Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.13 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 11 2066 471950 3969 2026-07-30T11:27:02Z MGA73 457 /* Sandkasse */ nyt afsnit 471950 wikitext text/x-wiki == Dokumentation == === Brug === <pre> {{header | forrige= | næste= | titel= | afsnit= | forfatter= | noter= }} </pre> Denne skabelon er tænkt til brug øverst på artikelsider. Kopier ovenstående og fyld ud med relevante informationer. Efterlad ukendte eller irrelevante parametre tomme. Slet ikke nogen af ovenstående parametre, da det vil ødelægge skabelonen. === Speciel syntaks: Override-parametre === '''Override-parametetre''' (alle muligheder) <pre> {{header | forrige= | næste= | titel= | afsnit= | forfatter= | override_forfatter= | noforfatter= | noter= }} </pre> I visse særlige tilfælde kan der forekomme afvigelser fra Wikisource-standarderne. Det kan for eksempel være en gammel folkevise, der ikke skal henvise til en forfatterside. I sådanne tilfælde kan du bruge følgende override-parametre: * '''override_forfatter''' erstatter det automatiske link med almindelig tekst. Dette kan bruges til "forfattere", der ikke skal have en forfatterside (f.eks. "Folketinget"). * '''noforfatter''' skjuler hele forfatterlinien. Når man bruger override-parametrene er det muligt at fjerne den oprindelige parameter, dette frarådes dog. At efterlade den oprindelige kode hjælper nye brugere til at overskue koden. ==== Eksempel på brug ==== <pre> {{header | forrige= | næste= | titel=Peerage Act 1963 | afsnit= | forfatter= | override_forfatter= the United Kingdom Parliament | noter= }} </pre> == Sandkasse == Jeg har oprettet [[Skabelon:Header/sandkasse]] til brug for [[Wikisource:Skriptoriet#Information_i_header]]. Se også [[Modul:Header/sandkasse]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 11:27 (UTC) gig9y978bazi94qau3zhxw15e4cu4uk 0 2783 471943 68155 2026-07-30T09:05:15Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Politik]]; Tilføjede [[Kategori:Partiprogrammer]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471943 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Det forende Venstres Program |override_forfatter=anonym |noter=Det forenede Venstres Program af 23. marts 1872 var mere radikalt end partiets stiftelsesprogram af 30. juni 1870. Således havde partiet i 1870 stået på 1866-forfatningens grund, mens man i 1872 krævede en genindførelse af den mere demokratiske Junigrundlov fra 1849. I programmet stod der ikke meget om politikerne. Venstres hovedkrav om indførelse af parlamentarisme var således ikke nævnt. Til gengæld krævede programmet, at Rigsdagen og regeringen skulle gennemføre en lang række reformer ude i samfundet. Programmet af 1872 betragtes som et af Venstres mest markante programmer. }} == Det forenede Venstres Program == af 23. Marts 1872. Junigrundloven i dens fulde Omfang er Folkets moralske Ret. Vor Udvikling bør derfor fremmes i denne Grundlovs Aand. I Henseende til borgerlig og politisk Lighed og Frihed bør enhver stilles lige uden Hensyn til Stand og Formue. Ubegrundede Forrettigheder afskaffes; alle for en sund aandelig og materiel Udvikling hemmende Baand løses. En fornuftig Sparsommelighed i Statshusholdningen gennemføres. En ligeligere Fordeling af Skattebyrden søges opnaaet. Af Hensyn til de uformuende bør Tolden paa Livsfornødenheder lettes; ligeledes bør Tolden nedsættes eller ophæves paa Forbrugsgenstande, som har større Betydning for vor økonomiske Udvikling. Derimod bør man søge at skaffe Statskassen en forøget Toldindtægt af Overflødighedsgenstande. Sportellovgivningen omordnes. I Bygningsafgiften gennemføres Forandringer, hvorved denne Afgift navnlig lettes for uformuende og for mindre næringsdrivende. Ligevægt imellem Statens Indtægter og Udgifter tilvejebringes ved en Indkomst- og Formueskat. Reglerne for en saadan Skat og for den kommunale Beskatning bør være overensstemmende. Ret til en lempelig Afløsning af de bestaaende højst ulige og trykkende Tiendebyrder bør fastsættes. Fæstegodsvæsenet bør, under stadig Hensyn til, at ''Bondejord forbliver i Bondens Besiddelse'', afskaffes. Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom, under betryggende Betingelser for Fæsterne, bør gennemføres ved Lov. En med Junigrundlovens Aand stemmende lige Valgret bør søges anerkendt ved Forandring i Bestemmelserne for de kommunale Valg. Rigsdagens fulde Lovgivningsmyndighed også i kirkelige Sager bør ubetinget opretholdes i samme Omfang som hidtil. Friheden indenfor Folkekirken bør ved Lov yderligere udvides og befæstes. Folkekirkens Præster sættes paa fast løn; Anvendelse af de til deres Lønning hidtil henlagte Midler undergives den lovgivende Magts nærmere Bestemmelser. Ved ansættelse af Præsterne bør der gives Menigheden en afgørende Indflydelse. Valgmenigheden bør anerkendes som et vedvarende Led i den folkekirkelige Ordning; Betingelser for dens Dannelse bør væsentlig lettes, navnlig med Hensyn til Valg af Præster og Brug af Kirker. For det offentlige, saavel højere som lavere, Undervisningsvæsen fastsætter Lovgivningsmagten Maalet; hvorledes Maalet i de ikke af Staten bekostede Undervisningsanstalter naas, er denne uvedkommende. Universitetsforholdene omordnes; Embedsprøverne henlægges under særlige Kommissioner, og Universitet stilles ved en friere, ikke af nogen Prøve betinget Adgang i et mere umiddelbart Forhold til Folket. De af Kommunitetet henlagte Midler gives der en udvidet Anvendelse til Fordel for uformuendes Uddannelse. De for Statens Regning bestaande lærde Skolers Tal indskrænkes; deres økonomiske Forhold og deres Undervisning omordnes. Almueundervisningen overlades til overlades til Kommunernes Selvstyrelse under Statens Tilsyn. Bestræbelser for en bedre Undervisning for de uformuende opmuntres og støttes. Ved Revisionen af Lovene om Forsvarsvæsen iagttages: - at der sikres Landet et efter dets Størrelse og Forhold afpasset Værn; - at den i den nuværende Ordning nedlagte Lighedsgrundsætning om, at enhver vaabenfør Mand skal vaabenøves, bliver bevaret; - at som Følge heraf, saavel af hensyn til Forsvarets indre Styrke som til de uformuende, hvem ellers den personlige Byrde væsentlig vilde komme til at paaligge, Stillingsvæsen og Vilkaarbytning fremtidig forhindres; - at der i øvrigt enhver med de nævnte Øjemed stemmende Forbedring i det bestaaende søges indført under stadig Hensyn til Nødvendigheden af, de nuværende Byrder formindskes. {{PD-anon-1923}} [[Kategori:Partiprogrammer]] [[Kategori:1872]] 0o7zll5jzg78451dxfe4eioxp00qhaq 0 2840 471937 80076 2026-07-30T09:03:32Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Partiprogram]]; Tilføjede [[Kategori:Partiprogrammer]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471937 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Socialdemokratiets Program af 1913 |override_forfatter=anonym |noter=Socialdemokratiets Program af 1913 blev stående uændret helt til 1961. Tidligere havde partiet [[Gimle Programmet af 1876]]. Dette program blev ændret flere gange, blandt andet i 1888. }} ==Socialdemokratiets Program af 13. Februar 1913.== Arbejdet er Kilden til al Værdi, og Arbejdets udbytte bør tilfalde dem, som arbejder. I det nuværende Samfund bliver den private Ejendomsret til Produktionsmidlerne (Jord, Grund, Fabrikker, Maskiner, Raastoffer, Samfærdselsmidler o. s. v.) i stigende Grad Midlet, hvorved Kapitalistklassen, et mindretal af Samfundets Medlemmer, tilvender sig Udbyttet af Menneskehedens Arbejde. Overklassens Herredømme over Produktionsmidlerne medfører politisk Ufrihed, Social Ulighed, Splid mellem Nationerne og skaber Elendighed for Samfundets produktive Medlemmer. Voksende Masser af Befolkningen forvandles til besiddelsesløse Lønarbejdere, og de tekniske Hjælpemidlers mægtige Udvikling, der burde komme alle Samfundets Medlemmer til Gode, bringer i stigende Grad det store flertal, ikke blot de egentlige Lønarbejdere, men ogsaa den øvrige arbejdende Befolkning, ind under Kapitalens Magt og Udbytning. Denne Samfundstilstand - Kapitalismen - umuliggør en retfærdig Fordeling af Samfundsarbejdets Udbytte, fremkalder planløs Produktion, hvorved uhyre Værdier gaar til Grunde, skaber Kriser og Arbejdsløshed, splitter Samfundet i stadig hæftigere Interessekrige og spalter det sluttelig i to modsatte Lejre i en stadig mere omfattende og bevidst indbyrdes Klassekamp. Socialdemokratiet kræver derfor Produktionsmidlernes Overgang til Samfundsejendom - Socialismen. ===Socialdemokratiets Hovedformaal.=== Ud fra denne Grundopfattelse er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund. Som midler hertil tjener Arbejdernes organisation paa de økonomiske og politiske Omraader, Udbredelse af Oplysning og særlig af Kundskab om det kapitalistiske Samfunds Tilstande og Udvikling, Erhvervelse og Udnyttelse af alle Borgerrettigheder og ethvert andet Middel, der er i Overensstemmelse med den foran fremsatte Grundopfattelse. Gennemførelsen af det socialistiske Fælleseje og den socialistiske Produktion vil betyde Tilintetgørelsen af alle Former for Udbytning, Undertrykkelse og social Ulighed. Det vil med alles Samfundsarbejde i den materielle og åndelige Produktion medføre en hidtil ukendt Rigdom baade paa det materielle og paa Kulturlivets Omraader. Men Arbejdernes Frigørelse maa være Arbejderklassens eget Værk. Arbejdernes Stilling og den voksende Klassekamp er i alle Lande med kapitalistisk Produktion væsentlig den samme, og ved denne Produktionsmaades internationale Karakter bliver Arbejdernes Interesser overalt de samme og fælles for alle I Erkendelse heraf føler Socialdemokratiet i Danmark sig som en Del af og erklærer sig solidarisk med den klassebevidste internationale Arbejderklasse, hvis Verdenshistoriske Opgave er alle Menneskers fuldkomne Frigørelse uden Hensyn til Køn, Race eller Nationalitet. ''Som Overgang til Samfundets socialistiske Organisation, til Beskyttelse for det arbejdede Folk og til Fremhjælpning af dens økonomiske, intellektuelle og moralske Vel opstiller det danske Socialdemokrati følgende fordringer:'' ===I. Politiske og kulturelle Krav.=== 1. Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Afstemning til alle offentlige Hverv for Mænd og Kvinder fra 21 Aars Alderen. Valgdagen almindelig Fridag. 2. Etkammer-System. Al udøvende og lovgivende Myndighed hos Folket gennem deres Repræsentation. Folkeafstemning i vigtigere Spørgsmaal og Forlagsret for Befolkningen. Administrationen direkte under Folkerepræsentationen. 3. Fuldstændig Ytring-, Presse-, Forsamlings- og Foreningsfrihed. 4. Religionen en privatsag. De religiøse Samfund ordner selv deres egne Anliggender. 5. Afrustning. Internationale stridigheder afgøres ved Voldgift. 6. Skole- og Undervisningsvæsenet ordnes af Staten under Kommunernes Medvirken. Fælles vederlagsfri og forpligtende Undervisning i Hverdags- og Heldagsskoler. Religionsundervisning udelukkes. Offentlige Børneopdragelseshjem. Det offentliges Overtagelse af Skolebørns Underhold. Adgang til den højere og højeste Undervisning uden Hensyn til ydre Kaar. Offentlig teknisk og faglig Uddannelse. 7. Obligatorisk fysisk Opdragelse af Ungdommen. 8. Vederlagsfri Retshjælp. Offentlig og mundtlig Retspleje. Nævningedomstole udgaaede fra den almindelige Valgret for alle fuldmyndige Mænd og Kvinder. Sikring af misbrug af Varetægtsarrest. Omformning af Straffesystemet til et Forbedringssystem efter humane Principper. Lovovertrædelser, der en Følge af de sociale og politiske Klassekampe, maa ikke behandles som Forbrydelser. Afskaffelse af militære og gejstlige Retter. 9. Tjenestetyende, Søfolk og andre Medborgere, der er underkastet særlige Love, stilles i politisk og retslig Henseende lige med andre Samfundsmedlemmer. ===II. Økonomiske og sociale Krav.=== 10. Afskaffelse af Skatter og Love, som skaber Varefordyrelse for Befolkningen. Direkte Skat paa Indkomst, Formue og Grundbesiddelse, herunder Indførelse af en Grundværdistigningsafgift. Arveafgift. Stærkt stigende Skala i Beskatningen. 11. Stat og Kommune overtager de store Samfærdsels- og Samkvemsmidler samt alle Monopoler og alle Virksomheder, der antager Karakter af Monopoler. Ogsaa anden Produktion organiseres efterhaanden under Samfundets umiddelbare Ledelse eller Kontrol. 12. Stat og Kommune udfører selv de offentlige Arbejder, eventuelt under medvirken af Arbejdernes Organisationer. Hvor Licitation endnu bestaar, sikres der Arbejderne tarifmæssige Vilkaar. 13. Fideikommisser, Len og Stamhuse samt Præstegaardsjorder inddrages og gøres tilgængelige for det arbejdende Folk. Udyrkede Arealer, Jord, der samfundsmæssigt set er uforsvarligt anvendt, samt andre Jorder, som Samfundet har en særlig Interesse i at eje, erhverves. Samfundets Ekspropriationsret udvides. Jord i offentlig Besiddelse bør som Regel ikke afhændes til Privateje. Brugen af den i Samfundets Besiddelse værende dyrkelige Jord overdrages til Landarbejdere og Ligestillede. Hvor det er fornødent, tilvejebringes de nødvendige Driftsmidler af Samfundet. Hvor Fællesdrift helt eller delvis anses for at være fordelagtig, bidrager Stat og Kommuner til dens Fremme. Staten yder iøvrigt sin Støtte til Fremhjælpning af Landbruget, saaledes ved Ydelser af Driftslaan, ved Hjælp til Grundforbedringer og lign. til de smaa Landbrug. Staten opretter Landbrugsskoler og Forsøgsstationer i Landets forskellige Egne. Staten giver Regler for og fører Tilsyn med private Fæste- og Lejehuses Opførelse, Indretning og Benyttelse, ligesom Staten og Kommunerne søger at modvirke Udbytningen gennem Grundspekulation ved Tilvejebringelse af Boliger for Arbejdere. Hvor Brugsretten til Samfundets Jord er overdraget enkelte Personer eller Sammenslutninger, fastsættes en Afgift af Jorden i Forhold til dens Værdi. 14. Offentlig Statistik angaaende Arbejds- og Omsætningsforhold, Produktion og Forbrug. 15. Offentlig vederlagsfri Sygepleje. Human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsudygtige ved Staten. Forsikring mod Arbejdsløshed. 16. Lovbestemt Maksimalarbejdsdag paa højst 8 Timer. - Mænds og Kvinders Arbejde i samme Industrigren betales efter fælles Tarif. - Afskaffelse af det på udbytning beregnede Hjemmearbejde. - Forbud mod Søndags-, Helligdags- og Natarbejde, som ikke er samfundsnødvendigt. - Forbud med Lønarbejde eller Arbejde, der hindrer Børns Skoleuddannelse i den skolepligtige Alder. 17. Kontrol med Arbejdspladser, Fabrikker, Værksteder, Forretningslokaler, Handels- og Fiskerifartøjer og overhovedet alle Steder, hvor der arbejdes for Løn, samt med Arbejderboliger, der udlejes af Arbejdskøbere, og med Lokaler, der anvises Arbejdere til Opholds-, Spise- eller Sovested, ved Personer valgt af Arbejdere. - Der opføres kommunale Arbejderboliger, til hvilke, der ydes Statstilskud. Boligerne forbliver Kommunens Ejendom. Udgifterne for Brugerne af disse Boliger maa ikke overstige de til Vedligeholdelse, Forretning og Amortisation nødvendige Beløb. 18. Udførelse af Arbejdet i Straffe- og Forsørgelsesanstalter paa en sådan Maade, at det ikke konkurrerer med det almindelig normalt udførte Arbejde i Samfundet udenfor. Forbud mod Overdragelse af Arbejdskraften i saadanne Anstalter til private Arbejdskøbere. {{PD-anon-1923}} [[Kategori:Politik]] [[Kategori:1913]] [[Kategori:Partiprogrammer]] tj60fs251sshgvy1iont3vggqosplrv 471939 471937 2026-07-30T09:04:00Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Politik]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471939 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Socialdemokratiets Program af 1913 |override_forfatter=anonym |noter=Socialdemokratiets Program af 1913 blev stående uændret helt til 1961. Tidligere havde partiet [[Gimle Programmet af 1876]]. Dette program blev ændret flere gange, blandt andet i 1888. }} ==Socialdemokratiets Program af 13. Februar 1913.== Arbejdet er Kilden til al Værdi, og Arbejdets udbytte bør tilfalde dem, som arbejder. I det nuværende Samfund bliver den private Ejendomsret til Produktionsmidlerne (Jord, Grund, Fabrikker, Maskiner, Raastoffer, Samfærdselsmidler o. s. v.) i stigende Grad Midlet, hvorved Kapitalistklassen, et mindretal af Samfundets Medlemmer, tilvender sig Udbyttet af Menneskehedens Arbejde. Overklassens Herredømme over Produktionsmidlerne medfører politisk Ufrihed, Social Ulighed, Splid mellem Nationerne og skaber Elendighed for Samfundets produktive Medlemmer. Voksende Masser af Befolkningen forvandles til besiddelsesløse Lønarbejdere, og de tekniske Hjælpemidlers mægtige Udvikling, der burde komme alle Samfundets Medlemmer til Gode, bringer i stigende Grad det store flertal, ikke blot de egentlige Lønarbejdere, men ogsaa den øvrige arbejdende Befolkning, ind under Kapitalens Magt og Udbytning. Denne Samfundstilstand - Kapitalismen - umuliggør en retfærdig Fordeling af Samfundsarbejdets Udbytte, fremkalder planløs Produktion, hvorved uhyre Værdier gaar til Grunde, skaber Kriser og Arbejdsløshed, splitter Samfundet i stadig hæftigere Interessekrige og spalter det sluttelig i to modsatte Lejre i en stadig mere omfattende og bevidst indbyrdes Klassekamp. Socialdemokratiet kræver derfor Produktionsmidlernes Overgang til Samfundsejendom - Socialismen. ===Socialdemokratiets Hovedformaal.=== Ud fra denne Grundopfattelse er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund. Som midler hertil tjener Arbejdernes organisation paa de økonomiske og politiske Omraader, Udbredelse af Oplysning og særlig af Kundskab om det kapitalistiske Samfunds Tilstande og Udvikling, Erhvervelse og Udnyttelse af alle Borgerrettigheder og ethvert andet Middel, der er i Overensstemmelse med den foran fremsatte Grundopfattelse. Gennemførelsen af det socialistiske Fælleseje og den socialistiske Produktion vil betyde Tilintetgørelsen af alle Former for Udbytning, Undertrykkelse og social Ulighed. Det vil med alles Samfundsarbejde i den materielle og åndelige Produktion medføre en hidtil ukendt Rigdom baade paa det materielle og paa Kulturlivets Omraader. Men Arbejdernes Frigørelse maa være Arbejderklassens eget Værk. Arbejdernes Stilling og den voksende Klassekamp er i alle Lande med kapitalistisk Produktion væsentlig den samme, og ved denne Produktionsmaades internationale Karakter bliver Arbejdernes Interesser overalt de samme og fælles for alle I Erkendelse heraf føler Socialdemokratiet i Danmark sig som en Del af og erklærer sig solidarisk med den klassebevidste internationale Arbejderklasse, hvis Verdenshistoriske Opgave er alle Menneskers fuldkomne Frigørelse uden Hensyn til Køn, Race eller Nationalitet. ''Som Overgang til Samfundets socialistiske Organisation, til Beskyttelse for det arbejdede Folk og til Fremhjælpning af dens økonomiske, intellektuelle og moralske Vel opstiller det danske Socialdemokrati følgende fordringer:'' ===I. Politiske og kulturelle Krav.=== 1. Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Afstemning til alle offentlige Hverv for Mænd og Kvinder fra 21 Aars Alderen. Valgdagen almindelig Fridag. 2. Etkammer-System. Al udøvende og lovgivende Myndighed hos Folket gennem deres Repræsentation. Folkeafstemning i vigtigere Spørgsmaal og Forlagsret for Befolkningen. Administrationen direkte under Folkerepræsentationen. 3. Fuldstændig Ytring-, Presse-, Forsamlings- og Foreningsfrihed. 4. Religionen en privatsag. De religiøse Samfund ordner selv deres egne Anliggender. 5. Afrustning. Internationale stridigheder afgøres ved Voldgift. 6. Skole- og Undervisningsvæsenet ordnes af Staten under Kommunernes Medvirken. Fælles vederlagsfri og forpligtende Undervisning i Hverdags- og Heldagsskoler. Religionsundervisning udelukkes. Offentlige Børneopdragelseshjem. Det offentliges Overtagelse af Skolebørns Underhold. Adgang til den højere og højeste Undervisning uden Hensyn til ydre Kaar. Offentlig teknisk og faglig Uddannelse. 7. Obligatorisk fysisk Opdragelse af Ungdommen. 8. Vederlagsfri Retshjælp. Offentlig og mundtlig Retspleje. Nævningedomstole udgaaede fra den almindelige Valgret for alle fuldmyndige Mænd og Kvinder. Sikring af misbrug af Varetægtsarrest. Omformning af Straffesystemet til et Forbedringssystem efter humane Principper. Lovovertrædelser, der en Følge af de sociale og politiske Klassekampe, maa ikke behandles som Forbrydelser. Afskaffelse af militære og gejstlige Retter. 9. Tjenestetyende, Søfolk og andre Medborgere, der er underkastet særlige Love, stilles i politisk og retslig Henseende lige med andre Samfundsmedlemmer. ===II. Økonomiske og sociale Krav.=== 10. Afskaffelse af Skatter og Love, som skaber Varefordyrelse for Befolkningen. Direkte Skat paa Indkomst, Formue og Grundbesiddelse, herunder Indførelse af en Grundværdistigningsafgift. Arveafgift. Stærkt stigende Skala i Beskatningen. 11. Stat og Kommune overtager de store Samfærdsels- og Samkvemsmidler samt alle Monopoler og alle Virksomheder, der antager Karakter af Monopoler. Ogsaa anden Produktion organiseres efterhaanden under Samfundets umiddelbare Ledelse eller Kontrol. 12. Stat og Kommune udfører selv de offentlige Arbejder, eventuelt under medvirken af Arbejdernes Organisationer. Hvor Licitation endnu bestaar, sikres der Arbejderne tarifmæssige Vilkaar. 13. Fideikommisser, Len og Stamhuse samt Præstegaardsjorder inddrages og gøres tilgængelige for det arbejdende Folk. Udyrkede Arealer, Jord, der samfundsmæssigt set er uforsvarligt anvendt, samt andre Jorder, som Samfundet har en særlig Interesse i at eje, erhverves. Samfundets Ekspropriationsret udvides. Jord i offentlig Besiddelse bør som Regel ikke afhændes til Privateje. Brugen af den i Samfundets Besiddelse værende dyrkelige Jord overdrages til Landarbejdere og Ligestillede. Hvor det er fornødent, tilvejebringes de nødvendige Driftsmidler af Samfundet. Hvor Fællesdrift helt eller delvis anses for at være fordelagtig, bidrager Stat og Kommuner til dens Fremme. Staten yder iøvrigt sin Støtte til Fremhjælpning af Landbruget, saaledes ved Ydelser af Driftslaan, ved Hjælp til Grundforbedringer og lign. til de smaa Landbrug. Staten opretter Landbrugsskoler og Forsøgsstationer i Landets forskellige Egne. Staten giver Regler for og fører Tilsyn med private Fæste- og Lejehuses Opførelse, Indretning og Benyttelse, ligesom Staten og Kommunerne søger at modvirke Udbytningen gennem Grundspekulation ved Tilvejebringelse af Boliger for Arbejdere. Hvor Brugsretten til Samfundets Jord er overdraget enkelte Personer eller Sammenslutninger, fastsættes en Afgift af Jorden i Forhold til dens Værdi. 14. Offentlig Statistik angaaende Arbejds- og Omsætningsforhold, Produktion og Forbrug. 15. Offentlig vederlagsfri Sygepleje. Human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsudygtige ved Staten. Forsikring mod Arbejdsløshed. 16. Lovbestemt Maksimalarbejdsdag paa højst 8 Timer. - Mænds og Kvinders Arbejde i samme Industrigren betales efter fælles Tarif. - Afskaffelse af det på udbytning beregnede Hjemmearbejde. - Forbud mod Søndags-, Helligdags- og Natarbejde, som ikke er samfundsnødvendigt. - Forbud med Lønarbejde eller Arbejde, der hindrer Børns Skoleuddannelse i den skolepligtige Alder. 17. Kontrol med Arbejdspladser, Fabrikker, Værksteder, Forretningslokaler, Handels- og Fiskerifartøjer og overhovedet alle Steder, hvor der arbejdes for Løn, samt med Arbejderboliger, der udlejes af Arbejdskøbere, og med Lokaler, der anvises Arbejdere til Opholds-, Spise- eller Sovested, ved Personer valgt af Arbejdere. - Der opføres kommunale Arbejderboliger, til hvilke, der ydes Statstilskud. Boligerne forbliver Kommunens Ejendom. Udgifterne for Brugerne af disse Boliger maa ikke overstige de til Vedligeholdelse, Forretning og Amortisation nødvendige Beløb. 18. Udførelse af Arbejdet i Straffe- og Forsørgelsesanstalter paa en sådan Maade, at det ikke konkurrerer med det almindelig normalt udførte Arbejde i Samfundet udenfor. Forbud mod Overdragelse af Arbejdskraften i saadanne Anstalter til private Arbejdskøbere. {{PD-anon-1923}} [[Kategori:1913]] [[Kategori:Partiprogrammer]] b7ppcjv66d987e8sog3845hfwzsxia8 0 2880 471942 41928 2026-07-30T09:04:50Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Politik]]; Tilføjede [[Kategori:Partiprogrammer]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471942 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Venstrereformpartiets Program af 1909 |override_forfatter=anonym |noter=Venstrereformpartiets Program af 1909 var ''Venstres'' program indtil 1925. I mange år havde [[Forenede Venstres Program af 1872]] fungeret som ''principprogram'' for alle fløje af Venstre. De forskellige fraktioner i Venstre havde så med mellemrum udsendt deres særlige ''arbejdsprogrammer''. I december 1889 udsendte Venstres delegeretmøde et stort reformprogram, hvor man samlede partiets statsretlige, sociale og økonomiske krav. Man ønskede en nedsættelse af tolden. Dette skulle finansieres ved en nedsættelse af militærudgifterne. Danmarks neutralitet skulle anerkendes internationalt. Der skulle blandt andet indføres alderdomsforsørgelse, hjælp ved sygdom og ulykke, begrænsning af arbejdstiden, organisationsret for arbejderne, husmandsbrug, kommunalvalgret for kvinder, retsplejereform og kirkelig frihed. Ved sin stiftelse i 1895 udsendte Venstrereformpartiet et program, hvor man gentog kravene fra 1889. Desuden tilføjede man nye krav, blandt andet om støtte til landsbrugseksporten og oprettelse af voldgiftsdomstole, der skulle løse stridigheder på arbejdsmarkedet. I 1905 udsendte Reformpartiet et radikalt præget program. I Venstres tidligere programmer havde partiets holdning til forsvaret haft en fremtrædende plads. I 1905 nøjedes man med at henvise til den forsvarskommission, der var blevet nedsat i 1902. Kommissionens betænkning kom i slutningen af juli 1908. Ved folketingsvalget i maj 1906 mistede Venstrereformpartiet sit flertal, og partiet var nu henvist til at samarbejde med ''Det moderate Venstre''. Fra juli 1908 til oktober 1909 dannede de to partier koalitionsregeringer under skiftende regeringsledere. Den 30. september 1909 fik forsvarsminister J. C. Christensen Rigsdagen til at vedtage nye forsvarslove. Få dage før havde Reformpartiet udsendt sit sidste program. I juni 1910 blev partiet ''Venstre'' oprettet ved en sammenslutning af De Moderate og to fraktioner fra Reformpartiet. Dette skete på grundlag af programmet fra 1909. Venstrereformpartiet holdt ikke delegeretmøder. Dets programmer blev derfor udarbejdede af partiets rigsdagsmedlemmer. I 1915 godkendte Venstres landsdelegeretmøde programmet fra 1909 som hele partiets program. }} ==Venstrereformpartiets program af 25. september 1909== ===I.=== ''Vort lands selvstændighed'' kan kun bevares ved kraftig at opretholde landets neutralitet. Danmark må ikke blande sig i andre landes kampe, og det må stedse søge sine mulig opkommende uoverensstemmelser med andre magter løst gennem voldgift, for så vidt de ikke kunne udjævnes ad sædvanlig diplomatisk vej. Voldgiftstraktater bør oprettes med fremmede magter. Staten bør støtte den internationale fredsbevægelse. - Vort forsvarsvæsen bør altid være således, at det på betryggende måde kan varetage landets neutralitetspligter. ''Til yderligere værn'' for vor folkelige selvstændighed og til styrkelse af vort nationale liv må forbindelsen så vidt muligt vedligeholdes mellem alle danske, også dem, der bo udenfor landets grænser, selv i andre verdensdele. Det er af betydning, at vi styrke vor forbindelse med vore broderfolk mod nord. Vi må varetage vore koloniers tarv og interesse, så at de kunne blomstre og trives både i åndelig og materiel henseende under frisindet dansk styrelse. ===II.=== Fremskridtet bør gennemføres ved folket selv, for at dets varighed des bedre kan sikres, og det er derfor nødvendigt, at det folkelige selvstyre stedse fæstnes og udvikles. Der bør stræbes hen til, at enhver i henseende til borgerlig og politisk frihed og lighed har samme adkomst uden hensyn til stand og formue eller køn. Forfatningen bør udvikles i junigrundlovens ånd. Folketingsvalgkredsenes tal fastsættes ved grundloven. Valgretten indtræder med det fyldte 25. år. En ministeransvarlighedslov bør gennemføres. Det bør bestemmes ved lov, i hvilke tilfælde et medlem af rigsdagen skal på omvalg, når han modtager embede eller lønnet bestilling. Det kommunale selvstyre bør udvikles. Byråd og amtsråd bør selv vælge deres formand. ===III.=== ''Den borgerlige sociale lovgivning'' bør fremmes under fornødent hensyn til, at den enkeltes frihed ikke tilsidesættes, og til, at hans grundlovsmæssige adgang til erhverv ikke krænkes. Borgerne bør støttes i deres kamp for en fri og selvstændig tilværelse gennem en udvidelse og forbedring af forsikringsvæsenet (sygeforsikring, ulykkesforsikring, alderdomsforsikring, invaliditetsforsikring o.l.) og her bør staten støtte navnlig gamle, fattige og svage. I henseende til ''omsorgen for den offentlige sundhed'' bør der så snart og i så vidt omfang som muligt, under hensyn til statens og kommunernes finansielle evner og indbyrdes forhold, ydes tilskud til driften af sanatorier og sygehjem af forskellig art, og til at lette uformuende adgang til og opholdet på sådanne. Den offentlige hygiejne bør forbedres. Staten bør modarbejde ''alkoholmisbrug''. Staten bør overalt optræde som en ''human arbejdsgiver'' og holde øje med, at arbejderne ikke bedrages eller udbyttes. Ved forbud mod ufornødent arbejde på søn- og helligdage og mod overdreven lang arbejdstid, særlig for kvinder og børn, ved kontrol med usunde arbejders udførelse, fabrikkers indretning og drift, arbejderboligers opførelser, indretning og udlejning samt ved lån til sådanne sammenslutninger af arbejdere, som ville opføre arbejderboliger til selveje eller fælleseje, bør staten støtte arbejderne i deres kamp for at føre en menneskelig tilværelse. ''Den forældede tyendelov'' bør afskaffes. ===IV.=== Adgang til ''oprettelsen af husmandshjem'' støttes ved statslån, ved lettelse i reglerne om jords udstykning og ved udstykning af præstegårdsjord og anden jord i offentlig eje. ''Len, stamhuse og fideikommisgodser'' bør, overensstemmende med grundlovens bud, overgå til fri ejendom. ''Spørgsmålet om overdragelse af jord i offentlig eje til brug som leje eller fæste'' gøres til genstand for omhyggelig overvejelse med deraf følgende forsøg ved ny lovgivning. ''Til støtte for næringsvejene'' bør der sørges for vore samfærdselsmidler, fyr, havne og vandbygningsmateriel. Fiskeriet bør støttes ved anlæg af bådehavne, adgang til billige driftslån og til sådanne fagkursus eller skoler, som for det kunne have særlig betydning. ===V.=== ''Skatterne'' bør pålægges under hensyn til skatteevnen, og skattelovgivningen må forbedres under dette hensyn. ''Grundværdibeskatning'' til stat og kommune bør særlig tilstræbes, hvor offentlige foretagender have frembragt en stigning af grundværdien. Ved den kommende ''revision af toldloven'' bør yderligere nedsættelse af beskyttelsestolden gennemføres, dog under billig hensyntagen til bestående erhverv og til, at forstyrrelser i arbejdsforholdene undgås. Tolden på almindelige livsfornødenheder må ligeledes yderligere lettes eller helt bortfalde, mod at statskassen om fornødent får erstatning i retfærdigere skatter eller afgifter. Folkets ''udbytning gennem monopoler'' bør hindres. ''Lovgivningen om aktieselskaber, banker og sparekasser'' revideres således, at der skabes betryggelse for en sund udvikling af vort økonomiske liv. ===VI.=== ''Retsplejen'' må yderligere reformeres i overensstemmelse med grundlovens løfter. ''Straffelovgivningen'' bør reformeres således, at den bringes i overensstemmelse med de krav, som hensynet til retssikkerheden og tidens humane bestræbelser må stille. Tvangsopdragelse af børn og unge mennesker må nærmere ordnes. Statens støtte til plejehjem og børnehjem bør udvides. ===VII.=== ''Folkeskolen'' bør stedse være genstand for statens særlige forsorg, da den langt overvejende del af landets børn dér søger sin undervisning og ikke har råd til at få den synderlig forøget siden, men staten bør dog også støtte sådanne private skoler, som i henseende til undervisningens omfang og art og hele indretning fuldt ud stå mål med folkeskolen, thi derved fremmes den pædagogiske frihed til gavn for landets undervisning som helhed. Skolen bør have sit eget selvstændige tilsyn, der indrettes på grundlag af samarbejde med forældrene. ''Statens højere almenskoler'' bør gøres let tilgængelige også for fattige folks børn, og de højere private skoler bør nyde statens støtte efter samme regler som de private skoler overfor folkeskolen. Ligeledes bør staten støtte ''højskoler, landbrugsskoler, tekniske skoler og fagskoler'' på enhver måde, som kan sætte dem i stand til at højne vort folks kultur og dygtighed. ===VIII.=== Rigsdagens deltagelse i ''den kirkelige lovgivning opretholdes'', men i øvrigt arbejdes hen til, at kirken stilles selvstændigere overfor statens styrelse og tilsyn. Som følge heraf blive også de rent borgerlige sager som ægteskabs indgåelse, begravelse og attesters udstedelse m.v. efterhånden at udskille fra kirkens forretningsområde. Der bør ved lov gives folkekirkens medlemmer indflydelse på kirkens styrelse og på ansættelse af præsterne. Menighedsrådene opretholdes. Præsternes forældede lønningsmåde bør omordnes, og navnlig bør en afløsning af offer og accidenser finde sted. {{PD-anon-1923}} [[Kategori:Partiprogrammer]] [[Kategori:1909]] jopdvfy2ub8h6y1rbi2utn45zjr4s0f 0 2904 471941 45549 2026-07-30T09:04:41Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Politik]]; Tilføjede [[Kategori:Partiprogrammer]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471941 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Det Konservative Folkepartis Program af 18. december 1915 |override_forfatter=Det Konservative Folkeparti |noter=Det Konservative Folkepartis Rigsdagsgruppe blev dannet den 18. december 1915. Samme dag blev partiets første program fremlagt. Det Konservative Folkepartis landsorganisation blev stiftet den 22. februar 1916. Partiets første program blev udarbejdet af repræsentanter for partierne Højre, De Frikonservative og Moderate Liberale. }} ===Det Konservative Folkepartis Program af 18. december 1915=== * Hævdelse af Folkets nationale Selvbestemmelsesret. Forsvarssagens forsvarlige løsning, derunder virkelig gennemførelse af almindelig Værnepligt. * Fremme af dansk Erhvervsliv med Hævdelse af den private Ejendomsret og den selvstændige Nærings frie Udøvelse. * Fremme af Arbejdet for Oprettelse af selvstændige, ikke for smaa Jordbrug samt Landejendomsskatternes Omlægning, bl.a. saaledes, at de for en Del kommer til at hvile paa Jorden. * En social lovgivning, som overvejende hviler paa Princippet Hjælp til Selvhjælp, og som under ingen Omstændigheder, yderligere undergraver eller udsletter den Enkeltes Pligt og Ansvarsfølelse. * Virksom Støtte til Ædruelighedens Fremme i Folket. * Gennemført Sparsommelighed i den offentlige Husholdning. Ingen ny Udgifter, uden at samtidig Dækning paavises. Forøgede Skatter bør i passende Forhold fordeles paa direkte og indirekte Kilder. * Der bør drages skarpere skel mellem, hvad der er Kommunalopgaver, og hvad der er statsopgaver, og Kommunerne bør ikke yderligere bebyrdes med udgifter til Løsning af Opgaver af almen Natur. * Partiet Ønsker, at Folkekirken, saa længe den i Overensstemmelse med Grundloven opretholdes, bevares paa den evangelisk-lutherske Bekendelses Grund. * Højnelse af saavel Børneskolens som den videregaaende Undervisning med fuld Gennemførelse af den grundlovshjelmede Skolefrihed. * Gennemførelse af en god Retsreform, naar de finansielle Forhold tillader det, og hurtigst Afhjælpning af de alvorligste Mangler ved den kriminelle Retspleje. * Fuld gennemførelse af den lige og almindelige Valgret til Folketinget gennem et effektivt Forholdstalsvalg. * Gennemførelse af Kvindens retslige Ligestilling med Manden. {{PD-anon-1923}} [[Kategori:Partiprogrammer]] [[Kategori:1915]] f6cei9n0kvbtk39dzvi8pm9hc6krq7l 1 2985 471908 23786 2026-07-29T20:24:37Z MGA73 457 Andre versioner 471908 wikitext text/x-wiki {{Skabelon:Tekstinformation |Opfindelsernes bog, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, 1877-1883. |OCR-læst fra trykt bog |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] |[[Billede:00%.svg]] |Pga. bogens størrelse kan der gå flere år før den er færdig. Kapitlerne bliver ikke nødvendigvis digitaliseret i kronologisk rækkefølge, så hvis der er et bestemt kapitel du er særlig interreseret i, kan du forespørge den herunder. Forvendt dog nogle måneders leveringstid, da alt på Wikisource bygger på frivillig arbejde. |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]]}} == Andre versioner == Detta är en dansk översättning/bearbetning av femte eller senare utgåva av det tyska verket ''Buch der Erfindungen, Gewerbe und Industrien'', som grundlades av [[:w:de:Friedrich Georg Wieck|Friedrich Georg Wieck]] (1800-1860). Den svenska översättningen ''Uppfinningarnas bok'' (7 bind, 1873-1875) har digitaliserats på http://runeberg.org/uppfinn/ Dess bind 4 motsvarar av danska bind 5. --[[Bruger:LA2|LA2]] 1. aug 2010, 00:57 (UTC) : Det ser ud til, at der ligger en dansk version på https://runeberg.org/opfind1/ og scannede versioner på https://www.nb.no/search?mediatype=b%C3%B8ker&title=Opfindelsernes%20bog --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jul. 2026, 20:24 (UTC) shcd411dwh2lfiu03ic7iljnycpyxq6 471909 471908 2026-07-29T22:22:32Z MGA73 457 PD eller ikke 471909 wikitext text/x-wiki {{Skabelon:Tekstinformation |Opfindelsernes bog, Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, 1877-1883. |OCR-læst fra trykt bog |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]] |[[Billede:00%.svg]] |Pga. bogens størrelse kan der gå flere år før den er færdig. Kapitlerne bliver ikke nødvendigvis digitaliseret i kronologisk rækkefølge, så hvis der er et bestemt kapitel du er særlig interreseret i, kan du forespørge den herunder. Forvendt dog nogle måneders leveringstid, da alt på Wikisource bygger på frivillig arbejde. |[[Bruger:Bisgaard|Bisgaard]]}} == Andre versioner == Detta är en dansk översättning/bearbetning av femte eller senare utgåva av det tyska verket ''Buch der Erfindungen, Gewerbe und Industrien'', som grundlades av [[:w:de:Friedrich Georg Wieck|Friedrich Georg Wieck]] (1800-1860). Den svenska översättningen ''Uppfinningarnas bok'' (7 bind, 1873-1875) har digitaliserats på http://runeberg.org/uppfinn/ Dess bind 4 motsvarar av danska bind 5. --[[Bruger:LA2|LA2]] 1. aug 2010, 00:57 (UTC) : Det ser ud til, at der ligger en dansk version på https://runeberg.org/opfind1/ og scannede versioner på https://www.nb.no/search?mediatype=b%C3%B8ker&title=Opfindelsernes%20bog --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jul. 2026, 20:24 (UTC) == PD eller ikke == André (André Gregor Henrik Lütken) er omtalt her på https://biografiskleksikon.lex.dk/Andr%C3%A9_L%C3%BCtken og man kan se, at han levede 1843–1916. Han havde forældrene Frederik Tekla L. og Olivia Maria Schoubye (m.fl. - ikke helt tydeligt hvem moderen er?). På https://slaegtsbibliotek.dk/920136.pdf kan man på side 13 (pdf-side 14) se Frederik Tecla Lotken, Olivia m.fl. og børnene: George Frederik André Lütken, f. 31/3 1839, og André Gregor Henrik Lütken, f. 2/10 1843. Dvs. han havde en bror, der hed Georg. Projekt Runeberg har på https://runeberg.org/authors/ltkengeo.html angivet broderen som medforfatter men oplysninger om at han levede hvornår han levede 1839–1906. Det var dog ikke helt tydeligt om denne Georg var den samme som den Georg, der var forfatter (pga. de forskellige navne). Men nu kan vi altså se at der må være tale om samme person da begge er født i 1839. Bog 7 og 8 er ikke lagt ind og på [[Opfindelsernes Bog bind 8]] står der, at bogen ikke er lagt ind fordi der mangler oplysninger om George Lütken. Men da han døde i 1906, så er disse bind altså også PD. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jul. 2026, 22:22 (UTC) d41j9ekak3samj4pqk60u0c1q1h9jjr 4 3172 471907 26798 2026-07-29T19:25:49Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Projekter på Wikisource]]; Tilføjede [[Kategori:Wikisource]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471907 wikitext text/x-wiki {| cellspacing="3" width="100%" |width="100%" colspan="2"| |---- valign="top" |width="50%" valign="top" style="border: 1px solid #205080; padding:0.8em;padding-top:0.8em;padding-bottom:0.8em; background: #F6F6F6; font-size: 13px;"| <div align="center" style="border: 1px solid #afafaf; padding: 4px; background: #DFEFFF; font-size: 16px; font-weight: bold">Digitaliserings projekter</div> '''[[Opfindelsernes Bog]]''' er måske en af de vigtigste værker om teknologi i det 19. århundrede, her kan læses om alt fra dampmaskiner til menneskekroppens opbygning. Værket består af 7 bind + suppleringsbind med hver ca. 300 illustrationer, og er derfor et kæmpe projekt, med en masse materiale der kan bruges på de andre wikiprojekter. Alt hjælp er velkommen, alt fra nogle få indskannede illustrationer/et par digitaliserede tekstside til komplette kapitler, men husk at mærke teksten tydeligt så andre eventuelt kan fortsætte arbejdet. ---- '''[[Historisk Børne-Lærdom 1836]]''' af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]] er en lille bog om hvordan man, ifølge forfatteren, bedst lære eleverne historie. Bogen er skrevet med skrifttypen fraktur (ofte forvekslet med gotisk), hvilket de fleste OCR programmer har meget svært ved at læse, og som de alle skal bruge nogle indskrevne sider for at indlære. Da denne bog er meget kort er den i stedet indskannet i sin fulde længde, så wikianere sammen kan digitalisere den. |width="50%" valign="top" style="border: 1px solid #205080; padding:0.8em;padding-top:0.8em;padding-bottom:0.8em; background: #F6F6F6; font-size: 13px;"| <div align="center" style="border: 1px solid #afafaf; padding: 4px; background: #DFEFFF; font-size: 16px; font-weight: bold">Tekster under udarbejdelse</div> Teksterne herunder er under udarbejdelse. Du er velkommen til at hjælpe, men kan risikere at det tekststykke du arbejder med allerede er lavet af en anden bruger, men endnu ikke er lagt ud på nettet. Dette kan undgås ved at skrive hvilken del du gerne vil arbejde med på den tilhørende diskussionsside. ---- [[Den praktiske Dameskrædderinde]] af Sine Andersen. ---- Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker af Ferdinand Richardt og Carl Emil Secher. ---- [[Historisk Børne-Lærdom 1836]] af [[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]]. ---- [[Opfindelsernes Bog]] af [[Forfatter:André Lütken|André Lütken]]. ---- [[Junglebogen]] af [[Forfatter:Rudyard Kipling|Rudyard Kipling]]. <div align="center" style="border: 1px solid #afafaf; padding: 4px; background: #DFEFFF; font-size: 16px; font-weight: bold">Ønskede tekster</div> Hvis der er en bestemt bog du syntes der mangler på Wikisource, og ikke har mulighed for selv at lægge den ind, kan du skrive den herunder. Vær dog opmærksom på at Wikisource drives af frivillige bidragsydere, og der derfor kan gå lang tid før dit ønske bliver opfyldt, der skal bl.a. findes en brugbar udgave, og bogen skal indskannes. Hvis du har et brugbart eksemplar kan du ofte fremskynde processen ved at indskanne den og uploade den til Commons, eller sende de indskannede sider til en af Wikisources faste bidragsydere. ---- '''En Digters Bazar''' af [[Forfatter:Hans Christian Andersen|Hans Christian Andersen]] :HCA er en af Danmarks mest kendte forfattere,og er især kendt for sine børnebøger. Mindre kendt er at han også skrev en del voksenlitteratur, som denne rejsebeskrivelse der ville passe rigtig godt til vores HCA samling, den består endnu kun af børnebøger. :Der findes brudstykker af bogen rundt omkring på nettet, men jeg har endnu ikke fundet en komplet udgave, delene skal derfor samles og sammenlignes med en originaludgave. :Originalværker af HCA sælges ofte til en ret høj pris, og denne er ikke en undtagelse, bogen er dog senere genoptrykt af flere forlag bl.a. [http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=is%3D8715004309 Lademann.], hvis det er en nøjagtig afskrift af originalen kan den nok bruges (uden fodnoter, indledning, m.m.)) '''Clara Raphael''' Af Mathilde Fibiger (1830-1872) :Bogen blev stærkt kritiseret ved udgivelsen i 1851, da hun som den første i Danmark behandler emnet "kvindefrigørelse". Mange mener at hun med denne bog var med til at sparke kvindebevægelsen i gang i Danmark. En bog af denne betydning hører selvfølgelig hjemme i vores samling. <div align="center" style="border: 1px solid #afafaf; padding: 4px; background: #DFEFFF; font-size: 16px; font-weight: bold">Øndskede tekster der allerede findes på en anden webside.</div> Hvis der er en bestemt bog du syntes der mangler på Wikisource, og den allerede findes på internettet, kan du skrive den herunder, andre brugere vurdere da om bogen er vigtig nok til at der kan blive tale om en kopiering, eller den kan vente til et senere tidspunkt. Vurderingen sker for at sikre at vores samling primært er baseret på egne værker, og ikke bygger på andres arbejde der alligevel kan læses på den oprindelige side. <div align="center" style="border: 1px solid #afafaf; padding: 4px; background: #DFEFFF; font-size: 16px; font-weight: bold">Bøger hvis ophavsret er ukendt pga. manglende data på forfatteren.</div> Ønsker du begynde digitaliseringen af en tekst, men mangler lige de sidste data på forfatteren, som dødsår og oprindelsesland, for at komme vide? skriv det herunder. [[Kategori:Wikisource| ]] e5bxvz360ksyty7biqwuxuuvm7ox9tr 4 3601 471906 7995 2026-07-29T19:25:09Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Søsterprojektskabeloner]]; Tilføjede [[Kategori:Søstersider]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471906 wikitext text/x-wiki &#32; {| border="0" class="noprint" style="clear:right; border:solid #AAA 1px; margin: 0 0 1em 1em; font-size:0.9em; background:#f9f9f9; padding:2px; text-align:left; float:right;" |- | [[Billede:Wikipedia-logo.png|30px|Wikipedia logo]] | [[w:Wikipedia|Wikipedia]] har mere på:<br>'''''[[w:{{ucfirst:{{{1|{{PAGENAME}}}}}}}|{{ucfirst:{{{2|{{{1|{{PAGENAME}}}}}}}}}}]]'''''. |}<noinclude> ==Brug== <code><nowiki>{{</nowiki>wikipedia|''Artikel navn''|''Vist navn''<nowiki>}}</nowiki></code> *<code>''Artikel navn''</code> er artiklens navn i Wikipedia (valgfrit) *<code>''Vist navn''</code> er navnet som ønskes vist for linket (valgfrit) Hvis du ikke specificerer et <code>''artikel navn''</code>, vil linket henvise til navnet på den side hvor skabelonen bruges. I eksemplet linkes til en side på '''[[w:Wikipedia|Wikipedia]]''', med navnet Skabelon:'''Wikipedia'''. [[Kategori:Søstersider|{{PAGENAME}}]] [[bg:Шаблон:Уикипедия]] [[cy:Nodyn:Wicipedia]] [[en:Template:Wikipedia]] [[fr:Modèle:Wikipédia]] [[hu:Sablon:Wikipédia]] [[ja:Template:ウィキペディア]] [[la:Formula:Wikipedia]] [[ru:Template:Wikipedia]] [[sv:Mall:Wikipedia]] [[th:แม่แบบ:วิกิพีเดีย]] [[zh:Template:Wikipedia]] </noinclude> 6ocxzbysjxbc2ywkr7kqj6p2xutl5z9 0 4047 471891 431272 2026-07-29T19:14:24Z MGA73 457 471891 wikitext text/x-wiki {{Sang Infomation | Navn = | Billed = Forår forår kom nu snart.png | Forfatter = [[Forfatter:Margrethe Marstrand|Margrethe Marstrand]] | Komponist = [[Forfatter:Margrethe Marstrand|Margrethe Marstrand]] | Midi = | Ogg = [[Fil:Forår forår kom nu snart.ogg | Forår, forår kom nu snart]] | Lilypond = | violin = | Link = }} <poem> Forår, forår kom nu snart. Vi har ventet længe. Vi vil ud at tumle os i de grønne enge. I de grønne enge Plukke, plukke blomster små røde, blå og gule. Synge, synge forårssang med de glade fugle. Med de glade fugle. Lytte, lytte til en bæk, som i skoven synger. Se musvitten på sin gren over bækken gynger. Over bækken gynger. Summe, summe bier små tumle ud i solen. Kravle ind i blomster blå og få støv på kjolen. Og få støv på kjolen. Himlen er så blå så blå, dejligt solen skinner. Luften er så frisk og let, vi får røde kinder. Vi får røde kinder. Løbe, løbe rask afsted under grønne blade. Forårsvinden løber med åh hvor er vi glade. Åh hvor er vi glade. </poem> [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1413/origin/170/ Læs om Margrethe Marstrand i Dansk kvindebiografisk Leksikon] {{Not-PD-US-old-70}} [[Kategori:Børnesange]] [[Kategori:Forårssange]] [[Kategori:Margrethe Marstrand]] 18e1psifmkvpxx1nbvmcxupqp7nmbnq 0 4507 471916 431575 2026-07-30T08:34:57Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Sangleg]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471916 wikitext text/x-wiki {{Sang Infomation | Navn = | Billed = | Forfatter = | Komponist = | Midi = | Ogg = | Lilypond = | violin = | Link = }} Vil du, vil du, vil du, vil du, vil du<br/> med mig ud i marken gå;<br/> ja men, ja men, ja men, ja men, ja men<br/> der skal tredive streger stå.<br/> Se nu, se nu, se nu, se nu, se nu<br/> det vil ikke rigtig gå.<br/> Ja så, ja så, ja så, ja så, ja så<br/> må du passe bedre på. [[Kategori:Børnesange]] [[Kategori:Årstal mangler]] 226vuj8zyowfu5gmptrkpkdzzq37wv4 4 15798 471905 40179 2026-07-29T19:24:30Z MGA73 457 Tilføjede [[Kategori:Wikisource]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471905 wikitext text/x-wiki {| width=100% border=1 cellspacing=0 ! style="background:lightblue;" | Skabelon || style="background:lightblue;" | Anvendelse || style="background:lightblue;" | Udseende |- |{{[[Skabelon:Velkommen|Velkommen]]}} |<pre>{{velkommen|~~~~}} </pre> |{{velkommen|dit navn}} |- |{{[[Skabelon:Test|Test]]}} |<pre>{{test|~~~~}} </pre> |{{test|dit navn}} |- |{{[[Skabelon:Test2|Test2]]}} |<pre>{{Test2|~~~~}} </pre> |{{Test2|dit navn}} |- |{{[[Skabelon:Test3|Test3]]}} |<pre>{{Test3|~~~~}} </pre> |{{Test3|dit navn}} |- |{{[[Skabelon:Blokeret|Blokeret]]}} |<pre>{{Blokeret|~~~~}} </pre> |{{Blokeret}} |- |} [[Kategori:Wikisource]] 0ocuwuvee01urc2n3xjiqr83icg1ppk 0 18026 471940 431153 2026-07-30T09:04:18Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Politik]]; Tilføjede [[Kategori:Partiprogrammer]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471940 wikitext text/x-wiki [[File:Alternativet - Partiprogram - Forside.png|thumb|Alternativet - Partiprogram - Forside]] <big>Alternativets partiprogram</big> <big>Indledning</big> Det politiske dokument, du skal i gang med at læse, er resultatet af et helt særligt politisk og demokratisk eksperiment. Drevet frem af en overbevisning om, at flere ved mere. Tilbage i november sidste år, da vi for første gang præsenterede Alternativet for offentligheden, gav vi hinanden den politiske og organisatoriske udfordring at formulere et politisk princip- og partiprogram gennem det, man kunne betegne som en politisk open-source-proces. Det vil sige, at vi inviterede alle dem der havde tid og lyst, til at være medskribenter på Alternativets politiske program. Eneste betingelse var, at man kunne stå indenfor partiets seks grundlæggende værdier samt partiets politiske retning og ambition: en seriøs bæredygtig omstilling af Danmark. Alternativets seks værdier: *Mod *Generøsitet *Gennemsigtighed *Ydmyghed *Humor *Empati En omstillingsproces kendetegnet ved et mod til at forestille os en radikal anden fremtid. For Danmark, som for resten af verden. Flere end 700 mennesker tog imod denne invitation og har bidraget med konkrete forslag, kritiske spørgsmål og nysgerrig undren. Det har de gjort gennem deres deltagelse i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014. Samtidig har Alternativets Overgangsråd løbende givet konstruktiv sparring på de mere principielle politiske problemstillinger, der dukkede op i de enkelte politiske laboratorier. Tilsammen udgør alle disse skriftlige og mundtlige bidrag grundmaterialet bag dette dokument, som efterfølgende er suppleret med ændringsforslag fra medlemmerne af Alternativet på partiets første årsmøde d. 24. maj i Aarhus. Forhåbentlig kan langt de fleste af jer, der har deltaget i forårets laboratorier og workshops, se jer selv i dokumentet. Det håber vi. For vi har gjort alt for at skabe en stærk fælles politisk platform. Det er vigtigt at understrege, at vi i dette politiske program kun kommer omkring de fem politiske temaer, som Alternativet sidste år valgte at tage afsæt i først. Allerede til efteråret går vi i gang med den næste runde af politiske laboratorier og dermed formuleringen af en række nye politiske områder og temaer. Kærlig hilsen Alternativet == Danmark, det bedste land for verden == Det 21. århundrede er miljøets, iværksætternes og fællesskabets århundrede. Tiden kalder på det enkelte menneskes skaberkraft, fællesskabets eftertænksomhed og solidaritetsfølelse samt en fælles erkendelse af behovet for grundlæggende forandringer. Vi vil arbejde for, at Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. Det er Alternativets politiske ambition. Vi ved, at det er store ord, og vi ved, at udfordringerne er både massive og komplekse. Derfor kræver vores ambition både mod, vilje, opfindsomhed og entreprenant kraft. Lappeløsningernes tid er forbi. Det er ikke længere nok med småjusteringer og symptombehandling. Det, der i stedet er behov for er helt nye samarbejdsformer, nye beslutningsprocesser og en ny tilgang til fordelingen af klodens ressourcer, hvor økonomisk vækst og materielt forbrug ikke længere er målet for alting. Alternativet ønsker med andre ord at omdefinere den etablerede opfattelse af velfærd og værdi. === Et bæredygtigt samfund === I Alternativet arbejder vi hver dag for et bæredygtigt samfund. Verden har brug for nationer, der tager bæredygtig omstilling seriøst og viser vejen til et levende, kreativt og inddragende samfund. Det er fremtidens samfund, og vores ambition er at skabe et Danmark, der tør gå forrest i netop den retning. Bæredygtighed handler om omtanke. Det handler om at tænke langsigtet og om at tage ansvar gennem handling. Om respekt og samarbejde mellem mennesker og natur såvel som mennesker imellem. Alternativet mener grundlæggende, at et bæredygtigt samfund er et hensynsfuldt samfund, der ikke driver rovdrift på hverken dyr, miljø eller mennesker. Et bæredygtigt samfund handler om at finde balancen. Balancen mellem vores forbrug af naturens ressourcer og naturens evne til at genoprette sig selv. Balancen mellem fællesskabet og individet. Balancen mellem tillid og kontrol. === Et samfund præget af miljømæssig bæredygtighed === I Alternativet ønsker vi en seriøs miljømæssig omstilling, hvor bæredygtighed er altaf- gørende. Den nuværende vækstideologi fører os direkte ud over miljøkanten. Vi bliver nødt til at for- holde os til en ny virkelighed, hvor det ikke længere står til diskussion, at naturens res- sourcer er ved at slippe op. I Danmark har vi stor teknologisk kompetence og erfaring i at udvikle kvalitetsprodukter, al- ternative energiformer, miljøeffektive boliger og energibesparende tiltag, men potentia- let er slet ikke udfoldet. Vi skal blive langt bedre og turde have endnu højere ambitioner. Alternativet ønsker at videreudvikle Danmark i en retning, hvor miljøet belastes mindre. Vi vil prioritere opretholdelsen af naturens dynamiske balance, og vi er villige til at indrette den samfundsøkonomiske model i overensstemmelse hermed. Teknologi og effektivitet alene kan ikke løse vores problemer. Den nuværende situation kræver simpelthen en udvikling mod en anden form for organisering og gentænkning af grundlæggende elementer i vores samfund som måden vi bor på, producerer på, forbruger på og transporterer os på. Alternativet vil kæmpe for denne omstilling, og vi er parate til at tage det nødvendige politiske ansvar. === Et samfund præget af social bæredygtighed === Vi lever i et mangfoldigt samfund. Heldigvis kommer mennesker i alle mulige former og farver, ligesom vi besidder en lang række forskellige talenter. Det ser Alternativet som en grundlæggende styrke. Desværre har vi udviklet et alt for entydigt billede af rigtigt og forkert. Samtiden er præget af en fasttømret ide om, hvordan vi skal leve vore liv. Vi har fremelsket et samfund, hvor flere og flere føler sig både utilpasse, utilpassede og hægtet af. Et sådant samfund ønsker Alternativet ikke. I Alternativet tror vi på mennesker. Vi tror på det gode i os alle, og vi ønsker et samfund, der bygger på tillid frem for social kontrol. Vi hylder aktivt medborgerskab, iværksætteri og mangfoldighed. Vi tror på, at mennesker har det bedst, når de er motiverede, engagerede, har mulighed for at udfolde deres talenter og gøre en forskel uden at skulle gå på kompromis med hvem, de er. Forskellige mennesker ønsker forskellige liv, og vi vil skabe et samfund, der imødekommer denne forskellighed. Vi tror på, at social opfindsomhed, virkelyst og demokrati er nøglen til at opnå et samfund, hvor mennesker trives i deres tilværelse. Alternativet anerkender, at ikke alle har samme muligheder i livet, og vi vil arbejde hårdt for at ændre dette. Vores mål er, at alle skal kunne opnå et godt liv, hvor de oplever retfærdighed, nydelse, engagement og meningsfuldhed i hverdagen. I Alternativet tror vi nemlig på, at menneskelig trivsel er grundlæggende for et socialt bæredygtigt samfund. Vi vil arbejde for, at Danmark bliver det mest ligeværdige land i verden. Den vision handler blandt andet om økonomisk fordeling, men også om at modarbejde marginalisering, diskrimination og social uretfærdighed. Alternativet mener, at alle mennesker skal have lige muligheder for deltagelse og udfoldelse, frihed og tryghed samt udvikling og meningsfuldhed. Fleksibilitet er et nøgleord. Vi vil arbejde for, at det danske samfund kendetegnes ved større orientering mod nærvær og smidighed i både privat- og arbejdsliv. Ambitionen er et samfund, der lægger vægt på, at individet uanset orientering oplever at være en del af fællesskabet. Alternativet tror på en balance mellem individ- og fællesskabstanke, hvor begreber som nærhed, empati og fællesskab ikke står i vejen for individets udfoldelsesmuligheder. === Et samfund præget af økonomisk bæredygtighed === Det er på høje tid, vi ser den nuværende økonomiske model efter i sømmene. Det er nødvendigt, at vi har modet til at stille os selv spørgsmålet: Hvem og hvad skal økonomien gavne? Vi ønsker en økologisk økonomi, hvor vækstbegrebets rolle omdefineres. Vi vil arbejde for et velfungerende, stabilt og dynamisk økonomisk kredsløb, som er underlagt miljøets betingelser og menneskers behov. Et økonomisk kredsløb, der begrænser grådig og ufrugtbar spekulation og i stedet øger bæredygtige investeringer og økonomisk lighed. En sådan økonomi vil nødvendiggøre en ny økonomisk tænkning, hvor værdiskabelse, produktion og forbrug ikke tænkes og udføres isoleret og kortsigtet. Vores økonomiske system skal i stedet arbejde for langsigtet værdiskabelse og en virksomhedskultur, der fungerer i ansvarlig samhørighed med både miljø og lokalsamfund. I denne økonomi vil virksomheder ikke bare blive målt på én bundlinje, men på hele tre: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Dette kan opnås, hvis vi tør ændre de forhold, der i dag bevirker, at nogle få kan opnå uforholdsmæssig stor rigdom på bekostning af fælleskabet. Det tør Alternativet. Vi vil arbejde hårdt for at ændre de økonomiske strukturer, så det bliver attraktivt for både virksomheder og forbrugere at træffe økonomisk bæredygtige valg. === Tid til nye samfundsformer === Bæredygtighed er en central og fælles udfordring for alle borgere, virksomheder, offentlige organisationer og politiske partier. Det kræver bredt samarbejde mellem ulige parter og umage kræfter. Skal vi opnå bæredygtighed, må vi have alle med. I dag er det åbenlyst, at de private virksomheder i sig selv ikke kan løse de udfordringer verden står overfor, men det kan de offentlige institutioner og den frivillige sektor heller ikke. Derfor bliver vi nødt til at arbejde sammen på tværs af de tre klassiske samfundssektorer og samtidig understøtte udviklingen af en ny fjerde samfundssektor. Den fjerde samfundssektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og organisationer, som kombinerer det bedste fra den private, den offentlige og den frivillige sektor: *Økonomisk tænkning og kundeforståelse fra den private sektor. *Fokus på det fælles bedste fra den offentlige sektor. *Mangfoldighed og formålsdrevet organisationskultur fra den frivillige sektor. Alternativet mener, at Danmark skal gå forrest i udviklingen af denne nye fjerde samfundssektor, som har samme samfundsudviklende potentiale som andelsbevægelsen havde for150 år siden. Vi har gjort det før, og vi kan gøre det igen. == En ny politisk kultur == Flere steder i samfundet spirer konkrete løsningsforslag til tidens udfordringer frem. Et nybrud er på vej, og enkeltpersoner, foreninger, virksomheder og organisationer udviser i stigende grad et beundringsværdigt demokratisk ansvar og et folkeligt engagement. Et velfungerende og dynamisk demokrati afhænger nemlig af folkeligt engagement og hviler på fællesskabet. Heldigvis har vi en politisk aktiv befolkning. Valgdeltagelsen er stadig høj i Danmark – både på nationalt, regionalt og kommunalt plan. At tæt ved 200.000 mennesker skriver under på deres utilfredshed med beslutningen om at sælge ud af DONG Energy til blandt andet Goldman Sachs vidner om en befolkning, som har lyst til at engagere sig, som har lyst til at blive hørt. Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt ligger på et meget højt niveau, er der stadig åbenlyse udfordringer i den nuværende politiske kultur. Befolkningens tillid til de folkevalgte er på et historisk lavt niveau, og aldrig har så få danskere været medlem af et politisk parti. Afstanden mellem Christiansborg og befolkningen bliver større og større. Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget. Politikernes lave troværdighed og mediernes tendens til at udlægge politik som et taktisk spil er med til at forværre det politiske klima. Det skader borgernes lyst til at deltage i politik og kan i sidste ende ødelægge mulighederne for at løse samfundets reelle udfordringer. Hvis vi skal gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at lave en bæredygtig omstilling, har vi brug for befolkningens opbakning og tro på, at deltagelse og engagement i politik nytter. Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Danmark. En politisk kultur som kan bygge en demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik, uanset om man er akademiker eller håndværker, og hvad enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om dagen. Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet. Derfor ønsker Alternativet at fremme en ny politisk kultur, der er langt mere gennemsigtig, ærlig og lyttende end den nuværende. En kultur som det er nemmere for alle at deltage i, selvom man ikke har lyst til at indgå i partipolitisk arbejde, og hvor borgere får præsenteret de politiske mellemregninger og ikke blot resultaterne. Alternativet ønsker en politisk kultur, hvor der er plads til uenighed internt i partierne, men også plads til enighed på tværs af partiskel, og hvor de reelle forhandlinger og debatter, der er afgørende for et velfungerende demokrati, ikke føres i kulissen. <big>FAKTA</big> Selv om såkaldte negative kampagnebudskaber, der groft sagt kan defineres som politikeres angreb på modkandidater, fylder relativt lidt i dansk politik, dækkes disse negative budskaber ivrigt af nyhedsmedierne. Desuden er mediedækningen i Danmark kendetegnet ved et stærkt fokus på de strategiske aspekter af politik.Konsekvensen af denne form for mediedækning er øget politisk kynisme blandt vælgerne. Kilde: Ph.d.-afhandlingen ”Politics as Fights and Games of Strategy” af Rasmus Tue Pedersen (2013) <big> FAKTA </big> Radius Troværdighedsanalyse 2013 placerer politikere som de mindst troværdige ud af 20 faggrupper efterfulgt af bilforhandlere og journalister. Kilde: Epinion og Radius Kommunikation. Undersøgelsen omfatter 1007 respondenter === Det gør vi selv === I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må komme indefra. Derfor har Alternativet opstillet en række ufravigelige kriterier for, hvordan vi vil operere og agere som politisk parti. ==== Debatdogmer ==== Alternativets politikere vil debattere ud fra Alternativets debatdogmer. Vi tror nemlig ikke på, at politikere skal være alvidende orakler, der ikke kan indrømme, at der er noget, de ikke ved, eller at politikere ikke kan anerkende et godt argument, selvom det måtte komme fra en politisk modstander. Alternativets debatdogmer: # Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper. # Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er. # Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter. # Vi vil åbent indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl. # Vi vil være nysgerrige overfor dem, vi samtaler og debatterer med. # Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås. ==== Mediedeklaration ==== Alternativet anerkender, at borgere kun kan inddrages og engageres i politik, hvis de rent faktisk hører om det. Her spiller medierne en afgørende rolle som formidler, fortolker og kritisk vagthund på borgernes vegne. Alternativet vil bruge medierne aktivt og vil derfor også gøre sig taktiske overvejelser omkring kommunikation af budskaber. Vi vil lave en mediedeklaration, som præcist fortæller om hvad, hvordan og hvorfor, vi kommunikerer et budskab til et eller flere medier. På den måde sikrer vi åbenhed omkring Alternativets overvejelser. Borgere, politiske kommentatorer og andre interesserede vil derfor altid kunne læse om vores bevæggrunde for at fortælle en historie til et bestemt medie eller en bestemt journalist på en bestemt måde. Lidt populært kan man sige, at Alternativet også laver spin – vi fortæller bare åbent om det. ==== Åbenhed i processen ==== Alternativet vil indgå i politiske forhandlinger med det klare mål at inddrage borgerne i hele processen og fortælle, hvordan de enkelte forhandlingsresultater er opnået. Alternativet vil således altid fortælle åbent om mellemregningerne i politiske forhandlinger. ==== Politisk ombudsmandsråd ==== Alternativet vil oprette et ombudsmandsråd, som skal fungere som Alternativets politiske vagthund. Ombudsmandsrådet vil bestå af 3–4 offentlige debattører med en mediemæssig, politisk eller retorisk baggrund. Ombudsmandsrådet skal være eksterne anmeldere af Alternativet. Det er dem, som skal holde Alternativet op på, at vi gør, som vi siger – og siger, hvad vi gør. Ombudsmandsrådet vil en gang om året offentliggøre en vurdering af Alternativets evne til at leve op til egne værdier og give konstruktive forslag til, hvordan vi kan blive bedre. De fire ovenstående punkter er Alternativets interne præmisser for, hvordan vi som parti vil udøve ny politiske kultur. Det er vores håb, at vi ved at gå forrest kan inspirere andre partier, politikere og medier til at overveje, hvordan også de kan bidrage til at udvikle en bedre politisk kultur. === Det vil vi arbejde for === Videreudvikling af demokratiet Alternativet vil arbejde for en ny politisk kultur i hele samfundet – både i de politiske partier, i lovgivningsarbejdet og hos den enkelte borger. Vi har tre konkrete forslag, der skal styrke åbenheden omkring de økonomiske interesser, der præger den nuværende politiske kultur, og borgernes mulighed for direkte inddragelse og deltagelse i de politiske processer. ==== FORSLAG | Fuld åbenhed om partistøtten ==== Der må ikke herske tvivl om, hvorvidt de politiske beslutninger er påvirket af økonomiske donationer fra erhvervslivet, organisationer eller andre, der har en interesse i, at politikken ser ud på en bestemt måde. Alternativet mener, at der skal være fuldstændig åbenhed om alle donationer ud over det almindelige medlemsskab for at øge tilliden mellem befolkning og politikere markant. Som det er nu, er der kun åbenhed om donationer over 20.000 kr., og der er mange smuthuller, der gør det muligt at donere millionbeløb uden, at det kommer frem, hvem der står bag støtten.Vi mener, at befolkningen har krav på at vide, hvor pengene kommer fra. ==== FORSLAG | Mulighed for borgerdrevne lovforslag ==== I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget. I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har én stemme. Alternativet vil arbejde for, at et tilsvarende projekt bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag. <big> FAKTA </big> Private bidrag til partikasserne er steget fra 49 mio. kr. i 2007 til 82 mio. kr. i 2011. Det svarer til en stigning på 68 pct. Kilde: Ugebrevet A4 ==== FORSLAG | Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse ==== Danmark skal være førende indenfor udvikling og forskning i demokratiske processer, borgerinddragelse og politikudvikling. For at blive det, skal vi som samfund hele tiden undersøge og udfordre vores forståelse af demokrati og politik. Kun på den måde sikrer vi, at vi hele tiden forbedrer den demokratiske organisering og beslutningsprocesserne. Alternativet ønsker derfor at etablere en forsknings- og vidensinstitution inspireret af det nedlagte Teknologiråd og det eksisterende MindLab. Vi kalder denne praksisorienterede forskningsinstitution Center for Demokrati, Politikudvikling og Borgerinddragelse. Centeret skal bestå af både forskere og praktikere og løbende involvere borgerne. Det skal have base på Christiansborg for at fremme samarbejde med ministerier og partier. Centerets opgave vil være at indsamle viden både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt samt at præsentere og teste nye løsninger på demokratiske udfordringer i samarbejde med Folketing, ministerier, regioner og kommuner. == Miljømæssig bæredygtighed == Det har i mange årtier været kendt, at planeten trues af alvorlige klimaproblemer. Alligevel bliver denne globale udfordring ikke mødt med den politiske alvor, den fortjener. I stedet dominerer en udpræget blind tro på, at den teknologiske udvikling vil løse alle vore problemer og gøre os i stand til at fortsætte den enorme vækst i befolkning og forbrug, der har præget det seneste århundrede. I Alternativet tror vi ikke på, at miljø- og klimaproblemerne kan løses med teknologi alene. Problemerne er tæt forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadigt flere mennesker. Hvis vi skal undgå at undergrave naturens evne til at understøtte vores liv og samfund og den mangfoldighed, der findes på jorden, er vi nødt til at omstille vores levevis med respekt for naturen. Alternativet mener, at der er behov for en effektiv og kontrolleret bæredygtig omstilling. En kontrolleret bæredygtig omstilling betyder, at det så vidt muligt sker på menneskehedens præmisser, fordi omstillingen kommer under alle omstændigheder. De belastninger, vi påfører naturen og dens langsigtede balance, er på ingen måde en holdbar løsning. Miljø- og klimakrisen er der, hvor det kræver handling i dag, ikke i morgen. Alternativet ønsker at sætte miljømæssig bæredygtighed øverst på dagsordenen. Vi vil arbejde hårdt og vedholdende for at udfase det nuværende forbrug af fossile brændstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder. Samtidig skal vi øge mængden af CO2, der er bundet i planterne og jordbunden, således at drivhuseffekten reduceres og jordbundens frugtbarhed øges. Vi ønsker ligeledes at udfase brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det skal ske ved initiativer i EU såvel som i Danmark. Alternativets ambition er ikke bare at bevare eksisterende naturområder, men at arbejde for at skabe nye, sammenhængende naturområder, der kan øge den biologiske mangfoldighed væsentligt og understøtte livets naturlige udvikling på jorden. En bæredygtig omstilling af Danmark lader sig ikke let realisere. Processen vil resultere i en mærkbar omvæltning af vores nuværende samfundsstrukturer, og der vil være selvfølgeligheder i hverdagen, som vi må være parate til give afkald på. Det er en kendsgerning. I Alternativet er vi dog ikke i tvivl om, at den økologiske omstilling også vil udmønte sig i nye initiativer, som skaber spændende bo- og leveformer. Vi ved med sikkerhed, at jo før vi handler og jo bedre forberedt vi er på en sådan omvæltning, desto bedre vil vi komme igennem den, og desto lysere vil vores fremtid se ud. Borgere og virksomheder må i samarbejde med det offentlige finde frem til bæredygtige løsninger. Vi må i fællesskab sørge for at skabe de rammer, der kan hjælpe os til at ændre vores adfærd og vore vaner. De enkelte mærkesager i Alternativets vision for miljømæssig bæredygtighed er som følger: # Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi # Omstilling af transportsystemet # En vild og mangfoldig natur i Danmark # Bæredygtig produktion og forbrug # Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fisker med plads til naturen # Styrket forskning i bæredygtighed === MÆRKESAG | Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi === FN ́s klimapanel har fastslået, at verdenssamfundet er nødt til at udfase brugen af fossile brændstoffer hurtigere, end reserverne slipper op, da vi ellers vil gøre varig skade på klimaet. Vi ved, at vi ikke kan basere fremtidens energiforsyning på olie, kul og gas eller afbrænding af affald. Afbrænding af fossile brændsler skal udfases hurtigst muligt, og investeringer i efterforskning og udvinding af fossile brændsler fra nye områder skal stoppes. Der er langt flere fossile brændsler i allerede kendte reserver, end det er forsvarligt at afbrænde, hvis målet om at holde os under en temperaturstigning på 2 grader skal nås. Derfor giver det ikke mening at lede efter endnu flere og derved belaste miljøet yderligere. Alternativet mener derfor, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde olie og gas fra Arktis og andre sårbare områder. Tilsvarende mener Alternativet, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde skifergas fra undergrunden. Alternativet vil arbejde for en effektiv og kontrolleret omstilling af vores energisektor til 100 pct. vedvarende energi indenfor de næste 25 år. ==== FORSLAG | Solenergi ==== Solenergi er et teknologisk område i rivende udvikling, og der forskes løbende i mere effektive, fleksible og billigere løsninger. Ikke desto mindre er det stadig kun en forsvindende lille del af vores energiforsyning, der stammer fra solenergi. Alternativet mener, der findes et stort potentiale i en større satsning på området og arbejder for bedre vilkår for udnyttelse af solenergi ved at øge støtten til etablering af. solcelle- og solvarmeanlæg f.eks. ved at kræve, at alle offentlige nybyggerier skal indtænke solenergi samt øge incitamenterne for etablering af solenergianlæg på eksisterende bygninger. ==== FORSLAG | Bæredygtig affaldshåndtering ==== Danmark omlagde for 30 år siden affaldshåndteringen fra deponering på lossepladser til afbrænding. Derfor er vi i dag eksperter i affaldsforbrænding. Men selvom vores affaldsforbrænding er effektiv, er den ikke bæredygtig og medfører en række problemer hvad angår tab af vigtige ressourcer samt miljøskadelig slagger og luftforurening. Når det kommer til det organiske affald, kan vi ligeledes få mere energi og værdi ud af affaldet ved bioforgasning. Derfor skal vi hurtigst muligt have reduceret affaldsforbrændingen markant. I stedet skal vi fokusere på at genanvende og genbruge materialer og produkter. Vi kan lære meget af vores nabolande samt de kommuner, som har allerede har omlagt deres affaldshåndtering og valgt at satse på bioforgasning. Ambitionen er, at alt vores affald bliver på sigt skal betragtes som uudnyttede ressourcer, og at Danmark skal blive førende på området og fokusere på at danne grobund for opblomstringen af et grønt erhverv i affaldssektoren. <big> FAKTA </big> Danmark forventes ifølge Energistyrelsen kun at kunne være nettoeksportør af olie til og med 2020, mens det indenlandske forbrug af gas forventes at overstige produktionen i 2025.  <big> FAKTA </big> En voksende del af den danske strømforsyning kommer fra vindmøller, hvilket har øget behovet for at importere el, når vinden er svag. Omvendt har Danmark i lige så høj grad behov for at eksportere el, når vinden er gunstig. Kilde: Energinet.dk ==== FORSLAG | Energiandelsbevægelse for lokal forsyning ==== Hvis Danmark i fremtiden ønsker at udnytte vedvarende energikilder bedre, er der brug for et avanceret og effektivt energisystem og distributionsnetværk. Omkring 40 pct. af den nuværende elproduktion kommer fra få, centrale kulkraftværker, hvorimod Alternativets vision om et vedvarende energisystem i højere grad er funderet på en række decentrale producenter af vedvarende energi. For at støtte investeringerne i lokalt forankret energiproduktion ønsker Alternativet at støtte en bæredygtig energi-andelsbevægelse. På samme måde som mange lokalsamfund har etableret sig med et fælles ejet vandværk, vil vi styrke mulighederne for, at lokalsamfund kan investere i etableringen og driften af fælles, bæredygtig energiproduktion og energiinfrastruktur. Dette skal blandt andet ske ved at give favorable vilkår for andelsforeninger samt at gøre det muligt at geninvestere grønne afgifter. Disse betingelser forudsætter naturligvis, at de lokale foreninger lever op til en række kriterier og krav til bæredygtigheden af energiproduktionen. Vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab kan være med til at gøre det langt mere attraktivt at udbrede eksempelvis vindmøller og solceller i det danske landskab. Det kan bidrage til større lokalt engagement i miljøet. === MÆRKESAG | Omstilling af transportsystemet === De fleste af os er afhængige af vores transportsystem for at kunne få hverdagen til at fungere. I Danmark har vi en velfungerende infrastruktur og offentlig transport. Det er naturligvis både bekvemt og godt for vores mobilitet, men i et bæredygtighedsperspektiv er der plads til forbedring. Transportsystemet er næsten udelukkende baseret på fossile brændstoffer og er dermed ansvarlig for en anseelig andel af det samlede CO2-udslip. Derfor vil Alternativet arbejde for en trafikpolitik, som både satser på at fremme en adfærd med mindre overflødig trafik og på at etablere et effektivt transportsystem, som er baseret på vedvarende energikilder. ==== FORSLAG | Roadpricing ==== Hos Alternativet vil vi arbejde for implementering af landsdækkende roadpricing. Teknologien er klar, og et roadpricing-koncept vil derfor kunne rulles ud over hele landet relativt hurtigt. Roadpricing giver et stærkt redskab til at regulere trafikken både hvad angår trængsel og miljøbelastning. De nyeste systemer er enormt avancerede og kan både skelne mellem by- og landzoner samt i de enkelte køretøjers konkrete miljøbelastning. ==== FORSLAG | Satsning på offentlig transport ==== Alternativet ønsker en ambitiøs satsning på en udvidet og bæredygtig offentlig transport, som kan nedbringe CO2-udledningen, løse trængselsproblemerne i byerne og nedbringe bilismen generelt. Derfor ønsker vi for det første at gøre den offentlige transport attraktiv ved at styrke koblingen til andre transportformer. Det kan ske gennem etablering af flere parkér-og-rejs-stationer, bedre muligheder for at tage cyklen med i toget og ved at sænke billetpriserne. For det andet ønsker vi at gøre den offentlige transport bæredygtig og fuldstændigt baseret på vedvarende energi. Selvom nogle af pengene kan findes i indførelsen af et landsdækkende system til roadpricing, vil der blive tale om en investering. Vi mener imidlertid, det er en investering, der kan betale sig på lang sigt. ==== FORSLAG| Biobrændsel i godstransport ==== Den tunge godstransport står for en væsentlig udledning af CO2 gennem dieseldrift. Dette skal mindskes markant ved omlægning af drivmidlet. Det oplagte alternativ er biogas. En overgang til biogas i stor skala forudsætter et affaldssorteringssystem, som bygger på en effektiv frasortering af det grønne organiske materiale, som under kontrollerede og centraliserede forhold skal bioforgasses sammen med gyllen fra landbruget. Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase. Frem mod en omlægning til økologisk landbrug med en mindre og mere bæredygtig kødproduktion. Således kan vi effektivt koncentrere og udnytte den naturlige forgasning fra vores organiske materiale. En forgasning som ellers vil slippe ud i atmosfæren. Resultatet er en biogas, der er et effektivt drivmiddel og som vi skal bruge i store køretøjer. Vi vil starte implementeringen i den offentlige sektor med busser og renovationsbiler. Senere skal det foldes ud til alle lastbiler gennem en indfasningsplan som sætter stigende krav til transportindustriens brug af biogas. Denne omlægning skal spille sammen med en udfasning af naturgasopvarmningen af bygninger til fordel for jordvarme og fjernvarme. Således kan naturgassen prioriteres til den tunge transport. På sigt skal vi begynde at overføre teknologien til den internationale transport med fly og skibe, som udgør en stor andel af miljøbelastningen fra transportområdet. I Danmark har vi allerede både viden og teknologi indenfor biogasområdet, og der findes her en oplagt mulighed for, at vi kan blive en førende spiller på et nyt grønt marked.  <big> FAKTA </big> I London faldt antallet af biler i midtbyen med 21 % fra betalingsringens indførelse i 2003 til 2011. I Stockholm har trængselsringen tilsvarende reduceret trafikken i byen med ca. en femtedel. Kilder: Transport for London, Road Pricing in Europe, 2010  <big> FAKTA </big> Cowi vurderede i 2008, at en betalingsring rundt om København rent samfundsøkonomisk ikke ville kunne betale sig ud fra den foreslåede udvidelse af den kollektive trafik, man havde på daværende tidspunkt. Cowi fastslog dog, at en optimalt udformet trængselsafgift kombineret med en optimal løsning for kollektiv trafik sagtens ville kunne give et samfundsøkonomisk positivt afkast, som man har set det i både Stockholm og London. <big> FAKTA </big> Energistyrelsen vurderer, at biogasproduktionen fra bl.a. husdyrgødning, affald og restprodukter kan tidobles ift. niveauet i 2011. <big> FAKTA </big> Arter uddør i dag globalt set med en hastighed som er 100-1.000 gange større, end man skulle forvente i en stabil geologisk periode, som den vi lever i. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser ==== MÆRKESAG | En vild og mangfoldig natur i Danmark ==== For Alternativet er det centralt at yde en målrettet indsats for igen at få en mangfoldig og vild natur i Danmark. Vi ønsker et samfund, der giver plads til biologisk mangfoldighed og til den vildskab, der skal til for at evolutionens kreativitet kan udfolde sig. Globalt er den biologiske mangfoldighed i hastig tilbagegang. På grund af menneskets fremfærd ser vi i stigende grad, hvordan arter forsvinder, og økosystemer bryder sammen langt hurtigere, end nye kan opstå. Danmark er ingen undtagelse. Det er det mest intensivt dyrkede land i verden. Oppløjning, gødskning, dræning og sprøjtning af vores jord har medført en enorm tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, som vores landskab tidligere var rigt på. Til havs har det intensive landbrug også forurenet vores marineøkosystemer. Overfiskeri, råstofudvinding og ikke-bæredygtige fangstmetoder har belastet havenes liv yderligere. Det står så grelt til med naturen i Danmark, at mange danske naturtyper og arter er på kanten til at forsvinde fra vores land. Selv hvis vi omlægger til 100% økologisk landbrug og giver mere plads til naturen, er det desværre ikke nok til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark. Alternativet vil derfor arbejde aktivt og målrettet på at værne om de få gode naturarealer, vi har tilbage, og genoprette økosystemerne der, hvor de er brudt sammen. Det er Alternativets mål og prioritet at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed i Danmark inden 2020. Alternativet ser også et stort behov for at styrke forskningen i den danske biologiske mangfoldighed og sørge for bedre monitorering af den, så vi mere præcist kan følge med i og bakke op om naturens tilstand. Der er også et stort behov for mere naturkendskab i danske befolkning, og hos Alternativet mener vi, det giver god mening at starte med børnene. Derfor vil Alternativet arbejde på at fremme udeskole i naturen på alle klassetrin i folkeskolen. Det kan sikre en større grundlæggende naturforståelse- og kendskab. ==== FORSLAG | Fra statslig skovdrift til statslig naturskov ==== Selvom staten ejer store skovarealer i Danmark, er skovenes biologiske mangfoldighed stærkt indskrænket. De primære årsager til det er, at ønsket om et højt udbytte af godt tømmer betyder, at skovene er blevet drænet, at dødt ved bliver fjernet, og at der er for få store græssere. Alternativet vil derfor arbejde for en omlægning fra statslig skovdrift til statslig naturskov, hvor ingen form for skovbrugsmæssig aktivitet må finde sted. Omstillingen vil kræve engangsinvesteringer i at genskabe naturlig hydrologi og i udsætning af store græssere i skovene som f.eks. Europæisk Bison, der kan være med til at skabe de lysninger og den naturlige dynamik i skovene, der er så hårdt brug for. ==== FORSLAG | Målrettet indsats for den marine natur ==== Det er en meget lille del af de danske havområder der i dag er beskyttet. Alternativet vil derfor arbejde for at, der oprettes en række reservater på havet, hvor den marine natur og dyreliv kan udfolde sig så frit og naturligt som muligt. Alternativet vil arbejde for en genopretning af den marine natur. En stor del af de danske stenrev er forsvundet på grund af årtiers stenfiskeri og bundtrawlfiskeri. Stenrev kaldes også havets oaser fordi her lever flere dyr og planter end andre steder i havet. Stenfiskeri er i dag forbudt, men vigtig natur er forsvundet, til skade for den biologiske mangfoldighed og fiskebestandenes genopretningsmuligheder. Alternativet vil arbejde for at der kommer flere marine naturgenopretningsprojekter som et værktøj til at genopbygge fiskebestande og øge den biologiske mangfoldighed i havet. Der bliver udvundet sand og grus fra de danske havområder. Meget af denne udvinding sker tæt på land og karambolere til tider med det kystnære fiskeri. Alternativet vil arbejde for at råstofloven ændres sådan, at der ikke udvindes sand og grus på fiskebanker og i fiskeområder samt at udlægningen af indvindingsområder sker i områder, hvor der sker mindst naturskade. ==== FORSLAG | Flere mangfoldige naturområder ==== Den biologiske mangfoldighed i Danmark er meget indskrænket og stadig faldende. I Alternativet vil vi arbejde for at beskytte de få mangfoldige naturarealer vi har tilbage i Danmark og arbejde for større arealer af sammenhængende vild natur, da vi værdsætter et landskab præget af mangfoldighed og sunde økosystemer, hvor naturens dynamik kan udfolde sig. I Danmark har vi noget af den bedste landbrugsjord i verden. Den gode jord skal dyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport, men der skal også være plads til et dansk landskab rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt; også de der ikke er landmænd. Den danske planlov er unik, og den skal vi værne om, men loven skal forbedres således at der fremover vil være arealer i Danmark der har biologisk mangfoldighed som hovedformål. Planloven og Naturbeskyttelsesloven må revideres, sådan at planlægningen bliver enklere og mere effektiv, så arealer ikke – som det er tilfældet i dag – uden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen. Udvidelse af naturområder og udtagning af dårlig landbrugsjord til naturformål, skal overvejende ske omkring de få værdifulde naturområder vi har tilbage og omkring de små naturområder, der er beskyttet i dag. På den måde sikre vi, at de truede arter kan sprede sig fra eksisterende naturområder til nye. Der bliver brug for lokalt forvalterskab i naturgenopretningen og naturplejen, så det er vigtigt, at det offentlige i høj grad samarbejder med private lodsejer. I byerne er det også vigtigt at få en rigere og mere mangfoldig natur. Her kan arbejdes på skabe samspil mellem mennesker og en mangfoldig natur. Da der ikke er produktionskrav til naturen i byen er der plads til vilde planter og dyr. Det kræver blot at vi tør afgive noget af vores kontrol med de grønne områder og lade dem være vilde. Mere natur i vores byer vil sikre at flere danskere får en større viden om og forståelse af naturen. <big> FAKTA </big> De vigtigste faktorer for, at der i dag ikke er god miljøtilstand i alle de danske havområder er belastningen med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, overfiskeri af visse bestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber. Kilde: Naturstyrelsen === MÆRKESAG | Bæredygtig produktion og forbrug === Det globale befolkningstal stiger år for år. Samtidig lykkes det flere og flere mennesker verden over at undslippe fattigdom. Det resulterer i et stigende globalt forbrug. Vi har i den vestlige verden vænnet os til at forbruge og smide væk uden at tænke nærmere over, hvad det betyder for vores fælles verden. I verdenshavene har strømmene samlet store øer af plastikaffald, og mange mennesker i den fattige del af verden lever kummerligt af at pille værdifulde dele ud af det affald, der ligger på lossepladser. Danmark er lige nu et af de lande i EU, som producerer mest affald pr. indbygger. Alt dette harmonerer dårligt med økonomer og politikeres konstante budskab om, at vi skal forbruge mere, så vi kan få gang i væksten og få skabt nye arbejdspladser. Selvfølgelig skal vi skabe mulighed for flere meningsfulde arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere. Vi skal tværtimod forbruge mindre. Hvor vi nu stræber efter vækst for enhver pris, bør vi i stedet gøre det, vi er bedst til; nemlig at bruge både hoved og hænder med omtanke. Der er behov for, at vi omstiller vores produktion og forbrug til en cirkulær model frem for den lineære model, som dominerer dag. I en cirkulær økonomi tages der ansvar for at genanvende affaldet som nye råmaterialer samt at forlænge levetiden af produkter ved effektivt genbrug. I en sådan model bliver råmaterialerne brugt igen og igen i stedet for at blive nedgraderet til forurening gennem affaldsforbrænding. Alternativet vil arbejde for at fremme cirkulær og bæredygtig produktion og forbrug. Vi vil arbejde for at fremme tiltag, der gør det let for den enkelte borger og virksomhed at træffe de rigtige valg i forhold til at ændre vores ufrugtbare forbrugskultur. <big> FAKTA </big> Hvis alle klodens indbyggere havde samme forbrug som danskere, ville vi ifølge WWF have brug for fire jordkloder. ==== FORSLAG | Spis grønt ==== Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram kød om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram kød om dagen. Hvis vi bringer det samlede kødforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 gram kød om dagen per person, ville det have en lang række fordele. En sådan omstilling vil frisætte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges på sammenhængende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre næringskrævende. Desuden vil et reduceret kødforbrug bidrage til en mere mangfoldig natur, et mere bæredygtigt landbrug og en øget folkesundhed. Derfor vil Alternativet arbejde for at gennemføre landsdækkende kampagner for flere grønsager i danskernes kost. Vi vil foreslå implementeringen af en ugentlig, landsdækkende ‘spis grønt dag’, som i første omgang effektueres på alle offentlige institutioner i håbet om, at den kan blive en folkeligt accepteret begivenhed. ==== FORSLAG | Krav om længere holdbarhed og gennemsigtighed på produkter ==== Vi vil arbejde for, at alle forbrugsvarer underlægges krav om obligatorisk mærkning, som på overskuelig vis viser produktets reelle miljøbelastning, informerer om oprindelsen, produktionsprocessen og om hvorvidt arbejdsvilkårene overholder kravene til et godt arbejdsmiljø. Mærkningen skal således kunne formidle det etiske grundlag for varens tilvejebringelse. Samtidig skal mærkningsordningen formidle de reelle miljø- og samfundsomkostninger såvel som sundheden og renheden af den enkelte vare. Dette skal tage afsæt i en letaflæselig skala, som viser varens bæredygtighedsscore. En sådan ordning vil resultere i helt nye og langt bedre konkurrencevilkår for bæredygtigt producerede varer, der i dag ikke kan konkurrere på salgsprisen alene. Endelig vil vi arbejde for en lovgivning, som forbyder planlagt nedbrud i produktet som omsætningsstrategisk praksis hos producenter. Defekter og nedbrudsmekanismer må ikke være en del af et produkts design og fabrikation. <big> FAKTA </big> Et lavere forbrug af kød, særligt oksekød, er det mest miljøbeskyttende tiltag man som forbruger kan vælge – det er endda mere miljøbeskyttende end at købe økologiske varer frem for konventionelle. Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ==== FORSLAG | Aktiv brug af pantordninger ==== Vi har et velfungerende pantsystem, som i adskillige år har fungeret på flasker af plast og glas såvel som på metalemballage. Pant er et effektivt virkemiddel til at promovere genbrug og nedsætte ressourceforbruget. Vi vil fremme udviklingen og udbredelsen af et pantsystem, som kan håndtere mange flere varetyper. Til en start skal det fungerende system udvides til også at inkludere bæreposer og elektronik. Vi vil arbejde for, at producenterne tager deres del af ansvaret for udviklingen af systemet. Måske skal vi i fremtiden i højere grad leje end eje vores forskellige forbrugsgoder. Det kan være med til at sikre, at producenten højner kvaliteten og tænker genbrug og genanvendelse allerede i designfasen. Måske skal det endda være producentens ansvar, at de udtjente produkter kommer retur til virksomheden. ==== FORSLAG | Global ressourceskat ==== En miljømæssig korrekt pris på råvarer er forudsætningen for, at markedsmekanismerne fungerer korrekt og at ressourcerne anvendes økonomisk meningsfuldt. Effektive skridt i retning af global økonomisk bæredygtighed forudsætter derfor en korrekt prissætning af ressourcer og råvarer. En global skat på ressourcer, som presser råvarepriserne op i et leje, der svarer til prisen for at producere/genanvende råvaren med bæredygtige metoder, vil skabe en mere hensigtsmæssig allokering af kostbare ressourcer. Det vil desuden gøre det økonomisk rentabelt at genanvende mange materialer, som i dag afbrændes eller deponeres. Samlet set vil en sådan beskatning være et enormt effektivt værktøj til at fremme en global bæredygtig økonomi. I erkendelse af at det internationale samfund på nuværende tidspunkt mangler de fornødne politiske strukturer til at gennemføre en sådan ordning, vil Alternativet arbejde for, at der skabes den fornødne viden om, hvordan sådanne indgreb kan lade sig gøre på længere sigt og for, at konsekvenserne af forskellige scenarier undersøges grundigt. Provenuet fra en sådan skat kunne muligvis gå til verdenssamfundet og bruges til at fremme bæredygtig omstilling og global retfærdighed. Men den optimale anvendelse af provenuet vil være en naturlig del af det udredningsarbejde, der nødvendigvis må gå forud for en så omfattende global kursændring. ==== FORSLAG | Økologiske fodaftryk ==== Som forbruger står man i dag i den situation, at det kan være næsten umuligt at gennemskue hvor stort, ens økologiske fodaftryk er. Altså, hvor meget den enkelte borgers forbrug belaster miljøet. I Alternativet er vi er overbeviste om, at hvis vi giver folk en let over overskuelig adgang til informationen om, hvor stort deres økologiske fodaftryk er, så vil de ændre adfærd helt af sig selv. Alternativet ønsker derfor at investere i udviklingen og udbredelsen af værktøjer, der gør det let og overskueligt at se hvilke adfærdsændringer, der giver mest mening rent miljømæssigt. Er det f.eks. smartest at droppe den ene af flyferierne? eller skal jeg hellere prioritere at købe økologisk? eller er det smarteste at investere i en elcykel, så jeg kan lade bilen stå, når jeg skal handle ind? === MÆRKESAG | Bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri === Danmarks vigtigste naturressourcer har altid været vores frugtbare jord, vores skove og vores have. Målet med Alternativets landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitik er at skabe samspil mellem samfundets behov for naturressourcer og en mangfoldig natur. Derfor vil vi arbejde for højere integration mellem mennesker og natur. Landbrug, skovbrug, fiskeri, bosætning og natur skal smeltes langt bedre sammen. Hvis nuværende og fremtidige generationer skal opretholde en sikker fødevareforsyning, er det afgørende, at jordens frugtbarhed bevares og at jorden opdyrkes på bæredygtig vis. I Danmark har vi noget af det bedste landbrugsjord i verden, så det skal naturligvis opdyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport. Vi har samtidig nogle af verdens mest opfindsomme og kreative landmænd, hvilket betyder, at vores industrielle landbrug er effektivt, højteknologisk og udbytterigt. På trods af det danske landbrugs umiddelbare succes, står det industrielle landbrug overfor nogle enorme udfordringer. Afhængigheden af dyre fossile energikilder og kunstgødning samt en øget global konkurrence presser landmændene til konstant at skulle øge produktiviteten for at overleve. Resultatet er øget forurening af vores miljø og et tab af biologisk mangfoldighed samtidigt med, at der i mange tilfælde bliver gået på kompromis med dyrevelfærden. Alternativet vil arbejde for at fremme økologisk planteproduktion som alternativ til ressourcetunge kødproduktion. I produktionen af kød og mælk, skal der fremover satses på at få flere dyr på græs til gavn for naturen. Der er desuden behov for innovation, der udfordre monokulturen som produktionsform. Det vil kræve forskning og eksperimenter og tage tid, men vil muliggøre, at vi i langt højere grad kan høste afgrøder af biologisk set modne komplekse landskaber. Vi vil arbejde for at et landbrug, der kan forsyne os med sunde velsmagende råvare. Der skal fokus på kvalitet frem for kvantitet. Landbrugene skal være mindre og beskæftige flere. Det danske landbrug skal resulterer i et kulturlandskab, der kan der er rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt. Ligesom sprøjtegift og kunstgødning skal væk fra markerne, skal det også væk fra skovene. Alternativet vil arbejde for 100 pct. økologisk skovbrug. Der er ikke længere behov for plantager med indførte nåletræsarter i Danmark. Behovet for træ fra nåleskov kan dækkes af import fra Sverige, hvor nåleskov vokser bedre og hvor der er rigelige mængder af det. Der hvor der skal drives skovbrug, skal der satses på hjemmehørende arter og primært løvtræer. De er mere robuste overfor det danske klima og den danske jord, og de giver bedre vilkår for den biologiske mangfoldighed. Statens skovarealer skal fortrinsvist udlægges til naturskov uden skovdrift. I dele af Statens skovarealer kan der drives skovbrug for at binde CO2 fra atmosfæren i biomasse. I andre af Statens skove kan der eksperimenteres med nye innovative måder at producere fødevare på i større skala, f.eks. skovhavebrug. Fiskeriet i Danmark har de seneste årtier været præget af større og færre fiskefartøjer, der fanger langt flere fisk på en gang. Dette lider fiskebestandene under, men også lokalsamfund langs de danske kyster, fordi hovedparten fiskekvoterne nu besiddes af ganske få mennesker. Alternativet ønsker at styrke det skånsomme kystfiskeri og begrænse de store supertrawleres virke. <big> FAKTA </big> Hvert år bliver der lukket mere end 100 boringer til den danske vandforsyning, fordi boringerne er forurenet med pesticider. Kilde: LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ==== FORSLAG | Omlægning til 100 pct. økologisk produktion før 2040 ==== Alternativet vil arbejde for en omstilling af landbruget, så det er 100 pct. økologisk inden 2040. Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. På samme måde vil befolkningen og folkesundheden også mærke en positiv effekt, da vi vil få sundere, mere næringsrige og renere grøntsager. En omlægning til 100 pct. økologisk produktion kan f.eks. styrkes ved at fritage Ø-mærkede varer for moms. En hævning af momsen på ikke-økologiske varer kan også være en løsning. Da sådanne forslag kan opfattes konkurrenceforvridende og dermed møde modstand i EU, kan det blive nødvendigt, at vi allierer os med andre EU-lande. Hvis 100% økologisk produktion skal kunne give højt nok udbytte til både at brødføde den danske befolkning og bidrage til eksporten, er der behov for innovation i dyrkningsmetoderne, så den økologiske planteproduktion bliver mindre afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Desuden skal vi blive endnu bedre til at undgå udvaskning af næringsstoffer fra markerne og til at genindsamle fosfor og kvælstof. Alternativet vil styrke innovationen på begge områder. Omlægningen vil uden tvivl påvirke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske råvarer. Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlægningen, som desuden kan resultere i nye og spændende muligheder for branchen – ikke mindst på eksportmarkederne. Det er også vigtigt, at regler om håndtering og emballering af økologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som står i vejen for overgangen til økologi i praksis. Det skal med andre ord gøres lettere for producenter, distributører og forhandlere af økologiske varer at håndtere økologien og bringe den ud til forbrugeren. <big> FAKTA </big> Ifølge Videnscenter for Svineproduktion tjente økologiske sohold med smågrise op til 30 kg fra juni 2004 til marts 2012 i gennemsnit 1.500 kr. pr. årsso, mens en tilsvarende konventionel producent i samme periode fik et resultat på - 1.100 kr. pr. årsso. Et lignende billede tegnede sig for slagtesvineproducenterne, hvor de økologiske producenter i gennemsnit tjente 100 kr. pr. slagtesvin, og de konventionelle gik næsten i nul med et gennemsnitsresultat på -5 kr. pr. gris. ==== FORSLAG | Flere mindre landbrug ==== Det skal være muligt at ernære sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De færreste har på nuværende tidspunkt råd til at købe et landbrug, da gældsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kæmpe for en særlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder. Vi vil arbejde for implementering af en ordning, hvor en offentlig fond opkøber forgældede landbrug. Dette kunne foregå i samarbejde med Finansiel Stabilitet og banker med fokus investeringer i landbrug. Den opkøbte jord skal forvaltes bæredygtigt og forpagtes med et dekret om økologisk fødevareproduktion. Alternativet vil også arbejde på at lempe regelsættet for produktion og forarbejdning, når der er tale om produktion i mindre skala til lokal afsætning. Bureaukratiet kan mindskes uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. ==== FORSLAG | Det skånsomme fiskeri støttes ==== Fiskeriet er igennem en lang årrække blevet stadig mere intenst med en tendens til større og tungere fartøjer, der bundtrawlsfisker. Denne udvikling i flåden er sket på bekostning af det kystnære mere skånsomme fiskeri, som både er bedre for fiskebestandene, den marine natur og for lokalsamfundene langs de danske kyster. Alternativet vil arbejde for at styrke skånsomt kystfiskeri. Dette skal ske via en omfordeling af de danske kvoter til dette fiskeri, oprettelsen af et offentligt mærke for skånsomt fiskeri, at offentlige indkøb for så vidt muligt skal komme fra skånsomme fiskerier samt at adgangen til visse områder betinges af at der fiskes med skånsomme redskaber. Det skånsomme fiskeri har en lang række fordele for naturen via en mindre negativ påvirkning af havbunden, de kan fiske stort set uden at have udsmid af fisk og brændstofforbruget er markant lavere end for de store bundtrawlere. Desuden skaber de mindre fartøjer flere arbejdspladser i det primære fiskeri og styrker de små kystsamfund, hvor fiskeriet udgår fra. <big> FAKTA </big> Værdien af den danske eksport af økologiske produkter er steget fra ca. 240 mio. kr. i 2003 til ca. 1.166 mio. kr. i 2012. Med gennemsnitlige årlige vækstrater på 21% i perioden 2003- 2012 voksede den økologiske eksport mere end den konventionelle eksport, som i samme periode havde en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4%. Kilde: Danmarks Naturfredningsforening. <big> FAKTA </big> Et kg fødevarer, der er økologisk produceret vil på kort sigt faktisk give en større belastning af miljøet end et kg fødevarer, der er konventionelt produceret. På lang sigt vil økologi dog være det mest bæredygtige valg. Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Det Naturog Biovidenskabelige <big> FAKTA </big> Økologiske produkter er i udgangspunktet dyrere end ikke-økologiske produkter, fordi økologisk produktion ofte er mere arbejdskrævende, og udbyttet er lavere. Kilde: LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet === MÆRKESAG | Styrket forskning i bæredygtighed === FN’s klimapanel har slået fast, at bekymringerne på det globale klimas vegne er reelle og alvorlige. Alternativet mener derfor, at det er på tide, at vi begynder at se udfordringerne i øjnene og søge efter løsninger. Vi ønsker derfor et handlingsorienteret forskningsfokus på løsninger til de problemer, vi står overfor. Alternativet ønsker at udvikle en vidensplatform, hvor folk med ekspertise på relevante områder samles i en forsknings- og forsøgsenhed, der kan fortælle os noget kvalificeret om, hvilke muligheder vi har for at fremtidssikre Danmark. Ambitionen stopper dog ikke her. Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer. Vi skal institutionalisere uformel viden, som kan opstå i samarbejde med interesserede, aktive borgere. Det betyder, at befolkningen i langt højere grad skal inddrages i udviklingen af de nye løsninger. Borgeren skal ikke bare have adgang til almen viden, men derimod have mulighed for at tilegne sig ekspertviden om komplicerede problemstillinger i samfundet. Endelig skal borgeren også have adgang til en handlingsplatform med mulighed for at blive aktiv medskaber af fremtidens løsninger. ==== FORSLAG | Nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling ==== Hvis vi virkelig ønsker at gennemføre en bæredytig omstilling af Danmark, er der brug for viden og kontrollerede forsøg. Derfor vil Alternativet etablere et nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling. Formålet med laboratoriet skal være at lave forskning rettet direkte mod omstilling i samfundet. Laboratoriet skal være en kreativ, opfindsom og nysgerrig institution, hvor aktionsforskning udgør en væsentlig metode i arbejdet med at udvikle løsninger til en bæredygtig omstilling. I modsætning til traditionelle universiteter, der bliver målt på antallet af videnskabelige publikationer, skal centerets succes måles på effekten og kvaliteten af de omstillingsinitiativer, man gennemfører i samarbejde med borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at formålsbeskrivelsen gør det tydeligt, at laboratoriet skal bevæge sig langt ud over den almene viden om bæredygtighed. == Social bæredygtighed == I Danmark har vi på mange områder opbygget et stærkt velfærdssamfund og et godt udgangspunkt for udviklingen af et socialt bæredygtigt samfund. Men vi har også mange sociale udfordringer. Det er som om, vi på nogle grundlæggende områder er gået i stå eller ligefrem er gået tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og føler sig marginaliseret. Stress og brug af psykofarmaka er stigende og trygheden på arbejdsmarkedet er faldende. Det er med andre ord i lige så høj grad en psykologisk som miljømæssig udfordring, vi står overfor. Bæredygtighed handler i sin kerne om cirkulation og balance. Social bæredygtighed handler således ikke blot om materiel lighed og social tryghed, men også om menneskeligt ligeværd samt oplevelsen af at bidrage til samfundet og blive værdsat som individ. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet, og har bedre forudsætninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund. Omstilling til økologisk bæredygtighed vil nødvendigvis i stort omfang ske lokalt. Som individ kan det være svært at se, hvad man kan gøre, mens vi bliver stærke gennem fællesskaber. Men i dag er folk ikke længere automatisk en del af et lokalt fællesskab. Det er derfor vigtigt at genskabe lokale fællesskaber og grupper, der kan handle sammen og sætte skub i omstillingen. Bofællesskaber, økosamfund og foreninger er allerede godt i gang. Det er eksempler på grupper i den uformelle økonomi (det civile samfund), som er vigtige aktører og bør støttes og udvides med flere lokale initiativer, der kan skabe forandring nedefra. Alternativet ønsker således et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet. Det opnår vi bedst ved at øge social mobilitet og nedbryde negativ social arv. Alternativet ønsker et samfund, hvor alle kan bidrage til fællesskabet. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi bliver nødt til at reorganisere samfundet, så vi kan knække ulighedskurven og øge ligeværdet og tilliden befolkningsgrupper imellem. Alternativet vil derfor udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem modige eksperimenter. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker. Alternativet har tre mærkesager indenfor social bæredygtighed: # Balance i hverdagen # Investering i mennesker # Alle skal kunne bidrage til samfundet === MÆRKESAG | Balance i hverdagen === Gennem de sidste 30 – 40 år er der sket en markant ændring af den måde vi bor på, arbejder og lever vores liv. Familielivet er ofte kendetegnet ved, at begge forældre har fuldtidsarbejde – uanset om de bor sammen eller ej. Den tidligere opdeling mellem den tid, vi tilbringer på vores arbejdspladser og det liv vi lever sammen med familie og venner, er under opbrud. Vi har fået en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er præget af store personlige glæder, men for andre er det forbundet med store udfordringer. Nogle kan ikke forestille sig et bedre liv. Andre kan ikke få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hverken socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt. For Alternativet er et socialt bæredygtigt samfund et samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning. ==== FORSLAG | Fleksibelt arbejdsliv ==== Alternativet ønsker et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov vi som mennesker har gennem et helt liv. Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde på samme høje aktivitetsniveau. Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri. Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel. ==== FORSLAG | Balance i børnefamilien ==== Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig sit forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv. Alternativet vil med afsæt i Familie og Arbejdslivskommissions 31 konkrete anbefalinger genstarte den offentlige debat om børnefamiliernes vilkår med en række offentlige debatmøder rundt om i landet i efteråret 2014 og foråret 2015. <big> FAKTA </big> 62 % af de danske forældre, der har børn i skolealderen, siger at de har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med alt det, som de skal nå. Kilde: Megafon-måling fra marts 2014 <big> FAKTA </big> Gennem de senere år har sygehusene i Aalborg, Hillerød, Næstved og Roskilde oplevet stigninger på mellem 10 og 30% i antallet af børn, der er så syge af stress, at de må indlægges. Kilde: Stressforeningen ==== FORSLAG | Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer ==== Boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, er generelt meget populære, og Danmark har historisk set været foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition ønsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til bæredygtighed, for nye bo- og leveformer er en vej til at reducere vores samlede økologiske fodspor og samtidig opnå større menneskelig trivsel. Allerede nu finder sådanne sociale og miljømæssige projekter sted rundt om i landet, men vi ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at afprøve forskellige bo-, bygge- og leveformer – både på landet og i byen. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til rådighed, nemmere dispensation for landzoneloven, målrettede krav til lokalplaner og ved at yde bistand i form af vejledning, forskning samt økonomisk tilskud til etablering. Alternativet ønsker også at prioritere offentlige investeringer i boligområder og projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne i alle aldre. Vi mener desuden, at sociale behov skal tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig. === MÆRKESAG | Investering i mennesker === De måder sociale midler bliver uddelt på i dag fungerer ikke. Pengene bliver uddelt uden klare mål for, hvilke sociale udfordringer de skal løse, og der bliver brugt alt for mange ressourcer på at opretholde et bureaukratisk system. Det nuværende system giver ikke de bedste forudsætninger for skabelsen af nye helhedsorienterede løsninger, der målrettet løser sociale udfordringer. Det skaber heller ikke viden om, hvad der virker, eller hvorfor det virker. Det vil Alternativet ændre. Vi vil vende socialområdet på hovedet. Vi skal i Danmark se udgifter på socialområdet som investeringer i mennesker; investeringer, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilkår, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker forudsætningerne for at skabe et godt liv. Vi skal på socialområdet skabe de bedste forudsætninger for nye helhedsorienterede løsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender på samfundets sidelinje. Bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt, er naturligt forankret i lokalsamfundet. Det er derfor naturligt, at bæredygtighedsinitiativer bør forankres lokalt og bruge det lokale engagement som en motor i omstillingsprocessen. ==== FORSLAG | Fjerde sektor eksperimentalzoner ==== Vi står som samfund med et behov for massiv nytænkning. Det er dog helt urealistisk at tro, at man fra politisk side kan tænke sig frem til optimale løsninger på de komplekse udfordringer, vi står overfor. Alternativet mener derfor, at vi må leve os vej ind i fremtidens bæredygtige løsninger gennem modige og visionære eksperimenter. Mange af de bedste bæredygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra; fra græsrødder, sociale entreprenører og innovative virksomheder. I Alternativet tror vi på, at de mest levedygtige løsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig selv og deres penge i at skabe bæredygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund. Staten spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til den grundlæggende infrastruktur, men vi tror især, det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat, at banebrydende løsninger vil vokse frem. Eksperimentalzonerne kan således ses som en form for entreprenante drivhuse for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor- virksomheder. Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter. Regionale teknologiske eksperimenter, hvor nye bæredygtighedsløsninger udvikles og afprøves, kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afprøver strategier for at mobilisere den ressource, de ledige udgør til brug for den store omstilling og lokale pionerprojekter i mindre skala (op til ca. 1.000 personer), som i et geografisk afgrænset område afprøver mere radikale løsninger, der rummer en kombination af økonomiske, sociale og teknologiske innovationer. Man kan desuden forestille sig, at initiativet til eksperimenterne vil komme staten i form af et ønske om at afprøve forskellige bæredygtighedsstrategier i mindre målestok, eller fra græsrødder som ønsker at afprøve deres egne idéers levedygtighed i praksis. Alternativet mener, at begge typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynliggøres, at de har samfundsmæssig relevans. De græsrodsdrevne eksperimenters store styrke er, at borgerne selv er parate til at investere deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entreprenørskab og formentlig også større levedygtighed på lang sigt. I forsøget på at tænke ud af boksen, bør det i de mere pioneragtige projekter være muligt at eksperimentere med vidtgående ændringer såsom implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer. Eksperimenterne har til mål at frigøre engagement og kreativitet i befolkningen og vil naturligvis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset fra direkte projektstøtte bør pionerprojekter være udgiftsneutrale for det omgivende samfund. De skal endvidere designes, så de har en fornuftig social balance og tjener et klart samfundsmæssigt formål. ==== FORSLAG | Sociale Investeringsfonde ==== Alternativet vil oprette sociale investeringsfonde, som skal arbejde målrettet med forebyggelse af sociale og sundhedsmæssige problemer. De sociale investeringsfonde skal udvikle de bedste vilkår for skabelsen af nye forebyggende løsninger, og de skal skabe en ny forståelse for og brug af sociale midler. De sociale investeringsfonde skal sætte klare målsætninger for investeringerne, og alle investeringer skal give viden om, hvad der virker, hvorfor det virker og hvordan det virker. Alternativet vil arbejde for, at vi hurtigst muligt får afprøvet sociale investeringsfonde i Danmark, så vi kan få erfaringer med, hvordan vi ændrer finansieringen af forebyggende arbejde fra udgift til investering. === MÆRKESAG | Alle skal kunne bidrage til samfundet === Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste. Det vil vi gøre op med. Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig. Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til “mennesketænkning”. ==== FORSLAG | Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp ==== Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger, og vi ønsker desuden et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte partnere. Borgerne bør behandles som individer, og der må ikke skabes urimelige barrierer for at modtagere af sociale ydelser kan flytte sammen med nye partnere. Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv. Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende. I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet. <big> FAKTA </big> I 2012 var der ca. 98.000 danskere ”på kanten af arbejdsmarkedet”, hvilket betyder, at de hverken havde tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Næsten en tredjedel af disse mennesker havde været ”på kanten” i seks år eller mere. Kilde: jobindsats.dk ==== FORSLAG| En markant forenkling af socialsystemet ==== På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation. I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning. Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer, sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status, hver gang der kommer lovændringer, eller klienten skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu, viser praktiske erfaringer desuden, at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler. De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus på diagnoser og ekspertudtalelser, og det omfangsrige bureaukrati på området risikerer at øge oplevelsen af magtesløshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer, som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer, ind i mere produktive aktiviteter. == Økonomisk bæredygtighed == Alternativets økonomiske politik søger at fremme menneskelig trivsel, livskvalitet og lighed uden at true økosystemernes bæredygtighed. Vi vil kort sagt kæmpe for en stabil økonomi, der er indrettet efter menneskets behov og naturens begrænsninger. Alternativet mener, at det neoliberalistiske økonomiske system, der har domineret verden over de sidste tre årtier har nået sin grænse for, hvad det kan bidrage med i form af vækst og økonomisk fremgang. Neoliberalismen fører i dag til større ulighed, hvor de fattige bliver fattigere, og de rige bliver endnu rigere. Desuden er Jordens økosystem blevet den helt store taber, og Alternativet mener, at det nu er på tide at gå nye veje. De seneste 100 års økonomiske vækst har skabt et samfund i Danmark, vi på mange måde kan være glade for og stolte over. Men den økonomiske vækst har også skubbet nogle ekstreme omkostninger foran sig, som for alvor begynder at vise sig nu. Jordens energi- og vandressourcer opbruges i en rivende fart og områder med frugtbar jord bliver færre og færre. Samtidig stiger forureningen i så høj grad, at der er mange steder i verden, hvor det er direkte sundhedsskadeligt at færdes udendørs. Det er tydeligt, at mennesker i fremtiden ikke kan leve på Jorden, hvis vi fortsætter udviklingen i det spor, vi har fulgt i de seneste 100 år. Den nuværende neoliberale økonomi vil føre til varige temperaturstigninger, fødevaremangel, folkevandringer, og før eller siden venter et sammenbrud af økosystemet - også i Danmark. Derfor skal den økonomiske politik ikke fremme væksten som vi kender den i dag. Den skal i stedet fremme en grøn omstilling af vores samfund Det økonomiske system skal skabe større lighed og livskvalitet for alle uden at belaste miljøet. Økonomien må aldrig være et mål i sig selv. Økonomien skal udelukkende være et middel til at opnå bæredygtige samfund, hvor vi alle passer på vores planet, hinanden og os selv. Det er dét Alternativet kæmper for. Danmark skal være et foregangsland for seriøs bæredygtig økonomisk politik, der fungerer både lokalt og nationalt og inspirerer andre lande til at deltage i omstillingen. Det kræver radikale reformer, som Alternativet kæmper for. Alternativet har fem økonomiske mærkesager: # Nyt vækstbegreb # Øget offentlig investering i bæredygtighed # Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling # En stabil bank- og finanssektor # Danmark som foregangsland === MÆRKESAG | Nyt vækstbegreb === Mange økonomer er enige om, at skal vi have gang i væksten, skal forbrugerne have tegnebogen op af lommen. I Alternativet vil vi opgøre vækst på en ny og mere nuanceret måde. Vækst skal handle om vores evne til at udvikle samfundet til det bedre. Derfor skal vækst handle om bedre menneskelig trivsel og livsglæde og mere miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Hidtil er samfundsøkonomisk fremgang blevet opgjort med udgangspunkt i økonomisk vækst gennem øget produktion. Dette er blevet målt ved stigende bruttonationalprodukt (BNP). Denne anskuelse vil Alternativet gøre op med. Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet, for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det vi gør og måle på det, der giver mening. Alternativet anser ikke BNP som en god målestok for fremgang. Vi mener, at BNP målinger alene ikke giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand. Det, vi skal vide er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer. Alternativet vil derfor indføre et nyt vækstbegreb med nye mål for bæredygtig fremgang. ==== FORSLAG | Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed ==== Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Dette kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand. Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse. Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger. === MÆRKESAG | Øget offentlig investering i bæredygtighed === Alternativet vil gøre den offentlige sektor til en langt stærkere drivkraft i den bæredygtige omstilling, end den er i dag. Den offentlige sektor skal i alt, hvad den foretager sig, handle ud fra sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn. ==== FORSLAG | Bæredygtige beslutninger i det offentlige ==== Det skal ved lov vedtages, at alle offentlige investeringer og tilskud, indkøb og lignende fremover skal vurderes ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. Det betyder, at den offentlige sektor særligt vil komme til at støtte erhverv og sektorer, der skaber bedre miljø og trivsel. Eksempler kunne være økologiske landbrug, grønne og socialøkonomiske virksomheder m.fl. Det offentlige skal i det hele taget støtte initiativer, som forsøger at finde bæredygtige løsninger på vores sociale og klimamæssige udfordringer, hvad enten de foregår blandt græsrødder og frivillige eller i større eller mindre virksomheder. Alle de eksperimenter, der i disse år foregår både lokalt og nationalt, skal hjælpes på vej og samtidig undersøges, så vi kan sprede de erfaringer, der virker og ændre dem, som ikke virker. På den måde kan den offentlige sektor blive en stærk motor i omstillingen af samfundet. Det offentlige skal ikke alene hjælpe andre til en bæredygtig omstilling. Det offentlige skal også selv arbejde mere bæredygtigt, og den transformation skal der afsættes penge til. Kommunerne skal blandt andet have friere rammer til at investere langsigtet i nye initiativer indenfor transport, energi, fødevareproduktion og klimatilpasning. Ligesom kommunerne skal have friere rammer til at støtte lokale, sociale og grønne initiativer. For Alternativet kan stat og kommune sagtens være en entreprenant spiller i samfundet. Udviklingen af internettet var f.eks. i sin tid kun muligt, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt går ind og understøtter med forskning og ny teknologi, når det kommer til investeringer i grøn omstilling. Det drejer sig nemlig ofte om så store basisinvesteringer, at private virksomheder ikke kan løfte byrden uden statens hjælp. I sidste ende kan det betyde forskellen på et fremtidigt velstående Danmark og et Danmark, der sakker bagud. ==== FORSLAG | Pensionskasserne skal investere i bæredygtighed ==== Pensionskasserne investerer rigtig mange penge, som i bund og grund tilhører os alle sammen. De bør derfor være en vigtig medspiller i omstillingen af vores samfund. Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskasserne primært søger det højest mulige afkast på deres pengeplaceringer i stedet for at hjælpe med til at omstille samfundet i positiv retning via deres investeringer. Alternativet ønsker, at loven om pensionskasser ændres, så pensionskasserne bruger andre kriterier for deres investeringer end det højest mulige afkast. Det bør fastlægges ved lov, at investering i bæredygtighed og andre samfundsgavnlige investeringer er lige så vigtige for bestyrelsen som det direkte afkast. Beskatningen af pensionskassernes investeringer skal også ændres, så bæredygtige investeringer bedre kan betale sig, ligesom der bør indføres højere beskatning på finansielle investeringer, som ikke bidrager til omstillingen af samfundet. === MÆRKESAG | Virksomheder og borgere skal arbejde for en bæredygtig omstilling === Vi skal alle tilskyndes til at hjælpe den grønne, bæredygtige omstilling på vej. Både virksomheder og borgere skal have plads til at eksperimentere og lyst til at investere i udviklingen af bæredygtige løsninger. En meget stor del af de klimaproblemer, som vores vækstøkonomi har skabt, skyldes at naturressourcer er meget billige, og at det koster for lidt at forurene. Virksomheder og borgere bliver fremover nødt til at producere og forbruge på nye måder, som tager mere hensyn til miljøet. I dag bliver hverken virksomheder eller borgere tilskyndet tilstrækkeligt til at tage del i omstillingen. Derfor mener vi, at det skal være nemmere for både borgere og virksomheder at træffe det rigtige miljømæssige valg. Alternativet vil gøre det dyrere for virksomheder at producere produkter, der belaster miljøet og dyrere for forbrugerne at købe dem. Ligesom det skal gøres billigere både at producere og købe miljørigtige produkter. Alt det skal løses via skattepolitikken. Med afgifter skal varer og tjenester trækkes i en mere miljørigtig retning og ved at forskyde skat fra arbejde til formuer, skaber vi en mere stabil økonomi og en mere rimelig fordeling af værdier. <big> FAKTA </big> Danmarks største pensionsforvalter ATP har kun investeret én mia. af sin formue på 600 mia. kr. i klima- og energiteknologi. Kilde: WWF <big> FAKTA </big> De fem største pensionskasser i Danmark har bundet over 5 mia. kr. i fossile aktier. Kilde: Klimabevægelsen i Danmark ==== FORSLAG | Skattereform til fordel for miljøet og ligheden ==== Alternativet mener, at vi skal indføre flere grønne afgifter. På den måde kan vi give virksomheder økonomiske incitamenter til at forbedre produktionen ud fra miljømæssige hensyn. Produktionen skal i fremtiden omstilles radikalt til at fokusere langt mere på genanvendelse. Grønne afgifter giver borgere økonomiske incitamenter til at bruge mindre energi, købe biler der kører længere på literen, bygge boliger der er mere bæredygtige, købe økologiske fødevarer og så videre. Det er dog ikke rimeligt, at de grønne afgifter går ned i en fælleskasse, som bruges til andet end grøn omstilling. Vi vil omlægge de grønne afgifter, så borgere og virksomheder har mulighed for at få afgifterne tilbage, hvis de foretager grønne investeringer. En øremærkning af de grønne afgifter vil belønne de borgere og virksomheder, der aktivt arbejder for en bæredygtig omstilling. Det synes Alternativet kun er rimeligt. En alternativ skattereform vil ikke kun tage fat på miljøudfordringerne, men skal også modvirke den stigende ulighed i Danmark. En af de grundlæggende årsager til den stigende ulighed er, at afkastet på formuer er langt større end afkastet på arbejde. Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt. <big> FAKTA </big> I 2014 forventes de grønne afgifter, ifølge Skatteministeriet at indbringe statskassen ca. 73 mia. kr. En afgift defineres som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø. === MÆRKESAG | Stabil bank- og finanssektor === Finans- og banksektoren er blevet al for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne men også et problem for samfundsøkonomien i sin helhed. Finans- og banksektoren forhindrer udviklingen af bæredygtig produktion, fordi den investerer de fleste penge i spekulation. Det er uretfærdigt og uhensigtsmæssigt. Det er blevet vanskeligere for almindelige virksomheder at låne penge, og det gælder især virksomheder, som arbejder på at skabe nye sociale og miljørigtige løsninger. Derfor er det blevet svært at etablere nye produktionsvirksomheder. Finans- og banksektoren opererer på mange måder, der ikke er i overensstemmelse med et bæredygtigt samfunds interesser. Tværtimod fremmer det nuværende system ulighed, stigende gæld, ustabilitet og økonomiske kriser. Det skal ændres. ==== FORSLAG | Reform af finans- og banksektoren ==== Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale økonomi i knæ. Derfor skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Den proces vil Alternativet bakke op om ved at dele finans- og banksektoren op i to sektorer. En med almindelige forretningsbanker og en anden med de øvrige finansielle institutioner. Forretningsbanker skal udelukkende betjene husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er afgørende, at de er stabile og sikrer de penge, som opspares. Derudover skal der være muligheder for at tage lån på rimelige vilkår. Derfor skal forretningsbanker ikke arbejde med usikker spekulationsvirksomhed. En sådan omlægning vil ikke kun gavne borgere, men også erhvervsvirksomheder. For at sikre borgernes og erhvervsvirksomhedernes penge, skal Danmarks Nationalbank have ansvaret for, at forretningsbanker med stort indlånsunderskud holdes under ekstra opsyn. På samme måde skal Nationalbanken sikre, at underskudsramte banker betaler en strafrente, som det allerede er almindelig praksis i Sverige. Alternativet ønsker samme fremgangsmåde indført i Danmark. Ved at lave en opsplitning mellem erhvervsbanker og øvrige finansielle institutioner kan vi indføre en statsgaranti på alle indlån. Går en bank konkurs, skal det ikke være borgeres eller virksomheders penge, der mistes. Det synes Alternativet kun er rimeligt. Desuden vil Alternativet på kort sigt indføre skat på finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender såsom hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har været årsag til finanskrisen. På længere sigt vil Alternativet arbejde for at indføre stærkere kapitalkontrol, så private investorer og spekulanter ikke har mulighed for at overtage kontrollen med nationaløkonomier i de enkelte lande. På den måde kan vi forhindre en spekulation og sikre, at vi i højere grad end i dag har demokratisk kontrol med økonomierne. ==== FORSLAG | 100 pct. reservekrav til banksystemet ==== I Alternativet foreslår vi at nedsætte en arbejdsgruppe der skal undersøge mulighederne for at omlægge pengesystemet til ’fuld reserve’ banksystem. Under sådan et system kan bankerne kun udlåne penge ud, som de allerede har modtaget gennem kundernes indskud eller via lån fra nationalbanken. Det er således et system i tråd med, hvordan de fleste personer allerede tror, at pengesystemet fungerer. Banker vil selvfølgelig stadigvæk have en rolle i samfundet, men vil nu skulle tilbyde et incitament for borgerne til at vælge at placere deres penge i banken frem for neutralt hos nationalbanken. Under det nuværende pengesystem skabes og styres pengemængden af de private banker. I praksis foregår dette ved, at der hver gang en person modtager et lån, så indsættes et tilsvarende beløb på personens konto i den selv samme bank, hvormed nye penge er skabt ud af ingenting. Ud fra gældende jura er dette kontoindestående et tilgodehavende et bevis på at personen som modtog lånet på et senere tidspunkt kan hæve ’rigtige’ penge i form af kontanter skabt af nationalbanken. I praksis er det dog efterhånden udelukkende disse tilgodehavender, der benyttes som penge. Udover de umiddelbare fordele som at man ikke længere tvinges til at låne sine penge til bankerne, hver gang man modtager en betaling, vil et betalingssystem direkte via Nationalbanken udenom normale banker også have en række af afledte effekter: det vil blive lettere og hurtigere at overføre penge, da transaktioner vil ske udenom bankernes bureaukratiske og langsommelige afviklingssystemer, og dermed også meget billigere at overføre penge. Samtidig giver systemet den enkelte borger større ejerskab over sine egne penge, da man ville kunne fravælge at være en del af bankernes kreditsystem. Samfundsmæssigt vil systemet medføre en mere stabil pengemængde, lavere boligpriser, større lighed og at gevinsten ved at skabe penge vil tilfalde fællesskaber i stedet for en lille bankelite. Udfordringen ved overgangen til et pengesystem som ikke direkte er baseret på gæld, er den delvise afvikling af den nuværende gæld på en hensigtsmæssig måde. En måde at løse dette problem på kan være at understøtte en pengepolitik, hvor man langsomt spenderer nye penge fri af gæld ind i økonomien. En beslutning der dog skal tages varsomt og med separation mellem dem der vedtager, hvor mange penge der skal spenderes ind i økonomien, og dem der vedtager, hvad disse nye penge skal spenderes på. I dag er det de store banker, der gennem deres kreditvurderinger både beslutter hvor mange og hvor nye penge skal hen i økonomien. Derudover er der en frygt for at der ikke vil være nok kreditter i systemet, da de fleste mennesker blot vil holde deres penge i nationalbanken. Her kan blot refereres til hvor dårligt bankerne i dag varetager denne opgave. Kun ca. 12 % af bankernes udlån går i dag til virksomheder, hvoraf en stor del oveni købet er betinget af garantier fra statens vækstfond. Bankerne udlåner i dag i hel overvejende grad kun med pant i allerede eksisterende aktiver- primært til boliger. Et fuld reserve system vil bedre kunne underbygge nye metoder at finansiere iværksættere og virksomheder på udenom det traditionelle banksystem, f.eks. crowdfunding. <big> FAKTA </big> En rapport fra Den Internationale Valutafond fra 2012 viser, at et forslag som The Chicago Plan kan mindske risikoen for konjunkturudsving, øge væksten samt føre til en øjeblikkelig og væsentlig reduktion i både den offentlige og private gæld. Andre økonomer er dog mere skeptiske, og frygter at forslaget i praksis vil medføre en deflationær katastrofe. === MÆRKESAG | Danmark som foregangsland for bæredygtig økonomisk politik === Globaliseringen og den internationale konkurrence betyder i dag, at det er meget svært for et enkelt land som Danmark at gennemføre en seriøs bæredygtig omstilling. Derfor vil Alternativet også i internationalt regi arbejde aktivt for, at bæredygtig omstilling får langt højere prioritet. En af de globale udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres i internationalt regi, er, at virksomheder i dag kan producere billigere i lande med lave økologiske og sociale standarder. Verdens Handelsorganisation (WTO), EU-traktaten og en evt. kommende frihandelsaftale med USA giver multinationale selskaber uhindret frihed til at flytte penge over grænser. Derved undergraves nationalstaternes kontrol over deres økonomi og i forlængelse heraf også omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det vil Alternativet arbejde intensivt for at ændre. Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er høje sociale og miljømæssige standarder og for, at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal ligesom andre virksomheder sikre ordentlige arbejdsvilkår, tage miljømæssige hensyn og betale skat. Dette skal sikres gennem international lovgivning og samarbejdsaftaler, der sikrer finansiel gennemsigtighed, et opgør med skattely og en ordning, der sikrer, at multinationale virksomheder betaler forholdsmæssig skat af deres samlede overskud i forhold til deres omsætning i de respektive lande. ==== FORSLAG | Internationale bæredygtighedsreformer ==== Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet. Vi vil ændre de nuværende internationale regler i WTO, så et land uden konsekvenser kan fortolde importerede produkter, der er produceret under lavere miljømæssige eller sociale standarder end dem, der gælder nationalt. En sådan ændring vil have to vigtige konsekvenser; 1) Der vil blive skabt incitamenter til at stille højere miljømæssige og sociale standarder til landes virksomheder, fordi de er beskyttet mod uretfærdig og ulige konkurrence udefra, og 2) Der vil blive skabt incitamenter til, at udenlandske producenter forbedrer deres miljømæssige og sociale standarder, hvis de ønsker adgang til ”foregangslandes” markeder. Danmark bør ligeledes indenfor EU-medlemskabet arbejde på, at bæredygtighed bliver prioriteret højere end økonomisk vækst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige globale reformer. Hvis EU tager føringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil følge med. EU har en enestående historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafgørende stund. == Uddannelse og livslang nysgerrighed == God uddannelse for Alternativet starter og slutter med den studerende, uanset alder. Om det er i børnehaven, folkeskolen, ungdomsuddannelsen, universitet eller på efter- og videreuddannelsen, så er eleven og den studerende i centrum for Alternativets uddannelsespolitik. Alternativet vil gøre op med industrisamfundets undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor alle skulle lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt. For læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces. Vi lærer forskelligt, på forskellige tidspunkter og i forskellige hastigheder. Alternativets ambition om uddannelse og livslang nysgerrighed er drevet af et ønske om at klæde vores børn, unge og voksne fagligt som personligt på, så de er rustet og parate til at møde fremtiden. Den erkendelse skal vores uddannelsesinstitutioner og uddannelsesmiljøer tage afsæt i. Det vil i sig selv være en stor udfordring. Vi har både brug for en langt mere fleksibel undervisningstænkning og –pædagogik og for et langt mere nuanceret fagligt kvalifikations- og kompetencebegreb. Det er ikke længere nok at have en bred faglig paratviden. Du skal også være i stand til at omsætte din viden og indsigt, så den skaber værdi for andre. Derfor bliver evnen til at analysere og skabe mening, evnen til at arbejde sammen, evnen til at kommunikere klart og præcist, løse konflikter og omstille sig, hvis arbejdssituationen kræver det, helt afgørende. Det samme gælder for evnen til at skabe synlige, konkrete resultater, som andre tillægger værdi. Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritisk analytiske tænkning, systemforståelse, samarbejdsvilje og handlekraft som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre. Alternativet ønsker, at vores uddannelsesinstitutioner og miljøer tager højde for, at læring, selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces for den enkelte i relation til og i dynamik med andre. Vi ønsker derfor et øget fokus på trivsel, glæde og tryghed for alle elever og studerende i vores uddannelsessystemer. Vi ønsker, at vores børn og unge gennem deres skole og uddannelsesforløb tilegner sig både dybe faglige kvalifikationer og brede personlige kompetencer. Vi ønsker, at de studerendes undervisningsmiljø er kendetegnet ved en høj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger, god balance mellem teori og praksis samt dynamiske relationer med relevante eksterne, lokale og globale samarbejdspartnere. Vi ønsker at genskabe respekten for håndværksfagene og samtidig gøre op med, at det ikke er længden på uddannelsen, der afgør dens kvalitet. Det betyder, at de enkelte mærkesager i Alternativets uddannelsespolitik er som følger: # Fokus på den studerende # Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning # Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin # Revitalisering af håndværkstraditionen # Sårbare unge skal styrkes === MÆRKESAG | Fokus på den studerende === Et godt fagligt undervisningsmiljø er blandt andet kendetegnet ved en høj motivationskultur, klare faglige tilbagemeldinger og en god balance mellem teori og praksis. Her bliver eleven og den studerende mødt og respekteret som den person, vedkommende er med en forventning om, at eleven eller den studerende gør sig umage i alt, hvad vedkommende arbejder med. Sidst men ikke mindst er det et undervisningsmiljø, hvor eleven eller den studerende føler glæde ved at være og tryghed ved at deltage. Kvaliteten af den faglige undervisning, vejledning og evaluering spiller selvfølgelig en afgørende rolle i forhold til at skabe et meningsfuldt og dynamisk undervisningsrum. God undervisning er afhængig af gode undervisere. Alternativet ønsker derfor at styrke lærernes og undervisernes faglighed og deres færdigheder i styring og facilltering af læringsrum. Effektiv og hensynsfuld klasseundervisning kræver en helt særlig ledelsesmæssig, pædagogisk såvel som socialpsykologisk forståelse. ==== FORSLAG | Forbedring af evalueringskulturen ==== Alternativet foreslår en reform af karaktersystemet, hvor 12-skalaen suppleres med en mere personlig evaluering og en faglig feedback. Både på folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne er udarbejdelsen af de nuværende elevplaner et skridt i den rigtige retning. Men også på de videregående uddannelser skal vi bevæge os mod et mere individuelt responssystem, hvor fokus er lige så meget på den studerendes faglige og personlige udviklingspotentiale som den konkrete faglige præstation. ==== FORSLAG | Styrkelse af lærernes lederskab ==== Alle lærere og undervisere, der arbejder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på de videregående uddannelser og voksenuddannelserne skal via deres uddannelse undervises i ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik, konfliktløsning og andre ledelsesredskaber. Herved skal de tilegne sig de nødvendige redskaber til at kunne optimere undervisningen og bruge holddynamikken til at få det bedste frem i den enkelte. === MÆRKESAG | Teori og praksis hånd i hånd i virkelighedsnær undervisning === Alternativet mener, det er på tide, at vi skaber en langt mere solid videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelse og den omkringliggende verden. Alternativet ønsker, at en del af de opgaver, som eleverne og de studerende arbejder med, skal involvere eksterne samarbejdspartnere. Det vil sige virksomheder, institutioner, miljøer eller foreninger, som har relevans for det faglige tema, der arbejdes med. Formålet er, at eleven og den studerende oplever en direkte og naturlig kobling mellem teoriundervisning og de praktiske erfaringer, man får ved at løse en given opgave i tæt samarbejde med eksterne opgavestillere. Samtidig vil det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de eksterne samarbejdspartnere være med til at inspirere og ilte det faglige miljø på uddannelsesinstitutionerne. Denne virkelighedsnære undervisningsmetode vil øge både kreativiteten, idéudviklingen og meningsniveauet for eleven og den studerende markant. <big> FAKTA </big> Ifølge forskere kan frafaldet på erhvervsskolerne nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor lærerne er velforberedte, tæt på eleverne, giver hurtig feedback på opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen. Kilde: Psykologisk Institut på Aarhus Universitet ==== FORSLAG | Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi ==== Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser skal formulere en egentlig netværksstrategi. Det vil sige, at institutionen skal tages stilling til, hvilke miljøer, virksomheder, institutioner, forskningsmiljøer, tænketanke og enkeltpersoner der er relevante for fagligheden det givne sted. Ikke bare på lokalt plan men også nationalt og internationalt. En sådan bevidst netværks- og samarbejdsstrategi skal være med til at sikre, at der bliver bygget den nødvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelsesinstitution og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden. Og sammen med disse identificerede nøgleaktører udvikle samarbejdsprojekter til gavn for de studerendes og institutionens medarbejderes faglige udvikling. === MÆRKESAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighedstænkning på alle uddannelsestrin === Alternativet mener, at det 21. århundrede er iværksætternes århundrede. Både af lyst og af nødvendighed. Af lyst fordi vi tillægger en entreprenant selvstændighedskultur værdi i sig selv. Men også af nødvendighed, fordi så mange af de arbejdspladser, vi tog for givet i forrige århundrede, enten helt forsvinder eller flytter ud af vores del af verden. Fremtidens arbejdspladser kommer til at handle om at finde løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer, så vi alle i højere grad arbejder for omstillingen af samfundet og samtidig skaber nye arbejdspladser og arbejdsformer, der kan favne de udfordringer, vores samfund står overfor. Hvis man ønsker en mere entreprenant selvstændighedskultur i samfundet, som kan arbejde for en bæredygtig omstilling, kræver det en entreprenant uddannelseskultur med bredt fokus på sociale og miljømæssige udfordringer. Alternativet ønsker en uddannelseskultur, hvor man som studerende går fra en holdning om, at man tager en uddannelse for at få et arbejde efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse, fordi man har lyst til at skabe et job. ==== FORSLAG | Iværksætteri, innovation og bæredygtighed som tværfagligt projektfag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne ==== Iværksætteri, innovation og bæredygtighed er en kompleks størrelse, der vedrører både håndværk, tænkevis og livsholdning. Derfor skal emnet ind som et gennemgående og obligatorisk tværfagligt forløb i folkeskolen, der senere kan blive fulgt op på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Eksempelvis skal eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne på hvert klassetrin, enten individuelt eller i grupper, udvikle deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, der gavner lokalsamfundet. Forretningsidéen eller det bæredygtige projekt skal føres hele vejen fra “idé til virkelighed”, og afslutningsvis skal resultatet præsenteres for et eksternt fagligt panel af lokale professionelle. Alt efter emnevalg kan panelet bestå af iværksættere, forretningsfolk, organisationer eller offentlige institutioner, som vil vurdere projektet bæredygtighedspotentiale både økonomisk, socialt og miljømæssigt. ==== FORSLAG | Iværksætterrugekasser ==== Der skal være iværksætterrugekasser på alle uddannelsesniveauer efter folkeskolen. Det vil sige gode fysiske arbejdsrammer, hvor studerende kan udvikle deres forretnings- og projektidéer parallelt med den øvrige undervisningsaktivitet. Til disse iværksætterrugekasser skal der være tilknyttet medarbejdere, der kan give de studerende den nødvendige faglige sparring, når det gælder idéudvikling, forretningsplan, økonomi, organisations- og teamopbygning, netværksstrategi, kommunikation og salg. Iværksætterrugekassen skal være kendetegnet ved en konsekvent bæredygtighedstænkning, så de studerendes forretningsidéer lever op til den tredobbelte bundlinje: økonomisk, socialt og miljømæssigt. === MÆRKESAG | Revitalisering af håndværkstraditionen === Det er en selvstændig mærkesag for Alternativet at få den faglige stolthed og samfundsmæssige status tilbage i håndværksfagene. Vi oplever desværre et udpræget uddannelsessnobberi i forhold til de lange videregående akademiske uddannelser, hvor tendensen er, at jo længere en uddannelse er, jo bedre er den. Sagen er imidlertid, at et samfund hverken kan undvære kloge hoveder eller kloge hænder. Specielt ikke nu, hvor fremtiden i endnu højre grad vil efterspørge kvalitetsprodukter, håndværksmæssig snilde og miljørigtig genbrugstænkning. Alt sammen noget man tidligere forbandt med dansk håndværk og design: solide håndværksmæssig kundskaber, forståelse for bearbejdning af materialer og evnen til at skabe byggeri, møbler og design på højeste niveau. Disse traditioner, kompetencer og viden skal ikke gå tabt, men tværtimod videreudvikles, så de også får en berigende indflydelse på de forskellige fagområders tekniske udvikling, hvor robotteknologi, 3D-print m.v. i større omfang vil gøre sig gældende Danmark skal igen være en stolt håndværks- og designnation åben for fremtidens muligheder og udfordringer.. Alternativet vil derfor revitalisere og synliggøre det gode håndværk. Vi skal have fokus på de faglige muligheder, der ligger i at tage en håndværksuddannelse, ligesom vi skal være bedre til at understrege håndværkets helt essentielle betydning i samfundet. De unge skal kunne både se og mærke, at de træder ind i en dynamisk branche med en stærk faglig identitet, stor samfundsbetydning og gode karrieremuligheder. For at dette kan blive virkelighed, er der behov for en bevidst kulturændring hos mange af erhvervs- og håndværksuddannelserne. <big> FAKTA </big> I 2011 viste en undersøgelse, at undervisning i iværksætteri i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har en positiv indflydelse på antallet af unge, der får lyst til at starte egen virksomhed. Kilde: folkeskolen.dk <big> FAKTA </big> Frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser lå i 2012 på 48 %. Elevernes sociale baggrund er en afgørende faktor i forhold til risikoen for, at de falder fra. Kilde: Undervisningsministeriet og EVA ==== FORSLAG | overbygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed for alle håndværksfag ==== Det skal indenfor alle håndværksfag være muligt at videreuddanne sig i retning mod bæredygtigt byggeri, produktion, design og produktudvikling. Efteruddannelsen kan f.eks. udvikles i samarbejde mellem håndværksuddannelserne, design- og arkitektskolerne, DTU og IT-universitetet med det formål at opnå et nationalt uddannelses- og kompetenceløft for alle håndværksfag målrettet en bæredygtig omstilling af samfundet. ==== FORSLAG | Landsdækkende kampagne for det gode håndværk og håndværkerliv ==== Alternativet ønsker en landsdækkende informations- og holdningskampagne i samarbejde med håndværksuddannelserne, branchernes fagpresse og Danmarks Radio. Der skal være tale om en kampagne, hvor kendte såvel som ukendte håndværkere gennem deres egen livshistorie og de virksomheder, de har arbejdet på eller har været med til at skabe, showcaser det gode håndværk og dets betydning for samfundet. Holdningskampagnen skal i første omgang målrettes folkeskolens afgangselever. === MÆRKESAG | Sårbare unge skal styrkes === Alt for mange unge har i dag svært ved at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Nogle bliver erklæret “ikke uddannelsesparate”, andre kommer ind på en ungdomsuddannelse, men formår ikke at gennemføre studieforløbet. På erhvervsskolerne for eksempel, er frafaldsprocenten over 45%. Det er næsten hver anden, der bliver optaget på denne uddannelse, som ikke magter at gennemføre. Skolerne mener, at årsagerne til frafaldet langt overvejende handler om mangel på personlige og sociale færdigheder. Når så mange unge frafalder en ungdomsuddannelse på grund af manglende personlige og sociale færdigheder, giver det anledning til at se på det skolesystem, der skal kvalificere de unge til at finde og fastholde arbejde eller uddannelse. Folkeskolen må blive bedre til at supplere den faglige læring med social og personlig læring, der kan bidrage til at danne eleverne. ==== FORSLAG | Dannelsesværktøjskassen ==== Folkeskolen skal tidligt identificere de elever, der ikke har de sociale og personlige færdigheder, som er nødvendige for at gennemføre en uddannelse. Et afbrudt uddannelsesforløb senere i livet kan undgås, hvis for eksempel studievejledningen identificerer elever med særlige behov på tværs af skoleårgangen. Det vil således være muligt at sætte tidligt ind med undervisning og vejledning evt. i samarbejde med lokale ungdomsskoler, hvor eleverne kan deltage i forbindelse med deres almindelige skolegang. Dette kan også ske gennem projektarbejde eller praktik, hvor eleverne møder og udvikler de personlige og sociale færdigheder, der er brug for i arbejdslivet, under uddannelse og i samfundet. ==== FORSLAG | Bedre pædagogik i folkeskolen på erhvervsskolerne og håndværksuddannelserne ==== Alternativet mener, at alle lærere og undervisere, der skal arbejde i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser via uddannelse skal have styrket deres kompetencer inden for ledelse, procesfacilitering, kommunikation, gruppedynamik og konfliktløsning. Dermed vil de få nødvendige redskaber til at optimere individuel og gruppelæring, så elever og studerende opnår en mere aktiv og involverende hverdag og skolegang. Overfor erhvervsskolerne og håndværksuddannelser vil vi desuden stille krav om, at der arbejdes systematisk og målrettet på at udvikle pædagogiske redskaber, der nedbringer det alt for høje frafald. ==== FORSLAG | Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked ==== Når danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte på det uformelle uddannelsesmarked. Det kan være på produktionsskoler, daghøjskoler, hos private aktører, i kommunal jobtræning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle læringsorganisationer danner i Danmark ramme for over 20.000 unges hverdag. Fælles for disse læringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde. Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i tættere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forløb. De lokale uddannelser og virksomheder skal være med til at formulere, hvad de unge skal lære for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle læringsorganisationer skal på den måde blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante færdigheder skal trænes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan møde de faglige og personlige krav, der er på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne. Den læring, som unge modtager på de uformelle læringsorganisationer, dokumenteres, således at de unge altid har dokumentation på det, de har lært. Dermed styrkes de unges ejerskab til læringen, og den unge får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan. == Kunst og kultur == For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunstog kulturliv helt afgørende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse. Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed. Ikke mindst når vi som i disse år står midt i en forandringstid, hvor værdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille spørgsmåltegn ved det etablerede, og som kan være med til at sætte ord og billeder på andre værdier end materiel og økonomisk vækst. For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst. Alternativet vil prioritere den kunstneriske og kulturelle dimension indenfor alle samfundsområder. Kulturpolitikken skal væk fra at være et marginalt politisk interesseområde og løftes ind i centrum for al politikudvikling. Vi ønsker en ikke-hierarkisk kulturpolitik, hvor der er plads til og respekt for både den smalle kunst og populærkulturen. Begge dele har værdi for vores samfund. Vi ønsker et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og begå fejl. Men hvor der også er en solid bro mellem vækstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring. Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke kun møder kunsten og kulturen på vores kulturinstitutioner men også i det offentlige rum, på vores arbejdspladser, i børnehaven, folkeskolen og på ungdomsuddannelsen. Og selvfølgelig også på sygehuset og plejehjemmet. Vi ønsker, at danske kunstnere og dansk kultur skal ud i verden, og at verdenskunsten skal ind i Danmark. Den form for udveksling gør os bedre til at håndtere kulturmødet og styrker evnen til at udnytte de muligheder, som globaliseringen åbner for os både økonomisk, socialt, vidensmæssigt og kulturelt. Vi ønsker, at kulturpolitikken afspejler, at Danmark i dag rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle fællesskaber og virkeligheder. Denne kulturelle og sociale mangfoldighed skal kunne ses på de kunstneriske produktioner på vores teatre, i biografen, på museerne, på tv og radio, og det er vigtigt, at den kommer tydeligt til udtryk i kulturministeriets støtteordninger såvel som i de kunstneriske uddannelser. Ikke mindst drømmer vi om, at et samfunds rigdom ikke defineres af materiel og økonomisk vækst, men i langt højere grad af kulturel, intellektuel og personlig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til at forestille os en radikal anden bæredygtig fremtid. Alternativets to mærkesager inden for kunst og kultur tager afsæt i ovenstående visioner og holdninger og lyder: # Mere kunst, færre mursten og flere frizoner # Kunst og kultur skal i centrum for politikudvikling === MÆRKESAG | Mere kunst, færre mursten og flere frizoner === Det er helt afgørende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og være udøvende, skabende kunstner. Kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker. Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage på de mennesker, der skaber, udøver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er på professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent. ==== FORSLAG | Flere kreative frizoner ==== Der skal være nemmere adgang til gode fysiske rammer for kunstnerisk udfoldelse og bedre muligheder for at blive og være udøvende kunstner. Der findes allerede flere private og offentlige initiativer, som arbejder for at skabe bedre rammer, og dem vil Alternativet øge støtten til. I mange byer i Danmark bliver der lige nu eksperimenteret med at inddrage midlertidige offentlige rum til kulturelle ”legepladser”. Inspirerende initiativer som GivRum.NU i København og Detours i Århus har allerede vist vejen herhjemme, og i Canada har projektet Artscape på fornemste vis vist, hvordan man skaber gode rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse gennem en ambitiøs byudviklingspolitik. Alternativet mener, at vi skal øge støtten til denne udvikling gennem skabelsen af flere kreative frizoner med plads og rum til kunst- og kulturproduktion. Vi vil støtte frizonetanken ved at skabe bedre muligheder for, at kunstnere kan anvende tomme bygninger til projektarbejde og kunstnerisk udfoldelse. Desuden vil Alternativet arbejde for, at kunst og kultur i langt højere grad end det er tilfældet i dag bliver tænkt ind i planlægningen af nybyggeri. ==== FORSLAG | Omfordeling af midler fra mursten til kunstnerisk produktion ==== Alt for meget af det statslige, regionale og kommunale kulturbudget er bundet til bygninger og drift. Selvom flere af de store byggeprojekter indenfor kulturlivet ofte er delvist finansieret af private fonde, er driftsomkostningerne alene til de nye bygninger så markante, at mange af de penge, der kunne gå til kunstnerisk produktion, i stedet ender i mursten og administration. Det vil vi ændre på. Derfor foreslår Alternativet en omfordeling af midler, så en større del af statens kulturbudget går til egentlig kunstnerisk produktion og kulturelt udviklingsarbejde. Dette kan dels ske gennem et generelt loft for, hvor meget af det statslige kulturbudget, der må bruges på drift i forhold til produktion, og dels gennem en kritisk vurdering af den nuværende institutionsstruktur på kulturområdet. Både i forhold til fordelingen af midler mellem hovedstaden og resten af landet men også i forhold til antallet af statsligt støttede teatre, museer, orkestre osv. === MÆRKESAG | Kunst & kultur skal i centrum for politikudvikling === Alternativet ønsker, at kulturpolitikken i langt højere grad tænkes sammen med øvrige politiske områder. Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere men også udfordre de øvrige politikområder og dermed den måde, vi tænker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, miljøpolitik og udenrigspolitik på. Med andre ord: Det kulturelle perspektiv skal gennemsyre hele den måde, hvorpå vi forstår vores samfund. Nedenfor giver vi fire forslag til, hvordan man i langt højere grad kan koble kulturområdet med andre væsentlige samfundsområder, nemlig uddannelsesverdenen, udenrigspolitikken/public diplomacy og sundhedsområdet. ==== FORSLAG | Kunst skal være et fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne ==== Når børn starter i første klasse, vil de fleste gerne synge, danse, tegne, lave teater og spille på instrumenter. Meget af denne lyst går til grunde i musiktimerne eller billedkunst, når hele klassen skal beskæftige sig med noget, som kun interesserer et fåtal af eleverne. De kreative fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal omlægges til et bredt og generelt kunstfag, hvor den enkelte elev kan lære om og afprøve de forskellige kunstneriske dicipliner. Ved at afprøve og eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryk allerede fra første klasse, vil elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne opleve den frihed og lystfølelse, der er nogle af hjørnestenene i kunstnerisk udfoldelse. I forbindelse med kunst må og skal det være lysten, der driver værket. Kun når det forholder sig sådan, vil børnene opleve, at de kan blive rigtig dygtige til det, de beskæftiger sig med. Formålet her er ikke at gøre alle børn til kunstnere. Sigtet er at lade alle elever få mulighed for at vedligeholde den kreative åre, som langt de fleste børn gør flittigt brug af, før de starter i skolen. Et sådant fokusskifte i uddannelsessystemet vil helt grundlæggende give børnene en stærkere tilknytning til kunsten, hvilket vil udvide deres horisont som fremtidige kunst- og kulturbrugere i det danske samfund. Den slags oplyste og kreative mennesker har vi brug for. ==== FORSLAG | Uddannelserne ud i kulturen og kulturen ind på uddannelserne ==== Kulturministeriet skal sammen med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet formulere en fælles strategi for, hvordan alle uddannelsesinstitutioner i Danmark fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser kan formulere en netværksstrategi for deres samarbejde med relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer. Relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer dækker her over både etablerede kulturinstitutioner som teatre, spillesteder, museer, kunstbiografer og biblioteker som over kulturhuse og ungdomskulturmiljøer. Og endelig også idrætslivet – både det organiserede og det uorganiserede som for eksempel gadeidræt. En sådan kulturel netværksstrategi skal understøttes med udviklingsmidler fra de tre berørte ministerier, der reelt gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at opsøge kunsten på kunstens egen institutionelle hjemmebane. Men også at invitere kunsten og kulturen ind på uddannelsesinstitutionerne. Ikke bare på gæstevisit, men i egentlige forpligtende samarbejdsprojekter. Der findes allerede flere inspirerende eksempler, vi kan lære af. I samarbejde med VUC Odense har kunstnerkollektivet Sister’s Academy kørt et eksperiment, hvor man sammen med den faste medarbejderstab arbejdede med at udvikle nye læringsrum for de studerende. Projektet gik ud på at integrere kunstneriske arbejdsprocesser og metoder i den normale fagundervisning. I Vejle har man indført, at alle børn i kommunens folkeskoler skal ud og opleve professionel kunst og kultur som en del af projektet Kulturrygsækken. Begge projekter er gode eksempler på den form for velfungerende samarbejde på tværs af samfundsinstitutioner og aktører, som Alternativet ønsker at fremme. ==== FORSLAG | Danmark ud i verden, verden ind i Danmark ==== Kulturministeriet og Udenrigsministeriet skal formulere en ny ambitiøs internationaliseringsstrategi for dansk kunst og kultur. Alternativet ønsker en strategi og en handlingsplan, der står på skuldrene af den nuværende internationaliseringsstrategi, men som er i stand til at tage arbejdet til det næste niveau. Det er vigtigt, at strategien indebærer et reelt, og på sigt også økonomisk, samarbejde mellem ministerierne, de danske ambassader og kulturlivet i Danmark. Internationaliseringsstrategien skal være båret af et ønske om at bygge bro mellem relevante kulturmiljøer i de pågældende lande og deres sammenlignelige kulturmiljøer i Danmark. Det vil sige, at der er tale om et samarbejdsprojekt, som bygger på en reel kunstnerisk eller kulturel samproduktion mellem danske kunstnere og deres internationale kolleger. Formålet er både faglig kunstnerisk udveksling men også opbygningen af mellemfolkelige relationer på græsrodsniveau. Det sidste er særligt vigtigt for Udenrigsministeriet, der gennem et sådant initiativ vil kunne opbygge lokale relationer, der ikke er båret af de officielle diplomatiske kanaler eller lokale institutionelle strukturer. Der vil i stedet være tale om frugtbare tillidsrelationer mellem mennesker, der har arbejdet tæt sammen om konkrete kulturelle og kunstneriske produktioner, og det er præcis den form for forbindelser, Danmark har brug for langt flere af ude i verden. En ny internationaliseringsstrategi vil kræve udviklingspenge til de konkrete kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. På samme måde vil der også skulle investeres i en opgradering af personalet på de danske ambassader, således at staben kommer til at inkludere flere medarbejdere med kunstnerisk og kulturel baggrund. Her bør Danmark og Det Danske Kulturinstitut lade sig inspirere af erfaringerne fra blandt andet British Council, Goethe Institutterne samt Kinas markante globale kultursatsning gennem deres Confucius Institutter. ==== FORSLAG | Kultur på recept ==== Alternativet ønsker at eksperimentere med at give kultur på recept til mennesker, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept, og Alternativet vil støtte flere lignende tiltag, så man på længere sigt kan udfolde fænomenet til hele landet, hvis de positive effekter fortsat kan påvises. Kulturministeriet skal sammen med Sundhedsministeriet gennemføre et pilotprojekt i tre udvalgte kommuner i Danmark. Henholdsvis i en stor, en mellemstor og en lille kommune. Formålet er at afprøve eksperimentets potentiale i et mere målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren. Inspirationen kommer fra projektet ”kultur på recept”, der tidligere er blevet gennemført med gode resultater i bl.a. Helsingborg Kommune, Skåne og på Bornholm. Pilotprojektet skal undersøge effekten af at ordinere kunst og kultur til mennesker, der f.eks. er ramt af livstruende sygdom, ensomhed, depression eller demens. Tesen er, at kultur på recept øger livskvaliteten markant, og alle hidtidige resultater peger på, at det virker. <big> FAKTA </big> Studier af Kultur på Recept i Skåne har vist, at deltagere i en ti ugers prøveperiode fik en signifikant forbedret sundhedsrelateret livskvalitet. Kilde: Göteborgs Universitet == Iværksætteri og social opfindsomhed == Slip de bæredygtige iværksættere løs i det 21. århundrede. Der er brug for en langt stærkere samfundsnyttig iværksætter- og selvstændighedskultur i Danmark. Det gælder i skolen, på uddannelserne og i arbejdslivet. Vi skal blive langt bedre til at gribe de muligheder, vi har for at sætte i værk. Uanset om det er alene eller sammen med andre. Derfor fokuserer Alternativet på fællesskabets såvel som den enkeltes skaberkraft. Det er iværksættermangfoldighed, når det er bedst. I Danmark har vi et arbejdsmarked og et socialt sikkerhedsnet, der kan være med til at understøtte en endnu mere dynamisk iværksætterkultur, men ofte virker det som om, vi er bange for at slippe vores iværksættertalenter løs. Hvorfor skal studerende og arbejdsløse eksempelvis bruge mere tid på at søge jobs, der reelt ikke findes, i stedet for at få opbakning til at starte egen virksomhed? Små virksomheder kan blive store virksomheder. Lad os derfor hylde de små, grønne pionerer, der hver dag udfordrer det eksisterende, og lad os give dem en reel chance for at vinde ordrer. Hvorfor er de etablerede virksomheder det offentliges fortrukne partnere? Lad os give håb for de mindre, nystartede iværksættere. Lad os vise, at der er plads til nytænkning. Alternativets ambition er, at Danmark skal være foregangsland for bæredygtigt iværksætteri og skabelsen af nye arbejdspladser. Den sociale opfindsomhed og iværksætterkultur skal forankres i den danske mentalitet, kultur og dannelsesproces. Vi vil anerkende og fremme iværksætteriet generelt, men vi ønsker i særdeleshed at skabe bedre vilkår for de enterprenante kræfter, der tager et seriøst, bæredygtigt ansvar for Danmark og verden. Alternativet har tre mærkesager: # Ny bæredygtig iværksætterkultur # Internationalisering af det danske iværksættermiljø # Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor === MÆRKESAG | Ny bæredygtig iværksætterkultur i Danmark === Alternativet vil arbejde for at udvikle en stærk og bæredygtig iværksætterkultur i Danmark. Her tror vi, at det offentlige system, der er konstrueret til et mere fastlåst og traditionelt arbejdsmarked, i langt højere grad skal være i stand til at understøtte iværksættere og nye virksomheder. Det skal simpelthen være muligt for arbejdsløse at blive iværksættere. Uddannelsesinstitutionerne skal være med til at give kommende iværksættere de bedste forudsætninger for at tænke iværksætteri og bæredygtighed sammen. Vi tror også, at der på vores uddannelsesinstitutioner skal ske en holdningsændring fra, at man tager en uddannelse for at få et job efter endt uddannelse, til at man tager en uddannelse for at skabe et job ude i samfundet. ==== FORSLAG | 2-årig målrettet iværksætterydelse ==== Ledige i dagpengesystemet med iværksætterambitioner har vanskeligt ved at starte egen virksomhed, da de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden afholder mange danskere sig fra at etablere sig som iværksættere pga. frygten for at gå konkurs. På denne baggrund foreslår Alternativet en mere målrettet iværksætterydelse (80% af normal dagpengesats) og en særlig rådgivningsindsats til personer med de rette forudsætninger. Ydelsen tildeles personer i dagpengesystemet, der har evnerne og viljen til en tilværelse som iværksættere. Ydelsens nedsatte størrelse sikrer staten en provenue og sikrer, at kun motiverede personer benytter sig at muligheden. Efter højst to år skal iværksætteren være i stand til at oppebære egen løn gennem den nyetablerede virksomhed. Det er afgørende, at iværksætterydelsen målrettes ledige personer, der ønsker at udvikle en bæredygtig forretningsidé og har mod på og vilje til en tilværelse som selvstændige. Derfor tilbydes et skræddersyet uddannelses- og mentorforløb med en eller flere kompetente forretningsrådgivere, erhvervscoaches og personlige coaches, der løbende skal vurdere forretningsplan, økonomi, lederskab m.m. Der meldes løbende tilbage til A-kasserne, der evaluerer virksomheden hvert kvartal. Det er derfor afgørende, at iværksætterydelsen målrettes, så mindst 50 pct af virksomhederne overlever. ==== FORSLAG | Øget undervisning, træning og fokus på bæredygtigt iværksætteri ==== Alternativet foreslår, at folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser øger iværksætterundervisningen under titlen ’fra jobtager til jobskaber’. I undersøgelser fra Fonden for Entreprenørskab (tal fra 2012/13) har kun 10,6 procent af folkeskolens 700.000 elever, 31,5 procent af de 270.000 elever på ungdomsuddannelserne og 10,9 procent af de 258.000 studerende på videregående uddannelser deltaget i undervisning og særlige aktiviteter inden for entreprenørskab og iværksætteri. I Alternativet har vi en ambition om, at alle danske studerende i løbet af deres uddannelsesforløb oplever stimulerende og kreativ undervisning i opstart af virksomheder, projekter og andre initiativer. I Alternativet tror vi på, at en entreprenant kultur skal indarbejdes og være en naturlig del af undervisningen eller indstillingen i alle fag og ikke kun optræde som et særskilt iværksætterfag. Undervisningen skal sikre, at elever og studerende både bliver beriget med indsigt og viden, opnår modet til at handle og tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at omdanne potentiale til konkrete bæredygtige løsninger og frugtbare forretningsidéer. <big> FAKTA </big> Erfaringer fra USA viser, at målrettet iværksætterrådgivning kan hæve overlevelseschancerne for nystartede virksomheder fra ca. 50 % til 80 %. Kilde: SBA Minnesota <big> FAKTA </big> Erfaringerne med iværksætterydelsen, der blev afskaffet i 1998, var at mange modtagere ikke havde de nødvendige kompetencer og derfor måtte lukke eller gik konkurs, når ydelsesperioden ophørte. Hovedparten af dem, der modtog iværksætterydelsen, blev efterfølgende atter ledige og stod tilbage med gæld, herunder moms- og skattegæld Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet ==== FORSLAG | Green-Lab ==== Fremtidens model for samarbejde mellem virksomheder, kommuner og stat skal hvile på nye sociale samarbejdsaftaler og kontrakter. Et tilbud om bedre rammevilkår til gengæld for at virksomheder påtager sig at skabe et bæredygtigt samfund. Eksempelvis ved at skabe job, oprette praktikpladser, forske, investere i miljø og øge deres fokus på socialt ansvar. Der er behov for forskning, oplysning og udvikling af idéer til, hvordan vi i Danmark skaber bedre rammevilkår for bæredygtige iværksættere og virksomheder. Nogle af de problemstillinger, der skal undersøges er: *Hvordan kan den offentlige sektor i højere grad samarbejde med små nystartede virksomheder, der konkurrerer på kvalitet og ikke kun på pris? Hvordan kan den offentlige sektor skabe bedre vilkår for grønne iværksættere? Hvordan kan staten inddrage små virksomheder og iværksættere som leverandører? *Green-Lab skal være en tværoffentlig udviklingsenhed, som involverer både borgere og virksomheder i at skabe nye bæredygtige løsninger og projekter, der giver øget værdi for samfundet. *Endvidere skal medarbejderne i den offentlige sektor kunne samles om at lave en ny type virksomhed, der sikrer medarbejdernes ejerskab i de offentlige virksomheder indenfor en “not for profit” ramme. Det kan eksempelvis være en selvejende institution og gælde for skoler, plejehjem eller børnehaver såvel som for genbrugsstationer og andre offentligt ejede virksomheder. *Derfor skal der udvikles nye virksomhedstyper og konstruktioner i stil med selvejende institutioner, der tilgodeser ovenstående. *Green-Lab skal være en offentlig iværksætterzone, der skal inspirere til kreativitet, nytænkning og samarbejde på tværs af ministerierne og i den offentlige sektor. === MÆRKESAG | Internationalisering af det danske iværksættermiljø === En af den danske iværksætterkulturs mentale udfordringer er, at forretningsidéer, der ser dagens lys i Danmark, ofte er for lokalt orienterede. Denne tendens er hæmmende for udfoldelsen af forretningspotentialet og den faglige udvikling af den pågældende branche, hvor iværksætteren opererer. Vi vil derfor arbejde for at udvikle en international tilgang i den bæredygtige iværksætterkultur, hvor internationalt samarbejde og partnerskaber støttes, hyldes og påskønnes. Vi tror nemlig på, at en fremtidig dansk bæredygtig iværksætterkultur har potentiale til at blive en succes verden over. Og vi tror på, at en stærk bæredygtighedskultur kan skabe iværksætteri, der ikke bare er godt for Danmark, men for hele verden. ==== FORSLAG | Danske iværksættere ud i verden ==== Alternativet ønsker at motivere den nye generation af iværksættere til at se de økonomiske såvel som faglige muligheder ved at indgå i internationale samarbejdsprojekter. Derfor skal der udbydes 100 internationale arbejds- og rejselegater (svarende til 3 måneders researchophold) om året til særligt lovende unge danske iværksættertalenter. 50 af disse arbejds- og rejselegater er øremærket til ophold i de nordiske lande. Kriterierne for at opnå disse arbejdsog rejselegater er en kombination af iværksætterens tidligere resultater, forretningsidéens potentiale målt på både økonomi, social betydning og miljømæssig bæredygtighed samt den internationale samarbejdspartners faglige omdømme. De internationale iværksætterlegater skal administreres af Erhvervsfremmestyrelsen, men ansvaret for selve udvælgelsen af de 100 legatmodtagere skal ligge i et uafhængigt fagligt udvalg bestående af erfarne iværksættere og erhvervsfolk. Offentliggørelsen af årets legatmodtagere skal have karakter af en prisuddeling, der har til formål at hylde den næste generation af særligt talentfulde iværksættere i Danmark. ==== FORSLAG | Tiltrækning af internationale iværksættere til Danmark ==== Lige så vigtigt det er at få vores egne iværksættere til at få øje på de muligheder, der ligger uden for Danmarks grænser, er det at udenlandske iværksættere får øje på mulighederne i Danmark. Derfor skal det gøres lettere for særligt talentfulde udenlandske iværksættere at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, hvis de kan dokumentere et samarbejde med en dansk virksomhed. Der skal derfor udloves 100 arbejds- og opholdstilladelser om året til særligt lovende internationale iværksættere. Arbejds- og opholdstilladelserne er på to år og afhænger af et reelt samarbejde med en lokal forankret dansk virksomhed. De etablerede danske virksomheder skal opfordres til at give plads til en eller flere internationale iværksættere, som ønsker at starte op indenfor virksomhedens branche. Det internationale iværksætterprogram bygger på tilsvarende erfaringer fra udlandet. I Chile har man gennem en årrække satset på at tiltrække internationale iværksættertalenter ved både at give dem arbejds- og opholdstilladelse, arbejdslokaler og startkapital. Ordningen skal tilknyttes samme afdeling i Erhvervsfremmestyrelsen der administrerer arbejds- og rejselegaterne for særligt lovende iværksættertalenter. En gang om året vil der blive afviklet en konference, hvor både de danske legatmodtagere og de udenlandske iværksættere deltager. Konferencen har som formål at styrke erfaringsudvekslingen og forretningspotentialet mellem danske og udenlandske iværksættere. === MÆRKESAG | Mangfoldighed, kreativitet og den fjerde sektor === Både i og uden for Danmark ser vi i disse år en lang række socialøkonomiske initiativer og nye andels- og kooperative virksomheder dukke op som svar på lokale, sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer. Disse initiativer minder om en tilsvarende periode i slutningen af det 19. århundrede, hvor social opfindsomhed også var i højsædet. Det var en periode, hvor vi i Danmark og Norden blandt andet opfandt højskolerne, andels- og kooperationsbevægelsen samt den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Det var tiltag, der var med til at danne grundlaget for det velfærdssamfund, vi tager for givet i dag. Måske er vi nu vidner til andels- og kooperationsbevægelsens genfødsel? Det håber Alternativet, og det vil vi arbejde for. Alternativet ønsker, at vores sociale iværksættere, nydanskere og kulturelle ildsjæle får den opmærksomhed, de har fortjent. Derfor vil Alternativet arbejde for, at man både på lokalt, nationalt og europæisk plan skaber lovgivningsmæssige rammer, der understøtter social innovation og styrker de partnerskaber, som opstår i spændingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO’er. ==== FORSLAG | Lokalt iværksætteri skal værdsættes ==== Den offentlige debat og mediernes dækning af iværksætterkulturen i Danmark har en tendens til at fremhæve de højteknologiske iværksættere eller iværksættere indenfor den kreative industri. Det kan der være mange gode grunde til, men Danmark skal også værdsætte iværksættere i traditionelle detail- og servicefag. Herunder de mange iværksættere, der i dag starter virksomheder indenfor så forskellige områder som grønthandel, kioskvirksomhed, købmands- og grossistforretning, drift af cykelværksted, frisørvirksomhed og rengøring. Der er tale om en helt afgørende iværksætterunderskov, som beriger det danske samfund både i kraft af varer og serviceydelser, men også ved at fastholde vigtige arbejdspladser, der sikrer den nødvendige mangfoldighed på det danske arbejdsmarked. Disse traditionelle arbejdspladser har dog ofte brug for et faglig og organisatorisk kompetenceløft, hvis forretningen skal udvikle sig. Virksomhederne skal ikke nødvendigvis vokse, men kvaliteten forbedres, så kundegrundlaget kan fastholdes og udvides. Alternativet foreslår, at der bliver etableret en særlig indsats, som er målrettet de traditionelle servicevirksomheder. Rådgivningen skal placeres hos de regionale vækstcentre og skal rumme både opsøgende virksomhed og sparring på højt niveau, så denne særlige gruppe af iværksættere føler sig set og respekteret. ==== FORSLAG | Den kreative industri skal styrkes ==== De kreative erhverv i Danmark består af minimum 11 brancher: arkitektur, bøger, presse, design, film og video, spilproduktion og computere, kunst og kunsthåndværk, musik, mode og beklædning, møbler og interiør, radio og tv samt reklame. De kreative erhverv besidder et åbenlyst potentiale og udgør en væsentlig del af den danske økonomi. En rapport fra Dansk Design Center anslår, at den kreative industri i 2010 beskæftigede ca. 85.000 personer (årsværk) i såvel service som produktion og omsatte for ca. 200 mia. kr. De kreative erhverv udgør derved 6-7 procent af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv. Vidensdeling mellem de kreative erhverv og andre erhverv kan styrkes f.eks. gennem regionale centre, målrettet kreative iværksættere, samt ved at støtte ligeværdige samarbejder mellem kreative og traditionelle virksomheder. Samtidig er det vigtigt at forstå, at den kreative industri ofte har en anden organisationskultur end de mere traditionelle industrier. Der er andre rekrutteringskanaler, der er andre udviklingsprocesser, og der findes grundlæggende andre spilleregler på markederne. Derfor kan man ikke blot overfører erfaringerne fra de nuværende væksthuse til de kreative iværksættere. Man skal i stedet lære af iværksættermiljøer som Københavns Projektkontor, Republikken og The Hub i København, Spinderierne i Vejle, Frontløberne og Lynfabrikken i Aarhus. Med afsæt i erfaringer fra disse miljøer samt erfaringer fra Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Dansk Design Center skal der udarbejdes en ny national satsning for den kreative industri i Danmark. Fremstødet skal både rumme etableringen af regionale kreative væksthuse, forskningsprojekter med afsæt i erfaringerne fra CKO og CBS, målrettet eksportstøtte samt internationalt orienterede efteruddannelsesprogrammer for særligt talentfulde ledere fra den kreative industri. ==== FORSLAG | Den fjerde sektor skal fremmes ==== Alternativet vil på lokalt, nationalt og europæisk plan arbejde for lovgivningsmæssige rammer, der understøtter social innovation og styrker de partnerskaber, der opstår i spændingsfeltet mellem det offentlige, det private og NGO’er. Herved understøttes dannelsen af en egentlig ny samfundssektor. Den såkaldte fjerde sektor er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og miljøer, der kombinerer det bedste fra de tre gamle sektorer: Den private, den offentlige og den frivillige. Der er allerede gjort gode erfaringer med Center for Socialøkonomi i København, og flere kommuner har gennemført tiltag for at understøtte deres socialøkonomiske virksomheder. Hvis man som Alternativet ønsker en egentlig genopfindelse af andels- og kooperationsbevægelsen i Danmark, er det dog nødvendigt med en ambitiøs national satsning i tæt samarbejde med nationale aktører såvel som relevante, internationale forskningsmiljøer og tænketanke som eksempelvis The Urban Institute i Washington DC eller Demos i London. Der er ikke bare brug for at udvikle de rette rammebetingelser og lovgrundlag for disse nye hybridvirksomheder. Der er også brug for yderligere at præcisere, hvad der definerer en fjerdesektor-virksomhed i forhold til en ren privat eller ren offentlig virksomhed. Alternativet ønsker derfor at etablere et nationalt videns- og rådgivningscenter for fjerdesektor-virksomheder. Herunder etableringen af en national vidensdatabase over de mest inspirerende og lovende eksempler på nye danske og internationale hybridvirksomheder. Databasen skal bestå af virksomheder, der ikke bare arbejder på tværs af de tre klassiske sektorer, men som også har udviklet deres egen sektormæssige identitet. Databasen skal desuden rumme relevante forskningsartikler, nyeste statistik, forretningsmodeller og faglige netværkstiltag. {{CC-BY-SA-3.0}} [[Kategori:Partiprogrammer]] [[Kategori:Årstal mangler]] g0n6mi1ap9puqbiu5ulyl0gx0934o5b 2 18278 471944 471432 2026-07-30T09:45:53Z MGA73 457 /* Eksempler og koder */ [[Speciel:TrackingCategories]] 471944 wikitext text/x-wiki Jeg er [[w:Bruger:MGA73]] / [[:Commons:User:MGA73]]. Prøver at flytte alle filer fra [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] til Commons. Nedenfor er listet forskellige værker/serier i [[:Kategori:Jura]] og [[:Kategori:Lovtekst]] og nederst er forskellig kode. Se også: [[:c:User:MGA73/Love]] og [[Bruger:MGA73/tjek]] (indeholder sider, der skal tjekkes) == Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 (6 bind) == * Bind 1 (1558–1575): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Koldingske reces]], [[Fredrik II.s håndfæstning]] * Bind 2 (1576–1595): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 2 (år 1576-1595)|Transkluderet]] * Bind 3 (1596–1621): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 3 (år 1596-1621)|Transkluderet]] * Bind 4 (1622–1638): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 4 (år 1622-1638)|Transkluderet]] * Bind 5 (1639–1650): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 5 (år 1639-1650)|Transkluderet]] * Bind 6 (1651–1660): [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf|Indeks]] · [[Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660)|Transkluderet]] == Kancelliets brevbøger – løse bind mv. (2 bind) == * 1523–1532: [[Indeks:Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532).pdf|Indeks]] · [[Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)|Transkluderet]] * 1535–1550: [[Indeks:Danske Kancelliregistranter 1535-1550.pdf|Indeks]] · [[Danske Kancelliregistranter 1535-1550|Transkluderet]] == Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (hovedserien 1551–1629) (39 bind) == * Bind 1 1551–1555: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1551–1555)|Transkluderet]] * Bind 2 1556–1560: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1556–1560)|Transkluderet]] * Bind 3 1561–1565: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1561–1565)|Transkluderet]] * Bind 4 1566–1570: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570)|Transkluderet]] * Bind 5 1571–1575: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575)|Transkluderet]] * Bind 6 1576–1579: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579)|Transkluderet]] * Bind 7 1580–1583: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583)|Transkluderet]] * Bind 8 1584–1588: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1584–1588)|Transkluderet]] * Bind 9 1588–1592: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1588–1592)|Transkluderet]] * Bind 10 1593–1596: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1593–1596)|Transkluderet]] * Bind 11 1596–1602: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1596–1602)|Transkluderet]] * Bind 12 1603–1608: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1603–1608)|Transkluderet]] * Bind 13 1609–1615: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1609–1615)|Transkluderet]] * Bind 14 1616–1620: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1616–1620)|Transkluderet]] * Bind 15 1621–1623: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623)|Transkluderet]] * Bind 16 1624–1626: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626)|Transkluderet]] * Bind 17 1627–1629: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1627–1629)|Transkluderet]] * Bind 18 1630–1632: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1630–1632)|Transkluderet]] * Bind 19 1633–1634: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1633–1634)|Transkluderet]] * Bind 20 1635–1636: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1635–1636)|Transkluderet]] * Bind 21 1637–1639: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1637–1639)|Transkluderet]] * Bind 22 1640–1641: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1640–1641)|Transkluderet]] * Bind 23 1642–1643: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1642–1643)|Transkluderet]] * Bind 24 1644–1645: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1644–1645)|Transkluderet]] * Bind 25 1646: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1646)|Transkluderet]] * Bind 26 1647: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1647)|Transkluderet]] * Bind 27 1648: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1648)|Transkluderet]] * Bind 28 1649: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1649)|Transkluderet]] * Bind 29 1650: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)|Transkluderet]] * Bind 30 1651: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)|Transkluderet]] * Bind 31 1652: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1652)|Transkluderet]] * Bind 32 1653: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1653)|Transkluderet]] * Bind 33 1654: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1654)|Transkluderet]] * Bind 34 1655: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1655)|Transkluderet]] * Bind 35 1656: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1656)|Transkluderet]] * Bind 36 1657: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1657)|Transkluderet]] * Bind 37 1658: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1658)|Transkluderet]] * Bind 38 1659: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1659)|Transkluderet]] * Bind 39 1660: [[Indeks:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660).pdf|Indeks]] · [[Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1660)|Transkluderet]] Ophavsretten er udløbet på de første 17 bind. På resten har Rigsarkivet givet tilladelse med cc-by-4.0. == Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden (1660–1813) (27 bind) == * Alphabetisk Register A–L – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, A–L|Transkluderet]] * Alphabetisk Register L–Æ – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve 1660–1800, L–Æ|Transkluderet]] * Bind 1 – I. Deel (1660–1670) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670)|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Privilegierne (1661)]] * Bind 2 – II. Deel (1670–1699) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. II. Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 3 – III. Deel (1699–1730) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. III. Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV. Deel, 1. Bind (1730–1739) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 1. Bind (1730–1739)|Transkluderet]] * Bind 5 – IV. Deel, 2. Bind (1740–1746) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. IV. Deel. 2. Bind (1740–1746)|Transkluderet]] * Bind 6 – V. Deel, 1. Bind (1746–1754) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 1. Bind (1746–1754)|Transkluderet]] * Bind 7 – V. Deel, 2. Bind (1754–1765) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. V. Deel. 2. Bind (1754–1765)|Transkluderet]] * Bind 8 – VI. Deel, 1. Bind (1766–1776) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 1. Bind (1766–1776)|Transkluderet]] * Bind 9 – VI. Deel, 2. Bind (1777–1784) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 2. Bind (1777–1784)|Transkluderet]] * Bind 10 – VI. Deel, 3. Bind (1785–1786) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 3. Bind (1785–1786)|Transkluderet]] * Bind 11 – VI. Deel, 4. Bind (1787–1788) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 4. Bind (1787–1788)|Transkluderet]] * Bind 12 – VI. Deel, 5. Bind (1789–1790) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 5. Bind (1789–1790)|Transkluderet]] * Bind 13 – VI. Deel, 6. Bind (1791–1792) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 6. Bind (1791–1792)|Transkluderet]] * Bind 14 – VI. Deel, 7. Bind (1793–1794) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 7. Bind (1793–1794)|Transkluderet]] * Bind 15 – VI. Deel, 8. Bind (1795–1796) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 8. Bind (1795–1796)|Transkluderet]] * Bind 16 – VI. Deel, 9. Bind (1797–1798) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 9. Bind (1797–1798)|Transkluderet]] * Bind 17 – VI. Deel, 10. Bind (1799–1800) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 10. Bind (1799–1800)|Transkluderet]] * Bind 18 – VI. Deel, 11. Bind (1801–1802) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 11. Bind (1801–1802)|Transkluderet]] * Bind 19 – VI. Deel, 12. Bind (1803–1804) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 12. Bind (1803–1804)|Transkluderet]] * Bind 20 – VI. Deel, 13. Bind (1805–1806) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 13. Bind (1805–1806)|Transkluderet]] * Bind 21 – VI. Deel, 14. Bind (1807–1808) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VI. Deel. 14. Bind (1807–1808)|Transkluderet]] * Bind 22 – VII. Deel, 1. Bind (1808–1809) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 1. Bind (1808–1809)|Transkluderet]] * Bind 23 – VII. Deel, 2. Bind (1810) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 2. Bind (1810)|Transkluderet]] * Bind 24 – VII. Deel, 3. Bind (1811–1812) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 3. Bind (1811–1812)|Transkluderet]] * Bind 25 – VII. Deel, 4. Bind (1813) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. VII. Deel. 4. Bind (1813)|Transkluderet]] Fortsættes nedenfor, jf. noten til næste afsnit. == Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker (1814–1870) == Dette værk er en fortsættelse af ovenstående. Efter adskillelsen fra Norge i 1814 udgår Norge af titlen. Samtidig udvides og omlægges udgivelsen til at omfatte flere typer rets- og forvaltningsakter (herunder reglementer, instruxer og fundatser), hvilket afspejler en mere systematisk og bredere dækning af lovgivningsmateriale. * Hoved-Register – 1660–1830. Første Bind. A.-H – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Første Bind. A.-H|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 840 og 841''' * Hoved-Register – 1660–1830. Andet Bind. J.-Q – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Andet Bind. J.-Q.pdf|Transkluderet]] * Hoved-Register – 1660–1830. Tredje Bind. R.-Ø – [[:File:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|pdf]] · [[Indeks:Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø.pdf|Indeks]] · [[Hoved-Register til den Fogtmanske Rescriptsamling for Aarene 1660-1830. Tredje Bind. R.-Ø|Transkluderet]] * Bind 1 – VII. Deel, 5. Bind (1814–1815) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 5. Bind (1814–1815)|Transkluderet]] * Bind 2 – VII. Deel, 6. Bind (1816–1817) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 6. Bind (1816–1817)|Transkluderet]] * Bind 3 – VII. Deel, 7. Bind (1818–1819) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 7. Bind (1818–1819)|Transkluderet]] '''Scanningen mangler side 470 og 471''' * Bind 4 – VII. Deel, 8. Bind (1820–1821) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 8. Bind (1820–1821)|Transkluderet]] * Bind 5 – VII. Deel, 9. Bind (1822–1823) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 9. Bind (1822–1823)|Transkluderet]] * Bind 6 – VII. Deel, 10. Bind (1824–1825) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 10. Bind (1824–1825)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII. Deel, 11. Bind (1826–1827) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 11. Bind (1826–1827)|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 190 og 191 samt 338-339''' * Bind 8 – VII. Deel, 12. Bind (1828–1829) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 12. Bind (1828–1829)|Transkluderet]] * Bind 9 – VII. Deel, 13. Bind (1830–1831) – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. VII. Deel. 13. Bind (1830–1831)|Transkluderet]] * Bind 10 – For Aaret 1832–1833 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1832–1833|Transkluderet]] * Bind 11 – For Aaret 1834–1835 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1834–1835|Transkluderet]] * Bind 12 – For Aaret 1836–1837 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1836–1837|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 166 og 167 (efter pdf 698)''' * Bind 13 – For Aaret 1838 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1838|Transkluderet]] * Bind 14 – For Aaret 1839 – [[:File:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839.pdf|Indeks]] · [[Kongelige Rescripter, Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Collegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker. 1839|Transkluderet]] '''Scanning i gang''' * [Flere kommer senere] == Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve (1670–1849) (27 bind) == * Alphabetisk Register – [[:File:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|pdf]] · [[Indeks:Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne.pdf|Indeks]] · [[Alphabetisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne|Transkluderet]] * Anhang til den 1ste Udgave – [[:File:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|pdf]] · [[Indeks:Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel.pdf|Indeks]] · [[Anhang til den 1ste Udgave af Chronologisk Register over Forordningerne 1-10 Deel|Transkluderet]] '''Scanning mangler side 124-163''' * Bind 1 – I Deel (1670–1699) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699)|Transkluderet]] * Bind 2 – II Deel (1699–1730) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730)|Transkluderet]] * Bind 3 – III Deel (1730–1746) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... III Deel (1730–1746)|Transkluderet]] * Bind 4 – IV Deel (1746–1765) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IV Deel (1746–1765)|Transkluderet]] * Bind 5 – V Deel (1766–1774) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)|Transkluderet]] * Bind 6 – VI Deel (1775–1777) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)|Transkluderet]] * Bind 7 – VII Deel (1778–1780) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)|Transkluderet]] * Bind 8 – VIII Deel (1781–1784) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VIII Deel (1781–1784)|Transkluderet]] * Bind 9 – IX Deel (1785–1788) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... IX Deel (1785–1788)|Transkluderet]] * Bind 10 – X Deel (1789–1792) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... X Deel (1789–1792)|Transkluderet]] * Bind 11 – XI Deel (1793–1796) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)|Transkluderet]] * Bind 12 – XII Deel (1797–1799) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)|Transkluderet]] * Bind 13 – XIII Deel (1800–1803) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)|Transkluderet]] * Bind 14 – XIV Deel (1804–1808) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)|Transkluderet]] * Bind 15 – XV Deel (1808–1811) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XV Deel (1808–1811)|Transkluderet]] * Bind 16 – XVI Deel (1812–1813) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVI Deel (1812–1813)|Transkluderet]] * Bind 17 – XVII Deel (1814–1817) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVII Deel (1814–1817)|Transkluderet]] * Bind 18 – XVIII Deel (1818–1822) og Anhang – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang|Transkluderet]] * Bind 19 – XIX Deel (1823–1828) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)|Transkluderet]] * Bind 20 – XX Deel (1829–1833) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XX Deel (1829–1833)|Transkluderet]] * Bind 21 – XXI Deel (1834–1837) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXI Deel (1834–1837)|Transkluderet]] * Bind 22 – XXII Deel (1838–1839) – [[:File:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|pdf]] · [[Indeks:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839).pdf|Indeks]] · [[Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XXII Deel (1838–1839)|Transkluderet]] * Bind 23 – XXIII Deel (1839–1843) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)|Transkluderet]] * Bind 24 – XXIV Deel (1844–1847) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)|Transkluderet]] * Bind 25 – XXV Deel (1848–1849) – [[:File:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|pdf]] · [[Indeks:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf|Indeks]] · [[Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)|Transkluderet]] == Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse (5 bind) == * Bind 1 – Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 1,1 Lex Scaniæ antiqua latine reddita per Andream Sunonis, archiepiscopum Lundensem|Transkluderet]] * Bind 2 – Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov (Lex Siellandica Erici Regis) – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 2 Kong Eriks Sjellandske Lov Lex Siellandica Erici Regis|Transkluderet]] * Bind 3 – Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 3 Kong Valdemar den 2.'s Jydske Lov og Thord Degns Artikler med Indledning og Anmærkninger|Transkluderet]] * Bind 4 – Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 4 Danske Recesser og Ordinantser af Kongerne af den Oldenborgske Stamme med Indledning og Anmærk|Transkluderet]] * Bind 5 – Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter – [[:File:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter.pdf|Indeks]] · [[Samling af gamle danske Love udgivne med Indledninger og Anmærkninger og tildels Oversættelse. Bd. 5 Danske Gaardsretter og Stadsretter|Transkluderet]] == Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (7 bind) == * Bind 1 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 2|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter]] * Bind 3 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 5|Transkluderet]] ** Uddrag: [[Samling af danske Forordninger indtil Aar 1500]] * Bind 6 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 6|Transkluderet]] * Bind 7 – Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv – [[:File:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7.pdf|Indeks]] · [[Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv, indeholdende Bidrag til dansk Historie af utrykte Kilder. Vol. 7|Transkluderet]] == Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge (11 bind) == * Bind 1 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 2|Transkluderet]] * Bind 3 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 3|Transkluderet]] '''Scanning mangler sider 138 og 139 + 188 og 189''' * Bind 4 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 4|Transkluderet]] * Bind 5 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 5|Transkluderet]] * Bind 6 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 6|Transkluderet]] '''OBS: Siderne springer fra 292 til 285 (ved pdf-side 302). Der mangler ikke sider.''' * Bind 7 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 7|Transkluderet]] * Bind 8 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 8|Transkluderet]] * Bind 9 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 9|Transkluderet]] * Bind 10 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 10|Transkluderet]] * Bind 11 – Samlinger af publique og private Stiftelser – [[:File:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11.pdf|Indeks]] · [[Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, vol 11|Transkluderet]] == Danske Magazin (24 bind ud af 56) == Indeholder materiale svarende til brevbøger (tegnelser/registre). Fx findes materiale for perioden 1471, 1481, 1486-1512 i 4. rk. II, 1873 (samlebind 20). Tegnelser over alle Lande fra 1535–1550/51 findes dog også spredt i de forskellige bind. * Række 1: Bind I–VI (samlebind 1–6) * Række 2: Bind I–VI (samlebind 7–12) * Række 3: Bind I–VI (samlebind 13–18) * Række 4: Bind I–VI (samlebind 19–24) ** Bind II (samlebind 20) – [[:File:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske-Magazin-Bind-20.pdf|Indeks]] · [[Danske Magazin, 4. række, 2. bind|Transkluderet]] De resterende 32 bind er formentlig beskyttet af ophavsret. == Suhms Samlinger (6 bind) == Indeholder materiale svarende til brevbøger for Christian 2.’s registre 1513-1523. De findes rundtomkring i de forskellige bind. Samlinger til den Danske Historie * Bind 1 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Samlinger til den Danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] Nye Samlinger til den danske Historie * Bind 1 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 269=236 og Pdf 288=275. Der mangler ikke sider.''' * Bind 2 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 3|Transkluderet]] * Bind 4 – [[:File:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|pdf]] · [[Indeks:Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4.pdf|Indeks]] · [[Nye Samlinger til den danske Historie. Vol. 4|Transkluderet]] '''OBS Siderne springer: Pdf 389=381 og § 34-36 mangler, men catchword passer, så der mangler ikke sider. == Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie (3 bind) == Bind 2 og 3 indeholder forordninger og åbne breve mv. fra hans regeringstid: 1534 til 1559. Dvs. det svarer lidt til brevbøgerne. Bind 1, pdf-side 698 og frem indeholder Recesser, kirkeordinans mv. * Bind 1 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 1|Transkluderet]] '''Scanning mangler siderne 92 og 93 efter pdf side 300 og 420 og 421 efter pdf side 626.''' * Bind 2 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 2|Transkluderet]] * Bind 3 – [[:File:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3.pdf|Indeks]] · [[Den stormægtigste Konge Kong Christian den Tredie ... hans Historie. Vol. 3|Transkluderet]] == Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse (3 bind) == * Bind 1 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 1|Transkluderet]] * Bind 2 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 2|Transkluderet]] '''OBS: Side 318 og 319 mangler ved pdf side 325''' * Bind 3 – [[:File:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|pdf]] · [[Indeks:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3.pdf|Indeks]] · [[Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683. Vol 3|Transkluderet]] == Enkelte love (4 bind) == * Kong Christian den Femtis Danske Lov (V. A. Secher 1911) – [[:File:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf|Indeks]] · [[Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911|Transkluderet]] * Kong Valdemar den Andens Jyske Lov (N. M. Petersen 1850) – [[:File:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|pdf]] · [[Indeks:Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850.pdf|Indeks]] · [[Kong Valdemar den Andens Jyske Lov, N.M. Petersen, 1850|Transkluderet]] * Sjællandske Lov (Matz Wingaardt, 1576) – [[:File:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|pdf]] · [[Indeks:Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576.pdf|Indeks]] · [[Sjællandske Lov, Matz Wingaardt, 1576|Transkluderet]] * Kongeloven og dens forhistorie (1886) – [[:File:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|djvu]] · [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu|Indeks]] · [[Kongeloven og dens Forhistorie|Transkluderet]] (Startet/oprettet af TorbenTT) == Diverse lovmateriale mv. == * [[:c:Category:Kjøbenhavns Diplomatarium]]. Indeholder er række uddrag fra brevbøgerne vedrørende København. * [[:File:Kongel. Forordninger og aabne Breve, Forbud, Paabud, Tractater, Ordonnancer, Reglementer ... som Kong Christian den Femte fra … Aaret 1670 indtil den Danske Lovs Publication 1683 paa Prent haver ladet udgaae.pdf]] * [[:File:Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Dannemark, ... 1670-1699.pdf]] * [[:c:Category:Casper Peter Rothes fuldstændige Udtog og Samling af hidindtil utrykte kongelige Rescripter, Resolutioner, Cancellie-Breve og Cammer-Ordres ]] * [[:c:Category:Applications-Udtog af alle de kongelige Forordninger, Placater Rescripter, Resolutioner, Ritualet, Krigs- og Skibs-Artiker, Collegiers Resolutioner, Octroier, Privilegier og Fundatser, fra Aar 1661 til nærværende Tid]] * [[:c:c:Category:Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger, Placater, Reskripter, Resolutioner, Krigs- og Skibs-Artikler, Octroier, Privilegier og Fundatser fra Aar 1660 indtil nærværende Tid]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1670–1800)]] * [[:c:Category:Reskripter, Resolutioner og Collegialbreve den danske Krigsmagt til Lands angaaende (1801–1856)]] * [[:c:Category:Samling af de trykte Forordninger, Placater og Patenter &c. Landmilitairvæsenet betræffende (1670–1840)]] * [[:c:Category:Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser vedrørende Kirken, Skolen og de Fattiges Forsørgelse fra Reformationen indtil Christian V's Danske Lov, 1536-1683]] * [[:File:Samling af alle gieldende Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for begge Rigerne, samt de Steder af Danske og Norske Lov, saavelsom Kirke-Ritualen, der angaae Religionen, Geistligheden, Kirker.pdf]] == Folkekalender (25 bind) == [[Folkekalender for Danmark]] er ikke en del af lovgivningsprojektet, men er resultatet af drøftelser med [[Bruger:Uforbederlig]], som trods sit bruger navn har bevist at alting kan forbedres :-) Bindene kan ses i [[:Kategori:Folkekalender for Danmark]] og ligesom med lovprojektet er alle naturligvis velkommen til at rette, fixe og forbedre. == Eksempler og koder == Denne side indeholder et eksempel: [[Bruger:MGA73/Eksempel]] Den er tænkt til en side, hvor alle mulige og umulige løsninger bliver vist. Det kan fx være: * Hvordan man laver mellemrum. * Hvordan headers skal se ud for at centrere overskrift og venstrestille sidetal * Hvordan man laver streger * Stort begyndelsesbogstav * Hvordan man fortsætter en punktopstilling når den går over flere sider ;Forskellige tegn: „ “ « » — ↄ † <center> * {{Afstand|3em}} * {{Afstand|3em}} *</center> [[:Skabelon:Asteriskrække]] {{Asteriskrække}} [[Wikisource:Fraktur]] forklarer hvordan fratur ser ud. * [[Speciel:ExpandTemplates]] * [[Speciel:LintErrors]] * [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]] indeholder bøger, der skal tjekkes ved lejlighed. * [[Speciel:TrackingCategories]] 1n8u1b9o4d8c1gz6o6jrt42bge3v3el 10 19680 471915 35501 2026-07-30T07:44:50Z MGA73 457 471915 wikitext text/x-wiki * [[Bruger:{{{1}}}|{{{1}}}]] <small>([[Brugerdiskussion:{{{1}}}|disk]] | [[Speciel:Bidrag/{{{1}}}|bidrag]] | [[Speciel:E-Mail/{{{1}}}|e-mail]] | <span class="plainlinks">[http://da.wikisource.org/w/index.php?title=Speciel:Brugerliste&limit=1&username={{urlencode:{{{1}}}}} verificer]</span>)</small><noinclude>[[Kategori:Skabeloner|Admin]]</noinclude> pay4i4r1qdctmytgggf0q7gpti9hzkr 0 20172 471923 431562 2026-07-30T08:46:22Z MGA73 457 −[[Kategori:Årstal mangler]]; ±[[Kategori:Værker fra middelalderen]]→[[Kategori:1397]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471923 wikitext text/x-wiki {{header |titel=Unionsbrevet |override_forfatter=[[Forfatter:Margrete I|Margrete I]] m.fl. |noter=Wikipedia har en artikel om [[w:Kalmarunionen|Kalmarunionen]].}} [[Image:Dokument pt Kalmarunionen.jpeg|thumb|Det såkaldte unionsbrev med formålet at stadfæste Kalmarunionen besegledes i Kalmar og er dateret Sankt Margretes dag 1397. På bagsiden har nogen skrevet "Huru thet war talet i Kalmarn."]] Allæ the thettæ breff høræ eller se eller høræ, suo wel thom ther nw æræ som hær efter komme sculæ, scal thet witerlict waræ, at efter thet at allæ thisse thry rike Danmarc, Suerike oc Norghe met en ræt endrecht oc sæmyæ oc kerlich oc gothwilghæ huars rikesens om sich oc met radh oc fullbordh oc samthykke høghbørne førstynne, wor nadighe fru drotning Margretæ, oc met allæ thryggiæ rikesens gothwilghæ oc fulkomlicæ samthyct, biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ oc ganze oc menæ rikesens almughæ j huort riket om sich, war høghboren oc werdich første, wor nadighe herræ koning Erik til en ræt herræ oc koning taken, walder oc wnfongen ouer alle thisse thry riken, sidhen wpa sancte Triniatis søndach nw war j nafn Fadhers oc Søns oc then Helghe Andz hær j Kalmarn efter allæ rikesens gotho manne samthyct oc radh, bothe klerkæ oc leeghmen, krunether oc j koningxlich stol setter ouer thisse thry koningxrike met then werdichet, som bothe j andelich oc j wæriltzlich stykke en ræt krunith koning til bør at besidiæ oc wæræ ouer thisse thry koningxrike Danmarc, Suerike oc Norge, tha war her j for:de tymma oc stadh en stadhelich oc wbrydelich sæmye, fridh oc forbinding halneth, deythingeth oc ænd met radh oc samthykke then for:de wor herres koning Erics oc then for:de wor fru drotning Margretes oc met en ræt endrecht oc samthykke alle rikesens radhgeure oc men aff alle thry koningxriken fulbordet j thenne modæ, som her efter følger. 1. Først at nw scule thisse thry riken hafue thenne koning, som ær koning Eric, j hans lifdaghe, oc sidhen ewinnelicæ scule thisse thry riken en koning hafue oc ey flere ouer alle thry riken, suo at riken aldre at scilias meer, om Gudh wil. Sidhan efter thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken weliæs oc takes oc ey flere, oc scal engte et riket en koning takæ eller welghæ her efter wtan met fulborlich samthykke oc endrecht allæ thrygge rikenæ. Gifuer oc Gudh thenne koning søn eller thom, efter hanom kommæ, en søn eller flere, tha scal en til koning weliæs oc takas ouer al thry riken oc ey flere; the andre brøthræ worthe met annet herscap belente oc bethenkte j riken, oc døttre, om han thom faar, tha gøre ther om efter thy, som laghen wt wiser, oc jo en aff koningxsøner, om Gudh wil, at tha noken til ær, at thisse thry riken hanom weliæ, oc han blifue koning oc ey flere, som fore er sacht. Kan oc koningen barnløs frafalle, thet Gudh forbyudhe, at tha rikesens radhgeuere oc men en annen weliæ oc takæ, then thom Gudh gifuer til nadhe, ther the efter theræ bestæ samwit oc the witæ for Gudh rætist oc skellixt oc riken nyttest wæræ, met en ræt samdrecht alle thrygge rikenæ, oc at engin sich her amot setter eller annet j dragher, wtan som fore screfuit star. 2. Oc sculæ alle thry koningxriken j en samdrecht oc kerlich blifue oc særæ, suo at engte et scal sich fran thet annet draghe met noken twædrecht eller syndran, wtan huat thet enæ wpa gar entich met orlogh eller met andre wtlensche manne afæktan, thet scal thom wpa ga alle thry, oc huort thera annet behelpelicht wæræ met al troscap oc al macht, thoc suo at huort riket blifuer widh syn lagh oc ræt, oc koningen efter thy, hanom bør at hafue. 3. Framdeles scal koningen styræ oc radhæ met sit rike i Danmarc om hws oc feste, lagh oc dom efter thy, som ther ær lagh oc ræt, oc koning ægher oc bør at gøræ, suo oc j Suerike oc j Norghe efter theræ lagh oc ræt, oc koning ther ægher oc bør at gøræ; oc draghes engin lagh eller ræt wt aff eet riket oc wt j annet, the ther ey før hafuæ warit logh eller ræt, wtan koningen oc huort riket blifue widh syn lagh oc ræt, som fore er sact, oc huort bør at blifue. 4. Kan thet oc suo wortha, at a noket et aff thisse rike orlogh eller hærscyold wpa styrter, huilket et thorræ thet helzt kan worthe, tha scule the andre tw riken, nar koningen eller hans embitzmen wpa hans wegne thom til sigher, met macht oc al troscap thet riket til hielp oc werghe komme, huart thom worther til sact, entich til land eller watn, oc scal huort et riket thet annet til hielpe kommæ oc waræ, som ther til bør, wtan alt arct, thoc suo, at huor et riket eller bathe tw ehet enæ til hielp komme, tha scal man j thet riket thom met spisan oc kost oc fodher aff rikesens embitzmen there nøthorft forese oc bæring, oc scipe, at landet oc almughen ey forderuet worther; en om thorræ thienisto løn, scadhe oc fenxel eller annet, thet suo til rørir, ther stonde koningen thom fore, oc ey rikesens embitzmen eller almughe ther om queliæ eller a talæ then tidh. Oc ther riken all eller noket theræ orlogh a styrter aff wtlensc hær, tha scal sich ther engin met hielpræthe take eller werghæ, at han engin thiænist plictigh ær wtan til syt eghit landemære; thet hafuom wi alle ouer gifuet oc samthyct, at en woræ scal then annen hielpe oc følghe j huilket rike thes nødh gørs, for then sculd at al thry riken æræ nw oc worthe scule wnder en koning oc herræ oc blifuæ som et rike. 5. Hær met scule alle feydhe oc twædrecht, som mellom riken her til aff longe forlidhnæ tymæ warit hafue, næther legges oc aldre mer wppas eller wp draghes, oc aldre mer et rike orloghe wpa thet annet oc engte thet wp draghe, ther orlogh eller wsæmye ma aff komme, wtan blifue alle som eet rike wnder en koning, som fore er sact. Oc scal huor man, høgher oc lagher, widh ræt oc lagh blifue oc sich nøghe lade j lagh og ræt, oc met engin døthfeyde eller annen wræt eller høghmod noken then annen forthrykke eller wforrætæ then, ther mindræ formæ; wtan alle scule ræthes Gudh oc wor herra koningen, oc alle stonde hans budh efter thy, som til bør, oc hans embitzmen, the han til setter wpa synæ wegne, oc ræte ouer thom, som her amot bryde. 6. Worther oc noken j noket riket fridhløs eller bilthoger eller forflictogher j annet rike for syn rætæ brut, tha scal han suo wel i thet enæ rike wara fridhløs som j thet andræ, oc scal hanom engin heyne eller forsuare, wtan huro han worther a talæther oc a kerther, ther scal man ouer hanom rætæ efter thy, som han brut hafuer oc ræten til sigher. 7. Item om nokræ deythingen eller ærende worthe wpedhe eller om talit met fræmethe herræ eller stædher eller thorræ budh till wor herra kongen, j huilket rike han tha ær stedder, tha hafue han oc hans radh, the tha nær æræ stedde, jo nokra aff huort riket, thes macht, huat han oc the ther om gøre oc ende wpa thisse thry rikes wegne, huat guthelixt oc skellixt oc nyttelixt ær til wor herra konigens oc thisse thry rikes gagn. 8. Item scal man al thisse forscrefne stykke oc article suo gøre oc holde som fore screfuet star, oc thom suo wt thydhe oc menæ, at thet wardher Gudh til hedher oc wor herra konigen oc riken til gagn oc gotho oc fridh, oc at huor lade sich nøghe j lach oc ræt; oc wore thet suo, at noken wore, som her amot wilde gøre, at alle the aff thisse rike hielpa wor herra koningen och hans embitzmen, som han ther til setter, met godh tro oc al macht thet at styræ oc ther ouer at rætæ efter thy, som ræt ær oc ther widher bør. 9. Framdeles scal wor fru drotning Margretæ styræ och besidiæ, radhe oc beholde j henne lifdaghe whindrit met al koningxlich ræt, engte wnden taket, efter henne wilghe alt thet, som henne fadher oc henne søn henne wnte oc gafue i thoræ lifuende liff oc j thorræ testament, oc suo j Suerike henne morghen gaue oc annet, thet rikesens men j Suerike hafue met henne ouer enæ dræghet oc samthyct, at hwn beholde scal; suo oc henne morghen gaue j Norghe oc thet henne herræ koning Hakon oc henne søn koning Oleff henne ther wnt oc gifuet hafue bothe j thorre lifuende liff oc j thorræ testament, oc et mughelict testament at gøræ efter sich oc thet at holde, thoc suo at landen oc slotten komme igen frij oc wmbeuoren til koningen, nar hwn dør, wtan suo mange pæninge oc gotz, som hwn mughelica bort gifuer j syt testament, som fore er sact, aff thetta forscrefne, som henne ær botho gifuet oc wnt, at thet stadicht oc fast blifuer oc holdes, oc huat hwn hafuer alle redho til foren fran sich antwortet eller gifuet eller bort guldet eller lent j thisse thry koningxrike j Gudz hedher oc henne wene oc thienere, at thet oc blifuer stadicht oc fast efter thy, som thet er giort, oc at koningen oc rikesens men j thisse thry koningxrike hielpe henne thetta forscrefne at besidiæ oc beholde oc beskyrme oc werghe oc at heynæ j goth tro j henne lifdaghe wtan arct, om thet nødh gørs. Wille ok nokræ henne j thisse forscrefne stykke wforrætæ eller henne her i amot at gøre, arghæ eller hindræ i nokræ modæ, tha wille j i goth tro met al macht wære henne ther j behelpelike at scipe henne ræt ouer thom, som thet gøre, oc wnne wi henne, at hwn ma takæ Gudh til hielp oc thom, henne hielpe wilghæ, at sta ther amot oc wrghæ sich wforwit. Til mere bearing alle thisse forscrefne stykke, at the scule stadighe, faste oc wbrydelicæ blifue ewinnelica met Gudz hielp oc j alle mode oc met alle article, som fore screfuet star, oc at breff sculæ gifues wppa perkman screfne, tw aff huart rike, suosom ær Danmarc, Suerike oc Norghe, ludende j alla modæ oc met allæ artikele, som hær fore screfuet star, oc sculæ incigles met wor herræ koningens oc wor fru drotningens oc rikesens radz oc mens oc køpstæthes jncigle aff huort af thisse thry rike Danmarc, Suerike oc Norghe oc at alle thisse stykke æræ suo talædhe oc ende, oc at the j alle modæ suo fuldraghes oc fulkommes oc blifue sculæ, som fore screfuet star, tha hafuom wi Jæcop oc Hinric aff Gudz nadh erchebiscope j Lund oc j Wpsalæ, Pæther oc Knut met samma nadh i Roskilde oc i Lyncopunk biscopæ, Karl aff Toftæ, Jønes Anderssøn, Sten Beyntsson, Jønes Rut, Thure Beyntssøn, Folmar Jacobssøn, Erengisl, Pæther Nielssøn aff Agarth oc Algut Magnussøn, riddere, Arent, prouest j Oslo, Amund Bolt, Alff Harilssøn og Goute Erikssøn, riddere, ladit wora incigle met goth wilghæ henges for thettæ breff. Scriptum Kalmarn anno Domini m^occc^oxc^o septimo die beate Margarete virginis etc. ==Kilde== Citeret fra Lauritz Weibulls "Nordisk historia. Forskningar och undersökningar. Del III", Stockholm: Natur och kultur 1949, s. 46-50 {{PD-old-70-1923}} [[Kategori:Historiske dokumenter]] [[Kategori:1397]] cjkrywqjg7x1lkizblx0fwq7gx9h3gj 828 20800 471911 396502 2026-07-30T07:40:28Z MGA73 457 Danske navne 471911 Scribunto text/plain require('strict') local p = {} local getArgs = require('Modul:Arguments').getArgs local navbox = require('Modul:Navbox')._navbox local warning = require('Modul:Warning') local function check_parameters(args) local knownArgs = {} for k, v in pairs(args.knownArgs) do knownArgs[v] = true end local parentArgs = args.parentArgs local unknownParentArgs = {} local knownParentArgs = {} for k, v in pairs(parentArgs) do if knownArgs[k] then table.insert(knownParentArgs, k) else table.insert(unknownParentArgs, k) end end local rv = '' if #unknownParentArgs > 0 then warning('Unknown parameters: ' .. table.concat(unknownParentArgs, ', ')) rv = rv .. '[[Category:' .. args.unknown .. '|' .. table.concat(unknownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.unknown .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end if #knownParentArgs > 0 then rv = rv .. '[[Category:' .. args.known .. '|' .. table.concat(knownParentArgs, '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']][[Category:' .. args.known .. '|') .. '$' .. args.namespace .. ':' .. args.pagename .. ']]' end return rv end local function getCatForId( id ) local title = mw.title.getCurrentTitle() -- We currently only do "id"-based categorization for User root pages if title.namespace == 2 and not title.isSubpage then return '[[Category:Brugersider med ' .. id .. ' identifikatorer]]' end return '' end -- ** Author related authority controls follow ** local function viafLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://viaf.org/viaf/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nkcLink( id ) return '[https://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function nclLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://aleweb.ncl.edu.tw/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. '&CON_LNG=ENG ' .. id .. ']' end local function ndlLink( id ) return '[https://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function idrefLink( id ) if not string.match( id, '^%d%d%d%d%d%d%d%d[%dxX]$' ) then return false end return '[https://www.idref.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hlsLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.hls-dhs-dss.ch/textes/f/F' .. id .. '.php ' .. id .. ']' end local function lirLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.e-lir.ch/e-LIR___Lexicon.' .. id .. '.450.0.html ' .. id .. ']' end local function lcauthSplit( id ) if id:match( '^%l%l?%l?%d%d%d%d%d%d%d%d%d?%d?$' ) then id = id:gsub( '^(%l+)(%d+)(%d%d%d%d%d%d)$', '%1/%2/%3' ) end if id:match( '^%l%l?%l?/%d%d%d?%d?/%d+$' ) then return mw.text.split( id, '/' ) end return false end local function append(str, c, length) return c:rep(length - str:len()) .. str end local function lcauthLink( id ) local parts = lcauthSplit( id ) if not parts then return false end id = parts[1] .. parts[2] .. append( parts[3], '0', 6 ) return '[https://id.loc.gov/authorities/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end --Returns the ISNI check digit isni must be a string where the first 15 elements are digits local function getIsniCheckDigit( isni ) local total = 0 for i = 1, 15 do local digit = isni:byte( i ) - 48 --Get integer value total = (total + digit) * 2 end local remainder = total % 11 local result = (12 - remainder) % 11 if result == 10 then return "X" end return tostring( result ) end --Validate ISNI (and ORCID) and returns it as a 16 characters string or returns false if it's invalid --See https://support.orcid.org/knowledgebase/articles/116780-structure-of-the-orcid-identifier local function validateIsni( id ) id = id:gsub( '[ %-]', '' ):upper() if not id:match( '^%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d%d[%dX]$' ) then return false end if getIsniCheckDigit( id ) ~= string.char( id:byte( 16 ) ) then return false end return id end local function isniLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end return '[https://isni.org/isni/' .. id .. ' ' .. id:sub( 1, 4 ) .. ' ' .. id:sub( 5, 8 ) .. ' ' .. id:sub( 9, 12 ) .. ' ' .. id:sub( 13, 16 ) .. ']' end local function orcidLink( id ) id = validateIsni( id ) if not id then return false end id = id:sub( 1, 4 ) .. '-' .. id:sub( 5, 8 ) .. '-' .. id:sub( 9, 12 ) .. '-' .. id:sub( 13, 16 ) return '[https://orcid.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gndLink( id ) return '[https://d-nb.info/gnd/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BanglapediaEnglishLink( id ) return '[https://en.banglapedia.org/index.php?title=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function WBPLNauthorID( id ) return '[http://dspace.wbpublibnet.gov.in:8080/jspui/browse?type=author&order=ASC&rpp=20&value=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BHLcreatorID( id ) return '[https://www.biodiversitylibrary.org/creator/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MunksRollLink( id ) return '[https://history.rcplondon.ac.uk/inspiring-physicians/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function selibrLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://libris.kb.se/auth/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- NCDA: NOID Check Digit Algorithm; see [[wikipedia:Check digit#NCDA]] local ncda -- leave this as a local since NCDA is commonly used among ARK identifiers and could be useful for validating other identifiers later do -- initialize these constants only once but scope them in a block so local namespace doesn't get cluttered with these local r29s = [[0123456789bcdfghjkmnpqrstvwxz]] -- radix 29 "betanumeric" digit string local r29n = r29s:len() local r29v2d, r29d2v = {}, {} for i = 1, r29n do local v, d = i-1, r29s:sub(i, i) r29v2d[v], r29d2v[d] = d, v end function ncda(sid) local n, sum = sid:len(), 0 for i = 1, n do sum = sum + i * (r29d2v[sid:sub(i, i)] or 0) end return r29v2d[sum % r29n] end end local function bnfLink( id ) id = id:match('^cb(.+)$') or id --Strip 'cb' "shoulder" prefix before validation if provided local FRBNF, check = id:match('^(%d%d%d%d%d%d%d%d)(.)$') --Eight decimal digits plus NCDA check return nil ~= FRBNF and ncda('cb'..FRBNF) == check and '[https://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' ' .. FRBNF .. '] ([https://data.bnf.fr/ark:/12148/cb' .. id .. ' data])' end local function bpnLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[http://www.biografischportaal.nl/persoon/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ridLink( id ) return '[http://www.researcherid.com/rid/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bibsysLink( id ) return '[http://ask.bibsys.no/ask/action/result?cmd=&kilde=biblio&cql=bs.autid+%3D+' .. id .. '&feltselect=bs.autid ' .. id .. ']' end local function ulanLink( id ) return '[https://www.getty.edu/vow/ULANFullDisplay?find=&role=&nation=&subjectid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlaLink( id ) return '[https://librariesaustralia.nla.gov.au/search/display?dbid=auth&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mbLink( id ) -- TODO Implement some sanity checking regex return '[https://musicbrainz.org/artist/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function calisLink( id ) return '[http://opac.calis.edu.cn/aopac/ajsp/detail.jsp?actionfrom=1&actl=CAL++' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nacsis_authorLink( id ) return '[https://ci.nii.ac.jp/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sbnLink( id ) return '[http://id.sbn.it/af/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function cbdbLink( id ) return '[http://db1.ihp.sinica.edu.tw/cbdbc/cbdbkmeng?~~AAA' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function leonoreLink( id ) return '[https://www.culture.gouv.fr/public/mistral/leonore_fr?ACTION=CHERCHER&FIELD_1=COTE&VALUE_1=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dbnlLink( id ) return '[https://www.dbnl.org/auteurs/auteur.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rslLink( id ) return '[http://aleph.rsl.ru/F?func=find-b&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=RSL11&request=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ptbnpLink( id ) return '[https://id.bnportugal.gov.pt/aut/catbnp/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ntaLink( id ) -- Nationale Thesaurus Auteursnamen, Koninklijke Bibliotheek return '[https://data.bibliotheken.nl/id/thes/p' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function vcbaLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=8034&url_prefix=https://opac.vatlib.it/auth/detail/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nliLink( id ) return '[http://a20.libnet.ac.il/F?func=find-b&REQUEST=' .. id .. '&find_code=SYS&local_base=NNL10 ' .. id .. ']' end local function nlcLink( id ) return '[http://opac.nlc.cn/F/?func=accref&acc_sequence=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nukatLink( id ) return id -- linking format not currently available on Wikidata and cannot find anything suitable as http://www.nukat.edu.pl/ end local function botanistLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.ipni.org/ipni/advAuthorSearch.do?find_abbreviation=' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function naraIdLink( id ) return '[https://research.archives.gov/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ibdbLink( id ) return '[https://www.ibdb.com/person.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbIdLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function findGraveLink( id ) return '[https://www.findagrave.com/memorial/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function familySearchLink( id ) return '[https://ancestors.familysearch.org/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function mgpLink( id ) return '[https://genealogy.math.ndsu.nodak.edu/id.php?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function rkdLink( id ) return '[http://explore.rkd.nl/nl/artists/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function bneLink( id ) return '[http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlrLink( id ) return '[http://alephnew.bibnat.ro:8991/F?func=find-b&request=' .. id .. '&find_code=SYS&adjacent=Y&local_base=NLR10 ' .. id .. ']' end local function chLink( id ) -- Catholic Hierarchy (database of bishops) return '[https://www.catholic-hierarchy.org/bishop/b' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function sycomoreLink( id ) return '[https://www.assemblee-nationale.fr/sycomore/fiche.asp?num_dept=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function uscongressLink( id ) return '[https://bioguide.congress.gov/scripts/biodisplay.pl?index=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function kulturnavLink( id ) return '[https://kulturnav.org/language/en/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sikartLink( id ) return '[https://www.sikart.ch/KuenstlerInnen.aspx?id=' .. id .. '&lng=en ' .. id .. ']' end local function tlsLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[http://tls.theaterwissenschaft.ch/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function PrdlLink( id ) return '[https://prdl.org/author_view.php?a_id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function NupillALink( id ) return '[https://www.literaturabrasileira.ufsc.br/autores/?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function MacTutorBLink( id ) return '[https://www-history.mcs.st-andrews.ac.uk/Biographies/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function AtclLink( id ) return '[https://www.victorianresearch.org/atcl/show_author.php?aid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ElemLink( id ) return '[http://www.elem.mx/autor/datos/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ImslpLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'WIKI') end) return '[https://imslp.org/wiki/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end local function OdnbLink( id ) return '[https://doi.org/10.1093/ref:odnb/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GecLink( id ) return '[https://www.enciclopedia.cat/enciclop%C3%A8dies/gran-enciclop%C3%A8dia-catalana/EC-GEC-' .. id .. '.xml ' .. id .. ']' end -- ** Subject related or general authority controls follow ** local function imdbLink( id ) return '[https://wikidata-externalid-url.toolforge.org/?p=345&url_prefix=https://www.imdb.com/&id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function freebaseLink( id ) return '[https://freebase.toolforge.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleKnowledgeGraphLink( id ) return '[https://www.google.com/search?kgmid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraOrgLink( id ) return '[https://research.archives.gov/organization/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraGeoLink( id ) return '[https://research.archives.gov/geographic-reference/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraSubLink( id ) return '[https://research.archives.gov/topical-subject/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function naraTypeLink( id ) return '[https://research.archives.gov/specific-records-type/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbPubLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/publisher.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbConLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function lembpLink( id ) --Lista de Encabezamientos de materia para las Bibliotecas Públicas = List of Subject Headings for Public Libraries (Spanish) return '[http://id.sgcb.mcu.es/lem/ver/Autoridades/' .. id .. '/concept ' .. id .. ']' end local function ddcLink( id ) return '[http://dewey.info/class/' .. id .. '/about ' .. id .. ']' end local function libriVoxAuthorLink( id ) return '[https://librivox.org/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function GutenbergLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/author/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function syrBiographicalLink( id ) return '[https://syriaca.org/person/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end -- ** Book and work related authority controls follow ** local function isbnLink( id ) return '[[Special:BookSources/' .. id .. '|' .. id .. ']]' -- ISBN currently only reads ISBN-13 numbers from Wikidata and ignores ISBN-10 numbers end local function worldcatOCLCLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/title/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function openLibLink( id ) return '[https://openlibrary.org/books/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function libraryThingLink( id ) return '[https://www.librarything.com/work/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function archiveLink( id ) return '[https://www.archive.org/details/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function gutenbergebookLink( id ) return '[https://www.gutenberg.org/ebooks/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function europeanaLink( id ) return '[https://www.europeana.eu/portal/record/' .. id .. '.html ' .. id .. ']' end local function lcitemLink( id ) return '[https://www.loc.gov/item/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function googleBooksLink( id ) return '[https://books.google.com/books?id=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ndlBibliographicLink( id ) return '[https://iss.ndl.go.jp/books?op_id=1&any=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLink( id ) return '[https://search.worldcat.org/en/issn/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function issnLLink( id ) return '[https://portal.issn.org/resource/ISSN-L/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function doiLink( id ) return '[https://doi.org/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function eraLink( id ) return '[http://lamp.infosys.deakin.edu.au/era/?page=jnamedet12f&eraid=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function ismnLink( id ) return id -- no link currently available for ISMN on Wikidata and none found elsewhere end local function isfdbBookLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function isfdbSerLink( id ) return '[https://www.isfdb.org/cgi-bin/pe.cgi?' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function sudocBibliographicLink( id ) return '[http://www.sudoc.fr/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function swbLink( id ) -- South-West German Library Network return '[https://swb.bsz-bw.de/DB=2.1/PPNSET?PPN=' .. id .. '&INDEXSET=1 ' .. id .. ']' end local function zdbLink( id ) -- Zeitschriftendatenbank return '[http://dispatch.opac.d-nb.de/DB=1.1/CMD?ACT=SRCHA&IKT=8506&TRM=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function nlmLink( id ) return '[http://locatorplus.gov/cgi-bin/Pwebrecon.cgi?DB=local&v1=1&ti=1,1&Search_Arg=' .. id .. '&Search_Code=0359&CNT=20&SID=1 ' ..id .. ']' end local function selibrBibliographicLink( id ) return '[https://libris.kb.se/bib/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function dliLink( id ) return '[http://dli.gov.in/cgi-bin/DBscripts/allmetainfo.cgi?barcode=' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function hathitrustLink( id ) return '[https://catalog.hathitrust.org/Record/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function blSysnumLink( id ) return '[http://explore.bl.uk/BLVU1:LSCOP-ALL:BLL01' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function BNBRLink( id ) return '[http://acervo.bn.br/sophia_web/autoridade/detalhe/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function onlineBooksLink( id ) return '[https://onlinebooks.library.upenn.edu/webbin/cinfo/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function newspapersComLink( id ) if not string.match( id, '^%d+$' ) then return false end return '[https://www.newspapers.com/paper/' .. id .. ' ' .. id .. ']' end local function worldcatEntitiesLink( id ) return '[https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. ' ' .. id .. '] ([https://search.worldcat.org/search?q=ua=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 author]&nbsp;&bull; [https://search.worldcat.org/search?q=us=%22https://id.oclc.org/worldcat/entity/' .. id .. '%22 about])' end local function worldcatIdentitiesLink( id ) local id2 = mw.ustring.gsub(id, '%s', function(s) return mw.uri.encode(s, 'PATH') end) return '[https://www.worldcat.org/identities/' .. id2 .. ' ' .. id .. ']' end -- Entry for Wikidata item using 'QID' as an authority. local function wikidataQIDLink( id ) if not mw.wikibase.entityExists(id) then return false end return '[[d:Special:EntityPage/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- Entry for Wikisource using 'wgArticleID' as an authority. Should always be last local function mwPageIDLink( id ) if not tonumber(id) then return false end return '[[Special:Redirect/page/' .. id .. '|' .. id .. ']]' end -- End of authority control link formatting functions local function getIdsFromWikidata( item, property ) local ids = {} if not item.claims[property] then return ids end for _, statement in pairs( item:getBestStatements( property ) ) do if statement.mainsnak.datavalue then table.insert( ids, statement.mainsnak.datavalue.value ) end end return ids end local function matchesWikidataRequirements( item, reqs ) for _, group in pairs( reqs ) do local property = 'p' .. group[1] local qid = group[2] if item.claims[property] ~= nil then for _, statement in pairs ( item.claims[property] ) do if statement.mainsnak.datavalue ~= nil then if statement.mainsnak.datavalue.value['numeric-id'] == qid then return true end end end end end return false end local function createRow( id, label, rawValue, link, withUid ) if link then if withUid then return '* ' .. label .. '&#160;<span class="uid plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' else return '* ' .. label .. '&#160;<span class="plainlinks">' .. link .. getCatForId( id ) .. '</span>\n' end else return '* <span class="error">The ' .. id .. ' id ' .. rawValue .. ' is not valid.</span>[[Category:Sider med autoritetsdata med ugyldige identifikatorer]]\n' end end -- *** List of displayed authority control IDs *** -- Authority controls will appear in the same order as the list below --In this order: { name of the parameter, label, propertyId in Wikidata, formatting function }, local conf = { { 'VIAF', '[[w:Virtual International Authority File|VIAF]]', 214, viafLink }, { 'LCCN', '[[w:LC Authorities|LC Auth]]', 244, lcauthLink }, { 'ISNI', '[[w:International Standard Name Identifier|ISNI]]', 213, isniLink }, { 'ORCID', '[[w:ORCID|ORCID]]', 496, orcidLink }, { 'GND', '[[w:Integrated Authority File|GND]]', 227, gndLink }, { 'Banglapedia', '[[w:Banglapedia|Banglapedia]]', 4255, BanglapediaEnglishLink }, { 'WBPLN', 'WBPLN', 4343, WBPLNauthorID }, { 'BHL', '[[w:Biodiversity Heritage Library|BHL]]', 4081, BHLcreatorID }, { 'Munks Roll', "[[w:Munk%27s_Roll|Munk's Roll]]", 2941, MunksRollLink }, { 'SELIBR', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 906, selibrLink }, { 'SUDOC', '[[w:Identifiants et Référentiels|IdRef]]', 269, idrefLink }, { 'BNF', '[[w:Bibliothèque nationale de France|BNF]]', 268, bnfLink }, { 'BPN', '[[w:Biografisch Portaal|BPN]]', 651, bpnLink }, { 'RID', '[[w:ResearcherID|ResearcherID]]', 1053, ridLink }, { 'BIBSYS', '[[w:BIBSYS|BIBSYS]]', 1015, bibsysLink }, { 'BL', '[[w:British Library|BL]]', 5199, blSysnumLink }, { 'ULAN', '[[w:Union List of Artist Names|ULAN]]', 245, ulanLink }, { 'HDS', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland|HDS]]', 902, hlsLink }, { 'LIR', '[[w:Historical Dictionary of Switzerland#Lexicon_Istoric_Retic|LIR]]', 886, lirLink }, { 'MBA', '[[w:MusicBrainz|MusicBrainz]]', 434, mbLink }, { 'NLA', '[[w:National Library of Australia|NLA]]', 409, nlaLink }, { 'NDL', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 349, ndlLink }, { 'NCL', '[[w:National Central Library|NCL]]', 1048, nclLink }, { 'NKC', '[[w:National Library of the Czech Republic|NKC]]', 691, nkcLink }, { 'CALIS', 'CALIS', 270, calisLink }, { 'CiNii', '[[w:NACSIS-CAT record ID|NACSIS author]]', 271, nacsis_authorLink }, { 'SBN', '[[w:Istituto Centrale per il Catalogo Unico|SBN]]', 396, sbnLink }, { 'CBDB', 'CBDB', 497, cbdbLink }, { 'Leonore', '[[w:Legion of Honour|Léonore]]', 640, leonoreLink }, { 'DBNL', '[[w:Digital Library for Dutch Literature|DBNL]]', 723, dbnlLink }, { 'RSL', '[[w:Russian State Library|RSL]]', 947, rslLink }, { 'PTBNP', '[[w:Biblioteca Nacional de Portugal|PTBNP]]', 1005, ptbnpLink }, { 'NTA', '[[w:Dutch National Thesaurus for Author Names|NTA]]', 1006, ntaLink }, { 'VcBA', '[[w:Vatican Library|VcBA]]', 8034, vcbaLink }, { 'NLI', '[[w:National Library of Israel|NLI]]', 949, nliLink }, { 'NLC', '[[w:National Library of China|NLC]]', 1213, nlcLink }, { 'NUKAT', 'NUKAT', 1207, nukatLink }, { 'Botanist', '[[w:International Plant Names Index|Botanist]]', 428, botanistLink }, { 'NARAid', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1222, naraIdLink }, { 'IBDB', '[[w:Internet Broadway Database|IBDB]]', 1220, ibdbLink }, { 'ISFDB', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1233, isfdbIdLink }, { 'LibriVoxAuth', '[[w:LibriVox|LibriVox]]', 1899, libriVoxAuthorLink }, { 'Gutenberg', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 1938, GutenbergLink }, { 'SBD', '[[w:Syriac Biographical Dictionary|SBD]]', 6934, syrBiographicalLink }, { 'Grave', '[[w:Find a Grave|Find a Grave]]', 535, findGraveLink }, { 'FamilySearch', '[[w:FamilySearch|FamilySearch]]', 2889, familySearchLink }, { 'MGP', '[[w:Mathematics Genealogy Project|MGP]]', 549, mgpLink }, { 'RKD', '[[w:Netherlands Institute for Art History|RKD]]', 650, rkdLink }, { 'BNE', '[[w:Biblioteca Nacional de España|BNE]]', 950, bneLink }, { 'NLR', '[[w:National Library of Romania|NLR]]', 1003, nlrLink }, { 'Sycomore', '[[w:National Assembly (France)|Sycomore]]', 1045, sycomoreLink }, { 'CH', '[[w:Hierarchy of the Catholic Church|CH]]', 1047, chLink }, { 'USCongress', '[[w:Biographical Directory of the United States Congress|US Congress]]', 1157, uscongressLink }, { 'TLS', '[[w:Theaterlexikon der Schweiz|TLS]]', 1362, tlsLink }, { 'SIKART', '[[w:SIKART|SIKART]]', 781, sikartLink }, { 'KULTURNAV', 'KulturNav', 1248, kulturnavLink }, { 'LCCNbook', '[[w:Library of Congress|LCCN]]', 1144, lcitemLink }, { 'OCLC', '[[w:OCoLC|WorldCat OCLC]]', 243, worldcatOCLCLink }, { 'ISBN', '[[w:International Standard Book Number|ISBN]]', 212, isbnLink }, { 'NDLbook', '[[w:National Diet Library|NDL]]', 1054, ndlBibliographicLink }, { 'ISSN', '[[w:International Standard Serial Number|ISSN]]', 236, issnLink }, { 'ISSN-L', '[[w:Linking ISSN|ISSN-L]]', 7363, issnLLink }, { 'DOI', '[[w:Digital object identifier|DOI]]', 356, doiLink }, { 'ERA', 'ERA', 1058, eraLink }, { 'ISMN', '[[w:International Standard Music Number|ISMN]]', 1208, ismnLink }, { 'SUDOCbook', '[[w:Système universitaire de documentation|SUDOC]]', 1025, sudocBibliographicLink }, { 'ZDB', 'ZDB', 1042, zdbLink }, { 'SWB', 'SWB', 1044, swbLink }, { 'NLM', '[[w:United States National Library of Medicine|NLM]]', 1055, nlmLink }, { 'SELIBRbook', '[[w:LIBRIS|SELIBR]]', 1182, selibrBibliographicLink }, { 'ISFDBser', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1235, isfdbSerLink }, { 'ISFDBcon', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1234, isfdbConLink }, { 'OL', '[[w:Open Library|Open Library]]', 648, openLibLink }, { 'ARCHIVE', '[[w:Internet Archive|Internet Archive]]', 724, archiveLink }, { 'Gutenbergebook', '[[w:Project Gutenberg|Project Gutenberg]]', 2034, gutenbergebookLink }, { 'DLI', '[[w:Digital Library of India|Digital Library of India]]', 2185, dliLink }, { 'HathiTrust', '[[w:HathiTrust|HathiTrust]]', 1844, hathitrustLink }, { 'Google', '[[w:Google Books|Google]]', 675, googleBooksLink }, { 'Europeana', '[[w:Europeana|Europeana]]', 727, europeanaLink }, { 'LT', '[[w:LibraryThing|LibraryThing]]', 1085, libraryThingLink }, { 'Dewey', '[[w:Dewey Decimal Classification|Dewey]]', 1036, ddcLink }, { 'NARAorg', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1223, naraOrgLink }, { 'NARAgeo', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1224, naraGeoLink }, { 'NARAsub', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1225, naraSubLink }, { 'NARAtype', '[[w:National Archives and Records Administration|NARA]]', 1226, naraTypeLink }, { 'ISFDBpub', '[[w:Internet Speculative Fiction Database|ISFDB]]', 1239, isfdbPubLink }, { 'LEMBP', 'LEMBP', 920, lembpLink }, { 'IMDB', '[[w:Internet Movie Database|IMDB]]', 345, imdbLink }, { 'Freebase', '[[w:Freebase (database)|Freebase]]', 646, freebaseLink }, { 'KGMID', '[[w:Knowledge Graph (Google)|KGMID]]', 2671, googleKnowledgeGraphLink }, { 'PRDL', '[[w:Post-Reformation Digital Library|PRDL]]', 1463, PrdlLink }, { 'NUPILL-A', 'NUPILL', 1473, NupillALink }, { 'MacTutorB', '[[w:MacTutor History of Mathematics archive|MacTutor]]', 1563, MacTutorBLink }, { 'ATCL', 'ATCL', 1564, AtclLink }, { 'ELeM', 'ELeM', 1565, ElemLink }, { 'Imslp', '[[w:International Music Score Library Project|IMSLP]]', 839, ImslpLink }, { 'Odnb', '[[w:Oxford Dictionary of National Biography|ODNB]]', 1415, OdnbLink }, { 'Gec', '[[w:Gran Enciclopèdia Catalana|GEC]]', 1296, GecLink }, { 'BN.br', '[[w:National Library of Brazil|BN.br]]', 4619, BNBRLink }, { 'OnlineBooks', '[[w:Online Books Page|Online Books Page]]', 5396, onlineBooksLink }, { 'Newspapers.com', '[[w:Newspapers.com|Newspapers.com]]', 7259, newspapersComLink }, { 'WCEntities', '[[w:WorldCat Entities|WorldCat Entities]]', 10832, worldcatEntitiesLink }, { 'WORLDCATID', '[[w:WorldCat Identities|WorldCat Identities]]', 7859, worldcatIdentitiesLink }, { 'WDQID', 'Wikidata element', false, wikidataQIDLink }, { 'MWPID', 'Dansk Wikisource', false, mwPageIDLink }, } -- Check that the Wikidata item has this property-->value before adding it local reqs = {} reqs['MBA'] = { { 106, 177220 }, -- occupation -> singer { 31, 177220 }, -- instance of -> singer { 106, 13385019 }, -- occupation -> rapper { 31, 13385019 }, -- instance of -> rapper { 106, 639669 }, -- occupation -> musician { 31, 639669 }, -- instance of -> musician { 106, 36834 }, -- occupation -> composer { 31, 36834 }, -- instance of -> composer { 106, 488205 }, -- occupation -> singer-songwriter { 31, 488205 }, -- instance of -> singer-songwriter { 106, 183945 }, -- occupation -> record producer { 31, 183945 }, -- instance of -> record producer { 106, 10816969 }, -- occupation -> club DJ { 31, 10816969 }, -- instance of -> club DJ { 106, 130857 }, -- occupation -> DJ { 31, 130857 }, -- instance of -> DJ { 106, 158852 }, -- occupation -> conductor { 31, 158852 }, -- instance of -> conductor { 31, 215380 }, -- instance of -> band } function p._authorityControl(parentArgs) local knownArgs = {} for k, v in pairs(conf) do table.insert(knownArgs, v[1]) end for k, v in pairs(knownArgs) do if parentArgs[v] == '' then parentArgs[v] = nil end end --Create rows local elements = {} parentArgs.MWPID = parentArgs.MWPID or mw.title.getCurrentTitle().id parentArgs.WDQID = parentArgs.WDQID or mw.wikibase.getEntityIdForCurrentPage() --redirect PND to GND if parentArgs.GND == nil then parentArgs.GND = parentArgs.PND parentArgs.PND = nil end --en.wikisource backwards compatibility --redirect LCCNid to LCCN if parentArgs.LCCN == nil then parentArgs.LCCN = parentArgs.LCCNid parentArgs.LCCNid = nil end --Wikidata fallback if requested local item = mw.wikibase.getEntity(parentArgs.WDQID) -- TODO: make this find the right Wikidata item when the item is a category item type, etc. if item ~= nil and item.claims ~= nil then for _, params in pairs( conf ) do if params[3] then local val = parentArgs[params[1]] if val == nil then local canUseWikidata = nil if reqs[params[1]] ~= nil then canUseWikidata = matchesWikidataRequirements(item, reqs[params[1]]) else canUseWikidata = true end if canUseWikidata then local wikidataIds = getIdsFromWikidata(item, 'P' .. params[3]) if wikidataIds[1] then parentArgs[params[1]] = wikidataIds[1] end end end end end end --Fallback for "WORLDCATID" WorldCat Identities but only when we have no "WCEntities" WorldCat Entities if parentArgs['WCEntities'] == nil and parentArgs['WORLDCATID'] == nil then local lcauthParts = lcauthSplit(parentArgs['LCCN'] or '') if type(lcauthParts) == 'table' and lcauthParts[1]:sub(1, 1) == 'n' then parentArgs['WORLDCATID'] = 'lccn-' .. lcauthParts[1] .. lcauthParts[2] .. append(lcauthParts[3], '0', 6) elseif parentArgs['VIAF'] ~= nil then parentArgs['WORLDCATID'] = 'viaf-' .. parentArgs['VIAF'] end end --Configured rows local rct = 0 for k, params in pairs( conf ) do local val = parentArgs[params[1]] if val ~= nil then table.insert(elements, createRow(params[1], params[2] .. ':', val, params[4](val), true)) rct = rct + 1 end end local elementscats local title = mw.title.getCurrentTitle() local namespace, pagename = title.namespace, title.text if namespace == 0 then elementscats = '[[Category:Hovedsider med autoritetsdata]]' elseif namespace == 2 and not title.isSubpage then elementscats = '' -- User root pages are categorized by 'id' in getCatForId() elseif namespace == 100 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Portalsider med autoritetsdata]]' elseif namespace == 102 and not title.isSubpage then elementscats = '[[Category:Forfattersider med autoritetsdata]]' else elementscats = '[[Category:Diverse sider med autoritetsdata]]' end local authority_navbox = navbox({ name = 'Autoritetsdata', listclass = 'hlist', navboxclass = 'wst-authority-control acContainer ws-noexport dynlayout-exempt', group1 = 'Autoritetsdata' .. elementscats, list1 = table.concat( elements ) }) -- XXX: hack to get around writing into parentArgs above local wci = parentArgs['WORLDCATID'] -- XXX: Cheat a little since the plan is to retire this anyway parentArgs = getArgs(mw.getCurrentFrame(), {removeBlanks = false}) parentArgs['WORLDCATID'] = wci -- XXX: Pretend generated WorldCat Identities values are user provided local unknown_param_check = check_parameters({ namespace = namespace, pagename = pagename, knownArgs = knownArgs, parentArgs = parentArgs, unknown = 'Sider med autoritetsdata med ukendte parametre', known = 'Sider med autoritetsdata med kendte parametre' }) return authority_navbox .. unknown_param_check end function p.authorityControl(frame) return p._authorityControl(getArgs(frame, {removeBlanks = false})) end return p d0pe5af9qdg9rr7imhb52tbfsg5u1w1 0 31101 471933 471234 2026-07-30T09:00:24Z MGA73 457 [[Kategori:Unge Mennesker]] 471933 wikitext text/x-wiki <pages index="Unge Mennesker.djvu" from=8 to=10 header=1/> <pages index="Unge Mennesker.djvu" from=171 to=171 header=0/> [[Kategori:Unge Mennesker]] 9j1ym08y7v6vwz1j3cxeb4rcr7no7fj 104 31585 471879 470787 2026-07-29T19:07:33Z MGA73 457 /* Validated */ 471879 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|I DANSK LITTERATUR 1870—1904}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|ret|været}} bøgerne. Også i denne mening er der en grundklang af romantik i Vedels forfatterskab. Vilhelm Andersens kritiske metode er en helt anden. Han er udpræget realist, en detaljernes realist, med en genial evne til at lytte ud af disse detaljer. Han griber en bemerkning, en situation, et af litteraturens eller livets dokumenter, og underkaster sit fund en analyse så indtrængende og så praktisk, så anskuelig og så skarpsindig, at han tilsidst har fravristet sit dokument en verden af hemmeligheder og git læseren de mest uventede oplysninger. Han er typen for den empiriske forsker i litteraturen, han bygger sin dom og sit verk op på de mange små iagttagelser. Hans gjætteevne går fra det små til det store. Han lader den åndelige personlighed stige frem af det kjødelige. Også hos ham blir de store linjer tydelige, men det er, som om man først lidt efter lidt får øje på dem gjennem iagttagelsernes vrimmel. Når det gjælder, kan han forresten teoretisere djervt over bøger, hvor forfatteren knapt har anet halvdelen af den tankerigdom og de æstetiske forudsætninger, Vilhelm Andersen aflytter dem. Den unge Oehlenschläger var således neppe så dybsindig indforlivet i den tyske romantike idékreds, som Vilhelm Andersens fortolkning af hans verker lader formode! Også den empiriske gjætteform har sine farer, selv for den skarpsindigste forsker. Ikke alt, som kan læses ud af en bemerkning eller en bog, fremgangsmåden være aldrig så logisk og nøktern, forekommer der tilsigtet eller med fri vilje. Vilhelm Andersens fremstillingskunst er overordentlig livfuld og farverig. Han er en artist af høi rang, han tumler sit sprog på en fantasifuld<noinclude><references/> {{c|— 31 —}}</noinclude> 2djppt17uz844cc6cwiuf0v8fiofp8z 104 33366 471867 470598 2026-07-29T15:48:43Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471867 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|145}}</noinclude>den ene Langvæg en Kommode og lige over for den en Sovesofa, som kunde trækkes ud. Paa Sofaen laa hendes Sager. Væggene var tomme, og der var koldt derinde. Hun gik langsomt hen og satte sig paa Stolen ved Vinduet, lagde Hatten fra sig og begyndte mekanisk at tage Handskerne af og knappe Kaaben op. Hun standsede og saá sig om. En kvalt, sitrende Hulken arbejdede sig op gennem Brystet, og en Stund saá hun alt utydeligt gennem Taarerne. Hun hængte Kaaben op paa et Søm og begyndte at tage sine Klæder frem og lægge dem i Orden. Men alt som hun tog dem op, vendte Tankerne tilbage til det lille Hjem, hvor der i Morges kun var de tomme Vægge tilbage. Langsomt bøjede hun sig ned over den sorte Konfirmationsdragt, som hun holdt i Haanden, og med Panden mod Kassens Rand græd hun Ensomhedens første, rigtig bitre Taarer. — — Der var gaaet et Par Aar, og Elin vidste nu ud og ind, hvordan det var at bo i den nordlige Del af Byen og tjene hos Familjen Sivert. Det var en gammel, hæderlig Borgerfamilje. Manden var fire og tredsindstyve Aar og Konen kun fire Aar yngre. Manden stod i Butiken hele Formiddagen, men naar de havde spist til Middag, lagde han sig paa Sofaen med et Lommetørklæde over Ansigtet, sov en Times Tid, mens Fruen slumrede i Gyngestolen ved Siden af, og bagefter tændte<noinclude><references/></noinclude> eo1q64e11aprfryfgv62h2oa8qhzs50 104 33367 471868 470599 2026-07-29T15:51:34Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471868 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|146}}</noinclude>han sin Pibe og sad enten hjemme med en lille Toddy foran sig, eller ogsaa gik han ud for at træffe et Par bekendte, som han sagde, og han kom da regelmæssigt hjem, naar Klokken slog tre Kvarter til tolv, glad og snaksom og rød i Ansigtet. Hans Kone var lille af Vækst med et lille Ansigt fuldt af Rynker. Hendes smaa, skarpe Øjne saá alt. Hun var meget nøjeregnende, og det var ikke ret tit, man kunde gøre hende tilpas. Men forstod man at rette sig efter hendes Smaanykker, og kunde man taalmodigt tage imod Tilrettevisninger, selv om de var uretfærdige, var hun let at vinde, og hendes Velvilje viste sig altid paa en eller anden reel Maade i Handling. De to gamle havde ingen Børn, og da Elin kom til dem, var hun jo kun femten Aar. „Man kan umulig behandle Barnet som en almindelig Pige,“ sagde Fruen, og saadan gik det til, at Elin kom til næsten at regnes med i Familjen. Naar der ikke var fremmede, lod hun gærne Elin sidde inde hos sig om Aftenen. Fruen sad og broderede eller syede. Manden sad ved Siden af med Toddyglasset foran sig, og Elin læste højt af en eller anden Lejebibliotheksroman. Lampen lyste med et varmt, gult Skær paa de tre, som sad dér, og alt var roligt og stille. Naar Elin blev træt, lagde den gamle sit Haandarbejde bort, Elin gik efter sit Hækletøj, og nu læste Fru Sivert selv, mens Elin lod Hæklenaalen løbe, og hun og Manden sad og hørte paa<noinclude><references/></noinclude> c1zlpi30jmfywvll31bn9ywdydp11d1 104 33368 471869 470600 2026-07-29T15:55:21Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471869 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|147}}</noinclude>Historien om, hvordan den fattige Pige blev gift med den rige Adelsmand, skønt hans fornemme Slægt satte sig imod det, eller hvordan den franske Frue med den blege Teint og det trætte, fornemme Smil bedrog sin Mand og med funklende Øjne lod sig synke mod sin ædle platoniske Tilbeders broderede Skjortebryst. Foruden Herskabet skulde hun ogsaa passe en gammel Revisor, som boede paa Kvisten til Leje hos Siverts. Om Sommeren fulgte hun med Familjen ud til deres lille Landsted ved Mälaren, kom med paa Udflugter til Vogns og i Baad, blev venligt tiltalt af fremmede og behandledes næsten som Barn i Huset. Hun spiste med ved Bordet, undtagen naar der var Gæster, for saa maatte hun gaa om og varte op. Hun var jo, som sagt, kun et Barn, da hun kom til at tjene dér, og desuden var hun køn og fornøjet og frisk, rigtig en Solstraale i Hjemmet for de to gamle. Og saadan gik Tiden, til Elin havde fyldt sytten Aar. Hun var usædvanlig udviklet af sin Alder, Øjnene lyste af Livsmod, hun løb mere end hun gik, og hendes Latter klang saa frisk, og hendes Tænder lyste saa hvidt og kønt, naar hun lo. Hun havde mange Gange faaet Lov at følge med Familjen i Theatret og havde sét saa mange morsomme Stykker. For Herren i Huset holdt<noinclude><references/></noinclude> 49pdtwj4guagfytl78xk7pqgl2cj20o 104 33369 471870 75010 2026-07-29T15:57:53Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471870 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|148}}</noinclude>mest af Operetterne, og Fruen holdt ogsaa nok af dem, bare de ikke var altfor — ja, hvad skulde man sige — altfor slemme og underlige. Og naar hun gik ved sit Arbejde, havde hun vænnet sig til at nynne lette og lystige Melodier. Naar hun en Gang imellem havde faaet Lov til at gaa hjem til sin Søster, stjal hun sig under Tiden til at være længere ude, end hun havde Lov til, og hun gik da gærne om Aftenen, helst naar det var Foraar eller Efteraar, om ad „Blanch“<ref>Bekendt Kafé og Koncertlokale i Stockholm. {{højre|O. A.}}</ref> sammen med Søsteren eller en Veninde og stod lidt udenfor og hørte paa Tonerne af Boccacciomarchen eller Valsen af „Faust“. Og rundt om hende bølgede Menneskemassen frem og tilbage, fine Herrer og Damer, unge Piger i blaa Liv og skotsk tærnede Kjoler, med smaa baretformede Hatte, Damer i vide, fodside Kaaber og skæve, bredskyggede Rembrandthatte, Politibetjente med stive Embedsmands-Fysiognomier, kaade og hylende Gadedrenge, Smaapiger med Appelsinkurve og frække Ansigtsudtryk, gamle, skikkelige Ægtepar Arm i Arm og enlige Piger med høje Hæle paa Skoene, tynde Liv og vrikkende Hofter, med Parasolen kastet som et Vaaben paa Skraa over venstre Arm, og dristige, blanke, udfordrende Øjekast. Hun stod og hørte paa alt dette, mens hendes opmærksomme Øjne hele Tiden fløj rundt paa alt og et lille Smil bragte de smaa nervøse Læber til<noinclude> <references/></noinclude> 2znzh63s0afup0vb9nkv5xml9y555tu 104 33371 471871 471513 2026-07-29T16:00:51Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471871 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|149}}</noinclude>at skælve let, og naar hun saa kom hjem og skulde sætte sig til at læse højt af Marie Sophie Schwartz eller Alexander Dumas ''père'', ringede det som en vilter Musik for hendes Øre, hun sad og trommede Takten til sine Tanker mod sit Knæ, og Fru Sivert maatte en Gang imellem rette hende, naar hun læste fejl. „Det er dog forfærdeligt, Barn, saa Du maa ha’e meget at tænke paa i Dag. Hvad er det, Du siger? „Folkets lige“? Der maa jo staa „Lidelse“, kan jeg tænke?“ En Dag kom Fruen ud i Køkkenet og sagde, at hun vilde faa en ny Herre at opvarte. Revisoren, som havde boet paa Kvisten, skulde flytte, og den, som nu kom til at bo dér, var en ung Herre, som gik paa „karolinska institutet“<ref>Den medicinske Skole i Stockholm. {{højre|O. A.}}</ref> og skulde være Læge. „Du skal naturligvis være høflig og venlig imod ham,“ sagde Fruen. „Men Du maa ogsaa ta’e Dig i Vare for ham, for saadanne Herrer er ikke rare for de unge Piger.“ Nogle Dage efter saa Elin et Bybud komme kørende ind i Gaarden med en stor Oppakning, et Par Kufferter, en Bogkasse, en lang Reol og en Kurvestol. Han kom op i Køkkenet og spurgte om, hvor Hr. Bjørling boede. I det samme kom Fruen ud og sagde, at det var en Trappe højere op i Kvistværelset i Gavlen. Han vilde snart<noinclude> <references/></noinclude> lv3cphsgp0l0ol4nozscwahoox3dhu3 104 33372 471872 470602 2026-07-29T16:02:58Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471872 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|150}}</noinclude>selv komme, og Bybudet skulde vente saalænge, for at han kunde faa Besked om, hvordan alt skulde stilles. Elin hørte, at der var nogen, som gik paa Trappen. Hun saá ud gennem Døren og saá en ung Mand, som løb rask op ad den. Han var i blaa, tæt knappet lodden Overfrakke, graa Handsker og Pincenez, hvorigennem der skinnede to muntre, klare Øjne. En lav sort Hat, røde friske Kinder, et Par smaa, lysebrune Moustacher, og et lattermildt Træk ved den ene Mundvig. Han standsede et Øjeblik, da han opdagede Elin, og der kom et hastigt Glimt i hans Øjne. Han gik, ligesom tvivlraadig, hen mod Døren, saá hende lige ind i Ansigtet og brast i Latter. Elin lo ogsaa, rødmede, trak hurtig Døren til og hørte, hvordan han smaanynnende gik op ad Trappen til sit Værelse. — — Da Elin om Aftenen kom op paa hans Kammer for at gøre i Stand, saá hun sig først lidt nysgærrig om med Lyset i Haanden. Hendes Hjærte bankede uroligt, og hun var saa bange for, at han skulde komme. Ved Vinduet stod et Skrivebord med alle Slags Bøger paa. Hun kiggede i et Par, men forstod ikke noget af det, som stod i dem. Paa Gulvet stod en halvt udpakket Bogkasse, paa Sofaen laa skødesløst henslængt en Slobrok, og paa Væggen hang allerede et Par Billeder, et Prospekt over Stockholm med Slottet og Norrbro og Tofanos „''Enfin seuls''“, de to nygifte, som er blevet ene i stum Omfavnelse midt i disse berusende Omgivelser,<noinclude><references/></noinclude> r8hh4s0zj0rs0ifajifzg23g6pypsbs 104 33373 471873 75014 2026-07-29T16:05:14Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471873 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|151}}</noinclude>med Drivhusets Palmer og Aloë, bløde Tæpper og kostbare Møbler. Hun bøjer sig uden en Bevægelse mod hans Bryst, mens hendes Læber aabnes og hun føler den vellugtmættede, parfumerede Luft i sine fineste Nerver, og det tunge Silkeslæb breder sig som et Tæppe hen over begges Fødder. Forvirret redte hun Sengen og hentede friskt Vand ind i Karaflen. Da hun hørte, at der gik nogen paa Trappen, løb hun ned i Køkkenet og sad længe paa Stolen foran Vinduet. Hun var hed i Ansigtet, og hendes Tindinger bankede. — — Elin saá ofte Hr. Bjørling. Hun mødte ham paa Trapperne eller oppe i hans Værelse, og han kom ofte ned og snakkede med Herren og Fruen, som han var i Familje med. Hun havde aldrig før sét noget lignende. Der var ligesom Solskin over ham. Altid kom han med et muntert Ord, enten til Fruen eller hende, hans Latter smittede hende, saa hun lo med, og han fik hende til at snakke og fortælle om sin Barndom, om hvordan Moderen rejste fra hende, om hvordan hun havde det, kort sagt, om alt. Hun gik altid og tænkte paa, om han skulde være hjemme, naar hun fik Lov til at gaa op paa hans Værelse. Hun vidste Besked med, naar han var ude og naar han var hjemme, og havde hun en Dag ikke kunnet kommet til at snakke med ham, gjorde hun sig gærne et Ærinde ud i Entreen, naar hun hørte ham komme. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 37211y3y006lrga60l2p54h49i7fb0k 104 33374 471874 75015 2026-07-29T16:07:19Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471874 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|152}}</noinclude>Hun havde lært hans Gang at kende. Han havde en egen Maade at skrabe med Hælene paa, naar han gik. Han var heller aldrig næsvis imod hende og sagde aldrig noget, som hun behøvede at blues ved. Det var knapt nok, at han tog hende i Haanden. Og i den Retning havde Elin allerede prøvet adskilligt. Hendes Friskhed fristede Mændene. Naar hun en Gang imellem blev sendt ud med en Lampe fra Butiken, naar hun skulde gaa et Ærinde til nogen af Familjens bekendte, eller naar hun tilfældigvis mødte nogen af dem paa Trappen, var det tit og mangen Gang sket, at en havde lagt Armen om hendes Liv og ikke havde villet slippe hende og havde spurgt, om saa køn en Pige skulde gaa løs og ledig uden at have nogen, som hun holdt af. Der var især en gammel rig Grosserer, som hun var bange for. Han var stadig Kunde i Butiken, og naar hun kom op til ham med noget, han havde købt, hørte hun altid, hvordan han sagde til Tjenestepigen, som lukkede op: „Lad Pigen komme ind.“ Og hun havde ofte haft svært ved at værge sig imod ham. Hun vidste, at han var gift og havde flere voksne Børn, og hun væmmedes ved ham. Men hun skammede sig ved at tale til Herskabet om<noinclude><references/></noinclude> 54eswoxdpeoql40x5xa0yo7i0iyd534 104 33375 471875 470604 2026-07-29T16:09:07Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471875 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|153}}</noinclude>saadant noget, og for Resten var han ikke den eneste. Det vilde være blevet saa meget at tale om, og det vilde hun ikke. — — Det var en Dag, hun laa og skurede Trappen. Hun var i en tynd, blaatærnet Bomuldskjole. Ærmerne havde hun smøget højt op over Albuerne. Hr. Bjørling kom paa Trappen og skulde passere forbi hende. Han standsede, da han fik Øje paa hende, tog Cigaren ud af Munden og smilede. Hun trak sig til Side for at lade ham komme forbi og saá stjaalent op. De tav begge et Øjeblik og følte begge Tavsheden. Pludselig saá hun igen op og opdagede, at han var alvorlig. Hun skælnede en lille Bevægelse i hans Ansigt og slog atter Øjnene ned. Da følte hun, hvordan han bøjede sig frem, greb hende om Skuldrene og kyssede hende paa Panden. Hun rev sig løs. „Nej dog, Hr. Bjørling. Lad mig være. Saadan noget maa De ikke gøre.“ Han holdt fast paa hende et Øjeblik, og hun følte, at hans Hænder rystede. Saa slap han hende og lo tvungent. „Er Elin vred paa mig?“ Hun trak sig saa langt bort fra ham som muligt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> e2z0aflmv4yfu2g56hd1uvsb4yrq4t2 104 33376 471876 470605 2026-07-29T16:11:38Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471876 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|154}}</noinclude>„Næ-h!“ „Jeg skal nok lade være med at gøre det mer,“ sagde han. Og efter et Øjebliks Ophold: „Det vil sige, saadan helt kan jeg nu ikke love det.“ Derpaa hørte hun, hvordan han gik ned ad Trappen, og hun mærkede endnu den fine Duft af hans Cigar. Men da hun igen tog fat paa Arbejdet, følte hun en underlig, stikkende Fornemmelse i Brystet, som fyldte hende med Uro, og som hun aldrig før havde mærket. Aldrig nogen Sinde for Fredriks Skyld. Aldrig paa den Maade, aldrig. — — En Dag kom Hr. Bjørling og gav hende to Theaterbilletter og spurgte, om hun ikke havde Lyst til at gaa i Theatret og tage en Veninde med sig. Hun vidste ikke, hvad hun skulde svare, men tog mod Billeterne og takkede. Til Fruen sagde hun, at hun var bleven inviteret med i Teatret af sin Familje. Men fra den Dag var Forsvaret opgivet. Snart var det en Pose Konfekt, snart en Appelsin, snart et Par Handsker eller et Halstørklæde, som han forærede hende. Og for hver Præsent, hun fik, maatte hun lave en ny Løgn. Ti Fru Sivert var en stræng Kone, som ikke holdt sig for god til at kigge i hendes Kommodeskuffer, og hun fandt altid noget nyt. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> pyyfr5ict4sg9aklan06lykxpexq7ys 104 33377 471877 470606 2026-07-29T16:27:13Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471877 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|155}}</noinclude>En Dag vidste Elin ikke, hvad hun skulde finde paa, og hun maatte ud med Sproget. Fruen havde fundet en Pose Pralinés. „Jeg har faaet dem af Hr. Bjørling,“ sagde Elin. „Vil Fruen ikke smage?“ Men den gamle Dame blev pludselig alvorlig og sagde, at saadant noget maatte hun under ingen Omstændigheder tage imod. Og hun sagde, at Gottfrid vel ikke var noget daarligt Menneske, men at han nok før havde været med til at narre unge Piger. For det havde alle Mandfolk gjort, og den var godt dum, som troede paa dem. Elin hørte paa, hvad hun sagde, og tav. Men hun troede ikke, at Gottfrid var af den Slags. Aldrig i Verden skulde nogen faa hende til at tro det. — — Og Maanederne gik. Det blev Tøvejr med Blæst og Regn. Der gik Hul paa Isen, og store Flager drev i ilsom Hast nedad Norrström, smeltede eller hvirvledes rundt og joges langt ud paa Havet mellem de birketræ-bevoksede Øer. Det var pløret paa Gaderne, og Vandet strømmede gennem Rendestenene. Men oppe mellem Husrækkerne straalede en varmt blaa Himmel, og en lun Vind, der lovede Sol og Sommerluft og Fuglekvidder, strøg kærtegnende hen over Bybeboernes Kinder og hviskede til de lykkelige, som kunde rejse bort, at de paa ny skulde begynde at leve ude i Naturen, mellem Granskove og i Søluft. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> fn3u6bamchhbb1v93y35dkmfefm98xd 104 33378 471878 470607 2026-07-29T16:27:49Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 471878 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{c|156}}</noinclude>Men lige midt under Løfterne kom Sneen tilbage. Kold og hvid lagde den sig over Gader og Tage. Og Menneskene trak sig igen inden Hus og sagde til hinanden, at de aldrig mer vilde tro paa Foraaret, som alligevel aldrig i Livet kom, naar det lovede. {{streg|10em}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> lyquyhyvnqlq8v4kx8euuh506j9lybh 10 36028 471895 470054 2026-07-29T19:18:30Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 471895 wikitext text/x-wiki &#32; {| class="messagebox" style="border:solid 1px #CDBE70; background:#FAFAD2;" |- |Denne siden indeholder en illustration som bør klippes ud og lægges op på [[:commons:Commons:Upload/no|Commons]]. {{#if:{{{1|{{{kilde|}}}}}}|<br /><small>(kilder: {{{1|{{{source}}}}}})</small>}}<includeonly>{{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side|{{{kategori2|[[Kategori:Sider som mangler illustrationer]]}}}|{{{kategori|[[Kategori:Tekster som mangler illustration]]}}}}}</includeonly> |}<noinclude> {{dokumentation}} [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> 4stq4n6p9vuzmugcxest7kwvw2jm830 10 36041 471896 81418 2026-07-29T19:18:41Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 471896 wikitext text/x-wiki &#32; {| class="messagebox" style="border:solid 1px #CDBE70; background:#FAFAD2;" |- |Der skal være en tabel på denne position i teksten. |}<noinclude> {{dokumentasjon}} [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> q6vl68ki670ojbfkz0vtd3clh7zsxym 0 36601 471886 431464 2026-07-29T19:11:16Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Tekster fra 1876]]; Tilføjede [[Kategori:1876]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471886 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=11 to=11 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:1876]] [[Kategori:Årstal mangler]] ihxs7istt1w53spedis21t7rd7glsyw 10 98708 471897 231106 2026-07-29T19:18:58Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 471897 wikitext text/x-wiki {{#invoke:table style|main}}<noinclude> {{documentation}}[[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> hgzmejokzflag6r512l6kc27twjanhr 10 98713 471928 231108 2026-07-30T08:54:33Z MGA73 457 Navigationskabeloner 471928 wikitext text/x-wiki <noinclude>{{process header | title = [[../]] | section = Index Page template | previous = | next = | shortcut = | notes = Not for public display }}</noinclude> {| class="wikitable" width="100%" ! colspan="4" style="background:#DDF;color: #202122;"| [[1911 Encyclopædia Britannica|Encyclopædia Navigation]] |- ! align="left"| {{{noprevious|←[[1911 Encyclopædia Britannica/Vol_{{{previous|{{{1}}}}}}|Previous]]}}} ! colspan="2" style="font-size:2.5em; font-weight:normal;"| ''{{{current|{{{2}}}}}}'' ! align="right"| {{{nonext|[[1911 Encyclopædia Britannica/Vol_{{{next|{{{3}}}}}}|Next]]→}}} |- ! width="25%"| {{{column_1|{{{4}}}}}} ! width="25%"| {{{column_2|{{{5}}}}}} ! width="25%"| {{{column_3|{{{6}}}}}} ! width="25%"| {{{column_4|{{{7}}}}}} |-<noinclude> |} [[Category:Navigationskabeloner|1911 Encyclopædia Britannica/IndexPage]] </noinclude> 2xc7s5ce3lke01wa1jt28qaeary7w4i 10 98911 471926 331373 2026-07-30T08:51:04Z MGA73 457 [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] 471926 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-size: {{{1}}};">{{{2}}}</span></includeonly><noinclude> {{Dokumentation}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] [[en:Template:Font-size]] </noinclude> 9hmq199rgkoavqnphf5dmu0zhfgjmb6 0 99299 471917 344208 2026-07-30T08:36:32Z MGA73 457 Fjernede [[Kategori:Selvbiografi]]; Tilføjede [[Kategori:Selvbiografier]] ved hjælp af [[w:Hjælp:HotCat|Hotcat]] 471917 wikitext text/x-wiki <pages index="Brun MW Fra min Ungdom og Manddom.pdf" header=1 from=10 to=169 /> <references /> [[Kategori:1885]] [[Kategori:Selvbiografier]] [[Kategori:Dansk teaterhistorie]] gdziuqt1c2ps117l7wsu2brksts7lgo 10 100138 471927 337976 2026-07-30T08:52:05Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 471927 wikitext text/x-wiki <includeonly>[[Indeks:{{{1}}}|{{#if:{{{2|}}}|{{{2}}}|Indeks}}]]</includeonly><noinclude> Denne malen lager en lenke til indeksen. Kan brukes på forfatter-sider for å lenke til en indeksside for å vise at vi har en indeksside for et gitt verk, men enda ikke har gjort transkripsjonen ferdig. [[Kategori:Skabeloner]] [[fr:Modèle:Index]] </noinclude> 6yytt6wsbftf2xx39mrejjs0t2l66i8 14 122303 471880 2026-07-29T19:09:27Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471880 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122304 471881 2026-07-29T19:09:34Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471881 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122305 471882 2026-07-29T19:09:42Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471882 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122307 471883 2026-07-29T19:09:56Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471883 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122308 471884 2026-07-29T19:10:03Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471884 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122309 471885 2026-07-29T19:10:10Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1900-tallet]]" 471885 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1900-tallet]] qw8a7x4n9zt1268rea3piltgyaxkkc9 14 122310 471887 2026-07-29T19:12:29Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]]" 471887 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] mqz5atfi197kfi4s9i9l4bpqj4d7565 14 122311 471888 2026-07-29T19:12:54Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]]" 471888 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] mqz5atfi197kfi4s9i9l4bpqj4d7565 14 122312 471889 2026-07-29T19:13:01Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]]" 471889 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] mqz5atfi197kfi4s9i9l4bpqj4d7565 14 122313 471890 2026-07-29T19:13:08Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]]" 471890 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] mqz5atfi197kfi4s9i9l4bpqj4d7565 14 122314 471892 2026-07-29T19:15:23Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Forfattere]] [[Kategori:Komponister]]" 471892 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Forfattere]] [[Kategori:Komponister]] mux7tkpl0x5v458qgflf0fjr691ftuu 14 122315 471893 2026-07-29T19:15:40Z MGA73 457 Oprettede siden med "Komponister [[Kategori:Kategorier]]" 471893 wikitext text/x-wiki Komponister [[Kategori:Kategorier]] 08564bnfa2ifhpofn8y0cxquzhzstx9 14 122316 471894 2026-07-29T19:17:12Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Komponister]]" 471894 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Komponister]] n8tf2vxfywumu7lejswenphu0qqsdlt 14 122317 471898 2026-07-29T19:20:25Z MGA73 457 __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] 471898 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] r4cxch5lha2yow0qxm301hqe0ptosls 14 122318 471899 2026-07-29T19:20:39Z MGA73 457 __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] 471899 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] r4cxch5lha2yow0qxm301hqe0ptosls 14 122319 471900 2026-07-29T19:20:59Z MGA73 457 __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] 471900 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] r4cxch5lha2yow0qxm301hqe0ptosls 14 122320 471901 2026-07-29T19:21:07Z MGA73 457 __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] 471901 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] r4cxch5lha2yow0qxm301hqe0ptosls 14 122321 471902 2026-07-29T19:21:15Z MGA73 457 __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] 471902 wikitext text/x-wiki __HIDDENCAT__ [[Kategori:Vedligeholdelse]] r4cxch5lha2yow0qxm301hqe0ptosls 14 122322 471903 2026-07-29T19:21:37Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Skabeloner]]" 471903 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skabeloner]] qowqnu0xqhky8e34vldy0sskruk41q0 14 122323 471904 2026-07-29T19:22:02Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Komponister]]" 471904 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Komponister]] n8tf2vxfywumu7lejswenphu0qqsdlt 14 122324 471910 2026-07-30T07:35:03Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Kategorier]]" 471910 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Kategorier]] 3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda 14 122325 471912 2026-07-30T07:43:15Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Sporingskategorier]]" 471912 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Sporingskategorier]] tegr78rpd7htxnhje2xq18g1jceozpl 14 122326 471913 2026-07-30T07:43:44Z MGA73 457 [[Kategori:Sporingskategorier]] 471913 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Sporingskategorier]] tegr78rpd7htxnhje2xq18g1jceozpl 14 122327 471914 2026-07-30T07:43:50Z MGA73 457 [[Kategori:Sporingskategorier]] 471914 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Sporingskategorier]] tegr78rpd7htxnhje2xq18g1jceozpl 14 122328 471918 2026-07-30T08:36:49Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Historie]]" 471918 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Historie]] cov1r36c7owdff0zljo0of2wnk32ona 14 122329 471919 2026-07-30T08:39:44Z MGA73 457 [[Kategori:Sporingskategorier]] 471919 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Sporingskategorier]] tegr78rpd7htxnhje2xq18g1jceozpl 14 122330 471920 2026-07-30T08:41:48Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Leksikon]]" 471920 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Leksikon]] p4yod8ab6mvtia747ozbu2dvm4lo8rq 14 122331 471921 2026-07-30T08:43:05Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Skabeloner]]" 471921 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skabeloner]] qowqnu0xqhky8e34vldy0sskruk41q0 14 122332 471922 2026-07-30T08:43:50Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1500-tallet]]" 471922 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1500-tallet]] 46p4z0tifx18ryfg5t6gqknq24zq2b0 14 122333 471924 2026-07-30T08:46:49Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:1300-tallet]]" 471924 wikitext text/x-wiki [[Kategori:1300-tallet]] 1aa0tjght51xgha2w3gl3298awxx284 14 122334 471925 2026-07-30T08:47:08Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Værker efter udgivelsesår]]" 471925 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Værker efter udgivelsesår]] 8odbo1l6l0ks0ckhy7lpl6sgj926az6 14 122335 471929 2026-07-30T08:54:46Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Skabeloner]]" 471929 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Skabeloner]] qowqnu0xqhky8e34vldy0sskruk41q0 14 122336 471930 2026-07-30T08:58:55Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]]" 471930 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] b35xe9duihmgo5kjkizwm1e25qctqeg 471932 471930 2026-07-30T08:59:58Z MGA73 457 471932 wikitext text/x-wiki {{Delete|Wrong name}} 7hdnr1upj6bjosjcbiemin87uwokh18 14 122337 471931 2026-07-30T08:59:19Z MGA73 457 Oprettede siden med "[[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]]" 471931 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Peter Nansen]] [[Kategori:1883]] [[Kategori:Novellesamlinger]] b35xe9duihmgo5kjkizwm1e25qctqeg 14 122338 471934 2026-07-30T09:02:24Z MGA73 457 [[Kategori:Jura]] 471934 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Jura]] t9q5g29b7pnpuln3q0p4u60rhr2a78d 14 122339 471935 2026-07-30T09:02:39Z MGA73 457 [[Kategori:Jura]] 471935 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Jura]] t9q5g29b7pnpuln3q0p4u60rhr2a78d 14 122340 471936 2026-07-30T09:02:52Z MGA73 457 [[Kategori:Jura]] 471936 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Jura]] t9q5g29b7pnpuln3q0p4u60rhr2a78d 14 122341 471938 2026-07-30T09:03:52Z MGA73 457 [[Kategori:Politik]] 471938 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Politik]] 60icdd2dl7npufrw7qj3vlqww2td7ee 828 122342 471945 2026-07-30T10:53:16Z MGA73 457 Kopi af [[Modul:Header]] dog med rettelse til local og udkommentering af 2 ubrugte 471945 Scribunto text/plain local p = {} function p.titelogforfatter(frame) local titel = frame.args[1] local output = '\'\'\'<span id="ws-title header_title_text" itemprop="name" itemprop="headline">' if titel == "" or titel == nil then output = output .. "Uden titel" else output = output .. titel end output = output .. '</span>\'\'\'' -- local forrige = frame.args[2] -- local naeste = frame.args[3] local afsnit = frame.args[4] local raaafsnit = afsnit if mw.ustring.sub(afsnit,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) - 1) else raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.len(afsnit) - 2) end end local raatitel = titel if mw.ustring.sub(titel,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) - 1) else raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.len(titel) - 2) end end if afsnit ~= "" and afsnit ~= nil and raaafsnit ~= raatitel then output = output .. '<br /><span itemprop="alternativeHeadline">' .. afsnit .. '</span>' end local noforfatter = frame.args[5] if noforfatter == "tomtfelt" then local forfatterinkllink = frame.args[6] if forfatterinkllink == "" or forfatterinkllink == nil then local forfatter = frame.args[7] if forfatter == "" or forfatter == nil then forfatterinkllink = "ukendt" else forfatterinkllink = "[[Forfatter:" .. forfatter .. "|" .. forfatter .. "]]" local forfatterside = mw.title.new(forfatter, "Forfatter") if forfatterside ~= nil then if forfatterside.exists == false then output = output .. "[[Kategori:Værker med ikke-eksisterende forfattersider]]" end end end end output = output .. '<br />\'\'af <span id="ws-author" itemprop="author">' .. forfatterinkllink .. "</span>" local oversaetter = frame.args[8] if oversaetter ~= "" and oversaetter ~= nil then output = output .. ', oversat af <span id="ws-translator" itemprop="translator">' .. oversaetter .. "</span>" end output = output .. '\'\'' end return output end return p p5w3yrmtx619nose2slnzp4wysjmpj1 471946 471945 2026-07-30T11:00:35Z MGA73 457 Retter numre til navne 471946 Scribunto text/plain local p = {} function p.titelogforfatter(frame) local titel = frame.args.titel local output = '\'\'\'<span id="ws-title header_title_text" itemprop="name" itemprop="headline">' if titel == "" or titel == nil then output = output .. "Uden titel" else output = output .. titel end output = output .. '</span>\'\'\'' -- local forrige = frame.args.forrige -- local naeste = frame.args.næste local afsnit = frame.args.afsnit local raaafsnit = afsnit if mw.ustring.sub(afsnit,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) - 1) else raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.len(afsnit) - 2) end end local raatitel = titel if mw.ustring.sub(titel,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) - 1) else raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.len(titel) - 2) end end if afsnit ~= "" and afsnit ~= nil and raaafsnit ~= raatitel then output = output .. '<br /><span itemprop="alternativeHeadline">' .. afsnit .. '</span>' end local noforfatter = frame.args.noforfatter if noforfatter == "tomtfelt" then local forfatterinkllink = frame.args.override_forfatter if forfatterinkllink == "" or forfatterinkllink == nil then local forfatter = frame.args.forfatter if forfatter == "" or forfatter == nil then forfatterinkllink = "ukendt" else forfatterinkllink = "[[Forfatter:" .. forfatter .. "|" .. forfatter .. "]]" local forfatterside = mw.title.new(forfatter, "Forfatter") if forfatterside ~= nil then if forfatterside.exists == false then output = output .. "[[Kategori:Værker med ikke-eksisterende forfattersider]]" end end end end output = output .. '<br />\'\'af <span id="ws-author" itemprop="author">' .. forfatterinkllink .. "</span>" local oversaetter = frame.args.oversaetter if oversaetter ~= "" and oversaetter ~= nil then output = output .. ', oversat af <span id="ws-translator" itemprop="translator">' .. oversaetter .. "</span>" end output = output .. '\'\'' end return output end return p iqa33fkg0huhaq3zzepe0ouv2o2rbj1 471947 471946 2026-07-30T11:08:54Z MGA73 457 genbrug fundet position ved parsing af links 471947 Scribunto text/plain local p = {} function p.titelogforfatter(frame) local titel = frame.args.titel local output = '\'\'\'<span id="ws-title header_title_text" itemprop="name" itemprop="headline">' if titel == "" or titel == nil then output = output .. "Uden titel" else output = output .. titel end output = output .. '</span>\'\'\'' -- local forrige = frame.args.forrige -- local naeste = frame.args.næste local afsnit = frame.args.afsnit local raaafsnit = afsnit if mw.ustring.sub(afsnit,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, indeks - 1) else raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.len(afsnit) - 2) end end local raatitel = titel if mw.ustring.sub(titel,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, indeks - 1) else raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.len(titel) - 2) end end if afsnit ~= "" and afsnit ~= nil and raaafsnit ~= raatitel then output = output .. '<br /><span itemprop="alternativeHeadline">' .. afsnit .. '</span>' end local noforfatter = frame.args.noforfatter if noforfatter == "tomtfelt" then local forfatterinkllink = frame.args.override_forfatter if forfatterinkllink == "" or forfatterinkllink == nil then local forfatter = frame.args.forfatter if forfatter == "" or forfatter == nil then forfatterinkllink = "ukendt" else forfatterinkllink = "[[Forfatter:" .. forfatter .. "|" .. forfatter .. "]]" local forfatterside = mw.title.new(forfatter, "Forfatter") if forfatterside ~= nil then if forfatterside.exists == false then output = output .. "[[Kategori:Værker med ikke-eksisterende forfattersider]]" end end end end output = output .. '<br />\'\'af <span id="ws-author" itemprop="author">' .. forfatterinkllink .. "</span>" local oversaetter = frame.args.oversaetter if oversaetter ~= "" and oversaetter ~= nil then output = output .. ', oversat af <span id="ws-translator" itemprop="translator">' .. oversaetter .. "</span>" end output = output .. '\'\'' end return output end return p 61p79brpn4pcp5i3mn2n08vfwxrhrv2 471953 471947 2026-07-30T11:56:57Z MGA73 457 Indsætter kode til at hente data fra indekssiden 471953 Scribunto text/plain local p = {} local function hentIndexData(index) local data = { title = nil, author = nil, translator = nil, publisher = nil, place = nil, year = nil, volume = nil, license = nil } if index == "" or index == nil then return data end local indexside = mw.ext.proofreadPage.newIndex(index) if indexside == nil then return data end local fields = indexside.fields data.title = fields.Title data.author = fields.Author data.translator = fields.Translator data.publisher = fields.Publisher data.place = fields.Address data.year = fields.Year data.volume = fields.Volume data.license = fields.License return data end function p.titelogforfatter(frame) local indexdata = hentIndexData(frame.args.index) local titel = frame.args.titel local output = '\'\'\'<span id="ws-title header_title_text" itemprop="name" itemprop="headline">' if titel == "" or titel == nil then output = output .. "Uden titel" else output = output .. titel end output = output .. '</span>\'\'\'' -- local forrige = frame.args.forrige -- local naeste = frame.args.næste local afsnit = frame.args.afsnit local raaafsnit = afsnit if mw.ustring.sub(afsnit,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, indeks - 1) else raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.len(afsnit) - 2) end end local raatitel = titel if mw.ustring.sub(titel,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, indeks - 1) else raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.len(titel) - 2) end end if afsnit ~= "" and afsnit ~= nil and raaafsnit ~= raatitel then output = output .. '<br /><span itemprop="alternativeHeadline">' .. afsnit .. '</span>' end local noforfatter = frame.args.noforfatter if noforfatter == "tomtfelt" then local forfatterinkllink = frame.args.override_forfatter if forfatterinkllink == "" or forfatterinkllink == nil then local forfatter = frame.args.forfatter if forfatter == "" or forfatter == nil then forfatterinkllink = "ukendt" else forfatterinkllink = "[[Forfatter:" .. forfatter .. "|" .. forfatter .. "]]" local forfatterside = mw.title.new(forfatter, "Forfatter") if forfatterside ~= nil then if forfatterside.exists == false then output = output .. "[[Kategori:Værker med ikke-eksisterende forfattersider]]" end end end end output = output .. '<br />\'\'af <span id="ws-author" itemprop="author">' .. forfatterinkllink .. "</span>" local oversaetter = frame.args.oversaetter if oversaetter ~= "" and oversaetter ~= nil then output = output .. ', oversat af <span id="ws-translator" itemprop="translator">' .. oversaetter .. "</span>" end output = output .. '\'\'' end return output end return p bzsifqqcquxqdorxblqwg2bnmaklo9z 471954 471953 2026-07-30T11:58:24Z MGA73 457 test output 471954 Scribunto text/plain local p = {} local function hentIndexData(index) local data = { title = nil, author = nil, translator = nil, publisher = nil, place = nil, year = nil, volume = nil, license = nil } if index == "" or index == nil then return data end local indexside = mw.ext.proofreadPage.newIndex(index) if indexside == nil then return data end local fields = indexside.fields data.title = fields.Title data.author = fields.Author data.translator = fields.Translator data.publisher = fields.Publisher data.place = fields.Address data.year = fields.Year data.volume = fields.Volume data.license = fields.License return data end function p.titelogforfatter(frame) local indexdata = hentIndexData(frame.args.index) local titel = frame.args.titel local output = '\'\'\'<span id="ws-title header_title_text" itemprop="name" itemprop="headline">' if titel == "" or titel == nil then output = output .. "Uden titel" else output = output .. titel end output = output .. '</span>\'\'\'' -- local forrige = frame.args.forrige -- local naeste = frame.args.næste local afsnit = frame.args.afsnit local raaafsnit = afsnit if mw.ustring.sub(afsnit,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(afsnit, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, indeks - 1) else raaafsnit = mw.ustring.sub(afsnit, 3, mw.ustring.len(afsnit) - 2) end end local raatitel = titel if mw.ustring.sub(titel,1,2) == "[[" then local indeks = mw.ustring.find(titel, "|", 1, true ) if indeks ~= nil then raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, indeks - 1) else raatitel = mw.ustring.sub(titel, 3, mw.ustring.len(titel) - 2) end end if afsnit ~= "" and afsnit ~= nil and raaafsnit ~= raatitel then output = output .. '<br /><span itemprop="alternativeHeadline">' .. afsnit .. '</span>' end local noforfatter = frame.args.noforfatter if noforfatter == "tomtfelt" then local forfatterinkllink = frame.args.override_forfatter if forfatterinkllink == "" or forfatterinkllink == nil then local forfatter = frame.args.forfatter if forfatter == "" or forfatter == nil then forfatterinkllink = "ukendt" else forfatterinkllink = "[[Forfatter:" .. forfatter .. "|" .. forfatter .. "]]" local forfatterside = mw.title.new(forfatter, "Forfatter") if forfatterside ~= nil then if forfatterside.exists == false then output = output .. "[[Kategori:Værker med ikke-eksisterende forfattersider]]" end end end end output = output .. '<br />\'\'af <span id="ws-author" itemprop="author">' .. forfatterinkllink .. "</span>" local oversaetter = frame.args.oversaetter if oversaetter ~= "" and oversaetter ~= nil then output = output .. ', oversat af <span id="ws-translator" itemprop="translator">' .. oversaetter .. "</span>" end output = output .. '\'\'' end return output end -- test output function p.testindex(frame) local indexdata = hentIndexData(frame.args.index) local output = "" for key, value in pairs(indexdata) do output = output .. key .. " = " .. tostring(value) .. "<br />" end return output end return p erojjyqti1wbre2rxcueii66c56weqi 829 122343 471948 2026-07-30T11:22:48Z MGA73 457 /* Sandkasse */ nyt afsnit 471948 wikitext text/x-wiki == Sandkasse == Jeg har oprettet [[Modul:Header/sandkasse]] til brug for [[Wikisource:Skriptoriet#Information_i_header]]. Se også [[Skabelon:Header/sandkasse]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 11:22 (UTC) tnksxqgn4gc4baic5vzyeh5cfhm287z 10 122344 471949 2026-07-30T11:25:33Z MGA73 457 Kopi af [[Skabelon:Header]] 471949 wikitext text/x-wiki <div id="ws-data" class="ws-noexport"><div id="headertemplate"> <div itemscope itemtype="https://schema.org/CreativeWork"> <div id="navigationHeader" class="headertemplate" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border:1px solid #ACA; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#E6F2E6;"> <div style="display:table-row;"> <div class="gen_header_backlink searchaux" style="display:table-cell; text-align:left; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{forrige|}}}|<span class="searchaux" id="headerprevious">←{{{forrige}}}</span>}}</div> <div class="gen_header_title" style="display:table-cell; text-align:center; width:60%;">{{#invoke:Header|titelogforfatter|{{{titel|}}}|{{{forrige|}}}|{{{næste|}}}|{{{afsnit|}}}|{{{noforfatter|tomtfelt}}}|{{{override_forfatter|}}}|{{{forfatter|}}}|{{{oversætter|}}}}}</div> <div class="gen_header_forelink searchaux" style="display:table-cell; text-align:right; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{næste|}}}|<span class="searchaux" id="headernext">{{{næste}}}→</span>}}</div> </div></div></div> <div id="navigationNotes" class="header_notes searchaux" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border-bottom:1px solid #A0A0A0; font-size:0.90em; line-height:1.4; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#FAFAFF;"> <div style="display:table-row;"> <div class="searchaux" style="display:table-cell;" itemprop="comment"> {{{noter|}}} </div></div></div></div> <div style="display:none; speak:none;"> {{#if:{{{udgiver|}}}|<span id="ws-publisher"><span itemprop="publisher" itemscope itemtype="https://schema.org/Organization"><span itemprop="name">{{{udgiver}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{sted|}}}|<span id="ws-place"><span itemprop="locationCreated" itemscope itemtype="https://schema.org/Place"><span itemprop="name">{{{sted}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{År|}}}|<span id="ws-year" itemprop="datePublished"><time>{{{År}}}</time></span>|}} {{#if:{{{sorter|}}}|<span id="ws-key">{{{sorter}}}</span>|}} {{#if:{{{bind|}}}|<span id="ws-volume" itemprop="position">{{{bind}}}</span>|}} {{#if:{{{current|}}}|<span id="ws-chapter">{{{current}}}</span>|}} {{#if:{{{index|}}}|<span id="ws-scan">{{{index}}}</span>|}} {{#iferror:{{#expr:{{{billede|x}}} }}||<span id="ws-cover">{{{index}}}/{{{billede}}}</span>}} {{#if:{{{from|}}}|<span id="ws-pages">{{#ifeq:{{{from}}}|{{{to}}}|{{{from}}}|{{{from}}}-{{{to}}}}}</span>|}} <div {{#if:{{{licens|}}}|id="licensskabelon"|}}> {{{licens|}}}</div> </div> </div></div></div><noinclude>[[Kategori:Tekstskabeloner|{{PAGENAME}}]]</noinclude> <br clear=all /> bunkr6fpjbqzewqetxvleuv42mw61hu 471951 471949 2026-07-30T11:33:17Z MGA73 457 Skifter til sandkassen + retter fra nummerede parametre til navngivne for at gøre det lettere 471951 wikitext text/x-wiki <div id="ws-data" class="ws-noexport"><div id="headertemplate"> <div itemscope itemtype="https://schema.org/CreativeWork"> <div id="navigationHeader" class="headertemplate" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border:1px solid #ACA; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#E6F2E6;"> <div style="display:table-row;"> <div class="gen_header_backlink searchaux" style="display:table-cell; text-align:left; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{forrige|}}}|<span class="searchaux" id="headerprevious">←{{{forrige}}}</span>}}</div> <div class="gen_header_title" style="display:table-cell; text-align:center; width:60%;">{{#invoke:Header/sandkasse|titelogforfatter |titel={{{titel|}}} |afsnit={{{afsnit|}}} |noforfatter={{{noforfatter|tomtfelt}}} |override_forfatter={{{override_forfatter|}}} |forfatter={{{forfatter|}}} |oversaetter={{{oversætter|}}} }}</div> <div class="gen_header_forelink searchaux" style="display:table-cell; text-align:right; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{næste|}}}|<span class="searchaux" id="headernext">{{{næste}}}→</span>}}</div> </div></div></div> <div id="navigationNotes" class="header_notes searchaux" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border-bottom:1px solid #A0A0A0; font-size:0.90em; line-height:1.4; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#FAFAFF;"> <div style="display:table-row;"> <div class="searchaux" style="display:table-cell;" itemprop="comment"> {{{noter|}}} </div></div></div></div> <div style="display:none; speak:none;"> {{#if:{{{udgiver|}}}|<span id="ws-publisher"><span itemprop="publisher" itemscope itemtype="https://schema.org/Organization"><span itemprop="name">{{{udgiver}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{sted|}}}|<span id="ws-place"><span itemprop="locationCreated" itemscope itemtype="https://schema.org/Place"><span itemprop="name">{{{sted}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{År|}}}|<span id="ws-year" itemprop="datePublished"><time>{{{År}}}</time></span>|}} {{#if:{{{sorter|}}}|<span id="ws-key">{{{sorter}}}</span>|}} {{#if:{{{bind|}}}|<span id="ws-volume" itemprop="position">{{{bind}}}</span>|}} {{#if:{{{current|}}}|<span id="ws-chapter">{{{current}}}</span>|}} {{#if:{{{index|}}}|<span id="ws-scan">{{{index}}}</span>|}} {{#iferror:{{#expr:{{{billede|x}}} }}||<span id="ws-cover">{{{index}}}/{{{billede}}}</span>}} {{#if:{{{from|}}}|<span id="ws-pages">{{#ifeq:{{{from}}}|{{{to}}}|{{{from}}}|{{{from}}}-{{{to}}}}}</span>|}} <div {{#if:{{{licens|}}}|id="licensskabelon"|}}> {{{licens|}}}</div> </div> </div></div></div><noinclude>[[Kategori:Tekstskabeloner|{{PAGENAME}}]]</noinclude> <br clear=all /> rev6r90atkf0nbxcc1fsss351vxocu9 471952 471951 2026-07-30T11:47:40Z MGA73 457 |index={{{index|}}} for at modulet kan finde index 471952 wikitext text/x-wiki <div id="ws-data" class="ws-noexport"><div id="headertemplate"> <div itemscope itemtype="https://schema.org/CreativeWork"> <div id="navigationHeader" class="headertemplate" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border:1px solid #ACA; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#E6F2E6;"> <div style="display:table-row;"> <div class="gen_header_backlink searchaux" style="display:table-cell; text-align:left; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{forrige|}}}|<span class="searchaux" id="headerprevious">←{{{forrige}}}</span>}}</div> <div class="gen_header_title" style="display:table-cell; text-align:center; width:60%;">{{#invoke:Header/sandkasse|titelogforfatter |titel={{{titel|}}} |afsnit={{{afsnit|}}} |index={{{index|}}} |noforfatter={{{noforfatter|tomtfelt}}} |override_forfatter={{{override_forfatter|}}} |forfatter={{{forfatter|}}} |oversaetter={{{oversætter|}}} }}</div> <div class="gen_header_forelink searchaux" style="display:table-cell; text-align:right; vertical-align:middle; width:20%;">{{#if:{{{næste|}}}|<span class="searchaux" id="headernext">{{{næste}}}→</span>}}</div> </div></div></div> <div id="navigationNotes" class="header_notes searchaux" style="display:table; border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; border-bottom:1px solid #A0A0A0; font-size:0.90em; line-height:1.4; margin:0px auto 4px auto; width:100%;"> <div style="display:table-row-group; background-color:#FAFAFF;"> <div style="display:table-row;"> <div class="searchaux" style="display:table-cell;" itemprop="comment"> {{{noter|}}} </div></div></div></div> <div style="display:none; speak:none;"> {{#if:{{{udgiver|}}}|<span id="ws-publisher"><span itemprop="publisher" itemscope itemtype="https://schema.org/Organization"><span itemprop="name">{{{udgiver}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{sted|}}}|<span id="ws-place"><span itemprop="locationCreated" itemscope itemtype="https://schema.org/Place"><span itemprop="name">{{{sted}}}</span></span></span>|}} {{#if:{{{År|}}}|<span id="ws-year" itemprop="datePublished"><time>{{{År}}}</time></span>|}} {{#if:{{{sorter|}}}|<span id="ws-key">{{{sorter}}}</span>|}} {{#if:{{{bind|}}}|<span id="ws-volume" itemprop="position">{{{bind}}}</span>|}} {{#if:{{{current|}}}|<span id="ws-chapter">{{{current}}}</span>|}} {{#if:{{{index|}}}|<span id="ws-scan">{{{index}}}</span>|}} {{#iferror:{{#expr:{{{billede|x}}} }}||<span id="ws-cover">{{{index}}}/{{{billede}}}</span>}} {{#if:{{{from|}}}|<span id="ws-pages">{{#ifeq:{{{from}}}|{{{to}}}|{{{from}}}|{{{from}}}-{{{to}}}}}</span>|}} <div {{#if:{{{licens|}}}|id="licensskabelon"|}}> {{{licens|}}}</div> </div> </div></div></div><noinclude>[[Kategori:Tekstskabeloner|{{PAGENAME}}]]</noinclude> <br clear=all /> 6hk10jdfwdtad2oh3amkjl21417l1lv