Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 1370 471331 80572 2026-07-24T11:03:05Z PWidergren 7506 471331 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Hans Christian Andersen |GemUnder=Andersen, Hans Christian |Biografi=Hans Christian Andersen var en dansk digter og eventyrforfatter, der er blevet verdensberømt for sine eventyr. Han betragtes også som en af hovedpersonerne i den danske guldalder. |Billede=HCAndersen.jpeg }} ===Eventyr og historier=== {| |[[Barnet i Graven]] |([[:Kategori:1860|1860]]) |''[[:cs:Dítě ve hrobečku|cs]]'' | ''[[:en:The Child in the Grave|en]]'' | ''[[:pl:Umarłe dziecko|pl]]'' |- |[[Bispen paa Børglum og hans Frænde]] |([[:Kategori:1861|1861]]) | |- |[[Boghveden]] |([[:Kategori:1841|1841]]) |''[[:cs:Pohanka|cs]]'' | ''[[:en:The Buckwheat|en]]'' | ''[[:ru:Гречиха (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[De røde Skoe]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:cs:Červené střevíce|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:The fairy tales of Hans Christian Andersen (Stratton)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:Fairy tales from Hans Christian Andersen (Walker)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:ru:Красные башмаки (Андерсен/Ганзен)|ru]]'' | ''[[:pl:Czerwone buciki|pl]]'' |- |[[De smaa Grønne]] |([[:Kategori:1867|1867]]) | |- |[[De vilde Svaner]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:en:The Wild Swans|en]]'' | ''[[:fr:Les Cygnes sauvages|fr]]'' | [[:pl:Dzikie łabędzie|pl]] | ''[[:ru:Дикие лебеди (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den flyvende Kuffert]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:pl:Latający kufer|pl]]'' |- |[[Den grimme Ælling]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Ugly Duckling|en]]'' | ''[[:es:El patito feo|es]]'' | ''[[:fr:Le Vilain Petit Canard|fr]]'' | [[:pl:Brzydkie kaczątko|pl]] | ''[[:ru:Гадкий утёнок (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Havfrue]] |([[:Kategori:1837|1837]]) |''[[:en:The Little Mermaid|en]]'' | ''[[:es:La sirenita|es]]'' | ''[[:fr:La Petite Sirène|fr]]'' | [[:pl:Mała syrenka|pl]] | ''[[:ru:Русалочка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Idas blomster]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:cs:Květiny malé Růženky|cs]]'' | ''[[:en:Little Ida's Flowers|en]]'' | ''[[:es:Las flores de la niña Ida|es]]'' | ''[[:fr:Les Fleurs de la petite Ida (Andersen-Soldi)|fr]]'' | [[:pl:Kwiaty Idalki|pl]] | ''[[:ru:Цветы маленькой Иды (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Pige med Svovlstikkerne]] | ([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:The Little Match Girl|en]]'' | ''[[:es:La niña de los fósforos|es]]'' | ''[[:fi:Tyttö joka kaupitteli tulitikkuja|fi]]'' | ''[[:fr:La Petite Fille aux allumettes|fr]]'' | [[:pl:Dziewczynka z zapałkami|pl]] | ''[[:ru:Девочка со спичками (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den standhaftige Tinsoldat]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:ca:La dòna d'aigua i altres contalles - L'intrepid soldat de plom|ca]]'' | ''[[:cs:Statný cínový voják|cs]]'' | ''[[:en:The Steadfast Tin Soldier|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La brava stansoldato|eo]]'' | ''[[:fr:L’Intrépide Soldat de plomb|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'intrepido soldato di stagno|it]]'' | ''[[:pl:Dzielny żołnierz cynowy|pl]]'' | ''[[:ru:Стойкий оловянный солдатик (Андерсен; Ганзен)|ru]] |- |[[Den store Søslange]] |([[:Kategori:1871|1871]]) |''[[:en:The Great Sea-Serpent|en]]'' |- |[[Den uartige Dreng]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:The Naughty Boy|en]]'' | ''[[:es:El niño mal criado|es]]'' | ''[[:ru:Скверный мальчишка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Det nye Aarhundredes Musa]] |([[:Kategori:1861|1861]]) | |- |[[Det sjunkne Kloster]] |([[:Kategori:1831|1831]]) | |- |[[Dødningen]] |([[:Kategori:1830|1830]]) | |- |[[Een og tredivte Aften]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:en:Thirty-first Evening|en]]'' |- |[[Elverhøj]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:cs:Vršek vil|cs]]'' | ''[[:en:The Elfin Hill|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/Elfin-Mount|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/Il monte degli elfi|it]]'' | ''[[:pl:U Króla Olch|pl]]'' |- |[[Engelen]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Angel (Hans Christian Andersen)|en]]'' | ''[[:fr:L’Ange (Andersen)|fr]]'' | [[:pl:Anioł (Andersen, przekł. Niewiadomska)|pl]] | ''[[:ru:Ангел (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Et Stykke Perlesnor]] |([[:Kategori:1856|1856]]) |''[[:en:A String of Pearls|en]]'' |- |[[Flaskehalsen]] |([[:Kategori:1857|1857]]) |''[[:en:The Bottle Neck|en]]'' |- |[[Flipperne]] |([[:Kategori:1848|1848]]) |''[[:en:The Shirt Collar|en]]'' |- |[[Flyttedagen]] |([[:Kategori:1860|1860]]) | |- |[[Folkesangens Fugl]] |([[:Kategori:1864|1864]]) | |- |[[Fyrtøiet]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:cs:Křesadlo (překlad Peška/Mikuláš Boleslavský)|cs]]'' | ''[[:cs:Křesadlo (překlad Kober)|cs]]'' | ''[[:en:Fairy Tales and Other Stories (Andersen, Craigie)/The Tinder-box|en]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Tinder Box|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La fajroŝtalo|eo]]'' | ''[[:fr:Le Briquet (Andersen-Soldi)|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'acciarino|it]]'' | ''[[:pl:Krzesiwo|pl]]'' | ''[[:pt:Contos de Andersen/A caixa de fósforos|pt]]'' | ''[[:ru:Огниво (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Gartneren og Herskabet]] |([[:Kategori:1872|1872]]) |''[[:en:The Gardener and the Noble Family|en]]'' |- |[[Gjemt er ikke glemt]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Guldskat]] |([[:Kategori:1865|1865]]) |''[[:es:Tesoro dorado|es]]'' |- |[[Grantræet]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:ca:La dòna d'aigua i altres contalles - L'abet|ca]]'' | ''[[:cs:Borovice|cs]]'' | ''[[:en:The Fir Tree|en]]'' | ''[[:es:El pino|es]]'' | ''[[:fr:Nouveaux Contes/Le Sapin|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'abete|it]]'' | ''[[:pl:Baśnie (Andersen, przekład Niewiadomska, 1899)/Sosna|pl]]'' | ''[[:pl:Sosna (wyd. 1908)|pl]]'' | ''[[:ru:Ель (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Gåseurten]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:cs:Sedmikráska|cs]]'' | ''[[:en:The Daisy|en]]'' | ''[[:fr:La Pâquerette|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/La margheritina|it]]'' | ''[[:pl:Polny kwiatek|pl]]'' | ''[[:ru:Ромашка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Herrebladene]] |([[:Kategori:1869|1869]]) |''[[:en:The Court Cards|en]]'' |- |[[Holger Danske]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:Holger Danske|en]]'' |- |[[“Hun duede ikke”]] |([[:Kategori:1852|1852]]) |''[[:cs:Nestála za nic!|cs]]'' | ''[[:en:She was Good for Nothing|en]]'' | ''[[:ru:Пропащая (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Co dělal, vždy dobře udělal|cs]]'' | ''[[:en:What the Old Man does is Always Right|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/Quel che fa il babbo è sempre ben fatto|it]]'' | ''[[:pl:Co ojciec czyni, jest zawsze słuszne|pl]]'' |- |[[Hyrdinden og Skorsteensfeieren]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:The Shepherdess and the Chimneysweep|en]]'' | ''[[:fr:La Bergère et le ramoneur|fr]]'' | ''[[:pl:Pasterka i kominiarz (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' | ''[[:ru:Пастушка и трубочист (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Hønse-Grethes Familie]] |([[:Kategori:1869|1869]]) |''[[:en:Chicken Grethe's Family|en]]'' |- |[[I Andegaarden]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:es:Escenas de corral|es]]'' |- |[[I Børnestuen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Ib og lille Christine|''Ib'' og lille ''Christine'']] |([[:Kategori:1855|1855]]) |''[[:en:Ib and Little Christine|en]]'' | ''[[:ru:Иб и Христиночка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Iisjomfruen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:pl:Władczyni lodu (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' |- |[[Keiserens nye Klæder]] |([[:Kategori:1837|1837]]) |''[[:cs:Císařovy nové šaty (překlad Kober)|cs]]'' | ''[[:cs:Císařovy nové šaty (překlad Peška/Mikuláš Boleslavský)|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:The fairy tales of Hans Christian Andersen (Stratton)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:Fairy Tales and Other Stories (Andersen, Craigie)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La novaj vestoj de la imperiestro|eo]]'' | ''[[:fr:Les Habits Neufs du Grand-Duc|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/I vestiti nuovi dell'imperatore|it]]'' | ''[[:pl:Nowe szaty Cesarza|pl]]'' | ''[[:pt:Contos de Andersen/A roupa nova do imperador|pt]]'' | ''[[:ru:Новый наряд короля (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Kjærestefolkene]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:cs:Milencové|cs]]'' | ''[[:en:The Loving Pair|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/I promessi sposi|it]]'' | ''[[:pl:Bąk i piłka|pl]]'' | ''[[:ru:Жених и невеста (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Klods-Hans]] |([[:Kategori:1855|1855]]) |''[[:fr:Hans le balourd|fr]]'' | ''[[:ru:Ганс Чурбан (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Klokkedybet]] |([[:Kategori:1856|1856]]) |''[[:en:The Bell Deep|en]]'' |- |[[Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Lykkens Kalosker]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:pl:Kalosze szczęścia|pl]]'' |- |[[Metalsvinet]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:en:The Metal Pig|en]]'' |- |[[Moster]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Nattergalen]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Nightingale|en]]'' | ''[[:fr:Le Rossignol et l’Empereur|fr]]'' | ''[[:pl:Słowik_(Andersen,_przekł._Niewiadomska)|pl]]'' | ''[[:pl:Słowik_(Andersen,_przekł._Szczęsny)|pl]]'' | ''[[:pl:Słowik (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' | ''[[:ru:Соловей (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Nissen og Madamen]] |([[:Kategori:1867|1867]]) | |- |[[“Noget”]] |([[:Kategori:1858|1858]]) |''[[:en:Something|en]]'' | ''[[:es:Algo|es]]'' | ''[[:pl:Coś (Andersen, przekł. Niewiadomska)|pl]]'' |- |[[Oldefa'er]] |([[:Kategori:1870|1870]]) |''[[:en:Great-Grandfather|en]]'' |- |[[Ole Lukøie]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:cs:Uspávač|cs]]'' | ''[[:en:The Sandman|en]]'' |- |[[Paradisets Have]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:pl:Ogród rajski|pl]]'' |- |[[Pengegrisen]] |([[:Kategori:1854|1854]]) |''[[:en:The Money Pig|en]]'' |- |[[Peiter, Peter og Peer]] |([[:Kategori:1868|1868]]) | |- |[[Portnerens Søn]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Portnøglen]] |([[:Kategori:1872|1872]]) |''[[:en:The Gate Key|en]]'' |- |[[Prindsessen paa Ærten]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:The Princess and the Pea|en]]'' | ''[[:fr:La Princesse au petit pois|fr]]'' | ''[[:pl:Księżniczka na ziarnku grochu|pl]]'' | ''[[:ru:Принцесса на горошине (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Psychen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Život (Andersen)|cs]]'' | ''[[:en:The Psyche|en]]'' |- |[[Qvæk]] |([[:Kategori:1926|1926]]) |''[[:en:Croak|en]]'' |- |[[Reisekamaraten]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:pl:Towarzysz podróży (Andersen, przekład Niewiadomska, 1899)|pl]]'' |- |[[Rosen-Alfen]] |([[:Kategori:1842|1842]]) | |- |[[Skarnbassen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Chrobák|cs]]'' | ''[[:en:The Beetle Who Went on His Travels|en]]'' |- |[[Skrubtudsen]] |([[:Kategori:1866|1866]]) |''[[:it:Quaranta novelle/Il rospo|it]]'' | ''[[:pl:Ropucha|pl]]'' |- |[[Sneedronningen]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:en:The Snow Queen|en]]'' | ''[[:es:La reina de las nieves|es]]'' | ''[[:fr:La Reine des neiges|fr]]'' | ''[[:pl:Królowa Śniegu|pl]]'' | ''[[:ru:Снежная королева (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Sneemanden]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Sněhulák|cs]]'' | ''[[:en:The Snow Man|en]]'' | ''[[:pl:Bałwan ze śniegu (Andersen)|pl]]'' |- |[[Sneglen og Rosenhækken]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:it:Quaranta novelle/La chiocciola e il rosaio|it]]'' | ''[[:pl:Ślimak i róża|pl]]'' |- |[[Sommerfuglen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Motýl (Andersen)|cs]]'' | ''[[:en:The Butterfly (Andersen)|en]]'' | ''[[:pl:Baśnie (Andersen, oprac. Niewiadomska, 1899)/Motylek|pl]]'' |- |[[Sommergjækken]] |([[:Kategori:1862|1862]]) | |- |[[Stoppenaalen]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:pl:Igła do cerowania|pl]]'' | ''[[:ru:Штопальная игла (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Storkene]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:ca:Contes (Andersen) - Les Cigonyes|ca]]'' | ''[[:cs:Čápové|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Storks|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Storks|en]]'' | ''[[:ru:Аисты (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Stormen flytter Skilt]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Svinedrengen]] |([[:Kategori:1841|1841]]) |''[[:en:The Swineherd|en]]'' | ''[[:pl:Książę Świniarek|pl]]'' | ''[[:ru:Свинопас (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Sølvskillingen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Falešný peníz|cs]]'' | ''[[:en:The Silver Shilling|en]]'' |- |[[Theepotten]] |([[:Kategori:1863|1863]]) |''[[:cs:Čajová konvice|cs]]'' |- |[[Tommelise]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:Thumbelina|en]]'' | ''[[:fr:La Petite Poucette|fr]]'' | ''[[:pl:Dziecię elfów|pl]]'' | ''[[:ru:Дюймовочка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Tællelyset]] |(1820'erne) | |- |[[Veirmøllen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Venskabs-Pagten]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:en:The Shepherd's Story of the Bond of Friendship|en]]'' | ''[[:ru:Побратимы (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |} ==== Samlinger ==== * [[Nye Eventyr og Historier II|Nye Eventyr og Historier. II.]] Med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. (1871) ===Digte og sangtekster=== {| |[[Barn Jesus i en Krybbe laae]] |([[:Kategori:1832|1832]]) | |- |[[“Danmark, mit Fædreland”]] |([[:Kategori:1850|1850]]) |''[[:ru:Дания — моя Родина (Андерсен; Коринфский)|ru]]'' |- |[[Det døende Barn]] |([[:Kategori:1827|1827]]) |''[[:fr:L’Enfant mourant|fr]]'' | ''[[:ru:Умирающее дитя (Андерсен; Лихачёв)|ru]]'' |- |[[Hist, hvor vejen slår en bugt]] |([[:Kategori:1829|1829]]) | |- |[[Hvor skoven dog er frisk og stor]] |([[:Kategori:1850|1850]]) | |- |[[Hyrden græsser sine får]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:ru:Пастушок пасёт овец (Андерсен; Никифоров)|ru]]'' |- |[[Jeg har en Angst som aldrig før]] |([[:Kategori:1864|1864]]) | |- |[[Jylland]] |([[:Kategori:1859|1859]]) | |- |[[Konen med Æggene]] |([[:Kategori:1847|1847]]) |''[[:ru:Женщина с лукошком яиц (Андерсен; Щиглев)|ru]]'' |- |[[Moderen med Barnet]] |([[:Kategori:1830|1830]]) | |- |[[Pandeben, godt det gror]] |([[:Kategori:1845|1845]]) | |} ===Øvrig skønlitteratur=== * [[Billedbog uden Billeder]] (1840) * [[Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829]] (tredje oplag fra 1840) ==Værker om H. C. Andersen eller om hans tekster== * [[Af en endnu Levendes Papirer]] (1838) af Søren Kierkegaard [[Kategori:H.C. Andersen forfatter| ]] 0isionwlpyme3q33lbw2ij4po5yzr8v 471339 471331 2026-07-24T11:29:05Z PWidergren 7506 471339 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Hans Christian Andersen |GemUnder=Andersen, Hans Christian |Biografi=Hans Christian Andersen var en dansk digter og eventyrforfatter, der er blevet verdensberømt for sine eventyr. Han betragtes også som en af hovedpersonerne i den danske guldalder. |Billede=HCAndersen.jpeg }} ===Eventyr og historier=== {| |[[Barnet i Graven]] |([[:Kategori:1860|1860]]) |''[[:cs:Dítě ve hrobečku|cs]]'' | ''[[:en:The Child in the Grave|en]]'' | ''[[:pl:Umarłe dziecko|pl]]'' |- |[[Bispen paa Børglum og hans Frænde]] |([[:Kategori:1861|1861]]) | |- |[[Boghveden]] |([[:Kategori:1841|1841]]) |''[[:cs:Pohanka|cs]]'' | ''[[:en:The Buckwheat|en]]'' | ''[[:ru:Гречиха (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[De røde Skoe]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:cs:Červené střevíce|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:The fairy tales of Hans Christian Andersen (Stratton)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:en:Fairy tales from Hans Christian Andersen (Walker)/The Red Shoes|en]]'' | ''[[:ru:Красные башмаки (Андерсен/Ганзен)|ru]]'' | ''[[:pl:Czerwone buciki|pl]]'' |- |[[De smaa Grønne]] |([[:Kategori:1867|1867]]) | |- |[[De vilde Svaner]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:en:The Wild Swans|en]]'' | ''[[:fr:Les Cygnes sauvages|fr]]'' | [[:pl:Dzikie łabędzie|pl]] | ''[[:ru:Дикие лебеди (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den flyvende Kuffert]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:pl:Latający kufer|pl]]'' |- |[[Den grimme Ælling]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Ugly Duckling|en]]'' | ''[[:es:El patito feo|es]]'' | ''[[:fr:Le Vilain Petit Canard|fr]]'' | [[:pl:Brzydkie kaczątko|pl]] | ''[[:ru:Гадкий утёнок (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Havfrue]] |([[:Kategori:1837|1837]]) |''[[:en:The Little Mermaid|en]]'' | ''[[:es:La sirenita|es]]'' | ''[[:fr:La Petite Sirène|fr]]'' | [[:pl:Mała syrenka|pl]] | ''[[:ru:Русалочка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Idas blomster]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:cs:Květiny malé Růženky|cs]]'' | ''[[:en:Little Ida's Flowers|en]]'' | ''[[:es:Las flores de la niña Ida|es]]'' | ''[[:fr:Les Fleurs de la petite Ida (Andersen-Soldi)|fr]]'' | [[:pl:Kwiaty Idalki|pl]] | ''[[:ru:Цветы маленькой Иды (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den lille Pige med Svovlstikkerne]] | ([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:The Little Match Girl|en]]'' | ''[[:es:La niña de los fósforos|es]]'' | ''[[:fi:Tyttö joka kaupitteli tulitikkuja|fi]]'' | ''[[:fr:La Petite Fille aux allumettes|fr]]'' | [[:pl:Dziewczynka z zapałkami|pl]] | ''[[:ru:Девочка со спичками (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den standhaftige Tinsoldat]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:ca:La dòna d'aigua i altres contalles - L'intrepid soldat de plom|ca]]'' | ''[[:cs:Statný cínový voják|cs]]'' | ''[[:en:The Steadfast Tin Soldier|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La brava stansoldato|eo]]'' | ''[[:fr:L’Intrépide Soldat de plomb|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'intrepido soldato di stagno|it]]'' | ''[[:pl:Dzielny żołnierz cynowy|pl]]'' | ''[[:ru:Стойкий оловянный солдатик (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Den store Søslange]] |([[:Kategori:1871|1871]]) |''[[:en:The Great Sea-Serpent|en]]'' |- |[[Den uartige Dreng]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:The Naughty Boy|en]]'' | ''[[:es:El niño mal criado|es]]'' | ''[[:ru:Скверный мальчишка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Det nye Aarhundredes Musa]] |([[:Kategori:1861|1861]]) | |- |[[Det sjunkne Kloster]] |([[:Kategori:1831|1831]]) | |- |[[Dødningen]] |([[:Kategori:1830|1830]]) | |- |[[Een og tredivte Aften]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:en:Thirty-first Evening|en]]'' |- |[[Elverhøj]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:cs:Vršek vil|cs]]'' | ''[[:en:The Elfin Hill|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/Elfin-Mount|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/Il monte degli elfi|it]]'' | ''[[:pl:U Króla Olch|pl]]'' |- |[[Engelen]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Angel (Hans Christian Andersen)|en]]'' | ''[[:fr:L’Ange (Andersen)|fr]]'' | [[:pl:Anioł (Andersen, przekł. Niewiadomska)|pl]] | ''[[:ru:Ангел (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Et Stykke Perlesnor]] |([[:Kategori:1856|1856]]) |''[[:en:A String of Pearls|en]]'' |- |[[Flaskehalsen]] |([[:Kategori:1857|1857]]) |''[[:en:The Bottle Neck|en]]'' |- |[[Flipperne]] |([[:Kategori:1848|1848]]) |''[[:en:The Shirt Collar|en]]'' |- |[[Flyttedagen]] |([[:Kategori:1860|1860]]) | |- |[[Folkesangens Fugl]] |([[:Kategori:1864|1864]]) | |- |[[Fyrtøiet]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:cs:Křesadlo (překlad Peška/Mikuláš Boleslavský)|cs]]'' | ''[[:cs:Křesadlo (překlad Kober)|cs]]'' | ''[[:en:Fairy Tales and Other Stories (Andersen, Craigie)/The Tinder-box|en]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Tinder Box|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La fajroŝtalo|eo]]'' | ''[[:fr:Le Briquet (Andersen-Soldi)|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'acciarino|it]]'' | ''[[:pl:Krzesiwo|pl]]'' | ''[[:pt:Contos de Andersen/A caixa de fósforos|pt]]'' | ''[[:ru:Огниво (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Gartneren og Herskabet]] |([[:Kategori:1872|1872]]) |''[[:en:The Gardener and the Noble Family|en]]'' |- |[[Gjemt er ikke glemt]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Guldskat]] |([[:Kategori:1865|1865]]) |''[[:es:Tesoro dorado|es]]'' |- |[[Grantræet]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:ca:La dòna d'aigua i altres contalles - L'abet|ca]]'' | ''[[:cs:Borovice|cs]]'' | ''[[:en:The Fir Tree|en]]'' | ''[[:es:El pino|es]]'' | ''[[:fr:Nouveaux Contes/Le Sapin|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/L'abete|it]]'' | ''[[:pl:Baśnie (Andersen, przekład Niewiadomska, 1899)/Sosna|pl]]'' | ''[[:pl:Sosna (wyd. 1908)|pl]]'' | ''[[:ru:Ель (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Gåseurten]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:cs:Sedmikráska|cs]]'' | ''[[:en:The Daisy|en]]'' | ''[[:fr:La Pâquerette|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/La margheritina|it]]'' | ''[[:pl:Polny kwiatek|pl]]'' | ''[[:ru:Ромашка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Herrebladene]] |([[:Kategori:1869|1869]]) |''[[:en:The Court Cards|en]]'' |- |[[Holger Danske]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:Holger Danske|en]]'' |- |[[“Hun duede ikke”]] |([[:Kategori:1852|1852]]) |''[[:cs:Nestála za nic!|cs]]'' | ''[[:en:She was Good for Nothing|en]]'' | ''[[:ru:Пропащая (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Co dělal, vždy dobře udělal|cs]]'' | ''[[:en:What the Old Man does is Always Right|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/Quel che fa il babbo è sempre ben fatto|it]]'' | ''[[:pl:Co ojciec czyni, jest zawsze słuszne|pl]]'' |- |[[Hyrdinden og Skorsteensfeieren]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:en:The Shepherdess and the Chimneysweep|en]]'' | ''[[:fr:La Bergère et le ramoneur|fr]]'' | ''[[:pl:Pasterka i kominiarz (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' | ''[[:ru:Пастушка и трубочист (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Hønse-Grethes Familie]] |([[:Kategori:1869|1869]]) |''[[:en:Chicken Grethe's Family|en]]'' |- |[[I Andegaarden]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:es:Escenas de corral|es]]'' |- |[[I Børnestuen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Ib og lille Christine|''Ib'' og lille ''Christine'']] |([[:Kategori:1855|1855]]) |''[[:en:Ib and Little Christine|en]]'' | ''[[:ru:Иб и Христиночка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Iisjomfruen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:pl:Władczyni lodu (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' |- |[[Keiserens nye Klæder]] |([[:Kategori:1837|1837]]) |''[[:cs:Císařovy nové šaty (překlad Kober)|cs]]'' | ''[[:cs:Císařovy nové šaty (překlad Peška/Mikuláš Boleslavský)|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:The fairy tales of Hans Christian Andersen (Stratton)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:en:Fairy Tales and Other Stories (Andersen, Craigie)/The Emperor's New Clothes|en]]'' | ''[[:eo:Fabeloj de Andersen/La novaj vestoj de la imperiestro|eo]]'' | ''[[:fr:Les Habits Neufs du Grand-Duc|fr]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/I vestiti nuovi dell'imperatore|it]]'' | ''[[:pl:Nowe szaty Cesarza|pl]]'' | ''[[:pt:Contos de Andersen/A roupa nova do imperador|pt]]'' | ''[[:ru:Новый наряд короля (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Kjærestefolkene]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:cs:Milencové|cs]]'' | ''[[:en:The Loving Pair|en]]'' | ''[[:it:Quaranta novelle/I promessi sposi|it]]'' | ''[[:pl:Bąk i piłka|pl]]'' | ''[[:ru:Жених и невеста (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Klods-Hans]] |([[:Kategori:1855|1855]]) |''[[:fr:Hans le balourd|fr]]'' | ''[[:ru:Ганс Чурбан (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Klokkedybet]] |([[:Kategori:1856|1856]]) |''[[:en:The Bell Deep|en]]'' |- |[[Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Lykkens Kalosker]] |([[:Kategori:1838|1838]]) |''[[:pl:Kalosze szczęścia|pl]]'' |- |[[Metalsvinet]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:en:The Metal Pig|en]]'' |- |[[Moster]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Nattergalen]] |([[:Kategori:1843|1843]]) |''[[:en:The Nightingale|en]]'' | ''[[:fr:Le Rossignol et l’Empereur|fr]]'' | ''[[:pl:Słowik_(Andersen,_przekł._Niewiadomska)|pl]]'' | ''[[:pl:Słowik_(Andersen,_przekł._Szczęsny)|pl]]'' | ''[[:pl:Słowik (Andersen, przekł. Mirandola)|pl]]'' | ''[[:ru:Соловей (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Nissen og Madamen]] |([[:Kategori:1867|1867]]) | |- |[[“Noget”]] |([[:Kategori:1858|1858]]) |''[[:en:Something|en]]'' | ''[[:es:Algo|es]]'' | ''[[:pl:Coś (Andersen, przekł. Niewiadomska)|pl]]'' |- |[[Oldefa'er]] |([[:Kategori:1870|1870]]) |''[[:en:Great-Grandfather|en]]'' |- |[[Ole Lukøie]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:cs:Uspávač|cs]]'' | ''[[:en:The Sandman|en]]'' |- |[[Paradisets Have]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:pl:Ogród rajski|pl]]'' |- |[[Pengegrisen]] |([[:Kategori:1854|1854]]) |''[[:en:The Money Pig|en]]'' |- |[[Peiter, Peter og Peer]] |([[:Kategori:1868|1868]]) | |- |[[Portnerens Søn]] |([[:Kategori:1866|1866]]) | |- |[[Portnøglen]] |([[:Kategori:1872|1872]]) |''[[:en:The Gate Key|en]]'' |- |[[Prindsessen paa Ærten]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:The Princess and the Pea|en]]'' | ''[[:fr:La Princesse au petit pois|fr]]'' | ''[[:pl:Księżniczka na ziarnku grochu|pl]]'' | ''[[:ru:Принцесса на горошине (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Psychen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Život (Andersen)|cs]]'' | ''[[:en:The Psyche|en]]'' |- |[[Qvæk]] |([[:Kategori:1926|1926]]) |''[[:en:Croak|en]]'' |- |[[Reisekamaraten]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:pl:Towarzysz podróży (Andersen, przekład Niewiadomska, 1899)|pl]]'' |- |[[Rosen-Alfen]] |([[:Kategori:1842|1842]]) | |- |[[Skarnbassen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Chrobák|cs]]'' | ''[[:en:The Beetle Who Went on His Travels|en]]'' |- |[[Skrubtudsen]] |([[:Kategori:1866|1866]]) |''[[:it:Quaranta novelle/Il rospo|it]]'' | ''[[:pl:Ropucha|pl]]'' |- |[[Sneedronningen]] |([[:Kategori:1844|1844]]) |''[[:en:The Snow Queen|en]]'' | ''[[:es:La reina de las nieves|es]]'' | ''[[:fr:La Reine des neiges|fr]]'' | ''[[:pl:Królowa Śniegu|pl]]'' | ''[[:ru:Снежная королева (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Sneemanden]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Sněhulák|cs]]'' | ''[[:en:The Snow Man|en]]'' | ''[[:pl:Bałwan ze śniegu (Andersen)|pl]]'' |- |[[Sneglen og Rosenhækken]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:it:Quaranta novelle/La chiocciola e il rosaio|it]]'' | ''[[:pl:Ślimak i róża|pl]]'' |- |[[Sommerfuglen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Motýl (Andersen)|cs]]'' | ''[[:en:The Butterfly (Andersen)|en]]'' | ''[[:pl:Baśnie (Andersen, oprac. Niewiadomska, 1899)/Motylek|pl]]'' |- |[[Sommergjækken]] |([[:Kategori:1862|1862]]) | |- |[[Stoppenaalen]] |([[:Kategori:1845|1845]]) |''[[:pl:Igła do cerowania|pl]]'' | ''[[:ru:Штопальная игла (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Storkene]] |([[:Kategori:1839|1839]]) |''[[:ca:Contes (Andersen) - Les Cigonyes|ca]]'' | ''[[:cs:Čápové|cs]]'' | ''[[:en:Fairy tales of Andersen (Paull)/The Storks|en]]'' | ''[[:en:Hans Andersen's fairy tales (Robinson)/The Storks|en]]'' | ''[[:ru:Аисты (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Stormen flytter Skilt]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Svinedrengen]] |([[:Kategori:1841|1841]]) |''[[:en:The Swineherd|en]]'' | ''[[:pl:Książę Świniarek|pl]]'' | ''[[:ru:Свинопас (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Sølvskillingen]] |([[:Kategori:1861|1861]]) |''[[:cs:Falešný peníz|cs]]'' | ''[[:en:The Silver Shilling|en]]'' |- |[[Theepotten]] |([[:Kategori:1863|1863]]) |''[[:cs:Čajová konvice|cs]]'' |- |[[Tommelise]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:en:Thumbelina|en]]'' | ''[[:fr:La Petite Poucette|fr]]'' | ''[[:pl:Dziecię elfów|pl]]'' | ''[[:ru:Дюймовочка (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |- |[[Tællelyset]] |(1820'erne) | |- |[[Veirmøllen]] |([[:Kategori:1865|1865]]) | |- |[[Venskabs-Pagten]] |([[:Kategori:1842|1842]]) |''[[:en:The Shepherd's Story of the Bond of Friendship|en]]'' | ''[[:ru:Побратимы (Андерсен; Ганзен)|ru]]'' |} ==== Samlinger ==== * [[Nye Eventyr og Historier II|Nye Eventyr og Historier. II.]] Med Illustrationer efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. (1871) ===Digte og sangtekster=== {| |[[Barn Jesus i en Krybbe laae]] |([[:Kategori:1832|1832]]) | |- |[[“Danmark, mit Fædreland”]] |([[:Kategori:1850|1850]]) |''[[:ru:Дания — моя Родина (Андерсен; Коринфский)|ru]]'' |- |[[Det døende Barn]] |([[:Kategori:1827|1827]]) |''[[:fr:L’Enfant mourant|fr]]'' | ''[[:ru:Умирающее дитя (Андерсен; Лихачёв)|ru]]'' |- |[[Hist, hvor vejen slår en bugt]] |([[:Kategori:1829|1829]]) | |- |[[Hvor skoven dog er frisk og stor]] |([[:Kategori:1850|1850]]) | |- |[[Hyrden græsser sine får]] |([[:Kategori:1835|1835]]) |''[[:ru:Пастушок пасёт овец (Андерсен; Никифоров)|ru]]'' |- |[[Jeg har en Angst som aldrig før]] |([[:Kategori:1864|1864]]) | |- |[[Jylland]] |([[:Kategori:1859|1859]]) | |- |[[Konen med Æggene]] |([[:Kategori:1847|1847]]) |''[[:ru:Женщина с лукошком яиц (Андерсен; Щиглев)|ru]]'' |- |[[Moderen med Barnet]] |([[:Kategori:1830|1830]]) | |- |[[Pandeben, godt det gror]] |([[:Kategori:1845|1845]]) | |} ===Øvrig skønlitteratur=== * [[Billedbog uden Billeder]] (1840) * [[Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829]] (tredje oplag fra 1840) ==Værker om H. C. Andersen eller om hans tekster== * [[Af en endnu Levendes Papirer]] (1838) af Søren Kierkegaard [[Kategori:H.C. Andersen forfatter| ]] 9b3awtrjj7scb84nquzcm01bm5m01l7 10 1792 471252 76506 2026-07-24T09:59:13Z PWidergren 7506 471252 wikitext text/x-wiki <div name="Deletion notice" class="boilerplate metadata" id="attention" style="background-color: #fee; margin: 0 1em; padding: 0 10px; border: 1px solid #aaa;"> '''Denne side er foreslået slettet. Årsagen, samt evt. diskussion af samme, findes enten på listen over [[Wikisource:Sletningsforslag|sletningsforslag]] eller på denne sides [[{{NAMESPACE}} diskussion:{{PAGENAME}}|diskussionsside]].'''<br> Med den følgende begrundelse: '''''{{{1|(ingen begrundelse givet)}}}''''' </div> <includeonly>{{#if:{{{demo|}}}||[[Kategori:Sider der bør slettes|{{PAGENAME}}]]}}</includeonly><noinclude> == Brug == Når du bruger den kan du skrive <code><nowiki>{{slet|(begrundelse)}}</nowiki></code>. Den side skabelonen er på, kommer automatisk ind på [[:Kategori:Sider der bør slettes]]. [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 6pq5mspsvcidvepo5f87nodt6mhpxay 0 3401 471253 29508 2026-07-24T10:02:04Z PWidergren 7506 471253 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Nipssager]] | næste=[[Huset i skoven]] | titel=Ællingehuset | afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsførelser]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ ===Ællingehuset=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"> <poem>Den unge Doktor Bøgs nye Villa laa ved Stranden, to Mil syd for København. Det var et temmelig afsides Sted, men Egnen var smuk og Villaen laa højt og sundt, beskinnet af Solen og ombølget af Strandluft. Haven var nyanlagt, men den stod i Forbindelse med Skoven, og der var sat Bord, Havestole og Bænke ud under de store, skyggefulde Bøgetræer. Det tegnede til at blive en varm Dag, Duggen perlede paa Blade og Blomster og den sagte Vind førte Duften af Kaprifolier og Æbleroser med sig. Fru Bøg stod i Havelaagen med sin lille toaarige Pige ved Haanden. Doktoren var i Færd med at bestige Cyklen, der hver Morgen bragte ham ind til Byen og Arbejdet. „Farvel saa længe, I Kære,” han vinkede med Haanden. Det betød: „Gud befalet,” hans Hustru vidste det. Tæt ved paa Stengærdet sad en ganske ung, bleg Pige med store, blaa, lidt matte Øjne og en noget leddeløs Holdning. Det var en Reconvalescent Doktoren havde taget med ud paa Landet. Naa, Lene, hvordan gaar det? — Far dog ikke saadan sammen, lille Pige, naar man taler til Dig.” Fru Bøg klappede hende venligt paa Skulderen. „Om Forladelse, Frue, men det gik igennem mig.” „Har Gertrud ikke Brug for Dig? Doktoren mente, Du vilde have Gavn af at hjælpe lidt til.” „Gertrud sagde, at jeg helst maatte gaa ud at slikke Sol, Arbejdet kunde hun selv overkomme. Jeg tænker at hun gerne vilde af med mig; — jeg bærer mig vel ogsaa bagvendt ad.” „Hvorfor dog, det tror jeg slet ikke. Du havde jo Plads, da Du blev syg, Barn, skal Du der tilbage?” „Nej, nej,” der kom Liv i Blik og Mine, „Doktoren sagde selv, da han havde spurgt mig ud: 'der skal Du ikke mere hen, min Pige, stol Du paa mig,' og de Ord har været min Trøst, mens jeg laa syg, for jeg tror nok Konen vilde haft mig igen.” „Hvor længe var Du der?” „Over et Aar, lige fra min Konfirmation. Fruen veed vel nok, at jeg er forældreløs, og De kan tro jeg havde strenge Plejeforældre, men egentlig onde imod mig var de ikke, og jeg havde det ikke værre end deres egne Børn, men Fruen her — jeg skulde kalde hende Frue for Manden havde en lille Forretning med Koste og Børster — var skrækkelig. Er det galt, at jeg siger det, som det var?” „Nej, kan det lette Dig saa tal kun.” „Hvorfor farer jeg sammen, naar Fruen kommer saa kærlig og rører ved mig, uden fordi Konen der altid kom bag paa mig med Puf og Slag. Hver Gang de mindste Børn skreg blev jeg rusket i Armen, eller dunket i Nakken, aa, det var saa rædsomt! Og Ingenting gjorde jeg ordentligt, og det kunde jo være meget sandt, men jeg vilde gerne have lært at gøre det ordentligt. Det kan godt være at jeg er dum, men altid at blive kaldt Grødhoved, eller Kødhoved, er dog saa sørgeligt.” „Fik Du nok at spise?” „Ja, Jeg kan ikke sige Andet, men da Børnene var urimelig kræsne maatte jeg altid døje deres Levninger baade af Tykt og Tyndt, og alle de Gnallinger, de Smaa lode staa af Smørrebrødet, sattes hen til mig. Nej, der skal jeg ikke mere, det har Doktoren lovet.” „Og har han ikke ogsaa fortalt Dig, at Du har en Fader i Himlen, som elsker Dig og nok skal sørge for sit Barn?” „Jo, men det vidste jeg da ogsaa fra Søndagsskolen. Og jeg beder hver Dag, at jeg maa komme til gode Folk.” — Tunge Trin lød i det samme paa Vejen og en høj, mager, gammel Mand med graat Haar, et brunt, vejrbidt Ansigt og sørgmodige, blaagraa Øjne kom til Syne. Han bar en Spade og en Hakke og stilede hen imod Skoven. „Mand,” raabte den lille Ida og saa tulrede hun ham i Møde, „der!” Hun rakte ham en Blaaklokke. „Skal jeg ha den? Tak. — Sikken en dejlig Pige.” Han tog Hatten af for den unge Frue. „De holder af Børn?” „Aa ja, jeg kan ellers ikke sige det, men hun rakte jo efter mig. Sikke bløde Haar, det er som Silke. — Jeg har selv havt saadan En, Frue, dog hun døde og det var nok det Bedste, men skøndt det er over fyrretyve Aar siden, er lille Ane ikke glemt.” „Lever Deres Hustru?” „Ja, hun gør, vist gør hun, men hun er en Stakkel og kan ikke røre sig. Sidste Vinter var det tyve Aar siden hun faldt paa den isede Vej tæt ved vort Hus og der laa hun flere Timer før jeg kom hjem og kunde slæbe hende ind.” „De kaldte da en Læge?” „Ikke straks, for det er en dyr Historie som Smaafolk ømmer sig ved. Jeg varmede Sandposer og lagde dem under hendes Ryg ligesaa gloende varme, som hun kunde udholde. Smerterne stillede saa ogsaa af efterhaanden, men Stivheden tog til, og da Doktoren senere hentedes til den syge Skolemester fik jeg ham ogsaa ind til os. Fruen kan tro han blev vred, fordi vi ikke havde hentet ham straks, han slog i Bordet, stampede og skældte, og Konen vilde han have paa Hospitalet, men der vilde hun ikke hen, og da hun fik Medhold hos mig, tog han sin Hat i Vrede og gik uden at sige et Ord. — Siden er han død, jeg siger ikke noget Ondt om Manden, de fortæller jo, at han var Fattigfolks Ven, og det kan ogsaa gerne være. — Naar jeg nu kommer træt hjem, Frue, staar der ingen Mad til mig, men jeg skal selv lave op til os Begge, saa Middagssøvnen bliver knap. Om Aftenen skal jeg til det igen og saa vaske det Alt op, og om Morgenen skal Sengen pusles, Stuen fejes, Kaffen laves og min Smule Mad smøres. Sommetider vanker der Utak oven i Købet, naar Staklen er gnaven. Om Søndagen maa jeg rigtig holde for med Skuring og Vask, saa det er snart min værste Dag. I Kirke kommer jeg Aldrig, men vi læser Evangeliet sammen, for man er da kristne Mennesker.” „Maa jeg se ind til hende?” „Ja, gør kun det og Tak til. Vi bo i Ællingehuset, saadan kaldes det, for der er en Dam, hvor vi har Ænder. Det gik storartet saalænge Konen var rask, vi fik Stedet udbetalt og en Smule i Sparekassen. Nu er det kummerligt nok, vi har kun en halv Snes Ænder i Aar, men der er da et Par Ællingeflokke.” Manden lettede paa Hatten og skyndte sig bort; det galdt at indhente den spildte Tid. Efter Frokosten begav Fru Bøg sig paa Vej fulgt af Lene og lille Ida, der trippede nok saa flinkt afsted paa de smaa Pusselanker. Landpostbudet havde anvist dem en Mark­sti, der førte ned til Vejen hvor Ællingehuset laa. Sæden bølgede paa begge Sider af Stien og Lærkesangen steg jublende lige op mod Himlen. Uvilkaarlig vendte den unge Frue sig om, lagde Haanden paa Lenes Skulder og spurgte: „Hvad synes Du?” „Jeg har aldrig hørt Mage, Frue, det er som i Himmerig. — Aa, naar jeg tænker paa forrige Sommer og min rædsomme Stue lige under Taget, dét var som en Bagerovn. Landet er det Dejligste jeg veed.” „Sæden staar nu ogsaa saa herligt i Aar. Dette er Rugmarker, Brød fra oven til Faderens Børn.” „Naa, det er det; ja hvad veed jeg. — Aa Frue, der ligger Huset vist allerede lige bag den lille Sø.” Ganske rigtig, der laa Huset, men Søen var rigtignok kun en almindelig Dam, der dog saae underlig malerisk ud, som den laa der med sit lave Gærde af store, uregelmæssige, mosgroede Sten. Prægtige høje Siv indfattede den halve Side, medens den anden Bred skraanede jevnt opad mod et lille kalket Hus med Mostag og grønmalet Dør. Ænderne svømmede muntert i Dammen og den gule dunede Ællingeflok aflokkede baade Lene og den Lille et Jubelskrig. „Tys, tys! Hold Jer tæt ved Huset, men kom ikke ind, før jeg kalder. Pas godt paa Barnet, Lene.” „Det skal jeg, vi bliver her paa Dørtrinet.” Nøglen hang paa et Søm lige ved Indgangen, og da der intet Svar kom paa Fru Bøgs gentagne Banken satte hun den i Laasen og traadte ind, først i et lille skummelt Køkken, saa i Stuen. „Guds Fred og Goddag herinde!” „Hvem der?” lød det fra den store med blaastribede Gardiner omgivne Himmelseng, „vi har ikke flere Andeæg til Salg. — Med Forlov er det den nye Skolelærers Kone?” Et Par mørke Øjne i et fyldigt, rødbrunt Ansigt saae spørgende paa den Indtrædende. „Nej, jeg er Doktor Bøgs Hustru. Vi bo ikke langt herfra i den nye Villa, og da jeg hørte, at De var sengeliggende, fik jeg Lyst til at besøge Dem.” „Tak, det var rigtig kønt. Aa vær saa god at skubbe Gardinet fra, saa jeg rigtig kan se Dem. — Saa det er Doktorens Frue, saa ung og saa smuk. — Her er ikke pænt inde, langtfra.” „Jo, her ser netop ordentligt ud.” „Ja uryddeligt er her jo ikke, men heller ikke rent, jeg kalder det grumset, jo det er Ordet, grumset. Da jeg var rask havde det en anden Skik. Se nu mine Lagener hvor graa, og det er dog rene Lagener. Og paa Ruderne ses baade Støv og Spindelvæv, men saadan er Mandfolkene. Det var rigtig en god Ide af Fruen at se her ind. Der kan gaa Maaneder hvor jeg ikke taler med andre end Hans Peter.” „Kommer Præsten her ikke?” „Han er Provst, Frue, og en grumme rar Mand. Jeg kan ikke sige Andet, end at han kommer en Gang hvert Aar, men han er altid saa træt og forpustet, for det er et godt Stykke Vej, og han er gammel og voldsom svær. Sidst maatte han løsne Halsbindet for han var nær ved at kvæles. 'De skulde bo nærmere ved Præstegaarden, min gode Kone', siger han hver Gang og saa formaner han mig jo til Taalmodighed. Nu til Pintse fik han Kappelan og han skal tale vældigt og være en dejlig Mand, men han har endnu ikke været her.” Hun sukkede. Fru Bøg klappede kærligt den gamle rynkede Haand og saa hviskede hun: „Det gælder for os at tro paa Herrens Kærlighed og paa, at Faderen veed hvad vi have behov.” Ordene naaede den gamle Kones Øre, men kom ikke længer, før Fru Bøg med bævende Slemme og Taarer i Øjet fortalte hende om sit første Barn, en dejlig, kraftig Dreng, der var død af Strubehoste. Da Alt var mørkt for hende, havde Manden sagt disse Ord. Det var som et Lyn slog ned, og hun forstod i samme Nu, at Barnet havde været hendes Afgud, men hun forstod ogsaa, at det var i Havn og at det var Frelserens Kærlighed, der nu kaldte paa hende.” Den Gamle i Sengen græd stille. „Saa Fruen har havt saadan en Sorg, ja, ja. Vor Pige blev ogsaa hentet,” lagde hun til, „men der var nok Andet, som holdt paa mig, derfor maatte jeg blive saadan en Stakkel. Jeg var en farlig En til at arbejde og lægge Skilling til Skilling. De Gamle, vi burde have hjulpet, hjalp vi ikke, og det var min Skyld. Hans Peters Moder døde paa Fattighuset. — Herren veed hvad vi har behov og det var nok Tugt, jeg havde behov, lader det til, aa ja, ja.” Hun tav et Øjeblik men udbrød saa pludselig: „Jeg synes man kan høre en Barnestemme.” „Det er min lille Pige, der staar udenfor, maa jeg kalde paa hende?” „Sikken en skøn En, det er som et Englebarn, men der er jo To; er det Tjenestepigen? Hun ser klein ud, stakkels Tøs.” „Hun har ogsaa været syg, og er her paa Landet for at komme sig. Ønsker De, at hun skal pudse Vinduerne gør hun det gerne, er jeg vis paa?” „Ja, jeg siger Tak. — Der er Klude ude i Spaankurven, min Pige, den hænger paa Bjælkekrogen. — Naa, det kan jeg lide, hun forstaar det.” Lene blussede af Glæde, den uvante Ros lød som Musik i hendes Øre. „Aa Frue,” hviskede hun, „maa jeg ikke blive og hjælp mere?” „Inderlig gerne. — Pigebarnet vil blive og hjælpe Dem lidt, hvis hun maa.” „Gud velsigne hende,” sagde Konen varmt, og det var som det haabløse, kummerfulde Udtryk i Øjet opklaredes. „Du maa blive her til Kl. 5, Barn, men saa veed Du vi spiser.” Lidt før den fastsatte Tid kom Lene løbende hjem; hun var varm og aandeløs. „Jeg kommer da ikke for sent? Naa, det var godt. Tiden fløj for mig, men saa mente Konen, at Solen stod paa Fem. Manden har Uhret med, saa der er ingen Klokke i Stuen. Kartoflerne var kogte, da Manden kom hjem til Middag, og nu har han lært mig at stege Flæsk. Det kan nok være han fik en ordentlig Middagssøvn i Dag og da han var gaaet skurede jeg Gulvene baade i Stue og Køkken. Jeg har ogsaa lagt Tøj i Blød, Frue, og det var Konen nu saa urimelig glad for, og hvis det bliver pænt vasket, og det haaber jeg nok det gør, for der hvor jeg før var maatte jeg vaske Børnetøj hveranden Dag, har hun lovet mig at jeg maa klare det rene Tøj i Skufferne, for Grunden er efterhaanden bleven helt spoleret. Hun skynder slet ikke paa mig, men siger hele Tiden: 'bare med Ro, bare med Ro,' og saa er det som fik jeg nye Kræfter. — I Morgen maa jeg nok gaa tidligt derhen, aa, jo Frue.” „Gerne, men saa skal Du have Madkurv med og en Flaske Mælk.” „Tak, Frue, tusinde Tak. — Aa der var saa rart. Tænk, Ællingerne kom, naar jeg kaldte. Lip lip lip, sagde jeg, og saa kom de vraltrende. Konen laa inde i Sengen og lo; hun sagde, at det var som hørte hun sig selv fra før og hun mente at Dyrene, naar jeg passede dem, vilde blive lige saa tamme som i hendes Tid. Manden sørgede nok for dem, men brød sig ikke videre om dem, og det mærkede saadan Nogen.” „Sang Du ikke for den gamle Kone? — Du har saadan en rar lille Stemme.” „Jo jeg sang: 'Mig Intet skal fattes, min Hyrde han er,' men da den Gamle brast i Graad, holdt jeg op.” — Hele den lille Husstand spiste til Middag under Bøgetræerne. Doktoren saae med Undren paa den glædestraalende Lene, men da hans Hustru senere fortalte om Besøget hos den Syge, opklaredes hans smukke, udtryksfulde Ansigt. „Nu forstaar jeg hvorfor denne Villagrund tilbødes mig, og hvorfor jeg straks fik Lyst til at bygge her. Herrens Navn er Underlig!” Efter Bordet gik den unge Doktor og hans Hustru ad Markstien til Ællingehuset. Han vilde undersøge den Syge og se om der ikke kunde gøres Noget. Resultatet af Undersøgelsen var imidlertid, at Helbredelse ikke turde ventes, men at Tilstanden kunde lindres betydeligt, navnlig ved Hjælp af et hensigtsmæssigere Leje. — Da Hans Peter om Aftenen gik hjem fra sit Dagværk mødte han Doktor Bøg, der straks vendte om og slog Følge. „Naa, Doktoren har været der, ser man det. — Ja, da Ingen har sendt Bud, saa skylder jeg Dem vel bare Tak.” „Selv Tak! — Blot jeg kunde hjælpe lidt; det er strengt at ligge saadan hen, ja, sandelig, for hun grunder hele Tiden paa hvad hun har mistet og hvor sørgeligt Livet nu er.” „Hvad skal en anden En sige, tror Doktoren, at Livet er Spøg for mig?” „Nej, det sagde jeg netop til hende, og jeg bad hende om at bytte Tanker i Morgen og rigtig gennemgaa, hvor svært det maatte være for Dem. Naar De nu vil love mig at gøre det Samme, Hans Peter, grunde over hvad det maa være for en driftig og dygtig Kvinde, at ligge der alene hele den lange Dag, fængslet til Lejet og følende sig som en Byrde.” „Nej, det er hun ikke, jeg vilde da nødig af med hende, skøndt hun imellem er baade gnaven og utaalmodig. — Men det er nu alligevel sandt, jeg tænker meget, meget mere paa mig selv, end paa hende.” Der kom et godt, lidt skalkagtigt Blink i Mandens Øje, og saa lagde han til: „Jeg skal prøve at bytte Tanker, Doktor, om Gud vil hjælpe mig.” — Næste Morgen var Lene tidligt paa Færde og kom ikke hjem til Middag. Da Fru Bøg henad Aften nærmede sig Ællingehuset saae hun tre lange Snore fulde af viftende Vaskertøj. Lene sad i Sollyset paa en toppet Sten omgivet af Ænder og Ællinger. „Skal jeg allerede hjem, Frue,” spurgte hun, „det har været saadan en dejlig Dag.” „Du maa gerne blive, Barn, og gøre Arbejdet færdigt. — Er Manden derinde?” „Ja, han kom lige hjem og jeg har sat Kaffekedlen over.” Hans Peter sad ved sin Hustrus Seng med hendes Haand i sin. Det var en uvant Stilling og Haanden blev hurtig sluppet, da Fru Bøg viste sig. „Naa, hvordan staar det til?” „Fruen kan rolig sige til Doktoren, at det var et godt Raad han gav.” — Konen sagde ikke Noget men nikkede to Gange til Bekræftelse. „Har den unge Pige været flink?” „Hun!” Manden talte med Kraft, „kunde vi beholde hende, var Livet værd at leve.” „Det er sandt, Frue, for hun gør lige saa bestemt, hvad man siger. Der er jo mange Ting saadan En ikke forstaar, men hun hører efter og retter sig efter det Sagte. Og saa synger hun ved Arbejdet og pludrer med Ællingerne. Det er som havde vi faaet vort døde Barn levende tilbage.” „Nej, veed Du hvad Moer, dette er nu alligevel mere tilpas, for Ane havde været over fyrretyve Aar, men Pigebarnet her er kun seksten.” „Det er ogsaa sandt, Ane havde maaske været gift og hjemfaren for mange Aar siden. — Vil Fruen sige til Doktoren, at da vi gjorde, hvad han sagde, vi skulde gøre, stod vi Begge skyldige for den levende Gud. Græd ikke, Hans Peter, for jeg var den Værste.” — „Naa, Lene,” spurgte Doktoren en Ugestid efter, „er Du glad over din nye Plads?” „Om jeg er! — Større Lykke kunde ikke times mig, end at blive der, men det kan vel ikke lade sig gøre?” Hun saae bedende i Vejret. „Det er Fattigfolk, veed Du nok, og Du kan jo ikke godt tjene uden Løn.” „Jo, jeg kan, mit Tøj er i ordentlig Stand, saa det første Aar kan jeg, — men det er jo Maden, nu jeg er rask, spiser jeg lige saa meget som Manden.” „Gør Du, det glæder mig,” Doktoren lo, men Fru Bøg lagde sin Haand paa Lenes Hoved: „Gud velsigne Dig, Barn, den gode Hyrde skal nok sørge for sit lille Lam.” Søndagmorgen mødte Peter Hansen i sin gammeldags Højtidsdragt med Salmebog i Haand. Det var et storstilet Exemplar i Læderbind med Spænder. At der nu brugtes en anden Salmebog og at dette var den næstforrige, ahnede han ikke. Bogens Blade vare brungule og slidte af de mange Aars Brug. Nu Pigebarnet var hos Konen kunde han nok gaa til Kirke. Han havde god Lyst til at høre den nye Præst, og han længtes halv ubevidst efter at komme Gud nærmere, men Et vilde han have i Orden først. „Vi har talt med Lene i Morges, Frue, og foreslaaet hende at blive som vor egen, og saa fløj hun først Moder om Halsen og saa mig. Og saa lagde hun sig lige ned paa sine Knæ og takkede Gud, for hun kunde ikke Andet, sagde hun. Men al Fordelen er jo paa vor Side. Lene er bleven daarlig behandlet før, og det er jo ogsaa et traurigt Liv, vi byder, men hun synes nu det er et Himmerig. Konen har et helt Skab fuldt af gode, hjemmespundne Klæder, der kan syes om til Lene og Brødet skal ikke heller mangle. Hvem skal arve den sidste af os, har jeg tidt tænkt. Det er jo ingen stor Arv, men Tag over Hovedet og et ordentligt Indbo er der da. Faar vi nu Pigen, er den Ting ogsaa i i Orden. — Ja, saa Farvel og Tak, det er længe siden Hans Peter Hansen er gaaet i Kirke for at bede om Tilgivelse og for at takke, ja det er, med Skam at sige, første Gang i hans Liv.” Saa løftede han Hatten og gik stille bort, fuld af mange Tanker. Da Doktor Bøgs om Aftenen gæstede Ællingehuset fandt de den lille Familie samlet ved Aftensbordet, der for første Gang var flyttet hen til den gamle Kones Seng, saa hun kunde spise med de Andre. „Hvad synes Fruen, hvid Dug og Blomster paa Bordet? —Ja, de Unge vil regere!” Lidt efter tilføjede hun: „Gaa ud Lene og Du ogsaa, Hans Peter, jeg vil sige et Ord.” Stemmen vilde ikke rigtig frem, men da Fru Bøg klappede hendes Haand og saae saa kærligt ind i det bevægede gamle Ansigt med sine søde, milde Øjne kom det: „Fruen havde Ret. Herren veed hvad vi har behov, baade det Mørke og det Lyse. Nu har jeg oplevet det og kan aldrig blive færdig med at takke.”</div> [[Kategori:1905]] [[Kategori:Noveller]] mq3nbrs5n47mdfhiam37mflqbiqxf0g 471254 471253 2026-07-24T10:03:12Z PWidergren 7506 471254 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Nipssager]] | næste=[[Huset i skoven]] | titel=Ællingehuset | afsnit=Fra novellesamlingen [[Livsførelser]] | forfatter=Cornelia Levetzow | noter= }} __NOEDITSECTION__ ===Ællingehuset=== <div style="text-align: justify; max-width: 45em"><poem> Den unge Doktor Bøgs nye Villa laa ved Stranden, to Mil syd for København. Det var et temmelig afsides Sted, men Egnen var smuk og Villaen laa højt og sundt, beskinnet af Solen og ombølget af Strandluft. Haven var nyanlagt, men den stod i Forbindelse med Skoven, og der var sat Bord, Havestole og Bænke ud under de store, skyggefulde Bøgetræer. Det tegnede til at blive en varm Dag, Duggen perlede paa Blade og Blomster og den sagte Vind førte Duften af Kaprifolier og Æbleroser med sig. Fru Bøg stod i Havelaagen med sin lille toaarige Pige ved Haanden. Doktoren var i Færd med at bestige Cyklen, der hver Morgen bragte ham ind til Byen og Arbejdet. „Farvel saa længe, I Kære,” han vinkede med Haanden. Det betød: „Gud befalet,” hans Hustru vidste det. Tæt ved paa Stengærdet sad en ganske ung, bleg Pige med store, blaa, lidt matte Øjne og en noget leddeløs Holdning. Det var en Reconvalescent Doktoren havde taget med ud paa Landet. Naa, Lene, hvordan gaar det? — Far dog ikke saadan sammen, lille Pige, naar man taler til Dig.” Fru Bøg klappede hende venligt paa Skulderen. „Om Forladelse, Frue, men det gik igennem mig.” „Har Gertrud ikke Brug for Dig? Doktoren mente, Du vilde have Gavn af at hjælpe lidt til.” „Gertrud sagde, at jeg helst maatte gaa ud at slikke Sol, Arbejdet kunde hun selv overkomme. Jeg tænker at hun gerne vilde af med mig; — jeg bærer mig vel ogsaa bagvendt ad.” „Hvorfor dog, det tror jeg slet ikke. Du havde jo Plads, da Du blev syg, Barn, skal Du der tilbage?” „Nej, nej,” der kom Liv i Blik og Mine, „Doktoren sagde selv, da han havde spurgt mig ud: 'der skal Du ikke mere hen, min Pige, stol Du paa mig,' og de Ord har været min Trøst, mens jeg laa syg, for jeg tror nok Konen vilde haft mig igen.” „Hvor længe var Du der?” „Over et Aar, lige fra min Konfirmation. Fruen veed vel nok, at jeg er forældreløs, og De kan tro jeg havde strenge Plejeforældre, men egentlig onde imod mig var de ikke, og jeg havde det ikke værre end deres egne Børn, men Fruen her — jeg skulde kalde hende Frue for Manden havde en lille Forretning med Koste og Børster — var skrækkelig. Er det galt, at jeg siger det, som det var?” „Nej, kan det lette Dig saa tal kun.” „Hvorfor farer jeg sammen, naar Fruen kommer saa kærlig og rører ved mig, uden fordi Konen der altid kom bag paa mig med Puf og Slag. Hver Gang de mindste Børn skreg blev jeg rusket i Armen, eller dunket i Nakken, aa, det var saa rædsomt! Og Ingenting gjorde jeg ordentligt, og det kunde jo være meget sandt, men jeg vilde gerne have lært at gøre det ordentligt. Det kan godt være at jeg er dum, men altid at blive kaldt Grødhoved, eller Kødhoved, er dog saa sørgeligt.” „Fik Du nok at spise?” „Ja, Jeg kan ikke sige Andet, men da Børnene var urimelig kræsne maatte jeg altid døje deres Levninger baade af Tykt og Tyndt, og alle de Gnallinger, de Smaa lode staa af Smørrebrødet, sattes hen til mig. Nej, der skal jeg ikke mere, det har Doktoren lovet.” „Og har han ikke ogsaa fortalt Dig, at Du har en Fader i Himlen, som elsker Dig og nok skal sørge for sit Barn?” „Jo, men det vidste jeg da ogsaa fra Søndagsskolen. Og jeg beder hver Dag, at jeg maa komme til gode Folk.” — Tunge Trin lød i det samme paa Vejen og en høj, mager, gammel Mand med graat Haar, et brunt, vejrbidt Ansigt og sørgmodige, blaagraa Øjne kom til Syne. Han bar en Spade og en Hakke og stilede hen imod Skoven. „Mand,” raabte den lille Ida og saa tulrede hun ham i Møde, „der!” Hun rakte ham en Blaaklokke. „Skal jeg ha den? Tak. — Sikken en dejlig Pige.” Han tog Hatten af for den unge Frue. „De holder af Børn?” „Aa ja, jeg kan ellers ikke sige det, men hun rakte jo efter mig. Sikke bløde Haar, det er som Silke. — Jeg har selv havt saadan En, Frue, dog hun døde og det var nok det Bedste, men skøndt det er over fyrretyve Aar siden, er lille Ane ikke glemt.” „Lever Deres Hustru?” „Ja, hun gør, vist gør hun, men hun er en Stakkel og kan ikke røre sig. Sidste Vinter var det tyve Aar siden hun faldt paa den isede Vej tæt ved vort Hus og der laa hun flere Timer før jeg kom hjem og kunde slæbe hende ind.” „De kaldte da en Læge?” „Ikke straks, for det er en dyr Historie som Smaafolk ømmer sig ved. Jeg varmede Sandposer og lagde dem under hendes Ryg ligesaa gloende varme, som hun kunde udholde. Smerterne stillede saa ogsaa af efterhaanden, men Stivheden tog til, og da Doktoren senere hentedes til den syge Skolemester fik jeg ham ogsaa ind til os. Fruen kan tro han blev vred, fordi vi ikke havde hentet ham straks, han slog i Bordet, stampede og skældte, og Konen vilde han have paa Hospitalet, men der vilde hun ikke hen, og da hun fik Medhold hos mig, tog han sin Hat i Vrede og gik uden at sige et Ord. — Siden er han død, jeg siger ikke noget Ondt om Manden, de fortæller jo, at han var Fattigfolks Ven, og det kan ogsaa gerne være. — Naar jeg nu kommer træt hjem, Frue, staar der ingen Mad til mig, men jeg skal selv lave op til os Begge, saa Middagssøvnen bliver knap. Om Aftenen skal jeg til det igen og saa vaske det Alt op, og om Morgenen skal Sengen pusles, Stuen fejes, Kaffen laves og min Smule Mad smøres. Sommetider vanker der Utak oven i Købet, naar Staklen er gnaven. Om Søndagen maa jeg rigtig holde for med Skuring og Vask, saa det er snart min værste Dag. I Kirke kommer jeg Aldrig, men vi læser Evangeliet sammen, for man er da kristne Mennesker.” „Maa jeg se ind til hende?” „Ja, gør kun det og Tak til. Vi bo i Ællingehuset, saadan kaldes det, for der er en Dam, hvor vi har Ænder. Det gik storartet saalænge Konen var rask, vi fik Stedet udbetalt og en Smule i Sparekassen. Nu er det kummerligt nok, vi har kun en halv Snes Ænder i Aar, men der er da et Par Ællingeflokke.” Manden lettede paa Hatten og skyndte sig bort; det galdt at indhente den spildte Tid. Efter Frokosten begav Fru Bøg sig paa Vej fulgt af Lene og lille Ida, der trippede nok saa flinkt afsted paa de smaa Pusselanker. Landpostbudet havde anvist dem en Mark­sti, der førte ned til Vejen hvor Ællingehuset laa. Sæden bølgede paa begge Sider af Stien og Lærkesangen steg jublende lige op mod Himlen. Uvilkaarlig vendte den unge Frue sig om, lagde Haanden paa Lenes Skulder og spurgte: „Hvad synes Du?” „Jeg har aldrig hørt Mage, Frue, det er som i Himmerig. — Aa, naar jeg tænker paa forrige Sommer og min rædsomme Stue lige under Taget, dét var som en Bagerovn. Landet er det Dejligste jeg veed.” „Sæden staar nu ogsaa saa herligt i Aar. Dette er Rugmarker, Brød fra oven til Faderens Børn.” „Naa, det er det; ja hvad veed jeg. — Aa Frue, der ligger Huset vist allerede lige bag den lille Sø.” Ganske rigtig, der laa Huset, men Søen var rigtignok kun en almindelig Dam, der dog saae underlig malerisk ud, som den laa der med sit lave Gærde af store, uregelmæssige, mosgroede Sten. Prægtige høje Siv indfattede den halve Side, medens den anden Bred skraanede jevnt opad mod et lille kalket Hus med Mostag og grønmalet Dør. Ænderne svømmede muntert i Dammen og den gule dunede Ællingeflok aflokkede baade Lene og den Lille et Jubelskrig. „Tys, tys! Hold Jer tæt ved Huset, men kom ikke ind, før jeg kalder. Pas godt paa Barnet, Lene.” „Det skal jeg, vi bliver her paa Dørtrinet.” Nøglen hang paa et Søm lige ved Indgangen, og da der intet Svar kom paa Fru Bøgs gentagne Banken satte hun den i Laasen og traadte ind, først i et lille skummelt Køkken, saa i Stuen. „Guds Fred og Goddag herinde!” „Hvem der?” lød det fra den store med blaastribede Gardiner omgivne Himmelseng, „vi har ikke flere Andeæg til Salg. — Med Forlov er det den nye Skolelærers Kone?” Et Par mørke Øjne i et fyldigt, rødbrunt Ansigt saae spørgende paa den Indtrædende. „Nej, jeg er Doktor Bøgs Hustru. Vi bo ikke langt herfra i den nye Villa, og da jeg hørte, at De var sengeliggende, fik jeg Lyst til at besøge Dem.” „Tak, det var rigtig kønt. Aa vær saa god at skubbe Gardinet fra, saa jeg rigtig kan se Dem. — Saa det er Doktorens Frue, saa ung og saa smuk. — Her er ikke pænt inde, langtfra.” „Jo, her ser netop ordentligt ud.” „Ja uryddeligt er her jo ikke, men heller ikke rent, jeg kalder det grumset, jo det er Ordet, grumset. Da jeg var rask havde det en anden Skik. Se nu mine Lagener hvor graa, og det er dog rene Lagener. Og paa Ruderne ses baade Støv og Spindelvæv, men saadan er Mandfolkene. Det var rigtig en god Ide af Fruen at se her ind. Der kan gaa Maaneder hvor jeg ikke taler med andre end Hans Peter.” „Kommer Præsten her ikke?” „Han er Provst, Frue, og en grumme rar Mand. Jeg kan ikke sige Andet, end at han kommer en Gang hvert Aar, men han er altid saa træt og forpustet, for det er et godt Stykke Vej, og han er gammel og voldsom svær. Sidst maatte han løsne Halsbindet for han var nær ved at kvæles. 'De skulde bo nærmere ved Præstegaarden, min gode Kone', siger han hver Gang og saa formaner han mig jo til Taalmodighed. Nu til Pintse fik han Kappelan og han skal tale vældigt og være en dejlig Mand, men han har endnu ikke været her.” Hun sukkede. Fru Bøg klappede kærligt den gamle rynkede Haand og saa hviskede hun: „Det gælder for os at tro paa Herrens Kærlighed og paa, at Faderen veed hvad vi have behov.” Ordene naaede den gamle Kones Øre, men kom ikke længer, før Fru Bøg med bævende Slemme og Taarer i Øjet fortalte hende om sit første Barn, en dejlig, kraftig Dreng, der var død af Strubehoste. Da Alt var mørkt for hende, havde Manden sagt disse Ord. Det var som et Lyn slog ned, og hun forstod i samme Nu, at Barnet havde været hendes Afgud, men hun forstod ogsaa, at det var i Havn og at det var Frelserens Kærlighed, der nu kaldte paa hende.” Den Gamle i Sengen græd stille. „Saa Fruen har havt saadan en Sorg, ja, ja. Vor Pige blev ogsaa hentet,” lagde hun til, „men der var nok Andet, som holdt paa mig, derfor maatte jeg blive saadan en Stakkel. Jeg var en farlig En til at arbejde og lægge Skilling til Skilling. De Gamle, vi burde have hjulpet, hjalp vi ikke, og det var min Skyld. Hans Peters Moder døde paa Fattighuset. — Herren veed hvad vi har behov og det var nok Tugt, jeg havde behov, lader det til, aa ja, ja.” Hun tav et Øjeblik men udbrød saa pludselig: „Jeg synes man kan høre en Barnestemme.” „Det er min lille Pige, der staar udenfor, maa jeg kalde paa hende?” „Sikken en skøn En, det er som et Englebarn, men der er jo To; er det Tjenestepigen? Hun ser klein ud, stakkels Tøs.” „Hun har ogsaa været syg, og er her paa Landet for at komme sig. Ønsker De, at hun skal pudse Vinduerne gør hun det gerne, er jeg vis paa?” „Ja, jeg siger Tak. — Der er Klude ude i Spaankurven, min Pige, den hænger paa Bjælkekrogen. — Naa, det kan jeg lide, hun forstaar det.” Lene blussede af Glæde, den uvante Ros lød som Musik i hendes Øre. „Aa Frue,” hviskede hun, „maa jeg ikke blive og hjælp mere?” „Inderlig gerne. — Pigebarnet vil blive og hjælpe Dem lidt, hvis hun maa.” „Gud velsigne hende,” sagde Konen varmt, og det var som det haabløse, kummerfulde Udtryk i Øjet opklaredes. „Du maa blive her til Kl. 5, Barn, men saa veed Du vi spiser.” Lidt før den fastsatte Tid kom Lene løbende hjem; hun var varm og aandeløs. „Jeg kommer da ikke for sent? Naa, det var godt. Tiden fløj for mig, men saa mente Konen, at Solen stod paa Fem. Manden har Uhret med, saa der er ingen Klokke i Stuen. Kartoflerne var kogte, da Manden kom hjem til Middag, og nu har han lært mig at stege Flæsk. Det kan nok være han fik en ordentlig Middagssøvn i Dag og da han var gaaet skurede jeg Gulvene baade i Stue og Køkken. Jeg har ogsaa lagt Tøj i Blød, Frue, og det var Konen nu saa urimelig glad for, og hvis det bliver pænt vasket, og det haaber jeg nok det gør, for der hvor jeg før var maatte jeg vaske Børnetøj hveranden Dag, har hun lovet mig at jeg maa klare det rene Tøj i Skufferne, for Grunden er efterhaanden bleven helt spoleret. Hun skynder slet ikke paa mig, men siger hele Tiden: 'bare med Ro, bare med Ro,' og saa er det som fik jeg nye Kræfter. — I Morgen maa jeg nok gaa tidligt derhen, aa, jo Frue.” „Gerne, men saa skal Du have Madkurv med og en Flaske Mælk.” „Tak, Frue, tusinde Tak. — Aa der var saa rart. Tænk, Ællingerne kom, naar jeg kaldte. Lip lip lip, sagde jeg, og saa kom de vraltrende. Konen laa inde i Sengen og lo; hun sagde, at det var som hørte hun sig selv fra før og hun mente at Dyrene, naar jeg passede dem, vilde blive lige saa tamme som i hendes Tid. Manden sørgede nok for dem, men brød sig ikke videre om dem, og det mærkede saadan Nogen.” „Sang Du ikke for den gamle Kone? — Du har saadan en rar lille Stemme.” „Jo jeg sang: 'Mig Intet skal fattes, min Hyrde han er,' men da den Gamle brast i Graad, holdt jeg op.” — Hele den lille Husstand spiste til Middag under Bøgetræerne. Doktoren saae med Undren paa den glædestraalende Lene, men da hans Hustru senere fortalte om Besøget hos den Syge, opklaredes hans smukke, udtryksfulde Ansigt. „Nu forstaar jeg hvorfor denne Villagrund tilbødes mig, og hvorfor jeg straks fik Lyst til at bygge her. Herrens Navn er Underlig!” Efter Bordet gik den unge Doktor og hans Hustru ad Markstien til Ællingehuset. Han vilde undersøge den Syge og se om der ikke kunde gøres Noget. Resultatet af Undersøgelsen var imidlertid, at Helbredelse ikke turde ventes, men at Tilstanden kunde lindres betydeligt, navnlig ved Hjælp af et hensigtsmæssigere Leje. — Da Hans Peter om Aftenen gik hjem fra sit Dagværk mødte han Doktor Bøg, der straks vendte om og slog Følge. „Naa, Doktoren har været der, ser man det. — Ja, da Ingen har sendt Bud, saa skylder jeg Dem vel bare Tak.” „Selv Tak! — Blot jeg kunde hjælpe lidt; det er strengt at ligge saadan hen, ja, sandelig, for hun grunder hele Tiden paa hvad hun har mistet og hvor sørgeligt Livet nu er.” „Hvad skal en anden En sige, tror Doktoren, at Livet er Spøg for mig?” „Nej, det sagde jeg netop til hende, og jeg bad hende om at bytte Tanker i Morgen og rigtig gennemgaa, hvor svært det maatte være for Dem. Naar De nu vil love mig at gøre det Samme, Hans Peter, grunde over hvad det maa være for en driftig og dygtig Kvinde, at ligge der alene hele den lange Dag, fængslet til Lejet og følende sig som en Byrde.” „Nej, det er hun ikke, jeg vilde da nødig af med hende, skøndt hun imellem er baade gnaven og utaalmodig. — Men det er nu alligevel sandt, jeg tænker meget, meget mere paa mig selv, end paa hende.” Der kom et godt, lidt skalkagtigt Blink i Mandens Øje, og saa lagde han til: „Jeg skal prøve at bytte Tanker, Doktor, om Gud vil hjælpe mig.” — Næste Morgen var Lene tidligt paa Færde og kom ikke hjem til Middag. Da Fru Bøg henad Aften nærmede sig Ællingehuset saae hun tre lange Snore fulde af viftende Vaskertøj. Lene sad i Sollyset paa en toppet Sten omgivet af Ænder og Ællinger. „Skal jeg allerede hjem, Frue,” spurgte hun, „det har været saadan en dejlig Dag.” „Du maa gerne blive, Barn, og gøre Arbejdet færdigt. — Er Manden derinde?” „Ja, han kom lige hjem og jeg har sat Kaffekedlen over.” Hans Peter sad ved sin Hustrus Seng med hendes Haand i sin. Det var en uvant Stilling og Haanden blev hurtig sluppet, da Fru Bøg viste sig. „Naa, hvordan staar det til?” „Fruen kan rolig sige til Doktoren, at det var et godt Raad han gav.” — Konen sagde ikke Noget men nikkede to Gange til Bekræftelse. „Har den unge Pige været flink?” „Hun!” Manden talte med Kraft, „kunde vi beholde hende, var Livet værd at leve.” „Det er sandt, Frue, for hun gør lige saa bestemt, hvad man siger. Der er jo mange Ting saadan En ikke forstaar, men hun hører efter og retter sig efter det Sagte. Og saa synger hun ved Arbejdet og pludrer med Ællingerne. Det er som havde vi faaet vort døde Barn levende tilbage.” „Nej, veed Du hvad Moer, dette er nu alligevel mere tilpas, for Ane havde været over fyrretyve Aar, men Pigebarnet her er kun seksten.” „Det er ogsaa sandt, Ane havde maaske været gift og hjemfaren for mange Aar siden. — Vil Fruen sige til Doktoren, at da vi gjorde, hvad han sagde, vi skulde gøre, stod vi Begge skyldige for den levende Gud. Græd ikke, Hans Peter, for jeg var den Værste.” — „Naa, Lene,” spurgte Doktoren en Ugestid efter, „er Du glad over din nye Plads?” „Om jeg er! — Større Lykke kunde ikke times mig, end at blive der, men det kan vel ikke lade sig gøre?” Hun saae bedende i Vejret. „Det er Fattigfolk, veed Du nok, og Du kan jo ikke godt tjene uden Løn.” „Jo, jeg kan, mit Tøj er i ordentlig Stand, saa det første Aar kan jeg, — men det er jo Maden, nu jeg er rask, spiser jeg lige saa meget som Manden.” „Gør Du, det glæder mig,” Doktoren lo, men Fru Bøg lagde sin Haand paa Lenes Hoved: „Gud velsigne Dig, Barn, den gode Hyrde skal nok sørge for sit lille Lam.” Søndagmorgen mødte Peter Hansen i sin gammeldags Højtidsdragt med Salmebog i Haand. Det var et storstilet Exemplar i Læderbind med Spænder. At der nu brugtes en anden Salmebog og at dette var den næstforrige, ahnede han ikke. Bogens Blade vare brungule og slidte af de mange Aars Brug. Nu Pigebarnet var hos Konen kunde han nok gaa til Kirke. Han havde god Lyst til at høre den nye Præst, og han længtes halv ubevidst efter at komme Gud nærmere, men Et vilde han have i Orden først. „Vi har talt med Lene i Morges, Frue, og foreslaaet hende at blive som vor egen, og saa fløj hun først Moder om Halsen og saa mig. Og saa lagde hun sig lige ned paa sine Knæ og takkede Gud, for hun kunde ikke Andet, sagde hun. Men al Fordelen er jo paa vor Side. Lene er bleven daarlig behandlet før, og det er jo ogsaa et traurigt Liv, vi byder, men hun synes nu det er et Himmerig. Konen har et helt Skab fuldt af gode, hjemmespundne Klæder, der kan syes om til Lene og Brødet skal ikke heller mangle. Hvem skal arve den sidste af os, har jeg tidt tænkt. Det er jo ingen stor Arv, men Tag over Hovedet og et ordentligt Indbo er der da. Faar vi nu Pigen, er den Ting ogsaa i i Orden. — Ja, saa Farvel og Tak, det er længe siden Hans Peter Hansen er gaaet i Kirke for at bede om Tilgivelse og for at takke, ja det er, med Skam at sige, første Gang i hans Liv.” Saa løftede han Hatten og gik stille bort, fuld af mange Tanker. Da Doktor Bøgs om Aftenen gæstede Ællingehuset fandt de den lille Familie samlet ved Aftensbordet, der for første Gang var flyttet hen til den gamle Kones Seng, saa hun kunde spise med de Andre. „Hvad synes Fruen, hvid Dug og Blomster paa Bordet? —Ja, de Unge vil regere!” Lidt efter tilføjede hun: „Gaa ud Lene og Du ogsaa, Hans Peter, jeg vil sige et Ord.” Stemmen vilde ikke rigtig frem, men da Fru Bøg klappede hendes Haand og saae saa kærligt ind i det bevægede gamle Ansigt med sine søde, milde Øjne kom det: „Fruen havde Ret. Herren veed hvad vi har behov, baade det Mørke og det Lyse. Nu har jeg oplevet det og kan aldrig blive færdig med at takke.”</poem></div> [[Kategori:1905]] [[Kategori:Noveller]] dvjt7xalutuq3z6eithuxe6beyj5q2b 104 6766 471236 74685 2026-07-24T09:31:21Z PWidergren 7506 471236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LI.}}}} {{startbogstav2|S}}om Læserne vil have bemærket, er der nu endelig kommet lidt Fart i denne Beretning om min og Marias Kærlighed. Historien haster mod sin Afslutning, og Paranteser er næppe længer æstetisk tilraadelige. Jeg tvinges dog til endnu et Holdt paa Vejen. Jeg ser for mig en Hoben spydigt vrissende og vrængende Ansigter, som jeg maa have fjærnede. Det er de sidste Dages Hellige, Poesiens dunhagede Asketer og spekulative Grønskollinger. De betragter med ubeskrivelig Foragt denne Kollega, der paa ganske for-<noinclude> <references/></noinclude> 2uahcbkhvtv61rkkgrbuli6ywxh3tvv 104 6770 471237 74713 2026-07-24T09:32:08Z PWidergren 7506 471237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LII.}}}} {{startbogstav2|J}}eg føler mig bekymret paa Pulsen. Hvad fattes mig? Hvilke fremmede Vædsker har blandet sig i mit Blod og gjort det sygt? Der brænder Ild i mine Aarer, i mit Hoved jager Feberen. En evig Angst er over mig. Om Dagen lammer den al min Ævne, saa jeg timevis sidder ørkesløs og stirrer tomt frem for mig. Men om Natten, naar jeg sent er falden i Blund, lurer Angsten i mit Øre for pludselig at skræmme mig op, saa jeg vaagner med Skrig paa Læben. Jeg skammer mig ved min Svaghed, og mindst af alt vilde jeg tilstaa den for Maria. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> iapim7e90rnxouim4t6hn0eh7s0jb98 104 6773 471238 74715 2026-07-24T09:32:52Z PWidergren 7506 471238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LIII.}}}} {{startbogstav2|J}}g er gal af Skinsyge. Dog, hvorfor krybe i Skjul bag disse fejge Allemandsord? Afsindig var jeg før, da jeg med kold Beregning saá Maria forberede sig til at blive en Andens. Mine Øjne, der indbildte sig at være saa skarptskuende og kloge, blindedes af Hovmod. Jeg sad som en Gud, der ordner Skæbnen efter sin Behagelighed. Som Zeus, der, efter at have prøvet Alkmenes Dejlighed, med olympisk Uanfægtethed lægger hende i Amfitryons Arme og smilende velsigner deres Omfavnelse. Stakkels Zeus, som aldrig kendte Skinsygens Unøjsomhed og hvis Gudeblod altid pulserede lige jævnt og lige lunkent. Du<noinclude> <references/> {{højre|{{small|9*}}|6em}}</noinclude> mwhzyi4twggd8pqpwokwqjwdivuddn5 104 6775 471239 74717 2026-07-24T09:33:24Z PWidergren 7506 471239 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LIV.}}}} {{startbogstav2|O}}g hun skulde blive ''hans!'' Al den Skønhed, jeg havde opelsket, skulde blomstre for ham. Hendes Smil lyse over hans Bord og gøre Hverdagen til Fest, hendes Kys smykke Søvnen for ham med søde Drømme, hendes unge Begejstring styrke hans Arbejde, al hendes Væsens Sødme og Ynde dufte i hans Hus som en evig Sommer. Han skulde høre hende juble og græde, i hans Øren skulde hun hviske al sin Sorg og Lykke. Til hvad Nytte lyve for mig selv? Jeg véd det jo, saadan vil det blive, naar hun først er hans. Hun siger vel nej, hun siger,<noinclude> <references/></noinclude> 9fo1bapo33wr93nsm289nazw5lcltk9 104 6778 471240 74721 2026-07-24T09:34:08Z PWidergren 7506 471240 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LV.}}}} {{startbogstav2|T}}hi imorgen, hvo véd da, om Trylleslottet staar der endnu? Idag er denne Kvinde Dig alt, Du synes, Livet uden hende har intet Værd. Du vil kæmpe og dræbe for at bevare hende. Alt Lys, al Glans, al Herlighed og Skønhed ser Du samlet i hendes Person. Hun er din Sol. Slukkes den, i samme Nu lukker Natten sig om Dig. Men igaar, tænk paa igaar. Hvad var hun Dig da? En munter Adspredelse. En sød Elskerinde, sødere og kærere maaske end de andre. Men dog en Spøg kun, et Øjebliks Lyst, en flyvende Sommer. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> gls6xyesk98q8fc4mnx9oiqrpwii7b1 104 6780 471241 74723 2026-07-24T09:34:44Z PWidergren 7506 471241 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LVI.}}}} {{startbogstav2|D}}et er den sidste Nat, vor sidste Nat. Om faa Timer drager Maria til den fremmede By for at besøge en Tante. Og naar hun vender tilbage, er det for at holde Bryllup. Jeg ser hende ikke mere — hun er en anden Mands Hustru. Havde det været i gamle Dage, i Begyndelsen jeg kendte Maria, hendes Ægteskab havde saavist ikke skilt os. Det havde vel langt hellere opflammet min Erobrerlyst. Nu fristede Erobring og Bytte fra fremmed Strand mig ikke. Jeg vilde Ingens Lykke og Fred forstyrre. Min Lykketro, min Stolthed var brudt. Havde jeg end Lykken i<noinclude> <references/></noinclude> smjjrbfotlo5hkvhmq4e1tug54ejrp2 104 6783 471242 74726 2026-07-24T09:35:14Z PWidergren 7506 471242 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LVII.}}}} {{startbogstav2|M}}aria er i den fremmede By. Og jeg er gaaet i Kloster. I mange Dage sætter jeg ikke min Fod paa Gaden. Hvad har jeg dér at gøre? Hun er der jo ikke. Jeg lukker mig inde i mine Stuer og klistrer en Seddel paa Entrédøren, at jeg er bortrejst. Jeg lyver ikke. Med hele min Sjæl har jeg fulgt hende. Jeg hører de første Dage af og til Knirken og Knitren op ad mine Trapper; Lyden standser udenfor min Dør; saa knirker og knitrer det ned ad igen. Men snart er der heller Ingen, som søger<noinclude> <references/></noinclude> lcce048wpc1fedvzxonjroux71ltnez 104 6785 471243 74728 2026-07-24T09:35:46Z PWidergren 7506 471243 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LVIII.}}}} {{startbogstav2|M}}aria, Du hellige. Se en Synder ligger for din Fod og han begærer Dig ikke. Han, den fordum unøjsomme, atraar intet uden det at ligge for din Fod og stirre op i dit yndige Ansigt. Han, den bydende, beder, han, den lidet troende, sværger ved dit Navn. Maria, Du, hvis Kærlighed skænker Alt, Du Gavernes uudtømmelige Kilde, blot at hvile ved din Fod og favne dit Blik er Rigdom. Maria, Du jordisk ømme, Du himmelsk<noinclude> <references/></noinclude> d413o3er47j14y8mv8czjzv7txq7jrf 104 6794 471244 74730 2026-07-24T09:36:18Z PWidergren 7506 471244 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LIX.}}}} {{startbogstav2|M}}aria skriver mig et Brev fra den fremmede By. »Min kære Ven. Staden her er meget stor og skøn. Den er rig paa herlige Kunstværker og smukt holdte Parker. Der er overalt et mylrende Folkeliv, Øjet opdager stadig nye Overraskelser. Her er ogsaa fuldt af Teatre og Koncertsale, og de straalende Konditorier frister lækkersultne Munde. Man er god imod mig, fører mig fra en Seværdighed til en anden og sender mig om Aftenen til de forskellige Skuespil. {{nop}}<noinclude> <references/> {{hoved|{{small|Maria. 5. Opl.}}||10}}</noinclude> 77enkd9vsp235nsyxrcu4vc805ayh3h 104 6797 471246 74733 2026-07-24T09:41:27Z PWidergren 7506 471246 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LX.}}}} {{startbogstav2|J}}eg staar paa Waggonens Platform. Jeg har staaet der hele Natten, svøbt i min Kappe. Jeg har set Aftenens Skygger fra Dalene krybe op ad Bjærgene, indtil alt var hyllet i Mørke. Nu lakker det mod Dag, et blegt Skær lysner i Horisonten; med stedse rappere Stempelslag, i Takt med mit Hjærte, haster Toget afsted mod den fremmede By. Hvilken sælsom Uro har holdt mig vaagen den ganske Nat? Hvilke angstfulde Spørgsmaal er det, mit Hjærte søger Svar paa, mens jeg grublende stirrer ud i Mørket? Jeg kan jo ikke tvivle om Marias Kærlighed, jeg tvivler ikke længer om min egen. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> 2ab0w4kki0cu66itq0h93frtohg2zpd 104 6802 471247 74736 2026-07-24T09:42:07Z PWidergren 7506 471247 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{c|{{større|LXI.}}}} {{startbogstav2|G}}ensyns gyldne Sol over Bjærge, Gensyns tindrende Graad i stille Dale. I undrende Betagelse staar vi overfor hinanden, véd ej Ord at finde, kan ikke spørge, ikke svare, kan kun synke i hinandens Arme og, jublende, grædende, i fælles Lyksalighed lovprise den opstigende Dag. Var det virkelig ingen Drøm? Var det virkelig Dig og mig? Vi ser paa hinanden, vi ryster vantro paa Hovedet. Og dog, først nu synes vi, vi rigtigt kender hinanden; Thi det er jo vort Gensyns høje Under: vi mødes, som saa ofte tilforn vi mødtes i vor næppe<noinclude> <references/></noinclude> d1gqbek72u9de72uctiqilz01140uuc 104 6805 471248 74740 2026-07-24T09:42:40Z PWidergren 7506 471248 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Simeondahl" /></noinclude>{{c|{{større|LXII.}}}} {{startbogstav2|D}}er er En, som bagfra rykker mig i Ærmet. Jeg sidder med Maria paa Skødet og siger vredt: »Hvem vover at forstyrre?« Men en Stemme hvisker: »Jeg kommer som Deputation fra Læserne. Deres Bog, som i Begyndelsen var frygtelig, er efterhaanden kommen ind paa et bedre Spor. Der er endogsaa nogle af os, som har faaet Taarer i Øjnene. Men nu er vi saa bange for, at den alligevel tilsidst skal skeje ud. For Guds Skyld: De vil da vel ægte Maria? Husk paa, De har taget hende fra hendes Bejler, som havde de agtværdigste Hensigter?« Min strænge Censorinde, frygt ikke. Maria, siig den rare Dame, at hun uden Skrupler kan lade os ene. {{streg|5em}}<noinclude> <references/></noinclude> dfu7ouh5qo94iis3ue8n8pcemz1xveg 104 6808 471249 74741 2026-07-24T09:43:11Z PWidergren 7506 471249 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="RalphE" /></noinclude>{{c|{{større|LXIII.}}}} {{startbogstav2|B}}ispen staar foran Altret i sin Guldkjole og skinner omkap med Kandelabrene. De ærværdige Marmorstatuer i Nicherne er blevne vaskede, og ved Orglet sidder den højt bedagede Mester med Silkekalot paa Hovedet og Storkorset paa sit Bryst. Stolestaderne er fyldte med Landets mest forelskede unge Piger og Mænd. De har Blomster i Hænderne, de sidder Par ved Par, de unge Piger med hvide Roser, de unge Mænd med røde. Alle stirrer de ned mod Indgangsdøren, hvor tolv venlige gamle Præster i sorte Fløjlskjoler staar opstillede, seks paa hver Side. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> jgdgpjgy7ko4e7ursqij5yu9hb7k8e0 104 6811 471250 74744 2026-07-24T09:43:41Z PWidergren 7506 471250 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="Simeondahl" /></noinclude>{{c|{{større|LXIV.}}}} {{startbogstav2|J}}a, kimer, alle Klokker! Jubler, alle Engle! En Sjæl er frelst. Det var en saare forhærdet Sjæl, en Sjæl, der boltrede sig i Synd og kendte Anger end ikke af Navn. Kimer af fuldt Bryst, Klokker! Jubler omkap, Engle! Det er en meget stor Synder, som frelst bæres hid. Hvo var det, som frelste ham? Hvo er det, som bærer ham? En skrøbelig Kvinde, ej uden Brøde og Brøst, men stærk ved sin Tro. Hendes Tro<noinclude> <references/></noinclude> 0ixwwtu65btxb4nn4sn0zs40p47oaon 104 18120 471256 42640 2026-07-24T10:09:49Z PWidergren 7506 471256 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:78 mod 2}}|0|78}}|SIENA — ROM.|{{#ifeq:{{#expr:78 mod 2}}|1|78}}}} {{streg}}</noinclude><poem> sagde han og holdt mig fast i Kjolefligen som Disciplene Herren. »Jeg er til Herrens Tjeneste, sig kun frem — ''dica pure!'' — Vil Herren, at jeg skal vise Vej i Byen?« Da han langt om længe begreb mig, blev han forbauset — skuffet . . . men sagde tjenstligt: »''Cento cerini''« Hundrede Tændstikker! Jeg af købte min Toscaner ''to'' hundrede Tændstikker, og jeg lovede at anbefale ham til min Ven, Jærnbaneinspektøren, en Embedsmand, der frygtede for Skandalen. Og han saa paa mig med et bedrøvet Blik og slap mit Frakkeskøde. ''Cento cerini!'' Hundrede Tændstikker! Armod, Usselhed, Vanære . . . det stakkels fattige Italien — en Dag vil det tændes i lys Lue. Hundrede Tændstikker. ''Cento cerini!'' </poem> {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 4owbi7rv8ddko1do4h5diaqbz8bqjvf 104 20313 471341 56211 2026-07-24T11:41:18Z MGA73 457 Flytter </tt> per [[Speciel:LintErrors/misnested-tag]] 471341 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /><div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">- 56 -</div></noinclude>20 er opfyldt." Lovforslag nr. L 240 blev - med den nævnte ændring - vedtaget af Folketinget den 12. maj 1992 med 130 stemmer 25; 1 stemte hverken for eller imod; jf. Folketingstidende 1991-92, sp. 9888ff. Forslaget blev imidlertid forkastet ved den i henhold til grundlovens § 20 den 2. juni 1992 afholdte folkeafstemning, der havde følgende resultat, jf. Statistisk årbog 1997, s. 85: <poem><tt>Stemmepct.                   83,1 Ugyldighedspct.              0,94 Pct. af gyldige Ja-stemmer                49,3 Nej-stemmer               50,7</tt></poem> Den 30. oktober-1982 blev 7 af Folketingets partier enige om et memorandum: "Danmark i Europa" - sædvanligvis omtalt som "det nationale kompromis" - jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, sp. 6706ff. Det hedder heri bl.a.: <div class="center" style="width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;">'''"Danmark i Europa'''</div> '''A. Indledende bemærkninger.''' :Det danske nej til EF-unionen den 2. juni 1992 var udtryk for, at et flertal af dankere ikke ønsker Europas forenede Stater. Det var derimod ikke et nej til EF-medlemsskabet eller til europæisk samarbejde. :Med afstemningsresultatet 50,7% nej-stemmer og 49,3% ja-stemmer stilles der krav til de politiske partier om at formulere et nationalt kompromis, der kan forene befolkningen om Danmarks deltagelse i det fortsatte EF-samarbejde. :Europa har i brug for et forpligtende samarbejde. Målet er, at EF skal omfatte alle de europæiske demokratier. :Danmark skal ikke isoleres, men spille en aktiv rolle i Europas fortsatte udvikling. :Et nationalt kompromis danner samtidig udgangspunkt for en ny diskussion i befolkningen om en mere fremadrettet Europapolitik.<noinclude><references/></noinclude> 23625f7ajxur645p19th42ce9bn3lkw 0 21823 471251 40819 2026-07-24T09:49:40Z PWidergren 7506 471251 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Sex Fortællinger.djvu" header=1 from=9 to=10 /> *[[De tre Fuldmægtige]] **[[De tre Fuldmægtige/1|I.]] **[[De tre Fuldmægtige/2|II.]] **[[De tre Fuldmægtige/3|III.]] **[[De tre Fuldmægtige/4|IV.]] **[[De tre Fuldmægtige/5|V.]] **[[De tre Fuldmægtige/6|VI.]] *[[Kobbersmeden]] **[[Kobbersmeden/1|I.]] **[[Kobbersmeden/2|II.]] **[[Kobbersmeden/3|III.]] **[[Kobbersmeden/4|IV.]] *[[Partikulier Petersen]] **[[Partikulier Petersen/1|I.]] **[[Partikulier Petersen/2|II.]] **[[Partikulier Petersen/3|III.]] **[[Partikulier Petersen/4|IV.]] **[[Partikulier Petersen/5|V.]] **[[Partikulier Petersen/6|VI.]] *[[Et Glimt]] **[[Et Glimt/1|I.]] **[[Et Glimt/2|II.]] **[[Et Glimt/3|III.]] *[[Hertugen]] **[[Hertugen/1|I.]] **[[Hertugen/2|II.]] **[[Hertugen/3|III.]] **[[Hertugen/4|IV.]] **[[Hertugen/5|V.]] **[[Hertugen/6|VI.]] *[[Kjærestesorg]] **[[Kjærestesorg/1|I.]] **[[Kjærestesorg/2|II.]] **[[Kjærestesorg/3|III.]] **[[Kjærestesorg/4|IV.]] **[[Kjærestesorg/5|V.]] **[[Kjærestesorg/6|VI.]] **[[Kjærestesorg/7|VII.]] **[[Kjærestesorg/8|VIII.]] **[[Kjærestesorg/9|IX.]] **[[Kjærestesorg/10|X.]] **[[Kjærestesorg/11|XI.]] **[[Kjærestesorg/12|XII.]] </div> [[Kategori:1889]] [[Kategori:Novellesamlinger]] 7a8zjd46fh6s2ldyi9iz01qch62aiio 104 21842 471245 40745 2026-07-24T09:40:23Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471245 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{centrer|{{small|Kjøbenhavn — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).}}}}<noinclude><references/></noinclude> d61wgx4tdlrpeg9ax7ag3puhzx9m24v 104 31081 471329 71755 2026-07-24T10:56:32Z PWidergren 7506 471329 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|bibliografi}}</noinclude> {{c|{{større|{{sc|Peter Nansen:}}}}}} {{sc|Unge Mennesker}}, Skitser og Studier. {{sc|Kammerater}}, dramatisk Situation. {{sc|Korte Veje}}, Scener og Smaahistorier (Heri {{sc|En Bryllupsaften}}, Lystspil i 1 Akt.) {{sc|Et Hjem}}, Fortælling. {{sc|Fra Rusaaret}}, Breve til og fra stud. jur. Emil Holm. {{Streg|6em}}<noinclude><references/></noinclude> 9vxycubdtz1cmlmye3m132hxjn38fsn 104 31082 471330 71756 2026-07-24T11:00:10Z PWidergren 7506 471330 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude> <div style="text-align:center;"> <div style="font-size:larger;text-decoration:underline;"> PETER NANSEN</div> {{c|{{større|{{sp|'''JULIES DAGBOG'''}}|størrelse=300%}}}} [[File:Julies dagbog emblem.jpg|80px]] KJØBENHAVN P. G. {{sp|PHILIPSENS FORLAG}}<br> {{sc|Trykt hos J. Jørgensen & Go. (M. A. Hannover)}}<br> 1893 </div><noinclude><references/></noinclude> lavors5tlukkrrti7llf1soutgrvyol 104 31084 471255 432150 2026-07-24T10:07:59Z PWidergren 7506 471255 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h1 align=center style="border-bottom:none;">JULIES DAGBOG.</h1> <br> <br> {{Streg|6em}} {{Startbogstav|D}}enne Bog har jeg faaet til Jul af Moder. Jeg vil her nedskrive oprigtigt og sandfærdigt alle mine Oplevelser og Tanker. Jeg vil ikke smigre for mig selv, men tage med baade det gode og det onde. Paa den Maade vil min Dagbog kunne blive mig som et lærerigt Spejl. Men naar Bogen er sluttet — vil den da berette om et lykkeligt eller sørgeligt Liv, vil den være en Roman med<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Julies Dagbog}}||1}}</noinclude> 77dwzkp6zqhol45rgdbo11g2rcbgk7v 0 31101 471234 80335 2026-07-24T09:08:22Z PWidergren 7506 471234 wikitext text/x-wiki <pages index="Unge Mennesker.djvu" from=8 to=10 header=1/> <pages index="Unge Mennesker.djvu" from=171 to=171 header=0/> [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] qmmzjzefbmpvo7x9upzhj6fhmz0bmni 106 31104 471336 470898 2026-07-24T11:19:13Z MGA73 457 Færdig! 471336 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Peter Nansen|Peter Nansen]] 1861-1918 |Titel=[[Unge Mennesker]] |Bind= |År=1883 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=A. C. Riemenschneiders Forlag |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=9 |Sorter= |Status=F |Sider=<pagelist 1="omslag" 2="omslag" 3to6="-" 7="smudstitel" 8="-" 9="titelside" 10="trykning" 12="-" 28="-" 50="-" 64="-" 84="-" 106="-" 128="-" 130="-" 150="-" 171="Indhold" 172to178="-" 179="omslag" 180="omslag" 11=5/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=<h2> Indhold </h2> *[[Unge Mennesker/Ansigt til Ansigt|Ansigt til Ansigt]] *[[Unge Mennesker/Fra et Dødsleje|Fra et Dødsleje]] *[[Unge Mennesker/Kærlighed|Kærlighed]] *[[Unge Mennesker/Ægypteres Gæstebud|Ægypteres Gæstebud]] *[[Unge Mennesker/En famille|»En famille«]] *[[Unge Mennesker/Kornmod|Kornmod]] *[[Unge Mennesker/Aftenvisiter|Aftenvisiter]] *[[Unge Mennesker/Den sidste|Den sidste]] |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] 9lf16391zqdczdn88qlwzvhc062im56 104 31131 471204 71081 2026-07-24T07:46:38Z MGA73 457 intet sidetal 471204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="RalphE" /></noinclude> <h2 align=center>Den sidste.</h2><noinclude><references/></noinclude> d6lhywuwxx7sj43936s88sbhv7u1g9n 471205 471204 2026-07-24T07:46:48Z MGA73 457 /* Validated */ 471205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>Den sidste.</h2><noinclude><references/></noinclude> tqnhyegj3ulr15b9y4mlcvpiqq0f13d 104 31132 471206 71082 2026-07-24T07:47:04Z MGA73 457 intet sidetal 471206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="RalphE" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> sekmd1xayg1nefmrhecg5v1qp2g2i15 104 31133 471229 71196 2026-07-24T08:39:47Z MGA73 457 /* Validated */ Prikker 471229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>INDHOLD</h2> {{Dotted TOC page listing|||Side|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Ansigt til Ansigt|Ansigt til Ansigt]]|7 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Fra et Dødsleje|Fra et Dødsleje]]|21 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Kærlighed|Kærlighed]]|43 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Ægypteres Gæstebud|Ægypteres Gæstebud]]|57 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/En famille|»En famille«]]|77 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Kornmod|Kornmod]]|99 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Aftenvisiter|Aftenvisiter]]|123 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Den sidste|Den sidste]]|143 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{Streg|8em}}<noinclude> <references/></noinclude> sfizn4zkt2ts5sbygjn79zdjm3dp3xd 471230 471229 2026-07-24T08:43:22Z MGA73 457 . 471230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> <h2 align=center>INDHOLD</h2> {{Dotted TOC page listing|||Side.|symbol=&nbsp;}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Ansigt til Ansigt|Ansigt til Ansigt]]|7 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Fra et Dødsleje|Fra et Dødsleje]]|21 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Kærlighed|Kærlighed]]|43 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Ægypteres Gæstebud|Ægypteres Gæstebud]]|57 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/En famille|»En famille«]]|77 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Kornmod|Kornmod]]|99 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Aftenvisiter|Aftenvisiter]]|123 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{dotted TOC page listing||[[Unge Mennesker/Den sidste|Den sidste]]|143 |chapter-width=2.1em|col0text=|col3-width=2em}} {{Streg|8em}}<noinclude> <references/></noinclude> 6xfhrao56dgr5hqubl4cvh2c1cex291 104 31143 471233 470900 2026-07-24T09:06:41Z PWidergren 7506 471233 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><div style="margin-top:3em;margin-bottom:3em> {{c|Kjøbenhavn. — {{sp|Sally B. Salomons Tryk.}}}} </div><noinclude> <references/></noinclude> 2wksjkhgkvxxgcsabgrgght466desae 104 31152 471232 470899 2026-07-24T09:04:32Z PWidergren 7506 471232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude> {{c|{{større|UNGE MENNESKER|størrelse=300%}}}} {{c|{{større|Studier og Skitser|størrelse=135%}}}} {{c|af}} {{c|{{større|{{sp|'''Peter Nanse'''|0.4}}'''n.'''|størrelse=150%}}}} {{Streg|10em}} {{c|{{sp|2det Oplag.}}}} {{Streg|10em}} [[file:Unge Mennesker emblem.jpg|center|100px]] {{c|'''Kjøbenhavn.'''<br> {{m|A. C. Riemenschneiders Forlag.}}<br> 1883.}}<noinclude> <references/></noinclude> npdamvcn7137mulzeceu5t5pdtq2x7b 104 31171 471184 72221 2026-07-23T20:58:05Z MGA73 457 /* Validated */ 471184 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em|Véd ikke endnu, naar jeg kommer tilbage. Nærmere ved første Lejlighed. {{højre|Frits.«|4em}}}} Ude paa Vesterbro kastede han Brevet i en Kasse, mens han tænkte: »I alt Fald er det frankeret.« Saa jollede Selskabet, Damer og Herrer, under højrøstet Latter ind til Byen i to Drosker. Enkelte trætte hjemvendende standsede og saá paa det larmende Tog. <center>[[File:Unge Mennesker 121.jpg|150px]]</center><noinclude>{{c|— 121 —}} <references/></noinclude> kw6m56pzq2mwqtyan4qrji3kdhcmvb3 104 31174 471186 72223 2026-07-24T07:16:20Z MGA73 457 /* Validated */ 471186 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved|||}}</noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 125.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|K}}arsten Broberg sad en Aften hjemme og ventede Damebesøg. Hans Værelse havde to Udgange, en til Bagtrappen og en til en Korridor. Paa Bordet midt i Stuen stod Frugter, Konfekt og Vin. Baade Hængelampen og Lampen henne paa Skrivebordet var tændte. Han sad ved Skrivebordet og læste, men Tankerne gik mest til det ventede Besøg. Det var et nyt Bekendtskab, en meget smuk Pige, som han kun havde været sammen med et Par Gange, og det<noinclude>{{c|— 125 —}} <references/></noinclude> f3f9m0trrx7jmn6d2llgg771yzklubt 104 31176 471203 72241 2026-07-24T07:46:02Z MGA73 457 /* Validated */ 471203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>han saá sig sky om i Værelset. Han havde en Fornemmelse, som om han var bleven spyttet i Ansigtet, og nu var bange for, at nogen havde sét det. Saa faldt han tilbage og laa og stirrede op i Loftet uden at kunne tænke. Men med ét fór det gennem ham: »Det er s’gu godt skrevet! Saa klart, saa lidt fruentimmeragtigt.« <center>[[File:Unge Mennesker 142.jpg|150px]]</center><noinclude><references/> {{c|— 142 —}}</noinclude> p69sozrwr4yryug5f85h7ktryr4sd9r 104 31179 471207 471018 2026-07-24T07:48:40Z MGA73 457 /* Validated */ intet linjeskift 471207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved|||}}</noinclude><center>[[File:Unge Mennesker 145.jpg|500px]]</center> {{startbogstav|E}}nkefru Hammer sad en Formiddag i sin Dagligstue henne ved Vinduet og strikkede. Foran hende paa Sybordet laa et Nummer af »Dansk Kirketidende« opslaaet, og hun læste deri, mens hun strikkede. Hun var en lille spinkel Dame, paa de halvtreds omtrent, med et blegt magert Ansigt, med dybtliggende mørke Øjne. Hun var sortklædt, med en lille sort Kappe paa det glat redte Haar. Det velhavende møblerede Værelse havde et vist religiøst Præg. I Stuens to Hjørner stod paa Sokler Marmorfigurer af<noinclude>{{c|— 145 —}} <references/></noinclude> cpkuz53hf2cnk27fcof3vhi05c4xck4 104 31181 471228 72266 2026-07-24T08:24:40Z MGA73 457 /* Validated */ 471228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>klagende Skrig, fór hen til Carl, greb ham og ruskede ham for at holde ham fast, forstenedes ved hans Blik, famlede efter Emil og faldt ned foran Carl, med Hænderne flade mod hans Bryst. Alt i et Nu. Graaden rystede hendes Legeme, og mens hun tungt sank sammen, stønnede hun: »Gud, aa Gud — min Gud!« <center>[[File:Unge Mennesker 144.jpg|200px]]</center><noinclude> <references/> {{c|— 164 —}}</noinclude> ohvmzks998fr3tsq4urnozgvdy74nr9 104 31184 471187 72224 2026-07-24T07:18:29Z MGA73 457 /* Validated */ á 471187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>var første Gang, hun skulde besøge ham i hans Hjem. Klokken var lidt over otte; Klokken ni skulde hun komme. Han var lidt ængstelig for, at der skulde være indtruffet Forhindringer. Saa tænkte han ogsaa paa sin forlovede, der uventet var kommen til Byen. Det havde været ham lidt ubelejligt, men saa traf det sig saa heldigt, at hun skulde med en Tante, hos hvem hun boede, i et Aftenselskab, hvortil han ikke var bedt. — Det bankede paa, og den unge Maler, Hjalmar Hoff, traadte ind. Hoff havde Værelse lige ved Siden af Broberg i samme Pensionat. Han saá sig forundret om i det stærkt oplyste Værelse, og han fik Øje paa Opdækningen. »Sé, sé — der ventes Dame, kan jeg tænke?« »Udmærket Dame endogsaa.« »Kan sé det paa Serveringen. Med Forlov, kære Broberg — De er stadig lige forlovet?« »Ikke en Smule Forandring.« »Og lige letsindig? Deres Moral har<noinclude><references/> {{c|— 126 —}}</noinclude> 7xn0idgiay80e4wn633ef1jitc3opaq 104 31398 471334 438229 2026-07-24T11:09:48Z PWidergren 7506 471334 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|145}}</noinclude>spottende, og jeg hørte ham sige med en ond Latter: »Ikke sandt, hun er smuk?« Da vi stod udenfor Teatret, havde jeg mest Lyst til at løbe min Vej. Løbe bort fra det altsammen, fra Livet, der er saa umuligt at faa Rede paa; fra Menneskene, der mest pønser paa at gøre Livet ondt for hinanden. Saa fandt jeg mig siddende i Salen mellem den summende Sværm. Jeg hørte Latter og ligegyldig Pjat af Folk, der var komne i Teatret for at slaa nogle Timer ihjæl, og jeg syntes, det var oprørende, at ''han'' skulde give sin Kunst til denne uforstaaende, hjærteløse Hob. Da pludselig hørte jeg Emmy hviske: »Der er hun!« Jeg fulgte Retningen af Emmys Blik, og jeg saá oppe i Balkonen paa første Række en Dame, jeg straks genkendte fra Portrættet som Fru Paula Hansen. Ja, hun er smuk. Ikke med regelmæssige Træk, men med en blød Ynde over hele den fine og elegante Person, og først og fremmest med vidunderlige Øjne. Jeg véd ikke hvorfor. Jeg følte straks kun Sympati for hende. Der var, som hun sad der tilbagelænet i Sædet, uden Opmærksomhed for Publikum omkring hende, et Præg<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Julies Dagbog}}||{{m|10}}}}</noinclude> lw3hfwm07ox3vr55wfft542lef4fhnu 104 31413 471257 444961 2026-07-24T10:10:26Z PWidergren 7506 471257 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|161}}</noinclude>endogsaa Moder lod sig henrive til en Livlighed, der klædte hende forfærdelig morsomt og aldeles nydeligt — det var, ligesom hun næsten generede sig over sin egen Munterhed. Ganske i Modstrid med sine Sædvaner og til Forskrækkelse for Tanterne bivaanede Fader ogsaa Chokoladefesten og krydrede den med en ligefrem ugudelig Driven-Spas med sine gamle Slægtninge. Hvorpaa jeg iførte mig mit fineste Skrud for — officielt — at begive mig til ung Middag hos den forlystelsessyge Christiane. Med andre Ord for at fejre min Fødselsdag sammen med ''ham''. Han modtog mig højtideligt i Kjole og hvidt Slips, bød mig Armen og førte mig ind i Dagligstuen. Midt i Stuen stod et hviddækket Fødselsdagsbord, bugnende — et udmærket Festreferat-Ord — af Gaver: fine og nydelige Toiletsager, Slikkerier og Blomster. Han havde — paa Æresord — lovet ikke at forære mig noget. Nu stod han og lo af sin tabte Ære og min mislykkede Vrede. Fødselsdagsbarnet havde selv faaet Lov at bestemme, hvad hun vilde have til Middag. Han havde tvunget mig til at vælge mange<noinclude><references/> {{hoved|{{m|Julies dagbog.}}||11}}</noinclude> 0wua8dk2wr0al4y2x4z0p9u4ct21c99 104 31722 471149 470564 2026-07-23T15:58:06Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471149 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}et var Foraaret 1825. Det var kommet sént, og i flere Uger havde man allerede gaaet og ventet paa den Dag, da Landmanden skulde kunne sætte Ploven i Jorden. Men kolde og regnsvangre havde Skyerne samlet sig sammen over Sletten, Gang efter Gang havde de rystet Masser af Sne ned over Jorden, og Gang efter Gang var Grøfterne igen frosne til, og Snesløret havde lagt sig tykt i Skoven, hvor Vandet var vældet op efter den stærke Vaarflom og stod højt over Køreveje og Gangstier, mens Porsen i Kærene var bøjet af Snesjasket og Vandet var steget over Isstykkerne, som havde suget sig fast ved Pile- og Ellebuskenes nederste Grene. Vidtstrakt, tung og melankolsk laa Sletten. Saa langt Øjet kunde naa, saás ikke andet end den flade Uendelighed af Mark og Jord, afbrudt af utallige, hinanden krydsende Gærder, hist og her en Stribe usmeltet Sne bag en Halmstak eller i Skyggen af en høj Grøftevold. Helt yderst ude løftede Kirketaarnet i den lille By, som laa midt paa Sletten, sig ensomt og tungsindigt op over de lave Tage, og paa den anden Side strakte sig i en tung {{bindestreg1|Bue}}<noinclude><references/></noinclude> 25tab0vjqvshlsc0yq0v2unwai39ikv 104 31723 471150 470565 2026-07-23T16:04:13Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471150 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|100}}</noinclude>{{bindestreg2|linje|Buelinje}} den mørke Granskov, hvor spredte Birketræer stak frem og brød den ensformige Ring af mørkegrønt Naaleløv. Og over denne Flade hang en mørk, tung Himmel, og den kolde Nordenvind peb om Hjørnerne paa store Høgby, der laa i Udkanten af Skoven, som om det vilde krybe i Læ for de hæftige Vindstød, der havde frit Spillerum ude paa Sletten. Blæsten ruskede i Vinduer og Døre, kastede nedfaldne Kviste og det fjorgamle Løv rundt om. Store Skyer førte den med sig, tunge, kolde Skyer, som skiftevis udladede sig med Sne og Regn, mens Sletten laa livløs og stivnet i de første Majdage, og Birketræerne ude i Haven slog om sig med deres smidige, nøgne Vidjer, som om der aldrig skulde komme Knopper eller Blade, og Egetræerne, skaldede, knudrede og uberørte af Blæsten, stod i Dynger af halvfrosne Blade, som i Aarenes Løb var faldne af og laa og smuldrede hen ved deres Fødder. Der saá trist ud baade paa Gaarden og udenfor, koldt, uhyggeligt og vinteragtigt. Og i Stald og i Køkken drev Karlene om uden Beskæftigelse, og Kreaturet stod inde og tykkede resigneret paa Resten af forrige Aars mugne Halm. Da kom en Dag en stærk, varm Vind Syd fra, som aandede paa Søen og smeltede Sneen. Befrielsesværket var for længe siden begyndt midt ude i Kæret, der laa i en Fordybning nede paa Sletten. Det var blot nærmest ved Bredderne og i smaa,<noinclude><references/></noinclude> 6k1zrkfonsei5g5tagv7a9bvbwjw7o3 104 31724 471151 470563 2026-07-23T16:09:15Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471151 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|101}}</noinclude>snævre Indskæringer, at Vinteren endnu herskede. Men Søndenvinden kom, skyllede Vand ind over Isflagerne og stødte Hul paa dem nedenfra, kastede dem den ene ovenpaa den anden og førte dem i store Stykker langsomt ud paa Vandfladen, medens den borede smaa Huller rundt om Sivene, der begyndte at rette sig i Vejret og rykke sig løs. Saa kom Solen og hjalp til. Den smeltede Sneen, gjorde Jorden blød og hjalp Græsset og Sæden fra forrige Aar til at strække Lemmerne igen, som var stivnede af den lange Vinterfrost. Hvad, der var gammelt og ubrugeligt, brændte den af, og den unge Grøde spirede frem, fint, friskt og forhaabningsfuldt. Lærkerne var komne. I Solskinnet højt over Markerne hørte man en liflig kvidrende Lyd. Med Fare for at stirre sig blind mod Solen kiggede man derop, og man opdagede tilsidst en lille brun Tingest, der stod stille paa ét Punkt i det blaa og saá ud, som om den bestod af lutter flagrende Vinger. Svalerne kom, opsøgte deres gamle Boliger og fløj rundt i stadige og pludselige Drejninger, mens de søgte efter nye Udstyrsartikler til Aarets Sommerglæder. Fiskeænder og Vildænder slog sig ned i Søen for at hvile sig eller tage Ophold. Alt imellem strøg en stor kileformet Flok af Graagæs forbi paa sin Kurs mod Nord, og en og anden fornem langhalset Svane tog, flyvende, Vej over den vide Slette. Paa store Høgby var der nogle Dage efter Liv<noinclude><references/></noinclude> h55gutovyla7bylnr4wcrbj225chgck 104 31725 471152 470566 2026-07-23T16:11:32Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471152 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|102}}</noinclude>og Røre. Køerne skulde slippes ud paa Græs for saa ikke at komme ind, før Vinteren igen begyndte. Madam Berg stod selv ude paa Trappen og smilede fornøjet ved at sé sine seksten Køer foruden nogle Ungtyre og Kvier gaa over den indhegnede Staldplads ud mod Porten. Tjenestepigen Karin, en ung Pige paa noget over tyve Aar, Konens ældste Søn, en ung Mand paa nogleogtyve, der tjente som Karl paa Gaarden, samt hendes tolvaarige Søn fulgte efter for at drive dem ud paa Græsgangene eller ned til det store Kær, hvor de skulde tilbringe Foraaret, Sommeren og en stor Del af Høsten. Det er en Glædesdag i en Bondegaard, naar Køerne kan drives ud paa Græs. Man slipper for Besværet med at fodre dem inden Huse og gøre rent i Stalden. Og desuden, naar Køerne slippes ud, véd man, at Sommeren snart kommer og Aftenerne bliver lyse og lange. Den mørke Vinter er forbi, hvor de ensformige Aftener, som begynder Klokken fire, skal bringes til Ende inden Huse, med hvad Arbejde man tilfældigvis kan have ved Haanden, med Kaffedrikken, Snak eller Søvn: nu kunde man gaa ude og arbejde. Ofte var det maaske besværligere. Men det var mere muntert, friskere og morsommere, især naar Lørdagaften fulgte ovenpaa med Dans, Drik og Kæresteri. Madam Berg er en skrap Kone, og en dygtig Kone, med brede Skuldre og Hofter, med et paa samme Tid fornøjet og noget stolt Smil. Hun er naaet et godt Stykke ind i Fyrrerne, er fed og<noinclude><references/></noinclude> 3p0eb7qbmmd5uiutdghbwdyvs5grj1o 104 31726 471153 470567 2026-07-23T16:13:54Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471153 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|103}}</noinclude>undersætsig, med store grove Hænder, noget rynket i Ansigtet. Et Par smaa Poser paa begge Sider af Munden fortæller tydeligt om Vellevnet og Smag for god Mad. Hun mønstrer Kreaturerne, alt eftersom de gaar forbi hende, en efter en, tæller dem i Tankerne for at glæde sig over Antallet og raaber til Drengen, som viser en vis Tilbøjelighed til med en Pisk at sætte Køerne i Galop: „Hold op med det, Jonas. Hvad skal det være godt for at slaa Køerne? Kan Du ikke lade dem være? Løb ikke med dem, siger jeg. Pokker til Knægt, som ikke hører, hvad man siger. Sé til, at Du kan dy Dig!“ Jonas svarede ikke, han tog et Tag i Bukselinningen og gik langsommere, overvejende Muligheden af at faa Køerne til at løbe, naar han var kommet ud paa Landevejen. Da Kreaturerne var komne ud, saá Madam Berg endnu en Gang ud over Himlen for at sé, om Vejret vilde holde sig, og gik saa ind igen i Huset, mens Karin og Jan Nils blev staaende for at lukke Porten. „Naa Karin skal vi saa kysses?“ sagde Jan Nils, da de stod alene derude. Han var en lang Karl med et lille, fortidlig gammelt Ansigt, bredt, over Kævebenene, med et Par kønne lyseblaa Øjne, et kort, tyndt Skæg om en godmodigt smilende Mund og lyst glat Haar over en veldannet Pande, der allerede var furet af et Par jævntløbende Linjer. „Ja forsøg,“ sagde Karin og stillede sig {{bindestreg1|Posi}}<noinclude><references/></noinclude> iqjlh5yvdoqpj2k1d3wwmyg6qbouyym 104 31727 471154 470572 2026-07-23T16:16:01Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471154 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|104}}</noinclude>{{bindestreg2|tion|Position}}. Læberne trak sig en Smule op, og der kom en lille trodsig Rynke mellem Øjenbrynene. Jan Nils sprang straks frem og greb Pigen om Livet. Hun værgede sig af al Kraft, snoede sig som en Slange i hans Arme, kastede Hovedet snart til den ene, snart til den anden Side og passede tilsidst paa med en hastig Vending at slaa Huen af ham. Han saá til Siden og greb instinktmæssigt efter Huen, som allerede laa paa Jorden. Med ét rev Karin sig løs, gav ham endnu et Slag i Nakken og sprang bag ved en Stolpe. Med et „saa sku' da osse —“ tog han Huen op, satte den paa igen og løb efter hende, rundt om Stolpen, standsede, vendte, forsøgte at faa fat i hende, i det han bøjede sig helt hen over den. Men hun trak sig tilbage og holdt sig hele Tiden i Sikkerhed. Tilsidst fik han fat i hendes Arm. Hun gav et lille Skrig fra sig og slog ham med den Haand, hun havde fri, lige midt i Ansigtet. Han trak Vejret dybt efter Anstrængelsen, men lo hele Tiden ved sig selv. Det var jo Spøg og Leg, og et Kys var hverken forbudt eller noget usædvanligt. Hun havde kysset ham mange Gange og holdt jo saa inderlig meget af ham. Men hun vilde ikke kysse ham. Nej, hun vilde ikke. Det var saa morsomt at vise ham, at han ikke fik alt, hvad han vilde, og naar han vilde. „Uh, hvor Du er styg, Jan,“ sagde hun. Han stod nu med hende bøjet ind til sig, og hun følte hans Læber paa sin Kind. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> jlxnfijw7zx809of3zvuo4krguacqli 104 31891 471163 470912 2026-07-23T18:36:51Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471163 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>var han ikke fornærmet; ja, han vidste, vidste, at nu havde han én Gang til betalt Lærepenge for den Lærdom, at man {{sp|maatte}} være ene. Men lærte man den Kunst nogensinde? Der kom springende ud af hans Hjærne, som kaad Ironi over hans Tanker, Brudstykker af Avertissementer om »Værelser for en enlig Herre eller Dame, egen Entré og Kaffe om Morgenen«, og tilsidst gik det hele paa Vers til en snurrende Melodi, indtil det blev borte i ny Angst. Denne store, mørke Nat sænkende sig til Eftertanke over den hvilende By med sine Mennesketusinder — hvor den talte forfærdende om Ensomheden, prædikede den ensommes Afmagt, Nødvendigheden af som Faarene i Uvejret at klynge sig én mod én, dækkende Hovedet ved hinandens Bryst. Ja, hvor vilde ikke Livet være let at leve, naar man var to, hvor stolt og lyst! Hvor sikker vilde ikke Vejen blive! Men følte da alle det som han? Eller var han kun et sygt Menneske? — — — Hans Blik faldt paa et {{bindestreg1|op}}<noinclude><references/> {{c|— 106 —}}</noinclude> ofvg5vxmujf0vqa3m7uqf9hjhosxmf1 104 31892 471164 470913 2026-07-23T18:38:18Z MGA73 457 /* Validated */ 471164 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{bindestreg2|lyst|oplyst}} Vindue i et af Husene skraas overfor paa fjerde Sal. Gennem Gardinet lyste det dæmpet hyggeligt i Husets mægtige Skygge, sendte et venligt Bud om Liv i den uddøde Gade. Og ind i hans trætte Sjæl listede Lyset sig som en Straale af Haab. Som naar Vandringsmanden gennem Nattens muldsorte Slør øjner Byens Lygter som hvide Prikker. Hans Tanker formede sig til Billeder. Dér bag gled sikkert Livet fredsælt og godt. »Hun sidder, den gamle Kone, og syer, men Datteren er gaaet til Sengs. Der er Gyldenlak og Reseda i Vinduet; derhenne staar Sybordet med Lampen. Ved den ene Væg det runde Bord og Sofaen med Billederne over; omkring et af dem er bundet en Krans af Evighedsblomster. Ved den anden Væg staar Sengen, hvor Datteren sover. Brystet gaar roligt, Kinderne blusser. En Aftensværmer summer bag Lampens Kuppel; ellers er der saa stille.« »Eller der sidder en ung Student og skriver til sin Moder. Han skriver om<noinclude><references/> {{c|— 107 —}}</noinclude> 2xnq80w2jrd0wp2awziufnibar6u0bi 104 31893 471165 72205 2026-07-23T18:40:15Z MGA73 457 /* Validated */ 471165 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Turen forleden med Vennen til Dyrehaven; om Besøget hos Onkelen paa Frederiksberg; hvad de havde faaet til Middag; hvordan Tante havde haft det; fra hvem han skulde hilse; hvordan det gaar med Forelæsningerne.« Men helst maatte dog Enken bo dér, og han syntes det maatte være dejligt at faa Lov til at regnes som Deltager i dette tarvelige Hjem, at faa Lov at hvile ud dér, i Fjærnhed fra Livets Brænding, som ængstede ham. Saadan naar man levede ganske for sig selv, kun to eller tre, maatte alt dog kunne blive fælles; dér vilde ingen egenkærlige Tanker, ingen selvisk Atraa rejse Bolværk for Sammensmeltningen. Dér maatte Hjærtet frit kunne tale Fortrolighedens og Forstaaelsens Sprog, dér behovede man ikke at frygte Skepsis’ medlidende spodske Smil. Ja netop Skepsis’ dræbende Smil. Sé, det var det lumpne af det, at blot saadant et lille stikkende Smil hos en Ven kunde kujonere én. — — At man lod sig det byde, den ene af den anden — for ingen gik fri, ingen var overlegen — det<noinclude><references/> {{c|— 108 —}}</noinclude> 1jc6pl9y5st863wdhx8ax0fg35qtiao 104 31894 471166 72206 2026-07-23T19:58:12Z MGA73 457 /* Validated */ 471166 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>var dette rasende idiotiske, dette foragtelige, som spyttede én i Ansigtet. Og hvad risikerede man saa egenlig ved at sætte sig ud derover? Først endél Latter og Spydigheder, siden denne mere aparte Behandling mellem Vennerne indbyrdes bag éns Ryg — i værste Fald, at man blev nødt at søge sig en ny Omgangskreds, søge f. Eks. mere Familjelivets Glæder i Huse, hvor man sit Rusaar havde været en velsét Gæst. Men var det saa slemt? — Nej, tværtimod. Det vilde være Befrielsen, nyt Mod, nye Kræfter. Og én Ven havde han dog ogsaa, som han saa kunde ty til, én, der sikkert vilde blive glad over atter at slutte en Pagt, som blev brudt, fordi Vejene var begyndt at divergere altfor meget. Ja, ja, — saa skulde en Tid med Arbejde og Tilfredshed begynde. Til Jul første Del af Eksamen, næste Jul anden. — Spares skulde der ogsaa i den Tid, noget af den værste Gæld betales, og saa, naar Eksamen var taget — —! Ud i Fremtiden, langt ud og højt op,<noinclude><references/> {{c|— 109 —}}</noinclude> bjxmmr1o01wbchkmkso164y7sy7ggqd 104 31895 471167 72208 2026-07-23T19:59:56Z MGA73 457 /* Validated */ ø 471167 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>byggede hans Fantasi Bro, men hvor langt den saa naaede, Broen, det lille oplyste Vindue derovre var det stadig, som kastede Tillidsfuldhedens lyse Glans derover. Og først da Lyset derovre sluktes, rejste han sig. Han lo ud i Natten, rettede sig rank op og strakte sine Arme, prøvende deres Muskler for den kommende Kamp. Han turde med dette Bryst møde den ganske Verden; han følte Begejstringens Ild, sejrssikker og stærk. — Straks vilde han handle; der var jo ingen Tid at spilde; altfor længe havde han tøvet. Og mens han halvhøjt deklamerede Ord, han improviserede, Ord, der var Udtryk for hans Stemning, fik han Lampen tændt. Dér sad han i den sene Nat og skrev til sin Fader og sin tidligere Ven. Brevet til Faderen blev langt og frimodigt. Det blev en Redegørelse for hele hans Liv; han skjulte kun lidt, skaanede ikke sig selv. »Men nu er jeg træt,« skrev han, »træt og vammel derved. Jeg er klar over mit<noinclude><references/> {{c|— 110 —}}</noinclude> 26jbxdwcenm84vu50v9rhf2zeh5dog7 104 31896 471168 471035 2026-07-23T20:01:37Z MGA73 457 /* Validated */ 471168 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Livs Vildfarelser, men ogsaa klar over, at nu skal og maa det være forbi. Og dette har jeg, kære Fader, følt en dyb, inderlig Trang til at sige dig, som jeg véd mest af alle tænker kærligt og godt om mig; dig, hvem jeg altfor ofte har glemt, altfor lidt skænket min Fortrolighed, men som dog altid er vedbleven at være min bedste Ven og Raadgiver. Du er den, der mest maa have lidt for min Skyld; du vil derfor ogsaa nu, da jeg selv kommer og beder om Hjælp og Vejledning, forstaa mig, og du vil ikke tvivle, vel kære Fader, om, at alt endnu kan blive ret og godt?« Til Vennen skrev han blot: {{venstremargen|2em|»Kære Ven! Jeg maa nødvendigvis tale med dig. Meget ligger mig paa Sinde, som du alene vil kunne hjælpe mig til at klare. Lad mig vide, naar og hvor vi træffes. Ikke sandt, du siger ikke nej? For vort gamle Venskabs Skyld! {{højre|Din Frits.«|4em}}}} Da han havde endt Brevene og straks vilde bringe dem hen i en Postkasse, kom han i den Forlegenhed, at han manglede<noinclude><references/> {{c|— 111 —}}</noinclude> dafnm3jis964pg7458r0xu8za7ws6j7 104 31897 471169 72210 2026-07-23T20:02:47Z MGA73 457 /* Validated */ 471169 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Frimærke til Brevet til Faderen. Han tænkte et Øjeblik paa at lade det vente til næste Dag; men ræsonnerede saa: »Naar Fader læser Brevet, vil han forstaa, at jeg ikke har kunnet lade det vente!« — — — Da han gik til Sengs gryede Dagen. Op ad Formiddagen vaagnede han med en Følelse af at have noget at glæde sig til, som i gamle Dage, naar han vaagnede sin Fødselsdagsmorgen. Saa med ét brød det frem i ham, at der jo var passeret noget denne Nat, og lidt ængstelig begyndte hans Erindring at repetere og samle Nattens Begivenheder. Han sad op i Sengen og stirrede ud i Rummet. Nattens Eksaltation, dens sentimentale Drømme, de begejstrede Beslutninger, de aabenmundede Breve — det væltede sig altsammen som Afsindighed over hans nøgterne Hjærne; disse Nattens Storværker blev latterlige, nu de manglede Nattens Illusion. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 112 —}}</noinclude> 4ro0smmqgugir2abs7cl83e7mabtjmr 104 31898 471170 72213 2026-07-23T20:04:04Z MGA73 457 /* Validated */ 471170 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Hvad var det, han vilde? Hvad Løfter havde han gjort? Store Ord — store Ord — dette han hadede. For vilde han noget, hvorfor saa avertere det i Forvejen? Hvorfor forpligte sig for at blive latterlig, hvis man svigtede? Og gik da saa ogsaa hans Ærgærrighed i den Retning at blive en flittig Student, som købte færdigsyede Klæder? Han havde det jo godt, som han havde det; desuden, man lavede sig ikke om paa én Nat. Naturligvis, han havde sine triste Timer; men vilde han ikke ogsaa have det paa den anden Vis? Ens Liv bestemtes af mange Ting, ikke blot saadan af tilfældige Stemninger og usunde Ønsker. Baade Temperament og Valg havde Indflydelse, og løbe fra sig selv {{sp|kunde}} man ikke. Noget andet var det: han kunde give sig til at bestille noget mere, end han hidtil havde gjort, more sig lidt mindre, maaske økonomisere paa Cigarer og Handsker. Der var ikke Spor af Grund til at antage, at det andet vilde blive til hans<noinclude><references/> {{c|— 113 —}}</noinclude> 2zpop38vuscd5s1fkyicw0x44ipcxqb 104 31899 471171 471098 2026-07-23T20:05:20Z MGA73 457 /* Validated */ 471171 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Tilfredshed; tværtimod: han hadede det Liv, hadede den Odør, det udstraalede. Og han kom til at tænke paa en Dag, da han paa Universitetet aldeles tilfældigt dumpede ind paa det teologiske Avditorium — akkurat denne Odør af Femører og snavsede Kraver over en gul Natskjorte. Ja, naar han nu bare ikke havde skrevet de fordømte Breve, saa kunde han fristes til at more sig over sine dumme Indfald. Men dette, at Faderen nu vilde triumfere og raabe Halleluja over den forlorne Søn, som vendte hjem, at Vennen vilde møde op med en vigtig Mine og sige: »Ja, havde jeg ikke sagt det — saadan vilde det ende!« — dette var oprørende. Dette, at de alle skulde mene at have Lov til at sige »stakkels Fyr« om ham, beklage ham, dette nagede ham, saa det skreg i ham af Raseri. Dette, at han havde lagt sig blot og bar, ynkelig og svag, for fremmede Øjne —! — — — Det bankede paa. »Vil Herren saa have Kaffe?{{rettelse|»|«}} spurgte Pigen i Døren.<noinclude><references/> {{c|— 114 —}}</noinclude> 8asoz1ncilttjmtfm56ldgo8sgxdz0c 104 31900 471172 72214 2026-07-23T20:06:31Z MGA73 457 /* Validated */ 471172 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Tak. Er der Breve?« »Ja, her er ét.« Og med et forstaaende Smil gav hun ham et lille blaat et med en forvirret Flueskrift. Der kom Liv i hans Ansigt, mens han læste det, et bevidst Smil om hans Mund. — — Ind ad Døren kom en bleg ung Mand, friseret og pyntet. Han smed sig straks i en Stol og tændte sig en Cigar. De blot nikkede til hinanden. »Hvad Fanden — ligger du i Sengen endnu! Hvor var du iaftes?« »Hjemme.« »Alene?« »Ja.« »Og det vil du bilde mig ind. Saadan som du sér ud.« »Ja, ja. Du kan jo lade være at tro det, hvis du vil.« Og et Smil indbød til {{sp|ikke}} at tro det. »Hvor skal du hen i Formiddag?« »Ingen Steder.« »Gaar du med og spiser Frokost paa d’Angleterre?« »Ja, men lad os først tage Styrtebad.« »Naa, jamen saa skynd dig.«<noinclude><references/> {{c|— 115 —}}</noinclude> 9r5osnpks793nzdso3lyewnk7is3dp8 104 31901 471173 471036 2026-07-23T20:07:42Z MGA73 457 /* Validated */ 471173 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Du kan læse det dér, mens jeg staar op.« Han gav ham det blaa Brev. Da han stod og vaskede sig, vendte han sig med indsæbede Hænder om imod Vennen, der lige havde endt Læsningen: »Naa, hvad mener du saa?« »Aa, hun gi’er sig s’gu. Det er tydeligt nok. Klem bare paa med nogle flere Blomster og nogle af dine opstrammende Breve.« »Ja, ikke sandt: Længe har hun ikke tilbage?« — — Da de lidt senere sammen drev ned ad Gaden, opdagede Frits Heering den Ven, til hvem han om Natten havde skrevet, komme styrende mod dem. Han trak sin Ledsager over paa det andet Fortov, for ikke at blive sét. Hele Dagen var de to Venner sammen; efter Frokosten var fulgt en Middag, efter Middagen adskillige Pousséer. Om Aftenen drog de, glade og rødmussede, til Tivoli i en Droske; men først gjorde de en lille Afstikker ud paa Vesterbro for at hente Heerings Overfrakke. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 116 —}}</noinclude> 3tm27qln28ijhu8obt6hoab60urx8s2 104 31902 471174 471037 2026-07-23T20:09:14Z MGA73 457 /* Validated */ 471174 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: {{venstremargen|2em|:»Min kære Frits! At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at}}<noinclude><references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> inm8hk9wvrs4tcjwz9hi6ekf9gmaj22 471176 471174 2026-07-23T20:11:54Z MGA73 457 471176 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: {{venstremargen|2em|:»Min kære Frits! At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at<noinclude>}}<references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> 0ikgl9qksdp8o2mib0r81l0xoxc9rhf 471178 471176 2026-07-23T20:30:35Z MGA73 457 Prøver med <span style="margin-left:2em;">...</span> 471178 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: :<span style="margin-left:2em;">»Min kære Frits!</span> <span style="margin-left:2em;">At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at</span><noinclude><references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> f5z86y3jduiii46glw4nfecuk7yzuhi 471179 471178 2026-07-23T20:45:20Z MGA73 457 Det virkede ikke så prøver noinclude 471179 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: {{venstremargen|2em|:»Min kære Frits! <noinclude>At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at</noinclude>}}<noinclude><references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> 08nnuryx1rji50pwsaswo3p2dfugcw0 471182 471179 2026-07-23T20:50:16Z MGA73 457 471182 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der laa derhjemme et Brev og et Visitkort. Paa Visitkortet, som Frits rev itu efter at have læst det, stod: »Jeg skyndte mig selvfølgelig straks herud. Naar Nød og Sorg kalder, glemmer man alle bitre og fjærnende Tanker. Jeg holder mig hjemme i Aften for at vente dig. Din Carl.« Brevet var fra Faderen. Han gav sig ikke Tid til at læse det, men puttede det i Lommen. Da han henimod Midnat sad og drak ''dry'' Champagne i et meget animeret Selskab hos Vincent i et af Kabineterne, kom han ved en eller anden Bemærkning pludselig til at tænke paa Brevet. Han famlede efter det i sin Lomme, fandt det, brød det og læste, som om det var noget, der var ham uvedkommende, skrevet af en fremmed til en fremmed: {{venstremargen|2em|:»Min kære Frits! <noinclude> At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at</noinclude>}}<noinclude><references/> {{c|— 117 —}}</noinclude> qzbe7xxl2hqk24cbxoxksyzpw48uajp 104 31903 471175 72218 2026-07-23T20:11:21Z MGA73 457 /* Validated */ 471175 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}} {{venstremargen|2em|</noinclude>besvare det. Jeg vidste det, kære Frits, at tidlig eller silde maatte det gaa dig, som det nu er gaaet dig: at det Liv, som du til megen Bekymring for os alle havde valgt, kun daarligt i Længden vilde tilfredsstille dig, der i saa meget har arvet din fromme Moders brave og elskelige Sind. Men {{sp|hvorlænge}} et stakkels svagt Menneske kan holdes fangen i Mørket, hvorlænge der maa bies i taalmodig Bøn, det afhænger af {{sp|Hans}} Naade, som bedst véd, hvad der tjener os alle. Derfor har vi ret glædet os over at sé Tegn til, at det snart vil blive lyst for vort kære Barn, om vi end have Frygt for, at der fattes endnu meget. Men din Sjæl har raabt i Nød, og bliver den ved at raabe, vil du heller ikke blive uden Svar. {{sp|Et}} har særlig ængstet mig. Du undgaar denne Gang som altid, selv med et eneste Ord, at hentyde til Ham, uden hvem — Frits tro mig, jeg vil dit bedste, og jeg siger intet uden hvad jeg har erfaret — uden hvem dog al<noinclude>}}<references/> {{c|— 118 —}}</noinclude> 49813uxop2xj5f8lkw5r8a18479kyvz 471180 471175 2026-07-23T20:48:31Z MGA73 457 Prøver med <noinclude> 471180 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em|<includeonly>At dit lange, indholdsrige Brev i Dag ikke har været mig ukært, sér du deraf, at jeg straks sætter mig til at </includeonly>besvare det. Jeg vidste det, kære Frits, at tidlig eller silde maatte det gaa dig, som det nu er gaaet dig: at det Liv, som du til megen Bekymring for os alle havde valgt, kun daarligt i Længden vilde tilfredsstille dig, der i saa meget har arvet din fromme Moders brave og elskelige Sind. Men {{sp|hvorlænge}} et stakkels svagt Menneske kan holdes fangen i Mørket, hvorlænge der maa bies i taalmodig Bøn, det afhænger af {{sp|Hans}} Naade, som bedst véd, hvad der tjener os alle. Derfor har vi ret glædet os over at sé Tegn til, at det snart vil blive lyst for vort kære Barn, om vi end have Frygt for, at der fattes endnu meget. Men din Sjæl har raabt i Nød, og bliver den ved at raabe, vil du heller ikke blive uden Svar. {{sp|Et}} har særlig ængstet mig. Du undgaar denne Gang som altid, selv med et eneste Ord, at hentyde til Ham, uden hvem — Frits tro mig, jeg vil dit bedste, og jeg siger intet uden hvad jeg har erfaret — uden hvem dog al<includeonly> Gerning bliver forgæves. Du kan blive flink og anset, men uden Ham finder du aldrig den Fred og Lykke, du søger.</includeonly>}}<noinclude><references/> {{c|— 118 —}}</noinclude> 5a44amkfhj2y41gx6yduwwo5soipprn 104 31904 471177 72219 2026-07-23T20:12:54Z MGA73 457 /* Validated */ 471177 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}} {{venstremargen|2em|</noinclude>Gerning bliver forgæves. Du kan blive flink og anset, men uden Ham finder du aldrig den Fred og Lykke, du søger. Meget kunde jeg have Lyst til endnu at sige dig; men Tiden er knap, og jeg vil egenlig ogsaa hellere tale med dig. Derfor vil jeg bede dig skrive mig til, om det passer dig for dine Studiers Skyld, at jeg kommer til Byen i Overmorgen, da jeg kan tage mig fri. Vi kunne da i Ro og Fortrolighed tale om det altsammen, ogsaa om dine Planer, som jeg i det væsenlige billiger. Dog vil jeg straks sige dig, at jeg ikke synes om, at du søger Timer i Skoler. Det vil sikkert tage dig for meget af Tid og Kræfter, og hellere maa jeg saa sé at skyde lidt ekstra til, hvis det skulde knibe med Gælden, som du ganske vist har faaet til at svulme mærkeligt op. Alle her sender dig kærlige Hilsener. Vi tænke meget med og for dig i disse Dage. {{højre|Din Fader.|4em}}}}<noinclude><references/> {{c|— 119 —}}</noinclude> 0pom1s0r1oll8e65lfp8zxawgnc2d9r 471181 471177 2026-07-23T20:49:25Z MGA73 457 Prøver <noinclude> 471181 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em|<noinclude>Gerning bliver forgæves. Du kan blive flink og anset, men uden Ham finder du aldrig den Fred og Lykke, du søger.</noinclude> Meget kunde jeg have Lyst til endnu at sige dig; men Tiden er knap, og jeg vil egenlig ogsaa hellere tale med dig. Derfor vil jeg bede dig skrive mig til, om det passer dig for dine Studiers Skyld, at jeg kommer til Byen i Overmorgen, da jeg kan tage mig fri. Vi kunne da i Ro og Fortrolighed tale om det altsammen, ogsaa om dine Planer, som jeg i det væsenlige billiger. Dog vil jeg straks sige dig, at jeg ikke synes om, at du søger Timer i Skoler. Det vil sikkert tage dig for meget af Tid og Kræfter, og hellere maa jeg saa sé at skyde lidt ekstra til, hvis det skulde knibe med Gælden, som du ganske vist har faaet til at svulme mærkeligt op. Alle her sender dig kærlige Hilsener. Vi tænke meget med og for dig i disse Dage. {{højre|Din Fader.|4em}}}}<noinclude><references/> {{c|— 119 —}}</noinclude> kxzv0a3x8zpnhqenytw7i9gz79hsq8x 104 31905 471183 72220 2026-07-23T20:57:19Z MGA73 457 /* Validated */ 471183 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|kornmod. }}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em|P. S. Jeg kan ikke lade være at sige dig, at det tager sig lidt besynderligt ud — jeg siger derfor ikke, at det just er noget slemt — , men lidt besynderligt tager det sig ud, naar det Brev, hvori du ærligt og alvorligt, som jeg tror, taler om at regulere dit Liv, præsenterer sig ufrankeret. Det er ganske vist kun en ubetydelig Sag; men det gælder om at have Orden i det smaa som i det store.«}} — Man raabte paa ham fra Bordet. Han havde trukket sig hen i et Hjørne, mens han læste. Man vilde bryde op, og hans Borddame blev utaalmodig. »Vent to Minuter. Jeg skal skrive et Par Ord, Opvarter! Papir og Blæk og 8-Øres Frimærke, — Frimærket, glem det ikke!« Han skrev ved en Kant af Bordet midt i Støjen af det opbrydende Selskab. {{venstremargen|2em|:»Kære Fader! Blot to Ord i Hast for at meddele dig, at uforudsete Omstændigheder kalder mig til Sverig, allerede imorgen tidlig.}}<noinclude><references/> {{c|— 120 —}}</noinclude> n6smv1rdiiw3xvkanfmc7past9lvszw 104 31907 471188 72225 2026-07-24T07:21:19Z MGA73 457 /* Validated */ é 471188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>min Kompliment — facil, yderst facil. De er et lykkeligt Menneske, Broberg.« »Ja, De véd det jo. Vi har jo talt derom før. Ærlig talt sér jeg ikke Forskel paa forlovet eller ikke-forlovet — i den Retning. Ægteskabet selvfølgelig — det er noget andet.« »Og Deres elskværdige Kæreste mener det samme?« »Er De gal! Tror De, hun —?« »Kære, misforstaa mig ikke. Jeg mente blot: Deres Kæreste billiger hun Deres Opfattelse af det Spørgsmaal?« »Den Slags Ting taler vi da heldigvis ikke om. Jeg sér heller ingen Grund til at fortælle unge Piger sligt. De vil nu en Gang helst tro, at vi er dydige som de, og hvorfor saa berøve dem den Illusion? Lidt ondt vilde det dog altid gøre dem.« »Ja, det var netop det, jeg ménte. Som jeg sa’e, kære Ven, De er et lykkeligt Menneske. Smuk rig Kæreste, smukke Elskerinder — det er i Pose og Sæk. Ellers Godnat, højstærede; jeg skal til Koncert. Godnat og god Fornøjelse.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 127 —}}</noinclude> 2bkg2htjoc810xpanfdcje6pfs80w2r 104 31908 471189 471102 2026-07-24T07:22:50Z MGA73 457 /* Validated */ 471189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Tak i lige Maade. Godnat Hoff.« — Broberg tog igen fat paa Bogen, men hans Tanker vendte tilbage til det, Hoff havde sagt, eller rettere blot paa sin sædvanlige irriterende Maade antydet. Skulde det virkelig være noget saa uhørt det, at en forlovet Mand blev ved at leve som Ungkarl? Men var han da andet? Som om dette halve Forlovelsesforhold virkelig bragte nogen Forandring i den Retning, andre Vilkaar? Nej, men Sagen var blot den, at andre tav stille, mens han var aabenhjærtet; det var ikke klogt at tale om den Slags Ting. — — Han hørte ligesom en Kjole rasle udenfor paa Køkkentrappen. Skulde det allerede være Mary? Nej, hun kom ikke den Vej! Det bankede paa, et lille rask Slag, og et ungt smilende Dameansigt viste sig i Døren. »Maa jeg komme, Karsten?« »Men du gode Gud, Charlotte, hvordan kommer du her?« Han var bleven aldeles bestyrtet ved at sé sin Kæreste. Han havde en Forglemmelse af, at nu ramlede det altsammen. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 128 —}}</noinclude> nqsrn1zegsj9x80q0mcqpawgz74xwmt 104 31909 471190 72227 2026-07-24T07:24:32Z MGA73 457 /* Validated */ 471190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Han fik tvunget et stramt Smil frem og søgte at bringe sine Nerver til Ro. »Ja, du — var {{sp|det}} ikke en Overraskelse? Det havde han nok ikke ventet, Fyren dér, som ikke saa meget som rækker mig Haanden til Goddag?« Hun stod henne ved Døren og lagde Paraplyen fra sig, begyndte at trække Handskerne af. Han gik hen og kyssede hende paa Kinden, der var fugtig af Kulden udenfor. Og han søgte at skjule sin Forvirring ved ivrig at hjælpe hende Kaaben af og anbringe hendes Sager. Imens sagde han i stødvise Ord, hentende dem nede fra Halsen, hvor de sad fast: »Nej — ventet dig ... havde jeg — jo egenlig ikke. Jeg troede — du sad velbeholden .. paa Frederiksberg.« »Ja, men sér du. Saa fik jeg den mageløse Idé at gaa herop i Stedet for. Jeg havde saa lidt Lyst til det Selskab, langt mere til at være sammen med dig, og saa narrede jeg Tante. Jeg sa’e, jeg var ikke rask, og saa, da hun var gaaet, løb jeg herop. Var det godt gjort du?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 129 —}}</noinclude> 3az7b7i8wsb8klclq66h7tt1bon1pw3 104 31910 471191 72228 2026-07-24T07:25:54Z MGA73 457 /* Validated */ 471191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Hun var ifærd med at løse Hatte-Elastiken af Haaret. Han stod med Ryggen mod hende og stillede Paraplyen op i et Hjørne; han var længe om at faa den til at staa. »Vist var det, du.« Han saá halvt paa hende fra Hjørnet. »Du kan lægge Hatten dér paa Kommoden. — Men hvordan hittede du paa at gaa ad Køkkentrappen?« »Jo, du havde jo sagt, at der var en Dør dertil, og saa for ikke at blive sét, gik jeg den Vej. Men jeg forstyrrer vel ikke? Havde du travlt, for saa gaar jeg?« »Nej, aldeles ikke.« Han gik hen og tog hende om Skuldrene, klappede hende ned over Kinderne, og blev længe mekanisk ved dermed. »Men jeg venter rigtignok desværre fremmede om ikke ret længe. Jeg anede jo ikke, du kom, og saa aftalte jeg med Friis, at vi skulde være sammen i Aften. Men der er en hel Time til; han kommer vist ikke for halvti.« Han saá hurtigt ned mod hendes Ansigt. Det trak ligesom op til lidt Bedrøvelse, men kun for et Øjeblik. Ellers intet at læse deri. Hun havde sikkert ikke anet Uraad. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 130 —}}</noinclude> pf4x73tjmgppa6vma7skr4ygxnf8fjs 104 31911 471192 471038 2026-07-24T07:27:31Z MGA73 457 /* Validated */ 471192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Nej, før halvti kommer han vist ikke,« gentog han. »Aah — her er jo ogsaa saa fint og oplyst. Nu sér jeg det først. Gør Du altid saa megen Stads af Friis?« De gik frem i Stuen, han stadig holdende hende om Skuldrene. Hendes Blik faldt paa det runde Bord. »Nej, og sé her! Aa, det var dejligt du, jeg kom. Jeg elsker Druer. Skulde Friis virkelig have haft alle de dejlige Sager? Du forkæler ham jo rént, Karsten.« Friis har en Faible for Druer ligesom du. Det er et gammelt Løfte, at jeg en Gang skulde traktere ham med Slikkerier. — Kom nu og sæt dig. De satte sig ved Bordet, han i Sofaen, hun paa en Stol lige tæt ved. Hun sad og plukkede Vindruer af Klasserne. »Hvor det er morsomt, du, at spise saadan noget, som egenlig er bestemt for en ganske anden. Tror du, Friis bliver vred paa mig?« Hun puttede i det samme en Drue i Karstens Mund. »Friis?« — Han sank Druen — »Nej, det tror jeg ikke, for han maa jo slet ikke<noinclude><references/> {{c|— 131 —}}</noinclude> q7316dhu8xnne9lletsbuidf254m8py 104 31912 471193 72230 2026-07-24T07:29:01Z MGA73 457 /* Validated */ 471193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>vide, du har været her. Hvad tror du, han vilde sige til, at du saadan uden videre besøger mig paa mit Værelse? Hvad vilde Folk i det hele taget sige?« »Aa, Karsten. Det bryder vi os da ikke om? Vel — du synes ikke, der er noget galt i det?« »Nej du, men mine Begreber om det passende er nu ogsaa saa temmelig i Strid med de almindelige. Jeg finder det naturligvis kun sødt af dig, at du kom. — Skal jeg ikke skænke dig et Glas Vin — det er Pajaret?« Hun holdt paa hans Haand, mens han skænkede. »Kun en Draabe til mig, Karsten. — Men hvordan slipper jeg da ud, naar han kommer?« »Samme Vej som du kom, ned ad Bagtrappen. Han gaar altid ad Hovedtrappen. — Skaal, Charlotte. Tak for det, du besøger mig. Jeg haaber, du snart gør det om!« Og de kyssedes med Glasset i Haanden, med den søde Vin endnu paa Læberne. Lidt efter sagde hun: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 132 —}}</noinclude> pjts3d5k4b1t5epfljodiobjps6te5h 104 31913 471194 471103 2026-07-24T07:30:11Z MGA73 457 /* Validated */ 471194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Du sér ikke rigtig rask ud i Aften, Karsten. Har du det ikke godt?« »Aa, jeg er lidt træt og nervøs. Jeg har arbejdet vel meget i Dag.« »Din Stakkel« — og hun bøjede sig ned mod ham — »du har vist altfor meget at bestille? Og det er for min Skyld, du arbejder, ikke sandt, Karsten? For at vi snart kan faa Bryllup? Men saa skal du ogsaa faa det godt — aa, jeg skal gøre alt saa hyggeligt for dig.« »Ja du lille, saa skal vi ha’e det rigtig godt, vi to.« Han saá paa Uret. Klokken var straks ni. Blot hun ikke kom altfor præcist. Hans Hoved bankede i Feber, han frøs, og hans Hænder var iskolde. Saa lod han sig glide ned paa Gulvet og lagde sit Hoved i hendes Skød; han kunde ikke udholde at sidde Ansigt til Ansigt med hende. Hun strøg ham gennem Haaret ned over Panden. »Hvor du er hed, Karsten! Bare du er rask?« »Det er ingen Ting, du. Mit Hoved er altid saa varmt.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 133 —}}</noinclude> djub9a3bjq0zcac06l0g8s3ssx9bofc 104 31914 471195 72232 2026-07-24T07:31:48Z MGA73 457 /* Validated */ í 471195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Saa sagde hun et Øjeblik efter: »Síg mig, Karsten, holder du umaadelig meget af denne Friis?« »Ja, jeg holder meget af ham. Hvorfor spørger du?« »Aa, jeg skal sige dig, det var forleden, jeg var sammen med et Menneske, som kendte ham herinde fra. Han roste ham just ikke.« »Hvad sagde han da?« »Han sagde, at han morede sig vel meget, og at han ikke syntes, at det var den allerbedste Omgang for dig. Er det sandt?« »Hvad for noget?« »At han morer sig saa meget.« »Aa — han er saamæn ikke værre end de fleste unge Mennesker.« Der blev en lille Pavse. »Der var noget, jeg gerne vilde spørge dig om, Karsten. Men du maa ikke blive vred —« »Nej, spørg du kun.« »Det var det, at .... om du, Karsten, før vi blev forlovede, var en af de fleste unge Mennesker?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 134 —}}</noinclude> 5pti8wsxz16lqlulkyoexn1axrkkgyx 104 31915 471196 72234 2026-07-24T07:34:06Z MGA73 457 /* Validated */ 471196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Og da han tøvede med at svare, sagde hun: »Du maa ikke narre mig, hører du! Du skal være ærlig.» »Men hvorfor vil du egenlig vide det?« »Fordi — jeg bliver langt roligere saa. Jeg tænker saa ofte derpaa, baade Nat og Dag, og jeg kan ikke holde det ud. Svar mig Karsten.« »Ja, jeg var som de fleste.« Han følte, at hun tog sin Haand bort fra hans Pande, og hun tav. »Er du bedrovet, Charlotte, er du vred paa mig? Den Gang kendte jeg dig jo ikke, og jeg var ung. Unge Mennesker maa more sig lidt.« »Ogsaa unge Piger?« »Man plejer at sige nej. Min Mening er, at Spørgsmaalet er tvivlsomt.« »Men hvis nu jeg Karsten —?« Utaalmodig svarede han: »Saa havde jeg vel taget dig endda, om jeg havde holdt af dig.« Hun sad og grundede lidt, saa sagde hun: {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 135 —}}</noinclude> tgqai7imj73fg3f70814r2tjwp7omut 104 31916 471197 471104 2026-07-24T07:35:49Z MGA73 457 /* Validated */ 471197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Men der var en Ting endnu, jeg vilde vide —« »Naa?« »Den Gang vi saa blev forlovede, saa — hørte du op at være som de fleste?« Han tog hendes Haand, der hang løst ned, og kyssede den. Han mærkede, den skælvede. »Ja, Charlotte — saa hørte jeg op.« »Er du oprigtig Karsten — fuldt oprigtig? For du maa langt hellere sige, som det er, om det saa er det andet.« »Din lille Nar — ja vist er jeg oprigtig. Vil du have, at jeg skal bande paa det?« »Aa, du kære Dreng — saa det er sandt?« Hun bøjede sig ned og kyssede ham, atter og atter. »Hvor jeg er lykkelig, Karsten. For jeg var saa bange; og sér du — det andet, det for Forlovelsen, det fik jo være, for I er nu en Gang ikke bedre, I stygge Mandfolk; men den Tanke, at der ogsaa nu skulde være andre end mig, som du kyssede og kælede for, du kan tro mig, det vilde være skrækkeligt at tænke.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 136 —}}</noinclude> np8n53vu94doi7eoo2kvqddc7xzr8cz 104 31917 471198 471017 2026-07-24T07:37:00Z MGA73 457 /* Validated */ 471198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Aa, vi stygge Mandfolk er nu slet ikke nær saa slemme alligevel, som I vil gøre os til.« Og han rejste sig for at fri sig ud af hendes Kærtegn, som var ham Lidelser. I det samme ringede det, to Gange. »Det var til mig, Charlotte. Der er Friis« »Nu skal jeg skynde mig. Hjælp mig Kaaben paa, Karsten!« Han var ualmindelig hurtig til at linde alle hendes Sager. Og nu Farvel, Karsten. Du kommer vel i Morgen?« »Ja, du. Farvel min søde Pige. Tak for Besøget. Han fandt, hun var utaalelig langsom, og han maatte tvinge sig for ikke at puffe hende ud gennem Døren. »I lige Maade Tak. Tusind Tak, Karsten, for alt, hvad du har sagt mig i Aften. Aa, hvor jeg er glad. Saa, der ringede det igen. Nu løber jeg. Farvel du!« Han trak Vejret dybt. »Gud ske Lov!« Saa fór han ud i Entreen for at lukke op. Mary saá gnaven ud. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 137 —}}</noinclude> gqjyiccgrmdvfhmqzd5gnjimjrwbkfx 104 31918 471199 72237 2026-07-24T07:39:32Z MGA73 457 /* Validated */ -. 471199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Hvor længe skal man vente?« »Ja, du maa undskylde; men en af mine Venner var der. Jeg maatte jo have ham bort først.« Hun saá hans Forvirring. »Du lyver!« Han var saa slappet, at han knap fandt det Umagen værd at overbevise hende, og det var i en træt Tone, han sagde: »Men kæreste Mary — det var en af mine Venner, tro mig saa dog.« Hun vilde ikke tro ham; hun var saa forbitret, at hun vilde gaa straks igen; han gad ikke tale, og for at faa en Ende paa det trak han hende ind med sig. Men han var vammel ved hende, ønskede hende langt borte. Det første, hun gjorde, da hun var i Værelset, var at fare hen til Vinduet for at sé ud. »Hvad vil du dér?« spurgte han og løb efter hende. »Jeg sér, om der kommer nogen ud herfra Huset.« »Lille Fæ« — han tog hende om Livet<noinclude><references/> {{c|— 138 —}}</noinclude> nz3e6y6zqzgelgwfz2ukkp1fhlyvs78 104 31919 471200 72242 2026-07-24T07:41:41Z MGA73 457 /* Validated */ 471200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>— »hvis der var noget at opdage, saa var det allerede for sént.« Og han bar hende bort fra Vinduet, satte hende i en Gyngestol og lagde sig paa Gulvet ved hendes Fødder. Dovent gned han sin Nakke frem og tilbage hen over hendes Knæ, mens han sagde: »Sikken et Barn, du dog er, Mary. Hvorfor vil du nu ikke tro mig? Det kunde s’gu ikke falde mig ind at lyve.« Saa blev han efter Haanden varm ved Berøringen med hende, tog hendes Haand og bed i Fingrene; reiste sig pludselig og kyssede hende i Nakken. Hun bøjede i Behag Hovedet frem, og han kyssede igen ... Men næste Morgen modtog Karsten Broberg følgende Brev fra sin Kæreste: {{venstremargen|2em|»Der er Ting, der er saa oprørende, at de ikke kan glemmes. »Du kunde have sagt mig alt, og jeg vilde have tilgivet dig, men din Fejghed lod dig lyve gemént. »Du skammede dig ikke for at jage mig, din vordende Hustru, af din Stue for at give Plads for din Elskerinde.}}<noinclude><references/> {{c|— 139 —}}</noinclude> cqmegpp2g0ldrk8yprdh4kdqeap37nt 104 31920 471201 471039 2026-07-24T07:43:03Z MGA73 457 /* Validated */ 471201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em| »Først lod du mig dog lide den Haan, at du bød mig til Gæst paa det, der var købt til {{sp|hende}}. »At dit Hjærte kunde taale koldt og uden Tøven at bedrage den Lykke, som dine løgnagtige Ord havde skabt, dette er dog først og fremmest det, som aldrig kan glemmes dig — aldrig. »Og {{sp|det}} har jeg lært, som jeg ikke {{sp|vil}} lade mig byde: at dine Ord er de samme, dine Kærtegn, dine Navne de samme, fornærmende uforandret de samme til hende og mig. »Gør intet Forsøg paa at finde en undskyldende Trøst deri, at jeg ikke elskede dig, og at jeg benyttede en kærkommen Lejlighed. Jeg elskede dig, Karsten, kun altfor højt — nu føler jeg Rædsel over min Blindhed, Foragt mod dig. Du {{sp|skal}} vide det: jeg foragter dig, foragter dig som man foragter det æreløse. »Man {{sp|kan}} saares saa haardt i sin Kærlighed, at den dræbes. Man kan, naar ens Værdighed byder det, rive den ud.}}<noinclude><references/> {{c|— 140 —}}</noinclude> izcrmf25ipjxerr8g8l7a35xenp51rp 104 31921 471202 74389 2026-07-24T07:45:26Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|aftenvisiter.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>{{venstremargen|2em|»Og saa megen Æresfølelse har du vel tilbage, at du ikke forsøger at tigge om Kærlighed, hvor der kun er Foragt. »For Resten er vel ogsaa min Kærlighed dig ligegyldig; men hvad der ikke kan være dig ligegyldigt, er det, at der nu lever et Menneske, som har Ret til at sige dig op i Ansigtet, at du er en Usling. »Jeg modtager intet Brev fra dig; jeg fordrer, at du skaaner mig for nye Løgne. Ti der er intet usikkert fra min Side. Men for at du ikke alligevel skal kunne sige: Hun vidste dog intet bestemt — endnu blot dette. »Jeg saa hende i dit Vindue, da jeg gik. Jeg listede mig tilbage op ad Trappen og hørte alt. Ogsaa at du lyver for hende som for mig. »{{sp|Det}} burde maaske være mig en Trøst, at du dog ikke agter hende højere!«}} — Han havde siddet op i Sengen og læst Brevet. Da han var færdig med det, lod han det falde ned paa Tæppet, og<noinclude><references/> {{c|— 141 —}}</noinclude> sygihhkzv7wf3smyxb0ivhzmmj7k2ga 104 31922 471208 72245 2026-07-24T07:51:18Z MGA73 457 /* Validated */ 471208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste. .}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Kristus og Johannes den Døber. Paa Væggene hang Kobbere af Rafaels Apostlenes Gerninger og over Klaveret Ingemanns og Grundtvigs Portræter. — Gangdøren blev aabnet. Der var en, der nynnede ude i Entréen; saa traadte et ungt Menneske paa 17—18 Aar ind. Han havde en Bog i Haanden. »Goddag, Mo’r.« »Goddag, Carl. Du kommer sént fra Manduktør i Dag.« »Aa — jeg mødte Ravn paa Gaden, og saa fulgte jeg lidt med ham hjem. Han er begyndt paa sit store Billede til Foraarsudstillingen.« »Du omgaas meget Emils Venner i den sidste Tid. De er dog langt ældre end du. Jeg forstaar ikke, det kan more dem.« »De morer sig vist netop over min Ungdommelighed, og saa lærer jeg saa meget af at omgaas dem. Du kan tro, Ravns Billede bliver storartet.« »Jeg holder ikke af hans Billeder; de er ofte saa raa. Der er noget oprørsk ved dem, som vækker de slette Lidenskaber hos en.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 146 —}}</noinclude> m2h98bi1gxb1tjusdut524e6uxhat0y 471209 471208 2026-07-24T07:51:48Z MGA73 457 -. 471209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Kristus og Johannes den Døber. Paa Væggene hang Kobbere af Rafaels Apostlenes Gerninger og over Klaveret Ingemanns og Grundtvigs Portræter. — Gangdøren blev aabnet. Der var en, der nynnede ude i Entréen; saa traadte et ungt Menneske paa 17—18 Aar ind. Han havde en Bog i Haanden. »Goddag, Mo’r.« »Goddag, Carl. Du kommer sént fra Manduktør i Dag.« »Aa — jeg mødte Ravn paa Gaden, og saa fulgte jeg lidt med ham hjem. Han er begyndt paa sit store Billede til Foraarsudstillingen.« »Du omgaas meget Emils Venner i den sidste Tid. De er dog langt ældre end du. Jeg forstaar ikke, det kan more dem.« »De morer sig vist netop over min Ungdommelighed, og saa lærer jeg saa meget af at omgaas dem. Du kan tro, Ravns Billede bliver storartet.« »Jeg holder ikke af hans Billeder; de er ofte saa raa. Der er noget oprørsk ved dem, som vækker de slette Lidenskaber hos en.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 146 —}}</noinclude> cnudwq9ub9f89eqyi1ag52gp2np5laa 104 31923 471210 471040 2026-07-24T07:52:59Z MGA73 457 /* Validated */ 471210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Carl svarede ikke; han gik hen imod Døren ind til Sønnernes Værelser. »Aa, vent et Øjeblik Carl. Du har vel ikke saa travlt, og jeg vilde gerne tale lidt med dig.« Han satte sig i en Stol tæt ved Moderen, og skottede mistænksom hen til hende. Fru Hammer strikkede en Pind færdig, saa lod hun Strikketøjet synke ned i Skødet og saá skarpt paa Carl, saa han slog Øjnene ned. »Carl, du burde ikke omgaas Emils Venner saa meget.« »Hvorfor dog ikke, Mo’r?« Han forsøgte at sé frejdigt paa hende. »Emils Venner er ingen Omgang for purt unge Mennesker. Deres Anskuelser er meget for løse.« »Men Emil da?« »Emil er din Bro’r. Men for Resten véd du jo godt, hvor meget jeg lider ved hele den Retning, hans Udvikling har taget.« Carl tav. Han bladede forlegen i sin Bog. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 147 —}}</noinclude> c0x4t4lhs6i7b202xjutsctoxhl79bf 104 31924 471211 72248 2026-07-24T07:54:39Z MGA73 457 /* Validated */ -. 471211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Hvad er det for en Bog, du dér har?« »En Roman, jeg har laant af Ravn.« »Hvad hedder den?« »Niels Lyhne.« »Hvad vil du læse den Slags Bøger for?« »Kender du den, Mo’r? Den skal være saa kønt og alvorligt skrevet.« »Den er Løgn som alt det andet fra den Kant.« Og hun strikkede ivrigt et Par Øjeblikke. Pludselig saá hun igen Carl ind i Øjnene, denne Gang saa varmt og bedende, og hun lagde sin Haand paa hans Knæ. »Carl, sig mig — jeg har længe villet spørge dig, for der har i den senere Tid kunnet være Grund nok for mig til at ængstes — sig mig, hvordan staar det til med din Tro? Holder du fast ved Gud?« Carl søgte at møde Moderens Blik, men det forvirrede ham, og han saá uroligt til Siden. »Jeg tror det nok, Mo’r!« sagde han ganske lavt. »Du er ikke sikker altsaa?« »Under Tiden kan jo Tvivlen komme op; men Mo’r, er det ikke noget, der skér alle?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 148 —}}</noinclude> 61id0lthkksd00pcukvujrrg3fu7zpl 104 31925 471212 72249 2026-07-24T07:56:41Z MGA73 457 /* Validated */ á 471212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Jo vist, Barn.« Og hendes Haand trykkede fastere mod hans Knæ. »Men saa kæmper man ærligt og med Bøn mod Tvivlen, saa kuer man den ned, Carl, saa river man alt sit ynkelige Hovmod ud, om saa Hjærtet bløder derved; men man søger ikke Tvivlens Bestyrkelse i daarlig Omgang, man flyer ikke Herrens Hus, man læser ikke Vantroens sledske Bøger —« Men da hun saá, at Carl kun blev koldere ved hendes Ord, rejste hun sig og lagde Armene om hans Hals, og hendes Stemme blev saa blød og bristende: »Min egen Dreng, jeg skænder jo ikke — jeg blot beder dig: Slip ikke Herren din Gud, og slip ikke din Mo’rs Formaninger; dem vokser man aldrig fra. Jeg har jo kun dig tilbage; gik ogsaa du, saa sad jeg alene med Gud. Gud er naadig, Barn, og god, men ene med ham, altid ene under hans Storheds Tugt — jeg holdt det ikke ud. Og derfor — ikke sandt Carl? — vil vi to holde sammen, vi slipper ham ikke, Haand i Haand vil vi bede ogsaa for din stakkels Bro’r, for du sagde det jo: Du blot tvivler til Tider,<noinclude><references/> {{c|— 149 —}}</noinclude> 18nazxqovc3ll7zdzdvr1yu9fdx1t5p 104 31926 471213 72250 2026-07-24T07:57:54Z MGA73 457 /* Validated */ 471213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>men naar vi hjælpes, du og jeg, saa bliver det altsammen godt. Tror Du ikke, Carl?« Han havde forsigtig rejst sig, mens hun talte, og lagt Armen om hendes Liv. Hun holdt stadig sine Hænder om hans Hals, og han havde bøjet sit Hoved ned mod hendes Skulder. »Jo, Mo’r« hviskede han, og hun knugede ham tæt til sig. Da hun endelig slap ham, var der Taarer i hendes Øjne. »Gaa saa Carl, og Vorherre være med Dig!« Hun stod med et Smil om Læberne for at kunne sende ham et glad Nik, naar han vendte sig i Døren, inden den lukkedes, men han skyndte sig igennem den uden at sé tilbage. Hun stod nogle Øjeblikke og stirrede derhen, med Haanden støttet mod Bordet, mens Smilet om hendes Mund langsomt døde hen, og Læberne lukkede sig strængt og haardt. Angsten havde atter grebet hende. Hun gik hurtig frem og tilbage i Stuen, og alle hendes bange Tanker søgte ud i en Bøn, som hendes Læber mimrede. Men<noinclude><references/> {{c|— 150 —}}</noinclude> 0shm5tvtn112wrmkz4o6iwpga2r8qp4 104 31928 471214 72252 2026-07-24T07:59:24Z MGA73 457 /* Validated */ 471214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Gud sad saa højt og fjærnt, og hendes Ord faldt tilbage uden Svar. Da jog hendes svare Nød hende til Skrig mod Gud; hun knyttede sine Hænder og tvang ham fra sin Himmel. Det var jo ogsaa for ham, hun kæmpede. Hans Sag fremfor alt. Men hvorfor sad han da saa kold og rolig, hvorfor vilde han taale, at én for én reves fra ham, naar han dog blot behøvede at strække sin mægtige Haand ud for at holde dem fast? Han maatte jo vide, hvor svag hun var; men hvorfor talte han saa ikke? Blot et Ord, at hun fik Vished, at hun ikke kæmpede alene. Hvorfor var han saa gærrig, han den rige Gud? Det var jo om saa lidt hun bad, og han gav hende det ikke. Hun sank udmattet om i en Stol med Ansigtet skjult i Hænderne. Altid var hun dog den samme, aldrig kunde hun lære at vente i Ydmyghed. Herren havde {{sp|sin}} Tid, og han lod sig ikke tvinge af hendes taabelige Utaalmodighed. Og det gjorde hende godt at søge Ly<noinclude><references/> {{c|— 151 —}}</noinclude> q7t9bpa2pfju28dv4e0osn651jq17qz 104 31929 471215 72253 2026-07-24T08:00:37Z MGA73 457 /* Validated */ 471215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>i den Tanke, at han, som ledte alt til det bedste, ogsaa vilde tage hendes Sag i sin Varetægt. Herren, hvem hendes Bøn før ikke kunde gribe, gød nu et Pust af sin himmelske Fred over hendes vankelmodige Sjæl. Hun rejste sig og gik hen til Bogskabet, der stod tæt henne ved Døren til Emils Værelse. Hun tog deraf »Fra Bønnens Verden«, men hun blev staaende med den uopslaaet i Haanden. Inde fra Sønnens Værelse hørte hun Emils Stemme; han talte ivrigt og indtrængende, men hvad han sagde, kunde hun ikke høre. Alt imellem blandede Carls Stemme sig ind. Der lagde sig et knugende Tryk over hendes Bryst. Hvad talte de mon om? Hvorfor var Emil mon saa ivrig? Aa — hun var en Nar! Atter denne fejge Angst. Der var jo de tusinde Ting, de kunde tale om. Men netop nu, nu ligesom hun havde talt med Carl, og nu mens han plejede at læse! Og hun blev staaende, lyttende uden<noinclude><references/> {{c|— 152 —}}</noinclude> kuf91um41bolmqc1y4dfwhazc1s366z 104 31930 471216 72254 2026-07-24T08:01:50Z MGA73 457 /* Validated */ 471216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>at kunne høre, bange for at røre sig, med Bogen i Haanden. — — Da Carl fra Dagligstuen kom ind i Emils Værelse, saá han denne sidde ved Skrivebordet og arbejde. Han standsede tvivlraadig, men satte sig tilsidst i en Stol. Emil arbejdede stadig uden at lægge Mærke til ham. »Emil!« sagde han saa endelig. Det lød saa forknyt, at Broderen hurtigt vendte sig om. »Hvad er der i Vejen?« spurgte han. »Har du Tid, Emil? Jeg vilde saa gerne tale med dig.« »Ja, om et Øjeblik. Lad mig blot gøre dette færdigt!« Der hørtes kun Pennens fine Kradsen paa Papiret; Carl lyttede mod Dagligstuen, ogsaa dér var ganske tyst. Emil var færdig; han drejede Stolen om henimod Carl og saá paa ham. »Naa, hvad er der saa?« »Aa, Emil, jeg er saa ulykkelig.« Og<noinclude><references/> {{c|— 153 —}}</noinclude> i39jh1dcnjktbl7yymzgmp3e4e8qa2p 104 31931 471217 72255 2026-07-24T08:03:12Z MGA73 457 /* Validated */ 471217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>han saá saa hjælpeløst fortvivlet ud, at Emil blev ganske bange. »Men saa síg dog, hvad det er? Er der skét nogen Ulykke? Har du gjort Gæld, eller hvad er det?« »Nej — men Emil, det er det med Mo’r.« I samme Nu anede den ældre Broder det hele. »Hvad har Mo’r sagt? Har hun faaet noget at vide?« Carl begyndte at fortælle; Emil forstod det saa godt. Det var jo hans Historie om igen, blot at Moderen vel nu var endnu mere fortvivlet end den Gang. Og han havde tit og ofte gyst ved Tanken om, at en Dag, før eller senere, maatte denne sidste Fortvivlelse ramme hende. For han havde Dag for Dag sét Carl glide mere og mere over til ham og hans Anskuelser, bort fra Moderen. Men han havde sangvinsk haabet paa hendes Blindhed og paa, at Carl endnu skulde være for ung til alvorligt at have klaret sig sig selv. Nu saá han med dyb Sorg, at Ulykken var truende nær. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 154 —}}</noinclude> 5xobqa4umm4s76civz2nsjs4e6mbihm 104 31932 471218 72256 2026-07-24T08:05:11Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Jeg holder det ikke ud« — sagde Carl, da han var færdig med at fortælle; — »jeg holder det ikke ud Dag efter Dag at rode mig dybere ind i Løgnen. Jeg lyver altid for Mo’r, jeg tør aldrig sige min Mening, og spørger hun mig, maa jeg læmpe og mildne, saa baade hun og jeg lider derved, for hun, naturligvis ogsaa, mærker, at jeg aldrig er ærlig. Altid naar jeg er inde i Stuen hos hende, sér hun saa forskende paa mig; hun stoler ikke mere paa mig, og det er saa forfærdeligt det Komedjespil, at jeg sammen med hende altid er en ganske anden end sammen med dig og mine Venner. Forleden Dag sagde hun til mig: »Jeg synes, at dit gode Humor hélt er borte i den sidste Tid«, og jeg {{sp|kan}} heller ikke være glad, naar jeg er sammen med hende; jeg har altid en Bevidsthed, som om jeg var en Forbryder imod hende. Og det bli’r jeg jo ogsaa, naar jeg evig og altid skal gaa og lyve for hende. Som nu i Dag, da hun spurgte mig, om jeg troede — hvad skulde jeg have sagt?« »Jeg synes, du svarede, som du burde.<noinclude><references/> {{c|— 155 —}}</noinclude> ldu391894vc7lee6344f1tteha5tlqo 104 31933 471219 72257 2026-07-24T08:07:33Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>At du af og til tvivlede — og ikke sandt Carl, andet er det jo dog i Grunden heller ikke? Du er begyndt at tvivle, men Herregud, hvem véd, om du derfor vil blive bestyrket i Tvivlen? Det kan jo godt være, at du, naar du bliver ældre, vil mene, at du havde Uret deri. Naar man er saa ung som du, skulde det være underligt, om man havde en fuldt udviklet Overbevisning.« »Ja, det samme har jeg jo ogsaa søgt at bilde mig ind. Men sér du, Emil — da jeg var endnu meget yngre end nu, troede jeg, at Religionen kom, naar man blev ældre og fornuftig. For den Gang havde jeg kun det Indtryk af den, at den var kedelig. Saa da jeg for et Par Aar siden gik til Præsten, begyndte det egenlig først at gaa op for mig, at jeg aldrig lærte at blive troende. Præsten talte jo altid til os, som om vi var gamle og forstandige nok til at være alvorlige Kristne. {{sp|Min}} Alvor, og mange af de andres med, bestod deri, at vi læste op af Katekismus’en bag Præstens Ryg og aldrig nogen Sinde havde Tanke for, at det, at vi skulde konfirmeres,<noinclude><references/> {{c|— 156 —}}</noinclude> b6zsuqjgbb4fwrirqgqb700ppyj6n2o 104 31934 471220 471042 2026-07-24T08:09:40Z MGA73 457 /* Validated */ 471220 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>betød noget mere, end at vi skulde have nyt Tøj, og at det galdt om at faa Tøjet saa voksent som muligt. Lørdag Aften før Konfirmationen gav Moder mig en Salmebog og sagde, jeg skulde læse nogle af Konfirmationssalmerne. Jeg satte mig hen med Bogen opslaaet og tænkte paa, om jeg monstro fik Sølv- eller Guldur. — Jeg overdriver ikke — jeg husker det altsammen saa tydeligt. Og da Præsten velsignede mig, havde jeg kun den Tanke, at nu ødelagde han min pæne Frisure. Sér du, som Dreng taler man ikke derom, for saa skammer man sig; man tror, at man er langt værre end sine Kammerater; men bliver man ældre, blot saa gammel som jeg nu, forstaar man, at det, man den Gang tænkte kom af ens Barnagtighed, kom af Mangel paa Tro, Mangel paa Evne dertil. Jeg har aldrig troet, og jeg lærer det ikke. Jeg {{sp|kan}} det ikke.« Emil havde ladet ham tale; han havde ogsaa saa lidt at sige dertil; kun den Tanke havde han: Mig selv om igen, altid det samme! — Men saa saá han Moderen segne under dette sidste Stød;<noinclude><references/> {{c|— 157 —}}</noinclude> 04daurcn8csfhsxckx9rb9o94kijblz 104 31935 471221 471105 2026-07-24T08:16:16Z MGA73 457 /* Validated */ ø sp 471221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>saa følte han al hendes navnløse Kval, hun, som kun havde de to at leve for. Nej, det {{sp|maatte}} ikke ske. Carl maatte holde ud; hellere maatte han dog lide end hun. Han rykkede sin Stol tæt til Broderens og spurgte: »Naa, og hvad er det saa din Agt at ville gøre?{{rettelse|»|«}} Carl saá op paa ham forundret og lidt skuffet. »Jeg troede, du vilde have forstaaet mig, Emil, og at du vilde have givet mig Ret i, at der kun er ét at gøre: Være ærlig mod Mo’r. Det vil jo blive hende haardt straks, naturligvis, men bagefter vil det dog ogsaa være bedst for hende, for jeg kan dog ikke være saadan, at hun slet intet mærker.« »Lad os hellere, Carl, sé Sagen lige i Øjnene; det nytter dog ikke nu at ville narre os selv. Sandheden vil, det er desværre altfor sikkert, fuldstændig knuse Mo’r. Gør dig det klart, og sig mig saa: Kan du forsvare at sige hende det alt?« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 158 —}}</noinclude> g5oozdvfggct9sk5e6938c8rv12lnc2 104 31936 471222 72261 2026-07-24T08:18:27Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>Der kom et lidt bittert Smil om Carls Mund, og han svarede ikke. Saa vedblev Emil: »Jeg forstaar, du synes, det er haardt. Jeg forstaar, at du kan tænke: han kan sagtens, han, som har gjort sig selv fri for alle Hensyn. Og dog, tror du, man er saa lykkelig, naar man har sat sig ud over disse Hensyn? Tror du ikke, jeg ofte føler Mo’rs Sorg som en tung Byrde? Men alligevel forstaar jeg det, og jeg véd, det er drøjt ikke at faa Lov at være sig selv. Men tænk paa Mo’r, paa hende først og fremmest. Tænk paa, hvor hun har klynget sig til dig som sit eneste Haab! Og om nu ogsaa {{sp|det}} bristede! — Og saa er der {{sp|det}}: du er saa ung endnu, endnu har Livet ikke saa bestemt stillet den Fordring til dig, at du skal tage Parti; du har Lov en Tid endnu at være ventende. Og det, det her gælder om, er fremfor alt at fare med Læmpe, at skyde Afgørelsen lidt ud. En pludselig og skaanselsløs Forklaring kan dræbe Mo’r, en langsom Forbereden vil sikkert tage meget af Braadden. Du selv vil ogsaa staa dig ved ikke at være<noinclude><references/> {{c|— 159 —}}</noinclude> cb5bdw6lv78wh23szn54n73y7ge2fo7 104 31937 471223 72262 2026-07-24T08:19:40Z MGA73 457 /* Validated */ 471223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>for hurtig. Du er i dette Øjeblik sikker paa, at, hvad du mener i Dag, vil du ogsaa mene om et Aar og senere; men du kan have taget fejl.« »Nej, Emil, jeg har ikke taget fejl.« »Naa — jeg tror dig; men alligevel — du {{sp|maa}}. Og naar du føler det som din Pligt, vil du ogsaa lettere kunne bære det; Usandheden vil ikke tynge dig som en Brøde, og naar du saa imens arbejder for et Maal, foreløbig din Eksamen, vil du ogsaa føle dig lykkeligere; du vil ikke spilde dine Kræfter paa en vag og usund Melankoli, og du vil, naar saa endelig Afgørelsen kommer, kunne møde den modnere og bedre rustet end nu. Blot at du igen faar dit gamle glade Ansigt, vil gøre Mo’r tryggere.« »Men naar jeg nu alligevel ikke magter det —« ... Der blev pludselig Tavshed. Døren til Dagligstuen var gaaet op, og Fru Hammer gik igennem Stuen. Hun saá skarpt og hurtigt paa Sønnerne, og standsede. »Jeg troede, du var inde at læse, Carl? Du maa ikke forsomme Læsningen.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 160 —}}</noinclude> lh269ynokud4g90c6ajblcxjsvrun9q 471224 471223 2026-07-24T08:20:11Z MGA73 457 ø 471224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>for hurtig. Du er i dette Øjeblik sikker paa, at, hvad du mener i Dag, vil du ogsaa mene om et Aar og senere; men du kan have taget fejl.« »Nej, Emil, jeg har ikke taget fejl.« »Naa — jeg tror dig; men alligevel — du {{sp|maa}}. Og naar du føler det som din Pligt, vil du ogsaa lettere kunne bære det; Usandheden vil ikke tynge dig som en Brøde, og naar du saa imens arbejder for et Maal, foreløbig din Eksamen, vil du ogsaa føle dig lykkeligere; du vil ikke spilde dine Kræfter paa en vag og usund Melankoli, og du vil, naar saa endelig Afgørelsen kommer, kunne møde den modnere og bedre rustet end nu. Blot at du igen faar dit gamle glade Ansigt, vil gøre Mo’r tryggere.« »Men naar jeg nu alligevel ikke magter det —« ... Der blev pludselig Tavshed. Døren til Dagligstuen var gaaet op, og Fru Hammer gik igennem Stuen. Hun saá skarpt og hurtigt paa Sønnerne, og standsede. »Jeg troede, du var inde at læse, Carl? Du maa ikke forsømme Læsningen.« {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 160 —}}</noinclude> snwyhih8irwdb26fahh7leh9z1du9vk 104 31938 471225 471019 2026-07-24T08:21:34Z MGA73 457 /* Validated */ 471225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>»Emil og jeg kom til at tale om noget; men jeg skulde ogsaa til at gaa lige nu.« Og han rejste sig. »Ja, gaa kun. Jeg har noget at tale om med Emil.« Da han var gaaet, gik Fruen hen mod Emil, der havde stillet sig med Ryggen mod Skrivebordet. Hurtigt sagde hun: »Hvad talte I om, Emil? I saá begge saa ophidsede ud.« »Aa, Mo’r, om rent ligegyldige Ting — et Par nye Bøger blandt andet.« »Det er ikke sandt. I talte om Religionen!« Hun havde sit Ansigt hélt henne ved hans. Emil svarede ikke; han stod og saá ned mod Gulvet. »Ja, jeg anede det jo. Men nu skal jeg sige dig noget, Emil. Jeg har hidtil altid betragtet det som en stiltiende Aftale mellem os, at du dog i det mindste afholdt dig fra at indvirke paa Carl. Det har dog ikke været uden Betænkelighed, at jeg har ladet Jer bo Dør om Dør i samme Hus. Men, som sagt, jeg stolede<noinclude><references/> {{c|— 161 —}}</noinclude> 2999xasi64tqt34aw18moh2kj56zz4m 104 31939 471226 471041 2026-07-24T08:22:52Z MGA73 457 /* Validated */ 471226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>paa dig. Men at du nu ogsaa søger at drage din Bro’r, som ikke er stort mer end et Barn, over til dine falske Lærdomme, som jeg baade afskyer og beklager, — det taaler jeg ikke, Emil. Du selv har valgt at gøre din Mo’r den tungeste Sorg, du kunde gøre hende. Jeg har tiet dertil. Alen hvis nu Meningen skal være, at du vil aabne en Kamp mod mig, din Mo’r, om ham, som er den eneste, jeg har tilbage, den eneste — saa skal du vide, at jeg taaler det ikke. — — Saa svar dog, Emil, svar! Eller betyder din Tavshed, at jeg har Ret?« »Jeg har jo talt, men du tror mig ikke.« »Nej, jeg tror dig ikke, for jeg er ikke blind. Men at du vilde dynge ogsaa det til alt det andet, jeg havde ikke kunnet tro det. Men nu sér jeg det jo! Alt har du mént at kunne byde din Mo’r, intet har du skaanet mig for; du regner mig for intet, for en overflødig Ting, som man sparker saa længe, til man faar den bort. {{sp|Har}} du villet ramme mig, saa har du ramt mig godt — aa, den Triumf skal du<noinclude><references/> {{c|— 162 —}}</noinclude> r4jb3q16j7r0i21isxca6hkduo2ud0c 104 31940 471227 72265 2026-07-24T08:24:08Z MGA73 457 /* Validated */ 471227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{hoved||{{sc|den sidste.}}}} {{Stiplet streg}}</noinclude>dog have, at din Mo’r vaander sig under dit Slag —« Hun standsede og stirrede mod Døren. Dér stod Carl, hvid som Kalk, med funklende Øjne. »Nej, Mo’r — nu er det gaaet vidt nok. Nu taaler jeg det ikke. Vil Emil ikke tale, saa vil jeg!« »Du taler ikke, Carl!« Det kom lynsnart fra Emil. »Jo, jeg taler. Jeg {{sp|vil}} tale.« »Du skal ikke høre ham, Mo’r. Bryd dig ikke om, hvad han siger —« Fru Hammer var gaaet et Par Skridt tilbage; hun greb efter en Stol. »Jo, tal Carl,« hviskede hun. — »Ja, det var blot det, jeg vilde sige dig, Mo’r, at naar du tror, at Emil vil forlokke mig, saa tager du fejl. Emil talte {{sp|din}} Sag tværtimod. Han bad mig lyve for dig. Men nu kan jeg det ikke. Jeg mener som Emil.« Hun stod som lammet under hans Ord. Øjnene flakkede uroligt fra den ene til til den anden. Saa med ét greb al Vishedens Rædsel hende, og hun sukkede et<noinclude><references/> {{c|— 163 —}}</noinclude> 7wb6i65uqhsxcum4l1yliplrba54f9x 104 32399 471155 470569 2026-07-23T16:18:10Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471155 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|105}}</noinclude>Saa rev hun sig løs igen og blev staaende et Stykke fra ham. Brystet gik stærkt op og ned, og Øjnene straalede. „Du er den væmmeligste, jeg kender,“ sagde hun. „Ja, men jeg kyssede Dig alligevel,“ sagde han. „Pyt!“ sagde hun muntert og strøg sig med Haanden over den Plet, hvor hans Læbe havde rørt hende. „Det var bare paa Kinden.“ Imidlertid var det lykkedes Jonas at faa Køerne i Firspring ude paa Vejen. Tilsidst var han bleven træt af at jage dem og gik nu ganske roligt bagefter, idet han med passende Mellemrum satte i med et Raab, som skingrede langt bort ad Skoven til. Oppe ved en Bakke forsvandt han snart paa den anden Side Leddestolperne, saa at Jan Nils og Karin, som i al Ro og Mag var fulgt efter, blev alene. De gik en Tid lang stille smilende ved Siden af hinanden. Alt imellem saá Jan til Siden og mødte hendes Blik, som straalende hvilede paa ham. Der var i Luften en Lugt af vaad Jord og friske Birkeknopper, og højt over deres Hoveder slog Lærkerne deres Triller i Solskinnet. Og de saá sig fornøjet om og indaandede den lune Vaarluft, mens Karin gik sagte hen ad Vejen ved Siden af ham langsomt og vuggende, og længe ad Gangen i blev hun staaende og saá sig om. Hun sang hele Tiden: {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 2bczr4svfmefdz8jbibg7rrj3hjnqyz 104 32400 471156 470570 2026-07-23T16:22:56Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471156 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|106}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem> Om alle Buske var Flæsk og Grød og Grøften var fuld af Drikke, da skulde jeg ta'e et stort Stykke Brød og dygtig til Varerne stikke. </poem>}} Naar hun standsede, stod ogsaa han stille og saá alvorlig og tankefuld ud over Sletten, som hvilede i Sollysets varme, vaarlige, entonige Farve. Han kom hende stedse nærmere og nærmere, mens de gik. Tilsidst lagde han Armen om hendes Liv og drog hende sagte til sig. Hun lod ham gøre det og bøjede af og til i et kort Øjeblik Hovedet mod hans Skulder, idet hun lukkede Øjnene. Lidt efter saá hun ham saa op i Ansigtet og smilede. Han bøjede sig ned og kyssede hende flere Gange. „Jeg faar nok alligevel Lov at kysse Dig,“ sagde han. Hun svarede ikke, nikkede blot med Hovedet og krøb tættere ind til ham. De var kommet op paa Bakken og saá nu i nogen Afstand Jonas foran dem. Karin slyngede Armen om Jans Hals, kyssede ham atter med et Smil om Læberne og løsnede sig sagte ud af hans Arm. „Drengen kunde sé os,“ sagde hun. Og med et Spring puffede hun til ham og begyndte at løbe hen ad Vejen. Han løb efter, og i fuld Fart indhentede de Køerne og gik saa ganske smaat videre, varme og forpustede, mens Kobjælderne klirrede og den lille Bæk nede i Dalstrøget rislende løb hen over Stene og Granrødder. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> sx4ulkxyzntykmslkzq3c13ot9oqa9v 104 32402 471157 470571 2026-07-23T16:26:11Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471157 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|107}}</noinclude>Karin havde været paa Gaarden i seks Aar, og de var alle gaaet, som om det kun havde været ét, lykkeligt og hurtigt, som Tiden gaar, naar man selv er ung, lykkelig og arbejdsglad, og alle disse Aar havde været som en varm Kærlighedsdrøm, først fjærn og ubevidst, siden nærmere, virkeligere og fuldere, da Jan selv begyndte at tale til hende og sige hende, at han holdt af hende, og at de nok en Gang skulde blive gift, skønt han var en rig Bondesøn og hun en fattig Husmandsdatter. Og Arbejdsdagene gik hverken stille eller kedeligt. Pigerne tog deres Spinderokker og flyttede med sig ind i Stuen til „gamle Mo'r“, og saa gammel hun var, sang hun for dem, saa lang Dagen var, om Rosendal, der var borte i syv lange Aar og kom tilbage til sin Brud, der havde været ham tro, eller om Hyrdepigen, som sang en Vise for Kongen, saa at han selv satte hende Guldkronen paa Hovedet, eller om Hertug Frøjdenborg og Frøken Adelin<ref>Efter Samraad med Forfatteren hidsættes de karakteristiske Folkeviser uoversatte. {{højre|{{større|O. A.}}{{afstand}}}}</ref>: {{venstremargen|5em|<poem> De lade de liken alt uppå en bår, Och fruar ocb jungfrur de krusa deras hår. De lade de liken alt udi en graf. Der sofva de södt till domedag. Det växte en lind uppå bägge deras graf, Hon ståndar där grön till domedag. </poem>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 37ph4mhid0pomxf2yagdb21o2byxt4i 104 32403 471158 470573 2026-07-23T16:28:37Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471158 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|108}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem> Den linden hon växte öfver kyrkokam — For alt hvad som kärt är i verlden — Det ena bladet tager det andra i famn. Mig tyckes, det är tungt till att lefva. </poem>}} Eller ogsaa sang hun sørgelige Kærlighedsviser, korte sørgelige Viser: {{venstremargen|7em|<poem> Din kärlek liknas vid en snö Som föll uti April. När den går bort, jag måste dö Och mer ej vara till. Du tänker dig att svika mig, Det har du i ditt sinn? Du gör blott, hvad behager dig Men Sorgen den blir min. </poem>}} Og dér lærte Karin at synge mange Viser. Eller ogsaa fortalte gamle Mo'r Eventyr, muntre og raske Eventyr om Fanden, som blev narret, om Fattigper og Rigeper, og hvordan Vorherre gik om paa Jorden og om St. Peter og Bro'r Lystig, men først og sidst fortalte hun om Prinsessen, som sad fangen i Bjærget, og om den fattige Svinedreng, som alle lo af, fordi han havde vovet at kigge saa højt, men som alligevel drog ud i Verden og vandt Prinsessen og det halve Kongerige oven i Købet. Det fortalte hun om, mens Spinderokkerne snurrede og Pigerne sad og tænkte underlige Tanker under Arbejdet. Og ved Jul og Midsommer var der Dans og<noinclude><references/></noinclude> iaff4hlnx3a4y3qi11p3ooukn3lt2t4 104 32404 471159 470574 2026-07-23T16:30:27Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471159 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|109}}</noinclude>Legestuer og al Slags Morskab baade i og udenfor Huset, og de dansede Negerdansen og „Der kom to Gubber fra Skoven“ og „Simon i Sälle“ og „Pigen gaar i Dansen“ og meget andet, som nu er glemt og ude af Mode. Og Karin dansede med Jan Nils, og hun var glad fra Morgen til Aften, og de havde altid saa meget at sige hinanden. Naar Foraaret kom, og Solen lokkede Blomster og Blade frem i Haven og paa Engene, da mødtes de derude, og om Sommeraftenerne opsøgte han hende, naar hun malkede, eller ogsaa mødtes de paa anden Maade. Og de talte sammen og kærtegnedes og spøgte, og hun sang Viser for ham, om Elskende, der var gaaet i Døden for hinanden, og om Kærlighed i det hele taget. Det var især Visen om Hr. Rosendal, som hun plejede at synge for ham. <poem> Och Rosendal han seglar till det främmande land, Han sägar till sin flicka vara trogen som ett lam ::::Under tiden. När Rosendal var bortrest, kom der en annan vän. Han ville med flickan trolofva sig igen ::::Under tiden. Har du din vän på böljorna, sätt aldrig lid til den, Ty han har varit falsker och sviket har sin vän ::::Under tiden. Och har du varit falsker och svikit har din vän, Nog faar du din belöning at Gud i himmelen ::::Under tiden. </poem> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7im00g18a3iyabpepnutulyymu5opgy 104 32405 471160 72912 2026-07-23T16:32:42Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471160 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|110}}</noinclude><poem> Och bröllopet varade i dagarne tre, Men inte ville Bruden på sin brudegumme se ::::Under tiden. Haf tack min hjärtans flicka för din uppriktighed, För nu så har jag seglat sjutusen milars väg ::::Under tiden. Och jungfrun hon somnade i Rosendals famn, Så att hon inte vaknade förrän i Engeland ::::Under tiden.<ref>Denne hidtil utrykte Vise er af Forfatteren gengivet, som han har fundet den i Folkemunde. Melodien dertil er højst simpel, tung og melankolsk. {{højre|{{større|O. A.}}{{afstand}}}}</ref> </poem> Og han græd, og hun græd, hver Gang hun sang det sidste Vers, og de svor hinanden tusinde Eder, og de lo gennem Taarerne. Men Mo'r Berg kunde ikke med blide Øjne sé paa, at hendes Jan Nils giftede sig med en fattig Pige, og da hun derfor syntes, at Forholdet havde varet længe nok til at kunne blive farligt, saa sagde hun en smuk Dag til Karin, at hun maatte flytte. Og saa kom Karin hjem igen til sin Moder, som boede i Husmandsstedet paa den anden Side af Skoven. Hendes Fader var død, mens hun tjente hos Bergs. Karin sørgede imidlertid ikke over det. Hun var saa vis paa, at Jan vilde være hende tro, og om Sommeraftenerne traf de altid hinanden ved den store Sten, som laa under de høje Graner midt<noinclude> <references/></noinclude> cenifc45o9ebic8vvtvla42l3p4b78z 104 32406 471161 470575 2026-07-23T16:36:12Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471161 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|111}}</noinclude>imellem hendes og Jans Hjem. Ti hjem til hende var han bange for at komme. Det kunde hurtigt rygtes ude omkring i Byen, og saa kunde det let hænde, at ogsaa hans Moder fik det at høre, og det var han bange for. Karin havde en Tid mærket, at Jan saá modfalden ud, og hun forstod, at det kom af, at de var slemme ved ham i Hjemmet, og det gjorde hende saa ondt, men hun kunde ikke gøre andet end blot til Gengæld være dobbelt saa kærlig imod ham. Og mange Gange bad hun ham, at han ikke skulde tænke paa hende, men saa svarede han altid, at han blev ulykkelig for hele Livet, hvis han ikke fik hende. Saa var det en Søndag. De havde taget af den nyhøstede Rug og havde bagt om Lørdagen, og hun var ene i Kirke. Og da hun kom ud i Solskinnet paa Kirkebakken, hørte hun, idet hun gik gennem Folkehoben, som langsomt gik ned til Vejen ad de ujævne Stentrin, en Bondepige, der hviskende sagde til en anden, at Jan Nils' Kæreste skulde komme i næste Uge fra Nabosognet med sin Moder for at sé paa Sagerne, og at Giftermaalet var saa godt som afgjort. Hun kunde ikke komme til at tale med Nils, for han var beskæftiget med at spænde Hestene for. Men da han fik Øje paa hende, lod han Hestene staa og gik hen til hende og bad hende møde sig ved Stenen næste Morgen. Saa gik han sin Vej igen, og hun gik hjem. Men hun tænkte slet ikke<noinclude><references/></noinclude> ghi8vc50rbjlaizl3b34k5fublqzhz1 104 32407 471162 470577 2026-07-23T16:38:33Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471162 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|112}}</noinclude>paa det, hun havde hørt, og da Morgenen kom, følte hun sig ikke det mindste ængstelig til Mode. Der duftede saa frisk i Skoven, Fuglene kvidrede fornøjet, og Duggen laa solbeskinnet og glitrende klar paa Græsset og paa Træernes Naale. Hun gik let henad den smalle Skovsti, hvor der var saa godt for Fødderne at gaa, og inden i hende sang det med tusinde klare, kvidrende Melodier. Men da hun kom i Nærheden af Stenen, blussede en saa stærk Angst op i hende, at hendes Knæ rystede. Hun hørte, at der var nogen, som græd, og da hun kom nærmere, saá hun, at det var Jan Nils, som laa næsegrus i Græsset og hulkede, saa han rystede. Og uden at vove at gaa hen til ham satte hun sig et Stykke fra ham, og underlige Tanker kom op i hende. Han maatte være meget ulykkelig, naar han græd saa stærkt, at han ikke hørte hende komme. Ja, saadan var det nok, tænkte hun, og han græder, fordi han for min Skyld skal blive uenig med sin Moder. — For han forlader mig ikke — det var ganske utænkeligt. — Vi har jo være glade ved hinanden i saa mange Aar og har lovet hinanden at være trofaste — aa nej. Men en haard Kamp maatte det være for ham at være ulydig mod sin Moder, tænkte hun videre, og det kunde aldrig blive til nogen Lykke, det forstod hun. Det kunde aldrig blive til Lykke for ham, der var saa blød af Gemyt, og han vilde aldrig kunne sætte sin Vilje igennem, men det vilde<noinclude><references/></noinclude> erzytdn23cqsuqt8ay7l07d24d6qzkz 0 32915 471304 430220 2026-07-24T10:45:10Z PWidergren 7506 471304 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=3 to=17 current={{nop}} header=1 /> </div> ioqivok8p1kcyj47zeqawdxo8i1u6bu 0 32916 471305 430221 2026-07-24T10:46:53Z PWidergren 7506 Lint-fejl: Mangler /div slut-tag 471305 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=18 to=35 current={{nop}} header=1 /> </div> o8vz2kofff3a191mfc67w71n3aym9lg 0 32932 471306 430222 2026-07-24T10:47:21Z PWidergren 7506 471306 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=36 to=51 current={{nop}} header=1 /> </div> 8e4oxuv0uv8w08j2pcxc0ekpn55ee70 0 32939 471307 430223 2026-07-24T10:47:33Z PWidergren 7506 471307 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=52 to=58 current={{nop}} header=1 /> </div> l0n93rlypcwtlgv0clybnro233fbfq0 0 32963 471308 430224 2026-07-24T10:47:46Z PWidergren 7506 471308 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=59 to=81 current={{nop}} header=1 /> </div> 81hgdbl6tfdf1o2bhp7ggkb7606dipp 0 32975 471309 430225 2026-07-24T10:48:03Z PWidergren 7506 471309 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=82 to=92 current={{nop}} header=1 /> </div> igr4y3w7bej1n86z5tsltu8aeoren0r 0 33000 471310 430226 2026-07-24T10:48:14Z PWidergren 7506 471310 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=93 to=117 current={{nop}} header=1 /> </div> onjgx8gmom9moizxloeariw5o6x4p0u 0 33017 471311 430227 2026-07-24T10:48:28Z PWidergren 7506 471311 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=118 to=133 current={{nop}} header=1 /> </div> eyxf0cs194wla4tmphsdndgyee2384z 0 33045 471312 430228 2026-07-24T10:48:47Z PWidergren 7506 471312 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=134 to=158 current={{nop}} header=1 /> </div> 4lvjeqjslan27gfx1rhl4kgp6m719ny 0 33061 471313 430229 2026-07-24T10:49:06Z PWidergren 7506 471313 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=159 to=176 current={{nop}} header=1 /> </div> 657o2svpvunifg0u6hfp8f4o8pl842y 0 33077 471314 430230 2026-07-24T10:49:16Z PWidergren 7506 471314 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=177 to=191 current={{nop}} header=1 /> </div> 60km2wiam21w2l9me74d4fqsmhsb9lx 0 33103 471315 430231 2026-07-24T10:49:28Z PWidergren 7506 471315 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=192 to=217 current={{nop}} header=1 /> </div> okz85xg8z94e238u8eexsd4vxmsb3gr 0 33126 471316 430232 2026-07-24T10:49:39Z PWidergren 7506 471316 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=218 to=239 current={{nop}} header=1 /> </div> tlhtgqfrvko5v3rwf54qv7uplofdo7e 0 33134 471317 430233 2026-07-24T10:49:52Z PWidergren 7506 471317 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=240 to=247 current={{nop}} header=1 /> </div> fz0ia4itt6lt3kux87jn94ytepulu2h 0 33158 471318 430234 2026-07-24T10:50:05Z PWidergren 7506 471318 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=248 to=271 current={{nop}} header=1 /> </div> jgsrwzkt5g950418j6mylsqbo35fj47 0 33183 471319 430235 2026-07-24T10:50:18Z PWidergren 7506 471319 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=272 to=296 current={{nop}} header=1 /> </div> rgib8h6pou8fkacdu7a6vot6pa6eetu 0 33201 471320 430236 2026-07-24T10:50:31Z PWidergren 7506 471320 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=297 to=314 current={{nop}} header=1 /> </div> id1vu692z2ypy5evcki0ygru1xim5vi 0 33216 471321 430237 2026-07-24T10:50:42Z PWidergren 7506 471321 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=315 to=327 current={{nop}} header=1 /> </div> k8pf761f047r72rvsz1bz6wwglh19wj 0 33252 471322 430238 2026-07-24T10:50:55Z PWidergren 7506 471322 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=328 to=354 current={{nop}} header=1 /> </div> e30n8jvl91kbioxsdqite7lnuhybcz1 0 33265 471323 430239 2026-07-24T10:51:07Z PWidergren 7506 471323 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=355 to=366 current={{nop}} header=1 /> </div> g3pmxcxos74jaqruw4xw4e7ws9ec041 0 33275 471324 430240 2026-07-24T10:51:18Z PWidergren 7506 471324 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=367 to=375 current={{nop}} header=1 /> </div> m722y69n4t642234nofdabm6x4us4gh 0 33291 471325 430241 2026-07-24T10:51:40Z PWidergren 7506 471325 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=376 to=390 current={{nop}} header=1 /> </div> p1yay5jb4ru64bdbd4r2gzq27ktvpvr 0 33304 471326 430242 2026-07-24T10:51:50Z PWidergren 7506 471326 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=391 to=402 current={{nop}} header=1 /> </div> te83vblr2sx6wx4fqx1b7qiq2rzdx70 0 33315 471327 430243 2026-07-24T10:52:02Z PWidergren 7506 471327 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=403 to=412 current={{nop}} header=1 /> </div> paszedsq0t0h1rvkl3c3ac3dj0nokc9 0 33319 471328 430244 2026-07-24T10:52:15Z PWidergren 7506 471328 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Gamle billeder.djvu" from=413 to=415 current={{nop}} header=1 /> </div> lbhso7k2d8q7px9g3n6vppcy61q3jkr 104 33511 471332 75211 2026-07-24T11:05:57Z PWidergren 7506 471332 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||En sørgelig Kjærlighedsvise.|103}}</noinclude>{{c|{{større|'''En sørgelig Kjærlighedsvise}}'''<br /> om<br /> '''Peer og Maren.'''}} {{c|{{small|(Taber ikke ved at synges i sjællandsk Dialekt.)}}}} {{streg|5em}} <poem>{{Større|'''O'''}}g hør nu gode Venner, om I vil gi’e en Pægt, en Vise skal jeg synge Jer om Maren og mig selv, {{Afstand|4em}}om hvordan hun mod List {{Afstand|4em}}mig daared og tilsidst forlod mig for Hans Jensen, den skjændige Gardist. Det var i Syvogførre, jeg skulde til Session; men, da Sergeanten havde faa’t Maal af min Person, {{Afstand|4em}}saa sa’e den Officeer, {{Afstand|4em}}som sad ved Bordet: „Peer, gaa hjem og bliv lidt større, Du er kun ni Kvarteer!“<ref>ni Kvarteer = 1,40 meter</ref> Og Knøsene fra Sognet, de grinte hver og een, for de var nu saa stolte af deres lange Been; {{Afstand|4em}}jeg taalte deres Spot {{Afstand|4em}}Og svarede dem blot: Man siger, at det Store er ikke altid godt. </poem> {{nop}}<noinclude><references/> {{højre|{{small|(7*)}}|6em}}</noinclude> cdyqsycpu0i83tmrmi0bib75xdgnhgq 471340 471332 2026-07-24T11:30:33Z PWidergren 7506 471340 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved||En sørgelig Kjærlighedsvise.|103}}</noinclude>{{c|{{større|'''En sørgelig Kjærlighedsvise'''}}<br /> om<br /> '''Peer og Maren.'''}} {{c|{{small|(Taber ikke ved at synges i sjællandsk Dialekt.)}}}} {{streg|5em}} <poem>{{Større|'''O'''}}g hør nu gode Venner, om I vil gi’e en Pægt, en Vise skal jeg synge Jer om Maren og mig selv, {{Afstand|4em}}om hvordan hun mod List {{Afstand|4em}}mig daared og tilsidst forlod mig for Hans Jensen, den skjændige Gardist. Det var i Syvogførre, jeg skulde til Session; men, da Sergeanten havde faa’t Maal af min Person, {{Afstand|4em}}saa sa’e den Officeer, {{Afstand|4em}}som sad ved Bordet: „Peer, gaa hjem og bliv lidt større, Du er kun ni Kvarteer!“<ref>ni Kvarteer = 1,40 meter</ref> Og Knøsene fra Sognet, de grinte hver og een, for de var nu saa stolte af deres lange Been; {{Afstand|4em}}jeg taalte deres Spot {{Afstand|4em}}Og svarede dem blot: Man siger, at det Store er ikke altid godt. </poem> {{nop}}<noinclude><references/> {{højre|{{small|(7*)}}|6em}}</noinclude> byz662n1mliyn7dx94tufsija22kuv8 104 33515 471260 75216 2026-07-24T10:22:12Z PWidergren 7506 471260 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|106|Mette og Herremanden.}}</noinclude>{{c|{{større|'''En ny Kjærlighedsvise'''}}<br /> om den dydige Mette og den pæne Herremand.<br />}} {{c|{{small|(Synges i sjællandsk Dialect.)}}}} {{streg|5em}} <poem>{{Større|'''K'''}}om nu og lad sætte os Allesammen ned, Saa synger jeg om Mette og saa om Kjærlighed, Om hvordan hun haandtered en fornem Ungersvend Og hvordan de skal ha’ det, de pæne Herremænd. See: Hun var Bondepige, og han var Herremand, Men ellers var hun lige saa gjæv og god, som han. Han gjorde Nar ad hende, og hun ad ham igjen, Og saadan skal de ha’ det, de pæne Herremænd. Han sagde: „Søde Mette, om Du gaaer hjem med mig, Saa kan Du aldrig gjætte, hvad Godt jeg har til Dig.“ Hun svarte: „Ja, om Præsten Vil følge mig derhen, For man tør inte troe dem, de pæne Herremænd.“ </poem> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 6neqxdp2kyxrsjyp73lzzttwoxtl3ig 104 33518 471258 75219 2026-07-24T10:19:19Z PWidergren 7506 471258 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|108|Ole Smed.}}</noinclude>{{c|{{større|'''En ny Vise'''}}<br /> om {{større|'''Ole Pedersen Smed'''}}, hvorledes han levede<br /> og døde m. m.<br />}} {{streg|5em}} <poem>{{Større|'''E'''}}n Vise vil jeg kvæde om gamle Ole Smed, Enhver til Trøst og Glæde og Ingen til Fortred. Hvad Manden har bedrevet, det er just ikke stort, Men Visen, jeg har skrevet, er ogsaa simpelt gjort. Hans Moder, hun hed Dorthe, hans Fader hed Peer Smed; Han er nok død og borte, og det er hun nok med. Om Oles første Færden er grumme Lidt bekjendt, Men, han kom nok til Verden som andre Folk omtrent. Det gik ham først lidt ilde i Skolen, thi han saa: Den megen Lærdom vilde ej rigtig bide paa; Men tabte han vel Modet? Nej — Ole han var tryg! — Hvad ej han fik i Ho’det, det fik han paa sin Ryg. At blive confirmeret, var ej saa let en Konst, Derpaa han speculered et Par Aarstid omsonst; Men, hvordan det nu kom sig, saa slap han frem en Dag, Thi Præsten han var om sig — det gjaldt et Vognbeslag! </poem> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> slloebclbk9otddjf0jryizfio8fkaa 104 33521 471259 75222 2026-07-24T10:21:28Z PWidergren 7506 471259 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" />{{hoved|110|Hr. Madsens Vise.}}</noinclude>{{c|{{større|'''En ny Vise'''}}<br /> om hvorlunde Hr. Madsen rejste bort og kom<br /> hjem igjen.<br />}} {{streg|5em}} {{c|{{small|Sjunges omtrent som Capt. August von Smithens Vise og klinger vel til alle Instrumenter, især til Punscheglas.}}}} {{streg|5em}} <poem>&colon;,: {{Større|'''H'''}}err Madsen :,: det var en fiffig Fyr til Lyst og til Trøst og til Fryd og til Gammen, skal jeg nu fortælle Jer Allesammen &colon;,: hvorledes :,: han drog paa Eventyr. &colon;,: Her gik han :,: og var i slet Humeur, hans niende Kjæreste havde faa’t Nykker og giftet sig med en afskyelig Brygger — &colon;,: og det maa :,: dog kaldes en Malheur. &colon;,: Og ærgret :,: han blev hvert Øjeblik. Ja, knap det begyndte at dages, førend hans Rykkere trommed Reveille paa Døren — &colon;,: og det er :,: slet ingen rar Musik. </poem> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 7dj5541of1me77vrxihsg33p9zkrlnq 0 33770 471261 430182 2026-07-24T10:23:39Z PWidergren 7506 471261 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=13 to=106 current={{nop}} header=1 /> </div> 61g3zdh597vd215n5kgukh7mwfw14lb 0 33981 471262 430183 2026-07-24T10:24:02Z PWidergren 7506 471262 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=107 to=146 current={{nop}} header=1 /> </div> jf8u493kufyu95yifxa9ps02pcowxq0 0 34042 471263 430184 2026-07-24T10:24:23Z PWidergren 7506 471263 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=147 to=207 current={{nop}} header=1 /> </div> 1ib6jozh4ps9q0opx0f2fmfa1ac7320 0 34103 471264 430185 2026-07-24T10:24:57Z PWidergren 7506 471264 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=209 to=263 current={{nop}} header=1 /> </div> hhlbaipxd5xf3cn04a0qiyjcs35cmq8 0 34197 471265 430186 2026-07-24T10:25:28Z PWidergren 7506 471265 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=264 to=328 current={{nop}} header=1 /> </div> rnwjra93wgdl23bg6ln0tdd3dbzn4rd 0 34263 471266 430187 2026-07-24T10:25:58Z PWidergren 7506 471266 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=329 to=386 current={{nop}} header=1 /> </div> 8llvzl493xlf2op3m0s81ao559xfuav 0 34340 471267 430188 2026-07-24T10:26:22Z PWidergren 7506 471267 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=387 to=448 current={{nop}} header=1 /> </div> 0xa85fk0ubux815w1l74pivvsp1jl7f 0 34400 471268 430189 2026-07-24T10:26:43Z PWidergren 7506 471268 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=449 to=508 current={{nop}} header=1 /> </div> k9j8soh4ywj7yaqps2622qzlctb5dht 0 34417 471303 430190 2026-07-24T10:36:20Z PWidergren 7506 471303 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="De uden Fædreland 1906.djvu" from=509 to=525 current={{nop}} header=1 /> </div> pquaed2teq4omvye32u6nnhg4xrwhae 10 34773 471333 77532 2026-07-24T11:08:52Z PWidergren 7506 471333 wikitext text/x-wiki {| style="width:100%; margin-top: 1em; background-color:#f7f8ff; border:2px solid #8888aa; clear:both;" cellspacing="8" cellpadding="0" class="licensetpl" |- |style="width:35px; padding:0.5em;"|[[Image:PDmaybe-icon.svg|64px|Muligvis ophavsretsmæssigt beskyttet i U.S.A.]]<!-- --><span style="display:none" class="licensetpl_short">Public domain (USA not included)</span><!-- --><span style="display:none" class="licensetpl_long">Public domain in country of origin, but not necessarily in USA</span><!-- --><span style="display:none" class="licensetpl_link_req">false</span><!-- --><span style="display:none" class="licensetpl_attr_req">false</span> | Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december {{#expr:{{#time:Y}}-71}}. Det er måske beskyttet af ophavsret i USA, da vi ikke har dokumentation for at det har været udgivet før 1. januar {{#expr:{{#time:Y}}-95}}. Amerikansk ophavsret kan vare i op til 95 år fra udgivelsesdatoen. Indtil 28. februar 1989 krævede de amerikanske regler overholdelse af diverse formalia som at alle udgivelser af værket var forsynet med ophavsretsnotits, blev registreret i USA og/eller registreringen blev fornyet inden for en hvis tidsperiode, men selv om de regler ofte i praksis har betydet at beskyttelsen af danske værker gik tabt, kan den være gendannet med URAA-reglerne, hvis de stadig var beskyttet i oprindelseslandet på URAA-datoen (1. januar 1996 for Danmark). For yderligere oplysninger om amerikansk ophavsret, se [[:commons:Commons:Hirtle chart|Commons:Hirtle chart]]. Hvis det er dig, der ejer ophavsretten til værket, og du ikke ønsker, det skal være tilgængeligt kan du kontakte WMFs "[[wmf:Designated agent|designated agent]]" med en forklaring af situationen. Du kan også anmode om sletning på [[Wikisource:Sletningsforslag]].<includeonly> [[Kategori:Not-PD-US-old-70]] </includeonly> |} <noinclude> Denne skabelon tilføjer siderne til kategorien [[:Kategori:Not-PD-US-old-70]]. [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> 11irhjctk1qbqbgk5g3e9b1z9sjjews 0 34884 471269 430192 2026-07-24T10:27:46Z PWidergren 7506 471269 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=11 to=23 fromsection="kap1" tosection="kap1" current={{nop}} header=1 /> </div> cktn1xf5jxh4vk4qajvmzzta142z623 0 34891 471270 430203 2026-07-24T10:27:57Z PWidergren 7506 471270 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=23 to=29 fromsection=kap2 tosection=kap2 current={{nop}} header=1 /> </div> 96q06ul4vl965cfxpe1scpx7pqtgiz0 0 34892 471302 431061 2026-07-24T10:35:52Z PWidergren 7506 471302 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=9 to=10 current={{nop}} header=1 /> {{c|[[Det gamle Apothek/1|I.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/2|II.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/3|III.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/4|IV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/5|V.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/6|VI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/7|VII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/8|VIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/9|IX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/10|X.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/11|XI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/12|XII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/13|XIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/14|XIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/15|XV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/16|XVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/17|XVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/18|XVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/19|XIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/20|XX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/21|XXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/22|XXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/23|XXIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/24|XXIV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/25|XXV.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/26|XXVI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/27|XXVII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/28|XXVIII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/29|XXIX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/30|XXX.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/31|XXXI.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/32|XXXII.]]}} {{c|[[Det gamle Apothek/33|XXXIII.]]}} </div> [[Kategori:Romaner]] [[Kategori:1885]] iqwxlasgtdzrzjvw6v6qz3ufnx6raz8 0 34913 471271 430212 2026-07-24T10:28:10Z PWidergren 7506 471271 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=30 to=42 fromsection=kap3 tosection=kap3 current={{nop}} header=1 /> </div> eluhdr3gssh4d538bm9mcxjizb5u114 0 34924 471272 430213 2026-07-24T10:28:24Z PWidergren 7506 471272 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=42 to=52 fromsection=kap4 tosection=kap4 current={{nop}} header=1 /> </div> cdvawn63onmyvs4b4ip8gudril3x6r6 0 34944 471273 430214 2026-07-24T10:28:37Z PWidergren 7506 471273 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=52 to=69 fromsection=kap5 tosection=kap5 current={{nop}} header=1 /> </div> djcv169kdktn398l25sk63ibl2b5ncn 0 34962 471274 430215 2026-07-24T10:28:49Z PWidergren 7506 471274 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=69 to=86 fromsection=kap6 tosection=kap6 current={{nop}} header=1 /> </div> clgnw6xdbn77k6nv9x8bh4bvfyguemt 0 34972 471275 430216 2026-07-24T10:28:59Z PWidergren 7506 471275 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=86 to=95 fromsection=kap7 tosection=kap7 current={{nop}} header=1 /> </div> j6e479cm3oft9uh7okxf1vikwvt2jr1 0 34983 471276 430217 2026-07-24T10:29:17Z PWidergren 7506 471276 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=95 to=105 fromsection=kap8 tosection=kap8 current={{nop}} header=1 /> </div> 0o25jz4q4zxr96q4ksgwuh8u3lqg9er 0 35041 471277 430218 2026-07-24T10:29:27Z PWidergren 7506 471277 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=105 to=126 fromsection=kap9 tosection=kap9 current={{nop}} header=1 /> </div> nz63x2b2qatp0v4vxvr5xpxpf6wx40o 0 35064 471278 430193 2026-07-24T10:29:37Z PWidergren 7506 471278 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=126 to=145 fromsection=kap10 tosection=kap10 current={{nop}} header=1 /> </div> p0a4qatdfffi4neldqamo6shrtk9nk5 0 35102 471279 430194 2026-07-24T10:29:56Z PWidergren 7506 471279 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=145 to=154 fromsection=kap11 tosection=kap11 current={{nop}} header=1 /> </div> 6djvkxywywks0u75zdd69p6zeeywvnm 0 35103 471280 430195 2026-07-24T10:30:09Z PWidergren 7506 471280 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=154 to=163 fromsection=kap12 tosection=kap12 current={{nop}} header=1 /> </div> o9f6u1ip3n3gayzrbu52nttpu8huw9i 0 35113 471281 430196 2026-07-24T10:30:24Z PWidergren 7506 471281 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=163 to=173 fromsection=kap13 tosection=kap13 current={{nop}} header=1 /> </div> nz6e7ajlof101g766lg4cs74h6f2wzk 0 35149 471282 430197 2026-07-24T10:30:37Z PWidergren 7506 471282 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=173 to=193 fromsection=kap14 tosection=kap14 current={{nop}} header=1 /> </div> 54vkh86bc9cblj2iga1uvp09htpfxmu 0 35166 471283 430198 2026-07-24T10:30:50Z PWidergren 7506 471283 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=193 to=210 fromsection=kap15 tosection=kap15 current={{nop}} header=1 /> </div> lkwwbmzufbkn8887mwnt9i93wcj6f5u 0 35191 471284 430199 2026-07-24T10:31:02Z PWidergren 7506 471284 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=210 to=226 fromsection=kap16 tosection=kap16 current={{nop}} header=1 /> </div> st2xvzu7nu97h8ckh1i5s7zd5x40sgi 0 35200 471285 430200 2026-07-24T10:31:15Z PWidergren 7506 471285 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=226 to=235 fromsection=kap17 tosection=kap17 current={{nop}} header=1 /> </div> pw40d17dwwry0eht9mio8nc2bretoj3 0 35206 471286 430201 2026-07-24T10:31:28Z PWidergren 7506 471286 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=235 to=240 fromsection=kap18 tosection=kap18 current={{nop}} header=1 /> </div> csgr5e26vips9rnacs36w5ugfjcis8m 0 35220 471287 431729 2026-07-24T10:31:50Z PWidergren 7506 471287 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=241 to=254 fromsection=kap19 tosection=kap19 current={{nop}} header=1 /> </div> mih72mn137uue4xbzsofk3awo3vlfsl 0 35234 471288 430204 2026-07-24T10:32:06Z PWidergren 7506 471288 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=254 to=270 fromsection=kap20 tosection=kap20 current={{nop}} header=1 /> </div> 9e4ykanejpmi8xgxca6f8a1i2ruiwzw 0 35257 471289 430205 2026-07-24T10:32:22Z PWidergren 7506 471289 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=270 to=287 fromsection=kap21 tosection=kap21 current={{nop}} header=1 /> </div> rrwyz7jta28dyj93fcfjkohxn78367r 104 35268 471342 431801 2026-07-24T11:44:56Z MGA73 457 div og poem skal vist på hver sin linje jf. [[Speciel:LintErrors/misnested-tag]] 471342 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|289}}</noinclude><div style="margin-left:3em"> <poem> ::<i>At least we wittness of thee ere we die That these things are not otherwise, but thus; :That each man in his heart sigheth, and saith, :::That all men even as I, All we are against thee, against thee, O God most high</i><ref>Fordi Du er grum, og Menneskene ere barmhjertige, fordi vore Hænder slide, og din Haand splitter, se, derfor vil vi med brudte Hjerter og skjælvende Knæ, med døgnblomstrende Læber og op- og nedgaaende Aandedræt, ja derfor ville vi dog i hvert Fald vidne om Dig, for vi dø, at disse Ting ikke ere anderledes, men saaledes, at hvert Menneske sukker i sit Hjerte og siger, at alle Mennesker som jeg, alle er vi imod Dig. Du højeste Gud!</ref>. </poem> </div> Ja vel, ja vel! Apotheket ragede jo op over Byen; Fanny maatte være adskillige Hestehoveder forud for Byens andre unge Piger i Dannelse, i Bevidsthed {{nowrap|. . .}} i {{nowrap|. . .}} i Toiletter {{nowrap|. . .}} Ja, saadan en diskret Morgendragt med Kniplinger af den Farve! {{nowrap|. . .}} Fanny stampede i Jorden, da hun greb sine Tanker i dette lavt dalende Fald. Uh! Man gjør Oprør mod Guderne og tænker paa graat Lærred og graa Kniplinger! Man ser en Elendighed som i den koppebefængte Indsidderstue; man ræddes, man forarges paa Samfundet. Hvad gjør man saa? En, man har foragtet, En, man betragter som en aandelig Undermaaler {{nowrap|. . .}} han arbejder dog, selv om hans Arbejde er, som det er, unyttigt, hen i Vejret! {{nop}}<noinclude><references/> {{hoved|{{small|S. Schandorph: Det gamle Apothek.}}||19}}</noinclude> ekdauo6g4vv4txmxjuio2haaap7wf1k 0 35273 471290 430206 2026-07-24T10:32:35Z PWidergren 7506 471290 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=288 to=303 fromsection=kap22 tosection=kap22 current={{nop}} header=1 /> </div> 5adh0m3obiw4ztzridlkxqjeoauz5gt 102 35284 471335 78993 2026-07-24T11:11:03Z PWidergren 7506 471335 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Rasmus Christian Rask |GemUnder= Rask, Rasmus |Biografi= Dansk sprogforsker, født 22. november 1787 i Brændekilde på Fyn, død 14. november 1832 i København. Se også Wikisource på andre sprog for fler værk. |TOC= }} * ''[[Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse]]'', 1818 * ''Spansk Sproglære'', 1824 * ''Frisisk Sproglære'', 1825 * ''Dansk Retskrivingslære'', 1826 * ''Om Zendsprogets og Zendavestas Ælde og Ægthed'', 1826 * ''Italiænsk Formlære'', 1827 <!-- bemærk: han stavede italiensk med "æ"! --> * ''Den gamle Ægyptiske Tidsregning'', 1827 * ''Vejledning til Akra-Sproget på Kysten Ginea'', 1828 <!--stavningen med "å" er den originale --> * ''Den ældste hebraiske Tidsregning indtil Moses efter Kilderne på ny bearbejdet og forsynft med et Kart over Paradis'', 1828 * ''Historien om de ti vezirer og hvorledes det gik dem. Ved kong Azád Bachts sön. Oversat af arabisk ved R. Rask'', 1829 * ''Ræsonneret lappisk Sproglære'', 1832 * ''Engelsk formlære'', 1832 s2a78g8rvtiyk55gooadx2hi7frd803 0 35296 471291 430207 2026-07-24T10:32:47Z PWidergren 7506 471291 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=304 to=320 fromsection=kap23 tosection=kap23 current={{nop}} header=1 /> </div> 4gj8q4l329fryw499lz3rfo53u34xmu 0 35347 471292 430208 2026-07-24T10:33:01Z PWidergren 7506 471292 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=320 to=330 fromsection=kap24 tosection=kap24 current={{nop}} header=1 /> </div> a713i8enchl3rpa52qootz9ybvmevit 0 35372 471293 430209 2026-07-24T10:33:19Z PWidergren 7506 471293 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=330 to=350 fromsection=kap25 tosection=kap25 exclude="342-343" current={{nop}} header=1 /> </div> e4vnvxntggi016o3tjdyl4bf5xi91ka 0 35545 471294 430210 2026-07-24T10:33:30Z PWidergren 7506 471294 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=350 to=365 fromsection=kap26 tosection=kap26 current={{nop}} header=1 /> </div> 13s5thsz0zqb9slnwkux7uqom366thj 104 35686 471343 128528 2026-07-24T11:51:51Z MGA73 457 Flytter <i> per [[Speciel:LintErrors/misnested-tag]] for at se om det virker 471343 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude>{{Startbogstav2|S}}elskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har den 31. Maj 1886 besluttet at udgive Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660, ved Dr. jur. ''V. A. Secher'' under Tilsyn af Professor, Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Dr. phil. ''W. Mollerup''. <div align=center> <i>C. F. Bricka. {{Afstand|3em}} Kr. Erslev. {{Afstand|3em}} J. A. Fridericia. {{Afstand|3em}} S. Gjellerup. <br>A. D. Jørgensen. {{Afstand|3em}} Fr. Krarup. {{Afstand|3em}} W. Mollerup. {{Afstand|3em}} O. Nielsen. <br>Henry Petersen. {{Afstand|3em}} V. A. Secher. {{Afstand|3em}} S. Birket Smith. <br>Johannes C. H. R. Steenstrup. {{Afstand|3em}} A. Thiset. {{Afstand|3em}} C. Weeke.</i> </div><noinclude><references/></noinclude> i3izxxx0z3pb0ezdh1ssnsbp19xzb4m 0 36738 471295 430211 2026-07-24T10:33:43Z PWidergren 7506 471295 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=365 to=384 fromsection=kap27 tosection=kap27 current={{nop}} header=1 /> </div> sexrem7yrez5isruu94qr7taifnwo4c 0 53997 471338 431118 2026-07-24T11:28:17Z PWidergren 7506 471338 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu" from=0 to=9 header=1/> <pages index="Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu" from=16 to=19/> </div> [[Kategori:Kategori mangler]] [[Kategori:Årstal mangler]] lzaj48pgkw1yznoag7jfb5uw0lj9fbn 104 100033 471337 339994 2026-07-24T11:22:53Z PWidergren 7506 471337 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||200||}}</noinclude>Peder Sparkjær, der, formodenlig i Egenskab af Selskabets Orchesteranfører, havde componeret Musiken, var Hofviolon og Hoforganist, det vil sige Organist ved Holmens Kirke. Flere Omstændigheder tyde paa, at han besad Formue og stod i ikke ringe Anseelse. At Sganarel i denne Prolog, — der i de stive Vers og det nu gammeldags, men dengang høist elegante, hist og her incorrecte Sprog indeslutter herlige poetiske Tanker, og et ligesaa omfattende som skarpsindigt Forsvar imod Datidens Angreb paa Skuepladsen, — siger: {{venstremargen|2em|<poem>"Hvis ene slige Skuespil Kan Martis Hierte glæde, Jeg gjerne Veien vise vil Hen i Brolæggerstræde,"</poem>}} har man med Bestemthed antaget, at von Qvoten paa den Tid gav "Haupt- und Staats-Actionen" der. Det vilde være høist besynderligt om der, uagtet Capions Monopol og det strenge Forbud imod Eckenbergers Luftspringerie og Stærkemandskunster, allerede i Kjøbenhavn skulde have været en tydsk Spektakelcomedie, som vakte de danske Skuespilleres Uvillie og dog ikke kunde hindres af Capion. Ovenanførte Strofe, hele Holbergs "Ulysses von Ithaca", og især hvad Digteren i Epilogen dertil lader Helten sige: {{venstremargen|2em|<poem>"Om nogen tydsk Comedie {{sp|Her i Brolæggerstræde}} Man bedre mig vil lade see, Vil jeg Johannes hedde,"</poem>}} saavelsom von Quotens Fremtræden i "Hexerie eller blind Allarm", synes at stadfæste det, og Rahbek anseer disse Steder som et uomstødeligt Beviis derfor. Det er imidlertid ubetvivleligt, at det ikke var saa. For at gjøre sin<noinclude><references/></noinclude> bm6elic7o796sowb49zka5zj17yuwa1 3 108192 471231 470889 2026-07-24T08:43:49Z MGA73 457 /* Unge Mennesker */ nyt afsnit 471231 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) ::: Or maybe it is actualle simple: "[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]" --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC) == Unge Mennesker == Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC) 6m5k8vx8wc0yn8tn1mgr2kw86lf1msf 471235 471231 2026-07-24T09:29:51Z PWidergren 7506 /* Unge Mennesker */ Svar 471235 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) ::: Or maybe it is actualle simple: "[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]" --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC) == Unge Mennesker == Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC) :That looks better than before. I also med some changes, however, to the [[Side:Unge_Mennesker.djvu/9|title page]] to update the page from the use of deprecated tags like center, big and small. Use of these tags can trigger [[Speciel:LintErrors|Lint-Errors]]. :[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 24. jul. 2026, 09:29 (UTC) 2fh4s5knkqnyje4tcj9elhcfr72slhp 0 108259 471296 431613 2026-07-24T10:33:54Z PWidergren 7506 471296 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=384 to=405 fromsection=kap28 tosection=kap28 current={{nop}} header=1 /> </div> 4g2rapbvy4trycx74rjcvjuqzotn4m1 0 108265 471297 431700 2026-07-24T10:34:06Z PWidergren 7506 471297 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=405 to=415 fromsection=kap29 tosection=kap29 current={{nop}} header=1 /> </div> b8f1sq68j9wz4h8yvbi3s6x8rmn1kyp 0 108266 471298 431701 2026-07-24T10:34:18Z PWidergren 7506 471298 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=415 to=423 fromsection=kap30 tosection=kap30 current={{nop}} header=1 /> </div> po27vg1yu6ff68qasdokq84l5szg4zh 0 108267 471299 431811 2026-07-24T10:34:30Z PWidergren 7506 471299 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=423 to=436 fromsection=kap31 tosection=kap31 current={{nop}} header=1 /> </div> md6p191rs4ymwa6oy4xpxy99hiip1jv 0 108268 471300 431996 2026-07-24T10:34:45Z PWidergren 7506 471300 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=436 to=450 fromsection=kap32 tosection=kap32 current={{nop}} header=1 /> </div> ejbb0hh61vzw87rb6451po1f9otjb6j 0 108269 471301 432145 2026-07-24T10:34:57Z PWidergren 7506 471301 wikitext text/x-wiki <div id="ws-summary"> <pages index="Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu" from=450 to=460 fromsection=kap33 current={{nop}} header=1 /> </div> lbmtyz9esb6q7wk11p8xxnex71dnwwp 104 108280 471185 432416 2026-07-23T21:30:10Z Ditlev Petersen 5631 471185 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>fare medh thʒ moo engen {{Forkortelse|wdhn̄|wdhen}} lands man widhe I thet byergh ær een kiælde {{Forkortelse|hō|hon}} haffuer alskens smagh ther goth ær Hon liggher trædie dawe langt fraa paradijs hwo som dricker aff {{Forkortelse|hēne|henne}} fastennes han moo wordhe saa wnger som {{Forkortelse|thn̄|then}} tijme hand wor {{Forkortelse|xxx|30}} winther gammel Tijll then kiældhe moo enghn̄ man komme til {{Forkortelse|vdhn̄|vdhen }} medh stoore mackt for orme och illæ stegheton och stoore fwglæ Ther hittis stene som hedhe mediosij oc metalli Aff the stene taghe the orme theris onghelighed aff Hwo som then steen bær paa sijn fingher han synnes altijd vngher Hoo som bær {{Forkortelse|metallū|metallum}} han moo saa fare at enghn̄ seer {{Forkortelse|hānū|hannum}}<noinclude><references/></noinclude> 14h4dh3bncy7nk5sle0wezv4fygch3s