 Mand og nogle Forbundsfæller helt besejrer 4 Stor-Konger. Ved den Lejlighed er det, han giver Melkisedek Tiende. Præsteskriftet lader saaledes sin Opfattelse af Forholdet med Israel og Gud afspejle sig i Fortællingen om A. Paa samme Maade har de ældre Kilder skildret os deres Opfattelse af deres egen Historie, og i Fortællingen om hans Vandringer har de dels udtrykt deres Følelse af Forbindelse med de østlige Lande, dels begrundet deres Kultussteders Hellighed. De har i ham tegnet os Billedet af en Israelits Ideal: en rig Sheik, Fader til en talrig Æt, tro mod sin Slægt, gæstevenlig, som er lydig mod Folkets Gud, og som kan handle med Klogskab og List. A. nævnes ofte i det Gl. Testamente; thi Israel har som »A.’s Sæd« Begrundelsen for sit religiøse Forhold i Jahve’s Tilsagn til ham. Ogsaa de senere Tider finder deres Idealer udtrykt i hans Person; derfor spiller han en stor Rolle i den efterbibelske jødiske Litteratur. For Paulus er han »Troens Fader«, Repræsentant for den ægte Tro, som den senere Lov formørkede (Rom. 4). Ogsaa for Muhammed var A. »Guds Ven« (Sure 4, 124 som Jes. 41, 8; Jak. 2, 23), Forkynder af den sande, uforfalskede, af Muhammed fornyede Tro, og »Ibrahim« omtales ofte i Koranen som Bekæmper af Afgudsdyrkere (som Muhammed) og Opretter af den mekkanske Helligdom. Den muslimiske Legende har spundet videre paa denne Traad. — Hebron kaldes nu efter ham al-Chalil (»Vennen«). J. P. <section begin="Abraham a Sancte Clara"/>'''Abraham a Sancte Clara''' er Klosternavnet for Augustinermunken Ulrich Megerle, f. 1644 i Baden, d. 1709 i Wien, hvor han virkede næsten uafbrudt i 40 Aar og skaffede sig Ry som Prædikant og Opbyggelsesforf. Hans Viden indskrænkede sig nærmest til interessante Smaatræk, som han fyldte sine Prædikener med, og Titlerne paa hans Bøger er det ejendommeligste ved dem (»Gack, Gack«, »Reim dich oder ich lies dich«, »Heilsames Gemisch-Gemasch«, »Huy! und Pfuy! der Welt«, hans Hovedværk er »Judas, der Erzschelm«). A. var en Taler af første Rang, alle retoriske Midler stod til hans Raadighed, sine Tilhørere rev han med sig; fortalte han morsomme Historier ell. sagde han Vittigheder — og dem kunde han mange af — lo de, skældte han ud paa Protestanter og Jøder, æggedes de til det samme, fortalte han sørgelige Ting, græd de. Hans Styrke var Satiren, som han hverken sparede sine Tilhørere, Hoffet ell. sine Standsfæller for, og dog fik han 1677 Titel af Hofpræst. (Litt.: Karajan, »A. a. St. Clara« [1867]). L. M. <section end="Abraham a Sancte Clara"/> <section begin="Abraham Brodersøn"/>'''Abraham Brodersøn''' tilhørte den hallandske Slægt Baad. Virksom og energisk opnaaede han en høj Plads i Dronning Margrethe’s Gunst, han fik rige Len baade i Danmark og Sverige, og denne Stilling forstod han i den Grad at udbytte til sin Fordel, at han blev sin Tids rigeste Adelsmand. Svenskerne saa i ham ret en Type paa disse Danskere, der i Unionens første Menneskealder trængte sig som Snyltere ind i Sverige; de kaldte ham en grusom Tyran og en stor Vellystning. Til sidst kom Straffen dog over ham; 1410 fulgte han den unge Erik af Pommern paa et Krigstog til Als, men der blev han beskyldt for at have brudt den forkyndte Fred, maaske ved at voldtage en Kvinde, og Kongen lod ham saa henrette. Hans Gods inddrog Margrethe under Kronen, og først efter hendes Død fik Hr. Abraham’s Arvinger det meste tilbage af Erik, mod at de anerkendte, at A. var »rettelig undlivet efter Landsloven«. I Sverige modtoges Efterretningen om hans Død som »en Befrielse fra Trælddommens Aag«; men siden, da Unionsstriden brød ud, gjorde Sagnet, kuriøst nok, A. til en Svensker, som den danske Konge uretfærdig havde ladet dræbe. Endnu yngre er Fortællingerne om, at A. skulde have været Dronning Margrethe’s Elsker. Kr. E. <section end="Abraham Brodersøn"/> <section begin="Abrahams"/>'''Abrahams,''' Arthur Mathias Nicolai, dansk Sproglærer, f. i Kbhvn 11. Marts 1836, d. smst. 11. Maj 1905. A., der var Søn af Notarius publicus N. G. L. A., var kendt i vide Kredse som Lærer ved Efterslægtselskabets Skole, hvor han virkede i over 25 Aar. Blandt de mange Viser, han har skrevet til Gilder i Studenterforeningen, er især »Samson og Dalila« bleven populær ogsaa uden for den akademiske Verden. A., der 1876 udgav sin Faders »Meddelelser af mit Liv«, har selv som ældre Mand nedskrevet sine Erindringer fra Fædrehjemmet og fra Studenterforeningen. C. B-s. <section end="Abrahams"/> <section begin="Abrahams"/>'''Abrahams,''' Johannes Henrik Severin, Søn af ndf. nævnte N. C. L. A., dansk Skuespiller og Teaterdirektør, f. i Kbhvn 28. Juli 1843, d. smst. 31. Marts 1900. Han blev Student 1862, drev i nogle Aar statsvidenskabelige Studeringer, opgav disse og debuterede 20. Maj 1868 paa det kgl. Teater som Albert Ebbesen i »Elverhøj«; hverken i denne Rolle ell. i et Par efterflg. slog han igennem og afskedigedes med Udgangen af 1868—69. Efter et Par Aars Forløb debuterede han 15. Novbr 1871 paa Folketeatret som Oscar Limberg i »En Kærligheds-Telegraf«; nu gjorde han straks megen Lykke og naaede, ret hypig vejledet af F. L. Høedt, i de ni Aar, han uafbrudt virkede her, gennem mange og forskelligartede Roller frem til sit egentlige Omraade: Konversationsskuespillets Ræsonnør, den altid sundt og roligt tænkende, forstandigt, om end lidt vidtløftigt og selvbevidst talende, Verdensmand, der lig de gl. Komediers deus ex machina bistaar de <section end="Abrahams"/><noinclude><references/></noinclude> 8r8g297wjxov96yz77spx449ju2afcg 104 108180 430355 2026-06-22T11:38:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "retfærdige og tugter de uretfærdige. Efter et treaarigt Engagement (1880—83) ved Kasino, hvor han vandt yderligere Autoritet, foretog han en længere Rejse til Paris; hjemkommen herfra overtog han fra Beg. af 1884—85 Ledelsen af Folketeatret og beholdt den til sin Død. Som Direktør her søgte A. at forbinde praktisk Sans for Publikums Smag med kunstneriske Hensyn, en ingenlunde let Opgave for en københavnsk Privatteater-Direktør. A. A. <section beg... 430355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>retfærdige og tugter de uretfærdige. Efter et treaarigt Engagement (1880—83) ved Kasino, hvor han vandt yderligere Autoritet, foretog han en længere Rejse til Paris; hjemkommen herfra overtog han fra Beg. af 1884—85 Ledelsen af Folketeatret og beholdt den til sin Død. Som Direktør her søgte A. at forbinde praktisk Sans for Publikums Smag med kunstneriske Hensyn, en ingenlunde let Opgave for en københavnsk Privatteater-Direktør. A. A. <section begin="Abrahams"/>'''Abrahams,''' Nicolai Christian Levin, Professor i Fransk ved Univ. og Notarius publicus, f. i Kbhvn 6. Septbr 1798, d. 25. Jan. 1870. Han dimitteredes 1815 fra Metropolitanskolen til Univ. og tog jur. Eksamen 1818. Allerede i Studenteraarene vakte han Opmærksomhed ved sin livlige Begavelse og sine mangesidige Interesser; han var saaledes med i »Tylvten«, der sendte Baggesen den bekendte Udfordring. I øvrigt kastede han sig med Iver over Studiet af nyere Sprog, særlig Fransk, og var en lidenskabelig Dyrker af Musik. En lang Udenlandsrejse (1825—28) tillod ham paa forsk. Maade at fortsætte og uddybe disse Studier og bragte ham desuden i Forbindelse med en Mængde fremragende Personligheder. Hjemkommen disputerede han for Magistergraden med en Afh. om Wace’s »Roman de Brut« (De Roberti Wadi carmine quod inscribitur Brutus Commentatio. Hafniæ 1828), og Aaret efter fik han fast Ansættelse ved Univ. som Lektor i Fransk; 1832 forfremmedes han til Prof. A. har ikke ubetydelige Fortjenester af det fr. Sprogstudium i Danmark; han ledede det ind paa mere rationelle Veje og virkede ikke blot ved sine Forelæsninger, men ogsaa ved Udgivelsen af forsk. saavel videnskabelige som mere praktiske Arbejder; af disse skal nævnes Description des manuscrits français du moyen âge de la Bibliothèque Royale de Copenhague (1844), »Fransk Sproglære til Skolebrug« (1845) og Balthasari Castilionii Aulici liber tertius secundum veterem versionem gallicam (1848). 1852 opgav A. sin Stilling ved Univ. og overtog Posten som Notarius publicus; det skal tilføjes, at han i en Række af Aar var Formand i »Kunstforeningen«, hvis »Historie og Virksomhed« han har skildret (1864), og i »Samfundet til den danske Litteraturs Fremme«. I en ufuldendt Autobiografi, der under Titelen »Meddelelser af mit Liv« er bleven udg. af en af hans Sønner (1876), har han givet en livlig og fængslende Skildring af sit bevægede Ungdomsliv og de mange interessante Personligheder, han stod i Venskabsforhold til. Kr. N. <section end="Abrahams"/> <section begin="Abrahamsen"/>'''Abrahamsen,''' Mads, dansk Skolemand, f. 9. Septbr 1837 i Landsbyen Greve i Kbhvn’s Amt, d. 12. Oktbr 1887 i Kbhvn. Dimitteret fra Jonstrup Seminarium 1859 var han fra 1860 indtil sin Død Lærer i Kildebrønde. A. var en ualmindelig dygtig Lærer, som efterhaanden fik sin Skole udviklet til en Mønsterskole, udvidet nedadtil ved Forskole og opad ved Fortsættelsesundervisning. Fra 1872 var A. Formand for de aarlige Skolemøder i Roskilde, 1877 fik han Sæde i Eksamenskommissionen for Skolelærere og Skolelærerinder, og Aaret efter blev han Medlem af Bestyrelsen for »Danmarks Lærerforening«. Her virkede han især ved Foredrag for Udbredelsen af tidssvarende Skolemateriel. Ved sin solide Dygtighed, vindende Personlighed og levende Interesse for Folkeskolen indtog han en fremskudt Plads blandt dens ledende Mænd. Fr. Th. <section end="Abrahamsen"/> <section begin="Abrahamson"/>'''Abrahamson,''' August, sv. Købmand og Mæcenat, f. 29. Decbr 1817, d. 6. Maj 1898, tilhørte en Slægt med mange Kunstnerbegavelser. Fra en ringe Beg. oparbejdede han i Göteborg en Millionforretning. 1868 købte han det smukke, gl. Herresæde »Nääs« i Göteborgs Nærhed. Her oprettede han Nääs Slöjdseminarium, som siden har gjort hans eget og Nääs’ Navn verdensberømt. Da han døde, havde han nemlig i sit Testamente overladt Seminariet og Godset samt 380000 Kr. til Staten under Navn af »August Abrahamson’s Stiftelse«. A. M. D. <section end="Abrahamson"/> <section begin="Abrahamson"/>'''Abrahamson,''' Josef Nicolai Benjamin, dansk Militær og Skolemand, nedenn.’s Søn, f. i Kbhvn 6. Decbr 1789, d. i Odense 6. Jan. 1847. Han blev Officer 1805. Adjoint i den nyoprettede Generalkvartermesterstab 1808, Premierløjtnant i Generaladjutantstaben 1811, Kaptajn 1812; som Souschef fulgte han 1814 med det Korps, der sendtes til Rhinen, og næste Aar med den Troppestyrke, der under Prins Karl af Hessen udgjorde det danske Kontingent af de allierede Hæres Okkupationskorps i Nordfrankrig, og havde her Lejlighed til paa forsk. Maade at vise sine Evner, saa at man trods hans unge Alder benyttede ham ved fl. vigtige Hverv. Allerede tidligere havde den energiske unge Mand vundet Frederik VI’s ubetingede Tillid — Generaladjutantstaben førte han saaledes Kongens Gehejmkorrespondance —, og da han nu 1818 vendte tilbage fra Frankrig, blev det overdraget ham at tage fat paa en Sag, for hvilken Frederik VI nærede en betydelig Interesse som et mægtigt Middel til at skaffe Almuen bedre Undervisning, nemlig den saakaldte Indbyrdes Undervisning (s. d.). A. havde i Frankrig sat sig ind i Systemet og kastede sig nu med største Energi over sin Opgave; som Forstander for den »Normalskole«, der oprettedes 1819, som Medlem af Direktionen for Garnisonsskolevæsenet og af de forsk. Kommissioner, der nedsattes angaaende den indbyrdes Undervisnings systematiske Anvendelse o. s. v., udfoldede han en meget betydelig Virksomhed; baade i Tale og Skrift bekæmpede han ivrig — ofte med en Hensynsløshed og Myndighed, der skaffede ham mange Fjender og Tilnavnet »den røde Bisp« — den Modstand, der rejste sig mod Sagen, og som særlig kom frem, da A. vilde føre Systemet over paa det højere Undervisningsvæsens Omraade. Dette mislykkedes da ogsaa ganske, men derimod havde han faaet Undervisningsmetoden indført i over 2000 af Landets Almue- og Borgerskoler; Oppositionen mod den blev dog stærkere og stærkere, og hele Sagen døde efterhaanden hen, da A. traadte tilbage fra sin Virksomhed i dens Tjeneste for at anvendes paa et andet Omraade. 1830 oprettedes nemlig, rimeligvis paa A.’s Initiativ, den militære Højskole, og A., der 1829 var bleven Oberstløjtnant, blev Skolens første Chef; i en lang Aarrække blev denne Skole en ypperlig Uddannelsesanstalt for Officerer af Artilleri- og Ingeniørkorpset, Generalstabsofficerer m. fl., og dette skyldes i ikke ringe Grad den energiske Virksomhed, A. udfoldede i de første vigtige Aar af dens <section end="Abrahamson"/><noinclude><references/></noinclude> lkctq1l26uxrjw1qjn2jyd8szlfvp04 104 108181 430356 2026-06-22T11:50:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Tilværelse; han har derfor »et stedsevarende Krav paa Armeens Taknemlighed«. Fra denne Stilling traadte han tilbage 1835, blev Overkvartermester i Generalkvartermesterstaben og kort efter Chef for hele Rigets Udskrivningsvæsen; 1840 blev han Oberst; 1827 var han bleven optaget i den danske Adelsstand. — A.’s Navn er tillige knyttet til mange andre Omraader; han var bl. a. Direktør for Døvstummeinstituttet, Deputeret for Odense i Stænderforsamlinge... 430356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Tilværelse; han har derfor »et stedsevarende Krav paa Armeens Taknemlighed«. Fra denne Stilling traadte han tilbage 1835, blev Overkvartermester i Generalkvartermesterstaben og kort efter Chef for hele Rigets Udskrivningsvæsen; 1840 blev han Oberst; 1827 var han bleven optaget i den danske Adelsstand. — A.’s Navn er tillige knyttet til mange andre Omraader; han var bl. a. Direktør for Døvstummeinstituttet, Deputeret for Odense i Stænderforsamlingen, Medstifter af »Det kgl. nordiske Oldskriftselskab« (1825) og i 3 Aar dettes Præsident. Til Belysning af dette sidste bør det betones, at han med megen Iver deltog i den Virksomhed, der udgik fra Oldsagskommissionen af 1807. og at han bl. a. er Forf. af et arkæol. Skr. »Thors Hammers Tegn« (»Skandinavisk Litt. Selskabs Skr.« [1810]), der trods sine store Mangler maa betegnes som et af de i videnskabelig Henseende rigtigst anlagte Værker, der fremkom i hin Tid, hvor den arkæol. Videnskab var saa ganske i sin Vorden. Chr. Bl. <section begin="Abrahamson"/>'''Abrahamson,''' Werner Hans Frederik, dansk Militær og Forfatter, f. i Byen Slesvig 10. Apr. 1744, d. i Kbhvn 22. Septbr 1812. Efter at have nydt en tarvelig Undervisning i Hjemmet kom han 1758 paa Landkadet-Akademiet. Tilstanden var her i de første Aar, A. var Elev, under al Beskrivelse: Raahed i Tonen i Forbindelse med en tarvelig Undervisning i et meget indskrænket Antal Fag, et strengt Forbud mod at tale Dansk paa Akademiet af Hensyn til de vordende Officerers Uddannelse for Armeen, hvor Tonen var tysk, var de mest karakteristiske Træk for Skolen. Trods de lidet udviklende Omgivelser udfoldede A. dog en betydelig Energi for selv at vinde videre frem; skønt tysk født lagde han sig i Modsætning til de mange i Danmark levende Tyske med en forbavsende Iver og Interesse efter at tale og skrive Dansk, saa at det i hans frodige litterære Produktion er umuligt at opdage, at det Sprog, paa hvilket han udtrykker sig, ikke er hans Modersmaal. Samtidig studerede han i Forening med en Kammerat Italiensk og Engelsk, Sprog, som dengang kun fandt faa Dyrkere i Danmark. 1762 blev han Fændrik og Aaret efter Sekondløjtnant i Infanteriet, men forsattes 1768 til Artilleriet. Samtidig gør han sit første litterære Forsøg ved at indsende et Digt i rimfri Jamber — en hidtil kun sjælden anvendt Form i dansk Digtning — »Landsfaderen og Erobreren« til »Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskaber«, der belønnede det med en Pengepræmie paa 40 Rdl. Det var dog ikke paa Digtningens Omraade, A. skulde tjene sine Sporer, dertil besad han ikke aandelig Smidighed nok. Derimod var det et lykkeligt Indfald 1771 at ansætte A. som Lærer ved Artilleriskolen i det danske og tyske Sprog, Historie og Geografi, og senere (1780) ved Landkadet-Akademiet som Lærer i »de skiønne Videnskaber«. I disse Stillinger virkede A., der 1786 blev Kaptajn, men Aaret efter af Helbredshensyn maatte tage sin Afsked, til henholdsvis 1806 og 1810; hans nidkære Virken ligger vel for en Del i det skjulte, men naar der under det Guldbergske Regimente paabødes en Omorganisation i Armeen i Retning af dansk Sprog ved Kommandoen, er det sikkert en Mand som A., man maa takke for, at dette Paabud fik sine praktiske og betydelige Resultater. Med sin glødende Kærlighed til alt Dansk har han, der var en udmærket og af Kadetterne meget afholdt Lærer, forstaaet at meddele sine Elever noget af sin Begejstring og gøre dem det forstaaeligt og naturligt, at der i et dansk Land taltes dansk Sprog. Denne hans Interesse for Sproget drev ham snart til at søge til Kilden, det oldnordiske, og han er den første, der 1773 publicerer en Oversættelse af en islandsk Saga (Gunnlaug Ormstunges), ligesom han paa en Maade er Rask’s Forgænger, naar han i sine tvende Sproglærer af 1801 og 1812. udarbejdede paa Tysk for Akademieleverne, mener at maatte basere Modersmaalets grammatiske Teori paa Stammesproget. A. var endvidere Medlem af den kgl. Kommission til Bevaring af Oldsager i Danmark og Norge, der oprettedes 1807, og virkede med stor Iver for denne Sag, ligesom han var en af de første, der bragte Studiet af Runeindskrifter frem i Danmark. Som han var den første, der meddelte offentlig Undervisning i Dansk, har han ogsaa før nogen anden i den nyere Tid Øjet opladt for den litterære Skat, der ligger gemt i Landets Folkeviser, om end hans Tanke, at denne Digtart burde genoptages, næppe var realisabel; lige før sin Død lykkedes det ham, i Forening med Nyerup og Rahbek, at faa 5 Bd. »Udvalgte danske Viser fra Middelalderen« udgivet. Kærligheden til den danske Litteratur gjorde ham ogsaa til en ivrig Tilbeder af Ewald og dennes Muse; han var Sjælen i »Det danske; Litt.-Selskab«, der sluttede Kreds omkring Digteren, medens »Det norske Selskab«, der lededes af andre Sympatier, havde hans dybe Mishag. Upartiskhed er i det hele ikke den Egenskab, der præger A.’s Karakter; han er aaben og ærlig, trofast og nøjsom, men noget smaatskaaren og uforstaaende over for anderledes tænkende. Dette viser sig navnlig i den lange og forbitrede Kamp i Litteraturen mod de i Danmark bosatte Tyske, og hvortil Baggesen’s Opera »Holger Danske« gav den tilfældige Anledning (»Holgerfejden«). Medens man ganske maa sympatisere med hans Forestillinger til Kronprinsen om det unaturlige i, at han ved Akademi-Højtidelighederne maa holde Taler paa Tysk i en dansk Opdragelsesanstalt for unge Mænd, er der ikke lidet ensidigt i den Maade, hvorpaa han drager til Felts mod »Hjemmetyskerne«. Han overser næsten ganske den Bet., den tyske Kultur og de tyske Statsmænd har haft for dansk Udvikling. Han kæmper imidlertid med aabent Visir, og det er øjensynligt, at han aldrig vil opgive den Sag, han een Gang har sat noget ind paa, selv om han derved udsætter, sig for et Skær af Bornerthed og Rigorisme. A. er en af de bedste Typer paa Mændene fra Kronprins Frederik’s Dage; han ligner denne i meget, og da man i Kronprinsens yngre Aar i Skrift og Tale harcellerede en Del over dennes udprægede militære Passioner og Tarvelighed i Levevis, skrev han et meget varmt og kraftigt Forsvar: »Tronfølgeren i Gondar« (1787). Skønt A. ellers var en meget frugtbar Forf. — han har udg. 15 Afh. over forsk. Materier, været med til at starte 8 Tidsskrifter og Ugeblade, hvoriblandt »Alm. dansk Bibliotek« og »Borgervennen«, samt været Medarbejder ved samme, skrevet en Del Poesier og en Mængde <section end="Abrahamson"/><noinclude><references/></noinclude> 1vsxibfixwgahngl0uw789e97669ul7 104 108182 430357 2026-06-22T11:53:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Oversættelser, bl. a. ikke faa originale ell. omarbejdede Salmer i den evangeliske Salmebog af 1798 — har kun lidet af hans Produktion overlevet ham. Som Digter manglede han Fantasi, og af hans mange Viser kendes vel nu kun »Min Søn, om Du vil i Verden frem — saa buk«, samt »Vi alle dig elske, livsalige Fred!«, medens Finheden svigtede ham som Kritiker; men han var en Mand med megen praktisk Sans og Tro paa sin Sag. (Litt.: A.’s Selvbiografi i Lah... 430357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Oversættelser, bl. a. ikke faa originale ell. omarbejdede Salmer i den evangeliske Salmebog af 1798 — har kun lidet af hans Produktion overlevet ham. Som Digter manglede han Fantasi, og af hans mange Viser kendes vel nu kun »Min Søn, om Du vil i Verden frem — saa buk«, samt »Vi alle dig elske, livsalige Fred!«, medens Finheden svigtede ham som Kritiker; men han var en Mand med megen praktisk Sans og Tro paa sin Sag. (Litt.: A.’s Selvbiografi i Lahde’s Portrætter [1805]; Molbech, »W. H. F. A., en litterær-biografisk Skitse« [1851]; »Historisk Arkiv« [1886—87]). J. Cl. <section begin="Abrahamsson"/>'''Abrahamsson,''' Petter, sv. Retslærd (1668—1741), er særlig bleven bekendt ved sit store, jur. Samlerværk »Sverikes Rikes Landslag med anmärkningar« (1726), der vidner om indgaaende Kendskab til Kong Kristoffer’s Landslov og de talrige ældre og yngre Lovbud, der supplerede denne. Til Belønning herfor blev han adlet 1727. '''Abrahamstrup,'' se Jægerspris. '''Abrahamstræ,''' se Vitex. '''Abrahamus Andreæ''' (Angermanus), se Andersson, A. '''Abramis,''' se Karpefisk. <section end="Abrahamsson"/> <section begin="Abrantes"/>'''Abrantes''' [port. ə↱wrănti∫; fr. abrã↱tæ.s], By i Portugal, Prov. Estramadura, ligger 135 km NØ. for Lissabon og 213 m o. H. ved højre Bred af Tejo, der her begynder at blive sejlbar. (1900) 7245 Indb. Skt Vicentiuskirken i A. er en af Portugals største og prægtigste Kirker. A. driver Handel paa Lissabon med Egnens Landbrugsprodukter. Den fr. General Junot gjorde 1807 herfra et dristigt Angreb paa Lissabon og fik derfor af Napoleon Titelen Hertug af A. H. P. S. <section end="Abrantes"/> <section begin="Abrányi"/>'''Abrányi''' [↱åbra.nji], Kornel, ung. Politiker og Forfatter, f. 31. Decbr 1849 i Budapest. Han var 1875—1901 Medlem af Rigsdagen og tilhørte Oppositionen; 1887—94 redigerede han Bladet »Pesti Napló«. Foruden Romaner og Noveller har han skrevet fl. Skr. om politiske Emner. Hans Broder Emil A., f. 1850. regnes for en af Ungarns betydeligste lyriske Digtere. <section end="Abrányi"/> <section begin="Abrasion"/>'''Abrasion''' kaldes i Geologien den udjævnende Virksomhed, som Havet udøver, naar det under en Niveauforandring, der medfører en Stigning af Vandspejlet, bryder ind over et Fastland. Ved A. kan alle Terrainformer næsten fuldstændig udviskes, saa at man som Resultat faar en plan Flade (Abrasionsfladen), der stiger jævnt indad mod Land, og paa hvis ydre Dele det af Havet fra Landet løsrevne og bortførte Materiale kan afsættes som næsten horisontale Lag. Lignende Flader kan fremkomme ved Floders Erosion (se Peneplan), men i dette Tilfælde uden at der finder nogen Niveauforandring Sted, og uden at Fladerne dækkes af marine Aflejringer. Ligeledes vil en Indlandsis ved sin afhøvlende Virksomhed kunne frembringe større, ofte dog noget mere bølgede Flader, som dog i Reglen ved Isens Afsmeltning dækkes af Moræneaflejringer, hvorved Overfladen atter bliver mere ell. mindre ujævn. J. P. R. '''Abrastol,''' se Asaprol. {{Illustration}} <section end="Abrasion"/> <section begin="Abraxas"/>'''Abraxas''' er den gængse (latiniserede) Form af et mystisk-religiøst Ord, som hyppig forekommer paa en egen Klasse Oldsager (se ndf.) skrevet med græske Bogstaver i Formen Abrasax. Ordets Oprindelse er endnu ukendt; de Etymologier, man har opstillet i ældre og nyere Tid, er helt mislykkede. Af Basilides, der levede i 2. Aarh. e. Kr., og andre Gnostikere skal det være brugt som en hemmelighedsfuld Betegnelse for det højeste guddommelige Væsen. Allerede i Oldtiden har man søgt at forklare dette ved at fremhæve, at Bogstaverne i Ordet, adderede efter den Værdi, de har i det græske Talsystem (a = 1, b = 2. r = 100. a = 1, s = 200. a = 1, x= 60), giver Tallet 365; efter Gnostikernes Lære skulde nemlig det højeste Væsen ytre sig i 365, fra det udgaaede (emanerede) Aandeskikkelser ell. Aandeverdener, lige saa mange som Dagene i et Aar. Denne Forklaring, der forudsætter, at A. er et Ord, Gnostikerne har dannet med dette Formaal for Øje, holder næppe Stik; thi ogsaa andre Gudenavne, f. Eks. Mithras (skrevet Meithras), giver, beregnede paa samme Maade, Tallet 365. Rimeligere er det at antage A. for et gl. Gudenavn, der har været brugt hos et østerlandsk Folk. — Ordet findes hyppig paa en bestemt Slags antikke Gemmer, Abraxasgemmer ell. Abraxasstene, af hvilke de ældste stammer fra 2. Aarh. e. Kr., de yngste fra den begyndende Middelalder. De bærer i Alm. et Gudebillede af fantastisk Form: en menneskelig Krop med Hovedet af en Hane og Slanger i Stedet for Ben; i højre Haand holder Skikkelsen en Pisk (et ægypt. Gudesymbol), paa venstre Arm bærer den i Reglen et Skjold (se Fig.). Disse Stene har ikke som andre antikke Gemmer været brugte som Signeter, men som Amuletter, hvilket allerede fremgaar af, at begge Sider sædvanlig bærer Indskrifter ell. billedlige Fremstillinger. Indskrifterne, der er paa Græsk, fører os ind i Tidens Mysticisme og Tro paa Trolddom. De var vel allerede i Oldtiden Uforstaaelige for de fleste og kan nu ikke tydes i deres Helhed; bl. a. indeholder de orientalske Gudenavne (Abrasax, Chnumis, Iao, Adonai o. s. v.), Beskyttelsesformularer, de syv græske Vokaler, som spiller en Rolle ved Besværgelser (smlg. de syv Planeter) o. s. v. I Almindelighed bruger man nu Navnet Abraxasgemmer om alle de nævnte, temmelig ensartede Amuletter, uden Hensyn til, om Ordet A. findes paa dem ell. ej. De Forsøg, man hidtil har gjort paa at klassificere dem, har ikke synderlig videnskabelig Værdi; i tidligere Tider er de ofte, men meget kritikløst, behandlede af Arkæologerne. Abraxasgemmer findes ret hyppig og er repræsenterede i enhver større Samling af gr. og rom. Oldsager (i Kbhvn i Antiksamlingen i »Nationalmuseet«). C. B. '''abrégé''' [abre↱зe] (fr.), Udtog, kort Indholdsangivelse ; Abrégés, se Abstrakter. '''Abrikosolie,''' se Abrikosæter. <section end="Abraxas"/> <section begin="Abrikostræ"/>'''Abrikostræ''' (Prunus Armeniaca L.), Art af Prunus-Slægten, Træ (ell. Busk) med hele, savtakkede, glatte Blade, med kortstilkede, enkelt <section end="Abrikostræ"/><noinclude><references/></noinclude> a8i1irwl564pqoxujup4hsxjof8601y 104 108183 430358 2026-06-22T11:57:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ell. parvis stillede, hvide ell. rødlige Blomster, som udfolder sig før Løvspring, og med runde ell. noget aflange, fløjlshaarede og saftige Frugter (Abrikoser), gule ell. orange af Farve og svagt furede paa den ene Side; Stenen er sammentrykt og furet langs Randen, ellers glat, med et ell. to Frø, der snart har en bitter, snart en sødlig Smag. — A. stammer fra Turkestan og Mongoliet (ikke — som det lat. Navn kunde lade formode — fra Armenien) og... 430358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ell. parvis stillede, hvide ell. rødlige Blomster, som udfolder sig før Løvspring, og med runde ell. noget aflange, fløjlshaarede og saftige Frugter (Abrikoser), gule ell. orange af Farve og svagt furede paa den ene Side; Stenen er sammentrykt og furet langs Randen, ellers glat, med et ell. to Frø, der snart har en bitter, snart en sødlig Smag. — A. stammer fra Turkestan og Mongoliet (ikke — som det lat. Navn kunde lade formode — fra Armenien) og blev omtr. fra Midten af 1. Aarh. dyrket i Italien. Her fik A. Tilnavnet praecoqua, praecocia; paa Byzantinsk blev dette til Berikoka, som Araberne ved at sætte Artiklen foran forandrede til albarquq, der atter blev til det spanske albaricoque og det franske abricot. — Talrige Varieteter er opstaaede ved Kulturen; de dyrkes især for Frugternes Skyld. Navnlig i Sydeuropa (Italien og Frankrig), Donaulandene og de forenede Stater, hvor Frugterne ogsaa finder Anvendelse i Brændevinsfabrikationen, er Dyrkningen vidt dreven. Tørrede Abrikoser, befriede for Stenen, udføres i stor Mængde fra Nordamerika, især Kalifornien. Af Kernerne, der indeholder c. 50 % fed Olie, udpresses denne (Abrikosolie), som bruges til Forfalskning af Mandelolie. A. M. A. dyrkes i Espalier, og kun, hvor man har Frugthus, kan det dyrkes i naturlig Kronform. A. formeres ved Okulation paa Mirabel. Da det ofte hænder, at store Grene pludselig dør bort kort efter Løvspring, er Vifteformen den eneste brugelige Espalierform. Man foretrækker i Regelen en mod Vest vendende Væg til Plantningen. Ved Sommerbeskæringen fjerner man de Skud, der vender lige ind mod og lige ud fra Væggen, samt de kraftige Skud, som der ikke kan skaffes Plads til paa Espalieret. Paa den Maade indskrænkes Vinter- og Foraarsbeskæringen til det mindst mulige, hvad der er nødvendigt for at forhindre Gummiflaad. Efter Foraarsbeskæringen bindes Træet til Espalieret. Man tilstræber at fordele Skuddene saa ligeligt over hele Vægfladen, som Forholdene tillader. Den hyppigst dyrkede Sort er Breda, som er frugtbar og modner sidst i Aug. Den bruges baade til Bordfrugt og til Syltning. L. H. <section begin="Abrikosæter"/>'''Abrikosæter''' (Abrikosolie), en ved Kunst fremstillet Frugtæter med Lugt af Abrikoser, er væsentlig Ætylbutyrat og Ætylvalerianat med lidt Amylalkohol og benyttes i Sukkervarefabrikationen. K. M. '''Abrīn,''' se Abrus. '''Abrod,''' se Bynke. <section end="Abrikosæter"/> <section begin="abrogere"/>'''abrogere''' (lat.), ophæve, afskaffe; Abrogation, Afskaffelse, Ophævelse af en Lov. <section end="abrogere"/> <section begin="Abrolhos"/>'''Abrolhos''' [ə↱wroliu∫], en Gruppe af Skær ved Australiens Vestkyst mellem 28. og 29. Grad s. Br., ogsaa kaldet Houtman Rocks efter Opdageren. Geelvinks-Kanalen adskiller A. fra Fastlandet. — A. ell. Skt Barbaras-Øerne er endvidere Navnet paa en Samling ubeboede Øer, Klipper og Banker ved Brasilien, Prov. Espirito-Santo, der ligger 12—60 km fra Kysten; paa den største, Santa Barbara, er der bygget et Fyrtaarn. M. V. <section end="Abrolhos"/> <section begin="Abroma"/>'''Abroma''' Linn. fil., Slægt af Sterculiaceerne, Buske ell. smaa Træer med store, hele ell. lappede Blade, stærkt behaarede af Stjernehaar, anselige, purpurrøde Blomster og femkantede, vingede Kapsler. Af A. augustum L. f. (Indien og Filippinerne) og A. molle D. C. (Kejser Wilhelmsland) m. fl. benyttes Basttrævlerne (Abromafibre, undertiden kaldet Indisk Hamp og Woolet comul) til Tovværk. A. M. <section end="Abroma"/> <section begin="Abrudbánya"/>'''Abrudbánya''' [↱åbrud-’ba.njå], Bjergby i det ung. Komitat Alsó-Fehér (Unterweissenburg), Siebenbürgen, 45 km NV. f. Karlsburg, har Guld- og Sølvværker, et Bjergværkskommissariat og c. 2900 Indb., Magyarer og Rumæner. Romerne havde her Kolonien Auraria major. 1849 blev A. ødelagt af Rumænerne og den magyariske Befolkning nedhugget. G. Ht. <section end="Abrudbánya"/> <section begin="abrupt, Abruption"/>'''abrupt, Abruption''' (lat.), Afbrydelse; A. benyttedes tidligere i Musikken til at betegne en paa et usædvanligt Sted — f. Eks. efter en Septim- ell. en dissonerende Akkord — pludselig Indtrædende Pause (en saakaldt Kunst- ell. Effektpause). S. L. <section end="abrupt, Abruption"/> <section begin="Abrus"/>'''Abrus''' [↱a-] L., Slægt af Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), Buske ell. Halvbuske med ligefinnede Blade, der ender med en Torn; Blomsterne i Klase, Bælgene sammentrykte og mere ell. mindre leddede. A. precatorius L. (Paternosterært) er en Slyngplante med blegt rosenrøde Blomster og haarde Frø af Størrelse som Ærter, smukt røde af Farve, men med en sort Plet ved Navlen. Den har sit oprindelige Hjem i Ostindien, men skal nu være udbredt i næsten alle tropiske Lande. Frøene (Krebseøjne ell. Paternosterærter) anvendes til Pynt. De indeholder et giftigt Alkaloid (Abrin ell. Jequiritin), der anvendes i Medicinen mod Øjensygdomme. I Indien opblødes Frøene i Mælkesaft af Calotropis gigantea, knuses og formes som Naale; naar disse stikkes gennem Huden af et Menneske ell. Dyr, fremkalder de hurtig Døden. A. M. <section end="Abrus"/> <section begin="Abruzzo"/>'''Abruzzo''' [a↱brutso}, Abruzzerne, er Navnet paa et Bjerglandskab, der ligger paa den ital. Halvøs Østside mellem Floderne Tronto og Sangro og udgjorde den nordlige Del af det tidligere Kongerige Neapel. — Bjerglandskabet, hvis vigtigste Flod er Aterno ell. Pescara, som den kaldes i sit nedre Løb, er Apenninernes højeste og vildeste Bjergparti og tillige den mindst gennemforskede Egn. A. bestaar af fl. fra NV. til SØ. løbende Parallelkæder, som dog falder i enkelte Grupper, og da Højsletten imellem dem er gennemfuret af fl. Indsænkninger, vilde Landet ikke være særlig utilgængeligt, hvis ikke det barske Klima lagde Hindringer i Vejen. I den østlige Kæde, der er den vildeste og for det meste falder stejlt af til Adriaterhavet, ligger Halvøens højeste Top, Monte Corno, 2920 m, i Partiet Gran Sasso d’Italia; i samme Kæde ligger sydligere, adskilt ved Pescara’s Gennembrudsdal, den vilde Gruppe Majella, hvis højeste Punkt er Monte Amara, 2795 m. I den vestlige Kæde, der skilles fra den østlige ved Højsletten om øvre Aterno (c. 700 m o. H.), ligger Monte Velino, 2487 m, ved hvis sydlige Affald den nu udtørrede Celano-Sø (Oldtidens Lacus Fucinus, 655 m o. H.) er lejret. Landet, især den nordvestlige Del, er en stor Del af Aaret bedækket med Sne, og store Skove (af Ege-, Bøge-, <section end="Abruzzo"/><noinclude><references/></noinclude> totrlmcnosxxicpuofjseglmcu389ii