Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.11 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 1297 470762 470058 2026-07-18T16:47:08Z MGA73 457 Herman Bang 470762 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Main Page/minerva.css" /> __NOTOC__ [[Fil:Wikisource.png]] {| cellspacing="5px" | width="75%" align="justify" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFE4C4; padding:1em;" class="plainlinks"| <div style="float:left;margin-left:0.3em;margin-right:0.7em"> [[Fil:BritishMuseumReadingroom.jpg|120px|Reading Room of the British Museum]] </div> '''[http://wikisource.org Wikisource]''' – ''Det frie bibliotek'' – er en online samling af kildetekster med [[:w:åbent indhold|åbent indhold]]. Hurtig måde at finde noget at hjælpe med: [[:Kategori:Indeks ikke korrekturlæst|Korrekturlæse]], [[:Kategori:Indeks korrekturlæst|validere]], [[:Kategori:Sider som mangler illustrationer|indsætte illustrationer]] eller hjælpe med særligt [[:Kategori:Problematisk|problematiske sider]]. Se [[Wikisource:Forside|forsiden for bidragydere]] for mere information om måder, du kan hjælpe på, og vejledninger til, hvordan du kommer i gang. Du kan stille spørgsmål om '''Wikisource''' på '''[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]]''' og eksperimentere med redigering af sider i [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]]. Den danske del af Wikisource har på nuværende tidspunkt [[Speciel:Statistik|'''{{NUMBEROFARTICLES}}''' kildetekster]], og antallet vokser hele tiden. '''[[oldwikisource:Main_Page|Multisproglig Wikisource]]''' | rowspan="2" width="30%" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFFFFF; padding:1em;" valign="top"| {|width="*" | {| style="width:100%; text-align:center;" align="center" |- '''Forfatterindeks:''' <div id="mf-forfattere" title="Forfatterindeks">{{Forfatterindeks}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Nye tekster'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | <div id="mf-nye" title="Nye tekster">{{Nye tekster}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Projektet'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | [[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]] | [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] | [[Wikisource:Forside|Forside for bidragydere]] | [[Wikisource:Hjælp|Hjælpesider]] | [[Wikisource:Ophavsret|Information om ophavsret]] | [[Wikisource:Sletningsforslag|Sletningsforslag]] | [[Wikisource:Administratorer|Administratorer]] | [[Wikisource:Korrekturlæsning|Korrekturlæsning]] |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} |---- |} |- | style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#EEE9E9; padding:1em;" valign="top"| <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Litteratur''' </div> '''Genrer:''' [[Wikisource:Dansk skønlitteratur|Dansk skønlitteratur]] | [[Wikisource:Dansk poesi|Dansk poesi]] | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | [[Wikisource:Danske fagtekster|Danske fagtekster]] | [[Wikisource:Danske sange|Danske sangtekster]] | [[Wikisource:Presse|Presse]] | [[:Kategori:Aviser|Aviser]] | [[:Kategori:Leksikon|Leksikon]] | [[Bibelen]] | <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Andre lister:''' </div> [[Wikisource:Forfattere|Forfattere]] | [[Wikisource:Anonyme tekster|Anonyme tekster]] | [[:Kategori:Kategorier|Søg via kategorier]] <gallery mode="packed" style="background: transparent;"> File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|[[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] File:Herman Bang.gif|[[Forfatter:Herman Bang|Herman Bang]] File:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]] File:J L Heiberg.jpg|[[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]] File:Kierkegaard.jpg|[[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]] </gallery> <br> |} ==Andre Wikimediaprojekter== {{Søsterprojekter}} </div> 0xl8cde0bfawsyld2xf2gopysm3p7pu 4 1553 470766 470019 2026-07-18T18:36:11Z Øystein Tvede 7273 /* Information i header. */ nyt afsnit 470766 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) szpmbin3t46wrgxl8pvudvvgbel9xg1 470767 470766 2026-07-18T21:36:36Z MGA73 457 /* Information i header. */ 470767 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) kz37imqypbh88d75syru2080tmqgu1m 470850 470767 2026-07-19T09:20:37Z MGA73 457 /* Hvordan skal rettelser vises? */ Rettet så der nu er markering og tooltip 470850 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:20 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) 2qob9ytcmpnrlxzhwj6ynn86bp2dzem 470851 470850 2026-07-19T09:23:19Z MGA73 457 /* Hvordan skal rettelser vises? */ 470851 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) i5lsxrwmse0zrq19ox05s39c0w2mfgy 3 5327 470761 81057 2026-07-18T16:45:19Z MGA73 457 /* Fattigfolk */ nyt afsnit 470761 wikitext text/x-wiki ==Proofreading== Hej. Kul att se att du är så aktiv här på danska Wikisource. Jag undrar om du har funderat på att ansöka om tillfällig administratörsstatus (på [[meta:Permissions|meta]]) så att du kan fixa lite saker som har med proofreading-saken att göra? Jag är säker på att du även skulle kunna fråga norrmän och svenskar om hjälp om du skulle undra över någonting (de har haft proofreading-saken lite längre). [[Bruger:Diupwijk|Diupwijk]] 9. jul 2010, 13:04 (UTC) :Det var jeg ikke klar over at man kunne, men det er en god ide og nok noget jeg vil gøre ved lejlighed. Mange tak for tippet. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 12. jul 2010, 16:09 (UTC) ::Det är något jag absolut skulle rekomendera! - Jag kom själv till SVWS när aktiviteten var låg där och administratörerna var inte aktiva varje vecka. Att under sådana omständigheter jobba med Proofreading/Korrekturläsning är svårt. Det kräver en aktiv administratör eftersom sidor behöver raderas ganska ofta! ::Problemet med att gå till meta är dock att de normalt inte tillsätter en administratör om det finns en byråkrat på projektet. Men då [[Bruger:Christian S|Christian S]] inte varit aktiv sedan 2007, borde det dock inte vara några problem. Anmäl först på [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] att du vill bli administratör. Om ingen säger emot, så tror jag absolut du får bli det. -- [[Bruger:Lavallen|Lavallen]] 12. jul 2010, 17:23 (UTC) == Bot == Har du lust att ge bot-status till [[bruger:LA2-bot|LA2-bot]]? --[[Bruger:LA2|LA2]] 3. aug 2010, 11:55 (UTC) :Peter är endast administratör. Projektets byråkrat [[User:Christian S|Christian S]] har inte varit aktiv på några år. [[Bruger:Diupwijk|Diupwijk]] 3. aug 2010, 12:48 (UTC) ::Jag trodde i min okunnighet att admin-status räckte för att dela ut bot-status. Hur gör vi nu då? --[[Bruger:LA2|LA2]] 3. aug 2010, 13:02 (UTC) :::Ja, jeg skulle gerne hjælpe hvis jeg kunne, men jeg tror de kan hjælpe på [[:meta:Steward requests/Bot status]]. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 3. aug 2010, 13:28 (UTC) == Förnyelse av adminrättigheter == Hej jag vill bara påminna dig om att dina administratörsrättigheter löper ut om en vecka. Glöm inte bort att be om förnyelse om du vill fortsätta att vara administratör. =) [[Bruger:Diupwijk|Diupwijk]] 15. okt 2010, 09:36 (UTC) :Tak, det er godt at der er nogen, der har styr på det. Jeg anmoder nok om administratorstatus igen, men som jeg ser det, er det ikke noget, der haster. Behovet for administratorarbejde her er ret begrænset, så projektet skulle nok kunne klare sig lige så godt med mig som almindelig bruger i en periode. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 16. okt 2010, 14:46 (UTC) ==Temporary access expired== Hello Peter Alberti. The temporary access you requested on this wiki has expired (see [[m:Steward requests/Permissions/2010-10|archived request]]). Thanks. [[Bruger:Shanel|Shanel]] 22. okt 2010, 22:53 (UTC) == Proofreadpage == Hei. Kunne du tenke deg å oppdatere [[MediaWiki:Proofreadpage pagenum template]] ved å erstatte innholdet med [[en:MediaWiki:Proofreadpage pagenum template]], og dessuten legge til importScriptURI('http://wikisource.org/w/index.php?title=MediaWiki:PageNumbers.js&action=raw&ctype=text/javascript'); på siden [[MediaWiki:Common.js]]? (Det har skjedd en god del endringer av ProofreadPage-ekstensjonen siden den ble innført på da.wikisource, slik at javascript-koden nå er lagret sentralt på wikisource.org. Se [[en:MediaWiki:Common.js]]) [[Bruger:Kåre-Olav|Kåre-Olav]] 19. dec 2010, 22:35 (UTC) :Jeg prøvede, men javascript er ikke helt min stærke side, og sidelinksene havnede i sidebaren i stedet for inde på siden. Jeg vil prøve igen senere, hvis jeg kan finde ud af hvad jeg manglede. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 20. dec 2010, 17:16 (UTC) ::Så tror jeg nok det lykkedes. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 20. dec 2010, 17:56 (UTC) == Thanks and a note == Thanks for the delete, and a note to say that you are upgraded to Mediawiki 1.17, and it has got through the initial edit parts. :-) [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] 16. feb 2011, 12:49 (UTC) :You're welcome, and thanks for the heads-up. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 16. feb 2011, 16:36 (UTC) == New user == Hello, thanks for your welcome. In fact I'm new both in danish and... wikisource ! Since I wanted to translate a book to pick up informations (for french wp), I decided not to keep it for me. Feel free to correct me, wiki powa ! ;) Regards, [[Bruger:Totodu74|Totodu74]] 16. aug 2011, 16:09 (UTC) :Hello, I've a problem for [[Side:Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu/285|this page]] : the third reference begins on this one but ends on [[Side:Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu/286|the following]] : what am I supposed to do ? Thank you in advance, [[Bruger:Totodu74|Totodu74]] 24. aug 2011, 21:16 (UTC) ::There is a follow-parameter to the ref tag that handles exactly that situation. On the first page, you use <nowiki><ref name="something"></ref></nowiki> and on the following <nowiki><ref follow="something"></ref></nowiki>. Then the software will handle the rest and glue them together on the transcluded pages. The name needs to be the same for the two references, but different from any names used for unrelated references. I'll go and format the two pages so you can see what I mean. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 25. aug 2011, 06:46 (UTC) :::Oh, thanks, I couldn't guess it by myself ^^ :::By the way, I've created [[Skabelon:hws|<nowiki>{{hws}}</nowiki>]] and [[Skabelon:hwe|<nowiki>{{hwe}}</nowiki>]], because I did not find [[Skabelon:bindestreg1|<nowiki>{{bindestreg1}}</nowiki>]] and [[Skabelon:bindestreg2|<nowiki>{{bindestreg2}}</nowiki>]] : Could you please delete it ? [[Bruger:Totodu74|Totodu74]] 25. aug 2011, 11:08 (UTC) ::::No problem. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 25. aug 2011, 13:07 (UTC) == Site logo protection == Hello. Could you please protect [[:File:Wiki.png]] to be edited and moved only by sysops ? If somebody uploads a new version of this file, the logo site will change as well, so anybody can replace the logo of the website by the picture he wants. Thanks for your comprehension. -- [[Bruger:Quentinv57|Quentinv57]] 23. okt 2011, 15:11 (UTC) :Hello. I'd like to do as you suggest but I'm a little confused. The link you gave takes me to a copy of the wiktionary logo, not this site's logo? [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 23. okt 2011, 15:25 (UTC) ::You're true, thanks for reporting. I did notice that some files were included directly from the sources, but not yours :/. Sorry for disturbing. Best regards, -- [[Bruger:Quentinv57|Quentinv57]] 23. okt 2011, 16:23 (UTC) :::No problem. And thanks for your efforts. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] 23. okt 2011, 16:36 (UTC) ==Angående licenser på Wikisource== Jeg har naturligvis spekuleret over dette forhold. Jeg har lagt mange filer frem på Commons, hvor angivelse af licens er obligatorisk, men på den danske Wikisource findes ingen felter til dette. Derfor har jeg ikke markeret nogen licens. Det ville være fint, hvis "Lægge en fil op" gav muligheden eller ligefrem forlangte denne oplysning. Men til beroligelse kan jeg her erklære, at alle de noder og lydfiler jeg har lagt frem (inklusive egne melodier), er at betragte som offentlig ejendom. For fremtiden vil jeg anføre dette med den kode, du har foreslået: CC-BY-SA 3.0. Er det OK? --[[Bruger:Erik Damskier|Erik Damskier]] 26. nov 2011, 13:11 (UTC) == Administrator anmodning == Hej Peter. Jeg anmoder om administrator da jeg kan se at der er lidt stille her på Wikisourcen. Jeg vil meget gerne hjælpe til, med at bloker vandaler, samt holde styr på den sammen med dig (og de andre admins). Jeg har ingen redigeringer lige nu, men jeg kan stoles på, og vil gerne være aktiv på den, så vi kan få nogle folk til at bruge den :) - Jeg har "Autopatrolled" på da.wikipedia, og "Tilbagerulning" på både simple.wikipedia og en.wikipedia. Jeg vil være med end glad for at sende dig nogle links til at bekræfte min lille tale. Jeg håber du vil overveje det, og skrive tilbage på min danske wikipedia bruger. Du kan finde den [http://da.wikipedia.org/wiki/Brugerdiskussion:Simeondahl her]. Jeg vil være meget glad hvis du vil godkende min anmodning. Hilsen [[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 7. jun 2012, 18:45 (UTC) == Ansøgning? == Hej. Jeg har næsten over 100 redigeringer på næsten 2 dag, tror du ikke jeg kan få admin, da jeg nok vil være en del aktiv, og det kan de sendeste dag bevise? Vil du støtte hvis jeg ansøgere nu?? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 10. jun 2012, 20:04 (UTC) :Nu har jeg ansøgt, håber ud vil støtte :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 11. jun 2012, 09:31 (UTC) ::Det var hurtigt. Jeg håber, det er ok, hvis jeg først kommentarer om et par dage. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 11. jun 2012, 14:54 (UTC) :::Okay, det her helt okay. --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 11. jun 2012, 14:55 (UTC) Et sprøgsmål, tror du du vil støtte mig? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 16:42 (UTC) :Det har jeg lige gjort … [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 12. jun 2012, 16:59 (UTC) ::Tak :D Håber jeg bliver det, men det tager nok lang tid da der ikke er nogle online :/ :::Hvad skal vi gøre hvis ingen andre svare? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:06 (UTC) ::::Det er ikke noget stort problem. Når anmodningen har stået åben en uges tid, kan du anmode om administratorstatus på siden på meta, også hvis der ikke kommer flere kommentarer. Det bliver måske så bare i seks måneder eller tre måneder eller noget i den retning, men det er også lang tid, og når den er gået, kan du bare anmode igen, hvis du stadig er interesseret. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:26 (UTC) :::::Mener du at jeg skal vente seks måneder eller tre måneder for at blive admin, hvis der ikke kommer flere kommentar? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:29 (UTC) ::::::Nej, at du nok bliver administrator i et antal måneder, ikke om et antal måneder. Dvs., midlertidig administrator. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:43 (UTC) Okay, men... Hvornår får jeg så admin, der er jo ingen aktive mere? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:47 (UTC) :Håber ikke jeg spørge for meget, jeg er bare spændt :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:49 (UTC) ::Undskyld, det har du jo svaret på :) - Nu laver jeg være med at skrive mere. --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 12. jun 2012, 18:52 (UTC) :::Om et par dage, skal jeg eller opretter du en anmodning på meta? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 13. jun 2012, 17:12 (UTC) ::::Det overlader jeg helt til dig. Det er måske en god idé at nævne, at godt nok har vi en lokal bureaukrat, Christian S, men det er længe siden, han har været aktiv her. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 13. jun 2012, 17:29 (UTC) :::::Okay, håber jeg bliver det, så vi kan få ordnet nogle artikler hvis man kan kalde det det :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 13. jun 2012, 17:33 (UTC) Men jeg har aldrig prøvet det før, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Skal jeg bare kopier det og så køre den vider der på, eller gir de mig det bare? :Se [[meta:Steward requests/Permissions]], så skulle det hele være forklaret. De har en skabelon, der skal udfyldes, og der skal være et link til diskussion hertil (den skal ikke kopieres). [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 13. jun 2012, 17:58 (UTC) ::Hvor lang tid skal jeg sige jeg skal have? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 13. jun 2012, 18:04 (UTC) :::Jeg skal også bruge et link der siger at det er okay at e giver mig admin. --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 13. jun 2012, 18:14 (UTC) ::::Behøver ikke mere hjælp :) Har snakke med en fra meta. Nu vil jeg lade være med at spam din diskussionsside --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 13. jun 2012, 18:47 (UTC) == Bureaukrater == Skal vi ikke se om du kan blive "Bureaukrater". Du er den eneste admin online, og du kan ikke tilføje admins, da den eneste Bureaukrater ikke er aktiv mere? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 14. jun 2012, 18:13 (UTC) :Det er ikke noget, jeg ser som et stort problem, når vi bare kan spørge på meta. Der går jo år og dag mellem ansøgningerne. Og så er vi næppe nok til at en ansøgning om bureaukrat-status kan blive godkendt. Lad os vente til vi er blevet flere, før vi begynder på den diskussion. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 17. jun 2012, 08:18 (UTC) == Beskyt == Skal sådan en [[Indeks:Harald Kidde - Den_Anden.djvu|her]] beskyttes da den er helt færdig? --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 18. jun 2012, 16:33 (UTC) :Nej, ikke efter min mening. Risikoen for hærværk er meget lille, og for at få det til at virke skal man beskytte både 5 sider i hovednavnerummet, en indeksside og 183 sider i sidenavnerummet, så det er ikke besværet værd. Og bare fordi den er blevet både tjekket og dobbelttjekket, kan der jo sagtens være endnu en tastefejl, vi begge har overset, men som en tilfældig læser ser ved første øjekast. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 18. jun 2012, 16:54 (UTC) == Okay? == Jeg vil loge vide om jeg har gjordt et godt nok job. Hvis du ikke syntes så skal jeg nok anmode om at få det fjernet, jeg skal bare være sikker på, at jeg måske har en fremtid som admin herpå og ikke bare en træls admin :) Hilsen [[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 24. jun 2012, 12:56 (UTC) :Det synes jeg er et lidt underligt spørgsmål. Et godt nok job med hvad? Med korrekturlæsningen, administratordelen eller hvad? Da der er så længe imellem, at der er et reelt behov for en administrator, er det alt for tidligt at bedømme den del, så spørg igen om 6 måneder, hvis det var det :) Men noget vigtigere er: Har du overvejet at komme i gang med selv at lægge nogle bøger op? Finde nogle gamle værker uden ophavsret, du godt kunne tænke dig at læse, skanne dem ind, køre ocr, lægge dem op og så videre? [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 26. jun 2012, 16:14 (UTC) ::ja, skulle måske prøve at lægge en bog op :) Og ja det er et underligt spørgsmål, men jeg er også underlig :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 26. jun 2012, 16:28 (UTC) :::Den egenskab er nok en kvalifikation :) [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 26. jun 2012, 19:05 (UTC) == Wikisource chatten. == Hejsa. Ville bare fortelle at der er blevet lavet en IRC chat-kanal, til wikisource. Hvis du kender til IRC så hedder den [[irc://freenode/wikisource-da Wikisource-da], så hvis du vil komme i, så bare kom :) Hilsen --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 17. sep 2012, 18:01 (UTC) == Administrator (igen) == Davser Peter :) jeg har i sinde at forsætte som administrator her på dansk Wikisource. Men da vi er de eneste og mit snart udløber, ville jeg lige høre om du syntes jeg skal forblive det. Altså om du mener jeg er en god nok administrator, ellers vil jeg ikke bede om at få fornyet mit admini-status. Så det ville jeg bare lige høre :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 26. nov 2012, 11:22 (UTC) :Hej Simeon. Tjah, du er jo er ikke rigtig kommet i gang endnu (fordi der ikke er mere behov for administratorer end som så), så der er ikke så meget at kommentere på. På den anden side er det måske tit det bedste at bruge administratorfunktionerne så lidt som muligt, så helt galt er det ikke :) Og da jeg ikke altid er her så tit, er det nok bedst at have mindst to aktive administratorer. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 29. nov 2012, 19:49 (UTC) == Ophavsrettigheder på Tællelyset == Hej Peter Alberti, jeg har forsøgt at dykke ned i sagen om rettighederne til H.C. Andersen-eventyret ''Tællelyset'' og skrevet mine tanker på [[Diskussion:Tællelyset]]. --[[Bruger:Danand|Danand]] ([[Brugerdiskussion:Danand|diskussion]]) 17. dec 2012, 09:36 (UTC) == Admin == Hey. Hvis du har lyst, så må du gerne kommenter på [[Wikisource:Anmodning om administratorstatus]], altså hvis du gerne vil have jeg forsætter som sysop :) --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 21. maj 2013, 09:55 (UTC) == Kogebog for smaa huusholdninger == Hej, fra Madam Mangor findes den originale udgave af "Kogebog for smaa huusholdninger" fra 1838 paa Google Books. Vil der vaere dum, at skifte den bestaaende udgaver ud med den? Eller at have begge to varianter her, eller, eller? Hilsen [[Bruger:Catfisheye|Catfisheye]] ([[Brugerdiskussion:Catfisheye|diskussion]]) 9. jul 2013, 17:19 (UTC) :Det lyder da som en udmærket at erstatte vores nuværende udgave med den fra google books. En udgave med tilhørende indskannede billeder tilføjer en hel del værdi, så efter min mening bør vi i det lange løb erstatte så mange tekster som muligt med udgaver, der har indskanninger. Jeg har ikke nærlæst efter forskelle mellem de to udgaver af kogebogen, men de lader til at være ens nok til at den fint kan erstatte vores gamle udgave. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 11. jul 2013, 16:42 (UTC) == Velkommen tilbage! == Hejsa! - Velkommen tilbage :-) Dejligt at have en til administrator på Wikisource. Jeg har ikke været så aktiv da jeg pt. er ved at tage uddannelsen "IT-support", men regner med at kunne blive aktiv igen. --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 7. sep 2014, 21:16 (UTC) :Tak. Jeg er nu nok ikke så forfærdelig meget tilbage; bare lidt på vågeblus indimellem.<br /> Men en IT-supporter skal vi jo nok få brug for… :-) [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 9. sep 2014, 16:24 (UTC) == {{int:right-upload}}, [[commons:Special:MyLanguage/Commons:Upload Wizard|{{int:uploadwizard}}]]? == [[Image:Commons-logo.svg|right|100px|alt=Wikimedia Commons logo]] Hello! Sorry for writing in English. As you're an administrator here, please check the message I left on [[MediaWiki talk:Licenses]] and the village pump. Thanks, [[m:User:Nemo_bis|Nemo]] 18. sep 2014, 19:22 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:Nemo bis@metawiki via listen på http://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User_talk:Nemo_bis/Unused_local_uploads&oldid=9923284 --> == Sletning af filer == Tak for sletningen af filerne. Det er lettere for mig at finde rundt, når der ikke er så mange filer :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. nov 2014, 17:02 (UTC) :Hovsa... Så lige at jeg havde glemt at omdøbe et par af filerne efter flytningen til Commons så de stadig hed noget med "temp". Jeg har omdøbt dem nu og rettet tilbage. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. nov 2014, 13:02 (UTC) Så er der flere filer klar til sletning :-)<br/> Jeg tænkte i øvrigt på at bruge min bot ([[Bruger:MGA73bot]]) til at hjælpe med klargøringen af filerne. Du kan evt. give den botflag for at undgå hundrede vis af redigeringer til patruljering. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. nov 2014, 19:03 (UTC) :Bare glem det med botten... (Du kan vist ikke tildele flag alene) :-D --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. nov 2014, 19:54 (UTC) ::Og jeg siger tak for indsatsen med oprydningen. Nej, jeg kan ikke tildele et botflag, men du behøver heller ikke bekymre dig om patruljering af redigeringerne — det er en funktion, jeg endnu ikke har haft brug for, fordi wikien er så lille. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 9. nov 2014, 20:18 (UTC) ::: Tak for hjælpen med at rette filerne... Jeg går straks i gang med at kopiere til Commons. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jan 2015, 19:49 (UTC) ::::{{Gjort}} - Alle de duplicerede filer er nu slettet. --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 8. jan 2015, 21:05 (UTC) == Werner Abrahamson == I [[Min søn, om du vil i verden frem]] står der at forfatteren er W.H.F. Abrahamsen og siden er i [[:Kategori:W.H.F. Abrahamsen forfatter]] men der linkes til [[:w:da:Werner Abrahamson]]. Altså sen kontra son. Jeg tænker om navnet skal rettes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 12. jan 2015, 19:42 (UTC) :Ja, godt fanget. Ifølge dansk biografisk leksikon er det son. Jeg retter. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 15. jan 2015, 16:06 (UTC) == Translating the interface in your language, we need your help == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr">Hello Peter Alberti, thanks for working on this wiki in your language. [http://laxstrom.name/blag/2015/02/19/prioritizing-mediawikis-translation-strings/ We updated the list of priority translations] and I write you to let you know. The language used by this wiki (or by you in your preferences) needs [[translatewiki:Translating:Group_statistics|about 100 translations or less]] in the priority list. You're almost done! [[Image:Translatewiki.net logo.svg|frame|link=translatewiki:|{{int:translateinterface}}]] Please [[translatewiki:Special:MainPage|register on translatewiki.net]] if you didn't yet and then '''[[translatewiki:Special:Translate/core-0-mostused|help complete priority translations]]''' (make sure to select your language in the language selector). With a couple hours' work or less, you can make sure that nearly all visitors see the wiki interface fully translated. [[User:Nemo_bis|Nemo]] 26. apr 2015, 14:06 (UTC) </div> <!-- Besked sendt af Bruger:Nemo bis@metawiki via listen på http://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Meta:Sandbox&oldid=12031713 --> == [[:Fil:Fred hviler over land og by RB.ogg]] == Hej. Kan du ikke gendanne denne fil et øjeblik, så jeg kan tilføje en upload log på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. apr 2015, 18:41 (UTC) :Jo, selvfølgelig. Det burde jeg nok have set, men filen skulle ligge klar nu. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 30. apr 2015, 16:49 (UTC) ::Takker. Så har jeg rettet og du kan bare slette løs :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. apr 2015, 17:05 (UTC) == Rette her eller på Commons? == Så blev jeg træt af at rette beskrivelserne på Commons manuelt efter flytning. Nu har jeg skrevet lidt kode så min bot kan rydde op :-) Kom til at tænke på om det er lettest at rette beskrivelsen mens siderne er på wikisource eller om det var lige så let hvis jeg flyttede alle filerne til Commons så du/man kan rette filerne der? Hvad tænker du? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. maj 2015, 17:58 (UTC) :For mig vil det være det samme arbejde på commons som her, så alt i alt er det nok lidt lettere bare at smide det hele over på commons og så rette til bagefter. Især hvis flytningen kan laves halv- eller helautomatisk. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 3. maj 2015, 08:25 (UTC) :: Ok. Jeg har p.t. ikke en super hurtig måde at flytte filerne til Commons, men jeg har flyttet 2 som test: [[:Fil:Se dig ud en sommerdag.png]] og [[:Fil:Se dig ud en sommerdag.ogg‎]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 4. maj 2015, 19:46 (UTC) ::: Det er helt fint med mig, hvis det kan gøre dit liv lidt nemmere. Jeg ville godt kunne ønske mig en eller sporings-/oprydningskategori ("Category:Files moved from da.wikisource to Commons requiring review" eller hvad ved jeg), så jeg kan holde styr på, om de alle er blevet ordnet, men hvis det er overkommeligt at tilføje, kan jeg ikke finde på andet at brokke mig over. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 5. maj 2015, 17:08 (UTC) :::: Ja hvis der bliver flyttet mange filer, så skal der helt klart være en kategori, så du/vi har en chance for at finde filerne uden at skulle gennem en besværlig proces. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. maj 2015, 19:39 (UTC) Hvad siger du til [[:Commons:Category:Files moved from da.wikisource to Commons requiring review]]? Går det an eller har du andre ønsker? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. maj 2015, 19:58 (UTC) :Det ser fint ud. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 6. maj 2015, 18:08 (UTC) Så er der 85 filer i [[:Commons:Category:Files moved from da.wikisource to Commons requiring review]] :-D --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun 2015, 15:29 (UTC) :Ja, jeg er frygtelig bagud — og jeg forbliver nok bagud sommeren over —, men det er ikke glemt. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 11. jul 2015, 13:40 (UTC) == [[Diskussion:I en kælder sort som kul]] == Vil du kigge på det? Tak. Og forsinket god jul. Og godt nytår! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec 2015, 16:43 (UTC) :Ja, jeg kommer til samme konklusion. Og forsinket tak i lige måde. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 1. jan 2016, 13:18 (UTC) == Kategori:Dronningens nytårstale == Hej Peter, hvorfor er kategorien slettede. Angaende (det danske?) ophavsret. Se fx. Politiken som har ogsa [http://kongehuset.dk/menu/nyheder/laes-nytaarstalen-2015 hele dokumentation]. --[[Bruger:Nordmensch|Nordmensch]] ([[Brugerdiskussion:Nordmensch|diskussion]]) 20. jun 2016, 12:40 (UTC) :Hej [[Bruger:Nordmensch|Nordmensch]]. Det var netop på grund af ophavsretten. Du kan læse diskussionen på [[Wikisource:Sletningsforslag#Statsministerens og dronningens nytårstaler]]. Det er ikke lykkedes mig at finde en brugbar undtagelsesparagraf i ophavsretsloven, og det er ikke lykkedes at få en tilladelse fra kongehuset. Jeg kan ikke umiddelbart finde nogle brugbare oplysninger på dit link til kongehusets hjemmeside, men der er måske noget, jeg overser? [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 21. jun 2016, 18:58 (UTC) == Share your experience and feedback as a Wikimedian in this global survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> Hello! The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey. We want to know how well we are supporting your work on and off wiki, and how we can change or improve things in the future.<ref group=survey>This survey is primarily meant to get feedback on the Wikimedia Foundation's current work, not long-term strategy.</ref> The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. You have been randomly selected to take this survey as we would like to hear from your Wikimedia community. To say thank you for your time, we are giving away 20 Wikimedia T-shirts to randomly selected people who take the survey.<ref group=survey>Legal stuff: No purchase necessary. Must be the age of majority to participate. Sponsored by the Wikimedia Foundation located at 149 New Montgomery, San Francisco, CA, USA, 94105. Ends January 31, 2017. Void where prohibited. [[m:Community Engagement Insights/2016 contest rules|Click here for contest rules]].</ref> The survey is available in various languages and will take between 20 and 40 minutes. <big>'''[https://wikimedia.qualtrics.com/SE/?SID=SV_6mTVlPf6O06r3mt&Aud=VAE&Src=57VAEOP Take the survey now!]'''</big> You can find more information about [[m:Community_Engagement_Insights/About_CE_Insights|this project]]. This survey is hosted by a third-party service and governed by this [[:foundation:Community_Engagement_Insights_2016_Survey_Privacy_Statement|privacy statement]]. Please visit our [[m:Community_Engagement_Insights/Frequently_asked_questions|frequently asked questions page]] to find more information about this survey. If you need additional help, or if you wish to opt-out of future communications about this survey, send an email to surveys@wikimedia.org. Thank you! --[[:m:User:EGalvez (WMF)|EGalvez (WMF)]] ([[:m:User talk:EGalvez (WMF)|talk]]) 13. jan 2017, 22:26 (UTC) </div> <!-- Besked sendt af Bruger:EGalvez (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Community_Engagement_Insights/MassMessages/Lists/2016/57-VAEOP&oldid=16205400 --> <references group=survey /> == Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, The Wikimedia Foundation is asking for your feedback in a survey about your experience with {{SITENAME}} and Wikimedia. The purpose of this survey is to learn how well the Foundation is supporting your work on wiki and how we can change or improve things in the future. The opinions you share will directly affect the current and future work of the Wikimedia Foundation. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act3) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 9. sep 2019, 14:31 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:RMaung (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act3)&oldid=19352826 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, A couple of weeks ago, we invited you to take the Community Insights Survey. It is the Wikimedia Foundation’s annual survey of our global communities. We want to learn how well we support your work on wiki. We are 10% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! '''Your voice matters to us.''' Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act3) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 20. sep 2019, 19:12 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:RMaung (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act3)&oldid=19397751 --> == Reminder: Community Insights Survey == <div class="plainlinks mw-content-ltr" lang="en" dir="ltr"> '''Share your experience in this survey''' Hi {{PAGENAME}}, There are only a few weeks left to take the Community Insights Survey! We are 30% towards our goal for participation. If you have not already taken the survey, you can help us reach our goal! With this poll, the Wikimedia Foundation gathers feedback on how well we support your work on wiki. It only takes 15-25 minutes to complete, and it has a direct impact on the support we provide. Please take 15 to 25 minutes to '''[https://wikimedia.qualtrics.com/jfe/form/SV_0pSrrkJAKVRXPpj?Target=CI2019List(other,act3) give your feedback through this survey]'''. It is available in various languages. This survey is hosted by a third-party and [https://foundation.wikimedia.org/wiki/Community_Insights_2019_Survey_Privacy_Statement governed by this privacy statement] (in English). Find [[m:Community Insights/Frequent questions|more information about this project]]. [mailto:surveys@wikimedia.org Email us] if you have any questions, or if you don't want to receive future messages about taking this survey. Sincerely, </div> [[User:RMaung (WMF)|RMaung (WMF)]] 4. okt 2019, 17:02 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:RMaung (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=CI2019List(other,act3)&oldid=19430537 --> == Flytning af filer til Commons == Hej! Så er jeg tilbage. Jeg har flyttet nogle filer til [[:Commons:Category:Files moved from da.wikisource to Commons requiring review]]. Jeg håber at finde en smart måde at flytte flere filer på. Hvis du har tid og lyst må du gerne tjekke! :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 20:03 (UTC) : Som du vil se på listen over seneste ændringer, så tror jeg faktisk, at det er lykkedes mig at finde på noget smart. Nu skal man kun lave meget få ændringer før man kan flytte til Commons. Hvis ellers filerne er navngivet korrekt, så kunne man måske automatisere lidt mere. Men man vi stadig skulle tjekke hvem der har skrevet tekst og musik og indsætte årstal (for at sikre at de er døde for mere end 70 år siden). Men hvis du synes det er lettere kan vi også blot flytte samtlige filer til Commons og lave tjek/rettelser der. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jan 2020, 07:43 (UTC) ::Det ser godt ud. Så er der alligevel lidt at lave til de lange vinteraftener… Det er ok med mig at lave grundtjekket af ophavsretten før vi flytter eller i forbindelse med flytningen. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 20. jan 2020, 18:22 (UTC) ::: Ja jeg lavede lige et par kørsler mere. Desværre kunne jeg ikke finde ud af at få det til at være 1 kørsel. ::: For de fleste mangler der nu kun 1) at slette folkevise og indsætte navne og dødsår og slette vejledningslinjen eller 2) at indsætte anonym og slette vejledningslinjen. ::: Der er dog nogen tilbage hvor der mangler lidt mere (de tilfælde hvor filnavnet ikke matchede en side). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jan 2020, 18:34 (UTC) :::: Der kan også være tilfælde som fx [[:Fil:Jeg ved hvor der findes en have så skøn.png]] hvor samme melodi bruges til flere sange. Det kan jeg ikke ordne med botten. Det må klares manuelt efterhånden som nogen opdager det. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jan 2020, 18:39 (UTC) : Enten var vi for langsomme eller også var vinteren for kort. Så lige at der er 106 filer tilbage. Så der er da sket meget. Jeg kom lige til at tænke på hvordan det er her. Skal filer være fri i både USA og DA eller er det nok, at de er frie det ene sted? Indtil videre har jeg jo ikke indstillet filer til sletning. Men der er måske nogle, der ikke kan flyttes til Commons. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 28. maj 2020, 07:31 (UTC) ::Mon ikke det er den globale opvarmning, der har været på spil…<br/> Projektet mangler lidt en konsensus om amerikansk ophavsret, da det stort set ikke har været oppe til diskussion. Dansk ophavsret er der en etableret praksis for at overholde, men det er svært at opnå en reel enighed om noget på et projekt, hvor redigeringer fra to forskellige mennesker på samme dag er lidt en sjældenhed. Min holdning er at vi ikke har noget reelt valg, fordi WMF er baseret i USA, selv om jeg godt er klar over at nogle projekter har en anden politik. For eksempel blev Anne Franks dagbog slettet fra hollandsk wikisource på grund af beskyttelsen i USA[https://blog.wikimedia.org/2016/02/10/anne-frank-diary-removal/], så hvis nogle er interesserede nok til at sende en DMCA-notits over en fil, der er beskyttet i USA, skal vi nok regne med, at den bliver slettet "oppefra" uanset hvad, vi gerne vil tillade. Men jeg har også afholdt mig fra at indstille mulige URAA-problemer til sletning, i et naivt håb om at vi efterhånden bliver så mange, at vi kan etablere en bred konsensus om det. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 30. maj 2020, 11:04 (UTC) ::: Ja jeg synes ikke, der sker noget ved at beholde filer, der "kun" er frie i Danmark. Der kan jo ikke ske noget værre end at vi bliver bedt om fra centralt hold at slette. Hvis man ønskede helt ens regler, så burde alle filer jo ligge på Commons også fair use (selvfølgelig med tydelig markering af at de ikke er frie). På den måde kunne man sikre, at praksis var ens. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. maj 2020, 22:57 (UTC) :::: Så lader vi dem ligge. Som en sidebemærkning, er der vel den forskel i forhold til commons, at vi ikke nødvendigvis ser på status i oprindelseslandet. Det kan gøre en forskel for værker som melodien til Internationale, der godt nok er fri nok til commons i dag, men ikke var det dengang, den blev lagt op her, på grund af de franske krigstidsforlængelser. Den slags finder vi dog næppe flere eksempler på blandt de resterende filer. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 31. maj 2020, 05:37 (UTC) : Så tror jeg det lykkedes at komme igennem alle filerne. Har måske glemt en enkelt. Tænker, at det er lettere at se, når du har slettet dem, der er flyttet. : Så må næste step være at tjekke alle filerne igen og finde ud af om de kan flyttes (eller hvornår) og om de eventuelt skal slettes. Som nævnt synes, jeg vi skal beholde dem, der er PD i Danmark (eller i USA). I alt fald indtil vi ved med sikkerhed, at vi skal slette hvis ikke fri i fx USA. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 4. jul 2020, 11:38 (UTC) ::Det er jo smukt. Så det er kun mig, der hænger i bremsen, og jeg kan jo lige benytte lejligheden til at sige tak for indsatsen. Det har givet et godt boost til det antal melodier, der er tilgængelige via commons, og også folks mulighed for at finde dem. Og ja, jeg venter med at gøre noget ved at slette dem, der kun har problemer efter amerikansk ophavsret indtil videre (men også med at gendanne dem i samme bås). [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 4. jul 2020, 18:11 (UTC) ::: Selv tak! Jamen du har jo også andre opgaver. Bl.a. at konvertere en masse gamle tekster og holde øje med os andre :-) ::: Ja jeg håber, at flytningen til Commons hjælper. Vi kan evt. lave et opslag på Wikipedia, når vi er færdige. Men som du kan se, så er der et par tilbage jeg ikke kunne finde ud af. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul 2020, 08:55 (UTC) :::: Fx ham Carl, der er komponisten til [[Velkommen, lærkelil]]. Han var vist ret ung, da han skrev melodien ;-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul 2020, 08:59 (UTC) Vil du se på [[Diskussion:Nu skinner sol i haver]]? Hvis du er enig, så kan vi vist også flytte den. Jeg kan til gengæld ikke finde ud af noget om [[Vi, som er født i hyttens ringe ly]]. Har du et godt sted at lede? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul 2020, 10:10 (UTC) :Jeg har skrevet en bemærkning på hver af de to diskussionssider. Mit lokale bibliotek har lukket for deres håndbogssektion for tiden, så det er ikke helt nemt at gå i dybden. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 25. jul 2020, 15:19 (UTC) ::Tak for det! Jamen det haster jo heller ikke. Så … :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul 2020, 09:25 (UTC) == Commons igen == Hej! Jeg kom til at tænke på at i stedet for at lave wikilink til fx [[:w:da:B.S. Ingemann|B.S. Ingemann]] så burde vi måske i stedet for lave bruge skabeloner som [[:Commons:Creator:Hans_Christian_Andersen]] i stedet for. Det letteste er i så fald nok at flytte filen til Commons og rette der. Jeg tænker at det tager længst tid i starten indtil vi får oprettet skabelonerne. Hvad tænker du? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. feb 2020, 09:37 (UTC) : Eksempel: [[:Commons:File:Lysets_engel_går_med_glans.ogg]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. feb 2020, 09:57 (UTC) ::Det har du ret i. Det er en klar forbedring, så det er værd at lægge lidt ekstra tid i. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. feb 2020, 06:42 (UTC) ::: Super! Jeg har også tænkt på at da teksten jo reelt ikke bliver brugt i nodearkene eller i musikstykket, så burde/kunne vi måske nøjes med at nævne komponisten? Det halverer jo arbejdet :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. feb 2020, 09:40 (UTC) ::::Det giver mening. Det vil også være fint med mig. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. feb 2020, 15:00 (UTC) ::::: Så har jeg rettet med botten. Så er det bare at gå i krig :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. feb 2020, 21:32 (UTC) : Hvis du er enig i [[Kategoridiskussion:Johannes Torrild komponist]] så kan vi vist også flytte hans musik. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 28. mar 2020, 16:54 (UTC) == Gammel lovgivning == Hej! På https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-den-koldingske-reces-13-december-1558/ findes der 6 bøger med gammel lovgivning fra 1558 til 1660 scannet ind som pdf. Kunne det give mening at lægge dem på Wikisource? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar 2020, 18:37 (UTC) :Gamle lovtekster er helt klart relevante, og du skal meget være velkommen til at lægge den slags op. Som en mindre bemærkning, så er jeg ikke helt sikker på, om jeg kigger på de samme pdf'er, som du har i tankerne, men dem, jeg lige kan finde, er kun korte uddrag af nogle digre værk (Kong Christian den Femtes Forordninger), og det ville være bedre at lægge pdf'er af de komplette bøger end kun af uddrag, hvis de ellers er tilgængelige. Også selv om du kun er interesseret i nogle få sider. Både med hensyn til at vise, hvad den oprindelige kilde er, og med hensyn til at holde orden i det hele, hvis en anden bliver interesseret i nogle andre få sider en gang hen ad vejen. (Der er en god chance for at finde komplette pdf'er af forordningerne hos det kongelige bibliotek, på https://rex.kb.dk .) [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 26. mar 2020, 18:28 (UTC) :Ups! Jeg gav dig det forkerte link :-D Det rigtige link er https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122824938305763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da&search_scope=MyInst_and_CI&adaptor=Local%20Search%20Engine : Der skulle meget gerne være 6 pdf'er på hver flere hundrede sider. Men der er vist på 200 GB eller noget i den stil. Lægger man bare en pdf op i den størrelse? Eller skal den konverteres? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar 2020, 21:10 (UTC) ::De ser ud til fint at kunne lægges op, som de er. Jeg plejer selv at foretrække at konvertere til djvu, da mediawiki godt kan være lidt overfølsom over for nogle pdf-filer en sjælden gang imellem, men det har ikke noget med filstørrelsen og antallet af sider at gøre. Flere end tusind sider i høj opløsning burde fungere helt fint. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) ::: Tak, de ligger nu i [[:Commons:Category:Corpus constitutionum Daniæ : Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660]]. Kan du lokkes til at tjekke? Har du lyst må du også gerne konvertere til djvu og lægge op. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 28. mar 2020, 17:46 (UTC) :::: Det ser fint. De lader til at fungere uproblematisk, inklusive OCR-teksten, så jeg ser ikke noget behov for at konvertere til djvu. Jeg har startet den ene indeksside, så nu mangler der bare 5 indekssider og godt 4500 sider af korrekturlæsning :-) [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 28. mar 2020, 18:11 (UTC) ::::: Super! Jeg har forsøgt mig med denne: [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/33]]. Der var nogle fejl i OCR. Kan du lokkes til at tjekke og rette til? Jeg er lidt i tvivl om hvad man bør gøre med fx linjeskift, bindestreger ved linjeskift, kursiv tekst, indryk osv. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 28. mar 2020, 22:49 (UTC) :::::: Jeg har givet et bud på en tilretning. Linjeskift er det generelt en god ide at bevare, da det gør det lidt nemmere at tjekke teksten op mod billedet, ord for ord, men det er lidt en smagssag. Undtagelsen er afsnit i kursiv og lignende, hvor man nemt ville end med at kursivangivelsen skulle gælde for flere linjer, og så risikerer man at ende i en rodet css-kode for formateringen. Så bliver det nemmere at fjerne linjeskiften (undtagen afsnitsskift).<br />Bindestreger ved linjeskift skal fjernes, så de to halvdele af ordet sættes sammen. Bindestreger ved enden af en side kan softwaren normalt håndtere (den sætter automatisk de to ordhalvdele sammen, når siden transkluderes til hovednavnerummet), men i komplicerede tilfælde skal de håndteres manuelt med {{vis|bindestreg1}} og {{vis|bindestreg2}}.<br /> Indryk, der angiver et nyt afsnit, kan generelt ignoreres. Så får vi i stedet en halv linjeafsnit til at afsnitsskiftet, og det fungerer lige så godt. Udrykningerne på den side med A:, B: og så videre kunne man godt vælge at gengive med f. eks. en &lt;div style="text-indent:-1em;"&gt;&lt;/div&gt; rundt om de afsnit, men så skulle man lave noget &lt;noinclude&gt;-snavs i det sidste afsnit på siden og det første afsnit på næste side for at få det til at fungere både i side- og hovednavnerummet. (Så div'en lukkes nederst på den første side i sidenavnerummet, men først efter afsnittet i hovednavnerummet, når de to sider transkluderes og sættes sammen.) Det vil blive lidt rodet, så det er en smagssag om det er besværet værd. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 29. mar 2020, 11:36 (UTC) ::::::: Tak for det! Så gik jeg til næste side, og det ser ud til at A: og B: osv. ikke er rykket til venstre, men at det faktisk er resten af teksten, der er rykket til højre. Nå, men det er jo den slags ting man kan lege lidt med efterhånden som man kommer længere frem. ::::::: Sidetal og overskift/toptekst på side 2 skal så heller ikke med vel? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar 2020, 12:19 (UTC) :::::::: Sidetal og det andet stads i sidehovedet må godt komme med, men det skal så være i det felt, der er beregnet til sidehovedet. Det felt er skjult som standard, men kan åbnes med en knap i toolbaren under korrekturlæsning eller helt generelt under indstillinger/redigering/generelle indstillinger. De kan også bare udelades. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 29. mar 2020, 13:12 (UTC) ::::::::: Jeg kunne ikke finde det felt du talte om, så jeg lod det bare stå. ::::::::: Jeg har nu rettet den næste side og da teksten var fyldt med kursiv, så har jeg slettet linjeskiftene. ::::::::: Den øverste tekst er en slags noter og de står indrykket og med mindre skrift (ligesom teksten på den foregående side). Teksten i bunden har større skrift og ingen indrykning. ::::::::: Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar 2020, 15:10 (UTC) ::::::::::Knappen ser cirka ud som [[Fil:Deprecated Wikisource show hide header footer button.png|20px]], men sorthvid for mig. Hvis du bruger visual editor, så er jeg dog ikke sikker på, at der er en knap.<br /> Jeg ved heller ikke, hvad den bedste løsning er. Hvis du synes, den har betydning for forståelsen, så er det måske bedst at lave en lignende indrykning, f. eks. med {{vis|venstremargen}} og noget noinclude-snavs ved sideskift. Den slags er en vurdering fra sag til sag, så du er velkommen til at tage en executive decision. Tommelfingerreglen er at man skal være tro mod indhold og mening (forfatterens arbejde), men ikke behøver være tro mod ren formatering (sætterens arbejde).<br /> Som en lille sidebemærkning, hvis du ikke allerede er bevidst om det, så må du meget gerne markere siderne som korrekturlæste, når du mener, de er ok. (Gul/korrekturlæst hvis én person har gjort sit bedste, grøn/valideret for to personer.) [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 29. mar 2020, 16:35 (UTC) ::::::::::: Så fandt jeg knappen! Tak! ::::::::::: Jeg har valgt ikke at skifte farven fordi jeg tænkte, at det var bedst, at jeg lige rettede 3-4 sider først så jeg kunne øve mig lidt. Bare lige for at være sikker på, at det ikke er helt håbløst. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. mar 2020, 16:46 (UTC) == Gendan? == Har Wikisource en side eller en kategori til fx [[Nu skinner sol i haver]] som kan gendannes i 1922? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. mar 2020, 18:48 (UTC) :Nej, der er intet system, kun rod, som sagerne står i øjeblikket. Som du måske ser, har jeg gendannet den side, da den hverken indeholdt Balslevs melodi eller Jørgensens tekst, men nogen løsning til det generelle problem sidder jeg ikke inde med. Det er en værdig opgave til en regnvejrsdag… [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 26. mar 2020, 18:45 (UTC) :: Den lavpraktiske løsning er at lave en liste med årstallene 2021, 2022, 2023 osv. og når man så sletter en side pga. ophavsret, så noterer man navnet ned under det relevante årstal. Når man så vågner 1. januar henad middagstid, så går man ind på listen og gendanner de sider, der står under det relevante årstal. Er man for fuld og gendanner de forkerte sider, så går man i seng og forsøger igen 3. januar. :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. mar 2020, 21:14 (UTC) ::: Ja, enig. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 27. mar 2020, 19:32 (UTC) == Under korset... == Hej! Hvad skal vi gøre med: * [[:Fil:Under korset stod med smerte.png]] * [[:File:Under Korset stod med Smerte.ogg]] * [[Under Korset stod med Smerte]] Det letteste først. Skal det være med store eller små bogstaver? Det næste er, at melodien ifølge [[Under Korset stod med Smerte]] er "Middelalderlig sekvens ved Peter Møller 1995". Hvad betyder det? Er melodien beskyttet af ophavsret eller er det "bare" en lille variant, som ikke har værkshøjde? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jun 2020, 19:38 (UTC) :Angående store og små bogstaver så skriver den tekst, vi har liggende, generelt navneord med stort, og så må der også skulle være navneord med stort i titlen. Den generelle tommelfingerregel er at bruge samme retskrivning, som den kilde vi gengiver. :Det med ophavsretten er i den grad et vanskeligere spørgsmål. Jeg har indstillet de to filer til sletning, se [[wikisource:sletningsforslag#Melodi til Under Korset stod med Smerte]], og du skal være meget velkommen til at byde ind. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 20. jun 2020, 08:28 (UTC) :: Tak! Jeg har skrevet lidt [[:m:Talk:Legal#Question_about_copyright_for_wikis]] mv. fordi jeg kan se at der er forskellig holdning på forskellige wikier. Vi taler fx om hvorvidt det er ok at beholde tekster, der er PD i Danmark men ikke i USA. Andre wikier tolker vist reglen om [[:Commons:COM:FOP|FOP]] sådan at fordi der er FOP i vores land, så må vi også have billeder at bygninger mv. i andre lande. Andre tænker, at det er ok at have billeder at bygninger mv. selvom det pågældende land kun tillader ikke-kommerciel af billeder af bygninger mv. :: Jeg så i øvrigt at der er slettet nogle artikler for nogle år siden hvor artiklen nu er PD i Danmark. Så måske kan der gendannes nogle af de slettede artikler. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jun 2020, 12:42 (UTC) :::Ja, det ville bestemt ikke skade at få det bøjet lidt mere ud i neon. Og du har helt ret, at vi har nogen slettede tekster, hvor 70 års-grænsen nu er udløbet. I øvrigt vist også et par filer. Hagen er måske bare, at de (i hvert fald typisk) også har haft et problem med den amerikanske ophavsret, så der kunne et svar på din forespørgsel godt være praktisk inden den detaljerede gennemgang, og jeg føler mig fristet til at skynde mig langsomt. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) :::: Ja et klart svar vil være godt! Skynd dig... Vi skal have styr på det inden 2040! :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jun 2020, 11:12 (UTC) Hej! Ifølge [[:c:Commons:Massive restoration of deleted images by the URAA]] så accepterer Commons nu filer, der er PD i hjemlandet men ikke i US. De bliver markeret med [[:c:Template:Not-PD-US-URAA]] og ender i [[:c:Category:Works copyrighted in the U.S.]]. Så hvis Commons kan beholde disse filer, så kan vi vel også gøre det her? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2022, 06:16 (UTC) :Beklager det sene svar, [[Bruger:MGA73|MGA73]], men jeg kan godt se fornuften i at markere dem med en skabelon med en tilsvarende advarsel. Den nuværende situation er jo reelt at vi tillader dem i praksis. Det giver mening for mig at sætte en advarselsskabelon på, så folk ikke bruger al for meget tid på at lægge tilsvarende filer op uden at være klar over, der er en risiko for en sletning pr. eksemplet med Anne Franks dagbog. Jeg skriver det på min mentale todo-liste. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 11. jul. 2022, 08:39 (UTC) :: Pyt, det haster jo ikke :-) Men den nuværende status er jo, at de får lov til at blive på Commons. Hvis du ellers er enig, så kunne jeg/vi jo flytte de 12 filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Jeg har ikke overblik over hvor mange/få filer, der måtte være blevet slettet fordi vi tænkte, at URAA har gjort, at de var beskyttede i USA. Så hvis du har slettet nogle, så kunne du overveje at gendanne så de også kan flyttes til Commons. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 11. jul. 2022, 12:31 (UTC) :::Det lyder som en plan. Jeg tror umiddelbart ikke der er nogen, der er blevet slettet grundet URAA, men der er slettet nogle på en almindelig dansk 70-årsgrænse, som er udløbet nu, og hvor der så er URAA-situationen tilbage. Jeg skal nok prøve at lave en gennemgang. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 12. jul. 2022, 12:58 (UTC) == [[Salvador Allendes afskedstale]] == Ifølge [[:en:Talk:Salvador Allende's Last Speech]] skulle den være fri. Vil du gendanne? Tak. [[Bruger:EPO|EPO]] ([[Brugerdiskussion:EPO|diskussion]]) 18. aug 2020, 18:59 (UTC) :[[Bruger:EPO|EPO]], kan du hjælpe med også at afklare status for oversættelsen til dansk? Den slettede side her på wikisource indeholder stort set ikke andre oplysninger om den, end at den er kopieret fra wikipedia – det må være fra [[:w:Salvador Allendes afskedstale]], som så blev slettet (2009-sletningen). Fremgår det for eksempel af historikken på wikipedia om oversættelsen er skrevet af brugeren, der lagde den op, og derfor GFDL/CC-BY-SA som resten af wikipedia? [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 22. aug 2020, 06:26 (UTC) ::Brugeren angav ikke, hvorvidt det var egen eller andens oversættelse. Men en anden bruger oprettede en ny udgave for en uge side med angivelse af, at det var egen oversættelse. Den gendanner jeg midlertidigt. Det er nok nemmere for dig at tilpasse med kategorier og skabeloner, end det er for mig, så jeg vil lade dig om at overføre den. :) [[Bruger:EPO|EPO]] ([[Brugerdiskussion:EPO|diskussion]]) 22. aug 2020, 06:34 (UTC) :::Tak for hjælpen; den er hermed kopieret. Jeg mangler stadig at finde ud af hvordan licensskabelonen for den chilenske artikel 71D skal formuleres, men det får jeg set på. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 22. aug 2020, 06:58 (UTC) == How we will see unregistered users == <div lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> <section begin=content/> Hi! You get this message because you are an admin on a Wikimedia wiki. When someone edits a Wikimedia wiki without being logged in today, we show their IP address. As you may already know, we will not be able to do this in the future. This is a decision by the Wikimedia Foundation Legal department, because norms and regulations for privacy online have changed. Instead of the IP we will show a masked identity. You as an admin '''will still be able to access the IP'''. There will also be a new user right for those who need to see the full IPs of unregistered users to fight vandalism, harassment and spam without being admins. Patrollers will also see part of the IP even without this user right. We are also working on [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation/Improving tools|better tools]] to help. If you have not seen it before, you can [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|read more on Meta]]. If you want to make sure you don’t miss technical changes on the Wikimedia wikis, you can [[m:Global message delivery/Targets/Tech ambassadors|subscribe]] to [[m:Tech/News|the weekly technical newsletter]]. We have [[m:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation#IP Masking Implementation Approaches (FAQ)|two suggested ways]] this identity could work. '''We would appreciate your feedback''' on which way you think would work best for you and your wiki, now and in the future. You can [[m:Talk:IP Editing: Privacy Enhancement and Abuse Mitigation|let us know on the talk page]]. You can write in your language. The suggestions were posted in October and we will decide after 17 January. Thank you. /[[m:User:Johan (WMF)|Johan (WMF)]]<section end=content/> </div> 4. jan. 2022, 18:12 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:Johan (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=User:Johan_(WMF)/Target_lists/Admins2022(2)&oldid=22532495 --> == [[:File:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu]] == Hej! Hvorfor er det lige illustrationerne er fjernet pga. ophavsret? Er de ikke pd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2025, 15:30 (UTC) :Nej, ikke dem alle. Jeg tog dem med, jeg kunne, men f.eks. på side 6 er det et værk af Picasso (1881–1973) og et af Karl Schmidt-Rottluff (1884–1976). Så der kommer til at gå en rum tid, før de alle er udløbet. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 16. aug. 2025, 05:54 (UTC) ::Ja det giver mening. På Commons står der: "Includes illustrations by Harald Giersing (1881–1927), Arsène Alexandre (1859–1937) and anonymous artists. Illustrations by other artists have been removed for copyright reasons." Jeg læste det som om at du mente, at deres illustrationer var omfattet af ophavsret men nu jeg læser det igen kan jeg godt se hvad du mener. :: Hvis du stadig har filerne eller adgang til bogen, så kunne du lægge dem på Commons og så kan vi slette/skjule dem og genskabe dem når ophavsretten er udløbet. :: Jeg har i øvrigt forsøgt mig med [[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/254]] og [[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/181]] og nogle af de andre sider i [[:Kategori:Problematisk]]. Men jeg kan ikke få layoutet til at matche helt. Hvad plejer man at gøre med sådanne sider? :: Og hvad tænker du der bør ske med [[:Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/261]]? Skal filen ikke bare slettes og så er alt ok? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 06:59 (UTC) :::Du har i øvrigt valideret [[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/4]]. Bør der ikke være en header med "IV Forord"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:13 (UTC) :::: Beklager at jeg spammer. Men så vidt jeg kan se er Otto Freundlich 1878–1943 og Francis Picabia 1879–1953 så de burde være ok nu. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 12:53 (UTC) ::::: Jeg har i øvrigt valideret et par sider fx [[Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/1]]. Hvis det er gjort korrekt vil jeg tage nogle flere så din bog kan blive færdig. Men inden jeg validerer resten må du gerne lige sige om det er sådan man gør. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 12:59 (UTC) ::::::[[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/254]]: Jeg synes, det ser fint ud. Det er ok, at layoutet ikke passer helt. ::::::[[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/181]]: Generelt ser det fint ud, men måske kunne man finde på noget lidt andet end det med "teksten på hovedet..."? Min tanke er at det risikerer at være forvirrende, når teksten bliver transkluderet til hovednavnerummet og ikke længere bliver vist sammen med billedet. Jeg ville selv foreslå en løsning med noget i retning af bare at centrere og indrykke teksten, så den skiller sig ud fra resten af teksten på den måde. ::::::[[:Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/261]]: Der må have været et billede engang, som ikke blev skannet med. For Google books er det ikke sjældent, at den billedbehandling, de har brugt, er lige lovlig aggressiv. Så den rigtige løsning ville være at finde illustrationen et eller andet andet sted og sætte den ind. ::::::[[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/4]]: Jeg ser generelt sidehovedet som rart at have med, men frivilligt. Dels bliver det jo alligevel filtreret fra, når indholdet bliver transkluderet til hovednavnerummet, dels er det ikke det "rigtige" indhold. For at låne en vending fra engelsk wikisource, så er det forfatterens arbejde, vi gerne vil gengive, og ikke sætterens. Og disse sidehovedsoverskrifter er jo typisk noget, der er sat på hos trykkeriet efter forfatterens arbejde er overstået, så ikke den vigtige del af indholdet. ::::::Og det ser ud til at jeg kommer til at lede gemmerne igennem efter mine gamle dysmorphisme-indskanninger og finde et par flere billeder frem. Jeg må stadig have dem liggende et eller andet sted. ::::::[[:Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/1]]: Ja, der er ikke flere hemmeligheder i det end det. ::::::Og beklager det sløve svar. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 1. sep. 2025, 18:41 (UTC) :::::::Mange tak! Pyt med "sløve svar". Jeg er heller ikke altid lige aktiv (er blevet distraheret af [[:c:User:MGA73/Love]]) :-) Kan du lokkes til at rette [[:Side:Almindelig Handelsvidenskab.djvu/181]] som du foreslår (så jeg er helt sikker på hvad du mener)? :::::::Håber du kan finde de gamle billeder. Hvis du lægger alle billederne op kan jeg slette/skjule dem der stadig har ophavsret. :::::::Jeg har i øvrigt lavet min egen side med eksempler. Den er stadig ret "tynd". Men jeg har et problem, som du måske kan løse: [[Bruger:MGA73/Eksempel#Problemer_jeg_mangler_at_løse]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. sep. 2025, 19:00 (UTC) ::::::::Jeg har givet det et forsøg med handelsvidenskabssiden. Og et bud på det med en nummereret liste, der ikke starter fra 1. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 4. sep. 2025, 19:24 (UTC) :::::::::Mange tak! Kan du så også fortælle hvordan man fixer [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/20]]? Der skal jo ikke startes med et nyt nummer med det samme. Skal man så bare lave et indryk eller er der en bedre løsning? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 4. sep. 2025, 20:31 (UTC) ::::::::::Ja, det er den bedste løsning, jeg har. Men med noinclude-tags rundt om koden til at give en indrykning, så den bliver sat sammen med punktet fra forrige side, når teksten transkluderes til hovednavnerummet. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 15. sep. 2025, 19:29 (UTC) :::::::::Jeg kan ikke markere [[:Side:Dysmorphismens sygelige Natur.djvu/10]] som valideret. Ved du hvorfor? De blanke billeder er indsat pga. ophavsret men hvorfor ikke indsætte et billede, hvor der står "Billede fjernet pga. ophavsret."? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2025, 17:26 (UTC) ::::::::::Den, der validerer, skal være en anden end den, der har korrekturlæst. Det er for at sikre systemet med to sæt øjne til at tjekke teksten. Og jeg havde ladet den stå som problematisk, fordi billedet mangler.<br/> Dit forslag med "billede fjernet pga ophavsret" er en fin løsning, og jeg tænker, det er en bedre ide end min oprindelige. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) ::::::::::: Takker. Jeg har forsøgt at rette [[:Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/20|side 20]] men indrykket er forkert. Kan du fixe eller er det bare sådan det er? ::::::::::: Mht. din bog, så synes jeg ellers jeg har kunnet markere andre som valideret. Men måske du kan validere siderne så? Så vi kan få gjort bogen klar? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2025, 12:02 (UTC) :::::::::::: Altså jeg kan godt se at [[Tillægsbemærkninger om Dysmorphismens sygelige Natur]] findes og kan læses men den er jo ikke 100 % "grøn" :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. sep. 2025, 14:14 (UTC) ::::::::::::: Jeg har lige oprettet [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660]] for at tjekke om layout mv. virker inden jeg kommer for langt. Det ville jo være surt at tjekke 700 sider for så at konstatere, at det ikke virkede i praksis. Slutningen af punkt 2 står ikke korrekt på [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/20|side 20]] (dvs. første afsnit). Hvis du kan trykke vil jeg være glad :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. sep. 2025, 07:47 (UTC) ::::::::::::::Jeg har i øvrigt bemærket, at der på [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/39|side 39]] og frem bruges noter, der skrives i bunden af de forskellige afsnit og altså ikke som sædvanlige fodnoter, der kommer nederst på siden. Jeg tænker, at det er hensigtsmæssigt at noterne kommer i nær tilknytning til afsnittene og at de beholder de samme numre. For man bruger vist nogle gange det at henvise til "note 5" og så er det upraktisk hvis den hedder "423" i vores udgave. Hvis du har et godt forslag er du meget velkommen til at byde ind med en løsning. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. sep. 2025, 10:40 (UTC) == Fattigfolk == Hej! Jeg har bemærket at der på [[Side:Fattigfolk.djvu/156]] er en tom linje før "O. A.". I originalen står bogstaverne på samme linje som resten af teksten. Er der nogen særlig grund til det? Mht. "Dysmorphismens sygelige Natur" så kunne du måske selv trykke valider, hvis du er enig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 16:45 (UTC) ohb8z3lt6jbtn4kosvvmbexlref8tbh 10 11991 470845 432414 2026-07-19T08:56:16Z MGA73 457 Tilføjer rød stiplet linje + tooltip i transklusion jf. [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] 470845 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <span title="{{{2|}}}" style="color:#FF0000">{{{1|}}}</span> | <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Rettet: {{{2|}}}">{{{2|}}}</span> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at rette trykfejl, som findes være i en tekst, der korrekturlæses. Skabelonen skal have to parametre: Den første er ordet, som det står skrevet, den anden er det rettede ord, som det burde have været skrevet. F. eks. hvis ordet «Kræfter» er skrevet som «Kræftr», kaldes skabelonen som: <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="{{{2|}}}" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: Kræfter Indeholder kilden et retteblad/errata brug istedet [[Skabelon:Korrektion]]. Se desuden [[Skabelon:Forkortelse]] for forkortelser, der ikke må antages at være kendt af alle. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 1fvaxqzy1utmlkp0scg1vcubr0rwv9t 470846 470845 2026-07-19T09:02:18Z MGA73 457 Transklusionen bør ikke vise det korrekte ord 2 gange 470846 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <span title="{{{2|}}}" style="color:#FF0000">{{{1|}}}</span> | <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Oprindeligt: {{{1|}}}">{{{2|}}}</span> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at rette trykfejl, som findes være i en tekst, der korrekturlæses. Skabelonen skal have to parametre: Den første er ordet, som det står skrevet, den anden er det rettede ord, som det burde have været skrevet. F. eks. hvis ordet «Kræfter» er skrevet som «Kræftr», kaldes skabelonen som: <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="{{{2|}}}" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: Kræfter Indeholder kilden et retteblad/errata brug istedet [[Skabelon:Korrektion]]. Se desuden [[Skabelon:Forkortelse]] for forkortelser, der ikke må antages at være kendt af alle. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> m2ga2ea13vv7a8hc1fa9a2n6x466dvd 470848 470846 2026-07-19T09:14:21Z MGA73 457 Opdateret så man kan se at det er en brugerrettelse og ikke en rettelse af trykkeren 470848 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <span title="Brugerrettelse: {{{2|}}}" style="color:#FF0000">{{{1|}}}</span> | <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: {{{1|}}}">{{{2|}}}</span> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at rette trykfejl, som findes være i en tekst, der korrekturlæses. Skabelonen skal have to parametre: Den første er ordet, som det står skrevet, den anden er det rettede ord, som det burde have været skrevet. F. eks. hvis ordet «Kræfter» er skrevet som «Kræftr», kaldes skabelonen som: <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> Indeholder kilden et retteblad/errata brug istedet [[Skabelon:Korrektion]]. Se desuden [[Skabelon:Forkortelse]] for forkortelser, der ikke må antages at være kendt af alle. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 0vciw0s3h9wfjcsf84hpeqdkoqkiuok 10 21368 470847 432413 2026-07-19T09:09:12Z MGA73 457 Tilføjer blå stiplet linje + tooltip i transklusion jf. [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] 470847 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: {{{2|}}}">{{{1|}}}</span> | <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: {{{1|}}}">{{{2|}}}</span> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at indarbejde rettelser til en bog, hvor rettelser og andre trykfejl er angivet på en separat side i bogen (normal helt forrest eller sidst i bogen). For at bruge skabelon angives tre parametre: Det første er ordet/teksten, som den er trykt, det andet er ordet/teksten, som den er angivet på listen over rettelser, og de tredje er det sidetal i djvu- eller pdf-filen, hvor rettelserne står. Hvis for eksempel "eble" ifølge en liste over trykfejl på side 94 i djvu-filen skulle have været "æble", bruges følgende kode: <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> For trykfejl, der ikke er med på en liste over rettelser, og for trykfejl i værker uden sådan en listen, bør skabelonen {{[[:skabelon:rettelse|rettelse]]}} bruges istedet. Se desuden [[Skabelon:Forkortelse]] for forkortelser, der ikke må antages at være kendt af alle. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> ifwtud8qhar94qnozfcp6tofs1o4uif 470849 470847 2026-07-19T09:16:22Z MGA73 457 Tilføjet eksempel på hvordan det ser ud 470849 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: {{{2|}}}">{{{1|}}}</span> | <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: {{{1|}}}">{{{2|}}}</span> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at indarbejde rettelser til en bog, hvor rettelser og andre trykfejl er angivet på en separat side i bogen (normal helt forrest eller sidst i bogen). For at bruge skabelon angives tre parametre: Det første er ordet/teksten, som den er trykt, det andet er ordet/teksten, som den er angivet på listen over rettelser, og det tredje er det sidetal i djvu- eller pdf-filen, hvor rettelserne står. Hvis for eksempel "eble" ifølge en liste over trykfejl på side 94 i djvu-filen skulle have været "æble", bruges følgende kode: <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> For trykfejl, der ikke er med på en liste over rettelser, og for trykfejl i værker uden sådan en liste, bør skabelonen {{[[:skabelon:rettelse|rettelse]]}} bruges istedet. Se desuden [[Skabelon:Forkortelse]] for forkortelser, der ikke må antages at være kendt af alle. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 2poxezws5yuybtsan40l9lhfceq8bzf 104 31046 470760 470083 2026-07-18T16:38:56Z MGA73 457 470760 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>Hun vidste endnu ikke, hvad det vilde sige at arbejde for at leve; naar man maa selv holde sig oppe eller hjælpeløst synke til Bunds. Stakkels lille Barn! Hun havde et langt Liv for sig, og der kan ske meget i et Liv. [[Fil:Fattigfolk 238.jpg|80px|center]]<noinclude><references/></noinclude> rv85cd8vp50vh7eym5prsp7pejm5y92 104 31047 470576 70955 2026-07-18T13:56:48Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Peter Alberti" />{{c|4}}</noinclude> Den tiltalte rejste sig søvnigt op. „Hvad er der?“ „Du faar staa op og hjælpe mig at bjærge Garnene. Det har blæst op til en fæl stærk Storm.“ At bjærge Fiskeredskaberne, naar en pludselig Storm midt i Fisketiden kommer og truer med at rive selve Erhvervsmidlerne af Hænderne paa dem, for hvem Redskaberne betyder en Formue, kan ene sammenlignes med at slukke Ilden, naar Huset truer med at nedbrænde. Karl August sprang op og kom hurtigt i Klæderne. Broderen var allerede gaaet ned og havde taget Brændevinen frem, for at de kunde faa sig en Snaps, inden de begav sig paa Vej. Karl August saá betænksomt ud gennem den fugtige Rude. Det knagede i Grantræernes Grene, og Toppene bøjede sig for Blæsten. Regnen skyllede mod Teglstenene og plaskede paa den opblødte Jord. Han gik hastig ned ad Trappen. Broderen havde allerede faaet en af Karlene paa Benene, og i Tavshed begav de tre Mænd sig ned til Baadepladsen. Baaden sattes i Vandet. To af dem satte sig til Aarerne, og Erikson selv gjorde sig parat til at hjælpe med ved Bjærgningen. Det var en besværlig Roning og en farlig Roning. Vaad og Garn var revne løs fra deres Ankerpladser og fandtes først efter langvarig Søgen. Garnene var sønderrevne eller sammenfiltrede til en stor forvirret Klump, saa man knap kunde sé<noinclude><references/></noinclude> mbmq2qq0yf30rx7qn51jt5y96gw4ylz 104 31048 470586 70956 2026-07-18T13:57:07Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Peter Alberti" />{{c|5}}</noinclude>dem for det Lag af Tang og Smuds, som bedækkede dem. Lige til Middag fortsattes Arbejdet uden Ophold. Mændene var gennemblødte ind til Skindet, sultne og forfrosne. Blæsten skar tværs igennem de vaade Klæder, og for hver bjærget Stump Garn blev Misstemningen større, alt som Skaden antog større og større Dimensioner. Endnu var der et af Garnene tilbage, som de ikke havde kunnet faa fat paa, og de havde allerede forgæves i halvanden Time roet omkring det og fisket efter det. Det var spildt Møje, og det maatte blive, hvor det var, til man under bedre Vejr igen kunde tage ud og faa fat paa Stumperne. Erikson havde løst Broderen af ved Aarerne. Han løftede Hatten op og strøg sig med Haanden over Panden, som til Trods for Regnen og Blæsten var vaad af Sved. „Der er ikke andet for, vi maa tage hjem med det, vi har,“ sagde han. Da de havde faaet Baaden i Land, begyndte de, saa godt det i Øjeblikket var muligt, at bringe Nettene i Orden og beregne Skaden. Taalmodigt og varsomt arbejdede de, og da det altsammen af Hensyn til Blæsten og Regnen var hængt ind i Skuret, fulgte de Gangstien, som førte gennem Engen op ad Bakken, paa hvilken Huset laa. De talte ivrigt hele Tiden, men over Eriksons Ansigt hvilede der et Udtryk af Tyngsel og Sorg.<noinclude><references/></noinclude> kiwegarj5pc92j7eycl5i19jlkgdo7j 104 31049 470593 78302 2026-07-18T13:57:17Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|6}}</noinclude>Han opregnede, hvad det havde kostet ham at købe Garnet, og hvor lang Tid der forrige Vinter var gaaet med til at istandsætte Redskaberne. „Der er ialt lidt Skade for mellem halvtreds og hundrede Rigsdaler, foruden Arbejdet,“ sluttede han. „Det bliver mere,“ sagde Broderen. „Ne-ei, men {{sp|det}} bli'r det ogsaa.“ Da de kom ind, kom Konen dem i Møde og spurgte, hvordan det var gaaet, alt imens hun satte varm Mad frem paa Bordet. Og Erikson fortalte, mens de andre udfyldte Fortællingen, nøje og detailleret, hvor meget der var blevet ødelagt og hvad der var blevet reddet. Han hostede et Par Gange og drog Vejret dybt. Konen mærkede det. „Du er da vel aldrig gaaet hen og er bleven syg,“ sagde hun. „Aa nej, det skulde jeg da ikke tro.“ Da de var færdige med at spise, gik Erikson hen og saá ud ad Vinduet. „Tænk, hvor mange Baade og Garn der er blevet ødelagt i Nat ud over hele Landet,“ sagde han. „Det løber op til mange Tusinde Rigsdaler. Det er værst, forstaar sig, for dem, som ikke har andet at leve af.“ Ja, Stormen var faret haardt frem. Som en Farsot havde den bortrevet Redskaber og sønderslaaet Baade. Paa et Sted langt ude mellem<noinclude><references/></noinclude> sdz1bxopoqn1elb4t9fjpng6f79ueb5 104 31051 470603 78304 2026-07-18T13:58:13Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|8}}</noinclude>Forudfølelse af Vinteren med dens Afspærrethed, dens lange, triste Aftener og dens stille, snedækte Dvale bredte sig ud over baade Natur og Mennesker. — Højt oppe paa Bakken, godt ti Minuters Vej fra Søen, ligger den lille rødmalede Bondegaard. Den er bygget paa bar Klippegrund, bagved den vokser Granskoven frit, nedenfor den til Højre for Døren er en lille, fyromhegnet Indsø, almindelig kaldet Sumpen, og i en stor Bue omsluttes Dalen nedenfor Gaarden af Skov og egebevoksede Bakker. Erikson, som boede der, havde Gaarden i Forpagtning. Den hørte ind under et større Gods paa Fastlandet, og Forpagtningen havde nu i tre Generationer tilhørt samme Familje. Søn var fulgt efter Fader, og hver havde ligesom den foregaaende giftet sig, faaet Børn, dyrket Jorden, havde hentet sine Fisk fra Søen og sit Brændsel fra Skoven, Familjen var vokset til, Husfaderen var bleven gammel og graa, var bleven puttet i Jorden, og den ældste Søn havde indløst Gaardens Indbo og Besætning og havde fortsat som hans Fader før ham. De øvrige Søskende var blevne spredte rundt om i Verden, hver til sit Sted. Den næstsidste Indehaver af Gaarden havde fem Børn. Det var to mere end nogen af de andre havde haft. Den yngste af Sønnerne flyttede ud paa en Ø helt ude ved Havet og omkom ved en af Nordosten-Stormene. Den ældste Søster blev gift og kom hjemmefra. Den anden tog til<noinclude><references/></noinclude> 9v1mkuya7xca7sc1r3trox5xzhw8uy3 104 31052 470611 78305 2026-07-18T13:58:41Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|9}}</noinclude>Byen og kom i Tjeneste. Den ældste Søn giftede sig, overtog Gaarden og stod sig godt. Numer to af Brødrene, Karl August, havde længe grundet paa, hvad han skulde tage sig for. Indtil videre gik han hjemme paa Gaarden og tjente den ældre Broder som Karl. Han var noget langsom i Vendingerne, stædig naar han en Gang havde fattet en Beslutning, men træg til at bestemme sig. Han var en lille Karl, stille og faamælt. Han talte langsomt og afmaalt, men havde Øjnene med sig, hvor der var noget at gøre eller der var en Skilling at fortjene. Blev han tirret eller var han fuld, kunde han være farlig at komme i Lag med. Men til daglig gik han sine egne Veje, uden at forulæmpe nogen. Hans Humør var ellers jævnt, og naar han lo, var det gærne saa gemytligt og godmodigt, at andre uvilkaarlig maatte stemme i med. Han havde Lyst til Landbruget og kunde nok have ønsket, at han havde været den ældste. Men da nu dette ikke havde truffet sig saa, faldt det ham ikke ind at gaa i Rette med Skæbnen. Han grundede en Tid frem og tilbage og gik sluttelig en Dag til Broderen og sagde til ham, at han tænkte paa at købe sig en Storbaad og ligge paa Søen om Sommeren. Hvor han vilde faa Penge fra? Ja, lidt havde han selv, og saa havde han tænkt, at Broderen skulde gaa i Borgen for Resten. Hvad han da vilde bestille om Vinteren? Jo, det samme som nu: være hjemme, hjælpe<noinclude><references/></noinclude> 9czyr0shj5a98pqp1op5tw5fu4c5sh0 104 31053 470620 78306 2026-07-18T13:59:05Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|10}}</noinclude>til, med hvad der kunde være Brug for, muge i Kostalden eller hugge Brænde, binde Garn og sy Sejl. Den ældre Broder svarede imidlertid intet bestemt, og en Uge gik hen, uden at nogen af dem paany berørte den Sag. Men en Dag, da de gik hjem fra Arbejdet — det var tidlig paa Vaaren — sagde den yngre: „Ja, saa havde jeg tænkt, at jeg vel nu snart maatte til at begynde paa dette her med Baaden.“ Den ældre svarede blot med et langtrukkent: „Ja-a —“ „Faar jeg saa Dig til at gaa i Borgen?“ Broderen spurgte om Summen. Den anden nævnede den. „Ja, ja da, saa faar vi da vel gøre det.“ Dermed var Sagen afgjort, og da Maj Maaned kom, satte Karl August Erikson egen Storbaad i Vandet og foer omkring i Skærgaarden og til Stockholm med Brændelast. — Saaledes gik ti Aar hen. Den ældste Broder passede Gaarden. Den yngre laa om Sommeren paa Søen og tjente Penge ved Fragtfarter. Om Vinteren var han hjemme hos Broderen, udbedrede sin Baad, syede Sejl og hjalp til med, hvad der nu kunde falde for. Bryllup havde han ikke Tid til at tænke paa. Desuden to Familjer kunde ikke bo i det lille Hus. Ganske vist efter de første fem Aar var Baaden betalt. Men til at kunne købe egen Gaard havde han ingen Udsigt, og en Forpagtning var ikke let at<noinclude><references/></noinclude> bex5mlc1fnc7slognpd3f1ob8nq2fx1 104 31054 470631 78307 2026-07-18T14:00:08Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|11}}</noinclude>finde. Aarene gik med skiftende Sommer og Vinter, Lykke og Modgang, Fordel og Tab. Sparekassebogen paa Kistebunden forøgedes saa smaat. Hver Sommer gjorde Karl August en Rejse til Byen for at sætte ind i Banken, og naar han kom tilbage, fandtes der altid et Plus i Sparekassebogen, der, vel indsvøbt, gemtes paa Bunden af hans Kiste. Men hans egne Livsforhold forandredes ikke, og der var heller ingen Udsigt til, at det skulde ske i de nærmeste Aar. — — Erikson havde imidlertid ikke været rask efter Bjærgningen. En Morgen kunde han ikke staa op. Det var Lungeinflammation, han havde faaet, skønt ingen dér forstod sig paa det. Men han havde Feber og hostede stærkt. En underlig Følelse greb Karl August, da Broderens Hustru tidlig en Morgen fortalte ham det. Han svarede ikke et Ord, men gik blot langsomt ned ad Bakken hen mod Søen for at ro ud og tage Garnene op, som var blevne rensede og istandsatte og havde staaet ude Natten over. Det var en klar smuk Efteraarsmorgen med kold Blæst. Hele Gaarsdagen havde det regnet, saa at Jorden var opblødt, og fra Granernes lange Naale faldt smaa Strømme af Vand, naar Vinden ruskede i de gamle krogede Grene. Mosset var fugtigt og mørkt, en Regnbæk gravede sig med en rislende Lyd frem under Granernes Rødder, banede sig Vej ud til Klippeskrænten og faldt med en monoton Plasken ned i Vigen foran ham. Vandet<noinclude><references/></noinclude> 43by78mhvos4eh1858t3et5srmt2lw8 104 31055 470640 78330 2026-07-18T14:00:33Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|12}}</noinclude>i Vigen havde en kold, mørkblaa Farve, Overfladan var stærkt kruset af de hæftige Vindstød, hvide Skyer drev hurtig mod Sydvest, og Baaden nede ved Søen laa og gnavede mod Bryggen. Karl August gik ned ad den lille smalle Klippesti, steg over Stenten og begyndte at gøre en af Baadene los. Han saá en Stund ud over Søen, gjorde saa Baaden fast igen og faldt i Tanker. Tænk om Broderen døde. Ja, saa var det lige saa godt at sælge Storbaaden, forstaar sig. Hvad han fik for den, var allerede ikke saa helt lidt. Naturligvis var det bedst, at han, som var Mand, overtog Gaarden og lod Enken bo hos sig. Hun vilde ikke kunne beholde den og have alt Besværet med Folk og Forpagtning, som hun ikke forstod sig paa. Indbo og Redskaber kunde han jo saa lidt efter lidt afbetale. Mekanisk tog han et Tag i det Tov, hvormed Baaden var bunden til Bryggen, for at gøre den los. Men han slap det ligesaa hurtigt igen. Han kom til at tænke paa en frisk og køn Pige, som boede inde paa Landet, og som han kendte noget til. Ofte om Sommeraftenerne havde han været henne at hilse paa hende, og Folkene paa Gaarden plejede at drille ham, fordi han ikke kom tilbage før om Morgenen. Han følte sig saa underlig til Mode, som han stod dernede paa Bryggen og stirrede paa Fiskemaagerne, som skrigende fløj over Vandet langs med Skovkanten. Han syntes, at han selv havde været ude paa Skovhugst<noinclude><references/></noinclude> mwe37jljlgbx5u5vuk2nl2mby9j1281 104 31056 470649 78337 2026-07-18T14:01:34Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|13}}</noinclude>hele Dagen og langsomt kom drivende gennem Engen med Øksen paa Skuldren. Det var i Skumringen og køligt. Oppe paa Bakken saás det lille røde Hus, og gennem den aabne Køkkendør saá han et Glimt af Ildstedets Ild falde hen over Trappen. Han gik op ad Bakken og ind i Huset, stillede Øksen fra sig og satte sig ved Bordet. Konen satte Mad frem, og han spiste sig mæt. Og Konen, det var netop den samme Pige, som han havde plejet at tage hen og hilse paa. Saa sad de her en Stund sammen, smaasnakkende om Dagens Begivenheder. Det blev silde, og de gik til Sengs i Kamret bag ved Køkkenet. Det var dog løjerligt, saa han i Dag var fuld af alle Slags sære Tanker. Han var jo gaaet her og havde trællet Dag ud og Dag ind, været ude med Baaden om Sommeren og trukket den op om Vinteren, var sejlet til Byen og havde sat Penge i Banken, og det vidste han jo nok, at han dér havde sine Skillinger i god Behold, og at de vilde være tilstrækkelige til at sætte Bo for og endda til lidt mere. Men hvad han vilde anvende dem til, det havde han ikke tænkt saa nøje paa, og med det havde det jo ogsaa god Tid. Dagene var gaaet den ene aldeles som den anden, og han havde ikke tænkt paa andet end at blive færdig med hver Dags trælsomme Arbejde og om Lørdagen faa sig en glad Aften med Brændevin eller Dans eller begge Dele. Nu stod det for ham som en paa samme Tid<noinclude><references/></noinclude> hnbv9hpbtv45dn6v7c0u0ogbkk5ezs3 104 31057 470659 470112 2026-07-18T14:02:20Z MGA73 457 orddeling 470659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|14}}</noinclude>fjærn og nærliggende Tanke, Tænk, om Broderen skulde dø. „En saadan Ulykke,“ mumlede han hen for sig, „en saadan Ulykke.“ Men samtidig kunde han ikke lade være at have en Følelse af, at det var, som aabnede der sig derigennem en Mulighed for ham selv. Det var et lille Glimt af Sollys, som brød frem gennem Hverdagsskyernes graa Ensformighed, og det Glimt betød for ham Muligheden af hurtigere end ellers at komme under eget Tag og blive sin egen Mand med Gaard og Jord at raade over. Søen var nok rar, men han havde aldrig rigtig kunnet trives ved det Liv. Deroppe i Huset laa imidlertid Broderen og kæmpede med Døden. Snart var det klart for alle, at det var galt fat, og man besluttede næste Morgen i god Tid at køre efter Lægen. Om Natten sad Broderen og Konen oppe og vaagede. Den syge laa stille og aandede tungt med hørlige, lange Aandedrag, som af og til af­brødes af en haard, pinlig og langvarig Hoste. Det var ganske stille udenfor. Blot nu og da gik et Vindpust som en sagte Susen gennem Gran­skoven og ude i Gaarden gøede Hunden op ved en indbildt Lyd. Konen sad stille henne ved Sen­gen, og Karl August havde flyttet sig hen til Ovnen, hvor han bøjede sig ind mod den kalkede Væg. Han havde arbejdet hele Dagen og desuden haft saa mange underlige Tanker. En Time eller mer efter Midnat sov han ind, og i Værelset hørtes<noinclude><references/></noinclude> ggokn3nwls6wp8l37jugvrr2s57pp6o 470660 470659 2026-07-18T14:02:38Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|14}}</noinclude>fjærn og nærliggende Tanke, Tænk, om Broderen skulde dø. „En saadan Ulykke,“ mumlede han hen for sig, „en saadan Ulykke.“ Men samtidig kunde han ikke lade være at have en Følelse af, at det var, som aabnede der sig derigennem en Mulighed for ham selv. Det var et lille Glimt af Sollys, som brød frem gennem Hverdagsskyernes graa Ensformighed, og det Glimt betød for ham Muligheden af hurtigere end ellers at komme under eget Tag og blive sin egen Mand med Gaard og Jord at raade over. Søen var nok rar, men han havde aldrig rigtig kunnet trives ved det Liv. Deroppe i Huset laa imidlertid Broderen og kæmpede med Døden. Snart var det klart for alle, at det var galt fat, og man besluttede næste Morgen i god Tid at køre efter Lægen. Om Natten sad Broderen og Konen oppe og vaagede. Den syge laa stille og aandede tungt med hørlige, lange Aandedrag, som af og til afbrødes af en haard, pinlig og langvarig Hoste. Det var ganske stille udenfor. Blot nu og da gik et Vindpust som en sagte Susen gennem Granskoven og ude i Gaarden gøede Hunden op ved en indbildt Lyd. Konen sad stille henne ved Sengen, og Karl August havde flyttet sig hen til Ovnen, hvor han bøjede sig ind mod den kalkede Væg. Han havde arbejdet hele Dagen og desuden haft saa mange underlige Tanker. En Time eller mer efter Midnat sov han ind, og i Værelset hørtes<noinclude><references/></noinclude> pvngp89blnybblfdurcxmlfwuxjnprt 104 31058 470671 80290 2026-07-18T14:03:26Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|15}}</noinclude>blot Urets Dikken, den syges urolige Aandedrag og den raske sovendes regelmæssige Snorken. Henimod Daggry døde Manden. Konen sprang op og vækkede Svogeren. „Karl August,“ sagde hun, „kom og sé, hvordan det har sig.“ Han foer op, forskrækket og kun halvt vaagen, skyndte sig hen til Sengen, mens han gned Øjnene, og saá paa Broderen. Han rørte ved ham, følte paa hans Haand, som faldt slapt ned, da han gav slip paa den, og blev med ét lysvaagen. „Ja, han er død.“ sagde han. Han følte en Slags Beklemthed ved Tanken om, at han havde sovet, just da Broderen døde, og han vidste ikke, hvad han skulde sige. Konen bøjede sig ned over Liget, klappede Mandens Haand og græd. „Ja, det kan være forbi, inden man véd et Ord af det,“ sagde hun. Og derpaa talte ingen af dem mere. Udenfor var det begyndt at dages, og Vinden blæste frostkold frem over Engen nedenfor Huset, buldrede oppe i Skorstenen og forsvandt med en lang Susen ude i Skoven. Karl August havde igen sat sig ned ved Ovnen at grunde. Saa rejste han sig stille og gik henimod Døren. Dér vendte han sig halvt om og sagde uden at sé paa Svigerinden: „Det er vel bedst, Du sætter Kaffen paa. Vi skal i alt Fald<noinclude><references/></noinclude> 2899eloseorbs943qxor4gqk3hgql3a 104 31059 470679 80291 2026-07-18T14:05:52Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|16}}</noinclude>ud og tage fat paa Pløjningen for Saaningens Skyld.“ Imidlertid gik Dagene som sædvanlig, og det daglige Arbejde forsømtes ikke. Havren mejedes og sattes i Trave, og Garnene ude i Søen gav rigelig med Fisk. Liget svøbtes og laa en Dag inde i Huset. Men den anden Dag blev Lugten uudholdelig i det lille Værelse og trængte desuden ud i Køkkenet, hvor Folkene skulde spise og hvor Maden lavedes. Saa flyttedes det ned i Baadeskuret, og Dørene dér blev holdte aabne. Vinden fra Søen fik frit Spillerum, og de levende kunde atter uden Væmmelse nærme sig den døde. Om Søndagen var Begravelsen. Bekendte og Slægtninge i lang Omkreds var bedte, og allerede tidlig om Morgenen kom Baad efter Baad i en lang Række, næsten en hel Flotille, vendte ude ved Odden, skød for fulde Sejl ind mod Land og strøg med slappe, baskende Klude ind til Bryggen. Først kom den afdødes ældste Søster med sin Mand og deres to Børn. Og sammen med dem kom den ugifte Søster, som var taget ud fra Byen. De havde gjort Følgeskab og kom nu langsomt sammen op ad Bakken til Gaarden. Saa kom Degnen, der særlig var indbudt, og sammen med disse og bagefter kom Naboer og Venner fra de nærliggende Øer, og alle havde de Føring med sig, og alle gik de stille, næsten forlegne, i Gaasegang<noinclude><references/></noinclude> 8zmak4amiyz7p5pluk4fn4ir95dlb39 104 31060 470680 470114 2026-07-18T14:05:59Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|17}}</noinclude>op ad Bakken og standsede tvivlraadige udenfor Gaarden. Derinde var alt pyntet og parat. I en stor firkantet Løvhytte ude i Gaarden laa Liget paa en Slags Paradeseng, dannet af to Træbukke og nogle uhøvlede Planker, som var lagte derover. Paa denne stod Kisten, sort, behængt med Bladkranse og Grønt, og i Kisten laa Liget med Salmebogen mellem Hænderne og i al Hemmelighed et Stykke Staal under Hovedpuden. Lige tæt ved var Frokostbordet dækket med Smør og Brød, Øl, salt Kød, Ost, kold Sild, der i Anledning af Højtideligheden var stegt i Smør, Pølse, Ostekage og den pyntelige, firkantede slebne Brændevinsflaske. Konen viste sig ikke; det var Karl August, som tog imod, og for hver, som kom, skulde han hilse, takke for sidst, tage imod Føringen og takke for den. Man havde ordnet sig i Flokke. Konerne stod for sig, Pigerne for sig, Mændene og de unge Karle stod ogsaa for sig. Da Samtalen en Stund var ført stille mellem Mand og Mand, og man siden var blevet vel for- plejet med baade Mad og Frokostsnapse, gik Karl August hen og hviskede et Par Ord til Degnen. Denne gik frem til Ligets Hovedgærde, og nogle Øjeblikke var der aldeles lydløst. Alle Hatte toges af, og Konerne nejede stille og dybt. Hænderne foldedes, og alle Hoveder bøjedes. Der gik som et sagte Suk gennem hele Forsamlingen. Af og til<noinclude><references/></noinclude> b7p5sr779wbw2tpr0natls0jvv6x818 470744 470680 2026-07-18T14:11:21Z MGA73bot 792 Samler orddelinger 470744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|17}}</noinclude>op ad Bakken og standsede tvivlraadige udenfor Gaarden. Derinde var alt pyntet og parat. I en stor firkantet Løvhytte ude i Gaarden laa Liget paa en Slags Paradeseng, dannet af to Træbukke og nogle uhøvlede Planker, som var lagte derover. Paa denne stod Kisten, sort, behængt med Bladkranse og Grønt, og i Kisten laa Liget med Salmebogen mellem Hænderne og i al Hemmelighed et Stykke Staal under Hovedpuden. Lige tæt ved var Frokostbordet dækket med Smør og Brød, Øl, salt Kød, Ost, kold Sild, der i Anledning af Højtideligheden var stegt i Smør, Pølse, Ostekage og den pyntelige, firkantede slebne Brændevinsflaske. Konen viste sig ikke; det var Karl August, som tog imod, og for hver, som kom, skulde han hilse, takke for sidst, tage imod Føringen og takke for den. Man havde ordnet sig i Flokke. Konerne stod for sig, Pigerne for sig, Mændene og de unge Karle stod ogsaa for sig. Da Samtalen en Stund var ført stille mellem Mand og Mand, og man siden var blevet vel forplejet med baade Mad og Frokostsnapse, gik Karl August hen og hviskede et Par Ord til Degnen. Denne gik frem til Ligets Hovedgærde, og nogle Øjeblikke var der aldeles lydløst. Alle Hatte toges af, og Konerne nejede stille og dybt. Hænderne foldedes, og alle Hoveder bøjedes. Der gik som et sagte Suk gennem hele Forsamlingen. Af og til<noinclude><references/></noinclude> 66hjykdzqbg76rvup1t44139kmx83di 104 31061 470681 80293 2026-07-18T14:06:04Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|18}}</noinclude>hørte man en hulke henne fra Fruentimmergruppen, og hist og her fik man de smukt sammenlagte Lommetørklæder viklede ud. Da istemmede Degnen med skarp vibrerende Røst den gamle Salme: {{venstremargen|5em|<poem> Saa vandre vi paa Jord vor Vej, Vi vandre med hverandre; Kom. hvo Du er! og overvej, Hvorhen Du snart skal vandre. Du bygger Hus, Du ønsker Ro: Se her det Hus, hvor Du skal bo, Den Seng, hvor Du skal hvile. O! at vi her til Guds Behag Maa redeligen vandre, Saa i vor Faders Hus en Dag Vi atter sé hverandre. Den frommes Prøve bli'r ej lang! Hans Død er blot en Overgang Til Saligheden hisset. </poem>}} Og alle de omkringstaaende stemte i med, højlydt eller lavmælt, alt eftersom enhver havde Stemme til. Og saa tog seks Karle Kisten og bar den ned ad Bakken til den smalle Vig, som skar dybt ind i Landet mellem Egetræer og Graner. Men ude paa Trappen stod Konen sortklædt med hvidt Forklæde og Lommetørklædet for Øjnene og saá efter de bortdragende. Da de havde sat Kisten ned i den store Færge, og Karl August havde taget Plads ved Roret, strøg han sig over Øjnene med Bagen af Haanden og tænkte paa Broderen, som nu skulde ned i Jorden. Men da Vinden fyldte Sejlene, og Færgen<noinclude><references/></noinclude> hz8gk69z4bhi4utp0ah0bxmu04guwah 104 31062 470682 80294 2026-07-18T14:06:08Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|19}}</noinclude>lagde sig paa Siden med smaa skarpe Ryk fra Bølgerne, som med haarde Plask stødte mod Bougen, saá han stivt ud mod Luvart, og uden at han gjorde sig Rede derfor, havde han en Følelse, som skulde hans egen Sejlads først nu rigtig begynde, nu da han skulde tage fat paa at drive Gaarden for egen Regning. Og fremad gik Ligtoget. Ud af Vigen og frem over den aabne glitrende Fjord, hvor Bølgerne skinnede i den klare, kolde Middagssol, forbi smaabitte Øer og ind gennem Sunde, frem til Kirken, der lille og hvidgraa uden Spir laa paa den sydlige Side af den en Mil lange Ø. Det var en underlig Fart og en stille Fart. Et Par af de halvvoksne Drenge forsøgte at hviske et eller andet morsomt, naar de lagde Aarerne ud for at hjælpe til med at vende. Men ellers gik det stille, rask og let. Hver sad hensunken i sine egne Tanker, og ingen brød sig om at sé de andre i Ansigtet. Karl August sad hele Tiden i en underlig Stemning, som det var ham umuligt at forklare sig. Jo nærmere han kom til Kirken, des mildere følte han sig til Mode. Der kom over ham næsten en Taknemlighedsfølelse, naar han tænkte paa Broderen, og han syntes, at han havde ham at takke for hele sin Fremtid. Han tog et usædvanlig stærkt Tag i Roret, da han svingede om med Baaden til Bryggen, og det var ikke frit for, at det blev lidt mørkt for hans Øine, da han stod nede i Baaden og skød paa Kisten, for at Karlene kunde faa den op. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> k6ebdif8x28mzt2t6af77zm4jaj39n3 104 31063 470683 470113 2026-07-18T14:06:09Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|20}}</noinclude>— Begravelsen var forbi. I smaa Flokke trak man bort fra Kirkegaarden, Ligtoget søgte ned ad Søen til. Karl August gik hen til Præsten og spurgte ham, om han ikke vilde vise dem den Ære at følge med til Middagen. Men Præsten undskyldte sig. Han havde saa meget at gøre med de statistiske Beregninger, som Dagen efter skulde sendes ind til Konsistorium. De to Mænd gik langsomt ned ad Bakken i Samtale. „Hvem skal nu overtage Gaarden, nu da han er gaaet bort?“ spurgte Præsten. Karl August saá ikke op. Han svarede langsomt, bange for at sé altfor glad ud: „Det bli’r vel mig, som kommer til at staa for det hele nu.” „Og helt høre op med at ligge paa Søen og sejle med Fragt?” „Ja, det havde jeg tænkt.” „Naa, men hvis nu Katrina selv vil blive siddende med Gaarden, til den ældste Dreng bliver voksen?“ Det var aldrig med en Tanke faldet Karl August ind. Han saá fra Siden op paa Præsten. Paa én Gang kom der en Angst over ham , som han ikke før havde følt noget til. Han var til Mode, omtrent som naar man er gaaet en lang og besværlig Vej for at søge nogen, og man saa, naar man endelig er naaet derhen, ikke træffer ham hjemme. Han tænkte paa, at han maaske kunde faa Lov til at begynde om igen med at arbejde og vente og<noinclude><references/></noinclude> 6utom7q0qb7ofrwfuwykdih4p7p8dg5 104 31064 470684 470115 2026-07-18T14:06:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|21}}</noinclude>arbejde og vente. Men saa fik den Stemning, som havde fulgt ham paa Henfarten, atter Overhaand, og han svarede: „Aa-aa — det gør hun ikke.” De var komne ned til Baaden. Pastoren nikkede til Farvel De lagde fra Land, og nu gik det samme Vej tilbage, forbi smaabitte Øer og ind gennem Sunde, frem over den blanke Fjord, som saá mørkere ud i Eftermiddagssolen og ind i den lange Vig, hvor srnaa graa Baadehuse laa langs med lave, i Aarenes Løb ormstukne Træbrygger. Da de kom op paa Gaarden, var Bordet dækket i den store Løvsal, hvor Kisten havde staaet. Et stort Fjælebord med Tallerkener, Mad, Øl og Brændevin. Ikke heller nu viste Værtinden sig, men en Kone fra en af Nabogaardene udfyldte hendes Pligter. Karl August var kommen i en anden Stemning, end han havde været i om Formiddagen. Uroen jagede i ham, og han vilde have givet hvad det skulde være, for at alt havde været forbi, og han kunde faa Lov til at tale med Katrina om Sagen. Tænk, om hun skulde blive siddende paa Gaarden! Han følte sig aldeles forstemt, snakkede kun lidt, sad længe ene og tog ganske stille den ene Snaps efter den anden. Men ingen lagde Mærke dertil. Man antog, at det kom af, at han tænkte paa Broderen, og Gildet skred frem, mere og mere utvungent, alt som Tiden gik. Middagen var begyndt under en højtidelig {{bindestreg1|Tavs}}<noinclude><references/></noinclude> f1e0e3i23wa1i1w9jhhntnltvoxjbmn 104 31065 470685 470117 2026-07-18T14:06:11Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|22}}</noinclude>{{bindestreg2|hed|Tavshed}}. Man tog for sig af Retterne, drak hverandre til under mange Komplimenter og talte i Enstavelsesord. Men alt som Tiden led, blev Stemningen muntrere. En og anden Spøg kastedes ud, man skreg i Munden paa hverandre, Ansigterne skinnede af Rus og Mættelse. Da Solen sank ned bag Granerne, som i en Krans stod om den røde Gaard, skulde man have troet, at det var et muntert Høstgilde og ikke et Begravelsesfølge. En Harmonika var kommen frem. Og paa Trappen sad fire Karle med en Brændevinsflaske imellem sig; den ene spillede „Skotsk”, og de andre hørte til, trampede Takten, drak hverandre til og skreg, at man skulde hente Pigerne og rydde ud af Loen. To Fiskere holdt hinanden omfavnede, som var de fastkædede for hele Livet, ramlede frem og tilbage og skoggerlo hele Tiden. Deres Øjne var røde, de forsøgte stadig at tale, men kunde ikke faa et Ord frem. Henne omkring Bordet i Løvsalen sad tre gamle Bønder, hver med sit Glas i Haanden, mens den ene, Gang efter Gang, til en gammel Melodi sang: {{venstremargen|5em|<poem> Hvi skulde jeg mig skamme Naar hen til Kæresten jeg gaar? Min Mo'r har gjort det samme I sine unge Aar. </poem>}} Karl August deltog ikke i det almindelige Uvæsen. Han stod for sig selv og vaklede paa Benene. Han tænkte paa, at Broderen var død, og om han ikke burde holde en Tale til hans Minde. Saa {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/></noinclude> tjj1cvft4hfcdqiouyykz6k2wx0qnoy 104 31066 470686 470118 2026-07-18T14:06:13Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|23}}</noinclude>{{bindestreg2|gyndte|begyndte}} han at tænke paa sin Baad, som han havde i Søen, og at regne efter, hvad han kunde faa for den, hvis den skulde sælges. Og saa kom han til at tænke paa den unge Pige, Hilda, som han ikke havde været henne at hilse paa en eneste Gang, efter at Broderen var død. „Jeg vil gaa til hende i Aften,“ sagde han, idet han trak Hatten ned paa den ene Side. Saa vendte han sig om og tog et Par Trin opad Trappen, hvor Karlen sad og spillede „Skotsk“, afvekslende med Melodier fra Soldaterviser og „Fatinitza“. I det samme kom Katrina ud paa Trappen. Gæsterne var begyndt at bryde op, og hun kom nu for at sige Farvel og lade sig takke for Mad. Hun var helt sortklædt, barhovedet, med Haaret strøget glat ned over Tindingerne og med en brun Hornkam i Nakken. Hun stillede sig paa Trappen lige overfor Karl August, medens Gæsterne den ene efter den anden kom frem, nejede og bukkede, takkede og sagde Farvel. Hun tog dem alle i Haanden, idet hun bøjede sig til Højre og Venstre. „Tag til Takke, Koner. Tag til Takke, Mænd.“ Og allesammen gik fra hende til Karl August, rystede hans Haand og forsvandt i Mørket i en lang Række ned ad Bakken ud til Søen. Karl August blev staaende paa samme Plads og saá i omtaaget Uklarhed, hvordan Svigerinden gik ned til Løvsalen og begyndte at hjælpe Pigerne med at bære Fadene ind. Han tænkte paa at følge<noinclude><references/></noinclude> tvce0v9o42tw6m9c04l1bum7bcdg9ln 104 31067 470687 80317 2026-07-18T14:06:14Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|24}}</noinclude>efter hende og spørge, hvornaar hun vilde forlade Gaarden. Men i Fuldskaben havde han en Fornemmelse af, at dette var uklogt og vilde sé daarligt ud. Og han begyndte atter at tænke paa Hilda. Det gik op for ham, at nogen for hans Skyld havde talt ondt om hende paa Kirkebakken. Naturligvis var det denne fordømte Tøs, denne Lena. Om han endda kunde faa fat i hende. Hvad kom det hende ved, at han gik til Hilda. Han vaklede op ad Trappen og slog med et Smæld Køkkendøren op. Der var ingen derinde. Men hun kom nok snart ind, saa skulde han gi'e hende. I det samme kom Konen selv ind, bærende en stor Bakke med de fine Kaffekopper og Brændevinsflasken. Hun saa ikke Karl August og stillede ganske rolig Bakken fra sig paa Bordet ved Vinduet. Karl August stod bag ved hende med Hatten i Nakken og Hænderne i Bukselommerne. „Hvad har Lena med mig at skaffe?“ begyndte han. „Jeg skal Djævlen annamme mig lære hende. Hun gaar og snakker ondt om Hilda, Du. Men det kommer ikke hende ved, forstaar Du det?“ Katrina saa kun paa ham og forstod, at han var drukken. Og vant til saadant noget, sagde hun bare: „Skam Dig, at Du er i saadan en Tilstand, ligesom Du har været med til at faa din Bro'r i Jorden. Der er jo ingen, som vil Dig noget.“ Men i det samme kom Pigen ind, og nu brød<noinclude><references/></noinclude> 4e7z8zx2o6dxvsqho95romm2qhqxiqk 104 31068 470688 80318 2026-07-18T14:06:16Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|25}}</noinclude>det løs for fuldt Alvor. Karl August tog et Tag i sin Hat og slængte den med et voldsomt Kast hen i et Hjørne, saa at Katten forskrækket flygtede op paa Komfuret. Han stødte Svigerinden, som vilde lægge sig imellem, bort, foer arrig op og ned ad Gulvet, slog Hænderne sammen, saa det hørtes i hele Huset og skreg uophørlig: „Dér er den forbandede Tøs. Hvad har Du med mig at skaffe? Hvorfor gaar Du og snakker ondt paa Kirkebakken om mig og Hilda? Saa Du har ikke sagt noget, siger Du? Lyver Du oven i Købet? Hold Kæft siger jeg. Det rager ikke Dig, Katrina, for nu skal hun og jeg snakkes ved!“ Han sænkede Stemmen og talte sagtere. — „Naa, saa Du siger altsaa, at jeg og Hilda er Kærester, hva'? Tag Du Dig i Vare, for kanske jeg véd ligesaa god Besked om Dig. Og jeg skal Fanden ta'e mig lære Dig, skal jeg.“ Pigen jamrede sig, saa det hørtes helt ud i Gaarden. Den ene efter den anden af Husets Folk styrtede til for at sé paa Optrinet. Somme forsøgte at lægge sig imellem, og somme gav Karl August Ret. „Nej, vær nu fornuftig, Karl August. Du maa ikke bære Dig saadan ad. — Slip Pigen, hører Du. Hvad vil Du dog, Mand?“ „Nej, det er rigtigt, Karl August. Giv Du hende bare. Hun er altid saa led i sin Mund.“ Karl August var aldeles vild. Fuldskaben, som han før havde behersket, brød nu frem, og Vreden, som var bleven næret ved Tanken om, at han<noinclude><references/></noinclude> e8a3c7m8tqs1l750mx1iuiopao6sid0 104 31069 470689 80319 2026-07-18T14:06:18Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|26}}</noinclude>maaske ikke kom til at overlage Gaarden, fik Luft ved denne Anledning, som ellers sikkert aldeles ikke vilde have berørt ham. Pigen jamrede sig og græd. Hun havde slidt sig løs og var flygtet hen i et Hjørne ved Ovnen. Dér sad hun næsten helt op paa Ovnpladen og holdt angst Hænderne op for sig. Karl August var altid saadan, naar han blev tirret eller var fuld. Han sprang frem imod hende. Der hørtes et tungt Slag, og Pigen skreg højt. „Hjælp, Hjælp!“ Men ingen rørte sig. En Del syntes nok, det var skammeligt, men Pigen var ikke afholdt paa Gaarden, og ingen vilde for hendes Skyld indlade sig i Klammeri. Karl August stod midt paa Gulvet, bandte og skreg, ustandselig gentagende samme Ord og Udtryk. „Det er Løgn — siger jeg — en forbandet Løgn. Og Fanden skal ta'e mig, om jeg vil taale det af saadan en.“ Imidlertid begyndte flere at lægge sig imellem. Optrinet havde næsten varet en Time. Og de forstandigste syntes, at det var Synd for den sørgeklædte Kone, som stod henne ved Chatollet og græd over, at Karl August var i saadan Tilstand netop den Dag. Det lykkedes tilsidst at faa ham ud i Gaarden. Men dér sled han sig løs, svor paa, at nu var det ham, der var Herre paa Gaarden, og han vilde gaa<noinclude><references/></noinclude> avmviuk3e6y4g41j9svqr1psjiaup1b 104 31071 470690 80321 2026-07-18T14:06:21Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|28}}</noinclude>mente. Hun tænkte paa Drengen, som laa derinde i Huset, og paa de andre Børn. Det var ham, Drengen, som en Gang skulde have Forpagtningen efter sin Fader, og hun vilde ikke give tabt. „Ja, nu har vi her i Slægten haft Gaarden i Forpagtning af Baronen i to og halvtredsindstyve Aar, Søn efter Far,“ sagde hun. „Og nu havde jeg tænkt at spørge Dig, om Du ikke vilde passe den for mig, til Drengen bliver stor og kan overtage den. Du har jo hverken Kone eller Børn, og Baaden kan Du vel faa solgt, om Du vil, og ellers kan Du jo ogsaa beholde den og gøre en Tur en Gang imellem om Sommeren. For hvis Du vil flytte herfra, saa maa jeg tage fremmede i Huset, og det vilde jeg nødig.“ „Du véd, at det har jeg ikke Penge til,“ sagde han. Begge tav. Begge følte, at her udkæmpedes en stille Kamp, i hvilken den ene vilde trænge sig frem paa den andens Bekostning. Karl August forstod, at det var ham, som maatte trække det korteste Straa, og det var for Resten ikke første Gang, han havde slaaet sig til Taals og ventet. Katrina gik hen til Bordet, hvor de nylig havde siddet og spist, lagde et Par af Tallerkenerne oven paa hinanden for at bære dem bort, og mens hun stod med Ryggen mod ham, som sad i Mørke bagved Uret, sagde hun: „Vil Du saa blive?“ Karl August tænkte nogle Øjeblikke efter. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> aq6j3u3x41l1du2nls0gevz9rm3ufs5 104 31072 470691 80322 2026-07-18T14:06:22Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|29}}</noinclude>„Ja, saa faar jeg da vel gjøre det,“ sagde han saa. Et Øjeblik efter gik han ovenpaa, men paa Trappen standsede han. Han strøg en Tændstik af og tændte Piben, som han hele Tiden havde holdt i Haanden. Han saa sig om, og af gammel Vane saá han ud mod Vest for at sé efter, hvad Vejr det vilde blive. Han regnede et Øjeblik efter i Tankerne. Om han alligevel skulde forsøge at komme frem paa egen Haand med en anden Forpagtning. Men nej. Det kunde umulig gaa. Han havde ikke Penge nok til at anskaffe alt fra nyt af. Redskaber og Indbo og al Ting. Det var umuligt. Han saá sig endnu en Gang om, begyndte saa langsomt at gaa opad den stejle Trappe, som førte til hans Kammer oppe paa Loftet. Dér satte han sig paa Dragkisten og røg Piben ud. Saa lagde han den bort og begyndte at klæde sig af for at gaa til Sengs. Dér sov han Arbejderens tunge Søvn uden at tænke paa Næstedagen. {{asteriskrække}} Og Aarene svandt, og Dagene gik deres jævne Gang, og det saá ud, som om der ingen Forandring skulde indtræffe i Sagerne, som de nu en Gang var. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> o3np1894dbcb2sv8q99hw33qrkv7ai5 104 31073 470692 71157 2026-07-18T14:06:24Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Peter Alberti" />{{c|30}}</noinclude>Karl August Erikson var bleven bøjet af Aarene, skønt han kun var henimod de fyrretyve. Man var hørt op i Byen at kalde ham ved Fornavn og sagde i Stedet for altid Erikson. Han gik stadig krumrygget, hvad enten det nu kom af Vanen af i Mørke at famle sig frem gennem Skoven paa ubanede Veje eller af Arbejdet med Økse og Plov, eller af at sidde hele Mil ved Aarerne eller Roret. Han var faamælt og forsigtig som før, og han saá fra Siden med et listigt Øjekast paa den, han talte med, som om han stadig var paa Post mod at blive bedragen ved en Handel eller ved noget andet, som angik ham. Piben hang stadig i den ene Mundvig, en lille kort, oprindelig brun, nu af Røg og Ælde næsten sort Træpibe, og naar den var udrøget, stak han bare den højre Haand ned i Bukselommen, hvor Tobakken laa løs, og stoppede den paany. Han var ikke forfalden, men han tog til daglig Brug saadan med Maade til Flasken. Og hændte det af og til, at han havde faaet for meget i Hovedet, var han uregerlig som før, og da vovede ikke en Gang Svigerinden at give sig i Kast med ham. I alle disse Aar havde han arbejdet for andre, og det saá ud, som der ingen Forandring skulde ske heri. Men en sjælden Gang hænder det, at Livet aabner en Udsigt dér, hvor alt før syntes os tillukket, hvor det har sét ud, som om Haabets mindste Smuthul var tilstoppet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dpkwb7zxzqjq92n8di996w3y0o6fxhl 104 31074 470693 71158 2026-07-18T14:06:25Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Peter Alberti" />{{c|31}}</noinclude>En skønne Dag friede en gammel rig Bonde til hans Svigerinde, som endnu saá ret godt ud. Hun var vel paa den Tid et Par og tredive Aar. Erikson havde imidlertid i Aarenes Løb lagt sig lidt op, og han indløste nu Besætning og Indbo — Baaden var for længe siden solgt — og overtog Forpagtningen. Nu kom en ny Tid. Han var nu sin egen Mand, og lad saa være, at det var kommet sent, kommet var det dog, og for en Tid var Erikson som et andet Menneske. Han var i Almindelighed munter og tørt morsom; arbejdsom og stræbsom havde han altid været, men der var nu tillige kommet en Kækhed i hans Væsen, som næsten gjorde ham snaksom. Karlene havde gode Dage, ti han saá gennem Fingrene med det, naar de drev den af med Arbejdet, og trakterede om Eftermiddagen med Kaffepuns til Nadveren. Forholdet til Hilda var for længe siden forbi. Hun havde faaet Plads paa et andet Sted og var flyttet bort fra Egnen. I Begyndelsen havde Erikson baade skrevet og modtaget et Par Breve fra hende. Men saa var Brevvekslingen hørt op af sig selv, og han fik siden at høre, at hun var bleven forlovet og snart efter gift. Imidlertid havde han just ikke tænkt videre over det. Allerede da hun flyttede, havde han saa temmelig gjort sig det klart, at det ikke vilde blive til noget mellem dem. Og en smuk Dag<noinclude><references/></noinclude> lp0fkwfcki1j2j84a4b5txojozgcgne 104 31186 470694 80340 2026-07-18T14:06:26Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|32}}</noinclude>friede han til en af sin Svigerindes forrige Piger, fik ja, og da ingen af dem behøvede at vente paa Skiftetiden, giftede de sig om Vinteren, og alt gik som forhen sin gode Gang. Tea var en dygtig Pige og en køn Pige, storvoksen, lidt skrutrygget, med en blødt formet Figur, lange tynde Arme og et fint Hoved med mørkeblaa, drømmende Øine. Munden var lille og fyldig, og naar hun lo, kom der det allernydeligste lille Smilehul frem paa den venstre Kind. Øjenbrynene var sorte, smalle og buede, Panden aaben og hvid, og det sorte Haar lagde sig blødt og glat om Tindingerne og knyttedes bagtil i en Fletning, som var bunden op i Nakken. Hun lo ofte med en stille, undertrykt Latter og slog Øjnene sky op med et Blik, som lokkede Mændene til at lægge Armen om hendes Liv. Hun var flink til at arbejde, og Erikson syntes om hende og hun om ham, om ikke just med den allervarmeste Kærlighed, saa dog med en Slags Inderlighed, som især kom frem i Begyndelsen, og som hun byggede ikke saa lidt paa. Tea kom fra en af Øerne langt ude paa selve Havet. I sin Opvækst havde hun haft det tarveligt nok. Forældrene var fattige, Faderen ernærede sig mest ved Fiskeri, og som femtenaars Pige kom hun ud i det Liv, som hedder at tjene hos andre. I ti Aar havde hun haft Tjeneste, først som Barnepige hos en Landhandler, uden Løn, men med Forpligtelse til at tage Del i alt, saa hos Bønder,<noinclude><references/></noinclude> fma4ixktkcfyikw0i64td3u1h22nnym 104 31187 470695 80341 2026-07-18T14:06:27Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|33}}</noinclude>og saa tilsidst var hun havnet ude paa Øen hos Katrina, hvor hun havde været i to Aar, inden Erikson friede til hende og gjorde hende til Madmoder paa Gaarden. Det var derfor et nyt Liv, som smilede hende i Møde, da hun drog ind som Kone paa Gaarden. Hun holdt af Erikson, selv om det ikke netop var paa den Maade, som hun havde læst om i Bøger. Men han var god imod hende, og hun haabede godt af Fremtiden. Det eneste vanskelige var, at Tjenestefolkene i Begyndelsen havde lidt svært ved at glemme, at de havde tjent sammen med hende. Men alt som Aarene gik, skiftede Folkene, og snart var den gamle Stamme borte, nye kom til, og for dem var den unge Kone ene og alene Madmoder og aldeles ikke Kammerat. Saa det gik endda. Men hendes første og stærkeste Følelse, da hun blev gift, var den, at hun nu havde sit eget og ikke behøvede at adlyde andre. Erikson, naturligvis, men han var jo hendes Mand, og for Resten havde hun saa godt Overtag over ham, som hun kunde ønske sig. Med mindre han var fuld, for saa vovede hun saa lidt som nogen anden at kny. Hendes Fordringer til Livet var heller ikke saa overdrevent store. Hun vilde have alt ordenligt og godt i sit Hus, og hendes Mand skulde være en rigtig flink Karl, som var god imod hende og ikke drak for meget. Og saa vilde hun ogsaa gærne have Børn, som hun kunde faa Ære af, men<noinclude><references/></noinclude> 15g8exjii5d8iyozhl0oyjx3h40fac2 104 31188 470696 80342 2026-07-18T14:06:28Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|34}}</noinclude>ikke en hel Rede fuld, som spiste Huset op for dem. I dette Spørgsmaal var hun og Erikson enige. De første Maaneder var hun rigtig lykkelig. Livet gik ensformigt og stille inden Hus, og ude arbejdede Erikson med Karlene, saa længe det var lyst, med at hugge Brænde og istandsætte Baadene eller sørge for Staldene eller andet paa Gaarden. Og de lange, mørke Aftener sad de inde og bandt Net, medens Samtalen gik snart muntert, snart trægt og ensformigt. Men altid var der i Tea en Følelse af, at hun var kommen i en anden Stilling her i Livet, som var rigere og bedre. Hun syntes, at hun aldrig før havde levet rigtigt, og at hun nu havde alt, hvad hun kunde ønske sig. Og da Vaaren kom, og Snedriverne smeltede bort, da alt ude begyndte at spire og vokse, da Karlene pløjede Markerne op til Nysaaningen, da Solen skinnede paa Egebakkerne lige overfor Gaarden og Lærkerne med deres muntre Triller steg op i Solskinnet, da mærkede Tea med stille og inderlig Glæde en Forandring med sig selv, og en Dag sagde hun til Erikson, da de var alene, at de til Julen nok vilde faa én til at sørge for i Huset. — — Det var i Begyndelsen af December. Sneen havde allerede lagt sig til Hvile i Skoven mellem Sten og Trærødder, den dækkede Markerne som en uendelig fast Masse, og paa Taget laa den fodhøj med et dybt Hul omkring Skorstenen. Erikson havde allerede i flere Dage talt om, at<noinclude><references/></noinclude> oljed2ydl9ovrgxvl7dnq4oy6mvh95m 104 31221 470697 80343 2026-07-18T14:06:29Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|35}}</noinclude>man burde rydde den, ti det var Tøvejr, og Vandet løb i Strømme ned ad Klippevæggene ved Søen og sivede ned gennem Tagrenderne, og den milde Blæst havde fejet Sneen bort fra Granerne, der, befriede fra Byrden, atter havde rejst deres Grene og saá fugtige og rentvaskede ud ganske som ved Vaartid. Men ude paa Søen blæste det stærkt. Hele Vandfladen havde en skarp blygraa Farve, Bølgerne kom med hvide, fraadende Kamme, og ingen havde endnu vovet at sætte over til Fastlandet og gøre Indkøb til Julen. Inde i Huset ved Siden af Køkkenet laa Tea syg. Hun var gaaet oppe ved det vanlige Arbejde lige til det sidste. Ti Fattigfolk har ikke Raad til at kæle meget for deres Børn, hverken før eller efter Fødslen, og for Resten heller ikke for sig selv. Men nu laa hun til Sengs, og det saá ud, som om Naturen maatte hjælpe sig selv. Ti man havde ventet og ventet paa, at Blæsten skulde lægge sig. Men den var ikke stillet af. Den rasede endnu lige voldsomt frem gennem Fyrrene og Granerne, som stod bagved Huset, og nede fra Søen kom et tungt, ensformigt Drøn, der af og til blev til et voldsomt Skrald, naar en mere end almindelig stor Bølge splintredes mod Klipperne, hvor Vinden bar paa. Erikson plejede at komme ind til sin Kone, naar han var inde ved Maaltiderne, og om Aftenen sad han der altid en Stund og passiarede. Han talte<noinclude><references/></noinclude> 9ta67wwiazvzomw3ml0c446krh80mab 104 31222 470698 470119 2026-07-18T14:06:30Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|36}}</noinclude>ikke meget, men man kunde sé, at han var urolig. Han iagttog hele Dagen Vejret, og ved Middagstid sagde han til om, at Baaden skulde gøres i Orden. Ude i Køkkenet gik Pigerne mere stille end sædvanlig for ikke at forstyrre den syge, som laa i Værelset indenfor. Køkkenet var lavloftet med to Vinduer. I den store aabne Ovn brændte Ild. Fire Spid hang ned fra Loftet, fuldt besatte med haarde Brødkager. En Hunkat med sin Unge laa i en Krog, Pander og Lerkar stod rundt om i Uorden som Tegn paa, at den styrende Haand for Tiden savnedes. Ved et stort opslaaet Bord sad Erikson, hans to Karle og en tredje, som arbejdede for Dagløn, og spiste til Middag, bestaaende af saltet Fisk og Kartofler. De havde ventet hele Dagen paa, at Vejret skulde stille af. Men Vejret blev snarere værre. Det saá ud til at blive en rigtig tre Dages Storm efter alle Kunstens Regler. Og nu gik det ikke an at vente længere. Manden selv saá alvorlig ud, og Middagen spistes i Tavshed. Da den var til Ende, rejste Husbonden sig og gik ind i Stuen. Han tog varsomt paa Klinken og lukkede stille Døren efter sig. Lidt efter kom han tilbage, og efter at have vekslet et Par Ord gik alle Folkene ned til Søen. Baadene laa i en Vig, som var i Læ for Blæsten. At sejle var det ikke til at tænke paa. De gik ned i den største Pram, et Fartøj bygget {{bindestreg1|om}}<noinclude><references/></noinclude> 8748mdn8wbhdo96l703myxdzz5fu0gg 104 31223 470699 470120 2026-07-18T14:06:31Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|37}}</noinclude>{{bindestreg2|trent|omtrent}} som en Baad med en lille Køl, ikke fladbundet som de sædvanlige Indsøpramme. Et Par Reserveaarer toges med, Vandet østes ud, og de fire Mænd satte sig hver ved sin Aare, to og to paa hver Toft. Sædvanligvis behøvedes der blot en Karl for at ro et saadant Fartøj. Men i Dag maatte der Kraft paa, hvis de i det hele taget skulde komme frem. Der var ingen, som havde gjort nogen Indvending, da det galdt om at følge med. Men der var heller ingen, som var uvidende om, at det kunde gælde Livet. De roede langs med Land, hvor der var roligt, og vendte saa lige ud paa Fjorden for at komme op mod Vinden og undgaa at blive knuste mod Klippen, som de skulde forbi. Her bar Søen paa med fuldstændigt Raseri. Saa langt man kunde sé, øjnedes blot det sorte Vand med brede, hvide Rande af Skum. Hist og her et mørkt Punkt, som ragede op mellem de væltende Bølger, Øer og smaa Skær, foran dem en lille rolig Plet, som laa i Læ, og rundt om et stærkt Drøn, Lyden af den urolige Vandmasse, blandet med Stormens Susen. Det var et tungt Arbejde at komme op her med Modvind, og langsomt gik det da ogsaa, næsten Tomme for Tomme. De sad tavse og tog haarde Tag. Bag dem den store aabne Sø, som de kom stadig længer ud i, foran dem Landet, som de arbejdede sig bort fra. En Aare knækket i dette Øjeblik, en Standsning i Roningen, og de var i samme Nu<noinclude><references/></noinclude> siv0grlwtxw1qu9xj2aflyfabplf896 104 31224 470700 470151 2026-07-18T14:06:32Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|38}}</noinclude>blevne slyngede tilbage, og Baaden vilde være knust i Stumper mod den mørke stejle Klippevæg. Men da de vel var komne i Gang, var næsten det værste Arbejde gjort. Da de først var derude, galdt det blot om at blive ved, sejgt og mekanisk, uden at trættes eller give efter. Der behøvedes ingen Kommando. Alle kendte Farvandet. Hver af dem havde været her mange Gange før, det var tilstrækkeligt, at en af dem en Gang imellem vendte sig om og kastede et Blik ud over Søen, og, som ført af en eneste usynlig Vilje, vendte Prammen og gik forbi Oddene, over Smaafjorde, gennem Sunde og tilsidst igen en god halv Time lige op mod Vinden for saa endelig med Medbør pilsnart at dukke ned mellem Bølgerne og gaa ind under det faste Land, Maalet for deres Rejse. Baaden gjordes fast, og alle fire gik lige ind paa Kroen for at styrke sig med en Snaps, hvorpaa Karlene drev ned til Baaden igen, og Husbonden gik op for at besørge et Par Indkøb og hente Jordemoderen. Deres Ø hørte egenlig ikke ind under hendes Distrikt, hvorfor man maatte være høflig. Hun var en dygtig, skulderbred, snaksom og noget vidtløftig Kone, i hvis Natur det paa ingen Maade laa straks at gaa ind paa en Sag uden at gøre Indvendinger. Hun talte om det haarde Vejr og den lange Tur paa Vandet. Men Erikson holdt fast ved sit, at nu var de komne for at hente hende, og nu var der ikke Tid til at søge efter nogen anden. Og da det aldrig havde været hendes<noinclude><references/></noinclude> ptflpdywq7oawjc42y933dzpvroe432 104 31226 470701 80348 2026-07-18T14:07:17Z MGA73 457 orddeling 470701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|40}}</noinclude>hun løftedes altfor højt op i Luften paa Toppen af en Bølge, som var større end de andre. „Dette her er jo slet ikke saa farligt,“ sagde Erikson med rolig Stemme. Men det var nok ikke saa ganske sandt, ti Blæsten var snarere til- end aftagen, og selv de, der var mest kendt med Far­vandet her, havde svært ved ikke at tage Fejl af Kursen i Skumringen. Men gik gjorde det, lang­somt og sikkert. Aarerne passedes som før i Tavs­hed, og jo længere de kom frem, des mere vænnede Konen sig til den uvante Færd. Hun svøbte sig ind i sit Shavl, saa at man knap kunde sé Hovedet, og krøb, saa godt hun kunde, sammen paa sin Plads for at skærme sig mod Blæsten. Det gik godt lige til den sidste Odde, de skulde forbi. Her bar hele Fjorden paa. Bølgerne slyngedes over Klipperne flere Favne ind paa Land. Da det blev Dag, saá det ud som et helt Bjærg af hvidt Skum. I Mørket var de komne for nær ved Klippen. Erikson kastede et Blik paa den Karl, som sad ved Siden af ham, og saa, at ogsaa han havde opfattet Faren. Som et Lyn fløj den Tanke gennem hans Hoved, at om de kastede sig indenfor Brændingen, vilde det være en let Sag at bjærge deres Liv i Land. Men Baaden vilde slaas i Styk­ker. Det, han havde købt og havde med sig, vilde ødelægges, og fremfor alt — de kunde komme for sent hjem. Han svingede Baaden og roede op mod Stormen. Et Øjeblik rørte den sig ikke af Pletten. Den stod aldeles stille. Bølgeslaget var lige saa<noinclude><references/></noinclude> njduqussy77t3mdcdzoz33bfv07sh81 470702 470701 2026-07-18T14:07:24Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|40}}</noinclude>hun løftedes altfor højt op i Luften paa Toppen af en Bølge, som var større end de andre. „Dette her er jo slet ikke saa farligt,“ sagde Erikson med rolig Stemme. Men det var nok ikke saa ganske sandt, ti Blæsten var snarere til- end aftagen, og selv de, der var mest kendt med Farvandet her, havde svært ved ikke at tage Fejl af Kursen i Skumringen. Men gik gjorde det, langsomt og sikkert. Aarerne passedes som før i Tavshed, og jo længere de kom frem, des mere vænnede Konen sig til den uvante Færd. Hun svøbte sig ind i sit Shavl, saa at man knap kunde sé Hovedet, og krøb, saa godt hun kunde, sammen paa sin Plads for at skærme sig mod Blæsten. Det gik godt lige til den sidste Odde, de skulde forbi. Her bar hele Fjorden paa. Bølgerne slyngedes over Klipperne flere Favne ind paa Land. Da det blev Dag, saá det ud som et helt Bjærg af hvidt Skum. I Mørket var de komne for nær ved Klippen. Erikson kastede et Blik paa den Karl, som sad ved Siden af ham, og saa, at ogsaa han havde opfattet Faren. Som et Lyn fløj den Tanke gennem hans Hoved, at om de kastede sig indenfor Brændingen, vilde det være en let Sag at bjærge deres Liv i Land. Men Baaden vilde slaas i Stykker. Det, han havde købt og havde med sig, vilde ødelægges, og fremfor alt — de kunde komme for sent hjem. Han svingede Baaden og roede op mod Stormen. Et Øjeblik rørte den sig ikke af Pletten. Den stod aldeles stille. Bølgeslaget var lige saa<noinclude><references/></noinclude> h53e59ttcpgo3gnd7nb27vt8vj6t9nf 104 31227 470703 80349 2026-07-18T14:07:27Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|41}}</noinclude>stærkt som deres fire Aarer. Det saá ud, som de skulde blive nødte til at give efter. Da rørte Baaden sig. Det var blot en Tomme. Men den rørte sig. Endnu en, og to, og tre. Det gik. De roede op mod Vinden, og en Stund efter var de komne forbi Odden og gled i stille Vand op under Land ind i Vigen. Erikson plirrede listigt til sin Sidemand, mens han gjorde en Grimace henimod Baadens Agterstavn, hvor Konen sad, stadig begravet i sit store Shavl. „Det var da godt, at hun ikke forstod noget, denne herre Gang.“ Snart laa Baaden ved Land, Faren var forbi, og nu gik alt godt. Dagen derefter laa der i Vuggen en stor, tyk Dreng, som havde det bedste Helbred i Verden. „Og det var vel heller ikke for meget“ — sagde Jordemoderen — „naar man har gjort sig saa megen Ulejlighed.“ Men da Erikson siden kom ind i Kammeret, gik han lige hen til Sengen og tog sin Kone i Haanden. Saa lagde han forsigtigt Piben fra sig i Vinduet, stillede sig hen foran Vuggen, hvor den lille laa, og lo kort et Par Gange, medens Øjnene skinnede med en mild, fugtig Glans. Saa saá han igen hen til Konen i Sengen og strøg sig med Haanden over Ansigtet. „Jeg troer saa skam, jeg faar Taarer i Øjnene,“ sagde han. {{asteriskrække}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5jlfn12eg04qh0eulgpot3qtfy3x8tp 104 31274 470704 80350 2026-07-18T14:07:28Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|42}}</noinclude>Erikson var i den sidste Tid begyndt at blive saa underlig. Han var mere stille end sædvanlig, sagde ingen Ting, naar han var inde og spiste, og brød sig ikke en Gang om Drengen i Vuggen. Lange Tider ad Gangen sad han alene ude paa Trappen med Piben i Munden og saá ud mod Skoven, mumlede noget hen for sig, rystede paa Hovedet, stoppede Piben om og saá paany ud mod Skovbrynets mørke Rand, ovenover hvilken Himlen lyste i Genskinnet fra Aftensolen. En Gang imellem gik han ind i Huset og satte sig ved Bordet. Ud af Chatolskuffen tog han den store Husholdningsbog, som ingen andre end han og hans Kone fik Lov at sé i, lagde den opslaaet foran sig og tog et Stykke rent Papir frem, som han skrev fuldt af lange Rækker Tal, adderede, subtraherede og dividerede i en Uendelighed. Saa lagde han eftertænksomt Papiret sammen, efter endnu en Gang nøje at have gennemlæst det, stoppede det saa i Lommen og gik ud igen, dampende af alle Kræfter paa Piben. Et Par Gange havde hans Kone forsøgt at tale med ham, men han viste hende saa tvært af, at hun ikke gjorde Forsøget om for tredje Gang. En Søndag — det var straks efter Midsommer — kom Manden hjem fra et Besøg i en af Nabogaardene. Han var meget fuld og gik vaklende lige ind i Værelset, hvor Vuggen stod. Konen var altid bange for ham, naar han var i den Tilstand, og vovede ikke at sige noget. Men hun fulgte efter<noinclude><references/></noinclude> rfsv45sgml5szuzf0by5klecr9dmwzu 104 31275 470705 80351 2026-07-18T14:07:39Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|43}}</noinclude>ham ind i Køkkenet og holdt derfra et vaagent Øje med, hvad Manden tog sig for i Værelset inden- for. Han stod foran Chatollet og forsøgte forgæves at faa Nøglen i Nøglehullet. Han stod og lallede noget hen for sig. „Jeg vil købe Skoven,“ hørte hun ham sige. „Det skal blive Penge. Hejsa, min Dreng.“ Og han vendte sig om mod Væggen og saá paa Drengen, som var vaagnet og stirrede paa Faderen med vidtaabne Øine. I det samme bemærkede han, at Konen bange passede paa, om han rørte ved Barnet, og med den fuldes Lyst til at vise, at han er Herre over sine Handlinger, trak han en Stol frem og bøjede sig ned over den lille. Barnet, som trykkedes af den ramme Brændevinslugt, laa et Øjeblik med skælvende Læber og begyndte saa med ét at skrige. Konen gik instinktmæssig nærmere og blev staaende i Døren. Manden holdt Haanden for Barnets Mund: „Hvad skriger Du for, Dreng? Er Du bange for din Fa’r?“ Og han begyndte at bevæge Vuggen hurtig frem og tilbage. Barnet rystedes frem og tilbage og var nær ved at falde ud. Med ét var Tea sprungen til, og stille skød hun Manden til Side. „Du maa passe paa Barnet,“ sagde hun. „Passe paa Barnet,“ sagde han. Og hans Ansigt blev mørkerødt. „Pas Du bare Dig selv.<noinclude><references/></noinclude> k91a7qin8t6ym4xxdpy1t81c98zwwgq 470745 470705 2026-07-18T14:11:23Z MGA73bot 792 Samler orddelinger 470745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="SimmeD" />{{c|43}}</noinclude>ham ind i Køkkenet og holdt derfra et vaagent Øje med, hvad Manden tog sig for i Værelset indenfor. Han stod foran Chatollet og forsøgte forgæves at faa Nøglen i Nøglehullet. Han stod og lallede noget hen for sig. „Jeg vil købe Skoven,“ hørte hun ham sige. „Det skal blive Penge. Hejsa, min Dreng.“ Og han vendte sig om mod Væggen og saá paa Drengen, som var vaagnet og stirrede paa Faderen med vidtaabne Øine. I det samme bemærkede han, at Konen bange passede paa, om han rørte ved Barnet, og med den fuldes Lyst til at vise, at han er Herre over sine Handlinger, trak han en Stol frem og bøjede sig ned over den lille. Barnet, som trykkedes af den ramme Brændevinslugt, laa et Øjeblik med skælvende Læber og begyndte saa med ét at skrige. Konen gik instinktmæssig nærmere og blev staaende i Døren. Manden holdt Haanden for Barnets Mund: „Hvad skriger Du for, Dreng? Er Du bange for din Fa’r?“ Og han begyndte at bevæge Vuggen hurtig frem og tilbage. Barnet rystedes frem og tilbage og var nær ved at falde ud. Med ét var Tea sprungen til, og stille skød hun Manden til Side. „Du maa passe paa Barnet,“ sagde hun. „Passe paa Barnet,“ sagde han. Og hans Ansigt blev mørkerødt. „Pas Du bare Dig selv.<noinclude><references/></noinclude> 2nevbpaimg70gwrve2yuqob4q572nsw 104 31277 470706 470157 2026-07-18T14:07:46Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|45}}</noinclude>skreg. Men hun kunde for Hulken knap faa et Ord frem, saadan rystede hun. Han havde slaaet hende. Og hun havde ikke løftet sin Haand til Værge. Hun havde ikke en Gang forsøgt at forsvare sig. Hun havde ladet sig slaa som en Hund. Hun følte en brændende Anger over, at hun ikke havde tilføjet ham noget ondt, i det mindste da han vendte Ryggen til og gik. Havde kastet noget paa ham. Omsider blev hun roligere. Han var jo fuld, og saa véd man jo ikke, hvad man gør. Han var jo ellers god imod hende. I Morgen vilde det være godt igen. Han vilde maaske sige hende et venligt Ord, og saa vilde det være som før. Hun tørrede Taarerne af. Hendes Aandedrag gik roligere, og hun talte sagte med Barnet. Men saa kom den bitre Følelse over hende igen. Om han saa ogsaa tusind Gange blev god igen, og om der intet blev tilbage, som kunde minde om det skete, han {{sp|havde}} dog slaaet hende. Hun vilde aldrig kunne glemme det. Og det for- færdeligste var, at hun ikke kendte nogen Mand, som havde slaaet sin Kone kun én Gang. Det var med det, som med naar man begynder at drikke. Det kom igen. Det vilde komme igen. Der fandtes ingen Hjælp. Havde han slaaet hende én Gang, vilde han gøre det flere, og hun vilde aldrig holde det ud, aldrig. Hele Livet syntes hende som en navnløs Elendighed, et tungt, hensigtsløst Arbejde uden Løn. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> l1vklmqokeuvs5ldcxh5hvn0qx0xhln 470746 470706 2026-07-18T14:11:28Z MGA73bot 792 Samler orddelinger 470746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|45}}</noinclude>skreg. Men hun kunde for Hulken knap faa et Ord frem, saadan rystede hun. Han havde slaaet hende. Og hun havde ikke løftet sin Haand til Værge. Hun havde ikke en Gang forsøgt at forsvare sig. Hun havde ladet sig slaa som en Hund. Hun følte en brændende Anger over, at hun ikke havde tilføjet ham noget ondt, i det mindste da han vendte Ryggen til og gik. Havde kastet noget paa ham. Omsider blev hun roligere. Han var jo fuld, og saa véd man jo ikke, hvad man gør. Han var jo ellers god imod hende. I Morgen vilde det være godt igen. Han vilde maaske sige hende et venligt Ord, og saa vilde det være som før. Hun tørrede Taarerne af. Hendes Aandedrag gik roligere, og hun talte sagte med Barnet. Men saa kom den bitre Følelse over hende igen. Om han saa ogsaa tusind Gange blev god igen, og om der intet blev tilbage, som kunde minde om det skete, han {{sp|havde}} dog slaaet hende. Hun vilde aldrig kunne glemme det. Og det forfærdeligste var, at hun ikke kendte nogen Mand, som havde slaaet sin Kone kun én Gang. Det var med det, som med naar man begynder at drikke. Det kom igen. Det vilde komme igen. Der fandtes ingen Hjælp. Havde han slaaet hende én Gang, vilde han gøre det flere, og hun vilde aldrig holde det ud, aldrig. Hele Livet syntes hende som en navnløs Elendighed, et tungt, hensigtsløst Arbejde uden Løn. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2tnjwmf5w6jpumz7iu63a3kne3253jk 104 31278 470707 470318 2026-07-18T14:07:49Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|46}}</noinclude>Da hun om Aftenen gik ind for at lægge sig, var han allerede gaaet til Sengs. Han havde været ude, mens hun gjorde i Stand efter Nadveren. Hun havde ikke vidst hvor. Nu sov han tungt med en haard, langtrukken Snorken. Ansigtet var rødskjoldet og Munden halvaaben. Hun væmmedes ved at sé paa ham og lagde sig i Sengen saa langt som muligt til den ene Side. Længe laa hun vaagen, og i Mørket forekom det skete hende endnu forfærdeligere, Hun brast igen i Taarer og græd stille, indtil hun faldt i Søvn og sov haardt. Da hun om Morgenen vaagnede, rejste hun sig hurtigt op som af en ond Drøm. Hun havde en Følelse af, at noget forfærdeligt ventede hende i Dagens Løb. Saa kom hun til at røre ved Skulderen, som gjorde ondt, og Erindringen vendte tilbage. Hun saá til Siden. Erikson sov endnu. Og hun listede sig op, klædte sig hurtigt paa og gik ud. Det gik ikke saa let med Arbejdet som forhen. Hun fuldendte sine Sysler ganske som sædvanlig, men hun kunde ikke slippe bort fra sine Tanker. Ud af Erindringen om Voldshandlingen voksede tunge, mørke Forladthedsfølelser frem. Ti hun havde ingen at flygte til, naar det var {{sp|fra ham}}, hun skulde flygte. Erikson følte sig ogsaa underlig til Mode. Det var gaaet med ham, som det altid gaar med en Mand, især naar han maa slide sig raa med at arbejde for Føden. Det er ikke Kærligheden, som former hans Karakter og Liv, men det<noinclude><references/></noinclude> ka3vi018ud0fdnfq52o5di67m0l51e2 104 31279 470708 470319 2026-07-18T14:07:51Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|47}}</noinclude>er det simple Spørgsmaal: skal jeg blive staaende paa samme Trin i Samfundet som min Fader før mig, eller skal jeg i nogen Retning kunne blive noget mere, rykke op til en Stilling, som han ikke har kunnet naa til? Eller skal jeg hele mit Liv staa og trampe paa samme Plet og aldrig komme videre? Derfor havde heller ikke Kærligheden spillet nogen stor Rolle i hans Ægteskab. Han havde giftet sig, fordi han behøvede en, som kunde være ham behjælpelig med Gaarden. Og „saa var der vel ogsaa lidt andet med i Spillet“, som han selv sagde. Men hans Liv havde ikke givet ham nogen Lejlighed til at komme i Berøring med nogen finere Følelsesverden. Og hele Gaarsdagens Hændelse blev heller ikke gjort til Genstand for mange Tanker. Højst efterlod de en Slags Stemning, som lod ham føle et stadigt, om ikke særdeles stærkt Ubehag. Og desuden havde han, nu da han var nøgtern, i andre Sager at tænke paa. Han troede at have faaet Kig paa det „noget“, som skulde hjælpe ham frem i Verden. I Maaneder var han gaaet og havde grublet derover, grublet og tænkt frem og tilbage, beregnet i sit stille Sind og havde tiet med Sagen, indtil han syntes, den var rigtig klar. Og tilsidst havde han betænksomt stukket Næven i Lommen, stoppet sig en frisk Pibe og sagt til sig selv, at det bestemt vilde gaa. Det var ikke muligt andet. Og uden nogen vidste et Ord deraf, skulde han være den rigeste Mand i Sognet, og hans Dreng skulde ikke<noinclude><references/></noinclude> 72sv4gamvi3djlf3vl6hfay7hk2asv8 104 31280 470709 470320 2026-07-18T14:07:52Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|48}}</noinclude>som hans Fader før ham behøve at staa med tomme Hænder, naar han en Gang skulde begynde at arbejde sig frem gennem Livet. Erikson var en Aften kommen hjem i usædvanlig godt Humør. Han havde fortalt Historier for Karlene og budt dem en Snaps til Nadveren. Alle havde været længere oppe end sædvanlig, og da Erikson om Aftenen kom ind til sin Kone for at lægge sig, gik han og saá saa listig og oprømt ud, at hun spekulerede paa, hvad det skulde ende med. „Synes Du ikke, at vi kunde ha'e det bedre, end vi har det?“ sagde han saa endelig. Hun saá forundret paa ham, glad over at han talte saa fortroligt til hende. Hun syntes, at det stygge, som saa nylig var kommet ind i hendes Liv, gled bort, og hun svarede: „Aa, ja saamæn. Det kunde vi jo nok. Men jeg synes, vi har det godt, som vi har det.“ Han havde sat sig i det ene Sofahjørne, og mens han tændte Piben, lo han indvendig. „Aa, ja saamæn. Naturligvis har vi det godt. Men bedre er i alt Fald bedre.“ Han begyndte at tale saa livligt og flydende, at Konen sad aldeles himmelfalden og saá ud, som om hun havde Syner. „Tænk, om vi kunde bygge hele Huset her om, Du, og gøre Kostalden større og holde flere Kreaturer og købe hele Gaarden af Baronen og holde os med Hest og gøre Vejen gennem Skoven i Stand, saa at vi kan køre til Kirken og ha'e<noinclude><references/></noinclude> 6p0d4qu0wewpoln0zhsj7ll0y0u2poo 104 31281 470710 470321 2026-07-18T14:07:53Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|49}}</noinclude>det godt, naar vi bli'er gamle, og leve i Ro og lade Drengen faa noget efter os, naar han en Gang skal begynde, saa han ikke behøver at gaa her og rode i Marken som hans Fa'er. Det var der noget ved, ikke Du?“ Tea begyndte næsten at faa en Mistanke om, at der var noget galt fat med Manden. Men han sad dér saa fornøjet og glad, saa hun vidste alligevel ikke, hvad hun skulde tro. „Jeg mener, Du er godt tosset,“ sagde hun. „Hvor skulde vi faa det fra?“ „Hvor vi skulde faa det fra?“ sagde han. „Lad mig bare om det. Og vær Du vis paa, at det {{sp|skal}} gaa. For nu skal Du høre, hvad jeg har gaaet og udspekuleret.“ Han tog en Nøgle op af Vestelommen, lukkede Chatollet op og tog ud af en lille hemmelig Skuffe et Stykke Papir, som han viklede op. Med en underfundig Mine lagde han Piben bort og viste Konen det. „Her staar det klart med Tal,“ sagde han. „Og nu skal Du bare høre. Har Du sét Skoven, som staar paa vores Jord? Den er allerede ikke saa lidt værd.“ „Ja, men den maa Du ikke hugge mere af end til det Brændsel, som vi selv bruger.“ „Hugge af? Nej det forstaar sig. Men jeg kan vel købe den, sér Du — købe den som den staar og groer. Har Du ikke hørt, hvordan Skovkøbere bærer sig ad herude i Skærgaarden, hvordan de køber Skoven og lejer Folk, som hugger og fragter<noinclude><references/></noinclude> 0rxtb6dsaz5t9i65x4v8rhvfmu0xnwy 104 31282 470711 470536 2026-07-18T14:07:54Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|50}}</noinclude>den. Men nu havde jeg tænkt, at hvis jeg kunde købe den, som den staar, paa saadanne Vilkaar, at jeg ikke behøvede at betale straks, men fik Lov til at gøre det efter Haanden, saa kunde jeg have det til Vinterarbejde og selv sammen med Karlene hugge den og køre den ned til Søen, og saa kunde jeg sælge den som Brænde eller Tømmer, hvad det nu kunde blive. Tænk bare, saadanne Egetræer her findes; og saadanne Fyrrer og saadanne Graner. Der staar jo de stolteste Mastetræer, som rent ud faar Lov til at raadne ned af sig selv, om ingen tager dem.“ „Ja, men troer Du, Baronen gaar ind paa det?“ „Ja, det troer jeg nok. For man siger, han bruger en farlig Bunke Penge, og saa findes der altid Huller at stoppe.“ De sad en Stund stille og tankefulde. Der var ingen af dem, som ikke vidste, hvormeget denne Forandring betød, og underlige Tanker rørte sig i deres Sind. Der var blevet mørkt inde i Værelset, og gennem de smaa Ruder trængte blot en svag Lysning. Ti derude laa Julinatten over Skoven, Markerne og Engene, og det var, som om Fremtidsforhaabninger spirede frem med nye Afgrøder for nye Dage af den dunkle, fredfyldte Nat. De tænkte begge paa det samme, hver paa sin Maade. En Formindskelse af den sparsommelige Tarvelighed, en Udsigt til bedre Dage, en Mulighed for en rolig Alderdom og noget at efterlade Drengen; deres Tanker dvælede ved {{sp|deres}} {{bindestreg1|Ung}}<noinclude><references/></noinclude> bws1i7xxeqn1qk9uj4zu66h327a5b2t 104 31283 470712 470323 2026-07-18T14:07:57Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|51}}</noinclude>{{bindestreg2|domsminder|Ungdomsminder}}, hvor langsomt de hver for sig havde maattet kæmpe sig frem, hvor sent de havde kunnet gifte sig og sætte Bo, og hvor meget Arbejde og Slid de i den Tid havde haft, medens bedre Folks Børn sorgløse og glade inddrak et Fond af Livslyst til at tære paa, naar de trange Dage kom. Hos Manden gryede ogsaa en anden Tanke, som kun i sjældne Øjeblikke kommer til Orde i Fattigfolks Liv. Han tog sin Kone i Haanden og sagde stille: „Og saa kan maaske Drengen komme til at lære noget, saa han véd mere end jeg.“ Og i Konens Sind gryede et andet Haab, som hun ikke vilde sige højt, men som lokkede Glædestaarer frem i hendes Øjne, og som holdt hende længe vaagen. Om han fik det rigtig godt og ikke havde for meget Slid og Bekymring, vilde han maaske ogsaa nok lade være at slaa hende. Det var blevet sent, og Ægtefolkene gik stille til Sengs. Og Søvnen kom med sin styrkende Dvale, indtil Morgenen atter brød frem over deres unge Forhaabningers Arbejdsdag — — — Det blev nu aftalt, at Erikson en af de nærmeste Dage skulde rejse over til Baronen og søge at faa Sagen afgjort. Men i de „nærmeste Dage“ var det knapt med Tid, og saa kom Høsten. Dag for Dag opsattes Rejsen, ti Erikson mente, at det havde vel god Tid med det. Skoven blev vel staaende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> scdts4e85ceoqqolggrj8s5cuim195c 104 31293 470713 470324 2026-07-18T14:07:59Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|52}}</noinclude>Saa gik to Maaneder hen, i hvilke Høet, Rugen og Hveden bjærgedes. Det havde regnet de sidste Dage, og Havren laa gennemblødt og halvgrøn i store Stakke, ventende paa Sol og Tørvejr. Solen kom med Blæst, og paa Gaarden fik man travlt med det sidste Bjærgningsarbejde. Sidste Læs var bragt i Hus, og om Aftenen sagde Erikson til sin Kone: „I Morgen rejser jeg og taler med Baronen.“ Det var en solblank Septembermorgen, da han gik i Prammen for at ro over at tage et nyt Tag i sit Liv. Taagen laa som en kold Damp over Søen, og Klippernes og Øernes Konturer tegnede sig usikkert. Som en rund, gul Bold saás Solen gennem Taagen, og over Vandet svævede hvide Stumper Taage som fantastisk flossede Lysstrimler. I lette Hop joges de af Morgenvinden hen over den blanke, kolde Vandflade og førtes ind mod Skovkanten, hvor de splittedes mod de mørkegrønne Toppe, indtil de som en let, næsten usynlig Damp forsvandt i Rummet. Erikson tog til Aarerne og roede lige frem mod den hvidgraa Mur, der veg bort, jo længere han kom, medens Solen voksede og voksede og sendte tættere og tættere Knipper af Straaler ned gennem Disen. Ude paa Søen saa han nærmest omkring sig som en vid, aaben Ring af Vand og dér bag ved: den skinnende Krans af graat og hvidt, hvorigennem Landets Konturer skimtedes. Stedse videre blev Synskredsen, stedse mere løftede Taagen sig,<noinclude><references/></noinclude> kzij03gtfwxk04ehkgmmbxpa3iis1qu 104 31294 470714 470325 2026-07-18T14:08:02Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|53}}</noinclude>og tilsidst blev den staaende som en tæt, mørk Mur langt ude ad Havet til. Erikson roede jævnt og roligt uden at sé sig om, som den gør, der kender hver eneste Krog at Farvandet; og som af sig selv vendte Baaden gennem de smaa, smalle Sunde og flød afsted, som fandtes der hverken Stene eller Grund. Han var noget tvivlraadig til Mode og grundede hele Tiden paa, hvad han skulde sige til Baronen. Og han udtænkte indtil det mindste, hvordan han skulde belægge sine Ord, og hvordan han skulde overtale ham, hvis det behøvedes. Men hvis nu Baronen ikke vilde sælge Skoven? Aa jo, hvad skulde han med den? Dér hvor den stod, havde han jo ingen Nytte af den. Endnu nogle Tag med Aarerne, og den lille Brygge med det hvide Rækværk saás tydelig mod det mørke Vand, ud over hvilket slanke Birketræer bøjede deres allerede gulsprængte Kroner. Og gennem Birketræernes dirrende Løv, hen over Eges og Lindes mørke Tag saás en hvid Gavl og en Skorsten, ud af hvilken Røgen let og kredsende svævede i Vejret. Erikson bandt Baaden fast, gemte Piben under Fortoften, tog Frakken paa og knappede den omhyggeligt. Derpaa tog han af Frakkelommen en lille gul Messingdaase med Spejl i Laaget, tog Hatten af og ordnede Haaret med Hænderne. Hatten sattes paa, og han tog et sidste Overblik over, hvad han kunde sé af sin Person i Spejlet. {{bindestreg1|Daa}}<noinclude><references/></noinclude> kjur5utcfwgn5l5uqcfsy0q2rguqiu2 104 31295 470715 470326 2026-07-18T14:08:04Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|54}}</noinclude>{{bindestreg2|sen|Daasen}} puttedes igen i Lommen, og med lange, hurtige Skridt gik han gennem Parken op ad Vejen, som førte til Herregaarden. En stor Hund sprang frem og gav sig til at gø voldsomt. Erikson lokkede og talte godt for den, mens han tog Vejen til Køkkenet og hele Tiden forsigtig saá sig om efter Hunden, som murrende fulgte efter ham. Han gik ind og spurgte om Baronen var hjemme. Han stod med Hatten i Haanden henne ved Døren og ventede, til Pigen kom tilbage og hentede ham. Baronen stod midt paa Gulvet og røg en Cigar. Det var en lang mager Mand med et gulblegt Ansigt og et Par velvillige Øjne bag en Pincenez med sorte Hornkanter. Han nikkede, da han henne ved Døren fik Øje paa Manden, som satte Hatten fra sig paa Gulvet og blev staaende og bukkede. „Nej, se Goddag, Erikson“ — Baronen gik frem og tog ham i Haanden — „det var udmærket, at Erikson kom i Dag. Jeg skulde netop til at sende Bud efter ham.“ Erikson blev stikkende i, hvad han vilde sige. Han saá sig om, flyttede paa Fødderne og sagde blot „Ja, saa“, idet han rømmede sig, som om det havde været hans Mening at sige noget mere. „Der har netop været en Mand her“, vedblev Baronen, idet han tog nogle Drag af Cigaren, „som har sluttet Handel med mig om at købe den Skov, som staar paa Eriksons Mark, og han spurgte, om<noinclude><references/></noinclude> t3niugh3kcs59w5g3dtk2o78buvvv0b 104 31298 470716 470329 2026-07-18T14:08:05Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|57}}</noinclude>langt frem gik han med lange, tunge Skridt ned mod Stranden, gik i Baaden og skød den hæftig ud i Søen. Der fandtes ikke en fornuftig Tanke i hans Hjærne. Hvorfor han var kommen, hvad han havde villet, hvad han havde sagt, og hvad han havde gjort, laa i en forvirret Blanding gemt i hans Hoved til det pinlige Øieblik, da Erindringen vilde gøre det alt saa frygtelig klart, og Forstanden vilde komme og sige ham, at nu var Leddene i hans Livs Kæde fuldtallige, og aldrig vilde der komme nye til. Dette nye Led, som han havde haabet selv at kunne føje ind deri, det var for stedse borte. Det skulde aldrig hjælpe ham til at løfte ham op til det Samfundslag, som laa højere end hans eget. Det var halvfærdigt Arbejde, som aldrig skulde gøres færdigt. Han roede bort uden at sé op, uden at sé hverken til Højre eller Venstre, bort, saa at Vandet skummede om Baaden, og de udhulede Aarer peb og hvinede i deres udslidte Gænger. I en Times Tid roede han saaledes uden at vide, hvorhen det gik. Sveden perlede paa hans Pande, og Huen havde han kastet af sig, saa at Solen frit brændte hans fugtige Ansigt, og Vinden purrede op i hans Haar, som var vaadt og klæbrigt ved Tindingerne. Aandeløs holdt han inde og lod Baaden drive for den Fart, den havde faaet. Han tog Øsekarret, bøjede sig ud over Rælingen og drak tre<noinclude><references/></noinclude> gke3ojipeqcqz819pmszzmgy8iw37lw 104 31299 470717 470330 2026-07-18T14:08:06Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|58}}</noinclude>Gange efter hinanden af Saltvandet. Saa saá han op, som var han vaagnet af en Drøm, mælkede, at han var kommen ud af Kursen og vendte Baaden hjemad. Han tog Huen paa og begyndte langsomt at ro videre. Den Spænding, han havde været i, begyndte at forsvinde. Langsomt og sikkert antog atter den ydre Verden sit sædvanlige Udseende for hans Øjne. Han saá ud over Fjorden. Glitrende graa laa den i Høstsolens Lys, medens de drivende Skyer, som spejlede sig i Søen, langt borte saá ud som store, mørke Pletter paa Vandfladen. Dér laa Sundet, som han skulde igennem, Vandet var brunt, hvor Revet strakte sin lange, smalle Tunge frem. Klippen paa den anden Side stod lodret, stejlt ned mod det mørke Vand, som i dumpe Klynk skvulpede mod den, og foran sig saá han Vejen, hvor Strandbreddens Hasler og Ege lyste lysegrønt i Middagssolen, og hvor Vejen begyndte, som han skulde gaa for at komme hjem. Ja hjem. Hvad skulde han sige hjemme? Han tog igen et kraftigt Tag i Aarerne og roede stærkt til, indtil Baadens Bund skrabede mod Landet, og Bølgerne, som den havde sat i Bevægelse, sagte sugedes tilbage ud i Havet. Han tog Aarerne til sig, gik i Land paa Stenene, som stak op af det grundede Vand, og trak Baaden efter sig. Paa Stranden blev han staaende, tog Huen<noinclude><references/></noinclude> pzcj05oo2n7f4lrvsttmunfvsgz3j1r 104 31300 470718 470331 2026-07-18T14:08:07Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|59}}</noinclude>af, drog et dybt, dybt Aandedrag og lod Vinden kølende spille hen. over Kinder og Pande. Det var den tungeste Vej, han i sit Liv var gaaet. Han skulde gaa hjem og møde sin Kone. Og hun vilde komme ham i Møde og have Maden parat for at traktere ham paa den store Dag, og hun vilde spørge ham, hvordan det var gaaet, og han skulde sige hende, at de skulde have det ganske som nu hele Livet igennem, og de maatte stræbe og arbejde endnu paa deres gamle Dage, og deres Dreng skulde heller ikke have andet end en fattig Bondegaardsforpagtning, hvor der ikke en Gang fandtes Skov. For naar han blev voksen, var den jo rodhuggen og uden nogen Nytte for dem, og Vinden fra Søen skulde uhindret blæse hen over Markerne med Storm og Kulde. Han gik langsomt op ad Vejen, men da han kom til Bakken, som førte op til Gaarden, satte han sig ned for i det mindste at vente en Stund. Men det faldt ham ind, at det ikke blev bedre for det. Det var som at faa en Tand trukken ud. Det var bedst, jo før det blev gjort. Man opnaaede bare, at Svien blev siddende saa meget længere. Han slog Laagen op og gik ind i Gaarden. Der var ingen dér, heller ingen i Vinduet. Forsigtig og sagte gik han ind i Huset. Dér stod Konen og holdt i Haanden et dryppende Fed Uldgarn, som hun havde dyppet i en Spand med Farve. Hun slap det og gik henimod Erikson, som<noinclude><references/></noinclude> gpmtqts9y2rxn6i1p8fxvg6mz2lxw38 104 31301 470719 470332 2026-07-18T14:08:08Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470719 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|60}}</noinclude>stille, uden at sé paa hende gik hen til Vinduet og lagde Huen fra sig. „Naa!“ Han svarede ikke straks, søgte efter en eller anden Omvej til at sige det. „Naa. hvordan gik det saa, Erikson? Du kan da vel svare mig, skulde jeg tro.“ Og hun skubbede til ham med Bagen af Haandleddet, for at han ikke skulde faa Farve paa Søndagsfrakken. Han fandt ikke mere end et eneste at sige, det samme, som han ikke straks havde villet være ud med. „Den var solgt i Forvejen,“ sagde han lavt uden at sé sig om. Tea gik et Skridt baglænds og satte sig ved Bordet. Erikson vendte sig om. Han hørte, hvordan Konen græd. „Aa, ja,“ sagde han. „Naturligvis. Men jeg fortjener altid lidt paa at hugge Skoven om Vinteren og køre den ned til Søen.“ Men Tea græd, saa at Taarerne en efter en randt ned ad hendes Kinder. Hun gik hen og tørrede sine Hænder af, og idet Stemmen tilsløredes af Graaden, lagde hun Armene fast om Mandens Hals og hulkede: „Herregud, Erikson, Herregud.“ {{asteriskrække}} Og Vinter efter Vinter gik, som det løse Sand uophørlig rinder af Tidens store, uudtømmelige<noinclude><references/></noinclude> h0a4z0vlcssj8avuk81nnjzw8e0uzhs 104 31333 470720 71413 2026-07-18T14:08:09Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470720 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" /></noinclude>{{startbogstav2|A}}t der var noget underligt ved Karlson, vidste hele Egnen. Han havde været en Hund efter Fruentimmer i sin Ungdom, paastod man, og gamle Folk rystede paa Hovedet, da de fik at vide, at Husmands-Anna skulde giftes med ham. Anna var otte Aar ældre end han, da de blev Mand og Kone, noget som iøvrigt er ret almindeligt hos Folk af Almueklassen. Hun var bred og sat, havde et fornøjet, vel konserveret Ansigt, var ferm til sit Arbejde, holdt af at faa sig en Sludder med Naboerne, passede Hus og Barn eksemplarisk, beklagede sig aldrig over sin Mand og gav kort sagt i de fem første Aar af sit Ægteskab ikke den ringeste Anledning til at formode, at de onde Anelser skulde faa Ret. Det saá ogsaa ud, som om Karlson var bleven stadig. Hans Ungdom havde været vild. Der var mer end én Pige, om hvem det hviskedes, at han havde ført hende i Ulykke, og fra de aarlige Markeder fortaltes der mange Historier om Drikkelag og Slagsmaal, hvori Karlson altid havde været Hovedpersonen. To Gange havde han maattet møde<noinclude><references/></noinclude> 6kvg9l6nfjxpc3p3y72hs02emg7p0qx 104 31334 470721 71414 2026-07-18T14:08:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470721 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|66}}</noinclude>for Retten, og én Gang havde han været i Hullet. Det var et halvt Aar efter dette lille Uheld, at han havde besluttet sig til at gifte sig med Anna. Man sagde, at der længe havde været noget imellem dem, men underligt var det i alt Fald, at det netop skulde blive til noget nu, da ogsaa dette sidste var kommet til foruden alt det øvrige, som man i Forvejen kendte. Karlson var en stor grov Karl med et skarpt markeret Ansigt, brede Skuldre, stærke Lemmer, skødesløs, vuggende Gang og busket Haar, som voksede ham langt ned i Panden. Læberne var tykke med et Udtryk af ubændig Sanselighed, Øjnene var graa og gennemtrængende, Blikket var som oftest roligt og klart, men kunde af og til faa et farligt Udtryk, der saá næsten glubsk ud. Han lignede nærmest et eller andet stort, stærkt og kun halvt tæmmet Dyr, og det traf sig nok ikke saa sjældent, at hans Kone følte sig bange for ham. Hun havde længe syntes godt om ham til Trods for hans smaa Skavanker, og da han kom ud af Fængslet, hvor han havde siddet paa Vand og Brød for Drukkenskab og Vold mod Politiet, havde hun lovet at blive hans Hustru, fordi han saá saa ulykkelig ud — slet ikke fræk — og fordi han havde lovet hende ikke at løbe efter andre Kvindfolk og lade være med at drikke. De var flyttet ud til en lille Gaard inde i Skoven, og hidtil havde han holdt Ord. Der var just heller ikke store Fristelser derude. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6kdrbq7sgyor4tsgbyovb2tbmgqxmw9 104 31335 470722 470125 2026-07-18T14:08:12Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|67}}</noinclude>I Begyndelsen havde hun følt sig lidt ængstelig ved at være alene med ham. Men han var som forvandlet. Han sagde hende aldrig et ondt Ord, han arbejdede, han lod Brændevinen fare, og da de havde faaet Barnet, begyndte hun for Alvor at haabe det bedste af Fremtiden. Hun havde aldrig troet, at hun skulde faa ham at sé saa god og mild, som han var i den Tid, og mangen Gang, naar hun sad alene og gav Barnet Die, tænkte hun ved sig selv, at om nu nogen Sinde hans onde Aand skulde faa Magt over ham, vilde hun bare behøve at minde ham om de lykkelige Dage, da han var saa glad ved sit Barn. I nu snart fem Aar havde hun dog ikke haft noget saadant nødigt, og hun begyndte næsten at glemme sin første Angst. Men da indtraf pludselig en Forandring. Hendes Mand blev med ét faamælt og indesluttet, uden at hun kunde opdage Grunden. Naar han om Aftenen efter endt Arbejde kom ind, talte han ikke med hende som før. Han spiste Maden i Tavshed og sad saa længe i Tanker paa sin Stol mellem Bordet og Væverstolen. Naar han var beskæftiget med sit Arbejde, lagde hun Mærke til, at han af og til pludselig hørte op dermed og i lange Tider stod og stirrede frem for sig, som om han ikke kunde komme bort fra noget, han tænkte paa. Hun vovede ikke at spørge ham om, hvad der var i Vejen, ikke en Gang at lade ham forstaa, at hun havde mærket noget. Men hun passede i {{bindestreg1|Stil}}<noinclude><references/></noinclude> rd1nifkhy0xw6k44gpz97fz8ikngrsh 104 31337 470723 470127 2026-07-18T14:08:12Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|69}}</noinclude>skjulte sig bag Halmstakken for, usét, at kunne høre, hvad der blev sagt dér bagved. Da hun kom nærmere, skælnede hun tydeligt to Stemmer, og hun hørte, at den ene var en Fruentimmmerrøst, skønt hun endnu ikke kunde skælne, hvem det var. Hun gjorde forsigtigt et Skridt til den ene Side og bøjede sig frem for at sé. Begge de talende sad eller rettere halvt laa i Halmen. Hendes Mand holdt en Kvinde om Livet, bøjede sig ned over hende og kyssede hende Gang efter Gang, uden at hun syntes at gøre nogen Modstand. Konen flyttede sig endnu et Skridt nærmere for at kunne sé hendes Ansigt. Hun var lige ved at give et Skrig fra sig. Det var hendes egen Tjenestepige. Med tilbagetrængt Aandedræt stod hun en Stund stille og stirrede paa Parret, indtil hun næsten syntes, at al Ting dansede for hendes Øjne. Hun flyttede sig tilbage til sin første Plads. Hun behøvede ikke at sé mere. Sagte og umærkeligt gled ligesom en Taage over hendes Sind og Tanker. Hele hendes Verden blev et graat i graat. Nu fandtes der intet mere at stole paa, det vidste hun. Var de gamle Dages Vildskab begyndt at leve op igen hos hendes Mand, vilde den ikke mere være til at betvinge. Langsomt og sikkert vilde den ødelægge hans Liv og hendes med. Hun vilde intet kunne gøre imod det. Men en stikkende, pinlig Følelse greb hende, da hun tænkte paa det uskyldige Barn. Hun kunde ikke gøre sig klart, hvad der nu vilde hænde. Denne Taage — eller hvad det er, der i slige {{bindestreg1|Øje}}<noinclude><references/></noinclude> lfw1e1hgot7zd3ip4x6vshcne1tu2tw 104 31338 470724 470128 2026-07-18T14:08:13Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|70}}</noinclude>{{bindestreg2|blikke|Øjeblikke}} formørker vort Indre — gled videre. Den svøbte alle Tanker, Følelser, Forestillinger og Erindringer i et vildsomt Mørke. Den skjulte Sporene af det, som havde været, og af det, som var. Hun blev staaende paa samme Plet, stille, uden at kunne røre sig, bedøvet af det voldsomme Slag. Pludselig foer hun sammen ved et Par tydeligt udtalte Ord. Hun hørte Pigen sige: „Men hvis jeg nu fik et Barn? Hvordan skulde det saa gaa?“ Og saa hørte hun Manden svare: „Kællingen bryder vi os Pokker om. Hende skal jeg nok sørge for.“ Hun maatte gøre Vold paa sig for ikke at skrige højt, saa tog hun Mælkespanden op fra Jorden og gik med langsomme, vaklende Skridt op mod Vaaningshuset. Da hun vendte sig paa Trappen, saá hun Manden staa nede ved Staldleddet og sé efter hende. Han havde imidlertid ikke sét hende, da hun lyttede. Men han havde hørt hende gaa gennem Leddet, som førte ud til Staldbakken, og var sprunget op for at sé, hvem det var. Da han saá, at det var hans Kone, blev han staaende for paa hendes Udseende og Maade at være paa at opdage, om hun havde mærket noget eller ej. Da han ikke kunde sé noget usædvanligt, vendte han om og gik tilbage igen. Malin — saadan hed Pigen — havde ikke været mer end et halvt Aar i Karlsons Tjeneste. Hun<noinclude><references/></noinclude> ckl63qqh8w806hvy7p18apd33qf006h 104 31339 470725 71419 2026-07-18T14:08:14Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|71}}</noinclude>havde et Ydre, som just ikke er almindeligt blandt Bønder. Hun var lille og spæd af Vækst, Ansigtet var fint og regelmæssigt, Læberne var buede og fik et drillende Udtryk, naar hun lo. Øjnene var smaa og skinnnende, og Huden var saa skær hvid, at det syntes kun daarligt at passe til den Klasse, hvortil hun hørte. Ansigtets Udtryk var dristigt, af og til ondt, og man hviskede i Krogene, at hun en Gang før havde faaet et Barn, som ingen siden havde sét eller hørt noget til. Anna havde først ikke villet tage hende i sin Tjeneste. Men det havde ikke været muligt at faa nogen anden, og desuden troede hun nu at kunne være sikker paa sin Mand. Pigen havde ikke været der længe, førend Karlson mærkede, hvordan Ungkarledagenes Begær begyndte at vaagne i ham. Desuden havde de begge gensidig hørt lidt om hinandens Fortid, hvad der gjorde en Tilnærmelse endnu lettere. Deres Forhold havde varet omtrent en Maaned, og endnu havde ingen opdaget noget. Men alt som Tiden gik, forstod Karlson, at han havde taget Fejl af sig selv. Han have troet, at naar Begæret én Gang var tilfredsstillet, vilde det snart udslukkes og Forholdet høre op af sig selv. Men han mærkede hurtigt, at det modsatte snarere blev Tilfældet. Hans Lidenskab voksede Dag for Dag. Han ønskede, at han kunde løbe fra det altsammen. Men det gik ikke længere. Det var, som om en fremmed Magt var sluppen løs i ham, hver Dag<noinclude><references/></noinclude> 1noewpcxi7aks3wt4cfkunayxiv8f2p 104 31340 470726 71420 2026-07-18T14:08:15Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|72}}</noinclude>voksede i Styrke- og gjorde enhver anden Beslutning eller Tanke svag og kraftesløs. Han var som lænket af usynlige Baand. Han opsøgte Pigen, hvor han kunde komme til, han blev hæftigere og hæftigere i sine Kærtegn, midt under sit Arbejde tænkte han paa, hvordan han dog skulde faa fat i hende, og mod sin Kone følte han en Uvilje, som dels var rent fysisk, fordi hun allerede var gammel, meget for gammel til ham, dels ogsaa kom af, at hun stod ham i Vejen. Det var jo for hendes Skyld, han maatte stjæle sig til i Smug at træffe den anden. Der var en Tanke, som han gik og rugede over. Det forekom ham, som var det det eneste, der kunde føre til Maalet. Det faldt ham aldrig et Øjeblik ind at opofre sin Lidenskab, og den kunde han ikke leve for, saa længe Konen levede. Først blev han bange for denne Tanke. Han forsøgte at arbejde for at slippe bort fra den. Han tænkte sig, at alt kunde vedblive at gaa, som det gik. Ingen behøvede at vide noget derom. En Gang maatte jo Konen dø. Snart maaske! Han forestillede sig, at hun allerede var død. Hun var pludselig bleven syg og var død. Nu var der ingen Hindring mere, han kunde gifte sig igen, naar han vilde. Og han følte sig til Mode, som om han havde været lige ved at begaa en Forbrydelse, men havde modstaaet Fristelsen og nu nød sin fortjente Løn. Han var skyldfri og lykkelig, og ind i hans Fantasi sneg Tanken sig om en fin hvid Hud, som han kærtegnede. Men naar han saa vaagnede af<noinclude><references/></noinclude> ghn7rlcwoio6gn5hrseod7abmi0bs30 104 31341 470727 470129 2026-07-18T14:08:16Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|73}}</noinclude>saadanne Tanker, saá han igen alt i Virkelighedens fulde, klare Lys. Nej, vilde han vinde noget, fik han nok selv Lov til at skaffe sig det. Det syntes ham, som om en mørk Skygge, han ikke kunde undfly, kom ham stedse nærmere. Den kom tæt hen til ham, lagde sin Haand paa hans Skulder og trykkede ham i Knæ mod Jorden. Det var mest om Aftenen, at han havde disse Fantasier, og under Tiden laa han hele Timer vaagen, badet i kold Sved, og han vovede knap at sove af Frygt for, at han under Søvnen skulde forraade sine Tanker. — Det var to Dage efter den store Opdagelse. Det var lykkedes Konen at tie overfor sin Mand. Det var lykkedes hende at bilde ham ind, at alt var som før, at hun intet vidste og intet havde sét. Men det havde kostet hende en uhyre Anstrængelse at spille den Komedje. Det forekom hende under Tiden, som om hun levede ganske alene i et fremmed Hus blandt fremmede Mennesker, og disse to Dage syntes hende lige saa lange som flere Aar. Ja, hun selv var bleven et nyt Menneske, som saá tilbage paa sit forrige Jeg som paa en anden. Hendes første Følelse havde været Forskrækkelse. For enhver Pris maatte hun skjule for Manden, hvad hun havde sét. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde en Fornemmelse af, at det vilde gaa ud over hende selv, i Fald det blev opdaget. Hun kunde aldrig glemme, hvordan hun havde følt sig til Mode, da Manden et Par Timer efter Scenen bag Halmstakken kom ind til hende i {{bindestreg1|Køk}}<noinclude><references/></noinclude> 0eah3usqv8z8f4wbtijkkm6w4bhowdj 104 31342 470728 470130 2026-07-18T14:08:17Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|74}}</noinclude>{{bindestreg2|kenet|Køkkenet}} og uden at sige noget satte sig ved Bordet. Hun ventede hvert Øjeblik, at han skulde spørge hende, hvorfor hun havde staaet og lyttet, og hun følte en isnende Kulde i alle Ledemod ved Tanken om, hvad hun dog skulde svare. Men da han havde siddet en Stund, spurgte han i Stedet for, om ikke Nadveren snart var færdig. Hun foer sammen ved Lyden af hans Stemme, og hun svarede som i Søvne, at Grøden straks var færdig. Disse Øjeblikke kunde hun aldrig faa ud af sine Tanker; hun tænkte paa dem, hver Gang hendes Mand talte til hende, og hun pinte sig med den Mistanke, at han alligevel vidste alt, men at han, lige saa lidt som hun, vilde tale derom. Altsaa var der da ingen Forandring skét med ham? Han var i Bund og Grund den samme, som han altid havde været. Det var bare en Lejlighed, han havde manglet, for at de gamle Lyster i uhæmmet Fart skulde nedbryde, hvad Aarene og hun havde rejst som en Skillemur mellem ham og hans tidligere Liv. Han var den samme, som han altid havde været, og nu skulde hans Vildskab bryde frem med en Kraft som aldrig før. Hun skulde sé, hvordan den lagde hans og hendes Liv øde, og hun skulde kun kunne staa og sé til. Intet skulde hun formaa at gøre for at holde ham tilbage. Men hun kunde jo tage Livet af sig. Langsomt gled den Tanke ind over hende, og som en yderste Nødvendighed gennemisnede den hele hendes Krop. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ja3fjdmlm0d6enr57ain4sxqicz7gsh 104 31483 470729 71661 2026-07-18T14:08:18Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|76}}</noinclude>maatte leve. Og medens hun laa og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, greb en Anelse om hendes fremtidige Livs Tyngsel hende, ikke som noget hun trygtede eller tænkte paa at kæmpe imod, men som noget, hun modløst og ydmygt og nødtvungent maatte og skulde føje sig i. — For hans Skyld, som sover derhenne i det andet Hjørne af Værelset. Og med Tanken om Barnet kom Taarerne igen, og hun græd, til det blev sort for hendes Øjne og hun sov ind. Hun vaagnede med en Fornemmelse af, at noget forfærdeligt ventede hende, og hun laa længe og tænkte paa, hvad det var. Med ét kom hun det igen i Hu, og med skærende Tydelighed mindedes hun Pigens Ord: „Tænk, om jeg er frugtsommelig,“ - og saa hele den forfærdelige, angstfulde Nat. Hun stod op og begyndte mekanisk sin Gærning. Solen skinnede klart, og lette Morgentaager hoppede bort mellem Træerne, da hun traadte ud i Gaarden for at hente Vand af Brønden. Og pludselig følte hun som en gryende Forhaabning i den Tanke, at dette ikke skulde vare ved. Alle disse fem Aars Arbejde kunde ikke være forgæves. Karlson vilde igen komme til Fornuft; bare han fik Tid til at sunde sig, vilde han vaagne op, og han vilde igen blive, som han havde været før under hele deres Ægteskab. Hun skulde blot vente, til alt blev godt igen, vente og holde ud. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 5gbqc896cvzy9vkjsk8pnwjby47inpn 104 31484 470730 71662 2026-07-18T14:08:19Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|77}}</noinclude>Det kunde ikke være saa forfærdeligt, som hun først havde tænkt sig det. Der maatte indtræffe en Forandring. Der maatte hænde noget, som kunde løfte den ulidelige Byrde fra hendes Skuldre. Ti dette holdt hun ikke ud. Hun vilde aldrig kunne det. Til al Lykke var Høbjærgningen begyndt, saa at Malin næsten hele Dagen hjalp til ved Høsletten og blot undtagelsesvis var inde. Konen var glad derover; thi efterat den første Følelse af Rædsel havde lagt sig, efterfulgtes den af det voldsomste Had til Pigen. Hun kunde knapt beherske sig, naar hun var i Nærheden af hende. Malin havde desuden i den sidste Tid vist sig studs og genstridig. Hun vidste nu godt hvorfor. Pigen havde et Overtag over hende: det var hende, som egenlig var Madmo'r paa Gaarden. Anna kunde have Lyst til at gøre hende noget ondt, hvad det saa skulde koste, eller i det mindste sige hende Sandheden, sige hende lige op i hendes aabne Ansigt, hvad hun var. Hun sagde Ordet højt for sig selv, naar hun var ene. Ti det var hende, denne Malin, der havde forhekset hendes Mand; der i et eneste Øjeblik havde revet alt det ned, som udgjorde hendes Lykke og Livshaab. Hun, ventede bare paa en Lejlighed. Hun skulde sige hende Sandheden i rene Ord. Saa kunde hendes Mand vælge, hvem af dem han vilde beholde. Hun sad nede ved Dammen, som laa tæt op til Vaaningshuset, og rensede Fisk, som hun skulde koge til Middag. Hun skrabede saa voldsomt med<noinclude><references/></noinclude> 24o1le1syixo705mmkcctpmsocamz1d 104 31485 470731 71663 2026-07-18T14:08:20Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|78}}</noinclude>Kniven, at Skællene føg omkring hende. Hun følte en Slags Vellyst ved at skære Hovederne af Fiskene, som om det var en vis anden, hun mishandlede. Den ene Fisk efter den anden kastedes hovedløs, renset og skrabet i Soldet ved Siden af hende. Saa pludselig hørte hun Skridt i Nærheden. Man var standset en Dag med Høsletten, fordi det havde regnet den foregaaende Dag. Hun behøvede ikke at sé op. Hun vidste, at det var Malin. „Skal jeg nu ikke hjælpe vor Mo'r?“ sagde hun. Stemmen var aldrig forekommen Anna saa sledsk og falsk. Hun nikkede blot til Svar uden at vende sig om. Malin satte sig ved Siden af paa en Sten, tog ligeledes en Fisk af Bunken, og de sad begge en Stund tavse, sysselsatte med deres Arbejde. Konen tænkte paa, hvordan hun skulde begynde. Hendes Hænder rystede, saa hun knapt kunde føre Kniven. Der var som et Slør for hendes Øjne, saa hun kun dunkelt kunde skælne, hvad hun havde for sig. „Skal vi rense alle Fiskene?“ spurgte Malin efter en Tids Forløb. Ved Lyden af Stemmen foer den anden igen sammen. Hun kastede Fisk, Kniv og Brædt fra sig og sprang op. „Tæve!“ skreg hun og stillede sig op lige overfor hende, dirrende af Vrede. Hun løftede sin Haand, tilsølet som den var af Blod og Fiskeskæl og slog hende haardt i Ansigtet. Hun kunde ikke faa et eneste Ord mer frem. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q5dgeohs8idzt6hscn16loaqbm8cpkq 104 31486 470732 71664 2026-07-18T14:08:21Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|79}}</noinclude>Malin sprang ogsaa op. Hun gik et Par Skridt baglænds, blev helt hvid i Ansigtet, Øjnene stod stivt frem, og der trak sig et Par dybe Furer om Munden. Hun saá et Øjeblik ud, som vilde hun slaa igen, men hun vidste, at det ikke vilde betale sig, saa stor og stærk som Konen var. „Det skal I komme til at fortryde,“ sagde hun lavmælt. „Fortryde,“ skreg den anden. „Jeg sværger Dig, saa sandt der er en Salighed til, at jeg aldrig skal fortryde det. Du sér ellers køn ud i Fjæset nu, din forbandede Tøs. Gaa nu til ham, saadan som Du sér ud, og prøv, om Du kan forlokke ham med dine Helvedes Kunster. Men det siger jeg Dig, at en af os to skal ud af Huset, Du eller jeg. Og beskæmme Dig for alle hæderlige Folk, det skal jeg gøre, saa de skal faa at vide, hvad for en Du er, og saa Du skal faa det at høre hele dit Liv igennem. Og jeg skal gaa til Præsten og til Sognefogden med: saa skal vi dog nok faa at sé, om saadan en som Du skal ha'e Ret overfor et hæderligt Menneske. Forstaar Du mig, din —“ Den anden var gaaet flere Skridt baglænds. Og tilsidst vendte hun sig om og løb bort. Hun vilde gaa til Karlson, for at han kunde tage hende under sin Beskyttelse, tænkte hun. Men hun var i saa voldsomt et Oprør, at hun knap rigtig vidste, hvad hun gjorde, før hun fik Øje paa Karlson, som var i Færd med at vende Hø mellem Regnbygerne et godt Stykke borte fra de andre Karle. Hun gik<noinclude><references/></noinclude> k90r5sjauvqwkw3upxjrz9cp38rjkox 104 31487 470733 71665 2026-07-18T14:08:22Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|80}}</noinclude>lige hen til ham, idet hun instinktmæssig tørrede sin Kind af. „Hun har slaaet mig,“ sagde hun med rystende Stemme. „Hun har slaaet mig og kaldt mig for —“ Karlson stillede Høtyven fra sig. „Véd hun noget?“ sagde han. „Véd,“ sagde Pigen, „om hun véd! — Hun var aldeles ude af sig og skældte mig ud baade for det ene og det andet.“ „Men det er Dig, som har narret mig,“ fortsatte hun. „Og nu kommer Du til at sé at hjælpe mig. For ellers gaar jeg min Vej, om jeg saa skal blive nødt til at gaa i Søen.“ Karlson saá sig om. De andre var kommet dem noget nærmere. „Gaa ned til Laden“ — sagde han — „saa kommer jeg bagefter.“ Han blev endnu lidt ved med Arbejdet. Saa sagde han til Karlene, at han maatte gaa et Øjeblik bort, og gik hen imod Laden. Da Malin var gaaet fra hende, blev Anna pludselig rolig. Hendes Natur var egenlig slet ikke blød og hun kunde taale meget. Men nu havde hendes Forbitrelse været saa stærk, at hun uden at tænke paa Følgerne bare havde givet den Luft. Nu vendte Besindelsen tilbage og med den Tanken om de uundgaaelige Følger af hendes Opførsel. Det gik ikke længere an, som hun tidligere havde gjort, at opsætte den endelige Afgørelse fra Dag til Dag, fra Time til Time. Nu maatte der hænde noget nyt. Hvad det var, det vidste hun ikke; hun<noinclude><references/></noinclude> b9qyza26svjh2mka1xgp1azk6yi3wyi 104 31488 470734 71666 2026-07-18T14:08:23Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|81}}</noinclude>turde ikke en Gang tænke derpaa. Men noget maatte der komme, som paa en eller anden Maade bragte Klarhed i alt dette Urede. Hun samlede Kniven og Fisken og Brædtet op igen og satte sig med et Suk til Arbejdet. Hun havde svært ved at sé for Taarerne, som uophørlig brød frem igen, og Gang efter Gang strøg hun sig over Øjnene med Bagen af Haanden. Atter kom Tanken om at dø op i hende, og hun holdt inde med Arbejdet, mens hendes Blik flakkede ud, over Vandet. Og paa ny kom Tanken om Barnet frem og standsede hende. Hun forstod, at hun maatte holde ud, og hun følte en Fortvivlelsens Kraft til Modstand og Kamp. Nu da hun var tvungen dertil, syntes hun, at hun maatte kunne vove alt. Det gik langsomt med at skrabe Fisken. Hun rystede paa Haanden, gentagne Gange gjorde hun et galt Tag med Kniven, og længe sad hun ganske stille, uden at røre et Lem, tankeløst stirrede hun ud i det tomme Rum, bort over Dammens Vand, Stene og Siv, ud mod Skoven, hvor Himlen lyste blaat over de fattige Graner. Om Middagen turde hun knapt sé op, saa angst var hun. Høstfolkene gik deres Vej, den ene efter den anden. Hun havde ventet, at Manden skulde blive tilbage. Men det blev han ikke. Han gik som de andre, hverken før eller senere. Malin saá en Gang paa hende. Hun havde et ondt triumferende Udtryk i sit Ansigt. Hen mod Aften kom Manden og sagde, at han<noinclude><references/></noinclude> 26onpc7kwrqscix5z6yph05zy6iuv20 104 31490 470735 71668 2026-07-18T14:08:24Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|83}}</noinclude>Hun foer sammen. Det lød bestemt, som om det bankede igen. Hun gik hen til Vinduet, trykkede Ansigtet mod Ruden og saá ud. Der stod et enligt Fruentimmer derude. Anna genkendte hende. Det var en Tiggerske, som plejede at stryge om dér i Byen. Anna spurgte, hvad hun vilde. Hun bad om at maatte laane Hus dér Natten over. Anna huskede paa, hvad hun havde lovet. Nej, det var ganske umuligt. Den anden bad saa bønligt. Det regnede og var koldt, skønt det var i Juli Maaned. Hendes Mand havde forbudt hende at huse nogen, sagde Anna tilsidst. Men det kunde maaske nok gaa an at ligge i Laden. Der var rigeligt med Hø i denne Tid. Den fremmede takkede og gik ind i Laden, som laa tæt op til Vaaningshuset. Fantasierne vendte tilbage. Anna gik ind i Kammeret, hvor Drengen laa. Han var gaaet til Sengs og laa nu og sov. Hun stod og græd i Mørket, mens hun lyttede til hans regelmæssige Aandedræt. Hun kom stadig grædende ud derfra, tændte en Stump Lys og saá sig i Spejlet. Hun var ikke ung og køn længer, Haaret var tyndt, Huden grov og rynket, Øjnene røde af Graad, og der manglede mer end én Tand foran i Munden. Hun kunde ikke længer have nogen Magt over ham, det forstod hun godt. Det var forbi med hende, hun var bleven gammel. Men hun den anden! — Hun satte sig paa en Stol og vuggede Hovedet i Hænderne. Hvad havde hun dog gjort hende, at<noinclude><references/></noinclude> j9qdnpzb2bqznilncuygkoh1z3kd3xe 104 31491 470736 71669 2026-07-18T14:08:25Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|84}}</noinclude>hun ikke kunde faa Lov til at beholde, hvad der var hendes, i Fred. Pludselig foer hun op. Hvor var Pigen henne i Aften? Hun havde ikke før lagt Mærke til, at Malin ikke havde været med ved Nadveren. En Straale af Haab glimtede i det samme frem for hende. Om hun var gaaet sin Vej og aldrig mere kom tilbage? — Deres Ordskifte, Pigens Opførsel ved Middagen! Men om den lede Tøs i Stedet for nu var sammen med hendes Mand. Ja, saadan var det nok. Det var jo ganske naturligt. Det var derfor, Manden havde sagt, at han var nødt til at gaa ud. Han var nok ikke gaaet langt. Vinden tudede udenfor. Luften var kold, og det regnede og blæste uophørligt. Der blev uhyggeligt inde i Huset. Regndraaberne plaskede ængstelig ensformig gennem Renden og sivede ned i Jorden. Pludselig følte hun sig bange igen. Hendes Tanker begyndte at grunde over, hvad vel den Landstrygerske kunde tage sig for ovre i Laden. Hendes Rygte var ikke det bedste. Hvad monstro hun vilde, saa sent og tilmed i saadant et Vejr? Hun angrede, at hun havde givet hende Lov til at blive i Laden. Et saadant Menneske kunde af Onskab stikke Ild paa Laden og lade den brænde til Aske. Hun gik ud i Gangen og fik Lyst til at gaa ud i Gaarden og sé efter, om der ikke var Fare for Ild. Da hørte hun Slag paa Døren. Tydelige, stærke Slag. Hun vovede ikke en Gang at spørge. Saa<noinclude><references/></noinclude> altbp4hd39ep7h44pbos84tijo9d8w2 104 31492 470737 470131 2026-07-18T14:08:25Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|85}}</noinclude>hørtes en Stemme, som var hendes Mands: „Luk op.“ Hun trak sagte Slaaen fra og gik baglænds ind i Køkkenet, hvor der var Lys. Hun tav af Rædsel og saá bare, at han havde nogen med sig. Han lukkede omhyggeligt Døren og gik ind i Køkkenet. Han havde en lang Kniv i Haanden. I Døren saás et fint, skært Kvindeansigt med et Par kolde, graa Øjne, som betragtede hende. Hun gik hen til Sengen, søgte efter noget at værge sig med og udstødte et gennemtrængende Skrig. Tiggerkonen, som havde faaet Lov til at sove paa Høloftet, var straks gaaet derop, var krøben ned i Høet og var sovet ind. Henimod Midnat vaagnede hun ved, at hun syntes at høre et Nødraab. Hun lagde sig ned igen i den Tanke, at hun havde drømt, men hun havde næppe lukket Øjnene, før hun atter hørte samme Skrig. Det lød, som om det kom fra en, som man mishandlede. Hun saá sig forskrækket om, stod op og lyttede i Mørket. Hun gik hen til Døren, som vendte ud mod Vaaningshuset, aabnede den paa Klem og lyttede. Da hørte hun det samme Skrig igen, vildt og skærende. Saa pludselig afbrødes det, som om nogen med Vold holdt den skrigendes Mund til. Lyden kom fra Vaaningshuset, og der brændte Lys i Vinduet. Et graat, laset Stykke Tøj var hængt for Ruden. Den gamle Kone rystede over hele Kroppen, men gik alligevel hen, satte Øjet til Vinduet og saá ind i Værelset. Alt var i Lysskæret saa klart og tydeligt, som om det havde været {{bindestreg1|høj}}<noinclude><references/></noinclude> says5x1x5kfaeoh0alav5yu8tcjt6q2 104 31493 470738 470132 2026-07-18T14:08:41Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|86}}</noinclude>{{bindestreg2|lys|højlys}} Dag. Paa Sengen laa Konen, som hun for lidt siden havde talt med. Den øverste Del af Kroppen var næsten nøgen, Fødderne og den ene Arm var bundne. Ved Sengen stod en lang, grovt udseende Karl, skarpt belyst af Lysskæret. Han holdt hen- des venstre Arm i Vejret, mens han med den an- den Haand stak hende under det venstre Bryst med en Kniv. Ved Siden af Sengen stod en endnu ung Kvinde med et fint blegt Ansigt og holdt en Skaal under det stærkt rindende Blod. Konen, der stod dér udenfor alene, opfattede alt dette med et eneste Blik. Hun vovede ikke at blive staaende et Minut længere, men vendte om og løb bort, saa stærkt hun kunde, mens de af Regnen opblødte Skørter slog om hendes Ben og i Mørket Grenene fra Træerne ruskede Vand ned over hende, naar hun kom dem for nær paa den smalle Skovsti. — Næste Morgen trak Skyerne bort for Søndenvinden, og Solen skinnede klart ind gennem Præstegaardens Vinduer, glitrede i Regndraaberne, som endnu sad paa Blade og Græsstraa, og i smaa Vandpytter, som hist og her havde samlet sig i Hullerne paa Stentrappens store, flade Kalksten. Fuglene i Syringhækkene og i de gamle utugtede Lindetræer kvidrede omkap i det smukke Vejr, og henne ved Kæret steg en tynd, let Taage i Vejret, splittedes af Vinden og fløj i lette, uldagtige Totter hen over Buske og Træer. Pastoren var nylig opstanden. Han stod i sit Vindue og saá ud over det for ham saa velbekendte<noinclude><references/></noinclude> f476594p88le16smpxtg3ql55o4395s 470747 470738 2026-07-18T14:11:41Z MGA73bot 792 Samler orddelinger 470747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|86}}</noinclude>{{bindestreg2|lys|højlys}} Dag. Paa Sengen laa Konen, som hun for lidt siden havde talt med. Den øverste Del af Kroppen var næsten nøgen, Fødderne og den ene Arm var bundne. Ved Sengen stod en lang, grovt udseende Karl, skarpt belyst af Lysskæret. Han holdt hendes venstre Arm i Vejret, mens han med den anden Haand stak hende under det venstre Bryst med en Kniv. Ved Siden af Sengen stod en endnu ung Kvinde med et fint blegt Ansigt og holdt en Skaal under det stærkt rindende Blod. Konen, der stod dér udenfor alene, opfattede alt dette med et eneste Blik. Hun vovede ikke at blive staaende et Minut længere, men vendte om og løb bort, saa stærkt hun kunde, mens de af Regnen opblødte Skørter slog om hendes Ben og i Mørket Grenene fra Træerne ruskede Vand ned over hende, naar hun kom dem for nær paa den smalle Skovsti. — Næste Morgen trak Skyerne bort for Søndenvinden, og Solen skinnede klart ind gennem Præstegaardens Vinduer, glitrede i Regndraaberne, som endnu sad paa Blade og Græsstraa, og i smaa Vandpytter, som hist og her havde samlet sig i Hullerne paa Stentrappens store, flade Kalksten. Fuglene i Syringhækkene og i de gamle utugtede Lindetræer kvidrede omkap i det smukke Vejr, og henne ved Kæret steg en tynd, let Taage i Vejret, splittedes af Vinden og fløj i lette, uldagtige Totter hen over Buske og Træer. Pastoren var nylig opstanden. Han stod i sit Vindue og saá ud over det for ham saa velbekendte<noinclude><references/></noinclude> t1d8oxy5q9oa9hk2dr3msh4n9mhdmj5 104 31554 470769 71765 2026-07-19T07:48:55Z MGA73 457 /* Validated */ fjerner - og i 470769 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align="center" style="border-bottom:none;">Svingninger og stemninger i dansk<br /> litteratur 1870—1904.</h2> {{streg|3em}} {{c|I.}} {{startbogstav|D}}en danske litteratur omkring 1870 var en efterhøst af romantiken. Endnu levede nogle af romantikens merkeligste mænd, men de var blit gamle, og ingen af de yngre havde anslået strenge med en sterk eller ny klang. Sproglig levede man endnu paa Oehlensläger. Men den sprogfornyelse, som skyldtes ham fremfor nogen anden, havde mistet sit salt, det gode danske ord lød mat og farveløst i digte af Joh. Lud. Heibergs borgerlig velopdragne selskabstone eller i historiske romaner, der manglede baade den historiske virkeligheds djervhed og romantikens glød, en romantisk efterdigtning uden den lykkelige naivetet fra romantikens ungdom. Der fandtes også blandt de yngre navne, som endnu indgyder respekt, således Bergsøe og Kålund, men disse mænd stod underlig usikre mellem to tider, deres poetiske evne savnede den ildnende og frugtbare indflydelse, som en kunstnerisk bevæget tid udøver paa digternes sind, — selv var de ikke i stand til at fremkalde nogen sådan sterkere uro. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|- 1 -}}</noinclude> 5vk3qxgnh48f6wi12l83ki1seifusnb 104 31555 470770 71767 2026-07-19T08:03:43Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470770 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>Så var Danmark et slagent land. Bitterlig slagent. Det politiske nederlag, tabet af Sønderjylland, var tillige et vældigt moralsk nederlag, der var tabt en kapital af tro og tillid, af virkelyst, af historiske traditioner. Danmark var blit noget helt andet, lidet og forladt, det, som begyndtes, dengang Frederik den 6te afstod Norge, det var nu fuldbyrdet. Der trængtes en hel åndelig nybygning, forat folket kunde rejse sig. De gamle begreber og de gamle idealer havde mistet sin rod i de virkelige forhold. Ingen romantik er blit grundigere revideret af virkeligheden end den danske. Foreløbig merkedes kun slaget: matheden, bitterheden, tvilen. Der er én redning for et lidet folk, som er blit haardt tilredt, ribbet i sin aandelige velstand, skuffet i sine kjæreste illusioner, fattigt paa alt undtagen paa sorg. Og det er at vende blikket udad, søge fornyelse der, hvor livet leves sterkere. Der var for danskerne kun ny bitterhed at hente af landets egne traditioner. Fortiden kaldte blot det sørgelige billede af nutiden mere levende frem. Den Grundtvigske lære om den nordiske kraft, som skinnede i forfædrenes bedrifter, klang som ironi for den klogere iagttager af nyere dansk historie — en grusom ironi. Enhver revanchetanke, enhver chauvinisme, enhver nokså liden storhedsdrøm havde tyskernes uendelige overmagt kvalt i fødselen. Her var intet at leve paa. Men danskerne havde en anden formue end den nationale. De er i en vis forstand Europas mest civiliserede folk. Ingen nation sidder inde med et sådant fond af alsidig forståelse af det fremmede, af kosmopolitisk kundskab og smidighed. Det er de europæere, som kjender Europa bedst. Efter det store {{bindestreg1|neder}}<noinclude><references/> {{c|— 2 —}}</noinclude> 9epcdd2g5n2wz7za72zw0yoayf6o9a5 470838 470770 2026-07-19T08:21:23Z MGA73 457 /* Validated */ 470838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>Så var Danmark et slagent land. Bitterlig slagent. Det politiske nederlag, tabet af Sønderjylland, var tillige et vældigt moralsk nederlag, der var tabt en kapital af tro og tillid, af virkelyst, af historiske traditioner. Danmark var blit noget helt andet, lidet og forladt, det, som begyndtes, dengang Frederik den 6te afstod Norge, det var nu fuldbyrdet. Der trængtes en hel åndelig nybygning, forat folket kunde rejse sig. De gamle begreber og de gamle idealer havde mistet sin rod i de virkelige forhold. Ingen romantik er blit grundigere revideret af virkeligheden end den danske. Foreløbig merkedes kun slaget: matheden, bitterheden, tvilen. Der er én redning for et lidet folk, som er blit haardt tilredt, ribbet i sin aandelige velstand, skuffet i sine kjæreste illusioner, fattigt paa alt undtagen paa sorg. Og det er at vende blikket udad, søge fornyelse der, hvor livet leves sterkere. Der var for danskerne kun ny bitterhed at hente af landets egne traditioner. Fortiden kaldte blot det sørgelige billede af nutiden mere levende frem. Den Grundtvigske lære om den nordiske kraft, som skinnede i forfædrenes bedrifter, klang som ironi for den klogere iagttager af nyere dansk historie — en grusom ironi. Enhver revanchetanke, enhver chauvinisme, enhver nokså liden storhedsdrøm havde tyskernes uendelige overmagt kvalt i fødselen. Her var intet at leve paa. Men danskerne havde en anden formue end den nationale. De er i en vis forstand Europas mest civiliserede folk. Ingen nation sidder inde med et sådant fond af alsidig forståelse af det fremmede, af kosmopolitisk kundskab og smidighed. Det er de europæere, som kjender Europa bedst. Efter det store {{bindestreg1|neder}}<noinclude><references/> {{c|— 2 —}}</noinclude> haroa2u0eycnosnv4g6zmrrws1qlm51 104 31556 470771 71768 2026-07-19T08:03:44Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470771 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|lag|nederlag}} var der for danskerne en redning i at opsøge det fremmede, som i virkeligheden ikke var dem fremmed, at følge de store brydninger derude i Europa, at studere den europæiske kunst til bedste for sin egen. Det er dette, Georg Brandes har gjort i sine „Hovedstrømninger“. Dernæst måtte den grundstemning, begivenhederne i 1864 affødte, nødvendig fremkalde en reaktion, ikke blot mod den nationale romantik, men mod selve det romantiske. Virkeligheden havde trængt sig så ubarmhjertig ind paa det danske folk, at det ikke var muligt at lukke øjnene. Det blev ude i Europa særlig den nye energiske {{sp|realistiske}} bevægelse i kunsten, som vakte de danskes interesse. En bestemt tidsstemning gik her i forbund med et bestemt karaktertræk hos den danske race, dens sunde virkelighedssans, dens gemytlig kloge skepsis, dens praktiske gemyt, som endog midt i romantiken nu og da havde stukket sit muntre hoved op. Den danske romantik havde været mindre romantisk end nogen anden. Nu fandt det danske lynne et naturligt og kraftigt udtryk i den moderne realistiske digtning. Det var atter Georg Brandes, som fremfor nogen blev det danske folks vejviser. Skjønt hans virksomhed har været af kritisk og ikke af digterisk art, er han blit den centrale skikkelse i den | moderne danske litteratur. Af hans eget lands forfattere var det fortrinsvis Søren Kierkegaard og Johan Ludvig Heiberg, som først gjorde indtryk paa Georg Brandes. Blandt fremmede tænkere dyrkede han navnlig Spinoza, Feuerbach og vistnok fremfor alle Hegel. Den Hegelske indflydelse er navnlig følelig i den første del af hans forfatterskab. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 3 —}}</noinclude> tbkr34g0tqq59zoxwds2fazf8t56o71 470839 470771 2026-07-19T08:25:20Z MGA73 457 -| og sp 470839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|lag|nederlag}} var der for danskerne en redning i at opsøge det fremmede, som i virkeligheden ikke var dem fremmed, at følge de store brydninger derude i Europa, at studere den europæiske kunst til bedste for sin egen. Det er dette, Georg Brandes har gjort i sine „Hovedstrømninger“. Dernæst måtte den grundstemning, begivenhederne i 1864 affødte, nødvendig fremkalde en reaktion, ikke blot mod den nationale romantik, men mod selve det romantiske. Virkeligheden havde trængt sig så ubarmhjertig ind paa det danske folk, at det ikke var muligt at lukke øjnene. Det blev ude i Europa særlig den nye energiske {{sp|realistiske}} bevægelse i kunsten, som vakte de danskes interesse. En bestemt tidsstemning gik her i forbund med et bestemt karaktertræk hos den danske race, dens sunde virkelighedssans, dens gemytlig kloge skepsis, dens praktiske gemyt, som endog midt i romantiken nu og da havde stukket sit muntre hoved op. Den danske romantik havde været mindre romantisk end nogen anden. Nu fandt det danske lynne et naturligt og kraftigt udtryk i den moderne realistiske digtning. Det var atter Georg Brandes, som fremfor nogen blev det danske folks vejviser. Skjønt hans virksomhed har været af kritisk og ikke af digterisk art, er han blit den centrale skikkelse i den moderne danske litteratur. Af hans eget lands forfattere var det fortrinsvis Søren Kierkegaard og Johan Ludvig Heiberg, som først gjorde indtryk paa Georg Brandes. Blandt fremmede tænkere dyrkede han navnlig Spinoza, Feuerbach og vistnok fremfor alle {{sp|Hegel}}. Den Hegelske indflydelse er navnlig følelig i den første del af hans forfatterskab. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 3 —}}</noinclude> l1kozxc8x9c4w7anqzm7vyso2tvduok 470840 470839 2026-07-19T08:25:34Z MGA73 457 /* Validated */ 470840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|lag|nederlag}} var der for danskerne en redning i at opsøge det fremmede, som i virkeligheden ikke var dem fremmed, at følge de store brydninger derude i Europa, at studere den europæiske kunst til bedste for sin egen. Det er dette, Georg Brandes har gjort i sine „Hovedstrømninger“. Dernæst måtte den grundstemning, begivenhederne i 1864 affødte, nødvendig fremkalde en reaktion, ikke blot mod den nationale romantik, men mod selve det romantiske. Virkeligheden havde trængt sig så ubarmhjertig ind paa det danske folk, at det ikke var muligt at lukke øjnene. Det blev ude i Europa særlig den nye energiske {{sp|realistiske}} bevægelse i kunsten, som vakte de danskes interesse. En bestemt tidsstemning gik her i forbund med et bestemt karaktertræk hos den danske race, dens sunde virkelighedssans, dens gemytlig kloge skepsis, dens praktiske gemyt, som endog midt i romantiken nu og da havde stukket sit muntre hoved op. Den danske romantik havde været mindre romantisk end nogen anden. Nu fandt det danske lynne et naturligt og kraftigt udtryk i den moderne realistiske digtning. Det var atter Georg Brandes, som fremfor nogen blev det danske folks vejviser. Skjønt hans virksomhed har været af kritisk og ikke af digterisk art, er han blit den centrale skikkelse i den moderne danske litteratur. Af hans eget lands forfattere var det fortrinsvis Søren Kierkegaard og Johan Ludvig Heiberg, som først gjorde indtryk paa Georg Brandes. Blandt fremmede tænkere dyrkede han navnlig Spinoza, Feuerbach og vistnok fremfor alle {{sp|Hegel}}. Den Hegelske indflydelse er navnlig følelig i den første del af hans forfatterskab. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 3 —}}</noinclude> n0wrvsphpt4pgyzem1wnjwo16xn1zq4 104 31562 470772 71775 2026-07-19T08:04:38Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470772 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>en enestående evne til at gjengi dens sarteste melodier. Gjennemtrængt af den nye tids tankegang, selv den første, der bragte os Darwins hovedverk i en udmerket dansk oversættelse, har J. P. Jacobsen som ingen anden fundet udtryk for romantikens stemningsfylde. Hele den danske romantiks drømmeliv går igjen i en bog i som Nils Lyhne. Han er den første store realist i den danske litteratur, der analyserer romantiken. Han indtager her en lignende stilling som Flaubert i den franske, og som Flaubert var han en sprogets virtuos. Samtidig er der i hans digtning noget berusende, narkotisk, en blomsterduft, der tilsidst kan bli bedøvende. Den overvælder således sanserne, at man uvilkårlig søger frisk luft. Den varmeste beundrer af J. P. Jacobsen, særlig den, der ganske ung har åndet den hede blomsterduft ind med fulde lunger, har gjerne nogle år, hvor han helst lader „Marie Grubbe“ og „Nils Lyhne“ hvile. Men senere eller tidligere vender han nok tilbage, atter engang fortryllet af den sære sjælekjenders glødende ordkunst. Schandorph danner i realismens første kunstner-ensemble en malerisk modsætning til „Nils Lyhne“s digter. Hans muntre djervhed repræsenterede en hel anden side ved det danske folk. Da Schandorph døde, var der få mænd i Danmark, som havde hans popularitet. Hans ægte danske gemyt, hans lune hjertelag og brede troværdighed havde ganske vundet hans folk. Privat og offentlig havde han frisprog. Hans drøie humor var forbundet med en elskværdighed, der virkede ikke bare afvæbnende, men helt indtagende. Kun ved en enkelt leilighed (1895) har jeg mødt ham personlig, men det var ikke {{bindestreg1|van}}<noinclude><references/> {{c|— 9 —}}</noinclude> gdnkym8xdotvndvy3osjczp74tptbjk 104 31563 470773 71776 2026-07-19T08:04:39Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470773 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|skeligt|vanskeligt}} at forstå, at denne mand vandt alle. Den tykke joviale faun-lignende herre med de små skøieragtige øine blev i samme grad søgt og feiret af ældre mænd og unge piger. Hans små anekdoter, som altid var pudsige, undertiden virkelig vittige, indeholdt gjerne en grov liden point, ikke sjelden saa grov, at den gik den selskabelige anstand en høi gang. Men når det var Schandorph, så kunde ingen ha noget at si. Det var selvsagt, at han kunde tillade sig alt. Hans gode, runde humør fik altid latteren med. Hans nærværelse bragte uvilkårlig glæde. De samme egenskaber, hans personlighed i så rigt mon besad, gjenkjender vi også i hans digtning. Det er dem, der gjør, at selv hans svagere arbeider altid vil læses med fornøjelse. En varm menneskelig medfølelse og et djervt lune er hos Schandorph inderlig forbundne. „Latter og tårer kjæmped i hans sange“, siger Jeppe Aakjær i sit mindedigt ved hans båre. Hans varme er uden sentimentalitet, hans frisind er ægte og uforfalsket, hans humor fuldt af menneskekjærlighed. Det heder i samme digt: {{venstremargen|5em|<poem>Han var vor digtnings djerve fløitespiller. ::Fløiten var Pans. Trindt mellem bøgens midjeslanke piller ::bød han til dans. Junker og pranger, — kammerråden, bonden — alle var tvungne af hans latters magt, ::måtte trampe grunden ::pent til hans takt.</poem>}} Ved Siden af J. P. Jacobsen og Schandorph rager Drachmanns høie skikkelse op, den danske litteraturs største lyriker, den evigunge sanger,<noinclude><references/> {{c|— 10 —}}</noinclude> 9jygxcrcr3jxdpqs62rs4smtrg7jdog 104 31564 470774 71777 2026-07-19T08:04:46Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470774 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>hvis poesi endnu har den samme friskhed, som da han første gang slog til lyd, glad og overmodig, overdådig udrustet til livet, lykkelig begeistret for den nye kunst, som just var bebudet og som virkelig kom. Stemningen i hans digtning har senere skiftet, mellem gylden lys og sorgtung, han har skiftet parti også, tilsyneladende, han har undertiden råbt op mod gamle forbundsfæller, han har manet så strengt til at følge livets kald, at han virkede som en gammel moralist — og han har hånet al hverdagslig moral, han har dristig forkyndt en fribytterglæde ved livet, som ingen hensyn tog, — — men under alt dette er han i virkeligheden den samme farende svend, der altid gir sig helt hen i sine stemninger, et stort barn og en stor kunstner, der gjør livet til et eneste vældigt digt. Han har git med ødsel haand, han har ikke valgt, ikke vraget, der er det af Drachmanns digtning, som kun har andenrangs værd, og der er de af hans poesier, som hører til det skjønneste i gammel og ny kunst. I den litteratur, der samler sig om Georg Brandes førerskikkelse, står disse tre, J. P. Jacobsen, Schandorph og Drachmann, som de fremste af sin slegt, Schandorph mindre som kunstner, men såre karakteristisk som personlighed og som repræsentant for det danske folkelynne. Ved siden af dem havde Georg Brandes i „Det moderne gjennembruds mænd“ nævnt to andre: Erik Skram og Edvard Brandes. Erik Skram har ingen merkeligere rolle spillet. Han var dengang, Brandes skrev, manden af den ene bog, „Gertrude Colbjørnsen“, og det har han egentlig vedblit at være. Fin og forstående, en nobel personlighed af de sjeldne, er hans indsats i dansk litteratur af {{bindestreg1|rin}}<noinclude><references/> {{c|— 11 —}}</noinclude> 0xxrcgdxljyduj374rlnkf02l1vqge0 104 31565 470775 71778 2026-07-19T08:04:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470775 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|gere|ringere}} betydning, og det turde være et spørgsmaal, om ikke hans avisartikler, hans fordomsfri og kloge kritiker, veier næsten lige saa meget som hans digteriske produktion. Den anden, Edvard Brandes, har derimod udfoldet en betydelig virksomhed. Dommen om hans digteriske evne har faldt forskjellig. Sikkert er det, at det fond af viden, af erfaring, af menneskekundskab, der er nedlagt i hans bøger, er særdeles vægtigt. For mig står han, med sin klare, kjølige stil, der ofte griber så fast om gjenstanden, sin rolige og bitre skepsis, sin dybe interesse for det menneskeliv, der på samme tid sårer og tiltrækker ham, sin smidige og mangeartede evne, der fører ham snart mod politiken, snart mod digtningen, — særlig den dramatiske, — snart mod den kunstneriske kritik, som en af de mere interessante litterære typer fra det moderne liv, en type, som ikke har noget sterkt dansk særpræg, men som er meget karakteristisk for det kosmopolitisk danske, for den alsidig udviklede europæer, der gjør sig sterkt gjældende just i det moderne danske åndsliv. Inden den slegt, som i ottiårene følger de veie, Georg Brandes havde optrukket, fæster opmerksomheden sig efter de nævnte først og fremst ved Herman Bang. Han hørte til de lidt yngre, han havde været elev hos gjennembruddets mænd, særlig hos J. P. Jacobsen. Det blev ham, fremfor nogen anden, der i den nye kunst fremhævede det impressionistiske element, hos ham går digtningen et skridt videre henimod malerkunsten, han lader sine personer springe frem som af et lærred, et lærred med brogede, undertiden skrigende farver. Sensibel, nervøs, undertiden hyste-<noinclude><references/> {{c|— 12 —}}</noinclude> mrmvjhtdp0kjsuu3ek1cg7mcwbtv7ye 470776 470775 2026-07-19T08:04:53Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470776 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|gere|ringere}} betydning, og det turde være et spørgsmaal, om ikke hans avisartikler, hans fordomsfri og kloge kritiker, veier næsten lige saa meget som hans digteriske produktion. Den anden, Edvard Brandes, har derimod udfoldet en betydelig virksomhed. Dommen om hans digteriske evne har faldt forskjellig. Sikkert er det, at det fond af viden, af erfaring, af menneskekundskab, der er nedlagt i hans bøger, er særdeles vægtigt. For mig står han, med sin klare, kjølige stil, der ofte griber så fast om gjenstanden, sin rolige og bitre skepsis, sin dybe interesse for det menneskeliv, der på samme tid sårer og tiltrækker ham, sin smidige og mangeartede evne, der fører ham snart mod politiken, snart mod digtningen, — særlig den dramatiske, — snart mod den kunstneriske kritik, som en af de mere interessante litterære typer fra det moderne liv, en type, som ikke har noget sterkt dansk særpræg, men som er meget karakteristisk for det kosmopolitisk danske, for den alsidig udviklede europæer, der gjør sig sterkt gjældende just i det moderne danske åndsliv. Inden den slegt, som i ottiårene følger de veie, Georg Brandes havde optrukket, fæster opmerksomheden sig efter de nævnte først og fremst ved Herman Bang. Han hørte til de lidt yngre, han havde været elev hos gjennembruddets mænd, særlig hos J. P. Jacobsen. Det blev ham, fremfor nogen anden, der i den nye kunst fremhævede det impressionistiske element, hos ham går digtningen et skridt videre henimod malerkunsten, han lader sine personer springe frem som af et lærred, et lærred med brogede, undertiden skrigende farver. Sensibel, nervøs, undertiden {{bindestreg1|hyste}}<noinclude><references/> {{c|— 12 —}}</noinclude> cs93g1lbczucjn7326tt8dg9ibjcizt 104 31567 470777 71782 2026-07-19T08:04:54Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470777 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|risk|hysterisk}} eier han en uomtvistelig koloristisk evne og en stor psykologisk følsomhed. Han er artist, men med sentimentalt anlæg, det objektive i den moderne realisme er aldrig gået ham helt i blodet. Han føler heftig med sine personer, og han lader dette skinne igjennem. Virkeligheden spiller på hans nerver, og det er denne musik, der klinger igjen i hans kunst. Efter Herman Bang kom der flere yngre, som hver især viste talent: Peter Nansen, Johannes Jørgensen, Gustav Esmann. Alle fulgte de til en begyndelse „det moderne gjennembruds mænd“. I sin lille novelle „Gammel gæld“ udviklede Gustav Esmann med kræsen stilkunst en behersket og fornem sentimentalitet, en livstræthed, der søger hvilen med skjøn og overlegen ro, i „En fremmed“ berettede Johannes Jørgensen om den unge, der higer livsbegjærlig mod den store by og dens glæder, mod alt det hemmelighedsfulde og nye, og vender tilbage, såret tilblods, skræmt og fuld af skuffelse; i mere muntre og mandige ord gjør Peter Nansen opmerksom paa livets og lykkens mangefarvede blændverk. Men stemningen hos de unge er ved ottiårenes slutning gjennemgående ironisk eller bedrøvet, tvilende og blaseret; den indtrængende analyse, den skånselløse reflektion har brudt deres livsmod. Saa kommer der i nittiårene en ny strømning, der har andre kilder end dem, hvoraf det moderne gjennembruds mænd øste. {{c|II.}} I enhver åndelig fornyelse, et gjennembrud som det, der finder sted i Danmark i syttiårene,<noinclude><references/> {{c|— 13 —}}</noinclude> 4ilnbekekp63cl39d2locny7fwzapkd 104 31570 470778 71785 2026-07-19T08:05:07Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470778 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>mennesket nyde sin ånds frihed, skabe sig en uafhængig skjønhedsverden, finde de glæder, som virkeligheden negtede det. Som man ser: den inderste grundtanke i romantiken. Kun var det materiale, digterne forføiede over, den kreds af forestillinger, de beherskede, blit mægtig forøget gjennem realismen. Selv hos de dristigste moderne fantaster merkes det, at de er fødte og udviklede i naturvidenskabens det 19de århundrede. Endelig var reaktionen mod realismen en naturlig reaktion mod denne retnings særegne svagheder, det undertiden smålige detajlstudium, den udvortes overlæsselse, den overflødige plads, man indrømmede det fysiske. Man betonede ligeoverfor dette interessen ved de store linjer, det samlende billede, symbolet, der fortalte så uendelig meget mere end de mange streger, fortalte det, som stregerne aldrig kunde si. Til disse kunstneriske ideer svarede der også paa andre områder nye stemninger. Det moderne demokrati havde intetsteds opfyldt de forhåbninger, man stillede til det. Optimisterne led nu under skuffelsen. Nogle søgte videre, til nye drømme, socialisme og anarkisme. Andre fyldtes af mistro og bitterhed. Samtidig fandt de mænd, der åbent udtalte sin foragt for masserne, i sin mistillid til flertallet, mere og mere gehør. Efter læren om folkesuveræniteten og flertallets ret, massernes frigjørelse, kom Nietzsche og hans aristokratiske radikalisme. Også i den danske litteratur havde den politiske frihedsbevægelse spillet en betydningsfuld rolle. Det var de samme mænd, idetmindste den samme kreds, der gik i spidsen for både den litterære og den politiske reform. Nu indtrådte der paa det politiske {{bindestreg1|om}}<noinclude><references/> {{c|— 16 —}}</noinclude> h75bbxm3i8c29wsai336cglr9kvplik 104 31571 470779 71786 2026-07-19T08:05:08Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470779 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|råde|område}} skuffelse og stagnation, dels under påvirkning af hele den åndelige atmosfære ude i Europa, dels under indflydelse af de særegne danske forhold: forfatningskampen, som intet resultat vilde gi, og den opløsning, selve venstrepartiet undergik, bondekonservatismen, der gjorde front mod europæerne. Også på et andet område end det politiske merkedes reaktionen. De store videnskabelige opdagelser havde virket så sterkt på mange svagere hoveder, at de ikke gjorde sig rede for, hvor uendelig meget der endnu var og vel altid vil bli utilgjængeligt for det menneskelige øje. Mange mente, at den moderne videnskab tilsidst måtte kunne løse alle gåder. Eftersom man fik følelsen af, hvor lidet man dog vidste, hvor usikre de solideste videnskabelige hypoteser dog alligevel var, og ikke mindst, hvor den menneskelige viden stod afmægtig ligeoverfor den menneskelige nød, den sociale elendighed, — måtte der komme et tilbageslag. De svage og trætte søgte da uvilkårlig hjem til de gamle skjulesteder. Skuffede i sin tro på videnskaben, i sin tro på demokratiet, enerverede af den subtile sjælelige analyse, mætte af naturalismen, den brede udmalen af det fysiologiske, nærmer de sig til kirken. De hengir sig i religiøse stemninger, der hos de allerfleste kun er stemninger, en afveksling og hvile, tildels et raffinement, eller endog kun en artistisk maske. Den slags sindstilstande indfinder sig ofte i den grad på samme tid hos publikum og forfatterne, og det er vanskeligt at si, hvorfra påvirkningen udgår, hvad der er en naturlig åndelig proces, og hvad der er en mere udvortes mode. Den<noinclude><references/> {{c|— 17 —}}</noinclude> arkzw7zzw9d51r9h84hink64s4sf4lo 104 31576 470780 71795 2026-07-19T08:05:14Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470780 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>denne vil faa nogen afgjørende indflydelse paa vor litteraturs holdning. — — Hvortil tjener det at agitere for den ene eller den anden måde, hvorpå der skrives? Lad forfatterne skrive så frit og ubundet som muligt, og lad man opmuntre dem, så de kan leve af sit arbeide, — så vil sikkert personligheden komme frem.“ Der var det relativt nye i Heidenstams „programartede“ brochure, at den var udtryk for en ny sterk stemning i sindene. Men ellers har Nordensvan ganske rigtig udtrykt, hvad der var og blev det levedygtige og frugtbare i den bevægelse, der just var vakt: tanken om personlighedens frie udfoldelse. I realismens kritik af den ældre digtning og i visse af dens teorier, der var ifærd med at stivne til dogmer, havde der været et element, der kunde virke fiendtlig mod denne personlighedens frie udfoldelse. Fra omkring 1890 ytrer der sig hos den yngste slegt, der ved den tid begynder at gjøre sig gjældende, et broget mangeartet kunstnerisk liv, hvor de forskjelligste forfatterpersonligheder søger sin egen form, romantisk eller naturalistisk, i drømmen eller virkeligheden, i genren eller symbolet, i en lyrik, der stod tonekunsten nær, eller en prosa, der helt impressionistisk fremtryllede dagliglivets komiske enkeltheder. Den litterære krise i slutningen af ottiårene fik således en lykkelig udgang. Der havde været adskillig reklame, adskillig grøn teoretiseren, litterært snak og udenlandsk mode i den opposition, som rettedes mod realismen. Særlig uheldig var den måde, hvorpå man vendte sig mod Georg Brandes og syntes at ville fortælle ham, at nu var hans tid forbi, nu havde han gjort sin {{bindestreg1|gjer}}<noinclude><references/> {{c|— 22 —}}</noinclude> pfscykynrg6x4qwz9x5w7ionmmiqno2 104 31577 470781 71796 2026-07-19T08:05:15Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470781 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ning|gjerning}}, og Gud ved, om den var så fortjenstfuld endda. Det er rigtigt, at der var flere fænomener, som Brandes havde bedømt lidt énsidig. Og ildnet af den kampstemning — der just satte ham i stand til at ildne andre — havde han under sin omtale af historiske forhold undertiden været tilbøjelig til særlig at fremdrage det, der kastede lys over dagens strid: der havde ikke altid været forskerens objektive ro i hans behandling af fortiden. Alt, hvad der var svagt, blev nu fremdraget, navnlig af en enkelt betydelig modstander, svensken Ola Hansson. Denne mand, hvis talentfulde kritiske arbeider sikkert har bidraget sterkt til at udvide de unges horisont, har — mens han med rette atter og atter betonede nødvendigheden af digterens selvfordybelse, af at søge sin egen og sit folks eiendommelighed, — samtidig gjort Brandes megen uret. Han har forsøgt at fremstille den, hvem Nordens ungdom skylder mest, som en fremmed i Norden. Denne misstemning ligeoverfor Georg Brandes blev imidlertid kun af kortere varighed. (Ganske naturligt, fordi mesterens åndssmidighed lod ham forstå de stemninger, der gjorde sig gjældende hos nittiårenes unge, fuldt så klart og så inderlig som nogen anden. Alt hvad der rørte sig ude i Europa af nyt og merkeligt, fandt fremdeles sin tolk i ham. Han var ikke i nogen henseende stivnet i den idékreds, der bestemte karakteren af det politiske og litterære liv i Danmark i sytti- og ottiaarene. Med al sin sympati for folkenes kamp mod bornerede og tyranniske regjeringer var han ingen forstokket demokrat. Hans glødende frisind reiste sig også mod det tyranni, som det moderne flertalsvælde kan udøve. Det synes også,<noinclude><references/> {{c|— 23 —}}</noinclude> 536powy0ffg29be4g58r6b0yw6mnhy8 104 31579 470782 71798 2026-07-19T08:05:19Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470782 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>Dengang Georg Brandes kaldte til nyt liv i Danmark, havde han sagt: forlad de gamle aflagte idealer og opsøg virkelighedens problemer. Så intimt forbundne som den sociale og litterære bevægelse dengang var, kom ganske naturlig den lange række af sociale problemer til at gjøre sin gang gjennem skjønlitteraturen. To store norske digtere — Ibsen og Bjørnson — viste her veien. Nu er det jo meget muligt, at der kan opstå god kunst, selv om kunstverkets skelet er et samfundsproblem. Det har de to nævnte digtere hyppig vist. En fare er der altid: når digteren samtidig skal løse eller i hvert fald belyse problemet, kan dette virke hindrende for hans kunstneriske frihed, og det kan forlede ham til at gjøre vold paa livet. Men ottiårenes problemdigtning gik endnu videre, navnlig i Sverige og Norge, kanske mindre i Danmark. Problemet blev ofte det væsentlige, og digtningen fik et stedse mere udpræget aktuelt formaal, en bestemt tendens. En betragtelig del af ottiårenes realistiske litteratur tilhører denne tendensdigtning. „Man forivrede sig,“ skriver en svensk kritiker, som nylig har behandlet denne periode, David Sprengel, „man gjorde tendensen til et grovt formet løsen og begyndte tilsidst at glemme, at al denne drøftelse af forskjellige spørgsmaal, denne reformiver, denne lyst til at bære strå til det almenes store høstak dog ikke i og for sig kunde gjøre en bog til et kunstverk. „Det verk, som ikke i og for sig indebærer en bestræbelse, en nyttig hensigt, er et unyttigt verk, et dødt produkt,“ erklærede en forfatterinde i denne periode, og hun udtrykte manges mening.“ — I Sverige var det navnlig endel {{bindestreg1|forfatter}}<noinclude><references/> {{c|— 25 —}}</noinclude> byshf8d2wudefeswaucmkt1lwjwzsvb 104 31580 470783 71800 2026-07-19T08:05:20Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470783 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|inder|forfatterinder}}, som tumlede med problemerne, og problemet par excellence var naturligvis kvindesagen, kvindens sociale stilling, samfundets uret mod kvinden. I Norge fik tendensdigtningen sin mest ukunstneriske form i sedelighedsstriden, hvor Bjørnson gik beklagelig i forveien med „En hanske“. I Danmark tog forfatterne gjennemgående lidt forsigtigere på problemerne, men også her virkede den aktuelle hensigt nu og da forstyrrende. Selv hos en forfatter som Edvard Brandes, der har en så ærlig og nøgtern virkelighedssans, kunde man imellem merke, at han havde et sideblik til den sociale nytte, at der ikke bare skulde forklares, men ogsaa belæres. Her var det, at der omkring 1890 forekom et virkeligt omslag. Ved den tid blir tendensdigtningen, som i sin oprindelse kun var et forsøg på at overføre den franske sociale roman til Norden, at gi en skildring af vore sociale forhold, med et aktuelt problem som rygrad, men som siden tog så ukunstneriske afveie, — lykkelig skrinlagt. I Sverige vender i løbet af nogle få år den ene efter den anden af litteraturens betydeligste mænd, Heidenstam, Levertin, Ola Hansson, sig energisk mod tendensdigtningen. Det er sandsynligt, at deres ord også har været medvirkende til at bestemme de unge norske forfatteres holdning. Så dårlig den åndelige samfærdsel mellem „broderlandene“ havde været, kan man fra ottiårene merke, at forbindelsen blir livligere, og det er utvivlsomt, at just de nævnte svenske forfattere — og naturligvis ikke mindre Strindberg — har øvet en ganske betydelig indflydelse på unge nordmænd. I Danmark, hvor tendensdigt-<noinclude><references/> {{c|— 26 —}}</noinclude> 09jryptpigw8czfbe179r8ktb304cer 470784 470783 2026-07-19T08:05:25Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470784 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|inder|forfatterinder}}, som tumlede med problemerne, og problemet par excellence var naturligvis kvindesagen, kvindens sociale stilling, samfundets uret mod kvinden. I Norge fik tendensdigtningen sin mest ukunstneriske form i sedelighedsstriden, hvor Bjørnson gik beklagelig i forveien med „En hanske“. I Danmark tog forfatterne gjennemgående lidt forsigtigere på problemerne, men også her virkede den aktuelle hensigt nu og da forstyrrende. Selv hos en forfatter som Edvard Brandes, der har en så ærlig og nøgtern virkelighedssans, kunde man imellem merke, at han havde et sideblik til den sociale nytte, at der ikke bare skulde forklares, men ogsaa belæres. Her var det, at der omkring 1890 forekom et virkeligt omslag. Ved den tid blir tendensdigtningen, som i sin oprindelse kun var et forsøg på at overføre den franske sociale roman til Norden, at gi en skildring af vore sociale forhold, med et aktuelt problem som rygrad, men som siden tog så ukunstneriske afveie, — lykkelig skrinlagt. I Sverige vender i løbet af nogle få år den ene efter den anden af litteraturens betydeligste mænd, Heidenstam, Levertin, Ola Hansson, sig energisk mod tendensdigtningen. Det er sandsynligt, at deres ord også har været medvirkende til at bestemme de unge norske forfatteres holdning. Så dårlig den åndelige samfærdsel mellem „broderlandene“ havde været, kan man fra ottiårene merke, at forbindelsen blir livligere, og det er utvivlsomt, at just de nævnte svenske forfattere — og naturligvis ikke mindre Strindberg — har øvet en ganske betydelig indflydelse på unge nordmænd. I Danmark, hvor {{bindestreg1|tendensdigt}}<noinclude><references/> {{c|— 26 —}}</noinclude> dy1din8fxzrscklsd9dhdqkawgir1ln 104 31581 470785 71801 2026-07-19T08:05:26Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470785 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ningen|tendensdigtningen}} aldrig har antaget den grovt udvortes karakter, og hvor den artistiske sans var langt finere og sikrere udviklet end i det øvrige Norden, forsvandt den socialt belærende litteratur uden synderlig larm. Drachmann forrettede ved begravelsen. {{c|III.}} — Den danske litteratur, som er spiret frem efter 1890, gir et livfuldt og broget billede: en række af personligheder, der har udfoldet sig frit, kunstnere, der hver følger sin individuelle opfatning i dyb ærbødighed for kunsten. I kunstnerisk syn, i smag og kunstform, i temperament er de unge digtere hinanden så ulige som vel muligt. De har tilfælles den artistiske interesse, en intens glæde ved formen, ved sprogets hellige dyrkelse. Ved siden af Helge Rodes alvorlige og tankefulde ansigt, grublende over menneskesjælens gåder, ser man Gustav Wieds lystige træk, en dristig og fantasifuld karikaturtegner, der under al sin spas har gjort dybe greb ind i menneskehjertets løndomme. Der står Peter Nansen, den sikre skildrer af det mondæne Kjøbenhavn, hvis digtning på samme tid eier det 18de århundredes lette sentimentalitet og dets sirlige frivolitet, en poet, hvis gratie er hyrdetiden værdig. Der er Johannes Jørgensen, den moderne katolik, hvis skjære stilkunst forvandle helliggjørelsens orden og andre trosproblemer til en behagelig underholdning. Der er Sven Langes kloge, indsigtsfulde ansigt. Der er Karl Larsen, hvis vittige glæde over det menneskelig særegne forbinder sig med en dyb forståelse af det alment menneskelige, hvor det så forekommer. Der er Valdemar Rørdam, som har<noinclude><references/> {{c|— 27 —}}</noinclude> cmmnrasbpgz4drobikaq0c6wgb3lvdd 104 31584 470786 71804 2026-07-19T08:05:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470786 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>kombinerer, han går på opdagelsesreise. Han synes mig hyppigst at gjætte rigtig. Der er naturligvis i al historisk videnskab denne gjætning. Jo dristigere den er, jo længere slutningsrækkerne blir, jo større tidsrum der overspændes, desto mere tages kritikerens seerevne i beslag. Det er i denne mening ordet *romantisk* falder mig ind, når jeg tænker på Vedels kritiske begavelse. Der er også noget andet, som virker med. Der går gjennem Vedels kunst en ideal trang, gjennem al hans erhvervede viden lyser der et idealt syn. Han har en iøjnefaldende interesse for de etiske værdier. Og til trods for hans store kjendtskab til menneskene, således som de har levet i forgangne århundreder, og som de lever nu, er der en vis virkelighedsfjernhed i hans karakteristik. Hans domme er vel begrundede, prægede af almenmenneskelig forståelse, af en overlegen hjernes selvstændighed, og dog savner man undertiden det sidste afgjørende lyskast over det rent menneskelige. Man kjender de personligheder, Vedel skildrer, bedre som hoveder, som hjerner, som kunstnere end som mennesker. Jeg har undertiden ligeoverfor Vedels bøger den følelse, at jeg befinder mig i et kjøbenhavnsk embedsmandshjem, af en høi, omhyggelig overleveret kultur, der er en skat af viden og dannelse og god smag, og der findes alle de bøger af værd, hvormed nutiden har skildret sit eget liv, selv de dristigste, men alligevel er dette hjem lidt bortgjemt og beskyttet, man aner ikke det liv, der kanske lige ved går i høie bølger, temmelig grumsede tildels, og den væsentlige forbindelse med udenverdenen, den mest betydningsfulde, har {{bindestreg1|væ}}<noinclude><references/> {{c|— 30 —}}</noinclude> 7i7lr3me2lhvh3alzuhs3o7jy1sk82x 104 31585 470787 71805 2026-07-19T08:05:34Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470787 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ret|været}} bøgerne. Også i denne mening er der en grundklang af romantik i Vedels forfatterskab. Vilhelm Andersens kritiske metode er en helt anden. Han er udpræget realist, en detaljernes realist, med en genial evne til at lytte ud af disse detaljer. Han griber en bemerkning, en situation, et af litteraturens eller livets dokumenter, og underkaster sit fund en analyse så indtrængende og så praktisk, så anskuelig og så skarpsindig, at han tilsidst har fravristet sit dokument en verden af hemmeligheder og git læseren de mest uventede oplysninger. Han er typen for den empiriske forsker i litteraturen, han bygger sin dom og sit verk op på de mange små iagttagelser. Hans gjætteevne går fra det små til det store. Han lader den åndelige personlighed stige frem af det kjødelige. Også hos ham blir de store linjer tydelige, men det er, som om man først lidt efter lidt får øje på dem gjennem iagttagelsernes vrimmel. Når det gjælder, kan han forresten teoretisere djervt over bøger, hvor forfatteren knapt har anet halvdelen af den tankerigdom og de æstetiske forudsætninger, Vilhelm Andersen aflytter dem. Den unge Oehlenschläger var således neppe så dybsindig indforlivet i den tyske romantike idékreds, som Vilhelm Andersens fortolkning af hans verker lader formode! Også den empiriske gjætteform har sine farer, selv for den skarpsindigste forsker. Ikke alt, som kan læses ud af en bemerkning eller en bog, fremgangsmåden være aldrig så logisk og nøktern, forekommer der tilsigtet eller med fri vilje. Vilhelm Andersens fremstillingskunst er overordentlig livfuld og farverig. Han er en artist af høi rang, han tumler sit sprog på en fantasifuld<noinclude><references/> {{c|— 31 —}}</noinclude> jcgm0boohhzcmn6e4tvjmxvu6mfrl1l 104 31594 470739 71817 2026-07-18T14:08:43Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|88}}</noinclude>uklare Forstand ikke magtede at fatte. Han klappede hende venligt paa Skulderen, bad hende berolige sig og spurgte, for at adsprede hende lidt, om hun havde faaet Kaffe. Den gamle takkede og nejede. „Naa, hvad var det saa, Lena vilde fortælle mig?“ spurgte han igen. „De har slaaet Karlsons Kone i Nygaard ihjæl,“ sagde hun endelig. „For jeg saá det med mine egne Øjne. Herre Jesus — Provsten maa ikke være vred paa mig, men jeg er saa forkyst, at jeg knap véd, hvad jeg siger — Herre Jesus, hvor det saá ud. For jeg havde faaet Lov et ligge dér om Natten. Ja, Provsten maa ikke tro, at jeg har været ude at stryge om igen, som jeg, Gud bedre os, har gjort saa mange Gange før. Jeg gik bare forbi, og det var saadant et grueligt Vejr, saa jeg fik Lov at blive dér om Natten. Og allerbedst som jeg ligger og sover i Laden, saa vaagner jeg ved saadant et forfærdeligt Skrig. Og da jeg kommer ud i Gaarden, saa hører jeg, at det kommer fra Huset, og jeg løber hen til Vinduet og kigger ind. De havde jo nok hængt noget for, men der var et Hul i Klædet, og saa saá jeg, at de havde bundet Konen til Sengen, og at en stor Karl stod og stak hende med en Kniv lige her under Brystet. Hun var et saa inderlig rart Menneske, og hun har mange Gange givet mig baade Brød og Kartofler. Men jeg turde ikke blive staaende et Minut, og jeg skyndte mig gennem Skoven, saa hurtigt mine Ben<noinclude><references/></noinclude> qfnxj0ex1p98s3vvuclz1sz7ersjwsy 104 31595 470740 71818 2026-07-18T14:08:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|89}}</noinclude>kunde bære mig, og nu har jeg gaaet her og ventet hele Morgenen, til jeg tænkte, at Deres Højærværdighed var opstaaet.“ Pastoren spurgte hende, om hun vidste, hvem det var, der havde slaaet Konen ihjæl. Nej, hun havde slet ikke turdet sé efter noget. Hun var bare løben sin Vej. „Og Provsten kan vel tænke, hvordan en bli'r, naar man saadan sér, hvad onde Mennesker bedriver. Og det er sandt, som jeg si'er, at det hele Natten er kommet mig for, at jeg hørte hende skrige og saá Blodet, som løb og løb. Og saa tænkte jeg, at det var bedst, jeg gik til Deres Højærværdighed. For jeg syntes dog, jeg maatte tale om det for nogen. Saa fælt som det var.“ Præsten søgte at berolige hende, saa godt han kunde, og bad hende saa om at gaa. Han takkede hende for, at hun havde talt om det, og roste hende for, at hun var kommen til ham. Han halvvejs skød hende ud ad Døren og sagde, at han skulde sende Bud efter hende, hvis han behøvede at tale med hende igen. Derpaa raabte han ud, at Frokosten straks skulde sættes paa Bordet. Naar han havde spist, vilde han gaa til Fogden, som boede omtrent en Fjerdingvej borte. Det Liv, han havde ført i denne afsides liggende By, blandt Mennesker, der ikke handlede og levede paa Basis af Overbevisninger, men drevne af Instinkter og Omstændigheder, havde givet ham en<noinclude><references/></noinclude> peuhz9xndfza2sgc794z4ne0dw6jaz1 104 31596 470741 71819 2026-07-18T14:08:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|90}}</noinclude>egen Opfattelse af Verden og Menneskene. Han havde boet dér i Egnen fra han var Barn; i Studentertiden havde han opholdt sig dér i Ferierne, havde saa i de Aar, da han som nyordineret ung Præst endnu ikke kunde gøre Fordring paa eget Pastorat, været borte derfra, men ved en som han syntes særlig Tilskikkelse fra Gud var han omsider igen havnet i denne Krog af Verden, som han elskede over alle andre Steder. Han kendte Beboerne, han havde sét dem alle vokse op eller blive gamle, og han vidste Besked med deres Livsforhold. Han gik op og ned ad Gulvet, og hans Tanker flakkede vidt omkring. Stedet var hverken fattigt eller rigt. Der fandtes mange, som havde det værre, mange, som havde det bedre. Befolkningen var i Almindelighed hverken bedre eller værre end paa alle andre Steder, deres Oplysning ligesaa. Livet opslugtes for de flestes Vedkommende blot af et evigt Stræv for at finde Livets Nødtørft, og Menneskene blev, hvad dette Stræv gjorde dem til. kristendommen havde jo hersket der i næsten tusinde Aar, og den havde, sagde man, formildet Sæderne, fordrevet Vantroen og gjort Menneskene bedre. Men naar han en Gang imellem i Ensomheden tænkte over dette, saa syntes det Præsten, som om i Grunden alt, maaske med visse Modifikationer, var det samme, som de gamle Sagn berettede om henfarne Slægter. Den samme vilde Natur levede uafbrudt og ødelæggende til Trods<noinclude><references/></noinclude> fgczceonfla7tkbpo9qics50le90gio 104 31597 470742 71820 2026-07-18T14:08:50Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|91}}</noinclude>for Kirkeklokker, Salmesang og Folkeskoler, og i de ensomme røde Huse, der saa malerisk og fredeligt lyste frem mellem Graner og Birketræer, udkæmpedes mangt et Sørgespil, lige saa blodigt, som naar paa Theatret Tæppet gaar op og Tilskuerne sér en svunden Tid gaa hen over Scenens Brædder. — Sult og Kjærlighed — det var hele Historien. Pastoren var endnu ikke bleven færdig med sin Frokost, da man meldte ham, at der igen var en, der ønskede at tale med ham. Den fremmede blev vist op i Præstens Værelse, og lidt efter kom han selv derind. Det var Karlson. Han var sortklædt og holdt en høj Hat i Haanden. Han var bleg og saá ud til at have vaaget hele Natten. „Saa det er Dem, Karlson,“ sagde Præsten dvælende, „Hvad er der paa Færde? Er der skét en Ulykke?“ Den tiltalte saa ned mod Gulvet og flyttede lidt paa den ene Fod. Han hostede for at faa bedre Lyd i Stemmen. „Ja, sé det er det“ — sagde han — „at min Kone er død i Nat. Hun har faaet et Slagtilfælde, og nu vilde jeg gærne tale med Provsten om Begravelsen.“ „Det var da sørgeligt,“ sagde Præsten, mens han hele Tiden saá skarpt paa ham. „Hun var et godt Menneske, som jeg altid har holdt meget af. Det var svært pludseligt, som det kom. Havde hun været syg i Forvejen?“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sb10fznnycnk0taeu1xfqqs7kpkbkme 104 31598 470559 71821 2026-07-18T13:52:35Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470559 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|92}}</noinclude>„Nej, hun havde ikke. De kan bare tænke Dem — i Gaar havde hun det ganske, som hun plejede van, og da jeg kom ind i Aftes og skulde lægge mig, laa hun død i Sengen.“ „Hvad Tid paa Aftenen var det?“ Manden saá sky op. Det var tydeligt, at han begyndte at blive mistænksom. „Aa, det kunde vel være saadan omtrent Klokken elleve“, sagde han lidt efter. Præsten betænkte sig noget, men sagde saa: „Hør, jeg vil gaa med Dig hjem og sé hende. Det var blevet længe siden, at jeg havde sét hende. Jeg skal netop alligevel henad den Kant til i Dag.“ Karlson var ikke den samme nu som den foregaaende Dag. Gærningen havde han udført uden at tøve. Men da den var gjort, kom Tanken om Følgerne. Skjorten, som han havde haft paa, og som der var kommet Blod paa, havde han gravet ned sammen med Konens Klæder og Lagenet, og han havde to Gange i Morgenstunden været ude for at sé efter, om ingen havde fundet Stedet og kastet Græstørven til Side for at sé, hvad der laa dér. Hele Vejen havde det forekommet ham, som om alle Mennesker saá paa ham. Og da dette uventede Forslag blev gjort ham, følte han sig overbevist om, at Præsten vidste det altsammen. „Aa, Provsten skal saamæn ikke gøre sig Ulejlighed med det“, sagde han prøvende. „Det er ingen Ulejlighed“, svarede Præsten.<noinclude><references/></noinclude> i9mq7laufklg70hlhap1vrxwpbgwqzr 104 31599 470560 71822 2026-07-18T13:52:55Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|93}}</noinclude>„Jeg gør det gærne. Jeg har jo allerede sagt, at jeg i hvert Tilfælde havde bestemt at ville gaa den Vej i et andet Ærinde.“ Det gik ikke an længer at gøre Indvendinger. Paa Vejen vilde der ikke rigtig komme nogen Samtale i Gang, hver af dem gik i sine egne Tanker; kun naar de mødte nogen, betragtede Karlson Præsten fra Siden. Han vilde sé, om han vekslede Tegn paa hemmelig Forstaaelse med de forbigaaende. Da de kom ind paa Skovstien, som førte op til Huset, hvor Karlson boede, kunde Præsten ikke lade være med at passe lidt paa sin Ledsager. Man kunde ikke være sikker paa, at ikke den, som havde myrdet én, kunde falde paa at dræbe flere, tænkte han. Han vidste ikke, hvor uskadelig Manden var i dette Øjeblik. Paa Vejen havde Karlson tænkt sig ind i det altsammen. Det var klart, at Præsten vidste alt. Naar alt kom til alt, saa maaske Sognefogden allerede var derhjemme. Eller hvis han ikke var dér, vilde Præsten gaa hen til Sengen, hvor den døde laa, løfte hendes Linned op og sé Hullet, saadan som han selv saá det for sig hele Tiden, dybt, sort og vel forbundet. Han følte sig mat i Benene, og han havde stadig Kuldegysninger ned ad Ryggen. Da de gik op ad de tre Trappetrin for at komme ind i Gangen, troede han, at han ikke vilde have Kraft nok til at gaa med ind. Præsten aabnede selv Døren og gik først ind.<noinclude><references/></noinclude> o39cczifl0k04hkhw8hgqmxnlrn3nm2 104 31600 470561 71823 2026-07-18T13:53:05Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|94}}</noinclude>Karlson blev staaende paa Tærskelen og støttede den ene Haand mod Dørposten. Præsten saá sig om. Paa Sengen laa den døde, allerede svøbt i hvide Lagener. Gulvet var nyvasket, og der var overalt strøet smaatskaaret Granris. „I har nok allerede vasket?“ sagde Præsten. Karlson sank næsten umærkeligt sammen. Der kom intet Svar, blot en underlig, utydelig Strubelyd. Saa fik Præsten tæt ved Sengen Øje paa to smaa mørke Pletter, som ikke var gaaet bort. „Jeg tror, at I har slagtet til Begravelsen“, sagde han med høj Røst og vendte sig om. Manden rettede sig op. Brystet arbejdede voldsomt, og Øjnene stirrede glansløst ud af Hovedet. »Ja, jeg har slagtet“, sagde han og faldt uden en Lyd om paa Gulvet. Præsten gik ud i Køkkenet og kaldte paa Pigen. „Kom ind og hjælp mig“, sagde han kort. Hun saá først spørgende paa ham, men fulgte saa efter ham som en lydig Hund. Da hun saá sin Husbond, blev hun ligbleg, men fattede sig og hjalp til med at løfte ham op paa Sofaen. Præsten hentede Vand og badede hans Pande dermed. Nogle Øjeblikke efter slog han Øjnene op. Han saá sig om og lukkede dem igen. Derpaa sagde han: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jtwptllz8obmxm6z10ma0owf2oaqyzv 104 31601 470562 71824 2026-07-18T13:53:50Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|95}}</noinclude>„Skal jeg nu dø?“ „Det bliver Retfærdighedens og Guds Sag“, svarede Præsten. {{asteriskrække}} En Time efter kom Fogden. Pigen havde begivet sig bort, men blev Dagen efter greben et Par Mil fra Stedet. Karlson havde intet Forsøg gjort paa at undvige. Barnet fik den Lod, som er den sædvanlige i saadanne Tilfælde. Det kom paa Sognet. {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> oykwv35qop17k5fz07q0fltaprgt33n 104 31602 470794 71826 2026-07-19T08:06:05Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470794 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|EDVARD BRANDES}} {{streg}}</noinclude>kere end dem selv. Overalt ser man, at den enes lykke er betinget af den andens lidelse. Og samtidig viser det sig ofte, at den lykkeliges lykke forringes under indtrykket af den lidendes lidelse. Ja, således som nutidsmenneskene er indrettede, så følsomme, nærtagende, afhængige af andres stemninger de er, til trods for deres egoisme, så hænder det mangengang, at lykken i dette sammenstød går tilgrunde, uden at nogen part vinder. Resultatet blir ''kun'' negativt. Gerhard Dahlstrup føler sig i hele sit væsen dragen mod Helene Bording, det er en moden mands langsomt udviklede og fuldt bevidste følelse for den kvinde, der sjælelig og fysisk har bragt de sterkeste strenge i hans indre til at skjælve. Og Helene Bording, der har spildt det bedste af sin ungdom, mens hun pleiede en forrykt mand, kommer ham imøde. Hans mandige følelse har vakt nyt liv, hvor alt syntes dødt. Der er en anden kvinde, Marie, Gerhards hustru, også hun elsker ham, og med hele en enkel, sterk, lidt grovslået naturs lidenskab og forfængelighed samler hun alle sine kræfter, bruger hun alle midler for at bede ham, bevæge ham, ''tvinge'' ham til at bli. Så begynder kampen, på liv og død, mellem mennesker, der har alt at tabe, mens gevinsten er uvis. Gerhard vover ikke at åbenbare alt med én gang. Han taler først om en lang studiereise, til Afrika, på ubestemt tid. Men tilsidst må han si, at han reiser sammen med Helene. Hele den langsomme afsløring af hans hemmelighed, hans forsigtighed, hans mangel på djervhed, er {{bindestreg1|karak}}<noinclude><references/> {{c|— 52 —}}</noinclude> 8dwkywnxtp9hmfvz05063kiircpgehr 104 31603 470795 71827 2026-07-19T08:06:06Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470795 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|EDVARD BRANDES}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|teristisk|karakteristisk}}. Den forbereder, hvad der senere sker. Edvard Brandes’ pålidelighed dokumenterer sig også derved, at der sjelden eller aldrig er noget brud i personernes sjælelige udvikling. De træder altid ind i stykket med de muligheder, der senere forekommer som realiteter. Marie er skildret med stor kraft, forstående, uden uvilje, hun ser alt med *sit* blik, hun tror på *sin* ret, hun husker alt, som taler for hende og mod de andre, hun blir brutal, men det er naturligt, det er hende i det øjeblik naturnødvendigt, hendes smerte er så voldsom, at den vækker den dybeste medfølelse, skjønt man på samme tid merker, at hun er ringere end de to andre. Den følgende scene, mellem hende og Helene, har intet for lidet og intet for meget: er Marie simpel, så er hendes sorg oprigtig, — er hun rå, så er hendes lidenskab blind. Der er en ubønhørlig sandhed i hele denne scene, hvor ingen har gjort noget ondt, og hvor de alle tre er onde imod hinanden, de to, der synes at være den vindende, i hensynsfulde ord, den tabende i ord, hvis voldsomhed maler hendes hjælpeløshed. Så kommer i tredie akt det afgjørende slag. Da fører Marie alt sit i marken. Da støtter hun sin personlige interesse til en større, hjemmets, barnets. Først prøver Helenes bror, Knud Vinge, at kalde det store samfund til hjælp: „Der gives visse regler og love, som man ikke kan sætte sig udover. Du lever ikke mellem vilde mennesker, men i et ordnet samfund, hvis moral du skal rette dig efter, siden du nyder dets goder. Gør dig så sterk og uafhængig som du vil — jeg er hverken reaktionær eller bigot — der er dog noget, du må lade stå fast som den urokkelige<noinclude><references/> {{c|— 53 —}}</noinclude> 6hb1gc01k8w6v43bcau61019hd8skld 104 31613 470796 71839 2026-07-19T08:10:20Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470796 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>vanskelige overgange med en merkelig intensitet. Han følger dem med forkjærlighed gennem deres nervekriser, man fristes undertiden til at tro, at han en gang, i en tidligere tilværelse, har været kvinde. Den sommer i krigens tid, da de tyske officerer inkvarteredes på Thorsholm, blir skjebnesvanger for Ellen. Disse fremmede, fiendtlige menneskers liv må uundgåelig beskjæftige hendes fantasi, ensom som hun går der. Tilfældig kommer hun til at gjøre bekjendtskab med en af de tyske herrer, grev v. Schönaich, og de mødes herefter i daglig, hans smukke fremtræden og kloge tale holder hende fast, hun kan ikke længer se den fremmede, fienden, i ham. Der spirer noget i hendes sind, hun selv ikke ved om. Skildringen af disse sommernætter på Thorsholm, hvor Ellens unge kjærlighed gror, hører til det smukkeste, Bang har git. Men Ellen skulde ikke troet på sin ven. Der er en afgjørende hindring. Han er gift. Efter dette slag er hun som forstenet. Hun har ingen kjærlighed mere for nogen, så mange som der beder om den. Hun går i lange tider træt og ligegyldig. „Men undertiden kunde hun også reise sig fortvivlet: da græd hun timelang afsindige og meningsløse tårer, og magtesløs truede hun ad sine dages tågehær.“ Der er en ung prest, som elsker hende, og hun har vanskelig for at undvære hans kjærlighed, men hun har intet at gi ham. Den, hun skulde ægte uden kjærlighed, måtte være hende ganske ligegyldig. Efter sin bedstefars død er hun blit mere end rig, hun kan leve det liv, hun lyster. I de fornemme fremmedkredse i Paris træffer hun {{bindestreg1|Schön}}<noinclude><references/> {{c|— 63 —}}</noinclude> 79y1tb4bedo553xj8i637io1w5dezey 104 31614 470797 71848 2026-07-19T08:10:21Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470797 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|aich|Schönaich}} igjen og tar revanche. Også for ham er hendes følelse død, det eneste, der er blit igjen, er et kjærlighedssavn. Tilsidst tar hun af sine beilere den ældste og fornemste, en forhenværende ministerpræsident, grev Urne. Hendes liv vedblir at være tomt. „Hun var ked endog af at ønske —“ Hun ler en ung englænder, der erklærer sig, lige op i ansigtet, og hun blir forbauset, og ikke stort mere, da han hænger sig. Erotisk er hun som uddøet, og det generer hende, at hendes gamle gemal ikke er gammel nok, endnu en mand med mands krav. Greven har været gift før. Han har en søn, en tyveårs gut, han er blit opdraget i et fransk institut, fjernt fra livet, en blød gut, der ser på alt med store forundrede øine. Denne yngling, der slutter sig til hende i naiv hengivenhed, blir farlig for hende. Lige så ubevidst og ureflekteret som hos en ung pige vågner hos den tilsyneladende forstenede kvinde hendes livs store kjærlighed. Det hænder, at deres øine mødes så længe, at deres læber uvilkårlig også mødes. Hos gutten er alt uklart, endnu efter at Ellen til sin forskrækkelse har opdaget, hvad der foregår i hende. Fremmedes blik begynder at rettes mod dem. Manden begriber også, at der er fare på færde. Så kommer Ellens lange og forfærdelige kamp med den ubetvingelige følelse. Her har Bang nået høit. Hans skildring af den svære sjælelige og åndelige krise, Ellen gjennemgår, med den ulykkeligste udgang, er en stor kunstnerisk bedrift. Hvor hun elsker, og hvor hun lider! Hun fører et liv i feber. Tilsidst tar hendes nervøsitet overhånd. En uheldig slegtsarv gjør sit. Hun begynder at bedøve sig. Fra<noinclude><references/> {{c|— 64 —}}</noinclude> a5pqcc3gpqcjwcg47g9w0anor4ml2ra 104 31622 470798 71859 2026-07-19T08:10:30Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470798 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>Dertil er skildringen af altfor dyb kunstnerisk sandhed. Der er hos Herman Bang en stor bevægelighed i stemningslivet, en rigdom af impulser. Det, som gjør ham betydelig, er mere hans følelse end hans tanke, han er betydelig i kraft af sin kvindelige modtagelighed. Så dygtig han er som kritiker, har dette også sin forklaring i hans intense evne til at ''opfange''. Han er — for at belyse hans talent gjennem kontrasten — den rake modsætning til Edvard Brandes, hvis kunst er betinget af en overordentlig fint indrettet hjerne. Begge er lydhøre, men gjennem forskjellige organer. Et udmerket billede af sig selv gir Herman Bang indirekte i skildringen af sin første mislykkede optræden som instruktør. Det smukke portræt, han der tegner af den gamle teatermand Høedt, fortæller mindst lige meget om Herman Bang selv. Det fortæller først om hans elskværdighed, der er ensbetydende med hans evne til at se og anerkjende alt, hvad der er værdifuldt. Dernæst fortæller det om hans varme følelse for kunsten, hans pietet, — den arbeidsmåde, han beundrer hos Høedt, er senere blit Bangs egen: just denne lidenskab og denne samvittighedsfuldhed udmerker ham selv, når han instruerer. Og over hele skildringen ligger der et strejf af lyst lune, der ikke så sjelden overrasker en hos denne smertelig nervøse og sensible digter. — I stilistisk henseende, som kunstner, ser jeg i Herman Bang den mest udprægede repræsentant for impressionismen i den danske skjønlitteratur — som menneskeskildrer er han udgået fra realismen, der vurderer den fysiske {{bindestreg1|organisa}}<noinclude><references/> {{c|— 72 —}}</noinclude> flbcvrvznirulrn6gpeibblj28hviyq 104 31623 470799 71858 2026-07-19T08:10:31Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470799 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tions|organisations}} betydning. Men hvad han studerer og gjengir, er fortrinsvis nervelivet. Det hænger sammen med, at de mennesker, han kjender og skildrer bedst, er ''kvinder'' eller mænd af en noget kvindelig type. Hvis man sammenligner Bang med ældre og yngre samtidige, kunde man si, at hans stil står Drachmanns fyldige rythme og Edvard Brandes’ klare følgerigtighed lige fjernt, den har vel taget visse farveindtryk med fra J. P. Jacobsen, men den er i sin nervøse brudte takt helt hans egen. Den yngre danske litteratur har heller ikke direkte tilknytningspunkter til Bangs fremstillingskunst. Karl Larsen gir hvert individ dets særlige stemmeklang. Gustav Wied søger den enkelte komiske replik, det sjælelige streiflys, den kaster, eller dens dramatiske virkning. Johs. Jørgensen behandler som geistlig dekorationsmaler naturskildringer og stemninger. Johs. V. Jensen fører sin kraftige pensel episk berettende fra det ene skinnende billede til det andet. Herman Bang sætter i sin ordkunst musik til sine nerveindtryk. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 73 —}}</noinclude> o7dhwf6e35x8aag1i0dp2ovja4z3p8f 104 31635 470800 71875 2026-07-19T08:11:32Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470800 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>I Nansens senere verker, i „Julies dagbog“, „Maria“, „Guds fred“ og „Judiths ægteskab“ har to elementer i hans begavelse, hans varme lyriske åre og den gratiøse ironi, hvori han har omsat sin menneskekundskab, indgået en virkningsfuld forbindelse. Snart kommer der en øm og myg klang i hans stemme, en varm glans over ordene, snart går der et klogt og underfundigt, eggende smil over forfatterens ansigt. Men grundstemningen er gjennemgående alvorligere end i „Et hjem“. „Maria, en bog om kjærlighed“ gjenkalder i ikke ringe grad det 18de århundredes elegante hyrdepoesi. Den har denne ubestemmelige blanding af frivolitet og sentimentalitet, som udmerkede hin digtning, den har den samme ynde som de bedste af den tids verker, den har ovenikjøbet en lignende skyldfrihed eller mangel på skyldbevidsthed i selve letsindigheden. Men denne skyldfrihed var hos det forrige århundres forfattere mere naiv, mens den hos Nansen er reflekteret. Der er efter min mening et rigere indhold i „Julies dagbog“, som forøvrigt rummer de fleste elementer til „Maria“, men Nansens stilkunst i „Maria“ er mere fuldendt end nogensinde. Maria er iøvrigt nær beslegtet med Julie, men hun er fra begyndelsen mere udviklet, modigere og heldigere. Det er Julie på et lidt senere stadium, en Julie, der ikke resignerer, ikke lægger op i den borgerlige havn, fordi hun har gjort et sådant indtryk på sin elsker, at han tilsidst ikke kan la være at gifte sig med hende, så store hans betænkeligheder er ved ægteskabet overhovedet. „Jeg“ i Maria er utvilsomt en nær pårørende af skuespilleren i „Julies dagbog“, men han {{bindestreg1|frem}}<noinclude><references/> {{c|— 85 —}}</noinclude> m9met8ilcz2xmw56q6lsvoji367zkvd 104 31636 470801 71876 2026-07-19T08:11:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470801 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ræder|fremræder}} med ulige større klarhed. Ganske mesterlig er skildret de sindsbevægelser, han gjennemgår, da tiden for Marias giftermål nærmer sig, og han mere og mere blir sig bevidst, hvor dårlig han kan undvære hende, og hvor umulig han kan unde den anden hende. Slutningskapitlerne i „Maria“ indeholder partier af stor skjønhed. Afskeden er særlig smuk: „Din lille varme hånd, Maria, den hvilede så forsigtig i min, rørte sig ikke, frygtede sagtens at bryde stilheden.“ Og lidt senere: „Så hørte jeg, langt borte fra, Marias stemme. Den kom til mig som båren fra den store stilheds blide bølger. Hun sagde: „Sådan er det vist at være død.“ — Men denne afsked blir ingen død, den blir tværtimod for de to elskende indgangen til livet. Den lille kjærlighedshistorie, som begyndte i letsind, ender i den store kjærlighed, der er livets alvor, det alvorligste af alt. Ligesom Maria gjenkalder det 18de århundredes erotiske hyrdedigtning, gjenkalder „Guds fred“ den tilbøjelighed, som datidens selskabstrætte mænd nærede for den landlige uskyld og ro. Som de 18de århundredes hofmænd i poesien opsøgte den ideale bondepige, således finder helten i „Guds fred“, der kjed af storbyens uro har søgt hjem til sin beskedne fædreneby, en ung pige, som er ganske ideal, i sin merkelige intelligens uberørt og ædel. At hun tilsidst må dø, er ganske naturligt. For det hele har i virkeligheden kun været en udflugt. Forfatteren skal dog engang tilbage til den storby, han forlod, og da han ikke vil, at den elskede kvinde skal lades i stikken, er det den eneste udvei, at hun omkommes deroppe i den gamle mølle. Trods mange smukke enkelt-<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> 0elbwmdfwhuwcdj27eufvonl7i9txyq 470802 470801 2026-07-19T08:11:37Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470802 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ræder|fremræder}} med ulige større klarhed. Ganske mesterlig er skildret de sindsbevægelser, han gjennemgår, da tiden for Marias giftermål nærmer sig, og han mere og mere blir sig bevidst, hvor dårlig han kan undvære hende, og hvor umulig han kan unde den anden hende. Slutningskapitlerne i „Maria“ indeholder partier af stor skjønhed. Afskeden er særlig smuk: „Din lille varme hånd, Maria, den hvilede så forsigtig i min, rørte sig ikke, frygtede sagtens at bryde stilheden.“ Og lidt senere: „Så hørte jeg, langt borte fra, Marias stemme. Den kom til mig som båren fra den store stilheds blide bølger. Hun sagde: „Sådan er det vist at være død.“ — Men denne afsked blir ingen død, den blir tværtimod for de to elskende indgangen til livet. Den lille kjærlighedshistorie, som begyndte i letsind, ender i den store kjærlighed, der er livets alvor, det alvorligste af alt. Ligesom Maria gjenkalder det 18de århundredes erotiske hyrdedigtning, gjenkalder „Guds fred“ den tilbøjelighed, som datidens selskabstrætte mænd nærede for den landlige uskyld og ro. Som de 18de århundredes hofmænd i poesien opsøgte den ideale bondepige, således finder helten i „Guds fred“, der kjed af storbyens uro har søgt hjem til sin beskedne fædreneby, en ung pige, som er ganske ideal, i sin merkelige intelligens uberørt og ædel. At hun tilsidst må dø, er ganske naturligt. For det hele har i virkeligheden kun været en udflugt. Forfatteren skal dog engang tilbage til den storby, han forlod, og da han ikke vil, at den elskede kvinde skal lades i stikken, er det den eneste udvei, at hun omkommes deroppe i den gamle mølle. Trods mange smukke {{bindestreg1|enkelt}}<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> 2pf898l67qo04b93038a0ykq2c82vco 104 31637 470803 71877 2026-07-19T08:11:38Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470803 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heder|enkeltheder}} står „Guds fred“ efter min opfatning ikke på højde med „Julies dagbog“ og „Maria“. Derimod er den følgende bog „Judiths ægteskabet“ meget interessant arbeide. Skildringen af de to mennesker, Judith og Paul, der glæder sig en stund sammen for senere at gjøre det trist og ondt for hinanden, indeholder en række fine og oplysende træk; ikke mindst udmerket er den måde, hvorpå forfatteren viser, hvordan krisen forlænges, den endelige afgjørelse skydes ud gjennem små lykkelige afbrydelser af den hverdagslige uhygge, korte solglimt i gråveiret, hastige stemninger af medfølelse, gammel opvågnende sympati, sensuel beruselse; kanske især det sidste. Nansen illustrerer os denne følelsens dødskamp på en naturlig, overbevisende måde. Og han antyder smukt og varlig, hvorledes følelsen vel egentlig kun er død hos den ene, hos ham, den kloge og selvgode herre, hvis velvære er blit altfor krast forstyrret af fruens små forseelser, af pengesorger og andre vanskeligheder. ''Hun'' holder i virkeligheden endnu af ham, og det falder ''hende'' langt hårdere at opgi hjemmet, men da hun først har indseet det håbløse i kampen, er hun for stolt og hæderlig til ikke at gjengi ham friheden. Netop stolt og hæderlig er hun, denne uregelmæssige unge kvinde, som bedrager sin mand i så mange småting, som da de forlover sig ikke er fri for at medvirke ved en høist ulovlig intrige, og som senere fører ham slemt bag lyset i pengeaffærer. Alt dette er for hende ligesom biting; hun foretar disse tvilsomme manøvrer uden at gjøre sig klart sit ansvar, for det væsentlige er jo, at hun elsker ham, at hun her, i sin varme myge kjærlighed, i sin næsten barnlig glade be-<noinclude><references/> {{c|— 87 —}}</noinclude> sk45eip023v27kn5fjp2fpo39n5wvua 470804 470803 2026-07-19T08:13:57Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470804 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heder|enkeltheder}} står „Guds fred“ efter min opfatning ikke på højde med „Julies dagbog“ og „Maria“. Derimod er den følgende bog „Judiths ægteskabet“ meget interessant arbeide. Skildringen af de to mennesker, Judith og Paul, der glæder sig en stund sammen for senere at gjøre det trist og ondt for hinanden, indeholder en række fine og oplysende træk; ikke mindst udmerket er den måde, hvorpå forfatteren viser, hvordan krisen forlænges, den endelige afgjørelse skydes ud gjennem små lykkelige afbrydelser af den hverdagslige uhygge, korte solglimt i gråveiret, hastige stemninger af medfølelse, gammel opvågnende sympati, sensuel beruselse; kanske især det sidste. Nansen illustrerer os denne følelsens dødskamp på en naturlig, overbevisende måde. Og han antyder smukt og varlig, hvorledes følelsen vel egentlig kun er død hos den ene, hos ham, den kloge og selvgode herre, hvis velvære er blit altfor krast forstyrret af fruens små forseelser, af pengesorger og andre vanskeligheder. ''Hun'' holder i virkeligheden endnu af ham, og det falder ''hende'' langt hårdere at opgi hjemmet, men da hun først har indseet det håbløse i kampen, er hun for stolt og hæderlig til ikke at gjengi ham friheden. Netop stolt og hæderlig er hun, denne uregelmæssige unge kvinde, som bedrager sin mand i så mange småting, som da de forlover sig ikke er fri for at medvirke ved en høist ulovlig intrige, og som senere fører ham slemt bag lyset i pengeaffærer. Alt dette er for hende ligesom biting; hun foretar disse tvilsomme manøvrer uden at gjøre sig klart sit ansvar, for det væsentlige er jo, at hun elsker ham, at hun her, i sin varme myge kjærlighed, i sin næsten barnlig glade {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/> {{c|— 87 —}}</noinclude> 38ztb7brqfymhun8qsew9jm8aleccn3 104 31638 470805 71878 2026-07-19T08:13:58Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470805 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|undring|beundring}} for den mand, som engang har vundet hende, er ærlig og tro. Det øvrige glider lidt ud for hende, hendes begreber er lidt løse og usikre. Men der intet løst og usikkert i hendes følelsesliv, og da hun ser, at hun har tabt slaget, da hun står der ene, sørgende over det barn, hun ikke fik sætte levende ind i verden, berøvet sin mands kjærlighed, så går hun rank og smilende hen og handler som den stolte og hæderlige kvinde hun er. Der er en organisk forbindelse mellem de tre kvinder, Julie, Maria, Judith, det føles undertiden, som om de er den samme kvinde, under forskjellige vilkår og på et forskjelligt udviklingstrin. Judith er den, som har vundet og atter taber. Hun er såre sympatisk og vistnok i den betydeligste. Der er i forholdet mellem hende og Paul en svag lighed med Noras og Helmers forhold; men Judith har intet af Noras eventyrlige uvidenhed, hun finder sin mands misfornøjelse naturlig og elsker ham ikke mindre for hans hårdhed; hun indlader sig ikke på at bestemme ret og uret, hun er fremfor alt kvinde, hun elsker og dømmer ikke den elskede. Da har Paul flere berøringspunkter med Helmer, men han er mere interessant, rigere nuanseret. Vi gjenkjender uden besvær helten fra „Maria“, men han har nu forladt sit elegante fribytterliv, der er faldet Guds fred over ham. Han er samtidig blit af med flere af sine mest tiltrækkende egenskaber, sin elskværdighed, sin skøieragtige bonhommie, der let og behændig glider imellem alle moralske skjær, den fine ironi, der er lige vågen, lige spøgefuld og lige overbærende, om det gjælder egne eller andres svagheder. Helten er nu kommet i havn og har anlagt en sat<noinclude><references/> {{c|— 88 —}}</noinclude> 7p0tidc4nozc463bq4n6fy6jt6o90br 104 31650 470806 71890 2026-07-19T08:14:08Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470806 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>bøllerne og vendte tilbage med rigt udbytte. De skikkelser, han har hentet „udenfor rangklasserne“, er ganske pragtfulde, der er et gemyt i skildringen, som på ethvert punkt afvæbner og vinder læseren, en stor medfølelse og stort humør. For mit vedkommende ved jeg få ting, der har moret mig slig som Hans Peter Egskovs oplevelser. De strålende flygtige udtryk, hvori menneskesjælens snurrige nuanser afspeiler sig i det daglige liv, blandt individer, der hver har dannet sig et livssyn fremvokset, tilpasset, begrænset af deres milieu, har Karl Larsen her indfanget, som man fanger levende sommerfugle. Og hvad er det ikke for fund han har gjort af lystige skikkelser, af friske billeder, af nye ord! Og det merkelige er, at alle disse personer, som Hans Peter Egskov beretter om, dem ser man, ligesom når man hører en malende mundtlig fortælling, i dobbelt lys, på samme tid med egne øine og med fortællerens: således må disse mennesker ha været, og således har de fremstillet sig for Hans Peter. Slig ''ser'' man den „gale“ baron Cronenskjold, som med sit farverige kavallerisprog dog er en gemytlig mand, skjønt han vil ha sig frabedt, at Hans Peter udsoner sine „svinagtige bidrag“ i fuldt liberi, og skjønt han i visse henseender, f. eks. når det gjælder at gjemme mavebæltecigarerne, kan være udspekuleret nok, „en rigtig durkdreven rad“. Slig ''ser'' vi den gamle enkegrevinde, en „ganske herlig dame“, morderlig gammel, som „piber i høie toner og ryster med kæberne“, når Hans Peter har været ude med den mund, der efter hans egen opfatning er skjænket ham af vorherre til forsvar mod hans fiender. Og vi har et lyslevende indtryk af Peter Egskovs familieliv og de {{bindestreg1|vanskelig}}<noinclude><references/> {{c|— 96 —}}</noinclude> 32cur8nyddevens1fmgoijtlvuhk2n6 104 31651 470807 154183 2026-07-19T08:14:09Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470807 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heder|vanskeligheder}}, som hans tidligere udenomsforbindelser bereder ham, af virkeligheden og af Hans Peters uforgribelige opfatning af denne: „Jeg har aldrig hørt til dem, der ga’ penge ud til pigebørn, det holdt jeg mig dog for god til. Der sku’ man nok lagt og fyldt knapper i den slags, så ha’de man da været godt tosset; jeg har aldrig haft med andet end ordentlige piger at gøre. — Men så er’et jo osse, man har denne re’lighed bagefter med at man ska’ ud med bidrag. Og det er en slem pukkel, ka’ De tro, at slæbe på siden hen i livet, når man vil tænke på at gifte sig og stifte et familjeliv; der ku’ s’gu osse staten godt træde lidt lindrende til, mange gange.“ Vi ligefrem hører tonefaldet i Hans Peters samtale med de to sedelighedsbetjente, der vil aflægge hans tjenestepige et besøg, fordi der „både var en dyrlægeelev og en anden løjser, som ha’de meldt hende, de var nok b’een lidt uenige om’et bagefter“ — han „får de to sædeligheder smækket over på et par bajere hos Peter Jensen,“ der „sa’ jeg til disse to menneskeædere, at nu ska’ De alli’evel la’ vær’ a’ gå på hende for denne gang og snuppe hende, for det er synd på pigen, og det er en dygtig pige; men sig De bare til overbetjenten, at jeg ska’ som husfar gi’ hende sådan et pulver, så de ska komme til at undvære hende i skønhedskonkurrencen både i Nansensgade og de andre gader.” Men fremfor alt er den sidste skisse, „Dengang H. P. Egskov mistede det kønneste af sine børn“, et veltalende udtryk for Karl Larsens særegne evne: i billedets umiddelbare livagtighed speiler sig samtidig hans gyldne humør og hans varme deltagelse. „Egskov pustede et øieblik, så sagde han: I morges, da var hun (moren) jo lidt lille<noinclude><references/> {{c|— 97 —}}</noinclude> b8xjfafszpbu5boic4sr464czpzwrr0 104 31657 470808 71898 2026-07-19T08:14:24Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470808 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>kritiske Jørgensen kan bruge ordet, som da ved given lejlighed kan komme frem i Brodersens bevidsthed med en tydelig — og let beundrende — erindring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde været f. eks. i sterkt sindsoprør, da han i tågen gik hen ad Fiolstræde, kunde der fra hans hjertets dyb være kommen andre sjældent opdukkende gloser frem, som vilde have været påvirkede af højtidelig, måske bibelsk eller anden bevæget litterær stil, således som han fra skolen eller gennem stumper af litteratur var stødt på dem. Ved hvad jeg lod passere igennem to småborgerfamiliers hjerne og hjerte ønskede jeg at fremstille knappe livsvilkår, en ejendommelig — og hyggelig — fjernhed fra at spille nogen rolle i det store, bestemmende samfundsliv, sterk afhængighed af barndommens opdragelse, naiv optagen af alle mulige brokker og stumper kultur, uregelmæssige tilbøjeligheders kamp med et enkelt formet og stille ordnet småborgerliv, en resignation, der lader sig trøste ved at opforgylde livet med en beniciaglans, som et højere kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og „ruden“ ud til den store verden, det, som giver denne skildring af noget ganske specifik, den tone af almen gyldighed, som først rigtig hæver alt det særlige frem, ligger i den lille fru Brodersens evne til at kunne trykke øinene i for alt det bitre, tunge og smudsige i livet og flygte over i et fantasiens rige.“ — Karl Larsens ægte videnskabelige interesse for det psykologiske experiment fejrede nylig en smuk triumf i hans to bøger, „En kvindes skriftemål“ og „Hvi ser du skæven“. Det er i {{bindestreg1|virkelig}}<noinclude><references/> {{c|— 103 —}}</noinclude> aeno3fkzzyxyktz26l4o8jgqfla8r7l 104 31658 470809 71899 2026-07-19T08:14:25Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470809 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heden|virkeligheden}} én og den samme bog. Den er bare skrevet af to forskjellige personer. I den første bog lader Karl Larsen den ene part i et ægteskab, kvinden, fortælle *sin* historie. Uden et eneste forfattervink lader han fru Thora Halck gjøre rede for, hvorledes dette ægteskab har været. Sin opfatning begrunder hun dygtig, og hun gjør et retsindigt indtryk. Så kommer i næste bog manden og fortæller det samme om igjen, også han er utvilsom ærlig, men her ser alt anderledes ud. Nu kan læseren selv gjøre op sin mening. Eksperimentet forekommer mig absolut vellykket. Først, fordi digteren virkelig har udført det kunststykke at fortælle det samme om igjen og dog den hele tid at holde interessen vedlige. Men dernæst har han git en belysning af tingenes absolute relativitet, som har betydelig værd både kunstnerisk og filosofisk. Han har demonstreret, hvorledes alt ''må'' stille sig forskjellig efter de øine, der ser, hvorledes to, der strides, begge kan ha ret. På flere punkter har de ret både Axel Halck og hans hustru. På andre punkter føler man, hvor den personlige interesse gjør blind, hvor man er dumt afhængig af sine egne øine. Man ser ikke selv det, som andre ser. Det er navnlig tilfældet med fru Halck. Hvor ubevidst hun dog overalt røber sin egoisme! Hvor man af hendes egne ord ved, at slig er hun, mens hun selv mener noget ganske andet. Og intetsteds har digteren brugt sterke midler. Der er meget værdifuldt hos fru Halck, men dog vinder hun ikke ens sympati. Hun er gold, trods den energi, hun kan udvikle. Tora Viums første store lidenskab har været hendes beundring for sin far, den filosofiske professor, den store, frie tænker, der dør, da hun er en<noinclude><references/> {{c|— 104 —}}</noinclude> l61cx5u1pioznutw0wcidp6g9re0bqv 104 31662 470810 71904 2026-07-19T08:14:42Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470810 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>han har havt den store sorg at miste hustru og barn, han har med tungt sind set den by og det hus forsvinde, hvortil hans ungdoms minder er knyttede, livet har intet nyt mere at byde ham, han er ikke mere en vandrer og erobrer, — hvad der blir igjen for ham, er at slå sig ned og ordne, „samlende, katalogiserende, erindrende.“ Men hvor meget er ikke allerede dette! Denne mand sidder dog „inde i sin barndoms by, mellem møbler, hvoraf hvert eneste havde sin historie knyttet til hans, blandt bøger, papirer, billeder på væggen, der dannede en uovervindelig hær i kampen for at bevare alt det, som ikke mere var.“ „Hans døde omgav ham bestandig.“ Da er den anden ensomme, som han lærer at kjende, anderledes og værre stillet. En gammel slider, en almuesmand, som har kjæmpet hårdeligen i en menneskealder over i Amerika for at samle sig en spareskilling, — nu er han vendt i tilbage til sit hjemland, men han har ingenting fundet igjen, og der er ikke engang spor af hans forældres grave, og hans slegt er flyttet bort, ingen ved hvorhen, — han går forgjæves sin søgende gang. I den dagbog, forfatteren lader ham holde, fortæller han: „Jeg begyndte nu i zigzag at spasere gjennem alle kirkegårde for om mulighed skulde være til at finde nogle døde, som jeg i tidligere tid havde kjendt som husbonde eller bekendtere …” Denne mand er tilgagns ensom. Han ejer jo ikke, „kulturmenneskets rigdom på idéforbindelser,“ hans liv har været „de håndgribelige ting,“ og nu har han „ikke så meget som en eneste lille anskuelig stump kirkegård, hvorfra minder om hans døde kunde svinge sig i veiret.“ Den gamle slider er den virkelige gjenstand for Karl Larsens interesse. Den anden er kun {{bindestreg1|mel}}<noinclude><references/> {{c|— 108 —}}</noinclude> 4pugie1aslo4im8kynvl43nnmb2rlhs 104 31663 470811 71905 2026-07-19T08:14:43Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470811 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|KARL LARSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|emmand|melemmand}}. ''Hans'' ensomhed er kun en målestok for hins frygtelige tomhed. Han har ført dagbog, den gamle, en mellemting af dagbog og regnskabsbog, og digteren meddeler brudstykker af denne. Det er vel det ypperste stykke kunst, Karl Larsen endnu har skabt, så forunderligt troværdigt, så snurrigt og ubehjælpeligt og rørende, så mesterlig malende. Der ruller forbi en et liv, et trøstesløst ensformigt liv, i hårdt arbeide, et liv for skillingen, indtil skillingerne er blit såvidt mange, at der kan tages et hvil, før døden kommer. Men også til denne mand rækker lykken et halmstrå. Og han griber det. Han er gjenstand for et grovt bedrageri. Gamlingen reflekterer på et avertissement, „en middelaldrende enke med et smukt hjem.“ Det er et dårligt fruentimmer, rigtig dårligt, — der blir heller intet giftermål af, men han trækkes dygtig op, de skillinger, som hans sure slid har git værd, får rask afsætning. Ti der er et lidet barn, og den gamle tror, det er hans, de sier også, både den ene og den anden, at det ligner: „Håret, der var lyst og tykt og med lidt til at reise sig op ligesom en lille top på forhovedet oven panden, lignende som — jeg ved ikke, om De kan se, det kan somme tider reise sig sådan på mig,“ — dette barn har den gamles hjerte, det blir hans alderdoms eneste tanke, eneste lykke. „Livet havde dog været nådigt og skænket ham erindring. Menneskene havde dog atter en gang i deres lavhed og løgnagtighed måttet tjene det skønne fromme bedrag.“ De optegnelser, hvori den gamle med en amerikansk bønnebog som støtte og tilknytning udtrykker sine<noinclude><references/> {{c|— 109 —}}</noinclude> 77jacld97osztngkfpw06jkzwq090yd 104 31689 470812 71936 2026-07-19T08:15:15Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470812 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES JØRGENSEN.}} {{streg}}</noinclude>usikker samfundsstilling, tar sig af den beskedne og veke yngling, og lærer ham det liv at kjende, der både er gjenstand for hans lyst og hans frygt. Til gjengjæld skjænker han hende den kjærlighed, som hans bløde, virkelighedssky sind kan gi, en myg, skjælvende hengivenhed, som rører og smigrer hende. Der er en egen syg sødme i dette forhold, en ung og en fin følelse, som en modtagelig læser ikke let vil glemme. Det ender med skuffelse; den blege, kejtede yngling er ikke skikket til at ta kampen op, livet er ham for brutalt og vanskeligt, kjærlighed lønnes med svig, og det stille, gode landliv, hans fars gård, blir hans tilflugt, han ryster den store bys onde støv af sine fødder og søger hjem. Men han har ikke længer noget hjem, han merker snart, at han er fremmed i sin faders gård, han har mistet det, der var hans, uden at finde noget nyt. Han er blit en ensom mand, „en i fremmed“. I Jørgensens nærmest følgende digtning er denne „hjemve“ grundtonen, der er nok en svag variation af melodien, og det hænder, at den nu og da klinger lysere, og undertiden har man en følelse af, at „livets træ“ har skjænket digteren nogle af de frugter, hans første ungdom så sårt begjærede. Og i den frygtsomme landsgut, i den hjemsyge, elskende yngling, ser vi lidt efter lidt vokse frem en anden, mere selvbevidst, men mindre original og mindre tiltrækkende personlighed. Den „fremmede“ er begyndt at finde sig tilrette. Livet har måske ikke budt ham såmeget, og det er kanske heller ikke såmeget derfra, han har hentet de bestanddele, hvormed han støtter op sin nye personlighed; men der gives lærerige {{bindestreg1|bø}}<noinclude><references/> {{c|— 132 —}}</noinclude> 1bukya5vasrq1f5js3zh3hzqdzqttke 104 31690 470813 71937 2026-07-19T08:15:16Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470813 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES JØRGENSEN.}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ger|bøger}} om livet, og den digter, som studerer dem dygtig, kan undertiden ad den vej få, hvad han trænger. Gjennem sin stil og sin emnebehandling havde forfatteren af „En fremmed“, straks vist, at han med kjærlighed og udbytte havde levet sig ind i den litterære bevægelse, hvis ledende mand var Georg Brandes, og hvis originaleste stilist var J. P. Jacobsen. Og dette forhold havde bare virket godt på den unge kunstner, tjent til at udvikle hans porcellænsskjøre, farvemættede stil, der ofte gav det spæde indhold dets hovedsagelige tiltrækning. Men saa blev den franske litteratur, særlig Huysmans, kilden, hvoraf Jørgensens digtning øste, hvad der manglede den i personligt indhold. Med rørende troskab fulgte Jørgensen Huysmans’ rute: den stilfulde overmættelse, den kunstlede fordærvelse, de artistiske snurrepiberier i „A rebours“ vakte hans beundring og efterlignelsestrang lige sterkt som den senere trappist-forklædning. Med velbehag indåndede han den atmosfære af storstad, disse merkelige parfymer, som strømmede ham imøde fra den flittige franske modedigter. Et og andet brudstykke, som havde bedåret ham ved sin krydrede duft, lod han i dansk oversættelse komme sine ulærde landsmænd tilgode: jeg mindes særlig nogle jod- og merkurialfarvede fantasier over „la grande vérole“, som blev gengit i „Tilskueren“. Men det var dog i Jørgensens egen produktion, man ret kunde få et indtryk af, ''hvor'' intimt forholdet var mellem ham og hans franske mester. Selv om dicipelen ikke overskred den grænse, der også i litteraturen bør adskille mit fra dit, så hændte det dog, at den nu til det ukjendelige opklædte Anders med en sådan in-<noinclude><references/> {{c|— 133 —}}</noinclude> 60dyhkf8avsizhs1fc0sw1sa4jxz9mu 470814 470813 2026-07-19T08:15:21Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470814 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES JØRGENSEN.}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ger|bøger}} om livet, og den digter, som studerer dem dygtig, kan undertiden ad den vej få, hvad han trænger. Gjennem sin stil og sin emnebehandling havde forfatteren af „En fremmed“, straks vist, at han med kjærlighed og udbytte havde levet sig ind i den litterære bevægelse, hvis ledende mand var Georg Brandes, og hvis originaleste stilist var J. P. Jacobsen. Og dette forhold havde bare virket godt på den unge kunstner, tjent til at udvikle hans porcellænsskjøre, farvemættede stil, der ofte gav det spæde indhold dets hovedsagelige tiltrækning. Men saa blev den franske litteratur, særlig Huysmans, kilden, hvoraf Jørgensens digtning øste, hvad der manglede den i personligt indhold. Med rørende troskab fulgte Jørgensen Huysmans’ rute: den stilfulde overmættelse, den kunstlede fordærvelse, de artistiske snurrepiberier i „A rebours“ vakte hans beundring og efterlignelsestrang lige sterkt som den senere trappist-forklædning. Med velbehag indåndede han den atmosfære af storstad, disse merkelige parfymer, som strømmede ham imøde fra den flittige franske modedigter. Et og andet brudstykke, som havde bedåret ham ved sin krydrede duft, lod han i dansk oversættelse komme sine ulærde landsmænd tilgode: jeg mindes særlig nogle jod- og merkurialfarvede fantasier over „la grande vérole“, som blev gengit i „Tilskueren“. Men det var dog i Jørgensens egen produktion, man ret kunde få et indtryk af, ''hvor'' intimt forholdet var mellem ham og hans franske mester. Selv om dicipelen ikke overskred den grænse, der også i litteraturen bør adskille mit fra dit, så hændte det dog, at den nu til det ukjendelige opklædte Anders med en sådan {{bindestreg1|in}}<noinclude><references/> {{c|— 133 —}}</noinclude> ngz2r6hs7ucmqjc4kdhcl0rqbnbxulu 104 31691 470815 71938 2026-07-19T08:15:22Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470815 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES JØRGENSEN.}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tensitet|intensitet}} satte sig ind i Des Esseintes’ fornemmelser, at man rent ud sagt kunde forveksle dem; det var vanskeligt at vide, hvilken af de to herrer man havde den ære at underholde sig med. Den tone, hvormed den nye Anders f. eks. drøftede de forskjellige flaskeformers poesi, var så fortræffelig eftergjort, at man et øjeblik syntes at befinde sig i Des Esseintes’ hemmelighedsfulde gemakker. Kort sagt: det var den gamle historie om lensmandsdrengen, der gik, hilste, talte i næsen og spyttede akkurat som lensmanden. Huysmans blev interesseret for klosterlivet, det gik Jørgensen ligedan. Tonen blev mere og mere katolsk; tilsidst opstod der i den danske Des Esseintes en troens stridsmand, der ved sin ildfulde og dømmesyge veltalenhed satte gamle bekjendte i forbauselse. Men denne sidste forvandling fjernede ham ikke så lidet fra mesteren. Det artistiske moment i Jørgensens katolicisme syntes i enkelte af hans senere skrifter at underordne sig en real interesse, en troesiver, en nidkjær bekjæmpelse af „livsløgnen“, som gjorde et mere personligt og ærligt indtryk end noget andet af hans forfattervirksomhed siden „En fremmed“, En modesag ''kan'' blive en hjertesag, og var det let at se, at den stas, Jørgensen lånte hos Huysmans, ikke var bestemt for ham, kunde der i flere af hans senere bøger fremlyse en alvor, som fortjener at respekteres. Det var ikke længer den lille usikre danske dekadent, der havde læst sig til en artistisk fordærvelse, det var den fremmede, der endelig følte sig hjemme i sin fars gård. Han vedligeholdt vistnok forbindelsen med Frankrige, — det har en tid været Ernest Hello, der særlig var gjenstand for hans<noinclude><references/> {{c|— 134 —}}</noinclude> qyyo2sn04obfvq9j2dwbpxlbdhuvtqo 104 31701 470816 71951 2026-07-19T08:15:34Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470816 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Helge Rode.</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|H}}{{sc|elge rode}} tilhører en gammel anseet dansk familie og er født i Kjøbenhavn 1870. Hans far har et navn som litterærhistorisk forfatter, men hans væsentlige virksomhed var knyttet til den danske folkehøjskole. Hans mor er en datter af den bekjendte politiker Orla Lehmann, en begavet og fint dannet dame. Helge Rode er selv vokset op i Norge. 1887 finder vi ham atter i Kjøbenhavn, hvor han debuterede med en liden realistisk novelle i „Piraten“, en boulevardavis, som var stiftet samme år. Den redigeredes af digterens bror Ove Rode og støttedes af en kreds politisk og litterært frisindede unge mænd, der gjorde sit første stormløb mod det gamle bourgeoisi under brødrene Brandes’ og Hørups fane. Det lykkedes dette blad i kort tid at vække megen forargelse, men kredsen opløstes snart. Helge Rode tilbragte senere nogle år i London, hvorfra han i digtet „Skyggekunstnerens melodi“ har git et eiendommeligt øiebliksfotografi. Efterat han var vendt tilbage til Danmark kom 1891 hans første bog, „Styrke“, der viste, at den unge forfatter var i besiddelse af en udpræget kunstnerisk kultur. Dens grundstemning er {{bindestreg1|iro}}<noinclude><references/> {{c|— 142 —}}</noinclude> nlevvwbykud1c2aylwbevn13ory93tl 104 31702 470817 71952 2026-07-19T08:15:35Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470817 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HELGE RODE.}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|nisk|ironisk}} og let sentimental. Den er dels et udslag af den træthed, som just i disse år bemægtigede sig så mange sind, reaktionen efter realismens første store kraftudfoldelse, dels et udtryk for noget blødt, selvbeskuende, drømmende i digterens temperament. Helten i „Styrke“ har en sørgmodig tvil om sin egen magt. Den er berettiget allerede derved, at den er der. Den hindrer ham fra at vinde den kvinde, han elsker. Hans kjærlighed har mere poesi end vilje, mere ømhed end dristighed. Han ser med lykkelig sørgmodige øine hendes skjønhed, han skildrer den i vakre ord, men han er ikke mand for at gjøre den til sit bytte. Han beseires og synker tilbage i sine drømme. I det næste verk, digtsamlingen „Hvide blomster“, er drømmen blit selve det digteriske indhold, her har digterens trang til at beskue, til at glæde sig over livets skjønhed og udforske dets mening, nok i sig selv. Som en dansk kritiker har sagt: „her stiger drømmen op fra sjælens havbund som en nyfødt glæde over livet.“ Den ironisk sentimentale træthedsstemning i „Styrke“ udløses hos Helge Rode som hos flere af hans generations digtere i en beskuelsens glæde, hvor den enkelte ikke længere forfølger bestemte opgaver og lider ved ikke at kunne løse dem, men blir stående som undrende tilskuer foran livets skjønne billede, mens den samtidig fremfor alt fordyber sig i sig selv, gir sig helt hen i selvbetragtning, blir sit eget jegs filosof og digter. Der ligger i selve livsfølelsen „en verden af fryd og smerte,“ hvori digteren fordyber sig. Hans livsundren omfatter den verden, der lever udenfor jeget, men især jeget. Det heder:<noinclude><references/> {{c|— 143 —}}</noinclude> aoou61phg1cm40ymnlod56m5e00ddbt 104 31718 470818 71969 2026-07-19T08:15:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470818 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>mod den letlivethed, som samtidig imponerer og sårer ham. Han vandrer sin triste gang ude på Østerbro, „borer knytnæverne ned i jakkelommerne og sparker i brostenene.“ Han er nedstemt i „en ubestemt sorg og tungsindighed“. Det er den, der angriber ynglingen, før han blir mand og ved sin vei. Og alt føles sterkere, fordi det er en landsgut, der er gået vild mellem hovedstadens fremmede. Digteren står halvt ironisk, halvt medforbunden til sin helt. Det er karakteristisk, at Buris på dette tidspunkt opfatter sig som beslegtet med Johannes Jørgensen: „Han gnavedes af længsel efter at kysse og klappe unge piger. Og da der ingen var for ham, blev han tungsindig. Johannes Jørgensens bøger var som skrevne ud af hans hjærte. Dem læste han — og han syntes, at han var et ædelt, forglemt menneske, der ude i ensomheden pleiede sin syge sjæl, som livet i sin grusomhed havde taget alt for hårdt på.“ Samtidig føler han en „uforklarlig antipati“ mod mænd med sikre kulturforudsætninger som forfatteren af „Balkonen“. Det går ham med denne digtning „ligesom med Edvard Brandes og Peter Nansen; jeg hader de to personer inderligt, men jeg kan ikke finde årsagen. De har ret altid, de er så kloge, men jeg tillader mig som darwinist at sige, at de er mig vederstyggelige. Edvard Brandes virker på mig som et meksikansk gudebillede. Overalt er han færdig og fuldført, og dog er linjerne stive og glædesløse.“ „De er størknede, de er konservative midt i deres radikalisme. Se, hvor fornemme de er og hvor forstokkede: et radikalismens oligarchi af geronter.“ Blot sammenstillingen af disse personligheder {{bindestreg1|vi}}<noinclude><references/> {{c|— 156 —}}</noinclude> fqqx5rtmiqzz0l4m38hpaabdplp4op6 104 31719 470819 71970 2026-07-19T08:15:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470819 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ser|viser}}, hvor fremmed og uklart Buris Holm har set. Han skilner ikke, således som man ikke skilner mellem individer af en fremmed race. Den usikkerhed, som ligger under Buris’ byhad, hans uvilje mod det glatte og selvsikre, det afklarede og kjølige hos en gammel kulturs mænd, har imidlertid hos Johs. V. Jensen været af forbigående art. Hos Johannes Jørgensen blev den bestemmende; hjemløs og tvilrådig søgte han i ly af Alma Mater, alle usikre sjæles almægtige barnepige, kirken. Hos Johs. V. Jensen gjemte hans hidsig forsagte kritik spiren til hans almindelige selvstændighed, hans fri og uhildede syn, der ikke bandtes af herskende ideer i nogen enkelt kreds, ikke engang af ''danske'' traditioner, endsige af ''kjøbenhavnske''. Med en forbausende dristighed gik han sin egen vei, lystig og fuld af hån hoppede han over den ene anerkjendte skranke efter den anden. En enkelt mand har neppe været uden indflydelse på hans udvikling, navnlig da på hans stil. Det er nordmanden Knut Hamsun. Der er noget nærtliggende i arten af deres dristighed, og den yngre har tydeligvis læst den ældre med en glad slegtskabsfølelse, men hans sterke personlighed har gået fri af enhver ''udvendig'' eftergjørelse. „''Einar Elkær''“ (1898) viser mægtige fremskridt fra „Danskere“. Helten står ikke Buris fjern, men han er djervere, rigere, han har taget til sig fra alle kanter, hans stof er fanget ind af et rummeligt hjerte og en ypperlig forstand, og ideerne mylrer op af hans hjernes frugtbare jord. Der er et feberagtigt forår over denne bog, en yr svimlende vårluft. Så mange slags indtryk har sat hinanden stevne i Einar Elkærs hoved. Han<noinclude><references/> {{c|— 157 —}}</noinclude> adm3wiy7zo48zqky6erjcmb2orxlkc1 104 31722 470564 470133 2026-07-18T13:54:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}et var Foraaret 1825. Det var kommet sént, og i flere Uger havde man allerede gaaet og ventet paa den Dag, da Landmanden skulde kunne sætte Ploven i Jorden. Men kolde og regnsvangre havde Skyerne samlet sig sammen over Sletten, Gang efter Gang havde de rystet Masser af Sne ned over Jorden, og Gang efter Gang var Grøfterne igen frosne til, og Snesløret havde lagt sig tykt i Skoven, hvor Vandet var vældet op efter den stærke Vaarflom og stod højt over Køreveje og Gangstier, mens Porsen i Kærene var bøjet af Snesjasket og Vandet var steget over Isstykkerne, som havde suget sig fast ved Pile- og Ellebuskenes nederste Grene. Vidtstrakt, tung og melankolsk laa Sletten. Saa langt Øjet kunde naa, saás ikke andet end den flade Uendelighed af Mark og Jord, afbrudt af utallige, hinanden krydsende Gærder, hist og her en Stribe usmeltet Sne bag en Halmstak eller i Skyggen af en høj Grøftevold. Helt yderst ude løftede Kirketaarnet i den lille By, som laa midt paa Sletten, sig ensomt og tungsindigt op over de lave Tage, og paa den anden Side strakte sig i en tung {{bindestreg1|Bue}}<noinclude><references/></noinclude> 8h0b4vkdqs5zwnagh1bw1jp40zfxjfo 104 31723 470565 470134 2026-07-18T13:54:20Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470565 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|100}}</noinclude>{{bindestreg2|linje|Buelinje}} den mørke Granskov, hvor spredte Birketræer stak frem og brød den ensformige Ring af mørkegrønt Naaleløv. Og over denne Flade hang en mørk, tung Himmel, og den kolde Nordenvind peb om Hjørnerne paa store Høgby, der laa i Udkanten af Skoven, som om det vilde krybe i Læ for de hæftige Vindstød, der havde frit Spillerum ude paa Sletten. Blæsten ruskede i Vinduer og Døre, kastede nedfaldne Kviste og det fjorgamle Løv rundt om. Store Skyer førte den med sig, tunge, kolde Skyer, som skiftevis udladede sig med Sne og Regn, mens Sletten laa livløs og stivnet i de første Majdage, og Birketræerne ude i Haven slog om sig med deres smidige, nøgne Vidjer, som om der aldrig skulde komme Knopper eller Blade, og Egetræerne, skaldede, knudrede og uberørte af Blæsten, stod i Dynger af halvfrosne Blade, som i Aarenes Løb var faldne af og laa og smuldrede hen ved deres Fødder. Der saá trist ud baade paa Gaarden og udenfor, koldt, uhyggeligt og vinteragtigt. Og i Stald og i Køkken drev Karlene om uden Beskæftigelse, og Kreaturet stod inde og tykkede resigneret paa Resten af forrige Aars mugne Halm. Da kom en Dag en stærk, varm Vind Syd fra, som aandede paa Søen og smeltede Sneen. Befrielsesværket var for længe siden begyndt midt ude i Kæret, der laa i en Fordybning nede paa Sletten. Det var blot nærmest ved Bredderne og i smaa,<noinclude><references/></noinclude> 6betnvm4inbpm1nuf6tfjzjaa96fkt6 104 31724 470563 71975 2026-07-18T13:54:00Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|101}}</noinclude>snævre Indskæringer, at Vinteren endnu herskede. Men Søndenvinden kom, skyllede Vand ind over Isflagerne og stødte Hul paa dem nedenfra, kastede dem den ene ovenpaa den anden og førte dem i store Stykker langsomt ud paa Vandfladen, medens den borede smaa Huller rundt om Sivene, der begyndte at rette sig i Vejret og rykke sig løs. Saa kom Solen og hjalp til. Den smeltede Sneen, gjorde Jorden blød og hjalp Græsset og Sæden fra forrige Aar til at strække Lemmerne igen, som var stivnede af den lange Vinterfrost. Hvad, der var gammelt og ubrugeligt, brændte den af, og den unge Grøde spirede frem, fint, friskt og forhaabningsfuldt. Lærkerne var komne. I Solskinnet højt over Markerne hørte man en liflig kvidrende Lyd. Med Fare for at stirre sig blind mod Solen kiggede man derop, og man opdagede tilsidst en lille brun Tingest, der stod stille paa ét Punkt i det blaa og saá ud, som om den bestod af lutter flagrende Vinger. Svalerne kom, opsøgte deres gamle Boliger og fløj rundt i stadige og pludselige Drejninger, mens de søgte efter nye Udstyrsartikler til Aarets Sommerglæder. Fiskeænder og Vildænder slog sig ned i Søen for at hvile sig eller tage Ophold. Alt imellem strøg en stor kileformet Flok af Graagæs forbi paa sin Kurs mod Nord, og en og anden fornem langhalset Svane tog, flyvende, Vej over den vide Slette. Paa store Høgby var der nogle Dage efter Liv<noinclude><references/></noinclude> pilkcmxiit3326chbg95vuxoklogqmg 104 31725 470566 71976 2026-07-18T13:54:44Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|102}}</noinclude>og Røre. Køerne skulde slippes ud paa Græs for saa ikke at komme ind, før Vinteren igen begyndte. Madam Berg stod selv ude paa Trappen og smilede fornøjet ved at sé sine seksten Køer foruden nogle Ungtyre og Kvier gaa over den indhegnede Staldplads ud mod Porten. Tjenestepigen Karin, en ung Pige paa noget over tyve Aar, Konens ældste Søn, en ung Mand paa nogleogtyve, der tjente som Karl paa Gaarden, samt hendes tolvaarige Søn fulgte efter for at drive dem ud paa Græsgangene eller ned til det store Kær, hvor de skulde tilbringe Foraaret, Sommeren og en stor Del af Høsten. Det er en Glædesdag i en Bondegaard, naar Køerne kan drives ud paa Græs. Man slipper for Besværet med at fodre dem inden Huse og gøre rent i Stalden. Og desuden, naar Køerne slippes ud, véd man, at Sommeren snart kommer og Aftenerne bliver lyse og lange. Den mørke Vinter er forbi, hvor de ensformige Aftener, som begynder Klokken fire, skal bringes til Ende inden Huse, med hvad Arbejde man tilfældigvis kan have ved Haanden, med Kaffedrikken, Snak eller Søvn: nu kunde man gaa ude og arbejde. Ofte var det maaske besværligere. Men det var mere muntert, friskere og morsommere, især naar Lørdagaften fulgte ovenpaa med Dans, Drik og Kæresteri. Madam Berg er en skrap Kone, og en dygtig Kone, med brede Skuldre og Hofter, med et paa samme Tid fornøjet og noget stolt Smil. Hun er naaet et godt Stykke ind i Fyrrerne, er fed og<noinclude><references/></noinclude> 2rxzb0au6un2uip3v2t29tea18nta2f 104 31726 470567 470135 2026-07-18T13:54:44Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470567 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|103}}</noinclude>undersætsig, med store grove Hænder, noget rynket i Ansigtet. Et Par smaa Poser paa begge Sider af Munden fortæller tydeligt om Vellevnet og Smag for god Mad. Hun mønstrer Kreaturerne, alt eftersom de gaar forbi hende, en efter en, tæller dem i Tankerne for at glæde sig over Antallet og raaber til Drengen, som viser en vis Tilbøjelighed til med en Pisk at sætte Køerne i Galop: „Hold op med det, Jonas. Hvad skal det være godt for at slaa Køerne? Kan Du ikke lade dem være? Løb ikke med dem, siger jeg. Pokker til Knægt, som ikke hører, hvad man siger. Sé til, at Du kan dy Dig!“ Jonas svarede ikke, han tog et Tag i Bukselinningen og gik langsommere, overvejende Muligheden af at faa Køerne til at løbe, naar han var kommet ud paa Landevejen. Da Kreaturerne var komne ud, saá Madam Berg endnu en Gang ud over Himlen for at sé, om Vejret vilde holde sig, og gik saa ind igen i Huset, mens Karin og Jan Nils blev staaende for at lukke Porten. „Naa Karin skal vi saa kysses?“ sagde Jan Nils, da de stod alene derude. Han var en lang Karl med et lille, fortidlig gammelt Ansigt, bredt, over Kævebenene, med et Par kønne lyseblaa Øjne, et kort, tyndt Skæg om en godmodigt smilende Mund og lyst glat Haar over en veldannet Pande, der allerede var furet af et Par jævntløbende Linjer. „Ja forsøg,“ sagde Karin og stillede sig {{bindestreg1|Posi}}<noinclude><references/></noinclude> iwun4rek0ngzcxa3htzvgcw6xc57zpx 104 31727 470568 470136 2026-07-18T13:54:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470568 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|104}}</noinclude>{{bindestreg2|tion|Position}}. Læberne trak sig en Smule op, og der kom en lille trodsig Rynke mellem Øjenbrynene. Jan Nils sprang straks frem og greb Pigen om Livet. Hun værgede sig af al Kraft, snoede sig som en Slange i hans Arme, kastede Hovedet snart til den ene, snart til den anden Side og passede tilsidst paa med en hastig Vending at slaa Huen af ham. Han saá til Siden og greb instinktmæssigt efter Huen, som allerede laa paa Jorden. Med ét rev Karin sig løs, gav ham endnu et Slag i Nakken og sprang bag ved en Stolpe. Med et „saa sku' da osse —“ tog han Huen op, satte den paa igen og løb efter hende, rundt om Stolpen, standsede, vendte, forsøgte at faa fat i hende, i det han bøjede sig helt hen over den. Men hun trak sig tilbage og holdt sig hele Tiden i Sikkerhed. Til sidst fik han fat i hendes Arm. Hun gav et lille Skrig fra sig og slog ham med den Haand, hun havde fri, lige midt i Ansigtet. Han trak Vejret dybt efter Anstrængelsen, men lo hele Tiden ved sig selv. Det var jo Spøg og Leg, og et Kys var hverken forbudt eller noget usædvanligt. Hun havde kysset ham mange Gange og holdt jo saa inderlig meget af ham. Men hun vilde ikke kysse ham. Nej, hun vilde ikke. Det var saa morsomt at vise ham, at han ikke fik alt, hvad han vilde, og naar han vilde. „Uh, hvor Du er styg, Jan,“ sagde hun. Han stod nu med hende bøjet ind til sig, og hun følte hans Læber paa sin Kind. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> oc8akjjacudxdc22pl8u8mgn2fogwuu 470572 470568 2026-07-18T13:56:20Z MGA73 457 orddeling 470572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|104}}</noinclude>{{bindestreg2|tion|Position}}. Læberne trak sig en Smule op, og der kom en lille trodsig Rynke mellem Øjenbrynene. Jan Nils sprang straks frem og greb Pigen om Livet. Hun værgede sig af al Kraft, snoede sig som en Slange i hans Arme, kastede Hovedet snart til den ene, snart til den anden Side og passede tilsidst paa med en hastig Vending at slaa Huen af ham. Han saá til Siden og greb instinktmæssigt efter Huen, som allerede laa paa Jorden. Med ét rev Karin sig løs, gav ham endnu et Slag i Nakken og sprang bag ved en Stolpe. Med et „saa sku' da osse —“ tog han Huen op, satte den paa igen og løb efter hende, rundt om Stolpen, standsede, vendte, forsøgte at faa fat i hende, i det han bøjede sig helt hen over den. Men hun trak sig tilbage og holdt sig hele Tiden i Sikkerhed. Tilsidst fik han fat i hendes Arm. Hun gav et lille Skrig fra sig og slog ham med den Haand, hun havde fri, lige midt i Ansigtet. Han trak Vejret dybt efter Anstrængelsen, men lo hele Tiden ved sig selv. Det var jo Spøg og Leg, og et Kys var hverken forbudt eller noget usædvanligt. Hun havde kysset ham mange Gange og holdt jo saa inderlig meget af ham. Men hun vilde ikke kysse ham. Nej, hun vilde ikke. Det var saa morsomt at vise ham, at han ikke fik alt, hvad han vilde, og naar han vilde. „Uh, hvor Du er styg, Jan,“ sagde hun. Han stod nu med hende bøjet ind til sig, og hun følte hans Læber paa sin Kind. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c16rpkc0s419l8av4kku9r86r01a6x5 104 31752 470820 72003 2026-07-19T08:16:10Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470820 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>spanske folk er porøst og udhulet af kristendom, opædt af baciller, fordærvet af falsk livsanskuelse.” For denne race forvandles et nederlag til en hædersglorie. Alt farves af en sekelvarig drøm, der skifter mellem rosenrød og blodig. I en spansk avis stemples amerikanernes opførsel under den spansk-amerikanske krig som „den sorteste utaknemlighed, historien havde at opvise. Det var altså Amerikas gengæld til det land, der havde opdaget et.“ Fra denne race, der fortæres af „langsomme gebrækligheder og endeløse gudstjenester,“ og hvis sidste store passion er tyrefægtninger, vender Johs. V. Jensen sig i stolt slegtskabsfølelse mod englænderne. Selv det engelske folks brutale egenskaber fylder ham med en særegen ondskabsfuld glæde. Her er kjendsgjerningen stillet på sin rigtige plads. „Englændernes sans for det egentlige, det i udgangen fordelagtige viser sig i deres geniale brug af ''undtagelsen''.“ „Livet selv er en bastard af lov og tilfældighed, det er sat sammen af lutter modifikationer, det er en blanding af regel og undtagelse, — mest af undtagelse. Altså lader englænderne sig kristne — der ligger ingen vægt på en gratis trosbekjendelse — og de kan bruge kursen. Når denne moralske overenskomst står ved magt, kan de altid bringe en modstander til taushed med reglens ide, hvorimod de privat og frugtbart forbeholder sig selv undtagelsen. Hvad er en ringe praktisk undtagelse mod den ideale regel. Men det vil sige, at englænderne undtagelsesvis begår syv fordelagtige dødssynder, mens de holder de andre fra fadet ved at indrømme, at det ideelt set er forbudt. Det var atter gangen i Englands historie. {{bindestreg1|Pu}}<noinclude><references/> {{c|— 182 —}}</noinclude> rjukr758c49tqpbshnjlyriyu72870n 104 31753 470821 72004 2026-07-19T08:16:11Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470821 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHANNES V. JENSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ritanerne|Puritanerne}} kunde med de strængeste moralprinciper gå i krig som rå soldater, de sang salmer og sloges som enhjørninger. Denne hykleriets og styrkens metode går gennem hele nationens bitre og langtfra heroiske men ''seirrige'' kamp op gennem tiderne.“ „Det er uden tvil ærlig ment, når englænderne harmes over boernes ukristelige tapperhed — er det ikke mod al regel at slå ihjel! Imidlertid slagter englænderne tilfældigvis nogle tusind negre med sprængprojektiler ved Omdurman. Der er ikke tvil om, at englænderne har ret; der er kun det at sige til de andre, at de ikke er så fiffige, når det gælder at læse bagfra eller mellem linjerne i Biblen. Gør med andre, hvad du vil de ikke skal gøre mod dig, ɔ: slå dem ihjel.” „Imidlertid skaber englænderne også ''bagefter'' en slags filosofi — ikke opsigtsvækkende officielt anerkjendt. Å nej, lærde mænds tidsfordriv! —. darwinismen, nyttemoralen … og det hedder beskedent, at den, der afpasser sig, skal udvælges, ''survival of the fittest''. Men denne sætning er som et råt øksehug, som et blodsprøit fra blokken — under et dæmpet ligklokkeklemt langt borte.“ Det er den gotiske renæssance i dens hårdeste konsekvens — stålmaskinernes hedenske renæssance levendegjort af det folk, der forstår deres melodier. Og inden sit eget land ser Johs. V. Jensen i forskjellen mellem den almindelige gammelkultiverede danske, med liberalt æstetiske traditioner, der lever i fortidens drømme, og jyden, den i praktiske seige jyde, som er vedblit at være hedning i al sin kristelighed, netop deri, at dansken er en degenereret uciviliceret gote eller halvt en<noinclude><references/> {{c|— 183 —}}</noinclude> eb5d6piwfbyyqklnyisr1juus3mmtob 104 31758 470822 72012 2026-07-19T08:16:19Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470822 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Mor gled ind ad frammersdøren, slæbende på malkespanden; snart har koens varme drikke fyldt hver barnekop til randen. Far kom kroget ind fra stalden, hængte trøjen op ved bjælken, spiste tavs, indtil han sagde: Lad os takke Gud for mælken. Bad vi da i lys fra månen, som kun børn og bønder beder, medens tunge stjerner tændtes over brede tause heder.</poem>}} Således synger Jeppe Aakjær i et digt fra sommeren 1901. Han er født 1866 på en liden gård i Fjends herred, på hedelandet mellem Viborg og Skive, tjente som gjætergut og gjorde andet bondearbeide hos sin far, til han blev 16—17 år, drog så for lånte penge til Kjøbenhavn for at studere og tog præliminæreksamen 1886. På grund af pengemangel måtte han imidlertid drage hjem igjen. Senere deltog han ivrig i det politiske liv, reiste rundt blandt sin hjemegns bønder og gjorde propaganda. Han opnåede også at bli kastet i fængsel for nogle politiske brandtaler. En tid tilbragte han på Askov højskole, hvor han imidlertid ikke havde det særlig behagelig på grund af forskjellige uoverensstemmelser med lærerne. Så reiste han rundt som foredragsholder og oplæser, et år var han friskolelærer, to år høiskolelærer, men blev, som han selv har fortalt, „heldt ud allevegne for uoverensstemmelse med den augsburgske konfession.“ Han begyndte atter at {{bindestreg1|stu}}<noinclude><references/> {{c|— 186 —}}</noinclude> g0h9wnww242otmbc2zlwi9xevdp55mj 104 31759 470823 72013 2026-07-19T08:16:20Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470823 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|dere|studere}} uden penge, blev student og cand. phil. 1895—96. 1897 skrev han en piéce mod Vilhelm Beck og pietismen, „Missionen og dens høvding“, et energisk indlæg i den danske religiøse kulturkamp. De samme brydninger berøres i hans novellistiske debutarbeide, „Bondens søn“ (1899). Ufærdig, som Jeppe Aakjær endnu er, både i stil og komposition, har ingen siden St. St. Blichers dage skildret livet på heden og i de jydske bondegårde med den kjærlighed og det lune som han. Oprindelsen til hans digteriske forfatterskab var, at han fandt fornøjelse i at optegne de karakteristiske, snurrige eller smukke ting, som han hørte og så, af gammelt og nyt; — denne hans digtnings oprindelse forklarer, at der undertiden i hans fortællinger kan være noget løst, tilfældigt i udviklingen, og at hans sprog, der vrimler af ypperlige billeder, opfangede paa første hånd, samtidig har mange partier, hvor det er mindre udarbeidet. I „Bondens søn“ skildrer han en jydsk bondeguts opvækst i et hjem, hvor de sterkeste indtryk er en brutal og fordrukken bedstefars {{rettelse|svire- ag|svirelag}} og en nedtrykt fars sygelige, sortladne religiøsitet. Jens blir tidlig „indviet i læren om de overjordiske magter, især de onde.“ Religionsundervisningen, der oprindelig ledes af bedstefaren og begynder i guttens fjerde år, består væsentlig i en indterpning af nogle „livssandheder“, lige ubegribelige for barnet som for den gamle, dogmatiske hårkløverier, en „halvsnes lange bønner af „Den Bedendis Kæde“ og andre rynkede skindbøger,“ samt prygl, en mængde prygl. Så-<noinclude><references/> {{c|— 187 —}}</noinclude> cq8gqsi5crsgfh92rg033g0c0sv8fm9 470824 470823 2026-07-19T08:16:24Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470824 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|dere|studere}} uden penge, blev student og cand. phil. 1895—96. 1897 skrev han en piéce mod Vilhelm Beck og pietismen, „Missionen og dens høvding“, et energisk indlæg i den danske religiøse kulturkamp. De samme brydninger berøres i hans novellistiske debutarbeide, „Bondens søn“ (1899). Ufærdig, som Jeppe Aakjær endnu er, både i stil og komposition, har ingen siden St. St. Blichers dage skildret livet på heden og i de jydske bondegårde med den kjærlighed og det lune som han. Oprindelsen til hans digteriske forfatterskab var, at han fandt fornøjelse i at optegne de karakteristiske, snurrige eller smukke ting, som han hørte og så, af gammelt og nyt; — denne hans digtnings oprindelse forklarer, at der undertiden i hans fortællinger kan være noget løst, tilfældigt i udviklingen, og at hans sprog, der vrimler af ypperlige billeder, opfangede paa første hånd, samtidig har mange partier, hvor det er mindre udarbeidet. I „Bondens søn“ skildrer han en jydsk bondeguts opvækst i et hjem, hvor de sterkeste indtryk er en brutal og fordrukken bedstefars {{rettelse|svire- ag|svirelag}} og en nedtrykt fars sygelige, sortladne religiøsitet. Jens blir tidlig „indviet i læren om de overjordiske magter, især de onde.“ Religionsundervisningen, der oprindelig ledes af bedstefaren og begynder i guttens fjerde år, består væsentlig i en indterpning af nogle „livssandheder“, lige ubegribelige for barnet som for den gamle, dogmatiske hårkløverier, en „halvsnes lange bønner af „Den Bedendis Kæde“ og andre rynkede skindbøger,“ samt prygl, en mængde prygl. {{bindestreg1|Så}}<noinclude><references/> {{c|— 187 —}}</noinclude> exjsg1gb8ml1ycd8sxdy5xtajolzlsb 104 31760 470825 72014 2026-07-19T08:16:25Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470825 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ledes|Således}} formes hans første religiøse forestillinger: „Jens tænkte på, om Gud fader var værre eller bedre end bedstefar; om han lignede ham, var ligeså gammel og slem efter brændevin, og om han havde en lignende fedtet og lodden kabuds på hovedet. I bønnen forlød der noget om „et tugtens ris“ i forbindelse med Gud fader; han sad da sandsynligvis og bandt halmløb som bedstefar og slog små drenge på det ubarmhjærtigste med riset, når de sa feil i deres morgenbøn.“ Tegner det alvorlige, det „ophøiede“ sig dystert for barnesindet, så er de indtryk, det modtager af livsglæden, ikke mere lystelige. Den er i disse forhold så nogenlunde ét med brændevinsglæden, og den kulminerer i sådanne natlige scener, hvor bedstefaren, Steffen Stougård, og hans venner bryder ind, mens alle ligger i den dybeste søvn, og opfører sine orgier. Det ender gjerne med, at de dinglende oldinge svinger sig i dans og synger: „Livet, livet, livet er en herlig stand“ osv., mens „det skræmte barn, der mangen vinternat betragtede slige scener fra sin natlige mørkekrog, trodde at se en flok dansende djævle for sine søvndrukne øine.“ Jens’ barndom har dog andre lysere oplevelser, og navnlig efter bedstefarens død blir alt lettere. Tidlig blir gutten røgter, han begynder med at vogte gjæssene paa de afmeiede bygagre, saa avancerer han til fårehyrde og følger allerede i aprilkulden sin lodne flok ud over mark og hede, indtil han omsider opnår det ansvarsfulde hverv at passe kvæget og kommer til at herske over de store vidtstrakte kjær og enge langs Karup å. Just denne episode, Jens’ røgterliv, er af stor interesse: forfatteren gir fortrinlige billeder<noinclude><references/> {{c|— 188 —}}</noinclude> 0xonkdbz4r00qapacapvm4xsdvcb5l3 104 31761 470826 72015 2026-07-19T08:16:30Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>både fra guttens sjælelige udvikling og fra den natur, hvor han til daglig færdes. Ikke så, at Jens selv endnu har noget blik for det han ser omkring sig: „For ham, som for bonden overhovedet, var naturen uden interesse i og for sig. Det var „godt veir“ eller „sølle veir“, det var varmt eller koldt, tørt eller vådt, men naturen vakte ingen følelse i hans bryst, han var ikke endnu kommet til at stå i noget beskuende eller reflekterende forhold til den; han følte sig endnu ikke udenfor den, men snarere som en del af den, der flød med i den, som vildanden flyder nedad en strøm.“ Hans forhold til kreaturerne er af fortrolig beskaffenhed, han er halvt deres hersker, halvt deres kamerat. Han regjerer dem myndig, men gjennemgående retfærdig, og føler dyb anger, da han i et anfald af hidsighed er kommet til at skade den hjælmede okse. Han ved, at kreaturerne har sin følelse af ret og uret ligesom menneskene. Og om hans forhold som fårerøgter heder det: „Han kjendte sine får, som en far sine små, for ham havde de ikke de døde stivnede ansigtstræk, som for alle andre.“ Ensomt og ensformigt er især livet som fårehyrde. Den store tause hede stiger sterkt frem i Aakjærs billede. Vi ''ser'' lille Jens på hans færd. Det er en oplevelse, når en flok vildgjæs larmer gjennem luften og slår sig ned i engen, — en festdag, når et får føder i engen. Så drager han stolt tilgårds med den lille indviklet i sit overtøi og det brægende får ved siden. „Et ålam gjaldt en pandekage, et vædderlam kom ikke høiere end til et blødkogt æg.“ Men heden har sine farer, og det er ikke {{bindestreg1|al}}<noinclude><references/> {{c|— 189 —}}</noinclude> m07k00gve8bkani8ca5oey42ldyrzrb 104 31762 470827 72016 2026-07-19T08:16:31Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470827 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tid|altid}}, at gutten er vel tilmøde, når han mindes de fortællinger, han har hørt af bedstefarens svirebrødre. Endnu i Jens’ barndom trives overtroen vel blandt bønderne. Og træffer han på sin færd ikke andre farlige væsener, så er hugormene hans daglige bekjendte. Og den aften, lille Jens i tågen kommer ud i „djævlemosen“ og synes, han stadig kjender hugormene under sine nøgne fødder, glemmer han ikke let. Efterat Jens er blit kreaturrøgter, har han lettere for at træffe kammerater. Særlig er der feststemning i kjærene om søndagene, da er kosten bedre og leken ivrig. Den skildring, Aakjær har git af den jydske bondegut, det hærdende liv han fører, hans små glæder og mange pinagtigheder, er af blivende værd. Det er også det kunstnerisk bedste i bogen: man glemmer ikke de ensomme solsommerdage på heden eller vintersturheden inden døre i bondestuens tunge luft, eller de bryske skikkelser, der samler sig om gamle Steffen Stougård for at feire brændevinet. Her har vi ouverturen til Aakjærs digtning. Her, i disse og lignende omgivelser, nogle endnu mørkere, nogle betydelig lysere, har han gjort sine fund, samlet de iagttagelser, som hans kunstneriske skarpsyn, hans friske humør og hans kjærlighed til heden og dens folk senere har udformet i hans ypperlige fortællinger fra jydens liv i „Vadmelsfolk“ og „Fjandboer“. I „Bondens søn“ fortælles der videre om Jens’ religiøse kampe, hvorledes han næsten overvældes af sin syndebyrde, mens hans stilling blir endnu vanskeligere, fordi hans erotiske følelsesliv samtidig kraftig vækkes. Det er godt og sandt,<noinclude><references/> {{c|— 190 —}}</noinclude> 7xfa7cpd8850au1psifz09ycaybvld0 104 31767 470828 72023 2026-07-19T08:16:38Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470828 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>„I Daalum Mølle“ berettes om de mørke bedrifter, som øves i ensomme egne, hvor taterne har sin gang, om hemmelighedsfulde tilværelser, hvis utvilsomt grumsede fortid ingen kjender, om ugjerninger, der hevner sig på slegten, i syge og gale sind. „Ene“ er et stemningsbillede fra heden, hvor den gamle kone, der fortæller, står forunderlig smukt mod den vide melankolske horisont. Intet af det jydske liv er forfatteren fremmed. Han forstår så vel det knudrede og ru hos jyden: så barsk er også den jord, hvoraf han lever. Ja, selv det, som er ondt og råt og frygteligt, finder hos ham sin menneskelige forklaring. „Ingen hår nowtid’ gjord ''mæ'' no’ godt, hvor skuld’ ''a'' så lær å gjør godt imod and’er,“ er taterens forsvar. — Det felt, Aakjær i disse hedefortællinger har gjort til sit, opsøger han også i det følgende arbeide, „Fjandboer“, fire noveller: „Dødsfiender“, „Eros og bierne“, „Da lampen tændtes“, og „En omløber“. De to første handler om den guerillakrig, som ikke så sjelden føres på landet, så mellem to naboer, så mellem to nabobygder, og de snurrige konstellationer, denne krig kan afføde. Det er et fænomen, vi kjender ret godt fra vore egne forhold. „Da lampen tændtes“ — parafinlampens debut i en jydsk stue — er et festligt lidet kulturbillede. Men kanske intetsteds er digteren Aakjær nået højere end i fortællingen om den svenske omløber, den lystige gamle Jakob Buhmann, hvis humør ingen jordisk uret, om den kommer fra geistlig eller verdslig øvrighed, kan udtørre, og hans besøg hos vennen, gamle Wolle på Østergård, — så dyb en {{bindestreg1|men}}<noinclude><references/> {{c|— 195 —}}</noinclude> fkk46zii0c24bxf6mqztox3dve0l4kf 104 31768 470829 72024 2026-07-19T08:16:39Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|neskelig|menneskelig}} medfølelse klinger der ud af de muntre ord, så inderlig er den hengivelse i stemningen, hvormed forfatteren følger disse to på deres vemodige togter gjennem gamle glade erindringer, eventyr fra hedens liv fordum engang. {{Asteriskrække}} — Den digtsamling, Aakjær udgav 1899, inde- holder øjensynlig poesier fra forskjellig tid af forskjellig kunstnerisk modenhed. Der er endel, som er smukke, men ikke særlig betydelige, ungdommelige forsøg af ret almindelig art. Men digterens formelle begavelse er påfaldende. Og et lyst, varmt sind taler der ud af hele samlingen, et uforfærdet humør, en fribåren mandighed. Digteren elsker sollyset i naturen og i menneskenes sjæle, han elsker en Gud, der ler. „Den, som vil leve på denne jord, han plukke de roser i tide.“ Hans gudsbegreb er panteistisk: „— dette brede himmelhvælv, såvel som mindste dam, den tavse skov, det vide hav, alt er det fyldt af ham.“ Han vender sig skarpt mod ethvert åndeligt påtryk — som smeden mod missionæren: „Du beder sammenkrøben i dit kammer, jeg beder her med hånden om min hammer. Og hvem kan vide, præst, måske dens klang når høiere end eders salmesang.“ Det er betegnende, at et digt er tilblit: „Da de dømte Zola.“ — Af de erotiske poesier har flere en særegen munter ynde, som f. eks. sommernatsstemningen „Strømmen drev“. I afsnittet „Tvivl og tro“ er vel „Den Gud jeg beder til, det betydeligste. Af de blandede digte<noinclude><references/> {{c|— 196 —}}</noinclude> 085exz85mwpdc5ogqyz2fdytd3ecopz 104 31775 470830 72035 2026-07-19T08:16:48Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Men vor arm blev stærk, vor hånd blev hærdet ved at gribe om maskinens stål; og vort øie spejder uforfærdet mod et stort og gyldent fremtidsmål.”</poem>}} I hans studentersang er det den revolutionære ''russiske'' student, han især tænker på. {{venstremargen|5em|<poem>„Hvem tændte på Ruslands sortmuldede grund hin dagningens sitrende skær, der vakte Europa og skræmte en stund fordummelsens pansrede hær? Hvem talte om ''ret'' under tængernes kneb og lagde petarderne an trods bødlen og knutten og galgernes reb: ''studenten,'' den nærsynte mand.“</poem>}} — — Atter og atter vender han tilbage til den jydske natur. Det er den, der begeistrer ham i hans sang til fjandboerne, i digtet „ved Karup å“, i digtet „Hedelandet“. {{venstremargen|5em|<poem>„— blev stedet end af verden glemt, så er det land dog vort; thi på dets brune tuer sad vi som børn og sang.“</poem>}} {{Asteriskrække}} Foruden „Jydsk stævne“ har Aakjær ifjor høst udgit en anden antologi, „Fræ vor hjemmen, vers og prosa i jydsk mundart,“ en række frembringelser i jydsk mundart fra fordums tid og til nu: en afdeling kuriøse brudstykker, {{bindestreg1|sandsynlig}}<noinclude><references/> {{c|— 203 —}}</noinclude> 7qvtv6rpznjyr5lpx267ihu6vqxrn4w 104 31776 470831 72037 2026-07-19T08:16:49Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JEPPE AAKJÆR}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|vis|sandsynligvis}} alle fra det 18de århundrede, — en afdeling fra Blichertiden, hvor jydernes egen digter, der har deres kjærlighed fremfor nogen, St. St. Blicher, selvfølgelig indtar den største plads, — samt en afdeling, „Fra Blicher til os,“ hvor ældre og yngre forfattere fra århundredets sidste halvdel har bidraget. Aakjær bemerker selv i fortalen, at han håber at ha fået det væsentligste med, så det „med nogen ret tør sies, at arbeidet rummer kvint- essensen af den jydske dialektdigtning.“ Hans ønske er, at samlingen „maatte vække lidt større opmærksomhed for det jydske sprog først og fremst blandt almindelige læsere, men dernæst også indenfor skribenternes kreds, så den bragte en eller anden jydskfødt forfatter til at indse, at det grumme godt går an engang imellem, når emnet indbyder dertil, at gi sig det jydske sprog i vold. Thi dette sprog er ingenlunde at foragte for den, der formår at håndtere det. Det kan lyde tungt og stødende, som når ploven render for en sten i agren, men det kan også svøbe sig så mindeligt om tanken, så hvert ord blir gråd. Ja om at gøre, om der blandt alverdens sprog findes et, der har dybere akkorder og bedre egner sig til gjengivelse af vemod og sorg.“ — Om sit forhold til Jylland og jyderne skriver Aakjær selv i et privatbrev: „Mit livs fordømmelse er en ulykkelig kjærlighed; jeg elsker Jylland indtil tårer, men Jylland behandler mig som en kanaille. Jyderne er et bibelstærkt folk, og jeg har syndet imod både loven og evangeliet; der vil gå 20 år før jeg får<noinclude><references/> {{c|— 204 —}}</noinclude> qv5sjlncka3n3spr7l4t56lbefcx2is 104 31780 470832 72041 2026-07-19T08:17:18Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>gengang. Der er to store forsøg, som Søren Brande sætter sin vilje ind på. Det ene er at gi jorddyrkningen ly ved at beplante klitten. Det ser længe så håbløst ud, at han er nær ved at opgi det, presset af kreditorer og venner, der finder, at han spilder sin tid. Og da arbeidet endelig begynder at frugte, kommer han i ny strid, fordi hans træplantninger ikke stemmer med kreatureiernes interesser og gammel lovløs skik. Tilsidst vinder han også her: Søren Branders eksempel følges. Den anden vigtige sag, der ligger ham på hjerte, er at skaffe grændens børn en skole, så at de ikke behøver at vove helse og liv i vinterstormen, når de skal søge skolen, der ligger over en mil borte. Også her når Søren sit mål. Til trods for den tydelige hensigt, som digteren trohjertig åbenbarer, læser man den lille fortælling med glæde. Der er en menneskelig varme i skildringen af Søren Branders kamp, som udelukker ethvert ubehag ved at bli belært. Og skjønt man hele tiden ved, hvor forfatteren stiler sin gang, er der intet tilgjort eller unaturligt ved hans personer. Den glæde, Skjoldborg har ved den jydske natur, er af en eiendommelig dobbelt {{rettelse|karekter|karakter}}. Han elsker det åbne vide land, de grå klitter og de tunge lyngbakker, naturen i dens oprindelige vildhed. Men samtidig elsker han sporene efter den menneskelige hånd, de grønne pletter bag plantningerne — alt hvad der er erobret fra den vilde natur — disse pletter har også ''sin'' skjønhed, og han, der ved, hvad de har kostet, blir rørt ved synet. Det er vakkert, og ærlig følt, når han tilsidst lader sin gamle stridsmand på dødsleiet i {{bindestreg1|tan}}<noinclude><references/> {{c|— 208 —}}</noinclude> j0ma1s1iu3sc23n4jcrialqr4cwp31o 104 31781 470833 72042 2026-07-19T08:17:19Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|kerne|tankerne}} skue hen over sine agre, „der bølgede bag grønne hegn, det lille kongerige, han havde erobret fra den grå klit.” Det er ''hans'' livs stolthed, ''hans'' livs poesi. — — I „Kragehuset“ er det to slegter, to typer af den jydske klitboer, som mødes. Der er Anders, slideren af den gamle skole, som går op i sin økonomiske kamp og har nok med, at han endelig kan få en hvilestund på sine gamle dage, og der er hans svigersøn Jørgen, som på højskolen har fået „åndelige“ interesser, holder aviser, er politisk interesseret og vil gjøre klitboerne forståeligt, at de også har opfordring til at deltage i det liv, der rører sig i en større verden udenfor deres. Jørgen arbeider samtidig for praktiske reformer i deres engere kreds, og trods megen modstand seirer han tilsidst på alle hold. Skjoldborgs tro til fremskridtet synes at være grundfæstet. „Kragehuset“ er af større kulturhistorisk end digterisk værd. Man interesserer sig mere for de forhold, forfatteren her klart og energisk gjør en bekjendt med, end for de personer, han har valgt som de to leieres repræsentanter. — Af novellesamlingen „Almue“ har navnlig „Ole i Krogen“ (der virker endnu kraftigere i den dramatiske form) partier af betydelig poetisk skjønhed. Det er raske billeder fra jydsk folkeliv, forfatteren her har oprullet, de fleste af mere skissemæssig art. — Johan Skjoldborgs afgjørende kunstneriske bedrift hidtil er imidlertid „Gyldholm“. Det er<noinclude><references/> {{c|— 209 —}}</noinclude> ou1y4d3dkzm4doeldhyvfhba4hyur6o 104 31782 470834 72043 2026-07-19T08:17:25Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>en mandig bog, i sin sterke følelse uden nogensomhelst føleri: digteren er grebet af det triste billede, hans erindringer maner frem, men ikke sørgmodig, hans vågne, livsglade virkelighedssans hindrer ham i at henfalde til klage, til bitterhed, til apostolisk pathos, han beretter stedse objektivt, mens hans gemyt strømmer varmt gjennem de rolige ord. Det er i bedste forstand en realistisk roman, denne skildring af de danske husmænds kår i det 19de århundrede, klar og sandhedskjærlig, men ikke gold i sin nøgterhed, som denslags romaner ofte er det, skrevet af en mand med sundt blod og hjertelag. Johan Skjoldborg har med fast hånd indrammet en kreds, en liden verden mennesker, som fører sin egen tilværelse, med andre traditioner og væsentlig forskjellig fra Danmarks øvrige samfundskredse, fra bønder såvelsom arbeidere. De danske ''herregårdshusmænd'' er ligesom mange skridt efter i den almindelige udvikling. De holdes endnu nede under tyngden af herremændenes {{rettelse|gamie|gamle}} åg. De ''er'' endnu ikke og føler sig heller ikke som frie mænd. Hvor de, som på Gyldholm, i slegtled har arbeidet på den samme gård, nedarves det kuede, dvaske, ufri, — stavnsbåndsfornemmelsen, — i blodet. De føler sig fremmede for bønderne, deres egne lidelsesfæller i fordums tid, som nu har reist hovedet og har taget styret i sit eget land, og de forstår endnu mindre byernes arbeidere og deres friske opposition. Men også til dem, til Gyldholms husmænd, kommer den nye tid, det 19de århundrede, de underlige fremmede tanker om en bedre tingenes tilstand og om rettigheder, som de skal ha, men knapt kjender til, — om et {{bindestreg1|Gyld}}<noinclude><references/> {{c|— 210 —}}</noinclude> 0np3id5my397xxuwz5t103644azaq2e 104 31783 470835 72044 2026-07-19T08:17:26Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|holm|Gyldholm}}, som er til for dem, ikke bare for kammerherren. Og hos en og anden af dem, som f. eks. Per Holt, der er djervere end de andre og kanske vakt ved en stor sindsbevægelse, får de uklare tanker bestemtere form og sætter frugt i handling. Skjoldborgs bog er præget af en moden kunstner. Livet på Gyldholm glider forbi os i en række kraftige billeder. Vi ser udfarten i den grå morgen, arbeidet på markerne, de fjorten plogspand, „der kryber frem og tilbage i det muldede ler som kjæmpemæssige biller“, det tause, trætte tog, der tilsidst i mørkningen sluges af gabet mellem de to gavle, hvoraf det oprindelig var dukket frem. Vi hører karlene, der får sig en kvældsprat i den høie halvlyse hestestald, afbrudt af ladefogden, deres vrantne overmand, som atter oppebærer *sine grovheder af *sin overmand, overforvalteren. Uveiret går ved en sådan leilighed altid ovenfra nedad, også Anders Staldkarl har sine underordnede, det er tilsidst hestene, der må undgjælde. Vi føres ind i Gyldholms folkestue. Den ligger i kjælderbunden af et to-etages „Chatol“, hvor der findes „værelser, kamre og bure for overforvalteren, ladefogden, lærlinger, husbestyrerinder, meiersker, stuepige, — spindestuen, fælles sovestue for meieripiger — spisestue for lærlinger, spisestue for håndværkere …. hele den gyldholmske stat, en stat, hvor rangforordningen gjennemføres helt ned til svinedrengen.“ I folkestuen er der en drøj atmosfære, af mad og sved, af råt vid og ru erotik. Men erotikens egentlige spilleplads er dog spindestuen, hvor karlene efter måltidet pleier at gjøre pigerne deres opvartning i former, som hverken til ord<noinclude><references/> {{c|— 211 —}}</noinclude> lhnc4tj0qmdh4x8twxtl7hdeawbmji1 104 31786 470836 72047 2026-07-19T08:17:32Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>ser det ud hos Per Holt, hvis bryllup med Sofie vi bivåner, — det er ligesom hans lette humør og sterke ryg holder ham længst oppe. Heller ikke mange er istand til at holde et sligt barselgilde som det, Per engang indbyder til. Ældre folk indser jo, at sådant et gilde blir vel det eneste, de unge folk kommer til at briske sig med i hele deres liv. Men det står dog i den almindelige husmandsbevidsthed med en sær glans, „som en letsindig overdådighed i Gyldholms huses historie.“ Det er gilde, så det forslår, og det ender, som man kan tænke sig, med voldsomme sammenstød, hvor Per Holt hævder sin værtsstilling og styrker sit gode ry ved at slå urostifteren, den sterke Jens, overende. „Tyende-husmændene er stadig fængslet til gyldholms lader, stalde og muldbanker. Kun når der er valg til rigsdagen, slippes de ud i landet.“ De gjør da også sin pligt. De stemmer på kancelliråden, „som de pleier, — derfor er de jo kommen. Så sørger de for at få noget at drikke. Og på hjemkørslen kan alle kjende, at det er herregårdsfolk, der er på vognen.“ En dag dukker der op en fremmed fugl i denne indestængte verden. Det er en ny husmand, men af en hel anden slags end gyldholmracen, han er fra kjøbstaden, han abonnerer på „Socialdemokraten“, han er munter og begeistret, han holder små foredrag for husmændene, som bringer dem til at studse og stikke hovederne sammen. Ladefogden svarer han freidig, og det utrolige hænder, at han vover det samme ligeoverfor kammerherren. Han blir selvfølgelig {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/> {{c|— 213 —}}</noinclude> mzopj6prdmwzfkb8ol7jr0zjbf5gkr4 104 31787 470837 72048 2026-07-19T08:17:33Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|JOHAN SKJOLDBORG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|sagt|opsagt}} og reiser bort, lige glad og ubekymret som han er kommen. Men han efterlader et vist indtryk på Gyldholm. Husmændene glemmer ikke ganske dette, at deres tilværelse er blit dem betegnet som ikke stort bedre end et „slaveri“. Hos Per Holt har socialistens ord slået dybest ned. Under det daglige sløvende slid ligger de der og lurer. Det begynder at bli knappere og knappere for ham, han har fire børn, og hans kredit er sunket. Hans hustru er blit gammel og overanstrengt i få år. Den større del af døgnet må både mand og kone være borte i arbeide, og så hænder den ulykke, at der opstår ild i huset, og tre hjælpeløse små indebrænder. Skildringen af forældrenes sorg og af ligfærden er af usedvanlig dramatisk kraft. Der indtræffer her noget uventet. Da det stille tog bevæger sig fra Gyldholm, — mens det knalder lystig fra de høie herrers sneppejagt nede i Lilleskoven, — og videre ud gjennem bondelandet, hvor det ingen opmerksomhed vækker, fordi ingen kjender de indebrændte børns forældre eller herregårdsfolkene overhovedet, sker der noget, som „bringer den ganske egn til at vågne ved et ryk.“ „Mændene står stille ved deres arbeide på marken, kvinderne, hvor de snakker sammen i landsbyens stræder, stanser deres mundtøi, og alle vinduer fyldes med nysgjerrige ansigter. Men der er også over tusinde fremmede folk. Og der er faner. Dette store tog af byarbeidere, der vil vise kammeraten fra landet deres deltagelse, mødes med ligskaren under en ret vinkel ved Fallings gamle smedie. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 214 —}}</noinclude> 4s46eob6vr58tv9ddrn06sepbv5u6js 104 31797 470788 72059 2026-07-19T08:05:41Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470788 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>svaghed og usandhed, det „glimmer“, han just har forladt, må han ikke et øjeblik vende tilbage til. Og dog sker det, at Gerhard svigter — éngang idetmindste svigter han. — Der er i Gerhards sjæl i rigeste mål udviklet den brogede vegetation, der er så karakteristisk for det moderne menneskes indre, en stor uro af modsigende begjæringer. Der er øieblikke, hvor Gerhard længes efter at kunne se og føle som de gamle flanderske malere, „hans tidligere gode venner blandt nederlænderne“, der vilde lét til hans nervøse reflektioner og talt sålunde: „Sæt kruset for munden — elsk din kone — mal hende — bank hende … mal bare ''godt'' og lad fiolen sørge.“ Og der er øieblikke, hvor man aner, at der bor noget af en sådan gammel flandersk kunstner i Gerhard. Uden at Drachmann rigtig vil fastslå det. Det er dette, der har draget Gerhard mod Annette, den sterke sanselige åre i hans personlighed, det røde blod, som undertiden skyller varmt igennem ham og drukner hans kloge tanker og sarte længsler. Det er dette, som tar ham den aften, han ved en halvoffentlig fest møder sin smukke og dristige hustru og bortfører hende i høj grad med hendes vilje. Næste dag er det røde blods rus gået over, og den måde, hvorpå reaktionen kommer hos Gerhard, er ikke videre tiltalende. Men den er naturlig den også, det er under denne reaktion man især gjør sig rede for en anden side af ens væsen, som Gerhard gir dette udtryk: „Vi er moderne naturer, ønsker og trænger til fin forståelse; har vi sat det kropstærke brutale humor til — har vi tabt baade i livsmod og i {{bindestreg1|skil}}<noinclude><references/> {{c|— 38 —}}</noinclude> jty88s0rehut61zyvr9o4cku9uw76pi 104 31798 470789 72060 2026-07-19T08:05:42Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470789 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|dringens|skildringens}} djærve kødelige anskuelighed, så har vi vundet i erkendelsen af det sarte skjulte, i anelse om „de ting, som ikke ses“ og som griber os dobbelt i egenskab af halvt usynlige magter. Både maleren og digteren, kritikeren og videnskabsmanden vil leve deres moderne liv i intim forståelse med disse magter … vi skyr omgangen med det „flanderske kød“ — ikke af snerperi — ikke som vi var blasérte — men fordi vort høje kulturtrin har gjort vort hjerte undséligt, vor smag lutret, vort valg kysk.“ Det er visselig mere end en stemning dette hos Gerhard, det er en sjælelig disposition, men den lever i kamp med andre dispositioner, der er evig splid i det moderne menneskes indre. Måske er det denne splid, der gjør, at vi dømmer vort samfund så hårdt. Vi gjenfinder i dette samfund, men grovere, ringere, råere de samme magter, der slås inde i os selv, og misfornøiede med vort eget dømmer vi samfundet desto heftigere. Gerhard vender sig mod det ''danske'' samfund. Men også hos ''vore'' digtere møder vi atter og atter denne heftige anklage mod samfundet, hvori der gjemmer sig en anklagende sorg over os selv. I Ulfs sidste brev omtaler han den indre mistro, som nager dem, der skulde hævde dannelsens og frisindets sag. „Vi tror ikke mere på folket, vi som selv har døbt det, dengang vi skulde bruge det mod junkere og præster.“ „Vi, bourgeoisiets affødninger, bygger vore villaer, udvider vore byer, stifter vore banker og aviser, beskytter præsterne, koketterer med junkerne og opelsker soldaterne. Og endda trives vi ikke! Ubegribeligt<noinclude><references/> {{c|— 39 —}}</noinclude> p7kv6q8upjo9zg5xm6ov46xuit6lxc6 104 31799 470790 72061 2026-07-19T08:05:46Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470790 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>med denne snigende epidemi … Vi ser blot ikke, at kildespringene er forstoppede; vi bygger på en sump — vort eget værk. Det er vor rasende, hensynsløse egoisme, vor gudløse, kjærlighedsløse materialisme, der langsomt forgifter nedefter — mens junkerne ler i skægget og præsterne toer deres hænder i salvelse. Men folket er der! og dets kærne er marvfrisk endnu…“ Disse ord kunde digteren lige godt ha lagt i Gerhards mund. De må ha noget at tro på, både Ulf og Gerhard, de har begge Drachmanns brændende troestrang. Det er her de stødes bort af menneskene, det er i kraft af samme krav, de sårede atter og atter vender tilbage til menneskene. Og deres troestrang er blit legemliggjort i Edith. Hun er den skjønhedens drøm, som mennesket vil finde i vort smudsige jordliv. Det er dybt og karakteristisk, når Drachmann illustrerer den voldsomme kontrast ved at henstille Edith just i de omgivelser, han har valgt. Chansonetten Edith er menneskets jordbundne skjønhedsdrøm. De vanskeligheder, vi kjæmper med, mens vi forfølger dette billede, ligger dels i det samfund, Gerhard sier sig løs fra, håbende, at der kan opstå et nyt, dels hos de fiendtlige magter, han i sin længsel efter en sartere, mere følsom, mere sjælelig skjønhed end „det flanderske kjød“ paatræffer hos sig selv. Selv en merket mand dømmer han forfaldet. I ulykkelige stunder tænker både han og Ulf: „Mon ikke hele tiden har forskrevet sig til de onde magter?“ Og i stemninger af selvfornedrelse føler Gerhard sig selv som ''forskrevet''. Den gjæld, han står i til sin hustru, de 12,000 Kr., han skylder hende, {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/> {{c|— 40 —}}</noinclude> hdhzidwye0a8fv7ltexdeykflri0e4w 104 31800 470791 72063 2026-07-19T08:05:47Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470791 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|nyttes|benyttes}} her som symbolet. Disse penge, som han har så vanskeligt for at få betalt, de er ensbetydende med hele hans afhængighed af den kreds, de skikke og forestillinger, det liv, han har forladt. — — Gerhard og Ulf er et dobbeltmenneske, digteren indrømmer det, ligesom smilende, de er begge af Drachmanns kjød og blod. Men selv om de går sammen i sin inderste sympati, sin dybeste stræben, selv om deres længsel og deres skuffelse tilsidst er fælles, så skiller de sig kjendelig ud, digteren har både formået at gjøre dem ydre levende og at vise deres særegne åndelige struktur. Ulf er det kvindelige hos Drachmann, det bløde, det svaiende. Ulf er i al sin livslyst lidende: en idealist, en sværmer, der gir sig selv de utallige blottelser. Det er også sådan, Gerhard husker ham, da han ser sig vred på det selskab, der er samlet hos Ulfs far, etatsråd og teaterchef Brynjulfsen, han ser alt det hos disse mennesker, som har såret Ulf, — „dem allesammen syntes Ulf at pege på, mens hans blege aflange ansigt udtrykte hvad han led — hvad der havde drevet ham fra dette hjem, hvor blomsten af byrd, autoritet, smag og intelligens var samlet.“ Ulf, den sårbare, gode Ulf, kjærlighedssangeren, der hos kvinderne kun finder medfølelse eller smil og hos verden forøvrigt brutal uforståenhed, sier selv, da han ligger der brudt, syg, ventende, at døden snart skal komme: „Jeg er træt, ebben løber ud. Jeg er født på den gale side af århundredet. Jeg skulde heller have ventet til ind i næste trækning. Nu består jeg af sentimentale brokker —“ {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 41 —}}</noinclude> 3top4pjb3869ixhozxr5r50qia5zf1l 104 31801 470792 72064 2026-07-19T08:05:52Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470792 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>Ulfs længsel er så sterk, hans krav til idealet så sværmerisk, hans magtløshed ligeoverfor virkeligheden så barnslig, at han øiebliksvis er lige ved at udstrække sit håb til et liv udover livet, til trods for, at hans hjerne negter et sådant. „Å, men Gerhard, hvad skal jeg gjøre med evigheden? Blot jeg dog var mystiker! Undertiden er jeg lige ved at være det … jeg er fanden ikke tilsinds at skrive under paa vort århundredes videnskabelige kapitulation. Jeg vil have en evighed … må jeg be’ om at kunne mødes med — med hende.“ Ulf er sværmeren i Drachmann, det store sorgfulde og livslængtende barn, der vandrer rastløst den lange juninat under „lindetræernes lyse søvntunge løv“. Ulf er selv som det digt, han rabler ned på et kafébord og skjænker en ven. Det er gjennem Ulf, at Drachmann er beslegtet med Bellman og med Johannes Ewald. Gerhard er derimod det positive, det maskuline hos digteren, den seige livsenergi, som til trods for alt driver Drachmann altid fremad, under alle omskiftelser holder hans hoved højt, manden, som nok kan falde sammen i gråt en nat ude hos Edith, men som altid reiser sig igjen. Drachmann har i virkeligheden altid holdt sit krudt tørt. Sjelden eller aldrig har en digter git et dybere indblik i just en digters personlighed end Drachmann i „Forskrevet“. Han har lagt hele sit rige stormende liv åbent. Han har aflagt den stolteste bekjendelse om hvem han er. „Forskrevet“ ligner den maimåned, digteren selv etsteds beskriver: „Maimåned var langt fremme. Uro, gæring, drift og duft i naturen … Koldt og varmt efter {{bindestreg1|hinan}}<noinclude><references/> {{c|— 42 —}}</noinclude> ryve17wd45ditpe19oktgrnfeb7a2z8 104 31802 470793 72065 2026-07-19T08:05:53Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470793 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|den|hinanden}} — — — Sommeren syntes at vågne af narkotisk luft, — af sterke drømme … Fuglene sang, som var de forrykte om dagen — og sov blødt ud på aftenen.“ Der er stille glade stunder i denne bog, det kan en juninat hænde, at Gerhard føler som „et væld af nedstemt farve, hvori hans inderste væsen næsten opløstes.“ „Han følte, som om vemod lå sovende i hans sjæl på et leje af rosengyldne erindringer. Han følte absolut, som om noget var stedet til hvile i ham og nu vuggede sig i sorgløse drømme, uden at savne, uden at fortryde, uden at begære.“ Og der er udbrud af en smerte, så dybt oprevet, så lidenskabelig, så bundløs, at den snører også ''vor'' strube til. Bogen er et menneskeliv, der er blit poesi, et menneskeliv i vældig bølgegang, der er trængt ind i en kunstnerisk form. Igjennem denne bog, der er så menneskelig sund i sin realisme, så strålende sand, går der en ideal længsel, der undertiden slår sig dristig løs som i digtet „Vi vil guder“, men undertiden alene virker som en lydløs bøn. Af bogens realistiske scener er ingen pragtfuldere og djervere end skildringen af Gerhards tilfældige møde med sin hustru — den raske bortførelse, der ender så uskjønt. Og ingen scene har en mere beåndet skjønhed end skildringen af den aften, da Edith, beseiret, omsider falder i Gerhards arme, og af morgenen, der følger, Gerhards lykke, en lykke, hvor han endnu går i drømme. „Døren på gartnerboligen åbnedes, og en mand trådte ud, smøgede frakkekraven op, idet han lempelig trak døren til igen; smilede, slog kraven ned — drog veiret dybt, som åndede han for<noinclude><references/> {{c|— 43 —}}</noinclude> gmxsjsd2qk5ycc3myxe5q39ybstqwm6 104 31827 470763 72112 2026-07-18T17:41:49Z MGA73 457 /* Validated */ 470763 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude>{{centrer|1= {{større|'''HJALMAR CHRISTENSEN'''}} <h1 style="border-bottom:none; font-size:300%;">DANSKE DIGTERE</h1> <h2 style="border-bottom:none">I NUTIDEN </h2> '''GYLDENDALSKE BOGHANDEL'''<br /> '''NORDISK FORLAG'''<br /> '''KJØBENHAVN — KRISTIANIA'''<br /> '''1904'''}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qt43hxpimzu7ojd30bmos5odjzcll1q 104 31828 470764 72113 2026-07-18T17:42:18Z MGA73 457 /* Validated */ 470764 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude>{{c|{{small|KØBENHAVN — GRÆBES BOGTRYKKERI}}}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> ejklxito39154k5yn5uvpyi1y6qcbre 104 31829 470768 72114 2026-07-19T07:42:10Z MGA73 457 /* Validated */ 470768 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> {{Startbogstav2|N|1.5em}}ærværende studie over moderne dansk litteratur har ikke til hensigt at gi noget fyldigere, endsige noget udfyldende billede af denne litteraturs rige mangfoldighed. Af de mange hver især betydelige eller i ethvert fald interessante kunstnere, den eier, har jeg gjort et forholdsvis knapt udvalg, der måske vil forekomme ret vilkårligt. Hvad jeg har havt til mål, det er, at de personligheder, hvoraf jeg har prøvet at gi en blyantstegning, skulde repræsentere så karakteristiske eiendommeligheder hos moderne danske kultur, at der kunde fremkomme et sluttet fysionomi med tydelige linjer, markerende væsentlige eiendommeligheder ved det moderne Danmarks åndsliv, således som det afspeiler sig i dets digtning. Om nærværende lille samling vækker interesse, er det min hensigt ved en følgende at uddybe billedet med nye træk, andre ansigter. ::''Kristiania,'' 14de februar 1904. {{højre|''Hjalmar Christensen.''|6em}}<noinclude><references/></noinclude> l6nljgdpw388p22d09ff8ptmhui10vf 104 32399 470569 72906 2026-07-18T13:54:46Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470569 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|105}}</noinclude>Saa rev hun sig løs igen og blev staaende et Stykke fra ham. Brystet gik stærkt op og ned, og Øjnene straalede. „Du er den væmmeligste, jeg kender,“ sagde hun. „Ja, men jeg kyssede Dig alligevel,“ sagde han. „Pyt!“ sagde hun muntert og strøg sig med Haanden over den Plet, hvor hans Læbe havde rørt hende. „Det var bare paa Kinden.“ Imidlertid var det lykkedes Jonas at faa Køerne i Firspring ude paa Vejen. Tilsidst var han bleven træt af at jage dem og gik nu ganske roligt bagefter, idet han med passende Mellemrum satte i med et Raab, som skingrede langt bort ad Skoven til. Oppe ved en Bakke forsvandt han snart paa den anden Side Leddestolperne, saa at Jan Nils og Karin, som i al Ro og Mag var fulgt efter, blev alene. De gik en Tid lang stille smilende ved Siden af hinanden. Alt imellem saá Jan til Siden og mødte hendes Blik, som straalende hvilede paa ham. Der var i Luften en Lugt af vaad Jord og friske Birkeknopper, og højt over deres Hoveder slog Lærkerne deres Triller i Solskinnet. Og de saá sig fornøjet om og indaandede den lune Vaarluft, mens Karin gik sagte hen ad Vejen ved Siden af ham langsomt og vuggende, og længe ad Gangen i blev hun staaende og saá sig om. Hun sang hele Tiden: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nqj1yre5jsupptg5wfiwpl760xxrkow 104 32400 470570 72907 2026-07-18T13:54:46Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470570 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|106}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem> Om alle Buske var Flæsk og Grød og Grøften var fuld af Drikke, da skulde jeg ta'e et stort Stykke Brød og dygtig til Varerne stikke. </poem>}} Naar hun standsede, stod ogsaa han stille og saá alvorlig og tankefuld ud over Sletten, som hvilede i Sollysets varme, vaarlige, entonige Farve. Han kom hende stedse nærmere og nærmere, mens de gik. Tilsidst lagde han Armen om hendes Liv og drog hende sagte til sig. Hun lod ham gøre det og bøjede af og til i et kort Øjeblik Hovedet mod hans Skulder, idet hun lukkede Øjnene. Lidt efter saá hun ham saa op i Ansigtet og smilede. Han bøjede sig ned og kyssede hende flere Gange. „Jeg faar nok alligevel Lov at kysse Dig,“ sagde han. Hun svarede ikke, nikkede blot med Hovedet og krøb tættere ind til ham. De var kommet op paa Bakken og saá nu i nogen Afstand Jonas foran dem. Karin slyngede Armen om Jans Hals, kyssede ham a tter med et Smil om Læberne og løsnede sig sagte ud af hans Arm. „Drengen kunde sé os,“ sagde hun. Og med et Spring puffede hun til ham og begyndte at løbe hen ad Vejen. Han løb efter, og i fuld Fart indhentede de Køerne og gik saa ganske smaat videre, varme og forpustede, mens Kobjælderne klirrede og den lille Bæk nede i Dalstrøget rislende løb hen over Stene og Granrødder. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mud94j1immv9pcmbbl0pckqlher3phu 104 32402 470571 72909 2026-07-18T13:54:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|107}}</noinclude>Karin havde været paa Gaarden i seks Aar, og de var alle gaaet, som om det kun havde været ét, lykkeligt og hurtigt, som Tiden gaar, naar man selv er ung, lykkelig og arbejdsglad, og alle disse Aar havde været som en varm Kærlighedsdrøm, først fjærn og ubevidst, siden nærmere, virkeligere og fuldere, da Jan selv begyndte at tale til hende og sige hende, at han holdt af hende, og at de nok en Gang skulde blive gift, skønt han var en rig Bondesøn og hun en fattig Husmandsdatter. Og Arbejdsdagene gik hverken stille eller kedeligt. Pigerne tog deres Spinderokker og flyttede med sig ind i Stuen til „gamle Mo'r“, og saa gammel hun var, sang hun for dem, saa lang Dagen var, om Rosendal, der var borte i syv lange Aar og kom tilbage til sin Brud, der havde været ham tro, eller om Hyrdepigen, som sang en Vise for Kongen, saa at han selv satte hende Guldkronen paa Hovedet, eller om Hertug Frøjdenborg og Frøken Adelin<ref>Efter Samraad med Forfatteren hidsættes de karakteristiske Folkeviser uoversatte. {{højre|{{større|O. A.}}{{afstand}}}}</ref>: {{venstremargen|5em|<poem> De lade de liken alt uppå en bår, Och fruar ocb jungfrur de krusa deras hår. De lade de liken alt udi en graf. Der sofva de södt till domedag. Det växte en lind uppå bägge deras graf, Hon ståndar där grön till domedag. </poem>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> dtg1x66bxkmm8dqhkncw9coko9ikn16 104 32403 470573 72910 2026-07-18T13:56:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|108}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem> Den linden hon växte öfver kyrkokam — For alt hvad som kärt är i verlden — Det ena bladet tager det andra i famn. Mig tyckes, det är tungt till att lefva. </poem>}} Eller ogsaa sang hun sørgelige Kærlighedsviser, korte sørgelige Viser: {{venstremargen|7em|<poem> Din kärlek liknas vid en snö Som föll uti April. När den går bort, jag måste dö Och mer ej vara till. Du tänker dig att svika mig, Det har du i ditt sinn? Du gör blott, hvad behager dig Men Sorgen den biir min. </poem>}} Og dér lærte Karin at synge mange Viser. Eller ogsaa fortalte gamle Mo'r Eventyr, muntre og raske Eventyr om Fanden, som blev narret, om Fattigper og Rigeper, og hvordan Vorherre gik om paa Jorden og om St. Peter og Bro'r Lystig, men først og sidst fortalte hun om Prinsessen, som sad fangen i Bjærget, og om den fattige Svinedreng, som alle lo af, fordi han havde vovet at kigge saa højt, men som alligevel drog ud i Verden og vandt Prinsessen og det halve Kongerige oven i Købet. Det fortalte hun om, mens Spinderokkerne snurrede og Pigerne sad og tænkte underlige Tanker under Arbejdet. Og ved Jul og Midsommer var der Dans og<noinclude><references/></noinclude> 3b62pfw56cn1clu8fpsjsu29vzba0is 104 32404 470574 72911 2026-07-18T13:56:46Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|109}}</noinclude>Legestuer og al Slags Morskab baade i og udenfor Huset, og de dansede Negerdansen og „Der kom to Gubber fra Skoven“ og „Simon i Sälle“ og „Pigen gaar i Dansen“ og meget andet, som nu er glemt og ude af Mode. Og Karin dansede med Jan Nils, og hun var glad fra Morgen til Aften, og de havde altid saa meget at sige hinanden. Naar Foraaret kom, og Solen lokkede Blomster og Blade frem i Haven og paa Engene, da mødtes de derude, og om Sommeraftenerne opsøgte han hende, naar hun malkede, eller ogsaa mødtes de paa anden Maade. Og de talte sammen og kærtegnedes og spøgte, og hun sang Viser for ham, om Elskende, der var gaaet i Døden for hinanden, og om Kærlighed i det hele taget. Det var især Visen om Hr. Rosendal, som hun plejede at synge for ham. <poem> Och Rosendal han seglar till det främmande land, Han sägar till sin flicka vara trogen som ett lam ::::Under tiden. När Rosendal var bortrest, kom der en annan vän. Han ville med flickan trolofva sig igen ::::Under tiden. Har du din vän på böljorna, sätt aldrig lid til den, Ty han har varit falsker och sviket har sin vän ::::Under tiden. Och har du varit falsker och svikit har din vän, Nog faar du din belöning at Gud i himmelen ::::Under tiden. </poem> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hefm7jn3jrfo1ztjwkjydft4fzsl034 104 32406 470575 72913 2026-07-18T13:56:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|111}}</noinclude>imellem hendes og Jans Hjem. Ti hjem til hende var han bange for at komme. Det kunde hurtigt rygtes ude omkring i Byen, og saa kunde det let hænde, at ogsaa hans Moder fik det at høre, og det var han bange for. Karin havde en Tid mærket, at Jan saá modfalden ud, og hun forstod, at det kom af, at de var slemme ved ham i Hjemmet, og det gjorde hende saa ondt, men hun kunde ikke gøre andet end blot til Gengæld være dobbelt saa kærlig imod ham. Og mange Gange bad hun ham, at han ikke skulde tænke paa hende, men saa svarede han altid, at han blev ulykkelig for hele Livet, hvis han ikke fik hende. Saa var det en Søndag. De havde taget af den nyhøstede Rug og havde bagt om Lørdagen, og hun var ene i Kirke. Og da hun kom ud i Solskinnet paa Kirkebakken, hørte hun, idet hun gik gennem Folkehoben, som langsomt gik ned til Vejen ad de ujævne Stentrin, en Bondepige, der hviskende sagde til en anden, at Jan Nils' Kæreste skulde komme i næste Uge fra Nabosognet med sin Moder for at sé paa Sagerne, og at Giftermaalet var saa godt som afgjort. Hun kunde ikke komme til at tale med Nils, for han var beskæftiget med at spænde Hestene for. Men da han fik Øje paa hende, lod han Hestene staa og gik hen til hende og bad hende møde sig ved Stenen næste Morgen. Saa gik han sin Vej igen, og hun gik hjem. Men hun tænkte slet ikke<noinclude><references/></noinclude> 04h5h68bsppv0ubewxo8zhhb1u03y3q 104 32407 470577 72914 2026-07-18T13:56:49Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|112}}</noinclude>paa det, hun havde hørt, og da Morgenen kom, følte hun sig ikke det mindste ængstelig til Mode. Der duftede saa frisk i Skoven, Fuglene kvidrede fornøjet, og Duggen laa solbeskinnet og glitrende klar paa Græsset og paa Træernes Naale. Hun gik let henad den smalle Skovsti, hvor der var saa godt for Fødderne at gaa, og inden i hende sang det med tusinde klare, kvidrende Melodier. Men da hun kom i Nærheden af Stenen, blussede en saa stærk Angst op i hende, at hendes Knæ rystede. Hun hørte, at der var nogen, som græd, og da hun kom nærmere, saá hun, at det var Jan Nils, som laa næsegrus i Græsset og hulkede, saa han rystede. Og uden at vove at gaa hen til ham satte hun sig et Stykke fra ham, og underlige Tanker kom op i hende. Han maatte være meget ulykkelig, naar han græd saa stærkt, at han ikke hørte hende komme. Ja, saadan var det nok, tænkte hun, og han græder, fordi han for min Skyld skal blive uenig med sin Moder. — For han forlader mig ikke — det var ganske utænkeligt. — Vi har jo være glade ved hinanden i saa mange Aar og har lovet hinanden at være trofaste — aa nej. Men en haard Kamp maatte det være for ham at være ulydig mod sin Moder, tænkte hun videre, og det kunde aldrig blive til nogen Lykke, det forstod hun. Det kunde aldrig blive til Lykke for ham, der var saa blød af Gemyt, og han vilde aldrig kunne sætte sin Vilje igennem, men det vilde<noinclude><references/></noinclude> 01vs6qc1opkyhsa2ukqncepk4f4sday 104 32408 470578 72915 2026-07-18T13:56:51Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|113}}</noinclude>blive til bare Kiv og Splid, og alle Kvindfolkene i Huset vilde falde over ham, og han vilde lide ved, at de var onde mod hende, uden han alligevel kunde forsvare hende imod dem. Hun havde ogsaa allerede før tænkt paa det, skønt hun aldrig havde sagt noget. Men nu stod det for hende saa klart, som om det var skrevet, hvordan alt vilde blive, nu, mens han laa dér og græd, og hun sad og blev siddende og ikke en Gang havde Mod til at gaa hen til ham. Tilsidst rejste hun sig op, og han fik Øje paa hende. Han blev først rød i Hovedet, og saa begyndte han igen at græde. „Jeg vil ikke ha'e nogen anden end Dig,“ mumlede han. „Og det er Mo'r, som mod min Vilje har ført mig Kæresten paa Halsen. Men jeg vil ikke ha'e nogen anden end Dig.“ Karin sad og saá ned for sig. Saa saá hun op, og med unaturlig tør Stemme sagde hun: „Ja, det faar være, som det være vil. Men nu er jeg kommet for at sige Dig, at Du skal ikke bryde Dig om mig, men adlyde din Mo'r.“ Hun fik ikke sagt mere, for Jan græd, og hun syntes, det var saa svært at sé hans Sorg, saa hun bare vilde trøste ham, og talte om, at alt nok vilde blive godt igen, naar blot der var gaaet nogen Tid. Og tilsidst gik han, og Karin sad ene tilbage og saá efter ham. Men saa blussede det igen op i hende: at han<noinclude><references/></noinclude> lj0s5wwzs7v5pckicsn2lnr3ek8lw1q 104 32409 470579 72916 2026-07-18T13:56:53Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|114}}</noinclude>havde kunnet gaa saadan og ikke en Gang havde sagt et Ord om, at han vilde forsøge at forandre sin Moders Vilje. Og pludselig følte hun sig saa aldeles forladt, at hun lagde sig ned i Græsset, hvor han nylig havde ligget, og græd, som om hendes Hjærte skulde briste. Hun vidste ikke, hvor længe hun laa dér. Hun vidste kun, at han var gaaet fra hende og aldrig vilde komme igen. Og da hun rejste sig op, stod Solen højt paa Himlen, og Duggen var borte fra Græs og Træer, og Fuglene var blevne tavse, og Grenene duftede ikke længer. Hun gik i mange Dage som i Søvne, og hun troede ikke, at hun længe skulde overleve det. Men Tiden gik, og hun levede i alt Fald, og hun vænnede sig til Smærten, og hun lærte at arbejde uden at være glad og uden at synge. Ti der gives intet Tidspunkt i Livet, der er saa smærteligt og saa fuldt af Pinsler, som naar man hører op med at haabe paa, at Livet skal byde en noget nyt, og naar man med en Hjærtet sammensnørende Sikkerhed gør sig det klart, at man maa nøjes med det, man har, og ikke haabe blot det fjærneste Gran ud over det. Den fattige — hvis han da ikke forfalder til Sløvhed eller Elendighed — har ikke Tid til at beklage sig over et forfejlet Liv eller sørge over et bristet Hjærte. Den ene Dag fordrer, at han skal sørge for den næste, og denne Fordring maa han lyde, om det saa svider aldrig saa haardt, og det er kun sjældent, at hans Liv giver ham en Hvileplads, hvorfra han i<noinclude><references/></noinclude> 83v0zhzw2qs3xb4fw5q4utlgxg720qz 104 32410 470580 72917 2026-07-18T13:56:56Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|115}}</noinclude>Ro kan overskue det forbigangne og slaa Bro over til Fremtiden. Stille og tyst dør hans Livslykke, og Tomheden tvinger ham ikke til Oprør eller Fortvivlelse. Ti Vanen at savne har saa meget at betyde, naar det gælder om at gøre et Menneske ydmygt, og det er saa nyttigt ikke at faa Lov til at tænke paa sig selv, naar det gælder om at bringe en Hjærtesorg til Ro. Karin lærte sig dette i de lange Aar, og det blev hendes ensomme Livs Historie. Hun talte ikke med mange om sin Sorg. Moderen sagde heller ikke noget til hende. Hun vidste, at saadant noget maatte have sin Tid, og at naar den Tid var gaaet, saa gaar det over af sig selv. Og Karin havde ingen andre at tale med. Pigerne i Byen vilde hun ikke betro sig til. De havde bare gjort Nar af hende og været misundelige paa hende den Gang, de troede, at hun skulde have Jan Nils. Hun gik Moderen til Haande hjemme og hjalp de yngre Sødskende med deres Klæder og andet. Karl Johan var altid saa slem til at rive itu, hvad han fik paa. Hun passede Stalden med Koen og Hønsene, og om Foraaret var det hende, som gravede {{rettelse|Kortoffelbedet|Kartoffelbedet}} og lagde Kartoflerne. Moderen var ogsaa begyndt at blive gammel og magtede ikke saa meget som før. Men mangen Sommermorgen, naar hun var staaet op tidligere end de andre og stod alene paa Trappen udenfor Døren og saá ned over Bakken med den lille Kartoffelmark med Hegnet udenom og saá Solen lyse over<noinclude><references/></noinclude> dhdf423z1jrcpoafp4bnwhr87ddat5g 104 32453 470581 72974 2026-07-18T13:56:57Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|116}}</noinclude>Husets Tag og paa Skoven foran hende, da randt der hende i Hu en lille underlig Vise, som hun aldrig før havde forstaaet, men som hun nu syntes var den sandeste og den bedste af dem allesammen, meget sandere og bedre end Viserne om Hertug Frøjdenborg og Rosendal: {{venstremargen|5em|<poem> Och liten Karin stod i kvarnen och mol, Där yppa hun en visa, förrän hanen han gol, För ekelöf och lindelöfven gröna. </poem>}} Ja, i Møllen skulde hun gaa alle sine Levedage, og hun skulde heller aldrig have nogen anden at kvæde sin Vise for. Og af og til syntes hun, at det aldrig i Livet kunde være ret, og Gud kunde ikke ville, at hun skulde have det saa. Da nogle Aar var gaaet, faldt Moderen en Dag ned fra Loftet og fik et slemt Brud i Ryggen. I tolv Aar laa hun til Sengs uden at kunne hjælpe sig selv; i de første ti Aar havde hun ikke været ude under aaben Himmel, men de sidste Aar kunde hun akkurat kravle hen til Døren, naar det var Sommer og varmt, og dér sad hun da og saá ud over Bakken og Kartoffelbedet og inddrak det lune Solskin. Og i alle disse Aar maatte Karin gaa derhjemme og alene passe Moderen, efterat hendes Sødskende var flyttet hjemme fra, havde giftet sig eller faaet Plads ude i Sognet. Det var ofte smaat baade med Mad og med andet, og det var en særlig Naade af Herskabet paa Herregaarden, at de fik Lov at beholde Huset uden at betale<noinclude><references/></noinclude> oo10dhambajcz95clo4uy4fzqrseso3 104 32454 470582 72975 2026-07-18T13:56:58Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|117}}</noinclude>Afgift, saalænge Moderen var saa syg. Karin var bleven hvidere i Huden, og Klæderne hang løsere om hendes Liv og Hofter. Men hun klagede aldrig, og der laa ofte et venligt og lyst Smil om hendes Læber, som det gjorde Folk godt at sé paa. Jan Nils var imidlertid bleven gift, men man sagde, at hans Moder, som havde bragt Giftermaalet i Stand, ikke havde Glæde af det. Ti de to Ægtefolk levede daarligt sammen, og Jan blev stadig blødere og svagere og lod Konen skalte og valte, som hun vilde. Og Karin græd mange Gange for hans Skyld. Tilsidst havde han slaaet sig paa at drikke. Han døde tidligt, og Karin følte sig næsten let om Hjærtet, da hun hørte det. {{asteriskrække}} En Dag — det var i Avgust — var Moderen daarligere end sædvanlig. Og en Aften i Skumringen døde hun, mens Karin sad ved Siden af Sengen og læste højt for hende af Lukas' Evangelium. Karin sad den Aften længe i Tanker. Hun tænkte paa de gode Dage, da hun og Jan Nils mødtes; hun tænkte paa alle hans gode Ord, og paa, hvordan de havde sunget og leget sammen. Det var, som om hvasse Torne stak i hende, naar hun mindedes de gamle Melodier. Og hun takkede Gud, at han havde faaet Lov til at gaa saa tidlig<noinclude><references/></noinclude> 3ndv6oew690ez731eqarv9khtsaxucd 104 32455 470583 72976 2026-07-18T13:56:59Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470583 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|118}}</noinclude>bort, da det var blevet saa sørgeligt for ham heri Verden. Og saa tænkte hun paa den Dag, hun havde ligget ene i Skoven og grædt, da han var gaaet fra hende. Hun havde aldrig siden grædt paa den Maade, og hun syntes, at der ikke mere kunde hænde hende noget rigtig tungt. Men hun mindedes saa grant, hvordan alt havde været den Dag. Lige tæt ved det Sted, hvor hun laa, var en flad Sten med røde Striber i. Hun kunde sé den for sig, naar hun vilde, bare hun lukkede Øjnene i. Og hun tænkte paa, at der var gaaet nogleogtyve Aar siden da, og at hun nu var gammel, og hun kunde i Tankerne ikke skille det ene Aar ud fra det andet. Hun kunde blot huske den Dag, da Moderen faldt ned og slog Ryggen fordærvet, og da Søsteren og den yngste Broder kom i Tjeneste, og da den ældste giftede sig. Hun sad med foldede Hænder og saá paa Moderens Legeme, der laa stivt og ubevægeligt foran hende, og hun kom til at tænke paa, at hun intet havde i Huset, og at hun ikke en Gang vidste, hvad hun skulde svøbe Moderen i. Hun gik hele den følgende Morgen og tænkte paa dette, indtil hun ud paa Formiddagen besluttede sig til at gaa op paa Herregaarden og spørge Fruen, om hun ikke havde noget, som hun kunde give hende. Karin klædte sig pænt paa og begav sig paa Vej i den sorte Søndagsdragt og Silkesjalet samt<noinclude><references/></noinclude> 10ku8mgxzchjrau4n212eaa84euu8x6 104 32456 470584 72977 2026-07-18T13:57:01Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|119}}</noinclude>med et graat Uldsjal over Armen. Fruen kom selv ud i Køkkenet for at tale med hende. Fruen var ung og glad, smuk som den lyse Dag og havde ikke tænkt meget paa andre Mennesker, hverken fattige eller andre. „Saa Karins Mo'r er død?“ sagde hun. „Stakkels Kone, det var da kun godt, at hun fik en Ende paa det. Hun har jo været syg saa længe?“ Og den smukke Frues Øjne skinnede af Taarer. „Ja, det var jo godt, at Gud havde taget hende til sig,“ sagde Karin. Og saa kom hun frem med sin Bøn om noget til at svøbe Liget med. Den unge Frue grundede lidt og gik saa op paa sit Værelse for at søge i sine Gemmer. Hun kunde ikke finde andet end en gammel hvid Tarlatanskjole. Den tog hun med sig og gav Karin. Hun mente ikke noget ondt dermed, men hun kunde ikke undertrykke et lille Smil, da hun kom med den. Hun syntes, det var saa kostelig en Tanke, at Karin skulde svøbe den gamle i Tarlatanskjolen. Karin kunde ikke glemme det Smil. Hun saa det, og det gjorde hende saa ondt, for hun kunde ikke forstaa, hvad der dér var at le af, og hun tænkte paa det hele Tiden, mens hun sprættede Kjolen op for at faa den til at passe til Svøbningen, og hun saá det endnu, da alt var ordnet og hun med foldede Hænder sad og saá paa Moderen, som laa i sin hvide Dragt med Hænderne foldede sammen over Brystet. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1i0xl8034l25msibp2h6eq5ih3nnb1f 104 32457 470585 470137 2026-07-18T13:57:03Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|120}}</noinclude>Da Moderen var begravet, flyttede Karin hen til sin Broder, som var gift og boede i et andet Sogn. Han havde en Tid været ude af Stand til at arbejde og hans Kone var bleven blind, saa Karin maatte nu passe hans mange Børn, mens Aarene gik og de voksede op. Og Karin forblev ugift, skønt hun havde mange gode Tilbud. Men hun syntes altid, at det var bedre at være saa fattig, som hun var, end uden Kærlighed i Hjærtet at blive gift, om det saa skulde være med en Helgaardsbonde. Nogle Aar efter døde Svigerinden, og da Børnene paa den Tid var komne ud paa egen Haand, flyttede Anders og hun ind i et lille Husmandssted, som laa i Yderkanten af Skoven og hvorfra man saá ud over den vidtstrakte, ensformige Slette. Og dér levede de i mange Aar af det lidet, Karin kunde fortjene, og af, hvad gode Mennesker gav dem. I de sidste Aar havde Anders mest ligget til Sengs. {{asteriskrække}} Det var sent paa Høsten. Middagssolen skinnede ned over Sletten og kastede Glans paa Markerne, hvor Rugstubbene stod tilbage, paa Egebakkerne, hvor Egenes Blade endnu var mørkegrønne, paa de gnistrende Birkebakker, som blinkede i gult og rødt, og paa den alvorlige Krans af Graner og Fyrretræer, som begyndte, hvor {{bindestreg1|Birke}}<noinclude><references/></noinclude> 7ri05hpi2xeg3twgbs96w4qcqyhlehv 104 32459 470587 470141 2026-07-18T13:57:09Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470587 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|122}}</noinclude>{{bindestreg2|ligt|renligt}} og pynteligt, og som alle andre Husmandsstuer havde ogsaa denne sit Ildsted, sit enrisbestrøede Gulv, sit røde, storblomstrede Hjørneskab med Initialer til Karins Forældres Navne i hvidt og Aarstallet for deres Giftermaal, 1797, et brunmalet Slagbord, en Træbænk og en Seng, hvor Anders laa og sov. Jeg havde været her mange Gange, og Karin havde efter Haanden meddelt mig alt, hvad jeg ovenfor har fortalt om hendes Liv. Nu satte jeg mig lidt til Ro paa Bænken og spurgte, hvordan det stod til. Jo, det gik jo Gudskelov saa slidelig, men med Anders var det stadig snavst. Han maatte holde sig til Sengs og magtede ikke en Gang at gaa til Kirken; men han kunde endnu sé at læse og var ligesaa glad ved Bøger som før, og han læste og udlagde for hende af Bøgerne. „Det er naturligvis nok svært,“ sluttede hun, „men Gud hjælper, selv naar der ingen Udvej synes for Mennesker, og saa længe jeg faar Lov til at beholde Helbreden, gaar det nok{{rettelse||.}} Jeg er blot bange for, at jeg skal dø før ham. For han kan ikke klare sig uden mig.“ Og saa begyndte vi igen, som vi havde gjort saa mange Gange før, at tale om, hvordan Karins Liv var gaaet og om hendes Kærlighed og hvordan Jan havde forladt hende. Anders var imidlertid vaagnet og laa og hørte paa Samtalen, mens han nu og da nikkede med Hovedet. Jeg saá paa Karin. Hun saá ikke bitter ud. {{bindestreg1|An}}<noinclude><references/></noinclude> 1zs2pc86vb60kbhfilpa0f8l3qy4043 104 32460 470588 470142 2026-07-18T13:57:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470588 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|123}}</noinclude>{{bindestreg2|sigtet|Ansigtet}} var furet, men Øjnene var lyse og venlige, og Munden var lukket med et mildt og sørgmodigt Træk. Jeg kunde ikke lade være at spørge: „Tænker Karin aldrig paa, hvor meget bedre det kunde have været?“ „Aa jo,“ svarede hun. „Aa jo til Tider. Men for det meste har jeg jo ikke Tid til det. Men jeg tror, at det var nu saa bestemt, at jeg ikke skulde giftes, for hvem havde saa Mo'r og mine Sødskende haft til at sørge for sig? Det forstaar sig — jeg har jo haft nogen Sorg i mine Dage, og naar jeg sidder her i Ensomheden, saa kan det vel træffe sig, at jeg grunder over, hvordan det kan være, at somme skal ha'e saa megen Sorg. Men Anders udlægger Guds Ord saa godt for mig, saa hvis han bare var rask, kunde han forkynde Guds Ord for os alle her, og han har faaet ud af det, at Gud har en Mening med dem, som han lægger saadanne Kors paa. Og det synes jeg, at jeg saa godt kan forstaa.“ Hun tav en Stund og saá ned paa sine Hænder, som hun holdt foldede i Skødet. Saa løftede hun igen Øjnene op og sagde stille: „Før tænkte jeg jo ogsaa nok paa, hvor meget bedre det kunde ha'e været, om jeg havde faaet Lov at blive gift, som jeg den Gang tænkte det. Men nu, da jeg er saa gammel, saa jeg sér hele mit Liv bagved mig, saa forstaar jeg nok, at som han var, saadan var han bleven ved at være. For hvor Træet falder, dér bliver det liggende, og naar ikke Kærligheden kunde gøre ham til Mand, da det behøvedes, saa var han heller ikke siden bleven<noinclude><references/></noinclude> hmywi8kyqr1ev413yy633vnp2nvg3ie 104 32461 470589 72983 2026-07-18T13:57:11Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470589 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|124}}</noinclude>det. — Jeg er nu saa rolig for alt, for det er snart forbi, og naar Bekymringerne kommer og vi maa sulte og fryse og ingen Klæder har, saa tænker jeg, at der er ikke længe tilbage. For det bliver snart Foraar.“ — Jeg rejste mig og sagde Farvel. Karin fulgte mig til Leddet. „Det er en skøn Aarstid, den, vi har. De kalder det „Brittsommer“<ref>„Brittsommar“ eller „Brittmesso-sommar“ kaldes i en Del af Sverig de fire Dage, som falder nærmest om den 7de Oktober, hvilken Dag er Sankta Brigittas (ɔ: Brittas) Dag. De plejer at udmærke sig ved sommerligt Vejr, ifølge Folketroen paa Grund af Helgenens Forbønner. Sammenlign det franske {{sp|été de Saint Martin}}. {{højre|{{større|O. A.}}{{afstand}}}}</ref>, sagde Karin. „Det er et velsignet smukt Efteraar.“ „Ja, det er det, Karin.“ Hun saa sig om paa de farveskiftende Birkebakker og den solbelyste Slette, hvor Grøden var afmejet, og hendes Øjne lyste, da hun tog mig i Haanden. Men da jeg siden gik ind ad Skoven til og, hvor Vejen bøjede af, vendte mig om for at nikke til Karin, som endnu stod ved Leddet og saá efter mig, da blev det min Tur at mindes det gamle Vers, som Karin før havde talt om, og jeg gentog det i Tankerne flere Gange, mens jeg gik videre: „Och liten Karin stod vid kvarnen och mol.“ {{streg|10em}} {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 22p03i108xsl8v5htr6mwb43e75mb1e 104 32548 470590 73086 2026-07-18T13:57:13Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470590 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" /></noinclude>{{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">I.</h2>}} {{startbogstav2|F}}aderen havde været Skomager og var død. Elin havde ingen Erindring bevaret om ham. Han var død, da hun var to Aar gammel, og siden da havde Moderen vasket og strøget, enten hjemme eller ude hos velhavende Folk. Og i snart tretten Aar var det nu lykkedes hende at slaa sig igennem med sine to Pigebørn, saa at den ene havde faaet Plads i en Butik, og Elin, der endnu gik hjemme, hun var kun femten Aar og lige konfirmeret. Det havde sét mørkt ud for Madam Søderstrøm, da Manden ganske pludselig døde og lod hende alene tilbage med sine to smaa i et Par Værelser langt ude i Hornsgatan. I Begyndelsen havde hun troet, at hun aldrig vilde kunne overleve det, og hun havde intet Begreb om, hvordan hun skulde kunne slaa sig igennem. Men tilsidst var det lykkedes hende at faa Butiken udlejet, og hun var flyttet ind i et lille Hus, som laa paa Hjørnet af Hornsgatan og Timmermansbacken. Dér havde hun faaet et Værelse, hvor der var Kakkelovn, og dér havde hun boet med sine to Børn,<noinclude><references/></noinclude> m3wj1jmn2vi7lojhbum1elho5svqz5e 104 32549 470591 73087 2026-07-18T13:57:15Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470591 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|128}}</noinclude>til hun havde tjent sig saa meget, at hun kunde leje et Værelse med Køkken og tage mod Vask hjemme, hvad der betalte sig bedre. Og det daglige Arbejde havde forjaget de sørgelige Tanker. Hele Dagen igennem havde hun fuldt op at gøre, og naar Aftenen kom, sov hun tungt efter Dagens Arbejde, og naar Morgenen gryede, gav den hende stadig nyt at tænke paa. Paa den Maade havde hun aldrig faaet Tid til at føle sig alene, og Aarene og Fremgangen havde gjort hende dygtig, praktisk og rask til Arbejdet. Naar Børnene var overladte til sig selv, saá den ældre Søster efter den yngre, saa længe hun da var derhjemme. Da hun kom bort, var Elin allerede tolv Aar. Og Aarene var gaaet og havde efter Haanden gjort Bekymringerne lettere og vakt hos Madam Søderstrøm en Længsel efter at slaa sig til Ro og hvile ud efter det daglige Slid og Slæb. Elin var, som sagt, lige konfirmeret. Hun var vokset op i Frihed, og som andre Børn af hendes Klasse havde hun løbet om paa Gaderne, og nu da hun var femten Aar, var hun ikke saa helt ubekendt med Verden. Hun havde gaaet i Skole, fordi Almueskolens Love nu en Gang ikke vilde have tilladt andet, og fordi Moderen satte en Ære i, at Datteren skulde lære noget, og hun havde været til sin første Altergang, fordi det saa skulde være og fordi hun ikke før kunde faa Plads. Hun havde grædt paa Kirkegulvet, og ved Præstens Ord og<noinclude><references/></noinclude> cs4d4ouoybhpjbubdq08rjedajnizba 104 32550 470592 73088 2026-07-18T13:57:16Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470592 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|129}}</noinclude>Orgeltonernes Brus følt ligesom varme Bølger fra en anden Verden gennemstrømme sit Hjærte. Og da hun gik ud af Kirken, og, iført den nye korte Uldkjole, som var knappet bagtil, og med den nye Salmebog i Haanden tog Vej henover de kendte Gader og var kommen ind i det lille Værelse, som havde været hendes Hjem, da vidste hun, at nu var hun voksen og skulde snart til at begynde paa at arbejde sig frem paa egen Haand. Og det var med en ejendommelig Skyhed, at hun tænkte paa sin tilkommende Indtræden som Tjenestepige blandt fremmede. Da hun havde faaet Kaaben af, stillede hun sig et Øjeblik hen foran Spejlet. Og et lyst og friskt Smil brød frem, da hun saá hvor blødt og let det sorte Tøj føjede sig om hendes fyldige, smukt formede Bryst og ned om Hofterne, og hvor den hvide, krusede Strimmel om Halsen fremhævede Ansigtets friske Farve, og hvor rigt hendes lysebrune Haar faldt nedover Panden, under hvilken Øjnene klare og blinkende blaa lyste frem paa begge Sider af en lille morsom, just ikke skøn Stumpnæse. Hun gik et Skridt tilbage, beruset af sin egen Ungdom, og atter spillede der et lille trodsigt Smil om de fyldige Læber, mens en Række stærke og hvide Fortænder skinnede frem. Saa satte hun sig i Sofaen og faldt i Tanker, mens Moderen hakkede Kødet, som hun til Ære<noinclude><references/></noinclude> muvvb5k38itjjy6d768ntvtc9f9mi20 104 33234 470594 74356 2026-07-18T13:57:55Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470594 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|136}}</noinclude>i Smaaland? Han plejede at besøge din Fa'r, naar han var i Byen.“ Elin saá forundret paa Moderen: „Naa-h?“ „Jo, sér Du, Sagen er, at han længe har været i Lag med mig — Du véd, at han er Enkemand — om jeg ikke vilde komme ned til ham og hjælpe ham med alt, hvad der nu kan være at tage Vare paa i den store Gaard. Sér Du, han vil gifte sig med mig. Jeg har hele Tiden sagt, at han maatte vente, hvis det virkelig var hans Alvor. For først var der din Søster, men nu er hun voksen og sørger for sig selv. Og saa var der Dig, som jeg ikke vilde lade blive ene tilbage her, og fremmede Børn vil han ikke ha'e, siger han. Men nu har Du jo ogsaa gaaet til Præsten og kan faa en Plads, og hvordan det saa gaar, saa bli'r jeg tilsidst gammel og kan ikke arbejde saa meget som før. Og man kan jo aldrig vide, men kommer der noget i Vejen med nogen af Jer, saa kan det altid være rart at ha'e nogen at holde sig til. Og Johansen er en velstaaende Mand og sidder godt i det, saa naar jeg først er bleven hans Kone, saa strækker det nok til, saa I kan faa lidt med.“ Elin saá over paa Moderen. Hun var aldrig falden paa den Tanke, at Moderen kunde gifte sig igen. Madam Søderstrøm var en Kone paa en otteogtredive Aar. Hun var lille og forladen, med lysegult, glatstrøget Haar og matblaa Øjne, hvorom<noinclude><references/></noinclude> si4hwncxwjxapdg7emy8q9zdqtm1mhw 104 33236 470595 74358 2026-07-18T13:57:56Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|138}}</noinclude>og rask endnu. Der er ingen, der kan sé paa ham, at han er nær ved de Treds.“ De hjalp hinanden med at tage af Bordet og vaske Tallerkenerne af. Pludselig sagde Moderen: „Der er en Sag til, som jeg ogsaa gærne vilde tale med Dig om. Du tænker vel ikke paa, at det skal blive til noget rigtigt mellem Dig og Fredrik. For Du er jo kun et Barn endnu, og han har hellerikke noget, saa det bli'r bare til lutter Elendighed.“ Elin holdt Tallerkenen, som hun var i Færd med at tørre af, op for Ansigtet, mens hun svarede: „Nej, men jeg synes hellerikke saadan videre om ham.“ „Husk paa, at jeg nu har sagt Dig det,“ vedblev Moderen. „Du maa lade ham vide, hvad han har at rette sig efter. For han er saadan en løjerlig Fyr og slet ikke som andre Mandfolk. Man véd aldrig, hvad han kan hitte paa for gale Streger.“ „Aa, det skal Du saamæn ikke bryde Dig om, Mo'r. For jeg tænker slet ikke paa at gifte mig.“ — — Hun følte sig meget underlig til Mode efter Samtalen med Moderen. Hun skulde overlades til sig selv, komme ud blandt fremmede, arbejde for at leve. Ene, ganske alene. Hele sin Barndom havde hun levet i den søndre Del af Byen. Hun kendte hver eneste Krog dér. Her havde hun kørt med Slæde, og her havde hun gaaet hver Dag, naar hun skulde til Skole, ned ad den stejle Bakke, hvor hun saa ofte var falden,<noinclude><references/></noinclude> 846nbcvyeq361bbqu11edkn5bxix55p 104 33239 470596 74361 2026-07-18T13:58:01Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|141}}</noinclude>Banegaard. Billetten købtes, og Sagerne blev indskrevne. Flere bekendte stod paa Perronen, Elins Søster og et Par af Naboerne. Elin kastede sig om Moderens Hals og græd igen. Konduktøren kom og bad de rejsende tage Plads. Saa lukkedes Kupédørene, og alle de afskedtagende trak sig lidt tilbage fra Waggonerne. En Fløjten og en tung Stønnen fra Lokomotivet. Toget satte sig i Bevægelse, og gennem Taarerne saá Elin endnu langt borte Moderens Lommetørklæde vifte ud ad Waggonvinduet. — — Nogle Dage før havde hun talt med Fredrik og rent ud sagt ham{{rettelse|.|,}} at det ikke kunde blive til noget mellem dem. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> bzp1m1pkzy4w7rv7ud9i68yhgfq52ik 104 33363 470841 75004 2026-07-19T08:27:51Z MGA73 457 {{rettelse|Frederik|Fredrik}} 470841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" /></noinclude>{{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">II.</h2>}} {{startbogstav2|E}}lins Sager var allerede flyttet, hen til det Herskab, hos hvem hun nu skulde tjene. Hun skulde gaa derhen lige fra Banegaarden, og hendes Søster fulgte hende et Stykke paa Vej. Saa gav de to Sødskende hinanden Haanden og skiltes. Elin gik langsomt op ad Regeringsgatan, til hun kom til Smålandsbackan. Dér bøjede hun af, gik forbi et Par Huse og ind i en mørk Port. Dér standsede hun og trak Vejret dybt. Hendes Hjærte bankede, saa hun maatte støtte sig mod Væggen, og Taarerne var igen ved at bryde frem. Hun tænkte paa Moderen. Nu var hun rejst. Og paa {{rettelse|Frederik|Fredrik}}. Hvor han dog havde været underlig, da hun havde sagt, at hun ikke kunde holde af ham. Han var bare gaaet et Par Skridt bort fra hende, og tungt og hæst sagde han: „Ja, saa er det vel forbi.“ Men saa med ét var han sprunget frem imod hende, havde holdt sit Ansigt saa tæt op til hendes, at det ordenlig gjorde ondt i hendes Øjne blot af<noinclude><references/></noinclude> j2hna885tc4u1jji5mis8ocz5v2uxrh 104 33364 470597 432164 2026-07-18T13:58:05Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470597 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|143}}</noinclude>at sé paa ham, og saa havde han løftet sin knyttede Haand som til en Ed og sagt: „Men jeg vil vide, hvis Skyld det er. Jeg skal nok faa det at vide. Og ham skal jeg {{nowrap|. . .}}“ Han havde ikke kunnet faa et Ord mere frem, men var gaaet sin Vej. Han sagde hende ikke en Gang Farvel. Men det var alligevel godt, at hun ikke behøvede at være bange for mer at faa ham at sé ved hvert Skridt, hun gik, og mens hun kom til at tænke herpaa, gik hun frem i Porten og saá nysgærrigt ud paa Gaden. Der saá ud som i alle andre Gader. En Ølvogn med en fed Hest og en rødblisset Kusk kom luntende forbi. En gammel Dame kravlede pustende op ad Bakken, et Par Herrer gik i livlig Samtale ned ad den og forsvandt om Hjørnet. Til begge Sider saá hun to Rækker Huse, høje, graasnavsede, ensformige. Lutten var diset, og der var vaadt paa Gaden. En kold Foraarsblæst fejede omkring inde i Porten. Maaske var der akkurat her som dér, hvor hun før havde boet, naar blot hun havde været her lidt længere og var bleven vant til det. Hun kom med ét til at tænke paa, at nu var hun nede i den gentile Del af Byen, hvor hun altid havde været saa glad ved at komme hen, og hun følte, hvordan Blodet pressede sig sammen om Hjærtet. Hvordan mon hun vilde faa det, naar hun nu kom op i sit nye Hjem? Om der endda blot var gaaet et Par Dage, saa at hun rigtigt<noinclude><references/></noinclude> tjngfddcsv2zgf0hi9y019d3dz2bvy8 104 33366 470598 75007 2026-07-18T13:58:06Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|145}}</noinclude>den ene Langvæg en Kommode og lige over for den en Sovesofa, som kunde trækkes ud. Paa Sofaen laa hendes Sager. Væggene var tomme, og der var koldt derinde. Hun gik langsomt hen og satte sig paa Stolen ved Vinduet, lagde Hatten fra sig og begyndte mekanisk at tage Handskerne af og knappe Kaaben op. Hun standsede og saá sig om. En kvalt, sitrende Hulken arbejdede sig op gennem Brystet, og en Stund saá hun alt utydeligt gennem Taarerne. Hun hængte Kaaben op paa et Søm og begyndte at tage sine Klæder frem og lægge dem i Orden. Men alt som hun tog dem op, vendte Tankerne tilbage til det lille Hjem, hvor der i Morges kun var de tomme Vægge tilbage. Langsomt bøjede hun sig ned over den sorte Konfirmationsdragt, som hun holdt i Haanden, og med Panden mod Kassens Rand græd hun Ensomhedens første, rigtig bitre Taarer. — — Der var gaaet et Par Aar, og Elin vidste nu ud og ind, hvordan det var at bo i den nordlige Del af Byen og tjene hos Familjen Sivert. Det var en gammel, hæderlig Borgerfamilje. Manden var fire og tredsindstyve Aar og Konen kun fire Aar yngre. Manden stod i Butiken hele Formiddagen, men naar de havde spist til Middag, lagde han sig paa Sofaen med et Lommetørklæde over Ansigtet, sov en Times Tid, mens Fruen slumrede i Gyngestolen ved Siden af, og bagefter tændte<noinclude><references/></noinclude> 4mhibrsto32thzfo74uxj5l30a1qfdx 104 33367 470599 75008 2026-07-18T13:58:07Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470599 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|146}}</noinclude>han sin Pibe og sad enten hjemme med en lille Toddy foran sig, eller ogsaa gik han ud for at træffe et Par bekendte, som han sagde, og han kom da regelmæssigt hjem, naar Klokken slog tre Kvarter til tolv, glad og snaksom og rød i Ansigtet. Hans Kone var lille af Vækst med et lille Ansigt fuldt af Rynker. Hendes smaa, skarpe Øjne saá alt. Hun var meget nøjeregnende, og det var ikke ret tit, man kunde gøre hende tilpas. Men forstod man at rette sig efter hendes Smaanykker, og kunde man taalmodigt tage imod Tilrettevisninger, selv om de var uretfærdige, var hun let at vinde, og hendes Velvilje viste sig altid paa en eller anden reel Maade i Handling. De to gamle havde ingen Børn, og da Elin kom til dem, var hun jo kun femten Aar. „Man kan umulig behandle Barnet som en almindelig Pige,“ sagde Fruen, og saadan gik det til, at Elin kom til næsten at regnes med i Familjen. Naar der ikke var fremmede, lod hun gærne Elin sidde inde hos sig om Aftenen. Fruen sad og broderede eller syede. Manden sad ved Siden af med Toddyglasset foran sig, og Elin læste højt af en eller anden Lejebibliotheksroman. Lampen lyste med et varmt, gult Skær paa de tre, som sad dér, og alt var roligt og stille. Naar Elin blev træt, lagde den gamle sit Haandarbejde bort, Elin gik efter sit Hækletøj, og nu læste Fru Sivert selv, mens Elin lod Hæklenaalen løbe, og hun og Manden sad og hørte paa<noinclude><references/></noinclude> 3dwh504izwj09ej0i5pvn8b0i1qdtql 104 33368 470600 75009 2026-07-18T13:58:09Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470600 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|147}}</noinclude>Historien om, hvordan den fattige Pige blev gift med den rige Adelsmand, skønt hans fornemme Slægt satte sig imod det, eller hvordan den franske Frue med den blege Teint og det trætte, fornemme Smil bedrog sin Mand og med funklende Øjne lod sig synke mod sin ædle platoniske Tilbeders broderede Skjortebryst. Foruden Herskabet skulde hun ogsaa passe en gammel Revisor, som boede paa Kvisten til Leje hos Siverts. Om Sommeren fulgte hun med Familjen ud til deres lille Landsted ved Mälaren, kom med paa Udflugter til Vogns og i Baad, blev venligt tiltalt af fremmede og behandledes næsten som Barn i Huset. Hun spiste med ved Bordet, undtagen naar der var Gæster, for saa maatte hun gaa om og varte op. Hun var jo, som sagt, kun et Barn, da hun kom til at tjene dér, og desuden var hun køn og fornøjet og frisk, rigtig en Solstraale i Hjemmet for de to gamle. Og saadan gik Tiden, til Elin havde fyldt sytten Aar. Hun var usædvanlig udviklet af sin Alder, Øjnene lyste af Livsmod, hun løb mere end hun gik, og hendes Latter klang saa frisk, og hendes Tænder lyste saa hvidt og kønt, naar hun lo. Hun havde mange Gange faaet Lov at følge med Familjen i Theatret og havde sét saa mange morsomme Stykker. For Herren i Huset holdt<noinclude><references/></noinclude> 9t1nm1geaft7ijyf75c3z6mu80t7r43 104 33371 470601 75012 2026-07-18T13:58:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470601 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|149}}</noinclude>at skælve let, og naar hun saa kom hjem og skulde sætte sig til at læse højt af Marie Sophie Schwartz eller Alexander Dumas ''père'', ringede det som en vilter Musik for hendes Øre, hun sad og trommede Takten til sine Tanker mod sit Knæ, og Fru Sivert maatte en Gang imellem rette hende, naar hun læste fejl. „Det er dog forfærdeligt, Barn, saa Du maa ha'e meget at tænke paa i Dag. Hvad er det, Du siger? „Folkets lige“? Der maa jo staa „Lidelse“, kan jeg tænke?“ En Dag kom Fruen ud i Køkkenet og sagde, at hun vilde faa en ny Herre at opvarte. Revisoren, som havde boet paa Kvisten, skulde flytte, og den, som nu kom til at bo dér, var en ung Herre, som gik paa „karolinska institutet“<ref>Den medicinske Skole i Stockholm. {{højre|O. A.}}</ref> og skulde være Læge. „Du skal naturligvis være høflig og venlig imod ham,“ sagde Fruen. „Men Du maa ogsaa ta'e Dig i Vare for ham, for saadanne Herrer er ikke rare for de unge Piger.“ Nogle Dage efter saa Elin et Bybud komme kørende ind i Gaarden med en stor Oppakning, et Par Kufferter, en Bogkasse, en lang Reol og en Kurvestol. Han kom op i Køkkenet og spurgte om, hvor Hr. Bjørling boede. I det samme kom Fruen ud og sagde, at det var en Trappe højere op i Kvistværelset i Gavlen. Han vilde snart<noinclude> <references/></noinclude> k76fky53f2vj767ewft6ffzd9z9awci 104 33372 470602 75013 2026-07-18T13:58:11Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|150}}</noinclude>selv komme, og Bybudet skulde vente saalænge, for at han kunde faa Besked om, hvordan alt skulde stilles. Elin hørte, at der var nogen, som gik paa Trappen. Hun saá ud gennem Døren og saá en ung Mand, som løb rask op ad den. Han var i blaa, tæt knappet lodden Overfrakke, graa Handsker og Pincenez, hvorigennem der skinnede to muntre, klare Øjne. En lav sort Hat, røde friske Kinder, et Par smaa, lysebrune Moustacher, og et lattermildt Træk ved den ene Mundvig. Han standsede et Øjeblik, da han opdagede Elin, og der kom et hastigt Glimt i hans Øjne. Han gik, ligesom tvivlraadig, hen mod Døren, saá hende lige ind i Ansigtet og brast i Latter. Elin lo ogsaa, rødmede, trak hurtig Døren til og hørte, hvordan han smaanynnende gik op ad Trappen til sit Værelse. — — Da Elin om Aftenen kom op paa hans Kammer for at gøre i Stand, saá hun sig først lidt nysgærrig om med Lyset i Haanden. Hendes Hjærte bankede uroligt, og hun var saa bange for, at han skulde komme. Ved Vinduet stod et Skrivebord med alle Slags Bøger paa. Hun kiggede i et Par, men forstod ikke noget af det, som stod i dem. Paa Gulvet stod en halvt udpakket Bogkasse, paa Sofaen laa skødesløst henslængt en Slobrok, og paa Væggen hang allerede et Par Billeder, et Prospekt over Stockholm med Slottet og Norrbro og Tofanos „''Enfin seuls''“, de to nygifte, som er blevet ene i stum Omfavnelse midt i disse berusende Omgivelser,<noinclude><references/></noinclude> d2u8q7z6jif4uwoelswjaqx3u4m0evz 104 33375 470604 75016 2026-07-18T13:58:14Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470604 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|153}}</noinclude>saadant noget, og for Resten var han ikke den eneste. Det vilde være blevet saa meget at tale om, og det vilde hun ikke. — — Det var en Dag, hun laa og skurede Trappen. Hun var i en tynd, blaatærnet Bomuldskjole. Ærmerne havde hun smøget højt op over Albuerne. Hr. Bjørling kom paa Trappen og skulde passere forbi hende. Han standsede, da han fik Øje paa hende, tog Cigaren ud af Munden og smilede. Hun trak sig til Side for at lade ham komme forbi og saá stjaalent op. De tav begge et Øjeblik og følte begge Tavsheden. Pludselig saá hun igen op og opdagede, at han var alvorlig. Hun skælnede en lille Bevægelse i hans Ansigt og slog atter Øjnene ned. Da følte hun, hvordan han bøjede sig frem, greb hende om Skuldrene og kyssede hende paa Panden. Hun rev sig løs. „Nej dog, Hr. Bjørling. Lad mig være. Saadan noget maa De ikke gøre.“ Han holdt fast paa hende et Øjeblik, og hun følte, at hans Hænder rystede. Saa slap han hende og lo tvungent. „Er Elin vred paa mig?“ Hun trak sig saa langt bort fra ham som muligt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> pxk9yet0xozo6izmv30xv18izu7x3t8 104 33376 470605 75017 2026-07-18T13:58:16Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470605 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|154}}</noinclude>„Næ-h!“ „Jeg skal nok lade være med at gøre det mer,“ sagde han. Og efter et Øjebliks Ophold: „Det vil sige, saadan helt kan jeg nu ikke love det.“ Derpaa hørte hun, hvordan han gik ned ad Trappen, og hun mærkede endnu den fine Duft af hans Cigar. Men da hun igen tog fat paa Arbejdet, følte hun en underlig, stikkende Fornemmelse i Brystet, som fyldte hende med Uro, og som hun aldrig før havde mærket. Aldrig nogen Sinde for Fredriks Skyld. Aldrig paa den Maade, aldrig. — — En Dag kom Hr. Bjørling og gav hende to Theaterbilletter og spurgte, om hun ikke havde Lyst til at gaa i Theatret og tage en Veninde med sig. Hun vidste ikke, hvad hun skulde svare, men tog mod Billeterne og takkede. Til Fruen sagde hun, at hun var bleven inviteret med i Teatret af sin Familje. Men fra den Dag var Forsvaret opgivet. Snart var det en Pose Konfekt, snart en Appelsin, snart et Par Handsker eller et Halstørklæde, som han forærede hende. Og for hver Præsent, hun fik, maatte hun lave en ny Løgn. Ti Fru Sivert var en stræng Kone, som ikke holdt sig for god til at kigge i hendes Kommodeskuffer, og hun fandt altid noget nyt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> q56sqs6tvw0buvaq9rgyqe35u3e5ex4 104 33377 470606 75018 2026-07-18T13:58:18Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|155}}</noinclude>En Dag vidste Elin ikke, hvad hun skulde finde paa, og hun maatte ud med Sproget. Fruen havde fundet en Pose Pralinés. „Jeg har faaet dem af Hr. Bjørling,“ sagde Elin. „Vil Fruen ikke smage?“ Men den gamle Dame blev pludselig alvorlig og sagde, at saadant noget maatte hun under ingen Omstændigheder tage imod. Og hun sagde, at Gottfrid vel ikke var noget daarligt Menneske, men at han nok før havde været med til at narre unge Piger. For det havde alle Mandfolk gjort, og den var godt dum, som troede paa dem. Elin hørte paa, hvad hun sagde, og tav. Men hun troede ikke, at Gottfrid var af den Slags. Aldrig i Verden skulde nogen faa hende til at tro det. — — Og Maanederne gik. Det blev Tøvejr med Blæst og Regn. Der gik Hul paa Isen, og store Flager drev i ilsom Hast nedad Norrstrom, smeltede eller hvirvledes rundt og joges langt ud paa Havet mellem de birketræ-bevoksede Øer. Det var pløret paa Gaderne, og Vandet strømmede gennem Rendestenene. Men oppe mellem Husrækkerne straalede en varmt blaa Himmel, og en lun Vind, der lovede Sol og Sommerluft og Fuglekvidder, strøg kærtegnende hen over Bybeboernes Kinder og hviskede til de lykkelige, som kunde rejse bort, at de paa ny skulde begynde at leve ude i Naturen, mellem Granskove og i Søluft. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e3wdprd8vw2w91bis5g1ilivbrl7op4 104 33378 470607 75019 2026-07-18T13:58:19Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470607 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|156}}</noinclude>Men lige midt under Løfterne kom Sneen tilbage. Kold og hvid lagde den sig over Gader og Tage. Og Menneskene trak sig igen inden Hus og sagde til hinanden, at de aldrig mer vilde tro paa Foraaret, som alligevel aldrig i Livet kom, naar det lovede. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sosb5ykqddlrtfhd0xp6w634jhd2p1g 104 33386 470608 432167 2026-07-18T13:58:22Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|158}}</noinclude>hun er bleven paa det sidste? Handsker og Tørklæder og Gud maa vide, hvad det altsammen er?“ „Jamen, bedste Ven, Du kan da vel ikke tro, at Barnet {{nowrap|...}}“ „Snak, siger jeg. Du maa hjælpe mig at passe paa den Skat Gottfrid, som er din Bro'rsøn, og som Du har skaffet herind i Huset, skønt jeg sa'e, at jeg ikke vilde ha'e en saadan Kavallér, som bare vilde løbe mig efter Pigen. Men nu har vi'et, som vi har'et, og det siger jeg, at hvis jeg faar at vide, at der er noget paa Færde mellem dem, skal han ud af Huset, og det i samme hellige Øjeblik. Og hun for Resten med. Skønt for hende er det da egenlig Synd. Men man kan ikke ha'e saadan en i Huset. Det er ganske umuligt. Folk har saamæn nok endda at snakke om.“ „Jamen, hvad vil Du da ha’e, at jeg skal gøre?“ „Hvad du skal gøre? Du skal holde Øjnene aabne, forstaar Du? Du kan jo f. Eks. gaa op paa Monsieurs Værelse en Gang, naar Du sér, at hun ikke er hjemme. Jeg siger bare: saa skal vi sé.“ Manden lovede, at han nok skulde læse Knægten Teksten, og hvad han lovede, det var sikkert som Guld. Han havde virkelig fattet Kærlighed til Pigen, og han følte en hæderlig gammel Mands hele Forbitrelse ved Tanken om, at noget saadant skulde kunne hænde den lille kønne, uskyldige Pige, der havde været næsten som et Barn for ham, og han begyndte samme Dag sin Rolle som husligt Opdagelsespoliti. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> j9ihouwcizxzmvb5ldg0zhdnck3x4sw 104 33387 470609 75037 2026-07-18T13:58:33Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470609 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|159}}</noinclude>I Løbet af et Par Dage mærkedes intet mistænkeligt. Den gamle gik oftere end sædvanlig paa Trappen, kiggede uden særlig Anledning ind i Køkkenet, men uden at kunne opdage noget. Han begyndte allerede at tro, at hans Kone havde taget Fejl, og gik og bandede, fordi han ikke havde faaet Lov til at være i Fred, men i hele to Dage havde maattet gaa i saadan en forbandet Uro. — — En Morgen var Elin alene hjemme. Hun gik frem og tilbage, smilede hen for sig og tænkte paa noget morsomt. Af og til standsede hun med Hænderne knyttede om Nakken og saá paa Uret, mens hun sang en Melodi, som hun havde hørt paa Klavér og Orkestrion i Berns Salon<ref>Koncertlokale i Stockholm. {{højre|O. A.}}</ref> og paa Gaden af Drenge, der fløjtede: {{venstremargen|5em|<poem> Jetz geht nach Lindenau. Dort ist der Himmel blau. </poem>}} Solen varmede ind gennem Vinduet, den varme, glade Majsol, og langt ude over Tagene saá hun nogle Strimer af „Kungsträdgårdens“ lysegrønne Kroner midt i en sitrende Glans af vaarlige Solstraaler. Og højt oppe var Luften blaa, lutter blaat, saa langt hun kunde sé. Med et lille Smil saá hun igen ind i Køkkenet, bøjede Hovedet, og der kom Farve over Kinderne og Glans i Øjnene. Skulde hun gaa op og sé til Gottfrid? Blot lige kigge indenfor. Han havde sagt, at hun aldrig maatte gøre det, uden at han havde bedt<noinclude> <references/></noinclude> n2my2g83hkat7n3mwpjsfdet0lpe8pq 104 33389 470610 75039 2026-07-18T13:58:40Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|161}}</noinclude>trak sig tilbage og gik et Par Skridt nærmere hen mod Døren. Den gik op, og Hr. Sivert stod paa Dørtærskelen. Han kastede et Blik ud over Værelset, og gik saa ind. „Saa skulde da ogsaa —!“ Han lod Døren staa aaben og pegede paa den. „Ud!“ raabte han. Elin adlød uden at sige et Ord. Hun saá paa Gottfrid, da hun gik forbi ham. Han bed sig i Læben og saá mod Gulvet. Hun gik mekanisk ned ad Trappen og hørte kun, hvordan Døren deroppe blev slaaet i med et Smæld. Hun sad alene dernede, hvor længe vidste hun ikke. Hun for op, da hun hørte Hr. Sivert gaa forbi Køkkendøren og ned i Butiken. Men han kom ikke ind til hende, og hun aandede atter lettere. Gottfrid kom ikke ned. Hun hørte ham gaa oppe paa sit Værelse frem og tilbage. Hun vilde saa gærne have løbet op og talt med ham. Men hun turde det ikke. Hendes Hjærte var saa fuldt. Hun vilde ønske, hun kunde have grædt, men hun kunde ikke faa en Taare frem. Hun forstod godt, hvad der vilde ske. Fruen vilde tale alvorligt med hende, sige, at hun ikke kunde blive længere hos dem, og saa skulde hun pakke sit Tøj sammen og flytte bort. Hvorhen? Ja, hvorhen? Hun havde ingen at gaa til. Hun blev nødt til at begynde paa at kæmpe<noinclude><references/></noinclude> cshcuxdqmjj670oolsx4b49iwyh5kj0 104 33390 470612 75040 2026-07-18T13:58:43Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|162}}</noinclude>sig frem paa egen Haand, lære sig et eller andet, at sy eller vaske eller noget andet. Ligegyldigt hvad. Aa, men Gottfrid vilde nok hjælpe hende. Men… Hendes Søster maatte have det at vide. Ja, det var nødvendigt, det kunde ikke nytte andet. Men Moderen! Det brændte inde i hende, og Graaden var ved at bryde frem. „Mo'r, Mo'r, aa — hvis han endda havde været her!“ Hun satte Tallerkenerne bort, som hun var i Færd med, og græd. „Saa var det aldrig, aldrig skét.“ Men Gottfrid vilde vel nok hitte paa Raad. Han var jo saa god imod hende, og hun vilde alligevel ikke ønske, at hun ikke havde truffet ham. Det andet, det var jo nok kedeligt, men det gik vel over. Hun hørte, at han gik paa Trappen, og hun tørrede Taarerne bort. Blodet pressede sig sammen i hendes Bryst. Hun gik hen til Døren og aabnede den paa Klem. Med nedslagne Øjne og Graaden i Halsen stod hun foran han. Han saá oprørt ud og vilde først gaa forbi hende. Men hun standsede ham. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> k3ny7uo9oxp2enikqlukkh6qt23v0x5 104 33391 470613 432169 2026-07-18T13:58:44Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|163}}</noinclude>Han trak sig tilbage fra den Haand, som hun havde lagt paa hans Arm. „Naa, hvad er der nu i Vejen?“ „Det var min Fejl,“ sagde hun. Han saá sig om, bange for, at der skulde komme nogen. „Ja, det var en gruelig Dumhed,“ sagde han. „Jeg faar naturligvis ikke Lov til at blive her,“ sagde hun, og Taarerne trængte sig igen frem. Han gjorde en utaalmodig Bevægelse. „Ja, græd nu bare ikke.“ „Aa, Du véd ikke, hvordan det er fat med mig. Du maa være lidt venlig mod mig.“ Han blev pludselig opmærksom. „Du er da vel aldrig {{nowrap|. . .}}“ „Nej, det var ikke det, jeg mente. Men jeg faar ikke Lov at blive her, og Fruen bli'r saa vred, og hun har før været saa god mod mig.“ „Jamen hvem har sagt, at Du skal blive? Hør nu, hvad jeg vil sige, Elin, og vær en fornuftig Pige.“ Han bøjede sig op mod Rækværket og drog hende til sig. „Hvis Fruen nu bli'r slem imod Dig og siger stygge Ord til Dig, saa skal Du ikke staa og høre paa det, men sig saa blot, at Du vil skifte.“ „Ja, men …“ „Nej, hør nu blot, hvad jeg siger. Du kan jo tage bort og komme til at lære noget, og i Begyndelsen skal jeg nok hjælpe Dig og skaffe Dig et Værelse. Du kan jo nok forstaa, at jeg ikke vil<noinclude><references/></noinclude> b7gsyyk91zqfssoc2rfr4sbo8km1d94 104 33392 470614 75042 2026-07-18T13:58:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470614 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|164}}</noinclude>ha'e, at Du skal faa Ubehageligheder for min Skyld. Du vilde jo aldrig faa Lov at være i Fred, nu da de har faaet dette her at vide. Og desuden vilde jeg jo aldrig mere kunne komme sammen med Dig, hvis Du blev her.“ „Nej, det er ogsaa sandt.“ „Ja—a. For Resten har jeg jo altid sagt Dig, at det ikke kunde vare evigt, og vi har jo heller aldrig holdt af hinanden paa den Manér.“ Hun saá bort og mumlede: „Nej, ikke Du, naturligvis, men jeg.“ „Ja, men jeg vil i alt Fald hjælpe Dig, og har Du først faaet lært et eller andet, saa kan Du ha'e det meget bedre end her.“ Et Smil foer over hendes Ansigt. „Du forlader mig alligevel ikke, vel?“ Han vidste ikke, hvad han skulde svare. Han tog hendes Hoved mellem sine Hænder og klappede hende. „Gaa nu ind,“ sagde han. „Og lad mig siden vide, hvordan det er gaaet.“ Han løb hurtigt ned ad Trappen, og Elin gik igen ind i Køkkenet. — — Der blev et ordenligt Røre hos Siverts. Manden var rasende og bandte paa, at den unge Herre skulde flytte til den første, og at Pigen skulde bort selv samme Dag. For man kunde ikke have en saadan Person i Huset. Men Fruen, som virkelig holdt af Pigen, sagde, at hun havde taget det altfor voldsomt lige straks,<noinclude><references/></noinclude> kxn2eatq1u75tdjuvf7sjbx4u5bykup 104 33394 470615 432170 2026-07-18T13:58:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470615 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|166}}</noinclude>Hun adlød langsomt. „Ja, saa Du vil flytte. Naa, og hvad skal Du saa tage Dig for?“ „Jeg skal lære at sy Skjorter.“ Elin havde slet ikke før tænkt paa det. Hun havde ikke Begreb om, hvad det var at sy Skjorter, eller hvor man kunde lære det. Men den Tone, hvori hun sagde det, var saa rolig, som om hun talte om en længe og modent overvejet Beslutning. „Naa, og saa skal vel Gottfrid hjælpe Dig, kan jeg tænke?“ Elin nikkede. „Naa, og saa bagefter? Naar han er bleven ked af Dig?“ Elin brast i Graad. „Jeg vil flytte,“ sagde hun. „For jeg kan dog ikke blive her, nu da Herren og Fruen véd det. Jeg behøver ikke at blive en daarlig én for det. For jeg vil ikke ha'e med nogen anden at gøre.“ „Har han sagt, at han tænker paa at gifte sig med Dig?“ Hun saá ned. „Nej,“ sagde hun hviskende. „Ja, men hvad tænker Du dog paa?“ brød det ud af den gamle Dame. Hun havde altid bildt sig ind, at en Mand bragte en fattig Pige til at falde ved at love hende Ægteskab. „Du vil da vel ikke sige, at Du {{nowrap|. . .}}“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sviu63ykugmh876buiurxbto3l48i5f 104 33395 470616 75045 2026-07-18T13:58:49Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470616 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|167}}</noinclude>Elin rødmede stærkt, og Graaden sad hende i Halsen. „Jeg behøver ikke at blive en daarlig én for det,“ gentog hun. „Kære Barn,“ sagde den gamle Dame og klappede hende, „det siger Du nu, saa længe som han gi'er Dig alt, hvad Du ønsker. Men naar han er bleven træt af Dig, holder han op med det. Og naar Du saa selv skal arbejde for dit Udkomme og det ikke slaar til til at skaffe Dig alt, hvad Du nu er bleven vant til, Fornøjelser og pæne Klæder og andet, som Du holder af, saa gaar det, saa nødig jeg siger det, rent Pokker i Vold med Dig. Jeg kender saa mange Piger, som det er gaaet galt for, og som er begyndt som Du.“ „Men Fruen maa ikke tro, at jeg vil blive en saadan Pige. Nej, det bli'r jeg aldrig.“ „Nej, jeg {{sp|vil}} i det mindste ikke tro det. For jeg havde haabet, at jeg en Dag skulde have sét Dig rigtig godt gift med en pæn Arbejder, og at Du skulde blive et lykkeligt og dygtigt Menneske. Der er nok mere end én, som har haft gode Øjne til Dig. Ikke?“ „Jo—o. Men …“ „Naa? Hvad mener Du?“ „Jeg har aldrig rigtig kunnet med nogen af dem. De er altid saa simple, saa …“ „Hvad mener Du med det? At de ikke har pæne Klæder og ikke er saa rene paa Hænderne og ikke kan tale saa pænt? Er det det?“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nx0g0bhdj8mq83576jm9cil8ncf81kf 104 33396 470617 75046 2026-07-18T13:58:56Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|168}}</noinclude>Og den gamle Dame talte længe. Hun talte om, hvor meget de havde gjort for Elin, mens hun var dér i Huset, om de Farer, som en enlig Pige udsætter sig for, og hun malte hendes tilkommende Liv i saa sorte Farver, at Elin pludselig rejste sig og sagde: „Ja, naar Fruen tror saa daarligt om mig, saa …“ Og hun holdt fast ved sin Beslutning. Hun vilde skifte nu paa Lørdag. Men da blev Fru Sivert for Alvor vred og sagde, at hun kunde gaa, hvorhen hun vilde. „Men kommer Du en Gang i Ulykke, saa kom ikke til mig og bed om Hjælp. For nu har jeg sagt Dig, hvordan det vil gaa, og vil Du ikke tro mig, saa faar Du selv tage Følgerne.“ Og dermed var Elin gaaet ud. Ved Middagen kom hun ikke ind til Bordet. — — Men om Eftermiddagen gik den gamle Frue ud i Køkkenet. Hun fandt Elin beskæftiget med at sy en hvid Strimmel i sin sorte Kjole. „Hvor skal Du hen?“ Elin holdt haardnakket Øjnene fæstede til sit Arbejde. I en lav, undertrykt Tone, som hun forgæves stræbte at gøre naturlig, svarede hun: „Jeg vilde gaa hen et Sted, hvor jeg har hørt, at de sy'r Skjorter, og spørge, om jeg ikke kunde komme til at lære dér.“ „Ja saa. Ja, jeg vilde blot sige Dig ét endnu; jeg var maaske lidt for stræng mod Dig i Formid-<noinclude><references/></noinclude> cak052gg5vmgqis2ux8qyn5xl3m294z 470748 470617 2026-07-18T16:15:26Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|168}}</noinclude>Og den gamle Dame talte længe. Hun talte om, hvor meget de havde gjort for Elin, mens hun var dér i Huset, om de Farer, som en enlig Pige udsætter sig for, og hun malte hendes tilkommende Liv i saa sorte Farver, at Elin pludselig rejste sig og sagde: „Ja, naar Fruen tror saa daarligt om mig, saa …“ Og hun holdt fast ved sin Beslutning. Hun vilde skifte nu paa Lørdag. Men da blev Fru Sivert for Alvor vred og sagde, at hun kunde gaa, hvorhen hun vilde. „Men kommer Du en Gang i Ulykke, saa kom ikke til mig og bed om Hjælp. For nu har jeg sagt Dig, hvordan det vil gaa, og vil Du ikke tro mig, saa faar Du selv tage Følgerne.“ Og dermed var Elin gaaet ud. Ved Middagen kom hun ikke ind til Bordet. — — Men om Eftermiddagen gik den gamle Frue ud i Køkkenet. Hun fandt Elin beskæftiget med at sy en hvid Strimmel i sin sorte Kjole. „Hvor skal Du hen?“ Elin holdt haardnakket Øjnene fæstede til sit Arbejde. I en lav, undertrykt Tone, som hun forgæves stræbte at gøre naturlig, svarede hun: „Jeg vilde gaa hen et Sted, hvor jeg har hørt, at de sy'r Skjorter, og spørge, om jeg ikke kunde komme til at lære dér.“ „Ja saa. Ja, jeg vilde blot sige Dig ét endnu; jeg var maaske lidt for stræng mod Dig i {{bindestreg1|Formid}}<noinclude><references/></noinclude> szkeshycs9dyrxeqzy0rmrcq280sg7v 104 33397 470618 75048 2026-07-18T13:58:59Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|169}}</noinclude>dags, og jeg vilde sige Dig det, at hvis Du skulde komme i Forlegenhed, saa kan Du komme til mig. Vil Du love mig det?“ „Jeg si'er Fruen saa mange Tak, men jeg haaber ikke, det skal gaa saa galt.“ Den gamle Frue rystede paa Hovedet og gik stille ind i sin Stue igen. {{centrer|<nowiki>*</nowiki>}} Om Lørdagen flyttede Elin. Hun kom til at bo i den søndre Bydel hos en fattig gammel Kone, som hun kendte, og Gottfrid betalte otte Kroner om Maaneden for hende. Om Dagen gik hun og syede Kjoler hos en Syjomfru. Der havde ikke været nogen Plads i Skjortemagasinet. Da hun vendte tilbage, dér op til Bakkerne, til den Egn, hvor hun havde boet hele sin Barndom, hvor hun havde sagt Farvel til sin Mo'er, og hvorfra hun var flyttet for at prøve paa selv at arbejde sig frem i den store, larmende Verden dér nede, da følte hun sig underlig til Mode. Hvad havde hun vundet? Hvad var der blevet af hende? Og hvordan var hun egenlig kommen til at synes om ham? Hun grundede og grundede derpaa, og det forekom hende stadig mere og mere underligt. Først havde hun syntes om ham, fordi han gav hende saadanne kønne Sager. Hun havde holdt meget af at gaa fint klædt, og hos Siverts havde<noinclude><references/></noinclude> jj6dmvfbjw6gn1c1mzm9c0qux1uqby1 470749 470618 2026-07-18T16:15:27Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|169}}</noinclude>{{bindestreg2|dags|Formiddags}}, og jeg vilde sige Dig det, at hvis Du skulde komme i Forlegenhed, saa kan Du komme til mig. Vil Du love mig det?“ „Jeg si'er Fruen saa mange Tak, men jeg haaber ikke, det skal gaa saa galt.“ Den gamle Frue rystede paa Hovedet og gik stille ind i sin Stue igen. {{centrer|<nowiki>*</nowiki>}} Om Lørdagen flyttede Elin. Hun kom til at bo i den søndre Bydel hos en fattig gammel Kone, som hun kendte, og Gottfrid betalte otte Kroner om Maaneden for hende. Om Dagen gik hun og syede Kjoler hos en Syjomfru. Der havde ikke været nogen Plads i Skjortemagasinet. Da hun vendte tilbage, dér op til Bakkerne, til den Egn, hvor hun havde boet hele sin Barndom, hvor hun havde sagt Farvel til sin Mo'er, og hvorfra hun var flyttet for at prøve paa selv at arbejde sig frem i den store, larmende Verden dér nede, da følte hun sig underlig til Mode. Hvad havde hun vundet? Hvad var der blevet af hende? Og hvordan var hun egenlig kommen til at synes om ham? Hun grundede og grundede derpaa, og det forekom hende stadig mere og mere underligt. Først havde hun syntes om ham, fordi han gav hende saadanne kønne Sager. Hun havde holdt meget af at gaa fint klædt, og hos Siverts havde<noinclude><references/></noinclude> 0zeehlbd4pe84zv5b5ffcsc4cu1zn34 104 33450 470619 75127 2026-07-18T13:59:01Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|171}}</noinclude>havde spurgt ham om alt, og han havde sagt hende saa meget, som hun ikke før havde vidst. Hun følte en Videlyst, som var hende ny og som fyldte hende med Glæde. Han maatte ikke forlade hende. I det mindste ikke saa snart. Det var klart, at han ikke kunde gifte sig med hende, det forstod hun nok, og en Gang gik han vel hen og forlovede sig. Men saa længe skulde alt blive, som det nu var. Hun tænkte ikke ud i Fremtiden. Hun arbejdede om Dagen, og de Aftener, hun var sammen med Gottfrid, spøgede hun og lo og var glad. Og naar hun gik alene hjem, tænkte hun paa ham og snakkede med den gamle, som hun boede hos, mens hendes klingende Latter lød lige saa frisk som før. Hun hittede paa tusinde Spilopper og tusinde lystige Indfald. En Gang imellem kom Tanken om Følgerne op i hende, og da var det, som om en kold, fugtig Haand havde lagt sig haardt om hendes Strube. Men hun glemte det hurtigt igen. Da en Tid var gaaet, begyndte dog de urolige Følelser oftere og oftere at indfinde sig. — — Hun skulde en Aften træffe Gottfrid. Det var omtrent en Maaned, efter at hun var taget fra sin Plads. Hun maatte vente noget, inden han kom. Endelig saá hun ham komme sig i Møde paa Fortovet. Han gik let og fløjtede en munter Melodi. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> snsam4grqt2ig88nns0tnx6arog6fvy 104 33451 470621 75128 2026-07-18T13:59:07Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|172}}</noinclude>Han tog hende under Armen, men hun saá ikke glad ud som sædvanlig. Hun stirrede ud i Rummet, og naar hun talte, hørte han, at hun havde Graaden i Halsen. Han saá paa hende og spurgte: „Hvad er der i Vejen med Dig?“ „Jo, jeg var hos Doktoren i Gaar. Du véd, at jeg har været bange i den sidste Tid.“ Han svarede ikke. Han forstod saa godt, hvad hun vilde sige, og en Følelse af Alvor og Ansvar greb ham. „Kom,“ sagde han — „saa gaar vi hjem til mig.“ Han var flyttet og boede nu i et af de nyopførte Huse ved Humlegården. Det var allerede i Begyndelsen af Juni. Aftenen var mild og lun. De gik over Humlegården, hen under de høje Træer, som netop havde udfoldet deres første spæde grønne, mellem de fint klippede Græsplæner, hvor Græsset stod lysegrønt og jævnt. Der var Stilhed og Fred rundt om, og de gik lydløst videre. Uden et Ord naaede de det Hus, hvor Gottfrid boede, og gik ind. Han tændte Lys og hjalp hende Kaaben af. Hun satte sig i Sofaen, og han gik lidt frem og tilbage paa Gulvet. Pludselig standsede han foran hende. „Naa, hvad sagde han saa?“ „Doktoren? Ja, det kan Du vel nok tænke.“ Hun bøjede sig ind mod Sofakarmen og skjulte Ansigtet i Hænderne. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> avl30bqpdcsues7gfwn3skjwv4o9sbl 104 33452 470622 470336 2026-07-18T13:59:08Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|173}}</noinclude>Han gik igen nogle Skridt. En forunderlig blandet Følelse havde grebet ham. Det var for hans eget Vedkommende Anger, Tanken om Ansvar overfor det Liv, som var blevet vakt ved ham, Medynk med hende, som sad dér foran ham og græd, en ubehagelig, pinlig, irriterende almindelig Misstemning. Det var omtrent, som om han havde spillet et højt Hasardspil, havde tabt og nu med Græmmelse saá Følgerne for Fremtiden i forstørret Fantasiperspektiv. Han gik igen hen til Elin og satte sig ved Siden af hende i Sofaen, lidt utaalmodig, tvivlraadig, uden at vide, hvad han skulde gribe til, eller hvad han skulde sige hende. Og hans Stemning veg for en mild Følelse af Sympathi for hende, som i alt Fald holdt saa uendelig meget mere af ham end han af hende. Han syntes et Øjeblik, at han elskede hende, just fordi det, som nu forenede dem, var noget andet end en blot og bar Nydelseslyst. Det var nu den fælles Alvor og den fælles Smærte. Han strøg blødt hen over hendes Haar og drog hende til sig, og mens han kyssede Taarerne bort fra hendes Kinder, følte han en ubeskrivelig Trang til paa en eller anden Maade at være hende til Støtte, og lade hende forstaa, at hun kunde lide paa ham. Den Fantasi foer gennem hans Hoved, at han vilde indrette et lille Hjem for hende, hvor hun skulde leve med deres Barn, og han vilde for hendes Skyld forblive ugift, og hun skulde faa det rigtig godt og aldrig, som saa mange andre, behøve<noinclude><references/></noinclude> 1uodtxtt8r78wmheu2aj5ji4fzjutfo 104 33453 470623 75130 2026-07-18T13:59:09Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470623 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|174}}</noinclude>at lide for det Fejltrin, hvori han i alt Fald havde mere Skyld end hun. Han søgte efter noget at sige hende, men han fandt intet andet end dette: „Græd ikke, græd ikke. Det skal nok blive godt.“ Tilsidst blev hun roligere, og selv Gottfrid begyndte at sé hele Sagen i et noget andet Lys. Det hele var jo ganske naturligt, og det galdt blot om at indrette alt saa fornuftigt som muligt. De sad længe og talte sammen. Han talte venligt og roligt til hende. Han gjorde sig Umage for, at hun ikke skulde tro, at han, nu da dette var kommet til, vilde skille sig af med hende. Og da Elin tilsidst skulde hjem og han fulgte hende hele Vejen, var hun næsten mere oprømt end hun plejede at være. Hun spøgede og lo af hans Indfald. Da han henne ved hendes Port sagde Godnat, puttede hun sig helt ind til ham og lo lidt, mens hun saá ham op i Ansigtet med sine skinnende glade Barneøjne. „Véd Du hvad, Gottfrid!“ sagde hun. „Jeg synes alligevel det er saa morsomt, Du, at jeg skal være Mo'r.“ Han smilede tvungent og sagde hende Godnat. Men da han gik hjem gennem Gaderne, forfulgtes han af den Tanke, om han dog ikke paa en eller anden Maade skulde kunne slippe lettere fra hele Sagen. — — Det mærkeligste ved Elin, baade mens Gottfrid var i Byen og siden, da han ud paa Foraaret var<noinclude><references/></noinclude> ge5tsit3auixj0932z1hnwawwtvas2b 104 33454 470624 75131 2026-07-18T13:59:11Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|175}}</noinclude>rejst bort derfra, var, at hun aldrig kunde gøre sig det klart, at det var sandt, at hun virkelig skulde have et Barn. I Begyndelsen var hun stadig syg og pirrelig og havde de besynderligste Indfald. Hun tik en bestandig Lyst til Appelsiner, en Lyst, som det tit var hende umuligt at betvinge. Hun kunde gaa ind til en Urtekræmmer og for sin sidste Skilling købe et Par Stykker, som hun spiste, naar ingen saá det. Med Feberhast indsvælgede hun de saftige Stykker. En Aften sént fik hun pludselig Lyst til Kartoffelmos. Hun plejede ellers ikke at spise Kartoffelmos og syntes slet ikke, at det smagte godt. Men nu kunde hun ikke tænke paa andet. Hun havde ikke Rist eller Ro, og tilsidst spurgte hun Konen, som hun boede hos, om hun ikke kunde skaffe hende det. Den gamle syntes, at det var Synd at sige nej; hun forstod, hvordan det maatte pine hende ikke at faa det. Hun fik hentet Kartofler og begyndte midt om Natten at lave Retten til. Imens sov Elin. Da Klokken var halvét, var Maden færdig, og hun stod op og spiste med Begærlighed. Men hun kunde slet ikke tro, at det virkelig var sandt, at hun skulde have et Barn. At hun, Elin Søderstrøm, virkelig skulde holde paa sit Skød et lille Barn, som var hendes eget. Det forekom hende saa forunderligt og noget saa langt borte. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> t6ro68ex4cdofuckko6vd6nqt79t6qn 104 33455 470625 75132 2026-07-18T13:59:12Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|176}}</noinclude>Hun tænkte meget paa Gottfrid i den Sommer. Han skrev ogsaa saa sjældent. Midt om Natten kunde hun vaagne og næsten tro, at han stod lyslevende foran hende, og om Dagen hændte det ofte, at hun lod sit Arbejde synke ned i Skødet og sad lange Tider og drømte, at hun bøjede sig ind til hans Bryst og kyssede hans Læber. Og langsomt og ensformigt gik Sommeren, den triste Sommer i Byens Hede og kvælende Luft. Gottfrid blev hele Sommeren borte fra Stockholm. I den sidste Maaned skrev han kun én Gang til Elin, og da han kom tilbage, var han meget forandret. Han besøgte hende sjældent, var under Tiden uvenlig og haard uden mindste Anledning og blev forbitret, naar hun viste den ringeste Forundring over det for hende nye og fremmede i hans Maade at være paa. Hun led mere ved dette end ved noget andet. Hun havde knyttet sig til ham som til noget, hun aldrig kunde komme til at eje, og hun havde intet Øjeblik troet, at deres Kærlighed skulde vare længere end blot en kort Tid. Men hun havde heller aldrig troet, at han kunde være ond imod hende. Naar han en Dag kom for at sige, at nu maatte det være forbi — og den Dag vilde en Gang komme, det vidste hun — saa havde hun i det mindste haabet, at han skulde kunne sé lige saa venlig til hende, som han før havde gjort. Hun vilde komme til at græde, og det vilde blive haardt for hende,<noinclude><references/></noinclude> ta4m7et1zf0iy8kw7xmh6uem0ezz6hw 104 33456 470626 75133 2026-07-18T13:59:14Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|177}}</noinclude>men hun vilde dog ikke behøve at mindes andet om ham, end at han havde været god imod hende. Men saadan blev det ikke, det forstod hun snart, og hun følte det dobbelt pinligt, alt som hendes fysiske Tilstand gjorde hende mere pirrelig. Naar han til Tider ikke havde ladet høre fra sig en fjorten Dages Tid, kunde hun ud paa Aftenen i Fortvivlelse over, at han maaske var rejst og havde forladt hende og aldrig mere vilde tænke paa hende eller hendes Barn, tage sin Veninde med sig for ikke at være alene paa Gaderne, naar det blev sent, og gaa og søge ham, hvor han boede. Hun ringede paa Klokken og spurgte efter Hr. Bjørling. Der blev svaret, at han ikke var hjemme. Med et Suk gik hun ned ad Trappen til Veninden, som ventede nedenfor. Klokken var over ni, og nu gik de begge hen til et Hjørne, hvor der var opklistret Theaterplakater, og saá efter, naar de forskellige Forestillinger var forbi. Derefter gik de om paa Gaderne ved Humlegården, hvor der var forholdsvis faa Folk, og ventede paa, at Klokken skulde slaa ti. Det var graat i Luften og sølet paa Gaderne. De nøgne Træers Grene tegnede sig mod den skyede Himmel, og Bibliotheksbygningen laa mørk og ensom ovenfor den tomme Vandcisterne. Henne paa Esplanaden stod Lygterne som gule, matte Prikker i den disede Luft, Ruderne paa den lille Sporvogn, som regelmæssig foer forbi paa<noinclude><references/></noinclude> hc3qh7tlahls4ksgfnxce1pv1e7npuf 104 33458 470627 75135 2026-07-18T13:59:16Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|179}}</noinclude>man stod stille og saá efter dem, men Elin mærkede intet, følte intet. Hun blot stirrede paa alle, som gik forbi, om det ikke skulde være Gottfrid, indtil hun igen vaktes af en Stemme, som spurgte: „Hvem venter Frøkenen paa?“ Hun foer sammen og tog Veninden under Armen. Der var tomt foran dem paa Fortovet, den sidste Vogn rullede hurtigt bort. Der kom ikke flere. Veninden trak hende med sig, og de gik hurtigt hen til Operaen. Samme Venten, samme Angst og samme Resultat. De gik forbi „mindra teatern“ og hen til „nya“, og da der heller ingen kom dér, listede de sig stille og forskræmte om udenfor Kaféerne, ved Berns Salon Blanchs Kafé og Operakaféen, midt imellem alle de tvivlsomme Herrer og Damer, som ved Nattetider befolker Gaderne. Og naar det blev saa sént, at de ikke vovede at være ude længere, næsten løb de over Norrbro og langs Skeppsbron, hvor Gasflammerne flimrede mat, og hvor der saá saa uhyggeligt og mørkt ud i de snævre Gyder, der som dybe Grøfter graver sig ind i Byen og fører al den Urenlighed, som ikke faar Lov at komme frem ved Dagens Lys, ud og ind. Bagved Gustaf III's Statue standsede de forpustede for at hvile et Øjeblik. Foran dem laa Norrstrøms og Saltsjöns i hinanden flydende Vand, mørkt med funklende Lysstrimer. De maatte smutte ind i en Port for at slippe<noinclude><references/></noinclude> 28cat50lbci26rnpadl531rzf5eg8v5 104 33459 470628 75136 2026-07-18T13:59:18Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|180}}</noinclude>bort fra en Flok Herrer, som med Hænderne i Frakkelommen og brændende Cigarer styrede lige imod dem. Paa Norrbro var en anden vendt om og var længe bleven ved at følge efter dem. Nu dukkede han atter frem af Mørket, og rystende af Angst fortsatte de næsten løbende Vejen, forbi en Politibetjent, som de mærkede betragtede dem. De standsede ikke, før de var komne langt ned i Hornsgatan, hvor der var stille og roligt. Dér bøjede Elin Panden mod sin Venindes Arm og græd, mens de langsomt gik videre hjemad, og Elin hele Tiden hulkede, som om hendes Hjærte skulde briste. Tænk, om han skulde forlade hende! Tænk, om hun aldrig mere skulde faa ham at sé! En Aften havde hun mødt ham paa Norrbro. Han gik i Selskab med nogle Kammerater, som glade og støjende kom hen ad Fortovet. Elin saá ham lige ind i Ansigtet, da han gik forbi, og hun følte, at han genkendte hende. Hun vendte sig om for at sé, om han ikke en Gang saá sig om efter dem. Nej, han fulgte med de andre, og hun saá, hvordan de allesammen sprang op paa Sporvognen, som gik til Humlegården. Hun gik videre hjemad, kæmpende med Graaden. „Jeg havde aldrig troet, at han kunde være saa ond,“ sagde hun tilsidst. Det faldt hende ind, især naar det begyndte at skumre, som en Mulighed, at hun kunde tage<noinclude><references/></noinclude> 5pr6k36hahymkjgxwpeu9y4b6k95ht8 104 33461 470629 470341 2026-07-18T13:59:54Z MGA73 457 orddeling 470629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|181}}</noinclude>Livet af sig, saa var hun fri for det altsammen paa én Gang, og hun udmalede sig i Tankerne, hvordan det skulde gaa til. Hun tænkte sig, hvor­dan hun gik ned til Vandet og kastede sig deri. Hun blev dragen ned af det ilende Vand, det blev Nat om hendes Tanker, og hun døde, og Livet var forbi. Alt var forbi. Men naar det atter blev Dag, forsvandt Døds­tankerne. Der var jo intet saa tungt i Verden, at det ikke gik over, og hun havde ingen Lyst til at dø. Hun havde jo levet saa kort. — — Da Elin tog fra sin Plads, havde hun aldrig alvorligt tænkt over, hvordan hun skulde indrette sit Liv, eller at der over Hovedet kunde blive Spørgsmaal om, at hun havde noget at leve for eller at udrette i Livet. Hun var flyttet, fordi Gottfrid ønskede det, fordi hun skammede sig ved dag­lig at leve paa Naade hos disse Mennesker, som vidste om hende, hvad de vidste, fordi hun syntes, det var morsomt at blive sin egen Herre og at kunne mødes med Gottfrid, saa tit hun vilde, og fordi det frie Liv paa egen Haand syntes hende saa lokkende og nyt og rigt. Hun havde tænkt, at nu skulde Gottfrid tænke for hende, og videre havde hun slet ikke tænkt. Men Dag for Dag havde hun opdaget Sider hos Gottfrid, som hun ikke før havde kendt eller sét. Og hun forstod, at naar hun havde født sit Barn, vilde hun aldrig mere faa ham at sé. — — Han havde skrevet, at hun skulde komme og<noinclude><references/></noinclude> mr4qj8zj7l3ngmidofbycsxfya52y8h 470630 470629 2026-07-18T14:00:03Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{c|181}}</noinclude>Livet af sig, saa var hun fri for det altsammen paa én Gang, og hun udmalede sig i Tankerne, hvordan det skulde gaa til. Hun tænkte sig, hvordan hun gik ned til Vandet og kastede sig deri. Hun blev dragen ned af det ilende Vand, det blev Nat om hendes Tanker, og hun døde, og Livet var forbi. Alt var forbi. Men naar det atter blev Dag, forsvandt Dødstankerne. Der var jo intet saa tungt i Verden, at det ikke gik over, og hun havde ingen Lyst til at dø. Hun havde jo levet saa kort. — — Da Elin tog fra sin Plads, havde hun aldrig alvorligt tænkt over, hvordan hun skulde indrette sit Liv, eller at der over Hovedet kunde blive Spørgsmaal om, at hun havde noget at leve for eller at udrette i Livet. Hun var flyttet, fordi Gottfrid ønskede det, fordi hun skammede sig ved daglig at leve paa Naade hos disse Mennesker, som vidste om hende, hvad de vidste, fordi hun syntes, det var morsomt at blive sin egen Herre og at kunne mødes med Gottfrid, saa tit hun vilde, og fordi det frie Liv paa egen Haand syntes hende saa lokkende og nyt og rigt. Hun havde tænkt, at nu skulde Gottfrid tænke for hende, og videre havde hun slet ikke tænkt. Men Dag for Dag havde hun opdaget Sider hos Gottfrid, som hun ikke før havde kendt eller sét. Og hun forstod, at naar hun havde født sit Barn, vilde hun aldrig mere faa ham at sé. — — Han havde skrevet, at hun skulde komme og<noinclude><references/></noinclude> eujzb7tg1i8s6kpl73nzqleh2ph8vqr 104 57939 470765 150697 2026-07-18T17:45:13Z Øystein Tvede 7273 470765 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Øystein Tvede" /></noinclude>strengt selvstændige Lidelser og Kampe og som har bragt det til Magt og Ære blandt Menneskene. Hvormegen Leg, Trods, Nydelse er der forøvrigt ikke i Talentets Selvformelse! Der kom med Tiden noget officielt-opdragende i Gustav Aschenbachs Fremstillinger, hans Stil savnede i senere Aar de umiddelbare Dristigheder, de subtile og nye Afskygninger, den forvandlede sig til det mønstergyldigt-fæstnede, det slebent-traditionelle, det bevarende, formelle, ja selv formelagtige, og ligesom Overleveringen vil vide det om Ludvig XIV, saaledes banlyste Aschenbach, da han kom op i Aarene, ethvert simpelt Ord af sit Sprog. Dengang skete det, at Undervisningsmyndighederne optog udvalgte Sider af ham i de foreskrevne Skole-Læsebøger. I hans stille Sind passede dette ham, og han undslog sig ikke, da en tysk Fyrste, der lige var kommen paa Tronen, paa hans halvtredsindstyvende Fødselsdag tildelte „Frederik“s Digter den personlige Adel. Efter nogle Uroens Aar, nogle Forsøgsophold hist og her valgte han tidligt München til vedvarende Opholdssted og levede der i<noinclude><references/></noinclude> lm7hb516kalxjig9kfv9suhin26c55j 104 108271 470632 470335 2026-07-18T14:00:10Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|182}}</noinclude>besøge ham en Aften, og da hun kom, bad han hende tage Plads. Hans Stemme havde en dæmpet, tør Klang, som gjorde hende ganske beklemt. Hun sad i Sofaen og saá bange paa ham, mens han tog Plads i Gyngestolen lige overfor. „Ja, saa skulde vi vel tale om, hvordan vi skal ordne det nu . . . med Barnet,“ sagde han. „Du véd, at jeg altid har sagt, at vi før eller senere maatte skilles. Og naar det først vel er overstaaet, bli’r det ogsaa bedst — baade for Dig og mig,“ tilføjede han med en Mine, som om han talte blot for hendes Skyld. „Til Foraaret rejser jeg bort fra {{rettelse|Stokholm|Stockholm}}, og hvornaar jeg saa kommer tilbage, véd jeg endnu ikke.“ Hun sad og krammede Fingrene mod hinanden. „Du kan da vel i det mindste mødes med mig som før,“ sagde hun. „Du behøver ikke at være bange for, at det skal blive vanskeligt at blive af med mig,“ vedblev hun tøvende. „Blot Du siger et Ord, saa skal jeg aldrig mere besvære Dig.“ En stærk Misstemning greb ham. „Det er heller ikke min Mening. Det er ikke det, jeg er bange for. Men jeg tænker ogsaa paa Dig. Naar det alligevel en Gang skal ské, er det meget bedre, at det sker snart. For lever vi længere sammen, bli’r det meget sværere — baade for Dig og mig.“ Det forekom Elin, som om noget smukt, hun havde bygget sig op langt borte, langsomt faldt i Stykker og lod Udsigten over hendes Livs {{bindestreg1|Fremtids}}<noinclude><references/></noinclude> 70iu7inllj3sqmj7aho93ronnde0svj 104 108273 470633 470343 2026-07-18T14:00:12Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470633 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|184}}</noinclude>Du skal blive hos mig. Du behøver aldrig at sé til Barnet, og jeg skal aldrig be’e Dig om noget. Men lad mig beholde det, og giv mig Pengene i Stedet for, og Du kan stole paa mig, at Du bagefter skal være lige saa fri, som om Du havde givet dem det andet Sted.“ Der foer en Mistanke gennem ham. Hun havde aldrig før haft saa stor en Sum, og naar hun først havde faaet Ende paa den, vilde Piben nok faa en anden Lyd. Han blev utaalmodig. „Ja, men saa tænk i det mindste paa Dig selv,“ sagde han. „Du bli’r jo paa den Maade ganske bunden. Du kan ikke ta’e nogen Plads eller komme an noget Steds. Hvordan tror Du, det kan gaa?“ „Jeg kan ikke lade det lille Væsen komme ud blandt fremmede.“ Han rev sig løs fra hende og rejste sig hurtigt op. „Det bli’r der ikke noget af,“ udbrød han. Hun blev roligt siddende, saá ikke en Gang op og sagde sagte: „Det kan Du ikke tvinge mig til. Det er Uret af Dig. Du maa ikke glemme, at det ogsaa er dit Barn.“ Der kom et stygt, kynisk Udtryk i hans Ansigt. Han saá skarpt paa hende og drejede sig om paa Hælene: „Ja, det er netop Sagen, Hvis det ikke var,<noinclude><references/></noinclude> sbu5f5lntf6fu0lec6svnrv996hr0qt 104 108274 470634 470344 2026-07-18T14:00:14Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|185}}</noinclude>som det nu en Gang er, fik Du mig aldrig til at tro det. For har Du staaet i Forhold til mig {{nowrap|...}}“ „Gottfrid!“ Hun brast i Graad og gik hen mod ham. „Gottfrid! Hvordan {{sp|kan}} Du sige det!“ „Naa, naa, græd nu bare ikke. Jeg siger jo ikke, at det er saadan. Hvorfor vil Du ogsaa ta’e alt saa voldsomt?“ — — Hun følte en pludselig Forbitrelse, som fik hende til at tvinge Taarerne tilbage for i det mindste at sé rolig ud. Og hun talte ikke mere om den Sag. Hun havde haft mest Lyst til at gaa sin Vej og aldrig sé ham mere. Men hun vovede det ikke. Følgerne vilde jo ikke have ramt hende selv saa haardt som en anden. Hun lod Tiden gaa, og hun søgte at faa sig til at tro, at han maaske i Grunden dog ikke mente det saa ondt. Han var hidsig, og saa siger man saa let haarde Ord. Og desuden haabede hun, at han, naar han virkelig en Dag fik sit Barn at sé, ikke skulde have Hjærte til at sende det ud til fremmede, selv om han nu sagde det. Men derimod var hun begyndt at tænke paa, hvordan hun skulde indrette det for sit eget Vedkommende. Hun tænkte efter og kom til det Resultat, at hun nok kunde holde ud at være mindre fint klædt. Det kunde ogsaa gaa ikke at have det morsomt og at arbejde alene, selv om hun vidste, at hun altid vilde blive nødt dertil. Blot hun fik Lov til at beholde sit Barn. Blot han ikke vilde tage det fra hende. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> axjwu3eppodn5qw80n25om28pf11rup 104 118785 470635 470334 2026-07-18T14:00:17Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470635 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|186}}</noinclude>Og hun følte en Slags stille Lykke ved disse Tanker. Friske og unge spirede inde i hende Forhaabninger, som hun aldrig før havde drømt om; midt i alt dette, som hun syntes var tungt og glædeløst, saá hun et rødkindet Barneansigt, som en Gang vilde takke hende, fordi hun ikke havde sendt ham ud blandt fremmede, hvor han maaske vilde komme til at sulte og det vilde gaa ham daarligt. Og inderst inde i hende gryede en Anelse om, at man kunde faa noget at leve for her i Livet. Og Dagene gik. Elin sad nu mest hjemme. Det pinte hende, at Folk saá paa hende, naar hun gik paa Gaden. Hele Formiddagen hjalp hun Konen, som hun boede hos, at sy, og efter Middag tog hun igen fat paa Arbejdet, til hun blev træt, og det begyndte at skumre. Saa lagde hun Sytøjet bort og krøb lidt op i Sofahjørnet med Fødderne ind under sig. Dér sad hun og stirrede ud i Mørket og tænkte med Undren paa, hvordan alt skulde føje sig for hende. Saa tændte Konen Lampen og Elin krøb igen ned fra Sofaen, tog Arbejdet frem og syede, til det blev Aften og hun gik til Sengs, træt og tanketom. Det var Dagen før Juleaften. Om Natten var der faldet Sne. Hvid og skinnende bredte den sig ud over alle Tagene, i Trappetrin langs Bakkerne mod Syd, hen over Byen mellem Broerne, og dér bagved hævede atter det hvide ituskaarne Dække sig som en opad skraanende Flade. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> tw74xsls9f9wfn7yoixbra135vr8dpa 104 118786 470636 470346 2026-07-18T14:00:21Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470636 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|187}}</noinclude>Paa Gaderne foer Slæderne med munter Bjældeklirren om mellem hinanden i den opkørte Sne, og paa de fejede Fortove gik travle Folk hen over de nøgne Sten. Elin var gaaet ud for at gøre et Par Indkøb. Hun havde længe ikke været saa glad. Gottfrid havde været hos hende om Formiddagen. Han havde været venlig mod hende, næsten som før, og havde spurgt, hvad hun ønskede sig til Jul. Og saa havde han givet hende Penge til noget nyt Kjoletøj, som han leende forsikrede, han slet ikke forstod sig paa at købe. Hun var glad, skønt hendes Moder skulde komme nu denne Formiddag, og skønt hun vidste, at hun ikke kunde skjule noget for hende. Moderen vilde blive meget bedrøvet over, hvad der var sket. Men derved var intet at gøre. Hun var i alt Fald glad ved at faa en, som hun kunde betro sig til, og som vilde være god imod hende, rigtig saadan hjærtelig god. Jo mere hun i den sidste Tid mærkede, at Gottfrid i Grunden ikke brød sig om hende, des mere var hun begyndt at længes efter Moderen. Det havde været hende umuligt at betro sig til hende i et Brev, skønt hun ofte havde tænkt derpaa og havde villet gøre det, og hun følte sig som befriet fra en tung Byrde ved Tanken om, at nu skulde alt alligevel blive klaret og Moderen skulde faa det altsammen at vide. Det var blevet aftalt mellem Søstrene, at Elin<noinclude><references/></noinclude> e9uvhm7dw3ivbuzvmr3w1ab0h9lbzdn 104 118787 470637 470349 2026-07-18T14:00:24Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470637 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|188}}</noinclude>ikke skulde være med nede ved Toget. Moderen vilde straks kunne sé, hvordan det var fat, og de vilde ikke staa og forklare alt midt i Folkemængden, som trængtes paa Perronen. — — Elin havde været inde i et Par Butiker og gik nu langsomt hjemad for at være dér, naar Moderen kom. Hun var i en underlig, urolig Spænding, og Minderne fra forrige Dage trængte sig skarpt og levende ind paa hende. Hun mindedes en Dag, da Moderen havde været syg. Elin var den Gang kun tolv Aar. Hun havde siddet alene ved Vinduet og tænkt paa, hvordan det vilde blive, naar Moderen døde, og hun blev ene. Hvad skulde hun saa gribe til? Hvordan vilde det saa gaa hende? Og i klartskuende Anelse om, hvad kommende Dage paa anden Maade vilde føre med sig, havde hun grædt stille hen for sig, indtil hun næsten syntes, at det var skét og sprang op af sine Fantasier ved Moderens Stemme, som bad hende sé efter, om de havde Brænde nok til næste Dag. Hun huskede, hvordan hun en Dag havde slaaet et Glas itu og hvordan Moderen havde skændt paa hende. Hun saá med næsten hallucinationsagtig Tydelighed Glasskaarene for sig, og hvordan hun bøjede sig ned for at samle dem op, mens Moderen sagde til hende, at hun skulde tage sig i Agt for ikke at skære sig i Fingrene. Og da hun kom hjem og gik opad Trappen, saá hun Moderen lyslevende for sig, men hun<noinclude><references/></noinclude> rmuujavnywe6alglbe831wdmp7y4lht 104 118788 470638 470353 2026-07-18T14:00:26Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|189}}</noinclude>kunde ikke blive klar over, om hun saá glad eller bedrøvet ud. Og hun begyndte at tænke paa, hvad hun skulde sige til hende, og mens hun tog Kaaben af, foer den Tanke som et Stik gennem hende, at nu kunde Moderen komme, hvad Øjeblik det skulde være. Hun gik hen til Vinduet og saá ud. Hun lyttede efter, om der gik nogen paa Trappen. Der blev taget i en Dør i Gangen nedenunder, og det gav et Sæt i Elin. Hun gik frem og tilbage. Hun kunde ikke faa Ro. Saa mærkede hun, at hun var vaad om Fødderne og satte sig ned paa Gulvet for at faa Snørestøvlerne af. Hun hørte Skridt udenfor i Gangen og foer igen sammen. Hun rystede, saa hun ikke kunde rejse sig op. Saa hørte hun Søsterens Stemme: „Nu maa Mo’r ikke blive bedrøvet, naar Du sér Elin. “ I det samme aabnedes Døren, og Moderen kom ind. Elin følte, hvordan hendes Kinder brændte, og hun kunde ikke løfte Blikket op, skønt hun vidste, at Moderen stod stille foran hende og saá paa hende. Saa hørte hun en Lyd, som om en Stol skrabede mod Gulvet, og hun saá op. Moderen sad henne ved Døren med Ansigtet i Hænderne og græd voldsomt, men der kom ikke et Ord over hendes Læber. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jipkxihs0sbfpo5vhe47s75094sf55d 104 118790 470639 470389 2026-07-18T14:00:28Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|191}}</noinclude> {{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">IV.</h2>}} {{startbogstav2|V}}interaftenen hvilede over Byen, taaget og kold, oplyst af flimrende Gasflammer og blege, skarpe elektriske Blus. Larmen døde hen i Gaderne, Portene lukkedes og det blev mørkt i Vinduerne. Hist og her vandrede langsomt en søvnig Politibetjent, eller strøg en enlig Nattevandrer med hurtige Skridt langsmed de sovende, tillukkede Huse. I et lille Gavlvindue i Skinnarviksgatan brændte Lys, og inde i selve Værelset saá der pynteligt og rent ud. Det var et smalt, aflangt Værelse med kun ét Vindue. En lille Fyrretræs-Kommode stod ved den ene Langvæg og ved Siden af den en bejset Servante. Ved Vinduet stod en Symaskine, ved den anden Langvæg en opredt Sovesofa og ved Siden af Sofaen en Vugge med et sovende Barn. Elin var flyttet derind den samme Dag. Gottfrid havde skaffet hende Møblerne og havde betalt Lejen for første Kvartal. Hun havde hele Dagen<noinclude><references/></noinclude> 32ppbxwdxwwsvr5kwt7fcti5esavqf5 104 118791 470641 470390 2026-07-18T14:00:36Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|192}}</noinclude>arbejdet med at bringe alt i Orden, og nu var hun meget træt. Men hun kunde ikke gaa til Hvile. Der var saa meget, som optog hendes Tanker, og hun følte en saadan Angst ved Tanken om Fremtiden, naar ingen skulde hjælpe hende og ingen tænke for hende. Det havde været en Hviletid, saalænge Moderen var hos hende, men hun var for længe siden rejst, og af hende kunde hun heller ikke vente nogen Hjælp. Ti Elins Stedfader var vel en rig Bonde, men han var haard og gærrig, og Moderen vovede aldrig at bede ham om noget til sine egne Børn. Hun havde heller ikke kunnet betro alt til sin Moder. Paa alle hendes Spørgsmaal om, hvordan Gottfrid var, svarede Elin blot, at han var god imod hende. Hun kunde ikke faa sig til at sige Sandheden og volde Moderen den Sorg med. Hun var bleg og afmagret efter Sygdommen, Brystet var sunket sammen, Armene var magre og kantede, og der var mørke Rande under Øjnene. Men det brød hun sig ikke om. Hun var ikke længer saa forhippet paa at sé godt ud som før. Hun tænkte blot paa, hvordan hun skulde faa Lov at beholde Drengen, som nu sov saa roligt med Kinden mod den bløde Pude. Hun stod længe og saa paa ham. Huen, som omsluttede det lille skaldede Hoved, var gleden saa langt ned i Panden, at den næsten rørte ved de tynde, lyse Øjenbryn, han aandede jævnt, de smaa<noinclude><references/></noinclude> mpmgsjjw880zbsq5166nr1nrbx0v851 104 120738 470642 470395 2026-07-18T14:00:37Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|194}}</noinclude>Han tog Frakken af og gik lidt kejtet hen mod Vuggen. Da han fik Øje paa Elin, standsede han et Øjeblik og gav hende Haanden. „Hvor Du sér bleg ud,“ sagde han. Hun drog ham hen til Drengen, som laa vaagen og med sine smaa vidt aabnede Øjne stirrede paa den fremmede. „Sér Du, han skriger ikke,“ sagde hun og puttede sig op til ham. „Han er ikke bange for Dig.“ Og hun tog Drengen op og holdt ham undselig hen til Faderen. Han blev pludselig varm om Hjærtet, og mens han tog Næseklemmerne af, som var blevne duggede af Varmen i Værelset, tog han en af Drengens Hænder og kyssede hans Fingre. „Er han ikke stor og flink?“ sagde Elin. En let Rødmen kom og gik paa hendes Kinder, og hun bevægede sig nervøst, mens hun snakkede med den lille og vendte og drejede ham for rigtig at vise ham fra alle Sider. Gottfrid følte sig ubehagelig og forlegen til Mode. Han havde ikke tænkt saa meget paa Drengen. Det var ganske andre Tanker, som under deres Mængde og Vægt havde trængt Faderfølelsen til Side. Det var ganske andre Ting, han vilde sige hende, end Kæleord, og han følte sig ilde til Pas. Han vidste ikke, hvordan han nu skulde kunne komme frem med det, som dog en Gang maatte siges. Det kunde opsættes og han kunde gaa, som<noinclude><references/></noinclude> cjeptcd4uv0bkj06p8ai18mfcyxl08m 104 120770 470643 470397 2026-07-18T14:00:38Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|195}}</noinclude>han var kommen. Men saa blev det blot saa meget værre næste Gang. Han besluttede med ét Slag at overhugge Knuden. Og idet han satte sig i Sofaen, et Stykke fra hende, sagde han: „Naa, hvornaar har Du saa tænkt, at Du vilde gaa derhen med ham?“ Hun rystede stærkt, lagde forsigtigt Barnet ned i Vuggen og stillede sig foran den, som om hun vilde beskytte ham. „Jeg tænker slet ikke paa at gaa derhen med ham,“ sagde hun sagte. Han var lige ved at fare op, men han beherskede sig. „Jeg har lovet Dig at betale fire hundrede Kroner for ham én Gang for alle,“ sagde han, „og dem har jeg med mig her. Jeg kan ikke betale mere. Jeg har endda givet Dig ikke saa ganske lidt. Men det vil jeg betale nu, saa er jeg én Gang for alle af med ham.“ „Kan Du ikke give mig Pengene i Stedet for,“ sagde hun sky. „Jeg skal aldrig nogen Sinde …“ „Aa,“ udbrød han hæftigt. „Det kender man nok. Du skal aldrig nogen Sinde! Nej, det tror jeg nok. Men naar de er forbi, saa kommer Du til mig. Og saa bliver det mig, som igen maa tage mig af ham. Tænk blot, naar Du skal ud og arbejde og ikke har nogen, som kan sé efter ham. Ja, bare Du en Dag vil ud at spadsere.“<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|13*}}}}</noinclude> 91377vva6fosxbohyklwwqtgiigxomy 104 120820 470644 470399 2026-07-18T14:00:39Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|197}}</noinclude>rystende af Harme. „Det er jeg ikke, fordi jeg én Gang har ladet mig narre. Og det er en Skam af Dig at tale saadan til mig. For hvis jeg er god nok til at faa Børn med Dig, saa er jeg ogsaa god nok til at passe dem.“ Lidt efter gik Gottfrid, og Spørgsmaalet opsattes. De følgende Uger levede Elin i en uafbrudt Angst og fandt paa alle mulige Forslag for at faa Lov til at beholde Drengen. Men det var umuligt at overtale Gottfrid. Han gentog blot, at det var den eneste Ordning, som gjorde ham sikker for senere Krav. Tilsidst foreslog han hende, at hun selv kunde, som det hedder, „indamme“ Barnet. Hun skulde melde sig som Amme og i otte Maaneder amme to Børn, først sit eget og tildels et fremmed, bagefter paa samme Maade passe to fremmede, saa kunde Barnet komme ind uden Betaling, og hun kunde selv faa Lov at beholde Pengene. Hun hørte nogen Tid stille paa ham. Hun forstod, at nu var Krigen erklæret og hun maatte holde ud Tomme for Tomme, hvis hun skulde sejre. „Og det troer Du, at jeg holder ud til,“ sagde hun tilsidst. „Aa Snak,“ sagde han. „Det er vel ikke værre for Dig end for andre.“ Værre for hende end for andre? Nej, naturligvis, det var det ikke. Elin tænkte og tænkte over Sagen, og hun kom tilsidst til det Resultat, at, hvis hun<noinclude><references/></noinclude> bif01e1eft7qqhffzsrw9h3pmb4ae08 104 120970 470645 470534 2026-07-18T14:01:18Z MGA73 457 orddeling 470645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|199}}</noinclude>var alle iførte Opfostringshusets Uniform, stribede Kattunskjoler, rynkede og uden Façon med løst sid­dende, vide Liv. Elin havde altid holdt meget af pæne Klæder, og det gøs i hende, naar hun tænkte paa de Kjoler. Hun følte Afsmag ved paa den Maade at høre til Anstalten og trak sig instinkt­mæssig hen i et Hjørne for sig selv. Hvor de saá ud disse Kvinder. Nogle helt unge Piger med kønne Træk og fyldigt Haar, nogle ældre med grove Ansigter. Men hun syntes, at allesammen havde et fælles Præg af Træthed og Overanstrængelse. Kinderne saá indfaldne ud, og over hele Ansigtet laa en voksagtig Bleghed, som strakte sig fra Halsen, over Panden og lige op til Haaret, mens Øjnene havde en stærk Glans. Hun syntes, at hun havde sét dette i større eller mindre Grad hos dem alle, og hun kom til at tænke paa, at dette maaske beroede paa, hvor længe de havde været dér. Hun følte sig angst og havde Lyst til at løbe fra det altsammen, da en Dør lige ved Siden af hende gik op og Forstanderinden traadte ind. Hun kastede hurtigt et Blik rundt og vinkede saa til Elin. „Skynd Dig og knap op,“ sagde hun, „saa Doktoren ikke skal vente.“ Hun gik hurtigt videre og hen til de andre. Elin kastede et sky Blik mod Vinduet, hvor de andre stod. Hun rødmede stærkt og saá sig for­virret om, uden at efterkomme Opfordringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2k5emzimcp0puovsmeaqi7mbllc2p1f 470646 470645 2026-07-18T14:01:29Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|199}}</noinclude>var alle iførte Opfostringshusets Uniform, stribede Kattunskjoler, rynkede og uden Façon med løst siddende, vide Liv. Elin havde altid holdt meget af pæne Klæder, og det gøs i hende, naar hun tænkte paa de Kjoler. Hun følte Afsmag ved paa den Maade at høre til Anstalten og trak sig instinktmæssig hen i et Hjørne for sig selv. Hvor de saá ud disse Kvinder. Nogle helt unge Piger med kønne Træk og fyldigt Haar, nogle ældre med grove Ansigter. Men hun syntes, at allesammen havde et fælles Præg af Træthed og Overanstrængelse. Kinderne saá indfaldne ud, og over hele Ansigtet laa en voksagtig Bleghed, som strakte sig fra Halsen, over Panden og lige op til Haaret, mens Øjnene havde en stærk Glans. Hun syntes, at hun havde sét dette i større eller mindre Grad hos dem alle, og hun kom til at tænke paa, at dette maaske beroede paa, hvor længe de havde været dér. Hun følte sig angst og havde Lyst til at løbe fra det altsammen, da en Dør lige ved Siden af hende gik op og Forstanderinden traadte ind. Hun kastede hurtigt et Blik rundt og vinkede saa til Elin. „Skynd Dig og knap op,“ sagde hun, „saa Doktoren ikke skal vente.“ Hun gik hurtigt videre og hen til de andre. Elin kastede et sky Blik mod Vinduet, hvor de andre stod. Hun rødmede stærkt og saá sig forvirret om, uden at efterkomme Opfordringen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4ly9mwcxk48gz6qv79nlajwtjpc69d8 104 120977 470647 470537 2026-07-18T14:01:31Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|200}}</noinclude>I det samme kom Doktoren ind. Han gik lige hen til hende, knappede selv Kjolen op og undersøgte hendes Bryst. „Det er godt,“ sagde han. Hun vovede ikke at sé hen til Vinduet til de andre. En Følelse af Skam kom over hende, og hun var nær ved at briste i Graad. Som i en Drøm mærkede hun, at Forstanderinden kom hen og i en venlig Tone underrettede hende om, at hun var antagen. Hendes Kinder brændte, da hun gik ud gennem Salen, og med hurtige Skridt gik hun ned ad Gaden og lige hjem til Gottfrid. Han rejste sig op, da han fik Øje paa hende. „Jeg venter Besøg,“ sagde han. „Bevares,“ sagde hun, „jeg skal ogsaa straks gaa. Jeg vilde bare sige Dig, at jeg ikke vil amme. Jeg har sét, hvordan de sér ud, som er derinde, og jeg vil ikke lade mig udsuge paa den Maade. Saa kan jeg lige saa gærne arbejde paa anden Maade, og før vil jeg arbejde, saa jeg spytter Blod, end jeg vil gaa lige i den visse Ødelæggelse. Og derhenne holder jeg det aldrig ud.“ „Det maa Du gøre ganske som Du selv vil. Blot Du snart indleverer Barnet og ikke venter for længe.“ Elin gik hjem. Hun forstod, at der ingen anden Udvej var. Hun vilde aldrig blive fri for ham, før det var skét. Han kom uophørlig hjem til hende og spurgte, om hun endnu ikke havde sat Barnet ind, og han var altid i daarligt Humør<noinclude><references/></noinclude> 4ac6obx1ij3w0n807u91ojz0ymgg3ft 104 120992 470648 470538 2026-07-18T14:01:32Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|201}}</noinclude>og uvenlig. Han havde givet hende Pengene, og hun havde maattet skrive Kvittering for, at hun havde modtaget dem. Ikke fordi han havde Mistillid til hende, sagde han, men det var i hvert Fald det ordenligste. Og han forløb sig overfor hende. Han brugte Udtryk mod hende, som hun ellers kun havde hørt paa Gaden. Det var, som om han lige med ét var blevet et ganske andet Menneske. Selv naar hendes Søster var tilstede, kunde han være saa raa imod hende, at denne maatte lægge sig imellem. Hun endte med at give Køb. Hun lovede ham, at det skulde blive, som han ønskede, og der fastsattes en Dag, da Barnet skulde afleveres. Hele Natten forud havde hun grædt, hendes Søster havde været hos hende, og om Morgenen tog de Barnet og fulgtes ad til Opfostringshuset. Paa et aftalt Sted traf de Gottfrid, som lod dem tage en Droske for at køre derhen. Selv blev han staaende i Nærheden for at overbevise sig om, at de virkelig indleverede Barnet. Da de kom tilbage, sad Elin sammenkrøben i Vognen, saa langt tilbage som hun kunde komme, med Lommetørklædet for Ansigtet og hulkede højt. Hun saá træt ud. Hele den foregaaende Dag havde det ikke været hende muligt faa Mad ned, og heller ikke til Morgen havde hun spist noget. Gottfrid følte en Trang til at være venlig imod hende, og idet han bøjede sig hen over Vognen, sagde han: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 4w8at4opdgtjhk3vd2chyhv44bnkx6p 104 121038 470650 470539 2026-07-18T14:01:35Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|202}}</noinclude>„Vær nu ikke bedrøvet, men følg med, saa ta’r vi ud og spiser lidt Frokost sammen.“ „Jeg vil ikke ha’e Frokost,“ mumlede hun. „Jeg vil hjem.“ Og da han igen forsøgte at tale til hende, rystede hun blot paa Hovedet, og Graaden brød paany saa voldsomt frem, at han forstod, at det var bedst at lade hende være i Fred. Det vilde vel nok blive bedre. — — Da Tiden kom for Drengens Udskriven af Opfostringshuset, søgte Elin selv at blive Plejemoder; hun vidste ikke, at Gottfrid havde indmeldt Drengen paa den Betingelse, at Moderen ikke selv maatte tage ham ud derfra. Saaledes at forhindre Moderen i at faa Barnet udleveret, vilde ikke være lykkedes ham, hvis Elin havde været personlig kendt i Opfostringshuset eller havde vidst i Forvejen at skaffe sig Vidnesbyrd som sat og ordenlig. Ingen af Delene var Tilfældet, og hun kunde saaledes ikke i eget Navn forhindre det skete. Paa denne Maade kan Faderen, om han saa aldrig ofver Barnet en Tanke, skille Moderen fra det, selv om hun vilde gøre alt, hvad det ene Menneske kan gøre for det andet, for at det kunde faa det bedre her i Livet end dets Moder, som ikke længer har Ret til at være dets Moder. Elin talte derfor med en Veninde, med hvem hun havde truffet Aftale om at dele Værelse, og<noinclude><references/></noinclude> 2psqlujeivm1d70hpok8j4mz2ux248c 104 121071 470651 470540 2026-07-18T14:01:39Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|203}}</noinclude>denne, som var nogle Aar ældre, gik til Opfostringshuset og meldte sig som Plejemoder. Hun maatte gaa til Rodeforstanderen og skaffe sig Bevis for, at hun levede i saadanne Omstændigheder, at hun kunde forsørge Barnet. Rodeforstanderen kom hjem til dem og saá, at de havde det pænt og ordenligt, skrev Beviset, og paa den Maade fik den unge Plejemoder Barnet udleveret tilligemed de foreskrevne Klædningsstykker, Ret til aarligt at oppebære et vist Pengebeløb, samt en Bog, hvori det tilkendegaves, at den kongelige Direktion for det almindelige Opforstringshus i Stockholm hermed overdrager Barn Nr. 1431, Karl Søderstrøm — — — til Pleje og Opfostring hos paa næste Side opgivne Plejeforældre, mod de Pligter og Rettigheder, som nedenfor videre angives. Elin havde længe ikke været saa glad, som da hun en Formiddag i Maj kom hjem med sin Dreng paa Armen. Det forekom hende, som om nu alligevel det værste var overstaaet, og nu maatte der komme, hvad der komme vilde. Hun skulde nok holde ud at arbejde, og hun skulde aldrig behøve at tænke paa, at hendes Barn var vokset op mellem fremmede, uden at have nogen, som brød sig om ham og holdt af ham, enten han saa var god eller ond, køn eller grim. {{Streg|5em|style=margin-top:2em;margin-bottom:2em;}}<noinclude><references/></noinclude> ogb46yuf9si2026muse0sy027nsdl76 104 121118 470652 470541 2026-07-18T14:01:40Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|204}}</noinclude>{{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">V.</h2>}} {{startbogstav2|G}}ottfrid opsøgte ikke mere Elin. Hun undrede sig i Begyndelsen over, at han aldrig lod høre fra sig, og skrev et Par Gange til ham, men da hun ikke fik Svar, ophørte hun dermed. Dagene gik deres ensformige Gang med lidet anden Forandring end den mellem Arbejde og Hvile, og stedse mere blegnede Minderne bort fra den Mellemtid i hendes Liv, da hun pludselig var vaagnet op af sin korte, bævende Kærlighedsdrøm, endnu mere ensom end nogen Sinde før og med et andet Liv at sørge for og vaage over. Elin var endnu kun atten Aar, og dog befandt hun sig næsten paa det Punkt i Livet, da man er ophørt sangvinsk at haabe paa, at noget nyt og løftende pludselig skal dukke frem og bryde Sommer- og Vinterdagenes langsomme Ensformighed. Hun havde kun faa Fordringer nu hverken paa at gaa pænt klædt eller at more sig, og naar hun tænkte paa Fremtiden, tænkte hun sig næsten altid<noinclude><references/></noinclude> hyhpjod63amalybuu1m3fzb2yis4x5w 104 121169 470653 470542 2026-07-18T14:01:42Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|205}}</noinclude>alene, arbejdende for sin Dreng, og det faldt hende aldrig ind at beklage sig herover eller føle sig ulykkelig. En Braad af Bitterhed var dog endnu tilbage i hende mod ham, som hun havde holdt saa meget af, og som, da det kom til Stykket, havde villet tvinge hende til at give sit Barn i fremmedes Hænder. Under Kampen om Barnet var hendes Kærligheds sidste svindende Stemme døet i hende, og naar hun nu en Gang imellem tilfældigvis kom til at nævne hans Navn, følte hun næsten kun Forundring over, at hun nogen Sinde havde kunnet være tosset nok til at bryde sig om ham. Hun havde kastet sig bort, hele sin Ungdom, sin Skønhed og sin Hengivenhed, og der var ingen, som takkede hende derfor. Maaske vilde den lille dér en Gang takke hende? Men uden at ville gøre sig Rede for Muligheden af det modsatte, følte hun sig angst, naar hun tænkte derpaa. Men hun turde ikke grunde for meget over Fremtiden. At slippe for at give Barnet fra sig, det var hendes Haab, og hun saá nu, at det vilde lykkes. Det var heller ikke ofte, at hun overlod sig til disse Tanker, ti hun havde sét, at det intet nyttede hende. Det gjorde hende blot tung i Sindet, og hun havde ikke Tid til saa nøje at overveje, om hendes Liv var forfejlet eller ikke. Arbejdet blev hendes Læge, og hun havde mer end tilstrækkeligt at tage Vare paa for at slippe for altfor meget at beskæftige sig med sig selv. Naar alt<noinclude><references/></noinclude> rwyr6lqzyld75helq262lfhcjn9fbhk 104 121241 470654 470543 2026-07-18T14:01:43Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|206}}</noinclude>kom til alt, havde hun det dog ikke saa lidt bedre end mange andre. I den Tid, Elin gik ud og lærte at sy, var det meget smaat for hende. Hun havde været for stolt til nogen Sinde at skrive til Gottfrid, og hun vilde umuligt kunne have klaret sig, om hun ikke en Gang imellem havde faaet lidt Hjælp af Søsteren. Men i den sidste Tid var det gaaet bedre. I Begyndelsen havde hun kun faaet lidt Arbejde, men efter Haanden var det blevet mere. Nu klarede hun sig endda saa taaleligt, og desuden var de jo to om Værelset. Den anden Pige arbejdede hele Dagen ude, og naar hun kom hjem og Elin havde endt Dagens Gærning, lavede de deres Mad, legede lidt med Drengen, gjorde i Orden til Natten og gik til Ro. Saadan gik Dagene uden Afbrydelse og uden Forandring. Naar Elin en Gang imellem havde været ude hos en bekendt eller en eneste Gang i Theatret og bagefter kom hjem, syntes hun næsten, at hun alligevel havde det bedre til Hverdagsbrug. Om Søndagen var hun for det meste hjemme, lappede lidt paa Drengens og sine egne Klæder eller syede noget nyt. Naar det var Sommer, tog hun ham af og til med sig ud paa en eller anden Plads, hvor der var Træer og lod ham lege paa Jorden, hvor Solen stegte rigtig varmt. — — Det var atter blevet Efteraar, og kold og fugtig blæste Septembervinden ude fra Saltsjön, jagende tætte Skybjærge ind over Byen. Ned ad<noinclude><references/></noinclude> j0hb8miq2xrapdofthgeij35f0tho4y 104 121267 470655 470544 2026-07-18T14:01:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|207}}</noinclude>Bakkerne mod Syd laa Regnvandet i stride Strømme ud mod Kajen, og de gamle Stenhuse ved Skibsbroen saá koldere, mørkere, klammere og uhyggeligere ud end sædvanlig. Elin gik hurtigt ned ad Fortovet. I en Pakke under Armen havde hun en Kjole, som skulde prøves. Klokken ét skulde hun være hos en Frue, som skulde have den. Nu slog Klokken allerede tre Kvarter, og inden et Kvarter skulde hun være langt ude i Regeringsgatan. Hun gik rask til, uden at sé sig om, hverken til Højre eller Venstre, hoppede over Vandpytterne, som skinnede paa Fortovene, og borede sig behændigt frem mellem de mange gaaende, som ilsomt skyndte sig at komme under Tag for Regnen, der drev dem i Ansigtet, og for Blæsten, som skar lige gennem en og vendte ud og ind paa alle Paraplyer. Elin mærkede, at et Mandfolk var fulgt etter hende. Han holdt sig en Tid bagved hende, gik saa forbi og standsede i nogen Afstand, indtil hun var passeret forbi. Saa fulgte han igen efter hende. Han var klædt som en pænere Arbejder, og Elin syntes, at hun havde sét ham før. Men hun kunde ikke mindes naar eller hvor. Han fulgte efter hende over Norrbro og et Stykke op ad Regeringsgatan. Hun vendte sig<noinclude><references/></noinclude> mq1klssq246ojlyxun1o7fh1o0lrxlr 104 121316 470656 470545 2026-07-18T14:01:46Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|208}}</noinclude>et Øjeblik om og saá efter, om han endnu gik efter hende. Han kom nærmere og tog forlegen Hatten af. „Goddag, Elin,“ sagde han. Det var Fredrik. Elin havde ikke straks genkendt ham. Hun betragtede ham. Hans Hoved var rundt, hans Kæver lige saa brede, hans Øjne lige saa mørke og glansfulde og hans Haar lige saa ukæmmet som før. Hun genkendte de smaa brune Moustacher om Læberne og det Træk, som tidligere havde gjort hende saa bange. Og hun spekulerede paa, om hun skulde faa det lynende brungraa Blink at sé i hans Øjne, som hun saa mange Gange havde sét. Men han var ikke rigtig sig selv lig. Han saá roligere eller slappere ud. For Resten havde han faaet Skæg, og Huden var bleven mørkere. De fulgtes ad et Stykke uden at sige et Ord. Tilsidst spurgte han: „Naa, hvordan har Du det for Tiden?“ „Jo, jeg har det meget godt. Jeg syr.“ „Ja saa.“ Han tav en Stund. „Det er længe siden, vi to har sét hinanden.“ „Ja, det er det.“ „Der er sket meget i den Tid.“ Elin nikkede. Vidste han noget om det med Gottfrid? Hun følte sig ængstelig til Mode og gik hurtigere for at komme foran ham. „Jeg har aldrig glemt Dig,“ vedblev han. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nv8btrx3cmywlhgld0ym4ppg6end4hy 104 121363 470842 470546 2026-07-19T08:28:12Z MGA73 457 {{rettelse|Frederik|Fredrik}} 470842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|209}}</noinclude>Elin standsede foran en mørk Port med brune Egetræsdøre. „Jeg skal op her," sagde hun uden at sé paa ham. „Jeg maa skynde mig.“ „Hvor bor Du?“ sagde han. „Jeg maa vel nok en Gang komme op og hilse paa Dig?“ Uden at tænke nærmere over det, nævnede hun Husnumret og beskrev, hvad Vej han skulde gaa. „Farvel,“ sagde hun og trak hurtig Haanden til sig. Hun følte, at han blev staaende og saá efter hende, da hun løb op ad Trappen. — — Samme Aften, da begge Pigerne sad alene hjemme, mens Drengen allerede sov, bankede det paa Døren. Hilma, Veninden, gik hen til Døren. „Hvem er det?“ sagde hun, idet hun aabnede. Hun kendte ham ikke og havde heller aldrig hørt Elin tale om ham. Han sagde sit Navn, og Pigen saá tvivlraadig ind i Værelset. Elin kom ogsaa ud. „Men Gud, er det Dig, {{rettelse|Frederik|Fredrik}}? Saa sent?" „Ja, jeg vilde bare sé et Øjeblik herop.“ Han gik ind i Værelset og satte sig paa en Stol, uden at tage Overfrakken af. Han saá sig om og fik Øje paa det sovende Barn, saá fra den ene af Pigerne til den anden, indtil Elin rødmede og i sin Forlegenhed gik hen til Vuggen og gav sig til at sé paa Barnet. „Ja saa,“ slap det ud af ham. Der blev en Pavse. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||{{m|14}}}}</noinclude> m6ibbs5djsqd1prm54fzr7dk1kpleg3 104 122073 470657 470547 2026-07-18T14:01:48Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|210}}</noinclude>„Jeg troede, Du vidste det,“ sagde Elin endelig. »Nej“ sagde han. „Det vidste jeg ikke. Formodenlig en „fin“ Herre? Hva’?“ „Hvorfor siger Du det saadan?“ sagde Elin. „Jo, jeg kunde jo nok tænke det,“ vedblev han bittert. „Du har nu altid været saa fin af Dig. Naa, og nu har han givet Dig en god Dag og spørger hverken efter Dig eller Barnet? Har jeg Ret? Det havde dog sét anderledes ud for Dig, om Du havde villet høre paa mig. Men nu er det, som det er.“ „Er det for at sige mig det, at Du er kommen herop, for saa kunde Du gærne være bleven borte.“ „Aa nej, det var det da heller ikke. Jeg véd egenlig ikke, hvordan det gik til.“ „Naa, og hvordan har Du saa haft det, Fredrik, i al denne Tid?“ sagde Elin lidt efter for dog at sige noget. „Jeg,“ sagde han og løftede Hovedet op. „Jo, jeg har giftet mig, har jeg, og har faaet Børn. To har jeg faaet.“ „Ja saa, det havde jeg ikke hørt noget om.“ „Nej, vi har jo ikke sét stort til hinanden i disse her tre, fire Aar. Det gik for Resten i en Haandevending.“ „Hvad mener Du med det? I en Haandevending?“ „Jo, jeg skal fortælle Dig det altsammen. Jeg tror nok, det mest var for at gøre det, at jeg kom herop, men jeg glemte det, da jeg saá ham dér.“ {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1ql9bdbe91s3t5bvfh1fy6tvvq0pef5 104 122074 470658 470548 2026-07-18T14:01:50Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|211}}</noinclude>Han nikkede hen ad Vuggen til. „Ser Du, naar et Menneske ikke faar, hvad han vil, saa bli’r han til en Tid uregérlig, selv om det jo nok siden gaar over. Og jeg var den Gang begyndt at komme meget hjem til Jonssons, Du véd hende, Garverenken, og der var tre ugifte Døtre i Huset, og der kom megen Ungdom sammen dér. Naa, jeg havde vænnet mig til at gaa derhen, for jeg var i den Tid nedslaaet, som Du véd, og jeg plejede altid at tale om Dig, om hvor meget jeg havde holdt af Dig, og at jeg aldrig vilde kunne holde af nogen anden paa den Maade. Men, sé nu var der en af Døtrene, hun hed Ida, som var stilfærdig og rar, og hun plejede altid at høre paa mig. De andre vilde nu gærne gøre Løjer med mig for den Sag. Og jeg tror ogsaa nok, at hun syntes om mig, for vi kom ofte sammen, og en Dag mærkede vi, at hun var med Barn. Jeg skal nu sige Dig, at det i den Tid var mig ganske ligegyldigt, hvad jeg gjorde. Og min Svigermoder, som hun nu er bleven, tog mig med sig i Enerum og sa’e til mig, at hvis jeg ikke brød mig om Pigen, behøvede jeg ikke at gifte mig med hende. For hun havde jo hørt alt, hvad jeg havde gaaet og fortalt om Dig. De skulde nok finde paa Raad med Barnet, og det var meget bedre, som det var, end at vi skulde gaa og gøre os ulykkelige for hele Livet, hvis vi giftede os og siden ikke kunde lide hinanden.“ Elin havde hørt opmærksomt paa ham, uden<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|14*}}}}</noinclude> 09ovswtm4fihwuyj7lw5q0ijsncyyzp 104 122075 470662 470550 2026-07-18T14:02:42Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|213}}</noinclude>„Jeg vil ikke ha’e det. Jeg har jo sagt Dig, at jeg i hvert Fald ikke kan holde af Dig.“ Elin vendte Ryggen mod ham og havde travlt med at stoppe Tæppet ned om Drengen, som bevægede sig uroligt i Søvne. Hilma var sovet ind paa sin Plads i Sofahjørnet; hun havde, saa at sige, været ganske udenfor Samtalen. Hendes Aandedrag lød regelmæssigt og jævnt. Ellers var der helt stille. Frederik rejste sig op. „Det er vist sent,“ sagde han. „Ja, Klokken er over elleve.“ Han gik hen og tog hendes Haand. „Saa bli’r jeg vel nødt til at gaa.“ Hun lyste ham ned ad Trappen og lukkede hurtigt Døren i efter ham. „Det var da godt, at han endelig en Gang gik,“ udbrød hun. Men hun var forvirret og urolig, og om Natten laa hun længe vaagen. Hun saá hele sit forbigangne Liv som et langt overskueligt Panorama. Som hun laa dér og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, saá hun den ene Skikkelse efter den anden glide sig forbi, indtil Øjnene faldt stadig mere og mere sammen; Billederne blev utydeligere, Tankerne slappedes, hun saá foran sig som et stort violet, guldglimrende Øje — og sov ind. — — Elin havde sagt sandt, da hun sagde, at hun i hvert Fald ikke vilde kunne have holdt af ham, ikke en Gang nu, selv om han havde været fri og vilde have<noinclude><references/></noinclude> j8wdicj7covt33jau2zn1cidgualjb9 470843 470662 2026-07-19T08:28:37Z MGA73 457 {{rettelse|Frederik|Fredrik}} 470843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|213}}</noinclude>„Jeg vil ikke ha’e det. Jeg har jo sagt Dig, at jeg i hvert Fald ikke kan holde af Dig.“ Elin vendte Ryggen mod ham og havde travlt med at stoppe Tæppet ned om Drengen, som bevægede sig uroligt i Søvne. Hilma var sovet ind paa sin Plads i Sofahjørnet; hun havde, saa at sige, været ganske udenfor Samtalen. Hendes Aandedrag lød regelmæssigt og jævnt. Ellers var der helt stille. {{rettelse|Frederik|Fredrik}} rejste sig op. „Det er vist sent,“ sagde han. „Ja, Klokken er over elleve.“ Han gik hen og tog hendes Haand. „Saa bli’r jeg vel nødt til at gaa.“ Hun lyste ham ned ad Trappen og lukkede hurtigt Døren i efter ham. „Det var da godt, at han endelig en Gang gik,“ udbrød hun. Men hun var forvirret og urolig, og om Natten laa hun længe vaagen. Hun saá hele sit forbigangne Liv som et langt overskueligt Panorama. Som hun laa dér og med aabne Øjne stirrede ud i Mørket, saá hun den ene Skikkelse efter den anden glide sig forbi, indtil Øjnene faldt stadig mere og mere sammen; Billederne blev utydeligere, Tankerne slappedes, hun saá foran sig som et stort violet, guldglimrende Øje — og sov ind. — — Elin havde sagt sandt, da hun sagde, at hun i hvert Fald ikke vilde kunne have holdt af ham, ikke en Gang nu, selv om han havde været fri og vilde have<noinclude><references/></noinclude> n0y2wg1pz7vjaklxy9ji4pwqj10524d 104 122076 470663 470551 2026-07-18T14:02:44Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|214}}</noinclude>giftet sig med hende til Trods for Barnet. Hun troede ham, at han vilde have gjort det. En mild Følelse af Taknemlighed greb hende, naar hun tænkte paa ham, og hun følte sig stolt og smigret over at være Genstand for en saadan Kærlighed. Hun vidste, at havde hun blot villet, havde hun blot sagt et Ord … Men hun veg tilbage blot ved Tanken om, at han skulde berøre hende, og hun saá uvilkaarlig hans Billede for sig, saa snart hendes Tanker gik i den Retning. Hans Klæder var simple, hans Hals var uvasket, Hænderne snavsede og ru. Og naar han begyndte at tale, sammenlignede hun ham uvilkaarlig i Tankerne med en anden, som, inden han blev haard og ond imod hende, havde talt til hende paa en ganske anden Maade, og hvis Stemme endnu kunde lyde i hendes Øren med en Klang, som fik Hjærtet til at banke stærkere og Blodet til at løbe hurtigere i hendes Aarer. Nej, hun vilde aldrig kunne lade være at sammenligne. Det værste, en Mand som Gottfrid kan gøre en fattig Pige, er ikke det at forføre hende. Den, som er falden, kan rejse sig igen, og Menneskelivet er uudtømmeligt paa Hjælpekilder. Men at have elsket en, mod hvem alt, hvad, Livet siden har at byde, synes ringere, det er en Forbandelse. Er han trængt ind i hendes Fantasi, har han gjort sig til Herre over hendes Længsels hedeste Drømme, har han i sin Haand grebet Traadene til det fine Følelsesvæv, som gennemtrænger<noinclude><references/></noinclude> 4982b0rrz00fshc503snez56wqp8j02 104 122079 470661 470549 2026-07-18T14:02:39Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|212}}</noinclude>med et Ord at afbryde Fortællingen. Nu nikkede hun, mens hendes Øjne lyste. „Det var rigtig sagt,“ sagde hun. „Aa ja, det var det maaske," vedblev han langsomt og eftertænksomt, ligesom om han i hvert Ord opgjorde Regnskabet med Fortiden. „Men den Gang tænkte jeg ikke saadan. Jeg brød mig ikke om, hvordan det gik mig, eller om nogen Ting. Jeg kunde jo ikke til Stadighed være ugift, og naar jeg ikke kunde faa Dig, som jeg vilde ha’e, saa var det jo det bedste, at jeg giftede mig med hende og gjorde alt godt igen. Saa jeg holdt fast ved mit, at jeg vilde handle som en retskaffen Karl imod hende. Og saadan gik det til, at jeg blev gift.“ Han standsede og saá sig endnu en Gang om i Værelset, hvor Lampen gennem det sodede Glas spredte et svagt, utilstrækkeligt Lys. Noget efter sagde han: „For Du vilde vel heller ikke nu have haft mig?“ Elin rejste sig op. „Det er ikke værd at tale om det nu,“ sagde hun. „Og for Resten har jeg jo …“ Hun bøjede sig ned over det sovende Barn, og der faldt som en Skygge over hendes Ansigtstræk. „Jeg vilde ha’e taget Dig, om Du saa havde haft tre Børn,“ foer det ud af ham, og hans Øjne funklede underligt i Halvmørket, hvor han sad. „Du maa ikke tale saadan nu, da Du er gift.<noinclude><references/></noinclude> d7ub9z6l2secjpd2812cuy862xrytl1 104 122080 470664 470552 2026-07-18T14:02:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|215}}</noinclude>hele hendes Væsen, og har han grebet dem saa fast, at selv om han siden slipper sit Tag, blot Paamindelsen om ham faar dem til at gennemsitres som af en elektrisk Strøm, da har han stjaalet mere end hendes Ære. Han har stjaalet hele hendes fremtidige Liv. Han har for et Lunes Skyld hævet hende op til en aandelig forfinet Verden, hvor hun aldrig har kunnet blive, og hvor hun har bortdrømt Kraften til at være lykkelig i en anden. Og det er Forbandelse. En udsøgt, langsomt tærende, raffineret Forbandelse. Det varede imidlertid ikke mange Dage, før Fredrik kom igen. Han blev altid længe siddende, altid talte han om sin Kærlighed til Elin, og det hjalp ikke, at hun afviste ham og bad ham tænke paa hans Kone og hans Børn. Han kom stadig tilbage til det samme Emne, og stadig opholdt han sig længere derved, og for hver Dag, der gik, blev han mere og mere underlig. For at faa en Anledning til at komme dér oftere, tilbød han at tapetsere Værelset for hende. Det saa saa grimt ud, paastod han. Men han gjorde ikke meget ved Arbejdet. Han sad længe ad Gangen tavs, nedsænket i Drømme, og der kom noget uhyggeligt og mørkt i hans Ansigt, som gjorde Elin angst for at være alene med ham. Naar han saa tilsidst begyndte at tale, var det stadig den samme Sag, han vendte tilbage til, og samme Tanker, som han gentog. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 481rip7g5iziemasth7u7syiwsvtxa8 104 122081 470665 470553 2026-07-18T14:02:49Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|216}}</noinclude>En Aften — det var i Oktober — kom han senere end sædvanligt; Hilma var allerede kommen hjem fra sit Arbejde og sad ved Lampen og hjalp Elin med hendes Sytøj. Han var usædvanlig bleg, straks da han kom ind, og havde et underligt fraværende Udtryk, som om han tænkte paa noget. Hun var glad over, at hun ikke var alene med ham. Han havde faaet en Strimmel Tapet klistret op, da han pludselig spurgte, om Elin ikke vilde gaa en Tur ud med ham. Det var saa længe siden. — Nej, det var umuligt. Hun havde ikke Tid. Hun maatte først have denne Bredde paa Kjolen færdig. Men han trængte ind paa hende. Det var ogsaa saadant et kønt Maaneskin. Elin var en Stund tvivlraadig, men bestemte sig tilsidst til at følge med. Blot et lille Øjeblik. De gik ned til Saltsjøn. Vandet laa glitrende i det gule Maanelys, og langt borte dukkede Strandbredden og Øer frem i taagede, fantastiske Konturer. Skulde de køre med Sporvognen til Djurgården? Det var snart gjort. Paa en Time eller lidt mere kunde de være tilbage. Elin følte sig ængstelig til Mode, da de var kommet op i Sporvognen. Han havde hele Tiden været saa løjerlig, saa lidt talende, og hans Øjne<noinclude><references/></noinclude> kq1j1i8ifmwlxe7s8dthg4dmntmnu91 104 122082 470666 470554 2026-07-18T14:03:11Z MGA73 457 orddeling 470666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|217}}</noinclude>skinnede saa underligt. Hun saá det tydeligt nu i Skæret fra Lanternen. De skiftede Vogn ved Norrmalmstorg og steg ud ved Djurgårdsbroen. Saa gik de langs med Vigen, som lyste i Maanens Glans, mens Birke­træerne utydeligt flimrende tegnede sig i Dybet, og de fugtige Blade, der havde lagt sig som et Dække over Vejen, raslede under deres Fødder. Han standsede ved en lille Bro. Der laa en Baad, løst bunden til en Jærnring. „Skal vi ro en lille Tur,“ sagde han. Hans Stemme skælvede, og han saá ikke paa hende. Hun følte sig paa ny angst. En uforklarlig trykkende Angst greb hende. „Nej,“ sagde hun, og hendes Stemme lød, som om hun havde svært ved at faa Vejret. „Nej, hvis nogen skulde sé os. Hvad vilde de sige? Det gaar ikke an.“ Han bad hende flere Gange, og atter følte hun en Angst, som om noget ondt truede hende. Hun vovede paa den anden Side ikke at sige nej. De steg i Baaden og roede et lille Stykke ud fra Land. Rundt om laa Vigen rolig og belyst af Maanen, begrænset af de halvdunkle Bredder, og langt borte ad Byen til lød Sporvognsklokkernes Ringen. Fredrik slap Aarerne og satte sig ved Siden af Elin. Hun var som lammet og gav ham stil­tiende Plads ved Siden af sig. Han tog et Lommetørklæde op af Lommen og<noinclude><references/></noinclude> 25b8m06x8pv7tyh7gast62e9tsaap6k 470667 470666 2026-07-18T14:03:18Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|217}}</noinclude>skinnede saa underligt. Hun saá det tydeligt nu i Skæret fra Lanternen. De skiftede Vogn ved Norrmalmstorg og steg ud ved Djurgårdsbroen. Saa gik de langs med Vigen, som lyste i Maanens Glans, mens Birketræerne utydeligt flimrende tegnede sig i Dybet, og de fugtige Blade, der havde lagt sig som et Dække over Vejen, raslede under deres Fødder. Han standsede ved en lille Bro. Der laa en Baad, løst bunden til en Jærnring. „Skal vi ro en lille Tur,“ sagde han. Hans Stemme skælvede, og han saá ikke paa hende. Hun følte sig paa ny angst. En uforklarlig trykkende Angst greb hende. „Nej,“ sagde hun, og hendes Stemme lød, som om hun havde svært ved at faa Vejret. „Nej, hvis nogen skulde sé os. Hvad vilde de sige? Det gaar ikke an.“ Han bad hende flere Gange, og atter følte hun en Angst, som om noget ondt truede hende. Hun vovede paa den anden Side ikke at sige nej. De steg i Baaden og roede et lille Stykke ud fra Land. Rundt om laa Vigen rolig og belyst af Maanen, begrænset af de halvdunkle Bredder, og langt borte ad Byen til lød Sporvognsklokkernes Ringen. Fredrik slap Aarerne og satte sig ved Siden af Elin. Hun var som lammet og gav ham stiltiende Plads ved Siden af sig. Han tog et Lommetørklæde op af Lommen og<noinclude><references/></noinclude> i25x18xuphjoqjpszpu9y5bv7esxpse 104 122083 470668 470555 2026-07-18T14:03:20Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|218}}</noinclude>bandt det fast i Knaphullet paa sin Frakke. Derpaa knappede han hendes Kaabe op og knyttede med et Par stærke Knuder Enderne fast i et af Knaphullerne. Elin forsøgte at le. „Hvad er det, Du bestiller?" sagde hun. Han rejste sig op og tvang hende til at følge efter. Saa sagde han langsomt: „Skal vi nu dø?" Hun var nær ved at skrige højt, men hun betvang sig. „Hvad er det, Du siger? Du maa ikke spøge saadan.“ Han greb hende haardt i Armen. „Tror Du, jeg drømmer?" skreg han. „Har jeg maaske noget at leve for? Har jeg noget, som jeg bryder mig om at leve for?“ Hun trak sig bort fra ham, saa langt hun kunde komme. „Hvor kan Du tale saadan? Har Du ikke noget at leve for, Du, som baade har Kone og Børn? Har Du ikke noget at leve for …“ „Tal ikke om det nu," skreg han. „Kom ikke igen med den Historie!“ Elin følte, hvordan hendes Sind omtaagedes af Rædsel. Hun lagde begge Armene om ham og holdt ham med al sin Kraft tilbage. Og i Feberhast strømmede Ordene fra hendes Læber. „Gør det ikke,“ sagde hun hastigt, men lavt, og med en pludselig kvindelig List tilføjede hun: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> hbiktsof2exq35z2kc1gqfrizyu1omd 104 122084 470669 470556 2026-07-18T14:03:21Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|219}}</noinclude>„Vi kan jo endnu komme sammen. Hvis din Kone en Gang dør, kan Du jo faa mig.“ Han satte den ene Fod paa Rælingen, saa at Baaden næsten væltede. „Har Du noget at leve for?« raabte han vildt. „Jeg har ikke noget.“ Hun skreg højt af Angst, og i Fortvivlelse raabte hun: „Jo, det har jeg. Jeg har et Barn. Jeg har et Barn. Og det {{sp|vil}} jeg ikke dø bort fra.“ Han sank tilbage i Baaden, og hans Muskler slappedes. Han næsten faldt ned paa Agtertoften, og under en voldsom Graad, som rystede hele hans Legeme, hulkede han: „Jeg sér, at Du er bange for mig. Gud i Himlen, hvor jeg er ulykkelig.“ Hurtigt som Tanken løste Elin Knuderne op, satte sig selv til Aarerne og roede Baaden i Land. Hun gik hele Vejen hjem i skyndsom Hast, uden at sé hverken til Højre eller Venstre. Hendes Ben vaklede under hende, og hun følte stadig ligesom Kuldegysninger ned ad hele Ryggen. Frederik fulgte hende uden at sige et Ord. Men da de kom hen til hendes Port, rakte han famlende Haanden ud og greb efter hendes. „Jeg sér, at Du er bange for mig,“ sagde han igen. „Jeg tænkte ikke paa at gøre Dig noget ondt.“ Hun trak Haanden til sig og løb uden at kunne svare, op ad Trappen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> avx0qmynrxu6560f72w5pryoo118lqw 470844 470669 2026-07-19T08:28:53Z MGA73 457 {{rettelse|Frederik|Fredrik}} 470844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|219}}</noinclude>„Vi kan jo endnu komme sammen. Hvis din Kone en Gang dør, kan Du jo faa mig.“ Han satte den ene Fod paa Rælingen, saa at Baaden næsten væltede. „Har Du noget at leve for?« raabte han vildt. „Jeg har ikke noget.“ Hun skreg højt af Angst, og i Fortvivlelse raabte hun: „Jo, det har jeg. Jeg har et Barn. Jeg har et Barn. Og det {{sp|vil}} jeg ikke dø bort fra.“ Han sank tilbage i Baaden, og hans Muskler slappedes. Han næsten faldt ned paa Agtertoften, og under en voldsom Graad, som rystede hele hans Legeme, hulkede han: „Jeg sér, at Du er bange for mig. Gud i Himlen, hvor jeg er ulykkelig.“ Hurtigt som Tanken løste Elin Knuderne op, satte sig selv til Aarerne og roede Baaden i Land. Hun gik hele Vejen hjem i skyndsom Hast, uden at sé hverken til Højre eller Venstre. Hendes Ben vaklede under hende, og hun følte stadig ligesom Kuldegysninger ned ad hele Ryggen. {{rettelse|Frederik|Fredrik}} fulgte hende uden at sige et Ord. Men da de kom hen til hendes Port, rakte han famlende Haanden ud og greb efter hendes. „Jeg sér, at Du er bange for mig,“ sagde han igen. „Jeg tænkte ikke paa at gøre Dig noget ondt.“ Hun trak Haanden til sig og løb uden at kunne svare, op ad Trappen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lz5z69dert6qaahqg8kkkeojzt6r1vw 104 122085 470670 470557 2026-07-18T14:03:24Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|220}}</noinclude>Da hun kom ind, tog hun med feberagtig Hast Kaaben af sig, satte sig paa en Stol lige overfor Veninden, som holdt hendes Dreng paa Skødet, forsøgte at sige noget og brast i Graad. Den anden blev forskrækket. „Men hvad er der, Elin? Herregud hvad er der?“ Hun rystede paa Hovedet uden at svare. Længe blev hun siddende stille og vuggede blot frem og tilbage. Saa gav hun sig til at fortælle, udførligt og nøjagtigt, huskede hver eneste lille Ting. Hun talte med feberagtig Hast, hendes Læber skælvede, og hvert Øjeblik maatte hun kæmpe mod Graaden, som vilde bryde frem igen. Da hun var færdig, tog hun Drengen paa Skødet og kyssede hans Mund og Kinder. Hun havde blot én Tanke, blot én Følelse, den, at hun endnu fik Lov at leve sammen med Drengen. Og hun vilde ikke dø bort fra ham. Hun vilde leve og arbejde, lide og kæmpe for ham, hun vilde være, hvor han var, og hun vilde aldrig med sin gode Vilje lade ham blive alene, som hun selv en Gang var bleven ladt alene. Hvad skulde der blive af ham uden hende? Dog da Spændingen havde tabt sig, kom Eftertanken i Stedet for, og hun grublede og grublede over, hvad hun skulde gribe til. Men hun fandt ingen Udvej. Hvad hun saa end tænkte paa, stod hele Scenen paa Søen i uhyggelig Livagtighed for hendes Øjne, og hun syntes endnu,<noinclude><references/></noinclude> onahz6py8gyna1udhrxcz437lhhj59v 104 122087 470672 470075 2026-07-18T14:03:30Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|222}}</noinclude> {{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">VI.</h2>}} {{startbogstav2|D}}ag efter Dag tænkte Elin paa, om hun ikke skulde finde en Maade til at blive fri for Fredriks Besøg. Da der var gaaet et Par Dage, var han igen begyndt at komme, ganske som tidligere. Han kom imidlertid sjældnere, og han blev der ikke saa længe som før. Men han kom dog, skønt ingen bad ham derom, og Elin altid var lidet talende, en Gang imellem, efter hvad hun selv syntes, rent ud sagt uhøflig. Han sad paa Stolen henne ved Kakkelovnen og talte om sig selv og sin Kærlighed til Elin, om sin Kone og sine smaa Børn, om sit Arbejde og sine Indtægter. Men stadig vendte han tilbage til det samme, hvor godt de kunde have haft det, hvis han nu havde været fri, og hvis hun da ellers vilde have taget ham. Elin sad mest og hørte til. Hun var træt af at sige ham imod, og hun følte sig inderlig glad, naar han var gaaet sin Vej. Den ene Gang efter den anden besluttede hun, at hun, naar han næste Gang kom, skulde sige ham rent ud, at han ikke maatte komme dér mere. Det gik ikke an. Na-<noinclude><references/></noinclude> 2j2jwwlrqcxp755mqt7nc2b5qghby20 470750 470672 2026-07-18T16:16:58Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg1}} for orddeling 470750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|222}}</noinclude> {{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">VI.</h2>}} {{startbogstav2|D}}ag efter Dag tænkte Elin paa, om hun ikke skulde finde en Maade til at blive fri for Fredriks Besøg. Da der var gaaet et Par Dage, var han igen begyndt at komme, ganske som tidligere. Han kom imidlertid sjældnere, og han blev der ikke saa længe som før. Men han kom dog, skønt ingen bad ham derom, og Elin altid var lidet talende, en Gang imellem, efter hvad hun selv syntes, rent ud sagt uhøflig. Han sad paa Stolen henne ved Kakkelovnen og talte om sig selv og sin Kærlighed til Elin, om sin Kone og sine smaa Børn, om sit Arbejde og sine Indtægter. Men stadig vendte han tilbage til det samme, hvor godt de kunde have haft det, hvis han nu havde været fri, og hvis hun da ellers vilde have taget ham. Elin sad mest og hørte til. Hun var træt af at sige ham imod, og hun følte sig inderlig glad, naar han var gaaet sin Vej. Den ene Gang efter den anden besluttede hun, at hun, naar han næste Gang kom, skulde sige ham rent ud, at han ikke maatte komme dér mere. Det gik ikke an. {{bindestreg1|Na}}<noinclude><references/></noinclude> mxqzt0kmumges9b31t74qaao1u6gbpl 470752 470750 2026-07-18T16:19:00Z MGA73 457 /* Validated */ 470752 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|222}}</noinclude> {{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">VI.</h2>}} {{startbogstav2|D}}ag efter Dag tænkte Elin paa, om hun ikke skulde finde en Maade til at blive fri for Fredriks Besøg. Da der var gaaet et Par Dage, var han igen begyndt at komme, ganske som tidligere. Han kom imidlertid sjældnere, og han blev der ikke saa længe som før. Men han kom dog, skønt ingen bad ham derom, og Elin altid var lidet talende, en Gang imellem, efter hvad hun selv syntes, rent ud sagt uhøflig. Han sad paa Stolen henne ved Kakkelovnen og talte om sig selv og sin Kærlighed til Elin, om sin Kone og sine smaa Børn, om sit Arbejde og sine Indtægter. Men stadig vendte han tilbage til det samme, hvor godt de kunde have haft det, hvis han nu havde været fri, og hvis hun da ellers vilde have taget ham. Elin sad mest og hørte til. Hun var træt af at sige ham imod, og hun følte sig inderlig glad, naar han var gaaet sin Vej. Den ene Gang efter den anden besluttede hun, at hun, naar han næste Gang kom, skulde sige ham rent ud, at han ikke maatte komme dér mere. Det gik ikke an. {{bindestreg1|Na}}<noinclude><references/></noinclude> 1vg6o8ryr8xqbq62x9epbi77a1nnofj 104 122088 470751 470076 2026-07-18T16:16:59Z MGA73bot 792 Tilføjet {{bindestreg2}} for orddeling 470751 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|223}}</noinclude>{{bindestreg2|boerne|Naboerne}} var allerede begyndt at tale om det. Fra Gang til Gang opsatte hun det. Og for hver Gang blev en Afgørelse hende vanskeligere. Elin vaagnede en Nat omtrent Klokken 12 ved, at nogen slog et haardt Slag paa Døren. Hun rejste sig søvndrukken op i Sengen og forsøgte at ruske Liv i sin Sengekammerat. „Hvem er det?“ Hun hørte igen en stærk Banken paa Døren. „Det er mig.“ „Men Herregud, Hilma, saa vaagn dog! Hører Du, det er Fredrik.“ Han blev ved at banke, og paa hans Stemme hørte hun, at han var fuld. „Luk op, siger jeg. Elin, luk op.“ Imidlertid var Hilma ogsaa vaagnet. „Luk for Guds Skyld ikke op.“ „Jamen Folkene i Huset. Han vækker jo hele Huset.“ Elin sprang op og begyndte at klæde sig paa. „Vent dog lidt. Nu kommer jeg.“ Hun kastede et Tørklæde om sig, gik hen til Døren og lukkede op. „Men Du store Gud, hvad vil Du dog her midt om Natten?“ Han skød hende til Side og gik ind. Han var øjensynlig meget fuld. Han kunde ikke gaa lige hen ad Gulvet, Haaret var pjusket, Halstørklædet revet op, og han talte uklart og højt eller mumlede uhørlige, uforstaaelige Ord. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e7g20cv6ipz3xci9y69iq298g4l6xvh 470753 470751 2026-07-18T16:22:27Z MGA73 457 /* Validated */ 470753 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|223}}</noinclude>{{bindestreg2|boerne|Naboerne}} var allerede begyndt at tale om det. Fra Gang til Gang opsatte hun det. Og for hver Gang blev en Afgørelse hende vanskeligere. Elin vaagnede en Nat omtrent Klokken 12 ved, at nogen slog et haardt Slag paa Døren. Hun rejste sig søvndrukken op i Sengen og forsøgte at ruske Liv i sin Sengekammerat. „Hvem er det?“ Hun hørte igen en stærk Banken paa Døren. „Det er mig.“ „Men Herregud, Hilma, saa vaagn dog! Hører Du, det er Fredrik.“ Han blev ved at banke, og paa hans Stemme hørte hun, at han var fuld. „Luk op, siger jeg. Elin, luk op.“ Imidlertid var Hilma ogsaa vaagnet. „Luk for Guds Skyld ikke op.“ „Jamen Folkene i Huset. Han vækker jo hele Huset.“ Elin sprang op og begyndte at klæde sig paa. „Vent dog lidt. Nu kommer jeg.“ Hun kastede et Tørklæde om sig, gik hen til Døren og lukkede op. „Men Du store Gud, hvad vil Du dog her midt om Natten?“ Han skød hende til Side og gik ind. Han var øjensynlig meget fuld. Han kunde ikke gaa lige hen ad Gulvet, Haaret var pjusket, Halstørklædet revet op, og han talte uklart og højt eller mumlede uhørlige, uforstaaelige Ord. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1fl54k6okoc9hbkthwfi0vk4v8to4ij 104 122089 470754 470077 2026-07-18T16:25:32Z MGA73 457 /* Validated */ 470754 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|224}}</noinclude>Han satte sig paa sin sædvanlige Stol og kastede Hatten hen i et Hjørne af Værelset, trak saa Manchetterne af og kastede dem samme Vej. Saa lo han, nikkede til Elin og saa sig om. „Goddag Piger. Nu er jeg her igen.“ Elin vidste ikke, hvad hun skulde stille op med ham. „Jamen, Fredrik, vær nu god og gaa din Vej; hører Du, jeg be’r Dig. Du kan jo komme igen i Morgen i Stedet for.“ „Nej, nu vil jeg bl-bli’e. Ja; det vil jeg. Jeg vil bli’e, siger jeg.“ „Ja men Du kan jo nok forstaa, at det ikke gaar an? Tænk, hvis din Kone fik det at vide.“ „Det rager ikke mig. Hva’ beha’r? Gaa-aar det i-ikke an? Sa’ Du, at det i-ikke gaar an? Aa, det er vel ikke saa farligt med Dig endda. Der har været andre før mig. Ja, og selv om jeg ikke er nogen fin Herre, saa …“ Hun gik henimod ham, og hele hendes lille Skikkelse rystede. „Hvad siger Du?“ Hans Hoved var sunket ned paa Brystet, og han stirrede stivt paa hende. „Jeg vil bl-bli’e, siger jeg.“ Elin var grædefærdig. Hun gik hen til den anden Pige, der, ligesaa bange som hun, laa og stirrede paa Optrinet. „Kan Du ikke hjælpe mig?“ Der hørtes Skridt ude i Gangen, og en Dør<noinclude><references/></noinclude> bnysht2319u5mn0nok4qvzlh211yd7n 104 122090 470673 470078 2026-07-18T14:04:46Z MGA73 457 orddeling 470673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|225}}</noinclude>aabnedes. Elin gik hen til Fredrik og ruskede i ham. „Fredrik, hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han saá paa hende, og der kom et forstaaende Glimt i hans Øjne. Hun saá det, og i sin Angst raabte hun igen: „Hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han rejste sig sløvt op. Elin løb efter hans Hat og satte den paa ham. Derpaa aabnede hun Døren og næsten skubbede ham ud gennem den, mens i det samme en Mandsstemme ude fra Mørket spurgte: „Hvad er det for et nederdrægtigt Spektakel midt om Natten.“ „Herregud, han er fuld, og vil ikke gaa sin Vej. De vil da ikke være saa god at hjælpe os, saa vi kan blive af med ham.“ Elin lukkede Døren og lyttede angst. Hun hørte voldsomme, skrabende Trin og Lyden af de to, som gik ned ad Trappen. Saa kom den anden igen op og gik ind til sig. Men Dagen efter blev Elin enig med sin Stue­kammerat om, at dette her maatte have en Ende. Hun havde aldrig brudt sig meget om Fred­rik. Hun havde ladet ham gaa og komme, fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulde blive af med ham, fordi hun var bange for ham, maaske ogsaa lidt, fordi hun syntes, det kunde være rart, at han hjalp hende med at tapetsere. Men nu maatte det alligevel have en Ende. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||15|}}</noinclude> j2r6hwqpxr1omc77godhrzv74gd5owl 470674 470673 2026-07-18T14:04:53Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|225}}</noinclude>aabnedes. Elin gik hen til Fredrik og ruskede i ham. „Fredrik, hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han saá paa hende, og der kom et forstaaende Glimt i hans Øjne. Hun saá det, og i sin Angst raabte hun igen: „Hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han rejste sig sløvt op. Elin løb efter hans Hat og satte den paa ham. Derpaa aabnede hun Døren og næsten skubbede ham ud gennem den, mens i det samme en Mandsstemme ude fra Mørket spurgte: „Hvad er det for et nederdrægtigt Spektakel midt om Natten.“ „Herregud, han er fuld, og vil ikke gaa sin Vej. De vil da ikke være saa god at hjælpe os, saa vi kan blive af med ham.“ Elin lukkede Døren og lyttede angst. Hun hørte voldsomme, skrabende Trin og Lyden af de to, som gik ned ad Trappen. Saa kom den anden igen op og gik ind til sig. Men Dagen efter blev Elin enig med sin Stuekammerat om, at dette her maatte have en Ende. Hun havde aldrig brudt sig meget om Fredrik. Hun havde ladet ham gaa og komme, fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulde blive af med ham, fordi hun var bange for ham, maaske ogsaa lidt, fordi hun syntes, det kunde være rart, at han hjalp hende med at tapetsere. Men nu maatte det alligevel have en Ende. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||15|}}</noinclude> l8x8jb61iwt8cbhiu9po9ui5npekahy 470755 470674 2026-07-18T16:27:17Z MGA73 457 /* Validated */ 470755 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|225}}</noinclude>aabnedes. Elin gik hen til Fredrik og ruskede i ham. „Fredrik, hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han saá paa hende, og der kom et forstaaende Glimt i hans Øjne. Hun saá det, og i sin Angst raabte hun igen: „Hører Du ikke? Der kommer nogen.“ Han rejste sig sløvt op. Elin løb efter hans Hat og satte den paa ham. Derpaa aabnede hun Døren og næsten skubbede ham ud gennem den, mens i det samme en Mandsstemme ude fra Mørket spurgte: „Hvad er det for et nederdrægtigt Spektakel midt om Natten.“ „Herregud, han er fuld, og vil ikke gaa sin Vej. De vil da ikke være saa god at hjælpe os, saa vi kan blive af med ham.“ Elin lukkede Døren og lyttede angst. Hun hørte voldsomme, skrabende Trin og Lyden af de to, som gik ned ad Trappen. Saa kom den anden igen op og gik ind til sig. Men Dagen efter blev Elin enig med sin Stuekammerat om, at dette her maatte have en Ende. Hun havde aldrig brudt sig meget om Fredrik. Hun havde ladet ham gaa og komme, fordi hun ikke vidste, hvordan hun skulde blive af med ham, fordi hun var bange for ham, maaske ogsaa lidt, fordi hun syntes, det kunde være rart, at han hjalp hende med at tapetsere. Men nu maatte det alligevel have en Ende. {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Fattigfolk.}}||15|}}</noinclude> 060xueoa8hh5tjxs1nse6nveka15xs5 104 122091 470675 470079 2026-07-18T14:04:55Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|226}}</noinclude>Og da de havde talt en Stund om Sagen, tog Elin Kaaben paa sig, gik lige op til Fredriks Svigermoder, som hun kendte lidt til, og fortalte hende hele Historien fra først til sidst. „For jeg vil ikke ha’e, at De skal tro noget ondt om mig for hans Skyld,“ sagde hun. „Jeg kan ikke gøre ved, at det er, som det er.“ Om Aftenen var Elin ængstelig for, at han skulde komme, og hun havde bedt Veninden om at komme tidlig hjem. Men de hørte ikke noget til ham. Om Morgenen, lige som Hilma var gaaet, bankede det paa Døren. Der var Fredrik. Han gik ind uden at hilse og standsede midt paa Gulvet. „Jo, det er Takken,“ brød det ud af ham. „Takken?“ sagde Elin harmfuld, „Takken! Jeg kunde dog nok ha’e Lyst til at vide, hvad det er, jeg skal takke Dig for. At Du har hængt over mig, som om Du var gal, og været nær ved at tage Livet af mig og været her midt om Natten og lavet et Spektakel, saa det kunde høres over hele Huset. Takken? Jeg gider ikke en Gang svare paa saadant noget.“ „Hør nu, Elin“ — han saá hende lige ind i Ansigtet — „har jeg nogen Sinde villet Dig andet end godt. At jeg var fuld nu forrige Aften, kan Du vel tilgive mig. Dog den anden Aften forleden, den har jeg selv tænkt meget over. Men jeg har udgrundet, at det bare var, fordi jeg holder lige<noinclude><references/></noinclude> 180g5rgqeufvfgf8smg4vt0cdvkx9e1 470756 470675 2026-07-18T16:32:13Z MGA73 457 /* Validated */ 470756 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|226}}</noinclude>Og da de havde talt en Stund om Sagen, tog Elin Kaaben paa sig, gik lige op til Fredriks Svigermoder, som hun kendte lidt til, og fortalte hende hele Historien fra først til sidst. „For jeg vil ikke ha’e, at De skal tro noget ondt om mig for hans Skyld,“ sagde hun. „Jeg kan ikke gøre ved, at det er, som det er.“ Om Aftenen var Elin ængstelig for, at han skulde komme, og hun havde bedt Veninden om at komme tidlig hjem. Men de hørte ikke noget til ham. Om Morgenen, lige som Hilma var gaaet, bankede det paa Døren. Der var Fredrik. Han gik ind uden at hilse og standsede midt paa Gulvet. „Jo, det er Takken,“ brød det ud af ham. „Takken?“ sagde Elin harmfuld, „Takken! Jeg kunde dog nok ha’e Lyst til at vide, hvad det er, jeg skal takke Dig for. At Du har hængt over mig, som om Du var gal, og været nær ved at tage Livet af mig og været her midt om Natten og lavet et Spektakel, saa det kunde høres over hele Huset. Takken? Jeg gider ikke en Gang svare paa saadant noget.“ „Hør nu, Elin“ — han saá hende lige ind i Ansigtet — „har jeg nogen Sinde villet Dig andet end godt. At jeg var fuld nu forrige Aften, kan Du vel tilgive mig. Dog den anden Aften forleden, den har jeg selv tænkt meget over. Men jeg har udgrundet, at det bare var, fordi jeg holder lige<noinclude><references/></noinclude> 6jat4ppfo7995hhpv0wugppj201bjvs 104 122092 470676 470080 2026-07-18T14:05:45Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|227}}</noinclude>saa meget af Dig, som jeg altid har gjort, og fordi jeg hverken kan taale, at Du har nogen anden, eller at jeg selv skal ha’e en anden Kone end Dig. Men Du kan vel ikke sige andet, end at jeg altid har villet Dig vel, og nu har jeg gaaet her og ar- bejdet for at gøre det pænt for Dig, og saa laver Du det saadant til for mig. Der var en Komedie derhjemme, som om jeg havde begaaet en rigtig Misgærning, og nu faar jeg aldrig mere Fred for Kvindfolkene.“ „Jeg har ikke bedt Dig om at hjælpe mig med noget.“ Han stampede i Gulvet af Forbitrelse. „Kom her med Værktøjet.“ „Ja saa gærne.“ Elin hentede det og gav ham det. Han samlede det sammen og gik henimod Døren. Men dér standsede han, og der kom et underligt sværmerisk og blødt Udtryk i hans Ansigt. Han rystede paa Hovedet og førte Haanden hen over Øjnene, som om han vilde vække sig selv af en uhyggelig Drøm. „Nej, jeg kan ikke gaa saadan fra Dig,“ sagde han. „For jeg har alligevel holdt saa meget af Dig.“ „Begynd nu ikke paa det igen,“ afbrød hun ham utaalmodig. „Nej, det skal jeg heller ikke.“ — Han var pludselig bleven stille og medgørlig som et Barn. —<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|15*}}}}</noinclude> co1mqt5b7qvcy1bxwhm5dxrpc64kqu7 470743 470676 2026-07-18T14:10:49Z MGA73bot 792 Samler orddelinger 470743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|227}}</noinclude>saa meget af Dig, som jeg altid har gjort, og fordi jeg hverken kan taale, at Du har nogen anden, eller at jeg selv skal ha’e en anden Kone end Dig. Men Du kan vel ikke sige andet, end at jeg altid har villet Dig vel, og nu har jeg gaaet her og arbejdet for at gøre det pænt for Dig, og saa laver Du det saadant til for mig. Der var en Komedie derhjemme, som om jeg havde begaaet en rigtig Misgærning, og nu faar jeg aldrig mere Fred for Kvindfolkene.“ „Jeg har ikke bedt Dig om at hjælpe mig med noget.“ Han stampede i Gulvet af Forbitrelse. „Kom her med Værktøjet.“ „Ja saa gærne.“ Elin hentede det og gav ham det. Han samlede det sammen og gik henimod Døren. Men dér standsede han, og der kom et underligt sværmerisk og blødt Udtryk i hans Ansigt. Han rystede paa Hovedet og førte Haanden hen over Øjnene, som om han vilde vække sig selv af en uhyggelig Drøm. „Nej, jeg kan ikke gaa saadan fra Dig,“ sagde han. „For jeg har alligevel holdt saa meget af Dig.“ „Begynd nu ikke paa det igen,“ afbrød hun ham utaalmodig. „Nej, det skal jeg heller ikke.“ — Han var pludselig bleven stille og medgørlig som et Barn. —<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|15*}}}}</noinclude> doayfqdpygpvvb09b4m8fhh1v4r4k2v 470757 470743 2026-07-18T16:34:00Z MGA73 457 /* Validated */ 470757 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|227}}</noinclude>saa meget af Dig, som jeg altid har gjort, og fordi jeg hverken kan taale, at Du har nogen anden, eller at jeg selv skal ha’e en anden Kone end Dig. Men Du kan vel ikke sige andet, end at jeg altid har villet Dig vel, og nu har jeg gaaet her og arbejdet for at gøre det pænt for Dig, og saa laver Du det saadant til for mig. Der var en Komedie derhjemme, som om jeg havde begaaet en rigtig Misgærning, og nu faar jeg aldrig mere Fred for Kvindfolkene.“ „Jeg har ikke bedt Dig om at hjælpe mig med noget.“ Han stampede i Gulvet af Forbitrelse. „Kom her med Værktøjet.“ „Ja saa gærne.“ Elin hentede det og gav ham det. Han samlede det sammen og gik henimod Døren. Men dér standsede han, og der kom et underligt sværmerisk og blødt Udtryk i hans Ansigt. Han rystede paa Hovedet og førte Haanden hen over Øjnene, som om han vilde vække sig selv af en uhyggelig Drøm. „Nej, jeg kan ikke gaa saadan fra Dig,“ sagde han. „For jeg har alligevel holdt saa meget af Dig.“ „Begynd nu ikke paa det igen,“ afbrød hun ham utaalmodig. „Nej, det skal jeg heller ikke.“ — Han var pludselig bleven stille og medgørlig som et Barn. —<noinclude><references/> {{hoved|||{{m|15*}}}}</noinclude> 8945atywswykhz1gom4lwwjdbj15d2g 104 122093 470677 470081 2026-07-18T14:05:47Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|228}}</noinclude>„Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, hvordan det kunde ha’e været, om jeg ikke havde været gift. Jeg vilde alligevel ha’e taget Dig. Og hvis Du blot fra Begyndelsen af havde hørt paa mig, saa havde Du aldrig …“ Elin lagde Sytøjet bort, som hun holdt i Skødet. „Ja, men nu {{sp|er}} Du gift, sagde hun. „Og nu har Du Kone og Børn. Og jeg {{sp|har}} min Dreng dér, og saa faar det andet være, som det være vil, jeg er alligevel glad ved ham. Det kan ikke blive anderledes, og saa er det vel heller ikke Umagen værd at tale om det.“ Han stod et Øjeblik stille. „Nej, det er det vel ikke.“ Saa saá han igen op paa hende, og gik et Skridt frem, idet han mumlede: „Men jeg kan ikke taale at tænke paa, at Du maaske en Dag skal blive et saadant daarligt Fruentimmer, for saadan gaar det altid, naar man er begyndt paa den Maade.“ Elin blev slet ikke vred. Hun havde saa ofte selv tænkt derpaa og været bange derfor, og det var hende saa ganske klart, at andre maatte tro det om hende. Hun rystede blot paa Hovedet og svarede stilfærdigt: „Nej, det vil jeg dog sige Dig — Du maa tro mig eller ej — at det bli’r jeg aldrig.“ „Ja, jeg vil gærne tro Dig," sagde han og tog<noinclude><references/></noinclude> l6xi48bdu8zo27uvgagwwb95nlw0ztm 470758 470677 2026-07-18T16:36:11Z MGA73 457 /* Validated */ sp 470758 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|228}}</noinclude>„Men jeg kan dog ikke lade være med at tænke paa, hvordan det kunde ha’e været, om jeg ikke havde været gift. Jeg vilde alligevel ha’e taget Dig. Og hvis Du blot fra Begyndelsen af havde hørt paa mig, saa havde Du aldrig …“ Elin lagde Sytøjet bort, som hun holdt i Skødet. „Ja, men nu {{sp|er}} Du gift, sagde hun. „Og nu {{sp|har}} Du Kone og Børn. Og jeg {{sp|har}} min Dreng dér, og saa faar det andet være, som det være vil, jeg er alligevel glad ved ham. Det kan ikke blive anderledes, og saa er det vel heller ikke Umagen værd at tale om det.“ Han stod et Øjeblik stille. „Nej, det er det vel ikke.“ Saa saá han igen op paa hende, og gik et Skridt frem, idet han mumlede: „Men jeg kan ikke taale at tænke paa, at Du maaske en Dag skal blive et saadant daarligt Fruentimmer, for saadan gaar det altid, naar man er begyndt paa den Maade.“ Elin blev slet ikke vred. Hun havde saa ofte selv tænkt derpaa og været bange derfor, og det var hende saa ganske klart, at andre maatte tro det om hende. Hun rystede blot paa Hovedet og svarede stilfærdigt: „Nej, det vil jeg dog sige Dig — Du maa tro mig eller ej — at det bli’r jeg aldrig.“ „Ja, jeg vil gærne tro Dig," sagde han og tog<noinclude><references/></noinclude> 0o14jo7cjtvakjpzfcws6cqitk7lntv 104 122094 470678 470082 2026-07-18T14:05:49Z MGA73bot 792 Fjerner soft hyphen 470678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{c|229}}</noinclude>hendes Haand. „Og nu ska] jeg aldrig mere komme over denne Dørtærskel, før en Gang som Enkemand,“ tilføjede han. Elin nikkede. „Farvel,“ sagde han i Døren uden at sé sig om. „Farvel.“ Men da han var gaaet, gik Elin hen til Drengen, som laa og krøb om paa Gulvet, satte sig paa Hug ved Siden af ham, tog ham op til sig og kyssede ham Gang efter Gang, mens hun hele Tiden mumlede, som om hun havde talt til en, der kunde forstaa hende: „Nej, mit eget Puds, saa daarligt skal det ikke gaa. Mo’r skal ikke glemme Dig.“ Saa satte hun Barnet ned paa Gulvet igen, gik hen til Vinduet og tog fat paa sit Arbejde. Og mens hun flittigt traadte Maskinen, skinnede Efteraarssolen ind gennem Vinduet, og Solstraalerne flyttede sig fra hendes Skuldre og Haar, dannende som en bred Vej hen over Gulvet, og standsede ved Nøglehullet paa Døren, hvor de glitrede mod Lultens Støvkorn i et regnbueagtigt, usikkert Lys. — — Stakkels lille Barn! Hun havde endnu ikke prøvet, hvordan det var, naar de tunge Dage kom, naar Arbejdet skortede og naar Nøden stod paa Lur som de næste Dages sikre Hverdagsgæst. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6kopqtneph9x7aain77m7b6b3p7869l 470759 470678 2026-07-18T16:37:39Z MGA73 457 /* Validated */ 470759 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|229}}</noinclude>hendes Haand. „Og nu ska] jeg aldrig mere komme over denne Dørtærskel, før en Gang som Enkemand,“ tilføjede han. Elin nikkede. „Farvel,“ sagde han i Døren uden at sé sig om. „Farvel.“ Men da han var gaaet, gik Elin hen til Drengen, som laa og krøb om paa Gulvet, satte sig paa Hug ved Siden af ham, tog ham op til sig og kyssede ham Gang efter Gang, mens hun hele Tiden mumlede, som om hun havde talt til en, der kunde forstaa hende: „Nej, mit eget Puds, saa daarligt skal det ikke gaa. Mo’r skal ikke glemme Dig.“ Saa satte hun Barnet ned paa Gulvet igen, gik hen til Vinduet og tog fat paa sit Arbejde. Og mens hun flittigt traadte Maskinen, skinnede Efteraarssolen ind gennem Vinduet, og Solstraalerne flyttede sig fra hendes Skuldre og Haar, dannende som en bred Vej hen over Gulvet, og standsede ved Nøglehullet paa Døren, hvor de glitrede mod Lultens Støvkorn i et regnbueagtigt, usikkert Lys. — — Stakkels lille Barn! Hun havde endnu ikke prøvet, hvordan det var, naar de tunge Dage kom, naar Arbejdet skortede og naar Nøden stod paa Lur som de næste Dages sikre Hverdagsgæst. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jleqdezhft347v5on8vtdagi9ttvuz0