Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34939 430368 78465 2026-06-22T14:15:11Z MGA73 457 /* Validated */ Kommaer jf. https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da 430368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|55}}</noinclude>Frick mærkede Blomsterduft. Over det lille Stykke Haveplankeværk mellem Gjenboens og Postmesterens Hus kunde han se i den lyse Nat Buskenes Blomster skinne hvidt. Det sang ud fra Postmesterens Kvist, dæmpet, men hørlig: <div style="margin-left:3em"><poem> Du, som har Sorg i Sinde, gak ud i Mark og Lund, og lad de svale Vinde dig vifte karsk og sund. </poem></div> — Tak! sagde Kaptejnen, slog Vinduet i, saa Ruderne klirrede stærkt og rev den nærmeste Stol om, saa den buldrede og bragede mod Gulvet. Det vilde endda have været en Lindring for Kaptejn Frick, hvis havde kunnet, turdet eller villet klare sig, hvorfor han egentlig var saa yderlig opbragt. Men selv om han godt skimtede den rent elementære Grund til Harmen, var han altfor stolt, følte sig som en altfor overlegen Personlighed til paa nogen Maade at ville tilstaa for sig selv, at han brød sig det mindste om saadan en s {{nowrap|. . . . .}} Tøs som Apothekerens Fanny, eller at saadan en «bælget» Præstedreng kunde bringe den {{nowrap|. .}} naa {{nowrap|. .}} godt og vel fyrretyveaarige Kaptejn ud af den mandig-sikre Holdning, som havde været samme Kaptejns Ideal i de senere Aars. Dog kunde han ikke komme til Ro. Hvorfor? Han var dog gaaet sejrrig ud af {{bindestreg1|Sommer}}<noinclude><references/></noinclude> pmhh32abf939btq8pd6tbyy3nx9qflj 104 34940 430369 78466 2026-06-22T14:16:42Z MGA73 457 430369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|56}}</noinclude>{{bindestreg2|aftenens|Sommeraftenens}} Turnering. Alle de andre unge Piger havde omringet ham, da de skulde hjem, forargede, som de vare, over Fannys og Theologens Antydning af en Hyrdescene. De havde jo let ad hans Vittigheder om Nonnen og Præsten i Skriftestolen, om Kong Helge og Tangkjær i Badehuset, som rigtignok var en Dam, hvor Karudserne nippede dem i «Fodfingrene». Kandidaten var jo bleven i den Grad distanceret, at Postmesterens Datter, var fulgt med Kaptejnens kvindelige Kompagni og havde ladet sin Faders Gjæst sjokke ene bagefter. Selv havde jo Kaptejnen fulgt en af Blomsterne i Aftenens Krans op ad Trappen {{nowrap|. . .}} det var Asta Bertelsen. den nysselige lille Sorte, Jernbanebillettørens Datter, havde kysset hende, havde følt, hvorledes hun var ved at synke hen i hans Favn paa Afsatsen mellem Stue og første Sal, og, hvis ikke den gamle Frue havde smækket Dørene op helt ud til Trappen, hvem véd, hvad Kaptejn Frick da havde opnaaet? Han kom til at passere det gamle, fra Fædrenehjemmet arvede store Spejl, der fyldte Pillen mellem Vinduerne. Han vrængede pludselig ad sit eget Spejlbillede, højt, som en Gadedreng ad en Kollega. Billettørens Datter! {{nowrap|. .}} Hm! Da han i sine Studenteraar var Huslærer paa en Gaard i Jylland, havde han sværmet for sine Elevers syttenaarige<noinclude><references/></noinclude> l4hhc60409b3bddvvdvnp4z7ypljrfs 430370 430369 2026-06-22T14:21:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|56}}</noinclude>{{bindestreg2|aftenens|Sommeraftenens}} Turnering. Alle de andre unge Piger havde omringet ham, da de skulde hjem, forargede, som de vare, over Fannys og Theologens Antydning af en Hyrdescene. De havde jo let ad hans Vittigheder om Nonnen og Præsten i Skriftestolen, om Kong Helge og Tangkjær i Badehuset, som rigtignok var en Dam, hvor Karudserne nippede dem i «Fodfingrene». Kandidaten var jo bleven i den Grad distanceret, at Postmesterens Datter, var fulgt med Kaptejnens kvindelige Kompagni og havde ladet sin Faders Gjæst sjokke ene bagefter. Selv havde jo Kaptejnen fulgt en af Blomsterne i Aftenens Krans op ad Trappen {{nowrap|. . .}} det var Asta Bertelsen. den nysselige lille Sorte, Jernbanebillettørens Datter, havde kysset hende, havde følt, hvorledes hun var ved at synke hen i hans Favn paa Afsatsen mellem Stue og første Sal, og, hvis ikke den gamle Frue havde smækket Dørene op helt ud til Trappen, hvem véd, hvad Kaptejn Frick da havde opnaaet? Han kom til at passere det gamle, fra Fædrenehjemmet arvede store Spejl, der fyldte Pillen mellem Vinduerne. Han vrængede pludselig ad sit eget Spejlbillede, højt, som en Gadedreng ad en Kollega. Billettørens Datter! {{nowrap|. .}} Hm! Da han i sine Studenteraar var Huslærer paa en Gaard i Jylland, havde han sværmet for sine Elevers syttenaarige<noinclude><references/></noinclude> 7iwvpyeizy1qjdqaeopyfrd8mdsadll 104 34941 430371 78467 2026-06-22T14:26:05Z MGA73 457 /* Validated */ 430371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude>Søster, havde skrevet Sonetter til hende om Natten ved Tællelysets Skjær; men hun var hemmelig forlovet med en Kammerjunker. Da han havde opsporet {{sp|det}}, lagde han sig efter Mejersken og vandt hendes Gunst i højere Grad, end han egentlig brød sig om. Hele sit Liv havde han gaaet med et romantisk Sværmeri for Den eller Den, og det var mundet ud i en meget {{rettelse|nuturalistisk|naturalistisk}} Erotik til en Tjenestepige eller til en Husholderske. Kaptejn Frick fôr sammen i Kuldegysning, da han hørte sig selv sige foran Spejlet: — Jeg ligner min Fader! Faderen! Den rasende Koleriker, der i vanvittigt Had mod, hvad der voxede op om ham af Mennesker og Tanker, havde prostitueret sig som Embedsmand, var bleven afsat fra sit Embede for Mishandling af Arrestanter, som havde pryglet sin Kone og sin voxne Søn, fordi de vare nationalliberale, og fordi de ikke vilde gaa i Kirke hver Søndag, han, som Herredets Bønder kaldte: den taav’lige Kancelliraad! Kaptejn Frick følte Kvælningsfornemmelser. Han maatte have Luft. Han gik hen til Vinduet. Men det var en ny Pine. Der var Lys endnu paa Postmesterens Kvist. I Lyset indenfor tegnede Kandidatens Silhouet sig paa Dæmringsgrunden. Han sang bestandig, det Dyr! Kaptejnen skjelnede Ord og Melodi, der svævede ud i den duftsvangre Sommeraften: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mz2ryya56ja357c0yzhu2wgqmf9gmv6 104 34942 430372 430276 2026-06-22T14:29:02Z MGA73 457 /* Validated */ 430372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|58}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> Op! blomstrende Herrer og Fruer! Skalmejerne kalde til Dans, hvor Kraften og Skjønheden luer, der flettes den sødeste Krans. Højt Natten udstak sine Fakler, den vinker til varmende Lyst; Vid, Kjærligheds søde Mirakler ret læres kun Bryst imod Bryst.</poem></div> Kaptejnen smækkede nu Vinduet i saa stærkt, at en Rude gik i Løbet. Han var stolt, saare trøstet ved at kunne stemme Selvironien op til det Niveau, at han kunde sige højt i det tomme Værelse. — Glarmester Klint tjener to Kroner i Morgen. Egentlig syntes han ikke, det var vittigt, men han følte Trang til at lé, og han lo. Han lo videre, da han hørte sig selv sige: — Nu vil jeg i Seng {{nowrap|. .}} jeg vil {{nowrap|. .}} (og han satte en Ed paa det) og lo end mere, da han havde bandet. Han sov ikke godt. Han drømte om sin Fader, Kancelliraaden og Herredsfogden. Han saa ham grine imod ham med sine smalle Læber og glat barberede Mund, hørte ham sige: He, he, min Søn Julius, Du, som var saa behersket, naar jeg rasede! Du har kun lært at være pæn, naar Andre sér paa dig, men, naar Du er ene, er Du arrigere end jeg. Husk paa de to Stoleben og paa Ruden! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8xffa428inisiof2ptc2shcx5jiw31b 104 34943 430373 78493 2026-06-22T14:40:55Z MGA73 457 /* Validated */ 430373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|59}}</noinclude>Og han saâ og hørte sin Fader grine med den uforglemmelige onde Latter. {{streg|5em}} <section end=kap5 /> <section begin=kap6 /> {{c|{{Større|VI.}}}} Da Kandidat Brinckmann langt om længe havde mættet sig med Duft og Luft i Sommeraftenen, gik han i sin Seng i Postmesterens Gjæstekammer og sov de Retfærdiges Søvn. Da Fanny Pramman havde siddet lidt med Hænderne over Knæet, i Natkjole, havde betragtet en Smule sine nøgne, kridhvide Fødder i de broncefarvede Saffianstøfler, havde forsøgt at tænke over Aftenens Begivenheder, paa Kaptejn Frick, Kandidat Brinckmann, paa Julie, Anna, Asta og Thora o.s.v., o.s.v., mens Søvnigheden og Trætheden lod alle Ansigter flyde ud i et stort fælles Graat {{nowrap|. . .}} ja, saa faldt Fanny Pramman i Søvn paa Sengekanten. Hun vaagnede og saâ sin nøgne Fod, hvid og kjøn, i fuldt Lys fra Lampen. Hun fik en dunkel Forestilling om, hvor ækelt det havde været for Julie Spang, da hun faldt i Plænen; hun huskede, at hendes Tante Fru Kamp en Gang havde sagt til hende, da hun, Fanny, en hed Sommeraften af Fortvivlelse over Heden havde erklæret, at hun vilde lægge sig splitternøgen i Sengen: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> igneu23l66wwi414fytez9d54dw6gid 104 34945 430397 78473 2026-06-22T19:02:25Z MGA73 457 /* Validated */ 430397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|60}}</noinclude>— Min salig Moder sagde, at hun aldrig vilde gaa i Bad, thi ingen pæn Dame kan taale at se sig selv nøgen. Det var overdrevent, men kjønt. Fanny lo højt i Søvne, syntes nok, det var noget Snak. Men maaske var der Noget i det. For, hvis man tænkte sig, at {{nowrap|. . .}} Kaptejnen eller Kandidaten {{nowrap|. . .}} Uh nej! Fy! Hun slukkede Lyset, sprang i Seng saa rask som en Frø i Vandet. Et Øjeblik summede og brummede Ord, der vare sagte i Løbet af Aftenen, om hendes Øre; men det var ogsaa kun et Øjeblik! Hovedpuden krummede sig sagte om det lille lokkede Hoved som en Blomsterkrone, der lukker sig ved Aftenstid. Fanny Pramman faldt brat ned i Ungdommens trygge, drømmelese Søvn. Først da hun vaagnede, følte hun, at Noget generede hende. Hvad var det? Hun maatte tænke sig om. — Nej, hvad havde hun gjort? {{nowrap|. .}} Ingen Ting! {{nowrap|. .}} Ja, men der var alligevel Noget, der ikke var, som det skulde være. Hun søgte efter det, fandt det ikke, vilde søge videre, men opgav det, thi hun følte, at hun ikke turde finde det, selv om hun kunde. Saa slog hun Hovedet ned i Puden, saa det svuppede ved det, saa græd hun og kom til det foreløbige Resultat, at Verden havde gjort Fanny Pramman skammelig Uret {{nowrap|. . .}}<noinclude><references/></noinclude> l4krno4elvs2ttyt4x79lfmnlrngbt6 104 34946 430398 78474 2026-06-22T19:03:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|61}}</noinclude>paa en eller anden Maade, som Fanny Pramman virkelig ikke nøjere vilde undersøge. Naar saa den Stakkel endda havde kunnet være i Fred og sove videre, langt op paa Dagen. Men hun mere følte, end hørte, at Nogen kom ind i hendes Værelse, mere mærkede end saâ en Skikkelse for Benenden af sin Seng. Uh! {{nowrap|. . .}} Ja, der stod Fru Kamp, i Natkjole, med Fletninger under Natkappen, med blottede Haandled, med udtrædende lyslilla Aarer paa de hvidgule, smalle, udadlelige Hænder. — Nu maa lille søde Fanny staa op! Den Replik havde hun hørt hver Morgen, saa langt hun kunde huske tilbage. Hun havde i samme Aarrække hver Morgen bedet en stille Bøn om at faa Lov til at klæde sig paa i Fred, men Tilværelsens Magter, som altid havde været saa gode mod Fanny Pramman og havde ladet hende tilflyde saa meget, hun aldrig havde kunnet falde paa at bede om, havde aldrig opfyldt denne Bøn. Mens Fanny besørgede sit Toilette, talte Tanten, Fru Kamp: — Kandidat Brinckmann er et nydeligt ungt Menneske. Det er rart, at han er kommen til Byen. For Byen har virkelig havt Mangel paa intelligente Mennesker i de senere Aar. Bare Handelskommiser og Avlsforvaltere {{nowrap|. . .}} og saa<noinclude><references/></noinclude> 0gfmhfl9ihngu80gn2en9n6trblvk4x 104 34947 430399 78476 2026-06-22T19:05:42Z MGA73 457 /* Validated */ 430399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|62}}</noinclude>disse Fyre her paa Apotheket {{nowrap|. . .}} Du ser sød ud, Fanny. Kys mig! Fanny afleverede Kysset, som i hendes Indre formede sig til et Spørgsmaalstegn. Hun samlede sig sammen, var paa sin Post. Tante Kamp anede ikke, at hun kom ind under en ung Piges skarpe, skaanselsløse Kritik. — Kan Du egentlig lide Kaptejn Frick? spurgte Tanten og talede videre uden at afvente Svaret. — Ja, jeg har for Resten ikke Noget imod, at Mænd har Erfaringer. Det skal de have. Men, jo færre Erfaringer, vi Kvinder har, desto bedre er det for os. Se, saadan en Mand som Kaptejn Frick, han er ude over den romantiske Kjærlighed. Hvad? Hvad? Hvad? Hvorfor svarer Du ikke, Fanny? — Ja, det er han vel nok, svarede Fanny, mens hun lod den store Svamp skylle en Vandstraale over hendes lille faste Jomfrubarm. — Naa, ja {{nowrap|. . .}} men Kandidat Brinckmann! Det er et ungt Menneske, akkurat, som de unge Mennesker var i den gode gamle Tid {{nowrap|. . .}} Barn, hvor Du altid er tvær om Morgenen! — Nej, ser Du {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick {{nowrap|. . .}} Herre Gud, Barn! Hvad skal dog al den Sæbe til? {{nowrap|. . .}} Ser Du, Kaptejn Frick er egentlig en ulykkelig Mand, han har aldrig fundet sit Ideal, og han er nu over den Alder, at han kan finde det. Han maa nu nøjes med noget Mindre. Hører Du<noinclude><references/></noinclude> dgr8csepywc9easau16mcw1kmr7lxe2 104 34948 430400 78477 2026-06-22T19:08:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|63}}</noinclude>efter, Fanny? Han finder det aldrig, det Ideal, {{nowrap|. . .}} aldrig, lille Fanny! Han er en tragisk Skikkelse {{nowrap|. . .}} det mener han ogsaa selv {{nowrap|. . .}} Saa, tag nu Kamisolen paa! {{nowrap|. . .}} Naa og saa Chemisen! {{nowrap|. . .}} Ser Du, Fanny, Kaptejn Frick trænger til en moden og fast Kvinde. Fru Kamp slog et skarpt Slag med Knoen mod Fannys Toiletbord. Saa talte hun videre: — Men han gifter sig vist aldrig. (Hun sukkede). Nej {{nowrap|. . .}} han søger stadig efter Idealet. Jeg vil bede Gud til, at han finder det, men {{nowrap|. . .}} Gud véd, om han gjør det! Fanny turde ikke sige, hvad hun havde Lyst til, skjønt det brændte hende paa Tungen. Det var: I Vinter saâ jeg godt, at Kaptejn Frick tog Dig om Livet ude i Entréen, og at Du spidsede Mund, men at han lo og saâ op mod Gasblusset. {{nowrap|. . .}} og Du saâ ikke, at jeg stod paa Skamlen i Dagligstuen og saâ ud ad Glasruden, og at Kaptejn Frick og jeg gjorde Grimacer til hinanden. Aa, du Gamle! O, Moral! Fru Kamp talte videre: — Søde Fanny, gaa ned i Haven! Din Thé skal blive bragt ned paa Bordet foran Bænken ved Dammen. Kys mig, min Pige! Saadan! Overlad Dig saa til Dig selv — og, lille Fanny {{nowrap|. . .}} tænk paa din Fremtid{{nowrap|. . . .}} Lad ikke din kjære, søde (Fru Kamp sagde disse<noinclude><references/></noinclude> hwa610e04wxm0frin7uzfxhr4539xjc 104 34949 430401 78478 2026-06-22T19:10:17Z MGA73 457 /* Validated */ 430401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|64}}</noinclude>Tillægsord hurtig og koldt), Bedstefader angre, at han har anvendt saa meget paa din Uddannelse. Den maa dog samle sig i, hvad man kalder en moden Reflexion. Fanny sang paa en improviseret Melodi: — ''Bal, cal, cantal, caracal, carnaval, cérémonial'' etc. ere en Undtagelse, en Undtagelse! {{nowrap|. . .}} en Undtagelse! og trallede: de tage ''s'' til sig i Pluralis i Stedet for ''aux''. — Ja vel, ja vel, min egen Fanny, sagde Fru Kamp, kyssede hende i Nakkehulningen og forlod Værelset, ret tilfreds med Samtalens Resultat. For hun sagde til sig selv, at, naar unge Piger lod, som om de var allerkaadest, begyndte netop det Dybeste at røre sig paa Bunden af deres Sjæl. Hun huskede saa tydelig fra sin egen Ungdom den Morgen efter Ballet, da hendes senere Mand, daværende Lieutenant Kamp havde friet til hende, og hendes ældre Søster var kommen med generende Spørgsmaal, havde hun sunget i sin Seng: <div style="margin-left:3em"><poem> Vor gamle Karo holdt en Støj. </poem></div> Hun var fornøjet med sig selv, fordi hun vedblev at forstaa de Unge saa godt; det var Bevis for, at hun paa en Maade var ung endnu. Velstanden, det gode Humør, den gjensidige<noinclude><references/></noinclude> tkzw3y4xyrvbxw5wkbvqb67vc8rm1vx 104 34950 430402 78479 2026-06-23T04:30:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|65}}</noinclude>Kjælenskab, der var Atmosfæren i det gamle Apothek, havde frembragt en ejendommelig Trang hos dets tre «herskabelige» Beboere til at fylde hvert Øjeblik paa Dagen med Smaanydelser. Apothekeren holdt saaledes mange Slags Cigarer, som han sorterede med videnskabelig Grundighed, og han gjorde et omsigtsfuldt Valg, inden han tændte en, idet han tog Tiden paa Dagen, den til Frokost eller Middag nydte Hovedrets Karakter o.s.v. o.s.v. under Overvejelse. Fru Kamp, der havde Overbestyrelsen af Husvæsenet, gik altid og smaaspiste, og, da hun som en Følge deraf, ikke havde Appetit til de regelmæssige Maaltider, fremkaldte hun deltagende Spørgsmaal om sin Helbred fra den gamle Kancelliraads Side. Hun følte sig smigret derved, mærkede ikke en Gang, at disse Spørgsmaal omsider bleve kroniske under Kjælenskabens Form, efterat Fanny en Gang skoggerleende havde betroet sin Bedstefader Grunden til Fænomenet. Men det blev en Aarsag til hemmelig Glæde over den gjensidige Forstaaelse af det hos Husets ældste og dets yngste Medlem. Som to Børn traadte de hinanden paa Foden, naar Fru Kamp sad asketisk overfor al den gode Mad, som det gamle Apotheks Spisebord bugnede af. Fanny stykkede Dagen ud i en Masse forskjellige Smaaglæder: spillede en halv Time, læste saa en anden halv Time, besøgte Veninder<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||5}}</noinclude> mktdy23pls64p6rklz5aye46j0ngwmx 104 34951 430403 78480 2026-06-23T04:32:23Z MGA73 457 /* Validated */ 430403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|66}}</noinclude>i evig vexlende Orden, brød Venskabet med én for at styrte sig i Favnen paa en anden og for saa atter at skifte om. Hun flyttede gjerne om paa Møblerne og Malerierne i Familiens daglige Værelser, og alt dette skete uden urolig Nervøsitet, uden feberagtig Fart; snarere ledsagede et halv indolent, halv ironisk Smil ad det Hele, ad alt dette Legeværk. Da hun nu i Dag var klædt paa, vilde hun have sin The ned i Haven, men ikke, som Tante havde sagt, i et af de smaa Lysthuse ved Dammen. Hun vilde slet ikke have den i noget Lysthus. Hun vilde have den ned i den ældste mest beskyggede og begroede Del af Haven, den, Apothekeren lod skjøtte sig selv i Kraft af et æsthetisk Princip, at Vildnispartiet frembragte en virkningsfuld Kontrast til det andet Parti med de soignerede Plæner, fine Blomster og Træsorter. Fanny beordrede da Pigen derned. Hun tog én Havestol til at sidde paa, en anden skulde tjene hende til Bord. Hun borede sig ind i et Vildnis af Hyld, Syren, Akacie og Gud véd hvad. Kølige Blade klapsede let hendes Kinder og Hals, inden hun fik ordnet sig der. Hvad skulde hun se paa? Jo, der var det uhyre morsomme (dét fandt hun for Øjeblikket) gamle Gærde, der skilte Haven fra en ensom, kun halv Bebygget Bygyde. Gærdet var et halv sammenstyrtet<noinclude><references/></noinclude> q8dazff14tbwp3a9g492e181pbo2d74 104 34952 430404 78482 2026-06-23T04:36:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|67}}</noinclude>Stendige med tæt Mos paa de store Kampesten, et halv nedfaldet Stakit ovenpaa samme Dige, overslynget og overspændt med Kaprifolier, Klematis, Brombær, Levninger af Espalierribsbuske, der endnu paa denne Aarstid hist og her stak nogle røde Bær op i hele den grønne Masse. Øverst oppe bred hist og her en rød Valmuekrone op mellem de halv liggende Gittertremmer og viftede som en skrøbelig Tændstikflamme i Blæsevejr. Skjult bag Buske, kun med Synet frit til dette Gærde tog Fanny Plads med den Beslutning ikke at tænke over, hvad der egentlig var foregaaet med hende i Gaar Aftes, eller rettere sagt ikke at tænke paa noget Bestemt af, hvad der var sket, men vellystig nydende, fordybende sig i den hele Stemning med Svingning mellem noget lunt Dyssende og pirrende Berusende {{nowrap|. . .}} ja, saadan at gjennemgaa Aftenen, som en musikalsk Person lader et kjønt Koncertstykke klinge igjen for Erindringen Dagen efter Koncerten. Stilheden blev kun afbrudt ved en Billes skarpe Kraller, der sagte raspede Løv og Blade, ved den svage Raslen af Tudsers spidsborgerlig vraltende Spaseretur over Gangen, ved en fra Gaden paa Opdagelsesrejser strejfende Kat, naar den klavrede op ad Diget, smuttede gjennem de Steder, hvor Stakittet manglede Tremmer, og, uden selv at ville det, lod sine gulgrønne, {{bindestreg1|glin}}<noinclude><references/> {{hoved|||5*}}</noinclude> p0087v5wt8ey1wv00y5o19sexbntjc6 104 34953 430405 78483 2026-06-23T04:37:44Z MGA73 457 430405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|68}}</noinclude>{{bindestreg2|sende|glinsende}} Øjne flamme gjennem den tætte Skygge, Planterne udbredte fra det tilgroede Gærde ud over den fugtig muldede Gang. Der sad altsaa Fanny og var lige begyndt at «tænke» paa Gaarsaftenen. Pst! {{nowrap|. . .}} Der er Noget! Er det den samme eller en anden Kat ude fra Gaden? Det rasler og pusler i Løvet; det knager endog, det halvraadne Træværk! Nej, det kan ikke være nogen Kat! {{nowrap|. . .}} Jo der gloede et Par Øjne gjennem Tykningen! Nej {{nowrap|. . .}} jo! Men de var brune og blanke, ikke grøngule. Ratsch! Tre Tremmer raslede ned i Gangen ud over Planterne. Fanny gav et lille, lige netop hørligt Skrig fra sig. En graa, blød Hat fulgte Træstumperne; den rullede lydløst, let og elastisk tæt ned foran Fannys Fødder. Med de brune Lokker i Uorden, gjennemfiltrede af Blade og Stilke, med de blanke Øjne og de røde Kinder lysende i det fra Siden indstrejfende Sollys, stod Kandidat Sofus Brinckmann pustende i Gangen. — Kik—kik, Frøken Fanny! Jeg kan godt se Dem. De Ord vandt ikke helt ud Fannys Behag. De vare lidt for ugenerte. Hun følte det som en Pligt at være lidt tilbageholdende, blev altsaa<noinclude><references/></noinclude> qan4eyt58v9rc2iwx9clls0m36m8qqc 430406 430405 2026-06-23T04:43:17Z MGA73 457 /* Validated */ 430406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|68}}</noinclude>{{bindestreg2|sende|glinsende}} Øjne flamme gjennem den tætte Skygge, Planterne udbredte fra det tilgroede Gærde ud over den fugtig muldede Gang. Der sad altsaa Fanny og var lige begyndt at «tænke» paa Gaarsaftenen. Pst! {{nowrap|. . .}} Der er Noget! Er det den samme eller en anden Kat ude fra Gaden? Det rasler og pusler i Løvet; det knager endog, det halvraadne Træværk! Nej, det kan ikke være nogen Kat! {{nowrap|. . .}} Jo der gloede et Par Øjne gjennem Tykningen! Nej {{nowrap|. . .}} jo! Men de var brune og blanke, ikke grøngule. Ratsch! Tre Tremmer raslede ned i Gangen ud over Planterne. Fanny gav et lille, lige netop hørligt Skrig fra sig. En graa, blød Hat fulgte Træstumperne; den rullede lydløst, let og elastisk tæt ned foran Fannys Fødder. Med de brune Lokker i Uorden, gjennemfiltrede af Blade og Stilke, med de blanke Øjne og de røde Kinder lysende i det fra Siden indstrejfende Sollys, stod Kandidat Sofus Brinckmann pustende i Gangen. — Kik—kik, Frøken Fanny! Jeg kan godt se Dem. De Ord vandt ikke helt ud Fannys Behag. De vare lidt for ugenerte. Hun følte det som en Pligt at være lidt tilbageholdende, blev altsaa<noinclude><references/></noinclude> sb6ekzk8r8ilbiwozqthho6wtklfs1q 104 34954 430407 78484 2026-06-23T04:59:09Z MGA73 457 /* Validated */ 430407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|69}}</noinclude>siddende og hilste dameagtig, hverken nikkede eller smilede. Kandidat Brinckmann syntes ikke at ænse eller give Agt paa hendes Holdning. Han stak Haanden ned i en indre Sidelomme paa sin Frakke, tog et Papir op, kastede det ind mellem Buskene, hvor hun sad; det gjennemskar ihærdig de hindrende Blade og faldt lykkelig ned, strejfende hendes Knæ. — Aabn og læs! sagde Kandidaten, før Fanny kunde faa besindet sig paa, hvordan hun skulde tage sig i Situationen, og, inden hun havde foldet det sammenbøjede Folioark ud, var Brinckmann allerede inde i Talens Fart. Udnævnelse til Kapellan pro loco i Tersløv! Lige fra Examensbordet! Pastor Aalsgaard, den gamle Sognepræst giver 2000 Kroner om Aaret; der er en nydelig Kapellanbolig, lige til at flytte ind i. Glimrende Egn med Sø og Skov, brav Menighed, ingen Sekterere paa Egnen! En Idyl! Fra Psalmesangen i Kirken — og der er Orgel i Kirken — og der er ogsaa Varmeapparat — fra Psalmesangen i Kirken gaar jeg til Romancesangen ved Klaveret i Kapellanboligen! En klingende, dejlig Bro mellem Himmel og Jord. Frøken Fanny, hvor jeg er lykkelig! Jeg har følt Forsynets Faderhaand over mig. Havde blot mine kjære Forældre levet! {{nowrap|. . .}} Jeg fik Brevet, mens jeg laa i Sengen {{nowrap|. . .}} jeg blev saa glad, at jeg nær<noinclude><references/></noinclude> a4p2rvhyv1h7pqgrtyoysejyqt3n9fc 104 34955 430408 78485 2026-06-23T05:01:27Z MGA73 457 /* Validated */ 430408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|70}}</noinclude>havde glemt at bede en kort Bøn til alt det Godes Giver {{nowrap|. . .}} og saa fôr jeg herhen. Jeg blev ført ligesom af en usynlig Magt; jeg maatte herhen. Gud vil gjøre min Lykke fuldkommen; det føler jeg. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil omfavne alle Mennesker i min kjære Fødeby, naar først {{nowrap|. . .}} Han standsede et Par Sekunder, lod Haanden glide gjennem sin tætte Skov af Krøller øg lod Øjnene glinse henrykt, saa et Spring over Gangen et nyt Indbrud i Planternes kølige Verden ind til Fanny, og saa fulgte Fortsættelsen: — Naar jeg først har sluttet Dig, Dig, som jeg elsker, i min Favn. Hvis Fanny havde villet gjøre Modstand, fik hun i al Fald ikke Tid til det. Brinckmanns Øjne brændte nu i hendes; hans varme Kind brændte paa hendes kølige, Læberne mødtes, inden hun fik gjort et svagt Forøg paa afværgende at kaste sig tilbage. Og Kysset fik mange Efterfølgere; det var en Slags Vold, der udøvedes mod Fanny, der snart havde tabt hvert Spor af Evne til Modstand. En Hede gjennemglødede hende; et Øjeblik sank hun i Dvale i hans Favn. Hun vaagnede i Rædsel. Rørte Hækken og Stakittet ud mod Gaden sig ikke igjen? — Kom der ikke et Ansigt — blegt, med vidt spredt Overskjæg, grinende mefistofelesagtig, til Syne mellem Bladene? Nej {{nowrap|. . .}} Gud ske Lov! Hun var pludselig kommen til at huske paa {{bindestreg1|Mefisto}}<noinclude><references/></noinclude> ch2g9i9w6ili94jqi36yt6ajjoylu14 104 34956 430409 78486 2026-06-23T05:04:03Z MGA73 457 /* Validated */ 430409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|71}}</noinclude>{{bindestreg2|feles’s|Mefistofeles’s}} Ansigt i Træet i Gounods «Faust». Men der var virkelig Ingen. Hun følte sig — mat — næsten gnaven, da Brinckmann løsnede sit tæt knugende Favntag. Hun følte hverken Kraft til at gjøre det Ene eller det Andet. Der laa en Lammelse over hende. Hun var vred paa sig selv, skamfuld eller Gud véd hvad. Hun gav sig til at græde. Brinckmann græd med. Fanny kunde ikke lide det, men havde Lyst til i det mindste at vrisse lidt ad ham; hun kunde eller turde ikke. — Og saa taler vi med din udmærkede gamle Bedstefader og din rare Tante, sagde Kandidaten smilende og tørrende sine Taarer. Hvad? Lige strax? Ikke sandt? Han tog hende om Livet og vilde trække hende med sig. Han var hed som en Glød. Fanny gjorde en overmenneskelig Kraftanstrængelse. Det lykkedes hende at artikulere et bestemt: — Nej {{nowrap|. . .}} det vil jeg ikke have. — Aa, Du lille Romantiker! Du er sød! Du sværmer for nogle Dages Hemmelighed! Ja, som Du vil. Blot jeg kan tie med min Lykke! Aa {{nowrap|. . .}} jeg trænger til at bede. — Nej, nej, nej, sagde Fanny, da hun saâ ham i Færd med at bøje det ene Knæ og løfte Hænderne. Det var noget jomfrueligt Kysk i hende, som oprørtes. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oo46w4irrevppfnbfz76art7n7no6g4 104 35865 430385 150205 2026-06-22T18:24:24Z MGA73 457 /* Proofread */ 430385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|116|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><i>{{sp|to andre lybske}} artikler (Visby søret §§ 65–6, den hollandske oversættelses §§ 71–2, af hvilke den nyere danske oversættelse kun har den til § 71 svarende § 65). Gemen trykte det hele, gav sin tekst navnet »den Visbyske søret« og henlagde i en efterskrift dens oprindelse til Visby formodenlig, fordi han havde fåt det håndskrift, han benyttede, fra denne by, i hvilken der, som det ses af et dokument fra 1482, fandtes en domstol for søesager, som dömte efter waterrecht. Gemens tekst blev senere forøget med et {{sp|femte stykke}}, §§ 65–70 i den hollandske oversættelse, der dog ikke findes i alle håndskrifter af den yngre danske<ref><i>Se nærmere Schlyter a. st. s. XXVI-XXXVIII jfr. hans kritik i Sveriges gamla lagar 13, XV f. af Stemanns forvirrede angivelser i Dansk retshistorie s. 49–51; end videre Wagner a. st. s. 68 71, der udførlig angiver den ældre og nyere litteratur, og: Zur geschichte des Wisbyschen seerechts (Zeitschr. f. handelsrecht 27. bd.), samt Kreuger: Bidrag till upplysning om Visbys sjörättsliga förhållanden under medeltiden, Lund 1885. Indtil en ny kritisk udgave af waterrecht foreligger, vil det være nødvendigt at citere efter Visby søret.</i></ref>. Som kilde til Fredrik II.s søret har den hanseatiske lovgivning for søfartsforhold spillet en i det mindste lige så stor rolle, som den Visbyske søret. Hin foreligger i en række recesser, af hvilke {{sp|recessen af 1530}}<ref><i>Denne er ligesom de nedennævnte hanserecesser trykt hos Pardessus 2. bd. Efterhånden optages de i den store udgave af hanserecesser.</i></ref>, som blev hovedkilden til {{sp|Lybæks ordinans af 1542}}<ref><i>Trykt hos Pardessus 3. bd.</i></ref>, er den betydeligste. De kapitler af Fredrik II.s søret, som have sin kilde i disse to loves indhold, have af dette kun optaget stof, som er ordret fælles for bægge. Det er derfor næppe muligt at sige, om koncipisten af Fredrik II.s søret har benyttet den ene eller den anden af disse to love eller måske bægge.</i><ref><i>Med mindre der kan bygges noget på, at der til Fredrik II.s søret ikke er benyttet én § af ord. 1542, som ikke tillige findes i reces 1530. Af hin er ikke benyttet 15 §§ (se ndfr.), og af disse have kun 3 (2, 10, 13) sin kilde i reces 1530. Det kunde synes påfaldende, at ikke én af de 12 nye §§ i ord. 1542 er blevet benyttet til Fredrik II.s søret, hvis hin ordinans er dennes egenlige kilde.</i></ref><noinclude><references/></noinclude> j4pii3mtey3ogmfojio4s2cch1gzmgv 104 59907 430386 409445 2026-06-22T18:47:36Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1725.||491}}</noinclude>ban en Skipper 2. Art. i Bergen 13-14§. sørettes Eag til Doms optage, end til neste 16 Febr. Cession eller i det længste i 8 Dage, uden Sagens Vide løftighed eller Vanskelighed udfordrede, at den i 6 Uger maatte optages; Naar Dom for Naabftue Retten er falden, bør enhver strax enten betale eller inden 3de Solemarfer erflare, om han vil appellere effer ikke. 14.) Ingen tipper maae indtrænge sig i en anden efippers Fragt, under 10 Rdlrs Straf til Lauget og de Fattige, til lige Deling, eg naar ber ere brevemme fibe hiem mehørende i Byen, der vil lade sig fragte lige faa billig, som nogen udlændisk Nation, da skal dem efter Byens Privilegier Fragten frem for Fremmede forundes; og ingen fremmede fibe fragtes, for Bergernes fibe ere befragtebe, under Fragtens Forbrydelse og 25 Bibles Straf (); Ej heller maae nogen ekipper underhyre ent (*) Dette er noiere bestemt ved Rescr. 16 Mart. 1753 (til Stiftammændene i Danmark), boerved anorènes : At saasom Bergens Byes Skipperlang paa nogle Aar skal have begyndt at form.ne Slipperne fra Dans mart, med deres til Bergen tommende gartoice at maatte derfra igien tage nogen Fragt for Byens Ind vaanere, saalange der fandres af Byens Seilende, fem vilde fare for saime Accord, som med de Danske Skippere funde være indgaact, med videre; grundende aas ban deres paakand og Indsigelfer paa Bergens Boes Privilegier, men især paa efipperlauacts Artikler, i det (da de forste befale, at Bergens Borgere og Kieb Mænd under Straf og Tiltale ikke maac betragte fr m m de Skibe fra Bergen, saalænge Danske eller Norfke i Bergen til Fragt ere at betemme, men de sidste 14 melde, at naar for Bergens Bye befindes be. qremme Stibe, som til Byen hiemmehore, og de ville lade sig befragie for saa billig pris, fem nogen uden lands Marion, maae dem, efter Byens Privilegier, Fragten forandes eg ingen gremmede) de deraf iage Anledning til, at holde sig berettigede til de Fragter, sem falde i Bergen, samt holde ter, at naar negen af deres Medborgere finde fornedent at befragte noget Skib, de da dertil der være berettigede, naar de ville fare for ligesaa billig Sragt, frem for andre; Meu da det<noinclude><references/></noinclude> ho3qt2kzueut660xuyhq0pyq514wcn8 104 68393 430391 367797 2026-06-22T18:50:10Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 306||}}</noinclude>Pl. om Opsigelsestid f. Leiere. 15 Mart. 29 febr. 1812, er for det indeværende ar fastsat til 18 Mart. 20 Mart. 20 Mart, 20 Mart. 22 Mart. den 26 Maj; men at bet iøvrigt er en Selvfølge, at de Leiere, som ere blevne opfagte efter Nytaar, og have enten vedtaget at flytte, eller indgaact nye Contrac ter med Eierne om fremdeles Brug af det Leiebe, seal holde sig de indgaaede Forpligtelser efterrettelige. (Efr. 1. 30 Apr. 1814). p. 187. Pat. ang. den interimistiske Ansættelse af nogle adelige Godser i Slesvig og Holsteen til Plougs tal. p. 235. Cancellie Pl. (Resol. 6 Mart.) at det Spørgsmaal, om og hvorvidt Kongens Territorials hoiheds Grændse ved nogensomhelst Opbringelse er krænket, skal for Fremtiden henhøre til Paakiendelse under den ordinaire Domstoel eller Søretten paa det Sted, hvor det opbragte Skib henføres. p. 188. Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Resol. 16 Mart.) at Afgiften af Skibsfragter skal beregnes i Rigsbankpenge, Daler for Daler, saaledes som der ved Fr. 10 170v. 1803 er fastsat i danse Courant, med Tillæg af den under 6 Jun. 1806 paabudne Forhøielse af en Fierdedeel. (See Fr., om dens Erlæggelse i Sølv, 5 Nov. 1813). p. 188. Gen. 2. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 16 Mart.) at for de herefter udfærdigende Kgl. Spepasse skal, istedenfor de hidtil erlagte Gebyrer, betales 3 Rigsbankmark for hver Commercelæst af Stibenes Drægtighed. (See Pl., ang. S. B., 28 Dec. 1813). p. 189. Cancellie Pl., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes Verler, lydende paa Rigsbankpenge, maae trækkes. p. 190. Kongen har, paa Finants Collegii derom giørte Fores stilling, resolveret: At ingen indenlandske eller uden- lands<noinclude><references/></noinclude> gxjpnpf8l65xiom6q6n2zgw5bajl5ea 104 71940 430392 368168 2026-06-22T18:50:13Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1840.{{Afstand|3em}} 36||}}</noinclude>Fr. om Skibsjournaler 9- 12§. 10 Jan. bør han ansees enten med en Mulet fra 10 til 100 Rbd. Sølv, eller hvis det befindes, at han med Forsæt har undladt at redde Logbogen, med den i § 7 for falff Bogføring bestemte Straf. 10) Skipperen maa, under Ansvar efter Sagens Omstændigheder og med Hensyn til Analogien af denne Anordn. 7. og 9, ikke tilintetgiøre Logbogen, forinden Alt, Reisen vedkommende, endeligen er afgiort mellem Rhedere, Afladere og Assurandeurer. Naar Skibet efter fuldendt Reise kommer tilbage til en dansk Havn, og Skipperen foretager en ny Reise, forinden Alt, hvad der angaaer den forrige Reise, endeligen maatte være afgiort mellem alle Vedkommende, maa han ei medtage den til Skibet hørende Logbog, men skal for Rhederiets Regning befofte en ny Logbog, til den ny Reise. 11) Alle Mulcter, som i nærværende Anordn. ere bestemte, skulle tilfalde Fattigvæsenet paa det Sted, hvor Skibet har hiemme. De Betalinger, som ifølge Anordn. forefalde paa de Kgl. Colonier i Vestindien, erlægges med 1 Rbd. vestindisk Courant for hver Abd. Selv, og paa de Kgl. ostindiske Besiddelser med en Piaster for hver 2 Rbd. Solv. 12) Af de Betalinger, som efter det Foranførte til komme Justitiarius i Kbhavns Søret eller andre Dommere, bliver i Fremtiden ingen Afgift at erlægge til Justitsvæsenets Fond.<noinclude><references/></noinclude> cpzhuc4y8jg1g7ehp8fdjfingcxzb8d 104 73855 430394 385534 2026-06-22T18:50:21Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1848.||37}}</noinclude>Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 14-19 §. Handelsskibe, som gaac under Konvoi af en neutral eller 1 Mai. venskabelig Magts Krigsskibe, kunne ci visiteres, men en af den Konvoien kommanderende Officerer afgiven Erklæring om, at de konvoierede Skibes Papirer ere i Drden og at de ikke have nogetsomhelst Kontrebande ombord, skal være tilstrækkelig. 15) Opbringes noget Skib, maa Opbringeren under lige Ansvar og Straf, som i § 13 er fastsat, hverken losse, sælge, forbytte eller i nogen Maade afhænde eller forkomme Noget af Ladningen, men han bor, i Forening med Skipperen eller Styrmanden paa det opbragte Skib, saavidt muligt forsegle eller laase hele Ladningen og føre Slibet med Ladningen uaabnet (forsaavidt Skipperen ikke med Hensyn til dens Bevarelse samtykker i dens Aabning) til et af de Steder, som nedenfor bestemmes. 16) Alle Skibes Papirer skal Dpbringeren, efter i Skipperens og to af Mandskabets Nærværelse at have giennemfeet dem, indlægge i en med Skibschefens og Skipperens Segl forsynet Konvolut, der forbliver i Opbringerens Værge. Det paahviler denne, efter Ankomsten til det Sted, hvortil Skibet indbringes, at aflevere samme uopheldeligen til Undersøgelsesdommeren. 17) Det tagne Skib maa indbringes til et hvilketsomhelst dansk Toldsted, eller til det nærmeste Sted, hvor Opbringeren kan vente militair Beskyttelse, derimod ikke til andre eller fremmede Steder, med mindre Storm, Uveir, Mangel paa Provisioner eller fiendtlig Forfølgelse giør det nødvendigt; og selv i dette Tilfælde skal Opbringeren, uden at bryde Lasten, være pligtig, faasnart Omstændighederne tillade det, at begive sig til et Toldsted i Riget. 18) Dog skal det, hvis Ladningen bestaaer af let fordærvelige Varer eller Skibet formedelst Havari ikke fan fortsætte sin Reise, være Opbringeren tilladt paa eget Ansvar eller med Skipperens Samtykke at foranstalte hvad der til Skibets og Ladningens Bedste findes hensigtsmæssigst. 111. Om Undersøgelse og Paakiendelse af Sager betreffende opbragte Skibe. 19) Saasnart Opbringeren indkommer til en dansk Havn med et opbragt Skib, skal han strax melde sig, i Kiss benhavn for Søretten, og andetsteds for Stedets Dommer. Denne ber nopholdelig, senest inden 24 Timers Forløb, be=<noinclude><references/></noinclude> sc01vigwp0aqvp4cobr5pfx0dbpdvhy 104 74021 430393 324095 2026-06-22T18:50:20Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Alphab. Regist. over F. VII Frr. f. 1848.|203}}</noinclude>Religionen, samt Secter og fremmede Religioner. 1848. 26 Jun. Pl. ang. Amuesti for dem, som ere under Forfølgning eller domfældte for Afholdelse af gudelige Forfamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger. - 81->> Rentekammeret, Agl. Regnskabsbetiente 28 Febr. Befg. at Oppeborselscontoiret i Nykiobing paa Sialland skal være en fuldstændig Amtstue for 8 under bemeldte Herred herende Sogne. 20 Jun. Kundg. ang hvilke af Rentekammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner der skulle indsendes til Confirmation. Retten: A. Dens Perfoner og Behandling. 24 Mart. Provisor. Fr. hvorved alle Presseforholdene vedkom mende Love, der ere emanerede efter Fr. 27 Sept. 1799, ophæves m. m. 14 Apr. Justitsminist. Pl. ang. Dronningens store Enghave. 0 og lille 25 Mai. Pl. ang. adskill. Begunstigelser med Hensyn til Brug af stemplet Papir ved de i Regl. 1 Mai 1848 ommeldte Admiralitetsretter. 27 Mai. Provisor. Fr. hvorved Overpolitiretterne paa Landet. Amo 281 sophæves m. v. - - 16 Jun. Pl. ang. en Deling af Kronborg Birk i to Jurisdictioner. 26 Jun. Pl. ang. Amnesti for dem, som ere under Forfølgning eller dømfældte for Afholdelse af gudelige Forsamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger. 26 Sept. Bl. ang. en almindelig Netsferie. 30 Dec. Pl. ang. Bestemmelsen af Tingdagen for Kronborg and ostre og vestre Birker m. v. B. Dens Gebyhr og Bet. Indtægter. 30 Nov. Pl. ang. Nedsættelse af Gebyhrerne ved Kbhvnd Søret. Rigsforsamling. 4 Apr. Kgl. Rundg. ang. Ophævelsen af Rescr. 28 Jan. d. A. og Sammenkaldelsen af de raadgivende Provindstalstænder for K Dmt og Hertugd. Slesvig til at afgive Betænkning om Indkaldelsen af en Rigsforsamling. 3 Dct. Bat. ang. Rigsdagens Sammenkaldelse.<noinclude><references/></noinclude> k9qds50wg8dnpogiajn5o86kdwzpjpq 104 74511 430387 407284 2026-06-22T18:49:41Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|312||}}</noinclude>1761. Egteskab :c. for hendes Andeel af deres fælles havende Bo va Midler, Hvor udi Samme end maatte bestaae og forefindes, eller, om han det ikke vil eller fan, skal Boen ved Rettens Middel deeles imellem dem, paa det hendes Andeel kan blive conserveret. (See * Rescr. 12 Marts 1756). 1762. 22 Janv. Rescr. (til Bis. i Sjelland, samt til Amim. over Soro- og R. Amtet), ang. at den imellem Huus- og Ente mand R. J. og iEnte A. 5. (der i martio 1761 trolovebes, boede hos hinanden, søgte Seng sammen, og bleve ucenige, da hun viste stor Arrighed samt over ham og Born Myndighed; bleve af Præst og Provst formanede, men vare ei at formade til Ægteskabs Fuldbyrdelse af Presten angivet for verdslig vrighed, da hun bortsb i Hoftens Tid, og han faae sig nodt til at forlade Huus og Gaard) indgaaede Trolovelse maae være annulleret og ophævet, men han skal 14 Dage, og hun 4 uger arbeide i Lugthuuset paa Christianshavn; thi det er betænkeligt at tvinge dem sammen, og Trolovede burde ikke adskille sig, uden at straffes. s Marts, Bevilgn, at Søren T. i Bergen maae med fin Forlo vede . O. sammenvies, uanseet Stiftet efter hans afg. Hu stru endnu ikke er sluttet, der skal fee saasnart muligt. 5 Novbr. Bevilgn. at det Barn, som J J. V. i Trondhjem ved fin Forlovede, Matros S. 3. D. (af hvem, hun under Ægtes skabslovte er bleven besvangret, og med hvem hun skulde have hast Bryllup, naar en Søretse var endt, paa hvilken han druk nede), er frugtsommelig med, mage efter Fødselen døbes for it Egtebarn, og tage Arv efter Faderen som et gtebarn. 1763. 4 Martii, R. ang. at de forlovede Personers Brudeviel fer stal forrettes i den Menighed, hvor Bruden til den Tiid har havt sit Opholdssted. 3 Junii, R. (2 Stfr.) ang. at alle de Egtekoner paa Je land, som gjøre Barfel efter at de ere ægteviede, skal med fædvanlige Ceremonier af Præsterne indledes. 3 Decbr. Resol. ang. Indskud i Enkekassen for Officerer, som gifte sig. 1764. 17 Jului, Skr. at 3d. 14de Octobr. 1763 bor ogsaa lgjelde om de Born, der ere avlede og fodte, forend Fd. udkom. 12 Octobr. R. ang. at Uformuende paa Island, som ei ere nærmere beslægtede eller befvogrede end i N. Lov 3 18 - 91315 ommeldes, maae vics uden Kgl. Bevilgning; men at den af de Formuende strax efter Vielsen skal søges. 1766, 4 Julii, Rescript, ang. at en Kone, hvis Mand var bortremt, og andensteds pidsket for Tyverie, maatte gifte sig igjen uden Tamper Rettens Dom. (Lybeckers Udtog. II, 579.) 25 Julii, Reset. (til en Amtmand i 3yen), ang. i golge d. af 14de Octobr. 1763 ved sin Resolution end videre for Eftertiden at see Anna C. 3. (som er 1762 bleven besvangret af Cl. 5. der nu er gift med en Anden, og bar maattet søge ham demt for den forbigangne Eid til Hjelp i Barnets Opdragelse) fors bingen til Det, hende efter bemeldte 3d, hos C. 5. fan til toms<noinclude><references/></noinclude> m6696md6qni2sym6c0ud9ym27lvlxbx 104 75309 430388 408092 2026-06-22T18:50:01Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||173}}</noinclude>1740. Lovene c. 173 -29 April, R. ang. at Cancelliets Protocoller maae ublaanes til Love commissionen, og Personer antages, til at gaae dem tftbaande. 22 Julii, R. ang. Secret. Bornemanns Antagelse ved Lovcoms missionen. 5 Aug. R. ang. S. L. Lemvighs Antagelie ved samme Commission.. 1742, 5 Janv. R. til Jußitsraad Partberg, at træde til Lovcom misjonen. 5 Janv. R. ang. Lovens Revision. 1743, 25 Janv. R. (4 Stfr.) ang. Mogle at træde i den anordnede Commission til den Danske og Norske Lovs Revision, samt om dens Forsamlinger, m. v. 15 Febr. R. ana. Papires og Rescripters Modtagelse fra Sechmans Ente, T. 1744, 31 Julii, R. ang. at Vrojectet til Søretten skal af Lovcom. nisfionen communiceres Admiralitetet. 1745, 22 Janv R. ang..... at Lovens 6-13-14 skal ved Lovens Revision forfattes tydeligere.) 22 Janv. R. ang. det samme. 17 Decbr. R. ang. at Directeuren veb det Kgl. Bogtryk ferie stal hvert Nar til Høiesteret levere 4 Exempla rer af de trykte Forordninger. 1746, 22 April, R. ang. en ny Sorets Forfattelse. 25 Novbr. R. ang. at den til gevens Revision anordnede Commis fion skal være ophævet. 25 Novbr. R. ang. hvorledes med den Danske og Norske Lovs Revision herefter skal forholdes. 2 Decbr. R. 25 Novbr. R. (4 Stfe.) ang. at indsendes, bvad der er observeret, 9 Decbr. M. Loven og Forordninger til Forbedring. 16 Decbr. R. ang. den ny Sorets Judsendelse. 23 Decbr. R. (2 Stfe.) ligesom 1746, 2 Decbr. 1747, 12 Man, R. ang. at Juftitsraad Munthe skal foretage sig den Danike og Norske Loss Forbedring og Forandring. 22 Septbr. Jnftr., hvorefter han sig ved Lovens Forbedring haver at rette, 1749, 14 Janv. fr. ang. at Publication af det, som an gaaer Kongl. Tjeneste eller Publicum, skal stee on Søndagen. 14 Febr. R. ang. hvorledes de prstendommene vedkom mende Kongelige Forordninger og Befalinger af Præs Difestolene paa Als bar anstaltes forkyndte. 1750, 2 Febr. R. ang. at Geiftligheden i den Kongen over ladte Andeel paa Ers skal in ecclefiafticis fortere under Fyens Stift, samt Dansk Lov og Net. 1751, 15 Jany. R. ang. at Geistligheden paa Ers stal efter. lebe<noinclude><references/></noinclude> ozqs9rv8a5equrqp2eoxnp4md8fauoa 104 75557 430389 408562 2026-06-22T18:50:05Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||421}}</noinclude>1752. Retten: A. 421 8 De br. Rescr. (til Bofogden i Kjobenhavn, fem, efter Obers Riasfecretairens Forefiu na, bar mod Prarie vegret fa ved, til Forfelgning og Dom6 libelle vid den vnite Jurisdiction at antage en for yverie og Toveneasce i Inquifitionéfemmisfio nen eramineret og fuldig befunden Soldater Ente), ana. uden Begring at imodtage bende til nærmere lovlig gorfolaning De Behandling: fden det ei aleene falder af sig selv, at en Enke ikke tan svare under Krigsretten, men det endog altid har været en antagen Regel, eg bliver en golge af gen. 12te Juni 1750, at en militair Enke bor faae under den civile Dorigbed. 15 Decbr. R. ang. at Domme, som dictere virkelig mifi taire Straffe paa Krappen, ffulle af den militaire Øvrighed, foranstaltes exeqverede. 22 Decbr. Rescr. (til Magistraten i Kjobenhavn), ang. at dra over Borger og Sfipper J. CS. fea Afrona (hvilken med fine 10 Stibsfolf bave været opbragte til Eripolis, men der. fra udlofte ved Slavekassen, for hvis Directcnrer de fulde fiftere sig, og blot derfor vase hidreikke, da Belkene fegde bam for deres Hore, fiendt de vare borede i Aftona efter Hambur ger Maneer og Søret, hvor han havde sig Reder og fine Vapirer, men jebenhavns Søret doa antog Sagen, og tildemte bem deres syre, boorfra ban til Polities og CommercesColle gium, for ei med Execution at overiles, appelerede, samt bos Kongen fogte fotidning) ergangne Sørettens Dom ber og skal være uefterretlia; og haver Magiffraten at henvise Vedkom. mende at sege Skipperen ved hans Bærneting. 1753 16 Febr. Instr. for General Procureuren. 2 Martii, R. ang. Jurisdictionen for de to Garnisons: og Stads Chirurgi udi Friderikshald og Christianssand. 4 Wait, N. fee Rjøbstæderne. 8 Aug. R. ang. Bærneting for de Ingenieurer, som ere emploierede ved Infanterie Regimenterne 5 Octobr. R. ang. at Byfoged Embedet i Sæby skal ligge til Herredsfogedtjenesten i Borglum og Jerslef Hers reder 39 Detebe. R. ang. at de Skifteforretninger og Decisioner, sem af hele Magistraten i Viborg ere affagte, appelleres lige til Høiesteret. 23 Novbr. R. ang. at Magistraten i Kjobenbavn maae nden Lov. maal lade i Rasos eller Eugtbufet indsætte dem, som for Druk Fenffab og Liderlighed anklages.. 1754, 17 Mait, Rescr. (til Stiftbefal. i Ribe), ang. at, omend jendt bet allernaabigit var befalet, at Bionerne fra Haders lebbuus Jurisdiction i en Tolds Defraudationsseg burde for Kolding Boting aflægge deres Bidne, faa fandtes dog ikke Bufogden saa aldeles befeier at mulktere paa Salbemaalsbeecr en udebleven, uden bans Juris iction væresde Herson, og aller. 2003 mindat<noinclude><references/></noinclude> 479fvazuwk9t38r0mniqojhgg6v8iir 104 75564 430390 408570 2026-06-22T18:50:08Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|428|Retten: A.|}}</noinclude>1762. rernes Birker, og at Justits Protocollerne indleveres til Birke Eierte. 29 Octobr. R. ang. at de i befalede Sager ved Underretter ne bestikkede Actores og Defensores maae ogsaa udføre samme Sager for Landstinget. 27 Novbr. R. ang. at Underfogden i Kjøbenhavn maae ved Executions Forretninger ögfaa giøre Arreft paa Perfoner, samt at han ereqverer Sørettens Domme. 1763, 11 Febr. Refr. (til Overbsfretten i Norge), ang at en af D. B. i Trondhiem mod C. S. til indeværende tars Duct Hofret indkævnt Sag maat. i Henseende til at samme efter Des benen kan ventes foretagen, ferend den of C. S. udtagne Contrastevmings lovlige gorfondelse kan opnaacs, for be meldre Ret saalænge opstaae og udsættes, indtil Vedkommen de bave ved Contraftævningen faaet lovligt Warfel. 4 Martii, Rescr. (til Eamperretten i Fyen, bvor Ursula 7. T. af Odense bar onlagt Sag mod R. T. 2. til Opfyldelse af et Egteskabslovte, ban med bende bar for endeel or fiden indgaaet. ja rolovelse og Bryllup været bestemt, hvilket bun bar oplyst ved et ingevidne, da det formærkedes, at han med en Anden sig vilbe engagere; men han paafta er, at Lovret ikke skal kunne gjelde imod hans Benægtelse, i gelge af fo 96 13-21, 22, samt gdn. af ste Martii 1735, 9. 3): at for allegerede Bovens 21de og 22de Art. Pag. 111 og 112 ikke skal være binderlig udi benbes Gags lovlige Paadømme. 8 April, * Rescr. (til Amtm. over Lundenæs og Bøvlinge Amter), ang. naar der ved Belling Herredsting forefalde Sager, som concernere Oberste Baron Juel til Breininggaard eller band Gods, der ligger i Herredet, og ved hvilket er redsfogden er Administrateur, da paa Baronens forlangende at beskikke en Settedommer, paa det Herredsfogben faaban ne Sager for Baronen kan udføre, og hver Gang i fligt Kile fælde forneie Sattedommeren. 19 Aug. * Rescr. (til Stiftbefal. i Bergen), ang. at tilkiende give Byfoged H. sammenleds (som paa Grund af Rescr. til Den commanderende General under 7de Martii 1745 bar næg tet at crequere en Byens Raadfue Retsdom af 16de Decbr. 1762, at Regimentsqvarteermefter U. skal udbetale 511 Rde Mf. 7 St. Arvekapital, afg. Stiftamtmand Undale to Sennedettre tilberende, til deres Curator, med Rente Omfoftninger; men bverken benne Sag ellce Executionen an gaaer nogen af de i gdn. af 7de Martii 1749 undtagne Pos fter), at han uden videre udflugt bager at forrette Erecution nen af bemeldte Dom hos u., saafremt den ei mindeligen fuldbyrdes. 14 Octobr. * see politien. 12 Novbr. Skriv. ang. . . . at militaire Processer fun over vigtige Materier maae have Sted . . . . 1764<noinclude><references/></noinclude> s3rv2mrz01mm6dx1aq4lqg1vks1fc4n 104 89855 430395 422093 2026-06-22T18:50:24Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1806.|Resolutioner og Collegialbreve.|681}}</noinclude>confirmerede Brandfocietat gjelder ogsaa for Lots 29 Novbr. lands og Falsters Stift. (Paa Forestilling fra Dettes Biskop, at Soadant maatte vedblive, uagtet dei fra pens- Stift er adstilt.) (v) Canc. Circul. ang. Indberetning om de i 29 Novbr. Vacancer constituerede Læger. 6r. Da det Kongl. Sundhedscollegium for Cancelliet har ytret det Ønske, at det maatte paalægges Vedkoms mende, naar der, ved indtreffende Bacanfer i medicine og chirurgie Embeder, conftitueres en Lege, at unders rette bemeldte Collegium om, hvem der saaledes er bestiks fet, til at forestaae den vacante Post: Saa skulde Man anmode Hr. . . . . . at ville i paas tommende Tilfælde uopholdelig herom meddele Sunds hedscollegiet den fornødne Underretning. Rentek. Prom. (til matmanden over Svens 29 Novbr. borg-mt), ang. Fæstegaardes Bortsælgelse, paa Vilkaar, at de svare Kjøberen Hoveries Penge. Gr. J Anledning af den ved Kherrens Skrivelse af 11te d. M. indsendte Forespørgsel fra Landsdommer og Herredss foged Baden, om hvorvidt det, ved Bøndergodfes Salg fea complette Sabegaarde, kan være Sadegaards Eierne tilladt, as bortfalae gæstegaarde til 3die Mand, paa Bila Faar, at efteren al være pligtig til, foruden øvrige Afs givter af Gaarden, at svare til Kjsberen overie-Pen se, som han iftedet for Boverie in natura har været accor Søret med Sædegaards Gieren om, hvilket landsdommer Baden formener at ftride imod den Kongl. Resolution af 9de Martii 1791? fulde Man ikke undlade herved tienft ligst at melde til behagelig Efterretning og Bekjendtgjø telse for landsdommer og Herredsfoged Baden, At Rentekammeret ikke anseer det omspurgte fee utilladeligt. Gen. Lb. Deconomie- og E. Collegii Prom., 29 Novbe. (til Amtmanden over Rseskilde-Amt), ang. * 5 (v) Fuldstændigere bestemt ved Rescr. 2 Febr. 1810.<noinclude><references/></noinclude> tk66du4u279g0l3jgcw33rbei64i3gp 104 91665 430396 425803 2026-06-22T18:50:51Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1813.{{Afstand|3em}} 216|Kongelige Rescripter,|}}</noinclude>13 Mai. 15 Maj. 15 Mai, Canc. Prom, (til Biskoppen over Sjellands Stift) ang. Gravernes Indtægter og disses Oppebørsel i Kjøbenhavn. Efter at have modtaget de fra Graverne ved for fjellige Kirker i Kjøbenhavn indgivne Klager over ap de forurettes i Henseende til den dem tillagte Inde tægt, af det, som betales for Graves Gravning paa Assistents Kirkegaarden, har Cancelliet besluttet, at Klokkeren ved den Kirke i Kjøbenhavn, hvorfra et Liig besorges jordet, bør tilbageholde til Fordeel for vedkommende Gravere af det, som erlægges t Betaling, hvilken han derefter bar overlevere til første Graver ved bemeldte Kirke, naar han desan gaaende melder sig hos Klokkeren, derimod bør Graz veren ved Assistentskirkegaarden ene beholde, hvad der maatte gives for Gravens Pyntning og Istandsæt telse m. m. Canc. Prom. (til det Kongl. Rentekammer) at en Fledførings Contract bør stemples som Testament. Gr. Det Kongt. Rentekammer har forlangt Cancelliete Betænkning angaaende hvorvidt Gjenparten af en under Stiftet efter N. N. i Edslev fremkommen Fledføringss Contract, oprettet den 27de Septbr. 1806, imellem den Afbebe og hans Broder Jens Petersen, burde temples som Testament. I Anledning heraf har Cancelliet svaret, at der fra dette Collegiums Side intet vides at erindre mod, at den emhandlede Gjenpart bliver stempler som Te stament. Canc. Prom. (til Kjøbenhavns Soret) ang. Sports ferne ved Søretten. Gr. Kiøbenhavns Søret har under 24de ben, ved at fremsende et udkast til et nyt Febr. fibffleportel Rege<noinclude><references/></noinclude> g2mabufl4eurwdv9dfh7q9jkifipm3f 104 108184 430359 2026-06-22T11:59:40Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " Elme- og Naaletræer) huser Ulve, Daa- og Kronvildt. Beboerne (Abruzzesi) er et smukt, kraftigt Hyrde- og Bondefolk, der er gæstfrit og hænger stærkt ved sin Hjemstavn og sine patriarkalske Sæder, men tillige er uvidende og overtroisk. De er udmærkede Soldater og var i den neapolitanske Tid kendt for deres Røveruvæsen. Nu lever de fredeligt af Landbrug og Kvægavl. I de lavere liggende Dale dyrkes Korn og Vin, og her findes Bebyggelsen, men om Som... 430359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> Elme- og Naaletræer) huser Ulve, Daa- og Kronvildt. Beboerne (Abruzzesi) er et smukt, kraftigt Hyrde- og Bondefolk, der er gæstfrit og hænger stærkt ved sin Hjemstavn og sine patriarkalske Sæder, men tillige er uvidende og overtroisk. De er udmærkede Soldater og var i den neapolitanske Tid kendt for deres Røveruvæsen. Nu lever de fredeligt af Landbrug og Kvægavl. I de lavere liggende Dale dyrkes Korn og Vin, og her findes Bebyggelsen, men om Sommeren drives Faare- og Gedehjorderne op i de højere Bjergegne. Alligevel kan A. ikke ernære sin Befolkning, og mange Folk herfra drager paa Saisonarbejde til omliggende Egne. Desuden er der en betydelig Udvandring fra A. til Amerika. — Landskabet var tidligere slaaet sammen med Landskabet Molise, den nuværende Prov. Campobasso, til Compartimento Abruzzo e Molise. Nu udgør det egl. A. med det tilsvarende adriatiske Kystland Provinserne Chieti, Teramo og Aquila, der henholdsvis svarer til den tidligere Inddeling af A. i A. citeriore, A. ulteriore primo og A. ulteriore secondo. — Landskabet gennemskæres af den saakaldte Abruzzerbane, der forbinder Aquila med den østital. Kystbane. (Litt.: K. Hassert, »Die Abruzzen«, »Geographische Zeitschrift« [1897]). H. P. S. <section begin="Abruzzo"/>'''Abruzzo''' [a↱brutso] '''ulteriore secondo,''' se Aquila degli Abruzzi. <section end="Abruzzo"/> <section begin="Absalom"/>'''Absalom,''' en Søn af David, var en smuk, statelig Mand, afholdt af Folket og elsket af sin Fader. Da hans Søster Tamar blev krænket af deres Halvbroder Amnon, lod han denne dræbe ved et Gæstebud. Han flygtede og opholdt sig i Geshur i 3 Aar, til det lykkedes Joab ved List at faa David til at kalde ham tilbage og noget senere tilgive ham (2. Sam. 14). A. lagde nu an paa at vinde Kongeværdigheden. Han optraadte i kgl. Pragt, smigrede for Folket, søgte at vække Had til sin Fader, og, da alt var forberedt, rejste han en Opstand. David maatte hovedkulds forlade sin Hovedstad, fulgt af nogle trofaste Venner, og A. tog den i Besiddelse. Men Gengældelsen ramte ham snart. David’s gl. Raadgiver, Achitofel, der havde sluttet sig til A., raadede klogt nok til straks at forfølge David, men A. fulgte David’s Ven, den listige Husai’s Raad, at opsætte Forfølgelsen, til en større Hær var samlet. Det blev hans Ulykke: en Hær samlede sig nemlig nu om David, og i Efraim’s Skov led A. et Nederlag. Han selv blev til sin Faders Sorg og mod hans Befaling dræbt af Joab, medens han i sit lange Haar hang fast i en Terebinte (2. Sam. 13—18). J. P. <section end="Absalom"/> <section begin="Absalon"/>'''Absalon,''' dansk Statsmand, Biskop og Hærfører, f. 1128. d. 21. Marts 1201, var Søn af Asser Rig og Inge, Sønnesøn af den store sjællandske Høvding Skjalm Hvide og yngre Broder til Esbern Snare. Sin Barndom tilbragte han paa Fædrenegaarden Fjenneslevlille, hvor ogsaa Knud Lavard’s Søn Valdemar opfostredes; her lagdes Grund til det Venskab, der fik saa rige Følger i Danmarks Historie. Drengen blev ypperlig i al Slags Idræt og hærdedes til mageløs Udholdenhed, men samtidig gav han sig i Lag med boglige Studier og lyttede til Frasagnene om Fædrenes Daad; de stolte Minder lyste des stærkere, fordi A.’s Barndomsaar var en mørk Tid for Fædrelandet, og de gav A. den luende Begejstring for Danmarks Saga og Drivkraften til hans egen hist. Gerning. I Ynglingeaarene oplevede han, at Kong Erik Lam og hans Fader døde i Munkekutten. Selv ønskede han at vie Kirken sine Kræfter, og mens Valdemar kastede sig ind i Tronstriden mellem Svend og Knud, drog A. til Paris, der netop havde vundet Ry som Lærdommens ypperste Sæde; han er sikkert den første Dansker, der har studeret i Seine-Staden. Latinlæsningen, de filosofiske og teologiske Forelæsninger og Disputereøvelserne skærpede A.’s Forstand, men tillige modtog han stærke Indtryk af det kirkelige Opsving, som havde Abbed Bernard af Clairvaux til Fører; selv traadte han ind i Præstestanden, og han kom i Forbindelse med Tidens bedste Mænd. Samtidig tog han Lære af Frankrigs politiske Forhold; han saa det fremadstræbende Kongedømme i dets Pagt med Præstestanden, og den store Statsmand, Abbed Suger af St. Denis, er bleven hans Forbillede. Senest 1156 kom A. tilbage til Danmark, hvor der nu var tre Konger og alt var i Uføre. A. og Esbern fulgte Valdemar, og de blev af ham sendt i et vigtigt Ærinde til hans Medkonge, Knud (Vinteren 1156—57). Ved Svends og Valdemars Forligsmøde i Odense var A. eneste Vidne. Under Blodgildet i Roskilde var A. til Stede, da Overfaldet skete. I Mørket greb han den døende Knud i sine Arme; han troede, det var Valdemar. Men da Knud havde udaandet, mærkede han Fejltagelsen og sprang op. Koldblodig gik han ud af Hallen midt mellem Svends Krigere, men paa Gaden blev han standset og vilde være bleven dræbt, om en af Svends Mænd ikke havde holdt sine Fæller tilbage. A. fik nu en Hest og red til Fjenneslev. Kort efter kom Valdemar til Gaarden som saaret Flygtning, og ved Fru Inges Snille og Esberns Vovemod slap han over til Jylland. Da han her havde sejret over Svend og var bleven Enekonge i Landet, begyndte det store Samvirke mellem ham og A. til Danmarks Genrejsning. Endnu i 1157 fik han ved sin Indflydelse A. valgt til Biskop i Roskilde. Dermed havde A. faaet en Stilling, hvor han ret kunde udfolde sin mægtige Personlighed. Han tog straks fat paa at jævne Tingtrætter og opløse al den Tvedragt, som var Tronkrigens Efterveer, og Svends Tilhængere vandt han ved Mildhed og Højsind. Hans største nationale Opgave var dog at samle de Danske til Venderkampen; thi Venderne var Herrer i Sund og Bælt, de havde lagt Fyn og Jyllands Østkyst øde, og de havde sat sig fast paa de sydl. Øer, saa Danmark var bragt til Afgrundens Rand. Personlig indledede A. den ny Tid ved en Sejr over Venderne. Det var i Foraaret 1158, at han hørte om deres Vikingefærd i Vestsjælland; han kastede sig da imod dem med sine Svende og slog dem ved Boslunde. Men gjaldt det større Tog, var det svært at overvinde Danskernes vante Slaphed. Straks efter, da det første Vendertog skulde udgaa, lod Valdemar sig kue af Folkets dumpe Selvopgivelse, og gav Flaaden Hjemlov; men han maatte høre bitre Ord af A. derfor. Fra 1159 blev det imidlertid Alvor med <section end="Absalon"/><noinclude><references/></noinclude> mq3nl1f611x6psi1qqg3e58s9wqthex 104 108185 430360 2026-06-22T12:00:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vendertogene, og A. var Sjælen i denne Kamp. I Begyndelsen nøjedes man med raske smaa Vikingefarter; men under disse opdrog A. sine Landsmænd til at kæmpe og sejre. Ved Angreb var han forrest, ved Tilbagetog bagest, han færdedes, hvor Faren var størst, og han vidste Raad, naar alle Sunde syntes lukkede. Imellem Togene holdt han selv Vagt med sine Skibe; end ikke Vinterkulden ændsede han. Allerede 3. Vendertog (1160) tog større Sigte, og her gik ma... 430360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Vendertogene, og A. var Sjælen i denne Kamp. I Begyndelsen nøjedes man med raske smaa Vikingefarter; men under disse opdrog A. sine Landsmænd til at kæmpe og sejre. Ved Angreb var han forrest, ved Tilbagetog bagest, han færdedes, hvor Faren var størst, og han vidste Raad, naar alle Sunde syntes lukkede. Imellem Togene holdt han selv Vagt med sine Skibe; end ikke Vinterkulden ændsede han. Allerede 3. Vendertog (1160) tog større Sigte, og her gik man frem i Forstaaelse med Sachserhertugen Henrik Løve; da ingen anden turde paatage sig en eventyrlig Sendelse til Hertugen, meldte A. sig straks til det farlige Ridt gennem Venderlandet, og i god Behold kom han tilbage til den bekymrede Valdemar. Ved dette Tog kom Rygen under dansk Højhed; men foreløbig fik Valdemars Herredømme her dog kun kort Varighed. Ved 4. Vendertog (1162) fik Danskerne Foden indenfor paa det vendiske Fastland; men dette vakte Henrik Løves Avind. Samtidig udbrød der Strid mellem Kong Valdemar og Ærkebiskop Eskil; forgæves søgte A. at mægle, han kunde ikke afværge Eskils Ydmygelse og Landflygtighed. Meget mod A.’s Vilje spildtes der ogsaa Tid og Kræfter ved Valdemars Møde med Kejser Frederik I i Burgund (1162); A. optraadte frygtløst over for Kejseren, men maatte til sin Harme se Valdemar hylde ham som Lensherre. Snart vandt han dog større Indflydelse paa sin Ven, drog ham bort fra den kejserlige Kirkepolitik og understregede Brudet ved at styrke Dannevirke med Valdemarsmuren. Ogsaa de følgende Aar udrettedes der lidet ved Venderkampen; Rygen, som efter Henrik Løves Tilskyndelse var faldet fra, avede man dog ved to raske Hærgetog (1166). For øvrigt svækkedes man af det spændte Forhold til Sachserhertugen, af Fejde med Erling Skakke i Norge og af Buris’ Opposition. En Tid talte A. Buris’ Sag og haabede at vinde ham; men Buris’ Forræderi ødelagde alt. Erling Skakke angreb forgæves A. ved Havn. Senere var A. med paa Valdemars 2. Norgestog (1168), og da Ledingsmændene vilde vende om ved Vikens Kyster, udvirkede A., at Toget fortsattes langs Norges Kyst helt op til Trøndelagen; men det var kun en Demonstration, ikke noget Erobringstog. I disse Aaringer, da man var truet fra alle Sider, skabtes der et nyt Kystværn: Vordingborg, Sprogøborg, Kalundborg o. s. v. Paa Holmen ved Havn, som Valdemar havde skænket ham, rejste A. en stærk Kridtstensborg, og han omgav den opblomstrende By inden for Borgen med Mure; derfor har A. det ypperste Navn i Københavns Historie. Imidlertid havde A. udsonet Valdemar med Eskil, og efter Hjemkomsten sluttede den gamle Ærkebiskop sig ivrig til sin yngre Kaldsfælles store Gerning. Nu genoptoges Vendertogene med fuld Kraft. Rygen var atter faldet fra; men det glimrende 11. Vendertog (1169) lagde Øen varigt under Danmark. Det var A., der erobrede Klinteborgen Arkon, der syntes uindtagelig, og fik den anden Hovedborg, Karenz, til at overgive sig uden Sværdslag; Gudebillederne splintredes og brændtes, Røboerne døbtes, det hele gennemførtes paa een Gang, men i 3 Døgn fik A. heller ikke et Blund. Det var en vel tjent Løn, da Paven lagde Rygen ind under A.’s Bispestav. En stor Sejr af anden Art vandt A. paa Ringstedmødet 1170, da han og Eskil skrinlagde Knud Lavards Ben og kronede Kongebarnet Knud; paa dobbelt Vis sikrede Kirken saaledes Valdemarernes Trone. Tilmed brød A. nu helt ny Veje som Forsvarets Leder. Da Danskerne nemlig tog hele Byttet fra Rygen, hidsede Henrik Løve Venderne til planmæssige Vikingetog mod Danmark, og Nøden var stor; men A. udtog hvert 3. Skib af Ledingen, bemandede dem med ungt Mandskab og skabte derved jævnsides den sædvanlige Leding en fast Udliggerflaade. Samtidig dannedes en staaende Elitehær af stærkt væbnede Hærmænd, og man for mod Venderne baade i Ø. og V.; paa et Tog mod Pommern (1170) havde A. ved sin Dristighed nær sat alt paa Spil. Trods den vældige Kraftudfoldelse afstod man til sidst Halvdelen af Tributten fra Rygen til Henrik Løve, og i en Fejde med Pommern (1176—78) havde man ham derfor atter til Forbundsfælle. Grum var den Kamp, A. førte i det nylig kristnede Land, men hans Energi var uimodstaaelig; ved et lynsnart Tog paa kun 9 Dage tvang han til sidst Pomrerfyrsterne til at købe Fred; med Vendernes Overfald paa Danmark var det nu for stedse forbi. Ved selvsamme Tid steg A. til den højeste kirkelige Værdighed. Eskil fik Pavens Minde til at nedlægge sit Embede og kaare sin Efterfølger, og paa et bevæget Møde i Lunds Domkirke kaarede han A. til Ærkebisp, men A. vægrede sig og stred imod, da Kannikerne med Magt vilde sætte ham i Eskils Stol (1177). Begge Parter appellerede til Rom, og Paven bød A. overtage Ærkesædet, men tillod ham tillige at styre Roskilde Stift; saa maatte A. tiltræde det ny Embede (1178). Hans Modstand viste sig dog vel grundet. Skaaningerne rejste sig mod hans sjællandske Frænder, der nu sad som Fogeder paa skaanske Gaarde, A. blev fordreven og maatte ty til væbnet Opbud fra de andre Landsdele; først efter haarde Kampe ved Dysjeaa og Lommeaa var han atter Herre (1180—82). Samtidig tyngedes han af Sorg over Valdemars Død; men den unge Kong Knud var A.’s Fostersøn, og A. fik større Magt end nogen Sinde. Han lod Knud undgaa al Lenshylding over for den tyske Kejser, og med overlegen Dygtighed udnyttede han Svaghederne i den tyske Rigsstyrelse til at skabe Danmark en Stormagtsstilling ved Østersøen. Hertug Bugislav fejdede mod Jarimar, Danmarks tro Lensfyrste paa Rygen, og trods Vaabenstilstand forberedte han et Overfald; men brat kom A. sin vendiske Ven til Hjælp og overraskede Bugislav i Rygensundet (2. Pinsedag 1184); det blev den største Søsejr, Danskerne nogen Sinde har vundet. Med vidunderlig Kraft gjorde A. nu ny Krigstog mod Pommern; til sidst maatte Bugislav udrede store Summer og give sig ind under Danmark (22. Vendertog, 1185). Ved snild, men hensynsløs Politik lagde man samtidig Obotriterfyrsterne under sig, og saaledes blev Knud »Vendernes Konge«. Snart brød A. aabenlyst med den tyske Kejser og lod Venderne forurolige Grænserne, mens Stauferne var optagne af Korstog og af de italienske Forviklinger. Og hvad der var vundet, sikrede A.<noinclude><references/></noinclude> mawe4dwmjlp2dx58to3swt4we3l3bo5 104 108186 430361 2026-06-22T12:00:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ved sin Fasthed, den Gang Biskop Valdemar blev Landsforræder og vilde gøre sig til Konge under tysk Højhed (1192). A. trodsede Kirkerettens Bud for at redde sin Livsgerning: han kastede den indviede Biskop i Fængsel, ænsede ikke Pavens Bønner og Trusler og fylkede sejrrig de danske Bisper til Værn om Tronen. Efter den Tid træder A. mindre frem som Statsmand. Han modtog gæstfrit Ærkebiskop Erik af Nidaros og de andre norske Bisper, som var flygted... 430361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ved sin Fasthed, den Gang Biskop Valdemar blev Landsforræder og vilde gøre sig til Konge under tysk Højhed (1192). A. trodsede Kirkerettens Bud for at redde sin Livsgerning: han kastede den indviede Biskop i Fængsel, ænsede ikke Pavens Bønner og Trusler og fylkede sejrrig de danske Bisper til Værn om Tronen. Efter den Tid træder A. mindre frem som Statsmand. Han modtog gæstfrit Ærkebiskop Erik af Nidaros og de andre norske Bisper, som var flygtede for Sverre, men han greb ikke direkte ind i Norges Forhold. A. fik sin Frænde Peder Sunesøn gjort til Biskop i Roskilde og Medhjælper i Ærkestiftet (1191); men helt opgav han dog ikke Styrelsen af sine kære Sjællændere. De kirkelige Pligter traadte nu mere i Forgrunden. Her havde A. ogsaa udført en stor Gerning. Med sine Sjællændere sluttede han 1171 den Overenskomst, der kaldes »den sjællandske Kirkeret«, og gennemførte for første Gang Bispetienden, men tillod Bønderne at vælge deres Sognepræster og gav ogsaa paa andre Omraader Afkald paa de kanoniske Krav. Ligeledes havde han Del i den tilsvarende »skaanske Kirkeret«. Som Ærkebisp virkede han myndigt og urokkeligt for Præsternes Cølibat og for mere ensartet Gudstjeneste, der tillige højnedes ved den franske Kirkemusik. Hans levende Sans for det festlige gav sig ogsaa Udtryk i Kirkernes Udstyr: Lunds Domkirke fik sit statelige Taarnparti og rig Skulpturudsmykning, men ogsaa Landsbykirkerne fik knejsende Taarne, stundom Tvillingtaarne (Merløse, Fjenneslev, flere skaanske Kirker), og ypperlige Kalkmalerier (Fjenneslev, Væ); med A. slog ogsaa den ny sjællandske Teglstenskunst igennem. Fremfor alt har A. dog et stort Navn i Danmarks Klosterhistorie. Fra Paris hentede han sin berømte Ven Vilhelm (s. d.) og satte ham til at reformere det udartede Kannikesamlag paa Eskilsø; senere flyttede han Klosteret til Æbelholt og gjorde det ved rige Gaver til et af Danmarks største. Derimod fik Asserbo Kloster, som han grundlagde for franske Karteusere, kun kort Levetid. Cistercienserne yndede han særlig. Det sygnende Sorø omdannede han 1161 til et stort Cistercienserbo, og da han skænkede det største Delen af sine mange Godser, fik det Førstepladsen blandt de danske Klostre; han rejste ogsaa ny Klosterbygninger, og Sorø Kirke staar endnu som et Minde om A. Ligeledes omdannede han den lille Stiftelse for Benediktinernonner ved Vor Frue Kirke i Roskilde til en anseligt Cistercienserkloster, og det modtog store Offergaver, da A. havde ført sin myrdede Frænke Hellig Margrethes Ben til Kirken. Ved Nonner herfra grundlagde han Bergen Kloster paa Rygen, ved Munke fra Esrom havde han alt tidligere grundlagt Dargun og Kolbaz paa det vendiske Fastland, og ved Klosterbrødre fra Sorø stiftede han Aas i Halland. I Sorø Kloster tilbragte han sine sidste Levedage. Her uddelte han sit Løsøre: Sølvskaale, Skindkapper, Heste o. s. v., og betænkte rigelig de landflygtige norske Bisper. Jordegodset var alt tidligere fordelt; Havn med sit store Tilliggende havde han skænket Roskilde Bispestol. I Sorø drog han sit sidste Suk, og dér fik han sin Grav. A.’s Personlighed var ualmindelig rig. Sakse kan i samme Aandedræt kalde ham »Viking« og »Fædrelandets Fader«. Saa myndig han end var, saa var han i Fremtræden saare beskeden; i Levevis var han jævn; havde han ledige Timer, fældede han Ved i Skoven, og den store Folkefører var i den dybe Grund et ydmygt Menneske; han satte et Krucifiks over sin Trone, for at Folk ikke skulde knæle for ham, men for Kristus. I sin Nidkærhed og i sin Foragt for Blødagtighed kunde han gaa for vidt; hans Hærfærd var stundom haard, og i sit Testamente tilbagekalder han en ubillig Dom. Men hans Sjæleliv er baaret af Højhed og Renhed og mægtig Fædrelandskærlighed. Ingen i Danmarks Historie har som A. præget sin Samtid. Han hævede Landet fra dyb Fornedrelse til enestaaende Magt og Storhed og Lykke. Han skabte det inderligste Samvirke mellem de to store Kulturmagter, Kongedømmet og Kirken, og hele den Samfundsharmoni, som kendetegner Valdemarstiden. Med Hærmandsklassen fremkaldte han en Krigsadel, som øgede Forsvarsevnen og samtidig lettede Byrden for den øvrige Befolkning, saa fredelig Dont kunde trives trods de mange Krigstog, ja tage stort Opsving. For at binde Hærmændene saa stærkt som muligt til Kongen, skrev han et lille Skrift om Vederloven. I Aandslivet banede han Vej ved Pariserstudierne; der gik nu en hel Strøm af unge Danske til Frankrig, og de udmærkede sig i de boglige Kunster. Fremfor alt skabte han et storladent nationalt Værk, idet han lod Sakse skrive Danesagaen og selv for en stor Del gav ham Stoffet; den er det ypperste Mindesmærke for A. (Litt.: Estrup, »Absalon som Helt, Statsmand og Biskop« [1826]; Axel Larsen, »Absalon« [1899]; H. Olrik, i »Absalon« I—II [1908—09]). H. O. <section begin="Absalon Pederssøn"/>'''Absalon Pederssøn''' (Beyer), norsk Humanist og Teolog, f. i Sogn c. 1530, d. i Bergen 1574. Han fik sin første Uddannelse paa Bergens Latinskole, hvorpaa han med Understøttelse af sin Adoptivfader, Biskop Geble Pederssøn, fortsatte sine Studier ved Universiteterne i Kbhvn og Wittenberg. Hjemkommen til Bergen blev han 1552 ansat som lector theologiæ ved Katedralskolen smst., et Embede han beklædte lige til sin Død. Fra 1566 var han tillige Slotspræst paa Bergenhus. Som Lærer for Stiftets vordende Præster øvede A. P. en betydelig Indflydelse paa Datidens Kirkeliv. Han var en dygtig Teolog, gennemtrængt af Reformationstidens evangeliske Grundtanker, en nidkær Præst og Prædikant. Sine varigste Fortjenester har han imidlertid indlagt sig som Forf. Hans Dagbog, Liber Capituli Bergensis, der omfatter Tiden 1552—72 (Originalen i »Den Thott’ske Samling« paa »Det kgl. Bibliotek« i Kbhvn, Nr. 940 in fol., trykt i »Norske Magasin« I og særskilt, Kria 1860), er i sin Slags den betydeligste litterære Produktion i Norden i 16. Aarh. Disse Optegnelser er et hist. Kildeskrift af første Rang med fortrinlige Kulturbilleder fra Datidens Bergen, samtidig med, at de giver et levende Billede af Forf. selv. 1567 skrev A. P. sit hist.-topografiske Værk »Om Norgis rige« (trykt i »Norske Magazin« I, og — med tekstkritisk Apparat — i »Hist.-topografiske Skr. om Norge og norske Landsdele forfattede i Norge <section end="Absalon Pederssøn"/><noinclude><references/></noinclude> qro1rbf1ahv9mwlaqrwr50xsfbehtbk 104 108187 430362 2026-06-22T12:12:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "i det 16. Aarh.«, udgivne ved G. Storm, Kria 1895), særlig mærkelig ved Forf.’s Begejstring over Norges Herlighed og Storhed i Fortiden og hans Sorg over dets fattige og fortrykte Kaar i Samtiden, den første i Litt. fremtraadte Aabenbaring af vaagnende norsk Nationalfølelse. Med et for sin Tid maaske enestaaende Skarpsyn ser han Grunden til Fædrelandets sørgelige Tilbagegang i det nationale Kongedømmes Fald og Norges Forening med en fremmed Magt.... 430362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>i det 16. Aarh.«, udgivne ved G. Storm, Kria 1895), særlig mærkelig ved Forf.’s Begejstring over Norges Herlighed og Storhed i Fortiden og hans Sorg over dets fattige og fortrykte Kaar i Samtiden, den første i Litt. fremtraadte Aabenbaring af vaagnende norsk Nationalfølelse. Med et for sin Tid maaske enestaaende Skarpsyn ser han Grunden til Fædrelandets sørgelige Tilbagegang i det nationale Kongedømmes Fald og Norges Forening med en fremmed Magt. — A. P. er en af de betydeligste og mest interessante Mænd i Norge i anden Halvdel af 16. Aarh. Hans Enke, Anna Pedersdatter, fristede en tragisk Skæbne. Efter sin Mands Død sad hun med 3 Børn tilbage i yderst smaa Kaar; ved Mellemkomst af hendes Mands Venner slog hun sig igennem, saa godt hun kunde, indtil Lensherren paa Bergenshus, den i den norske Kirkes Historie berygtede Heksebrænder og Bispeplager Peder Thott, i Aaret 1590 lod hende anklage for Trolddom og dømme til Døden som Heks og levende brænde. Angaaende Enkelthederne ved denne uhyggelige Sag henvises til de i »Norske Samlinger« I (1852) trykte Dokumenter. K. V. H. {{Illustration}} {{c| Absalons Borg. A Absalons Ringmur. B Taarn. C Senere Middelalders Fundamenter. D Absalons Brønd (med overdækket Tilgang). E Vandudløb. F Bagerovn, middelalderlig. G Omrids af Københavns Slot. Aabent skraveret: Nuværende Christiansborg. }} <section begin="Absalon’s Borg"/>'''Absalon’s Borg''' ved Havn (Navnet »Akselhus« er fra ny Tid) blev anlagt 1166 ell. 1167 paa en Holm i Sundet mellem Sjælland og Amager. Skønt man ogsaa tidligere med temmelig stor Sikkerhed kunde udtale, at denne Holm var den Del af den nuv. store Slotsholm, hvorpaa siden hen Kbhvn’s Slot og Christiansborg Slots Hovedbygning blev opførte, har Udgravninger, foretagne 1907 i Anledning af Slottets Genopførelse, bragt uventet gode Oplysninger saavel om den gamle Borgs Beliggenhed, som om dens Konstruktion. Det viste sig, at der tæt under Stenbroen i den indre Slotsgaard, lige for Hovedporten fra Slotspladsen, endnu fandtes betydelige Bygningsrester, der med al Sikkerhed kunde bestemmes som Dele af Absalon’s Befæstning. Herefter har dennes Hovedled været en svær, metertyk Ringmur, sat af en ydre og indre Murskal, den indre af Kamp- og Kridtsten, den ydre udelukkende af smukke, regelmæssige Kridtstenskvadere; Mellemrummet var udfyldt med en fast Pakning af Sten og Kalk. Muren anlagdes paa Holmen, efter at dennes Niveau, der kun lidet hævede sig over dagligt Vande, var højnet ved Paaførsel af Jord fra den nærmeste Del af Sjælland, Strøget ved Højbroplads. Fundamenterne er dog førte ned til den gamle Overflade. Henimod Murfoden er paa Ydersiden et Stenskifte rykket lidt indad, og det underliggende afhugget med en Skraakant, paa ganske lignende Maade som i talrige af Danmarks romanske Landsbykirker. I øvrigt vidner Kvadrene, især paa Ydersiden, om særdeles omhyggelig Tildannelse og solid Opbygning. Muren staar endnu over en Strækning af 38—40 m, med stærkt vekslende Højder, op til c. 2 m Højde. Inden for denne Ringmur laa Beboelseshusene. Af disse er bevaret det nederste af 3 Teglstensmure, der som Radier i en Cirkel slutter til Ringmuren. Stenenes Art og Bygningsmaaden er som i Valdemars-Muren ved Dannevirke og andre Teglstens Bygningsværker fra tidlig Middelalder. C. 5—6 m inden for Ringmuren ligger fremdeles den bekendte gl. Absalon’s Brønd, der bærer sit Navn fra meget gl. Tid. Den kan være anlagt samtidig med Borgen; med Sikkerhed kan det vel ikke siges, at den just hører til det opr. Anlæg, men den har i hvert Fald været i Brug paa en Tid, da Ringmuren endnu stod synlig og fast, idet et Afløb fra den er ført ud gennem Murfoden, just gennem det med Skraakant forsynede Skifte, hvor en Kvader er borttaget og delvis igen erstattet med groft tilhugne Mursten. I nogle Meters Afstand er fundet en anden, ligeledes meget gl. Brønd, andre, vistnok nyere, i større Afstand, i en af dem middelalderlige Arkitekturfragmenter. Yngre end Ringmuren og øjensynlig ikke planlagt sammen med denne er et svært, rektangulært Murstenstaarn, der slutter sig til den som en Fortsættelse, men dog næppe er ret meget yngre end selve Ringmuren. Særdeles stor var Borgen vel ikke, maalt me.d senere Tiders Maalestok ell. sammenlignet med samtidige Bygningsværker som Valdemars-Muren <section end="Absalon’s Borg"/><noinclude><references/></noinclude> 5dg8qk7cvalsyii0wpea33k1x7ayoks 104 108188 430363 2026-06-22T12:12:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ell. Vordingborg Slot. Sakso kalder den da ogsaa et ringe Værn, hvis virkelige Nytte imidlertid blev særdeles stor. Det hidtil fremdragne tyder paa, at Ringmuren kun har haft et Tværmaal af 30—35 m, saaledes at den helt vilde kunne rummes inden for den nuværende Slotsgaard. Udelukket er det dog ikke, at den har været af aflang Form. Mulig vil Rester kunne findes paa den modsatte Side af Christiansborgs Hovedfløj, paa selve Slotspladsen, og Undersø... 430363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ell. Vordingborg Slot. Sakso kalder den da ogsaa et ringe Værn, hvis virkelige Nytte imidlertid blev særdeles stor. Det hidtil fremdragne tyder paa, at Ringmuren kun har haft et Tværmaal af 30—35 m, saaledes at den helt vilde kunne rummes inden for den nuværende Slotsgaard. Udelukket er det dog ikke, at den har været af aflang Form. Mulig vil Rester kunne findes paa den modsatte Side af Christiansborgs Hovedfløj, paa selve Slotspladsen, og Undersøgelser her paatænkes udførte, naar Pladsen atter bliver tilgængelig. Blaataarn, der laa paa denne Side, har dog i hvert Fald ikke hørt med til den, men er fra meget nyere Tid. Paa Hovedfløjens Plads og 4,4 m til Siden for den er alt bortgravet til Bunden ved Arbejderne til Fundamenteringen af Christian VI’s Slot. Men i hvert Fald blev Borgen faktisk et betydeligt Værn mod Sørøvere og andre Fjender, der da ogsaa med Iver søgte at ødelægge den. Allerede 1248 angrebes og afbrændtes den af Lübeckerne, 1259 af Fyrst Jaromar og endelig 1368 af Hansestæderne, der efter Erobringen sendte 50 Stenhuggere op for at øde den. Dronning Margrethe klager da ogsaa 1375 over, at Borgen ganske var ødelagt. Den er derefter antagelig ikke bleven genopført i sin gl. Form, men det første Kbhvn’s Slot er blevet anlagt paa dens Ruiner. Om andre Fund fra senere Tider se Christiansborg og Kjøbenhavns Slot. De fremdragne Levninger af Absalon’s Værn, der for Danmarks Historie blev saa betydningsfuldt, er ved en offentlig Bevilling blevne bevarede og overdækkede. H. A. K. '''Absalon’s Brønd,''' se Absalon’s Borg. '''abscedere''' (lat.), gaa bort; bulne ud, afsætte Materie. <section begin="Absces"/>'''Absces''' (lat. Abscessus) er det tekniske, professionelle Navn paa en Ansamling af Materie (Pus), for saa vidt Materien findes i en Hulhed opstaaet netop ved Materiens Dannelse, medens man almindeligvis ikke taler om A., naar Materien er ansamlet i en forud tilstedeværende Hulhed (Blæren, Tarmen, Underlivshulen, Brysthulen etc.). I daglig Tale bruges A. og »Byld« synonymt, men det bør fastholdes, at »Byld« foruden denne mere udvidede Bet. ogsaa bruges synonymt med »Furunkel«, der er en ganske bestemt Hudbetændelse med Dannelse af Materie. — Om Oprindelsen til A. har man næret meget forsk. Anskuelser, og man er ikke naaet til fuld Klarhed. Men flg. kan for Menneskets og de højere Dyrs Vedkommende betragtes som fastslaaet: Gennem en ydre Læsion ell. ved Transport med Blodstrømmen (s. ndf.) kommer bestemte Bakterier hen paa et Sted i Legemet, hvor de finder Mulighed for at udvikles. Ved deres Udvikling paavirkes Vævene saaledes, at der dannes Materie (Pusdannelse), hvilken Proces kaldes Suppuration. Naar nu denne afgrænser sig paa en saadan Maade, at der opstaar et virkeligt, materiefyldt Hulrum, siger man, at der har dannet sig en A. I dennes Materie finder man som Regel de paagældende Bakteriearter. — Hvis A. udvikles meget hurtig (akut), kalder man den »hed« ell. »varm«, p. Gr. a. den som oftest ledsagende, tydelige Varmeforøgelse paa Stedet, hvor der desuden som Regel opstaar Smerte og Rødme, hvis A. ligger nogenlunde nær ved Overfladen. Disse hede A. er hyppigst ledsagede af Feber. Hvis paa den anden Side Suppurationen foregaar langsomt (kronisk), gennem Uger ell. Maaneder, kalder man A. »kold«, idet de nævnte Symptomer fra den hede A. mangler ell. er meget lidt udprægede. De hede og kolde A. hidrører som Regel hver fra sine forsk. Bakterieformer, af hvilke navnlig Tuberkelbacillen har Bet. for de fleste kolde A. Men Adskillelsen mellem de kolde og hede A. er ikke skarp, der er Overgangsformer, og der er A., der begynder som hede og ender som kolde og omvendt. — Foruden de nævnte Symptomer paa A. maa nævnes det Tryk, som den udøver paa Omgivelserne, og som dels giver sig til Kende ved Funktionsforstyrrelser og Smerter, dels ved en til A.’s Størrelse svarende Omfangsforøgelse af det Parti, hvor A. findes. Ligger A. ikke alt for fjernt fra Overfladen, vil man ved Beføling af det udvidede Parti ofte kunne faa en bestemt Fornemmelse, som kaldes Fluktuation ɔ: en elastisk, noget bølgende Bevægelse, som siger os, at der findes Vædskeansamling i et afgrænset Hulrum. Der skal dog gerne nogen Øvelse til for at føle denne »Fluktuation«, og hvis A. ligger meget dybt, kan man ofte ikke føle den, og det samme er selvfølgelig Tilfældet ved en meget lille A. Ganske umuligt er det, hvis A. ligger under faste Benvægge f. Eks. inde i Hovedet. Saadanne A. giver sig i det hele kun til Kende ved Smerte, maaske Feber, og især ved Lamheder, fremkaldte ved Tryk paa Hjernen. — Efter A.’s Beliggenhed og Udgangspunkt taler man om Muskel-, Knogle-, Lever-, Hjerne-, Kirtelabsces o. s. v.</sp>; ell. man betegner ved en Tilføjelse visse Egenskaber ved A.’s Indhold, f. Eks. Blodabsces (A. sangvineus), Sterkoralabsces, naar A. har Forbindelse med Tarmen, saa Materien faar Tilblanding af Tarmindhold. A. udvikler sig dels ved at skyde Omgivelserne til Side, dels ved at ødelægge samme; dette sidste gælder maaske mere ved den hede end ved den kolde A. En A. kan ofte respektere Omgivelserne, saa at den følger ganske bestemte, forud afstukne Baner. P. Gr. a. de kolde A.’s langsomme Forløb kan de naa langt bort fra Udgangspunktet; da Vandringerne ofte foregaar i Retninger, der svarer til Tyngderetningen, har man benyttet den Betegnelse, at A. sænker sig, og kaldet A. for Sænkningsabsces. Disse er for en meget stor Del af tuberkuløs Oprindelse, og deres hyppigste Udgangspunkt er en ell. anden tuberkuløs Ben- ell. Kirtellidelse. Som et af de mest udtalte Eksempler skal her nævnes Sænkningsabscesser, der fra Sygdomme i Hvirvelsøjlen naar helt ned paa Laaret. Denne Slags A. udmærker sig ofte ved deres fl. Aar lange Forløb, ved deres næsten fuldstændige Smertefrihed og Feberfrihed. — En metastatisk A. fremkaldes derved, at Partikler fra et Sted, hvor der er Suppuration, med Blodstrøm (ell. Lymfestrøm) føres hen til et mere ell. mindre fjernt liggende, hvor da Udvikling af en A. finder Sted; denne Slags Transport (Metastasering) af Suppurationen til fjerne Punkter findes navnlig ofte i den Blodforgiftning, der betegnes som Pyæmi (s. d.). Som en forholdsvis hyppig forekommende metastatisk A. skal <section end="Absces"/><noinclude><references/></noinclude> lconerf1ht7f5narsydavoypmycyk00 104 108189 430364 2026-06-22T12:30:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nævnes Hjerneabscesser, der kan stamme fra Suppuration i Lungerne, idet en inficeret Blodprop fra Lungekredsløbet passerer Hjertet og naar op til Hjernen. Men ogsaa i alle mulige andre Organer kan saadanne Metastaser forekomme. — Behandlingen af A. er meget vekslende efter dens Art og Beliggenhed. Smaa, overfladiske A. kan man ofte uden Fare overlade til deres Skæbne; de bryder da som Regel gennem Huden og udheler, naar man blot passer det fremkom... 430364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nævnes Hjerneabscesser, der kan stamme fra Suppuration i Lungerne, idet en inficeret Blodprop fra Lungekredsløbet passerer Hjertet og naar op til Hjernen. Men ogsaa i alle mulige andre Organer kan saadanne Metastaser forekomme. — Behandlingen af A. er meget vekslende efter dens Art og Beliggenhed. Smaa, overfladiske A. kan man ofte uden Fare overlade til deres Skæbne; de bryder da som Regel gennem Huden og udheler, naar man blot passer det fremkomne Saar omhyggelig. De fleste større A. bør man som Regel udtømme, saa snart man kan, hvis de ligger paa tilgængelige Steder. Man skaffer sig da Adgang til A. ved Operationer med Kniven, aabner A. og plejer da at indlægge et Drænrør af Metal, Glas ell. som oftest Kautsjuk; dette Drænrør lader man ligge, til A.’s Hulhed har trukket sig sammen. Man har i de senere Aar gjort store Fremskridt i Henseende til Operationen af A. paa svært tilgængelige Steder saasom Hjerne- og Underlivsabsces. Ogsaa Udtømmelse af A. gennem et hult, tilspidset Rør, Trokart (s. d.), anvendes enten som simpelt Indstik ell. i Forbindelse med Udsugning. Undertiden forbinder man denne »Punktur« med en paafølgende Indsprøjtning af en Vædske ell. et fint Pulver opslemmet i Vædske; Karbolsyre, Alkohol, Jodoform, Kamfer er nogle af de til disse Indsprøjtninger anvendte Midler. Denne ret gl. Behandlingsmaade er efter en Del Aars Henlæggelse atter kommet stærkt op i de senere Aar, og som det synes med Held. E. A. T. <section begin="Abscis"/>'''Abscis''' (lat.), afskaaret Stykke, Afsnit; Abscisser: Affald ved Afskæring; Abscindere: afskære, bortskære; Abscission: Afskæring, bruges ogsaa i samme Bet. som Aposiopesis (s. d.). '''Abscisse,''' se Koordinater. <section end="Abscis"/> <section begin="absent"/>'''absent''' (lat.), fraværende; Absentere sig, bortfjerne sig, rømme; Absentation (se ndf.); Absentisme (se ndf.). <section end="absent"/> <section begin="Absentation"/>'''Absentation''' er en militær Forbrydelse, der foreligger, naar en Krigsmand ulovlig bortfjærner sig fra den Afdeling, hvortil han hører, ell. undlader igen at indfinde sig ved den, naar han lovlig har forladt den ell. ved Tilfælde er kommen bort fra den. Straffen er Fængsel ell. Embeds- ell. Bestillings Fortabelse, men indfinder Vedkommende sig ikke paany, i Fredstid inden 3 Dage og i Krigstid inden 24 Timer, formodes Hensigt at unddrage sig Militærtjenesten, og en betydelig forhøjet Straf for Rømning (s. d.) indtræder. A. i Fjendens Nærhed kan medføre Straf af Strafarbejde i 4 Aar. A. Gl. <section end="Absentation"/> <section begin="Absentisme"/>'''Absentisme''' bruges i Nationaløkonomien som Betegnelse for det økonomiske og sociale Fænomen, at en Person forbruger sine Indtægter paa et andet Sted end der, hvor de frembringes. Det er fortrinsvis de eng. Nationaløkonomer, der har beskæftiget sig med Begrebet, da man særlig i England møder forskellige Former for A., idet man hertil kan regne baade de hyppige Tilfælde, hvor de irske Godsejere lever i selve England, fjernt fra deres Godser, og de Tilfælde, hvor den pensionerede engelsk-indiske Officer rejser tilbage fra Indien til England for at nyde sin Pension i sit Fødeland. A.’s økonomiske Virkninger vil gennemgaaende være et formindsket Forbrug og en formindsket Omsætning paa selve de Steder, der saaledes maa sende en væsentlig Del af de indtjente Penge andetsteds hen for at forbruges og omsættes, men til Gengæld vil det andet Sted, hvor de indtjente Penge forbruges, faa et tilsvarende forøget Forbrug og en tilsvarende forøget Omsætning, saa at der, for saa vidt A. holder sig inden for et Lands Grænser, kun vil finde en Forskydning Sted mellem de forsk. Egnes Produktion. Drejer det sig derimod om en Forskydning fra et Land til et andet, vil A. kunne paavirke Landets Nationalindtægt, og Fænomenets økonomiske Følger vil være de samme, som naar et Lands Indbyggere foretrækker og bruger udenlandske Varer i Stedet for indenlandske. A.’s sociale Virkninger hidrører særlig derfra, at kun den, der er nærværende, fuldtud kan interessere sig for et Steds Forhold og Personer. Et godt Forhold mellem en Godsejer og hans Forpagtere og Fæstere udvikles mindre let, naar den førstnævnte bor fjernt fra sit Gods. Den bekendte eng. Økonom A. Young siger saaledes med Henblik paa Forholdene i Irland: »De ulykkelige Forhold, som Godsejeren ikke kan se, og som han sandsynligvis kun hører lidt om, kan ikke gøre noget Indtryk paa ham«. Man er derfor ogsaa i England overtydet om, at A. har været en af de væsentligste Aarsager til de ulykkelige Forhold i Irland. — Andre Eksempler paa A. frembyder det gl. rom. Rige i sit Forfald og Forholdene i Frankrig umiddelbart før Revolutionen, hvor Adelen boede i Paris fjernt fra sine Godser. E. M-g. '''Absider,''' d. s. s. Apsider. <section end="Absentisme"/> <section begin="Absint"/>'''Absint,''' en stærk Likør af grønlig Farve, der tilberedes af forsk. Arter Malurt. Den nydes, i Reglen blandet med Vand, som appetitvækkende Middel, men kan ved stadig Nydelse let give Anledning til alvorlige Nervelidelser. Absinttimen (l’heure de l’absinthe) kalder man i Paris Tiden fra Kl. 4—6 Eftm. K. M. <section end="Absint"/> <section begin="absit omen"/>'''absit omen''' (lat.), gid det ikke maa være noget ondt Varsel! <section end="absit omen"/> <section begin="Abskonsel"/>'''Abskonsel''' (af middelald. lat. absconsa, lat. abscondo, skjuler), Skærm at sætte for Lyset. I et velkendt Vers af Ambrosius Stub: »Da har man jo bag hvert et Blad Abskonsel for sin matte Rad«. V. D. <section end="Abskonsel"/> <section begin="Absolon"/>'''Absolon''' [↱äbsə£ån], John, eng. Maler, f. 5. Maj 1815 i London, d. 26. Juni 1895. Efter forskelligt dekorativt Arbejde for Udkommet og nogen Tids Uddannelse i Paris slog han 1842 igennem med »The Vicar of Wakefield« (der føres i Fængsel). Han gav — mest i Vandfarve — Skildringer af Folkelivet ell. tog Emner, i lignende Retning, fra eng. Digteres Værker, og malede senere hen ogsaa en Del Landskaber (fra Italien, Schweiz m. v.). A. Hk. <section end="Absolon"/> <section begin="absolut"/>'''absolut''' (lat. absolutus) betyder i Filosofien: løsgjort fra enhver Forbindelse, enhver Afhængighed (non dependens ab alio) og stilles i Modsætning til det relative. Under Ordet Καθ’ ἁυτó bruges Begrebet hos Platon, Aristoteles og Nyplatonikerne, det gaar igennem hele Skolastikken og dukker nu og da op inden for den nyere Filosofi, særligt i Forbindelse med Gudsbegrebet. Da det er det erkendelsesteoretiske Grundaksiom, at al Erkendelse er relativ, vilde »det Absolutte«, om <section end="absolut"/><noinclude><references/></noinclude> i73jahgh6xjbxdp24fcevue916e9i11 104 108190 430365 2026-06-22T12:31:44Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "det overhovedet eksisterede, falde uden for al menneskelig Erkendelse. Med Rette kan man derimod i anden Bet. af Ordet tale om de formale Videnskabers absolutte Sikkerhed i Modsætning til de reale Videnskabers Sandsynlighed. A. T-n. <section begin="Absolution"/>'''Absolution''' ɔ: Løsladelse, i Retssproget Frikendelse, betegner i den kirkelige Sprogbrug Tilsigelsen af Syndernes Forladelse saaledes, som denne fra Kirkens Side bliver dens enkelte M... 430365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>det overhovedet eksisterede, falde uden for al menneskelig Erkendelse. Med Rette kan man derimod i anden Bet. af Ordet tale om de formale Videnskabers absolutte Sikkerhed i Modsætning til de reale Videnskabers Sandsynlighed. A. T-n. <section begin="Absolution"/>'''Absolution''' ɔ: Løsladelse, i Retssproget Frikendelse, betegner i den kirkelige Sprogbrug Tilsigelsen af Syndernes Forladelse saaledes, som denne fra Kirkens Side bliver dens enkelte Medlemmer paa tydelig Maade til Del. Den grunder efter sin alm. Natur i Kirkens hele Væsen som Organ for den guddommelige Naade og har sin særegne Hjemmel i Joh. 20, 23. Men den nærmere Bestemmelse er saare forsk. i de forsk. Kirkesamfund efter deres Betragtning af Kirkens Væsen og Forhold til den enkelte. Ganske vist er der Enighed om at knytte A. til en Syndsbekendelse (Skriftemaal), men ligesom der om dennes Form er stor Uenighed mellem den katolske og protestantiske Kirke, saaledes er ogsaa Opfattelsen af A. selv saare forsk., idet den hist. indføjet som et Led af et selvstændigt Sakrament, nemlig Bodens, fremtræder som en ren Domsakt, hvorved Præsten paa Guds Vegne løser den Bodfærdige fra hans Synder, medens den her, uden at være bunden til ydre Betingelser som nødvendige, fremtræder som en højtidelig Tilsigelse over for den enkelte af, at han under sine bestemte Livsforhold kan, som bodfærdig, være forsikret om den syndsforladende Naade fra Guds Side. Det maa dog med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilken af disse Opfattelser der har den kirkelige Tradition for sig, bemærkes, at den opr. Form i Kirken har været den tilønskende (Herren tilgive dig), hvilken først i det 13. Aarh. sammen med Hierarkiets Overmagt blev afløst af den bevirkende Form (jeg absolverer dig), som da siden efter er bleven Kernen (Formen) i det katolske Bodssakrament. — (Jfr. Bod og Skriftemaal.) F. C. K. <section end="Absolution"/> <section begin="Absolutisme"/>'''Absolutisme.''' Ved A. ell. Enevælde tænkes oftest paa den Forfatningsform, hvorefter al Statsmagt retligt er forenet hos en og samme øverste Statsmyndighed. Denne Statsform trængte fra Midten af 17. Aarh. igennem i de fleste europæiske Stater med Undtagelse af ganske enkelte Lande som England, hvor tværtimod Stuarternes Forsøg paa at indføre Enevælde 1688 endelig sloges ned af Parlamentet ved Jakob II’s Afsættelse, og Sverige, hvor kgl. Enevælde kun en kort Tid (fra 1682—1718) faktisk herskede. I de fleste Lande indførtes Enevældet nærmest gennem Praksis ved, at Stændernes Medvirkning sank ned til at blive blot raadgivende ell. helt hørte op, men uden at de retligt formeligt ophævedes. Dette var saaledes Tilfældet i Frankrig, hvor Ludvig XIV (1643—1713) faktisk indførte et fuldstændigt Enevælde, der ved den Magt og Glans, der udstraalede fra Solkongens Hof i Versailles, blev det store Mønster til Efterligning for Samtidens store og smaa Potentater. Alligevel afskaffedes Stænderne retligt ikke, saaledes at Rigsstænderne under Ludvig XVI kunde indkaldes igen 1789. I Danmark og Norge haves derimod et Eksempel paa et ved Lov indført retligt ganske skrankeløst Enevælde, idet efter Kongeloven af 14. Novbr 1665 Kongen fik hele den samlede Statsmagt baade som Lovgiver, Regent og øverste Dommer, saaledes at han skulde staa »over alle menneskelige Love, og uden anden Dommer over sig uden Gud alene«. I den nyere Tid, i Danmark dog først 1849. er Absolutismen saa godt som alle Vegne afløst af repræsentative Forfatninger. I øvrigt er det ingenlunde udelukket, at ogsaa et repræsentativt Styre kan gaa over til et mere ell. mindre fuldstændigt Enevælde, naar Parlamentet lidt efter lidt tiltager sig hele den øverste Statsmagt, uden at andre Statsmyndigheder kan øve virksom Kontrol med det, jfr. f. Eks. Velfærdsudvalget under den store franske Revolution, og de svenske »makt ägande Ständer« under Frihedstiden (1718—1772), hvor Kongen var reduceret til et blot Navnestempel, og selv Domstolene stod under en skrap Kontrol fra Stændernes Side. — Undertiden forstaas ogsaa ved A. den Tilstand inden for en Stat, at Statsmagten blander sig bydende ell. forbydende ind i alle Livets Forhold uden at lade sig standse af Hensynet hverken til den enkelte Privates Ret til en statsfri Sfære ell. til Kommunernes Krav paa Selvstyre. Ogsaa her er det klart, at en slig A. (Statsabsolutisme) lige saa vel kan gøre sig gældende, enten den øverste Statsmagt er samlet hos en enkelt Person ell. hos et repræsentativt Parlament, medens omvendt et absolut regeret Land ofte kan vise baade Respekt for de Enkeltes Rettigheder (dette gjaldt saaledes under det dansk-norske Enevælde) og unde de Private vid personlig Frihed, naar de blot ikke blander sig i Statsstyret. K. B. <section end="Absolutisme"/> <section begin="Absolutist"/>'''Absolutist,''' Tilhænger af Absolutismen; ogsaa sv. Betegnelse for Totalafholdsmand. <section end="Absolutist"/> <section begin="absolut Konstruktion"/>'''absolut Konstruktion''' er i Grammatikken Navnet paa en Forbindelse af to Led, der forholder sig til hinanden som Subjekt og Prædikat, og som tilsammen uden Anvendelse af nogen finit Verbalform staar som Underled i en Sætning; et bedre Navn er derfor toleddet Underled. Paa Dansk er disse Forbindelser ikke særlig hyppige; som Eksempel kan tjene: »Alt vel overvejet, rejser jeg i Morgen«. I andre Sprog spiller de en større Rolle, smlg. eng. This done ell. he being dead, with him is beauty slain. Paa Latin kaldes Forbindelsen alm. efter den dertil anvendte Kasus duo ablativi, som i Factum est rege vivo, det skete, mens Kongen var i Live. Paa Græsk bruges i saadanne Tilfælde Genitiv. O. Jsp. <section end="absolut Konstruktion"/> <section begin="absolut Maal"/>'''absolut Maal.''' Enhver rent fysisk Størrelse kan, naar den er tilstrækkelig kendt, maales ved Hjælp af det saakaldte absolutte Maalsystem, ogsaa kaldet Centimeter-Gram-Sekund-Systemet (C.-G.-S.-Systemet), der i de senere Aar næsten udelukkende anvendes ved videnskabelige, fys. Maalinger og tillige har faaet stor praktisk Bet. som Grundlag for Elektroteknikkens Maalsystem. At Systemet er absolut, vil kun sige, at det er gjort muligst uafhængigt af Vilkaarlighed og Tilfældighed, idet kun Enhederne for Længde (cm), Masse (gr, d. v. s. et Gramlod) og Tid (Sek.) er valgte vilkaarlig, medens alle andre Enheder er afledede af disse tre. Enhed for Areal bliver saaledes en Kvadratcentimeter, og for Volumen en Kubikcentimeter. Enhed for Hastighed er den Hastighed, et Legeme har, naar det bevæger sig 1 cm i Sek. Enhed for Kraft er den Kraft, som, naar den i <section end="absolut Maal"/><noinclude><references/></noinclude> oap77wr4xski2gko4nibvax3met286x 104 108191 430366 2026-06-22T13:53:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1 Sek. virker paa et Legeme, der vejer 1 gr, meddeler det Enhed af Hastighed. Kraftenheden kaldes 1 Dyn. Den Kraft, hvormed et Legeme søger ned mod Jorden, kaldes dets Vægt; Vægten af en bestemt Masse, f. Eks. et Gramlod, bruges i det daglige Liv som Kraftenhed, men egner sig ikke til Enhed i et videnskabeligt System, da den ikke har samme Størrelse overalt paa Jorden. I Mellemeuropa er Vægten af 1 gr omtrent 981 Dyn, eftersom dets Vægt ved uhindr... 430366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>1 Sek. virker paa et Legeme, der vejer 1 gr, meddeler det Enhed af Hastighed. Kraftenheden kaldes 1 Dyn. Den Kraft, hvormed et Legeme søger ned mod Jorden, kaldes dets Vægt; Vægten af en bestemt Masse, f. Eks. et Gramlod, bruges i det daglige Liv som Kraftenhed, men egner sig ikke til Enhed i et videnskabeligt System, da den ikke har samme Størrelse overalt paa Jorden. I Mellemeuropa er Vægten af 1 gr omtrent 981 Dyn, eftersom dets Vægt ved uhindret at virke paa det i 1 Sek. meddeler det 981 Hastighedsenheder (smlg. Acceleration). Enhed for Arbejde kaldes en Erg; den er det Arbejde, man udfører, naar man virker med Kraften 1 Dyn paa et Legeme, medens dette flytter sig 1 cm i Kraftens Retning. Enhed for Energi (Arbejdsevne) er ligeledes en Erg. Da Varme er en Energiform, kan man udtrykke Varmemængder i Erg, men man maaler dem sædvanlig i Kalorier (s. d.). En Kalorie (cal.) er den Varmemængde, som udfordres til at opvarme 1 gr Vand 1° C; den er omtrent 42 Mill. Erg. Den praktiske Enhed for Arbejdshastighed kaldes en Watt. En Maskines Arbejdshastighed er en Watt, naar den hvert Sek. udfører Arbejdet 10 Mill. Erg. En Hestekraft regnes gerne lig 736 Watt, men medens en Hestekraft (75 Kilogrammeter i Sek.) har noget forsk. Værdi paa forsk. Breddegrader, fordi Jorden ikke tiltrækker et kg lige stærkt overalt, er en Watt ens alle Vegne. Enhed for Mængde af fri Elektricitet ell. Magnetisme er den Mængde, som, koncentreret i et Punkt, frastøder en lige saa stor Mængde af samme Art i 1 cm’s Afstand med Kraften 1 Dyn. Om de øvrige elektriske og magnetiske Enheder se Elektricitet og Magnetisme. Det absolutte Maalsystems Værdi ligger især deri, at det tillader en let og sikker Sammenligning mellem forsk. Arter af Størrelser, f. Eks. mellem mek. og elektriske. Det er, i en noget anden Form end den nu brugelige, indført af Gauss. K. S. K. <section begin="absolut Musik"/>'''absolut Musik''' ɔ: Musik i og for sig, Musik, der ikke staar i Forhold til ell. er afhængig af nogen anden Kunst ell. overhovedet af noget uden for Musikken liggende Forestillingsobjekt, i Modsætning til den malende ell. beskrivende Musik ell. Programmusikken, der ikke har sit Maal i sig selv, i sin egen umiddelbare Indvirkning paa Sjæl og Sans, men som skal udtrykke noget bestemt, det være sig en bestemt poetisk Tanke ell. hvad som helst andet, konkret ell. abstrakt. S. L. '''absolut sort Legeme,''' se Straaling. '''absolut Temperatur,''' se Temperatur. <section end="absolut Musik"/> <section begin="absolut Tryk"/>'''absolut Tryk''' er Atm.’s Tryk + Overtrykket ell. Atm.’s Tryk ÷ Undertrykket. De Maaleapparater, der i Teknikken anvendes til at bestemme Luftarters og Vædskers Tryk, er indrettede til at vise Trykket over ell. under Atm.’s Tryk. Det a. T. faar man da enten ved at addere Overtrykket til Atm.’s Tryk, ell., i Tilfælde af at Trykket er lavere end Atm.’s Tryk, ved herfra at subtrahere Undertrykket. H. P. C. '''absolut Tvang,''' se Tvang. '''absolut Veto,''' se Veto. <section end="absolut Tryk"/> <section begin="absolvere"/>'''absolvere''' (lat.), frikende, frifinde, give Syndsforladelse; fuldende, affærdige, Absolution, Frikendelse. <section end="absolvere"/> <section begin="absorbere"/>'''absorbere''' (lat.), opsuge, indsuge; udtømme, fortære; indbefatte; Absorbéntia, neutraliserende Syrer ell. Alkalier, der bruges som Modgift i Forgiftningstilfælde; Absorption (s. d.). <section end="absorbere"/> <section begin="Absorptiometer"/>'''Absorptiometer,''' Apparat til Bestemmelse af i Luftarters Absorption i Vædsker og faste Legemer. Bekendte Former er bl. a. Bunsen’s, Wiedemann’s, Bohr’s A. Det bestaar gerne af et lodret Glasrør, der foroven er lukket, forneden aabent og stillet i et Kar med Kviksølv. I den øverste Del af Røret, der undertiden er ombøjet og udvidet til en særlig Beholder, anbringes det absorberende Legeme samt en ell. anden Luftart. Ved Absorptionen formindskes Luftens Tryk, Kviksølvet stiger, og af dets Stigning kan den absorberede Luftmængdes Størrelse beregnes. K. S. K. <section end="Absorptiometer"/> <section begin="Absorption"/>'''Absorption,''' 1) Indsugning af Luftarter i faste ell. flydende Legemer. Mange Vædsker og faste Legemer kan indsuge en større ell. mindre Mængde af de Luftarter, de kommer i Berøring med. For Vædsker har man fundet, at en bestemt Vædskemasse indsuger et lige stort Rumfang af en Luftart, hvilket Tryk (inden for visse Grænser) denne end er underkastet. Da Vægten af et bestemt Rumfang Luft forholder sig som Trykket, følger heraf, at den Vægtmængde af en vis Luftart, som en Vædske kan indsuge, er proportional med Luftartens Tryk (Henry’s Lov). Rystes 1 Lit. Vand ved 0 Gr. med Kulsyre, som har 1 Atm. Tryk, saa optager Vandet 3 1/2 Gr. af denne Luftart; er Kulsyrens Tryk 2 Atm., skal Vandet altsaa optage 7 Gr. deraf. En Vædskes Evne til at indsuge en bestemt Luftart angives ved Absorptionskoefficienten, der er et Tal, som angiver, hvor mange Rumfang Luft der kan absorberes af 1 Rumfang af Vædsken; Luftens Rumfang tænkes maalt ved 0° og ved det Tryk, under hvilket A. fandt Sted. Under denne Forudsætning finder man, at en Lit. Vand absorberer ved Ilt Kvælstof Brint Kulsyre 0° 50 cm3 24 cm3 20 cm3 1,8 Lit. 15° 35 — 18 — 18 — 1,0 — 100° 17 — 10 — 17 — 0,25 — Indsugningsevnen aftager altsaa, naar Temperaturen vokser. Ved Brint er der dog efter Bohr og Bock den Mærkelighed, at den absorberes mindre (14 cm3) ved 60° end baade ved lavere og højere Temperaturer. Ofte er A. langt større. Saaledes indsuger 1 Lit. Vand ved 15° 3,25 Lit. Svovlbrinte, 43,5 Lit. Svovlsyrling, 450 Lit. Klorbrinte og 727 Lit. Ammoniak. En Blanding af fl. Vædsker har ofte en anden Indsugningsevne, end man skulde formode, naar man kender Bestanddelenes Indsugningsevner. Kulsyre indsuges ved alm. Temperatur omtr. 3 Gange saa stærkt af Alkohol som af Vand, men en ikke for stærk Blanding af Vand og Alkohol indsuger mindre Kulsyre, end rent Vand gør. Derimod indsuger en Vædske de forskellige Luftarter i en Luftblanding efter den simple Lov, at der af hver Luftart indsuges netop saa meget, som der vilde indsuges, om de andre ikke fandtes. Efter Dalton’s Lov udøver hver af de Luftarter, som findes i en Luftblanding, ligeledes samme Tryk, som den vilde udøve, om den alene var til Stede. Den atmosfæriske Luft <section end="Absorption"/><noinclude><references/></noinclude> 28im901vc5vnleh6nq0wtjfsjsp25fn 3 108192 430367 2026-06-22T14:09:25Z MGA73 457 /* Det gamle apothek */ nyt afsnit 430367 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) omsdzqn4arypno4efgof2gqdqo4hixz 104 108193 430374 2026-06-22T15:18:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "staar af 21 Volumprocent Ilt og 79 Volumprocent Kvælstof, hvis Tryk (»Partialtryk«) altsaa er 21/100 og 79/100 af Atmosfærens. 1 Lit. Vand ved 0° indsuger af Luften 50 cm3 Ilt maalt ved 21/100 Atm. Tryk ell. 10,5 cm3 maalt ved 1 Atm. Tryk samt 19 cm3 Kvælstof maalt ved samme Tryk. Som Følge heraf kommer den absorberede Luft til at indeholde 35 % Ilt mod Atmosfærens 21, hvilket er af Bet. for de Vanddyr, der aander paa anden Maade end ved Lunger. A... 430374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>staar af 21 Volumprocent Ilt og 79 Volumprocent Kvælstof, hvis Tryk (»Partialtryk«) altsaa er 21/100 og 79/100 af Atmosfærens. 1 Lit. Vand ved 0° indsuger af Luften 50 cm3 Ilt maalt ved 21/100 Atm. Tryk ell. 10,5 cm3 maalt ved 1 Atm. Tryk samt 19 cm3 Kvælstof maalt ved samme Tryk. Som Følge heraf kommer den absorberede Luft til at indeholde 35 % Ilt mod Atmosfærens 21, hvilket er af Bet. for de Vanddyr, der aander paa anden Maade end ved Lunger. Af en fri Lufts ringe Kulsyreindhold vil 1 Lit. rent Vand ved alm. Temp. kun kunne optage omtr. 1/2 cm3; da Kilde- og Brøndvand er langt rigere paa Kulsyre, vil saadant Vand ved Henstand i Luften tabe det meste af sin Kulsyre. Vil man befri en Vædske for absorberede Luftarter, maa man koge den, helst i luftfortyndet Rum, men undertiden lader Luften sig ikke uddrive fuldstændig; saaledes taber Saltsyre (Vand, mættet med Klorbrinte) kun en Del af sit Klorbrinteindhold ved Kogning. Vil man forhindre en Vædske i at afgive den absorberede Luft, maa man sørge for, at Luften over dens Overflade indeholder den samme Luftart i tilstrækkelig Mængde. Man aftapper Øl under Kulsyretryk, for at Øllet ikke skal tabe sin Kulsyre ved Berøring med atmosfærisk Luft. Sodavand er Vand, som er mættet med Kulsyre, under et Tryk, der er større end Atmosfærens. I en Sifon vil det holde sig, fordi Rummet over det er fyldt med sammenpresset Kulsyre, men i fri Luft vil det hurtig afgive Kulsyre og kun beholde en Rest, som kan mætte det ved lidt over 1 Atm. Kulsyretryk, d. v. s. det Tryk, der findes i de Kulsyreblærer, som dannes i Vædsken. Denne Rest vil derpaa langsomt gaa bort ved Diffusion (s. d.) gennem Vædsken til Luften. Naar gærede Drikke, som Øl og Champagne, skummer, beror dette paa, at de er mættede under højt Tryk med den ved Gæringen dannede Kulsyre. Naar Vand fryser, afgiver det de absorberede Luftarter, der viser sig som Blærer i Isen. Sølv forholder sig paa lignende Maade, idet smeltet Sølv indsuger Ilt, der ved Sølvets Størkning for største Delen undviger og kan give Anledning til, at Metallet sprøjter. Dog kan ogsaa faste Metaller indsuge Luftarter, hvilket undertiden kaldes Okklusion. Her gælder Henry’s Lov dog ikke; den indsugede Luftmængde er nærmere proportional med Kvadratroden af Trykket. Mærkeligst er Palladiums Indsugning af Brint, 1 Rumdel Palladium kan ved Ophedning og paafølgende Afkøling i Brint under Atmosfærens Tryk optage fl. Hundrede Rumdele Brint, ja ved at lade det staa længere Tid i fortyndet Svovlsyre som negativ Pol for et galvanisk Batteri har man faaet det til at optage 900 Rumdele. Brint trænger med Lethed gennem glødende Platin og Jern, og det sidste Metal kan ved Glødhede optage over 4 Gange sit eget Rumfang Kulilte og vedblive at beholde denne Luftart efter Afkøling. Alle faste Legemer kan fortætte Luftarter paa deres Overflade (Adsorption), og porøse Legemer, hvis Overflade p. Gr. a. Porerne er meget stor, kan derfor indsuge megen Luft, naar de først ved Glødning er befriede fra deres sædvanlige Luftindhold. Saussure fandt, at 1 Rumfang Buksbomkul, som var glødet og derpaa slukket ved Neddypning i Kviksølv, kunde optage 9 Rumfang Ilt, 35 Rumfang Kulsyre ell. 90 Rumfang Ammoniak. Luftarters Fortætning paa Glasflader giver Anledning til Dannelse af Dugbilleder (s. d.). Simple Love, som ved A. i Vædsker, har man ikke fundet for faste Legemers A. Ved A. frembringes Varme, ofte mere end der vilde fremkomme, om hele den indsugede Luftmængde var bleven fortættet til Vædske. Opvarmningen ved A. indleder undertiden kem. Processer, der kan føre til Antændelse. Bunker af Kul, især af Trækulspulver, som det bruges til Krudt, kan tændes ved at henligge i Luften; Jern, fremstillet i fint fordelt Tilstand ad kem. Vej, brænder, naar Luften kommer til det, og Platinsvamp (vundet ved Glødning af Platinsalmiak), som har indsuget Ilt af Luften, kommer i Glød ved at træffes af en Brintstrøm og antænder denne (Döbereiner’s Fyrtøj). Mange Legemer, især organiske, saasom Træ, Tarmstrenge, Haar, Frøkapsler, indsuger Vanddamp af Luften og forandrer derved Form og Størrelse. Svovlsyre, vandfri Fosforsyre og Klorkalcium indsuger saa begærlig Vanddamp, at man kan befri Luften herfor ved at lade den stryge hen over disse Stoffer. Kogsalt og Potaske flyder ud i fugtig Luft p. Gr. a. det indsugede Vand. Man kalder saadanne Legemer hygroskopiske. K. S. K. 2) Absorption af Straaler. En Lysstraale, der gaar igennem et Legeme, vil i Reglen svækkes, idet en Del af dens Energi optages — absorberes — af dette. Et Legemes Evne til at absorbere en Straale er karakteriseret ved dets Absorptionskoefficient, der kan defineres som Forholdet mellem den Brøkdel af Straalens Middelenergi paa en lille Strækning af Straalens Vej, som absorberes der, og denne Strækning, udtrykt i cm, ell. nøjagtigere: den Værdi, som dette Forhold nærmer sig til, naar Strækningen tages uendelig lille. Har en Straale gaaet en endelig Vej, f. Eks. 1 cm i et Stof med Absorptionskoefficienten k, vil Straalens Energi kun være Brøkdelen ke af dens Energi ved Vejens Begyndelse, hvor e er Grundtallet for de naturlige Logaritmer = 2,7183. Den givne Definition af Absorptionskoefficienten gælder for alle Slags Straaler. Om Absorption af Lysstraaler, ultrarøde og ultraviolette Straaler, se Afsnittet »Absorptionsspektra« i Spektralanalyse. Om Absorption af andre Straaler, som Röntgenstraaler, Katodestraaler, Radioaktive Stoffers Straaler, se d. Art. Absorptionskoefficienten maa ikke forveksles med Absorptionsevnen (Indsugningsevnen). Herved forstaas den Brøkdel af en indfaldende Straales Energi, som et uigennemsigtigt Legeme absorberer. Den resterende Brøkdel kastes tilbage. Nærmere om denne Størrelses Betydning, se Straaler. E. S. J. 3) Absorption, kemisk, se Jordbund. 4) Absorption, fysiologisk, se Opsugning. '''Absorptionsevne,''' se Absorption (af Straaler).<noinclude><references/></noinclude> prg738dpumqz68ylcdq4hoyw1r4u8ok 104 108194 430375 2026-06-22T15:22:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "'''Absorptionskoefficient,''' se Absorption (af Straaler). '''Absorptionsmaskine,''' se Kuldemaskiner. '''Absorptionsorganer og -væv,''' Planters, se Opsugningsorganer og -væv. '''Absorptionsprincippet,''' se Kumulation. '''Absorptionsspektrum,''' se Spektralanalyse. '''absque ulla conditione''' (lat.), ubetinget, uden noget Vilkaar. '''abstergere''' (lat.), afføre, rense (Saar ved Udvaskning). Abstergentia, udvortes afførende, rensende Midl... 430375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Absorptionskoefficient,''' se Absorption (af Straaler). '''Absorptionsmaskine,''' se Kuldemaskiner. '''Absorptionsorganer og -væv,''' Planters, se Opsugningsorganer og -væv. '''Absorptionsprincippet,''' se Kumulation. '''Absorptionsspektrum,''' se Spektralanalyse. '''absque ulla conditione''' (lat.), ubetinget, uden noget Vilkaar. '''abstergere''' (lat.), afføre, rense (Saar ved Udvaskning). Abstergentia, udvortes afførende, rensende Midler. '''abstine et sustine''' (lat.), vær maadeholdende og taalmodig. <section begin="Abstinenssymptomer"/>'''Abstinenssymptomer''' kaldes de Fænomener, som indtræder under Forsøg paa Afvænning fra Morfinisme, og som især indfinder sig, naar Morfinen forholdsvis hurtig unddrages Patienten. De bestaar væsentlig i: alm. Uro, Klagen, Raaben paa Morfin, Kvalme, Diarré, undertiden Forstoppelse, Opkastninger, Appetitløshed, alm. Aftagen af Kræfterne og Sammenfalden, hvorfor saadanne Patienter maa nøje overvaages og Afvænningen gaa Haand i Haand med en Understøttelse af Patientens Kræfter. Smlg. Morfin. A. F. <section end="Abstinenssymptomer"/> <section begin="abstinēre"/>'''abstinēre''' (lat.), afholde sig fra en Nydelse for derved at efterkomme en moralsk ell. religiøs Pligt; faste, undlade at nyde Kødspiser visse Dage (Katolikkernes Abstinensdage, nemlig Fredag o. a. Fastedage). Abstinèns, Afholdenhed, Faste, abstinènt, afholdende. <section end="abstinēre"/> <section begin="abstrahere"/>'''abstrahere''' (lat.), betyder at skille noget ud og betragte noget for sig selv alene, medens man ser bort fra noget andet. Det tilsvarende Hovedord er Abstraktion. 1) Ved abstrakte Videnskaber forstaar man det samme som formale Videnskaber, d. v. s. Videnskaber, der ser bort fra Indholdet og kun betragter Formerne, det være sig den formale Logiks Rammer ell. Matematikkens kvantitative Begreber (rumlige ell. ikke rumlige). Modsætningen hertil er de reale Videnskaber (Naturvidenskaberne og Psykologien). Alle Begreber er som Begreber abstrakte. 2) I den ældre Psykologi opstillede man abstrakte Forestillinger som en særlig Gruppe. Menneskene skulde endog adskille sig fra Dyrene ved en særlig »Abstraktionsevne«. Modsætningen til de abstrakte Forestillinger dannede de konkrete; Forestillingen om dette bestemte Menneske eller denne bestemte Ting var konkret, Forestillingen om Mennesker ell. Ting i Alm. abstrakt. Den psykologiske Proces tænktes alm. paa følgende Maade: ligesom Forestillinger optræder forbundne (Association), skulde de ogsaa kunne adskilles, saaledes at man uddrog visse fælles Mærker og saa bort fra de øvrige. En Forestilling om Hesten i Alm. skulde man saaledes kunne danne alene paa Grundlag af de for alle Heste fælles Egenskaber. Dette er psykologisk umuligt; man kan f. Eks. ikke forestille sig en Hest uden Størrelse, Farve o. s. v. Alle Forestillinger er uden Undtagelse konkrete; »abstrakt« kalder man kun den konkrete Forestilling, man sætter som Repræsentant for en større ell. mindre Gruppe. At just denne konkrete Forestilling bliver Repræsentanten, bestemmes i første Række ved Gentagelsen, men for en Del ogsaa ved Interessen. For største Delen er mere kultiverede Menneskers repræsenterende Forestillinger konkrete Ordbilleder (fra Syns-, Høre- ell. Bevægelsesomraadet). Den første, der paa dette vigtige Omraade af Psykologien har set det rigtige, er Hobbes (Elements of law, 1640, Kap. 5); den, man alm. gav Æren for det, var Berkeley (først i Commonplace book, skrevet mellem 1706 og 1708, senere i Principles of human knowledge, 1710. Afs. XIII). Den sidste bekendte Repræsentant for den gamle Abstraktionsteori Abstraktionsteori var Locke (Essay concerning human understanding, 1690). I Oldtiden og Middelalderen gik man undertiden saa vidt, at man tillagde de »abstrakte Forestillinger«, der forveksledes med de logiske Begreber, Realitet uden for Bevidstheden (Platonismen og den skolastiske »Realisme«). Denne Opfattelse blev atter bekæmpet af Nominalismen, der hævdede, at det abstrakte kun var Ord. A. T-n. '''abstrakt, Abstraktion,''' se abstrahere. <section end="abstrahere"/> <section begin="Abstrakter"/>'''Abstrakter''' (lat.; fr.: Abrégés), Led i Orgelets Mekanisme: de smalle Trælister, der forbinder Tangenterne med Vindladen, og som, naar Tangenterne nedtrykkes, aabner Ventilerne i denne og derved skaffer Luften Adgang til de paagældende Piber (se Orgel). '''abstrakt Løfte,''' se causa. '''abstrus''' (lat.), uforstaaelig, dunkel, forvirret. <section end="Abstrakter"/> <section begin="absurd"/>'''absurd''' (lat., Etymologien usikker; dog formodes Ordet at hænge sammen med surdus = døv, der ogsaa kan betyde dump, uklar. Etymologien med ab er ikke forklaret) er gaaet over til at betyde meningsløs. At reducere noget in absurdum vil sige Paavisningen af, at det er selvmodsigende. Tertullian’s bekendte Ord credo quia absurdum betyder: jeg tror, fordi det strider mod Fornuften; hans Tanke gaar igen i Søren Kierkegaards Hævdelse af Troens Paradoks. A. T-n. '''Absurditet,''' Urimelighed, smlg. absurd. <section end="absurd"/> <section begin="Absyrtos"/>'''Absyrtos,''' Søn af Aietes, Broder til Medea. Paa Flugten fra Kolchis sønderhuggede Iason og Medea ham og kastede Stykkerne af hans Lig i Havet for at standse Forfølgerne. C. B. <section end="Absyrtos"/> <section begin="Abt"/>'''Abt,''' Franz, tysk Sangkomponist, f. 22. Decbr 1819 i Eilenburg i preussisk Sachsen, d. 31. Marts 1885 i Wiesbaden. A. studerede først Teologi ved Thomas-Skolen i Leipzig, men kastede sig snart over Studiet af Musik og blev Dirigent for den filharmoniske Studentersangforening. 1841 blev han ansat som Musikdirektør ved Hofteatret i Bernburg, og kort derefter fik han en lignende Stilling i Zürich, som han beklædte indtil 1852. I Schweiz blomstrede paa den Tid firstemmig Mandssang, og A., der altid havde et aabent Øre for, hvad Tiden og Moden krævede, fandt her et passende Felt for sit Kompositionstalent. Hans firstemmige Mandssange, der udmærker sig ved en behagelig Melodiøsitet og en letfattelig Harmonisering, og som ved deres ofte meget sentimentale Tilsnit er typiske for den tyske »Liedertafel«-Smag, er sungne overalt, hvor denne Gren af Musikken dyrkes. En lignende Popularitet har hans Romancer for en enkelt Stemme erhvervet sig, og fl. af <section end="Abt"/><noinclude><references/></noinclude> 1m4546ddxrc7zjciqw0gydd27indpt1 104 108195 430376 2026-06-22T16:00:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dem (f. Eks. »Gute Nacht, du mein herziges Kind«) er gaaet fuldstændig over i Folkemunde. Fra 1852—84 var A. Hofkapelmester i Braunschweig. S. L. <section begin="Abū"/>'''Abū''' (arabisk), Fader, anvendes hyppig til Dannelsen af arabiske Egennavne; da det nemlig hos Araberne er en Hæder at have Sønner, kaldes Faderen hellere med Sønnens Navn med foransat Abu, end med sit eget. Overført betyder Abu »Besidder af« og anvendes ogsaa i denne Bet. ved... 430376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dem (f. Eks. »Gute Nacht, du mein herziges Kind«) er gaaet fuldstændig over i Folkemunde. Fra 1852—84 var A. Hofkapelmester i Braunschweig. S. L. <section begin="Abū"/>'''Abū''' (arabisk), Fader, anvendes hyppig til Dannelsen af arabiske Egennavne; da det nemlig hos Araberne er en Hæder at have Sønner, kaldes Faderen hellere med Sønnens Navn med foransat Abu, end med sit eget. Overført betyder Abu »Besidder af« og anvendes ogsaa i denne Bet. ved Dannelsen af Navne, f. Eks. Abulhaul, Rædslens Fader ɔ: frygtindgydende, Betegnelse for den store Sfinks ved Gizeh. J. Ø. '''Abu-al-Farabi,''' d. s. s. Al-Farabi. '''Abu-al-Ghazzali,''' d. s. s. Algazel. '''Abu-al-Kindi,''' d. s. s. Alkendi. <section end="Abū"/> <section begin="Abuām"/>'''Abuām,''' By i Oasegruppen Tafilet S. f. Marokko, Hovedmarked og Oplagssted i det nordvestlige Sahara for saavel europæiske som afrikanske Varer. <section end="Abuām"/> <section begin="Abuam Arisch"/>'''Abuam Arisch''' (Abu Arisch) 1) Landskab i Arabien langs det røde Hav, tyrkisk Provins Jemen. — 2) By samme Sted med c. 8000 Indb., har Stensaltgruber og er Hovedmarked for det nordlige Jemen. <section end="Abuam Arisch"/> <section begin="Abubacer"/>'''Abubacer''' [abu↱baker], (latiniseret Fordrejelse af Abu Bekr Muhammed ibn Tufail), ogsaa kendt under dette sidste Navn, arab. Filosof og Mediciner, f. i Guadix i Spanien, d. i Marokko 1185. Hans Hovedværk Hajj ibn Jaqzân, ɔ: den Levende, Søn af den Vaagne, skildrer Fornuftens Udvikling hos et ensomt Barn, der er født paa en øde Ø; det er oversat paa fl. Sprog. J. Ø. <section end="Abubacer"/> <section begin="Abu Bekr"/>'''Abu Bekr''' (arab. »Jomfruens Fader«) var Købmand og Dommer i Mekka paa Muhammeds Tid og blev en af dennes første Tilhængere. Sit opr. Navn Abd-ul-Kaabah (ɔ: Kaaba’ens Tjener) forandrede han efter sin Overgang til Islam til Abdullah (Allah’s Tjener) og senere, da Muhammed havde ægtet hans Datter Aïsha, der blev Profetens Yndlingshustru, fik han Navnet Abu Bekr. Efter Profetens Død (632) blev han udnævnt til hans Efterfølger og antog som saadan Navnet Khalifat rasul-illah (ɔ: Guds Sendebuds Efterfølger). Da de farlige Opstande, som udbrød mellem fl. Stammer efter Profetens Død, var dæmpede ved Hjælp af hans dygtige Feltherre Khalid, virkede han for Islams videre Udbredelse ved Vaabenmagt, men afbrødes ved sin Død, der indtraf allerede 634. Før denne udnævnte han sin Ven Omar til Kalif. Abu Bekr gjorde sig tillige fortjent som den, der begyndte paa Sammenstillingen af en fuldstændig Korantekst, et Arbejde, der først afsluttedes under hans Efterfølgere. J. Ø. '''Abudé,''' se Aburi. <section end="Abu Bekr"/> <section begin="Abu-Fazl"/>'''Abu-Fazl,''' Storvesir hos Stormogulen Akbar fra 1564 til 1602, i hvilket Aar han døde. Han var ogsaa Forf. og skrev Akbars Historie, Akbar nameh. Han regnes for en af Østerlandenes ypperste Statsmænd. '''Abu Ibn Badja,''' se Ibn Badja (Avempace). <section end="Abu-Fazl"/> <section begin="Abukir"/>'''Abukir''' (det gl. Kanopos), lille By og Havn i Nedreægypten, 18 km N. f. Alexandria. Den er berømt ved fl. Gange at have været Skuepladsen for større Slag. 1.—2. Aug. 1798 blev her en fr. Flaadeafdeling under Admiral Brueys, bestaaende af 19 Linieskibe, 4 Fregatter og 30 mindre Fartøjer, angrebet af Nelson med 13 Linieskibe, 1 Fregat og 1 Brig. Slaget, der varede fra Kl. 6 1/2 om Aftenen til Kl. 3 om Morgenen, endte med Franskmændenes fuldstændige Nederlag; Brueys faldt, Admiralskibet L’Orient sprang i Luften med sin hele Besætning, og af hele den fr. Flaadeafdeling lykkedes det kun 4 Skibe at undslippe; Nelson mistede intet Skib. Ved denne Sejr blev England Herre paa Middelhavet. — I Juli 1799 landede en tyrk. Hær paa c. 18000 Mand ved A. og erobrede Byen og det derværende Fort. Bonaparte angreb den (25. Juli) og vandt en fuldstændig Sejr efter et morderisk Slag, hvori fl. Tusinde Tyrker faldt ell. druknede paa Flugten. — 8. Marts 1801 landede en britisk Hær under General Abercromby ved A., uden at Franskmændene kunde hindre det. General Menou angreb Englænderne 21. Marts, men blev fuldstændig slaaet, hvorefter Franskmændene maatte rømme Ægypten. <section end="Abukir"/> <section begin="Abu Klea"/>'''Abu Klea,''' Abu Tleh, Landsby i det anglo-ægyptiske Sudan i Østafrika, ligger ved Karavanvejen fra Korti til Metammeh, der forbinder to af Nilens Slyngninger N. f. Khartum. A. K. var 17. Jan. 1885 Skuepladsen for et Slag mellem Englænderne, der vilde undsætte Gordon Pasha i Khartum, og Mahdien’s Tilhængere, i hvilket de sidstnævnte blev slaaede. '''Abulfaradsh,''' se Bar-Hebræus. <section end="Abu Klea"/> <section begin="Abulfēda"/>'''Abulfēda,''' Ismail ibn Ali, arab. Forfatter (1273—1331). Han var af Fyrsteæt og blev 1310 Statholder i sit fædrene Len Hama til Løn for krigerske Bedrifter i den ægyptiske Sultans Tjeneste, og 1320 fik han Titel af Sultan. Han skrev en Verdenshistorie, Muchtasar tarich el-baschar, og en alm. Geografi, Taqvîm el-buldân. Han var ingen kritisk Historiker, men har bevaret fl. Stykker af værdifulde ældre Kilder. Om Udgaver af hans Værker, se Brockelmann: »Geschichte der arabischen Litteratur«, II. 44. J. Ø. <section end="Abulfēda"/> <section begin="Abulghazi Behadir"/>'''Abulghazi Behadir,''' tatarisk Kan, efter Fam.’s Traditioner et Ætling af Djengis Kan, f. 1605 i Urgendsch, fra 1644 Hersker i Chiva, nedlagde 1663 Regeringen til Fordel for sin Søn og udarbejdede derefter en i østtyrkisk Mundart affattet tyrk. genealogisk Historie, der efter hans Død 1665 fuldendtes af Sønnen og anses for en af de paalideligste Kilder til Datidens Historie. Skr. udgaves 1825 i Kasan i Originalsproget; en fr. Oversættelse med Kommentar udgaves i Petersborg 1871—74. V. S. '''Abulhasan,''' jødisk Digter, se Juda ha-Levi. <section end="Abulghazi Behadir"/> <section begin="Abul-Hasan Hibatullah"/>'''Abul-Hasan Hibatullah''' ibn at-Tilmid (d. 1164), Livlæge hos Kalifen af Bagdad, skrev fl. lægevidenskabelige Værker. (Litt.: Brockelmann, »Geschichte der arabischen Litteratur« I, 487). J. Ø. <section end="Abul-Hasan Hibatullah"/> <section begin="Abuli"/>'''Abuli''' betyder Viljeløshed, sygelig Mangel paa Evne til at kunne ville (Udtrykket benyttes i Læren om Sindssygdommene). <section end="Abuli"/> <section begin="Abulkasem"/>'''Abulkasem''' (Abûl-Kâsim), sædvanlig kaldet Albukasis, arab. Læge, d. 1106 ell. 7. Han er Forf. til et stort, lægevidenskabeligt Værk Al-tassrif, der i latinsk Oversættelse, men ufuldstændig, er udg. af Grimm (Augsburg 1519). Afsnittet om Kirurgien blev udg. paa Arabisk og Latin af Channing (Oxford 1778). J. Ø. <section end="Abulkasem"/><noinclude><references/></noinclude> 7y6j3yeoz6xye3bfyn0oul9gji20tot 104 108196 430377 2026-06-22T16:04:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Abul-Wafa"/>'''Abul-Wafa''' Muhammad ibn Muhammad, arab. Matematiker og Astronom (940—98), har skrevet en Regnebog, givet en Kommentar til Euklid og Diofant og beregnet Tangens-Tabeller. Som Astronom er A. mest kendt ved sit arab. Arbejde, Almagest, som man tidligere mente var en Oversættelse af Ptolemaios, men i Virkeligheden er et Original-Arbejde, der kun eksisterer som arab. Haandskrift i Nationalbiblioteket i Paris. Sedillot m... 430377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Abul-Wafa"/>'''Abul-Wafa''' Muhammad ibn Muhammad, arab. Matematiker og Astronom (940—98), har skrevet en Regnebog, givet en Kommentar til Euklid og Diofant og beregnet Tangens-Tabeller. Som Astronom er A. mest kendt ved sit arab. Arbejde, Almagest, som man tidligere mente var en Oversættelse af Ptolemaios, men i Virkeligheden er et Original-Arbejde, der kun eksisterer som arab. Haandskrift i Nationalbiblioteket i Paris. Sedillot mente af dette Arbejde at kunne bevise, at A. havde kendt Variationen (se Maanen), som blev opdaget af Tycho Brahe. Senere Undersøgelser har godtgjort, at Sedillot nok ikke har haft Ret i sin Paastand. J. Fr. S. <section end="Abul-Wafa"/> <section begin="Abu-Maschar"/>'''Abu-Maschar''' (alm. kaldet Albumasar), berømt arab. Astronom (806—886). Af hans mange Værker, hvoraf fl. er oversatte paa Latin, maa særlig nævnes »Aartusindernes Bog«, hvori han spaar Kristendommen den korte Varighed af 1500 Aar. <section end="Abu-Maschar"/> <section begin="Abuna"/>'''Abuna''' (arab. »vor Fader«), hos Kristne i Orienten Tiltale til gejstlige Personer, specielt Overhovedet for den æthiopiske Kirke. <section end="Abuna"/> <section begin="Abundantia"/>'''Abundantia''' (lat.), »Overflødighedens Gudinde«. Paa senere romerske Kejsermønter findes hun ofte afbildet med Overflødighedshornet, af hvilket hun udøser Rigdommens Gaver. <section end="Abundantia"/> <section begin="Abu-Nuwas"/>'''Abu-Nuwas,''' arab. Digter, d. 814, samtidig med den berømte Kalif Harun-ar-Rashid, til hvem han stod i et meget fortroligt Forhold. Bekendte er især hans Drikkeviser og erotiske Digte (man kalder ham »Arabernes Heinr. Heine«), hvor A. viser sig som en lidet asketisk Anakreontiker, paa hvem Koranens Forbud mod Vinen ikke har gjort synderlig Indtryk. Formen i disse Digte er fortræffelig, og Udtrykket og Billederne friske og naturlige; en Del af dem er udg. af Ahlwardt (»Der Diwan Abu-Nuwas« [Greifswalde 1861]). I »1001 Nat« og senere Folkeeventyr optræder A. ved Siden af Vesiren Djafar og Gildingen Masrur som Kalifens trofaste Følgesvend og Selskabsbroder. (Litt.: Brockelmann, »Geschichte der arab. Litteratur« I, 75). J. Ø. <section end="Abu-Nuwas"/> <section begin="ab urbe condita"/>'''ab urbe condita''' d. s. s. post urbem conditam. <section end="ab urbe condita"/> <section begin="Aburi"/>'''Aburi,''' Abudé, By i den eng. Koloni Guldkysten paa Afrikas Vestkyst, ligger 32 km N. f. Akkra 400 m o. H. paa den sydlige Side af Akuapem-Kæden. A. er forholdsvis sund og har en Sanitetsstation og bot. Station. '''Abuscher''' se Buscher. <section end="Aburi"/> <section begin="Abu-Simbel"/>'''Abu-Simbel''' (Ipsambul), Sted i Nubien V. f. Nilen, berømt ved sit mærkelige Hule-Tempel, der under Ramses II omtr. 1250 f. Kr. er hugget over 50 m ind i Klippen. Loftet i den første store Sal bæres af otte staaende, til Piller lænede kolossale Statuer af Osiris; i den anden Sal findes fire lignende. I den inderste Sal ses i den bageste Væg Billedstøtter af Ramses II og tre Guder, Amon, Ptah og Horos, to Gange aarligt beskinnes de af Solen, hvilke Dage var store Festdage. Af de talrige hieroglyfiske Indskrifter fortæller nogle om Kongens Sejre i Syrien. Man har udregnet, at omtr. 4000 m3 Sten er bragt ud af Fjeldet for at skaffe Tempelrummet til Veje. Paa hver Side af Indgangen er to mægtige siddende Statuer af Ramses II, 22 m høje, udhuggede af Fjeldet. I Ny Garlsberg Glyptoteket ses to Malerier af Templet, udførte af Riis-Carstensen. Et mindre Huletempel, ogsaa med Kolosser, 11 m høje, udenfor, findes i Nærheden. V. S. <section end="Abu-Simbel"/> <section begin="Abusir"/>'''Abusir,''' Navn paa fl. mindre Byer i Ægypten. Se i øvrigt Busiris. <section end="Abusir"/> <section begin="abusus"/>'''abusus''' (lat.), Misbrug; abusiv, urigtig, lovstridig (lat. per abusum, fr. par abus). — abusus non tollit usum: Misbrug ophæver ikke den rette Brug af noget. <section end="abusus"/> <section begin="Abu Temmam"/>'''Abu Temmam,''' Habib ibn Aus (maaske 807—846, begge Aarstal angives forsk.), berømt arab. Digter og litterær Samler. Han udgav den berømteste Samling af ældre arab. Digte, Haniâsa. (Litt.: Brockelmann, »Geschichte der arab. Litteratur« I, 20 og 84). J. Ø. <section end="Abu Temmam"/> <section begin="Abutig"/>'''Abutig,''' Abu Tig, By i Øvreægypten, ligger 30 km SØ. f. Siut paa den venstre Bred af Nilen og ved den ægyptiske Længdebane. A., der er en udpræget Fellahby, ligger i en frugtbar Egn og driver Handel med Landbrugsprodukter. <section end="Abutig"/> <section begin="Abution"/>'''Abution''' Gärtn., Slægt af Katostfamilien, Urter ell. Buske med store, hele ell. indskaarne Blade og smukke, ofte gule Blomster. A. Avicennae Gärtn. er en enaarig, hvidfiltet Plante med forholdsvis smaa Blomster, udbredt fra Ostindien til det østlige og vestlige Asien, til Sydeuropa, Nordafrika o. fl. St. Den dyrkes i Kina som Tekstilplante og giver de saakaldte Abutilonfibre, der dog ogsaa faas af andre Arter. I Brasilien spises Blomsterne og de umodne Frugter af A. esculentum St.-Hil. Som Prydplanter benyttes flg. Arter: A. striatum Dicks. fra Meksiko med store orangefarvede Blomster, A. insigne Planch. fra Ny-Granada med mørkerøde Blomster og især A. Darwinii Hook. fil. med røde Blomster m. fl. A. M. Af A., der dyrkes som Stueplante og Udplantningsplante, findes mange Varieteter, der fremkommer ved Krydsning mellem forsk. Arter. Særlig kan anbefales Andenken an Bonn med hvidbrogede Blade, Boule de neige med smuk hvid Blomst, Perle d’Or med gul Blomst og Thompsonii med hvid- og gulbrogede Blade. Som unge maa de jævnlig knibes for at give buskede Planter. Formering ved Stiklinger af halvmodent Træ i Juli-August. L. H. <section end="Abution"/> <section begin="Abydos"/>'''Abydos''' (græ.) 1) hed i Oldtiden en Havnestad i Lilleasien ved den snævreste Del af Hellespont lige over for Sestos i Nærheden af Forbjerget Nagara. Byen var en Koloni fra Milet. Til den knytter sig Sagnet om Hero og Leander; i Nærheden af den byggede Xerxes Skibsbroen, paa hvilken den persiske Hær marcherede over Hellespont. Indbyggerne var berygtede for deres Vellevnet, men gjorde dog tapper Modstand mod Filip III af Makedonien; kort efter blev Byen af Romerne erklæret for fri (196 f. Kr.). Der findes ingen Ruiner af den antikke By; i Nærheden ligger den tyrkiske Flække Tschanak-Kalessi. C. B. 2) Gammelægyptisk By i Mellemægypten, 8 km V. f. Nilen, i Oldtiden et af Hovedsæderne for Dyrkelsen af Osiris. Ved A. fandt Amelineau fl. Kongegrave fra det første Dynasti. De blev siden med stor Omhyggelighed paa ny udgravede af Flinders Petrie, der har beskrevet sine <section end="Abydos"/><noinclude><references/></noinclude> c0zutr0vifrvq8hyuinwu98cgbal60p 104 108197 430378 2026-06-22T16:07:09Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fund i en Række rigt illustrerede Bind. En af de gamle Kongegrave synes i Oldtiden at være bleven anset for Osiris’ Grav. I Nærheden ses betydelige Rester af to Templer, begge udgravede af Mariette, det ene, der hører til noget af det ypperste, den gammelægyptiske Kunst har frembragt, skyldes Sethos I, det andet hans Søn Ramses II. I det første fandt Mariette en hieroglyfisk Tavle med 76 Navne paa gamle ægyptiske Konger; i det andet var der tidlig... 430378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Fund i en Række rigt illustrerede Bind. En af de gamle Kongegrave synes i Oldtiden at være bleven anset for Osiris’ Grav. I Nærheden ses betydelige Rester af to Templer, begge udgravede af Mariette, det ene, der hører til noget af det ypperste, den gammelægyptiske Kunst har frembragt, skyldes Sethos I, det andet hans Søn Ramses II. I det første fandt Mariette en hieroglyfisk Tavle med 76 Navne paa gamle ægyptiske Konger; i det andet var der tidligere fundet en lignende, der nu er i London. Begge Tavler er af største Bet. til Fastsættelsen af de ægyptiske Kongers Rækkefølge. (Litt.: Flinders Petrie: Royal Tombs [I—II, London], »Abydos« [I—III]). V. S. <section begin="Abyle"/>'''Abyle''' (græ.) eller Monte del Acho (sp.), Forbjerg i det gamle Mauretanien (Afrika, ved Byen Ceuta), lige over for Kalpe (det nuv. Gibraltar) i Spanien; begge Forbjerge sammenfattedes i Oldtiden under Navnet »Herakles’ Støtter«. <section end="Abyle"/> <section begin="abyssal"/>'''abyssal''' ell. abyssisk, hvad der angaar Havdybder, der ligger mere end c. 500 m under Havets Overflade. J. P. R. '''Ac''' (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Ak). <section end="abyssal"/> <section begin="Acacia"/>'''Acacia''' Willd. (Akacie), Slægt af Mimosaceerne, Træer, sjælden Urter, med ell. uden Torne, med spredte Blade, som enten er dobbeltfinnede ell. reducerede til den bladagtig udviklede Bladstilk (Fyllodie), uden ell. med Akselblade, undertiden omdannede til Torne. Blomsterne er samlede i enkelt ell. parvis stillede, tætte Hoveder ell. cylindriske Aks, farvede hvide ell. gule af de talrige Støvdragere i de smaa Blomster; Bælgene er ægformede, langagtig ell. liniedannede, lige ell. krumme, Frøgemmet hud- ell. træagtigt, toklappet ell. uopspringende. — Slægten tæller 450 Arter i tropiske og subtropiske Egne, særlig i Afrika og Australien. Af Akacier med dobbeltfinnede Blade har flg. erhvervet sig større ell. mindre Interesse, dels som Handels-, dels som Prydplanter: A. catechu Willd., et 10 m højt Træ, ofte noget forkrøblet, med tyk, brun Bark, gullig, hvid Splint og tungt, brunligt Kærneved, med en mægtig Krone, lange Blade og gule Aks. Det vokser i For- og Bagindien og paa Ceylon, leverer Gavntræ og Katechu, der anvendes som Garvemiddel, til Farvning og i Medicinen. Katechu produceres endvidere (i Bengalen) af A. Suma Kurz, der tillige er et af de hyppigste Skovtræer i Abessinien (Kakamuk). A. Senegal Willd., et indtil 6 m højt Træ, ofte kun buskagtigt, med graa Bark, hvidt og haardt Ved, smaa Blade, og lange, lysegule Aks; det danner udstrakte Skove i Senegambien og Kordofan og er af særlig Bet., for saa vidt som det giver den største Mængde og den bedste Sort Arabisk Gummi (Senegal-G., Kordofan-G.), som har en gullig ell. rødlig Farve og er en vigtig Handelsvare. A. arabica Willd. et anseligt Træ med kroget Stamme, med citrongule, duftende Blomsterhoveder og næsten perlesnorformede Bælge; det har en stor Udbredelse i Afrika, navnlig i Ægypten, danner hele Skove i Abessinien og findes saavel i vild Tilstand som dyrket i Ostindien, men skal være særdeles variabelt paa de forskellige Steder. Det leverer Gummi og fortræffeligt Gavntræ; den indiske Varietets Bælge er rige paa Garvesyre og gaar som Handelsvare under Navn af ostindiske Bablahbælge. Gummiproducerende er endvidere: A. horrida Willd. og A. Giraffae Willd., begge fra Sydafrika (Kap-Gummi); Suakin-Gummi faas af A. Seyal Del. var. fistula Schweinf. (Soffar), der er mærkelig ved sine meget lange Torne, som konstant svulmer stærkt op ved deres Basis ved Stikket af et Insekt, og af A. stenocarpa Hochst. Begge danner store Skove i Atbara-Omraadet. A. Farnesiana Willd., en tornet Busk med gule Blomster, som sandsynligvis har sit Hjem i Vestindien, men som dyrkes i {{Illustration}} {{c|Blomstrende Acacia-Gren.}} Troperne, Italien og Sydfrankrig af Hensyn til de meget vellugtende Blomster, der forsendes fra Frankrig under Navn af Kassiablomster og finder Anvendelse i Parfumerier; Rødderne bruges paa Antillerne til Garvning. A. lophanta Willd., et Træ, indtil 4 m højt, uden Torne og med lysegule Blomster i lange Aks, dyrkes som Stueplante i fl. Varieteter og har som saadan vundet en overordentlig stor Udbredelse; det stammer opr. fra Australien. Fra samme Verdensdel og ligeledes kultiveret som Stueplante er A. pulchella R. Br. A. decurrens Willd., et Træ uden Torne og med gule Blomsterhoveder i Klase, vokser i Sydaustralien og paa Tasmanien. Veddet af denne Art har stor Anvendelse til Bødker- og Drejerarbejde <section end="Acacia"/><noinclude><references/></noinclude> l8d346n92b4a0j4smu70mxqfjvy2qmv 104 108198 430379 2026-06-22T16:10:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "samt til Brændsel; desuden leverer Barken en værdifuld Garverbark (Black Wattle Bark). De 280 Arter Akacier, hvis Blade er Fyllodier, bebor Ny Holland og Øerne i det stille Ocean. A. pycnantha Benth. (Golden Wattle) er et af de nyttigste Træer i Viktoria og Sydaustralien. Den tørre Bark indeholder 30 % Garvestof og tjener til Garvning og Fabrikation af en Slags Katechu (Mimosabark); desuden producerer det Hovedmængden af Australsk Gummi; Træet br... 430379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>samt til Brændsel; desuden leverer Barken en værdifuld Garverbark (Black Wattle Bark). De 280 Arter Akacier, hvis Blade er Fyllodier, bebor Ny Holland og Øerne i det stille Ocean. A. pycnantha Benth. (Golden Wattle) er et af de nyttigste Træer i Viktoria og Sydaustralien. Den tørre Bark indeholder 30 % Garvestof og tjener til Garvning og Fabrikation af en Slags Katechu (Mimosabark); desuden producerer det Hovedmængden af Australsk Gummi; Træet bruges til Drejerarbejde. Det vellugtende Ved (Violet wood) af A. homalophylla A. Cum. (Myall, Sydaustralien) er meget søgt til det finere Drejerarbejde; af Barken faas Gummi, og af Frugternes Saft et Lægemiddel. Sammesteds vokser A. melanoxylon R. Br., et mægtigt Træ, der gaar op i subalpine Regioner, og hvis sorte Ved (Black wood) er skattet som fint Møbeltræ. Af fyllodiebærende Akacier, som dyrkes for deres Skønheds og deres kuriøse Formers Skyld, kan nævnes: A. armata R. Br. med tornede Akselblade, A. floribunda Willd. med lange, smalle Fyllodier, A. alata Willd. med nedløbende Fyllodier, A. verticillata Willd. med sylformede Fyllodier og lange Aks, A. hastullata Sm. o. fl. Uægte Akacie, se Robinia. A. M. A. dealbata Link (Australien), med kugleformede Blomsterstande, indføres i Vintertiden hertil i afskaaren Tilstand og sælges under Navn af »Mimosa«. A. lophantha Willd. (Ny Holland), Udplantningsplante, og i unge Eksemplarer tillige Stueplante, med dobbeltfinnede Blade og uanselige Blomster; den formeres ved Frø, som udblødes i varmt Vand 24 Timer forinden Saaningen. A. armata R. Br. (Australien), med gule Blomster i smaa, kugleformede Blomsterstande om Foraaret; den formeres ved Stiklinger og omplantes først efter endt Blomstring. L. H. <section begin="Academy, The"/>'''Academy, The''' [di-əkädimi], eng. Tidsskrift for Litteratur, Videnskab og Kunst, stiftet 1869 af Charles Appleton. Det er nu et Ugeskrift. <section end="Academy, The"/> <section begin="Acadia"/>'''Acadia''' [ə’keidjə], Akadien, det fra indianske Sprog stammende Navn paa det halvøagtige Omraade, der omfatter Provinserne New Brunswick og Nova Scotia i Dominion of Canada. A. udgjorde en Provins af den fr. Koloni Nouvelle France. De første Kolonister kom 1604 til A. fra Frankrig, og Befolkningen voksede efterhaanden væsentligst p. Gr. a. det betydelige Fiskeri, der dreves langs A.’s Kyster. 1713 maatte Frankrig afstaa A. til England, men de fr. Acadier gjorde fl. Gange forbitret Modstand. Deres sidste Opstand 1755 kuedes derved, at den engelske Kolonialregering fordrev 18000 Acadier fra deres Hjemstavn og spredte dem over de øvrige eng. Besiddelser i Amerika. Først 1763, da ogsaa Kanada og Øen Cap Breton afstodes af Frankrig, kunde Englændernes Herredømme betragtes som sikret i A. H. P. S. <section end="Acadia"/> <section begin="Acadiske Bjerge"/>'''Acadiske Bjerge,''' Acadian Mountains [ə↱keidjən-ma^untinz], Alleghany-Bjergenes nordøstlige Fortsættelse i de nordøstligste Stater af U. S. A. og Provinsen New Brunswick af Dominion of Canada (jfr. Acadia). De falder i forsk. Grupper, som Green Mountains i Vermont, Hoosac Mountains i Massachusetts og Vermont og White Mountains i New Hampshire med Kulminationspunktet Mount Washington (1918 m). H. P. S. '''Acajoutræ''' (fr.) [aka↱зu-], '''-harpiks, -nødder,''' se Anacardium. <section end="Acadiske Bjerge"/> <section begin="Acajutla"/>'''Acajutla''' [aka↱κutla], Havneby ved det stille Ocean i Staten San Salvador i Mellemamerika, Hovedmarked for peruansk Balsam. '''à califourchon''' [a-kalifur↱∫å] (fr.), over Skrævs. <section end="Acajutla"/> <section begin="Acalýpha"/>'''Acalýpha''' L., Slægt af Vortemælkfamilien, Buske ell. Træer med spredte, langstilkede, ofte ægdannede og 3—5-nervede ell. fjernervede Blade. Enbo, sjælden tvebo. Over 220 Arter i Troperne. Nogle Arter dyrkes som Prydplanter. A. M. Af Acalypha-Arter er nogle smukke Bladplanter med Farver i bronzerødt, brunt, gult ell. hvidt. A. Godseffiana Mast. med gulrandede Blade, A. hispida Hook. med lange, hængende røde Blomsterstande; begge er fra Ny Guinea. A. tricolor hort. musaica med store Blade af smuk Bronzefarve. De formeres ved Stiklinger. L. H. <section end="Acalýpha"/> <section begin="Acambaro"/>'''Acambaro,''' By i Meksiko, Stat Guanajuato, ligger 70 km SV. f. Queretaro ved Banen fra Meksiko til San Luis Potosi. (1900) 8345 Indb. A. fik Stadrettigheder 1900. <section end="Acambaro"/> <section begin="Acanceh"/>'''Acanceh''' [a↱kanse], By i Meksiko, Stat Yucatan, ligger 25 km SØ. f. Merida. (1900) 23000 Indb. A. har Baner til Sotuta og Uxmal og driver stor Handel med Sisalhamp. <section end="Acanceh"/> <section begin="Acanthaceæ"/>'''Acanthaceæ,''' Fam. af tokimbladede og helkronede Planter (Ordenen Personatae), oprette Urter (ell. Buske) med knæede Grene og modsatte fjernervede Blade uden Akselblade. Blomsterstanden er sammensat af smaa Kvaster i 4-radede Aks ell. Klaser. Blomsterne er uregelmæssige, ofte læbedannede med to- ell. firemægtige Støvdragere; Frugten en toklappet Kapsel. C. 1800 Arter, især i det tropiske Sydamerika og i Indien. A. M. '''Acanthia,''' se Tæger. '''Acanthias,''' se Pighajer. '''Acanthocephali''' [-fa-], se Kradsere. '''Acanthōphis''' [-fis], meget farlig, australsk Slangeslægt af Giftsnogenes Familie. '''Acanthopterygii''' se Pigfinnefisk. <section end="Acanthaceæ"/> <section begin="Acanthosicyos"/>'''Acanthosicyos''' Welw., Slægt af Græskarfam. med een Art, A. horrida Welw., Narasplanten, som vokser i det sydvestlige Afrika, især ved Fish-Bai (Walfish-Bai); her lever en lille Stamme af Hottentotter (Topnars), hvis Eksistens udelukkende skal bero paa Forekomsten af Naras. Plantens Ydre er ejendommeligt: De grønne, furede Stængler danner tætte og stærkt sammenfiltrede Buskadser, 1—1,5 m høje; Bladene er ganske rudimentære; i deres Hjørner findes parvis stillede Torne (korte, omdannede Skud). Tvebo; femtallige Blomster og Frugter af 10—15 cm’s Gennemsnit, indeholdende en stor Mængde Frø. Frugtens Skal er pigget ell. vortet og dens Kød gulrødt; det har i moden Tilstand en stærk sød Smag og en intensiv Aroma. Narasplanten vokser paa Sandbund; dens næsten armtykke og indtil 15 cm lange Rødder og en Del af dens Stængler skjules af Sandet, men jo mere dette ved Tilfygning <section end="Acanthosicyos"/><noinclude><references/></noinclude> kysracl0emb77d6vb515fqohixspmqt 104 108199 430380 2026-06-22T16:15:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dækker Plantens Dele, desto stærkere vokser dens Grene frem, hvorved Naras bliver klitdannende. Sjakalerne æder Frugterne og skal derved i høj Grad fremme dens Udbredelse. Narasplantens Bet. for Topnarerne ligger deri, at Frugterne og de olieholdige Frø er spiselige; de sidste eksporteres ogsaa til Kaplandet, hvor de kaldes »Butterpits«. Indhøstningen foregaar i Decbr-Marts; i frisk Tilstand fremkalder Frugterne hos den, som første Gang nyder dera... 430380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>dækker Plantens Dele, desto stærkere vokser dens Grene frem, hvorved Naras bliver klitdannende. Sjakalerne æder Frugterne og skal derved i høj Grad fremme dens Udbredelse. Narasplantens Bet. for Topnarerne ligger deri, at Frugterne og de olieholdige Frø er spiselige; de sidste eksporteres ogsaa til Kaplandet, hvor de kaldes »Butterpits«. Indhøstningen foregaar i Decbr-Marts; i frisk Tilstand fremkalder Frugterne hos den, som første Gang nyder deraf, en heftig, brændende Smerte, særlig i Endetarmen; de indeholder desuden et Stof, som har den Egenskab ved Opvarmning at udskille Mælkens Kaseïn. Roden anvendes medicinelt. A. M. <section begin="Acanthurus"/>'''Acanthurus,''' stærkt farvede, smaaskællede, planteædende Pigfinnefisk; paa hver Side af Halen er de væbnede med en stærk, skarp Pig, som kan rejses lodret ud fra Kroppen, men i Hvilen ligger tæt ind til Siden med Spidsen fremefter. »Kirurgen« (A. chirurgus Bl.) ved Sydamerika og Afrika; andre Arter i forskellige Tropehave. (H. J. P.). Ad. J. <section end="Acanthurus"/> <section begin="Acanthus"/>'''Acanthus,''' L., Slægt af Acanthaceerne, Urter eller Buske med mere eller mindre tornet-takkede eller indskaarne Blade og meget anselige Blomsterstande med store, undertiden tornede Støtteblade. Over 20 Arter. A. mollis L., indtil 1 m høj, med 50 cm lange Blade og hvide Blomster i Hjørnerne af røde Dækblade, vokser i Sydeuropa og er fra Oldtiden blevet dyrket som Prydplante. A. spinosus L. (østlige Middelhavsomraade) med mindre Blade og lyserøde Blomster er, ligesom den foregaaende, Haveplante i Danmark; begge blomstrer i Aug. A. M. Bladplante for Friland er A. mollis med fjerfligede Blade; den egner sig for Plantning paa Plæner, formeres ved Deling ell. Frøudsæd og fordrer varm næringsrig Jord. L. H. Acanthusplanternes Blade og Ranker (se Fig.) spiller en stor Rolle i Ornamentikkens Historie siden Hellenernes Dage. Kendt er Fortællingen om, hvorledes A.’s Vækst omkr. en Kurv gav en græsk Billedhugger Ideen til det korinthiske Kapitæl. Selv om den kun er et Sagn, er der ingen Grund til at tvivle om, at A. virkelig har været efterlignet af Grækerne, særlig Arten A. spinosus (A. mollis spiller maaske slet ingen Rolle, og det er en gængs Misforstaaelse at oversætte A. paa Dansk ved »Bjørneklo«, der hører til Skærmplanterne). Tidligst forekommer Ornament-A. paa Erechtaion’s Søjlehalsbaand, hvor smaa Hylsterblade af A. spinosus er brugte som Bægerblade for Palmetter og ved deres riflede Ribber og takkede Rande bidrager til at give {{Illustration}} {{Illustration}} Ornamentikken plastisk Virkning. Snart efter var A. i alm. Brug, dels som større Enkeltblade, f. Eks. i det korinthiske Kapitæl, i Bladstave og paa anden Maade, dels indpodet i den saakaldte Bølgeranke, en bugtende Linie med spiralrullede Sideskud, et langt ældre Motiv, som tidligere havde været brugt i Vasemaleriet. Ved denne Forening vandt A.-Ornamentikken en enestaaende Evne til plastisk at fylde en hvilken som helst Flade; voksende fra en Kurv af store Fodblade kunde Rankerne bøjes i alle Retninger og blandes med Blomster, Fugle og Amoriner. Et Højdepunkt i saa Henseende er Marmorrelieffer fra Kejser Augustus’ Ara pacis i Rom. Det blev den hellenistiske og romerske Tids kæreste Ornament; men ingen Sinde behandledes det helt naturalistisk, og efterhaanden som Kunsten udviklede sig bort fra Naturen, fulgte A.-Værket med. Romerne gjorde det større, tungere og blødere, og de lagde Bladene saa tæt sammen, at de kunde danne Ranker uden Stængler. Gradvis mistede A. da ganske sit Præg af naturligt Vækstmotiv og forvandledes til et Liniespil af tangerende Baandslyng, hvorpaa der hæftes stive, trefligede Blade, som er typiske for den byzantinske Kunst. Et Skridt videre gjorde Araberne, da de heraf dannede Arabesken (Mauresken). Ogsaa i Occidenten foregik en tilsvarende Udvikling, der førte til den romanske Stils Bladværk. Men hermed var Motivets Historie langtfra endt. Middelalderens Protorenæssancer vendte atter og atter tilbage til den romerske Antik; herigennem fik det ogsaa Bet. for Gotikkens Prydværk, og i Italien opgav man aldrig A.-Værket helt, indtil den egl. Renæssance i Løbet af 1400’erne naaede det Maal at genskabe Antikkens Acanthusværk, idet den dog særlig yndede Pilasterornamenter (Kandelabre og Montanter). Sit ny Højdepunkt naaede A. Motiverne c. 1500. I Norden herskede Ungrenæssancens A. c. 1550. Ogsaa for visse Former af Barokstilen har det den største Bet., om end Rankerne en Tid bliver tunge og store (i Danmark c. 1700), medens det senere opløses i Baand og Klokkeblomster og derefter ender i Rokokoen. Under Nyklassicismen fik A. en ny, men langt mindre aandfuld Genfødelse. Intet viser bedre end denne mere end 2000-aarige Brug af A. den stadige Tradition gennem alle Omskiftelser i Ornamentikkens Udvikling. (Litt.: B. Salin, »Ur Djur- och Växtmotivens <section end="Acanthus"/><noinclude><references/></noinclude> rvkj06691sru5w366ne7viuaqmaow0g 104 108200 430381 2026-06-22T16:18:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "historia« [Stockholm 1890]; Meurer, »Ursprungsformen des griech. Akanthusornaments« [Berlin 1896]; A. Riegl, »Stilfragen« [Berlin 1893]; Chr. Axel Jensen og E. Rondahl, »Stilarternes Historie« [Kbhvn 1912]). C. A. J. <section begin="a cappella"/>'''a cappella''' (ital.), egl. »i Kirkestil«, betegner flerstemmig Sang uden Instrumentalledsagelse. Ordet cappella betegner opr. et særligt afgrænset Rum i en Kirke, dernæst særlig det Rum, hvor Sangkore... 430381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>historia« [Stockholm 1890]; Meurer, »Ursprungsformen des griech. Akanthusornaments« [Berlin 1896]; A. Riegl, »Stilfragen« [Berlin 1893]; Chr. Axel Jensen og E. Rondahl, »Stilarternes Historie« [Kbhvn 1912]). C. A. J. <section begin="a cappella"/>'''a cappella''' (ital.), egl. »i Kirkestil«, betegner flerstemmig Sang uden Instrumentalledsagelse. Ordet cappella betegner opr. et særligt afgrænset Rum i en Kirke, dernæst særlig det Rum, hvor Sangkoret var opstillet, og endelig selve Sangkoret. — a. c. bruges ogsaa undertiden i samme Bet. som alla breve. S. L. <section end="a cappella"/> <section begin="a capriccio"/>'''a capriccio''' [ka↱prit.∫o] (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: efter Behag; d. s. s. ad libitum. Dog indbefatter a. c. tillige Antydningen af en let og spøgefuld Opfattelse. S. L. <section end="a capriccio"/> <section begin="Acapulco"/>'''Acapulco,''' Havneby i Meksiko, Stat Guerrero, har (1904) 5780 Indb. og den bedste Havn ved Meksikos Stillehavskyst, en dyb, halvcirkelformig Bugt med let Indsejling og saa sikker Ankerplads, at Skibene kan ligge trygt langs den stejle, klippefulde Strandbred. A. anses for en af de skønneste Havne i Verden. Klimaet er ikke usundt, men overordentlig varmt, fordi Byen ligger som i en Kedel, omgivet af stejle Bjerge. Jordrystelser er hyppige; 1799 og 1837 blev A. næsten ødelagt, og 1909 led Byen atter meget ved Jordskælv. A. havde sin Glanstid, da den 1778 fik Monopol paa Handelen med det spanske Ostindien; Uafhængighedskrigen gjorde Ende herpaa. I nyere Tid har A. atter faaet Bet. som Anløbsstation for Damperne mellem Panama og San Francisco. Der udføres Huder, Tømmer og Frugt. G. Ht. <section end="Acapulco"/> <section begin="Acardiacus"/>'''Acardiacus''' (lat.), et Misfoster, som mangler Hjertet. Et saadant Misfoster kan kun tænkes som Tvillingfoster, idet Fosterets Udvikling allerede fra et meget tidligt Tidspunkt er afhængig af dets Blodomløb, og altsaa i dette Tilfælde maa finde Sted ved Blodkar fra Tvillingens Karsystem, i Reglen fra dennes Navlekar. Som oftest opnaar A. kun en meget ringe Udvikling, danner i Reglen kun et Hylster af Hud indesluttende Antydninger af Knogler, Muskelvæv o. l. I sjældnere Tilfælde opviser Misfosteret dog tilnærmelsesvis menneskelig Form med Lemmer og Hoved. Man formoder, at denne Misdannelse kan opstaa derved, at der paa et tidligt Udviklingstrin har dannet sig en Forbindelse (Anastomose) mellem de to Fostres Navlepulsaarer; den Tvilling, hvis Hjerte var kraftigst, har igennem en saadan Forbindelse sendt Blod den forkerte Vej ind i dens andens Karsystem og efterhaanden ganske sat dennes Hjerte ud af Spillet, hvorefter det er atrofieret. S. B. '''Acarina,''' se Mider. '''Acarus''' [↱a-] se Ostemider. <section end="Acardiacus"/> <section begin="Acatenango"/>'''Acatenango''' [↱naŋgå], lille By i Republikken Guatemala i Mellemamerika ved Floden Guacalate, omtr. 50 km SV. f. Guatemala midt mellem de to Vulkaner Agua og Fuego. N. f. Fuego ligger den halvt udslukkede Vulkan Acatenango (3950 m). <section end="Acatenango"/> <section begin="Acc"/>'''Acc''' (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Akk). <section end="Acc"/> <section begin="Acca"/>'''Acca''' [↱a-] '''Larentia,''' rom. Heroine. Efter Sagnet stod hun i Elskovsforhold til Herkules, men ægtede straks derefter den rige Etrusker Tarutius, hvis udstrakte Jordegods hun til sidst skænkede det romerske Folk. En anden Overlevering gør hende til Hyrden Faustulus’ Hustru; hun havde med ham 12 Sønner, og da en af disse døde, adopterede hun i hans Sted Romulus, som med sine Plejebrødre stiftede Arvalbrødrenes Præsteskab. Romerne bragte hende et Dødningeoffer den 23. Decbr. Oprindelsen til Forestillingerne om A. L. kendes ikke. I Navnet har man tidligere villet se udtrykt et Forhold til Larerne; men dette er nu opgivet. C. B. <section end="Acca"/> <section begin="accapareur"/>'''accapareur''' [akapa↱rö.r] (fr.) kaldes en Handelsmand, der opkøber et betydeligt Kvantum af en Vare for at beherske Markedet og bringe Priserne til at stige. <section end="accapareur"/> <section begin="accarezzevole"/>'''accarezzevole''' [ak.aret.↱sevole] (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: kælende, indsmigrende. <section end="accarezzevole"/> <section begin="accelerando"/>'''accelerando''' [at.∫ele↱rando] (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: med tiltagende Hurtighed. <section end="accelerando"/> <section begin="Acceleration"/>'''Acceleration.''' 1) I Mekanikken forstaar man ved et Legemes A. den Tilvækst, Legemets Hastighed faar i Tidsenheden (Sekundet). Tager Hastigheden af i Stedet for at vokse, siger man, at A. er negativ, ell. at Bevægelsen er underkastet en Retardation. Forandrer et Legemes Hastighed sig lige meget i lige store Tidsrum, saa er A. konstant, og Hastigheden kaldes jævnt voksende (ell. aftagende). Er A. ikke konstant, bestemmes dens Middelværdi i en vis Tid derved, at man dividerer Forskellen mellem Hastigheden ved Slutningen og ved Beg. af denne Tid med Antallet af de forløbne Tidsenheder. Tager man den nævnte Tid saa kort, at A. ikke kan forandre sig kendelig i den, og betragter man et Tidspunkt inden for dette korte Tidsrum, saa gaar den omtalte Middelværdi over til at være selve A. paa dette Tidspunkt. Det mest bekendte Eksempel paa jævnt voksende Bevægelse er et Legemes Fald (s. d.) i det lufttomme Rum. Et Legemes A. skyldes altid en ydre Kraft, da ethvert Legeme, paa hvilket ingen ydre Kræfter virker, vil beholde sin Bevægelsestilstand uforandret (se Bevægelse). Forskellige Kræfter forholder sig til hinanden som de A., de kan frembringe ved at virke paa eet og samme Legeme, og man kan derfor bruge den A., en Kraft meddeler et bestemt Legeme, f. Eks. et Legeme, der vejer et Gram, som Maal for Kraften. Tyngdens A. f. Eks. er ved Polen 983,1 cm, under 45° Br. 980,6 cm, ved Ækvator 978,1 cm, og disse Tal er tillige Maal for Tyngdekraftens Størrelse paa de nævnte Steder (smlg. Tyngde). Ligesom Kraft og Hastighed har A. ikke alene en bestemt Størrelse, men ogsaa en bestemt Retning. Hvis et Legemes Hastighed forandrer Retning, har Legemet A., selv om Hastighedens Størrelse forbliver uforandret. K. S. R. 2) (astron.) se Dag, Fiksstjerner og Maanen. '''accelerere,''' fremskynde (et Legemes Bevægelse). <section end="Acceleration"/> <section begin="accelererende Kraft"/>'''accelererende Kraft''' kaldes en Kraft, som virker paa et Legeme, der bevæger sig, og <section end="accelererende Kraft"/><noinclude><references/></noinclude> m0uofyqnv2026veeq7q64j06p8vkcml 104 108201 430382 2026-06-22T16:19:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ved forandrer dets Bevægelse, altsaa frembringer en Acceleration (s. d.). <section begin="Accent"/>'''Accent''' betegner i Sprogvidenskaben en Fremhæven af enkelte Dele af Talen; de paa en ell. anden Maade fremhævede Ord ell. Orddele kaldes accentuerede, de andre accentløse. I samme Bet. taler man endnu ofte om Betoning, om betonede og tonløse Stavelser, om Hoved- og Bitone o. s. v. Disse Benævnelser og de mange andre Sammensætninger med »Tone«,... 430382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ved forandrer dets Bevægelse, altsaa frembringer en Acceleration (s. d.). <section begin="Accent"/>'''Accent''' betegner i Sprogvidenskaben en Fremhæven af enkelte Dele af Talen; de paa en ell. anden Maade fremhævede Ord ell. Orddele kaldes accentuerede, de andre accentløse. I samme Bet. taler man endnu ofte om Betoning, om betonede og tonløse Stavelser, om Hoved- og Bitone o. s. v. Disse Benævnelser og de mange andre Sammensætninger med »Tone«, der navnlig spiller saa stor en Rolle i den ældre Litteratur om dansk Lydlære, er ikke heldige som omfattende Betegnelser, da der ved mange af disse Forhold slet ikke er Tale om nogen virkelig »Tone« i musikalsk Forstand. Det er først den nyeste Tids Fonetik, særlig i England, der skarpt har sondret de forskellige Midler, som Sprogene anvender for at fremhæve Ord og Stavelser, og undersøgt deres Rolle i de forskellige Sprog. Den første Art A. er Tryk (ekspiratorisk ell. dynamisk A. [eng. stress]). Den beror paa hele den Energi, hvormed der tales; dette giver sig Udslag i den Styrke, hvormed Luften udaandes fra Lungerne, i Stemmebaandenes stærke Tilnærmelse ved alle stemte Lyd (rimeligvis det vigtigste Element), og i alle Munddelenes kraftige Artikulation. Trykket benyttes for det første som Sætningstryk (Eftertryk, Emfasis). Det tjener da til at markere Modsætning til noget andet, udtalt ell. underforstaaet. Ved vekslende at lægge Eftertrykket paa ethvert af Ordene i Sætningen »han gav mig Kniven« afvises Forestillinger som f. Eks. »hun«, »laante«, »dig«, »Bogen«. Dernæst optræder Trykket som Ordtryk, idet ethvert Flerstavelsesord har en Stavelse, der under normale Forhold har stærkere Tryk end de andre, der bliver svage, trykløse, ell. højst faar et Bitryk. Lige stærkt Tryk, som i eng. »fourteen«, naar Ordet staar alene, hører til Undtagelserne. Stavelsernes indbyrdes Styrkeforhold kan angives tilnærmelsesvis ved Tal, i et Ord som »Konversationsleksikon« f. Eks. ved 3114212. I mange Sprog har Trykket samme Plads i alle Ord, i Islandsk paa første Stavelse, i Polsk paa næstsidste, i Fransk, om end med visse Tendenser i en anden Retning, paa sidste, o. s. v. Andre Sprog, som Russisk, har bevaret den i vor Sprogæt opr. »frie Accent«. I Dansk og Norsk som i de fleste germanske Sprog er Hovedprincippet det, at Stamstavelsen faar stærkest Tryk, om end ofte et rytmisk Princip krydser det, smlg. arbejde 421 med udarbejde 4131. Ogsaa Sætningstrykket kan ophæve det alm. Ordtryk: »hellere tale end betale«. Helt forsk. fra Tryk er Tone (musikalsk ell. kromatisk, melodisk A.), selv om i fl. Sprog Tryk og Tone alm. følges ad. Tonhøjden, der beror paa Stemmebaandenes Svingningshastighed, tjener vist i alle Sprog som Sætningstone til at antyde forsk. Stemninger; smlg. f. Eks. Ordene »hun kommer« udtalte som en faktisk Oplysning, som et Spørgsmaal ell. som et Glædesudbrud o. s. v. Som alm. Regel kan opstilles, at faldende ell. dyb Tone udtrykker det afsluttede, bestemte ell. ligegyldige; den bruges, hvor man i Skrift sætter Punktum. Stigende ell. høj Tone derimod er Tegn paa det uafsluttede, ubestemte, interesserede, saaledes ved Slutningen af Forsætninger og mere udpræget i Spørgsmaal og Udraab. Svaret »Nej« har alm. Lavtone, men med høj stigende Tone vil det, f. Eks. efter Spørgsmaalet: »Ved du, hvem jeg saa?« kunne betyde: »fortæl mig det endelig!«. Den, der først tager Afsked, siger sit »Farvel« med Højtone, den anden sit, der jo er afsluttende, med Lavtone. I Talens Løb glider Stemmen uophørlig fra den ene Tone til den anden, men paa forsk. Maade i hvert Sprog. Hvert Sprog »synger« paa sin Vis, men i Reglen er Øret sløvet, saa det kun hører denne Syngen, hvor den er helt forsk. fra den, man selv anvender. Naar man siger om en, at han taler med fremmed »Accent«, mener man tit denne Modulering, men lige saa tit maaske en Overføren af andre Udtalevaner, der ikke har det mindste med A. at gøre, f. Eks. Englændernes Diftongeren af langt e og o. — Ved Siden af Sætningstone kendes i mange Sprog Ordtone, der er en lige saa væsentlig Bestanddel af Ordet, som de Enkeltlyd, hvoraf de bestaar. Ethvert af de kinesiske Enstavelsesord har saaledes en af fire skarpt adskilte Toner. Norsk har to Ordtoner (Tonelag), det enkelte, der især, men ikke udelukkende, findes i opr. Enstavelsesord, og som karakteriseres ved en stærk Stigning, og det sammensatte, hvor Tonen falder paa første Stavelse, for saa pludselig at springe højt op paa den anden, svagere Stavelse. Derved adskilles f. Eks. Entalsformen Tømmer, der er opr. enstavelses (oldnord. timbr) fra Flertalsformen Tømmer (oldnord. taumar). Paa Svensk adskilles de to A. omtr. paa samme Maade, medens paa Dansk den melodiske Forskel er afløst af en anden, idet et saakaldt »Stød« er traadt i Stedet for Enstavelsestonelaget. Betydningen Ordtone er den ældste af Ordet A., idet lat. accentus er en Oversættelse af græ. προσῳδία »Tilsang«. I Sproghistorien spiller A., især Tryk, en meget stor Rolle, idet Lydene alm. forandrer sig anderledes i Accentstavelser end ellers. Smlg. Ø og U Lyden i fr. veux, voulons. Medens dette for længst er anerkendt for Vokalernes Vedkommende, er man først for nylig begyndt at undersøge A.’s Indvirkning paa Konsonanterne; Stødet dertil gav Karl Verner’s glimrende Opdagelse af, at det er gamle Accentforhold, som vi kender fra Sanskrit, der afspejler sig i germanske Konsonantforskelle som den mellem d og t i tysk »Bruder«, »Mutter«. I mange Sprog bestemmer A. Lydlængde, saa at f. Eks. lang Vokal kun findes i Trykstavelsen; anderledes f. Eks. i lat. canō. Naar man har villet dele Sprogene i accentuerende og kvantiterende, beror dette paa en Misforstaaelse, idet enhver Stavelse i ethvert Sprog maa have en vis A. og en vis Kvantitet. Nogen Bet. har Adskillelsen dog, men kun i Sprogets Kunstform, i Metrikken; i nogle Sprog (Græ., Lat.) tages ved Versbygningen kun Hensyn til Kvantitet, hos os væsentlig til Tryk. A. bruges ofte i Bet. Accenttegn. De europæiske Tegn er opfundne af den alexandrinske Grammatiker Aristofanes fra Byzans (3. Aarh. f. Kr.); de benævnes alm. med de latinske Navne: acutus, græsk ὀξεα »den skarpe« (´), <section end="Accent"/><noinclude><references/></noinclude> b0f905nnpjcm4cus1cjeqc057qag1p6 104 108202 430383 2026-06-22T16:20:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "gravis, græsk, βαρεια, »den tunge« (`) og circumflexus, græsk περισπωμένη »den omdrejede« (ˆ). De betegnede opr. Ordtone, men er senere benyttede til at betegne andre Ting; acutus betegner saaledes f. Eks. i Magyarisk Vokallængde. Paa Islandsk betød á opr. langt a, men nu er Udtalen forandret, saa at det er blevet Tegn for Lyden au. De tre fr. A. er først for godt to Aarh. siden komne i regelmæssig Brug; l’accent aigu (´) og l’accent g..." 430383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gravis, græsk, βαρεια, »den tunge« (`) og circumflexus, græsk περισπωμένη »den omdrejede« (ˆ). De betegnede opr. Ordtone, men er senere benyttede til at betegne andre Ting; acutus betegner saaledes f. Eks. i Magyarisk Vokallængde. Paa Islandsk betød á opr. langt a, men nu er Udtalen forandret, saa at det er blevet Tegn for Lyden au. De tre fr. A. er først for godt to Aarh. siden komne i regelmæssig Brug; l’accent aigu (´) og l’accent grave (`) betegner henholdsvis lukket og aaben Udtale af e som i célèbre; desuden bruges den sidstnævnte til at adskille enslydende Ord, som a »har«, à »til«. L’accent circonflexe (ˆ) er i Reglen Tegn for, at en Lyd er bortfalden, f. Eks. fête for ældre feste. Paa Spansk skrives acutus for at angive Trykkets Plads, hvor denne afviger fra de sædvanlige Regler, paa Italiensk sættes gravis over stærk Slutvokal, o. s. v. Paa Dansk og til Dels Norsk anvendes Accenttegn af mange, især for at angive Vokallængde, men uden Fasthed og Konsekvens. (Litt.: Jespersen, »Lehrbuch der Phonetik«, 2. Opl. 1913, S. 114 ff., 211 ff.). O. Jsp. I Musikken betegner A. en Betoning, en stærkere Fremhæven af enkelte Toner ell. Akkorder. Man skelner i Reglen mellem den grammatikalske (metriske ell. rytmiske) og den oratoriske (patetiske) A. Den første findes naturlig i enhver Taktart, alt efter dennes særlige Bygning, og forekommer dels som Hovedaccent, dels som en ell. fl. Biaccenter; Hovedaccenten falder altid paa den første, den gode Taktdel. 4/4 Takt har saaledes en Hovedaccent paa den første Fjerdedel og en Biaccent paa den tredje, medens de to andre Fjerdedele er ubetonede; i 3/4 Takt falder Hovedaccenten paa den første Fjerdedel, en Biaccent paa den anden, medens den tredje er ubetonet o. s. v. Den rytmiske A. kan imidlertid vilkaarlig forskydes, saaledes f. Eks. ved Synkoper (s. d.). Den oratoriske A. fremkommer ved den rette Deklamation af den musikalske Frase ell. af den underlagte Tekst, og det bliver Komponistens Sag at sørge for, at den rytmiske og den oratoriske A. falder sammen, ell. i hvert Fald ikke staar i Strid med hinanden. Endnu kan nævnes den melodiske A. baseret paa Modsætningen mellem højere og dybere Toner, og endelig den harmoniske A., hvorved enkelte særlig udvalgte Harmonier ell. visse Harmoniforbindelser fremhæves. Til Antydning af den grammatikalske ell. rytmiske A. kræves ingen særlige Tegn, da den følger af selve Taktartens Bygning; hvor Betoningen derimod ikke følger denne, antydes den vilkaarlige A. ved forskellige Tegn, som f. Eks. sf., >, ∧ o. s. v. (Smlg. Takt, Rytme, Frasering). S. L. '''Accentor,''' se Brunelle. '''Accentuation,''' Betoning, accentuere, betone, smlg. Accent. '''Accentus,''' se Messe. <section begin="Accept"/>'''Accept''' (af lat. accipere, modtage). A. ell. Acceptation betegner i retsvidenskabelig Sprogbrug Modtagelse af et Løfte ell. et Tilbud og er efter manges Mening en nødvendig Betingelse for, at den lovende ell. tilbydende i et Kontraktsforhold kan blive bunden (se Kontrakt). V. B. I Alm. betegnes dog ved A. Paatagelsen af en Betalingsforpligtelse i Henhold til en Opfordring fra en anden. Særlig bruges Ordet om den paa en trasseret Veksel (Tratte) anbragte Erklæring om, at Vekslen er antagen (godkendt). Den, der antager en Veksel, kaldes Acceptant. Acceptanten svarer efter Vekselret for Betaling paa Forfaldsdagen af det accepterede Beløb. Han er ogsaa vekselretlig forpligtet over for Vekslens Udsteder, men har ikke Vekselret over for denne. A. skal skrives paa selve Vekslen og underskrives af Acceptanten. Hvad Formen for Erklæringen angaar, er saavel efter nordisk som efter tysk og belgisk Vekselret den blotte Navntegning paa Vekslens Forside tilstrækkelig, hvorimod nogle andre Landes Ret forlanger Tilføjelsen af et Ord, der betegner Godkendelsen (accepteres, antages e. l.). Naar A. er tegnet paa Vekslen, kan den ikke med Retsvirkning udstryges, forandres ell. tilbagekaldes. Er Vekslen trukket til Betaling en vis Tid efter Sigt, d. v. s. efter Forevisningen (Præsentationen), maa A.’s Dato tilføjes. Naar Vekslen lyder paa Betaling paa et andet Sted end det, hvor den paatrukne (Trassaten) bor (domicileret Veksel), og Udstederen ikke paa Vekslen har angivet, ved hvem Betalingen paa det andet Sted skal ske, skal Acceptanten tilføje det paa Vekslen, og naar dette undlades, forudsættes det, at han selv vil indfri Vekslen paa Betalingsstedet. Man kan acceptere en Veksel for et mindre Beløb, end den lyder paa, altsaa f. Eks. med Retsvirkning paategne en Veksel paa 500 Kr. Erklæringen: »Accepteres for 400 Kroner«, men i øvrigt skal Vekslen accepteres ganske efter sit Lydende, og for saa vidt der i A. gøres andre Indskrænkninger ell. Vilkaar, anses disse som uskrevne. Naar A. nægtes ell. der kun accepteres for en Del af Vekselsummen, kan Foreviseren optage Protest (s. d.) for manglende ell. ufuldstændig A. — A. kan ogsaa tegnes af andre end den, paa hvem Vekslen er trukken, idet der kan tegnes »Æresaccept« (A. per onore) for Regning af (»til Ære for«) en af de vekselberettigede ell. Udstederen. Saadan A. kan ske ifølge en paa Vekslen tilføjet Nødadresse, hvilket er en Anmodning til en Tredjemand om at acceptere for dens Regning, som har tilføjet Adressen, i Tilfælde af, at Trassaten nægter A.; men den kan ogsaa ske ved, at en Tredjemand, der ikke er nævnt som Nødadressat, tilbyder Æresaccept. Saadant Accepttilbud kaldes Intervention (at intervenere), og den, der gør Tilbudet, kaldes Intervenient. Ogsaa Trassaten kan optræde som Æresacceptant, idet han accepterer for en andens end Udstederens Regning. Foreviseren er ikke pligtig til at modtage Æresaccept af andre end en Nødadressat ell. Trassaten. Æresacceptanten svarer for Vekslens Betaling (hvis den forevises ham senest anden Søgnedag efter Forfaldsdagen) over for enhver af dens Eftermænd, for hvis Regning han har accepteret. — I Handelssproget kaldes ogsaa selve den accepterede Veksel for A. — Acceptkonto, <section end="Accept"/><noinclude><references/></noinclude> bllbdbhomn7n9xmrr0vpz8ra1eg1sig 104 108203 430384 2026-06-22T16:24:46Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "den Konto i Bøgerne, paa hvilken den, paa hvem en Veksel er udstedt, opfører dens Beløb. Ogsaa Anvisninger kan accepteres, derimod ikke Checks. Tegnes der A. paa en Check, er det uden Retsvirkning, Lov 23. April 1897 § 8. — Acceptkredit, en i nyere Tid meget brugt Form for Kreditgivning, navnlig i Tyskland. Kreditten ydes paa den Maade, at den, der yder Kreditten, accepterer Veksler, udstedte af den, hvem Kreditten gives, uden at denne har givet D... 430384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>den Konto i Bøgerne, paa hvilken den, paa hvem en Veksel er udstedt, opfører dens Beløb. Ogsaa Anvisninger kan accepteres, derimod ikke Checks. Tegnes der A. paa en Check, er det uden Retsvirkning, Lov 23. April 1897 § 8. — Acceptkredit, en i nyere Tid meget brugt Form for Kreditgivning, navnlig i Tyskland. Kreditten ydes paa den Maade, at den, der yder Kreditten, accepterer Veksler, udstedte af den, hvem Kreditten gives, uden at denne har givet Dækning for Beløbet. (E. M.). C. Th. <section begin="acceptabel"/>'''acceptabel''' (lat.), antagelig, f. Eks. et acceptabelt Tilbud, d. v. s. et saadant, som den, det gøres til, kan staa sig ved at antage. <section end="acceptabel"/> <section begin="Acceptant"/>'''Acceptant,''' den der antager (accepterer) en Veksel, se Accept og acceptere. '''Acceptanter,''' se Jansenisme. <section end="Acceptant"/> <section begin="acceptatio"/>'''acceptatio''' (acceptilatio) betegner i den skolastiske Teologi Antagelsen af en Præstation som fuldkommen fyldestgørende, endskønt den i sig selv, efter sin Natur, ikke kan siges at være ækvivalent med Forseelsen, som skal sones. Begrebet er af og til bragt i Anvendelse paa Kristi Gerning, der da betragtes som fyldestgørende alene i Kraft af en vilkaarlig Antagelse fra Guds Side. F. C. K. '''Acceptation,''' se Accept. <section end="acceptatio"/> <section begin="acceptere"/>'''acceptere''' (lat.), godkende, antage, f. Eks. et Tilbud, en Fordring, særlig en Veksel (se Accept). Efter ældre dansk Vekselret var i fl. Tilfælde den, der skyldte en anden Penge, pligtig til at acceptere en Veksel, som Kreditor trak paa ham for det skyldige Beløb; men Bestemmelserne herom er ikke optagne i de nugældende nordiske Veksellove af 7. Maj 1880. (E. M.). C. Th. <section end="acceptere"/> <section begin="acceptilatio"/>'''acceptilatio''' (lat.), Retsudtryk for den Overenskomst, hvorved en Skyld, der var stiftet ved den sædvanlige, mundtlige Forpligtelsesform (stipulatio), kunde hæves under tilsvarende Former (»Kvittering«). Skyldneren spurgte først Fordringshaveren: har du modtaget, hvad jeg skyldte? (quod ego tibi promisi, acceptum habesne?); og derpaa var a. givet, og Skyldneren fri, naar Fordringshaveren svarede: Ja! (habeo!). V. B. '''Acceptkonto,''' se Accept. '''Acceptkredit,''' se Accept. <section end="acceptilatio"/> <section begin="Acceptprovision"/>'''Acceptprovision,''' en Godtgørelse (i Reglen 1/4—1/2 %), som Banker og Bankiers beregner sig for at acceptere Veksler, der trækkes paa dem paa Grundlag af en bevilget Acceptkredit. '''Acces''' (lat.), Tilgang, Tiltræden. <section end="Acceptprovision"/> <section begin="Accession"/>'''Accession.''' 1) D. s. s. Tilvækst (s. d.). 2) I Folkeretten bruges A. i to ganske forskellige Betydninger. Det betegner dels Tilvækst til en Stats Territorium ad naturlig Vej, f. Eks. ved Tilskylning af Land ell. Dannelse af ny Øer inden for Statens Vandomraade, dels Tiltrædelse af en mellem andre Stater afsluttet Traktat (Accessionstraktat). Saadan Tiltrædelse (Adhæsion) forudsætter et Samtykke fra de tidligere Deltageres Side, men i de i Nutiden almindelige mellem et større Antal Stater afsluttede Traktater, hvorved folkeretlige Regler kodificeres ell. Staterne enes om et Samarbejde paa Lovgivningens, Retsplejens ell. Forvaltningens Omraade, meddeles dette Samtykke i Reglen paa Forhaand, idet det bestemmes, at Stater, som ikke har undertegnet Traktaten, naar som helst senere skal kunne tiltræde den. Tiltrædelsen sker da ved en Tiltrædelsesakt, som oversendes til den Stat, hos hvem de opr. Deltageres Ratifikationer er deponerede, hvilken Stat derefter underretter de andre Deltagere. En Traktat, som andre Stater ikke har Adgang til at tiltræde, kaldes en lukket Traktat. P. J. J. <section end="Accession"/> <section begin="Accessionskatalog"/>'''Accessionskatalog''' kaldes Bibliotekernes Fortegnelser over den successive aarlige Tilvækst. Mange Biblioteker udgiver deres A. i Trykken, saaledes British Museum i London, Bibliothéque nationale i Paris, Library of Congres i Washington. Andre Steder udgives A. omfattende fl. Bibliotekers aarlige Erhvervelser; dette sker f. Eks. i Berlin, hvor der fra »Königliche Bibliotek« udgives en Katalog over den aarlige Tilvækst i dette og samtlige preussiske Universitetsbiblioteker; det samme er Tilfældet i Norden; i Sverige udgives siden 1886 af Riksbiblioteket i Stockholm en A. over samtlige offentlige svenske Statsbibliotekers aarlige Indkøb af udenlandsk Litt. (hvert 10. Aar Generalregister) og efter denne som Forbillede siden 1901 af det Kgl. Bibliotek i Kbhvn en lgn. for Danmarks Vedk. (fra 1909 suppleret med en Katalog over Indkøb af udenlandsk tekn. Litt. ved Kbhvn’s kommunale og Folkebibloteker). Universitetsbiblioteket i Kria udgiver siden 1884 sin Accessionskatalog i Trykken, Statsbiblioteket i Aarhus gør siden 1906 det samme. De nordiske A. omfatter kun udenlandsk, ikke national Litt.; over denne sidste udgives som Boghandlerforetagender aarlige Fortegnelser i hvert af de nordiske Lande. C. S. P. '''Accessionstraktat,''' se Accession. <section end="Accessionskatalog"/> <section begin="accessit"/>'''accessit''' (lat.), »han er kommen nær til« (Maalet), en Udmærkelse ved Bedømmelsen af indsendte Prisafhandlinger, en Slags 2. Præmie for disse. <section end="accessit"/> <section begin="accessōrisk"/>'''accessōrisk.''' Retsvidenskaben kalder i Alm. Pant og Kaution for accessoriske Rettigheder og vil dermed udtrykke, at deres Bestaaen er afhængig af, at den principale Ret, Fordringen imod Skyldneren selv, eksisterer. Andre benægter denne nødvendige Afhængighed og kalder Pant og Kaution for accessoriske Rettigheder, fordi de tjener det samme økonomiske Formaal som Hovedfordringen, og fordi denne sædvanligvis udnyttes til Formaalets Opnaaelse. V. B. <section end="accessōrisk"/> <section begin="accessoriske Bestanddele"/>'''accessoriske Bestanddele''' i en Bjergart kaldes de kun lejlighedsvis optrædende Mineraler i Modsætning til de Mineraler, som udgør Hovedbestanddelene i vedkommende Bjergart og betegnes som væsentlige. I Granit udgøres de væsentlige Bestanddele saaledes af Kvarts, Feldspat og Glimmer, medens Apatit, Magnetjernsten, Turmalin o. a. Mineraler kan optræde som a. B. J. P. R. <section end="accessoriske Bestanddele"/> <section begin="accessoriske Organer"/>'''accessoriske Organer''' ell. Tillægsorganer kaldtes i Botanikken i en tidligere Periode alle Haardannelser, for hvilke det bl. a. er ejendommeligt, at mange ydre Forhold, saasom Klima og Voksested, i høj Grad kan paavirke dem. De kan derfor ikke altid med Bestemthed henregnes til de <section end="accessoriske Organer"/><noinclude><references/></noinclude> 0ml43i85v53f6aam26izvmnh63e1pvf