Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.14 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 3561 472113 49449 2026-08-06T05:54:06Z MGA73 457 Removed / in <div style="margin: -3px 0 0;" /> per [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472113 wikitext text/x-wiki <div dir="ltr" lang="en" xml:lang="en" style="direction: ltr; padding-top: 3px;"> {{#ifeq:{{{onlyTOC|}}}|| <!--/ / Mirrored/synchronized; do not change this page [use Meta]; translate on separate page! /--> <noinclude><div class="plainlinks" style="float: right; margin-top: -30px;">['''[[meta:Global_notifications/RSS|RSS]]&nbsp;[[File:Feed-icon.svg|12px|link=meta:Global_notifications/RSS]]''']</div></noinclude> <div style="clear: both; background-color: #FFFCFC;">{{User:WikimediaNotifier/translate}}</div> <div style="float: right; background-color: #EFEFEF; margin: 0 0 1em 1em; padding: 0 0 4px 3px; position: relative; z-index: 9;"> __TOC__ </div> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Wikimedia notification system |content = [[File:Mail-notification.svg|25px|link=m:Global notifications]] <small>''This is a '''global notification system''' for all Wikimedia wikis!''</small> <hr style="margin: 0;" /> <div style="background-color: #F7FFF7; border: 2px solid #F3F3F3; padding: 10px 20px 15px;"> If it is necessary to inform many/all wikis about something important, a [[meta:Global_notifications|global notification]] can be requested at '''[[meta:Global notifications/requests]]'''. It is possible to have wiki and/or language dependent text within every message. ''All Meta notifications are synchronized automatically, either on all wikis or just on specific, selected ones.'' To have a common access point, the messages are updated at '''[[{{NS:User}}:WikimediaNotifier/notifications]]''' ''(mirrored, any changes to this page will be overwritten; [[meta:Global_notifications/how-to#translation|use a separate page for translation]]);'' you can include this page<small>(s)</small> like a template wherever you want, let's say your village pump, with a description in your language! Have a look on the '''[[meta:Global notifications/how-to|Frequently Asked Questions]]''' to see how it can fit your needs! * <small>With '''[[meta:User:Pathoschild/Scripts/SynchCrosswiki|SynchCrosswiki]]''' there furthermore is an easy way to create or synchronize pages like user scripts on all wikis!</small> </div> <hr style="margin: 0;" /> ''&hellip; it's for spreading information; and for a better cross-wiki communication & collaboration!'' }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Commons: Picture of the Year 2008 |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small class="GN-update_1">2009-04-19</small></span> <div style="float: left; margin-right: 15px;">[[File:POTY_barnstar_1_2008.svg|85px|link=m:commons:Project:Picture_of_the_Year/2008]]</div> The third annual '''[[m:commons:Project:Årets billede/2008|Picture of the Year Award]]''' on [[m:commons:Main_Page|Wikimedia Commons]] goes into its second (<u>final</u>) round! {{:User:WikimediaNotifier/updated| ''The final voting round is running from April 19th to ''April 30th'' (23:59 UTC).'' Have a look on the '''[[m:commons:Project:Picture of the Year/2008/Finalists|finalists]]''' and select your favourite featured picture of 2008.}} </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = GNU Free Documentation License 1.3 |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small class="GN-update_5">2009-04-12</small></span> <div style="float: left; margin-right: 10px;">[[File:CC-devnations.svg|70px|link=http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0]]</div> The [[meta:GNU Free Documentation License|GNU Free Documentation License]] has been released in [[w:en:GNU_Free_Documentation_License#Timeline|version 1.3]] by its responsible [[w:en:Free Software Foundation|Free Software Foundation]].<br />This is not least a result of a request by our [[wikimedia:Resolution:License_update|Board of Trustees]] in December 2007, trying to offer us a possibility to <u>also</u> license and share our wiki contents under the easier to use [[w:en:Creative_Commons_licenses#Original_licenses|Creative Commons CC-BY-SA]] (Attribution + ShareAlike) license. The [[meta:Wikimedia Foundation|Wikimedia Foundation]] will soon organize a community wide referendum to decide whether our '''GNU FDL''' licensed wikis should be made availabe under the terms of this free and common '''CC-BY-SA''' license too, see [[w:en:Dual-licensing|dual-licensing]]. <div style="float: right;">[[File:CC-logo.svg|75px|link=http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0]]</div> See also a [[mailarchive:foundation-l/2008-November/046996.html|detailed summary]] for further reading.<sup class="plainlinks">([http://blog.wikimedia.org/2008/11/04/gnu-free-documentation-license-13-released/ source])</sup> On [[meta:Licensing update|Meta]] you can find [[meta:Licensing_update/Questions_and_Answers|further information (FAQ)]] and can [[meta:Licensing update|discuss]] the licensing update process of our wikis. {{:User:WikimediaNotifier/updated|'''A vote on [[meta:Licensing update|Meta]] is taking place from [[meta:Licensing update/Timeline|April 12, 2009]] to [[meta:Licensing update/Timeline|May 3, 2009]].'''}} </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Software news in brief |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small class="GN-update_3">2009-03-25</small></span> <table><tr><td style="padding-right: 15px;" valign="top">[[File:Namespace MediaWiki.1.svg|100px|link=Special:Version]]<div style="font-size: smaller; text-align: center;">[http://techblog.wikimedia.org/ Technical Blog]</div></td> <td style="font-size: smaller;"> {{:User:WikimediaNotifier/updated|1=<div style="margin: -3px 0 0;"> * ''2009-03-25:'' <span class="plainlinks">The [[Special:Version|MediaWiki software]] with its [[Special:Version|extensions]] has been [http://www.mediawiki.org/w/index.php?title=Special:Code/MediaWiki/releasenotes&startrev=47458&endrev=48811&path=/trunk/phase3 updated] to SVN revision '''[http://www.mediawiki.org/w/index.php?title=Special:Code/MediaWiki/releasenotes&startrev=47458&endrev=48811&path=/trunk/phase3 48811]''' ([http://svn.wikimedia.org/viewvc/mediawiki/trunk/phase3/RELEASE-NOTES?r1=47457&r2=48811 release notes]).</span><!--[[:mw:This week's updates]]--> ** ''Major new features:'' New [[:mw:Help:Magic_words|magic word]] <code><nowiki>{{</nowiki>[[:mw:Help:Magic_words#Technical_metadata|REVISIONUSER]]<nowiki>}}</nowiki></code>, new special page [[Special:GlobalGroupPermissions]] for [[Special:GlobalUsers|global users]]; [[:rev:48801|etc]].}} * <span style="position: relative; margin-left: -20px; z-index: 9;">[[File:Stop bad orthography nuvola.svg|17px|link=w:en:Special:AbuseFilter]]</span> ''2009-03-17:'' The '''[[w:en:Special:AbuseFilter|AbuseFilter]]''' has also been activated for the English Wikipedia ''(Meta/dewiki: 2009-02-25)'' &ndash; the [[:mw:Extension:AbuseFilter|tool]] allows to automatically detect and/or prevent plain vandalism, spam and other pattern based changes. * ''2009-03-16:'' [[BugZilla:17714|TIFF support]] on Commons, [[BugZilla:15842|file/image renaming]] available for SysOps (through the [{{:MediaWiki:Move}}] tab). * ''2009-01-27:'' [[:mw:Extension:Collection|Collections]] will [[meta:Book tool/Schedule|soon]] be activated for all Wikimedia projects where they make sense, like currently for [http://blog.wikimedia.org/2009/01/27/wiki-to-print-feature-in-testing-in-the-german-wikipedia/ Wikibooks and the German Wikipedia] ''(2009-02-19: fr, pl, nl, pt, es, simple; en)'' &ndash; the extension lets your readers create PDF books to possibly order printed books. Use '''[http://pediapress.com/collection/ www.pediapress.com/collection]''' to create cross-wiki article collections of almost all wikis out there. * ''2009-01-26:'' Wikimedia will [http://blog.wikimedia.org/2009/01/26/mozilla-and-wikimedia-join-forces-to-support-open-video/ improve Ogg Theora/Vorbis support] with the help of the Mozilla Foundation. * ''2009-01-16:'' [[:mw:Extension:Drafts|Drafts]] are ready for [http://leuksman.com/log/2009/01/16/drafts-extension-enabled-on-test-wikipedia/ testing] &ndash; the extension makes backups of your unsaved edit sessions. * ''2008-12-17:'' Some major Wikipedias now have [[:en:Wikipedia:Searching#Wikipedia_search|enhanced]] search functionalities ([http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Search/Esperanto?search=Esperant*&fulltext=1 example]), all other wikis have to wait for [[bugzilla:16685#c0|better hardware]]. * ''2008-12-03:'' Wikipedia will become [http://blog.wikimedia.org/2008/12/03/improved-usability-in-our-future/ more user-friendly for new volunteer writers] ([http://blog.wikimedia.org/2009/01/21/a-note-on-the-wikipedia-usability-initiative/ current info]); see '''[[meta:Wikipedia Usability Initiative|Wikipedia Usability Initiative]]'''! </td></tr></table> </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Wikimania 2009 |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2009-02-24</small></span> <div style="float: left; margin-right: 15px;">[[File:Wikimania.svg|50px|link=wm2009:Call_for_Participation]]</div> '''Wikimania 2009''', this year's global event devoted to [[foundation:|Wikimedia]] projects around the globe, is accepting submissions for presentations, workshops, [[wm2009:Call_for_Participation#Types_of_Submissions|panels]], posters, [[w:en:Open_Space_Technology|open space]] [[w:en:Open-space_meeting|discussions]], and even artistic works related to the Wikimedia projects or free content topics in general. The conference will be held from '''August 26''' to '''28''' in [[w:en:Buenos Aires|Buenos Aires]], [[w:en:Argentina|Argentina]]!<br />For more information, check the official '''[[wm2009:Call for Participation|Call for Participation]]'''. </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Quality illustrations |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2009-01-26</small></span> <div style="float: left; margin-right: 10px;">[[File:Great Wave off Kanagawa2.jpg|60px|link=m:Restoration.wikimedia.org]]</div> Beside an [[meta:Philip Greenspun illustration project|elder project]] for the creation and improvement of illustrations, there is a [[meta:Restoration.wikimedia.org|new project]] to grow our encyclopedic image [[meta:Restoration.wikimedia.org|restoration community]]. It's to provide media restorers with the technical resources they need, and to reach out to all the archives in the world. </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Software localization |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2009-01-01</small></span> <div style="float: left; margin-right: 5px;">[[Image:Traducción.png|70px|link=betawiki:Main_Page#What_is_Betawiki]]</div> ''The localization<!--user interface--> of {{SITENAME}}'s software <small>(MediaWiki)</small> and its extensions is an ongoing task, and you can help!'' ''There are '''[[betawiki:Special:LanguageStats/{{CONTENTLANGUAGE}}|statistics]]''' about how much of the [[:mw:Localisation_statistics|core messages]] and [[betawiki:Translating:Group_statistics#Group_statistics|system messages in total]] have been translated so far.'' ---- [[betawiki:Betawiki:Translator|Apply]], and '''help''' translating our software externally at [[betawiki:Main_Page#What_is_Betawiki|TranslateWiki.net]] <small>(='''Betawiki''', no Wikimedia project so far); have a look on the <span class="plainlinks">[http://translatewiki.net/wiki/Special:RecentChanges?namespace=8&trailer=/{{CONTENTLANGUAGE}} recent localization activity]</span> for <u>your language</u> [{{#language:{{CONTENTLANGUAGE}}}}].</small> </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Central Wikimedia help |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2008-12-24</small></span> [[Image:Wikimedia Community Logo.svg|16px|link=m:Goings-on]] There is a proposal to share [[meta:Wikimedia Help|Wikimedia's help pages]] by centralizing and localizing them on [[meta:Wikimedia Help|Meta]] or a dedicated wiki. </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = FlaggedRevs review feature |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2008-11-28</small></span> <div style="float: left; margin-right: 15px;">[[Image:Artículo_bueno.svg|115px|link=m:FlaggedRevs]]</div> Beside the elder [[:mw:Help:Patrolled_edits|Patroller extension]] for patrolling recent changes and new pages, there is a highly configurable [[meta:MediaWiki|MediaWiki]] extension, called [[:mw:Extension:FlaggedRevs|FlaggedRevs]]. '''FlaggedRevs''' &ndash; being already enabled on [[meta:FlaggedRevs|several Wikimedia wikis]] &ndash; is a toolset for transparent and ensured article <u>patrolling</u> and/or for reliable <u>quality</u> assurance by specifying certain accurate article revisions that are shown to the public by default. Those stable article versions are identified in a release process by a trustable editorial staff and/or get approved by a reviewing expert staff. It is even possible to mark (tag) revisions of selected articles for different purposes, let's say for an article validation aiming on a print edition. Furthermore, there is the possibility to let your readers give you evaluative feedbacks. FlaggedRevs will make your wiki more reliable and thus more reputable over the time! Have a look on [[meta:FlaggedRevs|Meta's description]], the [[:mw:Extension:FlaggedRevs|technical description]] and the '''[[mailarchive:wikipedia-l/2008-June/030575.html|guidance for requesting FlaggedRevs]]'''! </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Interlanguage links |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2008-11-02</small></span> <div style="float: left; margin-right: 10px;"></div> Beside the ongoing discussion about introducing an [[meta:A_newer_look_at_the_interlanguage_link|interlanguage extension]] on Wikimedia projects to improve and centralize interwiki linking, an attempt to centralize the discussion about [[meta:Interwiki_synchronization|interlanguage link conflicts]] has been set up. </div> }}<br /> {{User:WikimediaNotifier/template| topic = Global bots |content = <div style="position: relative; margin-bottom: 6px;"> <span style="position: absolute; top: -38px; right: 42px; color: #BCBCBC;"><small>2008-11-01</small></span> <div style="float: left; margin-right: 10px;">[[Image:Bot Bienvenido.png|110px|link=m:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy]]</div> On [[meta:Steward_requests/Bot_status#Global_bot_requests|Meta]], a bot account now can get a bot flag for all wikis that allow [[meta:Bot_policy#Global_bots|global bots]]!<br />To be able to run also on your {{SITENAME}}, the community has to <u>explicitly permit</u> global bots by local policy, '''[[meta:Bot_policy/Implementation#Where_it_is_policy|see list]]'''. ''To qualify for global bot access, the following requirements must be met by a bot:'' :::::# it must only maintain <u>interlanguage links</u> or fix <u>double-redirects</u> :::::# it must already be <u>active on several wikis</u>, with <u>long-term</u> contributions to back up its <u>trustworthiness</u><br /> </div> }} | #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Translation of the Week|Translation of the Week]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Commons: Picture of the Year 2008|Commons: Picture of the Year 2008]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#GNU Free Documentation License 1.3|GNU Free Documentation License 1.3]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#The Wiktionary logo dilemma|The Wiktionary logo dilemma]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Software news in brief|Software news in brief]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Wikimania 2009|Wikimania 2009]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Quality illustrations|Quality illustrations]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Software localization|Software localization]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Central Wikimedia help|Central Wikimedia help]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#FlaggedRevs review feature|FlaggedRevs review feature]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Wikipedia globe logo|Wikipedia globe logo]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Interlanguage links|Interlanguage links]] #[[{{User:WikimediaNotifier/translation}}#Global bots|Global bots]] }} </div> aifu1g6s1js8bq2mpgobl9c8gmb7x38 0 3889 472102 31830 2026-08-06T05:11:44Z MGA73 457 Enlig fed i overskift jf. [[Speciel:LintErrors/unclosed-quotes-in-heading]] 472102 wikitext text/x-wiki {{header | forrige=[[Af_en_renaissancepaves_erindringer_bog_8|Bog 8]] | næste=[[Af_en_renaissancepaves_erindringer_bog_10|Bog 10]] | titel=Af en renaissancepaves erindringer | afsnit=Bog 9 | forfatter=Pius II | noter='''Udvalgte tekster fra pave Pius II (Æneas Silvius Piccolomini): Commentarii rerum memorabilium quae temporibus suis contigerunt / Beretning om de mindeværdige ting, som skete på hans tid''' }} __NOTOC__ = NIENDE BOG: Juli 1462 – September 1462 = == 9.1. Abbadias lyksaligheder, juli 1462 == Amiata-bjerget ligger i sienesisk territorium og er lige så højt som Appeninerne. I Italien skal det kun være overgået af de Pistoiensiske Alper og af to andre bjerge. Bjerget er skovklædt helt op til toppen. Den øverste del er ofte hyllet i skyer, og den er dækket af birke. Nedenfor vokser der kastanier, og nedenfor igen ege og korktræer. De nederste skråninger er beplantet med vinstokke og træer, og der er marker og enge. I en afsides bjergdal<ref name="ftn1">^{''In reducta valle.'' Vergil, Æneiden, 6,703: ”In valle reducta”}</ref> vokser der høje fyrretræer, der giver glimrende byggemateriale til bygningsværker både i Siena og i Rom. Her købte Pius bjælkerne til sit palads i Pienza. Det eneste ubevoksede område findes mellem fyrretræerne og kastanierne, og selv her er der godt græs til kvæget. Mod vest skråner bjerget ned mod Sienas kyst, mod syd knejser det over byen Santa Fiora, som vi vil beskrive nedenfor. Mod nord er der udsigt til Pienza og mange sienesiske borge, Siena selv og floden Orcia. Mod øst kan man se Radicofanis klippefæstning og floden Paglia, der forener sig med Chiana og løber ud i Tiberen. På Amiata-bjerget ligger der mange tætbefolkede byer. Byen Abbadia besidder en uovertruffen naturskønhed<ref name="ftn2">^{''Amoenitas''}</ref>. Den ligger i den østlige del omtrent midtvejs mellem bjergets top og floden Paglia. I den midterste del har naturen frembragt en højslette, der er omkring otte stadier<ref name="ftn3">^{Den klassiske længdeangivelse ”stadie” er lig ca. 182 meter}</ref> lang. Den er helt dækket af kastanietræer og afsluttes af vildsomme klipper. Der grundlagde de gamle en by, som til den ene side beskyttes af stejle klipper og til den anden af en voldgrav fuld af rindende vand. Husene i byen er bygget af kvadersten og er meget bekvemme. Tagene er af materialer, der kan modstå sneen. Foran byen har de fældet skoven i en stadies afstand, og her har de køkkenhaver og noget agerjord. Her ligger der et gammelt kloster indviet til Vor Herre Frelseren, et fornemt bygningsværk med kirke og munkeceller. Klosteret skal være blevet grundlagt af longobardernes konge, Rothari<ref name="ftn4">^{Konge af det longobardiske rige i Italien, 636-652. http://en.wikipedia.org/wiki/Rothari}</ref>, og have fået store besiddelser af denne. Abbeden havde tidligere fuld autoritet<ref name="ftn5">^{''Merum et mixtum imperium:'' et feudalt autoritetsbegreb hentet fra romerretten}</ref> over mange borge. Byen hedder Abbadia<ref name="ftn6">^{Abbadia San Salvatore: http://en.wikipedia.org/wiki/Abbadia_San_Salvatore}</ref>, fordi den helt<ref name="ftn7">^{''Pleno jure''}</ref> er underlagt abbediet. Tidligere var abbediets tempel kostbart udstyret, og det havde et fornemt bibliotek. Kun få af bibliotekets bøger er dog tilbage, heriblandt et stort bind med det gamle og det nye testamente skrevet med store bogstaver<ref name="ftn8">^{''Litteri majusculi'': http://en.wikipedia.org/wiki/Capital_letter}</ref>, som Pius gennemså med stor interesse. I dag er klosteret fattigt – alt her på jorden er jo foranderligt! Områdets tyranner har ribbet det for alt, og heller ikke byboerne er forblevet loyale: de forkastede klosterets herredømme<ref name="ftn9">^{''Jugum'': åg}</ref> og gav sig ind under Siena i tillid til, at de under Sienas beskyttelse ville være mere sikre mod fjendtlige angreb. Går man op mod Amiatas top, finder man ca. 1.500 passus<ref name="ftn10">^{''Passus'': romersk skridtmål. 1.000 passus = 1 romersk mil = 1.5 kilometer. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./Passus}</ref> fra klosteret et gammelt kapel, hvor man mener, at Rotharis dronning er begravet. Beboerne viser kapellet stor ærbødighed. Rundt om bor der eneboere, som det er ret vanskeligt at nå op til. Paven besøgte den fornemme dames grav, og gav afladsprivilegier til helligdommen. I juli måned var kirsebærrene endnu ikke modne. En stor kilde fosser frem fra klippen, og ved denne spiste Pius frokost. Bagefter modtog han legationer og personer, der kom med bønskrifter. Efter at have taget afsked med paven steg mange af dem op til bjergets højeste top ad en stejl og vanskelig vej. Ingen ville have vovet opstigningen, hvis ikke de mange birketræer havde gjort det mindre farligt at falde ned. På toppen fandt de et plateau og i midten et enormt klippestykke med et andet ligeså stort klippestykke ovenpå. De klatrede op på disse klippestykker, og da de kom tilbage, fortalte de, at de havde set på Siciliens og Korsikas bjerge deroppefra. En af dem, der begav sig derop, var den venetianske legat, Niccolò Sagundino. Kastanietræerne, der vokser neden for birketræerne, er ret høje og strækker sig mod himlen. Man kan finde mange træstammer, der er så tykke, at selv fire mand næsten ikke kan få armene rundt om dem. Nogle af dem er hule og kan give ly til 25 får. Under kastanietræerne breder der sig områder med græs. De henligger i skygge undtagen om efteråret, når kulden har fået bladene til at falde, og solen stråler ned mellem træernes grene. Hvis der overhovedet er noget sted, som kan hidlokke digterne med sine milde skygger, sølvklare kilder, grønt græs og smilende enge, så er det dette, og her vil de være om sommeren. Efter vores opfattelse, kan selv Cirrha og Nysas skråninger ikke måle sig med Amiatas, selvom der fortælles meget om dem i oldtidens fortællinger<ref name="ftn11">^''Fabulae''</ref>, og Vi ville heller ikke foretrække det penneiske Tempe. Der er hverken slanger eller vilde dyr, og der er heller ikke generende sværme af fluer, ingen bremser, der stikker dig i ansigtet, intet stinkende utøj i din seng, og ingen summen af myg i dine øren, men kun fred og ro i hele lunden. Ingen torne stikker dine fødder. Træerne står sådan, at deres grene i højden kan flette sig sammen og danne et løvdække. Jorden er dækket af græs og skovbær og gennemstrømmes af klare kilder, der pludrer uophørligt. Paven havde bemærket sig dette sted, da han drog forbi det foregående år, og havde valgt det som et velegnet tilflugtssted imod sommerheden – han elskede jo skove<ref name="ftn12">^{''Silvarum amator''. Sml. Horats, Epistolae, 1.10,2: ”ruris amator” (en der elsker det landlige)}</ref> og var glad for at opleve nye steder. Den lærde digter, Campano<ref name="ftn13">^{Giovanni Antonio Campano (1429-1472): http://en.wikipedia.org/wiki/Giovanni_Antonio_Campani}</ref>, som paven havde ophøjet til bispeværdigheden, så Pius’ sejrrige krige og hans hyppige ophold i skove, og skrev følgende vers derom: Bliv ikke forundret over, at Pius sejrer i så mange slag, og at fjendernes arme bliver kraftesløse: for han blev født af moderen, Viktoria, og det var ved hendes bryst, at han lærte at sejre. Og når han elsker skove og rejser igennem hele verden, er det fordi hans fader Silvius avlede ham til dette. Det er således med fuld ret, at Pius færdes vidt og bredt, og at han besejrer alt: at rejse igennem verden har han fra sin fader, at besejre den har han fra sin moder. Paven boede i selve klosteret. Seks kardinaler og mange kurialer logerede i byen. Referendarerne valgte at bo to mil<ref name="ftn14">^{To romerske mil: 6 moderne mil}</ref> væk i Piano, der er ligeså charmerende som Abbadia. På de fastsatte dage kom de til ''signaturaen,'' som paven holdt i lunden snart under det ene træ, snart under det andet, og tæt på de sødtpludrende bække. Hver dag skiftede han sted, og han fandt hele tiden så mange nye kilder og nye skyggefulde steder i dalene, at han havde svært ved at vælge, hvor han ville være. Ved en lejlighed skete det, at nogle hunde gik til angreb på en kæmpestor hjort, der lå i nærheden af paven, medens han var i gang med at signere dokumenter. Men den kastede dem af sig med gevir og hove, og undslap hurtigt mod bjerghøjderne. Nogle gange holdt paven også konsistoriemøde med kardinalerne under kastanietræerne og gav audienser i engene. Hver dag blev han båret igennem skovene fulgt af kuriefolkene, og undervejs tog han sig både af offentlige og private anliggender. Når det blev aften, gik han ud til et sted lidt væk fra klosteret, hvorfra man kunne se Paglia-floden. Der satte han sig sammen med klosterbrødrene og underholdt sig muntert med dem. Den dejlige friskhed ved klosteret var ganske utrolig: i dalen nedenfor bjerget havde solen afsvedet alt, agrene tørstede og træerne var knastørre; man skulle tro, at Phaetons ild havde brændt jorden til aske. Men omkring klosteret og højere oppe var alt grønt, man mærkede ingen hede, og der blæste milde briser: heroppe var der som i de saliges bolig, men nede i dalen som de fordømte sjæles pinsler. Af og til drog kurialerne ned ad bjerget for at jage, og når de vendte tilbage, fortalte de, at heden dernede havde været uudholdelig. Og omvendt fortalte de, der havde vandret rundt i bjergene og omkring de vilde dyrs højtliggende tilholdssteder, at de havde været stive af kulde. == 9.2. Besøg i en klosterruin og i Santa Fiora == Da juli næsten var ovre fik paven lyst til at se kilden i eneboerklosteret ved den berømte flod, Vivo. Det lå ca. 40 stadier væk på den nordlige bjergskråning. Først var der en forholdsvis nem opstigning mellem enge og kastanietræer på ca. tre mil, derefter en nedstigning mellem egetræer på kun ca. 2 mil, men stejl og besværlig. På bakkekammen er der enge uden træer, og der finder man en urt, der kaldes Carolina, fordi den engang mirakuløst blev åbenbaret for Karl den Store som et middel mod pest. Man fortæller, at han drog til Rom ad denne vej, og at hans hær var angrebet af pest. Dybt bekymret herover gik han til ro, da en engel viste sig for ham og sagde: ”Rejs dig, stig op på bjerget, kast dit spyd og pluk den urt, hvis rod spydspidsen rammer. Tør den ved ilden, lav et pulver deraf blandet med vin, og giv de syge det at drikke: det vil uddrive al giften og redde din hær.” Faren fik ham til at sætte sit håb til drømmen. Det er en plante med tornede blade. Den gror tæt på jorden og har en blomst som en tidsel, men med en anden farve. Roden er sød og har størrelse som en cikorie, og ved guddommelig indgriben har den altid mærket efter Karls spydspids, således at miraklet aldrig bliver glemt. Sådan husker de lokale det i hvert fald. Pius anså det for en legende, som Karls beundrere havde fundet på, idet de ikke blot tillagde kejseren hans egne store gerninger, men også Alexander af Makedoniens, han som underlagde sig Orienten.<ref name="ftn15">^{Igen et eksempel på Pius’ skepsis over for mirakler}</ref> Paven drog videre og nåede lidt før middag kilden, som kølig og stor springer ud fra en grotte. Ved siden af står der stadig et kapel bygget af kvadersten, selvom taget truer med at falde sammen, og de omliggende munkeboliger ligger i ruiner. Kastanietræerne skaber sammen med birketræerne en skyggefuld lund. Man gjorde klar til en frokost i skyggen ved kilden, og kardinalerne og referendarerne kom til stede. Paven besluttede at holde ''signaturaen ''inden måltidet. Det var en klar dag, solen var ved at nå sit højdepunkt, men dens varme havde endnu ikke mildnet den strenge kulde. De var nødt til at sætte bordet op direkte i sollyset og underskrive bønskrifterne der<ref name="ftn16">^{D.v.s. ikke i skyggen}</ref>. Således kunne paven komme til at spise efter igen at have fået varmen: han havde fundet mere kølighed end han ønskede! Efter frokosten steg de 16 stadier nedad. Til deres højre side havde de vandstrømmen, der flyder fra kilden og løber gennem stejle klipper og vildsomme slugter med stor larm og kraft. Den nederste del af dalen var et fladt område med frugttræer og en lille ager, der tidligere var blevet bepløjet. Her kunne man se ruiner af en fornem klosterbygning. Engang blev den beboet af kamaldulensermunke, nu bor der kun ugler. Den smukke kirke er stadig tilbage. Ved siden af løber floden, som man kalder Vivaremo<ref name="ftn17">^{''Viva heremus''}</ref>, fordi den flyder fra det øvre eremitkloster til det nedre og aldrig ophører, men giver liv til floden Orcia, som dog ind imellem tørrer ind. Den har også vandmøller, som, selv når de andre vandmøller i området svigter i sommerheden, fortsat maler mel til Pienza og nabobyerne. I det nedre kloster boede abbeden og et kommunitet af munke, der foretrak det fælles liv efter ordensreglen. I det øvre kloster boede de munke, som foretrak et strengere liv og havde glæde af ensomhed og faste. Paven satte over floden og vendte ad en anden vej tilbage til Abbadia. Vejen gik gennem skove med meget høje egetræer, ligeså ranke som fyrretræer. Undervejs observerede han omhyggeligt jordforholdene for at se, om han – hvad han gerne ville - kunne ændre flodens løb og lede den ud i Orcia oven for badene i Vignoni<ref name="ftn18">^{Bagni di Vignoni}</ref>. Han havde ofte tænkt på at rejse en dæmning og skabe en sø, der kunne dække de lavereliggende områder og forsyne området med fisk samtidig med at beskytte det imod fjenders indtrængen. Det ville være et kostbart forehavende, værdigt for en pave med god tid<ref name="ftn19">^{Hvad Pius selv ikke havde …}</ref>. Paven besøgte også Santa Fiora efter invitation fra stedets tyran, som har titel af greve<ref name="ftn20">^{''Comes''. Grevefamilien hed Aldobrandeschi}</ref>. Det var en gammel og fornem slægt, som besad Santa Fiora og mange andre små byer i Amiata-området. Slægten stod direkte under kejseren, men var i forbund med det omkringliggende Siena. På et tidspunkt blev familien fordrevet: sieneserne invaderede området, men kunne kun bevare magten i kort tid. Nogle venner af fæstningskommandanten havde dræbt et svin og inviteret ham til et festmåltid. Undervejs blev han taget til fange og måtte give fæstningen tilbage. I vor egen tid døde grev Guido efter en lang og fredelig regeringsperiode. Han havde ingen mandlige arvinger, men efterlod sig tre døtre, som han i sin sidste vilje anbefalede til Siena med henblik på at gifte dem bort efter deres stand. Den ene blev giftet ind i huset Pecci, de to andre ville ikke nedlade sig til borgerlige ægteskaber og tog sig mægtige ægtemænd: Cecilia ægtede Bosio, en bror til Francesco Sforza, medens Giovanna ægtede Galeazzo, greve af Arco og en livslang ven af Æneas, der også nævner ham i et af sine digte. Grevskabet tilfaldt Bosio, og Cecilia fødte ham en søn, som hun gav faderens navn<ref name="ftn21">^Guido</ref>. Byboerne elsker denne søn, fordi de synes, at han er af deres eget blod. Det var ham, der bad paven om at besøge stedet, og da denne ankom, modtog han ham med udsøgte æresbevisninger. Han sørgede også for, at ruten dertil, der mange steder næsten var spærret af forhindringer, blev ryddet – det kostede et meget stort arbejde. Byen ligger på et højt klippefremspring og er omgivet af stejle og takkede klippesider, som falder ned mod dybe dale. Kun på ét sted er der en farbar adgangsvej fra nabobjerget til bymurene, som går over en dyb slugt. Her byggede de en fæstning, og så længe denne står, har de intet at frygte. Mange krystalklare kilder bobler frem til alle sider. Mod vest springer vandet frem med meget stor kraft, fylder et bassin og løber derefter ud igennem et vandrør og falder brølende ned mod den underliggende dal. I bassinet opdrætter de ørreder – op til en ''cubitus''<ref name="ftn22">^{Gml. Længdemål = 18-22 tommer}</ref> lange – ligesom i et dambrug. Under pavens ophold fangede de mange fisk. Paven steg også ned til det nedre flodløb, hvor man fanger de mest velsmagende ørreder i hele Italien. Indbyggerne fiskede i pavens nærvær og fangede en stor mængde<ref name="ftn23">^{Med mindelse til fiskefangsten i Lukas 5,4-6: ”Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: ”Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!” Men Simon svarede: ”Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.”&nbsp;Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges.” Der antydes en identifikation mellem Kristus og hans stedfortræder, pave Pius}</ref>. == 9.3. Paven møder en fattig bonde == På tilbagevejen passerede de midt igennem en flok kvæg, som græssede på engene. Hyrden havde aldrig set paven. Betaget af kardinalernes dragter og hoffolkenes prydelser var han et øjeblik i tvivl om, hvem af dem, der var paven, og som han skulle vise sin respekt. Men da han så den gyldne bærestol, der blev båret på skuldrene af mænd placeret imellem ryttere, besluttede han sig for at vise sin respekt for den mand, der sad i bærestolen. Han skyndte sig at malke en ko, der stod ved siden af, og rakte derefter glad paven mælken i den skål, som han selv plejede at spise og drikke af, for han mente, at paven måtte være tørstig på grund af varmen. Ihukommende den mand, der i begge hænder rakte vand til perserkongen Artaxerxes på rejse<ref name="ftn24">^{Plutark, Artaxerxes 5,1}</ref>, smilede paven og afviste ikke den sorte, fedtede skål. Han berørte skålen med læberne, som om han drak af den, og rakte den videre til kardinalerne. Man måtte ikke tro, at paven ringeagtede tjenstvilligheden og hyldesten fra en fattig bondemand, der havde givet ham det bedste, han havde. Og paven tænkte på, at manden sikkert ville have givet ham endnu bedre ting, hvis han have haft dem. == 9.4. Pavens tale til udsendinge fra Siena == I Abbadia ankom fire legater fra Siena til paven medbringende gaver: kostelige vine, hvide brød, fede lam, kalve og årstidens frugter. Francesco Aringhieri holdt tale og forsøgte at undskylde sendefærdens forsinkelse. Han udbredte sig om sienesernes hengivenhed over for Pius og anbefalede byen og folket. Til sidst bønfaldt han paven om at komme til Siena og trøste sine kære børn ved sin tilstedeværelse. Også Leonardo Benvoglienti var til stede – ham hvis ord i senatet Vi har berettet om oven for. Han forsøgte at snakke godt for sig hos paven i den tro, at paven var uvidende om hans handlinger. Pius lyttede velvilligt til alt, hvad der blev sagt og svarede så følgende: ”Med taknemlighed modtager Vi de gaver, som I har medbragt fra Vort fædreland. Det er jeres egen sag, hvis I af en eller anden presserende årsag grund ikke kunne møde Os, da vi drog ind i jeres territorium. Det sienesiske folks sendefærd forøger næppe pavens ære, for i hans følge er der altid kardinaler og legater fra de mægtigste konger og fyrster. Til gengæld måtte det være i jeres egen interesse at møde paven, så snart han ankom til jeres territorium, for at jeres naboer ikke skulle tro, at der var opstået strid mellem jer og Os. For intet generer dem mere end at se en af jeres medborgere på den apostoliske trone, som er jer venligsindet. Men sådan ser det måske ikke ud for jer, da I har forsøgt at støde Os fra jer ved uhørte og usømmelige dekreter. I anbefaler Os Vort fædreland, men selv forfølger I fædrelandet og fremmer fjendens sag. Hvem er jeres by mere fjendtligsindet end Firenze? Denne rivaliserende, magtbegærlige og rige by med et udstrakt territorium har hænderne om jeres hals. Fjenden står allerede ved den fjerde milesten og pønser altid på jeres ødelæggelse. I frygter ham, men alligevel søger I ikke hjælp mod den truende storm. Der er to ting, der kan redde jeres sag: rigdom og enighed. Den første har Vi kunnet give jer ved hver sommer at tage ophold hos jer sammen med den Romerske Kurie: på samme måde som en flok får gøder agrene, således gøder den Romerske Kurie byerne. I har nu allerede spildt fire år ved misundeligt og stædigt at nægte Os det lidt, vi beder om for adelens skyld. Og nu har I i jeres hårdnakkethed vedtaget dette yderst arrogante dekret, og I har oven i købet gjort det strafbart med døden at tale eller bare hviske imod det. I sætter jeres eget dekret højere end evangeliet. Men det er der intet mærkeligt i, for hos jer har Kristus mindre autoritet end Leonardo og hans følgesvende. Det må jo besynderligt nok være, fordi I synes, at kort varighed øger en tings betydning! Jeres lov varer jo kun i få dage, men evangeliet varer ved indtil verdens ende. I vil ikke vide af den Romerske Kurie. I ringeagter den velstand og bistand, som I kan bruge til at forsvare jer mod fjendens anslag. Endelig stræber I ikke efter den enighed, der er det andet middel til at beskytte sig imod fjenderne. Vi kan kun opfordre jer til selv at søge denne enighed; det er ikke Os, som kan give jer den. Dette har vi ofte talt om i Siena. Vi har sagt jer, at borgernes kærlighed er det stærkeste bolværk for byen. Vi har bedt jer fjerne selve kimen til uenighed, det vil sige selve jeres partinavne. Vi har henstillet til jer om at skabe enhed i jeres stat: dette kan ikke ske, hvis Adelspartiet og De Tolvs Parti bliver holdt uden for. Men I har ikke villet lytte til Vore råd og har i stedet fulgt jeres eget hoved. Forgæves anbefaler I os en by, som går til grunde på grund af private fejder. På den ene side bønfalder I Os om at styrke jeres by ved et besøg, og på den anden side afskrækker I os ved helt uacceptable dekreter. På samme tid inviterer I os ind og holder os ude. I vil, og I vil ikke. Hvis I virkelig havde ønsket, at den Romerske Kurie skulle komme til jer, så havde I allerede vedtaget dekreter, der var mere imødekommende over for Vore ønsker. Når I selv er tvivl, om Vi skal komme, så må Vi også være det. Nu vil Vi tage til Pienza og indvie templet der. Så vil tiden og jeres handlinger vise Os, hvad der skal gøres.” Da de havde hørt denne tale, forsøgte oratorerne at argumentere imod pavens indvendinger, men alt, hvad de sagde, blev straks imødegået af Pius. Og allermest gendrev han Leonardos luskede og forfængelige udtalelser. Da de havde diskuteret i to timer, meddelte legaterne<ref name="ftn25">^{Bemærk hvordan begreberne oratorer og legater bruges synonymt}</ref>, at de ville aflægge beretning til senatet om, hvad de havde hørt, og drog bort. == 9.5. Udsendinge fra Ungarn == Marskallen af Toulouse havde fulgt paven på hans rejse. Da han havde opholdt sig nogle dage i Abbadia, hørte han, at der snart ville ankomme nye legater fra Frankrig med mere forsonlige instrukser. Han udbad sig nu og fik tilstået nogle personlige gunstbevisninger (de, der er udsendt i offentlige anliggender, sørger sandelig også for deres egne private!). Derefter drog han bort i al venskabelighed. Der ankom også en fornem baron udsendt af den ungarske konge. Han vakte tillid ved sin majestætiske holdning og sine udsøgte manerer. Året før var han blevet udløst af fangenskab hos tyrkerne. Han holdt en tale med følgende indhold: tyrkernes hersker tilbød ungarerne fred, hvis de ville forlade Valakiet og Bosnien. Han var i gang med omfattende krigsforberedelser og ville utvivlsomt invadere landet med store styrker, hvis ikke ungarerne accepterede de stillede vilkår. På den ene side syntes kongen, at det ville være forkert at forråde sine allierede og undersåtter til fjenden. På den anden side havde han ikke de fornødne styrker til alene at bære så stor en krigsbyrde. Han bad derfor om, at man ikke lod ham i stikken. Hvis Ungarn gav efter over for tyrkerne, måtte man vente deres hære i Italien. Han kendte Mehmeds plan: denne tragtede efter herredømmet over hele Vesten. Når Ungarn var nedkæmpet, ville dette heller ikke være svært for ham. Man måtte ikke forlange mere af ungarerne, end de kunne yde. Skønt paven i forvejen var presset af de store udgifter til krigen i Italien og havde problemer med at finde penge dertil, sagde han dog, at han for egen regning ville hverve 1.000 ryttersoldater, som skulle slutte sig til kongen, når denne drog i krig. Også venetianerne ville sende hjælp. Han opfordrede ungarerne til ikke at miste modet, for næste år ville man kunne sende flere hjælpetropper. Tilfreds med dette tilsagn vendte legaten tilbage til Ungarn. Kardinalen af Esztergom<ref name="ftn26">^{''Cardinalis strigoniensis'', d,.v.s. kardinalen af Strigonium = Esztergom (ung.) = Gran (ty.)}</ref> udbetalte pengene på pavens vegne, og venetianerne sendte kongen 20.000 dukater. == 9.6. Grevskaberne Valence og Dié overdrages til den Romerske Kirke == Medens paven opholdt sig i Viterbo, overrakte kardinalen af Arras på et konsistoriemøde et brev fra kong Louis af Frankrig. I brevet blev han selv udnævnt til prokurator i den pågældende sag, og i denne egenskab overdrog han to grevskaber i Dauphinée ved Rhône-floden til den Romerske Kirke. Det drejede sig om grevskaberne Valence og Dié. Pius tog imod dem og besluttede derfor at sende Antonio da Noceto til kongen for at anmode om faktisk besiddelse af de skænkede områder og bekræftelse af løftet. Den seneste herre over disse områder var blevet kastet i fængsel af sine nevøer. I sin sidste vilje havde han gjort Frankrigs konge til sin arving på den betingelse, at hvis denne nogen sinde tillod, at hans nevøer fik noget som helst af hans ejendom, så skulle arven tilfalde den Romerske Kirke. Charles, der var konge på det tidspunkt, tilsidesatte testamentet og gav en del byer, der havde tilhørte testator, til de arveløse nevøer. Da Louis blev konge, besluttede han at give Kirken, hvad der med rette tilkom den. Kardinalen af Arras blev udstyret med den fornødne fuldmagt og overdrog arven til Pius med undtagelse af den del, der lå på den anden side af Rhône-floden. Kardinalen mente, at overdragelsen nu var gennemført, skønt områdernes administratorer i første omgang havde ignoreret hans ordrer. == 9.7. Slaget ved Seckenheim, 30. juni 1462<ref name="ftn27">^{Slaget ved Seckenheim den 30. juni 1462 blev afgørende for magtforholdene i Tyskland i denne periode, idet sejren sikrede palatinergrevens dominerende stilling}</ref> == Medens dette gik for sig, skete der følgende i Tyskland: markgreve Karl af Baden indkaldte sine krigsfæller og rejste en stor hær. Derefter drog han imod Palatinergreven, og invaderede fjendens territorium som en frygtelig storm: han afbrændte gårdene, ødelagde byerne og hjemsøgte hele området med ild og sværd. Han sejrede, men uden på noget tidspunkt at komme i kontakt med fjenden. Succesen steg ham til hovedet, og han begyndte at ringeagte sin fjende. Hvis hans krigsfæller ville lytte til ham, så skulle han brændemærke fjenden med vanære: han ville personligt og med et særligt udvalgt rytterkorps drage til Heidelberg og hærge dyreparkerne og vildthegnene uden for bymurene. Man tilsluttede sig hans plan: medgangen gjorde dem blinde. 800 ryttersoldater blev udtaget fra alle tropperne, stærke mænd, der var veludstyrede med heste og våben. Uden frygt begav de sig af sted ad den eneste vej mellem bjergene og floden Neckar, der løber fra Schwaben til Rhinen og afvander Heidelberg. Palatinergreven fik af sine spejdere underretning om deres ankomst. Han anbragte nu en del af sine styrker i et baghold. Med resten af sin hær drog han uventet sin fjende i møde og indledte kampen under store krigsråb. Et forbitret slag blev indledt. Badenserne blev presset både forfra og bagfra og kunne hverken komme frem eller tilbage. Deres eneste håb var deres sværd<ref name="ftn28">^{Egtl. ”deres arme”}</ref>. Flugtvejen var lukket. Alle opildnede hinanden til kamp. De kæmpede af alle kræfter, og palatinergrevens rytteri var ved at vige, da hans fodfolk brød frem fra bagholdet og med deres lange spyd foranstaltede en frygtelig nedslagtning af hestene. Dette gav palatinergreven sejren, men denne var blodig, for hans rasende fjender, hvis heste var blevet dræbt under dem, kom på benene igen, genoptog kampen til fods og nægtede at erklære sig for overvundet, så længe de ikke var blevet såret. Derfor omkom mange på begge sider. Markgreven af Baden blev taget til fange sammen med sin broder, der er biskop af Metz, greven af Württemberg og mange andre baroner og adelsmænd. Lænket med jernlænker blev de kastet i et uhumsk fængsel. Palatinergreven jublede på barbarisk vis, hånede de besejrede og behandlede dem med grusomhed. Alt dette gavnede i høj grad Diether af Isenburgs sag blandt tyskerne, da palatinergreven var en af Diethers støtter, og markgreven af Baden en af hans fjender. Da paven modtog det ulyksalige budskab i Abbadia, sagde han: ”Vore hærføreres overmod har svækket sagen om Mainz, men ikke ødelagt den. Så længe Pius lever, vil Diether ikke lede kirken i Mainz med det Første Sædes tilladelse. Og hvis ikke Vi tager fejl, vil sejren, som nu er gået til fjenden, snart vende tilbage til vore forbundsfæller.” == 9.8. Kølig modtagelse af pavens udsending ved det franske hof == På den samme tid havde biskoppen af Ferrara et møde med kongen af Frankrig, hvor han fremlagde pavens ønsker. Han fik et helt andet svar, end han havde ventet. Med typisk fransk mistænksomhed ringeagtede Louis alt, hvad der blev sagt om tyrkerne og opfattede det som en skrøne, der havde til formål at trække den sicilianske sag i langdrag. Da biskoppen insisterede og bad om et mere positivt svar, sagde Louis, at han kort tid efter ville sende sine egne legater til paven for at forhandle om de sicilianske og tyrkiske spørgsmål<ref name="ftn29">^{Sammenkædningen af felttoget mod tyrkerne og den sicilianske krig satte paven under stærkt pres. Louis siger til Pius: Hvis du ikke hjælper mig mod Ferrante, vil jeg ikke hjælpe dig imod tyrkerne. I princippet skal Pius herefter vælge, hvad han mest vil: føre krig mod tyrkerne med franskmændenes nødvendige hjælp eller holde franskmændene ude af Syditalien. Havde han for alvor havde kunnet regne med fransk støtte mod tyrkerne, ville valget have været meget svært, men så listigt som Louis spillede det store diplomatiske spil, måtte paven frygte, at selvom han lukkede franskmændene ind i Syditalien, ville han alligevel ikke få deres hjælp mod tyrkerne. Eksemplet med den Pragmatiske Sanktion måtte skræmme}</ref>. I mellemtiden ville han genindsætte den fordrevne Henry VI af England som konge. Han var i ikke i tvivl om, at han kunne udrette dette inden et år. Da biskoppen hørte dette, sagde han: ”Jeg tror nu snarere, det vil tage fire år,” og med disse halvt spøgende ord tog han afsked med kongen. == 9.9. Dronning Margaret af England beder Frankrigs konge om hjælp == Dronning Margaret af England<ref name="ftn30">^{Margaret (1430-1482): http://en.wikipedia.org/wiki/Margaret_of_Anjou}</ref> var på dette tidspunkt blevet fordrevet fra England og opsøgte Louis. Hun skal i en forsamling af adelsmænd have talt således til kongen: ”O du Frankrigs hæder! Jeg kommer til dig med ydmyge bønner. Min fader, René, din onkel, lod mig ægte Englands konge, Henry, for at give din fader fred i riget. Mit bryllup medførte en våbenhvile, og mit ægteskab genrejste Frankrig, der for en stor del lå øde hen. Men den fred, som jeg gav til andre, kunne jeg ikke selv få. Ligesom en kærte gav jeg lys til andre, medens jeg selv brændte ud. Freden med Frankrig bragte mig krig. De englændere, der blev uddrevet af dit rige, kunne ikke holde fred hjemme i England. De har fundet følgende årsag til strid: de påstår, at min mands forfædre ikke fik riget retmæssigt, men at dette tilkommer hertugen af York, der på grund af et oprør er blevet sendt i eksil. Greven af Warwick, der blev udvist af samme grund, har nu gjort fælles sag med ham, og begge samler stærke styrker. Min mand, der lige så godt kunne have være født som kvinde<ref name="ftn31">^{Henry VI blev anset for veg, slap og kvindagtig}</ref>, er faldet i deres hænder. Man har afholdt et parlament i London, hvor de stadfæstede min mand som konge, så længe han lever, men gjorde vores søn arveløs og erklærede mig selv for en fjende af riget. Hertugen af York fik bevilget en årlig indkomst på 10.000 guldmark og blev lovet kronen, når Henry dør. Jeg har kæmpet imod hertugen og besejret ham i et slag. Jeg reddede min mand ud af fjendens hænder og genvandt størstedelen af riget. Men da krigslykken vendte, blev jeg tvunget til at forlade riget. Sammen med vores søn, som jeg fødte i forventning om, at han skulle arve kongemagten, og med min mand, der har haft den i over 40 år, flygtede jeg til skotterne, og søgte i min kvide hjælp fra dem, der har været rigets uforsonlige fjender. Og jeg blev ikke afvist: selv mine fjender havde medynk med mig i min ulykke. Skotterne tøvede ikke med at hjælpe en fordreven dronning og viste hende gavmildt gæstevenskab. Men hvad skulle jeg gøre? Skotterne er ikke stærke nok til at sætte mig på tronen igen. I England er hertug Edward af York blevet udråbt som konge og accepteret som sådan af næsten hele riget. Hvis ikke jeg får hjælp fra dig, som er af mit eget blod, så vil mine bestræbelser være forgæves. Du har magt til at gribe ind i de engelske forhold. Fra din fader har du arvet et rige i fred, rigt og velforsynet med stridsfolk. Alle adlyder dig. Og hvad er vel England sammenlignet med Frankrig? Næsten alle krigsfolk i England er nu faldet. Bare på ét år er mere end 100.000 soldater omkommet i slag. Men utallige er de styrker, som kæmper for dig, og du mangler ikke penge. Forbarm dig over en fattig dronning og en fordreven konge. Du og jeg og han er beslægtet på samme måde: han er søn af din tante, jeg er datter af din morbror. Det er ikke vores egen skyld, at vi har mistet riget. Vi er blevet fordrevet uretmæssigt. Hvad er mere værdigt for en konge end at hjælpe andre konger, der bliver behandlet uværdigt? Det taler til stor ros for dig, at du har sendt penge til min bror, der er i vanskeligheder i kongedømmet Sicilien. Og det taler til din endnu større ros, at du har sendt bistand til kongen af Aragonien imod katalanerne. Jeg er ikke i tvivl om, at du også vil hjælpe mig selv, min mand og min søn. Du som ikke svigter fremmede, vil heller ikke lade dine egne i stikken. I to kongeriger arbejder du på at genrejse den tabende part og støtter den retfærdige sag: føj nu et tredje til. Oldtiden nævner flere ved navn Herkules, men den ene af dem får æren for alle de andres bedrifter. Men disse ikke værdige at måles med dine: hvis du – som jeg tror – genindsætter tre uretmæssigt fordrevne konger på deres troner, så vil senere generationer dyrke dig som den største Herkules. Det er heller ikke meget, jeg beder dig om, broder<ref name="ftn32">^Fætter</ref>: hvis du bevilger mig 10.000 soldater, så vil jeg - bistået af skotterne og af dem, der i stilhed holder med mig i England - med lethed nedkæmpe Edward og give dig og alle dine efterkommere Englands rige som allieret for evigt. Det bønfalder jeg dig om som din søster<ref name="ftn33">^Kusine</ref>. Hvis du giver mig det, så vil jeg atter komme til at herske, jeg vil efterlade min søn som arving til riget, og på min grav vil der stå: Dronning Margaret. Men hvis du lader mig i stikken, så vil jeg dø i eksil – og det til din store skam!” Da han havde hørt disse ord, bød Louis sin kusine være ved godt mod: Han var ikke selv en Herkules og tilhørte ikke Aeacus’ slægt<ref name="ftn34">^{''Genus Eacidarum'': Enn ''ap ''Cicero, Diu 2.56; Ovid, Metamorph. 8,3}</ref>. Men hans blod var fransk, og han nedstammede fra Karl den Store, som ingen fra oldtiden kunne måle sig med, selvom talentfulde digtere havde svedt nok så meget over deres lovprisninger af Alexander. Franskmændenes bedrifter gav genlyd både i Østen og Vesten, og et større navn fandtes ikke under solen. Han selv ville ikke stå tilbage for sine forfædre. Skønt han nu havde brugt mange penge på krig både i Italien og i Spanien, ville han dog ikke glemme England, selvom dette rige altid havde været fjendtligt stemt over for franskmændene. Hertug Edward havde forrådt sin konge og var nu en vanæret meneder, der ville blive straffet. Ufortøvet udpegede Louis hærførere, der skulle følge dronningen med en hær, og han stillede det ønskede antal soldater til rådighed. Man siger, at dronningen tilkaldte deres officerer og underofficerer<ref name="ftn35">^{''Ductores, centuriones, decani''}</ref> og talte således til dem: ”Jeg er klar over, I tapre mænd, at der er nogle iblandt jer, som synes I er blevet sat på en svær opgave. I tager til England på den anden side af havet for at gå i krig. I tror, at I vil møde den jernhårde slægt af mennesker<ref name="ftn36">^{''Durum a stirpe genus:'' Vergil, Æneiden 9, 603; jf. samme 1, 302 ff.}</ref> med vildt mod, som Frankrig engang tabte til. Men det skal I ikke være bange for. Hele blomsten af deres stridskraft er faldet i de tidligere krige. Der er ingen tilbage af dem, der hærgede Frankrig. Englænderne har selv hævnet jeres blod: nu hvor adelen er dræbt, må de i stedet bevæbne den almindelige befolkning. I vil komme til at kæmpe imod frygtsomme og utrænede soldater, hvis de da overhovedet tør vente på jer og ikke flygter, endnu før de ser jeres standarder. Følg mig, I strålende krigere! Jeg fører jer til plyndring, ikke til kamp. Rovet fra Frankrig, som har beriget England igennem så mange år, vil I bringe tilbage igen. Der er ingen fare. Blot at vove det, er at vinde. Hvis I møder en fjende – hvad jeg ikke tror – så vil jeg selv kæmpe i frontlinien, jeg vil være selv den første, der opfanger deres spyd, og helt uden frygt vil jeg også selv være den første, der angriber deres fremrykkende rækker. Jeg kender englænderne. Ofte har jeg gennembrudt deres slagorden, og jeg har slået meget hårdere tropper ned end dem, de har nu. Følg en dronning, ligesom I engang fulgte en ung bondepige!<ref name="ftn37">^{Jeanne d’Arc}</ref> Det er en retfærdig sag, I skal forsvare. Som sejrherrer vil I hjemføre rige belønninger. Og skulle krigslykken være imod os, så er jeg aldrig selv flygtet fra et slag, hvor min hær gik til grunde. Sammen med jer vil jeg enten sejre eller blive besejret. Men intet ondt kan ramme mig, for herren selv hævner den, der falder i en retfærdig sags tjeneste. Jeg vil være hersker enten i denne eller i den næste verden. Dette er mit sindelag som kvinde. I, som er mænd og hærdede i krig, vil vel ikke være mindre modige.” Talen blev modtaget med stort bifald af soldaterne. Alle beundrede kvindens dristighed, mandsmodet i kvindebrystet<ref name="ftn38">^{Kvinden med mandsmod er et tema hos Pius/Piccolomini, som han har fra Cicero. Han brugte det også om Margrete den I af Danmark i krigen mod den svenske konge Albrecht: ”Hun udviste mandhaftighed og hendes modstander kvindagtighed”. (Fra teksten om Danmark i Piccolominis De Europa)}</ref> og hendes ord, der var fulde af fornuft. Man sagde, at ånden hos jomfruen, der havde indsat Charles som konge<ref name="ftn39">^{Jeanne d’Arc}</ref>, var kommet til live igen hos dronningen. De opildnede hinanden, og det forekom mændene vanærende at være mindre modige end en kvinde. Alle meldte sig villigt, gik ombord i skibene og sejlede til Skotland. Da biskoppen af Ferrara forlod kongen af Frankrig, tog han til hertug Philippe af Bourgogne og nåede til Brabant, der engang var en del af Belgien. Det er hensigtsmæssigt, at vi her indsætter et afsnit om Philippes herlige bedrifter. Selv om han var af fransk slægt, så regerer dog han under det burgundiske navn og står i spidsen for mange folkeslag, han har stor magt og er berømmelig i krig. == 9.10. Hertug Philippe af Bourgogne == Man siger, at burgundernes oprindelse er romersk. Det har vi ikke selv kunnet verificere, men det står til gengæld fast, at burgunderne drog ind i Frankrig fra Germanien. Det var både et vildt og barbarisk folkeslag og en fjende af det romerske imperium. Ofte og med vekslende held kæmpede de mod Konstantin den Stores efterfølgere, indtil de omsider vandt sig det område, som eftertiden gav navnet Burgund<ref name="ftn40">^Bourgogne</ref>. Vi nægter sådan set ikke, at mange romere er blevet barbarer, eller at mange barbarer ligeledes er blevet romere<ref name="ftn41">^{Hermed holder Pius åbent for påstanden om, at burgunderne stammer fra romerne, selvom han nok gør det af diplomatiske grunde}</ref>. Vi tænker her på valakerne på den anden side af Donau: de stammer fra folk, der engang blev sendt fra Italien mod sarmaterne for at forsvare rigets grænser, men endte med at blive mere barbariske end disse barbarer selv, selvom de stadig bruger nogle ord fra vores sprog. Burgundernes områder vandes af floden Saone, der har sit udspring i Jura-bjergene. Den flyder ud i Rhône-floden i nærheden af Lyon. Burgunderne omfatter mange stammer: sekvanerne og vesontierne, som floden Doubs flyder forbi; lingonerne, kavillonerne, matiskonerne, altisiodorerne og hæduerne, som engang var det ledende folk blandt alle disse og næsten alle de andre keltiske stammer. Blandt disse folk grundlagde Herkules – ifølge Diodorus Siculus – byen Alise og avlede dér sønnen Galates. Denne forenede akvitanerne og belgierne med kelternes rige og gav det navnet Gallien efter sig selv<ref name="ftn42">^{Diodorus Siculus 5.24,2}</ref>. Philippe le Hardi<ref name="ftn43">^{Philippe le Hardi (1342-1404): http://en.wikipedia.org/wiki/Philip_the_Bold}</ref>, søn af den franske kong Jean II<ref name="ftn44">^{Jean II (1319-1364): http://en.wikipedia.org/wiki/John_II_of_France}</ref>, fik Bourgogne som medgift af sin broder Charles V<ref name="ftn45">^{Charles V (1338-1380): http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_V_of_France}</ref>, der også var konge. Det skete, da han ægtede datteren af greven af Flandern. Med hende fulgte også selve Flandern og mange andre landområder. Hans søn, Jean sans Peur<ref name="ftn46">^{Jean sans Peur (1371-1419): http://en.wikipedia.org/wiki/John_the_Fearless}</ref> herskede over et endnu større landområde, idet han til den fædrene arv føjede mange andre områder i Frankrig. Da han blev dræbt, blev han efterfulgt af Philippe II<ref name="ftn47">^{Philippe le Bon (1396-1467): http://en.wikipedia.org/wiki/Philip_the_Good}</ref>, der hverken stod tilbage for faderen eller farfaderen. Under ham blomstrende Bourgogne i forbløffende grad, og adskillige områder, der havde ringeagtet hans fader, gav sig ind under ham. I dag hersker han ikke blot over burgunderne, men også over mange andre belgiske folk: menapierne, velokasserne, morinerne, atrebatenserne, ambianerne, nervierne og mange andre med gamle navne, som i dag lever i Champagne, Brabant, Picardiet, Flandern og Hainault. Senere er også bartuakerne kommet til, som idag hedder luxemburgenserne, samt hollænderne og zeelænderne, der bor på øer i Rhinen, og hinsides dem det gamle frisiske folk, der bor på tysk jord. Over alle disse store og blomstrende folk hersker Philippe. Philippe beundrede sin faders ry, og så tidligt han kunne, trænede han sin kampstyrke ved ridning, bueskydning, løb og spring. Han hærdede også sig selv gennem spydkastning og andre militære idrætter. Hans første felttog var mod armagnakerne. Det gik således for sig. Jacques d’Harcourt<ref name="ftn48">^{Huset Harcourt: http://en.wikipedia.org/wiki/House_of_Harcourt}</ref>, som tilhørte en fornem fransk adelsslægt, havde ry for at være på burgundernes parti og var en nær ven af Philippe. Han blev modtaget som ven i byen Saint Riquier i området Amiens, men derefter afslørede han sig som fjende, idet han besatte byen, indlod 3.000 armagnakere og hærgede hele omegnen. Da Philippe hørte det, sendte han straks tropper af sted for at standse de fjendtlige angreb. Kort efter fulgte han selv efter med resten af sine styrker. Han slog lejr et stenkast fra byen og belejrede fjenden intenst. Nødvendigheden burde have fået Harcourt til at overgive sig, men hans skyldbevidsthed fik ham til at opgive ethvert håb om tilgivelse. Nu kom der så brev fra dauphinen<ref name="ftn49">^{Charles af Frankrig}</ref>, der indgød mod i den vaklende: der stod nemlig i brevet, at 12.000 ryttere var på vej gennem afsides egne for at gøre ende på belejringen. De nærmede sig allerede den 15. milesten, og der var alt muligt håb om, at de kunne tilintetgøre den intetanende fjende. Men også Philippe fik nys herom. Da han hørte, at armagnakerne var nået til floden Sommes munding, foretrak han at hæve belejringen og gå imod de fjendtlige tropper, der bevægede sig frem i ilmarch, snarere end at afvente et slag foran den belejrede by. De belejrede tropper ville jo gøre udfald fra byen, og han selv ville komme til at kæmpe på to fronter. Han drog derfor af sted med sine tropper i kamporden, og da han nåede til den niende milesten, fik han øje på fjenden. Philippe holdt da følgende tale: ”Kammerater! Jeg ser nu armagnakerne drage imod os parate til kamp. Vær ved godt mod. I tillid til jeres tapperhed vil jeg i dag modtage kampens sakramente. Enten vil I give mig et udødeligt ry, eller også vil det være jeres skyld, at jeg ikke længere er i de levendes tal. Vi skal kæmpe imod menedere<ref name="ftn50">^{Franskmændene og den franske kongefamilie}</ref>: for på trods af al ret og rimelighed, på trods af edsvorne løfter og under påskud af fredsforhandlinger dræbte de jeres hertug, min fader<ref name="ftn51">^{Jean sans Peur} </ref>, ikke i krig eller på slagmarken, men medens han var ubevæbnet. I dag vil disse forbrydere bøde for deres store ugerning. Hvis I viser jer som mænd, er der ingen grund til frygt: vi skal jo kæmpe mod folk, som I ofte har besejret under min fader. Sørg for, at de ikke lærer at sejre, medens det nu er mig, der er jeres hertug og fører! Kæmp af alle kræfter for en sejr i dette mit første slag.” Med disse ord gav han tegn til kamp. Fra begge side kastede man sig ivrigt ud i kampen. På den ene side lød kampråbet ”Bourgogne” og på den anden ”Armagnac”. Den højre fløj blev anført af en baron<ref name="ftn52">^{Eller ”en adelsmand fra Bar”: baro quidam nobilis}</ref> iført en hertugs insignier, den venstre af Antoine de Croy. Midten blev anført af Philippe selv. Han var iført en almindelig soldaterkappe for ikke at blive genkendt. Slaget begyndte, og der blev kæmpet forbitret i nogen tid, da der begyndte at komme uorden i burgundernes højre fløj. Som sagt blev denne anført af en baron iført hertugelige insignier. Medens han var i færd med at opmuntre og opildne sine folk, blev han dræbt under et voldsomt fjendtligt anfald. De tapreste soldater faldt sammen med ham, og burgundernes højrefløj begyndte at vige. Men den fik hjælp af dem fra midten, fik kræfterne tilbage og genoptog kampen med endnu større vildskab. Så holdt en armagnaker den dræbte barons kappe og hans blodige tøj op som om det var plyndringsbytte fra den dræbte hertug og råbte med høj røst: ”Hvorfor så kampivrige, stakkels burgundere? Hvorfor denne vildskab? Hvorfor kæmper I videre nu, da I har mistet hertugen? Kan I måske vinde en død tilbage? Overgiv jer hellere og spar jeres blod.” Den blodige klædning berøvede dem modet, og en skammelig flugt begyndte. Da Philippe bemærkede dette, blev han ude af sig selv af sorg og raseri. Han turde ikke længere håbe på sejr, men blot på en hæderfuld død, og – stadig uden at være blevet genkendt af fjenden – kastede han sig ud i kampen der, hvor han så sine egne vige i forvirring, og søgte at gang i kampen igen. Han gik til angreb på fjenderne snart her, snart der, og kæmpede som den tapreste soldat. Fra alle sider blev han selv angrebet med sværd og lanser, men – helt utroligt – overgav han sig ikke eller gav sig til kende, selvom han blev såret af to spyd. Da hans sværd blev hugget sønder, greb han sin stridsøkse, der hang fra hans saddel, og splittede spyddene, der pressede ham. Med en kraftanstrengelse dræbte han med øksehug de to mænd, der truede ham mest, trængte igennem mængden af omkringstående fjender og nåede frem til den venstre fløj. Da Antoine så ham uskadt, råbte han: ”Soldater, se hertugen. Vi er reddet!” Der opstod nu en utrolig begejstring, og så stor kampiver opflammede soldaterne, at man gjorde udfald fra denne fløj. Nu vendte krigslykken: de besejrede sejrede, de flygtende slog forfølgerne på flugt, for da slaget blussede op igen, kunne armagnakerne ikke modstå burgunderne. I denne kamp faldt 6.000 af armagnakerne og 3.000 blev taget til fange. Philippe tog personligt deres hærfører, Poton de Sentrailles, til fange og hjemførte et rigt bytte. Af burgunderne savnedes kun 800. Så langt vi kan huske tilbage, er der ikke blevet udkæmpet et så voldsomt slag i Frankrig. Som resultat af sejren blev byen Saint Riquier genvundet, og Jacques d’Harcourt flygtede i hemmelighed sammen med nogle få af sine folk.<ref name="ftn53">^{Som yngre man mødte Piccolomini hertug Philippe og havde timelange samtaler med ham: det er højest sandsynligt, at beskrivelsen af hertugens kampe delvis hviler på hertugens egen fortælling til Piccolomini}</ref> == 9.11. Flere slag mellem burgunderne og armagnakerne == I området ved Senlis ligger byen Crepy. Her plagede to førere af tropperne fra Guyenne, La Hire og Cainetus – begge berømte soldater, deres naboer med stadige angreb. Philippe tvang dem til at overgive sig og tillod dem at drage bort, men uden tøj og ejendele. Han indtog også den vigtige by Vitry i distriktet Champagne ved Chalons og forvoldte fjenden store tab. Efter lang tids belejring havde franskmændene indtaget borgen Clairmont, hvor der opholdt sig mange burgundiske adelsmænd, iblandt dem den fornemme adelsmand, Antoine de Vergy. Philippe genvandt byen og befriede dem. I mellemtiden angreb fjenden borgen ved Saint Dizier om natten: de brugte stiger og indtog både byen og fæstningen. Så indkaldte de forstærkninger fra Trèves og Bar og fortsatte med at hærge omegnen. Philippe sendte nu Jean de Vergy i forvejen med en del af styrkerne og fulgte selv efter med resten. Da Jean ankom, fandt han til sit store held, at fjenden var ude på togt, og han indtog uden videre den tomme by. Men fjenden vendte tilbage via byens fæstning, og i tre dage og nætter blev der kæmpet forbitret i gaderne. Til sidst trak burgunderne sig tilbage med den plan at lokke fjenderne væk fra fæstningen. For at få dem til at tro, at de var på flugt, brød burgunderne byporten ned. Da armagnakerne ivrigt optog forfølgelsen, foretog Vergy en omgående bevægelse, afskar dem tilbagevejen til fæstningen og genoptog kampen med ny energi. Armagnakerne blev besejret og overgav sig. Omkring 3.000 af dem faldt, medens burgunderne kun mistede omkring 1.000. Fæstningen blev indtaget og give tilbage til Philippe. På den tid var Barbazan<ref name="ftn54">^{Arnauld Guillaume de Barbazan (1360-1431): http://en.wikipedia.org/wiki/Arnaud_Guillaume_de_Barbazan}</ref> herre over den betydningsfulde by Melun i senonernes land. Barbazan var en højtstående mand med stort ry i Guyenne. Han hærgede parisernes territorium vidt og bredt<ref name="ftn55">^{I denne periode havde englænderne Paris}</ref>. Kong Henry af England besluttede nu<ref name="ftn56">¹⁴²⁰</ref> at lukke ham inde i Melun, og da Barbazan havde været en af dem, der havde konspireret om at myrde hertug Jean<ref name="ftn57">^{Philippes fader}</ref>, fandt kongen det rimeligt at hidkalde Philippe, for at denne kunne hævne sin fader. Philippe lovede at komme på betingelse af, at den ældre kong af Frankrig<ref name="ftn58">^{Charles den VI, der i henhold til traktaten fra Troyes 1419 mellem Frankrig og England var ”seniorkonge” af Frankrig medens den engelske kong Henry V var ”juniorkonge”}</ref> også ville deltage, for at give felttoget større betydning. Da Charles ankom til lejren, fulgte Philippe straks efter med så stor en styrke, at han forskrækkede den mand, som han var kommet for at hjælpe. Belejringen var vanskelig på grund af stedets natur, for fæstningen er adskilt fra byen af Seinen, der beskytter den så godt, at der må tre lejre til for at isolere den, og ingen af lejrene kan støtte den anden. Men efter nogen tids energisk og stædig belejring blev byen indtaget – ikke med kanoner<ref name="ftn59">^''Machinae''</ref> men ved sult. Barbazan blev taget til fange og kastet i fængsel under anklage for en forbrydelse, der fortjente dødsstraffen. Philippe fortsatte derefter til klosteret uden for Yonne<ref name="ftn60">^{Hvor hans fader, hertug Jean, var blevet myrdet}</ref>. Efter at have indtaget det, fik han sin faders ben med sig og bragte dem til Dijon, hvor de blev begravet med de skyldige ritualer. == 9.12. Belejringen af Cosne == I mellemtiden konstaterede dauphinen<ref name="ftn61">^Charles</ref>, at uenigheden mellem burgunderne og englænderne voksede fra dag til dag, medens hans egen position blev stadig stærkere. Han satte derfor over Loire med en stor hær bestående af tropper fra Guyenne, Auvergne og Skotland og angreb byen Cosne, der hørte under Bourgogne. Efter mange dages belejring indgik han en 40 dages våbenhvile på betingelse af, at fæstningen skulle overgive sig til ham, med mindre han i løbet af denne periode blev fordrevet af burgunderne. Da Bourgogne hørte dette, mønstrede han i hast 30.000 ryttersoldater og drog de belejrede til undsætning. Også hertug John af Bedford sluttede sig til angrebstogtet med 5.000 engelske soldater, en lille, men særdeles slagkraftig styrke. Charles havde ikke ventet så voldsom modstand, så en mørk nat opgav han belejringen og trak sig tilbage over Loire. Den sejrrige Philippe opsatte et mindesmærke i form af en stenbunke, således som hans forfædre havde for vane. == 9.13. Jacqueline af Hollands affære med hertugen af Gloucester == Den smukke prinsesse Jacqueline af Holland og Zeeland<ref name="ftn62">^{Jacqueline af Holland (1401-1436): http://en.wikipedia.org/wiki/Jacqueline,_Countess_of_Hainaut}</ref> var gift med hertug Johan af Brabant. En dag sad hun og snakkede med hertug Humphrey af Gloucester<ref name="ftn63">^{Humphrey af Gloucester (1390-1447): http://en.wikipedia.org/wiki/Humphrey,_Duke_of_Gloucester}</ref>, broder til kongen af England. Under samtalen kom de (som det er almindeligt i den nation) ind på emnet sex<ref name="ftn64">^{''Sermo venereus''}</ref>, og Jacqueline fortalte så hertugen, at hun var ulykkelig i sit ægteskab, fordi hun ikke kunne nyde ægteskabets frugter, da hendes mand var frigid og impotent. Gloucester, som var ugift og en meget smuk mand, sagde, at en kvinde var en tåbe, hvis hun ægtede en mand, der ikke var en mand, eller fortsatte i et ægteskab, der ikke var et ægteskab. Han tilbød også sig selv som ægtemand, hvis hun ikke ringeagtede hertugen af Gloucester, en konges broder, og en mand i sin bedste alder, som hun med egne øjne kunne se var en smuk mand. Da kvinden, der ønskede at blive moder og at have en rigtig mand til ægtemand, forstod hvilken brudgom, der tilbød sig, sagde hun ikke nej, men flyttede sammen med ham, så snart hun kunne. Jacqueline var en slægtning af hertug Philippe, og ved hendes død skulle de to store provinser, Holland og Zeeland, overgå til ham. Men hvis hun fik en søn, ville områderne gå til englænderne, skønt også fyrstehuset Bayern kunne rejse arvekrav på dem. Philippe blev nu bekymret for sin arv og forlangte, at Gloucester omgående skulle forlade Jacquelines land, da han var hendes elsker, ikke hendes ægtemand. Hertugen svarede, at han sandelig havde ret til sin hustrus besiddelser, og at Philippe gjorde uret i at anklage ham for hor med sin egen slægtning. Begge forberedte sig nu til krig. Kongen af England skrev, at han bestemt ville komme sin broder til undsætning, og Philippe svarede, at han under ingen omstændigheder ville give afkald på sin arv. Både den engelske konge og hertugen af Bourgogne stod nu i et dilemma. Hvis Philippe gik i krig på grund af denne sag, måtte han ikke bare frygte franskmændene på den ene side, men også englænderne på den anden. Den engelske kong Henry, hvis anden broder, hertugen af Clarence, for nylig var faldet i slaget ved Beaugé, ville på sin side skulle forsvare sig både mod franskmændene og burgunderne. Henry vurderede nu, hvad der var til størst fordel for ham selv, og svarede derefter Bourgogne, at stridigheder mellem venner hellere måtte bilægges ad rettens vej end ved våbenmagt. Han ville sørge for, at hans broder, Gloucester, underkastede sig en rettergang, og han bad Bourgogne gøre det samme. Det accepterede Philippe, selvom han var klar over, at Gloucester, der havde de omstridte områder i sin faktiske besiddelse, prøvede at vinde tid. Sagen blev forelagt for pave Martinus V, der efter en nærmere undersøgelse, afgjorde, at forholdet mellem Gloucester og Jacqueline ikke var et ægteskab men et ægteskabsbrud. Gloucester lod hånt om pavens afgørelse og klyngede sig endnu fastere til besiddelsen af elskerinden og hendes lande. Da Bourgogne hørte, at Gloucester ignorerede afgørelsen, sendte han en herold<ref name="ftn65">^''Fetialis''</ref> af sted for at erklære krig og begyndte at ruste. Hainault er et område nær Brabant. Det er ikke stort, men meget frugtbart og vandes af floden Sambre. Det har 22 byer og det samme antal baronier, og det er rigt på klostre. Dette territorium såvel som Holland og Zeeland holdt Gloucester i sin hustrus navn. Bourgogne satte sit første angreb ind i Hainault, og byen Hal overgav sig til ham. Derefter angreb han Braine med kanoner<ref name="ftn66">^{''Machinae ''}</ref>, massakrerede garnisonen, og udplyndrede og brændte byen for øjnene af Gloucester, der stod ikke langt derfra med hjælpetropper. Så delte Bourgogne sine styrker, idet han sendte Croy og Jean af Luxembourg af sted for at belejre Mons, medens han selv med resten af hæren drog af sted for at angribe Valenciennes. Efter at Gloucester flere gange forgæves havde udfordret fjenden til slag, var han i en meget kritisk situation og havde ikke noget håb om et lykkeligt udfald, da hans undersåtter deserterede dagligt, og han selv stod i overhængende fare for at falde i Philippes hænder. Da han ikke kunne redde sig ved våben, prøvede han med list. Han skrev til Philippe, at det ikke var rigtigt, at så mange byer og så mange tusinde mænd skulle være i fare på grund af en strid mellem to mænd. Det ville være mere rigtigt, hvis disse to mænd mødtes i en duel. Det ville han selv gå ind på, hvis Bourgogne ´på sin side ville gå med til, at sejrherren skulle overtage hele det område, de stredes om. Gloucester havde ikke vanskeligt ved at opnå den højsindede fyrstes tilsagn, og efter at det var aftalt og en dato fastsat, satte han over til England. Men han var en mand, der var mindre egnet til våben end til luksus<ref name="ftn67">^{''Plumae'': fjer, polstre}</ref> og sensuelle nydelser<ref name="ftn68">^{''Libidines''}</ref>, så han kunne langt fra leve op til sine pralende og overmodige ord, og foretrak, når al kom til alt, sit liv frem for sit ry. Da han ikke vendte tilbage til den fastsatte dag, gjorde hele Hainault oprør imod ham. Bourgogne overtog nu denne provins og marcherede derefter videre mod Holland og Zeeland. På grund af disse provinsers beliggenhed ved kysten havde englænderne lettere ved at forsvare dem, ikke mindst på grund af deres alliance med folkene i Utrecht, som er meget krigeriske. Det var nødvendigt at erobre området by for by og landsby for landsby, og krigen trak ud i syv år. I Utrechts område lå byen Lemmes. Den var omgivet af en flod med en meget stor flodbred, der var helt tør undtagen ved flodtid. Men når floden hver dag skyller ind efter ebben, stiger vandet så højt, at der ikke bare kan sejle galejer, men også handelsskibe og transportskibe<ref name="ftn69">^{''Onerariae et ceteae naves''}</ref>. Her byggede Philippe med utrolig hast og dygtighed et murstensfort, der var så stærkt befæstet, at det ikke kunne ødelægges af kanoner. Det var hævet på træpontoner, således at når tidevandet trak sig tilbage, lå det på jorden, og når det vendte tilbage, flød det på vandet. Her udstationerede Philippe en garnison, der forhindrede folkene fra Utrecht i at handle og få forsyninger. Da byfolkene så deres handel afbrudt og begyndte at sulte, blev de nødt til at købe sig til fred for en stor sum penge, og både Holland og Zeeland overgav sig. == 9.14. – 9.15. Andre burgundiske krige == ''<nowiki>[Her følger en skildring af kampe ved Zevenberghe, Brouvershaven og Cravant] </nowiki>'' == 9.16. Oprør i Ghent 1430 == Medens dette gik for sig, opstod der i Ghent en ny anledning til krig. Folkene i Ghent er flamlændere og efter nogles mening dem, som i oldtiden blev kaldt for vellokasserne. I denne by var der tre mænd, landflygtige og fattige, som fremførte den skadelige filosofi, at alle mennesker af naturen er født fri, og at der ikke er brug for øvrighedspersoner, love eller fyrster, men at man bør leve i den frihed, som Gud har givet enhver der fødes. Da de prædikede denne lære på torvet, opstod der tumult. Nogle sagde, at dommerne burde uddrives af byen, andre, at de skulle blive. Striden tog til i styrke, og man var tæt på væbnet håndgemæng. Til sidst fik de alle med sig: magistraterne blev fordrevet fra byen, og der blev ikke længere vist respekt for fyrsten. Man skulle leve i fællesskab, adelen sammen med folket; man skulle have alt tilfælles; man skulle efterligne den platoniske stat. Folkene fra Ghent drog ud af byen til naboborgene, der tilhørte adelen, som foragtede og spottede dette vanvid: borgerne indtog så borgene, ødelagde dem og brændte dem af. Endvidere lovede hertugen af Gloucester fra England og dauphinen fra Frankrig<ref name="ftn70">^{Nu Louis, senere den XI}</ref> gandenserne hjælp til at ødelægge Philippes stat, så Bourgogne svævede nu i stor fare. Da Philippe hørte alt dette, besluttede han at tæmme den ophidsede pøbel med våben, ikke med overtalelse. Han samlede hurtigt 12.000 soldater og marcherede mod fjenderne, men da disse udfordrede ham til slag, anså han det for uværdigt, at adelsmænd og fornemme folk skulle møde den usle pøbel på lige fod. Han besatte derfor en højderyg med udsyn over fjendens lejr og herfra lod han pøbelen beskyde med pile. Gandenserne blev rasende herover, forlod deres befæstninger og gik til angreb, men Philippes rytteri kastede sig nu over dem, gennembrød fodfolkenes rækker og nedslagtede dem i hobetal. Gandenserne flygtede tilbage til deres lejr efter at have mistet 3.000 af deres egne. Derefter bad de med udstrakte hænder om nåde. Det fik de på følgende vilkår: de skulle udlevere deres våben og give Philippe ret til at fjerne og straffe 200 af oprørslederne; de skulle betale en bod på 300.000 dukater; og de måtte kun afholde folkeafstemninger med Philippes tilladelse. Der blev afleveret over 80.000 brystplader, hjelme og harnisker, boden blev udbetalt, ordningen om folkeafstemninger blev ændret, og 200 oprørsanstiftere blev fjernet og dræbt. == 9.17. Oprør i Liège == På denne tid begyndte jomfrukrigene<ref name="ftn71">^{D.v.s. krigene anført af Jeanne d’Arc, jomfruen (La Pucelle)}</ref>. Vi vil ikke gentage, hvad vi allerede har sagt om disse, men i stedet vende os til den nye kamp om Liege, der fulgte efter. Folkene fra Liège arbejdede med at genrejse et tårn i området ved Namur over for byen Bouvignes, som Philippes fader, Jean, tidligere havde ladet ødelægge. Da Philippe hørte det, befalede han, at de skulle rive tårnet ned igen, med mindre de ville have krig. Folkene fra Liege indledte nu forhandlinger, men kun for at trække tiden ud: i mellemtiden samlede de en hærstyrke på 80.000 mand, hærgede området omkring Namur og belejrede byen Bouvignes. Philippe sendte så Antoine de Croy<ref name="ftn72">^{Antoine I de Croÿ (1385-1475): http://en.wikipedia.org/wiki/Antoine_I_of_Croy}</ref> i forvejen med 2.000 ryttersoldater for at hindre fjenden i at fouragere. 8.000 mænd fra Utrecht drog imod ham, men dem besejrede han i et overraskelsesangreb, tog 2.000 af fjenderne til fange og drog ind i Namur. Med denne by som base afskar han fjendens forsyningslinier og trængte dem så hårdt, at kornmangel tvang dem til at opgive belejringen. I mellemtiden<ref name="ftn73">¹⁴³⁰</ref> døde hertug Filip af Brabant, og arven efter ham gik til Philippe af Bourgogne<ref name="ftn74">^{Filip af Brabant var den eneste stormand, der efterhånden støttede Liège}</ref>. Af denne grund mistede folkene fra Liège mere og mere modet, og til sidst brød en stor skare af dem op hjemmefra og drog under ledelse af deres biskop til Malines for at bede Philippe om nåde. Da de havde været der i nogen tid uden håb om nåde, kastede de sig til sidst grædende til jorden midt på pladsen foran fyrstepaladset og bønfaldt Philippe om at give dem fred på de betingelser, han selv ville. Deres bønner besejrede fjendens vrede, og de fik dette svar: ”Eftersom I ikke er uafhængige, men står under kirken, bliver jeres opsætsighed tilgivet, og jeres skyld bliver eftergivet kirken. Gå bort og bring freden tilbage til jeres landsmænd. Men vid, at det tårn, som I har rejst, skal rives ned igen; de landsbyer, I har nedbrændt, skal genopbygges, og omkostningerne til krigen skal erstattes. Derfor skal I betale 200.000 dukater.” Folkene fra Liège syntes, at det var hårde vilkår, men nødvendigheden gjorde dem møre. Efter disse hændelser genvandt burgunderne efter en lang belejring borgen Avalon, som dauphinens soldater havde indtaget med list. I området omkring byen erobrede de nogle småbyer. 700 spaniere og italienere blev taget til fange i disse byer. Da de havde forbrudt sig imod folkeretten ved at gøre vold på adskillige legater, blev de enten hængt i en galge eller druknet i Arar-floden. == 9.18. Kampen mellem greven af Vaudemont og René d’Anjou == Selvom det foregik på et andet tidspunkt, er det også værd her at nævne den kamp, som greven af Vaudemont<ref name="ftn75">^{Antoine de Vaudemont (1400-1458): http://en.wikipedia.org/wiki/Antoine_of_Vaud%C3%A9mont}</ref> med Philippes hjælp og beskyttelse førte imod kong René af Sicilien. Lorraine er en fransk provins nær Rhinen, og Moselle-floden har sit løb omkring den. Provinsen har navn efter kong Lothar, der fik den ved lodtrækning, da han delte det franske rige med sine brødre. I dag egen regeres den af René d’Anjou, der blev udnævnt til hertug af kejseren. Lorraine omfatter blandt andet grevskabet Vaudemont. Da kong René samlede en hær på 18.000 ryttersoldater og 20.000 fodfolk og begyndte at hærge grevskabet Vaudemont, bad greven, der var opfostret ved Philippes hof, om hjælp fra Philippe. Af de burgundiske styrker blev der udtaget 4.000 ryttersoldater og af de pikardiske 15.000 bueskytter. De skulle følge greven og forhindre de fjendtlige indfald, indtil der kunne sendes større styrker. To erfarne hærførere, begge ved navn Antoine blev sendt med greven. Den ene var Antoine de Vergy og den anden Antoine de Toulouse. Kong René belejrede grevskabets hovedby<ref name="ftn76">^Vaudemont</ref> og nærede store forhåbninger. Han havde hjælpetropper fra sytten tyske fyrster. Da spejdere meddelte ham, at burgunderne nærmede sig, og han hørte, hvor få de var, hævede han belejringen og drog i sluttet kamporden imod fjenden for at kæmpe i det åbne terræn. Denne dag blev fortroppen anført af veteranen Barbazan. Da han så, at burgundernes bannere hang lige ned fra stængerne, som om der ikke var nogen vind, medens Renés bannere tværtimod blafrede vildt i vinden og snart stod til højre, snart til venstre, så udbrød han: ”Ak, hvilken skæbnesvanger dag for os, der skal kæmpe. Hvis René er klog, afholder han sig fra et slag.” Og uden at tøve opsøgte han kongen og rådede ham til ikke at kæmpe, for selvom fjenderne var i undertal, så viste de tegn, han havde set, at de ikke kunne besejres. René svarede ham således: ”Skal vi, der er i overtal, vige og lade burgunderne rejse et sejrsmærke midt i Lorraine, vores eget fædreland? Det kan jeg aldrig gå med til.” De øvrige tilstedeværende priste kongens holdning og insisterede på at gå i kamp. Det var især Commercy, anføreren for de tyske hjælpetropper. Der blev afsendt en trompetér med en udfordring til slag. Vergy svarede ham således: ”Vi plejer ikke at flygte, og vi har ikke for vane at nedlægge våben, der ikke er plettet af blod.” Dette var burgundernes svar. Det sted, hvor burgunderne havde lejret sig, var på den højre side omgivet og beskyttet at tornebuske og krat. På den venstre side havde naturen dannet en fire fod fordybning. Her anbragte de nogle messingkanoner, der skulle hindre rytterangreb. Bagtil anbragte man de mange kærrer, de havde bragt med sig. Så sendte de hestene væk og opstillede en falanks af sværtbevæbnede fodfolk fortil. På fløjene ud fra midten opstillede de bueskytter, som hamrede pæle ned i jorden foran sig for at standse det fjendtlige rytteri. René lod fodfolket blive lidt tilbage, idet han selv sammen med to rytterdelinger ville angribe fjenden forfra. Commercy fik befaling om at ride af sted med det øvrige rytteri for at angribe fjenden fra ryggen eller fra siden. Selv åbnede René slaget forfra. Commercy forsøgte at krydse fordybningen, men blev drevet tilbage af kanonerne. Han hastede så videre til kærrerne, hvor en forbitret kamp begyndte. Burgunderne, der samtidig blev angrebet forfra og bagfra, forsvarede sig hårdnakket. De ville dog have givet efter for presset fra René, hvis ikke der pludseligt havde lydt et råb om, at de tyske riddere var på flugt. Fordrevet af spydspidser og kanoner flygtede Commercy – og det lige så skændigt, som han overmodigt havde insisteret på at kæmpe. Da burgunderne hørte råbet, genvandt de modet og kæmpede med fornyet iver. De huggede hænderne og armene af fjenderne, så disse kun kunne håbe på at redde sig med fødderne. Bourgogne sejrede og fik et enormt krigsbytte. Kong René selv blev taget til fange og adskillige fyrster sammen med ham. Det var forunderligt og ufatteligt for eftertiden, at 5.000 mænd kunne jage 38.000 på flugt. Så mægtig er krigslykken! 108 standarder blev erobret. Der faldt 3.000 fjender, og 1.200 adelsmænd blev taget til fange. Af burgunderne omkom 700. I en krig er der intet så farligt som at undervurdere fjenden. == 9.19. Kejser Sigismunds indblanding == Omtrent på dette tidspunkt kom kejser Sigismund til Basel, hvor konciliet havde forsamlet sig. Efter sit folks skik sendte han en ''fetial'' - som vi kalder en herold - til Philippe for at afkræve ham Brabant, Holland og Zeeland, og erklære ham krig, hvis han afslog. I brevene titulerede Sigismund sig som romernes, tyskernes, hunnernes og bøhmernes kejser og mange andre folkeslags konge og herre, og han opremsende sine forgængeres bedrifter. Philippe modtog herolden i en prægtig sal, siddende på en gylden stol, og omgivet af mange hoffolk. Han svarede udsendingen således: ”Vend tilbage til kejseren og meld ham følgende: Jeg er i krig med den franske konge og er i færd med at belejre hans by, Grancey. Min fjende er kejserens ven. Lad blot kejseren komme de belejrede til undsætning, der er ikke langt. Der vil jeg så invitere ham til et slag. Hvis han afslår, skal du sige til ham, at jeg har udfordret kong Charles til en duel. Hvis min fjende indvilliger, vil vi udkæmpe duellen om 60 dage. Når denne er overstået, kan Sigismund fastsætte en dag. Jeg vil tage hvorhen, han vil, for at kæmpe imod ham. Jeg er hverken kejser eller verdens herre, men jeg er af Karl den Stores blod. Ham kunne ingen kyse med ord.” Derefter tog han sin gyldne overklædning af og forærede den til herolden. I tiden, der fulgte, kom den franske konge ikke de belejrede til undsætning, og han turde heller ikke gå ind på at udkæmpe en duel. Heller ikke Sigismund prøvede på noget ud over sine klager og pralerier. Grancey overgav sig derfor til Philippe, der kastede desertørerne i fængsel og befalede de øvrige soldater at vende tilbage til kong Charles og kejser Sigismund på bare fødder – et tegn på vanære. Endvidere lod han opsætte et mindesmærke over den afslåede duel. == 9.20. Hertug Philippes krig med Charles de Bourbon == Hertug Charles af Bourbon var vokset op ved hertug Jeans<ref name="ftn77">^{Jean sans Peur}</ref> hof og havde ægtet hans datter Agnes, Philippes søster. Også han blev på den tid sat på plads af de burgundiske hære. Forglemmende sit slægtskab med Philippe begyndte han med base i byen Chinon at hærge Bourgogne, og i nattens mulm og mørke var han ved hjælp af stiger trængt ind i byen Marigny. Da Philippe hørte det, samlede han hastigt nogle troppestyrker, som han førte til Auvergne. I en række mindre slag trængte han de overmodige bourboner (som nogle mener er de samme som de boier, som Julius Cæsar placerede i hæduernes område). Mange fjender havde samlet sig i Dunois’<ref name="ftn78">^{Jean de Dunois (1402-1468): http://en.wikipedia.org/wiki/Jean_de_Dunois}</ref> borg. Denne afbrændte burgunderne ved nattetid, men det lykkedes garnisonen at komme uset bort, da der blæste en stærk nordenvind. Derefter drog Philippe til Marigny. Ved første angreb gennembrød han murene, hvorefter han lod garnisonen nedslagte, indtog fæstningen ved hjælp af minegange, og lod regionen afbrænde vidt og bredt. Da Philippe derefter hørte, at de franske styrker havde lejret sig i området ved Lyon nær Saone-floden, ilede han dem i møde, fuld af kampiver. De forlod dog stedet uden at vente på ham, og han rejste derfor efter sædvane et mindesmærke. Straks efter fortsatte han til byen Belleville, som havde en garnison bestående af unge, raske mænd, der brændte af kampiver. Da de så burgunderne nærme sig murene mere dristigt end forsigtigt, gjorde de udfald og påførte fjenden store tab. Over 100 af de tapreste og dristigste af burgunderne faldt, og burgunderne ville have lidt stor skade, hvis ikke Philippe havde set den farefulde situation og med et vældigt krigsråb var ilet fra sin lejr sammen med bueskytter fra Arras og Therouanne. Han nåede faktisk frem så hurtigt, at han forhindrede mange i at nå tilbage til byen. Da burgundernes trængte ind, mistede byboerne håbet om redning, så Philippe ville også have kunnet indtage byen, hvis han ikke havde givet signal til tilbagetog. Herefter blev belejringen genoptaget og forstærket. Igennem to måneder blev murene bombarderet med kanoner, og beboerne begyndte at sulte. I mellemtiden besatte mænd fra Auvergne et nærliggende bjerg, udfordrede Philippe til slag og udæskede fjenden med høje råb. Uden tøven førte Philippe en letbevæbnet styrke ud af lejren, marcherede mod provokatørerne og udfordrede dem til kamp. De fortrød dog og vovede ikke at kæmpe, men tog skamfuldt flugten. Philippe indtog bjerget og lejrede sig dér hele dagen for at vise, at han var sejrherre. Da han næste morgen vendte tilbage til sin lejr, fandt han, at de belejrede var kommet op gennem en tunnel og forvoldte belejrerne stor skade. Hurtigt lod han tunnelen blokere og optog kampen endnu mere heftigt end sædvanligt. Soldaterne i garnisonen mistede nu alt håb og overgav sig på den betingelse, at de kunne drage bort våbenløse og til fods, og at de overgav byboerne til plyndring. Nødvendigheden vandt, og de succesombruste burgundere udplyndrede byen. Da frosten begyndte at sætte ind, trak Philippe sig tilbage til Auricum, som i dag hedder Nevers. Hertil kom hans søster, Agnes, sammen med sine fem, mindreårige børn. Da hun blev ført ind til Philippe, kastede hun sig for hans fødder og kunne længe ikke tale for gråd og suk. Men da han til sidst løftede hånden, begyndte hun at tale: ”Broder! Jeg ved ikke, om jeg skal beklage mig eller bønfalde dig, da du hverken er en upartisk dommer, der kan høre min klage, eller en upartisk fyrste, der kan høre min bøn. Hvis jeg siger, at du har ført en uretfærdig krig imod din søster og dine søskendebørn, hvem vil da dømme dig for mig? Hvis jeg beder dig tilgive den mand, som jeg har ægtet efter dit eget ønske, så vil din vrede udelukke barmhjertigheden. Jeg er i sandhed en ulykkelig kvinde, som hverken må bønfalde eller klage. Jeg vil dog trodse skæbnen<ref name="ftn79">^''Fortuna''</ref> og forsøge begge. Lyt til mig som din søster, ikke som din fjende. Først til klagerne. Jeg bebrejder dig ikke, broder, at du har erklæret min mand krig. Han gjorde tåbeligt i at udfordre dig: han viste ikke hensyn til sin slægtning ved ægteskab, og han huskede ikke på de velgerninger, han havde modtaget. Men det jeg bebrejder dig og som jeg oprøres og protesterer over, det er, at du fører krig med så stædig udholdenhed, at du ikke på nogen måde kan formildes. Lad være, at min mand har udfordret dig og forulempet dig. Men han har erkendt sin fejl, han har bødet derfor og er blevet straffet. Straffen har oversteget forsyndelsen: hans land er blevet hærget, ungdommen nedslagtet, og han har mistet størstedelen af sit fyrstendømme. Han beder nu om tilgivelse. Hvad ønsker du mere? Er der ingen grænse for din vrede? Og her efter din sejr vil du da aldrig huske på barmhjertighed? Vil du gerne have, at Gud skal gøre det samme ved dig og aldrig lade sig formilde? Vi håber alle på en barmhjertig Gud frem for en streng Gud, og vi ønsker, at barmhjertigheden går forud for hævnen. Men du har nu fået din hævn, og stadig nægter du tilgivelse! Hvad hvis en barbar havde grebet til våben imod dig? Ville du så ikke have sparet ham efter at have ydmyget ham? Men nu er det min husbond, der beder dig om fred, en mand af den højeste adel, og alligevel vender du ansigtet bort. Ak, jeg ulykkelige! Hvis jeg elsker min mand, ser det ud, som om jeg hader min broder. Og hvis jeg ærer min broder, mister jeg min mand. Hvordan skal det gå<ref name="ftn80">^{''Quis modus erit''. Vergil, Æneiden 4,98}</ref> med disse modstridende følelser: naturen har givet mig dig til broder, og skæbnen har givet mig dig til fjende. Jeg har født dig disse søskendebørn. Du skulle værne deres fædrenearv, men i stedet har du hærget den. Har du givet mig til en ægtemand for at jeg skulle føde tiggere, og for at mine børn, dit eget blod, skulle tigge deres brød fra dør til dør? Kom her, børn: hvorfor græder I ikke sammen med jeres grædende moder, og med fromme tårer forsoner jeres onkel med jeres far? De små forstår ikke deres ulykke. Tænk på, broder, hvad de vil sige, når de bliver ældre. Bliver du ikke rørt over deres spæde alder? Er du ligeglad med mit livs frugt? Og hvis du havde besluttet at kaste deres fader i lænker og ødelægge ham, ville du så ikke overgive ham til dem? Enten må du give dem deres fader og mig min mands fædrenearv, eller også må du hævne hans forsyndelse på mig. Gid jeg var død som jomfru hos dig, siden dette er lønnen for mit ægteskab. Hvordan det end går, så vid, at disse skal opfostres hos dig.”<ref name="ftn81">^{Samtidige kilder kender ikke denne tale, tværtimod skal mødet mellem broder og søster have været særdeles hjerteligt. Det drejer sig formentlig om en oratorisk genre (den fornemme kvinde beder fyrsten om hjælp), som Pius har brugt sine egne talenter på, jf. også dronning Charlottes tale til Pius og dronning Margarets tale til fætteren Louis XI, se ovenfor}</ref> Mere sagde hun ikke<ref name="ftn82">^{''Nec plura locuta''. Vergil, Æneiden 7,599}</ref> men brast i høj gråd og klageskrig. Så sagde Philippe til hende: ”Din mand ville være uværdig til at få fred, hvis ikke han havde ægtet dig. Du har sejret, søster. På grund af dine bønner, slutter vi krigen.” Og han bød Charles indfinde sig. Da han kom og begyndte at fremføre mange undskyldninger, bad Philippe ham tie, for krigen var nu slut, og der skulle ikke længere høres på klager. Så tilføjede han: ”Og jeg giver dig fred, Charles, og jeg skænker dine børn alt, hvad jeg har taget fra Auvergne med våbenmagt. Og sørg så selv for, at du i fremtiden oplever mit venskab snarere end mine våben.” Således blev der skabt fred, og kort tid efter blev der i Arras indgået en fredstraktat mellem Frankrig og Bourgogne.<ref name="ftn83">^{Freden i Arras 21. september 1435. Her var den unge Piccolomini selv tilstede som sekretær for kardinal Albergati}</ref> Bourbon, der var acceptabel for begge parter, bidrog energisk til fredsslutningen. Dette må være nok om Philippes krige. Noget deraf har Vi omtalt sidst, selvom det lå først i tid. Årsagen er, at vi først har fået kendskab dertil, efter at det andet var skrevet. Og så har vi i øvrigt forbigået meget, som vi ikke havde tilstrækkelig viden om. == 9.21. Pavens legat besøger hertug Philippe == Medens Philippe lå syg i Bruxelles af en meget alvorlig sygdom, kom biskoppen af Ferrara<ref name="ftn84">^{Lorenzo Roverella, der var blevet sendt af Pius til kongen af Frankrig og hertugen af Bourgogne for at søge om støtte til et korstog mod tyrkerne. Han kom til Bruxelles fra Frankrig, hvor han ikke havde haft held med sin mission}</ref> til ham. Bruxelles er en berømt by i Brabant, hvor fyrsterne plejer at opholde sig, fordi de dér har et prægtigt palads og alle former for jagt. Da biskoppen i tre dage havde ventet på, at hertugens tilstand skulle blive bedre, blev han omsider indladt. I nærvær af biskoppen af Tournai, hertugens søn, Charles, og Antoine de Croy gjorde han rede for sendefærden fra paven og overgav hertugen et brev skrevet med pavens egen hånd. Da det var blevet læst op, talte Philippe således fra sin seng: ”Jeg var begyndt at tro, at feberen ville vinde og blive mit endeligt, for den havde efterhånden berøvet mig alle mine kræfter. Men, biskop, du har helbredt mig med dette budskab. Det er en glæde at høre om pavens hensigter, som står fuldt ud mål med hans høje værdighed. Min død forekom mig hård og bitter alene af den grund, at jeg endnu ikke har fået hævnet mig på tyrkerne for min faders fangenskab.<ref name="ftn85">^{Philippes fader, Jean sans Peur, havde deltaget i slaget ved Nicopolis, hvor tyrkerne sejrede over de vestlige hære, og Jean blev taget til fange og senere frikøbt}</ref> Nu fatter jeg atter håb om, at min fader bliver hævnet, og at det vil gå godt for kristenheden<ref name="ftn86">^{''Respublica christiana''}</ref>, fordi vi har fået en pave, der bekymrer sig om religionen og som – efter den gode hyrdes eksempel – er villig til at ofre sit liv for sine får.<ref name="ftn87">^{Johannesevangeliet 10,11}</ref> Hvis jeg bliver rask – hvad jeg ikke tvivler på – vil jeg ikke blot opfylde mit løfte<ref name="ftn88">^{Efter Konstantinopels fald i 1453 aflagde Philippe under den berømte Fête du Faisan sammen med mange af sine adelsfolk løfte om at deltage i et korstog}</ref>, men jeg vil forsøge at gøre alt, hvad Pius måtte ønske.” Derefter bad han de tilstedeværende rådgivere forhandle med biskoppen om antallet af soldater, der skulle sendes af sted, om de krigsmaskiner, der skulle forberedes, om pengene, der skulle indsamles, og om ruten, der skulle følges. Og Philippe tænkte nu ikke på andet end at blive rask og forberede sig mod tyrkerne. I mellemtiden erklærede kong Louis<ref name="ftn89">^{Louis XI af Frankrig}</ref> England krig, og han befalede Philippe personligt at sætte sig i bevægelse mod Edward, der havde usurperet det engelske rige<ref name="ftn90">^{I 1461 anerkendte det engelske parlament hertug Edward af York som retmæssig konge}</ref>, og som han selv havde erklæret for sin fjende. Dette bragte i Philippe i alvorlig forlegenhed. Han sendte dog bud til Louis og bad ham om ikke at blive involveret i krigen med England eller at tvinge ham til at bryde freden med Edward. Han havde indgået denne fred på Louis’ egen opfordring og på det vilkår, at den først udløb efter et års opsigelsesfrist. Selv havde han til hensigt at anføre et felttog mod tyrkerne, og han bad nu Louis tillade, at han drog i kamp for troen og adlød paven. Til biskoppen af Ferrara sagde han, at han skulle vende tilbage til paven og berette om hans hensigt og om den franske konges obstruktion. Til oktober ville han sende legater til Rom for at forklare om sine planer. Det gjorde han dog ikke, fordi han ikke havde kunnet få noget definitivt svar fra Louis, og fordi folkene fra Liège syntes at pønse på oprør imod deres biskop. Louis havde lovet dem hjælp, medens Philippe i sin egen interesse ikke kunne lade biskoppen i stikken. Alt dette rapporterede biskoppen af Ferrara fra Frankrig til Pius, der allerede havde begivet sig til Pienza. == 9.22-23. Pavens bygningsværker i Pienza == Paven var blevet syg i Abbadia og lå til sengs, idet han blev plaget dag og nat af gigt. Pludselig meldte de opskræmte kardinaler, at der var udbrudt pest i byen, og at nogle af deres bekendte var bukket under. De opfordrede indstændigt paven til at undfly den skrækkelige smitte. Uden at tøve befalede Pius at man skulle gøre hans bærestol klar, og da solen var gået ned, gav han sig – under stærke smerter - på vej med hele sin husstand og fulgt af kardinalerne. Dette var slutningen på Abbadias lyksaligheder – altid bliver lyst fulgt af smerte. Natten var allerede stærkt fremskreden, da han nåede frem til Pienza, og i flere dage kunne han ikke besigtige bygningerne, fordi han stadig lå syg. Da han kom sig, fik han så en detaljeret rundvisning i bygningerne, og han ærgrede sig overhovedet ikke over byggeomkostningerne, selvom han havde brugt over 50.000 dukater på arbejdet. Bygningsværkets skønhed og værdighed betog ham fuldstændigt ærgrelsen over udgiften. ''<nowiki>[Her følger en meget detaljeret beskrivelse af bygningsværkerne i Pienza]</nowiki>'' == 9.24. Pius besigtiger byggeriet i Pienza == Man havde fortalt paven mangt og meget om arkitekten. Han skulle have været uhæderlig, han havde taget fejl vedrørende bygningsværket, han havde vurderet byggeomkostningerne til 18.000 dukater, men han havde brugt mere end 50.000. Ifølge efesernes lov som refereret af Vitruvius<ref name="ftn91">^{Vitruvius 10'' pr'' 1}</ref>, ville arkitekten skulle betale udgifterne til overskridelsen''. ''Bernardo Rosselino<ref name="ftn92">^{Bernardo Rosselino (1409-1464): http://en.wikipedia.org/wiki/Bernardo_Rossellino}</ref> var fra Firenze og forhadt af sieneserne alene på grund af sin fødeby. Da han var fraværende, blev han bagtalt af alle. Pius besigtigede nu bygningerne, og da han havde set alt, hidkaldte han manden. Denne dukkede op efter nogle dage, meget nervøs og helt på det rene med de mange anklager, der var blevet fremsat imod ham. Pius sagde da til ham: ”Min brave Bernardo! Du løj ganske vist for Os om de fremtidige byggeomkostninger, og hvis du havde sagt sandheden, havde du aldrig kunnet overtale Os til at bruge så mange penge, og så ville hverken dette prægtige palads eller dette det fornemste tempel i hele Italien stå her i dag. Disse pragtfulde bygningsværker kan Vi takke dit bedrag. Alle lovpriser dem med undtagelse af nogle få, som tæres af misundelse. Men Vi takker dig og anser dig for værdig til en fremragende hædersplads blandt alle vor tids arkitekter.” Pius befalede nu at give manden hele hans løn og dertil en gave på 100 dukater og en purpurklædning. Endelig tildelte Pius hans søn de gunstbevisninger, han ønskede, og gav ham ledelsen af nogle nye byggearbejder. Da Rosselino hørte pavens ord, græd han af glæde. For at bevare templets værdighed og pragt for eftertiden udstedte Pius følgende dekret: ”Pius, biskop og Guds Tjeneres Tjener<ref name="ftn93">^{''Servus servorum Dei'': Middelalderlig, traditionel pavetitel, der anvendes i indledningen til officielle skrivelser}</ref> til evig ihukommelse: I det tempel, som vi har rejst til ære for og indviet til den hellige Jomfru Maria, vor Herres og vor Guds Moder, må intet menneske nogensinde blive begravet med undtagelse af de gravpladser, som tildeles præster og biskopper. Ingen må krænke væggenes og søjlernes hvidhed. Ingen må opsætte billeder. Ingen må indrette flere kapeller eller opsætte flere altre, end der er i dag. Ingen må ændre selve templets plan hverken for oven eller for neden. Hvis nogen gør det modsatte, så lad ham være forbandet og kun kunne få tilgivelse ved pavens autoritet med undtagelsen af dødens stund<ref name="ftn94">^{Dette er en de alvorligste kirkelige sanktioner}</ref>. Givet i Pienza i år 1462, den 16. september i Vort pontifikats femte år.” Paven lod også opføre et hus til venstre for templet, i hvilket dekanen<ref name="ftn95">^{''Praepositus''}</ref> og kannikkerne kunne bo bekvemt og uhindret gå til dagens og nattens tjenester gennem en lille dør, der for deres skyld var indsat i den venstre side. På den anden side af bytorvet var der et gammelt hus, hvor byens ''praetor'' og de andre øvrighedspersoner plejede at bo. Pius købte huset og gav det til vicekansleren på den betingelse, at denne lod det rive ned, bygge et bispepalads i stedet og skænke det til den hellige Jomfru. Han købte også andre borgerhuse ved pladsen modsat kirken, som han befalede skulle rives ned, således at der kunne bygges et tredje palads, med loggia, stor hal, værelser, magasinrum og tårne med klokker og et ur<ref name="ftn96">^{''Horologium''}</ref> samt et fængsel. Her skulle byens øvrighedspersoner bo, og borgermøderne afholdes. Paven engagerede håndværkerne og betalte en stor del af udgiften til at omgive pladsen med fire fornemme paladser. Der blev også bygget andre prægtige bygninger i byen: ved siden af vicekanslerens byggede kardinalen af Arras en højt og stort palads, ved siden af igen skatmesteren, og efter ham lagde også Gregorio Lolli fundamentet til et hus. Først af alle byggede kardinalen af Pavia et meget bekvemt og smukt hus, kvadratisk og fritstående<ref name="ftn97">^{''Insularis''}</ref>. Også kardinalen af Mantova købte en byggegrund. Pavens kammerherre Thomas, seglbevarerne<ref name="ftn98">^{''Ministri plumbi''}</ref> og mange borgere nedrev de gamle huse og lod nye bygge, således at byen kom til at se ud som aldrig før. På festen for Johannes Døbers Halshugning<ref name="ftn99">^{29. august}</ref> lod paven templet og altrene indvie af kardinalen af Ostia. Selv salvede han hovedalteret foran, og da helgenrelikvierne var nedlagt i alteret, satte han sit segl på. Derefter overførte han biskoppen af Chiusi, Giovanni Chiugi, af en sienesisk adelsfamilie, til bispestolen i Pienza og gav dermed en mand til den nye brud. Chiusinerne fik Gabriele Piccolomini af den franciskanske observantorden til ny biskop. Noget senere indviede kardinalbiskoppen af Porto i pavens nærvær en ny spansk ærkebiskop, og paven satte selv mitraen på dennes hoved og velsignede ham. == 9.25. Folkefest i Pienza == Byboerne i Pienza dyrker apostlen Matthæus med særlig hengivenhed, og på hans fest i september måned afholder de et stort marked og giver præmier til deltagerne i væddeløb. For at gøre begivenheden endnu mere festlig blev Pius selv til festen og gav alle de konsulære borgere en ny klædning hver og penge til de fornødne udgifter. De udsatte følgende præmier til konkurrencedeltagerne: til hestene<ref name="ftn100">^{NB: ikke til rytterne!}</ref> otte alen skarlagensklæde, til æslerne fire alen i en anden farve, til mændene det samme og til drengene en gås. Ved daggry på den fastsatte dag blev der i pavens nærvær afholdt messe i templet under stor andagt fra folkets side. Derefter begav mængden sig til telte uden for byen, hvor kokkene havde stegt 30 store okser, som var taget fra ploven, og mange andre mindre dyr. Alt blev fortæret ved dette måltid. Derefter gik tiden indtil solnedgang med køb og salg. Herefter fik hestene tildelt båse, og der blev givet signal til løb. Det var sådan set ikke noget spændende skue, for hestene løb med meget forskellig hast, og vinderhesten var sikker på sejren. Den tilhørte Alessandro, og den lagde de andre langt bag sig og nåede frem til målstregen et godt stykke før de andre. Til gengæld var der livlig konkurrence mellem æslerne under flittig brug af piske: først førte det ene, så det andet, men til sidst nåede Sacchinos æsel, der ofte havde vundet, i mål - dog efter først at have smidt rytteren af. Ham, der fulgte efter, blev siddende i sadlen og påstod, at præmien tilfaldt ham og ikke Sacchino, som var blevet kastet af. Dommerne afviste kravet med den begrundelse, at præmierne blev udlovet til æslerne, ikke til rytterne. I mændenes væddeløb konkurrerede mange robuste og hurtige unge mænd, der ofte havde løbet på sportspladsen.<ref name="ftn101">^{Jvf. væddeløbet i Vergil, Æneiden, 5,315 ff}</ref> Da det havde regnet og vejen var glat, løb de nøgne. Snart lå den ene forrest, snart den anden, og ofte så man den ene eller den anden snuble og falde og rulle rundt i mudderet og de, som var de sidste, blev de første. På denne måde løb de fire stadier frem til porten. Der var kun ganske lille afstand mellem den forreste og de besejrede, og de var så indsmurte i mudder, at man ikke kunne kende dem fra hinanden. Da smed en kok fra pavens køkken ved navn Trippes både tøj og støvler, sprang frem bag et hjørne og begyndte at løbe igennem byen ukendt og kun iført en kappe, som om han var en af deltagerne i væddeløbet. Da han først lige var startet, kom han hurtigt foran de to, der lå i spidsen, og greb præmien, som om han var vinderen. Dette var til stor ærgrelse for den næste, der troede, at han var blevet besejret på målstregen, og blev vred over, at sejren var blevet revet ud af hans hænder. Men han opdagede straks svindelen, fordi han så, at sejrherren var for lidt tilsølet af mudder og iført en kappe, som han ikke havde kunnet løbe så langt med. Dommerne vred sig af latter, afviste kokken og gav præmien til den unge mand fra Sarteano som den første. Drengenes løb var det bedste skue af dem alle. Der var mange unge drenge på sportspladsen, som sprang af sted, nøgne, så snart signalet blev givet. De prøvede alle at komme foran hinanden og kæmpede med forbløffende intensitet. Heller ikke de kunne holde fødderne fri af det klæbrige ler; snart mistede de pusten og faldt, snart fik de vejret tilbage og sprang frem. Deres forældre og brødre stod og heppede dem frem med mange opmuntrende tilråb. Der blev løbet et stadie indtil byporten, og der var flere, som var lige ved at sejre. Men så lagde en af Alessandros tjenestefolk sig i spidsen – han var ret lille og skægløs, og var derfor blevet optaget i drengenes konkurrence. Hurtigt løb han gennem byen, nåede frem til målet som sejrherre og forlangte præmien. Han blev fulgt af en ung knøs fra Pienza, der var lyshåret og smuk, selvom han var tilsvinet af mudder. Da han vidste, at han var blevet slået med kun tre eller fire skridt, brast han i gråd over sit uheld og skældte ud på sig selv, fordi han ikke havde løbet hurtigere. Hans moder, en smuk kvinde, var tilstede og trøstede sønnen med søde ord og tørrede sveden af ham med et linnedklæde. Dommerne var allerede ved at tildele gåsen til nummer et, men da Alessandro så det, råbte han: ”Hvad er det I gør? Det er jo min tjener – han er 18 år og er kun blevet indskrevet hos drengene ved en list. Lad jer ikke narre af ham.” Da de hørte det, erklærede de drengen fra Pienza for vinder. Han fik Pius’ levende gås og blev båret hjem på skuldrene af sin fader fulgt af en stor menneskemængde, og hele naboskabet glædede sig. Fra et højt vindue fulgte paven og kardinalerne hele forløbet under stor munterhed, selvom der ind imellem blev drøftet offentlige anliggender.<ref name="ftn102">^{Ligesom under kaproningen på Lago di Bolsena har paven og kardinalerne alvorlige drøftelser noget væk, men følger alligevel med i forløbet!}</ref> ---- <references/> [[Kategori:Af en renaissancepaves erindringer]] 4gowqnhzbr9gvfc6h9a2u3kmtatm5ba 2 11060 472106 25003 2026-08-06T05:30:10Z MGA73 457 Removed {| per [[Speciel:LintErrors/deletable-table-tag]]. [[User:Beria]] 472106 wikitext text/x-wiki <!--- Page title ---> <div style="position:absolute; z-index:100; right:45px; top:10px;" class="metadata"><small>''[[:pt:s:A minha pátria é a língua portuguesa|'''A minha pátria é a língua portuguesa!''']]''</small></div><div style="position:absolute; z-index:100; right:10px; top:10px;" class="metadata">[[File:Flags of Brazil and Portugal.svg|30px|link=:pt:CLPC]]</div></div> <!--- Page style background ---> {| style="width: 100%; background-color: #e2e7f7; border: 2px solid #4888aa; -moz-border-radius:15px; vertical-align: top;" | colspan="2" style="cellpadding=8; cellspacing=8" | <!-- Qoute section --> |- | style="background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;" colspan="2"| {| style="margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:100% ; {{#if: | border: 1px solid #AAAAAA;}}" class="cquote" | width="20" valign="top" style="color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;" | “ | valign="top" style="padding:4px 10px;" | <div style="font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px">No man is an island entire of itself; every man is a piece of the continent, a part of the main; if a clod be washed away by the sea, Europe is the less, as well as if a promontory were, as well as any manner of thy friends or of thine own were; any man's death diminishes me, because I am involved in mankind. And therefore never send to know for whom the bell tolls; it tolls for thee. | width="20" valign="bottom" style="color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;" | ” |- | colspan="3" style="padding-right: 4%" | <p style="font-size:smaller;text-align: right"><cite style="font-style:normal;">—[[:en:John Donne|John Donne]] in [[:s:Meditation_VII|''Meditation VII'']].</cite></p> |} <!-- Description section --> |- | style="width: 78%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;" rowspan="2"| <div style= text-align: justify;"> '''Name:''' <font color="#6495ED" size="5" face="Edwardian Script ITC" > Béria Lima </font> (Nickname: <font size="5" face="Edwardian Script ITC">Beh</font>) '''In Wikimedia Projects since:''' ''5 October, 2007'' (''{{#if:|{{ontem hoje amanhã|{{#expr: + {{#expr: <!--Days from all years past:--> + (({{CURRENTYEAR}} - 1) * 365) + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 4)) / 4) <!--add a day for every leap--> - ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 100)) / 100) <!--subtract 100 year exception--> + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 400)) / 400) <!--readd 400 year exception--> <!--Days so far this year:--> + {{ #ifexpr: <!--add days for past months this year--> <!--Gives 1 or 2 extra days because of February--> ({{CURRENTMONTH}} - 1) < 8 | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 round 0) | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) }} - {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!-- if leap year --> ({{CURRENTYEAR}} / 4) = ({{CURRENTYEAR}} / 4 round 0) <!--If divisible by 4--> and ({{CURRENTYEAR}} / 100 != {{CURRENTYEAR}} / 100 round 0) <!--and not by 100--> | 1 | 2 }} }} + {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!--400 year exception--> ({{CURRENTYEAR}} / 400) = ({{CURRENTYEAR}} / 400 round 0) | 1 | 0 }} }} + {{CURRENTDAY}} }}{{#ifexpr: {{CURRENTYEAR}} < 1 | _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D. }} - {{#expr: <!--Days from all years past:--> + ((2007 - 1) * 365) + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 4)) / 4) <!--add a day for every leap--> - (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 100)) / 100) <!--subtract 100 year exception--> + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 400)) / 400) <!--readd 400 year exception--> <!--Days so far this year:--> + {{ #ifexpr: <!--add days for past months this year--> <!--Gives 1 or 2 extra days because of February--> (10 - 1) < 8 | ( (10 - 1) * 30.5 round 0) | ( (10 - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) }} - {{ #ifexpr: (10 <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!-- if leap year --> (2007 / 4) = (2007 / 4 round 0) <!--If divisible by 4--> and (2007 / 100 != 2007 / 100 round 0) <!--and not by 100--> | 1 | 2 }} }} + {{ #ifexpr: (10 <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!--400 year exception--> (2007 / 400) = (2007 / 400 round 0) | 1 | 0 }} }} + 8 }}{{#ifexpr: 2007 < 1 | _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D. }} }} }}|{{#expr:+ {{#expr: <!--Days from all years past:--> + (({{CURRENTYEAR}} - 1) * 365) + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 4)) / 4) <!--add a day for every leap--> - ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 100)) / 100) <!--subtract 100 year exception--> + ((({{CURRENTYEAR}} - 1) - (({{CURRENTYEAR}} - 1) mod 400)) / 400) <!--readd 400 year exception--> <!--Days so far this year:--> + {{ #ifexpr: <!--add days for past months this year--> <!--Gives 1 or 2 extra days because of February--> ({{CURRENTMONTH}} - 1) < 8 | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 round 0) | ( ({{CURRENTMONTH}} - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) }} - {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!-- if leap year --> ({{CURRENTYEAR}} / 4) = ({{CURRENTYEAR}} / 4 round 0) <!--If divisible by 4--> and ({{CURRENTYEAR}} / 100 != {{CURRENTYEAR}} / 100 round 0) <!--and not by 100--> | 1 | 2 }} }} + {{ #ifexpr: ({{CURRENTMONTH}} <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!--400 year exception--> ({{CURRENTYEAR}} / 400) = ({{CURRENTYEAR}} / 400 round 0) | 1 | 0 }} }} + {{CURRENTDAY}} }}{{#ifexpr: {{CURRENTYEAR}} < 1 | _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D. }} - {{#expr: <!--Days from all years past:--> + ((2007 - 1) * 365) + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 4)) / 4) <!--add a day for every leap--> - (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 100)) / 100) <!--subtract 100 year exception--> + (((2007 - 1) - ((2007 - 1) mod 400)) / 400) <!--readd 400 year exception--> <!--Days so far this year:--> + {{ #ifexpr: <!--add days for past months this year--> <!--Gives 1 or 2 extra days because of February--> (10 - 1) < 8 | ( (10 - 1) * 30.5 round 0) | ( (10 - 1) * 30.5 + 0.9 round 0 ) }} - {{ #ifexpr: (10 <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!-- if leap year --> (2007 / 4) = (2007 / 4 round 0) <!--If divisible by 4--> and (2007 / 100 != 2007 / 100 round 0) <!--and not by 100--> | 1 | 2 }} }} + {{ #ifexpr: (10 <= 2) | 0 | {{ #ifexpr: <!--400 year exception--> (2007 / 400) = (2007 / 400 round 0) | 1 | 0 }} }} + 5 }}{{#ifexpr: 2007 < 1 | _ERROR - Can not handle dates before January 1, 1 A.D. }} }} }}'' days) __NOTOC__ == My home(s) == [[File:Ponte D. Luís, Sé e Jardim do Morro vistos de Gaia.JPG|center|thumb|450px|[[:pt:Sé do Porto|Porto Cathedral]], [[:pt:Ponte Dom Luís I|Dom Luis I bridge]] and [[:pt:Serra do Pilar|Serra do Pilar Monastery]], 3 postcards of [[:en:Oporto|my town]].]] [[File:Recife 2005 JAN 25 AncientAndModernCenter.jpg|center|thumb|450px|The new and the [[:en:Recife Antigo|old Recife]].]] == Quotes == {| style="margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if: | 100% | auto}}; {{#if: | border: 1px solid #AAAAAA;}}" class="cquote" | width="20" valign="top" style="color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;" | “ | valign="top" style="padding:4px 10px;" | <div style="font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px">La pensée est le labeur de l’intelligence, la rêverie en est la volupté. | width="20" valign="bottom" style="color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;" | ” |- | colspan="3" style="padding-right: 4%" |<p style="font-size:smaller;text-align: right"><cite style="font-style:normal;">—[[:fr:Victor Hugo|Victor Hugo]] in [[:fr:Les Miserables|''Les Miserables'']].</cite></p> |} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if: | 100% | auto}}; {{#if: | border: 1px solid #AAAAAA;}}" class="cquote" | width="20" valign="top" style="color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;" | “ | valign="top" style="padding:4px 10px;" | <div style="font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px">There is in fact a heroism of virtue in the pride of this woman, who resists every seduction, the impulses of his own passion as well as the rapture of the senses</div> | width="20" valign="bottom" style="color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;" | ” |- |colspan="3" style="padding-right: 4%" | <p style="font-size:smaller;text-align: right"><cite style="font-style:normal;">—[[:w:José de Alencar|José de Alencar]], in [[:s:pt:Senhora|''Senhora'']].</cite></p> |} {| style="margin:auto; border-collapse:collapse; border-style:none; background-color:transparent; width:{{#if: | 100% | auto}}; {{#if: | border: 1px solid #AAAAAA;}}" class="cquote" | width="20" valign="top" style="color:#B2B7F2;font-size:35px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:left;padding:10px 10px;" | “ | valign="top" style="padding:4px 10px;" | <div style="font-family:'Palatino Linotype'; font-style: italic; font-size:16px">Der Irrtum ist viel leichter zu erkennen, als die Wahrheit zu finden; jener liegt auf der Oberfläche, damit läßt sich wohl fertig werden; diese ruht in der Tiefe, danach zu forschen ist nicht jedermanns Sache. | width="20" valign="bottom" style="color:#B2B7F2;font-size:36px;font-family:'Times New Roman',serif;font-weight:bold;text-align:right;padding:10px 10px;" | ” |- | colspan="3" style="padding-right: 4%" |<p style="font-size:smaller;text-align: right"><cite style="font-style:normal;">—[[:de:Johann Wolfgang von Goethe|Johann Wolfgang von Goethe]] in [[:de:Maximen und Reflexionen|''Maximen und Reflexionen'']].</cite></p> |} == Other accounts == * [[:pt:User:Lucia Bot|Lucia Bot]] * [[User:Ripchip Bot|Ripchip Bot]] == [[:commons:Category:Images sent by Béria Lima|My pictures]] == <div style="width: 100%; -moz-column-count: 2;"> ; Pictures taken by me * [[:commons:Category:Files from Brazil by Béria Lima|Files from Brazil]] * [[:commons:Category:Files from Portugal by Béria Lima|Files from Portugal]] :* [[:commons:Category:Files from Aveiro by Béria Lima|Files from Aveiro]] :* [[:commons:Category:Files from Braga by Béria Lima|Files from Braga]] :* [[:commons:Category:Files from Lisboa by Béria Lima|Files from Lisbon]] :* [[:commons:Category:Files from Porto by Béria Lima|Files from Oporto]] :* [[:commons:Category:Files from Sintra by Béria Lima|Files from Sintra ]] * [[:commons:Category:Files from Spain by Béria Lima|Files from Spain]] ; Files uploaded by me * [[:commons:Category:Files from Flickr uploaded by Béria Lima|Files from Flickr]] :* [[:commons:Category:Files of Lisboa uploaded by Béria Lima|Files of Lisbon from Flickr]] :* [[:commons:Category:Files of Porto uploaded by Béria Lima|Files of Oporto from Flickr]] * [[:commons:Category:Files from Wikimedia projects uploaded by Béria Lima|Files from Wikimedia projects]] ; Pictures of me * [[:commons:Category:Béria Lima|Béria Lima]] (the category) </div> == Other Wikimedia projects == <!--- Projetos Correlatos! rsrs -----------> <div style="clear:both;"></div> <center> {| class="toccolours" | style="background:#d3d3d3;color:#a52a2a text-align:center;width:100%;" colspan="14" | <big style="font-size:110%;"><center>'''My [[:en:WP:UP|User pages]] in other wiki projects'''</center></big> |- | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikipedia-logo-pt.png|60px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikipedia-logo-en.png|60px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Commons-logo.svg|50px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikiquote-logo.png|50px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikinews-logo.svg|50px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikisource-logo.svg|50px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[image:Wikibooks-logo.png|60px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[Image:Wiktionary-logo-pt.png|60px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[Image:Wikiversity-logo.svg|60px]]</center> | valign="middle" bgcolor="ffffff" | <center>[[Image:Test wiki logo.png|60px]]</center> |- <!-- Páginas de Usuário --> | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>'''[[:w:pt:User:Beria|((pt)) Wikipedia]]''' | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:en:User:Beria|((en)) Wikipedia]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[commons:User:Beria|Commons]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:q:Usuário:Beria|Wikiquote]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:n:Usuário:Beria|Wikinews]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:s:Usuário:Beria|Wikisource]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:b:Usuário:Beria|Wikibooks]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:wikt:Usuário:Beria|Wikcionário]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center>[[:pt:v:Usuário:Beria|Wikiversidade]] | valign="middle" bgcolor="d3d3d3" | <center><span class="plainlinks">[http://test.wikipedia.org/wiki/User:Beria Test Wiki] |- |} <!--- Fim dos Projetos Correlatos! rsrs -----------> <br style="clear:both" /> </div><!-- END OF MAIN BOX START OF TOP RIGHT-FLOAT BOX (portrait)--> <!-- Image section --> | style="width: 20%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top;" rowspan="1"| [[Image:Spleen et ideal.jpg|220px|center|thumb|'''Spleen et Ideal'''<br /><p style="font-size:smaller;text-align: right">by Carlos Schwabe</p>]] <!-- Userboxes section --> |- | style="width: 20%; background-color: #EFF8FF; border: 1px solid #8888aa; -moz-border-radius:15px; border-right-width:4px; border-bottom-width:4px; vertical-align: top; text-align: center; height: 10px;" rowspan="2"| [[Image:Crystal Clear app package.png|35px]] <big>'''Userboxes'''</big> <!--- Babel --> {{#babel:pt-N|en-3|es-2|ca-2|gl-2|mwl-2|fr-1|it-1|an-1|oc-1}} <!-- Other userboxes --> <!-- Meta Adm box --> <div style="float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px"> {| cellspacing="0" style="width:238px; background:#EEE;" | style="width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;" | '''[[File:Wikimedia Community Logo.svg|40 px]]''' | style="font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;" | This user is an [[Meta:Administrators|administrator]] on Meta-Wiki. <small>(<span class="plainlinks">[{{fullurl:Special:Listusers|limit=1&username={{PAGENAMEE}} verify}}]</span>)</small> |}</div> <!-- Commons Adm box --> <div style="float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px"> {| cellspacing="0" style="width:238px; background:#EEE;" | style="width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;" | '''[[File:Commons-logo.svg|40 px]]''' | style="font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;" | This user is an [[:commons:Commons:Administrators|administrator]] on Commons. <small>(<span class="plainlinks">[{{fullurl:commons:Special:Listusers|limit=1&username={{PAGENAMEE}} verify}}]</span>)</small> |}</div> <!-- Strategy Adm box --> <div style="float:center; border:1px solid #999; margin:1px; width:238px"> {| cellspacing="0" style="width:238px; background:#EEE;" | style="width:45px; height:45px; background:#DDD; text-align:center; font-size:14pt; color:black;" | '''[[File:Wikimedia Community Logo.svg|40 px]]''' | style="font-size:8pt; padding:4pt; line-height:1.25em; color:#000;" | This user is an [[:strategy:Commons:Administrators|administrator]] on Strategy-Wiki. <small>(<span class="plainlinks">[{{fullurl:strategy:Special:Listusers|limit=1&username={{PAGENAMEE}} verify}}]</span>)</small> |}</div> <!-- Wikimedia Portugal --> <div class="TemplateBUser" style="float:center; margin:1px; width:238px; border:1px solid #006300;"> {| border="0" cellspacing="0" cellpadding="1" style="background-color:#ffffff; color:#000000; width:100%;" |- |class="TemplateBUserLeft" style="width:45px; height:45px; background-color:#FFFFFF; color:#000000; text-align:center; vertical-align:middle;"| [[Image:Wikimedia Portugal logo 135px.png|45px|Wikimedia Portugal logo 135px.png]] |class="TemplateBUserInfo" style="padding:1px 4px; vertical-align:middle;"| <div class="plainlinks TemplateBUserText" style="font-size:0.83em; direction:ltr; line-height:1.25;">Este utilizador é membro da [http://www.wikimedia.pt/ Wikimedia Portugal].</div> |}</div> <!-- Wikimedia Argentina --> <div class="TemplateBUser" style="float:center; margin:1px; width:238px; border:1px solid #006300;"> {| border="0" cellspacing="0" cellpadding="1" style="background-color:#ffffff; color:#000000; width:100%;" |- |class="TemplateBUserLeft" style="width:45px; height:45px; background-color:#FFFFFF; color:#000000; text-align:center; vertical-align:middle;"| [[File:Wikimedia Argentina logo.svg|45px|Wikimedia Argentina logo.svg]] |class="TemplateBUserInfo" style="padding:1px 4px; vertical-align:middle;"| <div class="plainlinks TemplateBUserText" style="font-size:0.83em; direction:ltr; line-height:1.25;">This user is member of [http://www.wikimedia.org.ar/ Wikimedia Argentina].</div> |}</div> <!-- IRC user --> <div style="float: center; width: 238px; border: solid #1E90FF 1px; margin: 1px;"> {| cellspacing="0" style="width: 238px; color:#000000; background: #000000;" | style="width: 45px; height: 45px; background: #77aaff; text-align: center; font-size:14pt; color:#FFCC11" |[[Image:Crystal kdmconfig.png|36px]] | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; background:#bbddff" | This user's [[IRC]] nick is '''Beria''' on the server '''[[:en:Freenode|Freenode]]'''. |}</div><noinclude> <!-- Time zone --> <div style="float:center; border:1px solid #ccc; margin:1px;width:248px " class="wikipediauserbox "> {| cellspacing="0" style="width:238px; background:#fff;" | style="width:45px; height:45px; background:#ccc; text-align:center; font-size:12pt; color:black; padding:0 1px 0 0; line-height:1.25em; vertical-align: middle; " | [[Image:Nuvola apps kworldclock.png|43px|link=:en:Template:User time zone]] | style="text-align:left; font-size:8pt; padding:0 4px 0 4px; height:45px; line-height:1.25em; color:black; vertical-align: middle; " | This user's time zone is '''[[:en:UTC-3|UTC-3]]'''. |}</div> <!-- Brazil <3 Portugal --> <div style="float: center; border:solid #800 1px; margin: 1px;width:248px "> {| cellspacing="0" style="width: 240px; background: #080;" | style="width: 45px; height: 45px; background: #EEE; text-align: center; font-size: 12pt; color: #000;" | '''[[Image:Bandeira pt.gif|40px]]''' | style="font-size: 8pt; padding: 4pt; line-height: 1.25em; color: #fff;" | This brazilian user loves '''[[Portugal|<span style="color:white">Portugal</span>]]'''. | style="width: 45px; height: 45px; background: #EEE; text-align: center; font-size: 12pt; color: #000;" | '''[[Image:Flags of Brazil and Portugal.svg|50px]]''' |}</div><div style="clear:both;"></div> |} |} hzte6ayjdnmtn3tys4xtg7hbqjvwgc3 2 11985 472114 20761 2026-08-06T06:01:37Z MGA73 457 Fix font per [[Speciel:LintErrors/tidy-font-bug]] 472114 wikitext text/x-wiki {{Babel|fr|it-2|en-2|da-0}} See also '''<span class="plainlinks">[http://fr.wikipedia.org/wiki/Utilisateur:Totodu74 <span style="color:#002bb8;">my user page on WP fr</span>]</span>''' n2ydqzajr8gkujsm7jzwu4rypchc3uf 104 18491 472115 56512 2026-08-06T09:20:02Z MGA73 457 / jf [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{centrer|64}}</noinclude>Tertullianske: <i>prorsus credibile, quia ineptum, quia impossibile certum</i>.<ref>Det er troværdigt fordi det er taabeligt, sikkert, fordi det er umuligt.</ref> Ganske vist, Et var sikkert: han var ydmyget af denne Kvinde. Hele hans sindrige Plan havde forsaget, var strandet paa hendes kloge Kjærlighed. Men atter heri stak der et Paradox, der ret var efter hans Smag og fortryllede ham jo mer han betragtede det. Han havde lidt en Ydmygelse, ja; men hvad var det, han fremfor Alt havde tilsigtet? at ''hun'' maatte undgaa al Ydmygelse baade i Andres og i egne Øjne — og havde han ikke opnaaet det i allerhøieste Grad just ved det, der ydmygede ham … ja, men saa var han jo ''ikke'' ydmyget! Det var Paradoxet. Han leger med disse Tanker som en Jongleur med sine Kugler. Der er et Smil om hans Læber og næsten en sagte klukkende Latter i hans Røst, da han mumler hen for sig: ''tunc bene navigavi, quum naufragium feci''.<ref>Da gjorde jeg god Seilads, da jeg léd Skibbrud.</ref> Men under alt dette er den ene Tanke uafbrudt herskende: hun elsker mig! intet Øjeblik har hun ophørt at elske mig! Den er tilstede overalt, den omgiver ham. Himmelrummet synes at være fuld af den som af den ensformig gyngende Insektsummen … Da han atter løfter Hovedet op fra Hænderne, er han ikke mere ene. Det var Fodtrin i Græsset — en itutraadt Kvist — der fik ham til at se op, skjøndt han kun halvveis var sig det bevidst; — men det er ikke hende, som er kommet tilbage. Derude foran Lysthuset staar hans Famulus. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b8akqjasxfhvr55rn3joai6j5cfqyrq 0 23330 472103 431191 2026-08-06T05:13:11Z MGA73 457 2 x enlig fed i overskrift jf. [[[Speciel:LintErrors/unclosed-quotes-in-heading]] 472103 wikitext text/x-wiki <big><big>'''Vi Christian den Tiende,'''</big></big> af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, ''Gøre vitterligt'': Rigsdagen har paa den i den gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 § 95 foreskrevne Maade to Gange vedtaget og Vi stadfæste nu ved Vort allerhøjeste Samtykke <div style="text-align:center;"><big><big><big>'''DANMARKS RIGES GRUNDLOV'''*)</big></big></big></div> <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''I.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 1.</div> {{Afstand|4em}}Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig. Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte. <div style="text-align:center;">§ 2.</div> {{Afstand|4em}}Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. <div style="text-align:center;">§ 3.</div> {{Afstand|4em}}Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''II.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 4.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i andre Lande. <div style="text-align:center;">§ 5.</div> {{Afstand|4em}}Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke. <div style="text-align:center;">§ 6.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gælder om de kongelige Prinser. <div style="text-align:center;">§ 7.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Kongen tiltræder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet den edelige Forsikring, ubrødelig at holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlægges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst Fraværelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet aflægge denne Ed, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Ed, tiltræder han umiddelbart ved Tronskifte Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 8.</div> {{Afstand|4em}}Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse fastsættes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vælger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. <div style="text-align:center;">§ 9.</div> {{Afstand|4em}}Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.<br> {{Afstand|4em}}Statsydelsen kan ikke behæftes med Gæld. <div style="text-align:center;">§ 10.</div> {{Afstand|4em}}For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''III.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 11.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte Indskrænkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre. <div style="text-align:center;">§ 12.</div> {{Afstand|4em}}Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 13.</div> {{Afstand|4em}}Kongen udnævner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. <div style="text-align:center;">§ 14.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager. <div style="text-align:center;">§ 15.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde. Kongen fører Forsædet undtagen i det i § 7 ommeldte Tilfælde og i de Tilfælde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen. <div style="text-align:center;">§ 16.</div> {{Afstand|4em}}Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte Tilfælde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelægger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet. <div style="text-align:center;">§ 17.</div> {{Afstand|4em}}Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militær, aflægger Ed paa Grundloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overensstemmelse med Pensionsloven.<br> {{Afstand|4em}}Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.<br> {{Afstand|4em}}Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 18.</div> {{Afstand|4em}}Kongen erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaar og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaa nogen Del af Landet, eller indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. <div style="text-align:center;">§ 19.</div> {{Afstand|4em}}Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes Opkrævning og for Afholdelse af Statens Udgifter. <div style="text-align:center;">§ 20.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. <div style="text-align:center;">§ 21.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Samling. <div style="text-align:center;">§ 22.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan opløse Folketinget.<br> {{Afstand|4em}}Om Opløsning af Landstinget gælder følgende:<br> {{Afstand|4em}}Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et Fællesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernæst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennævnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. - I øvrigt kan Landstinget kun opløses i Tilfælde af Grundlovsforandring (jfr. § 93). <div style="text-align:center;">§ 23.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. <div style="text-align:center;">§ 24.</div> {{Afstand|4em}}Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 93). <div style="text-align:center;">§ 25.</div> {{Afstand|4em}}I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags Sammentræden skal forelægges denne, uden hvis Bekræftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 26.</div> {{Afstand|4em}}Kongen kan bestemme, at Tiltale ikke rejses, og kan benaade for idømt Straf. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe. <div style="text-align:center;">§ 27.</div> {{Afstand|4em}}Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gældende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov. <div style="text-align:center;">§ 28.</div> {{Afstand|4em}}Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IV.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 29.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 30.</div> {{Afstand|4em}}Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:<br> {{Afstand|1em}}a){{Afstand|1em}}ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,<br> {{Afstand|1em}}b){{Afstand|1em}}nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,<br> {{Afstand|1em}}c){{Afstand|1em}}er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse. <div style="text-align:center;">§ 31.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette. <div style="text-align:center;">§ 32.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Folketingets Medlemmer fastsættes ved Valgloven, men maa ikke overstige 140.<br> {{Afstand|4em}}Til Sikring af en ligelig Repræsentation af de forskellige Anskuelser blandt Vælgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nærmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.<br> {{Afstand|4em}}Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til Vælgertal og Befolkningstæthed. <div style="text-align:center;">§ 33.</div> {{Afstand|4em}}Folketingets Medlemmer vælges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 34.</div>  {{Afstand|4em}}Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds. <div style="text-align:center;">§ 35.</div> {{Afstand|4em}}Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds.<br> {{Afstand|4em}}Til Valgbarhed for de 18 Medlemmer af Landstinget, der vælges til dette i Henhold til § 36, og for deres Stedfortrædere kræves ikke fast Bopæl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget. <div style="text-align:center;">§ 36.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingets Medlemmer er 72.<br> {{Afstand|4em}}10 vælges i København med Frederiksberg, 42 i større Valgkredse, omfattende Land og Købstæder, 1 paa Bornholm, 1 paa Færøerne. De øvrige 18 Medlemmer vælges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven.<br> {{Afstand|4em}}Samtidig med Valg af Landstingsmedlemmer foretages Valg af Stedfortrædere for disse. En Stedfortræder tager kun Sæde i Tinget, naar en af de valgte ophører at være Medlem af dette. Nærmere Regler fastsættes ved Valgloven. <div style="text-align:center;">§ 37.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges udenfor Færøerne af Valgmænd ved Forholdstalsvalg. Paa Færøerne foretages valget af Lagtinget. {{Afstand|4em}}Valgmændene vælges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsætter deres Antal og i øvrigt det nærmere vedrørende Valgene. <div style="text-align:center;">§ 38.</div> {{Afstand|4em}}Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og Færøerne fastsættes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nævnte Landstings Kredse tilsammen. <div style="text-align:center;">§ 39.</div> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer og deres Stedfortrædere vælges paa 8 Aar, dog at Halvdelen af de 54 folkevalgte (eller henholdsvis 26 og 28 Medlemmer) afgaar hvert 4de Aar tilligemed deres Stedfortrædere. De 18 landstingsvalgte Medlemmer og deres Stedfortrædere afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.<br> {{Afstand|4em}}Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''V.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 40.</div> {{Afstand|4em}}Den ordentlige Rigsdag sammentræder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. <div style="text-align:center;">§ 41.</div> {{Afstand|4em}}Regeringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget. <div style="text-align:center;">§ 42.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i Højforræderi. <div style="text-align:center;">§ 43.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love. <div style="text-align:center;">§ 44.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen. <div style="text-align:center;">§ 45.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene kan nedsætte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.<br> {{Afstand|4em}}Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting repræsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade. <div style="text-align:center;">§ 46.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. <div style="text-align:center;">§ 47.</div> {{Afstand|4em}}Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.<br> {{Afstand|4em}}Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelægger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkræve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige Indtægter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet Tilfælde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende Tillægsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmæssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagældende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes Fortsættelse i det paagældende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller Tillægsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.<br> {{Afstand|4em}}Forslag til Finanslove, Tillægsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget. <div style="text-align:center;">§ 48.</div> {{Afstand|4em}}Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkræves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en Tillægsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov. <div style="text-align:center;">§ 49.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagen vælger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens Indtægter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. - Det aarlige Statsregnskab - med Revisorernes Bemærkninger - forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.<br> {{Afstand|4em}}Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnævner hvert Ting 15 Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget. <div style="text-align:center;">§ 50.</div> {{Afstand|4em}}Ingen Udlænding kan faa Indfødsret uden ved Lov.<br> {{Afstand|4em}}Om Udlændinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsættes Regler ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 51.</div> {{Afstand|4em}}Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Tinget. <div style="text-align:center;">§ 52.</div> {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnævne et lige stort Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig. <div style="text-align:center;">§ 53.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. <div style="text-align:center;">§ 54.</div> {{Afstand|4em}}Ethvert nyt Medlem aflægger Ed paa Grundloven, naar hans Valg er godkendt. <div style="text-align:center;">§ 55.</div> {{Afstand|4em}}Rigsdagsmændene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.<br> {{Afstand|4em}}Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. <div style="text-align:center;">§ 56.</div> {{Afstand|4em}}Saa længe Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. <div style="text-align:center;">§ 57.</div> {{Afstand|4em}}Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.<br> {{Afstand|4em}}Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg. <div style="text-align:center;">§ 58.</div> {{Afstand|4em}}Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er Rigsdagsmænd. <div style="text-align:center;">§ 59.</div> {{Afstand|4em}}Hvert Ting vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet. <div style="text-align:center;">§ 60.</div> {{Afstand|4em}}Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen. <div style="text-align:center;">§ 61.</div> {{Afstand|4em}}Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. <div style="text-align:center;">§ 62.</div> {{Afstand|4em}}Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer. <div style="text-align:center;">§ 63.</div> {{Afstand|4em}}Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. <div style="text-align:center;">§ 64.</div> {{Afstand|4em}}Hvert af Tingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. <div style="text-align:center;">§ 65.</div> {{Afstand|4em}}Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter i øvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VI.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 66.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt Tilfælde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratræder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. - Retten vælger selv sin Formand af sin Midte.<br> {{Afstand|4em}}Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres Sæde i Retten for denne Sags Vedkommende.<br> {{Afstand|4em}}Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 67.</div> {{Afstand|4em}}Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.<br> {{Afstand|4em}}For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil. <div style="text-align:center;">§ 68.</div> {{Afstand|4em}}Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 69.</div> {{Afstand|4em}}Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsættes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 70.</div> {{Afstand|4em}}Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme Øvrighedens Befaling. <div style="text-align:center;">§ 71.</div> {{Afstand|4em}}Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. <div style="text-align:center;">§ 72.</div> {{Afstand|4em}}Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.<br> {{Afstand|4em}}I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske Lovovertrædelser, skal Nævninger indføres. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VII.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 73.</div> {{Afstand|4em}}Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 74.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. <div style="text-align:center;">§ 75.</div> {{Afstand|4em}}Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. <div style="text-align:center;">§ 76.</div> {{Afstand|4em}}De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 77.</div> {{Afstand|4em}}Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''VIII.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 78.</div> {{Afstand|4em}}Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. {{Afstand|4em}}Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks særskilt indankes for højere Ret. {{Afstand|4em}}Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. <div style="text-align:center;">§ 79.</div> {{Afstand|4em}}Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse. <div style="text-align:center;">§ 80.</div> {{Afstand|4em}}Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning.<br> {{Afstand|4em}}Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig Stadfæstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrædende Rigsdag. <div style="text-align:center;">§ 81.</div> {{Afstand|4em}}Alle Indskrænkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hæves ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 82.</div> {{Afstand|4em}}Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder. <div style="text-align:center;">§ 83.</div> {{Afstand|4em}}De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen. <div style="text-align:center;">§ 84.</div> {{Afstand|4em}}Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres. <div style="text-align:center;">§ 85.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges Sag mod den til dens Ophævelse. <div style="text-align:center;">§ 86.</div> {{Afstand|4em}}Borgerne har Ret til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. <div style="text-align:center;">§ 87.</div> {{Afstand|4em}}Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles. <div style="text-align:center;">§ 88.</div> {{Afstand|4em}}Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar efter de nærmere Bestemmelser, som Loven foreskriver. <div style="text-align:center;">§ 89.</div> {{Afstand|4em}}Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstændig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov. <div style="text-align:center;">§ 90.</div> {{Afstand|4em}}Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet. <div style="text-align:center;">§ 91.</div> {{Afstand|4em}}Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom. <div style="text-align:center;">§ 92.</div> {{Afstand|4em}}For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følger af de militære Loves Forskrifter. <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''IX.'''</h2> <div style="text-align:center;">§ 93.</div> {{Afstand|4em}}Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov kan fremsættes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag. Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordentlige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelægge Folketingsvælgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nærmere Regler for denne Afstemning fastsættes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige Vælgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfæstes denne af Kongen, er den Grundlov. ________________________________________________ <h2 align=center style="border-bottom:none;">'''Midlertidige Bestemmelser'''</h2> <div style="text-align:center;">1.</div> {{Afstand|4em}}De 18 Medlemmer af Landstinget og deres Stedfortrædere, der ifølge § 36 skal vælges af en særlig Valgforsamling, vælges første Gang af det Landsting, der, efter at grundlovmæssig Opløsning af Rigsdagen har fundet Sted, paa ny har vedtaget Grundlovforslaget. Straks efter, at Grundloven er stadfæstet, tages der Bestemmelse om, hvor mange af de 18 Medlemmer det første Gang tilkommer hvert Parti at vælge.<br> {{Afstand|4em}}De nuværende af Kongen udnævnte Medlemmer bevarer deres Sæde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 18 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:<br> {{Afstand|4em}}De af Kongen udnævnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den Rækkefølge, hvori deres Udnævnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmæssig Andel i de 18 Medlemmer tilsteder. {{Afstand|4em}}Saafremt et af de af Kongen udnævnte Medlemmers Mandater bliver ledigt i Tidsrummet mellem Kongens Stadfæstelse af Grundloven og dens Ikrafttræden, bliver ingen ny kongelig Udnævnelse af Landstingsmedlem at foretage. <div style="text-align:center;">2.</div> {{Afstand|4em}}Paa Folketingsvalglisterne for det første Valg, der foretages efter nærværende Grundlovs Regler, og de følgende tre Aars Valglister optages, uanset Bestemmelserne i § 30, kun de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 29de Aar, paa Valglisten for det femte og de derefter følgende tre Aar optages de Mænd og Kvinder, der har fyldt deres 28de Aar, og saaledes fremdeles hvert fjerde Aar en ny Aargang indtil den i § 30 fastsatte Valgretsalder.<br> {{Afstand|4em}}Uanset Bestemmelsen i § 34 om den Alder, der betinger Valgret til Landstinget, skal enhver, som har været optaget paa de Valglister, der har været brugte ved det i Henhold til § 95 i Danmarks Riges gennemsete Grundlov af 5. Juni 1849 foretagne Opløsningsvalg af Rigsdagen, medtages paa de nye Valglister, der affattes til Brug ved det førstkommende Valg til Landstinget efter nærværende Grundlov, for saa vidt vedkommende i øvrigt opfylder Betingelserne i saa Henseende. <div style="text-align:center;">3.</div> {{Afstand|4em}}Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gælder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nærværende Grundlovs § 66 gør fornødne. <div style="text-align:center;">4.</div> {{Afstand|4em}}Den i § 71 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kan afsættes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nuværende Dommere, som tillige har administrative Forretninger. <div style="text-align:center;">5.</div> {{Afstand|4em}}Indtil en Omordning af den kriminelle Proces er iværksat, vil den i § 78 omhandlede Indankning af en Fængslingskendelse ske som af en privat Sag, dog med Ekstraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritaget for Brugen af stemplet Papir og Betaling af Retsgebyr. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kan fremlægges for Overretten. <div style="text-align:center;">6.</div> {{Afstand|4em}}Nærværende Grundlov træder i Kraft et Aar efter, at den er stadfæstet af Kongen. Denne Bestemmelse kan ændres ved Lov. Den første midlertidige Bestemmelse træder i Kraft straks, naar Grundloven er stadfæstet. _______________________________________ {{Afstand|4em}}Saa er da nu gældende Ret, alle til ubrødelig Efterlevelse, Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915. <div style="text-align:center;">'''Givet paa Slot Amalienborg, den 5te Juni 1915.''' Under Vor Kongelige Haand og Segl. <big><big>'''''Christian R.'''''</big></big> (L. S.)</div> <center><table> <tr><td>Zahle.<td>Erik Scavenius. <tr><td>Edvard Brandes.<td>P. Munch.<td>S. Keiser- Nielsen. <tr><td>Kristjan Pedersen.<td>Ove Rode.<td> <tr><td>Hassing Jørgensen. </table></center> <nowiki>_______________________________________</nowiki> :<nowiki>*)</nowiki> Udfærdiget gennem Konseilspræsidiet. Se Rigsdagstidenden for 1910-11: Forslag til Forandring af Grundlovens §§ 30, 31, 32, 36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 2261, 2414, 4888, 5086; Landst. Tid. Sp. 1268; Till. A. Sp. 2445; Till. B. Sp. 771; Till. C. Sp. 209. :1911-1912: Forslag til Forandring af Grundlovens §§30, 31, 32, ,36, 37 og 39 (Kl. Berntsen). Landst. Tid. Sp. 56, 173; Till. A. Sp. 2993; Till. B. Sp. 3225. :1912-13: Forslag til Forandring af Grundloven(Kl. Berntsen). Folket. Tid. Sp. 778, 883, 1843, 1936; Landst. Tid. Sp. 582, 1538; Till. A. Sp. 2465; Till. B. Sp. 45, 1411; Till. C. Sp. 97.<br> :1913-14: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Folket. Tid. Sp. 48, 57, 147, 149, 2266, 5641; Landst. Tid. Sp. 24, 279, 292, 340, 1924; Till. A. Sp. 2047; Till. B. Sp. 9, 45, 89, 97, 3059; Till. C. Sp. 1, 173, 185, 187. <br> :1914-1915: Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 20, 57, 1162, 1209; Folketi. Tid. Sp. 3935, 3945, 3946; Till A Sp. 2131; Till. B. Sp.1959, 2285; Till. C. Sp. 871, 899.<br> :1915 (Overordentlig Samling): Forslag til Forandring af Grundloven(Zahle). Landst. Tid. Sp. 22, 24, 30, 31; Folket. Tid. Sp. 31; Till. A. Sp. 1; Till. C. Sp. 1, 29. {{PD-DenmarkGov}} [[Kategori:Danmarks Riges Grundlov]] __NoTOC__ [[Kategori:Årstal mangler]] ntv0obya3hmfzepto19w41jiptkp9ts 104 23706 472107 75513 2026-08-06T05:43:16Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 2 -|}}</noinclude>Beløbet er opgjort sdledes: {| cellpadding=5 || 1. || Materialeforbrug || 134.972,00 kr. |- |valign="top" | 2. || | Timeløn ved opsætning og nedtagning,<br>600 timer ved opsætning og<br>200-270 timer ved nedtagning<br>a ca. 80 kr., traktortimer<br>og timer med gummiged,<br>i alt skønsmæssigt || valign="bottom" align="right" | 100.000,00 kr. |- |valign="top" | 3. || Fradrag for salg af hegn<br>4.000 m2 a 3 kr. || valign="bottom" align="right" | + <u>12.000,00 kr.</u> |- || || || align="right" |<u>222.972,00 kr.</u> |} De sagsøgte har påstået frifindelse. Ved slutseddel af 18. juni 1986 købte sagsageren den ejendom, sagen drejer sig om, for 1.450.000 kr. Overtagelsesdagen var fastsat til den 1. oktober 1986, og sagsageren betingede købet af, at der måtte oprettes og drives hjortefarm fra ejendommen. Der er i slutsedlen vedrørende fredningsbestemmelser på ejendommen henvist til Overfredningsnævnets afgørelse af 28. december 1984, og Taksationskommissionens kendelse af 13. juni 1985. Overfredningsnævnets afgørelse indeholder bl.a. følgende fredningsbestemmelser: {{Venstremargen|4em}} "§ 1 Fredningens formål. Fredningen har til formål at bevare områdernes landskabelige karakter - overvejende som åbne klit- og klithedearealer med næringsfattige søer - samt ved plejeforanstaltninger at skabe de bedst mulige betingelser for planter og dyr. §2 Bevaring af områderne. Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. §3 Arealernes anvendelse. {| |valign="top" | a. || | Det følger af § 2, at der ikke & ske opdyrkning af lyngarealer og andre arealer, der henligger i naturtilstand. Fredningen er derimod ikke til<noinclude> |} </div></noinclude> 40lskym4sf9p2b0w0m3cxqy212t7tjq 104 23707 472108 75514 2026-08-06T05:43:39Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 3 -|}} {{venstremargen|4em}} {| |valign="top" | || |</noinclude>hinder for, at agerjord og græsningsarealer overgår permanent til naturtilstand. |- |valign="top" |b.|| |Arealer, der henligger i naturtilstand må ikke tilføres kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler. |} .... § 7 Bebyggelse m.v. og andre anlæg. .... {| |valign="top" |b.|| |Der må heller ikke etableres andre faste konstruktioner og anlæg end bygninger. Eksempelvis må der ikke etableres losse- og oplagspladser, motorbaner, skydebaner og flyvepladser, og der må ikke opsættes tårne og master eller henstilles beboelses- og campingvogne. |- |valign="top" |c.|| |Der må ikke opsættes nye hegn bortset fra nødvendige kreaturhegn. |} ...."</div> Til den sidstnævnte fredningsbestemmelse har Overfredningsnævnet ved en udateret skrivelse modtaget i Viborg Amtskommune den 5. februar 1985 foretaget følgende berigtigelse: {{venstremargen|4em|"Udtrykket kreaturhegn beror på en fejlformulering, og bestemmelsen rettes derfor til: "Der må ikke opsættes nye hegn, bortset fra nødvendige landbrugshegn".}} Af Taksationskommissionens kendelse fremgår bl.a. fælgende: {{venstremargen|4em|"Det er under taksationen bekræftet af amtsfredningsmyndighedernes repræsentant, geograf Ole Olesen, at fredningsbestemmelserne ikke er til hinder for, at der opsættes hegn, der er nødvendige for ejendommens anvendelse til hjorteavl."}} Ved skrivelse af 16. juli 1986 skrev advokat Erik Haumann, der repræsenterede sagsageren under ejendomshandelen, således til "Viborg Amtskommune, Teknisk forvaltnings Fredningskommission": {{venstremargen|4em}}"Fredning på matr. nr. 19 d Hjerdemål Klit, Hjardemål - beliggende Klitvej 101, Hjardemål. Ovennævnte ejendom er af Marie Poulsen overdraget til Tage Hald bl.a. på betingelse af, at der må oprettes hjortefarm. Efter fredningskendelsen specielt kendelsen af 13. juni 1985 side 5 midten .... (den ovenfor citerede<noinclude> </div></noinclude> t19i1h7dbtpp1vk0vhhtbnbj74nsutt 104 23708 472109 75516 2026-08-06T05:44:09Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 4 -|}} {{venstremargen|4em}}</noinclude>bemærkning i Taksationskomissionens kendelse) .... mener jeg ikke, der kan være noget til hinder herfor og beder Dem venligst bekræfte, at jeg på dette punkt har forstået kendelsen rigtigt. ...."</div> Henvendelsen blev besvaret den 7. august 1986 ved fremsendelse af den ovenfor citerede berigtigelse til Overfredningsnævnets afgørelse af 28. december 1984. Berigtigelsen blev fremsendt uden særlig følgeskrivelse "Ifølge aftalen" og med denne håndskrevne tilføjelse: "OFNX af 1.2.85 Konklusion: Sagen kræver sandsynligvis fredningsnavnets dispensation". Sagsøgeren frafaldt herefter slutseddelens bestemmelse om, at handelen var betinget af, at der måtte drives hjortefarm fra ejendommen, og endeligt skøde blev udstedt den 7. oktober 1986. I slutningen af 1986 eller i begyndelsen af 1987 påbegyndte sagsøgeren opsætningen af hjortehegn på ejendommen. Samtidig sagte han om dispensation fra Overfredningsnævnets afgørelse af 28. december 1984 til opsætning af et foderhus. Under behandlingen af denne ansøgning i fredningsnævnet for Viborg amts nordlige fredningskreds blev der den 27. marts 1987 foretaget en besigtigelse af ejendommen. I en skrivelse af 22. november 1989 til Skov- og Naturstyrelsen har advokat Erik Haumann anført, at sagsøgeren ikke vil bestride, {{venstremargen|4em|".... at han under den omhandlede besigtigelse har fået problemstillingen om naturfredningslovens § 43a forelagt, men på dette tidspunkt var langt den væsentligste del af hegnet opsat, videre var resterende materiale bestilt, ligesom dyrene skulle komme i løbet af kort tid. På denne baggrund valgte Tage Hald, da skaden i det væsentligste var sket, at færdiggøre hegnet på trods af den viden han nu havde."}} Om iagttagelserne under besigtigelsen har Viborg Amtskommune i skrivelse af 11. januar 1990 til skov- og Naturstyrelsen oplyst følgende: {{venstremargen|4em}}"Vi iagttog her, at hegnspæle var udlagt - men ikke opsat - i den sydøstlige del af indhegningen. Ejendommen blev iagttaget fra et højdepunkt i den sydøstlige del af ejendommen, og på baggrund heraf kan<noinclude> </div></noinclude> gmc4svhvwnf455sirc6memqzl1cbaxn 104 23709 472110 83488 2026-08-06T05:44:31Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 5 -|}} {{venstremargen|4em}}</noinclude>det bekræftes, at hegnet <u>ikke</u> var opsat på en væsentlig del af ejendommen." </div> I skrivelse af 16. januar 1990 til Skov- og Naturstyrelsen fastholdt advokat Haumann sagsøgerens oplysninger om hegnet og tilføjede, at sagsøgeren ikke er klar over, hvorfra fredningsmyndighederne iagttog hegnet, men der er tale om et ganske stort areal med en omkreds på næsten 5 km og opsætningen af hegnet blev påbegyndt langs havet. Ansøgningen vedrørende foderhuset blev behandlet på et møde i Fredningsnævnet for Viborg amts nordlige fredningskreds den 18. juli 1987. I udskrift af forhandlingsprotokollen fra det pågældende møde hedder det bl.a.: {{venstremargen|4em|"Fredningsnævnet tilkendegav, at anvendelsen af arealet til hjortefarm efter overfredningsnævnets ændring af hegnsbestemmelsen fra "kreaturhegn" til "landbrugshegn" ikke er i strid med fredningen. Udformningen og placeringen af foderhuset godkendtes herefter, jf. naturfredningslovens § 34. Anvendelse af arealet til hjortefarm skal behandles af amtsrådet i henhold til naturfredningslovens § 43a."}} Den 5. november 1987 gav Viborg Amtskommune sagsøgeren tilladelse i henhold til naturfredningslovens § 43a og by- og landzonelovens §§ 7 og 8 til hjortefarm på ejendommen på nærmere angivne vilkår om offentlighedens adgang til indhegningen og det maksimale antal dyr i denne. Ved Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 1. august 1988 blev afgørelsen imidlertid ændret, således at der ikke blev givet sagsøgeren tilladelse til at bibeholde hjortehegningen med hjortehold. Det anføres i afgørelsen bl.a.: {{venstremargen|4em}}"<u>Skov- og Naturstyrelsens besigtigelse</u> Skov- og Naturstyrelsen besigtigede hjortehegningen ved Hjardemål Klit den 23. marts 1988. .... Det ca. 100 ha store område bestod af et åbent kuperet klithedeterræn, som grænsede op til de yderste klitrækker ved Vigsø Bugt. Som botanisk naturtype kan det nærmest karakteriseres som indlandsklithede på grå klit, som er den udvaskede, nærringsfattige klittype, beliggende bag den ydre hvide klit. Sandklitterne var bevokset med en lav hedevegetation af hovedsagelig revling, laver, hedelyng, sandstar og<noinclude> </div></noinclude> 3hdtntv77jnsv6w7w3ekhzxrd4cb92h 104 23710 472111 83489 2026-08-06T05:44:48Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 6 -|}} {{venstremargen|4em}}</noinclude>krybende pil. I klitlavninger sås en tættere bevoksning af hedelyng samt fremspirende skud af adskillige urtearter, som tydede på en artsrig vegetation. Endvidere forekom på området enkelte partier af hedekær og -søer, samt lave fyrrebevoksninger. En mindre del (knap 10%) af arealet udgjordes af Harklit Grav, en lavtliggende flad slette, bevokset med græs. Omkring hele området var opført et ca. 2 m højt dyrehegn fastgjort til betonpiller. Dyrehegnet er karakteristisk ved at være tætmasket nederst og mere stormasket foroven, for at hindre dyr i passage. Det omtalte foderhus var endnu ikke opført. Slid på vegetationen iagttoges i beskedent omfang. Således sås enkelte klitlavninger, som formodentlig fungerede som standpladser for hjortene, hvor hedelyngen var knækket og trampet helt ned. Desuden sås enkelte højtliggende partier med rensdyrlav, som var gnavet ned, og hvor der var opstået huller i vegetationen. Hjortene foretrak i øvrigt åbenbart ofte at færdes langs hegnet, idet man her flere steder kunne iagttage optrådte stier i hedevegetationen. På fyrrebuske sås kraftigt slid p.g.a. hjortenes gevirfejning. Ejeren, Tage Hald oplyste, at der i indhegningen befandt sig ca. 70 dådyr, som nu havde været der i knapt et år. Under besigtigelsen opholdt alle dyrene sig på græssletten i Harklit Grav. Ifølge Tage Hald var det nødvendigt at give hjortene tilskudsfoder i form af ensilage. Tilskuddet bestod i ca. 200 kilo om måneden i 2-3 måneder i vinterhalvåret. .... Tage Hald mente, at der tidligere på området havde været opsat et tre-laget pigtrådshegn. Han mente, at det var opsat i 1954, men vidste i øvrigt ikke, hvad der havde været af dyr. Pigtrådshegnet er nu væk, og arealet har ikke været hegnet i de sidste mange år. .... <u>Skov- og Naturstyrelsens vurdering og afgørelse</u> .... Hvad angår opsætningen af hjortehegnet, skal styrelsen bemærke falgende:<br> I Miljøministeriets cirkulære nr. 103 af 27. marts 1984 om naturfredningslovens § 43, stk. 4, (visse søer), § 43 a (heder) og § 43 b (strandenge og strandsumpe) hedder det i punkt 7.2.<br> "Efter Miljøministeriets opfattelse har bestemte ka-<noinclude> </div></noinclude> fgt48amcyyvi6fxs6klnqt3n4yqlrh2 104 23711 472112 83490 2026-08-06T05:45:08Z MGA73 457 Retter <div/> til </div> jf. [[Speciel:LintErrors/self-closed-tag]] 472112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved||- 7 -|}} {{venstremargen|4em}}</noinclude>tegorier af foranstaltninger en sådan karakter, at de ikke kan antages at ændre området. Som eksempler herpå kan nævnes opsætning af sædvanlige landbrugshegn, etablering af anlæg til kreaturvanding samt opførelse af læskure for kreaturer og lignende sædvanlige mindre bygninger, der er nødvendige for græsning og høslet." Efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse omhandler punkt 7.2. i cirkulæret forholdsvis lave hegn til brug for indespærring af kreaturer og evt. får og heste, der er nødvendige for at kunne fortsatte med en naturlig traditionel landbrugsmæssig udnyttelse af navnlig strandenge men også lyngheder, således som den er foregået i århundreder. Disse hegn er derfor et velkendt og naturligt element i landskabsbilledet, og græsning er ofte på lyngheder og strandenge nødvendig for at pleje disse naturtyper og dermed opretholde dem som sådan. Princippet i loven er, at en landbrugsmæssig udnyttelse af et af de beskyttede områder kan fortsætte uændret, når den er påbegyndt, inden arealerne blev omfattet af beskyttelsesbestemmelserne. Ønsker man derimod at inddrage nye arealer under driften, kræves tilladelse, hvis denne udnyttelse ændrer områdets karakter, hvilket vil være det normale. Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, nr. 1, at lovens beføjelser skal anvendes til at bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed er af væsentlig betydning for almenheden. Det er således forudsat, at der også ved administrationen af reglerne i lovens kapitel V skal tages landskabelige hensyn. Dette fremgår også af forarbejderne til loven, idet der bl.a. kan henvises til miljøministerens besvarelse af spørgsmål 55 fra Miljø- og planlægningsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen til lov nr. 219 af 24. maj 1978, som indeholder den gældende § 43, hvori det eksempelvis nævnes, at der ved vurderingen af dambrugsprojekter skal foreligge en vurdering ud fra en landskabelig synsvinkel. I den hidtidige administration af bestemmelserne i kapitel V er der da også taget landskabelige hensyn. Eksempelvis har styrelsen den 23. marts 1987 givet afslag på en ansøgning om opførelse af et postkassehus på en hedestrækning, idet man fandt, at selv et lille hus i et åbent landskab ville medføre en væsentlig ændring af landskabets helhedsværdi .... På denne baggrund finder Skov- og Naturstyrelsen, at hjortehegn med en højde på ca. 2 m, opført på betonpiller, ikke er omfattet af undtagelsen i cirkulærets punkt 7.2., da der her sigtes til kreaturhegn, som har en anden og langt mindre landskabelig effekt. Opsætningen af hjortehegn kraver derfor efter fast administrativ praksis i sig selv en tilladelse efter lovens § 43 a, således som De også efter det oplyste blev gjort udtrykkeligt opmærksom på af Vi-<noinclude> </div></noinclude> 0z7lefrp0nl68p280sz8hib8qh2a8ko 104 24050 472119 43975 2026-08-06T09:35:20Z MGA73 457 <noinclude></small></noinclude> pga. [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved||- 2 -|}}</noinclude>forsvarligt herunder, at der ikke langs tagkanten var opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring, idet den ansatte █████████████ på et 6,8 meter højt tag udførte arbejde med på taget at brænde baner af overpap, der skulle fastgøres på en fodbane udlagt i en i meter bred fane fra lagkant, uden at han på nogen måde under dette arbejde, der skulle foregå tæt på tagkanten, var sikret mod at styrte ned, og på trods af arbejdstilsynet den 3. juni 1998 meddelte påbud om de samme forhold. Tiltalte er tidligere for tilsvarende overtrædelser straffet efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. ved Vestre Landsrets ankedom af 30. juni 1994 med en bøde på 10.000 kr. og ved Aalborg rets dom af 3. juli 1998 med en bøde på 20.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring █████████████ og konsulent ████████, Arbejdstilsynet. Herom henvises til retsbogen. Der er under sagen fremlagt fotos optaget i forbindelse med kontrolbesøget den 29. april 1999. I skrivelse af 3. maj 1999 fra Arbejdstilsynet til tiltalte hedder det bl.a.: <small>'''"Forbud mod arbejde ved tagkant.''' Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen: █████████████ den 29. april 1999. '''Beskrivelse'''<br> Da Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen, var tagdækker ███████ ███████████, ansat ved ████████████████, i færd med at brænde overpap på taget. I den forbindelse befandt EBJ sig ca. 0,5 m fra tagkanten. Der var ikke opsat rækværk og EBJ var ikke på anden måde<noinclude></small></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 2aoss6z6ss1bcpjn7od2bdwxqxf0elv 472121 472119 2026-08-06T09:40:10Z MGA73 457 Flytter </small> til footer (ser pænere ud i koden) 472121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved||- 2 -|}}</noinclude>forsvarligt herunder, at der ikke langs tagkanten var opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring, idet den ansatte █████████████ på et 6,8 meter højt tag udførte arbejde med på taget at brænde baner af overpap, der skulle fastgøres på en fodbane udlagt i en i meter bred fane fra lagkant, uden at han på nogen måde under dette arbejde, der skulle foregå tæt på tagkanten, var sikret mod at styrte ned, og på trods af arbejdstilsynet den 3. juni 1998 meddelte påbud om de samme forhold. Tiltalte er tidligere for tilsvarende overtrædelser straffet efter lov om arbejdsmiljø og bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. ved Vestre Landsrets ankedom af 30. juni 1994 med en bøde på 10.000 kr. og ved Aalborg rets dom af 3. juli 1998 med en bøde på 20.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring █████████████ og konsulent ████████, Arbejdstilsynet. Herom henvises til retsbogen. Der er under sagen fremlagt fotos optaget i forbindelse med kontrolbesøget den 29. april 1999. I skrivelse af 3. maj 1999 fra Arbejdstilsynet til tiltalte hedder det bl.a.: <small>'''"Forbud mod arbejde ved tagkant.''' Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen: █████████████ den 29. april 1999. '''Beskrivelse'''<br> Da Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen, var tagdækker ███████ ███████████, ansat ved ████████████████, i færd med at brænde overpap på taget. I den forbindelse befandt EBJ sig ca. 0,5 m fra tagkanten. Der var ikke opsat rækværk og EBJ var ikke på anden måde<noinclude></small><references/></noinclude> sf173ahj73m6cwr72ok7ye3mo4m2je1 104 24051 472120 345923 2026-08-06T09:35:42Z MGA73 457 <noinclude><small></noinclude> pga. [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved||- 3 -|}}</noinclude><noinclude><small></noinclude>sikret mod nedstyrtning. Bygningen er en tilbygning til █████████ eksisterende fabriksbygning. Bygningen er ca. 6,8 m høj, arealet udgør ca. 1300 m² og taghældningen er under 15° fra tagkanten. Der var langs hele bygningens kant udlagt 1,0 m bred bane, "fodbanen", hvorpå den øvrige tagbelægning skal fastgøres. Arbejdstilsynet bad straks EBJ om at standse arbejdet langs tagkanten. Der er Optaget fotos af situationen. '''Vurdering'''<br> Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet var forbundet med betydelig fare for, at EBJ kunne styrte ned. '''Forbud'''<br> Der blev mundtligt nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet, indtil de ansatte er sikret mod nedstyrtning. ''Forbundet fastholdes hermed.'' Arbejdstilsynet vil indgive politianmeldelse.<br>{{spærret|.......................}}<br> '''Orientering af ansatte'''<br> Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med forbudet, jfr. arbejdsmiljølovens § 18. Til dette formål vedlægges kopi af forbudet. '''Klage over forbud'''<br> Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenavnet efter arbejdsmiljølovens § 81 {{spærret|............."}}</small> Det fremgår videre af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. juni 1998 i medfør af lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, jfr. § 38, stk. i samt bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. udstedte en påbudsskrivelse til tiltalte, idet Arbejdstilsynet under et besøg den 27. maj 1998 på byggepladsen ███████████████████████████████████████,<noinclude><references/></noinclude> rfm107tsqp8lunz8a5yt4ujm6qj0f0q 472122 472120 2026-08-06T09:40:40Z MGA73 457 Flytter <small> til header (ser pænere ud i koden) 472122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved||- 3 -|}} <small></noinclude>sikret mod nedstyrtning. Bygningen er en tilbygning til █████████ eksisterende fabriksbygning. Bygningen er ca. 6,8 m høj, arealet udgør ca. 1300 m² og taghældningen er under 15° fra tagkanten. Der var langs hele bygningens kant udlagt 1,0 m bred bane, "fodbanen", hvorpå den øvrige tagbelægning skal fastgøres. Arbejdstilsynet bad straks EBJ om at standse arbejdet langs tagkanten. Der er Optaget fotos af situationen. '''Vurdering'''<br> Det er Arbejdstilsynets vurdering, at arbejdet var forbundet med betydelig fare for, at EBJ kunne styrte ned. '''Forbud'''<br> Der blev mundtligt nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet, indtil de ansatte er sikret mod nedstyrtning. ''Forbundet fastholdes hermed.'' Arbejdstilsynet vil indgive politianmeldelse.<br>{{spærret|.......................}}<br> '''Orientering af ansatte'''<br> Alle berørte sikkerheds- og tillidsrepræsentanter skal gøres bekendt med forbudet, jfr. arbejdsmiljølovens § 18. Til dette formål vedlægges kopi af forbudet. '''Klage over forbud'''<br> Arbejdstilsynets afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmiljøklagenavnet efter arbejdsmiljølovens § 81 {{spærret|............."}}</small> Det fremgår videre af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. juni 1998 i medfør af lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, jfr. § 38, stk. i samt bekendtgørelse nr. 1017 af 5. december 1993 om indretning af byggepladser m.v. udstedte en påbudsskrivelse til tiltalte, idet Arbejdstilsynet under et besøg den 27. maj 1998 på byggepladsen ███████████████████████████████████████,<noinclude><references/></noinclude> tkl3xisp0yf0ys2esvehed470laybbh 104 24389 472104 44892 2026-08-06T05:19:22Z MGA73 457 fjerner ekstra ' 472104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|17}}</noinclude>af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde: {| |valign=top|1)||Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i riget. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen. |- |valign=top|2)||Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjern synsforetagende, der har sit hovedsæde her i riget, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet. |} {{c|''Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.''}} '''§ 88.''' Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre lande.<br> ''Stk. 2.'' Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive. {{c|Kapitel 9<br> ''Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser''}} ''§ 89.'' Anordningen træder i kraft den 1. juli 2006.<br> ''Stk. 2.'' Samtidig ophæves anordning nr. 525 af 14. juni 2000 om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret.<br> ''Stk. 3.'' Følgende forskrifter, der er udstedt i henhold til loven, gælder også for Grønland: {| |valign=top|1)||Anordning nr. 964 af 12. december 1995 om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande m.v. |- |valign=top|2)||Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker. Dog foretages følgende ændringer: {| |valign=top|1.||I ''§ 1'' udgår »ekskl. moms«. |- |valign=top|2.||''§ 3, stk. 1, nr. 2,'' affattes således: |- | ||»værker af brugskunst og kunsthåndværk, med mindre de er fremstillet i flere identiske eksemplarer, samt«. |- |valign=top|3.||I ''§ 7, stk. 1'' udgår », men ekskl. moms«. |- |valign=top|4.||I ''§ 8'' udgår »(ekskl. moms).«. |- |valign=top|5.||I ''§ 10'' ændres »straf« til »foranstaltning«. |} |- |valign=top|3)||Bekendtgørelse nr. 763 af 2. oktober 1997 om dækning af omkostninger ved den i ophavsretslovens § 52 nævnte forligsmands virksomhed. |- 4) Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 om arkivers, bibliotekers og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v. Dog foretages følgende ændringer: {| |valign=top|1.||''§ 1, nr. 1,'' affattes således: |- | ||»Statslige og kommunale arkiver samt Grønlands Hjemmestyres arkiver.« |- |valign=top|2.||''§ 1, nr. 3,'' affattes således: |- | ||»Statslige museer samt museer, der er oprettet eller godkendt i henhold til landstingsforordning om museumsvæsnet.« |- |valign=top|3.||''§ 5'' udgår. |} '''§ 90.''' Anordningen gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før anordningens ikrafttræden.<br> ''Stk. 2.'' Anordningen gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.<br> ''Stk. 3.'' Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse. '''§ 91.''' Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2000.<br> ''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2000. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> o785nnvribw86wks9r1ji7q1fn29k1b 472105 472104 2026-08-06T05:25:42Z MGA73 457 kursiv til fed + afslutter tabel mv. jf. [[Speciel:LintErrors/deletable-table-tag]] 472105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|17}}</noinclude>af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende tilfælde: {| |valign=top|1)||Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra en uplinkstation her i riget. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver stationen. |- |valign=top|2)||Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat, og et radio- eller fjern synsforetagende, der har sit hovedsæde her i riget, har foranlediget indførelsen i sendekæden. Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende over for foretagendet. |} {{c|''Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.''}} '''§ 88.''' Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre lande.<br> ''Stk. 2.'' Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige organisationer, samt på ikke-udgivne værker, som sådanne organisationer har ret til at udgive. {{c|Kapitel 9<br> ''Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser''}} '''§ 89.''' Anordningen træder i kraft den 1. juli 2006.<br> ''Stk. 2.'' Samtidig ophæves anordning nr. 525 af 14. juni 2000 om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret.<br> ''Stk. 3.'' Følgende forskrifter, der er udstedt i henhold til loven, gælder også for Grønland: {| |valign=top|1)||Anordning nr. 964 af 12. december 1995 om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande m.v. |- |valign=top|2)||Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker. Dog foretages følgende ændringer: {| |valign=top|1.||I ''§ 1'' udgår »ekskl. moms«. |- |valign=top|2.||''§ 3, stk. 1, nr. 2,'' affattes således: |- | ||»værker af brugskunst og kunsthåndværk, med mindre de er fremstillet i flere identiske eksemplarer, samt«. |- |valign=top|3.||I ''§ 7, stk. 1'' udgår », men ekskl. moms«. |- |valign=top|4.||I ''§ 8'' udgår »(ekskl. moms).«. |- |valign=top|5.||I ''§ 10'' ændres »straf« til »foranstaltning«. |} |- |valign=top|3)||Bekendtgørelse nr. 763 af 2. oktober 1997 om dækning af omkostninger ved den i ophavsretslovens § 52 nævnte forligsmands virksomhed. |- |valign=top|4)||Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 om arkivers, bibliotekers og museers adgang til at fremstille eksemplarer af litterære og kunstneriske værker m.v. Dog foretages følgende ændringer: {| |valign=top|1.||''§ 1, nr. 1,'' affattes således: |- | ||»Statslige og kommunale arkiver samt Grønlands Hjemmestyres arkiver.« |- |valign=top|2.||''§ 1, nr. 3,'' affattes således: |- | ||»Statslige museer samt museer, der er oprettet eller godkendt i henhold til landstingsforordning om museumsvæsnet.« |- |valign=top|3.||''§ 5'' udgår. |} |} '''§ 90.''' Anordningen gælder også for værker og frembringelser m.v., som er frembragt før anordningens ikrafttræden.<br> ''Stk. 2.'' Anordningen gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.<br> ''Stk. 3.'' Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse. '''§ 91.''' Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2000.<br> ''Stk. 2.'' Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 2000. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> aemoqqvgacamuplypl9q5t91xsi6ali 104 24488 472118 46787 2026-08-06T09:25:00Z MGA73 457 / jf [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big><big><big>'''Ugeskrift for Retsvæsen.'''</big></big></big></big>}} {{c|<small>{{sp|Redigeret}} af</small> <big>P. Casse</big> og Auditeur <big>J. H. Mundt,</big><br> <small><small>Overretssagførere.</small></small>}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{hoved|Nr. '''67''' og '''68'''.|<small>'''Den 30. November.'''</small>|'''1867.'''}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{c|<big>'''Om Hjemsendelse.'''</big> <small>Af P. C. Müller, Byfoged i Holbæk</small>}} {{streg|3em}} Ved »Hjemsendelse« forstaaes den af en offenlig Myndighed foranstaltede Forsendelse af en Person eller en Familie fra dens Opholdssted til dens Forsørgelsessted. I Almindelighed skeer saadan Hjemsendelse under umiddelbar Tvang, saaledes at Vedkommende under Bevogtning føres fra det ene Sted til det andet, men stundom fremtræder den under en mildere Form, nemlig saaledes at den Paagjældende af en offenlig Myndighed erholder et Tilhold om at begive sig til sit Hjemsted og i Henhold dertil foretager Reisen uden Bevogtning, hvilken Hjemsendelsesform specielt benævnes »Hjemviisning« eller »Hjemskrivning.« Som Tilfælde, hvor Lovgivningen hjemler en Hjemsendelse, kan nævnes følgende: # Fattiges og Fattiglemmers Hjemsendelse fra Opholds- til Forsørgelseskommunen; # Hjemsendelse af Udlændinge, som ere blevne trængende til offenlig Understøttelse, uden at have erhvervet Forsørgelsesret heri Landet; # Betleres og Løsgængeres Hjemsendelse efter endt Straf;<noinclude>{{højre|67}}</noinclude> pt4bwn1kc23fge37t9ju84iki0jgnnu 104 24508 472116 63092 2026-08-06T09:23:04Z MGA73 457 <big> står vist forkert jf. [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="InsaneHacker" />{{c|<big><big><big><big>'''Ugeskrift for Retsvæsen.'''</big></big></big></big>}} {{c|<small>Redigeret af</small> <big>P. Casse</big> og Auditeur <big>J. H. Mundt,</big><br> <small><small>Overretssagførere</small></small>}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{hoved|Nr. '''9, 10''' og '''11'''.|<small>'''Den 16. Marts.'''</small>|'''1867.'''}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{c|<big><big>'''Straffelovens § 61 og § 307, fortolkede af Høisteret.'''</big></big> {{midsize|Af Høiesteretssekretair {{sp|P. Schjørring.}}</small>}}}} {{streg|5em}} {{startbogstav2|M}}edens Straffelovens § 306 snart vil have tabt sin praktiske Betydning, vil derimod den i § 307 givne Regel endnu længe vedblive at komme til Anvendelse, og da den Maade hvorpaa efter denne § de i § 61 indeholdte Forskrifter om Gjentagelse skulle gjøres gjældende, naar den tidligere Straffedom — eller flere saadanne — er afsagt efter den ældre Lovgivning, giver Anledning til forskjellige Tvivl, turde det muligviis have nogen Interesse, at der her forsøges en samlet Fremstilling af de Fortolkninger, der i saa Henseende ere givne af Landets høieste Domstol i det nu sluttede Høiesteretsaar. Det vigtigste af de Spørgsmaal, som disse §§'s Affattelse giver Anledning til at opkaste, er det, om § 307 er fyldestgjort, naar den sidste af flere ældre Straffedomme efter § 61 har Gjentagelsesvirkning, uden Hensyn til, at den eller de ældre, der i sin Tid have havt en saadan Virkning ved hiin Doms Afsigelse, ikke vilde have havt den, hvis den nye Lov havde gjældt dengang. Spørgsmålet anskueliggjøres bedst ved nogle Exempler. Naar der t. Ex. er gaaet over 10 Aar mellem de to første Straffedomme,<noinclude>{{Højre|9}} <references/></noinclude> otxuzwt0lbk55gnnf7g7yiwy21cqgsg 10 24586 472096 80667 2026-08-05T14:07:11Z MGA73 457 {{Dokumentation}} 472096 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-size: {{{2|{{{størrelse|120%}}}}}};{{#if:{{{style|}}}|{{{style}}};}}">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> {{Dokumentation}}</noinclude> b28y3cj9nl2kcib47dpxpun8b3cf7er 104 27186 472117 49200 2026-08-06T09:24:01Z MGA73 457 / 472117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|{{midsize|Anklagerens Foredrag.}}|137|{{midsize|6te Retsmøde.}}}}</noinclude>det vilde have nogensomhelst Betydning for Afgjørelsen af dette Spørgsmaal, om Ministeriet kan afstaa Grunde til Kirker og kunstneriske Bygninger — men jeg tror ikke, det er en An­skuelse, som vil finde Tilslutning i noget vidt Omfang, det er en Anskuelse, som ikke kart eller i alt Fald ikke er bleven for­muleret med nogensomhelst Begrændsning, men som ganske i Almindelighed udtaler, at et Salg af Statseiendomme er en administrativ Sag. En Anskuelse, der ganske i Almindelighed siger, at en Minister paa egen Haand er berettiget til at realisere alt uden Undtagelse af Statens Eiendornme, en saadan Anskuelse tror jeg ikke vil finde nogen synderlig Til­slutning hos nogen, der har en udviklet Opfattelse af det konstitutionelle Livs Forhold og Forholdet mellem de forskjellige Faktorer i vor Forfatning. Det Bevis, man har søgt at føre for denne Sætning — en Sætning, der altsaa gaar saa vidt, at ingensomhelst Statseiendom er sikker, hverken fast eller rørlig — rammer derfor i Virkeligheden ikke Sagen. Det er et Bevis, som ogsaa har en vis historisk Karakter, men som lider af samme Feil som andre historiske Beviser, jeg nu har havt under Behandling. Man har nemlig gjort opmærksom paa, at der under den frie Forfatning mange Gange er blevet solgt Statseiendomme uden nogen formel Bemyndigelse enten i en særlig Lov eller paa Finantsloven. Den ærede Defensor har fremlagt en Liste for os over disse Statseiendomme, der saaledes skulle være blevne solgte uden Bemyndigelse; men selv om denne Liste var rigtig, selv om der virkelig var 40 Eiendomme, der vare blevne, solgte uden Bemyndigelse, saa vil det ikke være noget Bevis for, at Administrationen overhovedet var berettiget til at sælge Statseiendomme, idet der for disse Eiendomme gjør sig en hel særlig Betragtning gjældende, nemlig den Betragtning, at Rigsdagen helt igjennem ligefra første Samling i 1850 bestandig, saa stærkt som den har formaaet, har krævet, at disse Eiendomme bleve realiserede, fordi de vare, hvad man kaldte „tærende Aktiver”, som i Statens Haand ikke kom til den Nytte, som de kunde yde ved at blive realiserede. Der har til visse Tider fra Regjeringens Side været en tilsvarende Iver for at imødekomme Rigsdagens Ønsker, medens der til andre Tider har maattet<noinclude> <small>{{hoved|{{afstand|3em}}Rigsretstidenden.|10|2den Sag.{{afstand|3em}}}}</small></noinclude> 24636lnkcsknay13dhkztawt9sjnh97 104 31796 472094 72058 2026-08-05T13:15:51Z MGA73 457 /* Validated */ 472094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>angst, fortvilelse. Hele den oprørte afskedsstemning går i forbund med hans lidenskabelige længsel efter Edith. Den sterke mand gir sig tilsidst over. Han gjennemgår et af de øieblikke, hvor mennesket står uvis på tærskelen til den evige nat. Summen af dets tvil og lede holder på at vokse dets livstrang over hovedet, der er ikke længer den fornødne spænstighed i dets vilje til livet. En liden tilfældighed kan være afgjørende. Edith redder ham. Da han midt på natten ringer på ude i hendes havehus, og hun ser hans forstyrrede træk gjennem vinduet, lukker hun ham rolig ind. Hun forstår, at der er noget alvorligt på færde. Venlig og stille søger hun at bringe ham til at fatte sig. Og han gir sin smerte luft: sin tvil og sin kjærlighed, sin mistro til menneskene og til hende, sin lidenskabelige længsel mod ét holdepunkt, ét menneske at tro på, og det menneske er ''hende''. Eftersom han beroliges, vågner den bundne sorg hos ''hende;'' al hendes sårede {{rettelse|stolhed|stolthed}} vender sig mod den mand, der har trængt sig ind til hende og fordret, at hun, der intet skylder ham, skal aflægge ham regnskab. Men saa ægte virker de ord, han gir til sit forsvar, saa lidenskabelig følt er den redegjørelse, han møder hende med, at hun lader sig overbevise. Fra denne nat blir Edith den lyse magt i Gerhards liv. Hendes skikkelse sammenvæves med hans tro på livet. Og hendes øjne følger ham manende, de gir ham mod, nu da han står alene og fattig og „skal tjene sig op gennem de meniges rækker,“ men de lar ham ogsaa føle, at han ikke tør svigte sin sag, at den tilværelse af<noinclude><references/> {{c|— 37 —}}</noinclude> etlnkwaayg3b5323tebdbwbama3g7fi 104 31797 472095 470788 2026-08-05T13:19:15Z MGA73 457 /* Validated */ 472095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>svaghed og usandhed, det „glimmer“, han just har forladt, må han ikke et øjeblik vende tilbage til. Og dog sker det, at Gerhard svigter — éngang idetmindste svigter han. — Der er i Gerhards sjæl i rigeste mål udviklet den brogede vegetation, der er så karakteristisk for det moderne menneskes indre, en stor uro af modsigende begjæringer. Der er øieblikke, hvor Gerhard længes efter at kunne se og føle som de gamle flanderske malere, „hans tidligere gode venner blandt nederlænderne“, der vilde lét til hans nervøse reflektioner og talt sålunde: „Sæt kruset for munden — elsk din kone — mal hende — bank hende … mal bare ''godt'' og lad fiolen sørge.“ Og der er øieblikke, hvor man aner, at der bor noget af en sådan gammel flandersk kunstner i Gerhard. Uden at Drachmann rigtig vil fastslå det. Det er dette, der har draget Gerhard mod Annette, den sterke sanselige åre i hans personlighed, det røde blod, som undertiden skyller varmt igennem ham og drukner hans kloge tanker og sarte længsler. Det er dette, som tar ham den aften, han ved en halvoffentlig fest møder sin smukke og dristige hustru og bortfører hende i høj grad med hendes vilje. Næste dag er det røde blods rus gået over, og den måde, hvorpå reaktionen kommer hos Gerhard, er ikke videre tiltalende. Men den er naturlig den også, det er under denne reaktion man især gjør sig rede for en anden side af ens væsen, som Gerhard gir dette udtryk: „Vi er moderne naturer, ønsker og trænger til fin forståelse; har vi sat det kropstærke brutale humor til — har vi tabt baade i livsmod og i {{bindestreg1|skil}}<noinclude><references/> {{c|— 38 —}}</noinclude> rnbavhd56z0dj57uoivx0cqzjbcdz03 104 31798 472100 470789 2026-08-06T05:02:01Z MGA73 457 /* Validated */ 472100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|dringens|skildringens}} djærve kødelige anskuelighed, så har vi vundet i erkendelsen af det sarte skjulte, i anelse om „de ting, som ikke ses“ og som griber os dobbelt i egenskab af halvt usynlige magter. Både maleren og digteren, kritikeren og videnskabsmanden vil leve deres moderne liv i intim forståelse med disse magter … vi skyr omgangen med det „flanderske kød“ — ikke af snerperi — ikke som vi var blasérte — men fordi vort høje kulturtrin har gjort vort hjerte undséligt, vor smag lutret, vort valg kysk.“ Det er visselig mere end en stemning dette hos Gerhard, det er en sjælelig disposition, men den lever i kamp med andre dispositioner, der er evig splid i det moderne menneskes indre. Måske er det denne splid, der gjør, at vi dømmer vort samfund så hårdt. Vi gjenfinder i dette samfund, men grovere, ringere, råere de samme magter, der slås inde i os selv, og misfornøiede med vort eget dømmer vi samfundet desto heftigere. Gerhard vender sig mod det ''danske'' samfund. Men også hos ''vore'' digtere møder vi atter og atter denne heftige anklage mod samfundet, hvori der gjemmer sig en anklagende sorg over os selv. I Ulfs sidste brev omtaler han den indre mistro, som nager dem, der skulde hævde dannelsens og frisindets sag. „Vi tror ikke mere på folket, vi som selv har døbt det, dengang vi skulde bruge det mod junkere og præster.“ „Vi, bourgeoisiets affødninger, bygger vore villaer, udvider vore byer, stifter vore banker og aviser, beskytter præsterne, koketterer med junkerne og opelsker soldaterne. Og endda trives vi ikke! Ubegribeligt<noinclude><references/> {{c|— 39 —}}</noinclude> n891cyn3vz2dp8chpf885yjwwstgzyt 104 31799 472101 470790 2026-08-06T05:05:58Z MGA73 457 /* Validated */ _ + kursiv 472101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HOLGER DRACHMANN}} {{streg}}</noinclude>med denne snigende epidemi … Vi ser blot ikke, at kildespringene er forstoppede; vi bygger på en sump — vort eget værk. Det er vor rasende, hensynsløse egoisme, vor gudløse, kjærlighedsløse materialisme, der langsomt forgifter nedefter — mens junkerne ler i skægget og præsterne toer deres hænder i salvelse. Men folket er der! og dets kærne er marvfrisk endnu …“ Disse ord kunde digteren lige godt ha lagt i Gerhards mund. De må ha noget at tro på, både Ulf og Gerhard, de har begge Drachmanns brændende troestrang. Det er her de stødes bort af menneskene, det er i kraft af samme krav, de sårede atter og atter vender tilbage til menneskene. Og deres troestrang er blit legemliggjort i Edith. Hun er den skjønhedens drøm, som mennesket ''vil'' finde i vort smudsige jordliv. Det er dybt og karakteristisk, når Drachmann illustrerer den voldsomme kontrast ved at henstille Edith just i de omgivelser, han har valgt. Chansonetten Edith er menneskets jordbundne skjønhedsdrøm. De vanskeligheder, vi kjæmper med, mens vi forfølger dette billede, ligger dels i det samfund, Gerhard sier sig løs fra, håbende, at der kan opstå et nyt, dels hos de fiendtlige magter, han i sin længsel efter en sartere, mere følsom, mere sjælelig skjønhed end „det flanderske kjød“ paatræffer hos sig selv. Selv en merket mand dømmer han forfaldet. I ulykkelige stunder tænker både han og Ulf: „Mon ikke hele tiden har forskrevet sig til de onde magter?“ Og i stemninger af selvfornedrelse føler Gerhard sig selv som ''forskrevet''. Den gjæld, han står i til sin hustru, de 12,000 Kr., han skylder hende, {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/> {{c|— 40 —}}</noinclude> 42u4xx3v0zrcqt3j9omv76064qlc2vc 0 37095 472124 176414 2026-08-06T10:28:10Z MGA73 457 Test af hensyn til [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472124 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=20 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] 0cvgg34spr6xco1lfi7b5c94yq3tal7 472125 472124 2026-08-06T10:28:27Z MGA73 457 472125 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=10 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] azavuddvyeb1mdsidalvhwgudqjfm8e 472126 472125 2026-08-06T10:28:51Z MGA73 457 472126 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=15 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] 4sc720rzvz60yqo0nuoat51ljiu33aw 472127 472126 2026-08-06T10:29:44Z MGA73 457 472127 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=15 to=600 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] atfm8uoolh3uduck93xjvik3rarkih4 472128 472127 2026-08-06T10:37:09Z MGA73 457 11-32 472128 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=11 to=32 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] 5f775ijvbtpssouhujkj6njbhvio74w 472129 472128 2026-08-06T10:38:09Z MGA73 457 from=11 to=959 472129 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=11 to=959 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] gt475pae2yjemzi6bj6ykcycvzlw3hy 472130 472129 2026-08-06T10:39:34Z MGA73 457 from=5 to=10 472130 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=10 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] azavuddvyeb1mdsidalvhwgudqjfm8e 472131 472130 2026-08-06T10:39:55Z MGA73 457 from=5 to=11 472131 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=11 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] 3aevkyach081rc27svce3ryu0fkj2zk 472132 472131 2026-08-06T10:41:03Z MGA73 457 from=5 to=32 472132 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=32 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] lwcvt2uk6k0hp0iglc6tda3o5rxsump 472133 472132 2026-08-06T10:41:59Z MGA73 457 from=8 to=32 472133 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=8 to=32 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] elcav2dntyp262d7p8z82agqzp5ltih 472134 472133 2026-08-06T10:42:37Z MGA73 457 from=10 to=32 472134 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=10 to=32 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] j8nchl9vierce2duonqkgrremv0y1lz 472135 472134 2026-08-06T10:43:10Z MGA73 457 from=9 to=32 472135 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=9 to=32 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] i98jqu07j20c9x1tspf4879jccsvbsy 472136 472135 2026-08-06T10:45:48Z MGA73 457 from=9 to=10 472136 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=9 to=10 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] mudea8vr173wxczfx8fq6d9gu7nym9s 472137 472136 2026-08-06T10:49:09Z MGA73 457 Retur til oritinal 472137 wikitext text/x-wiki <pages index="Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsvis udgivne i chronologisk Orden. I. Deel (1660–1670).pdf" header=1 from=5 to=959 /> <references /> [[Kategori:1806]] [[Kategori:Lovtekst]] tcopmli33m5gtrfionmk5bi9uhxc1sg 104 58125 472142 431054 2026-08-06T11:03:26Z MGA73 457 Manglede " i tag 472142 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude><div style="line-height:150%; border-bottom:none; font-size:150%; text-align:center;">Naadigste Herre!</div> <big> {{Startbogstav2|V|150%}}ed den Første i Deres Kongelige Høiheds Hof-Etat, da jeg i Foraaret 1786 skrivtlig bad ham om at udvirke Høieste Beskyttelse m. M. for nærværende Samling af skrivtlig givne Love, fik jeg saadant Svar: „'''Hans Kongelige''' '''Høihed''' anseer med særdeles Velbehag, at et Verk, som er Ham og enhver Embedsmand saa vigtigt og nyttigt, bliver ham dediceret.“ Dette sær Naadige Tilsagn har styrket mig under Arbeidets mange Besværligheder, oplivet<noinclude></big><references/></noinclude> gaizhop1jqbevxieukdi8ouzlpy5az4 104 58126 472138 287162 2026-08-06T10:56:44Z MGA73 457 Sletter signatur som test 472138 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" /><big></noinclude>mig under de derved mødte Vanskeligheder, og endelig forvisset mig om, Intet at vove, ved nu, da Samlingen for 140 Aar, rettet og completteret, med dens Register forlader Pressen, at '''tilegne Deres Kongelige Høihed''' Samme, bedende, at ikke aleene Arbeidet, men ogsaa Arbeideren, maae med Naadigste Øine ansees.</big> '''Varde''', den 31te Juli 1806.<noinclude><references/></noinclude> d8b9sdxaupl03e3c64dvvfanhpxf5wz 472139 472138 2026-08-06T10:59:09Z MGA73 457 Blank som test 472139 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> tos4oeqgxcx68ummllsmg0r84irdxm2 472140 472139 2026-08-06T11:01:20Z MGA73 457 </big> 472140 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" /></noinclude></big><noinclude><references/></noinclude> sjpqmgam1bm7jj41v9heyq7vhkw7e7j 472141 472140 2026-08-06T11:02:53Z MGA73 457 472141 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" /><big></noinclude>mig under de derved mødte Vanskeligheder, og endelig forvisset mig om, Intet at vove, ved nu, da Samlingen for 140 Aar, rettet og completteret, med dens Register forlader Pressen, at '''tilegne Deres Kongelige Høihed''' Samme, bedende, at ikke aleene Arbeidet, men ogsaa Arbeideren, maae med Naadigste Øine ansees.</big> '''Varde''', den 31te Juli 1806. <div style="width:50%; margin-left:50%; text-align:center;"> Underdanigst.<br /> <big>'''L. Fogtman.'''</big></div><noinclude><references/></noinclude> 0ar8sf7o01vhcs4hai9b6kj9w4whoml 104 58135 472123 154475 2026-08-06T09:44:34Z MGA73 457 <big> manglede vist jf. [[Speciel:LintErrors/multiple-unclosed-formatting-tags]] 472123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73" />{{hoved|||XV}} <big></noinclude>engang her benævnte. — Den belovede Indretning er forandret derhen: Af Titelen, og dem, Befalingerne gik til, er i de Gjeldende de 2 første Linier trykt med større Stiil end Resten og selve Texten, Grundene derimod med Mindre, Alt for bedre at falde i Øinene. Dog er det Første ikke altid blevet fulgt, som hidrører fra Sætteren. Hvor en ældre Befaling er bleven ophævet ved en Senere, har jeg ladet denne, der af mig ansees at staae i Kraft, for Ex. af 20de Febr. 1789 (S. 54), trykke som gjeldende: ligesaa i utallige tvivlsomme Tilfælde, hellere end at vove dem trykte som ophævede. Hos de Rescripter, der igjennem et andet Collegium end Cancelliet er udfærdiget, findes Saadant noteret. Saa ofte de til Stiftamtmændene gangne Befalinger indeholde i Slutningen, at disse skulle bekjendtgjøre dem for Amtmændene i Stiftet, hvilke Sidste altsaa ikke fik dem directe og i Original, er Saadant blevet bemærket i Overskrivten. Ikke altid har jeg fundet saae at vide, hvem Befalingerne vare gangne til, eller hvis Embedskreds de forpligte, især de, der ere tagne af '''Rothe''', '''Lybecker''' &c., og ei af mig havdes fra Collegierne i Afskrister; og hos Saadanne er min Hjemmel i Note anført. I de Skriv. eller Prom. der bekjendtgjøre Kongl. Resolutioner, staae, enten disse, eller og i Marginen, (f. Ex. 13de Janv. 1776), og, om de ere af {{Catchword|et}}<noinclude></big><references/></noinclude> 8oh1rp2a9u264ihss237qq34mkaos0x 10 122346 472097 2026-08-05T14:12:12Z MGA73 457 Flyttet tekst fra skabelonsiden og omformulerede lidt 472097 wikitext text/x-wiki {{Dokumentation}} == Brug == Denne skabelon bruges til at vise tekst i større skrifttype. Standardstørrelsen er 120 %: * <nowiki>{{større|Tekst}}</nowiki> → {{større|Tekst}} Du kan angive en alternativ størrelse: * <nowiki>{{større|Tekst|150%}}</nowiki> → {{større|Tekst|150%}} * <nowiki>{{større|Tekst|størrelse=200%}}</nowiki> → {{større|Tekst|størrelse=200%}} * <nowiki>{{større|Tekst|250%}}</nowiki> → {{større|Tekst|250%}} Parameternavnet kan udelades, dvs. det virker både med og uden "størrelse=". == Parametre == <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med større skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 120%", "example": "150%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:200%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med større skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] k6tx4g1cdk84i84rrq7z6tfa89vae6r 472098 472097 2026-08-05T14:12:23Z MGA73 457 472098 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon bruges til at vise tekst i større skrifttype. Standardstørrelsen er 120 %: * <nowiki>{{større|Tekst}}</nowiki> → {{større|Tekst}} Du kan angive en alternativ størrelse: * <nowiki>{{større|Tekst|150%}}</nowiki> → {{større|Tekst|150%}} * <nowiki>{{større|Tekst|størrelse=200%}}</nowiki> → {{større|Tekst|størrelse=200%}} * <nowiki>{{større|Tekst|250%}}</nowiki> → {{større|Tekst|250%}} Parameternavnet kan udelades, dvs. det virker både med og uden "størrelse=". == Parametre == <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med større skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 120%", "example": "150%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:200%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med større skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] d4cxcshybcdsoy5b1tsvf5nf10se11r 472099 472098 2026-08-05T14:15:29Z MGA73 457 <includeonly> 472099 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon bruges til at vise tekst i større skrifttype. Standardstørrelsen er 120 %: * <nowiki>{{større|Tekst}}</nowiki> → {{større|Tekst}} Du kan angive en alternativ størrelse: * <nowiki>{{større|Tekst|150%}}</nowiki> → {{større|Tekst|150%}} * <nowiki>{{større|Tekst|størrelse=200%}}</nowiki> → {{større|Tekst|størrelse=200%}} * <nowiki>{{større|Tekst|250%}}</nowiki> → {{større|Tekst|250%}} Parameternavnet kan udelades, dvs. det virker både med og uden "størrelse=". == Parametre == <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med større skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 120%", "example": "150%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:200%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med større skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </includeonly> 5zxwatgl52wf91gdlj44lnm7sa99kd8