Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.7 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34939 430368 78465 2026-06-22T14:15:11Z MGA73 457 /* Validated */ Kommaer jf. https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da 430368 proofread-page text/x-wiki pmhh32abf939btq8pd6tbyy3nx9qflj 104 34940 430369 78466 2026-06-22T14:16:42Z MGA73 457 430369 proofread-page text/x-wiki l4hhc60409b3bddvvdvnp4z7ypljrfs 430370 430369 2026-06-22T14:21:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430370 proofread-page text/x-wiki 7iwvpyeizy1qjdqaeopyfrd8mdsadll 104 34941 430371 78467 2026-06-22T14:26:05Z MGA73 457 /* Validated */ 430371 proofread-page text/x-wiki mz2ryya56ja357c0yzhu2wgqmf9gmv6 104 34942 430372 430276 2026-06-22T14:29:02Z MGA73 457 /* Validated */ 430372 proofread-page text/x-wiki 8xffa428inisiof2ptc2shcx5jiw31b 104 34943 430373 78493 2026-06-22T14:40:55Z MGA73 457 /* Validated */ 430373 proofread-page text/x-wiki igneu23l66wwi414fytez9d54dw6gid 104 34945 430397 78473 2026-06-22T19:02:25Z MGA73 457 /* Validated */ 430397 proofread-page text/x-wiki l4krno4elvs2ttyt4x79lfmnlrngbt6 104 34946 430398 78474 2026-06-22T19:03:52Z MGA73 457 /* Validated */ 430398 proofread-page text/x-wiki 0gfmhfl9ihngu80gn2en9n6trblvk4x 104 34947 430399 78476 2026-06-22T19:05:42Z MGA73 457 /* Validated */ 430399 proofread-page text/x-wiki dgr8csepywc9easau16mcw1kmr7lxe2 104 34948 430400 78477 2026-06-22T19:08:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430400 proofread-page text/x-wiki hwa610e04wxm0frin7uzfxhr4539xjc 104 34949 430401 78478 2026-06-22T19:10:17Z MGA73 457 /* Validated */ 430401 proofread-page text/x-wiki tkzw3y4xyrvbxw5wkbvqb67vc8rm1vx 104 34950 430402 78479 2026-06-23T04:30:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430402 proofread-page text/x-wiki mktdy23pls64p6rklz5aye46j0ngwmx 104 34951 430403 78480 2026-06-23T04:32:23Z MGA73 457 /* Validated */ 430403 proofread-page text/x-wiki q8dazff14tbwp3a9g492e181pbo2d74 104 34952 430404 78482 2026-06-23T04:36:10Z MGA73 457 /* Validated */ 430404 proofread-page text/x-wiki p0087v5wt8ey1wv00y5o19sexbntjc6 104 34953 430405 78483 2026-06-23T04:37:44Z MGA73 457 430405 proofread-page text/x-wiki qan4eyt58v9rc2iwx9clls0m36m8qqc 430406 430405 2026-06-23T04:43:17Z MGA73 457 /* Validated */ 430406 proofread-page text/x-wiki sb6ekzk8r8ilbiwozqthho6wtklfs1q 104 34954 430407 78484 2026-06-23T04:59:09Z MGA73 457 /* Validated */ 430407 proofread-page text/x-wiki a4p2rvhyv1h7pqgrtyoysejyqt3n9fc 104 34955 430408 78485 2026-06-23T05:01:27Z MGA73 457 /* Validated */ 430408 proofread-page text/x-wiki ch2g9i9w6ili94jqi36yt6ajjoylu14 104 34956 430409 78486 2026-06-23T05:04:03Z MGA73 457 /* Validated */ 430409 proofread-page text/x-wiki oo46w4irrevppfnbfz76art7n7no6g4 104 35865 430385 150205 2026-06-22T18:24:24Z MGA73 457 /* Proofread */ 430385 proofread-page text/x-wiki j4pii3mtey3ogmfojio4s2cch1gzmgv 104 59907 430386 409445 2026-06-22T18:47:36Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430386 proofread-page text/x-wiki ho3qt2kzueut660xuyhq0pyq514wcn8 104 68393 430391 367797 2026-06-22T18:50:10Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430391 proofread-page text/x-wiki gxjpnpf8l65xiom6q6n2zgw5bajl5ea 104 71940 430392 368168 2026-06-22T18:50:13Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430392 proofread-page text/x-wiki cpzhuc4y8jg1g7ehp8fdjfingcxzb8d 104 73855 430394 385534 2026-06-22T18:50:21Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430394 proofread-page text/x-wiki sc01vigwp0aqvp4cobr5pfx0dbpdvhy 104 74021 430393 324095 2026-06-22T18:50:20Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430393 proofread-page text/x-wiki k9qds50wg8dnpogiajn5o86kdwzpjpq 104 74511 430387 407284 2026-06-22T18:49:41Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430387 proofread-page text/x-wiki m6696md6qni2sym6c0ud9ym27lvlxbx 104 75309 430388 408092 2026-06-22T18:50:01Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430388 proofread-page text/x-wiki ozqs9rv8a5equrqp2eoxnp4md8fauoa 104 75557 430389 408562 2026-06-22T18:50:05Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430389 proofread-page text/x-wiki 479fvazuwk9t38r0mniqojhgg6v8iir 104 75564 430390 408570 2026-06-22T18:50:08Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430390 proofread-page text/x-wiki s3rv2mrz01mm6dx1aq4lqg1vks1fc4n 104 89855 430395 422093 2026-06-22T18:50:24Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430395 proofread-page text/x-wiki tk66du4u279g0l3jgcw33rbei64i3gp 104 91665 430396 425803 2026-06-22T18:50:51Z MGA73bot 792 Finder seret-varianter 430396 proofread-page text/x-wiki g2mabufl4eurwdv9dfh7q9jkifipm3f 104 108184 430359 2026-06-22T11:59:40Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " Elme- og Naaletræer) huser Ulve, Daa- og Kronvildt. Beboerne (Abruzzesi) er et smukt, kraftigt Hyrde- og Bondefolk, der er gæstfrit og hænger stærkt ved sin Hjemstavn og sine patriarkalske Sæder, men tillige er uvidende og overtroisk. De er udmærkede Soldater og var i den neapolitanske Tid kendt for deres Røveruvæsen. Nu lever de fredeligt af Landbrug og Kvægavl. I de lavere liggende Dale dyrkes Korn og Vin, og her findes Bebyggelsen, men om Som... 430359 proofread-page text/x-wiki mq3nl1f611x6psi1qqg3e58s9wqthex 104 108185 430360 2026-06-22T12:00:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Vendertogene, og A. var Sjælen i denne Kamp. I Begyndelsen nøjedes man med raske smaa Vikingefarter; men under disse opdrog A. sine Landsmænd til at kæmpe og sejre. Ved Angreb var han forrest, ved Tilbagetog bagest, han færdedes, hvor Faren var størst, og han vidste Raad, naar alle Sunde syntes lukkede. Imellem Togene holdt han selv Vagt med sine Skibe; end ikke Vinterkulden ændsede han. Allerede 3. Vendertog (1160) tog større Sigte, og her gik ma... 430360 proofread-page text/x-wiki mawe4dwmjlp2dx58to3swt4we3l3bo5 104 108186 430361 2026-06-22T12:00:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ved sin Fasthed, den Gang Biskop Valdemar blev Landsforræder og vilde gøre sig til Konge under tysk Højhed (1192). A. trodsede Kirkerettens Bud for at redde sin Livsgerning: han kastede den indviede Biskop i Fængsel, ænsede ikke Pavens Bønner og Trusler og fylkede sejrrig de danske Bisper til Værn om Tronen. Efter den Tid træder A. mindre frem som Statsmand. Han modtog gæstfrit Ærkebiskop Erik af Nidaros og de andre norske Bisper, som var flygted... 430361 proofread-page text/x-wiki qro1rbf1ahv9mwlaqrwr50xsfbehtbk 104 108187 430362 2026-06-22T12:12:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "i det 16. Aarh.«, udgivne ved G. Storm, Kria 1895), særlig mærkelig ved Forf.’s Begejstring over Norges Herlighed og Storhed i Fortiden og hans Sorg over dets fattige og fortrykte Kaar i Samtiden, den første i Litt. fremtraadte Aabenbaring af vaagnende norsk Nationalfølelse. Med et for sin Tid maaske enestaaende Skarpsyn ser han Grunden til Fædrelandets sørgelige Tilbagegang i det nationale Kongedømmes Fald og Norges Forening med en fremmed Magt.... 430362 proofread-page text/x-wiki 5dg8qk7cvalsyii0wpea33k1x7ayoks 104 108188 430363 2026-06-22T12:12:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ell. Vordingborg Slot. Sakso kalder den da ogsaa et ringe Værn, hvis virkelige Nytte imidlertid blev særdeles stor. Det hidtil fremdragne tyder paa, at Ringmuren kun har haft et Tværmaal af 30—35 m, saaledes at den helt vilde kunne rummes inden for den nuværende Slotsgaard. Udelukket er det dog ikke, at den har været af aflang Form. Mulig vil Rester kunne findes paa den modsatte Side af Christiansborgs Hovedfløj, paa selve Slotspladsen, og Undersø... 430363 proofread-page text/x-wiki lconerf1ht7f5narsydavoypmycyk00 104 108189 430364 2026-06-22T12:30:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nævnes Hjerneabscesser, der kan stamme fra Suppuration i Lungerne, idet en inficeret Blodprop fra Lungekredsløbet passerer Hjertet og naar op til Hjernen. Men ogsaa i alle mulige andre Organer kan saadanne Metastaser forekomme. — Behandlingen af A. er meget vekslende efter dens Art og Beliggenhed. Smaa, overfladiske A. kan man ofte uden Fare overlade til deres Skæbne; de bryder da som Regel gennem Huden og udheler, naar man blot passer det fremkom... 430364 proofread-page text/x-wiki i73jahgh6xjbxdp24fcevue916e9i11 104 108190 430365 2026-06-22T12:31:44Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "det overhovedet eksisterede, falde uden for al menneskelig Erkendelse. Med Rette kan man derimod i anden Bet. af Ordet tale om de formale Videnskabers absolutte Sikkerhed i Modsætning til de reale Videnskabers Sandsynlighed. A. T-n. <section begin="Absolution"/>'''Absolution''' ɔ: Løsladelse, i Retssproget Frikendelse, betegner i den kirkelige Sprogbrug Tilsigelsen af Syndernes Forladelse saaledes, som denne fra Kirkens Side bliver dens enkelte M... 430365 proofread-page text/x-wiki oap77wr4xski2gko4nibvax3met286x 104 108191 430366 2026-06-22T13:53:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "1 Sek. virker paa et Legeme, der vejer 1 gr, meddeler det Enhed af Hastighed. Kraftenheden kaldes 1 Dyn. Den Kraft, hvormed et Legeme søger ned mod Jorden, kaldes dets Vægt; Vægten af en bestemt Masse, f. Eks. et Gramlod, bruges i det daglige Liv som Kraftenhed, men egner sig ikke til Enhed i et videnskabeligt System, da den ikke har samme Størrelse overalt paa Jorden. I Mellemeuropa er Vægten af 1 gr omtrent 981 Dyn, eftersom dets Vægt ved uhindr... 430366 proofread-page text/x-wiki 28im901vc5vnleh6nq0wtjfsjsp25fn 3 108192 430367 2026-06-22T14:09:25Z MGA73 457 /* Det gamle apothek */ nyt afsnit 430367 wikitext text/x-wiki omsdzqn4arypno4efgof2gqdqo4hixz 104 108193 430374 2026-06-22T15:18:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "staar af 21 Volumprocent Ilt og 79 Volumprocent Kvælstof, hvis Tryk (»Partialtryk«) altsaa er 21/100 og 79/100 af Atmosfærens. 1 Lit. Vand ved 0° indsuger af Luften 50 cm3 Ilt maalt ved 21/100 Atm. Tryk ell. 10,5 cm3 maalt ved 1 Atm. Tryk samt 19 cm3 Kvælstof maalt ved samme Tryk. Som Følge heraf kommer den absorberede Luft til at indeholde 35 % Ilt mod Atmosfærens 21, hvilket er af Bet. for de Vanddyr, der aander paa anden Maade end ved Lunger. A... 430374 proofread-page text/x-wiki prg738dpumqz68ylcdq4hoyw1r4u8ok 104 108194 430375 2026-06-22T15:22:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "'''Absorptionskoefficient,''' se Absorption (af Straaler). '''Absorptionsmaskine,''' se Kuldemaskiner. '''Absorptionsorganer og -væv,''' Planters, se Opsugningsorganer og -væv. '''Absorptionsprincippet,''' se Kumulation. '''Absorptionsspektrum,''' se Spektralanalyse. '''absque ulla conditione''' (lat.), ubetinget, uden noget Vilkaar. '''abstergere''' (lat.), afføre, rense (Saar ved Udvaskning). Abstergentia, udvortes afførende, rensende Midl... 430375 proofread-page text/x-wiki 1m4546ddxrc7zjciqw0gydd27indpt1 104 108195 430376 2026-06-22T16:00:32Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dem (f. Eks. »Gute Nacht, du mein herziges Kind«) er gaaet fuldstændig over i Folkemunde. Fra 1852—84 var A. Hofkapelmester i Braunschweig. S. L. <section begin="Abū"/>'''Abū''' (arabisk), Fader, anvendes hyppig til Dannelsen af arabiske Egennavne; da det nemlig hos Araberne er en Hæder at have Sønner, kaldes Faderen hellere med Sønnens Navn med foransat Abu, end med sit eget. Overført betyder Abu »Besidder af« og anvendes ogsaa i denne Bet. ved... 430376 proofread-page text/x-wiki 7y6j3yeoz6xye3bfyn0oul9gji20tot 104 108196 430377 2026-06-22T16:04:50Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Abul-Wafa"/>'''Abul-Wafa''' Muhammad ibn Muhammad, arab. Matematiker og Astronom (940—98), har skrevet en Regnebog, givet en Kommentar til Euklid og Diofant og beregnet Tangens-Tabeller. Som Astronom er A. mest kendt ved sit arab. Arbejde, Almagest, som man tidligere mente var en Oversættelse af Ptolemaios, men i Virkeligheden er et Original-Arbejde, der kun eksisterer som arab. Haandskrift i Nationalbiblioteket i Paris. Sedillot m... 430377 proofread-page text/x-wiki c0zutr0vifrvq8hyuinwu98cgbal60p 104 108197 430378 2026-06-22T16:07:09Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Fund i en Række rigt illustrerede Bind. En af de gamle Kongegrave synes i Oldtiden at være bleven anset for Osiris’ Grav. I Nærheden ses betydelige Rester af to Templer, begge udgravede af Mariette, det ene, der hører til noget af det ypperste, den gammelægyptiske Kunst har frembragt, skyldes Sethos I, det andet hans Søn Ramses II. I det første fandt Mariette en hieroglyfisk Tavle med 76 Navne paa gamle ægyptiske Konger; i det andet var der tidlig... 430378 proofread-page text/x-wiki l8d346n92b4a0j4smu70mxqfjvy2qmv 104 108198 430379 2026-06-22T16:10:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "samt til Brændsel; desuden leverer Barken en værdifuld Garverbark (Black Wattle Bark). De 280 Arter Akacier, hvis Blade er Fyllodier, bebor Ny Holland og Øerne i det stille Ocean. A. pycnantha Benth. (Golden Wattle) er et af de nyttigste Træer i Viktoria og Sydaustralien. Den tørre Bark indeholder 30 % Garvestof og tjener til Garvning og Fabrikation af en Slags Katechu (Mimosabark); desuden producerer det Hovedmængden af Australsk Gummi; Træet br... 430379 proofread-page text/x-wiki kysracl0emb77d6vb515fqohixspmqt 104 108199 430380 2026-06-22T16:15:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "dækker Plantens Dele, desto stærkere vokser dens Grene frem, hvorved Naras bliver klitdannende. Sjakalerne æder Frugterne og skal derved i høj Grad fremme dens Udbredelse. Narasplantens Bet. for Topnarerne ligger deri, at Frugterne og de olieholdige Frø er spiselige; de sidste eksporteres ogsaa til Kaplandet, hvor de kaldes »Butterpits«. Indhøstningen foregaar i Decbr-Marts; i frisk Tilstand fremkalder Frugterne hos den, som første Gang nyder dera... 430380 proofread-page text/x-wiki rvkj06691sru5w366ne7viuaqmaow0g 104 108200 430381 2026-06-22T16:18:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "historia« [Stockholm 1890]; Meurer, »Ursprungsformen des griech. Akanthusornaments« [Berlin 1896]; A. Riegl, »Stilfragen« [Berlin 1893]; Chr. Axel Jensen og E. Rondahl, »Stilarternes Historie« [Kbhvn 1912]). C. A. J. <section begin="a cappella"/>'''a cappella''' (ital.), egl. »i Kirkestil«, betegner flerstemmig Sang uden Instrumentalledsagelse. Ordet cappella betegner opr. et særligt afgrænset Rum i en Kirke, dernæst særlig det Rum, hvor Sangkore... 430381 proofread-page text/x-wiki m0uofyqnv2026veeq7q64j06p8vkcml 104 108201 430382 2026-06-22T16:19:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ved forandrer dets Bevægelse, altsaa frembringer en Acceleration (s. d.). <section begin="Accent"/>'''Accent''' betegner i Sprogvidenskaben en Fremhæven af enkelte Dele af Talen; de paa en ell. anden Maade fremhævede Ord ell. Orddele kaldes accentuerede, de andre accentløse. I samme Bet. taler man endnu ofte om Betoning, om betonede og tonløse Stavelser, om Hoved- og Bitone o. s. v. Disse Benævnelser og de mange andre Sammensætninger med »Tone«,... 430382 proofread-page text/x-wiki b0f905nnpjcm4cus1cjeqc057qag1p6 104 108202 430383 2026-06-22T16:20:53Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "gravis, græsk, βαρεια, »den tunge« (`) og circumflexus, græsk περισπωμένη »den omdrejede« (ˆ). De betegnede opr. Ordtone, men er senere benyttede til at betegne andre Ting; acutus betegner saaledes f. Eks. i Magyarisk Vokallængde. Paa Islandsk betød á opr. langt a, men nu er Udtalen forandret, saa at det er blevet Tegn for Lyden au. De tre fr. A. er først for godt to Aarh. siden komne i regelmæssig Brug; l’accent aigu (´) og l’accent g..." 430383 proofread-page text/x-wiki bllbdbhomn7n9xmrr0vpz8ra1eg1sig 104 108203 430384 2026-06-22T16:24:46Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "den Konto i Bøgerne, paa hvilken den, paa hvem en Veksel er udstedt, opfører dens Beløb. Ogsaa Anvisninger kan accepteres, derimod ikke Checks. Tegnes der A. paa en Check, er det uden Retsvirkning, Lov 23. April 1897 § 8. — Acceptkredit, en i nyere Tid meget brugt Form for Kreditgivning, navnlig i Tyskland. Kreditten ydes paa den Maade, at den, der yder Kreditten, accepterer Veksler, udstedte af den, hvem Kreditten gives, uden at denne har givet D... 430384 proofread-page text/x-wiki 0ml43i85v53f6aam26izvmnh63e1pvf