Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.14 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1332 472583 31906 2026-08-10T04:58:19Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472583 wikitext text/x-wiki <div style="text-align: center; background-color:#d0f0f0; color:#000; border: 1px solid black; width: 100%;"> {| style="width: 50%; /* text-align:center; */ background-color:#d0f0f0; color:#000; border: 1px solid black; " align="center" |+ [[Forside|Wikisource]] [[Wikisource:Forfattere|Forfatterindeks]] |colspan="15" style="border-bottom:1px solid black;"| |- | [[Wikisource:Forfattere-A|A]] | [[Wikisource:Forfattere-B|B]] | [[Wikisource:Forfattere-C|C]] | [[Wikisource:Forfattere-D|D]] | [[Wikisource:Forfattere-E|E]] | [[Wikisource:Forfattere-F|F]] | [[Wikisource:Forfattere-G|G]] | [[Wikisource:Forfattere-H|H]] | [[Wikisource:Forfattere-I|I]] | [[Wikisource:Forfattere-J|J]] | [[Wikisource:Forfattere-K|K]] | [[Wikisource:Forfattere-L|L]] | [[Wikisource:Forfattere-M|M]] | [[Wikisource:Forfattere-N|N]] | [[Wikisource:Forfattere-O|O]] |- | [[Wikisource:Forfattere-P|P]] | [[Wikisource:Forfattere-Q|Q]] | [[Wikisource:Forfattere-R|R]] | [[Wikisource:Forfattere-S|S]] | [[Wikisource:Forfattere-T|T]] | [[Wikisource:Forfattere-U|U]] | [[Wikisource:Forfattere-V|V]] | [[Wikisource:Forfattere-W|W]] | [[Wikisource:Forfattere-X|X]] | [[Wikisource:Forfattere-Y|Y]] | [[Wikisource:Forfattere-Z|Z]] | [[Wikisource:Forfattere-Æ|Æ]] | [[Wikisource:Forfattere-Ø|Ø]] | [[Wikisource:Forfattere-Å|Å]] |} &nbsp; </div><noinclude> [[Kategori:Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 975dj2rkb0yiuf21g7ouva8cnwy98a2 10 1439 472584 39724 2026-08-10T05:09:15Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472584 wikitext text/x-wiki <div id="raccourci" class="noprint ws-noexport" style="border:2px solid #77AA77; background-color:var(--background-color-base, #f7f8ff); color:var(--color-base, #202122); margin:0 0 .5em 1em; text-align:center; padding:5px; float:right; clear:both; font-size:smaller;">[[Diskussion:{{PAGENAME}}|Information<br /> om denne <br /> udgave]]</div><noinclude> [[Kategori:Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 69k86ywbhfj6yit3tgcmij6pi0kzscv 4 1553 472592 472400 2026-08-10T10:12:25Z MGA73 457 /* Skriftstørrelser */ + streger 472592 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) ::[[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] jeg har nu opdateret skabelonen. Så vidt jeg kan finde ud af så sender ProofreadPage faktisk alle oplysningerne så det er bare at sætte felterne ind i skabelonen. Mht. udgave, så indgår det p.t. ikke af index-siderne og vist heller ikke i skabelonen. Hvis det ønskes, så skal det indsættes enten alene i skabelonen så man kan skrive det manuelt, eller også skal det sættes ind så det fremgår i index-siden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 20:42 (UTC) :::Tak! Med udgave, mener du da første, andre, tredje udgave etc? Forlag og udgivelsesår er nok for mig. Tok en tit på ''Under aaget'', som ser komplett ud nu. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 30. jul. 2026, 22:01 (UTC) ::::Hej! Jeg nævnte udgave fordi du skrev udgaveår. Det læste jeg i farten som "udgave". Hvis du er tilfreds med det nuværende, så lader vi det bare være som det er nu. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. jul. 2026, 08:49 (UTC) == Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) == <bdi lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Apologies if this has not yet been translated into your wiki's language. {{int:Please-translate}} You are invited to voice your opinions in a [[:m:Requests for comment/The future of Abstract Wikipedia|request for comment about the future of Abstract Wikipedia]]. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[:m:User:Kowal2701|Kowal2701]] ([[:m:User talk:Kowal2701|talk]]) 24. jul. 2026, 12:25 (UTC) </bdi> <!-- Besked sendt af Bruger:DreamRimmer@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=30513860 --> == <span lang="en" dir="ltr">Migration to Parsoid</span> == <div lang="en" dir="ltr"> <section begin="announcement-content" /> <em>[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation/Product and Technology/Parsoid Read Views/Read View Announcement|Read this in another language]]</em> Hello everyone! I am glad to inform you that as the next step in the [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification|Parser Unification]] project, Parsoid will soon be turned on as the default article renderer on your wiki. We are gradually increasing the number of wikis using Parsoid, with the intention of making it the default wikitext parser for MediaWiki's next long-term support release. This will make our wikis more reliable and consistent for editors, readers, and tools to use, as well as making the development of future wikitext features easier. If this disrupts your workflow, don’t worry! You can still opt out through a user preference or turn Parsoid off on the current page using the Tools submenu, as described in the [[mw:Special:MyLanguage/Help:Extension:ParserMigration|Extension:ParserMigration]] documentation. There is [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Confidence Framework|more information about our roll-out strategy]] available, including the testing done before we turn on Parsoid for a new wiki. To report bugs and issues, please look at our [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Known Issues|known issues]] documentation and if you found a new bug please create a phab ticket and tag the [[phab:project/view/5846|Content Transform Team in Phabricator]]. <section end="announcement-content" /> </div> [[mw:User:MSantos (WMF)|Content Transform Team]] 3. aug. 2026, 16:31 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:MSantos (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery/Wikisource&oldid=28221043 --> == Skriftstørrelser og streger == Hej! Jeg har ryddet lidt op i [[Speciel:LintErrors]], og jeg har bemærket, at mange af fejlene opstår fordi man blander inline-elementer (<code>&lt;span&gt;</code>)) og blok-elementer (<code>&lt;div&gt;</code>). Jeg har løst dette problem på en række sider ved at rette div og span og nogle gange konvertere direkte brug af div/span til skabeloner eller omvendt. Men det er bøvlet og besværligt og jeg er kommet frem til, at den bedste løsning er at gøre som den engelske Wikisource, hvor man har de forskellige skabeloner som både "almindelige" og som "blok". Se oversigten på [[Hjælp:Font size templates]]. Det gælder også for enkelte andre skabeloner, end dem, der ændrer størrelsen. Det har vist sig, at en del af skabelonerne allerede er oprettet. De havde dog ingen kategori og var ikke omtalt nogle steder, så der gik noget tid før jeg opdagede, at vi havde dem. Som eksempel på en "dobbelt" skabelon kan nævnes {{vis|small}} og {{vis|smallblock}}. Den første kan bruges hvis man vil gøre fx et enkelt ord i en sætning mindre, mens den anden kan bruges, hvis man vil gøre flere linjer mindre. Der er imidlertid et "lille" :-D problem med de skabeloner. Navnet er "small", men de bruger faktisk koden "smaller". Så vidt jeg kan finde ud af, så giver "small" en størrelse på ca. 87 %, mens "small" giver ca. 80-83 %. Jeg har derfor tænkt at oprette {{vis|smaller}} og {{vis|smaller block}} så de er magen til de engelske og så enten rette de 2 nævnte til en redirect eller rette siderne, så de bruger de nye. Dvs. kort sagt vil vi så fremover kunne bruge skabeloner med en fast størrelse til langt de fleste tilfælde. Hvis man så har nogle sider, hvor man meget gerne vil have en bestemt størrelse, så kan man angive den manuelt i {{vis|større}} og {{vis|mindre}} [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 10:45 (UTC) : Der er faktisk lidt det samme "problem" med {{vis|streg}}, {{vis|---}} og {{vis|separator}}. Alle 3 indsætter en streg, men på forskellig måde. På den engelske Wikisource har man kun [[:en:Template:Rule]] og den kan alt hvad de 3 danske skabeloner kan. :Det er ikke særlig godt dokumenteret, hvad forskellen er. Så mit forslag er at kopiere den engelske funktionalitet over i den danske "streg" og så rette de 2 andre, så de funktionsmæssigt svarer til "streg" med de tilføjelser, der nu skal til for at undgå at ændre layoutet. Så hvis "---" svarer til "streg + 3em" så retter vi blot skabelonen til det. Så bliver den bagvedliggende kode ens og det er lettere at undgå lint-fejl fremover. : Det er muligt, at der findes andre skabeloner, der også er en slags dubletter, og der foreslår jeg, at vi generelt bruger den engelske kode men forsøger at ændre det visuelle mindst muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. aug. 2026, 10:12 (UTC) 70vu04cd8itx6b1iipbpgwqxc6nrry8 10 1788 472589 63726 2026-08-10T05:25:20Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472589 wikitext text/x-wiki &#32; {| border="0" class="noprint" style="clear:right; border:solid var(--border-color-subtle, #AAA) 1px; margin: 0 0 1em 1em; font-size:0.9em; background:var(--background-color-neutral, #f9f9f9); color:var(--color-base, #202122); padding:2px; text-align:left; float:right;" |- | [[Billede:Wikipedia-logo-v2.svg|30px|Wikipedia logo]] | [[w:Wikipedia|Wikipedia]] har mere på:<br>'''''[[w:{{ucfirst:{{{1|{{PAGENAME}}}}}}}|{{ucfirst:{{{2|{{{1|{{PAGENAME}}}}}}}}}}]]'''''. |}<noinclude> ==Brug== <code><nowiki>{{</nowiki>wikipedia|''Artikelnavn''|''Vist navn''<nowiki>}}</nowiki></code> *<code>''Artikelnavn''</code> er artiklens navn i Wikipedia (valgfrit) *<code>''Vist navn''</code> er navnet som ønskes vist for linket (valgfrit) Hvis du ikke angiver et <code>''artikelnavn''</code>, vil henvisningen pege på navnet på den side, hvor skabelonen bruges. I eksemplet er henvisningen skrevet '''[[w:Wikipedia|Wikipedia]]''', fordi <code>''artikelnavn''</code> er Skabelon:'''Wikipedia'''. [[Kategori:Søstersider|{{PAGENAME}}]] </noinclude> byophf7jnzd2p6269ble09bf71hntbl 10 2184 472544 41896 2026-08-09T15:49:32Z MGA73 457 smaller 472544 wikitext text/x-wiki <div style="width:22em; margin-left:auto; margin-right:auto; padding: 0.5em; background: #F6F6F6; border: 1px solid purple; border-bottom: 2px solid purple; border-right: 2px solid purple"> {{centrer|1={{smaller|1=Denne tekst er i øjeblikket helt eller delvist på et andet sprog end dansk. Du er velkommen til at hjælpe med at flytte den til det rigtige Wikisource-projekt eller evt. oversætte teksten.}}}} </div><includeonly>[[Kategori:Oversættelse mangler]]</includeonly><noinclude><blockquote>''Denne skabelon tilføjer siden til [[:Kategori:Oversættelse mangler]].</blockquote> [[Kategori:Vedligeholdelse]] [[Kategori:Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> i6pkkmuzny6j5qo8ju4437g9dn93nzl 10 4925 472576 83143 2026-08-09T20:14:13Z MGA73 457 472576 wikitext text/x-wiki <includeonly> </includeonly><noinclude>Denne skabelon giver ikke noget output (det er en "nul-operation"), men kan bruges til f. eks. at markere et ny afsnit nederst på en side i værker, hvor proofreadpage-udvidelsen benyttes. MediaWiki-softwaren fjerner afsluttende tomme linjer, dvs. når de forekommer i slutningen af en side. Når sider transkluderes fra ét navnerum til et andet, kan dette medføre tab af et nyt afsnitstegn i stedet for den nødvendige bevarelse. Se også {{vis|nopt}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> 76465ujeo2anp2p5hpnsrjzwyr1ttqr 472578 472576 2026-08-09T20:15:56Z MGA73 457 472578 wikitext text/x-wiki <includeonly> </includeonly><noinclude>Denne skabelon giver ikke noget output (det er en "nul-operation"), men kan bruges til f. eks. at markere et ny afsnit nederst på en side i værker, hvor proofreadpage-udvidelsen benyttes. MediaWiki-softwaren fjerner afsluttende tomme linjer, dvs. når de forekommer i slutningen af en side. Når sider transkluderes fra ét navnerum til et andet, kan dette medføre tab af et nyt afsnitstegn i stedet for den nødvendige bevarelse. Se også {{vis|nopt}}, som skal bruges, når der er tale om tabeller. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> 0jzm2wpyex1zo838ecgi7xfxpv1xyc8 10 11852 472590 472272 2026-08-10T05:48:43Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472590 wikitext text/x-wiki {| style="border: 1px solid var(--border-color-subtle, #c0c090); background-color: var(--background-color-warning-subtle, #f8eaba); color: var(--color-base, #202122); margin: 0 auto 3px auto;" |align="center"|[[Image:Crystal Clear action run.svg|50px]] |align="left" width="100%"|Denne brugerkonto er en [[Wikisource:Robotter|robot]] kontrolleret af <!-- -->{{#if:{{{3|{{{site|}}}}}} <!-- Hvis site er udfyldt --> | [[:{{{3|{{{site|}}}}}}:User:{{{1}}}|{{{2|{{{1}}}}}}]] ([[:{{{3|{{{site|}}}}}}:User talk:{{{1}}}|diskussion]]). <!-- Hvis site mangler --> | [[:User:{{{1}}}|{{{2|{{{1}}}}}}]] ([[:User talk:{{{1}}}|diskussion]]). }} Det er ikke en [[Wikisource:Sokkedukker|sokkedukke]], men en automatisk eller halvautomatisk konto der bruges til at lave gentagne rettelser der ville være ekstremt trættende at lave manuelt. ''Administratorer: Hvis denne robot ikke virker korrekt eller gør skade, bør den [[Speciel:Blockip/{{PAGENAME}}|blokeres]]. Ikke-administratorer kan rapportere problematiske robotter på [[Wikisource:Skriptoriet]].'' |}{{{category|[[Kategori:Robotter|<includeonly>{{{2|U}}}{{PAGENAME}}</includeonly> ]]}}}<noinclude> [[Kategori:Brugersideskabeloner]] </noinclude> fuxa8aqj99jm70ijxkejmw3ofrbf986 10 11943 472591 80675 2026-08-10T06:04:24Z MGA73 457 Mere forklaring 472591 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{#switch: {{{lh}}} | 1 = <br/> | 2 = <br/><br/> | 3= <br/><br/><br/> }}<hr style="margin:0.65em auto;border:none;background:black;width:{{{1|8}}}em;height:1px;display:block;"/>{{#switch: {{{lh}}} | 1 = <br/> | 2 = <br/><br/> | 3= <br/><br/><br/> }}</includeonly><noinclude> == Brug == Denne skabelon indsætter en vandret streg. Første parameter angiver stregens bredde i em og er som standard 8. Parameteren <code>lh</code> kan bruges til at indsætte 1, 2 eller 3 linjeskift både før og efter stregen. Eksempler: :<code><nowiki>{{Separator}}</nowiki></code> – 8 em bred streg. {{Separator}} :<code><nowiki>{{Separator|3}}</nowiki></code> – 3 em bred streg. {{Separator|3}} :<code><nowiki>{{Separator|5|lh=2}}</nowiki></code> – 5 em bred streg med to linjeskift før og efter. {{Separator|5|lh=2}} Se også: {{vis|streg}}. Skabelonen kaldes af {{vis|---}}. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner|{{PAGENAME}}]] [[fr:Modèle:Séparateur]] </noinclude> opm9mcj4nto3572pwezxpf8lpl1byxr 10 13587 472588 65139 2026-08-10T05:22:38Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472588 wikitext text/x-wiki {| style="width:100%; margin-top: 1em; background-color:var(--background-color-neutral, #f9f9f9); color:var(--color-base, #202122); border:2px solid var(--border-color-subtle, #e0e0e0); clear:both;" cellspacing="8" cellpadding="0" class="licensetpl" |- |style="width:90px; padding:0.5em;text-align:center;"|[[Image:CC some rights reserved.svg|90px|link=|[[{{int:wm-license-cc-wiki-link}}]]]]<br>[[Image:Cc-by new white.svg|24px|link=|{{int:wm-license-cc-conditions-attribution-header}}]][[File:Cc-sa white.svg|24px|link=|{{int:wm-license-cc-conditions-share_alike-header}}]] |Dette værk er udgivet under [http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da Creative Commons Navngivelse – Del på samme vilkår 3.0 Unported-licensen]. :{{int:wm-license-cc-free}} :*'''{{int:wm-license-cc-free-to-share-header}}''' – {{int:wm-license-cc-free-to-share-text}} :*'''{{int:wm-license-cc-free-to-remix-header}}''' – {{int:wm-license-cc-free-to-remix-text}} :{{int:wm-license-cc-conditions}} :*'''{{int:wm-license-cc-conditions-attribution-header}}''' – {{int:wm-license-cc-conditions-attribution-text}} :*'''{{int:wm-license-cc-conditions-share_alike-header}}''' – {{int:wm-license-cc-conditions-share_alike-text}} <span class="licensetpl_link" style="display:none;"><nowiki>http://</nowiki>creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.en </span><span class="licensetpl_short" style="display:none;">CC-BY-SA-3.0 </span><span class="licensetpl_long" style="display:none;">Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 </span><span class="licensetpl_link_req" style="display:none;">true</span><span class="licensetpl_attr_req" style="display:none;">true</span> {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Fil| {{streg}} {{small|1=Hvis der er en god beskrivelse og filen er brugbar, så kan du [http://tools.wmflabs.org/commonshelper/?interface={{CONTENTLANGUAGE}}&image={{PAGENAMEE}}&lang={{CONTENTLANGUAGE}}&project=wikisource kopiere filen til Commons via CommonsHelper].}} {{small|1=Hvis du vil kopiere gamle versioner til Commons [//tools.wmflabs.org/magog/oldver.php?project=da.wikisource&src={{PAGENAMEE}}&trg={{PAGENAMEE:{{{1|{{PAGENAME}}}}}}} så klik på dette link].}} {{small|Hvis du tjekke filsiden på Commons, så klik på [[:Commons:File:{{PAGENAMEE}}|dette link]].}} ---- <small>[http://tools.wmflabs.org/commonshelper/?interface={{CONTENTLANGUAGE}}&image={{PAGENAMEE}}&lang={{CONTENTLANGUAGE}} Copy to Commons via CommonsHelper]</small> <small>[{{fullurl:commons:Special:ImportFile|clientUrl={{canonicalurl:{{FULLPAGENAME}}}}&importSource=FileExporter}} Export file to Commons via FileImporter] ([https://www.mediawiki.org/wiki/Help:Extension:FileImporter Read more here] and [https://www.mediawiki.org/wiki/Extension:FileImporter/Data/da.wikisource modify tool here])</small> |}} |}<includeonly>[[Kategori:CC-BY-SA-3.0]]</includeonly><noinclude> Denne skabelon tilføjer siderne til kategorien [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]]. [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> tchy9q8fuvy1vl6egyg8n5zttzx9sz5 10 13588 472585 26150 2026-08-10T05:12:14Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472585 wikitext text/x-wiki {| width="100%" cellspacing="8" cellpadding="0" style="clear:both; margin:0.5em auto; background-color:var(--background-color-neutral, #f0f0f0); color:var(--color-base, #202122); border:2px solid var(--border-color-subtle, #e0e0e0);" class="licensetpl_wrapper" |<div style="text-align:center;"> {{int:wm-license-self-one-license}} </div> |- |{{{{{1}}}}} |}<noinclude> [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> dxcylqxsvg4g4e33v17crbz7is04fa3 10 15466 472542 45465 2026-08-09T15:48:39Z MGA73 457 472542 wikitext text/x-wiki {| style="width:100%; border-top:1px solid #CCC;" class="licensetpl_wrapper" |- |colspan="2"|{{smaller|Dette er en oversættelse, og dens ophavsretmæssige status er forskellig fra originalteksten. Licensen for oversættelsen gælder kun for denne udgave.}} |- | '''Originalteksten:''' | {{{originaltekst}}} |- | '''Oversættelsen:''' | {{#if:{{{oversættelse<includeonly>|</includeonly>}}}|{{{oversættelse}}}|&#32; {{{!}} class="messagebox" style="border:solid 1px #F00;" {{!}}- {{!}} [[Image:Achtung.svg|40px|Warning:]] {{!}} '''''Der er ikke angivet nogen licens for denne oversættelse, og det kan derfor være nødvendigt at slette den.''' Hvis du gerne vil hjælpe, se evt. [[Wikisource:Ophavsret]] eller efterlad en kommentar på [[{{TALKPAGENAME}}|diskussionssiden]].'' {{!}}}[[Kategori:Mulige brud på ophavsretten]]}} |}<noinclude> Denne skabelon er beregnet til tekster, hvor originalteksten og oversættelsen er frie af forskellige årsager. Parametrene er som følger: <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst= |oversættelse= }}</nowiki></pre> For eksempel giver <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }}</nowiki></pre> {{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }} [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> 8s0rvwn60fs0fhp444uv4aetkmitg9c 472586 472542 2026-08-10T05:20:10Z MGA73 457 Tilføjer farve pga. [[Speciel:LintErrors/night-mode-unaware-background-color]] 472586 wikitext text/x-wiki {| style="width:100%; border-top:1px solid var(--border-color-subtle, #CCC);" class="licensetpl_wrapper" |- |colspan="2"|{{smaller|Dette er en oversættelse, og dens ophavsretmæssige status er forskellig fra originalteksten. Licensen for oversættelsen gælder kun for denne udgave.}} |- | '''Originalteksten:''' | {{{originaltekst}}} |- | '''Oversættelsen:''' | {{#if:{{{oversættelse<includeonly>|</includeonly>}}}|{{{oversættelse}}}|&#32; {{{!}} class="messagebox" style="border:solid 1px #F00;" {{!}}- {{!}} [[Image:Achtung.svg|40px|Warning:]] {{!}} '''''Der er ikke angivet nogen licens for denne oversættelse, og det kan derfor være nødvendigt at slette den.''' Hvis du gerne vil hjælpe, se evt. [[Wikisource:Ophavsret]] eller efterlad en kommentar på [[{{TALKPAGENAME}}|diskussionssiden]].'' {{!}}}[[Kategori:Mulige brud på ophavsretten]]}} |}<noinclude> Denne skabelon er beregnet til tekster, hvor originalteksten og oversættelsen er frie af forskellige årsager. Parametrene er som følger: <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst= |oversættelse= }}</nowiki></pre> For eksempel giver <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }}</nowiki></pre> {{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }} [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> 45iw4xemwzxw7orga7ll3knn7e6yl8m 472587 472586 2026-08-10T05:21:02Z MGA73 457 Fjerner version 472586 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 472587 wikitext text/x-wiki {| style="width:100%; border-top:1px solid #CCC;" class="licensetpl_wrapper" |- |colspan="2"|{{smaller|Dette er en oversættelse, og dens ophavsretmæssige status er forskellig fra originalteksten. Licensen for oversættelsen gælder kun for denne udgave.}} |- | '''Originalteksten:''' | {{{originaltekst}}} |- | '''Oversættelsen:''' | {{#if:{{{oversættelse<includeonly>|</includeonly>}}}|{{{oversættelse}}}|&#32; {{{!}} class="messagebox" style="border:solid 1px #F00;" {{!}}- {{!}} [[Image:Achtung.svg|40px|Warning:]] {{!}} '''''Der er ikke angivet nogen licens for denne oversættelse, og det kan derfor være nødvendigt at slette den.''' Hvis du gerne vil hjælpe, se evt. [[Wikisource:Ophavsret]] eller efterlad en kommentar på [[{{TALKPAGENAME}}|diskussionssiden]].'' {{!}}}[[Kategori:Mulige brud på ophavsretten]]}} |}<noinclude> Denne skabelon er beregnet til tekster, hvor originalteksten og oversættelsen er frie af forskellige årsager. Parametrene er som følger: <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst= |oversættelse= }}</nowiki></pre> For eksempel giver <pre><nowiki>{{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }}</nowiki></pre> {{Licens for oversættelse |originaltekst={{PD-old-70-1923}} |oversættelse={{self|CC-BY-SA-3.0}} }} [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> 8s0rvwn60fs0fhp444uv4aetkmitg9c 10 15675 472543 31817 2026-08-09T15:49:07Z MGA73 457 smaller 472543 wikitext text/x-wiki {{smaller|''(skrev [[Bruger:{{{1}}}|{{{1}}}]] ([[Brugerdiskussion:{{{1}}}|disk.]]&nbsp;&bull;&nbsp;[[Special:Contributions/{{{1}}}|bidrag]]) {{{2|}}}.)''}}<noinclude> ---- Denne skabelon sættes ind med ''<nowiki>{{usigneret|brugernavn/nummer|evt. tidspunkt}}</nowiki>'', hvis man vil gøre ikke-signerende den tjeneste at signere deres diskussionsindlæg for dem. [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 33vimtub1n4o2jgcny2l9bg1yzy3ah6 10 15676 472539 83285 2026-08-09T15:44:25Z MGA73 457 472539 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-size:smaller; line-height:130%">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> == Brug == Dette er en skabelon, der var ment som at skulle erstatte <nowiki><small>-taget</nowiki>, da wikipedia gerne ser at den undgåes. Eksempel: <nowiki>{{small|denne tekst er lille}}</nowiki> giver {{small|denne tekst er lille}}. Skabelonen er nu erstattet af {{vis|Smaller}} '''Se vejledningstekst nedenfor''' {{Dokumentation|Mindre/doc}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> 6cni67z9nnxvy3qqlf3qee87ci9no6b 10 18239 472575 32367 2026-08-09T20:12:59Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 472575 wikitext text/x-wiki {{#if:{{{image1|}}}{{{image2|}}}{{{image3|}}}{{{image4|}}}{{{image5|}}}{{{image6|}}}{{{image7|}}}{{{image8|}}}{{{image9|}}}{{{image10|}}}|<div class="thumb {{#switch: {{{align|}}} | left = tleft|none | center|centre = tnone | right|#default = tright}}" style="width: {{#switch:{{{direction|}}}<!-- If stacked vertically, box width = largest width + 12 px (6 px margin on left and right) --> | vertical = {{#expr: {{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{Max/12 | {{{width1|200}}} | {{{width2|}}} | {{{width3|}}} | {{{width4|}}} | {{{width5|}}} | {{{width6|}}} | {{{width7|}}} | {{{width8|}}} | {{{width9|}}} | {{{width10|}}} | 0 }} }} + 12 }} | horizontal | #default = {{#if:{{{width|}}}<!-- If stacked horizontally and a single common width was passed for use in all images, box width = (common width + 4px) * number of images + 8px. This creates a 4px margin between the images, and a 6px margin on each side --> |{{#expr: ({{{width}}}+4) * {{Template:Multiple image/numImgs | {{{image1|}}} | {{{image2|}}} | {{{image3|}}} | {{{image4|}}} | {{{image5|}}} | {{{image6|}}} | {{{image7|}}} | {{{image8|}}} | {{{image9|}}} | {{{image10|}}} }} + 8 }}<!-- If stacked horizontally and a custom width was passed for each image, box width = sum of all widths + 4px of margin between each pair of images + 16px of margin (8px on each side of the box) (why not 6px as in other cases?...) --> |{{#expr: {{#if:{{{image1|}}} |{{{width1|200}}}}}+ {{#if:{{{image2|}}} |{{{width2|200}}}}}+ {{#if:{{{image3|}}} |{{{width3|200}}}}}+ {{#if:{{{image4|}}} |{{{width4|200}}}}}+ {{#if:{{{image5|}}} |{{{width5|200}}}}}+ {{#if:{{{image6|}}} |{{{width6|200}}}}}+ {{#if:{{{image7|}}} |{{{width7|200}}}}}+ {{#if:{{{image8|}}} |{{{width8|200}}}}}+ {{#if:{{{image9|}}} |{{{width9|200}}}}}+ {{#if:{{{image10|}}} |{{{width10|200}}}}} + 4 * ({{Template:Multiple image/numImgs | {{{image1|}}} | {{{image2|}}} | {{{image3|}}} | {{{image4|}}} | {{{image5|}}} | {{{image6|}}} | {{{image7|}}} | {{{image8|}}} | {{{image9|}}} | {{{image10|}}} }} - 2) + 16 }} }} }}px; {{#switch: {{{align|}}} | center | centre = margin: 0 auto;}}{{#if:{{{background color|}}}|background-color: {{{background color}}} }}"> <div class="thumbinner" {{#if:{{{background color|}}}|style="background-color: {{{background color}}}"}}> {{#if:{{{header|}}}| <div style="clear: both; font-weight: bold; text-align: {{{header_align|center}}}; background-color: {{{header_background|transparent}}}"> {{{header}}} </div> }}{{#if:{{{image1|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width1|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image1}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width1|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link1|:}}}|:||{{!}}link={{{link1}}}}}|alt={{{alt1|}}}|{{{caption1|}}}]] </div> {{#if:{{{caption1|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption1}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image2|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width2|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image2}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width2|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link2|:}}}|:||{{!}}link={{{link2}}}}}|alt={{{alt2|}}}|{{{caption2|}}}]] </div>{{#if:{{{caption2|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption2}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image3|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width3|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image3}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width3|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link3|:}}}|:||{{!}}link={{{link3}}}}}|alt={{{alt3|}}}|{{{caption3|}}}]] </div>{{#if:{{{caption3|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption3}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image4|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width4|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image4}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width4|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link4|:}}}|:||{{!}}link={{{link4}}}}}|alt={{{alt4|}}}|{{{caption4|}}}]] </div>{{#if:{{{caption4|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption4}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image5|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width5|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image5}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width5|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link5|:}}}|:||{{!}}link={{{link5}}}}}|alt={{{alt5|}}}|{{{caption5|}}}]] </div>{{#if:{{{caption5|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption5}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image6|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width6|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image6}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width6|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link6|:}}}|:||{{!}}link={{{link6}}}}}|alt={{{alt6|}}}|{{{caption6|}}}]] </div>{{#if:{{{caption6|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption6}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image7|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width7|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image7}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width7|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link7|:}}}|:||{{!}}link={{{link7}}}}}|alt={{{alt7|}}}|{{{caption7|}}}]] </div>{{#if:{{{caption7|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption7}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image8|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width8|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image8}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width8|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link8|:}}}|:||{{!}}link={{{link8}}}}}|alt={{{alt8|}}}|{{{caption8|}}}]] </div>{{#if:{{{caption8|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption8}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image9|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width9|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image9}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width9|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link9|:}}}|:||{{!}}link={{{link9}}}}}|alt={{{alt9|}}}|{{{caption9|}}}]] </div>{{#if:{{{caption9|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption9}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{image10|}}}| <div style="{{#ifeq: {{{direction|horizontal}}}|horizontal|float: left;}} margin: 1px; width: {{#expr: 2 + {{#if:{{{width|}}}|{{{width}}}|{{{width10|200}}}}}}}px"> <div class="thumbimage">[[file:{{{image10}}}|{{#if:{{{width|}}} | {{{width}}} | {{{width10|200}}} }}px{{#ifeq:{{{link10|:}}}|:||{{!}}link={{{link10}}}}}|alt={{{alt10|}}}|{{{caption10|}}}]] </div>{{#if:{{{caption10|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear:left">{{{caption10}}} </div> }} </div> }}{{#if:{{{footer|}}}| <div class="thumbcaption" style="clear: left; text-align: {{{footer_align|left}}}; background: {{{footer_background|transparent}}}">{{{footer}}} </div> }} </div> </div> }}<noinclude><!-- PLEASE ADD CATEGORIES AND INTERWIKIS TO THE /doc SUBPAGE, THANKS --> [[Kategori:Skabeloner]]</noinclude> mkq86agcd9n56ov0q8kig7ne6rksclh 10 19619 472571 35294 2026-08-09T20:05:48Z MGA73 457 472571 wikitext text/x-wiki {{template doc inline|1={{{{SUBJECTSPACEE}}:{{{1|{{PAGENAME}}/doc}}}}}|2={{SUBJECTSPACEE}}:{{{1|{{PAGENAMEE}}/doc}}}}}<noinclude> [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> e4pwe35jjy5ynq6t40yp2o50jbpvsox 10 19621 472581 35296 2026-08-09T20:19:07Z MGA73 457 472581 wikitext text/x-wiki {{template doc inline|1={{{{SUBJECTSPACEE}}:{{{1|{{PAGENAME}}/doc}}}}}|2={{SUBJECTSPACEE}}:{{{1|{{PAGENAMEE}}/doc}}}}}<noinclude> [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> e4pwe35jjy5ynq6t40yp2o50jbpvsox 10 20491 472541 45615 2026-08-09T15:47:25Z MGA73 457 smaller 472541 wikitext text/x-wiki {{PD-Layout|1=''Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i USA fordi det er skabt af [[w:USA|Amerikas Forenede Stater]]s forbundsregering, eller en person eller institution, der arbejder for denne. Ifølge ''Titel 17, Kapitel 1, Sektion 105 af [[:w:en:United States Code|US Code]]'' er sådanne værker ikke omfattede af ophavsret.'' {{smaller|'''<u>Note</u>: Dette gælder kun for værker af Forbundsregeringen og ikke for værker af de enkelte delstater, territorier, commonwealth, amt, kommune eller anden subnational enhed.'''}} }}<includeonly>[[Kategori:PD-USGov]]</includeonly><noinclude> Denne skabelon tilføjer siderne til kategorien [[:Kategori:PD-USGov]]. [[Kategori:Licensskabeloner]] </noinclude> 1lxr8d61na0nu9k9lilkawbxc7nbzh6 10 21176 472570 39142 2026-08-09T20:04:19Z MGA73 457 472570 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="text-align:right;">{{#ifeq:{{NAMESPACE}}||{{{pagenum|{{{1}}}}}}|[[Side:{{#titleparts:{{PAGENAME}}|1|1}}/{{#expr:{{{pagenum|{{{1|1}}}}}}+{{{positionoffset|{{{2|0}}}}}}}}|{{{pagenum|{{{1}}}}}}]]}}</span></includeonly><noinclude> {{dokumentation}} [[Kategori:TOC skabeloner]] </noinclude> nyk4p81dxiwre6pjn96xqh7ii7yqbdy 10 24586 472564 472096 2026-08-09T19:45:51Z MGA73 457 Skabelonen svarer størrelsesmæssigt til [[:en:Template:larger]] så har kopieret koden fra enwiki men indsat muligheden for manuel justering svarende til den vi har brugt hidtil 472564 wikitext text/x-wiki <includeonly> {{font-size-base | font-size = {{{2|{{{størrelse|120%}}}}}} | style = {{{style|}}} | 1 = {{{1}}} }} </includeonly> <noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> 75ahsufrxo747k4j1uppjvi7prbwoc8 472569 472564 2026-08-09T19:58:10Z MGA73 457 472569 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base | font-size = {{{2|{{{størrelse|120%}}}}}} | style = {{{style|}}} | 1 = {{{1}}} }}</includeonly> <noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> bgfuo5xr339yhjqiaka44d6okfjyrhr 10 26279 472406 472293 2026-08-09T13:50:30Z MGA73 457 {{Dokumentation|Mindre/doc}} 472406 wikitext text/x-wiki <span style="font-size:{{{size|92}}}%;line-height:{{{height|1.30}}}em;">{{{1}}}</span><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> f6gg9ewry6mpn44ugny36uhywmmrsdi 10 28466 472579 65156 2026-08-09T20:17:05Z MGA73 457 472579 wikitext text/x-wiki Eget arbejde (af uploaderen)<noinclude> Skabelonen er oprettet og navngivet således pga. flytning af filer til Commons. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> bjp5il95boefy1ui3ititj6e12ivs5l 472580 472579 2026-08-09T20:17:38Z MGA73 457 472580 wikitext text/x-wiki Eget arbejde (af uploaderen)<noinclude> ---- Skabelonen er oprettet og navngivet således pga. flytning af filer til Commons. [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> mwavblgpuna5j8a6yydcn1ggxp7izqt 104 28829 472465 471363 2026-08-09T15:27:25Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472465 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" /></noinclude>{{Corpus-o1|1.}}<section begin=KoldingskeReces /> ''1558 13. decbr.'' (Koldinghus.) ''Den Koldingske reces.'' {{Smaller block/s}} ''B: Original udfærdigelse i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m. no. 21 b), underskrevet af kongen og forseglet med dennes majestætssigil i rødt voks og af 14 rigsråder med segl i ufarvet voks (Mogens Gyldenstjærnes segl fattes). Den består af 16 papirsfolioark, der ere indhæftede i et papirs- og et pergamentsomslag og sammenholdes af seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore. De tre sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:'' Konning Christian dend tredie, som vaar konning Frederiks søn och vaar konning udi Danmark och Norge udi fire oc tive aar, lod mange recesser udgaa, oc fiorten dage, før hand døde, da lod hand denne reces udgaa, oc beslutter fast alle de andre recesser i seg, som hans kong. mait. lod udgaa i sin tid. ''Derunder har kansler Johan Fris skrevet:'' Ther findis oc hoss Danmarkis riigis raad lige slig en recess beseglith och vnderscreffuen. Johan Friis tiill Heselagger myn handth. ''A: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 a), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B. Den består af 14 papirsfolioark, som ere ind­hæftede i et pergamentsomslag. De fire sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:'' Koning Christians dend tredies siste reces, udgifvit Kolding anno mdlviii dend xiii. decembris, och døde hogmelte koning Christian dend første dag januarii der nest efter. ''C: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 c), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B og A. Den består af 17 papirsfolioark i et pergamentsomslag. De sidste to blade ere ubeskrevne. Omslaget har ingen påtegning.'' ''T: Originaludgaven af 1559'', Prentedt vdi Københaffn aff Christofer Barth, Tisdagen for Iubilate Søndag anno &c. M. D. LIX. ''Denne udgave blev vist besørget af professor ved universitetet Rasmus Glad (Lætus), ti han fik 1559 15 mars privilegium på i fire år at udgive i trykken en reces, hvori kongen med rigens råd havde ladet sammendrage nogle ældre recesser, og som de havde ladet forbedre med nogle''<noinclude>{{Smaller block/e}} {{hoved|||1}} <references/></noinclude> e0w6rpfamxvs2ohpbq2i4fkm1r71m3c 104 28837 472466 429167 2026-08-09T15:27:25Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472466 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|2|Kold. reces 1558 13. decbr.|}} {{Smaller block/s}}</noinclude>''artikler, se Reg. o. a. lande 7, 246, og Rørdam: Københavns universitets historie 2, 484. Formodenlig har han også besørget optrykket af 1562. Senere blev udgaven af 1559 optrykt dels i særudgaver, dels sammen med Jyske lov i årene 1567, 1572 (denne udgave er optrykt i Krag og Stephanius: Kristian III.s historie 1, 510–39), 1577, 1583, 1590, 1642 og 1670, se Bibliotheca Danica 1, 627–30, 633–34.'' ''Efter den originale udfærdigelse A skal udgaven af Koldingske reces i Rosenvinges: Samling af gamle danske love 4, 253–86 være blevet trykt, se indledningen til dette bind s. XXXIX. Denne angivelse er dog aldeles urigtig; en sammenligning mellem Rosenvinges udgave og A vil öjeblikkelig vise saa mange forskelligheder i retskrivningen, at det må være klart, at A ikke er blevet afskrevet til brug for Rosenvinges aftryk. Men der foreligger ikke engang en trykfejl i Rosenvinges angivelse; ti en jævnføring vil straks oplyse, at han heller ikke har aftrykt de originale udfærdigelser B eller C lige saa lidt som originaludgaven af 1559. Når nu alligevel Rosenvinges aftryk i de tilfælde, hvor der er reale afvigelser mellem de forskellige udfærdigelser, nærmest stemmer med A, vil det af varianterne til de følgende §§ fremgå, hvorledes han har båret sig ad. I § 16 har ABC:'' Nar vitne skal gaa til tinge, ''men originaludgaven og optrykkene efter denne forbigå:'' skal, ''og denne fejl genfindes hos Rosenvinge; i § 26 har Rosenvinge og T:'' eller at sette borgen, ''medens ABC forbigår:'' at; ''i § 28 i begynd. har Rosenvinge og T:'' lodseyere, ''ABC:'' laadseigerne''; i § 41 i begynd. har Rosenvinge og T:'' bondegaarde, ''ABC:'' bøndergaarde; ''i § 58 i midten har Rosenvinge og T:'' holder, ''ABC:'' holde; ''i § 60 i begynd. har Rosenvinge og T:'' eller hvilken, ''ABC:'' eller och hvilken. ''Det er heraf klart, at denne har ladet aftrykke en af de yngre optryk efter originaludgaven og rettet denne tekst hist og her efter A, uden dog at have haft held til al tid at få dennes bedre læsemåder med. Skönt der ingen grund er til mere at anse A end B eller C for »originalen«, nævner Rosenvinge aldeles ikke disse sidste, skönt dog B er avtoriseret fremfor A med en påtegning af kansleren selv, lige så lidt som han gör rede for recessens kilder. – Rosenvinges tekst er til dels optrykt af Rørdam, som i »Danske kirkelove« 1, 551–56 meddeler enkelte §§ af koldingske reces, og da han medtager § 16, har han også her den ovenfor påtalte fejl. Ved enkelte §§ henviser Rördam til kilden i en ældre reces, uden dog at indlade sig på en almindelig eftervisning af kilderne.'' {{Smaller block/e}} ''En udtalelse om forholdet mellem den koldingske reces 1558 og Kristian III.s andre recesser blev förste gang fremsat af Rosenvinge (Retshistorie § 38). Herefter er denne reces »sammendraget af alle dem, som ere yngre end den københavnske af 1547«. At dette er fuldstændig urigtigt, vil straks blive påvist. J. E. Larsen (Saml. skr. 1, 1, s. 302) föjer til Rosenvinges fremstilling kun''<noinclude><references/></noinclude> bp6oiljo1bwv96012swbu5osgo4waxs 10 35400 472540 79521 2026-08-09T15:45:28Z MGA73 457 Nu [[Skabelon:Smaller]] 472540 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Skabelon:Smaller]] nr387rc3xymdi7pbqgebdxcfbhiksvm 104 35681 472563 130542 2026-08-09T19:25:22Z MGA73 457 konverterer tags til skabeloner 472563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude>{{c|{{x-larger|CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.}} {{streg|5em}} {{xxxx-larger|FORORDNINGER, RECESSER}} {{x-larger|OG ANDRE KONGELIGE BREVE,}} <big>DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,</big> {{x-larger|1558–1660.}} UDGIVNE VED <br><big>V. A. SECHER.</big> <br>AF <br>SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE. <br><big>1. BIND. 1558–75.</big> [[File:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575) - forside.jpg|center]] <big>KØBENHAVN.</big> <br><big>I KOMMISSION HOS RUDOLPH KLEIN.</big> <br>TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. <br>1887–88. }}<noinclude><references/></noinclude> rbpebvju9pymw81egimyv1yu9r0gz44 472582 472563 2026-08-09T20:33:23Z MGA73 457 Konverterede <big> til skabelon 472582 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude>{{c|{{x-larger|CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ.}} {{streg|5em}} {{xxxx-larger|FORORDNINGER, RECESSER}} {{x-larger|OG ANDRE KONGELIGE BREVE,}} {{larger|DANMARKS LOVGIVNING VEDKOMMENDE,}} {{x-larger|1558–1660.}} {{smaller|UDGIVNE VED}}<br> {{larger|V. A. SECHER.}}<br> {{smaller|AF}}<br> SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE.<br> {{larger|1. BIND. 1558–75.}} [[File:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575) - forside.jpg|center]] {{larger|KØBENHAVN.<br> {{sp|I KOMMISSION HOS RUDOLPH KLEIN.}}}} {{smaller|{{sp|TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE.}}}}<br> 1887–88. }}<noinclude><references/></noinclude> mmyryhqznlp75oz581w7plif0le3kdd 104 35683 472562 128871 2026-08-09T19:18:34Z MGA73 457 472562 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude>{{c|{{xxx-larger|CORPUS CONSTITUTIONUM DANIÆ}} {{x-larger|1558–75.}}}}<noinclude><references/></noinclude> r2oxhs7cys8812owguy9axe7apssn7z 10 35736 472577 80908 2026-08-09T20:15:35Z MGA73 457 472577 wikitext text/x-wiki <onlyinclude><!-- {{nop}} action for a table --></onlyinclude><noinclude>Denne skabelon giver ikke noget output (det er en "nul-operation"), men kan bruges til f. eks. at markere et ny afsnit nederst på en side i værker, hvor proofreadpage-udvidelsen benyttes. Bemærk den skal bruges i '''tabeller'''. Se også {{vis|nop}}, som bruges, når der ikke er tale om en tabel. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> eytsx7c9pfvrb584c5tfc9g5xju1qpd 104 35752 472467 471364 2026-08-09T15:27:28Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472467 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|7}}</noinclude>Vi Christian den tredie . . . . giøre alle viterligt, at vi forfare, at de receser, som vi hafve ladet udgaa, siden vi met vore elskelige rigens raad lod udgaa den reces aar etc. 1547 udi vor kiøbsted Kiøpnehafn, same receser hafve giort huos vanvitige herritsfogder och domer[e] {{sup|1}} besvering, forti at de icke kunde vide denom der epter at rette. Derfor hafve vi nu met vore elskelige Danmarkis rigis raad, som nu her {{sup|2}} huos os til stede ere, som ere Jahan Fris til Heslager, vor cantzler, her Ote Krumpen til Trudsholm, marsk udi vort rige Danmark, her Mougens {{sup|3}} Gyldenstiern til Stiernholm, riddere, Børge Trolle til Lilleøe, Olluf Munk til Tvisel {{sup|4}}, Erik Krabbe til Bustrup, Antonis Bryske til Langesøe, rigens cantzler, Jørgen Lycke til Ofvergaard, Eiler Rønav til Hvidkield, Hans Bernekov til Birkholm, Niels Lange til Kiergaard, Holgierd Rosenkrantz til Boller, her Lauge Bragde til Krogholm, ridder, Ifver Krabbe til Østergaard och Herløf Trolle til Hillerisholm, draget same receser alle udi dene epterskrefne reces, hvilken vi met forskrefne {{sup|5}} vore elskelige Danmarkis rigis raad nu hafve bevilget och sambtykt, som her epter følger. Och hves dene reces icke forklarer, daa skal mand rette seg epter lougen; dog skal den reces, som vi met vor[t] {{sup|6}} elskelige Danmarkis rigis raad, prelater, addel, kiøbstedsmend och bønder hafve ladet beseglet och udgaa, her met vere uforkrenkit udi alle artikle, som her udi icke benefnt ere. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' dog skal . . . ere, ''er reces 1547 indl. Den reces, til hvilken her sigtes, er reces 1536, som blev givet til en herredag, ved hvilken der mødte udsendinge fra de forskellige stænder.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således AT; BC:'' domer. # ''Således og CT; A:'' her nu. # ''Således og AT; C:'' Magnus. # ''Således og AC; T:'' Tiussel. # ''Således og AC; T:'' fornefnde. # ''Således AT; BC:'' vore. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|1. At koningen skal elske gud och hielpe hver mand loug och ret.}} Først ville och skulle vi Christian, koning til Danmark och Norge etc., vere pligtug ofver alt at elske och<noinclude><references/></noinclude> f7xtxa0wp2wward2q32ikrk22lpym17 104 35753 472468 153336 2026-08-09T15:27:28Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472468 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|8|Kold. reces 1558 13. decor.|}}</noinclude>dyrke den aldmegtigste {{sup|1}} gud, hans hellige renne ord och lere at styrke, formere, fremdrage, hanthefve, beskytte och beskierme til guds ere och den christelige troes forøgelse och religionens forbedring af vor magt och formuge. Desligeste skulle vi holle menige rigens raad, adel, kiøbstedsmend, bønder och mienige rigens indbyggere och hver serdielis ved loug, skiel och ret, friheder och privilegier, och ingen af denom at uforrette udi nogen maade epter den recessis {{sup|2}} liudelse, som vi denom svorit hafve, och skulle vi alle och hver besynderligen af vort koninglig embede for ofvervold beskytte, beskierme och handhafve. Och skal Danmarkis rigis raad samptligen och hver besynderligen vere forpligtet at hielpe met koningen at forbede och til rette forsvare alle enker, faderløse børn och denom, som ei hafve rette laugeverge, desligeste alle andre hielpeløse folk, saa hver, den fattig[e] {{sup|3}} saa vel som den rige, maa nyde det, loug och ret er. {{Smaller block/s}} ''Til:'' Først ville . . . formuge, ''er benyttet håndf. 1536 § 1. Kilden til:'' Desligeste skulle vi . . . och ret er, er ''reces 1547 § 1 (jfr. en sætning i forordet til Jyske lov) med nogle stilændringer; dog savnes der:'' efter den . . . hafve. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og håndf. 1536 CT; A: alsommegtigste.'' # ''Håndf. 1536.'' # ''Således KACT.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|2. At addelen skal vere pligtuge at vere koningen hørig och liudig och tiene met hest {{sup|1}} och harnisk och afverge koningens och rigens skade.}} Item epterdi koningen skal vere pligtuge at hielpe hver mand loug och ret och beskierme hans lande och riger for ofvervold och magt, daa skal och hans raad och adel vere forpligtet at vere koningen hørig, liudig och bistandig och denom lade bruge emod koningens och rigens fiender, ehvor behof giøris inden rigit, met hest {{sup|1}} och harnisk och eget lif, po egen tering, efterdi hver {{bindestreg1|adels}} {{Smaller block/s}} # ''Således ACT; B:'' heste. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 25m8q3qqay5rsry52ubsgj0zzdihji1 104 35758 472469 153337 2026-08-09T15:27:29Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472469 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|9}}</noinclude>{{bindestreg2|mand|adelsmand}}, som frit arfvegots hafver, er skyldug at voge sin hals for sin herre och koning och federne rigis frelse och landsens fred. Dog skulle de icke vere pligtug at bruggis uden riget, uden koningen sieluf personligen drager met, och da skal hand vere pligtug at holle denom uden dieris skade epter gamel sedvon, dog det forbund emellom riget och førstendomet uforkrenkit. End sidder nogen hieme uden forlof eller tilbørlig forfald, daa skal rigens raad vere forplig[tit] {{sup|1}} ved dieris ed at døme, hves den er fallen til koningen epter hans efne och leiglighed. End hender det trende sinde, daa kiøbe sin frelse egien af koningen. Och skal Danmarkis rigis raad och addel nyde och beholle alle tid her epter hals och hand met alle koninglige sager met deris eget gots och tiennere saa frit, som koningen hafver ofver kronens tiennere och kronens gots, och ei besvergis af koningen, fogitter eller lensmend udi nogre maade undertagen at føre koningens och drotningens fadebur, nar de drage personligen egienom landet, eller och saa skier, at nogen aabenbar fæide komer paa riget, daa skal dog koningen ingen besvering legge paa addelens tienere, uden det skier met mienige Danmarkis rigis raads sambtycke. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Och skal... sambtycke, ''er reces 1547 § 18 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 5, 169) jfr. håndf. 1536 § 7 (håndf. 1523 § 12).'' # ''Således ACT; B:'' forpligtige. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|3. Hvorledis om de hellige dage hollis skal, som ordinantzen indeholer.}} Først epterdi stuor uskickelighed hollis her udi riget met tinge at holle och anden bestilling och arbeid at tage seg for paa de høgtider och hellige dage om aarit, som er udi vor ordinantz, som vi om religionen hafve ladet udgaae, indskicket at skulle holis hellige {{sup|1}}, daa ville vi, at {{Smaller block/s}} # ''Således og KAC; T:'' hellige holdis. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 6vxj1j9o1x90ww693lfvx5vw4xywc8t 104 35759 472470 153338 2026-08-09T15:27:31Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472470 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|10|Kold. reces 1558 13. decor.|}}</noinclude>her epter ingen tingdage, torgedage eller andet arbeid foretagis ofver alt vort rige Danmark paa anden och tredie paaskedag, sameledis paa anden och tredie pindzedag, vor herris himmelfartsdag, och om jullehelligt skal och hollis epter gamel sedvon, och skal icke heller nogen ting eller torfvedag hollis eller besøgis de tre neste dage for poskedag. Fordrister seg nogen til her emod at giøre, daa skal hand vere fallen for til sit herskaf for hver sinde, hans brøst saa findis, tre mark peninge. {{Smaller block/s}} Kilde: reces 1551 § 1. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|4. Ingen skal udtappe brendevin eller nogen anden drik om hellige dage førre [end] {{sup|1}} medag.}} Skulle vore fogitter, embitsmend och desligeste borgemester, raad och byfoget hafve flitig tilsiun, at de dage, som hellige ere bodne udi vor ordinantz, holdis, och hvem der emod giør, blifver tilbørligen straffit. Icke skal heller tilstedis, at nogen drik faldholdis eller udtappis, enten brendevin eller nogen anden drik paa nogne dage, som hellige ere bodne, før en medag, paa det ingen der met skal hollis fran predicken och anden gudstieniste at besøge udi kierken. Fordrister sig nogne her emod at sielge eller udtappe enten brendevin eller anden drik paa forskrefne {{sup|2}} hellige dage føre medag, som før er rørt, daa skal den, same vin eller {{sup|3}} drik udtapper, hafve forbrot, hves hand hafver met at fare, och den same, som dricken kiøber, straffis af sit herskaf, som ved bør, paa hans tre mark peninge. Meden dersom borgemester, raad eller byfoget ser egienom fingre, at sligt skier, eller findis forsømelig och lader icke straffe der epter, daa bøde sex mark peninge til koningen och settis af sit embede. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Skulle vore fogitter . . . straffis af sit herskab, som ved bør, ''er reces 1551 § 2.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KACT'' # ''Således og KAC; T:'' fornefnde. # ''Således og KCT; A:'' oc. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> cqeygyo7omtsfxxkal2id4n956m493n 104 35760 472471 153339 2026-08-09T15:27:31Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472471 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|11}}</noinclude>{{Corpus-o1|5. Hvorledis {{sup|1}} koningens stefning {{sup|2}} skal forkyndis.}} Och hvilke som met koningens stefning {{sup|2}} skulle stefnis, de skulle lougligen stefnis udi dieris egen nerverilse met vitnisbiurd, saa de det sielluf høre, som stefnis, och hafve saa lang tid epter leigligheden, at de kunde møde. Och end om den stefnis icke vil lade seg finde {{sup|3}} och er dog inden landet och uden louglig forfald, daa skal den, som stefne vil, lade stefningen lese och forkyndes {{sup|4}} for hans brofiel met vitnisbiurd trende sinde och tvo dage emellom hver och gifve det hans folk til kiende saa mange, hand kand fange ved at tale, och daa stande det for fulle. Och hvilken, som der ofver {{sup|5}} sidder same stefning ofverhørig foruden louglig forfald, och det nøgagtig bevises {{sup|6}}, udi de sager, som bør at stefnis for koningen, daa hafve hand tapt sagen, til saa lenge hand vil møde. Meden hvilken, som stefner en anden enten for koningen eller andre tilbørlige domere och hand hverken sielluf, hans fuldmyndige eller hans louglige forfald møder, daa hafve i lige maade tapt sagen, til den stefnis louglig egien, och gifve der til hans gienpart sin bevislige kost och tering egien. Och skal ingen mue stefnis for koningen for de sager, som bør at stefnis och dømis til herritsting och til landsting, før end dom er gangen. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Och hvilke . . . til saa lenge han vil møde, ''og:'' Och skal ingen . . . er gangen, ''er reces 1547 § 2 (reces 1539 § 5, 1537 § 11).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og CT; A tilf.:'' at. # ''Således og KAC; T:'' stefninge. # ''Således og KAC; T:'' findis. # ''Således og TK; AC:'' forkynde. # ''Således og KCT; A:'' udofver. # ''Således og KAC; T:'' nøgactige beviser. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|6. Om heritsfogeder at sette.}} Item skulle koningens lensmend skicke denom uberøchtede dannemend til heritsfogder, som skulle skicke hver mand loug och ret uden vild. Giør herritsfogden nogen uret, da skal hand afsettis och svare sielluf sinne gierninger. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 5.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> r9fsnd5nx0ihcytxweygt006k2r7pmw 104 35761 472472 153340 2026-08-09T15:27:32Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472472 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|12|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|7. Om domere ed.}} Skal saa holdis, at rigens raad, embitsmend, rigens cantzler, landsdommere, borgemestere, raadmend och byfogder, som nu ere eller komendis vorder, skulle sverge koningen en ed, och heritsfogderne {{sup|1}} skulle sverge koningens lensmend en ed udi form, som her epter følger: Jeg N. lofver och tilsiger, at jeg udi de sager, som meg forekomer, hvad heller de ere lif, gots eller ere anrørendis, at jeg vil dømme der om retferdeligen och icke udi nogre maade anse vold, magt, frendskaf, venskaf, gunst eller gafve, had, afvend eller nid, meden aldeniste vil hafve gud och retferdighed for øgen och døme retferdeligen epter loug och ret och hielpe hver til rette, saa vel den fatige som den rige, den edel som den ueddel, saa vel den udlenske som den indlenske. Jeg vil och icke, før eller siden, epter at dom afsigis, hiemeligen eller obenbare tage eller anamme eller upebere formedels meg sielluf eller nogen anden nogen gift, skienk, guld, sølf, peninge eller penings verd, formedels hvilken nogen part motte sin ret vorde forkrenkit fore: saa sant hielpe meg gud och hans hellige ord. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 6 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gml. dske. love 5, 167).'' # ''Således og KAC; T:'' herritsfogder. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|8. At ingen kallis fran heritsting, landsting eller rigens cantzler, før end dom er gangen.}} Item skal koningen icke heller mue drage nogen fran sit herritsting eller landsting met sinne brefve, icke heller fran rigens cantzler; icke heller skal nogen skiude seg fran sit herritsting och landsting, før end dom er gangen, meden hvilke sager, som bør at forfølgis til herritsting, skulle did stefnis, och tage dom der paa beskrefvit. Och nar nogen ei vil {{sup|1}} nøgis met herretstingsdom, daa de mue {{Smaller block/s}} # ''Således og KCT; AB:'' ville. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 9yqzsz62ahtbxhzog0hhsd1orwdqcc5 104 35762 472473 153342 2026-08-09T15:27:33Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|13}}</noinclude>stefne heritsfogden met same sin dom ind til landsting och der tage dom for denom beskrefvit: och dersom denom tyckis, at denom icke vederfaris ret, daa mue de indstefne landstingsdom met landsdomeren for koningen och Danmarks raad, dog at de hafve tilforne for denom bode heritstingsdom och landstingsdom beskrefvit. Och skulle alle dome, som afsigis til herritsting, landsting, birketing och udi kiøbstederne eller ander steds, gifvis retteligen och klarligen beskrefvit met begge parternis bevisning, saa mand nok kunde blifve berettet af same skriftelige dome, hvor sagen seg forloben er, nar den komer ind for koningen och raadet. Komer och nogen ind for koningen met nogen sag, paa hvilken de hafve icke bode herritstingsdom och landstingsdom met denom, da reigse de til forgefvis. Udi lige maade skal hollis til birketing, byting och paa raadhuse udi kiøbstederne. Item stefner och nogen sandemend, nefning, refsmend eller nogen domere och de blifve funden kvit, daa skal den, denom stefner, vere pligtug egien at gifve denom dieris tering, som de hafve giort paa veien frem och tilbage til dieris eget egien. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 3 (fordg. 1546 21. febr., reces 1537 § 17, håndf. 1536 § 26, håndf. 1523 § 39, håndf. 1513 § 34, håndf. 1483 § 16 jfr. § 38, fordg. 1466 1. septbr. § 8, håndf. 1376 §§ 24, 30, fordg. 1356 30. oktbr. § 9, fordg. 1354 1. juli § 6, fordg. 1340 28. juni § 9, håndf. 1326 § 23, håndf. 1320 § 28, fordg. 1317 10. febr. § 2, fordg. 1282 29. juli § 11).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|9. Om uretferdige domme.}} Hvor nogen domere gifver nogen uretferdige dom ud, oc det skier, for {{sup|1}} hand icke er ret undervist i sagen, eller och {{sup|2}} sagen er hanom vrangt forført, eller och hand hafver det giort af vanvitighed, daa skal hand egien gifve {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KCT; A:'' fore at. # ''Således og CT; A tilf.:'' at; ''K:'' eller ocsaa. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> s62pdr579h4dk816yquiggdwru9o7sk 104 35763 472474 153343 2026-08-09T15:27:34Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|14|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>den, sagen er anrørendis, hves bevislige skade, kost och tering, hand der paa giort och lidet {{sup|1}} hafver. Kand det och findis {{sup|2}} och bevisis, at domeren hafver taget gunst, gafve, vild eller frendskaf for retten eller {{sup|3}} sagen findis saa klar, at hun icke kand regnis for vanvitighed eller vrang undervisning daa skal den derfor afsettis och ei sidde miere udi domere sted och bøde emod bunden skaden egien och koningen siden, hves egien ofverblifver af hans boslod. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Hvor nogen . . . frendskab fore retten, ''og:'' daa skal den . . . boslod, ''er rec. 1547 § 7 (jfr. rec. 1537 § 18)''. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og A; CK:'' ledet; ''T:'' lid. # ''Således og KAC; T:'' Kand der oc befindis. # ''Således og CT; A:'' eller och. # ''Således og KAC; T:'' dommeres. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|10. Hvilken som giør domeren uliud paa tinge.}} Hvilken som findis enten paa tinge eller for dom och giør fogden eller domeren uliud met roben, bulleren eller bangen eller och bander eller gifver domeren eller sin gienpart {{sup|1}} nogen skiends- och ubekvems-ord, nar de sidde dom, och er domeren eller fogetten uliudige for, icke ville gifve plats och rom paa ting[it] {{sup|2}}, de dieles och bøde emod domeren tre mark och emod dieris herskaf tre mark danske. Och hver mand, som sver och bruger guds nafn forfengligen til tinge eller for dom, skal vere pligtug at gifve en sk. for hver gang, hand saa sver, och de 2 [hvide] {{sup|3}} skulle til neste hospital, och domeren skal hafve den tredie hvid, for {{sup|4}} hand skal upkrefve denom, och hver, som saa sver. skal stille domeren til frets, før end hand gaar af tinge {{sup|5}}, eller hafve forbrot 3 mark peninge, hallufdielen til neste hospital och halfdiellen til domeren och skrifveren. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Hvilken, som findis . . . herskaf tre mark danske, ''er reces 1547 § 4.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K ''(ukvems) ''AC; T:'' nogen skendsord. # ''Således KACT; B:'' tinge. # ''Således ACT; B:'' albos. # ''Således og CT; A tilf.:'' at. # ''Således og AC; T:'' tingit. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 70i3gfk1b576fyv7wc0z3ubciejq65h 104 35764 472475 153344 2026-08-09T15:27:35Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|15}}</noinclude>{{Corpus-o1|11. Alle brefve skulle registeris, som udgifvis paa tinge och raadhus.}} Item skal hver tingskrifver hafve en tingbog, udi hvilken hand skal indtegne alle dome, skiødebrefve, vitner och alle andre merkelige brefve, som gaar til tinget udi hans tid, met same brefvis dato. Och nar same skrifver døer eller udi andre maade skillies ved tinget, daa skal den bog indlegis udi fierdingskierke {{sup|1}} eller landekiste udi hvert herrit eller udi anden god forvaring, paa det hver kand forfare, om behof giøris, hves tilforne forhandlit er. Findis och nogen skrifver eller andre at forfalske tingbogen, da straffis derfor som en falskener. Sameledis skal udi lige maade registeris alle brefve, som udgifvis for borgemester och raad udi kiøbstederne, och same bog forvaris paa raadhusit. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 3, som dog i steden for:'' fierdingskirke eller landekiste udi hvert herrit eller udi anden god forvaring, ''kun har:'' udi god forvaring, ''jfr. fordg. 1553 29. juni.'' # ''Således ACT; B:'' fierdingskierker. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|12. Hvem hiemel maa vere.}} Hvo som hiemel vil vere til tinge eller udi nogen rettergang paa sin egne och sit herskafs vegne och vil der med drage andre fran sin ret, daa skal den, som saa hiembler, strags personligen stande udi same sted under same forfølling och lide och undgielle, hves lougmaal udi same ret kand forfølgis, paa det ingen mands rette dielle skal spillis. Och skal ingen hiemel staa for fulle uden den, der vederheftig er eller fuldmyndig af den, der bør at svare der til met rette. Ingen skal heller fremskicke sit hiemelsbref til tinge, uden hand sender det bud der huos, som fuldmyndig och megtig er strags at skulle gaa udi rette, som forskrefvit staar. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 4.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> l4ne8di3hysdpneq9e1rvk09bb3oza5 104 35765 472476 153345 2026-08-09T15:27:36Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|16|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|13. Hvorledis dømis skal paa tiufve eler andre, som dieris lif hafve forbrot.}} Nar nogen mand, enten tiuf eller nogen anden ugierningsmeniske, skulle dømis til døde enten udi kiøbstederne, til herritsting eller birketing, daa skal fogitten tage til seg beste tingmend och sielluf met denom vere pligtug at døme til eller fran och ei tilnefne andre domsmend ofver hanom, som her til sket er; och skal fogitten gifve begge parterne same dom beskrefvit under sit eget och same otte beste tingmends indsegle och {{sup|1}} antvorde begge parterne domen beskrefvit, om de den begiere. Och skal hvert herskaf sex dage tilforn tilbiude den, som rettis skal, at ville skicke hanom presten, som skal gifve hanom sacramentet och undervise hanom sin siel[s] {{sup|2}} sallighed, om hand det hafve vil. Item udi kiøbstederne skulle borgemester och raad vere pligtug under dieris 40 mark sag at sidde dom met byfogten, nar nogen skal dømis til døde, och udi lige maade gifve beskrefvit, som for er rørt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 5.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' at. # ''Således KACT; B:'' siel. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|14. For alle tingsvitne sk[al] {{sup|1}} gifvis varsel.}} Skulle ingen tingsvitne epter denne dag udgifvis ofver alt vort rige Danmark enten til herritsting, landsting, birketing eller byting, som gielder paa nogen mands ere, lif eller eiendom, uden den, det paa gielder, blifver der til lougligen kallit och fanger vorsel eller och er {{sup|2}} sielf til vedermaalsting. Meden findis nogen steds trette emellom rensbrødre eller boelsbrødre udi byer eller ander steds for aferie eller afslet udi de marke, som rebt ere, daa skal den, som paa klager, mue tage aasiun och gifve hans gienpart vorsel, som skaden hafver giort, och fange det beskrefvit, endog {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således ACT; B:'' skulle. # ''Således og CT; A forbig.:'' er. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> ku0t6eti6gxsb9t5a2mqq4na5unrl2v 104 35766 472477 153346 2026-08-09T15:27:36Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472477 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|17}}</noinclude>hand icke gifver hans jorddrot varsel, och siden talle den til met lougen, som hanom hafver aferiet eller afslagen. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Skulle ingen . . . til vedermaalsting, ''er reces 1547 § 8 i beg. (fordg. 1546 21. febr. udvidelse til Jylland af en fynsk vedtægt).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|15. Om vitne emod vitne.}} Item om der findis och nogen tid vitne emod vitne och udi en sag, daa skal domeren grandgifveligen grandske och forfare alle de vitnisbiurd paa bode sider och døme epter de, som retvise kand findis {{sup|1}}, meden de, som uretferdige findis, forfølgis der for, som her epter følger, och dersom nogne af parterne skiuder paa andre vitnisbiurd och bevisning, end hand da til stede hafver, daa tilstedis hanom saa møget, som lougen udviser, dog icke uden en tid, och daa skal {{sup|2}} nefnis, hvad vitnisbiurd hand paaskiuder. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 8.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' kendis. # ''Således og KAC; T:'' skal da. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|16. Falske vitnisbiurd {{sup|1}} skulle uptegnis och hvad dieris straf sk[al] {{sup|2}} vere.}} Nar vitne skal {{sup|3}} gaa til tinge eller ander steds for dom, daa skal domeren fremkalle denom, som vitne skulle bere, och de skulle sverge met uprachte fingre, at de ville sige sandi[n]gen {{sup|4}}, och skal domeren formane denom, hvad straf der skal epterfølge, dersom de vitne løgen. Findis daa nogen at vitne obenbare løgen met sin fri vilge och ret forsat, saa mand kand kiende, at hand vant løgen, daa straffis hand paa sinne 2 fingre, och hans boslod vere forfalden til sit herskaf, och aldrig faa upreigsning egien. Men om sandemend, eier, nefninge, oldinge och nefnings toug, der om straffis epter lougen. Och nar slig falske vitne komer for domeren udi rette och blifve feld, daa skal domeren vere forpligtet at lade skrifveren tegne och {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' vidne. # ''Således KACT; B:'' skulle. # ''Således og AC; T forbig.:'' skal. # ''Således CT; AB:'' sandigen. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> hez67ej5ctiro8eqsral6xi01tw70wq 104 35767 472478 153347 2026-08-09T15:27:37Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|18|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>skrifve uden paa same vitne, som feld blifve, och domeren siden {{sup|1}} at forskicke same vitne met dieris nafne, som felde blifve, til lensmanden, udi hves len de udi ere, och lensmanden skal neste ting der epter lade denom forkynde til herritsting, som felde ere, och der straffis de, som forskrefvit staar. End døller domeren eller skrifveren met nogen, bøde tre mark til bundesagen och tre mark til koningesagen. {{Smaller block/s}} ''Kilden til overskriften er rec. 1551 § 13; til:'' Och nar slig som forskrefvit staar, ''er reces 1547 § 8 (jfr. rec. 1539 § 2) med stilændringer. Kilden til:'' En døller . . . koningesagen, ''er rec. 1551 § 13 i sl.'' # ''Således og AC; T forbig.:'' siden. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|17. Alle ere felde, som vitne epter den mand, som icke vitne maa bere.}} Item vitner nogen mand paa tinge udi loug eller udi tingsvitne {{sup|1}} der laugsøgt er eller udi andre maade feld er til sine tre mark, vitner hand først, daa ere de alle felde, der hanom vitner epter, endog hand vitner sandigen, meden vitner hand sist, daa felder hand ei uden seg sielf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 14 (jfr. reces 1547 § 8 3. stykke, rigens ret § 1), som dog for:'' udi andre . . . først, ''har:'' ere uti forbud eller er udi bande. # ''Således KACT; B:'' tingsvidner. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|18. Udedske mand maa ingen mand vitne til skade.}} Item skal ei heller nogen udedske meniske eller nogre andre, som forvunden ere for nogen uerlig sag, tiufve, foredre, troldkarle eller troldkvinder staa til troende enten udi vitnisbiurd eller udi andre maade, ehvod de ville sige eller vitne paa nogen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 8.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|19. Ingen skal pinligen forhøris, før end hand er dømpt.}} Item skal ingen pinligen forhøris, uden den er tilforne lougligen forvunden til døde for nogen ugierning. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 17.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> jjwmgof70hwfd4euxxi16absao4ppiy 104 35768 472479 153348 2026-08-09T15:27:39Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472479 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|19}}</noinclude>{{Corpus-o1|20. For hvad sag loug maa gifvis.}} Skal ingen findis til loug for nogen mumesag, meden siger nogen mand anden noget til udi krohus, mølehus, smedehus eller ander steds udi slig forsambling, daa maa den, der sichtet er, stefne den anden til tinge for slig snak och safven; vil den daa det icke bestaa, och ei er bevisligt, eller siger seg at vide der ingen skiel til, andet end hand hafver hørt løst folk saa sige, daa skal fogitten finde hanom logløs hiem egien. Sichter och den enne den anden for nogen uerlig sag til tinge, for dom eller udi nogen anden forsambling, och det icke kand bevisis hanom ofver, daa dielis den, det sagt hafver, der for som en løgnere. Fordrister nogen domere her emod eller emod lougen at finde nogen til loug, daa straffis der for, som ved bør, och uprette den, som loug gifvis emod, sin kost, tering och skade egien och vere udi herskafs minde der for. Skal domeren eller herritsfogden giøre koningens lensmend, udi hves len de {{sup|1}} ere, aarligen regenskaf met klare register paa alle dieris nafne, som loug hafve gifvet hvert aar, desligiste paa alle dieris lougsmend och loughøring[e] {{sup|2}} och skal antvorde {{sup|3}} koningens lensmand fran seg same register och regenskaf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 10 (reces 1537 § 6) med tilföjelse af:'' och uprette den . . . minde der fore. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således ACT; B:'' det. # ''Således KACT; B:'' loughøring. # ''Således og KAC; T:'' antvordis. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|21. Hvorledis holdis skal, nar manddrab skier.}} Hvor nogen kiøbstedsmand eller bunde giør nogen mandrab, och det icke skier af vaade eller nødverge, och manddraberen gribis, bøde lif for lif, och hans hofvitlod vere forbrot, half til den dødis neste arfvinge och half til hans herskaf, och manddraberens slegt der met vere kvit for ald ydermere feigde och ei besvergis met nogen {{bindestreg1|yder}}<noinclude><references/></noinclude> 1ld3iwzdqgjtcgau7fmk0nt1m4xjmd4 104 35769 472480 153349 2026-08-09T15:27:40Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|20|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>{{bindestreg2|mere|ydermere}} bod; och dersom saadanne manddrabere och hans medfølgere undkomer, daa skal sandemend eller nefn der om skillie, och ei boed føre der for festis. End festis boed, før end lougligen svorit blifver, daa skal same boed vere forbrot til den dødis herskaf, och hand skal vere pligtug det at forfølge, och svergis manddraberen daa fredløs met rette, och eptermaalsmand klager det for koningens foget eller lensmand, daa skal hand lade randsage och spørge epter hanom ofver alt sit len paa koningens och lade rette ofver hans hals, hvor hand hanom der epter kand betrede paa koningens. Och udi lige maade skulle och addelen, nar de tilsigis af sagvolleren, vere forpligtet at søge och straffe ofver manddraberen paa hans hals, om det er af dieris tiennere, och icke tage der gunst eller gafve for. Och vil adelen icke straffe dieris tienere, som blifve svorit fredløs for manddrab, och er tilsagt der om, daa maa lensmanden, udi hves len det er udi, gribe denom och lade straffe der ofver, som forskrefvit staar. Vil och icke koningens fogetter straffe koningens tienere, som blifve svorit fredløs for manddrab, daa maa den, som jorddrot er til den gaard, som den udi bode eller udi vor, som slagen blef, och hans hofvitlod vere forbrot, som forskrefvit staar, och manddraberens slegt der met at vere uden feigde. End rømer manddraberen och flyer, saa {{sup|1}} hand ei kand upspørgis eller betredis, och svergis fredløs, daa bøde hans slegtinge til den dødis frender ret {{sup|1}} landebod epter lougen och der met vere angerløs for feigde, och hans hofvitlod vere forbrot til hans herskaf. Meden findis och bevisis manddrab at vere giort af vode och nødverge, och manddraberen svergis til bod {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KCT; A tilf.:'' at. # ''Således og AC; T:'' och rætte; ''K:'' rette. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> c9ms8lmx8q1eygio4grkla52ucujnb8 104 35770 472481 153350 2026-08-09T15:27:40Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|21}}</noinclude>och blifver til stede, daa bødis trende atten mark peninge epter lougen och icke miere, och gielde hver til bod, som hand udlofver, och mandraberen och hans slegt vere der met uden feigde, och koningens lensmand skal vere pligtug at liuse koningens fred ofver hanom til tinge. End fordrister den dødis slegt at feigde eller feigde lade manddraberen eller hans kiøn her ofver, daa skal hver af denom, som saa giøre, bøde 15 mark peninge til koningesagen och hafve forbrot de {{sup|1}} bøder, de skulle hafve. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 6 (reces 1547 § 16, reces 1539 § 1, reces 1537 § 7), som dog ikke har:'' trende atten mark peninge. # ''Således reces 1547; ABCT reces 1551:'' den. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|22. Hvilket husfred och gaardfred er.}} Hvilken mand der farer met raaden raad til anden mands hus eller gaard och dreber hanom udi sin egen gaard eller høstru, hion eller giest, som der er indboden, daa er hand fredløs der for och alle de, met hanom vore udi ferd och følge, om det blifver til tinge kiert och forfuld epter lougen, och blifver drab daa svoren met rette, daa falde half hans hofvidlod uden jord til den, koningesagen hafver, och anden hallufdielen til den, bundesagen hafver. End hambler hand eller saarer eller udi andre maade met raaden raad uførmer hosbonden, høstruen, hion eller gieste, daa er det husfred, och da bøde ofver andet lougmaal och rette bøder 15 mark peninge til koningesagen och 15 mark peninge til den, skaden fik, och maa hand, før end hand kierer husfred och gaardfred, forfølge andre hans lougmaal, hvad ved hanom er brot, til sin rette bøder epter lougen och hafve endda sex uggers dag at kiere husfred. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 7 (reces 1547 § 11).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|23. Hvorledis tingfred och kierkefred kand brydis.}} Hvilken mand som findis enten paa tinge, udi kierker,<noinclude><references/></noinclude> 91trppw2hhr7cn21oufvjcu67tjnhor 104 35771 472482 153351 2026-08-09T15:27:41Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|22|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>kierkegaarde, enten til heritsting, landsting, birketing, byting eller nogen anden steds, som dom och ret settis, tager til verge, høder eller truer nogen mand met vred houf eller vergende hand, och det er bevisligt, endog hand ingen skade giør, bøde til sit herskaf 10 lod purt sølf for hver sinde, hans brøst saa findis. End hugger hand eller sticker til blodvide och saa, at saarit vorder, daa bøde hand for saarit, som lougen udviser, och der ofver til sit herskaf 20 lod purt sølf. End slaar hand pust eller nefvehug, staufshug eller udi nogre andre maade, daa bøde hand der for epter lougen och til sit herskaf 10 lod sølf for tingfred och kierkefred. Skier draf paa tinge och vorder draberen greben ved ferske gierninger, daa miste hand halsen, och hans boslod at vere forbrot halfdielen til dends arfvinge, som dreben vorder, och halfdielen til sit herskaf, om det icke skiede af vode eller nødverge. End findis tvil udi nogre maade, daa skulle sandemend eller nefninge der om skillie. Ere de och flere om gierningen, daa bøde hofvidmanden 40 mark peninge och medfølgerne hver halft saa møget, halfparten til den dødis arfvinge och halfparten til sit herskaf. Och skal tingfred och kierkefred regnis, fraa mand drager fran sit hus ret veien til tinget eller til kierken och siden fran tinget eller kierken och ret veien hiem til sit hus egien, dog at hand ei tager af veien eller andre sysel for. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 9 (reces 1539 § 7), som dog i 2. led for:'' 40 mark peninge, ''har:'' som forskrefvit staar, ''og forbigår:'' halfparten . . . herskaf. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|24. Hvorledis husfred, gaardfred och kierkefred skal forfølgis, och hvad straf der fore bør.}} Och skal husfreds, gaardfreds och kierkefreds brøde saa forfølgis, at paa det første ting skal liusis och kieris, paa det andet skal herritsfogden sielf nefne 12 de beste<noinclude><references/></noinclude> n3dylweixo3vjgwx44uw9dekrpd76lv 104 35772 472483 153352 2026-08-09T15:27:42Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|23}}</noinclude>och uvildige herritsmend, som daa til tinge ere, saa vit som det skie kand epter leigligheden, och siden til det tredie ting der om skillie; dog skal ei tilnefnis ens obenbare uvenner. End skillies de da at, daa stande det, de fleste giorde, uden de blifve retteligen feld. Den same loug er och, om de sverge alle et. End kierer hand icke inden sex ugger, epter det andet hans lougmaal er ganget, daa dølge den, for sagen er, met 12 mend gille och giefve. End vidis nogen mand slig gierning {{sup|1}} och dølger {{sup|2}} hand, da verge seg met herritsnefn, som forskrefvit staar, och den, sagen forfølger, skal dog icke dielis for løgner. End faller hand ad lougen och drabet er, daa hafve hand dagsrom och nattefrest at rømme, meden vorder hand siden greben, daa gange det aa hans hals. End er hand falden for fliere lougmaal och er drabet, daa bøde, som forskrefvit staar. End vorder nogen mand draben, der saadan gierning vil giøre, och det nøgagtig och skellig bevisis kand, daa hafve hand hiemegield och ligge paa sinne egne verke, och bøde der for hverken til koningesagen eller til noger andre. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 15 (reces 1547 § 12, fordg. 1284 for Jylland a §§ 3, 4), som for: som forskrefvit staar, har:'' efter den siste vor recesses lydelse, som den indeholler om tingfred oc kirkefreds brøde. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KACT; B:'' gierninger. # ''Således og AC; T:'' dollie. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|25. Voldførselsbøder.}} Item skal ingen bøde for voldførsel epter markeskiels tal, meden det regnis for et vold, nar nogen voldføris, och icke for miere eller fliere vold, som det hafver verit af gamel tid. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 33 (håndf. 1523 § 60, håndf. 1513 § 55).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|26. Den, som feld blifver til 40 mark sag, hafver 6 ugger at rømme eller at bøde.}} Vorder nogen mand feld til 40 mark sag, der ei hafver fuld ved at hette, eller anden sag, som hanom bør<noinclude><references/></noinclude> kxgojohaqau2eiw8x6gt70bdn3pu8sz 104 35773 472484 471365 2026-08-09T15:27:43Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|24|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>at bøde for, saa som hand berier nogen mand, saarer eller røfver, daa skal hand hafve 6 uggers dag, epter at hand er lougfeld paa tinge, enten at bøde eller {{sup|1}} sette borgen; giør hand hverken inden 6 uggers dag, daa farer hand som andre fredløs mend. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 13 (fordg. 1284 for Jylland a § 8).'' # ''Således og KAC; T tilf.:'' at. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|27. Om sandemend, at de icke mue sverge om eiendom.}} Item skal sandemend, nefninge eller eiermend icke heller sverge om eiendom epter denne dag, men hvo som vil dielle om eiendom, hand det forfølge, som eiendom bør at dielis, til herritsting, landsting och for rigens cantzler och [vinde] {{sup|1}} først grunden och eiendomen, før end hand brugger sandemend, eiermend eller nefninge, undertaget heritsskiel och markeskiel, daa beholder hver epter lougen stug och serkiøb ofver markeskiel och hves egendiel eller fellit, handnom er tilfallen til arf, dog sandemend hafve svorit, och nar nogen mand klager paa markeskiel der, som ei er minde til eller findis sandemends bref, at tilforn er giort och svorit markeskiel, som lougen udviser, och ei heller findis stien eller stabel, daa skal den, som paaklager, gifve alle laadseigerne och jordeigerne varsel til dieris huse otte dage tilforne, før end hand kaller paa sandemend, om hand er udi det herrit, eller och 14 dage, om hand er uden herittet {{sup|2}} och inden lands, meden er hand uden lands, daa gifve hanom 6 uggers vorsel tilforn. End hafver hand ingen steds brofiel her udi riget, daa gifve hans bunde vorsel, der paa bolegget boer der, som tretten er, epter som forskrefvit staar. Skal och ingen epter denne dag findis til loug och laughefd, uden hans gienpart fanger louglig vorsel, som forskrefvit staar, eller er sielluf til vedermaalsting. {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KACT; B:'' vitne. # ''Således og AC; KT:'' herrit. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> dj8xrd6czrwerq6lea1noieduii836y 104 35774 472485 153354 2026-08-09T15:27:44Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|25}}</noinclude>Skulle och icke sandemend, nefninge eller oldinge sverge emod loug och laughefd, emeden de ere ved fuld magt och ufelde. Och dersom sandemend, nefninge, eiermend eller oldinge sverge nogen mand til skade met urette, daa skal landsdomeren hafve magt, om det af hanom begieris, at upstefne beste bygdemend {{sup|1}}, och denom mue felde, om de hafve giort uret. Och skal sandemends, ransnefnings och oldinge[r]s {{sup|2}} fald vere til bunden, denom felder, tre mark peninge af hver denom och siden deris boslod emod dieris herskaf. Sameledis skal hollis om loug och laughefder. dog at de lougge och laughefder, som riddermendsmend hafve giort, de stefnis ind for koningen och rigens raad och ei ander steds; ti ingen, enten landsdomer eller nogen anden, maa døme paa nogne de sager, som gielder nogen af adelen paa dieris lif eller ere, uden koningen sielf met mienige Danmarkis rigis raad. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 16 (rec. 1547 § 14, fordg. 1546 21. febr.), som dog i 3. led forbig.:'' eller oldinge, ''og i 4. led:'' och oldingers, ''og til:'' Item skal . . . rigens cantzler, ''tillige håndf. 1536 § 44 (håndf. 1523 § 41, håndf. 1513 § 36), til:'' och dersom uret, ''tillige håndf. 1536 § 27, til:'' Sameledis . . . raad, ''tillige håndf. 1536 § 28, fordg. 1466 1. septbr. § 6.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' bymend. # ''Således KACT.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|28. Hvorledis mark och eigendom skal rebis.}} Skal ingen forbiudis skouf, mark eller eiendom epter lougen at kalle til rebs, end dog kronen eller kierken hafver der lod och diel udi. Dog om markerebning skal saa hollis, som her epter følger. Først nar nogen laadseigere {{sup|1}} udi nogen bye finder seg at hafve brøst enten udi mark. skouf eller eiendom, daa skal hand seg bekiere til tinge, som lougen {{sup|2}} udviser, och før end der melis reb paa nogen eiendom, daa skal fogden først nefne 8 uvildige lougfaste {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # S''åledes KT; ABC:'' laadseigerne. # ''Jyske lov 1, 50, jfr. Eriks sæll. lov 2, 54.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 3gxstcw245wrn1oi6df4tl93mnzd842 104 35775 472486 153355 2026-08-09T15:27:45Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|26|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>heritsmend, som skulle paa en benefnt tid och dag der epter kome paa same eiendom, som rebis skal, och tilforn gifve hans gienpart varsel til dieris hus, och desligiste alle mend, som ere udi den by boendis, som same eiendom tilligger, at de ere der huos, och daa skal der grandskis och forfaris, om den, der klager, hafver slig brøst, at der bør at gange reb, eller ei, och det skulle de vitne paa neste tingdag. Findis der daa slig brøst, at reb skal gaa, da skal fogitten nefne rebsmend epter lougen; dog skal fogitten {{sup|1}} och de otte herritsmend, som blifve udnefnt til siunsmend, først ofver alt giøre deris flied at fordrage och tilfretsstille den, som brøst hafver, met lodning eller udleg af den, som miere hafver, paa det at alle eire icke skulle fange skade af reb. Och hvor icke anderledis kand forligis, end reb skal melis, daa hvor fierding findis paa marken, skal rebis epter fierding, och hvor boel er, skal rebis epter boel, hvor otting er, skal rebis epter otting; saa skal och vere om tolting, fierding eller qvorter, och hvor saa findis, at gribsjord {{sup|2}} er, som tilforn icke hafver verit lagt enten udi boel, fierding, otting eller marksøljord, daa skal {{sup|3}} den rebis epter gamel landgille och skyld. Och nar nogen reb melis paa mark, daa skal rebsmend vere pligtug under dieris faldsmaal at kome paa marken den dag, fogitten hafver denom forlagt, saa tielig som soel gaar up, och daa begynde dieris rebning och skulle saa rebe, til soel gaar neder, och forfølge saa dieris rebning uden forhalling eller afladelse dag fran dag, til de hafve rebt marken aldsamen, paa det ingen bunde skal besvergis met slig unyttig forderfvelig kost och tering, som her til sket er. {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T forbig.:'' nefne rebsmend . . . fogitten. # ''Således og KAC; T:'' gribejord. # ''Således og KAC; T forbig.:'' daa skal. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 1r9lrezlhli67njwfb8iilteg0wlvir 104 35776 472487 153356 2026-08-09T15:27:47Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold, reces 1558 13. decbr.|27}}</noinclude>Och skal eiermends fald och rebsmends fald vere 15 mark pendinge til bondesagen och saa møget til koningesagen. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Skal ingen forbiudis . . . landgille och skyld, ''er reces 1551 § 17 (reces 1547 § 15, fordg. 1546 21. febr.), og til:'' Och skal . . . koningesagen, ''reces 1551 § 17.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|29. Ingen maa brugge felligs eiendom miere, end hans fellig tol.}} Hvor fellig findis, daa skal hverken koningen, addelen, bunden eller nogre andre brugge fellig udi skouf, mark, fegang eller fiskevand met fiskeri, oldensvin, skoufhug eller anden bruggilse ydermere, end hver sin lod och diel kand taalle, dog saa, at paa de felligs skoufve udi Falster och Langeland liggendis, som kronen hafver laad och diel udi, skal ingen slaa stort vild uden koningen eller andre paa hans vegne, uden det skier met koningens tilladelse. Hvilken som vil hafve felligs skoufve dielt och partet, hand skal daa mue krefve denom til rebs epter lougen {{sup|1}}, och rebis saa, som forskrefvit staar. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 19 (håndf. 1536 § 8) jfr. håndf. 1523 §§ 14–15, håndf. 1513 §§ 9–10, håndf. 1326 § 33.'' # ''Således og KCT; A forbig.:'' lougen. ''Se anm. 2 til § 28 (s. 25).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|30. Ingen maa hugge udi uskifte skoufve.}} Findis skoufve, som fliere end en laadseiger er til, och ere de uskifte, daa skal slig skoufve epter denne dag vere udi fred och ingtet huggis der udi enten af laadseigerne eller andre, før end same skoufve blifve saa skift och rebt, at hver ved, hvor sin laad kand falle. Vil siden nogen eier hugge, daa hugge {{sup|1}} paa sin egen part. Fordrister seg nogen her emod at hugge eller hugge lade udi uskifte skoufve, enten laadseigere eller andre, daa maa hver lodseiger, som hafver lod och diel udi same {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 8.'' # ''Således og KCT; A tilf.:'' seg. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> bl2de71s8ao9fxuvi70pa08r3o1smlw 104 35777 472488 153357 2026-08-09T15:27:49Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|28|Kold, reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>skoufve, dielle der for, lige som det vor hugget udi hans enemerke. {{Corpus-o1|31. At addelen nyder frit fiskeri och aalegaarde for dieris egen grund.}} Item maa och skulle Danmarkis rigis raad och adel nyde och beholle dieris fri fiskeri for dieris egen grund, desligiste fiskegaarde, fiskeboder och anden fiskeri, som de af arilds tid och besynderligen udi koning Hansis tid hafve haft. Item skal hver maa nyde aalegaarde for dieris egen grund undertaget udi de fiorde, som kronen och den mienige mand hafve skade af. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 20 (håndf. 1536 § 11).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|32. Hvorledis addelen maa brugge dieris handel met sildefiskende {{sup|1}} och staldøxne.}} Vil och nogne af addelen besøge sildefiskende {{sup|2}} och der bruge sin nering, daa skal det och vere addelen uforholdet, epterti det tilladis fremede och udlendske at {{sup|3}} mue brugge dieris fordiel der at salte. Skal det och vere adelen uforboden och frit fore at kiøbe och sielge saa mange øxne at stalle, som hver kand stalle paa sit eget fuoder, eller hand kand lade fuodre huos sinne egne tienere. som ere pligtuge at holle fuodernød, dog der met koningens och kronens told uforkrenkit. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 20 (reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 170; reces 1530 § 9).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KC; AT:'' sildefisket. # ''Således og KAC; T:'' sildefisket. # ''Således og KAC; T:'' oc. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|33. Om landkiøb.}} Item skulle icke heller prelater, provester, prester, embitsmend, lensmend, husfogder, ridefogder, skrifvere eller bønder paa landet, pebersvenne eller och besekremere brugge nogen kiøbmandskaf paa bøgden och udi<noinclude><references/></noinclude> 6u6iiko1cpk02gskkhevrhhwxizw15n 104 35778 472489 153358 2026-08-09T15:27:49Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|29}}</noinclude>landsbyerne til forprang; dog skal ingen, som boer paa landet och pløger och saaer, vere forboden at kiøbe sit sedkorn eller hves andet, hand behof hafver til sit husis ophold. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 22 (privil. for Skåne 1481 9. mars § 1, fordg. 1422 15. febr. § 4).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|34. Ingen bunde skal trengis til af sin hosbonde at sielge sinne vaare.}} Skal her epter hver bunde vere frit och aabet for at mue ubehindret sielge sinne vaare. det vere korn, smør, honing, øxen, heste, fisk och alle andre vaare, hves hand hafver, och icke forbiudis af koningen, embitsmend, raad, addel, om de end arfveligen under denom besiddendis ere, och skal der ofver ingen prelater, ridder {{sup|1}}, riddermendsmend tvinge eller trenge nogen bunde eller kaste hanom der for nogen uhylle paa eller der for beskatte hanom. Men vil nogen riddermandsmand kiøbe noget af sin {{sup|2}} bunde, daa skal hand hafve det udi hans minde och met hans vilge, ligervis {{sup|3}} som hand kiøpte det af en fremet. Item skal och vere forboden ofver det gandske rige alle prelater, adelen, fogitter, bønder paa landet och alle besekremere at brugge nogen kiøbmandskaf paa bøgden och udi landsbyerne met alne, mode eller vegt, meden hvilken paa landet noget saadant behof hafver, daa skulle de det kiøbe udi kiøbstederne af vore och kronens borgere. Och skal hver riddermandsmand vere frit och uforbudet at giøre seg sit eget gots saa nyttigt, som hand kand, och sielge det, hvem hand vil; dog skal ingen ridermandsmand mue paa landsbyerne sielge enten staal, salt, humble, klede eller nogen kramvare. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 22 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169), jfr. håndf. 1513 § 40.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KAC; BT:'' riddere. # ''Således og KCT; A:'' hans. # ''Således og KCT; A:'' lige. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> lb7omypk6vu222wtbhptya16kszhhcl 104 35779 472490 153359 2026-08-09T15:27:50Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|30|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|35. Om drecht och kledebon.}} Item skal ingen epter denne dag her udi riget bere gyldenstycke, bliant, sølfstycke eller noget andet silkestycke, som er udi slage[t] {{sup|1}} met guld och sølf, icke heller slagne lad {{sup|2}}, icke heller perler uden paa hofvidet eller halsklede, icke heller guldborder, sølfborder, guldsnorer eller sølfsnorer til besetting paa kleder i nogre maade epter den mienige adels begiere uden koningen, drotningen eller dieris børn aldene; hvem der findis emod at giøre, daa hafve forbrot det, hand drager, til neste hospital, och nar hospitalsmester det esker af hanom sielf eller af dieris verge, om det er kvindfolk eller och denom, icke dieris egne verge er, hosbunden, faderen eller andre verger, daa lide hand der maning fore som for anden gield, dog her undertaget, dersom drotningen vil {{sup|3}} gifve hendis naadis jomfruer nogen hofkledning beset met sølfstycke eller guldstycke, daa maa de drage det den stund, de ere udi gaarden, och icke lenger. Skal och ingen ufri mand, enten borgere, bunde eller ufri mands høstru eller dieris børn eller noget ufrit folk bere [fløiel] {{sup|4}}, dammask eller silkestycke epter dene dag under same brøde. Dog skal det vere tillat en erlig møe, som icke er af adelen, at bere et sticket bindicke paa hofvedet, dog icke slagne lad eller andet nyt smycke. Vil och den, som hospitalsforstander er, se egienom fingre met denom, daa mue andre, hvem der vil, dielle denom der for och vinde denom sligt silkestycke af. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 27, som dog for:'' et sticket bindicke, ''har:'' silkebindike oc floelsbindicke. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KACT; B:'' slagen. # ''Således og KAC; T forbig.:'' icke heller slagne lad. # ''Således KACT; B:'' ville. # ''Således KACT; B:'' flouedell. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|36. Om fri kvinde {{sup|1}} tager nogen {{sup|2}} ufri mand.}} Item skal ingen fri kvinde eller fri møe epter denne {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KAT; B:'' kvinder. # ''Således og K; ACT forbig.:'' nogen, </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 4uworw44iafdqk5rp6j1sim13xk1tyz 104 35780 472491 153360 2026-08-09T15:27:51Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|31}}</noinclude>dag tage nogen ufri mand; hves nogen fordrister seg til her emod at giøre, och det icke skier met hendis veners raad, da skal hun strags hafve forbrot alt hendis jordegots til neste arfvinge, saa de mue det strags anamme. End skier det met neste venners raad, daa skal hun hafve magt at sielge det inden aar och dag til frit folk. End skier det ei, daa vere hendis gods falden til neste frender, saa de mue det strags aname, federne gots til federne frender och mørne gots til mørne frender, och de beholle det til denom och dieris arfvinge. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Item skal . . . strags aname, ''er reces 1547 § 25.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|37. Om nogen ufri mand døer, som hafver frit gots.}} Item døer nogen ufri mand, som ufri vor fød och hafver dog fanget frihed och lader epter seg frelst gots och hafver ingen frelse arfvinge, daa skal det gots icke falle til kronen eller falle udi nogen ufrihed, men skal dog kome til hans rette arfvinge egien, dog de ere ufri; och det skulle de dog icke beholle, meden sielge det adelen egien inden aar och dag for fuld verd; dog om der er ufrit gots, det hand hagde, før end hand blef fri, det faller til rette arfvinge. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 42 (håndf. 1523 § 34, håndf. 1513 § 29).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|38. At ingen ufri mand maa kiøbe frit jordegots.}} Item skal ingen borgere, bunde eller andre ufri folk her udi riget mue kiøbe eller pante noget frit jordegots epter denne dag. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 22 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169; Fyns vedtægt, 1547 § 20).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|39. Om sedegaarde eblant addelen.}} Item skal sedegaarde eblant addelen, som til arf ere falden, epter denne dag blifve ved sverdsiden och huos brøderne met uggedagsmend och det {{sup|1}} neste omligendis {{Smaller block/s}} # ''Således KACT; B:'' dette. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> gzs69qvx01trm1rgi608kzatydv6hhc 104 35781 472492 153361 2026-08-09T15:27:52Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|32|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>gots, saa vit som gotsit och arfven, som fallen er, kand taalle, och brøderne skulle giøre systerne och svogerne fylliste met andet jordegots och peninge for bygningen epter sambfrenders tycke, och saa skal hollis alle tid udi ald arf, som faller eblant adelen, nar de ere alle lige ner. End hender det saa, at arfven faller epter fader och moder, och ingen broder til er, da skiftis arfven emellom systerne epter lougen, hvor icke broder {{sup|1}} til er. Sameledis udi ald anden arfve, hvor arfve faller til kvindfolk enne, och icke mand lige ner er {{sup|2}} udi arf, daa skiftis arf, som før er rørt; dog skiftis broder 2 parter til och syster fyllist udi jordegots och peninge for bygningen for hindis tredie part, som før er rørt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 24.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således K; ACT:'' broder icke. # ''Således og KAT; C:'' ere. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|40. En arfvinge och icke fliere skal besidde it bondegots.}} Skal der om saa holdis, at hvilken sielfeierbonde, som besidder nogen bundegaard, den skal bruge alle gaardsens eie bode udi skouf och mark och ingen af de andre medarfvinge skal brugge noget af gaardsens tilliggelse, meden skulle aname fylliste af den, som gaarden besidder, hves den kand ydermere taale ofver kongelige tynge, epter lensmandens och sambfrenders tycke. Fordrister seg nogen af medarfvingen[e] {{sup|1}} her emod at brugge nogen af gaardsens eiendom, da forfølgis der for met raan eller anden dielle. Sker det ochsaa, at den, der gaarden besider, forhugger eller forhugge lader same gaards skoufve til upligt eler och forkomer noget af eiendomen, som der til liggendis er, och icke holler gaarden ved magt, daa skal lensmanden hafve magt met sambfrender at sette der en anden paa igien af medarfvingen[e] {{sup|1}}, som vil och kand frede skoufven och kand holle gaarden {{Smaller block/s}} # ''Således KACT; B:'' medarfvingen. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 14gwp1qb9y00lunvijkitdybt96izcw 104 35782 472493 153362 2026-08-09T15:27:53Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|33}}</noinclude>och eiendomen ved magt och rede der fult af til kronen och hans medarfvinge fylliste, som hanom bør at giøre, som forskrefvit staar. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 32 (reces 1539 § 11).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|41. Jord, som er gifvet fran bundegots och til kierken, skal egien kome for leie.}} Item de jorde, som er gifven fran bøndergaarde {{sup|1}} och til kierken, skulle de bønder, fraa hves gaarde same jorde gifne ere, nyde och beholle for den skyld och landgille, der pleier af at gange af gamel tid; dog skulle de vere pligtug, arfvinge epter anden, at feste same jorde af konningens lensmand paa kierkens vegne for en skiellig feste, nar den døer, som same jord fest hafver, for en kiendelse skyld, och hvem der udofver hafver taget nogen jord eller eiendom fran kierken emod dom och rettergang, daa skulle lensmendenne vi[nd]e {{sup|2}} same jord til kierken egien met dom och rettergang, och denom, som noget saa taget hafver, bøde der for epter lougen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 33 (reces 1539 § 13).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' bondegaarde. # ''Således KACT; B:'' vitne. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|42. Hvorfore bunden maa udvisis af sin gaard.}} Item skal der ingen mand udvisis af sin gaard, som hafver fest gaard af sit herskaf, den stund hand holder same gaard, hand hafver fest, ved hefd och bygning och den forbedrer och gifver sin skyld ud i laug[e] tid {{sup|1}}, som er smørskyld ad sancti Hans dag medsomer, kornskyld at sancti Mortens dag och andre smaa bede, gæsteri och oldengield och anden rettighed hver til sin tilbørlig tid och er sin hosbonde och hans foget udi hans franverilse hørig och liudug och ei loner, leier eller fester fran sin gaard agger, eng eller nogen gaardsens tilligelse eller tilsteder nogen anden mand at brugge same gaards tilliggelse {{Smaller block/s}} # ''Således KCT; AB:'' laugtid. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> lyat4j1gx02ic04t3s2v61mosnk4hbo 104 35783 472494 153363 2026-08-09T15:27:53Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|34|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>och ei forhugger nogne de skoufve, der tilliger, udi nogre maade uden hans herskaf[s] eller visse buds minde. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 9 (fordg. 1523 14. maj).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|43. Enker skulle beholle dieris gaarde uden feste til fardag.}} Endog enker ere pligtuge at feste den gaard eller boleg, de udi boe, epter dieris hosbondis død, saa frambt som de ville besidde gaarden, dog skulle de mue sidde til neste och rette epterkomendis fardag uden feste, dog met slig vilkor, at de holler same gaard ved hefd och bygning och den forbedre och gifver sin skyld ud i lauge tide, som er smørskyld ad sancti Hans dag medsomer, kornskyld ad sancti Mortens dag och andre smaa bede, giesteri, oldengield och anden rettighed hver til sin tilbørlige tid och er sin hosbonde och hans foget udi hans franverilse hørig och liudig och ei loner, leier eller fester fran sin gaard agger, eng eller nogen gaardsens tilligelse eller tilsteder nogen anden mand at brugge same gaards tilligelse och ei forhugge nogne¹ de skoufve, der tilligger, i nogre maade uden sit herskafs eller visse buds minde. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 10.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAT; C:'' nogen af. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|44. Om bunden vil feigde, nar hand udvisis.}} Item nar nogen god mand udviser nogen af sit gots for hans rette forsømelse skyld, daa skal den bunde, som saa udvist vorder, sette borgen den, jorddrotten er, at hand ei skal feigde den, som boleggen epter hanom fangendis vorder, saa vel som for hves hand af rette pligtug er. Vil hand ei sette borgen for feigde, daa maa hans jordrot hindre och fange hanom, saa lenge hand setter borgen for feigde, och ei der met at giøre hverken vold eller herverk. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 36 (Fyns vedtægt 1547 § 14, 1492 19. febr. § 14).'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 2oj7f467xgglh3zt0p9lohathrxpbz9 104 35784 472495 153364 2026-08-09T15:27:54Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472495 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|35}}</noinclude>{{Corpus-o1|45. Om bunden, som icke vil sette borgen for tilbørlig sag.}} Om nogen mands tienner blifver sigtet for nogen sag, der lif, lem eller ere er anrørendis, eller nogen truer anden mand met feigde, brand eller udi nogre andre maade och vil icke sette borgen, nar herskabet der paa esker, daa maa den paatagis och settis, til hand setter borgen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 11.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|46. Om vedtegt udi byer.}} Hvad vide, som almuen legger paa udi nogen bye eller torp om hegnet och gierde, serhiord och anden byens nøtte och tarfve, det maa ei en grande eller tvo kuldkaste, meden skulle alle holle vide och vedtegt. Hvo som siden bryder och ei vil holde, som andre grande vedtager, daa mue de hanom pante for hans uliudelse och ei bryde forti enten vold, herverk eller andet. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 37 (Fyns vedtægt 1547 § 14, 1492 19. febr. § 14).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|47. Ingen skal uskielligen mue gieste sine tiennere.}} Skulle koningens fogitter, embitsmend, addelen och alle andre, geistlige eller verdslige, skelligen och redeligen gieste eller gieste lade dieris tiennere och {{sup|1}} denom, som de udi befalling hafve, och ei begierendis fremet drik eller andet sligt, meden lade seg nøge met, hves bunden til redelighed kand afstedkome. Desligeste at de ei besverge denom met ydermere fodring, end som de pleie och pligtug ere af gamel tid. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 38.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' eller. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|48. Ingen skal tage andre m[e]nds {{sup|1}} tiennere udi forsvor.}} Item ingen skal hafve eller holde standende svenne, {{Smaller block/s}} # ''Således ACT; B:'' mands. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> b2sovu317a0eo48s87xpwhibhc99pum 104 35785 472496 153365 2026-08-09T15:27:55Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472496 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|36|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>pebersvene eller besekremere paa anden mands gots eller tage {{sup|1}} andre mends tiennere i forsvor. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 30 (privileg. for Skåne 1481 9. mars § 8, fordg. 1466 1. septbr. § 3).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KACT; B:'' tager. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|49. Hvorledis fri mand maa sielge sit gots.}} Item skal hver adelsmand mue sit gots bode sielge och skiøde met sit bref och segel och gode mends vitnisbiurd, endog {{sup|1}} det icke blifver laugboden, dog at det sielgis til frit folk och ingen anden. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 30.'' # ''Således KA; BCT tilf.:'' at. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|50. Om tiuge vinters hefd.}} Item hves gots och eiendom nogen mand hafver haft udi hand och hefd udi tiuge vinter ulast och ukiert, det beholler hand angerløst och uafvonden, uden saa kand findis och bevisis, at det er enten pant eller forlening. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 26.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|51. Hvorledis tiendis skal.}} Item skulle bønderne och mienige almuge til gode rede tiende hver tiende kieruf af alle hande korn, och det skal ydis udi kierfven. Desligeste for hver tiende hofvit af kvegtiende {{sup|1}} skulle de gifve epter gamel sedvone; dog udi Halland, Bleginge och Lister och ander steds, hvor de icke hafve saa rundeligen kornsed, der skulle de gifve smørtiende, brød, fisk, eller och andet, som de af gamel tid giort hafve. End dog at addelen ere fri for tiende af dieris sedegaarde, paa det at de skulle holle dieris tiennere til at tiende retferdeligen, daa giøre dog dieris sogneprester fylliste for deris umag och tieniste, som de ville antsvare for gud, epterdi den, der tienner, er sin løn verd, och {{Smaller block/s}} # ''Således KACT; B:'' kvegtienden. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> ee5cx2w1edxp8s4ltkerkxbnsf7qn1i 104 35786 472497 153366 2026-08-09T15:27:57Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472497 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|37}}</noinclude>sognepresten er icke miere pligtug at tienne adelen til forgiefvis end andre af dieris sognefolk. End klager presten eller kierkeverge paa nogen mand, at hand ei hafver retferdeligen tiendet, daa skal lensmanden eller hosbonden vere pligtug at lade kaste hans korn, och findis hans brøst udi nogen maade, daa hafve forbrot sin gaard til sit herskaf. End vil hosbonden ei hielpe presten eller kierkeverge til rette, daa klage det for koningens lensmand, och hand skal daa hielpe hanom saa møget, som ret er. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 31 (kirkeord. 1539 bl. LVIII, reces 1539 § 8, reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 5, 165–66; håndf. 1536 § 37).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|52. At høstruen nyder halft epter bondens død.}} Item skal høstruen nyde half kiøbejord, boe och boskaf och halft udi alle løsøre epter hendis hosbonde, hvad heller hun hafver barn ved hanom eller icke. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 28.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|53. Ald vitterlig gield skal betalis af fellitsboe.}} Om hion kome samen {{sup|1}} i boe och døer enten dere, daa skal ald vitterlig gield, hiemferd och børnepeninge, saa som der inde er, først betallis af fellitsboe, saa vit som bopendinge och rørendis gots tilrecker, och hves det icke kand tilrecke, daa betalle hver, som hand tog i arf, om hand tager ved arf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 12 (reces 1547 § 29), som dog for:'' hiemferd och . . . inde er, ''har:'' och skyld, ''og biskop Knuds glosse til Jyske lov 1, 8 (Anchers lovhistorie 1, 203).'' # ''Således og KCT; A:'' tilsamen. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|54. Hvorledis gield skal krefvis.}} Item blifver nogen for gieldsag fordielt til herritsting eller birketing och ei vil betalle sin gield, daa skal heritsfogden, udi hvilket herrit det er, met 2 eller 4 mend af same herrit indride udi same mands gaard och hus eller ander steds, hvor hans gots findis der udi herritet, och<noinclude><references/></noinclude> fw0052ss6cigzqm38w1lkgs9luo5chf 104 35787 472498 471366 2026-08-09T15:27:57Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472498 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|38|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>der udvordere {{sup|1}} den fylliste for sin gield, som dieller paa hanom, af de beste vaare, udi boen er, och ei hafve forbrot noget der met, hverken herverk, husfred eller gaardfred. Findis och den, som fordielt er, at hafve forført sit gots udi et andet herrit eller kiøbsted, saa hand ei hafver at gielle udi det herrit eller birk, der hand er fordielt udi, daa skal fogeden der same steds udi lige maade vere forpligtet at hielpe den til sin ret, lige som det same steds forfuld vore, om hand besøgis met den dom, som udgifven er til hans verneting, och dersom bunden griber daa til verge, daa skal hand der for forfølgis met slig dielle, som forskrefvit staar, och fanger bunden skade der ofver, da beholle hand det for hiemegield. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 34 (reces 1539 § 6, fordg. 1527 8. septbr.).'' # ''Således KAC; B:'' udvordierer; ''T:'' vduurde. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|55. Hvad embitsmend paa landsbyerne maa boe.}} Item skulle alle embitsmend, som ere paa landsbyerne, drage ind udi kiøbstederne och der bygge och boe, dog undertaget grofvesmeder, temermend, muremestere, skinder[e] {{sup|1}}, skredere, som sy vadmel, och skal ingen skomager boe paa landsbyerne, som giør sko, och sielge til forprang. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 35 (reces 1537 § 14).'' # ''Således KAT; BC:'' skinder. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|56. At borgemestere och raad udi kiøbstederne skulle hole god politi och gode embitsmend udi kiøbstederne.}} Och skulle borgemestere och raadmend udi hver kiøbsted vere forpligtet at holle god skik och politi udi kiøbstederne, saa at der findis gode embitsmend och hver der kand bekome for et skelligt verd humble, salt, staal, klede, støfle, skoe och andet, hves landsens indbyggere behof hafve, som bør at findis fald udi kiøbstederne. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1551 § 19.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 36aj3xazpbd8ha891zw2zm12213uagk 104 35788 472499 153368 2026-08-09T15:27:58Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472499 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|39}}</noinclude>{{Corpus-o1|57. Ingen maa uførme skibbroden folk.}} Hvo, som tager eller røfver nogen skibbroden mand, hand forfølgis och bøde der for som for stigrof. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 39 (jfr. fordg. 1557 3. juni).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|58. Om broer at giøre och adelfarveie.}} Item skulle alle koningens fogiter och embitsmend och hver besynderligen och andre, som hafve broer udi forlening och hafve aarligen brokorn ind at kome udi sin forlening, vere pligtug at lade ferdige giøre alle de broer, som ligge udi dieris len, met gode sterke stolper och bulfielle vel tilslagne och tilnaglet och met gode sterke och ferdige recker paa bode sider. Findis der ochsaa om vinteren saa møget vand paa enderne ved broen, at mand {{sup|1}} kand icke vel der ofver kome uden fare, daa skulle de lade forlenge bulbroen saa møget miere eller och upfylle det met stien och grud ved bode enderne, at mand {{sup|2}} vel kand der ofver kome uden skaade. Findis der och nogen forsømelse, daa stande koningen til rette der for, om paa klagis, och bøde hves skade, som noger veifarendis der ofver fangendis vorder. Skulle {{sup|3}} koningens fogitter och embitsmend sameledis hafve flitig tilsiun, at de broer, som nogne sogne pleie af lang tid ferdige at holle, blifve {{sup|4}} och i lige maade ferdige giort och ved magt hollet, och desligeste, at hver bye holde[r] {{sup|5}} gode broer och veie udi de byer, de sielf udi boer, under den pen och straf, at hver icke vil staa sit herskaf til rette der for och bøde skaden egien, hves nogen reisendis eller veifarendis {{sup|6}} mand der af fangendis vorder. Item hvor nogne unde och dybe putse eller anden {{sup|7}} {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K (forbig.:'' der'') CT; A:'' icke kand der vel. # ''Således K (forbig.:'' der'') AC; B:'' kand der vel; ''T:'' kand vel der. # ''Således KC; ABT tilf.:'' och. # ''Således KA; BCT:'' blifver. # ''Således KT; ABC:'' holle. # ''Således KACT; B:'' vifarendis. # ''Således og KCT; A:'' andre. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 5ns3aib8nla86n6qkv2pei9wx88durr 104 35789 472500 153369 2026-08-09T15:27:59Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472500 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|40|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>slig farlighed findis udi adelfar veie, daa skulle koningens lensmænd hver udi sit len lade tilsige mienige herritsmend och {{sup|1}} møde paa en forsagt tid och dag met heste och vogne och tilføre stien och grud och hves andet behof giøris at forfylle och ferdige giøre slig unde och dybe veie met, och kand til des behof partiere och fordielle herritsmend, saa mange sogne eller byer til hver stycke vei epter leigligheden, och dog icke for nogen vild skyld den enne miere end den anden forskaanne eller besverge. Fortrycker och nogen seg och ei fremkomer til bestempt tid, daa dielis den der for och bøde tre mark peninge til sit herskaf och en tønne øl til sognemenden udi det sogen, hand i boer. Och skal lensmanden lade besie tvende tider om aarit slig[e] {{sup|2}} broer och alfar veie, at de ferdige och ved magt hollis, saa frampt at hand icke vil staa til rette der for, som forskrefvit staar. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 40.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og ACT; K:'' at. # ''Således KAT; BC:'' slig. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|59. Om humblekuller at legge och pillestager at sette.}} Skal hver bunde her epter hvert aar, emeden hand hafver rum til, vere pligtug til der, som leigligheden er, udi det minste at legge fem humblekuler, tre emper abild, perer eller andre gode treer och der til met plante ti piler eller och hafve forbrot en mark for hvert, hand forsømer af denom, til sit herskaf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 41 (reces 1537 § 24, Fyns vedtægt 1547 § 13, 1492 19. febr. § 13, Kristiern II.s landret § 96, Lålands vilkår 1446 § 8), som dog for:'' sit herskaf, ''har:'' sin hosbonde. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|60. Om hoersag och jomfrukrenkere.}} Hvilken egtemand, som hafver sin egtehøstru lefvendis, eller och {{sup|1}} hvilken egtehøstru, som hafver sin egtemand lefvendis, och blifver befunden udi aabenbare hoer, saa {{sup|2}} {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og AC; KT forbig.:'' och. # ''Således og KCT; A tilf.:'' at. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 6ftjus92c59po0neibx39ko2u96dj16 104 35790 472501 471367 2026-08-09T15:28:00Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472501 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|41}}</noinclude>det er bevisligt, daa skulle de første gang, hves brøst saa findis, straffis paa dieris gots och peninge epter deris yderste formuge; findis de anden gang, daa skulle de udi lige maade straffis paa dieris gots och siden strags forvisis af landet; kome de tredie gang, saa det er bevisligt, daa skal den egtemand, hves brøst saa findis, der for miste sit hofvit, och desligiste den egtekvinde, hves brøst saa findis, skal druknis. Och nar horsag bevisis nogen ofver {{sup|1}} for capitel eller nogen anden tilbørlig domere, daa skal domeren vere pligtug at gifve det sin lensmand eller herskaf eller andre, som det bør at straffe, til kiende. Hvilken som och sagis och kand skelligen bevisis ofver at vere jomfrukrenker, daa skal den der for bøde mark til kvindens rette verge och otte skielling grot til sit herskaf. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Hvilken egtemand . . . skal druknis, ''og til:'' Hvilken som . . . herskaf, ''er reces 1547 § 42 (reces 1539 § 3, reces 1537 §§ 8, 9); til:'' Oc naar . . . til kiende, ''reces 1551 § 18.'' # ''Således KCT; A:'' udofver. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|61. Om bundgarn.}} Item skal saa hollis: først skal ingen bundgarn eller ruser settis fran Hagedybet, som ligger ved Økloster, och til Halsvede, saa vit som koningen det sielf hafver udvist. Item skal ei heller settis bundgarn eller ruser paa Kaarsholm eller udi Haadybet nermere, end det skielsmaal, som staar emellom Dockedal och Egense, udviser, meden ander steds udi Limbfiorden maa de brugge ruser och bundgarn, dog icke settis saa ner dybet, at seglatsen der met forhindris, och skal giøris et skelde oc nedboer at hengis paa alle raadhuse udi kiøbstederne huos Limfiorden, hvor epter hver skal vide at binde dieris bundgarn {{sup|1}}, ruser, nedgarn, voedekalfve och andre garn, och skal ingen garn, som hafve mindre maske, end som same {{Smaller block/s}} # ''Således KACT; B tilf.:'' och. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> dv0vw49d61oxc9028717oq4xwdsv6fg 104 35791 472502 471369 2026-08-09T15:28:01Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472502 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|42|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>skelde udviser, bruggis udi Limbfiorden eller nogen anden steds ofver ald Danmark. Findis nogen at brugge bundgarn eller sildevoder mindre bundne, end som sagt er, eller fordrister seg til at giøre emod nogen af desse forskrefne {{sup|1}} artikle, ehvem hand er, daa skal hand hafve forbrot alt hans fiskeredskaf och skif och der til met 40 mark pendinge, hallufdielen til denom, hvod heller de ere indlendske eller udlendske, som paa kierer, och anden hallufdielen til sit herskaf. Findis och nogen af koningens lensmend eller fogitter at se egienom fingre met nogen, och det blifver klaget for denom, och siden icke ville straffe der udofver {{sup|2}}, som forskrefvit staar, daa skulle de staa koningen til rette der for och vere pligtug at uprette, hves skade der af komendis vorder, emod denom, hvem met rette tiltaller. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 21 (fordg. 1546 21. febr., reces 1539 § 10).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KAC; T:'' fornefnde. # ''Således KA; BCT'': ofver. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|62. Om trøglere.}} Och epterti at {{sup|1}} der findis saa mange staadere och tryglere at løbe her omkring udi riget och bede guds almisse, och some af denom ere karske och føre och ere dog komen udi den vonne, at de icke arbeide ville och fortienne dieris brød, daa ville vi, at udi hver kiøbsted skulle borgemester och raad hafve god acht och paasiun paa same staadere och tryglere, vere seg mands- eller kvindisperson, och hvilke som for siugdom eller allerdom ere uduelige til arbeid eller ere forarmede och hafve hieme eller ere fødde der udi byen, denom skal gifvis tegen och tilstedis at bede och samble guds almisse der udi byen; och de, som ere karske och føre och kunde tolle {{sup|2}} at arbeide, denom skal icke tilstedis at bede almisse, men skulle forvisis til arbeid eller forvisis af byen, om de icke arbeide ville, och om de siden blifve befunden {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KCT; A forbig.:'' at. # ''Således KACT; B:'' tollie. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> je3j5bukl2f5q9ik03z7ihelbu5ngho 104 35793 472503 153372 2026-08-09T15:28:02Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472503 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|44|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>{{bindestreg2|sømelige|forsømelige}} och icke indkrefver same peninge, daa lide de och same straf. Och skulle kierkeverger met sognemends hielp bygge udi hvert sogen et fattige folks hus til de fattige der udi sognet, som icke kunde ander steds faa hus. Och skal settis en blok huos husit, at got folk kand lege dieris almes udi, som ville gifve de fattig[e] noget for guds skyld, och skal presten och kierkeverger hafve nøglen der til. Och presten skal formane sognefolket hver søndag udi kierken, at de betenke de fattige met deris almise. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Och epterti at der . . . bede, da skulle de, ''og:'' Dog hvor unge . . . lifs føde, ''er reces 1537 § 16, og slutningen af samme § er benyttet til:'' Desligiste skal . . . som forskrefvit staar. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|63. At ingen skal uprycke eller uphuge nogen klittetag.}} Item hvem som findis at upslaa, uprycke eller udi nogre maade ødelegge marehalm, hvideris, sener, klittetag, hielme, sli eller de torn, som groer paa strandbacken eller i klitten emod Vestrehaf, daa skal den, som det giør eller hiembler det andre at giøre, straffis som en tiuf uden ald naade och der til {{sup|1}} vere pligtug at uprette ald den skade, som der af komer. Findis och same hvideris, senner, klittetag, hielme, sli eller torn, som er grod paa forskrefne {{sup|2}} aasteder, huos nogne, da skal den, same vaare findis huos, vere pligtug at staa der til rette for som for andre stolne koste, och skal hver mand, ehvem der vil, mue tiltale den, slig gierning giør, hiembler eller findis huos, som en ret sagvoldere, och den, som same dielle følger, skal mue tage ald ded faldsmaal, som der af kand falle, lige som det vor hans egen tiennere, slig gierning giort hagde, och skal icke anses, hves tienner det er. Blifver och nogen befunden met slig sag och det kand hanom ofverbevisis, daa skal hand icke maa staa udi loug {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1547 § 33 (reces 1539 § 13).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og AC; T tilf.:'' at. # ''Således og AC; T:'' fornefnde. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> e4zccov1ixfe56r4zbud73oaky6kp1u 104 35794 472504 471370 2026-08-09T15:28:02Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472504 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|45}}</noinclude>eller vitnisbørd der epter, uden den fanger upreigsning af koningen. {{Smaller block/s}} ''Er en omændring af fordg. 1539 25. jan.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|64. At bønder mue kiøbe dieris byningstemer oc illebrand udi de hafne, som det indføris den {{sup|1}} mienige mand til kiøbs.}} Epterti vi forfare, at vore undersaatte paa landsbyerne hafve stoer brøst for bygningstemer til dieris hus och anden dieris gaards behof, desligiste for brendeved, mue de ubehindret til dieris husbygning, vogne, ploge, illebrand och nøtørft kiøbe temmer och ved af denom, som det met skib indføre for kiøbstederne och udi andre smaa hafner, hvor som slet egen er, och egien gifve, hves vaare de hafve, som de det met betale kunde, och ingen vore kiøbstedsmend denom det at skulle forhindre, dog ingen at sielge eller at kiøbe noget til forprang uden hves, som hver bunde til sit eget behøf er nøtørftigt. Skal och epter denne dag aldielis ingtet brendeved udskibis eller udføris her af riget, meden hvo, som ved hafver at sielge, de skulle det føre til kiøbs inden riget och ingen anden steds. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1557 § 6.'' # ''Således og CT; A forbig.:'' den. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|65. Hvor giedder maa holis.}} Sameledis maa frit hollis gieder, hvor hiede er, desligiste hvor høge skoufve ere och icke findis underskouf och gieder kunde hollis uden skoufskade, och hvor mand kand holle denom paa sit eget, hver mand uden skade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1557 § 7 (ab. br. for Nörrejylland 1556 19. avg., Fyns vedtægt 1547 § 7, fordg. 1541 7. maj, Fyns vedtægt 1492 19. febr. § 7, Bornholms vedtægt 1499 6. juli § 2, Lålands vilkår 1446 § 5).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|66. Om aagger.}} Efterti at for os er beret och vi ere komen udi visse forfaring om den stuore misbrug och uchristelig handel,<noinclude><references/></noinclude> avder9xy7to34cgbb5jebtaba8yltcm 104 35795 472505 153374 2026-08-09T15:28:05Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472505 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|46|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>seg her udi riget begifver eblant addelen saa vel som prester, borgere och bønder met aagger, saa hvor som en udlaaner peninge, lader den seg icke nøge met en føie rente och fordiel der af. men ublueligen understaar at tage af hundred 6, 8, 10 och en part peninge paa anden: hvor en bunde laaner en daller, gifver hand en tønne korn til leie der af, hvor hand laaner en tøne korn, gifver hand en tøne der af til rente, daa paa det slig uchristelig och utilbørlig rente och aagger motte afskaffis och nederleggis, hafve vi os met vore elskelige Danmarkis rigis raad, saa och met nogre de høglerde beraadslaget, at end dog det icke er sømeligt och er emod guds bud at tage nogen rente eller aagger af peninge eller anden diel, som saa udlaanis, och den handel dog icke vel met alle kand afleggis, och paa det, at nar nogen aaggerbrefve komer udi rette, at mand daa kunde vide, hvad der paa dømis kand, er der giort saadan en handel paa, at hvilken som epter dene dag vil bortlaanne peninge, korn eller andet paa rente, daa skal icke tagis der af miere til rente och fordiel om aarit end den tiugende parts verd, der mand bortlaaner, som er regnet af et hundrede daller fem til rente. Vil nogen, eddel eller ueddel, prester eller andre, epter denne dag lonne {{sup|1}} noget bort, peninge, korn eller andet, paa rente och findis at tage der miere af til rente, end som forskrefvit staar, daa skal den, det giør, hafve forbrot ald hofvidstolen, hallufdielen til os och anden hallufdielen til den, der paa klager. Dog ville vi ingen her met gifve aarsage til nogen aagger at brugge, men hver tiltenke at handle seg der udinden, som hand vil hafve sin sambvittighed fri och icke vil giøre emod den aldsommegtigste guds bud och befalling. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1557 § 8 (jfr. ab. brev 1547 18. febr. om åger, der findes i det Stokholmske biblioteks håndskrift Molbech no. 32 bl. 9 og i afskrift derefter i Langebeks diplomatarium i Gehejmearkivet).'' # ''Således KACT; B:'' lonner. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> jg1uta6g28jfrhmh0q664wztssqcfca 104 35796 472506 153375 2026-08-09T15:28:06Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|47}}</noinclude>{{Corpus-o1|67. Om jagt.}} Skulle ingen krybeskytter stedis, som {{sup|1}} løbe paa dieris egen hand och ødelegge jagten. Findis nogre slig krybeskytter, som skiude enten {{sup|2}} adelvild eller nogen anden vild, stort eller lidet, daa skal hver, som denom kand ofverkomme, vere frit for at lade gribe och binde denom och føre denom til tinge och lade dieris øgne udstinge, om de findis ved ferske gierninger; men findis nogen krybeskytter och skiuder paa hiemel, daa skulle de skickis til lensmanden; hafver hand hiemel, daa svare den, som hiemel er, hans gierninger {{sup|3}} och staa der til rette for. Blifver det befundet, at noger riddermandsmand hiembler nogen at skiude ander steds end paa sit eget, daa bøde der for et hundrede mark peninge for hver tid til den, som eiendomen tilhør. {{Smaller block/s}} ''Kilden til:'' Skulle ingen . . . til rette for, ''er reces 1537 § 26 i bearbejdet form.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og CT; A:'' at. # ''Således og CT; A forbig.:'' enten. # ''Således og KACT; B:'' gierning. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|68. Almuesfolk mue ei skiude diur.}} Vi ville och vore fogitter och embitsmend strengeligen befallit hafve, saa hver udi sit len hafver der god agting paa, at bønder eller kiøbstedsmend icke skiude eller slaa nogen diur, store eller smaa, eller harer, sameledis at ingen provester, prester, herritsfogder, ridefogder, borgere eller bønder holler nogre myønder eller støfre eller lader skiude nogne diur, store eller smaa; hvem det ofverbevisis kand at giøre. straffis der for som for andet tifveri. Findis och nogne at dølge met hverandre, daa skulle de lide lige straf ved de, som gierningen giøre; dog skal ulfvejagt blifve ved magt. Skal och ingen gifve anden loug at jege eller skiude paa sin eiendom uden paa sit enemerke. Vil nogen brugge sin jagt och frihed der, som hand hafver laad<noinclude><references/></noinclude> sda5sqrd9jqlok7m4mo3pviu8yope3i 104 35797 472507 471371 2026-08-09T15:28:07Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|48|Kold. reces 1558 13. decbr.|}}</noinclude>och diel, och icke er hans eget enemerke, daa skal hand sielf jege eller hans eget folk, och skal icke nogen mue gifve andre loug at jege paa de skoufve eller eiendome, som hand hafver laad och diel udi. Findis och nogen her emod at jege eller ødelegge nogen vild, raaer, harer eller refve der, som hand icke sielf hafver lod och diel, daa maa hver laadseiger, der hafver laad och diel udi den eiendom, hand jeger paa, dielle den, det giør, et hundrede mark peninge af. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Vi ville och . . . blifve ved magt, ''er reces 1537 § 26 (Fyns vedtægt 1547 § 9, 1492 19. febr. § 9).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|69. Om brølupskost och barselkost at giøre.}} Epterti at der findis stuor besvering her til dags at vere giort paa brøllupper, er der giort en skik paa, som her epter hollis skal. Først udi kiøbstederne nar en borgemester, en raadmand eller en kiøbmand vil giøre sit brøllup, daa skal hand giøre same kost udi hans eget hus och tilbede 24 par folk met dieris børn och døtter, och der eblant skal vere regnet forgangskvinderne. Och maa hand och bede 12 unge karle; desse skulle kome tilsamen och epter gamel sedvone følge bruden och brudgomen til kierken och om medagen kome udi brudgomens hus til moltid och om aftenen paa cumpaniet eller raadhuset til dants. Om mandagen skulle de udi lige maade kome udi brudgomens hus til medagsmoltid och om aftenen paa cumpaniet til dants, och skal der ofver ingen ydermere bekostning giøris, men dersom brudgomen vil om tisdagen bede nogre hans venner til seg udi sit hus til medags- eller aftensmoltid, det skal stande udi hans kor. En embitsmand skal och giøre hans kost udi hans eget hus och skal bede 12 par folk til brølluppet met dieris børn och døtter och der udi beregnet forgangskvinderne. Maa hand och bede 6 unge karle; de skulle udi lige maade følge bruden och brudgomen til kierken och siden<noinclude><references/></noinclude> c6ywwnary6am17jm442028nkexrlche 104 35798 472508 153377 2026-08-09T15:28:07Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472508 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Kold. reces 1558 13. decbr.|49}}</noinclude>kome udi brudgomens hus til moltid enten til midag eller aften, hvilket brudgomen vil; om mandagen kome de och udi hans hus enten til middags- eller aftensmoltid, och der ofver skal icke giøris ydermere bekostning. Paa landsbyerne skal saa holdis, at ingen bunde skal bede til sit brøllup fliere end 12 par folk met deris børn och døtter, och vil nogen bede mindre, det skal stande til hanom sielf. Epterti det befindis, at der giøris store bekostninger, nar nogen dannekvinde komer udi barselseng och barnet blifver fød (besynderligen udi kiøbstederne), daa skal det afskaffis och her epter holis epter gamel sedvon. Fordrister seg nogen til enten met brølupskost eller barsel her emod at giøre, da skal hand der met hafve forbrot 40 mark danske peninge til koningen och 40 mark til byen, om det er udi kiøbstederne, och paa landsbyerne 40 mark til sit herskaf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1557 § 4 (reces 1539 § 12, reces 1537 § 15).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|70. Hvad hver embitsmand skal giøre, nar hand maa kome i lauget.}} Och eptersom tit och ofte beklaget er for os, at nar nogen ung embitsmand, som sit handverk lerd hafver och seg vil nedersette och tage for seg sielf, daa blifver hanom af de gamble veigret at kome udi lauget, met mindre end hand tilforn skal giøre sit mesterstycke och der udofver besvergis met giestebud och anden stoer besvering, som hanom paaleggis, och der for findis udi riget faa hantverksfolk, som noget kunde, daa ville vi det her epter saa hollit hafve, at ingen embitsmand skal her epter besvergis met mesterstycke at giøre, icke heller at gifve udi embedet miere end en gylden, och skal her epter icke forhindris at kome udi embedet, om hand ellers er god for sit handverk. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1557 § 5.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 3ym6yuiozmdtfah1iv7qs3vzp6k405y 104 35799 472509 154358 2026-08-09T15:28:08Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|50|Åb. brev 1559 12. mars.|}}</noinclude>Til ydermere vitnisbiurd och bedre forvaring, at dette saa fast och ubrødeligen hollis skal, hafve vi ladet henge vort secret her neden for met forskrefne vore elskelige Danmarkis rigis raads indsegle och signeter {{sup|1}}. Gifvet paa vort slot Kollinghus sancte Lucie virginis dag, som er den 13. dag decembris aar etc. 1550 paa det ottende. {{Smaller block/s}} # ''T forbig.:'' Til ydermere . . . signetter. {{Smaller block/e}} {{centrer|Christian.}}<section end=KoldingskeReces /> {{Corpus-o1|2.}} ''1559 12. mars.'' (Aarhus.) <i>Åb. brev om, at det, da der årlig udføres danske heste af riget og der derfor findes stor brøst for heste, skal være {{sp|forbudt at udføre heste, som ere yngre end 5 år og kunne gælde mere end 10 dlr.}} Hvis nogen bliver begrebet med herimod at udføre eller udskibe heste, skal han have forbrudt, hvad han har med at fare, og dertil straffes som ved bör. Se vore borgemestre, rådmænd, toldere eller byfogder her med gennem fingre, skulle de lide tilbörlig straf.</i> {{sup|1}} {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 42.'' # ''Ophævet ved åb. brev 1560 22. juli.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|3.}} ''1559 3. apr.'' (Aarhus.) <i>Missive til Oluf Pedersen, tolder i Ribe om, at det, da mange af borgerne i Ribe, der have fåt vor herre faders brev at måtte sætte øksne på foder synden for Ribe i fyrstendömmet dog kronens told uforkrænket, under dette skin uddrive øksne, indtil videre skal {{sp|forbydes dem at drive græsøksne gennem byen}}</i> (enten at sette paa fodder synden Ripe eller i ander maade). {{sup|1}} {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 61–2.'' # ''Åb. brev 1561 30. oktbr.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|4.}} ''1559 4. apr.'' (Aarhus.) <i>Missive til Søvren Kier, tolder i Kolding om, at det, da mange drive græsøksne af riget og sætte dem på foder i fyrstendömmet, og da</i><noinclude><references/></noinclude> qqf12gwo2m3sxtmwje85y3paycoo4j7 104 35800 472510 153379 2026-08-09T15:28:09Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1559 17. apr.|51}}</noinclude>vor og kronens told forsömmes dermed, indtil videre forbydes at drive græsøksne gennem byen (enten at sette paa foder eller i andre maade). {{sup|1}} {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 61.'' # ''Åb. brev 1561 30. oktbr.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|5.}} ''1559 17. apr.'' (Aarhus.) ''Åb. brev om pengeskat af bønderne i Danmark.'' {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 74.'' {{Smaller block/e}} Vi ere komne udi forfaring, hvorledis at der skal vere et stort antal folk forsambled strax hos vort førstendom Holsten os och vore riger och lande til verste, och vi der for ere fororsagit at lade antage ryttere och knecte udi monetsbesoldinge, och paa det vi icke gierne vilde besvere vore undersote met samme fremede krigisfolk, hafve vi bestillet denom at holde och besolde uden riget och hafve alrede derpaa udgifvit en stor sum pendinge. Da efter slig leilighed hafver vore Danmarkis rigis raad beviliget och samtøkt os en almindelige skat och landehielp at mue fange och lade opebere af menige rigens indbyggere bønder och almue, ehvem som helst de tienne eller tilhøre, ofver alt vort rige Danmark udi saa maade, at hvere 10 jordeigne bønder skulle leggis udi leg sammen och gifve os 20 jokimsdaler, och skulle hvere 20 bønder, som icke hafve egit jordegods, leggis udi leg sammen och gifve os 20 jochimsdaler och skal den rige hielpe den fattige. Sameledis skal indestemend, pebersvenne, husmend och tienistedrenge, som kornsed hafve, hver gifve os ½ jokimsdaler; den rige hielpe den fattigge. Tesligiste skal hver smed. hver skomager, hver skreddere, som boer paa landsbyerne, och hver møllere gifve os 1 jokimsdaler. Skal och de ugedagsmend, som boer for vore egne slotte, gaarde och klostere, hver gifve os ½ jokimsdaler. Och skal ingen vere fri for samme skat och hielp, hverken fogetter eller andre, uden aleniste adelens egne {{bindestreg1|ugedags}}<noinclude><references/></noinclude> nxh98kmv40aulmr9ez5kpafdplfm9j4 104 35802 472511 153381 2026-08-09T15:28:10Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Missive 1559 24. maj.|53}}</noinclude><i>{{sp|side}} om, at der ligesom af de skuder og skibe, med hvilke man af arilds tid fiskede der under landet, skal svares os og kronen den gamle sædvanlige {{sp|sandtold}} og anden rettighed {{sp|af de små både}}, som nu bruges til at fiske med, og den told og rettighed skal under tilbörlig straf betales til lensmanden på Riberhus eller hans fuldmægtig.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 78–79.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|7.}} ''1559 24. maj'' (udi vor feltleger Alverstorp udi Dytmerschen). <i>Missive til {{sp|kapitler}} (Arhus, Riber, Viborg, Roskilde og Lunde) og {{sp|herreklostre}} (Em, Vidskel, st. Knuds, Sore, Andvorskov, Ringsted, Esrom, Skov, Maribo og Herredsvad) om, at den landehjælp af bønderne, som rigsrådet bevilgede {{sup|1}}, ikke vil forslå til den store pendingsudgift, os påhænger, og at vi derfor bede dem og ville, at de give os</i> {{sp|''3. parten af al deres indtægt'' (rente)}}, <i>rede penge og andet, regnet i penge hver læst korn for 30 dlr., hver tønde smør for 8 dlr., og overantvorde den med register og regnskab til vor lænsmand inden förstkommende st. Jacobi apostoli dag.</i> {{Smaller block/s}} <i>Tegn. o. a. lande 6, 91–2.<br /> Trykt her efter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 188–90, hvor tillige listen over de lænsmænd, til hvilke de enkelte klostre og kapitler skulde levere skatten, er meddelt.</i> # ''Åb. brev 1559 17. apr.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|8.}} ''1559 24. maj'' (Alverstorp ex castris nostris). <i>Åb. brev til provster, præster og kirkeværger stiftsvis om, at den landehjælp af bønderne, som rigens råd bevilgede {{sup|1}}, ikke vil forslå til den store pendingsudgift, os påhænger; det bydes derfor alle {{sp|provster og præster}} at give os {{sp|3. parten af al deres indtægt}}</i> (rente), <i>regnende hver pund korn for 2½ dlr., hver fjærding smör for 2 dlr. og anden del</i> {{Smaller block/s}} # ''Åb. brev 1559 17. apr.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> e393w91t04xbnjm8ojtbw0umqcwtrq4 104 35803 472512 471378 2026-08-09T15:28:11Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|54|Åb. brev 1559 24. maj.|}}</noinclude>''efter sin værd, og alle kirkeværger at give os'' {{sp|''al kirkens indtægt''}} (rente) <i>af det forgangne år, regnet i penge som forskrevet, og overantvorde det med register og regnskab til vor lænsmand inden st. Jacobi apostoli dag förstkommendes.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 92–3.''<br /> ''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 193–4, hvor der er læst 3 for 212.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|9.}} ''1559 5. juli.'' (Hafniæ.) ''Åb. brev om'' {{sp|''præsteskat af Gulland''}} ''og'' {{sp|''Bornholm''}} (Borgneholm), ''enslydende med brevet af 24. maj, ovfr. no. 8.'' {{Smaller block/s}} ''Tilskrevet anmærkning i Tegn. o. a. lande 6, 93.''<br /> ''Trykt herefter hos Jacobsen: Det danske skattevæsen s. 191.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|10.}} ''1559 5. avg.'' (Kiøbnehafn.) ''Åb. brev om, at Gjandrup'' (Giendrupgaard), ''som Albret Skel til Fusinge på grund af den opdæmning'' (møllestøfning) <i>for Dronningborg har været forårsaget at flytte ind i Fusinge birk, og at det gods, som blev ham udlagt af Kristian III. omkring hos Fusinge til vederlag både for den skade, hans gods har fanget af hin opdæmning</i> (møllestøfning), ''og for det gods, som blev ham afskiftet og lagt til Dronningborg, nemlig Gjandrup'' (Giendrup) ''by, Veninge by, Volstrup, som er 2 gårde og 1 bol, og det gods, som Albret Skel har eller fangendes vorder i Overfusing by, – må være og blive'' {{sp|''til Fusingø''}} (Fusing) {{sp|''birk.''}} {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 82.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|11.}}<section begin=FrederikIIhandfæstning/> ''1559 12. avg.'' (Kiøpnehafn.) ''Fredrik II.s håndfæstning.'' {{Smaller block/s}} <i>F: To originale udfærdigelser i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m.), den ene (F{{sup|1}}) underskrevet af kongen (no. 22 a), den anden (F{{sup|2}}) kun forseglet (no. 22 b). F{{sup|1}} har bagpå påtegningen:</i> Koning Frederichs dend andens handfestning udgifvit i Kiøpnehafn<noinclude>{{Smaller block/e}}<references/></noinclude> 737bxvs4ggfub24amqhsjoex9uv3rpj 104 35804 472513 429159 2026-08-09T15:28:11Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|55}} {{Smaller block/s}}</noinclude>udi hans koninglige maiestetis krøning anno etc. mdlix. <i>Paa den anden original, som ikke er underskrevet af kongen, har Johan Friis skrevet:</i> Findis hoss Danmarkis riigis raad slig en same recess, beseglit och vnderscreffuen met k. matis eghen hand. Johan Friis tiil Heselagger myn handth. <i>En anden samtidig hånd har på samme eksemplar skrevet:</i> Aar 1559 dend anden søndag nest epter sancti Larentii martiris dag, da blef konning Frederik dend anden krønet udi Kiøbenhafn af Danmarkis riges raad, oc før hans konninglige maiestet blef krønet, da sor oc beseglede hans koninglige maiestet Danmark rigis raad dene reces at holle. <i>Efter disse påskrifter at dömme må man antage, at F{{sup|1}} er rigsrådets eksemplar af håndfæstningen, som Johan Friis omtaler, og er denne formodning rigtig, må den være kommet i Gehejmearkivet, da rigsrådets øvrige breve bleve bortførte fra rådstuen af kong Fredrik III. selv sjæte om aftenen den 20. oktbr. 1660, se A. D. Jørgensen: De danske rigsarkivers historie, s. 39–40. F{{sup|2}} er mærkelig nok kommet tilstede på gården Damsbo, hvor det blev fundet i en gammel kiste sammen med breve og dokumenter, som vedkom Damsbo gård og gods; det blev 1721 ved brev af Spotterup 6. avgust over sendt kongen af Aksel Rosenkrands. At dette eksemplar har haft hjemme i Danske kancelli fremgår af, at det har en påtegning med kansler Johan Friises hånd, se ovfr. s. 1 om sammes påtegning på det ene eksemplar af Koldingske reces. I øvrigt ere bagge eksemplarer éns udstyrede, bestå bægge af 2 ark pergament, der ere sammensyede med de røde, hvide, gule og blå silkesnore, der bære kongens og rigsrådernes segl, kongens i rødt, Otte Krumpens i grønt og de øvrige 21 råders i ufarvet voks. På bagsiderne af hæfterne er den enkelte råds navn af den hånd, som skrev teksten, skrevet ud for snoren, som bærer hans segl. I begge eksemplarer begynder hver § med en ny linje, medens der ikke findes nogen nummerering. Denne er derfor sat til i aftrykket lige som §overskrifterne efter originaludgaven af 1562. T: Originaludgaven af 1562,</i> Prenthet i Kiøbenhaffn aff Hans Zimmerman, 1562. <i>Denne udgave blev senere optrykt dels i særudgaver, dels sammen med Jyske lov 1567, 1572, 1577, 1583, 1590, 1642, 1670, se Bibliotheca Danica 2, 738 og 1, 628–30. Den samme tekst er med omskrevet retskrivning trykt i G. L. Baden: Danmarks historie 3, 292–305. Efter de to originale udfærdigelser F{{sup|1}} og F{{sup|1}} blev Fredrik II.s håndfæstning trykt i Årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 94–101, men denne udgave tager ikke hensyn til de ældre udgavers tekst, efter hvilken loven dog blev anvendt i praksis, og leverer heller ikke nogen kritisk behandlet tekst eller retter håndskrifternes fejl. C: Tre originale udfærdigelser på pergament i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m.) af Kristian IV.s håndfæstning, af hvilke den ene (håndfæstninger og recesser m. m. no. 28 a, her betegnet ved C{{sup|1}}), der er underskrevet af kongen og rigsråderne, består af fire pergamentsblade, der sammenholdes i et pergamentsomslag af</i><noinclude>{{Smaller block/e}}<references/></noinclude> 948eaorw3azfadcqug8y7ry8mu5ba20 104 35805 472514 471419 2026-08-09T15:28:12Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|56|Håndf. 1559 12. avg.|}} {{Smaller block/s}}</noinclude><i>seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore, og på hvilke kongens og rigsrådernes segl ere anbragte i rødt voks. Den anden (a. st. no. 28 b, her betegnet ved C{{sup|2}}) og tredje (a. st. no. 29 a, her betegnet ved C{{sup|3}}) ere udstyrede på samme måde, kun ikke forsynede med pergamentsomslag, hvorhos den sidst nævnte bag på har påtegningen:</i> Christiani 4{{sup|ti}} handfestning. <i>Efter C{{sup|3}} er Kristian IV.s håndfæstning aftrykt i årsber. fra det kgl. Gehejmearkiv 2, 102–9 med tilföjelse af varianterne fra C{{sup|1}} og C{{sup|2}} og i øvrigt efter samme plan som aftrykket af Fredrik II.s håndfæstning. Efter C{{sup|1}} er den trykt med moderniseret retskrivning hos Holberg: Danmarks riges historie 2, 563–70 og hos Slange: Kristian IV.s historie 1, 103–10 og herefter hos Baden: Danmarks historie 3, 482–94.</i> {{Smaller block/e}} <i>Hovedkilden til håndf. 1559 er håndf. 1536, af hvilken mange §§ ere ordret optagne, andre med mindre stileændringer (§§ 22, 28, 29, 33, 34, 35, 43), nogle med större rettelser eller mindre tilföjelser (§§ 7, 8, 26, 27, 29, 33, 34) og nogle få med större tilföjelser (§§ 1, 3). Endvidere er §§ 2, 11 optaget efter recessen af 1558 og §§ 1, 6, 25, 31, 40 ere fælles for håndf. 1536 og recessen af 1558. At man til disse §§ har benyttet denne sidste lov som forlæg og ikke håndf. 1536 fremgår af §§ 6 og 40, i hvilke der findes stykker og ord, der ere optagne af reces 1558, der på disse punkter har ændret sin kilde: håndf. 1536. Endelig er § 21 måske dannet efter den bornholmske vedtægt 1499, medens kun §§ 36 og 45 ere fuldstændig nye bestemmelser. Udgaven af 1562 af Fredrik II.s håndfæstning er ikke aftrykt efter et af de to originale udfærdigelser, men formodenlig efter en afskrift af et for alle tre tekster fælles koncept. Dette fremgår af, at den ikke har flere fejl, som findes i disse, men som ikke deles af kilden: håndf. 1536. I § 19 har T og håndf. 1536:</i> riddere, ''F urigtig:'' ridder; ''i § 31 de samme og reces 1558:'' efter, ''F det meningsforstyrrende:'' for; ''i § 35 T og håndf. 1536:'' maa, ''F urigtig:'' mue. ''Ligeledes stemmer T med håndf. 1536 i § 35 i formen:'' dennom, ''som skriveren af F har rettet til:'' det. ''På den anden side har T og F fælles afvigelser fra håndf. 1536, således i § 23, hvor denne har:'' efterat, ''T og F kun:'' efter. <i>Af Fredrik II.s håndfæstning findes en stor del afskrifter i lovhåndskrifterne fra 16. og 17. årh., men da</i><noinclude><references/></noinclude> mt6qt1bfxvj1mzp0144qditge5uxjt5 104 35807 472515 153385 2026-08-09T15:28:13Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|58|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>Vi Frederik den anden, udvaald konning, . . . giøre alle vitterligt, at efterdi vore . . . Danmarkis riges raad hafve udi . . . her Christian den tredie, . . . vor kiere herre faders . . . tid keist, koret, udvald, bevilget och sambtykt os fore herre och konning at vere ofver Danmarkes oc Norges riger efter vor kiere herre faders død oc afgang, oc de oc met menige adel, kiøbstedsmend, bønder oc menige almue rigens indbyggere det bevilget, sambtykt, hyldet oc svoret hafve os fore deris rete herre oc konning, da efterdi det er och hafver veret af begyndelsen, at naar nogen herre oc konning skal annamme sin konninglig krøning, skulle de tilforne bebrefve, foresegle och sverge menige Danmarkes riges raad paa deris egne oc menige adellen oc rigens indbyggers vegne at holde dennom alle oc hver serdelis ved loug, skiel oc ræt oc forskrifve oc forsegle dennom friheder oc privelegier, ti hafve vi nu der fore udi de hellige trefoldigheds nafn met vore elskelige menige Danmarkis riges raad, som ere: Eiller Hardenberg til Matrup, vor oc Danmarkis riges hofmester, Johan Fris til Hesleagger, vor canceller, her Otte Krumpen til Trudsholm, marsk udi vort rige Danmark, her Magnus Gyldenstierne til Stiernholm, her Peder Skram til Urup, riddere {{sup|1}}, Byrge Trolle til Lilløe, Erik Bøller til Tersløse, Oluf Munk til Tvisel, Erik Krabbe til Bustrup, Antonius Bryske til Langsøe, rigens canceller, Jørgen Lycke til Ofvergaard, Tage Tot til Eriksholm, Eiler Rønnov til Hvitkield, Clavs Urne til Belteberg, Verner Parsberg til Harrestedgaard, Niels Lange til Kiergaard, Holger Rosenkrands til Boller, her Lauge Brade til Krogholm, ridder, Ifver Krabbe til Østergaard, Peder Bilde til Svanholm, Herlof Trolde til Hilderødsholm oc Corvits Ulfeld til Koxbøl, os met dennom der om saa forent, forligt oc fordraget, som her efter følgier: {{Smaller block/s}} # ''T:'' ridder. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 5zxnaqd8g27ur1yiv0ai2ymt4shcpmi 104 35808 472516 153386 2026-08-09T15:28:13Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472516 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|59}}</noinclude>{{Corpus-o1|1. At konningen ofver al ting skal elske dend aldsommegtigste gud.}} Først ville oc skulle vi ofver al tingest elske oc dyrke den alsomegtigste {{sup|1}} gud oc hans hellige ord oc lere och styrke, formere, fremdrage, hanthafve, beskytte oc beskierme til guds ære oc den hellige christelige troes forøgelse oc religionens forbedring af vor magt oc formue, oc des til behof ville vi det saa bestille, at alle sognekirker oc skoler ofver begge riger {{sup|2}} blifve {{sup|3}} besørget {{sup|4}} oc forset met christelige, fromme, lerde mend oc met nødtørftige oc erlige uphold oc underholding, hves det icke tilforne sked er udi hogmelte {{sup|5}} vor kiere herre faders tid. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Først ville . . . formue, ''er reces 1558 § 1 (håndf. 1536 § 1).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KTC; F{{sup|2}}:'' almegtigste. # ''TC:'' rigerne. # ''F{{sup|2}}TC:'' blifver. # ''C{{sup|2}}:'' forsørget. # ''TC:'' hoibemelte. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|2. Konningen skal holde menige rigens indbyggere ved loug oc ræt.}} Sammeledis skulle vi holde menige rigens raad, adel, kiøbstedsmend, bønder och mennige rigens indbygere oc hver serdelis ved loug, skiel oc ræt, friheder oc privelegier oc ingen af dennom der emod at uforrette udi nogen maade, och skulle vi alle och hver besynderlig af vor[t] {{sup|1}} konninglig embede fore ofvervold och uræt beskytte, beskierme och hanthafve. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1558 § 1.'' # ''Således KF{{sup|2}}TC.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|3. Konningen skal vere pligtig til Danmarkis rige at formere oc forbeidre.}} Der næst ville oc skulle vi vere forpligtet Danmarks rige at formere, forfødre {{sup|1}} oc forhøge af vor yderste magt oc formue, oc om gud alsommegtigste {{sup|2}} det saa hafver forset, at vi ydermere land her efter met Danmarkis rigis indbyggers hielp oc trøst vinde kunde met retergang, {{bindestreg1|be}} {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC:'' forbedre. # ''Således og TC; KF{{sup|2}}:'' almegtigste. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 73axslgyoilb3llcvpdnknjx8rsx40y 104 35809 472517 471373 2026-08-09T15:28:14Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472517 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|60|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>{{bindestreg2|kreftige|bekreftige}} met sverd eller anderledis bekomme, da skulle de høre til Danmarks rige oc vere oc blifve under Danmarkis krone. Meden dersom saa skede (det gud forbiude), at nogen feide oc indfald skede ind paa riged, oc nogen del af riget kom under nogen fremmed potentat {{sup|1}} oc siden blef {{sup|2}} egien til Danmarks rige bekreftiget udi noger maade, da efterdi rigens indbyggere self skulle {{sup|3}} tilhielpe det at bekreftige, maa oc skal hver Danmarks riges indbyggere kvit oc fri nyde oc bekomme, hves gods oc eiendom, hand tilforn udi samme ord {{sup|4}} lands {{sup|5}} hafd hafver. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Dernæst . . . krone, ''er håndf. 1536 § 2.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''F{{sup|2}}:'' potentater; ''CT:'' fremmede potentate. # ''TC:'' blefve. # ''TC:'' skulle self. # ''T:'' ords; ''C:'' ortz. # ''TC:'' land. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|4. Konningen skal elske oc frambdrage rigens raad oc adel.}} Sammeledis ville oc skulle vi elske oc frembdrage Danmarkis riges raad oc adel oc met dennom styre och regiere Danmarkis rige oc besørge Danmarkes riges raad met kronens len, saa at de icke skulle hafve behof at besøge herredage {{sup|1}} eller anden besverring paa deris egen kaast och tering. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 4 (håndf. 1523 § 9 jfr. § 57, håndf. 1513 § 3 jfr. § 51).'' # <!-- nummeret mangler -->''Således og K; TC:'' herredag. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|5. Konningen skal ingen udlendiske mend tage udi rigens raad eller forlæne met kronens slotte oc læn.}} Desligeste ville vi oc ingen udlendiske mend tage udi Danmarkis riges raad eller forlenne met Danmarkis kronis slotte {{sup|1}} eller len, uden det skier met menige Danmarkes riges raads {{sup|2}} vilge, fuldbyrd och sambtycke. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 5 (håndf. 1523 § 32, håndf. 1513 § 27, håndf. 1483 §§ 3, 24, håndf. 1448 § 4, håndf. 1320 § 14).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; T:'' kronens slot, ''C:'' krones slot. # ''Således og TC; F{{sup|2}}:'' raad; ''K:'' raads raad. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 36n1753hnkmjixttviidyjpkprggoz0 104 35810 472518 153389 2026-08-09T15:28:15Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472518 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|61}}</noinclude>{{Corpus-o1|6. Danmarkis adel skulle fri beholde deris jordegods oc tiennere.}} Sammeledis skulle Danmarkis riges adel nyde, bruge oc beholde deris jordegods oc tienere fri til evig tid met hals, hand, alle konninglige sager oc al anden herlighed oc rettighed, som vi oc vore forefedre konninger udi Danmark ofver vore oc kronens tienere oc gods hafver oc friest {{sup|1}} hafd hafver, saa at vi eller vore fogeder oc embitsmend skulle aldelis ingtet bevare os met deris tiennere, gods och ennemerke, skovf {{sup|2}}, fiskevand eller nogen anden herlighed enten met sagefald, giesteri, egt, arbeid eller anden besvering, uden hves vi kunde hafve met adellens, som godset oc tiennerne tilhøre {{sup|3}}, gode vilge oc sambtycke, uden aliene at de age vort och vor førstindes fadebur, hvor vi personligen {{sup|4}} drage egiennem landet, som sedvan hafver veret af gambel tid, uden saa skier, at nogen obenbare feigde kommer paa landet eller riget, da ville vi dog ingen besverring legge paa adellens tienere, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads {{sup|5}} sambtycke. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 7 (håndf. 1523 § 12 og reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169), som forbigår:'' alle konninglige sager, ''og:'' som vi oc . . . hafd hafver ''(disse sætninger ere optagne efter reces 1558 § 2), og til sidst efter:'' sambtycke, ''tilföjer:'' som da hos os tilstede ere. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''T:'' friist, ''C:'' friitt. # ''Således og KTC; F{{sup|2}} tilf.:'' oc. # ''Således og K; TC:'' tilhører. # ''Således og KT; C:'' personlige. # ''Således og KTC; F{{sup|2}}:'' raad. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|7. Konningen skal icke bruge felligs eiendom mere, end kronens lod oc del kand tole.}} Hvor nogen steds saa findes, at kronen hafver met adellen fellet {{sup|1}} enten udi skovf, mark eller fiskevand, da skulle vi eller vore fogeder icke ydermere bruge der udi enten met fiskeri, oldensvin, skoufhug, jagt eller anden brugelse end som kronens lod och del kand tole, dog {{Smaller block/s}} # ''Således og K; TC:'' fellig. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> c891j2p6ftvvhg9mqbs9yc0c8pgh7vi 104 35811 472519 153390 2026-08-09T15:28:16Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|62|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>saa paa de fellids skovfve udi Falster oc Langeland liggendis, som kronen hafver lod oc del udi, skal ingen slaa stort vild uden vi eller andre paa vore vegne, uden det skier met vor tilladelse. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 8 (håndf. 1523 §§ 14–15, håndf. 1513 §§ 9–10, håndf. 1326 § 33), som dog efter:'' skoufhug, ''forbig.:'' jagt, ''og reces 1558 § 29 (reces 1547 § 19).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|8. Konningen skal icke mue forbiude met sit bref nogen mands tiennere at svare sin hosbonde.}} Icke skulle vi helder met vort bref biude eller forbiude nogen mands arfvetienere eller dennom, som de udi pant eller vere hafve, at svare samme sin hosbonde. Hafver nogen tiltale til nogen enten om gods eller tiennere, da skal hand det forfølge met rete oc efter lougen {{sup|1}} oc recessens {{sup|2}} liudelse. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 9 (håndf. 1523 § 11, håndf. 1513 § 4), som dog forbigår:'' oc . . . liudelse. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KT; C:'' lougens. # ''Reces 1558 13. decbr.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|9. Konningen maa icke begiere eller paalegge nogen skat paa adelens tiennere uden met menige Danmarkis rigis raads raad.}} Icke ville eller skulle vi paalegge eller begiere nogen landeskat paa adelens tiennere, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads raad, efter som gambel sedvane veret hafver. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 10 (håndf. 1523 § 35, håndf. 1513 § 30, håndf. 1483 § 12, håndf. 1448 § 10).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|10. Danmarkis rigis raad oc adel skulle mue nyde deris fri fiskeri for deris egen grund.}} Sammeledis maa oc skulle Danmarkes riges raad oc adel nyde deris fri fiskeri fore deris egen grund, som de her til af arrilds tid hafd hafve oc besynderlig udi konning Hanses tid. Och skal besønderligen hver maa nyde aalegaarde fore deris egen grund undertaget udi de fiorde, som kronnen oc den menige mand hafver skade af; dog<noinclude><references/></noinclude> ok11l5kw3arzgrhd59tefscst8dqh2b 104 35812 472520 153391 2026-08-09T15:28:16Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|63}}</noinclude>skulle de fiskegaarde mue blifve ved magt, som hafve verit af arrilds tid. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 11 og reces 1558 § 31 (reces 1547 § 20).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|11. Adelen mue besøge sildefiskende oc kiøbe øxne.}} Vil oc nogen af adellen besøge sildefiskende oc der bruge sin nering, da skal det oc vere adelen uforholdet, efterti det tillades fremmede oc udlendiske at mue bruge deris fordel der at salte. Skal det oc vere adelen uforbudet oc frit fore at kiøbe oc selgie saa mange øxne at stalle, som hver kand stalle paa sit eget foder, eller hand kand lade {{sup|1}} fore hos sine egne tiennere, som ere pligtige at holde foernød, dog der met konningens och kronens told uforkrenket. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1558 § 32 (reces 1547 § 20, reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 170, reces 1530 § 9).'' # ''Således og KTC{{sup|1}}C{{sup|2}}; C{{sup|3}}:'' hand lader. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|12. Adelen mue frit selge oc kiøbe met fremmede.}} Skal det oc vere Danmarkis riges raad oc adel frit fore at kiøbe och selgie met udlendske kiøbmend, som her til veret hafver. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1513 § 40 jfr. reces 1558 § 34.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|13. At konningen icke skal lade gribe oc fengsle nogen riddermandsmand.}} Icke skulle vi, vore fogeder eller embitsmend lade gribe, baste, binde eller udi fengsel sette nogen riddermandsmand, foruden hand tilforn er forvunden efter lougen, uden de tages udi de ferske gierninger, der de mue gribes och settis fore efter lougen. Dog skal hver mand vere pligtig at stande til rette fore os oc Danmarkis riges raad fore, hves nogen hafver dennom til at tale met rette. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 12 (håndf. 1523 § 17, håndf. 1513 § 12, fordg. 1466 1. septbr. § 2, fordg. 1454 15. maj § 2, håndf. 1376 § 16, håndf. 1360 § 9, fordg. 1356 30. oktbr. § 6, fordg. 1340 28. juni § 6, håndf. 1326 § 24, håndf. 1320 § 29, fordg. 1282 29. juli § 2).'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> hcvhme48acx0pb3wjx5vuusjf1eldmj 104 35813 472521 471374 2026-08-09T15:28:17Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|64|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|14. Konningens fogeder skulle icke mue feigde nogen riddermandsmand eller deris tiennere.}} Item skulle vi icke helder tilstede vore fogeder eller embitsmend at feide noger riddermandsmand eller deris tiennere. Hafve vore fogeder eller lensmend tiltalle til nogen, da skulle de tale dennom til met rettergang. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 13 (håndf. 1513 § 13 jfr. håndf. 1523 § 18), som dog efter:'' rettergang, ''tilf.:'' efter logen. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|15. Konningen skal ingen krig mue begynde eller paaslaa uden met menige Danmarkis rigis raads raad, vilge oc sambtycke.}} Item skulle vi heller {{sup|1}} ingen kri begynde eller paaslaa, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge, fuldbyrd och sambtycke. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 14 (håndf. 1523 § 26, håndf. 1513 § 22, håndf. 1483 § 19, håndf. 1448 § 5, håndf. 1376 § 12, håndf. 1326 § 12, håndf. 1320 § 13).'' # ''Således og KT; C:'' och. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|16. Ingen riddermandsmand skal forbryde sit arfvegods, uden hand fører afvindskiold emod konningen oc rigit.}} Item ingen riddermandsmand skal forbryde sit jordegods, uden hand fører afvendskiold {{sup|1}} emod konningen och riged, som lougen udviser. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 16 (håndf. 1523 § 52, håndf. 1513 § 45, håndf. 1376 § 25, fordg. 1282 29. juli § 13).'' # ''Således og K; TC:'' afvindskiold. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|17. At konningen skal al tid dømme uden vild.}} Item skulle vi al tid dømme uden al vild oc ei tage gunst eller gafve fore nogen ræt eller rettergang udi noger maade, meden vere lige velvillig til at hielpe oc skicke dennom deris ræt, vere seg enten indlendiske eller ud lendiske folk {{sup|1}}, fattige eller rige, venner eller uvenner, {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 17 (håndf. 1523 § 3, håndf. 1513 § 21 jfr. fordg. 1466 1. septbr. § 9).'' # ''Således og KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; C{{sup|1}} forbig.:'' folk. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 16ly4dv0uhtleqtfdtgl2znciclvtt0 104 35814 472522 153393 2026-08-09T15:28:18Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|65}}</noinclude>eddel eller ueddel, inden raads {{sup|1}} eller uden, som hender for os at komme, som en chresten koning bør at giøre. {{Smaller block/s}} # ''Således og K; TC:'' raad. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|18. Konningen skal ingen udlendiske privilegier stadfeste, som gielder paa riget, uden det sker met rigens raads sambtøcke.}} Item skulle vi ingen udlendiske previlegier, som gielder paa riged, stadfeste eller paa det nye gifve uden met mennige Danmarkis riges raads raad. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 18 (håndf. 1523 § 29, håndf. 1513 § 25, håndf. 1483 § 35).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|19. Konningen icke skal mue gifve nogen ufri mand adelsfrihed.}} Item skulle vi icke gifve nogen ufri mand den frihed och frelse, som ridder[e] {{sup|1}} och svenne de hafve, uden ald Danmarks riges raads sambtycke, uden nogen forhverfver det saa erligen paa marken {{sup|2}}, at hand er det verd. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 19 (håndf. 1523 § 33, håndf. 1513 § 28).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således F{{sup|2}} KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; F{{sup|1}}C{{sup|1}}:'' ridder. # ''Således og KTC{{sup|1}}'' (erlig), ''C{{sup|2}}'' (erlige); ''C{{sup|3}}:'' det paa marken saa erligen. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|20. At konningen, drotningen eller deris afkomme icke mue kiøbe eller pante noget frit gods her udi rigit.}} Item skulle icke vi, vor førstinde eller vor afkomme eller nogen anden paa vore vegne kiøbe eller pante os eller kronen til noged frit och frelse gods her udi riged udi noger maade, som af gambel tid veret hafver. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 21 (håndf. 1523 § 47, håndf. 1513 § 39, håndf. 1483 § 21).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|21. At adelen icke mue kiøbe eller pante noget frit bondegods uden konningens tilladelse.}} Icke skulle helder Danmarks riges raad oc adel mue kiøbe eller pante noget frit bondegods efter denne dag, uden det skier met konningens tilladelse. {{Smaller block/s}} ''Lignende regel i ærkebiskop Birgers stadfæstelse på Bornholms vedtægt 1499 6. juli § 13 (Arsber. fra Gehejmeark. 5. bd.).'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> fah41bbaq4k4fwjo1xz1k3tiln19b04 104 35815 472523 153394 2026-08-09T15:28:19Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|66|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|22. Hvem som kommer til konningen paa konningens leigde, skal ubehindrit komme udi sit behold egien.}} Item hvo, som kommer til os udi god tro oc lofve paa vor skrifvelse oc brefve, da skal hand {{sup|1}} fore os och fore alle de, som fore os giøre och lade ville, fri, secker och ubehindret komme hiem til sit eget egien, dog at hand skal vere pligteg fore os oc Danmarkis riges raad at stande til rette. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 23 (håndf. 1483 § 5) med et par stilandringer.'' # ''Således og K; TC:'' dend. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|23. Hvem som vil feigde nogen riddermandsmand, skal giøre hannom erlig forvaring.}} Item hvo, som vil feide nogen riddermandsmand, da skal hand giøre hannom erlig forvaring met hans obne besegled {{sup|1}} bref oc sende hannom det met tvo riddermendsmend. Den, som feiden kyndis, skal vere felig {{sup|2}} fore dennom, som hannom forvaring giør, nat och dag efter {{sup|3}} hannom kyndis feiden. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 24 (håndf. 1523 § 64, håndf. 1513 § 60).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC:'' beseglede. # ''Således og KC; FT:'' feilig. # ''Således og T; KC tilf.:'' at. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|24. Konningen skal vere forpligtet met det første at indløse Orkenøør oc Hetland.}} Skulle vi och vere forpligtet met vore undersottis {{sup|1}} hielp, det første vi kunde det bekomme, at indløse Orkenø {{sup|2}} och Hetland til kronen egien. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 25 (håndf. 1513 § 64).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KTC{{sup|2}}; C{{sup|1}}C{{sup|3}}:'' undersottens. # ''Således og K; TC:'' Orkenøør. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|25. Konningen maa ingen drage fraa sit herridsting, landsting eller fraa rigens canceller.}} Item ville eller skulle vi icke helder mue drage nogen fran sit herridsting eller landsting met vore brefve, icke helder fraa rigens canceller efter lougen. Icke skal helder<noinclude><references/></noinclude> etrqzh88fx4ymfoh05kb1qqpv5g1vuq 104 35816 472524 153395 2026-08-09T15:28:20Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|67}}</noinclude>nogen mue skiude seg fraa sit herridsting eller landsting, før end dom er gangen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 26 (håndf. 1523 § 39, håndf. 1513 § 34. håndf. 1483 § 16 jfr. § 38, fordg. 1466 1. septbr. § 8, håndf. 1376 §§ 24, 30, fordg. 1356 30. oktbr. § 9, fordg. 1354 1. juli § 6, fordg. 1340 28. juni § 9, håndf. 1326 § 23, håndf. 1320 § 28, fordg. 1317 10. febr. § 2, fordg. 1282 29. juli § 11) og reces 1558 § 5 i sl. (reces 1547 § 2, reces 1539 § 5, reces 1537 § 11) og § 8 (reces 1547 § 3, reces 1537 § 17) jfr. fordg. 1466 1. septbr. § 8.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|26. Landsdommere mue felde sandemend oc nefninge, om de sverge uræt.}} Item dersom sandemend eller nefninge svergie nogen mand til skade met urette, saa vit som judske loug recker, da skal landsdomere {{sup|1}} hafve magt, om det af hannom begieris, at opstefne beste bygdemend oc dennom mue felde, om de hafve giort uræt. Udi lige maade skal holdis udi Sielland, Skone oc andre lande, saa vit som Siellands och skonske loug recker, om oldinge och nefn. {{Smaller block/s}} ''Kilde til:'' Item dersom . . . giort uret, ''er håndf. 1536 § 27 og reces 1558 § 27 (reces 1551 § 16, reces 1547 § 14).'' # ''Således og K; TC:'' landsdommeren. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|27. Ingen maa dømme paa de louge oc laughefder, som adelen giør, uden konningen oc hans raad.}} Sammeledis skal oc holdis om loug och laughefd, meden paa de louge oc laughefder, som nogre af addellen hafve gifvet oc giort, skulle icke dømmis uden fore konningen oc menige Danmarkis riges raad. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1558 § 27 (reces 1551 § 16, reces 1547 § 14, fordg. 1466 1. septbr. § 6) og til:'' Sammeledis . . . laughefd, ''tillige håndf. 1536 § 28.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|28. Sandemend oc nefninge skulle icke mue sverge emod loug eller laughefd.}} Sandemend, ransnefninge oc andre nefninge skulle ei her efter {{sup|1}} svergie emod laughefd eller emod nogen loug, {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 29 med et par stilændringer (håndf. 1523 § 43).'' # ''TC tilf.:'' mue. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> p098i5qhxgfu42byjc59ba8mkxu33i0 104 35817 472421 471357 2026-08-09T15:21:46Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472421 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|68|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>som gifven er, emeden de stande ved magt oc ere urygget. {{sup|1}} {{smaller block/s}} # ''TC:'' uryggede. {{smaller block/e}} {{Corpus-o1|29. Konningen skal ingen forbud giøre paa noget at udføre af riget.}} Item ingen forbud skulle vi helder giøre paa øxne, korn, smør, sild eller noged andet at udføre her af riget uden met mennige Danmarkis riges raads raad, vilge oc sambtycke. Icke skulle vi helder noget forbud, som er giort, egien upgifve, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge oc sambtycke, som gambel sedvane veret hafver. Meden oc {{sup|1}} om om nogen feide saa hasteligen {{sup|2}} paakommer {{sup|3}} paa riget, at {{sup|4}} vi icke saa iligen kunde forskrifve mennige Danmarkis riges raad, da skulle vi dog foreskrifve dennom, som nest ved handen ere. {{smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 31 med nogle stilændringer, hvorhos der her for:'' nogen feide, ''står:'' noget ''(håndf. 1523 § 56, håndf. 1513 § 50, håndf. 1483 § 15, fordg. for Sælland 1284 § 5, fordg. for Jylland 1284 redaktion a § 15 (i håndskr. C 43 i Stokholms kgl. bibliotek), redaktion b § 9) og reces 1536 (hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 167).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC forbig.:'' oc. # ''Således og TC{{sup|1}}; C{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' hastelige. # ''TC:'' paakomme; ''K:'' paakom. # ''TC:'' oc. 4 </div> {{smaller block/e}} {{Corpus-o1|30. Konningen skal vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis rigis raad.}} Item efterti Danmarkis riges raad, adel och indbygere skulle vere pligtig[e] {{sup|1}} at stande hver mand til rette fore os och Danmarkis riges raad, da ville vi udi lige maade vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis riges raad oc det udi ingen ugunst annamme til nogen oc fuldgiøre deris dom. {{smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 32 (håndf. 1523 § 25, håndf. 1513 § 20).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; FC{{sup|1}}:'' pligtig. # ''Således og C; KT:'' pligtige. </div> {{smaller block/e}} {{Corpus-o1|31. At ingen skal bøde fore voldførsel efter markeskiel.}} Item skal ingen efter denne dag bøde fore voldførsel<noinclude><references/></noinclude> b8kcnqqizn4pz8m3wszj53ya62yjjat 472422 472421 2026-08-09T15:23:33Z MGA73 457 S 472422 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|68|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>som gifven er, emeden de stande ved magt oc ere urygget. {{sup|1}} {{Smaller block/s}} # ''TC:'' uryggede. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|29. Konningen skal ingen forbud giøre paa noget at udføre af riget.}} Item ingen forbud skulle vi helder giøre paa øxne, korn, smør, sild eller noged andet at udføre her af riget uden met mennige Danmarkis riges raads raad, vilge oc sambtycke. Icke skulle vi helder noget forbud, som er giort, egien upgifve, uden det skier met mennige Danmarkis riges raads vilge oc sambtycke, som gambel sedvane veret hafver. Meden oc {{sup|1}} om om nogen feide saa hasteligen {{sup|2}} paakommer {{sup|3}} paa riget, at {{sup|4}} vi icke saa iligen kunde forskrifve mennige Danmarkis riges raad, da skulle vi dog foreskrifve dennom, som nest ved handen ere. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 31 med nogle stilændringer, hvorhos der her for:'' nogen feide, ''står:'' noget ''(håndf. 1523 § 56, håndf. 1513 § 50, håndf. 1483 § 15, fordg. for Sælland 1284 § 5, fordg. for Jylland 1284 redaktion a § 15 (i håndskr. C 43 i Stokholms kgl. bibliotek), redaktion b § 9) og reces 1536 (hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 167).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC forbig.:'' oc. # ''Således og TC{{sup|1}}; C{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' hastelige. # ''TC:'' paakomme; ''K:'' paakom. # ''TC:'' oc. 4 </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|30. Konningen skal vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis rigis raad.}} Item efterti Danmarkis riges raad, adel och indbygere skulle vere pligtig[e] {{sup|1}} at stande hver mand til rette fore os och Danmarkis riges raad, da ville vi udi lige maade vere pligtig at stande hver mand til rette fore Danmarkis riges raad oc det udi ingen ugunst annamme til nogen oc fuldgiøre deris dom. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 32 (håndf. 1523 § 25, håndf. 1513 § 20).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således KTC{{sup|2}}C{{sup|3}}; FC{{sup|1}}:'' pligtig. # ''Således og C; KT:'' pligtige. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|31. At ingen skal bøde fore voldførsel efter markeskiel.}} Item skal ingen efter denne dag bøde fore voldførsel<noinclude><references/></noinclude> mqpbol4ajjzn3qgdjsrgkfbu5xknzo4 104 35818 472423 153239 2026-08-09T15:24:19Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472423 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|69}}</noinclude>efter markeskiel {{sup|1}}, meden skal et vold fore hver, som voldføris, regnis oc icke mere, ligesom det hafver af gambel tid veret. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 33 (håndf. 1523 § 60, håndf. 1513 § 55) og reces 1558 § 25.'' # ''Håndf. 1536, 1523, 1513, reces 1558:'' markeskieltal. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|32. Konningens fogeder skulle sette dandemend til herridsfogeder.}} Item skulle vore lensmend skicke dannemend til herridsfogeder, som skicke hver mand loug och ræt uden vild. Giør herridsfogeden nogen uræt, da skal hand afsettis oc svore {{sup|1}} sellof sinne gierninger. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 35 (håndf. 1523 § 19, håndf. 1513 § 14 jfr. håndf. 1326 § 35, håndf. 1320 § 33).'' # ''KF{{sup|2}}:'' svaare; ''TC:'' svare. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|33. Ingen skal forbiudis skouf, mark eller eigendom at kalde til rebs.}} Item skal ingen forebiudes skouf, mark eller eiendom efter lougen at kalde til rebs, endog at kronen eller kirken hafver der lod och del udi. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 36 (håndf. 1523 § 16) med et par stilandringer, hvorhos der for:'' ingen, ''står:'' aadellen. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|34. Adelen skal hafve deris egne sædegaarde kvit oc fri fore tiende.}} Item skal al {{sup|1}} adellen hafve deris egne hofvidgaarde kvit oc fri fore tiende, som de selfver boe udi eller holde deris foged[er] {{sup|2}}, som bruge deris afvel, paa det {{sup|3}} de skulle holde deris tiennere til retferdeligen at tiende. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 37, jfr. reces 1558 § 51 (reces 1547 § 31, reces 1539 § 8), med et par stilændringer, hvorhos der for:'' foged[er], som bruge, ''står:'' foged oc bruge. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC:'' oc. # ''Således'' TC. # ''Således og K; TC tilf.:'' at. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|35. Adelen maa nyde jus patronatus til de kirker oc geis[t]lige læn, som de kunde bevise dennom at hafve ræt til.}} Item skulle oc adellen oc ridderskabet nyde oc {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/></noinclude> pf0ua8bveeusdr7kt24m4vlxovgumbv 104 35819 472424 153308 2026-08-09T15:26:02Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472424 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|70|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>{{bindestreg2|holde|beholde}} jus patronatus til de kirker och geistlige len, som de kunde bevise met bref och segel, at de hafve ræt til, dog saa at de personner, som der met nu {{sup|1}} forlent ere, mue det {{sup|2}} nyde deris lifstid, oc naar de personner ere døde och afgangne, som nogne vicarier {{sup|3}} udi forlenning hafve, da m[aa] {{sup|4}} hver riddermandsmand oc addel her udi riget komme til det gods egien, som de met nøgagtige {{sup|5}} brefve {{sup|6}} och segel bevise kunde, at de ere ræt arfvinge til. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 38 med nogle stilændringer, jfr. reces 1558 § 41 (reces 1547 § 3, reces 1539 § 13).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC:'' nu met. # ''KTC:'' dennom. # ''Således og T; C:'' vicari; ''K:'' vicariæ. # ''Således KTC; F:'' mue. # ''C{{sup|1}}:'' nøigachtig. # ''Således og KT; C:'' bref. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|36. Alle clostere, prælature, digniteter, canickedomme oc andre geis[t]lige læn skulle ved magct blifve.}} Och skulle alle closter[e] {{sup|1}}, prælatur[e] {{sup|2}}, digniteter, cannickedom[e] {{sup|3}} oc andre geistlige len, som nu icke benefnde ere, ved deris magt blifve til saa lenge, at konningen och Danmarkis riges raad der om met flere vise och lerde mend, som de til dennom tagendis vorder, en anden skickelse giøre, dog hver mands ræt och rette tiltale der met uskad oc uforkrenket udi alle maade efter hogmelte vor kiere herre faders {{sup|4}} recessis {{sup|5}} liudelse. {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således'' TC. # ''Således'' TC. # ''Således ''TC. # ''C:'' efter vor kiere herre ''(C{{sup|1}}:'' her'')'' farfaders koning Christian dend tredie. # ''Reces 1536 hos Rosenvinge: Gl. dske. love 4, 165.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|37. Konningen skal icke formindske de læn, som gode mend udi pant hafve.}} Item skulle vi icke {{sup|1}} formindske de len, som gode mend hafve udi pant, føre [end] {{sup|2}} deris brefve blifve lougligen egien løst {{sup|3}} och fuldgiort {{sup|4}}. Och skulle de icke {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''C{{sup|1}} tilf.:'' heller. # ''Således KTC.'' # ''Således og K; T:'' egienløste, ''C:'' indløste. # ''Således og KC{{sup|1}}; TC{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' fuldgiorde. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> ee1tu56ypolu6zjdxys3i7ng3khr9ws 104 35820 472425 471358 2026-08-09T15:26:03Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472425 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|71}}</noinclude>helder kunde forebryde slig deris len, som de udi pant hafve, met nogne {{sup|1}} deris gierninger uden met de gierninger, som de forbryde deris arfve {{sup|2}} och eigendom met. End dersom de forse dennom emod os oc andre rigens indbyggere, da skulle de stande til rette efter lougen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 39 (håndf. 1523 § 21, håndf. 1513 § 16).'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''TC:'' nogen; ''håndf. 1536:'' nogre. # ''Således og K; TC:'' arf. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|38. Konningen maa icke gifve brefve emod brefve.}} Item skulle vi icke gifve brefve emod brefve. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 41 (håndf. 1523 § 27, håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|39. Konningen skal holde sine brefve oc andre hans forfedris fremfarne konningers udi Danmark brefve ved magct.}} Och {{sup|1}} skulle vi holde vore brefve ved fuld magt, desligeste oc holde vore forefedris fremfarne konningers udi Danmark brefve ved magt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1523 § 27 (håndf. 1513 § 23, håndf. 1483 § 27).'' # ''TC:'' Item. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|40. At ufri mand, som hafver fanget frihed, hans gods icke skal komme udi ufrihed.}} Item dør nogen ufri mand, som ufri vaar føder {{sup|1}}, och hafver dog fanged frihed och hafver ingen frelse arfvinge, da skal det gods icke falde til kronnen eller udi nogen ufrihed, meden skal dog komme til hans rette arfvinge egien, dog de ere ufri, och det skulle de dog icke beholde, meden selgie det adellen egien inden aar oc dag for fuld verd. Dog om der {{sup|2}} er ufrit gods, det hand hagde, føre end hand blef fri, det falder egien til rette arfvinge. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 42 med et par stilændringer (håndf. 1523 § 34, håndf. 1513 § 29) og reces 1558 § 37.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og K; TC:'' fød. # ''Således og håndf. 1536; TC reces 1558:'' det. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|41. Rigens canceller skal icke bruge rigens indsegel udi sin egen sag.}}<noinclude><references/></noinclude> il4irzcqy4wk79a17xnlcba0aey5b2a 104 35821 472426 153311 2026-08-09T15:26:03Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472426 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|72|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>Item at rigens canceller ei skal bruge rigens indsegel udi sin egen sag, meden vi skulle skicke der en anden god mand til, som sidder udi hans sted udi hans sag under rigens och sit indsegel och nafn. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 43 (håndf. 1523 § 40, håndf. 1513 § 35).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|42. At sandemend icke mue sverge om eiendom.}} Item at sandemend icke skulle svergie om eiendom efter denne dag, meden hvo der vil dele om eigendom, hand det forfølgie, som eigendom bør at delis, til herridsting {{sup|1}}, landsting och fore rigens canceller, undertaget herridsskiel och markeskiel. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 44 (håndf. 1523 § 41, håndf. 1513 § 36).'' # ''C{{sup|2}} tilf.:'' och. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|43. At konningen icke skal dend betroe, som nogen fore hannom beliuger.}} Item blifver nogen god mand forført eller beliufvet fore os, da skulle vi det ingen tro eller lofve gifve, met mindre end den, som os sligt sagt hafver, hand vil det tilstaa udi vor och Danmarkis riges raads nerverelse och udi den andens paahørelse, och findes hand da at føre løgn, da straffis hand fore løgn, som ved bør. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 46 (håndf. 1523 § 53, håndf. 1513 § 47) med et par stilændringer.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|44. Hvad en adelsmand skal bøde til sagefald, om hand blifver fredløs.}} Item blifver nogen riddermandsmand fredløs fore erlige gierninger, da skal hand bøde tiuge lødde {{sup|1}} mark fore syn fred. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 47 (håndf. 1523 § 54, håndf. 1513 § 48).'' # ''Således og KC{{sup|1}}; T:'' lødig; ''C{{sup|2}}C{{sup|3}}:'' lødie. {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|45. Konningen skal hafve en rigens hofmester, en canceller oc en rigens marsk af danske mend.}} Och efterdi at {{sup|1}} det høgeste regimente udi riget henger mest paa konningens personne, hvilket regiment {{Smaller block/s}} # ''TC forbig.:'' at. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> jqxp1q0fmgjdcg9axpb45y4mwpvp6w1 104 35822 472427 471359 2026-08-09T15:26:06Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472427 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Håndf. 1559 12. avg.|73}}</noinclude>konningen allienne icke føre kand, der fore skal konningen al tid hafve en rigens hofmestere, en canceller oc en rigens marsk, som ere fødde danske mend af adel, hvilke som konningen och andre rigens raad udi rigens erende och sager til hans konninglige regimentes upholdelse skulle vere behielpelige. Oc {{sup|1}} om konningen ville besverge nogen, vere seg eddel eller ueddel, der met nogre kunde forenemme, at konningen giorde hannom uræt, da skal det vere hver frit och obet fore at gifve det rigens hofmester, koningens canceller och rigens marsk til kiende oc foremanne lade {{sup|2}} konningen, at hand forelader saadan hans foretegt, oc dersom konningen icke da vil lade seg undervise, (hvilket vi dog for os vel giøre ville), da skal konningen strax udlegge oc opnefne den, som klager, en benefnd rettisdag och da plege anklageren ræt fore rigens raad och nogne af addellen, som konningen och der til skal lade kalde och forskrifve, och fore dennom stande hver mand til rette och hende oc gifve, hvad beskrefne landsloug udviser oc gifver. {{Smaller block/s}} ''Kilde: reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 166–7.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''TC forbig.:'' oc. # ''Således og T; C:'' lade formane. </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|46. Konningen skal annamme alle slotslouger af Danmarkis rigis raad.}} Item skulle vi annamme alle slotslouge udi Danmark och Norge af vort elskelige Danmarkis riges raad, och bepligte vi os paa vor konninglige ed at antvorde dennom fran os rigens raad, eddelinge {{sup|1}} och indføde gode mend och ingen anden at holde til vor hand och Danmarkis riges raads egien, naar os forestacket vorder, och om noger slotslofve {{sup|2}} vorder anderledis forevandlet, da skal det ingen magt hafve uden met mennige Danmarkis riges raads raad oc sambtycke. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1523 § 30 (håndf. 1513 § 26, håndf. 1483 § 37) jfr. derimod håndf. 1536 § 49.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og KC{{sup|2}}C{{sup|3}}; F{{sup|2}}TC{{sup|1}}:'' edeling. # ''TC:'' nogen slotslof. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 6w6lv48rbw8j89fm9d1byeptypcg2fi 104 35823 472428 471399 2026-08-09T15:26:07Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472428 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|74|Håndf. 1559 12. avg.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|47. At Danmarkis rige er et frit korerige.}} Och skal Danmarkis rige vere och blifve et frit korerige, som det er och af arrilds tid veret hafver. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 49 (håndf. 1523 § 31, håndf. 1513 § 26, håndf. 1448 § 1).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|48. Konning Frederiks dend andens forepligtelse, at hans kongelige maiestet vil holde alle desse forskrefne artikle.}} Alle desse foreskrefne artikle och hver serdelis bepligte vi os, Frederik den anden, met guds naade udvaald konning til Danmark och Norge etc., ved vor konninglige ed och christelige tro och lofve ubrødeligen och fast at holde ved alle puncter, ord och article, som de udviser och indeholder, uden al argelist udi nogen maade och hafve til des ydermere viendisbyrd och bedre forvaring, at sligt udi alle maade holdis skal som foreskrefvit staar, hengd vort indsegle neden fore denne {{sup|1}} vor reces {{sup|2}}, som er vort obne bref, met forskrefne vore elskelige Danmarkis riges raads indsegle. {{Smaller block/s}} ''Kilde: håndf. 1536 § 49.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''F{{sup|2}}TC tilf.:'' forskrefne. # ''Således og T; C:'' haandtfestning. </div> {{Smaller block/e}} Gifvet paa vort slot Kiøpnehafn løfverdagen nest efter sancti Laurentii martiris dag, som er den 12. dag augusti aar etc. 1550 paa det niende. {{Corpus-o1|Friderich.}}<section end=FrederikIIhandfæstning/> {{Corpus-o1|12.}} ''1559 30. avg.'' (Kiøbenhafn.) ''Åb. brev om stadfæstelse på'' {{sp|''privilegierne for København''}}. {{Smaller block/s}} ''Original udfærdigelse i Københavns rådstuearkiv.'' ''Trykt herefter hos O. Nielsen: Købh. diplomat. 1, 430; derimod ikke indført i kancelliets registranter.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|13.}} ''1559 4. septbr.'' (Antvorskouf.) ''Åb. brev om, at det {{sp|marked}}, som holdes i {{sp|Øm}} i Sælland, ved hvilket der bedrives megen uskikkelighed, og som er vore undersåtter''<noinclude><references/></noinclude> rakdofp89018dt1c9xir79heqanfj0x 104 35824 472429 429160 2026-08-09T15:26:08Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472429 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Missive 1559 2. oktbr.|75}}</noinclude><i>samme steds til skade på deres gærder, der nedtrædes og edelægges for dem, og til mere forfang, herefter {{sp|skal holdes i Roskilde}}, lige som hidtil sti. Dionysii dag.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 260.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|14.}} ''1559 19. septbr.'' (Kiøbnehafn.) <i>Åb. brev om, at {{sp|Han herreds ting}}, som for nogen tid siden blev flyttet </i>(af sit rette arrilds sted), <i>atter, da herredsmændene have klaget over, at dette var dem til stor skade og forfang, må optages af det sted, hvor det nu ligger, {{sp|''og igen lægges på det sted''}}, hvor det lå för end Hannæs ting blev ødelagt.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 89.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|15.}} ''1559 26. septbr.'' (Kiøbnehafn.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Roskilde kapittels}} og domkirkes {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 264–5.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|16.}} ''1559 2. oktbr.'' (Kiøbnehafn.) <i>Missive til {{sp|klostrene, kapitlerne}} og lænsmændene i {{sp|smålænene}} i Sælland, Møn, Falster, Låland og Skåne om, at handle med bønderne i lænene, alle bønder, som ligge til hospitalet i København, alle kirke- og præstetjenere i Sørup og Gedsørs læn, samt alle kirketjænere i Halsted klosters læn og alle præste- og kirketjenere i Låland, som ikke gave hjælpesvin år 1557, at de hver efter sin formue {{sp|komme os til hjælp med et svin}}, eftersom der er brøst for fetalje til vore orlogsskibe, af hvilke vi forårsages at udgöre nogle, hvis noget skulde påkomme i foråret, og vi nødes derfor at besvære vore undersåtter ydermere, end vi ellers göre vilde; når svinene have været på skovene og ere fede, skulle brevmodtagerne lade drive dem til København og</i><noinclude><references/></noinclude> 88q45rmc702nde4fzzvvpr938tuevvk 104 35825 472430 471361 2026-08-09T15:26:10Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472430 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|76|Missive 1559 2. oktbr.|}}</noinclude><i>sende register til vor rentemester på, hvor mange svin, han fremsender.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 143.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|17.}} ''1559 12. oktbr''. (Faverholm.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|privilegierne for kapitlet i Lunde}} domkirke.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 409.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|18.}} ''1560 20. febr.'' (Nyborg.) <i>Stadfæstelse på de {{sp|Fejø, Femø og Askø}} 1550 24. mars givne {{sp|privilegier}}.</i> {{sup|1}} {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 216–17.'' # ''Trykte 1: Danske kancelliregistranter 1535–50, 440.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|19.}} ''1560 10. mars.'' (Nyborg.) <i>Stadfæstelse på {{sp|Låland}} og {{sp|Falsters privilegier}} af 1547 30. novbr. {{sup|1}}</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 214–16.'' # ''Trykte i: Danske kancelliregistranter 1535–50, 365–6.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|20.}} ''1560 16. apr.'' (Em kloster.) <i>Missive til Erik Rosenkrandz {{sup|1}} og Eskild Göje {{sup|2}} om til alle herredsting i deres læn at lade forkynde hosfølgende åbne brev {{sup|3}} til {{sp|bønderne}}, hvem de end tjæne, om, at ingen af dem må {{sp|holde hunde}}, uden de stå bundne eller ere lemmede.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 252.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Lænsmand på Silkeborg slot.'' # ''Lænsmand på Skanderborg.'' # ''Det er ikke indført i kancelliregistranten.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|21.}} ''1560 21. apr.'' (Aarhus.) <i>Missive til borgemester, rådmænd og borgere i {{sp|Kærteminde}} om, at vi ikke efter deres ansøgning og på grund af den deres by overgåede ildebrand kunne forskåne dem for at holde vore landsknægte, da den vådeild er kommen af deres egen forsömmelse, fordi de have siddet vor herre faders brev {{sup|1}} om,</i> {{Smaller block/s}} # ''Af 1554 21. septbr.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 8umlmnfml8uyjotdzbbvei6dw0gqp01 104 35826 472431 153316 2026-08-09T15:26:10Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472431 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 30. apr.|77}}</noinclude><i>at alle købstæder i riget skulle tække husene med tegltag, overhørig; vi havde mere årsag til at straffe dem for deres forsömmelse. De skulle nu lade {{sp|tække deres huse med sten}} og ikke efter denne dag bruge stråtage i deres ildhuse, hvis de ikke derfor ville lide tilbörlig straf.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 252–3.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|22.}} ''1560 24. april.'' (Aarhus.) <i>Åb. brev om, at det, da vore undersåtter i Nibe og de, som bo omkring ved Sebbersund, skulle have draget over til de øboer og gølboer og gjort dem overvold, slåt og røvet dem, og da mange [af disse] sætte bundgarn imod recessens lydelse {{sup|1}}, forbydes alle at bedrive vold og overlast mod øboerne og gølboerne, hvilke de, hvis nogen har tiltale til dem, skulle tiltale til herredsting og landsting, og ligeledes forbydes alle under tilbörlig straf herefter at sætte bundgarn der under landet imod recessen {{sup|1}} eller de domme og breve, som vor herre fader har ladet udgå derom.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 256–7.'' # ''Kold. reces 1558 13. decbr. § 61.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|23.}} ''1560 27. apr.'' (Em kloster.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Viborg kapittels}} og domkirkes {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 114–15.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|24.}} ''1560 30. apr.'' (Aarhus.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Grenå}} (Grindue) købstads {{sp|privilegier}}, dog forbeholdes ret til at remedere og forvandle de artikler i deres gamle breve og friheder, som kunde være os og kronen til skade.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 115.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 1yypxjfllv3ao79jsbbxm9g455rq5y8 104 35827 472432 429162 2026-08-09T15:26:11Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472432 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|78|Åb. brev 1560 30. apr.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|25.}} ''1560 30. apr.'' (Aarhus.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|privilegierne for Nykeping i Falster}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 217.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|26.}} ''1560 2. maj.'' (Aarhus.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Århus kapittels}} og domkirkes {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 119.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|27.}} ''1560 23. maj.'' (Soer closter.) <i>Åb. brev til bønderne over alt {{sp|Sorø klosters birk}} om, at det, da mange holde hunde, som göre skade på vor vildtbane, under tilbörlig straf {{sp|forbydes dem at holde hund}}, uden han står bunden, med mindre den ene fremmer fod er ham afhugget.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 272.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|28.}} ''1560 25. maj.'' (Soer closter.) <i>Åb. brev om, at {{sp|ingen}}, riddere, riddermændsmænd eller andre, må jage, skyde eller i andre måde {{sp|ødelægge}} dyr, hjorte, hinde, rådyr eller harer på {{sp|Sorø klosters skove}}, som vi have befalet abbeden at frede, på det vi her kunde</i> ophegne os en fredejagt. <i>Hvis nogen således eller på anden måde ødelægger vor vildtbane, skal han straffes som for andre stjålne koster, og bliver nogen grebet i</i> (begrebet over) <i>at gå med bøsser i Sorø klosters enemærker at skyde dyr, eller kan det ham</i> (skiellige) <i>overbevises, skal han derfor lide tilbörlig straf.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 222–23.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|29.}} ''1560 14. juni.'' (Kiøbnehafn.) <i>Åb. brev til bønderne i Øster herred i Bleking</i> (Bleginde) <i>om, at det, når der kommer sager i rette til Øster herreds ting, som der skal</i><noinclude><references/></noinclude> 0pff2o5jp6j8xmc8i1m0ed2jl4x5ygn 104 35828 472433 153318 2026-08-09T15:26:12Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472433 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 27. juni.|79}}</noinclude><i>gange dom på, og der så opnævnes 12 mænd, som skulle dömme, skal være en pligt for disse at {{sp|give beskrevet, hvad}} de i så måde dömme og {{sp|afsige for rette}}, hvis de ikke ville lide tilbörlig straf.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 284.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|30.}} ''1560 14. juni.'' (Hafnie.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Ronnebys}} (Rodnebyes) {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 425.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|31.}} ''1560 26. juni.'' (Odense.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Landskrone}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 436.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|32.}} ''1560 26. juni.'' (Odense.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Odense}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 18–19.'' # ''I randen er vedtegnet: nota, at de icke hafve den anammet.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|33.}} ''1560 27. juni.'' (Otthoniæ.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Malmø}} købstad {{sp|privilegier}}</i> (oc efterdi vore undersotte udi Malmøe hafve dennom forenit met vor herre fader, saa hans kgl. mait. hafver lagt en befestning udi Malmøe, da ville vi os forbeholet hafve, samme befestning al tid her efter ved magt at blifve). {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 437.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|34.}} ''1560 27. juni.'' (Othonie.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Ysted}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 437.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> g47oyfkqdrom7izwxvuw7pi2rmid7xl 104 35829 472434 154360 2026-08-09T15:26:13Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472434 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|80|Åb. brev 1560 1. juli.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|35.}} ''1560 1. juli.'' (Othonie.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Skelskør}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 307.''<br /> ''Trykt efter original udfærdigelse i Skelskør bys breve hos Friis Edvarsen: Underr. om Skelskør s. 395–6.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|36.}} ''1560 1. juli.'' (Odense.) <i>Åb. brev om, at der af de fire {{sp|markeder}}, som holdes i {{sp|Skelskør}}, efter borgernes begæring ved deres fuldmægtige Jakob Davidsen og Bertel Lavritsen skal være {{sp|afskaffet de to}}, således at der nu kun holdes marked på vor frue dag anuntiationis, som er den 25. mars, og på vor frue dag nativitatis, som er den 8. septbr.; dog vor og kronens told og rettighed uforkrænket.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 306–7.''<br /> ''Trykt efter original udfærdigelse hos Friis Edvarsen: Underr. om Skelskør s. 485.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|37.}} ''1560 3. juli.'' (Othoniæ.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Fåborg}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 21.''<br /> ''O: Original udfærdigelse i Fåborg bys arkiv.''<br /> ''Trykt efter O i Aktst. udg. af Fyns litter. selsk. 2, 5–6.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|38.}} ''1560 3. juli.'' (Odense.) <i>Åb. brev til alle, som bruge våd, ruser og sildefiskeri ved Torskminde, om takst på sild, der bruges til madding.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 130–31.'' {{Smaller block/e}} Vi ere komne udi forfaring, hvorledis at nar torsk och hvilling ganger til der under landet, och de fiskere, som der efter fisker, behøfve sild til at sette paa krogenne at fange samme fisk met, skulle i sette dennom hver vol sild for en mark och under tiden for 1½ mark, hvor {{bindestreg1|ud}}<noinclude><references/></noinclude> fbsm9w5b9gipmfcvi5bnjqvq100ptm5 104 35830 472435 153320 2026-08-09T15:26:14Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472435 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 4. juli.|81}}</noinclude>{{bindestreg2|inden|udinden}} fiskerne dennom haardeligen beklage oc nødes der fore samme fiskende met tiden at ofvergifve oc vor oc kronens sandtold der met ødeleggis oc forkortis, hvor fore vi hafve ladet vor obne befallingsbref udgaa til nogen gode mend, som ere Niels Jul til Astrup, Jens Spend til Rammegaard, Niels Jul til Anbierg, Jens Grøn til Ulfvesund oc Ifver Jul til Bekmark, at de skulle der paa giørre en skik, saa at begge parterne kunde blifve ved magt, oc vi forfarre, at de hafve verrit der forsamblit oc giort der paa saadan en ording, at nar vederligt sig begifver, at fiskerne kunde verre paa hafvet efter fisk, skulle i selge dennom hver vol sild for 7 sk. danske oc der ofver dennom icke besverre, hvilken skik oc ordning vi nu ville al tid her efter ved magt skal blifve, oc ingen af eder forskrefne fiskere, som fiske efter torsk oc hvitlinge, der ofver at besverre. Findis nogen her emod at giørre oc tager for vol sild mere end 7 sk., efter som forskrefvit staar, da ville vi der ofver lade straffe, som ved bør. {{Corpus-o1|39.}} ''1560 3. juli.'' (Othoniæ.) <i>Åb. brev om, at den mølle ved vor købstad Ahus, som efter indkomne klager fra vore og kronens bønder skal göre skade på deres enge, nu straks skal afbrydes og aldrig mere opbygges, eftersom vore nævnte undersåtter have stillet os tilfreds for den skade, vi deraf kunde have, og den have frit løb.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 6, 438.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|40.}} ''1560 4. juli.'' (Odense.) <i>Åb. brev om, at Iver Krabbe, embedsmand på Skivehus, må bruge birkeret i Osted sogn og Resen sogn i Salling således, at han skal holde ét birketing i Osted og ét i Resen og en birkefoged til hvert ting; hans hovedgård Østergaard skal være i Osted</i><noinclude><references/></noinclude> hwjnjl5w5e536qszc630op7cey8fvps 104 35831 472436 471362 2026-08-09T15:26:15Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472436 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|82|Åb. brev 1560 4. juli.|}}</noinclude><i>{{sp|birk}} og hans gård Skovshoved {{sup|1}} i {{sp|Resen birk}} med hans to gårde i Intrup og alt det gods, han nu haver i Resen sogn, og skulle bønderne, som bo på forskrevne gods, holde det for deres rette værneting.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 146.'' # ''Nu Krabbesholm.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|41.}} ''1560 4. juli.'' (Odense.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Ribe}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 131.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|42.}} ''1560 6. juli.'' (Othoniæ.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på det Landskrone 1535 mandag næst for st. Dionysii martyris dag {{sup|1}} givne privilegium på at fiske i Øresund og andet steds og handle og fiske på Mandal i Norge.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 439.'' # ''11. oktbr., trykt i: Danske kancelliregistranter 1535–50, 9.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|43.}} ''1560 8. juli.'' (Odense.) <i>Åb. brev om, at vi have undt her Herluf Trolle, ridder, råd, at have birkeret i Skovkloster sogn, dog således at han der skal holde et birketing og en birkefoged; disse byer og gårde: Vredslese, Holsted, Overup, Rislev, Gerdrup, Kelli {{sup|1}}, Gunderup</i> (Guderup)<i>, lille Nestved, Nestved mølle, Grimstrup, Ladby, Abbenes, Natby, Borup, Hollese og Tyvelse skulle ligge i birket så vidt, som hans ejendomme deri strække sig.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 307–8.'' # ''Kellegård, forhen i Haraldsted sogn, Ringsted herred.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|44.}} ''1560 16. juli.'' (Othonie.) <i>Åb. brev om, at {{sp|Salling herreds ting}} altid {{sp|skal blive liggende hos Hillerslev}}</i> (Hillersløf) <i>{{sp|kirkegård}}, eftersom det med et åbent</i><noinclude><references/></noinclude> mog12jxra1nwyx7wzg6dtu31fjl0dd1 104 35832 472437 400261 2026-08-09T15:26:16Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472437 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 22. juli.|83}}</noinclude><i>papirsbrev er bevist, at 12 riddermændsmænd og bønder, nemlig Mikkel Brokkenhus til Bramstrup (Brangstrup), Frans Brokkenhus til Egeskov, Ebbe Munk til Fjellebro, Eggert Henriksson til Vestergård, Bild Nielsen til Broby, Axel Urne til Segård, væbnere, Peder Tagesen i Heden, Mads Mule i Espe, Hans Lindegaard i Abylund, Anders Nielsen i Findstrup, Jens Ebbesen i Bjerne </i>(Biernit)<i> og Peder Markvordsen i Orre, efter Kristian III.s åbne brev af torsdag næst efter st. Valentini dag 1552 {{sup|1}} med fuldmagt af menige herredsmænd og efter ransagelse af den bedste belejlighed og den störste part af Salling herreds indbyggeres gavn have lagt tinget på det sted, og eftersom Antonius Bryske, råd og rigens kansler, og Otte Rud, embedsmand på vor gård i Odense, efter vor åbne befaling {{sup|2}} i Erik Bildes, embedsmand i Salling herred, hans overværelse ligeledes have tiltaget 12 mænd af herredet til at forfare lejligheden, hvor samme ting bedst kunde ligge, og hine tre mænd nu have været hos os og givet til kende, at de med de 12 mænd have forfaret, at herredstinget ikke kan ligge bekvemmere end ved Hillerslev </i>(Hillersløf) ''kirkegård''. {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 26–27.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Uddrag i Kancelliets brevbøger 1551–55 s. 120, trykt i Rasmussen Søkilde og Jørgensen: Hillerslev og Østerhæsinge sogne s. 19–20, med moderniseret retskrivning.'' # ''Af 8. mars 1560 i tegn. o. a. lande 6, 229–30.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|45.}} ''1560 16. juli.'' (Otthonie.) ''Åb. brev om stadfæstelse på'' ''{{sp|privilegierne}} for {{sp|Øster herred}} i Bleking'' (Bleginde). {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 440–41.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|46.}} ''1560 22. juli.'' (Odense.) ''Åb. brev om, at {{sp|forbudet}} {{sup|1}}'' ''{{sp|mod udførsel af heste}}, som ere yngre end 5 år og'' {{Smaller block/s}} # ''Af 1559 12. mars.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 85n8hf1sqi4i4adp9e7n6lvaa7max6e 104 35833 472438 471379 2026-08-09T15:26:17Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472438 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|84|Åb. brev 1560 22. juli.|}}</noinclude><i>mere værd end 10 dlr., på grund af mangfoldige indløbne klager {{sp|opgives}} dog således, at heste kun udføres hos de almindelige toldsteder og mod tolden til os og kronen.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 301.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|47.}} ''1560 25. juli. ''(Odense.) <i>Åb. brev om, at vi, efter som der i Tyskland skal antages et stort antal krigsfolk og der og andet steds praktiseres os og vore riger til skade</i> (til verste), ''og'' paa det vi saadanne practicker kunde forekomme, <i>have ladet handle med fremmede krigsfolk, som vi kunne bruge mod vore og rigens fjender, og at vi, da dertil behøves en stor sum penge, have rådført</i> (beraadslagit) <i>os med vore Danmarkes riges råder, som have samtykt i, at vi oppebære en {{sp|almindelig skat og landehjælp af bønderne}}, hvem de end tjene, over alt riget</i> {{sup|1}} ''inden st. Mortens dag förstkommende.'' {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 303–4.'' # ''Fritagelse, skattens störrelse, art og opkrævningsmåde fastsættes ligesom i åb. brev af 1559 17. apr.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|48.}} ''1560 26. juli.'' (Odense.) ''Åb. brev om stadfæstelse'' ''på {{sp|privilegierne}} for {{sp|Kolding}}.'' {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 128.''<br /> ''Original udfærdigelse i Kolding bys breve med datum: 26. juni.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|49.}} ''1560 26. juli.'' (Odense.) ''Åb. brev om stadfæstelse'' ''på {{sp|privilegierne}} for {{sp|Nykøbing}} i Mors.'' {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 128.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|50.}} ''1560 3. avg.'' (Sørup udi Falster.) <i>Åb. brev om, at vi have undt Verner Parsberg, ridder, råd, at have birkeret i Hyllinge sogn i Flakkebjærg herred, dog således at han der skal holde et birketing og en birkefoged; ligeledes at optage Hyllinge kirke, som nu står tillukket, og bruge</i><noinclude><references/></noinclude> nqz6qz6we48bz6cpsw531j1gkso21dh 104 35834 472439 471380 2026-08-09T15:26:19Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472439 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 8. septbr.|85}}</noinclude><i>den som sognekirke for sig og arvinger; hans hovedgård Harrestedgård skal al tid være i Hyllinge birk med hans gods i Harrested by, Handskov og Borup.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 311–12.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|51.}} ''1560 8. avg.'' (vor gaard Sørup udi Falster). <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Stubbekøbings privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 218.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|52.}} ''1560 12. avg.'' (Sørup udi Falster.) <i>Åb. brev om {{sp|stadfæstelse på de breve}}, som fremfarne konger i Danmark have givet Bønderne i Falster på et {{sp|fiskerleje på Falsterbo}}, kaldes</i> Falsters bondeleie, <i>og som for nogen tid siden bleve brændte hos den mand, hvem de vare overantvordet</i> (til troer hende). <i>Bønderne skulle beholde det i længden og breden, som det nu er begrebet, og give slig tynge og afgift, som der med rette plejer af at gange.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 218–19.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|53.}} ''1560 8. septbr.'' (Ribe.) <i>Åb. brev om det skolerne i købstæderne i Fyn tillagte gods.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 33–34.''<br> ''Trykt herefter hos Rördam: Kirkelove 2, 49–50.'' {{Smaller block/e}} Vi erre komne udi forfarring, hvorledis at vor herre fader nogen tid siden forleden hafver lagt noget gots oc rente til kirketienners oc skoletienners underholning udi kiøbstederne udi vort land Fyen, oc borgemestere, raadmend oc andre hafver anammet samme gots til dennom oc tilholder dennom al herligheden der af oc icke gifver forskrefne personer, som samme gots er tillagt, mere end aleniste visse renten. Ti bede vi oc biude alle borgemestere, raadmend oc alle andre, som sligt gots i vere hafve, at i tiltenke at lade det følge de kirketienner oc skoletienner, som vor herre fader det til deris {{bindestreg1|under}}<noinclude><references/></noinclude> mjwjo3pgkkie10ewzi7oemop3tzwrgj 104 35835 472440 471381 2026-08-09T15:26:19Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472440 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|86|Åb. brev 1560 8. septbr.|}}</noinclude>{{bindestreg2|holning|underholning}} tillagt hafver efter vor herre faders brefs liudelse, oc ingen hinder giør dennom der paa; disligiste at i giør dennom gode rede oc regenskaf for alt vist oc uvist, som i der af oppebaarit hafve, oc det alt at komme dennom til beste. Fordrister sig nogen til her emod at giørre eller emod vor herre faders brefve nogit af samme rente, vist eller uvist, intet undertagit, dennom at tilholde oc undersla, da skal dend, det giør, der fore straffis som for andet uhiemlit gots. {{Corpus-o1|54.}} ''1560 11. septbr.'' (Holstedbro.) <i>Åb. brev om, at gårde og ejendomme i Ringkøbing kun må sælges inden bys folk.</i> {{Smaller block/s}} ''R: Reg. o. a. lande 7, 155.'' {{Smaller block/e}} Vi ere komne udi forfaring, hvorledis at vore undersotte, borgerne udi vor kiøbsted Ringkiøpning, en part selge oc afhende dennom deris gaarde der udi byen til bønder oc andre, oc der met bortkommer fran byen den jord oc eiendom, som framfarne konninger der til lagt hafver, saa at byen der met forderfvis oc ødeleggis; da paa det vor kiøbsted Ringkiøpning saa møgit des bedre maa ved macht blifve, ville vi, at her efter ingen af vore undersotte borgere der samme steds skulle selge eller afhende nogen gaarde der udi byen eller eiendom, som der til liger, uden de det af hende til borgerne der samme steds eller til andre, som ville bygge oc boe der udi byen oc giørre borgelig {{sup|1}} tynge til os oc byen. Fordrister sig nogen til her emod at giørre oc selger nogen gaarde eller byens eiendome til bønder eller andre, da skulle samme gaarde oc eiendome, disligiste det verd, som der fore gifvis, vere forbrot til os oc kronen, oc saa mange gaarde, som allerede sold ere til bønder eller andre, skal inden sex ugger oc it aar nest efter dette vort obne brefs {{Smaller block/s}} # ''R: borgegelig.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> tdu4h2t1ve7oi7qcrwl9x3gnltc21n3 104 35836 472441 400259 2026-08-09T15:26:22Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472441 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 17. novbr.|87}}</noinclude>datum regnindis egien selgis eller i andre maade fri giørris til de borgere oc indbyggere udi Ringkiøpning, som der bygge oc boe oc giørre byes tynge oc besverring, oc dersom det inden forskrefne tid icke sker, skal same gots verre forbrot til os oc kronen. {{Corpus-o1|55.}} ''1560 23. septbr.'' (Vedskil kloster.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|privilegierne}} for {{sp|Gydinge herred}} i Skåne.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 447.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|56.}} ''1560 7. oktbr.'' (Em kloster.) <i>Åb. brev til almuen i Ry, Dover</i> (Doverd), ''Tøring, Vor'' (Ore) <i>og Vissinge birker om, at det, da de ligge så nær hver andre, at de alle kunne søge ét ting, er blevet befalet Holger Rosenkrandz, embedsmand på Bygholm, at lægge {{sp|et ting udenfor Em kloster}}; det ting, som han således lægger for dem, skulle de herefter søge og holde for rette værneting.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 158–59.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|57.}} ''1560 14. oktbr.'' (Em kloster.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Hobro}} købstads {{sp|privilegier}}, hvor hos vi tillade, at de må have deres torvedag, som de hertil have haft om onsdagen</i> (odensdagen), ''om mandagen.'' {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 161.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|58.}} ''1560 17. novbr.'' (Em closter.) <i>Åb. brev til bønderne på {{sp|Langeland}} om, at det, eftersom de ikke overholde vor faders åbne brev om, at ingen borgere eller bønder må gå med bøsser og skyde dyr {{sup|1}}, og at ingen må holde hund, uden den står bunden eller er lemmet, påbydes dem under tilbörlig straf {{sp|ikke at bære bøsse}} i mark</i> {{Smaller block/s}} # ''Åb. brev 1552 22. juli.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> swpp12z7bchjaperjp4sjxocdz3h51v 104 35837 472442 400258 2026-08-09T15:26:23Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472442 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|88|Åb. brev 1560 17. novbr.|}}</noinclude><i>eller skov {{sp|eller holde hunde}}, uden disse ere bundne eller have fåt det ene fremmer ben afhugget.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 346–47.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|59.}} ''1560 22. novbr.'' (Emsborg.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Vejle}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 166.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|60.}} ''1560 12. decbr.'' (Emsborg.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Horsens}} købstads {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 171.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|61.}} ''1560 15. decbr.'' (paa vort hus Emsborg). <i>Åb. brev om tarif for tolden i Storebelt.</i> {{Smaller block/s}} ''Renskrevet koncept.''<br /> ''Ø: Åb. brev om tarif for tolden i Øresund af 1560 15. decbr.'' {{Smaller block/e}} <i>Den følgende toldtarif for Belttolden er i følge sin indledning affattet i henhold til den mellem Danmark og hansestæderne til herredagene i Odense i juli 1560 til veje bragte overenskomst, som fik sit udtryk i den mellem de forhandlende parter under 25. juli s. å. afsluttede reces og i den s. d. udstedte stadfæstelse på stædernes privilegier. {{sup|1}} Tariffen har i det væsenlige optaget i sig, men dog med betydelige tilföjelser, indholdet af tariffen for »skibstold af fremmede skibe, som ind komme for købstæderne i Jylland (Randers, Ålborg, Lemvig, Sæby, Ribe, Århus, Ringkøbing, Horsens, Skagen), Fyn (Svenborg, Nyborg, Assens, Kerteminde), Halland (Varbjærg, Falkenbjærg, Halmstad) og Sælland (Korsør)«, der udgik 1558 1. mars {{sup|2}} (ndfr. betegnet med K). Denne tarif forandrede</i> {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Disse tvende aktstykker ere trykte på fransk, tysk og hollandsk på de i Regesta dipl. hist. Dan. 2, 212 anførte steder; en ny udgave burde også tage hensyn til den danske oversættelse, af hvilken der findes mange afskrifter i lovhåndskrifterne fra det 16.–17. årh.'' # ''Trykt i uddrag hos Bricka: Kancelliets brevbeger 1556–60 s. 162–3 efter Tegn. o.a. lande 5, 337–39.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> fd699yjt1hzeqjv4ulpx0f6z9naqdqi 104 35838 472443 400262 2026-08-09T15:26:23Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472443 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 15. decbr.|89}}</noinclude><i>tariffen af 1557 6. decbr. {{sup|1}}, der blev udstedt for købstæderne over alt Danmark. Et forarbejde til tariffen af 1558 og derigennem også til Belttoldtariffen af 1560 er den liste, som tolderen i Helsingør, Sander Lejl, og toldskriveren s. st., Jens Mogensen (Rosenvinge), under 7. febr. 1558 indgav til Danske kancelli over toldsatserne, som fulgtes ved opkrævningen af Øresundstolden. {{sup|2}} De få afvigelser mellem tariffen for Belttolden og tariffen for Øresundstolden (ndfr. no. 62) af s. d. ere angivne i anmærkningerne. Formodenlig skyldes afvigelsen mellem dem i § 2, hvor Ø udelader et stykke, kun en fejl i konceptet til denne. Begge tariffer ere enige om i samme § at udelade ordene: de den tredugste amme eller, der findes så vel i K, som i den af tolderne i Helsingør leverede fortegnelse over Øresundstoldsatserne, og som giver stedet en langt klarere mening; udeladelsen skyldes derfor sikkert en fejl.</i> {{Smaller block/s}} # ''Trykt i uddrag hos Bricka a. st. s. 145 efter Tegn. o. a. lande 5, 308–9.'' # ''Trykt hos Krag og Stephanius: Kristian III.s historie 2, 278–80.'' {{Smaller block/e}} Efterdi vi nu dend siste herredag udi vor kiøpsted Ottense ere til ens vorden met vore kiere forvantis, de vendiske steders, fuldmegtige sendebud, saa at deris kiøpmend, som bruge deris nering til søes, mue seigle egennom vore strømme Belt saa frit, som de her til hafve seiglit egennom vore strømme Øresund, dog saa at hvilke skif, som der egennom løbe, skulle lade deris anker falde for vort slot Nyborg och der fornøie vor tollere slig told, som de ere pligtig at gifve, nar de løbe egennom vore strømme Øresund, da hafve vi befallit vor tollere udi Nyborg som nu er eller her efter kommendis vorder, samme told at uppebere af dend søefarrende mand, som løber egennom vore strømme Belt, som her efter følliger {{sup|1}}: {{Smaller block/s}} # ''Ø har i stedet for hele indledningen hertil kun:'' Register paa tolden, som dend oppeberis for Helsingøer. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> nqb4wr3l2obpt895qmkiqd7onvnwtnp 104 35839 472444 400318 2026-08-09T15:26:24Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472444 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|90|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}</noinclude>1. Først af de {{sup|1}} {{sp|Nederlender}}, som ere Hollende[r], Brabender, Selender och Vestfreser, hvert skif under it hundrit lester, ballast met sand {{sup|2}}, gifve til told en rosennobel. Item er det ofver hundret lester, ballast met sand, gifve 2 rosennobel. Item it skif, som er under 30 lester lad, skal gifve en rosennobel och en goltgylden. Item er it skif lad under it hundrit lester, da gifve det 2 rosennobel. Item er det ofver it hundrit lester lad, da gifve det 3 rosennobel {{sup|3}}. Item end hafver samme skif engelske, skotske, frantsoske, Portugals eller embder gots inde, gifve der af dend hundertste pendinge til told och af skifvet, efter som det er stort til och tilforn benefnt er {{sup|4}}. Item hafve forskrefne skif rinske vin inde, da gifve {{sup|5}} dend trediugste pendinge der af til told, och skulle de sielf sette deris vin paa pendinge; dog skulle vi hafve korrit at tage vin eller pendinge. Men hafve de frants eller hed vin, da ere de {{sup|6}} der af intet skyldige, och det skulle de bevisse met certificatier, at det er deris egen vin. Item de skif, som komme af Lisebon, Mariport, Burvas och ere ladde met salt, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt vel packit i sine egne tønner {{sup|7}}, och skal hannom der fore egen gifvis 2 goltgylden eller kortis udi hans told. Item end hafve de salt inde, som de anden steds hafve indtagit, eller flamske sild, da gifve de af 20 lester til told en goltgylden {{sup|8}}. {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K:'' nederlendske och vesterske ansesteder hvert etc. # ''Således og K; Ø tilf.:'' skal. # ''Således og K; Ø forbig.:'' Item er det . . . rosennobel. # ''K forbig.:'' Item end . . . er. # ''K tilf.:'' de den tredugste amme eller. # ''K tilf.:'' af Amsterdam. # ''K forbig.:'' i sine egne tønner. # ''K forbig.:'' Item end . . . goltgylden. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> ay8ffm4lolue10wzwpfge1mygzbfmyv 104 35840 472445 403834 2026-08-09T15:26:25Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472445 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 15. decbr.|91}}</noinclude>2. Item {{sp|de østerske ansesteder}}, som ere Dantzken, Køningsberg, Rige, Revel, Parnov, Stettin, Gribsvold, Volgast, Elbingk, Kolberg, Anklam, gifver hvert skif til told en rosennobel, hvad heller de ere ladde eller ei, om det er deris egit skif och gots, och det at bevisse met besvorne certificatier hver reise, de seigle egennom {{sup|1}}. Item er de och ladde met fremmet gots, som icke hører hiemme i dend samme bye, der skibbet hør hiemme udi {{sup|2}}, da gifve 2 rosennobel. Item end er en fremmet part i skibet af en anden bye, gifve der af en rosennobel. Item hafve de och rinske vin eller nogen anden vin {{sup|3}} inde, da skulle de och der af gifve den {{sup|4}} 30te pendinge til told och sielf setten, som fore er sagt {{sup|5}}. Item nar deris skif komme fran Lisbon, Spannigen eller Frankrige ladde met salt, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt i sine egne tønner vel packet {{sup|6}}, och der fore hannom egien gifvis eller i tollen afkortis en goltgylden. End hafver samme skif salt inde, son de en anden steds hafve indtagit, eller flamske sild, da gifve de af hverre 20 lester en goltgylden til told; men hører skif och gots hiemme i en af de østerske ansesteder, da gifve af skif och sild en rosennobel, om det beveris met certificatier, och icke ellers {{sup|7}}. 3. Item {{sp|de vendiske steder}}, som som ere Lubke, Hamborg, Rostok, Vismer, Strolsund, Lyneborg, tisse steders skibe, nar de ere ladde met deris egit gots {{sup|8}}, ere toldfri {{sup|9}} och gifve intet; dog skulle de giøre bevisligt met {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K tilf.:'' Sundet. # ''For:'' som . . . udi, ''har K:'' end dieris eget. # ''K forbig.:'' eller nogen anden vin. # ''K tilf.:'' 30te amme eller och den. # ''K tilf.:'' item hafve de och hed vien inde, daa gifve de och den 30. pibe eller och den tredugste pending. # ''K forbig.:'' i sine . . . packet. # ''K forbig.:'' End hafver . . . ellers. # ''K forbig.:'' tisse . . . gots. # ''K tilf.:'' her udi Sundet. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> rv6hcj0n4n8jptqiikm6j34pmzheutu 104 35841 472446 403874 2026-08-09T15:26:26Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472446 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|92|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}</noinclude>besvorne certificatier hver reigse, de seigle egiennom, østert eller vestert, at ingen fremmede hafver der part eller del udi. Item hafve de ingen bref paa deris skif af det samme aar och ere ballast met sand, da gifve de en rosennobel. Item ere de ladde met fremmet gots af andre steder, som icke ere af de sex vendiske steder, och hafve dog gode bref paa deris skif, da gifve de der fore 2 rosennobel. Item hafve de och ingen gode bref paa deris skif, da gifve de, om de ere ladde met fremmet gots, 3 rosennobel. End hafve de engelske, skotske, frantsoske och embder gots inde, da gifve de der fore uden der af dend hundertste pendinge {{sup|1}}. Item hafve de och en fremmet part udi deris skif, som icke hører hiemme udi de sex vendiske steder, da gifve der fore en rosennobel. Item af rinsk och ald anden vin gifve de i lige maade, som før er rørt. Item dersom de komme af Lisbon, Spannigen eller Frankrige och ere ladde met salt, fremmet gots, da skal hver skipper føre i land 6 tønner salt i sine egne tønner vel packede {{sup|2}}, och hannom der fore egen gifvis en gylden. Item af hverre 20 lester salt och flamske sild, fremmet gots, som icke er certificerit, en gylden {{sup|3}}. 4. {{sp|Engelske, frandsøske {{sup|4}}, skotter och portugalske}} de gifve tild told af deris skib saa ofte de seigle, frem eller tilbage egen, en rosennobel, och af deris gots dend hundertste pendinge undertagit vin; deraf gifvis den 30te pendinge {{sup|5}}. 5. De {{sp|Embder}} gifve til told af skibbet, som det er stort til, lat eller ballast, och af deris gots dend {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K forbig.:'' End hafve . . . pendinge. # ''K forbig.:'' i sine . . . packede. # ''K forbig.:'' Item af . . . gylden. # ''K tilf.:'' Embder. # ''K forbig.:'' undertagit . . . pendinge. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> cujckong8zzoanak5mdmsuz462csf4m 104 35842 472447 403875 2026-08-09T15:26:27Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472447 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1560 15. decbr.|93}}</noinclude>hundertste pendinge, men af vin den 30te pendinge. Och nar de komme af Frankrige eller Spannigen met salt, da skulle de och føre i land 6 tønner salt, och der fore betallis dennom en gylden. 6. De {{sp|vesterske ansesteder}}, som ere Bremmen, Kampen, Deventer, Svolle och Stade, gifver it skif under hundrit lester, ballast met sand, en rosennobel. Item it skif ofver hundrit lester, ballast met sand, 2 rosennobel. Item it skif under hundrit lester lad gifver 2 rosennobel. Item it skif ofver hundrit lester lad gifver 3 rosennobel. Item hafver samme skif engelske, skotske, frantsøske. embder gots inde, de gifve der foruden dend hundertste pendinge. End gifve forskrefne steder af hvert skif salt, som de hente af Frankrige, Lisbon eller Spannien 6 tønner salt vel packede, och dennom der fore betallis egen en gylden. Item af salt, som de anden steds indskibe, och flamsk sild hvere 20 lester en gylden. Item af ald vin den 30. pendinge. Item af lest kobber, ehvem det tilhører, 3 goltgylden {{sup|1}}. Item alle de skif och gots, som hører her hiemme i rigit, gifve ingen told, men hafve de fremmet gots inde, da gifve det gots en rosennobel, och skifvit vere toldfri. Och skal vor tollere gifve skipperne sin bevisning paa, hure møgit och hvad de fortollit hafve, der met de kunde bevise udi andre vore toldsteder, hvad de udlagt och betallit hafver. {{Smaller block/s}} # ''K forbig.:'' De {{sp|Embder}} gifve . . . goltgylden. {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> l4bvmxvbjeg0t287413oewn855zujod 104 35843 472448 471382 2026-08-09T15:26:27Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472448 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|94|Åb. brev 1560 15. decbr.|}}</noinclude>{{Corpus-o1|62.}} ''1560 15. decbr.'' (paa vort hus Emsborg). <i>Åb. brev om tarif for tolden i Øresund {{sup|1}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Renskrevet koncept.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Teksten er i det hele enslydende med åb. brev af s. d. om tarif for tolden i Storebelt (ovfr. no. 61), og afvigelserne ere derfor kun givne i anmærkninger til aftrykket til dette.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|63.}} ''1561 31. jan.'' (Emsborg.) <i>Åb. brev til bønderne i Emsborg, Skanderborg, Kalle, Århusgård, Åkær, Silkeborg og Bygholm læn om forbud mod således, som de göre, at</i> {{sp|''lægge'' armbørster ''for ræve''}} <i>og dermed göre folk skade på deres fæ og kvæg, som uforvarende komme på de steder, hvor armbørster ere lagte. Hvo, som udgraver ræve eller ræveunger eller ødelægger dem med stamper, armbørster eller på anden måde, skal lide tilbörlig straf.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 394–95.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|64.}} ''1561 19. febr.'' (Ribe.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Riber kapittels}} og domkirkes {{sp|privilegier}}.</i> {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 183.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|65.}} ''1561 21. febr.'' (Ribe.) <i>Åb. brev om skibsartikler for de orlogsskibe, med hvilke Herluf Trolle som admiral skal udløbe i søen.</i> {{Smaller block/s}} ''T: Tegn. o. a. lande 6, 406–9 ↄ: skibsartiklerne for Herluf Trolle af 1561.''<br /> ''K {{sup|1}}: Koncepten hertil.''<br /> ''S: Tegn. o. a. lande 7, 432–42 ↄ: skibsartiklerne for Peder Skram af 1563.''<br /> ''K {{sup|2}}: Koncepten hertil.''<br /> ''B: Koncept på tysk til skibsartiklerne for Jakob Brokkenhus af 1563.''<br /> {{Smaller block/e}} <i>Til det nedenfor givne aftryk af de skibsartikler, som 1561 bleve givne admiralen {{sp|Herluf Trolle}}, da han stak i søen med en afdeling orlogsskibe, er i anmærkninger</i><noinclude><references/></noinclude> juy08uubnxada1i2qlko329b3nq39s0 104 35844 472449 405002 2026-08-09T15:26:28Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472449 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|95}}</noinclude><i>meddelt de afvigelser fra disse, som de skibsartikler fremvise, der den 1563 20. juli bleve ekspederede for den flådeafdeling, med hvilken {{sp|her Peder Skram}}, rigsråd, blev affærdiget som admiral s. å. Til §tallene for artiklerne af 1561 er, for så vidt de afvige derfra, i () föjet §tallene for artiklerne af 1563. Disse sidste, som fuldstændig optage de förste, fremvise, foruden en större tilföjelse til § 2 og nogle mindre i §§ 7, 8, 9, — 4 nye §§ (12, 13, 38, 39), der altså ikke findes i artiklerne af 1561. Kilden til bægge samlinger af artikler er den danske koncept (G) til de under 1555 5. juni for {{sp|Mogens Gyldenstjærnes}} flådeafdeling ekspederede skibsartikler {{sup|1}}. Den originale ekspedition af disse blev nemlig udstedt på tysk og er endnu bevaret {{sup|2}}. Fra samme år haves end videre koncept til nogle artikler for kongens orlogsskibe i almindelighed, som med Mogens Gyldenstjærnes håndskrift bag på har påtegningen:</i> Thette er en skybsordiinands, <i>og Garde, som meddeler et mindre vellykket uddrag af dem, siger lige frem {{sup|3}}, at Kristian III. »udstædede« disse artikler. Garde har dog næppe kendt noget andet eksemplar af dem end den nysnævnte koncept, der på hans tid fandtes i Gehejmearkivets »Danske samlinger« no. 722, og da de kun ere forsynede med årstal, men ikke med månedsdag, da de ikke findes indført i kancelliets registranter, og da deres tekst ikke kendes andet steds fra, ere de næppe nogen sinde blevne genstand for en formelig ekspedition. I stedet for at udstede en almindelig »skibsordinans«, gav man særlige skibsartikler for Mogens Gyldenstjærnes skibe ligesom senere 1561 og 1563 for Herluf Trolles og Peder Skrams skibe og henholdt sig i evrigt til den st. Ægidii dag</i> {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Trykt på dansk hos Krag og Stephanius: Kong Kristian III.s historie 2, 254–59 efter Danske kancellis kopibog over recesser, forordninger m. m. 1523–58 bl. 133–37, hvori teksten er indført efter koncepten. Konceptens datering:'' onsdagen nest epter pintzdag, ''falder sammen med originalens: 5. juni.'' # ''I Dske. kancellis arkiv. Uddrag af den er meddelt af Garde: Den dansk-norske sømagt 1, 49–51, og en afskrift findes i Tyske kancellis bestallingsprotokol 1555–73 bl. 58–64.'' # ''A. st. 1, 49.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> begdeso7rypoxle8qzo1ub6avixkipn 104 35845 472450 405258 2026-08-09T15:26:29Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472450 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|96|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude><i>(1. septbr.) 1536 udstedte »ordinans« {{sup|1}}. Der har kun været anledning til ved §§ 2, 3, 9, 11, 14, 23 og 24 at anføre denne ordinans som kilde til Skibsartiklerne af 1555 og derigennem som fjærnere kilde til artiklerne af 1561 og 1563. Ordinansen af 1536 er optaget i den af Esge Bille s. å. tirsdagen efter Lucæ evangelistæ dag (24. oktbr.) udstædte ordinans, og denne er for så vidt enslydende med hin. Derfor er det anset for overflødigt at henvise til andre §§ i Esge Billes ordinans end sådanne, som ikke fandtes i ordinansen af 1536. Endnu må mindes om, at der hos Krag og Stephanius a. st. {{sup|2}} er trykt »en ordning og skik, som almindelig udi Danmark holdes på orlogsskibe, når de bruges med krigsfolk udi krigsvis«. Da det i dennes indledning hedder:</i> epterdi vi nu hafve forordineret os elskelig her Mogens G (eller hvad nafn det er) N. at være vor aammeraal, <i>fremgår det allerede heraf, at denne »ordning og skiks« artikler ere udarbejdede på grundlag af de 1555 Mogens Gyldenstjærnes ekspedition medgivne skibsartikler, og en nærmere jævnføring stadfæster end yderligere dette. Den har et par nye §§ og enkelte afvigelser i de andre §§, men stemmer i øvrigt med skibsartiklerne fra 1555. Da disse egenheder imidlertid hverken findes i skibsartiklerne fra 1561 eller i dem fra 1563, er hin »ordning og skik« ikke nyttet som kilde ved udarbejdelsen af disse, og der er derfor heller ikke i det følgende henvist til den. Som kilde til det nævnte aftryk af den angives a. st. kun: »et eksemplar in folio på 14 blade, skrevne med en temmelig gammel hånd«. Det er herefter end ikke klart, om denne »ordning og skik« er en kancelliformular, hvorefter man meddelte eskadrecheferne de skibsartikler, efter hvilke de skulde rette sig, eller om den kun er et privat arbejde. I varianterne til artiklerne 1561 §§ 2–27 er end videre blevet anført de afvigelser, som §§ 1–29 i de skibsartikler fremvise, der bleve givne Jakob Brokkenhus som admiral</i> {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Originalen på dansk i Dske. kancellis arkiv; trykt Dske. mag. 5, 12–17 og Krag og Stephanius a. st. 2, 312–16.'' # ''2. bd. s. 550–56.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 7klmzphwutk1sigjalh51kcmnxogpv4 104 35846 472451 405259 2026-08-09T15:26:29Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472451 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|97}}</noinclude><i>over flåden. Disse artikler ere kun bevarede i et koncept på tysk, der f. t. findes i det kongelige bibliotek, Kallske saml. fol. no. 77, men som efter den håndskrift at dömme, hvormed det er skrevet, utvivlsomt stammer fra Tyske kancelli {{sup|1}}. Konceptet er udateret, men da Jakob Brokkenhus 1563 14. febr. fik bestalling {{sup|2}} som lensmand pa Stegehus, fordi han skulde være admiral over flåden, ere artiklerne formodenlig blevne ekspederede samtidig. De udvise på den ene side så megen slægtskab med artiklerne for Mogens Gyldenstjærne 1555, Herluf Trolle 1561 og Peder Skram 1563, at de for den overvejende dels vedkommende have kunnet gives som varianter til disse, men på den anden side også så mange forskelligheder (se varianterne i det følgende), at man ikke kan tænke på artiklerne 1555, der er kilde til de to andre, som kilde til dem, men må forudsætte en for disse og artiklerne 1555 fælles kilde, som så foreligger i omarbejdelse i artiklerne for Jakob Brokkenhus (B). Forholdet mellem disse og artiklerne for Herluf Trolle (T) og Peder Skram (S) stiller sig således: B §§ 1–29 og 31 svare til T §§ 1–27, 36 og S §§ 1–29, 40; derimod fattes T §§ 28–35 (S §§ 30–37) i B, men S §§ 2 i sl., 12, 13 og 38, der fattes i T, findes i B, medens denne tekst dog ikke har noget sidestykke til S § 39, der også fattes i T. B § 30 er den eneste § i B, til hvilken der ikke findes noget tilsvarende i S eller T. Den til S § 8 svarende B § 31 er dog i konceptet til disse artikler skrevet til med en anden håndskrift end den, med hvilken den øvrige del af konceptet er skrevet, og desuden næsten ulæselig. Aftrykket ndfr. under 1563 14. febr. kan derfor også kun göre krav på at være en omtrentlig gengivelse, og dens tilvejebringelse skyldes hr. arkivsekretær Matthiessens skarpsindighed. Med hensyn til forståelsen af variantangivelserne må tilföjes, at koncepterne til skibsartiklerne af 1561 og 1563 kun ere citerede udtrykkelig, hvor der er afvigelser mellem dem og afskrifterne i kancelliregistranten, og når det {{bindestreg1|an}}</i> {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Dettes Registrant for 1563 er nu forsvundet.'' # ''Reg. o. a. lande 8, 241.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 20hy2te818v3z2e9lkl399swmadpz6d 104 35847 472452 406471 2026-08-09T15:26:30Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472452 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|98|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude><i>{{bindestreg2|gives|angives}}, at de på tysk affattede artikler for Jakob Brokkenhus stemme med en eller anden af de andre tekster, vil det naturligvis sige, at hine have tilsvarende ord på tysk.</i> Efterdi vi hafve nu forordineret her Herlof Trolle, ridder, vor mand, raad oc ameral, met nogen vore orlofskibe oc krigsfolk at udløbe i søen, da hafve vi der fore efter gammel sedvanne ladet skrifve oc forfatte desse efterskrefne artikle, hure om al tingiste holdis skal, hvor efter hver oc alle vore krigsfolk, det vere seg høfvitsmend, landsknecte oc baadsmend, tydske oc danske, skulle vide dennom at rette {{sup|1}}. {{Smaller block/s}} # ''Det til denne indledning svarende stykke i B findes ndfr. under 1563 14. febr., i S findes ndfr. under 1563 20. juli.'' {{Smaller block/e}} 1. Først skulle alle vore krigs- oc skibsfolk lofve oc sverige desse artikle fast oc ubrødeligen at holde oc fuldkomme oc dennom der efter at skicke, {{sup|1}} oc skulle de alle efter den ed, plikt oc tro tienniste, de os met forvant ere {{sup|2}}, troligen oc erligen bevise oc holde dennom som erlige krigsfolk bør at giøre {{sup|3}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 1.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GS:'' oc dennom alle, ''etc.'' # ''GS tilf.:'' skulle. # ''Det til denne § svarende stykke i B er trykt ndfr. under 1563 14. febr.'' </div> {{Smaller block/e}} 2. Skal vor ameral {{sup|1}}, høfvitsmend {{sup|2}} oc kvartermester hafve god opseende met, at kiøcken oc kelderen blifver tillugt {{sup|3}}, efter maaltid er giort, oc hves ofver blifver, at det met flid optagis oc udi kielderen forvaris, men nar aftenmaaltid {{sup|4}} skier, skal det holdis efter gammel sedvone oc skibsvis, oc skal hvere 30 knecte gifvis {{sup|5}} en tønde øl oc hverre 25 {{sup|6}} baadsmend en tøne øl, oc der met skulle de lade dennom nøie en dag oc en {{sup|7}} nat {{sup|8}}, oc hvilke {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' oberhauptman. # ''GBS tilf.:'' skipere. # ''S tilf.:'' strax. # ''B:'' die ander malzeit. # ''Således og G; S:'' gifve ''(K''{{sup|2}}'':'' hafve'').'' # ''Således K''{{sup|1}}''B; GS:'' 24. # ''Således og G; S forbig.:'' en. # ''B har for:'' oc dermet . . . oc nat, ''kun:'' tag und nacht. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> pvwqs93zxcirycvs4ymj8yi68m2lgyk 104 35848 472453 406538 2026-08-09T15:26:31Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472453 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|99}}</noinclude>skibsfolk, som ville hafve varmpt øl om morgen, de skulle tage udaf deris egit udspisningsøl oc antvorde kocken der til {{sup|1}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 2. Til:'' skal hvere . . . en nat, ''jfr.'' ''ordinans 1536 § 1, der lader 25 krigsfolk og skibsfolk være om'' ''1 tde. øl.'' # ''B forbig.:'' oc hvilke . . . der til. ''Følgende bestemmelse föjes af S til på dette sted, medens B stiller den foran § 2:'' <i>Desligiste skal hver hofvitsmand, som er paa vore skibe, mue met vor ammirals oc ofverstes ved oc vilge magt hafve at udvellige 4 kvartiermestere, oc skal 2 af dennom tilgifvis høfvitsmanden oc de andre 2 dend menige mand. Paa de smaa skibe, som icke met saa møget folk ere bemandet som de stuore, ere nok i 2 kvartiermestere, efter som leigligheden vil seg begifve, hvilke seg oc skulle holde, efter som forskrefvit staar.</i> {{Smaller block/e}} 3. Skal ingen krigsknect[e] {{sup|1}} eller {{sup|2}} baadsmend inden skibsborde foracte nogen vor fetalli, øl eller mad {{sup|3}} oc det icke helder spilde eller kaste ofver borde. Dersom en eller mere blifver der met befunden {{sup|4}}, da skal det straffis efter skibsret. Oc dersom saa skier (det gud forbiude), at vore orlofsskibe af st[or]m {{sup|5}} eller {{sup|6}} uveder blifver i søen opholdet eller der af indrefne udi fremmede lande oc fetallen icke vil tilrecke, at folket kunde blifve bespisede, efter som vore artikle udviser, da skal ingen, vere seg hvem der {{sup|7}} vil, seg understaa at {{sup|8}} begynde eller giøre nogen opløf eller oprør emod ameralen, ofverhøvitsmanden eller befalingsmendene om fetalli eller andet {{sup|9}}, men hver skal vere plictig at følge vore orlofskibe udi hafnen igien {{sup|10}} ind for Kiøbnehafn, som de udløbe, ved deris ed oc pligt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 3 (ordinans 1536 §§ 2, 3), som dog'' ''ikke har:'' Dersom en . . . efter skibsret. <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' landzknecht. # ''B:'' und. # ''B forbig.:'' øl eller mad. # ''B tilf.:'' oder ergriffen. # ''Således GBSK{{sup|1}}; T:'' strom. # ''B:'' und. # ''Således og GK{{sup|2}}; S tilf.:'' til. # ''Således og G; S forbig.:'' at. # ''GBS:'' betaling. # ''Således og B; GS tilf.:'' her. </div> {{Smaller block/e}} 4. Baadsmendene skulle efter gammel sedvanne hafve deris frokaast for deris arbeide oc umage. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 4.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> g8fuwll84hny943tq6ba58sagr69vuy 104 35849 472454 406663 2026-08-09T15:26:31Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472454 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|100|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude>5. Skal oc ingen krigsmand eller baadsmand {{sup|1}}, tydske eller danske, søndersla eller kaste for borde noget fad {{sup|2}} eller drickekar {{sup|3}}; blifver nogen befunden det at giøre, da skal hand straffis efter skibsretten. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 5.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og G; S:'' krigsmend eller buodsmend; ''B:'' landzknecht oder boszman. # ''B tilf.:'' tunne. # ''B tilf.:'' daraus man isset, trinket. </div> {{Smaller block/e}} 6. Ingen krigsmand, landsknect eller baadsmand skal tage for sig, nar moltid er, mere brød, smør eller andet, end hand hafver behof oc kand strax fortere, oc {{sup|1}} findis nogen, som spilder saa megit øl, som mand icke kand skiule met et knabefad, da skal hand straffis der for af mestermand efter skibsret. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 6.'' # ''B forbig.:'' Ingen krigsmand . . . fortere oc. {{Smaller block/e}} 7. Dersom saa skier, at gud almectigste tilføger os {{sup|1}} et bytte af vore fiender {{sup|2}}, da skal skib, anker, tackel, tug {{sup|3}}, skiøt, lod, krud {{sup|4}} oc fetali, som vi behøfve til vore orlofsskib[e], komme os {{sup|5}} til gode, men hves gods som findis inden skibsborde, enten kister eller andet, skal halfparten os tilhøre oc krigsfolket {{sup|6}} den anden halfve part, oc skal alt {{sup|7}} sligt gods ufortøfvit {{sup|8}} føris {{sup|9}} til vort slot {{sup|10}} Kiøbnehafn oc der {{sup|11}} efter gammel sedvane parteris {{sup|12}} oc byttis {{sup|13}}, men nar et skib blifver vundet, som alene met fetalie er beladet {{sup|14}}, da skal saadan fetalli halfparten høre os til, oc anden halfparten beholder krigsfolket oc skibsfolket. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 7 jfr. 1536 § 9.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og G; S tilf. (B tilskr.):'' ved vor ammiral oc krigsfolk. # ''Således og G; S tilf. (B tilskr.):'' besynderlig uden andres hielp. # ''Således og G; S:'' touf; ''B:'' taw. # ''B:'' kraut. # ''Således og G; S tilf.:'' alene forlodis; ''B tilf.:'' zu voraus. # ''B: kriegs- und schiffvolk.'' # ''B forbig.:'' alt. # ''GS:'' uforrøk; ''B:'' unverruckt. # ''GS tilf.:'' hid; ''B tilf.:'' hieher. # ''B forbig.:'' til vort slot. # ''Således og K{{sup|2}}B; GS:'' her. # ''GS:'' partis; ''B:'' gepartet. # ''B:'' gepeutet. # ''GS:'' lad; ''B:'' geladen. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> c7em50ixven4ilgz4hz5niixg28azhi 104 35850 472455 408977 2026-08-09T15:26:32Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472455 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|101}}</noinclude>8. Skal [vor] {{sup|1}} ameral {{sup|2}} hafve den tiende pendinge af vort bytte, oc af dend menige mands bytte ocsaa dend tiende pendinge {{sup|3}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 8 jfr. 1536 § 10.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således GBSK''{{sup|1}}''; T forbig.:'' vor. # ''GSB tilf.:'' oc øfverste. # ''GBS tilf.:'' hvad helder det tagis til land eller vand. </div> {{Smaller block/e}} 9. Sammeledis skal hver skibshøfvitsmand, tesligiste knectenis høfvitsmand, udaf vor part hafve tvo bytte, oc af menigemands part oc tvo bytte {{sup|1}}; men kvartermester, skipper {{sup|2}}, styremend {{sup|3}}, bøsseskytter {{sup|4}}, piber, tromslar oc bardskiere {{sup|5}}, de skulle hafve dubbelt byte, en af vor part oc dend anden af {{sup|6}} menige mants part. Hvad som blifver taget eller vundet til pris af nogen vore høfvitsmend, før end vor ameral udløber met vore hofvitskibe uden refvit, skal icke komme til bytte under dend menige mand, men hvad skib vore høfvitsmend siden tagendis vorder, oc blifver bemandet, hvad {{sup|7}} profit der met blifver giort, der om skal holdis som met de andre skib[e] {{sup|8}}, vore høfvitsmend først met ere udløbne. Hvad udi sictit eller uden sictit {{sup|9}} blifver vundet, det skal komme til menige mands bytte, efter som før er rørt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 9. Til:'' Sammeledis skal . . . mants part, ''jfr. ordinans 1536 §§ 11–14.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GBS tilf.:'' hvad helder det er til land eller vand. # ''GS tilf.:'' ofverste principal oc generalskrifvere; ''B tilf.:'' des obristen principals und generalschreiber. # ''GBS tilf.:'' kapellan. # ''GBS tilf.:'' trometer. # ''B:'' barbirer. # ''GS tilf.:'' dend. # ''GS tilf.:'' for. # ''Således BS.'' # ''B:'' in dem gesichte oder buten ''(rettet:'' ausserhalb'')'' dem gesichte. </div> {{Smaller block/e}} 10. Hvad skib oc gods gud almectigste os fran vore fiender {{sup|1}} tilføier, som her efter røris {{sup|2}}, skal {{sup|3}} vere besynderligt bytte. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 10.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og GB; S tilf.:'' besynderligen. # ''B forbig.:'' som . . . røris. # ''GBS tilf.:'' oc. </div> {{Smaller block/e}} 11. Skal vor ameral mue beholde dend anden amerals<noinclude><references/></noinclude> 1ckrtzaqeycnervxjpz88n9r1qmjtft 104 35851 472456 429125 2026-08-09T15:26:33Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472456 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|102|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude>paa det skib {{sup|1}}, som vundet blifver, hans kiste, kleder, klenodie, harnisk, verre oc hvad det mere er; desligiste hver skibshøfvitsmand dend anden høfvitsmands {{sup|2}} gods oc hvad det {{sup|3}} ellers er; skipperen dend anden skippers gods, bøsseskøtteren den anden bøsseskøtters gods, baadsmendene de andre baadsmends gods, kleder oc andet {{sup|4}}; sammeledis knectenis høfvitsmand, landsknectene, styremend, høibaadsmend, hver beholde de andris verge, kleder oc gods efter gammel sedvanne {{sup|5}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 11 jfr. ordinans 1536 §§ 15–20.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B forbig.:'' paa det skib. # ''GBS:'' skifshofvitsmands harnisk. # ''B:'' sein. # ''B:'' alles. # ''Herefter tilföjer BS disse to artikler:'' </div> 12. Hvad bytte som af vor ammiral, ofverste oc hofvitsmend (''B:'' hauptleuten) blifver vundet til land, det skal halfparten komme til os oc anden halfpart til dend mennige mand; udi lige maade hvad de vinde til siøs, efter som forskrefvit staar. ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 12.'' 13. Skal ald brandskatten, som blifver forøfvert oc upbaaret til land eller vand af vor ammiral, komme os alene til oc (''B:'' vleissige rechnung davon getan werden) hand vere pligtig at giøre os der guode rede fore oc regenskaf. ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 13.'' {{Smaller block/e}} 12 (14). Dersom nogen af vore knecte eller baadsmend blifver skut eller slagen af vore fiender, da skal mand lade hannom hele oc det betale af menige mands bytte, paa det ingen skal blifve forsømmit. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 14; jfr. Esge Bille 1536.'' {{Smaller block/e}} 13 (15). Skal ingen tage fran dend anden saa got, som 4 sk. er verd, mere eller mindre; blifver der ofver nogen begrefven, da skal hand ophengis udi bovsprødit. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 15.'' {{Smaller block/e}} 14 (16). Sammeledis om nogen blifver befunden at opbryde kister, tønder eller noget gots, som er til haabe bundet eller packit, før vore ameral, høfvitsmend, skipper oc kvartermester er der hos til stede, da skal hand hafve<noinclude><references/></noinclude> skpusk09h621g5nkr6kjr45tzrwtob0 104 35852 472457 429131 2026-08-09T15:26:33Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472457 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|103}}</noinclude>forbrut alt hans bytte oc det {{sup|1}} ombere oc skal der til straffis der fore {{sup|2}}efter skibsretten. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 16; jfr. ordinans 1536 § 24.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GS:'' dend. # ''B:'' nach erkantnus des schiffsrechtens. </div> {{Smaller block/e}} 15 (17). Drager nogen {{sup|1}} {{sup|2}}knif eller sverd til anden met vred hug {{sup|3}} inden skibsborde, da skal hand slaaes igenom handen met en knif til masten oc det siden selfver udrifve; giør hand oc nogen saar eller skade met sverd eller knif, da miste hand sin hand; blifver hand død, gifve lif {{sup|4}} for lif {{sup|5}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 17.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GBS tilf.:'' sin. # ''B:'' degen oder wehr. # ''Således og GB; S forbig.:'' met vred hug. # ''Således og G; S tilf.:'' seg. # ''For:'' da miste . . . for lif, ''har B:'' so gehe dar so vil umb als recht ist, hals umb hals, aug umb aug und hand umb hand. </div> {{Smaller block/e}} 16 (18). Skal {{sup|1}} ingen forsømme sin {{sup|2}} vagt, nar det hannom tilfalder {{sup|3}}, oc ingen lade voge for seg, {{sup|4}}uden gud hafver lagt sin hand paa hannom met siugdom. Hvilken der {{sup|5}} emod giør oc hans vagt enten forsømm[er] {{sup|6}} eller forsofver oc blifver der met befunden {{sup|7}}, det vere seg krigsmand {{sup|8}}, lantsknect eller baadsmand, da skal hand der fore straffis paa hans lif uden al naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 18.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Således og B; GS tilf.:'' oc. # ''B:'' kein. # ''B forbig.:'' nar . . . tilfalder. # ''B:'' es sei dan, das er von gotts wegen krank oder schwach sei. Welcher, ''etc.'' # ''GBS:'' her. # ''Således GSK {{sup|1}}; T:'' forsømmis. # ''B forbig.:'' oc hans . . . befunden. # ''B forbig.:'' krigsmand. </div> {{Smaller block/e}} 17 (19 {{sup|1}}). Ingen skal nefne diefvelen eller paakalde noget unt {{sup|2}}, icke helder sverige eller bande dend stund, at {{sup|3}} skibet er under segel; {{sup|4}}hvilken som findis det at giøre, dend skal mestermanden straffe efter skibsretten uden al naade {{sup|5}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 19.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' 20. # ''B forbig.:'' eller . . . unt. # ''GBS forbig.:'' at. # ''B:'' welcher daruber befunden, den, ''etc.'' # ''B forbig.:'' uden al naade. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 3f4rak2jmw7h6sl8dgldqdxxuyid162 104 35853 472458 429130 2026-08-09T15:26:34Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472458 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|104|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude>18 (20 {{sup|1}}). Ingen krigsmand eller landsknect skal komme paa kobrøggen eller kompanien {{sup|2}}, ald dend stund skibit er under segel, uden ameralens, høfvitsmandens eller skipperens befaling. Giør der nogen emod, da skal hand straffis under kiøllen dend neste retterdag. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 20.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' 19. # ''B forbig.:'' eller kompanien. # ''B:'' Wo einer daruber begriffen, den soll man straffen, ''etc.'' </div> {{Smaller block/e}} 19 (21). Skal oc hver, baade krigsmend oc andre {{sup|1}}, gange til sin lossement strax, vagten er sat, oc blifve der inde oc icke raabe, skrige eller banke; hvem der emod giør, skal straffis uden al naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 21.'' # ''For:'' oc hver . . . andre, ''har B:'' ein ider knecht. {{Smaller block/e}} 20 (22). Nar skibet er under segel, skal ingen skrige, raabe eller banke {{sup|1}}, men gifve skipperne {{sup|2}}, styremendene {{sup|3}} oc baadsmendene god liud; {{sup|4}} hvilken, som findis her emod at giøre, skal straffis vid lifvit uden ald naade, ti det er skib oc gods anliggendis. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 22.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B forbig.:'' eller banke. # ''GBS:'' skipperen. # ''GS:'' styremanden; ''B forbig.:'' styremendene. # ''B:'' welcher daruber tut, den soll man straffen am leib, ''etc.'' </div> {{Smaller block/e}} 21 (23). Nar det der til kommer, at mand skal slas oc handle {{sup|1}}met vore fiender, da skal hver raade {{sup|2}}, som forordineret er, blifve oppe til stede oc icke heden der fran gange {{sup|3}}, uden de blifve forløfvit, oc {{sup|4}}met andre knecte forløste; hvilken det giør, skal {{sup|5}} straffis uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 23.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' mit den veinden, ''etc.'' # ''B:'' ein ider rott. # ''GS:'' gaa heden der fran. # ''B:'' mit einer ander rotte umbegewechselt, ''etc.'' # ''B tilf.:'' am leib. </div> {{Smaller block/e}} 22 (24). Nar skibit ligger for anker, skal ingen {{bindestreg1|rand}}<noinclude><references/></noinclude> 85jzdpl41tyebbg5zjmn4rd2g4f31eu 104 35854 472459 471387 2026-08-09T15:26:35Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472459 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|105}}</noinclude>{{bindestreg2|sage|randsage}} {{sup|1}} eller bespeide {{sup|2}} skibit eller hvad i skibit er; hvo det giør, skal mestermanden straffe uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 24.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GS tilf.:'' bese. # ''For:'' randsage eller bespeide, ''har B:'' besehen. # ''B:'' nach dem recht. </div> {{Smaller block/e}} 23 (25). Oc ville vi endeligen, at paa hvert oc alle vore orlofskibe {{sup|1}} skal holdis ret hver mandag efter gammel {{sup|2}} skibsbrug, nar skibit ligger for anker, {{sup|3}}paa det at hvilken, som hafver hin anden nogit til at tale eller at beklage, maa vederfaris saa meget, som ret er. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 25. Til:'' oc ville . . . mandag, ''jfr.'' ''ordinans 1536 § 2.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GBS:'' alle oc hvert vort orlougsskif. # ''Således og GB; S tilf.:'' sedvane oc. # ''B:'' damit wan einer den andern an zu klagen, dasz einem idem widderfahre, ''etc.'' </div> {{Smaller block/e}} 24 (26). Skal oc {{sup|1}} ingen krigsmand, landsknect {{sup|2}} eller baadsmand ofverfalde mestermanden eller hans svenne paa vore skibe til land eller vand {{sup|3}}for den sag, at de hafve straffit oc giort hanom sin {{sup|4}} ret, men hver skal {{sup|5}}vere plictig at størke retten oc giøre mestermanden hielp oc bistand, oc nar skibsreissen er ofverstaa[in] {{sup|6}}, da skal ingen mue vedergiøre, erge {{sup|7}} eller anke paa {{sup|8}}, hves hannom er vederfarit {{sup|9}} paa skibit; hvilken der {{sup|10}} ofver giør, skal skieldis oc {{sup|11}} straffis som en troløs skelm oc bøsvigt. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 26. Til:'' skal oc . . . mestermanden, ''jfr. ordinans 1536 § 2.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B forbig.:'' oc. # ''B forbig.:'' landsknect. # ''B:'' darumb dasz er gestraft worden ist, sonder, ''etc.'' # ''GS:'' hans. # ''B:'' zu erhaltung guts regiments dem meisterman beistehen. Wan auch die schiffsreis getan ist, so, ''etc.'' # ''Således K1; GS:'' ofverstandet ''T:'' ofverstaa; ''B: getan.'' # ''GS:'' arge. # ''For:'' mue . . . paa, ''har B:'' sich rechnen an dem. # ''S:'' vederfart er; ''G:'' vederfarit er. # ''GBS:'' her. # ''B forbig.:'' skieldis oc. </div> {{Smaller block/e}} 25 (27). Ingen, enten krigsmand, landsknect eller<noinclude><references/></noinclude> mrexnwktuyzd57idtla4dk4z2wfpczz 104 35855 472460 429139 2026-08-09T15:26:36Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472460 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|106|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude>baadsmand {{sup|1}}, skal raadsla eller dennom tilsammen forbinde emod vor ameral {{sup|2}}, høfvitsmand, skipper oc mestermand eller hans svenne: hvilken det {{sup|3}} giør, den skal mand kaste ofver borde uden ald naade, oc skal hver ved sin ere oc ed vere {{sup|4}}forplictige til at giøre vor ameral oc {{sup|5}} befallingsmand hielp {{sup|6}} paa det at hves, som skier, der {{sup|7}} uret er {{sup|8}}, maa straffis. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 27.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B forbig.:'' enten . . . baadsmand. # ''GBS tilf.:'' ofverste. # ''B:'' dar jegen. # ''GS:'' forplichtet at. # ''B tilf.:'' andern. # ''GS tilf.:'' oc bistand; ''for:'' giøre hielp, ''har B:'' helfen. # ''Således og G; S:'' det. # ''For:'' at hves . . . er, ''har B:'' das bose. </div> {{Smaller block/e}} 26 (28). Ingen skal understaa seg at {{sup|1}} gaa til himeligheden {{sup|2}}, som hafver de frandsoser eller andre unde siuger, men skal aldelis vere der fraa {{sup|3}} paa det, at andre icke der af skulle blifve forderfvide {{sup|4}}; oc skal ingen helder urent giøre himeligheden {{sup|5}}. Hvilken der ofver blifver befunden {{sup|6}}, den skal mestermanden straffe efter skibsretten {{sup|7}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 §§ 28.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B forbig.:'' understaa seg at. # ''B:'' zum heimlichen gemach. # ''B forbig.:'' men . . . fraa. # ''GS:'' forderfvit; ''B:'' vergiftet. # ''B forbig.:'' oc skal . . . himeligheden. # ''For:'' blifver befunden, ''har B:'' thut. # ''B: dem recht.'' </div> {{Smaller block/e}} 27 (29). Skal oc ingen, vere seg hvem hand er, løbe paa byte uden ameralens {{sup|1}} vid oc vilge; hvilken der ofver giør, skal straffis ved lifvit {{sup|2}} uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 29.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''GB (forbig.:'' oc'') S:'' ammirals oc øfverstis; ''K{{sup|1}}:'' omerals. # ''B:'' leib. </div> {{Smaller block/e}} 28 {{sup|1}} (30). Skal oc ingen krigsmand, landsknect eller baadsmand giøre perlement eller {{sup|2}}o[p]stød met vor ameral, høfvitsmand {{sup|3}}, skipper eller høfbaadsmand paa vore orlofsskibe; blifver der ofver {{sup|4}} nogen befunden, vere seg tysk {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''S:'' upstød mod; ''G:'' opstød mod. # ''GS tilf.:'' capetein. # ''GS:'' met. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> r4tw11nt3xl7af3ovt4r99zx6dik25i 104 35856 472461 429140 2026-08-09T15:26:36Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472461 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Åb. brev 1561 21. febr.|107}}</noinclude>eller dansk, da skal hand straffis paa {{sup|1}} lifvit uden al naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 30.'' # ''GS:'' ved. {{Smaller block/e}} 29 {{sup|1}} (31). Skal ingen mand gifve den anden unøttige ord, som hans ere kand vere anrørendis; skal oc ingen bande eller sverge eller {{sup|2}} bedrifve nogen guds lasting {{sup|3}}; hvo det findis at giøre, skal settis i {{sup|4}} jern til første retterdag oc da skal {{sup|5}} straffis met retten. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 31.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''GS tilf.:'' oc. # ''GS:'' lestringe. # ''GS:'' udi. # ''GS forbig.:'' skal. </div> {{Smaller block/e}} 30 {{sup|1}} (32). Ville vi oc, at ingen skal tale eller handle met fienderne mundlig eller skriftlig uden ameralens eller høfvitsmandens forlof; hvo det giør, skal straffis ved lif oc hals uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 32.'' # ''Fattes i B.'' {{Smaller block/e}} 31 {{sup|1}} (33). Skal oc ingen gaa i kabytsen uden kieldersvendens eller kvartermesternis villige; desligiste skal oc {{sup|2}} icke kocken, kieldersvenden eller kvartermesteren ofverfaldis i nogen maade enten met ord eller gierning {{sup|3}}; hvem det giør, skal {{sup|4}}straffis under kiølen uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 33.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''GS forbig.:'' oc. # ''GS:'' gierninger. # ''Således og G; S:'' straffis epter retten. </div> {{Smaller block/e}} 32 {{sup|1}} (34). Ville vi oc, at ingen skal fare fran skibsbord oc til andet skib eller til landet uden høfvitsmandens forlof; hvem det giør, skal straffis efter retten uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 34.'' # ''Fattes i B.'' {{Smaller block/e}} 33 {{sup|1}} (35). Skal oc ingen fordriste seg til at ligge i {{sup|2}} {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''GS:'' udi. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> deco445lwe1zzwekutzvjixy22ly34f 104 35857 472462 429142 2026-08-09T15:26:37Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472462 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|108|Åb. brev 1561 21. febr.|}}</noinclude>lande eller {{sup|1}} fare i land, efter at vore skib[e] {{sup|2}} ere udlagt[e] {{sup|3}} paa strømene eller paa noget tog, vere seg krigsmand, baadsmand {{sup|4}}, bøsseskøtter eller anden {{sup|5}}; hvilken {{sup|6}} det giør, skal straffis ved hans hals uden ald naade. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 35.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''S tilf.:'' oc; ''G tilf.:'' at. # ''Således GS; T:'' skib. # ''Således S; GT:'' udlagt. # ''Således og GK{{sup|2}}; S tilf.:'' eller. # ''GS:'' andre. # ''GS:'' hvilke. </div> {{Smaller block/e}} 34 {{sup|1}} (36). Ingen skal helder {{sup|{{rettelse|1|2}}}} maa giøre opløb {{sup|3}} eller skrige, raabe eller kifve om øl eller anden del, efter mestermanden hafver afrobet, ved sin ed oc eris fortabelse. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 36.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''Således og G; S:'' eller. # ''GS:'' uplof. </div> {{Smaller block/e}} 35 {{sup|1}} (37). Hvilken som fordrister seg til at tappe øl, efter at mestermanden hafver afrobit, vere seg krigsmand, kieldersvend, bysseskøtter eller baadsmand {{sup|2}}, hand skal straffis som dend, sin ed oc ere hafver forbrut {{sup|3}}. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Skibsartikler 1555 § 37.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''Fattes i B.'' # ''Således og GK; S:'' botzband. # ''GS:'' forgiort; ''S (men ikke K{{sup|2}}) tilföjer'' disse to artikler, der heller ikke findes i G, medens B kun som § 31 har et til § 38 svarende stykke, der er trykt ndfr. under 1563 14. febr.: </div> 38. Oc efterdi de lubsker hafver tilsagd at ville komme os til hielp met nogre orlougskibe udi siøen oc vi af andre steder oc formode os hielp oc bistand til siøes at bekomme, da skal ald dend bytte, vore skibe met same fremmede skibe samptligen kunde forøfre, byttis oc parteris, efter som dend skrift oc fortegnelse af dend contract oc foreninge, som os oc de lubsker emellom giort er, forklarer oc indholder. 39. Oc nar som nogen merkelig oc vichtig handel skal raadslaas, skal vor ammiral fordre oc tilkalde stedernes skibshofvitsmend oc befalingsmend oc met dennom om same forfaldende handel beraadslaa, seg ocsaa emod dennom naboeligen oc fredligen i alle maade forholde, ei tilstedendis dennom, deris skibe eller folk af vort folk at besveris eller udi nogre maade at uforrettis. {{Smaller block/e}} 36 {{sup|1}} (40). Oc {{sup|2}} ville vi, at forskrefne artikler fast oc {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''B:'' 32, ''se ndfr. under 1563 14. febr.'' # ''GS:'' Saa. </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 6kxqy9sm11mgfi9ymsl2ibl87qdqvqt 104 35858 472463 429150 2026-08-09T15:26:38Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472463 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved||Søret 1561 9. maj.|109}}</noinclude>ubrødeligen holdis skulle af alle oc hver besynderligen ved deris ord, puncter oc artikler, efter som forskrefvit staar, oc hvilken der emod giør, skal der fore straffis, som før er rørt. {{Corpus-o1|66.}} ''1561 3. april.'' (Nyborg.) <i>Åb. brev om stadfæstelse på {{sp|Bogenses privilegier}}; vore undersåtter der skulle have al den jord og overdrev, der ligger til deres by undtagen den jord, som ligger til Harridslevgård</i> (Harrisløfgaard), ''hvilken vi have solgt til {{sp|Jørgen Svave}}'' (Svaab). {{Smaller block/s}} ''Reg. o. a. lande 7, 42.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|67.}} ''1561 4. april.'' (Nyborg.) <i>Missive til borgemester og rådmænd i Assens, Fåborg, Middelfart og Kærteminde om, at skolemestrene og hørerne ikke må bruges til byskrivere.</i> {{Smaller block/s}} ''Tegn. o. a. lande 6, 425.'' {{Smaller block/e}} Vi ere kommen udi forfaring, hvorledis at skolemesteren oc hørerne der udi eders bye skal brugis til byeskrifvere oc i anden byens bestillinge oc skolen der ofver forsømmis; ti bede vi eder oc ville, at i aldelis intet besvere enten skolemesteren eller hørerne der same steds i nogen byens bestilling, men alenist lader dennom vare skolen oc lere oc optuchte de unge personer, som under dennom studere, oc at i forskaffer eder andre byskrifvere, som kunde tiene eder oc vare byens bestillinge. {{Corpus-o1|68.}} ''1561 9. maj.'' (Kiøbenhafn.) {{sp|''Fredrik II.s søret.''}} {{Smaller block/s}} ''T: Originaludgaven af 1561'', Prentet vdi Kiøbenhaffn aff Christoffer Barth, Den 13. Junii Aar etc. M. D. LXI, ''der hverken findes i det'' ''kgl. bibliotek, universitetsbiblioteket eller Karen Brahes bibliotek eller i'' ''Dske. kancellis forordningsamling, men hvoraf Gehejmearkivet ejer et'' ''eksemplar, som har tilhørt det kgl. danske selskab for fædrelandets'' ''historie og sprog. Denne udgave blev senere optrykt dels i særudgaver,'' ''dels sammen med Jyske lov 1563, 1567, 1572, 1577, 1583, 1590''<noinclude> {{Smaller block/e}}</noinclude><noinclude><references/></noinclude> 31mea6hxatblh4ii0oxyxwlgdyk6xxe 104 35859 472464 429165 2026-08-09T15:26:38Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472464 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|110|Søret 1561 9. maj.|}}</noinclude><noinclude>{{Smaller block/s}}</noinclude> <i>(udgaven fra dette år er optrykt af Pardessus 1834 i »Collection de lois maritimes« 3, 241–68 sammen med en fransk oversættelse), 1643 og 1670, se Bibliotheca Danica 2, 627–30, 634.</i> ''R:'' Dat Denische Seerecht . . . Erstlick mith K. Mt. Fryheit tho Kopenhagen gedrucket dörch Lourens Benedict. Vnde nu in gewandtlyke Sassische sprake gebröcht Dörch P. K. ''Bag i står:'' Gedrücket tho Rostock by Johan. Stöckelman, vnde Andream Gutterwitz MDLxxii. <i>W: Nedertysk oversættelse, trykt hos Westphalen i Monumenta inedita rerum Germanicarum 4, 1827–44, og herefter igen hos Engelbrecht: Corpus juris nautici 1, 175–87. Af den samme oversættelse er §§ 24, 49, 73 fremdeles trykt hos Schuback: Commentarius de jure littoris, 1751 s. 337–39. En redaktion af den findes end videre i Ny kgl. saml. 4{{sup|o}}, 1367 på det kgl. bibliotek i København.</i> {{Smaller block/e}} <i>Fredrik II.s søret har hidtil ikke tildraget sig nogen stor opmærksomhed i den nordiske litteratur. Skönt den er hovedkilden til Danske og Norske lovs 4. bog (om søretten), har man dog ikke i Danmark besørget nogen ny udgave af den siden 1670<ref><i>Vel udgav Westphalen søretten 1745 (se ovfr.), men det var i en nedertysk oversættelse, og hans værk kan desuden ikke regnes til den nordiske litteratur lige så lidt som Engelbrechts bog fra 1790.</i></ref>, og endnu mindre viser den norske eller danske litteratur forsøg på at bestemme dens forhold til sine kilder. I denne henseende har man som oftest nöjet sig med at udtale, at den »for en stor del er taget af den visbyske søret«, Schlegel: Juridisk encyklopædi, 1825 s. 481, og: De gamle danskes retssædvaner og avtonomi, 1827 s. 220; at den »i det hele er taget af den visbyske søret«, se J. E. Larsen: Saml. skr. I 1, 303<ref><i>Rosenvinges retshistorie § 40 udtaler sig ikke om sørettens kilder.</i></ref>; at den visbyske søret »var en hovedkilde« til den, Stemann: Den danske retshistorie s. 51; at den »væsenlig var bygget« på den visbyske søret, Maurer: De nordgerm. retskilders historie s. 139 og: Ueberblick über die geschichte der nordgerm. rechtsquellen i v. Holtzendorffs Encykl. der rechtswissensch., system. theil 4. udgave s. 355, samt Brandt: Den norske retshistorie 1880 1, 51; at den »for störste delen var hentet« fra den visbyske søret, Aubert: De norske retskilder og deres anvendelse 1, 167. Gram: Den private søret s. 2 gentager de ældre forfatteres udtalelser om forholdet mellem den visbyske og Fredrik II.s søret, </i><noinclude><references/></noinclude> ctm8ynw6y89rmx2ki9nzc4yxcuuhdlm 10 36622 472572 82523 2026-08-09T20:10:33Z MGA73 457 [[Kategori:Skabeloner]] 472572 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Col-begin/styles.css"/><div><!-- Do not remove this DIV: it prevents the Wiki code from inserting an extra linebreak above this table. --> {| class="multicol multicol-align-{{{align|left}}} {{{class|}}}" {{optional style|width={{{1|{{{width|}}}}}}|style={{{style|}}}}} |- {{HTML attribute|class=multicol-row {{{rclass|}}}|style={{{rstyle|}}}}} | {{optional style|border-right={{{line|}}}|padding-right={{{2|{{{gap|}}}}}}}}|</includeonly><noinclude> {{template doc}} [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> lrfe0o164im3wmgr0t7n2to7eih6m1u 472573 472572 2026-08-09T20:10:57Z MGA73 457 Formaterings- og funktionsskabeloner 472573 wikitext text/x-wiki <includeonly><templatestyles src="Col-begin/styles.css"/><div><!-- Do not remove this DIV: it prevents the Wiki code from inserting an extra linebreak above this table. --> {| class="multicol multicol-align-{{{align|left}}} {{{class|}}}" {{optional style|width={{{1|{{{width|}}}}}}|style={{{style|}}}}} |- {{HTML attribute|class=multicol-row {{{rclass|}}}|style={{{rstyle|}}}}} | {{optional style|border-right={{{line|}}}|padding-right={{{2|{{{gap|}}}}}}}}|</includeonly><noinclude> {{template doc}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> iitxyogbm0p729vvnouaikghfkqrqq7 10 36624 472574 82525 2026-08-09T20:11:13Z MGA73 457 [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] 472574 wikitext text/x-wiki <includeonly><!----> |} </div>{{clear}}</includeonly><noinclude> {{template doc|Template:Multicol/doc}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> f1fevxv98diy173tyt2uwivmu5y1mdj 104 54180 472525 213131 2026-08-09T15:28:25Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Åb. brev 1576 23. maj.|17}}</noinclude>herige og lydige i det, de tilsige dem på vore vegne, og mede på de steder, som de måtte tilsige dem'. {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 13, 157.'' # ''S. d. fik rigens råder missive om, at de hver i sin landsdel skulde have opseende med det, som kunde indtræffe der, og forsamle almuen, hvis noget uforseende kunde påkomme; Niels Kaas, vor kansler, og Peder Munk, vor admiral, skulle besørge forretningerne på Københavns slot.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|25.}} ''1576 22. maj.'' (Frederiksborg.) Åb. brev til vore og kronens bønder i Lavered om, at vi behøve hugne sten til den bygning, vi have ladet foretage med vort slot Krogen, og at det, da vi erfare, at de bryde (barre oc bryde) sten der i stengravene, som de sælge eller lade hugge i hvettestene, forbydes dem at sælge eller hugge hvettesten, og pålægges dem at tilbyde stenene til vor lænsmand på Helsingborg, som skal betale dem på vore vegne som billigt og ret er; gör nogen herimod, skal han stå til rette og straffes, som ved bör. {{Smaller block/s}} ''Skånske tegn. 1, 89.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|26.}} ''1576 23. maj.'' (Frederiksborg.) Åb. brev om tilladelse for Ribe bys borgere til at købe slagtefæ i landsbyerne. {{Smaller block/s}} ''Jyske reg. 1, 355–56.'' {{Smaller block/e}} Efterdi vore undersotte menige borgere udi vor kiøpsted Ribe dennom høgeligen beklage at lide stor brøst och mangel for hvis de behøfve til deris husis ophold for det almindelig forbud skyld, som vi nogen tid siden forleden hafve ladit udgaa¹, at ingen borgere maa uddrage paa landsbyerne at kiøbe øxen uden, hvis de kiøbe udi markeder, och gifver til kiende, at det icke hafver dend leilighed met deris bye som met andre kiøpsteder her i rigit af dend aarsage, at deris bye ligger to mile {{Smaller block/s}} # ''Åb. breve 1575 21. juni (no. 766 og 767).'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 17uvhxrphhej1jkzwbpex975owf2321 104 54215 472526 338736 2026-08-09T15:28:35Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|54|Åb. brev 1577 31. mars.|}}</noinclude>at i udi alle maade ere eders borgemestere, raadmend och byfogit hørige och lydige udi hvis de eder paa vore eller paa byens vegne tilsigendis och befallindis vorder; tisligeste at i och retter eder efter hver udi sit laug at holde och efterkome hves skraaer. som de oprettendis och udgifvendis vorder, och intet deremod giører, saa frampt i derofver icke ville straffis, som ved bør. {{Corpus-o1|58.}} ''1577 1. apr.'' (Kroneborg.) Åb. brev om, at det marked, som plejer at holdes i Helsingør til st. Mikkels dag, efter begæring af borgemestre og råd sstds. og da det skal være borgerne der mere til skade end til gavn, skal være afskaffet; den, som vil sælge noget i byen, skal føre det fal på torvedagene og den, som gör herimod, skal have forbrudt, hvad han har med at fare¹. {{Smaller block/s}} ''Sæll. reg. 11, 278.''<br /> ''Afskrift 1648 efter original udfærdigelse.'' # ''Markedets holdelse tillades på ny ved åb. brev 1580 17. septbr.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|59.}} ''1577 8. apr.'' (Frederiksborg.) Missive til byfogderne, tolderne og sisemestrene i alle søstæderne over alt riget samt i Oslo og Marstrand om, at der af det Rostocker el, som de af Rostok eller Warnemynde (Vernaamynde) indføre i riget, og som efter certifikats tilhører dem selv, kun skal gives til sise Imrk. af tonden, som mønten nu er sat. {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 13, 262–63.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|60.}} ''1577 21. apr.'' (Frederiksborg.) Missive til Niels Andersen, tolder i Ålborg, om det, da borgemestre, rådmænd og borgere der have klaget over det besværlige ved, at de med deres skibe, som løbe gennem Belt<noinclude><references/></noinclude> 8jyn722vttn7dobunom5blqjtlqengm 104 54956 472534 153063 2026-08-09T15:28:44Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|2|Åb. brev 1596 2. jan.|}}</noinclude>icke allenne hafve forbrut skib och gods och alt, hvis hand hafver med at faarre, meden och derforuden tiltallis och straffis som de, der modvilligen emod vor obne mandat og forbud handle och giørre ville. 3. Ti bede vi och biude vorre fougitter embidsmend, borgemestere, raadmend och alle andre, at de efter denne daug aldelis ingen rug, haufre, flesk eller fede svin {{sup|1}} tilsteder her af rigit enten for nogle vorre kiøbsteder, haufne eller anden steds efter, som forskrefvit staar, før end dete vort forbud igen opgifvis, at udførris eller udskibis, saaframpt de sielf derforre icke ville stande os til rete och strafvis derofver, som ved bør. {{Smaller block/s}} # ''Se note 3 til § 1.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|2.}} ''1596 5. febr.'' (Coldingi.) Åb. brev om, at indbyggerne i Halland, da bønderne i Varberg læn have klaget over, at kornet så vel som oldenen har slåt fejl for dem på nogle års tid, og at en stor part af deres kvæg er bortded for dem, hvorhos de daglig besværes med den bygning, som er begyndt på Varberg slot, og have fremhævet, at de ikke have den brug med ager og eng som andre undersåtter i Skåne og andet steds her i riget, hvorfor de med menige almue i Halland have haft bevilling til at give halv skat imod andre undersåtter her i riget, – må forskånes for halvdelen af den sidst påbudte skat {{sup|1}}. {{Smaller block/s}} ''Skånske reg. 2, 218.'' # ''Ved åb. br. 1595 16. oktbr. (Sæll. tegn. 18, 461, se tillæg til hele samlingen).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|3.}} ''1596 6. febr.'' (Coldingi.) Åb. br. om, at indbyggerne i Bleking må forskånes for halvdelen af den sidst påbudte skat {{sup|1}}. {{Smaller block/s}} ''Skånske reg. 2, 218.'' # ''Ved åb. br. 1595 16. oktbr. (Sæll. tegn. 18, 461, se tillæg til hele samlingen). Motiveringen er den samme som i åb. br. 1596 5. febr.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> qnwuw6rwlt2vvkqumlpejejvl3cxebm 104 55054 472527 153102 2026-08-09T15:28:39Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|100|Missive 1600 13. mars.|}}</noinclude>och paalegger, hvorofver vor och kronens saa vel som byens sager underslais, med andet mere sligt maa aldelis afskaffis, och naar i samme skraer hafver optegnet och forfattet efter, som eder kand siunis, at byen och den menige mand gaufnligt at verre, at i daa samme optegnelse lefverer och ofverantvorder ind udi vort cantzelie och vi siden ville dennom paa nye lade egennomse och forferdige efter, som os kand siunis got at verre, och hvis gamble skraer, som hvert laug ennu hafver huos dennom, at i dennom til eder anammer och i lige maade udi vort cantzelie til vor cantzler lefverer och ofverantvorder. {{Corpus-o1|140.}} ''1600 21. apr.'' (Hafniæ.) Skibsartikler {{sup|1}} for Herluf Daa til Snedinge, som admiral på kongens skibsflåde, hvormed han skulde begive sig til Vestersøen {{sup|2}}. {{Smaller block/s}} ''Sæll. reg. 14, 271.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''A. st. udtales intet om artiklernes ordlyd, men de have formodenlig været affattede som skibsartikler 1582 5. apr.'' # ''Bestallingen for H. Daa samt for Keld Baad og Peder Vejle, der skulde følge ham som skibshovedsmænd, findes a. st. 272–73.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|141.}} ''1600 15. juni.'' (Kronneborg.) Missive til borgemestre og råd i Ålborg, Randers, Odense, København, Næstved, Helsingør, Ribe, Århus, Nyborg, Køge, Malmø, Ystad, Landskrone, Oslo og Bergen om advarsel mod at sætte Nederlandere til skippere, styrmænd eller købmænd på deres skibe. {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 19, 267.'' {{Smaller block/e}} Som vi komme udi forfarring, hvorledis at mange at vorre undersoter her udi riget saa vel som udi vort rige Norge, som bruge deris kiøbmandskaf til siøs, geraader udi stor uleiglighed och skade, i det at de tilbetror adskillige fremmede Nederlender at verre deris skiper, styremend eller kiøbmend, som kongen af Hispanien agter for<noinclude><references/></noinclude> pwf7dclfnhcusglgmqjxgv6jbj1kbfx 104 55055 472528 153096 2026-08-09T15:28:39Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Åb. brev 1600 15. juni.|101}}</noinclude>sinne rebelliske undersoter at verre, och endog at slige personner erre besiddendis her udi riget och mener dennom dermed fri at ville verre, saa blifver de dog af kongen af Hispaniens bestellere och udligere antastet och siden med vorre undersoters storre skade och med deris skib och guodsis eventyr mue randzovnis, da paa det at vorre undersoters skade och forderfvelse maa hindris och afvergis, och de self des bedre kunde hafve deris sag udi guod acht, bede vi eder och ville, at i mennige borgere der udi vor kiøpsted N. forholder, at de slig fremmede och udlendiske personer deris skib och guods icke tilbetror eller udi deris kiøbmandskaf och handtering bruger. Och ville vi dennom hermed advaret hafve, at dersom de herefter derofver geraade udi uleiglighed och formedelst slige ufri personner seter deris skib och guods udi nogen farre och os siden om forskrift och hielp besøger, de daa icke det ville giort hafve paa deris egit eventyr och hos os dog ingen befordring udi slige deris anligende at forvente. {{Corpus-o1|142.}} ''1600 15. juni.'' (Kronneborg.) Åb. brev om stadfæstelse på den forordning, som er vedtaget i Malmø, om told og sise af alle hånde slags varer, som der udskibes og indskibes, til fordel for byens befæstning. {{Smaller block/s}} ''Skånske reg. 3, 116–17.'' {{Smaller block/e}} Eptersom borgemestere och raadmend udi vor kiøpsted Malmø hafver ladet gifve os til kiende, hvorledis de paa deris byes befestning stor bekostning skal hafve giort och anvent och dog ligevel icke endnu skal vere ner fuldferdiget af den aarsag, at byens indkomst skal vere ringe och formedelst anden udgift, som byen paahenger, icke skal vere vid den forraad och formue, at befestningen dermed kand blifve fuldferdiget, hvorfore de med nogen de fornemeste af borgerne paa vor behauf hafve vidgaait<noinclude><references/></noinclude> swim3nj1xbjov5ll1vlpvv9emyu39va 104 55058 472529 153107 2026-08-09T15:28:40Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Artikler 1600 22. juni.|105}}</noinclude>borg slot, som i de fleste §§ stemme med dem; disse §§ ere derfor ligeledes givne her i deres afvigelser fra artiklerne af 22. juni. De i parentes satte Stal angive de tilsvarende i artiklerne af 28. oktbr. Eptersom vi hafve for raadeligt anset, at befestningen ¹udi vor kiøpsted Halmsted tilbørligen maa hafvis udi acht och epter ald forfaldne leilighed med goed vartegt och opvaring blifver forsorget, saa 2 at borgerne saa vel som krigsfolket, vi ville lade forordne der samme steds, skulle vere krigsbrug och krigsordnung undergifven, daa skal vor lensmand der samme steds och hans 3 lutenant, profos och arkelimester, bøsseskøttere och alle andre befelshabere saa vel som och borgerne der samme steds giøre os deris ed, at di ville vere os, vore riger och lande huld och troe och udi vor fraverelse vor lensmand6 och hans lutenant paa vore veigne hørige och liudige, vor och vore rigers och landes och besønderligen 8vor kiøpsted Halmsteds gafn och bedste epter deris yderste formue vide och ramme, vor och deris skade och forderf at hindre och afverge epter mueligste flid och formue och dennom ⁹udi samme vor kiøpsted Halmsted bode til lands och vands epter, som tiden och leiligheden ded udfordrer och epter vor lensmands 10 och liutenants befalning som erlige troe krigsfolk udi alle erlige krigssager dennom goedvilligen och ufortredeligen 11 at lade bruge och forholde och dervid at vofve och opsette deris lif och lefnit och dennom aldelis at forholde epter disse epterskrefne {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: paa vort slot Visborg der paa vort land Gotland.'' # ''V: at krigsfolket, vi der samme steds hafve forordnet, skulle'' # ''V tilf.: hopmand.'' # ''V forbig.: saa vel. . . steds.'' # ''V tilf.: eller vor lensmand paa vore veigne dieris.'' # ''V tilf.: hans hopmand.'' # ''V forbig.: hans.'' # ''V: vort slot Visborgs.'' # ''V: der samme steds baade.'' # ''hans lutenants och hopmandens befalling.'' # ''V: ufortreden.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> icjdl2yzsm77obghe97cill0h8vlk6w 104 55059 472530 153120 2026-08-09T15:28:41Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|106|Artikler 1600 22. juni.|}}</noinclude>artikler under den pen och straf, som de medfører och udviser ¹. {{Smaller block/s}} # ''Kilden til de følgende bestemmelser er som oftest artikler for krigsfolkene på Kronborg 1596 23. septbr. Da disse ere skrevne på tysk, er det foretrukket at give dem i form af varianter til artiklerne for Halmstad i stedet for det omvendte.'' {{Smaller block/e}} 1. For ded første skal enhver tage sig vare och icke forachte gud och hans hellige ord med utilbørlige eder och bander, men dersom nogen af forset blef varachtig udi slige bander och eder gud til forachtelse och icke formiddelst vor lensmands eller en hans medbroders paamindelse sligt vilde lade eller afstaa, skal hannom hans maanitspenge afkortis och paa det sidste, om hand motvillig deri fremfarer, 3 af vor tieniste och byen forvises. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 1.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: lensmandens eller hopmandens paamindelse; K: unsers heubtmannes oder eines andern seinen.'' # ''V forbig.: eller.'' # ''V: af tienisten forvisis.'' </div> {{Smaller block/e}} 2 (3). For ded andet, dersom den almechtige gud en krig ofver vore riger och denne kiøpsted och befestning lader paakomme, hvilket hans guddommelige maiestet lenge naadeligen afvende ville, da skal menige krigsfolk 'sampt lensmanden och andre flere, som volden 2 och befestningen ere tilbetroet, stedse dag och nat der samme steds sig forholde, och udaf commis, proviant och andet mere til lifs notturft och underholdning skulle de pligtige vere at antage for det vert, som dennom billigen skal blive anslagen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 3.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K: sambtlich vom obersten bis zum understen und . . .'' # ''K: schlosz.'' </div> {{Smaller block/e}} 3 (4). For det tredie skal knechtene med deris rustning och verie, 2som vi nu hver hafver ladet forordene och tilstille, stedse vere ferdige och til rede. Hvilken {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: fierde.'' # ''V: som hver pligtig er at tienne med, stedse vere.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> l1rsd7e5m73il04x485dmd0bgfha0mm 104 55060 472531 153121 2026-08-09T15:28:41Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Artikler 1600 22. juni.|107}}</noinclude>herimoed befindis och icke hafver sine vaben och verie til rede, naar ded giøris fornøden och derom blifver tilsagt och giort anfordring, dend skal sin maanids kostpendinge 2 blifve aftagen. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 4.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: tilstede.'' # ''V: pendinge.'' </div> {{Smaller block/e}} 4 (5). For ded fierde skal saa vel bøsseskøtterne som hageskøtterne al tid epter ordning vere forpligt at holde dag och nat vagt paa volden 2 och festningen, at vagten icke forses 3, efter som udi disse artikler om formeldis, och skal lensmanden och hans luttenant och profossen vere et regiment undergifven. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 5.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: femte.'' # ''K: auf unserm schlosse.'' # ''V tilf.: eller forsømmis.'' # ''K: wie auch dem heubtman und profossen und also einem regiment underworfen sein.'' # ''V: hopmanden, lutenant, vagtmesteren, profossen och arkeliemesteren vere regemented.'' </div> {{Smaller block/e}} 5 (6). For ded fembte¹ skal vaktmesteren til rette bestemte tid baade dag och nat vagten self op och neder føre och hvilken, som paa vagten ere beskedit och icke kommer, den skal epter rettens erkiendelse derfore blifve straffet, men dersom hand formedelst siuchdom er forhindret, skal hand slig vid sin² rotgesel gifve lensmanden eller hans luttenant til kiende och begiere forlouf och skal ingen mue hafve nogen paa vagt for sig i sin sted {{Sup|5}} uden lensmandens och luttenants 6 forlouf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 6.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 6.'' # ''V: hans.'' # ''K: dem heubtmanne anzeigen und . . .'' # ''V: eller hopmanden.'' # ''K: ohne des heubtmannes wissen und willen.'' # ''V: hopmandens.'' </div> {{Smaller block/e}} 6 (7). For ded siette¹ skal ingen enten dag eller nat, som vagten hafver, maa gaa af 2ded sted, hand er be- {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 7.'' # ''V: vagten fra hvilken sted hannom er befalet, uden.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> gv25p3iwextl69kcwuj0pcgtgqik0fx 104 55061 472532 153123 2026-08-09T15:28:42Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|108|Artikler 1600 22. juni.|}}</noinclude>skediget, ¹uden ded sker med lensmandens 2 eller hans luttenants vilge och vidskab. Hvem anderledis blifver befunden, den skal som en menæder och forreder blifve straffet. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 7.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''K: er werde dan mit vorwissen ambtmannes auf dem unsers schlosse und des hauptmannes vom vachtmeister abgefuret.'' # ''V: och hopmandens vilge.'' </div> {{Smaller block/e}} 7 (8). For ded siffende skal di, som vagten ere forordnet, icke vere drucken. Dersom en eller flere paa vagten befindis at vere drucken, den skal af vachten nederføris och stockemesteren ofverantvordis och derfore epter retten alfvorlig blifve straffet. Di, som och vagten hafve, skal den troelig forestaa, meden dersom en derunder befindis, der vagten icke forser, och en anden derhoes staar och det formerker och hand ded icke strax gifver lensmanden eller hans luttenant til kiende, den skal 2 finger afhuggis saa och forvisis festningen och byen som en skielm. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 8.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 8.'' # ''V forbig.: paa vagten.'' # ''V: sin vagt.'' # ''V forbig.: icke.'' # ''K: dem ambtmanne oder heubtmanne anzeigete.'' # ''V: eller hopmanden.'' </div> {{Smaller block/e}} 8 (9). For det 'ottende skal vakterne, naar di hafver dag och nat vagt, ingen 2 tage med sig 3paa volden 4 och festningen, besønderligen om nattetide 5, meden deris mad och øl skal dennom tilføris 6 af en af dieris eiget" middel 8. Hvo deremoed giør, skal alfvorligen derfore blifve straffet. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 9.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 9. skulle ingen af krigsfolkit knegte, bøsseskøtter eller andre, naar de hafve.'' # ''V forbig.: ingen.'' # ''V: paa befestningen, besønderlig.'' # ''K: auf das schlosz.'' # ''K: wanns malzeit ist.'' # ''K tilf.: aus der stadt.'' # ''V forbig.: eiget.'' # ''K tilf.: und solcher gestalt ihnen ihre speisen auf die wacht verschaffen.'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> sw0jqk3dhgcd3m3ffozl5yh88vkvmkt 104 55062 472533 153244 2026-08-09T15:28:43Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472533 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Artikler 1600 22. juni.|109}}</noinclude>9 (10). For ded 9. skal enhver hafve goed acht, paa hvad løsning hannom al tid gifvis, och den, som løsningen forglemmer och med en uret løsen blifver befunden, den skal epter retten blifve straffet paa lif och lefnit 2. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 10.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 10.'' # ''K: leib und leben.'' </div> {{Smaller block/e}} 10 (11). For ded tiende skal ingen med hverandre 2, epter vagten ere sat³, slaes enten paa festningen eller udenfore med verge eller och tøre hug. Hvem som slaes med verge4, skal straffis paa lifvit 5 och di, som ellers slaes med tøre hug, epter retten. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 11.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: II.'' # ''V forbig.: med hverandre.'' # ''V tilf.: med hverandre.'' # ''K har: balgen, for: slaes med verge.'' # ''K: am leib.'' </div> {{Smaller block/e}} II (12). For ded ellufte¹ skal ingen, epter vagten er sat, med skrig, raaben eller syngen lade sig høre eller noget rør at løs skiude eller med noget andet tegen 2 lade sig bemerke. Hvem dermed blifver befunden, skal epter som kient vorder, blifve straffet. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 12.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 12.'' # ''K: feuerzeichen.'' </div> {{Smaller block/e}} 12 (13). For ded tolfte', naar mand til løsning af volden och 2 festningen lader en kartov afskiude ofver byen, det vere sig dag eller nat, skal enhver med sin rustning och verge begifve sig paa volden och 4 festningen under lifsstraf. {{Smaller block/s}} ''Kilde: Artikler 1596 § 13.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 13.'' # ''V forbig.: volden och; K: von der königspasteheten.'' # ''K: personlich nach dem schlosse und der vesten und sich daselbst finden lassen bei leibesstraffe.'' # ''V forbig.: volden och.'' </div> {{Smaller block/e}} 13 (14). For ded trettende skal ingen, 2 som til {{Smaller block/s}} <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''V: 14.'' # ''V: af krigsfolkid mue drage derfra sloted eller af byen uden lensmandens och hopmandens bevilling, dog icke lenger end som de om...'' </div> {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> 59a62756jn4ngzzw4wznyqn5v03gvqo 104 55838 472536 338598 2026-08-09T15:29:15Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Missive 1623 28 juni.|77}}</noinclude>indbyggere udi vor kiøbsted Prestøe os hafver ladet andrage stoer uleilighed och uskickelighed at begaais, naer markeder der om aaret holdis, ansøendis de al tid pleier at holdis uden byen, da hafver vi for got anset och det saaledis forordnet . . ., 1. at alle hvis markeder, som udenfor vor kiøbsted Prestøe aarligen pleier at holdis, skulle herefter, indtil vi anderledis derom tilsigendis vorder, stande och holdis udi vor kiøbsted Prestøe, och ingen sig fordriste skulle nogen vare, som i byen handlis och selgis kand, uden byen at handle och selge. 2. Disligest hafver vi och bevilget och tillat . . ., at om onsdagen udi hver uge skal holdis en torfvedag udi vor kiøbsted Prestøe, som udi andre kiøbsteder brugeligt och sedvonligt er; bedendis och biudendis menige bønder och almue, som nest omkring vor kiøbsted Prestøe beliggendis ere, at i retter eder efter paa forskrefne dag, med hvis vare i kand hafve at afhende, at søge til Prestøe och der at holde eders axeltorf och eders handel och vandel søge och bruge med borgerne der samme sted, som det sig egner och bør, och icke med nogen anden; de skulle igien vere forpligt at holde fal for skiellig och billig kiøb hvis kiøbmandsvare, i til eders husis ophold kand behof hafve. {{Corpus-o1|70.}} ''1623 28. juni.'' (Hafniæ.) Missive til mag. Hans Staffensen, skoleforstander i Sorø, om uden videre anordning at indtage adelens börn i skolen. {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 22, 244.'' {{Smaller block/e}} Vi bede eder och ville, at i herefter adelens børn, naar i derom besøgis, uden nogen videre anordning udi skolen indtager, forordnendis dennem under disciplin och ellers udi andre mader eder mod dennem forholder lige<noinclude><references/></noinclude> i8w2stsov4ti620oz9pac653hhz9z3g 104 56443 472535 285943 2026-08-09T15:29:11Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Missive 1636 18. oktbr.|673}}</noinclude>Urne til Åsmark, ridder og statholder i Norge, embedsmand på Aggerhus. {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 26, 63.'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|572.}} ''1636 2. oktbr.'' (Hafniæ.) Åb. brev til bønderne over alt Danmark om, at vi i denne sælsomme tids tilstand eragte for rådsomt at have vor skibsflåde i beredskab vore riger og strömme til des större forsikring, og at vi ikke kunne udbringe den nu på foråret, med mindre der kommes os til hjælp med en andel korn, særdeles med rug og byg, og at vi derfor med vort Danmarkes riges råds råd og samtykke have for godt anset, at enhver selvejerbondegård skal give os 16 tde. rug, 1/3 tde. byg eller og 3 rigsort derfor, om det kan falde dem bedre; hver fæstebondegård, som sidder for helgård, skal give halv så meget og hver halv fæstegård en fjærde part så meget som en selvejergård; ingen skal forskånes uden adelens ugedagstjenere og de, som med tingsvidne bevises at være ganske forarmede, hvad enten de ere kronens eller adelens tjenere; lensmændene skulle lade dem skrive for skatten, så at den rige hjælper den fattige, oppebære den og sende den til vort provianthus for vort slot København inden förstkommende kyndelmisse². {{Smaller block/s}} ''Sæll. tegn. 26, 86.'' <div style="column-count:2; column-gap:2em;"> # ''I brevene til Varbergs, Halmstads, Lavholms og Kristianopels len blev tilföjet, at disse læns bønder, da de på nogen tid sædvanlig have været forskånede for halv skat, også denne gang skulle forskånes for den halve kornskat.'' # ''Med sædvanlig begrænsning og under lænsmændenes kontrol under ansvar.'' </div> {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|573.}} ''1636 18. oktbr.'' (Hafniæ.) Missive til bisperne i Danmark og Norge om, at magistre i filosofi ligeså vel som andre skulle tage attestats i teologi, hvis de ville betjene skole- eller kirketjenester. {{Smaller block/s}} ''R: Sæll. tegn. 26, 96.'' {{Smaller block/e}}<noinclude><references/></noinclude> k6hw4su1n6xa0epahdouyoxzpymv1s9 104 57381 472537 153396 2026-08-09T15:29:33Z MGA73bot 792 Retter {{small}} og varianter til {{smaller}} 472537 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{Corpus-o1|1.}} ''1651 17. jan.'' (Hafniæ.) <i>Åb. brev om, at vi, da {{sp|vognmændene i Roskilde}} have klaget over, at de ere gerådne i stor armod på grund af den store durchtog, der falder der gennem byen, og de mange rejser, som dem derved påhænger, og begæret, at vi ville forunde dem 4 sk. mere for hver mil af fri eker, som de herefter køre, end dem hidtil er given og forordningen' tilholder, og på det vognmandslavet i Roskilde bedre kan holdes ved magt, have tilladt, at der indtil videre skal gives dem {{sp|4 sk. mere for hver mil}}, de køre for os, end hidtil, dog skal Roskilde købstad, som hidtil har betalt den halve part af vognekerne, efter deres egen derom gjorte erbydelse også heraf betale den halve part ligesom i andre eker.</i> {{Smaller block/s}} ''Sæll. reg. 23, 8–9.'' # ''Frdg. 1615 1. juni (no. 416).'' {{Smaller block/e}} {{Corpus-o1|2.}} ''1651 17. jan.'' (Hafniæ.) <i>Missive til {{sp|rentemestrene}} om, at vi, da vore og kronens bønder efter tingsvidner om deres armod og misvækst og lænsmændenes erklæring få afslag, eftersom vi formode, at lænsmændene al tid have tilbörligt opsyn hermed, som de på vore og kronens vegne pligtige ere, ville, at de skulle have indseende med, at den anordning, som skete i vor her faders tid, at der, når der i regnskaberne gaves {{sp|bønderne afslag på}}</i><noinclude><references/></noinclude> 82n8pstc8omupnnay03i665878i9pk1 10 99627 472404 472245 2026-08-09T13:49:36Z MGA73 457 {{Dokumentation|Større/doc}} 472404 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=249%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> 91586u8gzariake9gklmrb8lc8qqkgx 10 99629 472403 472244 2026-08-09T13:49:21Z MGA73 457 {{Dokumentation|Større/doc}} 472403 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=207%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> 0jjjo8pfwwzjzm5hsj4bjusz8g9muny 10 99630 472401 472242 2026-08-09T13:48:59Z MGA73 457 {{Dokumentation|Større/doc}} 472401 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=182%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> qnm06rjjjg28w8frymqev4si5rljfmn 10 99631 472402 472243 2026-08-09T13:49:09Z MGA73 457 {{Dokumentation|Større/doc}} 472402 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=144%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> bojwd8cg2etsk66a7t67715f28fba04 10 99632 472405 472246 2026-08-09T13:50:21Z MGA73 457 {{Dokumentation|Mindre/doc}} 472405 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=69%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> reu6mt1fty72klvubmm66vd8wurumlo 10 104311 472415 353064 2026-08-09T14:49:36Z MGA73 457 472415 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=smaller|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> bb4103pw4jzrakt3ff5ra7ci9ow69rj 2 108142 472538 430153 2026-08-09T15:35:58Z MGA73 457 472538 javascript text/javascript /******************************************************************************************** * Wikisource Tools - Corpus * --------------------------------------------------------- * Dette script giver: * 1) En knap under sidetitlen der åbner editoren og fixer noter * * NOTE TO SELF: * - Behold sektionerne som de er. * - Rør kun ved én sektion ad gangen. * - Hvis du retter A, så lad B og C være. * - Hvis noget virker, så lad det være. * * Struktur: * SECTION 1 – flyttet til andet script * SECTION 2 – Note-formatteringsfunktion * SECTION 3 – Knap under sidetitlen * SECTION 4 – Initialisering ********************************************************************************************/ /* ========================================================================================== * SECTION 2 — NOTE-FORMATTERINGSFUNKTION (NY STATE-MASKINE) * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion implementerer en fuldstændig ny note-parser baseret på en state-maskine. * Parseren gennemløber teksten linje-for-linje og skifter mellem to tilstande: * * OUTSIDE_NOTE – vi er ikke i en note * INSIDE_NOTE – vi er inde i en notegruppe * * For hver linje afgør parseren: * 1) Om linjen er et hårdt stop (tom linje, <noinclude>, {{Corpus...}}) * 2) Om linjen er en note-start (overskriftsnote, bogstavnote, talnote) * 3) Om en igangværende note skal fortsætte eller stoppe (punktum-reglen) * * Når en note slutter, samles alle linjer i gruppen og formateres i én Smaller block. * * NOTE-START-TYPER: * - Overskriftsnoter: Kilde:, Kilden:, Kilden til:, Tegn., Reg., O:, K:, A:, B:, R:, H:, V:, * Skånske reg./tegn., Jyske reg./tegn., Sæll. reg./tegn., Fynske reg./tegn. * - Bogstavnoter: Kun de specifikke bogstaver vi har valgt (fx A:, B:, R:, H:, V:, K:, O:) * - Talnoter: 1–2 cifre + evt. bogstav + tekst (fx "1 V: 10.", "2 K: ...") * * PUNKTUM-REGEL (STOPKRITERIER): * En note slutter KUN hvis forrige linje slutter med punktum, og den næste linje: * - ikke starter med lille bogstav * - ikke selv er en note-start * - ikke er talnote-undtagelsen (N+1) * * HÅRDE STOP: * - <noinclude> og </noinclude> * - Tom linje * - {{Corpus...}} * Disse afslutter ALTID en notegruppe. * * OUTPUT: * Hver notegruppe formateres som: * {{Smaller block/s}} * ''overskriftsnoter'' * ''bogstavnoter''<br /> * # ''talnoter'' * {{Smaller block/e}} * * Parseren logger alle beslutninger i en separat logfil (ws-notes-log.txt). * ========================================================================================== */ function wsFixNotes() { const PROFILE = window.WS_PROFILE || "A"; const ENABLE_NPLUS2 = (PROFILE === "B"); const ta = document.getElementById('wpTextbox1'); if (!ta) return; // 1 KONSTANTER & OPSÆTNING const LINE_CORPUS = 1; const LINE_OVERSKRIFT = 2; const LINE_OVERSKRIFT_CONT = 3; const LINE_BOGSTAV = 4; const LINE_BOGSTAV_CONT = 5; const LINE_TALNOTE = 6; const LINE_TALNOTE_CONT = 7; let lines = ta.value.split("\n"); let log = []; log.push("========================================"); log.push("WS FIX NOTES – UDVIDET STATE-MASKINE"); log.push("========================================"); log.push(`Antal linjer: ${lines.length}`); log.push(""); // 2 NOTE-START MØNSTRE & DETEKTION // 2.1 — Mønstre for note-start const noteStartPatterns = [ /^Kilde:/, /^Kilden:/, /^Kilden til:/, /^Tegn\./, /^Reg\./, /^Skånske (reg\.|tegn\.)/, /^Jyske (reg\.|tegn\.)/, /^Sæll\. (reg\.|tegn\.)/, /^Fynske (reg\.|tegn\.)/, /^[OKABRHVTS]:/ // bogstavnoter ]; // 2.2 — Klassificér note-start-typen function getNoteStartType(line) { const t = line.trim(); // Undtagelse: 2(3)-mønster → aldrig note if (/^[1-9]\d*\s*\(\d+\)\./.test(t)) { return null; } // 2.2 — Talnote med tekst (1–2 cifre + evt. bogstav + mellemrum + tekst) if (/^[1-9]\d?\s*(?![.\d])\S/.test(t)) { return LINE_TALNOTE; } // 2.3 — Kun tal (1–2 cifre) → ikke note-start (undtagelser håndteres i shouldStopNote) if (/^[1-9]\d?$/.test(t)) { return null; } // 2.4 — Bogstavnote (kun gyldige præfikser) if (/^[OKABRHVTS]:/.test(t)) { return LINE_BOGSTAV; } // 2.5 — Overskriftsnoter for (const p of noteStartPatterns) { if (p.test(t)) return LINE_OVERSKRIFT; } return null; } // 2.3 — Wrapper der logger og returnerer type function classifyLineAsNoteStart(line) { log.push(`CLASSIFY NOTE-START: "${line}"`); const t = getNoteStartType(line); if (t) log.push(` → MATCH note-start type=${t}`); else log.push(" → Ikke note-start"); return t; } // 3 STATE-MASKINE VARIABLER const STATE_OUTSIDE = "OUTSIDE_NOTE"; const STATE_INSIDE = "INSIDE_NOTE"; let state = STATE_OUTSIDE; let inNoInclude = false; let currentNote = null; let outputLines = []; // 4 HJÆLPERE // 4.1 startNote function startNote(lineIndex, line, type) { state = STATE_INSIDE; currentNote = { startIndex: lineIndex, endIndex: lineIndex, type: type, lines: [{ text: line, type: type }] }; log.push(""); log.push("[4.1] ========================================"); log.push(`[4.1] START NOTE-GRUPPE ved linje ${lineIndex}, type=${type}`); log.push(`[4.1] Første linje: "${line}"`); log.push("[4.1] ========================================"); } // 4.2 extendNote function extendNote(lineIndex, line, type) { currentNote.lines.push({ text: line, type: type }); currentNote.endIndex = lineIndex; log.push(`[4.2] Note udvides med linje ${lineIndex}: "${line}" (type=${type})`); } // 4.3 endNote function endNote() { log.push(""); log.push("[4.3] ========================================"); log.push("[4.3] SLUT NOTE-GRUPPE → FORMATTERES"); log.push("[4.3] ========================================"); const block = formatNoteGroup(currentNote); outputLines.push(block); currentNote = null; state = STATE_OUTSIDE; } // 4.4 shouldStopNote function shouldStopNote(previousLine, currentLine, currentNote) { const prevText = typeof previousLine === "string" ? previousLine : previousLine.text; const curText = typeof currentLine === "string" ? currentLine : currentLine.text; log.push("[4.4] shouldStopNote() — Evaluering af stopregel"); log.push(`[4.4] Forrige linje: "${prevText}"`); log.push(`[4.4] Nuværende linje: "${curText}"`); const prevTrim = prevText.trim(); const curTrim = curText.trim(); // 4.4.1 — Forrige linje slutter ikke med punktum → fortsæt if (!prevTrim.endsWith(".")) { log.push("[4.4.1] Regel: Forrige linje slutter ikke med punktum → fortsæt"); return false; } // 4.4.2 — Næste linje starter med lille bogstav → fortsæt if (/^[a-zæøå]/.test(curTrim)) { log.push("[4.4.2] Regel: Næste linje starter med lille bogstav → fortsæt"); return false; } // 4.4.3 — Næste linje er note-start → fortsæt const nextType = classifyLineAsNoteStart(curTrim); if (nextType) { log.push(`[4.4.3] Regel: Næste linje er note-start (type=${nextType}) → fortsæt`); return false; } // 4.4.4 — Talnote-undtagelse N+1 let lastNumberLineObj = [...currentNote.lines] .reverse() .find(l => l.type === LINE_TALNOTE) || null; const m1 = lastNumberLineObj ? lastNumberLineObj.text.trim().match(/^([1-9]\d?)/) : null; const m2 = curTrim.match(/^([1-9]\d?)$/); if (m1 && m2 && parseInt(m2[1]) === parseInt(m1[1]) + 1) { log.push("[4.4.4] Regel: Talnote-undtagelse (N+1) → fortsæt (forceNextAsTalnote)"); currentNote._forceNextAsTalnote = true; return false; } // 4.4.5 — Ingen undtagelse → STOP log.push("[4.4.5] Regel: Ingen undtagelse → STOP"); return true; } // 5 SMALLER BLOCK FORMATTERING function formatNoteGroup(note) { log.push(""); log.push("FORMAT NOTE-GRUPPE"); log.push("-------------------"); log.push(` Linjer ${note.startIndex}-${note.endIndex}`); let overskrifter = []; let bogstavNoter = []; let talNoter = []; // Brug line.type i stedet for regex note.lines.forEach(obj => { const txt = obj.text.replace(/\s+/g, " ").trim(); log.push(` Analyserer: "${txt}" (type=${obj.type})`); switch (obj.type) { case LINE_TALNOTE: case LINE_TALNOTE_CONT: talNoter.push({ text: txt, type: obj.type }); break; case LINE_BOGSTAV: case LINE_BOGSTAV_CONT: bogstavNoter.push(txt); break; case LINE_OVERSKRIFT: case LINE_OVERSKRIFT_CONT: default: overskrifter.push(txt); break; } }); let out = "{{Smaller block/s}}\n"; // Overskriftslinjer — én pr. linje overskrifter.forEach(o => out += "''" + o + "''\n"); // Bogstavnoter — én pr. linje bogstavNoter.forEach(b => out += "''" + b + "''<br />\n"); // TALNOTER — SAMLET, SORTERET OG TALLET FJERNET EFTER SORTERING if (talNoter.length > 0) { log.push(" → Samler talnoter og deres fortsættelseslinjer (én note pr. talnote-start)"); // 1) Saml talnoter og deres fortsættelseslinjer // // I stedet for at gruppere efter tallet (som gav fejl ved OCR-fejl), // laver vi nu en liste hvor *hver* talnote-start er sin egen note. // let grouped = []; let currentIndex = -1; talNoter.forEach(n => { if (n.type === LINE_TALNOTE) { const m = n.text.match(/^([1-9]\d?)/); if (!m) return; const num = parseInt(m[1]); grouped.push({ num: num, lines: [n.text] }); currentIndex = grouped.length - 1; log.push(` → Ny talnote-start: nummer=${num}, tekst="${n.text}"`); } else if (n.type === LINE_TALNOTE_CONT) { if (currentIndex >= 0) { grouped[currentIndex].lines.push(n.text); log.push(` → Fortsættelseslinje til note ${grouped[currentIndex].num}: "${n.text}"`); } } }); // 2) Sortér talnoterne numerisk (tallet er stadig intakt her) // // Sortering ændrer kun rækkefølgen — aldrig grouping. // const SORT_TALNOTER = false; // ← slå sortering til/fra her let sorted = grouped.slice(); if (SORT_TALNOTER) { log.push(" → Sorterer talnoter numerisk"); sorted.sort((a, b) => a.num - b.num); } else { log.push(" → Sortering slået fra → bevarer rækkefølgen fra manuskriptet"); } // 3) Output (fjern tallet nu og formatér talnoter korrekt) // // Hjælpefunktion som: // - fjerner tallet (1–2 cifre) // - bevarer fyld (fx "K", "A", "K noget") // - kursiverer præfiks (tilf.:, forbig.:, For:, tilf:) // - kursiverer hele linjen hvis der ikke er præfiks // const formatTalnoteText = function(raw) { // Fjern tallet i starten (1–2 cifre + mellemrum) let txt = raw.replace(/^([1-9]\d?)\s*/, "").trim(); // SPECIAL-CASE: "B:" (eller andre gyldige bogstavnoter) -> kursivér kun "B:" const mSingleLetterColon = txt.match(/^(B|GS|GSK):\s*(.+)$/); // Overvej hele rækken OKABRHVTS if (mSingleLetterColon) { const letter = mSingleLetterColon[1]; const rest = mSingleLetterColon[2].trim(); return `''${letter}:'' ${rest}`.trim(); } // Match: fyld + præfiks + resten const m = txt.match(/^([^\n]*?)(\b(?:tilf\.|forbig\.|For|tilf):)(.*)$/i); if (m) { const filler = m[1].trim(); const prefix = m[2].trim(); const rest = m[3].trim(); if (filler) { return `''${filler} ${prefix}'' ${rest}`.trim(); } return `''${prefix}'' ${rest}`.trim(); } return `''${txt}''`; }; // Output i 1 kolonne hvis kun én note if (sorted.length === 1) { const merged = sorted[0].lines.join(" "); log.push(` → Én talnote → output i én kolonne: "${merged}"`); out += "# " + formatTalnoteText(merged) + "\n"; // Ellers output i 2 kolonner } else { log.push(` → ${sorted.length} talnoter → output i to kolonner`); out += "<div style=\"column-count:2; column-gap:2em;\">\n"; sorted.forEach(entry => { const merged = entry.lines.join(" "); log.push(` → Note ${entry.num}: "${merged}"`); out += "# " + formatTalnoteText(merged) + "\n"; }); out += "</div>\n"; } } out += "{{Smaller block/e}}"; log.push(" Smaller block-output:"); log.push(out); return out; } // 6 STATE-MASKINE HOVED-LOOP for (let i = 0; i < lines.length; i++) { let line = lines[i]; let trimmed = line.trim(); let detectedType = classifyLineAsNoteStart(line); log.push(""); log.push(`[6] LINJE ${i}: "${line}"`); log.push(`[6] detectedType=${detectedType}`); // 6.1 — <noinclude>-blokke (aldrig noter) if (line.includes("<noinclude")) { log.push("[6.1] START <noinclude> → ingen noter her"); inNoInclude = true; if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.1] Vi var i en note → afslutter note før <noinclude>"); endNote(); } outputLines.push(line); continue; } if (line.includes("</noinclude>")) { log.push("[6.1] SLUT </noinclude>"); inNoInclude = false; outputLines.push(line); continue; } if (inNoInclude) { log.push("[6.1] Inde i <noinclude> → behandles som corpus"); outputLines.push(line); continue; } // 6.2 — Hårde stop: tom linje eller {{Corpus...}} if (trimmed === "" || trimmed.startsWith("{{Corpus")) { log.push("[6.2] Hard stop (tom linje eller {{Corpus}})"); if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.2] Vi var i en note → afslutter note ved hard stop"); endNote(); } outputLines.push(line); continue; } // 6.3 — STATE_INSIDE if (state === STATE_INSIDE) { log.push("[6.3] STATE_INSIDE"); const prevLineObj = currentNote.lines[currentNote.lines.length - 1]; // 6.3.1.5 — (Profil B) Manglende talnote: N+2 med tag-linje imellem // Eksempel: // 2 B: ... // GS: ... // 4 B: ... // => behandl "GS: ..." som "3 GS: ..." if (ENABLE_NPLUS2) { // Kun hvis aktuel linje IKKE allerede starter med et tal (ellers er det en normal talnote) const mThisNum = trimmed.match(/^([1-9]\d?)\b/); // "tag:" i starten (GS:, GSK:, B: osv.) const mTag = trimmed.match(/^([A-ZÆØÅ]{1,4}):\s+/); const tag = mTag ? mTag[1] : null; // Find sidste talnote i currentNote (baglæns) const lastTal = currentNote?.lines ? [...currentNote.lines].reverse().find(l => l.type === LINE_TALNOTE) : null; const mLast = lastTal ? lastTal.text.trim().match(/^([1-9]\d?)\b/) : null; // Kig frem på næste linje i input for at se om den er N+2 const nextLine = (lines[i + 1] || "").trim(); const mNext = nextLine.match(/^([1-9]\d?)\b/); // Stram gerne: kun GS/GSK for at undgå falske positiver const allowedTags = new Set(["GS", "GSK"]); if (!mThisNum && tag && allowedTags.has(tag) && mLast && mNext) { const lastNum = parseInt(mLast[1], 10); const nextNum = parseInt(mNext[1], 10); if (nextNum === lastNum + 2) { const missing = lastNum + 1; log.push(`[6.3.1.5] Mangler note ${missing} mellem ${lastNum} og ${nextNum} → behandler "${tag}:" som talnote-start`); // Omskriv linjen så resten af koden ser den som en talnote-linje line = `${missing} ${trimmed}`; trimmed = line.trim(); detectedType = LINE_TALNOTE; // (Valgfrit) markér så du kan debugge senere // prevLineObj._wasNPlus2 = true; } } } // 6.3.1 — Skal noten stoppe før denne linje? const stopHere = shouldStopNote(prevLineObj, line, currentNote); if (stopHere) { log.push("[6.3.1] Note stopper før denne linje → afslutter og genbehandler linjen som OUTSIDE"); endNote(); i--; continue; } // 6.3.2 — Note-start i INSIDE-state const prevWasNPlus1 = prevLineObj._wasNPlus1 === true; const ignoreNoteStart = prevWasNPlus1 && detectedType === LINE_BOGSTAV; if (detectedType && !ignoreNoteStart) { log.push(`[6.3.2] Ny undernote (type=${detectedType}) i samme notegruppe`); extendNote(i, line, detectedType); continue; } if (ignoreNoteStart) { log.push("[6.3.2] Bogstavnote efter N+1 ignoreres → behandles som fortsættelseslinje"); extendNote(i, line, LINE_TALNOTE_CONT); // direkte type 7 continue; } // 6.3.3 — Fortsættelseslinje let lineType = detectedType; // 6.3.3.1 — N+1 talnote-start const mCur = trimmed.match(/^([1-9]\d?)$/); const last = [...currentNote.lines].reverse().find(l => l.type === LINE_TALNOTE); const mLast = last ? last.text.trim().match(/^([1-9]\d?)/) : null; if (!detectedType && mCur && mLast && parseInt(mCur[1]) === parseInt(mLast[1]) + 1) { log.push("[6.3.3.1] N+1 mønster → denne linje bliver ny talnote-start"); lineType = LINE_TALNOTE; } // 6.3.3.2 — shouldStopNote() krævede talnote if (currentNote._forceNextAsTalnote) { log.push("[6.3.3.2] shouldStopNote() krævede talnote → type=LINE_TALNOTE"); lineType = LINE_TALNOTE; currentNote._forceNextAsTalnote = false; } // 6.3.3.3 — Arve-type if (!lineType) { const prevType = prevLineObj.type; if (prevType === LINE_TALNOTE || prevType === LINE_TALNOTE_CONT) { lineType = LINE_TALNOTE_CONT; } else if (prevType === LINE_BOGSTAV || prevType === LINE_BOGSTAV_CONT) { lineType = LINE_BOGSTAV_CONT; } else { lineType = LINE_OVERSKRIFT_CONT; } log.push(`[6.3.3.3] Arver type fra forrige linje → type=${lineType}`); } log.push(`[6.3.3] Fortsættelseslinje tildeles type=${lineType}`); extendNote(i, line, lineType); // 6.3.4 — Markér N+1 på den nye linje const newLineObj = currentNote.lines[currentNote.lines.length - 1]; const isNPlus1 = (!detectedType && mCur && mLast && parseInt(mCur[1]) === parseInt(mLast[1]) + 1); newLineObj._wasNPlus1 = isNPlus1; if (isNPlus1) { log.push("[6.3.4] Denne linje markeres som N+1"); } continue; } // 6.4 — STATE_OUTSIDE if (state === STATE_OUTSIDE) { log.push("[6.4] STATE_OUTSIDE"); if (detectedType) { log.push(`[6.4] Linjen er note-start (type=${detectedType}) → starter ny notegruppe`); startNote(i, line, detectedType); continue; } log.push("[6.4] Linjen er corpus → til output som-is"); outputLines.push(line); continue; } } // 7 AFSLUTNING AF ÅBEN NOTE if (state === STATE_INSIDE && currentNote) { log.push(""); log.push("SLUT PÅ TEKSTEN, MEN VI ER STADIG I EN NOTE → afslutter sidste note"); endNote(); } // 8. OPRYDNING AF LINJESKIFT (normaliserer spacing omkring noter) { let cleaned = outputLines.join("\n") // præcis 1 linjeskift før {{Smaller block/s}} .replace(/\s*\{\{Smaller block\/s\}\}/g, "\n{{Smaller block/s}}") // dog ikke linjeskift mellem </noinclude> og {{Smaller block/s}} .replace(/<\/noinclude>\s*\{\{Smaller block\/s\}\}/g, "</noinclude>{{Smaller block/s}}") // præcis 2 linjeskift efter {{Smaller block/e}} .replace(/\{\{Smaller block\/e\}\}\s*/g, "{{Smaller block/e}}\n\n"); outputLines = cleaned.split("\n"); } // 9 OUTPUT ta.value = outputLines.join("\n"); // 10 LOG-FIL & REDIGERINGSBESKRIVELSE const LOG_ENABLED = false; // ← slå log til/fra her med false eller true if (LOG_ENABLED) { // Gem log som fil const blob = new Blob([log.join("\n")], { type: "text/plain" }); const url = URL.createObjectURL(blob); const a = document.createElement('a'); a.href = url; a.download = 'ws-notes-log.txt'; document.body.appendChild(a); a.click(); document.body.removeChild(a); // Sæt redigeringsbeskrivelse const summary = document.getElementById('wpSummary'); if (summary) summary.value = "Formaterer noter med {{Smaller block/s}} og {{Smaller block/e}} (log gemt)"; } else { // Normal redigeringsbeskrivelse uden log const summary = document.getElementById('wpSummary'); if (summary) summary.value = "Formaterer noter med {{Smaller block/s}} og {{Smaller block/e}}"; } } /* ========================================================================================== * SECTION 3 — KNAP UNDER SIDETITLEN * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion tilføjer en knap under sidetitlen. * Knapen vises kun i navnerummet "Side". * Når man klikker: * - åbnes editoren * - note-fix kører automatisk * - redigeringsbeskrivelse indsættes * ========================================================================================== */ function wsInsertButton() { if (mw.config.get('wgNamespaceNumber') !== 104) return; // Kun "Side:" const contentSub = document.getElementById('contentSub'); if (!contentSub) return; function makeBtn(label, paramsObj) { const btn = document.createElement('button'); btn.textContent = label; btn.style.padding = "6px 12px"; btn.style.margin = "8px 6px 8px 0"; // lidt luft mellem knapper btn.style.fontSize = "14px"; btn.style.cursor = "pointer"; btn.onclick = function () { const url = new URL(window.location.href); url.searchParams.set("action", "edit"); url.searchParams.set("ws-fixnotes", "1"); for (const [k, v] of Object.entries(paramsObj)) { url.searchParams.set(k, String(v)); } window.location.href = url.toString(); }; contentSub.appendChild(btn); } makeBtn("Fix noter (A)", { "ws-profile": "A" }); makeBtn("Fix noter + N+2 (B)", { "ws-profile": "B" }); } /* ========================================================================================== * SECTION 4 — INITIALISERING * ------------------------------------------------------------------------------------------ * Denne sektion sørger for at: * - note-fix kører når editoren åbnes via knappen * ========================================================================================== */ mw.hook('wikipage.content').add(function () { wsInsertButton(); }); mw.hook('wikipage.editform').add(function () { const params = new URL(window.location.href).searchParams; if (params.get("ws-fixnotes") === "1") { window.WS_PROFILE = params.get("ws-profile") || "A"; wsFixNotes(); } }); 5i54pp7hswww4nr6r1c7v6herdhl0hv 10 122346 472561 472310 2026-08-09T16:29:51Z MGA73 457 /* Brug */ 472561 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon kan bruges til at formatere tekst som {{større|større}} end almindelig tekst. Den generelle skabelon er {{vis|større}}, som som standard viser teksten i 120 % af normal størrelse. Størrelsen kan tilpasses med parametren '''<code>størrelse=</code>''' * <nowiki>{{større|Tekst}}</nowiki> → {{større|Tekst}} * <nowiki>{{større|Tekst|150%}}</nowiki> → {{større|Tekst|150%}} * <nowiki>{{større|Tekst|størrelse=200%}}</nowiki> → {{større|Tekst|størrelse=200%}} * <nowiki>{{større|Tekst|250%}}</nowiki> → {{større|Tekst|250%}} Parameternavnet kan udelades, dvs. det virker både med og uden "størrelse=". Se også disse skabeloner, som giver en fast defineret forøgelse: * {{Vis|X-larger}} som giver 144 % større * {{Vis|Xx-larger}} som giver 182 % større * {{Vis|Xxx-larger}} som giver 207 % større * {{Vis|Xxxx-larger}} som giver 249 % større Blok-skabeloner: Bemærk at blok-skabeloner bruger 2 hjælpe skabeloner /s og /e. Fx * {{vis|smaller block}} ** {{vis|smaller block/s}} som starter skabelonen ** {{vis|smaller block/e}} som slutter skabelonen Se endvidere {{Vis|mindre}}, som giver mindre tekst. {{Hjælp:Font size templates}} == Parametre == Bemærk gælder kun for {{vis|større}} <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med større skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 120%", "example": "150%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:200%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med større skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </includeonly> tk0cpkweg46f15iysmph2vvfoemahg0 472565 472561 2026-08-09T19:48:07Z MGA73 457 472565 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon kan bruges til at formatere tekst som {{større|større}} end almindelig tekst. Den generelle skabelon er {{vis|større}}, som som standard viser teksten i 120 % af normal størrelse. Størrelsen kan tilpasses med parametren '''<code>størrelse=</code>''' * <nowiki>{{større|Tekst}}</nowiki> → {{større|Tekst}} * <nowiki>{{større|Tekst|150%}}</nowiki> → {{større|Tekst|150%}} * <nowiki>{{større|Tekst|størrelse=200%}}</nowiki> → {{større|Tekst|størrelse=200%}} * <nowiki>{{større|Tekst|250%}}</nowiki> → {{større|Tekst|250%}} Parameternavnet kan udelades, dvs. det virker både med og uden "størrelse=". Det anbefales dog at bruge de skabeloner, som giver en fast defineret forøgelse, fx: * {{Vis|X-larger}} som giver 144 % større * {{Vis|Xx-larger}} som giver 182 % større Se dem alle nedenfor. Blok-skabeloner: Bemærk at blok-skabeloner bruger 2 hjælpe skabeloner /s og /e. Fx * {{vis|smaller block}} ** {{vis|smaller block/s}} som starter skabelonen ** {{vis|smaller block/e}} som slutter skabelonen Se endvidere {{Vis|mindre}}, som giver mindre tekst. {{Hjælp:Font size templates}} == Parametre == Bemærk gælder kun for {{vis|større}} <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med større skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 120%", "example": "150%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:200%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med større skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </includeonly> ohe65f04m26ruwb5t1jwze4tje1hf1q 10 122353 472417 472308 2026-08-09T14:53:12Z MGA73 457 Næsten helt magen til {{vis|fine}}. 472417 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon kan bruges til at formatere tekst som {{mindre|mindre}} end almindelig tekst. Den generelle skabelon er {{vis|mindre}}, som som standard viser teksten i 83 % af normal størrelse. Størrelsen kan tilpasses med parametren '''<code>størrelse=</code>''': * <nowiki>{{mindre|test|størrelse=70%}}</nowiki> → viser teksten i 70 % → {{mindre|test|størrelse=70%}} * <nowiki>{{mindre|test2|50%}}</nowiki> → parameteren kan også angives uden navn → {{mindre|test2|50%}} Se også disse skabeloner, som giver en fast defineret reduktion: * {{vis|X-smaller}} som giver 69 % af normal størrelse. * {{vis|Midsize}} som giver 92 % af normal størrelse. Næsten helt magen til {{vis|fine}}. Se endvidere {{Vis|større}}, som giver større tekst. {{Hjælp:Font size templates}} == Parametre == <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med mindre skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 83%", "example": "50%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:50%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med mindre skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </includeonly> g2ev7v4fw5mlqmnnfd0lx1rv86hp3qf 472420 472417 2026-08-09T15:02:35Z MGA73 457 /* Brug */ small 472420 wikitext text/x-wiki == Brug == Denne skabelon kan bruges til at formatere tekst som {{mindre|mindre}} end almindelig tekst. Den generelle skabelon er {{vis|mindre}}, som som standard viser teksten i 83 % af normal størrelse. Størrelsen kan tilpasses med parametren '''<code>størrelse=</code>''': * <nowiki>{{mindre|test|størrelse=70%}}</nowiki> → viser teksten i 70 % → {{mindre|test|størrelse=70%}} * <nowiki>{{mindre|test2|50%}}</nowiki> → parameteren kan også angives uden navn → {{mindre|test2|50%}} Se også disse skabeloner, som giver en fast defineret reduktion: * {{vis|X-smaller}} som giver 69 % af normal størrelse. Udgåede skabeloner: * {{vis|Midsize}} som giver 92 % af normal størrelse. Næsten helt magen til {{vis|fine}} og bør derfor erstattes af den. * {{vis|small}} som bruger tagget "smaller" og giver ca. 80-83 %. Skal erstattes af {{vis|smaller}} * {{vis|smallblock}} som bruger tagget "smaller" og giver ca. 80-83 %. Skal erstattes af {{vis|smaller block}} Blok-skabeloner: Bemærk at blok-skabeloner bruger 2 hjælpe skabeloner /s og /e. Fx * {{vis|smaller block}} ** {{vis|smaller block/s}} som starter skabelonen ** {{vis|smaller block/e}} som slutter skabelonen Se endvidere {{Vis|større}}, som giver større tekst. {{Hjælp:Font size templates}} == Parametre == <templatedata> { "params": { "1": { "description": "Teksten, der skal vises med mindre skrifttype", "example": "Lorem ipsum dolor sit amet", "type": "content", "required": true }, "størrelse": { "description": "Alternativ størrelse end standardværdien på 83%", "example": "50%", "type": "string" }, "style": { "description": "Ekstra formateringsstil", "example": "line-height:50%", "type": "string" } }, "description": "Skabelon til at formatere tekst med mindre skrifttype end normalt.", "format": "inline" } </templatedata> <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </includeonly> tl3rre7omlc16omlonecuhokrh93o94 10 122357 472407 472304 2026-08-09T13:53:44Z MGA73 457 472407 wikitext text/x-wiki [[File:OOjs UI icon check-constructive.svg|{{{{{|safesubst:}}}#if:{{{1|}}}|{{{1}}}|20}}px|alt=Yes|link=]]<span style="display:none">Y</span><!--template:tick--><noinclude> {{dokumentation}} [[Kategori:Skabeloner]] </noinclude> r5bpp7hrmzmalh309cafyutwsqw8lv9 472411 472407 2026-08-09T13:57:10Z MGA73 457 Fjerner version 472407 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 472411 wikitext text/x-wiki [[File:OOjs UI icon check-constructive.svg|{{{{{|safesubst:}}}#if:{{{1|}}}|{{{1}}}|20}}px|alt=Yes|link=]]<span style="display:none">Y</span><!--template:tick--><noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> jg5xqnss6y7x2cy4dvv5wxukw41f0nm 10 122358 472408 472305 2026-08-09T13:53:53Z MGA73 457 472408 wikitext text/x-wiki This template inserts a green tick mark (check mark) inline in the text. It is not for use in articles. The tick image defaults to 20px in size. To change the size, call with a pixel value as an argument, such as: : '''<nowiki>{{tick|30}}</nowiki>''' ::::: '''{{tick|30}}''' <includeonly> </includeonly> ay4rs51zcc06yaz6p34jcrb6stbt5a6 472410 472408 2026-08-09T13:56:55Z MGA73 457 Fjerner version 472408 af [[Speciel:Bidrag/MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 472410 wikitext text/x-wiki This template inserts a green tick mark (check mark) inline in the text. It is not for use in articles. The tick image defaults to 20px in size. To change the size, call with a pixel value as an argument, such as: : '''<nowiki>{{tick|30}}</nowiki>''' ::::: '''{{tick|30}}''' <includeonly> [[Kategori:Skabeloner]] </includeonly> dighq7ujqlk1gs09nxe211sn3os8jl5 12 122360 472409 472399 2026-08-09T13:56:14Z MGA73 457 472409 wikitext text/x-wiki == Overblik over størrelser == __TOC__ Denne side er kopieret fra den engelske Wikisource. Det er ikke alle skabeloner, der er kopieret til den danske Wikisource endnu. Generelt er der 2 slags: * '''Inline‑skabeloner''' bruges inde i en almindelig tekstlinje. De ændrer kun udseendet af selve teksten og påvirker ikke layoutet omkring den (teknisk set bruger de et <code>&lt;span&gt;</code>-element). De må kun indeholde andre inline‑elementer, ellers opstår der HTML‑fejl ([[Speciel:LintErrors|lintfejl]]) * '''Blok‑skabeloner''' bruges til større tekststykker som overskrifter, afsnit eller sidehoveder. De fylder hele linjen og kan indeholde andre skabeloner uden at ødelægge layoutet (teknisk set bruger de et <code>&lt;div&gt;</code>-element). Dvs. en inline må kun indeholde inline mens en blok må indeholde både blok og inline. Ulempen ved block-skabeloner er, at det automatisk giver linjeskift. Derfor har man ofte brug for begge typer af skabeloner. All Wikisource size templates are ''relative'' to the default size. There are two kinds of sizing template: '''inline''' and '''block''' templates. Inline templates are suitable for use within a paragraph, but can't handle paragraph breaks, and do not adjust line spacing. Block templates can handle paragraph breaks, and adjust line spacing, but are not suitable for use within a paragraph, as they will cause a paragraph break. See [[H:DIVSPAN]] for more details. {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} Font size definition by relative differences using words {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} {{Bemærk|The line heights of fonts greater than 100% increase proportionally with the font size. The line heights of fonts less than 100% are not proportional but inherit the line height of the font at the 100% size. The smaller the font, the greater the distance between rows of text. For these, see: [[Help:Font size templates#Fonts smaller than_100% with proportional line heights|Fonts smaller than 100% with proportional line heights]].}} {| class="font-size-table font-size-template-table" |- !Inline template !Block template !Size !12pt/16px<br/>default base<ref>Contemporary web browsers have largely standardized on a default base font size of 12pt or 16px.</ref> !Sample |- |{{tl|xxxx-smaller}} || — || 41% || 5pt/6.7px || {{xxxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |{{tl|xxx-smaller}} || — || 50% || 6pt/8px || {{xxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-smaller}} || {{tl|xx-smaller block}} || 58% || 7pt/9px || {{xx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-smaller}} || {{tl|x-smaller block}} || 69% || 8pt/11px || {{x-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|smaller}} || {{tl|smaller block}} || 83% || 10pt/13px || {{smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|fine}} || {{tl|fine block}} || 92% || 11pt/15px || {{fine|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |style="text-align:center;"| — ||style="text-align:center;"| — || 100% || 12pt/16px || Lorem ipsum dolor sit amet, |- | {{tl|m-larger}} || {{tl|m-larger block}} || 110% || 13pt/18px || {{m-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|larger}} || {{tl|larger block}} || 120% || 14pt/19px || {{larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-larger}} || {{tl|x-larger block}} || 144% || 17pt/23px || {{x-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-larger}} || {{tl|xx-larger block}} || 182% || 22pt/29px || {{xx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxx-larger}} || {{tl|xxx-larger block}} || 207% || 25pt/33px || {{xxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxxx-larger}} || {{tl|xxxx-larger block}} || 249% || 30pt/40px || {{xxxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |} == 100% and smaller font size and style comparisons table== {| class="wikitable font-size-table green-brown-table font-size-weight-table" |- !Template !Normal !Bold !Italics !Bold and italics |- | |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |- | |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |- |{{tl|fine block}} and {{tl|fine}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |- | |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |- | |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |- |{{tl|smaller}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |- | |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |- | |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |- |{{tl|x-smaller}} {{tl|x-smaller block}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |- |{{tl|xx-smaller}} {{tl|xx-smaller block}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |} == Fonts smaller than 100% with proportional line heights == {| class="wikitable font-size-table green-brown-table" |- |+ Line height of 100% font size is 140% |- ! Template ! Font size ! Line height ! Block ! Inline ! Comments |- | {{tl|fs70}} | 70% | inherited | | {{tick|10}} | used for fractions {{tl|sfrac}} inline, no paragraph padding |- | {{tl|fs75}} | 75% | inherited | | {{tick|10}} | no paragraph padding |- | {{tl|fs80}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs80/s}} & {{tl|fs80/e}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs85}} | 85% | 119% |{{tick|10}} | | .50em padding before and after a single paragraph |- | {{tl|fs85/s}} & {{tl|fs85/e}} | 85% | 119% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- | {{tl|fs90}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding included before and after wrapped text. |- | {{tl|fs90/s}} & {{tl|fs90/e}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- |} <noinclude> [[Category:Hjælp]] </noinclude> eekn19ds3v18tx1gnnpbg8j4vi99m7e 472545 472409 2026-08-09T16:10:32Z MGA73 457 /* Overblik over størrelser */ 472545 wikitext text/x-wiki == Overblik over størrelser == __TOC__ Denne side er kopieret fra den engelske Wikisource. Det er ikke alle skabeloner, der er kopieret til den danske Wikisource endnu. Klik evt. på [[:en:Template:X-smaller/doc]] for hurtig adgang til de engelske skabeloner. Generelt er der 2 slags: * '''Inline‑skabeloner''' bruges inde i en almindelig tekstlinje. De ændrer kun udseendet af selve teksten og påvirker ikke layoutet omkring den (teknisk set bruger de et <code>&lt;span&gt;</code>-element). De må kun indeholde andre inline‑elementer, ellers opstår der HTML‑fejl ([[Speciel:LintErrors|lintfejl]]) * '''Blok‑skabeloner''' bruges til større tekststykker som overskrifter, afsnit eller sidehoveder. De fylder hele linjen og kan indeholde andre skabeloner uden at ødelægge layoutet (teknisk set bruger de et <code>&lt;div&gt;</code>-element). Dvs. en inline må kun indeholde inline mens en blok må indeholde både blok og inline. Ulempen ved block-skabeloner er, at det automatisk giver linjeskift. Derfor har man ofte brug for begge typer af skabeloner. All Wikisource size templates are ''relative'' to the default size. There are two kinds of sizing template: '''inline''' and '''block''' templates. Inline templates are suitable for use within a paragraph, but can't handle paragraph breaks, and do not adjust line spacing. Block templates can handle paragraph breaks, and adjust line spacing, but are not suitable for use within a paragraph, as they will cause a paragraph break. See [[H:DIVSPAN]] for more details. {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} Font size definition by relative differences using words {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} {{Bemærk|The line heights of fonts greater than 100% increase proportionally with the font size. The line heights of fonts less than 100% are not proportional but inherit the line height of the font at the 100% size. The smaller the font, the greater the distance between rows of text. For these, see: [[Help:Font size templates#Fonts smaller than_100% with proportional line heights|Fonts smaller than 100% with proportional line heights]].}} {| class="font-size-table font-size-template-table" |- !Inline template !Block template !Size !12pt/16px<br/>default base<ref>Contemporary web browsers have largely standardized on a default base font size of 12pt or 16px.</ref> !Sample |- |{{tl|xxxx-smaller}} || — || 41% || 5pt/6.7px || {{xxxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |{{tl|xxx-smaller}} || — || 50% || 6pt/8px || {{xxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-smaller}} || {{tl|xx-smaller block}} || 58% || 7pt/9px || {{xx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-smaller}} || {{tl|x-smaller block}} || 69% || 8pt/11px || {{x-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|smaller}} || {{tl|smaller block}} || 83% || 10pt/13px || {{smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|fine}} || {{tl|fine block}} || 92% || 11pt/15px || {{fine|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |style="text-align:center;"| — ||style="text-align:center;"| — || 100% || 12pt/16px || Lorem ipsum dolor sit amet, |- | {{tl|m-larger}} || {{tl|m-larger block}} || 110% || 13pt/18px || {{m-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|larger}} || {{tl|larger block}} || 120% || 14pt/19px || {{larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-larger}} || {{tl|x-larger block}} || 144% || 17pt/23px || {{x-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-larger}} || {{tl|xx-larger block}} || 182% || 22pt/29px || {{xx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxx-larger}} || {{tl|xxx-larger block}} || 207% || 25pt/33px || {{xxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxxx-larger}} || {{tl|xxxx-larger block}} || 249% || 30pt/40px || {{xxxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |} == 100% and smaller font size and style comparisons table== {| class="wikitable font-size-table green-brown-table font-size-weight-table" |- !Template !Normal !Bold !Italics !Bold and italics |- | |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |- | |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |- |{{tl|fine block}} and {{tl|fine}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |- | |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |- | |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |- |{{tl|smaller}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |- | |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |- | |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |- |{{tl|x-smaller}} {{tl|x-smaller block}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |- |{{tl|xx-smaller}} {{tl|xx-smaller block}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |} == Fonts smaller than 100% with proportional line heights == {| class="wikitable font-size-table green-brown-table" |- |+ Line height of 100% font size is 140% |- ! Template ! Font size ! Line height ! Block ! Inline ! Comments |- | {{tl|fs70}} | 70% | inherited | | {{tick|10}} | used for fractions {{tl|sfrac}} inline, no paragraph padding |- | {{tl|fs75}} | 75% | inherited | | {{tick|10}} | no paragraph padding |- | {{tl|fs80}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs80/s}} & {{tl|fs80/e}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs85}} | 85% | 119% |{{tick|10}} | | .50em padding before and after a single paragraph |- | {{tl|fs85/s}} & {{tl|fs85/e}} | 85% | 119% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- | {{tl|fs90}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding included before and after wrapped text. |- | {{tl|fs90/s}} & {{tl|fs90/e}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- |} <noinclude> [[Category:Hjælp]] </noinclude> 9qhuusu127phd0kfo5v1kj396st8qys 472566 472545 2026-08-09T19:52:56Z MGA73 457 /* Overblik over størrelser */ 472566 wikitext text/x-wiki == Overblik over størrelser == __TOC__ Denne side er kopieret fra den engelske Wikisource. Det er ikke alle skabeloner, der er kopieret til den danske Wikisource endnu. Klik evt. på [[:en:Template:X-smaller/doc]] for hurtig adgang til de engelske skabeloner. Generelt er der 2 slags: * '''Inline‑skabeloner''' bruges inde i en almindelig tekstlinje. De ændrer kun udseendet af selve teksten og påvirker ikke layoutet omkring den (teknisk set bruger de et <code>&lt;span&gt;</code>-element). De må kun indeholde andre inline‑elementer, ellers opstår der HTML‑fejl ([[Speciel:LintErrors|lintfejl]]) * '''Blok‑skabeloner''' bruges til større tekststykker som overskrifter, afsnit eller sidehoveder. De fylder hele linjen og kan indeholde andre skabeloner uden at ødelægge layoutet (teknisk set bruger de et <code>&lt;div&gt;</code>-element). Dvs. en inline må kun indeholde inline mens en blok må indeholde både blok og inline. Ulempen ved block-skabeloner er, at det automatisk giver linjeskift. Derfor har man ofte brug for begge typer af skabeloner. All Wikisource size templates are ''relative'' to the default size. There are two kinds of sizing template: '''inline''' and '''block''' templates. Inline templates are suitable for use within a paragraph, but can't handle paragraph breaks, and do not adjust line spacing. Block templates can handle paragraph breaks, and adjust line spacing, but are not suitable for use within a paragraph, as they will cause a paragraph break. See [[H:DIVSPAN]] for more details. {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} Font size definition by relative differences using words {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} {{Bemærk|The line heights of fonts greater than 100% increase proportionally with the font size. The line heights of fonts less than 100% are not proportional but inherit the line height of the font at the 100% size. The smaller the font, the greater the distance between rows of text. For these, see: [[Help:Font size templates#Fonts smaller than_100% with proportional line heights|Fonts smaller than 100% with proportional line heights]].}} {| class="font-size-table font-size-template-table" |- !Inline template !Block template !Size !12pt/16px<br/>default base<ref>Contemporary web browsers have largely standardized on a default base font size of 12pt or 16px.</ref> !Sample |- |{{tl|xxxx-smaller}} || — || 41% || 5pt/6.7px || {{xxxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |{{tl|xxx-smaller}} || — || 50% || 6pt/8px || {{xxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-smaller}} || {{tl|xx-smaller block}} || 58% || 7pt/9px || {{xx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-smaller}} || {{tl|x-smaller block}} || 69% || 8pt/11px || {{x-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|smaller}} || {{tl|smaller block}} || 83% || 10pt/13px || {{smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|fine}} || {{tl|fine block}} || 92% || 11pt/15px || {{fine|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |style="text-align:center;"| — ||style="text-align:center;"| — || 100% || 12pt/16px || Lorem ipsum dolor sit amet, |- | {{tl|m-larger}}<ref>På dansk hedder den {{vis|større}} og størrelsesmæssigt svarer den til <code><nowiki><big></nowiki></code>.</ref> || {{tl|m-larger block}} || 110% || 13pt/18px || {{m-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|larger}} || {{tl|larger block}} || 120% || 14pt/19px || {{larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-larger}} || {{tl|x-larger block}} || 144% || 17pt/23px || {{x-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-larger}} || {{tl|xx-larger block}} || 182% || 22pt/29px || {{xx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxx-larger}} || {{tl|xxx-larger block}} || 207% || 25pt/33px || {{xxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxxx-larger}} || {{tl|xxxx-larger block}} || 249% || 30pt/40px || {{xxxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |} <references/> == 100% and smaller font size and style comparisons table== {| class="wikitable font-size-table green-brown-table font-size-weight-table" |- !Template !Normal !Bold !Italics !Bold and italics |- | |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |- | |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |- |{{tl|fine block}} and {{tl|fine}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |- | |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |- | |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |- |{{tl|smaller}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |- | |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |- | |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |- |{{tl|x-smaller}} {{tl|x-smaller block}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |- |{{tl|xx-smaller}} {{tl|xx-smaller block}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |} == Fonts smaller than 100% with proportional line heights == {| class="wikitable font-size-table green-brown-table" |- |+ Line height of 100% font size is 140% |- ! Template ! Font size ! Line height ! Block ! Inline ! Comments |- | {{tl|fs70}} | 70% | inherited | | {{tick|10}} | used for fractions {{tl|sfrac}} inline, no paragraph padding |- | {{tl|fs75}} | 75% | inherited | | {{tick|10}} | no paragraph padding |- | {{tl|fs80}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs80/s}} & {{tl|fs80/e}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs85}} | 85% | 119% |{{tick|10}} | | .50em padding before and after a single paragraph |- | {{tl|fs85/s}} & {{tl|fs85/e}} | 85% | 119% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- | {{tl|fs90}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding included before and after wrapped text. |- | {{tl|fs90/s}} & {{tl|fs90/e}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- |} <noinclude> [[Category:Hjælp]] </noinclude> 7lkg9xazyvqzvnyxiqeevmlgqjdcviz 472568 472566 2026-08-09T19:54:30Z MGA73 457 /* Overblik over størrelser */ 472568 wikitext text/x-wiki == Overblik over størrelser == __TOC__ Denne side er kopieret fra den engelske Wikisource. Det er ikke alle skabeloner, der er kopieret til den danske Wikisource endnu. Klik evt. på [[:en:Template:X-smaller/doc]] for hurtig adgang til de engelske skabeloner. Generelt er der 2 slags: * '''Inline‑skabeloner''' bruges inde i en almindelig tekstlinje. De ændrer kun udseendet af selve teksten og påvirker ikke layoutet omkring den (teknisk set bruger de et <code>&lt;span&gt;</code>-element). De må kun indeholde andre inline‑elementer, ellers opstår der HTML‑fejl ([[Speciel:LintErrors|lintfejl]]) * '''Blok‑skabeloner''' bruges til større tekststykker som overskrifter, afsnit eller sidehoveder. De fylder hele linjen og kan indeholde andre skabeloner uden at ødelægge layoutet (teknisk set bruger de et <code>&lt;div&gt;</code>-element). Dvs. en inline må kun indeholde inline mens en blok må indeholde både blok og inline. Ulempen ved block-skabeloner er, at det automatisk giver linjeskift. Derfor har man ofte brug for begge typer af skabeloner. All Wikisource size templates are ''relative'' to the default size. There are two kinds of sizing template: '''inline''' and '''block''' templates. Inline templates are suitable for use within a paragraph, but can't handle paragraph breaks, and do not adjust line spacing. Block templates can handle paragraph breaks, and adjust line spacing, but are not suitable for use within a paragraph, as they will cause a paragraph break. See [[H:DIVSPAN]] for more details. {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} Font size definition by relative differences using words {{#ifeq:{{FULLPAGENAME}}|Help:Font size templates|==|===}} {{Bemærk|The line heights of fonts greater than 100% increase proportionally with the font size. The line heights of fonts less than 100% are not proportional but inherit the line height of the font at the 100% size. The smaller the font, the greater the distance between rows of text. For these, see: [[Help:Font size templates#Fonts smaller than_100% with proportional line heights|Fonts smaller than 100% with proportional line heights]].}} {| class="font-size-table font-size-template-table" |- !Inline template !Block template !Size !12pt/16px<br/>default base<ref>Contemporary web browsers have largely standardized on a default base font size of 12pt or 16px.</ref> !Sample |- |{{tl|xxxx-smaller}} || — || 41% || 5pt/6.7px || {{xxxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |{{tl|xxx-smaller}} || — || 50% || 6pt/8px || {{xxx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-smaller}} || {{tl|xx-smaller block}} || 58% || 7pt/9px || {{xx-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-smaller}} || {{tl|x-smaller block}} || 69% || 8pt/11px || {{x-smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|smaller}} || {{tl|smaller block}} || 83% || 10pt/13px || {{smaller|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|fine}} || {{tl|fine block}} || 92% || 11pt/15px || {{fine|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- |style="text-align:center;"| — ||style="text-align:center;"| — || 100% || 12pt/16px || Lorem ipsum dolor sit amet, |- | {{tl|m-larger}} || {{tl|m-larger block}} || 110% || 13pt/18px || {{m-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|larger}}<ref>På dansk hedder den {{vis|større}} og størrelsesmæssigt svarer den til <code><nowiki><big></nowiki></code>.</ref> || {{tl|larger block}} || 120% || 14pt/19px || {{larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|x-larger}} || {{tl|x-larger block}} || 144% || 17pt/23px || {{x-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xx-larger}} || {{tl|xx-larger block}} || 182% || 22pt/29px || {{xx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxx-larger}} || {{tl|xxx-larger block}} || 207% || 25pt/33px || {{xxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |- | {{tl|xxxx-larger}} || {{tl|xxxx-larger block}} || 249% || 30pt/40px || {{xxxx-larger|Lorem ipsum dolor sit amet,}} |} <references/> == 100% and smaller font size and style comparisons table== {| class="wikitable font-size-table green-brown-table font-size-weight-table" |- !Template !Normal !Bold !Italics !Bold and italics |- | |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |{{fs|100%|This is 100% font size.}} |- | |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |{{fs|96%|This is 96% font size.}} |- |{{tl|fine block}} and {{tl|fine}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |{{fs|92%|This is 92% font size.}} |- | |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |{{fs|88%|This is 88% font size.}} |- | |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |{{fs|84%|This is 84% font size.}} |- |{{tl|smaller}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |{{fs|80%|This is 80% font size.}} |- | |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |{{fs|76%|This is 76% font size.}} |- | |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |{{fs|72%|This is 72% font size.}} |- |{{tl|x-smaller}} {{tl|x-smaller block}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |{{fs|68%|This is 68% font size.}} |- |{{tl|xx-smaller}} {{tl|xx-smaller block}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |{{fs|58%|This is 58% font size.}} |} == Fonts smaller than 100% with proportional line heights == {| class="wikitable font-size-table green-brown-table" |- |+ Line height of 100% font size is 140% |- ! Template ! Font size ! Line height ! Block ! Inline ! Comments |- | {{tl|fs70}} | 70% | inherited | | {{tick|10}} | used for fractions {{tl|sfrac}} inline, no paragraph padding |- | {{tl|fs75}} | 75% | inherited | | {{tick|10}} | no paragraph padding |- | {{tl|fs80}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs80/s}} & {{tl|fs80/e}} | 80% | 112% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after single paragraph |- | {{tl|fs85}} | 85% | 119% |{{tick|10}} | | .50em padding before and after a single paragraph |- | {{tl|fs85/s}} & {{tl|fs85/e}} | 85% | 119% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- | {{tl|fs90}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding included before and after wrapped text. |- | {{tl|fs90/s}} & {{tl|fs90/e}} | 90% | 126% | {{tick|10}} | | .50em padding before and after spanning multiple paragraph(s) or page(s) |- |} <noinclude> [[Category:Hjælp]] </noinclude> 8oscix9hr4hs45izrwcr4g7aqmz2uxk 10 122392 472412 2026-08-09T14:45:06Z MGA73 457 Kopi fra enwiki... [[:en:Template:Smaller]] (skal erstatte [[Skabelon:Small]] 472412 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=83%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> mwemke932t4y01e02cuiqm6zu6y923u 10 122393 472413 2026-08-09T14:46:56Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Smaller block]] 472413 wikitext text/x-wiki {{smaller block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{smaller block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> 34jz5zm5qvaeclsjpnzarzc6582fj5e 10 122394 472414 2026-08-09T14:47:32Z MGA73 457 Omdirigering til [[Skabelon:Div end]] oprettet 472414 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122395 472416 2026-08-09T14:52:03Z MGA73 457 kopi af [[:en:Template:Fine]] (skal erstatte [[Skabelon:Midsize]] 472416 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{font-size-base|font-size=92%|style={{{style|}}}|1={{{1}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> 1fd19hnaeuirdm4tpgvyjs9z4rrtk6l 10 122396 472418 2026-08-09T14:55:16Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Fine block]] 472418 wikitext text/x-wiki {{fine block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{fine block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> l3yvktsj0jdpoz375vkc4ypx5g9fygi 10 122397 472419 2026-08-09T14:55:54Z MGA73 457 Omdirigering til [[Skabelon:Div end]] oprettet 472419 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122398 472546 2026-08-09T16:11:53Z MGA73 457 Kopi fra [[:en:Template:X-smaller block]] 472546 wikitext text/x-wiki {{x-smaller block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{x-smaller block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> ar4844g0czuwyxfsz0z5pu9d5bgs7vq 10 122399 472547 2026-08-09T16:12:44Z MGA73 457 Omdirigering til [[Skabelon:Div end]] oprettet 472547 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122400 472548 2026-08-09T16:13:41Z MGA73 457 Kopi fra [[:en:Template:Smaller block/s]] 472548 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=smaller|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{Dokumentation|Mindre/doc}} </noinclude> bb4103pw4jzrakt3ff5ra7ci9ow69rj 10 122401 472549 2026-08-09T16:17:36Z MGA73 457 Kopi fra [[:en:Template:X-larger block]] 472549 wikitext text/x-wiki {{x-larger block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{x-larger block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> j31gm4q4sme8t6549s8qpc9gt3xuaia 10 122402 472550 2026-08-09T16:19:44Z MGA73 457 Kopi fra [[:en:Template:Xx-larger block]] 472550 wikitext text/x-wiki {{xx-larger block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{xx-larger block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> qcdi1rqsldkt2rehh014wa8c8uagoyi 10 122403 472551 2026-08-09T16:20:38Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Xxx-larger block]] 472551 wikitext text/x-wiki {{xxx-larger block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{xxx-larger block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> b98tywvxzm14r0i6v37a7inm8qe04hy 10 122404 472552 2026-08-09T16:21:30Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Xxxx-larger block]] 472552 wikitext text/x-wiki {{xxxx-larger block/s|class={{{class|}}}|style={{{style|}}}}} {{{1}}} {{xxxx-larger block/e}}<noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> dq15cokpp4ieisqtyk0ba3pg8eip7bx 10 122405 472553 2026-08-09T16:22:10Z MGA73 457 Omdirigering til [[Skabelon:Div end]] oprettet 472553 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122406 472554 2026-08-09T16:22:23Z MGA73 457 #REDIRECT [[Template:Div end]] 472554 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122407 472555 2026-08-09T16:22:35Z MGA73 457 #REDIRECT [[Template:Div end]] 472555 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122408 472556 2026-08-09T16:22:48Z MGA73 457 #REDIRECT [[Template:Div end]] 472556 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Div end]] 36dxtqiazrgfwqlgcyibp54icz7teia 10 122409 472557 2026-08-09T16:24:51Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:X-larger block/s]] 472557 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=x-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude>{{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> 36pz3jrbo4l6koyfl3jznohlwh4z4nn 10 122410 472558 2026-08-09T16:26:31Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Xx-larger block/s]] 472558 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=xx-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> d6zs1w2v8bke5zdjbdvkg2bjnbl4ei8 10 122411 472559 2026-08-09T16:27:58Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Xxx-larger block/s]] 472559 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=xxx-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> flcmbw6m9uq2y5a0vp0j4jvqwwer62j 10 122412 472560 2026-08-09T16:28:44Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Xxxx-larger block/s]] 472560 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{Font size block/s|font-size-name=xxxx-larger|style={{{style|}}}|class={{{class|}}}}}</includeonly><noinclude> {{Dokumentation|Større/doc}} </noinclude> traa76cokfancnglh2suwquoqyvad0n 10 122413 472567 2026-08-09T19:53:54Z MGA73 457 #REDIRECT [[Template:Større]] 472567 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Template:Større]] bfbzmc4404g95bkio0axd9i3r7z6j86