Brugerdiskussion:TorbenTT

<mediawiki xmlns="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:schemaLocation="http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11/ http://www.mediawiki.org/xml/export-0.11.xsd" version="0.11" xml:lang="da">
  <siteinfo>
    <sitename>Wikisource</sitename>
    <dbname>dawikisource</dbname>
    <base>https://da.wikisource.org/wiki/Forside</base>
    <generator>MediaWiki 1.47.0-wmf.16</generator>
    <case>first-letter</case>
    <namespaces>
      <namespace key="-2" case="first-letter">Media</namespace>
      <namespace key="-1" case="first-letter">Speciel</namespace>
      <namespace key="0" case="first-letter" />
      <namespace key="1" case="first-letter">Diskussion</namespace>
      <namespace key="2" case="first-letter">Bruger</namespace>
      <namespace key="3" case="first-letter">Brugerdiskussion</namespace>
      <namespace key="4" case="first-letter">Wikisource</namespace>
      <namespace key="5" case="first-letter">Wikisource diskussion</namespace>
      <namespace key="6" case="first-letter">Fil</namespace>
      <namespace key="7" case="first-letter">Fildiskussion</namespace>
      <namespace key="8" case="first-letter">MediaWiki</namespace>
      <namespace key="9" case="first-letter">MediaWiki diskussion</namespace>
      <namespace key="10" case="first-letter">Skabelon</namespace>
      <namespace key="11" case="first-letter">Skabelondiskussion</namespace>
      <namespace key="12" case="first-letter">Hjælp</namespace>
      <namespace key="13" case="first-letter">Hjælp diskussion</namespace>
      <namespace key="14" case="first-letter">Kategori</namespace>
      <namespace key="15" case="first-letter">Kategoridiskussion</namespace>
      <namespace key="102" case="first-letter">Forfatter</namespace>
      <namespace key="103" case="first-letter">Forfatterdiskussion</namespace>
      <namespace key="104" case="first-letter">Side</namespace>
      <namespace key="105" case="first-letter">Sidediskussion</namespace>
      <namespace key="106" case="first-letter">Indeks</namespace>
      <namespace key="107" case="first-letter">Indeksdiskussion</namespace>
      <namespace key="710" case="first-letter">TimedText</namespace>
      <namespace key="711" case="first-letter">TimedText talk</namespace>
      <namespace key="828" case="first-letter">Modul</namespace>
      <namespace key="829" case="first-letter">Moduldiskussion</namespace>
      <namespace key="1728" case="first-letter">Event</namespace>
      <namespace key="1729" case="first-letter">Event talk</namespace>
    </namespaces>
  </siteinfo>
  <page>
    <title>Brugerdiskussion:TorbenTT</title>
    <ns>3</ns>
    <id>20299</id>
    <revision>
      <id>481141</id>
      <parentid>481033</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T14:35:48Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Orddelinger */</comment>
      <origin>481141</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="17141" sha1="rgfnppmed3z24av25q8l2tgeccb2nm6" xml:space="preserve">{{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] &lt;sup&gt;([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])&lt;/sup&gt;  17. nov 2015, 17:38 (UTC)}}

== [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] ==

Hej Torben,

På den ovenstående side kan man bl.a. læse &quot;... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...&quot;. Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC)
:Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC)
::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC)
:::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC)

== Sidetal ==

Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC)
:Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC)
::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem.
::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC)

== Korrekturlæsning ==

Hej Torben

Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet.

Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC)

== Navngivning ==

Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge?
* [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej.
* Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC)
:En del medier har omtalt den som &quot;Sagen om PET-bogen&quot;, &quot;sag om PET-bog&quot;, ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg &quot;Rigsadvokaten mod T&quot;, &quot;A mod B&quot;, A mod Ankestyrelsen osv.
:Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en &quot;A&quot; men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC)

== Spørgsmål ==
Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en &lt;nowiki&gt;{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}&lt;/nowiki&gt; på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC)
:Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC)
::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på &quot;forsiden&quot; [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC)
:::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC)
::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC)

== Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] ==

Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC)

== Hvordan får du teksten? ==

Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC)

:Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med &quot;håndkraft&quot;. Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC)

::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC)

== Kongeloven og dens forhistorie ==

Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC)

: Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at &quot;balancere&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC)

== Spaltenumre ==

Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. 

Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]?

Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC)

:På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg &quot;navngivet&quot; hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC)

::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC)

== Orddelinger ==

Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC)

:&quot;For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically.&quot; jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC)

::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC)
:::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC)

:::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af &quot;mine&quot; bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-)
:::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC)
:::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. 
:::::Ikke lovsamlinger som sådan:
:::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende)
:::::* Stændertidende (1835-48)
:::::* Statsrådsprotokollerne.
:::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC)
::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC)
Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC)

:Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC)

::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne &quot;live&quot; og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC)

Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i &quot;din&quot; bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC)

:Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC)
:: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC)
:::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC)
:::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC)

Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC)

:Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC)

:: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC)
:::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC)

Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC)</text>
      <sha1>rgfnppmed3z24av25q8l2tgeccb2nm6</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481142</id>
      <parentid>481141</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:02:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Orddelinger */ Svar</comment>
      <origin>481142</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="17561" sha1="8121ee6tbgshg7dfkiegmqmu1un5y3e" xml:space="preserve">{{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] &lt;sup&gt;([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])&lt;/sup&gt;  17. nov 2015, 17:38 (UTC)}}

== [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] ==

Hej Torben,

På den ovenstående side kan man bl.a. læse &quot;... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...&quot;. Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC)
:Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC)
::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC)
:::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC)

== Sidetal ==

Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC)
:Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC)
::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem.
::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC)

== Korrekturlæsning ==

Hej Torben

Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet.

Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC)

== Navngivning ==

Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge?
* [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej.
* Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC)
:En del medier har omtalt den som &quot;Sagen om PET-bogen&quot;, &quot;sag om PET-bog&quot;, ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg &quot;Rigsadvokaten mod T&quot;, &quot;A mod B&quot;, A mod Ankestyrelsen osv.
:Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en &quot;A&quot; men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC)

== Spørgsmål ==
Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en &lt;nowiki&gt;{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}&lt;/nowiki&gt; på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC)
:Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC)
::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på &quot;forsiden&quot; [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC)
:::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC)
::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC)

== Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] ==

Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC)

== Hvordan får du teksten? ==

Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC)

:Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med &quot;håndkraft&quot;. Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC)

::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC)

== Kongeloven og dens forhistorie ==

Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC)

: Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at &quot;balancere&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC)

== Spaltenumre ==

Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. 

Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]?

Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC)

:På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg &quot;navngivet&quot; hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC)

::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC)

== Orddelinger ==

Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC)

:&quot;For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically.&quot; jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC)

::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC)
:::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC)

:::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af &quot;mine&quot; bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-)
:::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC)
:::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. 
:::::Ikke lovsamlinger som sådan:
:::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende)
:::::* Stændertidende (1835-48)
:::::* Statsrådsprotokollerne.
:::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC)
::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC)
Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC)

:Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC)

::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne &quot;live&quot; og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC)

Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i &quot;din&quot; bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC)

:Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC)
:: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC)
:::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC)
:::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC)

Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC)

:Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC)

:: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC)
:::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC)

Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC)

:Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC)</text>
      <sha1>8121ee6tbgshg7dfkiegmqmu1un5y3e</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481146</id>
      <parentid>481142</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:38:08Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Orddelinger */</comment>
      <origin>481146</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="18035" sha1="5gk0rencrf7r2745ipnrf2v95f8p68n" xml:space="preserve">{{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] &lt;sup&gt;([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])&lt;/sup&gt;  17. nov 2015, 17:38 (UTC)}}

== [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] ==

Hej Torben,

På den ovenstående side kan man bl.a. læse &quot;... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...&quot;. Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC)
:Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC)
::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC)
:::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC)

== Sidetal ==

Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC)
:Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC)
::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem.
::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC)

== Korrekturlæsning ==

Hej Torben

Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet.

Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC)

== Navngivning ==

Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge?
* [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej.
* Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC)
:En del medier har omtalt den som &quot;Sagen om PET-bogen&quot;, &quot;sag om PET-bog&quot;, ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg &quot;Rigsadvokaten mod T&quot;, &quot;A mod B&quot;, A mod Ankestyrelsen osv.
:Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en &quot;A&quot; men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC)

== Spørgsmål ==
Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en &lt;nowiki&gt;{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}&lt;/nowiki&gt; på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC)
:Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC)
::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på &quot;forsiden&quot; [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC)
:::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC)
::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC)

== Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] ==

Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC)

== Hvordan får du teksten? ==

Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC)

:Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med &quot;håndkraft&quot;. Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC)

::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC)

== Kongeloven og dens forhistorie ==

Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC)

: Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at &quot;balancere&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC)

== Spaltenumre ==

Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. 

Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]?

Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC)

:På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg &quot;navngivet&quot; hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC)

::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC)

== Orddelinger ==

Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC)

:&quot;For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically.&quot; jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC)

::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC)
:::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC)

:::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af &quot;mine&quot; bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-)
:::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC)
:::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. 
:::::Ikke lovsamlinger som sådan:
:::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende)
:::::* Stændertidende (1835-48)
:::::* Statsrådsprotokollerne.
:::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC)
::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC)
Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC)

:Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC)

::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne &quot;live&quot; og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC)

Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i &quot;din&quot; bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC)

:Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC)
:: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC)
:::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC)
:::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC)

Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC)

:Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC)

:: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC)
:::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC)

Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC)

:Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC)
::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC)</text>
      <sha1>5gk0rencrf7r2745ipnrf2v95f8p68n</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481167</id>
      <parentid>481146</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:06:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Orddelinger */</comment>
      <origin>481167</origin>
      <model>wikitext</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="18330" sha1="3emoqvhozl640sm1sv85eefe9lg51gg" xml:space="preserve">{{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] &lt;sup&gt;([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])&lt;/sup&gt;  17. nov 2015, 17:38 (UTC)}}

== [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] ==

Hej Torben,

På den ovenstående side kan man bl.a. læse &quot;... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...&quot;. Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC)
:Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC)
::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC)
:::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC)

== Sidetal ==

Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC)
:Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC)
::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem.
::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC)

== Korrekturlæsning ==

Hej Torben

Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet.

Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC)

== Navngivning ==

Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge?
* [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej.
* Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym.

[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC)
:En del medier har omtalt den som &quot;Sagen om PET-bogen&quot;, &quot;sag om PET-bog&quot;, ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg &quot;Rigsadvokaten mod T&quot;, &quot;A mod B&quot;, A mod Ankestyrelsen osv.
:Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en &quot;A&quot; men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC)

== Spørgsmål ==
Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en &lt;nowiki&gt;{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}&lt;/nowiki&gt; på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC)
:Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC)
::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på &quot;forsiden&quot; [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC)
:::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC)
::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC)

== Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] ==

Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC)

== Hvordan får du teksten? ==

Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC)

:Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med &quot;håndkraft&quot;. Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC)

::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC)

== Kongeloven og dens forhistorie ==

Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC)

: Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at &quot;balancere&quot;. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC)

== Spaltenumre ==

Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. 

Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]?

Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC)

:På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg &quot;navngivet&quot; hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC)

::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC)

== Orddelinger ==

Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC)

:&quot;For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically.&quot; jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC)

::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC)
:::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC)

:::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af &quot;mine&quot; bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-)
:::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC)
:::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. 
:::::Ikke lovsamlinger som sådan:
:::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende)
:::::* Stændertidende (1835-48)
:::::* Statsrådsprotokollerne.
:::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC)
::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC)
Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&amp;context=L&amp;vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC)

:Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC)

::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne &quot;live&quot; og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC)

Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i &quot;din&quot; bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC)

:Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC)
:: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC)
:::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC)
:::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC)

Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC)

:Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC)

:: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC)
:::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC)

Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC)

:Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC)
::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC)
Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC)</text>
      <sha1>3emoqvhozl640sm1sv85eefe9lg51gg</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/59</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31588</id>
    <revision>
      <id>481143</id>
      <parentid>71811</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:29:00Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481143</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1695" sha1="r98e9x9m7low2l4qf0g7hqdkkw9hvez" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;i hans interesse, for hans arbeidskraft og åndssmidighed, at han på dette tidspunkt, mens han skrev politiske artikler i „Morgenbladet“ og teaterkritiker i „Ude og hjemme“, samtidig udgav sit værdifulde arbeide over „Dansk skuespilkunst“ og sit første skuespil „Lægemidler“ og imens optræder i valgkampagnen, hvor han opstilledes som folketingskandidat på Langeland og blev valgt. Som et grundtræk i Edvard Brandes personlighed vil man bemerke hans levende sans for livets kjendsgjerninger, han interesserer sig for den praktiske gjennemførelse af de meninger, han hylder, han har som politiker og som journalist udfoldet en anselig virksomhed. Under det personlige samvær blir man slået af hans overordentlige klarhed, skarpsynethed og hurtige dom; disse praktiske anlæg går i hans digtning igjen som en sund og djerv virkelighedssans, et blik for gjennemsnitsmenneskenes eiendommeligheder, for afskygningerne inden for det almindelige, for livet, som det leves, og ikke som man nu og da håber og indbilder sig, at det leves, Edvard Brandes er i sin digtning manden, der i presse og politik har lært menneskenes svagheder på første hånd og grundig at kjende.

Siden 1880 har hans virksomhed været nogenlunde ligelig fordelt mellem politiken og den sociale journalistik til den ene kant, den digteriske produktion, litteratur og teaterkritiken til den anden, indtil han for nogle år siden trak sig tilbage fra sin stilling som rigsdagsmand, mens han vedblev at deltage i udgivelsen af „Politiken“, det venstreorgan, han i 1884 havde stiftet sammen med Hørup. Efter Hørups død er han blit chef&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 47 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>r98e9x9m7low2l4qf0g7hqdkkw9hvez</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/60</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31589</id>
    <revision>
      <id>481144</id>
      <parentid>71812</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:31:25Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481144</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1766" sha1="k9nw4q5pymcyy6ce2ilw635ooazazg2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;for denne avis, den betydeligste og indholdsrigeste i hele Skandinavien.

Hans litterære produktion indeholder en lang række af verker: flere videnskabelige over østerlandske emner, — på det æstetisk kritiske område, foruden talrige fortjenstfulde artikler i pressen: studier over „Dansk skuespilkunst“, „Fremmed skuespilkust“, „Holberg og hans scene“ — fortællinger: „En politiker“, „Lykkens blændverk“, „Det unge blod“, — en politisk oversigt: „Fra 85 til 91“, — men navnlig et stort antal skuespil: „Lægemidler“, „Gyngende grund“, „En forlovelse“, „Et brud“, „Kærlighed“, „Overmagt“, „Under loven“, „Asgerd“, „Muhammed“, „Primadonna“, „Udenfor loven“ samt endel mindre, der er samlede i ét bind.

Der er et, jeg vil fæste mig ved, fordi det forekommer mig at gi særlig gode bidrag til Edv. Brandes’ karakteristik som digter, samtidig viser hans styrke og hans svaghed. Det er „Under loven“. Dette skuespil er fra 1891, men det kom først for etpar år siden til opførelse. Det er med sin tunge stemning og lidt for store udførlighed et betydeligt verk, noget af det mest indtrængende, Brandes har formået at gi.

Det er et drama fra det moderne samfund, der i hele sit forløb virker ægte, iagttaget på nært hold, grebet af et sikkert øje, gennemlevet af en sterk følelse, der aldrig streifer det blødagtige. Man har bebreidet Brandes, at han er kjølig, og at hans kunst virker kjølig, lidt blodløs. Der er arbeider, hvor denne kritik ikke er ugrundet. Men i det store og hele forekommer dette syn på Edvard Brandes’ kunst mig at være overfladisk og urigtigt. Han er ikke følsom, aldrig&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 48 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>k9nw4q5pymcyy6ce2ilw635ooazazg2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/61</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31590</id>
    <revision>
      <id>481148</id>
      <parentid>71813</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:41:05Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ _</comment>
      <origin>481148</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1758" sha1="4chu30xkw2wx1zadu6xx1sq8tr87w1n" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;sentimental, der er en bevidst og fordomsfri mandighed over alt, han har frembragt. Men han har levet sig med stor intensitet ind i de menneskers følelse og tankesæt, som han skildrer, han gjør det med en lykkelig vilje til at forstå, forklare, vække gjenklang hos læserne. I det nævnte stykke, „Under loven“, har han git et så livfuldt og sandt billede af de menneskesjæle, han har studeret, man kjender dem, således som man kjender mennesker af ens nærmeste omgang. Det rent ydre, det menneskelige kjød, virker undertiden lidt skyggeagtigt i Edv. Brandes’ skuespil, til trods for, at han gir det kjødelige den magt, det har, til trods for, at han i sine sjælelige undersøgelser ikke glemmer det fysiske. Han har ikke i særlig grad evnen til med ét slag at stille et menneske hen for vore øine. Man har derfor ofte fremhævet, at hans kritiske begavelse har overvægten ligeoverfor hans digteriske.

Betegnelsen er her efter min mening uvæsentlig. Den mand, der som Edvard Brandes kan bringe os til at følge, hvad der fra øieblik til øjeblik sker i Helene Bordings indre, hvorledes dette menneske i disse livskår just er blit den hun er, hvorledes der langsomt gror en ny følelse i en sjæl, som skjebnen har lagt bitterlig øde, som den har dækket med et tørt lag af tvil og mismod og bitre erfaringer, — hvorledes denne vågnende følelse er frygtsom og sart modtagelig for lys og skygge, hvorledes omgivelserne, det selskab, Helene tilhører, dets konveniens, arten af dets dannelse, skeptisk og formel, med mere hjerne og smag end blodets fribårenhed, indvirker fra dag til dag, — hvorledes endelig hendes følelse blusser op i en mægtig solskinstrang for&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 49 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>4chu30xkw2wx1zadu6xx1sq8tr87w1n</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/62</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31591</id>
    <revision>
      <id>481149</id>
      <parentid>71814</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:43:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481149</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1670" sha1="reuaeb9wnflvmi9d7dbl35nw14d5sdw" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;tilsidst at trædes under fod og slukkes, som man slukker en ild med et tykt teppe, — den mand er digter, og en ganske betydelig digter. Om Edvard Brandes ikke havde skabt andet end dette ene stykke, „Under loven“, denne ene kvindeskikkelse, Helene Bording, havde hans kunst havt en anselig plads inden den moderne danske litteratur. Og stykket vil tillige historisk beholde sin interesse som et sanddru og indtrængende vidnesbyrd fra en eiendommelig brydningstid.

Der er nogle forfattere, som virker sterkest ved sin koloristiske evne. Deres pen er en pensel, deres poesi er farver, de gjør milieu og mennesker så besynderlig tydelige. Og dog kan det hænde, at man får vide såre lidet om disse mennesker, og at det, man får vide, ingen berigelse er for ens viden, ens tanke eller følelse. Disse forfattere behager især dem, som tror, at digtning er malerkunst i ord.

Der er andre, som først og fremst interesserer sig for livet i menneskets indre, som søger at gjengi dets vækst, skygger og lysskiftninger, vårbrud og sommer og blegnende høst og vinteren, sneen, døden, — dette liv, som har sine egne farver, der ikke har fået navne, der hverken er rødt eller gult eller sort, men dog står i en musikalsk korrespondance med det ydre og kjødelige. Det er en såre vanskelig kunst, og den mislykkes ofte, fordi digteren ikke formår at sætte disse sjælelige klangfarver i ord, fordi denne kunst, den såkaldte psykologiske, der mere er musikalsk tænkning end maleri, så ofte kun blir en tør beretning om sjælelig årsag og virkning.

Her forekommer det mig, at Edvard Brandes,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 50 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>reuaeb9wnflvmi9d7dbl35nw14d5sdw</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/63</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31592</id>
    <revision>
      <id>481150</id>
      <parentid>71815</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:47:03Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ {{bindestreg1|ster}}</comment>
      <origin>481150</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1775" sha1="az5kxnz87ej9tls4gdzqiye1pu9ci31" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;så lidet kolorist som han er, så douce, så grålige de er, farverne på hans palet, ofte har nået høit, måske intetsteds højere end i „Under loven“.

Just fordi Edvard Brandes kunst er sådan, ukropslig, men rig på sjælelige nuanser, ikke blændende, men ærlig, har han, ofte miskjendt af kritiken, formået at byde betydelige skuespillere opgaver af ualmindelig interesse. På scenen har det rent kropslige indfundet sig af sig selv. Navnlig er dette tilfældet med de ''kvindelige'' hovedroller i hans arbeider. Jeg har set ikke få fremragende kunstnere i hans stykker, fru Didi Heiberg, fru Håkonsson, fru Constance Bruun Ihlen, fru Johanne Dybwad, fru Betty Nansen. Og just her har skildringens sande menneskelighed gjort opgaven så taknemmelig, den sceniske virkning så ægte. Man glemmer ikke fru Heiberg i „En forlovelse“, endnu mindre fru Betty Nansen som Helene Bording.

Det er fortrinsvis det jevne liv i danske borgerkredse, den dannede societet, Brandes opsøger. Den kjender han tilbunds. Han interesserer sig især for de konflikter, som både har en social relation, og som fremkalder en krise i en sjælelig udvikling af erotisk grundkarakter. Han stiller med forkjærlighed og fin sporsans det inderst personlige i forhold til det sociale, — undertiden fører han — således i „Under loven“ — det sociale i snevrere forstand, familien, hjemmet, op mod den enkelte og hans følelse, — undertiden skildres — som i „Et besøg“ — en almindelig social vedtægt og dens indgriben i det enkelte menneskeliv.

Grundtonen er sorgfuld. Digteren er grebet af, hvormeget ondt menneskene gjør hinanden, uden at ville det, drevne af magter, som er {{bindestreg1|ster}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 51 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>az5kxnz87ej9tls4gdzqiye1pu9ci31</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/64</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31602</id>
    <revision>
      <id>481151</id>
      <parentid>470794</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:49:26Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481151</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1648" sha1="44vizp2nyjke0awxdv1jmdc2mpx7rth" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|kere|sterkere}} end dem selv. Overalt ser man, at den enes lykke er betinget af den andens lidelse. Og samtidig viser det sig ofte, at den lykkeliges lykke forringes under indtrykket af den lidendes lidelse. Ja, således som nutidsmenneskene er indrettede, så følsomme, nærtagende, afhængige af andres stemninger de er, til trods for deres egoisme, så hænder det mangengang, at lykken i dette sammenstød går tilgrunde, uden at nogen part vinder. Resultatet blir ''kun'' negativt.

Gerhard Dahlstrup føler sig i hele sit væsen dragen mod Helene Bording, det er en moden mands langsomt udviklede og fuldt bevidste følelse for den kvinde, der sjælelig og fysisk har bragt de sterkeste strenge i hans indre til at skjælve.

Og Helene Bording, der har spildt det bedste af sin ungdom, mens hun pleiede en forrykt mand, kommer ham imøde. Hans mandige følelse har vakt nyt liv, hvor alt syntes dødt.

Der er en anden kvinde, Marie, Gerhards hustru, også hun elsker ham, og med hele en enkel, sterk, lidt grovslået naturs lidenskab og forfængelighed samler hun alle sine kræfter, bruger hun alle midler for at bede ham, bevæge ham, ''tvinge'' ham til at bli.

Så begynder kampen, på liv og død, mellem mennesker, der har alt at tabe, mens gevinsten er uvis.

Gerhard vover ikke at åbenbare alt med én gang. Han taler først om en lang studiereise, til Afrika, på ubestemt tid. Men tilsidst må han si, at han reiser sammen med Helene. Hele den langsomme afsløring af hans hemmelighed, hans forsigtighed, hans mangel på djervhed, er {{bindestreg1|karak}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 52 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>44vizp2nyjke0awxdv1jmdc2mpx7rth</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/65</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31603</id>
    <revision>
      <id>481152</id>
      <parentid>470795</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:52:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ kursiv</comment>
      <origin>481152</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1775" sha1="mpsndni9i6by7jp3znil77d1pqcix18" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;{{bindestreg2|teristisk|karakteristisk}}. Den forbereder, hvad der senere sker. Edvard Brandes’ pålidelighed dokumenterer sig også derved, at der sjelden eller aldrig er noget brud i personernes sjælelige udvikling. De træder altid ind i stykket med de muligheder, der senere forekommer som realiteter.

Marie er skildret med stor kraft, forstående, uden uvilje, hun ser alt med ''sit'' blik, hun tror på ''sin'' ret, hun husker alt, som taler for hende og mod de andre, hun blir brutal, men det er naturligt, det er hende i det øjeblik naturnødvendigt, hendes smerte er så voldsom, at den vækker den dybeste medfølelse, skjønt man på samme tid merker, at hun er ringere end de to andre. Den følgende scene, mellem hende og Helene, har intet for lidet og intet for meget: er Marie simpel, så er hendes sorg oprigtig, — er hun rå, så er hendes lidenskab blind. Der er en ubønhørlig sandhed i hele denne scene, hvor ingen har gjort noget ondt, og hvor de alle tre er onde imod hinanden, de to, der synes at være den vindende, i hensynsfulde ord, den tabende i ord, hvis voldsomhed maler hendes hjælpeløshed.

Så kommer i tredie akt det afgjørende slag. Da fører Marie alt sit i marken. Da støtter hun sin personlige interesse til en større, hjemmets, barnets. Først prøver Helenes bror, Knud Vinge, at kalde det store samfund til hjælp: „Der gives visse regler og love, som man ikke kan sætte sig udover. Du lever ikke mellem vilde mennesker, men i et ordnet samfund, hvis moral du skal rette dig efter, siden du nyder dets goder. Gør dig så sterk og uafhængig som du vil — jeg er hverken reaktionær eller bigot — der er dog noget, du må lade stå fast som den urokkelige&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 53 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mpsndni9i6by7jp3znil77d1pqcix18</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/66</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31604</id>
    <revision>
      <id>481153</id>
      <parentid>71828</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:57:06Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ fyldeog</comment>
      <origin>481153</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1713" sha1="ayrzqmtbc4cl7o3v6lsym3e4q3w9teo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;autoritet. Alt kan ikke være flydende, det blev jo almindelig opløsning.“ Her bøjer Gerhard sig ikke. Endnu er ikke graden af hans styrke bestemt. Den bestemmes heller ikke af hans hustrus bønner. Også i de scener, hvor Maries heftighed naturlig går over til ydmyghed, til blød kvindelighed, de scener, hvor hun påkalder minderne, beder ham tænke på barnet, som han skal forlade, — også her er Gerhard fast. Først da Marie vil stille ham ansigt til ansigt med hans barn, gjøre regnskabet op i barnets nærvær — og da barnet, Johanne, den halvvoksne pige, virkelig kommer, og Johanne begynder at bede, — og ''hun'' gråter — da svigter modet Gerhard.

Af intens energi er stykkets sidste scene, mellem Helene og Gerhard. Helene har nu gjennem sin tvil kjæmpet sig frem til større og større tro og glæde og mod, — er blit ung i dette øieblik, hvor hun skal lægge den grå hverdag bag sig og gå ind i solskinnet. Gerhard, som var den modige, den villende, har nu git tabt. Fru Betty Nansens tolkning efterlod her det indtryk af ''legemlig sorg,'' som kun den store kunst kan efterlade. Men digteren bør her ikke glemmes for kunstnerinden.

— — De vil af Brandes’ øvrige skuespil kanske især erindre to, som jevnlig har været opførte, både i Danmark og Norge, „Et besøg“ og „En forlovelse“, der udmerker sig ved den samme ærlighed, den samme sikkerhed i tegningen, den samme hverdagslige virkelighed som „Under loven“, uden at billedet har fået en lignende {{rettelse|fyldeog|fylde og}} rigdom, — navnlig interesserer kvindeskikelserne i disse arbeider knapt såmeget som Helene Bording.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 50 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ayrzqmtbc4cl7o3v6lsym3e4q3w9teo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/67</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31605</id>
    <revision>
      <id>481154</id>
      <parentid>71829</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:59:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */ - |</comment>
      <origin>481154</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1752" sha1="1fdfy1q0qkkfwr4btox8u1ucf0fndsm" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;En særstilling indtager sagadramaet „Asgerd“, hvor stoffet er taget fra Njåls saga, og hvor slegtskabet med „Hærmændene“ er tydeligt, uden at der kan spores nogen direkte indflydelse — tværtimod er det påfaldende, hvor meget bedre sagaens enkle, klare, upyntede stil er bevaret i Brandes’ stykke, der er udgået af en realistisk periode i litteraturen, mens Ibsens drama tilhører romantiken. Til gjengjæld er der jo en mægtigere fantasi hos Ibsen, større poetisk kraft. Brandes har holdt sig så nær som muligt til sagaen, men det er dog lykkedes ham at skabe et selvstændigt kunstverk. Opførelsen på det kgl. theater i Kjøbenhavn var meget svag. Opført i Norge, hvor stykket merkeligt nok endnu ikke er nået frem, turde det sikkert ha virket sterkere. Også i et andet verk, „Muhammed“, har Brandes forladt det moderne liv, men her skinner dette ret tydelig igjennem.

For at røre ved svaghederne ved Brandes’ skuespil: der er flere arbeider, hvor den kunstneriske energi har forladt ham, hvor klangen er tør og træet. Det er f. eks. delvis tilfældet i de små skuespil, som er samlede i ét bind, samt et af hans sidste stykker, „Primadonna“, hvor det lidt spinkle vid ikke formår at skjule det grove teaterstillads, hvorpå handlingen er optømret.

— Som novellist er Brandes let og livfuld, han har der bedre end i sine skuespil formået at gjøre menneskenes kjød levende. Mig har den første af hans romaner interesseret mest. I „En politiker“ er de tre, den brave retlinjede arbejdsomme og ikke videre kløgtige lærer Johan Gerner, der tilfældig kommer til at spille en rigtignok såre beskeden rolle i politiken, hans elskværdige&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 55 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>1fdfy1q0qkkfwr4btox8u1ucf0fndsm</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/68</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31606</id>
    <revision>
      <id>481163</id>
      <parentid>71830</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T18:13:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481163</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1732" sha1="3fii31mgon5oelwvpoqp9uljn6506fi" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;velklædte mere materielt anlagte og mere erfarne ven, Tage Schrøder, og Johans hustru Margrete, passelig klog, passelig smuk, passelig forfængelig og passelig sanselig, men fremfor alt lad — skildrede med solid kjendskab og godt humør. Det hele forhold ordner sig efterhånden på bedste måde, idet Johan vandrer sin gang gjennem politikens krogveie, hvor han ofte snubler, mens de to andre finder hverandre, og Tage, uden vanskelighed og uden skandale, velvillig erstatter fru Margrete gemalens mangel på omsorg. Der kan ikke findes en mere velindrettet menage. Her som i sine skuespil har Brandes ramt den kjøbenhavnske borgerstands typer ganske fortræffelig.

Edvard Brandes’ kritiske virksomhed har været særdeles omfattende. I hans teateranmeldelser er nedlagt et stort fond af viden og teatererfaring, han har en sikker og omhyggelig udviklet smag og et sundt omdømme. Hans studier over det Holbergske repertoire viser hans høie kunstneriske kultur og hans store pietet for virkelig værdifulde traditioner. Han kjender sin Holberg tilbunds, og man forstår, at Holbergs klare ånd har talt til hans hjerte. I det hele taget har Brandes ydet værdifulde bidrag til den danske teaters historie. Han har tegnet en række levende portrætter af scenens kunstnere, som er af desto større interesse, fordi indtrykkene intetsteds forflygtiges hurtigere end just på dette åndsområde.

I sine litteraturanmeldelser er Brandes klar, fyndig, ofte vittig, undertiden lidt stereotyp. Og det hænder, som nu nylig ligeoverfor et storverk af Knut Hamsun, at han stanser uforstående op, — der er lande i poesien, hvor hans kloge kritik blir rådvild.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 56 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3fii31mgon5oelwvpoqp9uljn6506fi</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/69</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31607</id>
    <revision>
      <id>481164</id>
      <parentid>71831</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T18:14:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481164</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="339" sha1="7e74owm915rlr1h3qj0lw6nmqr1ynsx" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|EDVARD BRANDES}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;Alt i alt interesserer Edvard Brandes mig som en kraftig selvbevidst personlighed, af betydelig åndssmidighed og grundig viden, som digter mere undersøgende end malende, mere iagttagende end begeistret, en solid kjender af en bestemt kultur og bestemte kredse.


{{streg|6em}}&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 57 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7e74owm915rlr1h3qj0lw6nmqr1ynsx</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/70</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31608</id>
    <revision>
      <id>481168</id>
      <parentid>71833</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:09:33Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481168</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1297" sha1="kbow3sunzt7fyockpced02kbjpbdkaq" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;&lt;h2 align=&quot;center&quot; style=&quot;border-bottom:none;&quot;&gt;Herman Bang.&lt;/h2&gt;

{{streg|3em}}

{{startbogstav|H}}{{sc|erman Bang}} er den ældste af den forfattergeneration, der fulgte ''efter'' „Gjennembruddets mænd“. Han var den første i dansk litteratur, der gav deres portrætter i den åndfulde og fint forstående skildring, vi forefinder i „Realisme og realister“ fra 1879. Her har han i kortere essays behandlet forfatteren af „Jason“ og „Nutidsbilleder“ (Topsøe), Drachmann, Schandorph, J. P. Jacobsen, Gjellerup og Erik Skram. Sammesteds foreligger der studier over fire franske forfattere: Balzac, Dumas fils, Gustave Droz og Zola. Da Herman Bang leverede disse kritiske arbeider, var han kun 22 år gammel. Hans interesse for den nye kunst var vågnet i hans ganske unge år, overordentlig tidlig udviklet havde han allerede dengang ikke almindelige kundskaber.

Herman Bang er født 1857, søn af en prest, sønnesøn af den bekjendte læge, professor Oluf Sundt Bang, af en gammel aristokratisk slegt. Bangs fødested var Als. I hans barneår gik krigen herjende just over denne egn, og vi føler i flere af hans bøger, hvor dybt indtrykket er blit siddende i hans sind. I „Stuk“ er Herluf Bergs barndom Bangs egen, og i „Tine“ brænder de&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 58 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>kbow3sunzt7fyockpced02kbjpbdkaq</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/71</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31609</id>
    <revision>
      <id>481169</id>
      <parentid>71834</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:15:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481169</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1716" sha1="0l1gyiks0s20nawstfwus8ns9zdm2ut" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;vage barndomsminders stemning i ordene. Senere blev presten Bang forflyttet til Horsens og derefter til Tersløse paa Sjælland. 1875 blev den unge Bang student fra Sorø, samtidig med at hans far døde. Bedstefaderen levede endnu dengang — han døde 1877. Bang har git hans portræt i sine meddelelser fra ungdomsårene. Der er også flere af de ældre mænd i Bangs bøger, som er beslægtede med denne originale og betydelige personlighed.

Herman Bang skulde studere jus, men det interesserede ham ikke. Han var meget snart på det rene med, at han vilde vie sig til kunsten. Men hans mangesidige begavelse vaklede nervøst mellem forskjellige kunstformer. I hans unge år var kanske ingen interesse hos Bang sterkere end den sceniske. Allerede som skolegut nærede han en lidenskabelig kjærlighed til teatret. Det lykkedes ham imidlertid ikke at bryde sin vej der. Senere ved vi, at han har været knyttet til forskjellige teatre som instruktør, og hans livfulde og spirituelle vejledning har overalt med rette været skattet af skuespillerne. Vi ved også, at Bang er en fremragende foredragsholder, — her træder hans dramatiske talent sterkt frem.

Fra 1878 lod Bang jussen helt fare, og udfoldede nu en ivrig virksomhed i pressen, først som korrespondent til en provinsavis, dernæst som teateranmelder i det tidlig afdøde „Morgentelegrafen“, endelig som medarbeider i „Dagbladet“, — hvor Vilhelm Topsøe tog sig interesseret af ham, — og i „Nationaltidende“. I disse to blade skrev han en mængde artikler og føljetoner, behandlede dagens aktuelle spørgsmål, men først og fremst kunstneriske emner. Han var en af dem, der&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 59 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0l1gyiks0s20nawstfwus8ns9zdm2ut</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/72</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31610</id>
    <revision>
      <id>481171</id>
      <parentid>71835</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:18:27Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481171</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1697" sha1="ih32bj9nsok7ahj86xdmw4je3x5tdks" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;varmest gjorde opmerksom på den nye franske digtnings værdifulde egenskaber. Det er i disse år, Zola slår igjennem, og Herman Bang fremhævede energisk, hvor meget den danske kunst kunde lære af ham. Indledningen til den lille essay over Zola i „Realisme og realister“ viser smukt og ejendommelig, hvor Bang som kritisk formidler var grebet af sin opgaves betydning.

Herman Bangs kritiske arbeider er prægede af en sterk ærbødighed for kunsten, for det kunstnerisk store, og en samvittighedsfuldhed, som følger ham også der, hvor den kunst, han skildrer, er ringere end Zolas, er ufærdig, er fejlfuld. Han har i høj grad kunstnerisk pietet. Han dyrker det store, og han værner om det, som er godt i det mindre. Hans kritik er påfaldende positiv. Den opdrager ved at pege på det gode.

Den rastløse virksomhed, som den unge Bang udviklede i pressen i slutningen af sytti- og begyndelsen af ottiårene, viste klart nok hans talent, men samtidig var der noget forceret, undertiden kvindelig hysterisk over hans stil, som irriterede mange. Det springende, nervøse i hans fremstilling var forbundet med en glæde ved den kunstneriske effekt, som undertiden blev en jagt efter effekten. Han havde en ubetvingelig trang til at forstørre, understrege, gjøre iøinefaldende. Han elskede i novellen det dramatiske, han fortalte med scenen i tankerne. Skuespilleren i Bang gav ikke digteren ro. Navnlig kom dette frem i hans mindre arbejder, i de hastige føljetoner. Men også i hans fornemste verker føler man en teatralsk tilbøjelighed, han ynder den sterke belysning.

1880 kom „Håbløse slægter“, det første verk,&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 60 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>ih32bj9nsok7ahj86xdmw4je3x5tdks</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/73</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31611</id>
    <revision>
      <id>481173</id>
      <parentid>71836</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:21:28Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481173</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1716" sha1="6kfpv9znbkqp88pb6sxz7o0twic6716" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;der i videre kredse ledede opmerksomheden hen på Bang. Blandt andet fordi myndighederne begik den dumhed at beslaglægge bogen — den bedste reklame, et sådant verk kan få. I „Håbløse slægter“ tegner Herman Bangs digterfysiognomi sig ret tydelig: der er noget kvindelig svagt, noget sørgmodigt, følsomt, ja sygeligt i hans træk, og samtidig gjemmer der sig i denne sygelighed en betydelig intensitet, en usedvanlig fornemmelsernes styrke.

Sensibel og lidenskabelig, sårbar og sterktlevende — det er indtrykket af „Håbløse slægters“ forfatter. Bogens helt, det sidste syge skud af den gamle stamme, er neppe så håbløs, som forfatteren vil tro. Men skildringen af William Høgs ungdom gir en essens af den dybe misstemning, der kan falde over en ungdom, hvor den legemlige kraft ikke står i forhold til det intense liv, som bevæger sig i den unges indre, hvor de brydninger, som en bevæget tid afstedkommer i et ungt, blødt og såre modtageligt sind, er så sterke, at den sjælelige og legemlige ligevægt ganske forstyrres. William Høg har dispositionerne fra den slegt af drømmere, hvis fornemste repræsentant er Niels Lyhne, men han er endnu svagere, hans blod mattere, hans illusioner dør en tidlig strådød. Så er der visselig bestemte modsætninger, som Herman Bang allerede ved denne tid har følt sterkt: striden mellem den gamle kultur, hvori han er vokset op, hans egen slegts traditioner, og det indbrydende moderne liv. Han elsker den stille fornemhed i „det hvide hus“, men han elsker også den brutale kraft i Zolas naturalisme. Han har en svaghed for store ubeboede sale og for familieportrætterne, der&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 61 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6kfpv9znbkqp88pb6sxz7o0twic6716</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Danske digtere 1904.djvu/74</title>
    <ns>104</ns>
    <id>31612</id>
    <revision>
      <id>481186</id>
      <parentid>71838</parentid>
      <timestamp>2026-08-24T06:18:57Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>/* Validated */</comment>
      <origin>481186</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1770" sha1="mmxbwppgn7n8prcljpwdwp78qixmo2v" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;4&quot; user=&quot;MGA73&quot; /&gt;{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}&lt;/noinclude&gt;vandrer igjen som romantiske spøgelser i så mange af hans bøger, og han styrter sig dog ud i den sterkeste tummel på storbyens gader. Han er fuld af ensomhedslængsel og af trang til mange stemmer og sterkt lys. Han jager febrilsk efter et blivende sted.

Efter „Håbløse slegter“ kom „Fædra“, og efter denne bog en lang række af merkelige arbeider, hvoraf man kunde nævne „Præster“ (1883), „Ellen Urne“, skuespil (1885), „Excentriske noveller“ (1885), „Stille eksistenser“ (1886), „Stuk“ (1888), „Tine“ (1889), „Ti år“ (1891), „To sørgespil: Brødre — Når kjærlighed dør“ (1891), „Teatret“ (1892), „De fire djævle“ (1895), „Ludvigsbakke“ (1896), „Ved vejen“ (1898), „Det hvide hus“ (1898), „Udvalgte fortællinger“ (1899), „Liv og død“ (1899), „Ravnene“ (1902).

I „Fædra“ følte man først, hvilken magt Herman Bangs talent virkelig eiede. Han har som digter en særegen interesse og en særlig gave. Han elsker at følge en stor følelses udvikling, som efter dens ydre og indre vilkår blir til menneskets egen fordærv, en følelse, der magtstjæler og dræber. Det er den sjælelige ''tragedie,'' der fremfor alt interesserer ham.

„Fædra“ begynder med en redegjørelse for heltindens afstamning, som er for bred, men som just dengang gjerne krævedes af naturalisterne. Man skulde kjende slegten, for individet var jo mere eller mindre slegtsbestemt. Efter hvert som beretningen samler sig om Ellen, blir man mere og mere fængslet. Skildringen af Ellens barndom og ungdom har ypperlige partier. Herman Bang har en dybere forståelse af kvindeligt følelsesliv end de fleste digtere. Han lever sig ind i de&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;
{{c|— 62 —}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>mmxbwppgn7n8prcljpwdwp78qixmo2v</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/96</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125224</id>
    <revision>
      <id>481136</id>
      <timestamp>2026-08-23T12:22:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;antager, at Valgforsamlingen har været blandet med saamange fremmede Bestanddele, at Udfaldet af Stemmegivningen ikke udtrykker Vælgernes  Mening.  Ligeledes kan et Antal of idetmindste 23 af Distriktets Vælgere fordre en saaban Afstemming til Valgprotokollen.  I Intet af begge  Tilfælde behøver dog Grunden at angives, hvorfor en saaban Afstemning ønskes.  Fordringen herom skal fremsættes for Valgbestyrelsen inden een Time efterat Udfaldet af Valg...</comment>
      <origin>481136</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2673" sha1="m2f3e37n8fj4a77z2supemyjgdwj2u0" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|24}}&lt;/noinclude&gt;antager, at Valgforsamlingen har været blandet med saamange fremmede
Bestanddele, at Udfaldet af Stemmegivningen ikke udtrykker Vælgernes 
Mening.  Ligeledes kan et Antal of idetmindste 23 af Distriktets Vælgere
fordre en saaban Afstemming til Valgprotokollen.  I Intet af begge 
Tilfælde behøver dog Grunden at angives, hvorfor en saaban Afstemning
ønskes.  Fordringen herom skal fremsættes for Valgbestyrelsen inden een
Time efterat Udfaldet af Valget er blevet proklameret, i hvilken Tid 
Bestyrelsen derfor skal forblive samlet paa Valgstedet, og bør den da 
øieblikkeligt at underrette de forsamlede Vælgere om den skete Indsigelse, og at
Virkningen af den stedfundne Afstemning som Følge heraf er hævet, samt
tilkjendegive dem, at der, overensstemmende med Indholbet af næste 
Paragraph, til den der angivne Tid vil skee Afstemning i hvert 
Sogneforstanderskab paa en af de fremstillede Candidater.  Det Fornødne herom 
tilføres Bestyrelsens Protokol, ligesom der i samme bliver at bemærke, hvis
ingen Indsigelse fremkommer og Valget altsaa er endeligt.

{{c|§ 13.}}

Naar Afstemning til Valgprotokollen, ifølge Foranstaaenbe, skal finde
Sted, hvilket skal skee tredie Dag efter det ovenomhandlede Valg (§ 11),
bliver følgende fremgangsmaade at iagttage:

{{lb|a}}. Paa {{sp|Landet}} foregaaer Afstemningen distriktsviis efter 
Sogneforstanderskaberne, saaledes at be under eet Sogneforstanderskab henhørende 
Vælgere i denne Henseende udgjøre et Distrikt.  Der kan kun stemmes
paa en af be Candidater, der have stillet sig ved det tidligere Valg.
Valget bestyres af Sogneforstanderskaberne, og har det Medlem af
hvert Forstanderskab, der har Sæde i Distriktets Valgbestyrelse, at
medbringe tilbage Lifterne over Sognenes Vælgere, for at disse kunne
lægges til Grund ved Afstemningen.  Sogneforstanderskabet har at
optage en Protokol over Valghandlingen, der foregaaer offentligt, paa
den Maade, at enhver af de mødende Vælgere angiver til 
Protokollen, paa hvilken of Candidaterne han stemmer.  
Sogneforstander-Skabets Medlemmer afgive dered Stemme sidst.  Valgḥandlingen maa
ikke fortsættes ud over een Dag.  Den paafølgende Dag Indsendes
Valgprotokollen under Forsegling til Valgbestyrelsen før det samlede
Valgdistrikt, som anden Dagen derefter afholder et offentligt Møde,
hvori de Stemmer, som enhver Candidat har erholdt i de forskjellige
Sogneforstanderskaber, blive at sammenlægge, hvorefter den Candidat,
der har erholdt de fleste Stemmer, proklameres som Distriftets 
Deputerede. Have flere lige Stemmer, gjør Lodtrækning Udslag.

{{lb|b}}. I de Valgdistrikter, {{sp|der bestaae af Kjøbstæder og Landsogne,}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>m2f3e37n8fj4a77z2supemyjgdwj2u0</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/97</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125225</id>
    <revision>
      <id>481137</id>
      <timestamp>2026-08-23T12:42:11Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;forholdes, hvad Lanbsognene angaaer, paa den nysangivne Maabe,  hvorimod Valghandlingen i Kjøbstæderne bestyres af Communalbestyrelsen, men iøvrigt efter de samme Regler, som ere foreskrevne for Landet, kun med den Forskjel, at der, hvor det efter Byens Størrelse ansees fornødent, kan af Communalbestyrelsen bestemmes to Dage til  Valghandlingens Fuldbyrdelse.  Naar Valghandlingen er tilendebragt,  indsendes Valgprotokollen til Distriktets Valgbest...</comment>
      <origin>481137</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2447" sha1="3xrgby8rbffvl4fpd3ofaarn6pampbk" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|23}}&lt;/noinclude&gt;forholdes, hvad Lanbsognene angaaer, paa den nysangivne Maabe, 
hvorimod Valghandlingen i Kjøbstæderne bestyres af Communalbestyrelsen,
men iøvrigt efter de samme Regler, som ere foreskrevne for Landet,
kun med den Forskjel, at der, hvor det efter Byens Størrelse ansees
fornødent, kan af Communalbestyrelsen bestemmes to Dage til 
Valghandlingens Fuldbyrdelse.  Naar Valghandlingen er tilendebragt, 
indsendes Valgprotokollen til Distriktets Valgbestyrelse til Behanbling paa
den ovenanførte Maade (Litr. {{lb|a}}).

c. {{lb|I Kjøbenhavn}} er det Bestyrelsen for hvert enkelt Valgdistrikt, som
foranstalter det Fornødne i Henseende til Afstemningen af Distriftets
Vælgere og derover optager Protokol efter de for Landet Foreskrevne
Regler.  Efter Tilendebringelsen af Stemmegivningen, hvortil af 
Valgbestyrelsen, om fornødent gjøres, kan bestemmes tvende Dage, 
opsummerer Bestyrelsen strax de afgivne Stemmer, og tilkjendegiver, hvo af
Valgcandidaterne der har erholdt de fleste Stemmer og altsaa er valgt
som Distriktets Deputerede.

{{c|§ 14.}}
Om Udfaldet af Valget, hvad enten dette er skeet ved det samlede
Valg af Distriktets Vælgere (§ 11), eller ved Afstemning til 
Valgprototollen (§ 13), udfærdiges af Valgbestyrelsen en Akt, hvorved Candidaten
godtgjør at være valgt til Deputeret for Valgdistriktet.  Valgbestyrelsen har
derefter uopholdelig at gjøre Indberetning til Vor Justitsminister om 
Valgets Udfald.  Naar samtlige Indberetninger angaaende de fuldbyrdede Valg
ere indkomme til Justitsministeriet, ville de valgte Deputeredes Navne, 
tilligemed Navnene paa de af Os udnævnte Medlemmer af Rigsforsamlingen,
derfra blive offentligt bekjendtgjørte.

{{c|§ 15.}}
Hvad Valglisternes Forfattelse og Valgenes Foretagelse i 
Hertugdømmet Slesvig angaaer, da vil der være at forholde saavidt muligt
overensstemmende med de for Landet og Kjøbstæderne i Kongeriget ovenfor
foreskrevne Regler, og vil der i saa Henseende, til i Forbindelse med 
nærværende Lovudkaft at forelægges før den i Henhold til Vor allerhøieste
Kundgførelse af 4de d. M. for bemeldte Hertugdømme sammentrædende
Forsamling, nærmere blive at udarbeide et Regulativ.

{{streg|6em}}

Forestaaende Lovudkast blev af Ministeriet allerunderdanigst forelagt
Hans Majestæt ved en af samtlige Ministeriets Medlemmer, med Undtagelse
of Minister Lehmann, der er fraværende, underskreven Forestilling af 
følgende Indhold:
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3xrgby8rbffvl4fpd3ofaarn6pampbk</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/98</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125226</id>
    <revision>
      <id>481138</id>
      <timestamp>2026-08-23T12:43:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Veb herhoß allerwaderbanigft at forelægge Derrs Rajeftat et af Mini- Arlet forfattet Ubfaft til en Valglov for hen paatenkte Wigsförfamling, tillader Man fig at ledſage bette Ubfaßt med følgende Bemærkninger: Deres Majeftats nærværende Minifterium bannedes umber Udbruddet af bet flesvig-holßitenffe Oprør. Opfattelsen af Statsbelenes indbyrdes flatt- retlige forhold og den derpaa grundede Stilling till Oprøret aſgæð faaledes bet Holdningspunkt, hvo...</comment>
      <origin>481138</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2823" sha1="22pp8mcr3lzf8ivpupparr8nsiv815o" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Veb herhoß allerwaderbanigft at forelægge Derrs Rajeftat et af Mini-
Arlet forfattet Ubfaft til en Valglov for hen paatenkte Wigsförfamling,
tillader Man fig at ledſage bette Ubfaßt med følgende Bemærkninger:
Deres Majeftats nærværende Minifterium bannedes umber Udbruddet af
bet flesvig-holßitenffe Oprør. Opfattelsen af Statsbelenes indbyrdes flatt-
retlige forhold og den derpaa grundede Stilling till Oprøret aſgæð faaledes
bet Holdningspunkt, hvorom Miniſterlets Medlemmer futtede flg, thet be
modtoge Deres Rafeftats Kalb at træde i Deres Ljenefte, og ethvert
andet politif Spørgsmaal, hvor stort og afgiørende det endog maatte være
under ſædvanlige Forhold, kunde iffe komme i Betragining ved Siden af
bette, paa hvis helbige tøsning Statens Llværelse beroer. Det var Deres
Rajeftats Ville, at Deres Mintßterium, ſammenfæt af Mænd fra forßjellige
Stilllnger og med ſørskjelligt modificerede politiffe Anffuelfer, men enigt om
Fædrelandets Frelſe, fulde være et Forbillede paa Opfyldelſen af Dereb
Mafeftats Ønfte, at folket, glemmende al Menings-Forfffellighed, fulde fille
sig som een Mand under bet af Deres Majeftæt plantebe Banner,
Allernaadigste Konge! De vil ikke miskjende de Vanskeligheder, som
vå under faadanne Omstændigheder have havt at overvinde ved Udarbelbelſen
af medfølgende Forflag. Let er vor Wilke, faalænge Fædrelandet er i Fate
og Deres Majeftæt og Folket fjænker os Lillid, at holke ſanimen, og benne
Willies Alvor have vi søgt at gøbtgføre ved at imødekomme hveranbve.
Den det følgende fremstillede Begrundelse af Hovedgrundsætningerne i
Balgloven kan altſaa ikkun anſeeð som det vedtagne Grundlag for be Me-
flemmelser, hvorom Ran ved gjensidig Imødekommen er enedes, og iffe
ſøm Udtryffet af bver Enkelts fulde og ublandede ſubjective Overbevitontag,
den vi pas Grund af Ministeriets hele Samnienfæmning og Sulling iffe
paa en enkelt Undtagelſe nær fundet os foranledigede til at
have
ubtale.
-
-
Vi kunne iffe tilraabe Deres Majestæt at grunde Balgloven paa færs
Filte Balgklasser og de gjennem dem repræsenterede Interesser i Samfunbet;
thi vi ansee det for umuligt, ved nogen Walgløv at ſiffre de førſtjellige In»
teredſer, ſelv om Man indftrænker sig til de betydeligfte, en Repræſentation;
vi antage, at en saaban Walglov väldleder de Deputerede, bringer dem ikl
fornemmelig at tanke iffe paa bele Statens, men paa beres egen Maßſes
Interesser, og overgiver, idet den frembringer Uenighed og Tvift, den ret-
færdige Afgførelſe til Lüfældigheden. Efter vor Overbevilgning_er_en_For-
famling af folfekaarne Mænd, der ere valgte uden Genſyn til den Interesfe,
der nærmeſt vebkommer dem, den paalibeligſte Dommer faavel over Statens
Tarv som over Borgerfamfundets mangeḥaande forfjellige Interesser.&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>22pp8mcr3lzf8ivpupparr8nsiv815o</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481139</id>
      <parentid>481138</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T12:57:59Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481139</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2824" sha1="7yr7gqsnrui1ro8ejl4awaf1vwabnww" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|26}}&lt;/noinclude&gt;Ved herhos allerunderdanigst at forelægge Deres Majestæt et af 
Ministeriet forfattet Udkast til en Valglov for den paatænkte Rigsforsamling,
tillader Man sig at ledsage dette Udfast med følgende Bemærkninger:

Deres Majestæts nærværende Ministerium dannedes under Udbruddet af
det Slesvig-Holstenske Oprør.  Opfattelsen af Statsdelenes indbyrdes 
statsretlige forhold og den derpaa grundede Stilling til Oprøret afgav saaledes
det Holdningspunkt, hvorom Ministeriets Medlemmer sluttede sig, idet de
modtoge Deres Majestæts Kald at træde i Deres Tjeneste, og ethvert
andet politisk Spørgsmaal, hvor stort og afgjørende det endog maatte være
under sædvanlige Forhold, kunde ikke komme i Betragtning ved Siden af
dette, paa hvis heldige løsning Statens Tilværelse beroer.  Det var Deres
Majestæts Villie, at Deres Mintsterium, sammenfat af Mænd fra forskjellige
Stillinger og med forskjelligt modificerede politiske Anskuelser, men enigt om
Fædrelandets Frelse, skulde være et Forbillede paa Opfyldelsen af Deres
Majestæts Ønske, at folket, glemmende al Menings-Forskjellighed, skulde stille
sig som een Mand under bet af Deres Majestæt plantede Banner.

Allernaadigste Konge!  De vil ikke miskjende de Vanskeligheder, som
vi under saadanne Omstændigheder have havt at overvinde ved Udarbeidelsen
af medfølgende Forslag.  Let er vor Villie, saalænge Fædrelandet er i Fare
og Deres Majestæt og Folket skjænker os Tillid, at holde sammen, og denne
Villies Alvor have vi søgt at gobtgjøre ved at imødekomme hverandre.
Den det følgende fremstillede Begrundelse af Hovedgrundsætningerne i
Valgloven kan altsaa ikkun ansees som det vedtagne Grundlag for be 
Bestemmelser, hvorom Man ved gjensidig Imødekommen er enedes, og ikke
som Udtrykket af hver Enkelts fulde og ublandede subjective Overbeviisning,
den vi paa Grund af Ministeriets hele Sammensætning og Stilling ikke
have — paa en enkelt Undtagelse nær — fundet os foranledigede til at
have
udtale.

Vi kunne ikke tilraade Deres Majestæt at grunde Valgloven paa 
særskilte Valgklasser og de gjennem dem repræsenterede Interesser i Samfundet;
thi vi ansee det for umuligt, ved nogen Valglov at sikkre de forskjellige 
Interesser, selv om Man indskrænker sig til de betydeligste, en Repræsentation;
vi antage, at en saaban Valglov vildleder de Deputerede, bringer dem til
fornemmelig at tænke ikke paa hele Statens, men paa deres egen klasses
Interesser, og overgiver, idet den frembringer Uenighed og Tvist, den 
retfærdige Afgførelse til Tilfældigheden.  Efter vor Overbeviisning er en 
Forsamling af folkekaarne Mænd, der ere valgte uden Gensyn til den Interesse,
der nærmest vedkommer dem, den paalibeligste Dommer saavel over Statens
Tarv som over Borgersamfundets mangeḥaande forskjellige Interesser.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7yr7gqsnrui1ro8ejl4awaf1vwabnww</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/99</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125227</id>
    <revision>
      <id>481140</id>
      <timestamp>2026-08-23T14:15:34Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Naar saaledes de forskjellige Klasser opgives, saa bliver der  Spørgsmaal om at udfinde et almindeligt, alle Vælgerne omfattende, Grundlag. I denne Henseende opstaaer det Spørgsmaal, om ikke en bestemt Formue — enten under Form af Beskatning eller fast Elendom af en vis Størrelse, eller en vis Nettoindtægt af en saaban Eiendom, eller en vis Huusleie O. s. v. — kunde afgive et saadant Grundlag.  Deres Majestats Mini- Aerium fal ikke indlade ſig paa...</comment>
      <origin>481140</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2852" sha1="866y82dmmp3be4cm4o4rbrxh0nms9kf" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|27}}&lt;/noinclude&gt;Naar saaledes de forskjellige Klasser opgives, saa bliver der 
Spørgsmaal om at udfinde et almindeligt, alle Vælgerne omfattende, Grundlag.
I denne Henseende opstaaer det Spørgsmaal, om ikke en bestemt Formue —
enten under Form af Beskatning eller fast Elendom af en vis Størrelse,
eller en vis Nettoindtægt af en saaban Eiendom, eller en vis Huusleie
O. s. v. — kunde afgive et saadant Grundlag.  Deres Majestats Mini-
Aerium fal ikke indlade ſig paa at besvare det Epørgsmaal, om det var
täraadeligt, at betroe en ſaakalbet oplyft og dannet Middelftand Balgmyn=
digheben, dersom dette kunde free ved at gføre Formuen under den ene eller
anden Form til Valg-Grundlag; thl det er vor fulde Overbevilgning, at
dette paa Grund af de paa Landet stedfindende Forhold ikke lader flg_ub-
føre, medmindre Mart, tilſlbesættende bet Holdbare og praftiff Mulige,
vilde betroe Balgningten til en forholdsvis lille Krebs af Valgere. For-
faavidt Man derimod i Indſtrænfningen af Valgretten vil holde ſig til det
praktið Udførbare, ſaa vil enhvæ Indſfrænkning med Hensyn til det til.
figtede Formaal være lidetbetydende og intetſigende, eller den vil endog
labe Valgmyndighed gaae over til en vis Masse af Statsborgere, hvis
Interesser let funne opfattes som værende i Strib med en anden Stands.
Det er disse Betragtninger, der have ledet os til at ansee det retteft, at der
indrømmeð fuldstændig Lighed i politiffe Nettigheder til alle de forskjellige
Masser af Statsborgere, som de udviklede Samfundsforhold medføre, og vi
maae derfor indstille ill Deres Majeftat, at Valgretten maa aſbængiggiøred
ene af personlige Ovalifications.
Men naar der vælges et ſaa bredt Grundlag for Valgretten, ſaa kan
ver vel være Anledning til at indbringe i Forfamlingen en Bestanddeel,
der kunde indolefe beroligende og dæmpende paa den maaskee altfør frem.
Fyndede Bevægelſe, der kunde flyde af den førßte og uvante Ørug af den
almindelige Valgret. En faaban Bestanddeel kan tffe søges hos nogen
Masse af Statsborgerne; thi derved vilde den Lighed i politiffe Rettigheber,
som efter vor Formening bør være det uroffelge Grundlag for Balgloven,
hæves. Da der nu ikke heller ved denne Forſamling, for hvilken Forfat-
mingöloven ſlal forelægges, uden Wempe lader flg iværksætte ſaadanne bybt
gjennemgribende reglementariſte Veſtemmelser, hvorved Man ellers søger at
førebygge en altfor fremflyndet Bevægelſe, ſaa maae vi allerunderdanight
tilraade Deres Majeftat, at De allernaadigft forbeholder Dem Valget af
et vifi Antal Medlemmer af den paatænkte Forsamling. Det er vistnok et
i vor Lid usædvanligt Forflag, men het har ſla Berettigelſe i de færegne,
ligeſaa uſædvanlige som lykkelige, Forhold mellem Konge og Folk, hvorunder
vor Udvikling fleer. For at denne Beſtemmelſe kunde have nogen Betyd-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>866y82dmmp3be4cm4o4rbrxh0nms9kf</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481147</id>
      <parentid>481140</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T15:40:55Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481147</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2829" sha1="lgxv9g3bbp121ua0hv6qmr4jatcmwjo" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|27}}&lt;/noinclude&gt;Naar saaledes de forskjellige Klasser opgives, saa bliver der 
Spørgsmaal om at udfinde et almindeligt, alle Vælgerne omfattende, Grundlag.
I denne Henseende opstaaer det Spørgsmaal, om ikke en bestemt Formue —
enten under Form af Beskatning eller fast Elendom af en vis Størrelse,
eller en vis Nettoindtægt af en saaban Eiendom, eller en vis Huusleie
o. s. v. — kunde afgive et saadant Grundlag.  Deres Majestæts 
Ministerium skal ikke indlade sig paa at besvare det Spørgsmaal, om det var
tilraadeligt, at betroe en saakaldet oplyst og dannet Middelstand 
Valgmyndigheden, dersom dette kunde skee ved at gjøre Formuen under den ene eller
anden Form til Valg-Grundlag; thi det er vor fulde Overbeviisning, at
dette paa Grund af de paa Landet stedfindende Forhold ikke lader sig 
udføre, medmindre Man, tilsibesættende det Holdbare og praktisk Mulige,
vilde betroe Valgmagten til en forholdsvis lille Kreds af Vælgere.  
Forsaavidt Man derimod i Indskrænkningen af Valgretten vil holde sig til det
praktisk Udførbare, saa vil enhver Indskrænkning med Hensyn til det 
tilsigtede Formaal være lidetbetydende og intetsigende, eller den vil endog
lade Valgmyndighed gaae over til en vis Masse af Statsborgere, hvis
Interesser let kunne opfattes som værende i Strid med en anden Stands.
Det er disse Betragtninger, der have ledet os til at ansee det rettest, at der
indrømmes fuldstændig Lighed i politiske Rettigheder til alle de forskjellige
Klasser af Statsborgere, som de udviklede Samfundsforhold medføre, og vi
maae derfor indstille ill Deres Majeftat, at Valgretten maa afhængiggjøres
ene af personlige Qvalificationer.

Men naar der vælges et saa bredt Grundlag for Valgretten, saa kan
der vel være Anledning til at indbringe i Forsamlingen en Bestanddeel,
der kunde indvirke beroligende og dæmpende paa den maaskee altfor 
fremskyndede Bevægelse, der kunde flyde af den første og uvante Brug af den
almindelige Valgret.  En saadan Bestanddeel kan ikke søges hos nogen
Klasse af Statsborgerne; thi derved vilde den Lighed i politiske Rettigheder,
som efter vor Formening bør være det urokkelige Grundlag for Valgloven,
hæves.  Da der nu ikke heller ved denne Forsamling, for hvilken 
Forfatningsloven skal forelægges, uden Ulempe lader sig iværksætte saadanne dybt
gjennemgribende reglementariske Bestemmelser, hvorved Man ellers søger at
forebygge en altfor fremskyndet Bevægelse, saa maae vi allerunderdanigst
tilraade Deres Majestæt, at De allernaadigst forbeholder Dem Valget af
et vist Antal Medlemmer af den paatænkte Forsamling.  Det er vistnok et
i vor Tid usædvanligt Forslag, men het har sin Berettigelse i de særegne,
ligesaa usædvanlige som lykkelige, Forhold mellem Konge og Folk, hvorunder
vor Udvikling skeer.  For at denne Bestemmelse kunde have nogen Betyd-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lgxv9g3bbp121ua0hv6qmr4jatcmwjo</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Fyrsten (1876).djvu/67</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125228</id>
    <revision>
      <id>481145</id>
      <timestamp>2026-08-23T15:37:31Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>Johshh</username>
        <id>9757</id>
      </contributor>
      <comment>/* Korrekturlest */</comment>
      <origin>481145</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1470" sha1="hojixaowofxhy16lfafnturaohs2mcl" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;3&quot; user=&quot;Johshh&quot; /&gt;{{c|13}}&lt;/noinclude&gt;gyndelse er let at helbrede, men vanskelig at opdage,
men senere i sit Forløb bliver let at kjende
men vanskelig at helbrede. Det Samme er Tilfældet
med Staten og dens Onder: opdager man
dem lige i deres Begyndelse -- hvad kun en klog
Mand formaar -- helbredes de let, men naar de.
fordi man ej har erkjendt dem, faa Lov til at voxe.
indtil Alle kjende dem, da er der ikke mere nogen
Hjælp imod dem. Derfor afhjalp Romerne allerede
paa Forhaand de Vanskeligher, der viste
sig, og lod dem aldrig frit Løb, for at undgaa en
Krig, fordi de vidste, at man, ved at opsætte denne.
ikke undgaar den, men blot styrker sin Modstander.
Og saaledes førte de i dette Tilfælde Krig
med Filip og Antiochus i Grækenland. for ikke at
faa at bestille med dem i Italien, og dog kunde
de dengang undgaa begge disse Krige; men de fandt
aldrig Behag i det Mundheld, som man daglig hører
af vor Tids Vise: den Tid den Sorg,
men stolede paa deres egen Tapperhed og Klogskab,
vel vidende, at Tiden river Alting med sig
og bærer baade Godt og Ondt i sit Skjød. -- Men
lad os vende tilbage til Frankrig og undersøge, om
det har gjort Noget af de nævnte Ting; og vil jeg
her ikke dvæle ved Kong Karl, men blot tale om
Kong Ludvig, som den hvis Handlinger ere bedst
bekjendte, efterdi han havde længst Besiddelser i
Italien; og I skulle se, hvorledes han har handlet
ganske modsat af det, man bør gjøre, for at bevare
en fremmed Provins. Kong Ludvig blev bragt&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hojixaowofxhy16lfafnturaohs2mcl</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/100</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125229</id>
    <revision>
      <id>481155</id>
      <timestamp>2026-08-23T16:07:04Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;ning, maatte Deres Majeftæt forbeholde Dem Valget af et ikke lidet Antal af Medlemmer, og have vi troet, at naar det hele Antal af Forsamlingens Medlemmer fastsættes til 199, saa maatte Deres Majestæt forbeholde Dem deraf at vælge 48.  Vel kunde der Herimod indvendes, at Udtrykket af Folkets Anskuelser herved udfættes for ikke at blive reent og ublandet.  Men det forekommer os dog, at Frygten i den Henseende maa formindskes ved den Betragtning, at...</comment>
      <origin>481155</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" sha1="cbiopvu7zmyo4y7ldnyolpi4v113zpu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|28}}&lt;/noinclude&gt;ning, maatte Deres Majeftæt forbeholde Dem Valget af et ikke lidet Antal
af Medlemmer, og have vi troet, at naar det hele Antal af Forsamlingens
Medlemmer fastsættes til 199, saa maatte Deres Majestæt forbeholde Dem
deraf at vælge 48.

Vel kunde der Herimod indvendes, at Udtrykket af Folkets Anskuelser
herved udfættes for ikke at blive reent og ublandet.  Men det forekommer
os dog, at Frygten i den Henseende maa formindskes ved den Betragtning,
at det er Deres Majestæt, der selv har stillet Dem i Spidsen for 
Udviklingen, ligesom det ogsaa maa være os tilladt allerunderdanigst at bemærke,
at Deres Majeftæts Valg af Miniftre afgiver Borgen for, at Deres 
Majestæt heller ikke ved Valget af Medlemmerne i den paatænkte Forsamling
eensidigen vil fastholde en bestemt politisk Anskuelse.  Det maa endelig ogsaa
være os tilladt allerunderdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed
paa, at be folkekaarne Medlemmer af Forsamlingen vel ville repræsentere
Majoriteten i de enkelte Valgdistrikter, men at der i disse kan være, og
endog efter al Sandsynlighed vil være, Minoriteter, der sammenlagte ville
ubgjøre en ikke ringe Deel af Folket, og som dog paa Grund af 
Fordelingen i sondrede Valgdistrikter vilde blive albeles urepræsenterede, dersom ikke
Deres Majestæt ved selv at vælge nogle Medlemmer raabede Bod paa
denne Ulempe.  Imidlertid maa Medundertegnede Tscherning betragte 
enhver kunstig tilveiebragt Majoritet som farlig for Repræsentationen og kan
derfor ikke tiltræde den Deel af Udkastet til en Valglov, som fastsætter, at
der af Deres Majestæt skal udnævnes et vist Antal Repræsentanter.

Det har fremdeles været under Ministeriets Overvelelse, under hvilken
Form Vælgerne skulle udøve deres Valgrettighed.  Det er saaledes blevet
taget i Betragtning, om ikke Valgene burde skee indirekte gjennem Valgmænd;
men Man har ikke troet, at Erfaringen stadfæstede den Mening, at Man paa
denne Maade opnaarde, at Valgene blive foretagne med støere Indsigt og
Kyndighed; tvertimod har Man frygtet for, at Man paa benne Maabe 
aabnede Intriguer og locale smaalige Hensyn Adgang til at gjøre sig gjældenbe,
ligesom Man ogsaa ansaae det for utvivlsomt, at Man ved at skybe 
Valgmænd ind mellem Vælgerne og be Deputerede forvanskede den rene Udtalen
af Vælgernes Villie og Anskuelser.

Endvidere er en anden Valgmaade, som vi skulle tillade os at 
fremstille, kommen under Ministeriets Overveielse.  Man har tænkt sig, at 
Vælgerne kunde stenmme sogneviis, at Amtsraadene af Sogneprotokollerne kunde
udarbeide en Amtsprotokol, og at endelig Amtsprotokollerne kunde samles
til tre Hovedprotokoller, een for Slesvig, een for Jylland og een for
Østifterne.  Dersom Østifterne f. Ex. skulde vælge 65 Deputerede, saa vilde&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>cbiopvu7zmyo4y7ldnyolpi4v113zpu</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481156</id>
      <parentid>481155</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T16:10:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481156</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2777" sha1="bzah9p4vmc8js6lvlyiloeuiypunxxc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|28}}&lt;/noinclude&gt;ning, maatte Deres Majeftæt forbeholde Dem Valget af et ikke lidet Antal
af Medlemmer, og have vi troet, at naar det hele Antal af Forsamlingens
Medlemmer fastsættes til 193, saa maatte Deres Majestæt forbeholde Dem
deraf at vælge 48.

Vel kunde der Herimod indvendes, at Udtrykket af Folkets Anskuelser
herved udfættes for ikke at blive reent og ublandet.  Men det forekommer
os dog, at Frygten i den Henseende maa formindskes ved den Betragtning,
at det er Deres Majestæt, der selv har stillet Dem i Spidsen for 
Udviklingen, ligesom det ogsaa maa være os tilladt allerunderdanigst at bemærke,
at Deres Majeftæts Valg af Miniftre afgiver Borgen for, at Deres 
Majestæt heller ikke ved Valget af Medlemmerne i den paatænkte Forsamling
eensidigen vil fastholde en bestemt politisk Anskuelse.  Det maa endelig ogsaa
være os tilladt allerunderdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed
paa, at be folkekaarne Medlemmer af Forsamlingen vel ville repræsentere
Majoriteten i de enkelte Valgdistrikter, men at der i disse kan være, og
endog efter al Sandsynlighed vil være, Minoriteter, der sammenlagte ville
ubgjøre en ikke ringe Deel af Folket, og som dog paa Grund af 
Fordelingen i sondrede Valgdistrikter vilde blive albeles urepræsenterede, dersom ikke
Deres Majestæt ved selv at vælge nogle Medlemmer raabede Bod paa
denne Ulempe.  Imidlertid maa Medundertegnede Tscherning betragte 
enhver kunstig tilveiebragt Majoritet som farlig for Repræsentationen og kan
derfor ikke tiltræde den Deel af Udkastet til en Valglov, som fastsætter, at
der af Deres Majestæt skal udnævnes et vist Antal Repræsentanter.

Det har fremdeles været under Ministeriets Overvelelse, under hvilken
Form Vælgerne skulle udøve deres Valgrettighed.  Det er saaledes blevet
taget i Betragtning, om ikke Valgene burde skee indirekte gjennem Valgmænd;
men Man har ikke troet, at Erfaringen stadfæstede den Mening, at Man paa
denne Maade opnaarde, at Valgene blive foretagne med støere Indsigt og
Kyndighed; tvertimod har Man frygtet for, at Man paa benne Maabe 
aabnede Intriguer og locale smaalige Hensyn Adgang til at gjøre sig gjældenbe,
ligesom Man ogsaa ansaae det for utvivlsomt, at Man ved at skybe 
Valgmænd ind mellem Vælgerne og be Deputerede forvanskede den rene Udtalen
af Vælgernes Villie og Anskuelser.

Endvidere er en anden Valgmaade, som vi skulle tillade os at 
fremstille, kommen under Ministeriets Overveielse.  Man har tænkt sig, at 
Vælgerne kunde stenmme sogneviis, at Amtsraadene af Sogneprotokollerne kunde
udarbeide en Amtsprotokol, og at endelig Amtsprotokollerne kunde samles
til tre Hovedprotokoller, een for Slesvig, een for Jylland og een for
Østifterne.  Dersom Østifterne f. Ex. skulde vælge 65 Deputerede, saa vilde&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bzah9p4vmc8js6lvlyiloeuiypunxxc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/101</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125230</id>
    <revision>
      <id>481157</id>
      <timestamp>2026-08-23T16:11:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;de 63, der efter Hovakpróiskollen høvlle fouet de flefte Stemmer, være at anfee for valgte. En væsentlig Fordeel ved denne Valgmaade välbe det være, at Minoriteterne, ber, naar be ere ſpreble i forſtjellige Walgdiftrifter, er udsatte for Undertrykkelse, herved fik den den Hlkommende Betydning. Men omendßfjøndt Ministeriet ikke kan lægge nogen afgjørende Vægt paa den Betragtning, at Ubarbeidelsen af disse Hoveb-Valgprotokoller vilde med- føre endee...</comment>
      <origin>481157</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2674" sha1="0zio1ctytzvfkyq55sjtzq0kh360g1e" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|99}}&lt;/noinclude&gt;de 63, der efter Hovakpróiskollen høvlle fouet de flefte Stemmer, være at
anfee for valgte. En væsentlig Fordeel ved denne Valgmaade välbe det
være, at Minoriteterne, ber, naar be ere ſpreble i forſtjellige Walgdiftrifter,
er udsatte for Undertrykkelse, herved fik den den Hlkommende Betydning.
Men omendßfjøndt Ministeriet ikke kan lægge nogen afgjørende Vægt paa
den Betragtning, at Ubarbeidelsen af disse Hoveb-Valgprotokoller vilde med-
føre endeel praktifle Memper, der dog ved forffjellige Beſtemmelſer kunde
formindsted, faa har dog Minifteriet iffe troet at burde indstille denne
Valgmaade til Deres Majeftæts Antagelſe, da det mangler Erfaringend Bib-
nesbyrd, og da denne hele Valgmaade for at tilvetebringe et gunstigt Re
ſultat forudsætter hos Valgerne en særdeles kyndig Brug af Valgretten.
at
Miniſteriet maa faaledes indſtille til Deres Majestæt, at Walgene flee
direkte, at Vælgerne fordeleß paa Valgdiſtrikter med c. 12000 Jabvaanere,
at Valgene flee efter Sogneforstanderffabernes Omraabe og at de faalebes
affattede Protokoller famled eg orgjøres af Valgbistriktets Valgbeſtyrelſe.
Ministeriet har imidlertid troet, at der hermed burde forbindes en anden
Fremgangsmaabe, ben nemlig, at Valgcandidaterne ſelv ſkulle ſtille fig, 08
at der fal finde en mundtlig Forbandling Sted mellem Candibaterne og
Bælgerne. Det er Miniſterlets Overbevilöning, at, omendſfjøndt dette Sh-
ſtem ogſaa har ſine Ulenwper, faa kar det den overorbentlige Fordeel,
Candidaterne herved underkaftes en Prøve, der ligefaalibt kan bestaaeß af
den Raae og Uvibende som af den, hvis private Liv et er reent. De
nærmere detaillerede Beſtemmelser viſe ſig lettelig ſom consequente Følger
af Syftemets Gjennemførelse, og vi ſtulle derfor iffe her dvale ved dem.
Kun maa bet være of Hilladt at bemærke, at þviß der mod ben Beſtem-
melse, at, dersom fun een Candidat þar fillet ſig, da ſkal ban uden Af-
Aemning anſceß for valgt, ſtulbe anſøres den Indvending, at et Valgdiſtrikt
paa denne Maade kunde faae en Deputeret, der i den Grað var det inɩød,
at bet heller ønſlebe ſig urepræſenteret, ba bar benne Indvending ingen
praktif Betydning, eftersom det er utænkeligt, at et Valgdiſtrikts Vælgere el
fulde funne formage een eller flere Candidater, med hvem ſaadant el var
Tilfældet, til at ſtille ſig.
Allernaadigste Konge! Med disſe Bemærkninger indſtille vi allerunder-
tanigft:
at Deres Majeſtæt vil allernaadigſt bifalde, at medfølgende Lovubkaſt
forelægges til Betænkning for de Stænderforfamkuger, der nu i
Senhold til den allerhsiefte Kandgjørelse af Abe d. M. ville træbe
fammen.&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0zio1ctytzvfkyq55sjtzq0kh360g1e</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481158</id>
      <parentid>481157</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T16:26:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481158</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2654" sha1="jixw4ia7zhnaew4l7c2zuf1io5s1g38" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|99}}&lt;/noinclude&gt;de 63, der efter Hovedprotokollen havde faaet de fleste Stemmer, være at
ansee for valgte.  En væsentlig Fordeel ved denne Valgmaade vilde det
være, at Minoriteterne, der, naar be ere spredte i forskjellige Valgdistrikter,
er udsatte for Undertrykkelse, herved fik den den tilkommende Betydning.
Men omendstkjøndt Ministeriet ikke kan lægge nogen afgjørende Vægt paa
den Betragtning, at Udarbeidelsen af disse Hoved-Valgprotokoller vilde 
medføre endeel praktiske Ulemper, der dog ved forskjellige Bestemmelser kunde
formindskes, saa har dog Ministeriet ikke troet at burde indstille denne
Valgmaade til Deres Majestæts Antagelse, da det mangler Erfaringens 
Vidnesbyrd, og da denne hele Valgmaade for at tilveiebringe et gunstigt 
Resultat forudsætter hos Vælgerne en særdeles kyndig Brug af Valgretten.

Ministeriet maa saaledes indstille til Deres Majestæt, at Valgene skee
direkte, at Vælgerne fordeles paa Valgdistrikter med c. 12000 Indvaanere,
at Valgene skee efter Sogneforstanderskabernes Omraade og at de saalebes
affattede Protokoller samles eg opgjøres af Valgdistriktets Valgbestyrelse.
Ministeriet har imidlertid troet, at der hermed burde forbindes en anden
Fremgangsmaabe, den nemlig, at Valgcandidaterne selv skulle stille sig, og
at der skal finde en mundtlig Forhandling Sted mellem Candidaterne og
Vælgerne.  Det er Ministeriets Overbeviisning, at, omendskjøndt dette 
System ogsaa har sine Ulemper, saa har det den overordentlige Fordeel, at
Candidaterne herved underkastes en Prøve, der ligesaalidt kan bestaaes af
den Raae og Uvidende som af den, hvis private Liv et er reent.  De
nærmere detaillerede Bestemmelser vise sig lettelig som consequente Følger
af Systemets Gjennemførelse, og vi skulle derfor ikke her dvæle ved dem.
Kun maa bet være os Tilladt at bemærke, at hvis der mod ben 
Bestemmelse, at, dersom kun een Candidat har stillet sig, da skal han uden 
Afstemning ansees for valgt, skulde anføres den Indvending, at et Valgdistrikt
paa denne Maade kunde faae en Deputeret, der i den Grad var det imod,
at det heller ønskede sig urepræsenteret, da har denne Indvending ingen
praktisk Betydning, eftersom det er utænkeligt, at et Valgdistrikts Vælgere ei
skulde kunne formaae een eller flere Candidater, med hvem saadant ei var
Tilfældet, til at stille sig.

Allernaadigste Konge! Med disse Bemærkninger indstille vi 
allerunderdanigst:

at Deres Majestæt vil allernaadigst bifalde, at medfølgende Lovudkast
forelægges til Betænkning for de Stænderforsamlinger, der nu i
Henhold til den allerhøieste Kundgjørelse af 4de d. M. ville træde
sammen.

{{streg|10em|2px}}
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>jixw4ia7zhnaew4l7c2zuf1io5s1g38</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481165</id>
      <parentid>481158</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:02:21Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>29</comment>
      <origin>481165</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2654" sha1="34rkk6k4oaxzje92im774jszr7b1gfg" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|29}}&lt;/noinclude&gt;de 63, der efter Hovedprotokollen havde faaet de fleste Stemmer, være at
ansee for valgte.  En væsentlig Fordeel ved denne Valgmaade vilde det
være, at Minoriteterne, der, naar be ere spredte i forskjellige Valgdistrikter,
er udsatte for Undertrykkelse, herved fik den den tilkommende Betydning.
Men omendstkjøndt Ministeriet ikke kan lægge nogen afgjørende Vægt paa
den Betragtning, at Udarbeidelsen af disse Hoved-Valgprotokoller vilde 
medføre endeel praktiske Ulemper, der dog ved forskjellige Bestemmelser kunde
formindskes, saa har dog Ministeriet ikke troet at burde indstille denne
Valgmaade til Deres Majestæts Antagelse, da det mangler Erfaringens 
Vidnesbyrd, og da denne hele Valgmaade for at tilveiebringe et gunstigt 
Resultat forudsætter hos Vælgerne en særdeles kyndig Brug af Valgretten.

Ministeriet maa saaledes indstille til Deres Majestæt, at Valgene skee
direkte, at Vælgerne fordeles paa Valgdistrikter med c. 12000 Indvaanere,
at Valgene skee efter Sogneforstanderskabernes Omraade og at de saalebes
affattede Protokoller samles eg opgjøres af Valgdistriktets Valgbestyrelse.
Ministeriet har imidlertid troet, at der hermed burde forbindes en anden
Fremgangsmaabe, den nemlig, at Valgcandidaterne selv skulle stille sig, og
at der skal finde en mundtlig Forhandling Sted mellem Candidaterne og
Vælgerne.  Det er Ministeriets Overbeviisning, at, omendskjøndt dette 
System ogsaa har sine Ulemper, saa har det den overordentlige Fordeel, at
Candidaterne herved underkastes en Prøve, der ligesaalidt kan bestaaes af
den Raae og Uvidende som af den, hvis private Liv et er reent.  De
nærmere detaillerede Bestemmelser vise sig lettelig som consequente Følger
af Systemets Gjennemførelse, og vi skulle derfor ikke her dvæle ved dem.
Kun maa bet være os Tilladt at bemærke, at hvis der mod ben 
Bestemmelse, at, dersom kun een Candidat har stillet sig, da skal han uden 
Afstemning ansees for valgt, skulde anføres den Indvending, at et Valgdistrikt
paa denne Maade kunde faae en Deputeret, der i den Grad var det imod,
at det heller ønskede sig urepræsenteret, da har denne Indvending ingen
praktisk Betydning, eftersom det er utænkeligt, at et Valgdistrikts Vælgere ei
skulde kunne formaae een eller flere Candidater, med hvem saadant ei var
Tilfældet, til at stille sig.

Allernaadigste Konge! Med disse Bemærkninger indstille vi 
allerunderdanigst:

at Deres Majestæt vil allernaadigst bifalde, at medfølgende Lovudkast
forelægges til Betænkning for de Stænderforsamlinger, der nu i
Henhold til den allerhøieste Kundgjørelse af 4de d. M. ville træde
sammen.

{{streg|10em|2px}}
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>34rkk6k4oaxzje92im774jszr7b1gfg</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481166</id>
      <parentid>481165</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:04:40Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>MGA73</username>
        <id>457</id>
      </contributor>
      <comment>65 jf https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/25/Departementstidenden_1848.pdf/page113-1920px-Departementstidenden_1848.pdf.jpg?utm_source=commons.wikimedia.org&amp;utm_campaign=index&amp;utm_content=thumbnail</comment>
      <origin>481166</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2654" sha1="hrua7hk83gyaxbzgmqdoe75pl20p0c1" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|29}}&lt;/noinclude&gt;de 65, der efter Hovedprotokollen havde faaet de fleste Stemmer, være at
ansee for valgte.  En væsentlig Fordeel ved denne Valgmaade vilde det
være, at Minoriteterne, der, naar be ere spredte i forskjellige Valgdistrikter,
er udsatte for Undertrykkelse, herved fik den den tilkommende Betydning.
Men omendstkjøndt Ministeriet ikke kan lægge nogen afgjørende Vægt paa
den Betragtning, at Udarbeidelsen af disse Hoved-Valgprotokoller vilde 
medføre endeel praktiske Ulemper, der dog ved forskjellige Bestemmelser kunde
formindskes, saa har dog Ministeriet ikke troet at burde indstille denne
Valgmaade til Deres Majestæts Antagelse, da det mangler Erfaringens 
Vidnesbyrd, og da denne hele Valgmaade for at tilveiebringe et gunstigt 
Resultat forudsætter hos Vælgerne en særdeles kyndig Brug af Valgretten.

Ministeriet maa saaledes indstille til Deres Majestæt, at Valgene skee
direkte, at Vælgerne fordeles paa Valgdistrikter med c. 12000 Indvaanere,
at Valgene skee efter Sogneforstanderskabernes Omraade og at de saalebes
affattede Protokoller samles eg opgjøres af Valgdistriktets Valgbestyrelse.
Ministeriet har imidlertid troet, at der hermed burde forbindes en anden
Fremgangsmaabe, den nemlig, at Valgcandidaterne selv skulle stille sig, og
at der skal finde en mundtlig Forhandling Sted mellem Candidaterne og
Vælgerne.  Det er Ministeriets Overbeviisning, at, omendskjøndt dette 
System ogsaa har sine Ulemper, saa har det den overordentlige Fordeel, at
Candidaterne herved underkastes en Prøve, der ligesaalidt kan bestaaes af
den Raae og Uvidende som af den, hvis private Liv et er reent.  De
nærmere detaillerede Bestemmelser vise sig lettelig som consequente Følger
af Systemets Gjennemførelse, og vi skulle derfor ikke her dvæle ved dem.
Kun maa bet være os Tilladt at bemærke, at hvis der mod ben 
Bestemmelse, at, dersom kun een Candidat har stillet sig, da skal han uden 
Afstemning ansees for valgt, skulde anføres den Indvending, at et Valgdistrikt
paa denne Maade kunde faae en Deputeret, der i den Grad var det imod,
at det heller ønskede sig urepræsenteret, da har denne Indvending ingen
praktisk Betydning, eftersom det er utænkeligt, at et Valgdistrikts Vælgere ei
skulde kunne formaae een eller flere Candidater, med hvem saadant ei var
Tilfældet, til at stille sig.

Allernaadigste Konge! Med disse Bemærkninger indstille vi 
allerunderdanigst:

at Deres Majestæt vil allernaadigst bifalde, at medfølgende Lovudkast
forelægges til Betænkning for de Stænderforsamlinger, der nu i
Henhold til den allerhøieste Kundgjørelse af 4de d. M. ville træde
sammen.

{{streg|10em|2px}}
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>hrua7hk83gyaxbzgmqdoe75pl20p0c1</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/102</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125231</id>
    <revision>
      <id>481159</id>
      <timestamp>2026-08-23T16:45:42Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Blandede Efterretninger. Lægdsmands og Sognefogders Ret til at faae en Søn fritagen for Udſtrivning. Under 28de Marts d. A. har Cancelliet tilffrevet ſamt- lige Vandmiliceſeßſloner ſaalebeß: Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der ere ufige Meninger om, hvorvidt ben Sognefoged og Vægdømand, ſom i 15 Mar har foreßtaaet disse Bestillinger til ſine Forefattes Tilfredöbeb og derefter afgaaer fra cen eller begge Bestillinger, uden endnu at have nydt...</comment>
      <origin>481159</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3456" sha1="l25eqgymehm9sq7tvcnzt1akbhffve6" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|30}}&lt;/noinclude&gt;Blandede Efterretninger.
Lægdsmands og Sognefogders Ret til at faae en Søn fritagen
for Udſtrivning. Under 28de Marts d. A. har Cancelliet tilffrevet ſamt-
lige Vandmiliceſeßſloner ſaalebeß:
Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der ere ufige Meninger om,
hvorvidt ben Sognefoged og Vægdømand, ſom i 15 Mar har foreßtaaet disse
Bestillinger til ſine Forefattes Tilfredöbeb og derefter afgaaer fra cen eller
begge Bestillinger, uden endnu at have nydt godt af den i Plakat af 23be
Mai 1821 omhandlede Begunftigelse: at fritage en Son eller Paarerende
fra Udſfrioning til den flaaende sær, beßuagtet har Abgang til denne Ber
gunftigelſe, og hvorvidt en Sognefoged og Lægsmand, der een Wang i
Senbold til bemeldte Plakat þar faaet en Son eller Paarsrende fritagen
for Udſkrivning, fan senere, naar denne har opnåact 26 Mars Alderen og
faaledes overgaaer til Forstærkningen, I dennes Sted erbelde en anden Søn
eller Paarørende fritagen før Udſfrivning, fulde Cancelliet, efterat have
taget denne Sag under Overveielſe, herved thenſtligst tilmelde Landmilice-
fessionen til behagelig Efterretning og videre Befjendtgjørelse, at da den 1
Plakat af 23de Mai 1821 omiḥandlebe Begunftigelse el blot er at anſee
fom en Opmuntring ser den fungerende Sognejogeb og Lægdømand til at
debblive i disse Bestillinger over den Lib, han efter Omgang er pligtig
dertil, men ogfaa ſom en Belønning for lang og tro Tjeneste i disse saa
godt som ulønnede Beſtillinger, faa følger beraf, at den Sognefoged og
Bagbsmand, som ved 13 Aarð Tjeneste til ſine Foresattes Tilfredshed har
erhvervet Adgang til ſaadan Belønning, et fan take den saaledes erhvervede
Bet, fordi han senere afgaaer fra een eller begge Beſtillinger, inden han
endnu har havt Leilighed til at gjøre Brug af denne Net, men at han
fremdeles niaa funne gjøre denne Ket sjældende, naar den Søn eller Vaa-
rørende, han ønſker fritagen, opnaaer Übſfrlvningsalderen, ſorubfat iøvrigt,
at de Plakaten omhandlede Betingelser ere tilstede. Det er berbos en
Selvfølge, at den Værnepligtige, der som en Belønning for den 13 Mars
tjente Sognefoged og Vægdémand er bleven fritagen for Ubfirivning, ef
senere kan underfaſtes Ubſfrivning, fordi der foregaaer en Forandring i veb-
kommende Sognefogedø og Lagbemands Stilling, naar han beðuagtet ved-
bliver at være i benned Huus og til bans Bjælp, og berom fremlægges
Legitimation paa de aarlige kandmilicesessioner. Derimod kan det et an
ſees hjemlet i Plalaten af 25be Mai 1921, at den Sognefoged og Lægbs-
mand, der een Gang i henhold til Plakatens Bestemmelser har faact en
Son eller Baarørende fritagen for Ubffrirning, senere, naar benne efter op-
naaet 26 Mars Alder udtræder af ſin Stilling, paany ſkal kunne fritage en
anden Værnepligtig, uden i alt Falb, naar han atter har fungeret fulde
15 Mar til sine Forefattes Lilfredshed: Da inciblertid Praxis har været
for, at tilstaae den fungerende Sognefoged og Lægdsmand en ny hjælper,
naar ben af ham førſt Fritagne med 28 Aard Alderen er overgaaet til
Forstærkningen og þar ſorlabt ſin Stilling, har Cancelliet_el_fundet tilstræk=
felig Anledning til at forandre benne Praris; men i ſaa Fald fan
ben senere Fritagelse et betragtes som en Belønning for vedkommende
Sognefoged og Lægbømand, hvorimob der fun tilstaaeð ham en Sjælper ved
Beftillingerne. Som Følge heraf beftemmes, at den Sognefoged og Kagbt-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l25eqgymehm9sq7tvcnzt1akbhffve6</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481160</id>
      <parentid>481159</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T17:06:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481160</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3443" sha1="3ccbvc79j5dxw909jvhrd0m2ezngloi" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|30}}&lt;/noinclude&gt;{{c|{{større|'''Blandede Efterretninger.'''|150%}}}}

'''Lægdsmands og Sognefogders Ret til at faae en Søn fritagen'''
'''for Udskrivning.''' Under 28de Marts d. A. har Cancelliet tilskrevet 
samtlige Landmilicesessioner saalebes:

Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der ere ulige Meninger om,
hvorvidt den Sognefoged og Lægdsmand, som i 15 Aar har forestaaet disse
Bestillinger til sine Foresattes Tilfredshed og derefter afgaaer fra een eller
begge Bestillinger, uden endnu at have nydt godt af den i Plakat af 23be
Mai 1821 omhandlede Begunstigelse: at fritage en Søn eller Paarørende
fra Udskrivning til den staaende hær, desuagtet har Adgang til denne 
Begunstigelse, og hvorvidt en Sognefoged og Lægsmand, der een Gang i
Henbold til bemeldte Plakat har faaet en Søn eller Paarørende fritagen
for Udskrivning, kan senere, naar denne har opnåaet 26 Aars Alderen og
saaledes overgaaer til Forstærkningen, I dennes Sted erholde en anden Søn
eller Paarørende fritagen for Udskrivning, — skulde Cancelliet, efterat have
taget denne Sag under Overveielse, herved tjenstligst tilmelde 
Landmilicesessionen til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse, at da den i
Plakat af 23de Mai 1821 omḥandlebe Begunstigelse ei blot er at ansee
som en Opmuntring for den fungerende Sognefoged og Lægdsmand til at
vedblive i disse Bestillinger over den Tid, han efter Omgang er pligtig
dertil, men ogsaa som en Belønning for lang og tro Tjeneste i disse saa
godt som ulønnede Bestillinger, saa følger deraf, at den Sognefoged og
Lægdsmand, som ved 15 Aars Tjeneste til sine Foresattes Tilfredshed har
erhvervet Adgang til saadan Belønning, ei kan tabe den saaledes erhvervede
Ret, fordi han senere afgaaer fra een eller begge Bestillinger, inden han
endnu har havt Leilighed til at gjøre Brug af denne Ret, men at han
fremdeles maa kunne gjøre denne Ret gjældende, naar den Søn eller 
Paarørende, han ønsker fritagen, opnaaer Udskrivningsalderen, forudsat iøvrigt,
at de Plakaten omhandlede Betingelser ere tilstede.  Det er derhos en
Selvfølge, at den Værnepligtige, der som en Belønning for den 15 Aars
tjente Sognefoged og Lægdemand er bleven fritagen for Udskrivning, ei
senere kan underkastes Udskrivning, fordi der foregaaer en Forandring i 
vedkommende Sognefogeds og Lægdemands Stilling, naar han desuagtet 
vedbliver at være i denned Huus og til hans Hjælp, og derom fremlægges
Legitimation paa de aarlige Landmilicesessioner.  Derimod kan det ei 
ansees hjemlet i Plakaten af 25be Mai 1921, at den Sognefoged og 
Lægdsmand, der een Gang i henhold til Plakatens Bestemmelser har faaet en
Søn eller Paarørende fritagen for Udskrirning, senere, naar benne efter 
opnaaet 26 Mars Alder udtræder af sin Stilling, paany skal kunne fritage en
anden Værnepligtig, uden i alt Fald, naar han atter har fungeret fulde
15 Mar til sine Foresattes Tilfredshed.  Da imidlertid Praxis har været
for, at tilstaae den fungerende Sognefoged og Lægdsmand en ny hjælper,
naar den af ham først Fritagne med 28 Aars Alderen er overgaaet til
Forstærkningen og har forladt sin Stilling, har Cancelliet ei fundet 
tilstrækkelig Anledning til at forandre benne Praxis; men i saa Fald kan
den senere Fritagelse ei betragtes som en Belønning for vedkommende
Sognefoged og Lægbsmand, hvorimod der kun tilstaaes ham en Hjælper ved
Bestillingerne.  Som Følge heraf bestemmes, at den Sognefoged og Lægds-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3ccbvc79j5dxw909jvhrd0m2ezngloi</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481161</id>
      <parentid>481160</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T17:08:02Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481161</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3455" sha1="9vy34hqtfmn382opjetsdoelctx827m" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|30}}&lt;/noinclude&gt;{{c|{{større|'''Blandede Efterretninger.'''|150%}}}}

'''Lægdsmands og Sognefogders Ret til at faae en Søn fritagen'''
'''for Udskrivning.''' Under 28de Marts d. A. har Cancelliet tilskrevet 
samtlige Landmilicesessioner saalebes:

Da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der ere ulige Meninger om,
hvorvidt den Sognefoged og Lægdsmand, som i 15 Aar har forestaaet disse
Bestillinger til sine Foresattes Tilfredshed og derefter afgaaer fra een eller
begge Bestillinger, uden endnu at have nydt godt af den i Plakat af 23be
Mai 1821 omhandlede Begunstigelse: at fritage en Søn eller Paarørende
fra Udskrivning til den staaende hær, desuagtet har Adgang til denne 
Begunstigelse, og hvorvidt en Sognefoged og Lægsmand, der een Gang i
Henbold til bemeldte Plakat har faaet en Søn eller Paarørende fritagen
for Udskrivning, kan senere, naar denne har opnåaet 26 Aars Alderen og
saaledes overgaaer til Forstærkningen, I dennes Sted erholde en anden Søn
eller Paarørende fritagen for Udskrivning, — skulde Cancelliet, efterat have
taget denne Sag under Overveielse, herved tjenstligst tilmelde 
Landmilicesessionen til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgjørelse, at da den i
Plakat af 23de Mai 1821 omḥandlebe Begunstigelse ei blot er at ansee
som en Opmuntring for den fungerende Sognefoged og Lægdsmand til at
vedblive i disse Bestillinger over den Tid, han efter Omgang er pligtig
dertil, men ogsaa som en '''Belønning''' for lang og tro Tjeneste i disse saa
godt som ulønnede Bestillinger, saa følger deraf, at den Sognefoged og
Lægdsmand, som ved 15 Aars Tjeneste til sine Foresattes Tilfredshed har
erhvervet Adgang til saadan Belønning, ei kan tabe den saaledes erhvervede
Ret, fordi han senere afgaaer fra een eller begge Bestillinger, inden han
endnu har havt Leilighed til at gjøre Brug af denne Ret, men at han
fremdeles maa kunne gjøre denne Ret gjældende, naar den Søn eller 
Paarørende, han ønsker fritagen, opnaaer Udskrivningsalderen, forudsat iøvrigt,
at de Plakaten omhandlede Betingelser ere tilstede.  Det er derhos en
Selvfølge, at den Værnepligtige, der som en Belønning for den 15 Aars
tjente Sognefoged og Lægdemand er bleven fritagen for Udskrivning, ei
senere kan underkastes Udskrivning, fordi der foregaaer en Forandring i 
vedkommende Sognefogeds og Lægdemands Stilling, naar han desuagtet 
vedbliver at være i denned Huus og til hans Hjælp, og derom fremlægges
Legitimation paa de aarlige Landmilicesessioner.  Derimod kan det ei 
ansees hjemlet i Plakaten af 25be Mai 1921, at den Sognefoged og 
Lægdsmand, der een Gang i henhold til Plakatens Bestemmelser har faaet en
Søn eller Paarørende fritagen for Udskrirning, senere, naar benne efter 
opnaaet 26 Mars Alder udtræder af sin Stilling, paany skal kunne fritage en
anden Værnepligtig, uden i alt Fald, naar han atter har fungeret fulde
15 Mar til sine Foresattes Tilfredshed.  Da imidlertid Praxis har været
for, at tilstaae den '''fungerende''' Sognefoged og Lægdsmand en ny hjælper,
naar den af ham først Fritagne med 28 Aars Alderen er overgaaet til
Forstærkningen og har forladt sin Stilling, har Cancelliet ei fundet 
tilstrækkelig Anledning til at forandre benne Praxis; men i saa Fald kan
den senere Fritagelse ei betragtes som en Belønning for vedkommende
Sognefoged og Lægbsmand, hvorimod der kun tilstaaes ham en Hjælper ved
Bestillingerne.  Som Følge heraf bestemmes, at den Sognefoged og Lægds-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>9vy34hqtfmn382opjetsdoelctx827m</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/103</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125232</id>
    <revision>
      <id>481162</id>
      <timestamp>2026-08-23T17:10:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;mand, der vebbfiver i Beſtillingerne, indtil den af ham fom Belønning for 15 Nars Tjeneste fritagne Eøn eller Vaarørende opmager 28 Nars Lagbs- rule-Wiber, Wal efter foregaaende Begjæring funne erholde en anden Søn eller Paarørende anſat ſom Sjælper ved Beſtillingerne; men ſaaſnart han fratræder enbog kun een af bisfe, sorinden ben saaledes anfatte Hjælper hær opmaart 28 Mars Lægbörulle-Alber, fal denne behandles til Udstrivning paa famme Maade, s...</comment>
      <origin>481162</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3077" sha1="s6tho9y150ajy269qc8d298p632p1qe" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;31&lt;/noinclude&gt;mand, der vebbfiver i Beſtillingerne, indtil den af ham fom Belønning for
15 Nars Tjeneste fritagne Eøn eller Vaarørende opmager 28 Nars Lagbs-
rule-Wiber, Wal efter foregaaende Begjæring funne erholde en anden Søn
eller Paarørende anſat ſom Sjælper ved Beſtillingerne; men ſaaſnart
han fratræder enbog kun een af bisfe, sorinden ben saaledes anfatte Hjælper
hær opmaart 28 Mars Lægbörulle-Alber, fal denne behandles til Udstrivning
paa famme Maade, som den gamle Gaardmands þjæltende Søn, der inden
lovbestemt Alber fommer ud af ſin Stilling. Under disse Betingelser vll
ben fungerende Beſtillingsmand fremdeles kunne erholde en av Sjælpe,
naar den bam førk i faadan Egenflab Auſatte efter opwaaet 26 Narð Alber
adtræder af fin Stilling.
Beretninger om ledige geißtlige Embeders Beſkaffenhed.
Banbborg og Ferring Sognekalb | Nibe Stift. Indtægter: Præfte-
slemben er, efter confirmerede Foreninger og affagt Tiendecommisſſons-Kjen-
belſe, 87 Lb. Wyg og 597 Tb. Havre. Ovægtienden er i det Væſentlige
tabbefattet under Korntienben; ubenfor denne haves omtrent 3 Abd.; |
Fifetiende haves 18 Lorft og 13 Snefe Villinger til en Værdi af omtrent
9 Abb. 2) Refuſton af Gaarden Daulsgaard 1 Ferring 12 Rbd. og af
ben nedlagte Ferring Præftegaard 9 Tb. 31 STp. Bhg. 3) Emaaredſel:
38 Suefe g og 4 Xpd. Oft. 4) Offer og Accidentser omtrent 229
Abb. 5) Af Anner- og Mensalgobs 92 Rbd. 6) Menter af Midler, Kal-
bet eier, ſamt Panfacticubbytte, omtrent 13 Mbb. 7) Præstegaardens Av-
ling, af Hartforn 6 Lb. 5 Sf., er anßlaaet til et Nettoprovenu af 240 Mbb.
Byrder: ») Skatter og Afgifter, lacl, af et Laan til Banthæftelsens Ind-
frielſe, omtrent 30 Mbb. h) Landemobserpenser omtrent 20 Rbd. c) Na-
tionalḥeft holdes. d) Enkepenſton ubrebes med 23 Lv. Byg og 30 Mbb.
Kaldet har særdeles Skattelettelſe.
Janberup og Billum Sognekald | Ribe Stift. Jadtægter: 1) Præfte.
tienden af Billum Eogn ydeß efter Kongellg confirmeret Llendeforening
með Korn in natura, nemlig 48 Tb. 11 STp. Mug, 251 Td. Ong of
2 Sfp. Havre. Det bemærkes, at Sognepræften ved St. Cathrine Rirfe
Ribe er beneficeret med Præftetienden af Janderup Sogn saaledes, at
Sognepræften for Janderup og Vilkum Menigheder af denne Llende kun
myber 21 Ib. Mug og 21 Tb. Bhg. 2) Smaarebsel 20 Lpb. Smør,
20 Lrd. Oft og 100 Sneſe W8. 3) Offer og Accidentser c. 496 Rbd.
4) Kaldet eler 300 bb. i Banfactier og 668 Mbd., som ere udsatte
blandt Stiftets offentlige Midlet. 5) Præftegaarden med Hartforn 9 Td
7 Sfp. 3 Fbf. 2 Alb. har et Areal af c. 80 Id. Agerland, 32 Tv. Land
Eng og 40 Lb. Land Hede. Ager og Eng er efter Egnens Beffaffenbed
af gob Bonitet, Heden maadelig. Ubfæb c. 20 Id. Rug, 6 à 8 Id. Ong
og 8 à 10 Tb. Havre. Peaftegaardens Avling er fortiden bortforpagtet
for en Afgift af 50 Tb. Rug og Naturalpræftationer til Værdi omtrent
72 866. Byrder: ) Skatter og Afgifter omtr. 32 Rbd. b) Lande
mokderpenſer omtr. 17 Mbb. c) Nationalheft holdes. d) Enkepension
ubrebes med 6 Ld. Rug, 4 Td. Øyg, 2 Lpd. Oft og 23 Mbb. 48 Sf.
i Penge.&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>s6tho9y150ajy269qc8d298p632p1qe</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481170</id>
      <parentid>481162</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:16:49Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481170</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3265" sha1="6ap3ej8o6nc4rn3p4n3ffj8fengj9jv" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|31}}&lt;/noinclude&gt;mand, der vedbliver i Bestillingerne, indtil den af ham som Belønning for
15 Aars Tjeneste fritagne Søn eller Paarørende opnaaer 26 Aars 
Lægdsrule-Alder, skal efter foregaaende Begjæring kunne erholde en anden Søn
eller Paarørende ansat som '''Hjælper ved Bestillingerne;''' men saasnart
han fratræder endog kun een af disse, forinden den saaledes ansatte Hjælper
har opnaaet 26 Aars Lægdsrulle-Alder, skal denne behandles til Udskrivning
paa samme Maade, som den gamle Gaardmands hjælpende Søn, der inden
lovbestemt Alber kommer ud af sin Stilling.  Under disse Betingelser vil
den fungerende Bestillingsmand fremdeles kunne erholde en ny Hjælpe,
naar den ham først i saadan Egenskab Ansatte efter opnaaet 26 Aars Alder
udtræder af sin Stilling.

{{streg|6em}}

{{c|{{større|'''Beretninger om ledige geistlige Embeders Beskaffenhed.'''}}}}

Vanbborg og Ferring Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter: 
Præftetienden er, efter confirmerede Foreninger og afsagt 
Tiendecommissions-Kjendelse, 87 Td. Byg og 59{{brøk2|3|4}} Td. Havre.  Qvægtienden er i det Væsentlige
indbefattet under Korntienden; udenfor denne haves omtrent 3 Rbd.; i
Fisketiende haves 18 Torsk og 13 Snese Villinger til en Værdi af omtrent
3 Rbd.  2) Refusion af Gaarden Daulsgaard i Ferring 12 Rbd. og af
den nedlagte Ferring Præstegaard 9 Tb. 3{{brøk2|1|2}} Skp. Byg.  3) Smaaredsel:
38 Snefe Æg og 4 Lpd. Ost.  4) Offer og Accidentser omtrent 228
Rbd.  5) Af Anner- og Mensalgods 92 Rbd.  6) Renter af Midler, 
Kalbet eier, samt Bankactieudbytte, omtrent 13 Rbd.  7) Præstegaardens 
Avling, af Hartkorn 6 Td. 5 Sk., er anslaaet til et Nettoprovenu af 240 Rbd.
Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Afgifter, {{lb|incl}}, af et Laan til Bankhæftelsens 
Indfrielse, omtrent 30 Rbd. {{lb|b}}) Landemodsexpenser omtrent 20 Rbd.  c) 
Nationalhest holdes.  d) Enkepension udredes med 23 Td. Byg og 30 Rbd.
Kaldet har særdeles Skattelettelse.

Janberup og Billum Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter: 1) 
Præstetienden af Billum Sogn ydes efter Kongelig confirmeret Tiendeforening
med Korn {{lb|in natura}}, nemlig 48 Tb. 1{{brøk2|1|2}} Skp. Rug, 25{{brøk2|1|2}} Td. Byg og
2 Skp. Havre.  Det bemærkes, at Sognepræsten ved St. Cathrine Kirke
i Ribe er beneficeret med Præstetienden af Janderup Sogn saaledes, at
Sognepræsten for Janderup og Villum Menigheder af denne Tiende kun
nyder 2{{brøk2|1|4}} Td. Rug og 2{{brøk2|3|4}} Td. Byg.  2) Smaarebsel 20 Lpd. Smør,
20 Lpd. Ost og 100 Snese Æg.  3) Offer og Accidentser c. 496 Rbd.
4) Kaldet eier 300 Rnd. i Bankactier og 668 Rbd., som ere udsatte
blandt Stiftets offentlige Midler.  5) Præstegaarden med Hartkorn 9 Td.
7 Skp. 3 Fdk. {{brøk2|3|4}} Alb. har et Areal af c. 80 Td. Agerland, 32 Td. Land
Eng og 40 Tb. Land Hede.  Ager og Eng er efter Egnens Beskaffenhed
af god Bonitet, Heden maadelig.  Udsæd c. 20 Td. Rug, 6 à 8 Td. Byg
og 8 à 10 Td. Havre.  Præstegaardens Avling er fortiden bortforpagtet
for en Afgift af 50 Td. Rug og Naturalpræstationer til Værdi omtrent
72 Rnd.  Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Afgifter omtr. 32 Rbd. {{lb|b}}) 
Landemsexpenser omtr. 17 Rbd.  {{lb|c}}) Nationalhest holdes.  {{lb|d}}) Enkepension
udredes med 6 Td. Rug, 4 Td. Byg, 2 Lpd. Ost og 23 Rbd. 48 Sk.
i Penge.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>6ap3ej8o6nc4rn3p4n3ffj8fengj9jv</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481172</id>
      <parentid>481170</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T19:18:54Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481172</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="3265" sha1="0zyh73i7vcbt7eefca8rb77mm06xdqb" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|31}}&lt;/noinclude&gt;mand, der vedbliver i Bestillingerne, indtil den af ham som Belønning for
15 Aars Tjeneste fritagne Søn eller Paarørende opnaaer 26 Aars 
Lægdsrule-Alder, skal efter foregaaende Begjæring kunne erholde en anden Søn
eller Paarørende ansat som '''Hjælper ved Bestillingerne;''' men saasnart
han fratræder endog kun een af disse, forinden den saaledes ansatte Hjælper
har opnaaet 26 Aars Lægdsrulle-Alder, skal denne behandles til Udskrivning
paa samme Maade, som den gamle Gaardmands hjælpende Søn, der inden
lovbestemt Alber kommer ud af sin Stilling.  Under disse Betingelser vil
den fungerende Bestillingsmand fremdeles kunne erholde en ny Hjælpe,
naar den ham først i saadan Egenskab Ansatte efter opnaaet 26 Aars Alder
udtræder af sin Stilling.

{{streg|6em}}

{{c|{{større|'''Beretninger om ledige geistlige Embeders Beskaffenhed.'''}}}}

Vandborg og Ferring Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter: 
Præftetienden er, efter confirmerede Foreninger og afsagt 
Tiendecommissions-Kjendelse, 87 Td. Byg og 59{{brøk2|3|4}} Td. Havre.  Qvægtienden er i det Væsentlige
indbefattet under Korntienden; udenfor denne haves omtrent 3 Rbd.; i
Fisketiende haves 18 Torsk og 13 Snese Villinger til en Værdi af omtrent
3 Rbd.  2) Refusion af Gaarden Daulsgaard i Ferring 12 Rbd. og af
den nedlagte Ferring Præstegaard 9 Tb. 3{{brøk2|1|2}} Skp. Byg.  3) Smaaredsel:
38 Snefe Æg og 4 Lpd. Ost.  4) Offer og Accidentser omtrent 228
Rbd.  5) Af Anner- og Mensalgods 92 Rbd.  6) Renter af Midler, 
Kalbet eier, samt Bankactieudbytte, omtrent 13 Rbd.  7) Præstegaardens 
Avling, af Hartkorn 6 Td. 5 Sk., er anslaaet til et Nettoprovenu af 240 Rbd.
Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Afgifter, {{lb|incl}}, af et Laan til Bankhæftelsens 
Indfrielse, omtrent 30 Rbd. {{lb|b}}) Landemodsexpenser omtrent 20 Rbd.  c) 
Nationalhest holdes.  d) Enkepension udredes med 23 Td. Byg og 30 Rbd.
Kaldet har særdeles Skattelettelse.

Janberup og Billum Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter: 1) 
Præstetienden af Billum Sogn ydes efter Kongelig confirmeret Tiendeforening
med Korn {{lb|in natura}}, nemlig 48 Tb. 1{{brøk2|1|2}} Skp. Rug, 25{{brøk2|1|2}} Td. Byg og
2 Skp. Havre.  Det bemærkes, at Sognepræsten ved St. Cathrine Kirke
i Ribe er beneficeret med Præstetienden af Janderup Sogn saaledes, at
Sognepræsten for Janderup og Villum Menigheder af denne Tiende kun
nyder 2{{brøk2|1|4}} Td. Rug og 2{{brøk2|3|4}} Td. Byg.  2) Smaarebsel 20 Lpd. Smør,
20 Lpd. Ost og 100 Snese Æg.  3) Offer og Accidentser c. 496 Rbd.
4) Kaldet eier 300 Rnd. i Bankactier og 668 Rbd., som ere udsatte
blandt Stiftets offentlige Midler.  5) Præstegaarden med Hartkorn 9 Td.
7 Skp. 3 Fdk. {{brøk2|3|4}} Alb. har et Areal af c. 80 Td. Agerland, 32 Td. Land
Eng og 40 Tb. Land Hede.  Ager og Eng er efter Egnens Beskaffenhed
af god Bonitet, Heden maadelig.  Udsæd c. 20 Td. Rug, 6 à 8 Td. Byg
og 8 à 10 Td. Havre.  Præstegaardens Avling er fortiden bortforpagtet
for en Afgift af 50 Td. Rug og Naturalpræstationer til Værdi omtrent
72 Rnd.  Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Afgifter omtr. 32 Rbd. {{lb|b}}) 
Landemsexpenser omtr. 17 Rbd.  {{lb|c}}) Nationalhest holdes.  {{lb|d}}) Enkepension
udredes med 6 Td. Rug, 4 Td. Byg, 2 Lpd. Ost og 23 Rbd. 48 Sk.
i Penge.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>0zyh73i7vcbt7eefca8rb77mm06xdqb</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/104</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125233</id>
    <revision>
      <id>481174</id>
      <timestamp>2026-08-23T20:11:35Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Høislet, Dommerby og Lunds Sognekald i Viborg Stift.  1) Hs. Maj. Kongen udøver Kaldsrettigheden, uden at Nogen er berettiget til {{lb|jus proponendi}}, 2) Kaldets gamle Ansættelse er 280 Rbd.  3) Pastoratets Hartkorn efter ny Matrikul er derimod 314 Tdr., hvoraf 280 Tdr. er tiendeydende. 4) Korntienden udgjør efter uforanderlige Bestemmelser 125{{brøk2|1|2}} Tdr. Rug, henimod 74 Tdr. Byg og 24 Tdr. Havre, men forsaavidt den endnu kan oppebæres i...</comment>
      <origin>481174</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2654" sha1="qr2bwa6cuukz986cdr1uhywxoxlrmzt" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Høislet, Dommerby og Lunds Sognekald i Viborg Stift.  1) Hs. Maj.
Kongen udøver Kaldsrettigheden, uden at Nogen er berettiget til {{lb|jus proponendi}},
2) Kaldets gamle Ansættelse er 280 Rbd.  3) Pastoratets Hartkorn efter
ny Matrikul er derimod 314 Tdr., hvoraf 280 Tdr. er tiendeydende.
4) Korntienden udgjør efter uforanderlige Bestemmelser 125{{brøk2|1|2}} Tdr. Rug,
henimod 74 Tdr. Byg og 24 Tdr. Havre, men forsaavidt den endnu kan
oppebæres i Kjærnen, kan den anslaaes til 6 Tdr. 6 Skp. Rug.  5) 
Qvægtienden er tildels indbefattet under Vederlaget for Korntienden og kan for
Resten anslaaes til omtrent 10 Rbd.  6) Smaaredselstienden kan, forsaavidt
den ikke er indbefattet under det uforanderlige Vederlag, anslaaes til 3 Rbd.
7) Paaske og anden Smaarente udgjør 32{{brøk2|1|2}} Ol Æg og 22 Lpb. Ost.
8) Offer og Accidentser udgjøre omtrent 220 Rbd.  9) Præstegaardens
Hartforn er 8 Tdr. 7 Skp. 2 Fbk. {{brøk2|1|4}} Alb. med 117 Tdr. Land Ager og
Eng, hvoraf omtrent Halvdelen er langt fraliggende og tildeels af mindre
god Beskaffenhed.  (Paa Bygningerne er ved sidste Aars Syn udsat for
48 Rbd.)  10) Af en Annexgaard i Dommerby svared aarlig i Landgilde
4 Rdr. Rug og tredobbelt Tiende, hvis Vederlag dog er indbefattet under
Nr. 4. Kaldet har tabt Herligheden.  11) Kaldet er ikke beneficeret med
Skov.  12) Præftegaardens ordinære Indløsningssum er 500 Rbd.  13)
Enkepension udredes aarlig med 12 Tdr. Rug, 10 Tbr. Byg. 16 Snese
Æg, 2 Lpd. 12 Pd. Ost og 13 Rbd. 42 Sk.  14) Bankḥæftelsens {{brøk2|1|6}}
er indfriet ved Laan af offentlige Midler.  Kapitalen forrentes, men Udbytte
oppebæres.  13) Expenser og Bidrag til Enke- og Hjælpekassen udgjøre
aarligen omtrent 22 Rbd.  16) Kongelige Skatter udgjøre omtrent 105
Rbd.  17) En extraordinær Afgift, nemlig Gjæsteri til Haarupgaard, 2 Rbd.,
hviler paa Kaldet.  18) Dragonhest udredes.

Lomborg og Rom Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter:  1) 
Præstetienden, som paa en ubetydelig Deel nær er fastsat ved confirmerede 
Tiendeforeninger, er 53 Td. 1{{brøk2|1|2}} Skp. Rug, 32 Td. 3{{brøk2|1|2}} Skp. Byg, 55 Td.
3{{brøk2|1|2}} Skp. Havre, samt i Penge 4 Rbd.  2) Smaaredsel. 2 Lpd. Ost og
20 Snese Æg.  3) Offer og Accidentser omtrent 180 Rbd.  4) Af Annex-
og Mensalgods hæves 12 Tb. Byg og 3{{brøk2|1|2}} Rbd.  5) Renter af 
Nettoindtægt af 120 Rbd.  Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Renter of Bankhæftelsen 
omtrent 36 Rbd.  {{lb|b}}) Landemodeexpenser omtrent 16 Rbd.  {{lb|c}}) Nationalhest
holdes.  d) Enkepension udredes meb 7 Td. Rug og 7 Td. Byg.&lt;noinclude&gt;{{streg|100%}}{{streg|100%}}

{{c|'''Kjøbenhavn.

Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>qr2bwa6cuukz986cdr1uhywxoxlrmzt</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481175</id>
      <parentid>481174</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T20:11:53Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481175</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2662" sha1="gq56j4ib9wb13b4v45od6wc3ozrvyg2" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;Høislet, Dommerby og Lunds Sognekald i Viborg Stift.  1) Hs. Maj.
Kongen udøver Kaldsrettigheden, uden at Nogen er berettiget til {{lb|jus proponendi}},
2) Kaldets gamle Ansættelse er 280 Rbd.  3) Pastoratets Hartkorn efter
ny Matrikul er derimod 314 Tdr., hvoraf 280 Tdr. er tiendeydende.
4) Korntienden udgjør efter uforanderlige Bestemmelser 125{{brøk2|1|2}} Tdr. Rug,
henimod 74 Tdr. Byg og 24 Tdr. Havre, men forsaavidt den endnu kan
oppebæres i Kjærnen, kan den anslaaes til 6 Tdr. 6 Skp. Rug.  5) 
Qvægtienden er tildels indbefattet under Vederlaget for Korntienden og kan for
Resten anslaaes til omtrent 10 Rbd.  6) Smaaredselstienden kan, forsaavidt
den ikke er indbefattet under det uforanderlige Vederlag, anslaaes til 3 Rbd.
7) Paaske og anden Smaarente udgjør 32{{brøk2|1|2}} Ol Æg og 22 Lpb. Ost.
8) Offer og Accidentser udgjøre omtrent 220 Rbd.  9) Præstegaardens
Hartforn er 8 Tdr. 7 Skp. 2 Fbk. {{brøk2|1|4}} Alb. med 117 Tdr. Land Ager og
Eng, hvoraf omtrent Halvdelen er langt fraliggende og tildeels af mindre
god Beskaffenhed.  (Paa Bygningerne er ved sidste Aars Syn udsat for
48 Rbd.)  10) Af en Annexgaard i Dommerby svared aarlig i Landgilde
4 Rdr. Rug og tredobbelt Tiende, hvis Vederlag dog er indbefattet under
Nr. 4. Kaldet har tabt Herligheden.  11) Kaldet er ikke beneficeret med
Skov.  12) Præftegaardens ordinære Indløsningssum er 500 Rbd.  13)
Enkepension udredes aarlig med 12 Tdr. Rug, 10 Tbr. Byg. 16 Snese
Æg, 2 Lpd. 12 Pd. Ost og 13 Rbd. 42 Sk.  14) Bankḥæftelsens {{brøk2|1|6}}
er indfriet ved Laan af offentlige Midler.  Kapitalen forrentes, men Udbytte
oppebæres.  13) Expenser og Bidrag til Enke- og Hjælpekassen udgjøre
aarligen omtrent 22 Rbd.  16) Kongelige Skatter udgjøre omtrent 105
Rbd.  17) En extraordinær Afgift, nemlig Gjæsteri til Haarupgaard, 2 Rbd.,
hviler paa Kaldet.  18) Dragonhest udredes.

Lomborg og Rom Sognekald i Ribe Stift.  Indtægter:  1) 
Præstetienden, som paa en ubetydelig Deel nær er fastsat ved confirmerede 
Tiendeforeninger, er 53 Td. 1{{brøk2|1|2}} Skp. Rug, 32 Td. 3{{brøk2|1|2}} Skp. Byg, 55 Td.
3{{brøk2|1|2}} Skp. Havre, samt i Penge 4 Rbd.  2) Smaaredsel. 2 Lpd. Ost og
20 Snese Æg.  3) Offer og Accidentser omtrent 180 Rbd.  4) Af Annex-
og Mensalgods hæves 12 Tb. Byg og 3{{brøk2|1|2}} Rbd.  5) Renter af 
Nettoindtægt af 120 Rbd.  Byrder: {{lb|a}}) Skatter og Renter of Bankhæftelsen 
omtrent 36 Rbd.  {{lb|b}}) Landemodeexpenser omtrent 16 Rbd.  {{lb|c}}) Nationalhest
holdes.  d) Enkepension udredes meb 7 Td. Rug og 7 Td. Byg.
{{nop}}&lt;noinclude&gt;{{streg|100%}}{{streg|100%}}

{{c|'''Kjøbenhavn.

Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gq56j4ib9wb13b4v45od6wc3ozrvyg2</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/105</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125234</id>
    <revision>
      <id>481176</id>
      <timestamp>2026-08-23T21:54:22Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae  offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den  Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark.  Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle officielle Yttringer, s...</comment>
      <origin>481176</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2152" sha1="l3xnnrucrab34736rz35ht32e8usbvp" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}}

{{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}}
{{c|{{mindre|af}}}}

{{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}}

{{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}}

{{streg|24em}}{{streg|24em}}

{{større|{{hoved|'''''№'' 4.'''|Den 3&lt;sup&gt;die&lt;/sup&gt; Mai.|1848.}}|200%}}

{{streg|100%}}{{streg|100%}}&lt;/noinclude&gt;{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine
Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae 
offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den 
Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et
Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark.

Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle
officielle Yttringer, saaledes paaberaaber ogsaa den ovennævnte Tidende det
Tydske Forbunds Beslutninger som Hjemmel for Preussens Fremgangsmaabe.
Det er ifølge Forbundets Erklæring om, „at Fare for et Angreb truer
den tydske Forbundsstat Holsteen“, og den dertil knyttede Opfordring til
Preussen om at mægle, med „Uforkrænkeligheden af Holsteens Rettigheber
som Basis&quot;, at Preussen har sendt Tropper til Rendsborg, for, hvis for-
usdent, med Vaabenniagt at virkeliggjøre den af Forbundet ſom Betingelse
for et Forlig udtalte „ſelvforstaaelige“ Forudsætning: „Gjenoprettelsen af status
quo aute.” Web benne Gjenoprettelſe, hedder det, vilde Kongen af Danmarks
Ket ſom Hertug af Slesvig ingen Krankelſe libe, hvorimod Kongen af
Danmark Ral have krænket ben beftaaende Retstilstand ved at tilkendegive ben
Beslutning, at ville fille Slesvig fra Holfteen, og ved derpaa, før at ud-
føre benne Sin Beslutning, at lade Dankle, paa Slesvigs Jordbund frem-
mede, Tropper® ryffe ind i Hertugbømmet.
Man handler, som om man iffe vidste, at Slesvig er en gammel
Dank Landsbcel, hvis uopløselige Forbindelſe med Danmarks Krone er
garanteret af Europas Stormagter, - hvor Danft Sprog og Nationalitet
Man ſøger at fjule for ſig ſelv oB
fra den allerældßte Tið þar hjemme.
-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>l3xnnrucrab34736rz35ht32e8usbvp</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481177</id>
      <parentid>481176</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T21:59:16Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481177</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2129" sha1="7ilct5c16ysxnrp5gyn0ppe2k2c65eu" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}}

{{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}}
{{c|{{mindre|af}}}}

{{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}}

{{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}}

{{streg|24em}}{{streg|24em}}

{{større|{{hoved|'''''№'' 4.'''|Den 3&lt;sup&gt;die&lt;/sup&gt; Mai.|1848.}}|200%}}

{{streg|100%}}{{streg|100%}}&lt;/noinclude&gt;{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine
Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae 
offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den 
Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et
Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark.

Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle
officielle Yttringer, saaledes paaberaaber ogsaa den ovennævnte Tidende det
Tydske Forbunds Beslutninger som Hjemmel for Preussens Fremgangsmaabe.
Det er ifølge Forbundets Erklæring om, „at Fare for et Angreb truer
den tydske Forbundsstat Holsteen“, og den dertil knyttede Opfordring til
Preussen om at mægle, med „Uforkrænkeligheden af Holsteens Rettigheber
som Basis&quot;, at Preussen har sendt Tropper til Rendsborg, for, hvis 
fornødent, med Vaabenmagt at virkeliggjøre den af Forbundet som Betingelse
for et Forlig udtalte „selvforstaaelige“ Forudsætning: „Gjenoprettelsen af status
quo ante.“  Ved denne Gjenoprettelse, hedder det, vilde Kongen af Danmarks
Ret som Hertug af Slesvig ingen Krænkelse lide, hvorimod Kongen af
Danmark Skal have krænket ben bestaaende Retstilstand ved at tilkendegive den
Beslutning, at ville skille Slesvig fra Holsteen, og ved derpaa, før at 
udføre denne Sin Beslutning, at lade Danske, paa Slesvigs Jordbund 
fremmede, Tropper rykke ind i Hertugdømmet.

Man handler, som om man ikke vidste, at Slesvig er en gammel
Dansk Landsdel, hvis uopløselige Forbindelse med Danmarks Krone er
garanteret af Europas Stormagter, — hvor Dansk Sprog og Nationalitet
fra den allerældste Tid har hjemme.  Man søger at skjule for sig selv og&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>7ilct5c16ysxnrp5gyn0ppe2k2c65eu</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481179</id>
      <parentid>481177</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T22:20:07Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481179</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2136" sha1="gc0pklf9m9urdgj3sbs8ewpjgn5i1qc" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}}

{{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}}
{{c|{{mindre|af}}}}

{{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}}

{{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}}

{{streg|24em}}{{streg|24em}}

{{større|{{hoved|'''''№'' 4.'''|Den 3&lt;sup&gt;die&lt;/sup&gt; Mai.|1848.}}|200%}}

{{streg|100%}}{{streg|100%}}&lt;/noinclude&gt;{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine
Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae 
offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den 
Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et
Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark.

Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle
officielle Yttringer, saaledes paaberaaber ogsaa den ovennævnte Tidende det
Tydske Forbunds Beslutninger som Hjemmel for Preussens Fremgangsmaabe.
Det er ifølge Forbundets Erklæring om, „at Fare for et Angreb truer
den tydske Forbundsstat Holsteen“, og den dertil knyttede Opfordring til
Preussen om at mægle, med „Uforkrænkeligheden af Holsteens Rettigheber
som Basis&quot;, at Preussen har sendt Tropper til Rendsborg, for, hvis 
fornødent, med Vaabenmagt at virkeliggjøre den af Forbundet som Betingelse
for et Forlig udtalte „selvforstaaelige“ Forudsætning: „Gjenoprettelsen af {{lb|status
quo ante}}.“  Ved denne Gjenoprettelse, hedder det, vilde Kongen af Danmarks
Ret som Hertug af Slesvig ingen Krænkelse lide, hvorimod Kongen af
Danmark Skal have krænket ben bestaaende Retstilstand ved at tilkendegive den
Beslutning, at ville skille Slesvig fra Holsteen, og ved derpaa, før at 
udføre denne Sin Beslutning, at lade Danske, paa Slesvigs Jordbund 
fremmede, Tropper rykke ind i Hertugdømmet.

Man handler, som om man ikke vidste, at Slesvig er en gammel
Dansk Landsdel, hvis uopløselige Forbindelse med Danmarks Krone er
garanteret af Europas Stormagter, — hvor Dansk Sprog og Nationalitet
fra den allerældste Tid har hjemme.  Man søger at skjule for sig selv og&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gc0pklf9m9urdgj3sbs8ewpjgn5i1qc</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/106</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125235</id>
    <revision>
      <id>481178</id>
      <timestamp>2026-08-23T22:08:58Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;for Verden, at en stor Deel af Befolkingen i Hertugdømmet Slesvig med urokkelig Trofasthed holder fast ved de stateretlige Baand, der knytte denne Landsdeel til Danmark, og at denne Befolkning altid paa det Kraftigste har protesteret mod den Incorporation i det tydske Forbund, som nu, ved en mærkelig Fordreielse af Ordets sande Betydning, „mægles“ ved Hjælp af en Armee paa 50,000 Mand.  Man eluderer under de driftigste Paaſfub en upartist Magts Ma...</comment>
      <origin>481178</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2842" sha1="3hgzz10t00bfchg0mk1rf2566gnb60m" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|34}}&lt;/noinclude&gt;for Verden, at en stor Deel af Befolkingen i Hertugdømmet Slesvig med
urokkelig Trofasthed holder fast ved de stateretlige Baand, der knytte denne
Landsdeel til Danmark, og at denne Befolkning altid paa det Kraftigste har
protesteret mod den Incorporation i det tydske Forbund, som nu, ved en
mærkelig Fordreielse af Ordets sande Betydning, „mægles“ ved Hjælp af en
Armee paa 50,000 Mand.  Man eluderer under de driftigste Paaſfub
en upartist Magts Magling i dette Ords wirkelige Betydning, efterat man
ſelv har forlangt den og efterat den af begge Parter var modtaget; og man
vover at fige til Europa, at en ved Vaabenmagt fremtvungen Indlemnielſe
af Slesvig i Tybffland, og bets Løsrivelse fra Danmark, ikke blot ei ffulde
bate en Dan Sag, end iffe en entopaist, men et tydsf Forbunds-
anliggende. Alt dette søger man at beſmykke derved, at ben admini-
ſtrative Forbindelſe mellem Slesvig og Holfteen ſfulbe gjenoprettes, medens
man forbølger, at det allernærmest er Forandringen af Forbundsloven,
ſaaledes som Tybffland ſelv ønſfer ken, der med Nødvendighed fremkalder
Opløsningen af benne Forbindelſe, idet Holfteen iffe kan udgjøre en Deel
af to forfjellige Stater, nemlig baade af Tybffland og af det under Hand
Majeftate Scepter samlede Monarki, under hvilket fibßte det þar þavt fin
abminiftrative Forbindelſe med Slesvig.
For at iværksætte ſaa reiðkrænkende Beſtræbelser foregriber Prensſen
endogsaa Forbundets Beslutning; thi benne var af 4de April, men inden
ben Elb havde Preußſen allerede givet fiere Regimenter Orbre til at beſætte
Holfteen; og dog hedder det, at det ikke er Preußſen, men det työſſe Forbund,
ber har sendt de Preußfiffe Tropper til Rendsborg.
Alt dette sfeer for at tilveiebringe en fredelig Ubjevning mellem Kon-
gen af Danmark og den saakaldte provisoriße Regjering, hvis ligefremme
Oprør mod den løvlige Fyrſte ikke kan besmykkes ved en Anerkjendelſe af det
tybſke Forbund; thi selve benne Anerkjendelſe er et nyt Brud paa al Netßor=
ben. Og efterat Kongen af Danmark har renſet ſit Hertugdøminte Slesvig
for Oprørernes Tropper og de med dißſe forenebe työſſe Friſfarer, gjør
Preußſen atter Fordring paa, at Slesvig ſlal rømmeð af den sammeſteds
glenindsatte lovlige Magt, for at en ſaakalbet status quo ante fan gjenop-
rettes, mebend ben virkelige Gjenoprettelſe af en status quo ante nødvenbig-
vtis maatte beftaae i Gjenindførelſen af ben Lilftand, som var før Oprøret
begyndte, og hvoraf altsaa vilde følge, at alle Forbundstropfer og Friffarer
maatte forlade begge Hertugdømmer.
Da den banſfe Megfering ikke funde antage de fra Preußſiſt Side frem-
komne Forflag og Paaſtande, forekom Preußſen atter-Forbundets Veſlutning,
og endelig, efterat be ſtrategiffe Gennde vare fjernede, ſom bavde været til&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>3hgzz10t00bfchg0mk1rf2566gnb60m</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481180</id>
      <parentid>481178</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T22:25:29Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481180</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2805" sha1="gsyzkhxbiuq1ndjsaajnhf0knc5lpv4" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|34}}&lt;/noinclude&gt;for Verden, at en stor Deel af Befolkingen i Hertugdømmet Slesvig med
urokkelig Trofasthed holder fast ved de stateretlige Baand, der knytte denne
Landsdeel til Danmark, og at denne Befolkning altid paa det Kraftigste har
protesteret mod den Incorporation i det tydske Forbund, som nu, ved en
mærkelig Fordreielse af Ordets sande Betydning, „mægles“ ved Hjælp af en
Armee paa 50,000 Mand.  Man eluderer under de driftigste Paaskud
en upartisk Magts Mægling i dette Ords virkelige Betydning, efterat man
selv har forlangt den og efterat den af begge Parter var modtaget; og man
vover at sige til Europa, at en ved Vaabenmagt fremtvungen Indlemmelse
af Slesvig i Tydskland, og dets Løsrivelse fra Danmark, ikke blot ei skulde
være en Dansk Sag, end ikke en europæisk, men et tydsk 
Forbundsanliggende.  Alt dette søger man at besmykke derved, at den 
administrative Forbindelse mellem Slesvig og Holsteen skulde gjenoprettes, medens
man fordølger, at det allernærmest er Forandringen af Forbundsloven,
saaledes som Tydskland selv ønsker den, der med Nødvendighed fremkalder
Opløsningen af benne Forbindelse, idet Holsteen ikke kan udgjøre en Deel
af to forskjellige Stater, nemlig baade af Tydskland og af det under Hans
Majestæts Scepter samlede Monarki, under hvilket sibste det har havt sin
administrative Forbindelse med Slesvig.

For at iværksætte saa retskrænkende Bestræbelser foregriber Preussen
endogsaa Forbundets Beslutning; thi benne var af 4de April, men inden
den Tid havde Preussen allerede givet flere Regimenter Ordre til at besætte
Holsteen; og dog hedder det, at det ikke er Preussen, men det tydske Forbund,
der har sendt de Preussiske Tropper til Rendsborg.

Alt dette skeer for at tilveiebringe en {{sp|fredelig}} Udjevning mellem 
Kongen af Danmark og den saakaldte provisoriske Regjering, hvis ligefremme
Oprør mod den lovlige Fyrste ikke kan besmykkes ved en Anerkjendelse af det
tydske Forbund; thi selve benne Anerkjendelse er et nyt Brud paa al 
Retsorden.  Og efterat Kongen af Danmark har renset sit Hertugdømme Slesvig
for Oprørernes Tropper og de med disse forenede tydske Friskarer, gjør
Preussen atter Fordring paa, at Slesvig skal rømmes af den sammesteds
gjenindsatte lovlige Magt, for at en saakalbet {{lb|status quo ante}} kan 
gjenoprettes, medens ben virkelige Gjenoprettelse af en {{lb|status quo ante}} 
nødvendigviis maatte bestaae i Gjenindførelsen af den Tilstand, som var før Oprøret
begyndte, og hvoraf altsaa vilde følge, at alle Forbundstropper og Friskarer
maatte forlade begge Hertugdømmer.

Da den danske Regjering ikke kunde antage de fra Preussisk Side 
fremkomne Forslag og Paastande, forekom Preussen atter Forbundets Beslutning,
og endelig, efterat be strategiske Grunde vare fjernede, som havde været til&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>gsyzkhxbiuq1ndjsaajnhf0knc5lpv4</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/107</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125236</id>
    <revision>
      <id>481181</id>
      <timestamp>2026-08-23T22:30:56Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;hinder for Udførelsen af Forbundets under 12te April fattede Beslutning om at Kongen af Danmark skulde i forødent Fald tvinges til at rømme sit Hertugdømme Slesvig, afgik den Preussiske Overgeneral til  Forbundsarmeen, hvilken derpaa overskred Danmarks gamle Grændse og kastede sig over de tappre Faa, som mod en saa overlegen Fjende have kæmpet, ikke for Seiren men for Æren, og med et Heltemod, der værdigen slutter sig til Nordens herligste Minder....</comment>
      <origin>481181</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2594" sha1="lnjpwpesjqhb9gzvdwpulkzux7xjkc5" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|35}}&lt;/noinclude&gt;hinder for Udførelsen af Forbundets under 12te April fattede Beslutning
om at Kongen af Danmark skulde i forødent Fald tvinges til at rømme
sit Hertugdømme Slesvig, afgik den Preussiske Overgeneral til 
Forbundsarmeen, hvilken derpaa overskred Danmarks gamle Grændse og kastede sig
over de tappre Faa, som mod en saa overlegen Fjende have kæmpet, ikke
for Seiren men for Æren, og med et Heltemod, der værdigen slutter sig til
Nordens herligste Minder.

Og dog paastaaer Preussen, at det ikke fører Krig, uagtet det har 
overfaldet den Danske Hær, hvor denne stod udenfor Forbundets Grændser, paa
egen Grund og efter den legitime Fyrstes Befaling.  Danmark derimod,
som maa ansee Overfald som Overfald og Krig som Krig, vil, med Tillid
til sin retfærdige Sag, med Mod og Udholbenhed, gjennemgaae den Skjæbne,
som forestaaer det.  Ikke blindt for at det kjæmper mod en stor 
Overmagt vil bet Danske Folk lægge den Kraft i sin Fyrstes Haand, som 
Emg-
þeð og trofaft Fædrelandsſind giver.
For at forebygge enhver Misfreftaaelſe med Hensyn til de af Negje-
ringen trufne Foranstaltninger til at beflaglægge og opbringe Preusſifte og
andre Työßte Slibe, bemærked, at Orbren til at iværksætte bløſe Foranſtalt.
minger, for Preußſiſte Stibes Vedkommende, er dateret den 18de April,
da Oberst Bonin havde erklæret, med denne Dags Udløb at ville lade de
umber hans Befaling ſtaaende Tropper rykke ind i Hertugdømmet Slesvig,
ſaafremt bette Land ikke forinden var rømmet af de Kongelige Tropper;
famt at selve Foranstaltningerne ere blevne iværksatte fra om Aftenen den
18be, indtil hvilken Lib Flenbtlighederne fra Preusſiſt Side vare flllede i
Bero. Ibet man derhos tilfsier, at der var blevet Oberft Bonin betydet,
at man fra hint Tidspunkt vilde lade ethvert Forſvarsmiddel, ber ftoð til
Regjeringens_Raadighed, komme til Anvendelſe, navnlig mod Preußſens Han-
belomarine og Havne, bemærkes fremdeles, at Ordren til at beflaglægge
og opbringe andre Työßte Stibe først er givet, efterat man havde etholbt
officiel Kundflab om at andre Lydffe Tropper i Forening med de Preußſiſte
vare rykkede ind i Slesvig. Hvað endelig Hanseatifle Fartøter angaaer,
ba tilfsies, at man først en Dag senere er fredet til Embargo og
Opkringelſe, fordi man med Hensyn til det Forhold, hvori man ftoð til
Hanſeſtaberne, fandt fg foranlediget til forinden at erklære, at man, efterat
være kommen til Kundskab om deres Contingenters Deeltagelse i hine Troppe-
bevægelser, maatte ansee enhver Forhandling om deres eventuelle Neutralitet
for afbrudt.
-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>lnjpwpesjqhb9gzvdwpulkzux7xjkc5</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481182</id>
      <parentid>481181</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T22:38:20Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481182</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2599" sha1="es5n6es5hjbh7w6xt1dpdnni14nvyye" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|35}}&lt;/noinclude&gt;hinder for Udførelsen af Forbundets under 12te April fattede Beslutning
om at Kongen af Danmark skulde i forødent Fald tvinges til at rømme
sit Hertugdømme Slesvig, afgik den Preussiske Overgeneral til 
Forbundsarmeen, hvilken derpaa overskred Danmarks gamle Grændse og kastede sig
over de tappre Faa, som mod en saa overlegen Fjende have kæmpet, ikke
for Seiren men for Æren, og med et Heltemod, der værdigen slutter sig til
Nordens herligste Minder.

Og dog paastaaer Preussen, at det ikke fører Krig, uagtet det har 
overfaldet den Danske Hær, hvor denne stod udenfor Forbundets Grændser, paa
egen Grund og efter den legitime Fyrstes Befaling.  Danmark derimod,
som maa ansee Overfald som Overfald og Krig som Krig, vil, med Tillid
til sin retfærdige Sag, med Mod og Udholbenhed, gjennemgaae den Skjæbne,
som forestaaer det.  Ikke blindt for at det kjæmper mod en stor 
Overmagt vil bet Danske Folk lægge den Kraft i sin Fyrstes Haand, som 
Enighed og trofast Fædrelandssind giver.

{{streg|10em}}

For at forebygge enhver Misforstaaelse med Hensyn til de af 
Regjeringen trufne Foranstaltninger til at beslaglægge og opbringe Preussiske og
andre Tydske Skibe, bemærkes, at Ordren til at iværksætte disse 
Foranstaltninger, for Preussiske Skibes Vedkommende, er dateret den 18de April,
da Oberst Bonin havde erklæret, med denne Dags Udløb at ville lade de
under hans Befaling staaende Tropper rykke ind i Hertugdømmet Slesvig,
saafremt dette Land ikke forinden var rømmet af de Kongelige Tropper;
samt {{sp|at}} selve Foranstaltningerne ere blevne iværksatte fra om Aftenen den
18de, indtil hvilken Tib Fjendtlighederne fra Preussisk Side vare silllede i
Bero.  Idet man derhos tilføier, at der var blevet Oberst Bonin betydet,
at man fra hint Tidspunkt vilde lade ethvert Forsvarsmiddel, der stod til
Regjeringens Raadighed, komme til Anvendelse, navnlig mod Preussens 
Handelsmarine og Havne, bemærkes fremdeles, at Ordren til at beslaglægge
og opbringe andre Tydske Skibe først er givet, efterat man havde erholdt
officiel Kundskab om at andre Tydske Tropper i Forening med de Preussiske
vare rykkede ind i Slesvig. — Hvad endelig Hanseatiske Fartøier angaaer,
da tilføies, at man først en Dag senere er skredet til Embargo og
Opbringelse, fordi man med Hensyn til det Forhold, hvori man stod til
Hansestaderne, fandt sig foranlediget til forinden at erklære, at man, efterat
være kommen til Kundskab om deres Contingenters Deeltagelse i hine 
Troppebevægelser, maatte ansee enhver Forhandling om deres eventuelle Neutralitet
for afbrudt.
{{nop}}
-&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>es5n6es5hjbh7w6xt1dpdnni14nvyye</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/108</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125237</id>
    <revision>
      <id>481183</id>
      <timestamp>2026-08-23T22:40:45Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;Slutteligen bemærkes, at alt Anſvar for, at de ovenfor smtalte forholdsregler fæft noget fenere ere blevne trufne mod Hanſeſtæderne, end mob andre työffe Stater, falder paa Udenrigsminifteren, og iffe, ſom .bet med Uret er antaget, paa Marineminiſteren, famt at det ligeledes er hlin Embedsmand, der barer Anſvaret for den forftfellige Raabe, hvorpaa der i denne Henseende er øp- traabt mod de forffjellige Hanſeftæder indbyrdes, efter deres mere elle...</comment>
      <origin>481183</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2678" sha1="bchyyo6ekio8qvb3f2tjzsyk2pztpix" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|36}}&lt;/noinclude&gt;Slutteligen bemærkes, at alt Anſvar for, at de ovenfor smtalte forholdsregler
fæft noget fenere ere blevne trufne mod Hanſeſtæderne, end mob andre työffe
Stater, falder paa Udenrigsminifteren, og iffe, ſom .bet med Uret er antaget,
paa Marineminiſteren, famt at det ligeledes er hlin Embedsmand, der barer
Anſvaret for den forftfellige Raabe, hvorpaa der i denne Henseende er øp-
traabt mod de forffjellige Hanſeftæder indbyrdes, efter deres mere eller min-
bre fiendtlige Forhold mod Danmark.

I dette Øieblik, da en aabenbar Krigstiftand er indtraabt mellem
Danmark paa den ene og Preussen samt flere nordtydße Stater paa
den anden Side, er det en Selvfølge, at Danmark, ibet bet værger
fig mod den Samme paaførte Vold, gfør Brug af de til dets Naa-
digheb staaende Midler for at gjøre en overmobig Fiende Afbræk. g
Forbindelse med Anboldelſe og Opbringelſe af flendtlige Skibe i aabem
Ss vil det ikke kunne undgaard at anvende Blokade mod de vigtigſte
fiendtlige Havne. En faaban Blokade vil imidlertid kun blive erklæ=
ret, naar Indløbet til ben fiendtlige Havn veb eet eller flere Krigsstibe
er faaledes spærret, at intet Handelößlib, uden øienſynlig Fare for at blive
opbragt, kan løbe ind i Havnen eller ud af famme. Web Blokadens Be=
Øynbelſe vil vedkommende Ekibschef have at opfordre alle venskabelige og
neutrale Magters Stibe, ſom paa den Lid maatte befinde ſig i den bloke-
rebe Havn, til at opgive en Lermin, inden hvilken de atter kunne forlade
famme, og naar denne Termin maatte anfeeð rimelig, og ſenere ikke over-
frides, ville disse Slibe funne paßſere frit ud af Savnen. Blofaben
vil ikke alene paa fædvanlig Maade, og ved Meddelelser til de fremmede
venſabelige og neutrale Magter, blive bragt til offentlig Kundskab, men et-
hvert Slib, som þaðſerer Sundet og Belterne, vil desuden derom erholde
fornøden Unberretning. 3 intet Tilfælde vil Magt blive anvendt mob
venſkabelige og neutrale Skibe, medmindre de, efterat være underrettede om
Blokaden, gjøre Forsøg paa at bryde samme. Den Skibschef, ſom ſfulde
overtræbe de til de neutrale og venßabelige Stibes Sifferbed_gtone Beftem-
melſer, eller overhovedet til Skade for biøſe misbruge fin Magt, vil blive
at anſee med Straf, og deðforuben være pligtig til Skadeserstatning.

Den Kongl. Anordning om Blokade og Opbeingelſe ved Kongl. Skbe
vil fortøvet vorbe publiceret, hvorimod det for det første ikke er
paatænkt at ubſtebe Kaperbreve til Private. Ogfaa ville neutrale Varer,
fom ere indladede paa flendtlige Sfibe til en Lid, da Fiendtlighedernes
Udbrud ikke havde været bekjendt paa Afſeilingsstedet, ikke vorde Confißlation&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>bchyyo6ekio8qvb3f2tjzsyk2pztpix</sha1>
    </revision>
    <revision>
      <id>481184</id>
      <parentid>481183</parentid>
      <timestamp>2026-08-23T22:53:47Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <origin>481184</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="2663" sha1="t6duox7dv5pr41yjt6vbvfo8adk94ez" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;{{c|36}}&lt;/noinclude&gt;Slutteligen bemærkes, at alt Ansvar for, at de ovenfor omtalte forholdsregler
først noget senere ere blevne trufne mod Hansestæderne, end mod andre tydske
Stater, falder paa Udenrigsministeren, og ikke, som det med Uret er antaget,
paa Marineministeren, samt at det ligeledes er hiin Embedsmand, der bærer
Ansvaret for den forskjellige Maabe, hvorpaa der i denne Henseende er 
optraabt mod de forskjellige Hansestæder indbyrdes, efter deres mere eller 
mindre fiendtlige Forhold mod Danmark.

{{streg|10em}}

I dette Øieblik, da en aabenbar Krigstilstand er indtraadt mellem
Danmark paa den ene og Preussen samt flere nordtydske Stater paa
den anden Side, er det en Selvfølge, at Danmark, idet det værger
sig mod den Samme paaførte Vold, gjør Brug af de til dets 
Raadighed staaende Midler for at gjøre en overmobig Fiende Afbræk.  I
Forbindelse med Anholdelse og Opbringelse af fiendtlige Skibe i aaben
Sø vil det ikke kunne undgaaes at anvende Blokade mod de vigtigste
fiendtlige Havne.  En saaban Blokade vil imidlertid kun blive 
erklæret, naar Indløbet til den fiendtlige Havn ved eet eller flere Krigsskibe
er faaledes spærret, at intet Handelsskib, uden øiensynlig Fare for at blive
opbragt, kan løbe ind i Havnen eller ud af samme.  Ved Blokadens 
Begynbelse vil vedkommende Skibschef have at opfordre alle venskabelige og
neutrale Magters Skibe, som paa den Tid maatte befinde sig i den 
blokerebe Havn, til at opgive en Termin, inden hvilken de atter kunne forlade
samme, og naar denne Termin maatte ansees rimelig, og senere ikke 
overskrides, ville disse Skibe kunne passere frit ud af Havnen.  Blokaden
vil ikke alene paa sædvanlig Maade, og ved Meddelelser til de fremmede
venskabelige og neutrale Magter, blive bragt til offentlig Kundskab, men 
ethvert Skib, som passerer Sundet og Belterne, vil desuden derom erholde
fornøden Underretning. — I intet Tilfælde vil Magt blive anvendt mod
venskabelige og neutrale Skibe, medmindre de, efterat være underrettede om
Blokaden, gjøre Forsøg paa at bryde samme.  Den Skibschef, som skulde
overtræde de til de neutrale og venskabelige Skibes Sikkerhed givne 
Bestemmelser, eller overhovedet til Skade for disse misbruge sin Magt, vil blive
at ansee med Straf, og desforuden være pligtig til Skadeserstatning.

Den Kongl. Anordning om Blokade og Opbringelse ved Kongl. Skibe
vil ufortøvet vorde publiceret, hvorimod det for det første ikke er
paatænkt at udstebe Kaperbreve til Private.  Ogsaa ville neutrale Varer,
som ere indladede paa fjendtlige Skibe til en Lid, da Fiendtlighedernes
Udbrud ikke havde været bekjendt paa Afseilingsstedet, ikke vorde Confiskation&lt;noinclude&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>t6duox7dv5pr41yjt6vbvfo8adk94ez</sha1>
    </revision>
  </page>
  <page>
    <title>Side:Departementstidenden 1848.djvu/109</title>
    <ns>104</ns>
    <id>125238</id>
    <revision>
      <id>481185</id>
      <timestamp>2026-08-23T23:05:15Z</timestamp>
      <contributor>
        <username>TorbenTT</username>
        <id>3431</id>
      </contributor>
      <comment>/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med &quot;37 kaftebe. Wisitation af neutrale Stibe under en neutral Orlogsmand8 Convoi vil ikke finde Sted. Under 30te f. M. har Hans Majeſtæt ubftebet følgende Proklamation: Mine troe Kjøbenhavnere' Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmefte Gilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, ſom I atter igaar ved Min Hjemkomft have glvet Mig. Værer tilfulde overbeviſte om, at Jeg høit flatter den inderlige Kjærlighed for Everð Kong...</comment>
      <origin>481185</origin>
      <model>proofread-page</model>
      <format>text/x-wiki</format>
      <text bytes="1824" sha1="8lnfuruats3ighc5vmju8aj6ayedg4x" xml:space="preserve">&lt;noinclude&gt;&lt;pagequality level=&quot;1&quot; user=&quot;TorbenTT&quot; /&gt;&lt;/noinclude&gt;37
kaftebe. Wisitation af neutrale Stibe under en neutral Orlogsmand8
Convoi vil ikke finde Sted.
Under 30te f. M. har Hans Majeſtæt ubftebet følgende Proklamation:
Mine troe Kjøbenhavnere'
Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmefte Gilsen
og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, ſom I atter igaar
ved Min Hjemkomft have glvet Mig. Værer tilfulde overbeviſte om, at
Jeg høit flatter den inderlige Kjærlighed for Everð Konge, ſom I ved alle
Kelligbeder lægge for Dagen, og at Jeg levende erfjender dend Betydning ;
men værer og ligefaa fuldt gjennemtrængte af den fafte Overbevlisning, at
Rin Kjærlighed til Eber er ikke mindre' Haand i Haand ville Vi vandre
med hinanden; | Ondt ſom i Godt ville Vi ftaae hinanden bi;
ben
algode Gud give ſin Velsignelſe til Vor fælles Birken'
-
Modtager endnu engang Min uffrømtebe Tak og Forſiffringen ont
Rit troe og oprigtige Sindelag for Ebers Vel.
Chriftiansborg Slot, ben 30. April 1848.
Frederik R.
A. Moltke.
Sager til Forelæggelſe for Provindſialſtænderne.
1. Angaaende Udſtedelſen af rentebærende Creditbeviſer.
De store Anstrengelſer, ſom Staten i den farefulde Stilling, hvork
den er fat, er nødfaget til at gjøre, kræve ſaa betydelige pecuniære Offere,
at bet vil være nødvendigt, allerede nu at være betænkt paa dertil at flaffe
extraordinære Ressourcer tilvete.
Der fremtræde vel i Almindelighed ved Regnſlabsaarenes Afflutning
auſeelige Kaßſebeholdninger. Saaledes vifte der flg ved den ſidſt publicerede
Regnflabsoversigt for Aaret 1846 en Kassebeholdning af 8,084,298 M6b.
11 St. Ren en Deel af denne Beholdning hidrører alene derfra, at
Regnskabsaaret ved Hovedkasserne og Amiſtuerne, fljønt det gaaer fra
1. Jannar 31. December, bog stedse (saaledes som allerede i Collegial-&lt;noinclude&gt;&lt;references/&gt;&lt;/noinclude&gt;</text>
      <sha1>8lnfuruats3ighc5vmju8aj6ayedg4x</sha1>
    </revision>
  </page>
</mediawiki>