Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.16 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 1297 481131 472289 2026-08-23T10:41:39Z Johshh 9757 481131 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Main Page/minerva.css" /> __NOTOC__ [[Fil:Wikisource.png]] {| cellspacing="5px" | width="75%" align="justify" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFE4C4; padding:1em;" class="plainlinks"| <div style="float:left;margin-left:0.3em;margin-right:0.7em"> [[Fil:BritishMuseumReadingroom.jpg|120px|Reading Room of the British Museum]] </div> '''[http://wikisource.org Wikisource]''' – ''Det frie bibliotek'' – er en online samling af kildetekster med [[:w:åbent indhold|åbent indhold]]. Hurtig måde at finde noget at hjælpe med: [[:Kategori:Indeks ikke korrekturlæst|Korrekturlæse]], [[:Kategori:Indeks korrekturlæst|validere]], [[:Kategori:Sider som mangler illustrationer|indsætte illustrationer]] eller hjælpe med særligt [[:Kategori:Problematisk|problematiske sider]]. Se [[Wikisource:Forside|forsiden for bidragydere]] for mere information om måder, du kan hjælpe på, og vejledninger til, hvordan du kommer i gang. Du kan stille spørgsmål om '''Wikisource''' på '''[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]]''' og eksperimentere med redigering af sider i [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]]. Den danske del af Wikisource har på nuværende tidspunkt [[Speciel:Statistik|'''{{NUMBEROFARTICLES}}''' kildetekster]], og antallet vokser hele tiden. '''[[oldwikisource:Main_Page|Multisproglig Wikisource]]''' | rowspan="2" width="30%" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFFFFF; padding:1em;" valign="top"| {|width="*" | {| style="width:100%; text-align:center;" align="center" |- | '''Forfatterindeks:''' <div id="mf-forfattere" title="Forfatterindeks">{{Forfatterindeks}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Nye tekster'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | <div id="mf-nye" title="Nye tekster">{{Nye tekster}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Projektet'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | [[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]] | [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] | [[Wikisource:Forside|Forside for bidragydere]] | [[Wikisource:Hjælp|Hjælpesider]] | [[Wikisource:Ophavsret|Information om ophavsret]] | [[Wikisource:Sletningsforslag|Sletningsforslag]] | [[Wikisource:Administratorer|Administratorer]] | [[Wikisource:Korrekturlæsning|Korrekturlæsning]] |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} |---- |} |- | style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#EEE9E9; padding:1em;" valign="top"| <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Litteratur''' </div> '''Genrer:''' [[Wikisource:Dansk skønlitteratur|Dansk skønlitteratur]] | [[Wikisource:Dansk poesi|Dansk poesi]] | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | [[Wikisource:Danske fagtekster|Danske fagtekster]] | [[Wikisource:Danske sange|Danske sangtekster]] | [[Wikisource:Presse|Presse]] | [[:Kategori:Aviser|Aviser]] | [[:Kategori:Leksikon|Leksikon]] | [[Bibelen]] | <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Andre lister:''' </div> [[Wikisource:Forfattere|Forfattere]] | [[Wikisource:Anonyme tekster|Anonyme tekster]] | [[:Kategori:Kategorier|Søg via kategorier]] <gallery mode="packed" style="background: transparent;"> File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|[[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] File:Herman Bang.gif|[[Forfatter:Herman Bang|Herman Bang]] File:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]] File:J L Heiberg.jpg|[[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]] File:Kierkegaard.jpg|[[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]] </gallery> <div style="background: lightgray; border: 1px solid black; padding: 10px;"> <h1 style="border-bottom: none; margin-bottom: 0; text-align: center;">Månedens tekst</h1> {{Månedens tekst}} </div> |} ==Andre Wikimediaprojekter== {{Søsterprojekter}} jaigx6o1blccfnb9ah6xay5tnix1zqd 104 58654 481068 285602 2026-08-22T12:36:38Z MGA73 457 481068 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.{{Afstand|3em}} 12|Fr. om Skydsfærd 2-5. §.|}}</noinclude>24 Dec. berettigede paa dem selv, deres Hustruer og Børn, i det Leen de boendes ere; og dersom de, enten selv eller deres Tienere, foraarsages at reise uden Lenet, da skal de være tiltænkte at tage Passe, hos samme Lensmænd, hvorunder de boe, og siden af hver Lensmand, hver deres Rejse falder, med Specification paa hvor mange heste de behøve, og dem efter forberørte Fr. er bevilget uden nogen Betaling, paa det at ingen Underslæb i Adelens Navn begaaes (See Fr. 20 Aug. 1784. II. 2fd. 1 §). 3.) Men eftersom i samme Hylding er for got anseet, at Almuen i Bahuus Leen ganske til Svinesund, saa vidt Kongens og Kronens Tienere angaaer, for Adelens Skydsfærd skulle være aldeles forskaanet, saavelsom Adelens Tienere at nyde lige Frihed og Forskaansel derimod, da skal ogsaa dermed saaledes forholdes: Med mindre Kongen eller Statholderen personlig reiser igiennent Lenet, hvor da enhver skal være tiltænkt der, saavelsom andensteds i Riget, at skydse og føre, som tilbørligt, under Straf som vedbør. 4.) Ligeledes bevilges Almuen i Lier og Dalen giennem Høugsogne og Annex, til Sølvbierget, formedelst Kons gens Skibe at aflade, Lasten at nedflaade, saavelsom Sølvbiergets Broers og Vejes Reparation, som de have stor Besvaring med, at skulle nyde samme Frihed, som Almuen i Bahuus Leen, efterdi det ellers vilde falde dem fast umucligt, saadan Skydsfærd, lige ved andre, hvor ingen saadan Besværing falder, at giøre og nostaae; Dog for Be:aling være forpligtet at skydse den Reisende i lovligt Erinde efter Pas, og Kongen Selv og Hans Statholder saa ofte behaves; deslig ste efter Statholderens Anordning, om Sølvbiergers Bejes og Broers Reparation, være tiltænkt, aarligen deres Anpart forsvarligen at holde ved lige, saa frem de og andre frsømmelige ikke vil straffes, som vedbør (cfr. Fr. 21 April 1721). 5). Ingen Præst, Kongens Foged, eller andre Fogder, Sorenskrivere, Bonde- Lenss<noinclude><references/></noinclude> jxn8as2i47pbmdhppvay8zrfngzbzo7 481069 481068 2026-08-22T12:37:08Z MGA73 457 481069 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.{{Afstand|3em}} 12|Fr. om Skydsfærd 2-5. §.|}}</noinclude>24 Dec. berettigede paa dem selv, deres Hustruer og Børn, i det Leen de boendes ere; og dersom de, enten selv eller deres Tienere, foraarsages at reise uden Lenet, da skal de være tiltænkte at tage Passe, hos samme Lensmænd, hvorunder de boe, og siden af hver Lensmand, hver deres Rejse falder, med Specification paa hvor mange heste de behøve, og dem efter forberørte Fr. er bevilget uden nogen Betaling, paa det at ingen Underslæb i Adelens Navn begaaes (See Fr. 20 Aug. 1784. II. 2fd. 1 §). 3.) Men eftersom i samme Hylding er for got anseet, at Almuen i Bahuus Leen ganske til Svinesund, saa vidt Kongens og Kronens Tienere angaaer, for Adelens Skydsfærd skulle være aldeles forskaanet, saavelsom Adelens Tienere at nyde lige Frihed og Forskaansel derimod, da skal ogsaa dermed saaledes forholdes: Med mindre Kongen eller Statholderen personlig reiser igiennent Lenet, hvor da enhver skal være tiltænkt der, saavelsom andensteds i Riget, at skydse og føre, som tilbørligt, under Straf som vedbør. 4.) Ligeledes bevilges Almuen i Lier og Dalen giennem Høugsogne og Annex, til Sølvbierget, formedelst Kons gens Skibe at aflade, Lasten at nedflaade, saavelsom Sølvbiergets Broers og Vejes Reparation, som de have stor Besvaring med, at skulle nyde samme Frihed, som Almuen i Bahuus Leen, efterdi det ellers vilde falde dem fast umucligt, saadan Skydsfærd, lige ved andre, hvor ingen saadan Besværing falder, at giøre og nostaae; Dog for Betaling være forpligtet at skydse den Reisende i lovligt Erinde efter Pas, og Kongen Selv og Hans Statholder saa ofte behaves; deslig ste efter Statholderens Anordning, om Sølvbiergers Bejes og Broers Reparation, være tiltænkt, aarligen deres Anpart forsvarligen at holde ved lige, saa frem de og andre frsømmelige ikke vil straffes, som vedbør (cfr. Fr. 21 April 1721). 5). Ingen Præst, Kongens Foged, eller andre Fogder, Sorenskrivere, Bonde- Lenss<noinclude><references/></noinclude> ojl4rim17ldil03plihi6ib2yan8x7t 481076 481069 2026-08-22T13:01:10Z MGA73 457 481076 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.{{Afstand|3em}} 12|Fr. om Skydsfærd 2-5. §.|}}</noinclude>24 Dec. berettigede paa dem selv, deres Hustruer og Børn, i det Leen de boendes ere; og dersom de, enten selv eller deres Tienere, foraarsages at reise uden Lenet, da skal de være tiltænkte at tage Passe, hos samme Lensmænd, hvorunder de boe, og siden af hver Lensmand, hver deres Rejse falder, med Specification paa hvor mange heste de behøve, og dem efter forberørte Fr. er bevilget uden nogen Betaling, paa det at ingen Underslæb i Adelens Navn begaaes (See Fr. 20 Aug. 1784. II. 2fd. 1 §). 3.) Men eftersom i samme Hylding er for got anseet, at Almuen i Bahuus Leen ganske til Svinesund, saa vidt Kongens og Kronens Tienere angaaer, for Adelens Skydsfærd skulle være aldeles forskaanet, saavelsom Adelens Tienere at nyde lige Frihed og Forskaansel derimod, da skal ogsaa dermed saaledes forholdes: Med mindre Kongen eller Statholderen personlig reiser igiennent Lenet, hvor da enhver skal være tiltænkt der, saavelsom andensteds i Riget, at skydse og føre, som tilbørligt, under Straf som vedbør. 4.) Ligeledes bevilges Almuen i Lier og Dalen giennem Høugsogne og Annex, til Sølvbierget, formedelst Kons gens Skibe at aflade, Lasten at nedflaade, saavelsom Sølvbiergets Broers og Vejes Reparation, som de have stor Besvaring med, at skulle nyde samme Frihed, som Almuen i Bahuus Leen, efterdi det ellers vilde falde dem fast umucligt, saadan Skydsfærd, lige ved andre, hvor ingen saadan Besværing falder, at giøre og nostaae; Dog for Betaling være forpligtet at skydse den Reisende i lovligt Erinde efter Pas, og Kongen Selv og Hans Statholder saa ofte behaves; deslig ste efter Statholderens Anordning, om Sølvbiergers Bejes og Broers Reparation, være tiltænkt, aarligen deres Anpart forsvarligen at holde ved lige, saa frem de og andre frsømmelige ikke vil straffes, som vedbør (cfr. Fr. 21 April 1721). 5). Ingen Præst, Kongens Foged, eller andre Fogder, Sorenskrivere, Bonde- {{catchword|Lens-}}<noinclude><references/></noinclude> 9emz5oadm4rkckppbw4f6wcrsbg0675 104 58655 481072 406317 2026-08-22T12:43:19Z MGA73 457 481072 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1648.|Fr. om Skydsfærd 5-8 §.|13}}</noinclude>24 Dec. Lensmænd, Kirkeværge, eller Præstens Medhielper, maae herefter holde nogen Gaard frie for Skyds-Færd, uden aleene deres egne paaboende Gaarde som sædvanligt haver været, med mindre der skeer med Hoved Lensmandens Viden Fab og Tillade se, paa nogle Steder, for stor magtpaaliga gendes Aarsags Skyld (See Fr. 20 Aug. 1784. I. Afd. 2 §); men Præsterne at rette sig efter Ordinantsen, i deres Sogne med deres Rejser, og Fogden og Bonde Lensmanden, naar de rejse i Fogderiet Kongens og Rigets Sager og Værk at forrette, at føres og befordres af den ene Bonde, saavelsom den anden, til Fornødenhed uden Underskiæl, og ellers Fogderne paa dem og deres Tienere at nyde Skydsfærd, som hidtil sædvanligt været, med Kons gens og Kronens Rettigheder at fremføre, og deres Regns Saber og Skattes Mandtaller at clarere. (See Fr. 20 Aug. 1784. II. Afd.). 6) Bønderne, som skydse, skal være pligtige, endelig at holde gode stærke Heste eller Skiud, saa at den ene er god for tilligemed den anden overalt at giøre Skydsfærd, naar det dem med rette til kommer, og de derom vorde tilsagte, dog ingen pligtig at giere Skydsfærd om hellige Dage, imod udgangen Fr. iNovember 16:3, med mindre saadant i den Rejsendes Pas er indført, at stor Fornødenhed der udkræver; og aldeles ingen Rejse-Passer af nogen at udslædes, videre end Loven og forrige udgangne Frr tillade. 7.) Paa hver norske Miilvejs, eller saa omtrent efter Stedernes Lejlighed, skal holdes og skee Skifte, og paa hver tredie Miil forordnes en smut formuendes Mand paa en god belejlig Gaard ved alfare Vejen til Lands, saavelsom ogs saa til Vands, det næste Ssekanten see fan, som kan holde Giestgiverie, saa den Rejsende kan bekomme nøds torstig Øll og Mad samt Logement og Natte Leje for fagdan billig Betaling, som herefter videre skal formeldes. 8). Ingen, som til Skydsfærd berettiget er, mane tage Hist<noinclude><references/></noinclude> rignncxpnzl2qpa99zcl2rhfe7v35ci 106 125156 481071 481060 2026-08-22T12:40:06Z Johshh 9757 481071 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Niccolò Machiavelli|Niccolò Machiavelli]] |Titel=[[Fyrsten]] |Bind= |År=1876 |Oversætter=J. C. Barth |Redaktør= |Udgiver=Andr.Fred. Høst |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=7 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 9to54=forord 11=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} ij6hbnjxiwczj6m73kksjs83nf44psb 481073 481071 2026-08-22T12:43:23Z Johshh 9757 481073 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Niccolò Machiavelli|Niccolò Machiavelli]] |Titel=[[Fyrsten]] |Bind= |År=1876 |Oversætter=J. C. Barth |Redaktør= |Udgiver=Andr.Fred. Høst |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=7 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist 9to54=forord 55=1 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} pfwvh006s0lio9wlx6aoo7o10qpezl4 104 125170 481062 2026-08-22T12:10:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481062 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|9}}</noinclude>at drage sig Vesterlandets Barbari og Østens Civilisation til Nytte. Italienske Skibe besejlede alle Have. Italienske Faktorier rejste sig paa enhver Strandbred. Italienske Vexelerere opsloge deres Boder i enhver By. Manufacturerne blomstrede. Banker bleve oprettede. Handels-Maskineriets Operationer bleve lettede ved mange skjønne og nyttige Opfindelser. Vi tvivle, om noget andet Land i Europa, med Undtagelse af vort egel, vore Dage<ref>1827. O. A.</ref>) har naaet en saadan Højde af Velstand og Civilisation, som enkelte Dele af Italien for fire hundrede Aar siden. Historieskriverne pleje sjeldent at nedværdige sig til saadanne Detaljer, som dog alene kunne give et Billede af en Stats virkelige Tilstand. Dette er Grunden til, at Efterkommerne saa ofte blive narrede af Digteres og Taleres ubestemte Hyperboler, naar disse forvexle et Hofs Pragt med et Folks Lykke. Heldigvis har Giovanni Villani efterladt os en omstændelig og nøjagtig Beretning om Florents' Tilstand i den ferste Del af det fjortende Aarhundrede. Republikkens Indtægt beløb sig til tre hundrede tusinde Gylden, en Sum, der, naar man tager de ædle Metallers synkende Værdi i Betragtning, idetmindste var lig med sex hundrede tusinde Pund Sterling, det er, mere end hvad England og Irland for to Aarhundreder siden aarlig indbragte Dronning Elisabeth. Uidfabrikationen alene beskæftigede to hundrede Fabrikker og tredive tusinde Arbejdere. Der blev aarlig i Gjennemsnit solgt for tolv hundrede tusinde Gylden Klæde, en Sum, der, ansat i vore Penge, rigeligt Daar op til to og en halv Million Pund Sterling. Der udmentedes aarligt fire hundrede tusinde Gylden. Firsindstyve Banker ledede Handelens Operationer, ikke blot Florents', men hele Europas. Disse Etablissementers Om- sætning var undertiden af en saadan Sterielse, at den endog kan forbavse en Barings og en Rothschilds Samtidige. To<noinclude><references/></noinclude> 70d17n3le5z53iydg03i4cwh7scuexz 104 125171 481063 2026-08-22T12:19:53Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481063 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|8}}</noinclude>de mest blomstrende Dele af Italien var Lehnsadelens Indflydelse forholdsvis ubetydelig. I nogle Distrikter søgle de Ly og Beskyttelse under de nægtige Republikker, som de ikke mægtede at modsætte sig, og sank efterhaanden ned i Niveau med de øvrige Borgere. Paa andre Steder nede de stor Indflydelse; men det var en Indflydelse, der var meget forskjellig fra den, som Aristokratiet udøvede i hvilketsomhelst transalpint Kongerige. De vare ikke Smaafyrster, men fremragende Borgere. Istedetfor at befæste deres Borge i Bjergene, forskjønnede de deres Paladser paa Hovedtorvet. Den sociale Tilstand i de neapolitanske Distrikter og i enkelte Dele af Kirkestaten nærmede sig noget mere til, hvad der fandt Sted i de store europæiske Monarkier. Men Statsforfatningen i Lombardiet og Toscana vedblev, gjennem alle Omvæltninger, at hevare en herfra forskjellig Karakter. Til et Folk, der er sammentrængt i en By, maa dets Herskere tage. mere Hensyn, end naar det er spredt over store Landstrækninger. De mest vilkaarlige romerske Kejsere fandt det nødvendigt at føde og more ladbyggerne i deres umedgjørlige Hovedstad paa Provinsernes Bekostning. Madrids Borgere have mer end én Gang belejret deres Konge i hans eget Palads og aftvunget ham ydmygende Indremmelser. Sultanerne have. ofte været nødte til at ofre den rasende Pøbel i Konstantinopel en eller anden upopulær Vezirs Hoved. Af samme Grund havde Monarkierue og Aristokratierne i Nord-Italien et vist demokratisk Anstrøg. En saadan, ganske vist delvis og forbigaaeude, Frihed husede nu Italien, og ned Friheden kom Handel og Indflydelse, Videnskab og Smag, alle Livets Prydelser og al dets Hygge. Korstogene, der ikke indbragte de andre Landes Befolkning Andet end Relikvier og Saar, bragte Adriater- og Tyrrhenerhavets opblomstrende Republikker en stor Tilvæxt i Rigdom, Magt og Kundskab. Disse Republikkers sædelige Tilstand og geographiske Beliggenhed satte dem istand til i lige høj Grad<noinclude><references/></noinclude> ai07vm5xlcufqhfcll8h5sywncspbjy 104 125172 481064 2026-08-22T12:24:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481064 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Til LORENZO, DEN PRÆGTIGE. }} Som oftest pleje vel de, der ønske at finde Naade hos en Fyrste, at træde frem for ham med den slags Ting af deres Ejendele, som de selv sætte størst Pris paa, eller som de vide han finder mest Behag i; hvorfor man tidt ser Heste, Vaaben, gyldne Klæder, kostbare Stene og lignende Prydelser, der passe for en Fyrstes Vær-<noinclude><references/></noinclude> 0os9zxa19fxkvlu8rubl011fddrcp5o 104 125173 481065 2026-08-22T12:28:29Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481065 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>dighed, at blive frembaarne som Gaver for ham. Og saaledes har ogsaa jeg, der ønsker at give Eders Naade et ringe Tegn paa min Hengivenhed, ikke troet at kunne finde i mit '''Eje''' Noget, som jeg har mere kjært eller skatter højere, end Kundskaben om de store Mænds Handlinger, hvilken jeg har erhvervet ved en lang Erfaring i vor egen Tids Begivenheder og en stadig Granskning i Oldtidens, og den jeg nu, efter lang Tids Eftertanke og Prøvelse, samlet i et lille Bind, sender Eders Naade. Og endskjøndt jeg anser dette Værk som meget for ringe for en saadan Herre, saa fortrester jeg mig dog til, at Eders Godhed ikke vil forsmaa det, da jeg ikke formaar at give Eder en større Gave, end at sætte Eder istand til i faa Øjeblikke at forstaa Alt, hvad jeg i mange Aar og med megen Ulejlighed og Farer har erfaret og forstaaet. Dog har jeg ikke udstyret eller opfyldt dette Værk<noinclude><references/></noinclude> tsqnuy65dd4cqp2o9im27fh69n3hax3 104 125174 481066 2026-08-22T12:32:37Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481066 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>med vidtløftige Talemaader, med højtravende og prægtige Ord eller nogetsomhelst andet Lokkemiddel, hvormed Mange pleje at beskrive og pryde de Gjenstande, de behandle; efterdi jeg har villet, at enten slet Intet skulde pryde det, eller ogsaa blot Sanddruheden i Behandlingen og Stoffets Vigtighed skulde give det sin Tiltrækningskraft. Ogsaa haaber jeg, at man ikke vil kalde det Formastelighed, naar et Menneske af ydmyg og ringe Byrd '''rorer''' at tale med om og at give Regler for Fyrsternes Styringsmaade; thi ligesom de, der afbilde Landskaber, stille sig lavt nede, paa Sletten, for at studere Bjergenes og Højdernes Natur, og for at studere de lavere Steders, stille sig højt op, paa Bjergene, saaledes maa man ogsaa, for ret at kjende Folkenes Natur, være Fyrste, og for at kjende Fyrsternes, maa man være Borgerlig. Derfor modtage Eders Naade kun denne lille Gave med samme Sinde-<noinclude><references/></noinclude> c2tybyxjsfw4xpt08m800pai6mp8z5r 104 125175 481067 2026-08-22T12:34:21Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481067 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>lag, hvormed den er givet; thi hvis I opmærksomt laser og overvejer den, vil I deri finde et levende Ønske om, at Eders Naade maa opnaa den Storhed, som Eders gode Lykke og andre udmærkede Egenskaber forjætte Eder. -- Og hvis Eders Naade fra sin Storheds Tinde undertiden vil kaste et Blik ned til disse lave Steder, da vil I se, hvor ufortjent jeg maa trælle under en ond og vedholdende Skæbnes haarde Slag {{sup|2}}.<noinclude><references/></noinclude> sj8xm9tx7jxy08i2us3fixgmzt19y0m 104 125176 481070 2026-08-22T12:37:46Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481070 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Første Kapitel.}} {{c|'''Om de forskjellige Slags Fyrstendømmer og Maaden, man erhverver dem paa.'''}} Alle Stater. alle Herredommer, hvorved Menneskene hidtil ere blevne styrede eller endnu styres, vare eller ere enten Republikker eller Fyrstendømmer. Fyrstendømmerne ere enten arvelige, i hvilke Herskerens Slægt i lang Tid har regeret. eller ogsaa nyskabte. De nyskabte ere enten ganske nydannede, som f. Ex. Mailand af Francesco Sforza, eller de ere Dele, som Fyrsten, der erhverver dem. føjer til den arvelige Stat, som f. Ex. Kongen af Spanien med Kongeriget Neapel. Disse saaledes erhvervede Stater ere enten vante. til at leve under en Fyrste, eller til at være frie, og de erhverves enten ved fremmede eller egne Vaaben, ved Lykkens Gunst eller ved Dygtighed. {{c|Andet Kapitel.}} {{c|'''Om de arvelige Fyrstendømmer.'''}} Jeg forbigaar her at omtale Republikkerne, fordi jeg allerede paa et andet Sted har behandlet<noinclude><references/></noinclude> iuu43u2yqz84yxalywdf100arrm4jjg 104 125177 481074 2026-08-22T12:52:47Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481074 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|7}}</noinclude>{{c|Tredje Kapitel.}} {{c|'''Om de blandede Fyrstendømmer.'''}} Men i de nye Fyrstendømmer stikker Vanskeligheden. Og især da, naar det ikke er aldeles nyt. men som et tilføjet Lem af ganske forskjellig Natur, i hvilket Tilfælde Faren for dets Bestaaen hidrører fra en for alle nye Herredømmer naturlig Vanskelighed, nemlig den, at Folkene gjerne skifte Herre, idet de tro at forbedre deres Kaar, og denne Tro bringer dem til at gribe til Vaaben mod den, der regerer dem; men heri tage de fejl, idet de bagefter se at være end værre farne. Og dette er begrundet i en anden naturlig og nødvendig Ting, nemlig at man altid maa forulempe dem, hvis nye Herre man bliver, baade med Krigsfolk og med en Uendelighed af andre Byrder, som den nye Erobring bringer med sig. Saaledes sker det da, at du faar til Fjender alle dem, som du har forurettet ved at bemægtige dig Herredømmet, medens du ikke kan bevare som Venner alle dem, der have forhjulpet dig dertil, da du ikke kan tilfredsstille dem saaledes, som de have tænkt det, ejheller kan du gjøre kort Proces med dem, fordi du er dem forbunden og fordi, hvor mægtig en Hær En end raader over, han dog altid, for at trænge ind i et Land, behøver Understøttelse fra Beboernes Side. Af denne Grund erobrede Ludvig d. 12te hurtigt Mailand, og tabte det ligesaa hurtigt; og den første Gang vare Lodovicos egne<noinclude><references/></noinclude> o4ypejvj4gr7uxzmh4gtjc5zomqb3r0 104 125178 481075 2026-08-22T12:57:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481075 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|18}}</noinclude>Magt, og begge disse Ting ere mistænkelige i den Mægtiges Øjne. {{c|'''Fjerde Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorfor Darius' Rige, som Alexander havde erobret, ikke efter dennes Død gjorde Oprør imod Alexanders Efterfølgere.'''}} Naar man betænker de Vanskeligheder, som ere forbundne med at sikre sig Besiddelsen af en nyerhvervet Stat, da kande maaske En eller Anden andre sig over, at, skjøndt Alexander den Store, der i Løbet af faa Aar blev Herre over Asien, døde kort efter at have erobret det, saa gjorde dog dette store Rige ikke Oprør, men hans Efterfølgere vedbleve at herske over det, og havde ingen andre Vanskeligheder med at bevare det end de, der opstode imellem dem selv indbyrdes paa Grund af deres Ærgjerrighed. For at forklare dette, maa man lægge Mærke til, at alle de Stater, som man kjender. blive styrede paa to forskjellige Maader: enten ved en Fyrste, under hvem alle Andre ere Tjenere, der, af hans Naade og Forgodtbefindende, som Embedsmænd hjælpe ham med at styre Riget, eller ved en Fyrste og Lehnsmænd, hvilke, ikke af Herskerens Naade, men paa Grund af deres Blods Adel, beklæde denne Værdighed. Disse Lehnsmænd have Lande og egne Undersaatter. der erkjende dem som Herre og føle en naturlig kjærlighed til<noinclude><references/></noinclude> 2g1hpv9p853xww1xlsbe95sjoiukgog 104 125179 481077 2026-08-22T13:09:10Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481077 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Femte Kapitel.}} {{c|Hvorledes de Byer eller Stater, der førend deres Erobring levede efter deres egne Love, bør regeres.}} Naar de Stater, som man erhverver paa den omtalte Maade, ere vante til at leve med deres egne Love og i Frihed, da er der tre Maader at bevare dem paa. Den første er at ødelægge dem, den anden at opslaa sin Bopæl i selve Landet, den tredje at lade Folket leve som hidtil, nøjes med en Afgift fra dem og lægge Styrelsen i Hænderne paa nogle Faa, ved hvis Hjælp det gode Forhold mellem Hersker og Undersaatter kan befæstes. Thi da denne Regering er dannet af den nye Fyrste, saa véd den, at den ikke kan holde sig uden hans Venskab og Understøttelse, og vil af al sin Magt støtte ham; og særlig vil en Stad, der er vant til Friheden, bevares lettere ved Hjælp af dens Borgere end paa hvilkensomhelst anden Maade. -- Til Exempel kan Sparta og Rom anføres. Spartanerne søgte at sikre sig Athen og Theben, ved i dem at skabe et Faatalsherredømme, -- men ikkedesto mindre mistede de dem. Romerne ødelagde Capua, Karthago og Numancia i samme Øjemed, og mistede dem heller ikke. Grækenland søgte de at sikre sig næsten paa samme Maade som Spartanerne, nemlig ved at lade det beholde Friheden og dets Love og Indretninger, men det lykkedes dem ikke. Saaledes bleve de nødte til at ødelægge mange Byer i denne Provins, for at -<noinclude><references/></noinclude> gd5ly1dpecwvuts7h4d5v5guoesxxjp 481078 481077 2026-08-22T13:09:27Z Johshh 9757 481078 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|'''Femte Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorledes de Byer eller Stater, der førend deres Erobring levede efter deres egne Love, bør regeres.'''}} Naar de Stater, som man erhverver paa den omtalte Maade, ere vante til at leve med deres egne Love og i Frihed, da er der tre Maader at bevare dem paa. Den første er at ødelægge dem, den anden at opslaa sin Bopæl i selve Landet, den tredje at lade Folket leve som hidtil, nøjes med en Afgift fra dem og lægge Styrelsen i Hænderne paa nogle Faa, ved hvis Hjælp det gode Forhold mellem Hersker og Undersaatter kan befæstes. Thi da denne Regering er dannet af den nye Fyrste, saa véd den, at den ikke kan holde sig uden hans Venskab og Understøttelse, og vil af al sin Magt støtte ham; og særlig vil en Stad, der er vant til Friheden, bevares lettere ved Hjælp af dens Borgere end paa hvilkensomhelst anden Maade. -- Til Exempel kan Sparta og Rom anføres. Spartanerne søgte at sikre sig Athen og Theben, ved i dem at skabe et Faatalsherredømme, -- men ikkedesto mindre mistede de dem. Romerne ødelagde Capua, Karthago og Numancia i samme Øjemed, og mistede dem heller ikke. Grækenland søgte de at sikre sig næsten paa samme Maade som Spartanerne, nemlig ved at lade det beholde Friheden og dets Love og Indretninger, men det lykkedes dem ikke. Saaledes bleve de nødte til at ødelægge mange Byer i denne Provins, for at -<noinclude><references/></noinclude> ejdk88h466lk7yip8hsswyvfb509k9a 104 125180 481079 2026-08-22T13:13:37Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c|{{lb|A}}. Østifterne.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Staden København . . . . . . . . . . . . 11 Kjøbenhavns Amt . . . . . . . . . . . . 6 Frederiksborg — . . . . . . . . . . . . 6 Holbeks — . . . . . . . . . . . . 6 Sorø — . . . . . . . . . . . . 6 Præstø — . . . . . . . . . . . . 7 Odense — . . . . . . . . . . . . 8 Svendborg — . . . . . . . . . . . . 7 Maribo..." 481079 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|18}}</noinclude>{{c|{{lb|A}}. Østifterne.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Staden København . . . . . . . . . . . . 11 Kjøbenhavns Amt . . . . . . . . . . . . 6 Frederiksborg — . . . . . . . . . . . . 6 Holbeks — . . . . . . . . . . . . 6 Sorø — . . . . . . . . . . . . 6 Præstø — . . . . . . . . . . . . 7 Odense — . . . . . . . . . . . . 8 Svendborg — . . . . . . . . . . . . 7 Maribo — . . . . . . . . . . . . 6 Bornholm — . . . . . . . . . . . .<u> 2 </u> 65</tt></span></center> 11 2 85 B. Torrefylland. Aalborg Amt Sjørring Thißted Wiborg Marbuus 3 Stanberborg- Randers Beile Mingfjøbing- - Bibe 5 5 49 $ 4. De 31 Reblemmer, ber fulle vælges af Hertugdømmet Slesvig, blive at forbele paa følgende Maade: 1. Sognene i Haderslev Provftt, be Tørninglehaſke Diſtrikter, for- ſaavidt de henhøre til Saderslev Amt, til Fogderiet Stran- beſhføen og til Gobſerne Gramm og Nübel, ſaa og be i be- melbte Amt Doſatte, fom henhøre til de dansle Kirker Välölev, Bambrup, Seem, St. Clemens. 2. Søgnene i Apewabe Provßtt, de i Løgumkloster Amt Doſatte, der høre til banfle Kirfer, Sognene | Sønderborg Provfti, de umiddelbart under Generalſuperintendenten staaende Sogne Mlp- lef, Agbøll og Gravensteen, Ovarb og Dhypeľ, Sognene under Bispebømmet for Als og Wrs, samt Augustenborg . 5<noinclude><references/></noinclude> rbtkrdn6b4kyu1q1ycol4l6pevb8kk8 481088 481079 2026-08-22T14:16:52Z TorbenTT 3431 481088 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|18}}</noinclude>{{c|{{lb|A}}. Østifterne.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Staden København . . . . . . . . . . . . 11 Kjøbenhavns Amt . . . . . . . . . . . . 6 Frederiksborg — . . . . . . . . . . . . 6 Holbeks — . . . . . . . . . . . . 6 Sorø — . . . . . . . . . . . . 6 Præstø — . . . . . . . . . . . . 7 Odense — . . . . . . . . . . . . 8 Svendborg — . . . . . . . . . . . . 7 Maribo — . . . . . . . . . . . . 6 Bornholm — . . . . . . . . . . . <u>. 2 </u> &ZeroWidthSpace; 65 </tt></span></center> {{c|{{lb|A}}. Nørrejylland.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Aalborg Amt . . . . . . . . . . . . 5 Hjørring — . . . . . . . . . . . . 6 Thisted — . . . . . . . . . . . . 4 Viborg — . . . . . . . . . . . . 5 Aarhuus — . . . . . . . . . . . . 3 Skanderborg — . . . . . . . . . . . . 4 Randers — . . . . . . . . . . . . 6 Veile — . . . . . . . . . . . . 6 Ringkjøbing — . . . . . . . . . . . . 5 Ribe — . . . . . . . . . . . <u>. 5 </u> &ZeroWidthSpace; 49 </tt></span></center> De 31 Reblemmer, der skulle vælges af Hertugdømmet Slesvig, blive at forbele paa følgende Maade: 1. Sognene i Haderslev Provsti, de Tørninglehnske Distrikter, forsaavidt de henhøre til Haderslev Amt, til Fogderiet Strandelhjørn og til Godserne Gramm og Nübel, saa og de i bemeldte Amt Dosatte, som henhøre til de danske Kirker Vilslev, Bamdrup, Seem, St. Clemens. . . . . . 5 2. Sognene i Apenrade Provsto, de i Løgumkloster Amt Bosatte, der høre til danske Kirker, Sognene i Sønderborg Provsti, de umiddelbart under Generalsuperintendenten staaende Sogne Kliplef, Atzbøll og Gravensteen, Ovars og Düppel, Sognene under Bispebømmet for Als og Ærø, samt Augustenborg . . . . . 5<noinclude></noinclude> qxsebw8yhcszf4w4r7x19uc6vlef0tw 481100 481088 2026-08-22T15:40:26Z TorbenTT 3431 481100 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|18}}</noinclude>{{c|{{lb|A}}. Østifterne.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Staden København . . . . . . . . . . . . 11 Kjøbenhavns Amt . . . . . . . . . . . . 6 Frederiksborg — . . . . . . . . . . . . 6 Holbeks — . . . . . . . . . . . . 6 Sorø — . . . . . . . . . . . . 6 Præstø — . . . . . . . . . . . . 7 Odense — . . . . . . . . . . . . 8 Svendborg — . . . . . . . . . . . . 7 Maribo — . . . . . . . . . . . . 6 Bornholm — . . . . . . . . . . . <u>. 2 </u> &ZeroWidthSpace; 65 </tt></span></center> {{c|{{lb|A}}. Nørrejylland.}} <center><span style="white-space: pre;"><tt> Aalborg Amt . . . . . . . . . . . . 5 Hjørring — . . . . . . . . . . . . 6 Thisted — . . . . . . . . . . . . 4 Viborg — . . . . . . . . . . . . 5 Aarhuus — . . . . . . . . . . . . 3 Skanderborg — . . . . . . . . . . . . 4 Randers — . . . . . . . . . . . . 6 Veile — . . . . . . . . . . . . 6 Ringkjøbing — . . . . . . . . . . . . 5 Ribe — . . . . . . . . . . . <u>. 5 </u> &ZeroWidthSpace; 49 </tt></span></center> {{c|§ 4.}} De 31 Reblemmer, der skulle vælges af Hertugdømmet Slesvig, blive at forbele paa følgende Maade: {{dotted TOC page listing|1.|Sognene i Haderslev Provsti, de Tørninglehnske Distrikter, forsaavidt de henhøre til Haderslev Amt, til Fogderiet Strandelhjørn og til Godserne Gramm og Nübel, saa og de i bemeldte Amt Bosatte, som henhøre til de danske Kirker Vilslev, Bamdrup, Seem, St. Clemens.|5}} {{dotted TOC page listing|2.|Sognene i Apenrade Provsto, de i Løgumkloster Amt Bosatte, der høre til danske Kirker, Sognene i Sønderborg Provsti, de umiddelbart under Generalsuperintendenten staaende Sogne Kliplef, Atzbøll og Gravensteen, Ovars og Düppel, Sognene under Bispedømmet for Als og Ærø, samt Augustenborg|5}}<noinclude></noinclude> hs709bbvucorrmzq0m8ra9ddid4o4iq 104 125181 481080 2026-08-22T13:15:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481080 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|24}}</noinclude>{{c|'''Sjette Kapitel.'''}} {{c|'''Om de nye Fyrstendømmer, der erobres ved Vaabenmagt og egen Dygtighed.'''}} Ingen maa forundre sig over, naar jeg, ved at tale om de helt nydannede Stater, om deres Fyrster og Styringsmaade, anfører udmærkede og berømte Exempler; thi da paa den ene Side Menneskene næsten altid vandre i Andres Spor og efterligne dem i deres Handlinger, og paa den anden Side dette Spor ikke altid nøjagtigt kan følges, og den Dygtighed, som man efterstræber, ikke fuldelig opnaas, saa bør en forstandig Mand altid bestræbe sig for, at træde i de store Mænds Fodspor og efterligne de Udmærkede, paa det at, om end hans Kræfter ikke skulde være tilstrækkelige til at naa dem i Et og Alt, han dog idetmindste maa kunne ligne dem i Noget. Han bør heri gjøre som den kloge Bueskytte, der ser det Maal, han. vil træffe, meget langt borte, og, med Kjendskab til sin Bues Rækkeevne, sigter langt over Stedet, han vil ramme, ikke for ved en forøget Kraftanstrengelse at naa et højere Maal, men for ved det højere Sigte at naa det forønskede. I de helt nydannede Stater, der styres af en ny Fyrste, er Vanskeligheden ved at bevare dem større eller mindre, eftersom den, der erhverver dem, er i Besiddelse af mindre eller større Dygtighed. Og efterdi denne Forandring, fra Privatmand at blive Fyrste, forudsætter enten Dygtighed<noinclude><references/></noinclude> hy5vpx8jqizv0253s02dlts4z644r5r 104 125182 481081 2026-08-22T13:32:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481081 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c|'''Syvende Kapitel.'''}} {{c|'''Om de nye Stater, der erhverves ved fremmed Vaabenmagt og Lykkens Hjælp.'''}} De som. alene ved Lykken, fra Privatmænd blive Fyrster, blive det med ringe Møje, men holde sig vanskeligt; de møde ingen Vanskeligheder undervejs, fordi det gaar stygende for dem, men alle Vanskeligheder begynde, efter at de have naaet Maalet. Til denne Slags høre de, der komme i Besiddelse af en Stat for Penge eller ved en Naadesbevisning, som det hændtes Mange i Grækenland i de joniske og de hellespontiske Byer, hvor de bleve indsatte som Fyrster af Darius, til hans Sikkerhed og Berømmelse, og ligesom det skete med hine Kejsere, der ved Soldaternes Utroskab fra Privatmænd kom i Besiddelse af Magten. Alle disse afhænger ganske og aldeles af deres Forgodtbefindende og Lykke, der have ophøjet dem; og det er to Ting, der ere saare ustadige og flygtige. De hverken forstaa deres Stilling eller kunne bevare den: de forstaa den ikke, thi medmindre det er en Mand af udmærket Forstand og Dygtighed, er det ikke rimeligt at han, der altid har levet i private Forhold, skulde forstaa sig paa at befale; de kunne det ikke, fordi de ikke have trofaste Venner og Forbundne. Desuden kunne de Stater, der hurtigt opstaa -- som alle andre naturlige Ting, der hurtigt fødes og hurtigt voxe -- ikke have deres Rødder og øvrige Tilbehør, saa at det første,<noinclude><references/></noinclude> egv4yk8ib4xn67ofmqq38sblec7a1hm 104 125183 481082 2026-08-22T13:37:24Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481082 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|39}}</noinclude>Vincula. -- Thi hvem der tror, at højtstaaende Personer glemme gamle Fornærmelser over nye Velgjerninger, han bedrager sig. Derfor begik Hertugen en Fejl ved dette Valg, og det blev Aarsagen til hans endelige Fald. {{c|'''Ottende Kapitel.'''}} {{c|'''Om dem, der ved Forbrydelser have opnaaet Fyrsteværdigheden.'''}} Men efterdi man endnu kan blive Fyrste paa tvende Maader, hvilke man ikke udelukkende kan tilskrive Lykken eller Dygtigheden, vil jeg ikke undlade at omtale dem her, skjøndt man rettere behandlede dem udførligt dèr, hvor man afhandler Republikkerne. Disse to Maader ere, naar man enten paa en eller anden forbryderisk eller ulovlig Maade kommer til Herredømmet, eller naar en simpel Borger ved sine Medborgeres Understøttelse bliver Fyrste i sit Fædreland. Og hvad den første Maade angaar, saa vil jeg oplyse den ved to Exempler, et gammelt og et nyt, uden at gaa til Bunds i Sagen, efterdi jeg mener, at disse ville være tilstrækkelige for den, der er i den Nødvendighed at maatte efterligne dem. -- Sicilianeren Agathokles blev, ikke alene fra Privatmand, men fra en ussel og foragtet Stilling, Konge i Syrakus. Han var Søn af en Pottemager og førte, under alle sin Skæb-<noinclude><references/></noinclude> ifet9rso7isic38pj7kix24cgqgzzse 104 125184 481083 2026-08-22T13:41:56Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481083 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|45}}</noinclude>berolige Befolkningen og vinde den ved Velgjerninger. Den der, enten af Frygtsomhed eller ved slette Raad, handler anderledes, maa altid have Haanden paa Sværdet, og kan aldrig stole paa sine Undersaatter, da disse aldrig kunne føle sig sikre for ham, paa Grund af altid nye og gjentagne Krænkelser. Derfor bør al Uretten tilføjes paa én Gang, fordi den hurtige Smerte glemmes hurtigst; Velgjerningerne derimod bør bevises lidt efter lidt, thi saaledes erindres de længst. Og fremfor Alt bør en Fyrste leve saaledes med sine Undersaatter, at han behandler dem ens saavel i Medgang som i Modgang, paa det at, naar de onde Skæbner komme, den nødvendige Straf ikke skal komme for silde, og hans Velgjerninger ikke, som aftvungne Naadesbeviser, blive unyttige og ingen Tak indbringe ham. {{c|'''Niende Kapitel.'''}} '''Om de borgerlige Fyrster.''' {{sup|20}} Men vi maa nu undersøge det andet Tilfælde, nemlig naar en Borger, ikke ved Forbrydelser eller anden utaalelig Vold, men ved sine Medborgeres Gunst bliver Fyrste i sit Fædreland, hvad man kan kalde det borgerlige Fyrstendømme. For at opnaa dette, er der ikke lutter Dygtighed eller lutter Lykke nødvendig, men snarere en lykkelig Forsla-<noinclude><references/></noinclude> 5umcga0st6cw0580cymqmb39hkq2iju 481084 481083 2026-08-22T13:42:07Z Johshh 9757 481084 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|45}}</noinclude>berolige Befolkningen og vinde den ved Velgjerninger. Den der, enten af Frygtsomhed eller ved slette Raad, handler anderledes, maa altid have Haanden paa Sværdet, og kan aldrig stole paa sine Undersaatter, da disse aldrig kunne føle sig sikre for ham, paa Grund af altid nye og gjentagne Krænkelser. Derfor bør al Uretten tilføjes paa én Gang, fordi den hurtige Smerte glemmes hurtigst; Velgjerningerne derimod bør bevises lidt efter lidt, thi saaledes erindres de længst. Og fremfor Alt bør en Fyrste leve saaledes med sine Undersaatter, at han behandler dem ens saavel i Medgang som i Modgang, paa det at, naar de onde Skæbner komme, den nødvendige Straf ikke skal komme for silde, og hans Velgjerninger ikke, som aftvungne Naadesbeviser, blive unyttige og ingen Tak indbringe ham. {{c|'''Niende Kapitel.'''}} {{c|'''Om de borgerlige Fyrster.''' {{sup|20}}}} Men vi maa nu undersøge det andet Tilfælde, nemlig naar en Borger, ikke ved Forbrydelser eller anden utaalelig Vold, men ved sine Medborgeres Gunst bliver Fyrste i sit Fædreland, hvad man kan kalde det borgerlige Fyrstendømme. For at opnaa dette, er der ikke lutter Dygtighed eller lutter Lykke nødvendig, men snarere en lykkelig Forsla-<noinclude><references/></noinclude> bmb6oj1r0hvq5meot2dx92arhgputvd 104 125185 481085 2026-08-22T13:50:01Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481085 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|50}}</noinclude>saatterne, der ere vante til at faa deres Befalinger fra Øvrigheden, ikke i slige farlige Tider ere tilbøjelige til at adlyde ham, og han vil under saadanne Omstændigheder altid kun have Faa, paa. hvilke han kan stole. Thi en saadan Fyrste kan ikke bygge paa, hvad han i rolige Tider har for Øje, naar Staten er nødvendig for Borgerne; thi da trænger Enhver sig frem, Enhver gjør Løfter, Enhver vil dø for ham, -- naar Døden er langt borte. Men i Modgangens Tider, naar Staten trænger til sine Borgere, da melder der sig kun Faa. Og denne Erfaring er desto farligere at gjøre, fordi man kun kan gjøre den én Gang; derfor maa en klog Fyrste indrette det saaledes, at hans Borgere altid og under alle Omstændigheder trænge til ham og hans Regering, saa ville de altid være tro. {{c|'''Tiende Kapitel.'''}} {{c|'''Efter hvilken Maalestok alle Fyrstendømmers Kræfter bør bedømmes.'''}} Der er endnu et andet Hensyn, man maa tage, naar man undersøger disse Fyrstendømmers Egenskaber, nemlig om en Fyrste har Magt nok til, at han i Nødstilfælde kan hjælpe sig selv, eller om han altid trænger til Andres Hjælp. For bedre at forklare hvad jeg mener, vil jeg sige, at jeg anser<noinclude><references/></noinclude> 3uv35tplj3srs2kuq16lf8hvsstskxb 104 125186 481086 2026-08-22T13:59:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481086 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|53}}</noinclude>og nu hænger Folket saa meget fastere ved Fyrsten, som det synes, at han er bleven deres Skyldner derved, at deres Huse ere brændte og deres Ejendomme ødelagte for at forsvare ham. Thi det er i Menneskets Natur, at føle Hengivenhed saavel paa Grund af de Velgjerninger, han gjør, som paa Grund af dem, han modtager. -- Alt vel overvejet, vil det derfor ikke være vanskelig for en klog Fyrste, at opretholde sine Borgeres Mod, saavel ved Begyndelsen af som under en Belejring, naar han ikke har Mangel paa Levnets- og Forsvarsmidler. {{c|'''Ellevte Kapitel.'''}} {{c|'''Om de gejstlige Fyrstendømmer.'''}} Der staar nu kun tilbage, at tale om de gejstlige Fyrstendømmer, ved hvilke alle Vanskeligheder finde Sted førend Besiddelsen. Thi de erhverves enten ved Dygtighed eller Lykke, og bevares uden Hjælp af nogen af Delene, da de støttes af en i Religionen for længst fastsat Orden, der er saa mægtig og af en saadan Beskaffenhed, at den lader Fyrsterne forblive ved Roret, hvordan de end leve og regere. Disse alene have Stater og forsvare dem ikke, have Undersaatter og styre dem ikke; og skjøndt Staterne ere forsvarsløse, berøves de<noinclude><references/></noinclude> cdx9xass2okpj9yyy0qnu9w55cpuii3 104 125187 481087 2026-08-22T14:06:02Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481087 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>magt, vil han ved sin Mildhed og sine mange andre Dyder bringe det til endnu større Magt og Anseelse. {{c|'''Tolvte Kapitel.'''}} {{c|'''Hvormange Slags Militser der gives, samt om Lejetropperne.'''}} Efter udførligere at have omtalt alle Egenskaberne ved de Fyrstendømmer, som jeg ved Begyndelsen foresatte mig at undersøge, og fra nogle Sider betragtet Grundene til deres Lykke eller Vanheld. samt vist de Midler, ved hvilke Mange have søgt at erhverve og bevare dem, staar der tilbage at undersøge i Almindelighed de '''Angrebs- og Forsvarsmaader''', som kunne anvendes i hvert af de fornævnte Tilfælde. Vi have ovenfor set,. hvorledes det for en Fyrste er nødvendigt, at bygge paa en fast Grundvold, da han ellers ufejlbarlig maa bukke under. Den faste Grundvold, som alle Stater, nye og gamle, saavelsom blandede, maa bygges paa, ere gode Love og gode Vaaben; og da der ikke kan være gode Love, hvor der ikke er gode Vaaben, og omvendt, hvor der er gode Vaaben, ogsaa maa være gode Love, vil jeg ikke opholde mig med at undersøge Lovene, men kun tale om Vaabnene. De Vaaben, som en Fyrste forsvarer sin Stat med, ere enten hans egne,<noinclude><references/></noinclude> blt6kxcmv3f3mx1lcqq3mod9bbol5sa 104 125188 481089 2026-08-22T14:33:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481089 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|64}}</noinclude>Ting vare tilladte i deres Krigsførelse og, som anført, opfundne af dem, for at undgaa Besværligheder og Farer, indtil de paa denne Maade bragte Italien i Vanrygte og Trældom. {{c|'''Trettende Kapitel.'''}} {{c|'''Om Hjælpetropperne, den blandede og egne Krigsmagt.'''}} Hjælpetropper, der ere den anden Slags af unyttige Krigsfolk, ere de, som man erholder af en Fyrste, naar man anmoder ham om Soldater til Hjælp og Forsvar; saaledes som i vore Tider Pave Julius gjorde, da han i Toget mod Ferrara havde set den bedrøvelige Prøve paa sine Lejetroppers Dygtighed og henvendte sig til Kong Ferdinand af Spanien, for at faa denne til at hjælpe sig med sit Mandskab og sine Krigsfolk. Denne Slags Soldater kunne være gode og nyttige i og for sig selv, men ere altid til Skade for den, der anvender dem; thi blive de besejrede, er du ødelagt, og sejre de, er du deres Fange. Og skjøndt ogsaa den gamle Historie er fuld af Exempler herpaa, vil jeg dog blive staaende ved dette Exempel med Pave Julius den Anden, der endnu er i frisk Minde. Hans Beslutning, for at erhverve Ferrara, at give sig ganske i Hænderne<noinclude><references/></noinclude> 6a5pf4b3u3fisly6cmtlm29k98t8kax 104 125189 481090 2026-08-22T14:38:17Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481090 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|69}}</noinclude>forsvares med egne Vaaben, men er ganske underkastet Skæbnens Omvexlinger, efterdi det mangler Kraft til at modstaa Ulykkerne med. Ogsaa har det til alle Tider været forstaaet og udtalt af forstandige Mænd, at Intet er saa svagt og usikkert som den Magts Anseelse, der ikke støtter sig til egne Kræfter.{{sup|32}} Og de egne Vaaben ere de, som dine Undersaatter, dine Borgere eller dine Tjenere bære; alle de andre ere enten lejede eller Hjælpetropper. Og Fremgangsmaaden ved at skabe en saadan egen Hær vil være let at finde, naar man gjennemgaar de ovenfor omtalte Indretninger og bemærker, hvorledes Filip, Alexander den Stores Fader, og mange Republikker og Fyrster have ind- rettet deres Forsvar, hvortil jeg i Et og Alt maa henvise denne Sag betræffende. {{c|'''Fjortende Kapitel.'''}} {{c|'''Fyrstens Pligter med Hensyn til Krigsvæsenet.'''}} En Fyrste bør derfor ikke have anden Tanke og Formaal eller udvælge sig noget andet Haandværk end Krigsvæsenet og dets Indretning og Uddannelse; thi dette er det eneste Haandværk, der forlanges af en Hersker, og er af en saadan Vigtighed, at det ikke alene opretholder dem, der ere fødte Fyrster, men ofte forhjælper Privatpersoner<noinclude><references/></noinclude> 9s987l064fbpt9fb49l9uavpwgh4b03 104 125190 481091 2026-08-22T14:41:56Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481091 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|73}}</noinclude>Midler maa en forstandig Fyrste betjene sig af, og aldrig i Fredens Tider lægge Hænderne i Skjødet, men betænksomt i dem opspare en Hjælp, som han i Modgangen kan betjene sig af, for, naar Lykken vexler, at være forberedt paa at modstaa Skæbnens Slag. {{c|'''Femtende Kapitel.'''}} {{c|'''Om de Ting, paa Grund af hvilke Menneskene, og især Fyrsterne, blive roste eller dadlede.'''}} Der staar nu tilbage at undersøge, hvorledes en Fyrste bør behandle sine Undersaatter og Venner. Og da jeg véd, at Mange allerede have skrevet om denne Gjenstand, frygter jeg, naar jeg nu ogsaa vil skrive derom, at blive beskyldt for Anmasselse, da jeg netop i Behandlingen af denne Sag fjerner mig mest fra den almindelige Mening. Men da det er min Hensigt at skrive Noget, der kan være til Nytte for de Forstandige, synes det mig mere passende at efterstræbe den virkelige Sandhed i denne Sag end en blot Indbildning deraf. Mange have nemlig forestillet sig Republikker og Fyrstendømmer, der aldrig have været til i Virkeligheden; og der er saa stor en Forskjel mellem hvorledes man lever, og hvorledes man burde leve, at den, der ikke vil rette sig efter hvad der sker, men efter hvad der burde ske, snarere vil opleve<noinclude><references/></noinclude> ss94w3by7mubcl6k6zdd6pk885myea1 104 125191 481092 2026-08-22T14:45:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481092 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|75}}</noinclude>ber kun havde dem, der anses for gode; men da man ikke kan have og ikke bevare dem fuldstændigt i de menneskelige Forhold, fordi disse ikke tilstede det, saa maa han være saa forstandig, at han formaar at undgaa at skændes af de Laster der vilde berøve ham Herredømmet, og saa meget som muligt vogte sig for dem, som dette ikke er Tilfældet med; formaar han ikke det sidste, er det af mindre Betydenhed. Ja, han bør end ikke bryde sig om at skændes af de Laster, uden hvilke han vanskelig vilde kunne bevare Herredømmet; thi naar man vil overveje Alt vel, vil man finde, at Noget kan synes en Dyd, som i Udførelsen kan afstedkomme hans Undergang, og noget Andet kan synes en Last, som, naar han anvender det, medfører hans Sikkerhed og Velvære. {{c|'''Sextende Kapitel.'''}} {{c|'''Om Rundhaandethed og Karrighed.'''}} Jeg begynder altsaa med den første af de ovenfor nævnte Egenskaber og mener da, at det er et Gode, at have Navn af at være rundhaandet. Men dog vil Rundhaandetheden, naar den udøves saaledes, at du ikke bliver kjendt, skade dig; thi naar den udøves som en Dyd, -- og saaledes burde den jo udøves, -- maa den forblive ukjendt, og du vil -<noinclude><references/></noinclude> r471nch4lpe0qgc7i2u76711rnhngao 104 125192 481093 2026-08-22T14:50:38Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481093 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|79}}</noinclude>ville roses som rundhaandet, og derved nødvendigvis faa Navn af rovbegærlig, hvad der frembringer baade Vanrygte og Had. {{sup|34}}. {{c|'''Syttende Kapitel.'''}} {{c|'''Om Grusomhed og Mildhed, og om det er bedre at være elsket end frygtet.'''}} Idet jeg dernæst gaar over til de andre ovennævnte Egenskaber, tror jeg man maa indrømme, at enhver Fyrste bør ønske at gjælde for mild og ikke for grusom. Alligevel maa han passe paa, ikke at anvende denne Mildhed slet. Cæsar Borgia blev holdt for grusom; og dog havde han ved denne Grusomhed gjenoprettet Romagnaen og bragt Fred og Lov og Orden tilveje dèr. Naar man ret overvejer dette, vil man finde, at han har været langt mere mild end det florentinske Folk, der, for at undgaa at blive kaldt grusomt, undlod at ødelægge Pistoja. En Fyrste bør da ikke bryde sig om, at komme i Folkemunde som grusom, naar han derved kan bevare Enighed og Orden mellem sine Undersatter; thi ved at statuere ganke faa Exempler vil han vise langt større Mildhed end de, der, af altfor stor Godhed, lade Utilbørlighederne have frit Løb, hvorved Drab og Røverier afstedkommes: dette vil ordentligvis være til Skade for hele Samfundet, hvorimod hine Execu-<noinclude><references/></noinclude> rmx81y8ml16d3ismagoa2fvgtx53rl7 104 125193 481094 2026-08-22T14:56:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481094 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|83}}</noinclude>lod at straffe Legatens Frækhed, hvad der Altsammen var en Følge af hans naturlige Godmodighed. Saaledes sagde i Senatet En, der vilde undskylde ham, at der var mange Mennesker, der bedre forstode at undgaa at fejle end at rette Andres Fejl. Denne naturlige Tilbøjelighed vilde med Tiden have plettet Scipios Rygte og Hæder, naar han havde staaet i Spidsen for Regeringen; men da han stod under Senatets Befaling, saa ikke alene dækkedes denne hans Fejl, men den indbragte ham endog Berømmelse. Til Slutning, og for at komme tilbage til Spørgsmaalet om at være elsket eller frygtet, vil jeg sige, at da Menneskenes Kjærlighed beror paa dem selv og deres. Frygt paa Fyrsten, saa bør en forstandig Fyrste støtte sig paa det, der er hans eget, og ikke paa Andres, idet han blot, som allerede sagt, bestræber sig for at undgaa at blive forhadt. -- {{c|'''Attende Kapitel.'''}} {{c|'''Om hvorledes Fyrsterne bør holde deres Løfter.'''}} Hvor rosværdigt det er for en Fyrste at holde over Tro og Love, at leve som en Dannismand, uden List og Bedrag, kan Enhver let forstaa. Ikkedestomindre lærer vor Tids Erfaring, at Fyrster, der ikke have brudt sig stort om Tro og Love, og som ved List have forstaaet at sætte<noinclude><references/></noinclude> mbfnd2l5at0jm5308ir0oy6tk9hrpss 104 125194 481095 2026-08-22T15:00:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481095 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|87}}</noinclude>til deres Beskyttelse; og ved alle Menneskers Handlinger, men hovedsageligen ved Fyrsternes, hvor der ingen Domstol er at henty til, ser man paa Udfaldet. En Fyrste maa derfor blot beslutte sig til at regere og bevare Staten, saa vil Midlerne altid blive ansete som hæderlige og roste af Alle. Thi Hoben bliver altid bestukket af Skinnet og af Tingenes Udfald, og Hoben er netop Verden. De faa Enkelte finde kun en Plads i den, naar de Mange mangle ethvert Støttepunkt. -- En vis Fyrste i vor Tid, som det er bedst at lade være unævnt {{sup|35}}, fører ikke Andet i Munden end Fred og Ærlighed; men baade Freden og Ærligheden vilde, hvis han havde fulgt dem, mere end én Gang have berøvet ham hans Herredømme og Anseelse. {{c|'''Nittende Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorfor man maa undgaa at blive ringeagtet og hadet.'''}} Men da jeg har omtalt de vigtigste af de ovenfor nævnte Egenskaber, saa vil jeg i Korthed indbefatte de andre under denne almindelige Regel: at Fyrsten (som ovenfor antydet) maa bestræbe sig for at undgaa Alt, hvad der kan gjøre ham forhadt eller foragtelig. Naar han undgaar dette, vil han i ethvert Tilfælde have opfyldt sin Stil-<noinclude><references/></noinclude> 3bammn6a53up8cucgdby0e8jnyein5p 104 125195 481096 2026-08-22T15:05:15Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481096 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|102}}</noinclude>Hersker i et Fyrstendømme ikke efterligne Marcus' Handlinger, og er heller ikke tvunget til at efterligne Severus'; men han maa hos Severus tage, hvad der er nødvendigt for at fæstne hans Herredomme, og hos Marcus, hvad der egner sig til med Hæder at bevare en Stat, der allerede har en fast og sikker Grundvold. {{c|'''Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Om Fæstninger og adskillige andre Ting, som Fyrsterne hyppigt foretage sig, ere nyttige eller skadelige.'''}} Nogle Fyrster have, for at sikre sig Herredømmet, afvæbnet deres Undersaatter; andre have holdt de underkastede Byer delte i Partier; nogle have understøttet Fjendtligheder mod sig selv, andre have lagt an paa at vinde dem, som i Begyndelsen af deres Regering vare dem mistænkelige; nogle have anlagt Fæstninger, andre igjen sløjfet og ødelagt dem. Og endskjøndt man for alt dette ikke kan give bestemte Regler, saalænge man ikke gaar ind paa de nærmere Forhold i den Stat, hvorom en saadan Beslutning skulde tages, vil jeg ikkedestomindre tale derom paa en saadan almindelig Maade, som selve Gjenstanden tillader. -- Man vil da aldrig finde, at en ny Fyrste har afvæbnet.<noinclude><references/></noinclude> s9ojdyhaitchnpnifo5hlf4ozb9ucz7 104 125196 481097 2026-08-22T15:09:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481097 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|108}}</noinclude>Fæstning, kunde undgaa Folkets Angreb, afvente Understøttelse fra Mailand og gjenerobre Staten. Men Tiderne vare ogsaa dengang saaledes, at en Fremmed ikke kunde understøtte Folket. Senere hjalp Fæstningerne hende ogsaa kun lidet, dengang da Cæsar Borgia angreb hende, og det hende fjendtligsindede Folk sluttede sig til den Fremmede. Derfor vilde det, saavel dengang som ved den første Lejlighed, have været sikrere for hende ikke at være forladt af Folket, end at have Fæstninger. Naar man sammenholder alt dette, vil man kunne rose den, der anlægger Fæstninger, og den, der ikke gjør det; men Enhver maa dadles der, stolende paa dem, lidet bryder sig om at være hadet af Folket. {{c|'''Et og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorledes en Fyrste maa opføre sig for at vinde Anseelse.'''}} Intet forskaffer en Fyrste saamegen Anseelse som de store Foretagender og selv at afgive et lysende Exempel, Vi have i vore Tider Ferdinand af Aragonien, den nuværende Konge af Spanien, som næsten kan kaldes en ny Fyrste, efterdi han fra en lidet formaaende Konge i Anseelse og Hæder er bleven Kristenhedens første Konge; og hvis man vil overveje hans Handlinger, vil man finde<noinclude><references/></noinclude> cmbiai40r4ekgknlbxy30ybn1fqlar2 104 125197 481098 2026-08-22T15:10:31Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med " 3. Sognene i Tøndern Provsti og de i Tøndern Amt Bosatte, som høre til danske Kirker 4 4. Sognene i Flensborg Provsti og Sognet Gelting 4 5. Sognene i Gottorp Provsti, Frederiksberg Sogn i Staden Slesvig, Sognene Cappeln og Hohn, Sognene i Landskabet Stapelholm samt ligeledes be i Hertugdømmet Slesvig Bosatte, som høre til Christkirken i Rendsborg. 5 6. Sognene i Hütten Herred, Staden Eckernførde samt Sognene i Schwansen og Dänischwold tilligeme... 481098 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|19}}</noinclude> 3. Sognene i Tøndern Provsti og de i Tøndern Amt Bosatte, som høre til danske Kirker 4 4. Sognene i Flensborg Provsti og Sognet Gelting 4 5. Sognene i Gottorp Provsti, Frederiksberg Sogn i Staden Slesvig, Sognene Cappeln og Hohn, Sognene i Landskabet Stapelholm samt ligeledes be i Hertugdømmet Slesvig Bosatte, som høre til Christkirken i Rendsborg. 5 6. Sognene i Hütten Herred, Staden Eckernførde samt Sognene i Schwansen og Dänischwold tilligemed Søbatteriet Frederiksort. 3 7. Sognene i Husum og Bredstedt Provsti samt i Eiderstedt Provsti, saa og Odenbøl Sogn paa Nordstrand. 4 8. Sognene i Fehmern Landskab 1 31 § 5. Valgene, der ere birekte, foretages igjennem Valgdiftrifter, hvert be- regnet paa omtrent 12000 Beboere. Staden Kjøbenhavn, der har at vælge 11 Medlemmer til Rigdforſamlingen, bliver i dette Øiemed at inddele i 14 omtrent lige ſtore Diftrifter, af hvilke bvert vælger 1 Deputeret. Ligeledes bliver ethvert af Kongerigets Amter med de t famme værende Kjøbflæder, af hvilke ingen har ſaamange Indvaanere, at den fan udgjøre et eget Valg= Diſtrikt, at indbele i et ſaa ſtort Antal Diſtrikter, fom Amtet har at vælge Deputerede, af hvilke hvert Diftrift vælger 1. Disse Balgdistrikter blive at bestemme ved et færſtfit Regulativ, der, efterat faavel Kjøbstæderned Com- munalbestyrelser som Amtsraadene derover have afgivet Betænkning, vil være Ds at forelægge til allerhølefte Approbation. Det Samme gælder om Inddelingen af Balgbiftrifterne i Kjøbenhavn, hvortil Communalbestyrelfers har at inbkomme med Forflag. § 6. Valgdistrikternes Inddeling i Hertugdømmet Slesvig vil ligeledes være nærmere at fastsætte ved et særskilt Regulativ, der bliver at forelægge Os til allerhøieste Approbation efterat be vedkommende Øvrigheder og commu- male Autoriteter, hvor faabanne beftaae, derover have afgivet Betænkning. § 7. For at kunne derktage i Balget af Medlemmer til Nigsforſamlingen ubtræves, at Bebkommende er i Befibbelse af følgende personlige Egen- Faber:<noinclude></noinclude> miefizsrn6nstk7o7mc12k6w6fszv0y 481102 481098 2026-08-22T16:04:32Z TorbenTT 3431 481102 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|19}}</noinclude>{{dotted TOC page listing|3.|Sognene i Tøndern Provsti og de i Tøndern Amt Bosatte, som høre til danske Kirker|4}} {{dotted TOC page listing|4.|Sognene i Flensborg Provsti og Sognet Gelting|4}} {{dotted TOC page listing|5.|Sognene i Gottorp Provsti, Frederiksberg Sogn i Staden Slesvig, Sognene Cappeln og Hohn, Sognene i Landskabet Stapelholm samt ligeledes de i Hertugdømmet Slesvig Bosatte, som høre til Christkirken i Rendsborg.|5}} {{dotted TOC page listing|6.|Sognene i Hütten Herred, Staden Eckernførde samt Sognene i Schwansen og Dänischwold tilligemed Søbatteriet Frederiksort.|3}} {{dotted TOC page listing|7.|Sognene i Husum og Bredstedt Provsti samt i Eiderstedt Provsti, saa og Odenbøl Sogn paa Nordstrand.|4}} {{dotted TOC page listing|8.|Sognene i Fehmern Landskab|1}} {{streg|4em|align=right}} {{h|31}} {{c|§ 5.}} Valgene, der ere direkte, foretages igjennem Valgdiftrifter, hvert beregnet paa omtrent 12000 Beboere. Staden Kjøbenhavn, der har at vælge 11 Medlemmer til Rigsforsamlingen, bliver i dette Øiemed at inddele i 11 omtrent lige store Distrikter, af hvilke hvert vælger 1 Deputeret. Ligeledes bliver ethvert af Kongerigets Amter med de i samme værende Kjøbstæder, af hvilke ingen har saamange Indvaanere, at den fan udgjøre et eget Valg-Distrikt, at inddele i et saa stort Antal Distrikter, som Amtet har at vælge Deputerede, af hvilke hvert Distrikt vælger 1. Disse Valgdistrikter blive at bestemme ved et særskilt Regulativ, der, efterat saavel Kjøbstædernes Communalbestyrelser som Amtsraadene derover have afgivet Betænkning, vil være Os at forelægge til allerhøieste Approbation. Det Samme gjælder om Inddelingen af Valgdistrikterne i Kjøbenhavn, hvortil Communalbestyrelsen har at indkomme med Forslag. {{c|§ 6.}} Valgdistrikternes Inddeling i Hertugdømmet Slesvig vil ligeledes være nærmere at fastsætte ved et særskilt Regulativ, der bliver at forelægge Os til allerhøieste Approbation efterat be vedkommende Øvrigheder og commumale Autoriteter, hvor saabanne bestaae, derover have afgivet Betænkning. {{c|§ 7.}} For at kunne deltage i Valget af Medlemmer til Rigsforsamlingen udkræves, at Vebkommende er i Besiddelse af følgende personlige Egenskaber: {{nop}}<noinclude></noinclude> a5j6vh0t05t5suyhgkvu27mrqgttfbc 104 125198 481099 2026-08-22T15:13:59Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481099 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|113}}</noinclude>mærkede i hver Kunst. Dernæst bør han vække en saadan Tillid hos sine Borgere, at de rolig kunne drive deres Haandteringer, saavel i Agerdyrkningen som i Handelen og i al anden menneskelig Virksomhed, saa at den Ene ikke afholdes. fra at forskjønne sine Besiddelser af Frygt for, at de skulle blive ham fratagne, den Anden ikke fra at aabne en Handel af Frygt for Skatter. Han bør tvertimod udsætte Belønninger for dem, der foretage sig Sligt, og for Enhver, som paa en hvilkensomhelst Maade stræber at hæve hans By eller hans Stat. Desuden bør han, paa passende Tider af Aaret, holde Folket beskæftiget med Fester og Skuespil; og da enhver By er inddelt i Lav eller Klasser, saa bør han tage Hensyn til disse Korporationer, undertiden komme sammen med dem og foregaa med et Exempel paa Mildhed og Rundhaandethed, idet han dog altid vogter over Majestatens Værdighed; thi denne maa ved ingensom helst Lejlighed mangle. {{c|'''To og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Om Fyrsternes Secretairer.'''}} Af en ikke ringe Vigtighed for Fyrsten er Valget af hans Embedsmænd, hvilke ere dygtige eller ej, alt efter Fyrstens Klogskab. Thi den første<noinclude><references/></noinclude> 6rm7iq9y6g7n38zhmosmmoj6ck7thiz 104 125199 481101 2026-08-22T15:58:33Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481101 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|115}}</noinclude>dig, og at han i al sin Færd ser paa sin egen Fordel, da vil en Saadan aldrig kunne være en god Minister, og du vil aldrig kunne stole paa ham; thi den, i hvis Hænder et helt Lands Bestyrelse ligger, bør aldrig tænke paa sig selv, men kun paa Fyrsten, og aldrig forebringe ham andre Sager, end hvad der angaar Fyrsten selv. den anden Side bør Fyrsten, for at vedligeholde Ministerens gode Hensigter, have ham i Erindring ved at hædre og berige ham og gjøre ham sig. forbunden ved Æresbevisninger og Embeder, for at den megen Ære og Rigdom, som tilstaas ham, kan forhindre ham i at eftertragte anden Hæder og anden Berigelse, og de mange Embeder lade ham befrygte Statsforandringer, idet han erkjender, at hans Skæbne er knyttet til Fyrstens. Naar Fyrste og Minister staa saaledes til hinanden, kunne de ogsaa have gjensidig Tillid til binanden; hvis ikke, vil det altid ende til den Ene eller den Andens Skade. {{c|'''Tre og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorledes man skal undgaa Smigrerne.'''}} Jeg vil her ikke undlade at omtale et andet vigtigt Punkt og en Fejl, som Fyrsterne kun med Vanskelighed undgaa, med mindre de ere méget<noinclude><references/></noinclude> op0ydvysjzvs7802fj1098ps4wj5u3l 104 125200 481103 2026-08-22T17:01:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481103 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|118}}</noinclude>da ikke af en ren Hændelse overgiver sig til En, der fuldstændig behersker ham, og som er en udmærket klog Mand. I dette Tilfælde kunde han vel blive ledet godt, men det vilde ikke vare længe: thi denne Stedfortræder vilde snart berøve ham Riget; men raadfører han sig med Flere end én, da vil en Fyrste, der ikke er forstandig, aldrig finde Enighed hos sine Raadgivere, ejheller forstaa selv at bringe Enighed tilveje imellem dem. Af Raadgiverne vil enhver blot tænke paa sig selv, og han vil hverken forstaa at holde dem i Ave eller at gjennemskue dem. Det kan heller ikke være anderledes, thi Menneskene vise sig altid slette, med mindre Nødvendigheden tvinger dem til at blive gode. Heraf kan man slutte, at de gode Raad, hvorfra de end komme, maa stamme fra Fyrstens Klogskab, og ikke Fyrstens Klogskab fra de gode Raad. {{c|'''Fire og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Hvorfor Italiens Fyrster have mistet deres Stater.'''}} Naar de ovennævnte Regler iagttages paa en forstandig Maade, da forskaffer det en ny Fyrste Anseelse som en arvelig og gjør ham snart sikrere og fastere i Besiddelsen af Staten, end om han havde arvet den. Thi man lægger meget mere<noinclude><references/></noinclude> 5htumhugne3s54grv36cg53avg77r6o 104 125201 481104 2026-08-22T17:12:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481104 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|121}}</noinclude>{{c|'''Fem og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Hvormeget Skæbnen formaar i de menneskelige Ting, og hvorledes man kan møde den.'''}} Det er mig ikke ubekjendt, at Mange have været af den Mening og endnu ere det, at Verdens Gang styres saaledes af Skæbnen og af Gud, at Menneskene ikke formaa at ændre den ved deres Klogskab, men at der tvertimod ingen Hjælp er herfor; og heraf kunde man da slutte, at det ikke var Umagen værd, at bryde sit Hoved meget dermed, men at lade Tingene gaa, som de bedst kunne. Denne Mening har især fundet mange Tilhængere i vore Dage, paa Grund af de store Verdensomskiftninger, som man har set, og som man endnu daglig ser, langt ud over al menneskelig Gisning. Naar jeg har tænkt herover, har jeg undertiden været tilbøjelig til at give dem halvvejs Ret. Ikkedestomindre mener jeg, -- for at ikke vor frie Vilje skal blive et tomt Ord, -- at Sandheden kan være den, at Skæbnen raader halvt over vore Handlinger, men at den dog lader os selv have Magt over den anden Halvdel -- eller maaske lidt mindre. Jeg ligner den ved en rivende Strøm, der, naar den svulmer op. oversvømmer Sletterne, omstyrter Træer og Huse, borttager paa denne Side Jordsmon, skyller det op paa en anden; Enhver flygter for den, Enhver viger for dens Raseri uden at kunne gjøre Modstand: og, til Trods for alt dette, er det dog ikke forment Menneskene i rolige Ti-<noinclude><references/></noinclude> a4fyrneqzqez8lt4wy75fbxwd0o7g3a 104 125202 481105 2026-08-22T17:17:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481105 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|126}}</noinclude>{{c|'''Sex og Tyvende Kapitel.'''}} {{c|'''Opfordring til at befri Italien fra Barbarerne.'''}} Naar jeg nu overvejer Alt, hvad der er sagt i det Foregaaende, og ved mig selv betænker, om de nuværende Tider i Italien ere saaledes, at der er Plads for en hæderkronet Fyrste, og et saadant Stof, at en forstandig og dygtig Mand deraf kunde skabe en ny Form, ham selv til Ære og til Gavn for alle Italiens Folkeslag, da forekommer det mig, at saamange heldige Omstændigheder træffe sammen til Gunst for en ny Hersker, at jeg ikke kjender noget andet Tidspunkt, der mere har egnet sig dertil. Og hvis, som jeg sagde, for at Moses' Storhed kunde vise sig, det var nødvendigt, at Israels Folk blev Trælle i Ægypten, og for at erkjende Cyrus' store og modige Sjæl, at Perserne bleve undertrykkede af Mederne, og for at Theseus' Kraft. kunde vise sig, at Athenienserne vare adsplittede: saa var det i vor Tid, for at en italiensk Aands, Storhed kunde vise sig, nødvendigt, at Italien kom. til sin nærværende Yderlighed, og at det blev mere Trælkvinde end Jøderne, mere Slavinde end Perserne, mere adsplittet end Athenienserne, uden Overhoved, uden Forfatning, slagen, plyndret, sønderrevet, hærget og nedtrykt under tusindfold Elendighed. Men om der end hidtil hos En og Anden har vist sig et svagt Aandens Pust, der kunde tyde paa, at han af Gud var bestemt til dets Forløsning, saa har man dog senere, midt i hans Idræt-<noinclude><references/></noinclude> bljmvnq7x54tnekghp9646mba1aamyp 104 125203 481106 2026-08-22T18:03:40Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481106 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{xl|BILAG}} TIL DET OTTENDE KAPITEL AF {{xl|"FYRSTEN",}} }} Hertugen af Valentinois Fremgangsmaade ved Drabet paa Vitellozzo Viteili, Oliverotto da Fermo, Signor Paolo og Hertugen af Gravina Orsini, {{c|beskreven af}} {{c|Niccolò Machiavelli.<ref>*) Denne Beskrivelse forekommer i en officiel Indberetning fra Machiavelli til Regeringen, da han netop paa den Tid var Gesandt hos Hertugen af Valentinois.</ref>)}} Hertugen af Valentinois var vendt tilbage fra Lombardiet, hvorhen han var dragen for at retfærdiggjøre sig for Kong Ludvig XII af Frankrig med Hensyn til mange Klager, som fra Florentinernes Side vare fremførte imod ham i Anledning af Oprøret i Arezzo og de andre Byer i Val di Chiana, og var kommen til Imola, hvor han tænkte paa med sine Tropper at gjøre et Tog mod Tyrannen af Bologna, Giovanni Bentivoglio, efterdi han vilde gjøre sig denne By underdanig og hæve den til Residentsstad for sit Hertugdømme, Ro-<noinclude><references/></noinclude> o12sedvhqz0pb5nitefr5q8jay8zxiy 104 125204 481107 2026-08-22T18:04:31Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Noter. 1) Denne Lorenzo var en Søn af Peter af Medici, der i Aaret 1494 med sin Familie blev udjaget af Florents, og som druknede i Gavigliano 1503. Peters Fader var den i Aaret 1492 døde, berømte Lorenzo Medici, hans Broder Johan, der 1513 besteg Pavestolen som Leo den Tiende. Den yngre Lo- renzo var ved Revolutionen 1512 kommen tilbage med den øvrige medicaæiske Slægt til Florents, og stod nu i Spidsen for Republikken under Pave Leos Overbestyre... 481107 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Noter. 1) Denne Lorenzo var en Søn af Peter af Medici, der i Aaret 1494 med sin Familie blev udjaget af Florents, og som druknede i Gavigliano 1503. Peters Fader var den i Aaret 1492 døde, berømte Lorenzo Medici, hans Broder Johan, der 1513 besteg Pavestolen som Leo den Tiende. Den yngre Lo- renzo var ved Revolutionen 1512 kommen tilbage med den øvrige medicaæiske Slægt til Florents, og stod nu i Spidsen for Republikken under Pave Leos Overbestyrelse. Lorenzos Datter var den franske Dronning Catharina af Medici. 2) Efter Medicæernes Tilbagekomst 1512 havde Machiavelli mistet sine Embeder og var endog, som mistænkt for Delta- gelse i en Sammensværgelse mod Kardinalen af Medici, ble- ven underkastet Torturen. Han ønskede at forsone sig med de nye Magthavere og at blive ansat i deres Tjeneste. 3) Hermed sigtes til Afhandlingen over Livius (Discorsi etc.), som M. dengang maa have arbejdet paa, men som først fuld- endtes 1517-18. Bogen om Fyrsten er skreven omtrent i Slutningen af 1513. ) Her sigtes til Begivenhederne i 1499 og 1500. 5) Ved den i Aaret 1511 sluttede hellige Liga mellem Pave Julius den Anden, Ferdinand den Katholske og Venetianerne, hvilken siden Schweitzerne, Englænderne og Kejser Maximi- lian tiltraadte. ) Herre i Bologna. Den Sjette. 5) Her sigtes til Liguen i Cambray 1508, der tilsidst førte til den hellige Ligue. George d'Amboise, Kong Ludvigs Ven og Førsteminister. 10) Formodentlig i Aaret 1500, da M. var florentinsk Ge- sandt ved det franske Hof. 11) Dette synes skrevet før 1 Jan. 1815; thi Frants den Første tænkte strax paa at oprette sin Formands Tab i Italien.<noinclude><references/></noinclude> 0p9zu6kalpp7ihogeii6c0wgcfsomjy 104 125205 481108 2026-08-22T18:04:40Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "" 481108 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 5ovcfxb7f2ku1ulrow4ty5ljd9uakho 481109 481108 2026-08-22T18:04:49Z Johshh 9757 481109 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>12) I dette Kapitel synes at være et Vink for Lorenzo Me- dici om ikke at træde de florentinke Republikanere altfor nær. Det stemmer ogsaa med M's Raad Pave Leo i hans Af- handling om den florentinske Stats Reform. At ødelægge Florents kunde aldrig falde Lorenzo ind. 13) Pave Alexander den Sjettes. 14) M. var dengang florentinsk Gesandt hos Hertugen. 15) At Hertugen var elsket af Folket, bevidner ogsaa den spanske Historieskriver Zurita. 16) Den 18de August 1503. Mærkeligt er det, at M. i in- tet af sine Skrifter giver noget Vink, hvoraf man kunde for- mode, at han kjendte det Rygte om Alexanders og hans Sons. Forgiftelse, som efter Guicciardini var almindeligt i Italien. Andre Omstændigheder synes ogsaa at gjøre det tvivlsomt, om Sagen virkeligt forholder sig, som den af ham fortælles.. 17) M. var dengang florentinsk Gesandt i Rom. 18) Sforza. 19) Oliverotto havde indrettet et Konskriptionssystem, en saakaldt ordinanza, hvoraf han havde 3000 Md. med sig Sinigaglia, da han blev myrdet. -20) Af dem vare der mange i Italien. 21) Man maa her erindre, at Talen er om italienske For- hold. 1 Italien, hvor Stæderne aldeles havde Overmagt over Landet, havde enkelte store Stæder underkastet sig Omegnen og Nabostæderne. I Hovedstæderne bavde Partikamp givet. Magten Hænderne paa enkelte Hovdinger, der i Stilling og Adfærd ganske lignede Oldtidens Tyranner" (cfr. Indlednin- gen pag. 10.) Deres Magt over Landdistriktet beroede paa. Herredemmet i den By, der havde underkastet sig hint. 23) Lorenzo Medici var Pave Leo den Tiendes Broderson, og Bogen om Fyrsten er beregnet paa at forelægges Paven. 23) Sixtus den Fjerde. 24) Som dengang, skjøndt egentlig en Del af Kirkestaten, regeredes som et uafhængigt Fyrstendemme af Familien Ben- tivoglio. 25) Pave Alexander den Sjette sagde:,,les François y sont venus avec des esperons de bois, e de la croye en la main des Fourriers, pour marquer leur logis, sans autre peine." (Mémoires de M. Philippe de Comines, liv: VII chap: XI). 26) Hermed menes Savonarola. 27) En engelsk Eventyrer, som i det fjortende Aarhun- De itali- drede spillede en Roile i Italien som Condottiere. enske Skribenter fordreje hans Navn paa forskjellig Maade, men han hed egentlig John Hawckwood. 28) Det Slag, som i Almindelighed kaldes Slaget ved Ag-<noinclude><references/></noinclude> r71yhvb8pt3p7u3je2c9blyeugoawaw 104 125206 481110 2026-08-22T18:04:55Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "" 481110 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> 5ovcfxb7f2ku1ulrow4ty5ljd9uakho 481111 481110 2026-08-22T18:05:02Z Johshh 9757 481111 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>nadello, d. 14de Maj 1509, hvor Kong Ludvig den Tolvte slog den venetianske Feltherre Bartolommeo d'Alviano. 29) En Greveslægt fra Romagnaen, der allerede i Slutnin- gen af det 13de Aarhundrede spillede en Rolle i disse Egne som Førere for det guelfiske Parti i Stridighederne mellem Geremei og Lambertazzi, eft. Philaletes' (Kong Johan af Sach- sens) Oversættelse af Dantes,,Helvede" (2den Udg.) S. 215. off. 30) Pavens Hensigter og Planer vare i høj Grad rettede paa Kirkens Velfærd og Forogelse, og det var baade hans Onske og Vilje at fordrive Franskmændene fra Italien, bringe Kirkestaten tilbage til Patrimoniets gamle Størrelse og sætte sig i Spidsen for Kampen mod Tyrkerne. Men hans Forholds- regler, for at naa dette Maal, vare ikke saa formaalstjenlige, som de burde have været; ganske det Modsatte var Tilfældet med hans Forgænger, Pave Alexander, hvis Hensigter og Pla- ner vare i høj Grad ryggeslese og forkastelige, men Midlerne vare godt valgte og meget passende." (Zurita, Hist. d. R. D. Hernando el Catolico). 3) Uden Tvivl menes her Suleimans (Urehans Sons) Over- gang og Erobringen af Tzympe og Gallipoli 1346 v. Johann v. Hammers Gesch. d. osm. Reiches I. p. 132. 32) Nihil rerum mortalium tam instabile ac fluxum est quam fama potentiae, non sua vi nixa." Tacitus Annal. L. XIII c. 19. 33) Ferdinand den Katholske. 34 Dette Kapitel synes ikke at være uden Hensyn til Pave Leos og hans Brodersens Odselhed og Pragtsyge. 35) Ferdinand den Katholske. 26) Om Sammensværgelser se det mærkværdige 6te Kapi- tel 8die Bog af Discorsi". 37) 24 Juni 1445. 38 Han var sex Aar. 39) Han hed Santi, var en uægte Son af Herkules Benti- voglio, Hannibals Fætter, og kom til Bologna d. 18 Novbr. 1446. 40) At denne Fremstilling af de romerske Kejseres Skæbne er grundet paa Herodian, bemærker Hermann Konering: Animadversiones in Machiavelli Principem. p. 178. 1) Mamelukernes Sultan i Egypten. 42) lelle synes at have bestemt Hensyn til M.'s eget da- værende Forhold til de i Florents herskende Medicæer. Se ovenfor Note 2. 43, Catharina Sforza. **) Riario. 45, Visconti, Tyran i Mailand i det fjortende Aarhundrede. 16) Aar 1499. 4) Aar 1512. Den daværende florentinske Gonfalonieris<noinclude><references/></noinclude> 0dq6wi54b3ilz1jsfr86mx26tffg1e1 104 125207 481112 2026-08-22T18:05:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "vaklende Politik var en af Hovedgrundene til, at den spanske Hær i Aaret 1512 med Magt førte de fordrevne Medicæer til- bage til Florents. 8) M. havde lært disse Mænd at kjende ved flere Sendel- ser til Slena. 49) August 1506. M. blev i den Anledning sendt af Florentinerne til Paven. 30) cfr. Livius, lib. IX. c. 1: Justum est bellum, Samnites. quibus necessarium; et pia arma quibus nulla nisi in armis relinquitur spes. 51) M. tænker formodentlig p... 481112 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>vaklende Politik var en af Hovedgrundene til, at den spanske Hær i Aaret 1512 med Magt førte de fordrevne Medicæer til- bage til Florents. 8) M. havde lært disse Mænd at kjende ved flere Sendel- ser til Slena. 49) August 1506. M. blev i den Anledning sendt af Florentinerne til Paven. 30) cfr. Livius, lib. IX. c. 1: Justum est bellum, Samnites. quibus necessarium; et pia arma quibus nulla nisi in armis relinquitur spes. 51) M. tænker formodentlig paa Kampen ved Barlettal d. 13de Februar 1503, imellem tretten Italienere og tretten Franskmænd (Guicciardini, lib. V) og den ved Padua (P. Jovit hist. s. temp). 52) 7nde Oktober 1513. 53) Et andet Vink derom, som bekræfter M.'s Paastand, fik man i Slaget ved Cerrignola, 27de April 1503, hvor det schweltzerske Fodfolk i den franske Hær blev slaget af det spanske Infanteri (Zurita). Slaget ved Pavia var en endnu stærkere Bekræftelse derpaa. 54) Canzone XVI.,,Italia mia etc."<noinclude><references/></noinclude> nerwhjfku00xue1punyih16epxfyuo2 104 125208 481113 2026-08-22T18:05:18Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481113 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125209 481114 2026-08-22T18:05:24Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481114 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125210 481115 2026-08-22T18:05:30Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481115 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125211 481116 2026-08-22T18:05:35Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481116 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125212 481117 2026-08-22T18:05:45Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481117 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125213 481118 2026-08-22T18:35:16Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "a. At han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden for samme. b. At han paa den Tid, Valget foregaaer, har oppgaet 30 Nars... 481118 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|20}}</noinclude>a. At han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for nogen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, Ære eller Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden for samme. b. At han paa den Tid, Valget foregaaer, har oppgaet 30 Nars Alder. c. At han ikke er sat under Værgemaal, eller at hand Boe ikke er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling. d. At han ikke er under Forførgelse af Fattigvæsenet eller har nydt urefunderet Understøttelse af samme. e. At han ikke staaer i noget privat Tjenesteforhold, medmindre han har en egen Huusstand og selv holder Dug og Disk. f. At han i det sidste Aar har havt fast Bopæl i Valgdistriktet. g. At ban har Indfødsret eller har opholdt sig i de til den danske Stat henhørende Landsdele idetmindste i 10 fulde Aar. h. At han staaer i personligt undersaatligt Forhold til Os. {{c|§ 8.}} Til Valgbarhed udkræves de samme Egenskaber, som til Valgret, kun at Betingelsen om Bopælen i Valgdistriktet her bortfalder. {{c|§ 9.}} For Kongerigets Vedkommende steer Valglisternes Forfattelse paa {{sp|Landet}} af Sogneforstanderskaberne, hvert for sit Distrikt. Det bliver herved at iagttage, at hvor et Landdistrikt er henlagt under et Kjøbstadsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, bliver det i den heromhandlede Henseende at henføre under Kjøbstaden. I Løbet af en Uge skal Forstanderskabet hver Søgnedag, til visse nærmere bestemte Tider af Dagen, være samlet paa et bestemt Sted, hvor de, der ville indskrives som Vælgere, personlig have at indfinde sig og begjære sig optagne paa Listerne, hvorhos de, forsaavidt Forstanderskabet finder det fornødent, før samme maae godtgjøre, at de ere i Besiddelse af de til at udøve Valgretten fornødne Egenskaber. Det bekendtgøres otte Dage forud til Kirkestævne, paa hvilket Sted og til hvilke Tider disse Samlinger holdes. De Mødende have ved den Leilighed at opgive deres fulde Navn, Alber, Stilling og Opholdssted, hvilket Alt i schematisk Orden indføres i en Protokol, som derhos maa være forsynet med en Rubrik, hvori der kan gjøres Tilførsel om de Punkter, der ellers kunne faae Indflydelse paa den Vedkommendes Valgberettigelse, forsaavidt der senere derom skulde opstaae Spørgsmaal. I den efter Indskrivningen følgende Uge har Sogneforstanderskabet, efter den optagne Protokol, at affatte<noinclude></noinclude> nqp0mbj1zm5d0bv802po0p9e079e5zn 104 125214 481119 2026-08-22T19:17:28Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "24 Lifterne over be Walgberettigede, her blive at ordne fogne- og byytið, hvilke After derpaa, bekræftede med Sogneforstanderſkabets Underskrift, i Løbet af en Uge fremlægges til almtabeligt Efterſyn yaa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne bør være bemærket i den nyðnævnte Kundgførelſe. Ingen kan dog paa Grund af Ubeladelfe fordre ſg optaget i Lifterne, dersom han iffe i rette Alb har meldt fg for at blive indſfreven, hvorimod der kan fremsættes... 481119 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|24}}</noinclude>24 Lifterne over be Walgberettigede, her blive at ordne fogne- og byytið, hvilke After derpaa, bekræftede med Sogneforstanderſkabets Underskrift, i Løbet af en Uge fremlægges til almtabeligt Efterſyn yaa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne bør være bemærket i den nyðnævnte Kundgførelſe. Ingen kan dog paa Grund af Ubeladelfe fordre ſg optaget i Lifterne, dersom han iffe i rette Alb har meldt fg for at blive indſfreven, hvorimod der kan fremsættes Indsigelse, hvis Nogen flubes optagen paa Lifterne, ſom iffe har de lovbestemte Egenſtaber. Disse Indsigelser maae være fremfatte for Sogneforstanderskabet Inden Udløbet af den Ild, þvori Lifterne ere udlagte tl Eftersyn, og bar Forstanderskabet, esterat nøjagtig'Oplyðning jaa den hurtigste og ſimplefte Maade er indhentet, og efterat i fornøbent Fald ſaa- vel de, der have fremført Erindringerne mod Valgliften, ſom de, hvilke dißſe Erindringer angaae, ere tilkaldte, inden te Dage dereſter endeligen at paakjende de faaledes fremkomne Indsigelſer. Lifterne blive berpaa, forfynede med de Berigtigelſer, hvortil de affagte Kjenbelfer maatte give Anledning, at tilstille den i § 10 nævnte Valgbeſtyrelſe for Diftriftet. I Kjøbstæderne foreftaaer Goaimunalbeſtyrelſen Valglifternes Forfat- telſe, og forholdes hermed vaa fanime Maade fom for Landet er foreftrevet, kun med den Forfiel, at Lifterne affattes under Eet for hele Kjøbftaben, uden Hensyn til om ber i ſamme ſubes flere Kirkefogne, og at den befa- lede Bekjendtgjørelſe fleer paa den i den vedkommende Kjøbstad sædvanlige Raade. Maar Lifterne ere endeligen affluttede, blive de ligelebes at tilſtille Distriktets Valgbeftyrelſe. Lil Forfattelfen af Valglifterne for Kjøbenhavn inddeles Staden i 11 Diftrifter. For ethvert af didſe indrettes en Beſtyrelſe, beftaaende af toende Medlemmer af Communalbestyrelsen og tre af Communalbeflyrelſen bertil valgte, Diſtriktet bosiddende, Mand, ſom forestager Lifternes Affat- telse. Communalbestyrelsen beſtemmer, hvo af denne Comitees Meblemmer der fal fungere fom Formand. Efterat de fornødne Beffendtgførelſer have fundet Sted i Abresfecentofrets Efterretninger, forholdes der med Hensyn til Valglifterned Affatielfe og Udlæggelse yaa den ovenanførte Maade, fun at det iagttages, at ben, der vil inbtegnes | Diſtriktets Valgprotokol, þar Bopal Distriktet. $ 10. Det samlebe Diſtrikts Valgbeſtyrelſe beftager af faamange Medlemmer, fom der ere Sogneforftanberskaber | Distriktet, af þvilke hvert udnævner eet Reblem, famt af en formand, ſom Amtøraadet udvælger. Hvið der under Balgdiftriftet foruden Landſogne henhører en Kjøbftab, udnævner Kjøbstaden et til bend Folkemængbe fvarende Antal Medlemmer af Valgbeſtvrelſen,<noinclude><references/></noinclude> 1qqeoywbv9g1k2w49ky4lkhp7hc88ka 481120 481119 2026-08-22T19:37:36Z TorbenTT 3431 481120 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|24}}</noinclude>Listerne over de Valgberettigede, her blive at ordne sogne- og byviis, hvilke lister derpaa, bekræftede med Sogneforstanderskabets Underskrift, i Løbet af en Uge fremlægges til almindeligt Eftersyn paa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne bør være bemærket i den nysnævnte Kundgjørelse. Ingen kan dog paa Grund af Udeladelse fordre sig optaget i Listerne, dersom han ikke i rette Tid har meldt sig for at blive indskreven, hvorimod der kan fremsættes Indsigelse, hvis Nogen skudes optagen paa Listerne, som ikke har de lovbestemte Egenskaber. Disse Indsigelser maae være fremfatte for Sogneforstanderskabet Inden Udløbet af den Tid, hvori Lifterne ere udlagte til Eftersyn, og har Forstanderskabet, efterat nøjagtig Oplysning paa den hurtigste og simplefte Maade er indhentet, og efterat i fornøbent Fald saavel de, der have fremført Erindringerne mod Valglisten, som de, hvilke disse Erindringer angaae, ere tilkaldte, inden tre Dage derefter endeligen at paakjende de saaledes fremkomne Indsigelser. Listerne blive berpaa, forsynede med de Berigtigelser, hvortil de afsagte Kjendelser maatte give Anledning, at tilstille den i § 10 nævnte Valgbestyrelse for Distriktet. {{sp|I Kjøbstæderne}} forestaaer Communalbestyrelsen Valglisternes Forfattelse, og forholdes hermed paa samme Maade som for Landet er foreskrevet, kun med den Forskjel, at Listerne affattes under Eet for hele Kjøbstaden, uden Hensyn til om der i samme skudes flere Kirkesogne, og at den befalede Bekjendtgjørelse skeer paa den i den vedkommende Kjøbstad sædvanlige Maade. Naar Listerne ere endeligen afsluttede, blive de ligeledes at tilstille Distriktets Valgbestyrelse. Til Forfattelsen af Valglifterne for {{sp|Kjøbenhavn}} inddeles Staden i 11 Distrikter. For ethvert af disse indrettes en Bestyrelse, bestaaende af tvende Medlemmer af Communalbestyrelsen og tre af Communalbestyrelsen dertil valgte, Distriktet bosiddende, Mand, som forestaaer Listernes Affattelse. Communalbestyrelsen bestemmer, hvo af denne Comitees Meblemmer der skal fungere som Formand. Efterat de fornødne Bekjendtgjørelser have fundet Sted i Adressecontoirets Efterretninger, forholdes der med Hensyn til Valglisternes Affattelse og Udlæggelse paa den ovenanførte Maade, kun at det iagttages, at den, der vil indtegnes i Distriktets Valgprotokol, har Bopæl i Distriktet. {{c|§ 10.}} Det samlede Distrikts Valgbestyrelse bestaaer af saamange Medlemmer, som der ere Sogneforstanderskaber i Distriktet, af hvilke hvert udnævner eet Medlem, samt af en formand, som Amtsraadet udvælger. Hvis der under Valgdistriktet foruden Landsogne henhører en Kjøbstad, udnævner Kjøbstaden et til dens Folkemængde svarende Antal Medlemmer af Valgbestyrelsen,<noinclude></noinclude> 5gclxnidi9quzxeq6q8g6kfpi14jhed 481123 481120 2026-08-22T21:56:14Z TorbenTT 3431 481123 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|21}}</noinclude>Listerne over de Valgberettigede, her blive at ordne sogne- og byviis, hvilke lister derpaa, bekræftede med Sogneforstanderskabets Underskrift, i Løbet af en Uge fremlægges til almindeligt Eftersyn paa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne bør være bemærket i den nysnævnte Kundgjørelse. Ingen kan dog paa Grund af Udeladelse fordre sig optaget i Listerne, dersom han ikke i rette Tid har meldt sig for at blive indskreven, hvorimod der kan fremsættes Indsigelse, hvis Nogen skudes optagen paa Listerne, som ikke har de lovbestemte Egenskaber. Disse Indsigelser maae være fremfatte for Sogneforstanderskabet Inden Udløbet af den Tid, hvori Lifterne ere udlagte til Eftersyn, og har Forstanderskabet, efterat nøjagtig Oplysning paa den hurtigste og simplefte Maade er indhentet, og efterat i fornøbent Fald saavel de, der have fremført Erindringerne mod Valglisten, som de, hvilke disse Erindringer angaae, ere tilkaldte, inden tre Dage derefter endeligen at paakjende de saaledes fremkomne Indsigelser. Listerne blive berpaa, forsynede med de Berigtigelser, hvortil de afsagte Kjendelser maatte give Anledning, at tilstille den i § 10 nævnte Valgbestyrelse for Distriktet. {{sp|I Kjøbstæderne}} forestaaer Communalbestyrelsen Valglisternes Forfattelse, og forholdes hermed paa samme Maade som for Landet er foreskrevet, kun med den Forskjel, at Listerne affattes under Eet for hele Kjøbstaden, uden Hensyn til om der i samme skudes flere Kirkesogne, og at den befalede Bekjendtgjørelse skeer paa den i den vedkommende Kjøbstad sædvanlige Maade. Naar Listerne ere endeligen afsluttede, blive de ligeledes at tilstille Distriktets Valgbestyrelse. Til Forfattelsen af Valglifterne for {{sp|Kjøbenhavn}} inddeles Staden i 11 Distrikter. For ethvert af disse indrettes en Bestyrelse, bestaaende af tvende Medlemmer af Communalbestyrelsen og tre af Communalbestyrelsen dertil valgte, Distriktet bosiddende, Mand, som forestaaer Listernes Affattelse. Communalbestyrelsen bestemmer, hvo af denne Comitees Meblemmer der skal fungere som Formand. Efterat de fornødne Bekjendtgjørelser have fundet Sted i Adressecontoirets Efterretninger, forholdes der med Hensyn til Valglisternes Affattelse og Udlæggelse paa den ovenanførte Maade, kun at det iagttages, at den, der vil indtegnes i Distriktets Valgprotokol, har Bopæl i Distriktet. {{c|§ 10.}} Det samlede Distrikts Valgbestyrelse bestaaer af saamange Medlemmer, som der ere Sogneforstanderskaber i Distriktet, af hvilke hvert udnævner eet Medlem, samt af en formand, som Amtsraadet udvælger. Hvis der under Valgdistriktet foruden Landsogne henhører en Kjøbstad, udnævner Kjøbstaden et til dens Folkemængde svarende Antal Medlemmer af Valgbestyrelsen,<noinclude></noinclude> fuydrksrayg3eh3q28ehlvpoxdhqju7 104 125215 481121 2026-08-22T21:00:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481121 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|6}}</noinclude>dem udførligere. Jeg vender mig til Fyrstendømimerne og vil, efter den ovenfor antydede Plan, begynde med at undersøge, hvorledes de kuune styres og opretholdes. Først maa man da mærke sig, at Herredømmet i de arvelige Stater, der ere vante til deres Fyrstehus, er langt lettere at opretholde end i de nydannede, efterdi Fyrsten blot behøver at holde sig sine Forfædres Forskrifter efterrettelig og forøvrigt handle efter Omstændighederne: saa at, naar blot en saadan Fyrste er nogenlunde agtpaagivende, vil han alletider holde sig i sin Stilling, med mindre da en ualmindelig og overvældende Magt berøver ham den, i hvilket sidste Tilfælde et hvilketsomhelst Uheld, der rammer den nye Hersker, atter forskaffer den gamle Magten. Saaledes er der f. Ex. her i Italien Hertugen af Ferrara, der udholdt Venetianernes Angreb 1484 og Pave Julius' 1510, alene fordi hans Herredømme i hint Land havde Tidens Hævd paa sig. Thi den naturlige Arveherre har mindre Anledning og Grund til at fornærme, hvis Aarsag han er mere afholdt; og hvis ikke overordentlige Laster gjøre ham forhadt, er det ganske naturligt, at hans Undersaatter elske ham; men med Tiden, eftersom Herredømmet befæstes, udslettes Erindringen om den forrige Tilstand og Aarsagerne til mulige Forandringer, thi én Forandring efterlader altid Spiren til en anden i sig.<noinclude><references/></noinclude> maj3tq4j0ttxgsy9hcqnfvsmci2adho 104 125216 481122 2026-08-22T21:07:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481122 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|8}}</noinclude>Kræfter tilstrækkelige dertil{{sup|4}}. thi Folket, der havde aabnet Portene for Kongen, fandt sig skuffet i sine Forhaabninger om en lykkeligere Fremtid og kunde ikke udholde det nye Herredømmes Tryk og Byrder. Sandt er det, at har man for anden Gang erobret det oprørske Land, saa bevarer man det lettere, efterdi Herskeren finder i Oprøret en Anledning til at være mindre hensynsfuld i Valget af Midlerne til at sikre sig, til at straffe de Skyldige, til at opklare enhver Mistanke, og til at befæste sin Stillings svageste Punkter. Derfor var det. den første Gang at Franskmanden tabte Mailand, tilstrækkeligt at Hertug Lodovico vakte nogle Smaauroligheder paa Grænsen, men for anden Gang at berøve ham det. maatte han have Alle imod sig, og hans Hære først ødelægges eller forjages fra Italien{{sup|5}}, hvad der finder sin Forklaring i det Foraustaaende. Ikke destomindre tabte han det baade den første og den anden Gang. De almindelige Grunde til det første Tab ere blevne unundersøgte, der staar tilbage at undersøge Grundene til det andet. og se hvilke Midler, han havde, og hvilke overhovedet En, der var i hans Stilling, kunde have til bedre at bevare det Erhvervede, end Kongen af Frankrig gjorde. De Stater, man erobrer, og som Erobreren føjer til dem, han alt er i Besiddelse af, ere enten tilgrænsende Provinser med samme Sprog, eller ikke. Hvis de ere det. er dette en stor Lettelse for at bevare dem, især hvis de ikke ere vante til Friheden, og for<noinclude><references/></noinclude> 4yfb9wvtoifxbj3oie4n0bgnpx9ca6t 104 125217 481124 2026-08-22T21:58:32Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hvilket Antal, efter Kjøbstad-Communalbestyrelsens og Amtsraadets Forslag, nærmere af Vor Justitsminister bliver at fastsætte. Det Samme gjælder, naar der under et Valgdistrikt skulbe henhøre flere Kjøbstæder. Hvor Kjøb- ſtaden i et Valgdiſtrikt har et flørre Antal Indvaanere end de til Distriktet Hørende Landſogne, vælger Kjøbftad - Gommunalbestyrelfen Formanden for Valgbeſtyrelſen. Derimod vælges Formanden of Amtmanden, hvis de unda Diftriftet... 481124 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|22}}</noinclude>hvilket Antal, efter Kjøbstad-Communalbestyrelsens og Amtsraadets Forslag, nærmere af Vor Justitsminister bliver at fastsætte. Det Samme gjælder, naar der under et Valgdistrikt skulbe henhøre flere Kjøbstæder. Hvor Kjøb- ſtaden i et Valgdiſtrikt har et flørre Antal Indvaanere end de til Distriktet Hørende Landſogne, vælger Kjøbftad - Gommunalbestyrelfen Formanden for Valgbeſtyrelſen. Derimod vælges Formanden of Amtmanden, hvis de unda Diftriftet henhøre flere Kløbstæder, hvoraf ingen enkelt har flere Ind- vaanere end Landſognene, om de end tilſammen have, et førre Folketal end dløſe. I Kjøbenhavn er den Comitee, der foreftaaer Valglisternes Affect- telſe i hvert enkelt Diſtrikt, tillige Walgbeſtyrelſe for Diſtriktet. $ 11. Valgene foregaae ved en ſamlet Afftemning af de tilstedeværende Bal- gere, og, forſaavidt der fremsættes Indfigelſe mod det ved denne Afgførelſes. maabe fremkomne Resultat, ved en individuel Afstemning. Med Hensyn til disse tvende Walgmaader blive følgende Beftemmelſer at lagttage: a. Walgene ſkulle foretages paa een og famme Dag over hele Lambet, og forbeholde Vl Os Selv nærmere at beſtemme Dagen, paa hvilken Valgene fulle ſoregaae. Det Fornødne bliver herom af Bor Juftio- miniſter at befjendtgjøre i den Berlingske politifle og Avertissementh- Tidende og at meddele samtlige Valgdiftrifters Beſtyrelſer ſaa betime- ligt, at Kundgåørelſe ſaavel om Valgdagen og Mokkeflettet, da Walg- bandlingen fal tage ſin Begyndelſe, fom om Stebet, hvor Valget fal foregaae, kan være feet paa den i § 9 bestemte Maade, ſeneſt 8 Dage forinden, hvilken Kundgiørelſe foranſtaltes i Kjøbenhavn af Balgbefty- relſerne ſelv, i Kjøbstæderne af Communalbeſtyrelſerne, og paa Lanbet af Sogneforstanderskaberne, efterat de derom have modtaget Under- retning fra vedkommende Balgbestyrelſez. v. Seneſt Aftenen før Valget finder Sted fal den, der vil komme i De- tragtning ved Baiget, melde sig for Valgbeftyrelſend Formand, ſom i bette Diemed fal være tilstede paa Balgkedet Dagen før Balghanb= lingen fal foregaae, og for ham godtgjøre ſin Dvalification til at funne vælges, bvilket fleer ved at producere et Bevlis fra Beſtyrelſen for Valglifternes Forfattelse paa det Sted, hvor han har Bopæl, ſom maa indeholde, at Vedkommende har de til at kunne vælges fornødne Egenflaber og inden den i § 9 nævnte Lib har melbt ſig for Befty- relſen, hollket Bevils benne paa Forfangende er pligtig uden Betaling at mebbele. Den, der ikke inden den nævnte Lib har melbt ſig bos<noinclude></noinclude> l0wfbaobueumxiakd6696zi6vrlbrxj 481125 481124 2026-08-22T22:08:25Z TorbenTT 3431 481125 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|22}}</noinclude>hvilket Antal, efter Kjøbstad-Communalbestyrelsens og Amtsraadets Forslag, nærmere af Vor Justitsminister bliver at fastsætte. Det Samme gjælder, naar der under et Valgdistrikt skulde henhøre flere Kjøbstæder. Hvor Kjøbstaden i et Valgdistrikt har et større Antal Indvaanere end de til Distriktet Hørende Landsogne, vælger Kjøbstad-Communalbestyrelsen Formanden for Valgbestyrelsen. Derimod vælges Formanden of Amtmanden, hvis der under Distriktet henhøre flere Kjøbstæder, hvoraf ingen enkelt har flere Indvaanere end Landsognene, om de end tilsammen have, et større Folketal end disse. I Kjøbenhavn er den Comitee, der forestaaer Valglisternes Affattelse i hvert enkelt Distrikt, tillige Valgbestyrelse for Distriktet. {{c|§ 11.}} Valgene foregaae ved en samlet Afstemning af de tilstedeværende Vælgere, og, forsaavidt der fremsættes Indsigelse mod det ved denne Afgjørelsesmaade fremkomne Resultat, ved en individuel Afstemning. Med Hensyn til disse tvende Valgmaader blive følgende Bestemmelser at iagttage: {{lb|a.}} Valgene skulle foretages paa een og famme Dag over hele Landet, og forbeholde Vi Os Selv nærmere at bestemme Dagen, paa hvilken Valgene skulle foregaae. Det Fornødne bliver herom af Vor Justitsminister at bekjendtgjøre i den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende og at meddele samtlige Valgdistrikters Bestyrelser saa betimeligt, at Kundgjørelse saavel om Valgdagen og Klokkeslettet, da Valghandlingen skal tage sin Begyndelse, som om Stedet, hvor Valget skal foregaae, kan være feet paa den i § 9 bestemte Maade, senest 8 Dage forinden, hvilken Kundgiørelse foranstaltes i Kjøbenhavn af Valgbeftyrelserne selv, i Kjøbstæderne af Communalbestyrelserne, og paa Landet af Sogneforstanderskaberne, efterat de derom have modtaget Underretning fra vedkommende Valgbestyrelser. {{lb|b.}} Senest Aftenen før Valget finder Sted skal den, der vil komme i Betragtning ved Valget, melde sig for Valgbestyrelsens Formand, som i dette Øiemed skal være tilstede paa Valgkedet Dagen før Valghandlingen skal foregaae, og for ham godtgjøre sin Qvalification til at kunne vælges, hvilket skeer ved at producere et Beviis fra Bestyrelsen for Valglifternes Forfattelse paa det Sted, hvor han har Bopæl, som maa indeholde, at Vedkommende har de til at kunne vælges fornødne Egenskaber og inden den i § 9 nævnte Tib har meldt sig for Bestyrelsen, hvilket Beviis benne paa Forlangende er pligtig uden Betaling at meddele. Den, der ikke inden den nævnte Lib har meldt sig hos<noinclude></noinclude> k7rs1x10kmsxy09hpc3popihv6sftkr 104 125218 481126 2026-08-23T09:39:57Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Valgbestyrelsens Formand, kin ikke komme i Betragtning ved det fore- staaende Balg. Baa Balgdagen har Balgbeſtyrelſen at inbfinbe fig paa bet til Walget bestemte Sted og at medbringe ſamtlige be for Distriktet affattede Balflifter (§ 9). Walghandlingen foregaaer aldeles offentligt. Ill famme Ud og Sted have Walgerne at inbfiabe fig, ba Ingen kan Stemme ved en Befuldmagtiget. De, der have ftillet fig føm Balg- cambibater, ſulle ligeledes fndftube f... 481126 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" /></noinclude>Valgbestyrelsens Formand, kin ikke komme i Betragtning ved det fore- staaende Balg. Baa Balgdagen har Balgbeſtyrelſen at inbfinbe fig paa bet til Walget bestemte Sted og at medbringe ſamtlige be for Distriktet affattede Balflifter (§ 9). Walghandlingen foregaaer aldeles offentligt. Ill famme Ud og Sted have Walgerne at inbfiabe fig, ba Ingen kan Stemme ved en Befuldmagtiget. De, der have ftillet fig føm Balg- cambibater, ſulle ligeledes fndftube flg perſonlig veb Balgmøbet, ba der ellers ikke ved Walget tages noget Hensyn til dem. Efterat Walg- beftyrelſend Formand har fremſtillet Candidaterne for be forſamlebe Walgere, giveß der Valgeandidaterne og Vælgerne Tellighed til, umber Lebelſe af Valgbeſtyrelſens Formand, at ubtale bæres Anffuelfer. Balgbestyrelſens Formand og øvrige Redlemmer maae dog hverken an- befale Nogen ſom Balgtanbibat eller udtale flg imod nogen Candidats Valg, eller overhovebet foretage Noget, hvorved de kunde indvirke paa Udfaldet af Stemmegivningen, hvori de heller ikke ſelv deeltage. Naar Baigbeftyrelsens Formand finder, at de Bebkommende have havt be hørig Lid til at ubverle beres Auffuelſer, er han bemyndiget til at flutte Forhandlingerne, og er Enhver pligtig at underkafte fig hand Bestemmelſe faavel berom som angaaende Läßidesættelſe af den før- nødne Orben nader Discusflonen. Efterat Forhandlingerne ere endte, fætter Valgbeftyrelſend Formand, efter alphabethil Orden, hver enkelt Balgcandidat, ber har fillet fig, under Afftemning, hollfen Afftem- ning fleer ved Haandsoprækning. Den, ſom ba, efter Valgbeſtyrelſens Stjøn, har erholdt de fleste Stemmer, er Distriktets Deputerebe. Ere Valgbeſtyrelſend Redlemmer af forfjellig Mening om Udfaldet af Bo- teringen, afgjøres Sagen efter de fleste Stemmer, og i Lilfælde af Stemmelighed gjør Formandens Mening Ubflaget. Skulde det Lüfalde indtræffe, at fun een Gandikat har ſtillet fig, anfees han, uden Afftemning, fom endeligen valgt. Om Ubfalbet af Afftemningen feer Lüførſel til Valgbeſtyrelſens Protokol, hvørt ligeledes Navnene paa be anmeldte Candidater indføres, hvorkmok Intet bliver at optage tſamme af de fedfundue Forhandlinger. Ubfaldet af Valget bliver der» hos ftrar af Valgbeſtyrelſen at kundgjøre før be tilßtedeværende Walgere. § 12. Afftemning til Walgprotokollen, hvorved Virkningen_uf den i fore- gaaende Paragraph omhandlede collective Afstemning haves, kan fordres af enhver Balgcanbibat, der ikke er bleven valgt, maar han enten anfeer Balgbestyrelsens Afgførelse af den stedfundne Votering for urigtig, eller<noinclude></noinclude> 75t8ejh09tqwb7l6hmqqxyc8ns2hpax 481133 481126 2026-08-23T10:47:57Z TorbenTT 3431 481133 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|23}}</noinclude>Valgbestyrelsens Formand, kan ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. c. Paa Valgdagen har Valgbestyrelsen at indfinde sig paa det til Valget bestemte Sted og at medbringe samtlige de for Distriktet affattede Valglister (§ 9). Valghandlingen foregaaer aldeles offentligt. Til samme Tid og Sted have Vælgerne at indfinde sig, da Ingen kan Stemme ved en Befuldmægtiget. De, der have stillet sig som Valgcandidater, skulle ligeledes Indfinde sig personlig ved Valgmødet, da der ellers ikke ved Valget tages noget Hensyn til dem. Efterat Valgbestyrelsens Formand har fremstillet Candidaterne for be forsamlede Vælgere, gives der Valgcandidaterne og Vælgerne Leilighed til, under Ledelse af Valgbestyrelsens Formand, at udtale deres Anskuelser. Valgbestyrelsens Formand og øvrige Redlemmer maae dog hverken anbefale Nogen som Valgkandidat eller udtale flg imod nogen Candidats Valg, eller overhovedet foretage Noget, hvorved de kunde indvirke paa Udfaldet af Stemmegivningen, hvori de heller ikke selv deeltage. Naar Valgbestyrelsens Formand finder, at de Vedkommende have havt behørig Tid til at ubvexle deres Anskuelser, er han bemyndiget til at slutte Forhandlingerne, og er Enhver pligtig at underkaste sig hans Bestemmelse saavel herom som angaaende Tilsidesættelse af den fornødne Orben under Discussionen. Efterat Forhandlingerne ere endte, sætter Valgbestyrelsens Formand, efter alphabethisk Orden, hver enkelt Valgcandidat, der har stillet sig, under Afstemning, hvilken Afstemning skeer ved Haandsoprækning. Den, som da, efter Valgbestyrelsens Skjøn, har erholdt de fleste Stemmer, er Distriktets Deputerede. Ere Valgbestyrelsens Medlemmer af forkjellig Mening om Udfaldet af Voteringen, afgjøres Sagen efter de fleste Stemmer, og i Tilfælde af Stemmelighed gjør Formandens Mening Udslaget. Skulde det Tilfælde indtræffe, at kun een Candikat har stillet sig, ansees han, uden Afstemning, som endeligen valgt. Om Udfaldet af Afstemningen skeer Tilførsel til Valgbestyrelsens Protokol, hvert ligeledes Navnene paa be anmeldte Candidater indføres, hvorimod Intet bliver at optage i samme af de stedfundne Forhandlinger. Udfaldet af Valget bliver derhos strax af Valgbestyrelsen at kundgjøre for be tilstedeværende Vælgere. {{c|§ 12.}} Afstemning til Valgprotokollen, hvorved Virkningen af den i foregaaende Paragraph omhandlede collective Afstemning hæves, kan fordres af enhver Valgcandidat, der ikke er bleven valgt, maar han enten anseer Valgbestyrelsens Afgjørelse af den stedfundne Votering for urigtig, eller<noinclude></noinclude> o202ni1wwy5bylu5yaxn4b4x7d5mgcp 10 125219 481127 2026-08-23T10:04:09Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{#ifexist: Mal:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Mal:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Mal:Månedens tekst/2025/mars}} }} {{liten|[[Wikikilden:Månedens tekst|Tidligere utvalgte tekster]]}} <noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude>" 481127 wikitext text/x-wiki {{#ifexist: Mal:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Mal:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Mal:Månedens tekst/2025/mars}} }} {{liten|[[Wikikilden:Månedens tekst|Tidligere utvalgte tekster]]}} <noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude> n3w4ingee4am6t7yqmlubiu5nb9s5kq 481129 481127 2026-08-23T10:18:05Z Johshh 9757 481129 wikitext text/x-wiki {{#ifexist: Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/2025/mars}} }} {{liten|[[Wikikilden:Månedens tekst|Tidligere utvalgte tekster]]}} <noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude> qvyc003jj8rn06nbenbs15xyaivvfxw 481130 481129 2026-08-23T10:37:39Z Johshh 9757 481130 wikitext text/x-wiki {{#ifexist: Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/2026/august}} }} {{Smaller|[[Wikikilden:Månedens tekst|Tidligere utvalgte tekster]]}} <noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude> c7ya80v7y8uhewqeu61u1f0dmoekny6 10 125220 481128 2026-08-23T10:16:29Z Johshh 9757 Oprettede siden med "'''[[Fru Bovary]]''' (1856) af [[Forfatter:Gustave Flaubert|Gustave Flaubert]] handler om Emma Bovary, en ung fransk kvinde, der bor i en kedelig landsby og længes efter et liv fyldt med romantik, luksus og spænding – alt det, hun har læst om i romantiske romaner. Bogen er oversat af [[Forfatter:Nathan Joseph Berendsen|Nathan Joseph Berendsen]]. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> Vi sad inde paa Læseværelset, da Rektoren kom ind, fulgt af en fre..." 481128 wikitext text/x-wiki '''[[Fru Bovary]]''' (1856) af [[Forfatter:Gustave Flaubert|Gustave Flaubert]] handler om Emma Bovary, en ung fransk kvinde, der bor i en kedelig landsby og længes efter et liv fyldt med romantik, luksus og spænding – alt det, hun har læst om i romantiske romaner. Bogen er oversat af [[Forfatter:Nathan Joseph Berendsen|Nathan Joseph Berendsen]]. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> Vi sad inde paa Læseværelset, da Rektoren kom ind, fulgt af en fremmed Dreng, som endnu ikke var iført Skolens reglementerede Dragt, og en Elev fra vor Klasse, som bar en stor Læsepult. De af os, der fik sig en lille Lur, vaagnede pludselig, og vi reiste os allesammen op, som om vi var bleven forstyrrede ved vort Arbeide. Rektoren gav os Tegn til, at vi skulde sætte os ned igjen, og henvendte derpaa halv høit følgende Ord til Læreren: — Jeg anbefaler Dem denne ny Elev, Hr. Roger, han skal ind i femte Klasse, hvis han er flittig og opfører sig godt, gaaer han over paa øverste Parti, som han er jævnaldrende med. </div> :('''[[Fru Bovary|Les mer...]]''') hzyhmh991egszqccee9p7ikoi4yhslb 104 125221 481132 2026-08-23T10:47:18Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481132 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|9}}</noinclude>at besidde dem sikkert, er det tilstrækkeligt at udrydde den Fyrsteslægt, der herskede over dem; thi Folkene, som vedblive at leve under de gamle Forhold. uden Forandring af Sædvaner, finde sig roligt i det Øvrige (saaledes som man har set det med Burgund, Bretagne, Gascogne og Normandiet, der i saa lang Tid have været forenede med Frankrig og er der end nogen Forskjel i Sproget, saa ere dog Sæder og Skikke de samme, og de komme godt ud af det sammen); og den, der erhverver dem. maa, for at bevare dem. iagttage to Ting: først at faa den gamle Fyrstestamme udryddet, og dernæst vogte sig vel for at forandre deres Love og Afgifter. hvorved de i meget kort Tid blive Et med den øvrige Stat. Men naar man erhverver Provinser i et Land, der har et andet Sprog, andre Skikke og andre Indretninger, da indtræde Vanskelighederne, og her udfordres stor Lykke og stor Klogskab, for at bevare dem; og et af de bedste og virksomste Midler vilde være, at den nye Hersker opslog sin Residents i selve Landet. Dette vilde gjøre Besiddelsen sikrere og varigere; saaledes gjorde ogsaa Tyrken med Grækenland, og nden<ref>ord??</ref> dette vilde alle de andre Forholdsregler, som han har taget, ikke kunne sikre ham Besiddelsen af denne Stat. Thi bor man der. opdager man Forstyrrelserne i selve deres Begyndelse og kan hurtigt afhjælpe dem; bor man der ikke, opdager man dem først, naar det er for silde at raade Bod paa dem. Dertil kommer, at dine Embedsmænd<noinclude><references/></noinclude> gfecenkg5qjea6pvb0ouj2hg5jeth05 104 125222 481134 2026-08-23T10:53:17Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481134 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|10}}</noinclude>ikke kunne udsuge Landet; Undersaatterne finde en Trøst i let at kunne henty til Fyrsten, hvorved de gode faa Grund til at elske, de ildesindede til at frygte ham. Ydre Fjender have ogsaa større Betænkelighed ved at angribe en saadan Stat, saa at Herskeren, ved at bo i den, vanskelig kan miste den. Et andet ypperligt Middel er at anlægge Kolonier paa enkelte Steder, der ere ligesom Nøglerne til denne Stat; thi gjør man ikke dette. maa man besætte slige Steder med meget Krigsfolk. Kolonierne koste ikke Fyrsten stort, og med ingen eller ringe Udgift sikrer han sig dem, og foruretter blot de Personer, hvem han berøver Hjem og Gods, for at give dem til de nye Beboere, og hine ere kun en ringe Del af Befolkningen. Disse kunne, adspredte og fattige som de ere, aldrig skade ham, og alle de andre ere, ved ikke at have Grund til Klage, dels fredsommelige, dels bange for at fejle. for at det ikke skal gaa dem som de Plyndrede. Derfor mener jeg, at slige Kolonier Intet koste. skabe færrest Forurettede, og at disse, som sagt, ere uskadelige, paa Grund af deres Fattigdom og ringe Antal. Thi det maa man vel mærke sig, at man enten maa kjæle for Menneskene, eller øde- lægge dem; thi de smaa Fornærmelser tage de Hævn for, kun for de store formaa de ikke at tage Hævn; derfor man enhver Forurettelse, man tilføjer et Menneske, være saaledes. at man ingen Gjengæld har at befrygte. Men ved. istedetfor at anlægge Kolonier i Landet, at holde en Hær dèr, blive Be-<noinclude><references/></noinclude> 82sjdn4t7v1v4kocb2uk8baerua3ouo 104 125223 481135 2026-08-23T11:09:53Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481135 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|11}}</noinclude>kostningerne langt større, og maaske gaar hele Indtægten af Landet med til dets Bevogtning, saa at Erhvervelsen bliver til Tab, og Herskeren bliver mere forhadt, fordi han falder hele Landet til Byrde med de bestandige Indkvarteringer. som Alle lide under, og Enhver bliver hans Fjende, og det er Fjender, der kunne skade ham, fordi de vedblive at have Hus og Hjem. Saaledes bliver denne Bevogtning af Landet i enhver Henseende ligesaa skadelig, som Anlæggelsen af Kolonier er nyttig. Endvidere bør den, der styrer en saadan fremmed Provins, søge at blive eu Anfører og Beskytter for de mindre mægtige Nabofyrster, og stræbe at svække de mægtigere, samt vogte sig for, at endelig ikke en Fremmed, der er ligesaa mægtig som han selv. faar Fodfæste der: thi alle de, der enten af Frygt eller Ærgjerrighed ere utilfredse, ville søge at indkalde en saadan: saaledes som Ætolerne indkaldte Romerne til Grækenland, og saaledes som disse overhovedet altid, naar de bemægtigede sig en Provins, hidkaldtes af selve Beboerne. Og Tingenes naturlige Gang er da den, at strax, saasnart en mægtig Fremmed drager ind i et Land. slutte alle de mindre Mægtige sig til ham, drevne af Misundelse mod den. der hidtil har hersket over dem. Derfor behøver han slet ikke at gjøre sig nogen Umage for at vinde disse mindre Mægtige. fordi de strax villigt blive til Et med den nyskabte Stat. Han maa blot passe paa, at de ikke blive for mægtige og ikke faa for stor Indflydelse; og saa kan<noinclude><references/></noinclude> jf7t2bphwnwpei0y36qk4w6u37i73sy