Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.12 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1872 471827 470527 2026-07-28T12:07:07Z MGA73 457 *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] 471827 wikitext text/x-wiki <!-- Skriv nye titler øverst. Husk også at skrive dem i arkivet. Der skal være ca. 10 tekster på listen. --><small>[//da.wikisource.org/w/index.php?title=Skabelon:Nye_tekster&action=edit rediger]</small> *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] *[[Under Aaget]] af Herman Bang (1890) *[[Historie om Jon Præst]] udgivet af Gotfred af Ghemen (1510) *[[Det gamle Apothek]] af Sophus Schandorph (1885) *[[Den bedste kjærlighed]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1910) *[[Leonidas' Udsending]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1909) *[[Tse-i-la's Æventyr]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1895) *[[Vartegnet]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1891) *[[Døden i Venedig]] af Thomas Mann (1913) *[[Privilegierne (1661)]] *[[Fredrik II.s håndfæstning]] (1559) *[[Koldingske reces]] (1558) {{c|[[Skabelon:Nye tekster/Arkiv|Arkiv]]}} <noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> kb2y3lez7ttm679cl18go93i48ii3km 104 31580 471856 470784 2026-07-28T17:13:42Z MGA73 457 /* Validated */ kursiv 471856 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|inder|forfatterinder}}, som tumlede med problemerne, og problemet ''par excellence'' var naturligvis kvindesagen, kvindens sociale stilling, samfundets uret mod kvinden. I Norge fik tendensdigtningen sin mest ukunstneriske form i sedelighedsstriden, hvor Bjørnson gik beklagelig i forveien med „En hanske“. I Danmark tog forfatterne gjennemgående lidt forsigtigere på problemerne, men også her virkede den aktuelle hensigt nu og da forstyrrende. Selv hos en forfatter som Edvard Brandes, der har en så ærlig og nøgtern virkelighedssans, kunde man imellem merke, at han havde et sideblik til den sociale nytte, at der ikke bare skulde forklares, men ogsaa belæres. Her var det, at der omkring 1890 forekom et virkeligt omslag. Ved den tid blir tendensdigtningen, som i sin oprindelse kun var et forsøg på at overføre den franske sociale roman til Norden, at gi en skildring af vore sociale forhold, med et aktuelt problem som rygrad, men som siden tog så ukunstneriske afveie, — lykkelig skrinlagt. I Sverige vender i løbet af nogle få år den ene efter den anden af litteraturens betydeligste mænd, Heidenstam, Levertin, Ola Hansson, sig energisk mod tendensdigtningen. Det er sandsynligt, at deres ord også har været medvirkende til at bestemme de unge norske forfatteres holdning. Så dårlig den åndelige samfærdsel mellem „broderlandene“ havde været, kan man fra ottiårene merke, at forbindelsen blir livligere, og det er utvivlsomt, at just de nævnte svenske forfattere — og naturligvis ikke mindre Strindberg — har øvet en ganske betydelig indflydelse på unge nordmænd. I Danmark, hvor {{bindestreg1|tendensdigt}}<noinclude><references/> {{c|— 26 —}}</noinclude> hszlqhnoa2s0rgfa6ejaew4f2iz6fw1 104 31581 471857 470785 2026-07-28T17:16:40Z MGA73 457 /* Validated */ 471857 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ningen|tendensdigtningen}} aldrig har antaget den grovt udvortes karakter, og hvor den artistiske sans var langt finere og sikrere udviklet end i det øvrige Norden, forsvandt den socialt belærende litteratur uden synderlig larm. Drachmann forrettede ved begravelsen. {{c|III.}} — Den danske litteratur, som er spiret frem efter 1890, gir et livfuldt og broget billede: en række af personligheder, der har udfoldet sig frit, kunstnere, der hver følger sin individuelle opfatning i dyb ærbødighed for kunsten. I kunstnerisk syn, i smag og kunstform, i temperament er de unge digtere hinanden så ulige som vel muligt. De har tilfælles den artistiske interesse, en intens glæde ved formen, ved sprogets hellige dyrkelse. Ved siden af Helge Rodes alvorlige og tankefulde ansigt, grublende over menneskesjælens gåder, ser man Gustav Wieds lystige træk, en dristig og fantasifuld karikaturtegner, der under al sin spas har gjort dybe greb ind i menneskehjertets løndomme. Der står Peter Nansen, den sikre skildrer af det mondæne Kjøbenhavn, hvis digtning på samme tid eier det 18de århundredes lette sentimentalitet og dets sirlige frivolitet, en poet, hvis gratie er hyrdetiden værdig. Der er Johannes Jørgensen, den moderne katolik, hvis skjære stilkunst forvandle helliggjørelsens orden og andre trosproblemer til en behagelig underholdning. Der er Sven Langes kloge, indsigtsfulde ansigt. Der er Karl Larsen, hvis vittige glæde over det menneskelig særegne forbinder sig med en dyb forståelse af det alment menneskelige, hvor det så forekommer. Der er Valdemar Rørdam, som har<noinclude><references/> {{c|— 27 —}}</noinclude> otbyazzdn16lpyji31ydkt7g4uhstgo 104 31582 471858 71802 2026-07-28T17:19:22Z MGA73 457 /* Validated */ 471858 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>skabt en moderne kjærligheds epos af streng antik skjønhed. Der rager han høit frem Danmarks merkeligste stilkunsteer siden J. P. Jacobsens dage, Johannes V. Jensen, jydernes første mand. Der ser vi ved hans side de unge jyder, den sidstkomne gruppe i den danske realisme, som repræsenterer den alvorligste hjemvenden til det nationale, vi kan iagttage, siden Georg Brandes førte danskerne ud i Europa, bort fra deres syge minder. Nu har de fået modet tilbage, og med en ganske anden selverkjendelse og sikkerhed end i romantikens dage kan de gjøre regnskabet op med sig selv. Jyderne har i den sidste tid stillet sig i bevidst modsætning til den kosmopolitiske kjøbenhavner. De vil have „landluft“ ind i litteraturen, de reagerer mod den digtning, hvis „mandstype er grubleren, der om natten tungsindig og åndfuldt grubler, der længes uden at eie længslens drivende energi.“ Deres devise er „mod, kraft og ungdom“. De håber, at „der fra den jyske digtning, som endnu kun er i sin begyndelse, skal gå et friskt pust ud over det hele land.“ — Denne individuelt mangfoldige digtning har havt den lykke at kunne støtte sig til en kritik, som vistnok står højere end i noget af Europas øvrige lande, Frankrige undtagen. Georg Brandes er fremdeles den centrale skikkelse. Men ved siden af ham er der dukket op ikke få yngre kritikere af rang, hvoriblandt man vel fortrinsvis fæster sig ved Valdemar Vedel, Vilhelm Andersen og Poul Levin. Det har sin interesse et øjeblik at sammenstille de to første navne, der repræsenterer to sterkt forskjellige retninger inden kritiken og dog mødes i sin fornemme alsidighed og fordomsfrihed. Disse<noinclude><references/> {{c|— 28 —}}</noinclude> q49nb4053dwjuzw882rtexa236mu6nu 104 31583 471859 71803 2026-07-28T17:22:08Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471859 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>to, der hver har sin dybt særegne art af kritisk begavelse, danner en merkelig kontrast, mens de supplerer hinanden. De hører begge til de mest interessante skikkelser i moderne dansk åndsliv og gir et udtryk for, hvilket høidemaal af kultur de sidste tredive års udvikling har frembragt i Danmark. Vedel har sin styrke i evnen til at trække de store linjer; han kan lægge et mægtigt materiale således til rette, at det fortoner sig i karakterfulde hovedtræk, det kommer til at virke som et stort åndeligt landskab, hvor konturerne er klare og dog bløde, hvor farverne står virkningsfuldt mod hinanden, hvor luften er varm og lys. Han er fortræffelig skikket til at gi en tids kolorit. Han gjør tidsånden levende dels i kraft af sin maleriske, dels i kraft af sin psykologiske evne. Han er en fremragende kritisk {{sp|digter}}, hvis viden og skarpsindighed, hvis omhyggelige studium stiller sikkerheden for, at det kunstneriske billede, han opruller, tillige er historisk sandt. På samme måde som Vedel malerisk og psykologisk gjør en tid og dens ånd levende, således tegner han med stor kunst det enkelte individ. Han er en fortræffelig portrætmaler. Også her gir han de store linjer, han søger ansigtets sjæl, personlighedens grundakkord. I hans skildring af den svenske romantiks udvikling kan man iagttage både hans evne til at trække en karakterfuld historisk linje og til at tegne de enkelte personligheder, ansigternes sjælelige linjer. Der er i Vedels kritik som sagt et sterkt poetisk element, jeg vil næsten sige et romantisk. Han er efter hele arten af sin kunst nødt til at stole paa sin kritiske intuition. Han sammenstiller,<noinclude><references/> {{c|— 29 —}}</noinclude> lvl9gkol7hyd8koeqp7ywuhs323j58o 104 31584 471860 470786 2026-07-28T17:25:54Z MGA73 457 /* Validated */ sp 471860 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>kombinerer, han går på opdagelsesreise. Han synes mig hyppigst at gjætte rigtig. Der er naturligvis i al historisk videnskab denne gjætning. Jo dristigere den er, jo længere slutningsrækkerne blir, jo større tidsrum der overspændes, desto mere tages kritikerens seerevne i beslag. Det er i denne mening ordet {{sp|romantisk}} falder mig ind, når jeg tænker på Vedels kritiske begavelse. Der er også noget andet, som virker med. Der går gjennem Vedels kunst en ideal trang, gjennem al hans erhvervede viden lyser der et idealt syn. Han har en iøjnefaldende interesse for de etiske værdier. Og til trods for hans store kjendtskab til menneskene, således som de har levet i forgangne århundreder, og som de lever {{sp|nu}}, er der en vis virkelighedsfjernhed i hans karakteristik. Hans domme er vel begrundede, prægede af almenmenneskelig forståelse, af en overlegen hjernes selvstændighed, og dog savner man undertiden det sidste afgjørende lyskast over det rent menneskelige. Man kjender de personligheder, Vedel skildrer, bedre som hoveder, som hjerner, som kunstnere end som mennesker. Jeg har undertiden ligeoverfor Vedels bøger den følelse, at jeg befinder mig i et kjøbenhavnsk embedsmandshjem, af en høi, omhyggelig overleveret kultur, der er en skat af viden og dannelse og god smag, og der findes alle de bøger af værd, hvormed nutiden har skildret sit eget liv, selv de dristigste, men alligevel er dette hjem lidt bortgjemt og beskyttet, man aner ikke det liv, der kanske lige ved går i høie bølger, temmelig grumsede tildels, og den væsentlige forbindelse med udenverdenen, den mest betydningsfulde, har {{bindestreg1|væ}}<noinclude><references/> {{c|— 30 —}}</noinclude> kirs2jk32u78l0y9n6arxo5bsxdvarg 104 33239 471861 470596 2026-07-28T17:44:49Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471861 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|141}}</noinclude>Banegaard. Billetten købtes, og Sagerne blev indskrevne. Flere bekendte stod paa Perronen, Elins Søster og et Par af Naboerne. Elin kastede sig om Moderens Hals og græd igen. Konduktøren kom og bad de rejsende tage Plads. Saa lukkedes Kupédørene, og alle de afskedtagende trak sig lidt tilbage fra Waggonerne. En Fløjten og en tung Stønnen fra Lokomotivet. Toget satte sig i Bevægelse, og gennem Taarerne saá Elin endnu langt borte Moderens Lommetørklæde vifte ud ad Waggonvinduet. — — Nogle Dage før havde hun talt med Fredrik og rent ud sagt ham{{rettelse|.|,}} at det ikke kunde blive til noget mellem dem. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b3bf0d8sbyik3tfomjkrem0aly8lymq 104 33363 471862 470841 2026-07-28T17:46:36Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471862 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" /></noinclude>{{centrer|1=<h2 style="border-bottom:none;">II.</h2>}} {{startbogstav2|E}}lins Sager var allerede flyttet, hen til det Herskab, hos hvem hun nu skulde tjene. Hun skulde gaa derhen lige fra Banegaarden, og hendes Søster fulgte hende et Stykke paa Vej. Saa gav de to Sødskende hinanden Haanden og skiltes. Elin gik langsomt op ad Regeringsgatan, til hun kom til Smålandsbackan. Dér bøjede hun af, gik forbi et Par Huse og ind i en mørk Port. Dér standsede hun og trak Vejret dybt. Hendes Hjærte bankede, saa hun maatte støtte sig mod Væggen, og Taarerne var igen ved at bryde frem. Hun tænkte paa Moderen. Nu var hun rejst. Og paa {{rettelse|Frederik|Fredrik}}. Hvor han dog havde været underlig, da hun havde sagt, at hun ikke kunde holde af ham. Han var bare gaaet et Par Skridt bort fra hende, og tungt og hæst sagde han: „Ja, saa er det vel forbi.“ Men saa med ét var han sprunget frem imod hende, havde holdt sit Ansigt saa tæt op til hendes, at det ordenlig gjorde ondt i hendes Øjne blot af<noinclude><references/></noinclude> ei6fnwjai7e07wkklxzc37dscc6rv01 104 33364 471863 470597 2026-07-28T17:48:42Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471863 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|143}}</noinclude>at sé paa ham, og saa havde han løftet sin knyttede Haand som til en Ed og sagt: „Men jeg vil vide, hvis Skyld det er. Jeg skal nok faa det at vide. Og ham skal jeg {{nowrap|. . .}}“ Han havde ikke kunnet faa et Ord mere frem, men var gaaet sin Vej. Han sagde hende ikke en Gang Farvel. Men det var alligevel godt, at hun ikke behøvede at være bange for mer at faa ham at sé ved hvert Skridt, hun gik, og mens hun kom til at tænke herpaa, gik hun frem i Porten og saá nysgærrigt ud paa Gaden. Der saá ud som i alle andre Gader. En Ølvogn med en fed Hest og en rødblisset Kusk kom luntende forbi. En gammel Dame kravlede pustende op ad Bakken, et Par Herrer gik i livlig Samtale ned ad den og forsvandt om Hjørnet. Til begge Sider saá hun to Rækker Huse, høje, graasnavsede, ensformige. Lutten var diset, og der var vaadt paa Gaden. En kold Foraarsblæst fejede omkring inde i Porten. Maaske var der akkurat her som dér, hvor hun før havde boet, naar blot hun havde været her lidt længere og var bleven vant til det. Hun kom med ét til at tænke paa, at nu var hun nede i den gentile Del af Byen, hvor hun altid havde været saa glad ved at komme hen, og hun følte, hvordan Blodet pressede sig sammen om Hjærtet. Hvordan mon hun vilde faa det, naar hun nu kom op i sit nye Hjem? Om der endda blot var gaaet et Par Dage, saa at hun rigtigt<noinclude><references/></noinclude> kqrwcz0lozglckifi2mofo0j3qagfui 104 33365 471864 471512 2026-07-28T17:51:01Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471864 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|144}}</noinclude>vidste, hvordan det var. Mon hun skulde holdes meget strængt, saa hun aldrig fik Lov til at gaa ud? Vilde hun faa meget at gøre? Vilde Fruen være god imod hende? Hun satte Hatten lige og net og rettede paa Handskerne. Saa skyndte hun sig op ad Trapperne og ringede paa. En noget mager Dame omkring de Treds med et svageligt Udseende kom ud og lukkede op. „Naa er Du dér, mit Barn. Kom ind. Er din Mo’r nu rejst?“ Elin nejede dybt og blev staaende ved Døren til den lille Dagligstue, mens Fruen gik hen og satte sig i Sofaen. „Gaa nu ind i dit Kammer, Barn, og gør Dig i Stand og tag dit Tøj af. Men først vil jeg sige Dig ét. Du skal altid tale Sandhed til mig, saa skal vi nok blive gode Venner. Vil Du love mig det?“ Elin var purpurrød. Hun stod og kneb i sine Handsker. „Ja,“ sagde hun hviskende. „Naa, gaa Du saa ind i dit Kammer. Du kan vel nok huske Vejen, siden Du var her sidst?“ „Jo,“ sagde Elin igen. Og inden hun vidste, hvordan det var gaaet til, var hun gaaet gennem Salen og ind i det lille Køkken, som skulde være hendes Hjem. Hun saá sig om. Et lille Rum med et smalt Vindue og Udsigt over en Gaard. Paa<noinclude><references/></noinclude> mek5h2pkt2wvvreqtutbh6hq42ix0uf 104 35866 471865 150206 2026-07-28T21:13:25Z MGA73 457 /* Proofread */ 471865 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Søret 1561 9. maj.|117}}</noinclude><i>Under disse omstændigheder har Pardessus i sine kildeangivelser til Fredrik II.s søret valgt udelukkende at henvise til recessen af 1530 og slet ikke at nævne den Lybske ordinans af 1542. I modsætning hertil er nedenfor denne sidste behandlet som förste hånds kilden og reces 1530 anført i ( ) blandt anden hånds kilder. De 24 §§ i Fredrik II.s søret, som således ere konciperede med benyttelse af Lybæks ordinans 1542 eller reces 1530, ere, i det de tilsvarende §§ i disse to love föjes til i parentes i den anførte orden, følgende: § 1 begyndelsen (3–2), § 2 (17–15), § 3 begyndelsen (29 beg. – 25 beg.), § 9 (12–11), § 10 (7, 1. led-6), § 11 (8–7), § 12 (omarbejdelse af 9–8), § 13 (omarbejdelse af 27–23), § 14 begyndelsen (31–27), § 15 (28–24), § 16 (19–16), § 24 begyndelsen (23–20), § 24 midten (24–20), § 25 begyndelsen (25–21), § 28 begyndelsen (32–28 og 33–29), § 29 1. led (11–10), § 30 midten (32–28), § 33 1. led (26–22), § 37 1. stykke (5–4), slutningen (6–5), § 39 begyndelsen (21–18), § 40 (16–14), § 42 (20–27), § 43 begyndelsen (4–3), § 44 (omarbejdelse af 15–13), § 47 (22–19), § 62 (30–26). Af denne sammenstilling vil det fremgå, at Fredrik II.s søret af de 30 §§ i reces 1530 ikke har taget hensyn til 4 §§ (1, 9, 12, 30) og af de 41 §§ i Lybæks ordinans 1542 ikke har benyttet 15 §§ (1, 2, 10, 13, 14, 18, 24, 34–41). Foruden disse hanseatiske love er ndfr. i anmærkningerne angivet andre hanserecesser og hanselove som kilder til Fredrik II.s søret, nemlig til § 4 (den hanseatiske skipperforordning 1482<ref><i>Den er sidst trykt i: Die recesse der hansetage 1477–1530 I, 309–12. Tidligere skal den være trykt hos Pardessus a. st. 6, 497, men dette bind fattes i det kongelige biblioteks eksemplar af bogen og har derfor ikke kunnet efterses. Pardessus har senere optrykt sin tekst i: Us et coutumes de la mer 2, 575.</i></ref> 22. april § 1), § 6 ({{sp|reces 1378}}<ref><i>Sidst trykt i: Die recesse der hansetage 1256–1430 2, 171.</i></ref> § 3), § 7 ({{sp|reces 1441}}<ref><i>Sidst trykt a. st. 1431–76 2, 351–67.</i></ref> § 2 (23)), § 20 (skipperfordg. 1482 § 22, {{sp|fordg. 1435}} maj<ref><i>Den af Pardessus som reces 1434 oktbr. anførte tekst, se ndfor.</i></ref> § 2), § 24 i midten ({{sp|reces}}</i><noinclude><references/></noinclude> gscayoj5cpou27ukwcipodzbiuevtgv 104 35867 471866 150207 2026-07-28T21:25:43Z MGA73 457 /* Proofread */ 471866 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|118|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><i>{{sp|1447}}<ref><i>Sidst trykt i: Die recesse der hansetage 1431–76 3, 171–97 (hos Wagner a. st. 1, 77 urigtig anført som no. 258 for no 288; recessen har heller ikke, således som W. anfører, nogen § 99).</i></ref> § 23 (93), men dette må dog ikke forstås således, som Pardessus synes at tage det, som om disse recessers tekst har foreligget koncipisterne af Fredrik II.s søret. Disse have næppe arbejdet på grundlag af en samling hanserecesser. Meningen er kun, at for så vidt de i de pågældende §§ anførte bestemmelser have berøringspunkter med hine hanserecesser, ere de optagne af en praksis, i hvilken de i tidens løb ere trængte ind fra hine recesser. <i>På grund af den store rolle, som hanseretten således spiller som kilde til Fredrik II.s søret, er der i anmærkningerne til denne taget noget hensyn til dens historie, og der er søgt eftervist de enkelte bestemmelsers vandring fra reces til reces<ref><i>Recesserne ere opregnede hos Wagner a. st. 1, 76–77, hvor der dog er oversét reces 1385, der ikke findes hos Pardessus, men er trykt i udgaven af hanserecesser 1250–1430 3, 161. Ved de recesser, af hvilke Pardessus kun har trykt enkelte §§, angiver i dette værk det förste §-tal bestemmelsens nummer hos Pardessus, det andet numret i den fuldstændige tekst i udgaven af hanserecesser. Den af Pardessus som reces 1434 oktbr. anførte tekst er her i overensstemmelse med den ny udgave i hanserecesser 1431–76 1, 320–21 anført som fordg. 1435.</i></ref>, indtil de til sidst landede i Fredrik II.s søret. Ved slet og ret reces i disse anmærkninger menes derfor også al tid: hansereces. <i>En tredje kilde til Fredrik II.s søret skyldes den i det 16. årh. stedse tiltagende forbindelse med Holland. {{sp|Her sigtes til den nederlandske ordinans af 1551 19. juli}}<ref><i>Trykt hos Pardessus 4. bd.</i></ref>, og den er blevet benyttet i ikke så lidt större omfang end Pardessus har antaget. Han henviser kun med rette til den (§en i denne står i det følgende hosföjet i parentes) ved Fredrik II.s søret § 21 1. stykke (15 til 17), § 22 1. stykke (18), § 23 1. stykke (20) og § 39 i slutningen (44), men den er fremdeles kilde til: § 19 (27, 29), § 39 i slutningen (44), § 52 i midten (40), § 55 (46), § 56 i begyndelsen (48), § 57 (47) og § 58 (49). Nogle af disse §§ sætter Pardessus i forbindelse med den</i><noinclude><references/></noinclude> mwe6xw6xgw0ttfrg642721qah2hc69w 10 122077 471828 470532 2026-07-28T12:08:09Z MGA73 457 *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] 471828 wikitext text/x-wiki <!-- Skriv nye titler øverst. -->'''Dette er et arkiv over nye tekster, som er lagt ind på Wikisource. Læg samtidig teksten ind i [[Skabelon:Nye tekster]], så den vises på forsiden.''' Juli 2026 *[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] *[[Under Aaget]] af Herman Bang (1890) *[[Historie om Jon Præst]] udgivet af Gotfred af Ghemen (1510) *[[Det gamle Apothek]] af Sophus Schandorph (1885) Marts 2026 *[[Den bedste kjærlighed]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1910) Februar 2026 *[[Irene Holm]] af Herman Bang (1890) Januar 2026 *[[Leonidas' Udsending]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1909) *[[Tse-i-la's Æventyr]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1895) *[[Vartegnet]] af Auguste Villiers de l'Isle-Adam (1891) *[[Døden i Venedig]] af Thomas Mann (1913) November 2025 *[[Privilegierne (1661)]] *[[Fredrik II.s håndfæstning]] (1559) *[[Koldingske reces]] (1558) Oktober 2025 *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] September 2023 *[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser|Beskrivelse af Karl Verners apparat til fonometriske undersøgelser]] af Rudolf Werner (1903) Juli 2023 *[[Om banden og sværgen]] af Otto Jespersen (1911) Maj 2023 *[[Mageløs's Endeligt. I.]] Oktober 2022 *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] Juni 2022 *[[To_Tidsaldre|To Tidsaldre]] af Thomasine Gyllembourg (1845) April 2022 *[[De_uden_Fædreland_1906|De uden Fædreland]] af Herman Bang (1906) Februar 2022 *[[Digte_1860|Digte]] af Erik Bøgh (1860) December 2021 *[[Gamle Billeder]] af Sophus Schandorph (1899) November 2021 *[[Takt og Tone]] af Emma Gad (1918, udgave fra 1920) *[[Med_den_brede_Pensel|Med den brede Pensel]] af Holger Drachmann (1887) September 2021 *[[Lykkens Blændværk]] af Edvard Brandes (1898) *[[Unge Mennesker]] af Peter Nansen (1883) *[[Danske_Digtere_1904|Danske Digtere i Nutiden]] af Hjalmar Christensen (1904) *[[Julies Dagbog]] af Peter Nansen (1893) April 2021 *[[Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrivter for Aar 1807 og 1808, femte Bind/Forsög over Klangfigurerne|Forsög over Klangfigurerne]] af H. C. Ørsted (1810) Marts 2021 *[[Fattige i Aanden]] af Karin Michaëlis (1901) Februar 2021 *[[Over al Forstand]] af Karin Michaëlis (1907) *[[Sidste Kamp]] af Otto Rung (1904) Januar 2021 *[[Kongens Fald]] af Johannes V. Jensen (udgave fra 1913) December 2020 *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Judas's Brev|Judas's Brev]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) *[[Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829]] af H. C. Andersen (tredje udgave fra 1840) August 2020 *[[Lykke-Per]] af Henrik Pontoppidan (fjerde udgave fra 1918) Januar 2020 *[[Koge-Bog]] (1625) *[[Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg/Imod de røverske og morderske Bønder|Imod de røverske og morderske Bønder]] af Martin Luther (oversat 1883) *[[Luthers Reformatoriske Skrifter i Udvalg/De 95 Theses|De 95 Theses]] af Martin Luther (oversat 1883) December 2019 *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind II/Pavlus's Brev til Galaterne|Pavlus's Brev til Galaterne]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) November 2019 *[[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] Maj 2019 *[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]] *[[Politiskiltcirkulæret]] (2018) April 2019 *[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]] *[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]] *[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]] (1950) *[[Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk/Bind I/Mattæos-Evangeliet|Mattæos-Evangeliet]] (oversættelse af Thomas Skat Rørdam fra 1903) *[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]] Januar 2019 *[[Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013]] November 2018 *[[Et Bidrag til Undersøgelsen af, hvem en bortfalden Arvings eller Legatars Lod tilfalder]] af J. Ipsen Oktober 2018 *[[Bidrag til Fortolkningen af Straffelovens § 203 samt om Lovens Opfattelse af Begrebet „forsætlig Forbrydelse“]] af Emil Jürgensen (1867) *[[Fortegnelse over Retsdagene m. m. for samtlige i Kongeriget værende Retter]] af F. L. Petersen (1867) *[[Om det Tilfælde, at Overdrageren af en tinglig Ret mangler Competence]] af A. C. Evaldsen (1868) *[[Forslag til Lov, sigtende til at fremme Lehns, Stamhuses og Fideicommisgodsers Overgang til fri Jordeiendom]] af H. B. Halkier (1868) *[[Meddelelser og Bemærkninger angaaende en af de saakaldte Fenierproeesser i England]] (1868) *[[Nogle Bemærkninger om mundtlig Rettergang i civile Sager og dennes Indflydelse paa Retsorganisationen og Sagførervæsenet]] af Johannes Nellemann (1868) September 2018 *[[Til Gjensvar]] af Henning Matzen (1874) *[[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] af Henning Matzen (1873) Juni 2018 *[[Højesterets dom af 28. marts 2018 i sag nr. 225/2017]] af Højesteret (2018) Maj 2018 *[[Møllen]] af Karl Gjellerup (1896) *[[Forretningsorden for Landsthinget vedtagen af Landsthinget den 13de Febr. 1850]] *[[Folkethingets Forretningsorden vedtagen den 8de, 9de og 11te Februar 1850‎‎]] *[[Den danske Statsforfatningsret]] af Carl Georg Holck (1869) *[[Til Grundlovens Forstaaelse]] af J. Cl. Pingel (1888) April 2018 *[[Den danske Statsforvaltningsret]] af Carl Georg Holck (1870) *[[Jens Peter Askou mod biskop Helge Skov: Højesterets dom af 15. december 1986]] *[[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] af Thomas Christopher Bruun (1813) Januar 2018 *[[Doktor Moreaus Ø]] af H. G. Wells (oversat 1898) December 2017 *[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] *[[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] *[[Om Hjemsendelse]] af P. C. Müller (1867) *[[Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret]] [[2006]] November 2017 *[[Retten i Odenses dom af 7. juni 2016 i sag nr. 7-4204/2016]] *[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848) *[[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Højesterets dom af 29. november 2001‎‎]] *[[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915 med ændringer af 10. September 1920]] Oktober 2017 *[[Under Nordenvindens Svøbe]] af Knud Rasmussen (1906) *[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]] af Frantz Dahl (1917) *[[Kulørte Klat]] (1986) *[[Gensidig forsørgerpligt-sagen]] (2017) *[[Svineplakat-sagen]] (1980) *[[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] (Grønjakkesagen) (1989) Juli 2017 *[[Højesterets dom i sagen om Københavns Havn]] (2004) *[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] (1990) *[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] (1986) Juni 2017 *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] Maj 2017 *[[Danske Folkeæventyr ved Svend Grundtvig]] (1884) April 2017 *[[Sommerglæder]] af Herman Bang (1902) *[[Af en endnu Levendes Papirer]] af Søren Kierkegaard (1838) *[[Den første Kjærlighed]] af Eugène Scribe Marts 2017 *[[En Studie i rødt]] af Arthur Conan Doyle (1898) Februar 2017 *[[Mens Aarene gik —]] af Marie Bregendahl (1922) Januar 2017 *[[Sex Fortællinger]] af Sophus Schandorph (1886) Oktober 2016 *[[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] (1855) *[[Jagtbreve]] af Wilhelm Dinesen (1889) *[[Dansk-Islandsk Forbundslov]] (1918) Maj 2016 *[[Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet]] af Ludvig Feilberg (1896) April 2016 *[[Desertører]] af Otto Rung (1908) Marts 2016 *[[Minona]] af Mathilde Fibiger (1854) December 2015 *[[Billedbog uden Billeder]] af H. C. Andersen (1840) *[[Fra Hytterne]] af Henrik Pontoppidan (1887) November 2015 *[[Jærnet]] af Harald Kidde (1918) *[[Maastrichtsagen]] af Højesteret (1998) Januar 2015 *[[En ganske ny og meget sørgelig Vise om Morderen Worm]] af Jacob Behrend (1836) *[[Guds Venner]] af Karl Gjellerup (1916) December 2014 *[[Beviis for at Fruentimmerne ikke ere rigtige Mennesker]] (anonym oversættelse fra 1862) November 2014 *[[Valfart]] af Sophus Claussen (1896) August 2013 *[[Nye Eventyr og Historier II|Nye Eventyr og Historier. II.]] af H. C. Andersen (1871) Juli 2013 *[[Kogebog for Soldaten i Felten]] af Anne Marie Mangor (1864) Maj 2013 *[[Dette skal siges; saa være det da sagt]] af Søren Kierkegaard (1855) *[[Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige]] af Selma Lagerlöf (1906, oversat 1910) Februar 2013 *[[Den Patriotiske Tilskuer No. 88]] af Jens Schelderup Sneedorff (1761) December 2012 *[[Fire Noveller]] af Christian Winther (1843) *[[Tællelyset]] af H. C. Andersen *[[Mine Hændelser]] af Sigvard Lyche (1786) November 2012 *[[Den gamle Verden]] af Louis Levy (1910) Oktober 2012 *[[Breve fra Ensomheden]] af Louis Levy (1898) September 2012 *[[Mindre Arbejder]] af Harald Høffding (1899) Maj 2012 *[[Menneskeløget Kzradock]] af Louis Levy (1910) *[[Luftslotte]] af Harald Kidde (1904) April 2012 *[[Forbryderen]] af Fjodor Dostojevskij (1866, oversat 1890) Marts 2012 *[[Ellens Hjem]] af Cornelia Levetzow (1899) Januar 2012 *[[Den Anden]] af Harald Kidde (1909) *[[Om Ole Rømers Opdagelse af Lysets Tøven]] af Kirstine Meyer (1915) December 2011 *[[Sakuntala]] af Kalidasa (oversat 1858) November 2011 *[[Det sorte Indien]] af Jules Verne (1877, oversat 1897) *[[Breve fra Helvede]] af Valdemar Adolph Thisted (1866) Oktober 2011 *[[Phædon|Phædon eller om Siælens Udødelighed]] af Moses Mendelssohn (1767, oversat til dansk 1779) September 2011 *[[Forslag til Danmarks Riges Grundlov]] (1939) *[[Enten — Eller. Anden Deel]] af Søren Kierkegaard (1843) August 2011 *[[Tillægsbemærkninger om Dysmorphismens sygelige Natur]] af Carl Julius Salomonsen (1920) *[[Historisk Børne-Lærdom 1836|Historisk Børne-Lærdom]] af N. F. S. Grundtvig (1836) *[[Oliver Twist]] af Charles Dickens (1837–1839, oversat 1898) Juli 2011 *[[Enten — Eller. Første Deel]] af Søren Kierkegaard (1843) Juni 2011 *[[Mogens og andre Noveller]] af J. P. Jacobsen (1882) Maj 2011 *[[Legender og Fortællinger]] af Selma Lagerlöf (1899) April 2011 *[[Flugten til Amerika]] af Christian Winther (1835) *[[Fru Bovary]] af Gustave Flaubert (1857, oversat 1875) *[[Udvalg af Kiøbenhavns Aften-Post]] af Emanuel Balling (1772-1777) *[[Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte]] af Niels Prahl (1773) *[[Caffe]] af Niels Prahl (1773) Marts 2011 *[[En ubetydelig Samtale imellem en Skribent og en Forlægger]] (anonym, 1771) *[[Freden]] af Aristofanes (421 f. Kr., oversat 1858) *[[Den danske Rigsdag]] af Henrik Jacob Wulff (1882) Januar 2011 *[[Matadora]] af Carl Muusmann (1907) December 2010 *[[Kostgængeren]] af Eugène Scribe (1832) *[[Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet]] af Søren Kierkegaard (1851) *[[De nyeste Kunstretninger og smitsomme Sindslidelser]] af Carl Julius Salomonsen (1919) November 2010 *[[En dansk Students Eventyr]] af Poul Martin Møller *[[Vækkeren]], et Blad for Meenigmand ved Malthe Conrad Bruun. (Nr. 1-3, August 1794). *[[Jacobineren]] - et Ugeskrift for alle Fransksindede (1796) *[[Den københavnske Trykkefrihedsadresse 20. februar 1835]] ved H.N. Clausen & J.F. Schouw. Oktober 2010 *[[Den gamle danske Dødedans]] ved Raphael Meyer (1896) *[[Den Danske Spectator, nr. 1]] af Jørgen Riis (1744) *[[Liv og Død]] af Herman Bang (1899) September 2010 *[[Noveller]] af Clemens Petersen (1853) August 2010 *[[Om Islands statsretlige Forhold]] af Jón Sigurðsson (1855) *[[Danske Socialister. Portrætter og Skildringer]] af Frejlif Olsen (1892) *[[En sørgelig ny Vise om Arrestanten Thomas Thomasen Bisp]] *[[Maria. En Bog om Kærlighed]] af Peter Nansen (1894) *[[Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende Aarhundrede.]] af J. P. Jacobsen (1876) Juli 2010 *[[Paa Kierkegaardske „Stadier“, et Livsbillede]] af Rasmus Nielsen (1860) *[[Dansk Skuespilkunst. Portrætstudier]] af Edvard Brandes (1880) Januar 2010 *[[Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866]] September 2009 *[[Århus købstadsprivilegium af 1441]] Juli 2009 *[[En Draabe i det store Hav af Skrifter om Skrivefrieheden]] *[[Om Skrivefrieheds-Anordningerne i Danmark og deres rette Forstand]] *[[Noget Spøg blandet med Alvor om Recensent-Væsen]] April 2009 *[[Struensees Skrivelse til en Deel Skribentere og Bogtrykkere, som har skrevet og trykt om ham i disse Hans kritiske Tider]] *[[Afskeeds-Tale til Dronningen ifra det danske Publico]] *[[Lettre de Mr. de Voltaire au Roi Chretien VII 4. Fevr. 1767]] Marts 2009 *[[Udkast til en ny Regjeringsform – Et Fragment]] *[[Brev til Kongen 1772]] Februar 2009 *[[Ribeborgernes Privilegier 1480]] *[[Fra Bregnegaard og Omegn]] Januar 2009 *[[Af en renaissancepaves erindringer bog 1|Pius II (Æneas Silvius Piccolomini): Erindringer. 1464]] *[[Freden i Wien (1864)]] *[[Sex Observationer om Lære-Kunstens rigtige og frugtbare Øvelse i Ungdommens Undervisning]] December 2008 *[[Historiske Studier]] Oktober 2008 *[[Voltaires Epistel til Kongen af Danmark]] *[[Breve fra Niels Ditlev Riegels]] Juli 2008 *[[Nova Atlantis]] *[[Leddehuset]] Juni 2008 *[[Bodil]] *[[Huset i skoven]] *[[Ællingehuset]] *[[Nipssager]] *[[Fredensbo]] April 2008 *[[At udpille Egensindighed af Barnet]] *[[En angergiven Præsidents Brevvexling]] *[[Bager Madses Brev-Taske]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 4]] *[[Den danske Tilskuer, nr. 1]] *[[Maanedskriftet Kiøbenhavns Skilderie, 1. årgang nr. 1]] *[[Menneske-Adel]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 3]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 2]] *[[Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20. årgang, nr. 1]] *[[Juvenals tredje satire]] November 2007 *[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]] Oktober 2007 *[[Det graa hus]] September 2007 *[[Broder rus]] Juni 2007 *[[Constance Ring]] *[[Karens Jul]] *[[Fra det daglige Liv]] Marts 2007 *[[Berlinerklæringen]] Februar 2007 *[[Fremtidsplaner]] Januar 2007 *[[Spiritismen og dens saakaldte beviser]] *[[Konservative Folkepartis Program af 1915]] *[[De gamle Kalkmalerier i vore Kirker]] *[[Venstrereformpartiets Program af 1909]] *<s>[[Statsministerens nytårstale 2007]]</s> December 2006 *[[Internationales statut]] *[[Professorens Huus]] *[[Elisabeth]] *[[Guds ord det er vort arvegods]] *[[Forenede Venstres Program af 1872]] *[[Odense Programmet af 1905]] *[[De Troendes Skat og Klenodie, Som er Den foragtede JESUS af Nazareth, betragtet i nogle Psalmer]] *[[Ved Juletid og andre Fortællinger]] *[[Livsbilleder]] November 2006 *[[Ved Juletid]] *[[Julebesøget]] *[[Det gamle Chatol]] *[[Knud Nielsen]] *[[Hvad Farmor fortalte]] *[[Herrens Dag]] *[[Sikken voldsom trængsel og alarm]] *[[Skitser af Hverdagslivet]] *[[Aarsagen til Kjærlighed]] *[[Den lykkelige Maler]] Oktober 2006 *[[Tinge-linge-later tinsoldater]] *[[Op lille Hans]] *[[I en skov en hytte lå]] *[[Højt på en gren en krage]] *[[Jeg gik mig over sø og land]] *[[Agnete hun stander på højelands bro]] *[[Den lindorm han ligger i græsset så grønt]] *[[Under Korset stod med Smerte]] September 2006 *[[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]] *[[Fuglen har rede, og ræven har grav]] *[[Folkeligt skal alt nu være]] *[[Er lyset for de lærde blot]] *[[Det er så yndigt at følges ad]] *[[Far, verden, far vel]] *[[Sorrig og glæde de vandre til hobe]] *[[Tordenskjold]] *[[Et barn er født i Betlehem]] August 2006 *[[Guldhornene]] *[[Catullus 85]] *[[Catullus 3]] *[[Sang for Danske]] *[[Tidens Naturlære]] *[[Frydensborg]] Juli 2006 *[[Til et Barn]] *[[Munken går i enge]] *[[Skønjomfru hun drager det røde guldbånd]] *[[En dejlig ung ridder]] *[[Der stode tre skalke og tænkte et råd]] *[[Roselil og hendes moder]] *[[Stoppenaalen]] Juni 2006 *[[Hedevig]] *[[Fuldendthed]] *[[Et Aar]] *[[Altid frejdig, når du går]] *[[Sidsel]] *[[Tante Dorothea]] *[[Begeistring]] *[[Ved Fuursøen]] *[[En ung Piges Historie]] *[[Tordenveiret]] Maj 2006 *[[Thussekæmpen Hrugners Vædderidt til Valhalla]] *<s>[[Statsministerens nytårstale 2005]]</s> *<s>[[Statsministerens nytårstale 2006]]</s> *[[Oprop!]] April 2006 *[[Konen ved Ledet i Frederiksdal]] Marts 2006 *[[Irmelin Rose]] *[[Kvinden før og nu]] *[[LOV Nr. 1430 af 21/12/2005|Lov om ændring af patentloven, ophavsretsloven med flere love (Implementering af EF-direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle rettigheder)]] *[[Nu er det jul igen]] *[[LOV Nr. 1402 af 21/12/2005|Lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag)]] *[[Ophavsretsloven]] *[[En lille nisse rejste]] *[[Paa Kæmpegraven]] *[[Psyche sælger Amoriner]] *[[Wallensteins Dom]] Februar 2006 *[[Dronning Dagmars død]] *[[Het Wilhelmus]] Januar 2006 *[[Det haver så nyligen regnet]] *[[Bro bro brille]] *[[Den yndigste rose er funden]] *[[Kommer hid, I piger små]] *[[Mangors Kogebog for smaa huusholdninger]] *[[Den spillemand snapped fiolen fra væg]] *[[Der er ingenting i verden så stille som sne]] *[[Du spørger, min dreng]] *[[Den signede dag]] *[[Blomstre som en rosengård]] *[[Ramund]] *[[Det kimer nu]] *[[Det var en juleaften silde]] *[[Dejlig er jorden]] *[[Chrysillis]] *[[Sig nærmer tiden, da jeg må væk]] *[[Sneflokke kommer vrimlende]] h680lklgb65hv636scdsuswtl8aiv9o 106 122257 471854 471549 2026-07-28T14:00:21Z MGA73 457 471854 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Den ældste Danmarkskrønike (Roskildekrøniken)]] |Bind= |År=1898 |Oversætter=Jørgen Olrik, Selskabet for historiske Kildeskrifters Oversættelse. |Redaktør= |Udgiver=Nielsen & Lydiche |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=2 |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist 1="-" 2="Titelside" 3="Indledning" 4=4 9="Start" 40="Krønikens fortsættelse" /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-1923}} }} [[Kategori:Danmarkshistorie]] 8cd9ri8ix28g4nzqzdu5rpg76k8lxba 104 122268 471829 471794 2026-07-28T12:24:37Z MGA73 457 Flyttede ordet fader; 471829 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|12||}}</noinclude>{{mindre|og dræbte der hertug Bruno med 10 grever, da han drog imod dem; sammen med dem blev også 2 bisper nedhuggede<ref>Kamp i Holsten 2. Febr. 880. — Det var bisperne af Hildeseim og Minden, der faldt.</ref>. Dernæst angreb de staden Mastricht og jævnede byen med jorden; her var den gang den berømmelige Radbod biskop<ref>Radbod blev dog først bisp 899.</ref>. Til sidst gik de over Rhinen, og stak ild på Köln og Trier. I Aachen opstaldede de deres heste i kejserslottet<ref>Disse vikingetog finder sted 881 og 882.</ref>. Byer med deres borgere tilintetgjorde de; kvinder og småbørn myrdede de med sværdets od<ref>Jfr. Lukas’ Evangel. 21, 24.</ref>; hellige kirker med de troende opbrændte eller omstyrtede de. Mainz begyndte man at genopføre af frygt for barbarerne. — Også Frisland blev da plyndret af de danske.}} Medens dette skete, døde kong Erik<ref>Den yngre Hårik er vistnok død før 873, ti i dette år nævnes 2 brødre, Haldan og Sigfred, som konger i Danmark.</ref>, og Frode blev sat på thronen; han blev døbt af Unni, ærkebisp i Bremen<ref>Unni var ærkebisp 918—936.</ref>. Straks blev de kirker opbyggede, som før var nedrevne, nemlig de i Slesvig og Ribe<ref>Denne sætning er temmelig uheldig.</ref>. En tredje kirke opførte kongen i Århus til den hellige trefoldigheds ære<ref>Også andre danske kilder (men ikke Adam af Bremen) kender kong Frode. I forskellige kongerækker og årbøger fra 13. årh. kaldes han Englands overvinder; det må derfor antages, at han har været en vikingekonge, som har gjort tog til England. Sakse beretter, at han lod sig døbe i England, og dette er vel nok rimeligere end vor krønikes efterretning. — Fortællingen om hans grundlæggelse af Århuskirken findes kun i vor krønike.</ref>. Nogle siger<ref>Hermed menes måske Adam af Bremen, der vel siger, at Unni prædikede for Gorm og Harald, men udtrykkelig tilføjer, at han intet udrettede hos Gorm, hvorfor Adam betegner denne som en grum tyran (jfr. nedenfor).</ref>, at {{mindre|Unni, ærkebisp i Bremen, prædikede for Gorm og Harald,}} som vare blevne konger i Danmark, gjorde dem venlig stemte mod de kristne, og istandsatte de længe forsømte kirker. — Denne Gorm var Haralds fader; Harald styrede i faderens levende live riget i<noinclude> <references/></noinclude> 6ti8e1l6drvf24e6b3isy19ivvtkf8h 471843 471829 2026-07-28T13:02:16Z MGA73 457 h 471843 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|12||}}</noinclude>{{mindre|og dræbte der hertug Bruno med 10 grever, da han drog imod dem; sammen med dem blev også 2 bisper nedhuggede<ref>Kamp i Holsten 2. Febr. 880. — Det var bisperne af Hildesheim og Minden, der faldt.</ref>. Dernæst angreb de staden Mastricht og jævnede byen med jorden; her var den gang den berømmelige Radbod biskop<ref>Radbod blev dog først bisp 899.</ref>. Til sidst gik de over Rhinen, og stak ild på Köln og Trier. I Aachen opstaldede de deres heste i kejserslottet<ref>Disse vikingetog finder sted 881 og 882.</ref>. Byer med deres borgere tilintetgjorde de; kvinder og småbørn myrdede de med sværdets od<ref>Jfr. Lukas’ Evangel. 21, 24.</ref>; hellige kirker med de troende opbrændte eller omstyrtede de. Mainz begyndte man at genopføre af frygt for barbarerne. — Også Frisland blev da plyndret af de danske.}} Medens dette skete, døde kong Erik<ref>Den yngre Hårik er vistnok død før 873, ti i dette år nævnes 2 brødre, Haldan og Sigfred, som konger i Danmark.</ref>, og Frode blev sat på thronen; han blev døbt af Unni, ærkebisp i Bremen<ref>Unni var ærkebisp 918—936.</ref>. Straks blev de kirker opbyggede, som før var nedrevne, nemlig de i Slesvig og Ribe<ref>Denne sætning er temmelig uheldig.</ref>. En tredje kirke opførte kongen i Århus til den hellige trefoldigheds ære<ref>Også andre danske kilder (men ikke Adam af Bremen) kender kong Frode. I forskellige kongerækker og årbøger fra 13. årh. kaldes han Englands overvinder; det må derfor antages, at han har været en vikingekonge, som har gjort tog til England. Sakse beretter, at han lod sig døbe i England, og dette er vel nok rimeligere end vor krønikes efterretning. — Fortællingen om hans grundlæggelse af Århuskirken findes kun i vor krønike.</ref>. Nogle siger<ref>Hermed menes måske Adam af Bremen, der vel siger, at Unni prædikede for Gorm og Harald, men udtrykkelig tilføjer, at han intet udrettede hos Gorm, hvorfor Adam betegner denne som en grum tyran (jfr. nedenfor).</ref>, at {{mindre|Unni, ærkebisp i Bremen, prædikede for Gorm og Harald,}} som vare blevne konger i Danmark, gjorde dem venlig stemte mod de kristne, og istandsatte de længe forsømte kirker. — Denne Gorm var Haralds fader; Harald styrede i faderens levende live riget i<noinclude> <references/></noinclude> o1ktio3gq70vos0hm9cdc0085h0bwzw 104 122270 471830 471796 2026-07-28T12:26:17Z MGA73 457 {{nop}} 471830 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|14||}}</noinclude>{{mindre|Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland<ref>Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ.</ref>. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen<ref>Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd.</ref>.}} Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, {{mindre|og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag<ref>Ærkebisp i Bremen 937—88.</ref> og af kejser Otto<ref>Otto den store 936—73.</ref>; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto<ref>Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige.</ref>.}} Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige<ref>Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960.</ref>. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd {{mindre|3 bisper til Danmark<ref>År 948.</ref>, nemlig Erik<ref>Rettere Hared.</ref> til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. — Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko}} til Slesvig efter Erik, {{mindre|og Folbert}} efter Ljufdag i Ribe. {{mindre|— Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig<ref>Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.</ref>. Efter ham kom Thurgot.}} {{nop}} <ref follow="p13">undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. — En konge af svensk Æt, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske.</ref><noinclude> <references/></noinclude> l36sku4fsmzkngyfdwmiv441s9q19wx 471831 471830 2026-07-28T12:27:14Z MGA73 457 471831 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|14||}}</noinclude>{{mindre|Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland<ref>Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ.</ref>. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen<ref>Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd.</ref>.}} Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, {{mindre|og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag<ref>Ærkebisp i Bremen 937—88.</ref> og af kejser Otto<ref>Otto den store 936—73.</ref>; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto<ref>Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige.</ref>.}} Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige<ref>Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960.</ref>. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd {{mindre|3 bisper til Danmark<ref>År 948.</ref>, nemlig Erik<ref>Rettere Hared.</ref> til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. — Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko}} til Slesvig efter Erik, {{mindre|og Folbert}} efter Ljufdag i Ribe. {{mindre|— Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig<ref>Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.</ref>. Efter ham kom Thurgot.}} <ref follow="p13">undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. — En konge af svensk Æt, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 7ez69275a25bwu6g3aydtz4989in7bc 471836 471831 2026-07-28T12:32:43Z MGA73 457 471836 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|14||}}</noinclude>{{mindre|Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland<ref>Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ.</ref>. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen<ref>Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd.</ref>.}} Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, {{mindre|og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag<ref>Ærkebisp i Bremen 937—88.</ref> og af kejser Otto<ref>Otto den store 936—73.</ref>; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto<ref>Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige.</ref>.}} Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige<ref>Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960.</ref>. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd {{mindre|3 bisper til Danmark<ref>År 948.</ref>, nemlig Erik<ref>Rettere Hared.</ref> til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. — Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko}} til Slesvig efter Erik, {{mindre|og Folbert}} efter Ljufdag i Ribe. {{mindre|— Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig<ref>Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.</ref>. Efter ham kom Thurgot.}} <ref follow="p13">undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. — En konge af svensk Æt, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske.</ref> {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> rxycsm81bc9iwo6rd34ehdxf2h05eg6 471837 471836 2026-07-28T12:34:22Z MGA73 457 471837 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|14||}}</noinclude>{{mindre|Hans søn Harald var en meget mild mand, som først byggede en kirke på Sælland<ref>Trefoldighedskirken i Roskilde. Den var bygget af træ.</ref>. Mod sin faders bud var han en god ven af de kristne, modtog dem efter ævne fra alle egne og tog dem i beskyttelse under forfølgelsen. Faderen forblev i det onde; men da Harald efter hans død var tagen til konge, antog han kristendommen<ref>Harald blev omvendt c. 960, ved Poppos jernbyrd.</ref>.}} Han tog imod præster, som kom både fra England og Saksen, {{mindre|og begyndte at dyrke Kristus offentlig. Derfor var han også en meget god ven af den ærværdige bisp Adaldag<ref>Ærkebisp i Bremen 937—88.</ref> og af kejser Otto<ref>Otto den store 936—73.</ref>; ja denne sidste løftede endog selv ved dåben Haralds søn op af den hellige font og gav ham navnet Sven Otto<ref>Otto stod altså fadder til Sven, ifølge Adams efterretning, der dog næppe er rigtig. At Sven Tjugeskæg også har heddet Otto, kan der dog ingen tvivl være om. Dobbeltnavne var i den tid ikke ualmindelige.</ref>.}} Den gudfrygtige konge, der ivrigt troede på Kristus, lod sig ikke blot døbe, men udbad sig endog ved sendebud, at der måtte blive indsat bisper i hans rige<ref>Denne uheldige sætning er vist blot en overdrivelse af Adams ord. Det var naturligvis ikke Harald, der sendte bud efter bisperne, alene af den grund, at disse indsattes 948, og Harald først omvendtes c. 960.</ref>. Ved denne hans bøn glædedes ærkebispen i Bremen, Adaldag, og indviede efter kongens og pavens råd {{mindre|3 bisper til Danmark<ref>År 948.</ref>, nemlig Erik<ref>Rettere Hared.</ref> til Slesvig, Ljufdag til Ribe, Reginbrand til Århus. — Senere indviede Bremer-ærkebispen Adaldag endnu flere andre bisper hos os, nemlig: Marko}} til Slesvig efter Erik, {{mindre|og Folbert}} efter Ljufdag i Ribe. {{mindre|— Odinkar Hvide, som var indviet til Sverige, havde også Skåne og Sælland under sig<ref>Odinkar var en dansk mand, men de andre bisper tyske.</ref>. Efter ham kom Thurgot.}}<includeonly>{{nop}}</includeonly> <ref follow="p13">undskyldning siges, at Adams danske kongerække er meget uklar. — En konge af svensk Æt, Olaf, og hans sønner, som Adam nævner, udelader vor forfatter ganske.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 2rzi4ng78sg8a13im4wrd7jllujeilt 104 122271 471832 471797 2026-07-28T12:27:52Z MGA73 457 {{nop}} 471832 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||15}}</noinclude>{{nop}}{{mindre|Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Håkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>.}} {{mindre|Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>.}} {{mindre|Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor.</ref>), hørte dette,}} så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven {{mindre|og tog selv Danernes rige.}} Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om {{mindre|at blive genindsat i sit rige.}} Uden tøven {{mindre|kom denne til}} med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, {{mindre|svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.}}<noinclude> <references/></noinclude> 2x1r7hx0n99lr2yahimramqhqnjv1i5 471833 471832 2026-07-28T12:28:19Z MGA73 457 471833 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||15}}</noinclude>{{nop}} {{mindre|Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Håkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>.}} {{mindre|Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>.}} {{mindre|Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor.</ref>), hørte dette,}} så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven {{mindre|og tog selv Danernes rige.}} Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om {{mindre|at blive genindsat i sit rige.}} Uden tøven {{mindre|kom denne til}} med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, {{mindre|svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.}}<noinclude> <references/></noinclude> j5ui8kqr28fog2yeduos2pyknuj66h8 471835 471833 2026-07-28T12:32:19Z MGA73 457 471835 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||15}}</noinclude>{{mindre|Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Håkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>.}} {{mindre|Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>.}} {{mindre|Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor.</ref>), hørte dette,}} så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven {{mindre|og tog selv Danernes rige.}} Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om {{mindre|at blive genindsat i sit rige.}} Uden tøven {{mindre|kom denne til}} med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, {{mindre|svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.}}<noinclude> <references/></noinclude> 06orsgivwc9r3vlgd9ar8jnv5f9x1vz 471844 471835 2026-07-28T13:11:52Z MGA73 457 [Wikinote: Formentlig note 58] 471844 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||15}}</noinclude>{{mindre|Denne Harald genindsatte også Nordmændenes konge Håkon, der var forjaget fra sit rige<ref>Adam, som vor krønike bygger på, er her galt underrettet. Harald Blåtand understøttede Gunhildssønnerne (særlig Harald Gråfel) mod Håkon Adelstensfostre.</ref>. Håkons søn var Tryggve, der var Haralds underkonge<ref>Atter en af Adams urigtigheder.</ref>. Tryggves søn var Olaf Kragebén<ref>Olaf Tryggvesøn (995—1000). Tilnavnet Krageben havde han fået af sine fjender, fordi det sagdes om ham, at han spåede af fuglenes flugt. Adam af Bremen opfatter ham nærmest som en stor troldmand; jfr. nedenfor.</ref>.}} {{mindre|Harald herskede i 50 år over Danmark; han blev tilsidst såret af sin søn Sven i et slag, og fordreven fra riget. På sin flugt kom han til Venden, og døde der i landflygtighed<ref>Harald døde i Jomsborg c. 985.</ref>, sørgende, som en anden David, mere over sønnens troløshed end over egen ulykke<ref>Jfr. 2. Sam. 15 kap.</ref>. Hans legeme blev af hans mænd bragt tilbage til fædrelandet og begravet i byen Roskilde<ref>I den nævnte trefoldighedskirke, som han selv havde opført.</ref>.}} {{mindre|Da nu Olaf Krageben, en såre kyndig troldmand, søn af Tryggve (der atter var søn af den Håkon, som blev forjaget fra sit rige, men genindsat af Harald<ref>Se noten ovenfor. [Wikinote: Formentlig note 58]</ref>), hørte dette,}} så drog han i erindring om hin velgerning<ref>Nemlig Håkons genindsættelse ved Harald.</ref> straks ned til Danerne, forjog kong Sven {{mindre|og tog selv Danernes rige.}} Sven drog i landflygtighed og henvendte sig så til den mægtige konge over Sveerne, som også hed Olaf, med bøn om {{mindre|at blive genindsat i sit rige.}} Uden tøven {{mindre|kom denne til}} med sine Sveer og holdt et drabeligt slag, i hvilket Norges konge Olaf faldt, {{mindre|svegen af sin egen trolddomskunst<ref name="p15">Denne urigtige beretning må vistnok bero på misforståelse af Adam (der i øvrigt heller ikke er meget vel underrettet) og sammenblanding af dennes efterretninger om de 2 Olaf’er. Adam beretter, at Olaf, konge i Sverige, fordrev Sven fra Danmark (hvilket ikke er rigtigt), men derefter slog om, og »genindsatte ham i hans rige«; derefter gjorde Olaf Tryggvessøn et angreb på Sven, men faldt. — Sandheden er den, at både Sven og Olaf, Svenskernes konge, var med i den afgørende kamp mod</ref>.}}<noinclude> <references/></noinclude> 4ivgz0cu2l6y9h5sbr1j08fmg7x8cuo 104 122274 471834 471800 2026-07-28T12:31:19Z MGA73 457 {{nop}} 471834 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|18||}}</noinclude>{{mindre|og efterlod sig en søn Edvard<ref>Edvard blev senere (1042) konge i England.</ref>, som han havde fået med dronning Emma,}} en datter af grev Rodbert<ref>I virkeligheden var Emma en datter af Rikard den frygtløse, hertug i Normandiet 943—96.</ref>. {{mindre|Da nu Knud var bleven sejrherre, ægtede han denne Emma, og fik med hende sønnen Harde-Knud.}} {{mindre|Knud gav Rikard<ref>Hermed menes vel Rikard II, Emmas broder, hertug af Normandiet 996—1026. Imidlertid var det ikke ham, Estrid ægtede, men Robert II, hertug af Normandiet, død 1035; og ham ægtede hun først efter Ulfs død.</ref>{{rettelse|) | }}sin søster Estrid tilægte. Forskudt af ham ægtede hun Ulf jarl,}} uden sin broders samtykke<ref>At ægteskabet sluttedes mod Knuds vilje, strider mod Adams beretning og er næppe rigtigt.</ref>. Da Knud hørte dette, begyndte han at blive en fjende af Ulf og sin søster, og det i den grad, at han endog jog dem ud af riget. Endelig udsonede han sig dog — på skrømt — med dem, da mange bad for dem og understöttede dem. Efter ikke ret lang tids forløb lod han Ulf dræbe i kirken i Roskilde, da han gik til morgenmessen<ref>Vi har her den ældste beretning om dette mord, hvilende på lokal tradition, hvoraf vi altså får at vide, at Ulf dræbtes i kirken (ikke i gildeshallen, som Sakse fortæller) ved daggry; ti morgenmesse (matutina) finder sted lige før solopgang. Ulf dræbtes 29. Sept., men året er ikke helt sikkert (1026?). Grunden til drabet var sandsynligvis, at Ulf, der måske tidligere havde stået i forrædersk forbindelse med Anund Jakob, konge i Sverige, lod den lille Harde-Knud udråbe til konge mod Knuds vilje og vilde optræde som landets styrer i hans navn.</ref>. Hans hustru Estrid gav ham en hæderfuld begravelse; og hun opførte i steden for trækirken en kirke af sten, som hun berigede på mange måder<ref>Dette er den ældste stenkirke i Danmark, som vi har efterretning om. Estrid har dog ikke bygget kirken færdig; det blev den først, som vi skal se, under bisp Sven Nordmand. Estrids ben er, ligesom trækirkens opførers, Harald Blåtands ben, indmurede i en pille i den nuværende kirkes kor.</ref>. {{mindre|— Estrid havde med Ulf 2 sønner, Sven og Bjørn<ref name="p18">Sven er den senere konge Sven Estridsøn. Bjørn blev c. 1045</ref>.}} {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> nv4e51y9azl0bjv1lsfvvfvtpz7z40g 104 122276 471845 471802 2026-07-28T13:16:53Z MGA73 457 ø 471845 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|20||}}</noinclude>som han havde med Alviva<ref>En engelsk frille (Ælfgifu), som Knud havde haft.</ref>, {{mindre|blev konge i Norge<ref>Knud havde alt 1030 indsat Sven til underkonge i Norge; men 1035, endnu før Knuds død, måtte denne vige for Olaf den helliges søn Magnus, der hentedes fra Rusland.</ref>; Harald,}} som også var søn af Alviva, {{mindre|i England, og Harde-Knud, søn af Emma, i Danmark.}} Under ham prædikede Vilhelm, Avokos eftermand<ref>Avoko, bisp i Roskilde, døde først 1060, og efterfulgtes af Vilhelm. Denne sætning synes derfor mindre heldig og er vist blot en fejlagtig gentagelse af en sætning lidt længere nede.</ref>. {{mindre|— Denne Harde-Knud drog fra Danmark ud imod sin broder Harald, Englands konge, og samlede sin flåde i Flandern; men Haralds pludselige død hindrede krigens udbrud<ref>1039 ankom Harde-Knud til Brügge i Flandern og fik her hjælp af grev Balduin; næste forår vilde han kæmpe med broderen, men denne døde pludselig (17. Marts 1040), og Harde-Knud valgtes da til konge i England.</ref>. — Harde-Knud besad nu både Danmark og England.}} {{mindre|Imidlertid døde Harde-Knuds broder Sven i Norge<ref>Sven var, som bemærket, allerede fordreven 1035, og døde 1036.</ref>; så valgte Nordmændene Magnus, Olaf den helliges frillesøn, til konge<ref>Hermed ophører den direkte benyttelse af Adam af Bremen.</ref>.}} Harde-Knud og Norges konge Magnus traf så den aftale indbyrdes, og bekræftede den med éd på helgenlevninger, at den, som levede længst, skulde tage den først afdødes rige og ligesom med arveret besidde bægge riger<ref>Vi har her den ældste efterretning om denne ejendommelige aftale; den genfindes i ganske samme skikkelse hos Sakse. Ifølge de norske kongesagaer var det lige ved at komme til kamp mellem Harde-Knud og Magnus; men høvdingerne på bægge sider mæglede forlig på det vilkår, at den længstlevende skulde arve den afdødes rige, hvis denne var død sønneløs. — Forliget sluttedes, ifølge sagaerne, på Brennøerne i Götaelvens munding (1036).</ref>. Men efter kort tids forløb døde Harde-Knud<ref>Harde-Knud døde 8. Juni 1042.</ref>. Da Magnus hørte om hans død, kom han aftalen i hu og drog til Danmark med en stor og mægtig<noinclude> <references/></noinclude> o1bum3914j29lmv0qr551r1168g3d05 104 122278 471846 471804 2026-07-28T13:23:02Z MGA73 457 3 471846 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|22||}}</noinclude>sjælelige; og han skånede ingen i sin vrede. — På hans tid gav kong Svens moder Estrid, med sin søns samtykke, 50 bol<ref>Ved bol forstodes et stykke jord af bestemt størrelse og godhed; oprindelig var det måske = 1 plovs land; senere var det på Sælland = 1 mark jord, ɔ: så meget jord, som der kunde sås 1 mark korn i (= 240 skpr.).</ref> til Roskildekirken, hvilken gave den før nævnte bisp bekræftede med kirkens segl og privilegium<ref>Meningen af dette lidt besynderlige udtryk må være, at kirkens ret til jorden sikkredes ved, at seglet hængtes ved. — Gavebrevet må vor forfatter vel selv have set. Seglet, som nævnes, er det ældste kirkelige segl fra Danmark, som vi har efterretning om; det ældste bevarede sigil (også fra Roskilde-kirken), som findes på Nationalmuseet, er henved 100 år yngre. — Estrids gave nævnes også i kirkens mindebog, der beretter, at godset, som skænkedes, lå i Gønge herred i Skåne. Måske stammede godset, som Sakse fortæller, fra mandeboden for Ulf jarl.</ref>. Ikke længe efter døde Vilhelm<ref>Sandsynligvis år 1074.</ref>, og i hans sted indsatte den berømmelige kong Sven sin navne og kapellan til bisp<ref>Sven Nordmand, død 1088. Det er kongen, der i disse tider stadig udnævner bisperne, da kirken må støtte sig til kongemagten.</ref>; denne mand udmærkede sig ved fuldkommen renhed i sæder, og stod højt over alle sine forgængere; han var en skræk for ildgerningsmænd, men en trøst for velsindede; fædrelandets fader, præsteskabets pryd og folkets lykke; en mand af sjælden gudsfrygt, der vilde lede alt til det bedste<ref>Jfr. Hebr. 7, 19. Denne lovtale er, som prof. Steenstrup har víst, en delvis ordret gengivelse af Adam af Bremens karakteristik af ærkebisp Bescelin (1085—43).</ref>. Han lod kirken i Roskilde opføre næsten fra grunden af<ref>Estrid havde påbegyndt kirken (jfr. ovenfor); og bisp Vilhelm må sikkert have bygget videre på den.</ref>, og smykkede den med en herlig krone<ref>Hermed menes en lysekrone.</ref>, med søjler af {{bindestreg1|mar}}<noinclude> <references/></noinclude> 93i57xwo9q48xcnc2qkhkt2jaojzosi 471855 471846 2026-07-28T16:23:07Z ~2026-41976-81 11274 3 471855 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|22||}}</noinclude>sjælelige; og han skånede ingen i sin vrede. — På hans tid gav kong Svens moder Estrid, med sin søns samtykke, 50 bol<ref>Ved bol forstodes et stykke jord af bestemt størrelse og godhed; oprindelig var det måske = 1 plovs land; senere var det på Sælland = 1 mark jord, ɔ: så meget jord, som der kunde sås 1 mark korn i (= 240 skpr.).</ref> til Roskildekirken, hvilken gave den før nævnte bisp bekræftede med kirkens segl og privilegium<ref>Meningen af dette lidt besynderlige udtryk må være, at kirkens ret til jorden sikkredes ved, at seglet hængtes ved. — Gavebrevet må vor forfatter vel selv have set. Seglet, som nævnes, er det ældste kirkelige segl fra Danmark, som vi har efterretning om; det ældste bevarede sigil (også fra Roskilde-kirken), som findes på Nationalmuseet, er henved 100 år yngre. — Estrids gave nævnes også i kirkens mindebog, der beretter, at godset, som skænkedes, lå i Gønge herred i Skåne. Måske stammede godset, som Sakse fortæller, fra mandeboden for Ulf jarl.</ref>. Ikke længe efter døde Vilhelm<ref>Sandsynligvis år 1074.</ref>, og i hans sted indsatte den berømmelige kong Sven sin navne og kapellan til bisp<ref>Sven Nordmand, død 1088. Det er kongen, der i disse tider stadig udnævner bisperne, da kirken må støtte sig til kongemagten.</ref>; denne mand udmærkede sig ved fuldkommen renhed i sæder, og stod højt over alle sine forgængere; han var en skræk for ildgerningsmænd, men en trøst for velsindede; fædrelandets fader, præsteskabets pryd og folkets lykke; en mand af sjælden gudsfrygt, der vilde lede alt til det bedste<ref>Jfr. Hebr. 7, 19. Denne lovtale er, som prof. Steenstrup har víst, en delvis ordret gengivelse af Adam af Bremens karakteristik af ærkebisp Bescelin (1035—43).</ref>. Han lod kirken i Roskilde opføre næsten fra grunden af<ref>Estrid havde påbegyndt kirken (jfr. ovenfor); og bisp Vilhelm må sikkert have bygget videre på den.</ref>, og smykkede den med en herlig krone<ref>Hermed menes en lysekrone.</ref>, med søjler af {{bindestreg1|mar}}<noinclude> <references/></noinclude> o7rgsag1t3cp2fllj8ppwu8ijepppk9 104 122279 471838 471805 2026-07-28T12:45:52Z MGA73 457 ø 471838 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||23}}</noinclude>{{bindestreg2|mor|marmor}}<ref>Sandsynligvis granitsøjler, der måske har adskilt midtskibet fra sideskibene.</ref>og alskens prydelser<ref>Kirken byggedes af hugne kvadersten i romansk stil. Den afløstes i begyndelsen af 13. årh. af den nuværende domkirke. På det nævnte sigil i Nationalmuseet ses muligvis en flygtig gengivelse af dens forside.</ref>. Han opførte også et kloster af sten til brødrene<ref>Der menes kannikerne ved domkapitlet, som levede efter Augustinus’ regel; »klosteret« opførtes lige ved kirken.</ref>, og, for at der kunde blive 15 præbender i alt<ref>Ved præbende forstås en bestemt indtægt i gods, tiende el. lign., som udskiltes af kapitlets fælleseje og tillagdes den enkelte kannik på livstid. Så mange præbender der var, så mange kanniker.</ref>, gav han fra sit eget bord til brødrene og til kirken, som han indviede til den hellige trefoldigheds ære<ref>Kirken var indviet til trefoldigheden og til pave Lucius, hvis hovedskal på denne tid førtes til kirken; den opbevares nu på Nationalmuseet.</ref>. Desuden byggede han et kloster i Ringsted til ære for den hellige Maria og et andet i Slagelse<ref>I Ringsted kloster boede Benedictinere. Kirken og klosteret i Slagelse var indviede til St. Michael. — I Ringsted klosterkirke jordedes senere Knud Lavard og hans efterkommere.</ref>. Imidlertid døde den berømmelige Danekonge Sven Magnus i Jylland, i det år efter Herrens byrd 1074, i sin kongetids 31te år<ref>Sven døde 28. Apr. 1076 (ikke 1074), i Suddathorp i Sønderjylland.</ref>; hans legeme blev med hæder jordet i Roskilde, således som han selv i levende live havde befalet det<ref>Også Sven jordedes i Trefoldighedskirken i Roskilde.</ref>. Efter hans død fulgte hans søn Harald ham på thronen, og herskede i 7 år<ref>Harald døde 17. Apr. 1080, og herskede altså kun i 4 år.</ref>; efter de gamles mening var han den fjerde Danekonge af navnet Harald. Den første var den Harald, som døbtes ved Mainz; den anden var Harald Blåtand; den tredje Harald Gormsøn<ref>Jfr. s. 13, note 5 [Wikinote: Dvs. note 47].</ref> og den fjerde denne Harald Svensøn, en<noinclude> <references/></noinclude> et06s28ar01n4d7c3z214vhgtibdw4q 104 122283 471839 471811 2026-07-28T12:49:17Z MGA73 457 æ 471839 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||27}}</noinclude>selv vil<ref>Genklang af forskellige skriftsteder, f. ex. Salm. 115, 3.</ref>; ti ingen af dem fortjænte den lod, de fik<ref>Af disse ord ses, at vor krønike er nærmest gunstig stemt mod Olaf, men uvillig mod Erik.</ref>. Erik herskede i 8 år og fandt på mange ubillige og uretfærdige love<ref>Denne efterretning forbavser noget, da alle andre kilder roser Erik som den folkekære konge. Erik må vel på lovgivningens område i nogen grad være trådt i Knud den helliges fodspor og således have givet nogle love, som har mishaget vor forfatter stærkt; men hvilke, véd vi slet ikke. Man kan jo tænke på forbedring af trællenes og de fremmedes stilling o. lign.</ref>. — Han havde 3 frillesønner: Harald<ref>Som senere fik tilnavnet Kesje (et spyd).</ref>, Benedict<ref>Om denne vides ellers intet.</ref> og Erik<ref>Den senere Erik Emune.</ref>, samt med sin ægtehustru den højbyrdige Knud<ref>Den senere Knud Lavard.</ref>. — I hans kongetids 5te år, i det år efter Herrens byrd 1100, den 15. Juli, blev Jerusalem erobret af de kristne. I sin kongetids 8nde år, i det Herrens år 1103, besluttede endelig Erik at drage til Jerusalem tillige med sin hustru Bodil<ref>Bodil var datter af Thrugot, Sven Estridsøns hirdjarl, der var stamfader til den bekendte stormandsslægt, hvortil de senere ærkebisper Asser og Eskil, og høvdingen Kristjern, samt krønikeskriveren Sven Aggesøn hørte.</ref>; men da han kom til Cypern, døde han<ref>Erik døde på Cypern 10. Juli 1103. Bodil drog videre og nåede Jerusalem; hun døde på Oliebjærget. — I Eriks fraværelse var Harald Kesje sat til rigsstyrer; men han vakte ved sin voldsomhed folkets misnøje og blev forbigået ved kongevalget.</ref>. Da hans død rygtedes, tog Danerne hans broder Nils til konge; han var en godmodig og enfoldig mand, men ingenlunde skikket til at herske<ref>Også andre kilder værdsætter Nils omtrent på samme måde. Nils har egentlig heddet Niklas eller Nikles.</ref>. — I hans dage fandt en stor forfølgelse af præsteskabet sted. I hans kongetids 20nde år<ref>År 1128.</ref> begyndte nemlig en vis Peder Bodilsøn,<noinclude> <references/></noinclude> p19e0e9ddgfyyz0d0i2r6k9iw720iva 471847 471839 2026-07-28T13:27:19Z MGA73 457 3 471847 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||27}}</noinclude>selv vil<ref>Genklang af forskellige skriftsteder, f. ex. Salm. 115, 3.</ref>; ti ingen af dem fortjænte den lod, de fik<ref>Af disse ord ses, at vor krønike er nærmest gunstig stemt mod Olaf, men uvillig mod Erik.</ref>. Erik herskede i 8 år og fandt på mange ubillige og uretfærdige love<ref>Denne efterretning forbavser noget, da alle andre kilder roser Erik som den folkekære konge. Erik må vel på lovgivningens område i nogen grad være trådt i Knud den helliges fodspor og således have givet nogle love, som har mishaget vor forfatter stærkt; men hvilke, véd vi slet ikke. Man kan jo tænke på forbedring af trællenes og de fremmedes stilling o. lign.</ref>. — Han havde 3 frillesønner: Harald<ref>Som senere fik tilnavnet Kesje (et spyd).</ref>, Benedict<ref>Om denne vides ellers intet.</ref> og Erik<ref>Den senere Erik Emune.</ref>, samt med sin ægtehustru den højbyrdige Knud<ref>Den senere Knud Lavard.</ref>. — I hans kongetids 5te år, i det år efter Herrens byrd 1100, den 15. Juli, blev Jerusalem erobret af de kristne. I sin kongetids 8nde år, i det Herrens år 1103, besluttede endelig Erik at drage til Jerusalem tillige med sin hustru Bodil<ref>Bodil var datter af Thrugot, Sven Estridsøns hirdjarl, der var stamfader til den bekendte stormandsslægt, hvortil de senere ærkebisper Asser og Eskil, og høvdingen Kristjern, samt krønikeskriveren Sven Aggesøn hørte.</ref>; men da han kom til Cypern, døde han<ref>Erik døde på Cypern 10. Juli 1103. Bodil drog videre og nåede Jerusalem; hun døde på Oliebjærget. — I Eriks fraværelse var Harald Kesje sat til rigsstyrer; men han vakte ved sin voldsomhed folkets misnøje og blev forbigået ved kongevalget.</ref>. Da hans død rygtedes, tog Danerne hans broder Nils til konge; han var en godmodig og enfoldig mand, men ingenlunde skikket til at herske<ref>Også andre kilder værdsætter Nils omtrent på samme måde. Nils har egentlig heddet Niklas eller Nikles.</ref>. — I hans dage fandt en stor forfølgelse af præsteskabet sted. I hans kongetids 20nde år<ref>År 1123.</ref> begyndte nemlig en vis Peder Bodilsøn,<noinclude> <references/></noinclude> blgf73x3jfdjuu00d6sx9tht0t3c87n 104 122284 471848 471812 2026-07-28T13:28:24Z MGA73 457 3 471848 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|28||}}</noinclude>efter råd og tilskyndelse af sin kapellan Nothold, der senere blev bisp i Ribe<ref>Peder Bodilsøn var en sællandsk stormand, som også senere spillede en betydelig rolle, bl. a. efter Knud hertugs drab, som dennes hævner og Erik Emunes tilhænger. Senere understøttede han Roskildebispen Eskil (den senere ærkebisp) mod samme kong Erik. Han stiftede 1135, tillige med sin moder og sine 2 brødre, St. Peders kloster i Næstved. — Nothold blev bisp i Ribe 1134.</ref>, at rejse det krav til præsterne, at de, som havde hustruer, skulde sende dem fra sig, og at de, som ingen havde, aldrig måtte tage sig nogen<ref>Den kirkelige reformbevægelse, der krævede, at præsterne skulde leve ugifte (cølibat), var altså også nået til Danmark. 1128 i Langefasten afholdtes just det første almindelige Lateranmøde, på hvilket bl. a. også præsternes ægteskab fordømtes. — Om forfølgelsen har strakt sig udenfor Sællands grænser, véd vi ikke.</ref>. Dette krav kunde præsterne ikke stå imod, eftersom bisp Arnold allerede tyngedes af sin høje alder, og var syg; nogle blev lemlæstede, andre dræbte, andre jagne i landflygtighed, og kun få beholdt deres ejendom. — Arnold døde året efter dette bøndernes foretagende<ref>Ejendommeligt er det at se {{sp|bønderne}}, ledede af deres høvding Peder Bodilsøn, så ivrige for den kirkelige reform. Arnold døde 1124.</ref>. I hans sted satte kong Nils sin søn Magnus’ kapellan Peder, som var en oplyst og boglærd mand, samt den mest veltalende og karaktérfaste blandt alle de daværende bisper i Danmark. Han antog sig snart præsternes sag mod bønderne, og ikke blot befriede han dem fra denne nød, men fik endog sat igennem, at ingen lægmand skulde kunne rette klage mod en præst på de almindelige ting<ref>Herredstingene og landstinget.</ref>, men kun for den hellige synode<ref name="p28">Provincialforsamlingen for Roskilde bispedømme, i hvilken bispen førte forsædet og dømte. — Allerede Knud den hellige havde, ifølge Sakse, unddraget indbyrdes strid mellem præster fra de</ref>, hvilket ikke tidligere<noinclude> <references/></noinclude> 0l929ezr6jumc8e3vvon3es4kjb0z47 471849 471848 2026-07-28T13:29:24Z MGA73 457 3 471849 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|28||}}</noinclude>efter råd og tilskyndelse af sin kapellan Nothold, der senere blev bisp i Ribe<ref>Peder Bodilsøn var en sællandsk stormand, som også senere spillede en betydelig rolle, bl. a. efter Knud hertugs drab, som dennes hævner og Erik Emunes tilhænger. Senere understøttede han Roskildebispen Eskil (den senere ærkebisp) mod samme kong Erik. Han stiftede 1135, tillige med sin moder og sine 2 brødre, St. Peders kloster i Næstved. — Nothold blev bisp i Ribe 1134.</ref>, at rejse det krav til præsterne, at de, som havde hustruer, skulde sende dem fra sig, og at de, som ingen havde, aldrig måtte tage sig nogen<ref>Den kirkelige reformbevægelse, der krævede, at præsterne skulde leve ugifte (cølibat), var altså også nået til Danmark. 1123 i Langefasten afholdtes just det første almindelige Lateranmøde, på hvilket bl. a. også præsternes ægteskab fordømtes. — Om forfølgelsen har strakt sig udenfor Sællands grænser, véd vi ikke.</ref>. Dette krav kunde præsterne ikke stå imod, eftersom bisp Arnold allerede tyngedes af sin høje alder, og var syg; nogle blev lemlæstede, andre dræbte, andre jagne i landflygtighed, og kun få beholdt deres ejendom. — Arnold døde året efter dette bøndernes foretagende<ref>Ejendommeligt er det at se {{sp|bønderne}}, ledede af deres høvding Peder Bodilsøn, så ivrige for den kirkelige reform. Arnold døde 1124.</ref>. I hans sted satte kong Nils sin søn Magnus’ kapellan Peder, som var en oplyst og boglærd mand, samt den mest veltalende og karaktérfaste blandt alle de daværende bisper i Danmark. Han antog sig snart præsternes sag mod bønderne, og ikke blot befriede han dem fra denne nød, men fik endog sat igennem, at ingen lægmand skulde kunne rette klage mod en præst på de almindelige ting<ref>Herredstingene og landstinget.</ref>, men kun for den hellige synode<ref name="p28">Provincialforsamlingen for Roskilde bispedømme, i hvilken bispen førte forsædet og dømte. — Allerede Knud den hellige havde, ifølge Sakse, unddraget indbyrdes strid mellem præster fra de</ref>, hvilket ikke tidligere<noinclude> <references/></noinclude> 9mfftnsmfeogpzkxlpgmd0g4ek1lk2z 104 122289 471840 471817 2026-07-28T12:53:23Z MGA73 457 , 471840 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||33}}</noinclude>Asser var en hæftig og pirrelig mand, ubehersket, uden fasthed: i rigets store forvirring stod han ikke som en mur for Israels hus<ref>Jfr. Jer. 1, 18. Ezech. 2, 5.</ref>, men vendte sig, hvorhen vinden blæste, ligesom et rør, der svajer for vinden <ref>Jfr. Matth. 11, 7. I disse ord udtrykker vor forfatter sin misbilligelse af, at Asser i den afgørende kamp stillede sig på Eriks side.</ref>{{rettelse|).|.}} På den tid blev Lund efter Eriks befaling omgiven med en mur og en vold<ref>Erik ventede nemlig Nils’ og Magnus’ angreb den følgende sommer. — Byernes forsvarsværker spiller overhovedet en vis rolle i Eriks kampe.</ref>. — Kong Nils udbød imidlertid leding over de ham underlagte lande<ref>Jylland og øerne.</ref>, og gav med stor omsigt den befaling, at alle gode mænd<ref>Ordet »god« er vist brugt både i moralsk og i social betydning (betegnende de ansete, højtstående mænd i riget, stormændene).</ref> den 4de Juni skulde give møde ved Skåne; ved denne tid fejredes i det år den hellige Pinsefest<ref>Pinsedag var 1134 d. 3dje Juni, og Mandagen d. 4de stod slaget.</ref>. Anden helligdag gik da mandskabet uforsigtigt i land, og uden at ordne deres sager forstandig; Erik kastede sig imod dem med sin hær<ref>Udskibningen foregik ved Fotevig, ved Skånes Sydvest-spids. Erik kom sprængende med sit rytteri fra Lund og overraskede hæren ved udskibningen, hvorfor hans folk kunde anrette et forfærdeligt nederlag på modstanderne. Magnus var blandt de få, der søgte at forsvare sig, kæmpede mandelig, men blev tilsidst fældet.</ref> og tilføjede hele Danmark et ubeskriveligt og ubodeligt tab. Vé hint grufulde år og hin bitre dag, dødens dag, mørkets dag, fuld af jammer, tung af gråd! Vé hin dag, da Magnus dræbes, Danmarks blomst knækkes; han, den <ref follow="p32">således en meget anselig slægt. Han var bisp i Lund fra 1089, og viedes 1103 til nordisk ærkebisp af den pavelige legat Alberik, efter at Erik Egode havde sat oprettelsen af et nordisk ærkesæde igennem.</ref><noinclude> <references/> {{small|{{hoved|{{afstand|2em}}Roskildekrøniken.||3{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> 4buyhchyk10390es5n4lun9ydjohd0v 104 122290 471850 471818 2026-07-28T13:32:58Z MGA73 457 et ord 471850 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|34||}}</noinclude>skønneste blandt de unge, kæk og kraftig, en glad giver<ref>Jfr. 2 Kor. 9, 7.</ref>, forstandig, og en elsker af fasthed; Magnus dræbes, og med ham høvdinger<ref>Vi véd, at 2 kongeætlinge faldt i slaget, nemlig Henrik Skadelår og Magnus, søn af Harald Kesje.</ref> og 5 bisper, nemlig: Peder fra Roskilde, Thore fra Ribe, Ketil fra Vestervig<ref>Vestervig var endnu da bispesæde; få år efter flyttedes dette til Børglum, hvor et Præmonstratenser-kloster fandtes.</ref>, og Henrik, som var fordreven fra Sverige<ref>Henrik havde været bisp i Vesterås. Han skal have været dansk af fødsel. — Også Århusbispen Ulfkel må være falden i slaget. Dette store antal bisper, der falder på Nils’ og Magnus’ side, er ret mærkværdigt. Det viser, hvor nøje bisperne var knyttede til kongemagten; ja, bisperne går endog i kamp for den, skønt det egentlig ikke var dem tilladt at bære våben.</ref>. — Adelbert<ref>Han kaldes senere Adelbjørn, hvilket er navnets danske form.</ref> fra Slesvig fik i kampen et uhelbredeligt sår, og levede knap halvandet år derefter. En sjette bisp, nemlig Eskil, havde Erik 2 år før denne kamp ladet dræbe i kirken, mens han forrettede morgengudstjænesten<ref>Eskil dræbtes i hellig Margretes kirke ved Viborg 20. Octbr. 1132. Se ovenfor, s. 31, note 1 [Wikinote: Dvs. note 170].</ref>; han var en såre skøn, forstandig og vellærd mand. Da nu kong Nils så, at nogle fangedes, andre lemlæstedes, andre dræbtes, og atter andre druknede i vandet, fik han med nød og næppe fat på en hest og nåede ud til et skib tillige med Harald<ref>Harald Kesje.</ref>. Da han dernæst kom over til Sælland, søgte han efter ævne at sætte mod i sine folk. Derefter drog han til Jylland og satte her Harald over halvdelen af riget, idet han hædrede ham med kongenavn<ref>Nils har altså gjort Harald til sin medkonge.</ref>. Siden blev han skammelig svegen af Slesvigerne, skønt lejde var givet og bekræftet med éd, og troløst dræbt i staden Slesvig tillige med de stormænd, han endnu havde tilbage, den 25nde Juni i det<noinclude> <references/></noinclude> nexdu59fepzifx292cbfbcyeoj6iuma 104 122293 471851 471821 2026-07-28T13:38:52Z MGA73 457 e 471851 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||37}}</noinclude>falden i slaget i Skåne<ref>Slaget ved Fotevig 1134.</ref> sammen med kong Nils’ søn Magnus. Alle disse var Haralds sønner, og alle reves de bort af en tidlig død. — Alene Olaf er tilbage, et uhyre med mange hoveder<ref>Jfr. Horats’ Epistler I, 1, 76. — Olaf kæmpede senere med Erik Lam og dræbte bl. a. Roskildebispen Rike, men blev slagen gentagne gange og dræbt 1143.</ref>. Imidlertid dør ærkebisp Asser af Lund den 13de Maj, og jordes i hellig Lavrentius’ kirke<ref>Asser døde ikke d. 13de, men d. 5te Maj, 1137. — Lavrentiuskirken i Lund var grundlagt af Asser, men fuldførtes først af Eskil.</ref>. Erik bar sig i alle ting ad, som om han var kejser; han ryddede alle hindringer af vejen og tålte ingen ligemand, endsige overmand; overmodig, opblæst, stor i ondskab, skrækkelig i al sin færd, fór han frem som et lyn, røvede trods gråd og suk fra folk, som han kunde tænke ejede noget, og fordelte det ranede gods blandt griske og skadefro mennesker<ref>Denne skildring af Erik Emune er naturligvis i høj grad overdreven. Men at Erik virkelig var grusom og hensynsløs, derom vidner noksom hans adfærd mod broderen og hans børn. — Sakse siger, at han var »en skræk for de store, men elsket af de små«.</ref>. — Således var Eriks liv, således hans optræden, således hans indgang; men lad os nu se på, hvilken udgang han fik. Da han engang mødte på et ting i nærheden af Ribe<ref>Ifølge Sven Aggesøn var det Urnehoved ting i Sønderjylland, men det er ret tvivlsomt, om ovenstående udtryk kan forenes med denne efterretning.</ref>, så rejste sig en mand ved navn Plog (på Latin ''aratrum'')<ref>''Aratrum'' betyder på Latin en plov.</ref>, og strakte den intet anende konge til jorden ved et dødeligt sår; Plog var en hæslig, lavstammet mand, <ref follow="p36">{{bindestreg2|tænkte|mistænkte}} dem dog for at stå i forbindelse med faderen, lod dem fængsle og sætte i den nævnte borg, samt endelig drukne.</ref><noinclude> <references/></noinclude> 44ceb3eculx0p3s1sps05wq4e203zsd 104 122296 471841 471824 2026-07-28T12:56:50Z MGA73 457 ø 471841 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >'''Krønikens fortsættelse.'''</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|E}}{{mindre|fter at have tilvejebragt den sikreste fred i sit fædreland, nedlagde kong Erik i sit 10ende år kongeværdigheden, gik i kloster, modtog munkekutten og bød fro farvel til jordens jammer<ref>Bogstavrimene i nogle af krønikens sætninger er de fleste steder søgt gengivne.</ref>; dernæst hensov han ved et saligt endeligt i Herren<ref>1146 trådte Erik Lam ind i Knudsklostret i Odense og døde samme år. ― Den lille krønike, som fortsættelsens forfatter her skriver ud af, siger om Erik ― i skarp modstrid med selve Roskildekrønikens ord ― at han styrede Danmark med stor forstand.</ref>.}} {{mindre|Efter hans død kom Jyderne sammen og valgte Knud, søn af Magnus Nilssøn. Men Skåningerne valgte Sven, Erik Emunes søn<ref>Her i fortsættelsen møder vi for første gang det tilnavn, som selve krønikens forfatter mindst af alt vilde tillægge Erik: Emune, den mindeværdige, berømmelige.</ref>, og satte ham til konge over sig. Deraf blev følgen en lang}} 12 års<ref>Dette tal er lidt for højt.</ref> {{mindre|kamp mellem Sven og Knud. Da nemlig Sven fik riget, forsvandt freden, oprør opstod, og den indre uro kaldte selv fredelige folk til kamp.}} Endelig, i det 10ende år<ref>I virkeligheden fandt de følgende begivenheder sted år 1154.</ref> kom alle Daner sammen, virkede for fred og valgte 2 til konger: Knud, som før var valgt af Jyderne, og Valdemar, søn af den hellige Knud hertug og martyr<ref name="p40">Denne fremstilling er ikke ganke korrekt. ― Knud havde tidligere gentagne gange kæmpet uheldig mod Sven og var bleven</ref>. Sven blev forjagen fra Danmark<noinclude> <references/></noinclude> 0tnttky2jfoo2igq5p9mwiaac5xm07s 471852 471841 2026-07-28T13:40:27Z MGA73 457 Må mene ganske 471852 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center >'''Krønikens fortsættelse.'''</div> {{streg|5em}} {{startbogstav2|E}}{{mindre|fter at have tilvejebragt den sikreste fred i sit fædreland, nedlagde kong Erik i sit 10ende år kongeværdigheden, gik i kloster, modtog munkekutten og bød fro farvel til jordens jammer<ref>Bogstavrimene i nogle af krønikens sætninger er de fleste steder søgt gengivne.</ref>; dernæst hensov han ved et saligt endeligt i Herren<ref>1146 trådte Erik Lam ind i Knudsklostret i Odense og døde samme år. ― Den lille krønike, som fortsættelsens forfatter her skriver ud af, siger om Erik ― i skarp modstrid med selve Roskildekrønikens ord ― at han styrede Danmark med stor forstand.</ref>.}} {{mindre|Efter hans død kom Jyderne sammen og valgte Knud, søn af Magnus Nilssøn. Men Skåningerne valgte Sven, Erik Emunes søn<ref>Her i fortsættelsen møder vi for første gang det tilnavn, som selve krønikens forfatter mindst af alt vilde tillægge Erik: Emune, den mindeværdige, berømmelige.</ref>, og satte ham til konge over sig. Deraf blev følgen en lang}} 12 års<ref>Dette tal er lidt for højt.</ref> {{mindre|kamp mellem Sven og Knud. Da nemlig Sven fik riget, forsvandt freden, oprør opstod, og den indre uro kaldte selv fredelige folk til kamp.}} Endelig, i det 10ende år<ref>I virkeligheden fandt de følgende begivenheder sted år 1154.</ref> kom alle Daner sammen, virkede for fred og valgte 2 til konger: Knud, som før var valgt af Jyderne, og Valdemar, søn af den hellige Knud hertug og martyr<ref name="p40">Denne fremstilling er ikke {{rettelse|ganke|ganske}} korrekt. ― Knud havde tidligere gentagne gange kæmpet uheldig mod Sven og var bleven</ref>. Sven blev forjagen fra Danmark<noinclude> <references/></noinclude> riw9v7eq9n5y90ksunxqq7q9ywqrwfv 104 122297 471842 471825 2026-07-28T12:57:32Z MGA73 457 æ 471842 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||41}}</noinclude>og flygtede til Saksen, til sin svigerfader, Saksens hertug<ref>Det var ikke Saksens hertug, men markgrev Konrad af Meissen, der var Svens svigerfader, og til hvem han flygtede.</ref>, som han opholdt sig hos {{mindre|i omtrent 3 år, langt fra riget. Endelig i det 3dje år<ref>Nemlig 1157.</ref> fór han under skin af fred hjem til fædrelandet. Da kom Sven, Knud og Valdemar sammen, efter gensidig at have givet gidsler, virkede efter forstandige folks råd for fred, og stræbte at stanse spliden i staten. Frænderne sluttede da følgende forlig: at Danmark skulde deles, og hver af dem frit råde over en tredjedel<ref>Sven drog med en vendisk flåde til Fyn og mødtes i Odense med Valdemar, sommeren 1157. Kort efter mødtes alle 3 konger (og stormændene) på Låland; her sluttedes forlig, og Valdemar delte Danmark i 3 dele, af hvilke han selv tog Jylland, medens Sven valgte Skåne, og Knud altså fik øerne.</ref>. Det var et forrædersk forlig og en falsk fred, som da sluttedes. Ti da de derefter samledes i Roskilde, blev Knud og hans frænde Konstantin skammelig myrdede af Sven,}} den 9ende Avgust. {{mindre|Valdemar undslap, dog hårdt såret;}} han flygtede til Jylland og bad Jyderne om hjælp. Sven drog efter ham, {{mindre|kæmpede på Gradehede med ham, men tabte efter Guds vilje slaget og bukkede ynkelig under; han fik således den død, som han ved sine rænker havde gjort sig fortjænt til.}} — Hans lig jordedes i landsbyens kirke<ref>Rettere i nærheden af drabsstedet i et lille kapel, hvis tomt i vore dage er bleven mærket med en stenstøtte.</ref>. Herefter blev den berømmelige Valdemar, søn af den hellige Knud hertug og martyr, der atter var en søn af Erik den gode, sat på thronen af alle Danmarks bedste mænd<ref>Hermed menes stormændene.</ref>, salvet til konge af ærkebisp Eskil, iført purpuret, højtidelig kronet, og med hæder sat på rigets kongestol, i <ref follow="p40">fordreven; men Sven gjorde sig snart forhadt ved overmod; Valdemar nærmede sig da til Knud (han stod tidligere på Svens side), og disse 2 udråbtes 1154 til konger af Jyderne. Da de derpå med jydske stridskræfter sejlede over til Sælland, svigtedes Sven af sine folk og måtte flygte.</ref><noinclude> <references/></noinclude> g9rids42pblqoa0henyrtyipte21qr5 104 122298 471826 471765 2026-07-28T12:00:21Z MGA73 457 /* Proofread */ 471826 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|42||}}</noinclude>året 1157 efter Herrens byrd<ref>Denne efterretning om Valdemars højtidelige kroning findes kun her og må sikkert være fejlagtig, ligesom adskillige andre af vor fortsættelses selvstændige efterretninger (jfr. ovenfor). I virkeligheden fandt den første højtidelige danske kongekroning sted 1170, da Eskil kronede Valdemars lille søn Knud, samtidig med Knud hertugs skrinlæggelse. — Måske er efterretningen snarest en genklang af Valdemar Sejrs højtidelige kroning 1204.</ref>. Han styrede i 26 år<ref>Rettere i 25 år.</ref> Daneriget med ære. {{mindre|Ti hedningerne førte han til tro, de troende til fred, de fredelige til tryghed; had vendte han til kærlighed, smærte til fryd, krig til fred, og nød til velstand.}} Efter ham fulgte hans søn Knud, og efter Knud er dennes broder Valdemar kommen på thronen<ref>Hermed slutter fortsættelsen, og den må derfor antages at være forfattet under Valdemar Sejr.</ref>. {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> 90zqiqh8ixgthxpbk6ir2a63eyh6nxg 471853 471826 2026-07-28T13:44:02Z MGA73 457 : 471853 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|42||}}</noinclude>året 1157 efter Herrens byrd<ref>Denne efterretning om Valdemars højtidelige kroning findes kun her og må sikkert være fejlagtig, ligesom adskillige andre af vor fortsættelses selvstændige efterretninger (jfr. ovenfor). I virkeligheden fandt den første højtidelige danske kongekroning sted 1170, da Eskil kronede Valdemars lille søn Knud, samtidig med Knud hertugs skrinlæggelse. — Måske er efterretningen snarest en genklang af Valdemar Sejrs højtidelige kroning 1204.</ref>. Han styrede i 26 år<ref>Rettere: i 25 år.</ref> Daneriget med ære. {{mindre|Ti hedningerne førte han til tro, de troende til fred, de fredelige til tryghed; had vendte han til kærlighed, smærte til fryd, krig til fred, og nød til velstand.}} Efter ham fulgte hans søn Knud, og efter Knud er dennes broder Valdemar kommen på thronen<ref>Hermed slutter fortsættelsen, og den må derfor antages at være forfattet under Valdemar Sejr.</ref>. {{streg|10em}}<noinclude><references/></noinclude> lubwvc9nuagy36hzz7s8yz7lacsziv9