Wikisource:Skriptoriet

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikisource</sitename>
    <dbname>dawikisource</dbname>
    <base>https://da.wikisource.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.47.0-wmf.12</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikisource</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikisource diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskussion</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskussion</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Wikisource:Skriptoriet</title>
    <ns>4</ns>
    <id>1553</id>
    <revision>
      <id>471344</id>
      <parentid>470851</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T12:25:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MediaWiki message delivery</username>
        <id>2940</id>
      </contributor>
      <comment>/* Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) */ nyt afsnit</comment>
      <origin>471344</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="42980" sha1="c7fec50iuc4av85gminxdzjhviwdqyg" xml:space="preserve">{|Align=right style=&quot;background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;&quot;
|align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]]
|-
|&amp;nbsp;
|-
|&lt;big&gt;'''Arkiverede debatter'''&lt;/big&gt;
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015
* [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 -
|}

[[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]].

For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du:
#Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen.
#Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive &lt;nowiki&gt;==titel==&lt;/nowiki&gt; umiddelbart før dit indlæg).
#Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive &lt;nowiki&gt;~~~~&lt;/nowiki&gt; eller bruge menuliniens signaturknap).


__TOC__

&lt;div style=&quot;clear: both&quot;&gt;&lt;/div&gt;&lt;noinclude&gt;

__NEWSECTIONLINK__
&lt;!-- Interwiki links --&gt;
&lt;!-- Interwiki links --&gt;

== Standardisering af domsnavngivning ==
Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder:
* Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]])
* Nogen bruger &lt;domstols&gt; dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]])
* Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]])
* Nogen bruger &lt;domstols&gt; dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]])
Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre:
; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det &quot;lange format&quot;, enten &lt;domstol&gt;s dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt; eller &lt;domstol&gt;s dom af &lt;dato&gt; i &lt;sagsnummer&gt;, &lt;partsnavne&gt;. 
; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det &quot;lange format&quot; og kaldenavene omdirigerer til disse.
; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det &quot;lange format&quot;, men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet.
Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det &quot;lange format&quot;, der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC)
:Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. 
:Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til &lt;tidskrift fortortelse&gt;.&lt;årgang&gt;.&lt;sidetal&gt;&lt;forkortelse af instans og evt. afgørelsestype&gt; og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. 
:Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. 
:Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen.
:Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet?
:Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? 
:I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: &quot;Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)&quot;
:;Mit forslag til en standard:&lt;kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)&gt;&lt;nowiki&gt;:&lt;/nowiki&gt; &lt;instans&gt;&lt;dom/kendelse/beslutning&gt; af &lt;dato&gt;&lt;sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)&gt;&lt;(evt. supplerende stikord)&gt;.
:Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -&gt; [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -&gt; [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -&gt; [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -&gt; [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]]
:Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC)
::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC)
:::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC)
::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC)

== Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] ==

Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources.
* [[special:centralauth/Wikisource-bot]]
Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC)

:Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC)

== Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 ==
[[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]]
Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et &quot;chapter&quot; af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år.

I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj &quot;låses&quot; listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]])

Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC)

== WMDK-legater til Wikimania 2019 ==
[[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]]
Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. 

[[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens &quot;pre-days&quot; d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne.

Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC)

== Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia ==
Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et &quot;hurtiglink&quot; i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC)

== Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? ==
[[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne.

Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC)

== Hvordan undgår man uønskede linjeskift? ==

Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC)

:[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er &lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt; efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC)
::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in &lt;tt&gt;&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt; således:
::&lt;tt&gt;Text
::&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;
::Billed
::&lt;nowiki&gt;{{nop}}&lt;/nowiki&gt;&lt;/tt&gt;
::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC)
:::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i &quot;det korte fremspring på / bagsiden af&quot; og &quot;de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser&quot;. Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC)

== Anatole France: Min vens bog ==

Hej,
Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok
Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK&quot;. Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource?
m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC)

:Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er &quot;autoriseret&quot; i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC)
::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC)
:::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var &quot;autorisert i Danmark&quot; (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC)
::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC)


[[Kategori:Fravalgt at modtage besked]]

== Hallo? admin ==

Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer?


Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3


og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC)

:@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC)
::Selve Indeks siden.  [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC)
:::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC)
::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] 
::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]]
::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC)
:::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC)
::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC)
:::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC)

== Hjælp til layout mv. ==

Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering.

På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]).

Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource).

Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? 

Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC)

: Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC)
:Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC)
::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC)

== Oprettelse af sider med bot ==

Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at &quot;Google OCR&quot; via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]]

Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]].

Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal &quot;kun&quot; lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header.

Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene.

Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC)

: Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC)

Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står:

&lt;pre&gt;
Denne lange tekst er ord-
delt, men det er denne ikke.
&lt;/pre&gt;

Så bliver det til:

&lt;pre&gt;
Denne lange tekst er orddelt,
men det er denne ikke.
&lt;/pre&gt;

Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt.

Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. 

Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC)

:Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC)

== Endre brukergrensesnitt! ==

Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC)

== Oprettelse af en &quot;autopatruljeret&quot; gruppe ==

Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over &quot;seneste ændringer&quot; fyldes med &quot;upatruljerede ændringer&quot;. Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en &quot;autopatruljeret&quot; gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC)

:Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC)
::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC)
:Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC)
* Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke &quot;ok&quot; til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC)
*:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC)
* Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC)

== Aktivering af RCPatrol ==

I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC)
* Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC)

== Drilske kursiv-koder ==

Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller &lt;nowiki&gt;&lt;i&gt; og &lt;/i&gt;&lt;/nowiki&gt; og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC)

== Opløsning ved korrekturlæsning ==

Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC)

== Hvordan skal rettelser vises? ==

Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det:
* [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws)
* [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws)

Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten.

Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws):

{| class=&quot;wikitable&quot;
! Funktion
! daws:Rettelse
! daws:Korrektion
! enwiki:SIC
! enwiki:Errata

|-
! colspan=&quot;5&quot; style=&quot;background:#eef;&quot; | SIDE‑namespace

|-
| Hvilket ord vises?
| Forkert ord
| Forkert ord
| Forkert ord
| Forkert ord

|-
| Hvordan vises ordet?
| Rød tekst + tooltip med rettet ord
| Normal tekst + tooltip med rettet ord
| Blå/stiplet understregning + tooltip
| Gul baggrund + note nederst

|-
| Viser rettelsen tydeligt?
| ✔ (rød farve)
| ✘ (kun skjult tooltip)
| ✔ (understregning)
| ✔ (gul markering + note)

|-
! colspan=&quot;5&quot; style=&quot;background:#eef;&quot; | TRANSKLUSION

|-
| Hvilket ord vises?
| Rettet ord
| Rettet ord
| Forkert ord
| Rettet ord

|-
| Hvordan vises ordet?
| Normal tekst
| Normal tekst
| Blå/stiplet understregning + tooltip
| Normal tekst

|-
| Viser rettelsen tydeligt?
| ✘
| ✘
| ✔ (understregning + tooltip)
| ✘
|}

Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så:
* [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion
* [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion
I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen &quot;printer&quot;, så skal det være noter.

På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for &quot;Rettelse&quot; mens &quot;Korrektion&quot; fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre &quot;aggressivt&quot; end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC)

:Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = &quot;&quot; (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = &quot;&quot; (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er &quot;usynligt&quot; eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC)

Jeg tillader mig lige at &quot;pinge&quot; nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC)

:Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC)

Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. 

 &lt;nowiki&gt;{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}&lt;/nowiki&gt;

Dette giver resultatet:
* På en side: &lt;span title=&quot;Brugerrettelse: Kræfter&quot; style=&quot;color:#FF0000&quot;&gt;Kræftr&lt;/span&gt;
* Alle andre steder: &lt;span style=&quot;text-decoration: underline dotted red;&quot; title=&quot;Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr&quot;&gt;Kræfter&lt;/span&gt;

 &lt;nowiki&gt;{{korrektion|eble|æble|94}}&lt;/nowiki&gt;

Dette giver resultatet:
* På en side: &lt;span style=&quot;text-decoration: underline dotted blue;&quot; title=&quot;Trykkerens rettelse: æble&quot;&gt;eble&lt;/span&gt;
* Alle andre steder: &lt;span style=&quot;text-decoration: underline dotted blue;&quot; title=&quot;Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble&quot;&gt;æble&lt;/span&gt;

I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC)

== Hvordan får vi færdiggjort glemte værker ==

Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige?

Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]].

Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem.

Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe).

Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx &quot;fjollet&quot; ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og &quot; &quot; osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk.

Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog.

Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC)

: Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en &quot;Titel&quot; (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC)
:Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC)
::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC)
:::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC)
::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så &quot;blank&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC)
:::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC)
::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC)

== Information i header. ==

Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC)

: Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC)

== Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) ==

&lt;bdi lang=&quot;en&quot; dir=&quot;ltr&quot; class=&quot;mw-content-ltr&quot;&gt;
Apologies if this has not yet been translated into your wiki's language. {{int:Please-translate}}
You are invited to voice your opinions in a [[:m:Requests for comment/The future of Abstract Wikipedia|request for comment about the future of Abstract Wikipedia]]. {{Int:Feedback-thanks-title}}
[[:m:User:Kowal2701|Kowal2701]] ([[:m:User talk:Kowal2701|talk]])  24. jul. 2026, 12:25 (UTC)
&lt;/bdi&gt;
&lt;!-- Besked sendt af Bruger:DreamRimmer@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&amp;oldid=30513860 --&gt;</text>
      <sha1>c7fec50iuc4av85gminxdzjhviwdqyg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/498</title>
    <ns>104</ns>
    <id>6364</id>
    <revision>
      <id>471347</id>
      <parentid>51103</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T12:58:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Header + ny OCR</comment>
      <origin>471347</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2193" sha1="fbxjx8dyczzrk19vtct0stng81ad4rg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|6|Henvisninger.|}}&lt;/noinclude&gt;6
Henvisninger.
i Gehejmearkivet, med et sort Kabinetssegl, rimeligvis kort efter
Faderens Død. Ved Dronningen maa der tænkes paa hans første
Dronning, Louise. - Frederik IV's eget politiske Testamente er
fra 1722 og falder altsaa efter den Tid, hvorom der her er Tale.

36) Worsaaes Udgave S. 31 og 50.

37) P. W. Becker: Samlinger til Danmarks Historie
(1847) I, 301-6. Jvfr. Aktstykker i O. Nielsen: Kjøbenhavns
Diplomatarium VI, 371, 373 og 375.

38) Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie
I, 251.

39) C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid
(Kjbhvn. 1874–76) I, 178.

40) Forordningen af 23. April 1714.

41) Riegels: Udkast til Fierde Friderichs Historie
I, 203.

42) Protokol over Statskollegiets Forhandlinger 1660-1670,
28. Oktober 1664. H. Matzen: Universitetets Retshistorie
(Kjbhvn. 1879) II, 14.

43) Matzen anf. St. I, 157, Note 3.

44) D. L. 1-20 og D. L. og N. L. 6-4-1. N. L. 1-18.

45) Reskript af 3. Juli 1705.

46) Forordning af 20. Februar 1717.

47) Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 556 (10. Decbr. 1670),
hvorefter ogsaa de Fremmede, naar de havde anmeldt sig ved
Vagten, skulde ledsages af en eller tvende Musketerer, „for at for-
nemme, om de udi det af dem angivede Logement eller anden-
steds inddrager“, og ligeledes Reskr. af 21. Novbr. 1705.

48) Meddelelser fra det norske Rigsarchiv (Christiania
1870) S. 59–60, og Gehejmearch. Aarsb. II, 169.

49) Instrux af 5. December 1682 (Gehejmearch. Aarsb. II,
246) og Instrux af 2. Januar 1719 (Instruxbog Nr. 2 i Ge-
hejmearch.)

50) Reskript af 20. Marts 1682. ·

51) Historisk Tidsskrift 3dje Række III, 617.

52) Om disse Træk se Statskollegiets Protokoller.

53) Kun ved to Møder i Januar 1680 har jeg truffet hans
Navn i Kancelliets Protokoller. Om hans Fritagelse for at del-
tage i de almindelige Kancelliforretninger se Instruxen for ham
af 30te Maj 1676 § 7 (Gehejmearch. Aarsb. Il-227).

54) Dette fremgaar af en Liste over højt lønnede eller for-
muende Mænd, som findes i Protokoller over Kommissioner udi
Raadstuen for Kjøbenhavns Slot Nr. 3.

55) Kjøbenhavns Diplomatarium V, 766.

56) Se herom Danske Samlinger 2den Række III, 7, og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fbxjx8dyczzrk19vtct0stng81ad4rg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471348</id>
      <parentid>471347</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T12:58:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471348</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2177" sha1="grpb9i0m7zktoex0kct0c04603sxcrn" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|6|Henvisninger.|}}&lt;/noinclude&gt;i Gehejmearkivet, med et sort Kabinetssegl, rimeligvis kort efter
Faderens Død. Ved Dronningen maa der tænkes paa hans første
Dronning, Louise. - Frederik IV's eget politiske Testamente er
fra 1722 og falder altsaa efter den Tid, hvorom der her er Tale.

36) Worsaaes Udgave S. 31 og 50.

37) P. W. Becker: Samlinger til Danmarks Historie
(1847) I, 301-6. Jvfr. Aktstykker i O. Nielsen: Kjøbenhavns
Diplomatarium VI, 371, 373 og 375.

38) Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie
I, 251.

39) C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid
(Kjbhvn. 1874–76) I, 178.

40) Forordningen af 23. April 1714.

41) Riegels: Udkast til Fierde Friderichs Historie
I, 203.

42) Protokol over Statskollegiets Forhandlinger 1660-1670,
28. Oktober 1664. H. Matzen: Universitetets Retshistorie
(Kjbhvn. 1879) II, 14.

43) Matzen anf. St. I, 157, Note 3.

44) D. L. 1-20 og D. L. og N. L. 6-4-1. N. L. 1-18.

45) Reskript af 3. Juli 1705.

46) Forordning af 20. Februar 1717.

47) Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 556 (10. Decbr. 1670),
hvorefter ogsaa de Fremmede, naar de havde anmeldt sig ved
Vagten, skulde ledsages af en eller tvende Musketerer, „for at for-
nemme, om de udi det af dem angivede Logement eller anden-
steds inddrager“, og ligeledes Reskr. af 21. Novbr. 1705.

48) Meddelelser fra det norske Rigsarchiv (Christiania
1870) S. 59–60, og Gehejmearch. Aarsb. II, 169.

49) Instrux af 5. December 1682 (Gehejmearch. Aarsb. II,
246) og Instrux af 2. Januar 1719 (Instruxbog Nr. 2 i Ge-
hejmearch.)

50) Reskript af 20. Marts 1682. ·

51) Historisk Tidsskrift 3dje Række III, 617.

52) Om disse Træk se Statskollegiets Protokoller.

53) Kun ved to Møder i Januar 1680 har jeg truffet hans
Navn i Kancelliets Protokoller. Om hans Fritagelse for at del-
tage i de almindelige Kancelliforretninger se Instruxen for ham
af 30te Maj 1676 § 7 (Gehejmearch. Aarsb. Il-227).

54) Dette fremgaar af en Liste over højt lønnede eller for-
muende Mænd, som findes i Protokoller over Kommissioner udi
Raadstuen for Kjøbenhavns Slot Nr. 3.

55) Kjøbenhavns Diplomatarium V, 766.

56) Se herom Danske Samlinger 2den Række III, 7, og&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>grpb9i0m7zktoex0kct0c04603sxcrn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/539</title>
    <ns>104</ns>
    <id>6531</id>
    <revision>
      <id>471345</id>
      <parentid>51149</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T12:52:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Header + ny OCR</comment>
      <origin>471345</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2610" sha1="d6bvf23yxrgkfx4hw6uk05m2tqi8b6w" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Ellevte Kapitel.|47}}&lt;/noinclude&gt;(jvfr. med Hensyn særlig til Kristiansand Stift Reskript af 2. Juli
1698), Forordning af 2. Maj 1685, Reskript af 9. Juli 1712 (Til-
ladelse for fattige Folk i Kallundborg til at bage og forhandle
Grovbrød i Skillingetal), Reskript af 3. Decbr. 1717 (Tilladelse til
dem af Bergens Indbyggere, der gjorde Tjeneste paa Byens Fæst-
ning som Artillerister, at de maatte ernære sig af deres Haand-
værk, saafremt de ikke holdt Svende og Drenge), Reskript af
20. Januar 1708, 23. Oktbr. 1713, Forordning af 20. Febr. 1717.
40) Se f. Ex. Reskript af 12. Septbr. 1699, 7. Marts 1702 og
3. August 1708, Cronhelms Samling III, 1033.
41) Om dette tales der i mange Reskripter, se ogsaa Sam-
·linger til jydsk Historie og Topografi I, 107 ff.; Birche-
rods Dagbog 500, 512 og 513, og Cronhelms Samling II, 1212,
III, 160 og 164. O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs
Tid S. 20.
42) Exempler herpaa findes i 6. Bind af Kjøbenhavns Di-
plomatarium f. Ex. 543, 668, 714, 747, 780, 782, 785, 790. For-
ordningen af 16. April 1681 viser, at slige kongelige Bevillinger i
det mindste en Tid lang ikke vare nødvendige.
43) Se om Lavsforhold Forordningerne af 23. Decbr. 1681 og
28. Oktbr. 1684. Allerede i Kristian IV's Reces af 1643, 2. Bog. 3, 9,
træffer man Bestemmelser imod urimelige Udgifter ved Lavenes
Gjæstebud. Jvfr. for slesvigske Byers Vedkommende Corp. stat.
Slesvic III, 239. Rapport af Ole Rømer som Politimester i
Kjøbenhavn (1705) i Kjøbenhavns Diplomatarium V, 801.
44) Reskript af 11. Septbr. 1705.
45) Kjøbenhavns Diplomatarium III, 638 og 642.
46) Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 782.
47) Forordning af 6. Maj 1682 og 28. Decbr. 1681. Den store
Vægt, som Enevælden, efter hvad vi ovenfor have set, lagde paa
Silkeindustrien, havde naturlig til Følge, at da den 1690 efter
Silkemanufakturets Ophævelse oprettede et Silkevæverlav i Kjø-
benhavn, satte den de store Privilegier, som den gav dette, i For-
bindelse med et skrapt Tilsyn. Den forordnede „visse Personer,
som Lavets Tilstand flittig i Agt skulde tage og Mestrene til rette
hjælpe, at deres Haandværk og Næring ideligen kunde fortsættes“,
iblandt andet ogsaa afgjøre „indre Irringer&quot; imellem Mestrene ind-
byrdes saavel som og imellem Mestrene og „Forlæggerne“. Disse Til-
forordnede vare en af Kjøbenhavns Borgmestre, som ogsaa var
Højesteretsassessor, samt en Assessor i Kommercekollegiet (Lavs-
artikler af 20. Decbr. 1690 i Sjællandske Registre).
48) 19. Marts 1706. Cronhelm anf. St. III, S. 1202.
49) Forordning af 21. Januar 1690.
50) Kancelliprotokol for 1690.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>d6bvf23yxrgkfx4hw6uk05m2tqi8b6w</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471346</id>
      <parentid>471345</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T12:54:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471346</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2621" sha1="nd6e93w4ryukhup7t8yg5ny54wk0886" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Ellevte Kapitel.|47}}&lt;/noinclude&gt;(jvfr. med Hensyn særlig til Kristiansand Stift Reskript af 2. Juli
1698), Forordning af 2. Maj 1685, Reskript af 9. Juli 1712 (Til-
ladelse for fattige Folk i Kallundborg til at bage og forhandle
Grovbrød i Skillingetal), Reskript af 3. Decbr. 1717 (Tilladelse til
dem af Bergens Indbyggere, der gjorde Tjeneste paa Byens Fæst-
ning som Artillerister, at de maatte ernære sig af deres Haand-
værk, saafremt de ikke holdt Svende og Drenge), Reskript af
20. Januar 1708, 23. Oktbr. 1713, Forordning af 20. Febr. 1717.

40) Se f. Ex. Reskript af 12. Septbr. 1699, 7. Marts 1702 og
3. August 1708, Cronhelms Samling III, 1033.

41) Om dette tales der i mange Reskripter, se ogsaa Sam-
·linger til jydsk Historie og Topografi I, 107 ff.; Birche-
rods Dagbog 500, 512 og 513, og Cronhelms Samling II, 1212,
III, 160 og 164. O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs
Tid S. 20.

42) Exempler herpaa findes i 6. Bind af Kjøbenhavns Di-
plomatarium f. Ex. 543, 668, 714, 747, 780, 782, 785, 790. For-
ordningen af 16. April 1681 viser, at slige kongelige Bevillinger i
det mindste en Tid lang ikke vare nødvendige.

43) Se om Lavsforhold Forordningerne af 23. Decbr. 1681 og
28. Oktbr. 1684. Allerede i Kristian IV's Reces af 1643, 2. Bog. 3, 9,
træffer man Bestemmelser imod urimelige Udgifter ved Lavenes
Gjæstebud. Jvfr. for slesvigske Byers Vedkommende Corp. stat.
Slesvic III, 239. Rapport af Ole Rømer som Politimester i
Kjøbenhavn (1705) i Kjøbenhavns Diplomatarium V, 801.

44) Reskript af 11. Septbr. 1705.

45) Kjøbenhavns Diplomatarium III, 638 og 642.

46) Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 782.

47) Forordning af 6. Maj 1682 og 28. Decbr. 1681. Den store
Vægt, som Enevælden, efter hvad vi ovenfor have set, lagde paa
Silkeindustrien, havde naturlig til Følge, at da den 1690 efter
Silkemanufakturets Ophævelse oprettede et Silkevæverlav i Kjø-
benhavn, satte den de store Privilegier, som den gav dette, i For-
bindelse med et skrapt Tilsyn. Den forordnede „visse Personer,
som Lavets Tilstand flittig i Agt skulde tage og Mestrene til rette
hjælpe, at deres Haandværk og Næring ideligen kunde fortsættes“,
iblandt andet ogsaa afgjøre „indre Irringer&quot; imellem Mestrene ind-
byrdes saavel som og imellem Mestrene og „Forlæggerne“. Disse Til-
forordnede vare en af Kjøbenhavns Borgmestre, som ogsaa var
Højesteretsassessor, samt en Assessor i Kommercekollegiet (Lavs-
artikler af 20. Decbr. 1690 i Sjællandske Registre).

48) 19. Marts 1706. Cronhelm anf. St. III, S. 1202.

49) Forordning af 21. Januar 1690.

50) Kancelliprotokol for 1690.&lt;noinclude&gt;
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nd6e93w4ryukhup7t8yg5ny54wk0886</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Skabelondiskussion:Hønsedesign</title>
    <ns>11</ns>
    <id>17044</id>
    <revision>
      <id>471433</id>
      <parentid>29655</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:53:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Span til div */ nyt afsnit</comment>
      <origin>471433</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="889" sha1="s2hd8luan8jcx1o3y5qy164ddsmaokn" xml:space="preserve">Simeondahl vær venlig at tilføj &quot;Kategori:Hønsedesign&quot; til artiklen, tak --[[Bruger:Søren1997|Søren1997]] ([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]]) 29. apr 2013, 21:14 (UTC)
:{{gjort}} --[[Bruger:Simeondahl|Simeondahl]] ([[Brugerdiskussion:Simeondahl|diskussion]]) 30. apr 2013, 11:53 (UTC)

== Span til div ==

Koden 

&lt;nowiki&gt;&lt;span style=&quot;font-size:85%;line-height:135%;&quot;&gt;{{{tekst}}}&lt;/span&gt;&lt;/nowiki&gt;

bør ændres til 

&lt;nowiki&gt;&lt;div style=&quot;font-size:85%;line-height:135%;&quot;&gt;{{{tekst}}}&lt;/nowiki&gt;&lt;nowiki&gt;&lt;/div&gt;&lt;/nowiki&gt;

på samme måde som i [[:w:Skabelon:Hønsedesign]]. Da tekst-parameteren kan indeholde blok-elementer som &lt;nowiki&gt;&lt;div&gt;&lt;/nowiki&gt;, lister og overskrifter, giver span ugyldig HTML og udløser [[Speciel:LintErrors/stripped-tag]]. Måske [[Bruger:SimmeD]] kan fixe det?&lt;/div&gt; [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 17:53 (UTC)</text>
      <sha1>s2hd8luan8jcx1o3y5qy164ddsmaokn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:MGA73</title>
    <ns>2</ns>
    <id>18278</id>
    <revision>
      <id>471431</id>
      <parentid>470382</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:39:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Eksempler og koder */ * [[Speciel:ExpandTemplates]] * [[Speciel:LintErrors]]</comment>
      <origin>471431</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="75661" sha1="j32iz68p5o5q20nyn41edwact4xyrqa" xml:space="preserve">Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]].

Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons.

Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode.

Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes)

[[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed.

== Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) ==

* Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]]
* Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]]
* Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]]
* Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]]
* Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]]
* Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]]

== Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) ==
* 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]]
* 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]]

== Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (39 bind) ==

* Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]]
* Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]]
* Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]]
* Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]]
* Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]]
* Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]]
* Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]]
* Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]]
* Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]]
* Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]]
* Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]]
* Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]]
* Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]]
* Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]]
* Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]]
* Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]]
* Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]]
* Bind 18 1630–1632: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)|Transkluderet]]
* Bind 19 1633–1634: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634)|Transkluderet]]
* Bind 20 1635–1636: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636)|Transkluderet]]
* Bind 21 1637–1639: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639)|Transkluderet]]
* Bind 22 1640–1641: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641)|Transkluderet]]
* Bind 23 1642–1643: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643)|Transkluderet]]
* Bind 24 1644–1645: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645)|Transkluderet]]
* Bind 25 1646: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646)|Transkluderet]]
* Bind 26 1647: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647)|Transkluderet]]
* Bind 27 1648: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648)|Transkluderet]]
* Bind 28 1649: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649)|Transkluderet]]
* Bind 29 1650: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)|Transkluderet]]
* Bind 30 1651: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)|Transkluderet]]
* Bind 31 1652: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652)|Transkluderet]]
* Bind 32 1653: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653)|Transkluderet]]
* Bind 33 1654: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654)|Transkluderet]]
* Bind 34 1655: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655)|Transkluderet]]
* Bind 35 1656: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656)|Transkluderet]]
* Bind 36 1657: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657)|Transkluderet]]
* Bind 37 1658: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658)|Transkluderet]]
* Bind 38 1659: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659)|Transkluderet]]
* Bind 39 1660: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660)|Transkluderet]]
Ophavsretten er udløbet på de første 17 bind. På resten har Rigsarkivet givet tilladelse med cc-by-4.0.

== Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) ==
* Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]]
* Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]]
* Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]]
* Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]]
* Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]]
* Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]]
* Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]]
* Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]]
* Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]]
* Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]]
* Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]]
* Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]]
* Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]]
* Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]]
* Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]]
* Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]]
* Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]]
* Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]]
* Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]]
* Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]]
* Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]]
* Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]]
* Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]]
* Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]]
* Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]]
* Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]]
* Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]]

Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit.

== Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) ==
Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale.

* Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841'''
* Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]]
* Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]]

* Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]]

* Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]]

* Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471'''

* Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]]

* Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] 

* Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]]

* Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339'''

* Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]]

* Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]]

* Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]]

* Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]]

* Bind 12 – For Aaret 1836–1837 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 166 og 167 (efter pdf 698)'''

* Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]]

* Bind 14 – For Aaret 1839 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839|Transkluderet]] '''Scanning i gang'''

* [Flere kommer senere]

== Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) ==
* Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]]
* Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163'''
* Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]]
* Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]]
* Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]]
* Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]]
* Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]]
* Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]]
* Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]]
* Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]]
* Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]]
* Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]]
* Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]]
* Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]]
* Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]]
* Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]]
* Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]]
* Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]]
* Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]]
* Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]]
* Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]]
* Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]]
* Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]]
* Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]]
* Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]]
* Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]]
* Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]]

== Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) ==
* Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]]
* Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]]
* Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]]
* Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]]
* Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]]

== Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) ==
* Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]]
* Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]]
* Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]]
* Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]]
* Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]]
* Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]]

== Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) ==
* Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189'''
* Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]]
* Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]]
* Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302). Der mangler ikke sider.'''
* Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]]
* Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]]
* Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]]
* Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]]
* Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]]

== Danske Magazin (24 bind ud af 56) ==
Indeholder materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre). Fx findes materiale for perioden 1471, 1481, 1486-1512 i 4. rk. II, 1873 (samlebind 20). Tegnelser over alle Lande fra 1535–1550/51 findes dog også spredt i de forskellige bind.
* Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6)
* Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12)
* Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18)
* Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24)
** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]]

De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret.

== Suhms Samlinger (6 bind) ==
Indeholder materiale svarende til brevbøger for Christian 2.’s registre 1513-1523. De findes rundtomkring i de forskellige bind.

Samlinger til den Danske Historie
* Bind 1 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]]

Nye Samlinger til den danske Historie
* Bind 1 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 269=236 og Pdf 288=275. Der mangler ikke sider.'''
* Bind 2 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3|Transkluderet]]
* Bind 4 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 389=381 og § 34-36 mangler, men catchword passer, så der mangler ikke sider.

== Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie (3 bind) ==
Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv.
* Bind 1 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''Scanning mangler siderne 92 og 93 efter pdf side 300 og 420 og 421 efter pdf side 626.'''
* Bind 2 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3|Transkluderet]]

== Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse (3 bind) ==

* Bind 1 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1|Transkluderet]]

* Bind 2 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2|Transkluderet]] '''OBS: Side 318 og 319 mangler ved pdf side 325'''

* Bind 3 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3|Transkluderet]]

== Enkelte love (4 bind) ==
* Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]]
* Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]]
* Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]]
* Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT)

== Diverse lovmateriale mv. ==
* [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København.
* [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]]
* [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]]
* [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]]
* [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]]
* [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]]

* [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]]
* [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]]
* [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &amp;c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]]
* [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]]
* [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]]

== Folkekalender (25 bind) ==
[[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre.

== Eksempler og koder ==

Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]]

Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være:
* Hvordan man laver mellemrum.
* Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal
* Hvordan man laver streger
* Stort begyndelsesbogstav
* Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider

;Forskellige tegn:
„ “ « » — ↄ †

&lt;center&gt; * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *&lt;/center&gt;

[[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}}

[[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud.

* [[Speciel:ExpandTemplates]]
* [[Speciel:LintErrors]]</text>
      <sha1>j32iz68p5o5q20nyn41edwact4xyrqa</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471432</id>
      <parentid>471431</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:40:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471432</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="75662" sha1="i4irodrkdo9ufedn4ft0lb0a34es9tt" xml:space="preserve">Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]].

Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons.

Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode.

Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes)

== Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) ==

* Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]]
* Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]]
* Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]]
* Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]]
* Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]]
* Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]]

== Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) ==
* 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]]
* 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]]

== Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (39 bind) ==

* Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]]
* Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]]
* Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]]
* Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]]
* Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]]
* Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]]
* Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]]
* Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]]
* Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]]
* Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]]
* Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]]
* Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]]
* Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]]
* Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]]
* Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]]
* Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]]
* Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]]
* Bind 18 1630–1632: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)|Transkluderet]]
* Bind 19 1633–1634: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634)|Transkluderet]]
* Bind 20 1635–1636: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636)|Transkluderet]]
* Bind 21 1637–1639: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639)|Transkluderet]]
* Bind 22 1640–1641: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641)|Transkluderet]]
* Bind 23 1642–1643: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643)|Transkluderet]]
* Bind 24 1644–1645: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645)|Transkluderet]]
* Bind 25 1646: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646)|Transkluderet]]
* Bind 26 1647: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647)|Transkluderet]]
* Bind 27 1648: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648)|Transkluderet]]
* Bind 28 1649: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649)|Transkluderet]]
* Bind 29 1650: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)|Transkluderet]]
* Bind 30 1651: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)|Transkluderet]]
* Bind 31 1652: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652)|Transkluderet]]
* Bind 32 1653: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653)|Transkluderet]]
* Bind 33 1654: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654)|Transkluderet]]
* Bind 34 1655: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655)|Transkluderet]]
* Bind 35 1656: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656)|Transkluderet]]
* Bind 36 1657: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657)|Transkluderet]]
* Bind 37 1658: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658)|Transkluderet]]
* Bind 38 1659: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659)|Transkluderet]]
* Bind 39 1660: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660)|Transkluderet]]
Ophavsretten er udløbet på de første 17 bind. På resten har Rigsarkivet givet tilladelse med cc-by-4.0.

== Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) ==
* Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]]
* Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]]
* Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]]
* Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]]
* Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]]
* Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]]
* Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]]
* Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]]
* Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]]
* Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]]
* Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]]
* Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]]
* Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]]
* Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]]
* Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]]
* Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]]
* Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]]
* Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]]
* Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]]
* Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]]
* Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]]
* Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]]
* Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]]
* Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]]
* Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]]
* Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]]
* Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]]

Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit.

== Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) ==
Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale.

* Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841'''
* Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]]
* Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]]

* Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]]

* Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]]

* Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471'''

* Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]]

* Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] 

* Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]]

* Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339'''

* Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]]

* Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]]

* Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]]

* Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]]

* Bind 12 – For Aaret 1836–1837 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 166 og 167 (efter pdf 698)'''

* Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]]

* Bind 14 – For Aaret 1839 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839|Transkluderet]] '''Scanning i gang'''

* [Flere kommer senere]

== Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) ==
* Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]]
* Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163'''
* Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]]
* Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]]
* Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]]
* Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]]
* Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]]
* Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]]
* Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]]
* Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]]
* Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]]
* Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]]
* Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]]
* Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]]
* Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]]
* Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]]
* Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]]
* Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]]
* Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]]
* Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]]
* Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]]
* Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]]
* Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]]
* Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]]
* Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]]
* Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]]
* Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]]

== Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) ==
* Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]]
* Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]]
* Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]]
* Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]]
* Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]]

== Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) ==
* Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]]
* Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]]
* Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]]
* Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]]
** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]]
* Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]]
* Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]]

== Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) ==
* Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189'''
* Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]]
* Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]]
* Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302). Der mangler ikke sider.'''
* Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]]
* Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]]
* Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]]
* Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]]
* Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]]

== Danske Magazin (24 bind ud af 56) ==
Indeholder materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre). Fx findes materiale for perioden 1471, 1481, 1486-1512 i 4. rk. II, 1873 (samlebind 20). Tegnelser over alle Lande fra 1535–1550/51 findes dog også spredt i de forskellige bind.
* Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6)
* Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12)
* Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18)
* Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24)
** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]]

De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret.

== Suhms Samlinger (6 bind) ==
Indeholder materiale svarende til brevbøger for Christian 2.’s registre 1513-1523. De findes rundtomkring i de forskellige bind.

Samlinger til den Danske Historie
* Bind 1 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]]
* Bind 2 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]]

Nye Samlinger til den danske Historie
* Bind 1 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 269=236 og Pdf 288=275. Der mangler ikke sider.'''
* Bind 2 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3|Transkluderet]]
* Bind 4 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 389=381 og § 34-36 mangler, men catchword passer, så der mangler ikke sider.

== Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie (3 bind) ==
Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv.
* Bind 1 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''Scanning mangler siderne 92 og 93 efter pdf side 300 og 420 og 421 efter pdf side 626.'''
* Bind 2 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2|Transkluderet]]
* Bind 3 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3|Transkluderet]]

== Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse (3 bind) ==

* Bind 1 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1|Transkluderet]]

* Bind 2 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2|Transkluderet]] '''OBS: Side 318 og 319 mangler ved pdf side 325'''

* Bind 3 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3|Transkluderet]]

== Enkelte love (4 bind) ==
* Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]]
* Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]]
* Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]]
* Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT)

== Diverse lovmateriale mv. ==
* [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København.
* [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]]
* [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]]
* [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]]
* [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]]
* [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]]

* [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]]
* [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]]
* [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &amp;c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]]
* [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]]
* [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]]

== Folkekalender (25 bind) ==
[[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre.

== Eksempler og koder ==

Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]]

Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være:
* Hvordan man laver mellemrum.
* Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal
* Hvordan man laver streger
* Stort begyndelsesbogstav
* Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider

;Forskellige tegn:
„ “ « » — ↄ †

&lt;center&gt; * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *&lt;/center&gt;

[[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}}

[[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud.

* [[Speciel:ExpandTemplates]]
* [[Speciel:LintErrors]]
* [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed.</text>
      <sha1>i4irodrkdo9ufedn4ft0lb0a34es9tt</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Grundlovssagen.pdf/33</title>
    <ns>104</ns>
    <id>20288</id>
    <revision>
      <id>471351</id>
      <parentid>56188</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:05:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>&quot; og &lt;i&gt;</comment>
      <origin>471351</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2472" sha1="e6kex0ctkthhvwxkcc7ig2edmaih81k" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;div class=&quot;center&quot; style=&quot;width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;&quot;&gt;- 33 -&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;:- traktaten må ''ikke i forvejen'' indeholde ''fornøden hjemmel hertil,''
:- handlingen må ''ikke stride mod traktatens øvrige bestemmelser.''

:Ved udtrykket &quot;Fællesskabets mål&quot; sigtes til de mål, der er angivet i traktatens art. 2, smh. m. art. 3, (EKSF-traktatens art. 85 &lt;nowiki&gt;[rettelig art. 95]&lt;/nowiki&gt; indeholder en udtrykkelig henvisning til de tilsvarende formålsbestemmelser i denne traktat). Ved fortolkningen af art. 2 kan der naturligvis ikke ses bort fra, at bestemmelsen findes i en traktat om oprettelse af et europæisk ''økonomisk'' fællesskab. Det er således givet, at udtrykket &quot;snævrere forbindelser mellem de Stater, som det forener&quot; ikke kan omfatte f.eks. forsvars politiske forbindelser. 

:Målet kan endvidere kun virkeliggøres inden for Fællesmarkedet ''rammer''. Der sigtes herved til de områder for Fællesskabets virke, der er opregnet i art. 3,  og som fremgår af kapiteloverskrifterne i traktatens anden, tredje og fjerde del. Der er således tale om samme saglige begrænsning som gælder for institutionernes øvrige virksomhed efter traktaten. Det vil f.eks. falde uden for Fællesmarkedets rammer at fastsætte regler om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes ægteskabslovgivning.&lt;br /&gt;
:...

:Hvis det findes nødvendigt at foretage en udvidelse af fælleskabets virksomhedsområde, eller hvis den påkrævede handling ville stride mod en af traktatens øvrige bestemmelser, må traktaten ændres.&lt;br /&gt;
:... 

:Efter justitsministeriets opfattelse kan der herefter ikke være tvivl om, at bestemmelsen i art. 235 og de tilsvarende bestemmelser i de øvrige traktater ikke går ud over den begrænsning, der ligger i grundlovens krav om, at beføjels1er kun må overlades i nærmere bestemt omfang. &lt;br /&gt;
:... 

:'''AFSNIT V'''&lt;br /&gt;
:&lt;i&gt;Danmarks almindelige forpligtelser som medlem af De europæiske Fællesskaber&lt;br /&gt;
:...

:1. Forpligtelsen til umiddelbar anvendelse af visse fællesskabsregler

:a. Forpligtelsens indhold og muligheden for at opfylde den efter dansk ret&lt;/i&gt;

:Som medlem af De europæiske Fællesskaber påtager Danmark sig en forpligtelse til at indrette sin retsorden på en sådan måde, at visse fællesskabsregler anvendes umiddelbart af danske domstole og administrative myndigheder...

:...og en traktatbestemmelse kan ikke fortrænge en {{bindestreg1|udtrykke|udtrykkelig}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>e6kex0ctkthhvwxkcc7ig2edmaih81k</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Grundlovssagen.pdf/34</title>
    <ns>104</ns>
    <id>20289</id>
    <revision>
      <id>471349</id>
      <parentid>56189</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:00:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471349</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2550" sha1="g4tuf7sho7lzp9s5rixqsxstkiwlya2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;div class=&quot;center&quot; style=&quot;width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;&quot;&gt;- 34 -&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|lig|udtrykkelig}} intern retsregel, som den måtte stride imod. 

:Der må således gennem en ændring af gældende dansk ret skabes en hjemmel for den umiddelbare anvendelse i Danmark af de her omtalte fællesskabsregler, der er nævnt nedenfor under b. 

:''b. Hvilke fællesskabsregler omfatter forpligtelsen?

:Umiddelbart anvendelige er først og fremmest de fællesskabsakter, der kaldes &quot;''forordninger''&quot;. ...

:De fællesskabsakter, der kaldes &quot;''beslutninger''&quot;, beskrives som bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til. Beslutninger er derfor også umiddelbart anvendelige, når de er rettet til enkelte borgere eller virksomheder i medlemsstaterne. De fleste beslutninger rettes imidlertid til medlemsstaterne selv. 

:Der er også visse ''bestemmelser i selve traktaterne'', der er umiddelbart anvendelige. ...

:Domstolen har endelig i enkelte afgørelser fastslået, at ''bestemmelser'' &lt;nowiki&gt;[i direktiver og beslutninger]&lt;/nowiki&gt; i særlige tilfælde kan være umiddelbart anvendelige. ...

:''2. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og dansk lovgivning (spørgsmålet om fællesskabsrettens &quot;forrang&quot;)''&lt;br /&gt;
:...

:Efter afgørelsen i Costa-ENEL sagen kan der ikke herske tvivl om fællesskabsdomstolens stilling. ...

:Domstolens afgørelse forudsætter også en ''forpligtelse for de retsanvendende myndigheder i medlemsstaterne til at anvende umiddelbart anvendelig fællesskabsret, selv om der måtte være gennemført en senere intern lov, der strider mod vedkommende fællesskabsregel, Hvis en dansk domstol i et sådant tilfælde tilsidesætter fællesskabsreglen, begår den danske stat som sådan brud på sin forpligtelse over for Fællesskaberne. Kommissionen eller en anden medlemsstat vil kunne indklage Danmark for fællesskabsdomstolen, der kan fastslå, at et sådant traktatbrud har fundet sted. Den dom som den danske domstol har afsagt, kan imidlertid hverken erklæres ugyldig eller ændres af fællesskabsdomstolen.&lt;br /&gt;
:...

:''3. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og de materielle bestemmelser i den danske grundlov&lt;br /&gt;
:...

:Som nævnt foran i afsnit II, punkt 3, kan fællesskabsdomstolen (og kun den) tage stilling til spørgsmålet om gyldigheden af retsakter fra Fællesskabernes institutioner. Men fællesskabsdomstolen har ingen kompetence til at fortolke eller anvende medlemsstaternes grundlove. Domstolen&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>g4tuf7sho7lzp9s5rixqsxstkiwlya2</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471350</id>
      <parentid>471349</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:01:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471350</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2552" sha1="slhr0su00c4eg0fqo5n7hq56scklkrs" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;div class=&quot;center&quot; style=&quot;width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;&quot;&gt;- 34 -&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|lig|udtrykkelig}} intern retsregel, som den måtte stride imod. 

:Der må således gennem en ændring af gældende dansk ret skabes en hjemmel for den umiddelbare anvendelse i Danmark af de her omtalte fællesskabsregler, der er nævnt nedenfor under b. 

:''b. Hvilke fællesskabsregler omfatter forpligtelsen?''

:Umiddelbart anvendelige er først og fremmest de fællesskabsakter, der kaldes &quot;''forordninger''&quot;. ...

:De fællesskabsakter, der kaldes &quot;''beslutninger''&quot;, beskrives som bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til. Beslutninger er derfor også umiddelbart anvendelige, når de er rettet til enkelte borgere eller virksomheder i medlemsstaterne. De fleste beslutninger rettes imidlertid til medlemsstaterne selv. 

:Der er også visse ''bestemmelser i selve traktaterne'', der er umiddelbart anvendelige. ...

:Domstolen har endelig i enkelte afgørelser fastslået, at ''bestemmelser'' &lt;nowiki&gt;[i direktiver og beslutninger]&lt;/nowiki&gt; i særlige tilfælde kan være umiddelbart anvendelige. ...

:''2. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og dansk lovgivning (spørgsmålet om fællesskabsrettens &quot;forrang&quot;)''&lt;br /&gt;
:...

:Efter afgørelsen i Costa-ENEL sagen kan der ikke herske tvivl om fællesskabsdomstolens stilling. ...

:Domstolens afgørelse forudsætter også en ''forpligtelse for de retsanvendende myndigheder i medlemsstaterne til at anvende umiddelbart anvendelig fællesskabsret, selv om der måtte være gennemført en senere intern lov, der strider mod vedkommende fællesskabsregel, Hvis en dansk domstol i et sådant tilfælde tilsidesætter fællesskabsreglen, begår den danske stat som sådan brud på sin forpligtelse over for Fællesskaberne. Kommissionen eller en anden medlemsstat vil kunne indklage Danmark for fællesskabsdomstolen, der kan fastslå, at et sådant traktatbrud har fundet sted. Den dom som den danske domstol har afsagt, kan imidlertid hverken erklæres ugyldig eller ændres af fællesskabsdomstolen.&lt;br /&gt;
:...

:''3. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og de materielle bestemmelser i den danske grundlov&lt;br /&gt;
:...

:Som nævnt foran i afsnit II, punkt 3, kan fællesskabsdomstolen (og kun den) tage stilling til spørgsmålet om gyldigheden af retsakter fra Fællesskabernes institutioner. Men fællesskabsdomstolen har ingen kompetence til at fortolke eller anvende medlemsstaternes grundlove. Domstolen&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>slhr0su00c4eg0fqo5n7hq56scklkrs</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471427</id>
      <parentid>471350</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:34:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471427</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2556" sha1="qxf87u2m5vjap59qlm1txe7t4y8xiz4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;div class=&quot;center&quot; style=&quot;width: auto; margin-left: auto; margin-right: auto;&quot;&gt;- 34 -&lt;/div&gt;&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|lig|udtrykkelig}} intern retsregel, som den måtte stride imod. 

:Der må således gennem en ændring af gældende dansk ret skabes en hjemmel for den umiddelbare anvendelse i Danmark af de her omtalte fællesskabsregler, der er nævnt nedenfor under b. 

:''b. Hvilke fællesskabsregler omfatter forpligtelsen?''

:Umiddelbart anvendelige er først og fremmest de fællesskabsakter, der kaldes &quot;''forordninger''&quot;. ...

:De fællesskabsakter, der kaldes &quot;''beslutninger''&quot;, beskrives som bindende i alle enkeltheder for dem, de angiver at være rettet til. Beslutninger er derfor også umiddelbart anvendelige, når de er rettet til enkelte borgere eller virksomheder i medlemsstaterne. De fleste beslutninger rettes imidlertid til medlemsstaterne selv. 

:Der er også visse ''bestemmelser i selve traktaterne'', der er umiddelbart anvendelige. ...

:Domstolen har endelig i enkelte afgørelser fastslået, at ''bestemmelser'' &lt;nowiki&gt;[i direktiver og beslutninger]&lt;/nowiki&gt; i særlige tilfælde kan være umiddelbart anvendelige. ...

:''2. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og dansk lovgivning (spørgsmålet om fællesskabsrettens &quot;forrang&quot;)''&lt;br /&gt;
:...

:Efter afgørelsen i Costa-ENEL sagen kan der ikke herske tvivl om fællesskabsdomstolens stilling. ...

:Domstolens afgørelse forudsætter også en ''forpligtelse for de retsanvendende myndigheder i medlemsstaterne til at anvende umiddelbart anvendelig fællesskabsret, selv om der måtte være gennemført en senere intern lov, der strider mod vedkommende fællesskabsregel, Hvis en dansk domstol i et sådant tilfælde tilsidesætter fællesskabsreglen, begår den danske stat som sådan brud på sin forpligtelse over for Fællesskaberne. Kommissionen eller en anden medlemsstat vil kunne indklage Danmark for fællesskabsdomstolen, der kan fastslå, at et sådant traktatbrud har fundet sted. Den dom som den danske domstol har afsagt, kan imidlertid hverken erklæres ugyldig eller ændres af fællesskabsdomstolen.''&lt;br /&gt;
:...

:''3. Forholdet mellem umiddelbart anvendelig fællesskabsret og de materielle bestemmelser i den danske grundlov''&lt;br /&gt;
:...

:Som nævnt foran i afsnit II, punkt 3, kan fællesskabsdomstolen (og kun den) tage stilling til spørgsmålet om gyldigheden af retsakter fra Fællesskabernes institutioner. Men fællesskabsdomstolen har ingen kompetence til at fortolke eller anvende medlemsstaternes grundlove. Domstolen&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qxf87u2m5vjap59qlm1txe7t4y8xiz4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Sex Fortællinger</title>
    <ns>0</ns>
    <id>21823</id>
    <revision>
      <id>471368</id>
      <parentid>471251</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:26:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <minor />
      <origin>471368</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1299" sha1="iv3uzefg2iu21bd70iyhz2yluzr8per" xml:space="preserve">&lt;div id=&quot;ws-summary&quot;&gt;
&lt;pages index=&quot;Sex Fortællinger.djvu&quot; header=1 from=9 to=10 /&gt;


&lt;div style=&quot;margin: auto;
  width: 40%;&quot;&gt;
*[[De tre Fuldmægtige]]
**[[De tre Fuldmægtige/1|I.]]
**[[De tre Fuldmægtige/2|II.]]
**[[De tre Fuldmægtige/3|III.]]
**[[De tre Fuldmægtige/4|IV.]]
**[[De tre Fuldmægtige/5|V.]]
**[[De tre Fuldmægtige/6|VI.]]
*[[Kobbersmeden]]
**[[Kobbersmeden/1|I.]]
**[[Kobbersmeden/2|II.]]
**[[Kobbersmeden/3|III.]]
**[[Kobbersmeden/4|IV.]]
*[[Partikulier Petersen]]
**[[Partikulier Petersen/1|I.]]
**[[Partikulier Petersen/2|II.]]
**[[Partikulier Petersen/3|III.]]
**[[Partikulier Petersen/4|IV.]]
**[[Partikulier Petersen/5|V.]]
**[[Partikulier Petersen/6|VI.]]
*[[Et Glimt]]
**[[Et Glimt/1|I.]]
**[[Et Glimt/2|II.]]
**[[Et Glimt/3|III.]]
*[[Hertugen]]
**[[Hertugen/1|I.]]
**[[Hertugen/2|II.]]
**[[Hertugen/3|III.]]
**[[Hertugen/4|IV.]]
**[[Hertugen/5|V.]]
**[[Hertugen/6|VI.]]
*[[Kjærestesorg]]
**[[Kjærestesorg/1|I.]]
**[[Kjærestesorg/2|II.]]
**[[Kjærestesorg/3|III.]]
**[[Kjærestesorg/4|IV.]]
**[[Kjærestesorg/5|V.]]
**[[Kjærestesorg/6|VI.]]
**[[Kjærestesorg/7|VII.]]
**[[Kjærestesorg/8|VIII.]]
**[[Kjærestesorg/9|IX.]]
**[[Kjærestesorg/10|X.]]
**[[Kjærestesorg/11|XI.]]
**[[Kjærestesorg/12|XII.]]
&lt;/div&gt;
&lt;/div&gt;
[[Kategori:1889]]
[[Kategori:Novellesamlinger]]</text>
      <sha1>iv3uzefg2iu21bd70iyhz2yluzr8per</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret.pdf/3</title>
    <ns>104</ns>
    <id>24373</id>
    <revision>
      <id>471430</id>
      <parentid>44672</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:38:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>'' kan ikke stå på forskellige linjer</comment>
      <origin>471430</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="4507" sha1="bzm9tg749hu0tb8mveqfgfeot8s3f3v" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|3}}&lt;/noinclude&gt;{{c|''Eksemplarfremstilling til privat brug''}}

'''§ 12.''' Af et offentliggjort værk må enhver
fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke
udnyttes på anden måde.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til
at&lt;br&gt;
{|
| valign=top|1) ||opføre et bygningsværk,
|-
| valign=top|2) ||fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
|-
| valign=top|3) ||fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form,
|-
| valign=top|4) ||fremstille eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
|-
| valign=top|5) ||fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser, medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
|}
''Stk. 3.'' Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er lånt eller lejet.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til
at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
{|
| valign=top|1) ||musikværker,
|-
| valign=top|2) ||filmværker,
|-
| valign=top|3) ||litterære værker, såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,
|-
| valign=top|4) ||værker af brugskunst eller
|-
| valign=top|5) ||kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.&lt;br&gt;
|}
''Stk. 5.'' Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende teknisk udstyr,
der er stillet til rådighed for almenheden på biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige steder. Det samme gælder
for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr
er stillet til rådighed i erhvervsøjemed.

{{c|''Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed''}}

'''§ 13.''' Til brug i undervisningsvirksomhed kan
der fremstilles eksemplarer af udgivne værker
samt ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun
udnyttes inden for undervisningsvirksomhed,
som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.&lt;br&gt;
''Stk. 2.'' Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse
gælder ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.&lt;br&gt;
''Stk. 3.'' Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder ikke for
edb-programmer i digital form.&lt;br&gt;
''Stk. 4.'' Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres
egne fremførelser af værker, såfremt det ikke
sker i erhvervsøjemed. Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde.

{{c|''Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.''}}

'''§ 14.''' Offentlige eller private institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved fotokopiering
eller lignende fremstille eller lade fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og samleværker, af korte afsnit af andre
udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for virksomhed,
som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.

{{c|''Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.''}}

'''§ 15.''' Sygehuse, plejehjem, anstalter og andre
døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og lignende må til
kortvarig brug for institutionens beboere m.fl.
foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende institution.

{{c|''Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer''}}

'''§ 16.''' Kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler, hvorefter arkiver, biblioteker og museer
på nærmere fastsatte vilkår kan fremstille {{bindestreg1|enkel|enkelte}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bzm9tg749hu0tb8mveqfgfeot8s3f3v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/33</title>
    <ns>104</ns>
    <id>28829</id>
    <revision>
      <id>471363</id>
      <parentid>153334</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:22:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471363</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2200" sha1="lmjkii17m2g0q7j7bhkp4zsyo7geicj" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{Corpus-o1|1.}}&lt;section begin=KoldingskeReces /&gt;
''1558 13. decbr.'' (Koldinghus.) ''Den Koldingske reces.''
{{Smallblock/s}}
''B: Original udfærdigelse i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m. no. 21 b), underskrevet af kongen og forseglet med dennes majestætssigil i rødt voks og af 14 rigsråder med segl i ufarvet voks (Mogens Gyldenstjærnes segl fattes). Den består af 16  papirsfolioark, der ere indhæftede i et papirs- og et pergamentsomslag og sammenholdes af seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore. De tre sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:''

Konning Christian dend tredie, som vaar konning Frederiks søn
och vaar konning udi Danmark och Norge udi fire oc tive aar, lod
mange recesser udgaa, oc fiorten dage, før hand døde, da lod hand
denne reces udgaa, oc beslutter fast alle de andre recesser i seg, som
hans kong. mait. lod udgaa i sin tid.

''Derunder har kansler Johan Fris skrevet:''

Ther findis oc hoss Danmarkis riigis raad lige slig en recess beseglith och vnderscreffuen. Johan Friis tiill Heselagger myn handth.

''A: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 a), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B. Den består af 14 papirsfolioark, som ere ind­hæftede i et pergamentsomslag. De fire sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:''

Koning Christians dend tredies siste reces, udgifvit Kolding anno
mdlviii dend xiii. decembris, och døde hogmelte koning Christian dend
første dag januarii der nest efter.

''C: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 c), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B og A. Den består af 17 papirsfolioark i et pergamentsomslag. De sidste to blade ere ubeskrevne. Omslaget har ingen påtegning.''

''T: Originaludgaven af 1559'', Prentedt vdi Københaffn aff Christofer Barth, Tisdagen for Iubilate Søndag anno &amp;c. M. D. LIX. ''Denne udgave blev vist besørget af professor ved universitetet Rasmus Glad (Lætus), ti han fik 1559 15 mars privilegium på i fire år at udgive i trykken en reces, hvori kongen med rigens råd havde ladet sammendrage nogle ældre recesser, og som de havde ladet forbedre med nogle''&lt;noinclude&gt;{{Smallblock/e}}
{{hoved|||1}}
&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lmjkii17m2g0q7j7bhkp4zsyo7geicj</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:PWidergren</title>
    <ns>2</ns>
    <id>31164</id>
    <revision>
      <id>471455</id>
      <parentid>470104</parentid>
      <timestamp>2026-07-25T06:54:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <minor />
      <origin>471455</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2475" sha1="qe9men5myzba5wktx91scmqd2ovup8m" xml:space="preserve">
Vær så venlig og se min brugerside på svenska Wikisource:  [[:sv:Användare:PWidergren|Användare:PWidergren]]

Helt korrekturlæst eller helt valideret tekst:&lt;br /&gt;
'''2021'''&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;1.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Julies_dagbog.djvu|Peter Nansen: Julies dagbog.]] (1893)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;2.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Danske_digtere_1904.djvu|Hjalmar Christensen: Danske Digtere i Nutiden]]. (1904)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;3.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Unge_Mennesker.djvu|Peter Nansen: Unge Mennesker]] (1883)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;4.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:E_Brandes_Lykkens_Blændværk_1898.djvu|Edvard Brandes: Lykkens Blændværk.]] (1898)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;5.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:H_Drachmann_Med_den_brede_Pensel_1887.djvu|Holgar Drachmann: Med den brede Pensel.]] (1887)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;6.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Gamle_billeder.djvu|Sophus Schandorph: Gamle Billeder.]] (1899)&lt;br /&gt;
'''2022'''&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;1.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Liv og Død.djvu|Hermann Bang: Liv og Død.]] (1899) — Valideret&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;2.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:E Bøgh Digte 1860.djvu|Erik Bøgh: Digte.]] (1860)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;3.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:De uden Fædreland 1906.djvu|Hermann Bang: De uden Fædreland.]] (1906)&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;4.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Billedbog_uden_Billeder.djvu|Hans Christian Andersen: Billedbog uden Billeder.]] (1840) — Valideret&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;5.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:To Tidsaldre.djvu|Thomasine Gyllembourg: To Tidsaldre.]] (1845)&lt;br /&gt;
'''2023'''&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;1.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:JPJacobsen_-_Marie_Grubbe.djvu|JPJacobsen: Marie Grubbe]] (1876) — Valideret&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality4&quot;&gt;2.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Schandorph_Det_gamle_apothek_1885.djvu|Sophus Schandorph: Det gamle apothek.]] (1885)&lt;br /&gt;
'''2026'''&lt;br /&gt;
&lt;span class=&quot;quality3&quot;&gt;1.&lt;/span&gt;&amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf|Gotfred af Ghemen: Historie om Jon Præst]] (1510) &lt;br /&gt;

Generated using [https://xtools.wmcloud.org/ec-yearcounts/da.wikisource.org/PWidergren XTools] on 2026-07-25 06:53
=== Year counts ===

{| class=&quot;wikitable sortable&quot;
! Year
! Count
|-
| 2021
| {{FORMATNUM:2941}}
|-
| 2022
| {{FORMATNUM:2532}}
|-
| 2023
| {{FORMATNUM:595}}
|-
| 2024
| {{FORMATNUM:397}}
|-
| 2025
| {{FORMATNUM:85}}
|-
| 2026
| {{FORMATNUM:364}}
|}</text>
      <sha1>qe9men5myzba5wktx91scmqd2ovup8m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35336</id>
    <revision>
      <id>471376</id>
      <parentid>129237</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:32:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471376</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2199" sha1="4n455c35rzirtqv84f5cfwpz4ebrbuo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–3. Bind. 1887–94.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  G. L. Grove. {{Afstand|3em}} W. Mollerup.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4n455c35rzirtqv84f5cfwpz4ebrbuo</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471391</id>
      <parentid>471376</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:21:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471391</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2200" sha1="8prfb8dts4ljzupmusy2sdrsmw3v9vd" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–3. Bind. 1887–94.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  G. L. Grove. {{Afstand|3em}} W. Mollerup.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8prfb8dts4ljzupmusy2sdrsmw3v9vd</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471405</id>
      <parentid>471391</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:35:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471405</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2204" sha1="33g72frejy37e8e3aj86yg1m0nr958l" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–3. Bind. 1887–94.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  G. L. Grove. {{Afstand|3em}} W. Mollerup.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>33g72frejy37e8e3aj86yg1m0nr958l</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471407</id>
      <parentid>471405</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:40:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471407</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2212" sha1="islc21897yngq5661rxfyldkxp342ow" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–3. Bind. 1887–94.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}}  ''G. L. Grove.'' {{Afstand|3em}} ''W. Mollerup.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>islc21897yngq5661rxfyldkxp342ow</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471411</id>
      <parentid>471407</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:53:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471411</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2212" sha1="fkwbgmhamu09590protc1k81mbucttx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–3. Bind. 1887–94.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1. Binds 1. Hæfte. 1894.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}}  ''G. L. Grove.'' {{Afstand|3em}} ''W. Mollerup.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fkwbgmhamu09590protc1k81mbucttx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35473</id>
    <revision>
      <id>471388</id>
      <parentid>128537</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:20:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471388</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1876" sha1="j6jh3zez04g58lwzalakhzx5yr1hpq8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–14 Hæfte. 1878–87.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1559''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger og Nekrologium, udgivne ved ''C. Weeke''. 1 Hæfte. 1884.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–2 Bind samt 3 Binds 1 Hæfte. 1883–88

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1 Bind. 1887–88.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  W. Mollerup. {{Afstand|3em}} A. Thiset.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j6jh3zez04g58lwzalakhzx5yr1hpq8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35474</id>
    <revision>
      <id>471389</id>
      <parentid>130687</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:20:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471389</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1340" sha1="1hs36cns9g9ejz46qwp1b7gmqmzln3b" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;INDLEDNING.&lt;/h1&gt;}}

{{streg|5em}}

&lt;i&gt;I den af Kolderup-Rosenvinge som halvfuldendt efterladte »Samling af gamle danske love« skulde for­ordningerne »indtil Kristian den femte« have dannet 7. og 8. del, i det han dog vilkårlig havde udskilt de fleste af de love fra 16.–17. årh., som gå under navn af »recesser« eller »ordinanser«, fra de andre forordninger og optaget dem i samlingens 4. del, medens gårdsretterne tryktes i 5. del. Håndfæstninger, kirkelove og søretter skulde på samme måde have været udskilt og dannet 6. del&lt;ref&gt;''Se forordet til 4. del.''&lt;/ref&gt;. Efter Rosenvinges tid er der i »Årsberetninger fra det kongelige Gehejmearkiv« 2. bd. blevet meddelt af­tryk af håndfæstningerne og lignende akter og i 5. bd. en dog ikke fuldstændig samling af forordninger fra tiden før 1500. For förste halvdel af 16. årh. have ud­gaverne af Danske kancellis registranter eller brevbøger 1523–60 gjort en del tidligere utrykt eller på spredte steder meddelte lovtekster lettere tilgængelige, men endnu stadig er man for lovene fra slutningen af 16. årh. og indtil 1643 henvist til samtidens løse tryk, der nu ere meget sjældne, eller til aftryk i forskellige kildesamlinger, for så vidt man ikke ligefrem er nødt til at søge teksterne&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1hs36cns9g9ejz46qwp1b7gmqmzln3b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35480</id>
    <revision>
      <id>471425</id>
      <parentid>154498</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:31:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471425</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2354" sha1="47n0fcjyfjo6n3iuuy4gx9u7h5h8v29" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Indledning.|XI}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;&lt;ol start=&quot;12&quot;&gt;
&lt;li&gt; Anordning af havne- og udskibningssteder.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Almindelige bestemmelser om tatere, løsgængere og tiggere&lt;ref&gt;''I Rørdams »Danske kirkelove« er medtaget noget af løsgænger­lovgivningen som vedkommende »de fattiges forsørgelse«.''&lt;/ref&gt;.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Almindelige bestemmelser vedkommende hygiejnen, såsom om svinehold i købstæderne, renholdelsen af gader og vandløb, nedgravning af døde dyr o. s. v.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Bestemmelser om tilsyn med fremmede og rejsende og om befordringen og betjæningen af disse, om pas- og færgevæsenet.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Bestemmelser om postens besørgelse.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Almindelige bestemmelser om kirken og skolen. Sådanne ville vel også kunne findes udgivne i Rørdams »Danske kirkelove«, men da denne samling ikke er anlagt på fuldstændighed, og da det tillige ikke sjældent vil være muligt at levere teksterne i en korrektere form end den, i hvilken de der foreligge, kunde dens tilværelse ikke være tilstrækkelig til at udelade en så vigtig side af lovgivningen i en större samling, som dog måtte optage en stor del love, der indeholde kirkeretlige forskrifter side om side med bestemmelser, som falde ind under andre afsnit af retssystemet.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt; Bygningslove, såsom forbud mod at bruge stråtag i byerne, at bygge bulhuse m. m.&lt;/li&gt;
&lt;/ol&gt;

{{sp|Derimod ere f. eks. ikke medtagne:}}
# Specielle eller personlige undtagelsesbevillinger, f. eks. fritagelse for at betale skat eller akcise i visse år, meddelelse af ret til at købe bondegods, o. s. v.
# Bestemmelser om embedsindtægter, f eks. bevillinger for præster eller landsdommere på at nyde {{bindestreg1|konge­}}&lt;includeonly&gt;kongetiender­, for herredsfogder på fritagelse for landgilde af deres gårde, for sandemænd på at være fri for ægt og arbejde o. s. v., alt for så vidt som de kun vedkomme enkelte embeder eller mindre kredse af embeder f. eks. i et enkelt læn. Hvis derimod til­ståelsen af embedsindtægter medfører et nyt skatte­pålæg, f. eks. når borgemester og råd får ret til at pålægge næringsdrivende visse afgifter og selv at nyde indtægten deraf, medtages bestemmelsen herom.&lt;includeonly&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;br /&gt;&lt;/noinclude&gt;
&lt;ref follow=&quot;pX&quot;&gt;''antagne håndværkere ved værft­erne, ville de blive forbigåede i de følgende bind.''&lt;/ref&gt;&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>47n0fcjyfjo6n3iuuy4gx9u7h5h8v29</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/38</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35751</id>
    <revision>
      <id>471424</id>
      <parentid>128695</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:30:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471424</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2266" sha1="01wse5yn0z9jxh9hghv434kvbyflapr" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|6|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;skulde indeholde en åbenbar fejl (§ 28, § 58 anm. 5); i
sådant tilfælde er læsemåden i kilden og T optaget i
teksten. Hvis der er afvigelser mellem ABC uden, at der
er nogen kilde til det pågældende sted, er den læsemåde
foretrukket, som stemmer med T. Da det nævnte apparat
må antages at være tilstrækkeligt til at give en pålidelig
tekst, er der ikke taget hensyn til den afskrift af reces
1558, som findes i Danske kancellis kopibog over åbne
breve (recesser, forordninger og andre lovgivningsakter)
1523–58&lt;ref&gt;''Se V. A. Secher: Vejledende arkivregistraturer I (Meddelelser fra Gehejmearkivet 1883–85), s. 170.''&lt;/ref&gt; bl. 150–66, og som formodenlig er taget efter
konceptet. De mange afskrifter af recessen, som findes i
lovhåndskrifter, stamme sikkert alle fra de trykte udgaver
og ere derfor uden betydning.

Reces 1558 fik ikke alene gyldighed for kongeriget,
men også for hertugdömmet Slesvig, kun synes der at
være uenighed mellem forfatterne, om recessen virkelig
tillige var bestemt til anvendelse i hertugdömmet, eller om
dens anvendelse kun skyldtes en reception i praksis&lt;ref&gt;''Stemann: Gesch. des rechts des herzogth. Schleswig 2, 156, og: Schleswigs recht und gerichtsverfassung s. 4; Falck: Handb. des schlesw.-holst. privatrechts 1, 418 jfr. 3, 115.''&lt;/ref&gt;.
Spörgsmålet har her kun betydning for så vidt, som denne
anvendelse har affedt en sikkert allerede i 16. årh. tilbleven nedertysk oversættelse. En redaktion af den&lt;ref&gt;''Andre findes i Thottske saml. 4° no. 2004 og i Ny kgl. saml. 4° no. 1367.''&lt;/ref&gt; er
trykt hos Westphalen (Monumenta rerum Germanicarum
4, 1780–1804), men da der ikke vides noget om, at denne
oversættelse har fåt offenlig stadfæstelse, er det anset for
unødvendigt her at levere nogen udgave af eller nogen
kollation med den, og det så meget mindre, som den kun
er en reproduktion af en af de danske udgaver. Dette
fremgår af, at Westphalens tekst ligesom disse i § 28
forbigår:&lt;/i&gt; nefne . . . fogitten, ''i stykket:'' da skal fogitten
[nefne rebsmend epter lougen; dog skal fogitten] och de
otte herritsmen, som blifve udnefnt (''Westph.:'' so schal de
hardesvaget mit den 8 sünslüden, de daraver wesen).
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>01wse5yn0z9jxh9hghv434kvbyflapr</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/39</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35752</id>
    <revision>
      <id>471364</id>
      <parentid>153335</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:23:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471364</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2224" sha1="ev12rx96i9b49lmc0isalnc6zgzkh6b" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|7}}&lt;/noinclude&gt;Vi Christian den tredie . . . . giøre alle viterligt, at vi
forfare, at de receser, som vi hafve ladet udgaa, siden vi
met vore elskelige rigens raad lod udgaa den reces aar
etc. 1547 udi vor kiøbsted Kiøpnehafn, same receser hafve
giort huos vanvitige herritsfogder och domer[e] {{sup|1}} besvering,
forti at de icke kunde vide denom der epter at rette.
Derfor hafve vi nu met vore elskelige Danmarkis rigis
raad, som nu her {{sup|2}} huos os til stede ere, som ere Jahan
Fris til Heslager, vor cantzler, her Ote Krumpen til Trudsholm, marsk udi vort rige Danmark, her Mougens {{sup|3}} Gyldenstiern til Stiernholm, riddere, Børge Trolle til Lilleøe,
Olluf Munk til Tvisel {{sup|4}}, Erik Krabbe til Bustrup, Antonis
Bryske til Langesøe, rigens cantzler, Jørgen Lycke til
Ofvergaard, Eiler Rønav til Hvidkield, Hans Bernekov
til Birkholm, Niels Lange til Kiergaard, Holgierd Rosenkrantz til Boller, her Lauge Bragde til Krogholm, ridder,
Ifver Krabbe til Østergaard och Herløf Trolle til Hillerisholm, draget same receser alle udi dene epterskrefne reces,
hvilken vi met forskrefne {{sup|5}} vore elskelige Danmarkis rigis
raad nu hafve bevilget och sambtykt, som her epter følger.
Och hves dene reces icke forklarer, daa skal mand rette seg
epter lougen; dog skal den reces, som vi met vor[t] {{sup|6}} elskelige Danmarkis rigis raad, prelater, addel, kiøbstedsmend
och bønder hafve ladet beseglet och udgaa, her met vere
uforkrenkit udi alle artikle, som her udi icke benefnt ere.
{{Smallblock/s}}
''Kilde til:'' dog skal . . . ere, ''er reces 1547 indl. Den reces, til hvilken her sigtes, er reces 1536, som blev givet til en herredag, ved hvilken der mødte udsendinge fra de forskellige stænder.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således AT; BC:'' domer.
# ''Således og CT; A:'' her nu.
# ''Således og AT; C:'' Magnus.
# ''Således og AC; T:'' Tiussel.
# ''Således og AC; T:'' fornefnde.
# ''Således AT; BC:'' vore.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|1. At koningen skal elske gud och hielpe hver mand loug och ret.}}
Først ville och skulle vi Christian, koning til Danmark och Norge etc., vere pligtug ofver alt at elske och&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ev12rx96i9b49lmc0isalnc6zgzkh6b</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/56</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35773</id>
    <revision>
      <id>471365</id>
      <parentid>153353</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:24:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471365</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2027" sha1="eaiay84rati7eb7vz4rdwcc0q2vzpww" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|24|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;at bøde for, saa som hand berier nogen mand, saarer
eller røfver, daa skal hand hafve 6 uggers dag, epter at
hand er lougfeld paa tinge, enten at bøde eller {{sup|1}} sette
borgen; giør hand hverken inden 6 uggers dag, daa farer
hand som andre fredløs mend.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1547 § 13 (fordg. 1284 for Jylland a § 8).''
# ''Således og KAC; T tilf.:'' at.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|27. Om sandemend, at de icke mue sverge om eiendom.}}
Item skal sandemend, nefninge eller eiermend icke
heller sverge om eiendom epter denne dag, men hvo som
vil dielle om eiendom, hand det forfølge, som eiendom
bør at dielis, til herritsting, landsting och for rigens
cantzler och [vinde] {{sup|1}} først grunden och eiendomen, før
end hand brugger sandemend, eiermend eller nefninge,
undertaget heritsskiel och markeskiel, daa beholder hver
epter lougen stug och serkiøb ofver markeskiel och hves
egendiel eller fellit, handnom er tilfallen til arf, dog sandemend hafve svorit, och nar nogen mand klager paa markeskiel der, som ei er minde til eller findis sandemends
bref, at tilforn er giort och svorit markeskiel, som lougen
udviser, och ei heller findis stien eller stabel, daa skal
den, som paaklager, gifve alle laadseigerne och jordeigerne varsel til dieris huse otte dage tilforne, før end
hand kaller paa sandemend, om hand er udi det herrit,
eller och 14 dage, om hand er uden herittet {{sup|2}} och inden
lands, meden er hand uden lands, daa gifve hanom 6
uggers vorsel tilforn. End hafver hand ingen steds brofiel her udi riget, daa gifve hans bunde vorsel, der paa bolegget boer der, som tretten er, epter som forskrefvit staar.

Skal och ingen epter denne dag findis til loug och
laughefd, uden hans gienpart fanger louglig vorsel, som
forskrefvit staar, eller er sielluf til vedermaalsting.
{{Smallblock/s}}
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således KACT; B:'' vitne.
# ''Således og AC; KT:'' herrit.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>eaiay84rati7eb7vz4rdwcc0q2vzpww</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/70</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35787</id>
    <revision>
      <id>471366</id>
      <parentid>153367</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:25:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471366</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1939" sha1="hfhfhc404vj9uwugpm5w94cip3ol5ql" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|38|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;der udvordere {{sup|1}} den fylliste for sin gield, som dieller paa
hanom, af de beste vaare, udi boen er, och ei hafve forbrot
noget der met, hverken herverk, husfred eller gaardfred.

Findis och den, som fordielt er, at hafve forført sit
gots udi et andet herrit eller kiøbsted, saa hand ei hafver
at gielle udi det herrit eller birk, der hand er fordielt udi,
daa skal fogeden der same steds udi lige maade vere forpligtet at hielpe den til sin ret, lige som det same steds
forfuld vore, om hand besøgis met den dom, som udgifven
er til hans verneting, och dersom bunden griber daa til
verge, daa skal hand der for forfølgis met slig dielle, som
forskrefvit staar, och fanger bunden skade der ofver, da
beholle hand det for hiemegield.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1547 § 34 (reces 1539 § 6, fordg. 1527 8. septbr.).''
# ''Således KAC; B:'' udvordierer; ''T:'' vduurde.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|55. Hvad embitsmend paa landsbyerne maa boe.}}
Item skulle alle embitsmend, som ere paa landsbyerne, drage ind udi kiøbstederne och der bygge och
boe, dog undertaget grofvesmeder, temermend, muremestere, skinder[e] {{sup|1}}, skredere, som sy vadmel, och skal
ingen skomager boe paa landsbyerne, som giør sko, och
sielge til forprang.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1547 § 35 (reces 1537 § 14).''
# ''Således KAT; BC:'' skinder.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|56. At borgemestere och raad udi kiøbstederne skulle hole god politi och gode embitsmend udi kiøbstederne.}}
Och skulle borgemestere och raadmend udi hver
kiøbsted vere forpligtet at holle god skik och politi udi
kiøbstederne, saa at der findis gode embitsmend och hver
der kand bekome for et skelligt verd humble, salt, staal,
klede, støfle, skoe och andet, hves landsens indbyggere
behof hafve, som bør at findis fald udi kiøbstederne.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1551 § 19.''
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hfhfhc404vj9uwugpm5w94cip3ol5ql</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/73</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35790</id>
    <revision>
      <id>471367</id>
      <parentid>153370</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:25:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471367</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1983" sha1="qlgzyqtjj0h08zxsi3qid8vrnljhhtk" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|41}}&lt;/noinclude&gt;det er bevisligt, daa skulle de første gang, hves brøst
saa findis, straffis paa dieris gots och peninge epter deris
yderste formuge; findis de anden gang, daa skulle de udi
lige maade straffis paa dieris gots och siden strags forvisis af landet; kome de tredie gang, saa det er bevisligt,
daa skal den egtemand, hves brøst saa findis, der for
miste sit hofvit, och desligiste den egtekvinde, hves brøst
saa findis, skal druknis. Och nar horsag bevisis nogen
ofver {{sup|1}} for capitel eller nogen anden tilbørlig domere, daa
skal domeren vere pligtug at gifve det sin lensmand eller
herskaf eller andre, som det bør at straffe, til kiende.

Hvilken som och sagis och kand skelligen bevisis
ofver at vere jomfrukrenker, daa skal den der for bøde
mark til kvindens rette verge och otte skielling grot til
sit herskaf.
{{Smallblock/s}}
''Kilde til:'' Hvilken egtemand . . . skal druknis, ''og til:'' Hvilken som . . . herskaf, ''er reces 1547 § 42 (reces 1539 § 3, reces 1537 §§ 8, 9); til:'' Oc naar . . . til kiende, ''reces 1551 § 18.''
# ''Således KCT; A:'' udofver.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|61. Om bundgarn.}}
Item skal saa hollis: først skal ingen bundgarn eller
ruser settis fran Hagedybet, som ligger ved Økloster, och
til Halsvede, saa vit som koningen det sielf hafver udvist.
Item skal ei heller settis bundgarn eller ruser paa Kaarsholm eller udi Haadybet nermere, end det skielsmaal,
som staar emellom Dockedal och Egense, udviser, meden
ander steds udi Limbfiorden maa de brugge ruser och
bundgarn, dog icke settis saa ner dybet, at seglatsen der
met forhindris, och skal giøris et skelde oc nedboer at
hengis paa alle raadhuse udi kiøbstederne huos Limfiorden, hvor epter hver skal vide at binde dieris bundgarn {{sup|1}}, ruser, nedgarn, voedekalfve och andre garn, och
skal ingen garn, som hafve mindre maske, end som same
{{Smallblock/s}}
# ''Således KACT; B tilf.:'' och.
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qlgzyqtjj0h08zxsi3qid8vrnljhhtk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/74</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35791</id>
    <revision>
      <id>471369</id>
      <parentid>153371</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:27:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471369</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2150" sha1="teogkrtaqau5p9mnbtdncbtim15xom2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|42|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;skelde udviser, bruggis udi Limbfiorden eller nogen anden
steds ofver ald Danmark.

Findis nogen at brugge bundgarn eller sildevoder
mindre bundne, end som sagt er, eller fordrister seg til
at giøre emod nogen af desse forskrefne {{sup|1}} artikle, ehvem
hand er, daa skal hand hafve forbrot alt hans fiskeredskaf
och skif och der til met 40 mark pendinge, hallufdielen
til denom, hvod heller de ere indlendske eller udlendske,
som paa kierer, och anden hallufdielen til sit herskaf.
Findis och nogen af koningens lensmend eller fogitter at
se egienom fingre met nogen, och det blifver klaget for
denom, och siden icke ville straffe der udofver {{sup|2}}, som
forskrefvit staar, daa skulle de staa koningen til rette der
for och vere pligtug at uprette, hves skade der af
komendis vorder, emod denom, hvem met rette tiltaller.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1547 § 21 (fordg. 1546 21. febr., reces 1539 § 10).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og KAC; T:'' fornefnde. 
# ''Således KA; BCT'': ofver.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|62. Om trøglere.}}
Och epterti at {{sup|1}} der findis saa mange staadere och
tryglere at løbe her omkring udi riget och bede guds
almisse, och some af denom ere karske och føre och ere
dog komen udi den vonne, at de icke arbeide ville och
fortienne dieris brød, daa ville vi, at udi hver kiøbsted
skulle borgemester och raad hafve god acht och paasiun
paa same staadere och tryglere, vere seg mands- eller
kvindisperson, och hvilke som for siugdom eller allerdom
ere uduelige til arbeid eller ere forarmede och hafve
hieme eller ere fødde der udi byen, denom skal gifvis
tegen och tilstedis at bede och samble guds almisse der
udi byen; och de, som ere karske och føre och kunde
tolle {{sup|2}} at arbeide, denom skal icke tilstedis at bede almisse,
men skulle forvisis til arbeid eller forvisis af byen, om
de icke arbeide ville, och om de siden blifve befunden
{{Smallblock/s}}
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og KCT; A forbig.:'' at. 
# ''Således KACT; B:'' tollie.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>teogkrtaqau5p9mnbtdncbtim15xom2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/77</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35794</id>
    <revision>
      <id>471370</id>
      <parentid>153373</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:27:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471370</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1907" sha1="hncp0ue5x8vr118nnn5bxe95nob716w" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|45}}&lt;/noinclude&gt;eller vitnisbørd der epter, uden den fanger upreigsning af
koningen.
{{Smallblock/s}}
''Er en omændring af fordg. 1539 25. jan.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|64. At bønder mue kiøbe dieris byningstemer oc illebrand udi de hafne, som det indføris den {{sup|1}} mienige mand til kiøbs.}}
Epterti vi forfare, at vore undersaatte paa landsbyerne hafve stoer brøst for bygningstemer til dieris hus
och anden dieris gaards behof, desligiste for brendeved,
mue de ubehindret til dieris husbygning, vogne, ploge,
illebrand och nøtørft kiøbe temmer och ved af denom,
som det met skib indføre for kiøbstederne och udi andre
smaa hafner, hvor som slet egen er, och egien gifve, hves
vaare de hafve, som de det met betale kunde, och ingen
vore kiøbstedsmend denom det at skulle forhindre, dog
ingen at sielge eller at kiøbe noget til forprang uden
hves, som hver bunde til sit eget behøf er nøtørftigt.

Skal och epter denne dag aldielis ingtet brendeved
udskibis eller udføris her af riget, meden hvo, som ved
hafver at sielge, de skulle det føre til kiøbs inden riget
och ingen anden steds.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1557 § 6.''
# ''Således og CT; A forbig.:'' den.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|65. Hvor giedder maa holis.}}
Sameledis maa frit hollis gieder, hvor hiede er, desligiste hvor høge skoufve ere och icke findis underskouf
och gieder kunde hollis uden skoufskade, och hvor mand
kand holle denom paa sit eget, hver mand uden skade.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1557 § 7 (ab. br. for Nörrejylland 1556 19. avg., Fyns vedtægt 1547 § 7, fordg. 1541 7. maj, Fyns vedtægt 1492 19. febr. § 7, Bornholms vedtægt 1499 6. juli § 2, Lålands vilkår 1446 § 5).''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|66. Om aagger.}}
Efterti at for os er beret och vi ere komen udi visse
forfaring om den stuore misbrug och uchristelig handel,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hncp0ue5x8vr118nnn5bxe95nob716w</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/80</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35797</id>
    <revision>
      <id>471371</id>
      <parentid>153376</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:27:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471371</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1958" sha1="icgff56nn9tkm3com4e97sv1bva4o3d" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|48|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;och diel, och icke er hans eget enemerke, daa skal hand
sielf jege eller hans eget folk, och skal icke nogen mue
gifve andre loug at jege paa de skoufve eller eiendome,
som hand hafver laad och diel udi. Findis och nogen
her emod at jege eller ødelegge nogen vild, raaer, harer
eller refve der, som hand icke sielf hafver lod och diel,
daa maa hver laadseiger, der hafver laad och diel udi
den eiendom, hand jeger paa, dielle den, det giør, et
hundrede mark peninge af.
{{Smallblock/s}}
''Kilde til:'' Vi ville och . . . blifve ved magt, ''er reces 1537 § 26 (Fyns vedtægt 1547 § 9, 1492 19. febr. § 9).''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|69. Om brølupskost och barselkost at giøre.}}
Epterti at der findis stuor besvering her til dags at
vere giort paa brøllupper, er der giort en skik paa, som
her epter hollis skal. Først udi kiøbstederne nar en borgemester, en raadmand eller en kiøbmand vil giøre sit brøllup,
daa skal hand giøre same kost udi hans eget hus och
tilbede 24 par folk met dieris børn och døtter, och der
eblant skal vere regnet forgangskvinderne. Och maa
hand och bede 12 unge karle; desse skulle kome tilsamen och epter gamel sedvone følge bruden och brudgomen til kierken och om medagen kome udi brudgomens
hus til moltid och om aftenen paa cumpaniet eller raadhuset til dants. Om mandagen skulle de udi lige maade
kome udi brudgomens hus til medagsmoltid och om
aftenen paa cumpaniet til dants, och skal der ofver ingen
ydermere bekostning giøris, men dersom brudgomen vil
om tisdagen bede nogre hans venner til seg udi sit hus
til medags- eller aftensmoltid, det skal stande udi hans kor.

En embitsmand skal och giøre hans kost udi hans
eget hus och skal bede 12 par folk til brølluppet met dieris
børn och døtter och der udi beregnet forgangskvinderne.
Maa hand och bede 6 unge karle; de skulle udi lige
maade følge bruden och brudgomen til kierken och siden&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>icgff56nn9tkm3com4e97sv1bva4o3d</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/86</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35803</id>
    <revision>
      <id>471372</id>
      <parentid>153383</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:28:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471372</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2068" sha1="rxh4bf1s64pcs4s2cs4knst2g06zpo4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|54|Åb. brev 1559 24. maj.|}}&lt;/noinclude&gt;''efter sin værd, og alle kirkeværger at give os'' {{sp|''al kirkens
indtægt''}} (rente) &lt;i&gt;af det forgangne år, regnet i penge som
forskrevet, og overantvorde det med register og regnskab
til vor lænsmand inden st. Jacobi apostoli dag förstkommendes.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 92–3.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 193–4, hvor der er læst 3 for 212.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|9.}}
''1559 5. juli.'' (Hafniæ.) ''Åb. brev om'' {{sp|''præsteskat af Gulland''}} ''og'' {{sp|''Bornholm''}} (Borgneholm), ''enslydende med
brevet af 24. maj, ovfr. no. 8.''
{{Smallblock/s}}
''Tilskrevet anmærkning i Tegn. o. a. lande 6, 93.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 191.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|10.}}
''1559 5. avg.'' (Kiøbnehafn.) ''Åb. brev om, at Gjandrup''
(Giendrupgaard), ''som Albret Skel til Fusinge på grund af den opdæmning'' (møllestøfning) &lt;i&gt;for Dronningborg har
været forårsaget at flytte ind i Fusinge birk, og at det
gods, som blev ham udlagt af Kristian III. omkring
hos Fusinge til vederlag både for den skade, hans gods
har fanget af hin opdæmning&lt;/i&gt; (møllestøfning), ''og for det gods, som blev ham afskiftet og lagt til Dronningborg, nemlig Gjandrup'' (Giendrup) ''by, Veninge by, Volstrup, som er 2 gårde og 1 bol, og det gods, som Albret Skel har eller fangendes vorder i Overfusing by, – må være og blive'' {{sp|''til Fusingø''}} (Fusing) {{sp|''birk.''}}
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 82.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|11.}}&lt;section begin=FrederikIIhandfæstning/&gt;
''1559 12. avg.'' (Kiøpnehafn.) ''Fredrik II.s håndfæstning.''
{{Smallblock/s}}
&lt;i&gt;F: To originale udfærdigelser i Gehejmearkivet (håndfæstninger og
recesser m. m.), den ene (F{{sup|1}}) underskrevet af kongen (no. 22 a), den
anden (F{{sup|2}}) kun forseglet (no. 22 b). F{{sup|1}} har bagpå påtegningen:&lt;/i&gt;
Koning Frederichs dend andens handfestning udgifvit i Kiøpnehafn&lt;noinclude&gt;{{Smallblock/e}}&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rxh4bf1s64pcs4s2cs4knst2g06zpo4</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471377</id>
      <parentid>471372</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:37:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471377</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2068" sha1="s1u5zh09tdhc89ftgegosizcyp1pipj" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|54|Åb. brev 1559 24. maj.|}}&lt;/noinclude&gt;''efter sin værd, og alle kirkeværger at give os'' {{sp|''al kirkens indtægt''}}
(rente) &lt;i&gt;af det forgangne år, regnet i penge som
forskrevet, og overantvorde det med register og regnskab
til vor lænsmand inden st. Jacobi apostoli dag förstkommendes.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 92–3.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 193–4, hvor der er læst 3 for 212.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|9.}}
''1559 5. juli.'' (Hafniæ.) ''Åb. brev om'' {{sp|''præsteskat af Gulland''}} ''og'' {{sp|''Bornholm''}} (Borgneholm), ''enslydende med
brevet af 24. maj, ovfr. no. 8.''
{{Smallblock/s}}
''Tilskrevet anmærkning i Tegn. o. a. lande 6, 93.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 191.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|10.}}
''1559 5. avg.'' (Kiøbnehafn.) ''Åb. brev om, at Gjandrup''
(Giendrupgaard), ''som Albret Skel til Fusinge på grund af den opdæmning'' (møllestøfning) &lt;i&gt;for Dronningborg har
været forårsaget at flytte ind i Fusinge birk, og at det
gods, som blev ham udlagt af Kristian III. omkring
hos Fusinge til vederlag både for den skade, hans gods
har fanget af hin opdæmning&lt;/i&gt; (møllestøfning), ''og for det gods, som blev ham afskiftet og lagt til Dronningborg, nemlig Gjandrup'' (Giendrup) ''by, Veninge by, Volstrup, som er 2 gårde og 1 bol, og det gods, som Albret Skel har eller fangendes vorder i Overfusing by, – må være og blive'' {{sp|''til Fusingø''}} (Fusing) {{sp|''birk.''}}
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 82.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|11.}}&lt;section begin=FrederikIIhandfæstning/&gt;
''1559 12. avg.'' (Kiøpnehafn.) ''Fredrik II.s håndfæstning.''
{{Smallblock/s}}
&lt;i&gt;F: To originale udfærdigelser i Gehejmearkivet (håndfæstninger og
recesser m. m.), den ene (F{{sup|1}}) underskrevet af kongen (no. 22 a), den
anden (F{{sup|2}}) kun forseglet (no. 22 b). F{{sup|1}} har bagpå påtegningen:&lt;/i&gt;
Koning Frederichs dend andens handfestning udgifvit i Kiøpnehafn&lt;noinclude&gt;{{Smallblock/e}}&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s1u5zh09tdhc89ftgegosizcyp1pipj</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471378</id>
      <parentid>471377</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:39:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471378</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2069" sha1="3hzid99ut40nhud54mlfidchnkupgqc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|54|Åb. brev 1559 24. maj.|}}&lt;/noinclude&gt;''efter sin værd, og alle kirkeværger at give os'' {{sp|''al kirkens indtægt''}}
(rente) &lt;i&gt;af det forgangne år, regnet i penge som
forskrevet, og overantvorde det med register og regnskab
til vor lænsmand inden st. Jacobi apostoli dag förstkommendes.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 92–3.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 193–4, hvor der er læst 3 for 212.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|9.}}
''1559 5. juli.'' (Hafniæ.) ''Åb. brev om'' {{sp|''præsteskat af Gulland''}} ''og'' {{sp|''Bornholm''}} (Borgneholm), 
''enslydende med brevet af 24. maj, ovfr. no. 8.''
{{Smallblock/s}}
''Tilskrevet anmærkning i Tegn. o. a. lande 6, 93.''&lt;br /&gt;
''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 191.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|10.}}
''1559 5. avg.'' (Kiøbnehafn.) ''Åb. brev om, at Gjandrup''
(Giendrupgaard), ''som Albret Skel til Fusinge på grund af den opdæmning'' (møllestøfning) &lt;i&gt;for Dronningborg har
været forårsaget at flytte ind i Fusinge birk, og at det
gods, som blev ham udlagt af Kristian III. omkring
hos Fusinge til vederlag både for den skade, hans gods
har fanget af hin opdæmning&lt;/i&gt; (møllestøfning), ''og for det gods, som blev ham afskiftet og lagt til Dronningborg, nemlig Gjandrup'' (Giendrup) ''by, Veninge by, Volstrup, som er 2 gårde og 1 bol, og det gods, som Albret Skel har eller fangendes vorder i Overfusing by, – må være og blive'' {{sp|''til Fusingø''}} (Fusing) {{sp|''birk.''}}
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 82.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|11.}}&lt;section begin=FrederikIIhandfæstning/&gt;
''1559 12. avg.'' (Kiøpnehafn.) ''Fredrik II.s håndfæstning.''
{{Smallblock/s}}
&lt;i&gt;F: To originale udfærdigelser i Gehejmearkivet (håndfæstninger og
recesser m. m.), den ene (F{{sup|1}}) underskrevet af kongen (no. 22 a), den
anden (F{{sup|2}}) kun forseglet (no. 22 b). F{{sup|1}} har bagpå påtegningen:&lt;/i&gt;
Koning Frederichs dend andens handfestning udgifvit i Kiøpnehafn&lt;noinclude&gt;{{Smallblock/e}}&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3hzid99ut40nhud54mlfidchnkupgqc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/88</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35805</id>
    <revision>
      <id>471384</id>
      <parentid>153384</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:08:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Midlertidig</comment>
      <origin>471384</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="479" sha1="cm1jd597r1iumj2t52ceru94v82s9s1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cm1jd597r1iumj2t52ceru94v82s9s1</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471385</id>
      <parentid>471384</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:11:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Test 2</comment>
      <origin>471385</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2231" sha1="ldxxeleroime8d6yu8d4j5jc6di0nct" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt; riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ldxxeleroime8d6yu8d4j5jc6di0nct</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471386</id>
      <parentid>471385</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:12:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471386</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2612" sha1="bdu6ff9oaa51cazmnvufuy9u5ed9gzx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt; riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bdu6ff9oaa51cazmnvufuy9u5ed9gzx</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471400</id>
      <parentid>471386</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:26:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>Test</comment>
      <origin>471400</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1746" sha1="7hqexu20qpwgj23lx48yk6lrf4fpkpk" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7hqexu20qpwgj23lx48yk6lrf4fpkpk</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471401</id>
      <parentid>471400</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:26:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471401</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="483" sha1="6opmjmtmprzueyf3f3f993hc029tq5w" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6opmjmtmprzueyf3f3f993hc029tq5w</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471402</id>
      <parentid>471401</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:27:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471402</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1021" sha1="anulmexaw40azppan14hdkdb1pdetfi" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. ... riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>anulmexaw40azppan14hdkdb1pdetfi</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471403</id>
      <parentid>471402</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:28:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471403</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1659" sha1="0qgt0u2hj2m4mmzq0xquit1l5dd9fx4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0qgt0u2hj2m4mmzq0xquit1l5dd9fx4</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471404</id>
      <parentid>471403</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:29:23Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471404</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2612" sha1="bdu6ff9oaa51cazmnvufuy9u5ed9gzx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt; riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bdu6ff9oaa51cazmnvufuy9u5ed9gzx</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471417</id>
      <parentid>471404</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:11:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471417</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2612" sha1="7z8n27hlbugueoyi2afslfp1568r18x" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.
{{Smallblock/e}}

Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt; riddere,
''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7z8n27hlbugueoyi2afslfp1568r18x</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471419</id>
      <parentid>471417</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:19:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471419</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2619" sha1="5waeq9kky3h702pvdj579za4ep9lfpa" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}}
{{Smallblock/s}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på
hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den
anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a,
her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har
påtegningen:&lt;/i&gt; Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. &lt;i&gt;Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s
håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9
med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme
plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den
trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges
historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10
og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/e}}

&lt;i&gt;Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af
hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre
stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med
större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27,
29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3).
Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og
§§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen
af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste
lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og
40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af
reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde:
håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den
bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere
fuldstændig nye bestemmelser.

Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er
ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men
formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster
fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere
fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden:
håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:&lt;/i&gt; riddere,
''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter,
''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:''
maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:''
efterat, ''T og F kun:'' efter.

&lt;i&gt;Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5waeq9kky3h702pvdj579za4ep9lfpa</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/92</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35809</id>
    <revision>
      <id>471373</id>
      <parentid>153388</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:29:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471373</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2205" sha1="scqjlb74actj5q3fquh0nf6zzx1zvhx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|60|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|kreftige|bekreftige}} met sverd eller anderledis bekomme, da skulle
de høre til Danmarks rige oc vere oc blifve under Danmarkis krone. Meden dersom saa skede (det gud forbiude), at nogen feide oc indfald skede ind paa riged, oc
nogen del af riget kom under nogen fremmed potentat {{sup|1}} oc
siden blef {{sup|2}} egien til Danmarks rige bekreftiget udi noger
maade, da efterdi rigens indbyggere self skulle {{sup|3}} tilhielpe
det at bekreftige, maa oc skal hver Danmarks riges indbyggere kvit oc fri nyde oc bekomme, hves gods oc
eiendom, hand tilforn udi samme ord {{sup|4}} lands {{sup|5}} hafd hafver.
{{Smallblock/s}}
''Kilde til:'' Dernæst . . . krone, ''er håndf. 1536 § 2.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''F{{sup|2}}:'' potentater; ''CT:'' fremmede potentate.
# ''TC:'' blefve.
# ''TC:'' skulle self.
# ''T:'' ords; ''C:'' ortz.
# ''TC:'' land.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|4. Konningen skal elske oc frambdrage rigens raad oc adel.}}
Sammeledis ville oc skulle vi elske oc frembdrage
Danmarkis riges raad oc adel oc met dennom styre och
regiere Danmarkis rige oc besørge Danmarkes riges raad
met kronens len, saa at de icke skulle hafve behof at
besøge herredage {{sup|1}} eller anden besverring paa deris egen
kaast och tering.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 4 (håndf. 1523 § 9 jfr. § 57, håndf. 1513 § 3 jfr. § 51).''

# &lt;!-- nummeret mangler --&gt;''Således og K; TC:'' herredag.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|5. Konningen skal ingen udlendiske mend tage udi rigens raad eller forlæne met kronens slotte oc læn.}}
Desligeste ville vi oc ingen udlendiske mend tage
udi Danmarkis riges raad eller forlenne met Danmarkis
kronis slotte {{sup|1}} eller len, uden det skier met menige Danmarkes
riges raads {{sup|2}} vilge, fuldbyrd och sambtycke.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 5 (håndf. 1523 § 32, håndf. 1513 § 27, håndf. 1483 §§ 3, 24, håndf. 1448 § 4, håndf. 1320 § 14).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og K; T:'' kronens slot, ''C:'' krones slot.
# ''Således og TC; F{{sup|2}}:'' raad; ''K:'' raads raad.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>scqjlb74actj5q3fquh0nf6zzx1zvhx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/96</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35813</id>
    <revision>
      <id>471374</id>
      <parentid>153392</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:30:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471374</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2066" sha1="h8a16r92art0u1wrnouherd4nkjnfdl" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|64|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;{{Corpus-o1|14. Konningens fogeder skulle icke mue feigde
nogen riddermandsmand eller deris tiennere.}}
Item skulle vi icke helder tilstede vore fogeder eller
embitsmend at feide noger riddermandsmand eller deris
tiennere. Hafve vore fogeder eller lensmend tiltalle til
nogen, da skulle de tale dennom til met rettergang.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 13 (håndf. 1513 § 13 jfr. håndf. 1523 § 18), som dog efter:'' rettergang, ''tilf.:'' efter logen.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|15. Konningen skal ingen krig mue begynde eller paaslaa uden met menige Danmarkis rigis raads raad, vilge oc sambtycke.}}
Item skulle vi heller {{sup|1}} ingen kri begynde eller paaslaa, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads
vilge, fuldbyrd och sambtycke.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 14 (håndf. 1523 § 26, håndf. 1513 § 22, håndf. 1483 § 19, håndf. 1448 § 5, håndf. 1376 § 12, håndf. 1326 § 12, håndf. 1320 § 13).''
# ''Således og KT; C:'' och.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|16. Ingen riddermandsmand skal forbryde sit arfvegods, uden hand fører afvindskiold emod konningen oc rigit.}}
Item ingen riddermandsmand skal forbryde sit jordegods, uden hand fører afvendskiold {{sup|1}} emod konningen och
riged, som lougen udviser.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 16 (håndf. 1523 § 52, håndf. 1513 § 45, håndf. 1376 § 25, fordg. 1282 29. juli § 13).''
# ''Således og K; TC:'' afvindskiold.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|17. At konningen skal al tid dømme uden vild.}}
Item skulle vi al tid dømme uden al vild oc ei tage
gunst eller gafve fore nogen ræt eller rettergang udi noger
maade, meden vere lige velvillig til at hielpe oc skicke
dennom deris ræt, vere seg enten indlendiske eller ud
lendiske folk {{sup|1}}, fattige eller rige, venner eller uvenner,
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 17 (håndf. 1523 § 3, håndf. 1513 § 21 jfr. fordg. 1466 1. septbr. § 9).''
# ''Således og KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; C{{sup|1}} forbig.:'' folk.
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h8a16r92art0u1wrnouherd4nkjnfdl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/100</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35817</id>
    <revision>
      <id>471356</id>
      <parentid>153238</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:13:12Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471356</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2243" sha1="mwjf9uqzmf2gypq7vmcmuqeoilg9n9l" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|68|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;som gifven er, emeden de stande ved magt oc ere
urygget. {{sup|1}}
{{Smallblock/s}}
# ''TC:'' uryggede.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|29. Konningen skal ingen forbud giøre paa noget at udføre af riget.}}
Item ingen forbud skulle vi helder giøre paa øxne,
korn, smør, sild eller noged andet at udføre her af riget
uden met mennige Danmarkis riges raads raad, vilge oc
sambtycke. Icke skulle vi helder noget forbud, som er
giort, egien upgifve, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge oc sambtycke, som gambel sedvane veret hafver. Meden oc {{sup|1}} om
om nogen feide saa
hasteligen {{sup|2}} paakommer {{sup|3}} paa riget, at {{sup|4}} vi icke saa iligen
kunde forskrifve mennige Danmarkis riges raad, da skulle
vi dog foreskrifve dennom, som nest ved handen ere.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 31 med nogle stilændringer, hvorhos der her for:'' nogen feide, ''står:'' noget ''(håndf. 1523 § 56, håndf. 1513 § 50, håndf. 1483 § 15, fordg. for Sælland 1284 § 5, fordg. for Jylland 1284 redaktion a § 15 (i håndskr. C 43 i Stokholms kgl. bibliotek), redaktion b § 9) og reces 1536 (hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 167).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og K; TC forbig.:'' oc. 
# ''Således og TC{{sup|1}}; C{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' hastelige. 
# ''TC:'' paakomme; ''K:'' paakom.
# ''TC:'' oc. 4''
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|30. Konningen skal vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis rigis raad.}}
Item efterti Danmarkis riges raad, adel och indbygere
skulle vere pligtig[e] {{sup|1}} at stande hver mand til rette fore
os och Danmarkis riges raad, da ville vi udi lige maade
vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis
riges raad oc det udi ingen ugunst annamme til nogen
oc fuldgiøre deris dom.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 32 (håndf. 1523 § 25, håndf. 1513 § 20).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; FC{{sup|1}}:'' pligtig.
# ''Således og C; KT:'' pligtige.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|31. At ingen skal bøde fore voldførsel efter markeskiel.}}
Item skal ingen efter denne dag bøde fore voldførsel&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mwjf9uqzmf2gypq7vmcmuqeoilg9n9l</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471357</id>
      <parentid>471356</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:15:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>fjerner ''</comment>
      <origin>471357</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2241" sha1="f0yxlna6cdsg17e57rl6e0br4htsxkd" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|68|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;som gifven er, emeden de stande ved magt oc ere
urygget. {{sup|1}}
{{Smallblock/s}}
# ''TC:'' uryggede.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|29. Konningen skal ingen forbud giøre paa noget at udføre af riget.}}
Item ingen forbud skulle vi helder giøre paa øxne,
korn, smør, sild eller noged andet at udføre her af riget
uden met mennige Danmarkis riges raads raad, vilge oc
sambtycke. Icke skulle vi helder noget forbud, som er
giort, egien upgifve, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge oc sambtycke, som gambel sedvane veret hafver. Meden oc {{sup|1}} om
om nogen feide saa
hasteligen {{sup|2}} paakommer {{sup|3}} paa riget, at {{sup|4}} vi icke saa iligen
kunde forskrifve mennige Danmarkis riges raad, da skulle
vi dog foreskrifve dennom, som nest ved handen ere.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 31 med nogle stilændringer, hvorhos der her for:'' nogen feide, ''står:'' noget ''(håndf. 1523 § 56, håndf. 1513 § 50, håndf. 1483 § 15, fordg. for Sælland 1284 § 5, fordg. for Jylland 1284 redaktion a § 15 (i håndskr. C 43 i Stokholms kgl. bibliotek), redaktion b § 9) og reces 1536 (hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 167).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og K; TC forbig.:'' oc. 
# ''Således og TC{{sup|1}}; C{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' hastelige. 
# ''TC:'' paakomme; ''K:'' paakom.
# ''TC:'' oc. 4
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|30. Konningen skal vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis rigis raad.}}
Item efterti Danmarkis riges raad, adel och indbygere
skulle vere pligtig[e] {{sup|1}} at stande hver mand til rette fore
os och Danmarkis riges raad, da ville vi udi lige maade
vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis
riges raad oc det udi ingen ugunst annamme til nogen
oc fuldgiøre deris dom.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 32 (håndf. 1523 § 25, håndf. 1513 § 20).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; FC{{sup|1}}:'' pligtig.
# ''Således og C; KT:'' pligtige.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|31. At ingen skal bøde fore voldførsel efter markeskiel.}}
Item skal ingen efter denne dag bøde fore voldførsel&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f0yxlna6cdsg17e57rl6e0br4htsxkd</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/103</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35820</id>
    <revision>
      <id>471358</id>
      <parentid>153309</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:17:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>fjerner ''</comment>
      <origin>471358</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2133" sha1="f0q7uv5fkag3y6e81er401vd1vqz05m" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|71}}&lt;/noinclude&gt;helder kunde forebryde slig deris len, som de udi pant
hafve, met nogne {{sup|1}} deris gierninger uden met de gierninger,
som de forbryde deris arfve {{sup|2}} och eigendom met. End
dersom de forse dennom emod os oc andre rigens indbyggere, da skulle de stande til rette efter lougen.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 39 (håndf. 1523 § 21, håndf. 1513 § 16).''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''TC:'' nogen; ''håndf. 1536:'' nogre.
# ''Således og K; TC:'' arf.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|38. Konningen maa icke gifve brefve emod brefve.}}
Item skulle vi icke gifve brefve emod brefve.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 41 (håndf. 1523 § 27, håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|39. Konningen skal holde sine brefve oc andre hans forfedris fremfarne konningers udi Danmark brefve ved magct.}}
Och {{sup|1}} skulle vi holde vore brefve ved fuld magt, desligeste oc holde vore forefedris fremfarne konningers udi
Danmark brefve ved magt.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1523 § 27 (håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).''
# ''TC:'' Item.
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|40. At ufri mand, som hafver fanget frihed, hans gods icke skal komme udi ufrihed.}}
Item dør nogen ufri mand, som ufri vaar føder {{sup|1}}, och
hafver dog fanged frihed och hafver ingen frelse arfvinge,
da skal det gods icke falde til kronnen eller udi nogen
ufrihed, meden skal dog komme til hans rette arfvinge
egien, dog de ere ufri, och det skulle de dog icke beholde, meden selgie det adellen egien inden aar oc dag
for fuld verd. Dog om der {{sup|2}} er ufrit gods, det hand
hagde, føre end hand blef fri, det falder egien til rette
arfvinge.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 42 med et par stilændringer (håndf. 1523 § 34, håndf. 1513 § 29) og reces 1558 § 37.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og K; TC:'' fød.
# ''Således og håndf. 1536; TC reces 1558:'' det.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|41. Rigens canceller skal icke bruge rigens indsegel udi sin egen sag.}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f0q7uv5fkag3y6e81er401vd1vqz05m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/105</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35822</id>
    <revision>
      <id>471359</id>
      <parentid>153312</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:18:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471359</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2166" sha1="cq8o3le8w81iqbjf7g7y9j5emhsb27s" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|73}}&lt;/noinclude&gt;konningen allienne icke føre kand, der fore skal konningen
al tid hafve en rigens hofmestere, en canceller oc en rigens
marsk, som ere fødde danske mend af adel, hvilke som
konningen och andre rigens raad udi rigens erende och
sager til hans konninglige regimentes upholdelse skulle
vere behielpelige. Oc {{sup|1}} om konningen ville besverge nogen,
vere seg eddel eller ueddel, der met nogre kunde forenemme, at konningen giorde hannom uræt, da skal det
vere hver frit och obet fore at gifve det rigens hofmester,
koningens canceller och rigens marsk til kiende oc foremanne lade {{sup|2}} konningen, at hand forelader saadan hans
foretegt, oc dersom konningen icke da vil lade seg undervise, (hvilket vi dog for os vel giøre ville), da skal
konningen strax udlegge oc opnefne den, som klager, en
benefnd rettisdag och da plege anklageren ræt fore rigens
raad och nogne af addellen, som konningen och der til
skal lade kalde och forskrifve, och fore dennom stande
hver mand til rette och hende oc gifve, hvad beskrefne
landsloug udviser oc gifver.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 166–7.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''TC forbig.:'' oc.
# ''Således og T; C:'' lade formane.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|46. Konningen skal annamme alle slotslouger af Danmarkis rigis raad.}}
Item skulle vi annamme alle slotslouge udi Danmark
och Norge af vort elskelige Danmarkis riges raad, och
bepligte vi os paa vor konninglige ed at antvorde dennom
fran os rigens raad, eddelinge {{sup|1}} och indføde gode mend
och ingen anden at holde til vor hand och Danmarkis
riges raads egien, naar os forestacket vorder, och om
noger slotslofve {{sup|2}} vorder anderledis forevandlet, da skal
det ingen magt hafve uden met mennige Danmarkis riges
raads raad oc sambtycke.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1523 § 30 (håndf. 1513 § 26, håndf. 1483 § 37) jfr. derimod håndf. 1536 § 49.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Således og KC{{sup|2}}C{{sup|3}}; F{{sup|2}}TC{{sup|1}}:'' edeling. 
# ''TC:'' nogen slotslof.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cq8o3le8w81iqbjf7g7y9j5emhsb27s</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/106</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35823</id>
    <revision>
      <id>471360</id>
      <parentid>154359</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:19:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471360</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2002" sha1="14709k0p5ejwclciiwdl1gq5y8vgdgj" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|74|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;{{Corpus-o1|47. At Danmarkis rige er et frit korerige.}}
Och skal Danmarkis rige vere och blifve et frit
korerige, som det er och af arrilds tid veret hafver.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 49 (håndf. 1523 § 31, håndf. 1513 § 26, håndf. 1448 § 1).''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|48. Konning Frederiks dend andens forepligtelse, at hans kongelige maiestet vil holde alle desse forskrefne artikle.}}
Alle desse foreskrefne artikle och hver serdelis bepligte vi os, Frederik den anden, met guds naade udvaald konning til Danmark och Norge etc., ved vor
konninglige ed och christelige tro och lofve ubrødeligen
och fast at holde ved alle puncter, ord och article, som
de udviser och indeholder, uden al argelist udi nogen
maade och hafve til des ydermere viendisbyrd och bedre
forvaring, at sligt udi alle maade holdis skal som foreskrefvit staar, hengd vort indsegle neden fore denne {{sup|1}} vor
reces {{sup|2}}, som er vort obne bref, met forskrefne vore elskelige Danmarkis riges raads indsegle.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 49.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''F{{sup|2}}TC tilf.:'' forskrefne.
# ''Således og T; C:'' haandtfestning.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn løfverdagen nest
efter sancti Laurentii martiris dag, som er den 12. dag
augusti aar etc. 1550 paa det niende.

{{Corpus-o1|Friderich.}}&lt;section end=FrederikIIhandfæstning/&gt;

{{Corpus-o1|12.}}
''1559 30. avg.'' (Kiøbenhafn.) ''Åb. brev om stadfæstelse
på'' {{sp|''privilegierne for København''}}.
{{Smallblock/s}}
''Original udfærdigelse i Københavns rådstuearkiv.''

''Trykt herefter hos O. Nielsen: Købh. diplomat. 1, 430; derimod ikke indført i kancelliets registranter.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|13.}}
''1559 4. septbr.'' (Antvorskouf.) ''Åb. brev om, at det {{sp|marked}}, som holdes i {{sp|Øm}} i Sælland, ved hvilket der bedrives megen uskikkelighed, og som er vore undersåtter''&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>14709k0p5ejwclciiwdl1gq5y8vgdgj</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471399</id>
      <parentid>471360</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:25:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471399</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2002" sha1="2l37wgdwjtt5rfzckgqhw6n5c7uww55" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|74|Håndf. 1559 12. avg.|}}&lt;/noinclude&gt;{{Corpus-o1|47. At Danmarkis rige er et frit korerige.}}
Och skal Danmarkis rige vere och blifve et frit
korerige, som det er och af arrilds tid veret hafver.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 49 (håndf. 1523 § 31, håndf. 1513 § 26, håndf. 1448 § 1).''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|48. Konning Frederiks dend andens forepligtelse, at hans kongelige maiestet vil holde alle desse forskrefne artikle.}}
Alle desse foreskrefne artikle och hver serdelis bepligte vi os, Frederik den anden, met guds naade udvaald konning til Danmark och Norge etc., ved vor
konninglige ed och christelige tro och lofve ubrødeligen
och fast at holde ved alle puncter, ord och article, som
de udviser och indeholder, uden al argelist udi nogen
maade och hafve til des ydermere viendisbyrd och bedre
forvaring, at sligt udi alle maade holdis skal som foreskrefvit staar, hengd vort indsegle neden fore denne {{sup|1}} vor
reces {{sup|2}}, som er vort obne bref, met forskrefne vore elskelige Danmarkis riges raads indsegle.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: håndf. 1536 § 49.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''F{{sup|2}}TC tilf.:'' forskrefne.
# ''Således og T; C:'' haandtfestning.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn løfverdagen nest
efter sancti Laurentii martiris dag, som er den 12. dag
augusti aar etc. 1550 paa det niende.

{{Corpus-o1|Friderich.}}&lt;section end=FrederikIIhandfæstning/&gt;

{{Corpus-o1|12.}}
''1559 30. avg.'' (Kiøbenhafn.) ''Åb. brev om stadfæstelse på''
{{sp|''privilegierne for København''}}.
{{Smallblock/s}}
''Original udfærdigelse i Københavns rådstuearkiv.''

''Trykt herefter hos O. Nielsen: Købh. diplomat. 1, 430; derimod ikke indført i kancelliets registranter.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|13.}}
''1559 4. septbr.'' (Antvorskouf.) ''Åb. brev om, at det {{sp|marked}}, som holdes i {{sp|Øm}} i Sælland, ved hvilket der bedrives megen uskikkelighed, og som er vore undersåtter''&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2l37wgdwjtt5rfzckgqhw6n5c7uww55</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/108</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35825</id>
    <revision>
      <id>471361</id>
      <parentid>429161</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:21:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471361</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1965" sha1="58ir4flxzznrufdjcggqn2o9pcxfade" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|76|Missive 1559 2. oktbr.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;sende register til vor rentemester på, hvor mange svin,
han fremsender.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 143.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|17.}}
''1559 12. oktbr''. (Faverholm.) &lt;i&gt;Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|privilegierne for kapitlet i Lunde}} domkirke.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 409.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|18.}}
''1560 20. febr.'' (Nyborg.) &lt;i&gt;Stadfæstelse på de {{sp|Fejø, Femø og Askø}} 1550 24. mars givne {{sp|privilegier}}.&lt;/i&gt; {{sup|1}}
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 216–17.''
# ''Trykte 1: Danske kancelliregistranter 1535–50, 440.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|19.}}
''1560 10. mars.'' (Nyborg.) &lt;i&gt;Stadfæstelse på {{sp|Låland}}
og {{sp|Falsters privilegier}} af 1547 30. novbr. {{sup|1}}&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 214–16.''
# ''Trykte i: Danske kancelliregistranter 1535–50, 365–6.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|20.}}
''1560 16. apr.'' (Em kloster.) &lt;i&gt;Missive til Erik Rosenkrandz {{sup|1}} og Eskild Göje {{sup|2}} om til alle herredsting i deres
læn at lade forkynde hosfølgende åbne brev {{sup|3}} til {{sp|bønderne}},
hvem de end tjæne, om, at ingen af dem må {{sp|holde hunde}}, uden de stå bundne eller ere lemmede.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 252.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Lænsmand på Silkeborg slot.''
# ''Lænsmand på Skanderborg.''
# ''Det er ikke indført i kancelliregistranten.''
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|21.}}
''1560 21. apr.'' (Aarhus.) &lt;i&gt;Missive til borgemester, rådmænd og borgere i {{sp|Kærteminde}} om, at vi ikke efter
deres ansøgning og på grund af den deres by overgåede
ildebrand kunne forskåne dem for at holde vore landsknægte, da den vådeild er kommen af deres egen forsömmelse, fordi de have siddet vor herre faders brev {{sup|1}} om,&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
# ''Af 1554 21. septbr.''
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>58ir4flxzznrufdjcggqn2o9pcxfade</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/114</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35831</id>
    <revision>
      <id>471362</id>
      <parentid>153321</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:22:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471362</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1781" sha1="4ledgjzxd43agegjuvdqqzd1g77wwui" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|82|Åb. brev 1560 4. juli.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;{{sp|birk}} og hans gård Skovshoved {{sup|1}} i {{sp|Resen birk}} med hans
to gårde i Intrup og alt det gods, han nu haver i Resen
sogn, og skulle bønderne, som bo på forskrevne gods,
holde det for deres rette værneting.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 146.''
# ''Nu Krabbesholm.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|41.}}
''1560 4. juli.'' (Odense.) &lt;i&gt;Åb. brev om stadfæstelse på
{{sp|Ribe}} købstads {{sp|privilegier}}.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 131.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|42.}}
''1560 6. juli.'' (Othoniæ.) &lt;i&gt;Åb. brev om stadfæstelse
på det Landskrone 1535 mandag næst for st. Dionysii
martyris dag {{sup|1}} givne privilegium på at fiske i Øresund og
andet steds og handle og fiske på Mandal i Norge.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 439.''
# ''11. oktbr., trykt i: Danske kancelliregistranter 1535–50, 9.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|43.}}
''1560 8. juli.'' (Odense.) &lt;i&gt;Åb. brev om, at vi have
undt her Herluf Trolle, ridder, råd, at have birkeret i
Skovkloster sogn, dog således at han der skal holde et
birketing og en birkefoged; disse byer og gårde: Vredslese, Holsted, Overup, Rislev, Gerdrup, Kelli {{sup|1}}, Gunderup&lt;/i&gt; (Guderup)&lt;i&gt;, lille Nestved, Nestved mølle, Grimstrup,
Ladby, Abbenes, Natby, Borup, Hollese og Tyvelse skulle
ligge i birket så vidt, som hans ejendomme deri strække sig.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 307–8.''
# ''Kellegård, forhen i Haraldsted sogn, Ringsted herred.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|44.}}
''1560 16. juli.'' (Othonie.) &lt;i&gt;Åb. brev om, at {{sp|Salling herreds ting}} altid {{sp|skal blive liggende hos Hillerslev}}&lt;/i&gt; (Hillersløf) &lt;i&gt;{{sp|kirkegård}}, eftersom det med et åbent&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4ledgjzxd43agegjuvdqqzd1g77wwui</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/116</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35833</id>
    <revision>
      <id>471379</id>
      <parentid>400260</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:40:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471379</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1926" sha1="f4kkmlxd6v2jhjod2zd64hc9glux94j" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|84|Åb. brev 1560 22. juli.|}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;mere værd end 10 dlr., på grund af mangfoldige indløbne
klager {{sp|opgives}} dog således, at heste kun udføres hos de
almindelige toldsteder og mod tolden til os og kronen.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 301.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|47.}}
''1560 25. juli. ''(Odense.) &lt;i&gt;Åb. brev om, at vi, efter
som der i Tyskland skal antages et stort antal krigsfolk
og der og andet steds praktiseres os og vore riger til skade&lt;/i&gt;
(til verste), ''og'' paa det vi saadanne practicker kunde forekomme, &lt;i&gt;have ladet handle med fremmede krigsfolk, som
vi kunne bruge mod vore og rigens fjender, og at vi, da
dertil behøves en stor sum penge, have rådført&lt;/i&gt; (beraadslagit) &lt;i&gt;os med vore Danmarkes riges råder, som have
samtykt i, at vi oppebære en {{sp|almindelig skat og
landehjælp af bønderne}}, hvem de end tjene, over alt
riget&lt;/i&gt; {{sup|1}} ''inden st. Mortens dag förstkommende.''
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 303–4.''
# ''Fritagelse, skattens störrelse, art og opkrævningsmåde fastsættes ligesom i åb. brev af 1559 17. apr.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|48.}}
''1560 26. juli.'' (Odense.) ''Åb. brev om stadfæstelse''
''på {{sp|privilegierne}} for {{sp|Kolding}}.''
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 128.''&lt;br /&gt;
''Original udfærdigelse i Kolding bys breve med datum: 26. juni.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|49.}}
''1560 26. juli.'' (Odense.) ''Åb. brev om stadfæstelse''
''på {{sp|privilegierne}} for {{sp|Nykøbing}} i Mors.''
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 128.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|50.}}
''1560 3. avg.'' (Sørup udi Falster.) &lt;i&gt;Åb. brev om, at
vi have undt Verner Parsberg, ridder, råd, at have birkeret i Hyllinge sogn i Flakkebjærg herred, dog således at
han der skal holde et birketing og en birkefoged; ligeledes
at optage Hyllinge kirke, som nu står tillukket, og bruge&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f4kkmlxd6v2jhjod2zd64hc9glux94j</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/117</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35834</id>
    <revision>
      <id>471380</id>
      <parentid>400255</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T15:21:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471380</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1922" sha1="90928m69mj64z99k6j2p1p4ogwosdnv" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Åb. brev 1560 8. septbr.|85}}&lt;/noinclude&gt;&lt;i&gt;den som sognekirke for sig og arvinger; hans hovedgård
Harrestedgård skal al tid være i Hyllinge birk med hans
gods i Harrested by, Handskov og Borup.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 311–12.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|51.}}
''1560 8. avg.'' (vor gaard Sørup udi Falster). &lt;i&gt;Åb. brev
om stadfæstelse på {{sp|Stubbekøbings privilegier}}.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 218.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|52.}}
''1560 12. avg.'' (Sørup udi Falster.) &lt;i&gt;Åb. brev om {{sp|stadfæstelse på de breve}}, som fremfarne konger i Danmark have givet Bønderne i Falster på et {{sp|fiskerleje på
Falsterbo}}, kaldes&lt;/i&gt; Falsters bondeleie, &lt;i&gt;og som for nogen
tid siden bleve brændte hos den mand, hvem de vare overantvordet&lt;/i&gt; (til troer hende). &lt;i&gt;Bønderne skulle beholde det i
længden og breden, som det nu er begrebet, og give slig
tynge og afgift, som der med rette plejer af at gange.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 218–19.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|53.}}
''1560 8. septbr.'' (Ribe.) &lt;i&gt;Åb. brev om det skolerne i
købstæderne i Fyn tillagte gods.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 33–34.''&lt;br&gt;
''Trykt herefter hos Rördam: Kirkelove 2, 49–50.''
{{Smallblock/e}}

Vi erre komne udi forfarring, hvorledis at vor herre
fader nogen tid siden forleden hafver lagt noget gots oc
rente til kirketienners oc skoletienners underholning udi
kiøbstederne udi vort land Fyen, oc borgemestere, raadmend oc andre hafver anammet samme gots til dennom
oc tilholder dennom al herligheden der af oc icke gifver
forskrefne personer, som samme gots er tillagt, mere end
aleniste visse renten. Ti bede vi oc biude alle borgemestere, raadmend oc alle andre, som sligt gots i vere
hafve, at i tiltenke at lade det følge de kirketienner oc
skoletienner, som vor herre fader det til deris {{bindestreg1|under}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>90928m69mj64z99k6j2p1p4ogwosdnv</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/118</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35835</id>
    <revision>
      <id>471381</id>
      <parentid>400254</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T15:21:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>'' .</comment>
      <origin>471381</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1907" sha1="719cca0cs4bnrm07c9hvqx9d4d90cks" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|86|Åb. brev 1560 8. septbr.|}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|holning|underholning}} tillagt hafver efter vor herre faders brefs liudelse,
oc ingen hinder giør dennom der paa; disligiste at i giør
dennom gode rede oc regenskaf for alt vist oc uvist, som
i der af oppebaarit hafve, oc det alt at komme dennom
til beste. Fordrister sig nogen til her emod at giørre
eller emod vor herre faders brefve nogit af samme rente,
vist eller uvist, intet undertagit, dennom at tilholde oc
undersla, da skal dend, det giør, der fore straffis som for
andet uhiemlit gots.

{{Corpus-o1|54.}}
''1560 11. septbr.'' (Holstedbro.) &lt;i&gt;Åb. brev om, at gårde
og ejendomme i Ringkøbing kun må sælges inden bys
folk.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''R: Reg. o. a. lande 7, 155.''
{{Smallblock/e}}

Vi ere komne udi forfaring, hvorledis at vore undersotte, borgerne udi vor kiøbsted Ringkiøpning, en part
selge oc afhende dennom deris gaarde der udi byen til
bønder oc andre, oc der met bortkommer fran byen den
jord oc eiendom, som framfarne konninger der til lagt
hafver, saa at byen der met forderfvis oc ødeleggis; da
paa det vor kiøbsted Ringkiøpning saa møgit des bedre
maa ved macht blifve, ville vi, at her efter ingen af vore
undersotte borgere der samme steds skulle selge eller
afhende nogen gaarde der udi byen eller eiendom, som
der til liger, uden de det af hende til borgerne der samme
steds eller til andre, som ville bygge oc boe der udi byen
oc giørre borgelig {{sup|1}} tynge til os oc byen. Fordrister sig
nogen til her emod at giørre oc selger nogen gaarde
eller byens eiendome til bønder eller andre, da skulle
samme gaarde oc eiendome, disligiste det verd, som der
fore gifvis, vere forbrot til os oc kronen, oc saa mange
gaarde, som allerede sold ere til bønder eller andre, skal
inden sex ugger oc it aar nest efter dette vort obne brefs
{{Smallblock/s}}
# ''R: borgegelig.''
{{Smallblock/e}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>719cca0cs4bnrm07c9hvqx9d4d90cks</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/126</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35843</id>
    <revision>
      <id>471382</id>
      <parentid>429163</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T15:24:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>fjernet ekstra ''</comment>
      <origin>471382</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1961" sha1="930gjaammk2l7almas544cljozbsq5o" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved|94|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}&lt;/noinclude&gt;{{Corpus-o1|62.}}
''1560 15. decbr.'' (paa vort hus Emsborg). &lt;i&gt;Åb. brev
om tarif for tolden i Øresund {{sup|1}}.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Renskrevet koncept.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''Teksten er i det hele enslydende med åb. brev af s. d. om tarif for tolden i Storebelt (ovfr. no. 61), og afvigelserne ere derfor kun givne i anmærkninger til aftrykket til dette.''
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|63.}}
''1561 31. jan.'' (Emsborg.) &lt;i&gt;Åb. brev til bønderne i
Emsborg, Skanderborg, Kalle, Århusgård, Åkær, Silkeborg
og Bygholm læn om forbud mod således, som
de göre, at&lt;/i&gt; {{sp|''lægge'' armbørster ''for ræve''}} &lt;i&gt;og dermed
göre folk skade på deres fæ og kvæg, som uforvarende
komme på de steder, hvor armbørster ere lagte. Hvo, som
udgraver ræve eller ræveunger eller ødelægger dem med
stamper, armbørster eller på anden måde, skal lide tilbörlig
straf.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Tegn. o. a. lande 6, 394–95.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|64.}}
''1561 19. febr.'' (Ribe.) &lt;i&gt;Åb. brev om stadfæstelse på
{{sp|Riber kapittels}} og domkirkes {{sp|privilegier}}.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''Reg. o. a. lande 7, 183.''
{{Smallblock/e}}

{{Corpus-o1|65.}}
''1561 21. febr.'' (Ribe.) &lt;i&gt;Åb. brev om skibsartikler for
de orlogsskibe, med hvilke Herluf Trolle som admiral skal
udløbe i søen.&lt;/i&gt;
{{Smallblock/s}}
''T: Tegn. o. a. lande 6, 406–9 ↄ: skibsartiklerne for Herluf Trolle af 1561.''&lt;br /&gt;
''K {{sup|1}}: Koncepten hertil.''&lt;br /&gt;
''S: Tegn. o. a. lande 7, 432–42 ↄ: skibsartiklerne for Peder Skram af 1563.''&lt;br /&gt;
''K {{sup|2}}: Koncepten hertil.''&lt;br /&gt;
''B: Koncept på tysk til skibsartiklerne for Jakob Brokkenhus af 1563.''&lt;br /&gt;
{{Smallblock/e}}

&lt;i&gt;Til det nedenfor givne aftryk af de skibsartikler, som
1561 bleve givne admiralen {{sp|Herluf Trolle}}, da han stak
i søen med en afdeling orlogsskibe, er i anmærkninger&lt;/i&gt;&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>930gjaammk2l7almas544cljozbsq5o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/137</title>
    <ns>104</ns>
    <id>35854</id>
    <revision>
      <id>471387</id>
      <parentid>429138</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:13:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>fjerner ''</comment>
      <origin>471387</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2401" sha1="c6dtm0a3eeq6iazx034va20xzwl0cro" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|105}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|sage|randsage}} {{sup|1}} eller bespeide {{sup|2}} skibit eller hvad i skibit er; hvo det
giør, skal mestermanden straffe uden ald naade.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: Skibsartikler 1555 § 24.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''GS tilf.:'' bese.
# ''For:'' randsage eller bespeide, ''har B:'' besehen.
# ''B:'' nach dem recht.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

23 (25). Oc ville vi endeligen, at paa hvert oc alle
vore orlofskibe {{sup|1}} skal holdis ret hver mandag efter gammel {{sup|2}}
skibsbrug, nar skibit ligger for anker, {{sup|3}}paa det at hvilken,
som hafver hin anden nogit til at tale eller at beklage,
maa vederfaris saa meget, som ret er.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: Skibsartikler 1555 § 25. Til:'' oc ville . . . mandag, ''jfr.''
''ordinans 1536 § 2.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''GBS:'' alle oc hvert vort orlougsskif.
# ''Således og GB; S tilf.:'' sedvane oc.
# ''B:'' damit wan einer den andern an zu klagen, dasz einem idem widderfahre, ''etc.''
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

24 (26). Skal oc {{sup|1}} ingen krigsmand, landsknect {{sup|2}} eller
baadsmand ofverfalde mestermanden eller hans svenne
paa vore skibe til land eller vand {{sup|3}}for den sag, at de
hafve straffit oc giort hanom sin {{sup|4}} ret, men hver skal
{{sup|5}}vere plictig at størke retten oc giøre mestermanden
hielp oc bistand, oc nar skibsreissen er ofverstaa[in] {{sup|6}}, da
skal ingen mue vedergiøre, erge {{sup|7}} eller anke paa {{sup|8}}, hves
hannom er vederfarit {{sup|9}} paa skibit; hvilken der {{sup|10}} ofver
giør, skal skieldis oc {{sup|11}} straffis som en troløs skelm oc
bøsvigt.
{{Smallblock/s}}
''Kilde: Skibsartikler 1555 § 26. Til:'' skal oc . . . mestermanden,
''jfr. ordinans 1536 § 2.''
&lt;div style=&quot;column-count:2; column-gap:2em;&quot;&gt;
# ''B forbig.:'' oc.
# ''B forbig.:'' landsknect.
# ''B:'' darumb dasz er gestraft worden ist, sonder, ''etc.''
# ''GS:'' hans.
# ''B:'' zu erhaltung guts regiments dem meisterman beistehen. Wan auch die schiffsreis getan ist, so, ''etc.''
# ''Således K1; GS:'' ofverstandet ''T:'' ofverstaa; ''B: getan.''
# ''GS:'' arge.
# ''For:'' mue . . . paa, ''har B:'' sich rechnen an dem.
# ''S:'' vederfart er; ''G:'' vederfarit er.
# ''GBS:'' her.
# ''B forbig.:'' skieldis oc.
&lt;/div&gt;
{{Smallblock/e}}

25 (27). Ingen, enten krigsmand, landsknect eller&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>c6dtm0a3eeq6iazx034va20xzwl0cro</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Det kommunistiske Manifest - Dansk.pdf/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>36666</id>
    <revision>
      <id>471429</id>
      <parentid>82584</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:36:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>'' kan ikke stå på forskellige linjer</comment>
      <origin>471429</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2024" sha1="12c1seu7fwh7cojgmweh3n5vrsx1l38" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;SimmeD&quot; /&gt;{{hoved||2}}&lt;/noinclude&gt;Forholdene har forandret sig meget i de sidste  
fem og tyve Aar, men de i dette Manifest udviklede  
almindelige Grundsætninger staar dog uantastede  
endnu den Dag i Dag. Enkelte Ting kunde hist og  
her forbedres; men om disse Grundsætningers prak­  
tiske Anvendelighed erklærer Manifestet selv, at de  
over alt og til enhver Tid afhænger af de histo­  
riske Omstændigheder, hvorfor der aldeles ikke  
lægges nogen Vægt paa de i Slutningen af Afsnit  
II foreslaaede revolutionære Foranstaltninger. Denne  
Passus vilde i Dag i mange Henseender lyde ander­  
ledes. Over for den store Industris overordentlige  
Udvikling i de sidste fem og tyve Aar, og over for  
den med denne fremtrædende Partiorganisation af  
Arbejderklassen, over for de praktiske Erfaringer,  
først i Februar-Revolutionen og langt mere ved  
Pariser-Kommunen, hvor Proletariatet for første  
Gang, om end kun i to Maaneder, sad inde med  
Magten, er dette Program paa sine Steder forældet.  
Navnlig har Pariser-Kommunen leveret Beviset for,  
at »Arbejderklassen ikke simpelthen kan tage den færdige  
Statsmaskine i Besiddelse og til sine egne For­  
maal sætte den i Bevægelse« (Se ''Borgerkrigen i Frankrig'',
Adresse af Generalraadet for den 
''Inter­nationale Arbejder-Association'', tyske Udgave Side  
19, hvor dette er videre udviklet). Endvidere er det  
en Selvfølge, at den socialistiske Literaturs Kritik  
for nærværende Tid er ufuldkommen, fordi den kun  
rækker til 1844; ligeledes at Bemærkningerne om  
Kommunisternes Stilling til de forskjellige opposi­  
tionelle Partier (Afsnit IV), om de end er rigtige i  
deres Grundtræk, dog allerede af den nærgaaer er for­  
ældede i deres Udvikling, fordi den politiske Stilling  
totalt har forandret sig, og fordi den historiske Ud­  
vikling har skaffet de fleste af de der opregnede Par­  
tier ud af Verden.  

Dog, Manifestet er et historisk Dokument, ved  
hvilket vi ikke længere tillægger os Retten til at for­&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>12c1seu7fwh7cojgmweh3n5vrsx1l38</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>54117</id>
    <revision>
      <id>471390</id>
      <parentid>128910</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:21:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471390</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1856" sha1="80hdvh1vclqd1je056gxsj1jgnnvw0c" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–16 Hæfte. 1878–89.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1559''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3 Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1 Bind og 2. Binds 1–3 Hæfte. 1887–90.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''S. Gjellerup. {{Afstand|3em}}  Henry Petersen. {{Afstand|3em}} A. Thiset.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>80hdvh1vclqd1je056gxsj1jgnnvw0c</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf/9</title>
    <ns>104</ns>
    <id>54142</id>
    <revision>
      <id>471375</id>
      <parentid>129884</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:31:39Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471375</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2438" sha1="jeyw1lt15kzdxb6p5mw2d09d1z3s58k" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–4. Bind. 1887–97.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–2. Binds 1. Hæfte. 1894–96.

'''Samling af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Hæfte. 1895–96.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  L. Laursen. {{Afstand|3em}} C. Nyrop.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jeyw1lt15kzdxb6p5mw2d09d1z3s58k</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471392</id>
      <parentid>471375</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:22:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471392</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2439" sha1="5rdcvf2wve4266tpzb8tyhnxz5mhbz8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–4. Bind. 1887–97.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–2. Binds 1. Hæfte. 1894–96.

'''Samling af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Hæfte. 1895–96.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev. {{Afstand|3em}}  L. Laursen. {{Afstand|3em}} C. Nyrop.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>5rdcvf2wve4266tpzb8tyhnxz5mhbz8</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471406</id>
      <parentid>471392</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:39:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471406</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2447" sha1="reul0enlwos1fgzv6bfhshtlxbjg8la" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–4. Bind. 1887–97.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–2. Binds 1. Hæfte. 1894–96.

'''Samling af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Hæfte. 1895–96.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}}  ''L. Laursen.'' {{Afstand|3em}} ''C. Nyrop.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>reul0enlwos1fgzv6bfhshtlxbjg8la</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471408</id>
      <parentid>471406</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:41:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471408</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2446" sha1="bxu1qyccbtylbodui0hrdusz4l719vt" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–4. Bind. 1887–97.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–2. Binds 1. Hæfte. 1894–96.

'''Samling af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Hæfte. 1895–96.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}} ''L. Laursen.'' {{Afstand|3em}} ''C. Nyrop.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bxu1qyccbtylbodui0hrdusz4l719vt</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471412</id>
      <parentid>471408</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:03:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471412</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2446" sha1="p6btifhcstxf5ytnyb8oqzhzmz5lqri" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka'' og ''J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–4. Bind. 1887–97.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bd. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–2. Binds 1. Hæfte. 1894–96.

'''Samling af Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Hæfte. 1895–96.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}} ''L. Laursen.'' {{Afstand|3em}} ''C. Nyrop.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>p6btifhcstxf5ytnyb8oqzhzmz5lqri</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf/9</title>
    <ns>104</ns>
    <id>54152</id>
    <revision>
      <id>471393</id>
      <parentid>130179</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471393</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2547" sha1="h1td4tahw5aneplm89p3lkau3p3fmh5" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–5. Bind. 1887–1903.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–3. Binds 3. Hæfte. 1894–1902.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1. Bind og 2. Binds 1–2. Hæfte. 1895–1900.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''L. Laursen. {{Afstand|3em}}  H. Olrik. {{Afstand|3em}} A. Thiset.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>h1td4tahw5aneplm89p3lkau3p3fmh5</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471413</id>
      <parentid>471393</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:03:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471413</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2547" sha1="bu1tizb9bp6f3s719d6dxdnay8ccoq0" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–5. Bind. 1887–1903.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–3. Binds 3. Hæfte. 1894–1902.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1. Bind og 2. Binds 1–2. Hæfte. 1895–1900.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''L. Laursen. {{Afstand|3em}}  H. Olrik. {{Afstand|3em}} A. Thiset.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bu1tizb9bp6f3s719d6dxdnay8ccoq0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>54164</id>
    <revision>
      <id>471394</id>
      <parentid>130551</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:17Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471394</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3042" sha1="qd0s2n68ek3t4hhucn5zv9ui98zckjt" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen. {{Afstand|3em}}  Kr. Erslev. {{Afstand|3em}} Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qd0s2n68ek3t4hhucn5zv9ui98zckjt</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471414</id>
      <parentid>471394</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:03:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471414</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3042" sha1="nkk04l6km3afisjvm2y5szoee2dnssn" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev og W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen. {{Afstand|3em}}  Kr. Erslev. {{Afstand|3em}} Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>nkk04l6km3afisjvm2y5szoee2dnssn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf/91</title>
    <ns>104</ns>
    <id>54237</id>
    <revision>
      <id>471355</id>
      <parentid>150955</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:11:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471355</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1775" sha1="fshdz0axzrcz4xasofxj4iq98wopaec" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73bot&quot; /&gt;{{hoved|76|Åb. brev 1577 21. oktbr.|}}&lt;/noinclude&gt;16
for samme indkomst, hvor den er henvent, oc i alle
maade vide oc ramme kirkens gafn oc beste, som det
sig bør.

{{Corpus-o1|83.}}
''1577 17. novbr.'' (Frederiksborg.) Missive til
universitetet, borgemestre og råd i København og kirkeværgerne
til Frue kirke s. steds om stolestadordningen.
Sæll. tegn. 13, 358.
Trykt herefter hos O. Nielsen: Københavns diplomatar. 4, 626–27
og herefter hos Rørdam: Kirkelove 2, 276–77. I moderniseret form
hos Engelstoft: Univ. og skole ann. 1809 II, 191
92.
Eftersom vi forfare, at udi Fru[e] kirke der udi Kiøpnehafn
skal findis møgen uskickelighed met stoelstad, saa
at mandspersoner mange steds staa udi stoelle sammen
met kvinderne och kvinde[r]ne met mendene och epterdi
samme kirke er saa got som hofvidkirken for andre her
udi rigit, saa at der jo bør at holdis synderlig guod skik
och ordning bode udi de och andre maade. at andre
kunde tage exempel af och sligt epterfølge, och skal met
samme stoelstad nogen anden steds her udi rigit bode
udi Roskild och flere steds fast skickeliger tilgaa och
paa det en gang for alle ochsaa maa føris der samme
steds raad vid, bede vi eder och ville, at i eder derom
beraadslager och siden met det første giører en endelig
skik och ordninge met forskrefne stoelstad udi vor Fru
kirke efter, som eder siønis skickeligst och ordentligst
kand were, saa at mandspersoner staa for seg och kvindfolkene
paa den anden side for denum udi ser och al
tingist dermet kand gange ligeligen, skickeligen och ret
til epter dend ordning, som udi Luciæ kirke udi Roskilde
for nogen tid siden och saa giort er.

{{Corpus-o1|84.}}
''1577 25. novbr.'' (Frederiksborg.) Missive til borgemestre
og rådmænd i købstæderne over alt riget om,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>fshdz0axzrcz4xasofxj4iq98wopaec</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>57379</id>
    <revision>
      <id>471395</id>
      <parentid>130196</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471395</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1229" sha1="edwby80pq0zro5oe0l3g5ovos2xfjn8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73bot&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;INDLEDNING.&lt;/h1&gt;}}

{{streg|5em}}

&lt;i&gt;{{Startbogstav2|D}}esværre lykkedes det ikke Dr. Secher at faa 
afsluttet Udgivelsen af nærværende store Værk, paa hvilket
han har arbejdet siden 1886. Efter at han med 
Udgangen af 1915 paa Grund af Sygdom havde maattet
fratræde sit Embede som Rigsarkivar, indsaa han, at
han ej heller havde Kræfter til at bringe dette Værk til
Ende, og dets Fortsættelse og Afslutning blev da i 1917
overdraget til mig. Paa dette Tidspunkt forelaa af 
nærværende Bind to Hefter (S. 1–320) trykte, og for denne
Del af Bindet har saaledes Dr. Secher Ansvaret, medens
jeg er ansvarlig for det øvrige. Selvfølgelig er Dr. Sechers
Principer for Udgivelsen helt igennem fulgte, ligesom
hans Retskrivning er bibeholdt ogsaa i Teksten uden for
Aktstykkerne. Kun Sondringen mellem ö og ø er i Bindets
sidste Del ikke forsøgt gennemført.

De Tilføjelser til de tre sidste Bind, som findes
S. 458–68, er medtagne efter Dr. Sechers Optegnelser.
Dr. Secher havde ligeledes opnoteret en Del Tilføjelser
til de tre første Bind; men da disse senere er fremkomne
i Rigsarkivets Udgave af Kancelliets Brevbøger, 
forbigaas de her.&lt;/i&gt;
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>edwby80pq0zro5oe0l3g5ovos2xfjn8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/179</title>
    <ns>104</ns>
    <id>57389</id>
    <revision>
      <id>471352</id>
      <parentid>130227</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:08:36Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471352</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2969" sha1="em06i5ooqvxdw8i8jwzzagngy4cmje1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1. H. 1887–1903. Pris 52. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>em06i5ooqvxdw8i8jwzzagngy4cmje1</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471396</id>
      <parentid>471352</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471396</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2970" sha1="hsigohwao905is4yyfx8l2mu8of704y" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1. H. 1887–1903. Pris 52. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hsigohwao905is4yyfx8l2mu8of704y</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471415</id>
      <parentid>471396</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:04:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471415</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2970" sha1="4joc1k15ne8c0r6h695dmc0818ye3uc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1. H. 1887–1903. Pris 52. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4joc1k15ne8c0r6h695dmc0818ye3uc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/343</title>
    <ns>104</ns>
    <id>57391</id>
    <revision>
      <id>471353</id>
      <parentid>130699</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:09:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471353</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3070" sha1="k13vii8b77io8xvgvys3xnamj18ut6s" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1.–2. H. 1887–1903. Pris 54. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1. Hæfte. 1908–12. Pris 2. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k13vii8b77io8xvgvys3xnamj18ut6s</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471397</id>
      <parentid>471353</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471397</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3071" sha1="ioo5wfgtnvgp1y2v1vtvzk0x5zebnpw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1.–2. H. 1887–1903. Pris 54. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1. Hæfte. 1908–12. Pris 2. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ioo5wfgtnvgp1y2v1vtvzk0x5zebnpw</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471416</id>
      <parentid>471397</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:04:18Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471416</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3071" sha1="hdwq8uv72yn32a10mz8tugs91o0c27h" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879. Pris 5 Kroner.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81. Pris 4. Kr.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82. Pris 5. Kr.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90. Pris 17. Kr.

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Binds 1.–2. H. 1887–1903. Pris 54. Kr.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888. Pris 2. Kr. 50 Øre.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94. Pris 10. Kr.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–4. Binds 1. Hæfte. 1894–1906. Pris 16. Kr.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904. Pris 11. Kr. 50 Øre.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99. Pris 4. Kr.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1. Bind. 1660–1670. 1903–04. Pris 4. Kr.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1. Hæfte. 1908–12. Pris 2. Kr.

{{streg|10em}}

Tilsynet med Udgivelsen af »Forordninger, Recesser
kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660,« er af Selskabet overdraget
Professor Dr. phil. ''Kr. Erslev'' og Museumsdirektør Dr. phil. ''W. Mollerup.''

{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hdwq8uv72yn32a10mz8tugs91o0c27h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/543</title>
    <ns>104</ns>
    <id>57392</id>
    <revision>
      <id>471354</id>
      <parentid>130552</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T13:09:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>''</comment>
      <origin>471354</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3045" sha1="545r27qtj6n85m0kju5bsqyxxjydkqh" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen. {{Afstand|3em}}  Kr. Erslev. {{Afstand|3em}} Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>545r27qtj6n85m0kju5bsqyxxjydkqh</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471398</id>
      <parentid>471354</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:23:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73bot</username>
        <id>792</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>indsætter manglende citationstegn i h1-overkrift</comment>
      <origin>471398</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3046" sha1="aun9bvq7y2ogxsonrmddkkh90x1sbnj" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen. {{Afstand|3em}}  Kr. Erslev. {{Afstand|3em}} Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>aun9bvq7y2ogxsonrmddkkh90x1sbnj</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471409</id>
      <parentid>471398</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:43:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471409</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3054" sha1="ck62pcpz0v19arz3u72m9lvd864qq22" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A.
Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna
Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen.'' {{Afstand|3em}}  ''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}} ''Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ck62pcpz0v19arz3u72m9lvd864qq22</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471410</id>
      <parentid>471409</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T16:52:51Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471410</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3054" sha1="m63jblvkd8t0shjznqvn0ztsl0qb91o" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{centrer|1=&lt;h1 style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie&lt;/h1&gt;}}
stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

'''Kong Frederik den Førstes danske Registranter''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup''. 1879.

'''Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve''', udgivne ved ''C. F. Bricka og J. A. Fridericia''. 1–7. Bind. 1878–91.

'''Codex Esromensis'''. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved ''O. Nielsen''. 1880–81.

'''Danske Kancelliregistranter 1535–1550''', udgivne ved ''Kr. Erslev'' og ''W. Mollerup'', 1881–82.

'''Libri memoriales capituli Lundensis'''. Lunde Domkapitels Gavebøger, udgivne ved ''C. Weeke''. 1884–89.

'''Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid''', udgivne ved ''Kr. Erslev''. 1–3. Bind. 1883–90

'''Corpus constitutionum Daniæ'''. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558–1660; udgivne ved ''V. A. Secher''. 1–6. Bind. 1887–1918.

'''Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie''', udgivne ved ''J. A. Fridericia''. 1888.

'''Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov''', udgivne ved ''V. A. Secher'' og ''Chr. Støchel''. 1–2. Bind. 1891–94.

'''Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.''' Fortegnelse
over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil
utrykte, udgivet ved ''Kr. Erslev'', ''William Christensen'' og ''Anna Hude''. 1–4. Bind. 1894–1912.

'''Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen''', udgivne ved ''C. Nyrop''. 1–2. Bind. 1895–1904.

'''Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark''', udgivne ved Anna Hude. 1897.

'''Breve til og fra Kristoffer Geje og Birgitte Bølle''', udgivne ved ''Gustav Bang''. 1898–99.

'''Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660–1676''', udgivne ved ''J. Lindbæk''. 1–2. Bind. 1903–10.

'''Vitae Sanctorum Danorum''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. 1908–12.

'''Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans's Tid''', udgivne ved ''William Christensen''. 1–2. Bind. 1912–14.

'''Luxdorphs Dagbøger''', udgivne ved ''Eiler Nystrøm''. 1. Binds 1–2. H. 1915.

'''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''', udgivne ved ''M. Cl. Gertz''. l. Bind. 1917–18.

{{streg|10em}}

{{centrer|1=Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:&lt;br /&gt;
''William Christensen.'' {{Afstand|3em}}  ''Kr. Erslev.'' {{Afstand|3em}} ''Johs. Lindbæk.''}}
{{streg|10em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m63jblvkd8t0shjznqvn0ztsl0qb91o</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Bruger:MGA73/common.js</title>
    <ns>2</ns>
    <id>58091</id>
    <revision>
      <id>471383</id>
      <parentid>471087</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T15:25:24Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471383</origin>
      <model>javascript</model>
      <format>text/javascript</format>
      <text bytes="600" sha1="fyp4lurkbhr2nbxq4y71c3kf3tpti11" xml:space="preserve">// Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl
//mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&amp;action=raw&amp;ctype=text/javascript'); 

// Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene
mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&amp;action=raw&amp;ctype=text/javascript'); 

// Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread
mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&amp;action=raw&amp;ctype=text/javascript'); //</text>
      <sha1>fyp4lurkbhr2nbxq4y71c3kf3tpti11</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Fremskridt og Fattigdom 1905.djvu/25</title>
    <ns>104</ns>
    <id>104293</id>
    <revision>
      <id>471428</id>
      <parentid>371808</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:35:50Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <origin>471428</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2413" sha1="78c6t9k8zcagn7ri80ihzlt84pgrgbb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;2&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;har set, stemmer den ikke med Kendsgærningerne. Fejlen maa
derfor ligge i Udgangspunktet. Lad os derfor undersøge dette.

Jeg ved godt, at den Sætning, at Lønnen bliver taget af
Kapitalen, er en af de væsentligste og tilsyneladende mest afgjorte Læresætninger i den herskende Socialøkonomi, og at den
er antaget som selvindlysende af alle Socialøkonomiens store
Tænkere. Ikke desto mindre tror jeg, det kan bevises, at denne
Læresætning er en Grundvildfarelse, en Vildfarelse, som har
affødt en lang Række af andre Vildfarelser, der gør meget
vigtige praktiske Slutninger misvisende. Dette Bevis vil jeg forsøge at give. Det er nødvendigt, at Beviset bliver klart og
afgørende; thi en Lære, som en saa vidtrækkende Tankegang
hviler paa, som støttes af saa betydelige Autoriteter og er saa
tilbøjelig til at dukke op igen under de forskelligste Former,
kan ikke affærdiges løselig.

Den Sætning, jeg vil søge at bevise, lyder saaledes:

''Arbejdslønnen tages ikke af Kapitalen, med derimod af''
''Produktet af det Arbejde, for hvilket den betales.'' *)

Da nu den herskende Lære, hvorefter Arbejdslønnen tages
af Kapitalen, tillige gaar ud paa, at Kapitalen faar sit Udlæg
tilbagebetalt ud af hvad der produceres, saa kan det ved første
Øjekast se ud, som om min Sætning kun af Navn, ikke af Gavn,
afviger fra den gængse Lære, saa at en Strid derom bare vilde
tjene til at forøge disse tomme Kævlerier, som gjør saa meget
af hvad der er skrevet om socialøkonomiske Emner ligesaa
værdiløst som de forskellige lærde Selskabers Stridigheder om
den rette Udtydning af Indskriften paa den Sten, som Mr. Pickwick fandt. Men at her er Spørgsmaal om langt mere end en
blot formel Forskel, vil man kunne forstaa, naar man betænker,
at paa Forskellen mellem disse to Sætninger er alle de gængse
Teorier om Forholdet mellem Kapital og Arbejde bygget, og at
deraf udledes Lærdomme, som anses for selvindlysende og leder
og behersker de klogeste Hoveder ved Undersøgelsen af de
vigtigste Spørgsmaal. Thi paa den Forudsætning, at Lønnen
tages umiddelbart af Kapitalen og ikke af Arbejdsproduktet,
hviler ikke blot den Lære, at Arbejdslønnen afhænger af Forholdet mellem Kapital og Arbejde, men ogsaa den, at Arbejdet

*) Vi taler om Arbejde, som gaar ud paa Produktion; for Simpelheds
Skyld er det bedst at indskrænke vor Undersøgelse til dette Slags Arbejde.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>78c6t9k8zcagn7ri80ihzlt84pgrgbb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Brugerdiskussion:PWidergren</title>
    <ns>3</ns>
    <id>108192</id>
    <revision>
      <id>471434</id>
      <parentid>471235</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:55:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Unge Mennesker */ Great</comment>
      <origin>471434</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7115" sha1="abkbub6j50kpd9f69js3qiygbhf63uq" xml:space="preserve">== Det gamle apothek ==

Hej! Jeg er ved at se på &quot;Det gamle apothek&quot; og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA58#v=onepage&amp;q&amp;f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang=da men det er stadig lidt svært at se. 

Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC)

: Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC)
::Det er kommaer.
::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC)
:::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien &quot;Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC)
:: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter &quot;grum&quot;? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC)
:::Ja.
:::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC)
:Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst.
:Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC)

: Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC)
::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt.
::Det er dejligt at have en bog færdig.
::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her.
::[[Bruger:PWidergren]]
::Måske kan denne skabelon også forbedres.
::[[Skabelon:Forkortelse]]
::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk.
::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]]
::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC)
::: Jeg har kigget på skabelonen &quot;Forkortelse&quot; og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC)
::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate.  
::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated.
::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]]
::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]]
::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]]
::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]]
::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]]
::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]]
::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]]
::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]]
::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]]
::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]]
::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]]
::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]]
::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]]
::::[[Indeks:Valfart.pdf]]
::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation.  Thank you for all of the work you have done to revitalize this site.   
::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC)

== 1902 eller 1904 ==

På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC)

:I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move  [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error.  There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC)

:: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template &quot;Rettelse&quot;. I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC)
::: Or maybe it is actualle simple: &quot;[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]&quot; --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC)

== Unge Mennesker ==

Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC)

:That looks better than before. I also med some changes, however, to the [[Side:Unge_Mennesker.djvu/9|title page]] to update the page from the use of deprecated tags like center, big and small. Use of these tags can trigger [[Speciel:LintErrors|Lint-Errors]].
:[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 24. jul. 2026, 09:29 (UTC)

:: Great! I marked [[Indeks:Unge Mennesker.djvu]] as done. So one more work on your user page can be marked as green. I also fixed a few Lint-Errors on some of the works I have been working on. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 17:55 (UTC)</text>
      <sha1>abkbub6j50kpd9f69js3qiygbhf63uq</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471456</id>
      <parentid>471434</parentid>
      <timestamp>2026-07-25T06:56:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>PWidergren</username>
        <id>7506</id>
      </contributor>
      <comment>/* Unge Mennesker */ Svar</comment>
      <origin>471456</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="7237" sha1="41yxz71e9hg3ka9typadkyc72j95sbs" xml:space="preserve">== Det gamle apothek ==

Hej! Jeg er ved at se på &quot;Det gamle apothek&quot; og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&amp;hl=da&amp;pg=PA58#v=onepage&amp;q&amp;f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL&amp;lang=da men det er stadig lidt svært at se. 

Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC)

: Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC)
::Det er kommaer.
::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC)
:::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien &quot;Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC)
:: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter &quot;grum&quot;? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC)
:::Ja.
:::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC)
:Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst.
:Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC)

: Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC)
::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt.
::Det er dejligt at have en bog færdig.
::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her.
::[[Bruger:PWidergren]]
::Måske kan denne skabelon også forbedres.
::[[Skabelon:Forkortelse]]
::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk.
::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]]
::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC)
::: Jeg har kigget på skabelonen &quot;Forkortelse&quot; og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC)
::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate.  
::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated.
::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]]
::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]]
::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]]
::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]]
::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]]
::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]]
::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]]
::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]]
::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]]
::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]]
::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]]
::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]]
::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]]
::::[[Indeks:Valfart.pdf]]
::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation.  Thank you for all of the work you have done to revitalize this site.   
::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC)

== 1902 eller 1904 ==

På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC)

:I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move  [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error.  There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC)

:: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template &quot;Rettelse&quot;. I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC)
::: Or maybe it is actualle simple: &quot;[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]&quot; --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC)

== Unge Mennesker ==

Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC)

:That looks better than before. I also med some changes, however, to the [[Side:Unge_Mennesker.djvu/9|title page]] to update the page from the use of deprecated tags like center, big and small. Use of these tags can trigger [[Speciel:LintErrors|Lint-Errors]].
:[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 24. jul. 2026, 09:29 (UTC)

:: Great! I marked [[Indeks:Unge Mennesker.djvu]] as done. So one more work on your user page can be marked as green. I also fixed a few Lint-Errors on some of the works I have been working on. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 17:55 (UTC)
:::Mange tak.
:::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 25. jul. 2026, 06:56 (UTC)</text>
      <sha1>41yxz71e9hg3ka9typadkyc72j95sbs</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Historie om Jon Præst - 1510.pdf/14</title>
    <ns>104</ns>
    <id>108284</id>
    <revision>
      <id>471453</id>
      <parentid>432424</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T22:17:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Ditlev Petersen</username>
        <id>5631</id>
      </contributor>
      <minor />
      <origin>471453</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="763" sha1="77ixgu6zl4df11lerh6h7w85pp3c8oo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Och føris for oss gwldkar meth 
mwl at wij sculle paa minnes at 
wij ære kōme aff mwlld Oc 
føris for oss sølff kar mʒ gwldh oc 
thet tægner at wij ære herre 
offuer alle iorderighes herre oc 
herre offuer alle the herre i {{Forkortelse|wærdhn̄ |wærdhen}}
ære Och sculle i widhe at thʒ ær 
wort {{Forkortelse|pallaciū|pallacium}} som {{Forkortelse|sanctɁ|sanctus}} 
Thomas giorde koningh Gundofero 
thet ær tacht mʒ eburnee oc maa 
aldrigh brændis oc porten ær aff 
then skønsthe oc ædelsthe træ som 
hædher sedrus och cristallus och 
enghen maa ther ind komme mʒ 
forræderie  Windwnæ ære aff 
crisolitus och hwert boordh ær aff 
reent gwldh oc somme aff 
ametisthe. och worth {{Forkortelse|stoln̄|stolen}} ær aff fiske&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>77ixgu6zl4df11lerh6h7w85pp3c8oo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Historie om Jon Præst - 1510.pdf/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>108285</id>
    <revision>
      <id>471454</id>
      <parentid>432425</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T22:25:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Ditlev Petersen</username>
        <id>5631</id>
      </contributor>
      <origin>471454</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="709" sha1="rkdqcxxz54my17loqo2aqiotmpg5498" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;PWidergren&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;been Vdhen fore worth pallats 
ær eth hwss som men ficht inne
oc thet gwlff ær aff guldh som 
the slaass opponæ at theres hug 
scal styrkes aff stene dydh Worth 
herbære som wij søffwe vdhi ær 
aff fyske been och tackt mʒ 
granat Sænghen ther wij haffue ær 
giort aff saphir oc tackt met dyre 
steene som all lægommens lysth 
fordriffue kand  Otthe synne 
hafwe wij wor hwsstrw om aareth 
ath fødhe scal aff oss blomstheræ 
i thet samme hwss Ther brænder 
ey andre lywss en {{Forkortelse|balsamū|balsamum}} Wedh 
wort hwss wogher {{Forkortelse|xxx.|30}} twsende 
mæn oc taghe aff woss klæde och 
hæsthe Och sculle i widhe ath {{Forkortelse|xu|15}}
hertughe sidhe wedh wor høgræ&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>rkdqcxxz54my17loqo2aqiotmpg5498</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Forfatter:Carl Ewald</title>
    <ns>102</ns>
    <id>113353</id>
    <revision>
      <id>471422</id>
      <parentid>438153</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:28:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+ kategori</comment>
      <origin>471422</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="6011" sha1="k86d2sczg35oo6v1d1xw1wh12azk5ju" xml:space="preserve">{{Forfatter
 | Navn = Carl Ewald
 | Datoer = 1856–1908
 | Wikipedia = Carl Ewald
 | Wikicommons = Category:Carl Ewald
 | GemUnder = Ewald, Carl
 | Biografi = Dansk forfatter, journalist og oversætter, kendt for sine natureventyr, hvor dyr, planter og naturkræfter taler og strides.
}}

Hvert eventyr har et lille ''en''-link til den engelske oversættelse på engelsk Wikisource.

== Æventyr ==
=== Første Samling (1909) ===
{|
| [[Anemonerne]] || ''[[:en:Translation:The Anemones|en]]''
|-
| [[Taagen]] || ''[[:en:Translation:The Mist|en]]''
|-
| [[Bidronningen]] || ''[[:en:Translation:The Queen Bee|en]]''
|-
| [[Bøgen og Egen]] || ''[[:en:Translation:The Beech and the Oak|en]]''
|-
| [[Guldsmeden og Aakanden]] || ''[[:en:Translation:The Dragonfly and the Water-lily|en]]''
|-
| [[Ukrudtet]] || ''[[:en:Translation:The Weeds|en]]''
|-
| [[Graaspurven]] || ''[[:en:Translation:The Sparrow|en]]''
|}
=== Tredje Samling (1909) ===
{|
| [[Jorden og Kometen]] || ''[[:en:Translation:The Earth and the Comet|en]]''
|-
| [[Den gamle Pæl]] || ''[[:en:Translation:The Old Post|en]]''
|-
| [[Blomsterne]] || ''[[:en:Translation:The Flowers|en]]''
|-
| [[Korallerne]] || ''[[:en:Translation:The Corals|en]]''
|}
=== Femte Samling (1903) ===
{|
| [[Sankt Hansormen]] || ''[[:en:Translation:The Glow-worm|en]]''
|-
| [[Misteltenen]] || ''[[:en:Translation:The Mistletoe|en]]''
|-
| [[Et Sted i Skoven]] || ''[[:en:Translation:Somewhere in the Forest|en]]''
|-
| [[De Tolv Søstre]] || ''[[:en:Translation:The Twelve Sisters|en]]''
|-
| [[Skoven og Heden]] || ''[[:en:Translation:The Forest and the Heath|en]]''
|}
=== Sjette Samling (1903) ===
{|
| [[Nonnerne]] || ''[[:en:Translation:The Nuns|en]]''
|-
| [[Aalen]] || ''[[:en:Translation:The Eel|en]]''
|-
| [[De Tomme Stuer]] || ''[[:en:Translation:The Empty Rooms|en]]''
|-
| [[Myretuen]] || ''[[:en:Translation:The Anthill|en]]''
|}
=== Syvende Samling (1904) ===
{|
| [[Den stille Sø]] — ''eventyr i tolv kapitler'' || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/1. Begyndelsen|1. Begyndelsen]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/1. The Beginning|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/2. En Verdensmand|2. En Verdensmand]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/2. A Man of the World|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/3. En Moder|3. En Moder]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/3. A Mother|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/4. Vand-Edderkoppen|4. Vand-Edderkoppen]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/4. The Water-Spider|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/5. Blæreroden|5. Blæreroden]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/5. The Bladderwort|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/6. Sommer|6. Sommer]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/6. Summer|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/7. Karpen|7. Karpen]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/7. The Carp|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/8. Muslingen|8. Muslingen]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/8. The Mussel|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/9. Aakanden|9. Aakanden]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/9. The Water-lily|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/10. Krebsens Rejse|10. Krebsens Rejse]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/10. The Crayfish's Journey|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/11. Den værste Dag|11. Den værste Dag]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/11. The Worst Day|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Den stille Sø/12. Enden|12. Enden]] || ''[[:en:Translation:The Quiet Lake/12. The End|en]]''
|}
=== Ottende Samling (1907) ===
{|
| [[Tobén]] — ''eventyr i elleve kapitler'' || ''[[:en:Translation:Two-Legs|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/1. De gamle Dyr|1. De gamle Dyr]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/1. The Old Animals|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/2. Barsel|2. Barsel]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/2. The Christening|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/3. Blod|3. Blod]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/3. Blood|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/4. Tiden gaar|4. Tiden gaar]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/4. Time Passes|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/5. Tobén udvider sig|5. Tobén udvider sig]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/5. Two-Legs Spreads Out|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/6. Tobén vandrer|6. Tobén vandrer]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/6. Two-Legs Wanders|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/7. Tobén saar|7. Tobén saar]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/7. Two-Legs Sows|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/8. Tobén nyder Livet|8. Tobén nyder Livet]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/8. Two-Legs Enjoys Life|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/9. De gamle Dyr holder Raad|9. De gamle Dyr holder Raad]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/9. The Old Animals Take Counsel|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/10. Løven|10. Løven]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/10. The Lion|en]]''
|-
| &amp;nbsp;&amp;nbsp;[[Tobén/11. Mange Aar efter|11. Mange Aar efter]] || ''[[:en:Translation:Two-Legs/11. Many Years After|en]]''
|}
=== Niende Samling (1908) ===
{|
| [[Tante Ederfugl]] || ''[[:en:Translation:Aunt Eider-duck|en]]''
|-
| [[Edderkoppen]] || ''[[:en:Translation:The Spider|en]]''
|-
| [[En Utrolig Historie]] || ''[[:en:Translation:An Incredible Story|en]]''
|-
| [[Østersen]] || ''[[:en:Translation:The Oyster|en]]''
|}
=== Ellevte Samling (1910) ===
{|
| [[Den Lille Dreng og Hans Mave]] || ''[[:en:Translation:The Little Boy and His Stomach|en]]''
|-
| [[Fire Alen af Eet Stykke]] || ''[[:en:Translation:Four Ells of One Piece|en]]''
|-
| [[Stjernebarnet]] || ''[[:en:Translation:The Star-Child|en]]''
|-
| [[Den Gode Mand]] || ''[[:en:Translation:The Good Man|en]]''
|-
| [[Bladlusen]] || ''[[:en:Translation:The Aphid|en]]''
|}
=== Tolvte Samling (1905) ===
{|
| [[Vinden]] || ''[[:en:Translation:The Wind|en]]''
|-
| [[Græshopperne]] || ''[[:en:Translation:The Grasshoppers|en]]''
|-
| [[Havet]] || ''[[:en:Translation:The Sea|en]]''
|-
| [[Søstjernen]] || ''[[:en:Translation:The Starfish|en]]''
|}

[[Kategori:Carl Ewald forfatter| ]]</text>
      <sha1>k86d2sczg35oo6v1d1xw1wh12azk5ju</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Jorden og Kometen</title>
    <ns>0</ns>
    <id>122212</id>
    <revision>
      <id>471418</id>
      <timestamp>2026-07-24T17:17:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>Oprettet</comment>
      <origin>471418</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19605" sha1="dgbtjhirxyf1b8z98f6wvrkl1m1s44v" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Jorden og Kometen
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = 
 | næste     = [[Den gamle Pæl]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 7–19. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

DEN Historie, jeg nu vil fortælle, er højst forunderlig.

Den varer flere Hundrede Aar, saadan, at hvis en af os skulde være med i den, vilde han være død og begravet, længe inden den var forbi, ja, inden den var kommen rigtig i Gang.

Den foregaar ude i ''Verdensrummet'', hvor alle ''Stjernerne'' svømmer, og hvor der er saa koldt, at den tykkeste Vinterfrakke ikke vilde forslaa mere end en stumpet Skjorte.

Og Verdensrummet er saa stort, at ingen kan sige det. Men ''det'' gør nu ikke noget.

For hvis der ''var'' en, som kunde, saa vilde de andre alligevel ikke forstaa ham.

Derude i Verdensrummet gik ''Jorden'' sin Gang, som den har gaaet den i mange, mange Aar og gaar den endnu den Dag i Dag. Rundt om ''Solen'' gik den, bestandig rundt, rundt, rundt, saa en anden én for længe siden var bleven svimmel af det.

Men Jorden blev ikke svimmel, eftersom den var vant til Turen, der ellers ikke var nogen Sviptur. Den varede nemlig et ''helt'' Aar, og ikke saa snart var den færdig med den ene Tur, før den begyndte paa den næste.

Og ret som om den vilde være rent tosset i Hovedet, drejede den sig hele Tiden rundt om sig selv, akkurat som en Hundehvalp, der løber efter sin Hale.

Men det var den nu ikke mere end et Døgn om, og den gjorde det bare, for at Solen skulde skinne ligelig paa alle Sider af den. For paa den Side, der vender bort fra Solen, er det alle Tider mørk Nat. Og hvis Jorden hele Tiden holdt Evropa, Asien og Afrika hen imod Solen, saa vilde de jo aldrig i Evighed komme op af Sengen i Amerika.

Det var nu slet ikke saa lidt, Jorden havde at passe paa. Og den havde endda mere endnu.

Den havde nemlig Maanen.

Nu kunde Maanen jo rigtignok passe sig selv, naar det skulde være. For den havde ikke andet at gøre end ganske ligesom Jorden at dreje sig rundt om sig selv og saa desuden gaa rundt om Jorden, ligesom Jorden gik rundt om Solen. Den var meget mindre end Jorden og havde i Virkeligheden ingenting, den skulde have sagt. Derfor talte Jorden altid til den i en kommanderende Tone, og til Gengæld drillede Maanen den hvert Øjeblik.

Noget kom det jo ogsaa af, at de to var hinanden saa nær, og at alle de andre Stjerner var for langt borte til, at de kunde snakke med dem. Naar man evig og altid skal være sammen, bliver man let gal i Hovedet paa hinanden.

Regelmæssig een Gang hver Maaned var Maanen fuld. Saa gik den og grinede med sit runde Ansigt og gjorde Jorden aldeles rasende.

»Sé, hvor han skinner, den jammerlige Drabant!« sagde Jorden. »Han bilder sig nok ind, han er Fiksstjerne.«

Maanen grinte bare, saa længe det varede. Men det varede aldrig ret længe. For hver Nat, der gik, blev den længere og længere i Ansigtet og saà ud, som om den havde Tømmermænd efter Rusen. Til sidst blev den helt væk, men kom straks efter frem igen og blev større og større, til den atter var fuld.

»Er du med?« spurgte Jorden.

»Naturligvis er jeg det,« svarede Maanen.

»Jeg haaber, du passer Tiden ordentlig,« sagde Jorden. »For hver Gang jeg løber rundt om Solen, løber du tretten Gange rundt om mig, at du husker det. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«

»Jeg har rendt her længe nok til at vide, hvad jeg har at gøre, din arrige gamle Planet!« sagde Maanen, for den var netop fuld den Dag, og saa var den altid stor paa det.

Men den havde ogsaa en anden Maade at drille Jorden paa. Somme Tider trak den saa meget af det Vand, der flød paa Jorden, som den bare kunde, over paa den ene Side, saa der blev Højvande dér og Lavvande paa den anden. Saa hændte det sig, at der blev Oversvømmelse og Ulykker paa det ene Sted, og at Skibene strandede paa det andet. Og de Folk, det gik ud over, raabte, at det var en forbandet Jord, som ikke var til at holde ud at leve paa. Men det krænkede naturligvis Jorden, da den ikke kunde gøre ved det, og saa blev den dobbelt vred paa Maanen.

»Nu er den fuld igen, det Svin,« sagde den. »Jeg gad i Grunden vide, hvad Nytte den gør ved at rende der og dandere.«

Saadan mundhuggedes de, medens det ene Aar randt efter det andet, og de gik deres bestemte Gang. Rundt om dem gik de andre Stjerner med deres Sorger og Bekymringer. Og midt i det hele lyste Solen over dem alle.

En Dag midt i Marts kom en fremmed Stjerne svømmende i Verdensrummet.

Hverken Jorden eller Maanen havde nogen Sinde sét den før, og det kan nok være, de gjorde store Øjne. Den lignede heller ikke de andre Stjerner, for den havde en lang, lysende Hale.

»Hvad i al Verden er det for en Fyr?« sagde Jorden.

»Nu har jeg aldrig sét Magen!« sagde Maanen.

De blev begge to saa overraskede, at de var lige ved at staa stille. Den fremmede Stjerne kom nærmere, og Jorden begyndte at blive bange for, at den skulde løbe bus paa den. Da den var kommen nær nok til, at den kunde raabes op, skreg Jorden:

»Halløj! Hvad vil du her paa min Vej? Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvor skal du hen?«

»Det er mange Spørgsmaal paa een Gang,« sagde den fremmede Stjerne.

»Hvem er du?« spurgte Jorden igen.

»Jeg er bare en lille Komet,« sagde Stjernen. »Men hvem er du?«

»Men jeg er jo Jorden. — Saa véd du vel Besked?«

»Saamænd gør jeg ikke nej,« svarede Kometen. »Jeg er ganske fremmed paa denne Himmelegn, har ikke været her før og er ikke præsenteret for en eneste af Stjernerne.«

»Da er du kommen til den rette,« sagde Jorden vigtig. »Det er ellers ikke min Vane at prale, men jeg tør nok sige, jeg er den bedst begavede af os allesammen.«

»Det var jo heldigt,« sagde Kometen. »Men skynd dig nu lidt at fortælle. Jeg har ikke Tid til at ligge ret længe her og drive.«

»Vi skyder da en meget pæn Fart,« sagde Jorden venlig. »Tag og gaa med en Gang rundt om Solen — hvad? Det varer kun et Aar. Saa kan vi snakke saa rart sammen.«

»Pyt!« svarede Kometen haanlig. »Kalder du det Fart? Du kan tro, jeg plejer at sætte anderledes Kraft paa. Skynd dig nu lidt og lad mig høre, hvad I er for Folk her til Lands.«

»Lov mig først, at du vil tage dig i Agt for at rende paa mig,« sagde Jorden.

Den fremmede Stjerne lo, saa dens Hale spaltedes i tre.

»Naa — du er bange for at faa en paa Planeten?« sagde den. »Vær du bare rolig. Jeg er ganske løs og luftig, og hvis jeg stødte sammen med en Klods som dig, vilde jeg gaa i tusinde Stumper og Stykker.«

»Aha!« sagde Jorden interesseret. »Du er bar Ild! Det har jeg saamænd ogsaa været en Gang.«

»Det er nok længe siden,« svarede Kometen mistroisk. »Jeg synes, du har en stor Is-Kalot paa Polen?«

»Det har jeg ogsaa,« sagde Jorden. »En paa hver Pol oven i Købet. Men jeg tror ikke, det gør noget med koldt Hoved og kolde Fødder, naar man bare holder sig godt varm om Maven.«

»Naa — men Ilden?« spurgte Kometen.

»Den har jeg inden i mig,« sagde Jorden. »Du kan saamænd gerne faa den at sé.«

Og straks lod den et Par af sine største Vulkaner sprude Ild, saa det stod efter.

»Se, se!« sagde Kometen. »Lidt er der jo virkelig.«

»Lidt?« sagde Jorden fornærmet. »Jeg har hele Maven fuld, kan jeg fortælle dig. Det er netop det, der gør mig saa overordentlig interessant. Sér du . . . jeg har en Gang været ligesaadan en løs og luftig Kammerat som du. Men saa tog jeg mig sammen og blev efterhaanden tættere. Til sidst lagde der sig en tyk Skorpe uden om mig, og nu kan jeg ikke lave andet end Skorstensild i mine Vulkaner. Men Ild har jeg i mig.«

»Det maa være lidt generende med den Skorpe,« sagde Kometen.

»Naa—aa,« sagde Jorden. »Man vænner sig jo efterhaanden til det. Og nu er der Mennesker paa den.«

»Mennesker?« gentog Kometen. »Hvad er det for noget?«

Jorden kløede sig eftertænksomt i Nordpolen og kom derved til at skubbe til Iskalotten, saa der løsnedes et Par vældige Blokke, der drev ud i Havet som Isbjerge.

»Tja—e,« sagde den saa. »Egentlig er det vist saadan en Slags Utøj.«

»Føj!« sagde Kometen.

Jorden tav lidt stille, som om den tænkte over det. Saa sagde den:

»De kribler og krabler i det mindste, saa de somme Tider er nær ved at gøre mig tosset. Og alt som Tiden gaar, og der kommer flere af dem, bliver de værre og værre. De roder mig igennem paa Kryds og paa tværs for at finde Kul og Metal og hvad andet, de kan bruge. De lægger Skinner paa mig og kører rundt om mig med Damp, sprænger Huller i mine største Bjerge, slaar Broer over mine Vande. De siger selv, de er mine Herrer.«

»Jeg synes, det maa være lidt flovt for en Stjerne at lade sig kommandere af saadan noget Kryb,« sagde Kometen. »Kan du ikke ryste dem af dig?«

»Jeg har prøvet paa det,« sagde Jorden. »Og det mer end een Gang og paa forskellig Maade. Jeg har kastet en Mængde Ild og glødende Stene op gennem mine Vulkaner og begravet hele Byer for dem. Stormflod har jeg lavet mange Gange og druknet dem i Tusindvis. Naar jeg synes, de bliver for nærgaaende, skutter jeg mig og laver Jordskælv.«

»Naa,« sagde Kometen, »hjælper det da slet ikke?«

»Det linder jo lidt,« svarede Jorden. »Det gør det. Men i Længden nytter det ingenting. De er blevne mig for mange, tror jeg. Jeg skulde taget det tidligere, da de var færre og ikke saa udspekulerte. Naar jeg har druknet eller begravet nogle Tusind af dem og haaber paa, at deres Familier skal dø af Sult og Sorg, saa samler de andre ind til dem og trøster dem og hjælper dem, og et Par Aar efter er jeg sællefuld igen.«

»Jeg har aldrig hørt noget lignende,« sagde Kometen. »Jeg begriber ikke, at du taaler det.«

»Ja — hvad skal jeg gøre?« sagde Jorden. »Jeg kan ikke længere tumle dem. De har undersøgt mig fra Pol til Pol, saa jeg snart ikke mere har en Plet for mig selv. De har regnet mig ud og maalt mig op og beskrevet mig i alle Ender og Kanter . . . mange af dem har staaende paa deres Bord en Kugle, som skal forestille mig, og paa hvilken de kan sé mig efter i hver en Krog. De regner ud i Forvejen, naar det bliver Storm og Torden og Jordskælv og det altsammen . . . de har hængende paa Væggen Apparater, som fortæller dem det. Hvad skal jeg saa stille op med dem?«

»Jeg véd det ikke,« sagde Kometen. »Men det véd jeg, at var det mig, saa taalte jeg det ikke.«

Jorden lo haanlig.

»Pyt!« sagde den. »Bild dig bare ikke noget ind. Jeg kan lade dig vide, at i dette Øjeblik, mens vi to gaar her og passiarer sammen, har mine Mennesker allerede opdaget dig. De stirrer paa dig i deres Kikkerter og regner dig ud og giver dig Navn og skriver hele Bøger om dig. Det vil sige, det er de klogeste af dem. Idioterne er bange for dig og tror, at du er kommen for at melde Verdens Undergang.«

»Hvem er Idioterne?« spurgte Kometen.

Jorden gav sin Iskalot et Skub, saa det halve Atlanterhav blev fuldt af Isbjerge, og Dyrehaven ikke sprang ud til Pinse.

»Jeg vilde ønske, du ikke havde spurgt mig om det,« sagde den forlegen.

»Om Forladelse,« sagde Kometen. »Det er maaske en Familiehemmelighed?«

»Nej,« svarede Jorden. Det er slet ikke det. Men det har til Dato været mig aldeles umuligt at hitte ud af, hvem der egentlig er Idioterne. De er der — det véd jeg. Der er oven i Købet mange af dem. Men det er ikke saadan at hitte ud af, hvem der er hvem. Hvad Menneskene selv siger, kan man aldeles ikke regne efter. For hver eneste én af dem synes, han selv er klog og alle de andre Idioter.«

»Saa er de vel Idioter allesammen,« mente Kometen.

Men nu blev Jorden fornærmet paa sine Menneskers Vegne. Den kom i Tanker om, at den vist havde været altfor aabenhjertig mod saadan en fremmed Stjerne, som den jo i Grunden ikke kendte det mindste til, og som oven i Købet præsenterede sig selv som en løs og usolid Person. Derfor anslog den en meget værdig Tone, da den svarede:

»Aldeles ikke, min gode Komet. Aldeles ikke. Men det fører jo ikke til noget at snakke mere om disse Ting, som du ikke kender noget til. Jeg praler ellers ikke, men jeg vil bare i al Almindelighed bede dig lægge Mærke til, at jeg af alle Stjernerne er langt den interessanteste. Sé dig om, det hele Verdensrum rundt, saa langt du vil, og du finder ikke min Lige. Se paa Venus, der skinner der ovre, og Jupiter og Mars og, hvad de allesammen hedder, der gaar rundt om Solen lige som jeg. Og sé saa bagefter rigtig paa mig. Læg Mærke til mine dybe, friske Have, til mine Bøgeskove og Palmelunde . . .«

»Jeg kan oprigtig talt ikke sé noget af det altsammen,« sagde Kometen. »Men derfor kan det jo gerne være sandt. For Resten synes jeg, du har en hel Taage omkring dig?«

»Naa,« sagde Jorden lidt flov. »Den havde jeg rent glemt. Det er min Atmosfære.«

»Det er farlig, saa du er belemret . . . med Skorpe og Mennesker og Atmosfære.«

»Komet!« sagde Jorden alvorlig. »Nok render jeg rundt om Solen som de andre Stjerner, jeg nævnede før, og nok er jeg en af de allermindste. Men jeg er sikker paa, at jeg i Grunden er Verdens Midtpunkt.«

»Du taber Pusten,« sagde Kometen. »Du plejer jo ikke at prale — men du skulde sætte dig lidt ned og prale videre.«

»Sætte mig ned?« gentog Jorden fornærmet. »Ja, gjorde jeg det, var det snart forbi med mig. Det hele beror jo netop paa, at jeg passer min Tur omkring Solen nøjagtig. Og jeg kan sige dig, jeg praler ikke. Jeg er den vidunderligste af alle Stjernerne . . . alene for mine Menneskers Skyld. Dem er der ingen, der har Mage til . . . Hej, halløj! hvad gaar der af dig? jeg synes, du render fra mig?«

»Jeg gør saa,« sagde Kometen.

»Herre Gud,« sagde Jorden bedrøvet. »Kan du ikke blive her et Par Aar? Vi har det saa hyggeligt sammen, synes jeg. Og du kan tro, det er ikke saa morsomt bestandig at gaa den samme Vej og ikke have andre at snakke med end den dumme Maane.«

»Hvem er Maanen?« spurgte Kometen.

»Det er den lille Fyr, du sér der henne,« svarede Jorden. »Den, der hele Tiden løber rundt om mig. Det er en sølle, pensioneret Stjerne, jeg har taget til mig, da den drev for Lud og koldt Vand i Verdensrummet. Nu er den helt udslukt og ganske dum — en stakkels Person, som man lige saa gerne kunde sætte paa Ladegaarden. Men her til Lands bruger vi at gaa med Maane. Jupiter har saamænd hele ''otte''. Men det finder jeg nu er dumt Lapseri.«

»Farvel,« sagde Kometen.

»Bliv lidt endnu,« bad Jorden.

»Jeg kan ikke,« sagde Kometen. »Jeg har ''min'' Vej at gaa og maa nu sætte stærkere Fart paa. Desuden er jeg ked af at høre paa dit Praleri.«

»Naar kommer du igen?« spurgte Jorden.

Kometen fór af Sted med sin trespaltede Hale.

»Om tre Hundrede Aar!« raabte den.

Den blev mindre og mindre. Til sidst forsvandt den helt.

»Det var en rask Fyr,« sagde Maanen. »Sikken en Fart den stak i, og sikken en Hale! Det maa rigtignok være et anderledes Liv end en stakkels Planets.«

»Ja vist,« svarede Jorden spydig. »Det er næsten ligesaa flot som en Maanes.«

Men Maanen var fuld og grinte bare af det.

Tre Hundrede Aar efter kom Kometen igen.

Jorden havde ventet den med Længsel og trolig talt sine Omgange om Solen. Den havde pyntet sig med Violer og hvad andre Blomster, den kunde opdrive i Marts.

Og alle Jordens Mennesker stod og kiggede efter Kometen præcist paa Dagen, for de havde nøjagtigt udregnet dens Bane. De kloge glædede sig til at sé noget smukt og mærkeligt, og Idioterne laa og græd af Angst i deres Senge eller løb i deres Forskrækkelse rundt og drak sig fulde og gjorde andre Skarnsstreger.

»Der er Kometen!« sagde den af de kloge Mennesker, som stod oppe paa det højeste Taarn og havde den bedste Kikkert og den største Kometforstand.

»Der er Kometen!« sagde Maanen. »Hurra! nu bliver her Sjov i Gaden!«

»Der er Kometen!« sagde Jorden fornøjet.

Og da Kometen saa kom sejlende, stor og lysende med sin lange, trespaltede Hale, lettede Jorden paa sin Kalot, saa det ramlede med Isbjerge i alle Have og blev saa koldt, at Idioterne var ganske sikre paa Verdens Undergang, og selv de kloge Folk blev en Smule betænkelige.

»God Dag, god Dag, Komet!« raabte den. »Velkommen tilbage! Det glæder mig at sé dig saa rask og straalende.«

Men Kometen svarede ikke et Muk. Jorden raabte god Dag igen, men fik heller ikke nu noget Svar.

»Hvad Pokker gaar der af Kometen!« sagde den forundret. »Monstro den er bleven storsnudet og ikke vil hilse paa en gammel bekendt?«

»Den har saamænd ikke sét Dem,« sagde Maanen ondskabsfuldt. »Husk paa, De er saa lille.«

»Hold Bøtten i og pas sin Dont!« sagde Jorden vredt. Og saa raabte den igen:

»Komet! Komet! Komet!«

Men Kometen sejlede rolig af Sted og sagde ikke et Kvæk.

Nu blev Jorden bange for, at den skulde gaa forbi, uden at den fik snakket med den. Den var lige ved at græde; men det er da heller ingen Spøg, naar man i tre Hundrede Aar har glædet sig til at snakke med et Menneske, og Mennesket saa ikke engang siger god Dag.

»Halløj! Komet!« raabte den i sin ynkeligste Tone. »Du vil da vel ikke rende min Dør forbi uden at hilse paa mig? Jeg er jo din gamle Ven, Jorden — husker du mig ikke? Nu har du rejst mange Millioner Mile — — gik det saa ikke, som jeg spaaede dig, at du intet Sted fandt min Lige?«

»Pyt!« sagde Kometen.

»Ja saa,« sagde Jorden vantro. »Det gad jeg ellers nok høre lidt om. Men det glæder mig da foreløbig, at du ikke har tabt Mælet. — Naa . . . fortæl saa! Vil du bilde mig ind, at du noget Sted i Verdensrummet traf saa dybe, dejlige Have, saa kønne Bøgeskove, saa ranke Palmelunde?«

»Ha! ha! ha!« lo Kometen.

»Eller Mennesker — hvad?« spurgte Jorden igen.

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Kometen lo, saa den rystede baade i Hoved og Hale, og Jorden begyndte at blive alvorlig fornærmet. Den tænkte efter, om den ikke skulde kunne finde noget, den rigtig kunde imponere Kometen med. Saa spurgte den haanligt:

»Der var maaske ogsaa Idioter — hvad?«

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Nu lo Kometen saadan, at den ene af Halerne gik af. Jorden blev helt forskrækket, og de kloge Mennesker paa Jorden, som saà det i deres Kikkerter, var ganske forbavsede; for saadant noget havde de aldrig sét. Men Kometen blev ved at le og le ustandseligt. Nu gik den anden Hale . . . nu gik den tredje . . . nu revnede den paa Kryds og paa tværs. Hele Rummet fyldtes med Gnister, der fløj til højre og venstre; et Par af dem faldt ned paa Jorden som store Sten — og en af dem ramte en klog Mand i Hovedet og slog ham og hans Kikkert saa flad som en Pandekage.

Da det vældige Fyrværkeri var forbi, var der ikke Spor af Kometen at opdage.

»Den revnede af Vigtighed,« sagde Jorden. »Det ærgerlige var, at den døde, inden den fik fortalt mig, hvad den havde sét paa sin Rejse.«

»Ja — der kunde De nær have faaet noget at vide,« sagde Maanen og grinede, for nu var den fuld igen.

»March!« sagde Jorden vredt. »Hold sin Mund og pas sin Dont. Tretten Gange rundt om mig, for hver Gang jeg gaar rundt om Solen. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«

{{PD-old}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald]]</text>
      <sha1>dgbtjhirxyf1b8z98f6wvrkl1m1s44v</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471423</id>
      <parentid>471418</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:29:43Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>+ kategori</comment>
      <origin>471423</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="19636" sha1="fx6axww16lclu27lq4hqfhmqekuyfga" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Jorden og Kometen
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = 
 | næste     = [[Den gamle Pæl]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 7–19. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

DEN Historie, jeg nu vil fortælle, er højst forunderlig.

Den varer flere Hundrede Aar, saadan, at hvis en af os skulde være med i den, vilde han være død og begravet, længe inden den var forbi, ja, inden den var kommen rigtig i Gang.

Den foregaar ude i ''Verdensrummet'', hvor alle ''Stjernerne'' svømmer, og hvor der er saa koldt, at den tykkeste Vinterfrakke ikke vilde forslaa mere end en stumpet Skjorte.

Og Verdensrummet er saa stort, at ingen kan sige det. Men ''det'' gør nu ikke noget.

For hvis der ''var'' en, som kunde, saa vilde de andre alligevel ikke forstaa ham.

Derude i Verdensrummet gik ''Jorden'' sin Gang, som den har gaaet den i mange, mange Aar og gaar den endnu den Dag i Dag. Rundt om ''Solen'' gik den, bestandig rundt, rundt, rundt, saa en anden én for længe siden var bleven svimmel af det.

Men Jorden blev ikke svimmel, eftersom den var vant til Turen, der ellers ikke var nogen Sviptur. Den varede nemlig et ''helt'' Aar, og ikke saa snart var den færdig med den ene Tur, før den begyndte paa den næste.

Og ret som om den vilde være rent tosset i Hovedet, drejede den sig hele Tiden rundt om sig selv, akkurat som en Hundehvalp, der løber efter sin Hale.

Men det var den nu ikke mere end et Døgn om, og den gjorde det bare, for at Solen skulde skinne ligelig paa alle Sider af den. For paa den Side, der vender bort fra Solen, er det alle Tider mørk Nat. Og hvis Jorden hele Tiden holdt Evropa, Asien og Afrika hen imod Solen, saa vilde de jo aldrig i Evighed komme op af Sengen i Amerika.

Det var nu slet ikke saa lidt, Jorden havde at passe paa. Og den havde endda mere endnu.

Den havde nemlig Maanen.

Nu kunde Maanen jo rigtignok passe sig selv, naar det skulde være. For den havde ikke andet at gøre end ganske ligesom Jorden at dreje sig rundt om sig selv og saa desuden gaa rundt om Jorden, ligesom Jorden gik rundt om Solen. Den var meget mindre end Jorden og havde i Virkeligheden ingenting, den skulde have sagt. Derfor talte Jorden altid til den i en kommanderende Tone, og til Gengæld drillede Maanen den hvert Øjeblik.

Noget kom det jo ogsaa af, at de to var hinanden saa nær, og at alle de andre Stjerner var for langt borte til, at de kunde snakke med dem. Naar man evig og altid skal være sammen, bliver man let gal i Hovedet paa hinanden.

Regelmæssig een Gang hver Maaned var Maanen fuld. Saa gik den og grinede med sit runde Ansigt og gjorde Jorden aldeles rasende.

»Sé, hvor han skinner, den jammerlige Drabant!« sagde Jorden. »Han bilder sig nok ind, han er Fiksstjerne.«

Maanen grinte bare, saa længe det varede. Men det varede aldrig ret længe. For hver Nat, der gik, blev den længere og længere i Ansigtet og saà ud, som om den havde Tømmermænd efter Rusen. Til sidst blev den helt væk, men kom straks efter frem igen og blev større og større, til den atter var fuld.

»Er du med?« spurgte Jorden.

»Naturligvis er jeg det,« svarede Maanen.

»Jeg haaber, du passer Tiden ordentlig,« sagde Jorden. »For hver Gang jeg løber rundt om Solen, løber du tretten Gange rundt om mig, at du husker det. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«

»Jeg har rendt her længe nok til at vide, hvad jeg har at gøre, din arrige gamle Planet!« sagde Maanen, for den var netop fuld den Dag, og saa var den altid stor paa det.

Men den havde ogsaa en anden Maade at drille Jorden paa. Somme Tider trak den saa meget af det Vand, der flød paa Jorden, som den bare kunde, over paa den ene Side, saa der blev Højvande dér og Lavvande paa den anden. Saa hændte det sig, at der blev Oversvømmelse og Ulykker paa det ene Sted, og at Skibene strandede paa det andet. Og de Folk, det gik ud over, raabte, at det var en forbandet Jord, som ikke var til at holde ud at leve paa. Men det krænkede naturligvis Jorden, da den ikke kunde gøre ved det, og saa blev den dobbelt vred paa Maanen.

»Nu er den fuld igen, det Svin,« sagde den. »Jeg gad i Grunden vide, hvad Nytte den gør ved at rende der og dandere.«

Saadan mundhuggedes de, medens det ene Aar randt efter det andet, og de gik deres bestemte Gang. Rundt om dem gik de andre Stjerner med deres Sorger og Bekymringer. Og midt i det hele lyste Solen over dem alle.

En Dag midt i Marts kom en fremmed Stjerne svømmende i Verdensrummet.

Hverken Jorden eller Maanen havde nogen Sinde sét den før, og det kan nok være, de gjorde store Øjne. Den lignede heller ikke de andre Stjerner, for den havde en lang, lysende Hale.

»Hvad i al Verden er det for en Fyr?« sagde Jorden.

»Nu har jeg aldrig sét Magen!« sagde Maanen.

De blev begge to saa overraskede, at de var lige ved at staa stille. Den fremmede Stjerne kom nærmere, og Jorden begyndte at blive bange for, at den skulde løbe bus paa den. Da den var kommen nær nok til, at den kunde raabes op, skreg Jorden:

»Halløj! Hvad vil du her paa min Vej? Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvor skal du hen?«

»Det er mange Spørgsmaal paa een Gang,« sagde den fremmede Stjerne.

»Hvem er du?« spurgte Jorden igen.

»Jeg er bare en lille Komet,« sagde Stjernen. »Men hvem er du?«

»Men jeg er jo Jorden. — Saa véd du vel Besked?«

»Saamænd gør jeg ikke nej,« svarede Kometen. »Jeg er ganske fremmed paa denne Himmelegn, har ikke været her før og er ikke præsenteret for en eneste af Stjernerne.«

»Da er du kommen til den rette,« sagde Jorden vigtig. »Det er ellers ikke min Vane at prale, men jeg tør nok sige, jeg er den bedst begavede af os allesammen.«

»Det var jo heldigt,« sagde Kometen. »Men skynd dig nu lidt at fortælle. Jeg har ikke Tid til at ligge ret længe her og drive.«

»Vi skyder da en meget pæn Fart,« sagde Jorden venlig. »Tag og gaa med en Gang rundt om Solen — hvad? Det varer kun et Aar. Saa kan vi snakke saa rart sammen.«

»Pyt!« svarede Kometen haanlig. »Kalder du det Fart? Du kan tro, jeg plejer at sætte anderledes Kraft paa. Skynd dig nu lidt og lad mig høre, hvad I er for Folk her til Lands.«

»Lov mig først, at du vil tage dig i Agt for at rende paa mig,« sagde Jorden.

Den fremmede Stjerne lo, saa dens Hale spaltedes i tre.

»Naa — du er bange for at faa en paa Planeten?« sagde den. »Vær du bare rolig. Jeg er ganske løs og luftig, og hvis jeg stødte sammen med en Klods som dig, vilde jeg gaa i tusinde Stumper og Stykker.«

»Aha!« sagde Jorden interesseret. »Du er bar Ild! Det har jeg saamænd ogsaa været en Gang.«

»Det er nok længe siden,« svarede Kometen mistroisk. »Jeg synes, du har en stor Is-Kalot paa Polen?«

»Det har jeg ogsaa,« sagde Jorden. »En paa hver Pol oven i Købet. Men jeg tror ikke, det gør noget med koldt Hoved og kolde Fødder, naar man bare holder sig godt varm om Maven.«

»Naa — men Ilden?« spurgte Kometen.

»Den har jeg inden i mig,« sagde Jorden. »Du kan saamænd gerne faa den at sé.«

Og straks lod den et Par af sine største Vulkaner sprude Ild, saa det stod efter.

»Se, se!« sagde Kometen. »Lidt er der jo virkelig.«

»Lidt?« sagde Jorden fornærmet. »Jeg har hele Maven fuld, kan jeg fortælle dig. Det er netop det, der gør mig saa overordentlig interessant. Sér du . . . jeg har en Gang været ligesaadan en løs og luftig Kammerat som du. Men saa tog jeg mig sammen og blev efterhaanden tættere. Til sidst lagde der sig en tyk Skorpe uden om mig, og nu kan jeg ikke lave andet end Skorstensild i mine Vulkaner. Men Ild har jeg i mig.«

»Det maa være lidt generende med den Skorpe,« sagde Kometen.

»Naa—aa,« sagde Jorden. »Man vænner sig jo efterhaanden til det. Og nu er der Mennesker paa den.«

»Mennesker?« gentog Kometen. »Hvad er det for noget?«

Jorden kløede sig eftertænksomt i Nordpolen og kom derved til at skubbe til Iskalotten, saa der løsnedes et Par vældige Blokke, der drev ud i Havet som Isbjerge.

»Tja—e,« sagde den saa. »Egentlig er det vist saadan en Slags Utøj.«

»Føj!« sagde Kometen.

Jorden tav lidt stille, som om den tænkte over det. Saa sagde den:

»De kribler og krabler i det mindste, saa de somme Tider er nær ved at gøre mig tosset. Og alt som Tiden gaar, og der kommer flere af dem, bliver de værre og værre. De roder mig igennem paa Kryds og paa tværs for at finde Kul og Metal og hvad andet, de kan bruge. De lægger Skinner paa mig og kører rundt om mig med Damp, sprænger Huller i mine største Bjerge, slaar Broer over mine Vande. De siger selv, de er mine Herrer.«

»Jeg synes, det maa være lidt flovt for en Stjerne at lade sig kommandere af saadan noget Kryb,« sagde Kometen. »Kan du ikke ryste dem af dig?«

»Jeg har prøvet paa det,« sagde Jorden. »Og det mer end een Gang og paa forskellig Maade. Jeg har kastet en Mængde Ild og glødende Stene op gennem mine Vulkaner og begravet hele Byer for dem. Stormflod har jeg lavet mange Gange og druknet dem i Tusindvis. Naar jeg synes, de bliver for nærgaaende, skutter jeg mig og laver Jordskælv.«

»Naa,« sagde Kometen, »hjælper det da slet ikke?«

»Det linder jo lidt,« svarede Jorden. »Det gør det. Men i Længden nytter det ingenting. De er blevne mig for mange, tror jeg. Jeg skulde taget det tidligere, da de var færre og ikke saa udspekulerte. Naar jeg har druknet eller begravet nogle Tusind af dem og haaber paa, at deres Familier skal dø af Sult og Sorg, saa samler de andre ind til dem og trøster dem og hjælper dem, og et Par Aar efter er jeg sællefuld igen.«

»Jeg har aldrig hørt noget lignende,« sagde Kometen. »Jeg begriber ikke, at du taaler det.«

»Ja — hvad skal jeg gøre?« sagde Jorden. »Jeg kan ikke længere tumle dem. De har undersøgt mig fra Pol til Pol, saa jeg snart ikke mere har en Plet for mig selv. De har regnet mig ud og maalt mig op og beskrevet mig i alle Ender og Kanter . . . mange af dem har staaende paa deres Bord en Kugle, som skal forestille mig, og paa hvilken de kan sé mig efter i hver en Krog. De regner ud i Forvejen, naar det bliver Storm og Torden og Jordskælv og det altsammen . . . de har hængende paa Væggen Apparater, som fortæller dem det. Hvad skal jeg saa stille op med dem?«

»Jeg véd det ikke,« sagde Kometen. »Men det véd jeg, at var det mig, saa taalte jeg det ikke.«

Jorden lo haanlig.

»Pyt!« sagde den. »Bild dig bare ikke noget ind. Jeg kan lade dig vide, at i dette Øjeblik, mens vi to gaar her og passiarer sammen, har mine Mennesker allerede opdaget dig. De stirrer paa dig i deres Kikkerter og regner dig ud og giver dig Navn og skriver hele Bøger om dig. Det vil sige, det er de klogeste af dem. Idioterne er bange for dig og tror, at du er kommen for at melde Verdens Undergang.«

»Hvem er Idioterne?« spurgte Kometen.

Jorden gav sin Iskalot et Skub, saa det halve Atlanterhav blev fuldt af Isbjerge, og Dyrehaven ikke sprang ud til Pinse.

»Jeg vilde ønske, du ikke havde spurgt mig om det,« sagde den forlegen.

»Om Forladelse,« sagde Kometen. »Det er maaske en Familiehemmelighed?«

»Nej,« svarede Jorden. Det er slet ikke det. Men det har til Dato været mig aldeles umuligt at hitte ud af, hvem der egentlig er Idioterne. De er der — det véd jeg. Der er oven i Købet mange af dem. Men det er ikke saadan at hitte ud af, hvem der er hvem. Hvad Menneskene selv siger, kan man aldeles ikke regne efter. For hver eneste én af dem synes, han selv er klog og alle de andre Idioter.«

»Saa er de vel Idioter allesammen,« mente Kometen.

Men nu blev Jorden fornærmet paa sine Menneskers Vegne. Den kom i Tanker om, at den vist havde været altfor aabenhjertig mod saadan en fremmed Stjerne, som den jo i Grunden ikke kendte det mindste til, og som oven i Købet præsenterede sig selv som en løs og usolid Person. Derfor anslog den en meget værdig Tone, da den svarede:

»Aldeles ikke, min gode Komet. Aldeles ikke. Men det fører jo ikke til noget at snakke mere om disse Ting, som du ikke kender noget til. Jeg praler ellers ikke, men jeg vil bare i al Almindelighed bede dig lægge Mærke til, at jeg af alle Stjernerne er langt den interessanteste. Sé dig om, det hele Verdensrum rundt, saa langt du vil, og du finder ikke min Lige. Se paa Venus, der skinner der ovre, og Jupiter og Mars og, hvad de allesammen hedder, der gaar rundt om Solen lige som jeg. Og sé saa bagefter rigtig paa mig. Læg Mærke til mine dybe, friske Have, til mine Bøgeskove og Palmelunde . . .«

»Jeg kan oprigtig talt ikke sé noget af det altsammen,« sagde Kometen. »Men derfor kan det jo gerne være sandt. For Resten synes jeg, du har en hel Taage omkring dig?«

»Naa,« sagde Jorden lidt flov. »Den havde jeg rent glemt. Det er min Atmosfære.«

»Det er farlig, saa du er belemret . . . med Skorpe og Mennesker og Atmosfære.«

»Komet!« sagde Jorden alvorlig. »Nok render jeg rundt om Solen som de andre Stjerner, jeg nævnede før, og nok er jeg en af de allermindste. Men jeg er sikker paa, at jeg i Grunden er Verdens Midtpunkt.«

»Du taber Pusten,« sagde Kometen. »Du plejer jo ikke at prale — men du skulde sætte dig lidt ned og prale videre.«

»Sætte mig ned?« gentog Jorden fornærmet. »Ja, gjorde jeg det, var det snart forbi med mig. Det hele beror jo netop paa, at jeg passer min Tur omkring Solen nøjagtig. Og jeg kan sige dig, jeg praler ikke. Jeg er den vidunderligste af alle Stjernerne . . . alene for mine Menneskers Skyld. Dem er der ingen, der har Mage til . . . Hej, halløj! hvad gaar der af dig? jeg synes, du render fra mig?«

»Jeg gør saa,« sagde Kometen.

»Herre Gud,« sagde Jorden bedrøvet. »Kan du ikke blive her et Par Aar? Vi har det saa hyggeligt sammen, synes jeg. Og du kan tro, det er ikke saa morsomt bestandig at gaa den samme Vej og ikke have andre at snakke med end den dumme Maane.«

»Hvem er Maanen?« spurgte Kometen.

»Det er den lille Fyr, du sér der henne,« svarede Jorden. »Den, der hele Tiden løber rundt om mig. Det er en sølle, pensioneret Stjerne, jeg har taget til mig, da den drev for Lud og koldt Vand i Verdensrummet. Nu er den helt udslukt og ganske dum — en stakkels Person, som man lige saa gerne kunde sætte paa Ladegaarden. Men her til Lands bruger vi at gaa med Maane. Jupiter har saamænd hele ''otte''. Men det finder jeg nu er dumt Lapseri.«

»Farvel,« sagde Kometen.

»Bliv lidt endnu,« bad Jorden.

»Jeg kan ikke,« sagde Kometen. »Jeg har ''min'' Vej at gaa og maa nu sætte stærkere Fart paa. Desuden er jeg ked af at høre paa dit Praleri.«

»Naar kommer du igen?« spurgte Jorden.

Kometen fór af Sted med sin trespaltede Hale.

»Om tre Hundrede Aar!« raabte den.

Den blev mindre og mindre. Til sidst forsvandt den helt.

»Det var en rask Fyr,« sagde Maanen. »Sikken en Fart den stak i, og sikken en Hale! Det maa rigtignok være et anderledes Liv end en stakkels Planets.«

»Ja vist,« svarede Jorden spydig. »Det er næsten ligesaa flot som en Maanes.«

Men Maanen var fuld og grinte bare af det.

Tre Hundrede Aar efter kom Kometen igen.

Jorden havde ventet den med Længsel og trolig talt sine Omgange om Solen. Den havde pyntet sig med Violer og hvad andre Blomster, den kunde opdrive i Marts.

Og alle Jordens Mennesker stod og kiggede efter Kometen præcist paa Dagen, for de havde nøjagtigt udregnet dens Bane. De kloge glædede sig til at sé noget smukt og mærkeligt, og Idioterne laa og græd af Angst i deres Senge eller løb i deres Forskrækkelse rundt og drak sig fulde og gjorde andre Skarnsstreger.

»Der er Kometen!« sagde den af de kloge Mennesker, som stod oppe paa det højeste Taarn og havde den bedste Kikkert og den største Kometforstand.

»Der er Kometen!« sagde Maanen. »Hurra! nu bliver her Sjov i Gaden!«

»Der er Kometen!« sagde Jorden fornøjet.

Og da Kometen saa kom sejlende, stor og lysende med sin lange, trespaltede Hale, lettede Jorden paa sin Kalot, saa det ramlede med Isbjerge i alle Have og blev saa koldt, at Idioterne var ganske sikre paa Verdens Undergang, og selv de kloge Folk blev en Smule betænkelige.

»God Dag, god Dag, Komet!« raabte den. »Velkommen tilbage! Det glæder mig at sé dig saa rask og straalende.«

Men Kometen svarede ikke et Muk. Jorden raabte god Dag igen, men fik heller ikke nu noget Svar.

»Hvad Pokker gaar der af Kometen!« sagde den forundret. »Monstro den er bleven storsnudet og ikke vil hilse paa en gammel bekendt?«

»Den har saamænd ikke sét Dem,« sagde Maanen ondskabsfuldt. »Husk paa, De er saa lille.«

»Hold Bøtten i og pas sin Dont!« sagde Jorden vredt. Og saa raabte den igen:

»Komet! Komet! Komet!«

Men Kometen sejlede rolig af Sted og sagde ikke et Kvæk.

Nu blev Jorden bange for, at den skulde gaa forbi, uden at den fik snakket med den. Den var lige ved at græde; men det er da heller ingen Spøg, naar man i tre Hundrede Aar har glædet sig til at snakke med et Menneske, og Mennesket saa ikke engang siger god Dag.

»Halløj! Komet!« raabte den i sin ynkeligste Tone. »Du vil da vel ikke rende min Dør forbi uden at hilse paa mig? Jeg er jo din gamle Ven, Jorden — husker du mig ikke? Nu har du rejst mange Millioner Mile — — gik det saa ikke, som jeg spaaede dig, at du intet Sted fandt min Lige?«

»Pyt!« sagde Kometen.

»Ja saa,« sagde Jorden vantro. »Det gad jeg ellers nok høre lidt om. Men det glæder mig da foreløbig, at du ikke har tabt Mælet. — Naa . . . fortæl saa! Vil du bilde mig ind, at du noget Sted i Verdensrummet traf saa dybe, dejlige Have, saa kønne Bøgeskove, saa ranke Palmelunde?«

»Ha! ha! ha!« lo Kometen.

»Eller Mennesker — hvad?« spurgte Jorden igen.

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Kometen lo, saa den rystede baade i Hoved og Hale, og Jorden begyndte at blive alvorlig fornærmet. Den tænkte efter, om den ikke skulde kunne finde noget, den rigtig kunde imponere Kometen med. Saa spurgte den haanligt:

»Der var maaske ogsaa Idioter — hvad?«

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Nu lo Kometen saadan, at den ene af Halerne gik af. Jorden blev helt forskrækket, og de kloge Mennesker paa Jorden, som saà det i deres Kikkerter, var ganske forbavsede; for saadant noget havde de aldrig sét. Men Kometen blev ved at le og le ustandseligt. Nu gik den anden Hale . . . nu gik den tredje . . . nu revnede den paa Kryds og paa tværs. Hele Rummet fyldtes med Gnister, der fløj til højre og venstre; et Par af dem faldt ned paa Jorden som store Sten — og en af dem ramte en klog Mand i Hovedet og slog ham og hans Kikkert saa flad som en Pandekage.

Da det vældige Fyrværkeri var forbi, var der ikke Spor af Kometen at opdage.

»Den revnede af Vigtighed,« sagde Jorden. »Det ærgerlige var, at den døde, inden den fik fortalt mig, hvad den havde sét paa sin Rejse.«

»Ja — der kunde De nær have faaet noget at vide,« sagde Maanen og grinede, for nu var den fuld igen.

»March!« sagde Jorden vredt. »Hold sin Mund og pas sin Dont. Tretten Gange rundt om mig, for hver Gang jeg gaar rundt om Solen. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«

{{PD-old}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter|Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>fx6axww16lclu27lq4hqfhmqekuyfga</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471439</id>
      <parentid>471423</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T19:40:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>&lt;pages index=&quot;Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf&quot; from=4 to=6 /&gt;</comment>
      <origin>471439</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="765" sha1="mhzxq7ezdadag6ynhyaqfulfz4olwpp" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Jorden og Kometen
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = 
 | næste     = [[Den gamle Pæl]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 7–19. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

&lt;pages index=&quot;Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf&quot; from=4 to=6 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter|Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>mhzxq7ezdadag6ynhyaqfulfz4olwpp</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471452</id>
      <parentid>471439</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T20:32:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>page 4 - 16</comment>
      <origin>471452</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="766" sha1="5gwu7u7wzut7mm29iuoshdi1tbpgbti" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Jorden og Kometen
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = 
 | næste     = [[Den gamle Pæl]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 7–19. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

&lt;pages index=&quot;Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf&quot; from=4 to=16 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter|Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>5gwu7u7wzut7mm29iuoshdi1tbpgbti</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Den gamle Pæl</title>
    <ns>0</ns>
    <id>122213</id>
    <revision>
      <id>471420</id>
      <timestamp>2026-07-24T17:24:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>oprettet</comment>
      <origin>471420</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="18168" sha1="i79a2mz0l9uavkz1kc7klhklammb2wl" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Den gamle Pæl
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = [[Jorden og Kometen]]
 | næste     = [[Blomsterne]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 20–31. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

DEN gamle Pæl stod nede i Haven.

Nu var der mange, som havde været mange Gange i Haven og aldrig sét Pælen. For Haven var for det første meget stor, saadan en rigtig Have med en hel Skov af Stikkelsbærbuske, med grønne Plæner og krogede Æbletræer, Kartofler og Kaal i lange Rader, Rhabarber med tykke, røde Stilke, Asparges med vajende, grønne Toppe, et Mylr af Blomster og en uhyre lang Nøddegang. Saa lang var Nøddegangen, at naar en stor Dreng kom gaaende oppe i den ene Ende, saa han fra den anden Ende af ud, som om han var lille.

Men for det andet stod den gamle Pæl saa godt gemt, at der skulde Geni til at finde den.

Den stod nemlig i Havens allerbageste Hjørne tæt op til Naboens Stakit paa en lille Høj.

Egentlig var det nu slet ingen Høj . . . Højen laa oppe i det andet Hjørne, lige ud til Vejen, og paa den var der baade Bord og Bænk og desuden en lang, hvid Flagstang. Men det, den gamle Pæl stod paa, var en Bunke visne Blade og Grus og Sten og andet Affald, som Gartneren havde kørt hen i Krogen paa sin Hjulbør.

Der laa skaarede Urtepotter og knækkede Blomsterpinde, visnede Blomster, der en Gang havde været fine, men nu var saa indtørrede og sammenskrumpne, at det var umuligt at kende dem mere. Der laa en gammel Rive, som ikke havde mere end een Tand, og den var knækket; der laa et Spadeskaft uden Spade og et rustent Skuffejern uden Skaft.

Og rundt om mellem det altsammen groede lange, tynde Græsstraa, der straks vilde knække over, om det blæste paa dem. Men det gjorde det ikke, for Buskene havde filtret sig tæt sammen paa alle Sider, saa der aldrig kom en Vind derimod. Træerne fra Naboens Have rakte Grenene langt ud over Stakittet, saa der altid var mørkt i den lille Krog. Bare lige midt paa Højen var der en Plet, hvor Solen skinnede.

Paa den Plet stod Pælen.

Nu var den saa grim, som saadan en gammel Pæl paa nogen Maade kan være. Men for Resten fornærmede den ingen. Den solede sin gamle, rynkede Krop og hældede sig træt til den ene Side. Det var tydeligt nok, at den fromt og gudhengivent ventede paa den Dag, da den skulde falde om og raadne væk.

Men Buskene og Græsset rundt om kunde ikke lide den, fordi den stod dér midt i Solen, mens de selv var i Skygge.

»Der er dog ingen Mening i Livet,« sagde Græsset, der voksede sig langt og tyndt og blegt. »Her staar jeg og vokser og vokser og trænger til Sol og faar ingenting, mens den afdøde Vissenpind gasser sig i det lækreste Solskin.«

»Gamle Spøgelse!« sagde Sirenbusken, hvis nederste Grene allesammen var gaaet ud af Mangel paa Sol. »Har han ikke haft saa megen Takt, at han har lagt sig til at dø, da hans Tid var omme, saa skulde han i det mindste ikke staa og udstille sit Kadaver i Solen. Hvad duer han til? Hvad tager han sig for — Skyder han Blade? Sætter han Blomst?«

Guldregnen nikkede med alle sine gule Blomster, for den var ganske enig med Sirenen. Og Nattergalen, der boede i Rødtjørnen, satte sig aldrig paa den gamle Pæl. Den hoppede omkring i Buskene og hviskede dem pæne Ting i Øret. Den fortalte Guldregnen, hvor fint og yndefuldt dens Blomster hang. Den sang om Sirenens og Jasminens Duft og fortalte Rødtjørnen, at der var intet Sted i Verden saa lunt og dejligt at bo som i dens Grene. Men til den gamle Pæl havde den aldrig et venligt Ord, gjorde tværtimod altid Nar ad den.

»Naa, gamle Stivstikker!« skreg den. »Tag og vift lidt med dine Blade — hvad? Eller du er maaske ikke sprunget ud endnu? Eller kanske du allerede holder Efteraar?«

Saa lo Buskene, saa alle deres Blade rystede. For de syntes allesammen, at Nattergalen var umaadelig vittig. Og saa var den ogsaa den eneste Fugl, der byggede Rede i Krogen.

Men den gamle Pæl tog sig ikke synderligt af al den Staahej. Nu hørte den ikke længer rigtig godt, saa det kan gerne være, at en hel Del af det gik dens Øre forbi. Og saa var den jo ogsaa i den Alder, hvor man ikke bryder sig om Folks Snak, bare man sidder lunt inden Døre. Naar de skreg allesammen i Munden paa hverandre, saa der slet ikke var til at høre Ørenlyd i Krogen, kunde den jo nok komme med en lille, beskeden Bemærkning til sin Undskyldning. Men der var i Regelen ikke andre end Mosset, som groede paa den, der hørte det.

»Herre Gud!« sagde den saa. »Lad mig dog staa i Fred, til jeg falder. Jeg gør jo ikke en Kat Fortræd.«

Og lidt efter sagde den, men endnu sagtere:

»En anden én har jo ogsaa været ung en Gang. Et rigtig pænt Træ har jeg været, ja, jeg har saamænd. Den Gang havde jeg baade Blade og Blomster og hele to Bogfinkefamilier i Toppen. Men saa skulde der være Gang dér, hvor jeg stod. Jeg blev fældet, hugget til og malet — rød og hvid og tjæret om Benene. I otte lange Aar stod jeg i Stakit. Det tager paa Kræfterne, ja, saamænd gør det saa.«

Saa var det en Morgen hen paa Sommeren, at den gamle Pæl stod og hældede i sine egne Tanker.

Det havde regnet i to Dage, og der stod en hel lille Pyt ved Pælens Fod. Store, tunge Draaber faldt fra Buskene ned paa de visne Blade. De lange, tynde Græsstraa slæbte hver paa en Draabe og var lige ved at knække af Anstrengelse. Men nu til Morgen var Solen brudt frem af Skyerne og skinnede mildt og varmt lige paa Pælen.

»Aa Gudskelov!« sagde den gamle Pæl. »Det er for megen Fugtighed for en gammel Kavaler som mig, der baade har Gigt og Podagra.«

I det samme mærkede den noget, der krillede den oven i Hovedet, og fik Øje paa en vims, lille Fyr, der sad paa den og kiggede ind i et Hul, den havde fra den Tid, den stod i Stakit.

Den lille havde fire, klare Vinger og seks tynde Ben. Paa Hovedet havde den to Følehorn, og med dem snusede den til Hullet, mens den hoppede rundt om det og undersøgte det i alle Ender og Kanter.

»Med Forlov,« sagde Pælen, »hvad kigger De efter?«

Den lille Fyr svarede ikke, men blev ved at snuse til Hullet.

»Hvem er De?« sagde Pælen igen.

»Jeg er Gravehvepsen,« svarede den lille.

»Det glæder mig at gøre Deres Bekendtskab,« sagde Pælen. »Maaske jeg tør præsentere mig selv: jeg er den gamle Pæl.«

»Det er du,« sagde Gravehvepsen. »Og det en dejlig, gammel Pæl!«

»Tusind Tak,« sagde Pælen fornøjet. »Det er saamænd sjældent, jeg hører noget behageligt. Alle mine Naboer skælder mig ud fra Morgen til Aften.«

Det sagde Gravehvepsen ikke noget til, men krøb helt ind i Hullet.

»Hvad søger De egentlig?« spurgte Pælen.

»Jeg tænker paa at lægge mine Æg i dig,« svarede Gravehvepsen.

Den gamle Pæl straalede af Fornøjelse.

»Aha!« sagde den. »Og saa kommer De med Deres Gemal, og mens De ligger paa Æggene, sidder han og synger . . .«

»Vrøvl!« sagde Gravehvepsen.

»Om Forladelse!« sagde Pælen. »Jeg troede, det var ligesom hos Nattergalen.«

»Er her en Nattergal?« sagde Gravehvepsen forskrækket og gemte sig dybt i Hullet.

»Ja — — ovre i Rødtjørnen,« svarede Pælen. »Men den nedlader sig aldrig til at sidde paa mig, saa De behøver ikke at være bange. — Synes Fruen ellers om Lejligheden?«

»Jo Tak!« sagde Gravehvepsen. »Jeg tager den. Jeg er her igen om fem Minuter.«

Saa fløj den bort, og den gamle Pæl var gladere, end den havde været i lang Tid.

»Selv om det ikke er en Nattergal, saa er det dog noget lignende,« sagde den for sig selv. »Æg er Æg, og jeg kan ikke sé andet, end at jeg nu er ligesaa god som Rødtjørnen.«

Straks efter kom Gravehvepsen tilbage med en Mariehøne, som den med stort Besvær slæbte op ad Pælen og puttede ind i Hullet. Den gamle Pæl saà forundret paa den.

»Ja — det kommer jo ikke mig ved,« sagde den saa. »Men jeg synes, det er en underlig Maade, De møblerer Lejligheden paa.«

»Det er til mine Unger,« sagde Gravehvepsen. »Jeg maa sørge for, at de har noget at æde, naar de kommer ud af Æggene. Naar jeg har faaet fat i en Mariehøne, saa stikker jeg den med min Braad, saa den besvimer, og putter den ind i Hullet.«

»Var det ikke kønnere, om De stak den helt ihjel?« spurgte Pælen.

»Nok muligt,« svarede Gravehvepsen. »Men saa vilde den raadne, sér du. Og mine Børn skal have friskt og godt Mariehønsekød.«

»Jeg siger ikke noget til, at De sørger for Familien,« sagde Pælen, da den havde tænkt sig lidt om. »Jeg véd jo ogsaa nok, at alle Dyrene er rene Landevejsrøvere og Banditer. Æder de ikke hinanden, saa æder de os uskyldige Træer og Urter. Men hvis De tillader en gammel, tarvelig Pæl at genere Dem med endnu et Spørgsmaal: hvorfor venter De ikke med at fodre Deres Børn, til de kommer ud af Ægget?«

»Saa er jeg død og borte,« svarede Gravehvepsen.

»Hva’ faller?« spurgte Pælen, der troede, den havde hørt fejl.

»Jeg faar aldrig mine Børn at sé,« sagde Gravehvepsen. »Naar jeg har samlet Huset fuld af Mariehøns, saa lægger jeg Æggene, og saa maa jeg dø. Saadan er nu min Skæbne.«

»Jøsses!« sagde Pælen.

Gravehvepsen fløj sin Vej, og Nattergalen, der sad paa Kanten af sin Rede, vilde lige til at snappe den. Men saa var der et af Nattergalebørnene, der nappede den i Benet.

»Aa, lad den flyve, lille Mo’er! saa er du sød,« sagde Ungen. »Jeg har ligget her og hørt det hele — tænk dig, den Stakkel faar aldrig sine Unger at sé. Lad den flyve i Fred, saa maa de andre faa min næste Flue.«

»Du er et godt lille Fæ,« sagde Nattergalen, »og om ti Minuter fortryder du det. Men det er lige godt en underlig Historie.«

Det samme mente Buskene rundt om den lille Høj. De bøjede sig ind over Pælen og kiggede ind i Hullet, hvor den besvimede Mariehøne laa paa Ryggen med alle sine seks Ben i Vejret. Græsstraaene rakte sig i Vejret og ønskede, de var endnu længere, for at de ogsaa kunde faa noget at sé. Allermest forundrede det dem allesammen, at saadant noget mærkværdigt skulde hænde den gamle, raadne Pæl.

Men Pælen stod midt paa Højen og stivede sig af, det bedste den kunde, og var umaadelig stolt.

»Var jeg en fornuftig Nattergal, saa pillede jeg den Mariehøne ud og aad hende,« sagde Nattergalen. — »Men det er nu lige meget. Foreløbig er der jo Mad nok i Haven, og hun løber ikke fra mig. Lad os nu sé, hvad det bliver til.«

Sirenen nikkede, og Guldregnen nikkede, og Rødtjørnen nikkede, og Jasminen nikkede. For de var allesammen enige med Nattergalen.

Og nu kom Gravehvepsen slæbende med nok en besvimet Mariehøne og puttede den ind i Hullet. Og saadan blev den ved, til det var langt ud paa Eftermiddagen, og Hullet var helt fuldt.

»Nu flyver jeg mig en lille Tur i Solskinnet,« sagde den til den gamle Pæl. »Om lidt kommer jeg igen og lægger Æggene, og saa lægger jeg mig selv til at dø.«

Væk var den, og Buskene stod og hviskede om den.

Men i det samme kom en overmaade elegant Fyr flyvende og satte sig paa den gamle Pæl ved Siden af Hullet. Den havde fire klare Vinger og seks Ben og to Følehorn ligesom Gravehvepsen, men hele dens Krop skinnede som det bare Guld og Sølv. Pælen saà fornøjet paa den; den tænkte paa, at det var det andet fine Besøg paa een Dag, og mente, at nu kom der bedre Tider.

»De er nok i Søndagstøjet?« sagde den venligt. »Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste?«

»Jeg sér mig om efter en Lejlighed,« svarede den fremmede. »Det er et rart lille Hul, du har dèr.«

»Saamænd,« sagde Pælen beskedent. »Det har for Resten staaet ledigt længe, og var De kommet i Morges, skulde De med Fornøjelse faaet det. Men nu har jeg netop lejet det ud, saa jeg kan desværre ikke tjene Dem.«

»Ja saa,« sagde den fremmede. »Det var jo kedeligt. — Hvad hedder din logerende, med Forlov?«

»Det er Gravehvepsen,« svarede Pælen. »Fru Gravehvepsen. Hele Dagen har Fruen samlet Mad sammen til sine tilkommende Børn. Vil De behage at kigge ind, saa skal De sé, der ligger helt fuldt af besvimede Mariehøns.«

»Ja — min sandten gør der ikke!« sagde den fremmede og grinte saa uhyggeligt, at den gamle Pæl blev ganske hjerteangst derved.

»Kender De Gravehvepsen?« spurgte den.

»Om jeg gør?« sagde den fremmede. »Det er en af mine allerbedste Venner. Vi besøger tit hinanden.«

Da den havde sagt det, smuttede den helt ind i Hullet. Den blev kun et Øjeblik derinde, og da den kom ud igen, skinnede den, saa Pælen fik ganske ondt i Øjnene, og grinede ondskabsfuldt ligesom før.

»Vil De ikke vente, til Gravehvepsen kommer hjem?« spurgte Pælen. »Den sagde, den fløj kun en lille Tur, og maa straks være her.«

»Nej Tak,« svarede den fremmede.

»Naa, ikke? Tør jeg da spørge, hvem jeg skal hilse fra? Det vil sikkert gøre Fruen ondt, at hun er gaaet glip af saadan en fornem Kavalers Besøg.«

»Jeg er ingen Kavaler,« sagde den fremmede. »Jeg er en Frue. Og du behøver ikke at sige noget til Gravehvepsen. I Morgen tidlig kommer jeg igen og træffer hende nok.«

Saa fløj den. Og alle Buskene hviskede om det mærkelige, der hændte den gamle Pæl, og syntes pludselig, at den var saa interessant og saa rar.

»Den er egentlig ganske køn,« sagde Sirenen. »Sé, hvor det grønne Mos klæder den storartet.«

»Ganske køn?« sagde Guldregnen. »Den er smuk, kan du gerne sige.«

»Den holder sig vidunderlig rank, den sér fornem ud,« sagde Jasminen.

»Den er ærværdig,« sagde Rødtjørnen. »Den har sikkert oplevet en Mængde underlige Ting, som den kunde fortælle, hvis den vilde.«

»Den er dejlig at sidde paa,« sagde Nattergalen, der sad og slog med Vingerne paa dens Top. »Det er anderledes solidt end de tynde, vippende Grene.«

Den gamle Pæl tog sig ikke videre af deres Komplimenter.

Den stod og tænkte over det Besøg, den havde haft, og havde en ubestemt Fornemmelse af, at der var noget galt paa Færde.

Saa kom Gravehvepsen hjem.

Med stort Besvær slæbte den sig ind i Hullet og lagde sine Æg. Da den kom ud igen, rystede den paa alle Lemmer og kunde knap tale.

»Er De syg?« spurgte Pælen deltagende.

»Jeg skal dø,« svarede Gravehvepsen. »Og hør nu godt efter, hvad jeg fortæller dig. Du er jo en god, gammel Pæl, der ikke vil gøre dine Medmennesker Fortræd. Og jeg har i hele Verden kun een Fjende. Hun kommer til mit Hus, naar jeg er ude — —«

»Holdt!« raabte Pælen og rystede af Forfærdelse, saa det halve af dens Mos drattede ned paa Jorden, og den slog en stor Revne paa den ene Side.

Men Gravehvepsen lod den ikke tale ud.

»Ti nu stille!« sagde den. »Jeg har kun et lille, bitte Øjeblik endnu at leve i, og du maa høre efter, hvad jeg siger. Guldhvepsen hedder min Fjende, og hun er køn nok at sé til — meget kønnere end jeg. Hun skinner, som var hun gjort af Guld og Sølv. Men ond og doven er hun. Selv gider hun ikke samle Mad til sine Unger. Derfor hitter hun det Hul, hvori jeg har lagt mine Æg, og lægger sine ved Siden af. Og saa æder hendes Børn al den Mad, jeg har samlet, og mine Børn oven i Købet. — Hende skal du love mig at passe paa, hvis hun kommer. Og saa farvel og Tak for din Godhed.«

Den gamle Pæl slog endnu en Revne og kunde slet ikke faa Mælet af Forfærdelse. I det samme kom Nattergalen og tog Gravehvepsen. Buskene skreg op af Forfærdelse, men Nattergalen undskyldte sig paa det bedste.

»Den skulde jo dø alligevel,« sagde den. »Den var allerede død. Men jeg indrømmer, det ærgrer mig, at jeg ikke tog den Slyngel af en Guldhveps.«

»Ja, du min Gud, min Gud!« raabte Pælen. »Det var jo Guldhvepsen, der var her. Og jeg elendige Pæl lod hende slippe ind. Saa er jo Ulykken allerede sket . . . hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre!«

»Ja Herre Gud,« sagde Nattergalen, som sad og smaskede endnu paa Gravehvepsen. Og »Herre Gud!« sagde Sirenen og Guldregnen og Jasminen og Rødtjørnen, for de syntes allesammen, at det var noget af det forfærdeligste, de havde oplevet.

Men den gamle Pæl sagde ingenting. Den var helt lamslaaet af Bedrøvelse og hældede mere og mere. For hver Dag, der gik, slog den en ny lille Revne, og det var let at sé, den havde ikke langt igen. Buskene og Nattergalen talte venligt til den og trøstede den, det bedste de kunde, for de mente allesammen, det var saadan en rar gammel Pæl. En af dem faldt paa, hvordan de skulde hævne sig paa Guldhvepsen. Nattergalen skulde nemlig passe paa, naar Røverens Unger kunde være komne ud af Ægget, og saa skulde den trække dem ud med sit Næb og æde dem.

»Det skal jeg,« sagde Nattergalen højtideligt. »Stol paa mit Ord.«

Men Dagen efter, at den Beslutning var tagen, syntes Nattergalen pludselig, at det var Efteraar. Ingen af Buskene og de andre Fugle i Haven kunde forstaa det. De syntes allesammen, det var dejlig Sommer endnu. Men Nattergalen erklærede, at der var ikke flere Insekter, som var værd at æde. Inden Aften var den fløjet Syd paa med sine Unger, og Buskene havde ikke andet at gøre end staa og stirre paa Pælen og snakke om det frygtelige, der foregik inde i den.

Næste Foraar fløj der en Mængde smaa, nydelige Guldhvepse ud af Hullet. De tumlede sig i det klare Solskin og forsvandt saa i Luften.

Den gamle Pæl stod en Stund endnu og ventede paa, om der dog ikke skulde komme een af Gravehvepsens Unger ud. Men der kom ingen.

Saa styrtede Pælen om paa den lille Høj og gik i lutter trøskede Stumper. Buskene dryssede deres Blomster ned over den, saa den fik en anstændig Begravelse.

»En mærkelig gammel Pæl,« sagde de til hinanden.

Og da Nattergalen kom hjem fra sin Udenlandsrejse og hørte Enden paa Historien, sang den en smuk Sang over den gamle Pæls Grav.

{{PD-old}}

[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald]]</text>
      <sha1>i79a2mz0l9uavkz1kc7klhklammb2wl</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471421</id>
      <parentid>471420</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T17:26:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>kategorier</comment>
      <origin>471421</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="18196" sha1="73g6cplzwjr4tdkbzmj9wxpb688czxo" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Den gamle Pæl
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = [[Jorden og Kometen]]
 | næste     = [[Blomsterne]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 20–31. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

DEN gamle Pæl stod nede i Haven.

Nu var der mange, som havde været mange Gange i Haven og aldrig sét Pælen. For Haven var for det første meget stor, saadan en rigtig Have med en hel Skov af Stikkelsbærbuske, med grønne Plæner og krogede Æbletræer, Kartofler og Kaal i lange Rader, Rhabarber med tykke, røde Stilke, Asparges med vajende, grønne Toppe, et Mylr af Blomster og en uhyre lang Nøddegang. Saa lang var Nøddegangen, at naar en stor Dreng kom gaaende oppe i den ene Ende, saa han fra den anden Ende af ud, som om han var lille.

Men for det andet stod den gamle Pæl saa godt gemt, at der skulde Geni til at finde den.

Den stod nemlig i Havens allerbageste Hjørne tæt op til Naboens Stakit paa en lille Høj.

Egentlig var det nu slet ingen Høj . . . Højen laa oppe i det andet Hjørne, lige ud til Vejen, og paa den var der baade Bord og Bænk og desuden en lang, hvid Flagstang. Men det, den gamle Pæl stod paa, var en Bunke visne Blade og Grus og Sten og andet Affald, som Gartneren havde kørt hen i Krogen paa sin Hjulbør.

Der laa skaarede Urtepotter og knækkede Blomsterpinde, visnede Blomster, der en Gang havde været fine, men nu var saa indtørrede og sammenskrumpne, at det var umuligt at kende dem mere. Der laa en gammel Rive, som ikke havde mere end een Tand, og den var knækket; der laa et Spadeskaft uden Spade og et rustent Skuffejern uden Skaft.

Og rundt om mellem det altsammen groede lange, tynde Græsstraa, der straks vilde knække over, om det blæste paa dem. Men det gjorde det ikke, for Buskene havde filtret sig tæt sammen paa alle Sider, saa der aldrig kom en Vind derimod. Træerne fra Naboens Have rakte Grenene langt ud over Stakittet, saa der altid var mørkt i den lille Krog. Bare lige midt paa Højen var der en Plet, hvor Solen skinnede.

Paa den Plet stod Pælen.

Nu var den saa grim, som saadan en gammel Pæl paa nogen Maade kan være. Men for Resten fornærmede den ingen. Den solede sin gamle, rynkede Krop og hældede sig træt til den ene Side. Det var tydeligt nok, at den fromt og gudhengivent ventede paa den Dag, da den skulde falde om og raadne væk.

Men Buskene og Græsset rundt om kunde ikke lide den, fordi den stod dér midt i Solen, mens de selv var i Skygge.

»Der er dog ingen Mening i Livet,« sagde Græsset, der voksede sig langt og tyndt og blegt. »Her staar jeg og vokser og vokser og trænger til Sol og faar ingenting, mens den afdøde Vissenpind gasser sig i det lækreste Solskin.«

»Gamle Spøgelse!« sagde Sirenbusken, hvis nederste Grene allesammen var gaaet ud af Mangel paa Sol. »Har han ikke haft saa megen Takt, at han har lagt sig til at dø, da hans Tid var omme, saa skulde han i det mindste ikke staa og udstille sit Kadaver i Solen. Hvad duer han til? Hvad tager han sig for — Skyder han Blade? Sætter han Blomst?«

Guldregnen nikkede med alle sine gule Blomster, for den var ganske enig med Sirenen. Og Nattergalen, der boede i Rødtjørnen, satte sig aldrig paa den gamle Pæl. Den hoppede omkring i Buskene og hviskede dem pæne Ting i Øret. Den fortalte Guldregnen, hvor fint og yndefuldt dens Blomster hang. Den sang om Sirenens og Jasminens Duft og fortalte Rødtjørnen, at der var intet Sted i Verden saa lunt og dejligt at bo som i dens Grene. Men til den gamle Pæl havde den aldrig et venligt Ord, gjorde tværtimod altid Nar ad den.

»Naa, gamle Stivstikker!« skreg den. »Tag og vift lidt med dine Blade — hvad? Eller du er maaske ikke sprunget ud endnu? Eller kanske du allerede holder Efteraar?«

Saa lo Buskene, saa alle deres Blade rystede. For de syntes allesammen, at Nattergalen var umaadelig vittig. Og saa var den ogsaa den eneste Fugl, der byggede Rede i Krogen.

Men den gamle Pæl tog sig ikke synderligt af al den Staahej. Nu hørte den ikke længer rigtig godt, saa det kan gerne være, at en hel Del af det gik dens Øre forbi. Og saa var den jo ogsaa i den Alder, hvor man ikke bryder sig om Folks Snak, bare man sidder lunt inden Døre. Naar de skreg allesammen i Munden paa hverandre, saa der slet ikke var til at høre Ørenlyd i Krogen, kunde den jo nok komme med en lille, beskeden Bemærkning til sin Undskyldning. Men der var i Regelen ikke andre end Mosset, som groede paa den, der hørte det.

»Herre Gud!« sagde den saa. »Lad mig dog staa i Fred, til jeg falder. Jeg gør jo ikke en Kat Fortræd.«

Og lidt efter sagde den, men endnu sagtere:

»En anden én har jo ogsaa været ung en Gang. Et rigtig pænt Træ har jeg været, ja, jeg har saamænd. Den Gang havde jeg baade Blade og Blomster og hele to Bogfinkefamilier i Toppen. Men saa skulde der være Gang dér, hvor jeg stod. Jeg blev fældet, hugget til og malet — rød og hvid og tjæret om Benene. I otte lange Aar stod jeg i Stakit. Det tager paa Kræfterne, ja, saamænd gør det saa.«

Saa var det en Morgen hen paa Sommeren, at den gamle Pæl stod og hældede i sine egne Tanker.

Det havde regnet i to Dage, og der stod en hel lille Pyt ved Pælens Fod. Store, tunge Draaber faldt fra Buskene ned paa de visne Blade. De lange, tynde Græsstraa slæbte hver paa en Draabe og var lige ved at knække af Anstrengelse. Men nu til Morgen var Solen brudt frem af Skyerne og skinnede mildt og varmt lige paa Pælen.

»Aa Gudskelov!« sagde den gamle Pæl. »Det er for megen Fugtighed for en gammel Kavaler som mig, der baade har Gigt og Podagra.«

I det samme mærkede den noget, der krillede den oven i Hovedet, og fik Øje paa en vims, lille Fyr, der sad paa den og kiggede ind i et Hul, den havde fra den Tid, den stod i Stakit.

Den lille havde fire, klare Vinger og seks tynde Ben. Paa Hovedet havde den to Følehorn, og med dem snusede den til Hullet, mens den hoppede rundt om det og undersøgte det i alle Ender og Kanter.

»Med Forlov,« sagde Pælen, »hvad kigger De efter?«

Den lille Fyr svarede ikke, men blev ved at snuse til Hullet.

»Hvem er De?« sagde Pælen igen.

»Jeg er Gravehvepsen,« svarede den lille.

»Det glæder mig at gøre Deres Bekendtskab,« sagde Pælen. »Maaske jeg tør præsentere mig selv: jeg er den gamle Pæl.«

»Det er du,« sagde Gravehvepsen. »Og det en dejlig, gammel Pæl!«

»Tusind Tak,« sagde Pælen fornøjet. »Det er saamænd sjældent, jeg hører noget behageligt. Alle mine Naboer skælder mig ud fra Morgen til Aften.«

Det sagde Gravehvepsen ikke noget til, men krøb helt ind i Hullet.

»Hvad søger De egentlig?« spurgte Pælen.

»Jeg tænker paa at lægge mine Æg i dig,« svarede Gravehvepsen.

Den gamle Pæl straalede af Fornøjelse.

»Aha!« sagde den. »Og saa kommer De med Deres Gemal, og mens De ligger paa Æggene, sidder han og synger . . .«

»Vrøvl!« sagde Gravehvepsen.

»Om Forladelse!« sagde Pælen. »Jeg troede, det var ligesom hos Nattergalen.«

»Er her en Nattergal?« sagde Gravehvepsen forskrækket og gemte sig dybt i Hullet.

»Ja — — ovre i Rødtjørnen,« svarede Pælen. »Men den nedlader sig aldrig til at sidde paa mig, saa De behøver ikke at være bange. — Synes Fruen ellers om Lejligheden?«

»Jo Tak!« sagde Gravehvepsen. »Jeg tager den. Jeg er her igen om fem Minuter.«

Saa fløj den bort, og den gamle Pæl var gladere, end den havde været i lang Tid.

»Selv om det ikke er en Nattergal, saa er det dog noget lignende,« sagde den for sig selv. »Æg er Æg, og jeg kan ikke sé andet, end at jeg nu er ligesaa god som Rødtjørnen.«

Straks efter kom Gravehvepsen tilbage med en Mariehøne, som den med stort Besvær slæbte op ad Pælen og puttede ind i Hullet. Den gamle Pæl saà forundret paa den.

»Ja — det kommer jo ikke mig ved,« sagde den saa. »Men jeg synes, det er en underlig Maade, De møblerer Lejligheden paa.«

»Det er til mine Unger,« sagde Gravehvepsen. »Jeg maa sørge for, at de har noget at æde, naar de kommer ud af Æggene. Naar jeg har faaet fat i en Mariehøne, saa stikker jeg den med min Braad, saa den besvimer, og putter den ind i Hullet.«

»Var det ikke kønnere, om De stak den helt ihjel?« spurgte Pælen.

»Nok muligt,« svarede Gravehvepsen. »Men saa vilde den raadne, sér du. Og mine Børn skal have friskt og godt Mariehønsekød.«

»Jeg siger ikke noget til, at De sørger for Familien,« sagde Pælen, da den havde tænkt sig lidt om. »Jeg véd jo ogsaa nok, at alle Dyrene er rene Landevejsrøvere og Banditer. Æder de ikke hinanden, saa æder de os uskyldige Træer og Urter. Men hvis De tillader en gammel, tarvelig Pæl at genere Dem med endnu et Spørgsmaal: hvorfor venter De ikke med at fodre Deres Børn, til de kommer ud af Ægget?«

»Saa er jeg død og borte,« svarede Gravehvepsen.

»Hva’ faller?« spurgte Pælen, der troede, den havde hørt fejl.

»Jeg faar aldrig mine Børn at sé,« sagde Gravehvepsen. »Naar jeg har samlet Huset fuld af Mariehøns, saa lægger jeg Æggene, og saa maa jeg dø. Saadan er nu min Skæbne.«

»Jøsses!« sagde Pælen.

Gravehvepsen fløj sin Vej, og Nattergalen, der sad paa Kanten af sin Rede, vilde lige til at snappe den. Men saa var der et af Nattergalebørnene, der nappede den i Benet.

»Aa, lad den flyve, lille Mo’er! saa er du sød,« sagde Ungen. »Jeg har ligget her og hørt det hele — tænk dig, den Stakkel faar aldrig sine Unger at sé. Lad den flyve i Fred, saa maa de andre faa min næste Flue.«

»Du er et godt lille Fæ,« sagde Nattergalen, »og om ti Minuter fortryder du det. Men det er lige godt en underlig Historie.«

Det samme mente Buskene rundt om den lille Høj. De bøjede sig ind over Pælen og kiggede ind i Hullet, hvor den besvimede Mariehøne laa paa Ryggen med alle sine seks Ben i Vejret. Græsstraaene rakte sig i Vejret og ønskede, de var endnu længere, for at de ogsaa kunde faa noget at sé. Allermest forundrede det dem allesammen, at saadant noget mærkværdigt skulde hænde den gamle, raadne Pæl.

Men Pælen stod midt paa Højen og stivede sig af, det bedste den kunde, og var umaadelig stolt.

»Var jeg en fornuftig Nattergal, saa pillede jeg den Mariehøne ud og aad hende,« sagde Nattergalen. — »Men det er nu lige meget. Foreløbig er der jo Mad nok i Haven, og hun løber ikke fra mig. Lad os nu sé, hvad det bliver til.«

Sirenen nikkede, og Guldregnen nikkede, og Rødtjørnen nikkede, og Jasminen nikkede. For de var allesammen enige med Nattergalen.

Og nu kom Gravehvepsen slæbende med nok en besvimet Mariehøne og puttede den ind i Hullet. Og saadan blev den ved, til det var langt ud paa Eftermiddagen, og Hullet var helt fuldt.

»Nu flyver jeg mig en lille Tur i Solskinnet,« sagde den til den gamle Pæl. »Om lidt kommer jeg igen og lægger Æggene, og saa lægger jeg mig selv til at dø.«

Væk var den, og Buskene stod og hviskede om den.

Men i det samme kom en overmaade elegant Fyr flyvende og satte sig paa den gamle Pæl ved Siden af Hullet. Den havde fire klare Vinger og seks Ben og to Følehorn ligesom Gravehvepsen, men hele dens Krop skinnede som det bare Guld og Sølv. Pælen saà fornøjet paa den; den tænkte paa, at det var det andet fine Besøg paa een Dag, og mente, at nu kom der bedre Tider.

»De er nok i Søndagstøjet?« sagde den venligt. »Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste?«

»Jeg sér mig om efter en Lejlighed,« svarede den fremmede. »Det er et rart lille Hul, du har dèr.«

»Saamænd,« sagde Pælen beskedent. »Det har for Resten staaet ledigt længe, og var De kommet i Morges, skulde De med Fornøjelse faaet det. Men nu har jeg netop lejet det ud, saa jeg kan desværre ikke tjene Dem.«

»Ja saa,« sagde den fremmede. »Det var jo kedeligt. — Hvad hedder din logerende, med Forlov?«

»Det er Gravehvepsen,« svarede Pælen. »Fru Gravehvepsen. Hele Dagen har Fruen samlet Mad sammen til sine tilkommende Børn. Vil De behage at kigge ind, saa skal De sé, der ligger helt fuldt af besvimede Mariehøns.«

»Ja — min sandten gør der ikke!« sagde den fremmede og grinte saa uhyggeligt, at den gamle Pæl blev ganske hjerteangst derved.

»Kender De Gravehvepsen?« spurgte den.

»Om jeg gør?« sagde den fremmede. »Det er en af mine allerbedste Venner. Vi besøger tit hinanden.«

Da den havde sagt det, smuttede den helt ind i Hullet. Den blev kun et Øjeblik derinde, og da den kom ud igen, skinnede den, saa Pælen fik ganske ondt i Øjnene, og grinede ondskabsfuldt ligesom før.

»Vil De ikke vente, til Gravehvepsen kommer hjem?« spurgte Pælen. »Den sagde, den fløj kun en lille Tur, og maa straks være her.«

»Nej Tak,« svarede den fremmede.

»Naa, ikke? Tør jeg da spørge, hvem jeg skal hilse fra? Det vil sikkert gøre Fruen ondt, at hun er gaaet glip af saadan en fornem Kavalers Besøg.«

»Jeg er ingen Kavaler,« sagde den fremmede. »Jeg er en Frue. Og du behøver ikke at sige noget til Gravehvepsen. I Morgen tidlig kommer jeg igen og træffer hende nok.«

Saa fløj den. Og alle Buskene hviskede om det mærkelige, der hændte den gamle Pæl, og syntes pludselig, at den var saa interessant og saa rar.

»Den er egentlig ganske køn,« sagde Sirenen. »Sé, hvor det grønne Mos klæder den storartet.«

»Ganske køn?« sagde Guldregnen. »Den er smuk, kan du gerne sige.«

»Den holder sig vidunderlig rank, den sér fornem ud,« sagde Jasminen.

»Den er ærværdig,« sagde Rødtjørnen. »Den har sikkert oplevet en Mængde underlige Ting, som den kunde fortælle, hvis den vilde.«

»Den er dejlig at sidde paa,« sagde Nattergalen, der sad og slog med Vingerne paa dens Top. »Det er anderledes solidt end de tynde, vippende Grene.«

Den gamle Pæl tog sig ikke videre af deres Komplimenter.

Den stod og tænkte over det Besøg, den havde haft, og havde en ubestemt Fornemmelse af, at der var noget galt paa Færde.

Saa kom Gravehvepsen hjem.

Med stort Besvær slæbte den sig ind i Hullet og lagde sine Æg. Da den kom ud igen, rystede den paa alle Lemmer og kunde knap tale.

»Er De syg?« spurgte Pælen deltagende.

»Jeg skal dø,« svarede Gravehvepsen. »Og hør nu godt efter, hvad jeg fortæller dig. Du er jo en god, gammel Pæl, der ikke vil gøre dine Medmennesker Fortræd. Og jeg har i hele Verden kun een Fjende. Hun kommer til mit Hus, naar jeg er ude — —«

»Holdt!« raabte Pælen og rystede af Forfærdelse, saa det halve af dens Mos drattede ned paa Jorden, og den slog en stor Revne paa den ene Side.

Men Gravehvepsen lod den ikke tale ud.

»Ti nu stille!« sagde den. »Jeg har kun et lille, bitte Øjeblik endnu at leve i, og du maa høre efter, hvad jeg siger. Guldhvepsen hedder min Fjende, og hun er køn nok at sé til — meget kønnere end jeg. Hun skinner, som var hun gjort af Guld og Sølv. Men ond og doven er hun. Selv gider hun ikke samle Mad til sine Unger. Derfor hitter hun det Hul, hvori jeg har lagt mine Æg, og lægger sine ved Siden af. Og saa æder hendes Børn al den Mad, jeg har samlet, og mine Børn oven i Købet. — Hende skal du love mig at passe paa, hvis hun kommer. Og saa farvel og Tak for din Godhed.«

Den gamle Pæl slog endnu en Revne og kunde slet ikke faa Mælet af Forfærdelse. I det samme kom Nattergalen og tog Gravehvepsen. Buskene skreg op af Forfærdelse, men Nattergalen undskyldte sig paa det bedste.

»Den skulde jo dø alligevel,« sagde den. »Den var allerede død. Men jeg indrømmer, det ærgrer mig, at jeg ikke tog den Slyngel af en Guldhveps.«

»Ja, du min Gud, min Gud!« raabte Pælen. »Det var jo Guldhvepsen, der var her. Og jeg elendige Pæl lod hende slippe ind. Saa er jo Ulykken allerede sket . . . hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre!«

»Ja Herre Gud,« sagde Nattergalen, som sad og smaskede endnu paa Gravehvepsen. Og »Herre Gud!« sagde Sirenen og Guldregnen og Jasminen og Rødtjørnen, for de syntes allesammen, at det var noget af det forfærdeligste, de havde oplevet.

Men den gamle Pæl sagde ingenting. Den var helt lamslaaet af Bedrøvelse og hældede mere og mere. For hver Dag, der gik, slog den en ny lille Revne, og det var let at sé, den havde ikke langt igen. Buskene og Nattergalen talte venligt til den og trøstede den, det bedste de kunde, for de mente allesammen, det var saadan en rar gammel Pæl. En af dem faldt paa, hvordan de skulde hævne sig paa Guldhvepsen. Nattergalen skulde nemlig passe paa, naar Røverens Unger kunde være komne ud af Ægget, og saa skulde den trække dem ud med sit Næb og æde dem.

»Det skal jeg,« sagde Nattergalen højtideligt. »Stol paa mit Ord.«

Men Dagen efter, at den Beslutning var tagen, syntes Nattergalen pludselig, at det var Efteraar. Ingen af Buskene og de andre Fugle i Haven kunde forstaa det. De syntes allesammen, det var dejlig Sommer endnu. Men Nattergalen erklærede, at der var ikke flere Insekter, som var værd at æde. Inden Aften var den fløjet Syd paa med sine Unger, og Buskene havde ikke andet at gøre end staa og stirre paa Pælen og snakke om det frygtelige, der foregik inde i den.

Næste Foraar fløj der en Mængde smaa, nydelige Guldhvepse ud af Hullet. De tumlede sig i det klare Solskin og forsvandt saa i Luften.

Den gamle Pæl stod en Stund endnu og ventede paa, om der dog ikke skulde komme een af Gravehvepsens Unger ud. Men der kom ingen.

Saa styrtede Pælen om paa den lille Høj og gik i lutter trøskede Stumper. Buskene dryssede deres Blomster ned over den, saa den fik en anstændig Begravelse.

»En mærkelig gammel Pæl,« sagde de til hinanden.

Og da Nattergalen kom hjem fra sin Udenlandsrejse og hørte Enden paa Historien, sang den en smuk Sang over den gamle Pæls Grav.

{{PD-old}}

[[Kategori:1909]]
[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>73g6cplzwjr4tdkbzmj9wxpb688czxo</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471469</id>
      <parentid>471421</parentid>
      <timestamp>2026-07-25T10:02:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>Oprydning - scanback opsætning</comment>
      <origin>471469</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="779" sha1="7bgtqtilyr3cmz2u3vbys7d7zn3uz9q" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Den gamle Pæl
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = [[Jorden og Kometen]]
 | næste     = [[Blomsterne]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 20–31. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

&lt;pages index=&quot;Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf&quot; from=16 to=31 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:1909]]
[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>7bgtqtilyr3cmz2u3vbys7d7zn3uz9q</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471470</id>
      <parentid>471469</parentid>
      <timestamp>2026-07-25T10:04:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Hovsa - rod i sidetallene rettet</comment>
      <origin>471470</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="779" sha1="hi7z5vqdbg0iz3ewhbhpn7q52b2vjwi" xml:space="preserve">{{header
 | titel     = Den gamle Pæl
 | forfatter = Carl Ewald
 | oversætter =
 | afsnit    = Æventyr, Tredje Samling
 | forrige   = [[Jorden og Kometen]]
 | næste     = [[Blomsterne]]
 | År        = 1909
 | noter     = Fra samlingen ''Æventyr'', Tredje Samling (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København og Kristiania; tredje oplag 1909), trykte sider 20–31. Teksten gengiver datidens retskrivning (før 1948: ''aa'', store begyndelsesbogstaver i navneord, skelnen mellem ''saa'' og ''saà''). Kilde: [[commons:File:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf|indscanning på Wikimedia Commons]].
}}

&lt;pages index=&quot;Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf&quot; from=17 to=28 /&gt;

{{PD-old}}

[[Kategori:1909]]
[[Kategori:Eventyr]]
[[Kategori:Carl Ewald forfatter]]</text>
      <sha1>hi7z5vqdbg0iz3ewhbhpn7q52b2vjwi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Kategori:Carl Ewald forfatter</title>
    <ns>14</ns>
    <id>122214</id>
    <revision>
      <id>471426</id>
      <timestamp>2026-07-24T17:32:44Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ kategori</comment>
      <origin>471426</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="14" sha1="opvzapkyndr1p9oa76j3e58tpb8wes6" xml:space="preserve">[[Forfattere]]</text>
      <sha1>opvzapkyndr1p9oa76j3e58tpb8wes6</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Indeks:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf</title>
    <ns>106</ns>
    <id>122215</id>
    <revision>
      <id>471435</id>
      <timestamp>2026-07-24T18:57:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>Forsøg på oprettelse af scanback</comment>
      <origin>471435</origin>
      <model>proofread-index</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="375" sha1="hpwyvtnobnu7p7b5osmam9b7283rvj8" xml:space="preserve">{{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template
|Forfatter=[[Forfatter:Carl Ewald|Carl Ewald]]
|Titel=Æventyr. Tredje Samling
|Bind=
|År=1909
|Oversætter=
|Redaktør=
|Udgiver=Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag
|Sted=København og Kristiania
|Kilde=pdf
|Billede=2
|Sorter=Ewald, Carl
|Status=K
|Sider=&lt;pagelist 1=&quot;Omslag&quot; 2=&quot;Titelblad&quot; 3=&quot;Indhold&quot; 4=7 /&gt;
|Bindoversigt=
|Width=
|Bemærkninger=Tredje Oplag (1909). Indeholder eventyrene ''Jorden og Kometen'' (s. 7), ''Den gamle Pæl'' (s. 20), ''Blomsterne'' (s. 32) og ''Korallerne'' (s. 50).
|Header=
|Footer=&lt;references/&gt;
|Licens={{PD-old-70-1923}}
}}</text>
      <sha1>hpwyvtnobnu7p7b5osmam9b7283rvj8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/4</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122216</id>
    <revision>
      <id>471436</id>
      <timestamp>2026-07-24T19:25:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>1. side af første historie</comment>
      <origin>471436</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1162" sha1="ef07z44k9plmvucea30ys299rwvkl0l" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{c|JORDEN OG KOMETEN.}}


Den Historie, jeg nu vil fortælle, er højst forunderlig.

Den varer flere Hundrede Aar, saadan, at hvis en af os skulde være med i den, vilde han være død og begravet, længe inden den var forbi, ja, inden den var kommen rigtig i Gang.

Den foregaar ude i ''Verdensrummet'', hvor alle ''Stjernerne'' svømmer, og hvor der er saa koldt, at den tykkeste Vinterfrakke ikke vilde forslaa mere end en stumpet Skjorte.

Og Verdensrummet er saa stort, at ingen kan sige det.

Men ''det'' gør nu ikke noget.

For hvis der ''var'' en, som kunde, saa vilde de andre alligevel ikke forstaa ham.

{{c|*}}

Derude i Verdensrummet gik ''Jorden'' sin Gang, som den har gaaet den i mange, mange Aar og gaar den endnu den Dag i Dag. Rundt om ''Solen'' gik den, bestandig rundt, rundt, rundt, saa en anden én for længe siden var bleven svimmel af det.

Men Jorden blev ikke svimmel, eftersom den var vant til Turen, der ellers ikke var nogen Sviptur. Den varede nemlig et ''helt'' Aar, og ikke saa snart var den færdig med den ene Tur, før den begyndte paa den næste.

Og ret som om den vilde være rent tosset i Hovedet, drejede&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ef07z44k9plmvucea30ys299rwvkl0l</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/5</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122217</id>
    <revision>
      <id>471437</id>
      <timestamp>2026-07-24T19:37:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471437</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1595" sha1="0dddb6xvjbwaiwegah2jk81i1hflbcg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;den sig hele Tiden rundt om sig selv, akkurat som en Hundehvalp, der løber efter sin Hale.

Men ''det'' var den nu ikke mere end ''et Døgn'' om, og den gjorde det bare, for at Solen skulde skinne ligelig paa alle Sider af den. For paa den Side, der vender bort fra Solen, er det alle Tider mørk Nat. Og hvis Jorden hele Tiden holdt Evropa, Asien og Afrika hen imod Solen, saa vilde de jo aldrig i Evighed komme op af Sengen i Amerika.

Det var nu slet ikke saa lidt, Jorden havde at passe paa. Og den havde endda mere endnu.

Den havde nemlig ''Maanen''.

Nu kunde Maanen jo rigtignok passe sig selv, naar det skulde være. For den havde ikke andet at gøre end ganske ligesom Jorden at dreje sig rundt om sig selv og saa desuden gaa rundt om Jorden, ligesom Jorden gik rundt om Solen. Den var meget mindre end Jorden og havde i Virkeligheden ingenting, den skulde have sagt. Derfor talte Jorden altid til den i en kommanderende Tone, og til Gengæld drillede Maanen den hvert Øjeblik.

Noget kom det jo ogsaa af, at de to var hinanden saa nær, og at alle de andre Stjerner var for langt borte til, at de kunde snakke med dem. Naar man evig og altid skal være sammen, bliver man let gal i Hovedet paa hinanden.

Regelmæssig een Gang hver Maaned var Maanen fuld. Saa gik den og grinede med sit runde Ansigt og gjorde Jorden aldeles rasende.

»Sé, hvor han skinner, den jammerlige Drabant!« sagde Jorden. »Han bilder sig nok ind, han er Fiksstjerne.«

Maanen grinte bare, saa længe det varede. Men det varede aldrig ret længe. For hver Nat, der gik, blev den længere og&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0dddb6xvjbwaiwegah2jk81i1hflbcg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/6</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122218</id>
    <revision>
      <id>471438</id>
      <timestamp>2026-07-24T19:37:52Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471438</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1551" sha1="m0qtqwhxg34ffw6cqqlbnl9013redat" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;længere i Ansigtet og saà ud, som om den havde Tømmermænd efter Rusen. Til sidst blev den helt væk, men kom straks efter frem igen og blev større og større, til den atter var fuld.

»Er du med?« spurgte Jorden.

»Naturligvis er jeg det,« svarede Maanen.

»Jeg haaber, du passer Tiden ordentlig,« sagde Jorden. »For hver Gang jeg løber rundt om Solen, løber du tretten Gange rundt om mig, at du husker det. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«

»Jeg har rendt her længe nok til at vide, hvad jeg har at gøre, din arrige gamle Planet!« sagde Maanen, for den var netop fuld den Dag, og saa var den altid stor paa det.

Men den havde ogsaa en anden Maade at drille Jorden paa. Somme Tider trak den saa meget af det Vand, der flød paa Jorden, som den bare kunde, over paa den ene Side, saa der blev Højvande dèr og Lavvande paa den anden. Saa hændte det sig, at der blev Oversvømmelse og Ulykker paa det ene Sted, og at Skibene strandede paa det andet. Og de Folk, det gik ud over, raabte, at det var en forbandet Jord, som ikke var til at holde ud at leve paa. Men det krænkede naturligvis Jorden, da den ikke kunde gøre ved det, og saa blev den dobbelt vred paa Maanen.

»Nu er den fuld igen, det Svin,« sagde den. »Jeg gad i Grunden vide, hvad Nytte den gør ved at rende der og dandere.«

Saadan mundhuggedes de, medens det ene Aar randt efter det andet, og de gik deres bestemte Gang. Rundt om dem gik de andre Stjerner med ''deres'' Sorger og Bekymringer. Og midt i det hele lyste Solen over dem alle.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m0qtqwhxg34ffw6cqqlbnl9013redat</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/7</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122219</id>
    <revision>
      <id>471440</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:20:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471440</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1432" sha1="bfre8kzl9ucm7uiwoz97srme5dqq4fc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;En Dag midt i Marts kom en fremmed Stjerne svømmende i Verdensrummet.

Hverken Jorden eller Maanen havde nogen Sinde sét den før, og det kan nok være, de gjorde store Øjne. Den lignede heller ikke de andre Stjerner, for den havde en lang, lysende Hale.

»Hvad i al Verden er det for en Fyr?« sagde Jorden.

»Nu har jeg aldrig sét Magen!« sagde Maanen.

De blev begge to saa overraskede, at de var lige ved at staa stille. Den fremmede Stjerne kom nærmere, og Jorden begyndte at blive bange for, at den skulde løbe bus paa den. Da den var kommen nær nok til, at den kunde raabes op, skreg Jorden:

»Halløj! Hvad vil du her paa min Vej? Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvor skal du hen?«

»Det er mange Spørgsmaal paa een Gang,« sagde den fremmede Stjerne.

»Hvem er du?« spurgte Jorden igen.

»Jeg er bare en lille ''Komet'',« sagde Stjernen. »Men hvem er du?«

»Men jeg er jo ''Jorden''. — Saa véd du vel Besked?«

»Saamænd gør jeg ikke nej,« svarede Kometen. »Jeg er ganske fremmed paa denne Himmelegn, har ikke været her før og er ikke præsenteret for en eneste af Stjernerne.«

»Da er du kommen til den rette,« sagde Jorden vigtig. »Det er ellers ikke min Vane at prale, men jeg tør nok sige, jeg er den bedst begavede af os allesammen.«

»Det var jo heldigt,« sagde Kometen. »Men skynd dig nu lidt at fortælle. Jeg har ikke Tid til at ligge ret længe her og drive.«&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bfre8kzl9ucm7uiwoz97srme5dqq4fc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/8</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122220</id>
    <revision>
      <id>471441</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:21:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471441</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1577" sha1="t1sgc0lnl3xhn1cenfap6vbp6901ogw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»Vi skyder da en meget pæn Fart,« sagde Jorden venlig. »Tag og gaa med en Gang rundt om Solen — hvad? Det varer kun et Aar. Saa kan vi snakke saa rart sammen.«

»Pyt!« svarede Kometen haanlig. »Kalder du ''det'' Fart? Du kan tro, jeg plejer at sætte anderledes Kraft paa. Skynd dig nu lidt og lad mig høre, hvad I er for Folk her til Lands.«

»Lov mig først, at du vil tage dig i Agt for at rende paa mig,« sagde Jorden.

Den fremmede Stjerne lo, saa dens Hale spaltedes i tre.

»Naa — du er bange for at faa en paa Planeten?« sagde den. »Vær du bare rolig. Jeg er ganske løs og luftig, og hvis jeg stødte sammen med en Klods som dig, vilde jeg gaa i tusinde Stumper og Stykker.«

»Aha!« sagde Jorden interesseret. »Du er bar Ild! Det har jeg saamænd ogsaa været en Gang.«

»Det er nok længe siden,« svarede Kometen mistroisk. »Jeg synes, du har en stor Is-Kalot paa Polen?«

»Det har jeg ogsaa,« sagde Jorden. »En paa hver Pol oven i Købet. Men jeg tror ikke, det gør noget med koldt Hoved og kolde Fødder, naar man bare holder sig godt varm om Maven.«

»Naa — men Ilden?« spurgte Kometen.

»Den har jeg inden i mig,« sagde Jorden. »Du kan saamænd gerne faa den at sé.«

Og straks lod den et Par af sine største Vulkaner sprude Ild, saa det stod efter.

»Se, se!« sagde Kometen. »Lidt er der jo virkelig.«

»Lidt?« sagde Jorden fornærmet. »Jeg har hele Maven fuld, kan jeg fortælle dig. Det er netop ''det'', der gør mig saa overordentlig interessant. Sér du . . . jeg har en Gang været ligesaadan&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t1sgc0lnl3xhn1cenfap6vbp6901ogw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/9</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122221</id>
    <revision>
      <id>471442</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:22:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+tekst</comment>
      <origin>471442</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1462" sha1="gxn9hy6ygili8dwxvy4cbmi8awimcjz" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;en løs og luftig Kammerat som du. Men saa tog jeg mig sammen og blev efterhaanden tættere. Til sidst lagde der sig en tyk Skorpe uden om mig, og nu kan jeg ikke lave andet end Skorstensild i mine Vulkaner. Men Ild har jeg i mig.«

»Det maa være lidt generende med den Skorpe,« sagde Kometen.

»Naa—aa,« sagde Jorden. »Man vænner sig jo efterhaanden til det. Og nu er der Mennesker paa den.«

»Mennesker?« gentog Kometen. »Hvad er det for noget?«

Jorden kløede sig eftertænksomt i Nordpolen og kom derved til at skubbe til Iskalotten, saa der løsnedes et Par vældige Blokke, der drev ud i Havet som Isbjerge.

»Tja—e,« sagde den saa. »Egentlig er det vist saadan en Slags Utøj.«

»Føj!« sagde Kometen.

Jorden tav lidt stille, som om den tænkte over det. Saa sagde den:

»De kribler og krabler i det mindste, saa de somme Tider er nær ved at gøre mig tosset. Og alt som Tiden gaar, og der kommer flere af dem, bliver de værre og værre. De roder mig igennem paa Kryds og paa tværs for at finde Kul og Metal og hvad andet, de kan bruge. De lægger Skinner paa mig og kører rundt om mig med Damp, sprænger Huller i mine største Bjerge, slaar Broer over mine Vande. De siger selv, de er mine Herrer.«

»Jeg synes, det maa være lidt flovt for en Stjerne at lade sig kommandere af saadan noget Kryb,« sagde Kometen. »Kan du ikke ryste dem af dig?«

»Jeg har prøvet paa det,« sagde Jorden. »Og det mer end&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gxn9hy6ygili8dwxvy4cbmi8awimcjz</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/10</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122222</id>
    <revision>
      <id>471443</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:23:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471443</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1664" sha1="s9fmk76qpcbvtfx18ohicj8qcclngp2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;een Gang og paa forskellig Maade. Jeg har kastet en Mængde Ild og glødende Stene op gennem mine Vulkaner og begravet hele Byer for dem. ''Stormflod'' har jeg lavet mange Gange og druknet dem i Tusindvis. Naar jeg synes, de bliver for nærgaaende, skutter jeg mig og laver ''Jordskælv''.«

»Naa,« sagde Kometen, »hjælper det da slet ikke?«

»Det linder jo lidt,« svarede Jorden. »Det gør det. Men i Længden nytter det ingenting. De er blevne mig for mange, tror jeg. Jeg skulde taget det tidligere, da de var færre og ikke saa udspekulerte. Naar jeg har druknet eller begravet nogle Tusind af dem og haaber paa, at deres Familier skal dø af Sult og Sorg, saa samler de andre ind til dem og trøster dem og hjælper dem, og et Par Aar efter er jeg sællefuld igen.«

»Jeg har aldrig hørt noget lignende,« sagde Kometen. »Jeg begriber ikke, at du taaler det.«

»Ja — hvad skal jeg gøre?« sagde Jorden. »Jeg kan ikke længer tumle dem. De har undersøgt mig fra Pol til Pol, saa jeg snart ikke mere har en Plet for mig selv. De har regnet mig ud og maalt mig op og beskrevet mig i alle Ender og Kanter . . . mange af dem har staaende paa deres Bord en Kugle, som skal forestille mig, og paa hvilken de kan sé mig efter i hver en Krog. De regner ud i Forvejen, naar det bliver Storm og Torden og Jordskælv og det altsammen . . . de har hængende paa Væggen Apparater, som fortæller dem det. Hvad skal jeg saa stille op med dem?«

»Jed {{SIC}} véd det ikke,« sagde Kometen. »Men ''det'' véd jeg, at var det mig, saa taalte jeg det ikke.«

Jorden lo haanlig.

»Pyt!« sagde den. »Bild dig bare ikke noget ind. Jeg kan&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s9fmk76qpcbvtfx18ohicj8qcclngp2</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471444</id>
      <parentid>471443</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T20:27:46Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>Jed -&gt; Jeg</comment>
      <origin>471444</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1677" sha1="bareon1agg8lh0zh0fkh3xd93790ljq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;een Gang og paa forskellig Maade. Jeg har kastet en Mængde Ild og glødende Stene op gennem mine Vulkaner og begravet hele Byer for dem. ''Stormflod'' har jeg lavet mange Gange og druknet dem i Tusindvis. Naar jeg synes, de bliver for nærgaaende, skutter jeg mig og laver ''Jordskælv''.«

»Naa,« sagde Kometen, »hjælper det da slet ikke?«

»Det linder jo lidt,« svarede Jorden. »Det gør det. Men i Længden nytter det ingenting. De er blevne mig for mange, tror jeg. Jeg skulde taget det tidligere, da de var færre og ikke saa udspekulerte. Naar jeg har druknet eller begravet nogle Tusind af dem og haaber paa, at deres Familier skal dø af Sult og Sorg, saa samler de andre ind til dem og trøster dem og hjælper dem, og et Par Aar efter er jeg sællefuld igen.«

»Jeg har aldrig hørt noget lignende,« sagde Kometen. »Jeg begriber ikke, at du taaler det.«

»Ja — hvad skal jeg gøre?« sagde Jorden. »Jeg kan ikke længer tumle dem. De har undersøgt mig fra Pol til Pol, saa jeg snart ikke mere har en Plet for mig selv. De har regnet mig ud og maalt mig op og beskrevet mig i alle Ender og Kanter . . . mange af dem har staaende paa deres Bord en Kugle, som skal forestille mig, og paa hvilken de kan sé mig efter i hver en Krog. De regner ud i Forvejen, naar det bliver Storm og Torden og Jordskælv og det altsammen . . . de har hængende paa Væggen Apparater, som fortæller dem det. Hvad skal jeg saa stille op med dem?«

»Jed {{rettelse|Jed|Jeg}} véd det ikke,« sagde Kometen. »Men ''det'' véd jeg, at var det mig, saa taalte jeg det ikke.«

Jorden lo haanlig.

»Pyt!« sagde den. »Bild dig bare ikke noget ind. Jeg kan&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bareon1agg8lh0zh0fkh3xd93790ljq</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>471445</id>
      <parentid>471444</parentid>
      <timestamp>2026-07-24T20:29:32Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <minor />
      <comment>whopsie</comment>
      <origin>471445</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1673" sha1="s6wlu6bfgqp3926j5vr6cce20oon3g2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;een Gang og paa forskellig Maade. Jeg har kastet en Mængde Ild og glødende Stene op gennem mine Vulkaner og begravet hele Byer for dem. ''Stormflod'' har jeg lavet mange Gange og druknet dem i Tusindvis. Naar jeg synes, de bliver for nærgaaende, skutter jeg mig og laver ''Jordskælv''.«

»Naa,« sagde Kometen, »hjælper det da slet ikke?«

»Det linder jo lidt,« svarede Jorden. »Det gør det. Men i Længden nytter det ingenting. De er blevne mig for mange, tror jeg. Jeg skulde taget det tidligere, da de var færre og ikke saa udspekulerte. Naar jeg har druknet eller begravet nogle Tusind af dem og haaber paa, at deres Familier skal dø af Sult og Sorg, saa samler de andre ind til dem og trøster dem og hjælper dem, og et Par Aar efter er jeg sællefuld igen.«

»Jeg har aldrig hørt noget lignende,« sagde Kometen. »Jeg begriber ikke, at du taaler det.«

»Ja — hvad skal jeg gøre?« sagde Jorden. »Jeg kan ikke længer tumle dem. De har undersøgt mig fra Pol til Pol, saa jeg snart ikke mere har en Plet for mig selv. De har regnet mig ud og maalt mig op og beskrevet mig i alle Ender og Kanter . . . mange af dem har staaende paa deres Bord en Kugle, som skal forestille mig, og paa hvilken de kan sé mig efter i hver en Krog. De regner ud i Forvejen, naar det bliver Storm og Torden og Jordskælv og det altsammen . . . de har hængende paa Væggen Apparater, som fortæller dem det. Hvad skal jeg saa stille op med dem?«

»{{rettelse|Jed|Jeg}} véd det ikke,« sagde Kometen. »Men ''det'' véd jeg, at var det mig, saa taalte jeg det ikke.«

Jorden lo haanlig.

»Pyt!« sagde den. »Bild dig bare ikke noget ind. Jeg kan&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s6wlu6bfgqp3926j5vr6cce20oon3g2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/11</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122223</id>
    <revision>
      <id>471446</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:30:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471446</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1672" sha1="egl6xm11gcbfej5r9a5ozkh5im8d8rq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;lade dig vide, at i dette Øjeblik, mens vi to gaar her og passiarer sammen, har mine Mennesker allerede opdaget dig. De stirrer paa dig i deres Kikkerter og regner dig ud og giver dig Navn og skriver hele Bøger om dig. Det vil sige, det er de klogeste af dem. Idioterne er bange for dig og tror, at du er kommen for at melde Verdens Undergang.«

»Hvem er Idioterne?« spurgte Kometen.

Jorden gav sin Iskalot et Skub, saa det halve Atlanterhav blev fuldt af Isbjerge, og Dyrehaven ikke sprang ud til Pinse.

»Jeg vilde ønske, du ikke havde spurgt mig om det,« sagde den forlegen.

»Om Forladelse,« sagde Kometen. »Det er maaske en Familiehemmelighed?«

»Nej,« svarede Jorden. Det er slet ikke ''det''. Men det har til Dato været mig aldeles umuligt at hitte ud af, ''hvem'' der egentlig er Idioterne. De ''er'' der — ''det'' véd jeg. Der er oven i Købet mange af dem. Men det er ikke saadan at hitte ud af, hvem der er hvem. Hvad Menneskene selv siger, kan man aldeles ikke regne efter. For hver eneste én af dem synes, han selv er klog og alle de andre Idioter.«

»Saa er de vel Idioter allesammen,« mente Kometen.

Men nu blev Jorden fornærmet paa sine Menneskers Vegne. Den kom i Tanker om, at den vist havde været altfor aabenhjertig mod saadan en fremmed Stjerne, som den jo i Grunden ikke kendte det mindste til, og som oven i Købet præsenterede sig selv som en løs og usolid Person. Derfor anslog den en meget værdig Tone, da den svarede:

»Aldeles ikke, min gode Komet. Aldeles ikke. Men det fører jo ikke til noget at snakke mere om disse Ting, som du ikke kender noget til. Jeg praler ellers ikke, men jeg vil bare i al&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>egl6xm11gcbfej5r9a5ozkh5im8d8rq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/12</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122224</id>
    <revision>
      <id>471447</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:30:41Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471447</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1707" sha1="tuzn4lmhzwq7uuyrhawycu4rginuurn" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Almindelighed bede dig lægge Mærke til, at jeg af alle Stjernerne er langt den interessanteste. Sé dig om, det hele Verdensrum rundt, saa langt du vil, og du finder ikke min Lige. Se paa ''Venus'', der skinner der ovre, og ''Jupiter'' og ''Mars'' og, hvad de allesammen hedder, der gaar rundt om Solen lige som jeg. Og sé saa bagefter rigtig paa ''mig''. Læg Mærke til mine dybe, friske Have, til mine Bøgeskove og Palmelunde . . .«

»Jeg kan oprigtig talt ikke sé noget af det altsammen,« sagde Kometen. »Men derfor kan det jo gerne være sandt. For Resten synes jeg, du har en hel Taage omkring dig?«

»Naa,« sagde Jorden lidt flov. »Den havde jeg rent glemt. Det er min ''Atmosfære''.«

»Det er farlig, saa du er belemret . . . med Skorpe og Mennesker og Atmosfære.«

»Komet!« sagde Jorden alvorlig. »Nok render jeg rundt om Solen som de andre Stjerner, jeg nævnede før, og nok er jeg en af de allermindste. Men jeg er sikker paa, at jeg i Grunden er Verdens Midtpunkt.«

»Du taber Pusten,« sagde Kometen. »Du plejer jo ikke at prale — men du skulde sætte dig lidt ned og prale videre.«

»Sætte mig ned?« gentog Jorden fornærmet. »Ja, gjorde jeg ''det'', var det snart forbi med mig. Det hele beror jo netop paa, at jeg passer min Tur omkring Solen nøjagtig. Og jeg kan sige dig, jeg praler ''ikke''. Jeg ''er'' den vidunderligste af alle Stjernerne . . . alene for mine Menneskers Skyld. Dem er der ingen, der har Mage til . . . Hej, halløj! hvad gaar der af dig? jeg synes, du render fra mig?«

»Jeg gør saa,« sagde Kometen.

»Herre Gud,« sagde Jorden bedrøvet. »Kan du ikke blive her et Par Aar? Vi har det saa hyggeligt sammen, synes jeg.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tuzn4lmhzwq7uuyrhawycu4rginuurn</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/13</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122225</id>
    <revision>
      <id>471448</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:31:01Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471448</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1423" sha1="pd53bwbcqlpnxmnjlijlb05owy0bd70" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Og du kan tro, det er ikke saa morsomt bestandig at gaa den samme Vej og ikke have andre at snakke med end den dumme Maane.«

»Hvem er Maanen?« spurgte Kometen.

»Det er den lille Fyr, du sér der henne,« svarede Jorden. »Den, der hele Tiden løber rundt om mig. Det er en sølle, pensioneret Stjerne, jeg har taget til mig, da den drev for Lud og koldt Vand i Verdensrummet. Nu er den helt udslukt og ganske dum — en stakkels Person, som man lige saa gerne kunde sætte paa Ladegaarden. Men her til Lands bruger vi at gaa med Maane. Jupiter har saamænd hele ''otte''. Men det finder jeg nu er dumt Lapseri.«

»Farvel,« sagde Kometen.

»Bliv lidt endnu,« bad Jorden.

»Jeg kan ikke,« sagde Kometen. »Jeg har ''min'' Vej at gaa og maa nu sætte stærkere Fart paa. Desuden er jeg ked af at høre paa dit Praleri.«

»Naar kommer du igen?« spurgte Jorden.

Kometen fór af Sted med sin trespaltede Hale.

»Om tre Hundrede Aar!« raabte den.

Den blev mindre og mindre. Til sidst forsvandt den helt.

»Det var en rask Fyr,« sagde Maanen. »Sikken en Fart den stak i, og sikken en Hale! Det maa rigtignok være et anderledes Liv end en stakkels Planets.«

»Ja vist,« svarede Jorden spydig. »Det er næsten ligesaa flot som en Maanes.«

Men Maanen var fuld og grinte bare af det.

{{c|*}}

Tre Hundrede Aar efter kom Kometen igen.

Jorden havde ventet den med Længsel og trolig talt sine&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>pd53bwbcqlpnxmnjlijlb05owy0bd70</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/14</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122226</id>
    <revision>
      <id>471449</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:31:19Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471449</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1503" sha1="jyn4mg2elc8dg1oi08jgtqt9k2lge87" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Omgange om Solen. Den havde pyntet sig med Violer og hvad andre Blomster, den kunde opdrive i Marts.

Og alle Jordens Mennesker stod og kiggede efter Kometen præcist paa Dagen, for de havde nøjagtigt udregnet dens Bane. De kloge glædede sig til at sé noget smukt og mærkeligt, og Idioterne laa og græd af Angst i deres Senge eller løb i deres Forskrækkelse rundt og drak sig fulde og gjorde andre Skarnsstreger.

»Der er Kometen!« sagde den af de kloge Mennesker, som stod oppe paa det højeste Taarn og havde den bedste Kikkert og den største Kometforstand.

»Der er Kometen!« sagde Maanen. »Hurra! nu bliver her Sjov i Gaden!«

»Der er Kometen!« sagde Jorden fornøjet.

Og da Kometen saa kom sejlende, stor og lysende med sin lange, trespaltede Hale, lettede Jorden paa sin Kalot, saa det ramlede med Isbjerge i alle Have og blev saa koldt, at Idioterne var ganske sikre paa Verdens Undergang, og selv de kloge Folk blev en Smule betænkelige.

»God Dag, god Dag, Komet!« raabte den. »Velkommen tilbage! Det glæder mig at sé dig saa rask og straalende.«

Men Kometen svarede ikke et Muk. Jorden raabte god Dag igen, men fik heller ikke nu noget Svar.

»Hvad Pokker gaar der af Kometen!« sagde den forundret. »Monstro den er bleven storsnudet og ikke vil hilse paa en gammel bekendt?«

»Den har saamænd ikke sét Dem,« sagde Maanen ondskabsfuldt. »Husk paa, De er saa lille.«

»Hold Bøtten i og pas sin Dont!« sagde Jorden vredt. Og saa raabte den igen:&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jyn4mg2elc8dg1oi08jgtqt9k2lge87</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/15</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122227</id>
    <revision>
      <id>471450</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:31:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471450</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1591" sha1="80xqgje47rdz11282wg1ugmkwo2hzs1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»Komet! Komet! Komet!«

Men Kometen sejlede rolig af Sted og sagde ikke et Kvæk. Nu blev Jorden bange for, at den skulde gaa forbi, uden at den fik snakket med den. Den var lige ved at græde; men det er da heller ingen Spøg, naar man i tre Hundrede Aar har glædet sig til at snakke med et Menneske, og Mennesket saa ikke engang siger god Dag.

»Halløj! Komet!« raabte den i sin ynkeligste Tone. »Du vil da vel ikke rende min Dør forbi uden at hilse paa mig? Jeg er jo din gamle Ven, Jorden — husker du mig ikke? Nu har du rejst mange Millioner Mile — — gik det saa ikke, som jeg spaaede dig, at du intet Sted fandt min Lige?«

»Pyt!« sagde Kometen.

»Ja saa,« sagde Jorden vantro. »Det gad jeg ellers nok høre lidt om. Men det glæder mig da foreløbig, at du ikke har tabt Mælet. — Naa . . . fortæl saa! Vil du bilde mig ind, at du noget Sted i Verdensrummet traf saa dybe, dejlige Have, saa kønne Bøgeskove, saa ranke Palmelunde?«

»Ha! ha! ha!« lo Kometen.

»Eller ''Mennesker'' — hvad?« spurgte Jorden igen.

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Kometen lo, saa den rystede baade i Hoved og Hale, og Jorden begyndte at blive alvorlig fornærmet. Den tænkte efter, om den ikke skulde kunne finde noget, den rigtig kunde imponere Kometen med. Saa spurgte den haanligt:

»Der var maaske ogsaa ''Idioter'' — hvad?«

»Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha! — Ha! ha! ha!«

Nu lo Kometen saadan, at den ene af Halerne gik af. Jorden blev helt forskrækket, og de kloge Mennesker paa Jorden, som saà det i deres Kikkerter, var ganske forbavsede; for&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>80xqgje47rdz11282wg1ugmkwo2hzs1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/16</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122228</id>
    <revision>
      <id>471451</id>
      <timestamp>2026-07-24T20:32:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471451</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="910" sha1="f6zihfhhc500svc1q45bo51f6mafmr8" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;saadant noget havde de aldrig sét. Men Kometen blev ved at le og le ustandseligt. Nu gik den anden Hale . . . nu gik den tredje . . . nu revnede den paa Kryds og paa tværs. Hele Rummet fyldtes med Gnister, der fløj til højre og venstre; et Par af dem faldt ned paa Jorden som store Sten — og en af dem ramte en klog Mand i Hovedet og slog ham og hans Kikkert saa flad som en Pandekage.

Da det vældige Fyrværkeri var forbi, var der ikke Spor af Kometen at opdage.

»Den revnede af Vigtighed,« sagde Jorden. »Det ærgerlige var, at den døde, inden den fik fortalt mig, hvad den havde sét paa sin Rejse.«

»Ja — der kunde De nær have faaet noget at vide,« sagde Maanen og grinede, for nu var den fuld igen.

»March!« sagde Jorden vredt. »Hold sin Mund og pas sin Dont. Tretten Gange rundt om mig, for hver Gang jeg gaar rundt om Solen. Ellers kommer der Kludder i Almanakken.«&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>f6zihfhhc500svc1q45bo51f6mafmr8</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/17</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122229</id>
    <revision>
      <id>471457</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:54:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471457</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1156" sha1="2dw9msc4ar446d17157l78uhma5idm3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{c|DEN GAMLE PÆL.}}


Den gamle Pæl stod nede i Haven.

Nu var der mange, som havde været mange Gange i Haven og aldrig sét Pælen. For Haven var for det første meget stor, saadan en ''rigtig'' Have med en hel Skov af Stikkelsbærbuske, med grønne Plæner og krogede Æbletræer, Kartofler og Kaal i lange Rader, Rhabarber med tykke, røde Stilke, Asparges med vajende, grønne Toppe, et Mylr af Blomster og en uhyre lang Nøddegang. Saa lang var Nøddegangen, at naar en stor Dreng kom gaaende oppe i den ene Ende, saà han fra den anden Ende af ud, som om han var lille.

Men for det andet stod den gamle Pæl saa godt gemt, at der skulde Geni til at finde den.

Den stod nemlig i Havens allerbageste Hjørne tæt op til Naboens Stakit paa en lille Høj.

Egentlig var det nu slet ingen Høj . . . Højen laa oppe i det andet Hjørne, lige ud til Vejen, og paa den var der baade Bord og Bænk og desuden en lang, hvid Flagstang. Men det, den gamle Pæl stod paa, var en Bunke visne Blade og Grus og Sten og andet Affald, som Gartneren havde kørt hen i Krogen paa sin Hjulbør.

Der laa skaarede Urtepotter og knækkede Blomsterpinde,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>2dw9msc4ar446d17157l78uhma5idm3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/18</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122230</id>
    <revision>
      <id>471458</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:55:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471458</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1682" sha1="jg3xu9kdp8rp54wnseicnbh4siz77el" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;visnede Blomster, der en Gang havde været fine, men nu var saa indtørrede og sammenskrumpne, at det var umuligt at kende dem mere. Der laa en gammel Rive, som ikke havde mere end een Tand, og den var knækket; der laa et Spadeskaft uden Spade og et rustent Skuffejern uden Skaft.

Og rundt om mellem det altsammen groede lange, tynde Græsstraa, der straks vilde knække over, om det blæste paa dem. Men det gjorde det ikke, for Buskene havde filtret sig tæt sammen paa alle Sider, saa der aldrig kom en Vind derimod. Træerne fra Naboens Have rakte Grenene langt ud over Stakittet, saa der altid var mørkt i den lille Krog. Bare lige midt paa Højen var der en Plet, hvor Solen skinnede.

Paa den Plet stod Pælen.

Nu var den saa grim, som saadan en gammel Pæl paa nogen Maade kan være. Men for Resten fornærmede den ingen. Den solede sin gamle, rynkede Krop og hældede sig træt til den ene Side. Det var tydeligt nok, at den fromt og gudhengivent ventede paa den Dag, da den skulde falde om og raadne væk.

Men Buskene og Græsset rundt om kunde ikke lide den, fordi den stod dèr midt i Solen, mens de selv var i Skygge.

»Der er dog ingen Mening i Livet,« sagde ''Græsset'', der voksede sig langt og tyndt og blegt. »Her staar jeg og vokser og vokser og trænger til Sol og faar ingenting, mens den afdøde Vissenpind gasser sig i det lækreste Solskin.«

»Gamle Spøgelse!« sagde ''Sirenbusken'', hvis nederste Grene allesammen var gaaet ud af Mangel paa Sol. »Har han ikke haft saa megen Takt, at han har lagt sig til at dø, da hans Tid var omme, saa skulde han i det mindste ikke staa og udstille sit Kadaver i Solen. Hvad duer han til? Hvad&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jg3xu9kdp8rp54wnseicnbh4siz77el</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/19</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122231</id>
    <revision>
      <id>471459</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:55:37Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471459</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1663" sha1="hu5kad95l6fc04xwqd0u1azc4fuz73z" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;tager han sig for — Skyder han Blade? Sætter han Blomst?«

''Guldregnen'' nikkede med alle sine gule Blomster, for den var ganske enig med Sirenen. Og ''Nattergalen'', der boede i Rødtjørnen, satte sig aldrig paa den gamle Pæl. Den hoppede omkring i Buskene og hviskede dem pæne Ting i Øret. Den fortalte Guldregnen, hvor fint og yndefuldt dens Blomster hang. Den sang om Sirenens og ''Jasminens'' Duft og fortalte Rødtjørnen, at der var intet Sted i Verden saa lunt og dejligt at bo som i dens Grene. Men til den gamle Pæl havde den aldrig et venligt Ord, gjorde tværtimod altid Nar ad den.

»Naa, gamle Stivstikker!« skreg den. »Tag og vift lidt med dine Blade — hvad? Eller du er maaske ikke sprunget ud endnu? Eller kanske du allerede holder Efteraar?«

Saa lo Buskene, saa alle deres Blade rystede. For de syntes allesammen, at Nattergalen var umaadelig vittig. Og saa var den ogsaa den eneste Fugl, der byggede Rede i Krogen.

Men den gamle Pæl tog sig ikke synderligt af al den Staahej. Nu hørte den ikke længer rigtig godt, saa det kan gerne være, at en hel Del af det gik dens Øre forbi. Og saa var den jo ogsaa i den Alder, hvor man ikke bryder sig om Folks Snak, bare man sidder lunt inden Døre. Naar de skreg allesammen i Munden paa hverandre, saa der slet ikke var til at høre Ørenlyd i Krogen, kunde den jo nok komme med en lille, beskeden Bemærkning til sin Undskyldning. Men der var i Regelen ikke andre end Mosset, som groede paa den, der hørte det.

»Herre Gud!« sagde den saa. »Lad mig dog staa i Fred, til jeg falder. Jeg gør jo ikke en Kat Fortræd.«

Og lidt efter sagde den, men endnu sagtere:&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hu5kad95l6fc04xwqd0u1azc4fuz73z</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/20</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122232</id>
    <revision>
      <id>471460</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:56:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471460</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1492" sha1="9i9b4a7e3v4q2dzrhk53m7l66jdi2ff" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»En anden én har jo ogsaa været ung en Gang. Et rigtig pænt Træ har jeg været, ja, jeg har saamænd. Den Gang havde jeg baade Blade og Blomster og hele to Bogfinkefamilier i Toppen. Men saa skulde der være Gang dèr, hvor jeg stod. Jeg blev fældet, hugget til og malet — rød og hvid og tjæret om Benene. I otte lange Aar stod jeg i Stakit. Det tager paa Kræfterne, ja, saamænd gør det saa.«

{{c|*}}

Saa var det en Morgen hen paa Sommeren, at den gamle Pæl stod og hældede i sine egne Tanker.

Det havde regnet i to Dage, og der stod en hel lille Pyt ved Pælens Fod. Store, tunge Draaber faldt fra Buskene ned paa de visne Blade. De lange, tynde Græsstraa slæbte hver paa en Draabe og var lige ved at knække af Anstrengelse. Men nu til Morgen var Solen brudt frem af Skyerne og skinnede mildt og varmt lige paa Pælen.

»Aa Gudskelov!« sagde den gamle Pæl. »Det er for megen Fugtighed for en gammel Kavaler som mig, der baade har Gigt og Podagra.«

I det samme mærkede den noget, der krillede den oven i Hovedet, og fik Øje paa en vims, lille Fyr, der sad paa den og kiggede ind i et Hul, den havde fra den Tid, den stod i Stakit.

Den lille havde fire, klare Vinger og seks tynde Ben. Paa Hovedet havde den to Følehorn, og med dem snusede den til Hullet, mens den hoppede rundt om det og undersøgte det i alle Ender og Kanter.

»Med Forlov,« sagde Pælen, »hvad kigger De efter?«

Den lille Fyr svarede ikke, men blev ved at snuse til Hullet.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9i9b4a7e3v4q2dzrhk53m7l66jdi2ff</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/21</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122233</id>
    <revision>
      <id>471461</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:56:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471461</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1406" sha1="ep2dg8x8uvi0vvurxb6yj5bgahzp7ga" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»Hvem er De?« sagde Pælen igen.

»Jeg er ''Gravehvepsen'',« svarede den lille.

»Det glæder mig at gøre Deres Bekendtskab,« sagde Pælen. »Maaske jeg tør præsentere mig selv: jeg er den gamle Pæl.«

»Det er du,« sagde Gravehvepsen. »Og det en dejlig, gammel Pæl!«

»Tusind Tak,« sagde Pælen fornøjet. »Det er saamænd sjældent, jeg hører noget behageligt. Alle mine Naboer skælder mig ud fra Morgen til Aften.«

Det sagde Gravehvepsen ikke noget til, men krøb helt ind i Hullet.

»Hvad søger De egentlig?« spurgte Pælen.

»Jeg tænker paa at lægge mine Æg i dig,« svarede Gravehvepsen.

Den gamle Pæl straalede af Fornøjelse.

»Aha!« sagde den. »Og saa kommer De med Deres Gemal, og mens De ligger paa Æggene, sidder han og synger . . .«

»Vrøvl!« sagde Gravehvepsen.

»Om Forladelse!« sagde Pælen. »Jeg troede, det var ligesom hos Nattergalen.«

»Er her en Nattergal?« sagde Gravehvepsen forskrækket og gemte sig dybt i Hullet.

»Ja — — ovre i Rødtjørnen,« svarede Pælen. »Men den nedlader sig aldrig til at sidde paa mig, saa De behøver ikke at være bange. — Synes Fruen ellers om Lejligheden?«

»Jo Tak!« sagde Gravehvepsen. »Jeg tager den. Jeg er her igen om fem Minuter.«

Saa fløj den bort, og den gamle Pæl var gladere, end den havde været i lang Tid.

»Selv om det ikke er en Nattergal, saa er det dog noget&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ep2dg8x8uvi0vvurxb6yj5bgahzp7ga</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/22</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122234</id>
    <revision>
      <id>471462</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:57:13Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471462</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1618" sha1="0gslckf5z0u49dpjj5ji7ye83vyio2a" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;lignende,« sagde den for sig selv. »Æg er Æg, og jeg kan ikke sé andet, end at jeg nu er ligesaa god som Rødtjørnen.«

Straks efter kom Gravehvepsen tilbage med en ''Mariehøne'', som den med stort Besvær slæbte op ad Pælen og puttede ind i Hullet. Den gamle Pæl saà forundret paa den.

»Ja — det kommer jo ikke mig ved,« sagde den saa. »Men jeg synes, det er en underlig Maade, De møblerer Lejligheden paa.«

»Det er til mine Unger,« sagde Gravehvepsen. »Jeg maa sørge for, at de har noget at æde, naar de kommer ud af Æggene. Naar jeg har faaet fat i en Mariehøne, saa stikker jeg den med min Braad, saa den besvimer, og putter den ind i Hullet.«

»Var det ikke kønnere, om De stak den helt ihjel?« spurgte Pælen.

»Nok muligt,« svarede Gravehvepsen. »Men saa vilde den raadne, sér du. Og mine Børn skal have friskt og godt Mariehønsekød.«

»Jeg siger ikke noget til, at De sørger for Familien,« sagde Pælen, da den havde tænkt sig lidt om. »Jeg véd jo ogsaa nok, at alle Dyrene er rene Landevejsrøvere og Banditer. Æder de ikke hinanden, saa æder de os uskyldige Træer og Urter. Men hvis De tillader en gammel, tarvelig Pæl at genere Dem med endnu et Spørgsmaal: hvorfor venter De ikke med at fodre Deres Børn, til de kommer ud af Ægget?«

»Saa er jeg død og borte,« svarede Gravehvepsen.

»Hva’ faller?« spurgte Pælen, der troede, den havde hørt fejl.

»Jeg faar aldrig mine Børn at sé,« sagde Gravehvepsen. »Naar jeg har samlet Huset fuld af Mariehøns, saa lægger jeg Æggene, og saa maa jeg dø. Saadan er nu ''min'' Skæbne.«&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0gslckf5z0u49dpjj5ji7ye83vyio2a</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/23</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122235</id>
    <revision>
      <id>471463</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:57:38Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471463</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1628" sha1="tl2lzjzk49jfharrmjkyxcxacgziff9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»Jøsses!« sagde Pælen.

Gravehvepsen fløj sin Vej, og Nattergalen, der sad paa Kanten af sin Rede, vilde lige til at snappe den. Men saa var der et af Nattergalebørnene, der nappede den i Benet.

»Aa, lad den flyve, lille Mo’er! saa er du sød,« sagde Ungen. »Jeg har ligget her og hørt det hele — tænk dig, den Stakkel faar aldrig sine Unger at sé. Lad den flyve i Fred, saa maa de andre faa min næste Flue.«

»Du er et godt lille Fæ,« sagde Nattergalen, »og om ti Minuter fortryder du det. Men det er lige godt en underlig Historie.«

Det samme mente Buskene rundt om den lille Høj. De bøjede sig ind over Pælen og kiggede ind i Hullet, hvor den besvimede Mariehøne laa paa Ryggen med alle sine seks Ben i Vejret. Græsstraaene rakte sig i Vejret og ønskede, de var endnu længere, for at de ogsaa kunde faa noget at sé. Allermest forundrede det dem allesammen, at saadant noget mærkværdigt skulde hænde den gamle, raadne Pæl.

Men Pælen stod midt paa Højen og stivede sig af, det bedste den kunde, og var umaadelig stolt.

»Var jeg en fornuftig Nattergal, saa pillede jeg den Mariehøne ud og aad hende,« sagde Nattergalen. — »Men det er nu lige meget. Foreløbig er der jo Mad nok i Haven, og hun løber ikke fra mig. Lad os nu sé, hvad det bliver til.«

Sirenen nikkede, og Guldregnen nikkede, og Rødtjørnen nikkede, og Jasminen nikkede. For de var allesammen enige med Nattergalen.

Og nu kom Gravehvepsen slæbende med nok en besvimet Mariehøne og puttede den ind i Hullet. Og saadan blev den ved, til det var langt ud paa Eftermiddagen, og Hullet var helt fuldt.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>tl2lzjzk49jfharrmjkyxcxacgziff9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/24</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122236</id>
    <revision>
      <id>471464</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:57:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471464</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1636" sha1="j9udts9mo4o7fay0rz47conzcphimik" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;»Nu flyver jeg mig en lille Tur i Solskinnet,« sagde den til den gamle Pæl. »Om lidt kommer jeg igen og lægger Æggene, og saa lægger jeg mig selv til at dø.«

Væk var den, og Buskene stod og hviskede om den.

Men i det samme kom en overmaade elegant Fyr flyvende og satte sig paa den gamle Pæl ved Siden af Hullet. Den havde fire klare Vinger og seks Ben og to Følehorn ligesom Gravehvepsen, men hele dens Krop skinnede som det bare Guld og Sølv. Pælen saà fornøjet paa den; den tænkte paa, at det var det andet fine Besøg paa een Dag, og mente, at nu kom der bedre Tider.

»De er nok i Søndagstøjet?« sagde den venligt. »Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste?«

»Jeg sér mig om efter en Lejlighed,« svarede den fremmede. »Det er et rart lille Hul, du har dèr.«

»Saamænd,« sagde Pælen beskedent. »Det har for Resten staaet ledigt længe, og var De kommet i Morges, skulde De med Fornøjelse faaet det. Men nu har jeg netop lejet det ud, saa jeg kan desværre ikke tjene Dem.«

»Ja saa,« sagde den fremmede. »Det var jo kedeligt. — Hvad hedder din logerende, med Forlov?«

»Det er Gravehvepsen,« svarede Pælen. »''Fru'' Gravehvepsen. Hele Dagen har Fruen samlet Mad sammen til sine tilkommende Børn. Vil De behage at kigge ind, saa skal De sé, der ligger helt fuldt af besvimede Mariehøns.«

»Ja — min sandten gør der ikke!« sagde den fremmede og grinte saa uhyggeligt, at den gamle Pæl blev ganske hjerteangst derved.

»Kender De Gravehvepsen?« spurgte den.

»Om jeg gør?« sagde den fremmede. »Det er en af mine allerbedste Venner. Vi besøger tit hinanden.«&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>j9udts9mo4o7fay0rz47conzcphimik</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/25</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122237</id>
    <revision>
      <id>471465</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:58:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471465</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1474" sha1="ms3ghdbad5f7c9x2vr4ma1r37kbuvy4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Da den havde sagt det, smuttede den helt ind i Hullet. Den blev kun et Øjeblik derinde, og da den kom ud igen, skinnede den, saa Pælen fik ganske ondt i Øjnene, og grinede ondskabsfuldt ligesom før.

»Vil De ikke vente, til Gravehvepsen kommer hjem?« spurgte Pælen. »Den sagde, den fløj kun en lille Tur, og maa straks være her.«

»Nej Tak,« svarede den fremmede.

»Naa, ikke? Tør jeg da spørge, hvem jeg skal hilse fra? Det vil sikkert gøre Fruen ondt, at hun er gaaet glip af saadan en fornem Kavalers Besøg.«

»Jeg er ingen Kavaler,« sagde den fremmede. »Jeg er en Frue. Og du behøver ikke at sige noget til Gravehvepsen. I Morgen tidlig kommer jeg igen og træffer hende nok.«

Saa fløj den. Og alle Buskene hviskede om det mærkelige, der hændte den gamle Pæl, og syntes pludselig, at den var saa interessant og saa rar.

»Den er egentlig ganske køn,« sagde Sirenen. »Sé, hvor det grønne Mos klæder den storartet.«

»''Ganske'' køn?« sagde Guldregnen. »Den er ''smuk'', kan du gerne sige.«

»Den holder sig vidunderlig rank, den sér fornem ud,« sagde Jasminen.

»Den er ærværdig,« sagde Rødtjørnen. »Den har sikkert oplevet en Mængde underlige Ting, som den kunde fortælle, hvis den vilde.«

»Den er dejlig at sidde paa,« sagde Nattergalen, der sad og slog med Vingerne paa dens Top. »Det er anderledes solidt end de tynde, vippende Grene.«

Den gamle Pæl tog sig ikke videre af deres Komplimenter.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ms3ghdbad5f7c9x2vr4ma1r37kbuvy4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/26</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122238</id>
    <revision>
      <id>471466</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:58:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471466</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1679" sha1="i8wufueic2cw4t1yf277z3c5tyv09x3" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Den stod og tænkte over det Besøg, den havde haft, og havde en ubestemt Fornemmelse af, at der var noget galt paa Færde.

Saa kom Gravehvepsen hjem.

Med stort Besvær slæbte den sig ind i Hullet og lagde sine Æg. Da den kom ud igen, rystede den paa alle Lemmer og kunde knap tale.

»Er De syg?« spurgte Pælen deltagende.

»Jeg skal dø,« svarede Gravehvepsen. »Og hør nu godt efter, hvad jeg fortæller dig. Du er jo en god, gammel Pæl, der ikke vil gøre dine Medmennesker Fortræd. Og jeg har i hele Verden kun een Fjende. Hun kommer til mit Hus, naar jeg er ude — —«

»Holdt!« raabte Pælen og rystede af Forfærdelse, saa det halve af dens Mos drattede ned paa Jorden, og den slog en stor Revne paa den ene Side.

Men Gravehvepsen lod den ikke tale ud.

»Ti nu stille!« sagde den. »Jeg har kun et lille, bitte Øjeblik endnu at leve i, og du maa høre efter, hvad jeg siger. ''Guldhvepsen'' hedder min Fjende, og hun er køn nok at sé til — meget kønnere end jeg. Hun skinner, som var hun gjort af Guld og Sølv. Men ond og doven er hun. Selv gider hun ikke samle Mad til sine Unger. Derfor hitter hun det Hul, hvori jeg har lagt mine Æg, og lægger sine ved Siden af. Og saa æder hendes Børn al den Mad, jeg har samlet, og mine Børn oven i Købet. — Hende skal du love mig at passe paa, hvis hun kommer. Og saa farvel og Tak for din Godhed.«

Den gamle Pæl slog endnu en Revne og kunde slet ikke faa Mælet af Forfærdelse. I det samme kom Nattergalen og tog Gravehvepsen. Buskene skreg op af Forfærdelse, men Nattergalen undskyldte sig paa det bedste.

»Den ''skulde'' jo dø alligevel,« sagde den. »Den ''var'' allerede&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>i8wufueic2cw4t1yf277z3c5tyv09x3</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/27</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122239</id>
    <revision>
      <id>471467</id>
      <timestamp>2026-07-25T09:58:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471467</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1666" sha1="1ol4ordfplbur8i2o32bk59okb5215h" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;død. Men jeg indrømmer, det ærgrer mig, at jeg ikke tog den Slyngel af en Guldhveps.«

»Ja, du min Gud, min Gud!« raabte Pælen. »Det var jo Guldhvepsen, der var her. Og jeg elendige Pæl lod hende slippe ind. Saa er jo Ulykken allerede sket . . . hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre!«

»Ja Herre Gud,« sagde Nattergalen, som sad og smaskede endnu paa Gravehvepsen. Og »Herre Gud!« sagde Sirenen og Guldregnen og Jasminen og Rødtjørnen, for de syntes allesammen, at det var noget af det forfærdeligste, de havde oplevet.

Men den gamle Pæl sagde ingenting. Den var helt lamslaaet af Bedrøvelse og hældede mere og mere. For hver Dag, der gik, slog den en ny lille Revne, og det var let at sé, den havde ikke langt igen. Buskene og Nattergalen talte venligt til den og trøstede den, det bedste de kunde, for de mente allesammen, det var saadan en rar gammel Pæl. En af dem faldt paa, hvordan de skulde hævne sig paa Guldhvepsen. Nattergalen skulde nemlig passe paa, naar Røverens Unger kunde være komne ud af Ægget, og saa skulde den trække dem ud med sit Næb og æde dem.

»Det ''skal'' jeg,« sagde Nattergalen højtideligt. »Stol paa mit Ord.«

Men Dagen efter, at den Beslutning var tagen, syntes Nattergalen pludselig, at det var Efteraar. Ingen af Buskene og de andre Fugle i Haven kunde forstaa det. De syntes allesammen, det var dejlig Sommer endnu. Men Nattergalen erklærede, at der var ikke flere Insekter, som var værd at æde. Inden Aften var den fløjet Syd paa med sine Unger, og Buskene havde ikke andet at gøre end staa og stirre paa Pælen og snakke om det frygtelige, der foregik inde i den.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1ol4ordfplbur8i2o32bk59okb5215h</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/28</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122240</id>
    <revision>
      <id>471468</id>
      <timestamp>2026-07-25T10:01:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471468</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="627" sha1="hupgm6ax7k5fsq4erya0vmc8oo9mqi9" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Næste Foraar fløj der en Mængde smaa, nydelige Guldhvepse ud af Hullet. De tumlede sig i det klare Solskin og forsvandt saa i Luften.

Den gamle Pæl stod en Stund endnu og ventede paa, om der dog ikke skulde komme een af Gravehvepsens Unger ud. Men der kom ingen.

Saa styrtede Pælen om paa den lille Høj og gik i lutter trøskede Stumper. Buskene dryssede deres Blomster ned over den, saa den fik en anstændig Begravelse.

»En mærkelig gammel Pæl,« sagde de til hinanden.

Og da Nattergalen kom hjem fra sin Udenlandsrejse og hørte Enden paa Historien, sang den en smuk Sang over den gamle Pæls Grav.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hupgm6ax7k5fsq4erya0vmc8oo9mqi9</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/29</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122241</id>
    <revision>
      <id>471471</id>
      <timestamp>2026-07-25T10:12:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471471</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="963" sha1="k1h5nuxizdhu5n12qt4ycwxlojrsaye" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;{{c|BLOMSTERNE.}}


Det var ganske tidligt paa Sommeren.

Anemonerne og Violerne var forbi. Den vilde Rosenbusk paa Gærdet var i fuld Blomst, og Smørblomsten skinnede paa Grøfteranden over hele sit runde, gule Ansigt. Mange af de andre vilde Blomster var allerede sprungne ud, og Resten skulde lige til det. Kornet stod højt paa Marken, og Fuglene sang i Skoven.

Hen ad Landevejen gik tre Studenter.

De havde Huen bag i Nakken, Pibe i Munden og Stok i Haanden. Over deres ene Skulder hang Rejsetasken, over deres anden Feltflasken. De gik i Takt og stampede, saa Støvet stod om dem i en hel Sky. For de var saa unge.

Og saa sang de:

&lt;poem&gt;
»Fire Mark for et Par Saaler,
otte Mark for Overlæ'r — —
nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej!
Overlæ'r, det faar du ej.«
&lt;/poem&gt;

Da de var komne op paa Bakken lige ud for den vilde Rose, stod den ene af dem stille.

»Holdt!« sagde han.

De andre to lystrede, og han, der havde sagt Holdt, tog&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k1h5nuxizdhu5n12qt4ycwxlojrsaye</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Carl Ewald - Æventyr - Tredje Samling.pdf/30</title>
    <ns>104</ns>
    <id>122242</id>
    <revision>
      <id>471472</id>
      <timestamp>2026-07-25T10:13:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Malene</username>
        <id>287</id>
      </contributor>
      <comment>+ tekst</comment>
      <origin>471472</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1474" sha1="qok0gqpmqtp8m6w2iynnj0ll7ctrezh" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;Malene&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Huen af, satte sin Stok fast i Grøftekanten og hængte Huen paa den. De andre gjorde lige saadan. Saa tog han Proppen af sin Flaske med Tænderne, svingede Flasken højt i Luften og holdt en Tale.

»Hurra for Vaaren!« sagde han. »Den er grøn, og den er god, og den er de glade Studenters. I Vaaren springer Skoledrengene ud og bliver Studenter. Og Skoven springer ud. Og Rosen og Violen og Nelliken og Lilliekonvallen springer allesammen ud, for at de kan skinne smukt for Studentens Øje og dufte sødt i hans Næse. Du vilde Rose paa Gærdet! Studenten forstaar, at du rødmer for ham, og takker dig. Tak, du gule Smørblomst, der gør det saa godt, som du kan. Og Tak, du langsomme Lyng, som ikke er kommen med endnu. Vi véd, at du kommer, og vi takker dig. Tak, allesammen, for hvad I gør for os! Hurra!«

De tre Studenter tog en dygtig Slurk af Flasken, og saa raabte han, der havde holdt Talen:

»Tre lange!«

Og allesammen skreg de:

»Hur—ra—eh! Hur—ra—eh! Hur—ra—eh!«

»Tre korte!« kommanderede han.

»Hurra! Hurra! Hurra!« skreg de.

»Almindelig Studenter-Foraars-Jubel!« sagde han saa.

Og nu skreg de allesammen saadan op, at den vilde Rose paa Gærdet lukkede sine Blomster, og Lærken, der hang oppe i Luften og trilrede, i stor Forskrækkelse fløj ned i Rugen, hvor den havde sin Rede, og tav bomstille.

Derefter tog Studenterne sig endnu en Slurk af deres Flasker, men han, som havde holdt Talen, tog to, fordi han&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qok0gqpmqtp8m6w2iynnj0ll7ctrezh</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>