Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.13 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 4 1553 472082 472017 2026-08-03T16:31:22Z MediaWiki message delivery 2940 /* Migration to Parsoid */ nyt afsnit 472082 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) ::[[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] jeg har nu opdateret skabelonen. Så vidt jeg kan finde ud af så sender ProofreadPage faktisk alle oplysningerne så det er bare at sætte felterne ind i skabelonen. Mht. udgave, så indgår det p.t. ikke af index-siderne og vist heller ikke i skabelonen. Hvis det ønskes, så skal det indsættes enten alene i skabelonen så man kan skrive det manuelt, eller også skal det sættes ind så det fremgår i index-siden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 20:42 (UTC) :::Tak! Med udgave, mener du da første, andre, tredje udgave etc? Forlag og udgivelsesår er nok for mig. Tok en tit på ''Under aaget'', som ser komplett ud nu. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 30. jul. 2026, 22:01 (UTC) ::::Hej! Jeg nævnte udgave fordi du skrev udgaveår. Det læste jeg i farten som "udgave". Hvis du er tilfreds med det nuværende, så lader vi det bare være som det er nu. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. jul. 2026, 08:49 (UTC) == Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) == <bdi lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Apologies if this has not yet been translated into your wiki's language. {{int:Please-translate}} You are invited to voice your opinions in a [[:m:Requests for comment/The future of Abstract Wikipedia|request for comment about the future of Abstract Wikipedia]]. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[:m:User:Kowal2701|Kowal2701]] ([[:m:User talk:Kowal2701|talk]]) 24. jul. 2026, 12:25 (UTC) </bdi> <!-- Besked sendt af Bruger:DreamRimmer@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=30513860 --> == <span lang="en" dir="ltr">Migration to Parsoid</span> == <div lang="en" dir="ltr"> <section begin="announcement-content" /> <em>[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation/Product and Technology/Parsoid Read Views/Read View Announcement|Read this in another language]]</em> Hello everyone! I am glad to inform you that as the next step in the [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification|Parser Unification]] project, Parsoid will soon be turned on as the default article renderer on your wiki. We are gradually increasing the number of wikis using Parsoid, with the intention of making it the default wikitext parser for MediaWiki's next long-term support release. This will make our wikis more reliable and consistent for editors, readers, and tools to use, as well as making the development of future wikitext features easier. If this disrupts your workflow, don’t worry! You can still opt out through a user preference or turn Parsoid off on the current page using the Tools submenu, as described in the [[mw:Special:MyLanguage/Help:Extension:ParserMigration|Extension:ParserMigration]] documentation. There is [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Confidence Framework|more information about our roll-out strategy]] available, including the testing done before we turn on Parsoid for a new wiki. To report bugs and issues, please look at our [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Known Issues|known issues]] documentation and if you found a new bug please create a phab ticket and tag the [[phab:project/view/5846|Content Transform Team in Phabricator]]. <section end="announcement-content" /> </div> [[mw:User:MSantos (WMF)|Content Transform Team]] 3. aug. 2026, 16:31 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:MSantos (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery/Wikisource&oldid=28221043 --> kikwwiesn7763kirxwlc5y3jh2uanjg 104 31586 472067 71806 2026-08-03T15:23:37Z MGA73 457 /* Validated */ sp 472067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|SVINGNINGER OG STEMNINGER}} {{streg}}</noinclude>og lunt overlegen måde, han virker fremfor alt dramatisk, situationer og mennesker springer virkningsfuldt frem. Han er med sin fuldkomne beherskelse af stoffet, sin omfattende viden og sikre metode, en {{sp|gemytlig}} kunstner, der dyrker det danske sprog for dets egen skyld. Hans afhandling om den sirlige stil er at ligne med et videnskabeligt lystspil, af et humør, så frodigt og smittende, at man glæder sig længe bagefter. Vilhelm Andersen er den fuldt rustede videnskabsmand, som gir sig en på samme tid djervt folkelig og udsøgt kunst frygtløst ivold. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 32 —}}</noinclude> m2wumj5z0yuztyy4eoyrj8ysn2fayjh 104 31792 472068 471133 2026-08-03T15:29:02Z MGA73 457 /* Validated */ <br /> 472068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem>}}<noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> kfhrp0rcyd5scu5v1z2jxcsdm2i6reh 472070 472068 2026-08-03T15:34:02Z MGA73 457 <noinclude> 472070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!<noinclude></poem>}} </noinclude><noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> 2xpkze27b0b0equz07ca1kks1nxdlx7 472072 472070 2026-08-03T15:35:46Z MGA73 457 472072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!<noinclude></poem>}}</noinclude><noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> m9a8s1w9zn7lxbo1yg162nc8ev08nn8 472074 472072 2026-08-03T15:55:21Z MGA73 457 Poem giver en blank linje så prøver med </br> 472074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt?</poem> Den drømmende sværmer, med digtet i brudd,</br > som aldrig blev helt til et blad!</br > den rigt-fødte junker, som — ak herregud,</br > aldrig blev rigtigen glad!</br >}}<noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> 4wktus3styev1gnakb5wq0g8n5rkqwv 472076 472074 2026-08-03T15:56:37Z MGA73 457 472076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt?</poem> Den drømmende sværmer, med digtet i brudd,</br > som aldrig blev helt til et blad!</br > den rigt-fødte junker, som — ak herregud,</br > aldrig blev rigtigen glad!}}<noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> nku26pwm51iovgx2nz0zpmkxioab4dj 472078 472076 2026-08-03T15:58:37Z MGA73 457 472078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt?</poem> Den drømmende sværmer, med digtet i brudd,</br > som aldrig blev helt til et blad!</br > den rigt-fødte junker, som — ak herregud,</br > aldrig blev rigtigen glad!}}<noinclude> </noinclude><noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> lwazgz900ihnnz7phf2mqca1qdyikeo 472079 472078 2026-08-03T15:59:18Z MGA73 457 472079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt?</poem> Den drømmende sværmer, med digtet i brudd,</br > som aldrig blev helt til et blad!</br > den rigt-fødte junker, som — ak herregud,</br > aldrig blev rigtigen glad!}}<noinclude><references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> nku26pwm51iovgx2nz0zpmkxioab4dj 472084 472079 2026-08-03T23:20:25Z PWidergren 7506 472084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: {{venstremargen|5em|<poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!<noinclude></poem>}} <references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> rfecy5jht9cm14jw7cd4e29eb9httgp 472085 472084 2026-08-03T23:23:41Z PWidergren 7506 472085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: <div style="margin-left:3em;"> <poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem><noinclude></div> <references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> 975bkaf6jdvz4hguqyutx74mogpf6qw 472087 472085 2026-08-03T23:29:00Z PWidergren 7506 472087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: <div style="line-height:1.6; margin-left:3em;"> <poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem><noinclude></div> <references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> d9vae3erd59zlutojwlfp3e9a05jpiy 472089 472087 2026-08-03T23:37:34Z PWidergren 7506 472089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude><h2 align="center" style="border-bottom:none;">Holger Drachmann<br /> {{small|i „Forskrevet“.}}</h2> {{streg|3em}} {{startbogstav|D}}{{sc|er}} er et digt af Drachmann, et af hans skjønneste, ved Boganis’ død, så karakteristisk for ham selv, at det kunde stå som motto for hans digtning. Det heder i dette digt, af 28de marts 1895, om den afdøde jægersmand, som selv var en af de merkeligste lyrikere, Danmark har eiet: <div style="line-height:1.5; margin-left:3em;"> <poem>„Saa drømmende står den med knoppen i brudd, skoven, som venter på vår og nynner sit susende: Aa herregud, hvornår kommer tegnet — hvornår? Her står jeg og længes, her står jeg og gror, og midlertid klædes den grønnende jord under grenenes gråbrune telt — men hvor er Boganis, som gik her ifjor, da den første sneppe blev mældt? Den drømmende sværmer, med digtet i brudd, som aldrig blev helt til et blad! den rigt-fødte junker, som — ak herregud, aldrig blev rigtigen glad!</poem></div><noinclude> <references/> {{c|— 33 —}}</noinclude> 89yimfz0664jpz0bor5n0nbtyqc09ir 104 31793 472069 72055 2026-08-03T15:32:31Z MGA73 457 /* Validated */ 472069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> 0pm0456yjwczr43lsn9lyaqmzs2ev26 472071 472069 2026-08-03T15:34:14Z MGA73 457 <noinclude> 472071 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude><noinclude>{{venstremargen|5em|<poem></noinclude>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> dkjcoz86af5j5dyc7ihh3ozgfo141q1 472073 472071 2026-08-03T15:39:20Z MGA73 457 Flytter til sidehoved 472073 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}} {{venstremargen|5em|<poem></noinclude>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> mnwdna4q6jqfclsn93n18do21sicbuo 472075 472073 2026-08-03T15:56:11Z MGA73 457 472075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|<poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> 0pm0456yjwczr43lsn9lyaqmzs2ev26 472077 472075 2026-08-03T15:57:48Z MGA73 457 472077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær,</br > jeg var ham som kvinden og friheden kær,</br > hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. </br > Jeg nynned ham ind dette livsens begjær —</br > og nu lægger han livstræt sig ned. <poem>Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> n9cemueuzlbdo7ctlblixvq65qasi53 472083 472077 2026-08-03T23:20:17Z PWidergren 7506 472083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}} {{venstremargen|5em|<poem></noinclude>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem>}} Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> p00hivfydbg92xgp01jxrd5i2ettzin 472086 472083 2026-08-03T23:25:05Z PWidergren 7506 472086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}} <div style="margin-left:3em;"></noinclude><poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem> </div> Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> hih5g3gh6l7vep8u1i6tj6q78uyqego 472088 472086 2026-08-03T23:30:00Z PWidergren 7506 472088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}} <div style="line-height:1.6; margin-left:3em;"></noinclude><poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem> </div> Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> 7p3s75rjkpwblp804vr8sc1dy0pp0bg 472090 472088 2026-08-03T23:42:10Z PWidergren 7506 472090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}} <div style="line-height:0.75; margin-left:3em;"></div> <div style="line-height:1.5; margin-left:3em;"></noinclude><poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem> </div> Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> 8izssuuzppny3bkg8sb028oxulldrg9 472091 472090 2026-08-03T23:43:24Z PWidergren 7506 472091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude><div style="line-height:0.75; margin-left:3em;"></div> <div style="line-height:1.5; margin-left:3em;"> <poem>Han elsked mig fjærnt, som han elsked mig nær, jeg var ham som kvinden og friheden kær, hvoraf aldrig den „trætte“ blir ked. Jeg nynned ham ind dette livsens begjær — og nu lægger han livstræt sig ned. Han hadede den flade, løgnagtige stad — og hildedes dog i dens næt; han elsked dens glimmer — som inderst han gad knap yde den flygtigste ret; han vidste, at dyderne ikke er alt — så blev han for svag for den dunkle gevalt under tusmørkets slørende hvælv: et ''menneske'' var han og derfor han faldt som menneske over sig selv. Men gav han, Boganis, sig døden ivold, det var ej som hykler — å nej! og ligger den jæger nu livløs og kold. han faldt på en blomsterklædt vej; han elsked det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb under lunernes legende vind — „selv uregelmæssig“ han fulgte dets løb, til det bugted mod døden sig ind.“</poem> </div> Så stor en forskjel der i visse henseender har været, hvor meget er der dog ikke, som her fører tanken mod Drachmanns eget digterliv! Hvor han har elsket „det liv i dets brogede svøb, for hvilket hans blussende hjerte gav køb“ — hvor det har været ham „som kvinden og friheden“ kjært! Kan digtet stilles i spidsen for Drachmanns hele produktion, gir det i særegen grad stemningen i det verk, hvor Drachmanns ødselt udstyrede digterpersonlighed kommer os<noinclude><references/> {{c|— 34 —}}</noinclude> nk8okr1gs5izbdkj0y75mc0roxyrbhl 104 31794 472081 72056 2026-08-03T16:08:47Z MGA73 457 /* Validated */ 472081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>intimest imøde, i romanen „Forskrevet“. Der er i denne bog nedlagt en rigdom af stemninger og tanker, af drømt og oplevet, af „Dichtung und Wahrheit“, som gjør den til et midtpunkt i hans produktion, til et af de verker, hvortil man atter og atter vender tilbage. Det er Drachmanns eget digterliv, som bølger i „Forskrevet“, hos begge bogens mandlige hovedpersoner, Ulf Brynjulfsen, den rastløse sanger, som lever så dybt og voldsomt i sine stemninger, og dog ikke kan komme rigtig i kast med livet, kvindens og kjærlighedens sanger, som ikke kan vinde kvinden for sig selv, og Henrik Gerhard, fuld af skjønhedslængsel han også, af had til det „flade, løgnagtige“ samfund, han lever i, men mere en ''mand'', en kraftigere, mere kampdygtig type, med evne til at tvinge livet. I en af bogens første scener tegnes Ulf Brynjulfsens skikkelse, hans nervøse abrupte måde at tale på, hans springende tankegang, hans brå indfald, han dirrer af uro, det er som om alle strenge skjælver i ham. Pludselig, midt i en samtale, i en restaurants larm, har han skabt et digt. Han er riddertidens vandrende sanger omplantet i det moderne liv. Hans hjertes dame er Edith, den merkeligste chansonette, der nogensinde har besteget bredderne, en digters skinnende drøm. Det allermerkeligste er, at Edith, saa lys, så faur og fin som nogen jomfru er det i folkeviserne, er sand tillige, et levende menneske. Man kan kalde „Forskrevet“ de lyse nætters bog. Ingen har nået Drachmann som juninætternes maler. Man erindre kun den nat, da Ulf og Skyggen er ude at kjøre, og de henter Gerhard, og de henter Edith og hendes veninde og<noinclude><references/> {{c|— 35 —}}</noinclude> ctbuofp5fld6l4t6d8sgrfhzmwh9buc 3 108192 472080 471456 2026-08-03T16:00:52Z MGA73 457 /* 1902 eller 1904 */ Blank line 472080 wikitext text/x-wiki == Det gamle apothek == Hej! Jeg er ved at se på "Det gamle apothek" og har fx vurderet, at det er et komma i [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/68]] i stedet for punktum jf. https://books.google.dk/books?id=78pUAAAAYAAJ&hl=da&pg=PA58#v=onepage&q&f=false men på [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/65]] kan jeg ikke se det. Jeg har også fundet ud af at bogen ligger på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99124018541205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da men det er stadig lidt svært at se. Hvis du har den fysiske bog stadigvæk så kan du måske se det i den? Evt. bladre bogen igennem og tjekke de steder, hvor der er vers? Det ser nemlig ud til, at det især er ved vers, at det er svært at se. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. jun. 2026, 14:09 (UTC) : Du må gerne tjekke om der er punktum eller komma i verset på denne side: [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/238]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 1. jul. 2026, 18:04 (UTC) ::Det er kommaer. ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 2. jul. 2026, 09:56 (UTC) :::Tak. Kan du se fejlen på [[Det gamle Apothek/19]]? Den kommer i kategorien "Sider, der omfatter ikke-eksisterende sektioner". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. jul. 2026, 14:54 (UTC) :: Skal [[Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/52]] så også have komma efter "grum"? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. jul. 2026, 06:53 (UTC) :::Ja. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 3. jul. 2026, 10:24 (UTC) :Jeg har sat de 3 sider med annoncer lidt pænere op. Ved godt at de ikke er en del af bogen, men jeg synes, at det var noget sjusk at de stod som massiv tekst. :Så at du startede bogen 15:10, 21 July 2023 men mon ikke bogen er færdig inden 21 July 2026? :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 10:21 (UTC) : Ja, det var så det :-) Har du andre bøger, der skal fixes? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 5. jul. 2026, 13:23 (UTC) ::Mange tak. Jeg har et par stykker. Være så venlig og spis dig mæt. ::Det er dejligt at have en bog færdig. ::De bøger, jeg allerede har korrigeret, kan du finde her. ::[[Bruger:PWidergren]] ::Måske kan denne skabelon også forbedres. ::[[Skabelon:Forkortelse]] ::Jeg har tænkt mig at bruge det til at korrigere dette værk. ::[[Indeks:Historie om Jon Præst - 1510.pdf]] ::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 5. jul. 2026, 14:06 (UTC) ::: Jeg har kigget på skabelonen "Forkortelse" og kan ikke lige komme på nogle måder at forbedre den på. Jeg har i øvrigt arbejdet med [[Julies Dagbog/Julies dagbog]] og jeg synes, at den ser fin nu. Kan du se nogle fejl i layoutet? Ellers burde den være færdig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. jul. 2026, 09:34 (UTC) ::::Had I set this up, I might have divided the work by chapter even though they are often short, but the [[:en:Love's Trilogy/Julie's Diary|English translation]] on Wikisource does not either and so this seems fine to me. I am trying to get to finishing up correcting [[Fattigfolk]], and then since it was largely proofread by someone else, validating what I can validate. ::::A few days ago I came up with the following list of books that looked interesting, have already been proofread, but that still need to be validated. ::::[[Indeks:Legender og Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Sex Fortællinger.djvu]] ::::[[Indeks:Kostgængeren.djvu]] ::::[[Indeks:Den første Kjærlighed.djvu]] ::::[[Indeks:Fra Hytterne.pdf]] ::::[[Indeks:Lykke-Per fjerde udgave bind 1.djvu]] ::::[[Indeks:Luftslotte.djvu]] ::::[[Indeks:Mann Døden i Venedig.pdf]] ::::[[Indeks:Kongens Fald.djvu]] ::::[[Indeks:Doktor Moreaus Ø.djvu]] ::::[[Indeks:Dostojewsky - Forbryderen.djvu]] ::::[[Indeks:En Studie i rødt.pdf]] ::::[[Indeks:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu]] ::::[[Indeks:Valfart.pdf]] ::::Now that cannot happen all at once, but I will also try to get to some of them little by little to the extent I have the time, interest and motivation. Thank you for all of the work you have done to revitalize this site. ::::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 15. jul. 2026, 12:09 (UTC) == 1902 eller 1904 == På [[Side:Danske digtere 1904.djvu/229]] står der 1902 men på [[Side:Danske digtere 1904.djvu/13]] står der 1904. Burde vi rette til 1904? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 18:45 (UTC) :I would tend to think that 1904 was actually intended given that the book ended up being published in 1904. But if you correct that to 1904, it will be necessary to move [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902]] to [[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1904]]. On the other hand, like a factual error, I would tend to leave it alone. The author or the publisher made a small error. There is no real pressing need to correct them on this small inconsistency. [[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:15 (UTC) :: The top text on pages like [[Side:Danske digtere 1904.djvu/15]] (and every +2) also say 1904. But you are right that it might be needed to rename/move the page if we fix it. And I'm not sure we can just use the template "Rettelse". I fixed it yesterday per [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_skal_rettelser_vises?]] but I doubt anyone thought of a situation like this. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:36 (UTC) ::: Or maybe it is actualle simple: "[[Danske Digtere 1904/Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—1902|Svingninger og stemninger i dansk litteratur 1870—{{rettelse|1902|1904}}]]" --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. jul. 2026, 08:39 (UTC) On [[Side:Danske digtere 1904.djvu/45|page 45]] and 46 there is a poem across two pages. I tried to eliminate the blank line in the translusion. Can you fix it? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 3. aug. 2026, 16:00 (UTC) == Unge Mennesker == Hej! Hvad tænker du om [[Side:Unge Mennesker.djvu/171]]? Hvis du er tilfreds, så skulle bogen være færdig. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 08:43 (UTC) :That looks better than before. I also med some changes, however, to the [[Side:Unge_Mennesker.djvu/9|title page]] to update the page from the use of deprecated tags like center, big and small. Use of these tags can trigger [[Speciel:LintErrors|Lint-Errors]]. :[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 24. jul. 2026, 09:29 (UTC) :: Great! I marked [[Indeks:Unge Mennesker.djvu]] as done. So one more work on your user page can be marked as green. I also fixed a few Lint-Errors on some of the works I have been working on. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 24. jul. 2026, 17:55 (UTC) :::Mange tak. :::[[Bruger:PWidergren|PWidergren]] ([[Brugerdiskussion:PWidergren|diskussion]]) 25. jul. 2026, 06:56 (UTC) ml0a7xotfpln0zibsxpmx940h72o6zj