Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.8 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 34874 430441 430265 2026-06-23T13:23:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|4}}</noinclude>Kancelliraad Pramman sørgede saa dybt over sin Son, som hans Natur tillod det. Det var ham næsten en Lindring for den store Sorg, da den mindre, Svigerdatterens Død, fulgte saa kort efter. Han bebrejdede sig det selv i stille Timer, men det var og blev saa. Den nydelige lille Fanny blev hans Tidsfordriv, hans Legetøj, hans Solskin, hans Poesi. Han lovede sig selv, at hun skulde blive en rigtig dannet Pige, thi Dannelsen, paastod han, var det sande Aristokrati og det eneste, som Nutiden respekterede. Det var ikke Kancelliraad Prammans Sag at tænke logisk eller at lægge Planer. Naar han havde set lidt til sit Apothek, læste han de daværende to bedste Blade; tilfredsstillede sin Trang til Kjendskab af Udlandets Literatur ved Læsningen af Feuilletonen i det ene, og sin videnskabelig-historiske Trang ved at gjennemløbe det andet Blads Feuilleton. Den sidste faldt han i Regelen i blid Slummer over, om Vinteren paa Sofaen i sit lune Kontor bag Apotheket med det langhaarede Gulvtæppe, om Sommeren i en Hængekoje i Havens Lindelysthus. — «Naa, jeg er jo hverken Æsthetiker, Historiker eller Videnskabsmand i strængere Forstand,» sagde Kancelliraad Pramman til sig selv, — «men {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} ja i V— (Nabokjøbstaden) gad jeg dog se, om nogen af Latinskolens Adjunkter eller Overlærere {{nowrap|. . .}} ja jeg tør tage Rektor med {{nowrap|. . .}} kan mere Kemi<noinclude><references/></noinclude> 7bbpapygp2bp0xpstsslw8w6qinvy79 430714 430441 2026-06-23T14:35:08Z MGA73 457 ø 430714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|4}}</noinclude>Kancelliraad Pramman sørgede saa dybt over sin Søn, som hans Natur tillod det. Det var ham næsten en Lindring for den store Sorg, da den mindre, Svigerdatterens Død, fulgte saa kort efter. Han bebrejdede sig det selv i stille Timer, men det var og blev saa. Den nydelige lille Fanny blev hans Tidsfordriv, hans Legetøj, hans Solskin, hans Poesi. Han lovede sig selv, at hun skulde blive en rigtig dannet Pige, thi Dannelsen, paastod han, var det sande Aristokrati og det eneste, som Nutiden respekterede. Det var ikke Kancelliraad Prammans Sag at tænke logisk eller at lægge Planer. Naar han havde set lidt til sit Apothek, læste han de daværende to bedste Blade; tilfredsstillede sin Trang til Kjendskab af Udlandets Literatur ved Læsningen af Feuilletonen i det ene, og sin videnskabelig-historiske Trang ved at gjennemløbe det andet Blads Feuilleton. Den sidste faldt han i Regelen i blid Slummer over, om Vinteren paa Sofaen i sit lune Kontor bag Apotheket med det langhaarede Gulvtæppe, om Sommeren i en Hængekoje i Havens Lindelysthus. — «Naa, jeg er jo hverken Æsthetiker, Historiker eller Videnskabsmand i strængere Forstand,» sagde Kancelliraad Pramman til sig selv, — «men {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} ja i V— (Nabokjøbstaden) gad jeg dog se, om nogen af Latinskolens Adjunkter eller Overlærere {{nowrap|. . .}} ja jeg tør tage Rektor med {{nowrap|. . .}} kan mere Kemi<noinclude><references/></noinclude> kxxfeb335ip2akaemaf6914czlo8ok8 104 34876 430458 82958 2026-06-23T13:23:45Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|6}}</noinclude>{{bindestreg2|brune|lysebrune}} Øjne, lige Profil og runde Kinder med to Smilehuller paa højre Side af Munden — ja, det sidste havde hun efter hans salig Hustru {{nowrap|. . .}} naa, hun var jo ogsaa Datter af Legationsraad Krone, i sin Tid Expeditionssekretær i det udenlandske Departement {{nowrap|. . .}} «lidt Aristokrati er der i hendes Blod {{nowrap|. . .}} hi, hi {{nowrap|. . .}} de Junkerlømler kan da ikke anklage mig for Misundelse, naar jeg, som har været gift med en Legationsraads Datter {{nowrap|. . .}} nu er Demokrat.» Hans kjære, afdøde Hustru! Hvor havde hun flunket paa Ballerne! Hvor havde hun spillet allerkjæreste i «Emilies Hjertebanken» deroppe i den store Sal! Hvor spillede hun smukt Ouverturen til Don Juan! Hvor sang hun følelsesfuldt Weyses Romancer! Fanny skulde blive {{nowrap|. . .}} hvad var det nu, hans Søns Ven, nu Overlærer ved en Latinskole, havde talt om Modsætningernes Opgaaen i en højere Enhed? — Den Gang havde han forstaaet det {{nowrap|. . .}} nu maatte han tænke over Tingen igjen. Jo, han, den virksomme, den evig bevægelige Mand, havde havt en velgjørende Modsætning i sin søde, lille {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} ak {{nowrap|. . .}} en lille Smule dovne og meget snaksomme {{nowrap|. . .}} men uhyre velsignede Hustru. Fanny skulde være den højere Enhed mellem dem. Ha, ha, ha. Jo, den gamle Apotheker var ikke helt ubekjendt med Filosofien!{{nowrap|. . .}} Hm, hm! Han havde jo ogsaa en Gang i en nordisk Mythologi, en af hans afdøde Søns Skolebøger, læst om {{nowrap|. . .}}<noinclude><references/></noinclude> c0ddinwweryeht0oqe9sdvucamya6zq 104 34877 430463 82959 2026-06-23T13:23:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|7}}</noinclude>ja, Tanken havde han {{nowrap|. . .}} Pointen havde han opfattet {{nowrap|. . .}} men de forbistrede Navne!{{nowrap|. . .}} Helge Hjørvardsbane {{nowrap|. . .}} og Helge Hundingssøn {{nowrap|. . .}} eller det var kanske omvendt? {{nowrap|. . .}} men der var en, som var den gjenfødte Svava {{nowrap|. . .}} Fanny er den gjenfødte Karoline! Det var en hed Sommerdag i Hængekojen. Apothekeren vaagnede helt op ved at høre sig selv sige de sidste Ord højt. Og midt igjennem Rosers og Liliers, Neglikers og Levkøjers, Fuchsiaers og Stedmodersblomsters duftende og brogede Rige kom den lille Pige i sejlende Løb for at kysse Bedstefader til Tak for Kaffe. Hendes lange, frithængende, blondbrune Lokker stjal Guld fra Solen. Den gamle Apotheker fik Taarer i Øjnene. I hurtigt Løb fôr Følelser og Minder gjennem hans Sind. Han huskede sin Søn, han mindedes den intelligente Atmosfære, han førte ind i Huset, den, han, Kancelliraad Pramman, skyldte, at han havde fulgt saa udmærket med og kunde se ned paa Byens ustuderede Embedsmænd. Kancelliraad Pramman foretog Noget. Det kunde kaldes en Bøn eller en Udtalelse i uudsigelige Sukke op mod noget Ubestemt oven over sig — for Noget {{sp|maatte}} der være oven over En — men det var tvivlsomt, om Gud var personlig eller var {{nowrap|. . .}} ja — Alt i Alle. Mod dette «oven over sig» gjorde hans Tanke et Opsving {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman følte Trang til at takke dette Noget, fordi han var en lykkelig<noinclude><references/></noinclude> n41qlgyf9951hq69ilqofffgtr61cql 104 34878 430473 82960 2026-06-23T13:24:06Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|8}}</noinclude>Mand, ikke trivielt lykkelig, thi han havde netop havt saa megen Sorg, at det gav passende Skygge i hans Livs Solskinsbillede. «Der kommer mit nye Liv {{nowrap|. . .}} den gjenfødte Svava {{nowrap|. . .}} eller Karoline!» raabte han højt, da han saâ, at den lille Fanny kom løbende uden Ledsagelse, og altsaa var sikker paa, at Ingen kunde kontrolere hans maaske ufuldstændige Kundskab til Sagaen eller smile ad den ældre Mands ungdommelige Sentimentalitet. Han kyssede Barnet næsten lidenskabelig; hun kyssede ham igjen; han løftede hende op i Kojen; lod hende ride Ranke højt oppe i Luften, trods det tolvaarige Pigebarns skrigende Protest og ubevidste Undseelses Rødme, da hun saâ sine allerede kraftig formede Ben ude i Luften som Møllevinger. — Er Du rigtig lykkelig, min søde lille Fanny? sagde han. — Ja, ja, — brillant lykkelig! Lad mig komme ned, Bedstefa’r, Du kysser {{nowrap|. . .}} og Du trykker {{nowrap|. . .}} uh {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} og Du gynger Livet af mig. Han holdt hende ud i Luften, stolt af sine Armkræfter, nydende hendes gratiøse Danse- eller Sprællemandsbevægelser. — Sikken høj Vrist! Du har, lille Fanny! sagde han. Nej — sikken Fodhuling! Gud være lovet og takket, Du bliver da aldrig platfodet som Frøken {{nowrap|. . .}} Buh! (Han standsede, men tænkte paa Byfogdens Datter). {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7qtpr91yxwmtk8ftcndlt60c7w6iu09 104 34879 430481 82961 2026-06-23T13:25:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|9}}</noinclude>— Lad vær’, Bedste! Lad vær’! blev Fanny ved at skrige. Jeg kan ikke faa Vejret. Kancelliraaden hjalp sin Sønnedatter ned. Der stod hun i det fra alle Sider af Solen gjennemskinnede Lysthus. Smaa vævre Skygger legede Tagfat paa hendes Kinder; hendes som modne Nødder matblanke Iris’er med de flammende sorte Pupiller saâ op mod Bedstefaderen; for hans lidt nærsynede Øjne blinkede Blomsterne i Haven som forskjelligfarvede Juveler i det store, over Alt sig bredende Solskinssmykke {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman gjorde et Forsøg i Retning af Selvfordybelse, granskede over Problemet: Hvad skal jeg gjøre for min lille Pige? Hvormed skal jeg gjøre hende fuldkommen {{nowrap|. . .}} eller maaske rettere sagt {{nowrap|. . .}} absolut lykkelig? Han kunde, efter at have bragt sin overstrømmende Lyrik i en kort og forholdsvis energisk Forhandling med sin sunde Sans, ikke finde paa Andet end, at det Bedste, han kunde gjøre for Fanny, var at gjøre hende til en rigtig dannet Pige. Han var lidt kjed af ikke at kunne finde paa Andet, end hvad han havde sagt til sig selv nogle hundrede Gange. — Hun skal blive en rigtig dannet Pige. Og hun skal have mere Dannelse end alle Omegnens Herregaardsfrøkener. For jeg er, som min Søns Studenterkammerater altid anerkjendte, en virkelig Fremskridtsmand. En Kvindes Evner<noinclude><references/></noinclude> nhqsnnaulqvebbzzuyx6wwfs0t6sq9d 104 34880 430487 430266 2026-06-23T13:25:41Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|10}}</noinclude>skal ikke ligge ubrugte, hun, Fanny, skal, min S’æl, have al den Dannelse, som {{nowrap|. . .}} som {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} som den ægte Kvindelighed {{nowrap|. . .}} det Skjønne i en Kvinde kan bære. Han blev ved at betragte Barnet, som nu løb om i Gangene. Han flettede i sin Fantasi alle Havens Blomster til en Krans {{nowrap|. . .}} Stedmoderblomsternes bloddunkle Violette var den eneste mørke Farve i alt det Lyse og Glade {{nowrap|. . .}} naa, Herre Gud! {{nowrap|. . .}} det kunde staa som et blidt Minde om Fannys tidlig afdøde Forældre {{nowrap|. . .}} det Gule ved Grunden af Kronbladene kunde være en uskyldig Satire mod hendes lidt spidse og pretentiøse, evig paa sin Post staaende Moder {{nowrap|. . .}} naa {{nowrap|. . .}} enfin {{nowrap|. . .}} Men alle disse Blomster fletter Kancelliraad Pramman til Krone om Fannys blondbrune Lokker. Se {{nowrap|. . .}} hvor hun fagrede lig en Sommerfugl over Plænerne! Hvordan var det nu, han sang, han, Studenten, Sønnens Ven? Nu var han Overretsassessor og sang sagtens ikke mere {{nowrap|. . .}} ha, ha, ha {{nowrap|. . .}} kongelige Embedsmænd blev dog med Tiden Filistre {{nowrap|. . .}} hvordan var det han sang? {{nowrap|. . .}} <div style="margin-left:3em"><poem> Og maa jeg høre ilde, at i Avriklens Hus jeg stundom drak en lille gemytlig Sommerrus? Og fik Violen Taaren vel i sit Øjes Blaa. fordi at den har baaren mig et Minut, den Smaa? </poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ae9n5qax0hfycw6wgsoo14tz0v18c6e 104 34881 430496 82963 2026-06-23T13:26:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|11}}</noinclude>Uh, der kom hun, Fru Kamp {{nowrap|. . .}} hun, som Apothekeren i sin stille Tanke paa galt Fransk kaldte ''«Instituteusen»'' med lidt tivoliagtig Betoning af de to sidste Stavelser. Det var en oprindelig ganske kjøn, høj og slank, men nu lidt for svær Figur. Kancelliraad Pramman fandt hende ældre end sig {{nowrap|. . .}} «Skulde jeg {{nowrap|. . .}} Gud forbarme sig — faa en Forelskelse, saa maa det være i En, {{nowrap|. . .}} ja, jeg {{sp|kunde}} s’gu godt charmere mig i En paa fem og tyve Aar {{nowrap|. . .}} naa, lad mig sige tredive {{nowrap|. . .}} men hun er oppe i Trediverne {{nowrap|. . .}} og ser ud, som hun var ti Aar ældre end {{nowrap|. . .}} end {{nowrap|. . .}} jeg for Exempel! {{nowrap|. . .}} Naa, hvad vil Du saa, Agathe? spurgte han Fru Kamp. — Se efter Fanny, svarede hun med en Stemme, der klikkede af Resignation. — Du holder ikke af, at hun er hos mig? Hm, hm! Du er hendes og min Principal, Pramman. — Snak om en Ting! Din og hendes gamle, tro {{nowrap|. . .}} inderlig taknemmelige Ven, og {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman var kjed af at ligge i Køjen; hans ene Side gjorde lidt ondt. Instinktmæssig rakte han Haanden ud i Luften, vis paa, i Kraft af sin urokkelige Tro, at Tilværelsens Magter ikke kunde nænne at undlade at hjælpe den gamle, rare Apotheker, at samme Magter havde en Haand til rede for at tage hans Haand.<noinclude><references/></noinclude> mgocdgqxdscf508li67vniny85qfql6 104 34882 430502 82964 2026-06-23T13:26:32Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|12}}</noinclude>Fru Kamps Haand var der ogsaa. Kancelliraaden tog den, mens han lystig sagde til sig selv under Nedstigningen: <div style="margin-left:3em">''Faute de mieux.''</div> Da hans Fødder havde berørt den moderlige Jord med det skarpe Grus’s dækkende Slør over det nøgne Muld, sagde han: — Kjære, rare Agathe {{nowrap|. . .}} er der lidt Madeira paa Karaffen inde i mit lille Kontor? — Det er der ganske sikkert, sagde Fruen med den samme sprukne Røst som før. — I er Alle saa søde og rare mod mig, sagde Kancelliraaden, glemmer mig aldrig {{nowrap|. . .}} jeg er en lykkelig gammel Mand. — Vi gjør Alle vor Pligt, haaber jeg, sagde Fru Kamp. Apothekeren slap en lille Ed løs i sit Indre; men, da han mødte Sønnedatteren i Havens Hovedgang, løftede han hende op og kyssede hende. Fru Kamp stod hos, mærkede han. Hvad kunde den {{nowrap|. . .}} den Kjælling have imod, at han kyssede den eneste Ætling af den Prammanske Stamme? Hm! Han, Kancelliraad Pramman, skulde nok mede hendes Blik og med mægtige Projektiler gjennemskyde disse kolde Krystalkugler. Efter Øjnenes Møde var Kancelliraad Pramman ikke aldeles sikker paa, om hans eller Fru Kamps Øjne havde beholdt Valpladsen. Men, som baade den danske Konge Kristian V og den svenske<noinclude><references/></noinclude> j5b7bfl89xggsvla8dbek8idqo5vjk8 430720 430502 2026-06-24T05:21:24Z MGA73 457 ø 430720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|12}}</noinclude>Fru Kamps Haand var der ogsaa. Kancelliraaden tog den, mens han lystig sagde til sig selv under Nedstigningen: <div style="margin-left:3em">''Faute de mieux.''</div> Da hans Fødder havde berørt den moderlige Jord med det skarpe Grus’s dækkende Slør over det nøgne Muld, sagde han: — Kjære, rare Agathe {{nowrap|. . .}} er der lidt Madeira paa Karaffen inde i mit lille Kontor? — Det er der ganske sikkert, sagde Fruen med den samme sprukne Røst som før. — I er Alle saa søde og rare mod mig, sagde Kancelliraaden, glemmer mig aldrig {{nowrap|. . .}} jeg er en lykkelig gammel Mand. — Vi gjør Alle vor Pligt, haaber jeg, sagde Fru Kamp. Apothekeren slap en lille Ed løs i sit Indre; men, da han mødte Sønnedatteren i Havens Hovedgang, løftede han hende op og kyssede hende. Fru Kamp stod hos, mærkede han. Hvad kunde den {{nowrap|. . .}} den Kjælling have imod, at han kyssede den eneste Ætling af den Prammanske Stamme? Hm! Han, Kancelliraad Pramman, skulde nok møde hendes Blik og med mægtige Projektiler gjennemskyde disse kolde Krystalkugler. Efter Øjnenes Møde var Kancelliraad Pramman ikke aldeles sikker paa, om hans eller Fru Kamps Øjne havde beholdt Valpladsen. Men, som baade den danske Konge Kristian V og den svenske<noinclude><references/></noinclude> cl4scr5yd9evw4ug08r7gbg6v21o79m 104 34883 430509 430264 2026-06-23T13:26:44Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|13}}</noinclude>Karl XI tilskrev sig Sejren i Slaget ved Lund {{nowrap|. . .}} det kunde Kancelliraad Pramman huske fra den Tid, han hørte sin Søn i Allens Danmarkshistorie {{nowrap|. . .}} Saa vilde han {{nowrap|. . .}} og han lo over sit vittige Indfald {{nowrap|. . .}} paastaa, at han var Sejrherre. I hvert Fald ventede et lille Glas extra Dry Madeira ham i Kontoret {{nowrap|. . .}} saa en udmærket Cigar {{nowrap|. . .}} og saa gled Livet umærkelig over i en god Middag, mens han sad i sit Vindue med de gamle Kastanietræer skyggende for Solen og kunde skoptisere i al Skikkelighed over de forbidragende Spidsborgere, specielt over sin Gjenbo, Manufakturhandler Lauritzen, der altid gik i Staa i sine Taler ved Klubfester, og som for flere Aar siden i et mislykket Forsøg i den klassiske Billedstil havde kaldt Helvedhunden for Serapevs i Stedet for Cerberus. {{streg|5em}} <section end=kap1 /> <section begin=kap2 /> {{c|{{Større|II.}}}} Kancelliraad Pramman tænkte flere Aar efter paa denne Sommerdag i Haven, naar han lagde sig til Hvile om Middagen eller om Aftenen. Thi han kunde ikke sove, før han havde sænket sig ned i noget rigtig Glad, noget rigtig Behageligt. — Var jeg lige saa meget Digter, som jeg<noinclude><references/></noinclude> a41vc1v16e4w64783pe6xtv9ocrwv0l 104 34885 430517 82966 2026-06-23T13:26:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|14}}</noinclude>er en poetisk Natur, saa skulde jeg have lavet en Ode {{nowrap|. . .}} en {{nowrap|. . .}} Elegi {{nowrap|. . .}} et Distikon {{nowrap|. . .}} eller hvad Fanden de kalder det {{nowrap|. . .}} jeg bryder mig ikke om Kategorier og Terminologier {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} Vrøvl! {{nowrap|. . .}} men saa skulde den Sommermiddag i Haven være bleven uforgængelig i mit kjære Fædrelands Literatur! Der var ingen egentlig Strid mellem Fru Kamp og Kancelliraad Pramman angaaende Fannys Opdragelse. Naar Fru Kamp holdt igjen mod Apothekerens lyriske Apostrofer til sin Sønnedatter, blev Kancelliraad Pramman en moden Filosof og sagde: — Det er et godt modererende Element mod min ungdommelige Begejstring. Syre og Base skal indgaa Forening. Jeg er lykkelig {{nowrap|. . .}} og Fanny er og skal blive endnu lykkeligere. Og hvor er det rart, at Tanten kan være hendes Lærerinde indtil videre!{{nowrap|. . .}} Saa bliver hun fri for Skolegang hos den Frøken Lorenzen {{nowrap|. . .}} det Dyr, som er Grundtvigianer og endda skjæv i Ryggen! Uh, hvor det er morsomt at grine ad Byfogdens og Postmesterens og Toldforvalterens Madamer, naar de med Bekymring spørger, om ikke Fanny skal i Skole? Hi, hi, hi! Lur den gamle Apotheker! ''Mesdames'' {{nowrap|. . .}} hun {{sp|skal}} komme i Skole. Og jeg skal gjøre en epokeagtig Skandale i dette Filisterhul {{nowrap|. . .}} med Tiden. Gud ske Lov, at Vorherre {{nowrap|. . .}} eller det Absolute {{nowrap|. . .}} har<noinclude><references/></noinclude> ammlskwlin8itvgudgc2jy6ghkseo6r 104 34886 430526 430267 2026-06-23T13:27:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|15}}</noinclude>givet mig Midler til at trodse hele Verden og Fanden og hans Oldemoder! Han nikkede op mod Kastanietræernes tætte Kroner uden for Vinduerne. Han syntes, de nikkede igjen. Ja, der var en indre, en dyb Sammenhæng mellem Alt i det gamle Apothek. Det var en Verden for sig. Da Fanny var mellem tolv og tretten Aar, sagde Fru Kamp en Dag til Apothekeren: — Pramman {{nowrap|. . .}} hvad bliver det til {{nowrap|. . .}}? Jeg mener med Fannys Uddannelse. Skal hun til Kjøbenhavn i et Institut af første Rang? Apothekeren blev misfornøjet, ja, han følte egentlig en Slags Forbitrelse koge i sig. Han havde tænkt paa, at det ikke længer kunde gaa, som det gik, i Morgentimerne, naar han var Alvorsmand; men Dagens stigende Sol og hans dermed stigende lette Humør havde stadig bragt ham til at opsætte at tage en Bestemmelse. Nu maatte, nu vilde han tage den. Thi Fru Kamp maatte paa ingen Maade komme ham i Forkjøbet. Han, Kancelliraad Pramman, var Herre i sit Hus og Familiens Chef. Som alle irresolute Mennesker samlede han brat sin Energi i Hidsighed og sagde: Imorgen tager jeg til V— (Latinskolebyen) — aftaler et Kursus med {{nowrap|. . .}} fire {{nowrap|. . .}} nej lad os hellere sige fem Adjunkter — og saa fra næste Maaneds Begyndelse tager Fanny hver Dag til V— med Morgentoget, læser tre Timer {{nowrap|. . .}} saa<noinclude><references/></noinclude> fkttiwapvf750g172ldwgbcphf1ojd0 104 34887 430536 82968 2026-06-23T13:27:11Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|16}}</noinclude>kan hun være tilbage med Middagstoget {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} hun skal ogsaa lære Italiensk hos Adjunkt Købke. — Skal vi ikke tage Tingen lidt roligere, Pramman? — Nej, Energi, Energi, Energi! raabte Apothekeren. — Ja, ja! Lad os prøve! {{nowrap|. . .}} Men saa kommer jeg jo til at følge med {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} — Tror Du, jeg er gjerrig, Agathe? Har Du nogensinde mærket smudsigt Fedteri hos mig?” Har jeg ikke Raad til at tage to Aarskort til anden Klasse paa Jernbanen? — Men Huset? — Saa tager vi en Husjomfru, kjære Agathe! Du er altfor betynget af huslige Forretninger. Det er mindre nobelt af mig, at jeg har ladet Dig rode i Kjøkken og Kjælder. Fra nu af er Du Fannys ''«instituteuse»''. — ''«Institutrice»'', rettede Fruen. — Ja vel, det mente jeg ogsaa: Det morer mig at tale galt Fransk for at drille Dig, Agathe. Hi, hi, hi. — Men der er dog Betænkeligheder {{nowrap|. . .}} — Som ikke existerer for mig {{nowrap|. . .}} mig, som hele mit Liv har sagt: Først Geni, saa Karakter! {{nowrap|. . .}} Jeg siger Dig, Agathe, jeg taaler, jeg taaler ingen Indvendinger {{nowrap|. . .}} Jeg gamle, stakkels Mand {{sp|maa}} jo samle min Kraft, ene og forladt, som<noinclude><references/></noinclude> jw19u91vqzss5rm6bvi2r2cpsxftjys 430715 430536 2026-06-23T14:39:54Z MGA73 457 Fjerner " 430715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|16}}</noinclude>kan hun være tilbage med Middagstoget {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} hun skal ogsaa lære Italiensk hos Adjunkt Købke. — Skal vi ikke tage Tingen lidt roligere, Pramman? — Nej, Energi, Energi, Energi! raabte Apothekeren. — Ja, ja! Lad os prøve! {{nowrap|. . .}} Men saa kommer jeg jo til at følge med {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} — Tror Du, jeg er gjerrig, Agathe? Har Du nogensinde mærket smudsigt Fedteri hos mig? Har jeg ikke Raad til at tage to Aarskort til anden Klasse paa Jernbanen? — Men Huset? — Saa tager vi en Husjomfru, kjære Agathe! Du er altfor betynget af huslige Forretninger. Det er mindre nobelt af mig, at jeg har ladet Dig rode i Kjøkken og Kjælder. Fra nu af er Du Fannys ''«instituteuse»''. — ''«Institutrice»'', rettede Fruen. — Ja vel, det mente jeg ogsaa: Det morer mig at tale galt Fransk for at drille Dig, Agathe. Hi, hi, hi. — Men der er dog Betænkeligheder {{nowrap|. . .}} — Som ikke existerer for mig {{nowrap|. . .}} mig, som hele mit Liv har sagt: Først Geni, saa Karakter! {{nowrap|. . .}} Jeg siger Dig, Agathe, jeg taaler, jeg taaler ingen Indvendinger {{nowrap|. . .}} Jeg gamle, stakkels Mand {{sp|maa}} jo samle min Kraft, ene og forladt, som<noinclude><references/></noinclude> ktit8a101vnd4ujxnhjmjykfrpy6zwe 104 34889 430544 430268 2026-06-23T13:27:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|18}}</noinclude>Kys og Kjærtegn, trængte til at beruse sig i dem. Saa græd Fanny og paastod, at {{sp|hende}} kunde Ingen lide. Men, naar hun kom hjem, gik hun i sig selv og sagde, at «Bedste» var den Eneste, som kunde lide hende. Fanny lærte let og hurtig, uden at hun behøvede at være synderlig flittig. Der fordredes heller ikke strængt Arbejde af hende. Kancelliraad Pramman havde sagt til Overlærer Bonnesen, der var en Slags Forstander for Fannys Kursus: — Gud fri mig for lærde Damer! Nej, en dannet Pige skal min Fanny være. Ikke et Gran af Sommerfuglestøvet paa {{nowrap|. . .}} æ {{nowrap|. . .}} — He {{nowrap|. . .}} hendes Psykevinge, supplerede Overlæreren. — Ja vel, vedblev Apothekeren {{nowrap|. . .}} ikke et Gran af det Støv maa opofres. En Kvindes skjønneste Pryd er Kvindelighed. — Ægte Apothekerlogik {{nowrap|. . .}} Tavtologi! sagde Overlæreren til sig selv, men til Kancelliraaden sagde han: Kancelliraaden har fuldkommen Ret. Fanny lærte altsaa Tysk, Fransk, Engelsk, Historie og Geografi til Husbehov under frit udbrydende Spøg og Latter hos de Lærere, der havde Ungdommelighed nok til at gaa ind paa hendes barnagtig-ubevidste Koketteri, under tilbagetvungen Latter og Satire hos de Lærere, der fandt, at det stred mod deres Pligt at give en nogen som<noinclude><references/></noinclude> pazi5yvbnmv71jwy8uxyvzaos2gfslx 104 34900 430556 430270 2026-06-23T13:27:24Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|20}}</noinclude> <section begin=kap3 /> {{c|{{Større|III.}}}} Der var Leg, der var Lystighed, der var blomstrende Ungdom i det gamle Apotheks gamle, halv herskabelige Have paa den solstraalende, sydlig klare Eftermiddag i Skærsommer. Ringspillet gik over den store, store Plæne foran Havestuedøren med den høje Støbejernstrappe. Smidige Buster af unge Piger, klædte i lyse Farver og lette Stoffer, saâs vridende sig til Siden, bøjende sig tilbage for at fange de røde, med Sølvtraad indflettede Ringe, der glimtede gjennem Luften. Stramt laa Kjolerne over de jomfruelige Barme, strammede sig endnu mere under Bøjningerne tilbage og til Siden, Kjolerne susede smaapibende, foldede og krusede sig som Kvindeskikkelsernes Gevandter i Guido Renis Rospigliosobillede. De smalle, fine Fødder i de udskaarne Sko syntes kun at strøjfe Græsset, der rejste sig nok saa kraftig igjen, naar Alfetrinene havde strøget derover. Spøgende Ord som Spurvekvidder, smaa lette Hvin som kaade Fugleskrig lød op hvert Øjeblik, saa kvækkede en Latter omkap med Frøernes i den store Karpe- og Karudsedam bag de store Linde og de gamle Pile midt i Haven. Hu, ha! Der gled En i en lysegul Kjole {{nowrap|. . .}} Hun faldt. Latter, Klapsalve, uendelig Hujen. Ja, Benene med de lyserøde Strømper kunde ikke dølge deres fulde Former; endog et Knæ, blankt<noinclude><references/></noinclude> qza71jk43avurhq53pdpzezxjxqmlxc 104 34902 430568 83817 2026-06-23T13:31:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|22}}</noinclude>et stikkende Udtryk. Hudfarven var bleg, af den Art, der er meget modtagelig for Fregner i Ungdommen, men dem havde Ejermanden ikke mere, thi man kunde ikke kalde ham ung. De talrige smaa Rynker om Øjnene tydede paa et Stykke ind i Fyrrerne. Kroppen havde en mager, senestærk Karakter, Skuldrene vare lidt for høje til, at den opstaaende rødklappede Krave kom til sin Ret; men som Helhed gjorde Skikkelsen Indtryk baade af Mandighed og Intelligens. Smilende under det store Overskjæg holdt han en kort Revue over de rødmende unge Piger, der stod med slapt nedhængende Ringspilsstokke som en lille Troppeafdeling med sænkede Sabler. Kaptejnen tog til Huen, slog Hælene sammen og spurgte med et bedende, klynkende Udtryk, der dannede en morsom Kontrast til Stemmens lidt hæse Basregister: — Aa {{nowrap|. . .}} maa je’nte lege med? hvad? — Ne—j — raabte Julie Spang. — Jo, kom De kun, Kaptejn Frick, overskreg Fanny hende. — Uh, nej, lad os være fri, hviskede Julie Spang til Fanny og kneb hende i Armen, saa hun ømmede sig derved. — Aa, — Du! — Du vil jo saa gjerne have ham med. Kaptejnen stod stadig smilende paa Verandaen med de blanke hvide Knapper gnistrende i Solen.<noinclude><references/></noinclude> fo3fbenxhhels4bq9wkvq0eiempzh45 104 34904 430588 83819 2026-06-23T13:31:48Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|24}}</noinclude>hilste paa engang med Haanden til Huen militært og civilt med et Buk for dem ''en bloc''. Han rakte Haanden ud mod Julie Spang og sagde henkastende: — Julle trives vel? ''Mille compliments'' fra Papa og Mama, som har givet mig fri Middagsmad idag. Nu var Fanny Pramman og hendes nærmest staaende Veninde, Distriktslæge Holgrens Datter, enige om, at Kaptejn Frick egentlig var ækel. Kaptejnen tog en af Ringspillets Stokke, og, mens han med et underligt Smil skottede hen til de to hviskende Piger, borede han Stokken saa haardt i Jorden, at den knak. Kvinder kan ikke lide, at noget fordærves uden Grund. — Det er med Villie, at han har gjort det, hviskede Frøken Holgren til Fanny. Han er skrækkelig ondskabsfuld. Kaptejn Frick tog en ny Stok i Haandtaget, lod, som om han besaâ den nøje, fægtede med den som en Sabel i Luften og sagde: — En korsdannet Klinge: {{nowrap|. . .}} Saa nu spiller vi Ring igjen under Korsets Mærke! Fanny og den lille sortsmudsede Frøken Holmgren kneb igjen hinanden i Armen. Det var Meningen med dette Kneb at protestere mod Ringspillets Gjentagelse under Kaptejn Fricks Kommando efter hans frivole Indledningsord. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9027t8h4njctb8woiapjhs48wcvnstn 104 34906 430602 83828 2026-06-23T13:31:57Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|26}}</noinclude>{{bindestreg2|valteren|Toldforvalteren}} til Nød faa Lov til {{nowrap|. . .}} i al Fald var Kaptejn Frick jo ingen gift Mand. Stemningen var ikke frembragt ved Aftale. Den kom ganske af sig selv. Kaptejn Frick følte Matheden og den ulmende Kritik; men, ligesom Følelsen blev ham bevidst, viste sig et nyt mandligt Fænomen paa Verandaen. Brunt-krøllokket som en Kvinde, med brune brændende Øjne og Kinder med høj Farve, skjægløs, fedladen, noget for lille, men kjønt bygget, med korte, rødladne Hænder og firkantede Negle tonede den nye Tilsyneladelse frem. Alle Pigeøjne får hen mod ham. Fanny Pramman klappede højt i sine smaa, fugtige Hænder, løftede Stokken som til Honnørhilsen og raabte: — Leve Candidatus theologiæ Sofus Brinkmann og hans Laudabilis! Fanny blev flov over sin egen Stemmes gjennemtrængende Magt, især da hun saâ Kaptejn Fricks lyse Øjne rettede paa sig. Det var, som om hun saâ to kolde, ubelyste Staalklinger, og som om de strax skar dybt ind i hendes levende Kjed. Hun følte, at hun i et Øjebliks Hidsighed havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring mod en farlig, en besindig Krigsmand. Hvorfor skulde ogsaa Kaptejn Frick paa en saa ækel<noinclude><references/></noinclude> nmyksknpw090b5bj2p18wnv3d0q8abd 430716 430602 2026-06-23T14:42:42Z MGA73 457 ø 430716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|26}}</noinclude>{{bindestreg2|valteren|Toldforvalteren}} til Nød faa Lov til {{nowrap|. . .}} i al Fald var Kaptejn Frick jo ingen gift Mand. Stemningen var ikke frembragt ved Aftale. Den kom ganske af sig selv. Kaptejn Frick følte Matheden og den ulmende Kritik; men, ligesom Følelsen blev ham bevidst, viste sig et nyt mandligt Fænomen paa Verandaen. Brunt-krøllokket som en Kvinde, med brune brændende Øjne og Kinder med høj Farve, skjægløs, fedladen, noget for lille, men kjønt bygget, med korte, rødladne Hænder og firkantede Negle tonede den nye Tilsyneladelse frem. Alle Pigeøjne får hen mod ham. Fanny Pramman klappede højt i sine smaa, fugtige Hænder, løftede Stokken som til Honnørhilsen og raabte: — Leve Candidatus theologiæ Sofus Brinkmann og hans Laudabilis! Fanny blev flov over sin egen Stemmes gjennemtrængende Magt, især da hun saâ Kaptejn Fricks lyse Øjne rettede paa sig. Det var, som om hun saâ to kolde, ubelyste Staalklinger, og som om de strax skar dybt ind i hendes levende Kjød. Hun følte, at hun i et Øjebliks Hidsighed havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring mod en farlig, en besindig Krigsmand. Hvorfor skulde ogsaa Kaptejn Frick paa en saa ækel<noinclude><references/></noinclude> 6gtkrcyu6957cxookpgybavupjgczd3 430717 430716 2026-06-23T14:43:21Z MGA73 457 ô 430717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|26}}</noinclude>{{bindestreg2|valteren|Toldforvalteren}} til Nød faa Lov til {{nowrap|. . .}} i al Fald var Kaptejn Frick jo ingen gift Mand. Stemningen var ikke frembragt ved Aftale. Den kom ganske af sig selv. Kaptejn Frick følte Matheden og den ulmende Kritik; men, ligesom Følelsen blev ham bevidst, viste sig et nyt mandligt Fænomen paa Verandaen. Brunt-krøllokket som en Kvinde, med brune brændende Øjne og Kinder med høj Farve, skjægløs, fedladen, noget for lille, men kjønt bygget, med korte, rødladne Hænder og firkantede Negle tonede den nye Tilsyneladelse frem. Alle Pigeøjne fôr hen mod ham. Fanny Pramman klappede højt i sine smaa, fugtige Hænder, løftede Stokken som til Honnørhilsen og raabte: — Leve Candidatus theologiæ Sofus Brinkmann og hans Laudabilis! Fanny blev flov over sin egen Stemmes gjennemtrængende Magt, især da hun saâ Kaptejn Fricks lyse Øjne rettede paa sig. Det var, som om hun saâ to kolde, ubelyste Staalklinger, og som om de strax skar dybt ind i hendes levende Kjød. Hun følte, at hun i et Øjebliks Hidsighed havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring mod en farlig, en besindig Krigsmand. Hvorfor skulde ogsaa Kaptejn Frick paa en saa ækel<noinclude><references/></noinclude> dli23ofiiti2wjfeq7bbaml23b3y7iu 104 34908 430618 83830 2026-06-23T13:32:09Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|28}}</noinclude>sprang, hun raabte, hun stønnede, hun pustede omkap med den lille, kjønne, nybagte theologiske Kandidat. Hun vandt sit Mod igjen; hun havde Lyst til at gjøre Kaptejn Frick Fortræd i tavs Alliance med Kandidat Brinckmann. — Uh — puh! lad os hvile lidt, Kandidat Brinckmann! sagde hun {{nowrap|. . .}} lad os hvile, til Kaptejn Frick har pustet af; det er Synd, at han ikke kan være med, fordi han har tabt Vejret. Pigerne lo i Kor, men blev bange, da de havde gjort det. Julie Spang hviskede til Anna Holgren, at Kaptejnen saâ ud, som om han pensede paa noget Ondt. Han sad der endnu med et sært Udtryk i sit Ansigt: en Alvorsmands Ringeagt for det hele tøsede Pjank og en højere dannet Tilskuers ubarmhjertige Kritik af en Dilettantforestilling. Fanny havde hvisket højt til Kandidaten: — De — Brinckmann — se at faa den gamle Kaptejn opmuntret lidt. Hun var bleven besat af en vis Galgenhumor. — Hr. Kaptejn, Damerne engagere Dem til næste Tour, raabte Kandidaten overgivent, idet han med et Spring over Gangen kom lige ud for Bænken, hvor Frick sad med krummet Ryg og blæste Ringe af Cigarrøg ud. Kaptejn Frick havde én stadig Methode, som hans Bekjendte efterhaanden lurede ham af og morede sig over, den nemlig at forsøge at<noinclude><references/></noinclude> 653psngtf27ez4aqxgse2l0v7sv0qp6 104 34910 430627 83832 2026-06-23T13:32:15Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|30}}</noinclude>— Hæ, hæ, hæ, min gode Kaptejn! raabte han den Indtrædende i Møde, De vilde have givet fjorten Dages Gage, hvis De var kommen en halv Time før. Det havde været Svir for en gammel Kriger. Ja, De kan spørge Julle Spang om, hvad jeg mener, for af mig faar De det ikke at vide. — Hæ — hæ {{nowrap|. . .}} se, hvor han smisker i Skjægget! {{nowrap|. . .}} Naa De leger dog med de unge Pigebørn endnu? Hvad? Hæ, hæ, hæ — som en Kat med de smaa Mus {{nowrap|. . .}} hvad? Kaptejnen sagde med jysk Betoning Skolemesterens Citat af Plinius i «Julestuen»: — <i>Graves seriosqve mores lusibus jocisqve distingvere identidem soleo.</i> — Hæ, hæ, hæ {{nowrap|. . .}} Holbergs Latin er ikke for stram for en gammel Apotheker. Hæ, hæ, hæ! Den kan jeg med. <i>Tunc tua res agitur, paries quum proximus ardet.</i> Der er noget Pokkers hyggeligt ved saadanne latinske Citater mellem to dannede Mennesker{{nowrap|. . . .}} Men det er dog nogle nysselige Smaapiger, der er i vor By. Se {{nowrap|. . .}} Apothekeren kastede et Overblik ud over Haven, hvor de unge Piger nu havde spredt sig, og hvor deres Klæders lyse og levende Farver stod smukt mod Træernes mørke Grund i Dæmringen. De gik mest to og to, Arm i Arm<noinclude><references/></noinclude> a5lx0fyzpoatwv46i4hxq6uvoo04q89 430718 430627 2026-06-23T15:20:08Z MGA73 457 Mangler punktum 430718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|30}}</noinclude>— Hæ, hæ, hæ, min gode Kaptejn! raabte han den Indtrædende i Møde, De vilde have givet fjorten Dages Gage, hvis De var kommen en halv Time før. Det havde været Svir for en gammel Kriger. Ja, De kan spørge Julle Spang om, hvad jeg mener, for af mig faar De det ikke at vide. — Hæ — hæ {{nowrap|. . .}} se, hvor han smisker i Skjægget! {{nowrap|. . .}} Naa De leger dog med de unge Pigebørn endnu? Hvad? Hæ, hæ, hæ — som en Kat med de smaa Mus {{nowrap|. . .}} hvad? Kaptejnen sagde med jysk Betoning Skolemesterens Citat af Plinius i «Julestuen»: — <i>Graves seriosqve mores lusibus jocisqve distingvere identidem soleo.</i> — Hæ, hæ, hæ {{nowrap|. . .}} Holbergs Latin er ikke for stram for en gammel Apotheker. Hæ, hæ, hæ! Den kan jeg med. <i>Tunc tua res agitur, paries quum proximus ardet.</i> Der er noget Pokkers hyggeligt ved saadanne latinske Citater mellem to dannede Mennesker{{nowrap|. . . .}} Men det er dog nogle nysselige Smaapiger, der er i vor By. Se {{nowrap|. . .}} Apothekeren kastede et Overblik ud over Haven, hvor de unge Piger nu havde spredt sig, og hvor deres Klæders lyse og levende Farver stod smukt mod Træernes mørke Grund i Dæmringen. De gik mest to og to, Arm i Arm{{rettelse|.|.}}<noinclude><references/></noinclude> 6wd7q80qtjddoiylliv3xjn4curzoty 104 34911 430634 83833 2026-06-23T13:32:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|31}}</noinclude>Paa Læbernes livlige Bevægelse saâs det, at de passerede i meget hurtig Takt. Apothekeren fortabte sig mere og mere i Nydelsen af Synet. — Nysseligt, nysseligt, mumlede han og klaskede sagte med Tungen. {{nowrap|. . .}} Hvad Pokker lér De ad, Kaptejn? Har De noget imod vor Bys Pigeborn? De er jo snart i den Alder — da {{nowrap|. . .}} — Ja vel, Hr. Kancelliraad, jeg er for gammel til at skjønne paa altfor {{sp|voxne}} Piger. — Aa — aa {{nowrap|. . .}} Naa, naa! De mener disse nyere Emancipationshistorier. Ja, fy for en Ulykke! Kvindens skjønneste Smykke er Umiddelbarheden. Men den har min Fanny i det mindste ikke mistet. Vel? {{nowrap|. . .}} Men hvor er Fanny? Jeg sér hende ikke. Kan {{sp|De}} se hende? — Nej ikke nu. Men før spaserede hun med den unge Pjes {{nowrap|. . .}} jeg kan ikke huske, hvad han hedder. — Naa — aa. Det er Sofus Brinckmann, det er hendes Barndoms Legekammerat. Han er lige bleven theologisk Kandidat med Laud. Rar lille Fyr, flittig og et Pokkers godt Hoved. Men {{nowrap|. . .}} gode Kaptejn {{nowrap|. . .}} kjender De ikke bedre Byens Folk? De har jo ligget næsten et Aar i {{nowrap|. . .}} — Garnison, vilde De sige, Hr. Kancelliraad {{nowrap|. . .}} ha, ha. — Ja, denne mærkværdig nye Hærlov {{nowrap|. . .}}<noinclude><references/></noinclude> 20nyopc1evjgvc3zqk7fkggr9kpttzp 104 34912 430641 83834 2026-06-23T13:32:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|32}}</noinclude>hæ — hæ, men som dog har det Gode, at den skaffer os en saa gjennemdannet {{nowrap|. . .}} helt ud æsthetisk dannet Mand til Byen. Ja det er navnlig ved Deres æsthetiske Dannelse, at De er bleven den Hjerteknuser, De er, min gode Kaptejn. Det har da vel forresten været Dem til stor Fornøjelse i Livet, at De er Student? Ja—a. — Jo—o. Kaptejnen svarede adspredt, og hans Øjne vankede om i den Del af Haven, som kunde overses fra Kabinettet. Dæmringen begyndte at lægge sig kølig over Farverne og at gjere Omridsene duftige. To og to Piger hist og her {{nowrap|. . .}} Fanny viste sig ikke {{nowrap|. . .}} heller ikke Kandidaten. {{streg|5em}} <section end=kap3 /> <section begin=kap4 /> {{c|{{Større|IV.}}}} Skjult sig havde de slet ikke. De sad ved den temmelig store træomkransede Dam paa en Jernbænk. Der var Vandfladen og en bred Sti foran dem. Der var hverken mørkt eller lønligt, De sad som paa fri Mark og havde en god Samvittighed. Fanny havde i Begyndelsen af den lange ''tête à tête'' været tavs og adspredt. Hun var lammet af Kaptejn Fricks Væsen, beklemt over<noinclude><references/></noinclude> 9zefwxmpkzbcd1wbm8kyyjoa6p2z7ej 104 34917 430722 430274 2026-06-24T05:31:50Z MGA73 457 ø 430722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|36}}</noinclude>var rædsom latterligt at tænke sig, at han, Sofus Brinckmann, nogensinde havde været en Kammerjunkermulighed! — Hvad? Om Fanny kunde bare sig for at le? Men han var bleven Student; han {{sp|vilde}} studere Theologi, og Theologien var det mest dannende Studium. Man vedligeholdt nogenlunde sine Kundskaber i de klassiske Sprog, man lærte megen Kulturhistorie gjennem Kirkehistorien og Dogmatiken, man fik sine Kundskaber fra Philosophicum udvidede gjennem Religionsfilosofien. Og saa at kunne møde udrustet til at bringe de Fattige i Aanden Livsens Ord, lade det evige Livs Kilder sprudle for dem, nu i denne Tid, da desværre Fornægtelsen med Trods rejste sit Hoved ligesom paa Voltaires Tid! Men han, Sofus Brinckmann, vilde sige til Fornægterne som Kristus til sine Bespottere: Herre, forlad dem, de vide ikke, hvad de gjøre! Ved de sidste Ord havde Fanny vendt sig helt om mod Kandidaten. Thi de Ord slog ned i hende. De fik et ejendommeligt Liv ved den bløde, hjertelige Betoning, de bleve udtalte med. Fanny havde altid, mens hun gik i Skole, fundet, at Religion var det kjedeligste af Alt. Hun havde sagt det til sin Bedstefader; han havde strængt sagt «Fy», men Fanny havde godt bemærket, at han var ved at betvinge et bifaldende Latterudbrud. Nu kastedes der et Lysskjær, en poetisk levendegjørende Glans over Ord,<noinclude><references/></noinclude> l5eisfx8jebpngb9qrg8ld1alvlrcvi 104 34933 430723 430348 2026-06-24T05:33:53Z MGA73 457 ø 430723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|49}}</noinclude>Moder. Jeg er jo nu i den Alder, da kvindelig Skjønhed indvirker stærkt paa mig, og denne Indflydelse vil sandsynligvis voxe i en arithmetisk Progression i en Aarrække endnu. Ja, paa dette Bal hjemme i Juleferien blev jeg rent tosset, da jeg saâ alle disse hvide Halse og de dejlige Arme, skaarne som i Marmor, i Lyset; da jeg saâ Blussene tændes i Øjnene og Roserne paa Kinderne, alt mens Dansen gik saa let hen over Tilje. Særlig interesserede E. S. mig. — Du drillede mig selv med hende; Du havde naturligvis dette fine psykologiske Blik, som ifølge Romanliteraturens Resultater synes at være Mødrene ejendommeligt. Men, kjære Moder, nu er det meget værre med mig end den Gang. Den 10de dennes lige efter Ferien var her et af de mindre Baller, et Assemblé i Spisesalen her. Jeg havde engageret Frøken C. (Du gætter paa hende fra S—gaarden {{nowrap|. . .}} ''nomina sunt odiosa!'') til første Dans. Jeg vil ikke nægte, Hjertet dansede med, men endnu kun i Valstakt. Da præsenterede min Kammerat Otto Lange, der som jeg er Gymnasiast, men kun i VII. b., mig for sin Søster fra Kjøbenhavn, hvor Faderen er Major i Artilleriet. Fuldt udvoxen, med Former, hvis Beskrivelse jeg selvfølgelig finder indecent at foretage for min Moder, med Øjne dybe blaa som Søen en klar Høstdag, med en Hud som Alabast, — o nej, ikke som Alabast, thi Sten kan ikke<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||4}}</noinclude> 880yrdg2u1z2791yvj9fhlqnua4552y 104 34945 430724 430397 2026-06-24T05:36:00Z MGA73 457 ø 430724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|60}}</noinclude>— Min salig Moder sagde, at hun aldrig vilde gaa i Bad, thi ingen pæn Dame kan taale at se sig selv nøgen. Det var overdrevent, men kjønt. Fanny lo højt i Søvne, syntes nok, det var noget Snak. Men maaske var der Noget i det. For, hvis man tænkte sig, at {{nowrap|. . .}} Kaptejnen eller Kandidaten {{nowrap|. . .}} Uh nej! Fy! Hun slukkede Lyset, sprang i Seng saa rask som en Frø i Vandet. Et Øjeblik summede og brummede Ord, der vare sagte i Løbet af Aftenen, om hendes Øre; men det var ogsaa kun et Øjeblik! Hovedpuden krummede sig sagte om det lille lokkede Hoved som en Blomsterkrone, der lukker sig ved Aftenstid. Fanny Pramman faldt brat ned i Ungdommens trygge, drømmeløse Søvn. Først da hun vaagnede, følte hun, at Noget generede hende. Hvad var det? Hun maatte tænke sig om. — Nej, hvad havde hun gjort? {{nowrap|. .}} Ingen Ting! {{nowrap|. .}} Ja, men der var alligevel Noget, der ikke var, som det skulde være. Hun søgte efter det, fandt det ikke, vilde søge videre, men opgav det, thi hun følte, at hun ikke turde finde det, selv om hun kunde. Saa slog hun Hovedet ned i Puden, saa det svuppede ved det, saa græd hun og kom til det foreløbige Resultat, at Verden havde gjort Fanny Pramman skammelig Uret {{nowrap|. . .}}<noinclude><references/></noinclude> sbdi55dug2aqr76pp1u969r5kggwczv 104 34955 430713 430408 2026-06-23T14:31:07Z MGA73 457 Forøg må være Forsøg 430713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|70}}</noinclude>havde glemt at bede en kort Bøn til alt det Godes Giver {{nowrap|. . .}} og saa fôr jeg herhen. Jeg blev ført ligesom af en usynlig Magt; jeg maatte herhen. Gud vil gjøre min Lykke fuldkommen; det føler jeg. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil omfavne alle Mennesker i min kjære Fødeby, naar først {{nowrap|. . .}} Han standsede et Par Sekunder, lod Haanden glide gjennem sin tætte Skov af Krøller øg lod Øjnene glinse henrykt, saa et Spring over Gangen et nyt Indbrud i Planternes kølige Verden ind til Fanny, og saa fulgte Fortsættelsen: — Naar jeg først har sluttet Dig, Dig, som jeg elsker, i min Favn. Hvis Fanny havde villet gjøre Modstand, fik hun i al Fald ikke Tid til det. Brinckmanns Øjne brændte nu i hendes; hans varme Kind brændte paa hendes kølige, Læberne mødtes, inden hun fik gjort et svagt {{rettelse|Forøg|Forsøg}} paa afværgende at kaste sig tilbage. Og Kysset fik mange Efterfølgere; det var en Slags Vold, der udøvedes mod Fanny, der snart havde tabt hvert Spor af Evne til Modstand. En Hede gjennemglødede hende; et Øjeblik sank hun i Dvale i hans Favn. Hun vaagnede i Rædsel. Rørte Hækken og Stakittet ud mod Gaden sig ikke igjen? — Kom der ikke et Ansigt — blegt, med vidt spredt Overskjæg, grinende mefistofelesagtig, til Syne mellem Bladene? Nej {{nowrap|. . .}} Gud ske Lov! Hun var pludselig kommen til at huske paa {{bindestreg1|Mefisto}}<noinclude><references/></noinclude> 8fh2zjlutsgqs1f6grf5xkfxtzptqku 104 34957 430662 78487 2026-06-23T13:33:28Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|72}}</noinclude>— Naa, ja, ja, sagde Brinckmann lidt modfalden. Men tænk Dig {{nowrap|. . .}} i min Henrykkelse over min Udnævnelse til Kapellan pro loco styrtede jeg herned, uden at ane, om jeg kunde træffe Dig, hvor eller naar jeg kunde søge Dig. Jeg kunde ikke vente; jeg fandt det prosaisk at gaa den almindelige Vej; jeg huskede det gamle Gærde, jeg klavrede op ad Stengærdet ude fra Pilenborgstræde {{nowrap|. . .}} ind mellem Revl og Krat {{nowrap|. . .}} en Fart ind i det gamle romantiske Land! Hvad? Ha {{nowrap|. .}} ha {{nowrap|. .}} ha! Og saa sér jeg det dejlige Ansigt glimte gjennem Løvet, ligesom jeg kommer ind {{nowrap|. . .}} ak, Du sad der som {{nowrap|. . .}} nej {{nowrap|. . .}} jeg vilde sige Rebekka ved Brønden {{nowrap|. . .}} ha, ha! Nej, hun stod jo {{nowrap|. . .}} og her {{sp|var}} ingen Brønd. Men Du misforstaar mig ikke, naar jeg siger: som en Nymfe i Skoven {{nowrap|. . .}} eller hvad Du vil: som en {{nowrap|. . .}} ja, ja {{nowrap|. . .}} ha, ha! Som det Dejligste, en poetisk Fantasi kan tænke sig. Og det Faktum sætter jeg op mod enhver Fritænker, som vil paastaa, at Forsynet ikke med sin Haand værner om og leder den Enkelte, der tror paa det. Det eneste Bevis for Guds Tilværelse, som duer noget, er den personlige Erfarings Bevis. Fanny var træt; hun vilde gjerne dysses, og Kandidatens kjønne, lidt beslørede Røst, hans Ord, der randt lig en sagte, med svagt hældende Leje, over runde Smaasten rislende Bæk, dyssede<noinclude><references/></noinclude> lo4b1ya2ja5q00r0m65pblzahbxblb1 430708 430662 2026-06-23T14:14:14Z MGA73 457 /* Validated */ 430708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|72}}</noinclude>— Naa, ja, ja, sagde Brinckmann lidt modfalden. Men tænk Dig {{nowrap|. . .}} i min Henrykkelse over min Udnævnelse til Kapellan pro loco styrtede jeg herned, uden at ane, om jeg kunde træffe Dig, hvor eller naar jeg kunde søge Dig. Jeg kunde ikke vente; jeg fandt det prosaisk at gaa den almindelige Vej; jeg huskede det gamle Gærde, jeg klavrede op ad Stengærdet ude fra Pilenborgstræde {{nowrap|. . .}} ind mellem Revl og Krat {{nowrap|. . .}} en Fart ind i det gamle romantiske Land! Hvad? Ha {{nowrap|. .}} ha {{nowrap|. .}} ha! Og saa sér jeg det dejlige Ansigt glimte gjennem Løvet, ligesom jeg kommer ind {{nowrap|. . .}} ak, Du sad der som {{nowrap|. . .}} nej {{nowrap|. . .}} jeg vilde sige Rebekka ved Brønden {{nowrap|. . .}} ha, ha! Nej, hun stod jo {{nowrap|. . .}} og her {{sp|var}} ingen Brønd. Men Du misforstaar mig ikke, naar jeg siger: som en Nymfe i Skoven {{nowrap|. . .}} eller hvad Du vil: som en {{nowrap|. . .}} ja, ja {{nowrap|. . .}} ha, ha! Som det Dejligste, en poetisk Fantasi kan tænke sig. Og det Faktum sætter jeg op mod enhver Fritænker, som vil paastaa, at Forsynet ikke med sin Haand værner om og leder den Enkelte, der tror paa det. Det eneste Bevis for Guds Tilværelse, som duer noget, er den personlige Erfarings Bevis. Fanny var træt; hun vilde gjerne dysses, og Kandidatens kjønne, lidt beslørede Røst, hans Ord, der randt lig en sagte, med svagt hældende Leje, over runde Smaasten rislende Bæk, dyssede<noinclude><references/></noinclude> 3twgq6vhupkhw59bdyr5d634cib92o6 104 34958 430709 78488 2026-06-23T14:18:36Z MGA73 457 /* Validated */ ø 430709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|73}}</noinclude>hende som et let narkotisk Middel. Det var hende, som var hun et ad den linde Strøm let glidende og smaat hoppende Blad. Kun havde hun saa megen Selvbevidsthed eller Energi, at hun fik Brinckmanns og sin Vej drejet ind i et andet afsides, beskygget Parti af Haven. Det løb ud i et forholdsvis smalt Stykke, som endte med et tæt Plankeværk ud mod Torvet. Buske med røde og hvide Bær, gamle Frugttræer, Ribs- og Stikkelsbærbuske, et vildt groende Hindbærkrat opfyldte det. En smal Gang løb langs med et lavt Bindingsværks Sidehus. Man saâ det næsten ikke for den tætte Vedbend, der klamrede sig op ad det og næppe lod skimte et Par tilgitrede Vinduer tæt ved Jorden. Denne Sidebygning rummede Laboratoriet. Der havde Fanny ikke været, siden hun var Barn, havde glemt dets Tilværelse til en Dag, da Kaptejn Frick efter en Middag havde foreslaaet Kancelliraad Prammann at vise ham og Gjæsterne det. Men Kancelliraaden havde sagt: Nej, Damerne skal ikke ned i de sorte Gruber; for dem serverer jeg det ædle Metal forarbejdet. Han havde da nikket hen til Sølvbordopsatsen, holdt sit Glas Madera op mod Solen, bragt det til at glinse som Guld og udbragt en Skaal for Arbejdets skjønne Resultater. Fanny havde ikke tænkt over det Hele og huskede knap, hvor Laboratoriet var, tænkte heller ikke nu derpaa, da hun {{bindestreg1|pas}}<noinclude><references/></noinclude> aoj57vqx9l21tajlnuxdkh6kz0ocw2b 104 34959 430663 78489 2026-06-23T13:33:29Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|74}}</noinclude>serede forbi det, frem og tilbage, omslynget at Brinckmanns Arm og halv adspredt hørende paa hans Tales Rislen. Uh! {{nowrap|. . .}} De skreg begge, baade Fanny og Kandidaten. Et Knald, et glødende Lysskjær, Klirren af Glas derinde! En Rude faldt klingende ud mod en Sten i Havegangen. Nu var det et virkeligt Ansigt hun saâ inde i Mørket; et blegt Ansigt med sort Helskjæg, ikke mefistofelisk grinende, men sørgmodig-harmfuldt. Hun hørte fra Gaarden paa den anden Side af den lave Bygning Træsko klapre med hurtige Skridt og Stemmer tale i Munden paa hverandre. Men hun hørte det som i Drømme. Pludselig følte hun sig vaagen, besindede sig og kom til det Resultat, at det var Laboranten Vismanns Ansigt, hun havde set bag Flammen. Hvor var Brinckmann? Jo, de stod jo Haand i Haand, men vare løbne et godt Stykke bort fra Laboratoriet. — Gaa, gaa! sagde Fanny aandeløs. Hun hørte Brinckmanns Aandedræt pibe underlig i hans Bryst. Han stønnede vemodig-resigneret: — Ja, det er bedst, jeg gaar. Fanny løb gjennem Havestuefløjens Værelser<noinclude><references/></noinclude> hlyvvir1mvpcezjpnl0i9vmkw0973ur 430710 430663 2026-06-23T14:20:15Z MGA73 457 /* Validated */ 430710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|74}}</noinclude>{{bindestreg2|serede|passerede}} forbi det, frem og tilbage, omslynget at Brinckmanns Arm og halv adspredt hørende paa hans Tales Rislen. Uh! {{nowrap|. . .}} De skreg begge, baade Fanny og Kandidaten. Et Knald, et glødende Lysskjær, Klirren af Glas derinde! En Rude faldt klingende ud mod en Sten i Havegangen. Nu var det et virkeligt Ansigt hun saâ inde i Mørket; et blegt Ansigt med sort Helskjæg, ikke mefistofelisk grinende, men sørgmodig-harmfuldt. Hun hørte fra Gaarden paa den anden Side af den lave Bygning Træsko klapre med hurtige Skridt og Stemmer tale i Munden paa hverandre. Men hun hørte det som i Drømme. Pludselig følte hun sig vaagen, besindede sig og kom til det Resultat, at det var Laboranten Vismanns Ansigt, hun havde set bag Flammen. Hvor var Brinckmann? Jo, de stod jo Haand i Haand, men vare løbne et godt Stykke bort fra Laboratoriet. — Gaa, gaa! sagde Fanny aandeløs. Hun hørte Brinckmanns Aandedræt pibe underlig i hans Bryst. Han stønnede vemodig-resigneret: — Ja, det er bedst, jeg gaar. Fanny løb gjennem Havestuefløjens Værelser<noinclude><references/></noinclude> caj2ovl9vxt7jcuwy3wtd851z4xd7d3 104 34960 430664 78490 2026-06-23T13:33:31Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|75}}</noinclude>ind i Gaarden, uden at ænse, hvor Kandidaten blev af. Hun fandt sin Bedstefader, sin Tante, et Par af de flaskeskyllende Koner og en Karl. Kancelliraaden ilede hende strax imøde med aabne Arme: — Mit søde, stakkels, lille Barn! Du er ligbleg og ryster som et Espeløv. Du har hørt det i Haven. Det er ingen Verdens Ting: Jeg troede blot, Vismann var mere — mere intelligent! — mere ''au fait'' med Tiden o.s.v. Han har sat en Digereringsflaske med Kamferdraaber i paa vort nye Dampapparat, har ikke passet paa. ''Enfin'' {{nowrap|. . .}} en Explosion! Ingen er kommen til Skade {{nowrap|. . .}} Det er bare Stativet med Pistillerne, som er faldet ned, og saa er et Par Knærør og en Rude gaaet i Løbet {{nowrap|. . .}} Det kunde have været meget værre {{nowrap|. . .}} Kom, lad os saa spise Frokost! Ja vi var alle sammen lidt bange{{nowrap|. . . .}} Jeg kan ikke fordrage Sindsbevægelser. Men véd Du hvad, Agathe (han henvendte sig til Fru Kamp) vi har virkelig fortjent et Glas af vor gamle Bocksbeutel til Hummermayonnaisen. Han henvendte sig til Personalet, vinkede med Haanden og sagde: — Tak, Børn! Ved Frokostbordet saâ Kancelliraaden, at Fanny var bleg og adspredt. Han sagde: — Den Klodrian til Vismann! Han burde<noinclude><references/></noinclude> 3f73yx2yr1n6lvzame5fpzochf1oi9z 430711 430664 2026-06-23T14:22:15Z MGA73 457 /* Validated */ 430711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|75}}</noinclude>ind i Gaarden, uden at ænse, hvor Kandidaten blev af. Hun fandt sin Bedstefader, sin Tante, et Par af de flaskeskyllende Koner og en Karl. Kancelliraaden ilede hende strax imøde med aabne Arme: — Mit søde, stakkels, lille Barn! Du er ligbleg og ryster som et Espeløv. Du har hørt det i Haven. Det er ingen Verdens Ting: Jeg troede blot, Vismann var mere — mere intelligent! — mere ''au fait'' med Tiden o.s.v. Han har sat en Digereringsflaske med Kamferdraaber i paa vort nye Dampapparat, har ikke passet paa. ''Enfin'' {{nowrap|. . .}} en Explosion! Ingen er kommen til Skade {{nowrap|. . .}} Det er bare Stativet med Pistillerne, som er faldet ned, og saa er et Par Knærør og en Rude gaaet i Løbet {{nowrap|. . .}} Det kunde have været meget værre {{nowrap|. . .}} Kom, lad os saa spise Frokost! Ja vi var alle sammen lidt bange{{nowrap|. . . .}} Jeg kan ikke fordrage Sindsbevægelser. Men véd Du hvad, Agathe (han henvendte sig til Fru Kamp) vi har virkelig fortjent et Glas af vor gamle Bocksbeutel til Hummermayonnaisen. Han henvendte sig til Personalet, vinkede med Haanden og sagde: — Tak, Børn! Ved Frokostbordet saâ Kancelliraaden, at Fanny var bleg og adspredt. Han sagde: — Den Klodrian til Vismann! Han burde<noinclude><references/></noinclude> h0hma0c6iy9oyobhm0ponj7au0by85o 104 34961 430665 78491 2026-06-23T13:33:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>egentlig jages bort strax, naar han har ængstet min lille Fanny i den Grad. Ja, sikke nogle Idioter. Jeg gamle Mand følger med Tiden, anskaffer Dampapparater {{nowrap|. . .}} og saa gjør de Unge Dumheder {{nowrap|. . .}} Drik, min Lille {{nowrap|. . .}} for Vismanns Skyld {{nowrap|. . .}} ha, ha, ha {{nowrap|. . .}} for hvis Du ikke inden en halv Time faar røde Kinder, saa faar han ''consilium abeundi''. Ha, ha — Du kan faa Kaptejn Frick til at oversætte det Latin for dig. {{streg|5em}} <section end=kap6 /> <section begin=kap7 /> {{c|{{Større|VII.}}}} Fanny gik op paa sit Værelse paa første Sal. Hendes Veninder sagde rundt om i Byen, naar Fannys Værelse kom paa Tale, med en Blanding af Beundring og Misundelse, at Fanny ganske vist var Apothekets Datter, og Apotheket havde jo, saa længe Nogen kunde huske i Byen, været det flotteste Hus i Byen, men derfor var hun dog ingen Prinsesse. Disse egemalede Paneler med indskaarne Spidsbuer, skilte ved riflede Pilastre med ioniske Kapitæler, som alt sammen naaede til lav Støttehøjde; det stoppede Hyndebetræk af rosenrødt Bolster oven over Panelet, det brede Træstykke mellem Bolsterbetrækket og Loftet, som en malet Egekrans udfyldte, Loftets Træbeklædning med Facetter og de i en forgyldt<noinclude><references/></noinclude> 5bu1te5i5rewhudejbjt0lg0wpagrzm 430712 430665 2026-06-23T14:24:34Z MGA73 457 /* Validated */ 430712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude>egentlig jages bort strax, naar han har ængstet min lille Fanny i den Grad. Ja, sikke nogle Idioter. Jeg gamle Mand følger med Tiden, anskaffer Dampapparater {{nowrap|. . .}} og saa gjør de Unge Dumheder {{nowrap|. . .}} Drik, min Lille {{nowrap|. . .}} for Vismanns Skyld {{nowrap|. . .}} ha, ha, ha {{nowrap|. . .}} for hvis Du ikke inden en halv Time faar røde Kinder, saa faar han ''consilium abeundi''. Ha, ha — Du kan faa Kaptejn Frick til at oversætte det Latin for dig. {{streg|5em}} <section end=kap6 /> <section begin=kap7 /> {{c|{{Større|VII.}}}} Fanny gik op paa sit Værelse paa første Sal. Hendes Veninder sagde rundt om i Byen, naar Fannys Værelse kom paa Tale, med en Blanding af Beundring og Misundelse, at Fanny ganske vist var Apothekets Datter, og Apotheket havde jo, saa længe Nogen kunde huske i Byen, været det flotteste Hus i Byen, men derfor var hun dog ingen Prinsesse. Disse egemalede Paneler med indskaarne Spidsbuer, skilte ved riflede Pilastre med ioniske Kapitæler, som alt sammen naaede til lav Støttehøjde; det stoppede Hyndebetræk af rosenrødt Bolster oven over Panelet, det brede Træstykke mellem Bolsterbetrækket og Loftet, som en malet Egekrans udfyldte, Loftets Træbeklædning med Facetter og de i en forgyldt<noinclude><references/></noinclude> hb3g6yl56nfabuu41rmel55ynzx3jgs 104 34963 430666 78494 2026-06-23T13:33:36Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|77}}</noinclude>Draabe endende Knapper; de mange smaa Konsoler med Statuetter, Alt det {{nowrap|. . .}} ja det var dog overdrevent. Disse Stemningers Dissonans havde Kaptejn Frick opnaaet at opløse i en Latterharmoni ved et Middagsgilde hos Byfogdens. Thi Byfogden havde sagt, at det slet ikke var Renæssancestil, som Apothekeren paastod, at det var; det var Gothik; en Adjunkt fra Nabobyens Latinskole vilde hævde, at det var Rokoko; Kaptejn Frick sagde saa tilsidst: — Nej, det er moderne Apothekerstil. I et halvt Aar efter denne Dag smilede alle Byens Embedsmænd og deres Damer, naar de, nogle i Følge, gik forbi Apotheket og skottede op til første Sal, til Fannys Vindue og dets mørkegrønne Fløjels med broderet hvid Bord forsynede Gardiner. Ufravigelig kom da Repliken, snart fra En, snart fra en Anden. — Moderne Apothekerstil! Pst! Pst! Ikke mine Ord igjen! Der tyede Fanny nu op. Det kunde være dejligt nu at hvile sit Hoved op mod Væggens Hynder. Ja, det dæmrede endog op for hende, at, vilde hun i Fortvivlelse slaa Hovedet mod Væggen, vilde den venlig afbøde Stødet, akkurat som Verden i det Hele havde gjort imod hende, saa længe hun havde levet. Var {{sp|det}} Kjærlighed? Saa var Kjærligheden<noinclude><references/></noinclude> 9mowps46uyu7gblprdfaptlt4c15yk1 430719 430666 2026-06-23T16:59:33Z MGA73 457 /* Validated */ 430719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|77}}</noinclude>Draabe endende Knapper; de mange smaa Konsoler med Statuetter, Alt det {{nowrap|. . .}} ja det var dog overdrevent. Disse Stemningers Dissonans havde Kaptejn Frick opnaaet at opløse i en Latterharmoni ved et Middagsgilde hos Byfogdens. Thi Byfogden havde sagt, at det slet ikke var Renæssancestil, som Apothekeren paastod, at det var; det var Gothik; en Adjunkt fra Nabobyens Latinskole vilde hævde, at det var Rokoko; Kaptejn Frick sagde saa tilsidst: — Nej, det er moderne Apothekerstil. I et halvt Aar efter denne Dag smilede alle Byens Embedsmænd og deres Damer, naar de, nogle i Følge, gik forbi Apotheket og skottede op til første Sal, til Fannys Vindue og dets mørkegrønne Fløjels med broderet hvid Bord forsynede Gardiner. Ufravigelig kom da Repliken, snart fra En, snart fra en Anden. — Moderne Apothekerstil! Pst! Pst! Ikke mine Ord igjen! Der tyede Fanny nu op. Det kunde være dejligt nu at hvile sit Hoved op mod Væggens Hynder. Ja, det dæmrede endog op for hende, at, vilde hun i Fortvivlelse slaa Hovedet mod Væggen, vilde den venlig afbøde Stødet, akkurat som Verden i det Hele havde gjort imod hende, saa længe hun havde levet. Var {{sp|det}} Kjærlighed? Saa var Kjærligheden<noinclude><references/></noinclude> ck73hmen7gdgmikzctybkw3m55xtv15 104 34964 430667 78495 2026-06-23T13:33:39Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|78}}</noinclude>noget skrækkeligt Noget, naar den gjorde En saadan. For saadan havde Fanny aldrig befundet sig. Det, hun nu følte, var meget værre, meget smerteligere end den rædsomme Hovedpine og Angest, hun havde lidt af mellem sit fjortende og femtende Aar, da hun ræddedes for sine Tanker og for saa meget, der foregik i hende. Først og fremmest det Ansigt, hun troede at have set imellem Gærdets slyngede Vildnis, Mefistofeles — Schrams Ansigt {{nowrap|. . .}} og det andet, det virkelige Ansigt i det luerøde-grønlige Flammeskjær med dets stupide, fæstnede Fortvivlelse {{nowrap|. . .}} Saa den, hun nu var bleven forlovet med {{nowrap|. . .}} thi hun var vel forlovet? Hun kunde i dette Øjeblik have kylet Sofus Brinckmann {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} hvad skulde det være {{nowrap|. . . . .}} Broncestativet med samt Ildtang og Ildskuffe i Hovedet. Ikke fordi hun ikke kunde lide ham, men fordi hun ikke kunde lide sig selv {{nowrap|. .}} fordi hun var bleven saa hed {{nowrap|. . .}} saa ækel {{nowrap|. . . .}} saadan, som hun var bleven baade den første Aften ved Dammen og nu 1 Morges {{nowrap|. . . .}} og det var hans Skyld, for, hvis han ikke havde været, var hun aldrig bleven saadan. Kaptejn Frick havde ogsaa taget hende om Livet, og da havde hun ikke været saadan. Hun vilde ønske, hun aldrig havde set Sofus Brinckmann. Hvem skulde tænke, at den store Dreng, som hun havde leget med for mange<noinclude><references/></noinclude> q84ziwfmotshbf2vicxz7kp32w7cyb3 104 34965 430668 78496 2026-06-23T13:33:42Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|79}}</noinclude>Aar siden (hun syntes det var {{sp|mange}} Aar siden) skulde kunne {{nowrap|. . . .}}? Hun maatte tale med Kaptejn Frick! Nej, nej! Tænk, hvor ækel han var i Aftes! Fanny græd som et uvornt Barn, der har en dunkel Fornemmelse af egen Uret, men arrigt skyder den over paa hele Jordkloden i det Hele, og som, hvis Jordkloden havde kunnet rense sig for Skyld, vilde have skudt Skylden paa hele Planetsystemet. Hyndebetrækket paa Væggen! Hun lagde sit Hoved op til det, kjælende for det, som var det et Menneske. Det tog artig og galant mod hendes bløde Kind med sin faste Stopning, men hun følte dets ligegyldige Elasticitet som Noget, der blot sagde: Vær saa artig, lille Frøken! jeg er til Tjeneste, men jeg er for Resten lige glad. Fanny slog sine smaa Knoer røde mod Stopningens smaa Knapper, lo forbitret ad sin Barnagtighed, kastede sig paa den fløjelsbetrukne grønne Chaiselongue og smed sine Sko langt hen ad Gulvet. — Uh! Uh! raabte hun. Er det saadan at være {{nowrap|. . . .}} for {{nowrap|. .}} lovet? Det sidste Ords to sidste Stavelser slugte hun. De klang ikke ud. Det Rædsomste var, at hun begyndte at tænke, strængere, end hun var vant til, og at hun ikke kunde lade være, uagtet hun raabte til<noinclude><references/></noinclude> sx6ngp3afitofb99y37e2p2o7qc0asg 104 34966 430669 78497 2026-06-23T13:33:43Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|80}}</noinclude>sig selv, at hun vilde sove. Men Ingen lystrede lille Fannys Villie, den, som ellers havde saa meget at sige i det gamle Apothek. Alle de Andre lystrede Fanny. Nu kunde Fanny ikke faa Fanny til at lystre sig selv. Det var ikke til at holde ud. Hun havde nydende leget med et Elskovsideal, alt i et Par Aar. Idealet var {{nowrap|. . .}} ja saadant Noget som Lord Byron. Ikke fordi hun den Gang forstod meget af Manfred, som hendes Lærer i Engelsk havde gjennemgaaet med hende; men han, den yngste og livligste af hendes Lærere, havde fortalt hende Legenderne om Lord Byrons Liv, om hans og Vennernes Orgier i Newstead Abbey, da de drak Vin af Forfædrenes sølvindfattede Hjerneskaller, mens en Bjørn og en Ulv holdt Vagt ved Døren; om hans Rejser i æventyrlige Lande og hans Kammeratskab med Ali Pascha, om Bedrifter i Venezia, som Læreren dog ikke gik nærmere ind paa, men som Fanny grundede paa og søgte at gætte, ikke aldeles uden Held. En saadan Mand kunde Apothekerens Datter fra Provinsbyen ønske sig. Vel falder der ikke engelske Pairer, der samtidig ere store Digtere, ned fra Rønnebærtræerne langs Alleen bag om Byen — det vidste Fanny meget vel; men saa hentede hun atter et Citat op fra sin spredte Læsning, fra Aforismerne i Søren Kierkegaards<noinclude><references/></noinclude> hxh3kkwsk0vda1xildyek3kkke6615u 104 34967 430670 78498 2026-06-23T13:33:44Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|81}}</noinclude>«Enten—Eller», det, at «Aladdin var stærk ved sit Mod til at ønske». Det følte Fanny, at hun havde Mod til trods Nogen. Kaptejn Frick var kommen til Byen, da Fanny var atten Aar. Hun var bleven opmærksom paa ham paa Grund af en Disput, hun havde hørt ham føre i Haven efter en lille Middag med hendes hidtil beundrede engelske Lærer. Kaptejn Frick havde, forekom det hende, rent slaaet Adjunkten af Marken, da denne vilde hævde, at Byron gik med Længsel efter Kristendommen i sit inderste Hjerte. Thi Kaptejnen paastod, at Byron var en Promethevs, var en Gudetrodser, med Sympathi for Kain og Satan. At Ingen af dem beviste Noget, men at Begge blot vexlede Paastande, tænkte Fanny ikke over, men det hørte hun, at Kaptejnens buldrende Bas rent overdøvede Adjunktens tynde og skarpe Tenor, som brugte Fistel, naar han skulde understrege sine Ord. Kaptejnen tog Troen fra Adjunkten, og Fanny gik over til Kaptejnens Tro; den var flottere og taprere. Kaptejnen havde opdaget hende, da hun stod lyttende, havde med byronsk Dristighed taget hende om Livet og reciteret: <div style="margin-left:3em"><poem> Naar paa Vandet Maanen bæver, naar i Græsset Orme brænde, Blaalys over Graven svæver, Lygtemænd paa Mosen rende, Stjerneskud i Natten fare, Ugleskrig hverandre svare, {{nowrap|. . . .}} </poem></div> {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||6}}</noinclude> a2kvjzjzplu0qczhw3gi940ych9gi22 104 34968 430671 78499 2026-06-23T13:33:46Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|82}}</noinclude>Adjunkten, der kunde den engelske Text, sagde: Ja, vel! og klemte paa: <div style="margin-left:3em"><poem> <i>When the moon is on the wave, And the glow-worm in the grass, And the meteor on the grave, And the whisp on the morass, When the falling stars are shooting, And the answer’d owls are hooting {{nowrap|. . .}}</i> </poem></div> Men for Fanny kom der Liv i det med kraftig Stemme udslyngede danske Citat, akkompagneret af Kaptejnens Tag om hendes Midie, mens Adjunktens originale svagt henhviskede Verslinier bragte hende til at mindes engelske Verber, han i sin Tid havde gjennemgaaet med hende i Timerne. Kaptejn Frick havde, naar han traf Fanny ene, helliget hende nogen Opmærksomhed. Den var stundum irriterende faderlig. Han kaldte hende ved Fornavn og sagde: «Mit Barn» til hende. Men saa kunde han ogsaa tale fornuftig og forklare hende, at Kvinden var den stærkeste Verdensmagt i Kraft af sin Svaghed, thi denne Svaghed betingede hendes Ynde, og for Gratierne bøjede selv Guderne sig; de vare de stille Styrere af Musernes Dans paa Helikon, skjønt de holdt sig i Baggrunden; det kunde man se paa Thorvaldsens Relief. Fy med de moderne Blaastrømper med Blækklatter paa Fingrene! Tidt havde hun været vred paa Kaptejn<noinclude><references/></noinclude> t1o1wceeqnsyke3pnr5mo09ksfsaf2r 104 34973 430672 78504 2026-06-23T13:33:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|86}}</noinclude>Fru Kamp følte sig halv smigret, halv fornærmet, smigret over Ordene, fornærmet over Kaptejnens raa Klang i Stemmen og af hans efterfølgende korte Latter. — Han er saa dobbeltsidig {{nowrap|. . .}} saa dyb, sagde Fru Kamp ved sig selv. Fanny sad i et mørkt Hjørne af Stuen, ængstelig som en Skolepige, der skal til Examen. Kaptejn Frick saâ hende ikke; hun følte, at han vilde vifte hende ud af Stuen. Kancelliraaden fortalte Explosionshistorien. Kaptejnen sagde, at han havde hørt den fortælle i Klubben i meget forstørret Form. Apothekeren sagde: — Det Værste er, at Fanny ikke har kunnet forvinde Skrækken {{nowrap|. .}} Hvorfor sidder Du der i Mørket, min egen Pige? Kom og kys Bedste! Fanny passerede med Villie tæt forbi Kaptejnen paa Vejen til sin Bedstefader. Kaptejnen lod hende være Luft og udbrød med et Blik ind ad Spisestuens aabnede Fløjdøre. — Det maa jeg sige! Østers paa denne Aarstid, Hr. Kancelliraad! — Ja, de er naturligvis importerede i Is. Er hun ikke sød? sagde Kancelliraaden, mens han strøg sin Datterdatters Haar. — Har De læst Artiklen i — bladet om Opdragelsesvæsenet, Kancelliraad? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e28zmix75hp0a0q6lhrg82xfci6k256 104 34974 430673 78505 2026-06-23T13:33:48Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|87}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. . .}} den {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. . .}} Er hun ikke sød? Apothekeren vedblev med sine kjærtegnende Strøg. — De, Fru Kamp, som har været gift med en Officér, maa holde med den Artikel, sagde Kaptejnen. Den holder paa Disciplin, paa Klø, aandelig og legemlig, alt efter de forskjellige Kulturtrin — en fornuftig Protest mod Blødagtigheden. — Aa, jeg er bleven meget blødagtig med Aarene, sagde Fru Kamp og lagde Hovedet lidt paa Siden, men fortrød sin Ytring, da hun saâ Kaptejnens Overskjæg skille sig ad til et Grin. Hun sagde tørt: — Bordet er forresten serveret. Kancelliraad Pramman slap Fanny og sagde: — Nu overlader jeg Dig til Kaptejnen som Borddame. Men, inden han var bleven færdig, havde Kaptejn Frick i lynende Fart trukket Fru Kamp afsted under sin Arm. Fanny maatte gaa med sin Bedstefader. Harme og Graad pressede hendes Strube sammen. Kaptejnen dansede kaadt ind med Fru Kamp. Paa en forgyldt Konsol under et stort Spejl i Spisestuen stod en høj smal Glasvase med Blomster. Han havde selv foræret Fanny den til<noinclude><references/></noinclude> dwygh1b6sr8hkuvleb7mu68l3r5vas1 104 34975 430674 78506 2026-06-23T13:33:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|88}}</noinclude>hendes sidste Fødselsdag. Fru Kamp stødte mod Konsolen. Hendes Ærme kom til at skrabe Vasen ned paa Gulvet, hvor den knustes i tusind Skaar. — Om Forladelse, Hr. Kancelliraad! raabte han leende; Fru Kamp og jeg frembringer nok en værre Explosion i Apotheket end Laboranten i Formiddags. — Aa, hvad! sagde Kancelliraaden, der aldrig havde tænkt paa Vasen og ikke huskede, naar og hvorledes den var kommen i Huset, men fortsatte strax: — Av for en Ulykke! Er det Dig, som kniber mig i Armen, Barn? Han saâ op paa Fanny. Hendes Træk vare som stivnede i Krampe. Men den gamle Mand tog det for glad Ro og fortsatte: — Naa, naa! Jeg var saa bange for, at Du ogsaa blev bange for det Rabalder. Fruentimmer, Hr. Kaptejn, det er noget rigtigt Postelin, som han siger, Jens Kristensen fra Farringløse, naar han kommer paa Apotheket og forlanger Snogefedt til Smørelse for sin Kones Daarligheder. {{nowrap|. . .}} Nej, sikken en Virtuositet i at spise Østers, Kaptejn! Ja, bi lidt! Jeg skal snart naa Dem, og saa holder vi Aaretag. Kaptejnen saâ op paa den gamle Apotheker med en næsten karikaturmæssig Spreden af Overskjægget og de rundimentære Øjenbryn: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rw1yf1ssfp7pea3ygp07920dljng9jp 104 34976 430675 78507 2026-06-23T13:33:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|89}}</noinclude>— Kan De æde med Lidenskab, Hr. Kancelliraad? sagde han leende. Fru Kamp lo højt. Fanny saâ paa Kaptejnen. — Hm {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} ja. Man gjør hvad man kan, som Barnet sagde, da det o.s.v. {{nowrap|. . . .}} — Pst! Kancelliraad! ''Maxima debetur pueris reverentia.'' — Ja, det er Skam rigtigt, sagde Apothekeren med en ængstelig Mine, thi det sidste Latin havde han ikke forstaaet{{nowrap|. . . .}} Naa, ja, spise med Lidenskab {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|{{nowrap|. .}}}} ja. Ser De {{nowrap|. .}} Lidenskaberne!{{nowrap|. . .}} Nu er jeg jo snart en gammel Mand. — Ja, men De har jo været yngre. — Ja, den Gang! Død og salte Pine! Tal til mig om Lidenskaber, Kaptejn {{nowrap|. .}} Naa da! I de Tider var jeg {{nowrap|. . .}} hu {{nowrap|. .}}! Kancelliraad Pramman gjorde et Sæt, som vilde han springe op fra Stolen. — Alt {{nowrap|. .}} Alt skal gjøres med Lidenskab, sagde De? {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|{{nowrap|. .}}}} Der er Noget i det. Skaal, Kaptejn! Lad os to Gamle varme Lidenskaberne op i os og lege, at vi er unge. Han skjænkede i de lave brede Glas. Den knitrende St. Péray skummede over Randene. — Sød Fløde for gamle Katte, sagde Kancelliraaden videre og sugede Skummet ind. De<noinclude><references/></noinclude> 3bm6wc4goqfksb5tkt1d51u8is5lgnm 430703 430675 2026-06-23T13:51:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} - korrektion 430703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|89}}</noinclude>— Kan De æde med Lidenskab, Hr. Kancelliraad? sagde han leende. Fru Kamp lo højt. Fanny saâ paa Kaptejnen. — Hm {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} m {{nowrap|. . .}} ja. Man gjør hvad man kan, som Barnet sagde, da det o.s.v. {{nowrap|. . . .}} — Pst! Kancelliraad! ''Maxima debetur pueris reverentia.'' — Ja, det er Skam rigtigt, sagde Apothekeren med en ængstelig Mine, thi det sidste Latin havde han ikke forstaaet{{nowrap|. . . .}} Naa, ja, spise med Lidenskab {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} ja. Ser De {{nowrap|. .}} Lidenskaberne!{{nowrap|. . .}} Nu er jeg jo snart en gammel Mand. — Ja, men De har jo været yngre. — Ja, den Gang! Død og salte Pine! Tal til mig om Lidenskaber, Kaptejn {{nowrap|. .}} Naa da! I de Tider var jeg {{nowrap|. . .}} hu {{nowrap|. .}}! Kancelliraad Pramman gjorde et Sæt, som vilde han springe op fra Stolen. — Alt {{nowrap|. .}} Alt skal gjøres med Lidenskab, sagde De? {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} Der er Noget i det. Skaal, Kaptejn! Lad os to Gamle varme Lidenskaberne op i os og lege, at vi er unge. Han skjænkede i de lave brede Glas. Den knitrende St. Péray skummede over Randene. — Sød Fløde for gamle Katte, sagde Kancelliraaden videre og sugede Skummet ind. De<noinclude><references/></noinclude> hjhmfylmj616n7srrqibk7oxv4ujtbp 104 34977 430410 78508 2026-06-23T13:18:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|90}}</noinclude>ser helt grøngul ud, min gode Kaptejn! Om Forladelse, jeg sagde: Vi to Gamle. De er ung endnu. Men jeg mente, vi to (han vendte sig til Fru Kamp, men blev ogsaa her skræmmet tilbage){{nowrap|. . .}} Nej, det er s’gu sandt! Agathe er jo ogsaa et ungt Menneske. Fanny! Vi to Gamle da. Skaal, min Pige! Fanny gjorde en overmenneskelig Kraftanstrængelse for smilende at klinke med sin Bedstefader. Men Fjeren brast i hende. Hun tabte Glasset ud af Haanden. Sagte kogende flød den mousserende Vin hen ad Dugen. Den gamle Apotheker saâ med dum Forbavselse rundt om paa alle Ansigter. Der blev en lang Tavshed. Kancelliraad Pramman anede, at der laa noget Abnormt i Luften. Han blev baade ængstelig og ærgerlig og rokkede frem og tilbage paa Stolen. Fanny sad og rystede, som i Feber. Kancelliraad Pramman havde i sit lange Liv ikke mærket til Andet i sit Hus end Fred, Gemytlighed, Venlighed og Glathed. Selv Sorgerne, Dødsfaldene, havde kun fremkaldt Taarer, Omfavnelser og kjærlige Løfter om at hjælpe at bære hinanden blødt gjennem Livet. Hvad var dog dette herre? Hvorfor saâ Fanny saadan ud? Hans lille søde Fanny! Og den rare, intelligente og gemytlige Kaptejn? — Den forbandede Explosion! sagde Kan-<noinclude><references/></noinclude> 1qfpqnoz0u6cz7aded6dgvsn9gikmnd 104 34978 430412 78509 2026-06-23T13:19:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|91}}</noinclude>celliraad Pramman ved sig selv. Han havde nok en Fornemmelse af, at den muligvis ikke havde hele Skylden i den Uvejrssky, som rugede over hans splendide Aftensbord, men han var dog ret glad ved at have den Explosion til at skyde al Skyld over paa. Han bestemte sig til at give Vismann en ordentlig Formaning. Men hvad kunde de vilde Fugle, som Fru Kamp i Tavshed havde serveret efter Østersene; hvad kunde den gode Chambertin, hvad kunde Isen og den gamle Madera gjøre for det Hele? Det var dog Synd, at det skulde gaa ud over dem! Kancelliraaden tog til sig af alle disse Herligheder, i dyb Alvor og Tavshed. Men den lykkelige Egenskab i hans Temperament, Evnen til at drage Honning ud af Alt, bragte ham til at tænke, mens han spiste og drak: — Man kan i Aften nyde i Ro. Man bliver ikke distræt under Spas og Snak. Han smagte og ned intensivt Hjerperne og Chambertinen, Isen og Maderaen og trøstede sig med, at «det Pirkeri» mellem Kaptejnen og Fanny, eller mellem Fru Kamp og Fanny, eller mellem Kaptejnen og Fru Kamp, nok drev over. Men den forbandede Explosion skulde Vismann rigtignok ikke have gjort for Ingenting{{nowrap|. . .}} Han havde Vagt i Nat; samme Vismann. Saa var der god Tid til baade at faa Kaffe og Cigar. Og Kaffen skulde serveres ovre i Kancelliraadens<noinclude><references/></noinclude> lwpbe85xiffn5npzappkpupu9f5uoeo 104 34979 430413 78511 2026-06-23T13:19:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|92}}</noinclude>Kontor paa den anden Side Apotheket. For i Aften vilde han være fri for Fruentimmerne. Det var dem, der var «pirkede» og skabede sig, og det var Agathes Skyld, det var han vis paa, for Fanny skabede sig aldrig. Han gav sin Ordre til Kaffens Servering med en komisk Brøsighed og afvæbnede forud ved et Slag med sin store Haand en forudsat Indvending fra Fru Kamps Side. Han var lidt kjed over, at Indvendingen ikke en Gang sporedes paa hendes Ansigtstræk. Kancelliraad Pramman, der ellers gav saa liden Agt paa, hvad der foregik omkring ham, lagde nu med en Intet forstaaende Forundring Mærke til, at Kaptejnen smilende gav Fru Kamp et varmt Haandtryk til Velbekomme, men at han lod, som om han slet ikke saâ Fanny. — Oh, ho! Det er mellem de to, der er Krig, tænkte han. Men det er Synd af Kaptejnen at føre Krig med det lille søde Skind. Det skal han ikke have Lov til. Og han sagde højt: De glemmer vor lille Datter, Hr. Kaptejn {{nowrap|. . .}} Fanny har strakt Haanden ud for at sige Dem Velbekomme. — ''Mille pardons!'' sagde Kaptejnen oprømt, bukkede dybt og rakte Haanden karikaturmæssig langt ud mod Fanny, bøjede sit ene Knæ for hende, men gav hende en slap Haand. Kancelliraad Pramman sagde ved sig selv:<noinclude><references/></noinclude> 6zf9xs7dw60saifieb1ap4ubbjjv3lp 104 34980 430414 78512 2026-06-23T13:19:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|93}}</noinclude>Gud ske Lov! Nu er Alt godt igjen. Bare ikke forcere Tingene! Med Anerkjendelse af sin egen Delikatesse sagde han til Fru Kamp: — Fanny er træt. Lad os som sagt faa Kaffen over i Kontoret! Damerne forsvandt hver til sin Side. En Pige bragte Kaffen over. Apothekeren vilde jage enhver Grille bort fra Kaptejnens Sind. Han tog ud af et lille Skab en underlig mangekantet Flaske og to smaa Glas og sagde til Kaptejn Frick: — Hvis De nu faar en Benediktiner fra 1850 {{nowrap|. . .}} hvad? — Kornelius Nepos er den himmelske Apotheker, ligesom Apollo er den himmelske Læge, sagde Kaptejn Frick. Begge Herrerne sugede Kaffe og Likør og Havanacigar med Vellyst; den gamle Kancelliraad med naiv Vellyst, Kaptejn Frick med et satirisk Kryderi; han lo indvendig ad det gamle skikkelige Fæ. — Og nu en Soldatervise, Kaptejn! En af de værste, sagde Kancelliraad Pramman. Kaptejnen afleverede en med dæmpet Stemme. Det er umuligt at nedskrive den. Den var i drævende Marchetakt, var af den mest kyniske Ugenerthed i Retning af det Kjønslige. Begge lo, saa det raslede i Stuen; Apothe-<noinclude><references/></noinclude> 70y78agsaco03y7uilzqby04862m9vj 104 34981 430415 78513 2026-06-23T13:20:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|94}}</noinclude>keren ad Visen, Kaptejnen ad Gammelmandens indvendige Fryd. Den gamle Kancelliraad skammede sig dog en ganske lille Smule over, at han var bleven saa henreven af den Slags Poesi. Da Visen var endt, sagde han: — Ja {{nowrap|. . .}} se, den Slags Viser sang nu Soldaterne i den ulykkelige Krig {{nowrap|. .}} naar de vilde forkorte de lange resultatløse Marscher. Men sang de ikke Fædrelandssange, naar det gjaldt {{nowrap|. . }} saadan for Alvor {{nowrap|. .}} naar de gik i Døden. — Nej, saa sang de s’gu ikke {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. .}} somme Tider, naar de var fulde. Saa blev de gudfrygtige, som Jeppe jo paastaar, at man bliver, naar man gaar mod Fjenden. — Ja, ja, ja, Kaptejn! Grin De kun ad en gammel Idealist {{nowrap|. . .}}! Jeg tror dog alligevel {{nowrap|. . .}} — Ja, det gjør jeg s’gu med, sagde Kaptejnen. — Bravo! Vi to forstaar hinanden. Kancelliraaden rystede Kaptejnens Haand. — Og det {{nowrap|. . .}} det {{nowrap|. . .}} det med Fanny! Har De vel Noget mod Fanny? Aa, vidste De, hvor det Barn er mig kjært! Taarerne randt ned i den gamle Apothekers graa Whiskers. Han maatte standse et Øjeblik. Kaptejnen trak sine Handsker paa. — De maa ikke gaa, før De har {{nowrap|. . .}} Hør {{nowrap|. .}}<noinclude><references/></noinclude> e5xvtasr1pvfarf34n95wz6qvd1spuk 104 34982 430416 78514 2026-06-23T13:20:51Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|95}}</noinclude>har hun fornærmet Dem, er det af lutter Ungdoms Ubesindighed {{nowrap|. . .}} Er De vred paa hende? — Jeg? Hvor kan det unge Barn fornærme {{sp|mig}}? — Nej, nej, nej. Det mener jeg med. Men De skal erklære for mig, før De slipper levende ud af dette Kontor, at min Søennedatter er en sød Pige. — Hun er en Seraf i Kerubernes Kor. — Naa, ja, gamle Rad! De er en sej Ironiker. Men ved et Glas bryder Hjerteflammen ud. Skaal! Kancelliraaden fulgte Kaptejnen ud gjennem Apotheket. Derfra var Døren aaben ud til Gaden. — Aa, Aftenen endte jo rart, mumlede Apothekeren. Mandfolk ser mere storartet paa Tingene end Fruentimmer. Pludselig faldt det ham ind, at der endnu var noget Kjedeligt, noget Ubehageligt tilbage for ham, før han kunde nyde den ærlige Arbejders Hvile. — Vismann skal afrøfles! Jeg gjør det nødig, men det er min Pligt. {{sp|Min Pligt}}! raabte han højt med Stridstrompetens Myndighed. {{streg|5em}} <section end=kap8 /> <section begin=kap9 /> {{c|{{Større|IX.}}}} Kancelliraad Pramman følte i sig det Mod, som ofte kommer op efter gode Drikkevarer, paa<noinclude><references/></noinclude> ezk1l7068pvfepej1xhe68ky5ngr2ri 430725 430416 2026-06-24T05:38:40Z MGA73 457 -e 430725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|95}}</noinclude>har hun fornærmet Dem, er det af lutter Ungdoms Ubesindighed {{nowrap|. . .}} Er De vred paa hende? — Jeg? Hvor kan det unge Barn fornærme {{sp|mig}}? — Nej, nej, nej. Det mener jeg med. Men De skal erklære for mig, før De slipper levende ud af dette Kontor, at min Sønnedatter er en sød Pige. — Hun er en Seraf i Kerubernes Kor. — Naa, ja, gamle Rad! De er en sej Ironiker. Men ved et Glas bryder Hjerteflammen ud. Skaal! Kancelliraaden fulgte Kaptejnen ud gjennem Apotheket. Derfra var Døren aaben ud til Gaden. — Aa, Aftenen endte jo rart, mumlede Apothekeren. Mandfolk ser mere storartet paa Tingene end Fruentimmer. Pludselig faldt det ham ind, at der endnu var noget Kjedeligt, noget Ubehageligt tilbage for ham, før han kunde nyde den ærlige Arbejders Hvile. — Vismann skal afrøfles! Jeg gjør det nødig, men det er min Pligt. {{sp|Min Pligt}}! raabte han højt med Stridstrompetens Myndighed. {{streg|5em}} <section end=kap8 /> <section begin=kap9 /> {{c|{{Større|IX.}}}} Kancelliraad Pramman følte i sig det Mod, som ofte kommer op efter gode Drikkevarer, paa<noinclude><references/></noinclude> skzoosjam9x0jxrx10n325zv0lc8pga 104 34984 430435 78604 2026-06-23T13:22:52Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|116}}</noinclude>komme væk {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} enfin {{nowrap|. .}} Kandidat Brinckmann {{nowrap|. . .}} ja, det er en Theolog {{nowrap|. . .}} naa et Kys! Hm! Jeg har jo ogsaa givet Smaapiger, anstændige Smaapiger et Kys {{nowrap|. . .}} før det blev til Alvor! Lad os sove paa det, gamle Apotheker! {{nowrap|. .}} Hæ — hidsigt Blod tyder paa en sund Konstitution {{nowrap|. . .}} Naa, den Kandidat! Hm, hm, hm! Ja, Jeronimus vil jeg ikke være. De Gamle i Komedien bliver altid til Grin. Og jeg har levet, og jeg vil dø som Fremskridtsmand. Han faldt i Søvn. {{streg|5em}} <section end=kap9 /> <section begin=kap10 /> {{c|{{Større|X.}}}} Vismann følte sig et Øjeblik iskold og dødningerolig, efterat hans Principal havde forladt ham i bengalsk Belysning. Han forundrede sig i samme Øjeblik over sig selv, over, at han hverken mærkede stingende Smerte eller flammende Vrede, bebrejdede sig selv, at han var saa dvask, saa lidenskabsløs. Saa overvældedes han af den Fornemmelse, at han var en stakkels, fattig Fyr. Fra hvilken Hule var han gaaet ud? Bødkerværkstedet, den mørke Stue til Gaarden, Faderens, Moderens og tre Børns Opholds- og Soverum, stram Lugt af Træ, indelukket, usund Stank af Kaal eller sveden<noinclude><references/></noinclude> fiqukzqb81e0l3qyano8ok9nrhpo22s 104 34985 430447 78645 2026-06-23T13:23:15Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|135}}</noinclude>meget over sig selv {{nowrap|. . .}} ja, ogsaa over Verden, og det tager Humøret fra ham. — Han skal komme i Humør, Frue! Han {{sp|skal}} komme i Humør, sagde Vismann i en højrøstet, lystig Tone. Fru Frick betragtede ham paa Skraa. Det var en løjerlig Overgang fra generet Forknythed til en næsten ubeskeden Sikkerhed hos den unge Mand. Hun vidste ikke, hvad hun skulde tænke om ham. Før var han hyggeligere, og den gamle Dame havde ogsaa følt sig hyggelig til Mode i en beskyttende Følelse over for en Svagere. Nu dæmrede der en Mistanke op i hende, at han var stærkere end hun. Hun blev ængstelig under deres lange Vandring til Byens Jernbanegade. Ingen talte. Men af og til mumlede eller nynnede Vismann uforstaaelig. Fru Frick fandt, at han egentlig saâ glubsk ud. Bare hun ikke havde bedet ham om at gaa med hjem! {{streg|5em}} <section end=kap10 /> <section begin=kap11 /> {{c|{{Større|XI.}}}} — Hvem er det? raabte, Kaptejn Fricks Stemme inde fra Soveværelset. Efter at have<noinclude><references/></noinclude> 1lhctvy7nr61i1wwpshpbzgyc3udzbf 104 34986 430453 78915 2026-06-23T13:23:32Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|144}}</noinclude>mig og gjorde mig ondt. Fra mig hører De først, naar jeg er sikker paa at kunne gjøre Dem noget rigtig Ondt {{nowrap|. .}} — Hm, brummede Kaptejn Frick uden at give Agt paa Vismanns noget theatralske Sortie. Thi han holdt to kyttede dirrende Hænder op i Luften, kunde Intet sige, ikke en Gang knytte Hænderne mod noget Bestemt. {{streg|5em}} <section end=kap11 /> <section begin=kap12 /> {{c|{{Større|XII.}}}} Medens Cand. pharm. Vismann, halv tilfreds, halv utilfreds med Udfaldet af sit Besøg hos Kaptejnen, halv skamfuld over ikke at have sagt og gjort Noget, der kunde runge i Huset og mindes i Byen, halv stolt over at have turdet sige saa meget til den saa meget ældre Kaptejn Frick, {{nowrap|. . .}} medens altsaa Cand. pharm. Vismann med sin Kuffert i Haanden gik ud til Stationen uden at vide, hvor han gik hen {{nowrap|. . .}} medens Kaptejn Frick, bortjagende alle Tanker, klædte sig paa i elegant civil Dragt, forudsættende, at han i den kunde give en spidsborgerimponerende Gentlemansrolle {{nowrap|. . .}} ja, medens Alt dette skete, var der ogsaa en stille, raslende Uro i Beboelseslejligheden paa det gamle Apothek. Der var<noinclude><references/></noinclude> cevnn13iexj6km43j7brqv309xvk4xl 430736 430453 2026-06-24T05:49:08Z MGA73 457 kyttede må være forkert 430736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|144}}</noinclude>mig og gjorde mig ondt. Fra mig hører De først, naar jeg er sikker paa at kunne gjøre Dem noget rigtig Ondt {{nowrap|. .}} — Hm, brummede Kaptejn Frick uden at give Agt paa Vismanns noget theatralske Sortie. Thi han holdt to {{rettelse|kyttede|knyttede}} dirrende Hænder op i Luften, kunde Intet sige, ikke en Gang knytte Hænderne mod noget Bestemt. {{streg|5em}} <section end=kap11 /> <section begin=kap12 /> {{c|{{Større|XII.}}}} Medens Cand. pharm. Vismann, halv tilfreds, halv utilfreds med Udfaldet af sit Besøg hos Kaptejnen, halv skamfuld over ikke at have sagt og gjort Noget, der kunde runge i Huset og mindes i Byen, halv stolt over at have turdet sige saa meget til den saa meget ældre Kaptejn Frick, {{nowrap|. . .}} medens altsaa Cand. pharm. Vismann med sin Kuffert i Haanden gik ud til Stationen uden at vide, hvor han gik hen {{nowrap|. . .}} medens Kaptejn Frick, bortjagende alle Tanker, klædte sig paa i elegant civil Dragt, forudsættende, at han i den kunde give en spidsborgerimponerende Gentlemansrolle {{nowrap|. . .}} ja, medens Alt dette skete, var der ogsaa en stille, raslende Uro i Beboelseslejligheden paa det gamle Apothek. Der var<noinclude><references/></noinclude> qtpkz1eg2tbmn7falweyn1qhr7jrzv1 104 34989 430484 78918 2026-06-23T13:25:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|183}}</noinclude>Hans Moder bankede paa hans Dør, men standsede paa Tærskelen, da hun saâ ham. Hun havde en Urtepotte i Haanden. De store Blomsterduske glødede ind i hans Stue. — Se, hvad jeg har faaet, Julius! sagde hun {{nowrap|. . .}} Men hvordan har Du det? — Godt. — Se, hvad jeg har faaet! — Ja. Det er godt for Moder. Moder skulde gaa i Seng. — Men hvem kan den Azalé være fra, Julius? — Hvor Pokker skulde jeg vide det? God Nat, Moder! {{nowrap|. .}} Aa, Herre Gud! Lad os bare komme i Seng! {{streg|5em}} <section end=kap14 /> <section begin=kap15 /> {{c|{{Større|XV.}}}} Det var en meget smuk Landsbykirke, en af de ægte sjællandske, som passer saa godt i de grønne Landskaber, ikke saa højtaarnede, at de dominere vigtig, men ragende jævnt op, hyggelig hilsende til en fem sex Kammerater, der alle stod som Herrebrikker paa den flade Egns Skakbræt. Den havde vor hjemlige Gothiks tarvelige Former; den maatte bære den hvide Overkalkning over sine røde Munkesten, men des<noinclude><references/></noinclude> 72qdfbb27w52syjox86m9kh43nzo6e2 104 34990 430497 78919 2026-06-23T13:26:27Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|200}}</noinclude>store gamle Port, der endnu gjenrungede af Vognens Rumlen, sagde han: — Agathe, var det dog ikke rigtigt, at jeg ikke tilbød Fanny og ham {{nowrap|. . .}} Præsten {{nowrap|. . .}} min Wienervogn ? — Ih Gud! {{nowrap|. . .}} Angrer Du, at Du ikke har bragt baade Dig {{nowrap|. . .}} og jeg vil ikke tale om mig {{nowrap|. . .}} og maaske hele Byen den Pest? — Ne {{nowrap|. .}} e {{nowrap|. .}} j {{nowrap|. . .}} Men det var jo Fanny! — Ja vel, ja vel! Hun er dog kun et Menneske og ingen Guddom. Naar en Vits faldt den gamle Kancelliraad ind, kunde han ikke holde paa den, han fortsatte derfor inde i Korridoren; — Hm {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} der maa jeg, Skam, give Dig Ret, Agathe! Havde hun selv været en Gudinde, havde hun ikke nøjedes med et Guds Lam til Mand. Hele Resten af Dagen ulmede der i ham et afmægtigt Had til Sofus Brinckmann. Naar han brugte sin Spyttebakke, tænkte han paa ham. {{streg|5em}} <section end=kap15 /> <section begin=kap16 /> {{c|{{Større|XVI.}}}} — Fanny {{nowrap|. .}} vi vandt Sejr! Fanny! vi væver paa Bryllupsklædningen. Fanny sad og krøb sammen i den bidende<noinclude><references/></noinclude> ni2vymm83pymhaolwabkmvwohec7lwr 104 34992 430514 78921 2026-06-23T13:26:50Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|225}}</noinclude>gothiske Skrift og byggede kancellistilistiske Perioder {{nowrap|. . .}} «Endvidere skulde man ikke undlade at tilføje» {{nowrap|. . .}} osv., osv. {{streg|5em}} <section end=kap17 /> <section begin=kap18 /> {{c|{{Større|XVIII.}}}} Det var Pastor Brinckmanns første Skuffelse. Han var virkelig bedrøvet og skamfuld, da han kom tilbage til sin Hustru, som, syg af Sindsbevægelse, havde lagt sig til Sengs. Han standsede et højt Raab i Struben paa Sovekammerets Dørtærskel, thi Fanny laa stille og syntes at sove haardt. Endnu stod det dækkede Bord og frøs i Spisestuen. Pastor Sofus Brinckmann frøs ogsaa. Han gik fra Stue til Stue uden at kunne blive varm. Hjemmet var lunet med Tæpper og Portièrer, Stolenes Rygge vare polstrede og havde tykt Fløjelsbetræk. Koldt var alligevel Alt; og det triste Dagslys var uden Evne til Leg og Spil paa de farvede Stoffer og det blanke Træ. Han tog en Vinterfrakke paa og satte sig paa en Stol. Han kom til at græde og blev forundret over, at han var saa bedrøvet. Han havde jo vundet den skjønne Kvinde, Maalet for hans romantisk luftige Drømme. Hun var jo hans ægteviede Hustru, hans lovmæssige<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||15}}</noinclude> tf3csgn0vm78c82cttqf4q7zpltgq37 104 34997 430559 78967 2026-06-23T13:27:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><section begin=kap23 /> {{c|{{Større|XXIII.}}}} Med opsparet, vel forberedt Begejstring for sig selv gik Kaptejn Frick Pastor Brinckmann i Møde. De mødtes midt paa en Markvej. Det gjorde Indtryk paa Kaptejnen at se en tindrende Glans i Præstens store brune Øjne, se indfaldende Kinder med svær Rødme paa Yderpartierne og de sorte Klæder sluskende om hans Krop. Sund og glad saâ Brinckmann ikke ud. Kaptejnen skjønnede strax, at han maatte spille paa stærkt pathetiske Strænge. Vejen, som højnede sig med Udsigt over et stort Terræn, var ikke saa ilde en Scene. Men dum var Kaptejn Frick jo ingenlunde, vilde heller ikke være det, han vilde ikke spille gammeldags Deklamator. Da han mødte Sofus Brinckmann, sagde han med sin dybeste Tone: — De er en Mand, jeg har stor Agtelse for. Pastoren stønnede og hostede, men instinktmæssig lagde hans Ansigt sig i mildt smilende Folder. — {{sp|Jeg}}? sagde han. Er {{sp|jeg}}? {{nowrap|. . .}} God Dag, Hr. Kaptejn! Jo, det er jo Kaptejn Frick. Følg med hjem! Kaptejnen blev staaende, saâ ud over det grønne og brune Land med de blaa, solskinsfunklende Vande og de brunviolette Skovpartier;<noinclude><references/></noinclude> 8bzeom2qx6udrn69ll05hcpawalxo2y 104 34999 430578 79113 2026-06-23T13:31:39Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>bygget paa en Klippe, at de der i Aarhundreder sankede Kapitaler var en uudteømmelig Guldgrube {{nowrap|. . .}} eller som Smaafolk i Byen sagde i hans Barndom: «Apothekeren har Penge i Skjæppevis» {{nowrap|. . .}} havde en saa fast Rod i Vismann, at Betænkelighederne ikke havde kunnet rokke den. — Aa, det er Synd, det er stor Synd! sagde han højt, da han var bleven ene {{nowrap|. . .}} Paa Søndag maa jeg til V. {{nowrap|. . .}} Jeg har rigtignok lovet mig selv, at {{nowrap|. . .}} Men Fruen vil jeg ikke se {{nowrap|. . .}} Jeg vil heller ikke se den Gamle {{nowrap|. . .}} eller den Slubbert til Provisor {{nowrap|. . .}} men jeg vil høre mig for {{nowrap|. . .}} Uden den gamle Kancelliraad var jeg dog vist bleven en Fattighusdreng. {{streg|5em}} <section end=kap24 /> <section begin=kap25 /> {{c|{{Større|XXV.}}}} Den selskabelige Glæde, den daglige jævne Lystighed var forstummet i det gamle Apothek. Tyst og dumpt gik faa Menneskers Fodtrin over de mange tæppebelagte Værelsers Gulve. Den gamle Apotheker var nu en affældig Olding med slapt hængende Træk, med svækket Hukommelse {{nowrap|. . .}} Efter et Par Glas Vin livnede det lidt op i ham, for saa vidt denne Nydelse satte ham i Stand til i Løbet af en halv Time<noinclude><references/></noinclude> f479dmzm7qsvwnyevvy4u00hu6g74rl 104 35000 430596 79343 2026-06-23T13:31:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|338}}</noinclude>Skulde hun tvinges til at tale med ham? Det var, som vilde man tvinge hende til at røre ved en Skrubtudse. Men, skulde det ské {{nowrap|. . .}} nu vel! Ogsaa denne Kalk skulde tømmes! Hun samlede sine sidste Kræfter, og med en Bevægelse, der lod Bolberg tydelig forstaa, at Avdiensen var hævet, sagde hun: — Jeg skal tale med Kaptejnen. Bolberg bukkede og gik. Mens han passerede den lange, mørke Korridor, sagde han til sig selv: — Hun er ellers Pokkers kjøn. Sikken en Rejsning! Guds Død og Pine! Men hamper! {{nowrap|. . .}} Naa, det er jeg med! {{streg|5em}} <section end=kap25 /> <section begin=kap26 /> {{c|{{Større|XXVI.}}}} — Skulde jeg virkelig søge min Kurator, gaa den Smertens Vej? Vil det nytte Noget? Fanny saâ sig om. Denne Stue, hendes Barndoms Ly, nu hendes Asyl, hendes Bedekammer, Drivhuset for de Tankespirer, der ufrugtbart havde gjæret i hendes Sind {{nowrap|. . .}} den skulde hun forlade. Hun søgte at klare sig, hvad det var at være fattig, og da randt strax Indsidderstuen med den koppesyge Kone hende i Hu. Hun krøb sam-<noinclude><references/></noinclude> 7z0qjsxmze1tx8x9ixxgmq9ipqncgt6 104 35001 430606 80046 2026-06-23T13:32:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|353}}</noinclude>Portemonnaie og rakte Konen den. Konen saâ paa hende med opspilede Øjne og stammede: — Men kan Fruen ogsaa? {{nowrap|. .}} Savner Fruen ikke? {{nowrap|. .}} eller jeg mener {{nowrap|. . .}} Vil Fruen ikke komme til, {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}}? — Jo, det kan nok være. Men den Tid den Sorg. Fanny gjorde brat omkring. Hendes Slør viftede kjækt i Vinden som et Flag paa en Skude i frisk Kuling. Sikkert og elastisk gik hun hen ad Vejen. Hun havde faaet Magt over sig selv. Konen stirrede stadig efter hende, forbavset som over noget Meningsløst. — Det har dog altid været nogle sære Folk, de deroppe paa det gamle Apothek, sagde hun. {{streg|5em|style=margin-top:3em; margin-bottom:3em;}} <section end=kap26 /> <section begin=kap27 /> {{c|{{Større|XXVII.}}}} Naar man er rigtig mattet af lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og nervevækkende elektrisk Stød. Fanny havde energisk tvunget sine Skridt ned i Jernbanegade, havde sagt til sig selv: Ogsaa denne Kalk skal tømmes, havde følt Reaktionens Træt-<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||{{small|23}}}}</noinclude> h3pazyiwk6eydz4q1hjzul8v352k25z 104 35004 430637 429307 2026-06-23T13:32:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" />{{hoved||403|}}</noinclude>Det summede og suste, sagte uregelmæssig musikalsk som Vindharpetoner {{nowrap|. . .}} en underlig Vellystfølelse omspændte hende, alt mens hun følte sig baaren af Ringaandens Årme. XXX. Midt i sin søde Eftermiddagssøvn var den gamle Apotheker bleven vækket ved et Knald. Explosionen bragte den brændende Lampe paa Bordet til at ryste og klirre. ' Den Gamle saå sig om, forvildet og forvirret. {{nowrap|. . .}} Hans Haand får hen over den blanke Pande. I et Par Sckunder troede han at have orienteret sig. — For en Ulykke! {{nowrap|. . .}} Hvad er det for nogle Kjødhoveder af Folk, man har nu om Stunder? udbrød han. Nu har jeg havt Apotheket saa længe, og først nu{{nowrap|. . .}} ja, hvor mange Dage er det siden, at han{{nowrap|. . .}} hvad hed han?{{nowrap|. . .}} Drengen fra {{nowrap|. . .}} hvad hedder nu det Stræde {{nowrap|. . .}}? {{nowrap|. . . . .}}{{nowrap|. . .}} at han lod Kamferdraaber explodere, og nu knalder de igjen noget af i Laboratoriet! {{nowrap|. . .}}Saa skulde da {{nowrap|. . .}} Naa, Bolberg røfler vel Klodrianen af! Han skruede Lampevægen tilvejrs og rettede Kuplen ned i Ringens Fals, tændte en Cigar, satte Brillerne paa Næsen, udfoldede en Avis, 26"<noinclude><references/></noinclude> h03ly572kxgyzdem41rqcy5emuij8px 104 35006 430650 429311 2026-06-23T13:33:04Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" />{{hoved||424|}}</noinclude>den hele Vej med smaa Afbrydelser, hvori han nikkede til Fanny og Vismann som for at vise dem, at han godt vidste, hvem de var. Mod Kristen Povlsens Kone vendte han først spørgende eller sky Blikke; men, da Fanny en Gang klappede - hende paa Kinden, lod han til at blive beroliget. XXXII. Veytaux sur le Lac Leman 3dje Maj 188 {{nowrap|. . .}} Kjære Hr. Vismann! Endnu har jeg ikke som Svar paa Deres Breve og som Tak for alt, hvad De har gjort for at redde et hæderligt Eftermæle for det gamle Apothek, opfyldt Deres Ønske om fra min Haand at erfare Noget om min Bedstefaders sidste Øjeblikke. Det er en kort Fortælling. Den stakkels gamle Mand sov vel to hele Døgn efter vor Ankomst til Håtellet 1 Kjøbenhavn. Da han vaagnede, var han vild. Han talte til Kristen Povlsens Kone i den Tro, at det var hans afdede Hustru, og bad hende synge Sangen: Kjære Ven! Som en Fugl. der forlader sit Bur, skal jeg sværme med dig i den unge Natur. :<noinclude><references/></noinclude> fprn168limcpfaxsgfsak7goqhu5g67 104 35007 430658 429312 2026-06-23T13:33:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="PWidergren" />{{hoved||438|}}</noinclude>Roder. Sluttelig skal jeg Hilse dem fra alle Børnene ogsåa fra Christen Poulsen, som aldrig er Hjemme, siden han Kjøpte Parsel-Stedet og forbliver jeg kjere Fru Brinkmands lydige og hengivne Kathrine Poulsen i Tersløv. XXXIII. Det havde været en hed Sommerdag og en hed Arbejdsdag for Chokoladefabrikant Vismann. Han havde taget fat trods nogen af sine Arbejdere. Han havde en Sammenkomst med den Sagfører, der havde havt Kancelliraad Prammans Bo under Behandling, og nu kunde det snart blive sluttet. Apothekerprivilegict og det gamle Apotheks Grund var solgt. Selv havde Vismann kjøobt et Stykke af den gamle Havejord, bygget sig et net lille Hus der og havde lavet det saa, at den gamle Hyld, det Træ, han havde sagt saa brændende et Farvel til den Dag, han blev jaget bort, skyggede hen over dets Fagade. Den gamle Have var udstykket til Byggegrunde{{nowrap|. . .}} Hus efter Hus rejste sig. En ny Gade var 1 Færd med at danne sig; der, hvor det<noinclude><references/></noinclude> o7u8y0na8votzvofl6xziez27l90a3i 104 35008 430417 78542 2026-06-23T13:20:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|96}}</noinclude>det Punkt, hvor Rusen næppe har meldt sig, men hvor Livsfunktionerne spille livligere end under almindelige Forhold. Han glædede sig over sig selv og fandt, at han dog holdt sig forbandet godt. — I Besiddelse af min fulde, min usvækkede Manddomskraft — det er jeg, mumlede han, mens han saâ sig om i Apotheket og følte sig hjemlig og sikker til Mode ved at indaande den krydrede Duft i Rummet, den, han var opvoxet i. Han inddrak af denne sammenstrømmende Parfume af alle Apothekets forskjellige Ingredienser en Taknemmelighedsfølelse mod Tilværelsens Magter, en Art Religiøsitet. Det var jo hans Rigdomskilde, som flød i disse Duftbølger. Han indaandede paa én Gang Myndighed og Humanitet af dem. Han følte sig stærk og mild nok til at give Vismann den af Situationen fordrede Irettesættelse. I et Spejl saâ han, at han var en kjøn gammel Mand, at hans Whiskers saâ ud som et tæt Bundt Sølvtraade {{nowrap|. . .}} han blev staaende et Øjeblik foran det lange smalle Spejl. Hans Øjne havde virkelig et mildt og humant Udtryk. — Gud, hvor jeg egentlig mener hele Verden det vel! Det maa være en ren Æsel, som kunde tænke paa at gjøre den gamle Kancelliraad Pramman Fortræd! Hvor kunde det dog falde Vismann ind ikke at passe paa den Dampkjedel og den Digereringsflaske? Vismann, som<noinclude><references/></noinclude> ni6y5d09sq0irvdusnybgx2h4scp0mc 104 35009 430418 78543 2026-06-23T13:21:22Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|97}}</noinclude>jeg tog ud fra Fædrehjemmet, hvor hans Fader, den fordrukne Bødker, pryglede hans Moder, Strygekonen! Og paa Præstens Anbefaling betalte jeg jo for ham til et Kursus til Præliminærexamen, og siden laa han i Kjøbenhavn paa min Regning, da han læste til farmacevtisk Examen {{nowrap|. . .}} Hm, ja siden har jeg Skam ikke tænkt videre paa ham {{nowrap|. .}} men nu maa han selv kunde lede. sin Udvikling {{nowrap|. .}} ha, ha, ha {{nowrap|. .}} siden han allerede nu, et Par og tyve Aar gammel har det gevaltige Skjæg{{nowrap|. . . .}} Men en Røffel skal han min S’æl have, det Dyr! Kancelliraad Pramman rømmede sig højt. Den klangfulde Brystlyd gav ham end mere Troen paa egen Kraft {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. .}} han behøvede ikke engang at aabne Døren ind til Værelset til Gaarden, hvor den Vagthavende laa. Der behøvedes altsaa intet energisk Greb i Laasen. Kancelliraad Pramman vilde næsten ønske, at han kunde have indledet Scenen med et saadant. Det vilde have givet hans Indtrædelse mere Aplomb, givet hans første Repliker en vis Sangbund. Han kom til at mindes, at han vel ikke i tyve Aar havde betraadt dette Rum, mindedes de hvidkalkede Vægge, det lave Loft, den gamle Hestehaarssofa og det umalede Fyrrebord. Nu skød Lampelyset sig derfra gjennem Dørsprækken ud i det halvmørke Apothek, hvor den nedskruede Gasflamme aandede smaapibende<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||7}}</noinclude> bentdzyjbolq1fxmagfrmti36xblgfz 104 35010 430419 78544 2026-06-23T13:21:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|98}}</noinclude>asthmatisk oppe under Loftet. Paa et Par store Porcellænskrukker faldt Lyset. Apothekeren stod just og formede Indledningen til sin Tale, da de store, klart læselige Indskrifter paa Krukkerne forstyrrende skar ham i Øjnene. Ja, det havde han saa ofte sét {{nowrap|. . .}} det vidste han meget godt hvad var. Hvorfor grinede disse Indskrifter med deres abbrevierede Faglatin saa spodsk imod ham? {{nowrap|. .}} Den Hvalp til Vismann! Folk sagde, at han var et godt Hoved. Men hvad er jeg da? Kancelliraaden rettede paa de smaa stive Flipper og skurede Hagen mod det sorte Atlaskes Halsbind, fandt sin Holdning ved en lykkelig Indskydelse og, trodsende de satirisk udseende Krukkepaaskrifter, slog han Døren til Vagtværelset op paa vid Gab. Kancelliraad Pramman havde baade været i Frankrig og Italien. Ganske lidt vinpaavirket, som han var, spillede hans erindrende Fantasi sagte guldfiskeagtig med Halefinnen. Han mindedes hvide Klosterceller, hvor kun et enkelt lille gudeligt Billede smykkede Væggene, og en langskjægget hvid Karthøjsermunk foran et lille Bord under et Krucifix. I den varme Sommeraften havde Vismann klædt sig af og sad i sin lange Natskjorte i den haarde Sofa med de runde Endepølser ved den lille med grøn Skjærm forsynede Petroleumslampe, under et lille Fotografiportræt — det eneste, der<noinclude><references/></noinclude> 8nkvzid7uq1xr5xidje1zav2eyds5z9 104 35011 430726 78546 2026-06-24T05:40:47Z MGA73 457 ø 430726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|99}}</noinclude>afbrød den kalkede Vægs Ensformighed. Han læste saa ivrig i sin Bog, at han ikke mærkede, at hans Principal traadte ind. Han var nærsynet og holdt sit Hoved saa tæt ned over Bogen, at hans lange usædvanlig tætte Skjæeg krummede sig om Bogens Rand og væltede ud over Bladet. Den ene Haand arbejdede stadig i den store tætte Haarmanke. Kancelliraad Pramman var nogle Sekunder om at opdage, at det halv romantiske fremmede Indtryk i Retning af det Karthøjseragtige, som hans Laborant gjorde paa ham, skyldtes et saa ordinært Klædningsstykke som en lang Natskjorte, og at Virkningen nærmest skyldtes, at Ejeren lod den hænge ned uden paa Underbenklæderne. Den gamle Apotheker følte en stor Trang til at le og en tilsvarende stor Vanskelighed ved at holde den alvorlige Principalstemning vedlige. Han samlede sig dog til en trompetagtig Rømmen; den bebudede paa en ikke uheldig Maade en Alvorsmands Optræden. Den unge Mands store nærsynede Øjne løftede sig fra Bogen. De havde et Udtryk, som bleve de pludselig manede ud fra en anden uhyre fjern Verden og havde svært ved at orientere sig i denne. — Aa—aa {{nowrap|. .}}, sagde han forlegen, vilde gjøre pligtskyldig Honnør ved at rejse sig, blev forfjamsket, da han fik Bevidsthed om sin Negligé<noinclude><references/> {{hoved|||7*}}</noinclude> n0keryiyf9kpasm63bqx33rtzebaid7 104 35012 430420 78547 2026-06-23T13:21:45Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|100}}</noinclude>og mærkede Natskjorten om sine Knæ. Forfjamskelsen gik over til fuldstændig Forvirring, da han saâ sine Benklæder hænge ridende paa den ene Sofapølse med Selerne slæbende hen ad Sædet. — Det er underlig Dragt, De sidder i, naar De har Vagt, sagde Kancelliraaden, bidende sig i Læberne for ikke at le. — Det er saa varmt {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} — Træk Benklæderne paa, Vismann {{nowrap|. .}} og stop den {{nowrap|. .}} det Kropstykke ned {{nowrap|. . .}} — Ja {{nowrap|. . .}} jeg {{nowrap|. . . .}} om Forladelse! — Saa en Frakke paa! {{nowrap|. . .}} Saadan! Hm., Vismann! Hvad er det for et stort Værk, De læser i? Hvad Fa {{nowrap|. . .}} hvad? Læser De Søren Kierkegaard? Kan De forstaa et eneste Ord af ham? — Jo {{nowrap|. . .}} o {{nowrap|. . .}} med meget Arbejde {{nowrap|. . .}} — Det er urimeligt, at De anstrænger Dem med den Slags Læsning. Det røver Kræfterne fra Deres egentlige Arbejde {{nowrap|. .}} det forstaar sig, jeg, {{sp|jeg}} specielt sætter megen Pris paa, at Folk uddanner sig ved Lekture i vor fortrinlige Literatur, men {{nowrap|. . .}} Søren Kierkegaard! {{nowrap|. .}} Hvad, og der ligger en Bog om ham {{nowrap|. .}} af {{nowrap|. . . .}} naa! Men er De fra Forstanden, Menneske? Den Forfatter vil jeg ikke se i mit Hus {{nowrap|. . .}} Ja, jeg dømmer ikke den nye Retning, men {{nowrap|. . . .}} — Men? {{nowrap|. . .}} sagde Farmacevten uden For-<noinclude><references/></noinclude> k1d5k6ovf5nx63535yjr833dzddudhm 104 35028 430421 78590 2026-06-23T13:21:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|103}}</noinclude>han mig, om han ikke kunde komme ud og køle sig i Apotheket, og der bad han om en Sodavand. — Det var der da ikke noget videre Idealt ved, sagde Apothekeren og tændte en frisk Cigar over Lampeglasset. — Han satte sig ind her i Vagtstuen. Det er saadan en rar, stille Mand. Jeg fik Mod {{nowrap|. .}} til at spørge ham om, hvad et Ideal var. — Saa har De vist havt en ganske lille en paa Lampen {{nowrap|. . . .}} jeg mener, De har været lidt exalteret, Vismann! — Ja, det tror jeg nok, jeg var, Hr. Kancelliraad! det tør jeg ikke benægte. Hr. Adjunkt Kronmann saâ paa mig og sagde {{nowrap|. . .}} ja, jeg fik ham til at gjentage det {{nowrap|. .}} for jeg vilde skrive det op i min Noterebog {{nowrap|. . .}} han sagde: Deres Ideal er det Billede af Dem selv, som De har i Deres bedste Øjeblikke, Deres sande Væsen, det, som De kan nærme Dem imod, hvis De arbejder uden at spare paa nogen af Deres Evner, altid er sand, først og fremmest sand mod Dem selv og Andre. — Ja, det er meget kjønt, sagde Apothekeren og kvalte en Gaben. Adjunkt Kronmann er en meget dygtig Mand. Kancelliraad Pramman var i en blandet Stemning. Han følte, at han egentlig blev ledet bort fra sit Hovedthema, at han gav los paa sin<noinclude><references/></noinclude> 1fr2uygpjwvf0ken0mqo8i16vlj7lbm 104 35029 430422 78591 2026-06-23T13:21:52Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|104}}</noinclude>Myndigheds Tøjler ved at blive saa familiær med den unge Laborant og lytte til hans Hjerteudgydelser, men nysgjerrig var han som alle beskæftigede Lediggængere og havde nok Lyst til at høre Nyt, ikke mindst, hvad der foregik bag Kulisserne i det Theater, hvis Chef han var. Disse Bølgebevægelser foregik i den gamle Apothekers Sind, alt mens Vismann talte videre. Og, hvad der kunde være af stridige Strømninger i bemeldte Sind med Hang til at hvirvle Fyren tilside med principalagtig Storhed, blev pludselig rent lammet. Thi, mens Kancelliraaden halv hørte, halv ikke hørte Farmacevtens videre Udvikling, opdagede han hans to store troskyldige Øjne mellem Haar- og Skjægmanken. Alle Stemninger, der kunde rummes i den gamle Mand, vare af Dagens Sindsbevægelse og af den nydte Vin pressede saa tæt op til Overhuden, at de havde let ved at sive ud. Vismanns Øjne tvang det Sentimentale frem gjennem Apothekerens Porer. Han sagde til sig selv: — Sikken han ser paa mig! Gud forlade mig! {{nowrap|. .}} men han ser lige saa kjønt paa mig som Fanny {{nowrap|. . .}} da hun var lille. Vismann havde ogsaa faaet Mod. Han fortalte, hvorledes Adjunkt Kronmann havde sagt ham, at Søren Kierkegaard var den Mand, der havde løftet Ideens Fane højest, at det var ved Studium af ham, at Kronmann i sin Tid ikke<noinclude><references/></noinclude> ffzy6ribyi4i3hyqdkjaacgm4yfvqsn 104 35030 430423 78592 2026-06-23T13:21:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|105}}</noinclude>havde benyttet sig af sin theologiske Examen med Laudabilis, fordi S. Kierkegaard havde paavist Kristendommens og Kristenhedens absolute Uforenelighed. Som alt sagt: Kancelliraad Pramman saâ paa ham, hørte, uden at forstaa, var i Grunden ogsaa lige glad. Han gik op og ned i Værelset, rygende paa sin Cigar, tænkte et Øjeblik paa at byde Vismann en {{nowrap|. . .}} men betænkte sig. I Privatværelserne kunde en saadan Nedladenhed forsvares, ikke i Apotheket og dets Appertinentia. Han smagte velbehagelig paa det sidste Ord. Vismann talte videre: — Saa kom Kaptejn Frick herind {{nowrap|. .}} — Saa?, saa?, saa—aah? sagde Apothekeren. Og hvad sagde Kaptejn Frick? Talte han med {{nowrap|. .}} Dem? — Ja, med Adjunkt Kronmann og mig! — Saa—aa? Gjorde han ikke Nar ad Dem? — Det tror jeg ikke {{nowrap|. . .}} Ja, han spøgede jo nok, som han altid har gjort, naar han har truffet mig i Klubben. Men det er en meget interessant Mand. — Ja, det tror {{sp|jeg}}, Vismann! Det er han rigtignok. Død og Pine! Hvad sagde Kaptejn Frick? Hvad, Vismann? — Han talte med saadan en Iver, han dundrede saadan i Bordet, at begge Sødavandsflaskerne faldt ned og knustes. Kancelliraaden lo og mumlede: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lk632i35555jslieb66r7yjrs5apyr8 430727 430423 2026-06-24T05:41:35Z MGA73 457 o 430727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|105}}</noinclude>havde benyttet sig af sin theologiske Examen med Laudabilis, fordi S. Kierkegaard havde paavist Kristendommens og Kristenhedens absolute Uforenelighed. Som alt sagt: Kancelliraad Pramman saâ paa ham, hørte, uden at forstaa, var i Grunden ogsaa lige glad. Han gik op og ned i Værelset, rygende paa sin Cigar, tænkte et Øjeblik paa at byde Vismann en {{nowrap|. . .}} men betænkte sig. I Privatværelserne kunde en saadan Nedladenhed forsvares, ikke i Apotheket og dets Appertinentia. Han smagte velbehagelig paa det sidste Ord. Vismann talte videre: — Saa kom Kaptejn Frick herind {{nowrap|. .}} — Saa?, saa?, saa—aah? sagde Apothekeren. Og hvad sagde Kaptejn Frick? Talte han med {{nowrap|. .}} Dem? — Ja, med Adjunkt Kronmann og mig! — Saa—aa? Gjorde han ikke Nar ad Dem? — Det tror jeg ikke {{nowrap|. . .}} Ja, han spøgede jo nok, som han altid har gjort, naar han har truffet mig i Klubben. Men det er en meget interessant Mand. — Ja, det tror {{sp|jeg}}, Vismann! Det er han rigtignok. Død og Pine! Hvad sagde Kaptejn Frick? Hvad, Vismann? — Han talte med saadan en Iver, han dundrede saadan i Bordet, at begge Sodavandsflaskerne faldt ned og knustes. Kancelliraaden lo og mumlede: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4mhyziat5acutamnu9wpi7d5deamruo 104 35031 430424 78593 2026-06-23T13:21:55Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|106}}</noinclude>— Skulde Kaptejnen være bleven lidt anløben den Nytaarsdag? Han taaler ellers en Pokkers Hoben Vin. Men jeg skjænkede jo rigtignok af den gamle Madera tilsidst, den med den fine Syre. Apothekeren klaskede med Tungen og tilføjede som drømmende: — Fra 1851 {{nowrap|. . . .}}. Naa, men hvad sagde Kaptejnen, Vismann? — Han gik lige ind paa Livet af mig {{nowrap|. . .}} og paa Adjunkt Kronmann. Han sagde til Adjunkten, at der var nogle Idealister af den Slags som Licentiaten i Poul Møllers «En Students Eventyr», og det var {{nowrap|. . .}} hvad var det nu {{nowrap|. .}} det var, sagde han, en Typus paa dansk Idealitet, de, der bare kunde vrøvle og sludre om Idealer. — Meget godt sagt, Vismann! Jeg er enig med Kaptejn Frick. — Og han sagde, at den Slags Idealister fandtes især blandt Adjunkterne ved Latinskoler. — Saa—aa? Den var slemt lagt ud, Vismann? Hvad sagde Kronmann? — Han dukkede sig ned og nikkede. Men saa talte Kaptejnen om, at de rigtige ideale Mennesker, det var dem, der viste Selvfornægtelse, dem, som skjulte sig i tarvelige Stillinger og arbejdede i Stilhed, dem, som aldrig løj hverken for sig selv eller Andre. Men, sagde han, vi Andre er nu engang forkludrede af Vrøvl; vi<noinclude><references/></noinclude> pfj1xhu897c81j5boz62cny4fmhyyr4 104 35032 430426 78594 2026-06-23T13:22:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|107}}</noinclude>maa tale med de Unge, vi maa hidse dem op til modig at vove Alt for det Højeste, til altid at sige Sandheden helt ud. Saa spurgte jeg: Hvor skal jeg lære det, Hr. Kaptejn? Saa svarede han: Af Søren Kierkegaard og Henrik Ibsen. Og siden den Tid har jeg læst alle Henrik Ibsens Skrifter. Men ham kan jeg ikke blive klog paa. Han lader altid det Ideale gaa under, Hr. Kancelliraad! Farmacevten saâ sørgmodig ud. Kancelliraad Pramman, som aldrig havde læst et Ord af Henrik Ibsen, fandt dog Trang til at afgive en kyndig Dom. Han sagde: — Ja, de Normænd er nu engang nogle sære Fyre. Jeg holder paa Christian Winther {{nowrap|. . . .}} o {{nowrap|. . .}} o {{nowrap|. . .}} g (tilføjede han sagtere og mere usikkert) Carl Ploug. Men (her blev hans Stemme sikrere) jeg kunde godt lide, at Søren Kierkegaard sagde Præsterne Besked {{nowrap|. . .}} Men hvad videre, Vismann? Hvad videre? — Saa har jeg læst Søren Kierkegaard. Men jeg kan ikke forstaa hans fremmede filosofiske Ord: Kun {{nowrap|. .}} kun {{nowrap|. .}}? — Kun {{nowrap|. .}} kun {{nowrap|. .}}? — Naar han taler om Kjærligheden, begejstrer han mig. — Hæ — hæ — hæ! Ja, det tror jeg s’gu nok, Vismann! Apothekeren efterlignede Farmacevtens<noinclude><references/></noinclude> sy62bc8270fmvmj5yv4xi63fe23kjj0 104 35033 430427 78595 2026-06-23T13:22:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|108}}</noinclude>spidse sjællandske Udtale af e i Samlyden ej. Naa saa beg''é''jstrede han Dem? Hvad Vismann? — Kaptejn Frick lo ogsaa ad mig, fortsatte Laboranten troskyldig. — Ja, for det er s’gu Noget, som han forstaar sig paa, den Frederik Barbarossa. — Ja, det kunde jeg mærke, Hr. Kancelliraad! — Kunde De {{sp|det}}? Hæ, hæ, hæ! Vismann! — Kancelliraaden taler saa venlig og saa muntert med mig, sagde Vismann og saâ taknemmelig op mod den Gamle. Apothekeren følte disse Ord som et Memento om, ikke at blive {{sp|for}} gemytlig lige over for sin Underordnede. Han sagde køligere og fornemmere: — Ja, siden jeg har havt Lejlighed til at tage mig af Dem, omtrent fra De var Barn, saa — Saa {{nowrap|. . .}} maa jeg ogsaa kjende Dem {{nowrap|. . .}} saadan {{nowrap|. .}} dybere {{nowrap|. .}} psykologisk, som det hedder. Det er derfor, jeg spørger Dem om, hvad Kaptejn Frick har sagt Dem; det er derfor, jeg vil vide, hvad De læser. Men det er ogsaa den eneste Grund, Vismann! Kancelliraaden spaserede fra nu af op og ned ad Gulvet, sugende paa sin Cigar. — Ja Tak, tusind Tak, Hr. Kancelliraad! En Søndag, da jeg havde fri i Foraaret, gik jeg ned i Læseforeningens Have. Det var en kjøn<noinclude><references/></noinclude> kb46k8gliar174sqy9cyx9l0h7owst0 104 35034 430428 78596 2026-06-23T13:22:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|109}}</noinclude>Formiddag, og de friske Krokus saâ ud som smaa Guldfingerbøller. — De bliver Fa’ens literær, Vismann! Ha, ha! — Om Forladelse, Hr. Kancelliraad {{nowrap|. .}} men det var saadan en kjøn Foraarsdag. Sollyset gnistrede i hver Vandpyt {{nowrap|. . .}} — Ja vel {{nowrap|. .}} ja vel, Vismann! Spring alt det over! Farmacevten følte sig lidt krænket over, at Kancelliraaden slet ikke satte Pris paa, at han gjennem sin Læsning af moderne Digterværker havde faaet Sans for landskabelige Beskrivelser. Men det gik op for ham, at han ogsaa havde læst hos Kritikere af den nye Skole, at de Gamle hverken havde Sans for Lys eller Farve, og han tilgav i sit Hjerte højmodig Apothekeren. Han knækkede i en Fart Halsen paa den fremdukkende literære Forfængelighedsdjævel og sagde: — Jeg tænkte bestandig paa det med Idealet, og det sagde jeg til Kaptejn Frick, for han kom ned i Haven og bød mig at drikke en Sodavand med {{nowrap|. .}} — Med Kognak i, afbrød Apothekeren; ja vel, ja vel! Videre! — Ja, med Kognak i, Hr. Kancelliraad! Kaptejnen spurgte, hvad jeg tænkte paa. Jeg svarede ham, at det, han havde sagt Nytaarsdag om Idealet, kunde jeg alligevel ikke rigtig faa samlet saadan, at jeg kunde forstaa det. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b8psgwewlxh4aga8un68ovqvtlu76l3 104 35035 430429 78597 2026-06-23T13:22:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|110}}</noinclude>— Herre Gud, Vismann! Det var naivt {{nowrap|. .}} det var meget kjønt. Det er mig kjært, at De indvier Deres Fritid til slige Tanker. Vent lidt, Vismann! — Den gamle Kancelliraad fik et Minde kaldt frem om sine unge Dage, da han var forelsket i sin kjære afdøde Hustru, mens hun spillede Viva og han Student Kejser paa en Dilettantforestilling af «Recensenten og Dyret». Uvilkaarlig kom han til at nynne: <div style="margin-left:3em"><poem> Kjære Ven! Som en Fugl, der forlader sit Bur, skal jeg sværme med dig i den unge Natur. I det Telt der hos Pelt, hvor der vajer et Flag. Du ser mig i Eftermiddag.</poem></div> — Evig ung i mit Sind, sagde han til sig selv, Herre Gud, vi er alle Mennesker, Principalen som hans ringeste Tjener. Han gjorde en Drejning paa Hælen, gik ind i sit Kontor, tog Maderaflasken og et Glas {{nowrap|. . .}} thi selv drikke med Vismann vilde han ikke, kun byde ham et Glas Madera {{nowrap|. .}} gik tilbage, skjænkede og sagde: «Værs’go, lille Vismann! Det er godt til at vaage paa», tog sit Cigarfutteral op, bød ikke Vismann af det, men pillede en Cigar ud, kastede den paa Bordet og sagde igjen: «Værs’go, lille Vismann! Den bliver Dem vel ikke for stærk?» Vismann saâ op paa sin Principal, der med<noinclude><references/></noinclude> mxla4hk8woq0yqfyy3pyphcr6cl7pn6 104 35036 430430 78599 2026-06-23T13:22:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|111}}</noinclude>en rund nedladende-venlig Haandbevægelse vinkede Mod til ham. Da Vismann havde nippet til Glasset, spurgte hans Øje Apothekeren, om han turde gaa videre. Apothekeren nikkede. Vismann drak ud. Den gamle Apotheker lo med den kjærlige Overlegenhed, hvormed en flot Giver, som en enkelt Gang spenderer en halv Pægl sød Fløde paa en Kattekilling, betragter Dyrets inderlige Velbehag over den uvante Lækkerbidsken. Men han vilde ikke sætte sig. Han fortsatte Gangen op og ned ad Gulvet, rømmede sig og sagde: — Ho—o—h! Naa, hvor var det vi slap, lille Vismann? {{nowrap|. . .}} Naa, var det med Idealet! Naa, ja. Og Kaptejn Frick oplyste Dem om, at Idealet egentlig var et Pigebarn? Hvad? — Ja, han sagde, at de store Digtere altid havde personifika {{nowrap|. . .}} — Personificeret, ja vel! Saadan hedder det. — Ja {{nowrap|. . .}} Personificeret deres Ideal i en Kvindeskikkelse; saaledes den store italienske Digter Dante, som kaldte sit Ideal — Beat {{nowrap|. . .}} — Beate? He {{nowrap|. . .}} Og hendes Efternavn? Naa, ja, ja! De behøver ikke at se ud, som De havde tabt Deres Sag ved Højesteret, fordi hverken jeg eller De kan huske, hvad den gamle Dame hed. Naa—aa—h! Vismann, men hvad hedder saa Deres Ideal? Hvad? Vismann! Nej.<noinclude><references/></noinclude> a6z6fjsh6y97jjso9v2ez2s5zce814c 104 35037 430431 78600 2026-06-23T13:22:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|112}}</noinclude>se, hvor De har faaet røde Kinder! Er det af Idealet eller af Maderaen? Den unge Farmacevts stærke jomfruelige Konstitution følte Ild løbe gjennem sig. Han havde faaet Benklæderne knappede om sig under den lange Samtale, og Maderaens Ild samt Sikkerheden, som Paaklædningen gav, gjorde ham exalteret modig. Barhalset som en Yngling fra den franske Revolutionstid, med langt udstruttende Haar- og Skjægmanke, rejste han sig i sin hele Højde og Brede og sagde: — Hr. Kancelliraad! Jeg vêd vel, at Idealet er uopnaaeligt — men — Aa Snak, Vismann! Vognmand Peter Greisens Datter er s’gu ikke af de højest hængende Æbler. Hende danser De jo med paa Klubballerne {{nowrap|. . .}} Bare Taalmodighed! <i>Patientia omnia vincit,</i> Vismann! — Nej, nej, nej! raabte Farmacevten og hug i Bordet, saa Glasset gjorde en Pirouette. Nej, nej og atter nej! Mit Ideal er Frøken Fanny Pramman. Ligbleg stod den stærke unge Mand der. Hver Puls i ham bankede, som vilde den sprænge Blodet ud gjennem Huden. Kancelliraad Pramman standsede sin Gang og blev lige saa bleg som sin Laborant. Han knyttede begge Hænderne op i Luften, vilde brøle sin Harme ud, men den gamle Strube<noinclude><references/></noinclude> 63tw65ykplysdacvwnu18aeks62dffo 104 35038 430432 78601 2026-06-23T13:22:31Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|113}}</noinclude>snørede sig sammen. Han fik kun en Mellemting af et Brøl og en Piben ud af den. — Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Ex{{nowrap|. . .}}plo{{nowrap|. . .}} Explo{{nowrap|. . .}}sionen! stammede han, mens han holdt sig fast ved Sofaens ene Arm. — Ja, Explosionen, sagde Vismann med bævende Stemme, mens Taare efter Taare trillede ned i hans store Skræg. Ja, jeg saâ hende i Haven kysse Kandidat Brinckmann, {{nowrap|. . .}} og saa exploderede Digereringsflasken. Kancelliraad Prammann saâ et farvet Hjul rende rundt for sine Øjne. Han pustede som et jaget Dyr. — Bødkerdreng! hvæsede han. — Ja vel, Hr. Kancelliraad! Nu kan De sparke mig bort fra Deres Hus ud i Verden. Men lyve for Dem, {{nowrap|. . .}} det har jeg ikke villet. Og {{nowrap|. . .}} jeg vil sige Dem, at {{nowrap|. . .}} — Hold Mund {{nowrap|. . .}} Dyr! {{nowrap|. .}} ækle skadelige Dyr! Hold Mund! — Nej, Hr. Kancelliraad! Jeg {{sp|vil}} tale. Alle de Blomsterbuketter, som laa ved Frøkenens Kouvert midt i Vinterens Hjerte, de kom fra mig. Jeg kjøbte dem i dyre Domme hos Handelsgartner Holm. — Det er Løgn! De kom fra Kaptejn Frick {{nowrap|. . .}} infame Menneske! — Nej, men Kaptejn Frick hjalp mig med<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||8}}</noinclude> 994q2y5ax20tlzwaf2ipvtk6w671nxy 104 35039 430433 78602 2026-06-23T13:22:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|114}}</noinclude>at vælge dem og ordne dem efter {{nowrap|. . .}} Farver {{nowrap|. . .}} ogt {{nowrap|. . .}} Det løb rent rundt for Apothekeren. Han vilde ønske, at han havde kunnet tage Vismann først og kylet ham i Hovedet paa Sofus Brinckmann og saa, naar de begge havde faaet Hjerneskallen slaaet i Stykker, med Foragt kaste dem for Fødderne af — Kaptejn Frick. Men det kunde Kancelliraad Pramman jo ikke. Han saâ sig forvildet om, mødte Vismanns store opspilede Øjne og {{nowrap|. . .}} blev bange for dem, saâ sig om efter noget Andet og mødte den store tykke Bog i det blaa Paphefte og den mindre i det grønne Papirsomslag. Han greb dem, rev rasende Bladene fra hinanden og smed dem ud gjennem det aabne Vindue. — Der ligger det moderne, ryggesløse Kram, sagde han, det, som faar en saadan Fyr, som De er, til at blive saa fræk {{nowrap|. . .}} dette samfundsopløsende Giftstof {{nowrap|. . .}} dette {{nowrap|. . .}} uh! For en Ulykke {{nowrap|. . .}} smid de korslagte Arme ned {{nowrap|. . .}} det er dog for frækt at lægge Armene over Kors i min Nærværelse {{nowrap|. . .}} Dreng! Armene ned! siger jeg. Se, om han lystrer! {{nowrap|. . .}} Armene ned, siger jeg. Se, om han lystrer! {{nowrap|. . .}} Rejs {{nowrap|. . .}} rejs {{nowrap|. . .}} inden Solen staar op. Han tog sin Tegnebog op af Lommen og famlede i den! — Jeg behøver Intet, Hr. Kancelliraad!<noinclude><references/></noinclude> o8wj4vr8p51s1zv9wq7kldtubvya29u 104 35040 430434 78603 2026-06-23T13:22:35Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|115}}</noinclude>sagde Farmacevten blidt. Tak for hvad De har gjort for mig {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. .}} — Æh—! vrængede den gamle Apotheker og kylede en Seddel hen i Hovedet paa Vismann. Denne foldede den sammen og lagde den paa Bordet. Efter i nogen Tid forgjæves at have forsøgt at finde en Udgangsreplik, fo’r Kancelliraaden ud af Stuen og smækkede Døren i efter sig, saa Krukker og Flasker sang og klang i Apotheket. Paa sin Vej til sit Soveværelse paa første Sal knyttede han flere Gange Hænderne op imod {{nowrap|. . .}} mod Forsynet — mod {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} mod hvem? Det havde han ogsaa gjort, da hans Hustru og hans Søn i sin Tid vare opgivne af Lægen. Hvad har jeg dog gjort? Hvad har jeg dog gjort? Har jeg ikke villet Alverden det vel? Hvorfor skal jeg have Ærgrelser eller Sorger? Aa, jeg har været altfor skikkelig! Jeg burde have pryglet mine Folk, pryglet mine Børn {{nowrap|. . .}} og mit Barneb {{nowrap|. . .}} Nej, nej, nej! Fanny? Nej — Dig vil jeg kysse, Dig vil jeg {{nowrap|. . .}} Han var dødtræt, da han fik klædt sig af; det varede dog noget, inden han kunde sove. Men den udmærkede Seng, de tætte Gardiner for Vinduerne, den gode Luft i Værelset beroligede efterhaanden hans Sind. — Naa, hvad er saa det Hele? Det gale Dyr forelsker sig i Fanny {{nowrap|. . .}} Lad ham bare<noinclude><references/> {{hoved|||8*}}</noinclude> rpgaowt2xtg9sy808peth8c05ew1dlb 104 35042 430728 78606 2026-06-24T05:42:36Z MGA73 457 -s 430728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|117}}</noinclude>Mælk, Sengelugt, Urenlighed {{nowrap|. .}} uh! Han havde som Barn kunnet lugte Apotheket over paa det modsatte Fortov. Saadan maatte der lugte i Himmerige, syntes han den Gang. Og ved et Vidunder var han bleven løftet op i hin ambrosiske Atmosfære, da han blev Discipel paa Apotheket. Hans yngre Broder var død af Kjertelsyge; hans ældre Søster var bleven Moder uden for Ægteskabet med en tysk Bogtrykkersvend, var løbet fra Hjemmet, og Ingen havde senere hørt Noget til hende. Hvad han selv, Frederik Vismann, var bleven til, skyldte han gode Menneskers, nærmest Kancelliraad Prammans Godgjørenhed. Men han havde jo dog selv stræbt ud over, hvad han havde læst til farmacevtisk Examen. Burde han have gjort det? Var det at være Cand. pharm. ikke for ham som for Fiskekonen i Æventyret at blive Pave? Var det større Ønske om at komme videre, om at forstaa det store Aandsliv ikke blevet for ham, hvad Ønsket om at blive «den kjære Gud» blev for Fiskerkonen, det Ønske, som slyngede hende i Muddergrøften igjen? Det var nu to Aar siden, han var bleven farmacevtisk Kandidat. Da syntes han, han var et ret dannet Menneske. Men, da han var kommen tilbage til Apotheket og Gang efter Gang i Læse-<noinclude><references/></noinclude> emkcu1y2j2qocyaxhqoro6zg9xn634a 104 35048 430729 78625 2026-06-24T05:43:08Z MGA73 457 e 430729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|122}}</noinclude>ind i det hvidkalkede Værelse gjennem det aabne Vindue. Hanerne galede, Hønsene kaglede i lidt morgengnaven Tone ude i Gaardens Hønsehus; Bindehunden gabede og raslede smaat med Lænken, en sort Kat spaserede over den lave Sidebygnings Tag i den graahvide Morgen. Vismann saâ sløvt paa alle Fænomener, som om Forbindelsen mellem hans ydre og indre Sans var slappet og løsnet. Tæt neden for Vinduet, som laa lavt ud mod Gaarden, saâ han et Par Bøger. Den dovne Luftning løftede Bladene let. Vismanns Hænder kunde naa dem. Mekanisk tog han Kierkegaards «Stadier paa Livets Vej» og Georg Brandes’s Bog om Kierkegaard op. Det var to Relikvier, to smaa Stumper af det sammenstyrtede Tempel. Efter en uharmhjertig Ildebrand redder jo stundum Husets Ejer et Par Støvler eller Sligt, noget rent unyttigt, men han synes, det er hans Pligt at redde Noget. Vismann svøbte de halv ruincrede Bøger ind i en Avis. Dumpe Lyd hørtes allevegne fra i Huset. Vismanns Vagt var færdig. Han strøg forbi et Par Kolleger, som han mødte paa Trappen; han maatte helt op paa Kvisten. Det var dog sært, saa let han kom op ad Trapperne. Det var, som om han gled ad en glat, jævn Isfade, saa nemt gik det. Sin lille Haandkuffert fik han<noinclude><references/></noinclude> d0m20au5tcspx0h4c6159qcih27vbwb 430730 430729 2026-06-24T05:43:45Z MGA73 457 e 430730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|122}}</noinclude>ind i det hvidkalkede Værelse gjennem det aabne Vindue. Hanerne galede, Hønsene kaglede i lidt morgengnaven Tone ude i Gaardens Hønsehus; Bindehunden gabede og raslede smaat med Lænken, en sort Kat spaserede over den lave Sidebygnings Tag i den graahvide Morgen. Vismann saâ sløvt paa alle Fænomener, som om Forbindelsen mellem hans ydre og indre Sans var slappet og løsnet. Tæt neden for Vinduet, som laa lavt ud mod Gaarden, saâ han et Par Bøger. Den dovne Luftning løftede Bladene let. Vismanns Hænder kunde naa dem. Mekanisk tog han Kierkegaards «Stadier paa Livets Vej» og Georg Brandes’s Bog om Kierkegaard op. Det var to Relikvier, to smaa Stumper af det sammenstyrtede Tempel. Efter en uharmhjertig Ildebrand redder jo stundum Husets Ejer et Par Støvler eller Sligt, noget rent unyttigt, men han synes, det er hans Pligt at redde Noget. Vismann svøbte de halv ruinerede Bøger ind i en Avis. Dumpe Lyd hørtes allevegne fra i Huset. Vismanns Vagt var færdig. Han strøg forbi et Par Kolleger, som han mødte paa Trappen; han maatte helt op paa Kvisten. Det var dog sært, saa let han kom op ad Trapperne. Det var, som om han gled ad en glat, jævn Isfade, saa nemt gik det. Sin lille Haandkuffert fik han<noinclude><references/></noinclude> dpq3os6xn8z40jbzeeux27wtc7ud4tb 104 35049 430436 78626 2026-06-23T13:22:57Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|123}}</noinclude>pakket i en Fart. Med den i Haanden listede han sig over Gaardens morgenfugtige Stenbro ud i Havens i Lyset smaagnistrende og under Trinene smaaknitrende Grusgange. Ja dér {{nowrap|. . .}} foran det Træ dér saâ han i Gaar, hvad der havde bragt ham til Bevidsthed om, at han var ulykkelig. Han syntes, det var mange Aar siden. Han vilde saa gjerne ud af den Have {{nowrap|. . .}} og dog klæbede hans Fodsaaler fast til Gruset. Hver skrattende Lyd af hans Trin gjorde ondt i hans Hjerte. En lille Bænk uden Rygstød stod lænet med Stammen mod en gammel Hyldebusk. Paa den havde han set hende sidde mange Gange, uden at hun anede hans fortærende Blik bag Jernstængerne i Laboratoriets Vindue. Hendes Nakkehaar havde strøjfet denne ru, nu fugtige Stamme; hendes smalle fine Haand havde ligget henslængt langs det grønlige Sædebræt. Farmacevten omfavnede Hyldebuskens Stamme, trykkede sin Kind tæt ind imod den; kyssede den lidenskabelig og aandeløs. Uvilkaarlig saâ han sig om, og, som om han havde foretaget en halsløs Gjerning, løb han gjennem en tilgroet Sidegang, hvor Bladene strejfede hans Ansigt, ud paa Marken og trak sit Vejr dybt. Han hentede det fra det skovløse Landskabs store Rum med de svaje Bakkelinier, hvor Øjet først standsede<noinclude><references/></noinclude> a47kuh9sybqh6q6fmmj9l0sj9e0ml1e 104 35050 430437 78627 2026-06-23T13:22:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|124}}</noinclude>ved det fjerne Havs hvide Stribe. Han drak Luften, som en Febersyg drikker Vand, saa umaadeholdent, saa graadig, at det formelig gjorde ondt i ham, samtidig med at det læskede ham. Saa fandt han sig selv staaende midt i hele dette Rum med samt sin Haandkuffert. Hans Øje og Sind fandt ikke det, de kunde hæfte sig til. De maatte glide op og glide ned ad disse Hævninger og Sænkninger {{nowrap|. . .}} og hvad saa? Det ubarmhjertige Hav fangede Alt. Der laa det og lo saa koldt, langt, langt borte. Jo, nu fandt Øjet et fast Hvilepunkt i alt det Aabne, der altsammen laa saa ensformig mellemgrønt i den matte, graa Morgen. Hvilepunktet var et sort Krat, som gik under Navn af Præstekrattet, fordi det hørte til Præstens Jord. Vismann maatte dog tage en Bestemmelse om, hvad han vilde gjøre, hvor han vilde hen. Men det sig meldende Krav var ham modbydeligt; han skød det fra sig med Væmmelse. Nej, der ud i Krattet! Der var ensomt, der var stille, der var lukket til. En Sti førte lige dertil, en Spaseresti, anlagt af Byens «Forskjønnelses-Komité?». Nogle hurtig opløbne Poplers lysegraa, holdningsløse Stammer med en kjedelig utrivelig Bladdusk i Toppen angav dens Retning. Vismann skød en Gjenvej over Marken til midt paa denne Sti. Naar han kom derud {{nowrap|. . .}} ja saa vilde han vist først føle,<noinclude><references/></noinclude> s8xsuy5cbp0xiowdx7ugxctfm597opu 104 35052 430438 78629 2026-06-23T13:23:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|126}}</noinclude>hendes Tommelfinger sad som Mærke, og i den anden en Buket frisk plukkede Markblomster. Den unge Farmacevt var en af de troende Naturer. Han trængte til at have Noget at klynge sig til, nu, da han følte sig drivende om for Vind og Vove paa Verdenshavet. Han og den gamle Dame standsede i den smalle Indgang mellem Bommene paa Stien. Uvilkaarlig rev han Hatten af og traadte tilbage for at give Plads. Damen saâ studsende ned paa hans Haandkuffert, vilde lige til at passere forbi ham; men pludselig faldt Noget hende ind, som gjorde hende det til en Pligt at tiltale det fremmede unge Menneske. — Det er slet ikke Vejen til Jernbanen {{nowrap|. . .}} det er den helt modsatte Vej, De er gaaet. De kan ikke en Gang naa Morgentoget. Vismann gjorde en Kompliment, som baade hans Sindsstemning og Kufferten gjorde mere kejtet, end den ellers vilde være bleven. Den gamle Dame havde nu en Gang brudt Isen ved at aabne Munden. Da hun havde hørt sin egen Stemme lyde, gik det hende, som det ofte gaar hendes. Kjøns- og Aldersfæller; hun fölte en indre Nødvendighed til at gaa videre ligesom Spilledaasen i gammeldags Taffeluhre, naar den er trukket op. Hun kunde jo heller ikke sinke den unge Mand, da han ikke paa<noinclude><references/></noinclude> 1jizroh1dd5autc8knp13ilyrscfejb 430731 430438 2026-06-24T05:44:26Z MGA73 457 ø 430731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|126}}</noinclude>hendes Tommelfinger sad som Mærke, og i den anden en Buket frisk plukkede Markblomster. Den unge Farmacevt var en af de troende Naturer. Han trængte til at have Noget at klynge sig til, nu, da han følte sig drivende om for Vind og Vove paa Verdenshavet. Han og den gamle Dame standsede i den smalle Indgang mellem Bommene paa Stien. Uvilkaarlig rev han Hatten af og traadte tilbage for at give Plads. Damen saâ studsende ned paa hans Haandkuffert, vilde lige til at passere forbi ham; men pludselig faldt Noget hende ind, som gjorde hende det til en Pligt at tiltale det fremmede unge Menneske. — Det er slet ikke Vejen til Jernbanen {{nowrap|. . .}} det er den helt modsatte Vej, De er gaaet. De kan ikke en Gang naa Morgentoget. Vismann gjorde en Kompliment, som baade hans Sindsstemning og Kufferten gjorde mere kejtet, end den ellers vilde være bleven. Den gamle Dame havde nu en Gang brudt Isen ved at aabne Munden. Da hun havde hørt sin egen Stemme lyde, gik det hende, som det ofte gaar hendes. Kjøns- og Aldersfæller; hun følte en indre Nødvendighed til at gaa videre ligesom Spilledaasen i gammeldags Taffeluhre, naar den er trukket op. Hun kunde jo heller ikke sinke den unge Mand, da han ikke paa<noinclude><references/></noinclude> f1tac04tesqs1kz0sf8aijgcrqqdebu 104 35056 430439 78636 2026-06-23T13:23:02Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|127}}</noinclude>nogen Maade kunde naa at komme med Morgentoget. — Hvor saadan en Sommermorgen er velsignet, sagde hun. En Spaseretur i den er en Styrkedrik for gamle Folk {{nowrap|. . .}} Se dér {{nowrap|. . .}} der til den Side ligger Stationen {{nowrap|. . .}} Kan De se {{nowrap|. .}} den gule Bygning med det blaa Tag? {{nowrap|. .}} Kan De høre Toget? Nu kommer det! Se, hvor Røgen ligger tung og sort i det graa Vejr! Kan De nu se, at De ikke kan naa det? — Jeg skulde heller ikke til Jernbanen, mumlede Vismann. — Naa, De skulde {{sp|ikke}} til Jernbanen? {{nowrap|. .}} Naa — aa—h. De er {{nowrap|. . .}} De er maaske her fra Byen (Vismann svarede ikke, men bukkede endnu mere kejtet end før) {{nowrap|. .}} Jo, vist, De er jo her fra Byen. Jeg har set Dem gaa forbi mit Vindue, men jeg gaar aldrig ud uden om Morgenen, saa De kan ikke kjende mig. Men jeg kan ogsaa kjende Deres Stemme. Min Søn har havt Dem hjemme hos os en Søndag Aften sent. Et Lys gik op for Vismann. Det maatte være Kaptejn Fricks Moder, hvem Sønnen vel kun sjelden nævnede, men, naar det skete, var det med en dæmpet, halv ærbødig, halv sentimental Stemmeklang. Og engang i Klubben, da en værdig Borger, Agent og Kjøbmand Sivertsen, havde forarget sig lidt over Kaptejn<noinclude><references/></noinclude> t5rnyhgrftxu13u43c7f1m7y7l580x8 104 35058 430440 78639 2026-06-23T13:23:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|129}}</noinclude>kjærlig imod mig. Det vil sige, han skjælder mig ud og siger, at det er taabeligt af saadan en gammel Kone at løbe ud om Natten; men det lindrer mig, fordi han ellers aldrig siger Noget, naar han er hjemme. Og saa har det altid truffet sig, at det er Dem, som har leveret mig Nafta; men ser De, jeg kan saa godt forstaa, at De ikke kjender mig, for jeg stod jo uden for og saâ Dem i Lyset gjennem den lille Laage. Men Deres Stemme kan jeg kjende; naar jeg har hørt en Stemme én Gang {{nowrap|. . .}} Men hvorfor staar De med den Kuffert? Vismann mumlede noget uforstaaligt Noget om, at han skulde ud paa Landet for et Par Dage. Fruen blev ved: — Naa saadan! Ja det kan De vist trænge til. Men skal vi ikke sætte os inde paa Bænken under de to Kastanietræer, hvis De har Lyst til at snakke med en gammel Kone, som sjælden snakker et Ord den hele udslagne Dag, og som virkelig har saadan Interesse for unge Mennesker som min Søn og hans Venner. Jeg kan godt lide at tale med Dem. De taler saa fornuftig og {{nowrap|. . .}} saa {{nowrap|. . .}} poetisk, og saadan har min Søn ogsaa kunnet tale med mig i gamle Dage, men nu snakker han kun om det Højere, naar han er sammen med andre unge Mennesker {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. . .}} De ler {{nowrap|. . .}} men min Søn er da en ung Mand. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||9}}</noinclude> 7bfwp15jf6wboq9nh2d1la15bswo4v7 104 35059 430442 78640 2026-06-23T13:23:06Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|130}}</noinclude>Vismann lo slet ikke, havde slet ikke svaret, lod sig føre hen til Bænken og satte sig ned ved Fru Fricks Side uden ret at vide, hvad han gjorde. Da det var besørget, gik Fru Frick videre, forudsættende, at Vismann havde svaret Et eller Andet: — Ja ser De, det har De Ret i. Det er jeg enig med Dem i. For, naar unge Mennesker ikke tror paa Idealerne, saa {{nowrap|. . .}} Ja, min Søn har havt flere unge Mennesker oppe hos sig om Natten {{nowrap|. . .}} aa, han er nu saadan en Natteravn {{nowrap|. . .}} og jeg sover daarlig. Men jeg har ligget og glædet mig over, hvor han ildner dem op til at stræbe efter Idealerne {{nowrap|. .}} og han siger det Samme til dem Allesammen. — Til dem Allesammen? {{nowrap|{{nowrap|. .}}}} det Samme til dem Allesammen? spurgte Vismann lidt studsende. — Ja. Det er jo Bevis paa, at han ingen Forskjel gjør, men mener, at alle Mennesker er forpligtede til at stræbe efter Idealerne. Siden den gamle Apotheker samme Nat havde taget dette Ord i sin Mund, frembragte Ordet Ideal en sødvammel Bolchersmag i Farmacevtens Mund. — Han mener Kvinderne, mumlede han. — Ja, ikke sandt! Gud, hvor De har forstaaeet ham, Hr. Vismann! Men det er det Sørgelige ved ham, at han har saa dejlige, saa op-<noinclude><references/></noinclude> c9wx5rdz7wvujill79lf7ejzmw5xa14 430700 430442 2026-06-23T13:49:36Z MGA73 457 430700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|130}}</noinclude>Vismann lo slet ikke, havde slet ikke svaret, lod sig føre hen til Bænken og satte sig ned ved Fru Fricks Side uden ret at vide, hvad han gjorde. Da det var besørget, gik Fru Frick videre, forudsættende, at Vismann havde svaret Et eller Andet: — Ja ser De, det har De Ret i. Det er jeg enig med Dem i. For, naar unge Mennesker ikke tror paa Idealerne, saa {{nowrap|. . .}} Ja, min Søn har havt flere unge Mennesker oppe hos sig om Natten {{nowrap|. . .}} aa, han er nu saadan en Natteravn {{nowrap|. . .}} og jeg sover daarlig. Men jeg har ligget og glædet mig over, hvor han ildner dem op til at stræbe efter Idealerne {{nowrap|. .}} og han siger det Samme til dem Allesammen. — Til dem Allesammen? {{nowrap|. .}} det Samme til dem Allesammen? spurgte Vismann lidt studsende. — Ja. Det er jo Bevis paa, at han ingen Forskjel gjør, men mener, at alle Mennesker er forpligtede til at stræbe efter Idealerne. Siden den gamle Apotheker samme Nat havde taget dette Ord i sin Mund, frembragte Ordet Ideal en sødvammel Bolchersmag i Farmacevtens Mund. — Han mener Kvinderne, mumlede han. — Ja, ikke sandt! Gud, hvor De har forstaaeet ham, Hr. Vismann! Men det er det Sørgelige ved ham, at han har saa dejlige, saa op-<noinclude><references/></noinclude> awapxlyt5onxb287jwslq3wm42m1wq7 430732 430700 2026-06-24T05:45:05Z MGA73 457 -e 430732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|130}}</noinclude>Vismann lo slet ikke, havde slet ikke svaret, lod sig føre hen til Bænken og satte sig ned ved Fru Fricks Side uden ret at vide, hvad han gjorde. Da det var besørget, gik Fru Frick videre, forudsættende, at Vismann havde svaret Et eller Andet: — Ja ser De, det har De Ret i. Det er jeg enig med Dem i. For, naar unge Mennesker ikke tror paa Idealerne, saa {{nowrap|. . .}} Ja, min Søn har havt flere unge Mennesker oppe hos sig om Natten {{nowrap|. . .}} aa, han er nu saadan en Natteravn {{nowrap|. . .}} og jeg sover daarlig. Men jeg har ligget og glædet mig over, hvor han ildner dem op til at stræbe efter Idealerne {{nowrap|. .}} og han siger det Samme til dem Allesammen. — Til dem Allesammen? {{nowrap|. .}} det Samme til dem Allesammen? spurgte Vismann lidt studsende. — Ja. Det er jo Bevis paa, at han ingen Forskjel gjør, men mener, at alle Mennesker er forpligtede til at stræbe efter Idealerne. Siden den gamle Apotheker samme Nat havde taget dette Ord i sin Mund, frembragte Ordet Ideal en sødvammel Bolchersmag i Farmacevtens Mund. — Han mener Kvinderne, mumlede han. — Ja, ikke sandt! Gud, hvor De har forstaaet ham, Hr. Vismann! Men det er det Sørgelige ved ham, at han har saa dejlige, saa op-<noinclude><references/></noinclude> 9hpbcmynbhyrzwzexkor6o97hes2xsn 104 35060 430443 78641 2026-06-23T13:23:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|131}}</noinclude>højede Forestillinger om Kvinden — ikke Kvinderne {{nowrap|. . .}} den Pluralis brugte De forkert — Hr. Vismann! For han har nu saa længe søgt efter det Ideal {{nowrap|. . .}} at jeg er bange for, at en Anden en Dag tager det fra ham. Og han er jo nu i den Alder {{nowrap|. . .}} ja det er latterligt at sige det {{nowrap|. . .}} at han virkelig maa skynde sig lidt. Ja, han maa jo være en Del ældre end De. Hvor gammel er De? — Fire og tyve Aar. — Gud {{nowrap|. . .}} ja han er {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. . .}} han er ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} virkelig ikke saa lidt ældre {{nowrap|. . .}} Aa, bare han havde faaet sin Embedsexamen i sin Tid! Men han skrev hjem til mig, at der ikke var noget Idealt i det theologiske Studium, og saa blev hans afdøde Fader vred, og saa blev han Huslærer paa en Gaard i Jylland — ja, jeg taler til Dem, som jeg gjør, fordi jeg véd, at De er en af min Søns fortrolige, rigtig gode Venner. Og saa kunde han jo tale med de Damer {{nowrap|. . .}} netop om Idealerne! Har han aldrig fortalt Dem om de to Proprietærfruer, de to Svigerinder, som {{nowrap|. . .}} ja, det er latterligt {{nowrap|. . .}} de to, som sloges om ham? Jo, det har han vel. Mig har han ikke fortalt om det. Men, da han kom hjem fra Krigen som Lieutenant og laa i Garnison i Aarhus {{nowrap|. . .}} ja, da var hans Fader død, og jeg flyttede til ham, og siden har jeg bestandig fulgt ham, {{nowrap|. . .}} ja, saa kom den ene<noinclude><references/> {{hoved|||9*}}</noinclude> q7jc3g61lm3vxlxabxio42zb5degjhc 104 35061 430444 78642 2026-06-23T13:23:09Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|132}}</noinclude>Frue med Ænder, Gæs og Kalkuner til os, og den Anden forærede ham en violet Fløjels Slaabrok og en dejlig Jernseng med — uh {{nowrap|. . .}} saadan nogle store Fjermatrasser i {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} det var saa komisk {{nowrap|. . .}} ja, det vil sige, {{nowrap|. . .}} jeg synes nok, det var Synd, at han var saa grov imod dem begge og ikke talte til dem {{nowrap|. . .}} og de har begge to grædt for mig og spurgt mig, hvorfor han var saadan. Det kunde jeg ikke forklare dem, fordi de ikke havde Begreb om, hvad Idealet var. Men jeg maatte give Julius Ret i, at, naar han søgte et Ideal, saa kunde hverken Fru Marie eller Fru Karoline Jansen være den Rigtige. Men Julius er vist ogsaa for overlegen. Tror De ikke Hr. Vismann? Og jeg er bange for, at han bliver ved at være for overlegen {{nowrap|. . .}} Ja, jeg snakker og snakker, fordi Julius er min eneste Søn, og De er hans fortrolige Ven. Vismann hørte mindre Ordene end Stemmeklangen, der lød som en evindelig Kvidder med liden Mening og megen Stemning midt i Krattets Bladsusen og Fuglepip. Han lod sig dysse hen af den. Han syntes, at det var som en Forbinding, som standsede den langsomt rislende Blødning. — Ja, jeg mærker, De er enig med mig, vedblev den gamle Fre ufortrødent {{nowrap|. . .}} Hør, De er jo paa Apotheket og maa kjende Frøken<noinclude><references/></noinclude> p5e0m0e4j1kgnk5358t0qj81cj5wcdp 104 35062 430445 78643 2026-06-23T13:23:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|133}}</noinclude>Fanny Pramman {{nowrap|. . .}} Ja, ja {{nowrap|. . .}} De synes, hun er dejlig {{nowrap|. . .}} det kan jeg se paa Dem. Hun saâ, at Vismanns store Øjne gloede paa hende som et Par stillestaaende Ildkugler, og at hans store Skjæg bævede. — Ja, snakkede Fruen videre, naar jeg sér hende gaa forbi, saa synes jeg, der straaler Ynde og Poesi ud fra hendes Øjne, ud fra det dejlige Haar, ud fra hendes hindeagtige slanke Figur {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} og jeg tror, at min Søn egentlig holder af hende {{nowrap|. . .}} og, Herre Gud! Han er jo ikke mere et ungt Menneske, {{nowrap|. . .}} han er jo en ung Mand {{nowrap|. . .}} og, naar man kan finde saa meget af et Ideal, som der er i Frøken Pramman, saa maa man være fornøjet {{nowrap|. . .}} for det hele Ideal {{nowrap|. . .}} Gud véd, om noget Menneske kan finde det her paa Jorden, Hr. Vismann! Farmacevten mærkede Noget i sig som en bælgmørk Sky, der hang rugende ned, han hørte et dumpt Bulder, saa et Lyn. Og ved dets Glimt saâ han et Djævelsfjæs grine mod sig. Knevelsbarterne var Kaptejn Fricks. Fru Frick kunde af hans stive forvildede Blik slutte, at der foregik noget Usædvanligt i ham. Hun sagde: — Jeg kan se, det gjør Indtryk paa Dem. Det beviser mig, hvor meget De holder af min Søn. Ja, han er egentlig saa god, om han ogsaa kan være noget vanskelig i det daglige<noinclude><references/></noinclude> nreumiq2rwti3aw95b59mqiv9vohhvj 104 35063 430446 78644 2026-06-23T13:23:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|134}}</noinclude>Liv, men det er saamænd kun af disse ideale Grunde. De skulde virkelig se lidt tiere op til ham {{nowrap|. . .}} men De har vel saa daarlig Tid? Vismann lo fjollet og sagde: — Fra i Dag af har jeg netop saa udmærket Tid. — Det var jo dejligt. Hvis De nu vil følge med, saa vil han være oppe, naar vi kommer hjem {{nowrap|. . .}} Ja {{nowrap|. . .}} det er sandt. Det var maaske bedre, De ventede et Par Timers Tid {{nowrap|. . .}} for {{nowrap|. . .}} — For? sagde Farmacevten. — Ja, for han er lidt vanskelig om Morgenen. Vismanns Stemning var slaaet over i en kold, sikker Bevidsthed om hans Styrke. Han fægtede lidt med Armene som for at lade Musklerne spille; hans Haand gjemte sig i hans mægtige Skjægvæxt. Der kom Varme i hans Blod. Han mærkede det rulle i sikre og fulde Bølger gjennem Aarerne. Han sagde: — Vær De rolig, Frue! Jeg tror, jeg skal faa Liv i Kaptejnen. — De har maaske nogle {{nowrap|. . .}} nogle morsomme Historier at fortælle ham. Ja {{nowrap|. . .}} det er nu ikke Historier for mig, men min Søn har en saadan stor Sans for det Komiske. — Ja, Frue! Jeg har en meget, meget morsom Historie til ham. — De skal ret have Tak. Han tænker for<noinclude><references/></noinclude> 1c9m2x23luzir0c7bxv2ds6x2znhn31 104 35086 430733 78673 2026-06-24T05:46:18Z MGA73 457 ø 430733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|136}}</noinclude>hørt det banke tre Gange paa Døren til Trappen, uden at han havde raabt «Kom ind», mærkede, han med Vrede, at den Bankende kom ind alligevel. Vismann nævnede sit Navn. Kaptejnen undertrykte en forbitret Ed og tvang sig til at spørge: — Hvad {{nowrap|. .}}? Vismann? Gaar De løs paa denne Tid af Døgnet? — Ja. — Sæt Dem, til jeg faar hængt Noget paa mig. Kaptejn Frick var længe om sit Toilette. Haaret maatte lægges med langsom Kunst, at ikke en begyndende Skallethed skulde opdages. Overskægget maatte beredes saaledes, at det ikke saâ slikket ud, men fik en mandig Negligence, hele Legemet skulde omhyggelig vaskes; Manchetskjorten lægges i de rette Folder, det Klædes Tøj børstes og pudses som til en Parade. Vismann stod stiv som en Statue. Mekanisk gled hans Blik op og ned ad den øverste Liste over det aldrig indkaldte Mandskab, der laa paa Kaptejn Fricks blankt polerede, omhyggelig afstøvede Skrivebord. I kalligrafisk Galadragt stod Bogstaverne i hver en Rubrik, korrekte som et omhyggelig indexerceret Elitekorps’s Soldater. Vismann tænkte: — Der staar hans «ideale» Kompagni. Der-<noinclude><references/></noinclude> 2a4knrcshmr8nwppj12r9xbwkpg567l 104 35087 430740 78674 2026-06-24T05:53:00Z MGA73 457 ø 430740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|137}}</noinclude>som det virkelige stillede, vilde det nok se anderledes ud. Han befandt sig ilde ved den lange Ventetid. Han mærkede, at der var Fare for, at hans Ro skulde svinde, at det begyndte at boble i hans Blod. Han maatte kæmpe mod et Indfald, der gjentagne Gange overfaldt ham med den Styrke, som den stille Exaltation gjerne overfalder sky Naturer med. To Sabler funklede som Sølv i Morgensolen: henne fra et af Stuens Hjørner. Hvad, om han greb den ene, drog den og opfordrede Kaptejn Frick til at gribe den anden, naar han kom ind, og det saa kom til en Kamp paa Liv og Død imellem dem? Skjønt han haanlo ad sig selv, flyttede han sig langsomt, et Skridt for hvert Minut, hen mod Sablerne. Lyden af Kaptejnens høje Gaben inde fra Sovekamret tirrede ham end mere dertil. Han havde lige strakt Haanden ud mod den ene Sabel. Den var netop kommen inden for hans Rækkevide. Vismann havde aldrig følt sig saadan ladet med Gift. I telegrafisk Fart røg følgende Replik igjennem ham, da han saâ Kaptejnen tone frem i en lillagraa Klædes Slaabrok med bred højrød Kantning. — Det er altsaa Slaabrokken, han har høstet<noinclude><references/></noinclude> hqevs88ft77b71vs7v05c9fw48eowo0 104 35089 430448 78676 2026-06-23T13:23:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|139}}</noinclude>{{nowrap|. .}} Saa, saa, saa! Sæt Dem nu ned og sig i en Fart, hvad det er, De tror er Løgn, af hvad jeg har sagt til Dem. Jeg hader Scener og lange, vidtløftige Forklaringer. — De har gjort Nar ad mig {{nowrap|. . .}} De har {{nowrap|. . . .}} — Ja, ja, ja! Det har jeg gjort ad saa mange Mennesker. Skal jeg se, om jeg kan finde et Glas Portvin? Vismann gik to Skridt henimod Kaptejn Frick, løftede den knyttede Haand op mod hans Ansigt, mens han begyndte: — De er en {{nowrap|. . . .}}. Men, inden han fik fuldendt, hvad han vilde sige, mærkede han et Greb af Kaptejnens saa fint udseende Haand om sit Haandled. Og, skjønt Vismann følte, at han, om han brugte sin Arms Muskelkraft, ikke alene vilde kunne befri sig fra dette Tag, men kaste Kaptejnen i Gulvet, blev han dog lammet og gjorde ingen Modstand. — De er jo gal, lo Kaptejnen og slog Vismanns Arm let til Siden. Vismann havde gjort et Kraftspild. Smertelig var den Anstrængelse, han maatte gjøre for paa ny at mande sig op. — De har hidset mig op til Kjærlighed {{nowrap|. . .}} til at elske {{nowrap|. . . .}} — Det gjør jeg med alle unge Mennesker {{nowrap|. . . .}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mtfs8v3fhvhnphny8eiwqes8wsuslqh 104 35090 430449 78677 2026-06-23T13:23:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|140}}</noinclude>— Til at løfte mine Øjne saa højt, som jeg ellers aldrig havde vovet {{nowrap|. . .}} — In magnis voluisse sat est, sagde Kaptejnen. De har godt af at prøve Deres Vinger {{nowrap|. . . .}} — Men De har handlet som en hjerteløs Sk {{nowrap|. . .}} — Pst, Pst {{nowrap|. . .}} husk paa Injurielovgivningen, Har De først sagt Ordet, og jeg stævner Dem for det, er De jo ikke den Mand, der vil sværge Dem fra, hvad De har sagt. — Og De gjorde det for at experimentere med mig. — Som Deres Yndlingsforfatter, Søren Kierkegaard {{nowrap|. .}} ja. Kan De huske, at De sagde en Gang, at det maatte have været en himmelsk Fryd at overvære saadant et Experiment paa et Menneske? Hvad? — Men mig, som De har behandlet som Ven {{nowrap|. . .}} — En stor Misforstaaelse, gode Herre! Jeg har ingen Venner, vil ingen have. Forresten skal Fanden tage mig, om jeg aner, hvad der gaar af Dem. — De lyver. De véd, at jeg elsker Fanny Pr {{nowrap|. . .}} — Pramman? Nej, hvor i al Verden skulde jeg vide det fra? — For mig gjerne forresten. — Men nu er det Dem, der hemmelig har forlokket hende bag min Ryg. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kjrsj0z01kdak6jfg6pr19zg51f1r6w 104 35091 430450 78678 2026-06-23T13:23:27Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|141}}</noinclude>— Ja, den er s’gu bred nok for den Sags Skyld. Der kan foregaa meget bag ved den. Tror De ellers, at den Dame, De nævnede, nogensinde har lagt Mærke til Dem enten forfra eller bagfra? — Elsker De hende? Er der Noget mellem Dem og hende? {{nowrap|. . .}} jeg forlanger Deres Æresord. — Forlang væk, min gode Vismann! Men jeg er virkelig ikke forpligtet til at opfylde Deres Forlangende, selv om De mødte med Notarius publicus og to Vidner. Blodet kogte over i Vismann; han ænsede ikke mere Frygten for at gjøre sig latterlig. Han pegede hen mød Sablerne og sagde; — De er Militær. De kan ikke uden Fejhed afslaa {{nowrap|. .}} Nu havde Kaptejnen en fuld Følelse af sin uhyre Overvægt, Han sagde: — Vil De have, vi skal slaas med to sløve Officerssabler? Aa ja. Ren Gymnastiksport. Jeg hugger vel noget bedre end De; De vilde opnaa at faa Deres Frakkeærme revet i Stykker eller faa en dyb Kvart i Hjertekulen, saa Vejret gik fra Dem. Ha, ha, ha, ha! {{nowrap|. . .}} O {{nowrap|. . .}} ho! Var det af ulykkelig Kjærlighed, at De vilde sprænge Dem i Luften med exploderende Kinadraaber i Gaar? O {{nowrap|. .}} ho! Og nu vil De duellere! Med mig! Med to uslebne Sabler!<noinclude><references/></noinclude> sucpqvf14t1u0zlfizd2yioox0cf2wn 430734 430450 2026-06-24T05:46:53Z MGA73 457 o 430734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|141}}</noinclude>— Ja, den er s’gu bred nok for den Sags Skyld. Der kan foregaa meget bag ved den. Tror De ellers, at den Dame, De nævnede, nogensinde har lagt Mærke til Dem enten forfra eller bagfra? — Elsker De hende? Er der Noget mellem Dem og hende? {{nowrap|. . .}} jeg forlanger Deres Æresord. — Forlang væk, min gode Vismann! Men jeg er virkelig ikke forpligtet til at opfylde Deres Forlangende, selv om De mødte med Notarius publicus og to Vidner. Blodet kogte over i Vismann; han ænsede ikke mere Frygten for at gjøre sig latterlig. Han pegede hen mod Sablerne og sagde; — De er Militær. De kan ikke uden Fejhed afslaa {{nowrap|. .}} Nu havde Kaptejnen en fuld Følelse af sin uhyre Overvægt, Han sagde: — Vil De have, vi skal slaas med to sløve Officerssabler? Aa ja. Ren Gymnastiksport. Jeg hugger vel noget bedre end De; De vilde opnaa at faa Deres Frakkeærme revet i Stykker eller faa en dyb Kvart i Hjertekulen, saa Vejret gik fra Dem. Ha, ha, ha, ha! {{nowrap|. . .}} O {{nowrap|. . .}} ho! Var det af ulykkelig Kjærlighed, at De vilde sprænge Dem i Luften med exploderende Kinadraaber i Gaar? O {{nowrap|. .}} ho! Og nu vil De duellere! Med mig! Med to uslebne Sabler!<noinclude><references/></noinclude> n1ax7d0jceehxg1ytzkcqln57wrv5ta 104 35092 430451 78679 2026-06-23T13:23:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|142}}</noinclude>Det Sidste vil blive lige saa grinagtigt som det Første. — Jeg spørger Dem endnu en Gang: Elsker De Fanny Pramman? {{nowrap|. .}} Eller jeg {{nowrap|. . .}} Han styrtede hen mod Kaptejnen. Denne greb hurtig sin Skrivebordsstol og holdt den frem for sig. — De prostituerer Dem, Vismann! sagde han. — Nej, det er Dem, der gjør det. De har gjort Nar ad mig, leget med mig som en Kat med en Mus, opfordret mig til at elske den Kvinde, som De selv stillede Snarer for. Men, hvis De tror, De har vundet Spil, saa tager De fejl. Jeg vilde ikke hade Dem, hvis De havde elsket hende i Tugt og Ære, men fordi De har fordærvet dette rene Væsen, fordi De har lært hende Letfærdighed, hader jeg dem. De har faaet Deres Løn. Hun har Stævnemøder i Haven med Andre end med Dem. Kaptejnen blev bleg. Ikke af Samvittighedsnag, thi han var sig bevidst, at han kun havde enten talt højidealistisk eller fjaset med Fanny Pramman; han havde altid beundret sig selv for den Samvittighedsfuldhed, som havde forhindret ham i at forføre, hvad han kaldte honnette Piger. Til denne Kategori hørte hverken simplere Borgerdøtre eller Tjenestepiger. Han vidste ikke eller vilde ikke vide, hvorfor Vismanns Ytring frembragte Kuldegysning i ham. Han havde kun én<noinclude><references/></noinclude> 4io6rvwrk97s6vt5pgvbcl75cc0qtm8 104 35093 430452 78680 2026-06-23T13:23:31Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|143}}</noinclude>Gang kysset Fanny Pramman — rent faderlig — havde han sagt til hende og til sig selv. Det var efter en Middag forrige Vinter i et mørkt Kabinet. Han havde rigtignok svælget i det Kys i sin Erindring en hel Maaned efter, men det var jo en ren «æsthetisk» Nydelse. Hans Replik til Vismann: — Hvad Fanden kommer det mig ved? faldt mat, uden Myndighed. Vismann fortsatte: — Deres Tale er Gift. De hidser og pirrer og prikker baade Mænd og Kvinder op til at stræbe mod det Umulige, og De sviger dem alle, naar deres Kræfter glipper. Fra i Dag af har jeg gjennemskuet Dem {{nowrap|. . .}} det vil sige {{nowrap|. .}} Ingen kan blive klog paa Dem. De har fordærvet det fineste, det yndigste, det elskeligste Barn. Aa, hvor jeg har lidt; først, da jeg saâ hende i Armene paa ham {{nowrap|. . .}} den rødkindede Theolog, og saa, da jeg fik at vide, at De forinden {{nowrap|. . . .}} — I Armene paa? brølte Kaptejnen {{nowrap|. .}} De har sét {{nowrap|. . . .}} — Det er godt nok til Dem, raabte Vismann hoverende. Kaptejnen overhørte disse Ord saa vel som Vismanns følgende: — Jeg har kun sagt Kancelliraaden, at jeg elskede hende. Han har jaget mig paa Porten. Mit Haab er dødt, inden det kom helt til Verden. Det laa 1 mig som en Klang, der baade frydede<noinclude><references/></noinclude> fd4xszspd5plf5ict7rvudwtd8k25jz 430735 430452 2026-06-24T05:47:44Z MGA73 457 i 430735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|143}}</noinclude>Gang kysset Fanny Pramman — rent faderlig — havde han sagt til hende og til sig selv. Det var efter en Middag forrige Vinter i et mørkt Kabinet. Han havde rigtignok svælget i det Kys i sin Erindring en hel Maaned efter, men det var jo en ren «æsthetisk» Nydelse. Hans Replik til Vismann: — Hvad Fanden kommer det mig ved? faldt mat, uden Myndighed. Vismann fortsatte: — Deres Tale er Gift. De hidser og pirrer og prikker baade Mænd og Kvinder op til at stræbe mod det Umulige, og De sviger dem alle, naar deres Kræfter glipper. Fra i Dag af har jeg gjennemskuet Dem {{nowrap|. . .}} det vil sige {{nowrap|. .}} Ingen kan blive klog paa Dem. De har fordærvet det fineste, det yndigste, det elskeligste Barn. Aa, hvor jeg har lidt; først, da jeg saâ hende i Armene paa ham {{nowrap|. . .}} den rødkindede Theolog, og saa, da jeg fik at vide, at De forinden {{nowrap|. . . .}} — I Armene paa? brølte Kaptejnen {{nowrap|. .}} De har sét {{nowrap|. . . .}} — Det er godt nok til Dem, raabte Vismann hoverende. Kaptejnen overhørte disse Ord saa vel som Vismanns følgende: — Jeg har kun sagt Kancelliraaden, at jeg elskede hende. Han har jaget mig paa Porten. Mit Haab er dødt, inden det kom helt til Verden. Det laa i mig som en Klang, der baade frydede<noinclude><references/></noinclude> dxgp2kyziol7vdct8tsnb3blzoz4iii 104 35094 430454 78683 2026-06-23T13:23:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|145}}</noinclude>Gjæring i Safterne og i Kjærnen bag den gamle gothisk-hollandske Renæssanceskal. Den gamle Apotheker var ikke vaagnet saa tilfreds med sig selv, som han var slumret ind. Hans første bevidste Sindsrørelse var en Fortrydelse. «Havde jeg ikke drukket den lumske Madera, saa havde jeg ikke saadan snakket ud med den Rævepels til Kaptejn, — saa havde jeg ikke begyndt med at gjøre mig til Kammerat med min Laborant {{nowrap|. . .}} saa havde jeg behandlet ham som et lille Tossehoved, da jeg hørte, at han var forelsket i Husets Datter, saa {{nowrap|. . . .}} havde jeg været den fornemme, overlegne Mand, som jeg {{sp|kan}} være, naar jeg vil {{nowrap|. . . .}} Der maa gjøres Noget for at rense Luften. Aa, her har nu i saa mange, mange Aar været saa roligt, saa rart her i Huset. {{nowrap|. . .}} Saa! Der sprang ven Selestrop! Hvor skal jeg nu finde et Par nye Seler? Hm, hm, hm! Jeg er en stakkels gammel og forladt Mand. Mig bryder Ingen sig om mere. I de faa Leveaar, jeg har tilbage, kan jeg gaa for Lud og koldt Vand.» Han kunde ikke engang gjennemføre den værdige, stødte Husfaderrolle, han havde bestemt at spille ved Thebordet, nu, da det ene Buxeben paa Grund af den brustne Selestrop hang længere ned end det andet. Han mærkede, at han traadte i det med sin Morgenskos Saal, lige da han kraftig aabnede Døren til Spisestuen. {{nop}}<noinclude>{{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||10}}</noinclude> of6e67smkp9svlrklvbem78b0qlxi8u 104 35095 430455 78684 2026-06-23T13:23:35Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|146}}</noinclude>Fru Kamp sad ensomt tronende bag den gammeldags store Messingselvkoger, som Husets Herre aldrig vilde undvære paa Bordet, naar der skulde skjænkes The eller Kaffe. Spisestuen duftede af fin The og fin Røgelse. Denne Duft blandede sig paa en behagelig Maade med den friske Sommermorgenluft fra det aabne Vindue. Paa Messinglysekronen smaahoppede hvide Prikker og Striber. Af og til forvildede de sig hen til de blanke Afsatser henne paa Buffeten. Kancelliraadens Forladthedsfølelse dæmpedes et Øjeblik af denne Stuehygge, af den lystelig opdukkende Selvejerfornemmelse og Ejendomsglæde. Det var solidt og vægtigt Kram, det, der var i denne Stue, og det, der var i alle, alle Stuerne i hans Hus. Han vilde være bleven munter, hvis han ikke havde felt, at han burde betegne sin Husfadermyndighed ved i det mindste at være halv gnaven, halv værdig. Han spurgte i en lidt prædikenagtig Lapidarstil: — Hvorfor viser mit Barnebarn sig ikke ved Thebordet? — Hun vilde ikke staa op, svarede Fru Kamp. Jeg har ikke kunnet faa hende ud af Sengen. — Saa—aa—aa? sagde Kancelliraad Pramman og løftede Næsen {{nowrap|. . .}} Fejler hun Noget? — Véd det ikke. Hun svarer ikke, naar man spørger hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 07sijf6hzvn1t7f3a0qgu5q18wrww71 430737 430455 2026-06-24T05:49:59Z MGA73 457 ø 430737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|146}}</noinclude>Fru Kamp sad ensomt tronende bag den gammeldags store Messingselvkoger, som Husets Herre aldrig vilde undvære paa Bordet, naar der skulde skjænkes The eller Kaffe. Spisestuen duftede af fin The og fin Røgelse. Denne Duft blandede sig paa en behagelig Maade med den friske Sommermorgenluft fra det aabne Vindue. Paa Messinglysekronen smaahoppede hvide Prikker og Striber. Af og til forvildede de sig hen til de blanke Afsatser henne paa Buffeten. Kancelliraadens Forladthedsfølelse dæmpedes et Øjeblik af denne Stuehygge, af den lystelig opdukkende Selvejerfornemmelse og Ejendomsglæde. Det var solidt og vægtigt Kram, det, der var i denne Stue, og det, der var i alle, alle Stuerne i hans Hus. Han vilde være bleven munter, hvis han ikke havde følt, at han burde betegne sin Husfadermyndighed ved i det mindste at være halv gnaven, halv værdig. Han spurgte i en lidt prædikenagtig Lapidarstil: — Hvorfor viser mit Barnebarn sig ikke ved Thebordet? — Hun vilde ikke staa op, svarede Fru Kamp. Jeg har ikke kunnet faa hende ud af Sengen. — Saa—aa—aa? sagde Kancelliraad Pramman og løftede Næsen {{nowrap|. . .}} Fejler hun Noget? — Véd det ikke. Hun svarer ikke, naar man spørger hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kcu5j1u25fq2z6cfh8lk9mzy6d604ca 104 35096 430456 78685 2026-06-23T13:23:36Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|147}}</noinclude>— Agathe {{nowrap|. . .}} vil Du {{nowrap|. . .}} vil Du sige, at hendes Bedstefader ønsker {{nowrap|. . .}} — At tale med hende? Nej, det vilde Kancelliraaden egentlig ikke, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. Da han ikke turde fortsætte sin Sætning og var vred paa Verden, fordi han ikke turde tale ud, sagde han vredt: — Det er dog modbydeligt, saa den Maskine heder {{nowrap|. .}} saadan en varm Sommerdag. — Ja, det er fuldkommen sandt. Men det er nok Hr. Kancelliraaden selv, der altid har forlangt den, naar jeg foreslog, at Theen skulde laves i Kjøkkenet. — Hm. {{nowrap|. .}} Agathe {{nowrap|. . .}} mon Fanny virkelig skulde fejle Noget? {{nowrap|. . .}} Hvad? Hør {{nowrap|. .}} Her er virkelig noget Ondt i Luften her i de sidste Par Dage. Jeg véd ikke {{nowrap|. . .}} Herre Gud! Den The er saa hed, at den skolder min Strube. — Vil Du have et Stykke Is? — Nej, Tak! — Har Du det ikke godt, Pramman? — Nej, nej, nej! raabte Kancelliraaden og stampede i Gulvet. — Men Pramman! — Her er noget Lumskeri {{nowrap|. .}} noget Fordækt {{nowrap|. .}} noget {{nowrap|. . .}} Hosesokkeagtigt paa Færde. Puh! Hvad er det dog for en Tordenluft, for Pokker? Hvad? Hvad gr {{nowrap|. . .}} hvad ler Du ad?<noinclude><references/> {{hoved|||10*}}</noinclude> 2ymwm25qa1qmbzh9njqyscutu2t1ncl 104 35097 430457 78686 2026-06-23T13:23:37Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|148}}</noinclude>Fru Kamp rejste sig fra Stolen med mild borgærlig Højtidelighed, gik hen til Kancelliraaden, lagde sin Haand paa hans Skulder og sagde: — Kjære Pramman! Vær rolig og taalmodig! Om faa Timer ville alle Dissonanser opløse sig til en Harmoni. Apothekeren kunde ikke lide, at hun laa saa tungt paa hans Skulder, og mumlede: — Aa, Sludder, Agathe! Fruen lettede sig og sagde smilende: — Pramman — Du skulde kikke op til Din Fanny. Apothekeren var endnu under Morgengnavenhedens ethiske Alvorsaag og fandt sig forpligtet til at sige noget Ubehageligt: — Aa {{nowrap|. . .}} bare Du ikke havde opdraget hende, og jeg havde faaet Lov til {{nowrap|. . .}} til {{nowrap|. . .}} — Til hvad? — Ti stille! Husk paa, naar jeg bliver hidsig, bliver jeg hensynslas! — Kik op til Fanny, kjære Pramman! — Herre Gud, Agathe! Hvorfor skal Du afbryde mig {{nowrap|. . .}} Nu har jeg glemt, hvad jeg vilde paatale {{nowrap|. .}} det om Fannys Opdragelse. Nu slap Traaden for mig {{nowrap|. . .}} Ja, ja, hvis hun er syg, vil jeg se op til hende. Fru Kamp vidste, hvad hun gjorde. Kunde<noinclude><references/></noinclude> hw4uqj68e0u8dv4l0x76bosc0pnp0w0 430739 430457 2026-06-24T05:52:17Z MGA73 457 ø 430739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|148}}</noinclude>Fru Kamp rejste sig fra Stolen med mild borgærlig Højtidelighed, gik hen til Kancelliraaden, lagde sin Haand paa hans Skulder og sagde: — Kjære Pramman! Vær rolig og taalmodig! Om faa Timer ville alle Dissonanser opløse sig til en Harmoni. Apothekeren kunde ikke lide, at hun laa saa tungt paa hans Skulder, og mumlede: — Aa, Sludder, Agathe! Fruen lettede sig og sagde smilende: — Pramman — Du skulde kikke op til Din Fanny. Apothekeren var endnu under Morgengnavenhedens ethiske Alvorsaag og fandt sig forpligtet til at sige noget Ubehageligt: — Aa {{nowrap|. . .}} bare Du ikke havde opdraget hende, og jeg havde faaet Lov til {{nowrap|. . .}} til {{nowrap|. . .}} — Til hvad? — Ti stille! Husk paa, naar jeg bliver hidsig, bliver jeg hensynsløs! — Kik op til Fanny, kjære Pramman! — Herre Gud, Agathe! Hvorfor skal Du afbryde mig {{nowrap|. . .}} Nu har jeg glemt, hvad jeg vilde paatale {{nowrap|. .}} det om Fannys Opdragelse. Nu slap Traaden for mig {{nowrap|. . .}} Ja, ja, hvis hun er syg, vil jeg se op til hende. Fru Kamp vidste, hvad hun gjorde. Kunde<noinclude><references/></noinclude> t8toj3d65unfx9h0jj8b5ejq6bt8k8m 104 35099 430738 78688 2026-06-24T05:50:39Z MGA73 457 ø 430738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|150}}</noinclude>Alt i dette Hus var saa tilfreds med sig selv, og, da Huset og dets Tilbehør ikke kjendte stort andet af Verden end til sig selv, plejede det ogsaa at være tilfreds med Verden. Omgivelsernes Stemning virkede paa Husherren. Under hans langsomme Opstigning fik han det sikre Haab, at Tingene nok vilde klare sig. Han havde været for haard mod Vismann. Hvem kunde lade være at holde af Fanny? Han skulde strængt have forbudt ham at elske hende og ladet det være nok dermed. Naa, det var maaske godt, at han kom bort; han skulde nok hjælpe ham til en Plads. Kom Tid, kom vel ogsaa Raad. Ordsprog og deslige Almensætninger ere meget ofte optimistiske eller tankeløse og svage Naturers bedste Trøst. Forsigtig drejede han Laasen paa Døren til sin Datterdatters Værelse. En dæmpet Lysglød mødte ham som i et katholsk Kapel, frembragt af den stærke Morgensols Virkning gjennem de nedrullede Persienner og de foran dem nedhængende højrøde Silkedamaskes Gardiner. Ogsaa den lune Sovekammerluft, blandet med Reminiscensen af lang Brug af forskjellige Parfumer, mindede om den vamle gjennemrøgede Atmosfære i saadant et Kapel. Henne i den store Mahogniseng, under det karmoisinrøde stukne Sengetæppe, garneret med det kniplingsbræmmede Overlagen, henne paa det<noinclude><references/></noinclude> 6k16te871vbezgafi8x1qn97uze7htg 104 35105 430741 78695 2026-06-24T05:57:55Z MGA73 457 ø 430741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|155}}</noinclude>for alt i Verden vilde se i disse Farvande. Blot ikke i dette Øjeblik. Fru Kamp fôr op med et Hvin, som hun ikke kunde beherske. Fra Højre saâ hun Kaptejn Frick, civil, med violette Handsker og en i Solen skinnende Cylinderhat styre sin Kurs op ad mod Apotheket. Fru Kamps Hjerte og Tindingeaarer slog en Trommeduet. Det var ved at sortne for hendes Øjne. Ak! var alt Haab fra venstre Side slukt? Fru Kamp maatte udstøde lydelige Suk ved hvert Aandedrag for at faa Vejret i sin forfærdelige Spænding. Jo, der kom {{sp|han}} fra venstre! {{nowrap|. .}} Men Du store Gud! Kaptejnen havde vist Forspring. Eller sæt, at Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann mødtes paa Trappen! Den ellers rolig beregnende Dame var i dette Øjeblik saa exalteret, at Muligheden af en Duel mellem en halv Militær og en halv Gejstlig skød op i hendes Fantasi. Gud! Hvem vilde komme først? Der maatte handles, handles afgjørende, hensynsløst. Et højt Mod, Martyriets, Selvopofrelsens Mod tændtes i Fru Kamps Sjæl. Med Fare for at støde den, hun mindst vilde stede, aabnede hun Vinduet og vinkede til venstre. Efter denne Kraftanstrængelse vaklede hendes Knæ. Med tør Gane og højt dundrende Hjerte saâ hun ud paa Gaden paa Væddeløbet, hvor hun havde sat Alt,<noinclude><references/></noinclude> i6z6hwlzu9n699ddq7iifhleygu4qph 104 35106 430459 78696 2026-06-23T13:23:48Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|156}}</noinclude>hvad hun ejede, paa Hingsten Sofus Brinckmanns Sejr i denne: ''Steeple-chase''. Victoria! Triumf! {{nowrap|. . .}} Sofus Brinckmann har Foden paa Stentrappen og Haanden paa Smedejernsrækværkets Messingknap! Kaptejn Frick passerer forbi og hilser dybt ironisk op til Vinduet. Fru Kamp faldt ned i en Lænestol med et lille Skrig, Befrielsens lyriske Udbrud. Denne Gang havde hun vundet Spillet fra Kaptejn Frick! Men hvilken Indsats! Hvorledes vilde det staa til med hende, naar den endelige Balances Dag kom? Det turde hun ikke tænke paa, mindst nu, da alle hendes Nerver og Sener slappede faldt sammen. Et Par Draaber god Vin gjorde hende præsentabel, da hun hørte raske Trin i de forreste Værelser. — Gud ske Lov, De kom! raabte hun den indtrædende Kandidat i Mode. Brinckmann saâ paa hende, studsede lidt og sagde: — Billetten, jeg fik i Morges tidlig {{nowrap|. . .}}? — Var fra mig. Ja. Aa {{nowrap|. .}} lad mig fatte mig et Øjeblik, Hr. Brinckmann {{nowrap|. . .}} eller Hr. Pastor! Jeg har allerede hørt, at De er bleven {{nowrap|. . .}} aa {{nowrap|. . .}} kaldet til at tjene Herren. Undskyld min Sindsbevægelse! Fru Kamp græd ikke mindst af Medfølelse med sig selv. Hun ofrede til sin kjære Fanny<noinclude><references/></noinclude> 7vu8avyung9fr4vid5pvee1u8kcfz1r 104 35107 430460 78758 2026-06-23T13:23:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|157}}</noinclude>denne smukke unge Mand. Lad gaa! Thi han var saa ung, og Fru Kamp vilde ikke gjøre sig latterlig. Men maaske blev hendes Reservesværmeri, Kaptejnen, fra nu af for evig hendes Fjende. Havde Nogen været ædel i disse Dage, maatte det være Fru Kamp. Nu vel! Resignationen havde været hendes Lod fra hendes 21de Aar, mente hun. — Der havde været Fare for, at De kunde miste Alt, hvis De ikke var kommen før {{nowrap|. . .}} førend {{nowrap|. . .}} — Fare? Nej, Alt er i Orden, Frue, sagde Brinckmann med Sikkerhedens Enfold. — Hvad for Noget? Kom det {{nowrap|. . .}} det, De vèd nok, til en Afgjørelse i Haven i Gaar Morges? — Ja. — Aa fy! Det var stygt af Fanny ikke at betro mig det! Det havde sparet mig megen Kval. — Jeg troede, De vidste, at vi var {{nowrap|. . .}} — Forlovede? Jo, naturligvis vidste jeg {{spærret|det}}, sagde Fru Kamp lidt stødt, for det kunde enhver jo begribe. Fru Kamp havde ikke vidst det; hun vidste kun, at der var Mulighed for noget Saadant, men nu fandt hun det bedre stemmende med sin Værdighed at slaa over i den sikkert Under-<noinclude><references/></noinclude> o19x0wajpqe3exwdle1ggi4ip1fpmkk 104 35108 430461 78698 2026-06-23T13:23:50Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|158}}</noinclude>rettedes Rolle. Med Majestæt i Udtryk og Holdning skred hun over Gulvet. Hun ringede og sagde til den indtrædende Pige: — Bed Kancelliraaden og Frøkenen om at komme strax. Sig dem, at det haster {{nowrap|. . . .}} Unge Mand, De, som skal tale Guds Ord for Menigheden, kan bedre end jeg sige, hvad der bør siges ved en saadan Lejlighed. Var De ikke allerede Præst, vilde jeg velsigne Dem. Nu er det vist upassende. Ikke? — Nej, nej, sagde Brinckmann, med store Taarer dirrende i de store blanke Øjne, netop for en Herrens Tjener vil en moderlig Velsignelse være en Indvielse mere til hans Kald. Ordet «moderlig» skurrede lidt i Fru Kamps Øre, saa hun, ligesom hun havde lavet sig til at lægge Haanden paa Brinckmanns krusede Haarfylde, lod den synke og sagde i en tøset, bly Tone: — Nej, jeg kan, ved Gud, ikke. Hun vilde gjerne have kunnet rødme i dette Øjeblik, ligesom naar Apothekeren sagde noget Tvetydigt. Saa paastod hun rigtignok for ham, at hun blev rød, men den Gamle havde altid lét og sagt: ''Ultra posse nemo obligatur,'' og hun havde indhyllet sig i sin Fornærmelses Kaabe. Hun forudsatte nemlig, at, naar han sagde noget Latin, maatte det være noget meget sjofelt Noget. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> m0t8qqf0gppo3662lq6dg05xihvizsx 104 35109 430462 78699 2026-06-23T13:23:51Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|159}}</noinclude>Fanny kom. Hun var nær ved at skrige, da hun saâ Brinckmann. Han styrtede sig imod hende. — Elskede, søde Fanny, raabte han med en Tenortrompets metaldirrende frejdige Klang, {{nowrap|. . .}} jeg ventede Dig i Haven, men fandt paa Bænken en Seddel hæftet med Oblat {{nowrap|. . .}} — Saa, kjære Brinckmann, saa, saa, saa! tyssede Fru Kamp. Brinckmann slap Fanny med den ene Arm for at omslynge Fru Kamp med den anden, alt mens hans Læber tilvang sig Møde med Fannys. Han syntes, at Fru Kamp trak lidt i ham. — Ja, søde Tante, nu kommer jeg, raabte han, og efter denne Afbrydelse kyssede han Fanny endnu engang, bød derpaa Fru Kamp til Kys. — Aa Gud! hviskede denne og tog Haanden op for Øjnene. — Fanny, Fanny! Forlad ikke min Favn! hviskede Brinckmann hulkende. I det Samme gik Døren op. Kancelliraad Pramman traadte ind. Fru Kamp ilede imod ham, omfavnede ham, vilde kysse ham paa Munden. Den gamle Apotheker afværgede det ret gratiøst og berørte hendes Kind med sine Læber; men kunde ikke forhindre, at Fru Kamp traf hans Mund. Hun<noinclude><references/></noinclude> ml0zhn0owtd7vtzhox7k7i9ebdnuaez 104 35110 430464 78700 2026-06-23T13:23:55Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|160}}</noinclude>sagde midt i Kysset, pegende hen paa Fanny og Brinckmann: — Pramman {{nowrap|. . .}} Ser Du? Hvad? Ser Du? — Ja, jeg gjør, sagde Apothekeren mygt. Ja, jeg gjer, Agathe! — Omfavn mig, min elskede, min ærværdige, graahærdede Fader! raabte Brinckmann med graadkvalt Rest. Gud, hvor jeg er lykkelig! — Uh {{nowrap|. .}} omfavne og kysse et Mandfolk! tænkte Apothekeren. Ja, ja, naar det ikke kan være Andet {{nowrap|. . .}} saa i Guds Navn! — Han lod Brinckmann omfavne sig, men undgik at kysse ham ved at hviske: — Pst {{nowrap|. .}} sig ikke til Nogen, at jeg bruger Skraatobak. — Aa, det er det Samme, raabte Brinckmann og søgte hans Mund. Kancelliraaden undgik nu kun for saa vidt Kysset, at han sørgede for, at det ramte hans ene Mundvig. — Pramman {{nowrap|. .}} hvad? Hvad Pramman? sukkede Fru Kamp og pegede hen paa det unge Par. — Ja vel, ja vel! svarede Apothekeren. Det er jo Livets Gang. Brinckmann tumlede med Fanny, saa de begge faldt ned i en Chaiselongue. Hans Øjne gnistrede, og hans hele Legeme dirrede. Det varede en Stund, inden han lød Fannys klynkende Bon om at slippe hende. Da det var sket, styrtede<noinclude><references/></noinclude> o3nbqn5fwglzjyaebc75onynizxmulo 104 35111 430465 78701 2026-06-23T13:23:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|161}}</noinclude>Fru Kamp sig imellem dem, og nu kom Gruppen til at bestaa af tre, der slyngede sig om hverandre, saa det var vanskeligt at skjelne, hvilke Lemmer der tilhørte hver af dem. Den gamle Apotheker kløede sig i sin ene Bakkenbart var lidt forlegen ved Situationen og opdagede Vinkaraffen paa Bordet. Det var et Middel til at faa det Filteri løs. Han skjænkede i fire Glas, rømmede sig og sagde med patriarkalsk Alvor, tænkende paa Professor N. P. Nielsen som værdig Paterfamilias, og sagde: — Altsaa en Skaal for de Nyforlovede! Kom saa og drik den! Bundtet løste sig. Fru Kamp sagde forpustet: — Skulde den ikke drikkes i Cham{{nowrap|. . . .}}? — Jo, jo, jo, jo! sagde Apothekeren. Fru Kamp gav sine Ordrer. Champagnen kom. — Sig Noget, Pramman! sagde Fru Kamp. Apothekeren var ellers en yndet Bordtaler. Men i Dag kunde han ikke sige et Ord. Da Fru Kamp gjentog sin Opfordring, sagde han gnavent: — Respekter dog min Sindsbevægelse, Agathe! Brinckmann nærmede sig ham igjen med udbredte Arme. Kancelliraad Pramman afværgede nu Kjærtegnet ved at tage Champagneflasken i Haanden og sige: {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||11}}</noinclude> 971n3hisjk0kdi2s3ionrbebbhcavtx 104 35112 430466 78702 2026-06-23T13:23:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|162}}</noinclude>— Drik ud, drik ud, drik ud! — Er Du ikke glad, Pramman? spurgte Fru Kamp. — Jo, sjæleglad, sagde Apothekeren med et Smil, som næsten naaede fra Øre til Øre. Han skyllede i en Fart flere Glas Champagne i sig. Mellem hvert Glas skottede han over til Brinckmann, idet han ved sig selv gjentog: Mon den {{nowrap|. . .}} Præst aner, at det er Veuve Clicquot Ponsardin, han drikker? Han drikker den, som var det gement Fuselbrændevin. Da det nu forekom Apothekeren, at Brinckmann drak tankeløst og uden Andagt, følte han Mod til at blive myndig. Han kastede sig tilbage i en Lænestol, tog en Cigar ud af sit Futteral, tændte den, blæste Røgen højt i Vejret og sagde: — Det vil jeg sige Jer, Born, jeg vil ikke vide af nogen lang Forlovelse. Bryllup {{nowrap|. .}} enten om tre Maaneder {{nowrap|. . .}} eller slet intet Bryllup! Brinckmann blev henrykt — ganske mod Apotkekerens Beregning. — Elskelige gamle Mand! udraabte han og vilde atter i Lag med Kancelliraaden. Men denne greb igjen Champagneflasken som Dækvaaben mod Angrebet. Fanny var den mindst aktive Medspiller i den Scene. Hun gjennemlevede den som i Drømme. Hendes Energi var slappet. Hun lod<noinclude><references/></noinclude> do2zfxxy5g1lsjzov52uya3wyyf6u0p 104 35128 430467 78725 2026-06-23T13:23:59Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|164}}</noinclude>— Byfogden trænger vist til en Kognak, sagde Distriktslægen. Værten fandt, at Stemningen var lidt sløj, og for at pirre den op maatte han begynde med Byens første Embedsmand. — Nej, sagde Byfogden ret energisk, {{nowrap|. . .}} siden det Bryllup paa Apotheket kan jeg ikke taale mere. — I Kirken, sagde Postmesteren {{nowrap|. .}} ja der vare vi jo allesammen {{nowrap|. . .}} det vil sige vi, der havde Uniform. Latterkor! Byfogden sagde: — Naa {{nowrap|. . .}} Kancelliraad Pramman sørgede jo for at blive Ridder {{nowrap|. . .}} Hvad siger De, Kaptejn Frick? — Han burde være Storkors, sagde Kaptejnen {{nowrap|. .}} Han smed Benene op i Chaise-longuen og gabede højere, end nogen af Selskabet hidtil havde vovet. Toldforvalteren sagde: — Ja {{nowrap|. . .}} alle vi, som bar Uniformer, var jo med til Brylluppet {{nowrap|. . . .}}. men De Kaptejn Frick? {{nowrap|. .}} De var jo Husven {{nowrap|. .}} hvad? Kaptejn Frick talte tværs over Toldforvalteren. Hos ham havde jo Brinckmann været liggende Gjæst. — Hr. Byfoged, hvad bliver det til med den kjønne Pige, som har født i Dølgsmaal? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7oizhf1puxyu2gb4udo6falx8kfpc62 104 35129 430468 78726 2026-06-23T13:24:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|165}}</noinclude>— Ja, hvis jeg havde saa stor Medlidenhed med kjønne Piger som Kaptejnen, saa {{nowrap|. . . .}} Men jeg har rettet mig efter Doktorens Erklæring {{nowrap|. . .}} hvad? Han har erklæret {{nowrap|. . .}} at hele Historien {{nowrap|. . .}} Alle rejste sig og samlede sig om Fortælleren. Nu fulgte en Liste af meget smudsige Enkeltheder, som ikke lader sig skrive, men som Mandfolk ikke genere sig for at drøfte vidtløftig og nyde fedt, naar de er imellem sig selv. Alle udforskede med Interesse Forførelseshistoriens fysiologiske Details. Toldforvalteren var en lille bitte Smule anløben. Irriteret over, at Kaptejn Frick havde talt over Hovedet paa ham, styrkede han sig ved et nyt Glas Kognak til at blive chikanøs mod den frygtede Ironiker. Han syntes, det var hans Pligt at være modig. Med en — en lille Smule — lallende Røst sagde han: — Hr. Kaptejn! {{nowrap|{{nowrap|. .}}}} De har jo ogsaa en pæn Uniform! {{nowrap|. .}} Og Apothekeren havde jo bestilt sin Halvfætter fra Kjøbenhavn {{nowrap|. .}} en for tyve Aar siden afskediget General {{nowrap|. .}} han havde Broderier paa et vist Sted {{nowrap|. . .}} Hæ {{nowrap|. .}} Vilde Kaptejnen ikke lade sig fordunkle af en General? Hvad? Kaptejn Frick rejste sig, passerede lige forbi Toldforvalteren med en usigelig Vigning med<noinclude><references/></noinclude> q6wxwnvzjaop1uhhd9xk4gdj50t0zij 430701 430468 2026-06-23T13:51:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} - korrektion 430701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|165}}</noinclude>— Ja, hvis jeg havde saa stor Medlidenhed med kjønne Piger som Kaptejnen, saa {{nowrap|. . . .}} Men jeg har rettet mig efter Doktorens Erklæring {{nowrap|. . .}} hvad? Han har erklæret {{nowrap|. . .}} at hele Historien {{nowrap|. . .}} Alle rejste sig og samlede sig om Fortælleren. Nu fulgte en Liste af meget smudsige Enkeltheder, som ikke lader sig skrive, men som Mandfolk ikke genere sig for at drøfte vidtløftig og nyde fedt, naar de er imellem sig selv. Alle udforskede med Interesse Forførelseshistoriens fysiologiske Details. Toldforvalteren var en lille bitte Smule anløben. Irriteret over, at Kaptejn Frick havde talt over Hovedet paa ham, styrkede han sig ved et nyt Glas Kognak til at blive chikanøs mod den frygtede Ironiker. Han syntes, det var hans Pligt at være modig. Med en — en lille Smule — lallende Røst sagde han: — Hr. Kaptejn! {{nowrap|. .}} De har jo ogsaa en pæn Uniform! {{nowrap|. .}} Og Apothekeren havde jo bestilt sin Halvfætter fra Kjøbenhavn {{nowrap|. .}} en for tyve Aar siden afskediget General {{nowrap|. .}} han havde Broderier paa et vist Sted {{nowrap|. . .}} Hæ {{nowrap|. .}} Vilde Kaptejnen ikke lade sig fordunkle af en General? Hvad? Kaptejn Frick rejste sig, passerede lige forbi Toldforvalteren med en usigelig Vigning med<noinclude><references/></noinclude> 4xg32bo9rixpufmztcfefdfhnt4fvqs 104 35130 430469 78727 2026-06-23T13:24:01Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|166}}</noinclude>Kroppen til Siden som for at undgaa at berøre ham, gik hen til Postmesteren, lagde Armen om hans Nakke og sagde: — Man siger jo nok, at Toldere og Syndere {{sp|kan}} arve Guds Rige, men, naar de kommer til Apothekeres eller Farisæeres Bryllupper, saa siger man, at de bliver saa uvorne. Saa véd vor Herre, hvad han har at rette sig efter, naar de en Gang præsenterer deres Entrébillet til Paradis. Saa kan han leje Udsmidere i fornødent Fald. — Hø, ja {{nowrap|. . .}} saagu’, sagde Postmesteren og saâ paa Kaptejn Frick med Halvforstaaelsens underlige Fjollethed. Værten følte Uhygge i Luften og skyndte sig med at faa sagt noget Ondskabsfuldt om det misundte Apothekerhus: — Det skulde nu være saa stort med den Dyreryg paa denne Tid af Aaret. — Den var tør som en gammel Støvlesaal, raabte Postmesteren med uhyre Energi. — Han var kæmpestor i sin Rørelse, den gamle Apotheker, sagde Distriktslægen. Han og Brudgommen græd om Kap. Her {{nowrap|. . .}} er den Pastor Brinckmann egentlig ikke en temmelig fersk Herre? Hvad, Kaptejn? — Kjender ham ikke, sagde Kaptejn Frick dvask. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fp21i9d0uksmxqx8skdei2u0av3119s 104 35131 430470 78728 2026-06-23T13:24:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|167}}</noinclude>Byfogden stødte hemmelig til Distriktslægen og sagde: — Men Fanny var et dejligt Pigebarn. En rank Læsejler! Gud véd, hvorfor hun valgte den Fyr {{nowrap|. .}}? Toldforvalteren sagde: — Han er af en af vor Bys hæderligste Familier, ja, jeg siger hæderligste {{nowrap|. .}} og han har været flittig, sparsommelig og {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} troende {{nowrap|. .}} paa det, som ethvert ordentligt Menneske {{sp|skal}} og bør tro paa. Et Sideblik til Kaptejn Frick. Det {{sp|skulde}} være ondt, men den gamle Herre havde ingen Gifttand mere; Villien havde overlevet Evnen. Kaptejn Frick sagde til Postmesteren: — Ja, vi to, Hr. Postmester, vi tror paa, at Tolderne ere de faa Udvalgte mellem de mange Kaldede. — Hæ, hæ, hæ {{nowrap|. . .}} sagde Postmesteren {{nowrap|. .}} det er s’gu ikke aldeles {{nowrap|. .}} hæ umuligt. Men strax efter tog han Toldforvalteren under Armen og hviskede: — Hæ {{nowrap|. . .}} Reserveofficerer! de faar aldrig saadan {{nowrap|. .}} dette {{nowrap|. .}} herre {{nowrap|. .}} militære Komportement, forstaar De? Godt Hoved for Resten! Student {{nowrap|. .}} hæ {{nowrap|. .}} Det siger jeg ikke Noget imod. Toldforvalteren blev modig igjen. Han sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nokyf9f46hm1urk6ag4pvlbj6gjvpx0 104 35132 430471 78729 2026-06-23T13:24:04Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|168}}</noinclude>— Pastor Sofus Brinckmann er alligevel en ung Mand, som man skal respektere. Han forlovede sig, tog strax til Kjøbenhavn, tog disse hersens homil {{nowrap|. . .}} cetiske og kate {{nowrap|. .}} ketiske Examinaer (Her stødte de tre studerede Personer: Byfogden, Lægen og Kaptejnen til hverandre og vexlede et usigeligt Blik) {{nowrap|. . .}} ja og lod sig ordinere og holder Bryllup, saa {{nowrap|. . .}} — Saa faar Fruen vist Tvillinger om syv Maaneder, sagde Lægen, siden Alt gaar med saadan en telegrafisk Fart. — Jeg var en Ven af hanses Fader, sagde Toldforvalteren og blev saa rørt, at Taarer perlede i hans gamle Øjne {{nowrap|. .}} og jeg er saa glad over, at det er gaaet Sofus Brinckmann saa godt, og at han har faaet en saa yndig Brud {{nowrap|. .}} For der gik Rygte om, at hun havde sluttet sig til de nymodens Ideer, som — De ikke kjender {{nowrap|. .}} vel? sagde Lægen godmodig, klappende den gamle Herre. — Nej, Gud ske Lov! Og Vorherre bevare mig for at kjende det Kram! Men man sagde saa meget i Byen om den lille Fanny, at at hun {{nowrap|. .}} at hun {{nowrap|. .}} uh! Han kunde ikke faa formet, hvad der laa og brød i ham. Han havde Fødselssmerter; han ærgrede sig stadig over, at Kaptejn Frick havde fornærmet ham. Selv om Fornærmelsen skulde frembringe en Abort af hans Vrede, vilde han<noinclude><references/></noinclude> 0z9gpyixhpcfhs5mmqclkbx21g6532k 104 35133 430472 78730 2026-06-23T13:24:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|169}}</noinclude>have Luft. Han nærmede sig Kaptejnen. Men denne rejste sig op og veg atter saaledes til Siden, at Toldforvalteren ikke kunde tiltale ham uden opsigtvækkende Skandale. Alt, hvad han kom af med, var en hviskende Replik til Postmesteren: — Det er ham, Kaptejnen, jeg mente {{nowrap|. . .}}, det er ham, som var lige ved at spolere Fanny Prammans Renommé, for jeg véd, han har præket Atheisme for hende. — Alt til sin Tid, gode Ven, alt til sin Tid! Nu er hun jo Præstekone, og saa er det naturligvis korrekt med hendes Religion, sagde Postmesteren og tilføjede gabende: Det bliver nok godt Altsammen. Alt bliver godt tilsidst. Der var Strømninger i Atmosfæren, som ærgrede Kaptejn Frick. Han lugtede Mistanke om, at han muligvis havde afslaaet. Apothekerens Indbydelse til Fannys Bryllup i Egenskab af forsmaaet Elsker. Der maatte nu fra hans Side gjøres noget, der imponerede. Han sagde til sig selv: Disse Filistre maa have et Primhug lige i Hjerneskallen af noget plumpt positivt Vrøvl. Toldforvalteren og Postmesteren tilintetgjorde han paa sædvanlig Vis, men henvendte sig til de to studerede Embedsmænd, Byfogden og Distriktslægen: — Det er en uhyggelig Masse Klodrianer, der er til her i Verden, og som gaar for at være<noinclude><references/></noinclude> ci6zaog14ekm9126gb2gr188w948ijg 104 35134 430475 78731 2026-06-23T13:24:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|170}}</noinclude>pæne Mænd i Kraft af, at man nu engang er vant til at dømme saadanne Fyre efter deres Rang og Embedsstilling. — Og den er man s’gu nødt til at tage særdeles meget Hensyn til, sagde Toldforvalteren. — Noget, just ikke særdeles meget, men noget, slog Postmesteren det af til. Kaptejn Frick lod sin Tale løbe tværs gjennem deres Repliker og vedblev: — Jeg mener disse aandelige Almuesmænd, som kun kjender sjofle Motiver til enhver menneskelig Handling, ligesom de forskjellige Partiers Aviser — naa det er jo ogsaa disse aandelige Almuesmænd eneste Dannelseskilde. Enhver fri, selvstændig Tanke, som ikke bøjer sig under Katekismussens halvhundrede Sider, kalder de Atheisme. Naar det gjør En lidt ondt, fordi en ung Kvinde med gode Muligheder vrider Halsen om paa disse Muligheder og, løber bus i Favnen paa det første glatbarberede Mandfolk, som breder Armene ud mod hende {{nowrap|. . .}} saa hedder det sig, at man er skinsyg, hvis Vedkommende ikke er saa sjofel, at de siger, at man er arrig, fordi man gik glip af en Medgift. Den — ja, hvad skal jeg kalde det {{nowrap|. .}} den rent psykologiske Interesse for en ung Dame kan de Aalehoveder ikke faa i deres Hjerne. — Sagde De «fysiologisk», Kaptejn? lo Lægen og slog ham paa Skulderen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> th87vjb1odg8kod0sp6uwki7kttd7sj 104 35136 430476 78733 2026-06-23T13:24:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|172}}</noinclude>Ud ad en Laage fra Gaard til Have defilerede to for to en otte unge Piger med Shawler og Tørklæder om Hovederne. Lægens Datter havde faaet Lov at invitere sine unge Veninder, efter at Herremiddagen var forbi. De løb for at holde Varmen vedlige, bøjede Kinderne tæt mod hinanden med smaakvidrende Latter og smaaklukkende Tale, tog hinanden om Livet og løb rundt om den temmelig store Plæne. Enkelte Ord hørtes gjennem den stille, vindløse Luft: — Og hvor Fanny var bleg? — Saâ hun egentlig lykkelig ud? — Ja, men Brudgommen smilede som en nyslaaet Toskilling. — Ja, men Præstekjole er ogsaa en meget flatterende Dragt. — Ja, men er hvidt brocheret Atlask egentlig passende for en Brud, som vies til en Præst? — Det var nu flot med de mange Uniformer. — Men Kaptejn Fr {{nowrap|. . .}} — Pst, pst! Ikke saa højt {{nowrap|. .}} Der staar han. Kaptejnen var gaaet ud i Gangen lige for Havestuedøren og lod sine Øjne glide ud over Terrænet. Han følte en sammensnøerende Fornemmelse i Brystet. Denne kolde Dæmring, disse tilhyllede hviskende Piger, han selv alene i<noinclude><references/></noinclude> dqn7mplv254jx0bdb42m2il7ytv0s06 104 35138 430742 78735 2026-06-24T06:01:52Z MGA73 457 -e 430742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|174}}</noinclude>fast og gik ud gjennem Haven, hilsende stift paa de unge Piger som paa Personer, han saâ for første Gang. De løsrevne Ord, han hørte fra dem, tirrede ham som lige saa mange Knappenaalsstik, thi de drejede sig alle om Brylluppet. — Men Fannys Kjole sad nu ikke rigtig godt. — Han saâ dejlig ud, den gamle General. — Men Fru Kamp var virkelig for ungdommelig klædt. — Pst — pst — der er han! Og saa blev to Hoveder stukne tæt sammen. Det var ham, Kaptejn Frick, de hviskede om. Pjankede, uopdragne, uvidende, interesseløse Flaner! Saaledes stod i dette Øjeblik alle Kjøbstadens unge Piger for Kaptejnens modne Kritik. Hvad kom ellers det Hele ham ved? tænkte han, da han stod ude og saâ ud over Landskabets store Bølgelinier i det stille Lys fra den hvide Himmel. Han havde jo Grund til at se ned paa dem, paa de Slavesjæle af Embedsmænd, som havde ladet sig bruge af den gamle forfængelige Nar, Apothekeren, og ageret Balletfiguranter imod Honorar i god Mad og Vin, mens han, Kaptejn Frick, havde givet et stolt, umotiveret, næsten uartigt Afslag. Han havde jo været saa glad over sig selv, da han havde faaet det formet i studs Kancellistil, som<noinclude><references/></noinclude> 32wuvzz56h6ti6jkvtk8188lf86cc1v 104 35140 430477 78737 2026-06-23T13:25:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|176}}</noinclude>og bibringe hende dem et for et, den ene Pille bitrere og giftigere end den anden. Det passede bedst for en Apothekertøs. — Puh! Hvad kom den «Backfisch» for Resten ham ved? Igrunden var det ham dog ligegyldigt, enten hun havde taget den gejstlige Snakkemaskine eller Rakkerens Dreng! En dum forkjælet Tøs! Endnu højere løftede sig hans Bryst i Trods mod Naturen, mod Aftenkulden, mod Apothekeren og mod Alt, hvad hans var, lige fra Fanny til den forsvundne Vismann. Hvor følte han sig stor og overlegen overfor al den Usselhed, han hele sit Liv havde været omgivet af! Hvor trodsig, taktfast lød ikke hans Støvlehæles Trin mod den Jord, han følte sig stærk nok til at betvinge! Han havde Lyst til at bøje ind i Byen og gjennem det afsidesliggende Stræde passere det begroecde Stendige til Apothekets Have. Hans Fodslag mod Stenbroen maatte kunne give Ekko ind fra Haven og ligesom skræmme denne store Have i dens dvaske Vigtighed og Selvbehagelighed. Han var ved at foretage denne Sejersgang. {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} Gud véd, hvorledes det gik til? {{nowrap|. .}} han kom til at mindes et Morbærtræ i den Have, saâ det tydelig, som det stod paa en lille aaben Græsplet. Han vidste, at den gamle Apo-<noinclude><references/></noinclude> kyw17v0ytwepspjsxlgyp93eccuqo6q 430743 430477 2026-06-24T06:02:34Z MGA73 457 -c 430743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|176}}</noinclude>og bibringe hende dem et for et, den ene Pille bitrere og giftigere end den anden. Det passede bedst for en Apothekertøs. — Puh! Hvad kom den «Backfisch» for Resten ham ved? Igrunden var det ham dog ligegyldigt, enten hun havde taget den gejstlige Snakkemaskine eller Rakkerens Dreng! En dum forkjælet Tøs! Endnu højere løftede sig hans Bryst i Trods mod Naturen, mod Aftenkulden, mod Apothekeren og mod Alt, hvad hans var, lige fra Fanny til den forsvundne Vismann. Hvor følte han sig stor og overlegen overfor al den Usselhed, han hele sit Liv havde været omgivet af! Hvor trodsig, taktfast lød ikke hans Støvlehæles Trin mod den Jord, han følte sig stærk nok til at betvinge! Han havde Lyst til at bøje ind i Byen og gjennem det afsidesliggende Stræde passere det begroede Stendige til Apothekets Have. Hans Fodslag mod Stenbroen maatte kunne give Ekko ind fra Haven og ligesom skræmme denne store Have i dens dvaske Vigtighed og Selvbehagelighed. Han var ved at foretage denne Sejersgang. {{nowrap|. . .}} men {{nowrap|. . .}} Gud véd, hvorledes det gik til? {{nowrap|. .}} han kom til at mindes et Morbærtræ i den Have, saâ det tydelig, som det stod paa en lille aaben Græsplet. Han vidste, at den gamle Apo-<noinclude><references/></noinclude> 23csxolccglwyew523ec1zs0xd6jdpf 104 35143 430478 78760 2026-06-23T13:25:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|177}}</noinclude>theker havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter. Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø {{nowrap|. . .}} Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ncd fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods! Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose. For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte gjen-<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||12}}</noinclude> 4uv54b3h3lzsaungkvqiiuhgzflnzss 430744 430478 2026-06-24T06:03:09Z MGA73 457 e 430744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|177}}</noinclude>theker havde plantet det den Dag, Fanny blev født, og at Fanny paa sin Fødselsdag i Fjor af sin nydelige fine Haand havde budt ham, Kaptejnen, af dets modne Frugter. Han kunde ikke holde Tanken om dette Morbærtræ ud. Han mærkede, at, hvis han kom uden for Haven, vilde han af en Tryllemagt blive tvungen til at bryde ind i den, ile hen til Morbærtræet og — enten omfavne dets Stamme eller bibringe det et dødeligt Saar i Bark og Ved med sin Kniv, saa det maatte visne og dø {{nowrap|. . .}} Nej, han vilde ikke prostituere sig og synke ned fra sin manfredske Alpetop. Nej, videre, videre at betvinge endnu en Hob Luft og en Strækning Jord med sin Brystkasses og sine Støvlehæles Trods! Han tænkte paa, at nu maatte der være Vand i Bækken, som løb gjennem Sænkningen i Provstekrattet, at Maanen snart maatte staa op, og at den Bæk maatte tage sig godt ud {{nowrap|. . .}} Og {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} I Mangel af en Bjergstrøm kunde en Bæk gjøre Gavn i en Dekoration til Manfredsstemningen. Det kom jo ikke an paa Virkeligheden, det var jo Fantasien, der frembragte det Store, det Grandiose. For at komme ind til Bækken maatte han gjennembryde en tæt Sammenvoxning af Krattet. Vaade Blade slog mod hans Ansigt og hans Hals. Den bløde Mosejords Kulde trængte gjen-<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||12}}</noinclude> q6s1kb0768g9bseccauaggcjfq7j34e 104 35144 430479 78761 2026-06-23T13:25:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|178}}</noinclude>nem Støvlerne, en næsvis Gren rev en af Distinktionerne løs paa Snorefrakken. Da Kaptejn Frick stod foran Bækken, som Maanen spættede og stribede med Sølv, var hans aandelige Barometerstand sunket. Han var slet ikke fornøjet med sig selv. I Maaneskinnet dirrede de blankvaade Blade, alt det hvide Islæt saa løjerlig, og den Dirren meddelte sig til hans Indre. Kaptejnen frøs vistnok, men det vilde han ikke være ved. Bækken tindrede dernede {{nowrap|. . .}} og den kunde høres, høres ganske smaat. Den frembragte en Lyd, som om {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick tænkte sig om {{nowrap|. .}} — som om man rystede smaa Glasstumper i et Vandglas — Sludder! sagde han til sig selv. Men hans Fantasi var som en løbsk Hest, den lystrede ikke Fornuftens Tøjle. Han regnede ud, at den Bæk løb ud i en Aa. Den Aa kjendte han godt. Og den Aa løb ud i Stranden, og det var kun en Mil fra, hvor han stod. Hans Fantasi fulgte Løbet, men veg tilbage, da den mødte Stranden, den øde, golde Kyst, hvor Vand slikkede Sand, hvor Sand og Vand løb ud i hinanden i dvask, forvirret Blanding. Kun saa langt har jeg tilbage! Knap halvanden Mil af mit Liv! {{nowrap|. . .}} Det var en slet Vin, den gamle Doktor skjænkede! Halvanden Mil endnu! Ha, ha, jeg er gal {{nowrap|. . .}} Men hvilket<noinclude><references/></noinclude> o0ejd2ip96miagk35mcwptx1ye05a5c 104 35145 430480 78762 2026-06-23T13:25:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|179}}</noinclude>Menneske har ikke i ensomme Stunder kæmpet mod Vanviddet som Bibelens Jakob i den berømte Drømmekamp? Han applauderede sit eget Indfald. Han søgte at tvinge sin Fantasi mod Bækkens Løb tilbage til dens Udspring. Den Smule Strøm maatte være let at overvinde. Den maatte komme deroppe fra det højere Land med de rige Skove. Hvorfor var den Strøm saa strid? Den Smule Bæk! Saadan var hans eget Livs Strøm, den, han nu i Fantasien sejlede tilbage ad. Langs dens Bredder dæmrede mange dejlige Pigeansigter frcm mellem Træerne, men Maaneglansen gjorde dem blaablege, som vare de døde. De svandt et for et {{nowrap|. . .}} hans Erindring forvirredes, han kunde ikke skjelne det enes Træk fra det andets. Det mørknede. En Sky drev over Maanen. Og det syntes den enlige Vandrer, som om alle Grene bleve vredne om til den ene Side. Bækken dernede blev borte. Der var ingen Mening i den fjollede Belysning. Han lukkede Øjnene, for han havde Følelsen af, at han blev vreden om til samme Side som Stammer og Grene. Men bag de lukkede Øjenlaag blev Synerne endnu uhyggeligere. Han saâ en prægtig monumental Trappe med Marmorrækværk og Marmortrin, snoende sig om en mægtig riflet Søjle. Han blev dreven op<noinclude><references/> {{hoved|||12*}}</noinclude> r8k22iddces3ehjgcwodnsbnjr92vmx 430745 430480 2026-06-24T06:03:34Z MGA73 457 e 430745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|179}}</noinclude>Menneske har ikke i ensomme Stunder kæmpet mod Vanviddet som Bibelens Jakob i den berømte Drømmekamp? Han applauderede sit eget Indfald. Han søgte at tvinge sin Fantasi mod Bækkens Løb tilbage til dens Udspring. Den Smule Strøm maatte være let at overvinde. Den maatte komme deroppe fra det højere Land med de rige Skove. Hvorfor var den Strøm saa strid? Den Smule Bæk! Saadan var hans eget Livs Strøm, den, han nu i Fantasien sejlede tilbage ad. Langs dens Bredder dæmrede mange dejlige Pigeansigter frem mellem Træerne, men Maaneglansen gjorde dem blaablege, som vare de døde. De svandt et for et {{nowrap|. . .}} hans Erindring forvirredes, han kunde ikke skjelne det enes Træk fra det andets. Det mørknede. En Sky drev over Maanen. Og det syntes den enlige Vandrer, som om alle Grene bleve vredne om til den ene Side. Bækken dernede blev borte. Der var ingen Mening i den fjollede Belysning. Han lukkede Øjnene, for han havde Følelsen af, at han blev vreden om til samme Side som Stammer og Grene. Men bag de lukkede Øjenlaag blev Synerne endnu uhyggeligere. Han saâ en prægtig monumental Trappe med Marmorrækværk og Marmortrin, snoende sig om en mægtig riflet Søjle. Han blev dreven op<noinclude><references/> {{hoved|||12*}}</noinclude> 2awv79stjl8emy6x07knsxuljfja3cn 104 35146 430482 78763 2026-06-23T13:25:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|180}}</noinclude>fra Afsats til Afsats, thi en Kvindeskikkelse stod paa hver af dem, vinkede stadig ad ham og erklærede sig for Idealet. Han kom saâ, gik videre og videre. Bestandig nye Skikkelser, som paastod, de var Idealet {{nowrap|. . .}} Hvor blev Trinene af under hans Fødder? {{nowrap|. . .}} En mørk uendelig Afgrund laa lige for ham {{nowrap|. . .}} Han veg tilbage, turde ikke se ned i den — og saâ i Vejret. Bravo! en ny Trappe eller en Fortsættelse af den gamle. Tilvejrs, tilvejrs! Nye Kvinder {{nowrap|. .}} Men det var Synd at favne dem mere end til Maade, for, om end ingen af dem var Idealet, saa havde de dog alle Noget af det, og Idealet skulde behandles ridderlig. Han blev træt. Der var en {{nowrap|. .}} der var nok én. Se, hvor hun stod med den bløde Profil mod Lyset! Se, hvor Ferskendunene flimrede om Kinden og langs den lille kokette Næseryg! Aa, hvor var han træt! Han kunde ikke slæbe sig op ad de sidste Trin; han havde Galejslavens Blykugle bundet om Hænder og Ben {{nowrap|. . .}} Aa, var det Umagen værd at gjøre, sig de Anstrængelser? Hun var vel ikke bedre end alle de Andre {{nowrap|. . .}} Han vilde se ned ad Trappen. Bælgmørke! Han saâ igjen opad. Bælgmørke! Et Spring ned i Dybet! Ha, ha! Nej han fandt fast Bund under sine Fødder, da han faldt. Hans Fødder stod paa en Kjøkkentrappe af gement Fyrretræ. Langs Rækværket<noinclude><references/></noinclude> m44vqror6no4mcl2l9513sy7m8j5qaz 104 35147 430483 78764 2026-06-23T13:25:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|181}}</noinclude>stod stumpnæsede, fnisende, smiskende Skjønheder med Forklædernes skinnende hvide Smækker. Han var længe, meget længe om at komme ned ad den Trappe; thi der var lang Hvil paa hver Afsats. De med Smækkerne var i Grunden morsommere end de paa den uendelige Marmortrappe, og, hvis de havde havt noget af Idealet ved sig, hvis det havde været «honnette Piger», saa skulde Pokker gaa Huset rundt og søge Hovedtrappen igjen. Hvad nu? Sidder ikke hun, der stod paa den sidste og højeste Marmorafsats ude i en lun lav Stue og akkompagnerede den væmmelige Bedetenor, han havde hørt i Sommer? {{nowrap|. . . .}} <div style="margin-left:3em"><poem> En Sommerfugls Vinge var tidt min Begjær, jeg skulde mig svinge snart fjernt og snart nær! </poem></div> Han hørte sin egen Stemme lyde med Fisteltoner. Han skuttede sig, var fugtig og kold. Gid han havde havt sin fjantede Farmacevt ved Haanden! Saa havde han hugget sig varm og givet den Dumrian en Dragt Prygl med det Samme. Rigtig brutale Rekrutprygl. Ja, havde han blot én Sabel og En at prygle løs paa! Alt samlede sig i den ene Følelse, at han var et skjændig forurettet Menneske. I alle hans Hallucinationers Lystaagebilleder faldt ikke en eneste Reflex af Selvironi ind i hans Sjæl. Hele<noinclude><references/></noinclude> eazcwcirf3uy3lrgvysb7zxbzrpgpfx 104 35151 430485 78774 2026-06-23T13:25:32Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|185}}</noinclude>sig under for at samle Opmærksomheden og Andagten paa den nye Præsts Optræden. Han gjorde stor Lykke. Provsten og Sognepræsten havde skumlet over ham i Sakristiet før Gudstjenestens Begyndelse. Hans, lange helt ned over Pibekraven nedfaldende Nakkehaars Kruser, hans lave moderne hvide Slip med nedfaldende brede Flipper ærgrede Provsten lidt. Sognepræsten havde trukket paa Skuldrene og sagt: Deres Høejærværdighed kan endda være glad over, at han ikke bærer Knevelsbarter {{nowrap|. . .}} og Grundtvigianer tror jeg ikke, at han er. Sofus Brinckmann tog sig ogsaa godt ud. Hans merke Øjne glinsede endnu mere end sædvanlig, hans Kinder stod i Purpur mod den hvide Pande og Hage, og det smukke store Krushaar gav ham Lighed med en ung Præst fra Allongeparykkernes Tid. Grevinden havde Lyst til at hviske til sin Mand, at han ikke saâ «udistingueret» ud, men hun gjorde det ikke. Hans Indledningsbøn var paa Vers: <div style="margin-left:3em"><poem> Jeg axled mit Skind for til Bryllup at gaa, hver Fold har jeg glattet og jævnet. O Herre, lad ikke mig udenfor staa, Jeg gjorde dog alt, hvad jeg evned, Jeg haver i Vold ej rigere Skrud end det, jeg beredte saa længe til Festen hos Kongen, hos Herren, min Gud, hvor Englene lege paa Strænge!</poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c94wiuuahao9odierb5uq9hkpqay4m6 430721 430485 2026-06-24T05:23:53Z MGA73 457 ø 430721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|185}}</noinclude>sig under for at samle Opmærksomheden og Andagten paa den nye Præsts Optræden. Han gjorde stor Lykke. Provsten og Sognepræsten havde skumlet over ham i Sakristiet før Gudstjenestens Begyndelse. Hans, lange helt ned over Pibekraven nedfaldende Nakkehaars Kruser, hans lave moderne hvide Slip med nedfaldende brede Flipper ærgrede Provsten lidt. Sognepræsten havde trukket paa Skuldrene og sagt: Deres Høejærværdighed kan endda være glad over, at han ikke bærer Knevelsbarter {{nowrap|. . .}} og Grundtvigianer tror jeg ikke, at han er. Sofus Brinckmann tog sig ogsaa godt ud. Hans mørke Øjne glinsede endnu mere end sædvanlig, hans Kinder stod i Purpur mod den hvide Pande og Hage, og det smukke store Krushaar gav ham Lighed med en ung Præst fra Allongeparykkernes Tid. Grevinden havde Lyst til at hviske til sin Mand, at han ikke saâ «udistingueret» ud, men hun gjorde det ikke. Hans Indledningsbøn var paa Vers: <div style="margin-left:3em"><poem> Jeg axled mit Skind for til Bryllup at gaa, hver Fold har jeg glattet og jævnet. O Herre, lad ikke mig udenfor staa, Jeg gjorde dog alt, hvad jeg evned, Jeg haver i Vold ej rigere Skrud end det, jeg beredte saa længe til Festen hos Kongen, hos Herren, min Gud, hvor Englene lege paa Strænge!</poem></div> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ecn3ltnh146rw5py304zr8n7qdzg32k 104 35154 430486 78777 2026-06-23T13:25:37Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|188}}</noinclude>Lyset i de evige Boliger {{nowrap|. . .}} «Og ikke sandt, I kjære Søstre i Herren» (her dvælede Blikket først ildfuldt paa hans Hustru og svævede derfra ud over de kvindelige Tilhørere i Almindelighed) «ej sandt, I, I, forstaa mig!» — Virkelig smukt, hviskede Grevinden til Greven. Den unge Mand har Aand. — Hm {{nowrap|. .}} ja, hvis han kan blive saadan ved, saa {{nowrap|. . .}} ja saa er det meget brav. Enten man er Producent paa en Prædikestol, et Katheder eller en Scene, faar man snart en Følelse, om man slaar an eller ikke. Pastor Brinckmann mærkede Sympathiens Bølger slaa op mod ham. Det jublede i hans Sind, da han steg ned ad Prækestolen. Han bad en stille Takkebøn. Den gamle Kancelliraad Pramman og Fru Kamp havde holdt den midt mellem dem siddende Fanny i hver sin Haand. Begge Damerne græd, og, da Kancelliraaden saâ, at Fanny græd, græd han med. Men, da Prædikenen var endt, og de ensformige, rituelle og officielle Bønner begyndte, længtes han efter Kaptejn Frick eller en anden Ligesindet for at kunne hviske ham i Øret, at, hvis han, Kancelliraaden, havde vidst, at en linned Brudedragt var den bedste, havde han ikke spenderet 500 Kroner paa Fannys paillegule Atlaskes Brudekjole. Havde Fanny ikke hindret ham i at hviske til Fru Kamp,<noinclude><references/></noinclude> tudpq5nr40dgvgkwtnh5tbfu9644576 104 35156 430746 78779 2026-06-24T07:52:37Z MGA73 457 -c 430746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|190}}</noinclude>og havde Lyst til at tvære det ud i selvbehagelig Vidtløftighed. De vare næsten naaede til Kapellanboligen, hvis brune Tegltag og hvide Kvist glimtede frem over en lille Rønnebærtræsallé, langs Landevejen foran det perlemalede Havestakit. Sognepræsten kunde ikke taale at tage Del i Festiviteten, havde han sagt. I hvert Fald var hans Glæde over den Lykke, Kapellanens Debut havde gjort, næppe ublandet, thi han havde sagt til en gammel Gaardmand, som lykønskede ham til den ny Kap’lan. — Naa {{nowrap|. .}} er Jens Hansen ogsaa bleven nymodens? Ja, ja. Provsten derimod kom gaaende lidt bag de andre i Ornat, fulgt af sin Karl, som bar en Haandkuffert med civile Klæder. Foran Indgangslaagen opdagede Pastor Brinckmann, som gik med sin Hustru under Armen, bestandig kjærtegnende hende, et Enspænderkjøretøj med en ludende, laadden, pjuskmanket Hest for. En lige saa ludende og pjuskhaarct, halvgammel Mand stod og holdt Hesten ved Hovedtøjet. Han lettede paa sin halvskallede laadne Hue, da Kapellanen og hans Hustru vilde til at dreje over Jordbroen over Grøften og lette paa Stakitlaagen. Brinckmann saâ op paa ham og spurgte: — Vil den Mand tale med mig? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tn126x78rryvfwq9zoudqnrd3zg3pxh 430751 430746 2026-06-24T07:58:56Z MGA73 457 e 430751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|190}}</noinclude>og havde Lyst til at tvære det ud i selvbehagelig Vidtløftighed. De vare næsten naaede til Kapellanboligen, hvis brune Tegltag og hvide Kvist glimtede frem over en lille Rønnebærtræsallé, langs Landevejen foran det perlemalede Havestakit. Sognepræsten kunde ikke taale at tage Del i Festiviteten, havde han sagt. I hvert Fald var hans Glæde over den Lykke, Kapellanens Debut havde gjort, næppe ublandet, thi han havde sagt til en gammel Gaardmand, som lykønskede ham til den ny Kap’lan. — Naa {{nowrap|. .}} er Jens Hansen ogsaa bleven nymodens? Ja, ja. Provsten derimod kom gaaende lidt bag de andre i Ornat, fulgt af sin Karl, som bar en Haandkuffert med civile Klæder. Foran Indgangslaagen opdagede Pastor Brinckmann, som gik med sin Hustru under Armen, bestandig kjærtegnende hende, et Enspænderkjøretøj med en ludende, laadden, pjuskmanket Hest for. En lige saa ludende og pjuskhaaret, halvgammel Mand stod og holdt Hesten ved Hovedtøjet. Han lettede paa sin halvskallede laadne Hue, da Kapellanen og hans Hustru vilde til at dreje over Jordbroen over Grøften og lette paa Stakitlaagen. Brinckmann saâ op paa ham og spurgte: — Vil den Mand tale med mig? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> apyxyiz5fs2qokz2cbks7kj2dzq4onz 104 35157 430488 78780 2026-06-23T13:26:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|191}}</noinclude>Den Tiltalte svarede: — Jo — se {{nowrap|. . .}} at {{nowrap|. . .}} det vilde jeg jo nok. Han løftede det rynkede, vejrbidte Ansigt. Det var haarde, forstenede Træk paa den tykke Underlæbe nær, thi den dirrede konvulsivisk over de tandløse Gummer i uhyggelig uvilkaarlig Livlighed. Det var aabenbart ikke med Ejerens gode Villie, at den Underlæbe løb løbsk. Brinckmann standsede foran ham. Kancelliraad Pramman sagde: — Husk paa Maden, min gode Pastor! Vi er sultne som Ulve. Fannys Ansigt fortrak sig til et Udtryk af fortvivlet Væmmelse, da Bonden spyttede en Skraastump i den hule Haand, stak samme Stump i Lommen og dernæst bød Haanden ud først til Brinkmann, saa til hende. Hun anbragte sin ængstelig flygtende, med en sort fransk Handske bedækkede Haand bag paa sin Fløjels Kaabe. — Uf det Svinebæst! sagde Kancelliraad Pramman til Fru Kamp {{nowrap|. . . .}} Kom, lille Fanny, kom mit Barn! Kom hen til Bedste! Faar Du ondt {{nowrap|. . .}} Ja det er s’gu meget naturligt. Provsten var kommen til og havde hørt det Hele. Han sagde til Kancelliraaden: — Deres Barnebarn er nu en kristelig Præsts<noinclude><references/></noinclude> b9j8rxmryhioizlmp0dcgtufv1mcl7v 104 35159 430489 78782 2026-06-23T13:26:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|193}}</noinclude>nem Mandens Rynker, sagte, uvilkaarlig som Grundvandet gjennem sur Jord. — Hvad fejler hun? spurgte Kapellanen med blød deltagende Røst. — Ja, det er lige godt en slem Syge. Ja, hvis Præsten vilde tage til Takke med et Enspændertej, for Gaardmændene skulde til Kirke og kunde ikke kjøre for mig, saa fik jeg Hans Jø’rens Enspænder, for han er jo kuns Parcellist. — Ja, vel {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. .}} Skal det være strax? — Ja, det maa det være, for ellers dør vor Mo’er. Se {{nowrap|. .}} hun var oppe i Rynkeby for at se til sin Søster, og der fik hun de sorte Kopper, det Skab! Fanny rev med ét krampagtigt Ryk sin Arm ud af sin Mands, løb hen mod sin Bedstefader, som, sammen med Fru Kamp, havde fjernet sig mange Skridt fra Bonden som fra en Pestbefængt. Provsten havde ogsaa fjernet sig, dog kun faa Skridt. Brinckmann havde fulgt dem, men strax efter nærmede han sig igjen til ham. Med lige saa stærkt farvede Kinder som paa de begejstrede Steder i Prædikenen sagde han: — Jeg kommer {{nowrap|. . .}} jeg kjører med! Provsten klappede ham paa Ærmet, lagde sin Arm i hans, løftede Haanden som for paa éngang at anerkjende hans Begejstring og tysse paa den. — Lad mig tale med Manden, Pastor<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||13}}</noinclude> 9hf5g1erx38ci6zg1agolskh33nsocr 430747 430489 2026-06-24T07:54:02Z MGA73 457 ø 430747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|193}}</noinclude>nem Mandens Rynker, sagte, uvilkaarlig som Grundvandet gjennem sur Jord. — Hvad fejler hun? spurgte Kapellanen med blød deltagende Røst. — Ja, det er lige godt en slem Syge. Ja, hvis Præsten vilde tage til Takke med et Enspændertøj, for Gaardmændene skulde til Kirke og kunde ikke kjøre for mig, saa fik jeg Hans Jø’rens Enspænder, for han er jo kuns Parcellist. — Ja, vel {{nowrap|. .}} ja vel {{nowrap|. .}} Skal det være strax? — Ja, det maa det være, for ellers dør vor Mo’er. Se {{nowrap|. .}} hun var oppe i Rynkeby for at se til sin Søster, og der fik hun de sorte Kopper, det Skab! Fanny rev med ét krampagtigt Ryk sin Arm ud af sin Mands, løb hen mod sin Bedstefader, som, sammen med Fru Kamp, havde fjernet sig mange Skridt fra Bonden som fra en Pestbefængt. Provsten havde ogsaa fjernet sig, dog kun faa Skridt. Brinckmann havde fulgt dem, men strax efter nærmede han sig igjen til ham. Med lige saa stærkt farvede Kinder som paa de begejstrede Steder i Prædikenen sagde han: — Jeg kommer {{nowrap|. . .}} jeg kjører med! Provsten klappede ham paa Ærmet, lagde sin Arm i hans, løftede Haanden som for paa éngang at anerkjende hans Begejstring og tysse paa den. — Lad mig tale med Manden, Pastor<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||13}}</noinclude> b6t3irv032jju2mlzjnbcpciwltp169 104 35160 430490 78794 2026-06-23T13:26:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|194}}</noinclude>Brinckmann {{nowrap|. .}} Hør — lille Mand der! Var Eders Hustru en troende Kvinde? Trænger hun til Evangeliets Trøst? Er det Alvor? Hvad? Eller er det blot en Formalitet? — Det er alleslags af alle de Dele, som Provsten siger, sagde Manden. Nu brød han ud i Hulken og {{nowrap|. . .}} snød sin Næse med Fingrene. Men det vilde dog være fælt ærgerligt baade for mig og vor Mo’er, om hun ikke kunde komme ligesaa pænt ud af Verden som Klavs Madsens bøvede Kvinde, som døde af den samme Syge, hare fordi han har en Gaard paa 50 Tønder Land, og jeg kuns er Indsidder. For Vorherre maa dog agte alle Folk ens, naar de naâr saa vidt, mener jeg, og det er ikke for det, jeg skal nok fornøje Præsten med det, jeg kan overkomme {{nowrap|. . .}} saadan en Krone og halvtreds, mener jeg efter mine Omstændigheder {{nowrap|. . .}} Ja (nu tog Graaden atter Magten fra ham) {{nowrap|. . .}} hun har saamænd været flittig og skrabet sammen alt det, hun har kunnet {{nowrap|. . .}} i Vorherres velsignede Navn! Det Sidste sagde han med Forsøg paa at stemme sin Diktion op i gammeldags Præketone. Kancelliraaden og Fru Kamp vare efterhaanden naaede ind gjennem Gitterlaagen og stod paa Stentrappen foran Indgangsdøren. Vexelvis vinkede de ad Fanny, der stod med Haanden paa Laagens Klinkefald med Sindet balancerende mellem sin Mand og de To fra det gamle Hjem. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qlg51wns2wrzcvj8iwsjb6vzweud6fb 104 35161 430491 78795 2026-06-23T13:26:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|195}}</noinclude>Provsten stod et godt Stykke fra den maaske pestførende Indsidder, Brinckmann derimod lige tæt ved ham. — Vent {{nowrap|. .}} jeg kommer! raabte Brinckmann igjen. Fanny {{nowrap|. . .}} følger Du mig? — Er De gal? udbrød Kancelliraaden hidsig. Vil De have, at Deres unge Kone skal blive skamskjændet af den væmmelige Sygdom? — Kjære Pastor Brinckmann, sagde Provsten, bliv ikke exalteret! Deres Hustru behøver jo ikke {{nowrap|. . . .}} — Kan vi møde i Bryllupsklædningen paa vor Herres Fest, det, jeg talte om i Dag, hvis vi ikke tør besøge de Syge og Fattige? — De er gal, Menneske! Splintrende gal, raabte Kancelliraaden {{nowrap|. . .}} fanatisk fjollet! Fru Kamp holdt Fanny fast omslynget. Den unge Kone gispede som en fanget Fugleunge, mens hendes Øjne graadig fulgte, hvad der gik for sig ude paa Vejen. Provsten og Brinckmann betragtede hinanden. Den Første rakte højtidelig Haanden ud og sagde: — De tager naturligvis med Manden — thi (her fik Apothekeren et knusende Øjekast) denne Verdens kloge Børn maa dog vige for Lysets Bern. De skjælver ikke for Død og Grav. — Saa rejs da, Menneske! raabte Kancelliraaden {{nowrap|. .}} men vær dog ikke saa vanvittig {{nowrap|. .}} at forlange, at Fanny {{nowrap|. . .}} skal {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||13*}}</noinclude> 5pu8sbuntb4cti7vdxxcgffyxqt8nt5 430748 430491 2026-06-24T07:54:39Z MGA73 457 ø 430748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|195}}</noinclude>Provsten stod et godt Stykke fra den maaske pestførende Indsidder, Brinckmann derimod lige tæt ved ham. — Vent {{nowrap|. .}} jeg kommer! raabte Brinckmann igjen. Fanny {{nowrap|. . .}} følger Du mig? — Er De gal? udbrød Kancelliraaden hidsig. Vil De have, at Deres unge Kone skal blive skamskjændet af den væmmelige Sygdom? — Kjære Pastor Brinckmann, sagde Provsten, bliv ikke exalteret! Deres Hustru behøver jo ikke {{nowrap|. . . .}} — Kan vi møde i Bryllupsklædningen paa vor Herres Fest, det, jeg talte om i Dag, hvis vi ikke tør besøge de Syge og Fattige? — De er gal, Menneske! Splintrende gal, raabte Kancelliraaden {{nowrap|. . .}} fanatisk fjollet! Fru Kamp holdt Fanny fast omslynget. Den unge Kone gispede som en fanget Fugleunge, mens hendes Øjne graadig fulgte, hvad der gik for sig ude paa Vejen. Provsten og Brinckmann betragtede hinanden. Den Første rakte højtidelig Haanden ud og sagde: — De tager naturligvis med Manden — thi (her fik Apothekeren et knusende Øjekast) denne Verdens kloge Børn maa dog vige for Lysets Børn. De skjælver ikke for Død og Grav. — Saa rejs da, Menneske! raabte Kancelliraaden {{nowrap|. .}} men vær dog ikke saa vanvittig {{nowrap|. .}} at forlange, at Fanny {{nowrap|. . .}} skal {{nowrap|. . .}} {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||13*}}</noinclude> hkmxce9o01dt3jrz4h19pba1l28k2q4 104 35162 430492 78796 2026-06-23T13:26:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|196}}</noinclude>Fanny havde lagt Mærke til, at hendes Mand hele Tiden bedende havde set paa hende. I Lynfart havde alskens Tanker gjennemfaret hendes Sind. Det «Ideal», hun havde sværmet for efter Kaptejn Fricks Anvisning; de store Følelser, som havde ildnet hende op gjennem Digt og Sang, rykkede ind paa hende og krævede hende til Regnskab, til Bekjendelse af, om hendes Begejstring havde været Sandhed eller Løgn. Hun blev kaldet til Krig: til Krig mod Sygdom og Nød, til Krig mod sig selv — thi hun var jo gledet ind i sit Ægteskab med mat Protest mod en Strøm, som drev hende villieløs afsted, uden at hun vidste hvorfor. Nu voxede noget af hendes Selvfølelse op i hende, da hun saâ Brinckmanns Mod {{nowrap|. . .}} han turde dog vove en Bedrift, lige taa tapper som Kaptejn Fricks Deltagelse i den anden slesvigske Krig. Hun rev sig løs fra sin Bedstefader og Tante, løb ind i sit Hus, tog i Skabet Læderfutteralet med den for Syge bestemte Messingalterkalk, fjernede med nervøs sammentrængt Energi Bedstefaderen og Tanten, da de vilde hindre hende Udgangen. Hun raabte fra Døren: — Brinckmann! {{nowrap|. . .}} Jeg følger med dig. Provsten lagde begge sine Hænder paa hver Side af Fannys lille behandskede Højre, sagde: Det er en ægte kristelig Præstekone, løsnede saa sin højre Haand, vilde lægge den vel-<noinclude><references/></noinclude> ffpx1zm2stvmk5c963g3wsb993c0xn3 104 35163 430493 78797 2026-06-23T13:26:22Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|197}}</noinclude>signende paa hendes Hoved. Den stak sig paa Hatteblomsterne og fôr vild i Pandehaaret. Pastor Brinckmann og hans Hustru sad i Agestolen. Indsidderen stod bag i Vognen og kjørte med Tømmerne løftede over Kapellanens og Fruens Hoveder. Provsten hilste Kancelliraad Pramman med en hoverende Høflighed og gik op mod Præstegaarden, hvor hans Vogn stod. Apothekeren vilde ikke tage mod saadant et Udspil uden at forsøge paa at stikke det saa flot henslængte Kort. — Aa {{nowrap|. . .}} — sagde han {{nowrap|. . .}} og vort gode Maaltid, Deres Højærværdighed! Det var dog forbandet! — Deres Datterdatter og hendes Mand ville mættes med de Ord, som udgaa af Guds Mund, svarede Provsten {{nowrap|. .}} og de ere bedre end Brød, Hr. Kancelliraad! God Morgen! Apothekeren turde ikke sige Noget derimod højt. Indvendig sagde han til Provsten: Din hykleriske Grovæder! Han var arrig. Han følte, at hverken Provsten eller hans Svigersøn kunde have handlet saaledes, hvis de ikke havde været tvungne frem af og beskyttede af en Magt, en Tradition, en Organisation. Var det Religionen? — Var det blot den officielle Kirke? I hvert Fald var det Noget, der stod solidt, myndigt, bydende, Noget, som krævede Lydighed og Hengivelse, noget Disciplineret {{nowrap|. . .}} Noget, som Apo-<noinclude><references/></noinclude> f1scjunpfkdcaailwf0bwec00sn6n5s 104 35164 430494 78798 2026-06-23T13:26:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|198}}</noinclude>thekeren hadede og havde Lyst til at gjøre Oprør imod. «Jeg er en gammel Mand {{nowrap|. . .}} havde jeg været ung, saa skulde jeg Fanden {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}}» — Ja, hvad havde han gjort, da han var ung?” — Aa Sludder! Agathe, sagde han til Fru Kamp. — Hvad, Pramman? Jeg har ikke sagt et Ord. — Saa, brøler Du nu ogsaa? {{nowrap|. . .}} Skal vi ingen Mad have? — Jo, det skal vi, kjere Pramman! Alt er beredt derinde. Bordet stod dækket i Havestuen. Men Festen var glippet. De spiste begge af deres egen medbragte Mad, uden Andagt. Taarekjertlerne og Tænderne arbejdede samtidig. Da de havde stillet Sulten nogenlunde, saâ de sig om i den tomme Stue. Ilden buldrede i Porcellænskakkelovnen, som Kancelliraaden havde bekostet foruden alt det andet rige Udstyr. Han havde aldrig syntes om Giftermaalet: nu var han bedrøvet og angest paa Fannys Vegne, vred paa Fru Kamp, ringeagtede sig selv, fordi han ikke havde udfoldet nogen Myndighed, følte dunkelt, at det var, fordi han ikke havde kunnet det, selv om han havde villet. Han hug en Appelsinskal hen mod Kakkelovnen. Da han hørte et ret kraftigt Klask, gjentog han med drengeagtig Iver denne Sport flere Gange. Fru Kamp sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7b0hk15zngw3xv19an64v4fuexflhmq 430750 430494 2026-06-24T07:55:43Z MGA73 457 æ 430750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|198}}</noinclude>thekeren hadede og havde Lyst til at gjøre Oprør imod. «Jeg er en gammel Mand {{nowrap|. . .}} havde jeg været ung, saa skulde jeg Fanden {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}}» — Ja, hvad havde han gjort, da han var ung?” — Aa Sludder! Agathe, sagde han til Fru Kamp. — Hvad, Pramman? Jeg har ikke sagt et Ord. — Saa, brøler Du nu ogsaa? {{nowrap|. . .}} Skal vi ingen Mad have? — Jo, det skal vi, kjære Pramman! Alt er beredt derinde. Bordet stod dækket i Havestuen. Men Festen var glippet. De spiste begge af deres egen medbragte Mad, uden Andagt. Taarekjertlerne og Tænderne arbejdede samtidig. Da de havde stillet Sulten nogenlunde, saâ de sig om i den tomme Stue. Ilden buldrede i Porcellænskakkelovnen, som Kancelliraaden havde bekostet foruden alt det andet rige Udstyr. Han havde aldrig syntes om Giftermaalet: nu var han bedrøvet og angest paa Fannys Vegne, vred paa Fru Kamp, ringeagtede sig selv, fordi han ikke havde udfoldet nogen Myndighed, følte dunkelt, at det var, fordi han ikke havde kunnet det, selv om han havde villet. Han hug en Appelsinskal hen mod Kakkelovnen. Da han hørte et ret kraftigt Klask, gjentog han med drengeagtig Iver denne Sport flere Gange. Fru Kamp sagde: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> kul3uyeg5qpz4hb9bbb2au9sflil85g 104 35165 430495 78799 2026-06-23T13:26:24Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|199}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. . .}} der er da ingen Grund til, at vi bliver her og bringer Koppesmitten med hjem. Vi skal vel kjøre nu? Kancelliraaden nikkede. Fru Kamp gik for at give Ordre til at spænde for. Den gamle Mand lod sit Hoved falde ned påa sine Hænder, hulkede og sagde: — Og min Fannys fine Ansigt skal skamskjændes af Kopar! Og det for saadan en {{nowrap|. . .}} Fladfisks Skyld. Uh—uh—uh! I magtesløs Harme fôr han op, saâ ud af Vinduet, opdagede det hvide Kirketaarn, knyttede sin Haand ud imod det og sagde: — Det er Dig, det er Dig {{nowrap|. . .}} uh! {{nowrap|. . .}} din lange Rækel! — Men, Pramman! {{nowrap|. . .}} Du er en ældre Mand, sagde Fru Kamp og klappede ham paa Ryggen, ikke uden Sympathi for hans Skuffelse og Smerte, men angest for Blasfemien. Det lykkedes hende at meddele den gamle Apotheker noget af sin Frygt. Han følte, at han var gaaet for vidt og muligvis havde gjort et Tilløb til at mane Aander frem, han ikke kunde magte. Han sad stille og resigneret under hele Hjemturen, blundede af og til lidt, smaagnavede over de daarlige Veje, over sin Kusk, som ikke kjørte ham tilpas, osv. Da han og hans Ledsagerske steg ned i den<noinclude><references/></noinclude> cvx3ia8czr1fgh6haed2fkdbh8ex7jn 430749 430495 2026-06-24T07:55:13Z MGA73 457 a 430749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|199}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. . .}} der er da ingen Grund til, at vi bliver her og bringer Koppesmitten med hjem. Vi skal vel kjøre nu? Kancelliraaden nikkede. Fru Kamp gik for at give Ordre til at spænde for. Den gamle Mand lod sit Hoved falde ned paa sine Hænder, hulkede og sagde: — Og min Fannys fine Ansigt skal skamskjændes af Kopar! Og det for saadan en {{nowrap|. . .}} Fladfisks Skyld. Uh—uh—uh! I magtesløs Harme fôr han op, saâ ud af Vinduet, opdagede det hvide Kirketaarn, knyttede sin Haand ud imod det og sagde: — Det er Dig, det er Dig {{nowrap|. . .}} uh! {{nowrap|. . .}} din lange Rækel! — Men, Pramman! {{nowrap|. . .}} Du er en ældre Mand, sagde Fru Kamp og klappede ham paa Ryggen, ikke uden Sympathi for hans Skuffelse og Smerte, men angest for Blasfemien. Det lykkedes hende at meddele den gamle Apotheker noget af sin Frygt. Han følte, at han var gaaet for vidt og muligvis havde gjort et Tilløb til at mane Aander frem, han ikke kunde magte. Han sad stille og resigneret under hele Hjemturen, blundede af og til lidt, smaagnavede over de daarlige Veje, over sin Kusk, som ikke kjørte ham tilpas, osv. Da han og hans Ledsagerske steg ned i den<noinclude><references/></noinclude> ajf6x9e3vlmm8lkek9dy65xuzp27uh5 104 35167 430752 78803 2026-06-24T08:02:47Z MGA73 457 ø 430752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|201}}</noinclude>Vind, som af Hjertens Lyst boltrede sig over de endeløse flade Marker, saa Pile og Popler langs Vejen eller ved Boligerne peb i Toppene og knagede i Stammerne. Hun var efter den store Kraftanstrængelse faldet hen i sløv Hengivelse. — Du {{nowrap|. .}} Fanny! Føler Du ikke i en saadan Stund, hvad Tro vil sige? Af den fødes alt Mod, al Begejstring. Aa, Fanny! Jeg er saa glad. Og jeg er saa modig. Ikke Spor af Frygt er der i mig. Ikke tror jeg, at jeg har nogen Fortjeneste af den Gjerning, vi nu skal dele, som om jeg kunde kræve Løn derfor. Men netop derfor, netop fordi jeg føler mig som en unyttig Tjener, netop, derfor véd jeg, at Gud vil lønne mig og spare Dig og mig for Smitte. Fanny var for trøt til at kunne kritisere denne ejendommelige theologiske Logik, men det var dog, som om Kapellanens Exaltation meddelte hende en Art Straalevarme. Hun drog sig ikke tilbage, da han slog Armen om hende, og, om hun end ikke gjengjældte den Begejstringens Varme, han kjærtegnede hende med, lod hun dog sit Hoved hvile paa hans Skulder. Derved undgik hun ogsaa at forulæmpes af Indsidderens Tøjler. Pastor Brinckmann talte hele Vejen uden andre Afbrydelser end Kjætegnene. Det gav et Stød, Vognen knagede, som skulde den sprænges i alle Fuger, da Indsidderen<noinclude><references/></noinclude> d60v7auqik6vxcvi3zpay40h4qnw9b0 430753 430752 2026-06-24T08:03:32Z MGA73 457 +r 430753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|201}}</noinclude>Vind, som af Hjertens Lyst boltrede sig over de endeløse flade Marker, saa Pile og Popler langs Vejen eller ved Boligerne peb i Toppene og knagede i Stammerne. Hun var efter den store Kraftanstrængelse faldet hen i sløv Hengivelse. — Du {{nowrap|. .}} Fanny! Føler Du ikke i en saadan Stund, hvad Tro vil sige? Af den fødes alt Mod, al Begejstring. Aa, Fanny! Jeg er saa glad. Og jeg er saa modig. Ikke Spor af Frygt er der i mig. Ikke tror jeg, at jeg har nogen Fortjeneste af den Gjerning, vi nu skal dele, som om jeg kunde kræve Løn derfor. Men netop derfor, netop fordi jeg føler mig som en unyttig Tjener, netop, derfor véd jeg, at Gud vil lønne mig og spare Dig og mig for Smitte. Fanny var for trøt til at kunne kritisere denne ejendommelige theologiske Logik, men det var dog, som om Kapellanens Exaltation meddelte hende en Art Straalevarme. Hun drog sig ikke tilbage, da han slog Armen om hende, og, om hun end ikke gjengjældte den Begejstringens Varme, han kjærtegnede hende med, lod hun dog sit Hoved hvile paa hans Skulder. Derved undgik hun ogsaa at forulæmpes af Indsidderens Tøjler. Pastor Brinckmann talte hele Vejen uden andre Afbrydelser end Kjærtegnene. Det gav et Stød, Vognen knagede, som skulde den sprænges i alle Fuger, da Indsidderen<noinclude><references/></noinclude> i068ciwnwm3relz7qzyom7dbvz9dswd 104 35169 430754 78805 2026-06-24T08:04:05Z MGA73 457 li 430754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|203}}</noinclude>lerne, binde Tømmen fast og give Pisken en fast Stilling. Den graa Dags glansløse og usympathetiske Lys blottede prosaisk Stuens skrækkelige Nøgenhed. Bindingsværkets Skelet stak frem indvendig som udvendig, ikke saa meget som et lille Spejl prydede Væggene. Alt var koldt, haardt og plumpt lige fra det umalede Bjælkeloft til det smudsige gule Murstensgulv. Af Møbler et lille, umalet Fyrrebord og to Stole. Kun en gammel Dobbeltseng, aabenbart kjøbt paa en Auktion, fyldte næsten en hel Væg. En kvælende, forfærdelig Stank slog den unge Præst og hans Hustru imøde. Det sortnede for Fannys Øjne. Det mørknede paa éngang i Rummet. En tyk Sky sendte en piskende Stormregn ind mod Ruderne. Det blev mørkere og mørkere, inden Brinckmann, hvem Stuens rædselsfulde Luft i et Øjeblik havde truet med at gjøre bevidstløs, fik fattet sig. Indsidderen tøvede endnu derude, dennegang for at klappe sin Bindehund. Brinckmann gik hen og slog Sengens gamle tærnede Bomuldsomhæng til Side. Stanken blev endnu værre. Fanny var sunket om paa den ene af Træstolene. Et skrækkelig tilredt Stykke Ansigt stak frem af et sort uldent Tørklæde, som Konen haardnakket havde beholdt om Hovedet trods Lægens<noinclude><references/></noinclude> q1gkojyu2j18nt2f80tngd319gf27e5 104 35170 430498 78806 2026-06-23T13:26:28Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|204}}</noinclude>Forbud. Et Par Øjne lyste feberagtig ud imod Præsten. — Kjender De mig? spurgte Brinckmann. Hun mumlede noget uhørligt Noget, men Øjnenes fraværende Blik svarede, at hun Intet forstod, og at de mumlede Ord var et mekanisk Modslag af Præstens Spørgsmaal som et Ekko af et Raab. Da Brinckmanns Øjne vare blevne mere vænnede til Sengerummets Dæmring, saâ han, at der ved Siden af den Syge stod en rygende Lerskaal. Just da kom Manden ind. — Hvad er det? spurgte han. Tag det bort! — Naa, ded? sagde Manden. Ja, det er en Smule Grønkaal, som Husmanden derovre har sendt vor Mo’er. — Men har Doktoren ikke forbudt {{nowrap|. . .}}? — Jo, det forstaar sig. Men, da hun skal til at dø alligevel, saa kan hun jo ligesaa godt tage den Fornøjelse med. — Men frisk Luft skal her til. Luk et Vindue op! — Nej, det kan da aldrig være godt for et sygt Menneske, Hr. Pastor, at faa Kuld’ ind i Stuen. Mekanisk lukkede Fanny et Vindue op. Indsidderen bandt det uldne Tørklæde fra Kjørselen om Halsen og skottede angest hen til Vinduet og Regnen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2dj8as4u17pszh4fusbk4meyccgab07 104 35181 430499 78820 2026-06-23T13:26:29Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|206}}</noinclude>anden Melodi af en hel anden Psalme, som han havde lært, da han gik til Konfirmation: <div style="margin-left:3em"><poem> Din Vælde uindskrænket er, Alt, hvad Du byder, sé, det sker; Vel os for saadan Herre! O Jesu {{nowrap|. . .}} </poem></div> Da holdt han op, opdagede, at han var ene om at synge, og, som han vilde have stoppet op i Kirken, naar han mærkede, at Degnen holdt op, stoppede han op nu, græd og tørrede Øjnene i sit Frakkeærme. Efter Psalmesangen nærmede Pastor Brinckmann først Hostien, derpaa Messingkalken til den syge Kones Læber. Hvad der var foregaaet i hendes Sind, besløret som det var, kunde Ingen vide. Muligvis dirrede der inden i hende Efterklang af Erindringer fra Kirkebesøg, de eneste Stunder, hvori hun og hendes Lige søge Læskelse i det haarde Arbejdes lange Ørkenvandring. Muligvis vaktes disse Erindringer ved Præstekraven og ved de rituelle Ord, dem, hun aldrig havde forstaaet, men som højtidsfuldt havde løftet hende gjennem gamle Verbalformer som «haver» og «vorde» og gjennem de traditionelle latinske Kasusformer som «Christi», «Christum» og «Christo». Nok er det; hun fik Taarer i de vilde Øjne, mens hun sugede en Draabe op fra Kalkens Rand og mumlede: «Jæsum». Det kom op som en enlig Boble paa et mørkt dødt Vand. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> g2gz31k3vknvv3j3gy40tfwz3dfkihl 104 35183 430500 78822 2026-06-23T13:26:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|208}}</noinclude>Sind «Fruentimmerne». Den Frue havde jo ikke gjort mindste Gavn ved Berettelsen. Var hun bleven hjemme, saa havde han kunnet sidde lunt i Sædet ved Siden af Præsten og havde havt meget lettere ved at kjøre. En Pøl af smeltet Hagl og stordraabet Regn flød bag hans uldne Halstørklæde ned paa Ryg og Bryst. Han kæmpede mod al den Kulde ved med sine faa Tandstumper at male Skraaen saa energisk som muligt. Kapellanen og hans Hustru sad trykkede tæt op til hinanden. Han gjentog hvert Øjeblik: — Det er noget Skjønt {{nowrap|. . .}} noget usigelig Opløftende, jeg har oplevet i denne Dag. Fanny {{nowrap|. . .}} jeg manede det hellige Navn frem paa den Døendes Læber. Det var en svag Afglans af Herrens Opvækkelse af Lazarus. Han gjorde Korsets Tegn med sin pelsværksbehandskede Haand og sagde: — Fanny {{nowrap|. . .}} kan Du huske, at Konstantin den Store saâ Korsets Tegn paa Himlen og læste derunder: Ved dette Tegn skal Du sejre? Fanny svarede ikke. Hun følte, at, hvis hun tænkte paa noget Bestemt, vilde huns fryse endnu mere og komme til at græde enten af Sindsbevægelse eller af Kulde. Hun hørte Indsidderens hvæsende Aandedræt bag ved sig. Ingen anden Bevidsthedsakt tillod hun at komme frem i sig end under hele Turen at lade Psalmen: «At sige Verden ret Farvel» tone frem for sit Indre gjennem alle Strofer. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s6cmra9tyshnvdk7gzfd2ifse3cr0gq 104 35184 430501 78823 2026-06-23T13:26:31Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|209}}</noinclude>Uden synderlig Varme tog Indsidderen Afsked med Præsten — Fruen hilste han knap paa — da Vognen holdt uden for Kapellanboligens Gitterlaage. De før saa udmærket opvarmede Stuer vare halvkolde. Det af Kancelliraad Pramman og Fru Kamp forladte Maaltid stod paa Bordet. De to Tallerkener med Madlevninger og de to Glas med Vindito gjorde Bordet uhyggeligt, uskjønt. Kapellanen satte sig strax til Bords, nikkede til sin Hustru og sagde: — En Arbejder er sin Føde værd {{nowrap|. . . .}} Men søde Barn! Hvorfor tager Du ikke Tøjet af? {{nowrap|. .}} Du maa trænge til Noget. Fanny havde sat sig med alt Rejsetøjet paa og havde valgt en Stol i en Krog. Hun dirrede og rystede. Brinckmann smed sin Gaffel, sprang op fra sin Stol, ilede hen til hende og tog begge hendes Hænder. Han udbrød: — Kjære, kjære Fanny! Er Du bange for Koppesmitten? Kom, lad mig kysse Frygten bort fra dine Læber og faa dem til igjen at blomstre som Roser! Hun skød ham sagte fra sig og rystede paa Hovedet. Hun saâ hen for sig med stille, tankefulde Øjne. — Aa, jeg er en saadan upraktisk Klodrian. Jeg burde strax have taget Præstekjolen af og {{nowrap|. . .}} nej, jeg burde først have hjulpet Dig Tøjet af. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||14}}</noinclude> 5p32b61av472lh17q4x0a7pcl29g5is 104 35186 430755 78825 2026-06-24T08:06:41Z MGA73 457 p 430755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|211}}</noinclude>Lov til at leve saadan! Det er skammeligt! {{nowrap|. .}} Hvor er Manden? {{nowrap|. .}} Lad ham faa alt det, der staar dèr. Med et Udtryk af Væmmelse slog hun ad Spise- og Drikkevarerne paa Bordet. — Hvem, Kjære? Hvad? Manden? Hvilken Elendighed? Hvad taler Du om? — Herre Gud! Saâ Du ikke den Stue? Ikke et Sted at sidde! Vinden blæste gjennem Væggene. Nøgent og rædsomt var Alt. Stank, Kulde {{nowrap|. .}} og — Nej, nej, kjæreste Fanny! Oprigtig talt: jeg lagde ikke Mærke til alt dette. Jeg huskede paa det ene Fornødne. — Og Du husker paa det Samme endnu? sagde hun med en bitter Trækning med Læberne og slog atter med Haanden i Retning af det dækkede Bord. — Men, Fanny! Mennesket lever ikke af Brød alene, men af hvert Ord, som {{nowrap|. .}} — Ja, det kjender jeg. Men kan Du leve uden Brød? Du smurte jo nylig Gaaseleverpostej paa Franskbrød. Hun kom til at le, men krampagtig. Saa krøb hun sammen igjen af Rædsel. Hun syntes, at det ikke var hendes egen, men Kaptejn Fricks Røst, der havde sagt det sidste Ord. Brinckmann vendte sig fra hende. Skulde han svare med den afvisende Alvor, passende for<noinclude><references/> {{hoved|||14*}}</noinclude> tn7i6rn2c0dbi4h8zi010fw8yrrnba8 104 35187 430503 78826 2026-06-23T13:26:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|212}}</noinclude>hans nye Embedsstilling? Nej, {{nowrap|. .}} han kunde det ikke, Fanny var for sød {{nowrap|— —}} og desuden {{nowrap|. . .}} Han stillede sig et Øjeblik hen i Vinduet og saâ adspredt paa Regnen, som i skraa brudte Linier fejede hen ad Vejen, løb derpaa hen til sin Hustru, favnede hende og sagde: — Du har Ret, Du har Ret! Jeg er egenkjærlig, hænger ved det Jordiske, mærker jeg. Det har jeg aldrig vidst før! Tak, Fanny {{nowrap|. . .}} Alt det skal sendes til de fattige Folk {{nowrap|. .}} men nu er Manden kjørt for længe siden {{nowrap|. . .}} Men bi {{nowrap|. .}} bi! Sognepræsten maa lade en Karl kjøre hen med det. Han {{sp|skal}}! Du skal sé, jeg kan tvinge ham. Han {{sp|skal}}! Han gik ud og kom strax efter ind med Hat og Overfrakke, greb sin Hustrus Hænder og sagde: — Er Du nu fornøjet med mig, Fanny? Hun maatte sige Ja. Hun følte, at hun burde det. Dog var hun egentlig ikke fornøjet med ham. Han tog Alt saa glad, saa let. Var hun ikke vant til at gjøre det Samme hjemme fra? Var det maaske derfor, at hun ikke kunde lide, at han tog det saadan? Hun gik ind i Dagligstuen. Der var koldt. De landlige Tjenestefolk var ikke vante til, at der var Varme i hele Huset, saaledes som Fanny var vant til det hjemme paa Apotheket. Det havde de forrige Kapellanfolk ikke havt Raad til. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9z2eutr5e9hpg6ks42vwd9dxci9j00o 104 35188 430504 78827 2026-06-23T13:26:34Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|213}}</noinclude>Klaveret stod aabent, leende imod hende med Tangenternes fulde Tandrække. Hun anslog en Akkord. Noget Koldt og Fedtet mødte hendes Fingre. Hun hyllede sig ind i sit Shawl, gik atter ind i Spisestuen, satte sig paa sin forrige Stol og græd. Man bliver træt, en Kvinde maaske mest, af at græde. Da Sindet og Øjnene vare blevne tørre, paatvang Reflexionen sig den unge Præstefrue. Den kom som en Smerte. Den begyndende Frosts Isnaale stak de bløde Dele i hende til Blods. Aa, hvor var det Hus hende fremmed! Aa, hvor var den Mand hende fremmed, han, hun havde hengivet sig til, forfjamsket og vejvild, tirret og drillet, som hun var, af {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick. Hvorfor var hun taget fra «Bedste»? Der havde hun det saa godt, saa blødt. Der kunde hun læse i de moderne Bøger om de Fattiges Nød og Sorg, bede «Bedste» om tyve Kroner til Vismanns fattige Familie, paa Kaptejn Fricks Opfordring strikke Uldtøj til de Fattige i sine «ledige» Timer. Men det Skrækkelige, hun havde sét i Dag {{nowrap|. . .}} det kunde hun ikke magte. Den menneskelige Elendigheds Masse, gjort endnu mere uigjennemtrængelig ved et sløvt Slavesind, cen dum, stivsindet, «materialistisk» Trods som hos den Ind-<noinclude><references/></noinclude> sb9ekv8jfdl2eq4u6pusdv7rtqshupt 430756 430504 2026-06-24T08:07:17Z MGA73 457 -c 430756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|213}}</noinclude>Klaveret stod aabent, leende imod hende med Tangenternes fulde Tandrække. Hun anslog en Akkord. Noget Koldt og Fedtet mødte hendes Fingre. Hun hyllede sig ind i sit Shawl, gik atter ind i Spisestuen, satte sig paa sin forrige Stol og græd. Man bliver træt, en Kvinde maaske mest, af at græde. Da Sindet og Øjnene vare blevne tørre, paatvang Reflexionen sig den unge Præstefrue. Den kom som en Smerte. Den begyndende Frosts Isnaale stak de bløde Dele i hende til Blods. Aa, hvor var det Hus hende fremmed! Aa, hvor var den Mand hende fremmed, han, hun havde hengivet sig til, forfjamsket og vejvild, tirret og drillet, som hun var, af {{nowrap|. . .}} Kaptejn Frick. Hvorfor var hun taget fra «Bedste»? Der havde hun det saa godt, saa blødt. Der kunde hun læse i de moderne Bøger om de Fattiges Nød og Sorg, bede «Bedste» om tyve Kroner til Vismanns fattige Familie, paa Kaptejn Fricks Opfordring strikke Uldtøj til de Fattige i sine «ledige» Timer. Men det Skrækkelige, hun havde sét i Dag {{nowrap|. . .}} det kunde hun ikke magte. Den menneskelige Elendigheds Masse, gjort endnu mere uigjennemtrængelig ved et sløvt Slavesind, en dum, stivsindet, «materialistisk» Trods som hos den Ind-<noinclude><references/></noinclude> 7glnimp4ddl0uvzlq5ljtqm9hmiocs3 104 35189 430505 78828 2026-06-23T13:26:35Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|214}}</noinclude>sidder, stillede sig op foran hende. Et Bjerg, foran hvilket selv Oxerne maatte standse! «Dort stehen die Ochsen am Berge», havde Kaptejn Frick saa tidt sagt, og Fanny og hendes unge Veninder havde lét. Den Kaptejn var hendes Livs Forbandelse. Var hun ikke kommen til at hade ham, vilde hun aldrig være kommen til at elske Sofus Brinckmann! Elskede hun ham? {{nowrap|. .}} Nej. Jo. Tænk, hvor god, hvor opofrende, hvor begejstret han var! Hvor havde han ikke lige efter sin begejstrede Præken villig udsat sig selv og hende, hende, som han elskede højest, for Dødsfare! Dødsfare! Uh, Kopper! Den væmmeligste af alle væmmelige Sygdomme, en Sygdom, der kunde gjøre den Skjønneste til en Karikatur! Hun mindedes Vismanns koparrede Moder. Alle Hullerne i hendes Ansigt befordrede hendes «Malproperhed». Uh! {{nowrap|. .}} Skulde hun, Fanny Pramm {{nowrap|. . .}} nej uh {{nowrap|. . .}} Brinckmann faa den Sygdom? Tanken derom gjorde hende saa ræd, at hun løb ind i sit Sovekammer. Hun var jo vant til hjemme fra, naar Noget gik hende imod, at at ty op paa første Sal i det gamle Apothek, banke paa de solide, halvtredje hundrede Aar gamle Mure høre den dumpe Klang, som beroligede hende. Disse solide Mure maatte kunne stænge al Verdens Sorg ude. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> t1oag8yniufez1sungak29i4djczimp 104 35190 430506 78829 2026-06-23T13:26:36Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|215}}</noinclude>Ja {{nowrap|. .}} hendes Sovekammer havde «Bedste» jo ogsaa lavet til med disse egemalede Paneler i Stettehøjde, med disse polstrede Vægge omkring de to store, prægtig udstyrede Jernsenge, med disse store Servanter af Mahogni og Marmor {{nowrap|. .}} med dette vældige Psykespejl! Hun saâ sig i dette Spejl. Hun sagde ved sig selv: Det er ikke Fanny Pramman, det er Fanny Brinckmann! Hun vrængede ad sit Spejlbillede. Hvad gjorde det til syvende og sidst, om Kopperne hullede hendes Ansigt, hendes dejlige Hænder, hendes blode Hals {{nowrap|. . .}} Hvem havde hun at være kjøn for? I samme Øjeblik, som disse Tanker lynede igjennem hende, blev hun yderlig vred paa sig selv. Hun slog sin højre Pegefingers lille Kno til Blods imod Randen af {{sp|sin}} Servantes Marmorplade og sagde højt: — Jeg elsker {{nowrap|. . .}} jeg {{sp|vil}} elske Sofus Brinckmann! Var der Nogen i Stuen, der lo? Nej. For, hvis Nogen havde lét, saa skulde {{nowrap|. . . .}} Fanny faldt paa Knæ paa en Skammel. Kaptejn Frick løj; hun, Fanny, var troende som sin Mand. Hun bad højt sit Fadervor. Hvad der var præket for hende i Barndommen, fik Magt over, hvad der var præket for hende i hendes Ungdom. Det Første havde<noinclude><references/></noinclude> i2rm4lna0sbmufflvbyyok23scc37x3 430757 430506 2026-06-24T08:07:53Z MGA73 457 ø 430757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|215}}</noinclude>Ja {{nowrap|. .}} hendes Sovekammer havde «Bedste» jo ogsaa lavet til med disse egemalede Paneler i Stettehøjde, med disse polstrede Vægge omkring de to store, prægtig udstyrede Jernsenge, med disse store Servanter af Mahogni og Marmor {{nowrap|. .}} med dette vældige Psykespejl! Hun saâ sig i dette Spejl. Hun sagde ved sig selv: Det er ikke Fanny Pramman, det er Fanny Brinckmann! Hun vrængede ad sit Spejlbillede. Hvad gjorde det til syvende og sidst, om Kopperne hullede hendes Ansigt, hendes dejlige Hænder, hendes bløde Hals {{nowrap|. . .}} Hvem havde hun at være kjøn for? I samme Øjeblik, som disse Tanker lynede igjennem hende, blev hun yderlig vred paa sig selv. Hun slog sin højre Pegefingers lille Kno til Blods imod Randen af {{sp|sin}} Servantes Marmorplade og sagde højt: — Jeg elsker {{nowrap|. . .}} jeg {{sp|vil}} elske Sofus Brinckmann! Var der Nogen i Stuen, der lo? Nej. For, hvis Nogen havde lét, saa skulde {{nowrap|. . . .}} Fanny faldt paa Knæ paa en Skammel. Kaptejn Frick løj; hun, Fanny, var troende som sin Mand. Hun bad højt sit Fadervor. Hvad der var præket for hende i Barndommen, fik Magt over, hvad der var præket for hende i hendes Ungdom. Det Første havde<noinclude><references/></noinclude> oloj0dimh68c8llcyh38lyasrwnlgss 430758 430757 2026-06-24T08:08:40Z MGA73 457 ø 430758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|215}}</noinclude>Ja {{nowrap|. .}} hendes Sovekammer havde «Bedste» jo ogsaa lavet til med disse egemalede Paneler i Støttehøjde, med disse polstrede Vægge omkring de to store, prægtig udstyrede Jernsenge, med disse store Servanter af Mahogni og Marmor {{nowrap|. .}} med dette vældige Psykespejl! Hun saâ sig i dette Spejl. Hun sagde ved sig selv: Det er ikke Fanny Pramman, det er Fanny Brinckmann! Hun vrængede ad sit Spejlbillede. Hvad gjorde det til syvende og sidst, om Kopperne hullede hendes Ansigt, hendes dejlige Hænder, hendes bløde Hals {{nowrap|. . .}} Hvem havde hun at være kjøn for? I samme Øjeblik, som disse Tanker lynede igjennem hende, blev hun yderlig vred paa sig selv. Hun slog sin højre Pegefingers lille Kno til Blods imod Randen af {{sp|sin}} Servantes Marmorplade og sagde højt: — Jeg elsker {{nowrap|. . .}} jeg {{sp|vil}} elske Sofus Brinckmann! Var der Nogen i Stuen, der lo? Nej. For, hvis Nogen havde lét, saa skulde {{nowrap|. . . .}} Fanny faldt paa Knæ paa en Skammel. Kaptejn Frick løj; hun, Fanny, var troende som sin Mand. Hun bad højt sit Fadervor. Hvad der var præket for hende i Barndommen, fik Magt over, hvad der var præket for hende i hendes Ungdom. Det Første havde<noinclude><references/></noinclude> 3krxeuoa7zpb392mmykpsx5wvdl0y31 104 35193 430507 78833 2026-06-23T13:26:38Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|218}}</noinclude>Kviste spredtes med lydløst Fald ud over den gulgrønne Græsplæne. Det suste, brægede og hvinede ude i den gamle Præstegaardshave; inde buldrede og brummede Kakkelovnen gemytlig og syntes at sige: «Den gamle Præst og jeg har det godt. Jeg gjør det lunt for ham og Alt, hvad hans er. Skab Jer derude, som I vil, I exalterede Labaner af Vind og Vejr, Buske og Træer! herind i denne Stue skal vanvittig Revolution aldrig faa Indpas; jeg og Pastor Sørensen ere konservative, og vi skal vise Jer, at, selv om Dyden maa forgaa, skal Svinelæder bestaa.» Den gamle Præsts glinsende hvide Sølvnakke skinnede hans brysk indbrydende Kapellan i Møde, stille, urørlig, ærværdig som en Maner om at tage Tingene med Ro. Det varede en Stund, Inden den rørte sig, trods det, at Brinckmann to Gange raabte. — Pastor Sørensen! Pastor Sørensen! Endelig skiftede Nakken Plads, Det bleggule, men trivelige Ansigt med den lille Næse og de store buskede Bryn, tætte som et Overskjæg paa en gammel Oberst, vendte sig mod Kapellanen. De lyseblaa Øjne kikkede ud som Vintersol gjennem Gardiner. — Hem {{nowrap|. . .}} naa—aah! Hvad vil {{sp|De}} saa, gode Pastor Brinckmann? lød den gamle Sognepræsts Røst, hvislende over de tandløse Gummer, alt mens et kraftigt Pust sendte en vældig Damp<noinclude><references/></noinclude> pa1r58p8efp8xj9ppxh4pl7h9ztryha 104 35194 430508 78834 2026-06-23T13:26:39Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|219}}</noinclude>fra Pibespidsen ud i Stuens allerede tætte Tobaksatmosfære ret som en fremrullende randflosset Sky paa en i Forvejen tæt Graahimmel. Ordene faldt over hverandre med aandeløs Hast i Kapellanens Beretning om hans Sygebesøg. Taarerne randt ned ad hans røde Kinder som et stadigt Akkompagnement til Talen. Den gamle Præst nikkede af og til langsomt og bifaldende, hans milde Øjne smilede opmuntrende som en venlig Lærers til en flink Discipel, der ramser sin Lektie op med Bogens Ord uden at stoppe paa et eneste Sted. Da Kapellanen var færdig med Fortællingen og pavserede lidt for at drage Vejret og tørre sine Øjne, sagde Pastor Sørensen: — Vil De stoppe Dem en Pibe Tobak {{nowrap|. . .}} Piberne hænger der. — Han pegede med Pibespidsen hen paa det tætbesatte Pibebræt over det lille Bord med den vældige Mahognitobakskasse. — Tak, jeg ryger ikke. — Saa — aa — aa? sagde Pastor Sørensen, Tonen fortsatte sig langt inde i Pastor Brinckmanns følgende Replik: — Men den skrækkelige Nød, Pastor Sørensen, den fattige Stue, maaske Sult midt i Dødens Jammer {{nowrap|. . .}} uh, min Hustru er gjennemrystet efter Synet af dette kolde Rum, fuldt af forpestet Luft. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> be5u8se41hytwv0ze8on5op5cxyrpsi 104 35195 430510 78835 2026-06-23T13:26:45Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|220}}</noinclude>— Hm {{nowrap|. .}} hm {{nowrap|. .}} ja, hun havde jo Kopper, Konen {{nowrap|. . .}} De skulde lade Deres Præstekjole gjennemryge med Tjære {{nowrap|. . .}} naa, vi Præster tør jo lige saa lidt være bange for smitsomme Sygdomme, som brave Soldater for Fjendens (han udtalte det Fiendens) Kugler {{nowrap|. . .}} me {{nowrap|. . . .}} n, kan Soldaten dække sig bag et Gjærde {{nowrap|. . . .}} — Men saa kom jeg hjem til det dækkede Bord, som min Hustrus gamle Bedstefader havde beredt til vor Fest, og saa skammede vi os over den Overflod. — Ja {{nowrap|. . . .}} Herren er den, som gjør fattig, og den, som gjør rig {{nowrap|. .}} o {{nowrap|. . . .}} o {{nowrap|. . .}} g. Nu kom Begjæringen om, at Pastor Sørensen skulde give Vogn til at kjøre al den gode Proviant til Indsidderen. Hans Formaning var saa indtrængende og myndig, at den gamle Præst blev stødt og sagde: — Min Vogn og mine Heste er dog vel mine egne, gode Pastor Brinckmann! Jens Knudsen kjørte Dem jo hjem selv, fortalte De. Hvorfor sendte De ikke de Fødevarer hjem med ham selv? — Jeg glemte det af Sindsbevægelse og af {{nowrap|. . .}} — Naa, og saa skal det gaa ud over min Karl, mine Heste og min Vogn i dette Herrens Vejr. Brinckmann betvang sin hidsige Indignation<noinclude><references/></noinclude> lboy1wonk6i5zh4tr86h8nr5vrzseh3 104 35196 430511 78836 2026-06-23T13:26:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|221}}</noinclude>med stor Møje. Han sagde med stammende Mæle: — Jeg skal gjerne kjøre derhen, hvis De, Hr. Pastor, vil laane mig Heste og Vogn. — Det vil jeg virkelig saare nødig. For, ser jeg ret paa Dem, kan De ikke kjøre et Par Heste. He {{nowrap|. . .}} Kjøbenhavnere tror, at Heste og Vogn saadan mir nichts, dir nichts kan kommanderes ud {{nowrap|. .}} og {{nowrap|. .}} — Jeg synes, Hr. Pastor, at her maa alle Hensyn vige, og {{nowrap|. .}} Pastor Sørensen løftede sig op ved at støtte sine Haandflader mod Skrivebordets Plade, sugede stærkt for at livne den svage Ild i Pibehovedet, gik langsomt og stille hen mod Kapellanen. Et lille Glimt af Skjælmeri tittede frem gjennem Øjenbrynenes Forhæng. — Min gode Mand! Der gives ikke et eneste Forhold i livet, hvor alle Hensyn maa vige. Undskyld {{nowrap|. . .}} men De snakker som en {{nowrap|. . .}} som en {{nowrap|. . .}} ung Student. — Men {{nowrap|. . .}} Kristendommens Fordring {{nowrap|. . .}} — Er først og fremmest at se sig for {{nowrap|. . .}} Ja {{nowrap|. .}} det vil sige {{nowrap|. .}} at {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. .}} ja, ja. Det er ikke saa let at sige paa en Studs, hvad dens Fordring er. Men lad os nu tale om Tingene, lige som de er. De fortalte, at Jens Knudsens Kone havde spist Kaal, og at hun havde faaet den fra en Husmand {{nowrap|. . .}} lad mig<noinclude><references/></noinclude> fdt466mwmynwsn178ys7s50clgq4qfz 104 35197 430512 78837 2026-06-23T13:26:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|222}}</noinclude>se {{nowrap|. . .}} det maa være Mads Nielsen {{nowrap|. .}} han bôr jo {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} kun et hundrede Skridt fra det Indsidderhus. Bønderne hjælper hverandre, naar det kniber. — Ja, men det bugnende Bord i Kapellanboligen. — Hm — m — — {{nowrap|. .}} ja saa? Hvad bugner det af. Brinckmann gjennemløeb i sin Erindring det flotte Frokostbord. I fuldkommen god Tro begyndte han at referere: — Ja, der var jo baade {{nowrap|. .}} der var jo {{nowrap|. .}} foruden kold Dyresteg, disse Strasburger Gaaseleverpostejer {{nowrap|. . . .}}. Sardiner {{nowrap|. .}} Pastor Sørensens Lattertrang røbede sig gjennem en stærk Hoste. Han maatte tage Piben ud af Munden og søge hen i det Hjorne, hvor Spyttebakken dulgte sig. Hosten overdøvede Resten af Frokostmenuen, som Kapellanen fortsatte i redelig Uorden: — Saa var der Makkaronisalat med Champignons {{nowrap|. . .}} baade Limburger- og Roquefortost. Tilsidst blev Pastor Sørensens Hoste henne i den mørke Krog aldeles øredøvende. Paa sit Højdepunkt gik den over i en Rømmen. Endelig kom den gamle Præst til Vejret. Sit første rolige Minut benyttede han til at stikke en Fidibus ind i Kakkelovnen for at faa Piben tændt, saa gik han hen til sin Kapellan, stillede sig<noinclude><references/></noinclude> ptssw91zfshbyojn02qh553yl1ium5a 104 35199 430513 78839 2026-06-23T13:26:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|224}}</noinclude>ledes langsomt hjemad, end da han før løb til Præstegaarden. Han havde Fornemmelsen af, at han stødte mod Noget ved hvert Skridt, en kold Stenmur, hvorimod al Begejstring prellede af, at han kun kunde komme frem ad lange Omveje, bestandig omgaaende disse sig evig rejsende Mure. Pastor Sørensen satte sig igjen til med sirlig, stor gammeldags Haandskrift at prente et Embedsbrev. For sin Kundskab til hele den Præsteembedet vedrørende Lovgivning, for sin korrekte Kancellistil i Embedsbreve, for sin Administration af Fattigvæsenet og Sogneforstanderskabsanliggender i sin Tid stod han i stort Ry. Og, lige som han i den forrige Kapellans Tid havde bevaret, hvad der var blevet tilbage af disse Forretninger, som sin Øjesten, besluttede han nu heller aldrig at indvie den nye Kapellan i disse Hemmeligheder. — Hm, sagde han, da han standsede sin langsomme Skrivningsakt for at pudse sine Gammelmandsbriller, {{nowrap|. . .}} hm. {{nowrap|. . .}} naa, det er en af disse nymodens, exalterede Fyre. Det er da Fritænkeriet, som har strammet dem op til deres Daarskab. Ja {{nowrap|. . .}} det var Provstens Skyld, at jeg ikke fik Frits. Hm. {{nowrap|. . .}} Hm! Men aldrig skal Hr. Brinckmann faa Lov til at fylde en Rubrik i Ministerialbogen. Ja, naar han vil holde sig paa sit eget {{nowrap|. . .}} hm. {{nowrap|. . .}} saa for mig gjerne. {{nowrap|. . .}} Hm! Gaaseleverpostej til Jens Knudsen! He {{nowrap|. . .}} Ja, ja {{nowrap|. . .}}! Den gamle Præst prentede paa ny sin sirlige<noinclude><references/></noinclude> gbu0znbg1tvurcjyn5yub9n182zcdg1 104 35201 430515 78842 2026-06-23T13:26:51Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|226}}</noinclude>Besiddelse. Og dog! Havde hun ikke været kold, da han var hedest? Det var slet ikke {{sp|det}}, han havde ventet? Han begyndte at foremumle sig Noget om Kjødets Lyst og Øjnenes Hoffærdighed, men blev undselig ved de Minder, der begyndte at overdøve de bibelske Ord. Derfor sprang han bort fra dem over i andre Tanker. Han havde jo dog tidlig naaet sit Livs Maal og høstet Løn for sin Flid. Begejstret var han gaaet til sin Gjerning, han mente jo alle Mennesker det godt. Han havde begyndt med at besøge en Koppesyg, havde vovet sit Liv og et Liv til, der {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} det var ham {{nowrap|. .}} jo, det var ham virkelig kjærere end hans eget; han vilde give de fattige Mennesker det Bedste, han ejede {{nowrap|. .}} det, som stod paa Bordet derinde, og Spot havde mødt ham {{nowrap|. . .}} og han maatte give Spotteren Ret. Han stirrede ud i et stort tomt Rum, som slugte hans gode Villie, hans ideale Begejstring. Han havde jo hidtil bestandig været begejstret. F. Ex., hvor var han bleven begejstret, da han saâ det skjønne Hjem, man havde beredt ham. Og nu laa det koldt og skummelt. For første Gang i sit Liv følte han sig dybt ulykkelig, og han kunde ikke holde ud at være ulykkelig. Han turde og burde ikke være uartig mod Vorherre, men paa forkjælede Børns Vis maatte han være uartig mod Nogen, naar Noget gik ham imod. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b3wnh70rj08ec4j1y1c91urt1xc2ewv 104 35203 430516 78844 2026-06-23T13:26:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|228}}</noinclude>i Kroppen. Men nej {{nowrap|. . .}} hvorfor skulde Smitten angribe en Præst mere end en Læge, Aandens Læge fremfor Legemets Læge? Sofus Brinckmann {{sp|vilde}} være glad, {{sp|vilde}} finde Tilværelsen harmonisk {{nowrap|. . .}} Fanny! Der laa hun inde! Aa, hun kom sig nok og vilde mindes Ringspillet, Mødet i Havens Udkant, sin unge opvaagnende Elskovs Romantik {{nowrap|. . .}} jo, det maatte hun. Hans letnemme Hukommelse for Melodier bragte ham til at nynne udenfor Sovekammerdøren: <div style="margin-left:3em"><poem> Opp Amaryllis! Vakna min lilla! ::::Vädret är stilla, ::::Luften sval. ::::Regnbågen prålar ::::Med sina strålar, ::::Randiga målar ::::Skog och dal. Amaryllis, lät mig utan våda I Neptuni famn dig fred bebåda! Sömnens gud får icke mera råda I dina {{rettelse|ögan|ögon}}, i suckar och tal! </poem></div> Hans Sangstemme var kjøn ligesom hans Talestemme, det kunde han selv høre, og, ligesom han ubevidst kom til at græde over sin Talestemmes Lyd lige saa meget eller mere end over Indholdet, naar han prædikede, saa satte Klangen af hans Sangstemme ham i Humør, beroligede ham, stemte ham i Harmoni med Tilværelsen i det Hele, saa han blev human og fuld<noinclude><references/></noinclude> 6dya09i30wk79mixfjzt3jb2nyzh3un 104 35207 430518 78850 2026-06-23T13:26:55Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|232}}</noinclude>Trøst og Enkens Skjærv til de Syge og Fattige, da raabte han til sin Hustru, der endnu halvsov i Sengen, med jublende Røst: — Vi arbejde med Haab imod Haab. Uden at gjøre sig det tydeligt var han efterhaanden ret fornøjet over, at hun ikke gik med ham. Ja, det vil sige, han savnede En til at høre paa hans Tale paa de lange Veje, men han bødede paa det Savn ved højt at indøve sig i de Taler, han vilde holde den Dag. Først prædikede han for Graaspurvene, Kragerne og Raagerne, gjorde en Slags Generalprøve for dem, før han prækede for Menneskene. Og den brave Mand havde ingen Følelse af, at Forskjellen paa Modtagelsesevnerne hos Himlens Fugle og Jordens Beboere ikke var saa overmaade stor. Han skimtede Kritik i Fannys Øje, naar hun var med, men vilde eller turde ikke læse denne Kritik. Hun gjorde ham opmærksom paa stygge eller uhyggelige Ting, hun havde sét, men som han aldrig saâ, naar han alene gjorde sine Besøg. Derfor befandt han sig bedre, naar han kunde færdes blot i Selskab med sig selv og sin Gjerning og ikke af sin Hustru blev tvungen ind i, hvad han kaldte det Hæslige. Han var ikke vred paa hende derfor, dertil holdt han for meget af hende; «Kvinden er nu engang opdraget mellem Smaating og har ondt ved at hæve sig op til den mere ideale Svæven over det Hele {{nowrap|. . .}} det er<noinclude><references/></noinclude> 4ug424b0kc7455nxwy5lemvhvcizf8g 104 35209 430519 78853 2026-06-23T13:26:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|234}}</noinclude>— Skal jeg ogsaa bringe Pastor Brinckmann Listen? For de skal jo indføres i Protokollen, som {{nowrap|. . .}} — Jeg vil ikke have hans Studenterhaandskrift i min Protokol, sagde Pastor Sørensen. — Hm, nej, det kan jeg saa godt forstaa, Hr. Pastor! Pastor Brinckmann gaar jo helt op i Sjælesorgen. Pastor Sørensens Øjne lo lidt gjennem Brynene. — Ja—a, sagde han. Naar han bare reddede saa mange Sjæle {{nowrap|. .}} Naa, det maa man jo haabe. Hvad, Randlev? — Ja — bevares! Nogle redder han vel. — Tror De? — Ja—a—a {{nowrap|. .}} — Naa, ja, ja. Og den gamle Præst gned sig paa Armen og pustede en Sky fra Pibespidsen ud gjennem Munden. — Der løber han, sagde Randlev med urokkelig Alvor og pegede ud over Haven paa Marken. Gjennem Hegnets bladløse Buske, Popler og Hyldetræer saâs den aabne Mark tydelig. Ad en Sti bevægede Brinckmann sig næsten løbende. — Hvor? sagde Pastor Sørensen, idet han løftede sig fra Sædet ved at støtte sig haardt mod sin Lænestols Arme. Randlev ilede ham til Hjælp og stivede ham end yderligere af. Ja, der løber han, saamænd! Gud maa vide, hvor han nu vil hen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sf3veb9278fanryma76x664sgx8fxw0 104 35210 430520 78854 2026-06-23T13:26:57Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|235}}</noinclude>— Han vil til Gredsted Fattighus, Hr. Pastor! — Hvad vil han der? — Jo, Per Persens Kone ligger for Døden. — Af Delirium? — Ja, Hr. Pastor. Nu er hun to og halvfjerds, og det er fjerde Gang, hun har det. Nu tror jeg ikke, hun kommer sig mere. Pastor Brinckmann har været to Gange hos hende. — Ja, men hun er vel gal? — Bindegal, Hr. Pastor! Hun kan ikke sige et fornuftigt Ord. Men lige godt læser Pastor Brinckmann baade op af Bibelen og synger Psalmer for hende sammen med Manden. — Per Persen? Han er jo lige saa fordrukken som Kællingen. De drak jo op Alt, hvad de ejede og havde, og ligger nu, som de har redet. Synger Per Persen Psalmer? — Ja, det siger da Gjørtlerrikke, der bôr i Stuen ved Siden af. Per er jo over fjorten Aar yngre end Konen. Han tog hende jo for Husets Skyld, men hun lærte ham saa godt at drikke til Pægls med sig, at {{nowrap|. . .}} — Hm! Nu erindrer jeg det; nu erindrer jeg det, Randlev. M{{nowrap|. . .}}on, mo{{nowrap|. . .}}n, mon Per Persen synger godt? Maaske naar han faar lidt Smørelse i Halsen, Randlev? — Jeg tænkte netop paa det, Hr. Pastoren sagde nu. Det er jo nydeligt af Pastor Brinckmann, at hver Gang han har besøgt Per Persens<noinclude><references/></noinclude> jo0d1r8i8wx41l3lkxmwysqwxfh1wej 104 35212 430521 78883 2026-06-23T13:26:59Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|236}}</noinclude>Kone, lægger han en Femogtyveøre paa hendes Dyne til Havresuppe og saadant Noget. Men se, den tager jo Per Persen og omsætter i Brændevin. En slem Person har han jo været alle sine Dage. — En ren Slubbert. — Ja, jeg tænkte paa det samme Ord, Hr. Pastor! for det passer allerbedst paa ham. Og saa griner han og et Par andre fordrukne Fattighuslemmer, som samles i Smutkroen hos Skomageren, ad den gode Pastor Brickmann, og de deler alle tre med Per Persen, hvad Pastoren har givet Konen imod Delirium. — Hæ—æ. Ja, det er noget Pak. — Per Persen synger Psalmerne igjen for Skomagerens Gjæster paa en Maade som {{nowrap|. . .}} — Naa, paa en parodisk Maade. — Ja, Hr. Pastoren siger, hvad jeg tænkte paa. — Men det er forargeligt, Randlev. — Det er det, Hr. Pastor! — Det burde De sige Pastor Brinckmann, Randlev. — Jeg? Hr. Pastor! — Nej, det er sandt. Det kan De ikke. Det er Snak af mig. Og jeg vil ikke. Jeg er virkelig for gammel til at snakke op mod hans nymodens Kategorier og {{nowrap|. .}} upraktiske Theorier. Rent ud sagt {{nowrap|. . .}} det er under min Værdighed. Hm. {{nowrap|. . .}} se, der løber han til Gredsted Fattighus!<noinclude><references/></noinclude> k8x0s9bvsa8qsdv6ujpmxfaeu1xj5ua 104 35213 430523 78884 2026-06-23T13:27:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|237}}</noinclude>Randlev {{nowrap|. . .}} Kan man kalde Sligt kristelig Visdom? — Nej, svarede Skolelæreren og lagde den ene Haand ovenpaa den anden med samme Sikkerhed og Appel, som naar han sluttede Bønnen i Korsdøren med sit Amen. — Nej, nej, nej, vedblev Pastor Sørensen. Det kan man sandelig ikke {{nowrap|. . .}} sandelig ikke {{nowrap|. . .}} ne—j. Randlev vidste af lang Erfaring, at, naar den gamle Præst begyndte distræt: at gjentage sine Ord og hale dem længere og længere ud, var det hans Mening, at Avdiensen var endt. Randlev gik. Mens han skraaede over Gaarden, smaalo han og mumlede: — Theologien vil den Gamle s’gu ikke bide paa med Kapellanen. Hi, hi, hi! Det er et Par grinagtige Snegle begge to. Jeg kunde have Lyst til at lure bag en Dør, naar de to fortolkede Texterne omkap. Hi, hi, hi! Da Skolelærer Randlev var kommen ud paa Landsbyens Vejgade, saâ han ud over det vidtstrakte med et tyndt Snelag overdryssede Landskab, gulnende i de nærmere, blaanende i de fjernere Marker, helt stribet af Grøfternes sorte Furer. Langt borte hen ad Gredsted til saâ han endnu Kapellanen Brinckmanns hurtig glidende Silhouette bevæge sig gjennem den graa Frostluft. Randlev hørte Vognrummel og Piskesmæld<noinclude><references/></noinclude> l1je41uee494n55etc9if5mpyggcdp6 104 35214 430524 78885 2026-06-23T13:27:01Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|238}}</noinclude>bag ved sig, vendte sig om, saâ en Jagtvogn med Kusken paa Forsædet og paa Bagsædet en Herre, henslængt i sin Pels med den brusende graagule Krave op om Ørene, med en dampende Cigar i Munden og en grøn blød Hat paa Hovedet. Han fyldte Sædet med bred Myndighedsfølelse af, at Kjøretøjet var hans og ingen Andens Ejendom. Det var ogsaa Sognets største Lodsejer, Proprietær Ulkebøl, Ejer af en Gaard paa 200 Tønder Land, kjøbt fra et Domænegods til Arvefæste af hans Fader i Slutningen af Trediverne for 7000 Rigsdaler, nu mindst 150,000 Kroner værd. — Holdt, Jens! lød Proprietærens Stemme ud til Kusken, dernæst hen over Vejen: Halløj {{nowrap|. . .}} De {{nowrap|. . .}} der {{nowrap|. . .}} Randlev! Jeg vil tale et Par Ord med Dem. {{nowrap|. . .}} Naa da, Jens, er det en Maade at rykke i Tøjet! Du ved jo, hvor blød den Nærmer er i Mulen. For Fa’en {{nowrap|. . .}} skal jeg selv tage Tøjlerne? Er Du vant til at kjøre med Køer? Hej {{nowrap|. . .}} De der {{nowrap|. . .}} Randlev {{nowrap|. . .}} kom lidt herhen! Skolelæreren var ikke ganske fri for at ærgre sig over denne kommanderende Tone. Men Ulkebøl var ikke alene den, han var, i Følge sin Besiddelse og sit Korpus, han var tillige en korrekt Kirkegænger og den mest «offer»beredvillige Mand i Pastoratet. Randlev gik da hen til Vognen. Proprietæren vinkede ad ham med et saadant<noinclude><references/></noinclude> pgya8b5uvmkxje6b2zy4s3b6p0jtmic 104 35215 430525 78886 2026-06-23T13:27:02Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|239}}</noinclude>Udtryk i Ansigtet, at Skolelæreren sluttede sig til en konfidentiel Meddelelse fra hans Side. Randlev søgte diplomatisk at stemme sit Ansigt i Tonart med den Stemmegaffel, Hr. Ulkebøl havde slaaet an. Men det maa vist have forekommet Proprietæren altfor familiært. Derfor tog han strax Afstand og sagde højlydt, mens Degnen tog Hænderne tilbage, som han først havde tænkt paa at lægge paa Vognfadingen. Fa’en {{nowrap|. . .}} nu har jeg været paa Jagt i otte Dage, og jeg synes, jeg kan smage otte Frokoster og syv Middage endnu. Har De nogensinde smagt Chambertin? Hvad? Det véd De nok ikke, hvad er, gamle Degn! Hø, he —! Jeg lærte den unge Stamherre paa Rugholm, hvordan man brænder Rævepelse {{nowrap|. . .}} for jeg skød sex. Og saa sagde jeg til Grev Eulendorff {{nowrap|. . .}} Kan De stikke den, Eulendorfr? Nej jeg kan ikke, Ulkebøl, sagde han. Naa, jeg og Greven, vi er jo gode Venner, og vi kan sige baade det Ene og det Andet til hinanden. Hvad, Randlev? — Ja, det kan De naturligvis, svarede Randlev, afventende den egentlige Meddelelse med høflig smilende Tilbageholdenhed, mens Ordene Pralhans og Løgnepeter surrede i hans Indre. Proprietæren syntes tilfreds med hans Holdning, bøjede sig ud over Agesædets Rand og sagde med en Blanding af Fornemhed og nærgaaende Fortrolig-<noinclude><references/></noinclude> jqjtrthfx1ef794oirnjv3ee4a8l6ar 104 35216 430527 78887 2026-06-23T13:27:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|240}}</noinclude>hed, omtrent som om Proprietæren talte til sin gamle, betroede Avlskarl: — Hør De, Randlev (han pegede op mod Præstegaarden) er den gamle Søren helt blød paa Pæren? Nu var Turen til Skolelæreren at blive fornem. Han gjennemførte det ved at se dum ud, som om han ikke forstod, hvem Proprietær Ulkebøl mente. Nu støttede han Albuerne paa Fadingen og sagde: — Jeg ved ikke rigtig {{nowrap|. . .}} hvem er blød paa hvad, Hr. Proprietær? — Ha, ha, ha! De er den syvende Mikkel, som har præsenteret sig for mig i de sidste otte Dage, men de to der (han pegede paa et stort Geværlæderhylster ved sin Side) forslaar nok ikke til at faa Blus paa Haarene i Deres Pels {{nowrap|. . .}} Men et Spøg, et Andet Alvor {{nowrap|. . .}} har den gamle Præst slet ingen Tænkekraft mere? — Pastor Sørensen {{nowrap|. . .}} jo! Hans Aandsevner er fuldstændig normale. — Saa? Ja løbsk har de s’gu aldrig løbet. Men kan han ikke tøjre den Sprutbakkelse af Kapellan om Benet, ligesom man gjør ved en gal Gase? Jeg mener ham, som løber der. Proprietæren pegede ud i Landskabet mod et sig raskt bevægende sort Noget, der løb gjennem det Graa og det Hvide som en Edderkop gjennem en Kæmpespindelvæv. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> cn46hcpxxg0dobckz7mzm53mymcgb6m 104 35217 430528 78888 2026-06-23T13:27:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|241}}</noinclude>— Proprietæren mener Kapellanen pro loco. — Pro {{nowrap|. . .}} ja vel, ja vel, hø, hø, hø! Han render jo hvert Øjeblik ned til Husene paa Grædsted Mark, hvor de jo nu snart alle sammen har Kopper. Skal vi befænges her oppe, fordi han har Lyst til at synge Psalmer for alle Kællinger, der skal af med Vejret? Det er min S’æl dog uforsvarligt, og, naar vi havde en Sundhedskommission og Afspærringssystem {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . .}} og Karantæne {{nowrap|. . .}} og Desinficering, saa skulde vi snart faa Kapellanus pro locum bundet paa den anden Side af Præstens Port som Penchant til den gamle Savlehund Nero, den arrige Køter. Lad dem ryge de Smadrekasser ud derhenne paa Grædsted Mark, efterhaanden som de kniber ud derhenne, men lad Folk herfra Byen og Egnen holde sig derfra, og lad fremfor alt ikke en Præst give saadant et forbandet Exempel for hele sin Menighed! Han maa jo dog huske paa, at Reli’onens største Fortjeneste er {{nowrap|. . .}} at holde Samfundet sammen, holde ordentlige Mennesker i Vejret og sørge for, at Rakket bliver i Snavset. Skolelæreren holdt hver Mine stiv og blev ved at se dumt op paa Ulkebøl. Han sagde: — Synes Proprietæren heller ikke om Pastor Brinckmanns Forkyndelse af Ordet? Proprietæren blæste Kinderne ud, og det syntes, som om hans hele Skikkelse svulmede med det Samme. Gjennem hans vældige rød-<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||16}}</noinclude> k5c6jtod93mbpufhnysv3jayx0ubrw3 104 35218 430529 78889 2026-06-23T13:27:06Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|242}}</noinclude>blonde Skjæg gik der en Bevægelse, saa det spredtes ud til Siderne og blandede sig med det omgivende Pelsværk til en eneste stor lodden Masse. — Jo—o—o! Det er der ikke Stort at sige imod. Han har jo en hel Del i sine Prædikener af dette herre, (han knipsede stærkt med Fingrene) {{nowrap|. . .}} og det er vi jo ikke vante til. Der er en Del af alt dette Væsen {{nowrap|. . .}} saadan Poesi og Stemning {{nowrap|. . .}} og saadan noget bævrende Noget i hans Prækener {{nowrap|. . .}} det er mest for Fruentimmer, forstaar sig {{nowrap|. . .}} men vi voxne Mandfolk har ogsaa godt af at faa saadant Noget serveret en Gang imellem om Søndagen, naar vi har bumlet for galt i Ugens Løb{{nowrap|{{nowrap|. . . .}}.}} Hold dog ordentlig paa Tømmerne, Du, Trandunk! {{nowrap|. . .}} Men ser De, Randlev, Reli’onen har jo to Sider; og det kan være meget godt med Læren, men det kommer vel nok saa meget an paa Livet. — Det er uimodsigeligt, Hr. Proprietær! sagde Skolelæreren. — Hør nu, Randlev! (Her bøjede han sig saa tæt ned til Skolelæreren, at Pelsværkets Luv kildrede hans Kind). Kan De ikke, f. Ex. gjennem Provsten, lade Præsten, ham, Kapellanen, saadan hvad man kalder tilflyde en Advarsel om ikke at bringe Koppesmitte til sin egen Menighed? — Jeg? {{nowrap|. . .}} Provsten vilde tro, jeg var bleven gal. Jeg, i min Smule Stilling? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rc8et39f2pq7klisedazjwz1o3ed8lu 430704 430529 2026-06-23T13:52:20Z MGA73 457 430704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|242}}</noinclude>blonde Skjæg gik der en Bevægelse, saa det spredtes ud til Siderne og blandede sig med det omgivende Pelsværk til en eneste stor lodden Masse. — Jo—o—o! Det er der ikke Stort at sige imod. Han har jo en hel Del i sine Prædikener af dette herre, (han knipsede stærkt med Fingrene) {{nowrap|. . .}} og det er vi jo ikke vante til. Der er en Del af alt dette Væsen {{nowrap|. . .}} saadan Poesi og Stemning {{nowrap|. . .}} og saadan noget bævrende Noget i hans Prækener {{nowrap|. . .}} det er mest for Fruentimmer, forstaar sig {{nowrap|. . .}} men vi voxne Mandfolk har ogsaa godt af at faa saadant Noget serveret en Gang imellem om Søndagen, naar vi har bumlet for galt i Ugens Løb{{nowrap|. . . . .}} Hold dog ordentlig paa Tømmerne, Du, Trandunk! {{nowrap|. . .}} Men ser De, Randlev, Reli’onen har jo to Sider; og det kan være meget godt med Læren, men det kommer vel nok saa meget an paa Livet. — Det er uimodsigeligt, Hr. Proprietær! sagde Skolelæreren. — Hør nu, Randlev! (Her bøjede han sig saa tæt ned til Skolelæreren, at Pelsværkets Luv kildrede hans Kind). Kan De ikke, f. Ex. gjennem Provsten, lade Præsten, ham, Kapellanen, saadan hvad man kalder tilflyde en Advarsel om ikke at bringe Koppesmitte til sin egen Menighed? — Jeg? {{nowrap|. . .}} Provsten vilde tro, jeg var bleven gal. Jeg, i min Smule Stilling? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> srjryh1lajfjur60n5h5sciawj1fuqq 104 35219 430530 78890 2026-06-23T13:27:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|243}}</noinclude>— Ja vel, det har De Ret i, for Provsten kunde jo ikke godt direkte tage mod Referat af en saa underordnet Bestillingsmand; jeg holder s’gu mere end nogen Anden paa Disciplin, men der er jo indirekte Veje. Tal med den tykke Lars Kristensen og nogle andre Sognerødder {{nowrap|. . .}} De er jo ikke fra i Gaar og er jo ikke født Fjols {{nowrap|. . .}} pir de Bøndertampe op {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|{{nowrap|. . . .}}.}} Jens! hvordan er det, den Nærmer skaber sig i Tøjet? {{nowrap|{{nowrap|. . . .}}.}} De kan jo lade et Par Ord falde, at ogsaa de mere Dannede her i Sognet {{nowrap|. . .}} som f. Ex. {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} som f. Ex. jeg {{nowrap|. . .}} er, hvad man kalder forargede over, at Kapellanen strøjfer om som en Bissekræmmer og ikke har Tid til at omgaas ordentlige Mennesker {{nowrap|. . .}} naa det Sidste behøver De jo ikke at sige til Bønderne {{nowrap|. . .}} men jeg har den hele Vinter ikke kunnet faa lavet en L’hombre paa en Studs {{nowrap|. . .}} saadan i en snæver Vending, fordi den Kapellan ikke kjender Kort og hellere vil berette Koppesyge end være lidt for de Sunde {{nowrap|. . .}} Naa, De tror ikke, Fatter Søren deroppe (han pegede mod Præstegaarden) kan faa lettet sig saa meget i Sædet, at han kan give sin Koppepræst en lille Røffel? Randlev lettede paa Skuldrene som for at betegne, at der fra den Kant ikke kunde ventes synderlig aktiv Indgriben. Hestene virrede utaalmodig med Hovederne. Deres Herre blev ogsaa<noinclude><references/> {{hoved|||16*}}</noinclude> 18pmxgs60e87pnadz7uin2yjv64wdhp 430705 430530 2026-06-23T13:52:56Z MGA73 457 430705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|243}}</noinclude>— Ja vel, det har De Ret i, for Provsten kunde jo ikke godt direkte tage mod Referat af en saa underordnet Bestillingsmand; jeg holder s’gu mere end nogen Anden paa Disciplin, men der er jo indirekte Veje. Tal med den tykke Lars Kristensen og nogle andre Sognerødder {{nowrap|. . .}} De er jo ikke fra i Gaar og er jo ikke født Fjols {{nowrap|. . .}} pir de Bøndertampe op {{nowrap|. . .}} og {{nowrap|. . . . .}} Jens! hvordan er det, den Nærmer skaber sig i Tøjet? {{nowrap|. . . . .}} De kan jo lade et Par Ord falde, at ogsaa de mere Dannede her i Sognet {{nowrap|. . .}} som f. Ex. {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} som f. Ex. jeg {{nowrap|. . .}} er, hvad man kalder forargede over, at Kapellanen strøjfer om som en Bissekræmmer og ikke har Tid til at omgaas ordentlige Mennesker {{nowrap|. . .}} naa det Sidste behøver De jo ikke at sige til Bønderne {{nowrap|. . .}} men jeg har den hele Vinter ikke kunnet faa lavet en L’hombre paa en Studs {{nowrap|. . .}} saadan i en snæver Vending, fordi den Kapellan ikke kjender Kort og hellere vil berette Koppesyge end være lidt for de Sunde {{nowrap|. . .}} Naa, De tror ikke, Fatter Søren deroppe (han pegede mod Præstegaarden) kan faa lettet sig saa meget i Sædet, at han kan give sin Koppepræst en lille Røffel? Randlev lettede paa Skuldrene som for at betegne, at der fra den Kant ikke kunde ventes synderlig aktiv Indgriben. Hestene virrede utaalmodig med Hovederne. Deres Herre blev ogsaa<noinclude><references/> {{hoved|||16*}}</noinclude> 6npobrq3kmzynsngwfnedyebh9rn6jn 104 35222 430531 78898 2026-06-23T13:27:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|245}}</noinclude>Hun laa og ventede paa Døden uden Smerte, blot med sagtelig henglidende Kræfter. Hun var smuk! Hun var yndig som den gamle Profetinde Anna, Fanuels Datter, Lulcas 2, 36 og folgende, hun, der sad i Templet og ventede paa Herren. Hun bad mig bringe sig Sakramentet en af Dagene, og, da jeg istemte Brorsons dejlige Psalme: <div style="margin-left:3em"><poem> Allevegne, hvor jeg vanker, Jeg min Jesum har i Tanket. </poem></div> saa piblede Taarerne frem under Øjenlaagene, hendes Læber bevægede sig, og hun nynnede de fire Vers med {{nowrap|. . .}} hun kunde Ordene. Pastor Brinckmann satte sig ved Klaveret og sang Psalmen igjennem med bevæget Stemme. Det sidste Vers tvang han frem gjennem Graad. Saa talte han igjen: — Hvor Livet er rigt {{nowrap|. . .}} o, langt bedre, end vi fortjener! Nu kommer jeg hjem efter en velsignet Gjerning, modtages af mit yndige Hjem og af Dig, min søde, søde Hustru. Han styrtede hen mod Fanny, omfavnede og kyssede hende, satte sig paa Skamlen ved hendes Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skjød. Fanny gjengjældte hans Kjærtegn med en venlig Resignation, men sagde lntet. Et Øjeblik følte Sofus Brinckman sig træt og tav. Saa nynnede han: <div style="margin-left:3em"><poem>To Drosler sad paa Bogekvist.</poem></div> Hvad Fanny? Det passer! Icke sandt? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 03s25a0po8316n0qelel1sfoqvt8uth 104 35223 430532 78899 2026-06-23T13:27:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|246}}</noinclude>Hun nikkede adspredt stirrende ud i det bleggule Lys over Sneen. Han fortsatte: — Hør Du, Fanny! Det er en velsignet Følelse, den at føle, at man ikke har en ond Tanke i sin Sjæl, at der ikke er et Menneske, man vil Fortræd. Aa, jeg er saa glad over, at jeg kan sige det med Sandhed. Er det ikke dejligt? Hvad, Fanny? Fanny nikkede igjen, men hendes Øjne gled fra Ruden ned over den tykke opslagne Bog i stort Format med smukt Papir og store Typer. Uvilkaarlig fulgte Brinckmann hendes Øjnes Vandring og blev derved opmærksom paa dens usædvanlige Skikkelse. Han tog den ned, saâ, at det var en fransk Bog og sukkede: — Aa, naar faar jeg Tid til at nyde din Undervisning i Fransk. Jeg har lært saa lidt Fransk? {{nowrap|. . .}} Hvad? Der staar jo Græsk i Noterne under Texten {{nowrap|. .}} Hva{{nowrap|! .}} hva {{nowrap|. .}} hva{{nowrap|! .}} er det for en Bog. Han læste Titelbladet højt med en gal Udtale navnlig af g’erne. «''Les origines du christianisme. L’Évangile.''» ''Par Ernest Renan''. Forfatternavnet raabte han ud med en snarere klagende end vred Røst. Fanny {{nowrap|. .}} hvor har Du faaet den Bog fra? — Af Bedste {{nowrap|. .}} Det vil sige, han lod mig bestille alle de Bøger, jeg vilde have, hos Boghandleren. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q2cux604bl1oxd24711nz968o0cptrv 104 35224 430533 78900 2026-06-23T13:27:09Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|247}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. .}} ja, men den Slags Bøger {{nowrap|. . .}} — Har Du aldrig læst Noget af Renan? spurgte Fanny. En Braad stak ud af hendes Ord, men den naaede ikke gjennem Brinckmanns Hud. Han svarede som et Barn, halv forknyt, halv gnaven: — Fanny, {{nowrap|. .}} jeg har jo ærlig og aabent tilstaaet Dig, at jeg er svag i Fransk og slet ikke kan Engelsk. Og Du, Fanny hvorfor læser Du den Slags Bøger? — Fordi de lærer mig noget Nyt. — Aa, Fanny, det Gamle er jo saa dejligt {{nowrap|. .}} saa. — Ja, men det er gammelt. Fanin mærkede, at de ensomme Timer og den ivrige Læsning, som Mangel paa al anden Beskaeftigelse ligefrem havde tvunget hende ind paa, havde afsat Mod i hendes Sind. De mange løse Kundskaber og Tanker, hun havde skrabet sammen fra sin Undervisning som Barn og ganske ung Pige, havde først samlet sig i hendes Erindring, dernæst havde de ordnet sig i Tankegrupper, klarere og klarere belystes de, og den voxende Klarhed frembragte Modet, som Sollyset driver Planterne op. Modet trængte til Kamp som Kunstneren til et stof at forme af. Mens hendes Mand mere løb end gik hen ad Gulvet, purrende sig i sit tætte brune Haar, fortsatte hun. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b5civzwpara5g493ji5qkjmzsugypew 104 35225 430534 78901 2026-06-23T13:27:09Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|248}}</noinclude>— Har Du aldrig, mens Du studerede, gjort Dig bekjendt med Modstandernes Tanker? — Jo, naturligvis, min søde Ven. I Indledningsvidenskaberne gjorde vedkommende Prosessores os bekjendte med alle Modstandernes Argumenter og lærte os, hvorledes de skulde gjendrives. — Var det ikke sikkere at undersøge dem selv? — Kjære Fanny! Jeg har aldrig følt Evner til at blive saadan en videnskabelig Theolog {{nowrap|. .}} Du ser jo, jeg gaar op i min praktiske Gjerning. Det er saamænd nok til at fylde et helt Liv. — Men den Gjerning skal jo dog hvile paa et sundt Grundlag. Det, der begejstrer Dig til den, skal dog ikke være en Indbildning. — Fanny, kjære Barn {{nowrap|. . .}} Har Du lidt Skade paa din Tro? — Vi taler jo ikke om {{sp|min}} Tro, Brinckmann! — Hvorfor vil Du aldrig kalde mig ved Fornavn, Fanny? — Jeg har jo sagt Dig, at jeg finder dit Fornavn affekteret og sentimentalt. Lad os ikke tale mere om den Ubetydelighed! Hvad vilde Du ellers sige? — Mener han der {{nowrap|. .}} han, Renan {{nowrap|. .}} mener han ikke, at Evangelierne ere uægte, ikke skrevne as dem, hvis Navne de bærer? — Tildels jo. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> m7hsvibxk9njfs8gyowmkeqz6x831y8 104 35226 430535 78902 2026-06-23T13:27:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|249}}</noinclude>— Og {{nowrap|. . .}} hvad mener Du, Fanny? — Jeg? Jeg er jo ikke færdig med Bogen, og med alt det, Renan vil bevise sine {{nowrap|. . .}} sine {{nowrap|. .}} ja, hvad kaldes det? {{nowrap|. . .}} Hy {{nowrap|. .}} — Potheser. Ja, hvad vil Du med dem? — Dem kan jeg jo ikke hverken holde med eller være imod, for jeg kan jo ikke Græsk. — Kjære Fanny! {{nowrap|. .}} Jeg synes, Du er bleven saa logisk. — Saa—aa? Og hvad saa? Har en Kvinde, lille Fanny {{nowrap|. . .}} har en Kvinde ikke sin Styrke i det mere Umiddelbare {{nowrap|. . .}} det Romantiske {{nowrap|. .}} det {{nowrap|. . .}}? — Ulogiske? — Aa, ja. — Hun er altsaa desto skjønnere, jo nærmere hun staar Dyrene. Fruen var ved at blive hidsig og pegede ud mod en graa Kat, som just strøg sig op ad Havestakittet ud til Vejen. — Nej, nej, min yndige Fanny, nej, nej! raabte Brinckmann og vred sin Overkrop til alle Sider, nej, jeg mente blot, at en Kvinde maa {{nowrap|. .}} maa {{nowrap|. . .}} — Naa, hvad maa hun? — Bunde dybt i Naturens mystiske Urgrund, sagde Brinckmann og rettede sig med Selvfølelse overfor sit eget Udtryk, som forekom ham godt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gea08j8aqbl1hoa1ctaa0eitdagg6h8 104 35227 430537 78903 2026-06-23T13:27:11Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|250}}</noinclude>— Hvad er {{sp|det}}? sagde Fanny og saâ koldt forskende paa ham. — Hvad det er, kjæreste Ven! {{nowrap|. .}} Ja, {{nowrap|. .}} det er {{nowrap|. .}} det er {{nowrap|. . .}} det er det Umiddelbare {{nowrap|. .}} det {{nowrap|. .}} — Naa, Tak! — Fanny! Gjør Du Nar ad mig, Du søde lille Skjælm? {{nowrap|. . .}} Ja, men alvorlig talt, tror Du ikke? {{nowrap|. .}} — Paa hvad? Hendes Øjne blev lyse og kolde. Brinckmann slog sine ned og sagde i en Tonart, der laa noget dybere end hans daglige Stemmeregister. — Paa Kristendommen {{nowrap|. .}} naturligvis. — Jo, naturligvis tror jeg paa {{sp|den}}. — Et uartikuleret Jubeludbrud undslap Brinckmann. Det eggede Fanny videre. Hun sagde: — Jeg tror ogsaa paa den græske, paa den nordiske Religion, paa alle de Religioner, jeg kjender. — Aa, det er din Spøg. — Nej, ikke saa ganske. Jeg er ikke opdraget til at tænke. Jeg har f. Ex. jo aldrig lært Mathematik. — Nej, Gud ske Lov! sagde Brinckmann og lo højt. — Men jeg har Sans for Billeder {{nowrap|. .}} for Symboler. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> t5morn3cm7cvkpmzpo6fjzov703wcsa 104 35228 430538 78904 2026-06-23T13:27:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|251}}</noinclude>— Bravo! Det beviser, at Du er en ægte poetisk Natur {{nowrap|. . . .}} en ægte Kvinde! — Og i de Religioner, jeg har gjort lidt Bekjendtskab med, ser jeg, at bag Billederne ligger store Sandheder og Skjønheder gjemt. Det er de ædleste Tanker, de forskjellige Nationer har kunnet tænke, og dem bar de klædt paa, som det var dem naturligt. — Kjære, yndige Fanny! Du har jo ligesrem filosofisk Talent {{nowrap|. . .}} Aa det er kedeligt, det har jeg slet ikke. Aa, Fanny! Du vil blive meget sikkere i Kristendommen end jeg. Du vil oparbejde Dig til den; Du vil stige fra Klarhed til Klarhed. Læs og gransk, min søde Pige, mens jeg arbejder praktisk! Naar Du saa om et Aars Tid {{nowrap|. . .}} eller, varer det længere {{nowrap|. . .}} det kan ogsaa være det samme {{nowrap|. .}} men, naar Du saa staar paa den høje Tinde, omstraalet af Naadens Sol, saa rækker Du mig en Haand, og vi skal favnes i det rene Lys paa Bjergets højeste Kam {{nowrap|— —}} {{nowrap|. .}} Herre Gud! Stakkels Renan! Aa, jeg har saa ondt af Fritænkerne, jeg kan ikke harmes paa dem som saa mange andre Præster og kalde dem Djævelens Børn. Nej, det er Guds lidt uvorne Børn, men uvorne Børn er saamænd tidt de mest begavede. Det liar jeg erfaret, mens jeg læste i de kjøbenbavnske Skoler. Jeg er vis paa, Naaden venter kjærlig paa de ærlige Granskere, og, griber den dem ikke i Livet, saa er<noinclude><references/></noinclude> q5bcjbr4yztwqoaus5f3kw9ndf3ox75 104 35229 430539 78905 2026-06-23T13:27:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|252}}</noinclude>jeg overbevist om, at efter Døden skjænkes der dem en Mellemtilstand, og i den faar deres Tankedrømme Fald i den ene rigtige Retning. I Kraft af den Tro, kjære Fanny, er jeg med paa Nutidens Feltraab: Tolerance. Jeg takker Gud, fordi jeg er under Naaden, og beder til ham for alle, der søge ærlig. Visselig, de skulle finde. — Saadan bar Du aldrig talt før, Brinckmann! Du har jo i dine Prædikener tidt gaaet løs paa, hvad Du kalder Tidens Aand. — Har jeg? Naar da, Fanny? hvad var det for en Text, jeg prædikede over? — Det var om Tegnene i Sol og Maane. Du sagde, at de vilde være til Forfærdelse for alle dem, som ikke til den Tid troede. — Hm {{nowrap|. .}} hm {{nowrap|. .}} hm! Ja—a {{nowrap|. .}} Hør Fanny {{nowrap|. . .}} Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare Dig det {{nowrap|. .}} men jeg er et underligt Menneske. Naar jeg studerede Texten igjennem til min Prædiken, saa dreves jeg af Textens Ord {{nowrap|. . .}} eller snarere {{nowrap|. . .}} dens Stemning {{nowrap|. . .}} dens Tonart {{nowrap|. .}} til at sige Noget, som jeg ikke kjender igjen, naar jeg enten læser det, eller naar Nogen gjør mig opmærksom paa det. Og nu i dette Øjeblik var det, Du sagde, mig ligesom saadan en Text {{nowrap|. . .}} en {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. . .}} en Stemmegassel {{nowrap|. .}} som tvang mig til at tænke i den Tonart {{nowrap|. .}} Ja, men jeg {{sp|har}} Ret. Uden Tolerance vilde Live<noinclude><references/></noinclude> hlj6dino87tv02etfd94equmaevx4qs 104 35231 430540 78907 2026-06-23T13:27:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|254}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, da fødes det lille Barn Jesus igjen. Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, det er vor Frelser, det er ham selv. Derfor Naturen saa huldt og skjønt sig fryder og klæder i Haabets Grønt. </poem></div> Hun lo højt, da han afbrød sig. — Men Gud {{nowrap|. .}} jeg sidder her i Tanker og spiser altfor meget. Bare jeg ikke bliver syg. Ja, Du ler, kjære lille Fanny! Men, da jeg kom fra den søde gamle Kone i Grædsted, saa gik jeg ind hos Rasmus Mogensen paa den Udflyttergaard der ved Omdrejningen af Vejen og saâ til Gaardmandens gamle Moder, en Aftægtskone, som ligger af Benedder i den ene Haand, og der spiste jeg dejlige gule Ærter med grønsaltet Flæsk til, for jeg bliver saa sulten af evindelig at tale og prædike {{nowrap|. . .}} Aa, det har jeg rent glemt. Bare jeg sover godt i Nat! Søde Fanny {{nowrap|. . .}} sæt ikke Kjød paa Aftensbordet! {{nowrap|. .}} Hør, skal vi blunde en Timestid inde i Dagligstuen i Mørke {{nowrap|. . .}} aa {{nowrap|. .}} og lade Kakkelovnens Buldren lulle os i Søvn, mens vi begge to tænker paa og gjennemgaaer i vort Indre de skjønneste Melodier, vi kan huske? Skal vi det Fanny? — Ja, sagde Fanny hen i Vejret. Snart lød gjennem den lune Dagligstue Brincksmanns dybe Aandedræt i Søvne; det gik<noinclude><references/></noinclude> hhef7ci2a65izgmu0v46msp8hmissk1 104 35235 430541 78911 2026-06-23T13:27:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|257}}</noinclude>hvor Fanny sad). I Stedet for, at en Præst skulde være en oplyst Mand og slutte sig til disse hersens hygiejniske Bestræbelser, saa render han om til alle Slags lusede og skabede Kællinger og prakker os Andre deres Utøj og Skurv paa. Ja, det er s’gu da sandt! Det, var ligesom om der ikke var en Kristendom til for ordentlige og renvaskede Folk. Er det ikke sandt, Ole Andersen? Fanny saâ med en Slags Forbavselse paa Ruden. Den raa Stemme og de raa Ord udenfor skiltes ved denne Rude fra fine Tanker, nobel Stil, dybe Sindsbevægelser, der rislede hen over de hvide blanke Blade og tolkedes af de store smukke Typer i den elegante Bog. Paa den anden Side Ruden færdedes jo ogsaa han, som var bleven hendes Mand. Hun havde ikke Lyst til at klare sig, hvorledes han var bleven det, og vrissede Mindet derom bort, da det meldte sig. Men hørte han hjemme derude eller herinde? Fanny fik inderlig ondt af Brinckmann. Trængte han ikke til Beskyttelse? Hun havde dog en Skyld imod ham. Hun havde dog taget ham for at drille en Anden {{nowrap|. . .}} «Nej, nej, det har jeg dog ikke {{nowrap|. . .}} jeg troede, at jeg elskede ham {{nowrap|. . .}} hans Røst var saa kjøn, da han hjemme i Haven talte om det ene Fornødne {{nowrap|. . .}} og det er den igrunden endnu. Stakkels Brinckmann!<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||17}}</noinclude> mv3l732mesuxvjvhyc3z61ied4om9r8 104 35246 430542 78935 2026-06-23T13:27:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|267}}</noinclude>at gaa og pusle og nysle om, lade, som om han havde Noget at sige, men Ingen brød sig om, hvad han sagde. En skjøn Dag døde han, Kancelliraaden græd, men glemte ham snart. Den nye Provisor var en trediveaarig rask Mand. Da Kancelliraad Pramman havde modtaget ham med venlig Værdighed og sagt: — Vær overbevist om, Hr. Bolberg, at, om jeg ogsaa er over halvfjerds, saa er jeg Fremskridtsmand baade paa det almindelige og paa min Specialitets Omraade; den Dag, jeg føler Tiden løbe fra mig, ønsker jeg, at jeg maa dø — da troede Cand. pharm. Bolberg at have fundet Nøglen til sin Principal. Ved den første Regnskabsaflæggelse, sagde Kancelliraaden dølgende sin Ængstelse under en spøgende Form: — Det gaar tilbage, Hakon! Bolberg sagde: — Det vil blive værre endnu med Kjøbstadsapothekerne. Om en Snes Aar vil man kunne kjøbe dem for en Slik, hvis Privilegierne endnu er til, ellers {{nowrap|. . . .}} ja, saa er de slet ikke til {{nowrap|. . .}} ogsaa {{nowrap|. . .}} — Aa aa! — Ja, ja, Hr. Kancelliraad! Jeg ønsker Dem et langt Liv, — men {{nowrap|. . .}} — Nej, saa er jeg, Skam, død, gode Ven! Men for min Datterdatters Skyld vilde jeg jo<noinclude><references/></noinclude> bmm7kvrz59w1a579t6im49jz12q1a1g 104 35248 430543 78937 2026-06-23T13:27:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|269}}</noinclude>end De er. Tænk, hvilket Opsving for Byen! Hvilken Mængde Arbejdere vil ikke faa Brød ved den Fabrik! Og det er dog det store Nutidspørgsmaal at skaffe Arbejde tilveje efter en kolossal Maalestok. Kancelliraaden drejede og vendte Planen i adskillige Dage paa alle Leder og Kanter. Minder fra Avislæsning, fra Kaptejn Fricks højmælte Ord om, at Arbejderspørgsmaalet om føje Tid vilde frembringe en Revolution lige saa mægtig som de geologiske Katastrofer i Urtiden, Minder om Ord, som den gamle Apotheker havde hørt ved Kaffen efter rigelig Vindrikning til Middag, satte ham i Stemning. Han fik Lyst til at tage Haand i Hanke for at løse et kolossalt Spørgsmaal. Mod denne Lyrik reagerede Tanken om hans Alder, om den store Risiko, hans Magelighed, Følelsen af, at han egentlig havde det saa godt, at han ikke kunde faa det bedre, og at i værste Fald vilde Syndfloden først komme efter hans Død. Da han den Aften gik i Seng, følte han dyb Medlidenhed med sig selv, kaldte sig igjen en stakkels gammel Mand. Men efter nogle Dages Overvejelser vandt Ærgjerrigheden Magten. Den gamle Kancelliraad vilde være sin Fødebys Tietgen. Han skulde imponere Spidserne {{nowrap|. . . .}} Kaptejn Frick med {{nowrap|. . .}} ja den Aandsaristokrat! Og der blev gravet og drænet, grundlagt og<noinclude><references/></noinclude> 3glg9wdtox2nndr2qc8n7l8na4nhbyh 104 35250 430545 78939 2026-06-23T13:27:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|271}}</noinclude>Metalorganisme skulde lystre den gamle Kancelliraad, som Ringens og Lampens Aander lystrede Aladdin. Han lo fint, anerkjendte sig selv og tænkte: Gud véd, om mange Fabrikanter kunde finde paa en saadan Lignelse? Jeg tror det s’gu ikke. Men der er saa faa af dem, der er dannede Folk! Han skraaede over Vænget med det nedtraadte gule Græs og de mange Vandpytter, kom med lidt Besvær ind ad Hoveddøren, som endnu ikke havde nogen Trappe, saâ op mod Tagværkets uendelige Linier af Tømmer, og han talte atter med sig selv: — Nej, saa høj som Kølnerdomen er Bygningen vel ikke {{nowrap|. .}} men forholdsvis — i Forhold til Byen {{nowrap|. .}} naa da! Pludselig saâ han et Menneske, som ikke var en Arbejder, staa med Ryggen vendt imod ham {{nowrap|. . .}} Det var en uniformeret Person {{nowrap|. . . .}} det var Kaptejn Frick. Ham havde Kancelliraaden ikke set i Aar og Dag; han havde hørt, at han talte ondt om ham og hans i Byen. Trods Fru Kamps Modsigelser følte han, det var sandt. Det havde i sin Tid ærgret ham meget; men han havde glemt det under alt det, der i den sidste Tid var strømmet ind paa ham. Nu brød Ærgrelsen op igjen, da han saâ ham der paa sit Territorium, og han bestemte sig til paa en myndig Maade at vise ham Vintervejen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> h0gvd17z5ei0n88p3ippbaihe5b5n1p 104 35253 430546 78942 2026-06-23T13:27:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|274}}</noinclude>S. Kierkegaard, de geologiske Perioder eller Andet, som han kaldte storartet. Kaptejnen sagde: — Ja, vi kjender jo hverandres Anskuelser om kirkelige og religiøse Sager eller rettere om Orthodoxien. Men jeg har Respekt, en Pokkers Respekt, for en Mand, der sætter Noget ind paa Kjærlighedsgjerninger, der besøger Folk med Kopper, Fnat, Kolera, Tyfus og trodser det ordinære Krapyls Grin. Og det har Brinckmann gjort. — Saa—aa? Trodset det ordinære Krapyls Grin? Hvad for noget Krapyl? — Gamle dvaske Præster, forædte Gaardmænd, kalkunske Proprietærer. De kan tro, jeg satte den Studepranger Ulkebøl til Vægs forleden. Jeg spillede L’hombre med ham paa Krogerup. Der satte den Karl sig til at raillere over Brinckmann og sagde, han burde bindes som en gal Hund, fordi han bragte Kopper til Byen fra sine Sygebesøg. — Hm {{nowrap|. . .}} ja! Hvad sagde De, Kaptejn? — Nu skal De høre. Jeg sagde til ham: De er altsaa Hedning, Hr. Ulkebøl? Han bandte og tordnede paa, at han var en rettroende Kristen, men derfor behøvede man ikke at være et Svin. Saa sagde jeg: Saa maa Kristus have været et Svin, siden han rørte ved de Spedalske. Saa blev den tykke Grovæder aldeles guddommelig pathetisk og sagde: Hr. Kaptejn, jeg taaler ikke,<noinclude><references/></noinclude> rf37lsqncglqrzb4lb41w9rqvrsjrg5 104 35254 430547 78943 2026-06-23T13:27:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|275}}</noinclude>at De bespotter min Frelser! Men vor Vært, Jægermesteren {{nowrap|. . .}} den Eneste, det Bæst Ulkebøl har Respekt for, det er jo det blaa Blod og den sorte o.s.v. {{nowrap|. .}} Jægermester Levetzow lo himmelhøjt ad ham og sagde: Indlad Dem ikke paa Theologien, min gode Ulkebøl, hold De Dem til L’hombre og anden verdslig Logik. Da vi skulde kjøre hjem, sagde Ulkebøl til mig ude i Entreen: Vi tales engang ved for Alvor. Og saa lagde han sin Slagternæve paa min Skulder. Jeg svarede: Ja, ryst De mig kun! Jeg har ingen Perler ved Haanden, saa jeg riskerer ikke at tabe dem for Deres Fødder. De er jo bibelfast, Hr. Ulkebøl, De véd altsaa, at man ikke maa misbruge Perler. Han gloede paa mig som en dum Tyrekalv, brummede nogle Eder, steg paa sin Vogn og knaldede afsted {{nowrap|. . . .}} Hr. Kancelliraad, skal vi tage ud og besøge Brinckmann i Dag? — Hm — i Dag? — Ja. Jeg har en Uret at gjøre god imod den Mand. Jeg antog ham for et ordinært Præstefrø, men han er jo en brillant Karl. Han er jo aldeles upopulær hos de Velstaaende i Sognet, faar ingen Tak af de Fattige, og dog giver han Alt bort, hvad han har. Kancelliraad Pramman var fristet til at sige: — Ja, det maa jeg s’gu bekjende. Men han modstod Fristelsen. — {{sp|Jeg}} tager derud i Dag. Jeg føler altid<noinclude><references/> {{hoved|||18*}}</noinclude> j6z29p3fmfotdz8hs1g778qdmkz98mk 104 35255 430548 78944 2026-06-23T13:27:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|276}}</noinclude>en stor Beundring for dem, der handler, enten de saa er Muhammedanere, Mormoner eller Kristne. Det er storartet, hvad den Pastor Brinckmann udretter. Overfor saadant Noget maa al Smaalighed, al triviel Pirrelighed bøje sig. Tag med, Kancelliraad, tag med! De gjør en god Gjerning. Kancelliraaden var allerede bleven snakket ind i Kaptejnens Begejstring. Sagte og ængstelig hviskede vel den skeptiske Tvivl i hans Inderste: Gud véd, om han ikke vil derud for Fannys Skyld? Men Kaptejnens Basuntoner overdøvede hans Kritiks dæmpede Piccolo. Efter nogle svage protesterende Vridninger med Overkroppen sagde den Gamle: — Gaa med hjem, saa lader jeg spænde for Landaueren! Hvem der blev glad ved Kaptejnens Indtrædelse i Apotheket, var Fru Kamp. Hun maatte kvæle et Glædesskrig, da hun saâ ham, skjønt hun saa mange Gange havde skjældt ham ud for en væmmelig Libertiner. Krampagtig trykkede hun hans Haand og udbrød: — Aa Gud {{nowrap|. . .}} jeg vidste saa godt, at det Hele kun var en Misforstaaelse. — Hvilket, Frue? sagde Kaptejnen og saâ paa hende med en ypperlig anlagt, afvisende, forbavset Mine, saa at hendes Udfoldelsestrang<noinclude><references/></noinclude> kv3fqd3nvcquxktbsewivyaja2vhjvo 104 35261 430549 78952 2026-06-23T13:27:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|282}}</noinclude>faa lidt Fedt paa sig; og de Andre er allesammen skrappe til Føden og trives farlig godt {{nowrap|. . .}} Ja, De er lykkelig, Frue, hvis De ingen faar, for man kan da ikke saadan se Noget paa Dem. Fanny bed sig i Læben og sagde: — Er De da ikke glad over Børnene? — Jo, naar de først bliver saa store, at de bliver renlige og ellers kan skjønne; men, saalænge man gaar med dem, og saalænge de er saadant noget tosset Kryb, saa har man jo ikke andet end Mas af dem. Ja, saalænge de er saadan, saa ønsker man rigtignok, at den Sidste maatte blive den Sidste, men man har jo ikke Fred længere, end Ens Nabo vil. Nu maatte Fanny lé, og, da hun lo, lo Konen med og sagde: — Ja, det er sandt, hvad jeg siger. Nu skal Fruen se, hvor saadan en lille Skruptaase kan suge og bide, ligesom det ku’ være en Igle. Hun hægtede op for det andet Bryst. Det var dækket af en Forbinding. Den skød Konen til Side. Det gjorde ondt helt igjennem Fanny, da hun saâ den blodig røde, saarede Brystvorte. Konen, som var sat i Gang, blev ved at tale: — Og saa kan man jo aldrig komme uden for en Dør og kan aldrig bestille Andet end at give Patte. Det er daarligt nok, man kan passe det Indvendige og holde Stuerne pæne. Ja, Fruen kan sagtens være pæn og se ud som et<noinclude><references/></noinclude> 7ohdls5vj107r4y316eml29dyqhtcj7 104 35262 430550 78953 2026-06-23T13:27:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|283}}</noinclude>pillet Æg fra Morgenstunden af. En anden En maa gaa i Slæber og kan daarlig nok faa Tid til at faa sig vasket og redt. Men det kan jo hænde sig, at Fruen kjeder sig, for Præsten er jo saa gal til at rende omkring og præke for gamle Folk hjemme. Ja, den Ene har for meget af det Ene, og den Anden for meget af det Andet. — Hvad mener De med det? — Jo, naar vi ikke pløjer, saâr, river Hø eller høster, saa sidder Manden altid hjemme og hænger, og saa er han tvær og gider knap tale. Det kan ærkre en anden En, som altid har noget i Hænderne, at se saadant et gammelt Mandfolk sidde og gabe baade om Dagen og om Aftenen, og saa skal der endda brændes Lys til. Og nogen rigtig Magt kan man jo ikke faa over saadan en gammel En, som snart er tredive Aar ældre end En selv. Ellers gjør han mig ikke Noget, og Brændevin smager han næsten aldrig, og det er allerede meget for en Bundemand paa hans Alder {{nowrap|. .}} Ti nu stille, du Haletaase, mens jeg snakker med Fruen {{nowrap|. .}} ellers maa jeg synge den om Jørgen Ni’lens Kat igjen {{nowrap|. . . .}}. Nej, det var Synd, om jeg ellers klagede paa Kristen Povlsen; de fleste er meget værre end som han. — Holdt De ikke af ham, da De giftede Dem med ham? — Pøh! {{nowrap|. .}} Jeg havde saamænd ikke Noget<noinclude><references/></noinclude> rr3ufi4yzjz25vsm4q2ii1pazvocqez 104 35263 430551 78954 2026-06-23T13:27:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|284}}</noinclude>mod ham for den Sags Skyld, og Jorden til Gaarden er jo god paa de Par Tønder sur Mosejord nær. Inden Fanny kom til Orde, talte Konen videre: — Ja i Deres Stilling, Frue, kan man jo gifte sig af bare Kjærlighed. Naa, siden disse herre Højskoler er komne op, saa er der jo de Karle og Piger, som er blevne oplærte der; de gifter sig jo for det meste ogsaa af bare Kjærlighed; men der er nu da ellers Ole Hansens Datter Mette Marie ovre i Tokkerup, hun giftede sig med Jakob Persens Søn fra Grædsted, og de gik jo og kyssedes ligesom Kjærestefolk fra Kjøbstaden. Jeg tænker, de havde lært det og andre fine Manerer paa Tokkerup Højskole; men hvad blev det saa til? Nu siger de jo, at Manden Peter holder mer af at kysse Pigerne paa Gaden end Mette Marie hjemme paa Gaarden. Og det er dog den største Ærkrelse, der kan overgaa en gift Kone, kan jeg tro. — Naa, saa er De altsaa lykkelig og glad? sagde Fanny, saâ stift paa hende og kvalte et Suk. — Ja—a — saagu’. De Fleste har det jo meget værre, end jeg har det. Og det kan jo ikke hjælpe, at man vil lave Tingene, som man selv vil have dem; man maa lave sig til, som {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} som Tingene i det Hele vil have det. Ja, det er nu ikke let at sige Noget om<noinclude><references/></noinclude> q1y2t4m1kq79onk3djnvyguxdwzp8pk 104 35264 430552 78955 2026-06-23T13:27:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|285}}</noinclude>Tingene i det Hele, naar man ikke er oplært til det. Men, naar man har, hvad der skal til i Huset, og Børnene er nogenlunde sunde og raske, og man hverken har Slagsmaal eller Spektakel i Huset {{nowrap|. . .}} ja, Frue, saa tror jeg, det er Synd af Menneskene at forlange mere. — De har aldrig {{nowrap|. .}} saadan {{nowrap|. . .}} aldrig {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} De har ingen Ønsker. Fanny havde nær sagt Længsler, men havde Smag nok til at finde Ordet latterligt i Situationen. — Jo, men hvad kan det hjælpe? Ønsk i den ene Haand og spyt i den anden, og se, i hvad for en Haand du faar mest, er der jo et Ord, som siger. — Ønsker De ikke den til Mand, som De har været forelsket i? Fruen sagde disse Ord med det dumme, huldsalige Smil, som dannede Mennesker, uvante til at tale med Almuesfolk, saa ofte anvende for at vinde dem. — Ham? Pyh! Ja, da jeg var en tosset Tøs paa en atten nitten Aar. Nu vilde jeg hverken eje eller have ham. Nu er han Værtshusmand i Skjelskjør, og Krokone, det er da det Sidste, jeg vilde være. Nej, men for Plasérs Skyld kan jeg gjerne fortælle Dem, hvad jeg ønskede forgangen Aften. Jeg kom fra Slagterens herovre og gik lige forbi Deres Vinduer paa Landevejen. Og jeg var myrderlig ærkerlig<noinclude><references/></noinclude> gid3if5eoppx37ewn5gz8y614al81tu 104 35265 430553 78956 2026-06-23T13:27:22Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|286}}</noinclude>over det, at Slagterens Madame sagde, at mine Børn var meget mere utuskeagtige end hendes. Saadan noget Grisetøj, som render med Hælene ud af Strømperne og Tæerne ud af Tøflerne! Saa sad De vist alene, lille Frue, for der var ingen Lys, kunde jeg se, og jeg vidste, at Præsten var borte, og De sad og spillede paa Deres Klaver. Aa, det led rigtig saa pænt! Og saa gav jeg mig saamænd til at græde, og saadan blev jeg af med al min Arrigskab. Og saa ønskede jeg, at jeg bare var oplært til saadant noget Spilleri, for, naar man kunde klemme saadanne Toner ud, saa klemte man med det Samme alt det Onde og Gale ud, som er i En til sine Tider {{nowrap|. . .}} Hille den! Nu sla’r den halv tolv paa Kirken. Jeg maa nok ind at passe Maden! Fanny rakte hende sin Haand. Den blev borte i Bondekonens gulbrune, tørre, men kjønt formede store Haand. Da hun satte sig i Bevægelse, skreg Barnet; Moderen sang Verset om Katten, og nu opdagede Fanny kjønne og fyldige Alttoner i hendes Røst. Høj og kraftig skred hun over Haven, traadte tungt og sikkert; fra Nakken stod to Buske Haar sølvtindrende ud i Luften. Hun vuggede lidt i de kraftige Hofter, som Midiens Linier svang let over i; de stærke Skulderblade bævede under Kjolen. Fanny mindedes, hvad hun havde læst i sin Tid med<noinclude><references/></noinclude> b7l9eu1plancvprzgl8b0yd9noqlu1h 104 35267 430554 78959 2026-06-23T13:27:22Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|288}}</noinclude>Hun havde faaet sit første Stød i Indsidderstuen hos Konen med Kopperne. Da saâ hun en gabende Kløft af Uretfærdighed. Ja {{nowrap|. . . .}} maaske havde hun ikke faaet det Stød, hvis hun havde været fuldt lykkelig og kunnet glemme Alt i en fuldaaben, hendes hele Trang rummende Favn. Hun havde saa læst og læst. Hun var paa en Maade stolt af sin aandelige Væxt. Men hver Tomme i hendes Aandsvæxt havde kostet hende Smerter. Hun vidste ikke, hvilke Veer det kostede at føde et Barn til Verden; hun vidste kun, at alvorlige Tanker fødtes med Smerte. Og det var dog Lapperi alligevel. Hun levede jo som ellers, kunde ikke døje Mælkemad og Flæsk, vilde spise som paa Apotheket, trak Penge fra sin Bedstefader, befandt sig bedst, naar hun følte Fløjlet paa sin Chaiselongues Betræk kjærtegne hendes Kinder og Øren. Hun var bleven vred paa Alt {{nowrap|. . . .}}. hun holdt Swinburne i Haanden {{nowrap|. .}} denne fint udviklede aandelige Aristokrat, der taler som Prædikeren i det gamle Testamente, naar han raaber til Guderne: <div style="margin-left:3em"><poem> ::<i>Because thou are cruel and men are piteous :::And our hands labour and thine hand scattereth; Lo, with hearts rent and knees made tremolous, :Lo, with ephemeral lips and casual breath,</i> </poem></div><noinclude><references/></noinclude> 95oeymnb9qauifoco8o8xqqq24cgaep 104 35268 430555 78960 2026-06-23T13:27:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|289}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> ::<i>At least we wittness of thee ere we die That these things are not otherwise, but thus; :That each man in his heart sigheth, and saith, :::That all men even as I, All we are against thee, against thee, O God most high</i><ref>Fordi Du er grum, og Menneskene ere barmhjertige, fordi vore Hænder slide, og din Haand splitter, se, derfor vil vi med brudte Hjerter og skjælvende Knæ, med døgnblomstrende Læber og op- og nedgaaende Aandedræt, ja derfor ville vi dog i hvert Fald vidne om Dig, for vi dø, at disse Ting ikke ere anderledes, men saaledes, at hvert Menneske sukker i sit Hjerte og siger, at alle Mennesker som jeg, alle er vi imod Dig. Du højeste Gud!</ref>. </poem></div> Ja vel, ja vel! Apotheket ragede jo op over Byen; Fanny maatte være adskillige Hestehoveder forud for Byens andre unge Piger i Dannelse, i Bevidsthed {{nowrap|. . .}} i {{nowrap|. . .}} i Toiletter {{nowrap|. . .}} Ja, saadan en diskret Morgendragt med Kniplinger af den Farve! {{nowrap|. . .}} Fanny stampede i Jorden, da hun greb sine Tanker i dette lavt dalende Fald. Uh! Man gjør Oprør mod Guderne og tænker paa graat Lærred og graa Kniplinger! Man ser en Elendighed som i den koppebefængte Indsidderstue; man ræddes, man forarges paa Samfundet. Hvad gjør man saa? En, man har foragtet, En, man betragter som en aandelig Undermaaler {{nowrap|. . .}} han arbejder dog, selv om hans Arbejde er, som det er, unyttigt, hen i Vejret! {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||19}}</noinclude> mtyjishsafrqbd8014cebwefavode5p 104 35269 430557 78961 2026-06-23T13:27:24Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|290}}</noinclude>Fru Fanny klemte sine foldede Hænder mod Brystet, efterat have kastet Swinburnes Bog haardt hen ad Havebænken {{nowrap|. . .}} Nej, op til Renan! Han klappede dog Læseren, alt mens han lempelig listede Jorden bort under hans Fødder {{nowrap|. . . .}} Nej, nej {{nowrap|. . .}} han vilde ikke smage paa Noget nu. Fruen gad nu ikke have søde Sager og følte, at hun ikke kunde taale stærke. Hun satte sig paa en Bænk, holdt Hænderne for sine Øjne. Det var, som en vældig Masse ramlede sammen om hende, tungt, som om Splinter af den fra et langt Fald oppe fra Stjernerne slog haardt mod hendes Isse og Skuldre. Hun vilde være Martyr, vente paa større og tungere Vragstumper, som kunde knuse hende. Men man bliver ikke Martyr, fordi man vil! {{nowrap|. . . .}} Pst! Pst! En Vogn rumlede! Skinnerne peb i Vejens Grus. Piskeknald og Stemmer! Hvem kunde det være, som kom kjørende ude paa Vejgaden? Det var lette, korte Hovslag, ledsagede af Hjulkarmens Klirren paa den vendende Vogn. Hun mærkede Duften fra det gamle Apothek fylde Luften omkring hende. Den berusede hende, bragte hende til at glemme Alt, hvad hun i lange Tider havde tænkt og lidt. Barndomshjemmets Minder kom kjørende i Triumftog i Kancelliraad Prammans Landauer. Som, mens hun endnu var en lille Pige, raabte hun «Bedste!»<noinclude><references/></noinclude> jol4v1t07ly7t1uqxc2fpb1nv1b4l7n 104 35270 430558 78962 2026-06-23T13:27:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|291}}</noinclude>med en kvidrende Fuglerøst, sprang igjennem Værelserne ud paa Vejen og saâ den gamle Apotheker arbejde sig baglængs ud ad Vogndøren. Saa fulgte Fru Kamp efter forlængs med sit ungdommelige velvillige Smil med Silkekaabens blaasorte Farve changerende i Solen {{nowrap|. . .}} endelig en vældig Knevelsbart paa et blaseret, blegt Ansigt. Fanny havde største Møje med at dæmpe et Skrig, thi en Kuldegysning rislede igjennem hende; hun mærkede sine Knæ dirre. Hun styrtede sig vildt om sin Bedstefaders Hals, blev hængende, saa hun nær havde tynget den gamle Mand ned, hørte knap, at Fru Kamp ytrede, at det var sødt at se, mens hun saâ Kaptejn Fricks sorte Silkehat beskrive en Bue ud i Luften, — Uh, puh {{nowrap|. .}} Du tager Vejret fra mig, sødeste Fanny! stønnede Apothekeren. — Er Pastor Brinckmann hjemme? spurgte Kaptejn Frick Tjenestepigen, som kom ud for at bære Rejsetøjet ind. Inden hun fik svaret, sagde Fanny højt og stærkt: — Nej, han er ikke. — Véd Du, søde Fanny, at Kaptejnen er aldeles indtaget i din Mands religiøse {{nowrap|. .}} ja, han kalder det nu ideale Begejstring? sagde Fru Kamp. Fanny svarede Intet, men trak ganske lidt paa Smilebaandet. Hun sagde, henvendt til Fru Kamp:<noinclude><references/> {{hoved|||19*}}</noinclude> hqw0mnaqzss18fphalf47kr68cwdlzz 104 35276 430560 78970 2026-06-23T13:27:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|297}}</noinclude>— Har De det ellers godt, Pastor Brinckmann? De er bleven, svært mager, synes jeg. — Er jeg? {{nowrap|. . .}} Ja jeg er plaget med Hoste om Natten {{nowrap|. .}} det gjør mig mest ondt, at jeg forstyrrer min stakkels Hustrus Søvn. Er hun ikke sød? {{nowrap|. .}} Er hun ikke yndig {{nowrap|. .}} hvad? — Men De har ikke ondt i Brystet? — Jo {{nowrap|{{nowrap|. .}}}} jo — h. Engang imellem. Men ellers er jeg saa glad. Og i Dag er jeg dobbelt glad, fordi De sagde de venlige Ord. Hør, véd De hvad, min gode Kaptejn? Enten vi er Digtere eller Kunstnere, Præster, Militære, eller hvad vi er, saa trænger vi til Anerkjendelse. — Aa, ja — a, sagde Kaptejnen. Varmegraden sank endnu mere. Han begyndte at fortryde, at han i opblussende Enthusiasme havde formaaet Apothekeren til dette Besøg, men erindrede sig pludselig, at han havde en Trumf i Baghaanden, nemlig et helt Apparat til at drille Fruen. Mens han gik til Kapellanboligen med Brinckmann, lod han Apparatet spille som til Prøve. Han skulde fremdeles vise sig aldeles begejstret mod hendes Mand og tale hende over Hovedet. Det Underlige var, at han ikke anede, at den sidste Methode var saa forslidt. Han troede, hvergang han anvendte den, at det var noget helt Nyt, han fandt paa. Kun det frygtede han, at hans Udtalelser om Præsten vilde blive parodiske; men han stolede paa at servere<noinclude><references/></noinclude> a5yr4o9hh4qkqsqsu7wurauk8shmew1 430702 430560 2026-06-23T13:51:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} - korrektion 430702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|297}}</noinclude>— Har De det ellers godt, Pastor Brinckmann? De er bleven, svært mager, synes jeg. — Er jeg? {{nowrap|. . .}} Ja jeg er plaget med Hoste om Natten {{nowrap|. .}} det gjør mig mest ondt, at jeg forstyrrer min stakkels Hustrus Søvn. Er hun ikke sød? {{nowrap|. .}} Er hun ikke yndig {{nowrap|. .}} hvad? — Men De har ikke ondt i Brystet? — Jo {{nowrap|. .}} jo — h. Engang imellem. Men ellers er jeg saa glad. Og i Dag er jeg dobbelt glad, fordi De sagde de venlige Ord. Hør, véd De hvad, min gode Kaptejn? Enten vi er Digtere eller Kunstnere, Præster, Militære, eller hvad vi er, saa trænger vi til Anerkjendelse. — Aa, ja — a, sagde Kaptejnen. Varmegraden sank endnu mere. Han begyndte at fortryde, at han i opblussende Enthusiasme havde formaaet Apothekeren til dette Besøg, men erindrede sig pludselig, at han havde en Trumf i Baghaanden, nemlig et helt Apparat til at drille Fruen. Mens han gik til Kapellanboligen med Brinckmann, lod han Apparatet spille som til Prøve. Han skulde fremdeles vise sig aldeles begejstret mod hendes Mand og tale hende over Hovedet. Det Underlige var, at han ikke anede, at den sidste Methode var saa forslidt. Han troede, hvergang han anvendte den, at det var noget helt Nyt, han fandt paa. Kun det frygtede han, at hans Udtalelser om Præsten vilde blive parodiske; men han stolede paa at servere<noinclude><references/></noinclude> rbrq98w1h7v4hd9359z58xiz1kzl2hb 104 35280 430561 78974 2026-06-23T13:28:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|301}}</noinclude><div style="margin-left:3em"><poem> <i>„Le ciel fit l’eau pour Jean qui pleure, Et fit le vin pour Jean qui rit“</i><ref>Hans. Vandbærer i Courtille, druknede sig en Aften af Sorg: en anden Hans, en ung rask Fyr, faldt om døddrukken en Morgen, og paa deres sidste Hvilested siger man, blev udhuggen følgende Indskrift: Himlen skabte Vandet for Hans, som græder, og Vinen for Hans, som lér (Dèsaugiers).</ref>. </poem></div> Kaptejnen snakkede rasende løs over Bordet til Præsten, men Fru Fanny lod sig ikke forstyrre og citerede Strofen lige til Enden, lo saa op og sagde: — Aa, om Forladelse, Hr. Kaptejn! Jeg glemte rent, at De hader det stakkels franske Sprog {{nowrap|. . .}} Bedste! Kan Du huske det fra gammel Tid? Kaptejnen ligesom tyggede paa en Skraa af Forbitrelse. Han paakaldte det «Vidunderlige» for ud af dets Dyb at hente Vaaben til at slaa «det uforskammede Fruentimmers» Frækhed aldeles flad. Men det Vidunderlige viste sig ikke. Hans Livsmaximer: «Man skal altid være overlegen i Situationen», stillede sig op for ham med sin Fordring. Fordringen pinte hum; han kunde ikke faa den indlost, thi det kogte saaledes i ham, at han var bange for, at han vilde blive grov, hvis han sagde et Ord. Der blev en Pavse. Fru Kamps Evne til at<noinclude><references/></noinclude> 1ywl8vxjya8uz7e3lx8dsrunza3gddk 104 35289 430563 79004 2026-06-23T13:28:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|303}}</noinclude>helst have valgt Kaptejn Frick. Han var saa glad over i Morges at have fundet ham dernede i Fabriken, men — han saâ jo ud som Døden fra Lybek. Hvad Pokker stak Kaptejnen? Apothekeren blev gnaven paa Tilværelsen. Der var jo Ingen, der havde gjort eller sagt Noget. Alle var saa tvære. Det Vrøvlehoved af en Præst plejede jo ellers at lade Knebberen gaa som en Kjæp i et Hjul. Uvilkaarlig gled hans Øjne over paa Sofus Brinckmann, alt mens han skammede sig over, at skulde søge Hjælp fra den Kant. Saâ den gamle Kancelliraad rigtig? Præsten var ligbleg, og Trækninger gik over hans Ansigt, mens hans Øjne blev gloende som en hvid Kanins. Sofus Brinckman stønnede dumpt. Han rejste sig, klemte Haanden om Stoleryggen og sagde med en Røst som et tryglende Barns. — Fanny, jeg er {{nowrap|. . .}} jeg er saa syg! Først nu saâ hans Hustru paa ham. Nu var han kobberrød i Ansigtet. — Fanny {{nowrap|. .}} følg mig ind! Jeg er meget syg, bad han næsten skrigende. Fruen fôr op. Stolene skrabedes tilbage. Alle vilde gjøre Noget. — Nej, Fanny! Kun Du {{nowrap|. . .}} Kom! stønnede Brinckmann og slog med Haanden mat afværgende ud mod de Andre. Mand og Hustru ilede ud af Spisestuen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ax2fye67uvmwkr88djhakmazmo9p3lz 104 35290 430564 79005 2026-06-23T13:28:59Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|304}}</noinclude>Kaptajn Frick vilde følge dem; men Fru Fanny slog Døren til Dagligstuen i for ham. Kancelliraaden og Fru Kamp rejste sig. Kancelliraaden var lige ved at sige, at hans Châteauvin var for stærk for Guds Gimmerlam, men Flovsen visnede hen i hans Strube, thi han følte et haardt Lufttryk stemme imod enhver somhelst Flovse. Saa klynkede han og spurgte Fru Kamp og Kaptejn Frick: — Men hvad kan der dog være paa Færde? Ingen svarede. Fru Kamp støttede sig mod Buffeten, lyttende; Kaptejn Frick gik op og ned ad Gulvet. Ude fra Kjøkkenet hørtes klirrende Lyd og hurtige Skridt. Døre smækkedes op og i. — Ja, men dette herre {{nowrap|. . . .}} udbrød Apothekeren igjen og vred sine Hænder. Men hans Châteauvin kunde jo i hvert Fald ikke gjøre Noget ved det Hele; der var endnu det Halve tilbage i en Flaske. Han skjænkede sit Glas ud, bed Kaptejn Frick et med et melankolsk Nik. Men det blev ubesvaret. Kancelliraaden drak sit Glas alene og sukkede: — Min stakkels søde Fanny! Graad og Hyl lød ind fra Kjøkkenet. En Kvindestemme sagde i sjællandsk Dialekt: — Men Jøsses, Jøsses dog! Sikken en Hob Blod! Der er flere Potter! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nf5wc6o6o2fhqxi4nytaomshd6gcrj3 104 35292 430565 79007 2026-06-23T13:30:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|306}}</noinclude>pludselig op, og Fru Fanny viste sig lidt bleg, med marmorhaarde kolde Træk. Hun saâ ti Aar ældre ud. — Det er nok en meget alvorlig Situation, sagde Kaptejn Frick med imødekommende Deltagelse. — Den passer ikke for hule Gjøglernaturer, svarede hun saa klangløst som en Træhammers Slag mod en Blok. Kaptejnen vaklede to Skridt tilbage og tog fat i en Stoleryg. Disse Ord? Fanny maatte være en Djævel, naar hun kunde finde paa saadanne Ord i saadant et Øjeblik. Hun havde jo spyttet Kaptejnens ædle, Alt forglemmende Medfølelse lige i Ansigtet. Landaueren rullede frem. Lidt efter viste sig en Bondekone i Stuen med Shawl og stukken sort Silkekyse. Det var Kristen Povlsens Kone. Hun tog Fanny i Haanden og sagde: — Ja, jeg vil saa gjerne tage med efter Doktor. Saa faar den Lille tørste saa længe. Tak, fordi De sendte Bud efter {{sp|mig}}, Frue! Jeg har set saa megen Sygdom. {{nowrap|. . . . .}} Sofus Brinckmann var vaagnet efter en lang Afmagt, ligbleg, Øjnene lyste som Flammer. — Fanny {{nowrap|. .}} lille Fanny! stønnede han. Lad mig faa din Haand! Hun rakte ham den højre og strøg hans Pande med den venstre. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 0cb0lhmvorm8ywkw9q8hoxt6oz4ioed 104 35293 430566 79008 2026-06-23T13:30:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|307}}</noinclude>— Jeg er meget syg, Fanny! — Ja, det er Du, Brinckmann. — Kald mig ved Fornavn? — Ja, Sofus, Du {{sp|er}} syg. — Tak, Fanny, fordi Du kaldte mig ved Fornavn! Nu er jeg vis paa, at Du holder af mig. Men jeg tror slet ikke, jeg dør {{nowrap|. . . .}} Vel, Fanny? Jeg dør ikke. Jeg har ingen videre Smerter. Og, Du, Fanny! Vorherre har saa meget, som han skal have udrettet gjennem mig endnu, at han ikke kan kalde mig bort fra Dig endnu {{nowrap|. . .}} Aa, det lettede, at jeg blev, af med alt det fordærvede Blod. Aa, Fanny, tænd nogle flere Lys! Jeg vil have det rigtig hyggeligt {{nowrap|. .}} Fanny {{nowrap|. .}} Du! Jeg kunde godt synge en af de kjære gamle Romancer {{nowrap|. . .}} eller Psalmer. — Lig stille! Du kan ikke taale at tale. — Jo, jeg kan. Jeg er for Resten slet ikke bange for at dø, Fanny, om galt skulde være. For jeg har tjent Herren, vel i Skrøbelighed, men saa godt, som det paa nogen Maade var mig muligt. Jeg har udarbejdet hver Prædiken med Anspændelse af alle mine Evner, jeg har slidt mig op i Sjælesorg og Sygebesøg, altid været glad, aldrig knurret mod Guds Villie. Jeg véd ikke et Menneske, som jeg hader. Aa, gid jeg kunde omfavne hele Verden {{nowrap|. . .}} Men tror Du vel, at jeg dør, Fanny? Vi fik jo aldrig gjen-<noinclude><references/> {{hoved|||20*}}</noinclude> 5gqzp9d6p2k3zubztim626ny99j0f6k 104 35294 430567 79009 2026-06-23T13:31:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|308}}</noinclude>nemgaaet Martensens Ethik sammen. Men Du skal sé, naar nu Sommeren kommer, er der ikke saa mange Syge her i Pastoratet. Saa faar jeg bedre Tid, Fanny! Tror Du vel, jeg dør? {{nowrap|. . .}} Aa, det var dejligt {{nowrap|. . .}} nu kommer der Lys. En Pige kom med to store Armstager. — Er de Fremmede rejste, Fanny? For vi havde jo Fremmede. Du kan tro, den {{nowrap|. .}} hvad er han nu? {{nowrap|. .}} den Officér, det er en prægtig Mand. — Lig nu rolig, Brinckmann! Aa, Fornavnet, Fanny! {{nowrap|. .}} Du holder jo af mig. — Lig rolig, Sofus! — Aa, Du Lille! Du tror, jeg er sygere, end jeg er. Nu skal Du høre! Han begyndte at messe med høj Stemme den kirkelige Velsignelse: Herren velsigne Dig og bevare Dig, Herren lade lyse sit Ansigt over Dig og være Dig naadig, Herren give dig Fred {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}} Nej, jeg {{nowrap|. . .}} En boblende Lyd kom nede fra hans Bryst, Forbud for en ny Blodstrøm. Da Vognen rullede udenfor, var Sofus Brinckmann kold. Lægen kom ind i sine Rejseklæder sammen med Kristen Povlsens Kone. Han tumlede lidt med Legemet i Sengen, saâ i Vandfadet og sagde: — Ja, Frue, her er ikke mere at gjøre! {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ejjuzoo6ro1gfqf050ex3zlqdtzdzlw 104 35313 430569 79056 2026-06-23T13:31:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />311</noinclude>vilde vel sagtens koste ham godt og vel 100 Kr. Stykket. Byen handlede ikke synderlig med ham; «Borgerne» mistænkte ham for at holde med «Bøenderne». Saa havde han faaet en Del Bondehandel, men hans Kunder vilde have lang Kredit, og saa vilde de oven i Kjøbet have, at han skulde være baade deres Læge og deres Apotheker. De førte syge Børn til ham og forlangte, at han skulde lave Noget, de kunde komme sig af. Vismann havde flere Gange frygtet for at komme i Sammenstød med Kvaksalverlovgivningen, naar han havde raadet Patienterne til engelsk Salt, amerikansk Olie, Kinadraaber eller slige elementære og uskadelige Midler overfor de sædvanlige Maveonder, frembragte af overdreven Nydelse af umoden Frugt, Tykmælk o. dsl. Vismann kastede under sit Arbejde af og til et Nik til sin lille Have {{nowrap|. . .}} Naa, ja {{nowrap|. .}} et tusind Kroner i Nettooverskud kunde han vel faa bjerget. Han mumlede eller gryntede ret tilfreds. Han skyldte Ingen Noget, kunde godt nøjes med Smørrebrød med Paalæg af Sardiner og Ost, som han havde i Butikken. Det var dog et stort Fremskridt fra hans Barndomshjem, hvor Kaffe og tørt Hvedebrød var et Galamaaltid. Vismann var ret tilfreds med Verden og sig selv og nikkede igjen til Georginer, Astere og de sene Roser. Saa gled Blikket op til den lille Hængereol.<noinclude><references/></noinclude> 9l1kopex2mwxd99jddzcm4j24ugndfq 104 35314 430570 79057 2026-06-23T13:31:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|312}}</noinclude>Der stod Bøgerne fra de gamle Dage, de, han havde kjøbt, mens han var en fin ''Cand. pharm.'' paa det gamle fine Apothek. De vare revnede i Ryggen og faldt efterhaanden fra hinanden. Noget tyndt Sejlgarn i Ryggen skinnede ud. Vismann lo. Han syntes, hans Latter var harmløs. Men, da han hørte den, skjelnede han i den nogle Gran af Bitterhed efter Apothekervægt. — Græde vil jeg, min S’æl, ikke! raabte Vismann. Hans Øjne faldt paa hans Hænder. Røde og store havde de altid været; nu havde deres mange Ærinder i Krukker og Daaser, i Fade og Fjerdinger gjort dem endnu grimmere. Det havde i sin Tid været hans Ønskers Maal at rumme Fanny Prammans lange, fine, spidst opløbende Hænder mellem {{nowrap|. . .}} ha {{nowrap|. . :}} ha {{nowrap|. . .}} ha{{nowrap|! . .}} Nu vilde hans Næve mase Kancelliraadens Datterdatters Haand, om hun gav ham den. Han lo end højere ved Tanken om, hvor dette Porcellænstøj vilde blive af, om han tog fat paa det. Bøgerne! {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. .}} ja. Han havde mere Brug for nogle tyske-engelske, franske og Handelslexika end for Kierkegaard og Brandes. Hans Øjnes Gang gik frem og tilbage mellem Handelsbogen og Reolen. — Hvad skal et Skrog som jeg gjøre med<noinclude><references/></noinclude> kgtdryrft1emlooo1aj3aw2uzisv9bi 104 35315 430571 79058 2026-06-23T13:31:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|313}}</noinclude>Tros- og Verdensproblemer? Er det ikke en storartet Affektation for en Materialist i en Ravnekrog at kludre sig igjennem en svær Filosofi eller lade sig svinge let og bedaarende fra den ene literære Periode til en anden, at lade sig præsentere for den ene Poet efter den anden fra alle de store Kulturlande uden at kunne læse Vedkommende, og saa bukke for ham med Agtelse, uden at forstaa ham? Nej — Urtekram og Droguerivarer {{nowrap|. . .}} betale Enhver Sit og saa {{nowrap|. . . .}} Ja — og saa? Det tomme Rum frembød sig for den unge Materialist. Han tænkte paa sit ensomme Portkammer, hvor, trods Æskers, Daasers og Tønders forudsatte Tæthed, Indholdets Lugt oppe fra Hylderne dog svævede hen over hans lille tyndbenede Jernseng. For han maatte gjøre sit Sovekammer til et Reservelager. Han havde mange Gange søgt at drømme vaagen, naar han kom i Seng, men han havde troet at lugte Ansjoser og fundet, at denne Lugt frembragte Asthma hos Drømmenes flagrende Elverpiger. Saa havde Vismann sovet fra deres mat begyndende Dans. Det tomme Rum! Ja saa skulde det fyldes paa anden Vis. Der var nu Gjæstgivergaarden! Han forskrev selv Vin til Gjæstgiveren. Og der var jo en meget ordentlig Marsalla Madera. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tq9nn7cjmkths3r79pfav15r88z46ch 104 35316 430572 79059 2026-06-23T13:31:28Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|314}}</noinclude>Fy for en Ulykke! Denne sjofelt møblerede Stue, hvor Billardet og de spillende Kræmmer- og Slagtersvende næppe lod Rørstolene, de smaa Borde og de toddydrikkende Borgere Plads til en tarvelig Udfoldning {{nowrap|. . . .}} Nej, her er bedst hjemme. Og det uagtet jeg ikke har et Menneske at tale med undtagen Butiksdrengen og den døve Madam Kristiansen, som holder rent i Butik, Kontor og Portkammer. Det gamle Apothek! {{nowrap|. .}} Nej, nej, nej! Der kom jeg ind paa Noget, som {{nowrap|. . .}} som {{nowrap|. . .}} jeg ikke var født til! Der saâ jeg Ting, som gjorde mig fjollet. Der hørte jeg Skabedyr snakke om Ting, som de nu syntes, de skulde snakke om for en Ordens Skyld, men som {{nowrap|. . . . .}} som {{nowrap|. .}} de forstod lige saa lidt som jeg {{nowrap|. .}} og Kaptajn Frick {{nowrap|. . .}} Hej {{nowrap|. . . .}} Butiksdøren gaar op {{nowrap|. .}} Hvem er det? Naa, Kristen Povlsen fra Tersløv! Ja, han og jeg kan gjøre os forstaaelige for hinanden! Ind traadte en nogle og halvtredsindstyveaarig alvorsfuld Gaardmand med Cigar i Munden. Han beholdt sin lave sorte Filthat paa, nikkede let og sagde: «God Dav, Vismann». Hilsenen blev besvaret nøjagtig i samme skjødesløse Tone: «God Dag, Kristen Povlsen». Gaardmanden tog en Stol, slog Asken af Cigaren, spyttede langt hen i Krogen; mens Vismann afventende hans Ordre forholdt sig stille<noinclude><references/></noinclude> gxbovv0cctog27298b83vp9r8vwax8y 104 35317 430573 79060 2026-06-23T13:31:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|315}}</noinclude>bag Disken. Gaardmanden syntes at blive bredere og bredere for hvert Sekund, alt mens han løftede sine buskede Øjenbryn op mod Hatteskyggen. — Jeg skulde {{nowrap|. . .}} Vismann {{nowrap|. . .}} tog han endelig langsomt til Orde {{nowrap|. . .}} jeg skulde have en Middagsdiner paa Søndag. Jeg er bleven valgt ind i Sogneraadet og var paa den Foranledning til Middagsdiner hos Proprietær Ulkebøl {{nowrap|. . .}} og det er en Mand, jeg ikke vil skylde Noget. Og se {{nowrap|. .}} Kvinden {{nowrap|. .}} min Kone har jo ikke rigtig fulgt med Tiderne {{nowrap|. .}} naa, det skjøtter jeg heller ikke om, at hun gjør, for den Sags Skyld, for Fruentimmer skal passe sig selv, som der staar i Bibelen. — Ja, men det gjør hun vel ogsaa, Kristen Povlsen! Det er saadan en pæn Kone. — Ja, ellers havde jeg heller ikke taget hende, for hun havde jo ingen Ting, da jeg tog hende. Men, siden hun blev saa oleant<ref>Sjællandsk: fortrolig.</ref> med den forrige Kap’lans Kone, saa snakker hun om sin Ret. Jeg er jo ganske vist Venstremand i Politiken, men se {{nowrap|. .}} naar det angaar Fruentimmer, maa enhver Mand være Højremand indtil videre {{nowrap|. .}} Lad mig faa tre Segarer af dem til sex for fem og tyve Øre {{nowrap|. . .}} jeg faar dem vel for tolv! {{nowrap|. . .}} Og se, saa var der den Middagsdiner. Den skal arrenseres bestemt ligesom<noinclude><references/></noinclude> qc9amiza9mxx4e1wplgj8uinsnf17by 104 35318 430574 79061 2026-06-23T13:31:31Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|316}}</noinclude>Ulkebøls. Maden kan Konen nok lave, men jeg kan vel faa Noget hos Dem til at drysse i Suppen {{nowrap|. .}} jeg mener Urter og saadant noget Skidt, som jeg ellers aldrig spiser {{nowrap|. .}} dem, som Ulkebøl faar hjem i Blikdaaser {{nowrap|. .}} dem kan De nu selv tage ud, Vismann {{nowrap|. . .}} men til nøjeste Pris. Vismann gjorde et Udvalg af indenlandske Konserver og lod Drengen pakke dem ind. — Er nu vor By bleven Deres stadige Kjøbstad, Kristen Povlsen? spurgte han. — Ja, vi ligger jo lige langt fra denne herre By og fra V {{nowrap|. . .}} og denne er den mindste, saa jeg synes, jeg ligesom har mere at sige her, sagde Kristen Povlsen og spilede Benene ud i lang Afstand fra hinanden {{nowrap|. .}} Og saa skulde jeg have noget Vin til den Lejlighed, Vismann! Den skal være god, men ikke altfor dyr. Gi’r De en Segar i Tilgift, Vismann? — Ja vel, Kristen Povlsen! sagde Vismann og gav ham en. — Arrenserer De Vinen til tolv Personer? — Ja vel, Kristen Povlsen! — Ja saamænd! Kvinden er ellers i V. Siden den mindste blev vænt fra, saa skal hun immer til den By, over det, hun er bleven saa igaaet med den Præsteenke. — Jeg syntes, De sagde, at De nok skulde vise hende, at De var Højremand i Ægteskabet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 27x435y1bi0oswcqrwdzzrg1h4pgy2l 104 35344 430575 79109 2026-06-23T13:31:33Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|317}}</noinclude>— Det skal jeg nok ogsaa, naar Tiden kommer {{nowrap|. .}} Men {{nowrap|. .}} se {{nowrap|. . .}} at {{nowrap|. . .}} ad {{nowrap|. . .}} — Hvad? — Itte Noget, Vismann, itte Noget! {{nowrap|. . .}} Æ {{nowrap|. . . . .}} og {{nowrap|. . .}} aadde {{nowrap|. . . .}} Hør, Vismann! tror De, Kvinden kan komme Noget til der oppe paa Apotheket? De’ maa De jo vide, for der stod De jo i Lære. — Hvad skulde jeg vide om det? — Nej, det forstaar sig. Men, naar De ikke véd Noget om det, hvor skulde {{sp|jeg}} saa vide Noget om det, Vismann? — Det er jo noget Sludder, Kristen Povlsen. — Det siger jeg ikke Noget imod. Men V. er lige godt bleven en led By i den sidste Tid. Der er to rigtige Rottekatte i den By. Kjender De ikke nok ham, Kaptejnen {{nowrap|. .}} hedder han ikke Friksen? Det skal vel være Fredriksen, kan jeg tænke. Gamle Minder, som Vismann troede, at han var ude over, fik ham gjort lidt nervøs. Han var lige ved at sige: Den Æsel kjender jeg nok, men han beherskede sig til at sige: — Jo — o — o, saa løselig. — Ja {{nowrap|. .}} Men se, han har rendt efter Kvinden i Mørke paa Gaderne. Jeg skal dog se at naa ham med en tjæret Piskesnært af den gamle Sort. — Det kan han have godt af. — Det mener jeg med {{nowrap|. .}} Men saa er der<noinclude><references/></noinclude> 5ys2lshh6035mb6qk1v4mn5nypmb1ye 104 35345 430576 79110 2026-06-23T13:31:34Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|318}}</noinclude>den anden Rottekat. Jeg nævner ingen, for man skal ikke sige mere, end man kan bevise for Retten. {{nowrap|. . .}} Sig mig {{nowrap|. . .}} æ {{nowrap|. . .}} ædh! {{nowrap|. . .}} Vismann! Ham, Deres ny Medkollega {{nowrap|. . .}} ham Bolbjerg {{nowrap|. . .}} Provisoren {{nowrap|. . .}}? — Hvad han? — Tror De, han har noget imod at hjælpe et Bundefruentimmer op paa en Vogn og «nive» hende i Benene, mens hun kravler op ad Trappetrinet? — Hvor skulde jeg vide det fra? — Nej, det kan De jo ikke godt vide, hvis De ikke kjender ham. Men se {{nowrap|. . .}} ad {{nowrap|. . .}} inden han faar Kap’lanens Enke, saa kan han jo sagtens for Morskabs Skyld forsøge sig i Vidtløftigheder. Vismann rev et Ark Makulatur i Stykker. — Ja, det er ogsaa ærkerligt at tænke sig, sagde Kristen Povlsen aabenhart sympathiserende med Vismanns Gestus. — De har vel Raad til en Red, Vismann! naar jeg kjøber en hel Kasse Segarer til det fine Propretærgilde. {{nowrap|. . .}} Kjøber Ulkebøl hos Dem? {{nowrap|. . .}} Naa, sommetidens. Hvad giver han for Kassen? — Nu skal jeg se {{nowrap|. . .}} 12 Kroner. — Der var dog en myrderlig Pris. {{nowrap|. . .}} Naar det skal lignes paa Hartkornet, saa maa jeg jo tage en til fem. Ja, det kan nu være det Samme, naar jeg ellers holder dem til fire. Ok<noinclude><references/></noinclude> 2yzezyk8lz9uu2z68oikqwhlb935cwb 104 35346 430577 79111 2026-06-23T13:31:38Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|319}}</noinclude>{{nowrap|. . .}} ja (Kristen Povlsen nippede til det Glas «Kirsebær-Madera», Vismann havde skjænket for ham). Det maa ellers være haardt for den gamle Apotheker, at han nu skal føde Sønnedatteren med. Hun er da ung nok til at gifte sig igjen. Vismann klemte sine Hænder mod hinanden, saa det knagede i Knoerne. Da det var gjort, sagde han til sig selv, at nu var han aldeles rolig, og sagde højt til Kristen Povlsen: — Aa, han har jo Raad til det. — Nej, de siger s’gu Nej. Vismann havde nok havt sine Betænkeligheder, da han havde hørt om Fabrikprojektet. Nu kunde han ikke tvinge sig Ro til. Hidsig raabte han: — Hvem siger det? — Det siger alle Folk i V. Det er nok gaact ham galt, siden han har faaet lavet den Fabrik, den, der skal lave hans Mixturer {{nowrap|. . .}} og de siger, at det er billigere at faa dem enten fra Kjøbenhavn eller fra det Udenlandske. Det er ellers mærkeligt nok, men det siger de. Men dette herre Stadsekonemi, det er jo en egen Videnskab for en gammel Mand at granske i. De siger s’gu, at han rider paa Vexler i Diskontobanken deroppe i V. {{nowrap|. . .}} Ja, ja, Vismann! Saa render Deres Dreng jo ned med Varerne hos Jens Hansen {{nowrap|. . .}} for jeg skal videre. Adjøs, Vismann! Den Forestilling, at det gamle Apothek var<noinclude><references/></noinclude> rex30vd46er63y7scdbeyq0e9kb121o 104 35348 430579 79114 2026-06-23T13:31:40Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|321}}</noinclude>at fortælle en gammel Anekdote tre Gange og le ad den. Fru Kamp gik sukkende om. Om Morgenen pillede hun graa Haar ud af sine før saa tætte blonde Lokker, om Dagen læste hun Prædikensamlinger, men var ellers den, der havde bedst Appetit i Huset. Enkefru Brinckmann opholdt sig hele Dagen uden for Maaltiderne paa sit gamle Værelse. Hun var venlig og mild mod Alle, men sagde ikke mere end højst nødvendigt. Hun var ikke lykkelig i sin Ensomhed. Hun havde været virkelig bedrøvet over sin Mands Død. Hun syntes, hun havde Skyld i den. Hvorfor havde hun ikke kunnet være mere for ham? Det Spørgsmaal kom stadig tilbage i hende: Hvorfor havde hun taget ham? Men Livet havde gjort Uret mod hende. Naturløst var hun opdraget; hendes Ægteskab var naturløst, Sofus Brinckmanns naturløse Begejstring, Naturløsheden i den fede og flade Egn, hvor hun havde tilbragt sit Ægteskab {{nowrap|. . .}} aa det Flade med fjern Udsigt til Skovene {{nowrap|. . .}} uh {{nowrap|. . .}} hvor var det Hele væmmeligt! Hun læste og læste. Nyt og Gammelt — det var det Samme! Baade fra det Gamle og det Nye slog adskillige Toner ned og vakte Gjenlyd i hendes Sinds Sangbund. Men det var spredte Nedslag.<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||21}}</noinclude> h07rxx3xu9vo2yrnb5z2uejhj4jrbjk 104 35349 430580 79115 2026-06-23T13:31:41Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|322}}</noinclude>Hun harmedes over, at hun blev fyldigere og sundere Dag for Dag, at hendes legemlige Konstitution gjorde Nar ad hendes aandelige Kvaler. Og, mens hun groede, mens alle hendes Former blev fyldigere, blev «Bedste» mere og mere affældig, og Tante mere og mere hellig. Fanny havde vendt sit Psykespejl med Glasset ind mod Væggen og Bagklædningen udad. Hun havde længe mærket en Magt, som, langsomt erobrede Huset. Hun var bedrøvet over denne Raseren af Minder og Traditioner, men ogsaa irriteret over den indbrydende raa Magt. Det var Barbarernes Indtrængen i ''Imperium romanum''. Samme Kejserdømme var maaske raaddent, men over Raaddenskaben knejsede endnu den gode Tids slanke Marmorsøjler. Miniatur-Attila var Provisoren Bolberg. Han spiste sammen med Familien. Det var ogsaa en ny Skik. Og især var det Fanny imod, at han fik den gamle Apotheker til at drikke en Mængde Vin ved Bordet, saa han sov lige fra Middags- til Aftensmad. Hans Stemme lød for Fanny som en raa Vognmandstrompet i et Lokale, der var vant til Kammermusik: — Lapperi Altsammen, kjære Kancelliraad! Alle disse gamle monopoliserede Forretninger maa vige for den store Masseproduktion. Jeg har været i Amerika {{nowrap|. . .}} Ja, vel er Forholdene mindre her, men man {{sp|kan}} gjøre dem større, og maaske her i Evropa mest i de smaa Lande, naar de smaa<noinclude><references/></noinclude> 9t41b3wakql4d8qsx4rb8yyy0l6czo3 104 35350 430581 79116 2026-06-23T13:31:42Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|323}}</noinclude>Lande forstaar deres egen Fordel. Lad f. Ex. de store Lande slaas, til de æder hinanden, og lad de smaa tjene Pengene som Leverandører til Hanekampen. Men, det forstaar sig, saa skal vi holde op med at slaas om Politik og være aldeles lige glade, hvem der er Ministre, naar vi bare faar en liberal Toldlov for Raaprodukters Indførelse og gode Beskyttelseslove for indenlandsk Industri. Under disse og lignende Foredrag nikkede den gamle Kancelliraad sløvt bifaldende til Hr. Bolberg. Fanny havde tidt søgt at spørge, «Bedste» ud om, hvad det var, han egentlig havde indladt sig paa. Men saa havde den gamle Mand enten vrisset godmodig og sagt noget Lignende som: Du maa Skam ikke blive prosaisk, min lille Paradisfugl! eller ogsaa havde han klynket som et sygt Kjæledyr og sagt: Fanny, Du skal opmuntre mig, lege for mig, synge for mig, spille for mig, {{nowrap|. . .}} tal aldrig om Forretninger til «Bedste» {{nowrap|. . .}} Vil Du ikke have en lille Middag som i gamle Dage? Verden bliver saa forbandet højtidelig. {{nowrap|. . .}} Naa, {{nowrap|. . .}} naa ja {{nowrap|. . .}} blot fremad, immer frem! Kys mig saa! Jorden gled under hendes Fødder. Hun stemmede imod, som hun kunde bedst. Nej, der var ingensteds fast, solid Bund. Bolberg havde flere Gange ved Bordet vendt sig imod hende, naar han holdt sine Foredrag.<noinclude><references/> {{Højre|21*|}}</noinclude> 279qwsgidx0535ouukat28ew9nin9cg 104 35351 430582 79117 2026-06-23T13:31:43Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|324}}</noinclude>Hun kunde ikke lide ham, saâ ikke paa ham, gav ham ikke Haanden, naar han sagde Tak for Mad. Hun befandt sig bedre ved Aftensbordet, thi da var han aldrig tilstede. Hver Aften var han i Klubben. Kaptejn Frick var af og til, kommen af sig selv til The om Aftenen. Men, naar Fanny hørte hans Røst, gik hun atter op paa sit Værelse og lod sige, at hun ikke var vel. Efterhaanden ophørte Kaptejnens Besøg ganske. Fru Kamp sagde engang gnavent til Fanny: — Gud véd, hvorfor Byens intelligenteste Folk svigter os? Det er en Skam, at de Yngre ikke kan blive intelligente nu, da den gamle Mand falder af. Og mig bryder jo Ingen sig om. — Det er jo godt, svarede Fanny. — Fanny {{nowrap|. . .}} jeg har elsket Dig {{nowrap|. . .}} som Du kunde være min {{nowrap|. . .}} yngste Søster. Og nu svarer Du mig saadan. — Jeg svarede saadan, fordi jeg er saa glad over, at Ingen bryder sig om {{sp|mig}}. Aa, hvor det er dejligt at være ene! — Naa saadan. Ja, man tænker jo noget mere, naar man er ene. Det har Du Ret i {{nowrap|. . .}} Men man har Ingen, som man kan fortælle, hvad man har tænkt, og hvad Fornøjelse har man saa af det? — Har Du læst Søren Kierkegaard? {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gbimzv9lgkgczivu6duw4lndex98675 104 35352 430583 79118 2026-06-23T13:31:44Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|325}}</noinclude>— Ja {{nowrap|. . .}} noget {{nowrap|. . .}} ja—a. {{nowrap|. . .}} En stor Aand! — Kan Du huske, at han et Sted lader En holde Tale til de Meddøde? — Det er overspændt {{nowrap|. . .}} Naa {{nowrap|. . .}} aa. Herre Gud, nu forstaar jeg Dig, Fanny! Kys mig, Barn! Du tænker paa din kjære, saa tidlig bortrevne Mand. — Hm! {{nowrap|. . .}} han kommer af og til i mit Selskab af Meddøde. — Fanny {{nowrap|. . .}} Du er egentlig {{nowrap|. . .}} jeg mener aandelig talt {{nowrap|. . .}} bleven meget ældre end jeg, siden Du blev Enke. Men jeg tror, jeg er mere Kvinde end Du. Jeg er som en Ranke, der skal knytte sig til en stærkere Plante. Jeg er kun skabt til at være en Mands Hustru. Aa, min salig kjære Mand! Jeg kommer aldrig saa vidt, at jeg kan forstaa, at Kvinden er Noget som helst, naar hun ingen Mand har. — Du har Ret, Tante Agathe! Du er meget yngre end jeg. — Kan Du se, jeg havde Ret, mit Barn! — Aner Du {{nowrap|. . .}} har Du nogensinde tænkt over, hvorledes det skal gaa os, naar Bedstefader falder bort? — Aa, han er jo en rask Mand endnu. — Han? — Naa, ja, han er jo oppe i Halvfjerdserne. Engang maa Alderen jo gjøre sin Ret gjældende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 8sh7xizjr3uy120xpyjna1ugy7wdpkp 104 35360 430584 79331 2026-06-23T13:31:46Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|326}}</noinclude>— Ja vel. Men det Fabrikvæsen? — Lad os bare ikke blande os i det! — Nej, det er ogsaa mig det Samme, naar det Hele kan vare saa længe, som «Bedste?» lever. — Fanny {{nowrap|. . .}} har Du {{nowrap|. . .}} opdaget {{nowrap|. . .}}? Fanny saâ om sig med et haardt Blik og sagde: — Her er godt og lunt og blødt. Se, hvor Murene her er tykkere: end i alle andre Huse. — Ja, det er jo dejligt. — Man har forvaret sig hundrede eller flere Aar igjennem. Man har villet være en Verden for sig selv, kun villet lukke ind, hvad der kunde more En. Der er voxet en egen Slags Kjærlighed herinde, varm, men snæver: Faderen har elsket sig selv gjennem Datteren, Datteren sig selv gjennem Faderen og saadan videre paa Kryds og paa Tværs. Man følte sig som de Bedste af Alle. {{nowrap|. . .}} Aa, et rigtigt Tempel for snæverhjertet Egenkjærlighed, for intelligent Spidsborgerlighed. Aa, jeg kunde have Lyst til at lukke op, saa Trækvinden fejede tværs igjennem Huset og tvang disse tunge Draperier til at danse, blæste det gamle Lærred løs fra Væggene, saa Mus og Rotter fôr frit afsted i Galop. {{nowrap|. . .}} Naa, det sker ogsaa paa en eller anden Maade. Fanny lod Fru Kamp alene med sin Forbavselse. Da hun var vel ude, sagde Fruen:<noinclude><references/></noinclude> moi4lwixsdsve2jxzfak716l5mhk7i4 104 35361 430585 79332 2026-06-23T13:31:46Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|327}}</noinclude>— Hun er syg. Men man gider jo ikke spørge den Doktor, vi har. Han siger jo altid om os Damer, at vi er hysteriske, tror aldrig, vi kan fejle andet {{nowrap|. . .}} Hm {{nowrap|. . .}} hvem taler hun nu med i Korridoren? {{nowrap|. . .}} Det er den Bondekone, der boede lige over for stakkels Brinckmanns Hus. Gud véd, hvad de har for sammen? Det var heller ikke godt at vide, hvorfor Fanny saa gjerne saâ Kristen Povlsens Kone. Hun vidste det vel knap selv. Men hun bad hende altid indtrængende snart at komme igjen, sørgede for, at hun fik udmærket Kaffe eller Chokolade med fint Brød til. Med faa indbydende Bemærkninger eller Spørgsmaal fik hun Gaardmandskonens Meddelelseslyst vakt. Hun fortalte da om sin Mand og sine Børn, om Høsten, om Kvæget, Løst og Fast, paa Kryds og Kvær, og Fanny interesserede sig lige saa meget for denne Kones Snak som for sin Læsning. Denne brede Hvile i det Leje, hvori Kristen Povlsens Kones Livsstrøm nu engang var dæmmet ind, den Retskaffenhed, hvormed hun tog hver Pligt op paa sin Vej, gjorde et dulmende Indtryk paa Fanny. Og for Kristen Povlsens Kone var al denne Meddelelse en Motion. Kristen Povlsens Kone kunde ikke saaledes snakke løs med den første den bedste, men Fru Brinckmann var det en Ære at have til Fortrolig. Det var desuden en dygtig Kone. Havde<noinclude><references/></noinclude> ko570uknrh07qk28w7jq0ff80tp7eva 104 35362 430586 79333 2026-06-23T13:31:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|328}}</noinclude>hun ikke taget Kommandoen i Kapellanboligen, da Brinckmann var død, selv klædt Liget og besørget det lagt i Kiste, ordnet Begravelsesgildet, mens Fru Fanny rugede over sig selv i sit Kabinet? I Dag saâ Kristen Povlsens Kone alvorlig ud. Da Fanny fra Korridoren vilde aabne Kjøkkendøren og rekvirere Traktement til Konen, sagde hun: — Nej Tak, nej Tak, Frue! Jeg kan ikke. Da nu Fanny kjendte saa meget til Landbefolkningen, at hun ikke ænsede dette første Afslag og vilde gjentage sin Ordre, sagde Konen med usædvanlig Bestemthed: — Nej, det kan ikke nytte Noget, at Fruen kommer hverken med Kaffe eller Sukkerlade, for jeg drikker det, min S’æl, ikke. Kristen Povlsens Kone satte ellers aldrig nogen Trumf paa sine Ord. Fanny saâ spørgende paa hende. Konen sagde: — Nej, lad os bare komme op paa Deres Kammers, Frue! For det er ikke for Morskab, jeg kommer til Dem i Dag. — Har De havt Sorg? — Jeg, nej {{nowrap|. . .}} det gaar, som det kan, med alle Slags Tossestreger. I Gaar maatte jeg lave til for en hel Del Folk til en Middagsbeværtning, som de naturligvis alligevel griner af. Men Manden mente jo, det kom igjen paa andre Maader. Under de sidste Ord vare de begge stegne<noinclude><references/></noinclude> 2lkawzqlwihpr5vsplmcr4i4b199iab 104 35363 430587 79334 2026-06-23T13:31:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|329}}</noinclude>op ad Trappen til første Sal og gaaede ind i Fannys Værelse. Konen sad noget forlegen og strøg Hænderne over sit sorte Silkestadsforklæde, glattede og pillede ved det. — Herre Gud, Frue! sagde hun; De bær stadig Sorg for salig Præsten. Fanny havde bestandig klædt sig i sort Silke, siden hun blev Enke. Nu hørte hun første Gang en højlydt Bemærkning om sin Dragt, blev misfornøjet med den, den var jo egentlig hyklerisk. — Det er virkelig mest af Dovenskab, sagde hun. Kristen Povlsens Kone nikkede langsomt og alvorlig og sagde: — Ja, Klæder er dyre i disse Tider. Det er vel Klæder, De har havt fra gammel Tid. Hvad der er spart, er spart. Tiderne er knappe. Fanny saâ skarpt paa hende. Konen gav sig til at græde. — Er der Noget, som er gaaet galt for Dem? spurgte Fanny. — For mig! — Næ—j. {{nowrap|. . .}} Ja, jeg er jo kun en Bundekone, men Fruen har ellers altid snakket saa redelig med mig. Men kanske det var forkert det, den tykke Ulkebøl og Manden snakkede om, da de drak Kaffe i Gaar {{nowrap|. . .}} om, at det {{nowrap|. . .}} ja, om Forladelse, Frue {{nowrap|. . .}} at det ikke saâ godt ud for Deres Farfar, den gamle<noinclude><references/></noinclude> 3p9dvut5nycllc7gdmjdgezk2pghchr 104 35364 430589 79335 2026-06-23T13:31:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|330}}</noinclude>Kancelliraad, og det er jo ogsaa farligt at se, saa han har skæmmet sig i det sidste Aars Tid. En Kuldegysning løb helt gjennem Fanny. Kristen Povlsens Kone blev ved: — Ja, jeg tror nu ikke, han gjør det længe. Han ser akkurat ud, som min salig Fa'er saâ ud det sidste halve Aar, han levede. — Hvad er det, De har hørt om min Bedstefaders Sager? — Ja, det er ikke let for et Fruentimmer at lægge alt det ud. For Manden vil jo ikke have, at jeg maa vide noget om Pengesager i Banken og alt saadant Noget. Men saa meget har jeg hørt, at Ulkebøl har skrevet paa Vexler eller saadant Noget, og at det var Noget, som Kancelliraaden aldrig vilde have indladt sig paa, for, om ogsaa Ulkebøl er Sognets største Lodsejer, saa er han dog ikke stort bedre end et Bondebæst, naar man skal tage det, ligesom det er. Og {{nowrap|. . .}} se, hvad man saa kan sige mod Kristen Povlsen, en regederlig Mand er han i Pengesager, og, da han skulde gaa i Seng, saa havde han jo drukket en Del Vin, og det er jo en Bondemand ikke opdraget til, saa blev han farlig højmodig, for han slog i Dynen og bandte paa, at han aldrig havde set en Vexel eller saadan nogle Højrepapirer, sagde han, at han brød sig — saa bandte han — hverken om Justitsraader eller Kancelliraader eller Proprietærer. Saa Fruen kan jo nok<noinclude><references/></noinclude> 4aworouhn0y5jj2lcu1lbhw2s6p3846 104 35365 430590 79336 2026-06-23T13:31:49Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|331}}</noinclude>tænke, at jeg tænkte mit ved det, om jeg ogsaa ikke sagde Noget, for, naar Mændene har faaet for meget, saa skal Konerne bare tie stille eller snakke dem efter Munden. {{nowrap|. . .}} Men hvad vil Fruen leve af, hvis der skulde hændes Noget? For den Slags Fruentimmer i Fruens Stilling, de kan jo have lært mange kjønne Ting, men det er vel ikke Noget, de kan leve af som Damer. {{nowrap|. . .}} Men, hille den! Klokken er mange, jeg er bange for, at Manden faar spændt for, inden jeg kommer ned hos Værtshusmanden i Pølsestræde, og saa bliver jeg ulykkelig. Farvel, lille Frue! Ja, jeg synes, jeg skulde sige Dem, hvad jeg har hørt. Fanny satte sig i den brede Vinduesfordybning med Hænderne strammede over Knæet. Hun tvang Alt i sig op, hvad hun kunde opdrive af Koldt og Klart. Kristen Povlsens Kone havde altid virket paa hende som en kølig sund Douche. Fanny var tidt, naar hun havde talt med hende, kommen til at tænke paa det berømte Ord: «In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister.» Nej, hun havde virkelig ikke lært Noget, som hun kunde leve af! Hun var ikke voxet ud af en sund Jord under Luftens- og Lysets fulde Virkning. Dette gamle Apothek havde været en Stat i Staten, en Republik St. Marino, et Fyrstendomme Lichtenstein. Saa længe hun kunde huske, havde hun set ned paa sine Veninder og<noinclude><references/></noinclude> le32415i8bwwmlznahyl14qzgdk58nd 104 35367 430591 79338 2026-06-23T13:31:50Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|333}}</noinclude>og spændte sit Panser fast om sig. Bolberg sagde: — Fruens ærede Bedstefader, Kancelliraaden, er desværre ikke rigtig vel, tror jeg. — Vil De ikke tage Plads? sagde Fanny. — Tusind Tak! Den Maade, hvorpaa han lagde det ene Ben over det andet, stødte Fanny lige saa meget som hans distinkte Udtale af Ordene. Den laa lige midt imellem en belæst Bondes bogstavmæssige og en dannet Mands naturlige-orthoepiske Maade at tale paa. Hans bløde d’er vare især utaalelige. Fanny havde alle Nerver spændte som stramt stemte Violinstrænge. Alle hendes Sanser fungerede med sygelig Modtagelighed, saa hvert Indtryk fremkaldte en legemlig Smerte. — Jeg er bange for, Frue, at Alderen er i Færd med at gjøre sin desværre uovervindelige Magt gjældende hos Hr. Kancelliraaden, og det ikke alene paa Legemet, men desværre endogsaa paa Sjælen. — Kan Hr. Bolberg mærke det i hans Forretningsbestyrelse? spurgte Fanny. — Der sagde Fruen Ordet. Det er fuldstændig korrekt. Ja netop paa det Gebet mærkes det. Og, afset fra den Smerte, som det volder mig, saa har jeg jo, da Kancelliraaden har gjort mig den Ære og vist mig den Tillid at gjøre mig til sin {{nowrap|. . .}} ja, jeg tør vel nok sige<noinclude><references/></noinclude> 489vdcyi3vtsb46i9xc0ize1gld5ww7 104 35368 430592 79339 2026-06-23T13:31:51Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|334}}</noinclude>Associé i alle den nye Fabriks Anliggender, saa har jeg jo ogsaa praktiske Vanskeligheder i den Anledning. Og, da Fruen er {{nowrap|. . .}} er den eneste Ætling (han var glad ved dette Ord), har jeg anset det for min Pligt at henvende mig til Fruen. — Jeg takker Dem. — Fruen tillader mig at tale fuldt ud? — Ja. — Bolberg syntes, at der lød en nervøs Dirren bag hendes Tales staalhaarde Klang. Hø, hø, nu tror jeg, jeg har hende, tænkte han og var stolt som en Læge, naar han har sonderet et Saar. Han sagde med fed Sikkerhed: — Jeg hører, at Fruen følger nyere Literatur og nyere Tankegange med speciel Interesse. Det gjør jeg ogsaa — mindre, hvad Literaturen angaar — for jeg er en praktisk Mand {{nowrap|. . .}} ''self-made'' he—he, om De vil, Frue. — Naa, sagde Fanny og betragtede ham vist. Bolberg følte ubestemt, at Pilen, han havde udsendt, var for stump. Han purrede sig i Haaret, snoede sit Overskjæg for at vinde nogle Sekunders Betænkningstid. I denne Betænkningstid kom han til det Resultat, at det var sikrest at opgive sin fint udtænkte Plan med Løbegrave og forsøge et direkte Stormløb. — Det gaar ikke med Fabriken derude, som det kunde og burde gaa, sagde han. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 850sesdfydt43h0l2tew624j82lld0b 104 35369 430593 79340 2026-06-23T13:31:51Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|335}}</noinclude>— Hm — naa, sagde Fanny. — Ja, det véd Fruen vel. — Nej! — Nej, desværre! Og det kunde blive en Guldgrube, hvis vor kjære Kancelliraad var noget mere resolut {{nowrap|. . .}} og indsaa, at Kapitalerne maa sættes i Bevægelse, maa ud i Livet og arbejde {{nowrap|. . .}} ellers dør de. Hvad mener Fruen? {{nowrap|. . .}} Ja, man kan jo ikke forlange, at en Dame skal være med i en Forretnings Details, men et kontant Indskud af {{nowrap|. . .}} f. Ex., lad mig sé {{nowrap|. . .}} 30000 Kroner vilde gjøre Underværker. ''Well!'' Den kjære gamle Kancelliraad sagde til mig, at han ikke havde de Penge. Mon? — Det véd jeg ikke. — Naa {{nowrap|. . .}} Fruen er ikke inde i den hele Status? — Nej. — Hm! naa {{nowrap|. . .}} om Forladelse! Jeg troede {{nowrap|. . .}} he {{nowrap|. . .}} jeg beder om Forladelse. Men Fruen har tilladt mig at tale frit {{nowrap|. . .}} uden Omsvøb. Jeg benytter mig altsaa deraf. ''Very well!'' Kancelliraaden sagde, at Fruen havde en Særformue paa 60,000 Kroner {{nowrap|. . .}} Om Forladelse {{nowrap|. . .}} men jeg har i mine unge Dage — desværre ikke for mine Dyders Skyld, oprigtig talt, været i Amerika {{nowrap|. . .}} og der siger vi: ''Go ahead!'' Kunde det halve af den Sum komme løs, saa svømmede vi Alle {{nowrap|. . .}} hele det gamle Apotheks Besætning. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> st5itsbmz2gwux2zlp7danijxfbnoe7 104 35370 430594 79341 2026-06-23T13:31:52Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|336}}</noinclude>Der løb en Mylr af Tanker og Fornemmelser gjennem Fanny i Løbet af knap et Minut. Hun havde higet ud mod det «Moderne», følt indelukket Luft i det gamle Apothek. Var han, Bolberg, Repræsentant for Modernismen? Da han sagde de sidste Ord {{nowrap|. . .}} «hele det gamle Apotheks Besætning», kvalmede det for det gamle Apotheks Datter. Alligevel — han stod sund og sikker, klog og plump, den Farmacevt, bundende i en Virkelighed. Og den Mand, hun havde ægtet, var en Gjenganger fra en anden Old, uden Blod, uden Marv. Og den Mand, hun havde sværmet for, var en i store Fraser draperet Filister. Mens hun tav, trommede Bolbergs Fingre Takten af «''Yankee doodle''» paa Lænestolens Nøeddetræ. Fanny rejste sig og holdt Bagsiden af sin Tommelfinger fast støttet mod Fladen af sit Skrivebord. Bolberg fôr op af Stolen; hun gav ham et saa kort og myndigt Tegn til at blive siddende, at han faldt tilbage, saa de gamle slappe Fjedre i Sædet sukkede gnavent ved det. Hendes Villie stivede hendes Rygrad med en Staalstang i dette Øjeblik; hun stod rank og stram. Hun sagde med en metalagtig Stemmeklang: — Hvad De siger mig der, har min Bedstefader berørt. Det er en Selvfølge, at jeg maa tale med ham. — Saa faar vi Afslag. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4qvpa6rjohgr2eoab3ashmotx3yitau 104 35371 430595 79342 2026-06-23T13:31:52Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|337}}</noinclude>— Vi? {{nowrap|. . .}} — Nej {{nowrap|. . .}} om Forladelse {{nowrap|. . .}} Fruen faar Afslag. Kancelliraaden betroede mig, at den Sum vilde han ikke røre ved, kunde det heller ikke; det var Deres Arv efter Deres salig Fader, og den var lovlig unddraget Boets Masse. — Det forstaar jeg mig ikke paa. Altsaa jeg maa først raadføre mig med {{nowrap|. . .}} — Ja, med Fruens Kurator. For Fruen er jo saa lykkelig at være saa ung, at {{nowrap|. . .}} — Jeg maa først erfare, hvem min Kurator er. Det har jeg aldrig anet. Jeg kommer dog til at tale med min Bedstefader. Bolberg faldt hurtig ind: — Kancelliraaden har betroet mig, at han med den daværende attenaarige Frøken Fanny Prammans Samtykke havde taget Kaptejn Frick til Deres Kurator. Fanny var lige ved at knække i sin stive Holdning. Jo, det var nok rigtigt. Hun havde virkelig, det mindedes hun, under Spøg og Latter i sin Tid skrevet et Papir under sammen med sin Bedstefader, Kaptejn Frick, den daværende Laborant Vismann og en Fuldmægtig fra Byfogedkontoret. Kaptejn Frick! Hun knyttede Haanden til Trusel mod alle Minder om dette Menneske. Hun havde lovet sig selv aldrig at tale til ham. Kunde kun dog aldrig faa ham rystet af sig?<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||22}}</noinclude> 946mki6d8sufgi1eqsjcgmf9fwqol58 104 35531 430597 80032 2026-06-23T13:31:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|339}}</noinclude>men. Hun mærkede Kulde gjennemisne hende, nøgne Vægge skar hende i Øjnene, hæslig Lugt stemmede hende for Brystet. — Men hvorfor er {{sp|jeg}} bedre end de andre? Det er vist en ganske naturlig Straf af den Verdensstyrelse, der i tredje og fjerde Led straffer Uvirksomhed og hensynsløs Benyttelse af Andres Slid {{nowrap|. . .}} Ja, om jeg saa skal slide som en Kokkepige {{nowrap|. . .}} gamle «Bedste?» maa have det, godt, saa længe han lever. Fanny tog kraftig om den drejede Mahognistang ovenover en af de gamle Stoles Rygplade. Det gjorde ondt i hendes Hænder. Knoerne blev hvide som Elfenben, det værkede fra Mellemhaandsbenene helt op i Haandleddene; de smaa bløde Puder under hver Finger lignede røde Rosenknopper {{nowrap|. . .}} De Hænder skulde ødelægges. De {{sp|skulde}} ødelægges. Det var haardt at ofre Skjønheder, fremelskede ved flere Slægtleds lykkelige Kaar, aandelig Drivhusvarmes fine Blomster {{nowrap|. . .}} uh, den lange rosenrøde Negl med den elfenbensagtige Rand var knækket paa den højre Lillefinger {{nowrap|. . .}} det gjorde ikke saa lidt ondt. Det blodige Kjød stak frem ved Neglens Rande. Fanny var lige ved at græde, da hun saâ det, men tvang Taarerne tilbage ved med bitter Spot at henvende til sig selv de Ord: Det var Resultatet af mit første Forsøg paa at tage fat. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|||{{small|22*}}}}</noinclude> ivz960hw7kxb0fhmfir6ixyfpufuuvd 104 35532 430598 80033 2026-06-23T13:31:54Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|340}}</noinclude>Hvorfor kunde hun ikke kjøbe Martyriet for lige saa billig Pris som salig Pastor Brinckmann? Hun bar hans Navn. Navnet opfordrede hende til at trodse op mod den, der havde givet hende det. Mens hun var hans Hustru, gjorde hun Intet, hun kunde ikke deltage i hans Gjerning, fordi den forekom hende at bunde i en overfladisk tør Enthusiasme. Med Hænderne spændte om Knæet, i Ly af den mægtige Vinduesfordybning sad hun og spandt sine Tanker ud som en Edderkop sit Spind. Hun prækede Energi, Mod til Handling for sig selv. Saa var hun ved at dysses hen af sin egen Prædiken, ved at bruge sine Tanker til Morskab i sin Ensomhed, lægge en Slags Kortkabaler med dem {{nowrap|. . .}} gamle Fruentimmers Middel til at slaa Tiden ihjel! {{nowrap|. . .}} Nej, det var dog for galt {{nowrap|. . .}} Hun maatte vandre Smertens Vej. Hun maatte tale med Kaptejn Frick. Hun tog Overtøj paa og gik ud. Hun havde en Ydmyghedsfornemmelse, da hun betraadte den daarlige Stenbro. Tidligere havde hun trodset den og spottet over den Ravnekrøg, der havde en saadan Stenbro; nu syntes hun, at Stenbroen var stærkere end hun. Disse uskjønne Husfaçader, disse dybe Rendestene, disse gloende Fjæs i Vinduerne! {{nowrap|. . .}} Det er mit «''milieu''», sukkede Fanny. Hm! Det har jeg dog lært af den moderne Visdom. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4v51tunzxrw6fodur5idkvn8b20x56a 104 35533 430599 80034 2026-06-23T13:31:55Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|341}}</noinclude>Oh {{nowrap|. . .}} at hun skulde søge Kaptejn Frick! {{nowrap|. . .}} Hun var kommen til Hjørnet af Gaden, hvor han boede. Var det ogsaa nødvendigt at gaa til ham? Mon Bolberg ikke gik hans Ærinde? Saadan en lille Intrige for at forskaffe sig en lille Triumf kunde godt ligne Kaptejnen. Der var jo Tid nok, inden hun behøvede at være hjemme til Middag. Kaptejnen var vel næppe hjemme paa denne Tid. Fanny saâ en Dame komme gaaende paa samme Fortov, som hun selv gik paa. Hun var høj og svær, gik rask og elastisk med knirkende Støvler og højt knejsende Bryst under den snævre sorte Silkekaabe, hun bevægede sig over Stenbroen med samme Ejendomsstolthed som en Proprietær over sin egen Jordlod. Den øverste Del af Ansigtet var dækket af et tæt Slør. Den kjækt fremstaaende brede Næsetip med en Slags Smilehul i Midten oplyste Fanny om, at det var forrige Julie Spang, Toldforvalterens Datter, nu gift med Byens største yngre Kjøbmand Guldberg. Fanny kunde ikke vige til Side. Fru Guldberg havde set hende. Fanny vilde ikke se paa hende og bøjede Øjnene ud mod Gadens Kjørebane. Der kjørte en Pige en stor Barnevogn med Kaleche. Over dens Forlæder hævede sig to Par fede, rødmussede Hoveder som Engle ud<noinclude><references/></noinclude> 65zlmrgt4ydvrte7scrxvwirmt3f6rp 104 35536 430600 80037 2026-06-23T13:31:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|344}}</noinclude>Skulde Fanny vise sig for Kaptejn Frick med forgrædte Øjne? Ikke for Alt i Verden! Hun var kommen et Stykke ud ad Jernbanegaden. Hun kunde se Huset, hvor Kaptejnen boede. Da hendes Blik faldt paa den lysegule Façade, skar den stærkt solbeskinnede Mur hende saaledes i Øjnene, at den tvang hende til at vende Ansigtet til en anden Side. Da saâ hun Fabrikskorstenen ragende op i den blaa Himmel og Røgen bovnende ud af den som løst svulmende sorte Uldtotter. Uh {{nowrap|. . .}} dette lange lysegule Flensborgermurstens Gespenst! Det havde suget Kraft og Marv fra det gamle Renæssancehus fra Kristian IV’des Tid; det havde ædt al dets Livsvarme. Uden at have besluttet det bøjede Fanny uvilkaarlig om ad en Sti til venstre, som over Marken gik forbi nogle Haver og førte ud til den nye Fabrik i Vænget ved Bækken. I hendes Barndom var Vænget fredeligt og ede, Bækken løb, som den vilde. Hun havde om Sommeren barbenet vadet ud i den med andre Smaapiger og forsøgt paa at fange Krebs, om Vinteren havde de lavet saa dejlige Glidebaner paa dens graabrune Isspejl. Nu maatte den trælle unyttig; nu var den tvungen ind i det Svindleri, som var ved at ødelægge dens Herre, den gamle Apotheker. At et skikkeligt Vandløb, hendes Barndomsven, ogsaa kunde tvinges<noinclude><references/></noinclude> rganm3ktgz7lfqneax7sadffyuxu54u 104 35538 430601 80039 2026-06-23T13:31:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|346}}</noinclude>brun, rent berøvet sin gamle Solglæde, sin kattekillingeagtige, hyggelige Livlighed. Det klaprede og bragede derinde, men Larmen afskrækkede hende ikke ved sin Vælde, som det havde været Tilfældet, naar hun ellers for Morskab havde beset en Fabrik. Døren stod paa vid Gab. Der var ingen travl Mylr i Dæmringen derinde {{nowrap|. . .}} tværtimod, der saâ uhyggelig tomt ud. Ja, der var lyst, højt og tomt derinde! Ingen sværtede Mure, ingen svedige, skjorteopstrøgede sorte Arbejdere! En eneste Svingrem dirrede og klaprede ganske beskedent oppe under Loftet. Dette propre Fabrikrum var fattigt. Fanny sagde til sig selv med Bitterhed: Naar der skal komme Guld ud af saadanne Indretninger, maa de vist være forfærdelig snavsede. Der var ej heller Lugt af Damp, af Kul, af Oliesmørelse, af Petroleum, af smudsige Mennesker. Tværtimod. Fra den eneste Maskine, som var i Gang, som en Mand drejede rundt paa, og som en Kvinde betjente ved bukkende at samle dens Produkt op, udgik en sød Duft. Den gjenkaldte for Fanny Mindet om Barndommens Fødselsdage, om smaa søde Mammelukkeveninders spurveagtige Kvidren og Hoppen. Trykte Plakater paa Væggene meldte med store fede Antikvatyper, «TOBAKSRYGNING FORBUDT». Ikke desto mindre sad Manden ved<noinclude><references/></noinclude> oki875d9wt8szn2m1001fg5b13fsvgx 104 35540 430603 80041 2026-06-23T13:31:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|348}}</noinclude>over sin Dumhed, over alle vel stillede Menneskers Dumhed. Thi Haardhjertethed var det jo slet ikke. Nej, det var to Slags Mennesker, som ikke forstod hinanden. Det næste Rum var tomt {{nowrap|. . .}} ja, der var rigtignok ogsaa højt oppe en smaasnakkende Svingrem. Den snakkede for sig selv i kjedelig Enetale. Der stod Kar — hvide, urørte. Der blinkede Opstandere og Tværstykker, Skruer og Valser, — Jernet var hvidt som Sølvplet, jomfruelig rent, stolt knejsende eller liggende, — unyttigt. Alt dette Jomfrujern vilde næppe nogensinde opleve en Formæling med Arbejdet. Det stod eller laa koldt, goldt {{nowrap|. . .}} ak, ligesom Fru Fanny selv {{nowrap|. . .}} til ingen Nytte. Det tredie Rum! Ja, der stod et Par unge Piger. Hun vidste godt, hvor de stammede fra. Den ene var en Sønnedatter af Apotheckerhavens fordums Havemand. Fanny havde som ung Pige set hende som syvaarig Tøs ligge paa Maven i Gangene foran Blomsterrabatterne og let, fordi samme Unge puttede Bellis, Primler og Avrikler i Munden og sølede hele sit Ansigt til med den lysegrønne Saft fra Blade og Stængler. Den anden var Datter af en afdød Værtshusholder. I Fannys Barndom var han Kusk paa Apotheket. Hun mindedes, at han blev afskediget for Drukkenskab, at hun, Fanny, var led<noinclude><references/></noinclude> jm5hod15jpn1k8cea0k7rrk96yp8kui 104 35541 430604 80042 2026-06-23T13:31:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|349}}</noinclude>ved ham som ved en Skrubtudse og græd, naar hun skulde ud at kjere med ham som Kusk. I Datterens flade Ansigt med den plumpe Fladnæse gjenkjendte hun Faderens Træk. Men Pigens vare magre, gustne og blege, mens hans bulnede af Fedme og glødede af Drankerrødme. Hvor kunde der komme noget Godt af et Ophav som Lars Kusk? Det var Synd at overføre sin Modbydelighed fra Faderen til den stakkels, blodfattige fladbrystede Pige, som med de magre, spidse Fingre, tilfedtede af Gelatine, drejede nogle blanke Kapsler, men Fanny kunde ikke overvinde sig til at tiltale hende. Hendes ret kjønne, lille buttede Arbejdsfælle syntes Fanny ved nøjere Eftersyn heller ikke om. Der var noget over hende, som tydede paa, at hun kunde blive næsvis, noget i hendes Maade at hilse paa, i hendes Smil, som hun slikkede fra Læberne strax efter at have sat det op {{nowrap|. .}} ja, hun vidste sikkert mere, end der var godt for hende. Det stødte Fanny, at samme Pige standsede sit Arbejde for at mønstre hendes Toilette med en Blanding af Nyfigenhed og Kyndighed. Fanny fandt, at hun ikke havde Ret til hverken at være nyfigen eller kyndig paa det Omraade. Den magre Pige skulede sky op paa Fanny, hilste knap og gav sig strax igjen til sit Arbejde. Fanny vilde hellere, naar galt skulde være, henvende et Spørgsmaal til hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> or1ae2ouk2wcq2cma9xe5hwcm5cvumj 104 35542 430605 80043 2026-06-23T13:31:59Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|350}}</noinclude>Hun spurgte, hvad de Kapsler skulde bruges til. Den magre Pige rødmede svagt, var ved at sætte Læberne i Gang, men den Buttede kom hende i Forkjøbet og svarede paa hendes Vegne med mer end frejdig Tungefærdighed: — Til Ricinus — det vil sige amerikansk Olie — til Copaiva {{nowrap|. .}} Ja, det tror jeg ikke, der er noget indenlandsk Navn paa. Det bruges mod Børnesygdomme, siger Hr. Bolberg. Hun fniste en lille Smule og traadte sin Arbejdsfælle paa Foden. Fanny vendte sig fra hende og gik videre. I det tredie Rum lugtede der stærkt krydret. Hun saâ tørrede Blade paa Reolhylderne, en Pressemaskine paa Gulvet; men Bladene var ved at smuldre hen, og Pressemaskinens Jern var lige saa hvidblankt som de andre Maskiners. Rummet var mennesketomt. Hun hørte Dampmaskinens Hvæsen ved Siden af, gik efter Lyden og vilde til at aabne Døren til dette Siderum, men bævede tilbage, da hun hørte en raa Stemme med Eder og sjofle Udtryk skjælde ud og ende saaledes: — Og saa skal jeg slaa dit Kaalhoved ned i din Mave, din Snøbel af Dreng! Hurtig ilede Fru Fanny tilbage ad samme Vej. Lyden af hendes Skridts Knirken i Gulvets Grus gjorde hende nervøs; de to Pigers Hvisken,<noinclude><references/></noinclude> fthjrjhrqsbqbv210wnk0vzbx9tbz1p 104 35546 430607 80049 2026-06-23T13:32:00Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|354}}</noinclude>hed melde sig. Men, da hun saâ det af Kaptejn Frick beboede Hus, faldt Corfitz’s Replik i «Barselstuen» hende ind: «Er der noget mer, saa sig frem, thi nu er jeg desperat». Hendes spidse, høje Hæle klang nok saa frejdig mod Trappens Trin; hun lo højt, men standsede strax Latteren. Hun syntes, den lød kaadt, næsten raat. Hun berørte tøvende Klokkens Haandtag, fik atter Trang til noget Haardt og Skrattende i Lighed med det høje Latterudbrud; Hun ringede, saa det skingrede i Huset; hun hørte Kalk drysse ned indenfor. Gamle Fru Frick viste sig og hilste først fremmed og forbavset. Saa tændtes der Liv i de gamle matte Øjne bag Hornbrillerne, der kom en Bevægelse over det rynkede Ansigt som en let og glad Brises Krusning over stille Vand, ledsaget af Solglimt som fra Skyer, der skilles brat. — Det er jo Frøken Pram {{nowrap|. . .}} det er jo Fru {{nowrap|. . . .}} Br {{nowrap|. .}} Hvor saâ hun skikkelig, sed og trohjertet ud, den gamle Kone! Det var umuligt at forblive kold lige over for denne lille, spinkle Skikkelse, hvis Træk endnu gav en Forestilling om noget oprindeligt saare Fint, elskeligt Enthusiastisk! — Jeg vilde gjerne tale med Kaptejn Frick, sagde Fanny venlig og rolig. Hendes Mod<noinclude><references/></noinclude> cqvc3u6810mei76vvx1gld1vkrsfj0b 104 35547 430608 80050 2026-06-23T13:32:01Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|355}}</noinclude>tændtes, hendes Frygt smeltede ved den milde Varme, der straalede ud fra den sammenfaldne Gamle, som stod smilende foran hende. Fanny tog imod begge hendes udrakte Hænder, tørre og haarde, som de var. — Aa, hvor De er sød, fordi De kom, lille Frue! sagde Fru Frick. Sér De, en Moder gætter saa mange Ting. Og ser De, jeg er nu slet ikke snerpet. For der vilde naturligvis være de Fruent {{nowrap|. . . .}} jeg mener Kvinder {{nowrap|. .}} ja Herre Gud {{nowrap|. .}} man maa jo følge med Tidens Ord {{nowrap|. .}} der vilde jo nok være de Kvinder, som vilde sige, at det, De her gjør, er ukvindeligt. Men jeg siger, at Kvinden er den Svage og kan kun blive stærk ved at give efter. Min Søn har Ret, naar han siger: Kvinden er dejlig, fordi hun er saa svag. Fanny saâ forvildet paa den gamle Dame og spurgte: — Er Kaptejnen ikke hjemme? Fru Frick svarede: — Han kommer strax, mit Barn! han kommer strax. Det er jeg vis paa. For at De er kommen her, det er en Styrelse, og jeg tror nu saa sikkert paa et Forsyn, derfor maa Julius ogsaa komme strax{{nowrap|. .}} Aa — De véd ikke — eller {{nowrap|. .}} jo {{nowrap|. . .}} De véd det nok, at Julius i sit inderste Hjerte er saa fin og saa kjærlig {{nowrap|. . .}} Aa {{nowrap|. .}} jeg kunde vise Dem hans Breve fra dengang, han var<noinclude><references/> {{hoved|||{{small|23*}}}}</noinclude> rzr91f7q7ewlk70f72cj5d8axlmixbc 104 35548 430609 80052 2026-06-23T13:32:02Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|356}}</noinclude>paa Sorø Akademi {{nowrap|. .}} jeg har dem allesammen {{nowrap|. .}} Men ser De, siden han blev Militær, saa maatte han holde sine Følelser tilbage og lade, som han var saa forfærdelig haard. Og han er jo Militær med Liv og Sjæl {{nowrap|. . .}} Pst {{nowrap|. . .}} Kom {{nowrap|. .}} nu skal De se, hvordan han holder sine Mønstringslister. De ligger her paa Skrivebordet {{nowrap|. .}} Uh {{nowrap|. .}} jeg tør ellers ikke røre ved dem, for saa bliver han saa vred. Men jeg skal lægge dem sammen lige saa akkurat, som han har lagt dem {{nowrap|. . .}} Er det ikke en Fornøjelse at se noget saa Nydeligt? {{nowrap|. .}} Aa det er en Velsignelse for et Fruent {{nowrap|. .}} for en Kvinde at faa en Mand, der er ordentlig og akkurat. Det sparer uhyre meget Arbejde for hende. Og, naar Manden tager sig af det Hele, saa kommer han og Konen ikke i Skjænderi om Udkommet. Naa {{nowrap|. .}} ja, ja {{nowrap|. .}} jeg er et gammelt Vrøvlechoved, lille Frue {{nowrap|. . .}} De er jo saadan stillet, at der aldrig bliver Tale om saadanne prosaiske Smaating. Og Julius trænger saa inderlig til Poesi {{nowrap|. .}} og til {{nowrap|. .}} saadan {{nowrap|. .}} til gode Kaar, saa han kan kjøbe Malerier og Bøger {{nowrap|. . .}} Ja, for jeg tror, at han havde kunnet blive Digter, hvis han ikke havde været for stolt til at taale Kritik og saadant noget i Aviserne {{nowrap|. .}} Men det skal De ikke sige til ham, for saa bliver han vred. Unge Mennesker vil ikke længere lade sig sige {{nowrap|. . .}} Ja, det er sandt, ja han er jo i Fyrrerne {{nowrap|. . .}} hm {{nowrap|. .}} ja se {{nowrap|. .}} det tør jeg jo<noinclude><references/></noinclude> izpqz6j9wz6u58cfg8pye9e5742w46j 104 35549 430610 80053 2026-06-23T13:32:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|357}}</noinclude>ikke nægte, men jeg er 77 {{nowrap|. .}} saa jeg har jo Lov til at kalde ham et ungt Menneske. Men for hans tilkommende Kone er det saamænd rart, at han er kommen til Skjels Aar og Alder {{nowrap|. .}} for saa bliver han en mere stadig Ægtemand. Aa Gud {{nowrap|. . .}} min største Sorg er, at han er saa ene. Aa, hvor han led, da De giftede Dem, Frøken Pramman {{nowrap|. . .}} nej, Fru Bringstrup {{nowrap|. . . .}} om Forladelse {{nowrap|. . .}} Hør, det er skrækkeligt at blive saa gammel, at Ens Mund løber løbsk {{nowrap|. .}} Ja, lille Frue, jeg er vist taktløst og indiskret, men det er, fordi jeg er saa inderlig glad paa min lille Julius’s Vegne. Han er jo nu mit eneste Barn. Tre Sønner er døde for mig, da. de var smaa. Det vilde være en stor Sorg for mig, om jeg ikke saâ ham gift med en sød og kjærlig Kone {{nowrap|. .}} Aa De kan tro, jeg véd godt, hvad der har pint Julius i de sidste Aar {{nowrap|. .}} Aa, han troede, jeg sov, naar han gik om Natten og deklamerede af Goethes Faust og Byrons Manfred {{nowrap|. . .}} Og saadan noget sønderreven Poesi. Ja jeg sætter nu Oehlenschläger saa uendelig højt {{nowrap|. .}} Aa, lad mig først klappe Deres nydelige fine Kind og saa kysse Deres lille Kirsebærmund {{nowrap|. .}} Jeg har kun sét Dem, naar De i gamle Dage spaserede forbi her ude paa Gaden, for jeg gaar aldrig ud, {{nowrap|. .}} De kan tro, jeg gættede Julius’s Tanker, og mange Gange har jeg sagt: Ja Frøken Pramman er den dejligste Pige i Byen; det kan<noinclude><references/></noinclude> 7kej4iy319r6migyclyy8na1fyfs244 104 35557 430611 80077 2026-06-23T13:32:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|358}}</noinclude>der slet ikke disputeres om, og hun er den Eneste, som jeg under mit eneste Barn {{nowrap|. .}} Aa, defer yndigt, at De kom. For Julius er jo saa skrækkelig stolt, og det gjør ham indesluttet. Aa {{nowrap|. .}} hvor jeg har lét i mit stille Sind ad ham {{nowrap|. .}} De kan tro, jeg har nok baret mig for at gjøre det højt {{nowrap|. . .}} men jeg har tænkt: Han knapper sin Uniform saa tæt, at Ingen kan sé hans Hjerte. Men De skal se, naar han bliver lykkelig, saa knapper han Uniformen op som et andet civilt Menneske {{nowrap|. . .}} Ja jeg er et gammelt Vrøvl, som ikke kan holde min Tunge i Ave, naar den er kommen i Gang. Men Herre Gud! Jeg har jo Ingen at snakke med, for Julius er saa indesluttet til daglig Brug, fordi han, rent ud sagt, er ulykkelig. O — Jeg véd godt hvorfor {{nowrap|. . . .}} Hvor De sér bleg ud! Søde lille Frue, jeg gjør Dem vist nervøs med min Passiar, for Julius siger altid: Ti stille, Moder! al den Snak gjør mig nervøs {{nowrap|. .}} Naa {{nowrap|. .}} ja. De har jo ogsaa Grund til at være bevæget, for det er allenfals et meget alvorligt Skridt, at {{nowrap|. . .}} naa, ja, ja! Aa, Herre Gud! Hvordan har De det dog? {{nowrap|. .}} Ja, jeg er et taktløst gammelt Vrøvl {{nowrap|. . .}} Aa, det er, fordi jeg er saa gammel — og fordi jeg næsten aldrig aabner min Mund. Fy {{nowrap|. .}} ja {{nowrap|. .}} jeg er bleven simpel og udannet, fordi jeg ikke længere kan holde mine Tanker sammen til at læse. Fanny havde flere Gange villet standse denne<noinclude><references/></noinclude> km7vse8lhbzywbj31uqwdurxv8yzv3m 104 35558 430612 80081 2026-06-23T13:32:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|359}}</noinclude>Ordstrøm, men hun havde resigneret, overvældet, som hun, var af dens Masse og forpint af dens Indhold. Hun kunde dog ikke blive ond i sit Sind mod den gamle Kone; men, jo længere hun talte, desto mere ond blev hun mod hendes Søn. Fanny hidsede sig op til Martyrmod, stolt ved Tanken om, at Fru Frick friede paa sin Søns Vegne, stolt ved, at hun af fuldt Hjerte kunde give Kaptejnen Kurven, stolt ved, at hun nu betragtede den imponerende Figur fra sin Ungdom som en Frasemager og en hul, opstyltet Person, som et forbrugt Legetøj, som hun kunde knuse mellem sine Hænder. Hun vred dem mod hverandre og fandt en usædvanlig Kraft i sine lange, smalle, smidige Fingre. — Der er han, der er Julius! raabte Fru Frick. Vil De tro, kjære Frøk {{nowrap|. . .}} Frue — ak ja, det er ogsaa simpelt med Hukommelsen — men jeg kan høre, det er hans Trin nede paa Gaden {{nowrap|. . .}}{{nowrap|. . .}} Ja, saa vil jeg gaa ind i min egen Kabysse {{nowrap|. . .}} jo {{nowrap|. .}} jo {{nowrap|. .}} jo, jeg vil, for ellers siger De: Den gamle Kælling er dog altfor paatrængende. — Jeg beder Dem indstændig om at blive, Fru Frick! — Aa — det mener De ikke. — Jeg beder Dem igjen, bliv, Frue! — Hm {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. .}} siden De kommer selv, er det maaske det fineste. Aa, jeg har<noinclude><references/></noinclude> 8spneg7x4tlq6wpsn2eu0x5sru4pyrt 104 35559 430613 80082 2026-06-23T13:32:06Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|360}}</noinclude>vist ingen Takt mere, for jeg kan ikke følge med Tiden {{nowrap|. . . .}} Ja, ja, ja! Jeg bliver. For {{nowrap|. .}} ha, ha {{nowrap|. . .}} undskyld {{nowrap|. .}} det vil jo blive rasende morsomt at høre paa den Slags Ting {{nowrap|. . .}} Me {{nowrap|. . .}} n. Bare Julius ikke jager mig ud {{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. . .}} ikke siger, at han helst vil have, at jeg skal gaa. — Jeg vil gjøre Deres Nærværelse til en Betingelse for, at jeg i det Hele kan have en Samtale med Kaptejnen. — Naa, ja, ja! {{nowrap|. . .}} Aa, hun er sød! Den gamle Frue lyttede adspredt og ængstelig efter, om hendes Søn kom op ad Trappen. Der lød Stemmer op: Kaptejnens og en Fremmeds. Fanny kjendte Provisor Bolbergs Røst. Ordene vare uhørlige paa Kaptejnens Afskedsreplik nær: — Nej, gode Herre! Det gaar ikke. Om saa hele Anstalten skal styrte, trækker jeg mig ikke tilbage som Kurator. Jeg vil holde paa min Myndighed til det sidste {{nowrap|. .}} Undskyld, jeg beder Dem ikke op. Jeg har uopsættelige Forretninger. — Jeg bøjer mig for en Forstærkningskaptejns overvældende Arbejde, hørte Fanny Bolberg sige i den ham egne skraldende Probenreutertonart. Et Klask hørtes. Begge Kvinderne får sammen, rejste sig op og tog uvilkaarlig hinanden om Skuldrene. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> cxmm1872tzn1vmwywrrgkv09atuj2dz 104 35560 430614 80083 2026-06-23T13:32:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|361}}</noinclude>Kaptejn Fricks Stemme lød: — Jeg slog det Klask med Hænderne for at markere det Ørefigen, De havde fortjent. — Aa! — raabte begge Damerne. Sabelklirren lød op ad Trappen sammen med hurtige og stærkt dundrende Trin. Kaptejn Frick rev Døren op, saa det klang ved det. Han stod i Tjenestedragt. Han kom fra Mønstring over Forstærkningsmandskabet, hvor han og hans Oberst havde samvirket. Fanny havde i en Fart faaet sat sig paa en Stol og vendt Ryggen mod Døren. Kaptejnen troede, at det var Jernbanebillettørens Kone fra anden Sal og sagde: — Herre Gud! Hvorfor skal Mo’r altid sidde ved mit Skrivebord. Mo’r véd jo, at jeg ikke kan lide det. — Det er Frøken Pr {{nowrap|. . . . .}} Fri Br {{nowrap|. . . .}} aa jeg kan ingen Ting huske! Frøknen fra Apotheket, Julius! Kaptejnens metalliske Uniformstøj klirrede. Fanny blev ejendommelig paavirket af den Lyd. Hun tabte den Rest beundrende Ærefrygt, som den «markerede» Heltedaad i Porten et Øjeblik havde vakt i hende. Hun samlede sig til jævnbyrdig Modstand mod en Fjende. Kaptejnen tog til sin Kepi og bukkede. Han var bleven gammel, mente Fanny. Sølvtraade glimtede i hans Overskjæg og Tindinge-<noinclude><references/></noinclude> 1d7uyvkcuh92e751gnl77ektdcn1xqm 104 36404 430615 82009 2026-06-23T13:32:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|362}}</noinclude>haar, Rynkerne om Øjnene var blevne længere og dybere, Skuldrene højnede sig op mod den røde Krave, Ryggen var mindre ret end tidligere. Han maalte Fanny med et skarpt Blik. Hun slog ikke sit ned. — Det er vist bedre, jeg gaar. Ikke Julius? spurgte Fru Frick, der havde søgt at læse et Resultat ud af Begges Miner, men maattet opgive det, da begges Miner varc ubevægelige, haarde, uudtydelige. Fru Frick kunde ikke begribe, at to Elskende kunde se saaledes ud, men hun trøstede sig et Øjeblik med, at Tiden havde forandret sig saa umaadelig siden hendes Ungdom. Hun fik intet Svar paa sit Spørgsmaal. — Ja, men Julius! sagde hun tøvende og frygtsomt; det er dog saa rørende, at Frøk {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} åt Fruen er kommen af sig selv. — Aa — — aa, jeg hørte ikke, hvad Mo’r sagde før. Mo’r skal ikke gaa. Mo’r kan godt blive, sagde Kaptejn Frick. Hans store Overskjæg dirrede, som om en Vind blæste bag ved det {{nowrap|. . . .}} Turde jeg bede Fruen om at tage Plads og sige mig, hvad jeg skylder Æren af Fruens Besøg? Fanny bukkede afværgende med en Bevægelse. Den betød, at hun foretrak at blive staaende, og at hun strax gik igjen. Kaptejnen svarede med en let Bevægelse ud i Luften med sin højre<noinclude><references/></noinclude> fdn4cnmjeatrauv9jx2ppad2sxbyqyn 104 36406 430616 82012 2026-06-23T13:32:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|364}}</noinclude>Spadille, Manille {{nowrap|. .}} o. s. v. i gamle Dage paa Apotheket, mens hun og Fru Kamp sad og halvsov. ''Va banque!'' raabte hun til sig selv. — Jeg ønsker ikke at have Hr. Kaptejnen til Kurator mere, sagde hun. — Vil Fruen ikke tage Plads? Saa kan vi tale om Sagen, sagde Kaptejn Frick og knappede sin stramt spændte Frakke op. — Jeg ønsker at raade over min Mødrenearv, sagde Fanny. — Om et Aar {{nowrap|. .}} ja om et halvt er Fruen jo fuldmyndig. — Men hvad Ret har De, Hr. Kaptejn? — Lovens. Den rent formelle Ret. — Og den holder De paa? — Under den nærværende Situation aldeles bestemt. — Under den ''nærværende Situation''? {{nowrap|. . . .}} Kaptejnen tog atter skarpt Maal af sin Modpart. Som dreven Kortspiller plejede han omtrentlig at kunne udregne, hvilke Kort der sad paa de Spillendes Hænder. At Fanny nu vidste anderledes Besked med, hvad der foregik, end i gamle Dage, var ham klart nok; men han kunde ikke strax se, hvilken Forbindelse der var mellem den Samtale, han nys havde havt med Bolberg, og Fannys Besøg og endelig med Provisorens overensstemmende Anmodning. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 86h7rjodl2sfaaj9rzz4xxoaqotjpyk 104 36409 430617 82015 2026-06-23T13:32:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|367}}</noinclude>Fanny kom til at ryste. Men udvortes betvang hun sig bedre end sin Modspiller. Hun fik Evnen dertil ved sin Beslutning om med Martyrmod at tømme Ydmygelsens Bæger til Bunds. Kunde hun gjennemføre det til Enden, saa var hun, i Følge sin nuværende Forestilling om Gevinst eller Tab, vis paa at vinde Spillet. Det gjaldt Noget, det Spil. De Spillende brugte lange Pavser til at overveje deres Manøvrer i. Fanny sagde: — Der er altsaa ikke Tale om, at Hr. Kaptejnen vil opgive den Myndighed, min Bedstefader spøgende lagde i Deres Haand, og som jeg spøgende indrømmede Dem, nu, da jeg for Alvor ønsker mig fri for den? — Fruen forstod altsaa aldeles ikke, hvad jeg mente med den nuværende Situation? Fruen har én Gang spurgt mig om det, men {{nowrap|. . .}} jeg troede, at Fruen ved at tænke sig lidt om, ret snart vilde forstaa, hvad jeg mente. — Den nuværende Situation, Hr. Kaptejn, kræver netop, at jeg har fri Raadighed over, hvad jeg ejer. — Jeg deler ikke Fruens Skjøn over Situationens Krav. Nu er Deres Kapital unyttig. Om et halvt Aar kan der være indtraadt en Katastrofe, som kan gjøre den meget nyttig. — Kaptejnens Skjen kan jo muligvis ogsaa fejle. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> blenukxu6auo55pgq2cuuv5fav0gmtq 104 36735 430619 82685 2026-06-23T13:32:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|369}}</noinclude>igjennem hende; i et Øjeblik løb Alt rundt for hende. Uvilkaarlig støttede hun sine Hænder mod Kaptejn Fricks Skrivebord. Det surrede om hendes Øren: Han har sejret! Han var stærkere end jeg. Hun vaktes til Liv og Evne til at samle alle sine legemlige og sjælelige Kræfter ved at høre Kaptejnen sige i den beskyttende, venlige Fadertone, som hun kjendte fra gammel Tid. — Er De syg, Fanny? Hvis De vil, kan jo Alt blive godt endnu. Hun rettede sig, dødsstiv som en Jernstang og sagde: — Jeg befinder mig udmærket {{nowrap|. . .}} Nej, jeg bryder mig ikke om at skifte Kurator {{nowrap|. . .}} Undskyld, jeg har forstyrret Dem, Hr. Kaptejn {{nowrap|. . .}} Farvel! Kaptejn Frick løftede forgjæves sin Haand. Han var begyndt at blive blød, men vilde blot holde paa Værdigheden. Da Fanny ikke rakte Haanden frem, fortsatte han sin løftende Haandbevægelse og snoede sit Skjæg. Fanny gik ud af Døren. Lige til Kaptejnen saâ den sidste Snip af hendes Slæb forsvinde, haabede han, at hun vilde vende om. Men Døren lukkede sig ubarmhjertig. Da tabte Kaptejn Frick Magten over sig selv. Han gjorde et Par Skridt hen mod Døren, langede efter dens Greb, men standsede. Han stod med Hænderne udrakte som den<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||24}}</noinclude> g3tocnfuhubohw4ddjz3fu5nq93v48z 104 36737 430620 82687 2026-06-23T13:32:10Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|371}}</noinclude>Kongerevue og satte en Mine op, som om han vilde kommandere sig selv og hele Verden: «Ret!» Gamle Fru Fricks Smil døde, og hendes Træk slappedes. — Gik det ikke godt, Julius? spurgte hun. — Brillant, svarede Kaptejnen. — Du er altsaa lykkelig {{nowrap|. .}} nu {{nowrap|. .}} aa. Nej, hvordan er det, Du ser ud? Herre Gud, lille Barn, er der {{nowrap|. . .}}? Hun brast i Graad og aabnede sin Favn. Den lokkede ham maaske nok saa stærkt som Stolen før. Det var det eneste Ly, hans Skæbne eller Livsførelse havde levnet ham. Havde han blot turdet læne sit Hoved til denne gamle trofaste, magre Barm! Nej! Han maatte holde fast ved sit Hoveddogme: Altid at være overlegen i Situationen. — Hvad gaar der af Moder? Moder skulde gaa ind. Moder véd jo, at det er min Arbejdstid. Fru Frick forsvandt lydløst. Da følte Kaptejnen sig et Øjeblik som Alexander Magnus og alle andre Menneskèr som Slyngler tilhobe. Han tog et Fotografialbum op af en Skrivebordskuffe og slog det op. Det indeholdt Billeder af flere Generationer af forskjellige Egnes og Byers Skjønheder. Han rev Portræt efter Portræt ud, tændte et Baal af Papir i Kakkelovnen og kastede alle Billederne deri.<noinclude><references/> {{hoved|||24*}}</noinclude> f0vpr4vbhaj7j3akx6ccxe5hyc4zbtv 104 36855 430621 82948 2026-06-23T13:32:11Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|376}}</noinclude>{{nowrap|. .}} Tag Dig nogle flere Kamferdraaber {{nowrap|. .}} Eller skal vi lade lægge i Kakkelovnen? Fra de spisende Munde snoede Aanden sig som Tobaksrøg ud i den kolde Stue. — Ja, lidt Varme {{nowrap|. .}} ja! mumlede Provisoren. — Kirstine! {{nowrap|. . .}} læg i Kakkelovnen! Røsten hørtes gjennem hele Huset og blev adlydt. — Sov kun, min Lille, til det bliver varmt! Gud, sikke Tømmermænd Du har! Sov Du bare, mens jeg snakker med de Smaafisk (han pegede paa en Daase svenske Sild) og med den gamle Hollænder (han mente Geneverdunken), og den dannede Konversation mellem mig og Varerne varer vel en halv Times Tid endnu. Den fortumlede Provisor havde ingen Modstandskraft. Han rullede igjen Pelsen om sig henne paa Chaiselonguen. Ulkebøl spiste og drak, satte et Studebrøl op, da han var mæt, gik ind i sit Sovekammer, aabnede et brand- og dirkefrit Apparat, hvis Laase i Form af Messingstjerner aabnede sig og slog sammen under Ejerens selvbehagelige Raab: — Jeg kjender Jer allesammen, I velsignede Smaakatte {{nowrap|. . .}} O, Gine, du dejlige Mø! Han stak Hovedet ned i Kassens Dyb, hentede en Papirbunke op og gik ind i den store Stue, hvor Kakkelovnen buldrede energisk. Nu<noinclude><references/></noinclude> hlb7rwxm2lmx4uajmihivq7m0y3rfj0 104 37498 430622 83813 2026-06-23T13:32:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|377}}</noinclude>fik han en Fornemmelse af den skrækkelige Luft og aabnede et Par Vinduer. En Røg fôr ud, tæt og hurtig, lig onde Aander, der ere kjede af Indespærringen og længes efter det store Rum, længes fra en Svinebugs Fængsel mod en uendelig Tumleplads. — Saa! sagde Ulkebøl, idet han slog Provisoren paa Pelsen paa det Sted, hvor han sluttede, at Provisorens kjedfuldeste Legemsdel var gjemt. {{nowrap|. . .}} Bolberg fôr op. — Ser Du nu, Du gamle Kabyler og gemytlige Svend {{nowrap|. . .}} nu skal vi gaa over til den alvorlige Del af Festen! Bolberg var bleven helt vaagen og gik hen til Skrivebordet. Ulkebøl slog en Bunke Papirer med et stærkt Klask ned mod Bordets Plade. Bolberg anede alt muligt Ondt. Han samlede alle sine Aandsevner. {{nowrap|. .}} Hør nu, Du gamle Kemiker! sagde Ulkebøl, nu siger jeg de to Prioriteter op i den Giftblanderfabrik {{nowrap|. . .}} Og ser Du, det gaar heller, ikke med Vexelendossement mere. For ser Du {{nowrap|. . .}} man skal elske sin Næste som sig selv, men inte en Stump mere. Jeg holder mig til Texten, som det sig hør og hør for en rettroende KriSten {{nowrap|. .}} Hva’ {{nowrap|. .}}? Den var ikke saa gal, den! Bolberg rejste sig. Han var lige saa høj som Proprietær Ulkebøl, men han skjønnede, at<noinclude><references/></noinclude> r2r3k6lzmt43xt4ra971kf23614ym7v 104 107411 430678 429435 2026-06-23T13:45:47Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||378|}}</noinclude>den Sidstes Brede vilde mase ham, hvis det kom til et materielt Sammensted. Bolberg sagde til sig selv: — Kaptejnen havde jeg slaaet i Smadder, hvis han ikke var stukket op ad Trappen, men den Isbjern der {{nowrap|. .}} nej! Her nytter Slagsmaal ikke. Farmacevten sagde: — Vil Du ruinere os, Ulkebel? Nej, min sede Ven, meget nodig, men jeg vil endnu nedigere ruinere mig selv Men skal vi være enige om, at den Fabrik duer ikke? Papirer. — Her, Ulkebel! Du har tjent godt paa de — Ja vel. Men nu har jeg raget den Smule Penge til mig{{nowrap|. .}} og véd Du hvad, min Ven! Var Du gaaet til en rigtig Aagerkarl, saa var det gamle Kancelli og Du rigtignok komne til at blode anderledes. Tak I den hellige Treenighed for, at 1 er faldne i Hænderne paa en Gjentlemand {{nowrap|. .}} nej {{nowrap|. .}} det gamle Kancelli har vist ingen Sans for Takkebønner. Kancelliet har vist Spati Bagbenene. Du er et Asen. Ja, saadan er jeg født. Her, véd Du hvad? Tror Du, jeg var fuld ved L&#039;hombren i Gaar Aftes? Nej jeg spillede paa Fjolsmanér for at lade Dig vinde, netop fordi jeg havde en<noinclude><references/></noinclude> 1dzhdqzrw0j6jdqu99qop2bzh1wyxrd 104 107412 430623 429436 2026-06-23T13:32:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||379|}}</noinclude>generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten. Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken. Papirerne vare skidne og plettede, som om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket dem. — Altsaa . . . Du vil. . Du vil ikke være god for os i Banken? — Inte mere, min Hejtelskede! . . Ikke saa meget for det mulige Tab. . . . . men jeg vil s&#039;gu&#039;nte ha&#039;, at Bogholder Beck skal grine ad mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebel, (bandede han tre Eder i Rad) for god til. — — Du er en . . {{nowrap|. . .}} Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du bare tier stille med det. Ned med de Næver, Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? . . Nej vist ej! Der kan Du selv sé. — — Altsaa det Hele skal ramle? Ja, Vorherre vil det ikke anderledes. . Vil Du have, at jeg skal ramle? Egnen siger vi ellers smadres. Bolberg gav sig til at græde. Her paa Naa det gik ikke med Tesens Kroner? spurgte Proprietæren med saa dyb en Folelse, han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang fra Studebas over i Kalvetenor. . Har Du budt hende et Tryk mod din bankende Barm?<noinclude><references/></noinclude> 6s84gygio2acgpz167zrpae7usaq3xk 430676 430623 2026-06-23T13:37:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||379|}}</noinclude>generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten. Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken. Papirerne vare skidne og plettede, som om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket dem. — Altsaa {{nowrap|. . .}} Du vil. . Du vil ikke være god for os i Banken? — Inte mere, min Hejtelskede! . . Ikke saa meget for det mulige Tab. . {{nowrap|. . .}} men jeg vil s&#039;gu&#039;nte ha&#039;, at Bogholder Beck skal grine ad mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebel, (bandede han tre Eder i Rad) for god til. — — Du er en . . {{nowrap|. . .}} Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du bare tier stille med det. Ned med de Næver, Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? . . Nej vist ej! Der kan Du selv sé. — — Altsaa det Hele skal ramle? Ja, Vorherre vil det ikke anderledes. . Vil Du have, at jeg skal ramle? Egnen siger vi ellers smadres. Bolberg gav sig til at græde. Her paa Naa det gik ikke med Tesens Kroner? spurgte Proprietæren med saa dyb en Folelse, han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang fra Studebas over i Kalvetenor. . Har Du budt hende et Tryk mod din bankende Barm?<noinclude><references/></noinclude> klu7tkv4yia40oj5ayhhg0bktx34i37 430679 430676 2026-06-23T13:45:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||379|}}</noinclude>generende Meddelelse at gjøre Dig paa Morgenkvisten. Bolbergs Fingre greb krampagtig i Papirbunken. Papirerne vare skidne og plettede, som om Skjægdryp af Rødvin og Punsch havde overstænket dem. — Altsaa {{nowrap|. . .}} Du vil{{nowrap|. .}} Du vil ikke være god for os i Banken? — Inte mere, min Hejtelskede! {{nowrap|. .}} Ikke saa meget for det mulige Tab{{nowrap|. .}} {{nowrap|. . .}} men jeg vil s&#039;gu&#039;nte ha&#039;, at Bogholder Beck skal grine ad mig. Det er Peter Vilhelm Ulkebel, (bandede han tre Eder i Rad) for god til. — — Du er en {{nowrap|. .}} {{nowrap|. . .}} Ja, vel, min gamle Plastersmører, jeg er Alt, hvad Du vil have, jeg skal være, naar Du bare tier stille med det. Ned med de Næver, Albert Bolberg, for de duer inte. Vel? {{nowrap|. .}} Nej vist ej! Der kan Du selv sé. — — Altsaa det Hele skal ramle? Ja, Vorherre vil det ikke anderledes{{nowrap|. .}} Vil Du have, at jeg skal ramle? Egnen siger vi ellers smadres. Bolberg gav sig til at græde. Her paa Naa det gik ikke med Tesens Kroner? spurgte Proprietæren med saa dyb en Folelse, han kunde lægge i sin Stemme, som han tvang fra Studebas over i Kalvetenor{{nowrap|. .}} Har Du budt hende et Tryk mod din bankende Barm?<noinclude><references/></noinclude> 7ssdcyeggn9ck0i12rw3e601jp8wihk 104 107413 430624 429437 2026-06-23T13:32:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||380|}}</noinclude>- Hold Mund! Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en Bergfisk? Hva&#039;. .? — Ti stille! Du er Diskret ja vel . . . Er Du bleven lyst hjem gjennem Munden eller gjennem Pennen? . . Den var godt drejet, den Talemaade! Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre! Bolberg fôr op og tog Ulkebol i Kraven paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens vældige Hænder fik hans til at synke slapt ned. Ulkebel lo godmodig og sagde: — Ja, ja, Plastersmerer! Jeg kan godt lide, at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men den gaar inte, Pedersen! Bolberg rev sig fra ham og slog Panden mod en Vinduespost. Blodet leb ned ad hans Ansigt. Han knyttede Hænderne ud i Værelset og sagde: — Jeg har altid stilet efter noget. . noget Storartet! . . . Og nu skrev et Brev til det tilbage i en duftede{{nowrap|. .}}! — • . . Du, Ulkebøl, jeg hende • • • Hun sendte mig Konvolut . . Men hvor den He, he! Naa Du gik saa vidt? Ja, den solle Kapellan, hendes første Mand, han. naa han var et Fæ . . . men hun var et gyseligt. hampert Fruentimmer. Naar En som jeg naa . . jeg er jo dog den, jeg er men jeg —<noinclude><references/></noinclude> 2biuf688wvtcsaki9oar1xyuqbjowdh 430677 430624 2026-06-23T13:37:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||380|}}</noinclude>- Hold Mund! Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en Bergfisk? Hva&#039;. .? — Ti stille! Du er Diskret ja vel . . . Er Du bleven lyst hjem gjennem Munden eller gjennem Pennen? . . Den var godt drejet, den Talemaade! Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre! Bolberg fôr op og tog Ulkebol i Kraven paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens vældige Hænder fik hans til at synke slapt ned. Ulkebel lo godmodig og sagde: — Ja, ja, Plastersmerer! Jeg kan godt lide, at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men den gaar inte, Pedersen! Bolberg rev sig fra ham og slog Panden mod en Vinduespost. Blodet leb ned ad hans Ansigt. Han knyttede Hænderne ud i Værelset og sagde: — Jeg har altid stilet efter noget. . noget Storartet! {{nowrap|. . .}} Og nu skrev et Brev til det tilbage i en duftede{{nowrap|. .}}! — • . . Du, Ulkebøl, jeg hende • • • Hun sendte mig Konvolut . . Men hvor den He, he! Naa Du gik saa vidt? Ja, den solle Kapellan, hendes første Mand, han. naa han var et Fæ {{nowrap|. . .}} men hun var et gyseligt. hampert Fruentimmer. Naar En som jeg naa . . jeg er jo dog den, jeg er men jeg —<noinclude><references/></noinclude> 94vlsydbm9lau028jtgivhhlvdqs66d 430680 430677 2026-06-23T13:46:01Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||380|}}</noinclude>- Hold Mund! Ah so! Har hun lyst Dig hjem med en Bergfisk? Hva&#039;{{nowrap|. .}}? — Ti stille! Du er Diskret ja vel . {{nowrap|. .}} Er Du bleven lyst hjem gjennem Munden eller gjennem Pennen? {{nowrap|. .}} Den var godt drejet, den Talemaade! Hva? Jeg kunde have sagt noget meget værre! Bolberg fôr op og tog Ulkebol i Kraven paa Skindtrøjen; men et blidt Tryk af Proprietærens vældige Hænder fik hans til at synke slapt ned. Ulkebel lo godmodig og sagde: — Ja, ja, Plastersmerer! Jeg kan godt lide, at Du tager fra Dig saa længe, som Du kan. Men den gaar inte, Pedersen! Bolberg rev sig fra ham og slog Panden mod en Vinduespost. Blodet leb ned ad hans Ansigt. Han knyttede Hænderne ud i Værelset og sagde: — Jeg har altid stilet efter noget{{nowrap|. .}} noget Storartet! {{nowrap|. . .}} Og nu skrev et Brev til det tilbage i en duftede{{nowrap|. .}}! — • {{nowrap|. .}} Du, Ulkebøl, jeg hende • • • Hun sendte mig Konvolut {{nowrap|. .}} Men hvor den He, he! Naa Du gik saa vidt? Ja, den solle Kapellan, hendes første Mand, han. naa han var et Fæ {{nowrap|. . .}} men hun var et gyseligt. hampert Fruentimmer. Naar En som jeg naa {{nowrap|. .}} jeg er jo dog den, jeg er men jeg —<noinclude><references/></noinclude> pa6whyco9k3lasv6guw3kbde2jpf53x 104 107414 430625 429438 2026-06-23T13:32:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||381|}}</noinclude>mener, naar jeg saadan smiskede. . det véd Gud i Himlen{{nowrap|. .}} ganske ridderlig til hende{{nowrap|. . . .}} beh! Vinket af! Proprietær Ulkebel forsøgte sig i Skuespilkunsten ved at lægge Nakken tilbage og se op mod Loftet. — Ja, véd Du hvad, Bolberg? sagde han. Nu har jeg Medlidenhed med Dig. For det er haardt, naar et ordentligt Fruentimmer giver en Gjentlemand et Spark . . . . Mellem os sagt . . det var paa Gyldensten. . jeg var fuld. . det vil sige . . . anleben efter en Jagtmiddag for en halv Snes Aar siden . . og den . . hende, jeg var . . . ja . . . opflammet i . . . var dog kun Datter af en Jægermester {{nowrap|. .}} men adelig var hun, min Salighed! Og, havde jeg faaet hende, var jeg selv bleven Jægermester . . . Ja, det er min største Sorg i mit Liv, at hun bukkede akkurat saadan, sôm jeg nu gjør og sagde - ja, jeg kan ikke gaa saa hojt: God Nat, Hr. Proprietær . . . . Du, Bolberg, jeg faar en Idé! Vi gaar over til Kristen Povlsen med hele denne Papirbunke der og ser, om der er Bid. Jeg bad jo det Bondebæst med i Gaar Aftes, og han er forbandet smigret ved at komme mellem ordentlige Folk{{nowrap|. . .}} Gaa med! Det er en gammel Ræv; men, naar Saxen stilles snildt . . . — — Du sagde jo forleden, at Du kan redde Dig, naar et halvt Aar var gaaet.<noinclude><references/></noinclude> 29s6yyxb29zji5d356vcvg9bv6bun5n 430681 430625 2026-06-23T13:46:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||381|}}</noinclude>mener, naar jeg saadan smiskede{{nowrap|. .}} det véd Gud i Himlen{{nowrap|. .}} ganske ridderlig til hende{{nowrap|. . . .}} beh! Vinket af! Proprietær Ulkebel forsøgte sig i Skuespilkunsten ved at lægge Nakken tilbage og se op mod Loftet. — Ja, véd Du hvad, Bolberg? sagde han. Nu har jeg Medlidenhed med Dig. For det er haardt, naar et ordentligt Fruentimmer giver en Gjentlemand et Spark {{nowrap|. . . .}} Mellem os sagt {{nowrap|. .}} det var paa Gyldensten{{nowrap|. .}} jeg var fuld{{nowrap|. .}} det vil sige {{nowrap|. . .}} anleben efter en Jagtmiddag for en halv Snes Aar siden {{nowrap|. .}} og den {{nowrap|. .}} hende, jeg var {{nowrap|. . .}} ja {{nowrap|. . .}} opflammet i {{nowrap|. . .}} var dog kun Datter af en Jægermester {{nowrap|. .}} men adelig var hun, min Salighed! Og, havde jeg faaet hende, var jeg selv bleven Jægermester {{nowrap|. . .}} Ja, det er min største Sorg i mit Liv, at hun bukkede akkurat saadan, sôm jeg nu gjør og sagde - ja, jeg kan ikke gaa saa hojt: God Nat, Hr. Proprietær {{nowrap|. . . .}} Du, Bolberg, jeg faar en Idé! Vi gaar over til Kristen Povlsen med hele denne Papirbunke der og ser, om der er Bid. Jeg bad jo det Bondebæst med i Gaar Aftes, og han er forbandet smigret ved at komme mellem ordentlige Folk{{nowrap|. . .}} Gaa med! Det er en gammel Ræv; men, naar Saxen stilles snildt {{nowrap|. . .}} — — Du sagde jo forleden, at Du kan redde Dig, naar et halvt Aar var gaaet.<noinclude><references/></noinclude> oggjlup2x0lrrwveuv9shxeoni5v3bn 104 107416 430682 429440 2026-06-23T13:46:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||383|}}</noinclude>Du har jo ikke sagt Noget om, at de vilde komme, Kristen. — Kristen. Sagde jeg ikke i Nat{{nowrap|. . .}}? Ja, men {{nowrap|. . .}} i Nat var Du svirendes, Hæ, ja de vilde drikke mig fuld, og jeg drak mig fuld til en Orden, men ikke mere, end at jeg var lige saa udspekuleret som den tykke Ulkebel, og saa fik jeg Apothekersvenden beserget ved at helde bare Kognakkerter i hans Ølglas. Jeg mærkede nok, hvad de vilde mig, men det skal blive til Legn. — Hvad skal de ha&#039;? sagde Konen, da Ulkebel og Bolberg vare midt i Gaarden. Skal de have Vin og finere Dele? Kristen Povlsen overvejede Sagen et Par Sekunder. Saa sagde han: — Ja, men den Palle Sery fra Høkeren kan være god nok til den Lejlighed. Vismann tager tilbage af den gode Vin, hvad vi ikke har drukket. Den maa Du ikke tage Hul paa, ikke paa nogen optænkelig Maade. — Naa, Kristen Povlsen! sagde Ulkebøl uden at hilse paa Konen, som strax beskedent trak sig tilbage i en Krog af Stuen; nu skal De blokkes for 10,000 Kr. Men det Giftblanderi kan give otte Procent om et Par Aar. Den Mand dér (han pegede paa Bolberg) ham har nu Vorherre<noinclude><references/></noinclude> cptx2dq60r9mex4byompyvzmnjf9nyx 104 107417 430683 429441 2026-06-23T13:46:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||384|}}</noinclude>skabt til at presse Tyvekronestykker ud af Sennepsblade. — Det maa være en god Næringsvej. Værsgo&#039; og tag Plads! Trine Palle Sery! Værs&#039;go, værs&#039;go! — Tak, tak, tak, Kristen Povlsen! De har vel ellers bidt et Par Spegesild midt over til Morgen {{nowrap|. . .}} Ja, ja. Ja, ja. Vi er alle Syndere, hvad Druk angaar{{nowrap|. . .}} Ja, Apothekeren, han er desforuden en stor Hund efter Pigerne. Ja, de morer jo ogsaa mange Mennesker, sagde Kristen Povlsen. — Naa, De tager altsaa en Prioritet paa 10,000 i Giftblanderiet? — — Jeg troede, De havde taget den, Ulkebel! Ja vel, men jeg skal samle Kontanter i en Fart til Centrifugemejeriet, og som god Nabo undte jeg Dem disse udmærkede giftige Papirer. Otte Procent i vore Tider! Hvad, Kristen Povlsen? — Ja, naar man faar dem, er de gode nok. Han gjorde en Pavse, rejste sig med højtidelig Majestæt, gik midt ind mellem Ulkebel og Bolberg, lagde en Haand paa Skulderen af hyer og sagde langsomt og tert: — Men dem faar jeg aldrig. Ja, men i Gaar Aftes sagde De jo, at De selv havde tænkt paa •<noinclude><references/></noinclude> gnz2t1v0i799zgdovqickny2f8extdz 104 107419 430626 429443 2026-06-23T13:32:14Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||386|}}</noinclude>- Jeg mener, naar De lægger Beviser frem for, at De har de 60,000 Kr. til Juni Termin. Hm{{nowrap|. .}} De Beviser kan jeg skaffe med — største Lethed. Saa let, som han bider Halen af en Reje, sekunderede Ulkebel. — —- Ja, saa. . . Har De dem? Ikke ved Haanden. — Naa — aa — ette? Det var kjedeligt. Nej det er morsomt, Kristen Povlsen! brød Ulkebel ind med sin Trompetlatter. Han har de 60,000 Kr. i Hjertet. — Det var et svedigt Sted at gjemme dem, bemærkede Kristen Povlsen med et dødningalvorligt Ansigt. Bolberg stødte til Ulkebel som for at forhindre ham i at tale videre; men denne brolede op: — Snak! Kortene paa Bordet, Plastersmorer! Om et halvt Aar er vor forrige Kapellanfrue myndig og giftefærdig. Henne fra en merk Krog i Stuen lød det pludselig stærkt og haardt. Det er Legn, hvad han siger, Kristen! Alle Øjne fôr hen mod Krogen. — Gaardmandskonen rejste sig; hun havde sit Barn paa Armen. Uden at sige Noget eller hilse paa Nogen gik hun gjennem Stuen. — Ja. . . det var nu ikke Meningen, at<noinclude><references/></noinclude> g3gmt3pucdhya7azyiv0437azlqjn9o 430684 430626 2026-06-23T13:46:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||386|}}</noinclude>- Jeg mener, naar De lægger Beviser frem for, at De har de 60,000 Kr. til Juni Termin. Hm{{nowrap|. .}} De Beviser kan jeg skaffe med — største Lethed. Saa let, som han bider Halen af en Reje, sekunderede Ulkebel. — —- Ja, saa{{nowrap|. . .}} Har De dem? Ikke ved Haanden. — Naa — aa — ette? Det var kjedeligt. Nej det er morsomt, Kristen Povlsen! brød Ulkebel ind med sin Trompetlatter. Han har de 60,000 Kr. i Hjertet. — Det var et svedigt Sted at gjemme dem, bemærkede Kristen Povlsen med et dødningalvorligt Ansigt. Bolberg stødte til Ulkebel som for at forhindre ham i at tale videre; men denne brolede op: — Snak! Kortene paa Bordet, Plastersmorer! Om et halvt Aar er vor forrige Kapellanfrue myndig og giftefærdig. Henne fra en merk Krog i Stuen lød det pludselig stærkt og haardt. Det er Legn, hvad han siger, Kristen! Alle Øjne fôr hen mod Krogen. — Gaardmandskonen rejste sig; hun havde sit Barn paa Armen. Uden at sige Noget eller hilse paa Nogen gik hun gjennem Stuen. — Ja{{nowrap|. . .}} det var nu ikke Meningen, at<noinclude><references/></noinclude> 7c5um7cveqkla667ljhlxbfodn0g2vy 104 107420 430685 429444 2026-06-23T13:46:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||387|}}</noinclude>Kvinden skulde snakke med, naar man handler, sagde Gaardmanden {{nowrap|. . .}} Det er lige saa godt, Du gaar, Trine! Ordren var overflødig. Hun var ude af Stuen. Ulkebel sagde: — Kristen Povlsen er ikke den Mand, der reflekterer paa Fruentimmervrævl, det vidste jeg. Pengene er sikre nok. Kristen Povlsen felte, at hans Kone havde Ret. Havde hun ikke været sikker i sin Sag, havde hun aldrig talt. Dertil kjendte han hende godt nok. Han blæste sit Pibehoved ud i en Spyttebakke, drejede sig om, gjorde paany et Forseg paa at brede sig à la Ulkebol og sagde: Jeg har aldeles ingen Penge. — Men her nu, Kristen Povlsen! sagde Ulkebel {{nowrap|. . .}} — Behold De Deres Prioriteter og Deres Vexler, Ulkebel! Behover De Penge til Deres Centrifuge, kan De faa dem til 6 Procent, naar De stiller nogle gode Papirer til Sikkerhed. Det lover jeg Dem, Ulkebel, og det i Vitterlighedsvidners Overværelse. Ulkebol syntes virkelig, at Kristen Povlsen voxede. Han trak paa Skuldrene, saâ bekymret paa Bolberg, hvis Øjne sked onde Glimt. — Ja, saa farvel, Kristen Povlsen! saa tales vi nærmere ved, sagde Proprietaren. 25°<noinclude><references/></noinclude> tru3oa1q9svjo504qtrj763ozryvwiv 104 107421 430628 429445 2026-06-23T13:32:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||388|}}</noinclude>- Jeg er til Tjeneste naar som helst, sagde Bonden med en uendelig Selvfølelse. Da Kristen Povlsens Gjæster forlod Huset, gik de gjennem Tofteporten. Midt i den slog Proprietaren Farmacevten paa Skulderen: — Ja, det er skidt, min gamle Ven! Ja, det har omtrent været lige saa vidt med mig for en halv Snes Aar siden. Men jeg stolede paa den Gamle deroppe. Jeg havde assureret den gamle Knaldhytte højt, og Vorherre lod den ogsaa brænde en Nat i Tordenvejr. Naar mau sidder snavs i det, kommer Reli&#039;onen op i En, men det er saamænd ogsaa det Eneste, der er Trøst ved. — Bolberg skulede op mod ham. Nej der var ingen Bagtanke at læse i denne udfoldede Kjed og Haarmasse i Ansigtet. Mon han var i god Tro? Ulkebel bed Bolberg en Cigar og kastede Kristen Povlsens langt fra sig. — De Bonder byder En altid Kvalmepinde, Du, gamle Ven! Jeg har ondt af Dig. . . . Her, den gamle Kasse, Apotheket{{nowrap|. . .}} den er vist assureret for en Helvedes Hob&#039; Penge{{nowrap|. . .}} Er der Afleder paa Beværtningen? — Hold Mund, dit Udyr! sagde Bolberg. Ingen af Kristen Povlsens to Gjæster anede, at Gaardens nye Mælkestue, som var anbragt i et Kjælderrum, havde en Luge ud til Tofteporten, langt mindre, at denne netop nu stod paa Klem,<noinclude><references/></noinclude> pwozpr5fl2h3pktgmzo093q4b4lr8t4 430686 430628 2026-06-23T13:46:20Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||388|}}</noinclude>- Jeg er til Tjeneste naar som helst, sagde Bonden med en uendelig Selvfølelse. Da Kristen Povlsens Gjæster forlod Huset, gik de gjennem Tofteporten. Midt i den slog Proprietaren Farmacevten paa Skulderen: — Ja, det er skidt, min gamle Ven! Ja, det har omtrent været lige saa vidt med mig for en halv Snes Aar siden. Men jeg stolede paa den Gamle deroppe. Jeg havde assureret den gamle Knaldhytte højt, og Vorherre lod den ogsaa brænde en Nat i Tordenvejr. Naar mau sidder snavs i det, kommer Reli&#039;onen op i En, men det er saamænd ogsaa det Eneste, der er Trøst ved. — Bolberg skulede op mod ham. Nej der var ingen Bagtanke at læse i denne udfoldede Kjed og Haarmasse i Ansigtet. Mon han var i god Tro? Ulkebel bed Bolberg en Cigar og kastede Kristen Povlsens langt fra sig. — De Bonder byder En altid Kvalmepinde, Du, gamle Ven! Jeg har ondt af Dig{{nowrap|. . . .}} Her, den gamle Kasse, Apotheket{{nowrap|. . .}} den er vist assureret for en Helvedes Hob&#039; Penge{{nowrap|. . .}} Er der Afleder paa Beværtningen? — Hold Mund, dit Udyr! sagde Bolberg. Ingen af Kristen Povlsens to Gjæster anede, at Gaardens nye Mælkestue, som var anbragt i et Kjælderrum, havde en Luge ud til Tofteporten, langt mindre, at denne netop nu stod paa Klem,<noinclude><references/></noinclude> 066469ew6zx4mow9eunojq2zvzfk9dj 104 107423 430629 429447 2026-06-23T13:32:16Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||390|}}</noinclude>39° den, hun bed sine smaa Bern. Den Følelse gjorde hende stærk og overvandt al Nervesitet. Hun var opfødt og opdraget til at gjøre sin Pligt. Hendes Natur og Optugtelse viste hende den lige Vej, men hun gik forsigtig ad den og saâ sig for, inden hun satte sig i Gang. Hun kunde godt regne ud, at hendes Mand ikke SOV efter den nys stedfundne Samtale, skjent han vel kunde trænge dertil, forsviret, · som han var. Hun saâ ham sidde i Stuen paa den høje Bænk ved Enden af Bordet. Han reg Pibe og snittede paa en Træpind uden Hensigt, blot for at have Noget i Hænderne. Hun vidste, at, naar han gjorde det, granskede han paa Noget. Hun sagde til ham: — Ja, det var vel galt, at jeg hørte paa det, Ulkebel og Provisoren sagde. — Ja, det passede sig ikke rigtig, svarede Manden mut og blev ved at snitte. — — — Men det var godt alligevel. Saa-aa-? For jeg stod nede i Mælkestuen, da de gik gjennem Tofteporten. — — 1 Saa-aa? — Og der hørte jeg mere. Saa-aa? • Ja{{nowrap|. . .}} Kanske den rede Hane en af<noinclude><references/></noinclude> co1l25dhfpvunyqblrkpkz014aehngm 104 107424 430630 429448 2026-06-23T13:32:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||391|}}</noinclude>Dagene kommer til at gale over det gamle Apothek i V. Kristen Povlsen saâ op paa sin Kone med en underlig Mine. Fremmede vilde have fundet den fornærmelig. Han havde en Klædeshue paa Hovedet. Den lettede han i Nakken, kloede sig et Par Gange, suttede svært paa Pibespidsen, rejste sig og saâ ud ad Vinduet. lede han. — Ulkebel er lige godt en Kjeltring, mum- Og Apothekersvenden Bulbjerg, hvad er han da? sagde Grete. — Ham tvinger Neden til at blive det. Men Ulkebel kan leve uden det. Kristen Povlsen aabnede et Vindue ud til Gaarden og raabte: Spænd for, Nicls! {{nowrap|. . .}} Den ny Fjervogn! De smaa Rede! — — Tak for det, Kristen! sagde Grete. Selv Tak! Hvorfor siger Du ellers Tak? Jo, for Du vil kjøre op til Vismann og saa tage ham med til V. Og det bliver over fem Mil. Og Du er lige godt en retskaffen Mand. Hm! Ja{{nowrap|. . .}} det er man bedst tjent med, sagde Kristen Povlsen og bredte sig. {{nowrap|. . .}} Du kan ellers godt kjøre med, hvis Du kan faa Husmandens Kone til at passe Bernene. — Tak, Kristen!<noinclude><references/></noinclude> kkl9ag0tb33155zgyrfw5obm8onvrs2 104 107425 430631 429449 2026-06-23T13:32:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||392|}}</noinclude>- — Det er ellers ikke, fordi jeg gjorde stort ud af den Kâpellan, der rendte rundt i Sognet som en anden vandrende Handværkskarl. Men Konen{{nowrap|. . .}} det var en pæn Omgang for Dig. Ja, Vismann er en Spekulanter, men han er det paa en pæn Maade {{nowrap|. . .}} for han sælger de fleste Ting billigere, end Apothekerne gjør. Og det, han lavede i Trepægleflasken har alligevel gjort den dragede Ko farlig godt. Og saa er han politisk frisindet. Det anerkjender jeg i hej Grad. Turen varede længe. Kristen Povlsen ansa â det for sin Pligt at bede paa hvert Krosted, mest vel af Nænsomhed over sine to smaa Røde. Vismann kunde heller ikke saadan bryde op paa en Studs, han maatte ordne sine Sager for den næste Dag. Kristen Povlsen havde forbudt sin Hustru at tale om den rede Hane&quot;. Han havde blot sagt til Vismann, at der var Nogen, der vilde Apothekeren i V. til Livs, og Vismann havde under sit sidste Besøg i sin Fødeby faact nogenlunde Besked om Bolbergs Pengetransaktioner og Vexelrytteri. Knuget af Minder, med Opbydelse af al sin Selvfølelse trodsende sit Sind til Ro, kjørte han sent om Eftermiddagen med Kristen Povlsen og Hustru til sin Fødeby. Han havde lovet dem Husly i sit Hus, naar de, som de haabede, naaede det igjen ved Midnatstide.<noinclude><references/></noinclude> rlmhw4h00wq3d7v3m684b2fcvu3kwse 104 107426 430632 429450 2026-06-23T13:32:18Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||394|}}</noinclude>Aa{{nowrap|. . .}} hvor den gamle Lænestol med Ørepuderne var blød og lun! Den tog den kjenne Frue i Favn som en Moder. Hun kunde tage Bogen paa Skjødet, rykke Lampen ud til Skrivebordets Kant og endda læse uden at anstrænge sig saa meget som til en Bejning. Og Neddetræsreolen stod tæt ved hendes Side; af den kunde hun række til de Beger, hun skulde bruge. Fanny ned dette Velvære i lange, dybe Drag. Men det maatte, det skulde blive anderledes! Hvad Ret havde hun til at eje Noget, hun, som aldrig havde arbejdet? Havde hun nogensinde sét sine Forfædre arbejde? Sin Fader havde hun ikke kjendt, og Gud skulde vide, at Bedste&quot; aldrig havde overanstrængt sig. Hun erindrede, at en tæt beskjægget, tidlig voxen ung Fyr, en Ætling af Byens værste Proletariat Vismann, den fordrukne Kællings Sen — — i sin Tid havde slidt, og at Bedste havde sagt: «Han er mange Penge værd! Gid man kunde lenne ham efter Fortjeneste! Men det kan man ikke! Saadan er Samfundsforholdene !&quot; Hun havde ikke kunnet lide de Øjne, han saâ paa hende med. Desuden havde han plumpe Manerer. Naar han spiste ved Herskabets&quot; Bord om Sendagen, fiskede han Sauce op med<noinclude><references/></noinclude> 94qx25ux503ql0r7q8e6axw0f0n90di 104 107429 430633 429452 2026-06-23T13:32:19Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||397|}}</noinclude>Der var blevet for varmt i hendes Stue. Men . . . uh . . . den Vind! Skulde hun lukke op for den {{nowrap|. . .}} Det var dog vist bedst! Snart kom hun vel til at aabne baade Vinduer og Dere. — Tys! {{nowrap|. . .}} hvad var det? Raa Stemmer led op til hende, trods det, at en af dem dæmpet sagde: — Hold dog din Mund, mens vi stiver Dig af op ad Trappen! Hun hørte nede fra Gaden Tale, der steg og sank, evindelig Tyssen, af og til grove Ord og Eder. Det var ikke første Gang. Bolberg kom tidt fra Klubben ledsaget af flere Drikkebrødre. Hun udfoldede hans Frierbrev, læste dets sirlig drejede, banale Talemaader, trak paa Skuldrene og lagde det igjen ind i Mappen. Saa sank hun igjen hen i stille Nydelse af Minderne fra sin Læsning og sit Liv. Hun vilde nyde denne Tilstand, saa længe hun havde denne kjære lille Stue. Hun havde siddet saaledes længe. Lampen desede hen, og Petroleum havde hun ikke ved Haanden. Men hun vilde ikke gaa i Seng endnu. Det var altfor dejligt at sidde saaledes og vugge sig i Tanker som en fortøjet Baad i en hegnet Vigs gyngende Denninger. {{nowrap|. . .}} Hun kom tids<noinclude><references/></noinclude> gvrpzufr735oub8da7qibod48odjwzo 430687 430633 2026-06-23T13:46:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||397|}}</noinclude>Der var blevet for varmt i hendes Stue. Men {{nowrap|. . .}} uh {{nowrap|. . .}} den Vind! Skulde hun lukke op for den {{nowrap|. . .}} Det var dog vist bedst! Snart kom hun vel til at aabne baade Vinduer og Dere. — Tys! {{nowrap|. . .}} hvad var det? Raa Stemmer led op til hende, trods det, at en af dem dæmpet sagde: — Hold dog din Mund, mens vi stiver Dig af op ad Trappen! Hun hørte nede fra Gaden Tale, der steg og sank, evindelig Tyssen, af og til grove Ord og Eder. Det var ikke første Gang. Bolberg kom tidt fra Klubben ledsaget af flere Drikkebrødre. Hun udfoldede hans Frierbrev, læste dets sirlig drejede, banale Talemaader, trak paa Skuldrene og lagde det igjen ind i Mappen. Saa sank hun igjen hen i stille Nydelse af Minderne fra sin Læsning og sit Liv. Hun vilde nyde denne Tilstand, saa længe hun havde denne kjære lille Stue. Hun havde siddet saaledes længe. Lampen desede hen, og Petroleum havde hun ikke ved Haanden. Men hun vilde ikke gaa i Seng endnu. Det var altfor dejligt at sidde saaledes og vugge sig i Tanker som en fortøjet Baad i en hegnet Vigs gyngende Denninger. {{nowrap|. . .}} Hun kom tids<noinclude><references/></noinclude> qbzqhx6v1beu85g2ouzsy0rr66e570a 104 107431 430635 429453 2026-06-23T13:32:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||399|}}</noinclude>Stilling; hendes Mund forblev aaben; hun syntes, hun burde nærme Over- og Underkjævens Tænder til hinanden {{nowrap|. . .}} hun kunde ikke. Da Kjævernes Stivkrampe lesnedes, klaprede hendes Tænder mod hinanden, og Stolen dansede under Hændernes Tag. Brand! Brand! led det ude paa Gaden i skingrende Diskant. Fannys Mund blev fri. Hun sagde: — Naa, der er Ildebrand et Sted i Nærheden, havde nær sagt: Ikke Andet! Hun skammede sig over, at det blev en Lindring for hende. Hun aabnede Vinduet. Et Skjær slog hende imode med en hæslig Reglugt. — Gud! Det maa være lige i Nærheden. Men Skjæret og Rogen kommer jo fra en underlig Side {{nowrap|. . .}} Fanny! Fanny! led det op som fra en underjordisk Dybde. At det gamle Apothek kunde brænde, laa hundrede Mile fra hendes Tanke . . . Nej, det var aldeles umuligt! Noget Saadant kunde aldrig falde Livets styrende Magter ind. Fanny! Fanny! led det atter. En rund Masse af Ild og Reg og en Sværm af brandgule Gnister som en tæt Regn piskede om Hjørnet.<noinclude><references/></noinclude> 7lpfon5jacrqrprg2wf0n1om1sy8e64 430688 430635 2026-06-23T13:46:28Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||399|}}</noinclude>Stilling; hendes Mund forblev aaben; hun syntes, hun burde nærme Over- og Underkjævens Tænder til hinanden {{nowrap|. . .}} hun kunde ikke. Da Kjævernes Stivkrampe lesnedes, klaprede hendes Tænder mod hinanden, og Stolen dansede under Hændernes Tag. Brand! Brand! led det ude paa Gaden i skingrende Diskant. Fannys Mund blev fri. Hun sagde: — Naa, der er Ildebrand et Sted i Nærheden, havde nær sagt: Ikke Andet! Hun skammede sig over, at det blev en Lindring for hende. Hun aabnede Vinduet. Et Skjær slog hende imode med en hæslig Reglugt. — Gud! Det maa være lige i Nærheden. Men Skjæret og Rogen kommer jo fra en underlig Side {{nowrap|. . .}} Fanny! Fanny! led det op som fra en underjordisk Dybde. At det gamle Apothek kunde brænde, laa hundrede Mile fra hendes Tanke {{nowrap|. . .}} Nej, det var aldeles umuligt! Noget Saadant kunde aldrig falde Livets styrende Magter ind. Fanny! Fanny! led det atter. En rund Masse af Ild og Reg og en Sværm af brandgule Gnister som en tæt Regn piskede om Hjørnet.<noinclude><references/></noinclude> r950lu624oyswtxby1b9lvgtgn2o56v 104 107433 430636 429455 2026-06-23T13:32:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||401|}}</noinclude>den gamle Hovedbygnings Grundmur. Rigtignok var Bindingsværkets Træbestanddel solidt Egetemmer, men et Aarhundredes Ælde havde tørret det, saa det havde fænget som Fyrsvamp. Nu brændte Bjælkerne som Søjlerne paa Elverhøjen i Et Folkesagn&quot;. Flammerne slikkede op ad dem lodret, snoede sig om dem i lave Spiralguirlander. Dybt nede i Laboratorierummet stræbte grenne, blaa og violette Flammer i Vejret mellem Regens kobberfarvede Skyer, men Alt overvandtes og fortæredes af det Brandrede. Fannys sidste fuldt bevidste Indtryk var, at det var smukkere end noget Fyrværkeri, hun havde set paa Tivoli en af disse underlig, kolde, prosaiske Tanker, der parodisk trænger sig ind paa Eni Livets farefuldeste Katastrofer som en evig Ironi . . . Wagners og Sancho Pansas Parodier paa Faust og Don Quijote. Den næste Tanke halv bevidst — var: — den var Fanny kun Nu maa jeg ned ad Trappen. Rækværket glødede. Da hun traadte paa det første Trin, gav det efter, men sank dog ikke. Hun saâ to Skikkelser ile op ad Trappen{{nowrap|. .}} Den ellers ikke saa heje Trappe forekom hende at fere ned i uendelige Dybder. Fanny vidste ikke, om det, hun nu saâ og herte, var Drem eller Virkelighed. De to S. Schandorph: Det gamle Apothek. 26<noinclude><references/></noinclude> nkn7w9a31veuh5422yk3vz72gllfb9t 430689 430636 2026-06-23T13:46:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||401|}}</noinclude>den gamle Hovedbygnings Grundmur. Rigtignok var Bindingsværkets Træbestanddel solidt Egetemmer, men et Aarhundredes Ælde havde tørret det, saa det havde fænget som Fyrsvamp. Nu brændte Bjælkerne som Søjlerne paa Elverhøjen i Et Folkesagn&quot;. Flammerne slikkede op ad dem lodret, snoede sig om dem i lave Spiralguirlander. Dybt nede i Laboratorierummet stræbte grenne, blaa og violette Flammer i Vejret mellem Regens kobberfarvede Skyer, men Alt overvandtes og fortæredes af det Brandrede. Fannys sidste fuldt bevidste Indtryk var, at det var smukkere end noget Fyrværkeri, hun havde set paa Tivoli en af disse underlig, kolde, prosaiske Tanker, der parodisk trænger sig ind paa Eni Livets farefuldeste Katastrofer som en evig Ironi {{nowrap|. . .}} Wagners og Sancho Pansas Parodier paa Faust og Don Quijote. Den næste Tanke halv bevidst — var: — den var Fanny kun Nu maa jeg ned ad Trappen. Rækværket glødede. Da hun traadte paa det første Trin, gav det efter, men sank dog ikke. Hun saâ to Skikkelser ile op ad Trappen{{nowrap|. .}} Den ellers ikke saa heje Trappe forekom hende at fere ned i uendelige Dybder. Fanny vidste ikke, om det, hun nu saâ og herte, var Drem eller Virkelighed. De to S. Schandorph: Det gamle Apothek. 26<noinclude><references/></noinclude> r838wnihyxfr6s3982du0cb2f2lvoq9 104 107435 430638 429457 2026-06-23T13:32:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||404|}}</noinclude>som han allerede havde læst, men ikke kunde huske et Ord af, saa den var meget tjenlig til at fordrive en Timestid med endnu . . . Men hvad var det for en Larm og et Rend ude i Apotheket? {{nowrap|. . .}} Med gnaven Energi fik han rejst sig op fra Sofaen. Han vilde ved en myndig imponerende Fremtræden paa Tærskelen mellem sit Værelse og Apotheket bringe det Hele i harmonisk Orden og bringe Tankespillets spredte Stykker til Samling i det Billede, de skulde sammensætte. Men, inden han fik samlet sig selv sammen til en alvorsfuld Bronceskikkelse, blev Deren reven op til Apotheket. En at de yngste Medhjælpere raabte: Hr. Kancelliraad . . . hele Laboratorieflejen er i Brand{{nowrap|. . .}} hele Apotheket {{nowrap|. . .}} — Snak, unge Mand! Mit Apothek kan ikke brænde, sagde Kancelliraad Pramman. Men hvem har været i Laboratoriet? Provisoren har været der ganske alene hele Dagen og — Snak {{nowrap|. . .}} han kan ikke. Se{{nowrap|. . .}} Hr. Kancelliraad! {{nowrap|. . .}} Her, Hr. Kancelliraad! Det unge. Menneske pegede ud ad Vinduet. Et tydeligt Lysskjær gjorde Gaden dagklar, og ude led Raabene: Brand! Brand! Mennesker stimlede sammen; Gaden var<noinclude><references/></noinclude> 4dhfshhwuye362mk8v60kpu7s4jtxsu 430690 430638 2026-06-23T13:46:42Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||404|}}</noinclude>som han allerede havde læst, men ikke kunde huske et Ord af, saa den var meget tjenlig til at fordrive en Timestid med endnu {{nowrap|. . .}} Men hvad var det for en Larm og et Rend ude i Apotheket? {{nowrap|. . .}} Med gnaven Energi fik han rejst sig op fra Sofaen. Han vilde ved en myndig imponerende Fremtræden paa Tærskelen mellem sit Værelse og Apotheket bringe det Hele i harmonisk Orden og bringe Tankespillets spredte Stykker til Samling i det Billede, de skulde sammensætte. Men, inden han fik samlet sig selv sammen til en alvorsfuld Bronceskikkelse, blev Deren reven op til Apotheket. En at de yngste Medhjælpere raabte: Hr. Kancelliraad {{nowrap|. . .}} hele Laboratorieflejen er i Brand{{nowrap|. . .}} hele Apotheket {{nowrap|. . .}} — Snak, unge Mand! Mit Apothek kan ikke brænde, sagde Kancelliraad Pramman. Men hvem har været i Laboratoriet? Provisoren har været der ganske alene hele Dagen og — Snak {{nowrap|. . .}} han kan ikke. Se{{nowrap|. . .}} Hr. Kancelliraad! {{nowrap|. . .}} Her, Hr. Kancelliraad! Det unge. Menneske pegede ud ad Vinduet. Et tydeligt Lysskjær gjorde Gaden dagklar, og ude led Raabene: Brand! Brand! Mennesker stimlede sammen; Gaden var<noinclude><references/></noinclude> k6qct80jswqkaccrru6wd3k1zqkkanf 104 107436 430639 429458 2026-06-23T13:32:24Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||405|}}</noinclude>propfuld af alt Slags Mandskab, undtagen netop Brandmandskab. Fanny! raabte Apothekeren og ilede med ungdommelig Lethed gjennem Apotheket over mod Beboelsesværelserne i Stuen, slog Deren op og raabte: — Hvor er Fanny? Der var merkt. Ingen svarede. Det Første, der var faldet den gamle Herre ind, da han kom til Besindelse, var, at en Ild fra Laboratorieflojen forst vilde naa den Ende af Hovedbygningen, hvor hans Datterdatters Værelse var. Han styrtede op paa forste Sal, bestandig raabende paa Fanny, snart vildt fortvivlet, snart lokkende som for et lille Barn. Paa Afsatsen traf han Bolberg, bleg, men rolig og høflig smilende gentlemanlike, som han selv troede det. — Kjæreste Hr. Kancelliraad, ikke denne Vej {{nowrap|. . .}} Bindingsværksmuren der kan let blive brændt igjennem — Ja, men netop derfor. {{nowrap|. . .}} Min Datterdatters Værelse er {{nowrap|. . .}} jo{{nowrap|. . .}} — Fru Brinckmann er i Sikkerhed. Hvor? Hvordan? Fru Kamp spurgte om hende for et Øje- Da havde jeg sørget for, at Fru blik siden. Brinckmann blev fulgt over til Doktor Krængs. {{nowrap|. . .}} Fru Kamp er lebet efter hende{{nowrap|. . .}} og.<noinclude><references/></noinclude> 1dfreiy86xc09s1k59z3ho1d2nvoygg 104 107437 430640 429396 2026-06-23T13:32:25Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||406|}}</noinclude>- Naa, saa vil jeg derover thi, før jeg har set Fanny {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} Hun er i Sikkerhed. Kancelliraaden burde blive paa Pletten og lede det Hele. {{nowrap|. . .}} Naa, Ilden vil snart standse, naar bare de forbandede Sprøjter {{nowrap|. . .}} Naa, der er de. Sprøjternes rumlende Galop led ude fra Gaden under Gadedrengenes Raab: Brand! Brand! Brand! Vand! Vand! Vand! Endelig klemtede Brandsignalerne fra Byens Kirkeklokke med hæs sprukken Klang og Stadens municipalt-bestaltede Tromme rertes af sin Virtuos, Arrestforvareren, for mange Aar siden Tambouri Hæren. Da Bolberg havde faaet sin Principal bort, vilde han selv ile op ad Trappen og med Bram og Brask redde Husets Perle. Maaske det kunde gjøre et saadant Indtryk paa hende, at hun besluttede sig til at blive hans reddende Engel. Han var sig bevidst, at han havde gjort saare meget for at vinde samme Perle. Men just i samme Øjeblik led hurtige Trin bag ved ham. En Haand greb ham i Skulderen; han havde lige Tid til at gjenkjende sin Fjende, Kaptejn Frick, og høre hans Raab: 11 Infame Æsel! Da bredes den første Brèche i Bindingsværksmuren; den kogende og raslende Ild i Sideflojen blev synlig. Fortumlet styrtede Bolberg<noinclude><references/></noinclude> h63kpyl5v60syqrk57qtgqxqzutrth3 104 107439 430642 429460 2026-06-23T13:32:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||408|}}</noinclude>Der er ingen Ting i Vejen med den gamle Kancelliraad. Han kommanderer selv Sprøjtefolkene, som var han Overkaptejn over hele Borgerskabet i Byen. Efter Bolbergs Besked om, at Fanny ved ham var bragt til Distriktslægen, ilede Fru Kamp derhen. Der var ingen Fanny. Fruen ilede tilbage alene, thi Doktoren var i Praxis paa Landet. Damerne vilde holde hende tilbage. Men Fru Kamp fjernede dem med et Skrig. Det var hende umuligt at komme ind ad Gadederen, thi foran Husets Forside var Vrimmelen uigjennemtrængelig. Vandet leb stremmevis ned ad den noget skraa Gade. Nogle Drenge trampede af Hjertens Lyst i det, raabte paa Brand og Vand. Drengene sprøjtede Snavs i Vejret i store Klumper og gav den i stærkt Løb ilende, i Morket ukjendelige føre Dame Tilraab med paa Vejen som: — Tag Demi Agt for, at De inte svier Vællingen eller brænder Rævensbensstegen, Madam! {{nowrap|. . . .}} eller Det gaar ud over Flæskesværet i Aften. Fra en Sideder kom Fruen ind i Beboelsesværelserne i Stueetagen. Der var bælgmerkt. I sin Vildelse ternede hun haardt mod de saa vel. bekjendte Mebler, naaede Deren til Apotheket, hvor Redningsarbejdet var begyndt. Gasblussene vare slukkede, Rørene brudte ned;<noinclude><references/></noinclude> nnvxv5gj5czyvefu3slm6580cko1vzf 104 107440 430643 429461 2026-06-23T13:32:27Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||409|}}</noinclude>de hvide Krukker, der endnu vare efterladte paa Hylderne, grinede uhyggelig ned mod hende; den kæmpestore gamle Kobbermaskine gloede mat ud fra sin Krog. Endelig kom hun ud i Gangeni Stueetagen, hvor Trappen var op til første Sal. Blændet af den sprudende og flammende Ild for hun tilbage. Adgangen til Fanny var spærret. Skulde Fanny være {{nowrap|. . .}} ? Hvinende sank hun tilbage og raabte: — Hjælp mig, red mig, Hjælp! {{nowrap|. . .}} nej, hjælp forst Fanny! {{nowrap|. . .}} Aa nej, jeg der!. Hun faldt i en Favn, daanede ikke, blev snarere lidt mere levende. Det var længe siden, Nogen havde favnet hende. Hun lod sig bære. Pludselig kom hun ind i et Rum, stærkt oplyst af Ilden ude fra Gaarden. Det var Anretningsværelset ved siden af Spisestuen. Redningsmanden var Kaptejn Frick. Deres Øjne mødtes. Fru Kamp hulkede: Favnen blev lidt slap. Og at det skulde blive Dem, kjære Kaptejn, der reddede mit Liv, det Liv, hvori de Militære har spillet en saa stor Rolle! Der gik en Trækning over Kaptejnens Ansigt. Havde han fulgt sin første Indskydelse, havde han enten frembragt en vrængende Lyd eller sluppet en Ed los. Indtil det Sidste {{nowrap|. . .}} lige indtil han greb<noinclude><references/></noinclude> 2r2xbyq7ydk52c14521fcwvyyybfone 104 107441 430644 429462 2026-06-23T13:32:27Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||410|}}</noinclude>denne Kvinde om Livet, havde han næret det vanvittige Haab endnu at vriste Fanny fra sin Fjende. Fortumlet havde han rendt rundt i de nærmeste Værelser og Rum. Da han berorte Fru Kamp, havde han endnu en svag. Tro paa et eller andet Mirakel som: at Fanny skulde have revet sig les fra den Bondeklodrian og segt sin ældre Kurtiser. Flammeskjæret faldt skarpt og grelt ind i Værelset en parodisk, skærende ironisk Illustration af hans aldrende Don-Juanspretensioner. Kaptejn Frick vilde give Slip og ledsage Fruen ud. Men hun hang saa tungt ved ham, at han ikke, uden at være brutal, kunde befri sig for hende. En Der bredes op, der hørtes Skridt og Raab af Mennesker; men Fruen havde glemt hele Verden, Fanny med og rørte sig ikke. Mænd, der vilde redde, viste sig med Lygter. Forst da slap Fruen Kaptejnen med et lidet, fint Skrig, tog begge Hænder op til Øjnene, Kaptejnen gjorde et langt Skridt fremad, men Fruen havde snart naaet ham, stak sin Arm ind under hans og sagde med bævende Rest: — Et sligt højtideligt Øjeblik maatte til. - Vor Pagt maatte have Ilddaaben. Kjære{{nowrap|. . .}} tror De ikke, at jeg for lenge siden har læst i Deres Sjæl, at De var Romantiker lige som jeg? Nu folger De mig{{nowrap|. .}}<noinclude><references/></noinclude> shaq6iq76xgchwy3t5cu71i0xucdwjk 104 107445 430645 429464 2026-06-23T13:32:28Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||415|}}</noinclude>- Man kan s&#039;gu se, at De ernærer Dem af Ligkister, Illinger! raabte en Brandmand ud af de Meniges Rækker, for saadan paa den Manér, som dette herre gaar til, brænder baade Mennesker og Rotter inde. Chefen blev rasende, thi han kjendte paa Stemmen en Konkurrent, den unge nys etablerede Snedker Karstensen. Chefen tabte rent sin militære Værdighed og raabte: Hvis der er værre Benhas og Hanlus til i Verden! {{nowrap|. . .}} Mit gamle Skilt med Ligkisten paa sidder og troner med Ære, og saadan har det sat&quot; i fyrretyve Aar, og det, at det er en Ligkiste, vil sige, at jeg paatager mig alt Slags Snedkerarbejde. og{{nowrap|. . .}} det baade i Møbel- og Bygningsfaget; men, fordi der kommer saadan en Gedchams og en Socialist inde fra Kjøbenhavn, saa {{nowrap|. . .}} —- Her, Illinger! raabte Smeden, skulde De ikke passe Sprøjten? {{nowrap|. . .}} Se, hvor Ilden slikker videre {{nowrap|. . .}} Her, skal vi være enige om, at Skomager Nohr for skulde være Sprøjtekommander end Illinger; for desse hersens er skidt, naar vi skal snakke paa den homaneste Manér om Tingene. Folket var enigt om, at man med lige saa stor Nytte kunde spytte op ad det brændende Hus som sprøjte paa det. Hvad hjalp det, at Snedker Illinger rasede og hug vilde Kredse over<noinclude><references/></noinclude> 6qfmxtxrxmqypyfpewpb9e6as45habq 104 107446 430646 429465 2026-06-23T13:32:29Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||416|}}</noinclude>sit Hoved og sin laadne Hue med sin dragne Sabel? En ny Rummel af Kjørsel standsede det begyndende Frafald i Brandkorpsets Rækker. Smeden raabte til sin Chef: Hold nu Mund, Illinger! der kommer friske Sprøjter! De kan lige saa godt skrive «ærbedigst kvitteret&quot; under Deresses Regning, for Tommerup Sogn har en splinterny Sprøjte, og der er Kristen Povlsen fra Terslev! Han kom manderer alle Benderne bare ved at se paa dem. Pst, Pst! Stille! {{nowrap|. . .}} Stille! led forrige Sekondlieutenant ved Politikoret, Skomager Nohrs skingrende Tenor Plads, Plads {{nowrap|. . .}} for hede Helvede! — Der blev Plads. Skaren lavede en nogenlunde bred Gang. led det. Hurra! Hurra! Kancelliraaden leve! Kancelliraad Pramman viste sig, flankeret af Vismann og den store Bunde&quot;, Kristen Povlsen. Med fin hej sort Hat, med de hvide Bakkenbarter brusende ud over Overfrakkens Pelskrave skred den gamle Apotheker frem, tyssende og vinkende, overlegent smilende til alle Sider. Vismann og Kristen Povlsen havde overbevist ham om, at Fanny var i Sikkerhed. Den gamle, kjønne Mand knejsede rank og stor ud i Vrimlen.<noinclude><references/></noinclude> dbnzxm0qbl7b6qv4po5bbzkrxdkgo8m 104 107447 430647 429466 2026-06-23T13:32:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||417|}}</noinclude>Der leb igjennem den forskjellige Stemningsstrømme: pobelagtig Misundelse blandet med Beundring; Forargelse over Apothekerens Frivolitet lige over for Kirke og Religion; Erkjendelse. af, at Vedkommendes Stilling og Formue havde hævet ham baade over Kirke og Religion; . . . en Følelse af, at det Hus, hvis Chef han var, stod i et andet Plan end Byens andre fine Huse {{nowrap|. . . .}} Pietet og Fejhed {{nowrap|. . .}} et Sammensurium af Erindringer flettede i dette Øjeblik en Glorie om den gamle Apothekers heje Silkehat og lagde gylden Glans i hans selvhvide Bakkenbarter. — Han har dog vaaren den fo&#039;ste Mand i denne By i mange Herrens Aar, sagde Smeden til forste Straalemester. Den gamle Sekondlieutenant i Politikoret, Skomager Nohr, sagde: — — Ja, saadan har hanses Fa&#039;er vaaren, og saadan siger de, at hans Bedstefa&#039;er og hele hans Stamtavle har vaaren, og de har immervæk dog vaaren Byens Hæder og Ære {{nowrap|. . .}} Men derfor skal vi dog ikke stikke til Side for de Sprøjter og de Bundebæster fra Tommerup og Høbjerg. De for den gamle Apotheker velvillige Stromninger sejrede og naaede ogsaa Sprøjtekommanderen. Han gjorde i en for ham usædvanlig stor Fart den Slutning, at, siden Etatsraaden ɔ: Byfogden ikke var til Stede, var det mere passende at lade sig lede af Kancelliraaden, der dog havde S. Schandorph: Det gamle Apothek. 27<noinclude><references/></noinclude> f04h421nxe0vkm60z4n29l1u7m0zzac 430691 430647 2026-06-23T13:46:46Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||417|}}</noinclude>Der leb igjennem den forskjellige Stemningsstrømme: pobelagtig Misundelse blandet med Beundring; Forargelse over Apothekerens Frivolitet lige over for Kirke og Religion; Erkjendelse. af, at Vedkommendes Stilling og Formue havde hævet ham baade over Kirke og Religion; {{nowrap|. . .}} en Følelse af, at det Hus, hvis Chef han var, stod i et andet Plan end Byens andre fine Huse {{nowrap|. . . .}} Pietet og Fejhed {{nowrap|. . .}} et Sammensurium af Erindringer flettede i dette Øjeblik en Glorie om den gamle Apothekers heje Silkehat og lagde gylden Glans i hans selvhvide Bakkenbarter. — Han har dog vaaren den fo&#039;ste Mand i denne By i mange Herrens Aar, sagde Smeden til forste Straalemester. Den gamle Sekondlieutenant i Politikoret, Skomager Nohr, sagde: — — Ja, saadan har hanses Fa&#039;er vaaren, og saadan siger de, at hans Bedstefa&#039;er og hele hans Stamtavle har vaaren, og de har immervæk dog vaaren Byens Hæder og Ære {{nowrap|. . .}} Men derfor skal vi dog ikke stikke til Side for de Sprøjter og de Bundebæster fra Tommerup og Høbjerg. De for den gamle Apotheker velvillige Stromninger sejrede og naaede ogsaa Sprøjtekommanderen. Han gjorde i en for ham usædvanlig stor Fart den Slutning, at, siden Etatsraaden ɔ: Byfogden ikke var til Stede, var det mere passende at lade sig lede af Kancelliraaden, der dog havde S. Schandorph: Det gamle Apothek. 27<noinclude><references/></noinclude> tcm9qmt25a9rj2jragcpw1qle6p7a9q 104 107450 430648 429467 2026-06-23T13:32:30Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||420|}}</noinclude>Den snævre Kjælderhals sammentrængte Skjæret fra Branden og gjorde Ansigterne rødgloende. De viste, at Ejerne havde taget deres Provision af den selvpaatagne Redningsforretning i Apothekets gamle berømte Vinkjælder. — Vi kan vist suge et Par Draaber endnu, led en lallende Stemme. Hvad? Bolberg! Fabriken betaler. — Jo, med sexten hundrede Percent, raabte Bolberg med Forsøg paa at efterligne den af Karikaturblade lavede Jargon, som udgives for jødisk. Vismann og Kristen Povlsen vare rykkede lige hen mod Trappens overste Trin og stod paa hver Side af det. De fire fem Fyre kunde ikke skjelne, hvem det var. En af dem rakte med Meje en Flaske op mod dem og raabte: Den kan I dele, I to Vildmænd paa hver Side af det danske Vaaben. De To bleve staaende lige saa ubevægelige som de to Figurer, man sammenlignede dem med. De drukne Mennesker saâ paa hverandre, som om en Felelse af Uhygge betog dem. — Du, Bolberg {{nowrap|. . .}} hvad er dette herre? mumledes der. Bolberg stemmede op i et vildt Brel: En avant, marchons Contre leurs canons A travers le fer, le feu des bataillons, mens han tog det sidste Trappetrin i et Spring.<noinclude><references/></noinclude> dd9v7xnm1wvpyqadgiapqah9uegzb31 104 107452 430649 429469 2026-06-23T13:33:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||422|}}</noinclude>vildtsprøjtende Skumfnug var hvislende, vidt spredte Gnister. Huset flammede op til Taget. Kancelliraaden slog med Haanden ud mod Folkene og sagde: Tak for i Aften, Bern! I har gjort, hvad I kunne, men det gamle Apothek staar ikke til at redde. — Skaren spredte sig, skjønt Sprøjterne fungerede, Alle vidste, det var unyttigt. Vismann og Kristen Povlsen var ilede tilbage til Kancelliraaden, efterat den, de anklagede, var bleven arresteret. Tak, Vismann! og Tak, Kristen Povlsen! sagde han. Ja, Fredrik Vismann, Du maa tage Kommandonen over den sløjfede Fæstning, min Dreng! Jeg kan vistnok ikke mere. Kristen Povlsen sagde: — — Ja, Vismann har jeg ogsaa god Fidus til. Og{{nowrap|. . .}} hvad det mere Pekuniære angaar, saa har Kristen Povlsens Kavtion dog Noget at sige i forskjellige Pengeinstituter. Det bed i den Gamle, da han bukkende takkede Bonden. Han vendte sig til Vismann: Følg mig saa over paa Gjæstgivergaarden, Fredrik, der, hvor Du bragte Fanny hen! Gjer mig saa den Tjeneste i Morgen tidlig at bestille os pr. Telegram 3 Værelser paa Hôtel d&#039;Angleterre i Kjøbenhavn! Bonden saa paa Vismann, som han vilde<noinclude><references/></noinclude> igk4jjz333jlkmmr78hgiucmeb5y385 104 107454 430651 429413 2026-06-23T13:33:07Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||425|}}</noinclude>Mig kjendte han ikke heller. Han talte uopherlig om Forandringer, der maatte gjøres ved Apotheket for at faa det paa Hejde med Tiden, men det var saa vanskeligt, fordi Nutidens Farmacevter savnede videnskabelig Dannelse; derfor skal min Sen studere, enten han vil eller ej. Derefter et kort Blund. Hen ad Aften vaagnede han, saâ sig om, kjendte mig og forstod nogenlunde Situationen. Han sagde: «Fanny {{nowrap|. . .}} jeg vil begraves her i Kjøbenhavn ganske stille . . . forstaar Du ingen Trompeter og Embedsuniformer{{nowrap|. . .}} og Bededagsansigter blandt Filistrene i V. Du Fanny {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} Laboranten {{nowrap|. . .}} han, som lavede den første Explosion {{nowrap|. . .}} til ham kan Du overlade al Ting{{nowrap|. . .}} han er inde i al Ting.&quot; Samme Nat sov min gamle Bedstefader umærkelig hen i Deden. {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} Jeg takker Dem for den Opgjørelse, De har sendt mig. Nu, da jeg kan disponere over min Formue, ønsker jeg, at De anvender af den, hvad De behover til at sætte Deres projekterede Chokoladefabrik i Gang. Disponer ogsaa over Fabrikens Materiale, jeg gaar ind paa Alt. Det glæder mig, at De tror, at det gamle Apotheks Salg ikke alene vil dække Boets Gjæld, men endda bringe Overskud Af den første Halvdel af min særlige Formue skal De svare 4 pCt. Rente, dog ikke til mig personlig, men saaledes, at Renterne uddeles<noinclude><references/></noinclude> h28cy0g55c03ze2psijwe01mpz23r70 430692 430651 2026-06-23T13:46:48Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||425|}}</noinclude>Mig kjendte han ikke heller. Han talte uopherlig om Forandringer, der maatte gjøres ved Apotheket for at faa det paa Hejde med Tiden, men det var saa vanskeligt, fordi Nutidens Farmacevter savnede videnskabelig Dannelse; derfor skal min Sen studere, enten han vil eller ej. Derefter et kort Blund. Hen ad Aften vaagnede han, saâ sig om, kjendte mig og forstod nogenlunde Situationen. Han sagde: «Fanny {{nowrap|. . .}} jeg vil begraves her i Kjøbenhavn ganske stille {{nowrap|. . .}} forstaar Du ingen Trompeter og Embedsuniformer{{nowrap|. . .}} og Bededagsansigter blandt Filistrene i V. Du Fanny {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} han {{nowrap|. . .}} Laboranten {{nowrap|. . .}} han, som lavede den første Explosion {{nowrap|. . .}} til ham kan Du overlade al Ting{{nowrap|. . .}} han er inde i al Ting.&quot; Samme Nat sov min gamle Bedstefader umærkelig hen i Deden. {{nowrap|. . .}} {{nowrap|. . .}} Jeg takker Dem for den Opgjørelse, De har sendt mig. Nu, da jeg kan disponere over min Formue, ønsker jeg, at De anvender af den, hvad De behover til at sætte Deres projekterede Chokoladefabrik i Gang. Disponer ogsaa over Fabrikens Materiale, jeg gaar ind paa Alt. Det glæder mig, at De tror, at det gamle Apotheks Salg ikke alene vil dække Boets Gjæld, men endda bringe Overskud Af den første Halvdel af min særlige Formue skal De svare 4 pCt. Rente, dog ikke til mig personlig, men saaledes, at Renterne uddeles<noinclude><references/></noinclude> lvccxji9osdervjead268727whai0io 104 107458 430652 429472 2026-06-23T13:33:09Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||429|}}</noinclude>Han tog Hatten af, hilste baade med højre Arm og Ben og sagde: — Naa, Fruen modtager altsaa. Bien! Fanny pegede paa en Havestol. Hr. Ulkebol sagde: For det første finder jeg, at det er \enhver dansk Undersaats {{nowrap|. . .}} he {{nowrap|. . .}} representative {{nowrap|. . .}} Pligt at hilse paa mere notable Landsmænd og Landsmandinder i Udlandet og for det andet har jeg Meddelelser at forebringe Fruen. — hvad &#039;faler? mere specielle Hjemme vilde vi sige: Vi har en Hene at plukke sammen, hæ, hæ, hæ! Fanny gav ham en Opfordring til Meddelelse med et Nik. — Jeg har lidt for Fruens Skyld, men det var inte Fruens Skyld {{nowrap|. . .}} den var ikke saa forkert drejet, hvad? Det var Kristen Povlsens Kone og Provisor Bolberg, som ikke forstod en billedlig Talemaade. Den Bondemalene sagde, at jeg havde raadet Bolberg til at svic Apotheket af, og den Giftblander misforstod mig og sved det virkelig af. Jeg sagde {{nowrap|. .}} har sagt. — — — Det er mig berettet, hvad Hr. Ulkebel Naa. Var der Noget i det? Nej, det var der vel ikke. Nej, dannede Mennesker forstaar jo Speg og Poesi og saadant Noget. Det vidste jeg godt.<noinclude><references/></noinclude> 89qz20k9z3qohvkiuap9wvw2nm3n717 104 107459 430653 429473 2026-06-23T13:33:12Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||430|}}</noinclude>- 43° — paa- Men jeg blev, Skam, arresteret for det romantiske Sludders Skyld, blev strax fri, men ser De, i mine Felelsers Rangforordning sidder Æren i fe&#039;ste Klasse. Proprietær Ulkebel, som var optagen som det kan jeg godt sige skjønnet Gjæst ved vore første Adelsmænds Jagter, felte sig krænket, dybt krænket. Og hvad gjorde Proprietær Ulkebel? Han solgte sin kjære Gaard {{nowrap|. . .}} handlede natyrligvis ikke som et Fæ {{nowrap|. . .}} tjente godt paa Handelen {{nowrap|. . .}} ja, Frue, som Verden nu er, maa man forene Kristendom og Raveagtighed {{nowrap|. . .}} eller være snild som Slangen og enfoldig som Duen. Og man kan, Fan {{nowrap|. . .}} man kan, Skam, godt forene de to Ting, det er umaadelig nemt for bedre Hoveder. Ikke? Fanny saâ saa opremt ud, at Ulkebol fik Mod til at brede sig. Hans ene tykke Ben med de op til Knæet knappede Gamascher hang ud over Lænestolens ene Arm. —- Naa, saa rejste jeg. Det stakkels Bæst, Bolberg ja om Forladelse, det generer Dem {{nowrap|. . .}} maaske {{nowrap|. . .}}? — — — Hvilket, Hr. Ulkebel? At here hans Navn. Aldeles ikke. Naa, saa er vi enige. Hvad er det, Italienerne siger, Jeg kan s&#039;gu&#039;nte huske andet Italiensk end domani. Men det siger de Hundetampe meget tidt. Og{{nowrap|. . .}} ja, Italien, det er<noinclude><references/></noinclude> l1j9udps21dzuftdmirajouk9oevenn 104 107460 430693 429474 2026-06-23T13:46:53Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||431|}}</noinclude>Kunstens Land, bare de Karle ikke var katholske. De kunde jo lige saa godt omvende sig til den rigtige gode gamle lutherske Kirke. — • • De har moret Dem godt i Italien? Jaaa ja saa Gu&#039;. Men ser De, . • • • det den Jagten i den romerske Champagne kalder de jo den forbandede Hede kan man jo ingen Del faa i. Men det kler i en gammel Jægers Bosselob, naar man sér det Fuglevildt der. Naa da! Ja, saa er der jo Kunsten inde i Byen. Vatikanet! Død og Pine! Sikken dan de har kunnet male hele Vægge fulde med hejst imponerende Motiveringer og Sujetter. Ja, jeg har nu hjemme en fire fem Malerier, som jeg har kjøbt dyrt. Men hvad fylder det mod Rafaels Stands- og Logebilleder. Nej, dengang var der Slag i Frikadellen, paa de gamle Pavers og Cæsarers Tid {{nowrap|. .}} Men Italienerne er dog nogle Svin med deres Antiker {{nowrap|. . . .}} Ja, jeg véd nok, at de er slaacde itu allerede af de gamle Romere, fordi de vilde chikanere Grækerne, som havde lavet dem. Men at Italienerne har ladet dem staa uden at sætte nye Arme og Ben paa dem, det beviser dog, at den Nation er dødsdemt. Se, hvor Alt staar helt og pænt paa Thorvaldsens Museum der hjemme{{nowrap|. . .}} Ja, Ded og Pine, hvor man lærer meget paa en Rejse til Italien {{nowrap|. . .}} Om Forladelse, Frue, De vilde sige<noinclude><references/></noinclude> li1o8u8o9uj4q3q0vpy3rwjvs5w7n1a 104 107461 430654 429475 2026-06-23T13:33:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||432|}}</noinclude>Noget Visitkort. — — 432 {{nowrap|. . .}} ak ja, ak ja! De ser paa mit Nej, jeg gjorde ikke. Ja, det er saamænd komponeret og konstrueret af den stakkels Bolberg. Jeg sagde saa tidt, at jeg vilde rejse udenlands. Og saa sagde han: Saa maa Du have franske Visitkort, og saa konstruerede han det der. Jeg har nu egentlig ikke havt megen Brug for dem, for de Tampe i disse Lande har jo ingen Sprogkundskab. Hm, stakkels Bolberg! Et stakkels forblindet, exaltereret Menneske! — Er han demt? spurgte Fanny. Den jægerklædte Tourist forsøgte med begge Hænders Tommel- og Pegefinger at omslutte sin Tyrehals: — Æresfølelse havde Bæstet mere af, end han havde af Kristendom. . . Hængt sig, Frue! i Arresten {{nowrap|. . .}} i sine Seler, rent ud sagt. Herren være hans sjæl naadig! . . Ja, De er jo selv Præsteenke, Frue! . . . . De bliver bevæget! Uden at være, hvad vi paa Jagterne kaldte indiskret . . . . hans ulykkelige Kjærlighed til . . . . naa ja . . . Vedkommende. . . inte videre om de Dele{{nowrap|. . .}} Jeg siger Pardon, lige som de siger derovre i Savoien. . Ulkebel var skuffet ved Fannys iskolde Holdning og Tavshed, da han udslyngede Efterretningen om den ulykkelige Svindlers Endeligt.<noinclude><references/></noinclude> 6lp594okgzn7e53lt7cu2gaetdfvho1 430694 430654 2026-06-23T13:46:56Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||432|}}</noinclude>Noget Visitkort. — — 432 {{nowrap|. . .}} ak ja, ak ja! De ser paa mit Nej, jeg gjorde ikke. Ja, det er saamænd komponeret og konstrueret af den stakkels Bolberg. Jeg sagde saa tidt, at jeg vilde rejse udenlands. Og saa sagde han: Saa maa Du have franske Visitkort, og saa konstruerede han det der. Jeg har nu egentlig ikke havt megen Brug for dem, for de Tampe i disse Lande har jo ingen Sprogkundskab. Hm, stakkels Bolberg! Et stakkels forblindet, exaltereret Menneske! — Er han demt? spurgte Fanny. Den jægerklædte Tourist forsøgte med begge Hænders Tommel- og Pegefinger at omslutte sin Tyrehals: — Æresfølelse havde Bæstet mere af, end han havde af Kristendom{{nowrap|. . .}} Hængt sig, Frue! i Arresten {{nowrap|. . .}} i sine Seler, rent ud sagt. Herren være hans sjæl naadig! {{nowrap|. .}} Ja, De er jo selv Præsteenke, Frue! {{nowrap|. . . .}} De bliver bevæget! Uden at være, hvad vi paa Jagterne kaldte indiskret {{nowrap|. . . .}} hans ulykkelige Kjærlighed til {{nowrap|. . . .}} naa ja {{nowrap|. . .}} Vedkommende{{nowrap|. . .}} inte videre om de Dele{{nowrap|. . .}} Jeg siger Pardon, lige som de siger derovre i Savoien. . Ulkebel var skuffet ved Fannys iskolde Holdning og Tavshed, da han udslyngede Efterretningen om den ulykkelige Svindlers Endeligt.<noinclude><references/></noinclude> 3v1w86ba5lqdnfkuqgewx960ys0qeeq 104 107462 430695 429476 2026-06-23T13:46:58Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||433|}}</noinclude>Ikke uden Beregning paa at gjøre theatralsk Virkning havde han gjemt Efterretningen om sin Drikkebroders Skæbne. Da Fanny blev ved at iagttage en afventende, hoflig Holdning, som tillod ham at gaa eller blive, lige som han fandt det bekvemmest, blev han utaalmodig. Han maatte nu spille den sidste Trumf ud, da Spillet paa Grund af Medspillerens Passivitet ikke kunde fortsættes længere. Han rejste sig, spilede Benene vidt ud, spændte sin Brystkasse stram som en Kæmpeblære og sagde i deklamerende Præketone: Jeg, Frue, jeg er Kristen; men, oprigtig talt, Deres salig Mands Kristendom kunde jeg ikke gaa ind paa, og Deres kjender jeg ikke Om Forladelse {{nowrap|. .}}! Fanny havde rejst sig fra sin Stol. Ulkebel saâ, trods sin Stupiditet, Noget i hendes Oje, som jog ham langt fra hende. — Hun glôr akkurat lige som den gamle Grevinde Egernskjold til de Borgerlige ved Jagtmiddagsgilderne. Fra det kristelige Prælatideal sank han ned til det klokkeragtige dito. Han lod sine Tommelfingre sno sig om hinanden som en Degn, der læser Bennen i Korderen. i hans Sind Sagen var: Der havde længe rørt sig Noget hans Samvittighed, hvad man nu vil kalde det Noget, det trængte til Lettelse, — — S. Schandorph: Det gamle Apothek. 28<noinclude><references/></noinclude> sny19p08c02cjuhec1plbjgt22mtgrw 104 107463 430655 429477 2026-06-23T13:33:13Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||434|}}</noinclude>Noget, han følte det som sin Pligt at aflevere og bekjende, mens han samtidig følte det som sin Skyldighed ikke at opgive Noget af sin Værdighed • forhenværende største Lodsejer i Terslev Sogn lige over for Enken efter den forrige Kapellan i samme Sogn {{nowrap|. . .}} ja hun var Kancelliraad Prammans Datterdatter Det var en Pokkers forviklet Sag for Hr. Ulkebel. Men Noget vilde og maatte han gjøre for at faa sit Sind sat i dets sædvanlige Ligevægt. Han havde virkelig lidt under Savnet af denne Ligevægt i de mange kjedsommelige og ensomme Timer, han havde tilbragt paa sin Udenlandsrejse, hvor han aldrig havde fundet den fjerneste Anerkjendelse af sin forhenværende Stilling som den største Lodsejer i Terslev Sogn. Han ramsede nu folgende Ord op som en Lektie, han havde lært: — Jeg har gjennem mine forskjellige Korrespondenter bragt i Erfaring, at Apotheket i Deres Fødeby er godt solgt, at det var meget rigelig assurcret, og at Fabriken stiller sig godt. Da jeg nu ved at bruge den merbemeldte billedlige Talemaade maaske har været et Værktøj i Forsynets alvidende Hænder til ét Menneskes Ulykke, til Skræk og Rædsel for Dem, men dog til Gode for Deres Families Forretning og flere Mennesker, . ja! saa Han standsede et Øjeblik, mens han tænkte: — Hun glôr paa mig som en dvask Hønsehund.<noinclude><references/></noinclude> 4krmrdiu2qzatmuxp88rmzv468vg58a 104 107464 430656 429478 2026-06-23T13:33:15Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||435|}}</noinclude>Han havde egentlig ikke Lyst til at sige mere; men, tav han, vilde Situationen blive altfor flov. Han fortsatte da, bestandig i langsommere Takt og i mere drævende Foredrag: Jeg har nu nogle Penge lese, og jeg kunde jo vel nok faa dem anbragt til 7 Procent i det Hele. Men . . . . i Anledning af disse merbemeldte billedlige Ord, saa tilbyder jeg Fabriken i V- indtil 10,000 Kroner til . . . lad Os se . Fanny afbred: — {{nowrap|. . .}} Vil De henvende Dem til Hr. Vismann i V-, som nu har alle det gamle Apotheks og den nye Fabriks Sager under sig. — Meget vel, sagde Proprietæren, slog Hælene sammen, saa Gamascheknapperne raslede, bed Farvel og gik. Ned ad Trappen sagde han til sig selv: — Er hun storsnudet, kan hun have det saa godt. Jeg vilde gjøre en god Gjerning og kunde have taget en fast Prioritet i Fabriken til fem Procent, naar jeg vilde være ædel. Nu skulde Fanden være det. Nu forlanger jeg halvsyvende, og saa har jeg endda Samvittigheden fri. Vismann skrev stadig terre Forretningsbreve til Fanny. Alt tegnede godt. En Dag modtog Fanny folgende Skrivelse. 28°<noinclude><references/></noinclude> 243l66ouzfsyv746z7kulzb0cm0xked 430696 430656 2026-06-23T13:46:59Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||435|}}</noinclude>Han havde egentlig ikke Lyst til at sige mere; men, tav han, vilde Situationen blive altfor flov. Han fortsatte da, bestandig i langsommere Takt og i mere drævende Foredrag: Jeg har nu nogle Penge lese, og jeg kunde jo vel nok faa dem anbragt til 7 Procent i det Hele. Men {{nowrap|. . . .}} i Anledning af disse merbemeldte billedlige Ord, saa tilbyder jeg Fabriken i V- indtil 10,000 Kroner til {{nowrap|. . .}} lad Os se . Fanny afbred: — {{nowrap|. . .}} Vil De henvende Dem til Hr. Vismann i V-, som nu har alle det gamle Apotheks og den nye Fabriks Sager under sig. — Meget vel, sagde Proprietæren, slog Hælene sammen, saa Gamascheknapperne raslede, bed Farvel og gik. Ned ad Trappen sagde han til sig selv: — Er hun storsnudet, kan hun have det saa godt. Jeg vilde gjøre en god Gjerning og kunde have taget en fast Prioritet i Fabriken til fem Procent, naar jeg vilde være ædel. Nu skulde Fanden være det. Nu forlanger jeg halvsyvende, og saa har jeg endda Samvittigheden fri. Vismann skrev stadig terre Forretningsbreve til Fanny. Alt tegnede godt. En Dag modtog Fanny folgende Skrivelse. 28°<noinclude><references/></noinclude> sg36nxb3u8seo3wysbi3ioa14c3xq6u 104 107465 430657 429365 2026-06-23T13:33:17Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||436|}}</noinclude>Terslov 1ste Junii 188 {{nowrap|. . .}} Kjere Frue Brinkmand! Jeg skriver Dem først til for at lade dem hvide, at jeg er ved god Helsen og Haaber at sperge det samme fra Dem i det Fjerne Land med de hoje Bjerge, som ju siges skulde være saa Saare skjende, og ret give Mennesket en Faarestilling om Guds Almagt og visdom. Hvad Christen Poulsen angaar, saa er han ligeledes Rask og haver kjøpt Anders Madsens Parselsted, hvorved vores Mejeri vil tiltage Betydelig, eftersom Christen agter at Anlekke Ismejeri, og skjønt Egteskabet ingenlunde er den bare fornøjelse, men bringer meget Slid og Slæv og mange Ærkrelser med sig, saa haver dog Gud Indstiftet det, fordi at et Fruentemmer ikke kan overkomme saa meget som en Mand, og jeg Forsekrer dem for, kjere Fru Brinkmand, at Hvismand elsker dem, saaledes som man gjør det i de Særkler, hvor de here Hjemme og saaledes som man læser derom i Ingemands histaariske Romaner, ingenlunde som i Bundestanden, hvor baade Arijal og Hartkorn spiller en meget for stor rulle, eftersom Christen Povlsen aldrig haver Grædt eller Sukket for mig, og jeg for den Sags skyld heller ingenlunde for ham, saasom det hele blev Afgordt mellem ham og mine Forældre. Men at se et stort ført Menneske som Hvismand Ryste<noinclude><references/></noinclude> 7unlabps2s5zgzrs0lhl2546xvm8h8v 104 107468 430697 429425 2026-06-23T13:47:03Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||440|}}</noinclude>bleven en Mand, en dygtig Mand, der skaffede sig selv og en Flok Mænd, Koner og Bern en anstændig Tilværelse. Han havde skjændt alvorlig paa Kristen Povlsens Kone, da hun betroede ham, at hun havde skrevet til Fanny. Det burde han have gjort selv, men dengang var han ikke saa sikker paa sin Sejer, at han turde det. Turde han det da nu? Fanny havde jo allerede i et Par Maaneder været i Landet, boede jo i Terslev, havde lejet den forrige Kapellanbolig, der stod ledig, siden en yngre Sognepræst havde aflest den gamle Sorensen; men han havde ikke turdet sporge Kristen Povlsens Kone om hende, ja havde endog afbrudt hende, naar hun begyndte paa Meddelelser over «den unge Frue&quot;. Kunde hans dristigste Ungdomsdrem blive til Virkelighed, saa gav han gjerne sine videnskabelige og Dannelsesidealer fra sin Ungdom Lobepas for bestandig. Han havde andet at gjøre end at lese Problemer og læse Vers. I det Fjerne knejste Fabriken, hvis Chokoladeafdeling han havde drevet op. Skorstenen ragede op og ligesom eggede ham til Flugt mod Skyerne. Tys {{nowrap|. . .}} der gik et Par forbi paa den nye anlagte Spaseresti. Vismann trak sig bag Træstammen.<noinclude><references/></noinclude> ih6pkap6yzs7thp5vbbtx0m727tufqq 104 107470 430698 429480 2026-06-23T13:47:05Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||442|}}</noinclude>Distriktslægens til Toldforvalterens, fra Toldforvalterens til Postmesterens og udged Taarer over sin vanskelige Mand for Familiernes Damer. Det rene Spidsborgervæsen! «Plastersmøreren&quot;, «Salvepiskeren&quot; — saaledes kaldte Kaptejnen Vismann i Klubberne skulde vise samme Kaptejn, at han kunde vinde sit Ungdomsideal, det, som Kaptejnen kun havde vrøvlet om. Ved et Stearinlys oppe i sit Soveværelse paa Kvisten skrev Vismann et direkte Frierbrev til Fru Brinckmann. Han berusede sig ved Udarbejdelsen som i Vin. Han var hovmodig sejersstolt, da han i den bestjernede Augustnat med gjenlydende Skridt gik gjennem den dødstille Gade med Brevet til Postkassen. Dets Klirren mod Blikbunden led ham som en Forjættelse om {{nowrap|. . .}} ja, han kom tilbage til Kaptejn Fricks Talemaade{{nowrap|. .}} om Opnaaelsen af Idealet. Den næste Morgen, da Vismann vaagnede, var det blysvært, tordensvangert Graavejr. Han havde ligget for aabne Vinduer i den lummerhede Nat. Der strommede en tung, flov Hyldeduft ned til ham fra det gamle Træ. Han felte sig selv tung og flov, enskede, han aldrig havde kastet det Brev i Postkassen. Det var saa dumt, saa tort og dog saa affekteret skrevet. Den mit Ungdomsideal&quot; havde listet sig ind deri en to tre Gange som Karl Istes Hoved i den Passus —-<noinclude><references/></noinclude> mr9cz5emod332xvtvyabj9iddubh4ke 104 107473 430659 429430 2026-06-23T13:33:21Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||445|}}</noinclude>{{nowrap|. . .}} Der var engang {{nowrap|. . .}} det synes mig, at det er hundrede Aar siden at jeg blev saa forfærdet over et Billede af den dybeste Menneskened, den grueligste Forladthed, at jeg med Sky flygtede for Fattigdom og Elendighed. Nu har jeg tvunget mig selv til at opsøge den{{nowrap|. .}} Den er skrækkelig. Jeg har mange Gange villet fly for den igjen, jeg kæmper mig stadig op til Mod til at turde stille mig Øje for Oje med den. Det er muligt, at jeg siger en stor Dumhed nu. Jeg er jo ikke opdraget til at tænke fornuftig og klart. Jeg synes nemlig, at hele vort Slægtled er blevet opskræmmet saa forfærdelig af vor Sevn ved de Fattiges Skrig efter Lys og Næring, at Enhver af os, som kan, maa vælge sig en lille Lod af Nedens mægtige Areal og dyrke den op efter bedste Evne, uden at tabe Modet over de tusinde Skuffelser og strandede Bestræbelser. Mere evner Enkeltmand vel ikke, naar han ikke er et af de udvalgte Genier, der sprænger Klipper. De blev maaske forundret, da jeg forlangte Penge gjennem min Sagfører til at kjøbe Kapellanboligen her. Kald mig kun exalteret, naar jeg siger: Her har jeg syndet, her vil jeg prøve paa at sone min Brøde. De Fattige, som jeg lukkede Øjne og Øren for, som den stakkels Brinckmann frugtesløs sled<noinclude><references/></noinclude> ljbtweoe07rpssp35nq6kp1mq021cch 104 107474 430660 429431 2026-06-23T13:33:23Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Bern. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabern af begge Kjon om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt . . . ikke af Sorg eller af Nydelse. . men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? . . . Ak{{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner . . . hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrompe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Speg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det Utrolige&quot; sker . . . . ja, saa maa vel Spegen blive Alvor. {{nowrap|. . .}} Lad os lebe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> 0mvm6704v3ny2j6h5hwk8le3t00bllu 430699 430660 2026-06-23T13:47:08Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||446|}}</noinclude>sig ihjel for, dem vil jeg nu gjøre lidt for. I mit Hus har jeg begyndt paa et Asyl og en Skole for de fattigste og mest forsømte Bern. Kristen Povlsens Kone hjælper mig med mange praktiske Ting; hun er egentlig Anstaltens Rektor. Jeg underviser Smaabern af begge Kjon om Formiddagen, om Eftermiddagen lærer jeg de store Piger lidt Retskrivning, Historie, Geografi og Plantekundskab. Hvor det er velgjørende at være træt {{nowrap|. . .}} ikke af Sorg eller af Nydelse{{nowrap|. .}} men ligefrem af Arbejde. Jeg hører visse Folk sige: Hvor bliver din Poesi, din Lyrik af? {{nowrap|. . .}} Ak{{nowrap|. .}} den blev helt forstemt, saa den klang falsk i min første Ungdom; Mindet om de falske Toner skurrer endnu i mit Øre. Den skal nu arbejdes op i et andet Register, skal stemmes op i Befrielsens Toner {{nowrap|. . .}} hvis jeg kan. Kan jeg det ikke, skal jeg vide at nøjes med den daglige Opsang til Arbejde, med det jævnt glidende, nyttige Liv. De maa gjerne lé ad mig og sige, at jeg tænker og skriver som en Blaastrompe. Hellere det end lege Ringspil igjen i en ny Udgave af det gamle Apotheks Have. Halv i Speg vil jeg gjøre Dem et Forslag, Hr. Vismann! Hvis det Utrolige&quot; sker {{nowrap|. . . .}} ja, saa maa vel Spegen blive Alvor. {{nowrap|. . .}} Lad os lebe Væddeløb! De vil af min<noinclude><references/></noinclude> 234lcl0tbtc4y1hbhhux21hrb1znu1o 104 107475 430661 429432 2026-06-23T13:33:26Z MGA73bot 792 Sætter punktummer i {{nowrap}} 430661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||447|}}</noinclude>Sagfører kunne erfare, hvor meget jeg hvert Aar skal bruge til Skolen og Asylet her. Resten af Renterne af den gamle Fideikommiskapital anvender De til Fabriken og navnlig til at gjøre saa mange fattige Arbejdere og deres Familier saa lykkelige, som det er muligt. Jeg stoler paa Dem. De vil ikke bedrage mit Haab. Naar saa fem Aar ere gaaede, holde vi Regnskab og konferere. Har De skabt flere glade Ansigter end jeg, saa bejer jeg mig. Jeg stoler for øvrigt paa, at De ikke vil benytte Dem af Deres Sejer, hvis De vinder, og jeg siger: Nej, jeg kan ikke, thi nu elsker jeg Dem ikke. Lad os gjøre hinandens Bekjendtskab i denne Tid gjennem hinandens Arbejde; naar vi mødes, tale vi kun om de Mennesker, vi virke for, hverken om Idealer eller Erotik. Vismann smed Brevet paa Bordet og gav Papiret et Slag med sin knyttede Haand{{nowrap|. .}} Hans Bryst arbejdede som en Blæsebælg, hans Øjne bleve rode. Han havde Lyst til at spytte efter den gamle Hyld derude. Han gik paa Fabriken og dykkede sig ned i Arbejdet, svømmede under Vandet og keg kun op over Fladen for det allernødvendigste Aandedræts Skyld.<noinclude><references/></noinclude> 15vxqnwbi3rfqt28zui7yv56hewmjob 104 108204 430411 2026-06-23T13:18:37Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "»Kendemærker«, der ved deres Konstans prægede de »gode« Arter. — I den moderne Videnskab benyttes Ordet »accessorisk« hovedsagelig om Knopper, idet man ved Tillægsknopper forstaar saadanne, der foruden Hovedknoppen forekommer i een Bladaksel. Eksempler herpaa afgiver Valnød, hvor de sidder i een lodret Række i hver Kimbladaksel; Aristolochia Sipho, hvor lgn. Rækker forekommer i Løvbladsakslerne; Lonicera med i Reglen tre i hver Bladaksel. — Access... 430411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>»Kendemærker«, der ved deres Konstans prægede de »gode« Arter. — I den moderne Videnskab benyttes Ordet »accessorisk« hovedsagelig om Knopper, idet man ved Tillægsknopper forstaar saadanne, der foruden Hovedknoppen forekommer i een Bladaksel. Eksempler herpaa afgiver Valnød, hvor de sidder i een lodret Række i hver Kimbladaksel; Aristolochia Sipho, hvor lgn. Rækker forekommer i Løvbladsakslerne; Lonicera med i Reglen tre i hver Bladaksel. — Accessoriske Knopper er i det hele taget, især hos tokimbladede Vækster, et alm. Fænomen, der hos visse Planter giver de morfologiske Forhold en bestemt Karakter (Vitis, Vinranken). Deres Udvikling er ofte betinget af Plantens Kraft og Velbefindende, og deres Forekomst er ikke indskrænket til Plantens vegetative Sfære (Verbascum, Teucrium, Phoradendron). V. A. P. '''Accessorium''' (jur.), se Appertinentier. <section begin="Acciacatura"/>'''Acciacatura''' [at.∫aka↱tura] (ital.), opr. en hyppig anvendt Forsiring ved Orgel- ell. Klaverspil, der bestod deri, at Undersekunden ansloges samtidig med Hovednoden, men hurtigst muligt igen løslodes. A. noteredes som en lille Node med en skraa Streg gennem Halsen, altsaa ligesom vort nu brugelige, korte Forslag, med hvilket det da ogsaa omtr. falder sammen. S. L. <section end="Acciacatura"/> <section begin="Acciajoli"/>'''Acciajoli''' (Acciajuoli) [at.∫aj(u)↱åli], florentinsk Adelsfamilie i Middelalderen. Af dens Medlemmer kom nogle som Hærførere til Grækenland og opnaaede her at blive Hertuger af Athen og Korinth, indtil Tyrkerne ødelagde deres Herredømme; andre blev i deres Fædrenestad, og blandt disse var Donato A. (1428—78), en udmærket Embedsmand og skattet Humanist. <section end="Acciajoli"/> <section begin="Accidens"/>'''Accidens''' (lat.) betød i Skolastikken en uvæsentlig, ydre, tilfældig Egenskab ved en Ting, i Modsætning til de væsentlige (essentielle) Egenskaber, der med Nødvendighed skulde følge af Tingens Væsen. A. T-n. <section end="Accidens"/> <section begin="Accidenser"/>'''Accidenser,''' de uvisse Indtægter, Biindtægter, de Gejstlige oppebærer for forsk. Forretninger. Smgl. Offer. '''Accidenstryk,''' se Bogtryk. '''accidental''' (ell. accidentel), tilfældig, uvæsentlig. <section end="Accidenser"/> <section begin="Accidentaler"/>'''Accidentaler''' (Accidenti [at.∫i↱denti]), (ital.). I Musik betegner A. tilfældige, i Løbet af et Musikstykke forekommende Fortegn, i Modsætning til de ved Beg. af et Musikstykke anbragte Fortegn, der bestemmer Tonearten. S. L. <section end="Accidentaler"/> <section begin="accidentalia"/>'''accidentalia''' (contractus), (lat.), Tilfældigheder, i retsvidenskabelig Sprogbrug Udtryk for saadanne mindre væsentlige Dele af et kontraktmæssig bestemt Retsforhold, som maa være udtrykkelig aftalte for at kunne blive gældende, jfr. Modsætningerne essentialia (substantialia), de væsentlige, og naturalia contractus, de selvfølgelige Dele af Kontrakten, der gælder, hvis andet ikke er aftalt. V. B. '''Accipiter, Accipitrinæ,''' se Høge. '''Accis,''' se Kristtorn. <section end="accidentalia"/> <section begin="Accise"/>'''Accise.''' Jævnsides med Toldafgifterne af de fremmede Varer findes allerede i den tidlige Middelalder enkelte indenrigske Forbrugsafgifter. Disse Afgifter, »Cisen« ell. med senere Tillægsafgifter »Accisen«, hvilede fortrinsvis paa Levnedsmidler som Øl og Vin, men omfattede senere ogsaa andre Varer og blev efterhaanden i Tyskland, Holland samt navnlig i England (som excise duties) vigtige Statsindtægter. Til Danmark kom A. henimod Middelalderens Slutning. I den ældre fiskale danske Lovgivning sammenblandes A. dog jævnligt med Toldafgiften af fremmede Varer. Dette gælder saaledes Chr. II’s verdslige Lov, der opfører Afgifterne af fremmed Vin og Øl paa »Taflen at zise efter«. Den væsentligste Genstand for A. herhjemme var foruden Vinene særlig tysk Øl som Pryssing, Momme, Rostocker-, Wismar-, Lübecker- og Hamborger-Øl, Hoveddrikkene i 15. og 16. Aarh. Allerede 1466 havde Chr. I til Hansestædernes Forbitrelse lagt en »Cise« af 4 Sk. — omtr. en Fjerdedel af Prisen — paa hver Td. tysk Øl, og i hans Handelsforordning af 1475 sattes Afgiften til 1 Lod Sølv for Læsten ell. 1 1/4 Sk. pr. Td. Afgiften var ved Beg. af 16. Aarh. 4 Hvid pr. Td., men forhøjedes under Chr. III til 8 Sk. Under den nordiske Syvaarskrig blev Afgiften yderligere forhøjet. Som Regel indgik Afgifterne i Kongens Kasse, men undtagelsesvis overdroges A. enkelte Byer, saaledes Kbhvn og Halmstad 1551, Varberg 1552 og Malmø 1589, for at Byerne da selv kunde sørge for deres Befæstning og Sikkerhed. Afgifterne opkrævedes af en »Cisemester«, der, bortset fra Helsingør, som oftest tillige oppebar Tolden. Ogsaa under Chr. IV lagdes der gentagne Gange A. paa Vin og Øl. Regler om den regnskabsmæssige Ordning indeholdes i Ordin. af 1632. I Kbhvn blev der ifølge Privilegierne af 1661 erlagt en Tillægsafgift af ind- og udgaaende Skibe samt Varer. De nærmere Bestemmelser om Fordelingen af denne saakaldte Acciseafgift mellem Magistraten, Havnen, Staden og Fattigvæsenet blev trufne ved forsk. Reskripter og Forordninger i 17. og 18. Aarh., jfr. saaledes Reskr. 8. Febr 1707 til Kbhvn’s Magistrat. Denne Ordning opretholdtes ved Toldrullerne af 1762 og 1768. Magistratens Andel blev 1771 tillagt Statskassen. Efter Toldforordningen 1. Febr 1797 havde sammendraget Statskassens Andel i A. med de øvrige da foreskrevne Told- og Konsumtionsafgifter, deltes den bevarede kommunale A. mellem Staden og Havnevæsenet indtil 1. Apr. 1864, da hele Afgiften tilfaldt Havnevæsenet. Efter Lov af 31. Marts 1864 skulde Afgiften kun have været erlagt endnu i 10 Aar, men ved Lov 31. Marts 1874 forlængedes Fristen i 5 Aar, og sluttelig fastsattes det ved Lov 29. Marts 1879, at den til Kbhvn’s Havnekasse hidtil erlagte Acciseafgift kunde opkræves indtil 31. Marts 1882. For de danske og norske Købstæders Vedkommende blev A. efter 1660 ved forsk. kgl. Bevillinger og Reskr. henlagt til Købstæderne, og denne Ordning fastholdtes i de senere Toldforordninger. Saaledes var efter Chr. V’s Toldrulle af 1691 A. en kommunal Afgift, der tilfaldt Søkøbstæderne i Danmark og Norge og skulde anvendes til Lønninger for Magistraterne, <section end="Accise"/><noinclude><references/></noinclude> 596ysx3t5mc1rqys1vyri12vp463nhq 104 108205 430425 2026-06-23T13:22:04Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "gifterne ved Fattigvæsenet og Vedligeholdelsen af Havne og Broer. Afgiften hvilede paa de ad Søvejen ind- og udførte toldpligtige Varer, paa Varer, der førtes mellem de to Riger, men derimod ikke paa den indenrigske Vareførsel. Udførligere Bestemmelser om A. gaves ved Toldrullerne af 1762 og 1768, der fastsatte A. til 1/2 % for alle »ubenævnte« Varer. Fra 1793 blev A. overalt uden for Kbhvn oppebaaret for kgl. Regning gennem Toldvæsenet mod Godtg... 430425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>gifterne ved Fattigvæsenet og Vedligeholdelsen af Havne og Broer. Afgiften hvilede paa de ad Søvejen ind- og udførte toldpligtige Varer, paa Varer, der førtes mellem de to Riger, men derimod ikke paa den indenrigske Vareførsel. Udførligere Bestemmelser om A. gaves ved Toldrullerne af 1762 og 1768, der fastsatte A. til 1/2 % for alle »ubenævnte« Varer. Fra 1793 blev A. overalt uden for Kbhvn oppebaaret for kgl. Regning gennem Toldvæsenet mod Godtgørelse til de enkelte Købstæder. Disse Godtgørelser afløstes senere mod Vederlag een Gang for alle til Byerne. Fr. J. <section begin="Acciselastepenge"/>'''Acciselastepenge,''' en Skibsafgift, der for Provinsernes Vedk. ved Forordningen 1. Febr. 1797 § 20 blev sammendraget med en Del mindre Afgifter til en enkelt Afgift. Denne Afgift skulde herefter svares af Skibene under Navn af Lastepenge til Told- og Konsumtionskassen. A. (og Vinterhavnepenge) i Kbhvn forhøjedes 1815 og 1818 og ophævedes ved Plakat 28. Maj 1825 § 8. Fr. J. <section end="Acciselastepenge"/> <section begin="Accius"/>'''Accius''' [↱ak-] (Attius), Lucius, rom. Tragediedigter, f. 170 f. Kr. i Pisaurum i Umbrien, d. efter 90. Som de fleste ældre romerske Dramatikere indskrænkede A. sig væsentlig til at bearbejde græske Stykker (især af Sofokles og Euripides) for den romerske Scene; dog forfattede han enkelte Dramaer med romersk Sujet (praetextae). Han var den frugtbareste af de romerske Tragikere; han roses for sin ophøjede Udtryksmaade og citeres ofte af Cicero, der havde kendt ham i sin tidligste Ungdom. A. havde ogsaa forfattet Skr. af litteraturhistorisk og andet belærende Indhold: Didascalica (Teaterhistorie), Pragmatica, Parerga samt endelig Annales; alt, som det synes, i versificeret Form. Hans Skr. er alle tabte; Fragmenterne af Tragedierne findes samlede i Ribbeck’s Scaenicae Romanorum Poesis Fragmenta (3. Udgave Leipzig 1897); af de belærende Skr. i Baehrens’ Fragmenta poëtarum Romanorum (Leipzig 1886). (Litt.: G. Boissier, Le poète A. [Paris 1856]). A. B. D. <section end="Accius"/> <section begin="Accolade"/>'''Accolade''' [ako↱laðə] (fr.), egl. den Omfavnelse, hvormed en Ordens Stormester efter Ridderslaget hilste den ny Ordensridder; derefter selve Ceremonien ved Ridderslaget. — I Musikken de Klammer, der forbinder to ell. fl. Nodesystemer. <section end="Accolade"/> <section begin="Accolti"/>'''Accolti,''' Bernardo, ital. Digter af den berømte toskansk-aretinske Fam. A. (1465—1535), Søn af Benedetto A., Historiker og Humanist, dengang Republikken Firenze’s Kansler. Hans poetiske Begavelse, navnlig hans glimrende Talent som Improvisator, skaffede ham hans samtidiges Beundring og Tilnavnet l’unico Aretino (den enestaaende Aretiner) samt en saa stor Formue, at han kunde købe sig et Hertugdømme derfor. Naar han improviserede i Rom, blev Købmandsboderne lukkede, og alle strømmede til for at høre ham. Leo X satte stor Pris paa ham og udnævnte ham til apostolisk Sekretær (abbreviatore). I denne Stilling døde han. Hans poetiske Værker bestaar af blandede Digte og et Lystspil Virginia; de bærer Præg af hans Tids slette Smag og er derfor glemte. Virginia har dog en vis Interesse, da dets Emne er taget af den samme Fortælling i Boccaccio’s Decamerone, som Shakespeare har dramatiseret i All’s well that ends well. Man har ogsaa nogle Breve af ham. (E. G.). E. M-r. <section end="Accolti"/> <section begin="Accomenda"/>'''Accomenda''' (middelalderlig Latin af accomendare, betro) var et i Middelalderen, navnlig i Italien, benyttet Kontraktsforhold, hvor den ene Medkontrahent (accommendans) betroede den anden (accomendatarius) en Kapital, hvormed denne skulde drive en Handelsforretning for den førstes Regning og saaledes, at accomendatarius fik en bestemt Del af Fortjenesten. Dette Retsforhold, som ogsaa kaldes comenda og i en senere, mere udviklet Form accomandita ell. societas per viam accomanditae, har dannet Grundlaget for vor Tids Kommanditselskaber (s. d.). V. B. <section end="Accomenda"/> <section begin="accompagnato"/>'''accompagnato''' [akompa’njato], (ital.), »med Ledsagelse«, tekn. Betegnelse for det med fortløbende Ledsagelse forsynede Recitativ i Modsætning til Secco-Recitativet, ved hvilket kun Harmonierne kortelig angives. '''accompli''' [akå↱pli] (fr.), fuldendt; fait accompli [fæt-], en fuldbyrdet Gerning. '''acccuchement''' (fr.) [aku∫↱mã], Fødselshjælp. '''acccucheur''' [aku↱∫ö.r] (fr.) Fødselshjælper. '''Accra''' [’äkra], d. s. s. Akkra. '''accrescendi jus,''' se Tilvækstret. <section end="accompagnato"/> <section begin="accrescendo"/>'''accrescendo''' [akre’∫ændo] (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: tiltagende i Styrke, d. s. s. crescendo. <section end="accrescendo"/> <section begin="Accrington"/>'''Accrington''' [↱äkriŋtən], By i Lancashire i England, vigtigt Knudepunkt for Lancashire- og Yorkshire-Banen, 8 km Ø. f. Blackburn, har (1911) 45031 Indb. og stor Industri, saaledes Katunstrykkerier, Bomuldsspinderier, kemiske Fabrikker og Maskinfabrikker. I Nærheden ligger store Kulgruber samt Fabrikbyerne Church, (1911) 6891 Indb., og Clayton le Moors, (1911) 8871 Indb. G. Ht. <section end="Accrington"/> <section begin="Accursius"/>'''Accursius,''' ital. Glossator (c. 1182—1260). Om hans Fornavn (Franciscus?), Herkomst, Fødested — Provinsen Firenze — vides intet sikkert. Retslærer i Bologna. A.’s selvstændige Forfattervirksomhed er uden synderlig Værd, men i den af ham til hele Corpus juris civilis udarbejdede Glosse — Glossa ordinaria, magistratus ell. blot Glossa — naar Glossatorernes Værk sit Højdepunkt; ved Siden af A.’s Glossa blegnede de enkelte Glossatorers Skrifter; baade i Teori og Praksis hyldedes den som en Autoritet af fremragende Bet. Flere af A.’s Sønner fortsatte Faderens Gerning. I Firenze er der rejst et Mindesmærke for A. (Litt.: F. C. von Savigny, »Geschichte des Römischen Rechts in Mittelalter« [Heidelberg 1829] V, S. 237—77; Ernst Landsberg, »Die Glosse des Accursius und ihre Lehre vom Eigenthum« [Leipzig 1883]). Fz. D. '''Acephala,''' se Muslinger. <section end="Accursius"/> <section begin="Acephalus"/>'''Acephalus''' (lat.), Misfoster uden Hoved. Denne Misdannelse forekommer ofte hos de hjerteløse Misfostre (se Acardiacus). S. B. <section end="Acephalus"/> <section begin="Acer"/>'''Acer''' [↱a´-] L. (Løn ell. Ahorn), Slægt af Lønfamilien, Buske ell. Træer med modsatte, stilkede Blade uden Akselblade; Bladpladen er hel og da 3-nervet ell. 3—5-lappet. Bladene og de unge Grene indeholder ofte Mælkesaft. <section end="Acer"/><noinclude><references/></noinclude> 979a0gj4di0p6u2z0hqudkl0u7nridj 104 108206 430474 2026-06-23T13:24:28Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Blomsterne, der oftest sidder i Klase ell. Halvskærm, er som Regel femtallige, med 5 Bæger- og 5 Kronblade, men med 8 Støvblade (af de 10, som egl. hører til Blomstens Plan, mangler de to mediane) og en Støvvej, hvori der findes 2 Frugtknuderum; hyppig mangler den ene ell. den anden Art Kønsblade, og Blomsterne er da særkønnede. Trods deres gerne uanselige Ydre bestøves de dog af Insekter, idet der i Bunden af Blomsterne findes en stor, gullig, sk... 430474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Blomsterne, der oftest sidder i Klase ell. Halvskærm, er som Regel femtallige, med 5 Bæger- og 5 Kronblade, men med 8 Støvblade (af de 10, som egl. hører til Blomstens Plan, mangler de to mediane) og en Støvvej, hvori der findes 2 Frugtknuderum; hyppig mangler den ene ell. den anden Art Kønsblade, og Blomsterne er da særkønnede. Trods deres gerne uanselige Ydre bestøves de dog af Insekter, idet der i Bunden af Blomsterne findes en stor, gullig, skive- ell. skaalformet Honningkirtel. Frugten er en Spaltefrugt med 2 vingede, nødagtige Delfrugter (se Fig.); {{Illustration}} Frøene mangler Frøhvide, den krumme Kim har tynde, foldede Kimblade. C. 100 Arter, der især hører hjemme i Bjergegne. De for Norden vigtigste Arter er A. pseudoplatanus L. (se Ær) og A. platanoïdes L. (se Løn). A. campestre L. (Navr) er en Busk ell. et lavt Træ (indtil 12—13 m); kun sjældnere opnaar den mere anselige Dimensioner. De yngre Grene bærer ret ofte kraftig Korkdannelse, der minder om Kork-Ælmens. Bladene er mindre end hos Ær og Løn, 3—5-lappede og med butte Lapper. Blomsterne udvikler sig efter Løvspring; da mange af dem er hanlige, er Navr mindre rigt frugtbærende end de to andre danske Arter. Navr lever i største Delen af Europa, men gaar som vildtvoksende ikke nordligere end til Skaane; i Danmark er den ret hyppig vild i de sydligere Egne (særlig Kystskovene), mangler dog paa Bornholm; i Nordsjælland og Jylland er den sjælden. Navr har ingen ell. meget ringe Anvendelse i Skovbruget, derimod egner den sig i fortrinlig Grad til Hæk og som Parkplante. Den plantes i Norge næppe nordligere end til Trondhjem. Dens rødlige Ved er haardt og meget tæt og anvendes til Drejerarbejder (Træskeer) og Musikinstrumenter. — Af de fremmede A.-Arter fortjener især A. saccharum Britton (A. saccharinum Wangenh., Sukker-Løn, Sukker-Ahorn) Omtale. Den hører hjemme i det atlantiske Nordamerika, men har i øvrigt en meget vid Udbredelse. Bladene er 5-lappede og groft bugtet-tandede; de minder en Del om Bladene hos Tandbladet Løn, men mangler Mælkesaft. Den blomstrer før ell. omtr. samtidig med Løvspringet. Blomsterne mangler Krone. Denne Art samt i mindre Grad de nedenfor nævnte A. Negundo og A. dascycarpum tappes fra sidst i Febr til sidst i Marts for den sukkerholdige Foraarssaft; der bores Huller ind i Træernes Stammer, og den udflydende Saft, der indeholder 2—4 % Sukker, indkoges og behandles videre til Sukker, Ahornsukker (se Sukker). Et kraftigt Træ giver aarlig 2—3 kg, sjældnere større Mængder. Produktionen i Kanada og Forenede Stater er betydelig. Flere andre Arter, der alle stammer fra det atlantiske Amerika, dyrkes som Park- og Allétræer. A. Negundo L. (Negundo fraxinifolium Nuttall, N. aceroides Moench) har ulige finnede Blade med 3 ell. hyppigst 5 Par Smaablade. Tvebo; Krone mangler. Hos A. dasycarpum Ehrh. er Bladene længere end brede, 5-lappede og med spidse Lapper; midterste Lap er forholdsvis større end hos Tandbladet Løn. Blomsterne, der fremkommer før Bladene, mangler Krone; Frugtknuden er filtet. A. rubrum L. (Rød Løn, Rød Ahorn) har rødlige og iøjnefaldende Blomster med glat Frugtknude; Bladene er mindre stærkt indskaarne end hos foregaaende. A. M. A. campestre L. (Navr) er særlig egnet til Hæk og til at give Underlæ i unge Læbælter. A. platanoïdes L. (Tandbladet Løn) har Varieteter, som har dybt indskaarne Blade, kugleformet Krone ell. rødlig farvede Blade først paa Sommeren. A. Pseudoplatanus L. (Æretræ) har talrige Varieteter, som udmærker sig ved brogede Blade i rødt, gult og hvidt. A. Negundo L. har hvid- og gulbrogede Varieteter, der kun er haardføre paa gunstig Vokseplads. Til Drivning i Potter om Foraaret dyrkes A. polymorphum Sieb & Zuc (Japan) p. Gr. a. sine smukke, dybt indskaarne Blade, i purpurrøde ell. lyserøde Farver. Arterne formeres ved Frøudsæd, Varieteterne ved Okulation paa Stamformen. L. H. '''Acera''' [↱a´-], se Blæresnegl. '''Aceraceæ,''' se Lønfamilien. <section begin="Aceratherium"/>'''Aceratherium,''' en Gruppe uddøde Hovdyr, der i Bygningsforhold slutter sig ganske nær til de nulevende Næsehorn (Rhinoceros). Medens Næsehorn som Regel har 3 Fortæer, havde fl. Arter af Gruppen A. 4, idet der fandtes en lille ydre 4. Taa; de manglede Horn paa Næse og Pande, et i øvrigt ikke ualmindeligt Forhold hos mange andre uddøde Næsehorn. Levninger af A. findes i Europa i miocene og nedre pliocene Lag. R. Hg. <section end="Aceratherium"/> <section begin="Acerbi"/>'''Acerbi''' [at↱∫ærbi], Giuseppi, ital. Rejsende (1773—1846), er bekendt ved sine Rejser i Danmark, Norge, Sverige og Lapland. Han var den første Italiener, der — paa en 1798 foretagen Rejse — trængte frem til Nordkap, hvilken Rejse han beskrev i Travels through Sweden, Finland etc. to the Nordcape (2 Bd. London 1802, Paris 1804). Efter 1826 at være bleven udnævnt til østerrigsk Generalkonsul i Ægypten gav han i det af ham 1816 i Milano stiftede Tidsskr. Biblioteca italiana værdifulde Bidrag til Kundskaben om dette Land. Han benyttede sit 10-aarige Ophold i Ægypten til at foretage store Rejser, ikke alene i Landet selv, men lige ind til Asien, og forskaffede sig paa disse Rejser store Samlinger af Naturaliegenstande, som han senere skænkede til Museerne i Milano, Pavia, Padua og Wien. <section end="Acerbi"/> <section begin="Acerenza"/>'''Acerenza''' [at∫e↱ræntsa], By i det sydlige Italien, Provins Potenza, ligger 23 km NØ. f. Potenza paa et Højdeparti ved Bradano. (1901) 4499 Indb. A. har et Kastel og en smuk Domkirke. Ærkebiskoppen af A. bor dog ikke her, men i Matera. H. P. S. '''Acerina,''' se Aborrefamilien. <section end="Acerenza"/> <section begin="Acerra"/>'''Acerra''' [a†t∫ær.a], By i Syditalien, Provins Caserta, ligger 12 km NØ. for Napoli, ved Banen fra Rom til Napoli. (1908) 15044 Indb. A. er Bispesæde og har en gl. berømt Domkirke, der 1788 ødelagdes ved et Jordskælv, men nu atter er opbygget. A. er Oldtidens Acerrae, der ødelagdes af Hannibal. H. P. S. '''acervere''' (lat.), ophobe. '''Acervus,''' Kædeslutning, se Slutning. '''Acetabulum,''' d. s. s. Hofteskaal. <section end="Acerra"/><noinclude><references/></noinclude> bn4uljwfhhzghv1sotzb6pdma05jwsb 104 108207 430522 2026-06-23T13:26:59Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Acetal"/>'''Acetal''' (Ætylidendiætylæter), CH3.CH.(OC3H5)2, findes i Raaspiritus, der er filtreret gennem Kul, i gamle Vine o. a. St. og opstaar ved ufuldstændig Iltning af Alkohol; det fremstilles ved Destillation af Vinaand med Brunsten og fortyndet Svovlsyre og danner en farveløs Vædske, der lugter behagelig, smager forfriskende og koger ved 104°; dets Vægtfylde er 0,821 ved 22°; i Vand er det tungt opløseligt, i Vinaand og Æte... 430522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Acetal"/>'''Acetal''' (Ætylidendiætylæter), CH3.CH.(OC3H5)2, findes i Raaspiritus, der er filtreret gennem Kul, i gamle Vine o. a. St. og opstaar ved ufuldstændig Iltning af Alkohol; det fremstilles ved Destillation af Vinaand med Brunsten og fortyndet Svovlsyre og danner en farveløs Vædske, der lugter behagelig, smager forfriskende og koger ved 104°; dets Vægtfylde er 0,821 ved 22°; i Vand er det tungt opløseligt, i Vinaand og Æter opløses det let. Det har været anbefalet som anæstetisk og søvndyssende Middel; man har ogsaa foreslaaet at benytte det til Efterligning af den for gamle Vine ejendommelige Lugt. O. C. <section end="Acetal"/> <section begin="Acetamid"/>'''Acetamid,''' C2H3O.NH2, er et Anhydrid af Eddikesyre og Ammoniak og fremstilles bl. a. ved Ophedning af eddikesur Ammoniak, C2H3O.OH4, hvorved der udtræder Vand af dette Salt. — A. danner farveløse Krystaller, der smelter ved 82° og koger ved 222°; i Vand er det let opløseligt. Det kan danne Forbindelser saavel med Syrer som med Baser. Ved Ophedning med tør Klorbrinte giver A. Diacetamid, (C2H3O)2NH, farveløse Krystaller, der smelter ved 59° og koger ved 210—215°; denne Forbindelse forener sig ikke med Syrer og er meget let opløselig i Vand. — Triacetamid (C2H3O)3N, krystalliserer i smaa hvide Naale, der smelter ved 78—79°, reagerer neutralt og er let opløselige i Vand. O. C. <section end="Acetamid"/> <section begin="Acetanilid"/>'''Acetanilid''' (Antifebrin), C2H3O.NHC6H5 er et Anhydrid af Eddikesyre og Anilin, der fremstilles ved Ophedning af Iseddike med Anilin i længere Tid og derpaa ved Destillation skilles fra Vand, Eddikesyre og eddikesurt Anilin og omkrystalliseres af Vand. Rent A. danner farveløse, lugtfri, silkeglinsende Krystalblade, der er opløselige i 194 Dele Vand ved 15°, i 18 Dele Vand ved 100° og i 3 1/2 Dele Alkohol; i Æter og Kloroform opløses A. let; det smelter ved 115°, koger ved 304° og reagerer neutralt. Skønt A. har været kendt siden 1853, da det blev fremstillet af Gerhardt, er det dog først blevet anvendt som Lægemiddel siden 1887; det kan benyttes som Antipyreticum ved akutte, febrile Sygdomme, idet det virker nedsættende paa Legemets Temperatur, naar denne er for høj, men ikke naar den er normal; tillige har det haft betydelig Anvendelse i Nervepatologien mod Hovedsmerter, Neuralgi o. l. — A. er langt mindre giftigt end Anilin, dog maa det ikke benyttes i for store Doser ell. for hyppig, da det i saa Fald kan fremkalde Forgiftningstilfælde. Det maa ikke forveksles med eddikesurt Anilin (Anilinacetat), der er langt giftigere. O. C. '''Acetāter''' er Eddikesyrens Salte. <section end="Acetanilid"/> <section begin="Aceteddikesyre"/>'''Aceteddikesyre''' (Acetyleddikesyre), C4H6O3 ell. CH3CO . CH2 CO2H, findes bunden til Natrium i Urinen hos Diabetikere. Denne Syres Ætylforbindelse Aceteddikeæter, C4H5O3.C2H5, fremstilles af Eddikeæter og er en farveløs Vædske, der lugter frugtlignende og koger ved 180,8°; denne Æterart er af stor Bet. for den organiske Syntese. O. C. '''Acetfenetidin,''' se Fenacetin. <section end="Aceteddikesyre"/> <section begin="Acetinblaat"/>'''Acetinblaat,''' et Tjærefarvestof, der hører til de saakaldte Induliner; det er uopløseligt i Vand, men opløseligt i Vinaand. <section end="Acetinblaat"/> <section begin="Acetofenon"/>'''Acetofenon''' (Fenylmetylketon), C6H5.CO.CH3, er en aromatisk Keton, der faas ved Destillation af en Blanding af 100 Dele benzoësur og 56 Dele eddikesur Kalk ell. ved Kogning af 10 Dele Benzol med 1 Del Acetylklorid og 2 Dele Aluminiumklorid. A. krystalliserer ved Afkøling i store Blade, smelter ved 20,6° C. og koger ved 202°; det finder under Navn af Hypnon Anvendelse som Sovemiddel og er ved alm. Temp. i Reglen en farveløs Olie, der paa een Gang lugter af Bittermandelolie, Jasmin og Orangeblomster. O. C. <section end="Acetofenon"/> <section begin="Acetometer"/>'''Acetometer''' (Eddikemaaler), et af Otto opfundet Apparat til Maaling af Eddikes Styrke, d. v. s. dens Indhold af Eddikesyre. Det bestaar af et i den ene Ende tilsmeltet, inddelt Glasrør, i hvilket Eddiken, der er farvet rød ved lidt Lakmustinktur, tilsættes Ammoniakvand af en bestemt Styrke saa længe, indtil den røde Farve bliver blaa, og Eddiken saaledes er neutraliseret. Skalaen viser Mængden af den benyttede Eddike og den tilsatte Ammoniak, hvorefter Eddikesyreholdigheden let kan beregnes. O. C. <section end="Acetometer"/> <section begin="Acetone"/>'''Acetone''' (Dimetylketon), C3H6O eller (CH3)2CO, dannes ved tør Destillation af mange organiske Stoffer, f. Eks. Sukker, Cellestof, Træ o. a. og findes derfor i raa Træspiritus; det træffes i Urinen under visse Sygdomme, f. Eks. ved Sukkersyge. I Reglen fremstilles A. ved tør Destillation af eddikesur Kalk ell. eddikesur Baryt. Det er en farveløs, letantændelig Vædske af ejendommelig Lugt og brændende Smag, det koger ved 56° og har ved 0° Vægtfylden 0,814; i Vand, Alkohol og Æter opløses det let, selv opløser det Kamfer, Fedtstoffer, Skydebomuld o. m. a. Stoffer, saaledes ogsaa stærkt tørret Kopal; 1 Del Kopal giver med 2,8 Dele A. en meget hurtig tørrende Fernis, der overgaar Harpiks i at frembringe et varigt, glasglinsende Lag; man har derfor anbefalet at anvende A. til Tilberedning af Fernisser. A. forholder sig indifferent over for vandige Alkalier og fortyndede Syrer; med surt, svovlsyrligt Natron danner det en krystallinsk Forbindelse. — Det var allerede kendt af Adepterne og benyttedes af disse til medicinsk Brug. O. C. <section end="Acetone"/> <section begin="Acetoner"/>'''Acetoner''' (Ketoner) er en Gruppe af kemiske Forbindelser, der er byggede analogt med Acetone; de dannes ved tør Destillation af visse enbasiske Syrers Kalksalte, analogt med Acetone: 2 CH3CO.OH = CH3.CO.CH3 + CO2 + H2O Eddikesyre Acetone Kulsyre Vand og de kan afledes af Syrerne derved, at disses Hydroxyl (OH) erstattes af et Alkoholradikal. De indeholder altsaa to Alkoholradikaler, forbundne ved Atomgruppen CO, og alt efter som de indeholder to ensartede ell. to forskelligartede Alkoholradikaler, skelner man mellem »enkelte« og »blandede« Ketoner. Ketonerne er i Reglen flygtige, aromatisk lugtende Vædsker og staar i mange Henseender Aldehyderne meget nær; ligesom disse forener de sig med surt, svovlsyrligt Natron, dog kun, naar det ene Alkoholradikal er Metyl, og giver ved Indvirkning af Brint i Frigørelsesøjeblikket Alkoholer (sekundære Alkoholer); derimod iltes de <section end="Acetoner"/><noinclude><references/></noinclude> 2i5filkw294ctogzcviik2j9zrnmewa 104 108208 430562 2026-06-23T13:28:56Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "vanskeligere end Aldehyderne og giver herved ikke Syrer, der svarer til de ved Brintningen dannede Alkoholer, men spaltes i to Syrer, der indeholder et ringere Antal Kulstofatomer. En Keton, Metylnonylketon, findes i Rudeolie. O. C. '''Acetonitril,''' se Nitriler. <section begin="Acetonuri"/>'''Acetonuri,''' Optræden af Aceton i Urinen, forekommer, om end kun i ringe Grad, under normale Forhold (fysiologisk A.), i rigeligere Mængde findes Aceton... 430562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vanskeligere end Aldehyderne og giver herved ikke Syrer, der svarer til de ved Brintningen dannede Alkoholer, men spaltes i to Syrer, der indeholder et ringere Antal Kulstofatomer. En Keton, Metylnonylketon, findes i Rudeolie. O. C. '''Acetonitril,''' se Nitriler. <section begin="Acetonuri"/>'''Acetonuri,''' Optræden af Aceton i Urinen, forekommer, om end kun i ringe Grad, under normale Forhold (fysiologisk A.), i rigeligere Mængde findes Aceton i Urinen i visse Sygdomme (patologisk A.), især ved febrile Tilstande, Sukkersyge, Kræft, og lader sig under disse Forhold ogsaa paavise i Blodet (Acetonæmi). Dets Herkomst er ikke sikkert bekendt, ej heller dets Bet. A. forekommer ofte sammen med Diaceturi, Optræden af Aceteddikesyre i Urinen, idet der ved Diaceturi altid er A., men ikke omvendt. Den findes ved lignende Tilstande som A., især hos Børn, men er ikke paavist under normale Forhold. Dens Optræden ved Sukkersyge anses som et Tegn paa nær forestaaende Koma (ɔ: dødlignende Sløvhed). A. F. <section end="Acetonuri"/> <section begin="Acetopyrīn"/>'''Acetopyrīn,''' Acopyrin, acetylsalicylsurt Antipyrin, er en Forbindelse af Aspirin (Acetylsalicylsyre) og Antipyrin. Det er et hvidt Krystalpulver, som smelter ved c. 64°, og som er tungt opløseligt i koldt Vand. Det anvendes som Lægemiddel i lgn. Øjemed som Antipyrin i Doser paa 0,5—1 g. E. K. <section end="Acetopyrīn"/> <section begin="Acetoximerne"/>'''Acetoximerne''' er en Gruppe af Forbindelser, der dannes ved Indvirkning af Hydroxylamin paa Ketonerne (Acetonerne) f. Eks.: (CH3)2CO + H2N(OH) = (CH3)2C.NOH + H2O Acetone Hydroxylamin Dimetylacetoxim. Ved Behandling med Saltsyre giver de Hydroxylamin. Acetoxim, (CH3)2C = N(OH), danner flygtige Prismer, smelter ved 59—60° og koger ved 134,8°; dets Lugt ligner Kloralets. O. C. <section end="Acetoximerne"/> <section begin="Acetum"/>'''Acetum''' (lat.), Eddike; A. Allii, Hvidløgeddike. A. aromaticum, Kryddereddike. A. chalybæatum, eddikesur Jerntinktur. A. camphoratum, Kamfereddike. A. Colchicum, Tidløseddike. A. concentratum, koncentreret Eddike. A. crudum, alm. Eddike. A. destillatum, Eddike, renset ved Destillation, ell. stærkt fortyndet Eddikesyre. A. Digitalis, Fingerbøleddike. A. Dracunculi Estragoneddike. A. glaciale, Iseddike. A. Lavandulae, Lavendeleddike. A. pyrolignosum, Træeddike. A. Liliorum convallium, Liljekonvaleddike. A. plumbi, plumbicum s. Saturninum, Blyeddike. A. Myrrhae, Myrraeddike. A. Rubi idæi; Hindbæreddike. A. Rutae, Rudeddike. A. Scillae ell. squilliticum, Strandløgeddike. A. vini, Vineddike. <section end="Acetum"/> <section begin="Acetyl"/>'''Acetyl,''' et etatomigt Syreradikal, er Eddikesyrens Radikal, C2H3O ell. CH3.CO. Dets Forbindelser benævnes Acetylforbindelser. <section end="Acetyl"/> <section begin="Acetylen"/>'''Acetylen,''' C2H2, er en luftformig Kulbrinte, det første Led i den saakaldte Acetylenrække, hvis alm. Formel er CnH2n-2. Den findes i Belysningsgas og dannes ved Indvirkning af Glødhede paa mange Kulstofforbindelser, f. Eks. naar Dampe af Alkohol, Æter o. l. ledes gennem glødende Rør. Syntetisk lader A. sig fremstille, naar man lader den elektriske Lysbue brænde i en Brintatmosfære mellem to Kulspidser; det dannes ogsaa, naar Flammen i en Gaskogelampe »slaar ned«. A. fremstilles nu til Belysningsbrug ved Indvirkning af Vand paa Kalciumkarbid: CaC2 + 2H2O = C2H2 + Ca(OH)2. Da det i Praksis anvendte Kalciumkarbid aldrig er kemisk rent, indeholder det til Belysning anvendte A. indtil 4 % Urenheder, navnlig Svovlbrinte, Ammoniak, Fosforbrinte, Kulilte, Brint, Kvælstof og Ilt. P. Gr. a. Nærværelsen af Fosforbrinte faar Produktet en ubehagelig hvidløgsagtig Lugt, og da Nærværelsen af den nævnte Forbindelse saavel som af Svovlbrinte og af Ammoniak bidrager til at fremme Dannelsen af eksplosive Forbindelser mellem A. og Kobberet i Haner m. m. paa Apparatet, maa de fjernes, idet man sædvanlig leder det udviklede A. gennem Klorkalk blandet med Kalk. Til Fremstilling af A. til Belysningsbrug efter den nævnte Metode har man konstrueret forsk. Apparater; man kan enten dryppe Vandet til Karbidet, hvorved der dog opstaar en stærk Varmeudvikling, som gør Faren for Eksplosionen større og Rensningen besværligere, ell. man kan omvendt kaste Karbidet i Vandet, hvilken Metode er den sikreste; ogsaa andre Principper har fundet Anvendelse. A. er en farveløs Luftart, der har en gennemtrængende og ubehagelig Lugt; dets Vægtfylde er 0,92; ved 0° og 26 Atmosfærers Tryk fortættes det til en Vædske; det brænder med lysende og osende Flamme og er giftigt at indaande. Med ammoniakalske Sølv- og Kobberopløsninger giver A. et gulligt, resp. rødt Bundfald, idet der dannes Metalforbindelser, der er meget eksplosive. Kobberforbindelsen opstaar ogsaa ved Indvirkning af A. paa metallisk Kobber, hvorfor det er nødvendigt at undgaa Anvendelsen af Kobber som Materiale til Gasledninger. Blandinger af A. og Klor forpuffer, naar de udsættes for Dagslyset. Ved Ophedning til højere Temp. gaar A. over til isomere Kulbrinter som Benzol, Styrol o. l. Ved Indvirkning af kraftige Iltningsmidler giver det Oxalsyre, Eddikesyre, Myresyre. Da A. er dannet under Varmeforbrug (er en endotermisk Forbindelse), spaltes den under Varmeudvikling; en saadan Spaltning kan bl. a. iværksættes ved voldsomme Stød ell. ved Hjælp af en lille Knaldkvægsølvpatron, som ved sin Eksplosion ogsaa bringer A. til at eksplodere. Desuden danner A. eksplosive Forbindelser med forsk. Metaller, f. Eks. med Kobber, og heri ligger ogsaa en Fare. Særlig let eksploderer Blandingen af A. med Luft; den største Eksplosivkraft opnaas ved Antændelse af en Blanding af 1 Del A. med 12 Dele Luft; de herved indtrædende Eksplosioner er yderst voldsomme. A. indeholder 93 % Kulstof, medens Belysningsgas kun indeholder c. 50 %. Dets Flamme er intensiv lysende, men man maa, for at undgaa Sodning, anvende særlige Brændere, til hvilke A. føres under stærkt Tryk, ell. tilblande andre brændbare Luftarter. A. kan fortættes til Vædske ved stærkt Tryk, men Anvendelsen af flydende A. har givet Anledning til saa frygtelige Eksplosioner, at man foreløbig har opgivet Tanken om at benytte A. i denne Form. A. er særlig let opløselig i Acetone. O. C. <section end="Acetylen"/><noinclude><references/></noinclude> ttwjblabc8glf9teok3tgf0itr4h25g 104 108209 430706 2026-06-23T14:01:16Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Acetylengasværker"/>'''Acetylengasværker.''' Acetylen anvendes flere Steder til Belysning, og Gassen fremstilles da i særlige Apparater, der i Princippet alle gaar ud paa at anvende Kalciumkarbid, der faas som alm. Handelsvare, og bringe dette i Forbindelse med Vand. Der udvikles c. 300 l Acetylen af 1 kg Kalciumkarbid. Forbrændingen sker i særligt konstruerede Brændere, hvor Acetylengassen (med et Tryk af c. 80 mm Vandsøjle) strøm... 430706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Acetylengasværker"/>'''Acetylengasværker.''' Acetylen anvendes flere Steder til Belysning, og Gassen fremstilles da i særlige Apparater, der i Princippet alle gaar ud paa at anvende Kalciumkarbid, der faas som alm. Handelsvare, og bringe dette i Forbindelse med Vand. Der udvikles c. 300 l Acetylen af 1 kg Kalciumkarbid. Forbrændingen sker i særligt konstruerede Brændere, hvor Acetylengassen (med et Tryk af c. 80 mm Vandsøjle) strømmer ud af to over for hinanden liggende Aabninger, saa de to Gasstrømme støder skraat sammen under en Vinkel af c. 45° med hinanden. Herved breder Gasstrømmene sig ud til en stærkt lysende Flamme, hvis Flade staar tværs paa Brænderens Plan. Brændere, svarende til c. 70 Hefnerlys (det samme, som et alm. Glødenet i en Kulgaslampe som oftest giver), bruger c. 40 l Acetylen pr. Time. I sin mest koncentrerede Form kender de fleste Acetylengasværket, som det anvendes i en alm. Acetylen-Cyklelygte, men Acetylen kan ogsaa anvendes til Belysning af Fabrikker ell. større Anlæg. Ved Tilførsel af ren Ilt til en Acetylenflamme kan opnaas en meget høj Temp. (c. 3500° C.), og dette anvendes undertiden i Teknikken til autogen Svejsning af Metaller. Ved Anvendelse af Acetylengas til større Komplekser, f. Eks. Landsbyer, Fabrikanlæg, større Gaarde o. l., maa der bygges ret fuldstændige Anlæg med Apparater til Udvikling af Gassen og til dens Rensning og Beholdere til dens Opsamling o. l. (Se herom f. Eks. J. H. Vogel: »Das Acetylen, Eigenschaften, Herstellung, Verwendung«, Leipzig 1911). Til mindre Anlæg, f. Eks. en enkelt større Bygning, en mindre Gaard, et Strandhotel, der ligger isoleret, og hvor Belysningen hovedsagelig kun benyttes i enkelte Maaneder af Aaret, er der konstrueret ret sammentrængt byggede mindre Acetylengasværker, der ikke fordrer synderlig megen Plads, og som i saadanne Tilfælde kan afgive en meget brugelig Belysning. Efter de forsk. Variationer i Detaillerne ved Konstruktionerne optræder den Slags Anlæg under forskellige Navne. Et af de nyeste og mest brugelige er f. Eks. »Beagidgas« (s. d.). R. T. <section end="Acetylengasværker"/> <section begin="Acetylsalicylsyre"/>'''Acetylsalicylsyre,''' C6H4(COOH)O.COCH3, kaldes ogsaa Aspirin og faas ved Ophedning af Salicylsyre med Eddikesyreanhydrid ell. Acetylklorid i Autoklav. Produktet omkrystalliseres af Kloroform og danner farveløse Krystalnaale, der smelter ved 135° og smager syrligt. I koldt Vand er A. tungopløselig; ved 37° opløses det omtr. i Forholdet 1:100; i Alkohol, Æter og Kloroform opløses det let. Af Alkalier spaltes A. i Salicylsyre og Eddikesyre. Over for Syrer er det temmelig bestandigt. Det benyttes som Antipyretikum og mod Leddegigt. O. C. '''Acetylsyre''' d. s. s. Eddikesyre. '''Ach'''... (Artikler, der savnes herunder, maa søges under Ak . . .). <section end="Acetylsalicylsyre"/> <section begin="Achab"/>'''Achab,''' Konge i Israel, død c. 850. Hans Fader Omri, Grundlægger af et nyt Dynasti; havde befæstet og udvidet Rigets Magt: det efter Salomons Død frafaldne Moab havde han betvunget, saaledes at han herskede over Landet Ø. f. Jordan indtil Floden Arnon. Kun over for Aramæerne havde han maattet gøre nogle Indrømmelser. Saaledes overtog A. et stærkt Rige, og selv var han en dygtig Konge, der forstod at hævde Rigets Magt. Ved sit Giftermaal med Izēbel, den tyriske Kong Ittoba’al’s Datter knyttede han Forbund med Tyrus; Krigen med Juda var endt, og med Kong Josafat besvogrede han sig. Derimod blev han i to paa hinanden flg. Aar angrebet af Aramæerne under Benhadad af Damaskus, men det lykkedes ham begge Gange at besejre dem og fratvinge dem nogle Byer. Da Benhadad ikke vilde holde sin Forpligtelse og udlevere Byen Ramot i Gilead, forenede A. sig med Juda’s Konge Josafat og drog, trods Mika ben Jimla’s Ulykkesprofeti, mod Byen og fandt der sin Død. Disse Kongebogens Beretninger suppleres af Indskrifterne. Ifølge Mesha-Stenen lykkedes det Mesha af Moab, som A.’s Fader Omri havde betvunget, at løsrive sig under Sønnens Regering, antagelig medens han var optaget af Aramæer-Kampene (ifølge 2. Kg. 1, 1 løsrev de sig først efter A.’s Død). Assyriske Indskrifter meddeler endvidere, at Salmanassar II besejrede Kongen af Damaskus og forsk. andre Fyrster, deriblandt Achab af Israel ved Qarqar i Syrien (854). A. er her i Forbund med sin Fjende Benhadad, maaske efter de to første Kampe med ham. A. havde i sit Land udført større Byggeforetagender, mange Byer havde han anlagt, et pragtfuldt Palads havde han bygget i Jizreel. Ogsaa for Handelen synes han at have sørget. Men mest bekendt er A. dog blevet ved Religionskampen. Hans Gemalinde Izēbel’s Fader havde været Astarte-Præst; selv var hun lidenskabelig hengiven til den fønikiske Dyrkelse af Ba’al og Astarte, og A. var i hendes Magt. Et Ba’als-Tempel byggede han i Samaria, Præster for de fremmede Guddomme underholdtes ved Hoffet. Meningen var ikke at udrydde Iraels gamle Religion; A.’s Sønner bærer Jahve’s Navn, og vi ser en Skare Jahve-Profeter ved Hove. Men denne Kongens Holdning førte til en Kamp, der endte med streng Gennemførelse af Jahve-Religionen. Kampen for Jahve-Troen førtes navnlig af Elija. Paa Karmel samles han ifølge 1. Kg. 18 til en Styrkeprøve med Ba’al’s Præster. Elija sejrer, men maa flygte for Izēbel’s. Vrede. Da A. har begaaet et Justitsmord og dræbt Nabot efter falsk Anklage, forudsagde Elija ham til Straf en brat Død. A., der efter alt at dømme har været en betydelig Konge, fremstilles p. Gr. a. sit Forhold til Religionskampen i et ugunstigt Lys i Kongebogen. I hans bratte Død, hans Slægts Udryddelse og Izēbel’s Skæbne saa den senere Slægt den guddommelige Gengældelse over den Konge, »som gjorde hvad der var ondt i Jahve’s Øjne, fremfor alle andre, som var før ham«. (Se 1. Kg. 16, 29—22, 40). J. P. <section end="Achab"/> <section begin="Achaia"/>'''Achaia,''' Landskab, som i Oldtiden omfattede den største (midterste) Del af Peloponnes’ Nordkyst; mod S. grænsede det til Arkadien, mod Sydvest til Elis, mod Ø. til Sikyon’s Landomraade. Kun i den vestlige Del, hvor Staden Dyme laa, findes en større Kystslette; ellers er Landet helt opfyldt af Bjerge, Udløberne og Skraaningerne at de Bjergkæder, der danner <section end="Achaia"/><noinclude><references/></noinclude> 7wua5ff0b5tz4gw20k6kxlcilj93gyr 104 108210 430707 2026-06-23T14:03:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Arkadiens Nordgrænse, og en særskilt Bjergmasse Panacháikon (nu Voïdiá, 1927 m høj), der hæver sig N. f. de andre og tvinger Kysten i en stor Bue mod N. Mange Smaafloder, der for største Delen kun har Vand i Regntiden, gennemfarer Landet; de betydeligste er Peiros (nu Kamnitza-Floden), Selinus (Vostitza-Floden) og Erasinos (Kalavryta-Floden). I Oldtiden var Bjergene for største Delen dækkede af Skove, hvoraf nu det meste er forsvundet; den nederst... 430707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Arkadiens Nordgrænse, og en særskilt Bjergmasse Panacháikon (nu Voïdiá, 1927 m høj), der hæver sig N. f. de andre og tvinger Kysten i en stor Bue mod N. Mange Smaafloder, der for største Delen kun har Vand i Regntiden, gennemfarer Landet; de betydeligste er Peiros (nu Kamnitza-Floden), Selinus (Vostitza-Floden) og Erasinos (Kalavryta-Floden). I Oldtiden var Bjergene for største Delen dækkede af Skove, hvoraf nu det meste er forsvundet; den nederste Del af Skraaningerne brugtes som Agerland og til Vinplantninger; nu dyrkes næsten overalt Korender. — Den opr. Befolkning var Ionerne, og Landets gamle Navn var Aigialos (ɔ: »Kystlandet«). Efter den doriske Folkevandring trængte Achæerne ind, fordrev Ionerne og gav Landet dets senere Navn. De dannede ligesom den tidligere Befolkning 12 smaa Stater, der var forenede i et Forbund og i Fællig dyrkede Zeus i Helligdommen ved Byen Aigion i Midten af Landet og (især i den ældre Tid) Poseidon ved Kyststaden Helike. Navnene paa de andre Stæder er efter Herodot: Pellene, Aigeira, Aigai, Bura, Rhypes, Patrai, Farai, Olenos, Dyme og Tritaia. Nogle af dem blev tidlig ødelagte ved Jordskælv (Helike, Bura, Rhypes); andre Stæder, der opr. havde været smaa og ubetydelige, svang sig senere i Vejret og traadte i de andres Sted (Keryneia, Leontion). Den store Rolle, det achæiske Forbund (se Achæerne) spillede i den sidste Del af Grækernes Frihedstid, skyldes det, at Romerne overførte Navnet A. paa hele Grækenland, da det blev romersk Provins. C. B. <section begin="Achaia"/>'''Achaia''' er Navnet paa et Nomarki i det nuv. Kongerige Grækenland. Det er 3136 km2 med (1907) 150918 Indb. ell. 48 pr. km2. Dets Hovedstad er Patras. H. P. S. <section end="Achaia"/> <section begin="Achaios"/>'''Achaios,''' Achæernes mytiske Stamfader, var efter Sagnet Ion’s Broder og Søn af Xuthos, Hellen’s Søn. <section end="Achaios"/> <section begin="Achal-Teke"/>'''Achal-Teke''' (Akal-Tekke), Oase og Kreds i den transkaspiske Provins i russ. Centralasien, strækker sig i en Længde af c. 250 km langs den nordlige Fod af de chorasanske Bjerge. Dette smalle Bælte af frugtbart Land mellem Bjergene og Ørkenen Kara-kun skyldes de talrige Smaabække, som strømmer ned fra Bjergene og udnyttes ved Hjælp af et Net af Vandingskanaler. Hovedmassen af Indbyggerne er Teke-Turkmener, der dels lever i Oasen som Agerdyrkere, dels i de omgivende Ørkener og Stepper som Nomader. Før Rusland (1881) undertvang denne Egn, var Turkmenerne berygtede som Røvere. Den transkaspiske Jernbane gennemskærer Oasen i hele dens Længde. Hovedstad er Askabad. M. V. <section end="Achal-Teke"/> <section begin="Achalzich"/>'''Achalzich''' [aкa£↱tsîк] (Akalzike, »Nyslot«), befæstet Kredsby i det russ. Guv. Tiflis (Transkaukasien) ved Kuras Biflod Posschow, 160 km VSV. f. Tiflis. A. ligger i en Højde af 1029 m og har (1904) 16500 Indb. (Armeniere, Georgiere, Jøder og Russere). Den har flere armeniske Kirker, en Synagoge og en meget smuk Moske, der nu er omdannet til en russ. Kirke og forenet med en højere Undervisningsanstalt. A. driver Handel med Produkterne af Agerbruget og Kvægavlen, som trives godt i den frugtbare Omegn. A. var opr. Hovedstaden i en georgisk Provins, kom 1579 under Tyrkernes Herredømme og blev 1828 erobret af Russerne under Paskévitsch, som beholdt den ved Freden i Adrianopel 1829. G. Ht. '''Achamot,''' se Gnosticisme. <section end="Achalzich"/> <section begin="Achard"/>'''Achard''' [a↱∫a.r], Franz Karl, tysk Kemiker (1753—1821), er særlig kendt som Grundlægger af Roesukker-Fabrikationen, som han efter mange Aars mislykkede Forsøg bragte i det rette Spor; paa Godset Kunern i Schlesien, som Frederik Wilhelm III af Preussen, der levende interesserede sig for hans Forsøg, satte ham i Stand til at købe, indrettede han en Mønsterfabrik og Læreanstalt for Tilvirkningen af Roesukker. <section end="Achard"/> <section begin="Achard"/>'''Achard''' [a↱∫a.r], Louis Amédée Eugène, fr. Forf. (1814—75), var opr. Købmand, derpaa Embedsmand og vendte sig 1838 til Journalistikken, som han dog atter opgav efter Februarrevolutionen 1848 for derpaa udelukkende at hellige sig til belletristiske Arbejder. Af hans talrige Romaner og Noveller fortjener særlig at nævnes Les châteaux en Espagne (1854), Les petits fils de Lovelace (3 Bd. 1854), Le duc de Carlepont (1864), La chasse royale (7 Bd. 1850). Flere af Rejsehaandbøgerne i Bibliothèque des chemins de fer er ogsaa forfattede af ham. <section end="Achard"/> <section begin="Acharius"/>'''Acharius,''' Erik, sv. Læge (1757—1819), havde med glødende Iver helliget sig til Studiet af Likenerne ell. Lavarterne og kan kaldes Likenologiens Fader. Før hans Tid fandtes der intet fuldstændigt, sammenhængende og videnskabeligt System i den nævnte Gren af Botanikken, og de Botanikere, der ved Siden af Studiet af andre Planter havde skænket Laverne nogen Opmærksomhed, havde væsentligst opstillet ny Arter og Slægter ell. søgt at grunde Hovedafdelinger. Men med A.’s 1803 udgivne Methodus lichenum begynder Likenologiens videnskabelige Behandling; her fremtræder et nyt, gennemarbejdet System, i hvilket Hovedvægten lægges paa Frugternes Bygning, medens Løvets Beskaffenhed først faar systematisk Værdi ved Underslægternes Begrænsning. I det senere (1810) publicerede Værk Lichenographia universalis er de samme Principper gennemførte, om end noget ændrede; Afvigelserne er heller ikke store i A.’s 1814 i Lund udgivne Synopsis methodica lichenum. Til Sporernes Form tager A. ikke Hensyn, og det fremgaar af hans Skr., at hans optiske Hjælpemidler ikke har været de bedste. A.’s Indflydelse paa sin Videnskab var saaledes meget stor; den kan siges uindskrænket at strække sig til 1846, da Studiet af Likenernes Sporer kom op ved Giuseppe de Notaris i Firenze og ny Synspunkter begyndte at gøre sig gældende. V. A. P. <section end="Acharius"/> <section begin="Acharnai"/>'''Acharnai''' [a↱кarna^i], den største af de attiske Demer, laa paa den atheniske Slette i Nærheden af den nuv. Landsby Menidi. Indbyggerne ernærede sig dels ved Agerdyrkning, dels som Kulsviere i Skovene paa Parnes’ Skraaninger. I Aristofanes’ Komedie »Acharnerne« optræder de som Koret, hvorefter Stykket har faaet Navn. C. B. <section end="Acharnai"/> <section begin="acharnement"/>'''acharnement''' [a∫arnö↱mâ], fr., hidsigt Begær efter noget, Forbitrelse, acharnére, ophidse mod. <section end="acharnement"/><noinclude><references/></noinclude> 07txsm8omxdha4bmgbh03dsiqwz1m9z 104 108211 430759 2026-06-24T10:39:55Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Achates"/>'''Achates,''' en Trojaner, som Vergil i sin Æneide lader optræde som Æneas’ Ledsager ved næsten alle vigtigere Foretagender, uden at han nogen Sinde karakteriseres som selvstændig Personlighed. Han indføres i Æneiden regelmæssig med Tillægget fidus (den trofaste); deraf undertiden i spøgende Talebrug: en Persons »Mus A.« om en uadskillelig Ledsager. H. H. R. <section end="Achates"/> <section begin="Achatīna"/>'''Achatīn... 430759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Achates"/>'''Achates,''' en Trojaner, som Vergil i sin Æneide lader optræde som Æneas’ Ledsager ved næsten alle vigtigere Foretagender, uden at han nogen Sinde karakteriseres som selvstændig Personlighed. Han indføres i Æneiden regelmæssig med Tillægget fidus (den trofaste); deraf undertiden i spøgende Talebrug: en Persons »Mus A.« om en uadskillelig Ledsager. H. H. R. <section end="Achates"/> <section begin="Achatīna"/>'''Achatīna,''' tropisk Landsnegleslægt, der sammen med nogle faa andre Former, som alle stammer fra Mellem- og Sydafrika, danner en egen Fam. Achatinidæ. De største Landsnegle hører hertil; de naar en Længde af 20—25 cm, og deres med en Kalkskal forsynede Æg en Længde af 25—30 mm. C. M. S. <section end="Achatīna"/> <section begin="Achaz"/>'''Achaz,''' Jotam’s Søn og Efterfølger i Juda Rige. Da Efraim’s Konge Peqah forbandt sig med den aramæiske Konge Rason mod Juda, ved hvilken Lejlighed Edomiterne tilbageerobrede Juda’s vigtige Havnestad Elat, bad A. Assyrerkongen Tiglat Pilesar (745—27) om Hjælp. De nordlige Rigers Politik havde allerede hidkaldt denne, 734 tugtede han med haard Haand Efraim og Damaskus. Her mødte A. Storkongen og hyldede ham som hans Vasal, idet han bragte ham Gaver af Templets og Paladsets Skatte. Under ham optraadte Profeterne Jesaja og Mika. Den første søgte at gribe ind i Politikken og at hindre Vasalforholdet til Assyrerkongen (Kap. 6—8). Begge tegner de et mørkt Billede af Folkets moralske Tilstand; navnlig dadles de Riges dekadente Forfinelse og Mangel paa Respekt for Retten samt den alm. religiøse Slaphed. Kongebogen fordømmer A.’s Forhold til Kultus, navnlig hans Ofring paa »Højene«. Han lod indsætte et assyrisk Alter i Templet. (2. Kg. 16. Forholdet til Tiglat Pilesar omtales i dennes Indskr.). J. P. <section end="Achaz"/> <section begin="Achazja"/>'''Achazja,''' 1) Achab’s Søn og Efterfølger i Israels Rige, regerede kun to Aar. Ifølge Kongebogen faldt Moab fra under A., dog skete det snarere under Achab. Han døde som Følge af et Fald. Elija, der ogsaa virkede under ham, skal have forudsagt hans Død (2. Kg. 1). 2) Achab’s Dattersøn, Joram’s Søn og Efterfølger i Juda Rige. Hans Regering var for kort (1 Aar) til at have nogen Bet. Sammen med Morbroderen Joram, Kongen i Israel, drog han mod Aramæerkongen Hazael i Ramot Ø. f. Jordan. Da Joram saaret vendte hjem og dræbtes af Jehu, fandt A. ligeledes sin Død. Hans Moder var Atalja, Datter af Achab og Izēbel (2. Kg. 8, 25 ff.; 9, 21—29). J. P. '''Acheloider,''' se Sirener. <section end="Achazja"/> <section begin="Acheeloos"/>'''Acheeloos''' kaldtes i Oldtiden Grækenlands største Flod, der dannede Grænsen mellem Akarnanernes og Aitolernes Land. Den udspringer paa Pindos, strømmer mod S. og falder ud i det ioniske Hav; dens moderne Navn er Aspropótamos (»den hvide Flod«). Som alle andre større Floder personificeredes A., men indtager en særlig fremtrædende Stilling. Blandt Flodguderne, som var Sønner af Okeanos og Tethys, ansaas A. for den ældste; medens de andre i Reglen kun tilbades og dyrkedes i Flodens nærmeste Omegn, nød A. guddommelig Hæder i hele Grækenland allerede i ældgammel Tid. Den »store Kunst« har forholdsvis sjælden behandlet Acheloos-Skikkelsen; derimod træffer vi den ofte i Vasebilleder, paa Gemmer og Bronzer. A. fremstilles da stundom i Skikkelse af en Tyr, hyppigere som et fantastisk Væsen sammensat af Tyrekrop og Menneskehoved med Tyrehorn. Tit findes kun den saakaldte Acheloos-Maske afbildet ɔ: et Menneskehoved med langt Skæg og Tyrehorn. — Af de Myter, der knytter sig til A.’s Navn, er den mest kendte Fortællingen om hans Kamp med Herakles om Deianeira, Datter af Kong Oineus i Kalydon. Under Striden benyttede A. sig af sin Evne til at forvandle sig, som han havde tilfælles med andre Vandguddomme. Da han havde paataget sig en Tyrs Skikkelse, afbrød Herakles hans ene Horn, hvorpaa A. maatte erklære sig for overvunden. Af det afbrudte Horn dannedes Overflødighedshornet. C. B. '''Achem,''' d. s. s. Atjeh. <section end="Acheeloos"/> <section begin="Achen"/>'''Achen''' [↱a´-], Georg Nicolaj, dansk Maler, f. 23. Juli 1860 i Frederikssund, d. 6. Jan. 1912 i Kbhvn. Han gik i Schneekloth’s Skole, hvor Tegnelæreren Chr. Kierkegaard, selv en kunstnerisk begavet Mand, vakte hans Lyst til Kunsten. Senere traadte han i nært Forhold til Kyhn, der forberedte ham til Akademiet, i hvis Skoler han arbejdede fra 1877—83, samtidig med, at han stod i Malerlære; efter at være blevet Svend, studerede han et Par Vintre under Krøyer. Sit første Maleri udstillede han i Vinteren 1882; senere fulgte en Række Landskaber og Figurbilleder, af hvilke »Syge paa Skt. Helenas Grav« 1889 indbragte ham Mention honorable paa Paris-Salonen; i det flg. Foraar i tilkendtes der ham Akademiets Udstillingsmedaille for et udmærket Portræt, der blev købt til den kgl. Malerisamling; 1891 fik han i Berlin hæderlig Omtale for to Portrætter. Af A.’s senere Portrætter er ikke faa af betydelig Værd; han udviklede sig stadig til større Kraft i Opfattelsen, finere Form og varmere Kolorit. S. M. <section end="Achen"/> <section begin="Achen"/>'''Achen''' [↱a.-], Johann von, tysk Maler, f. i Köln 1552, d. i Prag 1615. Navnet (ogsaa skrevet: Aken, Aachen) har han faaet fra Byen Aachen, hans Faders Fødested. I sin Ungdom tog han til Italien, blev der stærkt paavirket af de italienske Malere (særlig M. Angelo og Tintoretto) og vendte tilbage til sit Fædreland som en fuldblods Manierist af den italieniserende Retning. Fra 1590 var han sysselsat ved det bayerske Hof og malede talrige Alterbilleder i München og Augsburg (her for Fuggerne), senere kom han til Kejser Rudolf II i Prag og udførte bl. a. Kejserens Portræt (nu i Wien). 1594 blev han adlet. I Wien, Schleiszheim, Köln o. m. a. St. findes der Billeder af A. (Portrætter og Historiemalerier), mange reproducerede af Datidens bedste Stikkere. A. Hk. <section end="Achen"/> <section begin="Achenbach"/>'''Achenbach''' [↱a-], Andreas, tysk Landskabsmaler, f. i Kassel 29. Septbr 1815, d. 1. Apr. 1910. A., uddannet paa Akademiet i Düsseldorf, er en af Düsseldorf-Skolens bedste Mænd. Han brød med Skolens romantiske Landskabsmaleri, sankede især i Vandreaarene 1835—46 et mægtigt og broget malerisk Stof og levede atter fra sidstnævnte Aar i Düsseldorf, hvor han virkede <section end="Achenbach"/><noinclude><references/></noinclude> meurblhsxouo3f78jv9pzjz9h9ocy7k 104 108212 430760 2026-06-24T10:41:58Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "som Prof. — Gurlitt henledede hans Opmærksomhed paa Norges Natur (1835 var han første Gang i Danmark og Nord paa); fra den Tid begynder den lange Række af norske Landskaber (nogle i Nationalgaleriet i Kria; Hardanger-Fjord i Düsseldorf Galeri). I sin Kunst er han »schwungvoll« med Blik for de kraftige Natureffekter, men med realistisk Evne (efter Datidens Maalestok). Særlig hans Marinestykker blev berømte. Han er repræsenteret i næsten alle tyske... 430760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>som Prof. — Gurlitt henledede hans Opmærksomhed paa Norges Natur (1835 var han første Gang i Danmark og Nord paa); fra den Tid begynder den lange Række af norske Landskaber (nogle i Nationalgaleriet i Kria; Hardanger-Fjord i Düsseldorf Galeri). I sin Kunst er han »schwungvoll« med Blik for de kraftige Natureffekter, men med realistisk Evne (efter Datidens Maalestok). Særlig hans Marinestykker blev berømte. Han er repræsenteret i næsten alle tyske Museer. I Karlsruhe-Galeriet ses hans »Dampskibet »Præsident«’s Undergang« (1842), der med eet Slag gjordt ham berømt. Som A. var alsidig i Emnevalg (italienske Landskaber, hollandske Strandbilleder etc.), var han det ogsaa i sine Udtryksmidler; overordentlig produktiv malede han ikke blot i Olie, men ogsaa i Vandfarver; han udførte en Mængde Tegninger, raderede og litograferede. A. Hk. <section begin="Achenbach"/>'''Achenbach''' [↱a-], Heinrich von, preussisk Statsmand (1829—99), blev 1860 Prof. i Retsvidenskab i Bonn, beklædte senere forskellige høje Embeder i Ministerierne i Berlin og blev 1873 Handelsminister, men traadte 1878 tilbage p. Gr. a. Uenighed med Bismarck i Spørgsmaal om Jernbanevæsenet. Han blev derpaa Overpræsident i den ny Provins Westpreussen og 1879 i Brandenburg. 1885 fik han det Hverv at vejlede Prins Vilhelm (Kejser Vilhelm II) i Civilforvaltningen, Maj 1888 ophøjedes han af Kejser Friedrich i Adelsstanden. Af A.’s mange Skr. maa særlig nævnes: »Das gemeine deutsche Bergrecht« (Bonn 1871); han er tillige Medstifter af »Zeitschrift für Bergrecht«, i hvis Ledelse han deltog til 1873. <section end="Achenbach"/> <section begin="Achenbach"/>'''Achenbach''' [↱a-], Oswald, tysk Landskabsmaler, foreg.’s Broder og Elev, f. 2. Febr 1827 i Düsseldorf, d. smst. 1. Febr 1905. I et Par Aar studerede han ved Akademiet i Düsseldorf. A. vandt snart et anset Navn for sine italienske Landskabsmalerier med stærke Lysvirkninger og virkningsfuldt anbragt Staffage. De fremstiller ofte Mellem- og Syditaliens Klostre og Villaer (Villa d’Este, Torre del Greco, Maaneskinsnat ved Neapel, Villa Torlonia etc.), sete i effektfuld Maaneskins- ell. Solnedgangsbelysning. 1863—72 var han ansat som Lærer i Landskabsmaleri ved Düsseldorf-Akademiet. A. har ogsaa udført Litografier. Nationalgaleriet i Kria ejer et Maleri af ham. A. Hk. <section end="Achenbach"/> <section begin="Achensee"/>'''Achensee''' [↱a-], den største og smukkeste Sø i tysk Tyrol og af de større Alpesøer den højestliggende (920 m), er indtil 133 m dyb, 7,5 km lang og indtil 1 km bred. Den er omgivet af høje, stejle Klippevægge (indtil 2000 m) og har den herligste blaa Farvetone. Fra Søens Nordkyst kommer Floden Achen, der løber gennem den smukke Achenthal til Isar. Fra Stationen Jenbach paa Nordtyrolbanen fører langs den østlige Bred af A. en ved Klippesprængning dannet Vej mod N. over Achen-Passet til Bayern. En Lokalbane, hvoraf en Del er Tandhjulbane, fører fra Jenbach op til A. G. Ht. <section end="Achensee"/> <section begin="Achenwall"/>'''Achenwall''' [↱a-], Gottfried, tysk Statistiker (1719—72), fra 1748 Prof. i Göttingen, var en af Datidens mest indflydelsesrige Lærere i Natur- og Folkeret samt Statistik og var den første, der brugte Betegnelsen »Statistik« om denne Videnskab, som han søgte at udsondre som en særlig Disciplin fra beslægtede Videnskaber (se i øvrigt Statistik). Hans Hovedværk »Staatsverfassung der heutigen vornehmsten europäischen Reiche und Völker« (1749) har nu kun rent hist. Bet. '''Achernar,''' se Eridanus. <section end="Achenwall"/> <section begin="Acheron"/>'''Acheron''' [↱a´-] (nu Fanariotikos), Flod i Epeiros, der strømmer gennem en vild Bjergkløft og taber sig i en forsumpet Sø (Acherusia). I Odysseen findes Navnet overført paa en Flod i Underverdenen; senere kommer A. til at spille en mere fremtrædende Rolle i Hellenernes Forestillinger om de Dødes Rige, bliver Grænsefloden, over hvilken Charon færger Dødningene, ja anvendes ofte som Navn paa Underverdenen. C. B. '''Acherontia atropos,''' se Aftensværmere. <section end="Acheron"/> <section begin="Acherūsia"/>'''Acherūsia,''' oldgræsk Navn paa en Sø i Epeiros, i hvilken Floden Acheron udmundede; den var bekendt for sine giftige Dunster. Ogsaa andre Søer og Damme af lgn. Beskaffenhed kaldtes i Oldtiden med dette Navn; den mest kendte af dem fandtes ved Byen Cumæ i Campanien (nu Lago di Fusaro). I Alm. troede man, at der ved saadanne giftige Vande fandtes Nedgange til Underverdenen. Derfor knyttede der sig tit Dødningeorakler til dem, hvor de Dødes Aander manedes frem og udtalte Spaadomme. C. B. <section end="Acherūsia"/> <section begin="à cheval"/>'''à cheval''' [a-∫↱val] (fr.), til Hest. — I Krigskunsten: Troppers Opstilling paa begge Sider af en Vej ell. en Flod. <section end="à cheval"/> <section begin="Achikar"/>'''Achikar''' er Helten i en fra Oldtiden af i Orienten udbredt Roman. Der findes Hentydninger til den i Tobias’ Bog, hvor Achiacharos, en Slægtning af Tobias, nævnes som Assyrerkongen Asarhaddon’s betroede Mand (1, 21 ff.), men hans Fostersøn Nadab (ell. Haman) »førte ham fra Lys i Mørke«, dog blev A. reddet, og Nadab ramtes af Gengældelsen (14, 10 ff.). Den her antydede Fortælling findes paa Syrisk, Armenisk, Slavisk, Rumænsk, Arabisk (bl. a. i 1001 Nat): A. (ell. Haikar), en vis og mægtig Minister for Assyrerkongen Sancherib (ell. Asarhaddon), havde 60 Hustruer, men ingen Børn, han adopterer sin Søstersøn Nadan, som han opdrager og fremstiller ved Hoffet. Ved falske Breve faar den utaknemmelige Fostersøn A. dømt til Døden, men han reddes hemmeligt af Bøddelen, som fører ham frem, da Kongen savner ham. Nadan fængsles, og A. fremsætter nu en Del belærende Ordsprog for ham. Denne Fortælling gaar igen i Maximus Planudes’ Æsop-Biografi; fl. St. i den græske Litt. hentydes til »Babylonieren A.«, ja hans Navn findes paa et i Trier fundet Mosaik. Den ældste Form af Fortællingen er de betydelige Fragmenter, som fandtes blandt de 1906—08 fremgravede Elefantinepapyrus, der viser, at den har været kendt blandt Ægyptens Jøder c. 400 f. Kr. Muligvis ligger en babylonisk Version til Grund, men en saadan er ikke fundet. J. P. <section end="Achikar"/> <section begin="Achillea"/>'''Achillea''' L. (Røllike, norsk Ryllik), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), opkaldt efter Achilleus, fordi han gav Patrokles det Raad at forbinde den saarede Eurypylos <section end="Achillea"/><noinclude><references/></noinclude> tblp3rsyz58vq011y7bnfdt0a5t408k 104 108213 430761 2026-06-24T10:42:58Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "med Roden af A., fleraarige Urter med savtakkede ell. fjersnitdelte Blade og smaa Kurve, der er samlede i Halvskærm; Blomsterne er hvide, rosa ell. gule og har sammentrykt Rør. Frugterne er stærkt sammentrykte og uvingede; Fnok mangler. Over 80 Arter i nordlig tempererede Egne. A. millefolium L. (Alm. R.) har vidt krybende Udløbere og 15—50 cm høje Stængler; Bladene er 2—3-dobbelt fjersnitdelte og har fine, liniedannede og braadspidsede Flige; Blo... 430761 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>med Roden af A., fleraarige Urter med savtakkede ell. fjersnitdelte Blade og smaa Kurve, der er samlede i Halvskærm; Blomsterne er hvide, rosa ell. gule og har sammentrykt Rør. Frugterne er stærkt sammentrykte og uvingede; Fnok mangler. Over 80 Arter i nordlig tempererede Egne. A. millefolium L. (Alm. R.) har vidt krybende Udløbere og 15—50 cm høje Stængler; Bladene er 2—3-dobbelt fjersnitdelte og har fine, liniedannede og braadspidsede Flige; Blomsterne har 4—6 Randkroner. Alm. R. er paa Græsmarker som Ukrudt i Sæden, langs Veje og paa Enge meget alm. i Danmark og Norge og blomstrer i Juli—Septbr; var tidligere officinel, formodentlig p. Gr. a. Indholdet af bitre Stoffer. Planten ædes vel af Kreaturer, naar den ej forekommer i for stor Mængde, men egner sig næppe til Dyrkning. {{Illustration}} A. ptarmica L. (Nyse-Røllike) bliver 25—60 cm høj og har linie-lancetdannede Blade, der i Randen er skarpt savtakkede. Blomsterne har 7—10 Randkroner. Paa Marker og Enge ret alm. i Danmark og Norge (til Beitstaden); blomstrer i Juli—Aug. A. moschata Wulfen (Alperne) giver Esprit d’Iva. A. M. Som Stauder dyrkes A. millefolium L. Var. Cerice Queen med dybt kirsebærrøde Blomster, 50 cm høj, A. Ptarmica L. fl. pl. The Pearl, med hvide, fyldte Skærme (Juli-Aug.) 50—80 cm høj, A. umbellata Sibth Sm. var. argentea med hvidfiltede Blade og hvide Blomster, og A. tomentosa L. med hvidfiltede Blade og gule Blomster. Formeres ved Deling og kræver en solaaben, temmelig tør Vokseplads. L. H. '''Achilles,''' se Achilleus. '''Achllleshæl,''' se Achilleus. <section begin="Achilleus"/>'''Achilleus''' [a’кilæ^us] (lat. Achilles), den ypperste Helt blandt Grækerne, som deltog i Kampen mod Troja. Hans Moder var Nereiden Thetis, der efter Gudernes Bud (fordi Skæbnen vilde, at den Søn, hun fødte, skulde blive mægtigere end sin Fader) maatte ægte en dødelig, Peleus, Aiakos’ Søn, Konge over Myrmidonerne i Thessalien. Efter et Sagn, der ikke findes hos Homer, skulde Thetis have badet sin Søn i Ild ell. i Floden Styx for at tilintetgøre det dødelige, han havde efter sin Fader; nogle Beretninger føjer til, at kun Hælen endnu ikke var blevet neddyppet, da Peleus kom til og forstyrrede hende i hendes Forehavende, og at den derfor var det eneste Sted, hvor A. kunde saares (deraf Udtrykket »Achilleshæl«). Thetis forlod i Vrede sin Mand og vendte tilbage til Havets Dyb; den lille A. blev overgivet til Kentauren Cheiron, som lærte ham Lægekunst og Lyrespil, og hos hvem han udviklede sig til sjælden Kraft og Skønhed, ernæret ved de vilde Dyrs Marv og Indvolde. Da Thetis vidste, at A. var bestemt til en tidlig Død, skal hun, da den trojanske Krig stundede til, have skjult ham paa Øen Skyros; men skønt han bar Kvindeklæder og færdedes mellem Kong Lykomedes’ Døtre, lykkedes det dog den kloge Odysseus at genkende ham. A. drager derpaa til Aulis, hvor han støder til Grækernes Flaade og sejler med over til Troas. Her bliver han snart Sjælen i alle Foretagender, erobrer det kilikiske Theben, Øen Lesbos og leder fl. andre Strejftog; af Frygt for ham vover Troerne hele 9 Aar intet afgørende Slag, men holder sig inden for Murene. — Hvad der er fortalt om A.’s Barndom og Ungdom, skyldes for største Delen Kyklikerne og senere Kilder og lader sig til Dels daarlig forene med A.’s Karakter, saaledes som den fremtræder i de homeriske Digte. Af disse er Iliaden trods de mange og lange Episoder i Grunden en Forherligelse af A. Straks i de første Vers udtales, at det er Følgerne af hans Vrede, hvorom der skal fortælles, og han fremtræder i hele Digtet som Grækernes ypperste Stridsmand. Handlingen spænder over en Del af den trojanske Krigs 10. (sidste) Aar, og Begivenhedernes Gang er, saa vidt de berører A., i Korthed denne. I en Forsamling, A. sammenkalder, aabenbarer Spaamanden Kalchas, at Grunden til en Sot, som Apollon har paaført Hæren, er, at Agamemnon beholder Apollopræsten Chryses’ Datter (Chryseis) hos sig som sin Slavinde. Agamemnon bliver nu tvungen til at give hende tilbage til hendes Fader, men herover udbryder Strid mellem ham og A., der trækker sig tilbage til sin Lejr og ikke mere vil tage Del i Kampen. Agamemnon gør da Alvor af sin Trusel at berøve A. hans elskede, Briseis. Thetis faar Zeus til at opfylde sin Søns Bøn at lade Troerne sejre i Kampen, et Udsoningsforsøg fra Agamemnon’s Side mislykkes, og under Hektor’s Ledelse trænger Fjenderne frem til Lejren, hvor Skibene ligger trukne op paa Land. Først da de begynder at stikke Skibene i Brand, giver A. efter for sin Ven Patroklos’ Bønner, giver ham sin Rustning og lader ham rykke ud i Spidsen for Myrmidonerne. Patroklos driver Troerne ud af Lejren, men da han trods A.’s Bud fortsætter Forfølgelsen, falder <section end="Achilleus"/><noinclude><references/></noinclude> atdxi91jm9k5vbqz00oyz3t123bgj8l 104 108214 430762 2026-06-24T10:44:38Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " han for Hektor’s Haand. Her indtræder Vendepunktet i Handlingen: Sorgen over Vennens Død overvinder Vreden hos A. Han udsoner sig med Agamemnon, Thetis bringer ham ny Vaaben, som Hefaistos har forfærdiget, og han stormer atter frem i Kampen. Troerne viger for ham, ja han vover endog en Dyst med Flodguden Skamandros, i hvilken dog de olympiske Guder maa hjælpe ham. Endelig træffer han uden for Ilions Port Hektor, som forfærdet flygter for sin Fje... 430762 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude> han for Hektor’s Haand. Her indtræder Vendepunktet i Handlingen: Sorgen over Vennens Død overvinder Vreden hos A. Han udsoner sig med Agamemnon, Thetis bringer ham ny Vaaben, som Hefaistos har forfærdiget, og han stormer atter frem i Kampen. Troerne viger for ham, ja han vover endog en Dyst med Flodguden Skamandros, i hvilken dog de olympiske Guder maa hjælpe ham. Endelig træffer han uden for Ilions Port Hektor, som forfærdet flygter for sin Fjende og stadig forfulgt løber tre Gange om Stadens Mure. Omsider vover han forblindet af Guderne at værge sig, men falder, gennemboret af Modstanderens Lanse. A. binder nu Liget af sin Vens Banemand til sin Stridsvogn og slæber det tilbage til Lejren. Da Patroklos nu er hævnet, holder A. hans Baalfærd og begraver hans Aske; hver Morgen slæber han, skønt Guderne vredes paa ham derfor, Hektor’s Lig bundet til Vognen tre Gange om Gravhøjen, indtil Treernes Hersker, Priamos, Hektor’s Fader, tilskyndet af Guderne, kommer bønfaldende til ham. Den gamle Konges Sorg rører hans Hjerte, og efter Gudernes Vilje giver han ham Sønnens Lig tilbage. Hermed ender Iliadens Fortælling. Overalt i Digtet fremtræder A. som Idealet af en græsk Helt: Skøn og kraftig af Legeme, dygtig til al Idræt, ærekær og retskaffen af Sindelag, tro mod sine Venner, grum mod sine Fjender, hed i sin Elskov og hidsig i sit Had. Mer end nogen anden glæder han sig derfor ved Gudernes naadige Gunst. — Om A.’s sidste Skæbne fortælles dels i Odysseen, dels i senere Kilder. Under Kampen dræbes han ved et Pileskud, efter nogle Beretninger af Paris, efter andre af Apollon (Homer nævner ikke hans Banemand). Efter en haard Strid redder hans Landsmænd Liget og steder det til Hvile under stor Sorg og store Hædersbevisninger mod den Døde. I de Væddekampe, der afholdes til hans Ære, udsættes hans Vaaben som Kamppris og tilkendes Odysseus. I Underverdenen møder denne A.’s Skyggebillede; da han priser ham lykkelig, fordi han ogsaa efter Døden er hædret fremfor alle andre, udbryder A. i de bekendte Ord: »Hellere Træl paa Jorden end Konge i de Dødes Rige«. — Den antikke Kunst har ofte benyttet Scener af A.’s Liv som Motiv, dels i statuariske Grupper, dels i Relief og Maleri. Saadanne Fremstillinger træffer vi hyppig paa Vaser, Sarkofager, i pompejanske Vægmalerier (hvor bl. a. A.’s Genkendelse paa Øen Skyros fl. Gange er behandlet) o. s. v. Derimod kan næppe nogen af de antikke Statuer, som fl. har antaget for Fremstillinger af A., med fuld Sikkerhed tydes saaledes. — Mange Steder hædredes A. i hele Oldtiden med Ofringer, dels som Heros, dels som Gud, saaledes ved Gravhøjen i Troas, hvor man bragte ham Dødningeofre, paa Øen Leuke ved Donaus Munding o. a. St. paa Kysten af Pontos Euxeinos (det sorte Hav), hvor han dyrkedes som en Guddom, der beskyttede de Søfarende. C. B. <section begin="Achilleus"/>'''Achilleus''' [a’кilæ^us] Tatios, gr. Romanforf. fra Alexandria (c. 450 e. Kr.), har skrevet en paa sine Steder meget slibrig Roman i 8 Bøger om det elskende Par Kleitofon’s og Leukippe’s Eventyr, udg. af Hirschig og Hercher i Scriptores erotici graeci (Paris 1856, Leipzig 1858). K. H. <section end="Achilleus"/> <section begin="Achillini"/>'''Achillini,''' Alexander, ital. Filosof og Anatom (1463—1512). 1484 tog han Doktorgraden baade i Filosofi og Medicin i sin Fødeby Bologna, docerede i de flg. 10 Aar Filosofi ved det derværende Univ. og holdt endelig i sine senere Aar tillige Forelæsninger over Medicin. 1506 var han p. Gr. af Deltagelse i de politiske Stridigheder blevet fordrevet, og virkede i to Aar i Padova, hvorfra han dog atter vendte tilbage og genoptog sin Gerning. Han deltog i Tidens filosofiske Strid om den rette Forstaaelse af Aristoteles’ Psykologi, idet han optraadte som Forkæmper for Averroes’ Fortolkning, hvis Hovedpunkt var Læren om den evige Verdensfornuft, der fremkalder og betinger Erkendelsen i de enkelte Menneskesjæle, hvis Fornuft i Døden atter gaar op i Verdensfornuften, medens de i øvrigt gaar til Grunde. A. vendte sig her særlig mod Pomponatius, der støttet paa de allerede af Thomas Aquinas opstillede Argumenter forkastede denne Lære, og ud fra sin egen empiriske Psykologi hævdede, at Aristoteles antog, at den menneskelige Sjæl som Helhed, ogsaa Fornuften, gik til Grunde i Døden, en Opfattelse, han fandt Støtte for hos Oldtidens store Aristoteles-Fortolker Alexander fra Afordisias. A.’s Hovedværker var De intelligentiis og De universalibus, men han behandlede ogsaa andre Dele af Filosofien i nær Tilslutning til Aristoteles og Averroes, og nød megen Anseelse, navnlig som Logiker og Dialektiker. Endelig satte ogsaa hans medicinske Studier Frugt i en Række forskellige Værker, ligesom han regnedes for en af Tidens betydeligste praktiske Anatomer. Fl. af hans Værker udkom i fl. Opl., allerede medens han levede. Hans Opera ommia første Gang 1508 i Venezia. Heri mangler dog nogle af hans medicinske Værker og af hans Kommentarer til Aristoteles. W. N. <section end="Achillini"/> <section begin="Achimelek"/>'''Achimelek,''' øverste Præst i Nob; med de andre Præster myrdedes han paa Saul’s Befaling. Kun hans Søn Abjatar undslap. J. P. <section end="Achimelek"/> <section begin="Achiri"/>'''Achiri''' (gr.), medfødt Misdannelse, hvor Hænderne mangler, smlg. Abrachi. '''Achitofel,''' se Absalom. <section end="Achiri"/> <section begin="Achlat"/>'''Achlat,''' By i asiatisk Tyrki, Vilajetet Erzerum, ved Vestsiden af Søen Van. Nu kun 4000 Indb., tidligere under Navnet Chelath mere end 200000, dengang Staden var de armeniske Kongers Residens. '''Achlya,''' se Saprolegniaceae. <section end="Achlat"/> <section begin="Achlys"/>'''Achlys''' (gr.) er hos Hesiodos Personifikation af den dybe Bedrøvelse, Tristheden. H. A. K. <section end="Achlys"/> <section begin="Achmatit"/>'''Achmatit,''' en Epidot fra Achmatovsk, Ural. <section end="Achmatit"/> <section begin="Achmim"/>'''Achmim''' (Akhmym), det gl. Chemmis ell. Panopolis, By i Mellemægypten paa den højre Nilbred, har et Franciskanerkloster, et koptisk Kloster med Ægyptens skønneste Kirke og c. 28000 Indb., hvoriblandt mange Koptere o. a. Kristne, ogsaa romersk-katolske, der har deres egen Kirke. Beboerne driver Agerdyrkning, Skibsfart paa Floden, Bomuldsspinderi og Handel; betydelige Markeder. I Chemmis dyrkedes Guden Chem. C. A.<section end="Achmim"/><noinclude><references/></noinclude> 3pbquou2d221ham4kq2pbmp815zurl1 104 108215 430763 2026-06-24T10:47:11Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="Acholī"/>'''Acholī''' (gr.), Ophævelse af Galdeafsondringen ell. Hindring for Galdens Udflydning i Tarmen, hvorved Galden træder over i Blodet (Cholæmi) og fremkalder Gulsot. A. F. <section end="Acholī"/> <section begin="Achonry"/>'''Achonry''' [↱äkənra^i], Sogn og Bispedømme i Irland, Sligoshire. '''Achōrion,''' se Skurv. <section end="Achonry"/> <section begin="Achradina"/>'''Achradina,''' Del af det gl. Syrakus. <section end... 430763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="Acholī"/>'''Acholī''' (gr.), Ophævelse af Galdeafsondringen ell. Hindring for Galdens Udflydning i Tarmen, hvorved Galden træder over i Blodet (Cholæmi) og fremkalder Gulsot. A. F. <section end="Acholī"/> <section begin="Achonry"/>'''Achonry''' [↱äkənra^i], Sogn og Bispedømme i Irland, Sligoshire. '''Achōrion,''' se Skurv. <section end="Achonry"/> <section begin="Achradina"/>'''Achradina,''' Del af det gl. Syrakus. <section end="Achradina"/> <section begin="Achras"/>'''Achras''' [↱a-] L., Slægt af Sapotaceerne, med een Art A. Sapota L. (Sapotilltræ), Træ med tynd Mælkesaft og aflangt-elliptiske, læderagtige Blade; Blomsterne udspringer enkeltvis fra Bladenes Hjørner; Frugterne er store, kugle- ell. ægformede Bær med et smudsig-hvidt Kød og rustbrune af Farve. Planten hører hjemme i Skovene paa Antillerne, men kultiveres alm. i tropiske Lande af Hensyn til Frugterne, som har en behagelig sød Smag. De bitre Frø er medicinelle i Sydamerika. A. M. <section end="Achras"/> <section begin="Achrenius"/>'''Achrenius,''' Abraham, finsk Præst og Salmedigter (1706—69), blev 1736 Præst i Esse i Österbotten, hvor han stødte sammen med Separatisterne, der ivrede mod de »døde« Præster. I Beg. prædikede han imod dem, men efterhaanden fik de ham over paa deres Side. Ved Læsning i Johannes’ Aabenbaring og ved mange Anfægtelser kom han i en eksalteret Tilstand, saa han nedlagde sit Embede, og Stiftsstyrelsen i Åbo forbød ham at pleje Omgang med nogen; men da han var kommet sig, indsatte Kongen ham 1742 paa ny i hans Embede. 1750 blev han Slotspræst i Åbo og 1753 forflyttet til Nousis, hvor han døde. A.’s Salmer er spredte over hele Finland og er de Opvaktes kæreste Opbyggelse. <section end="Achrenius"/> <section begin="Achroit"/>'''Achroit,''' en farveløs Turmalin fra Elba. <section end="Achroit"/> <section begin="Acht"/>'''Acht''' ell. Bann er to gammeltyske Ord, der egl. betyder Lov, Bud, men efterhaanden kom til at betegne Straf og særlig Udelukkelsen fra Samfundet, Fredløshed. Denne var den almindeligste, strengere Straf hos de germanske Folk, ligesom Bøder den mildere; Dødsstraf brugtes kun lidt, og at holde Forbrydere fængslede var efter Samfundets Karakter ikke vel gørligt. A. indtraadte dog ogsaa for den, der efter Stævning udeblev fra Retten, og anvendtes derfor i forsk. Grader som et retsligt Tvangsmiddel; først indtraadte den simple A. (Verfestung), hvorefter bl. a. enhver havde Ret til at fængsle den skyldige og føre ham for Dommeren, og havde saa den skyldige efter Aar og Dags Forløb endnu ikke givet Møde, udtaltes over ham den strenge A. (Oberacht ell. Aberacht), betød den fuldstændige, borgerlige Død. »Din Hustru«, hedder det i en gl. Formel, »skal være Enke, dine Børn faderløse, dine Len falde til Herren, dit Legeme tilkomme Dyrene i Skoven og Fuglene i Luften«. Medens A. ved Overgangen til den nyere Tid gik af Brug i det borgerlige Liv, fordi Statsstyrelsen her fik andre Midler til at ramme Forbryderen, holdt den sig meget længere som politisk Straffemiddel mod det tyske Riges Fyrster. »Rigens Acht«, udtalt af selve Kejseren, var her et vægtigt Vaaben, og om end Kejseren som Regel kun forkyndte den efter Samraad med Rigets Fyrster, var der dog ogsaa Tilfælde, hvor han gjorde det paa egen Haand, som da Karl V 1547 lyste Rigets A. over Kurfyrst Frederik af Pfalz. A. blev sidste Gang udtalt 1706 mod Kurfyrsterne af Bayern og Köln, der fastholdt deres Forbund med Ludvig XIV, skønt der 1702 var erklæret »Rigskrig« mod denne. 1711 blev de langvarige Stridigheder om Retten til at udtale Rigsachten afgjorte saaledes, at Kejseren kun maatte gøre dette med Rigsstændernes Samtykke, og derved blev Midlet uanvendeligt; et Forsøg paa at bruge det mod Frederik II af Preussen 1758 strandede paa Stændernes Modstand. Kr. E. <section end="Acht"/> <section begin="Achtermannshöhe"/>'''Achtermannshöhe''' [↱aк-], en Bjergtop i Harzen (926 m) SV. f. Brocken med smuk Udsigt. '''Achtuba,''' se Volga. <section end="Achtermannshöhe"/> <section begin="Achtyrka"/>'''Achtyrka,''' Kredsby i det lilleruss. Guv. Charkow, ligger nær ved Floden Vorskla, ved en Gren af Sumy-Banen og har (1910) 30640 Indb., en smuk Domkirke med tre Malerier af Murillo og et Billede af Guds Moder, hvortil mange valfarter, samt fl. Fabrikker i uldne Stoffer, Talg, Lys og Læder og stor Frugtavl. Byen driver livlig Handel med Korn, Kvæg og Industrivarer, og i Maj afholdes her en stor Messe. A., der blev grundlagt 1642 af Polakkerne, kom 1647 ind under Rusland. G. Ht. <section end="Achtyrka"/> <section begin="Achund"/>'''Achund''' ell. Achun (pers.), Hæderstitel, som navnlig i Indien anvendes over for gejstlige Lærere. I Persien og Turkestan er A. nu Betegnelsen for en Lærer i Elementarskolen. A. C. <section end="Achund"/> <section begin="Achæerne"/>'''Achæerne''' (gr. Αχαιοί), en af de fire helleniske Hovedstammer, hvis Navn afledes af Achaios. Sproglig stod denne Stamme opr. den æoliske nærmest, men Sproget ændrede sig senere under dorisk Paavirkning. I de homeriske Digte nævnes A. som bosatte saavel i Peleus’ og Achilleus’ Rige i det thessaliske Fthiotis som i det peloponnesiske Argos, der udtrykkelig kaldes det achæiske, og paa Kreta; derfra overføres Navnet paa alle de Folk, der deltog i det trojanske Tog. Paa Homer’s Tid maa Stammen antages at have beboet ikke alene de nævnte Landskaber, men største Delen af Peloponnes, fraregnet Arkadien og det nordligste Landskab, der dengang hed Aigialos. Ved den doriske Folkevandring mistede A. deres ledende Stilling i Peloponnes; Hovedmassen blev boende som livegne ell. skatskyldige Undersaatter af de indvandrede Erobrere, med hvem de som oftest efterhaanden smeltede sammen, medens en mindre Del besatte Aigialos, der for Fremtiden kom til at hedde Achaia; atter andre udvandrede til Lilleasiens nordvestlige Kyst og deltog der i Anlæggelsen af de saakaldte æoliske Kolonier. A. deltog ikke i Perserkrigene; i den peloponnesiske Krig optraadte de efter nogen Vaklen som Sparta’s Forbundsfæller, og efter at de en kort Tid havde kæmpet under Sparta’s Banner i den thebanske Krig, sluttede de en Separatfred med Theben. Slaget ved Chaironeia (338) bragte A. under makedonisk Herredømme, men efter Alexanders Død lykkedes det dem at fordrive de makedoniske Besætninger, og Forbundet mellem Stæderne fornyedes og befæstedes c. 280. Da Nabostaten Sikyon under Ledelse af Aratos (251) sluttede sig til det achæiske Forbund, traadte dette op som den anseligste <section end="Achæerne"/><noinclude><references/></noinclude> 45l10aoqfy53qpqjd63hzchb1qsmdou 104 108216 430764 2026-06-24T10:56:07Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Magt paa Peloponnes og fandt Tilslutning fra de betydeligste Stæder paa Halvøen, f. Eks. Korinth, Megalopolis og Argos, og tillige fra fl. Stater i Mellemgrækenland, deriblandt Athen, hvor den makedoniske Besætning blev fordrevet. Forbundet var baseret paa Staternes indbyrdes Ligeberettigelse, og hver enkelt Stat havde ubegrænset Selvstændighed indadtil, medens de i ydre Anliggender havde en Fællesregering, ledet af en Strateg. Sparta og Elis hold... 430764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Magt paa Peloponnes og fandt Tilslutning fra de betydeligste Stæder paa Halvøen, f. Eks. Korinth, Megalopolis og Argos, og tillige fra fl. Stater i Mellemgrækenland, deriblandt Athen, hvor den makedoniske Besætning blev fordrevet. Forbundet var baseret paa Staternes indbyrdes Ligeberettigelse, og hver enkelt Stat havde ubegrænset Selvstændighed indadtil, medens de i ydre Anliggender havde en Fællesregering, ledet af en Strateg. Sparta og Elis holdt sig imidlertid tilbage, og da det ætoliske Forbund af Skinsyge havde forenet sig med Spartanerne, og A. led adskillige Nederlag, indkaldte Aratos den makedoniske Konge, Antigonos Doson, og tillod ham at besætte Korinth, Nøglen til Peloponnes. A.’s Sejr ved Sellasia (221) og Sparta’s deraf flg. Svækkelse gengav dog ikke Forbundet dets gamle Selvstændighed; allerede Aaret efter begyndte det med makedonisk Hjælp Krig (220—217) mod Ætolerne, og under den første romersk-makedoniske Krig (211—205) gjorde det atter fælles Sag med Makedonerne mod Rom. Derimod sluttede det sig i den anden romersk-makedoniske Krig (198) til Romerne og genvandt derved bl. a. Korinth; men indre Stridigheder og ydre Kampe med Ætolerne og Sparta svækkede Forbundets Kraft. Forgæves søgte Filopømen at modarbejde den romerske Indflydelse, der kun levnede Forbundet et Skin af Frihed; efter hans Død vendte de gamle Forhold tilbage. A.’s Neutralitet under den tredje romersk-makedoniske Krig (171—168) gjorde dem fuldstændig afhængige af de sejrrige Romere, som i Aaret 167 førte 1000 af de betydeligste Mænd i Forbundet til Rom som mistænkte for at have været i Forstaaelse med Perseus, under det Paaskud, at deres Sag skulde undersøges i Rom; først efter 17 Aars Forløb ophørte deres Fangenskab, og 300 af dem vendte da tilbage. Yderligere Indblanding fra romersk Side bragte endelig i Aaret 146 A. til at erklære Rom Krig; men Metellus’ og Mummius’ Sejre afgjorde snart alt: Korinth blev ødelagt, det achæiske Forbund opløst, og hele Grækenland under Navnet Achaia foreløbig stillet under den makedoniske Statholders Opsyn (146) og senere gjort til en egen romersk Provins. (Litt.: Klatt, »Forschungen zur Geschichte des achäischen Bundes« [Berlin 1877]; Dubois, Les ligues étolienne et achéenne [Paris 1884]; Capes, History of the Achaean league [London 1888]; Freeman, History of federal government in Greece and Italy [2. Opl., London 1893]). K. H. '''Achæisk Forbund,''' se Achæerne. '''Acidimetri,''' se Alkalimetri. <section begin="Aciditet"/>'''Aciditet''' (lat.), den Egenskab, Baser og Alkoholer har til at indgaa Forbindelser med Syrer. <section end="Aciditet"/> <section begin="Acidosis"/>'''Acidosis.''' En Art Selvforgiftning med Syrer, dannede af Organismen selv under Stofskiftet. De uorganiske Syrer (Svovlsyre, Fosforsyre) spiller her en langt mindre Rolle end de organiske, og blandt disse sidste dominerer særlig Beta-oxysmørsyre og Aceteddikesyre. Den første af disse optræder meget ofte ved Forstyrrelser i det normale Stofskifte, ofte i meget store Mængder. Ved Iltning dannes af Oxysmørsyren Aceteddikesyre og heraf atter Aceton. Alle tre Stoffer (ofte benævnet »Acetonlegemer«) optræder rigeligt ved mangfoldige Forstyrrelser af Stofskiftet: under Sult, hos Feberpatienter, ved Fosforforgiftning, hos Patienter med Kræft og navnlig ved Sukkersyge. Oxysmørsyre kan dannes saavel af Æggehvide som af Fedt. Den af »Acetonlegemerne« udøvede Giftvirkning er til Tider blevet anset for meget betydelig. Muligvis kan Syrerne direkte skade Nyrerne. Aceton foraarsager i større Mængder en lignende Rus som Alkohol, hvad der mulig forklarer den trætte, delvis omtaagede Tilstand, hvori Patienter med stærk Acetondannelse ofte befinder sig. Ved fl. af de nævnte Tilstande, hvor de nævnte Stoffer dannes i stor Mængde, saaledes navnlig ved Sukkersyge, kan Syreforgiftningen ret pludselig give Anledning til et ejendommeligt Sygdomsbillede, det saakaldte Koma, en Tilstand, hvori Patienterne ligger mer ell. mindre bevidstløse hen med hastig Puls og Respiration og synkende Temp.; denne Tilstand ender ofte med Død. O. T. <section end="Acidosis"/> <section begin="Acidum"/>'''Acidum''' [↱a´-] (lat.), Syre; A. aceticum, Eddikesyre; A. anemonicum, Anemonsyre; A. arsenicicum, Arseniksyre; A. arsenicosum, Arseniksyrling; A. benzoicum, Benzoesyre; A. borasicum ell. boricum, Borsyre; A. borussicum, Blaasyre; A. butyricum, Smørsyre; A. carbolicum, Karbolsyre; A. carbonicum, Kulsyre; A. cinchotannicum, Kinasyre; A. chloronitrosum, Kongevand; A. chromicum, Kromsyre; A. citricum, Citronsyre; A. formicarum, formicicum, formicum, Myresyre; A. gallicum, Gallussyre; A. gallotannicum, Garvesyre; A. hydrochloratum, Saltsyre; A. hydrocyanicum, Blaasyre; A. hydrofluoricum, Flussyre; A. hydrothionicum, Svovlbrinte; A. lacticum, Mælkesyre; A. malicum, Æblesyre; A. molybdaenicum, Molybdænsyre; A. muriaticum, Saltsyre; A. nitricum, Salpetersyre; A. nitricum fumans, nitroso-nitricum, rygende Salpetersyre; A. oleïnicum, Oleīnsyre; A. oxalicum, Oxalsyre; A. oxymuriaticum, Klorvand; A. phenylicum, Karbolsyre; A. picronitricum, Pikrinsyre; A. phosphoricum, Fosforsyre; A. phosphorosum, Fosforsyrling; A. pyrogallicum, Pyrogallussyre; A. pyrolignosum, Træeddike; A. salicylicum, Salicylsyre; A. santonicum, Santonin; A. silicicum, Kiselsyre; A. sorbicum, Æblesyre; A. stearinicum, Stearinsyre; A. stibicum, Antimonsyre; A. stibiosum, Antimonsyrling; A. subericum, Korksyre; A. subsulphurosum, Svovlundersyrling; A. succinicum, Ravsyre, Ravsalt; A. sulphuricum concentratum, eng. Svovlsyre; A. sulphuricum dilutum, fortyndet Svovlsyre; A. sulphuricum fumans, rygende ell. Nordhauser Svovlsyre; A. sulphurosum, Svovlsyrling; A. tannicum, Tannin eller Garvesyre; A. tartaricum, Vinstenssyre ell. Vinsyre; A. uricum, Urinsyre; A. uvicum, Druesyre; A. valerianicum, Baldriansyre, A. vanadinicum, Vanadinsyre; A. volframicum, Volframsyre; A. veratricum, Veratrumsyre; A. zooticum, Blaasyre. O. C. <section end="Acidum"/> <section begin="Aciklorider"/>'''Aciklorider''' kaldes i Kemien visse Forbindelser, der kan afledes af Syrer derved, at disses Hydroxyl erstattes af Klor, f. Eks. Kromaciklorid CrO2Cl2, svarende til Kromsyre, CrO2(OH2); se i øvrigt Oxyklorider. O. C. <section end="Aciklorider"/><noinclude><references/></noinclude> fwxjmoebeevfks4343x9tzqyjqfokxs 104 108217 430765 2026-06-24T10:58:00Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "'''Acineter,''' se Infusionsdyr. '''acinøse Kirtler,''' se Kirtel. '''Acipenser,''' se Stør. <section begin="Aci reale"/>'''Aci reale''' [↱at∫i-], By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 13 km NØ. f. Catania, nær ved Mundingen af Floden Aci paa de Lavamasser, der danner Foden af Ætna, (1901) 23467 Indb. Byen er gennemgaaende højt beliggende (indtil 170 m o. H.) og for en stor Del bygget af Lavablokke. Den er et yndet klimatisk Kursted med varme... 430765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>'''Acineter,''' se Infusionsdyr. '''acinøse Kirtler,''' se Kirtel. '''Acipenser,''' se Stør. <section begin="Aci reale"/>'''Aci reale''' [↱at∫i-], By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 13 km NØ. f. Catania, nær ved Mundingen af Floden Aci paa de Lavamasser, der danner Foden af Ætna, (1901) 23467 Indb. Byen er gennemgaaende højt beliggende (indtil 170 m o. H.) og for en stor Del bygget af Lavablokke. Den er et yndet klimatisk Kursted med varme Kilder og Søbade. Desuden har A. en Del Industri og driver Handel med Frugt og Vin. I Nærheden af A. ligger Scogli dei Ciclopi ell. »Cyklop-Øerne«, der bestaar af 7 ejendommelige Basaltklipper med Polyfem’s Hule. H. P. S. <section end="Aci reale"/> <section begin="Acke"/>'''Acke,''' Johan Axel Gustaf, sv. Maler, f. i Stockholm 1. Apr. 1859. Efter realistiske Genrebilleder (og Raderinger i samme Manér) gik han over til Emner af stærkt fantastisk Karakter og har heri vist megen original Evne: »Skovinteriør« (Thiele’s Gal. i Stockholm), Akvarellen »Gustaviansk Interiør« (1900, Göteborg Museum), Tegninger til Topelius m. v. Han har ogsaa paa ejendommelig Vis dekoreret Boliger (saaledes Relieffrisen i Thiele’s Villa i Djurgården). Hans Portræt af Z. Topelius (1897) og Selvportræt (1903) ses i Thiele’s Gal. A. Hk. <section end="Acke"/> <section begin="Ackermann"/>'''Ackermann''' [↱a-], Konrad Ernst, tysk Skuespiller (1712—71). Efter at have rejst i forskellige Lande grundlagde han 1765 et Teater i Hamburg, der blev toneangivende for hele Tyskland, og til hvis Præstationer Lessing knyttede sine dramaturgiske Afhandlinger; han ledede dette til 1769. A. er Grundlægger af den egl. tyske Skuespilkunst, og hans Fremstilling af særlig komiske Roller blev i høj Grad beundret af hans Samtid. — Hans Hustru Sophie Charlotte (1714—92), var ligeledes en fremragende dramatisk Kunstner; i sit første Ægteskab blev hun Moder til den berømte Skuespiller F. L. Schröder, i det andet til to bekendte Skuespillerinder. <section end="Ackermann"/> <section begin="Ackermann"/>'''Ackermann''' [akær↱man], Louise Victoire, fr. Forfatterinde (1813—90), var gift med Proudhon’s Ven Teologen Paul A., efter hvis Død (1846) hun trak sig tilbage til et fuldstændigt Eneboerliv i Nizza. Her skrev hun forskellige af en noget pessimistisk Livsanskuelse prægede Fortællinger og Digtsamlinger, af hvilke den mest bekendte er Poésies, premières poésies, poésies philosophiques (1874) samt sine Livserindringer (med Selvbiografi): Pensées d’une solitaire (1883). d’Haussonville skrev hendes Biografi (1891). <section end="Ackermann"/> <section begin="Ackté"/>'''Ackté''' [finsk: ↱akte], Emmy Charlotta, f. Strömer, finsk Sangerinde, f. 14. Novbr 1850 i Uleåborg, studerede 1869—73 under Fru Stenhammar i Stockholm og Massé i Paris, og blev derefter engageret ved Bergbom’s finske Operaselskab, hvor hendes Repertoire bl. a. omfattede Valentine i »Huguenotterne«, Leonora og Azucena i »Troubadouren«, Fidelio, Lucrezia og Jødinden. 1878 optraadte hun i Göteborg. 1875 blev hun gift med den finske Musiker L. N. Ackté (1835—1900). Deres Datter Aino A. er f. 23. Apr. 1876, studerede fra 1894 ved Konservatoriet i Paris og debuterede 1897 paa den store Opera, hvor hun som første dramatiske Sopran har sunget Margarethe, Julie, Elsa, Elisabeth o. s. v. 1901 ægtede hun Heikki Renwall, Dr. jur. og Advokat i Helsingfors. 1904—5 var hun engageret ved »Metropolitan Opera« i New York, og har senere som Gæst optraadt paa forskellige europæiske Scener. I Helsingfors har A. været en ivrig Forkæmper for den finske Tonekunst og udfoldet en stor Virksomhed til Fremme af den hjemlige Opera og Anvendelsen af indfødte Kunstnere ved denne. S. L. <section end="Ackté"/> <section begin="Acne"/>'''Acne''' [↱ak-], Hudsygdom, der bestaar i Betændelse af Talgkirtlerne og deres nærmeste Omgivelser, viser sig som smaa, røde, let ophøjede Knopper, der faar en gul Farve paa Spidsen og til sidst udvikler sig til smaa, gule Pustler (de saakaldte »Filippenser«). I Reglen gaar forud herfor en Ophobning af tilbageholdt Fedt i Kirtlen, hvorved denne udspiles og danner de smaa, hvidlige Knuder (Comedoner), paa Midten af hvilke Kirtlens Udførselsaabning viser sig som et mørkt Punkt. Irritationen af Kirtelvæggen samt Indtrængen udefra af betændelsesvækkende, pyogene Mikrober fremkalder da den egl. Acneeruption. Dispositionen til denne Lidelse er overvejende og stærkest i de nærmest efter Puberteten følgende Aar, sandsynligvis p. Gr. a. den i denne Periode særlig stærke Livsvirksomhed i de paagældende Hudorganer og Haarene. Imidlertid er det dog sikkert, at ogsaa indenfra kommende Indvirkninger, saaledes fra Fordøjelsesorganerne og Kønsorganerne, kan have Bet. som Aarsagsmomenter. Acnepustlerne optræder især, hvor Talgkirtlerne er talrige og stærkt udviklede, saaledes i Ansigtet og paa Bryst og Ryg. Behandlingen bestaar i lettere Tilfælde i Anvendelsen af Midler, der frembringer en stærkere Afstødning af i Overhuden (Epidermis) og dermed ogsaa af i Talgkirtlernes Indhold, hvortil hyppigst bruges Svovl, Resorcin ell. Salicylsyre under forskellige Former. Ved sværere Tilfælde er en mere energisk, kirurgisk Indskriden nødvendig, saasom Indsnit i de enkelte, større Knuder, Afskrabninger med skarpe Instrumenter o. desl. Samtidig maa Organismens alm. Funktioner og specielt Fordøjelsesorganernes Virksomhed reguleres og eventuelt behandles; de saa alm. anvendte, saakaldte »blodrensende« Midler er simpelt hen afførende Midler, der ved deres gunstige Indvirkning paa Tarmfunktionerne ofte viser meget god Indflydelse. Paa samme Maade virker de forskellige Gærpræparater. Acne rosacea regnes sædvanligvis til samme Sygdomsgruppe, men er i Virkeligheden en ganske afvigende Lidelse, der væsentlig bestaar i en forøget Blodfyldning og dermed flg. Udvidelse af de fine Aarer i en Del af Ansigtets Hud, navnlig Næsens og de nærmeste Partier af Kinderne. Efterhaanden tegner Venerne sig som et tæt Net af blaaligrøde Striber; tillige tiltager Huden i Tykkelse og dækker sig med spredte Acnepustler, og i sværere Tilfælde bliver Næsen uformelig tyk, blaarød, medens de hyppigere, lettere Tilfælde kun viser, hvad man kalder »en rød Teint« ell. blot en rød Næse. Denne kroniske Lidelse optræder <section end="Acne"/><noinclude><references/></noinclude> 2z0gd2wzpqj8rvg507ptl2iiz8d058w 104 108218 430766 2026-06-24T10:59:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "sjælden før henad de fyrretyve Aars Alder ell. senere og kan skyldes alle Haande indre ell. ydre Paavirkninger, hvorved Blodtilstrømninger til Ansigtet fremkaldes ell. overhovedet Cirkulationsforstyrrelser her foraarsages. Særdeles hyppig er saaledes Fordøjelsessygdomme og især kronisk Obstruktion Aarsag, medens hos Kvinder ikke sjælden Lidelser i Kønsorganerne synes at ligge til Grund. Hyppigst er vel, navnlig i Sygdommens højere Grader, Misbrug... 430766 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>sjælden før henad de fyrretyve Aars Alder ell. senere og kan skyldes alle Haande indre ell. ydre Paavirkninger, hvorved Blodtilstrømninger til Ansigtet fremkaldes ell. overhovedet Cirkulationsforstyrrelser her foraarsages. Særdeles hyppig er saaledes Fordøjelsessygdomme og især kronisk Obstruktion Aarsag, medens hos Kvinder ikke sjælden Lidelser i Kønsorganerne synes at ligge til Grund. Hyppigst er vel, navnlig i Sygdommens højere Grader, Misbrug af Spirituosa den væsentligste Faktor. Behandlingen af denne meget kroniske og haardnakkede Lidelse er derfor væsentlig baseret paa, for hvert enkelt Tilfælde at bekæmpe den til Grund liggende Lidelse, for saa vidt dette er muligt. Af ydre Midler kan nævnes Vaskninger med hedt Vand, med forskellige, især svovlholdige, Badevande, ligesom ved den alm. A., samt i sværere Tilfælde Blodudtømmelser under Form af Skarifikationer. E. P-n. <section begin="Acne contagiosa equorum"/>'''Acne contagiosa equorum''' [↱ak-], ejendommelig Hudlidelse hos Hesten, et smitsomt Udslet, som ytrer sig ved Fremkomsten af en ell. fl. knudeformede, indtil kronestore, noget ømme Hævelser i Huden, paa hvilke der snart danner sig et større ell. mindre Antal hampefrø-, indtil linse- ell. bønnestore, materiefyldte Blærer, som brister i Løbet af et Par Dage. Indholdet tørrer ind og danner Skorper, der efter en Uges Tids Forløb falder af og efterlader en nøgen Plet, som dog senere igen dækkes af Haarene. Sygdommen angives at være indbragt i England (1877) med Heste fra Kanada; deraf den alm. Betegnelse: engelske ell. kanadiske Kopper. Da Lidelsens Overførelse fra eet Dyr til et andet oftest sker ved smittebefængt Seletøj, kommer Udslettet som Regel frem paa de Steder af Kroppen, hvor Seletøjet hviler med størst Tryk, altsaa paa Ryggen (Sadellejet). Ved Dieckerhoffs og Grawitz’ Undersøgelser (1885) har det vist sig, at Lidelsen skyldes en bestemt Bakterie, en Bacil, som lader sig rendyrke og kan overføres paa Kalve, Faar, Hunde, Kaniner og Marsvin (Cavia). G. S. <section end="Acne contagiosa equorum"/> <section begin="Açoka"/>'''Açoka''' [a↱∫o.ka] (Sanskrit; Pāli: Asoka): 1) Konge af Maurya-Dynastiet, Sønnesøn af Candragupta, herskede omkr. Midten af 3. Aarh. f. Kr. over hele Nordindien samt Kalinga (Northern Circars), desuden som Overkonge over det nordlige Dekhan og Kabul m. m. Han maa være den samme som Piyadasi (Sanskr.: priyardarçin »den elskelige«), fra hvem de ældste indiske Indskrifter stammer, som er vort vigtigste Holdepunkt for indisk Kronologi samt Religions- og Sproghistorie. De vigtigste er »de 14 Edikter« paa Klipper ved Kapur di Giri m. fl. St. og »Søjleedikterne«. I Kapur di Giri anvendtes det »Arianske« Alfabet, i de andre et særlig indisk (»Indo-Pāli«), hvorfra alle senere indiske Alfabeter stammer. Sproget er nærmest en Slags Pāli. Piydasi maa opr. have bekendt sig til Brahmanismen; men Synet af den Elendighed, som Kalingas Erobring foraarsagede, gjorde et saadant Indtryk paa ham, at han gik over til Buddhismen. Formaalet med hans Edikter var etisk-religiøst: de indskærper Folket og Embedsmændene Skaansel, Barmhjertighed, Lydighed mod Forældre etc., for at Folket kan blive lykkeligt her og hisset. Han beskytter alle Religionspartier, »fordi de alle lægger Vind paa Dyden«, og Edikterne henvender sig til dem alle, idet de ikke indeholder noget dogmatisk, men kun moralske Formaninger. Af denne hans Tolerance har nogle med Urette villet slutte, at han slet ikke var Buddhist; men det fremgaar tydelig af Indskrifterne, at Buddhismen laa ham særlig paa Hjerte. Skønt han som god Inder udmærkede Brahmanerne, gør han sig dog til af at have sat en Stopper for deres overdrevne Prætentioner, og han forbød rent ud Dyreofre. At indskrænke Dyrs Drab og Mishandling var et af hans allervigtigste Formaal, og han gav selv Eksemplet ved at afskaffe det i sit eget Køkken. Man ser allerede heraf, at Edikterne foruden Formaningerne ogsaa indeholdt Bekendtgørelsen af Forordninger og Foranstaltninger til Religionens og Moralens Fremme, og han arbejdede paa at skaffe sine Anskuelser Indgang ogsaa i Udlandet (Indskrifterne viser, at han stod i Forbindelse med forskellige gr. Konger i Midten af 3. Aarh.). Særlige Embedsmænd indførtes med det Formaal at virke for Religion og Moral. Han lod plante Træer og grave Brønde og Cisterner langs med Landevejene og udbredte Lægemidler og nyttige Planter til Helbredelse af Mennesker og Dyr. A. lod bygge talrige Stupaer, Klostre m. m. — Under A. skal den tredje buddhistiske Synode være afholdt (i Pātaliputra, c. 246) ; her blev 17 afvigende Retninger forkætrede, og, som det synes, den nuv. sydlige Buddhisme paa Ceylon erklæret for den ene ortodokse; de nordlige Buddhister omtaler ikke denne Synode. Paa denne skal ogsaa Samlingen af de hellige Bøger (Tipiṭaka) være blevet fastsat. Indskrifterne omtaler Udsendelse af Missionærer, men ikke Synoden. Bl. a. skal Buddhismen under A. være udbredt til Kaçmīra (Kashmir). A.’s Broder (efter andre Legender hans Søn) Mahinda (Mahendra) bragte Buddhismen til Ceylon. — Indskrifterne er opdagede i 19. Aarh.; Tydningen af dem skyldes væsentlig Prinsep (1838); Udgaver og Tolkninger findes i: E. Senart: Les inscriptions de Piyadasi I—II [Paris 1881—86]; Alex. Cunningham: Corpus inscriptionum Indicarum I [Calcutta 1879]; G. Bühler i »Zeitschr. d. dtsch. morg. Gesellsch.« Bd. 37 ff., samt i Epigraphia Indica. (Litt.: V. A. Smith, Asoka [Oxford 1901]; samme, The early history of India [Oxford 1904]; E. Hardy, »König Asoka« [Mainz 1902]). 2) Navnet paa et Træ, der regnedes for et af Indiens skønneste blomstrende Træer; det antoges at springe ud, naar det berørtes af en smuk Kvindes Fod (f. Eks. i Kālidāsa’s Skuespil Mālavik-Agnimitra »Kongen og Danserinden«, oversat af E. Brandes). (S. S.) D. A. <section end="Açoka"/> <section begin="Acollas"/>'''Acollas''' [akå↱la ell. akå↱lα.s], Émile, fr. Retslærd (1826—91), blev for sin fremragende Deltagelse i Genfer-Socialistkongressen 1867 dømt til 1 Aars Fængsel. Han begav sig da til Schweiz, blev Prof. i Bern, men under Kommunen 1871 udnævnt til Dekan for det jur. Fakultet i Paris og blev 1880 Generalinspektør over Fængslerne. Blandt A.’s talrige jur. Værker maa <section end="Acollas"/><noinclude><references/></noinclude> 1s9o1bjm9hco1c0jor5qzz7vpgpmij6 104 108219 430767 2026-06-24T11:01:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "nævnes hans Hovedværk Manuel de droit civil (3 Bd, 1869—74). <section begin="Aconcagua, Cerro"/>'''Aconcagua, Cerro''' de [↱sær.å-dæ-akåŋ↱kagwa], det højeste Bjerg i den ny Verden, 7035 m, ligger under 32 1/3° s. Br. i de chilenske Andes, der i dette naar deres højeste Punkt. Cerro de A., der er en gl., nu udslukt Vulkan, blev 1883 besteget af Güszfeldt indtil 6400 m. S. f. det fører til Buenos Aïres det c. 3900 m høje Cumbre- ell. Uspallata-Pas,... 430767 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nævnes hans Hovedværk Manuel de droit civil (3 Bd, 1869—74). <section begin="Aconcagua, Cerro"/>'''Aconcagua, Cerro''' de [↱sær.å-dæ-akåŋ↱kagwa], det højeste Bjerg i den ny Verden, 7035 m, ligger under 32 1/3° s. Br. i de chilenske Andes, der i dette naar deres højeste Punkt. Cerro de A., der er en gl., nu udslukt Vulkan, blev 1883 besteget af Güszfeldt indtil 6400 m. S. f. det fører til Buenos Aïres det c. 3900 m høje Cumbre- ell. Uspallata-Pas, der, som den korteste Vej fra Santjago, benyttes meget. Telegraflinien til Buenos Aïres er lagt herigennem, og den projekterede transandinske Jernbane vil ogsaa blive ført denne Vej. <section end="Aconcagua, Cerro"/> <section begin="Aconcàgua"/>'''Aconcàgua''' [akåŋ↱kagwa], en af de største og mest bjergfulde Provinser i den sydamerikanske Republik Chile, 14210 km2 stor med (1910) 132730 Indb. Den begrænses i N. af Provinsen Coquimbo, fra hvilken den skilles ved Choapa-Floden, i Ø. af Argentinas Andes, i S. af Provinsen Santjago, i V. af Valparaïso og det stille Hav, og gennemstrømmes paa tværs af fem Floder. Næsten de ni Tiendedele af Landet er lidet frugtbare, kun med Krat bevoksede Bjerge, medens Resten er overordentligt frugtbart; der dyrkes Figen, Ferskener, Valnødder, Hamp, men særlig Vin, mindre Korn. Ogsaa paa Mineralier (Guld, Sølv og Kobber) er Provinsen rig. Den deles i de fem Departementer Petorca, Ligna, Putaendo, San Felipe og Andes; de betydeligste Byer er San Felipe med (1907) 10426 Indb. og Santa Rosa de los Andes ved Indgangen til Uspallata-Passet. M. V. <section end="Aconcàgua"/> <section begin="Aconcio"/>'''Aconcio''' [a↱kont∫o], Giacomo (lat. Jacobus Acontius), ital. Filosof og Ingeniør (1492—c. 1566), studerede i sin Ungdom Teologi, Jura og Ingeniørvidenskab, men maatte, da han gik over til Protestantismen, forlade Italien og drage til Schweiz, hvor han levede en Aarrække i Basel og Zürich, siden ogsaa i Strassburg. Han udarbejdede et Skrift: De methodo, hoc est de recte inuestigandarum tradendarumque scientiarum ratione, som udkom i Basel 1558 og vakte betydelig Opsigt. A. vil heri fremstille en rationel Metodelære for al Forskning, m. a. O. en Erkendelseslære, og hans Bog udmærker sig ved Klarhed og vidner om ikke ringe Skarpsindighed, men han har ikke frigjort sig for Skolastikernes Systemer af Begreber og Kategorier, som endnu paa hans Tid beherskede Filosofferne, der stillede sig paa den Aristoteliske Læres Grund, og hans Bog kunde derfor ikke faa den Indflydelse, som senere Descartes’ Metodelære, der havde det samme Formaal. Sine senere Aar tilbragte A. i England som Ingeniør i Tjeneste hos Dronning Elisabeth, hvem han tilegnede sit andet Værk Stratagemata Satanæ, d. e. Satans Paafund, der udkom i Basel 1565 og skaffede Forfatteren stort By. Han stempler heri alt dogmatisk Rethaveri og Intolerance mod anderledes tænkende som Satans Værk og hævder, at kun det for alle Religionssamfund fælles religiøse Indhold er Sandhed. Disse Tanker, der deltes af mange i Samtiden, navnlig i Nederlandene, Frankrig og England, havde deres Udspring i den i den italienske Renaissance genvakte platoniske Filosofi, der navnlig fra Medici’ernes Akademi i Firenze havde vundet stor Udbredelse, men A. gav dem en nøgtern og temmelig radikal Form, der medførte, at ikke blot hans Værk blev sat paa Pavens Liste over forbudte Bøger, men han blev selv udstødt af den reformerte Menighed i London, og stod nu i sine sidste Aar uden for alle Trossamfund. W. N. <section end="Aconcio"/> <section begin="à condition"/>'''à condition''' [a-kådsi↱siå], (fr.), paa Betingelse, Vilkaar; bruges særlig i Boghandelen om Bøger, der kan returneres inden en vis Tid, naar de ikke er solgt af vedk. Sortimentshandler. <section end="à condition"/> <section begin="Aconitum"/>'''Aconitum''' L. (Stormhat), Slægt af Ranunkelfamilien, fleraarige Urter, hyppig med knoldformet Rodstok og med haanddelte Blade. Blomsterne, der sidder i Klase, er uregelmæssige; de har yderst 5 farvede, blaa ell. gule Blosterblade, hvoraf det bageste er formet som en Hjælm; denne indeslutter to langstilkede og sporebærende Honningblade (»Duerne«, der trækker »Venusvognen«), som hører til en Kreds af c. 8 andre, men kun smaa Blosterblade. Blomsterne har talrige Støvblade og 3 Frugtblade; de er udpræget førsthannede; Smaafrugterne er Bælgkapsler. C. 60 Arter. A. Napellus L. (Blaa S., Venusvogn, Dueblomst, Munkehætte; se Fig.), {{Illustration}} bliver meterhøj ell. mere og har en lang og rigtblomstret Klase af mørkeblaa Blomster (Højsommeren). Den forekommer, om end sjælden, forvildet fra Haver, hvor den ligesom andre Arter Aconitum Napellus, dyrkes som Prydplante (se ndf.); dens Hjem er Sibirien, Centralasien og Mellemeuropa. Knoldene, og undertiden ogsaa Bladene, har i nogle Lande medicinsk Anvendelse; de indeholder Akonitin (s. d.), som gør Planten meget giftig. A. septentrionale Kvell. (Tyrhjælm) er indtil 2 m høj og har haarede Blade; Blomsterne er violette, sjælden hvide. Den vokser i Skove og Fjældlier, alm. i Norge, især mod Ø.; blomstrer i Højsommeren. A. M. Foruden A. Napellus dyrkes i Haverne A. japonicum Dcne. (Japan), med lyseblaa ell. mørkeblaa Blomster, A. Lycoctonum L. (Europa), med hvide ell. svovlgule Blomster, og A. variegatum L. (Europa), med blaa og hvide Blomster. A.-Arterne ynder Halvskygge og <section end="Aconitum"/><noinclude><references/></noinclude> 8v6d6mpaqolsmhe7s19k5k706zrn8l5 104 108220 430768 2026-06-24T11:04:30Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "formeres ved Deling ell. ved Frø, som saas straks efter Modningen paa kold Bænk. L. H. '''Acontias,''' lemmeløs, til Scincoiderne hørende Øgle. '''Acontius,''' Jacobus, se Aconcio, G. <section begin="a conto"/>'''a conto''' (ital.), i Handelssproget: paa Afregning, løbende Regning. Ved en Betaling à conto forstaas en Afdragsbetaling, jfr. Konto. '''Acopyrin,''' d. s. s. Acetopyrin. '''Acorus''' [↱a-], se Kalmus. <section end="a conto"/> <sec... 430768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>formeres ved Deling ell. ved Frø, som saas straks efter Modningen paa kold Bænk. L. H. '''Acontias,''' lemmeløs, til Scincoiderne hørende Øgle. '''Acontius,''' Jacobus, se Aconcio, G. <section begin="a conto"/>'''a conto''' (ital.), i Handelssproget: paa Afregning, løbende Regning. Ved en Betaling à conto forstaas en Afdragsbetaling, jfr. Konto. '''Acopyrin,''' d. s. s. Acetopyrin. '''Acorus''' [↱a-], se Kalmus. <section end="a conto"/> <section begin="Acosta"/>'''Acosta''' (egl. da Costa), Gabriel, efter sin Overgang til Jødedommen Uriel, f. c. 1590 i Oporto, d. 1640 i Amsterdam. Han stammede fra en anset, jødisk Slægt, men hans nærmeste Forfædre var gaaet over til Kristendommen. Han blev opdraget i den katolske Tro, men fandt her ingen Hvile for de Tvivl, som alt tidlig vaktes hos ham. Han greb til Biblen, følte sig særlig tiltalt af det gl. Test., og den Betragtning, at dette blev anerkendt baade af Kristne og Jøder, bragte ham til den Overbevisning, at Jødedommen sad inde med Sandheden. For at kunne træde over til denne, udvandrede han med sin Slægt til Amsterdam, hvor Jøderne havde et Fristed og lod sig med sine Brødre straks omskære. Men Liv og Lære hos Jøderne i Amsterdam — de var strenge Talmudister — svarede langtfra til hans Idealer, og forstemt og forbitret herover traadte han op mod »Farisæismen« (saaledes kaldte han den rabbinske Jødedom) som stridende mod den bibelske Jødedom. At han blev bandlyst og derfor skyet af alle, selv sine nærmeste, æggede ham end mere. I et Skr. hævder han, at gl. Test. ikke vidste noget om Sjælens Udødelighed; Jøderne fik Magistraten til at idømme ham en Bøde af 300 fl. som Forhaaner af den jødiske og kristne Tro. Han fjernede sig imidlertid efterhaanden ogsaa fra den gammeltestamentlige Jødedom: end ikke denne er af guddommelig Oprindelse, thi i mange Punkter strider den mod den af Gud skabte Natur; det bedste i Jødedommen stammer fra en Naturreligion, som er Mennesket medfødt. Til Trods for dette udsonede han sig, da han ikke kunde udholde Livet i Ensomheden, efter 15 Aars Bandlysning med Jøderne, vilde »være en Abe mellem Aber«. Dog holdt han ikke Vedtægterne, ophidsede paa fl. Maader Jøderne og bandlystes atter. 7 Aar udholdt han det denne Gang, længere var det ham umuligt, og han tilbød at underkaste sig den strengeste Bod. Men de Pinsler og Forhaanelser, man lod ham gennemgaa, tirrede ham til det yderste: han saa i Jøderne sine personlige Fjender, i Jødedommen en Anstalt til at ophidse Mennesker til Forfølgelse og Had. Efter at have skrevet sin Lidelseshistorie, fuld af hadefulde Angreb mod Jøderne, som skulde ægge de Kristnes Had mod dem, søgte han at skyde sin Broder, men da han ikke ramte, skød han sig selv. — Lidenskabelig og til Dels karakterløs kommer han langtfra sin noget yngre Lidelsesfælle, den langt betydeligere og ædlere Spinoza, nær. — Gutzkow har gjort A. til Genstand for digterisk Behandling i Novellen »Der Sadducäer in Amsterdam« og i Dramaet »Uriel Acosta«. (Litt.: Jellinek: »Acosta’s Leben und Lehre« [Zerbst 1874]; Grätz: »Geschichte der Juden«, 3. Opl. X, S. 120 ff.). (V. O.) J. P. <section end="Acosta"/> <section begin="a costi"/>'''a costi''' (ital.), der, paa derværende Sted, paa dens Sted (bruges i Handelssproget). <section end="a costi"/> <section begin="à coup perdu"/>'''à coup perdu''' [a-ku-pær↱dy], (fr.), paa Lykke og Fromme. <section end="à coup perdu"/> <section begin="Acqua"/>'''Acqua''' [↱akwa], Cesare dell’, ital. Historie- og Portrætmaler, f. 22. Juli 1821 i Pirano ved Triest, d. 1904 i Bryssel. I Venedig fik han sin første kunstneriske Uddannelse, tog derpaa over Paris til Bryssel, hvor han nedsatte sig (1848). Her kom han under Paavirkning af Gallait, hvis Elev han blev. De to Billeder, han malede for den græsk-orientalske Kirke i Triest 1851 og de følgende Aar — Johannes i Ørkenen, Jesus og de smaa Børn — bragte ham særlig i Ry, det første gjorde ham til Æresborger i Triest. Derefter fulgte en Række Historiemalerier, hvis Emner ofte er tagne fra hans Fædrelands Historie (Triest erklæres for Frihavn, Tintoretto, Marino Falieri, Milanesernes Udfald mod Frederik Barbarossa o. s. v.). Andre bekendte Arbejder af ham er: Scene fra Grækernes Befrielseskamp mod Tyrkerne, Heksen, Samson og Dalila, samt Malerierne (1858—66) i Slottet Miramare for Kejser Maximilian. A. Hk. <section end="Acqua"/> <section begin="Acquapendente"/>'''Acquapendente''' [akwapen↱dente], By i Mellemitalien, Provins Roma, ligger 50 km NNV. for Viterbo paa høje Basaltklipper ved Paglia-Floden. (1901) 4869 Indb. A. er Bispesæde, har en Domkirke og udfører Puzzolanjord. H. P. S. <section end="Acquapendente"/> <section begin="Acquaviva"/>'''Acquaviva''' [akwa↱viva], A. delle fonti, By i Syditalien, Provins Bari, ligger 32 km S. f. Bari ved Banen fra Bari til Tarento i en vin- og olivenrig Egn. (1901) 10357 Indb. H. P. S. <section end="Acquaviva"/> <section begin="Acqui"/>'''Acqui''' [↱akwi], i Oldtiden Aquae Statiellae, Kredshovedstad i den italienske Provins Alessandria, c. 45 km NV. for Genua. (1901) som Kommune 13786 Indb. Den har Ruiner af en romersk Vandledning, en gotisk femskibet Domkirke fra 12. Aarh. o. fl. anselige offentlige Bygninger. Klimaet er om Sommeren tørt og hedt, men i øvrigt sundt. Allerede fra Oldtiden bekendt for sine varme (19°—74°) kogsaltholdige Svovlkilder, der bruges til Bade. Hovedkurmidlet er dog Slambade og Indpakninger med det hede Bundfald (Fango) fra Mineralkilderne. Badene søges aarlig af c. 10000 Badegæster, anvendes mest ved gigtiske og rheumatiske Lidelser, Neuralgier, Lamheder og kroniske Hudsygdomme. E. F. <section end="Acqui"/> <section begin="acquit"/>'''acquit''' [a↱ki], (fr.), Kvittering, Modtagelsesbevis. I Frankrig pr. (pour [pur] eller par) acquit, med Navns Underskrift: Bevis for modtagen Betaling, særlig paa Veksler og Anvisninger. — I Billardspil betyder a. at lægge Kuglen ud for Modspilleren, »lægge acquit«. '''Acrania,''' se Lancetfisk. '''Acraspeda,''' se Gopler. <section end="acquit"/> <section begin="acre (of land)"/>'''acre (of land)''' [↱eikə-əv-↱£änd], eng. Jordmaal = 4840 Kvadrat-Yards. 30 a. udgør 1 yard of land, 100 y. 1 hide of land (c. 73 1/3 danske Tdr. Land). <section end="acre (of land)"/> <section begin="Acre"/>'''Acre''' [↱a.krö] (St. Jean d’, Akka, Bibelens Akko), Havneby i Syrien ved en Bugt af Middelhavet, N. f. Karmel, c. 10000 Indb., hvoraf en Fjerdedel Kristne, Sæde for en græsk <section end="Acre"/><noinclude><references/></noinclude> 71nb4z9g9npneode4sea5kr234wi7an 104 108221 430769 2026-06-24T11:18:20Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "biskop, Udførselssted for Hvede, Durra, Byg, Oliven og Olie. A. var oprindelig en fønikisk Koloni og fik Betydning, da Ptolemæerne gjorde den til Støttepunkt for deres Herredømme i Syrien. Den kaldtes dengang Ptolemais. Paa Korstogenes Tid fik A. atter Betydning. Byen erobredes 1104 af Balduin. 1187 toges den tilbage af Sultan Saladin, men kom (1191) atter i de Kristnes Magt og blev fra nu af disses vigtigste Støttepunkt, indtil Mameluksultanen Me... 430769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>biskop, Udførselssted for Hvede, Durra, Byg, Oliven og Olie. A. var oprindelig en fønikisk Koloni og fik Betydning, da Ptolemæerne gjorde den til Støttepunkt for deres Herredømme i Syrien. Den kaldtes dengang Ptolemais. Paa Korstogenes Tid fik A. atter Betydning. Byen erobredes 1104 af Balduin. 1187 toges den tilbage af Sultan Saladin, men kom (1191) atter i de Kristnes Magt og blev fra nu af disses vigtigste Støttepunkt, indtil Mameluksultanen Melik el Aschraf (1291) atter erobrede den. 1517 faldt A. i Tyrkernes Hænder. 1799 belejredes Byen af Bonaparte, som dog efter to Maaneders Forløb atter hævede Belejringen. 1832 erobredes Byen af Ibrahim Pasha og var indtil 1840 i ægyptisk Besiddelse. M. V. <section begin="Acre"/>'''Acre''' [↱akrə] (Acquiry, Aquiry), Flod i Sydamerika, udspringer i Peru paa Østkordilleren, løber ned i Brasilien, er sejlbar paa en Strækning af 480 km indtil sit Udløb i Purus, en Biflod til Amazonas. A.-Territoriet, brasiliansk Territorium omkring A.-Floden, 191000 km2 med (1908) 65000 Indb., hørte ifølge gammel Overenskomst til Bolivia, men koloniseredes i Slutningen af 19. Aarhundrede af brasilianske Kautsjuksamlere, som, da Bolivia søgte at inddrive Skatter, gjorde Oprør og dannede Republikken A. (1899). Pacificeringsekspeditioner udsendtes først af Brasilien, senere af Bolivia. En Tid var der nær ved at udbryde Krig mellem de to Lande, og endelig endte Striden (1903) med, at Brasilien beholdt A. Territoriet mod at betale Bolivia en Skadeserstatning og, da Bolivia mistede sin eneste sejlbare Forbindelse med Oceanet, forpligte sig til at anlægge en Jernbane uden om Vandfaldene i Madeira. Grænsen mellem Brasilien og Bolivia afgjordes ved Voldgift. M. V. '''Acredula,''' se Mejser. <section end="Acre"/> <section begin="Acrel"/>'''Acrel,''' Olof (egl. Acrelius), sv. Kirurg, (1717—1806). Efter at have praktiseret i Stockholm under Stadskirurg Schützer og derefter som Kirurg ved den franske Hær under den østerrigske Arvefølgekrig yderligere at have uddannet sine Kundskaber blev A. 1744 Medlem af det kirurgiske Societet i Stockholm. Paa Opfordring af Videnskabernes Akademi indgav han Forslag til Oprettelsen af et Lazaret, og 1752 aabnedes da Serafimerordenens bekendte Lazaret, hvis første Overkirurg han blev. 1755 blev han Professor, paatog sig at holde offentlige Forelæsninger og udgav 1759 sine »Kirurgiska händelser«, der er oversatte paa Tysk og Hollandsk; 1776 blev han Generaldirektør for samtlige Rigets Lazaretter, 1780 adlet »af Acrel«. Han var sin Tids største Kirurg i Sverige og bidrog ved sin energiske og lange Virksomhed i Kirurgiens Tjeneste (først i sit 83. Aar trak han sig tilbage) i høj Grad til Udviklingen af den kirurgiske Videnskab i sit Fædreland (Litt.: Hjelt, »O. af A., den svenska kirurgins fader« [1884]). '''Acridium, Acrididæ,''' se Græshopper. '''Acrocephalus,''' se Rørsangere. <section end="Acrel"/> <section begin="Acrochordīnæ"/>'''Acrochordīnæ,''' en Underfamilie af de aglyphe Slanger, kendetegnet ved en ejendommelig Beklædning med vorteformede, ikke taglagte Skæl. De tilbringer hele Livet i Vandet (Floder og de til Kysterne stødende Havstrækninger), kan blive timevis deri uden at komme til Overfladen og lever fortrinsvis af Fisk. Gruppen omfatter kun 5 Slægter og meget faa Arter. Sydøstlige Asien, Ny Guinea og Mellemamerika. Ad. J. '''Acroclinium,''' se Helipterum. <section end="Acrochordīnæ"/> <section begin="Acrocomia"/>'''Acrocomia''' Mart., Slægt af Palmerne med 7—10 m høje Stammer, som ofte er tornede og tykkest paa Midten (A. lasiospatha Mart.) og har en Krone af smukke, fjerdelte Blade. Slægten er udbredt fra Centralamerika og Antillerne til Brasilien, hvor A. sclerocarpa Mart. (Macoya) vokser paa tørre, aabne Steder, sjældnere i Skove. Kødet af dens Frugter spises, og Skallerne anvendtes af Negrene til Husgeraad; af Frøhviden presses et gulligt Fedt med Violduft og sødlig Smag, som kommer i den europ. Handel under Navn af Palmeolie og anvendes til Fremstilling af Sæbe. De unge Blade bruges som Gemyse. A. M. '''Acromion,''' se Skulderblad. <section end="Acrocomia"/> <section begin="Acromyodi"/>'''Acromyodi.''' Spurvefuglenes store Orden paa henved 7000 Arter deles i 2 Grupper: Passeres acromyodi, hos hvilke Sangmusklerne hæfter sig paa Enderne af Luftrørsgrenenes Halvringe, og P. mesomyodi, som har dem hæftede paa Sidefladerne. De acromyode Spurvefugle omfatter c. 4/5 af hele Tallet, er udbredte baade i den gamle og ny Verden, medens de c. 1500 mesomyode Arter væsentlig bebor Amerikas varmere Egne. O. H. <section end="Acromyodi"/> <section begin="Acrostichum"/>'''Acrostichum''' L., Bregneslægt af Polypodiaceerne med to Slags Blade. Den tæller ikke særlig mange Arter, men har en stor Udbredelse i Troperne, hvor den danner en iøjnefaldende Bestanddel af den epifytiske Vegetation. Som Type for Slægten tjener den i Væksthuse almindelig kultiverede A. alcicorne L. (Platycerium alcicorne Desv.), der vokser paa Træer og undertiden paa Klipper. Dens nederste Blade (Kappebladene«) er meget brede, nyreformede og uden Stilk; med deres Basis lægger de sig tæt ind til Stammen, hvorpaa Bregnen vokser, medens den øvre Del staar noget ud derfra. Herved bliver de i Stand til at opsamle Muld, hvoraf Rødderne da kan drage Næring. De alm. Løvblade er smallere end »Kappebladene«, flere Gange gaffeldelte og staar eller hænger ud til Siderne; mellem dem og de fruktificerende Blade findes ingen Forskel; Sporangierne bedækker hele Undersiden. Smukke Eksemplarer af A. alcicorne findes i den botaniske Haves Bregnehus i Kbhvn. A. M. <section end="Acrostichum"/> <section begin="Act"/>'''Act''' [äkt], i eng. Retssprog forkortet Udtryk for act of parliament, Parlamentsakt, en af Parlamentet d. v. s. Kronen og begge Huse vedtagen Lovgivningsbeslutning. I samme Bet. bruges ogsaa Ordet Bill. — Act of indemnity, se Indemnitet. — Act of settlement af 1701, den endnu gældende eng. Tronfølgelov, hvorved efter Kong Vilhelm III og Prinsesse Anna af Danmark’s Død uden Livsarvinger Kronen skulde gaa over til det protestantiske hannoveranske Fyrstehus med Udelukkelse af Stuarternes. Loven indeholder i øvrigt ogsaa <section end="Act"/><noinclude><references/></noinclude> d1cobg6dozqyt083c1qv9oij37p5g1k 104 108222 430770 2026-06-24T11:20:21Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "fl. andre vigtige Bestemmelser, deriblandt den, at Dommerne skal være uafsættelige, »saa længe de opfører sig vel« ɔ: for Livstid, saaledes at de alene kan afskediges af Kongen efter en Henvendelse fra begge Parlamentets Huse. K. B. <section begin="acta"/>'''acta''' (Flertal af lat. actum) betegner hos Romerne foruden i Alm. alt, hvad der er sket ell. forhandlet, navnlig dels Magistratspersonernes og senere Kejserens Handlinger (Love, Forordninge... 430770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fl. andre vigtige Bestemmelser, deriblandt den, at Dommerne skal være uafsættelige, »saa længe de opfører sig vel« ɔ: for Livstid, saaledes at de alene kan afskediges af Kongen efter en Henvendelse fra begge Parlamentets Huse. K. B. <section begin="acta"/>'''acta''' (Flertal af lat. actum) betegner hos Romerne foruden i Alm. alt, hvad der er sket ell. forhandlet, navnlig dels Magistratspersonernes og senere Kejserens Handlinger (Love, Forordninger etc.), dels de Protokoller og Dokumenter, hvori saadanne Handlinger ell. andre offentlige Forhandlinger og Beslutninger er optegnede. Af disse Protokoller var de vigtigste acta senatus, der fra Cæsar’s Tid førtes over Senatets Forhandlinger. I mere speciel Bet. betegner a. Referaterne af Procesparternes mundtlige Forhandlinger for Retten i Modsætning til Parternes Processkrifter og Dommerens Kendelser. V. B. '''Acta Apostolorum,''' se Apostlenes Gerninger. <section end="acta"/> <section begin="acta diurna"/>'''acta diurna.''' Politiske og andre Nyheder naaede i den rom. Republiks Tid fra Rom til Provinserne ad privat Vej. I sit Konsulat (59 f. Kr.) forordnede Cæsar, at alt vigtigere politisk Nyt daglig skulde optegnes og opslaas offentlig; dette skete derefter regelmæssig i den rom. Kejsertid (i det mindste indtil 3. Aarh. e. Kr.; senere Efterretninger mangler), og der udnævntes en særlig Redaktør dertil. De saaledes offentliggjorte Opslag kaldtes alm. a. d. (Dagsnyt; egl. a. d. populi ɔ: Folkets a. d. i Modsætning til acta senatus, se ndf.). Private Entreprenører lod dem regelmæssig afskrive i en Mængde Eksemplarer og sende om til Abonnenter uden for Rom; de var saaledes en Art officielt Dagblad. a. d. indeholdt, foruden saadanne politiske Meddelelser, som Regeringen ønskede at bringe til alm. Kundskab, og Hofnyt tillige private Efterretninger (Fødsler, Dødsfald, Giftermaal o. l.), der af vedk. Familie indsendtes til Redaktionen. Det originale Eksemplar opbevaredes i Statens Arkiv og var en vigtig Kilde for Historikerne. — Cæsar havde ligeledes forordnet Protokolleringen og Offentliggørelsen af Senatets Forhandlinger (acta senatus); men Offentliggørelsen afskaffedes allerede af Augustus. — Af a. d. er intet opbevaret; de af den nederlandske Filolog Pighius 1615 offentliggjorte Fragmenter er uægte. — (Litt.: E. Hübner: de senatus populique Romani actis [»Neue Jahrbücher f. Philol.« Suppl. Bd 3]). A. B. D. <section end="acta diurna"/> <section begin="Actaea"/>'''Actaea''' L. (Druemunke), Slægt af Ranunkelfamilien, Stauder med smaa, hvide Blomster i korte Klaser. A. spicata L. (Bær-Druemunke, norsk: Ormegræs, Svinebær, Trollbær) er vildtvoksende hist og her i danske Skove og ligeledes temmelig alm. i Norge, 30—60 cm høj og med tredobbelt snitdelte Blade; Blomsterstanden er ægformet; Frugterne sorte Bær af Størrelse som Ærter; de anses for at være giftige. A. M. {{Illustration}} A. japonica Thbg. (Japan) har hvide Blomster, A. racemosa L. cordifolia, store Blade og hvide ell. rosafarvede Blomster. De ynder Halvskygge og noget fugtig Vokseplads; formeres ved Deling. L. H. <section end="Actaea"/> <section begin="Acta Eruditorum"/>''''Acta Eruditorum''' er Titlen paa Tysklands ældste, lærde Tidsskrift, grundl. 1682 i Leipzig af Profess. Otto Mencke med Journal des Savants og Giornale de’ letterati som Forbilleder og med hin Tids første Lærde som Leibnitz, Thomasius, Seckendorff o. a. som Medarbejdere. Det ophørte 1782. I det hele udgør Samlingen 117 Bd. '''acta facientes,''' se Faldne. <section end="Acta Eruditorum"/> <section begin="Acta Martyrum"/>'''Acta Martyrum''' var opr. de nedskrevne Forhør over Blodvidnerne i Oldtidens Kristenforfølgelser; de efterlevende Kristne synes ofte at have købt dem af Retsbetjentene, og snart tilføjedes en Skildring af Martyrernes Død, dernæst ogsaa Træk af deres Liv; endelig forøgede man de egl. Martyrhistorier med Levnedstegninger af andre fromme Mænd, som ved Forsagelse og Kærlighedsgerninger havde vakt Samtidens og Eftertidens Beundring og blev ærede som Helgener. Derved gik A. M. jævnt over til at blive Acta Sanctorum, Fællesnavnet for de samlede Efterretninger om den katolske Kirkes hellige Mænd, hvad enten Optegnelserne er af gammel ell. ny Oprindelse, paalidelige ell. fantastisk udsmykkede. De ældste Martyrakter, der for øvrigt overvejende er bearbejdede af kristne Forf., stammer fra 2. Aarh. I Slægt hermed er Smyrna-Menighedens Beretning om Polykarpos’ og andre Blodvidners Død under Marcus Aurelius, de sydgalliske Menigheders Fortælling om den udstaaede, grumme Forfølgelse (177), »Perpetuas’ og Felicitas’ Lidelseshistorie«, skildrende to Kvinders Martyrium i Carthago c. 200. o. s. v. Efterhaanden dannede man Samlinger af Martyrhistorier, i Reglen kalendarisk ordnede efter Blodvidnernes »Fødselsdage« (ɔ: Dødsdage). Kirkehistorikeren Eusebios samlede Levnedstegninger af Palæstinas Blodvidner og skrev en (nu tabt) <section end="Acta Martyrum"/><noinclude><references/></noinclude> bhzzz1ctgu3ozahvsem3mpoksjv4ryq 430771 430770 2026-06-24T11:20:41Z Johshh 9757 430771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>fl. andre vigtige Bestemmelser, deriblandt den, at Dommerne skal være uafsættelige, »saa længe de opfører sig vel« ɔ: for Livstid, saaledes at de alene kan afskediges af Kongen efter en Henvendelse fra begge Parlamentets Huse. K. B. <section begin="acta"/>'''acta''' (Flertal af lat. actum) betegner hos Romerne foruden i Alm. alt, hvad der er sket ell. forhandlet, navnlig dels Magistratspersonernes og senere Kejserens Handlinger (Love, Forordninger etc.), dels de Protokoller og Dokumenter, hvori saadanne Handlinger ell. andre offentlige Forhandlinger og Beslutninger er optegnede. Af disse Protokoller var de vigtigste acta senatus, der fra Cæsar’s Tid førtes over Senatets Forhandlinger. I mere speciel Bet. betegner a. Referaterne af Procesparternes mundtlige Forhandlinger for Retten i Modsætning til Parternes Processkrifter og Dommerens Kendelser. V. B. '''Acta Apostolorum,''' se Apostlenes Gerninger. <section end="acta"/> <section begin="acta diurna"/>'''acta diurna.''' Politiske og andre Nyheder naaede i den rom. Republiks Tid fra Rom til Provinserne ad privat Vej. I sit Konsulat (59 f. Kr.) forordnede Cæsar, at alt vigtigere politisk Nyt daglig skulde optegnes og opslaas offentlig; dette skete derefter regelmæssig i den rom. Kejsertid (i det mindste indtil 3. Aarh. e. Kr.; senere Efterretninger mangler), og der udnævntes en særlig Redaktør dertil. De saaledes offentliggjorte Opslag kaldtes alm. a. d. (Dagsnyt; egl. a. d. populi ɔ: Folkets a. d. i Modsætning til acta senatus, se ndf.). Private Entreprenører lod dem regelmæssig afskrive i en Mængde Eksemplarer og sende om til Abonnenter uden for Rom; de var saaledes en Art officielt Dagblad. a. d. indeholdt, foruden saadanne politiske Meddelelser, som Regeringen ønskede at bringe til alm. Kundskab, og Hofnyt tillige private Efterretninger (Fødsler, Dødsfald, Giftermaal o. l.), der af vedk. Familie indsendtes til Redaktionen. Det originale Eksemplar opbevaredes i Statens Arkiv og var en vigtig Kilde for Historikerne. — Cæsar havde ligeledes forordnet Protokolleringen og Offentliggørelsen af Senatets Forhandlinger (acta senatus); men Offentliggørelsen afskaffedes allerede af Augustus. — Af a. d. er intet opbevaret; de af den nederlandske Filolog Pighius 1615 offentliggjorte Fragmenter er uægte. — (Litt.: E. Hübner: de senatus populique Romani actis [»Neue Jahrbücher f. Philol.« Suppl. Bd 3]). A. B. D. <section end="acta diurna"/> <section begin="Actaea"/>'''Actaea''' L. (Druemunke), Slægt af Ranunkelfamilien, Stauder med smaa, hvide Blomster i korte Klaser. A. spicata L. (Bær-Druemunke, norsk: Ormegræs, Svinebær, Trollbær) er vildtvoksende hist og her i danske Skove og ligeledes temmelig alm. i Norge, 30—60 cm høj og med tredobbelt snitdelte Blade; Blomsterstanden er ægformet; Frugterne sorte Bær af Størrelse som Ærter; de anses for at være giftige. A. M. {{Illustration}} A. japonica Thbg. (Japan) har hvide Blomster, A. racemosa L. cordifolia, store Blade og hvide ell. rosafarvede Blomster. De ynder Halvskygge og noget fugtig Vokseplads; formeres ved Deling. L. H. <section end="Actaea"/> <section begin="Acta Eruditorum"/>'''Acta Eruditorum''' er Titlen paa Tysklands ældste, lærde Tidsskrift, grundl. 1682 i Leipzig af Profess. Otto Mencke med Journal des Savants og Giornale de’ letterati som Forbilleder og med hin Tids første Lærde som Leibnitz, Thomasius, Seckendorff o. a. som Medarbejdere. Det ophørte 1782. I det hele udgør Samlingen 117 Bd. '''acta facientes,''' se Faldne. <section end="Acta Eruditorum"/> <section begin="Acta Martyrum"/>'''Acta Martyrum''' var opr. de nedskrevne Forhør over Blodvidnerne i Oldtidens Kristenforfølgelser; de efterlevende Kristne synes ofte at have købt dem af Retsbetjentene, og snart tilføjedes en Skildring af Martyrernes Død, dernæst ogsaa Træk af deres Liv; endelig forøgede man de egl. Martyrhistorier med Levnedstegninger af andre fromme Mænd, som ved Forsagelse og Kærlighedsgerninger havde vakt Samtidens og Eftertidens Beundring og blev ærede som Helgener. Derved gik A. M. jævnt over til at blive Acta Sanctorum, Fællesnavnet for de samlede Efterretninger om den katolske Kirkes hellige Mænd, hvad enten Optegnelserne er af gammel ell. ny Oprindelse, paalidelige ell. fantastisk udsmykkede. De ældste Martyrakter, der for øvrigt overvejende er bearbejdede af kristne Forf., stammer fra 2. Aarh. I Slægt hermed er Smyrna-Menighedens Beretning om Polykarpos’ og andre Blodvidners Død under Marcus Aurelius, de sydgalliske Menigheders Fortælling om den udstaaede, grumme Forfølgelse (177), »Perpetuas’ og Felicitas’ Lidelseshistorie«, skildrende to Kvinders Martyrium i Carthago c. 200. o. s. v. Efterhaanden dannede man Samlinger af Martyrhistorier, i Reglen kalendarisk ordnede efter Blodvidnernes »Fødselsdage« (ɔ: Dødsdage). Kirkehistorikeren Eusebios samlede Levnedstegninger af Palæstinas Blodvidner og skrev en (nu tabt) <section end="Acta Martyrum"/><noinclude><references/></noinclude> rw25hauhd4exvaee3c1roq3cdbblxhu 104 108223 430772 2026-06-24T11:36:27Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "alm. Martyrhistorie, og den græske Kirkeafdeling har bygget videre paa dette Grundlag. Ogsaa den latinske Kirke yndede den Slags Skrifter; dog holdt Paverne igen. Middelalderen var imidlertid mindre kritisk, og Helgenlegenden fandt overordentlig frugtbar Jordbund. Efterhaanden udvides de tørre, ordknappe Levnedsoptegnelser med udførlige Skildringer, særlig Jærtegnsfortællinger; men det historiske overskyggedes til sidst helt af Helgendigtningen, s... 430772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>alm. Martyrhistorie, og den græske Kirkeafdeling har bygget videre paa dette Grundlag. Ogsaa den latinske Kirke yndede den Slags Skrifter; dog holdt Paverne igen. Middelalderen var imidlertid mindre kritisk, og Helgenlegenden fandt overordentlig frugtbar Jordbund. Efterhaanden udvides de tørre, ordknappe Levnedsoptegnelser med udførlige Skildringer, særlig Jærtegnsfortællinger; men det historiske overskyggedes til sidst helt af Helgendigtningen, saaledes i Dominikaneren Jakob a Voragine’s berømte Samling Legenda aurea (gyldne Legende) fra 13. Aarh. Med de humanistiske Studier i Slutningen af Middelalderen vaagnede Kritikken; man søgte nu at udsondre det ægte fra det uægte og foranstaltede ny og bedre Samlinger af Martyrakter og Helgenkrøniker. Alle disse Forsøg overfløjedes dog af Bollandisternes Kæmpeværk (se Bollandister). Uafhængig heraf er der udgivet flere Samlinger Helgenlevneder inden for bestemte Munkeordener; Maurineren Mabillon gik i Spidsen med sine 9 store Bind A. S. ordinis S. Benedicti (Paris 1668); senere fik Cistercienserne, Dominikanerne, Franciskanerne o. fl. andre Ordener deres særlige A. S. Maurineren Ruinart udgav, hvad der efter hans Skøn var ægte Martyrakter fra de 4 første kristne Aarh. (Paris 1689); men siden den Tid har Kritikken udskilt langt mere som uægte. E. le Blant har givet et Supplement (Paris 1885), og A. J. Mason har udgivet en eng. Oversættelse af formentlig ægte A. M. (London 1905). Se for øvrigt Helgener og Helgenlevneder. H. O. <section begin="Acta Mathematica"/>'''Acta Mathematica,''' Tidsskr. for Matematik, udkommer i Stockholm i tvangfri Leveringer, af hvilke 4 danner et Bd. paa c. 400 Kvartsider; stiftet 1882. Det indeholder Artikler fra Matematikkens og den mat. Fysiks Omraade i det franske, tyske og engelske Sprog og har modtaget Bidrag fra Matematikere i de fleste europ. Lande, særlig fra Frankrig og Tyskland. Hovedredaktør er G. Mittag-Leffler (Stockholm), og Redaktionen bestaar i øvrigt af Videnskabsmænd fra de nord. Lande. Der er ydet Tidsskriftet Understøttelse af Kong Oscar II, af den danske, norske og svenske Stat samt af forsk. sv. Foreninger og Privatmænd. Med Bd. 4—7 er som Appendiks fulgt Aarg. 1884—85 af Bibliotheca Mathematica, redigeret af G. Eneström, der indeholder en Fortegnelse over ny udkomne Værker og Afhandlinger inden for den rene Matematik. Efter 1885 gik Bibliotheca Mathematica over til at udkomme selvstændig med 4 Hæfter om Aaret. Chr. C. '''Acta Pilati,''' se Pilatus-Akter. '''Acta Sanctorum,''' se Acta Martyrum. '''acta senatus,''' se acta diurna. <section end="Acta Mathematica"/> <section begin="acte"/>'''acte''' [akt] (fr.). I fr. Retssprog ethvert Dokument, navnlig den skriftlige Viljeserklæring. Blandt de mange Sondringer inden for Begrebet A. maa særlig fremhæves: actes sous seing privé, Dokumenter, oprettede af Privatpersoner paa egen Haand (under »privat Segl«) uden Bistand eller Bekræftelse af offentlig Autoritet; saadanne A. kan ikke lægges til Grund for en retlig Afgørelse uden at være vedkendte af samtlige Parter ell. paa anden Maade bekræftede; actes authentiques, Dokumenter, oprettede i særlige Former, der tilsigter at sikre Beviset for deres Ægthed og Rigtighed, navnlig Dokumenter, der hidrører fra ell. er oprettede for (bekræftede af) visse offentlige Autoriteter; saadanne a. har fuld Beviskraft uden Parternes Vedkendelse, indtil de ad lovlig Vej er blevne erklærede for uægte eller forfalskede; Modsætningen mellem a. s. s. pr. og a. auth. er af stor Vigtighed i den fr. Rets Bevissystem, hvor Dokumentbeviset i det hele spiller en afgørende Rolle. Andre hyppigt forekommende Benævnelser er: actes executoires, eksigible Dokumenter, saadanne, for hvilke Kreditor uden videre kan faa gjort Udlæg hos Skyldneren. Foruden Domme, afsagte af fr. Domstole, hører herhen ogsaa private Dokumenter, der er udfærdigede ell. bevidnede af en Notar; acte legislatif, enhver af den lovgivende Magt vedtagen og kundgjort Retsnorm; actes administratifs, de fra Regeringsorganer hidrørende Udfærdigelser; acte respectueux, Ærbødighedsakten, et formelt Andragende om Tilladelse til at indgaa et paatænkt Ægteskab, som en Søn ell. Datter kan rette til deres Forældre, naar de har fyldt henholdsvis 25 og 21 Aar, og som overflødiggør Forældrenes Samtykke til Ægteskabet (ændret 1907 til en blot Notifikation). V. B. <section end="acte"/> <section begin="acti labores jucundi"/>'''acti labores jucundi''' (lat.), »overstaaede Møjsommeligheder er behagelige«, ɔ: det er en Nydelse at mindes overstaaede Møjsommeligheder. '''Actinia,''' se Søanemoner. '''Actinocamax,''' se Belemniter. '''Actinometra,''' se Fjerstjerner. '''Actinomma,''' se Slimdyr. '''Actinonema,''' se Straaleplet. '''Actinophrys,''' se Slimdyr. '''Actinotrocha,''' se Pølseorme. <section end="acti labores jucundi"/> <section begin="actio"/>'''actio''' (lat. af agere, handle), i rom. Retssprog Udtryk for »Klageretten«. Medens man i moderne Ret alene betoner den materielle Rettighed og ikke særlig den Side ved denne, at den eventuelt kan gøres gældende ad retlig Vej, fremhævede Romerne ved Siden af Rettigheden den ell. de Aktioner, hvis Indehavelse muliggjorde, at den kunde haandhæves for Retten; saaledes havde Ejeren (dominus) af en Ting Ejendomsret (dominium) over denne, men vilde han søge den tilbage fra en uretmæssig Besidder, anvendte han sin actio rei vindicationis og beskyttede sig ved actio negatoria imod visse andre Krænkelser af sin Ret. Herefter betegnede a. navnlig Retten til, naar man vilde, som Sagsøger at gøre et retligt Krav gældende imod en bestemt Modpart, men kunde ogsaa betyde selve denne Virksomhed, ell. paa den anden Side den i en Rettighed, som f. Eks. Ejendomsretten, liggende Mulighed for eventuelt, om Rettigheden maatte blive krænket, at forfølge Krænkeren for Retten. Antallet af saadanne actiones var meget stort, der gaves en særlig for næsten ethvert retligt Krav. Uafhængig af den til Grund liggende Rettighed blev hver a.’s ejendommelige Forudsætninger og Retsvirkninger udviklede i Jurisprudensen. — a. betyder ogsaa en offentlig Anklage. V. B.<section end="actio"/><noinclude><references/></noinclude> bu3wa90effkz3yct3xsbgsvm0uaia1a 104 108224 430773 2026-06-24T11:50:09Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "<section begin="actio intrinsecus necessaria"/>'''actio intrinsecus necessaria''' (lat.), Handling fremkaldt ved indre uimodstaaelig Tvang, se Tvang. <section end="actio intrinsecus necessaria"/> <section begin="actions de jouissance"/>'''actions de jouissance''' [ak↱siå-dö-зwi↱sa.s] (fr.), Beviser for Ret til Deltagelse i et Aktieselskabs Udbytte. I Selskaber, hvis Aktiekapital reduceres ved Udtrækning af Aktier til pari, er det nogle Steder (f.... 430773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><section begin="actio intrinsecus necessaria"/>'''actio intrinsecus necessaria''' (lat.), Handling fremkaldt ved indre uimodstaaelig Tvang, se Tvang. <section end="actio intrinsecus necessaria"/> <section begin="actions de jouissance"/>'''actions de jouissance''' [ak↱siå-dö-зwi↱sa.s] (fr.), Beviser for Ret til Deltagelse i et Aktieselskabs Udbytte. I Selskaber, hvis Aktiekapital reduceres ved Udtrækning af Aktier til pari, er det nogle Steder (f. Eks. ved de franske Jernbaneselskaber) Reglen, at der udstedes a. d. j. til dem, hvis Aktier udtrækkes, hvorved de faar Ret til den Del af Dividenden, der overstiger den alm. Rentefod. C. Th. <section end="actions de jouissance"/> <section begin="actis testantibus"/>'''actis testantibus''' (lat.), »efter Dokumenternes Udvisende«. '''Actitis,''' se Klire. <section end="actis testantibus"/> <section begin="Actium"/>'''Actium''' [↱ak-], det lat. Navn paa Aktion. <section end="Actium"/> <section begin="Actol"/>'''Actol''' er Mælkesyrens Sølvsalt, AgC3H5O3, 1/2 H2O. Det faas ved at opløse kulsurt Sølvilte i varm, fortyndet Mælkesyre. Det danner smaa, hvide, naaleformede Krystaller, som er opløselige i 20 Dele koldt Vand. Ved at udsættes for Lyset antager det let en brunagtig Farve. Det anvendes som Antisepticum, f. Eks. til Gurglevand. E. K. <section end="Actol"/> <section begin="Acton"/>'''Acton''' [↱äktən], By i det eng. Grevskab Middlesex, nutildags egl. en vestlig Forstad til London, ligger ved Great-Western-Banen og har (1911) 57523 Indb. <section end="Acton"/> <section begin="Acton"/>'''Acton''' [↱äktən], John Emeric Dalberg, Lord, eng. Historiker, f. 10. Jan. 1834 i Neapel, d. 19. Juni 1902, var Sønnesøn af den neapolitanske Minister John A. og Dattersøn af den franske Diplomat, Hertug Emeric af Dalberg. Han fik en udpræget katolsk Uddannelse og følte sig afgjort som Katolik, men havde ved Siden heraf en dyb Kærlighed til aandelig og kirkelig Frihed. Efter omfattende Rejser i Europa og Nordamerika fulgte han 1856 sin Stiffader Jarl Granville til Kroningen i Moskva og bosatte sig 1859 paa sin Slægts Gods i England, samt var 1859—65 liberalt Medlem af Underhuset. Gladstone, som var nøje knyttet til ham, fik ham 1869 ophøjet til Peer som Baron A. Han misbilligede afgjort den pavelige Syllabus 1864 og drog under det store Kirkemøde i Rom 1870 dertil, samt skrev under Mærket »Quirinus« en Række Breve derfra, der skarpt fordømte Ufejlbarlighedsdogmet. Han var fuldt enig med Döllinger, men kunde ikke beslutte sig til at følge med Gammelkatolikkerne; derimod støttede han 1874 med Kraft Gladstone’s Angreb paa »Vatikanismen«. 1895 blev han Prof. i Historie ved Cambridge Univ. og udarbejdede her Planen til den store Cambridge Modern History (14 Bd 1907—12). Hans overordentlige Lærdom og skarpe Selvkritik gjorde ham derimod til en lidet frugtbar Forf. Af hans stort anlagte History of Liberty fremkom kun et Par enkelte Afsnit; hans Lectures on modern history udgaves 1906, on french revolution 1910, samt to Bd Essays 1907. Hans udmærkede hist. Bogsamling (100000 Bd) købtes efter hans Død af A. Carnegie og skænkedes ved John Morley til Cambridge Univ. E. E. <section end="Acton"/> <section begin="Acton"/>'''Acton''' [↱äktən, fr. ak↱tå], John Francis Edward, neapolitansk Statsmand, f. 3. Juni 1736 i Besançon, af irsk Æt, d. 12. Aug. 1811 i Palermo. Som toskansk Fregatkaptajn udmærkede han sig 1775 paa et spansk-toskansk Fællestogt mod de algierske Sørøvere og indkaldtes 1779 til Neapel for at udvikle dets Flaade. Han vandt hurtig den herskesyge Dronning Karolines Yndest, fik Ledelsen baade af Hær og Flaade, blev Finans- og til sidst Førsteminister samt styrede med stor Vilkaarlighed. Af bittert Had mod den franske Revolution fremkaldte A. i Forstaaelse med den eng. Sendemand W. Hamilton 1793 Neapels Tilslutning til Forbundet mod Frankrig; han maatte vistnok 1796 slutte Fred, men sendte alligevel 1798 Tropper ind i Kirkestaten, inden Ruslands og Østerrigs Hære var komne til Norditalien, og fremkaldte derved Kongehusets Forjagelse til Sicilien 31. Decbr s. A. Da det efter Franskmændenes Nederlag i Sommeren 1799 vendte tilbage, afviste Kongen efter A.’s Raad den lovede Amnesti, og der førtes nu en grusom Forfølgelse mod alle fransk- og frisindede Personer. Efter den ny Fredsslutning 1801 traadte A.’s Myndighed noget i Skygge, og 1804 blev han endog paa fr. Forlangende helt fjernet fra Hoffet, men udnævntes samtidig til Fyrste og fik store Godser paa Sicilien (1791 havde han arvet sin Slægts eng. Godser samt Titel af Baronet). Da han 1805 overtalte Kongen til at give engelske og russiske Tropper Adgang til Riget, fremkaldte han derved for anden Gang (1806) Kongehusets Forjagelse til Sicilien, hvorhen han fulgte det. Hans yngre Søn, Charles Januarius A. (1803—47) blev 1828 katolsk Prælat og 1842 Kardinal. Den ældste Søn var Fader til den engelske Historiker, Lord A. E. E. <section end="Acton"/> <section begin="actor"/>'''actor''' (lat.) har i rom. Retssprog fl. Bet.: a) En Klager ell. Sagsøger for Retten; actori incumbit probatio, »det paahviler Klageren at føre Beviset« (for sin Paastand), b) En Slave ell. frigiven, som besørger en Forretning for Herren, c) Den processuelle Repræsentant for den Person, der ikke selv kan optræde i Retten, f. Eks. for et Barn, en Korporation ell. anden jur. Person. V. B. <section end="actor"/> <section begin="actum"/>'''actum''' (lat. »foregaaet«, »handlet«), et i Dokumenter ofte benyttet Udtryk ved Henvisningen til, naar ell. hvor Dokumentet er udstedt, ell. den Begivenhed passeret, som omhandles i det. Actum ut supra, »foregaaet som ovenfor« (er omtalt), en alm. Formular ved Slutningen af Dokumenter. V. B. <section end="actum"/> <section begin="actus"/>'''actus''' (lat.), Handling. I rom. Retssprog opr. en Retshandling, senere ogsaa enhver udenretlig Handling, til hvilken der er knyttet retlig Virkning. I denne Bet. tales om actus legitimi, visse Retshandler, der kun var gyldige, naar der ikke var knyttet Betingelser til dem. A. kunde ogsaa betegne den Servitutrettighed (se Servitut), der gik ud paa, at man maatte køre og drive Kvæg over en andens faste Ejendom. V. B. <section end="actus"/> <section begin="acu tetigisti"/>'''acu tetigisti''' (lat.), egl.: »Du har truffet med en Naal«, ɔ: der traf du Sømmet paa Hovedet! Truffet paa en Prik! '''acutus,''' se Accent. <section end="acu tetigisti"/> <section begin="Açvin"/>'''Açvin''' [↱a∫vin], i den ind. Mytologi to parvis optrædende Guddomme, i Lighed med de gr. Dioskurer. Navnene Dasra og Nāsatya <section end="Açvin"/><noinclude><references/></noinclude> k1hn4e5hkrgg0w3nci9q4wd03pqaz4v