Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.16 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 125165 481196 481055 2026-08-24T17:04:35Z Johshh 9757 481196 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>hans "Essay" over Machiavelli, der her meddeles som Indledning, med Forbigaaen af enkelte Henblik til Machiavellis æsthetiske Skrifter. Macaulays anerkjendte Skarpsyn i indviklede historiskpsykologiske Problemer, hans energiske Trængen igjennem til Sagens Kjærne, hans store Vuer og klare Fremstilling: alle disse Egenskaber gjøre hans lille Opsats over Machiavelli til et Mesterværk, som, hvis det ikke indeholder den fulde Sandhed, dog vist maa siges at nærme sig denne saa meget, som det overhovedet er muligt for den historiske Kritik. De Oversættelsen ledsagende Noter ere velvilligt blevne stillede til min Disposition af [https://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Paludan-M%C3%BCller Hr. Prof. C. Paludan-Müller]; jeg griber herved Lejligheden til derfor offentligt at aflægge den udmærkede Videnskabsmand min dybtfølte Tak. {{højre|''J. B.''}}<noinclude><references/></noinclude> 2fzqz3h3spzw0tt121nivnmto50tpbn 104 125238 481199 481185 2026-08-24T18:11:44Z TorbenTT 3431 481199 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|37}}</noinclude>kastede. Visitation af neutrale Skibe under en neutral Orlogsmands Convoi vil ikke finde Sted. {{streg|10em}} Under 30te f. M. har Hans Majestæt udstedet følgende Proklamation: {{c|{{sp|Mine troe Kjøbenhavnere!}}}} Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmeste Hilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, som I atter igaar ved Min Hjemkomst have givet Mig. Værer tilfulde overbeviste om, at Jeg høit skatter den inderlige Kjærlighed for Eders Konge, som I ved alle Leiligbeder lægge for Dagen, og at Jeg levende erkjender dens Betydning; men værer og ligefaa fuldt gjennemtrængte af den faste Overbevlisning, at Min Kjærlighed til Eder er ikke mindre! Haand i Haand ville Vi vandre med hinanden; i Ondt som i Godt ville Vi staae hinanden bi; — den algode Gud give sin Velsignelse til Vor fælles Virken! Modtager endnu engang Min uskrømtede Tak og Forsikkringen om Mit troe og oprigtige Sindelag for Ebers Vel. '''Christiansborg Slot, ben 30. April 1848.''' {{c|{{større|'''''Frederik R.'''''}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|'''''A. Moltke.'''''{{afstand|2em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Sager til Forelæggelse for Provindsialstænderne.'''|150%}}}} I. Angaaende Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser. De store Anstrengelser, som Staten i den farefulde Stilling, hvori den er sat, er nødfaget til at gjøre, kræve saa betydelige pecuniære Offere, at det vil være nødvendigt, allerede nu at være betænkt paa dertil at skaffe extraordinære Ressourcer tilveie. Der fremtræde vel i Almindelighed ved Regnskabsaarenes Afslutning anseelige Kassebeholdninger. Saaledes viste der sig ved den sidst publicerede Regnskabsoversigt for Aaret 1846 en Kassebeholdning af 8,084,298 Rdb. 11 Sk. Men en Deel af denne Beholdning hidrører alene derfra, at Regnskabsaaret ved Hovedkasserne og Amtstuerne, skjøndt det gaaer fra 1. Januar til 31. December, dog stedse (saaledes som allerede i Collegial-<noinclude></noinclude> 444ymmm55cngdjockis9pmd8wykyne6 481200 481199 2026-08-24T19:22:26Z TorbenTT 3431 481200 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|37}}</noinclude>kastede. Visitation af neutrale Skibe under en neutral Orlogsmands Convoi vil ikke finde Sted. {{streg|10em}} Under 30te f. M. har Hans Majestæt udstedet følgende Proklamation: {{c|{{sp|Mine troe Kjøbenhavnere!}}}} Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmeste Hilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, som I atter igaar ved Min Hjemkomst have givet Mig. Værer tilfulde overbeviste om, at Jeg høit skatter den inderlige Kjærlighed for Eders Konge, som I ved alle Leiligbeder lægge for Dagen, og at Jeg levende erkjender dens Betydning; men værer og ligefaa fuldt gjennemtrængte af den faste Overbevlisning, at Min Kjærlighed til Eder er ikke mindre! Haand i Haand ville Vi vandre med hinanden; i Ondt som i Godt ville Vi staae hinanden bi; — den algode Gud give sin Velsignelse til Vor fælles Virken! Modtager endnu engang Min uskrømtede Tak og Forsikkringen om Mit troe og oprigtige Sindelag for Ebers Vel. '''Christiansborg Slot, ben 30. April 1848.''' {{c|{{større|'''''Frederik R.'''''}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|'''''A. Moltke.'''''{{afstand|2em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Sager til Forelæggelse for Provindsialstænderne.'''|150%}}}} {{c|I. Angaaende Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser.}} De store Anstrengelser, som Staten i den farefulde Stilling, hvori den er sat, er nødfaget til at gjøre, kræve saa betydelige pecuniære Offere, at det vil være nødvendigt, allerede nu at være betænkt paa dertil at skaffe extraordinære Ressourcer tilveie. Der fremtræde vel i Almindelighed ved Regnskabsaarenes Afslutning anseelige Kassebeholdninger. Saaledes viste der sig ved den sidst publicerede Regnskabsoversigt for Aaret 1846 en Kassebeholdning af 8,084,298 Rdb. 11 Sk. Men en Deel af denne Beholdning hidrører alene derfra, at Regnskabsaaret ved Hovedkasserne og Amtstuerne, skjøndt det gaaer fra 1. Januar til 31. December, dog stedse (saaledes som allerede i Collegial-<noinclude></noinclude> tk58uvlkw8pr4hmfb8eh3jcckmhetk3 481204 481200 2026-08-25T09:30:16Z TorbenTT 3431 481204 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|37}}</noinclude>kastede. Visitation af neutrale Skibe under en neutral Orlogsmands Convoi vil ikke finde Sted. {{streg|10em}} Under 30te f. M. har Hans Majestæt udstedet følgende Proklamation: {{c|{{sp|Mine troe Kjøbenhavnere!}}}} Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmeste Hilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, som I atter igaar ved Min Hjemkomst have givet Mig. Værer tilfulde overbeviste om, at Jeg høit skatter den inderlige Kjærlighed for Eders Konge, som I ved alle Leiligbeder lægge for Dagen, og at Jeg levende erkjender dens Betydning; men værer og ligefaa fuldt gjennemtrængte af den faste Overbevlisning, at Min Kjærlighed til Eder er ikke mindre! Haand i Haand ville Vi vandre med hinanden; i Ondt som i Godt ville Vi staae hinanden bi; — den algode Gud give sin Velsignelse til Vor fælles Virken! Modtager endnu engang Min uskrømtede Tak og Forsikkringen om Mit troe og oprigtige Sindelag for Ebers Vel. '''Christiansborg Slot, ben 30. April 1848.''' {{c|{{større|'''''{{lb|Frederik R.}}'''''}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|'''''{{lb|A. Moltke.}}'''''{{afstand|2em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Sager til Forelæggelse for Provindsialstænderne.'''|150%}}}} {{c|I. Angaaende Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser.}} De store Anstrengelser, som Staten i den farefulde Stilling, hvori den er sat, er nødfaget til at gjøre, kræve saa betydelige pecuniære Offere, at det vil være nødvendigt, allerede nu at være betænkt paa dertil at skaffe extraordinære Ressourcer tilveie. Der fremtræde vel i Almindelighed ved Regnskabsaarenes Afslutning anseelige Kassebeholdninger. Saaledes viste der sig ved den sidst publicerede Regnskabsoversigt for Aaret 1846 en Kassebeholdning af 8,084,298 Rdb. 11 Sk. Men en Deel af denne Beholdning hidrører alene derfra, at Regnskabsaaret ved Hovedkasserne og Amtstuerne, skjøndt det gaaer fra 1. Januar til 31. December, dog stedse (saaledes som allerede i Collegial-<noinclude></noinclude> 8k89bjn4vmb5vtqydq2tsggki75anh5 481205 481204 2026-08-25T09:30:48Z TorbenTT 3431 481205 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|37}}</noinclude>kastede. Visitation af neutrale Skibe under en neutral Orlogsmands Convoi vil ikke finde Sted. {{streg|10em}} Under 30te f. M. har Hans Majestæt udstedet følgende Proklamation: {{c|{{sp|Mine troe Kjøbenhavnere!}}}} Jeg føler en hjertelig Trang til at bringe Eber Min varmeste Hilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, som I atter igaar ved Min Hjemkomst have givet Mig. Værer tilfulde overbeviste om, at Jeg høit skatter den inderlige Kjærlighed for Eders Konge, som I ved alle Leiligbeder lægge for Dagen, og at Jeg levende erkjender dens Betydning; men værer og ligefaa fuldt gjennemtrængte af den faste Overbevlisning, at Min Kjærlighed til Eder er ikke mindre! Haand i Haand ville Vi vandre med hinanden; i Ondt som i Godt ville Vi staae hinanden bi; — den algode Gud give sin Velsignelse til Vor fælles Virken! Modtager endnu engang Min uskrømtede Tak og Forsikkringen om Mit troe og oprigtige Sindelag for Ebers Vel. '''Christiansborg Slot, ben 30. April 1848.''' {{c|{{større|'''''{{lb|Frederik R.}}'''''}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|'''''{{lb|A. Moltke.}}'''''{{afstand|2em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Sager til Forelæggelse for Provindsialstænderne.'''|150%}}}} {{c|'''I. Angaaende Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser.'''}} De store Anstrengelser, som Staten i den farefulde Stilling, hvori den er sat, er nødfaget til at gjøre, kræve saa betydelige pecuniære Offere, at det vil være nødvendigt, allerede nu at være betænkt paa dertil at skaffe extraordinære Ressourcer tilveie. Der fremtræde vel i Almindelighed ved Regnskabsaarenes Afslutning anseelige Kassebeholdninger. Saaledes viste der sig ved den sidst publicerede Regnskabsoversigt for Aaret 1846 en Kassebeholdning af 8,084,298 Rdb. 11 Sk. Men en Deel af denne Beholdning hidrører alene derfra, at Regnskabsaaret ved Hovedkasserne og Amtstuerne, skjøndt det gaaer fra 1. Januar til 31. December, dog stedse (saaledes som allerede i Collegial-<noinclude></noinclude> ni21x805kcz3fr9meg9uk1mgvh4x5h9 104 125239 481187 2026-08-24T13:29:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481187 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|14}}</noinclude>til Italien af Venetianernes Ærgjerrighed, idet disse vilde bruge ham til selv at vinde Halvdelen af den lombardiske Stat. Jeg vil ikke dadle dette Tog og Kongens Beslutning; thi naar han søgte at faa Fodfæste i Italien. og ikke havde Venner i dette Land, men tvertimod, paa Grund af Kong Karls Opførsel, fandt alle Døre lukkede for sig, var han nødt til at modtage ethvert Venskab, der blev ham tilbudt; og hans Hensigt vilde ogsaa være lykkedes ham, naar han ikke havde begaaet Fejl i det Øvrige. Efterat nu Kongen havde erobret Lombardiet, vandt han hurtig den Anseelse igjen, som Karl havde forspildt: Genua overgav sig. Florentinerne bleve lians Venner, Markgreven af Mantua. Hertugen af Ferrara, Bentivoglio,{{sup|6}} Madonna af Furli, Herrerne af Faenza, Pesaro, Rimino, Camerino og Piombino, Byerne Lucca. Pisa og Siena: Enhver tilbød ham sit Venskab. Og nu maatte det gaa op for Venetianerne. hvor vovelig en Beslutning de havde taget. da de, for at vinde et Par Byer i Lombardiet. gjorde Kongen til Herre over to Tredjedele af Italien. Enliver kan nu let indse, hvor lidet vanskeligt det havde været for Kongen, at bevare sin Anseelse i Italien. naar han havde iagttaget de ovenfor anførte Regler, naar han havde sikret sig og forsvaret alle bine Venner, der paa Grund af deres Mængde. Svaghed og Frygt -- nogle for Paven, andre for Venetianerne -- alletider maatte holde sig til ham, medens han ved Hjalp af dem let kunde sikre sig mod de mere Mægtige. Men aldrig saa-<noinclude><references/></noinclude> 83shmkbxdh7qrw94fdjst9zhtyl950c 104 125240 481188 2026-08-24T13:33:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481188 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|15}}</noinclude>snart var han i Mailand, før han gjorde lige det Modsatte, nemlig ydede Pave Alexander{{sup|7}} Hjælp til at bemægtige sig Romagnaen. Han indsaa ikke, at han ved denne Fremgangsmaade svækkede sig selv og bortstødte sine Venner og dem, der havde kastet sig i Armene paa ham. medens han gjorde Kirken stor, idet han til den aandelige Magt, der alt giver den saa megen Anseelse, endnu føjede den verdslige. Og dette første Fejlgreb tvang ham til at gjøre flere, indtil han endelig, for at lægge Baand paa Alexanders Ærgjerrighed og forhindre ham fra at blive Herre i Toscana, maatte personlig begive sig til Italien. Men ikke nok med, at han havde gjort Kirken mægtig og bortstødt sine Venner: for at erholde Kongeriget Neapel, delte han det med Kongen af Spanien, hvorved han, der havde været eneraadende i Italien, skaffede sig en Medbejler, om hvem de Ærgjerrige og Utilfredse i hint Land kunde samle sig, og medens han der roligt kunde have ladet en Konge forblive som sin Vasal, forjog han ham og indsatte en anden, der kunde forjage ham selv. -- Det er sandelig en meget naturlig og sædvanlig Ting, at ville gjøre Erobringer, og Menneskene ville altid gjøre det, naar de kunne, og ville blive roste og ikke dadlede derfor; men naar de ikke kunne det, og dog paa enhver Maade ville det, da er det en Fejl, som fortjener Dadel. Hvis Frankrig derfor med sine egne Kræfter havde kunnet erobre Neapel, burde det gjøre det, men hvis det ikke kunde, lade være med<noinclude><references/></noinclude> jcukxkiz63njsb2nwi3b47ojv2iadzw 104 125241 481189 2026-08-24T14:13:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481189 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|16}}</noinclude>at dele det. Og naar den Deling af Lombardiet, som det foretog med Venetianerne. kan undskyldes som nødvendig for at faa Fodfæste i Italien, saa maa den anden dadles, da den ikke var paabudt af Nødvendigheden. -- Ludvig havde saaledes begaaet fem Fejl svækket de svagere Stater i Italien, yderligere styrket en allerede mægtig Hersker, foranlediget en mægtig Fremmeds Ankomst til Landet, undladt at tage Bolig der og undladt Anlæggelsen af Kolonier. Disse Fejl havde maaske endda ikke havt Følger i hans Levetid, hvis han ikke havde beganet en sjette, nemlig at fratage Venetianerne deres Besiddelser;{{sup|8}} thi hvis han ikke havde styrket Kirken og ikke givet Spanien Fodfæste i Italien. havde det været baade fornuftigt og nødvendigt, at svække Venetianerne, men efter at have gjort de omtalte Skridt, burde han aldrig samtykke i deres Undergang. Ved nemlig at lade dem vedblive at være mægtige. vilde han have sikret Lombardiet mod nye Angreb, baade fordi Venetianerne ikke vilde samtykke i saadanne uden under den Betingelse, at de selv bleve Herrer dèr. som og fordi de andre Magter ikke vilde berøve ham det, for at give det til Venetianerne; og at angribe begge paa én Gang vilde de ikke have vovet. Og hvis Nogen vilde sige: Kong Ludvig afstod Romagnaen til Alexander og Neapel til Spanien, for at undgaa en Krig, saa svarer jeg med den ovenfor fremsatte Anskuelse, at man aldrig maa finde sig i en Mislighed, for at undgaa en Krig; thi man<noinclude><references/></noinclude> 9vn5a8h1ubgflps7d1xdhnpfkeyr1ts 104 125242 481190 2026-08-24T14:48:03Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481190 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|19}}</noinclude>dem. I de Stater, der styres af en Fyrste og hans Tjenere, har Fyrsten større Magtfylde, fordi der i hele Landet ikke findes Nogen, der anerkjender anden Herre; og hvis de adlyde en Anden, gjøre de det, fordi han er Øvrighedsperson eller Embedsmand. og de nære ingen særlig Hengivenhed for ham. Som Exempler fra vor Tid paa disse to Slags Regeringer kan anføres Tyrken og Kongen af Frankrig. Hele Tyrkeriget bliver styret af én Herre, de Andre ere kun hans Tjenere, hans Land er inddelt i Sangiaker, hvortil han sender forskjellige Embedsmænd, som han ansætter og afskediger efter eget Tykke. Men Kongen af Frankrig indtager sin Stilling midt iblandt en stor Mængde af gamle Slægter, der hver have deres Undersaatter. som ere dem hengivne, og de have store Forrettigheder, som Kongen ikke uden Fare for sig selv kan berøve dem. Overvejer man altsaa begge disse Regeringsformer, vil man finde, at det er meget vanskeligt at erobre Tyrkens Rige, men naar han først er overvunden, meget let at beholde det. Vanskeligheden ved at erobre den tyrkiske Stat ligger i, at Erobreren ikke kan indkaldes af dette Riges Fyrster og ikke tør haabe, at kunne lette sig sit Foretagende ved at bringe Herskerens Omgivelser til at gjøre Oprør, og dette af de ovennævnte Grunde. Thi da de alle ere hans Slaver og ham underdanige, kunne de desto vanskeligere bringes til Frafald; og selv om dette lykkedes, nytter det kun lidt, da de, som paavist, ikke kunne<noinclude><references/></noinclude> tp8smi9vd1jpnwaiaqtyux4hgs19kgv 104 125243 481191 2026-08-24T14:58:40Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481191 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|20}}</noinclude>faa Folkene til at følge sig. Derfor maa den, der angriber Tyrken, være forberedt paa at finde ham enig, og mere stole paa sine egne Kræfter end paa Tvedragt; men naar Fyrsten er besejret i aaben Mark, og hans Hære sprængte, behøver man ikke at frygte Andet end hans Slægt; er denne først udryddet, formaa de Andre Intet, efterdi de ikke have nogen Anseelse hos Folket. Og ligesom Sejerherren før Sejren ikke kunde gjøre Regning paa dem, saaledes behøver han bagefter ikke at frygte dem. Det Modsatte er Tilfældet i de Riger, der styres ligesom Frankrig, thi i dem kan man let trænge ind, ved at vinde en eller anden Barons Venskab, efterdi der altid er Misfornøjede og dem, der ere begærlige efter Forandring. Disse kunne. af de ovenanførte Grunde, bane dig Vejen til en saadan Stat og forhjælpe dig til Sejren, men utallige Vanskeligheder ville møde dig ved at befæste den, baade fra deres Side, som har hjulpet dig, og fra deres, som du har undertrykket. Her er det ikke tilstrækkeligt, at udrydde Herskerslægten, thi hine Stormænd blive tilbage og blive Hovedet for nye Sammensværgelser; og da du hverken kan tilfredsstille eller udrydde dem, mister du Riget igjen, naar Lejligheden tilbyder sig. -- Hvis man nu undersøger, af hvilken Beskaffenhed Darius' Rige var, vil men finde, at det lignede Tyrkeriget; derfor maatte Alexander først ganske omstyrte og besætte det, efter hvilken Sejr han, da Darius var død, blev i rolig Besiddelse af Riget, af de ovennævnte Grunde.<noinclude><references/></noinclude> o9g56aehtixsiyybbpmby9mrkpntoy5 104 125244 481192 2026-08-24T15:19:31Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481192 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|21}}</noinclude>Og hvis hans Efterfølgere havde været enige, havde ogsaa de roligt kunnet nyde Besiddelsen; thi i Riget opstod ingen andre Uroligheder end de, hvilke de selv afstedkom. Men de Stater, der ere indrettede som Frankrig, dem er det umuligt at besidde uforstyrret Ro. -- Samme Aarsag havde ogsaa de hyppige Oprør i Spanien, Frankrig og Grækenland mod Romerne, paa Grund af de mange Smaafyrster i hine Lande: saalænge Erindringen om dem endnu levede, var Romernes Herredømme der usikkert, men da den var uddød, og disses Magt havde faaet Tid til at befæste sig, bleve Landene sikre Besiddelser. Og da der siden opkom indbyrdes Kampe mellem Romerne, kunde enhver af Høvdingerne drage en Del af disse Lande paa sin Side, alt efter den Anseelse, han havde der, og det fordi de ikke anerkjendte andre Herrer end Romerne, efter at deres gamle Beherskeres Familier vare udryddede. Naar man vel overvejer disse Forhold, vil man ikke længer undre sig over den Lethed, hvormed Alexander kunde bevare det asiatiske Rige, og den Vanskelighed, som Andre have havt med at bevare det Erhvervede, saasom Pyrrhus og mange Flere. -- Grunden ligger ikke i Sejrherrens større eller mindre Dygtighed, men i Omstændighedernes Forskjellighed.<noinclude><references/></noinclude> ple5malo5vq7979s8klpl7sc19evnky 104 125245 481193 2026-08-24T15:32:11Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481193 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|23}}</noinclude>bevare den; og, sandt at sige, er der intet andet sikkert Middel end Ødelæggelse. Ja, hvem der bliver Herre over en By, der er vant til Friheden, og ikke tilintetgjør den, han maa vente selv at blive tilintetgjort af den; thi den har bestandig Frihedens Navn som Paaskud til at gjøre Oprør, saavelsom dens gamle Indretninger, der aldrig forglemmes, hverken i Aarenes Løb eller ved nye Velgjerninger, og hvad man end gjør, og hvilke Forholdsregler man end tager, hvis Indbyggerne ikke komme i indbyrdes Strid eller adsplittes, saa glemmes hint Navn aldrig, saalidt som hine Indretninger, men ved den første givne Lejlighed samle de Folket om sig, saaledes som det skete i Pisa, efter at det i mange Aar havde været behersket af Florentinerne. Men naar Byerne eller Provinserne ere vante til at leve under en Fyrste, og dennes Slægt er uddød, naar de paa den ene Side ere vante til at adlyde, og paa den anden savne deres gamle Hersker, naar de ikke kunne enes om at vælge en anden, og ikke forstaa at benytte Friheden: da ere de mere langsomme til at gribe til Vaaben, og en fremmed Fyrste kan lettere vinde dem og sikre sig Besiddelsen. Men i Republikkerne er der mere Liv, større Had og Hævntørst, Mindet om den gamle Frihed vil og kan ikke forsvinde; derfor er det sikrest at ødelægge dem, eller tage Bolig i deres Midte.{{sup|12}}<noinclude><references/></noinclude> ibkuooipsvech8ktks5nphxx0jx9is1 104 125246 481194 2026-08-24T15:50:44Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481194 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|25}}</noinclude>eller Lykke, skulde det synes, at enten den ene eller den anden af disse Ting maatte kunne besejre mange Vanskeligheder. Ikkedestomindre plejer den, hvem det har skortet paa Lykke, at holde sig længst. Ogsaa hjælper det, naar Fyrsten, paa Grund af at han ikke har flere Stater, er nødsaget til at bo der. Men for at komme til dem, der ved egen Dygtighed, og ikke paa Grund af Lykken, ere blevne Fyrster, saa vil jeg nævne som de mest udmærkede Moses, Cyrus, Romulus, Theseus og '''a. 1'''. Og endskjøndt man ikke bør raisonnere over Moses, da han kun udførte de Ting, som Gud befalede ham, saa fortjener han dog vor Beundring, blot fordi han blev befunden værdig til at tale med Gud. Men Cyrus og de Andre, der have erobret eller grundet Riger, ere alle beundringsværdige; og hvis man betragter deres særlige Handlinger og Forholdsregler, vil det vise sig, at de ikke afvige fra Moses', skjendt han havde en saa stor Læremester. Og undersøger man deres Handlinger og Liv, vil man se, at Lykken ikke skænkede dem andet end Lejligheden, hvorved de bleve deres egen Lykkes Smed, og uden denne Lejlighed vilde deres aandelige Kraft og Dygtighed have ligget brak, og uden denne Dygtighed vilde Lejligheden være kommen omsonst. Saaledes var det en Nødvendighed for Moses, at finde Israels Folk som Trælle i Ægypten og undertrykte af Ægypterne, for at Ønsket om, at udfries af Trældommen, kunde bestemme dem til at følge ham. Og det var nødven-<noinclude><references/></noinclude> 8dqbocmento9r1hf53j3ne5kvsxxz8g 104 125247 481195 2026-08-24T16:50:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481195 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|26}}</noinclude>digt, at Romulus ikke kom til Alba, men blev udsat ved sin Fødsel, for at han kunde blive Konge i Rom og Stifteren af dette Rige. Ligeledes var det en Nødvendighed, at Cyrus fandt Perserne misfornøjede med Medernes Herredømme, og disse blodagtige og umandige paa Grund af den lange Fred. Theseus havde heller ikke kunnet komme til at vise sin Dygtighed, hvis han ikke havde fundet Athenienserne adsplittede. -- Saaledes gjorde Lejligheden disse Mænd lykkelige, og deres udmærkede Dygtighed lod dem erkjende denne Lejlighed, hvorved deres Fædreland blev stort og blomstrende. De Mænd, der paa lignende Maade som disse, ved egen Kraft, blive Fyrster, have Vanskelighed ved at opnaa Herskermagten men bevare den lettelig og den Vanskelighed, de have ved at bemægtige sig Herredømmet, bestaar for en Del i de Forandringer og nye Indretninger, som de maa indføre, for at grunde deres Stat og sikre sig Besiddelsen. Og vel maa man lægge Mærke til, at der ikke gives nogen mere vanskelig Ting, end at ville blive Stifteren af et nyt Samfund, baade hvad Begyndelsen, Fuldendelsen og Fremgangsmaaden angaar. Thi Stifteren har alle dem til Fjender, som befinde sig vel ved det Gamle, og kun lunkne Venner i dem, der ville staa sig godt ved det Nye; og denne Lunkenhed opstaar dels af Frygt for Modstanderne, der have Loven paa deres Side, dels af en Mistro hos Menneskene, der ikke ville fæste Lid til en ny Ting, førend de selv have gjort<noinclude><references/></noinclude> cle9yssp895jjhhk6pt8q1a39931qtb 104 125248 481197 2026-08-24T17:21:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481197 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|27}}</noinclude>Erfaring med den. Heraf kommer det, at hver Gang Modstanderne faa Lejlighed til at angribe, gjøre de det samdrægteligen, og de Andre forsvare kun lunkent, saa at deres Understøttelse let bliver en Fare. Det er derfor nødvendigt, naar man ret vil behandle denne Sag, at undersøge, om slige Banebrydere kunne staa paa deres egne Fødder eller afhænge af Andre, det vil sige, om de, for at udføre deres Værk, maa bede eller kunne nøjes med at {{Spærret|byde}}. I det første Tilfælde gaar det dem alletider galt, og de udrette Intet; men naar de ere uafhængige og kunne bruge Magten, da lykkes det dem næsten altid. Heraf kommer det, at alle væbnede Profeter sejrede og de ubevæbnede omkom; thi foruden det alt Anførte, saa ere Folkene af Naturen vægelsindede, og det er let at overbevise dem om en Ting, men vanskeligt at befæste dem i denne Overbevisning. Derfor maa man indrette det saaledes, at naar de ikke længere ville tro med det Gode, saa kan man faa dem til at tro med det Onde. Moses, Cyrus, Theseus og Romulus vilde ikke længe have formaaet, at skaffe sig Lydighed mod deres Love, hvis de havde været vaabenløse; og det Samme have vi set i vore Dage med Munken Girolamo Savonarola, der omkom midt i sin Virksomhed, da Mængden ikke længer troede paa ham, og han ingen Midler havde til at bevare dem i Troen, eller til at gjøre de Vantro troende. Saadanne Mennesker have da store Vanskeligheder at kæmpe med, og alle Farerne møde dem un-<noinclude><references/></noinclude> hzgf57vofv06ryye0tsq9lv92ey1xyb 104 125249 481198 2026-08-24T17:44:17Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481198 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|28}}</noinclude>dervejs, og med deres Dygtighed maa de besejre dem; men naar de have overvundet dem, og de begynde at nyde Ærefrygt, og naar alle de, der misundte dem deres Dygtighed, ere ryddede af Vejen, da blive de, hædrede og lykkelige, i rolig Besiddelse af Magten. -- Efter saa lysende Exempler vil jeg endnu anføre et mindre berømt, men som alligevel ikke er uden Lighed med dem, og som her maa erstatte alle andre af lignende Art, nemlig Hiero af Syrakus. Denne blev fra Borger Fyrste i Syrakus, uden anden Begunstigelse af Lykken end den gunstige Lejlighed; thi da Syrakusanerne bleve undertrykte, valgte de ham til deres Hærfører, hvorved han indlagde sig en saadan Fortjeneste, at han blev deres Fyrste; og allerede som Privatmand viste han en saadan Storhed, at hans Historieskriver siger om ham, at den eneste Betingelse, han manglede, for at kunne regere, var et Rige. Han opløste den gamle Milits, ordnede den nye, bevarede de gamle Forbund, sluttede andre, og da han havde Venner og Soldater, han kunde stole paa, kunde han paa dette Grundlag opføre hvilkensomhelst Bygning: Erhvervelsen havde været ham meget vanskelig, men Besiddelsen blev ham let.<noinclude><references/></noinclude> olaf09b6ndumko424fxicrebuv299v2 104 125250 481201 2026-08-24T19:25:08Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481201 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|30}}</noinclude>barske Vejrlig ødelægger dem, medmindre, som sagt, at de, der saaledes hurtigt ere blevne Fyrster, ere saa dygtige, at de strax indrette sig paa at bevare, hvad Lykken har nedrystet i deres Skjød, og bagefter opføre det Grundlag, som de Andre have lagt førend de bleve Fyrster. Jeg vil anføre to Exempler af vor egen Tid paa disse to Maader at blive Fyrste paa: ved egen Dygtighed eller ved Lykken, nemlig Francesco Sforza og Cæsar Borgia. Francesco blev, ved dertil egnede Midler og ved sin store Dygtighed, fra Privatmand Hertug af Mailand; og hvad han med tusinde Besværligheder havde erhvervet, bevarede han med stor Lethed. Paa den anden Side opnaaede Cæsar Borgia (almindelig kaldet Hertug af Valentinois) ved sin Faders{{sup|13}} Lykke Fyrsteværdigheden, men tabte den, da denne Lykke vendte sig; og det uagtet han gjorde Alt, hvad en klog og dygtig Mand bør gjøre, for at hans Herredømme kan slaa Rødder i de Stater, som fremmed Vaabenmagt og Lykke have forskaffet ham. Thi som jeg sagde ovenfor: hvem der ikke har lagt Grundvolden fra først af, kan lægge den senere; men dette volder altid Bygherren stor Ulejlighed, og kan ikke ske uden Fare for Bygningen. Og naar man vil overveje alle de Fremskridt, Hertugen gjorde, vil man se, hvor mægtig en Grund han havde lagt til sin fremtidige Storhed; hvorfor jeg ikke skønner det overflødigt her at undersøge dem, da jeg ikke véd at give en Fyrste bedre Raad end at holde sig til dette Exem-<noinclude><references/></noinclude> 52l66gnexzdgs89vfl01cqafmb8gwd9 104 125251 481202 2026-08-24T19:46:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481202 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|31}}</noinclude>pel og hvis alle Hertugens Forholdsregler alligevel ikke hjalp ham, var Skylden ikke hans, men en ganske overordentlig uheldig Skæbnes. -- Ved at ville gjøre sin Søn mægtig, viste der sig mange, baade nærværende og fremtidige, Vanskeligheder for Pave Alexander den Sjette. For det Første saa han ingen Mulighed for, at gjøre ham til Hersker i nogen anden Stat end i én, der tilhørte Kirken; og han vidste, at Hertugen af Mailand og Venetianerne ikke vilde tillade det, thi Faenza og Rimini stode alt under Venetianernes Beskyttelse. Endvidere saa han, at Italiens Vaaben, og særlig de, som han havde kunnet betjene sig af, vare i Hænderne paa dem, der maatte frygte Pavens Magt, hvorfor han ikke turde gjøre Regning paa dem, da de alle hørte enten til Colonna'ernes eller Orsini'ernes Parti. Det blev altsaa nødvendigt, at han forstyrrede denne Orden og Forholdet mellem de italienske Stater, for at han med Tryghed kunde bemægtige sig nogle af dem. Dette var ikke vanskeligt for ham, idet nemlig Venetianerne, ledede af andre Bevæggrunde, havde kaldt Franskmændene ind i Italien, et Foretagende, som han ikke alene ikke modsatte sig, men begunstigede ved sin Dom i Sagen om Kong Ludvigs første Ægteskab. Altsaa drog Kongen til Italien ved Venetianernes Hjælp og med Alexanders Samtykke, og aldrig saasnart var han i Mailand, før Paven fik Folk af ham til at erobre Romagnaen med, hvad der ogsaa lykkedes ham ved Kongens<noinclude><references/></noinclude> tj94an48ekydt83kyjo9vj30zy4o38s 104 125252 481203 2026-08-25T08:32:30Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481203 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|32}}</noinclude>Anseelse. Da nu Hertugen havde erobret Romagnaen og slaaet Collonna'erne, beredte han sig paa at befæste sin Erobring og gaa videre med nye; men der var to Ting, som hindrede ham: den ene hans Hær, som han ikke troede at kunne stole paa, den anden hans Mistro til Frankrigs Planer. Han frygtede nemlig, at Orsini'erne, af hvis Vaaben han havde betjent sig, skulde falde fra ham. og ikke alene forhindre ham i at gjøre nye Erobringer, men endog fratage ham det alt Erhvervede ; ja, han frygtede endog for, at Kongen skulde gjøre ligesaa. Hvad Orsini'erne angaar, fik han et Bevis derpaa, da han efter Faenzas Indtagelse angreb Bologna, ved hvilket Angreb de viste sig meget lunkne. Og Kongens Sindelag fik han en Prøve paa, da han efter Erobringen af Hertugdømmet Urbino angreb Toscana, hvilket Foretagende Kongen forhindrede ham i, hvorfor Hertugen besluttede, ikke længer at ville være afhængig af Andres Lykke og Vaaben. Og først svækkede han da Orsini'ernes og Colonna'ernes Parti i Rom ved at optage alle de Adelsmænd, der vare deres Tilhængere, i sin Hofstat, ved at give dem store Indtægter og hædre dem med forskjellige Hverv og Embeder efter deres Rang og Stilling, saa at de i faa Maaneder ganske glemte deres gamle Partilidenskaber og kun følte sig Hertugen hengivne. Efter dette ventede ban paa en Lejlighed til at svække Orsini'erne, saaledes som han havde gjort det med Colonna'erne, hvilken Lejlighed ogsaa kom og af ham blev ful-<noinclude><references/></noinclude> at7mr5js12lya93olqop9gmyoejqjzb 104 125253 481206 2026-08-25T10:38:19Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "tidenben for 1840 S. 270 og 271 er udviklet) anordningsmæssigen først affluttes det paafølgende Aars 31. Marts, saa at be Indtægter og Udgifter, der forefalde i det paafølgende Aars 3 første Maaneder, naar de vedkomme det foregaaende Mar, optages i dette Mars Regnskab. Den Kassebeholdning, der ved Regnskabsaarets Afflutning den 31. Marts i det følgende Aar viser sig ved at afligne alle til det foregaaende Aar hørende Indtægter og Udgifter med hve... 481206 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|38}}</noinclude>tidenben for 1840 S. 270 og 271 er udviklet) anordningsmæssigen først affluttes det paafølgende Aars 31. Marts, saa at be Indtægter og Udgifter, der forefalde i det paafølgende Aars 3 første Maaneder, naar de vedkomme det foregaaende Mar, optages i dette Mars Regnskab. Den Kassebeholdning, der ved Regnskabsaarets Afflutning den 31. Marts i det følgende Aar viser sig ved at afligne alle til det foregaaende Aar hørende Indtægter og Udgifter med hverandre, fremtræder derfor betydeligt større end den ved bet borgerlige Aars Udløb den 31. December har været, en følge af, at der den 31. December i Almindelighed henstaae flere af Aarets Indtægter ubetalte end af dets Udgifter uhævede. En større eller mindre Deel af denne Kassebeholdning er saaledes allerede forbrugt til de løbende Udgifter i det følgende Aars 3 første Maaneder, i hvilke isærdeleshed Toldindtægterne og Sundtolden ere langt mindre Indbringende end i de følgende Maaneder, medens der, foruden de ordinære Udgifter, navnligen til 31. Marts skal gjøres Udvei til de betydelige Renter og Afdraget for et halvt Nar af det engelske 3 pPts. Laan. For- skjellen mellem Regnskabsaarets Kassebeholdning og Kassebeholdningen ved det borgerlige Aars Slutning den 31. December 1946 var . . . . . 2,700,916 Rbd. 93 Sk. Derhos maa det bemærkes, at under den totale Kassebeholdning hørte Beholdningen ved de separate Kasser, Generalpostkassen, saavel til dens egen løbende Udgifter som til de forestaaende Pensions- udgifter, af Beløb . . . . . . 216,223 — 86 — samt ved Gjelds-Liqvidationskasserne paa St. Croix og St. Thomas . . . . . 47,542 — 40 — hvilke Beholdninger altsaa ikke ere disponible til de almindelige Statsudgifter. Ligesaa henlaae under Beholdningen et ikke ubetydeligt Beløb af Tid efter anden opkøbte Obligationer til det danske 3 pCts. Laan i London. Da der nemlig halvaarligen skal af disse Obligationer amortiseres et anseeligt, stebse stigende, Beløb, men dettes pludselige Opkjøb vilde drive Prisen i Veiret, er enhver Leilighed benyttet til paa de forskjellige Markeder ubemærket at indkjøbe Obligationerne for Statsgjeldskassens Regning, for derved forud til taalelig Priis at sikkre sig et klækkeligt Beløb til de paafølgende Amortisationer, og tillige, ved at lade dem til Indkjøbs-<noinclude></noinclude> kaz1egqjslvftsopna94bi2kxme2hwy 481207 481206 2026-08-25T10:38:42Z TorbenTT 3431 481207 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|38}}</noinclude>tidenben for 1840 S. 270 og 271 er udviklet) anordningsmæssigen først affluttes det paafølgende Aars 31. Marts, saa at be Indtægter og Udgifter, der forefalde i det paafølgende Aars 3 første Maaneder, naar de vedkomme det foregaaende Mar, optages i dette Mars Regnskab. Den Kassebeholdning, der ved Regnskabsaarets Afflutning den 31. Marts i det følgende Aar viser sig ved at afligne alle til det foregaaende Aar hørende Indtægter og Udgifter med hverandre, fremtræder derfor betydeligt større end den ved bet borgerlige Aars Udløb den 31. December har været, en følge af, at der den 31. December i Almindelighed henstaae flere af Aarets Indtægter ubetalte end af dets Udgifter uhævede. En større eller mindre Deel af denne Kassebeholdning er saaledes allerede forbrugt til de løbende Udgifter i det følgende Aars 3 første Maaneder, i hvilke isærdeleshed Toldindtægterne og Sundtolden ere langt mindre Indbringende end i de følgende Maaneder, medens der, foruden de ordinære Udgifter, navnligen til 31. Marts skal gjøres Udvei til de betydelige Renter og Afdraget for et halvt Nar af det engelske 3 pPts. Laan. Forskjellen mellem Regnskabsaarets Kassebeholdning og Kassebeholdningen ved det borgerlige Aars Slutning den 31. December 1946 var . . . . . 2,700,916 Rbd. 93 Sk. Derhos maa det bemærkes, at under den totale Kassebeholdning hørte Beholdningen ved de separate Kasser, Generalpostkassen, saavel til dens egen løbende Udgifter som til de forestaaende Pensions- udgifter, af Beløb . . . . . . 216,223 — 86 — samt ved Gjelds-Liqvidationskasserne paa St. Croix og St. Thomas . . . . . 47,542 — 40 — hvilke Beholdninger altsaa ikke ere disponible til de almindelige Statsudgifter. Ligesaa henlaae under Beholdningen et ikke ubetydeligt Beløb af Tid efter anden opkøbte Obligationer til det danske 3 pCts. Laan i London. Da der nemlig halvaarligen skal af disse Obligationer amortiseres et anseeligt, stebse stigende, Beløb, men dettes pludselige Opkjøb vilde drive Prisen i Veiret, er enhver Leilighed benyttet til paa de forskjellige Markeder ubemærket at indkjøbe Obligationerne for Statsgjeldskassens Regning, for derved forud til taalelig Priis at sikkre sig et klækkeligt Beløb til de paafølgende Amortisationer, og tillige, ved at lade dem til Indkjøbs-<noinclude></noinclude> 6br10a6bu4ns67nv8d8t1i87bjgspky