Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.15 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 13292 472637 472284 2026-08-12T18:09:25Z MGA73 457 Omskriver fordi </div> ikke må "krydse" if if pga. [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472637 wikitext text/x-wiki {{#if:{{{2|}}}| <div style="margin-left:{{{1|3em}}}">{{{2}}}</div> | <div style="margin-left:{{{1|3em}}}"> }}<noinclude> Denne skabelon indrykker et afsnits venstre margen. Første parameter er afstanden og anden parameter er selve afsnittet. Fx <pre>{{venstremargen|5em|Dette er en test}}</pre> Som giver: {{venstremargen|5em|Dette er en test}} Alternativt kan teksten efterfølge skabelonen og sluttes med <nowiki></div>.</nowiki> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> hpty13m3ujcygurwqe2h4b5m4mp28no 0 18264 472694 63507 2026-08-13T05:27:24Z MGA73 457 Retter lintfejl fra [[Speciel:LintErrors/misnested-tag]] 472694 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste= | titel=Vestre Landsrets kendelse i den såkaldte Kranførersag, 16. maj 1944 i sag nr. Kære IV 977/1944 | afsnit=Som trykt i Vestre Landsretstidende årgang 1944 s. 218 (V.L.T. 1944.218) | forfatter= | override_forfatter= Vestre Landsret (IV. afdeling) | noter= }} {| style="width:100%; | style="width: 50%; text-align:center;"|'''<big>V.L.K. 16. Maj 1944<br />Kære IV {{brøk|977|1944}}</big>'''||style="width: 50%; text-align:center;"|Anklagemyndigheden <br />mod <br />Tiltalte Julius Albert Andersen. |} <div style="text-align:center;">'''Grundloven. Strafferetspleje.'''<br /> ''En Rigsdagsmand, mod hvem der var rejst Tiltale for paa offentlig Gade at have færdedes i saa beruset Tilstand, at han kunde være til Ulempe for andre, fandtes at være grebet paa fersk Gerning, jfr. Grundlovens § 56.''</div> Esbjerg Købstads Rets Kendelse 26. April 1944. Da Tiltalte Landstingsmand Julius Albert Andersen med Føje er sigtet for Overtrædelsen af P. V. § 1, jfr. Lov Nr. 219 af 1. Maj 1940 § 2, og da Tiltalte straks efter at have paakørt den Falcks Redningskorps tilhørende Kranvogn af Vognens Fører er kørt til Kommunens Sygehus i Esbjerg, hvor Politiet indfandt sig og foretog Afhøring, findes Tiltalte efter det under Sagen oplyste at være grebet paa fersk Gerning, og den af ham fremsatte Paastand om Sagens Afvisning i Medfør af Grundlovens § 56 kan derfor ikke tages til Følge. - - -*) V. L. K. 16. Maj 1944. - - - Idet det tiltrædes, at Tiltalte i Henhold til det i kendelsen passerede er anset som værende grebet paa fersk Gerning, vil Kendelsen være at stadfæste, og det bliver herefter ufornødent at komme ind paa det af Anklagemyndigheden om Rigsdagens Forhold anbragte.**) ---------- l5z4t3gcxbtj04hikdjbpv9u9po4yi7 104 21828 472638 40731 2026-08-12T18:17:00Z MGA73 457 Prøver med {{smaller block}} pga. [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:26 mod 2}}|0|26}}|Tre Fuldmægtige.|{{#ifeq:{{#expr:26 mod 2}}|1|26}}}} {{streg}}</noinclude>"Hvorfor spør' du? Vi har jo i mange Aar været enige om, at vi aldrig læste det snavs Blad", sagde Stam lidt hidsig. "Ja … men …" mumlede Klem. "Saa … hvad saa? Hvad?" raabte Stam. "I Dag har jeg alligevel læst det", brummede Klem. "Saa—aa—aa? ja i Dag har jeg for Resten ogsaa gjort en Undtagelse", sagde Stam. "Saa—aa—aa? Hvorfor har du det?" spurgte Klem. "Krog!" brummede Stam. "Ja, Krog!" brummede Klem. "Han skriver Vers, det Bæst!" raabte Stam. "Det er ikke første Gang", sagde Klem sagte, "Ja, men …" Stam foldede Avisen ud, knipsede vredt paa den og læste: {{smaller block|1={{centrer|1={{sp|Til Giovannina Hermansen.}}}}}} {{venstremargen|5em|<poem>{{small| Der svæver om din hvide Pande Et Glimt af Sol paa Hellas' Strande, du Kunstens Datter, Guder lig. O Giovannina! Du alene kan vorde denne "Belle Helène", som hidser hele Verden op til Krig. Ak, da jeg Giovannina skued, den glemte Flamme aller lued, O jeg vil ofre alt for dig. Thi dine Fulde Guddomsformer mit Hjertes Ocean bestormer. Jeg drukner! Bølger overskylle mig. }}</poem>}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> s4fldexd943aguspvdnv1dvrfcwmwpw 104 21851 472639 40754 2026-08-12T18:22:25Z MGA73 457 Prøver med {{smaller block}} pga. [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:40 mod 2}}|0|40}}|Tre Fuldmægtige.|{{#ifeq:{{#expr:40 mod 2}}|1|40}}}} {{streg}}</noinclude>drives man til, naar éns Øjne bliver daarlige, og man ikke kan taale at lave fint Sytøj, og naar éns Datter er en Dovnemalene. Naa, det Stads maa hun vel have Talanger til, for Direktør Didriksen har jo nu i et Aar givet hende et halvt Hundrede Kroner om Maaneder, men han skylder os for tre Maaneder … og her kan De se, hvad for noget Tøj han leverer." Madamen stak tre Fingre gjennem Hullerne paa et unævneligt Sted paa de Trikots Unævnelige … Naa, der kommer Maden. Jeg er, ved Gud, sulten … Hanne, du kunne gjærne ta' dig lidt af Tingene. Primadonnaen var sur og blev siddende henne i Vindueskrogen. Moderen maatte servere. Trods den nylig indtagne Kjødret, lod baade Stam og Klem den ny vederfares al Retfærdighed. Giovannina fik sin Humørsyge overstaaet, og, da den første Flaske Champagne var drukket, og en Afløser havde bragt Glæden til Højdepunktet, sang hun, akkompagnerende sig med én Finger paa Klaveret: {{venstremargen|5em|{{smaller block|1=<poem> Hver Kvinde tro sin Mund beskytter og ser at vogte hans Honnør, men al vor Omhu intet nytter, naar Skæbnen vil en Mands Malheur. Min Moder selv er et Exempel. </poem>}}}} "Aa Vrævl, Tøs!" sagde Madam Hermansen og lo. Datteren gik videre: {{venstremargen|5em|{{smaller block|1=<poem> Den Gang hun saâ den Svane hist, der nærmed sig med Uskylds Stempel, </poem>}}}} "Ja, Hermansen var i sin Tid en rigtig {{bindestreg1|durk}}<noinclude><references/></noinclude> nro30ycrhc9915mhmjhz1s645w37ubu 104 21852 472674 40755 2026-08-12T18:43:57Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:41 mod 2}}|0|41}}|Tre Fuldmægtige.|{{#ifeq:{{#expr:41 mod 2}}|1|41}}}} {{streg}}</noinclude><section begin="a"/>{{bindestreg2|dreven|durkdreven}} Rad," sagde Madammen nikkende hen for sig, med Glædens Blus paa de tykke Kinder og i de smaa Øjne. Men det næste … ti stille Hanne!…" Saa sang Madam Hermansen med en vældig, skingrende Røst; de høje Toner led som en Lokomotivpibes Hyl: {{venstremargen|5em|{{smaller block|1=<poem> Hvad nytter det, vi Troskab sværge, vor Skjønhed volder vor Fortræd. mod Mennesker vi man os værge og værge os mod Guder med. Jeg kæmper vældigt, ser jo Alle, men Guderne vil min Ruin, jeg føler godt, at jeg maa falde, men Saa er Skylden ikke min. </poem>}}}} "Ja en Kone i min Alder og med min Erfaring kan synge saadant noget, men jeg har altid ærgret mig, naar Hanne sang det. Lærerigt er det, men en ung Pige burde aldrig lære saadant noget." Stam saâ paa sit Uhr. "Kontortid," sagde han. Hans to Venner rejste sig. Klem gik sidst ud. Madam Hermansen kneb ham let i Armen og sagde: "Dem kan jeg bedst lide af de tre. De sidder saa rolig paa Stolen. Det er Tegn paa en solid Mand." {{streg|5em}} <section end="a"/> <section begin="b"/><h3 style="text-align:center;">V.</h3> Det gode Forhold mellem de tre Fuldmægtige var blevet gjenoprettet. Champagnestemningen var stærk nok til at bringe dem ind i en Tilstand, der<section end="b"/><noinclude><references/></noinclude> lu1lc5u9w4xumpvryshxceejwx9z3z4 104 21872 472673 40799 2026-08-12T18:43:44Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:56 mod 2}}|0|56}}|Tre Fuldmægtige.|{{#ifeq:{{#expr:56 mod 2}}|1|56}}}} {{streg}}</noinclude>berørt ved Honnøren. Den Nydøbte blev ved under Desserten, der blev spist i en stor Fart. Da Bordet var hævet, sagde Fru Hermansen: "Klem, tag Barnet! De har taget saa godt paa de forrige, saa skal jeg hente Vuggen, for sulten kan han ikke være. Det er bare Søvnighed". Svigersønnen adlød, tog Barnet let i sine Arme, gik op og ned ad Gulvet et Par Gange, tyssede paa det, lagde det ned i Vuggen, og, ubevidst, af gammel Vane satte han sig ned, vuggede og nynnede med en hæs Bas ganske mekanisk Menelaos's Sang af Operetten: {{venstremargen|3em|{{smaller block|<poem> Ak, jeg er gift med Helene, gift med Helene, ::Menelaos Drot. Vel er der somme, som mene, somme som mene, ::jeg er en … </poem>}}}} Pludselig standser han. Da Ordet Per Tot kom ham paa Tungen, smagte han det, inden han fik det udsagt, og holdt det tilbage. Men hans gamle Venner kunde "Den skjønne Helene" uden ad, og Virkningen af Klems pludselige Pavse var saa uimodstaaelig, at de kom til at le himmelhøjt. Barneskriget blev overdøvet af den rullende Torden. Fruen stemmede i med. Dukkede Minder om de lystige Dage i Hans Jensens Hôtel med alle de tre Fuldmægtige op i hende? Hun gav sig til at synge hele Sangen alene. Syngende tog hun en Bakke, satte en Portvinskaraffe og Glas paa den, dansede med den hen mod sin Mand og hans Venner. De<noinclude><references/></noinclude> dk0jby1iyjqzfsvb8rmzxxnluxazxjo 104 21890 472665 40826 2026-08-12T18:40:52Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:70 mod 2}}|0|70}}|Kobbersmeden.|{{#ifeq:{{#expr:70 mod 2}}|1|70}}}} {{streg}}</noinclude>Da Kobbersmeden saâ Fyren i Profil, syntes han, at han skulde kjende ham … Nej, det maatte være forkert. Saadanne Existenser havde han aldrig kjendt i de senere Aar, og Handelsmanden kunde vel være … ja … han var ikke saa ung. Nogle og fyrre! .... Nej, Kobbersmed Zedlitz kjendte ham ikke. Nu var den "Schauwer" om det næste Gadehjørne. Glad aabnede den gamle Kobbersmed sine to smaa Derfløje, hilste paa Solen som paa en gammel Ven, nikkede til sine Kobber- og Blikkar, syntes, at han ogsaa skulde holde Markedsdag og gjøre et Gilde for sig selv. He—he! Hinnebærsaft … sehr gut … med Vand … nah … he.... Süss und kühl i Sommertiten. Han ragede en Rhinskvinsflaske frem under Bænken, hældte Hindbærsaft ud af den, blandede den med Vand, fik Lyst til at synge en gammel Drikkevise, kunde ikke huske den, men lo og sagde: "Betre end som Vin und Punsch und .... Likør … und meget betre end som det verdammte Bræntvin!" {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Ich bin alt, aber ich bin glücklich, Ich liebe immer, ich … liebe … </poem>}}}} … Dummes Zeug … naa, ja det var i de forovergaaede Dage … Ach … den Moralität!" Næppe har nogen Katholik før Reformationen følt sig mere syndefri og stor efter at have betalt<noinclude><references/></noinclude> ryxs1a8aj3p0fgps3n7zpdtg8qfith0 104 21998 472671 40954 2026-08-12T18:43:08Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:152 mod 2}}|0|152}}|Hertugen.|{{#ifeq:{{#expr:152 mod 2}}|1|152}}}} {{streg}}</noinclude>mellem Buskene paa Gærdet. Buskene lukkede Udsigten for den attenaarige Møllersvend, men han var vist forresten lige glad. Da den korte Pibe var røget ud, heldte han Saucen af Svampedaasen og Asken af det store Træhoved ud i Kjørevejens vaade Hjulspor, morede sig en Stund med at se Asken drukne i Vandet og Saucen farve det. Da de forskjellige Stoffer havde forenet sig i en solid Blanding, greb Møllersvenden til en ny Morskab. Han spyttede til Maals efter en bestemt Sten i Diget, som sprang frem mellem Buskekrattet og hvælvede sig med sin fugtige krumme Flade gulrød ud i Solskinnet. Men, forat denne Sport skulde kunne opnaa det ønskede Maal, gjordes der store Krav til Projektilets langtrækkende Evne. Efter en Snes mislykkede Forsøg opgav Møllersvenden den, saâ sig om efter Noget, der kunde beskjæftige hans Tanker, fandt Intet og gav sig med Hengivelse i sin Skæbne til at nynne: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Var du min, din Spidslærke, ja saagu' fik du Hug, </poem>}}}} fortsatte saa Strofen fløjtende, fløjtede derpaa Melodierne til andre Sange, han havde hørt paa Markeder og i Krostuer, som: "O Ægtestand, o slemme Ægtestand, faldera," "I Lothringen, det skjønne Land, — der levede en Jægersmand; — hans Bord var fuld af Vildt og Vin; — Napoleon ham kaldte sin" og var just ved at intonere: "En gammel Abbedisse — har ingen Ro tilvisse", da noget stærkt Farvet i kort Lundetrav svingede om Gærdets {{bindestreg1|Krum}}<noinclude><references/></noinclude> hyq70drurwtt3xvay1flv9zx34fx012 104 22010 472667 40973 2026-08-12T18:41:45Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:161 mod 2}}|0|161}}|Hertugen.|{{#ifeq:{{#expr:161 mod 2}}|1|161}}}} {{streg}}</noinclude>{{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Og hvis du vil vide, hvor Kjærligheden gror. saa er det i en yndelig Havge. </poem>}}}} men "ded ha'de hun itte obselveret videre paa, ikke," … og saa varede det jo noget, inden hun "obselverede, at Mette var kommen skidt afsted," og saa gik'et jo, som det gik." Drengen, der blev kaldt Lars, kom naturligvis paa Sognet, der nu betalte baade for ham og Moderen hos Husmandsfolkene. Men Husmandskonen beklagede sig over, at Karte-Mette "havde slavet sig paa Vidtløftighed." Husmandsfolkene vogtede sig vel for at tage hende med til Marked, men, naar hun saâ sit Snit, gjorde hun sig usynlig. Det var ikke Husmandsfolkenes Lejlighed at anstille omhyggelige Efterforskninger, og, da Mette gjerne kom tilbage efter faa Dages Forløb, brød de sig efterhaanden lidet om hendes Udflugter, og det var aldeles unyttigt at spørge hende, hvor hun havde været henne, thi hendes Svar var altid det samme som det, hun i sin Tid gav Birkedommeren: "Ded ka' je'tte sige Novet til." Husmandsfolkene undlod naturligvis ikke at besøge Markederne i Kjøbstaden, naar de kunde faa Plads paa en Gaard- eller Boelsmands Vogn. Saa blev Karte-Mette og hendes Dreng betroede til nogle Indsidderfolk. Drengen vogtede de paa, men Moderen lod de løbe, hvorhen hun vilde. Hun brød sig slet ikke om Drengen, kjærtegnede ham aldrig og brød sig ikke om, at han fik Hug af Plejefaderen, naar han var fuld. Naar Husmandskonen tog Lars i Forsvar, og det kom til haandgribelige Scener {{bindestreg1|mel}}<noinclude><references/></noinclude> 7dcsrrnk9nndofj530bbvuon4ons6su 104 22042 472666 41020 2026-08-12T18:41:20Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:190 mod 2}}|0|190}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:190 mod 2}}|1|190}}}} {{streg}}</noinclude>som en sjællandsk Tærningekapitæl fra den romanske Tid til en klassisk ionisk Form, eller simplere sagt, den havde i Grunden ingen Form. Og dog saâ hun godt ud. Hun passede til sit Arbejde og stod som en god Staffagefigur i dette Landskab, som om hun var groet op netop af denne Jord med samme Ret som Træerne, Græsset og Sæden. Mens hun malkede, sang hun: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Og Ungersvenden sagde til sin Pige: Jeg elsker kuns aleneste ''dig''; vi ere jo hinandens Lige, og derfor skal du gjengjælde mig. Og gjør du det ikke, o Pige! da kan jeg ej beholde mit Liv, da synker jeg i Dødens kolde Rige, hvor Skaberen aldrig siger: Bliv! </poem>}}}} Da hun havde faaet Ende paa denne tragiske Strofe af sin Vise, slog hun en Latter op, saa det gav Ekko hen over Søen, saa den sorte Hund gøede paa Bakken, saa et Par Frøer af Skræk plumpede helt kluntet ud mellem Rørene. Ja endog Grisen, der beboede et Brædehus paa Bakkehældet, fandt sig foranlediget til ved et Par korte Grynt at stadfæste sin Tilværelse. Marie saâ den langtvoxede Karl paa Gaarden ligge udstrakt foran hende i Græsset. Der havde han nu for Resten ligget den hele Sommer, saa længe Kvæget havde været ude, og med sine store brune Øjne vexelvis gloet i Luften og paa Marie, sukket og konverseret paa sin Vis, alt mens hans<noinclude><references/></noinclude> 5tbfwsyh31v42r0yw7cht0co4hmeetg 104 22047 472669 41025 2026-08-12T18:42:26Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:195 mod 2}}|0|195}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:195 mod 2}}|1|195}}}} {{streg}}</noinclude>deriblandt en Andrik, som ogsaa var hvid. Jeg passede paa det Øjeblik, som jeg ikke nu nærmere vil udvikle, og lagde flere saadanne halvskrællede Hesselkjeppe foran Vedkommende. Med stor Opmærksomhed betragtede mine spændte Øjne hver Dag det næste Kuld Ællinger, hver en af dem var, som Digteren siger {{venstremargen|3em|{{smaller block|<poem> :::::::::::saa gul, og rund og ren, ret som en Æggeblomme, der nylig har faaet Ben, </poem>}}}} Men se! da de voxede til, vare de alle hvide uden Undtagelse. Dristig meldte jeg det til Skolelæreren. Han advarede mig for Rationalismen, det vil sige Forstandens Hovmod. Fra den Dag frygtede han mig med Misundelsens Lavhjærtethed og den nedrige Tænkemaades onde Øjne. Præsten var klogere. Sikkerligen har han i Løndom anerkjendt, at jeg kunde blive ham en farlig Kritikker, Konkurrent eller Bedømmer. Han læste med mig, og ved nogle Bønders Hjælp kom jeg paa Højskolen, da jeg i to Aar havde tjent Præsten, mere som Discipel end som Tjenestedreng. Tror Du, Læser, at det var af kristen Kjærlighed, han fik Bønderne til at give mig de gjerrigt og karrigt tildelte Penge? Du fejler da, kjære Læser! Atter af Frygt for min bestandig videre voxende Aandskraftighed, som vilde vide Besked, om Kristus havde maattet leve et Liv ligesom paa denne Klode paa andre Planeter, ifald de beboedes af Mennesker. Se selv og dem, om jeg ikke havde noget Filosofi i min Tankegang? Præsten studsede, men jeg disputerede ham imod,<noinclude><references/></noinclude> fvto9hsa2xm85uqnfl1n2eqs8h46933 104 22067 472668 41045 2026-08-12T18:42:02Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:213 mod 2}}|0|213}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:213 mod 2}}|1|213}}}} {{streg}}</noinclude>Barndom, og Lirekasser og Harmonikaer som ved Markederne i Kjøbstaden, og ikke Orgelværk som hver Søndag i Kirken, men Basuner som ved de store Højtider i Kjøbstaden, naar de lød vældig ud fra Kirketaarnets fire Lydhuller. Rundtom ringede Klokker, ja de kimede som mellem Paaske og Pinse, og der var en Kvidren af Lærker og Spurve, Klukken af Nattergale og Drosler og Rørsangere — ikke en eneste Krage eller Allike eller Ravn eller Hane forstyrrede Koncerten ved Vrælen eller Galen. Da hun skulde se paa Niels, saa havde han en skinnende rød Kjole og hvide Buxer paa ligesom Kammerherren paa Borreskov, den Dag han fulgte sin Kone, hendes Naade, til Jorden, og tilmed havde han Guldepauletter paa Skulderen og hvid Fjer i Hatten ligesom Amtmanden i Kjøbstaden, naar han mønstrede Borgerkoret paa Kongens Geburtsdag. Hun saâ ned ad sig selv — og se, hun var i hvid Atlaskeskjole med langt Slæb, ligesom Herredsfogdens Datter, den Dag hun havde Bryllup med den unge Doktor i Uggerløse. Hendes Haand gled bagtil — og se — hun havde ligesaadant et gevaltig udbrusende Bagstykke, som de fineste Damer i Kjøbstaden havde baaret i de sidste Aar. Niels trak en Harmonika frem, som han havde gjemt under sine røde Kjoleskjøders hvide Atlaskes Foder, spillede og sang: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Marie, hvorhen vore Fødder end træde, er Blomster og Sang og Skjønhed og Glæde, og vi ere Herrer paa hele jorden, og derfor est den et Paradis vorden … </poem>}}}} {{streg|5em}}<noinclude><references/></noinclude> n57nhv3azaxkowq2o7pa117kff0knpj 104 22089 472663 41106 2026-08-12T18:39:26Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:227 mod 2}}|0|227}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:227 mod 2}}|1|227}}}} {{streg}}</noinclude>Fred. Hun kneb da enten Øjnene tæt til eller holdt dem skarpt fæstede paa den lille Smule Vand, hun behøvede til sin Dont. Paa den Maade holdt hun alt "det indvendige Skab" i Ave. Det lindede da farlig igjen at komme op, hvor Alt dækkede for Synet. Der kunde En have Fred! Saa kom Efteraaret og rev den ene Rift efter den anden i de skjærmende Løvgardiner. Og saa falmede Resterne saa skammelig som uægte farvet Bomuldstøj. Naar hun kom ind i den tidlige, dæmrende Morgen, hvor Alt ned mod Søen laa i Taage, gik det godt an. Der havde Marie Sind til at synge som midt om Sommeren og afleverede ud i Disen Visestumper som f. Ex.: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Den, som sørger, den, som græder, glædes skal i Himmerig, gaa i hvide Silkeklæder, fryde sig foruden Svig. Selv paa Jordens favre Sletter er der store Glæder til; syng i stjerneklare Nætter, Pigelil! til Strængespil. </poem>}}}} Hun kunde rent lade være at tænke paa, hvad hun sang, vugge sig i den tarvelige Melodi og i de trivielle Rhythmer og bagefter, naar Ordene randt hende i Hu, le ad dem som noget Vrævl, der kunde være godt nok for Niels og saadan nogle taab'lige Rade. Saa lettede Taagen, saa dirrede Duggen i de lange Traade af Edderkoppespind, der viftede frit<noinclude><references/></noinclude> 5hc0sknticrgiwp3d3zbwncj3nd9xij 104 22107 472662 41130 2026-08-12T18:39:04Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:244 mod 2}}|0|244}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:244 mod 2}}|1|244}}}} {{streg}}</noinclude>deres gode Tøj paa, og nu ligger de vel og sviner med det paa Stengulvet ude i Haveforstuen. Langsomt og langt rejste Marie sig op, karmoisinblussende paa Kinderne og med rødkantede Øjne. Haaret var saa forpjusket som en næsten moden, gul Rugmark efter en Tordenbyge. Hun maatte ud gjennem Gangen og passere den aabne Dør ud til Gaarden. Hun holdt Forklædet op for den venstre Side af Ansigtet, den, som vendte ud til Gaarden. Mads sang: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Og Pigen græd saa sørgelig, han kunde ikke faa den Karl, hun havde udvalgt sig med sine Øjne blaa. Nu rendte han jo Landet om, ::Hej didel dom! og aldrig han tilbage kom, ::Didelomdom! Thi han fandt andre Piger. ::Didelomdom! I alle Jordens Riger der findes nok af Piger. der vil paa Bummelom. ::Bummelom, bom, bom! </poem>}}}} Marie var længst forsvunden ind i Stuen, inden Sangen var endt. Men Gartner Kjeldsen havde ikke kunnet bevare Værdigheden. Han stod og lo op ad Stammen paa et Bøgetræ, som stod i Gaarden. "Sikken noget Bondevrævl!" sagde han. "Det<noinclude><references/></noinclude> 0tja67ygwuu65u5w1w5gangbspwk038 104 22108 472670 41131 2026-08-12T18:42:45Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:245 mod 2}}|0|245}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:245 mod 2}}|1|245}}}} {{streg}}</noinclude>er Skade, Du ikke er gaaet til Aaperaen<ref>Operaen.</ref>, Mads. Kan Du flere af den Slags?" "Ja det mankerer det ikke paa." Og Mads stemmed atter i: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Saa mangen Pige skaber sig ::og er saa haard og grom,<ref>Sjællandsk Udtale af ''grum'' og ''dum''.</ref> Med Alderen det taber sig, ::saa bliver hun saa from. Saa siger hun: Mads Madsens Søn, ::nu skal jeg elske dig i Løn. I Ungdoms Dage var jeg dom, ::men nu er jeg saa from! ::::Kom til mit Bryst ::::til Elskovs Lyst! Der vil jeg finde til min sene Alder Trøst. </poem>}}}} "Hold nu Mund, Mads! … Men, siden Du har Tid til at digte og udgranske saa meget Sludder, saa har Du vel ogsaa Tid til at se herind i Vinter en Gang om Dagen eller to og hjælpe mig med at paase Haven og Kre'turet?" "Ja—a—a … Ne—e—j. For enten skulde det være fast Tjeneste eller slet ikke Noget. For jeg er da lovlig ung til at være Arbejdsmand, synes jeg." "Hm! Ja, naar Du vil nøjes med, hvad jeg vilde kalde en klejnmæssig Løn, og lade være med at se for tidt til Skovløberhuset derovre, saa …" {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> c5rajkondcv6ge9xaipnnu533qquqf4 104 22120 472664 41147 2026-08-12T18:39:50Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:255 mod 2}}|0|255}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:255 mod 2}}|1|255}}}} {{streg}}</noinclude>med Højtidelighed, Det hele Beløb skal blive kontant tilbageleveret. Hvor {{sp|mæget}} (bogstavret udtalt) giver den Dragede almindeligvis, Marie?" "Det maa Du selv hitte ud," svarede hun bestandig grædende. "Vil Du følge mig, Marie?" "Nej, Gu' vil jeg ej". "Ja, ja, Marie, saa kan jeg gjøre det alene", sagde Mads med et Suk, men dog stolt af, at, hvad han havde i Sinde, vilde være endnu ædlere, hvis Marie ikke var Vidne dertil. Mads fandt Aaget lænet op mod en Væg. Han hæftede begge Spande i Krogene og bar dem forsigtig ud af Stalden for ikke i Mørket at støde imod og at spilde, satte dem derefter ind i det lille Rum, der tjente til Mælkestue. Morgenen dæmrede stærkt, da han kom ud. Et hvidt, svagt blaanende, uendelig tyndt vævet Taagenet laa ud over den endnu slumrende Sø; over Træer og Gærder hang Rimfrosten let strøet. Mads gik over til Skovløberens. Han var stolt i Sindet og smaasang, mens han svingede den ene Blikspand, han havde taget med sig: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Til General du kan dig slaa, mens Fjender Græsset bide; men "Deseplin" du holde maa, det skal du bare vide, og dæmpe "nør" din Lidenskab, som volde kan dig meget Tab, se derfor til i Tide. </poem>}}}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> 1cnq36iedjjrvw5f7hg6koxcsie1d9k 104 22122 472661 41149 2026-08-12T18:38:20Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:257 mod 2}}|0|257}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:257 mod 2}}|1|257}}}} {{streg}}</noinclude>Denne Gang knyttede han Haanden ud i den vide Verden, hvor hans Medbejler Niels færdedes, og saa sang han: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> Nu skal vi kappes om, hvo fø'st til Maalet monne komme. Jeg uforsagt uddeler Bø'st. til Kampen vel er omme. </poem>}}}} Da Mads kom ind i Liselysts Gaard, var hans Mod faldet nogle Grader. For Marie, det var saadan en sær Tøs. Hun var ikke saadan til at regne ud, som ellers Fruentimmerne var; hun havde Fornemmelser … ja hille den lynende Syge … de rendte op baade til Sol, Maane og Stjerner! Det var et hejst mærkeligt "Bundefruentømmer", naar man tænke paa, at hun var falden efter jordløse Husmandsfolk langt paa den anden Side Spodsbjerg, langt ud af Kallundborgvejen. Det skulde da være det, at hendes Broder var bleven Slagtersvend i Holbæk. Ka' ské det var derfra, hun havde Fornemmelserne. "Det var forbandet, jeg ikke tog en Bajer hos Skovløberkællingen for at faa Korasje", tænkte Mads. "For hun havde kanske givet den ganske gratis i Tilgift for det, hun tjente paa Mælken." Skulde han løbe over igjen og tinge eller betale sig "Bajeren" til? Nej, han vilde "tvinge nør sin Lidenskab". Hans Expedition havde været saa kortvarig, at Marie endnu stod i det Udhusrum, der baade var Lager for Gartnersager, Pulterkammer og Mælkestue,<noinclude><references/></noinclude> kwd7ypeavp1v8ytrl9sncv5zznnsrzm 104 22160 472672 41190 2026-08-12T18:43:32Z MGA73 457 smaller block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Peter Alberti" />{{hoved|{{#ifeq:{{#expr:290 mod 2}}|0|290}}|Kjærestesorg.|{{#ifeq:{{#expr:290 mod 2}}|1|290}}}} {{streg}}</noinclude>Paa Tabouretten foran den sad Marie og holdt Niels i Haanden. Han laa ned, og af og til hørtes hans lydelige Aandedræt. Det lignede et Barns Graad. Pludselig rejste han sig op med forvildede Øjne. Sagte lagde Marie Armen om ham, lod hans Kind støtte sig til sin som et Barns til sin Moders. En svag Klynken udgik fra den Syge. Tungere og tungere sank han ned paa Maries Skulder. Han var falden i Søvn, sukkede og klynkede endnu i Søvne. "Saa skulde da ogsaa… brølte den ene af de to kortspillende Patienter … den Onde … Din Snydertamp!" Og ud fôr en skrækkelig afmagret Skikkelse med tynde hæslige Ben og endnu hæsligere Kæmpefødder ud af Sengen og over mod sin Nabo. Han rykkede ham i Haaret, og de begyndte at slaas. Niels vaagnede og nynnede: {{venstremargen|5em|{{smaller block|<poem> ::Over mig er Naaden dalet, jeg er frelst ved Lammets Blod. </poem>}}}} … jeg kan ikke synge mere. Hvor er Jakob Jonas Vimmelbjerg? … Jonas … Jonas! "Jeg skal Hække din Hjerneskal," brøltes der fra den anden Ende af Stuen "… Din …" (Ordene kan ikke skrives). De rev begge hinanden i Haaret. Døren gik op. Konen, der passede de Syge, en Kæmpe af et Fruentimmer, kom ind. Hun tog et Tag i Deliristen og befordrede ham op i Sengen under en Salve af ligesaa raa Skjældsord, som de Kortspillende havde anvendt indbyrdes, og med en<noinclude><references/></noinclude> cwrp3u0j4ydbpi5ojvzpau4tv7ppcdb 104 24924 472675 472629 2026-08-12T18:45:37Z MGA73 457 bytter om på sp og c af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|104}}</noinclude><section begin="§109"/>det opløste Thing vedtagne Beslutning, kommer den første og ikke den anden Passus i Grl. § 53 til Anvendelse. En Undtagelse fra de anførte Regler danne dog Finantsloven og Tillægsbevillingsloven, hvilke efter Grl. § 48 skulle behandles først i Folkethinget og følgelig ikke kunne behandles som Landsthingsforslag. Saafremt Landsthinget derfor allerede før Udsættelseu har behandlet en i det opløste Folkething vedtagen Finantslov, maae de tidligere Forhandlinger tabe deres Gyldighed, og Lovforslaget paany forelægges i Folkethinget. See om disse Spørgsmaal Landsthingstidende 4. Session Sp. 905-7, 909-418, Folkethingstidende 4. Session 2. Samling Sp. 105-6, 128-29, mfl. {{c|__________}} <section end="§109"/> <section begin="§110"/>{{c|<big><big>'''Fjerde Afsnit. Om Rigsdagens Rettigheder.'''</big></big>}} {{c|{{sp|<big>§ 110. Om Rigsdagens Rettigheder i Almindelighed.</big>}}}} Man pleier at inddele Rigsdagens Rettigheder i Kollegialrettigheder og Repræsentativrettigheder. De kollegiale Rettigheder ere de, som tilkomme Rigsdagen og dens enkelte Afdelinger som Korporationer. Paa Grund af Rigsdagens Deling i Folkethinget og Landsthinget finder det imidlertid kun undtagelsesvis Sted, at kollegiale Rettigheder udøves af Rigsdagen som saadan, s. Folkethingets Forretningsorden § 45, Landsthingets Forretningsorden, Tillæg § 2, hvorimod de i Reglen udøves af de enkelte Thing, hvert for sig, eller af den forenede Rigsdag. Som saadanne Kollegialrettigheder kunne især nævnes Retten til at prøve og afgjøre Gyldigheden af Medlemmernes Valg, s. Grl. § 54, Retten til at vælge Formænd og andre Bestillingsmænd, s. Grl. §§ 60, 67 , og Retten til at fastsætte de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordenens Opretholdelse, s. Grl. §§ 66, 67, jfr. ogsaa Grl. §§ 21, 57, 65. Til denne Klasse af Rettigheder maa uden Tvivl ogsaa henregnes den særegne Ukrænkelighed, som ved Grl. § 43, <section end="§110"/><noinclude><references/></noinclude> olp0n1x6l8n1mt786hrn7hslfcpdbrg 10 26638 472679 80671 2026-08-12T19:15:03Z MGA73 457 MGA73 flyttede siden [[Skabelon:Lb]] til [[Skabelon:Monospace]] hen over en omdirigering: Lb er ikke særligt sigende og Monospace (og Mono) er dominerende på andre wikier 80671 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-family: monospace;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude>Til markering og formatering af tekst sat med "latinske" typer i en tekst i øvrigt sat med fraktur. Typisk brugt ved latinske fraser. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner|{{PAGENAME}}]]</noinclude> st5uadycdbhx46i8dlacxy5g9nyjzmq 472688 472679 2026-08-12T19:24:28Z MGA73 457 472688 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-family: monospace;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> {{dokumentation}}</noinclude> hfjxwhjzlv3pajowvgjcu91anb21if5 106 26893 472676 49383 2026-08-12T18:46:04Z MGA73 457 472676 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Rigsretten |Titel=[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] |Bind= |År=1877 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=5 |Sorter= |Status=K |Sider='''I. Retsforhandlinger:'''<pagelist from=5 to=268 5=Forside 6=blank 7="Indhold." 8="Retteblad" 9=1 /> '''II. Bilag:'''<pagelist from=269 269=Forside 270=blank 271="Indhold. I" 272="Indhold. II" 273="Indhold. III" 274="Indhold. IV" 275="Indhold. V" 276="Indhold VI" 277="Indhold. retteblad" 278=blank 279=1 465=Tegning 466=Blank 467=187 to=488 /> |Bindoversigt=<br> * [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf|1ste sag (1856)]] * [[Indeks:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf|2den sag (1877)]] * 3die sag (1877) * 4die sag (1910) * 5te sag (1995): Bind I. Bind II. Bind III. |Width= |Bemærkninger={{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/6}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/7}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/271}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/272}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/273}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/274}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/275}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/276}} {{Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/277}} |Header={{hoved|{{midsize|<ref></ref>}}|{{{pagenum}}}|{{midsize|<ref></ref>}}}} |Footer=<references/> |Licens={{PD-DenmarkGov}}{{PD-old-70-1923}} }} jd2tlncj3ng8ck3v9sm1uy62detv7mn 104 26901 472656 48943 2026-08-12T18:30:13Z MGA73 457 fine block 472656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{sp|<big><big>'''Indhold.'''</big></big>}}}} {{streg|3em}} {{fine block|{{h|Side.{{afstand|0.5em}}}} {{Dotted TOC page listing||Rigsrettens Medlemmer|1, 5, 6, 9, 41.|col3-width=7em}} {{Dotted TOC page listing||Anklagebeslutningen og Udnævnelsen af en offentlig Anklager|2.}} {{Dotted TOC page listing||Bestikkelsen af en Forsvarer |3.}} {{Dotted TOC page listing||Stævningen|3.}} {{Dotted TOC page listing||Indsigelse mod Rettens Medlemmer|5.}} {{Dotted TOC page listing||Vurderingsforretning over Frederiks Kirkeplads m. m.|6.}} {{Dotted TOC page listing||Udsættelse af Sagen|7, 39.|col3-width=3em}} {{Dotted TOC page listing||Fremlæggelse af Anklageskriftet med Bilag|10.}} {{Dotted TOC page listing||Omdeling deraf til Rettens Medlemmer|10.}} {{Dotted TOC page listing||Rettens Kjendelse i den Anledning|38.}} {{Dotted TOC page listing||Yderligere Fremlæggelse af Dokumenter ved Anklageren|42.}} {{Dotted TOC page listing||{{afstand|4em}}—{{afstand|4em}}—{{afstand|4em}}—{{afstand|3.8em}}ved Forsvareren|43.}} {{Dotted TOC page listing||Fremlæggelse af en Dokumentakt|42.}} {{Dotted TOC page listing||Indsigelse fra Forsvarerens Side med Hensyn til den Form, hvor­under Sagen er anlagt og fremmet|43.}} {{Dotted TOC page listing||Hovedforhandlingens Paabegyndelse|44 jfr. 42 og 43.|col3-width=8em}} {{Dotted TOC page listing||Anklageskriftet|44.}} {{Dotted TOC page listing||Vurderingsforretningens Afhjemling|62.}} {{Dotted TOC page listing||Dokumentationen|65.}} {{Dotted TOC page listing||Anklagerens Foredrag|107.}} {{Dotted TOC page listing||Forsvarerens Foredrag|144.}} {{Dotted TOC page listing||Anklagerens Gjensvar|212.}} {{Dotted TOC page listing||Forsvarerens Slutningsforedrag|246.}} {{Dotted TOC page listing||Dommen|258.}}}} {{streg|8em}} {{streg|8em}}<noinclude><references/></noinclude> c576zy43clbh95x0fy5pfpo7z3mo49t 104 26904 472654 345887 2026-08-12T18:29:31Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|1ste Retsmøde.|'''4'''|Stævning.}}}} {{venstremargen|2em}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary"</noinclude>|- |style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 1.0em;" | {{midsize|2)}} |style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| {{midsize|Forhenværende Conseilprcesident og midlertidig Finants­minister, Overkammerherre, Lehnsgreve {{sp|L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg,}} boende Amaliegade Nr. 5,}} |- |style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 1.0em;" | {{midsize|3)}} |style="text-align:left; vertical-align:top; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.0em;"| {{midsize|Forhenværende Conseilprcesident og Finantsminister, Kammerherre, Geheimekonferentsraad {{sp|C. A. Fonnesbech}}, boende St. Annæ Plads Nr. 15 i Stuen,}} |} {{midsize|at møde for Rigsretten, som holdes i Landsthingets Forsam­lingssal paa Christiansborg Slot, Lørdagen den 24de Marts førstkommende, Formiddag Kl. 10, for Sigtelse at modtage. Demonstration og Paastand at anhøre, Tilsvar at give og Rigsrettens Dom at modtage til Straf, Erstatning og andet Ansvar i Anledning af deres Embedsførelse, nemlig førstnævnte {{sp|A. F. Krieger}}, fordi han den 19de Juni 1874 har an­taget et fra Etatsraad {{sp|Tietgen}} under 30te Mai s. A. frem­kommet Tilbud om Overtagelse af Marmorkirke-Pladsen med derpaa værende Ruiner, Materialier og Bygninger paa Vilkaar, ved hvis Indhold og Beskaffenhed Ministeren har over­skredet sin Competence og tilsidesat Statskassens Tarv, og de to sidstnævnte {{sp|L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg}} og {{sp|C. A. Fonnesbech}} for at have fuldbyrdet den saaledes indledede Retshandel ved at underskrive henholdsvis Købs­kontrakten og Skjødet om den paagjældende Eiendom, samt til at udrede Sagens Omkostninger. {{afstand|3em}}Ligeledes indstævnes til samme Tid og Sted de Anklagedes beskikkede Defensor, Høiesteretsadvokat {{sp|Klubien}}, boende Holmens Kanal Nr. 4, 3die Sal. {{afstand|3em}}Til Bekræftelse under Rettens Segl og Justitssekretærens<br> {{afstand|8em}}Underskrift. {{afstand|3em}}Kjøbenhavn den 10de Marts 1877. {{c|(L. S.)}} {{h|{{sp|Schønning.}}{{afstand|8em}}}} {{afstand|3em}}Mig lovlig forkyndt Onsdagen den 14de Marts 1877 og Afskrift meddelt. {{h|{{sp|C. A. Fonnesbech.}}{{afstand|6em}}}} {{afstand|3em}}Mig forkyndt Onsdag den 14de Marts 1877 og Afskrift meddelt. {{h|{{sp|L. H. C. H. Holstein.}}{{afstand|6em}}}} {{afstand|3em}}Aar 1877 den 14de Marts er denne Rigsretsstævning lovlig forkyndt for forhenværende Finantsminister A. F. Krieger personlig paa hans Bopæl, Rosenvænget Nr. 23, for forhenværende}}<noinclude></noinclude> 0umr2adnjnamc7y2fuo7xeso6qb80lu 104 26905 472655 48926 2026-08-12T18:29:42Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Udtræd. af Medl.|5|1ste Retsmøde.}}}} {{venstremargen|2em}}</noinclude>Conseilpræsident, Overkammerherre L. H. C. H. Holstein-Holsteinborg personlig paa hans Bopcel, Amaliegade Nr. 5, for forhenværende Conseilproesident, Finantsminister, Kammer­herre C. A. Fonnesbech personlig paa hans Bopæl, St. Anna Plads Nr. 15, og for Høiesteretsadvokat Klubien per­sonlig paa hans Bopæl, Holmens Kanal Nr. 4, og afleveret Gjenpart til hver især, hvilket herved tilstaaes. {{c|{{sp|J. A. Büthner.}}{{afstand|8em}}{{sp|F. Ballerup.}}<br> Bude i Justitsministeriet.”}}</div> {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Fra Høiesteretsassessor Klein har jeg modtaget en Skrivelse af 15de d. M., hvori han an­drager, at han, paa Grund af at han som daværende Justitsminister har været Kollega med de Paagjældende, navnlig paa den Tid, da de paaklagede Regjeringshandlinger have fundet Sted, tror som Medlem af Rigsretten ikke at burde deltage i Paakjendelsen af nærvcerende Sag. Dette Andragende har været forelagt Rigsretten, der ikke har fundet Noget at erindre imod, at Høiesteretsassessor Klein paa den af ham anførte Grund ikke i denne Sag tager Seede i Rigsretten. Da saaledes Høiesteretsassessor Klein udtræder, ville Bestemmelserne i Grundloven af 28de Juli 1866 § 68 medføre, at et af de af Landsthinget valgte Rigsretsmedlemmer ligeledes vil have at fratræde; dog skal jeg ikke herom nærmere udtale mig, forinden jeg i Overensstemmelse med Forskriften i Rigsretslovens § 46 har opfordret saavel den offentlige Anklager som Forsvareren til at erklære, om de maatte have Indsigelser at fremsætte mod noget af Rigsrettens Medlemmer, i hvilken Anledning jeg først skal give Ordet til den offentlige Anklager. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Efter den Meddelelse, den høitærede Formand nu har gjort, har jeg ingen Indsigelse at gjøre imod noget Medlem af den høie Ret. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Jeg har paa de Anklagedes Vegne ingen Indsigelse at fremsætte mod noget Medlem af Rigsretten. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Der fremkommer saaledes fra Parternes Side ingen Indsigelse mod noget af Rettens {{bindestreg1|Med|Medlemmer}}<noinclude></noinclude> baqbafz55axwr2qm3e1krw2755fsxiw 104 26908 472653 48929 2026-08-12T18:29:16Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|1ste Retsmøde.|6|Andr. om Vurderingsforr.}}}}</noinclude>{{bindestreg2|lemmer|Medlemmer}}. Jeg skal da, i Forbindelse med hvad jeg før tillod mig at antyde, bemærke, at det paa Grund af Høiesteretsassessor Kleins Udtrædelse vil, ifølge Bestemmelserne i den anførte Paragraf i Grundloven af 1866, være nødvendigt, at ligeledes et af de af Landsthinget valgte Rigsretsmedlemmer fratræder, hvilket, som Forholdet nu stiller sig, i Medfør af den ommeldte Paragrafs Forskrift vil tilfalde Bankdirektør {{sp|Ussing}}. {{afstand|3em}}Det nævnte Medlem forlod derefter Salen. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Jeg har Grund til at antage, at den offentlige Anklager vil til Rigsretten indgive et Andragende angaaende Erhvervelse af en Vurderingsforretning over Frederiks Kirkeplads m. m.; dette Andragende skal jeg, efter at det af Anklageren er blevet fremlagt, bede Sekretæren at oplæse. {{afstand|3em}}Det nævnte Andragende fremlagdes af {{sp|Anklageren}} (Hørup) og oplæstes af {{sp|Sekretæren}} (Thrane) saalydende:<br> {{afstand|3em}}{{midsize|I Anledning af Rigsretssagen angaaende Frederiks Kirkeplads m. v. vil det formentlig være nødvendigt saavel til Sagens rette Oplysning som til Fastsættelsen af den endelige Erstatningspaastand at erhverve en sagkyndig Taxation over den paagjældende Eiendoms virkelige Værdi. I Henhold til Lov om Rigsretten § 35 tillader jeg mig derfor at indstille, at den høitcerede Ret maatte anordne det i denne Henseende Fornødne. Jeg tillader mig at foreslaa, at Taxationsmændenes Antal bliver 4, og det vil da blive disses Opgave at skjønns dels over hele Pladsens Salgsværdi, naar den tænkes ryddeliggjort til Udparcellering og Bebyggelse, uden anden Indskrænkning end den for et hensigtsmæssigt Salg fornødne Henlæggelse af Grund til Gade og Passage, dels over Værdien af de Etatsraad Tietgen til Bebyggelse overladte Grunde, og endelig over Værdien af det paa Ejendommen værende Materiale.}} {{afstand|4em}}{{midsize|Kjøbenhavn, den 23de Marts 1877.}} {{h|{{midsize|Ærbødigst{{afstand|8em}}<br> {{sp|V. Hørup.{{afstand|4em}}}}}}}} {{afstand|4em}}{{midsize|Til}}<br> {{afstand|3em}}{{midsize|Rigsretten.”}} {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): I Anledning af dette Andradragende skal jeg bemærke, at det formentlig vil være rettest,<noinclude><references/></noinclude> kg4degb21ml0gvyto74d14unfehzzim 104 26909 472652 48792 2026-08-12T18:29:04Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Andr. om Vurderingsforr.|7|1ste Retsmøde.}}}}</noinclude>at det overlades til der; offentlige Anklager at foranstalte saadan Vurderingsforretning optagen, og at der her til Protokollen af Rigsretter: meddeles ham den dertil fornødne Bemyndigelse. Hvis ingen Erindring herimod gjøres af noget af Ret­tens ærede Medlemmer, vil jeg antage, at Retten er enig i, at der forholdes saaledes, som af mig angivet, og jeg bemyn­diger da herved paa Rigsrettens Vegne den offentlige Anklager til, paa Grund af det af ham indgivne Andragende, at foranstalte det Fornødne til Optagelse af den deri ommeldte Vurderingsforretning, i hvilken Anledning han vil have at hen­vende sig til et af Vidnekamrene under den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret for at erholde Vurderingsmænd udmeldte. Denne Forretning vil, under Forudsætning af at den inden det næste Retsmøde er endelig sluttet, være af Vurderings­mændene paa lovlig Maade at afhjemle her i Rigsretten, og jeg skal rette den Anmodning til den offentlige Anklager, at han vil drage Omsorg for, at Vurderingsmændene derom mod­tage den fornødne Meddelelse.<br> {{afstand|3em}}Der staar i denne Sag for Tiden endnu kun tilbage, at der fra den offentlige Anklagers Side fremsættes Begjæring om Udsættelse; thi at en saadan vil være nødvendig, er en Selvfølge, eftersom der ikke kan være Tale om allerede i Dag at indlede Hovedforhandlingen i Sagen. Den offentlige Anklager har Ordet. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Ja, da det forholder sig, som Rettens høitærede Formand nu bemærkede, at der ikke allerede paa dette Tidspunkt kan være Tale om nogen egentlig Forhandling af Sagen, og da det heller ikke har været mig muligt allerede nu at komme saa vidt frem i Forberedelsen, at jeg kunde fremlægge det i Rigsretslovens § 40 omtalte Anklageskrift og de der nævnte Dokumenter, har jeg kun i Henhold til samme Lovs § 43 at udbede mig en Anstand paa 4 Uger, dels for at fuldføre Anklageskriftet og foranstalte den ovennævnte Vurderingsforretning optagen, dels for at foretage det videre Fornødne til at forberede Hoved­forhandlingen i Sagen. {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> nsnjqnzaxq7e2sipbw2apegvcz2m379 104 26910 472657 48793 2026-08-12T18:30:35Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472657 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|1ste Retsmøde.|8|Medd. af Anstand.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Maa jeg spørge, om der fra Forsvarerens Side haves Noget herimod at erindre. ({{sp|For­svareren}}, Klubien: Nei!) Jeg antager da, at Rigsretten vil være enig med Formanden, naar jeg herved bevilger den begjærte Anstand og saaledes udsætter nærværende Sag til Lørdagen den 21de April næstkommende, Kl. 10 Form. {{afstand|3em}}Efter at det Thingbogen Tilførte var oplæst og Thingbogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Med­lemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl. 1. {{streg|8em}}{{streg|8em}}<noinclude><references/></noinclude> 3q2g83uida21h09p41wujspxu3qcq2k 104 26912 472651 48796 2026-08-12T18:28:55Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|10|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg stal i Dag fremlægge det i Rigsretsloven anordnede Anklageskrift tilligemed en Række Bilag til samme. Disse Bilag ere imidlertid kun en mindre Del, en næsten forsvindende Del af det Materiale, som jeg i denne Sag har samlet til Oplysning i samme. Den større Del af dette Materiale er jeg ikke i Stand til idag at fremlægge i Retten. Det, som jeg her tænker paa, som jeg ikke er i Stand til at fremlægge, bestaar i Aftryk dels af Forhandlinger, dels navnlig af Betænkninger, der ere udgaaede dels fra Rigsdagens Udvalg, Finantsudvalg og andre Udvalg, og dels fra Statsrevisionen, dels Betænkninger, der have været forelagte Rigsdagen fra andre Sider, fra Kunstakademiet, fra en af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse nedsat Kommission og lignende. Disse Aftryk er det mig ikke muligt i Dag at fremlægge for Retten, idet jeg ved min Nærværelse her har modtaget Underretning om, at Trykningen af disse Dokumenter er bleven standset ved den høitcerede For­mands Bestemmelse, uden at jeg har været vidende derom, og uden at der i den Henseende er sket nogensomhelst Meddelelse til mig. Dette er Grunden til, at jeg i dette Øieblik kun kan sremlcegge den mindre Del af det Materiale, jeg har samlet, idet jeg ved Formandens Foranstaltning iøvrigt er bleven forhindret i at fyldestgjøre det Bud, som Rigsretslovens § 40 giver den offentlige Anklager om at fremlægge de Oplysninger, han maatte have erhvervet. Det vil findes forstaaeligt, at jeg i den Henseende venter en Meddelelse fra den høitærede Formand. Jeg skal dernæst fremlægge en For­tegnelse over samtlige de Oplysninger, som jeg indtil nu har erhvervet, baade over den mindre Del, som jeg fremlægger, og over den større Del, som jeg ikke er i Stand til at fremlægge. Endelig skal jeg endnu gjøre en Bemærkning om den Taxa­tionsforretning, som jeg i forrige Møde her i Retten blev bemyndiget til at lade optage. Denne Forretning er ikke tilendebragt; Mændene ere blevne udmeldte ved Hof- og Stadsretten den 9de April og have begyndt deres Arbeide. Zeg har modtaget Meddelelse om, at Forretningen vil være tilendebragt inden lang Tid, i alt Fald inden 14 Dage fra idag. Der vilde saaledes for mit Vedkommende ikke være<noinclude></noinclude> 2trcy7zddbqg4tadrmxft1giuhcofyr 104 26913 472650 48798 2026-08-12T18:28:44Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|11|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>Noget til Hinder for allerede idag at foreslaa en Dag til Hovedforhandlingen, som altsaa vilde falde i det tidligste 14 Dage fra idag. Da det imidlertid er mig bekjendt, at den ærede Defensor ønsker og har Brug for en længere Udsættelse, skal jeg ikke gjøre noget Forslag i den Retning men afvente den ærede Defensors Udtalelse. Dertil skal jeg for Øieblikket indskrænke mig. {{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Forsaavidt den offentlige Anklager har bemærket, at han ikke ser sig i Stand til i Dag at fremlægge de Bilag til Anklageskriftet, som han havde ønsket at kunne fremlægge i Retten, og at dette skal hidrøre fra, at der fra Formandens Side er lagt Hindringer i Veien for Tryk­ningen af disse Bilag, skal jeg gjøre opmcerksom paa, at dette turde bero paa en Misforstaaelse. Der blev igaar af Chefen for Rigsdagens Bureau gjort Forespørgsel, om der efter det af den offentlige Anklager yttrede Ønske kunde trykkes et op­givet betydeligt Antal Exemplarer af de Bilag, som Anklageren agtede i et samlet trykt Hefte at fremlægge i Retten i For­bindelse med Anklageskriftet, og som skulde indeholde Alt, hvad han vilde lade høre under Dokumentationen, og at den offentlige Anklager havde ønsket idag at komme i Besiddelse af det opgivne Antal trykte Exemplarer af disse Bilag. Jeg havde Grund til at antage, at der mulig af Anklageren under det offentlige Møde i Dag vilde blive reist Spørgsmaal om, hvorvidt en Omdeling af et faadant Aktstykke til Rettens Medlemmer allerede nu kunde finde Sted, ja, at dette Spørgsmaal mulig kunde blive forlangt afgjort ved Rigsrettens Kjendelse. Jeg svarede Bureauchefen, at jeg ikke antog, at det kunde have nogen Interesse for den offentlige Anklager at komme i Besiddelse af et større Antal Exemplarer af det omhandlede Aktstykke, førend det havde fundet sin Afgjørelse, om en muligvis paatænkt Omdeling af dette Aktstykke til Rigsrettens Medlemmer nu kunne tilstedes, og jeg tilkjendegav derfor Bureauchefen, at det vilde være rettest, at det beroede med den omspurgte Trykning af et større Antal Exemplarer, indtil i alt Fald den offentlige Anklager i den Anledning havde henvendt sig til Formanden, for at der da derom kunde<noinclude></noinclude> qwj3enyyfy8zc7q1dzrndckye3jptx8 104 26914 472646 48957 2026-08-12T18:27:55Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472646 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|12|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>tages ncermere Bestemmelse. Derimod har der ikke fra min Side været gjort nogen Erindring imod, at den offentlige An­klager kom i Besiddelse af eet eller nogle enkelte trykte Exemplarer af det oftnævnte Aktstykke, og at han blev sat i Stand til, saafremt han dertil fandt Anledning, ved Mødet idag at fremlægge samme i Retten; til en saadan Fremlæggelse vilde han da have Leilighed til at knytte alle fornødne Be­mærkninger og vilde have fuld Adgang til, om han dertil maatte finde sig foranlediget, endog at fremkomme med Paastand om, at dette Aktstykke i Forbindelse med Anklageskriftet og som Bilag til samme maatte blive omdelt til Rettens Medlemmer. Saaledes forholder Sagen sig. Naar altsaa den offentlige Anklager ikke nu fremlægger et trykt Exemplar af det omhandlede {{korrektion|trykte Bilagshefte|Bilagshefte|80}} til Anklageskriftet, kan jeg kun sige, at det ikke paa nogen Maade er Formanden, som er Skyld i, at dette ikke sker. Det, der er sket, er kun, at Formanden ikke paa det Stadium, hvorpaa Sagen stod, da Spørgsmaalet blev forelagt ham af Bureauchefen, har fundet sig beføiet til at indvillige i, at et større Antal trykte Exemplarer af det omtalte Aktstykke blev overleveret den offent­lige Anklager, der jo, saalænge Spørgsmaalet om en mulig Omdeling af samme til Rettens Medlemmer var uafgjort, intet Brug havde eller kunde have derfor. Jeg skal forøvrigt gjentage, hvad jeg før sagde, at naar den offentlige Anklager har udtalt, som det synes, med nogen Beklagelse, at der for­mentlig var fra Formandens Side lagt ham Hindring i Veien for i Mødet idag at kunne fremlægge et trykt Exemplar af det paagjældende Aktstykke, saa beror dette paa en fuldstændig Misforstaaelse. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Efter de Bemærknin­ger, vi nu have hørt af Rettens høitcerede Formand, vil det ses, at i alt Fald Skylden for, at jeg ikke kan foretage Fremlæggelsen i det behørige Omfang, ikke ligger hos mig, men ligger i en Misforstaaelse af en Ordre, som den høitærede Formand har givet til Andre. Jeg skal tilføie , at hvis den høitcerede Form and havde henvendt sig til mig i den Retning, vilde Ansvaret have ligget paa mig, saa vilde jeg ogsaa kunne<noinclude><references/></noinclude> 7970d4b957x2qq7hti0vtildqd5v89t 104 26915 472647 48800 2026-08-12T18:28:09Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472647 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|13|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>have sørget for at faa i det Mindste eet Exemplar tilveiebragt her, hvilket jo n er umuligt. Den ærede Defensor rækker mig i dette Øieblik et Korrekturaftryk. Jeg finder imidlertid ingen Anledning til at fremlægge et saadant Exemplar; jeg kan ikke antage, at Retten vilde finde det passende at mod­tage et i høi Grad makuleret og endnu ikke rettet Korrektur­aftryk. Jeg skal derfor afvente, at den høitærede Formand vil meddele mig, hvorledes han har tænkt at give mig Leilighed til at fuldende den Fremlæggelse, som det var mit Hverv at tilendebringe idag. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Jeg turde maaske som Defensor gjøre den ærede offentlige Anklager opmærksom paa, at han svæver i en Misforstaaelse. Det, som Rigsretsloven forlanger frem lagt, er selvfølgelig ikke et {{sp|Aftryk}} af den Beskaffenhed, som det, hvorom her er Tale. Enten den offentlige Anklager har været i Stand til allerede nu at fremskaffe det Aftryk, som ifølge Anordning af Rettens For­mand bliver taget af hans Dokumenter for at lette Arbeidet under Hovedforhandlingen, eller han ikke er bleven i Stand til at fremlægge dette Aftryk, er aldeles ligegyldigt. Den offent­ lige Anklager har ifølge Rigsretsloven at fremlægge et Anklageskrift, og dette er sket. Han har dernæst at fremlægge selve de Dokumenter, han vil paaberaabe sig, ikke {{sp|Aftryk}} af dem, og disse Dokumenter har han tildels tilstede. Selve Rigsdagstidenden og Statsrevisorernes Betænkning og des­lige ere ikke fremlagte, men jeg for mit Vedkommende har ikke det Ringeste imod, at de først foreligge ved Hovedforhandlingen. De fornødne Henvisninger til, hvad der af dem skal dokumen­teres, findes paa den offentlige Anklagers Fortegnelse over Dokumenterne. Den ærede offentlige Anklager overser i Spørgsmaalet om, hvad der nu skal fremlægges, at det er et Spørgsmaal i Forsvarets Interesse. Det er, for at Forsvaret kan forberedes, for at Forsvaret kan faa Udlaan, for at For­svaret kan faa at se, hvorledes den offentlige Anklager stiller Anklagen og hvilke Bevisdata han derfor vil anføre, at Fremlæggelsen nu sker. Det forekommer mig derfor, at naar jeg er tilfreds med, hvad den ærede offentlige Anklager har gjort<noinclude></noinclude> j8wmztk7msiikxn6et9jw5oshh8nkhp 104 26916 472648 48801 2026-08-12T18:28:19Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472648 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|14|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>her idag, og der allerede længe har foreligget i min Besiddelse et Aftryk af disse Dokumenter, der sætter mig i Stand til at renoncere paa, at han har hele dette Læs Rigsdags­tidender tilstede, som der vil blive Brug for under Hovedfor­handlingen, saa kunde den offentlige Anklager have sparet sin Beklagelse over at være forhindret i at gjøre, hvad Loven fordrer; th i denne taler ikke et eneste Ord om, at der paa dette Stadium af Sagen skal eller kan komme til at foreligge Noget i {{sp|trykt}} Tilstand, der skulde kunne omdeles til samtlige de høie Dommere. Dette taler Loven — Gud ste Lov havde jeg nær sagt — ikke et eneste Ord om; th i hvis den gjorde det, vilde den i allerhøieste Grad have overset, hvad der for­dres til en virkelig Lighed mellem Anklagen og Forsvaret, den vilde have tilsidesat et væsentligt Princip i {{sp|enhver}} Retspleie. Det er en Selvfølge, at hvis den ærede offentlige Anklager havde kunnet realisere sin Plan, saa maatte han ikke have kunnet det ved at benytte det Trykkeri, der er anvist ham af Rettens høitærede Formand til at skaffe Extrakterne tilstede ved Hovedforhandlingen; det maa jeg anse for at være i sin Orden. Han maatte have benyttet et andet Trykkeri, hvis han overfor Rigsretslovens Bestemmelser nu vilde have be­nyttet Aftryk af hvad han vilde fremlægge til Omdeling; men hvad han imidlertid i saa Fald maatte vente, var den mest energiske Protest fra min Side, og den nedlægger jeg herved, for saa vidt denne Tanke fra hans Side ikke maa be­tragtes som opgiven. Der kan ikke være Tale om at stille Forsvaret mod dets Protest saaledes, at de høie Dommere i længere Tid skulde sysle med en ensidig bearbeidet Fremstilling og et ensidigt Bevismateriale, indeholdende Alt, hvad der fra Anklagerens Side kunde fremføres, men uden at Forsvaret havde havt Leilighed til at supplere, hvad det anser nødvendigt, for at det hele Indtryk ikke skal være et andet, end det bør være. Den ærede offentlige Anklager har ikke Lov til at forvanske den mundtlige Procedure i den Grad, som Tilfældet vilde være, hvis vi i Stedet for en Hovedforhandling, der betød Noget, en Hovedforhandling, der gav de høie Dommere det Indtryk og det Indblik i Sagen, som de skulle have, før Dommen afsiges, fik en Hovedforhandling, der for den {{bindestreg1|aller|allervæsentligste}}<noinclude><references/></noinclude> t7oaoncegrdmhzda764wrworxzzoys0 104 26917 472649 229407 2026-08-12T18:28:35Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472649 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|15|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>{{bindestreg2|væsentligste|aller}} Del af sit Omraade blev en trættende og interesseløs Oplæsning af allerede bekjendte Ting, en Hovedforhandling, til hvilken Dommerne mødte med et Kjendskab til Bevisførelsen, der først skal erhverves i Retten, og med et Indtryk, der var kommet tilstede udenrets. Det er en Misforstaaelse af den offentlige Anklager, naar han tror, at han kan forhandle med Rigsreteen uden i min Nærværelse her i Skranken; det er en Misforstaaelse af ham, naar han tror, at Loven tilsteder ham mod min Protest at omdele Noget eller at sætte sig i en anden Forhandling med og Rapport til Dommerne end her i Retten og i min Nærværelse. Det kan meget godt være, at det hele Materiale, som den ærede Modpart her har bragt tilstede, er et Arbeide, som man ikke kan beskylde for anden Ensidighed end den, en Anklage altid maa vise, men det er Noget, jeg ikke kan bedømme paa dette Sagens Stadium, og det maa jeg ubetinget forbeholde mig Ret til at udtale, at et saadant Dokument, som de høie Dommere skulde kunne sysle med i længere Tid, inden jeg fik Ordet, dog maatte fyldestgjøre de tarveligste Betingelser for Fuldstændighed. Derom kan jeg i Øieblikket ikke afgive nogen Erklæring, og Konsekvensen af, at en Omdeling nu finder Sted fra den offentlige Anklagers Side, vilde være den, at jeg maatte forlange en kort Anstand for saa hurtig som muligt paa samme Maade at indstille min Sag for de høie Dommere, og hvad fik vi saa i Stedet for en mundtlig Procedure, en Hovedforhandling? Jeg ser ikke rettere, end at denne blev en Farce, og at den egentlige Sagsafgørelse kom til at ske hjemme i de høie Dommeres Studerekammer. Jeg tror ikke, jeg behøver at dvæle længere ved den Grundmisforstaaelse, fom har givet Anledning til, at den ærede offentlige Anklager ikke har kunnet forstaa, hvad der igaar foregik fra den høie Rets Formands Side. Det var vistnok saa korrekt som muligt, at den offentlige Anklagers Tanke ikke maatte faa Udseende af at være billiget af den, der har Ledelsen af de Trykninger, som Loven ikke kjender, men som foretages ene og alene, for at der under Hoved­forhandlingen kan komme til at ligge paa enhver Dommers Plads et Exemplar af, hvad der vil blive dokumenteret, der kan fritage Oplæsningen for at gaa med den Langsomhed,<noinclude></noinclude> 5fwg1pxn247kjltm684efdx0sckl9h3 104 26918 472659 48803 2026-08-12T18:31:15Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472659 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|16|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>som vilde være nsdvendig, hvis de høie Dommere skulde tage Notater, og altsaa spare Dommernes Tid og Kræfter saaledes, at de saa meget mere kunde have Opmærksomheden henvendt paa, hvad der foregaar. Det er denne Rolle, som disse Aftryk skulle spille, og de høie Dommere maa tillade mig, navnlig af Hensyn til de Medlemmer af Retten, som ikke sidde i Høiesteret, at tilføie, at det selvfølgelig ogsaa kun er denne Betyd­ning, som de Høiesteretsextrakter have, der afgive Forbilledet, idet Rigsretsloven i det Hele henviser til den Praxis og Brug, der følges ved Høiesteret. Disse Extrakter bruges selvfølgelig, heller ikke paa nogen anden Maade. Saafremt det virkelig skulde være Meningen, at Høiesteretsextrakterne, de trykte Ud­drag af, hvad der vil blive forelagt Høiesteret, kom i de høie Dommeres Hænder, inden Sagen begyndte, saa ser jeg ikke rettere, end at Skranken, ved hvis Bistand disse Extrakter komme tilstede, vilde have været forpligtet til med Hænder og Fødder at sætte sig imod deres Indførelse, idet en saadan Ordning i Virkeligheden vilde være en fuldstændig Ophævelse og Ødelæggelse af Mundtlighedens Princip. Jeg veed ikke, om det fra min Side er nødvendigt, eftersom Sagen nu staar, bestemt at formulere en Protest imod Noget, der efter den Maade, hvorpaa den ærede offentlige Anklager har taget Sagen, synes mig mere at staa som et Anslag, han har havt, end som en Paastand, han har nedlagt. Men skulde der enten fra den offentlige Anklagers Side fremkomme Noget, der kunde opfattes som en Fastholden af denne Tanke, saaledes at den paa et senere Stadium kan gjenoptages, eller den offentlige Anklager ad anden udenretlig Vei vilde forsøge paa denne Maade at sætte sig i Rapport til de høie Dommere, nedlægger jeg herved den bestemteste Protest derimod. {{afstand|3em}}'''Den offentlige Anklager''' (Hørup): Jeg skal beklage, at den ærede Defensor befinder sig i en saa fuldstcendig Grundmisforstaaelse af det Spørgsmaal, som her foreligger. Det forekommer mig, at den ærede Defensor har bragt et Moment ind i denne Forhandling, som der ikke er Spor af Anledning til her at indbringe. Det Spørgsmaal, der her foreligger, er aldeles ikke Spørgsmaalet om en Omdeling, men det {{bindestreg1|Spørgs|Spørgsmaal}}<noinclude><references/></noinclude> c6ix7ww5m73mahueu3o0cfvjc9exlv7 104 26932 472645 48817 2026-08-12T18:27:19Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472645 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|Omdeling af Bilag.|17|2det Retsmøde.}}}}</noinclude>{{bindestreg2|maal|Spørgsmaal}}, der foreligger, er det, om jeg har Ret til her i dette Møde at fremlægge alle de Bilag, som jeg har samlet til mit Anklageskrift, om jeg i Kraft af Rigsretslovens § 40 er be­rettiget til paa dette Tidspunkt at fremkomme med hele mit Materiale, eller ikke. Det er det, der er sket, som gjør, at jeg i dette Øieblik staar her uden at kunne forsyne Retten med det Materiale, jeg ifølge Rigsreislovens § 40 baade er opfordret og berettiget til at fremlægge her. Naar den ærede Defensor taler om, at det ikke her er Stedet at komme med Aftryk til at lette Retten Arbeidet, saa er der foreløbig ikke Tale om dette, men her er Tale om at fremkomme med et Aftryk, som indeholder det Materiale, jeg har samlet til Oplysning i Sagen. Hvad dette Aftryk indeholder, tror jeg slet ikke kan have nogensomhelst Betydning for det Spørgsmaal, der her foreligger; thi det har hverken Retten eller den ærede Defensor nogensomhelst retlig Anledning til at være bekjendt med; hverken Retten eller Defensor har nogen legal Kundskab om, hvad det er, jeg fremlægger. At den ærede Defensor ad privat Vei, fordi jeg for 14 Dage siden for at fremme Sagen her har sendt ham mine Dokumenter, er en hel anden Sag, som ikke kan drages frem her. Jeg skal derfor ikke i dette Øieblik indlade mig paa den ærede Defensors hele Udvikling af det Spørgsmaal, om jeg er berettiget til at sætte Rettens Medlemmer i Kundskab om, hvad der foreligger, ved at om­dele Aftryk til Rettens Medlemmer, det er et Spørgsmaal, jeg forbeholder mig at reise i rette Tid, og den Tid tror jeg vil være, naar jeg bliver sat i Stand til at fuldføre min Fremlæggelse her i Retten. Jeg maa vedvarende fastholde, at jeg er berettiget til at fremkomme med det Materiale, jeg er i Besiddelse af til Sagens Oplysning, og jeg maa fastholde, at den ærede Defensor ikke har nogensomhelst Beføielse til at modsætte sig en saadan Fremlæggelse. Jeg vil derfor, idet jeg tager alt muligt Forbehold lige over for de Bemærkninger, den ærede Defensor fremkom med, forbeholde mig at imødegaa dem og vil kun atter rette den Anmodning til den høitærede Formand, at han vil oplyse, hvorledes han tænker sig at sætte mig i Stand til at fuldføre Fremlæggelsen af mine Dokumenter. {{nop}}<noinclude></noinclude> itjq752jpe4la38cgzll4509e9dbckm 104 26937 472658 48823 2026-08-12T18:31:05Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472658 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{fine block|{{hoved|2det Retsmøde.|18|Omdeling af Bilag.}}}}</noinclude>{{afstand|3em}}'''Formanden''' (Mourier): Baade den offentlige Anklager og Forsvareren kunne hver tale to Gange, men ikke oftere. {{afstand|3em}}'''Forsvareren''' (Klubien): Høie Dommere! Jeg skal kun gjøre et Par enkelte Bemærkninger til hvad der nys blev hørt fra den offent­lige Anklager. Det, der stod for mig som et Hovedpunkt, vil den offentlige Anklager ikke for Øieblikket indlade sig paa. Derimod har han ikke, forekommer det mig, lagt tilstrækkelig Mærke til, hvad jeg nylig gjorde opmærksom paa, at det er en Misforstaaelse af ham at tro, at det er et {{sp|Aftryk}} af Dokumenterne, han skal fremlægge, og det er jo {{lb|in confesso}} imellem os, at det Dokument, han ikke har faaet fra Trykkeriet, er et Aftryk af hans fuldstændige Dokumentation, et Aftryk af de Rigsdagstidender og Betænkninger, han vil paaberaabe sig, og af de af ham erhvervede originale Dokumenter. Jeg skal tillade mig atter at fremhæve, at naar den offentlige Anklager her staar som en Mand, der paa Grund af en vis Foranstaltning fra Rettens Formands Side ikke har kunnet fyldestgjøre, hvad der paahviler ham efter Rigsretsloven, tager han fuldstændig feil. Det, der skulde være tilstede efter Rigsretsloven, har han tildels tilstede. Han har en Dokumentfortegnelse, og i denne Dokumentfortegnelse er der paaberaabt Rigsdagstiden­derne, Statsrevisionsbetcenkningen og andre Dokumenter, han har fremskaffet til Oplysning. Det er disse Dokumenter, han skulde have tilstede, og det er med Hensyn hertil, at jeg har tilladt mig at sige, at jeg som Forsvarer er fuldstændig til­freds med, at Dokumentfortegnelsen og de specielle Dokumenter, han har erhvervet, ere tilstede, idet jeg selv eier Rigsdagstidenden og selv har Statsrevisionsbetænkningen og altsaa i Henhold til de Oplysninger, der findes i hans Dokumentfortegnelse, selv kan finde de paagjældende Steder i Rigsdags­tidenden og Statsrevisionsbetænkningen. Det er ikke min Sag at fremhæve, at den offentlige Anklager ikke har været i Stand til at sige et Ord til, hvad der af Rettens høitærede Formand er yttret, at det Eneste, der er nægtet, er et større Antal Exemplarer, medens den offentlige Anklager ikke vil kunne nægte, at han er i Besiddelse af et rentrykt Exemplar eller med Lethed kunde have faaet et saadant til Fremlæggelse.<noinclude><references/></noinclude> s1vj4wcz6q3tq0x7axjn87bloc5wpnb 104 27809 472660 63492 2026-08-12T18:37:11Z MGA73 457 fine block af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472660 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|<big><big><big><big>'''Ugeskrift for Retsvæsen.'''</big></big></big></big>}} {{c|{{fine block|{{sp|Redigeret}}}} {{fine block|af}} <big>P. Casse</big> og Auditeur <big>J. H. Mundt,</big><br> <small><small>Overretssagførere.</small></small>}} {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{hoved|<big>Nr. '''65'''</big> og <big>'''66.'''</big>|'''Den 23. November.'''|<big>'''1867.'''</big>}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{c|<big><big><b>Om Fortolkningen af Straffelovens § 203.</b></big></big>}} {{fine block|{{c|Af Cand. juris P. G. C. {{sp|Jensen}}.}}}} {{streg|6em}} {{afstand|2em}}I Læren om Voldshandlingers og Manddrabs Strafbarhed delte Lovcommissionen sig, som bekjendt, i to Partier, et Flertal og et Mindretal. Frugten af denne Deling var, at der i disse Materier fremkom 2 Forslag, begge forsynede med udførlig Motivering. Hvor betydelig nu end den til Grund liggende Uoverensstemmelse er, saa viser der sig dog afgjort den væsentlige Enighed, at en Voldsgjerning, der havde havt Legemsbeskadigelse eller Døden til Følge, uden at dette var tilsigtet, ikke skulde staffes alene efter det tilsigtede Onde, men at Følgerne skulde tages i Betragtning til den herefter fortjente Strafs Skærpelse.<br> {{afstand|2em}}Flertallet troede bedst at opnaae dette ved at indrette Straffebestemmelserne i Overensstemmelse med Fdg. 4 Octbr. 1833, om hvilken det udtalte (Motiv. p. 225), at den formentlig havde »truffet det Rette, forsaavidt den, ifølge Naturen af de her omhandlede Forbrydelser, væsentlig har lagt de objective Momenter til Grund for sine Straffebud.« Derimod nedsatte det Straffene betydeligt og gav forøvrigt Straffebudene en saadan Vidde, at det kunde<noinclude></noinclude> 0t32r7jude8u8jt3t7em30ys6vfmtva 2 58091 472693 472047 2026-08-13T05:14:03Z MGA73 457 Burde vise lintfejl 472693 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent script til at vise lintfejl ([[Speciel:LintErrors]]) mens man redigerer mw.loader.load('//en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:PerfektesChaos/js/lintHint/r.js&action=raw&ctype=text/javascript'); ezhl7ts5afq6pw35kf51525pdfyhj6d 472695 472693 2026-08-13T05:37:32Z MGA73 457 d 472695 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent script til at vise lintfejl ([[Speciel:LintErrors]]) mens man redigerer (r versionen er vist produktion mens d er udvikling) mw.loader.load('//en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:PerfektesChaos/js/lintHint/d.js&action=raw&ctype=text/javascript'); ieu5xludq413iy0ccxswm4deso5s04f 472696 472695 2026-08-13T05:39:41Z MGA73 457 prøver lidt opsætning 472696 javascript text/javascript // Hent [[Bruger:MGA73/ws-tools.js]] - script til at markere mulige fejl //mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-tools.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-corpus.js]] - knapper til at rette corpus bindene // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-corpus.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent [[Bruger:MGA73/ws-resolution.js]] - knapper til at rette opløsningen på proofread // mw.loader.load('//da.wikisource.org/w/index.php?title=Bruger:MGA73/ws-resolution.js&action=raw&ctype=text/javascript'); // Hent script til at vise lintfejl ([[Speciel:LintErrors]]) mens man redigerer (r versionen er vist produktion mens d er udvikling) var myLintHints = {}; myLintHints.rooms = "*"; mw.hook("lintHint.config").fire(myLintHints); mw.loader.load("//en.wikipedia.org/w/index.php?title=User:PerfektesChaos/js/lintHint/r.js&action=raw&ctype=text/javascript"); fuf2a9f4x7j71nq9vlrdaylgffhxf4s 104 104089 472677 394928 2026-08-12T18:49:25Z MGA73 457 bytter om på lb og c af hensyn til [[Speciel:LintErrors/misc-tidy-replacement-issues]] 472677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||415||}}</noinclude>ikke allene v. d. Lühe, men de 32 Mænd troede sig sikrede imod i det mindste Gjældens Forøgelse; ja han var saa sjeleglad over dette glimrende Udfald, at han, ved at underrette Meddirecteurerne derom, udbrød: „{{Lb|Eh bien, Messieurs!}} nu troer jeg, at vor Comedie kan passere for et ret kongeligt funderet Værk!“ og strax lod for Theatret stikke et stort Signet, — det første — som skulde bruges fra 1ste Mai og hvori der stod: {{Lb|{{centrer|<poem>Det kongelige Danske Comedie Husses Seigl.</poem>}}}} {{streg|5em}} <section end=Saison21b></section> <section begin=Saison22a></section> {{centrer|'''To og tyvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>2. October 1769 til 22. Mai 1770<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison22a></section> <section begin=Repertoire22a></section> 16. Kjærlige Kone. 21. Grispin Lakei (Buurman Ald's sidste Roue); 8. Fruentimmerhaderen. 1769. M. 2. Oct. 16. Listige Eufe.. F. 6. M. 9. - - F. 13. M. 16. . 20. F. 27. M. 30. 11. Loddet i Lotteriet. 188 9. Kjærlige Mand. 11. Knurvorne Doctor; 5. Tre Friere. 14. Beleide; 4. Kjærlighede liftige Paafund. 5. Kjærligheds listige Baajund; 23. Gjenstridige Sindelav. F. 3. Nov. 25. Sonnette Ambition; 16. Ufermodenlige Hjem- M. 6. - F. 10. - M. 13. - fomst. Thus 1. Det uovervindelige Had; 27. Hver Mands Ven. 2. Uovervindelige Had; 10. Arabiske Pulver. 15. Ferliebtes Galenskaber; 32. Trungne Giftermaal.<noinclude><references/></noinclude> 44xduhfotp673q72z0rjrida8ychv51 472691 472677 2026-08-12T19:33:30Z MGA73 457 Skifter til Monospace block og lægger den inderst igen 472691 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Uforbederlig" />{{hoved||415||}}</noinclude>ikke allene v. d. Lühe, men de 32 Mænd troede sig sikrede imod i det mindste Gjældens Forøgelse; ja han var saa sjeleglad over dette glimrende Udfald, at han, ved at underrette Meddirecteurerne derom, udbrød: „{{Lb|Eh bien, Messieurs!}} nu troer jeg, at vor Comedie kan passere for et ret kongeligt funderet Værk!“ og strax lod for Theatret stikke et stort Signet, — det første — som skulde bruges fra 1ste Mai og hvori der stod: {{centrer|{{Monospace block|<poem>Det kongelige Danske Comedie Husses Seigl.</poem>}}}} {{streg|5em}} <section end=Saison21b></section> <section begin=Saison22a></section> {{centrer|'''To og tyvende Saison.'''}} <includeonly><nowiki>[</nowiki>2. October 1769 til 22. Mai 1770<nowiki>]</nowiki></includeonly> <section end=Saison22a></section> <section begin=Repertoire22a></section> 16. Kjærlige Kone. 21. Grispin Lakei (Buurman Ald's sidste Roue); 8. Fruentimmerhaderen. 1769. M. 2. Oct. 16. Listige Eufe.. F. 6. M. 9. - - F. 13. M. 16. . 20. F. 27. M. 30. 11. Loddet i Lotteriet. 188 9. Kjærlige Mand. 11. Knurvorne Doctor; 5. Tre Friere. 14. Beleide; 4. Kjærlighede liftige Paafund. 5. Kjærligheds listige Baajund; 23. Gjenstridige Sindelav. F. 3. Nov. 25. Sonnette Ambition; 16. Ufermodenlige Hjem- M. 6. - F. 10. - M. 13. - fomst. Thus 1. Det uovervindelige Had; 27. Hver Mands Ven. 2. Uovervindelige Had; 10. Arabiske Pulver. 15. Ferliebtes Galenskaber; 32. Trungne Giftermaal.<noinclude><references/></noinclude> d0j05g8jtj5herxqcb9hhoq14srabak 104 122259 472640 471767 2026-08-12T18:24:24Z MGA73 457 smaller block 472640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" /></noinclude>{{startbogstav2|D}}en lille krønike, som her er oversat, er det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende fremstilling af Danmarks historie, fra kristendommens indførelse til forfatterens egen samtid. Krøniken må uden tvivl være forfattet af en dansk mand, der som klerk var knyttet til bispestolen og domkapitlet i Roskilde; dette sidste ses tydelig af den store rolle, som Roskildebispen og Roskildekirken spiller i fremstillingen. — Affattelsestiden falder i den første del af Erik Lams regering: Olaf, Harald Kesjes søn, som blev fældet 1143, omtales nemlig i krøniken som endnu levende, og før dette år må denne altså være skreven. Krøniken stanser meget brat; det sidste, som den beretter, er striden mellem Rike og Eskil om ærkebispedømmet i Lund, deres påfølgende udsoning, og Rikes indsættelse til bisp i Roskilde, hvilke begivenheder fandt sted 1137—38<ref>Derimod omtales ikke bisp Rikes fald for den nævnte Olafs hånd, der fandt sted nogle år senere (årstallet er ikke sikkert; måske 1142).</ref>. Kort derefter må krøniken være affattet eller i al fald afsluttet (altså c. 1140). Til krøniken er senere føjet en ganske kort fortsættelse (som går til Valdemar Sejrs tid); denne består dog væsentlig i sætninger, der er optagne ordret af andre kilder, nemlig: a) en ganske kortfattet krønike om Danmarks konger, skrevet på Valdemarernes tid, måske under Valdemar I<ref name="p3">Denne lille krønike er trykt i Scriptores rerum Danicarum I, s. 15—18, hvor dog en noget senere kongerække er indflettet i den, og s. 66—68 efter et andet håndskrift. I sin oprindelige</ref>; b) de {{bindestreg1|læse}}<noinclude> <references/> {{smaller block|{{hoved|||1*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> lc4qshom6h08yeb4l6mil187oc82y76 104 122273 472642 471799 2026-08-12T18:25:08Z MGA73 457 smaller block 472642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||17}}</noinclude>ærkebisp i Bremen<ref>Ærkebisp 1013—30.</ref>; dernæst vendte de tilbage til Danmark<ref>Denne ganske urigtige fremstilling synes nærmest at være fremkommen ved en grov misforståelse af Adam; hos denne står nemlig i nærheden af efterretningen om Svens død osv. en randbemærkning, der beretter, at Knud i dåben havde fået navnet Lambert, og at han under dette navn stod opført i Bremerkannikernes bog; og denne randbemærkning er vist blevet flettet ind i texten af vor forfatter. — Naturligvis var både Knud og Olaf døbte den gang. — Olaf var aldeles ikke i forbund med Knud ved Svens død, men deltog tværtimod en kort tid i Edelreds kampe mod den unge Knud.</ref>. {{mindre|Olaf toges derefter til konge over Norge. Han var den første, som lagde hele sit rige under kristentroen; tilsidst blev han dræbt af nogle få mænd i et slag og opnåede martyriets ærefulde krone<ref>Olaf faldt 1030 ved Stiklestad.</ref>. Hans legeme blev af de troende jordet i Throndhjem og hædres endnu den dag i dag ved mange jertegn. Han efterfulgtes på thronen af sin frillesøn Magnus; denne var endnu i drengeårene, men højsindet og skøn af ydre<ref>Magnus hentedes til Norge fra Rusland 1035.</ref>.}} — Men jeg vil nu vende tilbage til Danernes konger, for at man ikke skal mene, at jeg gaar for langt bort fra det påbegyndte værk. Da nu Anglernes konge Edmund var død, fulgtes han på thronen af sin søn Edelred. Da Knud hørte dette, kom han den gamle hån i hu, som Edelreds fader havde tilføjet ham og Olaf<ref>Atter her er en håbløs forvirring: vor forfatter er i stort vilderede med hensyn til Edelred og Edmund og deres slægtskab; han laver 2 Edelred’er ud af 1. Edmund (med tilnavnet Jernside) var i virkeligheden Edelreds søn (ikke, som hos Adam, hans broder).</ref>, {{mindre|drog over havet med 1000 fuldtrustede skibe, faldt ind i England med umådelige stridskræfter, og kæmpede i 3 år med Edelred. Tynget såvel af krigen som af sin høje alder døde Edelred, mens han belejredes i byen London<ref>Edelred døde 23. Apr. 1016; Knud var år 1015 kommen tilbage til England med sin flåde, og kæmpede altså ikke i 3 år med ham. — Samme år (1016) døde Edmund 30. Novbr., og Knud blev enehersker i England. Londons belejring falder i vinteren 1015—16.</ref>,}}<noinclude> <references/> {{smaller block|{{hoved|{{afstand|2em}}Roskildekrøniken.||2{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> l7vialwf2tiy7tyl0l1e42x7kv8ykbv 104 122275 472643 471801 2026-08-12T18:25:23Z MGA73 457 smaller block 472643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||19}}</noinclude>{{mindre|Efter dette vendte Knud tilbage til England og endte der sit liv<ref>Knud døde 11. Novbr. 1035.</ref>.}} {{mindre|Imidlertid indviede Bremer-ærkebispen Libentius<ref>Libentius II 1030—32.</ref> til biskop i Sælland Avoko,}} som hans forgænger Unvan først havde indviet<ref>Denne sidste sætning må vist bero på en misforståelse.</ref>. Libentius indviede også til Slesvig Poppo<ref>Denne efterretning må bero på en misforståelse af en randbemærkning hos Adam af Bremen, hvori berettes, at Poppo døde omtrent på denne tid, hvilket iøvrigt også er galt. I virkeligheden blev Poppo bisp 965; når han døde, vides ikke bestemt.</ref>, og efter ham Esiko<ref>Esiko var i virkeligheden Poppos efterfølger, men indviedes af Libentius I (988—1013) og døde 1026. Det er vistnok den samme randbemærkning, der volder forvirringen.</ref>, samt til Ribe Odinkar<ref>Atter en misforståelse af Adam. Odinkar (den yngre) var i virkeligheden bisp lige fra århundredets begyndelse; han havde hele Nørre-Jylland under sig.</ref>. Af disse siges Poppo, en såre hellig mand, at have været en meget god ven af Sven<ref>Hermed må vel menes Sven Tjugeskæg.</ref>. Det var også ham, som på en almindelig forsamling, hvor konge og folk mødte, bar glødende jern i sin hånd og viste sig at være uskadt deraf; hedningene tvivlede nemlig om den kristne tros sandhed, men havde lovet, at de i så fald<ref>Nemlig hvis jernbyrden lykkedes.</ref> vilde tro. Følgen heraf blev, at folket antog troen, og at Poppo blev en hellig og højt anset mand i riget<ref>Denne tradition om Poppos jernbyrd, som i sine hovedtræk går igen hos Sakse, afviger fra Adams beretning, ifølge hvilken jernbyrden foregik for Erik Sejrsæl, en svensk konge, der en tid havde fordrevet Sven Tjugeskæg. I virkeligheden foregik jernbyrden c. 960 i Harald Blåtands nærværelse.</ref>. {{mindre|Efter Knuds død fik hans 3 sønner kongedømmet. Sven,}} <ref follow="p18">jarl i England, men dræbtes allerede 1049 af sin fætter Sven Godvinsøn. Der fandtes endnu en tredje broder, Asbjørn, som senere spillede en vis rolle.</ref><noinclude> <references/> {{smaller block|{{hoved|||2*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> 0z2xyge8my83wiogx11f5i3rr90bus1 104 122289 472641 471840 2026-08-12T18:24:54Z MGA73 457 smaller block 472641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||33}}</noinclude>Asser var en hæftig og pirrelig mand, ubehersket, uden fasthed: i rigets store forvirring stod han ikke som en mur for Israels hus<ref>Jfr. Jer. 1, 18. Ezech. 2, 5.</ref>, men vendte sig, hvorhen vinden blæste, ligesom et rør, der svajer for vinden <ref>Jfr. Matth. 11, 7. I disse ord udtrykker vor forfatter sin misbilligelse af, at Asser i den afgørende kamp stillede sig på Eriks side.</ref>{{rettelse|).|.}} På den tid blev Lund efter Eriks befaling omgiven med en mur og en vold<ref>Erik ventede nemlig Nils’ og Magnus’ angreb den følgende sommer. — Byernes forsvarsværker spiller overhovedet en vis rolle i Eriks kampe.</ref>. — Kong Nils udbød imidlertid leding over de ham underlagte lande<ref>Jylland og øerne.</ref>, og gav med stor omsigt den befaling, at alle gode mænd<ref>Ordet »god« er vist brugt både i moralsk og i social betydning (betegnende de ansete, højtstående mænd i riget, stormændene).</ref> den 4de Juni skulde give møde ved Skåne; ved denne tid fejredes i det år den hellige Pinsefest<ref>Pinsedag var 1134 d. 3dje Juni, og Mandagen d. 4de stod slaget.</ref>. Anden helligdag gik da mandskabet uforsigtigt i land, og uden at ordne deres sager forstandig; Erik kastede sig imod dem med sin hær<ref>Udskibningen foregik ved Fotevig, ved Skånes Sydvest-spids. Erik kom sprængende med sit rytteri fra Lund og overraskede hæren ved udskibningen, hvorfor hans folk kunde anrette et forfærdeligt nederlag på modstanderne. Magnus var blandt de få, der søgte at forsvare sig, kæmpede mandelig, men blev tilsidst fældet.</ref> og tilføjede hele Danmark et ubeskriveligt og ubodeligt tab. Vé hint grufulde år og hin bitre dag, dødens dag, mørkets dag, fuld af jammer, tung af gråd! Vé hin dag, da Magnus dræbes, Danmarks blomst knækkes; han, den <ref follow="p32">således en meget anselig slægt. Han var bisp i Lund fra 1089, og viedes 1103 til nordisk ærkebisp af den pavelige legat Alberik, efter at Erik Egode havde sat oprettelsen af et nordisk ærkesæde igennem.</ref><noinclude> <references/> {{smaller block|{{hoved|{{afstand|2em}}Roskildekrøniken.||3{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> nr85qummybi9ylj0js69huf467hue2b 104 122291 472644 471819 2026-08-12T18:25:32Z MGA73 457 smaller block 472644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="MGA73" />{{hoved|||35}}</noinclude>nævnte år, i sin kongetids 31te år<ref>Nils havde betænkeligheder ved at drage ind i Knud hertugs gamle sæde; men disse blev overvundne, da der blev givet ham gisler, bl. a. selve Slesvigbispen. — Men, da han var kommen indenfor, lukkedes byportene{{rettelse|.|,}} og gildeklokken kaldte medlemmerne af det gilde (édslag) sammen, som Knud hertug havde været oldermand for; derpå dræbtes Nils med sit følge af de ophidsede borgere.</ref>. Men Harald, som kendte hines svigefulde planer, og meget havde frarådet kongen at fæste lid til dem, foregav, at han skulde andensteds hen<ref>Harald undgik derfor at dræbes sammen med Nils. Ifølge Sakse lod han sig nu hylde på Urnehoved ting i Sønderjylland.</ref>. Da Erik hørte dette, drog han til Slesvig og gav borgerne rige gaver for den skændige udåd. Her<ref>Altså i Slesvig.</ref> indsættes nu Eskil<ref>Den senere så berømte ærkebisp, brodersøn af Asser.</ref> til bisp i Roskilde i steden for Peder; Nothold<ref>Peder Bodilsøns tidligere kapellan. Jfr. ovenfor s. 28.</ref> trænges ind i Thores sted i Ribe; Self<ref>Han kaldes andensteds Sylvester; han flyttede bispestolen til Børglum.</ref> bliver Ketils efterfølger blandt Vendelboerne, og Illuge bliver Ulfkels eftermand i Århus. — Imidlertid dør den troløse Adelbjørn<ref>Grunden til, at Adelbjørn her kaldes troløs, er vel den, at hans tilslutning til Nils og Magnus har været mindre oprigtig mént.</ref>, Slesvigernes bisp, af sit nævnte sår, og efter ham indsættes Rike, Eriks kapellan<ref>Adelbjørn døde først 1135. — Som det vil ses, er det paa denne tid stadig kongen, der indsætter bisperne.</ref>. Efter at have tilendebragt alt dette, drog Erik til Skåne og tilbragte Julen der. Harald opholdt sig imidlertid i Jylland og støttedes af såre mange Jyder. Da Erik hørte dette, kom han pludselig over til Sælland, og under stærk frost satte han i stor hast herfra over til Jylland på et skib; den følgende nat fangede han sin intet anende broder tillige med hans børn og hustru<ref>Harald Kesje var gift med Ragnhild, datter af den norske konge Magnus Barfod.</ref> i en by ved<noinclude> <references/> {{smaller block|{{hoved|||3*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude> ea8ksnvlsgfqqjth4ninck2783o0rkl 10 122421 472680 2026-08-12T19:15:03Z MGA73 457 MGA73 flyttede siden [[Skabelon:Lb]] til [[Skabelon:Monospace]] hen over en omdirigering: Lb er ikke særligt sigende og Monospace (og Mono) er dominerende på andre wikier 472680 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Skabelon:Monospace]] 9epqc72vkugw9mbuz14xjoqk6wfokq6 10 122422 472681 2026-08-12T19:16:38Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Monospace block]] 472681 wikitext text/x-wiki {{Monospace block/s}}{{{1}}}{{Monospace block/e}}<noinclude>{{dokumentation}}[[Category:Formaterings- og funktionsskabeloner]]</noinclude> 6tlhcqdtugpe1v602l1mw00si4m06y2 472684 472681 2026-08-12T19:20:10Z MGA73 457 472684 wikitext text/x-wiki {{Monospace block/s}}{{{1}}}{{Monospace block/e}}<noinclude>{{dokumentation}}</noinclude> mqpyuzhsj4vd1o6okkpk77h7f9iv4js 10 122423 472682 2026-08-12T19:18:57Z MGA73 457 Kopi fra [[en:Template:Monospace block/styles.css]] 472682 sanitized-css text/css .wst-monospace-block { font-family: -moz-fixed, monospace; } 2h1l631r0io1gnfeh481vxwy6zt3c2r 10 122424 472683 2026-08-12T19:19:38Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Monospace block/s]] 472683 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Monospace block/styles.css" /><div class="wst-monospace-block"><noinclude></div>{{dokumentation|Monospace block/doc}}</noinclude> ir897t60z17wrfv0263eiludv1s04bk 10 122425 472685 2026-08-12T19:21:08Z MGA73 457 Oprettede siden med "== Brug == Se [[:en:Template:Monospace block/doc]] <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] <includeonly>" 472685 wikitext text/x-wiki == Brug == Se [[:en:Template:Monospace block/doc]] <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] <includeonly> hm8u6zmknvwokfcfcehx5n49zwvcrl9 472690 472685 2026-08-12T19:25:47Z MGA73 457 /* Brug */ 472690 wikitext text/x-wiki == Brug == Se [[:en:Template:Monospace block/doc]] Se også {{vis|Monospace block}} <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] <includeonly> kmngz8bwt32gz1ovmb0tjdkm4vvx1hz 10 122426 472686 2026-08-12T19:22:24Z MGA73 457 Kopi af [[:en:Template:Monospace block/e]] 472686 wikitext text/x-wiki <includeonly></div></includeonly><noinclude>{{dokumentation|Mono block/doc}}</noinclude> 98br0dln8tl0352691mcruf2xe0zmmh 472687 472686 2026-08-12T19:22:51Z MGA73 457 472687 wikitext text/x-wiki <includeonly></div></includeonly><noinclude>{{dokumentation|Monospace block/doc}}</noinclude> k1vsu32t0mmroe2g6td2icr17c0g5an 10 122427 472689 2026-08-12T19:25:22Z MGA73 457 Oprettede siden med "== Brug== Til markering og formatering af tekst sat med "latinske" typer i en tekst i øvrigt sat med fraktur. Typisk brugt ved latinske fraser. Se også {{vis|Monospace block}} <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner|{{PAGENAME}}]] </includeonly>" 472689 wikitext text/x-wiki == Brug== Til markering og formatering af tekst sat med "latinske" typer i en tekst i øvrigt sat med fraktur. Typisk brugt ved latinske fraser. Se også {{vis|Monospace block}} <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner|{{PAGENAME}}]] </includeonly> htv02g9cv62azjcsdy1usnqpdcdceur 472692 472689 2026-08-12T19:36:07Z MGA73 457 /* Brug */ 472692 wikitext text/x-wiki == Brug== Til markering og formatering af tekst sat med "latinske" typer i en tekst i øvrigt sat med fraktur. Typisk brugt ved latinske fraser. Tidligere {{vis|Lb}} og {{vis|Tt}}. Se også {{vis|Monospace block}} <includeonly> [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner|{{PAGENAME}}]] </includeonly> ero4e8kv863y8wew08b3achjapxq2vg