Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 12738 471655 22049 2026-07-26T12:09:26Z MGA73 457 {{Startbogstav2|S}}e [[Skabelon:Startbogstav2]] for version, der hæver første bogstav. 471655 wikitext text/x-wiki <includeonly><span class="dropinitial" style="float:left; display:block; line-height:1em; font-size:{{#if:{{{2|}}}|{{{2}}}|3em}}; margin:{{#if:{{{3|}}}|{{{3}}}|0em}} {{#if:{{{4|}}}|{{{4}}}|.1em}} {{#if:{{{5|}}}|{{{5}}}|0em}} {{#if:{{{6|}}}|{{{6}}}|0em}}; text-indent:{{#if:{{{7|}}}|{{{7}}}|0em}};">{{{1|A}}}</span></includeonly><noinclude> Denne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav, der i højden kan stå ud for to eller flere linjer af brødteksten. Den komplette liste over parametre er: <nowiki>{{</nowiki>startbogstav|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margen-bund''|''margin-venstre''<nowiki>}}</nowiki>'''. Kun den første parameter, indhold, er påkrævet. Som eksempel giver <nowiki>{{startbogstav|R}}</nowiki>: :{{startbogstav|R}}egjeringen er despotisk og arvelig paa Spindesiden. Den lovgivende Magt var allerede i Ole Jeppesens første Kones Hænder, og Maren fører nu Regimentet, om muligt, endogsaa med mere Strenghed. Jørgen har den executive Magt, hvorfor Lægdsmanden stedse betragter ham med skjeve Øine, saa meget mere, som han i ham troer at see sin Successor. Dette Oles Forhold gjør, at han ikke gandske kan frikjendes for Utaknemmelighed; thi meget ofte har han alene Jørgens Forbøn at takke for den Drikkeskilling, ham tilstaaes, naar han skal til Kjøbstaden; hvorimod denne blot betinger sig til Gjengjæld, at dele Nydelsen. Ogsaa er det en stor Behagelighed for Ole, at han ei sjelden gjennem Jørgen kan faae et hemmeligt Vink om, hvad Maren har resolveret i eet eller andet Anliggende af Vigtighed for Familien. Hvis man ønsker at udspecificere en størrelse, så vil for eksempel <nowiki>{{startbogstav|H|5em}}</nowiki> give: :{{startbogstav|H|5em}}vad er en Digter? Et ulykkeligt Menneske, der gjemmer dybe Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i Phalaris's Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres Skrig kunde ikke naae hen til Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng snart igjen, det vil sige, gid nye Lidelser maae martre din Sjæl, og gid Læberne maae vedblive at være dannede som forhen; thi Skriget vilde blot ængste os, men Musiken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efter Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en Recensent ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke Musiken paa Læberne. See derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og være forstaaet af Svinene, end være Digter og være misforstaaet af Menneskene. Det er også muligt at bruge et billede. <nowiki>{{startbogstav|[[Fil:Muusmann-Matadora-D.png|50px|alt=D]]}}</nowiki> giver: :{{startbogstav|[[Fil:Muusmann-Matadora-D.png|50px|alt=D]]}}et store Vogntog med Lola Montero og Bombatini i Spidsen var imidlertid draget ad den prægtige Akasie-Allé langs Stranden til en stor paladsagtig Bygning, der laa højt mellem Klipperne. :Paladset var af Marmor, der i sin Tid havde været hvidt, men som Vejr og Vind nu havde overgydt med en forvitret, næsten truende graa Patina, mod hvilken de dybrøde Roser, der slyngede sig op ad Espalieret, saa ud som Pøle og Pletter af Blod. {{Startbogstav2|S}}e [[Skabelon:Startbogstav2]] for version, der hæver første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] [[ca:Plantilla:LletraInicial]] [[de:Vorlage:Initial]] [[en:Template:Dropinitial]] [[fr:modèle:Lettrine]] [[it:Template:Capolettera]] </noinclude> 35ss6rv552brv7lcu1na1t7s2lnkvxs 10 25196 471656 76220 2026-07-26T12:09:30Z MGA73 457 471656 wikitext text/x-wiki <includeonly><span class="largeinitial" style="font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; line-height: 1em; margin: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}} {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}} {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}} {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> jpbfq1jtnr5vvh2b1o9bail0y85h9k7 471657 471656 2026-07-26T12:19:34Z MGA73 457 Omskriver til css baseret på Engelsk Wikisource for at undgå linjeskift. Bruger [[Skabelon:Startbogstav2.css]] 471657 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2.css" /> <span class="startbogstav2" style=" --sb2-font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; --sb2-margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; --sb2-margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; --sb2-margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; --sb2-margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; --sb2-font-family: {{#if:{{{font|}}}|{{{font}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> g6wqvrdi4acaqi89q9at0mtu70oe7b6 471658 471657 2026-07-26T12:20:40Z MGA73 457 471658 wikitext text/x-wiki <includeonly><span class="largeinitial" style="font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; line-height: 1em; margin: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}} {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}} {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}} {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> jpbfq1jtnr5vvh2b1o9bail0y85h9k7 471659 471658 2026-07-26T12:21:04Z MGA73 457 Fjerner version 471658 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 471659 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2.css" /> <span class="startbogstav2" style=" --sb2-font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; --sb2-margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; --sb2-margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; --sb2-margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; --sb2-margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; --sb2-font-family: {{#if:{{{font|}}}|{{{font}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> g6wqvrdi4acaqi89q9at0mtu70oe7b6 471663 471659 2026-07-26T13:16:50Z MGA73 457 471663 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /> <span class="startbogstav2 {{yesno|{{{night-mode-invert|no}}}|yes=startbogstav2-night-mode-invert}}" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 20h2bhh96xfotp5w21cxv2d666yeugr 471664 471663 2026-07-26T13:19:25Z MGA73 457 471664 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /> <span class="startbogstav2 {{#ifeq:{{{night-mode-invert|no}}}|yes|startbogstav2-night-mode-invert}}" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> dsv5axud52xl5yra70e0hn9mm5319m9 471665 471664 2026-07-26T13:20:16Z MGA73 457 471665 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /> <span class="startbogstav2 {{#ifeq:{{{night-mode-invert|no}}}|yes|startbogstav2-night-mode-invert}}" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> oiv8cjcj295zl2urewxs5bixx2gt7w2 471666 471665 2026-07-26T13:22:12Z MGA73 457 471666 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /> <span class="startbogstav2 {{#ifeq:{{{night-mode-invert|no}}}|yes|startbogstav2-night-mode-invert}}" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 5h9ngp8w6i497733suhtikh1wdoq6lx 471668 471666 2026-07-26T13:23:11Z MGA73 457 471668 wikitext text/x-wiki <includeonly> <templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /> <span class="startbogstav2" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "> {{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}} </span> </includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> ly3nw4lhhrjh9dkaim8ilwimwlw3zsx 471669 471668 2026-07-26T13:29:47Z MGA73 457 471669 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><!-- --><span class="startbogstav2" style=" font-size: {{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}}; margin-top: {{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}}; margin-right: {{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}}; margin-bottom: {{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}}; margin-left: {{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}}; font-family: {{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}}; "><!-- -->{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}<!-- --></span> </includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 2lcgj85f95fv40bni1j0qsw8nikop5v 471670 471669 2026-07-26T13:50:44Z MGA73 457 471670 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><span class="startbogstav2" style="font-size:{{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}};margin-top:{{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}};margin-right:{{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}};margin-bottom:{{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}};margin-left:{{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}};font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 2aepa3pibmy6hyjdh7vcio2h08kbl25 471672 471670 2026-07-26T13:57:47Z MGA73 457 Default 0 471672 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><span class="startbogstav2" style="font-size:{{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}};margin-top:{{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}};margin-right:{{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|0em|{{{4}}}}};margin-bottom:{{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}};margin-left:{{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}};font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly> <noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> jg9h3gysfx0540n6qha5d5f8gxy3k1n 471673 471672 2026-07-26T14:00:07Z MGA73 457 471673 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><span class="startbogstav2" style="font-size:{{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}};margin-top:{{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}};margin-right:{{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|0em|{{{4}}}}};margin-bottom:{{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}};margin-left:{{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}};font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> rrvnnpatx11wdrrely2jc9ixub4m614 471674 471673 2026-07-26T14:00:34Z MGA73 457 471674 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><span class="startbogstav2" style="font-size:{{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}};margin-top:{{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}};margin-right:{{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}};margin-bottom:{{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}};margin-left:{{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}};font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};">{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}</span></includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> lu50mrd6iooim761t654mxycjp8v1lh 471675 471674 2026-07-26T14:17:33Z MGA73 457 Kommentarer for at undgå linjeskift... Bruger også [[Skabelon:Startbogstav2/styles.css]] 471675 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Startbogstav2/styles.css" /><!-- --><span class="startbogstav2" style="font-size:{{#ifeq:{{{2|3em}}}|3em|3em|{{{2}}}}};margin-top:{{#ifeq:{{{3|0em}}}|0em|0em|{{{3}}}}};margin-right:{{#ifeq:{{{4|0em}}}|0em|.05em|{{{4}}}}};margin-bottom:{{#ifeq:{{{5|0em}}}|0em|0em|{{{5}}}}};margin-left:{{#ifeq:{{{6|0em}}}|0em|0em|{{{6}}}}};font-family:{{#if:{{{font|{{{7|}}}}}}|{{{font|{{{7}}}}}}|inherit}};"><!-- -->{{#ifeq:{{{1|A}}}|A|A|{{{1}}}}}<!-- --></span></includeonly><noinclude> {{Startbogstav2|D}}enne skabelon gengiver et stort begyndelsesbogstav. Den komplette liste over parametre er: '''<nowiki>{{</nowiki>startbogstav2|''indhold''|''font-størrelse''|''margen-top''|''margen-højre''|''margin-bund''|''margin-venstre''|''font-family''<nowiki>}}</nowiki>'''. {{Startbogstav|S}}e [[Skabelon:Startbogstav]] for version, der sænker første bogstav. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 5g271sg6kww2q0ymkunm2e4dgw9kj6r 3 54948 471716 432529 2026-07-26T21:25:10Z Ditlev Petersen 5631 /* Skrift fra 1500-tallet */ Svar 471716 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC)}} Velkommen til, dejligt at se der sker noget korrekturlæsning :-) —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC) == Skrift fra 1500-tallet == Hej! Du hjalp mig med noget tekst i [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] fra 1806. Men hvordan ser det ud med tekst fra 1500-tallet? Jeg spørger fordi jeg har arbejder med at validere forskellige tekster, men teksten i [[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] synes jeg er noget svær at tyde. Den er "kun" på 15 sider og teksten på hver side er ikke ret lang. Så jeg kan jo nok komme igennem det, men hvis du kan læse det på 15 minutter så vil jeg hellere bruge tiden på nogle af de andre værker. [[Bruger:PWidergren]] har jo listet en række på sin side som burde være klar. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 12:47 (UTC) :Det tager ikke 15 minutter. Det underlige tegn ligner et tysk z, men det ser underligt ud i teksten. xp̄i er en forkortelse for Christi (Xristi), om den skal skrives helt ud, ved jeg ikke, ellers er den nok uforståelig. Men altså det er trykt, så det kan sikkert læses. Skal jeg prøve? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:00 (UTC) :Ah, Jon Præst. Ham havde jeg næsten glemt, men den besynderlige tekst siger alt. Vandrette streger over et tegn eller et ord plejer at være en forkortelse. Der synes at være latinske ord i teksten (og forkortet). Sådan noget som "som scūs thomas hwilis vdhi" kunne være "sanctus Thomas". Så hvordan håndterer vi den slags? Paranteser? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:06 (UTC) :: Ja, jeg ved godt at 15 minutter var lidt overdrevet (eller underdrevet), men det var mest for at indikere, at det ikke var en opgave som tog mange dage. Eller det tror jeg i alt fald ikke, hvis du ellers kan tyde teksten. Så du må meget gerne prøve, og hvis du er enig i teksten, så marker den gerne som valideret. :: [[Skabelon:Forkortelse]] kan bruges til at angive forkortelser. Det synes jeg virker som en fin service for alle os, som ikke lige har styr på forkortelser fra 1500-tallet :-) :: Jeg har i øvrigt lagt et link på [[Indeksdiskussion:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] til en anden "oversættelse" af teksten. Man kan eventuelt sammenligne med den. Jeg har dog tidligere konstateret, at andre transskriberinger har en del fejl, så man kan ikke stole ukritisk på dem. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:31 (UTC) :Så er jeg igennem. Nogle af bogstaverne er lidt uklare i trykket, men de var nok ramt rigtigt i de fleste tilfælde. Og så var enkelte typer vendt på hovedet. [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 26. jul. 2026, 21:25 (UTC) 2il6bggl01nq34fdcxw5pmjngu2prhq 471718 471716 2026-07-27T06:15:17Z MGA73 457 /* Skrift fra 1500-tallet */ Tak 471718 wikitext text/x-wiki {{velkommen|[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC)}} Velkommen til, dejligt at se der sker noget korrekturlæsning :-) —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. dec. 2025, 07:04 (UTC) == Skrift fra 1500-tallet == Hej! Du hjalp mig med noget tekst i [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf]] fra 1806. Men hvordan ser det ud med tekst fra 1500-tallet? Jeg spørger fordi jeg har arbejder med at validere forskellige tekster, men teksten i [[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] synes jeg er noget svær at tyde. Den er "kun" på 15 sider og teksten på hver side er ikke ret lang. Så jeg kan jo nok komme igennem det, men hvis du kan læse det på 15 minutter så vil jeg hellere bruge tiden på nogle af de andre værker. [[Bruger:PWidergren]] har jo listet en række på sin side som burde være klar. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 12:47 (UTC) :Det tager ikke 15 minutter. Det underlige tegn ligner et tysk z, men det ser underligt ud i teksten. xp̄i er en forkortelse for Christi (Xristi), om den skal skrives helt ud, ved jeg ikke, ellers er den nok uforståelig. Men altså det er trykt, så det kan sikkert læses. Skal jeg prøve? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:00 (UTC) :Ah, Jon Præst. Ham havde jeg næsten glemt, men den besynderlige tekst siger alt. Vandrette streger over et tegn eller et ord plejer at være en forkortelse. Der synes at være latinske ord i teksten (og forkortet). Sådan noget som "som scūs thomas hwilis vdhi" kunne være "sanctus Thomas". Så hvordan håndterer vi den slags? Paranteser? [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:06 (UTC) :: Ja, jeg ved godt at 15 minutter var lidt overdrevet (eller underdrevet), men det var mest for at indikere, at det ikke var en opgave som tog mange dage. Eller det tror jeg i alt fald ikke, hvis du ellers kan tyde teksten. Så du må meget gerne prøve, og hvis du er enig i teksten, så marker den gerne som valideret. :: [[Skabelon:Forkortelse]] kan bruges til at angive forkortelser. Det synes jeg virker som en fin service for alle os, som ikke lige har styr på forkortelser fra 1500-tallet :-) :: Jeg har i øvrigt lagt et link på [[Indeksdiskussion:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] til en anden "oversættelse" af teksten. Man kan eventuelt sammenligne med den. Jeg har dog tidligere konstateret, at andre transskriberinger har en del fejl, så man kan ikke stole ukritisk på dem. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 21:31 (UTC) :Så er jeg igennem. Nogle af bogstaverne er lidt uklare i trykket, men de var nok ramt rigtigt i de fleste tilfælde. Og så var enkelte typer vendt på hovedet. [[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]] ([[Brugerdiskussion:Ditlev Petersen|diskussion]]) 26. jul. 2026, 21:25 (UTC) ::Tak for det! Jeg har lidt svært ved at lyde de bogstaver. Så jeg synes, at det er svært. Hvis man skal blive klogere på de sværeste bogstaver, så skal man nok se, om der er forskellige tryk man kan sammenligne med. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul. 2026, 06:15 (UTC) 517h7tff2rdyxbzdwplckf95kxq88m0 104 108288 471715 432428 2026-07-26T21:14:45Z Ditlev Petersen 5631 471715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="PWidergren" /></noinclude>hwset innen saa klaart saa som soolen lywser iordhen Thet hws giffuer saa megle madh mʒ gutʒ trøsth at hwo som ther ind gaar han ær ey hwngrw eller tørstugh {{Forkortelse|hā|han}} ær saa wel faren som {{Forkortelse|hā|han}} hade baade ædh oc drwcket Oc ær {{Forkortelse|hā|han}} syøgh han worder strax helbræd Om høfftijdes daghe tha maa ther indh gaa hoo som wil Allæ wordhe the wel halnede som the hade ædet oc twsent synne drucket wijn Nv wille wij oss ey lade kalle koning eller erkebisscop for thi at the ære wore tiæniste mæn Och wor trøsth ære koninger oc erkebisscoper oc wore marske ær koningher och bisscoper Och koninghe gemme wore dwghe och<noinclude><references/></noinclude> 7ltqyiaqecxwgfysn6j3883qqo6w58a 107 108295 471719 432866 2026-07-27T06:20:06Z MGA73 457 Checked 471719 wikitext text/x-wiki == Anden tekst == På https://tekstnet.dk/books/anon_jon-praest-ghemen/ findes en transskriberet version, der evt. kan bruges til kontrol. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 16:49 (UTC) :My major motivation for attempting the proofreading such a work was 1) the pdf file and index were already on Danish Wikisource, but without any text added and so was just a Commons file with an empty index and in an uncomplete, seemlingly abandoned form. 2) The work was short (and indeed, it only took two days to fully proofread). 3) I found its presence on this site a bit interesting because, from my study of Middle High German, I remember that Prester Jon is mentioned in such works as Wolfram von Eschenbach’s Parzival (1200's) and so, strange as it might be, this "fantastic" letter kind of went viral in the Middle Ages initially during the time of the crusades through multiple sources and translations. 4) The work an interesting example of early printing (1510) in Denmark by a publisher, originally from Holland. :The link mentioned has already been consulted in the creation of the text of this version and given that this index had no text before I added it, proved to be very useful in the speedy completion of this work. Rather than dumping a strictly copy and paste version of something already existent on the internet, however, I choose in this edition to include simple abbreviations along with a tool tip which "explains" most of them, omit punctuation which was not present in the original and leave capitalization as indicated in the manuscript. In other words, this edition attempts to follow the manuscript more closely than the textnet version and is not intended to be a copy of that work, but rather of the manuscript itself. Whether or not this is advisable or not is a debatable issue. However, my intent here was only to update on Wikisource an existing small contribution with appropriate text, something that previously had been missing from this abandoned project. I would, however, encourage anyone who might be thinking of validating my work to please not change it into the tekstnet version. That version already exists and I feel that sticking to manuscript more closely and adding tooltip expansion of common abbreviations adds to the pedagogical value this alternate edition. : [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 9. jul. 2026, 12:19 (UTC) ::Hi [[Bruger:PWidergren|PWidergren]]! I fully agree that the version on Wikisource should match the original and not whatever is in tekstnet. The reason I added the link was only to make it easier to proofread the test. I love it that you add an explanation to many of the words that are not easy to understand. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. jul. 2026, 12:40 (UTC) :::Hiello [[Bruger:PWidergren|PWidergren]]! Another user ([[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]]) have now read the work and made a few adjustments. If you agree on the changes then the work should be finished. If there are any changes you do not agree on perhaps you could list them here? I checked a few of the changes and I find it really hard to figure out which letter the print shows in some cases. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul. 2026, 06:20 (UTC) kqc28281lplx0zc3z1v6pm9nzw2c6s5 471721 471719 2026-07-27T07:02:02Z PWidergren 7506 /* Anden tekst */ Svar 471721 wikitext text/x-wiki == Anden tekst == På https://tekstnet.dk/books/anon_jon-praest-ghemen/ findes en transskriberet version, der evt. kan bruges til kontrol. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 16:49 (UTC) :My major motivation for attempting the proofreading such a work was 1) the pdf file and index were already on Danish Wikisource, but without any text added and so was just a Commons file with an empty index and in an uncomplete, seemlingly abandoned form. 2) The work was short (and indeed, it only took two days to fully proofread). 3) I found its presence on this site a bit interesting because, from my study of Middle High German, I remember that Prester Jon is mentioned in such works as Wolfram von Eschenbach’s Parzival (1200's) and so, strange as it might be, this "fantastic" letter kind of went viral in the Middle Ages initially during the time of the crusades through multiple sources and translations. 4) The work an interesting example of early printing (1510) in Denmark by a publisher, originally from Holland. :The link mentioned has already been consulted in the creation of the text of this version and given that this index had no text before I added it, proved to be very useful in the speedy completion of this work. Rather than dumping a strictly copy and paste version of something already existent on the internet, however, I choose in this edition to include simple abbreviations along with a tool tip which "explains" most of them, omit punctuation which was not present in the original and leave capitalization as indicated in the manuscript. In other words, this edition attempts to follow the manuscript more closely than the textnet version and is not intended to be a copy of that work, but rather of the manuscript itself. Whether or not this is advisable or not is a debatable issue. However, my intent here was only to update on Wikisource an existing small contribution with appropriate text, something that previously had been missing from this abandoned project. I would, however, encourage anyone who might be thinking of validating my work to please not change it into the tekstnet version. That version already exists and I feel that sticking to manuscript more closely and adding tooltip expansion of common abbreviations adds to the pedagogical value this alternate edition. : [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 9. jul. 2026, 12:19 (UTC) ::Hi [[Bruger:PWidergren|PWidergren]]! I fully agree that the version on Wikisource should match the original and not whatever is in tekstnet. The reason I added the link was only to make it easier to proofread the test. I love it that you add an explanation to many of the words that are not easy to understand. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. jul. 2026, 12:40 (UTC) :::Hiello [[Bruger:PWidergren|PWidergren]]! Another user ([[Bruger:Ditlev Petersen|Ditlev Petersen]]) have now read the work and made a few adjustments. If you agree on the changes then the work should be finished. If there are any changes you do not agree on perhaps you could list them here? I checked a few of the changes and I find it really hard to figure out which letter the print shows in some cases. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. jul. 2026, 06:20 (UTC) ::::Having access to another pair of eyes is helpful. The changes that were made make sense to me. ::::I am OK with it. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 27. jul. 2026, 07:02 (UTC) 49x1m3u5jug2evw3zs87mokdud6k8f8 106 122215 471717 471435 2026-07-26T21:45:20Z ~2026-41714-89 11270 does this help? 471717 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Carl Ewald|Carl Ewald]] |Titel=Æventyr. Tredje Samling |Bind= |År=1909 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag |Sted=København og Kristiania |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter=Ewald, Carl |Status=K |Sider=<pages index="Fil:Carl_Ewald_-_Æventyr_-_Tredje_Samling.pdf" /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=Tredje Oplag (1909). Indeholder eventyrene ''Jorden og Kometen'' (s. 7), ''Den gamle Pæl'' (s. 20), ''Blomsterne'' (s. 32) og ''Korallerne'' (s. 50). |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} b44tuf2edpnin6g43whq86su4upo1l6 471720 471717 2026-07-27T06:23:31Z MGA73 457 Fjerner version 471717 af [[Speciel:Bidrag/~2026-41714-89|~2026-41714-89]] ([[Brugerdiskussion:~2026-41714-89|diskussion]]) - the change breaks the page list. What were you trying to fix? 471720 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Carl Ewald|Carl Ewald]] |Titel=Æventyr. Tredje Samling |Bind= |År=1909 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag |Sted=København og Kristiania |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter=Ewald, Carl |Status=K |Sider=<pagelist 1="Omslag" 2="Titelblad" 3="Indhold" 4=7 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger=Tredje Oplag (1909). Indeholder eventyrene ''Jorden og Kometen'' (s. 7), ''Den gamle Pæl'' (s. 20), ''Blomsterne'' (s. 32) og ''Korallerne'' (s. 50). |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} hpwyvtnobnu7p7b5osmam9b7283rvj8 104 122258 471678 471649 2026-07-26T14:32:17Z MGA73 457 {{nop}} 471678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >DEN ÆLDSTE</div> <div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:200%; text-align:center >DANMARKSKRØNIKE</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >(ROSKILDEKRØNIKEN)</div> {{c|OVERSAT}} {{c|AF}} {{c|{{større|'''JØRGEN OLRIK'''}}}} {{streg|5em}} {{c|UDGIVET AF {{større|'''SELSKABET FOR HISTORISKE KILDESKRIFTERS OVERSÆTTELSE}} MED UNDERSTØTTELSE AF MINISTERIET FOR KIRKE. OG UNDERVISNINGSVÆSENET {{streg|10em}} {{større|KØBENHAVN}} I KOMMISSION HOS KARL SCHØNBERG TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE 1898}} </center> {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> gerbfamex5g9rq67n3lhmru94t0gbi2 471680 471678 2026-07-26T14:36:48Z MGA73 457 471680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >DEN ÆLDSTE</div> <div style="line-height:200%; border-bottom:none; font-size:200%; text-align:center >DANMARKSKRØNIKE</div> <div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >(ROSKILDEKRØNIKEN)</div> {{c|OVERSAT}} {{c|AF}} {{c|{{større|'''JØRGEN OLRIK'''}}}} {{streg|5em}} {{c|UDGIVET AF {{større|'''SELSKABET FOR HISTORISKE KILDESKRIFTERS OVERSÆTTELSE}} MED UNDERSTØTTELSE AF MINISTERIET FOR KIRKE. OG UNDERVISNINGSVÆSENET {{streg|10em}} {{større|KØBENHAVN}} I KOMMISSION HOS KARL SCHØNBERG TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE 1898}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1g39pad5hw8wfalodahgid6sepmq27b 104 122259 471676 471652 2026-07-26T14:29:18Z MGA73 457 <span class="startbogstav2">D</span> test 471676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude><span class="startbogstav2">D</span>en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude><references/> {{højre|1*}}</noinclude> t1urk61ch0vf67bjv1j148cymv15x1l 471677 471676 2026-07-26T14:30:55Z MGA73 457 Test 2 471677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>''D''en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude><references/> {{højre|1*}}</noinclude> qxjy8cv5bwkulnb8qfe6sk7f4ere46m 471679 471677 2026-07-26T14:33:16Z MGA73 457 {{startbogstav2|D}}en 471679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude><references/> {{højre|1*}}</noinclude> ohnlv99s3sb6qqlvmb9v64x9snkaa2a 471723 471679 2026-07-27T07:33:52Z MGA73 457 471723 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude><references/> {{small|{{hoved|||1*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> gcyz8g1bs44i5zzgjztqg80r17gol6a 471724 471723 2026-07-27T07:34:04Z MGA73 457 471724 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude> <references/> {{small|{{hoved|||1*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> skln30lfcrq1oop794radf4jvygia5j 104 122260 471709 471653 2026-07-26T18:41:58Z MGA73 457 4 471709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|4||}}</noinclude>{{bindestreg2|stykker|læsestykker}} om Knud hertugs skrinlæggelse, der affattedes (c. 1170) for at tjene til grundlag for messeordningen ved Knudsfesterne <ref>At vor krønikes fortsættelse har brugt Knud hertugs levned som kilde (og ikke omvendt), kan, som prof. Steenstrup har gjort opmærksom på (Historisk Tidsskrift 6 række IV, s. 681), sés deraf, at de talrige bogstavrim, der udmærker visse sætninger i fortsættelsen frem for den egentlige krønike, just er en ejendommelighed ved Knuds levned.</ref>. — Denne fortsættelse må være forfattet på Valdemar Sejrs tid, og er ingen pålidelig kilde; de få selvstændige efterretninger, den har, er delvis urigtige. Krøniken selv frembyder i mange måder en betydelig interesse. Allerede som det første mere sammenhængende forsøg på at skrive Danmarks historie fortjener den vor opmærksomhed. Forsøget er naturligvis i mange måder ikke faldet heldig ud. Således har forfatteren for den ældre tids vedkommende kun en meget sparsom og usikker dansk tradition at bygge på, og den første halvdél af hans skrift består derfor mest af uddrag (délvis ordrette) af den bremiske historieskriver Adam, som 1072 og følgende år forfattede »de hamburgske ærkebispers historie«, i hvilket skrift også findes mange oplysninger om Nordens forhold. Vor krønikes uddrag af Adam er dog ingenlunde altid nøjagtige; stundom omdannes Adams efterretninger vilkårligt<ref>Nogle enkelte efterretninger synes at måtte stamme fra engelske kilder, men vistnok kun ad indirecte vej.</ref>. Allerede i denne første del af krøniken findes, som nævnt, adskillige spredte efterretninger, som må skyldes dansk overlevering, og fra Sven Estridsøns tid bygger den udelukkende på hjemlig tradition; den til selve Roskildekirken knyttede overlevering spiller naturligvis en fremtrædende rolle. — Alt eftersom forfatteren kommer nærmere til sin egen samtid, bliver hans fremstilling livligere og fyldigere; ejendommelig er hans livfulde, hyppig meget lidenskabelige <ref follow="p4">form findes den måske næppe noget af stederne. Den består mest af uddrag af Adam af Bremen, men har nogle selvstændige efterretninger om de senere konger, som vistnok må stamme fra 12. årh.s anden halvdel.</ref><noinclude><references/></noinclude> r0y95b7yzwbaxlo1s9zh3f1c0u2d4e2 471710 471709 2026-07-26T18:42:51Z MGA73 457 Fjerner version 471709 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 471710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|4||}}</noinclude>{{bindestreg2|stykker|læsestykker}} om Knud hertugs skrinlæggelse, der affattedes (c. 1170) for at tjene til grundlag for messeordningen ved Knudsfesterne <ref>At vor krønikes fortsættelse har brugt Knud hertugs levned som kilde (og ikke omvendt), kan, som prof. Steenstrup har gjort opmærksom på (Historisk Tidsskrift 6 række IV, s. 681), sés deraf, at de talrige bogstavrim, der udmærker visse sætninger i fortsættelsen frem for den egentlige krønike, just er en ejendommelighed ved Knuds levned.</ref>. — Denne fortsættelse må være forfattet på Valdemar Sejrs tid, og er ingen pålidelig kilde; de få selvstændige efterretninger, den har, er delvis urigtige. Krøniken selv frembyder i mange måder en betydelig interesse. Allerede som det første mere sammenhængende forsøg på at skrive Danmarks historie fortjener den vor opmærksomhed. Forsøget er naturligvis i mange måder ikke faldet heldig ud. Således har forfatteren for den ældre tids vedkommende kun en meget sparsom og usikker dansk tradition at bygge på, og den første halvdél af hans skrift består derfor mest af uddrag (délvis ordrette) af den bremiske historieskriver Adam, som 1072 og følgende år forfattede »de hamburgske ærkebispers historie«, i hvilket skrift også findes mange oplysninger om Nordens forhold. Vor krønikes uddrag af Adam er dog ingenlunde altid nøjagtige; stundom omdannes Adams efterretninger vilkårligt<ref>Nogle enkelte efterretninger synes at måtte stamme fra engelske kilder, men vistnok kun ad indirecte vej.</ref>. Allerede i denne første del af krøniken findes, som nævnt, adskillige spredte efterretninger, som må skyldes dansk overlevering, og fra Sven Estridsøns tid bygger den udelukkende på hjemlig tradition; den til selve Roskildekirken knyttede overlevering spiller naturligvis en fremtrædende rolle. — Alt eftersom forfatteren kommer nærmere til sin egen samtid, bliver hans fremstilling livligere og fyldigere; ejendommelig er hans livfulde, hyppig meget lidenskabelige <ref follow="p3">form findes den måske næppe noget af stederne. Den består mest af uddrag af Adam af Bremen, men har nogle selvstændige efterretninger om de senere konger, som vistnok må stamme fra 12. årh.s anden halvdel.</ref><noinclude><references/></noinclude> tje9f3401ihb90ohkz924xz27lz0xva 104 122261 471681 471644 2026-07-26T14:44:46Z MGA73 457 471681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||5}}</noinclude>bedømmelse og værdsættelse af personer og tildragelser, medens fremstillingen af selve begivenhederne for det meste er kortfattet og ofte ufuldstændig. Denne krønikens karaktér hænger sammen med, at dens forfatter er en udpræget partimand, opfyldt af borgerkrigenes partilidenskaber, og dømmende alt og alle fra sit partistandpunkt, som hans præstelige stilling træder hélt i baggrunden for. Forfatterens politiske opfattelse er lige den modsatte af den, som gik sejrrig ud af borgerkrigene, og som vi i det hele finder udtrykt hos historieskriverne fra Valdemarernes tid, Sven Aggesøn og Sakse; hans standpunkt er {{rettelse|«|»}}på Nils’, Magnus’ og det ældre kirkelige partis side; han ønsker et mindre udpræget kongedømme med afhængige bisper, men mægtige høvdinger og en uafhængig almue.«<ref>A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens historie s. 208.</ref> Hans egentlige helt er Magnus Nilssøn; derimod har han ikke ord stærke nok til at fordømme Erik Emune, og også hans meninger om de tidligere konger er ganske modsatte af den senere opfattelses: han dadler Erik Egode, er velvillig stemt mod Olaf Hunger, stiller sig køligt til Knud den hellige, men lovpriser Harald Hén. I det hele må forfatteren vel nok siges at være en redelig og forholdsvis sandhedskærlig mand; han søger således ikke at forsvare Magnus’ mord på Knud hertug, og om Knud selv har han kun ros at fremføre; men ikke sjælden er han naturligvis forblindet af partilidenskaben, og hans fremstilling har et vist præg af bitterhed i sindet, idet han, den konservative mand, fuldstændig misbilliger de nye retninger i tiden. Imidlertid har hans krønike selvfølgelig stor betydning som samtidig kilde for Nils’ og Erik Emunes regering, og dens værdi for os forøges just ved, at den er så at sige det eneste mindesmærke, som det parti, der lå under i borgerkrigene, har efterladt os. {{streg|5em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 9dz7ccntoak9djygyppe0upcnrao3jp 104 122262 471682 471645 2026-07-26T14:50:58Z MGA73 457 471682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|6||}}</noinclude>Hvad vor krønikes senere skæbne angår, så har den for det første været kendt og benyttet af den ukendte forfatter til en lille, særlig i Roskildeegnen stedfæstet sagnkrønike, som nu er indflettet i Lundeårbøgerne; ti denne omtaler kong Snjo i ordret samme vendinger som vor krønike Erik Emune. — Desuden må sikkert bægge historieskriverne fra Valdemarernes tid: Sven Aggesøn og Sakse, have kendt vor krønike, uden dog at have benyttet den synderligt; dens tendens lå jo dem bægge fjernt. At de har kendt den, kan vistnok sluttes af de udtryk, som de bruger ved fremstillingen af Knud den helliges historie, og som synes at indeholde en polemik mod vor krønikes opfattelse af Knuds personlighed. Sven Aggesøn siger nemlig, at Knuds martyrium »ikke, som nogle tror, skyldtes hans store hårdhed og grumhed, eller et utåleligt åg, som han, den grumme, pålagde folket.«<ref>Scriptores rerum Danicarum I, s. 57.</ref> På samme måde fordømmer Sakse Knuds avindsmænd, »der vel indrømmede hans hellighed, men dog påstod, at denne mindre skyldtes hans fortjænester i livet end hans anger i dødsstunden.«<ref>Saxo ed. Müller p. 593.</ref> — Det forholder sig virkelig så, at de få ord, vor krønike har om Knud den hellige, giver omtrent den mening, som Sakse og Sven Aggesøn så strengt fordømmer. — At Sakse har kendt vor krønike, kan for øvrigt også ses af enkelte andre efterretninger, f. ex. af hans fortælling om bisp Sven Nordmand i Roskilde<ref>Saxo ed. Müller p. 598.</ref>, ligesom beretningen om Poppos jernbyrd i hovedtrækkene er ganske éns hos Sakse og i vor krønike. Men videre meget kan Sakse, som sagt, ikke have benyttet den, og på mange punkter fjerner han sig bevidst fra den. Krøniken blev først udgiven i Westphalens Monumenta inedita rerum Germanicarum, præcipue Cimbricarum et Megapolensium I (1739). Denne udgave bygger på et håndskrift, som fandtes i Københavns universitetsbibliotek, dog kun på tredje hånd. Efter dette håndskrift har nemlig den yngre Stephanius o. 1640 udskrevet krøniken i sine samlinger, der<noinclude><references/></noinclude> 9c7m4izndm31tfpobgrf0jqnrcfryqe 104 122263 471686 471646 2026-07-26T14:55:00Z MGA73bot 792 Retter kode til » og « 471686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>nu gemmes på universitetsbiblioteket i Upsala¹; en afskrift efter ham er det, som Westphalen har ladet trykke, og denne afskrift findes endnu i Hamburg 2. Selve håndskriftet er derimod gået til grunde ved universitetsbibliotekets brand 1728; dog kan man oplyse om det, at det havde signaturen E 39 og indeholdt forskellige historiske stykker, deriblandt den såkaldte yngre Næstvedårbog og en årbog, der slutter med året 1412; og dette håndskrift, som Stephanius kalder »ældgammelt«, kan da tidligst have stammet fra det 15. århundrede ³. Senere udgav Langebek vor krønike i Scriptores rerum Danicarum I, s. 373-87, efter en af kanniken Peder Olufsøn i 16. årh. tagen afskrift af et andet håndskrift; den står i hans samlinger, som endnu gemmes på universitetsbiblioteket. Krøniken findes endelig også i det håndskrift fra 13. årh., som for c. 40 år siden blev fundet i baron Karl v. Richthofens bibliotek i Leszczyn (Øvre-Schlesien), og som indeholder den førnævnte korte levnedsbeskrivelse af Knud hertug (se H. Olrik, Danske, helgeners levned s. 115); varianter (dog ikke af stor betydning) fra dette håndskrift er trykte i G. Waitz’s indledning til hans udgave af den nævnte levnedsbeskrivelse (Göttingen 1858) s. 6. Uddrag af krøniken er tillige trykte i Monumenta Germaniæ historica, Scriptores XXIX, s. 21-26. For nærværende oversættelse er Langebeks udgave lagt til grund, dog med nedenstående rettelser, af hvilke flere 1) Krønikens overskrift lyder her: »Incerti auctoris chronologia ex eodem antiquissimo MS. codice bibliothecæ Hafniensis ab A. C. 826 ad 1157. Forud går i Stephanius’ samlinger: Anonymi chronologia ab anno Christi 821 ad 1300 ex antiquissimo codice in membrana MS. regiæ bibliothecæ Hafniensis, signato E. 39. 2) Varianter efter denne afskriftsamling er meddelte i Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein II, s. 194. ³) Om håndskriftet sml. B. Smith, Om Kbhvns. Universitetsbibliothek før 1728, 8. 149, jfr. sammes Tillæg og Rettelser (fra 1890).. Meddelelser om disse afskrifters indbyrdes forhold skyldes professor Kr. Erslev. -<noinclude><references/></noinclude> n7e2tdgn2n5ukbg4wn4gqg89eatra6l 471687 471686 2026-07-26T15:03:46Z MGA73 457 471687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>nu gemmes på universitetsbiblioteket i Upsala<ref>Krønikens overskrift lyder her: »Incerti auctoris chronologia ex eodem antiquissimo MS. codice bibliothecæ Hafniensis ab A. C. 826 ad 1157.« Forud går i Stephanius’ samlinger: »Anonymi chronologia ab anno Christi 821 ad 1300 ex antiquissimo codice in membrana MS. regiæ bibliothecæ Hafniensis, signato E. 39.«</ref>; en afskrift efter ham er det, som Westphalen har ladet trykke, og denne afskrift findes endnu i Hamburg<ref>Varianter efter denne afskriftsamling er meddelte i Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein II, s. 194.</ref>. Selve håndskriftet er derimod gået til grunde ved universitetsbibliotekets brand 1728; dog kan man oplyse om det, at det havde signaturen E 39 og indeholdt forskellige historiske stykker, deriblandt den såkaldte yngre Næstvedårbog og en årbog, der slutter med året 1412; og dette håndskrift, som Stephanius kalder »ældgammelt«, kan da tidligst have stammet fra det 15. århundrede<ref>Om håndskriftet sml. B. Smith, Om Kbhvns. Universitetsbibliothek før 1728, s. 149, jfr. sammes Tillæg og Rettelser (fra 1890). — Meddelelser om disse afskrifters indbyrdes forhold skyldes professor Kr. Erslev.</ref>. Senere udgav Langebek vor krønike i Scriptores rerum Danicarum I, s. 373—87, efter en af kanniken Peder Olufsøn i 16. årh. tagen afskrift af et andet håndskrift; den står i hans samlinger, som endnu gemmes på universitetsbiblioteket. — Krøniken findes endelig også i det håndskrift fra 13. årh., som for c. 40 år siden blev fundet i baron Karl v. Richthofens bibliotek i Leszczyn (Øvre-Schlesien), og som indeholder den førnævnte korte levnedsbeskrivelse af Knud hertug (se H. Olrik, Danske, helgeners levned s. 115); varianter (dog ikke af stor betydning) fra dette håndskrift er trykte i G. Waitz’s indledning til hans udgave af den nævnte levnedsbeskrivelse (Göttingen 1858) s. 6. — Uddrag af krøniken er tillige trykte i Monumenta Germaniæ historica, Scriptores XXIX, s. 21—26. For nærværende oversættelse er Langebeks udgave lagt til grund, dog med nedenstående rettelser, af hvilke flere<noinclude><references/></noinclude> ms5dsa5jw4c7hf3gk5vnfrytktjy6l0 471703 471687 2026-07-26T16:41:31Z MGA73 457 linje for <references/> som test 471703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>nu gemmes på universitetsbiblioteket i Upsala<ref>Krønikens overskrift lyder her: »Incerti auctoris chronologia ex eodem antiquissimo MS. codice bibliothecæ Hafniensis ab A. C. 826 ad 1157.« Forud går i Stephanius’ samlinger: »Anonymi chronologia ab anno Christi 821 ad 1300 ex antiquissimo codice in membrana MS. regiæ bibliothecæ Hafniensis, signato E. 39.«</ref>; en afskrift efter ham er det, som Westphalen har ladet trykke, og denne afskrift findes endnu i Hamburg<ref>Varianter efter denne afskriftsamling er meddelte i Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein II, s. 194.</ref>. Selve håndskriftet er derimod gået til grunde ved universitetsbibliotekets brand 1728; dog kan man oplyse om det, at det havde signaturen E 39 og indeholdt forskellige historiske stykker, deriblandt den såkaldte yngre Næstvedårbog og en årbog, der slutter med året 1412; og dette håndskrift, som Stephanius kalder »ældgammelt«, kan da tidligst have stammet fra det 15. århundrede<ref>Om håndskriftet sml. B. Smith, Om Kbhvns. Universitetsbibliothek før 1728, s. 149, jfr. sammes Tillæg og Rettelser (fra 1890). — Meddelelser om disse afskrifters indbyrdes forhold skyldes professor Kr. Erslev.</ref>. Senere udgav Langebek vor krønike i Scriptores rerum Danicarum I, s. 373—87, efter en af kanniken Peder Olufsøn i 16. årh. tagen afskrift af et andet håndskrift; den står i hans samlinger, som endnu gemmes på universitetsbiblioteket. — Krøniken findes endelig også i det håndskrift fra 13. årh., som for c. 40 år siden blev fundet i baron Karl v. Richthofens bibliotek i Leszczyn (Øvre-Schlesien), og som indeholder den førnævnte korte levnedsbeskrivelse af Knud hertug (se H. Olrik, Danske, helgeners levned s. 115); varianter (dog ikke af stor betydning) fra dette håndskrift er trykte i G. Waitz’s indledning til hans udgave af den nævnte levnedsbeskrivelse (Göttingen 1858) s. 6. — Uddrag af krøniken er tillige trykte i Monumenta Germaniæ historica, Scriptores XXIX, s. 21—26. For nærværende oversættelse er Langebeks udgave lagt til grund, dog med nedenstående rettelser, af hvilke flere<noinclude> <references/></noinclude> 9k1zy1f9292g00hctl10txgxeudh94s 471704 471703 2026-07-26T16:48:01Z MGA73 457 <!-- Tom linje før references nødvendig for korrekt linjesamling i sidevisningen --> 471704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||7}}</noinclude>nu gemmes på universitetsbiblioteket i Upsala<ref>Krønikens overskrift lyder her: »Incerti auctoris chronologia ex eodem antiquissimo MS. codice bibliothecæ Hafniensis ab A. C. 826 ad 1157.« Forud går i Stephanius’ samlinger: »Anonymi chronologia ab anno Christi 821 ad 1300 ex antiquissimo codice in membrana MS. regiæ bibliothecæ Hafniensis, signato E. 39.«</ref>; en afskrift efter ham er det, som Westphalen har ladet trykke, og denne afskrift findes endnu i Hamburg<ref>Varianter efter denne afskriftsamling er meddelte i Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig und Holstein II, s. 194.</ref>. Selve håndskriftet er derimod gået til grunde ved universitetsbibliotekets brand 1728; dog kan man oplyse om det, at det havde signaturen E 39 og indeholdt forskellige historiske stykker, deriblandt den såkaldte yngre Næstvedårbog og en årbog, der slutter med året 1412; og dette håndskrift, som Stephanius kalder »ældgammelt«, kan da tidligst have stammet fra det 15. århundrede<ref>Om håndskriftet sml. B. Smith, Om Kbhvns. Universitetsbibliothek før 1728, s. 149, jfr. sammes Tillæg og Rettelser (fra 1890). — Meddelelser om disse afskrifters indbyrdes forhold skyldes professor Kr. Erslev.</ref>. Senere udgav Langebek vor krønike i Scriptores rerum Danicarum I, s. 373—87, efter en af kanniken Peder Olufsøn i 16. årh. tagen afskrift af et andet håndskrift; den står i hans samlinger, som endnu gemmes på universitetsbiblioteket. — Krøniken findes endelig også i det håndskrift fra 13. årh., som for c. 40 år siden blev fundet i baron Karl v. Richthofens bibliotek i Leszczyn (Øvre-Schlesien), og som indeholder den førnævnte korte levnedsbeskrivelse af Knud hertug (se H. Olrik, Danske, helgeners levned s. 115); varianter (dog ikke af stor betydning) fra dette håndskrift er trykte i G. Waitz’s indledning til hans udgave af den nævnte levnedsbeskrivelse (Göttingen 1858) s. 6. — Uddrag af krøniken er tillige trykte i Monumenta Germaniæ historica, Scriptores XXIX, s. 21—26. For nærværende oversættelse er Langebeks udgave lagt til grund, dog med nedenstående rettelser, af hvilke flere<noinclude><!-- Tom linje før references nødvendig for korrekt linjesamling i sidevisningen --> <references/></noinclude> 87s3k6xnmk747lf55pva3rmws4w30pf 104 122264 471688 471647 2026-07-26T15:05:16Z MGA73 457 471688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>skyldes professor Gertz; de fleste er tagne fra de nævnte varianter, medens et par er optagne efter Adam af Bremen. Endnu skal kun bemærkes, at de partier af krøniken, der nøje bygger på Adam af Bremen og delvis er ordrette udtog af hans text, er trykte med mindre typer end det øvrige; det samme gælder om de sætninger i krønikens fortsættelse, som ordret er optagne fra Knuds levned eller den nævnte lille krønike. {{c|'''Textrettelser.'''}} (De følgende tal betegner sidetallene i Script. rer. Danic. I.) S. 374, linje 13 f. o. sentencia, læs licentia. S. 375, ☐ | S. 376, S. 378, ’ S. 379, S. 380, S. 381, &quot; S. 382, S. 383, S. 385, &quot; - 16 f. n. Francorum, læs Anglorum. 4 f. n. permotus, læs promotus. 3 f. o. Læs: Aquisgrani palatium stabulum. 12 f. o. revocaret, læs renovaret. 18 f. o. patre, læs patria. 20 f. o. quo, læs quando. 7 f. n. Læs: a sacro fonte levaverit. 9 f. n. Læs: qvi ex concubina erat genitus. 2 f. o. ultro, læs ultimo. 4 f. o. Efter prævenit tilføjes: licet satis regno et nomine digni fuerant. 6 f. o. Læs: qui non sola virtute corporis debellaret potentes, sed animi virtute, nullique parcens iratus! 12 f. o. Læs: decus cleri et salus populi. 4 f. n. MCIV, læs MCIII. 3 f. n. Ciprum, læs Kyprum. 1 f. o. et populi, slettes. 9 f. o. crudelis, læs eruditus. 11 f. o. Læs: ex illo malo liberavit. 14 f. o. intulit, læs contulit. 2 f. o. Læs: ibique per partem populi . . . 5 f. o. XV, læs XII. 11 f. n. et ore, slettes. 4 f. o. sapiens, læs: impaciens. 8 f. n. celebratur, læs celebrabatur. 6 f. n. Junii, 18 Julii. 8 f. n. habentibus, læs: aventibus.<noinclude><references/></noinclude> hfoodof9z3suilenuprfwi6g5v7m71z 471689 471688 2026-07-26T15:06:34Z MGA73 457 471689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>skyldes professor Gertz; de fleste er tagne fra de nævnte varianter, medens et par er optagne efter Adam af Bremen. Endnu skal kun bemærkes, at de partier af krøniken, der nøje bygger på Adam af Bremen og delvis er ordrette udtog af hans text, er trykte med mindre typer end det øvrige; det samme gælder om de sætninger i krønikens fortsættelse, som ordret er optagne fra Knuds levned eller den nævnte lille krønike. {{streg|5em}} {{c|{{større|'''Textrettelser.'''}}}} {{streg|5em}} (De følgende tal betegner sidetallene i Script. rer. Danic. I.) S. 374, linje 13 f. o. sentencia, læs licentia. S. 375, ☐ | S. 376, S. 378, ’ S. 379, S. 380, S. 381, &quot; S. 382, S. 383, S. 385, &quot; - 16 f. n. Francorum, læs Anglorum. 4 f. n. permotus, læs promotus. 3 f. o. Læs: Aquisgrani palatium stabulum. 12 f. o. revocaret, læs renovaret. 18 f. o. patre, læs patria. 20 f. o. quo, læs quando. 7 f. n. Læs: a sacro fonte levaverit. 9 f. n. Læs: qvi ex concubina erat genitus. 2 f. o. ultro, læs ultimo. 4 f. o. Efter prævenit tilføjes: licet satis regno et nomine digni fuerant. 6 f. o. Læs: qui non sola virtute corporis debellaret potentes, sed animi virtute, nullique parcens iratus! 12 f. o. Læs: decus cleri et salus populi. 4 f. n. MCIV, læs MCIII. 3 f. n. Ciprum, læs Kyprum. 1 f. o. et populi, slettes. 9 f. o. crudelis, læs eruditus. 11 f. o. Læs: ex illo malo liberavit. 14 f. o. intulit, læs contulit. 2 f. o. Læs: ibique per partem populi . . . 5 f. o. XV, læs XII. 11 f. n. et ore, slettes. 4 f. o. sapiens, læs: impaciens. 8 f. n. celebratur, læs celebrabatur. 6 f. n. Junii, 18 Julii. 8 f. n. habentibus, læs: aventibus.<noinclude><references/></noinclude> 3lmz6nys4616kqru5b851jlkc0ubpkm 471690 471689 2026-07-26T15:37:11Z MGA73 457 471690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>skyldes professor Gertz; de fleste er tagne fra de nævnte varianter, medens et par er optagne efter Adam af Bremen. Endnu skal kun bemærkes, at de partier af krøniken, der nøje bygger på Adam af Bremen og delvis er ordrette udtog af hans text, er trykte med mindre typer end det øvrige; det samme gælder om de sætninger i krønikens fortsættelse, som ordret er optagne fra Knuds levned eller den nævnte lille krønike. {{streg|5em}} {{c|{{større|'''Textrettelser.'''}}}} (De følgende tal betegner sidetallene i Script. rer. Danic. I.) {{streg|5em}} {| style="border-collapse:collapse; border:none; background:transparent;" |- | style="text-align:right; min-width:4em" | S. 374, | style="text-align:center; min-width:3em" | linje | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 13 f. o. | style="text-align:left;" | sentencia, læs licentia. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 16 f. n. | Francorum, læs Anglorum. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. n. | permotus, læs promotus. |- | style="text-align:right;" | S. 375, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 3 f. o. | Læs: Aquisgrani palatium stabulum. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 12 f. o. | revocaret, læs renovaret. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 18 f. o. | patre, læs patria. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 20 f. o. | quo, læs quando. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 7 f. n. | Læs: a sacro fonte levaverit. |- | style="text-align:right;" | S. 376, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 9 f. n. | Læs: qui ex concubina erat genitus. |- | style="text-align:right;" | S. 378, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 2 f. o. | ultro, læs ultimo. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. o. | Efter præmonit tilføjes: licet satis regno et nomine digni fuerant. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 6 f. o. | Læs: qui non sola virtute corporis debellaret potentes, sed animi virtute, nullique parens iratus! |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 12 f. o. | Læs: decus cleri et salus populi. |- | style="text-align:right;" | S. 379, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. n. | MCIV, læs MCIII. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 3 f. n. | Ciprum, læs Kyprum. |- | style="text-align:right;" | S. 380, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 1 f. o. | et populi, slettes. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 9 f. o. | crudelis, læs eruditus. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 11 f. o. | Læs: ex illo malo liberavit. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 14 f. o. | intulit, læs contulit. |- | style="text-align:right;" | S. 381, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 2 f. o. | Læs: ibique per partem populi ... |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 5 f. o. | XV, læs XII. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 11 f. n. | et ore, slettes. |- | style="text-align:right;" | S. 382, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. o. | sapiens, læs: impaciens. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 8 f. n. | celebratur, læs celebrabatur. |- | style="text-align:right;" | S. 383, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 6 f. n. | Junii, læs Julii. |- | style="text-align:right;" | S. 385, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 8 f. n. | habentibus, læs: aventibus. |} {{streg|5em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> mh55jb3c1xi6ow9jycik1670lff72od 471691 471690 2026-07-26T15:45:24Z MGA73 457 471691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|8||}}</noinclude>skyldes professor Gertz; de fleste er tagne fra de nævnte varianter, medens et par er optagne efter Adam af Bremen. Endnu skal kun bemærkes, at de partier af krøniken, der nøje bygger på Adam af Bremen og delvis er ordrette udtog af hans text, er trykte med mindre typer end det øvrige; det samme gælder om de sætninger i krønikens fortsættelse, som ordret er optagne fra Knuds levned eller den nævnte lille krønike. {{streg|5em}} {{c|{{større|'''Textrettelser.'''}}}} (De følgende tal betegner sidetallene i Script. rer. Danic. I.) {{streg|5em}} {| style="border-collapse:collapse; border:none; background:transparent;" |- | style="text-align:right; min-width:4em" | S. 374, | style="text-align:center; min-width:3em" | linje | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 13 f. o. | sentencia, {{sp|læs}} licentia. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 16 f. n. | Francorum, {{sp|læs}} Anglorum. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. n. | permotus, {{sp|læs}} promotus. |- | style="text-align:right;" | S. 375, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 3 f. o. | {{sp|Læs}}: Aquisgrani {{sp|palatium}} stabulum. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 12 f. o. | revocaret, {{sp|læs}} renovaret. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 18 f. o. | patre, {{sp|læs}} patria. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 20 f. o. | quo, {{sp|læs}} quando. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 7 f. n. | {{sp|Læs}}: a sacro fonte levaverit. |- | style="text-align:right;" | S. 376, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 9 f. n. | {{sp|Læs}}: qui ex concubina {{sp|erat}} genitus. |- | style="text-align:right;" | S. 378, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 2 f. o. | ultro, {{sp|læs}} ultimo. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. o. | Efter præmonit {{sp|tilføjes}}: licet satis regno et nomine digni fuerant. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 6 f. o. | {{sp|Læs}}: qui {{sp|non}} sola virtute corporis debellaret potentes, {{sp|sed}} animi virtute, nullique parens iratus! |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 12 f. o. | {{sp|Læs}}: {{sp|decus}} cleri et salus populi. |- | style="text-align:right;" | S. 379, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. n. | MCIV, {{sp|læs}} MCIII. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 3 f. n. | Ciprum, {{sp|læs}} Kyprum. |- | style="text-align:right;" | S. 380, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 1 f. o. | et populi, {{sp|slettes}}. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 9 f. o. | crudelis, {{sp|læs}} eruditus. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 11 f. o. | {{sp|Læs}}: ex illo {{sp|malo}} liberavit. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 14 f. o. | intulit, {{sp|læs}} contulit. |- | style="text-align:right;" | S. 381, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 2 f. o. | {{sp|Læs}}: ibique {{sp|per}} partem populi ... |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 5 f. o. | XV, {{sp|læs}} XII. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 11 f. n. | et ore, {{sp|slettes}}. |- | style="text-align:right;" | S. 382, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 4 f. o. | sapiens, {{sp|læs}}: impaciens. |- | style="text-align:right;" | —{{Afstand|.8em}}, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 8 f. n. | celebratur, {{sp|læs}} celebrabatur. |- | style="text-align:right;" | S. 383, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 6 f. n. | Junii, {{sp|læs}} Julii. |- | style="text-align:right;" | S. 385, | style="text-align:center;" | — | style="text-align:right; min-width:4em; padding-right:.8em;" | 8 f. n. | habentibus, {{sp|læs}}: aventibus. |} {{streg|5em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 3wpcaofiml9en0jhvrwhhgltlawo5zi 104 122265 471702 471648 2026-07-26T15:55:22Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471702 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>I det år efter Herrens byrd 826 blev Harald Danekonge døbt ved Mainz af ærkebisp Otgar 1, og løftet op af vandet af kejser Ludvig, i sin kongetids 6te år. Med ham blev også hans broder Erik³ samt kongens hustru og en stor mængde Danske oplyste og knyttede til den kristne tro. Da de nu atter skulde hjem til deres land, og man havde ondt ved at finde nogen lærd mand, som vilde følge med dem, så kom den hellige Ansgar og tilbød sig frivillig tillige med sin ven Autbert. Disse 2 opholdt sig så i 4 år 6 hos kongen, og omvendte mange til troen. Senere vendte Ansgar tilbage og blev ærkebisp i Hamburg: han drog nu rundt, snart blandt Danerne, snart blandt folkene hinsides Elben, og vandt en utallig mængde af bægge folk for troen. Da så den bremiske ærkebisp Ljudrik døde, gav kejser Ludvig (søn af Ludvig og broder til Lothar og Karl) det bremiske ærkebispedømme til Ansgar. Ved denne kongelige gave glædedes den Guds bekender såre og drog derefter til Danmark. Her gjorde han ¹) Den noget tvivlsomme efterretning, at Otgar døbte Harald, findes ikke hos Adam af Bremen. 2) Ludvig den fromme 814—40. Dåben skete ved neddykning, og den, soin stod fadder, hjalp den døbte op af vandet. 3) Rettere Rørik. Efterretningen er ikke rigtig; Rørik døbtes først c. 860. 4) Hermed menes: døbte. Jfr. Hbr. 6,4. 5) Hermed menes: præst. 6) Ifølge Ansgars levned og Adam af Bremen var det kun 2 år. 7) Med dette udtryk (som tankeløst er optaget fra Adam) menes folkene i Holsten: Holster, Stormarer, Ditmarsker. 8) 845 el. 846. Bremen var et bispedømme (ikke ærkestift), som blev forenet med ærkesædet i Hamburg efter denne bys ødelæggelse. 9) Ludvig den tyske 840—876.<noinclude><references/></noinclude> b3oouiy79hoc0aj67pb2t6gpceikp5e 471705 471702 2026-07-26T16:55:19Z MGA73 457 471705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{Startbogstav2|I}} det år efter Herrens byrd 826 blev Harald Danekonge døbt ved Mainz af ærkebisp Otgar<ref>Den noget tvivlsomme efterretning, at Otgar døbte Harald, findes ikke hos Adam af Bremen.</ref>, og løftet op af vandet af kejser Ludvig<ref>Ludvig den fromme 814—40. Dåben skete ved neddykning, og den, som stod fadder, hjalp den døbte op af vandet.</ref>, i sin kongetids 6te år. Med ham blev også hans broder Erik<ref>Rettere Rørik. Efterretningen er ikke rigtig; Rørik døbtes først c. 860.</ref> samt kongens hustru og en stor mængde Danske oplyste<ref>Hermed menes: døbte. Jfr. Hbr. 6,4.</ref> og knyttede til den kristne tro. Da de nu atter skulde hjem til deres land, og man havde ondt ved at finde nogen lærd mand<ref>Hermed menes: præst.</ref>, som vilde følge med dem, så kom den hellige Ansgar og tilbød sig frivillig tillige med sin ven Autbert. Disse 2 opholdt sig så i 4 år<ref>Ifølge »Ansgars levned« og Adam af Bremen var det kun 2 år.</ref> hos kongen, og omvendte mange til troen. Senere vendte Ansgar tilbage og blev ærkebisp i Hamburg: han drog nu rundt, snart blandt Danerne, snart blandt folkene hinsides Elben<ref>Med dette udtryk (som tankeløst er optaget fra Adam) menes folkene i Holsten: Holster, Stormarer, Ditmarsker.</ref>, og vandt en utallig mængde af bægge folk for troen. Da så den bremiske ærkebisp Ljudrik døde<ref>845 el. 846. Bremen var et bispedømme (ikke ærkestift), som blev forenet med ærkesædet i Hamburg efter denne bys ødelæggelse.</ref>, gav kejser Ludvig<ref>Ludvig den tyske 840—876.</ref> (søn af Ludvig og broder til Lothar og Karl) det bremiske ærkebispedømme til Ansgar. Ved denne kongelige gave glædedes den Guds bekender såre og drog derefter til Danmark. Her gjorde han<noinclude> <references/></noinclude> twg2pbn8ds6zypl9yzyw9fhwp8f7q85 104 122266 471706 471609 2026-07-26T17:20:46Z MGA73 457 471706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>Danekongen, den før nævnte Erik, kong Haralds broder<ref>Erik eller rettere Hårek er ikke den samme som den førnævnte broder til kong Harald (Rørik); han tilhørte en anden kongeæt. Efterretningen om Håreks omvendelse findes hos Adam af Bremen, men er ikke rigtig. Dog tillod Hårek Ansgar at opføre en kirke i Slesvig, og stillede sig venlig til kristendommen (se det følgende!).</ref>. tillige med hans folk til ivrige kristne; efter Haralds død var denne nemlig kommen på thronen. Erik byggede først en kirke i Slesvig og gav tillige enhver i sit rige, der vilde det, lov til at antage kristendommen. Imidlertid hærgede Nordmændene<ref>Hermed menes: krigere fra Norden (Normanner).</ref> i Frankrig og gjorde tog op ad floderne Loire, Seine og Rhinen. Greben af rædsel for dem overlod Frankrigs konge Karl dem det land til bebyggelse, som de endnu ejer<ref>Normandiet, som Karl den énfoldige 911 overlod til Normannerhøvdingen Rollo.</ref>. Dernæst angreb de Danmark og dræbte kong Erik<ref>Hårek faldt 854 i kamp mod andre kongsæmner, altså mere end 50 år før Normandiets erobring.</ref>. Efter hans død blev Erik Barn sat på thronen. Med hensyn til denne Erik barn er det såre tvivlsomt, om han var en søn af den førnævnte Erik eller ikke. Forbitret på de kristne lod han snart præsterne bortjage og kirkerne lukke. Uforfærdet drog dog den hellige Ansgar til ham, og forvandlede den grumme hersker fra en vild løve til det blideste lam, så at Erik bâde selv antog kristendommen og ved en kundgørelse befalede alle sine mænd at blive kristne<ref>Hele denne fremstilling, som er tagen fra Adam, er overdreven. Heller ikke den yngre Hårek har ligefrem antaget kristendommen; men lige så lidt har han forfulgt de kristne blodigt.</ref>. Nu blev præsterne kaldte tilbage, kirker opførte og istandsatte<ref>Denne sætning er temmelig uheldig. Den eneste ny kirke, som byggedes, var den i Ribe (se den følgende sætning!).</ref>. Desuden blev der bygget en kirke i Ribe, den næste i rækken efter Slesvigs. På den tid samlede Lodbrogs søn, kong Ivar, som siges at have manglet knokler<ref>Forfatteren har åbenbart kendt en dansk tradition om Ivar Benløs. Overhovedet bygger han her på hjemlig overlevering.</ref>, og hvis brødre Ingvar,<noinclude> <references/></noinclude> 5gh9t9p98kug98d3yuy9o1f69yb903f 471729 471706 2026-07-27T08:19:28Z MGA73 457 å 471729 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|10||}}</noinclude>Danekongen, den før nævnte Erik, kong Haralds broder<ref>Erik eller rettere Hårek er ikke den samme som den førnævnte broder til kong Harald (Rørik); han tilhørte en anden kongeæt. Efterretningen om Håreks omvendelse findes hos Adam af Bremen, men er ikke rigtig. Dog tillod Hårek Ansgar at opføre en kirke i Slesvig, og stillede sig venlig til kristendommen (se det følgende!).</ref>. tillige med hans folk til ivrige kristne; efter Haralds død var denne nemlig kommen på thronen. Erik byggede først en kirke i Slesvig og gav tillige enhver i sit rige, der vilde det, lov til at antage kristendommen. Imidlertid hærgede Nordmændene<ref>Hermed menes: krigere fra Norden (Normanner).</ref> i Frankrig og gjorde tog op ad floderne Loire, Seine og Rhinen. Greben af rædsel for dem overlod Frankrigs konge Karl dem det land til bebyggelse, som de endnu ejer<ref>Normandiet, som Karl den énfoldige 911 overlod til Normannerhøvdingen Rollo.</ref>. Dernæst angreb de Danmark og dræbte kong Erik<ref>Hårek faldt 854 i kamp mod andre kongsæmner, altså mere end 50 år før Normandiets erobring.</ref>. Efter hans død blev Erik Barn sat på thronen. Med hensyn til denne Erik barn er det såre tvivlsomt, om han var en søn af den førnævnte Erik eller ikke. Forbitret på de kristne lod han snart præsterne bortjage og kirkerne lukke. Uforfærdet drog dog den hellige Ansgar til ham, og forvandlede den grumme hersker fra en vild løve til det blideste lam, så at Erik både selv antog kristendommen og ved en kundgørelse befalede alle sine mænd at blive kristne<ref>Hele denne fremstilling, som er tagen fra Adam, er overdreven. Heller ikke den yngre Hårek har ligefrem antaget kristendommen; men lige så lidt har han forfulgt de kristne blodigt.</ref>. Nu blev præsterne kaldte tilbage, kirker opførte og istandsatte<ref>Denne sætning er temmelig uheldig. Den eneste ny kirke, som byggedes, var den i Ribe (se den følgende sætning!).</ref>. Desuden blev der bygget en kirke i Ribe, den næste i rækken efter Slesvigs. På den tid samlede Lodbrogs søn, kong Ivar, som siges at have manglet knokler<ref>Forfatteren har åbenbart kendt en dansk tradition om Ivar Benløs. Overhovedet bygger han her på hjemlig overlevering.</ref>, og hvis brødre Ingvar,<noinclude> <references/></noinclude> o3r3xze5vp09t9w8w65ywpccfd4m8ar 104 122267 471707 471610 2026-07-26T18:16:09Z MGA73 457 471707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||11}}</noinclude>Ubbe, Bjørn og Ulf stod i spidsen for Nordens folk<ref>Af disse 4 nævnes kun Ingvar (der forøvrigt er = Ivar) af Adam. af Bremen; engelske kilder kender tillige Ubbe.</ref>, de grummeste af Nordmændene<ref>Se note 2, side 10. [Wikinote: Dvs. note 22]</ref> om sig og kaldte også Danernes konger til hjælp for at ødelægge Anglernes land. Jeg siger: konger, fordi der den gang var mange konger i Danmark; efter sigende var der nemlig i gamle dage 2 i Jylland, en 3dje på Fyn, en 4de på Sælland, og en 5te i Skåne; men stundom var der 2 over hele Danmark, stundom også 1 over hele Danmark, og stundom 1 over hele England og Danmark tilsammen, som vi senere skal berette<ref>Disse betragtninger om småkonger i Danmark er næppe ganske rigtige. Selv om der i 9. årh. var megen kamp mellem forskellige konger og kongeslægter, udgjorde Danmark dog allerede da kun ét kongerige.</ref>. Ivar sejlede altså med en flåde til England og holdt et blodigt slag med Anglernes konger, i hvilket Nordhumbrernes konger Ella og Osbert faldt, medens Denunolf og Berunolf flygtede fra slaget<ref>Dette slag stod ved York i Nordhumberland 867. Lodbrogssønnerne sejrede fuldstændig, og bægge Nordhumbrernes konger faldt. ― Denunolf og Berunolf synes at være forvanskede navne på 2 konger i Mercia, Ceolulf og Beortulf, som dog intet havde med dette slag at gøre. Engelske kilder, men i noget forvansket form, må vel ligge til grund.</ref>. Øst-Saksernes hellige konge Edmund, som tidligere ofte havde sejret, blev her overvunden, fangen i slaget og bagbunden pisket for Kristi bekendelses skyld, dernæst skudt med pile, og endelig halshugget; derved nåede han martyriets ærefulde krone<ref>Edmund dræbtes 870 af Ingvar og Ubbe, men blev ikke fangen i det nævnte slag. Han var Øst-Anglernes konge.</ref>. Således gik det til med dette Nordhumbrernes første nederlag i England. Efter at være dragen videre herfra, delte kong Ingvar sin flåde med 9 konger fra Norden, og lod nogle konger drage mod Frankrig, andre mod Tyskland<ref>Med de følgende hærgetog har Ingvar i virkeligheden intet at gøre.</ref>. En del af disse sejlede op ad Elben, gjorde indfald i Saksen,<noinclude> <references/></noinclude> ll84muifud8dg0ftf7ypfrcof0q5yy9 104 122268 471692 471611 2026-07-26T15:55:09Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>- og dræbte der hertug Bruno med 10 grever, da han drog imod dem; sanımen med dem blev også 2 bisper nedhuggede¹. Dernæst angreb de staden Mastricht og jævnede byen med jorden; her var den gang den berømmelige Radbod biskop 2. Til sidst gik de over Rhinen, og stak ild på Köln og Trier. I Aachen opstaldede de deres heste i kejserslottet. Byer med deres borgere tilintetgjorde de; kvinder og småbørn myrdede de med sværdets od; hellige kirker med de troende opbrændte eller omstyrtede de. Mainz begyndte man at genopføre af frygt for barbarerne. - Også Frisland blev da plyndret af de danske. Medens dette skete, døde kong Erik 5, og Frode blev sat på thronen; han blev døbt af Unni, ærkebisp i Bremen. Straks blev de kirker opbyggede, som før var nedrevne, nemlig de i Slesvig og Ribe. En tredje kirke opførte kongen i Århus til den hellige trefoldigheds ære 8. Nogle siger, at Unni, ærkebisp i Bremen, prædikede for Gorm og Harald, som vare blevne konger i Danmark, gjorde dem venlig stemte mod de kristne, og istandsatte de længe forsømte kirker. Denne Gorm var Haralds Harald styrede i faderens levende live riget i fader; 1) Kamp i Holsten 2. Febr. 880. heim og Minden, der faldt. 2) Radbod blev dog først bisp 899. Det var bisperne af Hildes- 3) Disse vikingetog finder sted 881 og 882. 4) Jfr. Lukas’ Evangel. 21, 24. 5) Den yngre Hårik er vistnok død før 873, ti i dette år nævnes 2 brødre, Haldan og Sigfred, som konger i Danmark. 6) Unni var ærkebisp 918—936. 7) Denne sætning er temmelig uheldig. 8) Også andre danske kilder (men ikke Adam af Bremen) kender kong Frode. I forskellige kongerækker og årbøger fra 13. årh. kaldes han Englands overvinder; det må derfor antages, at han har været en vikingekonge, som har gjort tog til England. Sakse beretter, at han lod sig døbe i England, og dette er vel nok rimeligere end vor krønikes efterretning. Fortællingen om hans grundlæggelse af Århuskirken findes kun i vor krønike. 9) Hermed menes måske Adam af Bremen, der vel siger, at Unni prædikede for Gorm og Harald, men udtrykkelig tilføjer, at han intet udrettede hos Gorm, hvorfor Adam betegner denne som en grum tyran (jfr. nedenfor).<noinclude><references/></noinclude> f4ckgns2lgr3gadlgtlsspvrnah834r 471708 471692 2026-07-26T18:29:28Z MGA73 457 471708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|12||}}</noinclude>og dræbte der hertug Bruno med 10 grever, da han drog imod dem; sammen med dem blev også 2 bisper nedhuggede<ref>Kamp i Holsten 2. Febr. 880. — Det var bisperne af Hildeseim og Minden, der faldt.</ref>. Dernæst angreb de staden Mastricht og jævnede byen med jorden; her var den gang den berømmelige Radbod biskop<ref>Radbod blev dog først bisp 899.</ref>. Til sidst gik de over Rhinen, og stak ild på Köln og Trier. I Aachen opstaldede de deres heste i kejserslottet<ref>Disse vikingetog finder sted 881 og 882.</ref>. Byer med deres borgere tilintetgjorde de; kvinder og småbørn myrdede de med sværdets od<ref>Jfr. Lukas’ Evangel. 21, 24.</ref>; hellige kirker med de troende opbrændte eller omstyrtede de. Mainz begyndte man at genopføre af frygt for barbarerne. — Også Frisland blev da plyndret af de danske. Medens dette skete, døde kong Erik<ref>Den yngre Hårik er vistnok død før 873, ti i dette år nævnes 2 brødre, Haldan og Sigfred, som konger i Danmark.</ref>, og Frode blev sat på thronen; han blev døbt af Unni, ærkebisp i Bremen<ref>Unni var ærkebisp 918—936.</ref>. Straks blev de kirker opbyggede, som før var nedrevne, nemlig de i Slesvig og Ribe<ref>Denne sætning er temmelig uheldig.</ref>. En tredje kirke opførte kongen i Århus til den hellige trefoldigheds ære<ref>Også andre danske kilder (men ikke Adam af Bremen) kender kong Frode. I forskellige kongerækker og årbøger fra 13. årh. kaldes han Englands overvinder; det må derfor antages, at han har været en vikingekonge, som har gjort tog til England. Sakse beretter, at han lod sig døbe i England, og dette er vel nok rimeligere end vor krønikes efterretning. — Fortællingen om hans grundlæggelse af Århuskirken findes kun i vor krønike.</ref>. Nogle siger<ref>Hermed menes måske Adam af Bremen, der vel siger, at Unni prædikede for Gorm og Harald, men udtrykkelig tilføjer, at han intet udrettede hos Gorm, hvorfor Adam betegner denne som en grum tyran (jfr. nedenfor).</ref>, at Unni, ærkebisp i Bremen, prædikede for Gorm og Harald, som vare blevne konger i Danmark, gjorde dem venlig stemte mod de kristne, og istandsatte de længe forsømte kirker. — Denne Gorm var Haralds Harald styrede i faderens levende live riget i fader;<noinclude> <references/></noinclude> t698lr5zi5eg6mmp17zuu1s9nvn5qcr 104 122269 471683 471612 2026-07-26T14:54:48Z MGA73bot 792 Retter kode til » og « 471683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>15 år, og efter faderens død herskede han i 50 ár¹. Han antog kristendommen, og havde tilnavnet Blåtand eller Klak-Harald ². Efter Haralds død samlede Sven, en overløber fra Nordmændene, en stor skare, faldt ind i England, udjog kong Edelred, og tog selv riget. Hans sønner, Gorm og Harde-Knud, kunde ikke nøjes med deres eget land, men overfaldt Danmark med plyndringer, dræbte Danekongen Haldan og hans sønner og delte så riget, idet Gorm tog Danmark, Harde - Knud England. Deres fader Sven var nemlig imidlertid død, medens de selv gjorde indfald i Danmark. Om Haldan var søn af Klak-Harald, eller ikke, er tvivlsomt. Gorm var en såre grum konge³; han opslog sit kongesæde på Sælland 6. 1) At Gorm og Harald var samkonger, véd Adam intet om. 2) De to tilnavne, som Harald har, må forfatteren kende af hjemlig overlevering, der overhovedet hist og her synes at stikke hovedet frem i det sidste afsnit. I det følgende kommer Gorm og Harald éngang til, men fremstillede i nøje overensstemmelse med Adam. 3) I det følgende hersker der stor forvirring. 4) Jfr. s. 10, note 2. Måske menes der dog her: Norges indbyggere. 5) Således betegner Adam ham, som sagt, fordi han ikke vilde antage kristendommen. &quot;) I dette afsnit hersker der en ret håbløs forvirring. Skønt Gorm og Harald allerede er nævnte, begyndes der på en hel ny kongerække, i hvilken Gorm og Harald også forekommer, og som vistnok hovedsagelig bygger på Adam af Bremen. Sven nævnes af Adam ikke som konge, men blot som fader til »Hardegon (o: Harde-Knud), der kom fra Norge og fordrev »Sigerik&lt; (ɔ: Sigtrygg) fra Danmark (ikke Haldan, hvem vor krønike nævner, som var konge 873 og ikke har nogetsomhelst med »Klak-Harald at gøre). Vor forfatter blander imidlertid den nævnte Sven sammen med Sven Tjugeskæg og tillægger ham derfor Englands erobring og Edelreds fordrivelse. Følgen heraf bliver den ny fejl, at kongerne Harde-Knud og Gorm (Harde-Knud var iøvrigt ikke Gorms broder, men hans fader) siges at erobre Danmark fra England. Bægge disse fejl (fordobblingen af Gorm og Harald, samt den ene Gorms engelske herkomst) går igen i senere kilder, bl. a. hos Sakse. - Det må dog til vor forfatters<noinclude><references/></noinclude> mskx0fh27cica87kpg1zcym6ext6xs8 471711 471683 2026-07-26T18:45:50Z MGA73 457 obs fortsat note 471711 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||13}}</noinclude>15 år, og efter faderens død herskede han i 50 år<ref>At Gorm og Harald var samkonger, véd Adam intet om.</ref>. Han antog kristendommen, og havde tilnavnet Blåtand eller Klak-Harald<ref>De to tilnavne, som Harald har, må forfatteren kende af hjemlig overlevering, der overhovedet hist og her synes at stikke hovedet frem i det sidste afsnit. I det følgende kommer Gorm og Harald éngang til, men fremstillede i nøje overensstemmelse med Adam.</ref>. Efter Haralds død<ref>I det følgende hersker der stor forvirring.</ref> samlede Sven, en overløber fra Nordmændene<ref>Jfr. s. 10, note 2 [Wikinote: Dvs. note 22]. Måske menes der dog her: Norges indbyggere.</ref>, en stor skare, faldt ind i England, udjog kong Edelred, og tog selv riget. Hans sønner, Gorm og Harde-Knud, kunde ikke nøjes med deres eget land, men overfaldt Danmark med plyndringer, dræbte Danekongen Haldan og hans sønner og delte så riget, idet Gorm tog Danmark, Harde-Knud England. Deres fader Sven var nemlig imidlertid død, medens de selv gjorde indfald i Danmark. Om Haldan var søn af Klak-Harald, eller ikke, er tvivlsomt. Gorm var en såre grum konge<ref>Således betegner Adam ham, som sagt, fordi han ikke vilde antage kristendommen.</ref>; han opslog sit kongesæde på Sælland<ref name="p13">I dette afsnit hersker der en ret håbløs forvirring. Skønt Gorm og Harald allerede er nævnte, begyndes der på en hel ny kongerække, i hvilken Gorm og Harald også forekommer, og som vistnok hovedsagelig bygger på Adam af Bremen. Sven nævnes af Adam ikke som konge, men blot som fader til »Hardegon (ɔ: Harde-Knud), der kom fra Norge« og fordrev »Sigerik« (ɔ: Sigtrygg) fra Danmark (ikke Haldan, hvem vor krønike nævner, som var konge 873 og ikke har nogetsomhelst med »Klak-Harald« at gøre). Vor forfatter blander imidlertid den nævnte Sven sammen med Sven Tjugeskæg og tillægger ham derfor Englands erobring og Edelreds fordrivelse. Følgen heraf bliver den ny fejl, at kongerne Harde-Knud og Gorm (Harde-Knud var iøvrigt ikke Gorms broder, men hans fader) siges at erobre Danmark fra England. Bægge disse fejl (fordobblingen af Gorm og Harald, samt den ene Gorms engelske herkomst) går igen i senere kilder, bl. a. hos Sakse. — Det må dog til vor forfatters</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> 1gi6lc0lutpev6kqkj6k8bps86q6dsc 104 122270 471693 471613 2026-07-26T15:55:10Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>$ Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland’. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen. Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag og af kejser Otto; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto 5. Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige 6. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd 3 bisper til Danmark’, nemlig Erik 8 til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko til Slesvig efter Erik, og Folbert efter Ljufdag i Ribe. - Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig. Efter ham kom Thurgot. undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. En konge af svensk Et, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske. 1) Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ. 2) Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd. 3) Erkebisp i Bremen 937—88. 4) Otto den store 986—73. 5) Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige. 6) Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960. 7) År 948. 8) Rettere Hared. 9) Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.<noinclude><references/></noinclude> 4hi74jbb29nuthbflb88ami1eapt58k 471712 471693 2026-07-26T18:58:06Z MGA73 457 fortsat note slutter 471712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|14||}}</noinclude>Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland<ref>Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ.</ref>. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen<ref>Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd.</ref>. Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag<ref>Ærkebisp i Bremen 937—88.</ref> og af kejser Otto<ref>Otto den store 986—73.</ref>; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto<ref>Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige.</ref>. Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige<ref>Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960.</ref>. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd 3 bisper til Danmark<ref>År 948.</ref>, nemlig Erik<ref>Rettere Hared.</ref> til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. — Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko til Slesvig efter Erik, og Folbert efter Ljufdag i Ribe. — Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig<ref>Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.</ref>. Efter ham kom Thurgot. <ref follow="p13">undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. — En konge af svensk Æt, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske.</ref><noinclude> <references/></noinclude> im7xkw6tzki8wgv8w4c9rreozd8evcq 104 122271 471684 471614 2026-07-26T14:54:51Z MGA73bot 792 Retter kode til » og « 471684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Hâkon, der var forjaget fra sit rige¹. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge. Tryggves søn var Olaf Kragebén ³. Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde 6. Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald&quot;), hørte dette, så drog han i erindring om hin velgerning 8 straks ned til Danerne, forjog kong Sven og tog selv Danernes rige. Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om at blive genindsat i sit rige. Uden tøven kom denne til med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, svegen af sin egen trolddomskunst. ¹) Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre. 2) Atter en af Adams urigtigheder. 3) Olaf Tryggvesøn (995-1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor. 4) Harald døde i Jomsborg c. 985. 5) Jfr. 2. Sam. 15 kap. 6) I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført. 7) Se noten ovenfor. 8) Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald. Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt hellor ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. - Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod<noinclude><references/></noinclude> d9yhd2rynx9qrw6n6l0dn0cjos53lzy 471694 471684 2026-07-26T15:55:11Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Hâkon, der var forjaget fra sit rige¹. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge. Tryggves søn var Olaf Kragebén ³. Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde 6. Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald&quot;), hørte dette, så drog han i erindring om hin velgerning 8 straks ned til Danerne, forjog kong Sven og tog selv Danernes rige. Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om at blive genindsat i sit rige. Uden tøven kom denne til med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, svegen af sin egen trolddomskunst. ¹) Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre. 2) Atter en af Adams urigtigheder. 3) Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor. 4) Harald døde i Jomsborg c. 985. 5) Jfr. 2. Sam. 15 kap. 6) I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført. 7) Se noten ovenfor. 8) Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald. Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt hellor ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. - Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod<noinclude><references/></noinclude> eehjuh4xjz73k8eqcs35u56sfl524b1 471713 471694 2026-07-26T19:29:20Z MGA73 457 ny fortsat note 471713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Hâkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>. Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>. Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor.</ref>), hørte dette, så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven og tog selv Danernes rige. Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om at blive genindsat i sit rige. Uden tøven kom denne til med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> s5ccdml58nhrrcgtvja16dqrk6y3arl 471730 471713 2026-07-27T08:24:29Z MGA73bot 792 Retter â til å 471730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||15}}</noinclude>Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Håkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>. Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>. Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor.</ref>), hørte dette, så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven og tog selv Danernes rige. Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om at blive genindsat i sit rige. Uden tøven kom denne til med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> pog71oryugiwt1zvwig0g1hqx3n2kwa 104 122272 471714 471615 2026-07-26T19:36:05Z MGA73 457 fortsat note slutter 471714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|16||}}</noinclude>Sven med tilnavnet Tjugeskæg<ref>Tilnavnet Tjugeskæg (ↄ: Tyveskæg, Forkeskæg) må vor forfatter kende af hjemlig tradition.</ref> havde nu 2 riger. Han var de kristne såre fjendsk, og befalede endog, at de skulde udjages af hans lande. Men, da han, overvunden af Venderne i krig, 3 gange var bleven fangen af disse, og 2 gange havde måttet betale sin egen vægt i sølv, den 3dje gang i guld<ref>Adam kender kun 2 tilfangetagelser; også dette er vistnok den ene for meget. Det var Jomsvikinger, som fangede Sven.</ref>, så lærte han endelig efter tugtelsen Gud at kende og begyndte at søge ham og at tro på ham<ref>Denne fra Adam hentede fremstilling af Svens omvendelse er meget tendentiøs og overdreven. Sven har aldrig været hedning.</ref>. Han lod nu biskop Bernhard hente fra Norge, og opførte en kirke i Skåne. Bernhard drog over havet, kom til Sælland, og endte der sit liv; han var et mønster på god vandel<ref>Bernhard, der før havde været bisp hos Olaf den hellige, blev senere af Knud den store (ikke Sven) indsat som bisp i Lund, hvor han var den første bisp; vor krønikes efterretning om ham, som Sakse i det hele følger, er altså mindre rigtig. — Sven indkaldte til Sælland og Skåne en bisp Godebald fra England.</ref>. Dernæst angreb Sven England, forjog kong Edelred og bemægtigede sig Englands rige, men levede knap 3 måneder derefter<ref>Sven døde i Gainsborough ved Trentfloden i England 3. Febr. 1014.</ref>. Efter hans død tog Edmund (søn af Edelred, hvem Sven havde fordrevet) Knud, Svens søn, og Olaf, søn af Norges konge Olaf<ref>Olaf den hellige var, som bekendt ikke søn af Olaf Tryggvesøn, men af Harald Grænske.</ref>, der opholdt sig der som gidsler, og lagde dem i lænker<ref>Denne besynderlige og urigtige fortælling kender Adam slet intet til.</ref>. De flygtede dog ud af hans fængsel og kom på et skib til Bremen, hvor de antog den kristne tro og døbtes af den hellige Unvan, <ref follow="p15">Olaf Tryggvesøn, der stod ved Svolder år 1000. Olaf sprang i vandet og omkom således.</ref><noinclude> <references/></noinclude> mu97vowz2fshvedig4hncjf5vlnc030 104 122273 471695 471616 2026-07-26T15:55:12Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>ærkebisp i Bremen 1; dernæst vendte de tilbage til Danmark 2. Olaf toges derefter til konge over Norge. Han var den første, som lagde hele sit rige under kristentroen; tilsidst blev han dræbt af nogle få mænd i et slag og opnåede martyriets ærefulde krone ³. Hans legeme blev af de troende jordet i Throndhjem og hædres endnu den dag i dag ved mange jertegn. Han efterfulgtes på thronen af sin frillesøn Magnus; denne var endnu i drengeårene, men højsindet og skøn af ydre’. Men jeg vil nu vende tilbage til Danernes konger, for at man ikke skal mene, at jeg gaar for langt bort fra det påbegyndte værk. Da nu Anglernes konge Edmund var død, fulgtes han på thronen af sin søn Edelred. Da Knud hørte dette, kom han den gamle hån i hu, som Edelreds fader havde tilføjet ham og Olaf 5, drog over havet med 1000 fuldtrustede skibe, faldt ind i England med umådelige stridskræfter, og kæmpede i 3 år med Edelred. Tynget såvel af krigen som af sin høje alder døde Edelred, mens han belejredes i byen London Ⓡ, 1) Erkebisp 1013—30. 2) Denne ganske urigtige fremstilling synes nærmest at være fremkommen ved en grov misforståelse af Adam; hos denne står nemlig i nærheden af efterretningen om Svens død osv. en randbemærkning, der beretter, at Knud i dåben havde fået navnet Lambert, og at han under dette navn stod opført i Bremerkannikernes bog%; og denne randbemærkning er vist blevet flettet ind i texten af vor forfatter. - Naturligvis var både Knud og Olaf døbte den gang. Olaf var aldeles ikke i forbund med Knud ved Svens død, men deltog tværtimod en kort tid i Edelreds kampe mod den unge Knud. - 3) Olaf faldt 1030 ved Stiklestad. 4) Magnus hentedes til Norge fra Rusland 1035. 5) Atter her er en håbløs forvirring: vor forfatter er i stort vilderede med hensyn til Edelred og Edmund og deres slægtskab; han laver 2 Edelred’er ud af 1. Edmund (med tilnavnet Jernside) var i virkeligheden Edelreds søn (ikke, som hos Adam, hans broder). *) Edelred døde 23. Apr. 1016; Knud var år 1015 kommen tilbage til England med sin flåde, og kæmpede altså ikke i 3 år med ham.. Samme år (1016) døde Edmund 30. Novbr., og Knud blev enehersker i England. Londons belejring falder i vinteren 1015—16. Roskildekreniken. 2 -<noinclude><references/></noinclude> gptqtilw2ivn4de77wj8stmxi5acgdj 471722 471695 2026-07-27T07:32:24Z MGA73 457 471722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>ærkebisp i Bremen<ref>Ærkebisp 1013—30.</ref>; dernæst vendte de tilbage til Danmark<ref>Denne ganske urigtige fremstilling synes nærmest at være fremkommen ved en grov misforståelse af Adam; hos denne står nemlig i nærheden af efterretningen om Svens død osv. en randbemærkning, der beretter, at Knud i dåben havde fået navnet Lambert, og at han under dette navn stod opført i Bremerkannikernes bog; og denne randbemærkning er vist blevet flettet ind i texten af vor forfatter. — Naturligvis var både Knud og Olaf døbte den gang. — Olaf var aldeles ikke i forbund med Knud ved Svens død, men deltog tværtimod en kort tid i Edelreds kampe mod den unge Knud.</ref>. Olaf toges derefter til konge over Norge. Han var den første, som lagde hele sit rige under kristentroen; tilsidst blev han dræbt af nogle få mænd i et slag og opnåede martyriets ærefulde krone<ref>Olaf faldt 1030 ved Stiklestad.</ref>. Hans legeme blev af de troende jordet i Throndhjem og hædres endnu den dag i dag ved mange jertegn. Han efterfulgtes på thronen af sin frillesøn Magnus; denne var endnu i drengeårene, men højsindet og skøn af ydre<ref>Magnus hentedes til Norge fra Rusland 1035.</ref>. — Men jeg vil nu vende tilbage til Danernes konger, for at man ikke skal mene, at jeg gaar for langt bort fra det påbegyndte værk. Da nu Anglernes konge Edmund var død, fulgtes han på thronen af sin søn Edelred. Da Knud hørte dette, kom han den gamle hån i hu, som Edelreds fader havde tilføjet ham og Olaf<ref>Atter her er en håbløs forvirring: vor forfatter er i stort vilderede med hensyn til Edelred og Edmund og deres slægtskab; han laver 2 Edelred’er ud af 1. Edmund (med tilnavnet Jernside) var i virkeligheden Edelreds søn (ikke, som hos Adam, hans broder).</ref>, drog over havet med 1000 fuldtrustede skibe, faldt ind i England med umådelige stridskræfter, og kæmpede i 3 år med Edelred. Tynget såvel af krigen som af sin høje alder døde Edelred, mens han belejredes i byen London<ref>Edelred døde 23. Apr. 1016; Knud var år 1015 kommen tilbage til England med sin flåde, og kæmpede altså ikke i 3 år med ham. — Samme år (1016) døde Edmund 30. Novbr., og Knud blev enehersker i England. Londons belejring falder i vinteren 1015—16.</ref>,<noinclude> <references/> {{small|{{hoved|Roskildekrøniken.||2{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> qw0n3v9vh7wfrbk798d4xrnh03os31g 471725 471722 2026-07-27T07:35:50Z MGA73 457 471725 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||17}}</noinclude>ærkebisp i Bremen<ref>Ærkebisp 1013—30.</ref>; dernæst vendte de tilbage til Danmark<ref>Denne ganske urigtige fremstilling synes nærmest at være fremkommen ved en grov misforståelse af Adam; hos denne står nemlig i nærheden af efterretningen om Svens død osv. en randbemærkning, der beretter, at Knud i dåben havde fået navnet Lambert, og at han under dette navn stod opført i Bremerkannikernes bog; og denne randbemærkning er vist blevet flettet ind i texten af vor forfatter. — Naturligvis var både Knud og Olaf døbte den gang. — Olaf var aldeles ikke i forbund med Knud ved Svens død, men deltog tværtimod en kort tid i Edelreds kampe mod den unge Knud.</ref>. Olaf toges derefter til konge over Norge. Han var den første, som lagde hele sit rige under kristentroen; tilsidst blev han dræbt af nogle få mænd i et slag og opnåede martyriets ærefulde krone<ref>Olaf faldt 1030 ved Stiklestad.</ref>. Hans legeme blev af de troende jordet i Throndhjem og hædres endnu den dag i dag ved mange jertegn. Han efterfulgtes på thronen af sin frillesøn Magnus; denne var endnu i drengeårene, men højsindet og skøn af ydre<ref>Magnus hentedes til Norge fra Rusland 1035.</ref>. — Men jeg vil nu vende tilbage til Danernes konger, for at man ikke skal mene, at jeg gaar for langt bort fra det påbegyndte værk. Da nu Anglernes konge Edmund var død, fulgtes han på thronen af sin søn Edelred. Da Knud hørte dette, kom han den gamle hån i hu, som Edelreds fader havde tilføjet ham og Olaf<ref>Atter her er en håbløs forvirring: vor forfatter er i stort vilderede med hensyn til Edelred og Edmund og deres slægtskab; han laver 2 Edelred’er ud af 1. Edmund (med tilnavnet Jernside) var i virkeligheden Edelreds søn (ikke, som hos Adam, hans broder).</ref>, drog over havet med 1000 fuldtrustede skibe, faldt ind i England med umådelige stridskræfter, og kæmpede i 3 år med Edelred. Tynget såvel af krigen som af sin høje alder døde Edelred, mens han belejredes i byen London<ref>Edelred døde 23. Apr. 1016; Knud var år 1015 kommen tilbage til England med sin flåde, og kæmpede altså ikke i 3 år med ham. — Samme år (1016) døde Edmund 30. Novbr., og Knud blev enehersker i England. Londons belejring falder i vinteren 1015—16.</ref>,<noinclude> <references/> {{small|{{hoved|{{afstand|2em}}Roskildekrøniken.||2{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> toy16j08du5564l4fzv0vpul5u95trx 104 122274 471696 471617 2026-07-26T15:55:15Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>og efterlod sig en søn Edvard¹, som han havde fået med dronning Emma, en datter af grev Rodbert2. Da nu Knud var bleven sejrherre, ægtede han denne Emma, og fik med hende sønnen Harde-Knud. Knud gav Rikard³) sin søster Estrid tilægte. Forskudt af ham ægtede hun Ulf jarl, uden sin broders samtykke*. Da Knud hørte dette, begyndte han at blive en fjende af Ulf og sin søster, og det i den grad, at han endog jog dem ud af riget.. Endelig udsonede han sig dog - på skrømt med dem, da mange bad for dem og understöttede dem. Efter ikke ret lang tids forløb lod han Ulf dræbe i kirken i Roskilde, da han gik til morgenmessen 5. Hans hustru Estrid gav ham en hæderfuld begravelse; og hun opførte i steden for trækirken en kirke af sten, som hun berigede på mange måder 6. Estrid havde med Ulf 2 Bønner, Sven og Bjørn&quot;. - 1) Edvard blev senere (1042) konge i England. 2) I virkeligheden var Emma en datter af Rikard den frygtløse, hertug i Normandiet 943—96. 3) Hermed menes vel Rikard II, Emmas broder, hertug af Normandiet 996—1026. Imidlertid var det ikke ham, Estrid ægtede, men Robert II, hertug af Normandiet, død 1035; og ham ægtede hun først efter Ulfs død. 4) At ægteskabet sluttedes mod Knuds vilje, strider mod Adams beretning og er næppe rigtigt. 5) Vi har her den ældste beretning om dette mord, hvilende på lokal tradition, hvoraf vi altså får at vide, at Ulf dræbtes i kirken (ikke i gildeshallen, som Sakse fortæller) ved daggry; ti morgenmesse (matutina) finder sted lige før solopgang. Ulf dræbtes 29. Sept., men året er ikke helt sikkert (1026?). Grunden til drabet var sandsynligvis, at Ulf, der måske tidligere havde stået i forrædersk forbindelse med Anund Jakob, konge i Sverige, lod den lillo Harde-Knud udråbe til konge mod Knuds vilje og vilde optræde som landets styrer i hans navn. 6) Dette er den ældste stenkirke i Danmark, som vi har efterretning om. Estrid har dog ikke bygget kirken færdig; det blev den først, som vi skal se, under bisp Sven Nordmand. Estrids ben er, ligesom trækirkens opførers, Harald Blåtands ben, indmurede i en pille i den nuværende kirkes kor. 7) Sven er den senere konge Sven Estridsøn. Bjørn blev c. 1045<noinclude><references/></noinclude> m63gmgste4zv9htaqkfifhaabmlerhr 471726 471696 2026-07-27T07:42:55Z MGA73 457 471726 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|18||}}</noinclude>og efterlod sig en søn Edvard<ref>Edvard blev senere (1042) konge i England.</ref>, som han havde fået med dronning Emma, en datter af grev Rodbert<ref>I virkeligheden var Emma en datter af Rikard den frygtløse, hertug i Normandiet 943—96.</ref>. Da nu Knud var bleven sejrherre, ægtede han denne Emma, og fik med hende sønnen Harde-Knud. Knud gav Rikard<ref>Hermed menes vel Rikard II, Emmas broder, hertug af Normandiet 996—1026. Imidlertid var det ikke ham, Estrid ægtede, men Robert II, hertug af Normandiet, død 1035; og ham ægtede hun først efter Ulfs død.</ref>) sin søster Estrid tilægte. Forskudt af ham ægtede hun Ulf jarl, uden sin broders samtykke<ref>At ægteskabet sluttedes mod Knuds vilje, strider mod Adams beretning og er næppe rigtigt.</ref>. Da Knud hørte dette, begyndte han at blive en fjende af Ulf og sin søster, og det i den grad, at han endog jog dem ud af riget. Endelig udsonede han sig dog — på skrømt — med dem, da mange bad for dem og understöttede dem. Efter ikke ret lang tids forløb lod han Ulf dræbe i kirken i Roskilde, da han gik til morgenmessen<ref>Vi har her den ældste beretning om dette mord, hvilende på lokal tradition, hvoraf vi altså får at vide, at Ulf dræbtes i kirken (ikke i gildeshallen, som Sakse fortæller) ved daggry; ti morgenmesse (matutina) finder sted lige før solopgang. Ulf dræbtes 29. Sept., men året er ikke helt sikkert (1026?). Grunden til drabet var sandsynligvis, at Ulf, der måske tidligere havde stået i forrædersk forbindelse med Anund Jakob, konge i Sverige, lod den lille Harde-Knud udråbe til konge mod Knuds vilje og vilde optræde som landets styrer i hans navn.</ref>. Hans hustru Estrid gav ham en hæderfuld begravelse; og hun opførte i steden for trækirken en kirke af sten, som hun berigede på mange måder<ref>Dette er den ældste stenkirke i Danmark, som vi har efterretning om. Estrid har dog ikke bygget kirken færdig; det blev den først, som vi skal se, under bisp Sven Nordmand. Estrids ben er, ligesom trækirkens opførers, Harald Blåtands ben, indmurede i en pille i den nuværende kirkes kor.</ref>. — Estrid havde med Ulf 2 Bønner, Sven og Bjørn<ref name="p18">Sven er den senere konge Sven Estridsøn. Bjørn blev c. 1045</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> hiquhkhe82qjy6jrs5sjtxhh279200z 104 122275 471697 471618 2026-07-26T15:55:17Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>Efter dette vendte Knud tilbage til England og endte der sit liv¹. Imidlertid indviede Bremer-ærkebispen Libentius 2 til biskop i Sælland Avoko, som hans forgænger Unvan først havde indviet 3. Libentius indviede også til Slesvig Poppo 4, og efter ham Esiko 5, samt til Ribe Odinkar 6. Af disse siges Poppo, en såre hellig mand, at have været en meget god ven af Sven. Det var også ham, som på en almindelig forsamling, hvor konge og folk mødte, bar glødende jern i sin hånd og viste sig at være uskadt deraf; hedningene tvivlede nemlig om den kristne tros sandhed, men havde lovet, at de i så fald 8 vilde tro. Følgen heraf blev, at folket antog troen, og at Poppo blev en hellig og højt anset mand i riget 9. Efter Knuds død fik hans 3 sønner kongedømmet. Sven, jarl i England, men dræbtes allerede 1049 af sin fætter Sven Godvinsøn. Der fandtes endnu en tredje broder, Asbjørn, som senere spillede en vis rolle. 1) Knud døde 11. Novbr. 1035. 2) Libentius II 1030—32. 3) Denne sidste sætning må vist bero på en misforståelse. 4) Denne efterretning må bero på en misforståelse af en randbemærkning hos Adam af Bremen, hvori berettes, at Poppo døde omtrent på denne tid, hvilket iøvrigt også er galt. I virkeligheden blev Poppo bisp 965; når han døde, vides ikke bestemt. 5) Esiko var i virkeligheden Poppos efterfølger, men indviedes af Libentius I (988—1013) og døde 1026. Det er vistnok den samme randbemærkning, der volder forvirringen. 6) Atter en misforståelse af Adam. Odinkar (den yngre) var i virkeligheden bisp lige fra århundredets begyndelse; han havde hele Nørre-Jylland under sig. 7) Hermed må vel menes Sven Tjugeskæg. 8) Nemlig hvis jernbyrden lykkedes. 9) Denne tradition om Poppos jernbyrd, som i sine hovedtræk går igen hos Sakse, afviger fra Adams beretning, ifølge hvilken jernbyrden foregik for Erik Sejrsæl, en svensk konge, der en tid havde fordrevet Sven Tjugeskæg. I virkeligheden foregik jernbyrden c. 960 i Harald Blåtands nærværelse. 2*<noinclude><references/></noinclude> peem7395bvuhtvfuu2yf13tlbpj8vs5 471727 471697 2026-07-27T07:50:59Z MGA73 457 471727 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||19}}</noinclude>Efter dette vendte Knud tilbage til England og endte der sit liv<ref>Knud døde 11. Novbr. 1035.</ref>. Imidlertid indviede Bremer-ærkebispen Libentius<ref>Libentius II 1030—32.</ref> til biskop i Sælland Avoko, som hans forgænger Unvan først havde indviet<ref>Denne sidste sætning må vist bero på en misforståelse.</ref>. Libentius indviede også til Slesvig Poppo<ref>Denne efterretning må bero på en misforståelse af en randbemærkning hos Adam af Bremen, hvori berettes, at Poppo døde omtrent på denne tid, hvilket iøvrigt også er galt. I virkeligheden blev Poppo bisp 965; når han døde, vides ikke bestemt.</ref>, og efter ham Esiko<ref>Esiko var i virkeligheden Poppos efterfølger, men indviedes af Libentius I (988—1013) og døde 1026. Det er vistnok den samme randbemærkning, der volder forvirringen.</ref>, samt til Ribe Odinkar<ref>Atter en misforståelse af Adam. Odinkar (den yngre) var i virkeligheden bisp lige fra århundredets begyndelse; han havde hele Nørre-Jylland under sig.</ref>. Af disse siges Poppo, en såre hellig mand, at have været en meget god ven af Sven<ref>Hermed må vel menes Sven Tjugeskæg.</ref>. Det var også ham, som på en almindelig forsamling, hvor konge og folk mødte, bar glødende jern i sin hånd og viste sig at være uskadt deraf; hedningene tvivlede nemlig om den kristne tros sandhed, men havde lovet, at de i så fald<ref>Nemlig hvis jernbyrden lykkedes.</ref> vilde tro. Følgen heraf blev, at folket antog troen, og at Poppo blev en hellig og højt anset mand i riget<ref>Denne tradition om Poppos jernbyrd, som i sine hovedtræk går igen hos Sakse, afviger fra Adams beretning, ifølge hvilken jernbyrden foregik for Erik Sejrsæl, en svensk konge, der en tid havde fordrevet Sven Tjugeskæg. I virkeligheden foregik jernbyrden c. 960 i Harald Blåtands nærværelse.</ref>. Efter Knuds død fik hans 3 sønner kongedømmet. Sven, <ref follow="p18">jarl i England, men dræbtes allerede 1049 af sin fætter Sven Godvinsøn. Der fandtes endnu en tredje broder, Asbjørn, som senere spillede en vis rolle.</ref><noinclude> <references/> {{small|{{hoved|||2*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> eglfz05ak7skoenpd40jhqxggghx899 104 122276 471728 471619 2026-07-27T08:01:19Z MGA73 457 471728 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|20||}}</noinclude>som han havde med Alviva<ref>En engelsk frille (Ælfgifu), som Knud havde haft.</ref>, blev konge i Norge<ref>Knud havde alt 1030 indsat Sven til underkonge i Norge; men 1035, endnu før Knuds død, måtte denne vige for Olaf den helliges søn Magnus, der hentedes fra Rusland.</ref>; Harald, som også var søn af Alviva, i England, og Harde-Knud, søn af Emma, i Danmark. Under ham prædikede Vilhelm, Avokos eftermand<ref>Avoko, bisp i Roskilde, døde først 1060, og efterfulgtes af Vilhelm. Denne sætning synes derfor mindre heldig og er vist blot en fejlagtig gentagelse af en sætning lidt længere nede.</ref>. — Denne Harde-Knud drog fra Danmark ud imod sin broder Harald, Englands konge, og samlede sin flåde i Flandern; men Haralds pludselige død hindrede krigens udbrud<ref>1039 ankom Harde-Knud til Brügge i Flandern og fik her hjælp af grev Balduin; næste forår vilde han kæmpe med broderen, men denne døde pludselig (17. Marts 1040), og Harde-Knud valgtes da til konge i England.</ref>. — Harde-Knud besad nu både Danmark og England. Imidlertid døde Harde-Knuds broder Sven i Norge<ref>Sven var, som bemærket, allerede fordreven 1035, og døde 1036.</ref>; så valgte Nordmændene Magnus, Olaf den helliges frillesøn, til konge<ref>Hermed ophører den direkte benyttelse af Adam af Bremen.</ref>. Harde-Knud og Norges konge Magnus traf så den aftale indbyrdes, og bekræftede den med éd på helgenlevninger, at den, som levede længst, skulde tage den først afdødes rige og ligesom med arveret besidde bægge riger<ref>Vi har her den ældste efterretning om denne ejendommelige aftale; den genfindes i ganske samme skikkelse hos Sakse. Ifølge de norske kongesagaer var det lige ved at komme til kamp mellem Harde-Knud og Magnus; men høvdingerne på bægge sider mæglede forlig på det vilkår, at den længstlevende skulde arve den afdødes rige, hvis denne var død sønneløs. — Forliget sluttedes, ifølge sagaerne, på Brenngerne i Götaelvens munding (1036).</ref>. Men efter kort tids forløb døde Harde-Knud<ref>Harde-Knud døde 8. Juni 1042.</ref>. Da Magnus hørte om hans død, kom han aftalen i hu og drog til Danmark med en stor og mægtig<noinclude> <references/></noinclude> p2gefim4094kdoasxfq27bzk4at32gq 104 122277 471739 471620 2026-07-27T08:46:50Z MGA73 457 471739 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||21}}</noinclude>skare<ref>Adam af Bremen har en hélt anden fremstilling, hvis rigtighed dog er tvivlsom; han lader nemlig Magnus overfalde Danmark, medens Harde-Knud med hæren var ovre i England.</ref>. — Sven, kong Harde-Knuds fætter, søn af Estrid og Ulf, hvem Gamle-Knud<ref>Det senere navn på Knud den store.</ref> lod dræbe, drog imod ham, og kæmpede både tilsøs og tillands med ham, men blev tilsidst slagen og flygtede til Skåne<ref>Magnus gjorde Sven til sin jarl; men denne rejste dog snart oprør mod ham, var uheldig, og måtte flygte til Sverige (1044). Det samme gentog sig de følgende år.</ref>. Da han nu i Lund traf forberedelser til at flygte til Sverige, se, da kom der bud fra Sælland og meldte, at kong Magnus var død<ref>Sandsynligvis som følge af et fald med hesten. Magnus døde 25. Octbr. 1047. Ifølge sagaerne indsatte han Sven til sin efterfølger i Danmark.</ref>. Straks vendte Sven tilbage til Sælland og valgtes dernæst til konge af Fynboerne, og tilsidst af Jyderne. Sven styrede i mange år Danmark med dygtighed og avlede sønner og døtre med forskellige kvinder<ref>Svens frillelevned vakte kirkens forargelse.</ref>. 5 sønner af ham blev alle konger, den ene efter den anden. 4 sønner afskares derfra ved en tidlig død, skønt også de havde været værdige til at styre og bære kongenavn<ref>Den engelske krønikeskriver William af Malmesbury samt Knytlingasaga nævner, at Sven havde i alt 14 sønner. Om én af disse, ved navn Magnus, fortælles i en randbemærkning til Adam, at han døde på en Romerrejse, før faderen. Benedict faldt med Knud den hellige i Odense; Bjørn dræbtes c. 1100 i Holsten, og Sven døde 1104</ref>. Under ham prædikede bisp Vilhelm<ref>Bisp i Roskilde fra 1060. Han var en klerk fra Bremen stift.</ref>; han var en stærk og tapper mand, heftig af sind; ikke alene med sin legemlige kraft kuede han de mægtige<ref>Hvad der skal forstås ved dette ord, er ikke rigtig klart. Man kunde fristes til at tænke på kongen selv, idet man mindedes Sakses smukke fortælling om Sven Estridsøns forseelse og påfølgende bod; men denne fortælling er vel snarest et senere sagn (jfr. prof. Erslev i Hist. tidsskr. 6. Række III, 602 ff.).</ref>, men også med sin<noinclude> <references/></noinclude> rgz91vpo2zj282r3k5s10gm7nut9oaa 104 122278 471698 471621 2026-07-26T15:55:18Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471698 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>- sjælelige; og han skånede ingen i sin vrede. På hans tid gav kong Svens moder Estrid, med sin søns samtykke, 50 bol¹ til Roskildekirken, hvilken gave den før nævnte bisp bekræftede med kirkens segl og privilegium 2. Ikke længe efter døde Vilhelm³, og i hans sted indsatte den berømmelige kong Sven sin navne og kapellan til bisp; denne mand udmærkede sig ved fuldkommen renhed i sæder, og stod højt over alle sine forgængere; han var en skræk for ildgerningsmænd, men en trøst for velsindede; fædrelandets fader, præsteskabets pryd og folkets lykke; en mand af sjælden gudsfrygt, der vilde lede alt til det bedste 5. Han lod kirken i Roskilde opføre næsten fra grunden kede den med en herlig krone 7, med af 6, og smyksøjler af mar- 1) Ved bol forstodes et stykke jord af bestemt størrelse og godhed; oprindelig var det måske 1 plovs land; senere var det = på Sælland 1 mark jord, ɔ: så meget jord, som der kunde sås 1 mark korn i (= 240 skpr.). 2) Meningen af dette lidt besynderlige udtryk må være, at kirkens ret til jorden sikkredos ved, at seglet hængtes ved. Gavebrevet må vor forfatter vel selv have set. Seglet, som nævnes, er det ældste kirkelige segl fra Danmark, som vi har efterretning om; det ældste bevarede sigil (også fra Roskilde-kirken), som findes på Nationalmuseet, er henved 100 år yngre. Estrids gave nævnes også i kirkens mindebog, der beretter, at godset, som skænkedes, lå i Gønge herred i Skåne. Måske stammede godset, som Sakse fortæller, fra mandeboden for Ulf jarl. 8) Sandsynligvis år 1074. 4) Sven Nordmand, død 1088. Det er kongen, der i disse tider stadig udnævner bisperne, da kirken må støtte sig til kongemagten. 5) Jfr. Hebr. 7, 19. Denne lovtale er, som prof. Steenstrup har víst, en delvis ordret gengivelse af Adam af Bremens karakteristik af ærkebisp Bescelin (1085—48). 6) Estrid havde påbegyndt kirken (jfr. ovenfor); og bisp Vilhelm må sikkert have bygget videre på den. 7) Hermed menes en lysekrone.<noinclude><references/></noinclude> pvm931nb3li55751n7j1cv7e3w2lasa 471740 471698 2026-07-27T09:10:19Z MGA73 457 471740 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|22||}}</noinclude>sjælelige; og han skånede ingen i sin vrede. — På hans tid gav kong Svens moder Estrid, med sin søns samtykke, 50 bol<ref>Ved bol forstodes et stykke jord af bestemt størrelse og godhed; oprindelig var det måske = 1 plovs land; senere var det på Sælland = 1 mark jord, ɔ: så meget jord, som der kunde sås 1 mark korn i (= 240 skpr.).</ref> til Roskildekirken, hvilken gave den før nævnte bisp bekræftede med kirkens segl og privilegium<ref>Meningen af dette lidt besynderlige udtryk må være, at kirkens ret til jorden sikkredes ved, at seglet hængtes ved. — Gavebrevet må vor forfatter vel selv have set. Seglet, som nævnes, er det ældste kirkelige segl fra Danmark, som vi har efterretning om; det ældste bevarede sigil (også fra Roskilde-kirken), som findes på Nationalmuseet, er henved 100 år yngre. — Estrids gave nævnes også i kirkens mindebog, der beretter, at godset, som skænkedes, lå i Gønge herred i Skåne. Måske stammede godset, som Sakse fortæller, fra mandeboden for Ulf jarl.</ref>. Ikke længe efter døde Vilhelm<ref>Sandsynligvis år 1074.</ref>, og i hans sted indsatte den berømmelige kong Sven sin navne og kapellan til bisp<ref>Sven Nordmand, død 1088. Det er kongen, der i disse tider stadig udnævner bisperne, da kirken må støtte sig til kongemagten.</ref>; denne mand udmærkede sig ved fuldkommen renhed i sæder, og stod højt over alle sine forgængere; han var en skræk for ildgerningsmænd, men en trøst for velsindede; fædrelandets fader, præsteskabets pryd og folkets lykke; en mand af sjælden gudsfrygt, der vilde lede alt til det bedste<ref>Jfr. Hebr. 7, 19. Denne lovtale er, som prof. Steenstrup har víst, en delvis ordret gengivelse af Adam af Bremens karakteristik af ærkebisp Bescelin (1085—48).</ref>. Han lod kirken i Roskilde opføre næsten fra grunden af<ref>Estrid havde påbegyndt kirken (jfr. ovenfor); og bisp Vilhelm må sikkert have bygget videre på den.</ref>, og smykkede den med en herlig krone<ref>Hermed menes en lysekrone.</ref>, med søjler af {{bindestreg1|mar}}<noinclude> <references/></noinclude> cvf10pzh21pz9hn1samkzlbsgoxz7x8 104 122279 471741 471622 2026-07-27T09:23:28Z MGA73 457 471741 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||23}}</noinclude>{{bindestreg2|mor|marmor}}<ref>Sandsynligvis granitsøjler, der måske har adskilt midtskibet fra sideskibene.</ref>og alskens prydelser<ref>Kirken byggedes af hugne kvadersten i romansk stil. Den afløstes i begyndelsen af 13. årh. af den nuværende domkirke. På det nævnte sigil i Nationalmuseet ses muligvis en flygtig gengivelse af dens forside.</ref>. Han opførte også et kloster af sten til brødrene<ref>Der menes kannikerne ved domkapitlet, som levede efter Augustinus’ regel; »klosteret« opførtes lige ved kirken.</ref>, og, for at der kunde blive 15 præbender i alt<ref>Ved præbende forstås en bestemt indtægt i gods, tiende el. lign., som udskiltes af kapitlets fælleseje og tillagdes den enkelte kannik på livstid. Så mange præbender der var, så mange kanniker.</ref>, gav han fra sit eget bord til brødrene og til kirken, som han indviede til den hellige trefoldigheds ære<ref>Kirken var indviet til trefoldigheden og til pave Lucius, hvis hovedskal på denne tid førtes til kirken; den opbevares nu på Nationalmuseet.</ref>. Desuden byggede han et kloster i Ringsted til ære for den hellige Maria og et andet i Slagelse<ref>I Ringsted kloster boede Benedictinere. Kirken og klosteret i Slagelse var indviede til St. Michael. — I Ringsted klosterkirke jordedes senere Knud Lavard og hans efterkommere.</ref>. Imidlertid døde den berømmelige Danekonge Sven Magnus i Jylland, i det år efter Herrens byrd 1074, i sin kongetids 31te år<ref>Sven døde 28. Apr. 1076 (ikke 1074), i Suddathorp i Sønderjylland.</ref>; hans legeme blev med hæder jordet i Roskilde, således som han selv i levende live havde befalet det<ref>Også Sven jordedes i Trefoldighedskirken i Roskilde.</ref>. Efter hans død fulgte hans søn Harald ham på thronen, og herskede i 7 år<ref>Harald døde 17. Apr. 1080, og herskede altså kun i 4 år.</ref>; efter de gamles mening var han den fjerde Danekonge af navnet Harald. Den første var den Harald, som døbtes ved Mainz; den anden var Harald Blåtand; den tredje Harald Gormson<ref>Jfr. s. 13, note 5 [Wikinote: Dvs. note 47].</ref> og den fjerde denne Harald Svensøn, en<noinclude> <references/></noinclude> nsfbm1gswkmc47bhhxusn3i89az92rm 104 122280 471731 471623 2026-07-27T08:30:21Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>ypperlig mand og såre retfærdig hersker. Han gav alle ret til at bruge skovene, som de mægtige havde tilegnet sig alene ¹. Efter hans død kom hans broder Knud på thronen. Da denne ved en ny og uhørt lov vilde tvinge folket til at betale en skat, som man hos os kalder Nefgjald 2, så blev han fordreven fra Jylland over til Fyn, og léd i - ― - 1) Vor krønikes ros over Harald står i skarp modstrid med Sakses dadel af hans svaghed, der skaffede ham tilnavnet Hén (en blød hvæssesten). Mest bekendt er Harald bleven ved sin lovgivning, som, ifølge Elnod, skaffede ham navn af »fredens og den offentlige friheds fader. Disse love gav Harald på den almindelige valgforsamling (Isøre ting), i overensstemmelse med folkets ønsker; og ved senere kongevalg krævede folket dem overholdte af kongsæmnerne. Vor krønike giver os muligvis her en af lovbestemmelserne, hvis mening dog ikke er helt klar. Da vi véd, at det just var stormændene, der satte Haralds valg igennem, tør man næppe opfatte ordet »de mægtige som betegnende stormændene, men snarere: kongen, eller hans fogeder, så at meningen bliver den, at kongerne havde tiltaget sig eneret til skovene, men nu fik også folket brugsret til dem. I virkeligheden betragtedes de store skove (almindingerne) som kongens ejendom; men denne tillod gerne folket at bruge dem (f. ex. til oldensvin). Om Knud den hellige fortæller Knytlingasaga, at han krænkede denne folkets gamle ret, idet han forbød Hallandsfarerne at bruge skovene, for at tvinge dem til at føje sig. Det kunde da måske tænkes, at vor krønikes omtale af den nævnte bestemmelse snarere skyldes den omstændighed, at Knud krænkede den gamle sædvaneret, end at Harald egentlig gav nogen ny lov om dette. Måske har overhovedet Haralds lovgivning kun bestået i et kongeløfte, et tilsagn om at holde de gamle love; hermed stemmer også Sakses efterretning om lovene bedst. Sakse fortæller nemlig, at Harald indførte brugen af medédsmænd; men dette bevismiddel må sikkert være af langt ældre oprindelse og kan ikke være blevet indført af Harald Hén. Også Ælnods ord om Haralds love forliges bedst med denne opfattelse. 2) Nefgjald : Næse-gæld, en skat for hver næse, personskat. Det er muligt, at der med disse ord sigtes til Knuds iver for tiendes indførelse. — At Knud var hensynsløs i valget af midler, er der ingen tvivl om.<noinclude><references/></noinclude> hkdice9637lcfwyzuasjeh9jwes78cn 471742 471731 2026-07-27T09:31:14Z MGA73 457 471742 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|24||}}</noinclude>ypperlig mand og såre retfærdig hersker. Han gav alle ret til at bruge skovene, som de mægtige havde tilegnet sig alene<ref>Vor krønikes ros over Harald står i skarp modstrid med Sakses dadel af hans svaghed, der skaffede ham tilnavnet Hén (en blød hvæssesten). ― Mest bekendt er Harald bleven ved sin lovgivning, som, ifølge Elnod, skaffede ham navn af »fredens og den offentlige friheds fader«. Disse love gav Harald på den almindelige valgforsamling (Isøre ting), »i overensstemmelse med folkets ønsker«; og ved senere kongevalg krævede folket dem overholdte af kongsæmnerne. ― Vor krønike giver os muligvis her en af lovbestemmelserne, hvis mening dog ikke er helt klar. Da vi véd, at det just var stormændene, der satte Haralds valg igennem, tør man næppe opfatte ordet »de mægtige« som betegnende stormændene, men snarere: kongen, eller hans fogeder, så at meningen bliver den, at kongerne havde tiltaget sig eneret til skovene, men nu fik også folket brugsret til dem. ― I virkeligheden betragtedes de {{sp|store}} skove (almindingerne) som kongens ejendom; men denne tillod gerne folket at bruge dem (f. ex. til oldensvin). Om Knud den hellige fortæller Knytlingasaga, at han krænkede denne folkets gamle ret, idet han forbød Hallandsfarerne at bruge skovene, for at tvinge dem til at føje sig. Det kunde da måske tænkes, at vor krønikes omtale af den nævnte bestemmelse snarere skyldes den omstændighed, at Knud krænkede den gamle sædvaneret, end at Harald egentlig gav nogen ny lov om dette. ― Måske har overhovedet Haralds »lovgivning« kun bestået i et kongeløfte, et tilsagn om at holde de gamle love; hermed stemmer også Sakses efterretning om lovene bedst. Sakse fortæller nemlig, at Harald indførte brugen af medédsmænd; men dette bevismiddel må sikkert være af langt ældre oprindelse og kan ikke være blevet indført af Harald Hén. Også Ælnods ord om Haralds love forliges bedst med denne opfattelse.</ref>. Efter hans død kom hans broder Knud på thronen. Da denne ved en ny og uhørt lov vilde tvinge folket til at betale en skat, som man hos os kalder Nefgjald<ref>Nefgjald ↄ: Næse-gæld, en skat for hver næse, personskat. Det er muligt, at der med disse ord sigtes til Knuds iver for tiendes indførelse. — At Knud var hensynsløs i valget af midler, er der ingen tvivl om.</ref>, så blev han fordreven fra Jylland over til Fyn, og léd i<noinclude> <references/></noinclude> 8ld2j2dei0hodizx51hvw8dnhkg5ktb 104 122281 471743 471624 2026-07-27T09:37:12Z MGA73 457 471743 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||25}}</noinclude>den hellige martyr Albans kirke i Odense martyrdøden foran alteret, med stor anger i hjærtet, i det år efter Herrens byrd 1090, i sin kongetids 11te år<ref>Vor forfatter er uheldig med sine årstal. Knud dræbtes i virkeligheden 10. Juli 1086, altså i sin kongetids 7ende år. Om hans drab og helgenkåring må henvises til Elnods vidtløftige fremstilling, oversat i H. Olrik, Danske helgeners levned. Ejendommelig er den kølighed, hvormed vor krønike omtaler ham (jfr. indledningen). Knuds bestræbelser for at hævde et stærkt kongedømme har ikke fundet nåde for vor forfatters øjne.</ref>. Hans legeme hædres ved store jertegn, og Kristus herliggøres i sin martyr. — Med ham dræbtes også hans broder Benedict. Derefter kom rigets stormænd sammen, valgte hans broder Olaf til konge, og tog ham til hersker over hele Danmarks rige<ref>Ifølge Sakse og Sven Aggesøn kom på denne tid hele folket sammen til kongevalg (på Isøre i det nordlige Sælland); vor krønike med sin udpræget aristokratiske opfattelse nævner kun stormændene som deltagende i valget. Disse sidste har sikkert også haft den afgørende stemme.</ref>. På hans tid herskede i 9 år stor hungersnød i Danmark, så at folk næppe kunde afholde sig fra utilladelige og forbudte spiser; ti eftersom under tvingende nød loven stundom brydes og overtrædes, så dræbte man heste for at spise dem, og mange slagtede endogsaa deres hunde<ref>Den katolske kirke forbød disse spiser.</ref>. Ingen dækkede borde med forskellige retter, og ingen skøttede om at vise nogen overdådighed<ref>Også det øvrige Evropa hjemsøgtes for en stor del af lignende uår på denne tid.</ref>. Denne ulykkes komme havde den ærværdige bisp Sven<ref>Den førnævnte Sven Nordmand.</ref> forudsagt lige efter Knuds drab, og gav derfor med sine faderlige påmindelser mange det råd: ved anger at holde den borte. Men eftersom Gud forhærder, hvem han vil, og ynkes over, hvem han vil<ref>Jfr. Rom. 9, 18.</ref>, så forhærdede han alles hjærter og slog dem, som det var forudsagt,<noinclude> <references/></noinclude> e4w150elkdumzt7rtuwpg1af7027u26 104 122282 471699 471625 2026-07-26T15:55:19Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>- med ulykker. Men hyrden’ ynkedes Gud over, og befriede ham fra alle denne syndige verdens trængsler. Ikke tilfreds med et virksomt liv i hjemmets ro som Marthas, vilde denne nemlig også ligesom Maria blive delagtig i den beskuende tanke 2, og i kong Olafs andet år bad han derfor konge og folk om orlov, og besluttede som en bodfærdig pilegrim at drage til Jerusalem. Men da han kom til en ved navn Rhodus, blev han holdt tilbage af sygdom; hans sjæl gav sig sejrrig Kristus i vold, og hans legeme jordedes der på øen af hans grædende lærlinge³. Da hans død rygtedes, sørgede kong Olaf tillige med hele den sællandske kirkes præsteskab, men satte dog Arnold på bispestolen. Denne var en enfoldig mand, og mere forsømmelig, end en omsorgsfuld præst burde være. Dog opførte han en mur af sten omkring klostret i Roskilde, og fornyede også samme klosters maling 5. I hans 7ende år døde kong Olaf efter at have hersket i 9 år, af hvilke der end ikke var ét med rigelig høst 6. Efter hans død fulgte hans broder Erik den gode&quot; ham på thronen. Straks hørte den forhadte hungersnød op, og Guds straf vég bort fra folket. Men, om denne overflod kom for Eriks skyld, og den tidligere hungersnød for Olafs skyld, det må han afgøre, som véd alt, inden det skér, og som ordner alt, når og sådan som han 1) Hermed menes bisp Sven. 2) Jfr. Luk. 10, 28—42. 3) Bisp Sven døde 1088 på Rhodos. Det var dengang ikke ualmindeligt at omgive klostre med mure som befæstning. Muren kan måske tænkes at have omsluttet både kirken og domkapitlets bygning, klosteret. På det nævnte sigil i Nationalmuseet ses en takket murtinde foran kirken. 5) Hermed må vel menes kalkmalerier på væggene og lofterne i bemeldte kloster. 6) Olaf døde 18. Avg. 1095. Eftertiden gav ham tilnavnet Hunger. 7) Eriks egentlige tilnavn var Egode (o: den altid gode)..<noinclude><references/></noinclude> aek76fjak60a5g2j1sdqq5gbjev0a19 471744 471699 2026-07-27T09:43:17Z MGA73 457 471744 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|26||}}</noinclude>med ulykker. Men hyrden<ref>Hermed menes bisp Sven.</ref> ynkedes Gud over, og befriede ham fra alle denne syndige verdens trængsler. — Ikke tilfreds med et virksomt liv i hjemmets ro som Marthas, vilde denne nemlig også ligesom Maria blive delagtig i den beskuende tanke<ref>Jfr. Luk. 10, 28—42.</ref>, og i kong Olafs andet år bad han derfor konge og folk om orlov, og besluttede som en bodfærdig pilegrim at drage til Jerusalem. Men da han kom til en ø ved navn Rhodus, blev han holdt tilbage af sygdom; hans sjæl gav sig sejrrig Kristus i vold, og hans legeme jordedes der på øen af hans grædende lærlinge<ref>Bisp Sven døde 1088 på Rhodos.</ref>. Da hans død rygtedes, sørgede kong Olaf tillige med hele den sællandske kirkes præsteskab, men satte dog Arnold på bispestolen. Denne var en enfoldig mand, og mere forsømmelig, end en omsorgsfuld præst burde være. Dog opførte han en mur af sten omkring klostret i Roskilde<ref>Det var dengang ikke ualmindeligt at omgive klostre med mure som befæstning. Muren kan måske tænkes at have omsluttet både kirken og domkapitlets bygning, klosteret. På det nævnte sigil i Nationalmuseet ses en takket murtinde foran kirken.</ref>, og fornyede også samme klosters maling<ref>Hermed må vel menes kalkmalerier på væggene og lofterne i bemeldte kloster.</ref>. — I hans 7ende år døde kong Olaf efter at have hersket i 9 år, af hvilke der end ikke var ét med rigelig høst<ref>Olaf døde 18. Avg. 1095. Eftertiden gav ham tilnavnet Hunger.</ref>. Efter hans død fulgte hans broder Erik den gode<ref>Eriks egentlige tilnavn var Egode (ↄ: den altid gode).</ref>; ham på thronen. Straks hørte den forhadte hungersnød op, og Guds straf vég bort fra folket. Men, om denne overflod kom for Eriks skyld, og den tidligere hungersnød for Olafs skyld, det må han afgøre, som véd alt, inden det skér, og som ordner alt, når og sådan som han<noinclude> <references/></noinclude> is38ya8tbpv870duywcz7pi28327k5u 104 122283 471745 471626 2026-07-27T10:09:59Z MGA73 457 471745 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||27}}</noinclude>selv vil<ref>Genklang af forskellige skriftsteder, f. ex. Salm. 115, 3.</ref>; ti ingen af dem fortjente den lod, de fik<ref>Af disse ord ses, at vor krønike er nærmest gunstig stemt mod Olaf, men uvillig mod Erik.</ref>. Erik herskede i 8 år og fandt på mange ubillige og uretfærdige love<ref>Denne efterretning forbavser noget, da alle andre kilder roser Erik som den folkekære konge. Erik må vel på lovgivningens område i nogen grad være trådt i Knud den helliges fodspor og således have givet nogle love, som har mishaget vor forfatter stærkt; men hvilke, véd vi slet ikke. Man kan jo tænke på forbedring af trællenes og de fremmedes stilling o. lign.</ref>. — Han havde 3 frillesønner: Harald<ref>Som senere fik tilnavnet Kesje (et spyd).</ref>, Benedict<ref>Om denne vides ellers intet.</ref> og Erik<ref>Den senere Erik Emune.</ref>, samt med sin ægtehustru den højbyrdige Knud<ref>Den senere Knud Lavard.</ref>. — I hans kongetids 5te år, i det år efter Herrens byrd 1100, den 15. Juli, blev Jerusalem erobret af de kristne. I sin kongetids 8nde år, i det Herrens år 1103, besluttede endelig Erik at drage til Jerusalem tillige med sin hustru Bodil<ref>Bodil var datter af Thrugot, Sven Estridsøns hirdjarl, der var stamfader til den bekendte stormandsslægt, hvortil de senere ærkebisper Asser og Eskil, og høvdingen Kristjern, samt krønikeskriveren Sven Aggesøn hørte.</ref>; men da han kom til Cypern, døde han<ref>Erik døde på Cypern 10. Juli 1103. Bodil drog videre og nåede Jerusalem; hun døde på Oliebjærget. — I Eriks fraværelse var Harald Kesje sat til rigsstyrer; men han vakte ved sin voldsomhed folkets misnøje og blev forbigået ved kongevalget.</ref>. Da hans død rygtedes, tog Danerne hans broder Nils til konge; han var en godmodig og enfoldig mand, men ingenlunde skikket til at herske<ref>Også andre kilder værdsætter Nils omtrent på samme måde. Nils har egentlig heddet Niklas eller Nikles.</ref>. — I hans dage fandt en stor forfølgelse af præsteskabet sted. I hans kongetids 20nde år<ref>År 1128.</ref> begyndte nemlig en vis Peder Bodilsøn,<noinclude> <references/></noinclude> mafxdc2p5d2l33x7lgbz0cxmcjw1mqr 104 122284 471732 471627 2026-07-27T08:31:04Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>efter råd og tilskyndelse af sin kapellan Nothold, der senere blev bisp i Ribe¹, at rejse det krav til præsterne, at de, som havde hustruer, skulde sende dem fra sig, og at de, som ingen havde, aldrig måtte tage sig nogen. Dette krav kunde præsterne ikke stå imod, eftersom bisp Arnold allerede tyngedes af sin høje alder, og var syg; nogle blev lemlæstede, andre dræbte, andre jagne i landflygtighed, og kun få beholdt deres ejendom. Arnold døde året efter dette bøndernes foretagende ³. - I hans sted satte kong Nils sin søn Magnus’ kapellan Peder, som var en oplyst og boglærd mand, samt den mest veltalende og karaktérfaste blandt alle de daværende bisper i Danmark. Han antog sig snart præsternes sag mod bønderne, og ikke blot befriede han dem fra denne nød, men fik endog sat igennem, at ingen lægmand skulde kunne rette klage mod en præst på de almindelige ting 4, men kun for den hellige synode 5, hvilket ikke tidligere 1) Peder Bodilsøn var en sællandsk stormand, som også senere spillede en betydelig rolle, bl. a. efter Knud hertugs drab, som dennes hævner og Erik Emunes tilhænger. Senere understøttede han Roskildebispen Eskil (den senere ærkebisp) mod samme kong Erik. Han stiftede 1185, tillige med sin moder og sine 2 brødre, St. Peders kloster i Næstved. — Nothold blev bisp i Ribe 1134. 2) Den kirkelige reformbevægelse, der krævede, at præsterne skulde leve ugifte (cølibat), var altså også nået til Danmark. 1128 i Langefasten afholdtes just det første almindelige Lateranmøde, på hvilket bl. a. også præsternes ægteskab fordømtes. — Om forfølgelsen har strakt sig udenfor Sællands grænser, véd vi ikke. 3) Ejendommeligt er det at se bønderne, ledede af deres høvding Peder Bodilsøn, så ivrige for den kirkelige reform. Arnold døde 1124. 4) Herredstingene og landstinget. 5) Provincialforsamlingen for Roskilde bispedømme, i hvilken bispen førte forsædet og dømte. Allerede Knud den hellige havde, ifølge Sakse, unddraget indbyrdes strid mellem præster fra de<noinclude><references/></noinclude> 9z3vubv1gk239c22tomf5p4umlomwxp 471746 471732 2026-07-27T10:16:03Z MGA73 457 471746 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|28||}}</noinclude>efter råd og tilskyndelse af sin kapellan Nothold, der senere blev bisp i Ribe<ref>Peder Bodilsøn var en sællandsk stormand, som også senere spillede en betydelig rolle, bl. a. efter Knud hertugs drab, som dennes hævner og Erik Emunes tilhænger. Senere understøttede han Roskildebispen Eskil (den senere ærkebisp) mod samme kong Erik. Han stiftede 1185, tillige med sin moder og sine 2 brødre, St. Peders kloster i Næstved. — Nothold blev bisp i Ribe 1134.</ref>, at rejse det krav til præsterne, at de, som havde hustruer, skulde sende dem fra sig, og at de, som ingen havde, aldrig måtte tage sig nogen<ref>Den kirkelige reformbevægelse, der krævede, at præsterne skulde leve ugifte (cølibat), var altså også nået til Danmark. 1128 i Langefasten afholdtes just det første almindelige Lateranmøde, på hvilket bl. a. også præsternes ægteskab fordømtes. — Om forfølgelsen har strakt sig udenfor Sællands grænser, véd vi ikke.</ref>. Dette krav kunde præsterne ikke stå imod, eftersom bisp Arnold allerede tyngedes af sin høje alder, og var syg; nogle blev lemlæstede, andre dræbte, andre jagne i landflygtighed, og kun få beholdt deres ejendom. — Arnold døde året efter dette bøndernes foretagende<ref>Ejendommeligt er det at se {{sp|bønderne}}, ledede af deres høvding Peder Bodilsøn, så ivrige for den kirkelige reform. Arnold døde 1124.</ref>. I hans sted satte kong Nils sin søn Magnus’ kapellan Peder, som var en oplyst og boglærd mand, samt den mest veltalende og karaktérfaste blandt alle de daværende bisper i Danmark. Han antog sig snart præsternes sag mod bønderne, og ikke blot befriede han dem fra denne nød, men fik endog sat igennem, at ingen lægmand skulde kunne rette klage mod en præst på de almindelige ting<ref>Herredstingene og landstinget.</ref>, men kun for den hellige synode<ref name="p28">Provincialforsamlingen for Roskilde bispedømme, i hvilken bispen førte forsædet og dømte. — Allerede Knud den hellige havde, ifølge Sakse, unddraget indbyrdes strid mellem præster fra de</ref>, hvilket ikke tidligere<noinclude> <references/></noinclude> ds5awlgvutf27wo1r0bg7jt9f2hebjg 104 122285 471733 471628 2026-07-27T08:31:35Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>var tilladt. De formående præster satte bisp Peder megen pris på, men sin egen kirke¹ gjorde han ingen gavn; derimod prydede han sine gårde med sten- og træhuse 2. Og skønt han således gjorde det sidste til det første, og det første til det sidste, idet han søgte sit eget og kejserens ³, så sagde han dog, at han vilde søge, hvad Guds var, hvis han blot engang fik ro og fred, så han kunde være sammen med Maria og Jakob 4. Og for nu i gerning at opfylde, hvad han i tanke og ord havde foresat sig, så lagde han huse og jorder til hellig Clemens’ kirke 5, for at der kunde dannes et munkesamlag ved denne. ✗ Men eftersom den gamle fjende altid ligger på lur og altid ser skævt til de retfærdiges gerninger, så udsåede han en så stor tvedragt blandt Danerne, at hverken præsteskab eller menighed har været stedt i større trængsel, lige siden kristendommen slog rod i Danmark. Magnus, kong Nils’ eneste søn, dræbte nemlig, på djævelens tilskyndelse, under en skrømtet fred, kong Eriks son Knud, der var en kysk og mådeholden mand, udstyret med forstand og veltalenhed og alle gode egenskaber, i det Herrens år 11306. almindelige tings afgørelse, og nu blev altså i Roskilde stift den bestemmelse sat igennem, at ingen klerk kunde dømmes af en verdslig domstol. Dette var et nyt og vigtigt skridt henimod præsternes uafhængighed. ¹) Der menes Roskildekirken. 2) Også til verdslige bygninger anvendtes altså da sten som byggemateriale. Gårdene bestod dengang sikkert af mange enkelte, - ikke sammenbyggede huse, hvert til sit brug. 3) Jfr. Matt. 22, 21. — Filipp. 2, 21. 4) Både Maria (i modsætning til Martha) og Jakob (i modsætning til Esav) er allegorier på den stille indadvendto gudsfrygt i modsætning til den udadvendte verdslighed. 5) Måske Clemenskirken i Slagelse. - 6) Knud hertug dræbtes 1131, 7. Jan., af Magnus, som under skin af venskab havde fået ham lokket over på Sælland (se herom H. Olrik, Danske helgeners levned). At vor krønike, der er så hadefuld mod Knuds hævnere, ikke har andet end lovord over Knud selv, må være os en borgen for dennes uplettede karaktér.<noinclude><references/></noinclude> j42jm00zxuvvx8ndjvpkba1tkbry0j4 471747 471733 2026-07-27T10:25:11Z MGA73 457 471747 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||29}}</noinclude>var tilladt. — De formående præster satte bisp Peder megen pris på, men sin egen kirke<ref>Der menes Roskildekirken.</ref> gjorde han ingen gavn; derimod prydede han sine gårde med sten- og træhuse<ref>Også til verdslige bygninger anvendtes altså da sten som byggemateriale. — Gårdene bestod dengang sikkert af mange enkelte, ikke sammenbyggede huse, hvert til sit brug.</ref>. Og skønt han således gjorde det sidste til det første, og det første til det sidste, idet han søgte sit eget og kejserens<ref>Jfr. Matt. 22, 21. — Filipp. 2, 21.</ref>, så sagde han dog, at han vilde søge, hvad Guds var, hvis han blot engang fik ro og fred, så han kunde være sammen med Maria og Jakob<ref>Både Maria (i modsætning til Martha) og Jakob (i modsætning til Esav) er allegorier på den stille indadvendte gudsfrygt i modsætning til den udadvendte verdslighed.</ref>. Og for nu i gerning at opfylde, hvad han i tanke og ord havde foresat sig, så lagde han huse og jorder til hellig Clemens’ kirke<ref>Måske Clemenskirken i Slagelse.</ref>, for at der kunde dannes et munkesamlag ved denne. Men eftersom den gamle fjende altid ligger på lur og altid ser skævt til de retfærdiges gerninger, så udsåede han en så stor tvedragt blandt Danerne, at hverken præsteskab eller menighed har været stedt i større trængsel, lige siden kristendommen slog rod i Danmark. — Magnus, kong Nils’ eneste søn, dræbte nemlig, på djævelens tilskyndelse, under en skrømtet fred, kong Eriks søn Knud, der var en kysk og mådeholden mand, udstyret med forstand og veltalenhed og alle gode egenskaber, i det Herrens år 1130<ref>Knud hertug dræbtes 1131, 7. Jan., af Magnus, som under skin af venskab havde fået ham lokket over på Sælland (se herom H. Olrik, Danske helgeners levned). — At vor krønike, der er så hadefuld mod Knuds hævnere, ikke har andet end lovord over Knud selv, må være os en borgen for dennes uplettede karaktér.</ref>. <ref follow="p28">almindelige tings afgørelse, og nu blev altså i Roskilde stift den bestemmelse sat igennem, at ingen klerk kunde dømmes af en verdslig domstol. Dette var et nyt og vigtigt skridt henimod præsternes uafhængighed.</ref><noinclude> <references/></noinclude> a2esqvgsa04duea09nf257z085cupi3 104 122286 471748 471630 2026-07-27T10:31:43Z MGA73 457 471748 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|30||}}</noinclude>Af den grund vakte Knuds brødre, Harald og Erik, oprør mod kong Nils og hans søn Magnus, og de stræbte på enhver måde efter at berøve Nils hans rige og kongenavn, og Magnus hans liv<ref>Andre kilder, navnlig Sakse, giver en langt fyldigere fremstilling af begivenhederne efter Knuds drab. Knuds venner vilde begrave liget i Roskilde, men Nils nægtede dette, og det jordedes så i Ringsted. Dernæst drog de rundt og ophidsede folket mod Magnus; på et meget bevæget landsting ved Ringsted måtte Nils love at forvise morderen og rense sig selv for beskyldningen for meddelagtighed. Men Nils holdt ikke sit ord, og Erik valgtes så til konge på Ringsted landsting. Erik vilde dog ikke hyldes, før Knud var hævnet, og drog over til Jylland (se den følgende sætning i texten).</ref>. Erik samlede så alle forrædere og ildgerningsmænd, kom over til Jylland og tiltog sig dér kongenavn efter at have vundet en del af folket ved falske løfter. — Erik var nemlig yngre end Harald og langt mere veltalende end denne; en skændig mand, fuld af raseri og løgn<ref>Her mærker man ret partimanden. — Ifølge andre beretninger antog Erik ikke kongenavn i Jylland, men først efter sin hjemkomst til Sælland samme år (se lige nedenfor).</ref>. Da Harald hørte dette, begav han sig til kong Nils, eftersom han ikke vilde stå under sin yngre broder, dels for alderens skyld, dels på grund af den hob sønner, han havde (nemlig 12), dels endelig for sin umådelige rigdoms skyld, som han uretfærdigt havde røvet fra alle folk<ref>Også andre kilder beretter om Haralds røveri (ud fra Haraldsborg ved Roskilde).</ref>. — Kong Nils ilede nu til Jylland, og holdt mange slag med Erik. Denne blev slagen i dem alle, og flygtede til Slesvig<ref name="p30">Erik var på sit første Jyllandstog bleven slagen ved Jellinge på grund af Ribebispen Thores svig. Han drog så tilbage til Sælland, antog kongenavn, og drog atter til Jylland, hvor han kastede sig ind i Slesvig, i håb om hjælp fra den tyske konge Lothar. Denne drog også frem til Danevirke, men lod sig forsone, da det blev tilbudt ham, at Magnus (hvem Nils i mellemtiden sikkert havde gjort til medkonge) skulde blive hans lensmand. Mod sit løfte drog Lothar igen tilbage, og Erik måtte</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> npczztem6ysetbckgpolxnunmxuh9ex 104 122287 471700 471631 2026-07-26T15:55:20Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>I det følgende år kæmpede de tilsøs ved Sejrø; kong Nils’ søn Magnus blev her omringet af Eriks hær, fordi han troede, at det var hans fader, der var kommen først; mange fangedes, og endnu flere dræbtes; selv undslap han med nød og næppe med nogle få skibe ¹. Men i det 3dje år drog kong Nils til Sælland med 100 skibe, og da den største del af folket tillige med bisp Peder var Nils god, måtte Erik flygte ved det første sammenstød, efter at det var kommet til kamp ved Værebro. Nils vandt sejr og hærgede derpå Roskilde³. Erik drog nu til Skåne og søgte hjælp dér; men Skåningerne forjog ham, og han tog så sin tilflugt til Norges konge Magnus, søn af kong Sivard 4, og bønfaldt ham om hjælp. Men denne, der meget vel vidste, hvad han vilde, tilsagde ham kun på skrømt fred og sikkerhed, og lovede at vise ham venlighed i alle ting 5. - Men da i vinteren 1131—32 udholde en hård belejring i Slesvig, afskåren fra tilførsel, som han var, på grund af den strenge frost. Endelig slap han dog ud af byen ved vårens frembrud og drog atter til Sælland. 1) Dette skete altså 1132. Derefter drog Erik til Jylland, hvor han dræbte bisp Eskil for alteret i hellig Margretes kirke ved Viborg; men derpå blev han slagen ved Onsild (ved Hobro) og måtte flygte; hans tilhænger Kristjern Svensøn var tidligere bleven slagen ved Rønbjærg (Vest for Skive). 2) Mellem Slangerup og Roskilde. 3) Borgerne i Roskilde, der delvis bestod af Tyskere, havde nemlig sammen med Erik kæmpet mod broderen Harald Kesje; denne flygtede fra sin borg (Haraldsborg), som borgerne jævnede med jorden (1132). Harald hævnede sig nu grusomt på Tyskerne i Roskilde. 4) Magnus, søn af Sigurd Jorsalfarer, var kommen på thronen efter faderens død 1130, men måtte dele den med sin faders broder Harald Gille. Magnus havde 1132 ægtet Knud Lavards datter, Eriks broderdatter, Kristina. 5) Erik har vistnok nærmet sig mere til Harald Gille, end det behagede Magnus, der stod på en meget spændt fod med sin farbroder. Lidt senere søgte i al fald Harald hjælp hos Erik imod Magnus, og da var altså Erik og Harald gode venner.<noinclude><references/></noinclude> d9idpfavqpdsh2fnswecsz71yeey7zf 471734 471700 2026-07-27T08:31:53Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>I det følgende år kæmpede de tilsøs ved Sejrø; kong Nils’ søn Magnus blev her omringet af Eriks hær, fordi han troede, at det var hans fader, der var kommen først; mange fangedes, og endnu flere dræbtes; selv undslap han med nød og næppe med nogle få skibe ¹. Men i det 3dje år drog kong Nils til Sælland med 100 skibe, og da den største del af folket tillige med bisp Peder var Nils god, måtte Erik flygte ved det første sammenstød, efter at det var kommet til kamp ved Værebro. Nils vandt sejr og hærgede derpå Roskilde³. Erik drog nu til Skåne og søgte hjælp dér; men Skåningerne forjog ham, og han tog så sin tilflugt til Norges konge Magnus, søn af kong Sivard 4, og bønfaldt ham om hjælp. Men denne, der meget vel vidste, hvad han vilde, tilsagde ham kun på skrømt fred og sikkerhed, og lovede at vise ham venlighed i alle ting 5. — Men da i vinteren 1131—32 udholde en hård belejring i Slesvig, afskåren fra tilførsel, som han var, på grund af den strenge frost. Endelig slap han dog ud af byen ved vårens frembrud og drog atter til Sælland. 1) Dette skete altså 1132. Derefter drog Erik til Jylland, hvor han dræbte bisp Eskil for alteret i hellig Margretes kirke ved Viborg; men derpå blev han slagen ved Onsild (ved Hobro) og måtte flygte; hans tilhænger Kristjern Svensøn var tidligere bleven slagen ved Rønbjærg (Vest for Skive). 2) Mellem Slangerup og Roskilde. 3) Borgerne i Roskilde, der delvis bestod af Tyskere, havde nemlig sammen med Erik kæmpet mod broderen Harald Kesje; denne flygtede fra sin borg (Haraldsborg), som borgerne jævnede med jorden (1132). Harald hævnede sig nu grusomt på Tyskerne i Roskilde. 4) Magnus, søn af Sigurd Jorsalfarer, var kommen på thronen efter faderens død 1130, men måtte dele den med sin faders broder Harald Gille. Magnus havde 1132 ægtet Knud Lavards datter, Eriks broderdatter, Kristina. 5) Erik har vistnok nærmet sig mere til Harald Gille, end det behagede Magnus, der stod på en meget spændt fod med sin farbroder. Lidt senere søgte i al fald Harald hjælp hos Erik imod Magnus, og da var altså Erik og Harald gode venner.<noinclude><references/></noinclude> dt5lok267mugxoof33qzrhugop36yze 471749 471734 2026-07-27T10:39:07Z MGA73 457 471749 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||31}}</noinclude>I det følgende år kæmpede de tilsøs ved Sejrø; kong Nils’ søn Magnus blev her omringet af Eriks hær, fordi han troede, at det var hans fader, der var kommen først; mange fangedes, og endnu flere dræbtes; selv undslap han med nød og næppe med nogle få skibe<ref>Dette skete altså 1132. Derefter drog Erik til Jylland, hvor han dræbte bisp Eskil for alteret i hellig Margretes kirke ved Viborg; men derpå blev han slagen ved Onsild (ved Hobro) og måtte flygte; hans tilhænger Kristjern Svensøn var tidligere bleven slagen ved Rønbjærg (Vest for Skive).</ref>. Men i det 3dje år drog kong Nils til Sælland med 100 skibe, og da den største del af folket tillige med bisp Peder var Nils god, måtte Erik flygte ved det første sammenstød, efter at det var kommet til kamp ved Værebro<ref>Mellem Slangerup og Roskilde.</ref>. Nils vandt sejr og hærgede derpå Roskilde<ref>Borgerne i Roskilde, der delvis bestod af Tyskere, havde nemlig sammen med Erik kæmpet mod broderen Harald Kesje; denne flygtede fra sin borg (Haraldsborg), som borgerne jævnede med jorden (1132). Harald hævnede sig nu grusomt på Tyskerne i Roskilde.</ref>. Erik drog nu til Skåne og søgte hjælp dér; men Skåningerne forjog ham, og han tog så sin tilflugt til Norges konge Magnus, søn af kong Sivard<ref>Magnus, søn af Sigurd Jorsalfarer, var kommen på thronen efter faderens død 1130, men måtte dele den med sin faders broder Harald Gille. Magnus havde 1132 ægtet Knud Lavards datter, Eriks broderdatter, Kristina.</ref>, og bønfaldt ham om hjælp. Men denne, der meget vel vidste, hvad han vilde, tilsagde ham kun på skrømt fred og sikkerhed, og lovede at vise ham venlighed i alle ting<ref>Erik har vistnok nærmet sig mere til Harald Gille, end det behagede Magnus, der stod på en meget spændt fod med sin farbroder. Lidt senere søgte i al fald Harald hjælp hos Erik imod Magnus, og da var altså Erik og Harald gode venner.</ref>. — Men da <ref follow="p30">i vinteren 1131—32 udholde en hård belejring i Slesvig, afskåren fra tilførsel, som han var, på grund af den strenge frost. Endelig slap han dog ud af byen ved vårens frembrud og drog atter til Sælland.</ref><noinclude> <references/></noinclude> k8niof6nf7bs2lemdg4694jivp13sz3 104 122288 471738 471632 2026-07-27T08:32:33Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471738 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>han først havde modtaget Erik tillige med nogle få ledsagere, så kom meningen af alt, hvad han havde talt i sit hjærte¹, tydelig frem ved selve begivenhedernes gang. Han berøvede nemlig Erik alt det gods, som denne havde bragt med sig, jog hans mænd bort, og befalede sine mænd at holde ham i lænker, og ikke kunde nogen udlænding komme ind til ham. Berøvet alt mærkede Erik nu, at hans liv var i største fare, og tog derfor sin tilflugt til snedige påfund. Han lod nemlig, som om han var syg, for ikke at blive ført til Konghelle; og åbenlyst drak og spiste han intet. Desuden sendte han bud til sine venner i Danmark, med bøn om, at de vilde mindes hans store velgerninger imod dem og derfor hurtig befri ham fra den truende død; han opgav dem også et bestemt tidspunkt. Følgen heraf var, at de netop til den aftalte tid kom derop med et skib, tog Erik ombord, medens vagterne lå og sov en rus ud³, og flygtede til Skåne med ham, kun ledsaget af dronningen og én ternet. Uagtet Skåningerne tidligere havde nægtet ham hjælp, modtog de ham nu alle éndrægtigt efter fælles råd, ret som slagne af anger, og sagde, at de vilde leve og dø med ham. Dengang var Asser ærkebisp; han var den første ærkebisp for Danmark, Sverige og Norge 5. 1) Genklang af skriftsteder, f. ex. Salme 15, 2. 2) Konghelle var en anselig handelsstad med en kongelig borg. ikke langt fra Götaelvens munding, tæt ved Hallands grænse. 3) Ifølge Sakse var det Eriks kapellan, der hjalp med til at drikke vagterne fulde. Erik sikkrede sig mod forfølgelse ved at bore huller i Magnus’ skibe. 4) Eriks dronning var Malfrede, enke efter kong Sigurd Jorsalfarer, som han havde ægtet omtrent samtidig med, at Magnus Sigurdssøn ægtede hans broderdatter Kristina. Denne sidste blev snart efter forskudt af Magnus, der mistænkte hende for at have stået sin farbroder bi. — Erik sejlede først til Låland, hvor han lod Nils’ jarl Ubbe hænge, og derfra til Skåne. 5) Asser var brodersøn af Erik Egodes dronning Bodil og tilhørte<noinclude><references/></noinclude> mr94xjwxfmxn3vqhykihjinrb29fy4n 471750 471738 2026-07-27T11:54:16Z MGA73 457 471750 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|32||}}</noinclude>han først havde modtaget Erik tillige med nogle få ledsagere, så kom meningen af alt, hvad han havde talt i sit hjærte<ref>Genklang af skriftsteder, f. ex. Salme 15, 2.</ref>, tydelig frem ved selve begivenhedernes gang. Han berøvede nemlig Erik alt det gods, som denne havde bragt med sig, jog hans mænd bort, og befalede sine mænd at holde ham i lænker, og ikke kunde nogen udlænding komme ind til ham. Berøvet alt mærkede Erik nu, at hans liv var i største fare, og tog derfor sin tilflugt til snedige påfund. Han lod nemlig, som om han var syg, for ikke at blive ført til Konghelle<ref>Konghelle var en anselig handelsstad med en kongelig borg. ikke langt fra Götaelvens munding, tæt ved Hallands grænse.</ref>; og åbenlyst drak og spiste han intet. Desuden sendte han bud til sine venner i Danmark, med bøn om, at de vilde mindes hans store velgerninger imod dem og derfor hurtig befri ham fra den truende død; han opgav dem også et bestemt tidspunkt. Følgen heraf var, at de netop til den aftalte tid kom derop med et skib, tog Erik ombord, medens vagterne lå og sov en rus ud<ref>Ifølge Sakse var det Eriks kapellan, der hjalp med til at drikke vagterne fulde. Erik sikkrede sig mod forfølgelse ved at bore huller i Magnus’ skibe.</ref>, og flygtede til Skåne med ham, kun ledsaget af dronningen og én terne<ref>Eriks dronning var Malfrede, enke efter kong Sigurd Jorsalfarer, som han havde ægtet omtrent samtidig med, at Magnus Sigurdssøn ægtede hans broderdatter Kristina. Denne sidste blev snart efter forskudt af Magnus, der mistænkte hende for at have stået sin farbroder bi. — Erik sejlede først til Låland, hvor han lod Nils’ jarl Ubbe hænge, og derfra til Skåne.</ref>. Uagtet Skåningerne tidligere havde nægtet ham hjælp, modtog de ham nu alle éndrægtigt efter fælles råd, ret som slagne af anger, og sagde, at de vilde leve og dø med ham. Dengang var Asser ærkebisp; han var den første ærkebisp for Danmark, Sverige og Norge<ref name="p32">Asser var brodersøn af Erik Egodes dronning Bodil og tilhørte</ref>.<noinclude> <references/></noinclude> cfx4fj4sp1c4yqah1vvx1eihp0k2bpr 104 122291 471735 471635 2026-07-27T08:32:13Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471735 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||35}}</noinclude>- nævnte år, i sin kongetids 31te år¹. Men Harald, som kendte hines svigefulde planer, og meget havde frarådet kongen at fæste lid til dem, foregav, at han skulde andensteds hen 2. Da Erik hørte dette, drog han til Slesvig og gav borgerne rige gaver for den skændige udåd. Her³ indsættes nu Eskil til bisp i Roskilde i steden for Peder; Nothold trænges ind i Thores sted i Ribe; Self 6 bliver Ketils efterfølger blandt Vendelboerne, og Illuge bliver Ulfkels eftermand i Århus. — Imidlertid dør den troløse Adelbjørn 7, Slesvigernes bisp, af sit nævnte sår, og efter ham indsættes Rike, Eriks kapellan 8. Efter at have tilendebragt alt dette, drog Erik til Skåne og tilbragte Julen der. Harald opholdt sig imidlertid i Jylland og støttedes af såre mange Jyder. Da Erik hørte dette, kom han pludselig over til Sælland, og under stærk frost satte han i stor hast herfra over til Jylland på et skib; den følgende nat fangede han sin intet anende broder tillige med hans børn og hustru i en by ved 1) Nils havde betænkeligheder ved at drage ind i Knud hertugs gamle sæde; men disse blev overvundne, da der blev givet ham gisler, bl. a. selve Slesvigbispen. Men, da han var kommen indenfor, lukkedes byportene. og gildeklokken kaldte medlemmerne af det gilde (édslag) sammen, som Knud hertug havde været oldermand for; derpå dræbtes Nils med sit følge af de ophidsede borgere. 2) Harald undgik derfor at dræbes sammen med Nils. Ifølge Sakse lod han sig nu hylde på Urnehoved ting i Sønderjylland. 3) Altså i Slesvig. 4) Den senere så berømte ærkebisp, brodersøn af Asser. 5) Peder Bodilsøns tidligere kapellan. Jfr. ovenfor s. 28. 6) Han kaldes andensteds Sylvester; han flyttede bispestolen til Børglum. 7) Grunden til, at Adelbjørn her kaldes troløs, er vel den, at hans tilslutning til Nils og Magnus har været mindre oprigtig mént. 8) Adelbjørn døde først 1135. — Som det vil ses, er det paa denne tid stadig kongen, der indsætter bisperne. 9) Harald Kesje var gift med Ragnhild, datter af den norske konge Magnus Barfod. 3*<noinclude><references/></noinclude> og5nfiw6lcmyyjyvy62t15xfym34jd9 104 122292 471736 471636 2026-07-27T08:32:15Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471736 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|36||}}</noinclude>navn Skiping; Erik lod ham dræbe af bødlerne, og hans hoved begravedes af sognemændene dér fra byen i den yderste afkrog af kirkegården 2. Erik gjorde sig meget til af sin broders død; hans sønner lod han bringe til Skåne og holdt dem dér i lænker lige til Avgust måned. Da lagde han onde råd op med Skåningerne og sendte dem til en ø, som kaldes Suer³, hvor han lod dem alle dræbe, og ligene kaste i én og samme grav. Deres navne er disse: Sivard, Erik, Sven, Nils, Harald, Benedict, Mistivint og Knud. Men Olaf 5 havde, da hans fader og brødre fangedes, blandet sig mellem tiggerne og pilegrimene 6, og således lykkedes det ham, iført nogle af deres klæder, at slippe bort og nå over til Sveriges konge Sverker, hvem han bønfaldt om hjælp. Da denne havde fået hele begivenhedernes følge at høre: hvordan hans fader og brødre var blevne dræbte, så antog han sig Olaf, i det håb, at der kunde komme noget godt ud af ham, og gav ham med stor velvilje i alle Eriks dage en del af sit rige til underhold 7. — Bjørn og Erik Diakon 8 havde Erik ét år før faderens død ladet drukne ved den borg, der ligger ved indløbet til Slesvig. Den tolvte søn Magnus var 1) Skibet i Tørrild herred, Vest for Vejle, i hvis nærhed lå en gammel kongsgård, Haraldskær. 2) Dette skete altså i begyndelsen af 1135. 3) Navnet må vist være forvansket; hvilken ø der menes, er tvivlsomt (Sejerø?). 4) Slavisk navn. Måske har én af Haralds talrige friller været af slavisk herkomst. 5) En niende søn af Harald. 6) Disse opholdt sig sandsynligvis i et andet hus dér på gården. Også ifølge andre kilder undslap Olaf ved list (i kvindeklæder). 7) Olaf kæmpede senere, med svensk hjælp, mod Erik Lam. 8) 2 andre sønner af Harald Kesje; Erik Diakon må have tilhørt præstestanden. 9) Hermed menes måske kastellet Kil ved Mysunde; nærmere ved Slesvig lå Jørgensborg. Ifølge Sakse var Bjørn (med tilnavnet Jernside) og Erik gåede over til Erik Emune; men denne mis-<noinclude><references/></noinclude> 3xlp0xsdatdo2mvqvcwpf3aqgyb4ygd 104 122293 471685 471637 2026-07-26T14:54:55Z MGA73bot 792 Retter kode til » og « 471685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||37}}</noinclude>falden i slaget i Skåne¹ sammen med kong Nils’ søn Magnus. Alle disse var Haralds sønner, og alle reves de Alene Olaf er tilbage, et uhyre bort af en tidlig død. med mange hoveder 2. Imidlertid dør ærkebisp Asser af Lund den 13de Maj, og jordes i hellig Lavrentius’ kirke 3. Erik bar sig i alle ting ad, som om han var kejser; han ryddede alle hindringer af vejen og tålte ingen ligemand, endsige overmand; overmodig, opblæst, stor i ondskab, skrækkelig i al sin færd, fór han frem som et lyn, røvede trods gråd og suk fra folk, som han kunde tænke ejede noget, og fordelte det ranede gods blandt griske og skadefro mennesker 4. Således var Eriks liv, således hans optræden, således hans indgang; men lad os nu se på, hvilken udgang han fik. - Da han engang mødte på et ting i nærheden af Ribe 5, så rejste sig en mand ved navn Plog (på Latin aratrum), og strakte den intet anende konge til jorden ved et dødeligt sår; Plog var en hæslig, lavstammet mand, tænkte dem dog for at stå i forbindelse med faderen, lod dem fængsle og sætte i den nævnte borg, samt endelig drukne. 1) Slaget ved Fotevig 1134. 2) Jfr. Horats’ Epistler I, 1, 76. - Olaf kæmpede senere med Erik Lam og dræbte bl. a. Roskildebispen Rike, men blev slagen gentagne gange og dræbt 1143. - 3) Asser døde ikke d. 13de, men d. 5te Maj, 1137. Lavrentiuskirken i Lund var grundlagt af Asser, men fuldførtes først af Eskil. 4) Denne skildring af Erik Emuno er naturligvis i høj grad overdreven. Men at Erik virkelig var grusom og hensynsløs, derom vidner noksom hans adfærd mod broderen og hans børn. Sakse siger, at han var en skræk for de store, men elsket af de små«. 1 5) Ifølge Sven Aggesøn var det Urnehoved ting i Sønderjylland, men det er ret tvivlsomt, om ovenstående udtryk kan forenes med denne efterretning. 6) Aratrum betyder på Latin en plov.<noinclude><references/></noinclude> le5mowtnnwy23u3pdxesuzr31wx68k1 471737 471685 2026-07-27T08:32:17Z MGA73bot 792 Retter bindestreg til længere streg 471737 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|||37}}</noinclude>falden i slaget i Skåne¹ sammen med kong Nils’ søn Magnus. Alle disse var Haralds sønner, og alle reves de Alene Olaf er tilbage, et uhyre bort af en tidlig død. med mange hoveder 2. Imidlertid dør ærkebisp Asser af Lund den 13de Maj, og jordes i hellig Lavrentius’ kirke 3. Erik bar sig i alle ting ad, som om han var kejser; han ryddede alle hindringer af vejen og tålte ingen ligemand, endsige overmand; overmodig, opblæst, stor i ondskab, skrækkelig i al sin færd, fór han frem som et lyn, røvede trods gråd og suk fra folk, som han kunde tænke ejede noget, og fordelte det ranede gods blandt griske og skadefro mennesker 4. Således var Eriks liv, således hans optræden, således hans indgang; men lad os nu se på, hvilken udgang han fik. - Da han engang mødte på et ting i nærheden af Ribe 5, så rejste sig en mand ved navn Plog (på Latin aratrum), og strakte den intet anende konge til jorden ved et dødeligt sår; Plog var en hæslig, lavstammet mand, tænkte dem dog for at stå i forbindelse med faderen, lod dem fængsle og sætte i den nævnte borg, samt endelig drukne. 1) Slaget ved Fotevig 1134. 2) Jfr. Horats’ Epistler I, 1, 76. — Olaf kæmpede senere med Erik Lam og dræbte bl. a. Roskildebispen Rike, men blev slagen gentagne gange og dræbt 1143. - 3) Asser døde ikke d. 13de, men d. 5te Maj, 1137. Lavrentiuskirken i Lund var grundlagt af Asser, men fuldførtes først af Eskil. 4) Denne skildring af Erik Emuno er naturligvis i høj grad overdreven. Men at Erik virkelig var grusom og hensynsløs, derom vidner noksom hans adfærd mod broderen og hans børn. Sakse siger, at han var en skræk for de store, men elsket af de små«. 1 5) Ifølge Sven Aggesøn var det Urnehoved ting i Sønderjylland, men det er ret tvivlsomt, om ovenstående udtryk kan forenes med denne efterretning. 6) Aratrum betyder på Latin en plov.<noinclude><references/></noinclude> bzgsua2g91kdl80lquucpdr9j0wb0f9 104 122294 471701 471638 2026-07-26T15:55:21Z MGA73bot 792 Retter streger i intervaller til længere streg 471701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|38||}}</noinclude>der af egen kraft intet udrettede, men Herren var ploven og i lansen, ligesom Herren var i slyngen og i stenen 2. Da Erik nu var død således og jordet i Ribe, kom landets stormænd sammen og valgte Erik den 3dje til konge, en søstersøn af den nævnte Erik ³. Han var en énfoldig mand, mere end det stemmede med hans kongelige værdighed; han var uden fasthed i alle sine veje, og en tilintetgørelse både af kongedømmet og af præsteskabet 4. På den tid opstod der en hæftig strid mellem bispen i Slesvig, Rike, og bispen i Roskilde, Eskil, om ærkebispedømmet i Lund 5. Denne kamp fik dog den ærværdige Peder Bodilsøn 6 stanset ved sit vise råd og sin snilde kløgt, og forligte dem på det vilkår, at Eskil skulde have ærkebispedømmet. Uagtet Rike var valgt af det skånske præsteskab og folk, fulgte han dog den nævnte 1) Hentydning til Plogs navn. 2) Nemlig da David dræbte Goliath; jfr. 1. Sam. 17, 49—50. Erik dræbtes 17. Sept. 1137. Ifølge Sakse hørte Plog til Vederlaget. Da Erik dræbtes, flygtede hans mænd undtagen hans søstersøn Erik Håkonsøn, som blev konge efter ham. Plog slap uskadt bort fra tinget. 3) Rigsforsamlingen på Isøre hørte nemlig op under borgerkrigens uroligheder. Erik var søn af Erik Egodes datter Ragnhild, der var gift med høvdingen Håkon den Norske. Erik valgtes, fordi Sven Eriksøn, Magnus Nilssøn, og Valdemar Knudsøn endnu var børn på den tid. 4) Erik fik tilnavnet Lam eller Spag; han var personlig tapper, men viste liden styreævne, også ifølge andre kilder. 5) Erik Emune havde af fjendskab mod Eskil tvunget Lunds ‹lomkapitel til at vælge Rike til ærkebisp efter Asser; men straks efter Eriks drab gjorde Lundekannikerne uden videre valget om, skønt dette stred mod de kanoniske regler, og valgte Eskil. Heraf opstod striden. 6) Den førnævnte sællandske stormand, som døde c. 1142. 7) Det kanoniske valg gik således for sig, at domkapitlet valgte bispen, og folket samtykkede deri.<noinclude><references/></noinclude> 6hc4wgpl550fa7dbm56wcmcu900ge1m 10 122302 471662 2026-07-26T13:15:55Z MGA73 457 Oprettede siden med ".startbogstav2 { font-size: 3em; line-height: 1em; margin-right: 0.05em; } /* Night mode invert – samme funktion som engelsk */ .skin-theme-clientpref-night .startbogstav2-night-mode-invert { filter: invert(1) hue-rotate(180deg); }" 471662 sanitized-css text/css .startbogstav2 { font-size: 3em; line-height: 1em; margin-right: 0.05em; } /* Night mode invert – samme funktion som engelsk */ .skin-theme-clientpref-night .startbogstav2-night-mode-invert { filter: invert(1) hue-rotate(180deg); } ehzuxp0xqqwk9vccvbnl7s60m4irpg2 471667 471662 2026-07-26T13:22:54Z MGA73 457 471667 sanitized-css text/css .startbogstav2 { font-size: 3em; line-height: 1em; margin-right: 0.05em; } td5g3q8fxli2faqoy0cy9i5elkixa8h 471671 471667 2026-07-26T13:53:49Z MGA73 457 Bruges af [[Skabelon:Startbogstav2]] 471671 sanitized-css text/css .startbogstav2 { display: inline; font-size: 3em; line-height: 1em; } gc27nduv7y5n3gfj0vmcaxdj1oynk8a