Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.11 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1872 470527 470017 2026-07-18T02:47:32Z Øystein Tvede 7273 470527 wikitext text/x-wiki <small>[//da.wikisource.org/w/index.php?title=Skabelon:Nye_tekster&action=edit rediger]</small> *[[Under Aaget]] af Herman Bang (1890) *[[Historie om Jon Præst]] udgivet af Gotfred af Ghemen (1510) *[[Det gamle Apothek]] af Sophus Schandorph (1885) *[[Den bedste kjærlighed]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1910) *[[Leonidas' Udsending]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1909) *[[Tse-i-la's Æventyr]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1895) *[[Vartegnet]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1891) *[[Døden i Venedig]] af Thomas Mann (1913) *[[Privilegierne (1661)]] *[[Fredrik II.s håndfæstning]] (1559) *[[Koldingske reces]] (1558) *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] {{c|[[Skabelon:Nye tekster/Arkiv|Arkiv]]}} <noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 58bos799oeeugavekez6vuinej877yg 104 10502 470337 58912 2026-07-17T17:41:54Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude><h2>FUGLEUNGEN.</h2> <h3>I.</h3> Jeg synes, jeg ser dem for mig, da de kørte af Sted. Jeg ser aldeles tydeligt hans høje Silkehat med den store, stærkt opadbøjede Skygge, saadan som man brugte dem i Fyrrerne, hans hvide Vest og hans Halsbind. Jeg ser ogsaa hans smukke, glat ragede Ansigt med ganske smaa Bakkenbarter, hans høje, stive Flipper og den fine Værdighed, der er over hans mindste Bevægelser. Han sidder til højre i Giggen og er netop ved at samle Tømmerne, og ved Siden af ham sidder det lille Væsen. Gud velsigne hende! Hende ser jeg endnu tydeligere. Ligesom paa et Maleri har jeg det for mig, det lille, smalle Ansigt og Hatten, som omslutter det og er bunden under Hagen, det mørkebrune, glatte Haar og det store Shawl med broderede Silkeblomster. Og Giggen, som de kører i, har naturligvis en Agestol med grønne, drejede Tremmer, og naturligvis er Gæstgiverens Hest, som skal køre dem den første Mil, en af de smaa solide brune. Hende har jeg været forelsket i fra første {{bindestreg1|Øje}}<noinclude> <references/></noinclude> 1rnvf6p4mv6ye4dagc820sjbes3cbof 104 10503 470338 58913 2026-07-17T17:44:24Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470338 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|173}}</noinclude>{{bindestreg2|blik|Øjeblik}}. Det er der egentlig ingen Grund til, for hun er det ubetydeligste lille flagrende Fnug, men det er ved at se alle de Blikke, der følger hende, da hun kører af Sted, at jeg er bleven fanget. For det første ser jeg, hvordan Fader og Moder ser efter hende, som de staar der i Døren til Bagerbutiken. Fader har endogsaa Taarer i Øjnene, men Moder har ikke Tid til at græde lige nu. Moder maa bruge sine Øjne til at se efter sin lille Pige, saa længe hun endnu kan vifte og vinke til hende. Og saa vanker der naturligvis muntre Nik fra Børnene i Gyden og skælmske Øjekast fra alle de smaa, søde Haandværkerdøtre i Vinduer og halvaabne Døre, og drømmende Blikke fra nogle unge Svende og Lærlinge. Men alle tilnikker hende gode Ønsker og velkommen igen. Og saa er der urolige Blikke fra fattige Koner, som kommer ud paa Gaden og nejer og tage Brillerne af for at kunne se hende, da hun kører forbi i al sin Stads. Men jeg kan ikke se, at der er et eneste uvenligt Blik, der følger hende, — nej, ikke saa lang Gaden er. Da hun ikke er til at se mere, visker Fader rask Taarerne af Øjnene med sit Ærme: „Vær nu ikke ked af det, Mo'r,“ siger han. „Du skal se, hun klarer sig nok. Fugleungen klarer sig, Mo'r, saa lille hun er.“ „Fa'r,“ siger Moder med stærkt Eftertryk, „du taler saa underligt. Hvorfor skulde Anne-Marie ikke kunne klare sig? Hun er saa god som nogen.“ „Ja, vist er hun saa, Mo'r, men alligevel,<noinclude> <references/></noinclude> cb5q6jadygdvtn6d4x2xat190we41iv 104 10504 470339 58914 2026-07-17T17:46:47Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470339 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|174|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>Mo'r, alligevel. Jeg vilde sandfærdig ikke være i hendes Sted og rejse der hen, hvor hun nu rejser. Nej, saa sandelig om jeg vilde!“ „Nej, hvordan skulde det vel ogsaa gaa dig, din gamle, tykke Bager,“ siger Moder, som ser, at Fader er saa urolig for Barnet, at han trænger til at kvikkes op med lidt Spøg. Og Fader ler, for det har han lige saa let ved som ved at græde. Og saa gaar de gamle ind i Butiken igen. Imidlertid er Fugleungen, det lille Fnug, den lille Silkeblomst, ved ret godt Mod, mens hun kører hen ad Vejen. Lidt bange for Kæresten er hun jo naturligvis, men i Grunden er Fugleungen lidt bange for alle Mennesker, og det er godt for hende, for derfor gør alle Mennesker sig Umage for at vise hende, at de ikke er saa slemme. Aldrig har hun haft saadan en Respekt for Maurits som i Dag. Nu da de har Gyden og alle hendes Venner bag sig, synes hun, at Maurits ligefrem svulmer op til noget stort. Hatten og Flipperne og Bakkenbarterne bliver ganske stive, og Sløjfen paa hans Halsbind bruser. Stemmen bliver ligesom tyk i Halsen paa ham, og han har ondt ved af faa den frem. Hun føler sig lidt forknyt ved det; men det er alligevel stolt at se Maurits i al hans Glans. Maurits er saa klog, han har saa mange Formaninger — man skulde næppe tro det, men Maurits taler kun Fornuft hele Vejen. Men saadan<noinclude> <references/></noinclude> qfub3q7pwhmplp3wwerky7jg1x9az2y 104 10505 470340 58915 2026-07-17T17:49:12Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 470340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|175}}</noinclude>er nu Maurits. Han spørger Fugleungen, om hun ogsaa forstaar, hvad denne Rejse har at betyde for ham? Hun tror maaske, at der kun er Tale om en Køretur ud ad Landevejen? Seks Mils Rejse i den pæne Vogn med Kæresten ved Siden, det kunde jo nok se ud som en rigtig Lysttur. Og et prægtigt Sted at rejse til, en rig Onkel at besøge. Hun har vel troet, at det hele kun var en Leg, har hun ikke? Han skulde blot vide, at hun har beredt sig til denne Tur ved lange Samtaler med sin Moder i Gaar, inden de gik i Seng, og ved en hel Skare angstfulde Drømme om Natten og ved Bøn og ved Taarer! Men hun lader, som om hun er dum bare for saa meget bedre at kunne nyde Maurits's Klogskab. Han holder af at vise den, og det maa han saa gerne, saa gerne. „Egentlig er det saa vanskeligt med det, at du er saa sød,“ siger Maurits. Thi det var derfor, han var kommen til at holde af hende, og det var jo alligevel meget dumt af ham. Hans Fader var slet ikke for det. Og hans Moder — han turde ikke tænke paa, hvordan hun havde taget paa Veje, da Maurits havde fortalt, at han havde forlovet sig med en fattig, ung Pige fra Gyden, en ung Pige uden Opdragelse eller Talenter, og som ikke engang var smuk, blot sød. I Maurits's Øjne var naturligvis en Bagermesters Datter lige saa god som Borgermesterens Søn, men ikke alle havde saa frit et Syn paa Tingene som han. Og hvis Maurits ikke havde haft<noinclude> <references/></noinclude> l59mzc5rc4ijqu0otvc9rj888yq83zt 2 18278 470382 432530 2026-07-17T19:28:43Z MGA73 457 /* Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) */ 1822 fixet 470382 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (39 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] * Bind 18 1630–1632: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)|Transkluderet]] * Bind 19 1633–1634: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634)|Transkluderet]] * Bind 20 1635–1636: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636)|Transkluderet]] * Bind 21 1637–1639: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639)|Transkluderet]] * Bind 22 1640–1641: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641)|Transkluderet]] * Bind 23 1642–1643: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643)|Transkluderet]] * Bind 24 1644–1645: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645)|Transkluderet]] * Bind 25 1646: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646)|Transkluderet]] * Bind 26 1647: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647)|Transkluderet]] * Bind 27 1648: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648)|Transkluderet]] * Bind 28 1649: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649)|Transkluderet]] * Bind 29 1650: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)|Transkluderet]] * Bind 30 1651: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)|Transkluderet]] * Bind 31 1652: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652)|Transkluderet]] * Bind 32 1653: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653)|Transkluderet]] * Bind 33 1654: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654)|Transkluderet]] * Bind 34 1655: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655)|Transkluderet]] * Bind 35 1656: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656)|Transkluderet]] * Bind 36 1657: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657)|Transkluderet]] * Bind 37 1658: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658)|Transkluderet]] * Bind 38 1659: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659)|Transkluderet]] * Bind 39 1660: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660)|Transkluderet]] Ophavsretten er udløbet på de første 17 bind. På resten har Rigsarkivet givet tilladelse med cc-by-4.0. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]] * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – For Aaret 1836–1837 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 166 og 167 (efter pdf 698)''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839|Transkluderet]] '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302). Der mangler ikke sider.''' * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Danske Magazin (24 bind ud af 56) == Indeholder materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre). Fx findes materiale for perioden 1471, 1481, 1486-1512 i 4. rk. II, 1873 (samlebind 20). Tegnelser over alle Lande fra 1535–1550/51 findes dog også spredt i de forskellige bind. * Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6) * Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12) * Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18) * Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24) ** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]] De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret. == Suhms Samlinger (6 bind) == Indeholder materiale svarende til brevbøger for Christian 2.’s registre 1513-1523. De findes rundtomkring i de forskellige bind. Samlinger til den Danske Historie * Bind 1 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] Nye Samlinger til den danske Historie * Bind 1 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 269=236 og Pdf 288=275. Der mangler ikke sider.''' * Bind 2 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 389=381 og § 34-36 mangler, men catchword passer, så der mangler ikke sider. == Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie (3 bind) == Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv. * Bind 1 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''Scanning mangler siderne 92 og 93 efter pdf side 300 og 420 og 421 efter pdf side 626.''' * Bind 2 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3|Transkluderet]] == Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse (3 bind) == * Bind 1 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2|Transkluderet]] '''OBS: Side 318 og 319 mangler ved pdf side 325''' * Bind 3 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. 359ij995k71vxhfgdib5sgb3eaagfqd 104 31282 470535 470322 2026-07-18T07:35:36Z MGA73bot 792 å -> a 470535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|50}}</noinclude>den. Men nu havde jeg tænkt, at hvis jeg kunde købe den, som den staar, paa saadanne Vilkaar, at jeg ikke behøvede at betale straks, men fik Lov til at gøre det efter Haanden, saa kunde jeg have det til Vinterarbejde og selv sammen med Karlene hugge den og køre den ned til Søen, og saa kunde jeg sælge den som Brænde eller Tøm­mer, hvad det nu kunde blive. Tænk bare, saadanne Egetræer her findes; og saadanne Fyrrer og saadanne Graner. Der staar jo de stolteste Mastetræer, som rent ud faar Lov til at raadne ned af sig selv, om ingen tager dem.“ „Ja, men troer Du, Baronen gaar ind paa det?“ „Ja, det troer jeg nok. For man siger, han bruger en farlig Bunke Penge, og saa findes der altid Huller at stoppe.“ De sad en Stund stille og tankefulde. Der var- ingen af dem, som ikke vidste, hvormeget denne Forandring betød, og underlige Tanker rørte sig i deres Sind. Der var blevet mørkt inde i Værelset, og gennem de smaa Ruder trængte blot en svag Lysning. Ti derude laa Julinatten over Skoven, Markerne og Engene, og det var, som om Fremtidsforhaabninger spirede frem med nye Afgrøder for nye Dage af den dunkle, fredfyldte Nat. De tænkte begge paa det samme, hver paa sin Maade. En Formindskelse af den sparsommelige Tarvelighed, en Udsigt til bedre Dage, en Mulighed for en rolig Alderdom og noget at efterlade Drengen; deres Tanker dvælede ved {{sp|deres}} {{bindestreg1|Ung}}<noinclude><references/></noinclude> 386pdf795s7v6fh0txwj6zo3u8ewlzj 470536 470535 2026-07-18T07:36:05Z MGA73 457 - 470536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|50}}</noinclude>den. Men nu havde jeg tænkt, at hvis jeg kunde købe den, som den staar, paa saadanne Vilkaar, at jeg ikke behøvede at betale straks, men fik Lov til at gøre det efter Haanden, saa kunde jeg have det til Vinterarbejde og selv sammen med Karlene hugge den og køre den ned til Søen, og saa kunde jeg sælge den som Brænde eller Tøm­mer, hvad det nu kunde blive. Tænk bare, saadanne Egetræer her findes; og saadanne Fyrrer og saadanne Graner. Der staar jo de stolteste Mastetræer, som rent ud faar Lov til at raadne ned af sig selv, om ingen tager dem.“ „Ja, men troer Du, Baronen gaar ind paa det?“ „Ja, det troer jeg nok. For man siger, han bruger en farlig Bunke Penge, og saa findes der altid Huller at stoppe.“ De sad en Stund stille og tankefulde. Der var ingen af dem, som ikke vidste, hvormeget denne Forandring betød, og underlige Tanker rørte sig i deres Sind. Der var blevet mørkt inde i Værelset, og gennem de smaa Ruder trængte blot en svag Lysning. Ti derude laa Julinatten over Skoven, Markerne og Engene, og det var, som om Fremtidsforhaabninger spirede frem med nye Afgrøder for nye Dage af den dunkle, fredfyldte Nat. De tænkte begge paa det samme, hver paa sin Maade. En Formindskelse af den sparsommelige Tarvelighed, en Udsigt til bedre Dage, en Mulighed for en rolig Alderdom og noget at efterlade Drengen; deres Tanker dvælede ved {{sp|deres}} {{bindestreg1|Ung}}<noinclude><references/></noinclude> 41t21ucrcrwizxjg8oiw32f0pr8htpz 104 33452 470336 75129 2026-07-17T13:01:52Z MGA73 457 - 470336 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|173}}</noinclude>Han gik igen nogle Skridt. En forunderlig blandet Følelse havde grebet ham. Det var for hans eget Vedkommende Anger, Tanken om An­svar overfor det Liv, som var blevet vakt ved ham, Medynk med hende, som sad dér foran ham og græd, en ubehagelig, pinlig, irriterende almindelig Misstemning. Det var omtrent, som om han havde spillet et højt Hasardspil, havde tabt og nu med Græmmelse saá Følgerne for Fremtiden i forstørret Fantasiperspektiv. Han gik igen hen til Elin og satte sig ved Si­den af hende i Sofaen, lidt utaalmodig, tvivlraadig, uden at vide, hvad han skulde gribe til, eller hvad han skulde sige hende. Og hans Stemning veg for en mild Følelse af Sympathi for hende, som i alt Fald holdt saa uendelig meget mere af ham end han af hende. Han syntes et Øjeblik, at han el­skede hende, just fordi det, som nu forenede dem, var noget andet end en blot og bar Nydelseslyst. Det var nu den fælles Alvor og den fælles Smærte. Han strøg blødt hen over hendes Haar og drog hende til sig, og mens han kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder, følte han en ubeskrivelig Trang til paa en eller anden Maade at være hende til Støtte, og lade hende forstaa, at hun kunde lide paa ham. Den Fantasi foer gennem hans Hoved, at han vilde indrette et lille Hjem for hende, hvor hun skulde leve med deres Barn, og han vilde for hendes Skyld forblive ugift, og hun skulde faa det rigtig godt og aldrig, som saa mange andre, behøve<noinclude><references/></noinclude> gmauxs6z749ggdo7y51cvbgb8d90ky0 104 33461 470341 75138 2026-07-17T18:19:53Z MGA73 457 Orddeling 470341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|181}}</noinclude>Livet af sig, saa var hun fri for det altsammen paa én Gang, og hun udmalede sig i Tankerne, hvordan det skulde gaa til. Hun tænkte sig, hvor­ dan hun gik ned til Vandet og kastede sig deri. Hun blev dragen ned af det ilende Vand, det blev Nat om hendes Tanker, og hun døde, og Livet var forbi. Alt var forbi. Men naar det atter blev Dag, forsvandt Døds­tankerne. Der var jo intet saa tungt i Verden, at det ikke gik over, og hun havde ingen Lyst til at dø. Hun havde jo levet saa kort. — — Da Elin tog fra sin Plads, havde hun aldrig alvorligt tænkt over, hvordan hun skulde indrette sit Liv, eller at der over Hovedet kunde blive Spørgsmaal om, at hun havde noget at leve for eller at udrette i Livet. Hun var flyttet, fordi Gottfrid ønskede det, fordi hun skammede sig ved dag­lig at leve paa Naade hos disse Mennesker, som vidste om hende, hvad de vidste, fordi hun syntes, det var morsomt at blive sin egen Herre og at kunne mødes med Gottfrid, saa tit hun vilde, og fordi det frie Liv paa egen Haand syntes hende saa lokkende og nyt og rigt. Hun havde tænkt, at nu skulde Gottfrid tænke for hende, og videre havde hun slet ikke tænkt. Men Dag for Dag havde hun opdaget Sider hos Gottfrid, som hun ikke før havde kendt eller sét. Og hun forstod, at naar hun havde født sit Barn, vilde hun aldrig mere faa ham at sé. — — Han havde skrevet, at hun skulde komme og<noinclude><references/></noinclude> ahlq9vd4eeo4wbiko8djbu9vjuiw3l0 106 98730 470491 470196 2026-07-17T23:30:09Z Øystein Tvede 7273 470491 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Herman Bang|Herman Bang]] |Titel=[[Under Aaget]] |Bind= |År=1890 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=J.H. Schubothes Boghandel |Sted=København |Kilde=djvu |Billede=15 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 19=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=* [[Under Aaget/1|Til Jonas Lie]] * [[Under Aaget/1b|«Hun havde indbudt . . .»]] * [[Under Aaget/2|En dejlig Dag]] * [[Under Aaget/3|Irene Holm]] * [[Under Aaget/4|Frøken Caja]] |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} [[Kategori:Noveller]] 2wvk3oysuhopd4luuzg3ies1xtslfj0 104 98874 470345 470214 2026-07-17T18:52:53Z Øystein Tvede 7273 470345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|HERMAN BANG. {{sp|{{større|UNDER AAGET.|230%}}}} {{small|NOVELLER.}} KØBENHAVN.<br> {{small|Forlagt af J. H. Schubothes Boghandel.}}<br> {{sp|{{mindre|GRÆBES BOGTRYKKERI.}}}}<br> {{small|1890.}}}}<noinclude><references/></noinclude> o406o9efi1cxc9d33bj57cye1ptkbwy 0 98902 470528 470297 2026-07-18T02:49:47Z Øystein Tvede 7273 470528 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Bang Under Aaget.djvu" next="[[Under Aaget/1|Til Jonas Lie]]" from=15 to=17 header=1 /> {{Padded page break}} {{c|'''Indhold:'''}} {{c|[[Under Aaget/1|Til Jonas Lie]]}} {{c|[[Under Aaget/1b|«Hun havde indbudt . . .»]]}} {{c|[[Under Aaget/2|En dejlig Dag]]}} {{c|[[Under Aaget/3|Irene Holm]]}} {{c|[[Under Aaget/4|Frøken Caja]]}} </div> [[Kategori:Noveller]] [[Kategori:1890]] 2jtjbkptbqrgnh0aex2i1ie5nqrgois 104 104942 470347 385365 2026-07-17T18:58:20Z Øystein Tvede 7273 470347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Adjunkt Etvøs havde faaet de 100 Mark til Tilbagebetaling {{sp|senere}}, sagde Hr. Cerlachius godmodigt nok. Da han kom hjem, var hele Huset i Oprør. I Gangen var alle Møbler stablet sammen — godt, at de kunde støtte hinanden. Alle Ungerne føg hvinende ud og ind, som var hele Huset én Rutchbane. I Stuen skrubbede Silla Gulv med samtlige sine Skørter ud over Hovedet, saa den yderlig let beklædte Bagdel vrikkede højt op i Vejret — af ophidset Iver. Fru Etvøs sad i Spisestuen midt i «Dækketøjet.» — {{sp|Fik}} du dem? spurgte hun hastigt og saa op paa Jakob. Der var noget eget bredt over Adjunkten, saa hun vidste straks, at {{sp|noget}} havde han.<noinclude><references/></noinclude> 48n7u5b37ntu2xvgdp2zupvvazfa8jw 104 104943 470348 470229 2026-07-17T18:58:57Z Øystein Tvede 7273 470348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De hundrede for i Dag, sagde han og skød de fem Mønter rask hen over Bordet. — Naa — Gud ske Lov . . . Det kom som et Suk: det var da en Draabe i hendes Bekymrings Hav. — Gaa du saa ind, Etvøs, sagde hun: du har jo Stile. Adjunkten fyldte saa svært, han var blevet saa kry og talte om al Verden, som de dog burde invitere: — Og saa maa vi dekorere, sagde han, der maa jo pyntes op. Han slog med de lange Arme, malende, frem mod de gabende Vægge, som om han ophængte usynlige Guirlander: — Kære du, kære du, sagde han, man gør meget med lidt. — Ja, Etvøs, ja — — men gaa du nu ind. Der var jo ikke det tørre Sted at finde paa noget Gulv. Silla vaskede, saa der stod Skum af Vandstrømmene, og Emmeline, den ældste, gik i Stivsko og tørrede de større Møbler efter — der var saa mange glemte Femfingre rundt omkring paa de Etvøs’ske Mobilier.<noinclude><references/></noinclude> i08aghtnphicuma1sjuzqtby8p92014 104 104946 470350 470293 2026-07-17T19:00:39Z Øystein Tvede 7273 470350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ger» med en Stemme, som læste hun Landeplager op af en Poenitentse (Stemmen havde Madam Börner af sin Sygdom: hun gik bestandig rundt med Saar paa Tarmene af den megen Sætten-Smag paa Mad i Faget), mens Fru Etvøs, der ingenting forstod, hun havde saa lidt Kogekunst ud over det daglige, blev ved at sige: — Ja — naar det blot bliver pænt, naar det blot bliver pænt . . .; og pludselig slog Armene ligesom værnende rundt om de usalige Glas; hun syntes, Madammen tog ikke Øjnene fra dem: — Glassene lejer vi, sagde hun, ganske stakaandet. Men Madam Börner blev kun ved i samme Moll en lang Stund, mens Fru Etvøs, der bestandig troede, at det specielt var deres Kasus, der laa saa tungt paa Madammen, blev mer og mere deprimeret — ogsaa af de mange Navne, Kogekonen førte i sin Mund — og sagde klagende: — Ja, det bliver svært, det bliver saamæn svært . . .<noinclude><references/></noinclude> r71wdpo1uksgm93ijiwv2c2fidb2jwa 104 104948 470351 470232 2026-07-17T19:01:40Z Øystein Tvede 7273 470351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jo, der skulde jo spises her. — Naa — saa, sagde Madam Börner, der maaske slet ikke hørte, men dog saa ud, som fik hun en ny Hjobspost for hvert Svar. — Nej, sér De, nej, vi er jo ikke forberedte, det er kommet over os, det er jo kommet saadan over os, sagde Fru Etvøs. Madam Börner bad kun, om hun maatte se Køkkenet. Fru Etvøs havde i Stilhed længe skælvet for Køkkenet — Køkkenet var ikke Sillas bedste Side, og man kunde ikke sige, at der netop skinnede. — Jo — Køkkenet, sagde hun, naturligvis . . . . Hun kom op fra Stolen. — Børn, Børn, tyssede hun: Børn . . . De ni var efterhaanden stimlede sammen paa det vaade Gulv og fo’r hujende og særdeles forstyrrede op og ned ad Ryggene paa hinanden: de forstod, at der var Tale om Mad, om megen Mad. — Emmeline, lys os, sagde Fru Etvøs;<noinclude><references/></noinclude> pwdsu9i0jq105jeqktqdqyt1ya664wm 104 104949 470352 385372 2026-07-17T19:02:49Z Øystein Tvede 7273 470352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>det er denne Vej, værsgod, denne Vej . . . ja, vi er jo ikke forberedte . . . I Køkkenet havde Silla Bleer til Tørring paa fire Snore. — Aa, Silla har nok lidt Smaastykker til Vask, lo Fru Etvøs og begyndte i sin Forlegenhed at pille de halvvaade Smaastykker ned, midt i Køkkenet. — Det var Komfuret? spurgte Madam Börner kun. — Ja, lys, Emmeline, lys . . . . Emmeline holdt Lyset hen over et spinkelt «Stativ», der mestendels var dækket af nogle underlige Sækkelærreder, som Silla benævnede Forklæder: det var Komfuret. — Fire Huller, sagde Madam Börner, der beregnede Felttoget, og saá ned paa Ildstedet med sine bekymrede Øjne. — Ja, det er lidt rustent; lys Emmeline; det er lidt rustent, sagde Fru Etvøs, hvis Hjærte var helt snøret sammen: hun syntes, denne fremmede Kone saá deres Fattigdom lige ind i Sjælen foran dette ubrugte og vanrøgtede Komfur:<noinclude><references/></noinclude> exom1df8yoa48850rwinltrvose6v78 104 104951 470354 470234 2026-07-17T19:04:19Z Øystein Tvede 7273 470354 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Fru Etvøs i det kolde Køkken — hun sad og græd paa en gammel Blok ved det kolde Ildsted. Saa kom der nogen listende i Mørket. Det var Emmeline. Hun stod lidt ved Siden af den grædende Moder i Mørket. Saa tog hun hende ned om Hovedet: — Moer, hviskede hun: hvorfor skal vi ogsaa ha’e de fremmede. Og hun begyndte selv at græde, ganske stille. Fru Etvøs tog Hænderne bort fra sit Ansigt: — Hys, sagde hun, jeg hører Fa’er; og de gik ind. Etvøs var let at høre, for han raabte gennem alle Stuer, mens han løb op og ned, saa Benklæderne slubrede: — Jo, de kommer, de kommer, sagde han, som om han endnu havde tvivlet paa Underet: jeg har været deroppe — {{sp|hos hende}}, sagde han og ligesom sænkede Stemmen. — Men, Etvøs . . . . — De bad mig, de bad mig jo, min Pige, værgede Etvøs for sig.<noinclude><references/></noinclude> hnloro48xg3oblb2zsd6i1anjiqkq4j 104 104952 470355 385375 2026-07-17T19:05:24Z Øystein Tvede 7273 470355 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men, Adolfa, som hun spillede, sagde han pludselig i en helt anden Tone og satte sig, overskrævs paa en Stol, med den graasprængte Manke frem, som hørte han Musiken endnu . . . . Etvøs havde oppe paa Hotellet hos Fru Simonin — midt mellem Peltse og Kufferter og et halvtfortæret Maaltid og Kasser — siddet og hørt paa med Øjne, som hos en hungrig Hund. — De holder af Musik? havde Fruen sagt fuldkommen ligegyldig, mens hendes Fingre løb fra Skalaer til Lisztstumper. Han kun nikkede, med Øjnene paa hendes Ansigt. Hun lo, mens Fingrene fløj; og Tenoristen pakkede Slæbkjoler ud og bredte Skørter over Stolene og fandt Tøfler indpakkede i Laurbærkransbaand . . . Hun faldt ind i en Marsch og tog Finalen for at prøve Armene efter Rejsen: — Hat nichts gelitten, sagde hun veltilfreds om sin Bechsteiner og lod Hænderne falde ned i sit Skød. — Sie lieben das? sagde hun saa med al<noinclude><references/></noinclude> bzvazo17lr1p25tcdys5mf9afgjnn27 104 104954 470356 470235 2026-07-17T19:06:50Z Øystein Tvede 7273 470356 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jacob Svenssons har ogsaa {{sp|Vine}}, sagde Adjunkten, som grundede. — Ja, Jakob, nikkede Fru Etvøs; men det skal jo dog en Gang betales. Adjunkten vidste det: — Men nu maa vi se paa Æren, min Pige, sagde han og begyndte at gaa op og ned: — Vi bliver seksten. — Ja, svarte Fru Etvøs: hvis vi {{sp|skal}} ha’e Lektorens med. Adjunkten standsede midt i Stuen med fremstrakt Haand, og han sagde igen med nøjagtig samme Blik i Øjnene som før: — Adolfa — saa hun spillede. — — — Fru Etvøs havde faaet Etvøs til Ro med samt de otte. Det var saa besværligt med Etvøs, saalænge han var oppe. Han enten huskede noget, eller han fik en «Idé» hvert femte Minut og gik saa og udviklede den, ud og ind, over de vaade Gulve. Men nu var han kommen til Ro, og kun Emmeline var blevet oppe.<noinclude><references/></noinclude> 94wout81b33kscy03ssbodetp55mzwa 104 104955 470357 470236 2026-07-17T19:07:42Z Øystein Tvede 7273 470357 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun hjalp til med at aftørre Stellet og tørrede varsomt og sindigt med ivrige Børns stramme Mund og Øjne, der stod stive i hendes Hoved — Tallerken paa Tallerken. Fru Etvøs kom ikke langt med Arbejdet. Hvert Nu fo’r hun op og løb om med tomme Hænder: — Listen, Listen — hvor var nu Listen? Det var Fortegnelsen over Kogekonens «Kar». Den blev funden i Skabet, og grundende faldt Fru Etvøs hen over «Listen»: De kunde nok hverken laanes eller lejes. — Mo’er, sagde Emmeline med sin eftertænksomme eller ligesom hemmelighedsfulde Mine — der var saa mange Ting, som hun og Moderen var vant til at hviske om og som de andre ikke skulde høre —: — Hos Gerda’s i Klubben har de saa mange Kar. Men Fru Etvøs hørte det ikke. Det var da ogsaa, som skød i Aften alle Tanker frem i Forvirring, paa én Gang, glemte og halvglemte og fra forlængesiden. Hun tænkte paa den Kronbergske Tid, da de rejste . . . Og<noinclude><references/></noinclude> rmrgxb3xhisuipjvws8s5l209noemug 104 104956 470359 470237 2026-07-17T19:08:17Z Øystein Tvede 7273 470359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun tænkte paa Vinteren siden, da hun og Etvøs, de mødtes for første Gang, da han var Solosanger ved alle Festsalskoncerter . . . — Jo, Mo’er, sagde Emmeline igen; de har dem i Klubben. Hendes bekymrede Tanker syslede stadig med Karrene. — Ja, min Pige; Fru Etvøs vaagnede: — Aa, Gud, sagde hun: at vi ikke glemmer den Klods til det ene Klavérbén. Det var en Tankeforbindelse med Festsalskoncerterne. — Og gaa saa du ind, Emmeline, gaa saa du ind. Emmeline rejste sig og lagde besindigt alting sammen. Saa sagde hun og blev staaende ved Siden af sin Moder: — Mo’er — tror du, den Kogekone er ærlig? — Vi maa haabe det, sukkede Fru Etvøs. Godnat, min Pige. Fru Etvøs rejste sig. Hun vilde se, om Gulvet i Dagligstuen var tørt. Med det løftede Lys stod hun midt i Stuen og saa sig om fra Plet til Plet. Aldrig havde hun sét den saa fattig.<noinclude><references/></noinclude> qpn0ba1s3ib0ywdhvwgrd1im00bu23o 106 108156 470377 430261 2026-07-17T19:25:49Z MGA73 457 Pdf rettet 470377 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)]] |Bind= |År=1829 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside Hæfte 1" 9="-" 10="Start" 11=4 22="Schema s. 14" 23="Schema" 24=15 496to497="-" 498="Titelside Hæfte 2" 499="-" 500="Start" 501=6 990to996="-" /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] 9eilek1uio4ainh6a2jkmcbjin3y2jp 470379 470377 2026-07-17T19:26:53Z MGA73 457 470379 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)]] |Bind= |År=1829 |Oversætter= |Redaktør=Tage Algreen-Ussing |Udgiver=Gyldendalske Boghandlings Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=6 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 1to5="-" 6="Titelside" 7="-" 8="Titelside Hæfte 1" 9="-" 10="Start" 11=4 22="Schema s. 14" 23="Schema" 24=15 496to497="-" 498="Titelside Hæfte 2" 499="-" 500="Start" 501=6 989to995="-" /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} [[Kategori:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870)]] b2wr8elf4huif3l8q10j4b6sk7pbzna 104 108272 470342 470144 2026-07-17T18:23:42Z MGA73 457 /* Validated */ 470342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|183}}</noinclude>{{bindestreg2|vej|Fremtidsvej}} ubegrænset øde og ensformig. Hun saá den ikke længer i Nydelsens Øjebliksglans med smilende Hvilepladser ved hvert tænkeligt Ophold. Men hun saá sig selv gaa alene og udtæret om, førende ved Haanden et spædt Væsen, hvis Træk hun ikke klart kunde skælne. En svag Gysen gik gennem hende og hun saá aandsfraværende op paa ham. „Hvordan har Du tænkt at indrette det med Barnet?“ spurgte hun. Det var ham lidt svært at komme frem med Svaret. For det var netop det, han saa længe havde tænkt over paa sin Manér, og den Sag havde han gjort klar for sig selv, at han ikke kunde holde ud at have et Barn paa Halsen, som han skulde sé til og vaage over. Det vilde blive bekosteligt og vanskeligt i enhver Henseende og vilde medføre tusinde Ubehageligheder, naar han en Gang vilde gifte sig. Der var noget i ham, som forbød ham at sige hende det. Men han tvang sig til det. „Du maa ikke blive ked af det,“ begyndte han. „Men jeg er ikke rig, og jeg kan ikke indrette det paa anden Maade. Du kan jo sé til Barnet, saa ofte Du vil. Men naar jeg straks betaler firehundrede Kroner for det, kan vi faa det ind paa Opfostringshuset, og dér bliver der i alle Henseender sørget godt for det.“ Elin rejste sig op. Hver Fiber i hende skælvede, hun gik hen til ham og slog sine Arme om hans Hals. „Søde, kære Gottfrid, det maa Du ikke gøre. Aa, det maa Du ikke. Jeg be’r Dig jo ikke om, at<noinclude><references/></noinclude> p9vk2hw2e5u1x4hc6etspsreauu4n6v 104 108273 470343 432162 2026-07-17T18:25:35Z MGA73 457 /* Validated */ 470343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|184}}</noinclude>Du skal blive hos mig. Du behøver aldrig at sé til Barnet, og jeg skal aldrig be’e Dig om noget. Men lad mig beholde det, og giv mig Pengene i Stedet for, og Du kan stole paa mig, at Du bagefter skal være lige saa fri, som om Du havde givet dem det andet Sted.“ Der foer en Mistanke gennem ham. Hun havde aldrig før haft saa stor en Sum, og naar hun først havde faaet Ende paa den, vilde Piben nok faa en anden Lyd. Han blev utaalmodig. „Ja, men saa tænk i det mindste paa Dig selv,“ sagde han. „Du bli’r jo paa den Maade ganske bunden. Du kan ikke ta’e nogen Plads eller komme an noget Steds. Hvordan tror Du, det kan gaa?“ „Jeg kan ikke lade det lille Væsen komme ud blandt fremmede.“ Han rev sig løs fra hende og rejste sig hur­tigt op. „Det bli’r der ikke noget af,“ udbrød han. Hun blev roligt siddende, saá ikke en Gang op og sagde sagte: „Det kan Du ikke tvinge mig til. Det er Uret af Dig. Du maa ikke glemme, at det ogsaa er dit Barn.“ Der kom et stygt, kynisk Udtryk i hans Ansigt. Han saá skarpt paa hende og drejede sig om paa Hælene: „Ja, det er netop Sagen, Hvis det ikke var,<noinclude><references/></noinclude> bisy5ovfpzannf2w9lu5gir596iojw6 104 108274 470344 432172 2026-07-17T18:27:46Z MGA73 457 /* Validated */ 470344 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|185}}</noinclude>som det nu en Gang er, fik Du mig aldrig til at tro det. For har Du staaet i Forhold til mig {{nowrap|...}}“ „Gottfrid!“ Hun brast i Graad og gik hen mod ham. „Gottfrid! Hvordan {{sp|kan}} Du sige det!“ „Naa, naa, græd nu bare ikke. Jeg siger jo ikke, at det er saadan. Hvorfor vil Du ogsaa ta’e alt saa voldsomt?“ — — Hun følte en pludselig Forbitrelse, som fik hende til at tvinge Taarerne tilbage for i det mindste at sé rolig ud. Og hun talte ikke mere om den Sag. Hun havde haft mest Lyst til at gaa sin Vej og aldrig sé ham mere. Men hun vovede det ikke. Følgerne vilde jo ikke have ramt hende selv saa haardt som en anden. Hun lod Tiden gaa, og hun søgte at faa sig til at tro, at han maaske i Grunden dog ikke mente det saa ondt. Han var hidsig, og saa siger man saa let haarde Ord. Og desuden haabede hun, at han, naar han virkelig en Dag fik sit Barn at sé, ikke skulde have Hjærte til at sende det ud til fremmede, selv om han nu sagde det. Men derimod var hun begyndt at tænke paa, hvordan hun skulde indrette det for sit eget Ved­kommende. Hun tænkte efter og kom til det Re­sultat, at hun nok kunde holde ud at være mindre fint klædt. Det kunde ogsaa gaa ikke at have det morsomt og at arbejde alene, selv om hun vidste, at hun altid vilde blive nødt dertil. Blot hun fik Lov til at beholde sit Barn. Blot han ikke vilde tage det fra hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> h1ai8djdbskisgu9uovo4uzfmmb3yi1 104 118786 470346 444084 2026-07-17T18:56:49Z MGA73 457 /* Validated */ 470346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|187}}</noinclude>Paa Gaderne foer Slæderne med munter Bjældeklirren om mellem hinanden i den opkørte Sne, og paa de fejede Fortove gik travle Folk hen over de nøgne Sten. Elin var gaaet ud for at gøre et Par Indkøb. Hun havde længe ikke været saa glad. Gottfrid havde været hos hende om Formiddagen. Han havde været venlig mod hende, næsten som før, og havde spurgt, hvad hun ønskede sig til Jul. Og saa havde han givet hende Penge til noget nyt Kjoletøj, som han leende forsikrede, han slet ikke forstod sig paa at købe. Hun var glad, skønt hendes Moder skulde komme nu denne Formiddag, og skønt hun vidste, at hun ikke kunde skjule noget for hende. Mode­ren vilde blive meget bedrøvet over, hvad der var sket. Men derved var intet at gøre. Hun var i alt Fald glad ved at faa en, som hun kunde betro sig til, og som vilde være god imod hende, rigtig saadan hjærtelig god. Jo mere hun i den sidste Tid mærkede, at Gottfrid i Grunden ikke brød sig om hende, des mere var hun begyndt at længes efter Moderen. Det havde været hende umuligt at betro sig til hende i et Brev, skønt hun ofte havde tænkt derpaa og havde villet gøre det, og hun følte sig som befriet fra en tung Byrde ved Tanken om, at nu skulde alt allige­vel blive klaret og Moderen skulde faa det altsam­men at vide. Det var blevet aftalt mellem Søstrene, at Elin<noinclude><references/></noinclude> 9dtcp1qsba3ces0rqpkn53jzmg5624b 104 118787 470349 444085 2026-07-17T18:59:36Z MGA73 457 /* Validated */ f 470349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|188}}</noinclude>ikke skulde være med nede ved Toget. Moderen vilde straks kunne sé, hvordan det var fat, og de vilde ikke staa og forklare alt midt i Folkemæng­den, som trængtes paa Perronen. — — Elin havde været inde i et Par Butiker og gik nu langsomt hjemad for at være dér, naar Moderen kom. Hun var i en underlig, urolig Spænding, og Minderne fra forrige Dage trængte sig skarpt og levende ind paa hende. Hun mindedes en Dag, da Moderen havde været syg. Elin var den Gang kun tolv Aar. Hun havde siddet alene ved Vinduet og tænkt paa, hvordan det vilde blive, naar Moderen døde, og hun blev ene. Hvad skulde hun saa gribe til? Hvordan vilde det saa gaa hende? Og i klartskuende Anelse om, hvad kommende Dage paa anden Maade vilde føre med sig, havde hun grædt stille hen for sig, indtil hun næsten syntes, at det var skét og sprang op af sine Fantasier ved Moderens Stemme, som bad hende sé efter, om de havde Brænde nok til næste Dag. Hun huskede, hvordan hun en Dag havde slaaet et Glas itu og hvordan Moderen havde skændt paa hende. Hun saá med næsten hallucinationsagtig Tydelighed Glasskaarene for sig, og hvordan hun bøjede sig ned for at samle dem op, mens Moderen sagde til hende, at hun skulde tage sig i Agt for ikke at skære sig i Fingrene. Og da hun kom hjem og gik opad Trappen, saá hun Moderen lyslevende for sig, men hun<noinclude><references/></noinclude> 6js0mdpjixuxzir7dcl19vzm9ljg84o 104 118788 470353 444086 2026-07-17T19:03:10Z MGA73 457 /* Validated */ h 470353 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|189}}</noinclude>kunde ikke blive klar over, om hun saá glad eller bedrøvet ud. Og hun begyndte at tænke paa, hvad hun skulde sige til hende, og mens hun tog Kaaben af, foer den Tanke som et Stik gennem hende, at nu kunde Moderen komme, hvad Øjeblik det skulde være. Hun gik hen til Vinduet og saá ud. Hun lyt­tede efter, om der gik nogen paa Trappen. Der blev taget i en Dør i Gangen nedenunder, og det gav et Sæt i Elin. Hun gik frem og tilbage. Hun kunde ikke faa Ro. Saa mærkede hun, at hun var vaad om Fød­derne og satte sig ned paa Gulvet for at faa Snøre­støvlerne af. Hun hørte Skridt udenfor i Gangen og foer igen sammen. Hun rystede, saa hun ikke kunde rejse sig op. Saa hørte hun Søsterens Stemme: „Nu maa Mo’r ikke blive bedrøvet, naar Du sér Elin. “ I det samme aabnedes Døren, og Moderen kom ind. Elin følte, hvordan hendes Kinder brændte, og hun kunde ikke løfte Blikket op, skønt hun vidste, at Moderen stod stille foran hende og saá paa hende. Saa hørte hun en Lyd, som om en Stol skra­bede mod Gulvet, og hun saá op. Moderen sad henne ved Døren med Ansigtet i Hænderne og græd voldsomt, men der kom ikke et Ord over hendes Læber. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j7vufsbaynguanaef5g7qmu5bx9ejer 104 118789 470358 444087 2026-07-17T19:07:48Z MGA73 457 /* Validated */ 470358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|190}}</noinclude>Hun følte, hvordan hendes egne Taarer flød, men hun vidste ikke klart, hvad der var hændet, før hun hørte Moderens Stemme, afbrudt af Hulken: „Det var min Fejl, at jeg lod Dig være ganske alene her. Men Herregud, hvem kunde dog ogsaa ha’e tænkt det?“ Og hun rejste sig op og drog Pigen til sig. „Det var da rigtig godt, at jeg alligevel kom herind til Dig.“ {{Streg|5em|style=margin-top:3em;margin-bottom:3em;}}<noinclude><references/></noinclude> gm6nxjsi79142z0z7qdqkhubxk6kjgl 104 118790 470389 470050 2026-07-17T19:38:06Z MGA73 457 /* Validated */ 470389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|191}}</noinclude> {{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">IV.</h2>}} {{startbogstav2|V}}interaftenen hvilede over Byen, taaget og kold, oplyst af flimrende Gasflammer og blege, skarpe elektriske Blus. Larmen døde hen i Ga­derne, Portene lukkedes og det blev mørkt i Vin­duerne. Hist og her vandrede langsomt en søvnig Politibetjent, eller strøg en enlig Nattevandrer med hurtige Skridt langsmed de sovende, tillukkede Huse. I et lille Gavlvindue i Skinnarviksgatan brændte Lys, og inde i selve Værelset saá der pynteligt og rent ud. Det var et smalt, aflangt Værelse med kun ét Vindue. En lille Fyrretræs-Kommode stod ved den ene Langvæg og ved Siden af den en bej­set Servante. Ved Vinduet stod en Symaskine, ved den anden Langvæg en opredt Sovesofa og ved Si­den af Sofaen en Vugge med et sovende Barn. Elin var flyttet derind den samme Dag. Gottfrid havde skaffet hende Møblerne og havde betalt Lejen for første Kvartal. Hun havde hele Dagen<noinclude><references/></noinclude> 27f4dektzuhbk5jhc2zqwqvx0iockkk 104 118791 470390 444090 2026-07-17T19:40:45Z MGA73 457 /* Validated */ 470390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|192}}</noinclude>arbejdet med at bringe alt i Orden, og nu var hun meget træt. Men hun kunde ikke gaa til Hvile. Der var saa meget, som optog hendes Tanker, og hun følte en saadan Angst ved Tanken om Frem­tiden, naar ingen skulde hjælpe hende og ingen tænke for hende. Det havde været en Hviletid, saalænge Moderen var hos hende, men hun var for længe siden rejst, og af hende kunde hun heller ikke vente nogen Hjælp. Ti Elins Stedfader var vel en rig Bonde, men han var haard og gærrig, og Moderen vovede aldrig at bede ham om noget til sine egne Børn. Hun havde heller ikke kunnet betro alt til sin Moder. Paa alle hendes Spørgsmaal om, hvordan Gottfrid var, svarede Elin blot, at han var god imod hende. Hun kunde ikke faa sig til at sige Sandheden og volde Moderen den Sorg med. Hun var bleg og afmagret efter Sygdommen, Brystet var sunket sammen, Armene var magre og kantede, og der var mørke Rande under Øjnene. Men det brød hun sig ikke om. Hun var ikke længer saa forhippet paa at sé godt ud som før. Hun tænkte blot paa, hvordan hun skulde faa Lov at beholde Drengen, som nu sov saa roligt med Kinden mod den bløde Pude. Hun stod længe og saa paa ham. Huen, som omsluttede det lille skaldede Hoved, var gleden saa langt ned i Panden, at den næsten rørte ved de tynde, lyse Øjenbryn, han aandede jævnt, de smaa<noinclude><references/></noinclude> qbkxlabfjv0pedhu1hypgxd6g7qjayn 104 118792 470392 470109 2026-07-17T19:44:43Z MGA73 457 /* Validated */ 470392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|193}}</noinclude>bløde Læber bevægede sig i Søvne, og den ene Haand hvilede ovenpaa Tæppet. Saadanne smaa Fingre han havde. Neglene var helt gennemsigtige. Hun bøjede sig ned over ham og saá paa, hvordan det gav smaa Ryk i Øjenlaagene, og lod ham aande paa sin Kind. Hun kyssede ham forsigtigt paa Panden, der kom et Smil om hendes Læber, mens Øjnene straalede. Og da hun var gaaet til Sengs, saá hun endnu en Gang op og nikkede til Barnet, efter at hun havde flyttet Vuggen saa tæt op til sig, at hun blot behøvede at strække Haanden ud for at naa den. „Sov lille Unge. Du skal ikke komme bort fra din Mo’er, det skal Du ikke.“ — — Næste Morgen stod Elin op i god Tid og gjorde rent i Værelset. Hun bragte Sofaen i Orden, fejede Gulvet, tørrede Støvet af Møblerne og Smaatingene paa Kommoden og lagde Brænde i Kakkelovnen. Gottfrid havde lovet at komme og hilse paa Drengen, som han endnu ikke havde sét. De skulde i Forening afgøre, hvordan de skulde indrette det med Drengen, og fik han blot Barnet at sé, tænkte Elin, saa kunde han ikke nænne at tage ham fra hende. Det haabede hun sikkert, men hun følte sig alligevel beklemt, da hun sad og traadte Symaskinen og ventede paa, at han skulde komme. Pludselig foer hun op. Hun havde ikke hørt ham gaa i Gangen udenfor, og han havde aabnet Døren uden at banke paa. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||{{m|13}}}}</noinclude> ru2310nfqwmt6yo8dxq5lcjkitffl6h 104 120738 470395 470110 2026-07-17T19:49:01Z MGA73 457 /* Validated */ 470395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|194}}</noinclude>Han tog Frakken af og gik lidt kejtet hen mod Vuggen. Da han fik Øje paa Elin, standsede han et Øjeblik og gav hende Haanden. „Hvor Du sér bleg ud,“ sagde han. Hun drog ham hen til Drengen, som laa vaagen og med sine smaa vidt aabnede Øjne stirrede paa den fremmede. „Sér Du, han skriger ikke,“ sagde hun og puttede sig op til ham. „Han er ikke bange for Dig.“ Og hun tog Drengen op og holdt ham undse­lig hen til Faderen. Han blev pludselig varm om Hjærtet, og mens han tog Næseklemmerne af, som var blevne duggede af Varmen i Værelset, tog han en af Drengens Hænder og kyssede hans Fingre. „Er han ikke stor og flink?“ sagde Elin. En let Rødmen kom og gik paa hendes Kinder, og hun bevægede sig nervøst, mens hun snakkede med den lille og vendte og drejede ham for rigtig at vise ham fra alle Sider. Gottfrid følte sig ubehagelig og forlegen til Mode. Han havde ikke tænkt saa meget paa Drengen. Det var ganske andre Tanker, som under deres Mængde og Vægt havde trængt Faderfølelsen til Side. Det var ganske andre Ting, han vilde sige hende, end Kæleord, og han følte sig ilde til Pas. Han vidste ikke, hvordan han nu skulde kunne komme frem med det, som dog en Gang maatte siges. Det kunde opsættes og han kunde gaa, som<noinclude><references/></noinclude> 9oh6yysewk0k0y276hjs2cnzp8cglah 104 120770 470397 446124 2026-07-17T19:53:09Z MGA73 457 /* Validated */ f 470397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|195}}</noinclude>han var kommen. Men saa blev det blot saa meget værre næste Gang. Han besluttede med ét Slag at overhugge Knuden. Og idet han satte sig i Sofaen, et Stykke fra hende, sagde han: „Naa, hvornaar har Du saa tænkt, at Du vilde gaa derhen med ham?“ Hun rystede stærkt, lagde forsigtigt Barnet ned i Vuggen og stillede sig foran den, som om hun vilde beskytte ham. „Jeg tænker slet ikke paa at gaa derhen med ham,“ sagde hun sagte. Han var lige ved at fare op, men han be­herskede sig. „Jeg har lovet Dig at betale fire hundrede Kroner for ham én Gang for alle,“ sagde han, „og dem har jeg med mig her. Jeg kan ikke betale mere. Jeg har endda givet Dig ikke saa ganske lidt. Men det vil jeg betale nu, saa er jeg én Gang for alle af med ham.“ „Kan Du ikke give mig Pengene i Stedet for,“ sagde hun sky. „Jeg skal aldrig nogen Sinde …“ „Aa,“ udbrød han hæftigt. „Det kender man nok. Du skal aldrig nogen Sinde! Nej, det tror jeg nok. Men naar de er forbi, saa kommer Du til mig. Og saa bliver det mig, som igen maa tage mig af ham. Tænk blot, naar Du skal ud og ar­bejde og ikke har nogen, som kan sé efter ham. Ja, bare Du en Dag vil ud at spadsere.“<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|13*}}}}</noinclude> p5stmbvn9b89l2ug5e2xueje93zq8ku 104 120800 470398 446154 2026-07-17T19:55:48Z MGA73 457 /* Validated */ 470398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|196}}</noinclude>„Jeg behøver ikke at gaa ud, og for Resten bli’r det min Sag.“ Der var et roligt, fast Udtryk i hendes Ansigt, og hun saá ham aabent ind i Øjnene. „Jeg lover Dig,“ vedblev hun, „at Du aldrig skal høre fra mig. Før vil jeg gøre alt andet, end jeg mere vil besvære Dig. Men jeg kan ikke give Drengen fra mig. Jeg kan ikke, hører Du, jeg {{sp|kan}} ikke. Kommer han ud blandt fremmede, saa véd jeg jo ikke en Gang, om han faar ordenligt at spise. Du skal slet ikke bryde Dig om ham. Men lad mig blot faa Lov at beholde ham.“ Hun vendte Ansigtet bort, kæmpende med Graaden, og med en instinktmæssig Bevægelse bøjede hun sig ned over Barnet og saá op paa Gottfrid. »Og jeg slipper ham ikke, hører Du, om Du saa ikke vil gi’e mig en Øre. Jeg har Ret til at beholde ham, hvis jeg vil. Det véd jeg.“ Gottfrid sad en Tid tavs og saá ud gennem Vinduet. Saa rejste han sig op og gik et Slag henover Gulvet. „Du kan jo foreløbig beholde ham,“ sagde han, „saa kan vi altid tales ved om det, naar Du har tænkt bedre over Sagen. Men det vil jeg sige Dig, at jeg ikke vil finde mig i, at en, som er let paa Traaden, skal opdrage min Dreng. For han er ogsaa min. Husk vel paa det.“ Men saa sprang hun op og knyttede Hænderne. „Jeg er ikke let paa Traaden,“ sagde hun,<noinclude><references/></noinclude> 5q0l4u1auffwd3f9redywd51honuhyl 104 120820 470399 446174 2026-07-17T19:58:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470399 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|197}}</noinclude>rystende af Harme. „Det er jeg ikke, fordi jeg én Gang har ladet mig narre. Og det er en Skam af Dig at tale saadan til mig. For hvis jeg er god nok til at faa Børn med Dig, saa er jeg ogsaa god nok til at passe dem.“ Lidt efter gik Gottfrid, og Spørgsmaalet op­sattes. De følgende Uger levede Elin i en uafbrudt Angst og fandt paa alle mulige Forslag for at faa Lov til at beholde Drengen. Men det var umuligt at overtale Gottfrid. Han gentog blot, at det var den eneste Ordning, som gjorde ham sikker for senere Krav. Tilsidst foreslog han hende, at hun selv kunde, som det hedder, „indamme“ Barnet. Hun skulde melde sig som Amme og i otte Maaneder amme to Børn, først sit eget og tildels et fremmed, bagefter paa samme Maade passe to fremmede, saa kunde Barnet komme ind uden Be­taling, og hun kunde selv faa Lov at beholde Pengene. Hun hørte nogen Tid stille paa ham. Hun forstod, at nu var Krigen erklæret og hun maatte holde ud Tomme for Tomme, hvis hun skulde sejre. „Og det troer Du, at jeg holder ud til,“ sagde hun tilsidst. „Aa Snak,“ sagde han. „Det er vel ikke værre for Dig end for andre.“ Værre for hende end for andre? Nej, naturlig­vis, det var det ikke. Elin tænkte og tænkte over Sagen, og hun kom tilsidst til det Resultat, at, hvis hun<noinclude><references/></noinclude> 5ox8oefqv38zcti8etygyilo8p3dwen 104 120862 470533 446216 2026-07-18T07:28:46Z MGA73 457 /* Validated */ 470533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|198}}</noinclude>gik ind paa Forslaget, vilde hun i det mindste faa Lov til at beholde Drengen i den første Tid, og senere fandt hun vel altid paa Raad. En Morgen klædte hun sig paa og gik til „Opfostringshuset“, ringede paa og bad om at komme til at tale med Forstanderinden. Hun blev vist ind i Venteværelse, og lidt efter traadte en middelaldrende Dame ind. Hun saá forundret paa den unge Pige med det barnlige Udseende og spurgte skarpt: „Hvad vil De?“ Hun saá sky op. „Jeg vilde gærne melde mig som Amme.“ Forstanderinden slog ud med Haanden. „Vi vil ikke ha’e fine Frøkener her, kan jeg sige Dem, med Hat og med Stads, men vi vil ha’e simple, tarvelige Bønderpiger.“ Hun følte, hvordan Blodet steg hende op i Hovedet. „Jeg er ingen fin Frøken,“ sagde hun. „Og fordi jeg har Hat paa Hovedet, kan jeg vel nok være tarvelig.“ „Ja, ja da,“ sagde Forstanderinden beroligende og klappede hende paa Skulderen, „kom saa igen paa Lørdag til Undersøgelsen, saa faar vi sé.“ Hun nikkede, og Elin nejede let og gik. Om Lørdagen gik hun igen derhen og blev ført ind i et stort Værelse, hvor flere unge Piger stod og ventede. I Gaarden og paa Trappen havde hun mødt flere af de allerede antagne Ammer. De<noinclude><references/></noinclude> czc0iuzd9yvu0nv8trlzod1w27bnn4z 104 120970 470534 446338 2026-07-18T07:31:22Z MGA73 457 /* Validated */ a 470534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|199}}</noinclude>var alle iførte Opfostringshusets Uniform, stribede Kattunskjoler, rynkede og uden Façon med løst sid­dende, vide Liv. Elin havde altid holdt meget af pæne Klæder, og det gøs i hende, naar hun tænkte paa de Kjoler. Hun følte Afsmag ved paa den Maade at høre til Anstalten og trak sig instinkt­mæssig hen i et Hjørne for sig selv. Hvor de saá ud disse Kvinder. Nogle helt unge Piger med kønne Træk og fyldigt Haar, nogle ældre med grove Ansigter. Men hun syntes, at allesammen havde et fælles Præg af Træthed og Overanstrængelse. Kinderne saá indfaldne ud, og over hele Ansigtet laa en voksagtig Bleghed, som strakte sig fra Halsen, over Panden og lige op til Haaret, mens Øjnene havde en stærk Glans. Hun syntes, at hun havde sét dette i større eller mindre Grad hos dem alle, og hun kom til at tænke paa, at dette maaske beroede paa, hvor længe de havde været dér. Hun følte sig angst og havde Lyst til at løbe fra det altsammen, da en Dør lige ved Siden af hende gik op og Forstanderinden traadte ind. Hun kastede hurtigt et Blik rundt og vinkede saa til Elin. „Skynd Dig og knap op,“ sagde hun, „saa Doktoren ikke skal vente.“ Hun gik hurtigt videre og hen til de andre. Elin kastede et sky Blik mod Vinduet, hvor de andre stod. Hun rødmede stærkt og saá sig for­ virret om, uden at efterkomme Opfordringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 59ow5vc979hc6dpovrkyl3kl9s5xynf 104 120977 470537 446345 2026-07-18T07:39:18Z MGA73 457 /* Validated */ 470537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|200}}</noinclude>I det samme kom Doktoren ind. Han gik lige hen til hende, knappede selv Kjolen op og under­søgte hendes Bryst. „Det er godt,“ sagde han. Hun vovede ikke at sé hen til Vinduet til de andre. En Følelse af Skam kom over hende, og hun var nær ved at briste i Graad. Som i en Drøm mær­kede hun, at Forstanderinden kom hen og i en venlig Tone underrettede hende om, at hun var antagen. Hendes Kinder brændte, da hun gik ud gen­nem Salen, og med hurtige Skridt gik hun ned ad Gaden og lige hjem til Gottfrid. Han rejste sig op, da han fik Øje paa hende. „Jeg venter Besøg,“ sagde han. „Bevares,“ sagde hun, „jeg skal ogsaa straks gaa. Jeg vilde bare sige Dig, at jeg ikke vil amme. Jeg har sét, hvordan de sér ud, som er derinde, og jeg vil ikke lade mig udsuge paa den Maade. Saa kan jeg lige saa gærne arbejde paa anden Maade, og før vil jeg arbejde, saa jeg spytter Blod, end jeg vil gaa lige i den visse Ødelæggelse. Og derhenne holder jeg det aldrig ud.“ „Det maa Du gøre ganske som Du selv vil. Blot Du snart indleverer Barnet og ikke venter for længe.“ Elin gik hjem. Hun forstod, at der ingen anden Udvej var. Hun vilde aldrig blive fri for ham, før det var skét. Han kom uophørlig hjem til hende og spurgte, om hun endnu ikke havde sat Barnet ind, og han var altid i daarligt Humør<noinclude><references/></noinclude> o0a4tx2ovoyqz0m965ovczmfjl39b0h 104 120992 470538 446360 2026-07-18T07:41:18Z MGA73 457 /* Validated */ 470538 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|201}}</noinclude>og uvenlig. Han havde givet hende Pengene, og hun havde maattet skrive Kvittering for, at hun havde modtaget dem. Ikke fordi han havde Mis­tillid til hende, sagde han, men det var i hvert Fald det ordenligste. Og han forløb sig overfor hende. Han brugte Udtryk mod hende, som hun ellers kun havde hørt paa Gaden. Det var, som om han lige med ét var blevet et ganske andet Menneske. Selv naar hendes Søster var tilstede, kunde han være saa raa imod hende, at denne maatte lægge sig imellem. Hun endte med at give Køb. Hun lovede ham, at det skulde blive, som han ønskede, og der fast­sattes en Dag, da Barnet skulde afleveres. Hele Natten forud havde hun grædt, hendes Søster havde været hos hende, og om Morgenen tog de Barnet og fulgtes ad til Opfostringshuset. Paa et aftalt Sted traf de Gottfrid, som lod dem tage en Droske for at køre derhen. Selv blev han staaende i Nærheden for at overbevise sig om, at de virkelig indleverede Barnet. Da de kom tilbage, sad Elin sammenkrøben i Vog­nen, saa langt tilbage som hun kunde komme, med Lommetørklædet for Ansigtet og hulkede højt. Hun saá træt ud. Hele den foregaaende Dag havde det ikke været hende muligt faa Mad ned, og heller ikke til Morgen havde hun spist noget. Gottfrid følte en Trang til at være venlig imod hende, og idet han bøjede sig hen over Vognen, sagde han: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hwehol98760k4jhrpqt3qs2ma1e9p26 104 121038 470539 446406 2026-07-18T07:43:39Z MGA73 457 /* Validated */ 470539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|202}}</noinclude>„Vær nu ikke bedrøvet, men følg med, saa ta’r vi ud og spiser lidt Frokost sammen.“ „Jeg vil ikke ha’e Frokost,“ mumlede hun. „Jeg vil hjem.“ Og da han igen forsøgte at tale til hende, ry­stede hun blot paa Hovedet, og Graaden brød paany saa voldsomt frem, at han forstod, at det var bedst at lade hende være i Fred. Det vilde vel nok blive bedre. — — Da Tiden kom for Drengens Udskriven af Opfostringshuset, søgte Elin selv at blive Pleje­moder; hun vidste ikke, at Gottfrid havde indmeldt Drengen paa den Betingelse, at Moderen ikke selv maatte tage ham ud derfra. Saaledes at forhindre Moderen i at faa Barnet udleveret, vilde ikke være lykkedes ham, hvis Elin havde været personlig kendt i Opfostringshuset eller havde vidst i Forvejen at skaffe sig Vidnes­byrd som sat og ordenlig. Ingen af Delene var Tilfældet, og hun kunde saaledes ikke i eget Navn forhindre det skete. Paa denne Maade kan Faderen, om han saa aldrig ofver Barnet en Tanke, skille Moderen fra det, selv om hun vilde gøre alt, hvad det ene Menneske kan gøre for det andet, for at det kunde faa det bedre her i Livet end dets Moder, som ikke længer har Ret til at være dets Moder. Elin talte derfor med en Veninde, med hvem hun havde truffet Aftale om at dele Værelse, og<noinclude><references/></noinclude> ebvl7e8a3ocexh2yujyvnryxhcn9v15 104 121071 470540 446440 2026-07-18T07:45:36Z MGA73 457 /* Validated */ 470540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|203}}</noinclude>denne, som var nogle Aar ældre, gik til Opfostrings­huset og meldte sig som Plejemoder. Hun maatte gaa til Rodeforstanderen og skaffe sig Bevis for, at hun levede i saadanne Omstæn­digheder, at hun kunde forsørge Barnet. Rodefor­standeren kom hjem til dem og saá, at de havde det pænt og ordenligt, skrev Beviset, og paa den Maade fik den unge Plejemoder Barnet udleveret tilligemed de foreskrevne Klædningsstykker, Ret til aarligt at oppebære et vist Pengebeløb, samt en Bog, hvori det tilkendegaves, at den kongelige Di­rektion for det almindelige Opforstringshus i Stock­holm hermed overdrager Barn Nr. 1431, Karl Søderstrøm — — — til Pleje og Opfostring hos paa næste Side opgivne Plejeforældre, mod de Pligter og Rettigheder, som nedenfor videre angives. Elin havde længe ikke været saa glad, som da hun en Formiddag i Maj kom hjem med sin Dreng paa Armen. Det forekom hende, som om nu alligevel det værste var overstaaet, og nu maatte der komme, hvad der komme vilde. Hun skulde nok holde ud at arbejde, og hun skulde aldrig behøve at tænke paa, at hendes Barn var vokset op mellem fremmede, uden at have nogen, som brød sig om ham og holdt af ham, enten han saa var god eller ond, køn eller grim. {{Streg|5em|style=margin-top:2em;margin-bottom:2em;}}<noinclude><references/></noinclude> 55ks4xr3al8uuaju2cvwsz68fuw1dzy 104 121118 470541 446487 2026-07-18T07:47:38Z MGA73 457 /* Validated */ 470541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|204}}</noinclude>{{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">V.</h2>}} {{startbogstav2|G}}ottfrid opsøgte ikke mere Elin. Hun undrede sig i Begyndelsen over, at han aldrig lod høre fra sig, og skrev et Par Gange til ham, men da hun ikke fik Svar, ophørte hun dermed. Dagene gik deres ensformige Gang med lidet anden Forandring end den mellem Arbejde og Hvile, og stedse mere blegnede Minderne bort fra den Mellemtid i hendes Liv, da hun pludselig var vaagnet op af sin korte, bævende Kærlighedsdrøm, endnu mere ensom end nogen Sinde før og med et andet Liv at sørge for og vaage over. Elin var endnu kun atten Aar, og dog befandt hun sig næsten paa det Punkt i Livet, da man er ophørt sangvinsk at haabe paa, at noget nyt og løftende pludselig skal dukke frem og bryde Som­mer- og Vinterdagenes langsomme Ensformighed. Hun havde kun faa Fordringer nu hverken paa at gaa pænt klædt eller at more sig, og naar hun tænkte paa Fremtiden, tænkte hun sig næsten altid<noinclude><references/></noinclude> 3mrsltjewxq4e4mwf83h4rn71n23au0 104 121169 470542 446538 2026-07-18T07:50:33Z MGA73 457 /* Validated */ 470542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|205}}</noinclude>alene, arbejdende for sin Dreng, og det faldt hende aldrig ind at beklage sig herover eller føle sig ulykkelig. En Braad af Bitterhed var dog endnu tilbage i hende mod ham, som hun havde holdt saa meget af, og som, da det kom til Stykket, havde villet tvinge hende til at give sit Barn i fremmedes Hæn­der. Under Kampen om Barnet var hendes Kær­ligheds sidste svindende Stemme døet i hende, og naar hun nu en Gang imellem tilfældigvis kom til at nævne hans Navn, følte hun næsten kun For­undring over, at hun nogen Sinde havde kunnet være tosset nok til at bryde sig om ham. Hun havde kastet sig bort, hele sin Ungdom, sin Skøn­hed og sin Hengivenhed, og der var ingen, som takkede hende derfor. Maaske vilde den lille dér en Gang takke hende? Men uden at ville gøre sig Rede for Muligheden af det modsatte, følte hun sig angst, naar hun tænkte derpaa. Men hun turde ikke grunde for meget over Fremtiden. At slippe for at give Barnet fra sig, det var hendes Haab, og hun saá nu, at det vilde lykkes. Det var heller ikke ofte, at hun overlod sig til disse Tanker, ti hun havde sét, at det intet nyttede hende. Det gjorde hende blot tung i Sin­det, og hun havde ikke Tid til saa nøje at overveje, om hendes Liv var forfejlet eller ikke. Arbejdet blev hendes Læge, og hun havde mer end tilstrække­ligt at tage Vare paa for at slippe for altfor meget at beskæftige sig med sig selv. Naar alt<noinclude><references/></noinclude> r5htd1j8xi033jtp1lrotqerjih7t35 104 121241 470543 446610 2026-07-18T07:53:21Z MGA73 457 /* Validated */ 470543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|206}}</noinclude>kom til alt, havde hun det dog ikke saa lidt bedre end mange andre. I den Tid, Elin gik ud og lærte at sy, var det meget smaat for hende. Hun havde været for stolt til nogen Sinde at skrive til Gottfrid, og hun vilde umuligt kunne have klaret sig, om hun ikke en Gang imellem havde faaet lidt Hjælp af Søsteren. Men i den sidste Tid var det gaaet bedre. I Begyndelsen havde hun kun faaet lidt Arbejde, men efter Haanden var det blevet mere. Nu kla­rede hun sig endda saa taaleligt, og desuden var de jo to om Værelset. Den anden Pige arbejdede hele Dagen ude, og naar hun kom hjem og Elin havde endt Dagens Gærning, lavede de deres Mad, legede lidt med Drengen, gjorde i Orden til Natten og gik til Ro. Saadan gik Dagene uden Afbrydelse og uden Forandring. Naar Elin en Gang imellem havde været ude hos en bekendt eller en eneste Gang i Theatret og bagefter kom hjem, syntes hun næsten, at hun alligevel havde det bedre til Hverdagsbrug. Om Søndagen var hun for det meste hjemme, lappede lidt paa Drengens og sine egne Klæder eller syede noget nyt. Naar det var Sommer, tog hun ham af og til med sig ud paa en eller anden Plads, hvor der var Træer og lod ham lege paa Jorden, hvor Solen stegte rigtig varmt. — — Det var atter blevet Efteraar, og kold og fug­tig blæste Septembervinden ude fra Saltsjön, jagende tætte Skybjærge ind over Byen. Ned ad<noinclude><references/></noinclude> 3lxhwipmfloigew6gz6grsixiw687r7 104 121267 470544 446636 2026-07-18T07:55:25Z MGA73 457 /* Validated */ 470544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|207}}</noinclude>Bakkerne mod Syd laa Regnvandet i stride Strømme ud mod Kajen, og de gamle Stenhuse ved Skibs­broen saá koldere, mørkere, klammere og uhygge­ligere ud end sædvanlig. Elin gik hurtigt ned ad Fortovet. I en Pakke under Armen havde hun en Kjole, som skulde prø­ves. Klokken ét skulde hun være hos en Frue, som skulde have den. Nu slog Klokken allerede tre Kvarter, og inden et Kvarter skulde hun være langt ude i Regerings­gatan. Hun gik rask til, uden at sé sig om, hverken til Højre eller Venstre, hoppede over Vandpytterne, som skinnede paa Fortovene, og borede sig behæn­digt frem mellem de mange gaaende, som ilsomt skyndte sig at komme under Tag for Regnen, der drev dem i Ansigtet, og for Blæsten, som skar lige gennem en og vendte ud og ind paa alle Para­plyer. Elin mærkede, at et Mandfolk var fulgt etter hende. Han holdt sig en Tid bagved hende, gik saa forbi og standsede i nogen Af­stand, indtil hun var passeret forbi. Saa fulgte han igen efter hende. Han var klædt som en pænere Arbejder, og Elin syntes, at hun havde sét ham før. Men hun kunde ikke mindes naar eller hvor. Han fulgte efter hende over Norrbro og et Stykke op ad Regeringsgatan. Hun vendte sig<noinclude><references/></noinclude> e0f07s8apd9904u2zqrmgimz8y2d5m5 104 121316 470545 446685 2026-07-18T07:57:16Z MGA73 457 /* Validated */ 470545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|208}}</noinclude>et Øjeblik om og saá efter, om han endnu gik efter hende. Han kom nærmere og tog forlegen Hatten af. „Goddag, Elin,“ sagde han. Det var Fredrik. Elin havde ikke straks gen­kendt ham. Hun betragtede ham. Hans Hoved var rundt, hans Kæver lige saa brede, hans Øjne lige saa mørke og glansfulde og hans Haar lige saa ukæmmet som før. Hun genkendte de smaa brune Moustacher om Læberne og det Træk, som tidligere havde gjort hende saa bange. Og hun spekulerede paa, om hun skulde faa det lynende brungraa Blink at sé i hans Øjne, som hun saa mange Gange havde sét. Men han var ikke rigtig sig selv lig. Han saá roligere eller slappere ud. For Resten havde han faaet Skæg, og Huden var bleven mørkere. De fulgtes ad et Stykke uden at sige et Ord. Tilsidst spurgte han: „Naa, hvordan har Du det for Tiden?“ „Jo, jeg har det meget godt. Jeg syr.“ „Ja saa.“ Han tav en Stund. „Det er længe siden, vi to har sét hinanden.“ „Ja, det er det.“ „Der er sket meget i den Tid.“ Elin nikkede. Vidste han noget om det med Gottfrid? Hun følte sig ængstelig til Mode og gik hurtigere for at komme foran ham. „Jeg har aldrig glemt Dig,“ vedblev han. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nw62c2lkz90wqgbaggmt1996m7v8tfj 104 121363 470546 446732 2026-07-18T07:59:48Z MGA73 457 /* Validated */ 470546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|209}}</noinclude>Elin standsede foran en mørk Port med brune Egetræsdøre. „Jeg skal op her," sagde hun uden at sé paa ham. „Jeg maa skynde mig.“ „Hvor bor Du?“ sagde han. „Jeg maa vel nok en Gang komme op og hilse paa Dig?“ Uden at tænke nærmere over det, nævnede hun Husnumret og beskrev, hvad Vej han skulde gaa. „Farvel,“ sagde hun og trak hurtig Haanden til sig. Hun følte, at han blev staaende og saá efter hende, da hun løb op ad Trappen. — — Samme Aften, da begge Pigerne sad alene hjemme, mens Drengen allerede sov, bankede det paa Døren. Hilma, Veninden, gik hen til Døren. „Hvem er det?“ sagde hun, idet hun aabnede. Hun kendte ham ikke og havde heller aldrig hørt Elin tale om ham. Han sagde sit Navn, og Pigen saá tvivlraadig ind i Værelset. Elin kom ogsaa ud. „Men Gud, er det Dig, Frederik? Saa sent?" „Ja, jeg vilde bare sé et Øjeblik herop.“ Han gik ind i Værelset og satte sig paa en Stol, uden at tage Overfrakken af. Han saá sig om og fik Øje paa det sovende Barn, saá fra den ene af Pigerne til den anden, indtil Elin rødmede og i sin Forlegenhed gik hen til Vuggen og gav sig til at sé paa Barnet. „Ja saa,“ slap det ud af ham. Der blev en Pavse. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||{{m|14}}}}</noinclude> 41dicr8dvbyzjg4o32sxrcg7jgd9hsw 104 122073 470547 458829 2026-07-18T08:04:17Z MGA73 457 /* Validated */ á 470547 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|210}}</noinclude>„Jeg troede, Du vidste det,“ sagde Elin endelig. »Nej“ sagde han. „Det vidste jeg ikke. Formodenlig en „fin“ Herre? Hva’?“ „Hvorfor siger Du det saadan?“ sagde Elin. „Jo, jeg kunde jo nok tænke det,“ vedblev han bittert. „Du har nu altid været saa fin af Dig. Naa, og nu har han givet Dig en god Dag og spør­ger hverken efter Dig eller Barnet? Har jeg Ret? Det havde dog sét anderledes ud for Dig, om Du havde villet høre paa mig. Men nu er det, som det er.“ „Er det for at sige mig det, at Du er kommen herop, for saa kunde Du gærne være bleven borte.“ „Aa nej, det var det da heller ikke. Jeg véd egenlig ikke, hvordan det gik til.“ „Naa, og hvordan har Du saa haft det, Fred­rik, i al denne Tid?“ sagde Elin lidt efter for dog at sige noget. „Jeg,“ sagde han og løftede Hovedet op. „Jo, jeg har giftet mig, har jeg, og har faaet Børn. To har jeg faaet.“ „Ja saa, det havde jeg ikke hørt noget om.“ „Nej, vi har jo ikke sét stort til hinanden i disse her tre, fire Aar. Det gik for Resten i en Haandevending.“ „Hvad mener Du med det? I en Haandeven­ding?“ „Jo, jeg skal fortælle Dig det altsammen. Jeg tror nok, det mest var for at gøre det, at jeg kom herop, men jeg glemte det, da jeg saá ham dér.“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5zjed1yy7ae9p2el7yz5ybm1a4ac6hd 104 122074 470548 458830 2026-07-18T08:07:38Z MGA73 457 /* Validated */ é orddeling 470548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|211}}</noinclude>Han nikkede hen ad Vuggen til. „Ser Du, naar et Menneske ikke faar, hvad han vil, saa bli’r han til en Tid uregérlig, selv om det jo nok siden gaar over. Og jeg var den Gang be­gyndt at komme meget hjem til Jonssons, Du véd hende, Garverenken, og der var tre ugifte Døtre i Huset, og der kom megen Ungdom sammen dér. Naa, jeg havde vænnet mig til at gaa derhen, for jeg var i den Tid nedslaaet, som Du véd, og jeg plejede altid at tale om Dig, om hvor meget jeg havde holdt af Dig, og at jeg aldrig vilde kunne holde af nogen anden paa den Maade. Men, sé nu var der en af Døtrene, hun hed Ida, som var stil­færdig og rar, og hun plejede altid at høre paa mig. De andre vilde nu gærne gøre Løjer med mig for den Sag. Og jeg tror ogsaa nok, at hun syn­tes om mig, for vi kom ofte sammen, og en Dag mærkede vi, at hun var med Barn. Jeg skal nu sige Dig, at det i den Tid var mig ganske ligegyl­digt, hvad jeg gjorde. Og min Svigermoder, som hun nu er bleven, tog mig med sig i Enerum og sa’e til mig, at hvis jeg ikke brød mig om Pigen, behøvede jeg ikke at gifte mig med hende. For hun havde jo hørt alt, hvad jeg havde gaaet og fortalt om Dig. De skulde nok finde paa Raad med Barnet, og det var meget bedre, som det var, end at vi skulde gaa og gøre os ulykkelige for hele Li­vet, hvis vi giftede os og siden ikke kunde lide hinanden.“ Elin havde hørt opmærksomt paa ham, uden<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|14*}}}}</noinclude> 3ebsl0j1975wgcalnwguqj58q47ax3f 104 122075 470550 458831 2026-07-18T08:27:46Z MGA73 457 /* Validated */ 470550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|213}}</noinclude>„Jeg vil ikke ha’e det. Jeg har jo sagt Dig, at jeg i hvert Fald ikke kan holde af Dig.“ Elin vendte Ryggen mod ham og havde travlt med at stoppe Tæppet ned om Drengen, som be­vægede sig uroligt i Søvne. Hilma var sovet ind paa sin Plads i Sofahjør­net; hun havde, saa at sige, været ganske udenfor Samtalen. Hendes Aandedrag lød regelmæssigt og jævnt. Ellers var der helt stille. Frederik rejste sig op. „Det er vist sent,“ sagde han. „Ja, Klokken er over elleve.“ Han gik hen og tog hendes Haand. „Saa bli’r jeg vel nødt til at gaa.“ Hun lyste ham ned ad Trappen og lukkede hurtigt Døren i efter ham. „Det var da godt, at han endelig en Gang gik,“ udbrød hun. Men hun var forvirret og urolig, og om Natten laa hun længe vaagen. Hun saá hele sit forbi­gangne Liv som et langt overskueligt Panorama. Som hun laa dér og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, saá hun den ene Skikkelse efter den anden glide sig forbi, indtil Øjnene faldt stadig mere og mere sammen; Billederne blev utydeligere, Tankerne slappedes, hun saá foran sig som et stort violet, guldglimrende Øje — og sov ind. — — Elin havde sagt sandt, da hun sagde, at hun i hvert Fald ikke vilde kunne have holdt af ham, ikke en Gang nu, selv om han havde været fri og vilde have<noinclude><references/></noinclude> h9cqirr1ytlj097rfhgy6tyqsiws2i1 104 122076 470551 458832 2026-07-18T08:33:02Z MGA73 457 /* Validated */ orddeling 470551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|214}}</noinclude>giftet sig med hende til Trods for Barnet. Hun troede ham, at han vilde have gjort det. En mild Følelse af Taknemlighed greb hende, naar hun tænkte paa ham, og hun følte sig stolt og smigret over at være Genstand for en saadan Kærlighed. Hun vidste, at havde hun blot villet, havde hun blot sagt et Ord … Men hun veg tilbage blot ved Tanken om, at han skulde berøre hende, og hun saá uvilkaarlig hans Billede for sig, saa snart hen­des Tanker gik i den Retning. Hans Klæder var simple, hans Hals var uvasket, Hænderne snavsede og ru. Og naar han begyndte at tale, sammenlig­nede hun ham uvilkaarlig i Tankerne med en anden, som, inden han blev haard og ond imod hende, havde talt til hende paa en ganske anden Maade, og hvis Stemme endnu kunde lyde i hendes Øren med en Klang, som fik Hjærtet til at banke stær­kere og Blodet til at løbe hurtigere i hendes Aarer. Nej, hun vilde aldrig kunne lade være at sammenligne. Det værste, en Mand som Gottfrid kan gøre en fattig Pige, er ikke det at forføre hende. Den, som er falden, kan rejse sig igen, og Menneskelivet er uudtømmeligt paa Hjælpekilder. Men at have elsket en, mod hvem alt, hvad, Livet siden har at byde, synes ringere, det er en Forbandelse. Er han trængt ind i hendes Fantasi, har han gjort sig til Herre over hendes Længsels hedeste Drømme, har han i sin Haand grebet Traadene til det fine Følelsesvæv, som gennemtrænger<noinclude><references/></noinclude> 4pczxucf7gtyaejfs7ge4lcz4rit7xu 10 122077 470532 470033 2026-07-18T07:26:08Z MGA73 457 *[[Under Aaget]] af Herman Bang (1890) 470532 wikitext text/x-wiki '''Dette er et arkiv over nye tekster, som er lagt ind på Wikisource. Læg samtidig teksten ind i [[Skabelon:Nye tekster]], så den vises på forsiden.''' Juli 2026 *[[Under Aaget]] af Herman Bang (1890) *[[Historie om Jon Præst]] udgivet af Gotfred af Ghemen (1510) *[[Det gamle Apothek]] af Sophus Schandorph (1885) Marts 2026 *[[Den bedste kjærlighed]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1910) Februar 2026 *[[Irene Holm]] af Herman Bang (1890) Januar 2026 *[[Leonidas' Udsending]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1909) *[[Tse-i-la's Æventyr]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1895) *[[Vartegnet]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1891) *[[Døden i Venedig]] af Thomas Mann (1913) November 2025 *[[Privilegierne (1661)]] *[[Fredrik II.s håndfæstning]] (1559) *[[Koldingske reces]] (1558) Oktober 2025 *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] September 2023 *[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser|Beskrivelse af Karl Verners apparat til fonometriske undersøgelser]] af Rudolf Werner (1903) Juli 2023 *[[Om banden og sværgen]] af Otto Jespersen (1911) Maj 2023 *[[Mageløs's Endeligt. I.]] Oktober 2022 *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] Juni 2022 *[[To_Tidsaldre|To Tidsaldre]] af Thomasine Gyllembourg (1845) April 2022 *[[De_uden_Fædreland_1906|De uden Fædreland]] af Herman Bang (1906) Februar 2022 *[[Digte_1860|Digte]] af Erik Bøgh (1860) December 2021 *[[Gamle Billeder]] af Sophus Schandorph (1899) November 2021 *[[Takt og Tone]] af Emma Gad (1918, udgave fra 1920) *[[Med_den_brede_Pensel|Med den brede Pensel]] af Holger Drachmann (1887) September 2021 *[[Lykkens Blændværk]] af Edvard Brandes (1898) *[[Unge Mennesker]] af Peter Nansen (1883) *[[Danske_Digtere_1904|Danske Digtere i Nutiden]] af Hjalmar Christensen (1904) *[[Julies Dagbog]] af Peter Nansen (1893) April 2021 *[[Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrivter for Aar 1807 og 1808, femte Bind/Forsög over Klangfigurerne|Forsög over Klangfigurerne]] af H. C. Ørsted (1810) Marts 2021 *[[Fattige i Aanden]] af Karin Michaëlis (1901) Februar 2021 *[[Over al Forstand]] af Karin Michaëlis (1907) *[[Sidste Kamp]] af Otto Rung (1904) Januar 2021 *[[Kongens Fald]] af Johannes V. Jensen (udgave fra 1913) December 2020 *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Judas's Brev|Judas's Brev]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) *[[Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829]] af H. C. Andersen (tredje udgave fra 1840) August 2020 *[[Lykke-Per]] af Henrik Pontoppidan (fjerde udgave fra 1918) Januar 2020 *[[Koge-Bog]] (1625) *[[Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg/Imod de røverske og morderske Bønder|Imod de røverske og morderske Bønder]] af Martin Luther (oversat 1883) *[[Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg/De 95 Theses|De 95 Theses]] af Martin Luther (oversat 1883) December 2019 *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Pavlus's Brev til Galaterne|Pavlus's Brev til Galaterne]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) November 2019 *[[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] Maj 2019 *[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]] *[[Politiskiltcirkulæret]] (2018) April 2019 *[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]] *[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]] *[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]] (1950) *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind I/Mattæos-Evangeliet|Mattæos-Evangeliet]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) *[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]] Januar 2019 *[[Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013]] November 2018 *[[Et Bidrag til Undersøgelsen af, hvem en bortfalden Arvings eller Legatars Lod tilfalder]] af J. Ipsen Oktober 2018 *[[Bidrag til Fortolkningen af Straffelovens § 203 samt om Lovens Opfattelse af Begrebet „forsætlig Forbrydelse“]] af Emil Jürgensen (1867) *[[Fortegnelse over Retsdagene m. m. for samtlige i Kongeriget værende Retter]] af F. L. Petersen (1867) *[[Om det Tilfælde, at Overdrageren af en tinglig Ret mangler Competence]] af A. C. Evaldsen (1868) *[[Forslag til Lov, sigtende til at fremme Lehns, Stamhuses og Fideicommisgodsers Overgang til fri Jordeiendom]] af H. B. Halkier (1868) *[[Meddelelser og Bemærkninger angaaende en af de saakaldte Fenierproeesser i England]] (1868) *[[Nogle Bemærkninger om mundtlig Rettergang i civile Sager og dennes Indflydelse paa Retsorganisationen og Sagførervæsenet]] af Johannes Nellemann (1868) September 2018 *[[Til Gjensvar]] af Henning Matzen (1874) *[[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] af Henning Matzen (1873) Juni 2018 *[[Højesterets dom af 28. marts 2018 i sag nr. 225/2017]] af Højesteret (2018) Maj 2018 *[[Møllen]] af Karl Gjellerup (1896) *[[Forretningsorden for Landsthinget vedtagen af Landsthinget den 13de Febr. 1850]] *[[Folkethingets Forretningsorden vedtagen den 8de, 9de og 11te Februar 1850‎‎]] *[[Den danske Statsforfatningsret]] af Carl Georg Holck (1869) *[[Til Grundlovens Forstaaelse]] af J. Cl. Pingel (1888) April 2018 *[[Den danske Statsforvaltningsret]] af Carl Georg Holck (1870) *[[Jens Peter Askou mod biskop Helge Skov: Højesterets dom af 15. december 1986]] *[[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] af Thomas Christopher Bruun (1813) Januar 2018 *[[Doktor Moreaus Ø]] af H. G. Wells (oversat 1898) December 2017 *[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] *[[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] *[[Om Hjemsendelse]] af P. C. Müller (1867) *[[Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret]] [[2006]] November 2017 *[[Retten i Odenses dom af 7. juni 2016 i sag nr. 7-4204/2016]] *[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848) *[[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Højesterets dom af 29. november 2001‎‎]] *[[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med ændringer af 10. September 1920]] Oktober 2017 *[[Under Nordenvindens Svøbe]] af Knud Rasmussen (1906) *[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]] af Frantz Dahl (1917) *[[Kulørte Klat]] (1986) *[[Gensidig forsørgerpligt-sagen]] (2017) *[[Svineplakat-sagen]] (1980) *[[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] (Grønjakkesagen) (1989) Juli 2017 *[[Højesterets dom i sagen om Københavns Havn]] (2004) *[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] (1990) *[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] (1986) Juni 2017 *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] Maj 2017 *[[Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig]] (1884) April 2017 *[[Sommerglæder]] af Herman Bang (1902) *[[Af en endnu Levendes Papirer]] af Søren Kierkegaard (1838) *[[Den første Kjærlighed]] af Eugène Scribe Marts 2017 *[[En Studie i rødt]] af Arthur Conan Doyle (1898) Februar 2017 *[[Mens Aarene gik —]] af Marie Bregendahl (1922) Januar 2017 *[[Sex Fortællinger]] af Sophus Schandorph (1886) Oktober 2016 *[[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] (1855) *[[Jagtbreve]] af Wilhelm Dinesen (1889) *[[Dansk-Islandsk Forbundslov]] (1918) Maj 2016 *[[Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet]] af Ludvig Feilberg (1896) April 2016 *[[Desertører]] af Otto Rung (1908) Marts 2016 *[[Minona]] af Mathilde Fibiger (1854) December 2015 *[[Billedbog uden Billeder]] af H. C. Andersen (1840) *[[Fra Hytterne]] af Henrik Pontoppidan (1887) November 2015 *[[Jærnet]] af Harald Kidde (1918) *[[Maastrichtsagen]] af Højesteret (1998) Januar 2015 *[[En ganske ny og meget sørgelig Vise om Morderen Worm]] af Jacob Behrend (1836) *[[Guds Venner]] af Karl Gjellerup (1916) December 2014 *[[Beviis for at Fruentimmerne ikke ere rigtige Mennesker]] (anonym oversættelse fra 1862) November 2014 *[[Valfart]] af Sophus Claussen (1896) August 2013 *[[Nye Eventyr og Historier II|Nye Eventyr og Historier. II.]] af H. C. Andersen (1871) Juli 2013 *[[Kogebog for Soldaten i Felten]] af Anne Marie Mangor (1864) Maj 2013 *[[Dette skal siges; saa være det da sagt]] af Søren Kierkegaard (1855) *[[Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige]] af Selma Lagerlöf (1906, oversat 1910) Februar 2013 *[[Den Patriotiske Tilskuer No. 88]] af Jens Schelderup Sneedorff (1761) December 2012 *[[Fire Noveller]] af Christian Winther (1843) *[[Tællelyset]] af H. C. Andersen *[[Mine Hændelser]] af Sigvard Lyche (1786) November 2012 *[[Den gamle Verden]] af Louis Levy (1910) Oktober 2012 *[[Breve fra Ensomheden]] af Louis Levy (1898) September 2012 *[[Mindre Arbejder]] af Harald Høffding (1899) Maj 2012 *[[Menneskeløget Kzradock]] af Louis Levy (1910) *[[Luftslotte]] af Harald Kidde (1904) April 2012 *[[Forbryderen]] af Fjodor Dostojevskij (1866, oversat 1890) Marts 2012 *[[Ellens Hjem]] af Cornelia Levetzow (1899) Januar 2012 *[[Den Anden]] af Harald Kidde (1909) *[[Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven]] af Kirstine Meyer (1915) December 2011 *[[Sakuntala]] af Kalidasa (oversat 1858) November 2011 *[[Det sorte Indien]] af Jules Verne (1877, oversat 1897) *[[Breve fra Helvede]] af Valdemar Adolph Thisted (1866) Oktober 2011 *[[Phædon|Phædon eller om Siælens Udødelighed]] af Moses Mendelssohn (1767, oversat til dansk 1779) September 2011 *[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov]] (1939) *[[Enten — Eller. Anden Deel]] af Søren Kierkegaard (1843) August 2011 *[[Tillægsbemærkninger om Dysmorphismens sygelige Natur]] af Carl Julius Salomonsen (1920) *[[Historisk Børne-Lærdom 1836|Historisk Børne-Lærdom]] af N. F. S. Grundtvig (1836) *[[Oliver Twist]] af Charles Dickens (1837–1839, oversat 1898) Juli 2011 *[[Enten — Eller. Første Deel]] af Søren Kierkegaard (1843) Juni 2011 *[[Mogens og andre Noveller]] af J. P. Jacobsen (1882) Maj 2011 *[[Legender og Fortællinger]] af Selma Lagerlöf (1899) April 2011 *[[Flugten til Amerika]] af Christian Winther (1835) *[[Fru Bovary]] af Gustave Flaubert (1857, oversat 1875) *[[Udvalg af Kiøbenhavns Aften-Post]] af Emanuel Balling (1772-1777) *[[Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte]] af Niels Prahl (1773) *[[Caffe]] af Niels Prahl (1773) Marts 2011 *[[En ubetydelig Samtale imellem en Skribent og en Forlægger]] (anonym, 1771) *[[Freden]] af Aristofanes (421 f. Kr., oversat 1858) *[[Den danske Rigsdag]] af Henrik Jacob Wulff (1882) Januar 2011 *[[Matadora]] af Carl Muusmann (1907) December 2010 *[[Kostgængeren]] af Eugène Scribe (1832) *[[Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet]] af Søren Kierkegaard (1851) *[[De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser]] af Carl Julius Salomonsen (1919) November 2010 *[[En dansk Students Eventyr]] af Poul Martin Møller *[[Vækkeren]], et Blad for Meenigmand ved Malthe Conrad Bruun. (Nr. 1-3, August 1794). *[[Jacobineren]] - et Ugeskrift for alle Fransksindede (1796) *[[Den københavnske Trykkefrihedsadresse 20. februar 1835]] ved H.N. Clausen & J.F. Schouw. Oktober 2010 *[[Den gamle danske Dødedans]] ved Raphael Meyer (1896) *[[Den Danske Spectator, nr. 1]] af Jørgen Riis (1744) *[[Liv og Død]] af Herman Bang (1899) September 2010 *[[Noveller]] af Clemens Petersen (1853) August 2010 *[[Om Islands statsretlige Forhold]] af Jón Sigurðsson (1855) *[[Danske Socialister. Portrætter og Skildringer]] af Frejlif Olsen (1892) *[[En sørgelig ny Vise om Arrestanten Thomas Thomasen Bisp]] *[[Maria. En Bog om Kærlighed]] af Peter Nansen (1894) *[[Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende Aarhundrede.]] af J. P. Jacobsen (1876) Juli 2010 *[[Paa Kierkegaardske „Stadier“, et Livsbillede]] af Rasmus Nielsen (1860) *[[Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier]] af Edvard Brandes (1880) Januar 2010 *[[Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866]] September 2009 *[[Århus købstadsprivilegium af 1441]] Juli 2009 *[[En Draabe i det store Hav af Skrifter om Skrivefrieheden]] *[[Om Skrivefrieheds-Anordningerne i Danmark og deres rette Forstand]] *[[Noget Spøg blandet med Alvor om Recensent-Væsen]] April 2009 *[[Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse Hans kritiske Tider]] *[[Afskeeds-Tale til Dronningen ifra det danske Publico]] *[[Lettre de Mr. de Voltaire au Roi Chretien VII 4. Fevr. 1767]] Marts 2009 *[[Udkast til en ny Regjeringsform – Et Fragment]] *[[Brev til Kongen 1772]] Februar 2009 *[[Ribeborgernes Privilegier 1480]] *[[Fra Bregnegaard og Omegn]] Januar 2009 *[[Af en renaissancepaves erindringer bog 1|Pius II (Æneas Silvius Piccolomini): Erindringer. 1464]] *[[Freden i Wien (1864)]] *[[Sex Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning]] December 2008 *[[Historiske Studier]] Oktober 2008 *[[Voltaires Epistel til Kongen af Danmark]] *[[Breve fra Niels Ditlev Riegels]] Juli 2008 *[[Nova Atlantis]] *[[Leddehuset]] Juni 2008 *[[Bodil]] *[[Huset i skoven]] *[[Ællingehuset]] *[[Nipssager]] *[[Fredensbo]] April 2008 *[[At udpille Egensindighed af Barnet]] *[[En angergiven Præsidents Brevvexling]] *[[Bager Madses Brev-Taske]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 4]] *[[Den danske Tilskuer, nr. 1]] *[[Maanedskriftet Kiøbenhavns Skilderie, 1. årgang nr. 1]] *[[Menneske-Adel]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 1]] *[[Juvenals tredje satire]] November 2007 *[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]] Oktober 2007 *[[Det graa hus]] September 2007 *[[Broder rus]] Juni 2007 *[[Constance Ring]] *[[Karens Jul]] *[[Fra det daglige Liv]] Marts 2007 *[[Berlinerklæringen]] Februar 2007 *[[Fremtidsplaner]] Januar 2007 *[[Spiritismen og dens saakaldte beviser]] *[[Konservative Folkepartis Program af 1915]] *[[De gamle Kalkmalerier i vore Kirker]] *[[Venstrereformpartiets Program af 1909]] *<s>[[Statsministerens nytårstale 2007]]</s> December 2006 *[[Internationales statut]] *[[Professorens Huus]] *[[Elisabeth]] *[[Guds ord det er vort arvegods]] *[[Forenede Venstres Program af 1872]] *[[Odense Programmet af 1905]] *[[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]] *[[Ved Juletid og andre Fortællinger]] *[[Livsbilleder]] November 2006 *[[Ved Juletid]] *[[Julebesøget]] *[[Det gamle Chatol]] *[[Knud Nielsen]] *[[Hvad Farmor fortalte]] *[[Herrens Dag]] *[[Sikken voldsom trængsel og alarm]] *[[Skitser af Hverdagslivet]] *[[Aarsagen til Kjærlighed]] *[[Den lykkelige Maler]] Oktober 2006 *[[Tinge-linge-later tinsoldater]] *[[Op lille Hans]] *[[I en skov en hytte lå]] *[[Højt på en gren en krage]] *[[Jeg gik mig over sø og land]] *[[Agnete hun stander på højelands bro]] *[[Den lindorm han ligger i græsset så grønt]] *[[Under Korset stod med Smerte]] September 2006 *[[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]] *[[Fuglen har rede, og ræven har grav]] *[[Folkeligt skal alt nu være]] *[[Er lyset for de lærde blot]] *[[Det er så yndigt at følges ad]] *[[Far, verden, far vel]] *[[Sorrig og glæde de vandre til hobe]] *[[Tordenskjold]] *[[Et barn er født i Betlehem]] August 2006 *[[Guldhornene]] *[[Catullus 85]] *[[Catullus 3]] *[[Sang for Danske]] *[[Tidens Naturlære]] *[[Frydensborg]] Juli 2006 *[[Til et Barn]] *[[Munken går i enge]] *[[Skønjomfru hun drager det røde guldbånd]] *[[En dejlig ung ridder]] *[[Der stode tre skalke og tænkte et råd]] *[[Roselil og hendes moder]] *[[Stoppenaalen]] Juni 2006 *[[Hedevig]] *[[Fuldendthed]] *[[Et Aar]] *[[Altid frejdig, når du går]] *[[Sidsel]] *[[Tante Dorothea]] *[[Begeistring]] *[[Ved Fuursøen]] *[[En ung Piges Historie]] *[[Tordenveiret]] Maj 2006 *[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]] *<s>[[Statsministerens nytårstale 2005]]</s> *<s>[[Statsministerens nytårstale 2006]]</s> *[[Oprop!]] April 2006 *[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]] Marts 2006 *[[Irmelin Rose]] *[[Kvinden før og nu]] *[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005|Lov om ændring af patentloven, ophavsretsloven med flere love (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)]] *[[Nu er det jul igen]] *[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005|Lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag)]] *[[Ophavsretsloven]] *[[En lille nisse rejste]] *[[Paa Kæmpegraven]] *[[Psyche sælger Amoriner]] *[[Wallensteins Dom]] Februar 2006 *[[Dronning Dagmars død]] *[[Het Wilhelmus]] Januar 2006 *[[Det haver så nyligen regnet]] *[[Bro bro brille]] *[[Den yndigste rose er funden]] *[[Kommer hid, I piger små]] *[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]] *[[Den spillemand snapped fiolen fra væg]] *[[Der er ingenting i verden så stille som sne]] *[[Du spørger, min dreng]] *[[Den signede dag]] *[[Blomstre som en rosengård]] *[[Ramund]] *[[Det kimer nu]] *[[Det var en juleaften silde]] *[[Dejlig er jorden]] *[[Chrysillis]] *[[Sig nærmer tiden, da jeg må væk]] *[[Sneflokke kommer vrimlende]] nz8268uhc1ld9xvaibzs8g7wljiqg57 104 122079 470549 470066 2026-07-18T08:18:10Z MGA73 457 /* Validated */ orddeling á 470549 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|212}}</noinclude>med et Ord at afbryde Fortællingen. Nu nikkede hun, mens hendes Øjne lyste. „Det var rigtig sagt,“ sagde hun. „Aa ja, det var det maaske," vedblev han lang­somt og eftertænksomt, ligesom om han i hvert Ord opgjorde Regnskabet med Fortiden. „Men den Gang tænkte jeg ikke saadan. Jeg brød mig ikke om, hvordan det gik mig, eller om nogen Ting. Jeg kunde jo ikke til Stadighed være ugift, og naar jeg ikke kunde faa Dig, som jeg vilde ha’e, saa var det jo det bedste, at jeg giftede mig med hende og gjorde alt godt igen. Saa jeg holdt fast ved mit, at jeg vilde handle som en retskaffen Karl imod hende. Og saadan gik det til, at jeg blev gift.“ Han standsede og saá sig endnu en Gang om i Værelset, hvor Lampen gennem det sodede Glas spredte et svagt, utilstrækkeligt Lys. Noget efter sagde han: „For Du vilde vel heller ikke nu have haft mig?“ Elin rejste sig op. „Det er ikke værd at tale om det nu,“ sagde hun. „Og for Resten har jeg jo …“ Hun bøjede sig ned over det sovende Barn, og der faldt som en Skygge over hendes Ansigts­træk. „Jeg vilde ha’e taget Dig, om Du saa havde haft tre Børn,“ foer det ud af ham, og hans Øjne funklede underligt i Halvmørket, hvor han sad. „Du maa ikke tale saadan nu, da Du er gift.<noinclude><references/></noinclude> izjf91zw6ilk8gsgd0b84kpsneygce3 104 122080 470552 470067 2026-07-18T08:35:51Z MGA73 457 /* Validated */ 470552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|215}}</noinclude>hele hendes Væsen, og har han grebet dem saa fast, at selv om han siden slipper sit Tag, blot Paamindelsen om ham faar dem til at gennemsitres som af en elektrisk Strøm, da har han stjaalet mere end hendes Ære. Han har stjaalet hele hendes fremtidige Liv. Han har for et Lunes Skyld hævet hende op til en aandelig forfinet Verden, hvor hun aldrig har kunnet blive, og hvor hun har bortdrømt Kraften til at være lykkelig i en anden. Og det er Forbandelse. En udsøgt, langsomt tærende, raffineret Forbandelse. Det varede imidlertid ikke mange Dage, før Fredrik kom igen. Han blev altid længe siddende, altid talte han om sin Kærlighed til Elin, og det hjalp ikke, at hun afviste ham og bad ham tænke paa hans Kone og hans Børn. Han kom stadig tilbage til det samme Emne, og stadig opholdt han sig længere derved, og for hver Dag, der gik, blev han mere og mere underlig. For at faa en Anledning til at komme dér oftere, tilbød han at tapetsere Værelset for hende. Det saa saa grimt ud, paastod han. Men han gjorde ikke meget ved Arbejdet. Han sad længe ad Gangen tavs, nedsænket i Drømme, og der kom noget uhyggeligt og mørkt i hans An­sigt, som gjorde Elin angst for at være alene med ham. Naar han saa tilsidst begyndte at tale, var det stadig den samme Sag, han vendte tilbage til, og samme Tanker, som han gentog. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> l3kj5s1zikdlbxt6l7cc2mq6im9czb4 104 122081 470553 470068 2026-07-18T09:08:35Z MGA73 457 /* Validated */ 470553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|216}}</noinclude>En Aften — det var i Oktober — kom han senere end sædvanligt; Hilma var allerede kommen hjem fra sit Arbejde og sad ved Lampen og hjalp Elin med hendes Sytøj. Han var usædvanlig bleg, straks da han kom ind, og havde et underligt fraværende Udtryk, som om han tænkte paa noget. Hun var glad over, at hun ikke var alene med ham. Han havde faaet en Strimmel Tapet klistret op, da han pludselig spurgte, om Elin ikke vilde gaa en Tur ud med ham. Det var saa længe siden. — Nej, det var umuligt. Hun havde ikke Tid. Hun maatte først have denne Bredde paa Kjolen færdig. Men han trængte ind paa hende. Det var ogsaa saadant et kønt Maaneskin. Elin var en Stund tvivlraadig, men bestemte sig tilsidst til at følge med. Blot et lille Øjeblik. De gik ned til Saltsjøn. Vandet laa glitrende i det gule Maanelys, og langt borte dukkede Strand­bredden og Øer frem i taagede, fantastiske Kon­turer. Skulde de køre med Sporvognen til Djurgården? Det var snart gjort. Paa en Time eller lidt mere kunde de være tilbage. Elin følte sig ængstelig til Mode, da de var kommet op i Sporvognen. Han havde hele Tiden været saa løjerlig, saa lidt talende, og hans Øjne<noinclude><references/></noinclude> bk91kelgcyv9l8f8u3uceoezhkfqau1 104 122082 470554 470069 2026-07-18T09:11:03Z MGA73 457 /* Validated */ 470554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|217}}</noinclude>skinnede saa underligt. Hun saá det tydeligt nu i Skæret fra Lanternen. De skiftede Vogn ved Norrmalmstorg og steg ud ved Djurgårdsbroen. Saa gik de langs med Vigen, som lyste i Maanens Glans, mens Birke­træerne utydeligt flimrende tegnede sig i Dybet, og de fugtige Blade, der havde lagt sig som et Dække over Vejen, raslede under deres Fødder. Han standsede ved en lille Bro. Der laa en Baad, løst bunden til en Jærnring. „Skal vi ro en lille Tur,“ sagde han. Hans Stemme skælvede, og han saá ikke paa hende. Hun følte sig paa ny angst. En uforklarlig trykkende Angst greb hende. „Nej,“ sagde hun, og hendes Stemme lød, som om hun havde svært ved at faa Vejret. „Nej, hvis nogen skulde sé os. Hvad vilde de sige? Det gaar ikke an.“ Han bad hende flere Gange, og atter følte hun en Angst, som om noget ondt truede hende. Hun vovede paa den anden Side ikke at sige nej. De steg i Baaden og roede et lille Stykke ud fra Land. Rundt om laa Vigen rolig og belyst af Maanen, begrænset af de halvdunkle Bredder, og langt borte ad Byen til lød Sporvognsklokkernes Ringen. Fredrik slap Aarerne og satte sig ved Siden af Elin. Hun var som lammet og gav ham stil­ tiende Plads ved Siden af sig. Han tog et Lommetørklæde op af Lommen og<noinclude><references/></noinclude> stxxgskc9vxu35m8mv53ds61gfafzmt 104 122083 470555 470111 2026-07-18T09:13:31Z MGA73 457 /* Validated */ 470555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|218}}</noinclude>bandt det fast i Knaphullet paa sin Frakke. Derpaa knappede han hendes Kaabe op og knyttede med et Par stærke Knuder Enderne fast i et af Knaphullerne. Elin forsøgte at le. „Hvad er det, Du bestiller?" sagde hun. Han rejste sig op og tvang hende til at følge efter. Saa sagde han langsomt: „Skal vi nu dø?" Hun var nær ved at skrige højt, men hun be­tvang sig. „Hvad er det, Du siger? Du maa ikke spøge saadan.“ Han greb hende haardt i Armen. „Tror Du, jeg drømmer?" skreg han. „Har jeg maaske noget at leve for? Har jeg noget, som jeg bryder mig om at leve for?“ Hun trak sig bort fra ham, saa langt hun kunde komme. „Hvor kan Du tale saadan? Har Du ikke noget at leve for, Du, som baade har Kone og Børn? Har Du ikke noget at leve for …“ „Tal ikke om det nu," skreg han. „Kom ikke igen med den Historie!“ Elin følte, hvordan hendes Sind omtaagedes af Rædsel. Hun lagde begge Armene om ham og holdt ham med al sin Kraft tilbage. Og i Feber­hast strømmede Ordene fra hendes Læber. „Gør det ikke,“ sagde hun hastigt, men lavt, og med en pludselig kvindelig List tilføjede hun: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> rd8vsykdgrjsey0jmco676id9urv5dj 104 122084 470556 470072 2026-07-18T09:16:35Z MGA73 457 /* Validated */ sp 470556 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|219}}</noinclude>„Vi kan jo endnu komme sammen. Hvis din Kone en Gang dør, kan Du jo faa mig.“ Han satte den ene Fod paa Rælingen, saa at Baaden næsten væltede. „Har Du noget at leve for?« raabte han vildt. „Jeg har ikke noget.“ Hun skreg højt af Angst, og i Fortvivlelse raabte hun: „Jo, det har jeg. Jeg har et Barn. Jeg har et Barn. Og det {{sp|vil}} jeg ikke dø bort fra.“ Han sank tilbage i Baaden, og hans Muskler slappedes. Han næsten faldt ned paa Agtertoften, og under en voldsom Graad, som rystede hele hans Legeme, hulkede han: „Jeg sér, at Du er bange for mig. Gud i Him­len, hvor jeg er ulykkelig.“ Hurtigt som Tanken løste Elin Knuderne op, satte sig selv til Aarerne og roede Baaden i Land. Hun gik hele Vejen hjem i skyndsom Hast, uden at sé hverken til Højre eller Venstre. Hendes Ben vaklede under hende, og hun følte stadig ligesom Kuldegysninger ned ad hele Ryggen. Frederik fulgte hende uden at sige et Ord. Men da de kom hen til hendes Port, rakte han famlende Haanden ud og greb efter hendes. „Jeg sér, at Du er bange for mig,“ sagde han igen. „Jeg tænkte ikke paa at gøre Dig noget ondt.“ Hun trak Haanden til sig og løb uden at kunne svare, op ad Trappen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 787gigdaxma0hhhxmuh1s3hxgqedz10 104 122085 470557 470073 2026-07-18T09:18:34Z MGA73 457 /* Validated */ f 470557 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|220}}</noinclude>Da hun kom ind, tog hun med feberagtig Hast Kaaben af sig, satte sig paa en Stol lige overfor Veninden, som holdt hendes Dreng paa Skødet, forsøgte at sige noget og brast i Graad. Den anden blev forskrækket. „Men hvad er der, Elin? Herregud hvad er der?“ Hun rystede paa Hovedet uden at svare. Længe blev hun siddende stille og vuggede blot frem og tilbage. Saa gav hun sig til at fortælle, udførligt og nøjagtigt, huskede hver eneste lille Ting. Hun talte med feberagtig Hast, hendes Læ­ber skælvede, og hvert Øjeblik maatte hun kæmpe mod Graaden, som vilde bryde frem igen. Da hun var færdig, tog hun Drengen paa Skø­det og kyssede hans Mund og Kinder. Hun havde blot én Tanke, blot én Følelse, den, at hun endnu fik Lov at leve sammen med Drengen. Og hun vilde ikke dø bort fra ham. Hun vilde leve og ar­bejde, lide og kæmpe for ham, hun vilde være, hvor han var, og hun vilde aldrig med sin gode Vilje lade ham blive alene, som hun selv en Gang var bleven ladt alene. Hvad skulde der blive af ham uden hende? Dog da Spændingen havde tabt sig, kom Eftertanken i Stedet for, og hun grublede og grublede over, hvad hun skulde gribe til. Men hun fandt ingen Udvej. Hvad hun saa end tænkte paa, stod hele Scenen paa Søen i uhyggelig Liv­agtighed for hendes Øjne, og hun syntes endnu,<noinclude><references/></noinclude> 9w25tpv7pz7b4noz8ntaanagrp09j4l 104 122086 470558 470074 2026-07-18T09:19:39Z MGA73 457 /* Validated */ 470558 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|221}}</noinclude>at hun hørte hans Stemme, da han raabte til hende: „Skal vi nu dø?“ Der havde ligget en Fristelse i den Tanke, en farlig Fristelse. Hun havde selv tænkt paa det — tidligere. Men {{sp|nu}} var det forbi. Og hun vidste, at hvordan saa end hendes Liv blev, vilde hun leve det for hans Skyld, som ikke havde nogen anden i den vide Verden at støtte sig til. {{Streg|5em|style=margin-top:3em;}} {{Streg|5em|style=margin-bottom:3em;}}<noinclude><references/></noinclude> mhzk8kowwnsdbwdx9drn8g6paejyv1w 104 122095 470360 470085 2026-07-17T19:08:54Z Øystein Tvede 7273 470360 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> De strammede Gardiner, som dog ikke rakte, Stolene, saa spredte, som dog ikke fyldte, Pynteklæderne, til at dække, som Pigebørnene forærede hende til Jul — var de saa pauvre, saa latterlige. . . . Ja — ja — ret var det. Her havde hun henslæbt sit Liv. Her havde hun født Børn, mens hun forgæves regnede, og ammet og visset og født igen og forgæves sparet; og født paany og altid «dækket» forgæves — mens alting blev udslidt og forfaldt. . . . Og Etvøs — han bøjede kun Ryg som hun: fra Maaltid til Maaltid var hendes, fra Skole til Skole, det var hans. . . . Men de elskede jo hinanden. Aa — ja, gjorde de? Hun vidste det ikke mere. Til at elske hørte der vel ogsaa Tanker. Og Fru Etvøs syntes, de kun sled, af Dagen i Dagen, med Gælden og med de ni, der skulde klædes og mættes. Mat vendte Fru Etvøs om og gik ind i Sovekamret. Adjunkten vaagnede og satte sig op i Sængen: — Du, sagde han: hendes Billede hænger vi op over Klaveret. Det var ét af Sofie--<noinclude><references/></noinclude> 92an7yvya1gzsew3onuq49bhaoi7bsm 104 122098 470361 470294 2026-07-17T19:09:54Z Øystein Tvede 7273 470361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} Karrene fra Klubben var kommet, og i Køkkenet var Madam Börner i fuld Gang: hun gik rundt mellem sine Tilberedninger med en egen markeret Gudhengivenhed som en Diakonisse mellem sine Sygesænge. Silla hakkede og Silla skar: — De ska’ vel ikke mér end putte det i Munden, sagde hun, mens Madam Börner lidt efter lidt blev ganske hjemme i Lokaliteterne: hun gav Silla en sammenhængende Fremstilling af sin Sygdoms Udvikling over Gryderne. Det var Fru Etvøs, der forstyrrede den rolige Gænge. Hun løb kun ud og ind hvert femte Minut for at spørge, om «Varerne fra Svensson» var kommet.<noinclude><references/></noinclude> p4utji0q12ectufefx201sq8k6w6ycm 104 122100 470362 470242 2026-07-17T19:10:38Z Øystein Tvede 7273 470362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Og det {{sp|værste}} er, at man mister Smagen, sagde Madam Börner. Hun fortsatte til Silla om sin Sygdom, da Fru Etvøs var inde igen. Fru Etvøs havde Kjolerne fremme — sin den sorte Silke og den hvide — bredte ud til Eftersyn over et Par Stole —: — Mo’er, raabte Emmeline, der {{sp|er}} han. Det var Drengen med Varerne: Denne Vej, denne Vej, sagde Fru Etvøs, der følte hele den gamle Angest, mens hun viste den ranglede Urtekræmmer ud gennem Spisestuen; og de lyttede begge, Emmeline og hun, til han {{sp|gik}} — med sin Drikkeskilling. Det var som Fru Etvøs vaagnede op, da Varerne var vel i Hus. Hun var inde hos Etvøs og saá paa «Dekorationerne» — det var Lystrykket og et Par besynderlige Hjørnesofaer, hvis Bestanddele var Sengemadratser og Pakkasser —: — Ja, naar de blot vil ta’ til Takke. . . saa gaar det jo nok, gaar det nok. . . Hun var ude i Køkkenet og gik i Vejen, {{sp|hvor hun}} stod:<noinclude><references/></noinclude> 4zvdnpgsr693f9wncaiadzzathggo44 104 122101 470363 470243 2026-07-17T19:11:22Z Øystein Tvede 7273 470363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja, nu er der da no’et at ta’ af, sagde hun og stod og følte lykkelig rundt paa Varebunken og løftede Vinflaskerne, med et Par Øjne, der straalte: en hel Velsignelse, sagde hun. Hun vandrede tilbage til Etvøs, der draperede Sofaerne: — Aa, ja, Etvøs, sagde hun og sad et Øjeblik og saá frem for sig: En Afveksling er det jo. — Adolfa, sagde Etvøs, der gik til og fra og betragtede det fuldbyrdede: — Det er en Ære — en uglemmelig Ære. Hr. Etvøs svedte, som haglede det af ham. Der blev ringet paa Gadedøren, og Fru Etvøs maatte ud for at lukke op. Det var Hofretspræsidentens Datter, en douce, glatbehandsket Dame, der nu paa tyvende Aar gik lydløs om i Præsidentens høje Embedsbolig og repræsenterede. Hun kom for at takke for Indbydelsen i den hemmelige Tanke at tilbyde ét eller andet til Hjælp. Men da hun var kommen til Sæde midt i Forvirringen — Fru Etvøs løb rundt om en<noinclude><references/></noinclude> i0euwve7jge0eo9mjbqbh81q38mr489 104 122106 470364 470304 2026-07-17T19:12:51Z Øystein Tvede 7273 470364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>kommen. Cerlachius havde megen Mistillid til de Etvøs’ske Vinsorter. Fru Etvøs fulgte ham ud. — Mo’er, bi lidt, sagde Emmeline, da hun kom ind igen. Hun satte {{sp|dog}} en Smule Blæk, {{sp|der}} paa det hvide, i Ærmegabet. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> f4j3pvovqs4t8bypkusexb8f74sshxc 104 122107 470365 470249 2026-07-17T19:13:36Z Øystein Tvede 7273 470365 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} Det havde ringet. De {{sp|var}} der. Alle Døre i det Etvøs’ske Paulun drønede paa én Gang op og i som under Jordskælv, saa alle Gulve rystede. — Min Pige, skreg Etvøs fra Stuen: du skal vel være inde. Selv løb han ud. — Ja, ja, Etvøs — men Inga . . . Det var, som de alle drejede rundt om hinanden — bevidstløse, et halvt Minut, ligesom Faar under Torden. — Mo’er hviskede Emmeline: du skulde lade Tjeneren lukke op. — Ja — ja, Barn, men hvor er han? Ericsson fandtes i Køkkenet, hvor han fik mange Ordrer af Madam Börner, der havde<noinclude><references/></noinclude> dcxxviqsgskudzrczt6zuegxv5tkfic 104 122108 470366 470250 2026-07-17T19:14:14Z Øystein Tvede 7273 470366 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>iført sig en stor stram Kappe før Serveringen; tilsidst kom han ud og lukkede op. Det var Fru Simonin med Truppen. Hun kom altid paa Slaget; det var en Slags Koncertvane, som hun bibeholdt ogsaa i Privathuse. Hun og de to Herrer fyldte hele Gangen med Pelse og kom endelig ind i Stuen, hvor der ingen var. Fru Simonin saá sig et Øjeblik om: — Naa, det er her, sagde hun blot, vendt til Violinisten, og begyndte noget ublidt at stampe op og ned ad Gulvet i det Atlaskes Fodtøj — som om det var de andre, der havde fastslaaet det Etvøs’ske Festmaaltid. Fru Etvøs dumpede brat ind — hun troede, Etvøs var her; hun hilste med to Kniks og maatte jo sige noget, mens de to Herrer bukkede, . . . om «Æren — Æren» og . . . «saa højt mod Nord», sagde hun hakkende og førte hjælpeløs den Mosaik-Amor frem og tilbage paa det flade Bryst. — Ja, Billedet har vi, sagde hun saa fuldkommen ude af det, da Fru Simonin standsede under Lystrykket. — Ich sehe das, sagde Fru Simonin meget<noinclude><references/></noinclude> b2fj9xzloshcmsxm935lym6jdg9qggl 104 122110 470367 470145 2026-07-17T19:17:57Z Øystein Tvede 7273 470367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>blev ved at tale. Fru Etvøs hørte Etvøs sige: Rubinstein. Lidt efter var de begge komne ud i Spisestuen igen — de vidste vel ikke selv hvordan —: — Sér du, sagde Etvøs, der var fuldkommen febrilsk: at det er en meget behagelig Dame. Fru Etvøs fandt hende ikke just behagelig, men hun havde overhovedet ikke ventet noget behageligt; hun stod foran Bordet og førte Hænderne over hinanden: — Der er ikke i Ovnen, sagde hun blot. — Men {{sp|én}} maa vel være der inde, fôr hun op igen og gik ind. — Was meinen denn eigentlich die Kerls? hørte hun Fru Simonin sige højt henne ved Vinduet, hvor hun skændtes med Violinisten. Det ringede; det var Generalens. — Nu har vi dem, sagde Etvøs, der strejfede op og ned forbi Spisebordet: nu er de der. Han turde ikke gaa ind. Det blev ved at ringe og der kom flere<noinclude><references/></noinclude> n749xxrpaao1qrmabui20omr4wmlpx7 104 122112 470368 470253 2026-07-17T19:18:45Z Øystein Tvede 7273 470368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>stabler og Flasker meningsløst rundt paa et Anrettebord i Krogen: — Men jeg skal huske Anderssons, sagde hun (Anderssons var den svigtende Bager) en anden Gang, en anden Gang, sagde hun, som skulde Etvøs’ have Diner igen i den kommende Uge. — Mo’er, hvidskede Emmeline, der var fulgt ind med hende og lyttede ved Stuedøren: der er ingen, som taler. — Nej, sagde Fru Etvøs overbevist. — Jo — nu Frøken Zelchen, mældte Emmeline. — Der skulde jo ha’e været lagt Papir, sagde Fru Etvøs ganske aandsfraværende og saá ned ad Anrettebordets Bén, der rokkede. Døren gik. Det var Etvøs: — Der mangler kun Lektorens, mældte han svedt og forpustet, som var det en Nyhed. —— Ja, men bliv dog derinde, sagde Fru Etvøs. Emmeline var stille gaaet hen og lagde Papir under Anrettebordets Bén. Døren lukkede sig paany bag Etvøs, der<noinclude><references/></noinclude> dslsb9v6e8jroqvtcqnkomkdz8219ur 104 122114 470369 470255 2026-07-17T19:19:40Z Øystein Tvede 7273 470369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>ligesom lidt friskere Luft over Selskabet — man vidste, det var de sidste — mens Lektorinden, en ualmindelig bred Dame i broncefarvet Atlask med meget selvlavet Point de Laze over Barmen, særdeles rank gik gennem hele Stuen og sagde til Generalen i en afgjort Tone, saa det hørtes gennem den ganske Stue: — Vil De maaske forestille mig? Fru Etvøs lukkede Spisestuedøren op, og de saá, der var tændt paa Bordet. Herrerne begyndte at røre paa sig for at finde Damer, og Etvøs slog i Hænderne. Fru von Linden, en blond og svær Landadelsdame, der omtrent maalte Højde med Generalen, kom noget tungt op fra én af de Etvøs’ske Fletstole: — Naa — Gud give, det gaar, sagde hun inderlig velvillig og stillede sig op med Præsidenten: Etvøs skulde jo gaa i Forvejen med Fru Simonin. Hun stod midt i «Truppen» — hun var blevet noget mildere stemt ved Lyden af Forsamlingens mange klingende Navne, og for Resten var hun jo ogsaa ret vant til selskabelige Overraskelser —: — Na — lustiges Nest, sagde hun med<noinclude><references/></noinclude> suu451j19kqs8ll1fnwzyc1vg5s8ldy 104 122116 470370 470153 2026-07-17T19:20:22Z Øystein Tvede 7273 470370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>slæbt Birkebrænde ind gennem Forgangen og vilde lægge i Kakkelovnen. De havde baaret et Par Retter ud og ind. Byens Folk nærmest sad, som var de indbudte Tilhørere og ventede paa, hvad der maatte komme; og Truppen spiste. Etvøs hørte man sige: «Men De drikker jo ikke, kære Ven, De drikker jo ikke», og gøre mange Bommerter i de fremmede Tungemaal, som jo {{sp|ogsaa}} dæmmede op for Konversationen, saa den kom kun som nogle meget lamme Brudstykker. Fru Etvøs havde Sveddraaber paa Panden: hun saá alt som gennem et Slør. — Der er ingen rigtig Munterhed, sagde hun med sin forlegne Stemme og løftede Glasset mod Lektorinden. — Aa, synes De ikke, svarte Lektorinden med en Venlighed, der virkede ganske som et Dolkestød. Truppen havde jo nok fortalt et Par Anekdoter, en hver — mens alle holdt inde med at spise undtagen Zelchens og Generalens<noinclude><references/></noinclude> 8kodwb8jqcmim1rixotuohm23oapqfk 104 122117 470529 470257 2026-07-18T02:51:39Z Øystein Tvede 7273 470529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>— men saa blev der bare ganske stille en lang Stund efter: — Mon de drikker noget? Drikker de no’et derhenne? sagde Fru Etvøs nu, hun ogsaa. — Raskere, min Ven, raskere, hvidskede hun til Ericsson. Ericsson havde den Tilbøjelighed at standse lidt i Serveringen og ville høre, hvad der blev sagt. Silla gik rundt med Saucene; hun lod Døren staa til den lille Gang, saa tætte Skyer stod fra det Madam Börner’ske Værksted ind i Stuen, hvor der i Forvejen var hedt nok, og Herrerne i Stilhed begyndte at blive rødhovedede. Børnene begyndte man ogsaa at høre; de tog sig til, Gud maa vide hvad, Stolen brændte under Fru Etvøs, som de larmede: — Om jeg rejste mig, sagde hun over til Fru von Linden, da der pludselig lød et Bums, som satte en Vædder mod Døren til Gangen.<noinclude><references/></noinclude> 21ijco2i8m2utvlp8xvgwl2z8gj4bjw 104 122119 470371 470258 2026-07-17T19:21:49Z Øystein Tvede 7273 470371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja — hun kan saagu ha’e Ret i det, og drak med Adjunkten. De lo igen og begyndte at tale, mens de lo. Det var, som var der faldet en Sten fra Fru Etvøs’ Hjærte: Præsidenten drak med hende og ogsaa Generalen løftede sit Glas; hun var af Glæde som det dryppende Blod. Fru Simonin skød Diamantarmbaandene af sig og puttede dem i et Glas: hun var kommen til sit Yndlingstema: om Menneskeslægtens Formerelse. Hendes lystige Bajrer-Dialekt lød over det hele — hun gik gladelig ind paa sit Æmne med de dejlige Arme helt frem over Bordet. Herrerne saá kun hende med Busten som den bevægede Kalk af en stor hvid Blomst op over Kniplingerne, mens hun talte. Generalinden og Frøken Zelchen ligesom fjærnede en lidt vel stærk Odeur med deres højtidelige Vifter. Spidsnæsen sad som fra det Nu, hvor hun kom til Bords, med Handskerne ved Siden af sig og væbnet med Lorgnetten, som havde hun anbragt sig i et Parket.<noinclude><references/></noinclude> sk485lqympiypgop7a76lle61gtcbga 104 122120 470372 470259 2026-07-17T19:22:24Z Øystein Tvede 7273 470372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Lektorinden sagde stramt til sin Herre, der ikke hørte det: — At hun havde ventet dette af saadanne omkringrejsende Damer. — Gott, dass die Weiber sich dazu hergeben, blev Fru Simonin ved og løftede Armene i Forbavselse. Fru Linden lo omkap med Herrerne og satte begge Albuerne paa Bordet: Glad Person, sagde hun til Præsidenten, der havde skudt Guldbrillerne op og saá paa Fru Simonin med de blotte Øjne. Turen kom til Cerlachius’s gode Bourgogne, og Alverden drak med Etvøs, der sad bred af Lykke paa sin Stol: Tak, kære Venner, Tak, kære Venner, sagde han og slog ud med Haanden. Og Fru Etvøs sagde til Tenoristen med et lille, endnu frygtsomt Smil: — Nu tror jeg dog ikke, hun keder sig saa meget, og da Tenoren var vis paa det modsatte, sagde hun og smilede saa lykkelig med hel aaben Mund:<noinclude><references/></noinclude> sror0slyl04146hm855pstz3tgsxw6y 104 122121 470373 470260 2026-07-17T19:22:59Z Øystein Tvede 7273 470373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Aa, Gud ske Lov — tror De, tror De? . . . Silfverhjelm drak forstaaende med Cerlachius — han kendte Bourgognen — og Violinisten lagde i Vej med en Historie, som, alle hørte, under Latter. Fru Simonin havde det oppe ved sin Bordende mellem Etvøs og Generalen saa hyggeligt som i en Kakkelovnskrog. — Ja, wer nur jetzt a’ gutes Glas Bier hätte, sagde hun, som var det Højden af Velvære. Etvøs saá lidt uvis paa hende: — Men det kan jo skaffes, sagde han saa og rejste sig, lidt usikker var han, da han kom op. — Hvilket? hvilket, Etvøs? spurgte Fru Etvøs urolig nedefra. Og Spidsnæsen, der ikke heller havde hørt, spurgte højt og med fremstrakt Hals: — Hvad vil hun ha’e? — Ach — a’ Glas Bier, sagde Fru Simonin yderlig beroligende. Ved Generalindens Bordside blev der mere og mere tavst; de ud-<noinclude><references/></noinclude> 3vmiccw9pc2jjjbcqod6nl5u0h5ezlt 104 122122 470374 470261 2026-07-17T19:23:31Z Øystein Tvede 7273 470374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>spilede Vifter virkede næsten som et Slags Stakit. Etvøs var ude. Dørene lod han staa. — Er der Øl? sagde han forvirret og løb rundt, som kunde han finde Øllet et eller andetsteds paa Bordene. Har vi Øl? — {{sp|Hvad}}? sagde Madam Börner, der var ved den søde Budding. — Hun ønsker Øl, sagde Etvøs, der forfjamsket rodede i sine tomme Lommer. Og de andre gentog det, ganske hallucinerede af dette højst simple Ord, mens ogsaa de begyndte at bevæge sig sanseløst rundt. — Ja — Silla har vel Penge, sagde Etvøs, der brat brød af: Men rask — rask — — sagde han og løb ind. Inde havde Fru Etvøs faaet Ericsson fat: — Emmeline har Penge, hvidskede hun og sendte ham ud. Gustaf Adolf af de ni sprang efter Øllet. Der var blevet ligesom lidt mere stille igen, og Fru Simonin, der havde sét let ned over Generalindens Række (Generalinden var en født Prinsesse Trubetzkoi og hun til-<noinclude><references/></noinclude> 01pk0rb7i20cpxrn710kcsna8f4r44i 104 122124 470375 470263 2026-07-17T19:24:48Z Øystein Tvede 7273 470375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Perlerne. Og Fru Simonin kaldte Violinisten op — Etvøs var ude igen at se om Øllet —: — Ôtez ça, sagde hun, og han løste Agraffen, der begyndte at gaa rundt, mens Fru Simonin igen slog over i Tysken og fortalte om, hvordan hun havde spillet Billard med Majestæten Kong Alfons. Agraffen gik fra Haand til Haand, mens Fru Simonin blev ved at fortælle, saa det summede med kongelige Navne rundt om de kronberg’ske Opsatser, og alle hørte til med glade og skinnende Ansigter, som faldt al den Hof-Sol paa dem selv, der var her til Bords med Berømtheden. En efter en følte atter Trang til at drikke med Værtens, og der var en stadig Nikken og Skaalen over Bordet med Tak og Tak tilbage — kun Lektorinden sad lige upaavirket og holdt Agraffen fra sig, som om den lugtede stygt: — Naa, lad os hellere sige, den er fra en {{sp|Prins}}, sagde hun og lod den gaa videre, saa Fru Etvøs fik den i sine magre Fingre:<noinclude><references/></noinclude> 0f3krhs1w6n197ulh4c4c7m89t137k2 104 122125 470376 470165 2026-07-17T19:25:17Z Øystein Tvede 7273 470376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun kendte ikke Livet igen, syntes hun, Fru Etvøs: — Aa — at det skulde kunne hænde hos os, sagde hun og sad og drejede Perlesmykket i sin Haand. — Mais, madame, vous oubliez votre bock, sagde Generalinden og pegede med et affabelt Smil over paa den ankomne Flaske, som Fru Simonin lod staa. De havde naaet Stegen, som Ericsson, der havde faaet tømt adskillige Vinrester paa Marschen gennem den lille Gang, bød om med smaa opmuntrende Skulderknubs til Kendinger — Ericsson havde den Vane at protegere visse Yndlinge under Serveringen — og Fru Etvøs tænkte pludselig paa Inga og rejste sig stille, da Etvøs med ét stod op; og hun satte sig igen, som blev hun trykket til Jorden: — Etvøs vilde tale. — Nu skaaler Adjunkten, raabte Silla, der bar Kompotten, i Forbifart og slog Døren op til Indelukket, hvor Emmeline sad paa Sengekanten ved et Lys i en Flaske og sled med den Hvide: der skulde med Blonder<noinclude><references/></noinclude> 2ruhymv03yin6da8majab7cu5vuqo6z 104 122126 470378 470166 2026-07-17T19:26:28Z Øystein Tvede 7273 470378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>dækkes en sidste Rift, mens Inga kuldegysende ventede i et lille Skørt: — Nu skaaler Adjunkten, hørte man Silla igen i Køkkenet. Emmeline sad ganske stiv, foran Lyset, med Hænderne i sit Skød — man hørte alt gennem de aabnede Døre, Etvøs stod lidt, saa sagde han med en meget lav Stemme og lige tæt ind paa Fru Simonin: — Jeg vilde kun takke Dem — takke Dem, fordi De i Dag har givet os Glæde og Glans — — og Glans, gentog han endnu sagtere, mens han stirrede frem over Bordet og tav igen, han fandt ikke flere Ord. Der var stille lidt. Saa raabte de alle Hurra, ni Gange og alle Herrerne brød op, under Støj, for at klinke med Fru Simonin. Fru Etvøs sad og saá op mod hende, der smilte over alle de bukkende Ansigter — ogsaa Generalinden havde rejst sig i sit Silke: — Hvor De maa være lykkelig, sagde Fru Etvøs halvsagte og dvælende til Tenoren og tog ikke Øjnene derfra.<noinclude><references/></noinclude> 7ile1ou0p1a8jxjue743xxc2kqajb5p 104 122128 470380 470168 2026-07-17T19:27:07Z Øystein Tvede 7273 470380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>enkelt sagde, hørte hun slet ikke, men hun saá dem smile og vidste, det var venligt — mens hun ligesom gled fra Kreds til Kreds. Hos Lektorinden stod der ogsaa to Damer, som tog hende længe i Haanden og talte om, hvor godt alt var gaaet: — Og det er ikke let, naar man tilmed maa laane sig frem, sagde Lektorinden. — Aa, {{sp|nej}}, brød Fru Etvøs ud og trykkede hendes Haand fast, hun var altfor lykkelig til at føle nogen Brodd. Hun gik forbi Fru Simonin — der med Truppen havde trukket sig lidt tilbage imod Vinduerne: Na, Kinder, sagde hun, schwer mit so verschiedenen Wölfen zu heulen — og hun gik hen og tog Cerlachius i begge Hænder. Hun sagde ingen Ting, men stod bare og saá ham taknemmelig op i det røde og runde Ansigt. Der blev stort Spektakel. Herrerne gik allerede i Gang med megen Cognac, og Violinisten gjorde Behændighedskunster med en Underkop midt i en Kreds af Damer. Silla, der skulde samle Kaffekopper sammen, mønstrede, med den fyldte Bakke støttet mod sin<noinclude><references/></noinclude> e2122uzuo9kxd4fepww1hvwjj2dh5kj 104 122129 470381 470305 2026-07-17T19:27:55Z Øystein Tvede 7273 470381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Mave, nøje hver enkelts Toilettepragt, og Grev Silfverhjelm vilde, ført af Ericsson, ud at komplimentere Madam Börner. Alle Døre var aabne, det var, som det hele Hus flød i ét i den festlige Glæde. Inderst saá man et Øjeblik Emmeline, der uddelte Rationer til de otte ved Lyset i Flasken paa Bordet ved Fodenden af Sængene . . . . — Nu er De tilfreds, sagde den lille Tenorist, der stod ved Siden af Fru Etvøs. — Ja, sagde hun, og lo ham lige op i Ansigtet som et Barn. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> 9oyw7q8ebsr3sfbmbbdesrugas58jt8 104 122131 470383 470171 2026-07-17T19:29:20Z Øystein Tvede 7273 470383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Blanck, Spidsnæsen, pludselig var kommen forrest og sad to Skridt foran alle andre, i en Fletstol med sin Lorgnet. Stille var der blevet som med et Slag. Etvøs stod ved Siden af sin Kone: — Adolfa, Adolfa, blev han ved at hviske, mens han krampagtig klemte om hendes Haandled. Fru Simonin slog over i et lille Stykke af Haydn. — Klingt doch lustig? was? sagde hun, da det var ude. Ingen svarede, og hun spillede igen — en lille Ting af Scarlatti. Fru Etvøs saá ud, som saá hun et bibelsk Syn midt i sin egen Dagligstue. Fru Simonin holdt op og slog kun endnu lidt i Tasterne: — Singt denn hier Niemand? sagde hun i en Tone, saa hun kunde lige saa godt have spurgt, om muligen ikke nogen af Herskaberne gik paa Hænderne. — Jo — Hr. Etvøs sang . . .<noinclude><references/></noinclude> pc5r2zfqgogygibltkzqysi6gytzgdq 104 122135 470530 470268 2026-07-18T02:52:46Z Øystein Tvede 7273 470530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Ja — naar man bliver saaledes akkompagneret, og famlede om nye Noder. — Er hat ja gelernt, sagde Violinisten, der gik frem mod Fru Etvøs. — Ja — studeret har min Mand, sagde hun. Kun Silfverhjelm sagde til Cerlachius: — Ja — jeg er nu ikke musikalsk, og vendte tilbage til Spisestuen, hvor Emmeline var listet frem: hun vilde sé sin Fader. Etvøs begyndte at synge igen — vendt imod Selskabet, purpurrød, gyngende med Kroppen, slyngende de slidte Toner ud, højere og højere, med straalende Ansigt, rent borte, mens Fru Simonin lidt efter lidt ligesom blev ganske Automat — med Hovedet paa Skæv — og kun lod Hænderne gaa op og ned, op og ned ad Tangenterne. Tenoristen maatte i Skjul. Han søgte til Etvøs’ Værelse, hvor der brændte en stille Lampe. Men bag Døren stødte han paa Fru Etvøs, der sad gemt, stirrende gennem Sprækken, med rokkende Hoved, ind paa Manden, der sang. Tenoristen blev forvirret og vilde sige<noinclude><references/></noinclude> 3ao9lwy0lt13snx1nfmuqvmncwftzva 104 122138 470384 470269 2026-07-17T19:31:12Z Øystein Tvede 7273 470384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Saa vendte han tilbage til Stuen, og Damerne samledes i en Kreds for at sige ham Behageligheder: — Nej vist, sagde han, man har jo ikke glemt alt: det blusser op i de begejstrede Øjeblikke. Men pludselig blev han distræt og stod og stirrede med et Par tomme Øjne, til han brød ud af Kredsen med et brat: «Undskyld». Han havde faaet Øje paa Violinisten, der endnu ikke havde udtalt sig. Han skød hen imod Violinspilleren med mange sære Kast med Hovedet, og han begyndte en Samtale om Kunstsang: han vidste ikke, hvordan de Folk ansatte Tonen. Og midt i det sagde han med et kort lille Nik — halvhøjt, saadan som Kolleger imellem —: — Naa — hvordan var’et saa? Violinisten saá først lidt paa ham — han havde ikke mere Tanken ved de Etvøs’ske Ydelser — før han sagde: — Jo, det er en overordentlig udholdende Stemme.<noinclude><references/></noinclude> 9sgmv5cvgflimktizs8g54qmzcacalt 104 122140 470385 470271 2026-07-17T19:32:08Z Øystein Tvede 7273 470385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men det er slet ikke saa silde, sagde hun til Lektorinden. Døren til Gangen stod aaben, som gennem en Taage saá hun Damerne én efter én forsvinde ind i de store Kaaber . . . Men Herrerne var ikke saadan til straks at faa med, de drak endnu, de raabte ogsaa Hurra for hende, og hun drak med et Øjeblik — til ogsaa de var ude, og hun hørte dem bare tumle i den yderste Gang: Det var Cerlachius’ Stemme: — Saa drak vi {{sp|det}} festlige Bæger, sagde han. Nu slog Gadedøren i. Fru Etvøs hørte endnu Stemmerne langs ad Gaden. Saa blev ogsaa {{sp|dér}} stille. Længe gik hun om, som lyttede hun endnu efter den døde Støj — rundt om stod Fletstolene forladte, Bordet var fuldt af de halvtømte Glas. Lysene i Stagerne slukkede hun, ét efter ét — af økonomisk Vane — saa kun Lampen brændte og der blev halvmørkt igen. Men saa faldt hun pludselig sammen og<noinclude><references/></noinclude> msrnyodeccmfcc0evvic6zr62pwexsx 104 122144 470386 470275 2026-07-17T19:33:18Z Øystein Tvede 7273 470386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Han standsede ved hvert tiende Skridt. Da de endelig skiltes ved Hotelporten, sagde Etvøs hastigt og saá hen over Sangeren: — Mon det var for silde at bryde ud? Og da Tenoren øjensynlig ikke forstod, sagde han: — Jeg mener at bygge paa denne her? og pegede hurtig paa sin Strube. — Men hvorfor vel? sagde Tenoristen og blev blodrød. Etvøs blev ved at gaa op og ned i Gaden, længe. Da han endelig kom hjem, var han endnu stadig i Ekstace, men tilsidst kom dog alle i Sæng. Faderen sov allerede, da Emmeline rejste sig halvt op fra sin Madrats: — Mo’er, hviskede hun. — Ja. — Jeg hørte Frøken von Zelchen sige noget. — Hvad da, hviskede Moderen. — At det jo var en udmærket Dag, sagde hun til sin Fa’er.<noinclude><references/></noinclude> 6swcorpg4iq0kutx70ovn1rd612uejg 104 122145 470387 470277 2026-07-17T19:34:00Z Øystein Tvede 7273 470387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor hørte du det? hviskede Fru Etvøs tilbage. — Jeg havde listet mig ned i Porten, da de gik, sagde Emmeline. Fru Etvøs laa og smilte: — Godnat, Barn. — Godnat. . . . . . Tredjedagen efter rejste Fru Simonin om Morgenen. (Hun skulde konsertere i Rusland. Sytten Koncerter i en og tyve Dage, ét Program. Begyndelsen skulde ske i Kiew. Saa fulgte de øvrige Byer — hun kendte ikke deres Navne.) Fru Etvøs var paa Banen med et Par Roser i Staniol — saadan et Par fattigbladede, blege no’en, som kan halvt springe ud paa et Gravsted, ved Juletid. Etvøs havde jo ikke Tid — han var paa Vejen til sin Skole. Men i en af Gaderne, som Jærnbanen skar, stod en lang Figur og svingede med en Hat. Det var Etvøs med to af de ni, der løb til Skole. Vinden tog i de lange Uldtørklæder som tre graa Faner. {{dobbelstreg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> i5v89u1vvv200qvrdl2ftz0nb1su57z 470388 470387 2026-07-17T19:34:39Z Øystein Tvede 7273 470388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor hørte du det? hviskede Fru Etvøs tilbage. — Jeg havde listet mig ned i Porten, da de gik, sagde Emmeline. Fru Etvøs laa og smilte: — Godnat, Barn. — Godnat. . . . . . Tredjedagen efter rejste Fru Simonin om Morgenen. (Hun skulde konsertere i Rusland. Sytten Koncerter i en og tyve Dage, ét Program. Begyndelsen skulde ske i Kiew. Saa fulgte de øvrige Byer — hun kendte ikke deres Navne.) Fru Etvøs var paa Banen med et Par Roser i Staniol — saadan et Par fattigbladede, blege no’en, som kan halvt springe ud paa et Gravsted, ved Juletid. Etvøs havde jo ikke Tid — han var paa Vejen til sin Skole. Men i en af Gaderne, som Jærnbanen skar, stod en lang Figur og svingede med en Hat. Det var Etvøs med to af de ni, der løb til Skole. Vinden tog i de lange Uldtørklæder som tre graa Faner. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 6af86xd0x1j0c3kkkwtbja9e0ngvlyn 104 122151 470509 470315 2026-07-18T02:25:20Z Øystein Tvede 7273 470509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>{{c|I.}} Endelig var alle Pensionærerne summet afsted, og Døren paa tredje Sal slog op og slog i. «Selskabsfuglenes» Pludren lød sidst paa Trappen. Og nu vilde der være Fred i Dagligstuen en Time. Fru Canth sad paa sin Yndlingsplads i Sofaen under sin Moders Billede. Hun blundede og hun vaagnede, mens Kappebaandene sagte gik. Frøken Caja bare sov — haardt, ret op og ned paa sin Stol bag Maskinen. Hendes Mund stod aaben og hendes Aandedrag hørtes højt: det var, som aste hun selv i Søvne. Men pludselig taug Aandedrættet og hun vaagnede<noinclude><references/></noinclude> gd10y839oddm7w3sjuq11rqmmkk4dww 104 122152 470526 470316 2026-07-18T02:46:35Z Øystein Tvede 7273 470526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Afsats lød en høj Pludren. Det var Sundbyerne, der gik i Kirke. Oppefra hørte man Fru Casse-Muckadell i Ordskifte med Eugenia. Naar Fru Muckadell talte med Undergivne, mærkede man endnu paa Tonefaldet, at hun — gennem tre Ægteskaber — havde ægtet sig op i Adelen fra Mejerske: ― ― ― Kirkeklokkerne begyndte at lyde. Begge Fortouge vare fulde: De løb hist og de løb her. Nogle havde Psalmebøger i Hænderne. Pludselig sprang Taarerne frem af Arnljot Oulies Øjne og greben af en dyb, en ubeskrivelig Smerte græd han — græd foran Livets Tærskel. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> sp77abbcjcnlbmn6yjpu2r2k20o19ai 104 122153 470391 2026-07-17T19:43:38Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>halvt: det var som nogen havde kaldt. Men paa Pletten sov hun igen. Fru Canth var vaagnet helt — hun blundede aldrig længe ad Gangen — og begyndte at gaa op og ned ad Gulvet og nynne. Det var hendes Vane at nynne — ingen vidste, hvad det var for gamle stumpede Melodier — mens hun traadte i Gulvet saa let paa Taa, som om hun skulde danse og løftede Kjolen op med Haanden bagtil, som holdt hun en gammel Adrienne. Hun blev ved at gaa frem og tilbage forbi Frøken Caja. Hun nynnede højere og højere, Datterens plumpe Søvn irriterede hende, til hun vækkede hende. Men fra Frøken Caja hørte man kun en Mumlen i Halvmørket og atter Aandedrættet: Frøken Caja sov som en Daglejer, naar hun kom til Sæde. Fru Canth holdt ikke mer den Soven ud: — Maskinen skal vel ud? sagde hun højt og utaalmodigt i den haarde Tone, ingen hørte uden Datteren. Frøken Caja foer op og rystede det stride<noinclude><references/></noinclude> 8yskivd1dfmq8lg0lw4d2xiqciz6mpj 104 122154 470393 2026-07-17T19:45:40Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Haar: Lygterne var tændt — saa skulde der Ild hos Kaptajnen. Hun tog uden Ord Maskinen — hele Timetabellen vaagnede i hendes Hjerne igen — og var ude. Det var, som satte hun gennem alle Etagens Døre paa én Gang og man hørte hendes Kalden: — Eugenia, Eugenia, gennem Korridoren. Hun lagde en egen høj Tone paa Stavelsen «ge». Eugenia, Enepigen, der tilbragte sit Liv, i skævtgangne Dansesko, enten med at sove ud — hun havde en Svaghed for at hvile sig paa Kanten af de Senge, hun skulde rede — eller med at krølle Forhaar ved Hjælp af et Pibejærn, kom meget sindig frem af sit Kammer og fik akkurat sendt et Par halvhøje, men særdeles veltalende Beroligelser efter Frøkenen, der allerede var nede af Trappen paa tredje Sal, hvor man hørte hendes Gang gennem Etagen. «Selskabsfuglene», der, iførte deres Kaaber, laa paa Knæ paa Køkkenbordet ved Siden af hinanden for at kigge efter Brudevognen — der var Bryllup i Mellembygningen i de Tho-<noinclude><references/></noinclude> ms5solkas98p9livhgdm9qu9mpb5sur 104 122155 470394 2026-07-17T19:47:08Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>rupske Festlokaler — røg ned af Bordet, da de hørte hende. Frøknerne Sundby levede overhovedet med Livet i Hænderne: de havde Tredjesalens Badekammer for fyrretyve Kroner om Maaneden med Kosten — for dem begge. Og saa skulde Lissy endda øve de tre Timer om Dagen til Konservatoriet paa Dagligstuens Klavér. Men Frøken Caja saá dem ikke, hun gik kun gennem Korridoren, hvor Student Kattrup, da han hørte hende, slog sin Dør op paa vid Gab for at «hun dog kunde lugte Varmen» — ind til Kaptajnen. Hun lagde i, tog Tæppet af, stillede Lys frem — alt mekanisk, rapt, uden en Tanke. Frøken Cajas Tanker var altid ved, hvad hun kunde naa at fare over i det næste Nu. Paa Vejen op tog hun Tæppet af et Par Senge. I Korridoren løb hun paa Frøken Emmy: — Jeg vilde have lukket op, sagde hun skræmt. I Mørkningen havde Frøknerne Sundby en Passion for at lukke op. De løb begge to, hver Gang det ringede, emsige som et Par<noinclude><references/></noinclude> p5ztjxcs4vs6npge7bp9jznv5sq76jc 104 122156 470396 2026-07-17T19:49:35Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spurve, og viste Damer og Herrer ind allevegne. Det ringede som paa en Telefonstation paa Tredjesalen i Skumringen. Frøken Caja var oppe paa fjerde Sal igen. Student Kattrup lukkede sin Dør og Emmy var vendt tilbage til Køkkenbordet, hvor Lissy allerede laa paa Knæ igen med Ansigtet, over Trækgardinet, mod Ruden. Frøken Caja tændte Ganglampen og den lavbenede Lampe paa Spisestuebordet, hvor alle Servietterne flød paa Dugen: — Saa gaar jeg, sagde hun ind i Dagligstuen med sin skarpe Røst og tog et Par Tallerkener med, som var glemt paa Lørdagsdugen efter Hr. Lerche, der havde spist bagefter. — Ta’er du saa Trøjerne med? raabte Fru Canth gennem Døren, men blev ikke hørt: De tre Brødre Hatting stormede gennem Spisestuen for at gaa til Privatlærer. —- Kan Constantin gaa {{sp|stille}}? sagde Frøken Caja, som kom imod dem med Tallerkenerne. Ingen af de tre Latinskoledrenge svarede, den bageste slog kun Gangdøren i, saa begge<noinclude><references/></noinclude> exzlbv2htbjju5klh2j2v4pfuhmua79 470531 470396 2026-07-18T02:53:56Z Øystein Tvede 7273 470531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Spurve, og viste Damer og Herrer ind allevegne. Det ringede som paa en Telefonstation paa Tredjesalen i Skumringen. Frøken Caja var oppe paa fjerde Sal igen. Student Kattrup lukkede sin Dør og Emmy var vendt tilbage til Køkkenbordet, hvor Lissy allerede laa paa Knæ igen med Ansigtet, over Trækgardinet, mod Ruden. Frøken Caja tændte Ganglampen og den lavbenede Lampe paa Spisestuebordet, hvor alle Servietterne flød paa Dugen: — Saa gaar jeg, sagde hun ind i Dagligstuen med sin skarpe Røst og tog et Par Tallerkener med, som var glemt paa Lørdagsdugen efter Hr. Lerche, der havde spist bagefter. — Ta’er du saa Trøjerne med? raabte Fru Canth gennem Døren, men blev ikke hørt: De tre Brødre Hatting stormede gennem Spisestuen for at gaa til Privatlærer. — Kan Constantin gaa {{sp|stille}}? sagde Frøken Caja, som kom imod dem med Tallerkenerne. Ingen af de tre Latinskoledrenge svarede, den bageste slog kun Gangdøren i, saa begge<noinclude><references/></noinclude> te4gwfca7dknrk03vgdycapem5q1us0 104 122157 470400 2026-07-17T19:58:42Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Lamper oste. Brødrene Hatting foer i det Hele altid ud af deres lumre Bur, som tre Jagthunde, der halser løs paa Bytte. — Ta’er du saa Trøjerne med? gentog Fru Canth. Der lød et haardt Ja fra Corridoren og Fru Canth lod det Lamasjal ligge (et brunladent Lamasjal, som hun uafladelig pakkede sig i og, i Livligheden, atter glemte paa hver en Stol) for at hente Trøjerne i sit Sovekammer, et sirligt Gemak, der var fuldt af mange hvide Omhæng og med et Par gamle Sølvlysestager skinnende foran Spejlet; Fru Canths Værelse var det eneste Sted i de Canth’ske Etager, hvor nogetsomhelst egentlig skinnede. Fru Canth søgte Trøjerne — nogle Uldtrøjer, som hun strikkede for et Magasin — frem af en Skuffe og pakkede dem sammen i et Papir. Men hun havde bestandig altfor bevægelige Fingre, og Byldten holdt ikke sammen. — Naa — det er godt, sagde Caja, der var fulgt efter hende ind, og tog den vanskabte Byldt ud af hendes Hænder. Hun gik ud i Badekamret, der var hendes<noinclude><references/></noinclude> 6xwzq6qjm2erjjuvm723hzvjfj29ngd 104 122158 470401 2026-07-17T20:00:24Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470401 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Værelse, hvor hendes Garderobe hang paa nogle indslaaede Søm paa Væggen, dækket af et Lagen, og Sengklæderne var stablede op i det ene Hjørne som en stor Høj. Trøjerne slog hun ned i en Skuffe, som hun laaste, før hun tog Overtøjet paa. Det var en lang Kaabe, hvor Folden til den manglende Tournure saa underlig kønsløst sladskede bagtil, og en Skindbarret, sat helt ned over Haaret. De forede Handsker fik hun paa, i Farten gennem Gangen — knoglet var hun om Haandleddene som et Mandfolk. Der lød endnu et Par: «Eugenia — Eugenia», men saa fløj Gangdøren i. Frøken Caja var nær bleven overkørt nede i Porten i Farten af Brudevognen, der svingede ind med sine Klokker. Men Frøkenen hverken saå eller hørte: hun bare regnede — fra det Nu, hun kom ud af sin Dør: der var saa mange, mange Parter at dele i i den Canth'ske «Kasse»; og det var Lørdags-Indkøb, Indkøb for to hele Døgn.<noinclude><references/></noinclude> odhs2uludd3wbzyqnif5j5nj0qa3qob 470464 470401 2026-07-17T23:14:38Z Øystein Tvede 7273 470464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Værelse, hvor hendes Garderobe hang paa nogle indslaaede Søm paa Væggen, dækket af et Lagen, og Sengklæderne var stablede op i det ene Hjørne som en stor Høj. Trøjerne slog hun ned i en Skuffe, som hun laaste, før hun tog Overtøjet paa. Det var en lang Kaabe, hvor Folden til den manglende Tournure saa underlig kønsløst sladskede bagtil, og en Skindbarret, sat helt ned over Haaret. De forede Handsker fik hun paa, i Farten gennem Gangen — knoglet var hun om Haandleddene som et Mandfolk. Der lød endnu et Par: «Eugenia — Eugenia», men saa fløj Gangdøren i. Frøken Caja var nær bleven overkørt nede i Porten i Farten af Brudevognen, der svingede ind med sine Klokker. Men Frøkenen hverken saá eller hørte: hun bare regnede — fra det Nu, hun kom ud af sin Dør: der var saa mange, mange Parter at dele i i den Canth’ske «Kasse»; og det var Lørdags-Indkøb, Indkøb for to hele Døgn.<noinclude><references/></noinclude> 2lv5h53150snk81wypu4gv6j0fn4s42 104 122159 470402 2026-07-17T20:01:53Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Oppe i Etagerne var det, som faldt der en rén Fred over Stuerne. Fru Canth havde faaet Lysene i Sølvstagerne tændte og gik ud og ind og nynnede og nuslede med mange Kamme og Svampe og Børster — det kunde hun gøre timevis: saa børstede hun Fingre og saa glattede hun Haar, mens hun snakkede med hver, der kom i Stuen. Alle havde noget at betro hende, mens hun gik let paa Taa omkring og tog Sjalet paa og lod Sjalet ligge og kun hørte det Halve af den hele Snak. Fru von Casse-Muckadell var kommen ind og havde paa sin Vej stillet et Par Stole paa Plads — Stolene i Dagligstuen stod bestandig, som havde der været hastigt Opbrud efter Fremmede — før hun ved Bordet tog fat paa sine Kort. Fru von Casse-Muckadell, en før og rund Person, hvem der ligesom endnu hængte megen gammel Kælenskab i Lemmerne, lagde Kabaler op for hvert ungt Blod i Pensionatet om Elskovs Lykke og Brudefærd, mens hun stadig sad og smilte forstaaende ned i Kortene med en rød og lysten gammel Mund<noinclude><references/></noinclude> 5cdth9wxj9i6jl2pz1j28wwetij0fwq 104 122160 470403 2026-07-17T20:03:08Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og en Gang imellem lettede sig i Sædet, som trængte hun til at røre sig og blev ligesom for hed: hun saå alt saa grangivelig i Kortene. Sundbyerne hørtes i Spisestuen, og de fyldte hele Stuen med Ord, der kom og kom fra deres smaa fiskeagtige Munde ustanselig og leddeløst — man havde den Fornemmelse, sagde Medicineren Spørk, at Sundbyernes Ordstrømme slet ikke passerede Hjernen —: om hvem de havde sét og hvem lukket ind og hvem lukket ud og hvem de troede, var Bruden, mens de uafladelig afbrøde Strømmen med et: — Ikke Iss? — Ikke Im? til Søsteren og foer paa igen, mens de havde saa mange Smaabevægelser, som galdt det at nytte den kostbare Ungdommens Tid til at gøre de flest mulige Bevægelser i Minuttet. Fru von Casse-Muckadell holdt inde i Kabalen, med Hovedet frem og Hænderne, der var kønne endnu som et Par smaa fede, hvide Katte, ned paa sine runde Knæ: — Hvem kom til Sparre? sagde hun og skød rapt til Skærmen paa Lampen for at sé.<noinclude><references/></noinclude> 45xrkrdq8muwlcn3x9gyxtx8u3hz93a 470510 470403 2026-07-18T02:29:22Z Øystein Tvede 7273 470510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>og en Gang imellem lettede sig i Sædet, som trængte hun til at røre sig og blev ligesom for hed: hun saá alt saa grangivelig i Kortene. Sundbyerne hørtes i Spisestuen, og de fyldte hele Stuen med Ord, der kom og kom fra deres smaa fiskeagtige Munde ustanselig og leddeløst — man havde den Fornemmelse, sagde Medicineren Spørck, at Sundbyernes Ordstrømme slet ikke passerede Hjernen —: om hvem de havde sét og hvem lukket ind og hvem lukket ud og hvem de troede, var Bruden, mens de uafladelig afbrøde Strømmen med et: — Ikke Iss? — Ikke Im? til Søsteren og foer paa igen, mens de havde saa mange Smaabevægelser, som galdt det at nytte den kostbare Ungdommens Tid til at gøre de flest mulige Bevægelser i Minuttet. Fru von Casse-Muckadell holdt inde i Kabalen, med Hovedet frem og Hænderne, der var kønne endnu som et Par smaa fede, hvide Katte, ned paa sine runde Knæ: — Hvem kom til Sparre? sagde hun og skød rapt til Skærmen paa Lampen for at sé.<noinclude><references/></noinclude> tbff58wq0bvsr0y9ipz0fd1h0te98iy 104 122161 470404 2026-07-17T20:05:20Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Naturligvis — hun med den brune Hat — som sædvanlig, sagde Emmy: — Men {{sp|jeg}} giver ham ikke mere Haanden, sagde hun og strammede sin Mund. Frøkenerne Sundby havde den Vane at demonstrere overfor visse Uregelmæssigheder i Tredje-Etagens Levevis ved provisorisk at indstille deres Haandtryk efter Maaltiderne. — Ja, det er hende, sagde Fru von Casse, og ligesom kælede for sine egne Hænder i sit Skød. — Hvad for noget? spurgte Fru Canth, som kom fra Sovekammeret, og som mestendels gik om halvt udenfor det Hele. — Hun var i Cachemir, sagde Lizzie, der talte om Bruden. Og Fru Canth spurgte: — Skal der danses dernede monstro? Det var hende det vigtigste: hun holdt saa meget af at høre al den glade Musik op gennem Huset. Lizzie svarede — Sundbyerne svarede altid trekvart i Vest —: Ja — de var alle højhalsede; og Fru Casse sagde tørt fra sin Kabale: Brude skulde altid være højhalsede:<noinclude><references/></noinclude> of47y3evoigehkupk368k2zzw7rtcpg 104 122162 470405 2026-07-17T20:07:04Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Men hvorfor dog det? — Hvorfor dog det? spurgte Sundbyerne paa én Gang og strakte Halsene — de gjorde det, naar de spurgte. — Fordi det er det klogeste, sagde Fru Casse og stak sine graa Øjne over paa dem et kort Nu. — Ja, sagde Fru Canth, der igen var landet i Sofaen: jeg holder nu meget af at sé en køn Hals. Sundbyerne taug, saa der gik en Engel gennem Stuen. Saa lo de begge med en lille uforstaaende Latter; og Emmy gik til Klaveret for at stjæle en Halvtime, mens Frøken Caja var ude. Da Emmy havde spillet en lille Stund, kom Arnljot Oulie ind, gennem Spisestuen, og hilste «Godaften» paa sit norsk. Han gik lidt bøjet, som var hans unge Krop ham selv for tung, og satte sig stille hen i en Krog med Haanden for Øjnene. Saadan kunde han sidde timevis, lyttende, under Frøken Emmys noget springske Musik. Emmy blev ved at spille, mens Døren fra<noinclude><references/></noinclude> ewm8035um1ngxbzd6g8ltr21xwpwbeh 104 122163 470406 2026-07-17T20:09:32Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gangen gik op og gik i, og et Hoved stak ind og forsvandt. Der var bestandig, hvert femte Minut, en eller anden, som skulde sé efter, hvad der var i Dagligstuen. — Her bli'er lidt koldt, min Pige, sagde Fru Canth til Lizzi, der rejste sig og gik hen til Kakkelovnen. Der var — paa Grund af den megen Aabnen-Døre — i de Canth'ske Samlingsstuer altid en Temperatur nærmest som midt påa Snétorvet. Fru Muckadell havde slaaet Kortene sam- men og skuttede sig. — Nu er det Dem, Hr. Oulie, sagde hun og satte et Par glindsende Øjne over paa Normanden. OQulies Haand foer ned fra Panden. Ja, sagde han og rejste sig — det var, som maatte han ligesom tage sig sammen selv til den allermindste Handling, blot til at flytte sig eller kun til at stille et Spørgsmaal: — Ja, sagde han, ligesom rev han sig løs fra et langt Drømmeri: — Nu skal De si'e mig no'et om Livet. Og Lizzi, der sad og arbejdede Mellem-<noinclude><references/></noinclude> 2i2sj2pyhbfunv8rpg2svi9vg35hhlo 470465 470406 2026-07-17T23:15:21Z Øystein Tvede 7273 470465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gangen gik op og gik i, og et Hoved stak ind og forsvandt. Der var bestandig, hvert femte Minut, en eller anden, som skulde sé efter, hvad der var i Dagligstuen. — Her bli’er lidt koldt, min Pige, sagde Fru Canth til Lizzi, der rejste sig og gik hen til Kakkelovnen. Der var — paa Grund af den megen Aabnen-Døre — i de Canth’ske Samlingsstuer altid en Temperatur nærmest som midt påa Snétorvet. Fru Muckadell havde slaaet Kortene sam- men og skuttede sig. — Nu er det Dem, Hr. Oulie, sagde hun og satte et Par glindsende Øjne over paa Normanden. OQulies Haand foer ned fra Panden. Ja, sagde han og rejste sig — det var, som maatte han ligesom tage sig sammen selv til den allermindste Handling, blot til at flytte sig eller kun til at stille et Spørgsmaal: — Ja, sagde han, ligesom rev han sig løs fra et langt Drømmeri: — Nu skal De si’e mig no’et om Livet. Og Lizzi, der sad og arbejdede Mellem-<noinclude><references/></noinclude> cv6tm2i26qi4a3jceecudfrb8nk94ud 470466 470465 2026-07-17T23:15:55Z Øystein Tvede 7273 470466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gangen gik op og gik i, og et Hoved stak ind og forsvandt. Der var bestandig, hvert femte Minut, en eller anden, som skulde sé efter, hvad der var i Dagligstuen. — Her bli’er lidt koldt, min Pige, sagde Fru Canth til Lizzi, der rejste sig og gik hen til Kakkelovnen. Der var — paa Grund af den megen Aabnen-Døre — i de Canth’ske Samlingsstuer altid en Temperatur nærmest som midt påa Snétorvet. Fru Muckadell havde slaaet Kortene sammen og skuttede sig. — Nu er det Dem, Hr. Oulie, sagde hun og satte et Par glindsende Øjne over paa Normanden. OQulies Haand foer ned fra Panden. Ja, sagde han og rejste sig — det var, som maatte han ligesom tage sig sammen selv til den allermindste Handling, blot til at flytte sig eller kun til at stille et Spørgsmaal: — Ja, sagde han, ligesom rev han sig løs fra et langt Drømmeri: — Nu skal De si’e mig no’et om Livet. Og Lizzi, der sad og arbejdede Mellem-<noinclude><references/></noinclude> 5i6hkolo8ajxnm73sf5iq673du0278s 470492 470466 2026-07-17T23:32:42Z Øystein Tvede 7273 470492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Gangen gik op og gik i, og et Hoved stak ind og forsvandt. Der var bestandig, hvert femte Minut, en eller anden, som skulde sé efter, hvad der var i Dagligstuen. — Her bli’er lidt koldt, min Pige, sagde Fru Canth til Lizzi, der rejste sig og gik hen til Kakkelovnen. Der var — paa Grund af den megen Aabnen-Døre — i de Canth’ske Samlingsstuer altid en Temperatur nærmest som midt paa Snétorvet. Fru Muckadell havde slaaet Kortene sammen og skuttede sig. — Nu er det Dem, Hr. Oulie, sagde hun og satte et Par glindsende Øjne over paa Normanden. Oulies Haand foer ned fra Panden. Ja, sagde han og rejste sig — det var, som maatte han ligesom tage sig sammen selv til den allermindste Handling, blot til at flytte sig eller kun til at stille et Spørgsmaal: — Ja, sagde han, ligesom rev han sig løs fra et langt Drømmeri: — Nu skal De si’e mig no’et om Livet. Og Lizzi, der sad og arbejdede Mellem-<noinclude><references/></noinclude> itnrumzv8ixu0iz3tisu06kh1rfd3hn 104 122164 470407 2026-07-17T20:10:49Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>værk — Sundbyernes Underbeklædning maatte tilsidst komme til at bestaa af Mellemværk — sagde (det var hendes Specialitet at komme med saadanne pludselige og højst mærkelige Sætninger): — Gud, ja, Fru Muckadell, hvor De maa kende Livet. Fru Canth var ude i Spisestuen, hvor hun smaanynnende gik rundt og børstede Krummerne fra Bordet ned paa Gulvet med sin flade Haand. Saa nuslede hun videre ud i Køkkenet, hvor Eugenia toede Hænder i Vadsken — hun benyttede stadig Frøken Cajas Indkøbstime til et mere indgaaende Toilette, hvortil blandt andet benyttedes Strømme af Haarolie. Fru Canth gik frem og tilbage mellem Køkken og Spisekammer og greb hist og her en lille Levning, hun tog sig bestandig saadanne Smaamaaltider i Utide. Eugenia tvættede Sæben af en sprukken Arm og begyndte at beklage sig over «Frøkenen»: — Men Frøkenen skulde dog rigtig nok<noinclude><references/></noinclude> ghthcsok5qvxsvdj4hz17qfrhamzklq 104 122165 470408 2026-07-17T20:12:12Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skamme sig for Husets Folk, som de taler, sluttede hun og slog Vandet af Fadet. Fru Canth hørte til: — Men Eugenia kender jo Frøkenen. Fruen var den milde Aand i Huset og gav alle Ret imod Caja. — Og saa maa En ta'e no'et her i Huset, ka' Fruen tro, paa Tredjesalen, sagde Eugenia: det er ikke saadan — med nye Mandfolk, hvad de byder En. De tre Latinskoledrenge var paa Vejen hjem og meddelte med et Par Basstemmer, at de var bedt ud til Kort hos en Kammerat. — Naa, ja, sagde Fru Canth, men saa kom afsted, før Caja kommer. — — — Frøken Caja gik hastig, uden at høre, uden at sé, ude paa Gaden. Den lyse Fortogsstrøm gled hende dobbelt og levende forbi. Nede hos Fiskehandleren købslog et Par Tjenestepiger med løftede Bomuldsskjørter med Ekspedienten, Hr. Hansen, som gik rundt i Træsko paa det svømmende Gulv. Den ene Pige tog Skjørterne sammen, saa<noinclude><references/></noinclude> l7w2hlphi23nyxbn9av8axh8cnatroh 470467 470408 2026-07-17T23:16:23Z Øystein Tvede 7273 470467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>skamme sig for Husets Folk, som de taler, sluttede hun og slog Vandet af Fadet. Fru Canth hørte til: — Men Eugenia kender jo Frøkenen. Fruen var den milde Aand i Huset og gav alle Ret imod Caja. — Og saa maa En ta’e no’et her i Huset, ka’ Fruen tro, paa Tredjesalen, sagde Eugenia: det er ikke saadan — med nye Mandfolk, hvad de byder En. De tre Latinskoledrenge var paa Vejen hjem og meddelte med et Par Basstemmer, at de var bedt ud til Kort hos en Kammerat. — Naa, ja, sagde Fru Canth, men saa kom afsted, før Caja kommer. — — — Frøken Caja gik hastig, uden at høre, uden at sé, ude paa Gaden. Den lyse Fortogsstrøm gled hende dobbelt og levende forbi. Nede hos Fiskehandleren købslog et Par Tjenestepiger med løftede Bomuldsskjørter med Ekspedienten, Hr. Hansen, som gik rundt i Træsko paa det svømmende Gulv. Den ene Pige tog Skjørterne sammen, saa<noinclude><references/></noinclude> ialj615sfkz0hvc7g9s4q9nieyiru1f 104 122166 470409 2026-07-17T20:13:49Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man saá langt op ad de sorte Strømper og sagde, hen mod Frøken Caja, med et Smil: — Men den Dame maa saa gerne først? Frøken Caja svarede ikke, men blev kun staaende taus, med den store Portemonnæ i Haanden, borte fra Vinduerne. Og den anden sagde: — Den Dame vil maaske hellere vente. Frøken Caja blev kun staaende; hun var vant til ikke at høre og til at maatte vente. Alle Kvarterets Tjenestepiger ansaå det for en Slags Standspligt at forulæmpe hende det Muligste. — Naa, Hansen, sagde saa Pigen og svajede Bagen demonstrativt om mod Frøkenen: slaa nu de Øre a' . . . vi er dog Folk, der holder os til det Levende . . . . Ekspedienten fangede i et Net en sprællende Fisk henne i det rindende Vand i Glaskisten, under Vindues-Lyset. Pigerne kom afsted under megen Fnisen, og Hansen, der gik hen til sin Pult, sagde kort, halvt vendt til Frøken Caja: — Det matte ligger dér.<noinclude><references/></noinclude> oteq1eqyw7884qf8phlwo2fogrteiiw 470468 470409 2026-07-17T23:16:57Z Øystein Tvede 7273 470468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>man saá langt op ad de sorte Strømper og sagde, hen mod Frøken Caja, med et Smil: — Men den Dame maa saa gerne først? Frøken Caja svarede ikke, men blev kun staaende taus, med den store Portemonnæ i Haanden, borte fra Vinduerne. Og den anden sagde: — Den Dame vil maaske hellere vente. Frøken Caja blev kun staaende; hun var vant til ikke at høre og til at maatte vente. Alle Kvarterets Tjenestepiger ansaá det for en Slags Standspligt at forulæmpe hende det Muligste. — Naa, Hansen, sagde saa Pigen og svajede Bagen demonstrativt om mod Frøkenen: slaa nu de Øre a’ . . . vi er dog Folk, der holder os til det Levende . . . . Ekspedienten fangede i et Net en sprællende Fisk henne i det rindende Vand i Glaskisten, under Vindues-Lyset. Pigerne kom afsted under megen Fnisen, og Hansen, der gik hen til sin Pult, sagde kort, halvt vendt til Frøken Caja: — Det matte ligger dér.<noinclude><references/></noinclude> t9bj7ia5cpt2btec34eh6j24ohszroa 104 122167 470410 2026-07-17T20:15:50Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Caja gik hen til et Kar i Krogen, hvor seks—otte Torsk laa «matte» i lidt stille Vand. Frøken Caja betragtede dem, og Hansen, der gik omkring med Hænderne i Lommen, som om der egentlig ingen var tilstede, sagde: — Ja, det er alt, hvad der er . . . . — Og «Fars» er udsolgt. «Fars» fabrikerede Hr. Hansen selv af de døende Eksemplarer. Frøken Caja nævnte, lavmælt, en Pris: — Ja, de ka' ha' dem, sagde Hansen, der selv over Skuldren saá foragtelig ned paa den døde Vare. Frøkenen, der gjorde alting langsomt, som betænkte og betænkte hun sig eller stadig regnede om og om igjen, tog Kronerne op af sin Portemonnæ, som var hvert Pengestykke bunden til den ved en Snor. Hun gik op og atter midt ad Gaden — til Vildthandlersken, der, bred og stor, med den hvide Smække op over det gode Bryst, stod bag sin Marmordisk og konverserede en Kunde om et Maskebal i «Foreningen». Caja tog hun imod med et kort godlidende<noinclude><references/></noinclude> hob2knkozxxxnsjz24vzuqky4fwnlki 470469 470410 2026-07-17T23:17:19Z Øystein Tvede 7273 470469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Caja gik hen til et Kar i Krogen, hvor seks—otte Torsk laa «matte» i lidt stille Vand. Frøken Caja betragtede dem, og Hansen, der gik omkring med Hænderne i Lommen, som om der egentlig ingen var tilstede, sagde: — Ja, det er alt, hvad der er . . . . — Og «Fars» er udsolgt. «Fars» fabrikerede Hr. Hansen selv af de døende Eksemplarer. Frøken Caja nævnte, lavmælt, en Pris: — Ja, de ka’ ha’ dem, sagde Hansen, der selv over Skuldren saá foragtelig ned paa den døde Vare. Frøkenen, der gjorde alting langsomt, som betænkte og betænkte hun sig eller stadig regnede om og om igjen, tog Kronerne op af sin Portemonnæ, som var hvert Pengestykke bunden til den ved en Snor. Hun gik op og atter midt ad Gaden — til Vildthandlersken, der, bred og stor, med den hvide Smække op over det gode Bryst, stod bag sin Marmordisk og konverserede en Kunde om et Maskebal i «Foreningen». Caja tog hun imod med et kort godlidende<noinclude><references/></noinclude> mq1p6zlyuvbl23m7cmstq36w1zji59x 104 122168 470411 2026-07-17T20:17:39Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nik — omtrent som til Madam Jørgensen, som hun havde boende paa sin Kvist mod «Rénlighed i Butiken» — og gjorde en lille Bevægelse hen mod Krogen, hvor der laa fire, fem Høns med meget slatne og befølte Halse ned over Marmordisken: ud saå de, som havde de ligget deres trende Døgn i Jorden. Frøken Caja blev staaende foran det blege Fjerkræ: de havde saa nylig haft Høns — — saa nylig Høns. Frøken Caja fik to dybe Furer i Panden: at variere — det var hendes værste . . . . Forresten var «Variationen» mestendels overflødig, for næsten al Mad fik i Pensionatet Canth noget nær den samme Smag — saadan en underlig mat Smag i Munden. Hun følte længe paa Hønsene, med det samme Udtryk i sit Ansigt. Saa sagde hun halvhøjt — hun havde lagt et Par Kronestykker halvskjult henne bag Hønsene — og nikkede hen mod Madammen: — Ja, saa — som sædvanlig, sagde hun og gik forbi Kunden og op ad Trappen.<noinclude><references/></noinclude> 8g156p480gn9wbg630l0hq84dmwp30d 470412 470411 2026-07-17T20:19:04Z Øystein Tvede 7273 470412 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nik — omtrent som til Madam Jørgensen, som hun havde boende paa sin Kvist mod «Rénlighed i Butiken» — og gjorde en lille Bevægelse hen mod Krogen, hvor der laa fire, fem Høns med meget slatne og befølte Halse ned over Marmordisken: ud saá de, som havde de ligget deres trende Døgn i Jorden. Frøken Caja blev staaende foran det blege Fjerkræ: de havde saa nylig haft Høns — — saa nylig Høns. Frøken Caja fik to dybe Furer i Panden: at variere — det var hendes værste . . . . Forresten var «Variationen» mestendels overflødig, for næsten al Mad fik i Pensionatet Canth noget nær den samme Smag — saadan en underlig mat Smag i Munden. Hun følte længe paa Hønsene, med det samme Udtryk i sit Ansigt. Saa sagde hun halvhøjt — hun havde lagt et Par Kronestykker halvskjult henne bag Hønsene — og nikkede hen mod Madammen: — Ja, saa — som sædvanlig, sagde hun og gik forbi Kunden og op ad Trappen.<noinclude><references/></noinclude> 08uidixx05wvufey08kylfkyicus8v7 104 122169 470413 2026-07-17T20:22:03Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470413 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frøken Caja havde en egen sky eller forknyt Maade i Butiker. Kunden vendte sig og saå efter hende: — Ja, sagde Madammen, De kommer jo saadan om Aftenen fra Pensionaterne (Vildthandlersken udtalte den første Stavelse som det Redskab, hvoraf man benytter sig ved Skrivning) og henter det Overlagte . . . . det er saamæn ikke godt: hvad ska' man vel gi' saadan' Studenter-Halse, Fru Michelsen, for tredsindstyve Kroner om Maaneden? . . . . . . . . . Frøken Caja havde endt Pensionatets Indkøb. Paa Kultorvet stansede hun i en lille Blomsterbutik. Og pludselig brusque, i en Tone, som var hun fornærmet, sagde hun til den lille Frøken bag Disken: — Nogle Vintergækker. Hun fik dem og satte i sidste Øjeblik et Bundt Violer til. Saa vendte hun hjem. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 6u7mafetx1jr9vpfpmj2zrp4dfkhtzs 470460 470413 2026-07-17T23:08:07Z Øystein Tvede 7273 470460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frøken Caja havde en egen sky eller forknyt Maade i Butiker. Kunden vendte sig og saå efter hende: — Ja, sagde Madammen, De kommer jo saadan om Aftenen fra Pensionaterne (Vildthandlersken udtalte den første Stavelse som det Redskab, hvoraf man benytter sig ved Skrivning) og henter det Overlagte . . . . det er saamæn ikke godt: hvad ska' man vel gi' saadan' Studenter-Halse, Fru Michelsen, for tredsindstyve Kroner om Maaneden? . . . . . . . . . Frøken Caja havde endt Pensionatets Indkøb. Paa Kultorvet stansede hun i en lille Blomsterbutik. Og pludselig brusque, i en Tone, som var hun fornærmet, sagde hun til den lille Frøken bag Disken: — Nogle Vintergækker. Hun fik dem og satte i sidste Øjeblik et Bundt Violer til. Saa vendte hun hjem. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> 4ng7ikcp55erhnx4x3l9sowx5j2tnoc 470470 470460 2026-07-17T23:17:49Z Øystein Tvede 7273 470470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frøken Caja havde en egen sky eller forknyt Maade i Butiker. Kunden vendte sig og saå efter hende: — Ja, sagde Madammen, De kommer jo saadan om Aftenen fra Pensionaterne (Vildthandlersken udtalte den første Stavelse som det Redskab, hvoraf man benytter sig ved Skrivning) og henter det Overlagte . . . . det er saamæn ikke godt: hvad ska’ man vel gi’ saadan’ Studenter-Halse, Fru Michelsen, for tredsindstyve Kroner om Maaneden? . . . . . . . . . Frøken Caja havde endt Pensionatets Indkøb. Paa Kultorvet stansede hun i en lille Blomsterbutik. Og pludselig brusque, i en Tone, som var hun fornærmet, sagde hun til den lille Frøken bag Disken: — Nogle Vintergækker. Hun fik dem og satte i sidste Øjeblik et Bundt Violer til. Saa vendte hun hjem. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> q4hon4oh19om1p2abznoa0jg5xamhjc 470493 470470 2026-07-17T23:34:45Z Øystein Tvede 7273 470493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Frøken Caja havde en egen sky eller forknyt Maade i Butiker. Kunden vendte sig og saá efter hende: — Ja, sagde Madammen, De kommer jo saadan om Aftenen fra Pensionaterne (Vildthandlersken udtalte den første Stavelse som det Redskab, hvoraf man benytter sig ved Skrivning) og henter det Overlagte . . . . det er saamæn ikke godt: hvad ska’ man vel gi’ saadan’ Studenter-Halse, Fru Michelsen, for tredsindstyve Kroner om Maaneden? . . . . . . . . . Frøken Caja havde endt Pensionatets Indkøb. Paa Kultorvet stansede hun i en lille Blomsterbutik. Og pludselig brusque, i en Tone, som var hun fornærmet, sagde hun til den lille Frøken bag Disken: — Nogle Vintergækker. Hun fik dem og satte i sidste Øjeblik et Bundt Violer til. Saa vendte hun hjem. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> eagy2tpr0j2xo5e3truiejf5jle0yxt 104 122170 470414 2026-07-17T20:38:57Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470414 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|II.}} Fru Canth gik ganske ophidset rundt i Spisestuen, da Frøken. Caja kom: — Nej, Caja, véd du, hvem der er kommet? sagde hun og førte Hænderne op og ned. — Hvem er kommet? spurgte Caja haardt og stansede. Hun kendte det, at Moderen bad Alverden og saa, naar de arriverede — overfor hende — lod forbauset, som kom de af sig selv. — Grøntoft — kan du tænke dig, sagde Fru Canth. — Grøntoft? hvem? hvilken Grøntoft? sagde Caja lige haardt, men som med et pludseligt Ryk i Stemmen. — Men Vilhelm Grøntoft, Caja, vores Grøntoft. . . . .<noinclude><references/></noinclude> qtd75o9iul1xl2brx8clbev42df5tp8 104 122171 470415 2026-07-17T20:41:15Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470415 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvad vil han? spurgte Caja; hun havde vendt sig. — Men være her . . . . Her sidder vi jo og aner ingenting, da det ringer og Sundbyerne springer ud og lukker op og jeg hører jo en Stemme, der spørger efter Fruen og Frøkenen . . . . Og Døren blir revet op — han ligner sig selv, du — og saa er det ham, kan du tænke dig — jeg kendte ham jo straks — med tre store Kufferter . . . Og han si'er, hans Kone følger efter. — Naa. Caja slog Døren til Korridoren op og saá Kufferterne: — Her kan de ikke staa og spærre Vejen, sagde hun haardt og hastigt. Og Fru Canth sagde — saa var det gjort —: — Caja, Drengene er ude. Men Frøken Caja hørte ikke. Hun slog Døren i og var borte. Ligesaa hastig kom hun ind i sit Kammer. Men der satte hun sig inde i Mørket paa Badekarret, der var dækket af<noinclude><references/></noinclude> 5accwd76u44ieptsc08d3yml4tca6oe 470471 470415 2026-07-17T23:18:18Z Øystein Tvede 7273 470471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvad vil han? spurgte Caja; hun havde vendt sig. — Men være her . . . . Her sidder vi jo og aner ingenting, da det ringer og Sundbyerne springer ud og lukker op og jeg hører jo en Stemme, der spørger efter Fruen og Frøkenen . . . . Og Døren blir revet op — han ligner sig selv, du — og saa er det ham, kan du tænke dig — jeg kendte ham jo straks — med tre store Kufferter . . . Og han si’er, hans Kone følger efter. — Naa. Caja slog Døren til Korridoren op og saá Kufferterne: — Her kan de ikke staa og spærre Vejen, sagde hun haardt og hastigt. Og Fru Canth sagde — saa var det gjort —: — Caja, Drengene er ude. Men Frøken Caja hørte ikke. Hun slog Døren i og var borte. Ligesaa hastig kom hun ind i sit Kammer. Men der satte hun sig inde i Mørket paa Badekarret, der var dækket af<noinclude><references/></noinclude> p1irf5c56mzlmi6f1lzu0zm7sp2giuj 104 122172 470416 2026-07-17T20:44:09Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470416 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>et Laag; hun hørte vist ikke et Par lange «Frøken Caja — er», der lød gennem Huset. Hun tog Tøjet af og tog Kam og Børste, der havde sin Plads i Karmen. Men hun lod dem synke igen og blev staaende: hun saá nede i Spisesalen pludselig Bruden, den hvide Brud, og Brudgommen og Gæsterne, som sad i Lyset . . . . Hun blev ved at sé — forundret næsten — paa de to og paa de andre, Gæsterne, glade, langs med Bordet . . . . Til daglig var det jo som egenlig saá hun sletingenting men bare gik i det og gik i det. Men nu {{sp|saá}} hun: — De holdt Bryllup . . . hun, den hvide, var Bruden. Hun blev staaende. Hun syntes, det var saa længe siden, hun havde tænkt paa andre Mennesker. — De to holdt Bryllup — hun, den hvide var Brud . . . . Hun hørte raabe paa sit Navn igen, og hun gik ud — stille. Eugenia, der, med Spildevandsspanden<noinclude><references/></noinclude> mhmatqvv8foz210ivc6vclwpod3s29d 104 122173 470417 2026-07-17T20:45:48Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470417 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaende midt paa Gulvet, var hensunken i Selvbeskuelse foran Drengenes-Spejl (der var ikke det Spejlglas i Huset, som ikke adskillige Gange daglig gengav Eugenias lidt svulne Fysiognomi) ikke saa meget som vendte sig. Hun troede, det var Fruen, der var paa Rejse fra Køkkenet. Frøken Caja havde Vintergækkene i Haanden, men gemte dem hastig, paa Buffet'en i en Krog: hun hørte Grøntofts Stemme. — Jo, han talte som før. Og nu kom han mod hende: — Naa, De er en rar En — og han tog begge hendes Hænder og rystede dem med Taget fra før, det Tag, som han plejede: Dem er det, man kommer for at besøge, og De ikke saa meget som la'er Dem se . . . Han talte, som var de skiltes igaar, med sin trofaste, glade Stemme. Hun sagde blot: Hvor er De blevet brun. — Naa — og kønnere, lo han. De gik ind i Stuen. Grøntoft fortalte og spurgte og lo. Fru v. Casse-Muckadell skin-<noinclude><references/></noinclude> mkz7y39ascez6acu5ki7u7y627cqt4i 470418 470417 2026-07-17T20:46:58Z Øystein Tvede 7273 470418 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaende midt paa Gulvet, var hensunken i Selvbeskuelse foran Drengenes Spejl (der var ikke det Spejlglas i Huset, som ikke adskillige Gange daglig gengav Eugenias lidt svulne Fysiognomi) ikke saa meget som vendte sig. Hun troede, det var Fruen, der var paa Rejse fra Køkkenet. Frøken Caja havde Vintergækkene i Haanden, men gemte dem hastig, paa Buffet'en i en Krog: hun hørte Grøntofts Stemme. — Jo, han talte som før. Og nu kom han mod hende: — Naa, De er en rar En — og han tog begge hendes Hænder og rystede dem med Taget fra før, det Tag, som han plejede: Dem er det, man kommer for at besøge, og De ikke saa meget som la'er Dem se . . . Han talte, som var de skiltes igaar, med sin trofaste, glade Stemme. Hun sagde blot: Hvor er De blevet brun. — Naa — og kønnere, lo han. De gik ind i Stuen. Grøntoft fortalte og spurgte og lo. Fru v. Casse-Muckadell skin-<noinclude><references/></noinclude> 3u8gekw8fceuxv1hh26ytnefi7jyspz 470472 470418 2026-07-17T23:18:56Z Øystein Tvede 7273 470472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>staaende midt paa Gulvet, var hensunken i Selvbeskuelse foran Drengenes Spejl (der var ikke det Spejlglas i Huset, som ikke adskillige Gange daglig gengav Eugenias lidt svulne Fysiognomi) ikke saa meget som vendte sig. Hun troede, det var Fruen, der var paa Rejse fra Køkkenet. Frøken Caja havde Vintergækkene i Haanden, men gemte dem hastig, paa Buffet’en i en Krog: hun hørte Grøntofts Stemme. — Jo, han talte som før. Og nu kom han mod hende: — Naa, De er en rar En — og han tog begge hendes Hænder og rystede dem med Taget fra før, det Tag, som han plejede: Dem er det, man kommer for at besøge, og De ikke saa meget som la’er Dem se . . . Han talte, som var de skiltes igaar, med sin trofaste, glade Stemme. Hun sagde blot: Hvor er De blevet brun. — Naa — og kønnere, lo han. De gik ind i Stuen. Grøntoft fortalte og spurgte og lo. Fru v. Casse-Muckadell skin-<noinclude><references/></noinclude> bg2pywfuhi9tahny2f966hszsdwbkh0 104 122174 470419 2026-07-17T20:47:54Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470419 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nede: hun havde nok hørt om de Fruer i Peru og deromkring. Søstrene Sundby sad med hinanden om Livet — en Stilling, de yndede, naar der var fremmede. Og Arnljot Oulie blev i sin Krog, stille, med sit blide og aandsfraværende Smil. Frøken Caja flyttede sig underligt fra Stol til Stol — med et Udtryk i sit Ansigt næsten som Årnljots — gik ud og ind, gemte et brugt Glas, vendte Skaaret af en Vase, ligesom vilde hun pynte, ubevidst. Grøntoft blev ved at tale: — Husker De? — Husker De det, Frøken Caja? raabte han efter hende hvert andet Minut, gennem Dørene: — Den Vinter, det kongelige blev aabnet — sikken Fest, naar vi krøb ind i Mørket deroppe i anden Etage ... Husker De, husker De, Frøken Caja. — Naa, det var da Dem, der spenderte . . . Grøntoft sad overskrævs paa sin Stol, han var helt borte i de unge Erindringer. — Og husker De — da vi havde Bal med<noinclude><references/></noinclude> igejdcabaitxtmc4zy2ewre0xvhps5z 470494 470419 2026-07-17T23:36:15Z Øystein Tvede 7273 470494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nede: hun havde nok hørt om de Fruer i Peru og deromkring. Søstrene Sundby sad med hinanden om Livet — en Stilling, de yndede, naar der var fremmede. Og Arnljot Oulie blev i sin Krog, stille, med sit blide og aandsfraværende Smil. Frøken Caja flyttede sig underligt fra Stol til Stol — med et Udtryk i sit Ansigt næsten som Årnljots — gik ud og ind, gemte et brugt Glas, vendte Skaaret af en Vase, ligesom vilde hun pynte, ubevidst. Grøntoft blev ved at tale: — Husker De? — Husker De det, Frøken Caja? raabte han efter hende hvert andet Minut, gennem Dørene: — Den Vinter, det kongelige blev aabnet — sikken Fest, naar vi krøb ind i Mørket deroppe i anden Etage . . . Husker De, husker De, Frøken Caja. — Naa, det var da Dem, der spenderte . . . Grøntoft sad overskrævs paa sin Stol, han var helt borte i de unge Erindringer. — Og husker De — da vi havde Bal med<noinclude><references/></noinclude> m0izyzbfi9mewt6u2yj07b1y7j7heqz 470496 470494 2026-07-17T23:38:31Z Øystein Tvede 7273 470496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>nede: hun havde nok hørt om de Fruer i Peru og deromkring. Søstrene Sundby sad med hinanden om Livet — en Stilling, de yndede, naar der var fremmede. Og Arnljot Oulie blev i sin Krog, stille, med sit blide og aandsfraværende Smil. Frøken Caja flyttede sig underligt fra Stol til Stol — med et Udtryk i sit Ansigt næsten som Arnljots — gik ud og ind, gemte et brugt Glas, vendte Skaaret af en Vase, ligesom vilde hun pynte, ubevidst. Grøntoft blev ved at tale: — Husker De? — Husker De det, Frøken Caja? raabte han efter hende hvert andet Minut, gennem Dørene: — Den Vinter, det kongelige blev aabnet — sikken Fest, naar vi krøb ind i Mørket deroppe i anden Etage . . . Husker De, husker De, Frøken Caja. — Naa, det var da Dem, der spenderte . . . Grøntoft sad overskrævs paa sin Stol, han var helt borte i de unge Erindringer. — Og husker De — da vi havde Bal med<noinclude><references/></noinclude> sf90n8oqzq6iq2px2af0pvvlmeirau2 104 122175 470420 2026-07-17T20:56:02Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470420 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vinterhave i min Stue . . . der var tre gamle Juletræer plantet i Ballier i Krogene. Hvor Grøntoft 10, sekunderet af Sundbyerne. Frøken Caja glattede langsomt Dugen ud — den rene Dug hun havde faaet frem — med aandsfraværende Hænder. — Og Frøken Caja — saa kom De Cognac i AÅnderagouten for at faa den stærk — saa ingen kunde spise den — husker De? De lo igen, alle. Men Fru Canth sagde: — Ja, ja, Grøntoft, De holdt nu af stærkt. Frøken Caja var ude. Der var jo intet til Bordet, ingenting at sætte ind. Eugenia maatte afsted. Men Frøkenen fandt hende ikke og glemte, mens hun gik gennem Kamrene, selv at hun søgte hende: — Hvor han lo derinde. Frøken Caja vendte sig, som blev hun skræmt, da nogen kom bag hende. Det var Arnljot Oulie, som holdt sit lyse Ansigt ind imod hende: — Frøken, sagde han paa sit milde Maal:<noinclude><references/></noinclude> kujo4nm1lohfquvj3cy485d4owob8ss 470495 470420 2026-07-17T23:37:21Z Øystein Tvede 7273 470495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vinterhave i min Stue . . . der var tre gamle Juletræer plantet i Ballier i Krogene. Hvor Grøntoft 10, sekunderet af Sundbyerne. Frøken Caja glattede langsomt Dugen ud — den rene Dug hun havde faaet frem — med aandsfraværende Hænder. — Og Frøken Caja — saa kom De Cognac i Anderagouten for at faa den stærk — saa ingen kunde spise den — husker De? De lo igen, alle. Men Fru Canth sagde: — Ja, ja, Grøntoft, De holdt nu af stærkt. Frøken Caja var ude. Der var jo intet til Bordet, ingenting at sætte ind. Eugenia maatte afsted. Men Frøkenen fandt hende ikke og glemte, mens hun gik gennem Kamrene, selv at hun søgte hende: — Hvor han lo derinde. Frøken Caja vendte sig, som blev hun skræmt, da nogen kom bag hende. Det var Arnljot Oulie, som holdt sit lyse Ansigt ind imod hende: — Frøken, sagde han paa sit milde Maal:<noinclude><references/></noinclude> jteo5jhx951m5o0w6p5tb60b04840mu 470511 470495 2026-07-18T02:32:51Z Øystein Tvede 7273 470511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Vinterhave i min Stue . . . der var tre gamle Juletræer plantet i Ballier i Krogene. Hvor Grøntoft lo, sekunderet af Sundbyerne. Frøken Caja glattede langsomt Dugen ud — den rene Dug hun havde faaet frem — med aandsfraværende Hænder. — Og Frøken Caja — saa kom De Cognac i Anderagouten for at faa den stærk — saa ingen kunde spise den — husker De? De lo igen, alle. Men Fru Canth sagde: — Ja, ja, Grøntoft, De holdt nu af stærkt. Frøken Caja var ude. Der var jo intet til Bordet, ingenting at sætte ind. Eugenia maatte afsted. Men Frøkenen fandt hende ikke og glemte, mens hun gik gennem Kamrene, selv at hun søgte hende: — Hvor han lo derinde. Frøken Caja vendte sig, som blev hun skræmt, da nogen kom bag hende. Det var Arnljot Oulie, som holdt sit lyse Ansigt ind imod hende: — Frøken, sagde han paa sit milde Maal:<noinclude><references/></noinclude> hgxq1f3wu3jul45x4gr9a5purxmnbn5 104 122176 470421 2026-07-17T20:57:53Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hr. Grøntoft kan jo faa mit Værelse inat, til De faar ordnet Dem imorgen. Jeg ligger jo lige godt paa en Sofa. Frøken Caja tog rask hans Haand: — Tak, De er altid saa god, sagde hun og fik pludselig Taarer i Øjenene. Qulie blev selv — han vidste ikke hvorfor — ligesom sløret for Blikket, mens han blev ved at staa og sé paa Frøken Cajas Skikkelse, der gled om i det halvmørke Køkken. Eugenia rev Køkkentrappedøren op, hun havde hængt en Stund paa Trappegelænderet i Snak med Femtesalen, en Dame med rødt Jersey, som havde Handel med Sengeklæder og udlejede «Kviste». Oulie gik ind: han holdt ikke af Samtalerne mellem Frøken Caja og Eugenia. Men Frøken Caja sagde kun, at det skulde hentes og det og det. Eugenia saá paa Portemonnæen med store Øjne . . . Pengene flød ud paa alle Kanter over Bordet. Dørene begyndte at gaa livligt igen. Tredjeétagen var allerede paa Trapperne til Aftensmaden.<noinclude><references/></noinclude> 5q23xkj978hmonojdiy6kna3anxhsyw 470512 470421 2026-07-18T02:33:27Z Øystein Tvede 7273 470512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Hr. Grøntoft kan jo faa mit Værelse inat, til De faar ordnet Dem imorgen. Jeg ligger jo lige godt paa en Sofa. Frøken Caja tog rask hans Haand: — Tak, De er altid saa god, sagde hun og fik pludselig Taarer i Øjenene. Oulie blev selv — han vidste ikke hvorfor — ligesom sløret for Blikket, mens han blev ved at staa og sé paa Frøken Cajas Skikkelse, der gled om i det halvmørke Køkken. Eugenia rev Køkkentrappedøren op, hun havde hængt en Stund paa Trappegelænderet i Snak med Femtesalen, en Dame med rødt Jersey, som havde Handel med Sengeklæder og udlejede «Kviste». Oulie gik ind: han holdt ikke af Samtalerne mellem Frøken Caja og Eugenia. Men Frøken Caja sagde kun, at det skulde hentes og det og det. Eugenia saá paa Portemonnæen med store Øjne . . . Pengene flød ud paa alle Kanter over Bordet. Dørene begyndte at gaa livligt igen. Tredjeétagen var allerede paa Trapperne til Aftensmaden.<noinclude><references/></noinclude> 8dmr0c9znl5w0r29jhstwx72gmpjpsu 104 122177 470422 2026-07-17T21:00:20Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medicineren Spørck var den første paa Pladsen. — Min Salighed, sagde han, da han saá den rene Dug, til Kattrup, der mødte til alle Maaltiderne i Morgensko (en Vane fra den landlige Degnebolig hjemme, hvor alle Familjemedlemmer fejrede Maaltiderne i broderet Fodtøj): ska' vi ikke ha'e rene Lagener . . . Teologen Sørensen ledte frem den mindst medtagne Serviet. Det var hans daglige Gøremaal, før Pensionatet skulde mætte sig. Eugenia vidste ikke, hvad der gik af Frøkenen: — Ka' du tænke dig den? raabte hun i Forbifart til Tea paa Førstesalen: hun begynder at spendere. Hun satte i Løb igen. Eugenia havde en egen Manér at ryste Skørter paa, der antydede en komplet Mangel af Undertøj. Frøken Caja gik ud og ind og satte paa Bordet. Døren til Dagligstuen lukkede hun: Herrerne fra Tredjesalen lod altid falde saa mange Vittigheder over Anretningen. Fru Casse-Muckadell var brudt op fra<noinclude><references/></noinclude> bbmkpnehvy6ax64jxelwqf14p6q9q2f 470473 470422 2026-07-17T23:19:29Z Øystein Tvede 7273 470473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Medicineren Spørck var den første paa Pladsen. — Min Salighed, sagde han, da han saá den rene Dug, til Kattrup, der mødte til alle Maaltiderne i Morgensko (en Vane fra den landlige Degnebolig hjemme, hvor alle Familjemedlemmer fejrede Maaltiderne i broderet Fodtøj): ska’ vi ikke ha’e rene Lagener . . . Teologen Sørensen ledte frem den mindst medtagne Serviet. Det var hans daglige Gøremaal, før Pensionatet skulde mætte sig. Eugenia vidste ikke, hvad der gik af Frøkenen: — Ka’ du tænke dig den? raabte hun i Forbifart til Tea paa Førstesalen: hun begynder at spendere. Hun satte i Løb igen. Eugenia havde en egen Manér at ryste Skørter paa, der antydede en komplet Mangel af Undertøj. Frøken Caja gik ud og ind og satte paa Bordet. Døren til Dagligstuen lukkede hun: Herrerne fra Tredjesalen lod altid falde saa mange Vittigheder over Anretningen. Fru Casse-Muckadell var brudt op fra<noinclude><references/></noinclude> ilinyvm3ccgkv6k7vapn6m407vj7tyr 104 122178 470423 2026-07-17T21:01:51Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Kort og Sundbyerne var nede for at nette sig: de pudrede sig til Maaltiderne ved Hjælp af et Stykke Vat. Inde i Dagligstuen sad Grøntoft med Fru Canth alene. Han havde taget hende i begge Hænder: —- Og hvordan gaar det saa egenlig? sagde han. — Aa jo, aa jo, sagde Fru Canth og rystede paa sit fine gamle Hoved: De kender jo Caja. — Men man skal ikke klage, sagde hun og saá ham ind i Ansigtet med sine store Øjne. I Spisestuen slog Spørck med Døren til Køkkengangen, saa det dundrede. Han vidste ikke, om der overhovedet skulde fodres. Fru von Casse-Muckadell, der altid blev meget ceremoniel umiddelbart før Maaltiderne, ventede majestætisk med en Maltflaske og sin Serviet i et Sølvbaand. Hun tog Uret op og sagde: — Den er ni. Men Frøken Caja blev i Køkkenet. — Hun laver varm Mad, sagde Eugenia,<noinclude><references/></noinclude> 9vsxe4mzr8yuoxw9rfsu1cms4cganyj 470513 470423 2026-07-18T02:34:10Z Øystein Tvede 7273 470513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sine Kort og Sundbyerne var nede for at nette sig: de pudrede sig til Maaltiderne ved Hjælp af et Stykke Vat. Inde i Dagligstuen sad Grøntoft med Fru Canth alene. Han havde taget hende i begge Hænder: — Og hvordan gaar det saa egenlig? sagde han. — Aa jo, aa jo, sagde Fru Canth og rystede paa sit fine gamle Hoved: De kender jo Caja. — Men man skal ikke klage, sagde hun og saá ham ind i Ansigtet med sine store Øjne. I Spisestuen slog Spørck med Døren til Køkkengangen, saa det dundrede. Han vidste ikke, om der overhovedet skulde fodres. Fru von Casse-Muckadell, der altid blev meget ceremoniel umiddelbart før Maaltiderne, ventede majestætisk med en Maltflaske og sin Serviet i et Sølvbaand. Hun tog Uret op og sagde: — Den er ni. Men Frøken Caja blev i Køkkenet. — Hun laver varm Mad, sagde Eugenia,<noinclude><references/></noinclude> pgj2i38otcmt8jnharxyyi84eq9v946 104 122179 470424 2026-07-17T21:06:57Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som om dette højst Forbausende forklarede alt, idet hun snarest smed Maskinen ind paa Bordet. Fru Casse-Muchadell tog {{sp|Plads}}. Sundbyerne holdt næsten Hænderne paa Ryggen for ikke at røre ved Sparre, som endelig arriverede — med rødkantede og noget anstrængte Øjne. Fru v. Casse lettede lidt paa sig i Stolen, som sad hun endnu over Kortene. — Hun vilde have Sparre {{sp|vis}}-à-{{sp|vis}} og saá paa ham med spillende Øjne. — Gik man? spurgte hun over til ham. Grøntoft slog Døren fra Dagligstuen op: — —— Men hvor er da Frøken Caja hele Tiden, sagde han. i — Naa, sagde han, her skal spises. — Ja, mit Navn er Grøntoft, lagde han til og bukkede for hele Selskabet. — Men hvor er Frøken Caja? sagde han saa igen og spurgte om Vejen til Køkkenet. — Men Frøken Caja, raabte han i Gangen: skal der ikke fodres? Hun stod ved Komfuret og vendte sig, som vilde hun dække for Stegepanden:<noinclude><references/></noinclude> 25koabmp2j1ewivwl9a1kc3bmcdsa7d 470497 470424 2026-07-17T23:42:48Z Øystein Tvede 7273 470497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som om dette højst Forbausende forklarede alt, idet hun snarest smed Maskinen ind paa Bordet. Fru Casse-Muchadell tog {{sp|Plads}}. Sundbyerne holdt næsten Hænderne paa Ryggen for ikke at røre ved Sparre, som endelig arriverede — med rødkantede og noget anstrængte Øjne. Fru v. Casse lettede lidt paa sig i Stolen, som sad hun endnu over Kortene. — Hun vilde have Sparre {{sp|vi}}s-à-{{sp|vis}} og saá paa ham med spillende Øjne. — Gik man? spurgte hun over til ham. Grøntoft slog Døren fra Dagligstuen op: — —— Men hvor er da Frøken Caja hele Tiden, sagde han. i — Naa, sagde han, her skal spises. — Ja, mit Navn er Grøntoft, lagde han til og bukkede for hele Selskabet. — Men hvor er Frøken Caja? sagde han saa igen og spurgte om Vejen til Køkkenet. — Men Frøken Caja, raabte han i Gangen: skal der ikke fodres? Hun stod ved Komfuret og vendte sig, som vilde hun dække for Stegepanden:<noinclude><references/></noinclude> s3t7emdx6qufvlwimm5fgg6qnhzf93k 470498 470497 2026-07-17T23:44:22Z Øystein Tvede 7273 470498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>som om dette højst Forbausende forklarede alt, idet hun snarest smed Maskinen ind paa Bordet. Fru Casse-Muchadell tog {{sp|Plads}}. Sundbyerne holdt næsten Hænderne paa Ryggen for ikke at røre ved Sparre, som endelig arriverede — med rødkantede og noget anstrængte Øjne. Fru v. Casse lettede lidt paa sig i Stolen, som sad hun endnu over Kortene. — Hun vilde have Sparre {{sp|vi}}s-à-{{sp|vis}} og saá paa ham med spillende Øjne. — Gik man? spurgte hun over til ham. Grøntoft slog Døren fra Dagligstuen op: — Men hvor er da Frøken Caja hele Tiden, sagde han. — Naa, sagde han, her skal spises. — Ja, mit Navn er Grøntoft, lagde han til og bukkede for hele Selskabet. — Men hvor er Frøken Caja? sagde han saa igen og spurgte om Vejen til Køkkenet. — Men Frøken Caja, raabte han i Gangen: skal der ikke fodres? Hun stod ved Komfuret og vendte sig, som vilde hun dække for Stegepanden:<noinclude><references/></noinclude> 7hlalocq7jwskugatx6avjn734xwg1r 104 122180 470425 2026-07-17T21:09:11Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jo, nu, sagde hun. Grøntoft saá sig rundt: i det halvmørke, indknebne Køkken, ind i Spisekamret med de mange smaa Levninger, opbevarede paa Underkopper, og Smørkrukken, hvor man altid syntes at være ved at skrabe det næstsidste Smør: — Hvor alt er ved det Gamle, sagde han. Og han blev staaende længe. Frøken Caja talte ikke. Det var kun, som gik der en Trækning hen over hendes Ansigt — foran den lille Sparelampe. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> 1w3e8m6x93p6z1gl6jkmjkpswcba8fx 470461 470425 2026-07-17T23:08:46Z Øystein Tvede 7273 470461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Jo, nu, sagde hun. Grøntoft saá sig rundt: i det halvmørke, indknebne Køkken, ind i Spisekamret med de mange smaa Levninger, opbevarede paa Underkopper, og Smørkrukken, hvor man altid syntes at være ved at skrabe det næstsidste Smør: — Hvor alt er ved det Gamle, sagde han. Og han blev staaende længe. Frøken Caja talte ikke. Det var kun, som gik der en Trækning hen over hendes Ansigt — foran den lille Sparelampe. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> i6zun8xvifnc7tigpeg1efe99jjrs5p 104 122181 470426 2026-07-17T21:10:43Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} De skulde endelig tilbords. Men der kom Uorden i det Hele, for Grøntoft vilde sidde nede ved Maskinen og ikke oppe: — Jeg vil da sidde paa min gamle Plads, sagde han og flyttede selv sin Tallerken: Vi tog altid de bedste Bidder, vi her nede ved Bordenden. Der blev en hel Omkalfatring ved Bordet og Frøken Caja — Arnljot Oulit havde aldrig set hende med de duggede Øjne — flyttede Fade og flyttede Assietter, helt febrilsk. Det var jo saadan paa det kolde Canth'ske Bord, at Levningerne blev mindre og mindre af Omfang, eftersom man nærmede sig den nedre Bordende; foran Sundbyerne kunde der ofte befinde sig en Assiet med en meget enlig Genstand.<noinclude><references/></noinclude> imnp1zuei0pzz224gr0sriu3s7w7s7c 470474 470426 2026-07-17T23:20:03Z Øystein Tvede 7273 470474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} De skulde endelig tilbords. Men der kom Uorden i det Hele, for Grøntoft vilde sidde nede ved Maskinen og ikke oppe: — Jeg vil da sidde paa min gamle Plads, sagde han og flyttede selv sin Tallerken: Vi tog altid de bedste Bidder, vi her nede ved Bordenden. Der blev en hel Omkalfatring ved Bordet og Frøken Caja — Arnljot Oulit havde aldrig set hende med de duggede Øjne — flyttede Fade og flyttede Assietter, helt febrilsk. Det var jo saadan paa det kolde Canth’ske Bord, at Levningerne blev mindre og mindre af Omfang, eftersom man nærmede sig den nedre Bordende; foran Sundbyerne kunde der ofte befinde sig en Assiet med en meget enlig Genstand.<noinclude><references/></noinclude> grfjo9hscf7fxr9790cf3f5d0lyy6bl 470514 470474 2026-07-18T02:36:08Z Øystein Tvede 7273 470514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|III.}} De skulde endelig tilbords. Men der kom Uorden i det Hele, for Grøntoft vilde sidde nede ved Maskinen og ikke oppe: — Jeg vil da sidde paa min gamle Plads, sagde han og flyttede selv sin Tallerken: Vi tog altid de bedste Bidder, vi her nede ved Bordenden. Der blev en hel Omkalfatring ved Bordet og Frøken Caja — Arnljot Oulie havde aldrig set hende med de duggede Øjne — flyttede Fade og flyttede Assietter, helt febrilsk. Det var jo saadan paa det kolde Canth’ske Bord, at Levningerne blev mindre og mindre af Omfang, eftersom man nærmede sig den nedre Bordende; foran Sundbyerne kunde der ofte befinde sig en Assiet med en meget enlig Genstand.<noinclude><references/></noinclude> csgvux3exq1n5xuib50ulkw5dnrw01z 104 122182 470427 2026-07-17T21:12:24Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Saa, sagde Grøntoft: nu er vi i Orden. De var alle til Sæde. Frøken Caja bragte et Fad fra Buffet’en. Grøntoft tog det: — Har De nu ikke lavet Remoulade, sagde han. — Ja — men jeg véd ikke, nu maa De ta'e den, som den er . . . for (Frøken Caja blev pludselig rød) det er saa længe siden, jeg har rørt den . . . , — Brillant, brillant, sagde Grøntoft, som allerede spiste: — Og saa, naar alle de andre har faaet Té, kommer vi Ekstrarationen paa Tépotten — som vi plejer . . . — Hvor De husker alt, sagde Caja. Hendes Stemme lød saa stille. — Naa, sagde Grøntoft og lagde begge Hænder paa Bordet: her var s'gu rart i gamle Dage her ved Bordenden. Oppe ved Bordet var der en højrøstet Konversation. Spørck og Sparre var særdeles medicinske og fortalte Hospitalshistorier — det var deres Specialitet ved alle Maaltider — som kunde<noinclude><references/></noinclude> kd0cvmeutb28ybxg776vkbr16p05zkf 470475 470427 2026-07-17T23:20:29Z Øystein Tvede 7273 470475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Saa, sagde Grøntoft: nu er vi i Orden. De var alle til Sæde. Frøken Caja bragte et Fad fra Buffet’en. Grøntoft tog det: — Har De nu ikke lavet Remoulade, sagde han. — Ja — men jeg véd ikke, nu maa De ta’e den, som den er . . . for (Frøken Caja blev pludselig rød) det er saa længe siden, jeg har rørt den . . . , — Brillant, brillant, sagde Grøntoft, som allerede spiste: — Og saa, naar alle de andre har faaet Té, kommer vi Ekstrarationen paa Tépotten — som vi plejer . . . — Hvor De husker alt, sagde Caja. Hendes Stemme lød saa stille. — Naa, sagde Grøntoft og lagde begge Hænder paa Bordet: her var s’gu rart i gamle Dage her ved Bordenden. Oppe ved Bordet var der en højrøstet Konversation. Spørck og Sparre var særdeles medicinske og fortalte Hospitalshistorier — det var deres Specialitet ved alle Maaltider — som kunde<noinclude><references/></noinclude> kog0er46gvb4ud9449y3yjvvj08vonq 104 122183 470428 2026-07-17T21:14:08Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faa Haarene til at rejse sig paa Hovederne af gamle Overlæger. En ung Forfatter af den nye Skole fortalte om Voldtægt af Børn, saa Enkefru Hassing, der havde to Poder af Kvindekønnet i Pension i Lyngby, dirrede af indigneret Opskræmthed, og Fru Casse-Muckadell, der uafbrudt sad og ligesom kærtegnede Sparre med Øjnene, fik Hagen helt frem over sin Maltflaske. Kattrup talte med gamle Fru Canth om Darwin. Ideer og Skandaler og Spørgsmaal satte broget ind over det Canth'ske Pensionat, som Vindene fejer Støvet over Frue Plads. Fru Canth hørte til med et Par store og livlige Øjne: — Ja, ja, sagde hun: jeg holder af de nye Tanker — det er, som forstaar man dog saa mange Ting hos os Mennesker bedre. Grøntoft var mæt nu og skulde ha'e Té. Han lo af sit og Frøken Cajas forvrængede Billede i Maskinen — de saá ud som i Hulspejl. Frøken Caja saå ogsaa derind, mens hun skænkede hans Té: — Ja, sagde hun, det er mit Spejl.<noinclude><references/></noinclude> fo51gqbrvei34ho2aoezzl225d63rdn 470476 470428 2026-07-17T23:20:57Z Øystein Tvede 7273 470476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faa Haarene til at rejse sig paa Hovederne af gamle Overlæger. En ung Forfatter af den nye Skole fortalte om Voldtægt af Børn, saa Enkefru Hassing, der havde to Poder af Kvindekønnet i Pension i Lyngby, dirrede af indigneret Opskræmthed, og Fru Casse-Muckadell, der uafbrudt sad og ligesom kærtegnede Sparre med Øjnene, fik Hagen helt frem over sin Maltflaske. Kattrup talte med gamle Fru Canth om Darwin. Ideer og Skandaler og Spørgsmaal satte broget ind over det Canth’ske Pensionat, som Vindene fejer Støvet over Frue Plads. Fru Canth hørte til med et Par store og livlige Øjne: — Ja, ja, sagde hun: jeg holder af de nye Tanker — det er, som forstaar man dog saa mange Ting hos os Mennesker bedre. Grøntoft var mæt nu og skulde ha’e Té. Han lo af sit og Frøken Cajas forvrængede Billede i Maskinen — de saá ud som i Hulspejl. Frøken Caja saå ogsaa derind, mens hun skænkede hans Té: — Ja, sagde hun, det er mit Spejl.<noinclude><references/></noinclude> tnme8jqmrwxs43tlueprjooxqw38occ 470499 470476 2026-07-17T23:46:31Z Øystein Tvede 7273 470499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>faa Haarene til at rejse sig paa Hovederne af gamle Overlæger. En ung Forfatter af den nye Skole fortalte om Voldtægt af Børn, saa Enkefru Hassing, der havde to Poder af Kvindekønnet i Pension i Lyngby, dirrede af indigneret Opskræmthed, og Fru Casse-Muckadell, der uafbrudt sad og ligesom kærtegnede Sparre med Øjnene, fik Hagen helt frem over sin Maltflaske. Kattrup talte med gamle Fru Canth om Darwin. Ideer og Skandaler og Spørgsmaal satte broget ind over det Canth’ske Pensionat, som Vindene fejer Støvet over Frue Plads. Fru Canth hørte til med et Par store og livlige Øjne: — Ja, ja, sagde hun: jeg holder af de nye Tanker — det er, som forstaar man dog saa mange Ting hos os Mennesker bedre. Grøntoft var mæt nu og skulde ha’e Té. Han lo af sit og Frøken Cajas forvrængede Billede i Maskinen — de saá ud som i Hulspejl. Frøken Caja saá ogsaa derind, mens hun skænkede hans Té: — Ja, sagde hun, det er mit Spejl.<noinclude><references/></noinclude> oo08i3j4kowc39h7m761ax8iigrja0u 104 122184 470429 2026-07-17T21:17:37Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun sad et Øjeblik. Fru Canths Stemme — den var saa lys og frisk som en ung Piges — lød ned til dem og Frøken Caja løftede Hovedet frem fra Maskinen: — Ikke sandt, sagde hun: saa Mo'er er uforandret? — Ja — ogsaa Grøntoft saå derop —: uforandret. Og, pludselig bevæget, lagde han sin Haand ned paa Frøken Cajas, der laa paa Bakkekanten — hendes Fingre var saa haarde og ru. Paa en Gang begyndte Musiken nede i Festlokalerne: — De ska' danse, raabte Sundbyerne. — Nu faar vi Musik, sagde Fru Canth. Sundbyerne gjorde mange smaa barnlige Dansebevægelser, som kunde de næppe holde sig paa Stolene. Dernede dansede de, saa hele Huset gik i en let Rysten. — Ved De, Grøntoft, det gør Huset saa livligt, sagde Fru Canth helt ned over Bordet. Der blev påa én Gang en Snak om Bryllup'er over det hele Taffel. Sundbyerne ligefrem fløj op i Emnet. Den<noinclude><references/></noinclude> 6gd0c1dti02hhon5fj4v5dodk8olvji 470430 470429 2026-07-17T21:21:33Z Øystein Tvede 7273 470430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun sad et Øjeblik. Fru Canths Stemme — den var saa lys og frisk som en ung Piges — lød ned til dem og Frøken Caja løftede Hovedet frem fra Maskinen: — Ikke sandt, sagde hun: saa Mo'er er uforandret? — Ja — ogsaa Grøntoft saå derop —: uforandret. Og, pludselig bevæget, lagde han sin Haand ned paa Frøken Cajas, der laa paa Bakkekanten — hendes Fingre var saa haarde og ru. Paa en Gang begyndte Musiken nede i Festlokalerne: — De ska' danse, raabte Sundbyerne. — Nu faar vi Musik, sagde Fru Canth. Sundbyerne gjorde mange smaa barnlige Dansebevægelser, som kunde de næppe holde sig paa Stolene. Dernede dansede de, saa hele Huset gik i en let Rysten. — Ved De, Grøntoft, det gør Huset saa livligt, sagde Fru Canth helt ned over Bordet. Der blev paa én Gang en Snak om Bryllup'er over det hele Taffel. Sundbyerne ligefrem fløj op i Emnet. Den<noinclude><references/></noinclude> s0h17a4397uzanho4jydw7nari3obp9 470431 470430 2026-07-17T21:22:08Z Øystein Tvede 7273 470431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun sad et Øjeblik. Fru Canths Stemme — den var saa lys og frisk som en ung Piges — lød ned til dem og Frøken Caja løftede Hovedet frem fra Maskinen: — Ikke sandt, sagde hun: saa Mo'er er uforandret? — Ja — ogsaa Grøntoft saá derop —: uforandret. Og, pludselig bevæget, lagde han sin Haand ned paa Frøken Cajas, der laa paa Bakkekanten — hendes Fingre var saa haarde og ru. Paa en Gang begyndte Musiken nede i Festlokalerne: — De ska' danse, raabte Sundbyerne. — Nu faar vi Musik, sagde Fru Canth. Sundbyerne gjorde mange smaa barnlige Dansebevægelser, som kunde de næppe holde sig paa Stolene. Dernede dansede de, saa hele Huset gik i en let Rysten. — Ved De, Grøntoft, det gør Huset saa livligt, sagde Fru Canth helt ned over Bordet. Der blev paa én Gang en Snak om Bryllup'er over det hele Taffel. Sundbyerne ligefrem fløj op i Emnet. Den<noinclude><references/></noinclude> 5eyyp5ww9xhg0tc97zu2gzpuqqkngnh 470477 470431 2026-07-17T23:21:15Z Øystein Tvede 7273 470477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun sad et Øjeblik. Fru Canths Stemme — den var saa lys og frisk som en ung Piges — lød ned til dem og Frøken Caja løftede Hovedet frem fra Maskinen: — Ikke sandt, sagde hun: saa Mo’er er uforandret? — Ja — ogsaa Grøntoft saá derop —: uforandret. Og, pludselig bevæget, lagde han sin Haand ned paa Frøken Cajas, der laa paa Bakkekanten — hendes Fingre var saa haarde og ru. Paa en Gang begyndte Musiken nede i Festlokalerne: — De ska’ danse, raabte Sundbyerne. — Nu faar vi Musik, sagde Fru Canth. Sundbyerne gjorde mange smaa barnlige Dansebevægelser, som kunde de næppe holde sig paa Stolene. Dernede dansede de, saa hele Huset gik i en let Rysten. — Ved De, Grøntoft, det gør Huset saa livligt, sagde Fru Canth helt ned over Bordet. Der blev paa én Gang en Snak om Bryllup’er over det hele Taffel. Sundbyerne ligefrem fløj op i Emnet. Den<noinclude><references/></noinclude> dwzzh241y3rihuj3p0xl3wvy0tuti05 104 122185 470432 2026-07-17T21:26:09Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nærhed af Festlokalerne lod dem leve ligesom i en evig Feber-Atmosfære af Bryllup: — Men jeg {{sp|kunde}} ikke tænke mig, at ha'e Bryllup paa en Lørdag, plumpede det ud af Lizzie. — Men hvorfor? huggede Spørck i og saá lige paa hende: det var et Speciale for «Fuglene» pludseligt at fare ud med nogle højst mærkelige Sætninger, der gav de ejendommeligste Indblik i saa at sige Underbygningen i deres megen Uskyld. — Men, Gud, Iss, sagde Emmy, det maatte da netop være yndigt, at den første Dag var en Søndag. Fru Casse sagde: — Naa — alle Ugedagene er vel ligegode, og hun maalte forstaaelsesfuldt Herrerækken med Øjnene lige ned til Arnljot Oulie. Men Enkefru Hassing vilde aldrig i Evighed gifte sig paa en Fredag. Nede hos Grøntoft blev der talt mere sagte. Han fortalte om sin Hustru og om sit Barn — med en dæmpet og dvælende Stemme, som vilde han kærtegne dem, mens han talte;<noinclude><references/></noinclude> hc7cw1bijbo3tu9c6tioh30ezsw4nme 470478 470432 2026-07-17T23:21:38Z Øystein Tvede 7273 470478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Nærhed af Festlokalerne lod dem leve ligesom i en evig Feber-Atmosfære af Bryllup: — Men jeg {{sp|kunde}} ikke tænke mig, at ha’e Bryllup paa en Lørdag, plumpede det ud af Lizzie. — Men hvorfor? huggede Spørck i og saá lige paa hende: det var et Speciale for «Fuglene» pludseligt at fare ud med nogle højst mærkelige Sætninger, der gav de ejendommeligste Indblik i saa at sige Underbygningen i deres megen Uskyld. — Men, Gud, Iss, sagde Emmy, det maatte da netop være yndigt, at den første Dag var en Søndag. Fru Casse sagde: — Naa — alle Ugedagene er vel ligegode, og hun maalte forstaaelsesfuldt Herrerækken med Øjnene lige ned til Arnljot Oulie. Men Enkefru Hassing vilde aldrig i Evighed gifte sig paa en Fredag. Nede hos Grøntoft blev der talt mere sagte. Han fortalte om sin Hustru og om sit Barn — med en dæmpet og dvælende Stemme, som vilde han kærtegne dem, mens han talte;<noinclude><references/></noinclude> cu4eyjddmh8pde3t12nobhwzuluy0ru 104 122186 470433 2026-07-17T21:28:09Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — De skulde sé hende, sagde han, saa god og fin og kun saa stor som saa . . . Han viste hendes Højde med Haanden — saa fin og lille, gentog han og smilte, som saá, hans Øjne hende foran sig. Frøken Caja talte ikke, og Maskinen dækkede for hendes Ansigt. Arnljot Oulie sagde (han saá altid mest efter Frøken Caja ved Bordet) og holdt sit lyse Ansigt hen imod Frøken Canth: — Nu skulde De virkelig selv spise lidt, Frøken. Hun tog i Tanker Fadet, som han rakte, og satte det atter urørt. Men pludselig løftede hun Hovedet og hun sagde — med det samme Blik som før i Køkkenet — og sagte: — Tak, Hr. Oulie. Grøntoft blev ved at fortælle om sit Hjem og sin Hustru og Drengen. Frøken Caja hørte stille med Hænderne i sit Skød. — Hvad hedder han? spurgte hun med ét, langsomt og med en Stemme, som kom den langt borte fra.<noinclude><references/></noinclude> ivshx0ftgtb2tpqbh5l8krhz1w5apqc 104 122187 470434 2026-07-17T21:30:04Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Georg, sagde Grøntoft og smilte. Og hun gentog Navnet. Rundtom var de endnu stadig ved Bryllup'er. Fru Hassing talte om Tycho-Brahes-dage, og Fru Canth sagde: — Ja, jeg synes, det er dejligt, at sidde og tænke paa al den megen Lykke, som saadan ligesom spredes her ud fra Huset. Frøken Emmy vilde vies i en Landsbykirke. Fru Hassing ytrede som sit Livs Ønske: Taarbæk Kapel. Fru Canth sagde: — Mon vi saa skal rejse os? Og der blev Opbrud, mens Fru Hassing sagde i en blød Tone: — For Fuglene flyver derind under Loftet. Grøntoft tog Frøken Cajas Haand og rystede den: — Ja, Frøken Caja, sagde han: der er Skam noget, der hedder Lykke, men man maa jo rigtignok først fange den og saa holde den fast. Frøken Cajas Haand laa ubevægelig i hans.<noinclude><references/></noinclude> hhtdm5yipr8uncmkbfob5r1pw9ig4b1 470479 470434 2026-07-17T23:22:05Z Øystein Tvede 7273 470479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Georg, sagde Grøntoft og smilte. Og hun gentog Navnet. Rundtom var de endnu stadig ved Bryllup’er. Fru Hassing talte om Tycho-Brahes-dage, og Fru Canth sagde: — Ja, jeg synes, det er dejligt, at sidde og tænke paa al den megen Lykke, som saadan ligesom spredes her ud fra Huset. Frøken Emmy vilde vies i en Landsbykirke. Fru Hassing ytrede som sit Livs Ønske: Taarbæk Kapel. Fru Canth sagde: — Mon vi saa skal rejse os? Og der blev Opbrud, mens Fru Hassing sagde i en blød Tone: — For Fuglene flyver derind under Loftet. Grøntoft tog Frøken Cajas Haand og rystede den: — Ja, Frøken Caja, sagde han: der er Skam noget, der hedder Lykke, men man maa jo rigtignok først fange den og saa holde den fast. Frøken Cajas Haand laa ubevægelig i hans.<noinclude><references/></noinclude> suqzbcddespreeu0vskt87qvljrtqne 104 122188 470435 2026-07-17T21:33:17Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor De er kold om Hænderne, sagde han og tog ogsaa hendes anden Haand. Hun vendte sig kun. Sparre og Spørck skulde have L'hombre. Og der skulde bringes Toddyvand. Og maaske var Kaptajnen kommen hjem og ønskede noget. Grøntoft saá paa Arnljot Oulie, — ogsaa han fulgte den vandrende Caja med Øjnene — og i en mild Tone sagde Doktoren: — De holder vist af Frøken Caja, Normand? — Ja, sagde Oulie i sit bløde Maal: for hun har det «vondt». De taug begge lidt. Frøken Caja gik ud og ind. Saa bad Arnljot Oulie Doktoren, om han maatte vise ham hans Stue. Sundbyerne var ved Vinduet: De dansede Bruden ud af Pigernes Lag — dernede nu. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> olejv6soja382gmimn66vevw7rvjfuo 470462 470435 2026-07-17T23:09:18Z Øystein Tvede 7273 470462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor De er kold om Hænderne, sagde han og tog ogsaa hendes anden Haand. Hun vendte sig kun. Sparre og Spørck skulde have L'hombre. Og der skulde bringes Toddyvand. Og maaske var Kaptajnen kommen hjem og ønskede noget. Grøntoft saá paa Arnljot Oulie, — ogsaa han fulgte den vandrende Caja med Øjnene — og i en mild Tone sagde Doktoren: — De holder vist af Frøken Caja, Normand? — Ja, sagde Oulie i sit bløde Maal: for hun har det «vondt». De taug begge lidt. Frøken Caja gik ud og ind. Saa bad Arnljot Oulie Doktoren, om han maatte vise ham hans Stue. Sundbyerne var ved Vinduet: De dansede Bruden ud af Pigernes Lag — dernede nu. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> f4m2fxcrqvirpt746frv3meqkgh2j96 470480 470462 2026-07-17T23:22:40Z Øystein Tvede 7273 470480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Hvor De er kold om Hænderne, sagde han og tog ogsaa hendes anden Haand. Hun vendte sig kun. Sparre og Spørck skulde have L’hombre. Og der skulde bringes Toddyvand. Og maaske var Kaptajnen kommen hjem og ønskede noget. Grøntoft saá paa Arnljot Oulie, — ogsaa han fulgte den vandrende Caja med Øjnene — og i en mild Tone sagde Doktoren: — De holder vist af Frøken Caja, Normand? — Ja, sagde Oulie i sit bløde Maal: for hun har det «vondt». De taug begge lidt. Frøken Caja gik ud og ind. Saa bad Arnljot Oulie Doktoren, om han maatte vise ham hans Stue. Sundbyerne var ved Vinduet: De dansede Bruden ud af Pigernes Lag — dernede nu. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> pru709g8d5jng48e83bnzkun0ek27lm 104 122189 470436 2026-07-17T21:34:21Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} Nede blev de ved at danse, saa det «gik» i det ganske Hus. De tre Latinskolebrødre var kommet hjem og skændtes, saa det skreg gennem Dørene, hver Gang de aabnedes: De havde faaet en Kurv Æbler hjemme fra Gaarden og delt dem lig© og gemt dem, hver i sin Skuffe. Og nu var den Yngstes stjaalne. Inde i Dagligstuen gik Fruer og Frøkener rundt og saá gensidig paa Haandarbejde uden at falde til Ro. — Her er ikke rigtig varmt, sagde Grøntoft, der flyttede ind til Fru Canth. — Nej, Caja, her er aldrig rigtig varmt, sagde Fru Canth. — Vi derovre er jo vant til Varme, sagde<noinclude><references/></noinclude> am9v2vb08ejma4mtey6jpaejv29im5w 470437 470436 2026-07-17T21:34:44Z Øystein Tvede 7273 470437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} Nede blev de ved at danse, saa det «gik» i det ganske Hus. De tre Latinskolebrødre var kommet hjem og skændtes, saa det skreg gennem Dørene, hver Gang de aabnedes: De havde faaet en Kurv Æbler hjemme fra Gaarden og delt dem lig© og gemt dem, hver i sin Skuffe. Og nu var den Yngstes stjaalne. Inde i Dagligstuen gik Fruer og Frøkener rundt og saá gensidig paa Haandarbejde uden at falde til Ro. — Her er ikke rigtig varmt, sagde Grøntoft, der flyttede ind til Fru Canth. — Nej, Caja, her er {{sp|aldrig}} rigtig varmt, sagde Fru Canth. — Vi derovre er jo vant til Varme, sagde<noinclude><references/></noinclude> 4azlgswg4pxf5mnwqvwyqn5tcn07phe 470515 470437 2026-07-18T02:38:46Z Øystein Tvede 7273 470515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|IV.}} Nede blev de ved at danse, saa det «gik» i det ganske Hus. De tre Latinskolebrødre var kommet hjem og skændtes, saa det skreg gennem Dørene, hver Gang de aabnedes: De havde faaet en Kurv Æbler hjemme fra Gaarden og delt dem lige og gemt dem, hver i sin Skuffe. Og nu var den Yngstes stjaalne. Inde i Dagligstuen gik Fruer og Frøkener rundt og saá gensidig paa Haandarbejde uden at falde til Ro. — Her er ikke rigtig varmt, sagde Grøntoft, der flyttede ind til Fru Canth. — Nej, Caja, her er {{sp|aldrig}} rigtig varmt, sagde Fru Canth. — Vi derovre er jo vant til Varme, sagde<noinclude><references/></noinclude> 5gyhy0u02124tp4rcid8snmb5t6snjk 104 122190 470438 2026-07-17T21:46:43Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Grøntoft. Den {{sp|kan}} ligge saa tæt over En, at det blir formeget. i Han fortalte igen om Sydamerika — om de store Floder med Urskove langs deres Bredder, hvorfra Amerikas Rovdyr stirrede frem mod Damperne med gule Øjne. Han fortalte om Stilheden i de vældige Skove, hvor Lianerne hang som grønnende Net og Solen faldt med et Skær som paa Havets Bund. Han talte om Fropernes Nat, der stjerneflimrende hvilede {{sp|tyst}} over Havet. Fru v. Casse-Muckadell var længst vendt tilbage til sine Kort. Urskove interesserede hende ikke. Men Fru v. Canth spurgte og spurgte. Pludselig saá hun hen paa Frøken Caja, der sad paa Oulies gamle Plads ved Vinduet og lyttede: — Nej, Caja, saa du holder dig vaagen, sagde hun. Frøken Caja plejede ellers ud paa Aftenen at blunde hen, i Krogene. — Naa, vaagen kan man holde sig her,<noinclude><references/></noinclude> agfleeeng9dtd3g47im67dmi88gj27o 470500 470438 2026-07-17T23:50:16Z Øystein Tvede 7273 470500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Grøntoft. Den {{sp|kan}} ligge saa tæt over En, at det blir formeget. Han fortalte igen om Sydamerika — om de store Floder med Urskove langs deres Bredder, hvorfra Amerikas Rovdyr stirrede frem mod Damperne med gule Øjne. Han fortalte om Stilheden i de vældige Skove, hvor Lianerne hang som grønnende Net og Solen faldt med et Skær som paa Havets Bund. Han talte om Fropernes Nat, der stjerneflimrende hvilede {{sp|tyst}} over Havet. Fru v. Casse-Muckadell var længst vendt tilbage til sine Kort. Urskove interesserede hende ikke. Men Fru v. Canth spurgte og spurgte. Pludselig saá hun hen paa Frøken Caja, der sad paa Oulies gamle Plads ved Vinduet og lyttede: — Nej, Caja, saa du holder dig vaagen, sagde hun. Frøken Caja plejede ellers ud paa Aftenen at blunde hen, i Krogene. — Naa, vaagen kan man holde sig her,<noinclude><references/></noinclude> mcoa06th8k6splnxtaqt5sef8lrv65x 470516 470500 2026-07-18T02:39:18Z Øystein Tvede 7273 470516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>Grøntoft. Den {{sp|kan}} ligge saa tæt over En, at det blir formeget. Han fortalte igen om Sydamerika — om de store Floder med Urskove langs deres Bredder, hvorfra Amerikas Rovdyr stirrede frem mod Damperne med gule Øjne. Han fortalte om Stilheden i de vældige Skove, hvor Lianerne hang som grønnende Net og Solen faldt med et Skær som paa Havets Bund. Han talte om Tropernes Nat, der stjerneflimrende hvilede {{sp|tyst}} over Havet. Fru v. Casse-Muckadell var længst vendt tilbage til sine Kort. Urskove interesserede hende ikke. Men Fru v. Canth spurgte og spurgte. Pludselig saá hun hen paa Frøken Caja, der sad paa Oulies gamle Plads ved Vinduet og lyttede: — Nej, Caja, saa du holder dig vaagen, sagde hun. Frøken Caja plejede ellers ud paa Aftenen at blunde hen, i Krogene. — Naa, vaagen kan man holde sig her,<noinclude><references/></noinclude> n9akmfw1e9gkwywm81g76i9q67qnapx 104 122191 470439 2026-07-17T22:06:12Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde Grøntoft og lo: Døren stod ikke ti Minuter. Kattrup, der sad over ved den Spørck'ske L'hombre, kom op for at høre til og satte sig med de trivelige Bén langt frem for sig paa Gulvet. Saa var der én af Latinskoledrengene, der skreg om Petroleum paa en Lampe. Frøken Caja maatte ud og ind. Grøntoft blev ganske distræt ved al den Kommen og Gaaen : — Det er livlige Folk, sagde han. — Ja, svarte Fru Canth og nynnede: men det bli'er en Vane. Hun begyndte at gaa op og ned, som hun plejede: Og det gi'er Liv, sagde hun. Fru Canth begyndte at gaa ud og ind af sit Sovekammer for at antyde, at Opbrud snart kunde være nær. Nedenunder dansede de stadig gladere, saa man hørte deres Trin. Paa Tredjesalen var Gangdøren smækket op for Luft, og Støjen fra Kortspillerne lød op gennem Huset. Sundbyerne, der var ved Spisestuevinduet, raabte ind i Stuen:<noinclude><references/></noinclude> sisd8yvk6erknfsthxs22hqo3iqz6wk 470481 470439 2026-07-17T23:23:16Z Øystein Tvede 7273 470481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde Grøntoft og lo: Døren stod ikke ti Minuter. Kattrup, der sad over ved den Spørck’ske L’hombre, kom op for at høre til og satte sig med de trivelige Bén langt frem for sig paa Gulvet. Saa var der én af Latinskoledrengene, der skreg om Petroleum paa en Lampe. Frøken Caja maatte ud og ind. Grøntoft blev ganske distræt ved al den Kommen og Gaaen : — Det er livlige Folk, sagde han. — Ja, svarte Fru Canth og nynnede: men det bli’er en Vane. Hun begyndte at gaa op og ned, som hun plejede: Og det gi’er Liv, sagde hun. Fru Canth begyndte at gaa ud og ind af sit Sovekammer for at antyde, at Opbrud snart kunde være nær. Nedenunder dansede de stadig gladere, saa man hørte deres Trin. Paa Tredjesalen var Gangdøren smækket op for Luft, og Støjen fra Kortspillerne lød op gennem Huset. Sundbyerne, der var ved Spisestuevinduet, raabte ind i Stuen:<noinclude><references/></noinclude> 4z8mnhdci0yz49rp49k0pasaxe5xi0m 470517 470481 2026-07-18T02:39:47Z Øystein Tvede 7273 470517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>sagde Grøntoft og lo: Døren stod ikke ti Minuter. Kattrup, der sad over ved den Spørck’ske L’hombre, kom op for at høre til og satte sig med de trivelige Bén langt frem for sig paa Gulvet. Saa var der én af Latinskoledrengene, der skreg om Petroleum paa en Lampe. Frøken Caja maatte ud og ind. Grøntoft blev ganske distræt ved al den Kommen og Gaaen: — Det er livlige Folk, sagde han. — Ja, svarte Fru Canth og nynnede: men det bli’er en Vane. Hun begyndte at gaa op og ned, som hun plejede: Og det gi’er Liv, sagde hun. Fru Canth begyndte at gaa ud og ind af sit Sovekammer for at antyde, at Opbrud snart kunde være nær. Nedenunder dansede de stadig gladere, saa man hørte deres Trin. Paa Tredjesalen var Gangdøren smækket op for Luft, og Støjen fra Kortspillerne lød op gennem Huset. Sundbyerne, der var ved Spisestuevinduet, raabte ind i Stuen:<noinclude><references/></noinclude> lo0f95oekcsa037z736tg2ifycjv3t6 104 122192 470440 2026-07-17T22:08:45Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nu kører Bruden. Og Fru Hassing kom op af Stolen. Fru Canth stødte paa en Skikkelse inde i det mørke Sovekammer, ved Vinduet: — Er det dig? sagde hun. Det var Caja. Hun saa Bruden køre bort. — Ja, Mo'er. Hun gik bort fra Vinduet, som var hun greben som en Tyv. — Nu er de kørt, raabte Sundbyerne ganske stakaandet. — Aa, Gud, Fru Muckadell, sagde hun til Fru Casse, der endelig var ved at opgive Kortene: — Gud, læg deres Lykke. — Kan De ikke falde lidt til Ro, Frøken Caja, sagde Grøntoft, der ogsaa var kommen ind i Spisestuen for at sé Bruden køre og som stod ved Vinduet. — Aa jo, svarte hun og stansede: — Men Lørdag Aften er lidt svær. Grøntoft saá paa hende — hun havde Lampens Skær mod sit Ansigt: hvor var hun<noinclude><references/></noinclude> dexdnynkfyzpmrg028st1ycfmuw2nyn 470482 470440 2026-07-17T23:23:40Z Øystein Tvede 7273 470482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Nu kører Bruden. Og Fru Hassing kom op af Stolen. Fru Canth stødte paa en Skikkelse inde i det mørke Sovekammer, ved Vinduet: — Er det dig? sagde hun. Det var Caja. Hun saa Bruden køre bort. — Ja, Mo’er. Hun gik bort fra Vinduet, som var hun greben som en Tyv. — Nu er de kørt, raabte Sundbyerne ganske stakaandet. — Aa, Gud, Fru Muckadell, sagde hun til Fru Casse, der endelig var ved at opgive Kortene: — Gud, læg deres Lykke. — Kan De ikke falde lidt til Ro, Frøken Caja, sagde Grøntoft, der ogsaa var kommen ind i Spisestuen for at sé Bruden køre og som stod ved Vinduet. — Aa jo, svarte hun og stansede: — Men Lørdag Aften er lidt svær. Grøntoft saá paa hende — hun havde Lampens Skær mod sit Ansigt: hvor var hun<noinclude><references/></noinclude> rnedci99u6ro0rch08s1v6op677s6hn 104 122193 470441 2026-07-17T22:11:22Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gammel og Ansigtet stift eller haardt ligesom var det af Træ: — Aa, sagde han, med ét bevæget: De er vel lige éns. Frøken Caja svarede ikke straks: — Ja, sagde hun saa, som om hun først hørte nu: vi har jo de to Etager. De sad lidt. Saa sagde Frøken Caja: — Hvor der maa være smukt. — Hvor? — Derovre . . . hos Dem. — Ja, svarte han. — Men — hvordan bli'er det nu her? spurgte han: Kan vi faa Plads? Det var virkelig hans Alvor. Han var kommen for at bo her, han og hans Kone. For de blev herhjemme fem Maaneder. Frøken Caja sagde: -— Det vil vi tale om imorgen, og rejste sig. Pludselig begyndte Grøntoft at le: — Men, Gud, husker De, Frøken Caja, en Aften vi var i Kasino og jeg fik Dem paa Kongens Nytorv med paa en Glidebane og De gled og {{sp|satte}} Dem — midt paa Torvet —<noinclude><references/></noinclude> iyghok2bfqo4fyb8hom1vlp2etz3p83 470483 470441 2026-07-17T23:24:02Z Øystein Tvede 7273 470483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gammel og Ansigtet stift eller haardt ligesom var det af Træ: — Aa, sagde han, med ét bevæget: De er vel lige éns. Frøken Caja svarede ikke straks: — Ja, sagde hun saa, som om hun først hørte nu: vi har jo de to Etager. De sad lidt. Saa sagde Frøken Caja: — Hvor der maa være smukt. — Hvor? — Derovre . . . hos Dem. — Ja, svarte han. — Men — hvordan bli’er det nu her? spurgte han: Kan vi faa Plads? Det var virkelig hans Alvor. Han var kommen for at bo her, han og hans Kone. For de blev herhjemme fem Maaneder. Frøken Caja sagde: -— Det vil vi tale om imorgen, og rejste sig. Pludselig begyndte Grøntoft at le: — Men, Gud, husker De, Frøken Caja, en Aften vi var i Kasino og jeg fik Dem paa Kongens Nytorv med paa en Glidebane og De gled og {{sp|satte}} Dem — midt paa Torvet —<noinclude><references/></noinclude> 9v0dyotoydh6qt779s55anfmgyx9ddk 470518 470483 2026-07-18T02:40:30Z Øystein Tvede 7273 470518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>bleven gammel og Ansigtet stift eller haardt ligesom var det af Træ: — Aa, sagde han, med ét bevæget: De er vel lige éns. Frøken Caja svarede ikke straks: — Ja, sagde hun saa, som om hun først hørte nu: vi har jo de to Etager. De sad lidt. Saa sagde Frøken Caja: — Hvor der maa være smukt. — Hvor? — Derovre . . . hos Dem. — Ja, svarte han. — Men — hvordan bli’er det nu her? spurgte han: Kan vi faa Plads? Det var virkelig hans Alvor. Han var kommen for at bo her, han og hans Kone. For de blev herhjemme fem Maaneder. Frøken Caja sagde: — Det vil vi tale om imorgen, og rejste sig. Pludselig begyndte Grøntoft at le: — Men, Gud, husker De, Frøken Caja, en Aften vi var i Kasino og jeg fik Dem paa Kongens Nytorv med paa en Glidebane og De gled og {{sp|satte}} Dem — midt paa Torvet —<noinclude><references/></noinclude> nmiqpkkch8ace0j5ckiyhcj72axvan0 104 122194 470442 2026-07-17T22:13:40Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haardt lige paa det Kropparti, der er skænket os til at sidde. Frøken Caja lo, i nogle korte og tørre Stød som de, der er ude af Vane med. at le: — Aa, haa — og det gjorde saa ondt, saa jeg næppe kunde sidde i Omnibus'en . . . . Fru Canth kom til. Hun var pludselig kommen i Tanke om sine Trøjer og spurgte om Pengene. Frøken Caja begyndte uvilkaarlig at le igen: Ja, Moer, sagde hun og lagde nogle Kronestykker i hendes Haand og blev ved at lé. — Er det stadig Trøjerne? spurgte Grøntoft. — Ja. Og de lo begge to. — Hvw lér I af? hva' lér I af? sagde Fruen, halvt utaalmodig. — Af gamle Dage, sagde Grøntoft. Der var et helt Lys over Cajas Ansigt. — Ja, af gamle Dage, lo hun. Hun vidste ikke selv, at hun nynnede — med en lille skær Stemme, som kunde. den slet ikke have hjemme i hendes træede Per-<noinclude><references/></noinclude> dx05jmx7ifk8w04f457asus4k7c2kkb 470484 470442 2026-07-17T23:24:35Z Øystein Tvede 7273 470484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haardt lige paa det Kropparti, der er skænket os til at sidde. Frøken Caja lo, i nogle korte og tørre Stød som de, der er ude af Vane med. at le: — Aa, haa — og det gjorde saa ondt, saa jeg næppe kunde sidde i Omnibus’en . . . . Fru Canth kom til. Hun var pludselig kommen i Tanke om sine Trøjer og spurgte om Pengene. Frøken Caja begyndte uvilkaarlig at le igen: Ja, Moer, sagde hun og lagde nogle Kronestykker i hendes Haand og blev ved at lé. — Er det stadig Trøjerne? spurgte Grøntoft. — Ja. Og de lo begge to. — Hvw lér I af? hva’ lér I af? sagde Fruen, halvt utaalmodig. — Af gamle Dage, sagde Grøntoft. Der var et helt Lys over Cajas Ansigt. — Ja, af gamle Dage, lo hun. Hun vidste ikke selv, at hun nynnede — med en lille skær Stemme, som kunde. den slet ikke have hjemme i hendes træede Per-<noinclude><references/></noinclude> jazh8kcvs1axkb8bf18gzcujym3uief 470501 470484 2026-07-17T23:51:57Z Øystein Tvede 7273 470501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haardt lige paa det Kropparti, der er skænket os til at sidde. Frøken Caja lo, i nogle korte og tørre Stød som de, der er ude af Vane med at le: — Aa, haa — og det gjorde saa ondt, saa jeg næppe kunde sidde i Omnibus’en . . . . Fru Canth kom til. Hun var pludselig kommen i Tanke om sine Trøjer og spurgte om Pengene. Frøken Caja begyndte uvilkaarlig at le igen: Ja, Moer, sagde hun og lagde nogle Kronestykker i hendes Haand og blev ved at lé. — Er det stadig Trøjerne? spurgte Grøntoft. — Ja. Og de lo begge to. — Hvw lér I af? hva’ lér I af? sagde Fruen, halvt utaalmodig. — Af gamle Dage, sagde Grøntoft. Der var et helt Lys over Cajas Ansigt. — Ja, af gamle Dage, lo hun. Hun vidste ikke selv, at hun nynnede — med en lille skær Stemme, som kunde. den slet ikke have hjemme i hendes træede Per-<noinclude><references/></noinclude> bbpyeju2vuumtud2b7w7ungcvqncnl3 470502 470501 2026-07-17T23:52:46Z Øystein Tvede 7273 470502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haardt lige paa det Kropparti, der er skænket os til at sidde. Frøken Caja lo, i nogle korte og tørre Stød som de, der er ude af Vane med at le: — Aa, haa — og det gjorde saa ondt, saa jeg næppe kunde sidde i Omnibus’en . . . . Fru Canth kom til. Hun var pludselig kommen i Tanke om sine Trøjer og spurgte om Pengene. Frøken Caja begyndte uvilkaarlig at le igen: Ja, Moer, sagde hun og lagde nogle Kronestykker i hendes Haand og blev ved at lé. — Er det stadig Trøjerne? spurgte Grøntoft. — Ja. Og de lo begge to. — Hva’ lér I af? hva’ lér I af? sagde Fruen, halvt utaalmodig. — Af gamle Dage, sagde Grøntoft. Der var et helt Lys over Cajas Ansigt. — Ja, af gamle Dage, lo hun. Hun vidste ikke selv, at hun nynnede — med en lille skær Stemme, som kunde. den slet ikke have hjemme i hendes træede Per-<noinclude><references/></noinclude> 94rgrlgd4t06ovi5skkjghyu4kuw39x 470519 470502 2026-07-18T02:41:16Z Øystein Tvede 7273 470519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>haardt lige paa det Kropparti, der er skænket os til at sidde. Frøken Caja lo, i nogle korte og tørre Stød som de, der er ude af Vane med at le: — Aa, haa — og det gjorde saa ondt, saa jeg næppe kunde sidde i Omnibus’en . . . . Fru Canth kom til. Hun var pludselig kommen i Tanke om sine Trøjer og spurgte om Pengene. Frøken Caja begyndte uvilkaarlig at le igen: Ja, Moer, sagde hun og lagde nogle Kronestykker i hendes Haand og blev ved at lé. — Er det stadig Trøjerne? spurgte Grøntoft. — Ja. Og de lo begge to. — Hva’ lér I af? hva’ lér I af? sagde Fruen, halvt utaalmodig. — Af gamle Dage, sagde Grøntoft. Der var et helt Lys over Cajas Ansigt. — Ja, af gamle Dage, lo hun. Hun vidste ikke selv, at hun nynnede — med en lille skær Stemme, som kunde den slet ikke have hjemme i hendes træede Per-<noinclude><references/></noinclude> qhl0uduggtmsliolc8sxuj43etyy7ij 104 122195 470443 2026-07-17T22:16:09Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>son — mens hun gik ned ad Trappen forbi de aabne Døre, hvorfra der stod én Støj og Tobaksrøg som fra en Krostue ud i Gangen, ind i Køkkenet: — Men er det Dem, Hr. Oulie? spurgte hun. Arnljot sad med Hænderne om sine Knæ, oppe paa Køkkenbordet paa Sundbyernes gamle Plads. — Sidder De der? — Jeg sidder og sér paa Livet, sagde han og tog Øjnene bort fra de Dansende. — De skulde gaa ind i det, Oulie, sagde Caja muntert. Arnljot Oulie sad lidt: — Jeg tør {{sp|ikke}}, sagde han saa, langsomt og dæmpet. Frøken Caja gik ind i Oulies Stue. Der stod Grøntofts Vadsæk — saa køn og fin. Hun saá alt hans Rejsetøj, Hylstret med Stokkene, de sammenlagte Rejsetæpper og hun smilte: Saa maatte han jo være rig. Paa Bordet ved Sengen stod et Billede. Hun tog det: det var hende, hans Hustru. Hun<noinclude><references/></noinclude> hajj8d9pxw3wpwcanwoy3cxox0ue7u2 104 122196 470444 2026-07-17T22:20:39Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saá hendes Ansigt, hendes Skikkelse, der var fin og sart. Hver Linie maalte hun. Hun vidste ikke, at hun endnu kunde lide saaledes. Hun hørte én af L'hombreherrerne løbe op ad Trappen og skrige sit Navn. Men hun blev staaende. Saa skingrede Sparre igen og hun slap Billedet — som en Skygge gik hun Arnljot forbi, der drømte med Hovedet ned mod sine Knæ. Hun hørte Sparre, der ovenpaa slog Døren op: — Faar vi mon det Vand, raabte han. Og hun gik op ad Trappen. Hun mødte Kortspilleren i Døren og han, der var hed af Toddy og Punsch, raabte igen, lige ind paa hende, som skreg han til et Tjenestetyende. — Kan man faa det Vand? Frøken Caja blev blodrød — hun saá Grøntoft staa midt i Stuen — og beskæmmet, oprørt, forpint sagde hun pludselig i i sin skingre og forbitrede Tone: — Ja — naar man be'er om det. Og Døren til Gangen slog hun i igen, mens Sparre gik.<noinclude><references/></noinclude> 2kc5nmbofuwmrkgpfdg1go8t7zaenic 470485 470444 2026-07-17T23:25:05Z Øystein Tvede 7273 470485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saá hendes Ansigt, hendes Skikkelse, der var fin og sart. Hver Linie maalte hun. Hun vidste ikke, at hun endnu kunde lide saaledes. Hun hørte én af L’hombreherrerne løbe op ad Trappen og skrige sit Navn. Men hun blev staaende. Saa skingrede Sparre igen og hun slap Billedet — som en Skygge gik hun Arnljot forbi, der drømte med Hovedet ned mod sine Knæ. Hun hørte Sparre, der ovenpaa slog Døren op: — Faar vi mon det Vand, raabte han. Og hun gik op ad Trappen. Hun mødte Kortspilleren i Døren og han, der var hed af Toddy og Punsch, raabte igen, lige ind paa hende, som skreg han til et Tjenestetyende. — Kan man faa det Vand? Frøken Caja blev blodrød — hun saá Grøntoft staa midt i Stuen — og beskæmmet, oprørt, forpint sagde hun pludselig i i sin skingre og forbitrede Tone: — Ja — naar man be’er om det. Og Døren til Gangen slog hun i igen, mens Sparre gik.<noinclude><references/></noinclude> 6jd1x4gnmajoa6tzi3kzew73xodq7gz 470520 470485 2026-07-18T02:41:59Z Øystein Tvede 7273 470520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>saá hendes Ansigt, hendes Skikkelse, der var fin og sart. Hver Linie maalte hun. Hun vidste ikke, at hun endnu kunde lide saaledes. Hun hørte én af L’hombreherrerne løbe op ad Trappen og skrige sit Navn. Men hun blev staaende. Saa skingrede Sparre igen og hun slap Billedet — som en Skygge gik hun Arnljot forbi, der drømte med Hovedet ned mod sine Knæ. Hun hørte Sparre, der ovenpaa slog Døren op: — Faar vi mon det Vand, raabte han. Og hun gik op ad Trappen. Hun mødte Kortspilleren i Døren og han, der var hed af Toddy og Punsch, raabte igen, lige ind paa hende, som skreg han til et Tjenestetyende. — Kan man faa det Vand? Frøken Caja blev blodrød — hun saá Grøntoft staa midt i Stuen — og beskæmmet, oprørt, forpint sagde hun pludselig i sin skingre og forbitrede Tone: — Ja — naar man be’er om det. Og Døren til Gangen slog hun i igen, mens Sparre gik.<noinclude><references/></noinclude> fvl2iaj07hxqx3fmihjcc5knriqu3lm 104 122197 470445 2026-07-17T22:24:12Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Grøntoft var bleg af Vrede: — I vore Dage var vi ikke saa frække, sagde han til Fru Hassing, der vejrede Skænderi og stod og trippede lystent paa Benene. — Aa, sagde hun med et eget bekymret Tonefald, hvoraf Tilfredsstillelsen lyste: der er saa mange Steder nu, som Folk kan vælge imellem . . . . — Og saa er her jo, tilføjede hun og saá forstaaelsesfuldt hen paa Døren, der lukkede sig efter Caja: ogsaa megen Støj her i Huset. {{sp|Det}} holder ogsaa borte. Caja kom ind igen og gik med Toddyvandet. Grøntoft fulgte hende med Øjnene. Og da hun vendte tilbage, sagde han: — Den Person skal vel siges op? Der gik en Trækning, der skulde ligne et Smil, hen over Cajas Ansigt: — Aa, hvorfor? sagde hun. Hun gik videre: Hun tænkte ikke paa Sparre mer. Hun havde glemt ham. Grøntoft blev ved at følge hende med Blikket, som hun gik ud og ind mellem alle<noinclude><references/></noinclude> 46034r1srw0lxlibgiy2q8kzyi4trx3 104 122198 470446 2026-07-17T22:26:24Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de fremmede Folk: satte Lyset paa Klaveret til Fru Casse, den lille Lampe til Fru Hassing. I Dagligstuen sad de rundtom, Forfatteren var kommen ind og snakkede i Overfrakke, med Hat i Haanden, Fru Muckadell blundede. Det var som paa en Station, og de ventede Toget. Endelig brød de op og fik hver sit Lys eller Lampe. Sundbyerne rutschede foran Forfatteren ned ad Trappegelænderet. — Godnat saa, Frøken Caja, sagde Grøntoft. — Godnat. Han gik. Frøken Caja satte Stolene paa Plads, mens Fru Canth beredte sig til Natten: hun løftede Kjolen op og nynnede. Cajas Øjne fulgte hende. Saa gik hun paa én Gang hen og slog Årmene om hende og kyssede hende: — Caja, sagde Moderen helt utaalmodig og kom brat løs: altid er du ogsaa lige haardhændet. Caja slap Moderen. Et Øjeblik følte hun en dump Smerte, og det var som alle Taarerne,<noinclude><references/></noinclude> ojzjve9ax50hm8n39b62zf449al5ru9 470521 470446 2026-07-18T02:42:35Z Øystein Tvede 7273 470521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>de fremmede Folk: satte Lyset paa Klaveret til Fru Casse, den lille Lampe til Fru Hassing. I Dagligstuen sad de rundtom, Forfatteren var kommen ind og snakkede i Overfrakke, med Hat i Haanden, Fru Muckadell blundede. Det var som paa en Station, og de ventede Toget. Endelig brød de op og fik hver sit Lys eller Lampe. Sundbyerne rutschede foran Forfatteren ned ad Trappegelænderet. — Godnat saa, Frøken Caja, sagde Grøntoft. — Godnat. Han gik. Frøken Caja satte Stolene paa Plads, mens Fru Canth beredte sig til Natten: hun løftede Kjolen op og nynnede. Cajas Øjne fulgte hende. Saa gik hun paa én Gang hen og slog Armene om hende og kyssede hende: — Caja, sagde Moderen helt utaalmodig og kom brat løs: altid er du ogsaa lige haardhændet. Caja slap Moderen. Et Øjeblik følte hun en dump Smerte, og det var som alle Taarerne,<noinclude><references/></noinclude> os67j43g95e4iuznlnspwu762k38ib3 104 122199 470447 2026-07-17T22:28:24Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun ikke havde haft Tid til at græde, et Nu stemmede op for hendes Bryst. Saa saá hun Oulie, der ventede i en Krog, og stille, uden Tanker, begyndte hun at rede hans Seng paa Sofaen. — Godnat, Frøken, sagde han. Hun hørte næppe hans Stemme: — Godnat. Pludselig saá hun, da hun gik forbi Buffet'en, Blomsterne. Hun havde jo villet sætte dem ind til ham. Men nu var det vel for silde. Han var vel til Ro. Det var bievet for silde. Hun tog Vintergækkerne og Violerne og hun sagde: — Jeg vil blot sætte de Blomster ind til Mo'er. Og stille satte hun dem ind paa Moderens Plads i Dagligstuen. Hun gik ind i sit eget Kammer og mekanisk redte hun sin Seng af Sengklæderne, der laa i Højen i Hjørnet. Skuffer aabnede hun og Skuffer lukkede hun. En Gang smilte hun: hun saá Trøjerne:<noinclude><references/></noinclude> 0p1xkequgvtv6sanbjd5xe6oge6whxg 470486 470447 2026-07-17T23:26:54Z Øystein Tvede 7273 470486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun ikke havde haft Tid til at græde, et Nu stemmede op for hendes Bryst. Saa saá hun Oulie, der ventede i en Krog, og stille, uden Tanker, begyndte hun at rede hans Seng paa Sofaen. — Godnat, Frøken, sagde han. Hun hørte næppe hans Stemme: — Godnat. Pludselig saá hun, da hun gik forbi Buffet’en, Blomsterne. Hun havde jo villet sætte dem ind til ham. Men nu var det vel for silde. Han var vel til Ro. Det var bievet for silde. Hun tog Vintergækkerne og Violerne og hun sagde: — Jeg vil blot sætte de Blomster ind til Mo’er. Og stille satte hun dem ind paa Moderens Plads i Dagligstuen. Hun gik ind i sit eget Kammer og mekanisk redte hun sin Seng af Sengklæderne, der laa i Højen i Hjørnet. Skuffer aabnede hun og Skuffer lukkede hun. En Gang smilte hun: hun saá Trøjerne:<noinclude><references/></noinclude> nayxq3qsqzwx8laboh6v7ejdd06q5hl 470522 470486 2026-07-18T02:43:24Z Øystein Tvede 7273 470522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>hun ikke havde haft Tid til at græde, et Nu stemmede op for hendes Bryst. Saa saá hun Oulie, der ventede i en Krog, og stille, uden Tanker, begyndte hun at rede hans Seng paa Sofaen. — Godnat, Frøken, sagde han. Hun hørte næppe hans Stemme: — Godnat. Pludselig saá hun, da hun gik forbi Buffet’en, Blomsterne. Hun havde jo villet sætte dem ind til ham. Men nu var det vel for silde. Han var vel til Ro. Det var blevet for silde. Hun tog Vintergækkerne og Violerne og hun sagde: — Jeg vil blot sætte de Blomster ind til Mo’er. Og stille satte hun dem ind paa Moderens Plads i Dagligstuen. Hun gik ind i sit eget Kammer og mekanisk redte hun sin Seng af Sengklæderne, der laa i Højen i Hjørnet. Skuffer aabnede hun og Skuffer lukkede hun. En Gang smilte hun: hun saá Trøjerne:<noinclude><references/></noinclude> pnivt6gdazilwruyvv427fpwhrsaek5 104 122200 470448 2026-07-17T22:31:48Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Aa, saa mange Aar Mo'er nu har troet paa det . . . Og Pudseklude var de blevet tilhobe. Hun hørte Grøntofts: — Husker De — husker De, Frøken Caja. Og hans Latter, hans muntre Latter. … Hun laa i Mørket, men hun sov ikke. Hver Lyd i Huset hørte hun, mens hun laa. Døre blev sagte lukket op og til. Hun hørte mod Vandrørene Slag, hvormed Kellnerne kaldte paa Etagernes Piger. Paa Køkkentrappen flygtede Trin, mens Gaarddøren klaprede. Det puslede oppe paa de mange Kviste. Frøken Caja laa længe ubevægelig i Mørket — saa satte hun sig op i Sengen med Hovedet i sine Hænder: de sidste Bryllupsgæster var ved at bryde op. Ogsaa i Tredjesalens Badekammer var der vaagne. «Iss» var krøben hen til Vinduet i sine hvide Lin. Disse evige Bryllup'er gjorde i Stilhed Sundbyerne meget hede. Og længe saa Frøken Lizzie ned i den lyse Sal . . . . Saa listede hun sagte hen til Emmy, der blundede. L'hombreherrerne var brudt op.<noinclude><references/></noinclude> qpog45u6i5v1ghs3njey4tar0n00g33 470487 470448 2026-07-17T23:27:12Z Øystein Tvede 7273 470487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Aa, saa mange Aar Mo’er nu har troet paa det . . . Og Pudseklude var de blevet tilhobe. Hun hørte Grøntofts: — Husker De — husker De, Frøken Caja. Og hans Latter, hans muntre Latter. … Hun laa i Mørket, men hun sov ikke. Hver Lyd i Huset hørte hun, mens hun laa. Døre blev sagte lukket op og til. Hun hørte mod Vandrørene Slag, hvormed Kellnerne kaldte paa Etagernes Piger. Paa Køkkentrappen flygtede Trin, mens Gaarddøren klaprede. Det puslede oppe paa de mange Kviste. Frøken Caja laa længe ubevægelig i Mørket — saa satte hun sig op i Sengen med Hovedet i sine Hænder: de sidste Bryllupsgæster var ved at bryde op. Ogsaa i Tredjesalens Badekammer var der vaagne. «Iss» var krøben hen til Vinduet i sine hvide Lin. Disse evige Bryllup’er gjorde i Stilhed Sundbyerne meget hede. Og længe saa Frøken Lizzie ned i den lyse Sal . . . . Saa listede hun sagte hen til Emmy, der blundede. L’hombreherrerne var brudt op.<noinclude><references/></noinclude> 2yuszo712qp8ts73g02cvb0832eatdn 470503 470487 2026-07-17T23:55:27Z Øystein Tvede 7273 470503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Aa, saa mange Aar Mo’er nu har troet paa det . . . Og Pudseklude var de blevet tilhobe. Hun hørte Grøntofts: — Husker De — husker De, Frøken Caja. Og hans Latter, hans muntre Latter. Hun laa i Mørket, men hun sov ikke. Hver Lyd i Huset hørte hun, mens hun laa. Døre blev sagte lukket op og til. Hun hørte mod Vandrørene Slag, hvormed Kellnerne kaldte paa Etagernes Piger. Paa Køkkentrappen flygtede Trin, mens Gaarddøren klaprede. Det puslede oppe paa de mange Kviste. Frøken Caja laa længe ubevægelig i Mørket — saa satte hun sig op i Sengen med Hovedet i sine Hænder: de sidste Bryllupsgæster var ved at bryde op. Ogsaa i Tredjesalens Badekammer var der vaagne. «Iss» var krøben hen til Vinduet i sine hvide Lin. Disse evige Bryllup’er gjorde i Stilhed Sundbyerne meget hede. Og længe saa Frøken Lizzie ned i den lyse Sal . . . . Saa listede hun sagte hen til Emmy, der blundede. L’hombreherrerne var brudt op.<noinclude><references/></noinclude> rb90h3ae3mp59743if8tv8pt2sqa1wb 104 122201 470449 2026-07-17T22:33:36Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Kattrup sammenlagde Gevinsten siddende paa Kanten af sin Seng: — Det var til tre Partier Billard imorgen foruden Kaffen. Grøntoft sad endnu inde hos Kaptajnen, som han havde mødt paa Trappen. Kaptajn Jensen var en god Ven af hans ældre Broder og havde bedt ham ind til en Grog. De snakkede om Nyt og Gammelt. Talen kom ogsaa paa Huset her. — Ja, sagde Grøntoft og saá ind i Lampen: — Frøken Caja var Skam ganske køn en Gang . . . . Og saa havde hun saadan en god Stemme, sagde han, stadig med Blikket i Lampen. Kaptajnen saá meget langt over paa «Sydamerikaneren». Han tænkte, det var vel Ironi. {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> j8nvnx585x8l7371x3wxo35z8ilgp21 470463 470449 2026-07-17T23:11:28Z Øystein Tvede 7273 470463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Kattrup sammenlagde Gevinsten siddende paa Kanten af sin Seng: — Det var til tre Partier Billard imorgen foruden Kaffen. Grøntoft sad endnu inde hos Kaptajnen, som han havde mødt paa Trappen. Kaptajn Jensen var en god Ven af hans ældre Broder og havde bedt ham ind til en Grog. De snakkede om Nyt og Gammelt. Talen kom ogsaa paa Huset her. — Ja, sagde Grøntoft og saá ind i Lampen: — Frøken Caja var Skam ganske køn en Gang . . . . Og saa havde hun saadan en god Stemme, sagde han, stadig med Blikket i Lampen. Kaptajnen saá meget langt over paa «Sydamerikaneren». Han tænkte, det var vel Ironi. {{streg|5em}} {{Padded page break}}<noinclude><references/></noinclude> b5avshczqha51b5te3z6whje2pamjou 0 122202 470450 2026-07-17T22:35:14Z Øystein Tvede 7273 Oprettede siden med "<pages index="Bang Under Aaget.djvu" from=149 to=210 header=1 />" 470450 wikitext text/x-wiki <pages index="Bang Under Aaget.djvu" from=149 to=210 header=1 /> 6159740ky6n68g2grw5ju05pe8za3m0 104 122203 470451 2026-07-17T22:44:26Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> {{c|V.}} Pensionatet Canth var ifærd med at vaagne. Eugenia var paa Vej gennem Spisestuen med mange stumpe Koste. Hun gjorde megen Larm — trods Arnljot, der laa paa Sofaen. Eugenia var ikke skabt til at tage særdeles Hensyn om Morgenen. Alle Døre lod hun staa og Dagligstuevinduerne slog hun op. Arnljot Oulie kom fra Lejet og gik, hjemløs, om i Trækken, mens Eugenia spredte Cokes over alle Gulve, tumlende med den kolde Kakkelovn. Frøken Caja var i Køkkenet i Lag med Petroleumsapparatet, der oste højt. Tale gjorde ingen. Eugenia skrabede Sengeklæderne fra Sofaen ned paa Gulvet og faldt i Søvn, midt som hun stod, til et pludseligt:<noinclude><references/></noinclude> bb4ha99h0elnvkoem5jil8tz5lhfpfb 104 122204 470452 2026-07-17T22:50:07Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Eugenia, skar gennem Luften: Frøken Caja bar Apparatet ind. ……. Fru Hassing arriverede — nu kom ogsaa Gangdøren op — hun skulde Tur. Hun var iført en graa Slaabrok og Charlotte-Corday-Kappe, der omfangsrig skjulte Tilberedelserne til Dagens Frisure. Hun begyndte at tage Overtøjet paa, mens hun overhaands venlig spurgte Arnljot Oulie: — Hvordan han havde sovet. — Man ligger lidt højt med Hovedet, sagde hun i samme Tone: Men De er jo saa elskværdig. Maaske havde hun ventet et Ord fra Frøken Caja, men det kom ikke; Caja gik kun stille til og fra. Pludselig ankom Forfatteren, Hr. Feddersen, i fuld Puds, med sølvknappet Stok. Han skulde have syet en Knap i sin Handske. — Men Gud, Hr. Feddersen er De {{sp|oppe}}? sagde Fru Hassing der paa én Gang gjorde nogle besynderlige Bevægelser omtrent som en ældre Høne, der fornemmer Hanens Gal.<noinclude><references/></noinclude> s1wl2nqjnmo2vu2zrlkcejk8dt32p7j 470504 470452 2026-07-17T23:57:17Z Øystein Tvede 7273 470504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Eugenia, skar gennem Luften: Frøken Caja bar Apparatet ind. Fru Hassing arriverede — nu kom ogsaa Gangdøren op — hun skulde Tur. Hun var iført en graa Slaabrok og Charlotte-Corday-Kappe, der omfangsrig skjulte Tilberedelserne til Dagens Frisure. Hun begyndte at tage Overtøjet paa, mens hun overhaands venlig spurgte Arnljot Oulie: — Hvordan han havde sovet. — Man ligger lidt højt med Hovedet, sagde hun i samme Tone: Men De er jo saa elskværdig. Maaske havde hun ventet et Ord fra Frøken Caja, men det kom ikke; Caja gik kun stille til og fra. Pludselig ankom Forfatteren, Hr. Feddersen, i fuld Puds, med sølvknappet Stok. Han skulde have syet en Knap i sin Handske. — Men Gud, Hr. Feddersen er De {{sp|oppe}}? sagde Fru Hassing der paa én Gang gjorde nogle besynderlige Bevægelser omtrent som en ældre Høne, der fornemmer Hanens Gal.<noinclude><references/></noinclude> q4o2ftoiiy7zfj5nogee50zfcjh3sza 104 122205 470453 2026-07-17T22:52:22Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hr. Feddersen sagde noget om, at man maatte tænke paa sin Sundhed. Det var en Ejendommelighed for Hr. Feddersen med uregelmæssige Mellemrum pludselig at begynde at gaa Morgenture — en Ugestid eller to — før nogen i Pensionatet fik Sko paa. Fru Hassing fulgte, da Knappen var vel syet i, hans Kurs over Gaden, skjult bag et Gardin. Hun tænkte det: Det var Ørsteds Park. Der begyndte at blive livligt paa tredje Sal. Hoveder kom ud af Dørene, og der blev skreget paa Vand — der var overhovedet i Pensionatet Canth en betydelig Vandmangel, som om Vand købtes Pundevis; midt i Staa- hejen laa Kattrup bred og glad i sin Seng for opsmækket Dør. Spørck skulde ha' Sæbe og satte en lang nøgen Arm ud gennem en Dørsprække. Fru von Casse og Sundbyerne var arriverede til Té: alle havde de Vat eller Tørklæder bunden om Halsene. Frøken Caja skænkede og bragte. Hun lignede en Skygge, som hun gik til og fra dèr<noinclude><references/></noinclude> h9dz10wm0pj1bzbayfk0ctht9o0mr4x 470488 470453 2026-07-17T23:27:37Z Øystein Tvede 7273 470488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hr. Feddersen sagde noget om, at man maatte tænke paa sin Sundhed. Det var en Ejendommelighed for Hr. Feddersen med uregelmæssige Mellemrum pludselig at begynde at gaa Morgenture — en Ugestid eller to — før nogen i Pensionatet fik Sko paa. Fru Hassing fulgte, da Knappen var vel syet i, hans Kurs over Gaden, skjult bag et Gardin. Hun tænkte det: Det var Ørsteds Park. Der begyndte at blive livligt paa tredje Sal. Hoveder kom ud af Dørene, og der blev skreget paa Vand — der var overhovedet i Pensionatet Canth en betydelig Vandmangel, som om Vand købtes Pundevis; midt i Staa- hejen laa Kattrup bred og glad i sin Seng for opsmækket Dør. Spørck skulde ha’ Sæbe og satte en lang nøgen Arm ud gennem en Dørsprække. Fru von Casse og Sundbyerne var arriverede til Té: alle havde de Vat eller Tørklæder bunden om Halsene. Frøken Caja skænkede og bragte. Hun lignede en Skygge, som hun gik til og fra dèr<noinclude><references/></noinclude> dr92uysv18kskdgtikbhdp0u0d5g717 470505 470488 2026-07-17T23:58:11Z Øystein Tvede 7273 470505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hr. Feddersen sagde noget om, at man maatte tænke paa sin Sundhed. Det var en Ejendommelighed for Hr. Feddersen med uregelmæssige Mellemrum pludselig at begynde at gaa Morgenture — en Ugestid eller to — før nogen i Pensionatet fik Sko paa. Fru Hassing fulgte, da Knappen var vel syet i, hans Kurs over Gaden, skjult bag et Gardin. Hun tænkte det: Det var Ørsteds Park. Der begyndte at blive livligt paa tredje Sal. Hoveder kom ud af Dørene, og der blev skreget paa Vand — der var overhovedet i Pensionatet Canth en betydelig Vandmangel, som om Vand købtes Pundevis; midt i Staahejen laa Kattrup bred og glad i sin Seng for opsmækket Dør. Spørck skulde ha’ Sæbe og satte en lang nøgen Arm ud gennem en Dørsprække. Fru von Casse og Sundbyerne var arriverede til Té: alle havde de Vat eller Tørklæder bunden om Halsene. Frøken Caja skænkede og bragte. Hun lignede en Skygge, som hun gik til og fra dèr<noinclude><references/></noinclude> gcofwd1lc48079p1wg8giy6lrtxl3v1 104 122206 470454 2026-07-17T22:53:58Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Halvmørket ved Buffet'en, mens Fru v. Casse {{sp|atter}} meddelte, at hun maatte ha' Lister for sine Vinduer: — Nu trak det, saa hun mærkede det helt ind under Dynen. — Ja, svarte Caja kun, fra Halvmørket. Døren til Sovekamret gik op. Der var Fru Canth. Hun var altid, som Fuglene, der kommer af Reden, saa livlig. Fortalte og snak- kede og havde altid drømt — det utroligste. — Jeg har drømt om Æg, sagde Lizzie. Emmy havde drømt, at hun plukkede Roser paa sine Forældres Grav. — Caja, sagde Fru Canth: Du glemmer alting: Fru Casse ventede paa sin anden Kop Té. — Ja, Mo'er, sagde Caja og bragte den. Sundbyerne talte stadig om deres Drømme. Der blev raabt meget højt ud af Døren paa Tredjesalen, og Frøken Caja gik derned. I Køkkenet stod der fuldt af Spildespande og gammelt Fodtøj. I en Krog gemte Eugenia udslidte Koste. Døren ind til Spørcks ret nøgne Kammer stod aaben.<noinclude><references/></noinclude> ptp9k83t7uflcgp4nejy0ns9h8v6tkm 470489 470454 2026-07-17T23:28:06Z Øystein Tvede 7273 470489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Halvmørket ved Buffet’en, mens Fru v. Casse {{sp|atter}} meddelte, at hun maatte ha’ Lister for sine Vinduer: — Nu trak det, saa hun mærkede det helt ind under Dynen. — Ja, svarte Caja kun, fra Halvmørket. Døren til Sovekamret gik op. Der var Fru Canth. Hun var altid, som Fuglene, der kommer af Reden, saa livlig. Fortalte og snak- kede og havde altid drømt — det utroligste. — Jeg har drømt om Æg, sagde Lizzie. Emmy havde drømt, at hun plukkede Roser paa sine Forældres Grav. — Caja, sagde Fru Canth: Du glemmer alting: Fru Casse ventede paa sin anden Kop Té. — Ja, Mo’er, sagde Caja og bragte den. Sundbyerne talte stadig om deres Drømme. Der blev raabt meget højt ud af Døren paa Tredjesalen, og Frøken Caja gik derned. I Køkkenet stod der fuldt af Spildespande og gammelt Fodtøj. I en Krog gemte Eugenia udslidte Koste. Døren ind til Spørcks ret nøgne Kammer stod aaben.<noinclude><references/></noinclude> 4kla0qrm1699uu23xk3agrukz291qb1 470523 470489 2026-07-18T02:44:56Z Øystein Tvede 7273 470523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>i Halvmørket ved Buffet’en, mens Fru v. Casse {{sp|atter}} meddelte, at hun maatte ha’ Lister for sine Vinduer: — Nu trak det, saa hun mærkede det helt ind under Dynen. — Ja, svarte Caja kun, fra Halvmørket. Døren til Sovekamret gik op. Der var Fru Canth. Hun var altid, som Fuglene, der kommer af Reden, saa livlig. Fortalte og snakkede og havde altid drømt — det utroligste. — Jeg har drømt om Æg, sagde Lizzie. Emmy havde drømt, at hun plukkede Roser paa sine Forældres Grav. — Caja, sagde Fru Canth: Du glemmer alting: Fru Casse ventede paa sin anden Kop Té. — Ja, Mo’er, sagde Caja og bragte den. Sundbyerne talte stadig om deres Drømme. Der blev raabt meget højt ud af Døren paa Tredjesalen, og Frøken Caja gik derned. I Køkkenet stod der fuldt af Spildespande og gammelt Fodtøj. I en Krog gemte Eugenia udslidte Koste. Døren ind til Spørcks ret nøgne Kammer stod aaben.<noinclude><references/></noinclude> mpp4b9hcvxbfm6vclkwmq28fsqm5ujb 104 122207 470455 2026-07-17T22:56:23Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Frøken Caja saá det alt. Det var som hendes, Billedet paa hendes Slid. Sparre raabte paany: det var om sine Støvler. Og Frøken Caja gik efter dem. Kattrup kom frem i Underbeklædning for at børste sine sorte Klæder i Køkkenet. Han saá slet ikke til Frøkenen: Tredje Sal behandlede i det Hele Frøken Caja, som var hun af Neutrum. Frøken Caja gik ud og ind. Vinduer slog hun op, et Værelse gjorde hun istand. Saa hørte hun Grøntofts Dør gaa, og han kom hen gennem Gangen. Det var i Kattrups Værelse, hun stod, og hun vilde hurtig lukke Døren. Men han havde sét hende og kom ind: — Godmorgen, Frøken Caja, sagde han, og tog hendes kolde, ru Hænder. — Godmorgen. Han saá sig om: Sengen var uredt endnu, der laa mange forrevne Bøger paa det Fyrretræsbord, de Yutesgardiner slog deres tynde Kapper slatne op i Trækken.<noinclude><references/></noinclude> 9a29ctvly37d33ca83rxdl18uaezhqg 104 122208 470456 2026-07-17T22:59:09Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — En rigtig Studenterknejpe, sagde Grøntoft. — Ja, svarte Caja. Og i det hun pludselig udtalte sin eneste Tanke, hele sin Beslutning, mens hun havde vandret om i Halvmørket blandt alle disse Mennesker, sagde hun hurtigt: — Her skal De ikke blive. Det er ikke noget for Dem. De skal bo — bedre . . . Grøntoft sagde — men uden Overbevisning; for han havde jo tænkt det samme inat og nu tilmorgen: {{sp|her}} kunde hans Kone ikke bo —: — Bo'er man ikke godt nok her: Frøken Caja sagde: — Åa nej — — — vi har jo maattet . . . . gaa ned efter . . . Konkurrencen er saa stor. — Det er ikke noget Sted, sagde hun og vendte sig: for Tilrejsende. Grøntoft svarede ikke, spurgte kun, hvor han da skulde bo. Og hun gav ham Adressen og Priserne og sagde: — Saa skulde De gaa derhen, naar De har drukket Té.<noinclude><references/></noinclude> fzggoq25c6710l01j0aju9duso0thjx 470490 470456 2026-07-17T23:28:37Z Øystein Tvede 7273 470490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — En rigtig Studenterknejpe, sagde Grøntoft. — Ja, svarte Caja. Og i det hun pludselig udtalte sin eneste Tanke, hele sin Beslutning, mens hun havde vandret om i Halvmørket blandt alle disse Mennesker, sagde hun hurtigt: — Her skal De ikke blive. Det er ikke noget for Dem. De skal bo — bedre . . . Grøntoft sagde — men uden Overbevisning; for han havde jo tænkt det samme inat og nu tilmorgen: {{sp|her}} kunde hans Kone ikke bo —: — Bo’er man ikke godt nok her: Frøken Caja sagde: — Åa nej — — — vi har jo maattet . . . . gaa ned efter . . . Konkurrencen er saa stor. — Det er ikke noget Sted, sagde hun og vendte sig: for Tilrejsende. Grøntoft svarede ikke, spurgte kun, hvor han da skulde bo. Og hun gav ham Adressen og Priserne og sagde: — Saa skulde De gaa derhen, naar De har drukket Té.<noinclude><references/></noinclude> ecdbn1nxdmi20i5kxxfjn1jr1zv59g4 470506 470490 2026-07-18T00:00:10Z Øystein Tvede 7273 470506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — En rigtig Studenterknejpe, sagde Grøntoft. — Ja, svarte Caja. Og i det hun pludselig udtalte sin eneste Tanke, hele sin Beslutning, mens hun havde vandret om i Halvmørket blandt alle disse Mennesker, sagde hun hurtigt: — Her skal De ikke blive. Det er ikke noget for Dem. De skal bo — bedre . . . Grøntoft sagde — men uden Overbevisning; for han havde jo tænkt det samme inat og nu tilmorgen: {{sp|her}} kunde hans Kone ikke bo —: — Bo’er man ikke godt nok her: Frøken Caja sagde: — Aa nej — — — vi har jo maattet . . . . gaa ned efter . . . Konkurrencen er saa stor. — Det er ikke noget Sted, sagde hun og vendte sig: for Tilrejsende. Grøntoft svarede ikke, spurgte kun, hvor han da skulde bo. Og hun gav ham Adressen og Priserne og sagde: — Saa skulde De gaa derhen, naar De har drukket Té.<noinclude><references/></noinclude> 19wcxzikqrxm4bnug8n59etefzlsmd2 104 122209 470457 2026-07-17T23:02:13Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun blev et Øjeblik tilbage, da han var gaaet. Det var, som alle hendes Tanker stansede og det var blevet stille, hendes Hjertes Blod Saa gik hun op. Grøntoft sad hos gamle Fru Canth, der stadig spiste og snakkede. Fru Hassing var kommen hjem og Sundbyerne og Fru Canth slog Kreds om hende henne ved Vinduet. Enkefruen fortalte ganske ophedet sine Oplevelser: — Naturligvis var det et Stævnemøde — med en {{sp|Ny}}, sagde hun. — Ex lille, væver Ting — i rød Hat . . . . — Man véd det jo, naar han flyver op om Morgenen, sagde Enkefruen: Og stadig er det i Ørstedspark. — Hm, sagde Fru v. Casse og smilte længe: det begynder om Morgenen. Sundbyerne vare mørkerøde af Indignation og spurgte videre. De fire Damer flyttede tæt sammen. En Gang imellem hørte man nogle enkelte Ord:<noinclude><references/></noinclude> l7i6ky5smnwfih8ani7im4ueskvhmtb 470507 470457 2026-07-18T00:00:55Z Øystein Tvede 7273 470507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun blev et Øjeblik tilbage, da han var gaaet. Det var, som alle hendes Tanker stansede og det var blevet stille, hendes Hjertes Blod. Saa gik hun op. Grøntoft sad hos gamle Fru Canth, der stadig spiste og snakkede. Fru Hassing var kommen hjem og Sundbyerne og Fru Canth slog Kreds om hende henne ved Vinduet. Enkefruen fortalte ganske ophedet sine Oplevelser: — Naturligvis var det et Stævnemøde — med en {{sp|Ny}}, sagde hun. — Ex lille, væver Ting — i rød Hat . . . . — Man véd det jo, naar han flyver op om Morgenen, sagde Enkefruen: Og stadig er det i Ørstedspark. — Hm, sagde Fru v. Casse og smilte længe: det begynder om Morgenen. Sundbyerne vare mørkerøde af Indignation og spurgte videre. De fire Damer flyttede tæt sammen. En Gang imellem hørte man nogle enkelte Ord:<noinclude><references/></noinclude> mitebwfblmn0idogu7j031vnj4emj00 470508 470507 2026-07-18T00:02:08Z Øystein Tvede 7273 470508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Hun blev et Øjeblik tilbage, da han var gaaet. Det var, som alle hendes Tanker stansede og det var blevet stille, hendes Hjertes Blod. Saa gik hun op. Grøntoft sad hos gamle Fru Canth, der stadig spiste og snakkede. Fru Hassing var kommen hjem og Sundbyerne og Fru Canth slog Kreds om hende henne ved Vinduet. Enkefruen fortalte ganske ophedet sine Oplevelser: — Naturligvis var det et Stævnemøde — med en {{sp|Ny}}, sagde hun. — En lille, væver Ting — i rød Hat . . . . — Man véd det jo, naar han flyver op om Morgenen, sagde Enkefruen: Og stadig er det i Ørstedspark. — Hm, sagde Fru v. Casse og smilte længe: det begynder om Morgenen. Sundbyerne vare mørkerøde af Indignation og spurgte videre. De fire Damer flyttede tæt sammen. En Gang imellem hørte man nogle enkelte Ord:<noinclude><references/></noinclude> n6qpoi624yrbhbxko9mauqsagncc7di 104 122210 470458 2026-07-17T23:04:48Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fra Teatret er hun, {{sp|det}} turde Fru, Hassing dø paa. Grøntoft var flyttet bort fra Fru Canth. Han saá hen mod Damerne, som sladrede med Hovederne tæt ind mod hinanden. Henne ved Bordet skændtes Studenterne. Der blev ikke rigtig lyst — fra det ene Vindu — Ansigterne saá ud som var de graa tilhobe. Fru Canth alene sad stadig ved Bordenden med det fine, gamle Ansigt i Lyset, bevægelig og frit, som sugede hun bare Liv af den hele Uro . . . Frøken Caja bragte Fru Hassing hendes kogte Mælk. ― ― ― Grøntoft var gaaet. Han havde rejst sig, som rystede han noget som en Tyngsel af sig, og havde taget hendes Haand: — Ja, saa gaar jeg, sagde han: da her ikke er Plads. Frøken Caja smilte kun. Hun fandt ingen Ord.<noinclude><references/></noinclude> 4inybqh3ggzslzfjpiuj1bornhlw4ut 470524 470458 2026-07-18T02:45:48Z Øystein Tvede 7273 470524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> — Fra Teatret er hun, {{sp|det}} turde Fru Hassing dø paa. Grøntoft var flyttet bort fra Fru Canth. Han saá hen mod Damerne, som sladrede med Hovederne tæt ind mod hinanden. Henne ved Bordet skændtes Studenterne. Der blev ikke rigtig lyst — fra det ene Vindu — Ansigterne saá ud som var de graa tilhobe. Fru Canth alene sad stadig ved Bordenden med det fine, gamle Ansigt i Lyset, bevægelig og frit, som sugede hun bare Liv af den hele Uro . . . Frøken Caja bragte Fru Hassing hendes kogte Mælk. ― ― ― Grøntoft var gaaet. Han havde rejst sig, som rystede han noget som en Tyngsel af sig, og havde taget hendes Haand: — Ja, saa gaar jeg, sagde han: da her ikke er Plads. Frøken Caja smilte kun. Hun fandt ingen Ord.<noinclude><references/></noinclude> 5p787emllbh5hv6n58voji0tu08rupj 104 122211 470459 2026-07-17T23:06:31Z Øystein Tvede 7273 /* Korrekturlæst */ 470459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stille gik hun ned i Arnljots Stue, og hun pakkede Grøntofts Sager sammen, langsomt, Stykke for Stykke. Vadsækken lukkede hun og stillede den hen. Arnljot kom ind: — Det er kun mig, Frøken, sagde han. Frøken Caja virrede pludselig med Hovedet: og vilde gaa. Men paa én Gang tog Arnljot hendes Hænder, som følte han alt, hvad hun led: — Aa, Frøken, sagde han og havde næsten Graad i Stemmen. Caja standsede og der gik et pludseligt Lys hen over hendes Ansigt, mens hun støttede sig mindre end et Sekund ind mod Arnljots Skuldre. — Oulie, sagde hun: naar De kun maatte blive lykkelig. Hun slap ham. Hendes Stemme havde lydt saa mild som et Kærtegn . . . . Frøken Caja var ude. Armnljot stod ved Vinduet. Dagen derude var graa og tung, mens han saá frem, ud over Huse og Mennesker. Frøken Caja gik op. Nede fra første Sals<noinclude><references/></noinclude> bbq3dfkilfzffy0qmtum7zrk2efryx1 470525 470459 2026-07-18T02:46:06Z Øystein Tvede 7273 470525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude> Stille gik hun ned i Arnljots Stue, og hun pakkede Grøntofts Sager sammen, langsomt, Stykke for Stykke. Vadsækken lukkede hun og stillede den hen. Arnljot kom ind: — Det er kun mig, Frøken, sagde han. Frøken Caja virrede pludselig med Hovedet: og vilde gaa. Men paa én Gang tog Arnljot hendes Hænder, som følte han alt, hvad hun led: — Aa, Frøken, sagde han og havde næsten Graad i Stemmen. Caja standsede og der gik et pludseligt Lys hen over hendes Ansigt, mens hun støttede sig mindre end et Sekund ind mod Arnljots Skuldre. — Oulie, sagde hun: naar De kun maatte blive lykkelig. Hun slap ham. Hendes Stemme havde lydt saa mild som et Kærtegn . . . . Frøken Caja var ude. Arnljot stod ved Vinduet. Dagen derude var graa og tung, mens han saá frem, ud over Huse og Mennesker. Frøken Caja gik op. Nede fra første Sals<noinclude><references/></noinclude> 1sy91x9hdliqqzdgiieajcmb5typpy3