Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 10536 481224 58950 2026-08-25T19:39:48Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481224 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|206|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>forvandler det sig til en Dødstunghed, til en Dødskulde. Det er, som om hun maa slæbe et forstenet Legeme ned ad Trapperne og ind i Frokostværelset. Hun rækker en kold, tung Stenhaand frem, da hun siger Godmorgen, hun taler med en ubevægelig Stentunge, smiler med haarde Stenlæber. Det er et Arbejde, et Arbejde. Men hvem kan lade være at glæde sig, naar man tænker paa, hvorledes alt i denne Morgenstund afgøres, saaledes som gammeldags Troskab og Ære kræver. Mens de spiser Frokost, henvender Patron Teodor sig til Fugleungen og fortæller med underlig tonløs Stemme, at han har besluttet at give Maurits Forvalterpladsen paa Laxåhytten, men saasom bemeldte unge Mand, vedblev Onkel med et anstrengt Forsøg paa at anslaa sin sædvanlige Tone, ikke er meget hjemme i praktiske Beskæftigelser, faar han ikke Lov at tiltræde Pladsen, før han har en Hustru ved sin Side. Har nu Frøken Fugleunge passet sin Myrte saa godt, at der kan blive Raad til Brudekrans i September? Hun føler, at han sidder og ser hende ind i Ansigtet. Hun ved, at han vil have et Blik til Tak, men hun ser ikke op. Men Maurits springer op fra sin Stol. Han omfavner Onkel og gør et stort Væsen af det. „Men, Anne-Marie, hvorfor takker du ikke Onkel? Du maa klappe Onkel Teodor, Anne Marie. {{bindestreg1|Laxå}}<noinclude> <references/></noinclude> okyhcgnqx1kb1hhmcr3l7g9wr2olhmf 104 10537 481225 58952 2026-08-25T19:49:48Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481225 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|207}}</noinclude>{{bindestreg2|hytten|Laxåhytten}} er det dejligste paa Jorden. Naa, Anne-Marie!“ Nu løfter hun Øjnene. Der er Taarer i dem, og gennem Taarerne rammer der Maurits et Blik, fuldt af Angst og Bebrejdelse. At han dog ikke forstaar nogen Ting, at han dog nødvendigvis skal lege med Ilden. Saa vender hun sig til Patron Teodor, men ikke paa den bly, barnlige Maade, hun plejede, men med en vis Højhed i sit Væsen, med noget af en Martyr, af en fanget Dronning. „Onkel gør for meget for os,“ siger hun blot. Saa er da alt afgjort i Overensstemmelse med Ærens Fordringer. Der er ikke flere Ord at spilde paa den Ting. Han har ikke berøvet hende Troen paa den, hun elsker. Hun har ikke røbet sig. Hun er tro imod ham, som har valgt hende til sin Brud, skønt hun kun er en fattig Pige fra en lille Bagerbutik i Strædet. Og saa kan Giggen køre frem, Vadsækken lukkes, Madkurven pakkes. Patron Teodor rejser sig fra Bordet. Han stiller sig henne ved et Vindue. Fra det Øjeblik af, hun vendte sig om til ham med Taarer i Øjnene, er han fra Sans og Samling. Han er komplet gal, i Stand til at kaste sig over hende, trykke hende ind til sig og raabe til Maurits, at nu maa han komme og rive hende bort, hvis han kan. Han har Hænderne i Lommen. Der gaar<noinclude> <references/></noinclude> ody3olh7y5szlp8iiir6v5q47rtp8q0 104 10538 481226 58953 2026-08-25T19:51:27Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481226 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|208|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>Trækninger, som Krampe, gennem de knyttede Næver. Kan han lade hende tage Hatten paa, sige Bjergraadinden Farvel? Der staar han atter paa Naxos’ Klippe og vil stjæle den elskede. Nej, ikke stjæle. Hvorfor ikke ærligt og mandigt træde frem og sige: „Jeg er din Medbejler, Maurits. Din Brud maa vælge imellem os. I er ikke gifte; det er ingen Synd at søge at vinde hende fra dig. Pas godt paa hende. Jeg agter at bruge ethvert Middel.“ Saa var han jo advaret, og hun vidste, hvad hun havde at rette sig efter. Det knagede i Knoerne, da han igen knyttede Hænderne. Hvor Maurits vilde le ad den gamle Onkel, naar han traadte frem og holdt denne Tale. Og hvad kunde det nytte? Vilde han maaske skræmme hende, saa at han ikke engang fik Lov at hjælpe dem mere? Men hvordan skal det gaa nu, naar hun kommer hen og siger ham Farvel? Han er lige ved at raabe til hende, at hun skal tage sig i Vare, at hun skal holde sig i tre Skridts Afstand fra ham. Han bliver staaende ved Vinduet og vender Ryggen til dem alle, mens de har travlt med deres Rejsetøj og med Madkurven. Bliver de da aldrig færdige til at køre? Nu har han allerede gennemlevet det tusinde Gange. Han har rakt hende Haanden, kysset hende, hjulpet hende op<noinclude> <references/></noinclude> 0xhtek1umer193kxdujkevj3lb9136f 104 10539 481227 58954 2026-08-25T19:53:16Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481227 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|209}}</noinclude>i Giggen. Han har gjort det saa mange Gange, at han allerede tror, hun er borte. Han har ogsaa ønsket hende til Lykke. Lykke … er det muligt, hun kan blive lykkelig med Maurits? Hun har ikke set lykkelig ud i denne Morgenstund. Aa, jo vist har hun. Hun græd jo af Glæde. Mens han staar der, siger Maurits pludselig til Anne Marie: „Jeg er dog en Dumrian. Jeg har rent glemt at tale med Onkel om Faders Aktier.“ „Jeg synes, du helst skulde lade det være,“ svarer Fugleungen. „Det er vist ikke rigtigt.“ „Snak, Anne-Marie! Aktierne giver ingenting lige i Øjeblikket. Men hvem ved, om de ikke en skøn Dag bliver bedre? Og for Resten, hvad bryder Onkel sig om det? Saadan en Ubetydelighed …“ Hun afbryder ham med usædvanlig Heftighed, næsten med Angst. „Aa, Maurits, jeg beder dig, gør det ikke. Giv mig Ret denne ene Gang.“ Han ser paa hende — lidt stødt. „Denne ene Gang. Som om jeg tyraniserede dig! Nej, ved du hvad, det kan jeg ikke, bare for det Ords Skyld synes jeg ikke, jeg kan give efter.“ „Hæng dig ikke ved et Ord, Maurits. Her gælder det mer end Høflighed og Fraser. Jeg synes ikke, det er kønt af dig, at narre Onkel nu, da han har været saa god imod os.“ „Men saa ti da stille, Anne-Marie, saa ti da stille! Hvad forstaar du dig paa Forretninger?“<noinclude> <references/></noinclude> qg8kf1in8m4k6f2f0zjpmzpgh5l7es6 104 10540 481228 58955 2026-08-25T19:59:45Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481228 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|210|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>— Hans Væsen er endnu drillende roligt og overlegent. Han ser paa hende som en Lærer paa en flink Elev, der begaar Bommerter selve Eksamensdagen. „Aa, at du slet ikke forstaar, hvad det gælder,“ udbryder hun. Og hun slaar fortvivlet Hænderne sammen. „Ja, nu ''maa'' jeg sandelig tale med Onkel,“ siger Maurits, „om ikke for andet, saa for at vise ham, at her ikke er Tale om Bedrageri. Du opfører dig saadan, at Onkel let kan tro, at Fader og jeg virkelig er nogle Slubberter.“ Og han gaar hen til Patron Teodor og forklarer ham, hvad Meningen er med disse Aktier, som hans Fader vil sælge til ham. Patron Teodor hører paa ham, saa godt han kan. Han forstaar straks, at hans Broder, Borgmesteren, har gjort en daarlig Spekulation og vil sikre sig mod Tab. Men hvad andet, hvad andet? Saadanne Tjenester gør han jo altid hele Familien. Men egentlig tænker han ikke paa det, men paa Fugleungen. Han tænker paa, hvad det betyder, det harmfulde Blik, hun sender Maurits. Det saa ikke netop ud som Kærlighed. Og saa — midt i hans Fortvivlelse over det Offer, han har maattet bringe, begynder der at dukke et svagt Glimt af Haab op for ham. Han staar og stirrer paa det som en Mand, der ligger i et Spøgelseværelse og ser et lyst Taagebillede stige op gennem Gulvet og fortættes og vokse og blive til haandgribelig Virkelighed. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> sqztbljts1v3iaci1x3awomkqhsuh6t 104 10541 481229 58956 2026-08-25T20:01:38Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481229 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|211}}</noinclude>„Kom ind paa mit Værelse, Maurits,“ siger han, „saa skal du straks faa Pengene.“ Men mens han taler, hviler hans Blik paa Fugleungen for at se, om Spøgelset skulde kunne lokkes til at tale. Men endnu ser han kun stum Fortvivlelse hos hende. Men aldrig saa snart sidder han ved Pulten i sit Værelse, før Døren gaar op og Anne-Marie træder ind. „Onkel Teodor,“ siger hun meget fast og bestemt, „køb ikke de Papirer.“ Aa, hvilket Mod, Fugleunge! Hvem skulde have tiltroet dig noget saadant, som saa dig, da du for tre Dage siden sad ved Siden af Maurits i Giggen og saa ud, som om du krøb sammen og blev mindre, for hvert Ord, han sagde. Nu har hun ogsaa Brug for alt sit Mod, for nu bliver Maurits vred for Alvor. „Ti,“ hvæser han til hende og brøler derpaa for rigtig at blive hørt af Patron Teodor, der sidder ved Pulten og tæller Sedler: „Hvad gaar der af dig? Aktierne giver ingen Rente nu, det har jeg sagt Onkel, men Onkel ved lige saa godt som jeg, at de giver det med Tiden. Tror du, Onkel lader sig narre af een som mig? Onkel forstaar saamænd den Slags Ting bedre end nogen af os. Har det nogen Sinde været min Mening at give de Aktier ud for at være gode? Har jeg sagt andet end, at for den, der kan vente, kan dette blive en god Forretning?“ Patron Teodor siger ingen Ting; han rækker<noinclude> <references/></noinclude> sgc2qdi1nl2qvjpq2fxnw4c6g4fcj87 104 10542 481230 58957 2026-08-25T20:03:04Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481230 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|212|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>blot Maurits en Bunke Sedler. Han tænker blot paa, om dette vil bringe Spøgelset til at tale. „Onkel,“ siger den lille, umedgørlige Sandsigerske, thi det er jo en given Sag, at ingen kan være mere umedgørlig end disse dunbløde, disse fine Væsener, naar de ere i det Humør, „disse Aktier er ikke en Skilling værd og bliver det aldrig. Det ved vi derhjemme alle sammen.“ „Anne-Marie, du gør mig til en Skurk —“ Hun lader Øjnene fare hen over ham, som om hendes Blikke vare Sakse, og hun klipper Klud efter Klud af alt det, hun har udstyret ham med, og da hun til sidst ser ham i al Egenkærlighedens og Egennyttens Nøgenhed, fælder hendes forfærdelige lille Tunge Dommen over ham: „Hvad er du andet?“ „Anne-Marie!“ „Ja, hvad andet er vi begge to,“ fortsætter den ubarmhjertige Tunge, som, da den vel er bleven sat i Gang, finder det bedst at klare disse Sager, som har pint hendes Samvittighed, lige siden det først faldt hende ind, at ogsaa den rige Mand, som ejede dette store Hus, havde et Hjerte, som kunde lide og længes. Og saa siger hun, medens Tungen er saa udmærket i Gang og al Generthed synes at have forladt hende: „Da vi satte os i Giggen hjemme, hvad tænkte vi saa? Hvad talte vi om paa Vejen? Om hvordan vi skulde narre ham der. „Du maa være kæk, Anne-Marie,“ sagde du. „Og du maa være snu, Maurits,“ sagde jeg. Vi tænkte bare paa at<noinclude> <references/></noinclude> 0bn9akz113flbn0eri6zbith707xbji 104 10543 481231 58958 2026-08-25T20:04:47Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481231 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved||FUGLEUNGEN.|213}}</noinclude>indsmigre os. Meget vilde vi have, og ingenting vilde vi give andet end Forstillelse. Vi havde ikke i Sinde at sige: „Hjælp os, for vi er fattige og holder af hinanden,“ men vi vilde smigre og logre, til Onkel blev indtagen i mig eller i dig, det var Meningen. Men vi agtede ikke at give noget igen, hverken Kærlighed eller Agtelse eller en Gang Taknemmelighed. Og hvorfor tog du ikke herhen alene, hvorfor skulde jeg med? Du vilde vise mig frem for ham, du vilde have, at jeg, at jeg …“ Patron Teodor rejser sig, da han ser Maurits løfte sin Haand imod hende. Thi nu er han færdig med sit Regnestykke og følger med, hvad der sker, med Hjertet ulmende af Haab. Og det er, som dette samme Hjerte var fløjet op paa vid Gab for at modtage hende, da hun nu udstøder et Skrig og flygter ind i hans Favn, flygter derind uden Tvivl eller Betænkning, ganske som om der ikke fandtes noget andet Sted paa Jorden at flygte til. „Onkel, han vil slaa mig.“ Og hun trykker sig fast, fast ind til ham. Men Maurits er nu rolig igen. „Tilgiv min Heftighed, Anne-Marie,“ siger han. „Det gjorde mig ondt at høre dig tale saa barnagtigt i Onkels Nærværelse. Men Onkel forstaar jo nok, at du ikke er andet end et Barn. Men jeg indrømmer, at ingen Vrede, selv om den er nok saa retfærdig, giver en Mand Ret til at slaa en Kvinde.<noinclude> <references/></noinclude> i8sz55386qt06v8y04a5yekn2ockx7a 104 10544 481232 58959 2026-08-25T20:06:35Z PWidergren 7506 /* Valideret */ 481232 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="PWidergren" />{{hoved|214|FUGLEUNGEN.}}</noinclude>Kom nu og giv mig et Kys. Du behøver ikke at søge Beskyttelse mod mig hos nogen.“ Hun rører sig ikke, vender sig ikke om, klynger sig blot fast. „Fugleunge, skal jeg lade ham tage dig?“ hvisker Patron Teodor. Og hun svarer kun med en Skælven, som ogsaa farer igennem hele hans Legeme. Men Patron Teodor føler sig saa stærk, saa glad. Heller ikke han er i Stand til som før at se den fuldkomne Brodersøn i hans Fuldkommenheds rette Lys. Han drister sig til at gøre Løjer med ham. „Maurits,“ siger han, „du forbavser mig. Kærligheden gør dig svag. Kan du saadan straks tilgive, at hun kalder dig en Skurk. Du maa straks slaa op med hende. Din Ære, Maurits, tænk paa din Ære. Ingenting i Verden kan berettige en Kvinde til at fornærme en Mand. Sæt dig op i Giggen, min Dreng, og kør din Vej uden dette fortabte Barn. Det er blot skær og ren Retfærdighed efter saadan en Fornærmelse.“ Og da han er færdig med denne Tale, tager han hende med sine store Hænder om Hovedet og løfter det i Vejret, saa han kan kysse hende paa Panden. „Forlad dette fortabte Barn!“ gentager han. Men nu begynder ogsaa Maurits at forstaa det. Han ser, hvor det glimter i Patron Teodors Øjne, og hvor det ene Smil efter det andet flyver over hans Læber. {{nop}}<noinclude> <references/></noinclude> c2ufkc55re47zggfgyfi353ohm1ffjk 3 20299 481220 481167 2026-08-25T16:34:42Z MGA73 457 /* Orddelinger */ 481220 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) mrwv98282xf1r5qdw5xc7u1csxf3r6t 481233 481220 2026-08-25T20:55:57Z TorbenTT 3431 /* Orddelinger */ Svar 481233 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) nqpisgpjce0mf0uym58mipin90vyf1m 481239 481233 2026-08-26T09:44:55Z MGA73 457 /* Orddelinger */ 481239 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] ^{([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])} 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) cfcg6ws8yr8r58cw882dx4pzw1wkrf1 104 31613 481222 470796 2026-08-25T19:14:01Z MGA73 457 /* Validated */ 481222 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>vanskelige overgange med en merkelig intensitet. Han følger dem med forkjærlighed gennem deres nervekriser, man fristes undertiden til at tro, at han en gang, i en tidligere tilværelse, har været kvinde. Den sommer i krigens tid, da de tyske officerer inkvarteredes på Thorsholm, blir skjebnesvanger for Ellen. Disse fremmede, fiendtlige menneskers liv må uundgåelig beskjæftige hendes fantasi, ensom som hun går der. Tilfældig kommer hun til at gjøre bekjendtskab med en af de tyske herrer, grev v. Schönaich, og de mødes herefter i daglig, hans smukke fremtræden og kloge tale holder hende fast, hun kan ikke længer se den fremmede, fienden, i ham. Der spirer noget i hendes sind, hun selv ikke ved om. Skildringen af disse sommernætter på Thorsholm, hvor Ellens unge kjærlighed gror, hører til det smukkeste, Bang har git. Men Ellen skulde ikke troet på sin ven. Der er en afgjørende hindring. Han er gift. Efter dette slag er hun som forstenet. Hun har ingen kjærlighed mere for nogen, så mange som der beder om den. Hun går i lange tider træt og ligegyldig. „Men undertiden kunde hun også reise sig fortvivlet: da græd hun timelang afsindige og meningsløse tårer, og magtesløs truede hun ad sine dages tågehær.“ Der er en ung prest, som elsker hende, og hun har vanskelig for at undvære hans kjærlighed, men hun har intet at gi ham. Den, hun skulde ægte uden kjærlighed, måtte være hende ganske ligegyldig. Efter sin bedstefars død er hun blit mere end rig, hun kan leve det liv, hun lyster. I de fornemme fremmedkredse i Paris træffer hun {{bindestreg1|Schön}}<noinclude><references/> {{c|— 63 —}}</noinclude> 9d5xwvfmasvfofrqq1bgb83ojsfy9wp 104 125234 481211 481179 2026-08-25T12:29:24Z TorbenTT 3431 481211 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{større|{{hoved|'''''№'' 4.'''|Den 3^die Mai.|1848.}}|200%}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{Startbogstav2|E}}fter under Overskriften „Berlin den 24be April“ at have meddeelt sine Læsere, at bet 10de Armeecorpses Tropper have begyndt at gaae offensivt tilværks i Slesvig, søger den Journal, som kan ansees for den Preussiske Regjerings officielle Organ, „Allgemeine Preußische Zeitung“, i et Tillægs-Blad at forsvare Preussens Adfærd mod Danmark. Ligesom Tilfældet har været med den Preussiske Regjering selv i alle officielle Yttringer, saaledes paaberaaber ogsaa den ovennævnte Tidende det Tydske Forbunds Beslutninger som Hjemmel for Preussens Fremgangsmaabe. Det er ifølge Forbundets Erklæring om, „at Fare for et Angreb truer den tydske Forbundsstat Holsteen“, og den dertil knyttede Opfordring til Preussen om at mægle, med „Uforkrænkeligheden af Holsteens Rettigheber som Basis", at Preussen har sendt Tropper til Rendsborg, for, hvis fornødent, med Vaabenmagt at virkeliggjøre den af Forbundet som Betingelse for et Forlig udtalte „selvforstaaelige“ Forudsætning: „Gjenoprettelsen af {{lb|status quo ante}}.“ Ved denne Gjenoprettelse, hedder det, vilde Kongen af Danmarks Ret som Hertug af Slesvig ingen Krænkelse lide, hvorimod Kongen af Danmark Skal have krænket ben bestaaende Retstilstand ved at tilkendegive den Beslutning, at ville skille Slesvig fra Holsteen, og ved derpaa, før at udføre denne Sin Beslutning, at lade Danske, paa Slesvigs Jordbund fremmede, Tropper rykke ind i Hertugdømmet. Man handler, som om man ikke vidste, at Slesvig er en gammel Dansk Landsdel, hvis uopløselige Forbindelse med Danmarks Krone er garanteret af Europas Stormagter, — hvor Dansk Sprog og Nationalitet fra den allerældste Tid har hjemme. Man søger at skjule for sig selv og<noinclude></noinclude> oo936d7p3gy6yu8c1mewv28js36bped 104 125254 481208 2026-08-25T12:13:39Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "prisen henligge under den løbende Kassebeholdning, at gjøre denne saavidt muligt frugtbringende. Af disse Obligationer Henlaae saaledes under Kasfe- beholdningen ved Udgangen af Regnskabsaaret 1846 2. Stel. 182,000 for deres Indkjøbspitis . . . . 1,449,151 - 13 Fremdeles kommer det her i Betragtning, at Dyrtiden i 1847 foranledigede flere extraordinære Udgifter og Afgang i Indtægter, deels ved direkte Hjælp til Civil- og Militær-Etaterne, deels... 481208 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|39}}</noinclude>prisen henligge under den løbende Kassebeholdning, at gjøre denne saavidt muligt frugtbringende. Af disse Obligationer Henlaae saaledes under Kasfe- beholdningen ved Udgangen af Regnskabsaaret 1846 2. Stel. 182,000 for deres Indkjøbspitis . . . . 1,449,151 - 13 Fremdeles kommer det her i Betragtning, at Dyrtiden i 1847 foranledigede flere extraordinære Udgifter og Afgang i Indtægter, deels ved direkte Hjælp til Civil- og Militær-Etaterne, deels ved Overlabelse til Communerne af en Deel af For- malingsafgiften og Indførselsconsumtionen, Eftergivelse af en Deel af Kopskatten, m. v. Det hele Beløb udgjorde over . . . . . . . . 700,000 Rbd. - Sk. beb Endelig bemærkes, at bet var veb en pludſelig og uventet Beslutning, at der ben 24. Marts b. A. bannede ſlg en provisoriß Regjering for Hertug- bømmene, og at benne uopboldeligen lagde Weſlag paa be Beholdninger, der fandtes ved be ber= værende offentlige Rabſer, af hvilke alene Finants- Hovedkassen i Rendsborg havde en Beholdning af c.. 1,570,000 og Stat&gjelbs–Hovedkasſen ſammeſted8 af c. 425,000 uden at de Orbrer, der forinden vare afgaaede om en Deel af disse Beholdningers Affenbelſe, beeld ti Høvebkadſerne i Kjøbenhavn, og beeld til Hamborg for at omsættes til Bancs og faalebes at ind= brages, funde effectueres. Desuden tabtes paa lignende Raabe be Beholdninger, ſom for Finants- Kassens Regning henlage veb Mynten i Altona, eller som fandtes i Amtſtuerne, Lolbkasserne og flere offentlige Raßſer i Hertugbømmene. Raar alene de ovenfor ubsørte Summer 7,138,834 - 40 frabrages den Kassebeholdning, der viste flg ved Slutningen af Regnflabsaaret 1846 8,084,298 - 11 - reduceres benne berved til .. 945,463 Rbd. 67 Sk. Regnskabs-Oversigterne vise vel og en temmelig anseellg Reservefond før Finantserne. Men dennes {{sp|contante}} Beholdning var dog ikkun lidet over 2 Millloner Rbd., idet Resten bestaaer af Kongelige og offentlige<noinclude></noinclude> 5tuqog5sn7jsl4qy6ed8c4rwshplci6 481209 481208 2026-08-25T12:22:04Z TorbenTT 3431 481209 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|39}}</noinclude>prisen henligge under den løbende Kassebeholdning, at gjøre denne saavidt muligt frugtbringende. Af disse Obligationer henlaae saaledes under Kassebeholdningen ved Udgangen af Regnskabsaaret 1846 £. Sterl. 182,000 for deres Indkjøbspitis . . . . 1,449,151 - 13 Fremdeles kommer det her i Betragtning, at Dyrtiden i 1847 foranledigede flere extraordinære Udgifter og Afgang i Indtægter, deels ved direkte Hjælp til Civil- og Militær-Etaterne, deels ved Overladelse til Communerne af en Deel af Formalingsafgiften og Indførselsconsumtionen, Eftergivelse af en Deel af Kopskatten, m. v. Det hele Beløb udgjorde over . . . . . . . . 700,000 Rbd. - Sk. beb Endelig bemærkes, at bet var ved en pludselig og uventet Beslutning, at der ben 24. Marts d. A. dannede sig en provisorisk Regjering for Hertugdømmene, og at benne uopboldeligen lagde Beslag paa be Beholdninger, der fandtes ved de derværende offentlige Kasser, af hvilke alene Finants-Hovedkassen i Rendsborg havde en Beholdning af c.. 1,570,000 og Statsgjelds–Hovedkassen sammesteds af c. 425,000 uden at de Ordrer, der forinden vare afgaaede om en Deel af disse Beholdningers Afsendelse, deels til Hovedkasserne i Kjøbenhavn, og deels til Hamborg for at omsættes til Banco og saalebes at inddrages, kunde effectueres. Desuden tabtes paa lignende Maabe de Beholdninger, som for Finantskassens Regning henlaae ved Mynten i Altona, eller som fandtes i Amtstuerne, Toldkasserne og flere offentlige Kasser i Hertugdømmene. Naar alene de ovenfor udførte Summer 7,138,834 - 40 frabrages den Kassebeholdning, der viste sig ved Slutningen af Regnskabsaaret 1846 . . . . . . . . . . . . . 8,084,298 - 11 - reduceres benne derved til . . . . . . . . . . . . 945,463 Rbd. 67 Sk. Regnskabs-Oversigterne vise vel og en temmelig anseelig Reservefond før Finantserne. Men dennes {{sp|contante}} Beholdning var dog ikkun lidet over 2 Millloner Rbd., idet Resten bestaaer af Kongelige og offentlige<noinclude></noinclude> klerxng9fp04wswok2h6a3qgz5bh8r0 104 125255 481210 2026-08-25T12:25:18Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481210 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|33}}</noinclude>delig benyttet. Da nemlig Orsini'erne sent havde indset, at Hertugens og Kirkens Magtfylde vilde være deres Ruin, holdt de en Sammenkomst i Magione i det Peruginske, hvoraf Oprøret i Urbino fremgik, ligesom ogsaa Urolighederne i Romagnaen, med tusinde Farer for Hertugen, der imidlertid besejrede dem alle ved Franskmændenes Hjælp. Da nu hans Anseelse atter var voxet, og han ikke mere vilde stole paa Frankrig eller nogen anden fremmed Magt, for ikke at se dem svigte i Farens Øjeblik, tog han sin Tilflugt til List og Bedrag, og forstod saaledes at skjule sit sande Sindelag, at Orsini'erne, ved Signore Paolo's Mellemkomst, forsonede sig med ham. Idet han paa alle Maader viste sin Tjenstvillighed for at gjøre ham tryg, og forærede ham Klæder, Penge og Heste, opnaaede han, at deres Godtroenhed førte dem til Sinigaglia, hvor han ganske havde dem i sin Magt.{{sup|14}} Efterat han derpaa havde ryddet disse Høvdinger af Vejen og vundet deres Tilhængeres Venskab, havde Hertugen lagt en meget god Grundvold for sin Magt, idet han var i Besiddelse af hele Romagnaen samt Hertugdømmet Urbino, og Folkene i de forskjellige Provinser vare vel tilfredse med Forandringen og ham hengivne.{{sup|15}} Og da hans Fremgangsmaade baade er mærkelig og efterlignelsesværdig, vil jeg her dvæle lidt udførligere ved den. -- Da Hertugen havde erobret Romagnaen og saa, at den var bleven regeret af svage Fyrster, der langt mere havde plyndret deres Under-<noinclude><references/></noinclude> kf2pgebczpkottajw6328j6ykln5atd 104 125256 481212 2026-08-25T12:33:26Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{startbogstav2|E}}t Medlem af Ministeriet, Marineminister Zahrtmann, har gjentagne Gange været udsat for de meest hadefulde Angreb igjennem Pressen, i hvilke man endog ikke har undseet sig for at antaste Mandens Ære paa Grund af Famille- forbindelser og gribe med skaanselsløs og fræk Haand ind i aldeles private Forhold. Det er charakteristisk for disse Angreb, at be overføre paa Mini- ster Zahrtmann Handlinger, for hvilke ikke han men Ministerie... 481212 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{større|{{hoved|'''''№'' 5.'''|Den 4^de Mai.|1848.}}|200%}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{startbogstav2|E}}t Medlem af Ministeriet, Marineminister Zahrtmann, har gjentagne Gange været udsat for de meest hadefulde Angreb igjennem Pressen, i hvilke man endog ikke har undseet sig for at antaste Mandens Ære paa Grund af Famille- forbindelser og gribe med skaanselsløs og fræk Haand ind i aldeles private Forhold. Det er charakteristisk for disse Angreb, at be overføre paa Mini- ster Zahrtmann Handlinger, for hvilke ikke han men Ministeriet i sin Heelhed er ansvarligt. Det er dette, Ministeriet ikke troer at burde lade hengaae ubesvaret. Hvormange Stike der skulle udrustes, hvor de skulle andendes, hvilke Staters Skibe der skulle opbringes, og hvilke Havne der skulle blo- feres, alt dette beſtemmes ved Beslutninger, ber iffe tages af Marinemini- ßeren ene, men af hele Regjeringen, og de Anfer, der i de nævnte Hen- ſeender fremsættes, ramme altfaa iffe Miniſter Zahrtmann allene, men hele Ministeriet. Enbver fornuftig Mand kan imiblertid let inbfee, at der funne være Grunde, der forhindre Ministeriet i, nu at give Oplysning om Aar- sagen til bets Fremgangsmaade. Under 20be f. M. har H8. Majeftæt Kongen udſtedt følgende Declaration. Vi Frederik ben Syvende, af Oubs Naabe Konge til Danmark, be Venberd og Gotberð, Hertug til Slesvig, Holfteen, Stormarn, Ditmarflen, Lanenberg og Oldenborg, gjøre vitterligt: at Vl, paa Grund af de mellem De og Hand Majeftæt Kongen af Prenssen, Hans Majeftæt Kongen af Hannover, DD. KK. HH. Storbertugerne af Oldenborg og Meklenborg, og de frie Sanseftæber Lübeck, Hamborg og Brémen udbrudte Flendtligheder,<noinclude></noinclude> s66s9dlngspd6x1losmtx35e8k97qii 481213 481212 2026-08-25T12:40:56Z TorbenTT 3431 481213 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|{{større|Departementstidenden,|400%}}}} {{c|{{sp|{{mindre|udgivet, redigeret og forlagt}}}}}} {{c|{{mindre|af}}}} {{c|Auditeur '''J. Liebe,'''}} {{c|{{mindre|Expeditionssekretær ved Statssekretariatet og Sekretær hos Præsidenten i Statsraadet.}}}} {{streg|24em}}{{streg|24em}} {{større|{{hoved|'''''№'' 5.'''|Den 4^de Mai.|1848.}}|200%}} {{streg|100%}}{{streg|100%}}</noinclude>{{startbogstav2|E}}t Medlem af Ministeriet, Marineminister {{sp|Zahrtmann}}, har gjentagne Gange været udsat for de meest hadefulde Angreb igjennem Pressen, i hvilke man endog ikke har undseet sig for at antaste Mandens Ære paa Grund af Familieforbindelser og gribe med skaanselsløs og fræk Haand ind i aldeles private Forhold. Det er charakteristisk for disse Angreb, at be overføre paa Minister Zahrtmann Handlinger, for hvilke ikke han men Ministeriet i sin Heelhed er ansvarligt. Det er dette, Ministeriet ikke troer at burde lade hengaae ubesvaret. Hvormange Stike der skulle udrustes, hvor de skulle andendes, hvilke Staters Skibe der skulle opbringes, og hvilke Havne der skulle blokeres, alt dette bestemmes ved Beslutninger, ber ikke tages af Marineministeren ene, men af hele Regjeringen, og de Anser, der i de nævnte Henseender fremsættes, ramme altsaa ikke Minister Zahrtmann allene, men hele Ministeriet. Enhver fornuftig Mand kan imidlertid let indsee, at der kunne være Grunde, der forhindre Ministeriet i, nu at give Oplysning om Aarsagen til dets Fremgangsmaade. {{streg|10em|2px}} Under 20be f. M. har Hs. Majestæt Kongen udstedt følgende {{c|{{større|'''Declaration.'''}}}} Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venbers og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt: at Vi, paa Grund af de mellem Os og Hans Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Kongen af Hannover, DD. KK. HH. Storhertugerne af Oldenborg og Meklenborg, og de frie Hansestæber Lübeck, Hamborg og Bremen udbrudte Fiendtligheder,<noinclude></noinclude> ti4aco5lyqsymcviwnes5xzpk9xihh0 104 125257 481214 2026-08-25T12:51:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481214 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|34}}</noinclude>saatter end avet dem, og snarere bragt Tvedragt end Enighed tilveje, saa at disse Provinser vare fulde af Røverier, Ufred og al mulig Slags Utilbørlighed, fandt han det nødvendigt, for at bringe Fred og Lydighed mod Lovene tilbage, at give dem en kraftig Regering. Han lagde derfor denne i Hænderne paa Messer Ramiro d'Orco, en grusom men raadsnar Mand, hvem han udrustede med fuld Myndighed. Denne bragte ogsaa i meget kort Tid Fred og Enighed tilveje, hvorved han vandt stor Berømmelse. Men nu mente Hertugen ogsaa, at en saa udstrakt Ene-Myndighed ikke længer var nødvendig og let kunde gjøre ham forhadt, hvorfor han erstattede den med Oprettelsen af en borgerlig Domstol midt i Landet med en dygtig Præsident og Advokater for hver enkelt By. Og da han bemærkede, at den foregaaende Strenghed havde indbragt ham en Del Had, besluttede han, for at berolige Sindene og vinde dem for sig, at give dem et Bevis paa, at hvis der var bleven. gaaet frem med Grusomhed, var Skylden ikke hans, men Ministerens haarde Hjerte. Han benyttede altsaa denne Lejlighed til at lade ham fængsle, og en Morgenstund saa man hans lemlæste de Legeme ved Siden af en Blok og en blodig Øxe paa Torvepladsen i Cesena. Det Gruopvækkende ved dette Syn stillede paa engang Folkets Hævntørst og fyldte det med en dump Ærefrygt. -- Men for at komme tilbage til vor Gjenstand: Hertugen fandt sig altsaa nu, ved at have rustet sig paa sin Maade og ved<noinclude><references/></noinclude> 5u3pj93010m98giy5w7thr20p3gpvu2 104 125258 481215 2026-08-25T13:12:40Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "have fundet Os foraubbigabe, til at erklære de nævnte Staters Havne, Kyst- strækninger og Flodmundinger, saavelsom Havnene I Vore Egne Stater, som af dem holdes Besatte, i Blokabe-Tilstand. Vi have beordret Vore Krigs- skibe at udføre denne Forholdsregel, og formene saavel Egne som allerede, venskabelige og neutrale Magtens Skibe at søge ind til nævnte, af Vore Krigskibe blokerede, Havne og Steder. Dette til Efterretning og Efterlevelse for alle... 481215 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|58}}</noinclude>have fundet Os foraubbigabe, til at erklære de nævnte Staters Havne, Kyst- strækninger og Flodmundinger, saavelsom Havnene I Vore Egne Stater, som af dem holdes Besatte, i Blokabe-Tilstand. Vi have beordret Vore Krigs- skibe at udføre denne Forholdsregel, og formene saavel Egne som allerede, venskabelige og neutrale Magtens Skibe at søge ind til nævnte, af Vore Krigskibe blokerede, Havne og Steder. Dette til Efterretning og Efterlevelse for alle Vedkommende. {{c|Under Vor Kongelige Haand og Segl.}} Givet i Vor Kongelige Residentsskab {{sp|Kjøbenhavn}} den 29be April 1848. {{c|{{lb|{{større|'''Frederik R.'''}}}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|{{lb|'''Zahrtmann.'''}}{{afstand|1em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Lovgivning.'''|150%}}}} Under 1ste dennes er der igjennem Justmiministeriet udfærdiget følgende allerhøieste {{sp|Reglement for de fiendtlige Havnes Blokade samt fiendtlige og mistenkelige Skibes Opbringelse af danske Krydsere:}} Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Dit- marsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt: Da Vi under den Krig, hvori overmægtige Naboers fjendtlige Angreb har Inviklet Os, ansee det nødvendigt at benytte alle i Folkeretten almindeligen anerkjendte Forsvars- midler, navnlig de fjendtlige Havnes Blokade og Opbringelse af Fiendens Skibe ved Vor Marine, saa kundgjøres derved be Regler, hvorefter i saa Henseende skal forholdes: {{c|I. Om Blokade af fiendtlige Havne.}} § 1. En fiendtlig Havn er blokeret, naar den ved eet eller flere Krigsskibe, som ere stationerede foran Havnen, er spærret saaledes, at Intet Handelskib uden øiensynlig Fare for at blive opbragt kan løbe ind eller ud af samme. § 2. Naar vedkommende Skibschef er ankommen paa Blokadestationen, bekjendtgjør han Blokaden ved aabent Circulære til samtlige venskabelige og neutrale Magters Consuler, og opfordrer derhos alle venskabelige og neutrale Slibe, som ved den Tid allerede befinde sig i vedkommende Havn, til at opgive en Termin, inden hvilken de atter kunne forlade samme, og naar denne<noinclude></noinclude> 01peibb20ijl33wdjkepm49l3erpwr1 481216 481215 2026-08-25T13:13:26Z TorbenTT 3431 481216 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|58}}</noinclude>have fundet Os foraubbigabe, til at erklære de nævnte Staters Havne, Kyst- strækninger og Flodmundinger, saavelsom Havnene I Vore Egne Stater, som af dem holdes Besatte, i Blokabe-Tilstand. Vi have beordret Vore Krigsskibe at udføre denne Forholdsregel, og formene saavel Egne som allerede, venskabelige og neutrale Magtens Skibe at søge ind til nævnte, af Vore Krigskibe blokerede, Havne og Steder. Dette til Efterretning og Efterlevelse for alle Vedkommende. {{c|Under Vor Kongelige Haand og Segl.}} Givet i Vor Kongelige Residentsskab {{sp|Kjøbenhavn}} den 29be April 1848. {{c|{{lb|{{større|'''''Frederik R.'''''}}}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|{{lb|'''''Zahrtmann.'''''}}{{afstand|1em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Lovgivning.'''|150%}}}} Under 1ste dennes er der igjennem Justmiministeriet udfærdiget følgende allerhøieste {{sp|Reglement for de fiendtlige Havnes Blokade samt fiendtlige og mistenkelige Skibes Opbringelse af danske Krydsere:}} Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt: Da Vi under den Krig, hvori overmægtige Naboers fjendtlige Angreb har Inviklet Os, ansee det nødvendigt at benytte alle i Folkeretten almindeligen anerkjendte Forsvarsmidler, navnlig de fjendtlige Havnes Blokade og Opbringelse af Fiendens Skibe ved Vor Marine, saa kundgjøres derved be Regler, hvorefter i saa Henseende skal forholdes: {{c|I. Om Blokade af fiendtlige Havne.}} § 1. En fiendtlig Havn er blokeret, naar den ved eet eller flere Krigsskibe, som ere stationerede foran Havnen, er spærret saaledes, at Intet Handelskib uden øiensynlig Fare for at blive opbragt kan løbe ind eller ud af samme. § 2. Naar vedkommende Skibschef er ankommen paa Blokadestationen, bekjendtgjør han Blokaden ved aabent Circulære til samtlige venskabelige og neutrale Magters Consuler, og opfordrer derhos alle venskabelige og neutrale Slibe, som ved den Tid allerede befinde sig i vedkommende Havn, til at opgive en Termin, inden hvilken de atter kunne forlade samme, og naar denne<noinclude></noinclude> cmqcsz0nr92ileknwhufrvtzkb0bqgq 481217 481216 2026-08-25T13:13:50Z TorbenTT 3431 481217 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|58}}</noinclude>have fundet Os foraubbigabe, til at erklære de nævnte Staters Havne, Kyst- strækninger og Flodmundinger, saavelsom Havnene I Vore Egne Stater, som af dem holdes Besatte, i Blokabe-Tilstand. Vi have beordret Vore Krigsskibe at udføre denne Forholdsregel, og formene saavel Egne som allerede, venskabelige og neutrale Magtens Skibe at søge ind til nævnte, af Vore Krigskibe blokerede, Havne og Steder. Dette til Efterretning og Efterlevelse for alle Vedkommende. {{c|Under Vor Kongelige Haand og Segl.}} Givet i Vor Kongelige Residentsskab {{sp|Kjøbenhavn}} den 29be April 1848. {{c|{{lb|{{større|'''''Frederik R.'''''}}}}}} {{streg|8em|align=right}} {{h|{{lb|'''''Zahrtmann.'''''}}{{afstand|1em}}}} {{streg|10em|2px}} {{c|{{større|'''Lovgivning.'''|150%}}}} Under 1ste dennes er der igjennem Justmiministeriet udfærdiget følgende allerhøieste {{sp|Reglement for de fiendtlige Havnes Blokade samt fiendtlige og mistenkelige Skibes Opbringelse af danske Krydsere:}} Vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjøre vitterligt: Da Vi under den Krig, hvori overmægtige Naboers fjendtlige Angreb har Inviklet Os, ansee det nødvendigt at benytte alle i Folkeretten almindeligen anerkjendte Forsvarsmidler, navnlig de fjendtlige Havnes Blokade og Opbringelse af Fiendens Skibe ved Vor Marine, saa kundgjøres derved be Regler, hvorefter i saa Henseende skal forholdes: {{c|I. Om {{sp|Blokade af fiendtlige Havne.}}}} § 1. En fiendtlig Havn er blokeret, naar den ved eet eller flere Krigsskibe, som ere stationerede foran Havnen, er spærret saaledes, at Intet Handelskib uden øiensynlig Fare for at blive opbragt kan løbe ind eller ud af samme. § 2. Naar vedkommende Skibschef er ankommen paa Blokadestationen, bekjendtgjør han Blokaden ved aabent Circulære til samtlige venskabelige og neutrale Magters Consuler, og opfordrer derhos alle venskabelige og neutrale Slibe, som ved den Tid allerede befinde sig i vedkommende Havn, til at opgive en Termin, inden hvilken de atter kunne forlade samme, og naar denne<noinclude></noinclude> n7ig4uuzks5dlt0wtq0nnas0145c8qw 104 125259 481218 2026-08-25T14:06:21Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481218 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|35}}</noinclude>at have besejret en stor Del af sine nærmeste Fjender, temmelig mægtig og nogenlunde sikret mod øjeblikkelige Farer, men at gaa videre med Erobringerne turde han ikke for Frankrigs Skyld; thi han følte vel at Kongen, der sent havde indset sit Fejltrin, ikke vilde have taalt det. Han begyndte derfor at se sig om efter nye Venner, og viste sig vaklende ligeoverfor Franskmændene, da de droge ind i Kongeriget Neapel, for at undsætte Gaeta, der belejredes af Spanierne. Hans Hensigt var at sikre sig imod dem, hvad der ogsaa vilde være lykkedes, hvis Alexander havde levet. Disse vare altsaa hans Forholdsregler ligeoverfor de nærværende Farer. Men hvad Fremtiden angaar, da maatte han fremfor Alt befrygte, at en ny Pave vilde være ham fjendtlig sindet og søge at berøve ham Alt, hvad Alexander havde givet ham. Dette søgte han at modarbejde paa fire forskjellige Maader. For det Første, ved at udrydde alle de Stormandsslægter, som han havde plyndret, for at berøve den nye Pave denne Anledning; for det Andet, ved at vinde Roms Adel for sig, for ved Hjælp af den at holde Paven i Tømme, som før bemærket; for det Tredje, ved at gjøre sig Kardinalkollegiet saa hengivent som muligt; for det Fjerde. ved at vinde saamegen Magt inden Paven døde, at han ved egen Hjælp vilde være istand til at udholde et første Angreb. Af disse fire Ting havde han ved Alexanders Død fuldelig udført de tre, og næsten udført den fjerde. Thi af de plyndrede<noinclude><references/></noinclude> aen799ze4pemtrp03gykselx44jt0lr 104 125260 481219 2026-08-25T14:16:05Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481219 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|37}}</noinclude>Magt, at hvis han ikke havde havt de to Hære imod sig, og havde været ved Helbred, vilde han have besejret alle Vanskeligheder. Og at Grunden han byggede paa var god, ser man deraf, at Romagnaen ventede længere end en Maaned paa ham ; skjøndt halv død var han dog sikker i Rom, og skjøndt Baglioni'erne, Vitelli'erne og Orsini'erne kom til Rom, formaaede de dog Intet imod ham. Ligeledes kunde han, om end ikke faa den Pave valgt, han selv vilde, saa dog forhindre, at én, han ikke vilde have, blev valgt. Havde han været rask ved Alexanders Død, vilde Alt være gaaet let for ham. Han selv sagde til mig den Dag,{{sup|17}} da Julius den Anden blev valgt, at han havde tænkt paa Alt, hvad der kunde opstaa af hans Faders Død, kun én Ting havde han ikke tænkt paa, nemlig at han selv ved dette Dødsfald skulde være dødssyg. -- Naar man nu sammenholder alle disse Handlinger af Hertugen, saa synes mig ikke man kan dadle ham: tvertimod forekommer det mig, at han, som allerede anført, kan fremstilles som et efterlignelsesværdigt Exempel for alle dem, der ved Lykkens Hjælp og Andres Understøttelse ere komne til Herredømmet. Thi da han havde en stolt Sjæl og højtflyvende Planer, kunde han ikke handle anderledes; og det var kun Alexanders korte Levetid og hans egen Sygdom, der forhindrede deres Udførelse. -- Den der derfor, som ny Fyrste, finder det nødvendigt, at sikre sig mod sine Fjender, at skaffe sig Venner, at sejre, enten ved Magt eller<noinclude><references/></noinclude> iqei0d0wdrw1v9vxw3rkn8klpdopqog 104 125261 481221 2026-08-25T18:33:36Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481221 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|38}}</noinclude>List, at gjøre sig elsket og frygtet af Folkene, adlydt og hædret af Soldaterne, at udrydde dem, der kan og maa skade ham, at indpode en ny Forfatning paa den gamle Orden, at være streng og vennesæl, højsindet og rundhaandet, at opløse en utro Milits og skabe en ny, at bevare Kongers og Fyrsters Venskab, saa at de i ham enten se en Ven, der maa vindes ved Gunstbevisninger, eller en Fjende man maa vogte sig for: han kan ikke finde et Exempel, der ligger ham nærmere, end Hertagens Handlinger. -- Blot med Hensyn til Julius den Andens Valg er denne at dadle; thi om han end, som allerede sagt, ikke selv kunde vælge en Pave efter sit eget Hoved, saa kunde han dog forhindre, at en vis blev valgt, og han burde aldrig have tilladt, at en af de Kardinaler, som han havde fornærmet, blev valgt, eller én, som maatte frygte ham, efter at han var bleven Pave; thi Menneskenes Fjendskab stammer altid enten fra Had eller Frygt. De han havde fornærmet vare, blandt Andre: S. Pietro ad Vincula, Colonna, S. Giorgio og Ascanio.{{sup|18}} Alle de Andre maatte frygte for ham, naar de vare blevne Paver, alene med Undtagelse af Kardinalen af Rouen og Spanierne: disse som Venner og Forbundne, og hin paa Grund af den forøgede Magt, som hans Forhold til Frankrig vilde give ham. Derfor burde Hertugen først og fremmest have søgt, at faa en Spanier valgt til Pave, og naar han ikke kunde det, samtykket i at det blev Kardinalen af Rouen, og ikke S. Pietro ad<noinclude><references/></noinclude> k5ku374fmhplvxfhyywcxda2gt4mu4l 104 125262 481223 2026-08-25T19:14:48Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481223 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|46}}</noinclude>genhed; og man stiger til denne Værdighed enten ved Folkegunst eller ved Stormandsgunst. Thi i enhver Stad findes to forskjellige Stemninger, og de have deres Oprindelse deraf, at Folket ikke ønsker, at blive styret eller undertrykt af Stormændene, og at Stormændene ønske, at byde over og undertrykke Folket; og disse to Tilbøjeligheder afføde en af disse tre Virkninger: enten Fyrstendømme, eller Frihed, eller Tøjlesløshed. Fyrstendømmet skabes snart af Folket og snart af Stormændene, alt eftersom den ene eller den anden Part kan staa sig derved; thi naar Stormændene se, at de ikke kunne modstaa Folket, begynde de at overføre deres Anseelse paa en Enkelt iblandt dem og gjøre ham til Fyrste, for under hans Beskyttelse at kunne tilfredsstille deres Lyster: og naar Folket ser, at det ikke kan modstaa Stormændene, samler det sig om En og gjør ham til Fyrste, for at blive forsvaret ved hans Myndighed. Den, der bliver Fyrste ved Stormændenes Hjælp, holder sig vanskeligere end den, der bliver det ved. Folkets, efterdi han som Fyrste finder sig omgivet af Mange, der tykkes sig at være ham lige, af hvilken Grund han ikke ret kan byde over dem eller styre dem, som han vilde. Men den, der kommer til Magten ved Folkegunst, er ene om Besiddelsen og finder i sin Omgivelse Ingen eller Faa. der ikke ere villige til at adlyde ham. Desuden kan man ikke paa en skikkelig Maade og uden Skade for Andre tilfredsstille Stormændene, men vel Folket;<noinclude><references/></noinclude> 942102kmdfw7g3dxoygadscstw7876j 104 125263 481234 2026-08-25T21:10:50Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Termin maatte ansees rimelig samt siden ikke overskrides, har han at lade disse Skibe frit ubpassere af Havnen. § 3. Et Exempler of Vort allerhøieste Patent of 29be f. M. om Blokaden bliver at meddele ethvert i Sundet og Belterne klarerende Skib. Det er fremdeles Vor allernaadigste Villie, at der ikke i noget Tilfælde an- vendes Magt mod venskabelige og neutrale Skibe, medmindre de, efterat være underrettede om Blokaden, gjøre Forsøg paa at bryd... 481234 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|59}}</noinclude>Termin maatte ansees rimelig samt siden ikke overskrides, har han at lade disse Skibe frit ubpassere af Havnen. § 3. Et Exempler of Vort allerhøieste Patent of 29be f. M. om Blokaden bliver at meddele ethvert i Sundet og Belterne klarerende Skib. Det er fremdeles Vor allernaadigste Villie, at der ikke i noget Tilfælde an- vendes Magt mod venskabelige og neutrale Skibe, medmindre de, efterat være underrettede om Blokaden, gjøre Forsøg paa at bryde samme. Lige- som derfor hverken Udklarering til en blokeret Havn eller Skibets Cours imod samme i og for sig berettiger Blokadestyrkens Chef til at opbringe Skibet, saalebes skal end ikke Forsøg paa at gaae igjennem Blokabelinien medføre Magts Anvendelse, saalænge der paa Grund af den korte Tid, der er forløben efter Blokabens Declaration og Notification, er rimelig Grund til at antage, at det venskabelige eller neutrale Skib ikke har været vidende om Blokaden, dengang Forsøget gjordes. Men i disse Tilfælde har Chefen venskabelig at underrette og advare vedkommende Skib om Blokabens Declaration og, efter derom at have gjort Paategning paa Skibspapirerne, uden „Opbringelse at bortvise Skibet og frit lade det gaae anden Cours.“ § 4. Stulde Skibet efter denne Abvarsel paany søge at brybe Blo- kaden, eller man bet antages, at Skibet, enten ved at have passeret Sund eller Belter efter Patentets Meddelelse, eller paa Grund af Tiden, da det forløb sit Afgangssted, har maattet kjende Blokaden, da ansees det ved For- søget paa desuagtet at ville løbe ind i Havnen forsætlig at have overtraadt Blokaden, og bliver i fornødent Kald ved Magts Anvendelse at opbringe. § 5. Den Skibschef, som overtræder fornævnte til de venskabelige og neutrale Skibes Sifferhed givne Bestemmelser eller overhovedet til Skabe for disse misbruger sin Magt, vil blive at ansee med passende Straf efter Sagens Beskaffenhed, og skal derhos være pligtig at erstatte den uretmæssigt tilføiede Skade. {{c|II. {{sp|Om Opbringelse af fiendtlige og mistænkte Skibe.}}}} § 6. Opbringelsen vil indtil videre kun kunne finde Sted ved de kongelige Skibe, og skulle Skibscheferne være pligtige til saavidt muligt at tage og opbringe: {{lb|a}}) alle dem forekommende Skibe, som aabenbart tilhøre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter; dog skal Skibets Ufrihed ikke ubetinget drage Indladningens Ufrihed med sig, men dette skal kun være Til- fældet, naar Indladningen af neutralt Gods i et flendtligt Skib efter Doku- menternes Udvisende er skeet efter den Tib, da en declareret og effectiv Blokade med Sikkerhed man antages at have været bekjendt paa Ladnings- stedet; {{lb|b}}) alle Skibe, som imod Bestemmelserne i § 4 have forsøgt at bryde<noinclude></noinclude> m2p6xtykqai9v50dimdio0r7bwnq18i 481235 481234 2026-08-25T21:13:40Z TorbenTT 3431 481235 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|59}}</noinclude>Termin maatte ansees rimelig samt siden ikke overskrides, har han at lade disse Skibe frit ubpassere af Havnen. § 3. Et Exempler of Vort allerhøieste Patent of 29be f. M. om Blokaden bliver at meddele ethvert i Sundet og Belterne klarerende Skib. Det er fremdeles Vor allernaadigste Villie, at der ikke i noget Tilfælde anvendes Magt mod venskabelige og neutrale Skibe, medmindre de, efterat være underrettede om Blokaden, gjøre Forsøg paa at bryde samme. Ligesom derfor hverken Udklarering til en blokeret Havn eller Skibets Cours imod samme i og for sig berettiger Blokadestyrkens Chef til at opbringe Skibet, saalebes skal end ikke Forsøg paa at gaae igjennem Blokabelinien medføre Magts Anvendelse, saalænge der paa Grund af den korte Tid, der er forløben efter Blokabens Declaration og Notification, er rimelig Grund til at antage, at det venskabelige eller neutrale Skib ikke har været vidende om Blokaden, dengang Forsøget gjordes. Men i disse Tilfælde har Chefen venskabelig at underrette og advare vedkommende Skib om Blokabens Declaration og, efter derom at have gjort Paategning paa Skibspapirerne, uden „Opbringelse at bortvise Skibet og frit lade det gaae anden Cours.“ § 4. Skulde Skibet efter denne Advarsel paany søge at bryde Blokaden, eller man bet antages, at Skibet, enten ved at have passeret Sund eller Belter efter Patentets Meddelelse, eller paa Grund af Tiden, da det forløb sit Afgangssted, har maattet kjende Blokaden, da ansees det ved Forsøget paa desuagtet at ville løbe ind i Havnen forsætlig at have overtraadt Blokaden, og bliver i fornødent Kald ved Magts Anvendelse at opbringe. § 5. Den Skibschef, som overtræder fornævnte til de venskabelige og neutrale Skibes Sikkerhed givne Bestemmelser eller overhovedet til Skabe for disse misbruger sin Magt, vil blive at ansee med passende Straf efter Sagens Beskaffenhed, og skal derhos være pligtig at erstatte den uretmæssigt tilføiede Skade. {{c|II. {{sp|Om Opbringelse af fiendtlige og mistænkte Skibe.}}}} § 6. Opbringelsen vil indtil videre kun kunne finde Sted ved de kongelige Skibe, og skulle Skibscheferne være pligtige til saavidt muligt at tage og opbringe: {{lb|a}}) alle dem forekommende Skibe, som aabenbart tilhøre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter; dog skal Skibets Ufrihed ikke ubetinget drage Indladningens Ufrihed med sig, men dette skal kun være Tilfældet, naar Indladningen af neutralt Gods i et fiendtligt Skib efter Dokumenternes Udvisende er skeet efter den Tib, da en declareret og effectiv Blokade med Sikkerhed man antages at have været bekjendt paa Ladningsstedet; {{lb|b}}) alle Skibe, som imod Bestemmelserne i § 4 have forsøgt at bryde<noinclude></noinclude> ljxpvpg9khwx069o4e6y03n6wy7pxvi 104 125264 481236 2026-08-26T07:48:32Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "en declareret Blokabe; {{lb|c}}) ethvert Skib, hvis Neutralitet ikke i Overens- stemmelse med § 9 af dette Reglement behørig er legitimeret, eller imod hvilket der iøvrigt af nogen af be i § 10 nævnte Aarsager Haves velbe- grundet Mistanke. § 7. Skibe, tilhørende venskabelige eller neutrale Magter og disses Undersaatter — hvem disse Skibes Ladning end maatte tilhøre —, skulle Ikke kunne opbringes af vore Krybsere, naar de til Skibet og Expeditio... 481236 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|60}}</noinclude>en declareret Blokabe; {{lb|c}}) ethvert Skib, hvis Neutralitet ikke i Overens- stemmelse med § 9 af dette Reglement behørig er legitimeret, eller imod hvilket der iøvrigt af nogen af be i § 10 nævnte Aarsager Haves velbe- grundet Mistanke. § 7. Skibe, tilhørende venskabelige eller neutrale Magter og disses Undersaatter — hvem disse Skibes Ladning end maatte tilhøre —, skulle Ikke kunne opbringes af vore Krybsere, naar de til Skibet og Expeditionen hørende Papirer befindes at være i vedbørlig Orden, og Skibet ikke er ladet med Krigscontrebande, bestemt til de flendtlige Lande, ei heller iøvrigt efter § 6 er Opbringelse underkastet. § 8. Intet Skib kan anholdes eller opbringes paa Steder, som ere nogensomhelst venskabelig eller neutral Magts Sø-Territorialhøihed under- kastede. § 9. De Papirer, som bør befindes i behørig Orden paa neutrale Skibe, ere de, som efter vedkommende Skibs Hjemsteds Love udfordres for at legitimere dets Nationalitet. § 10. Som mistænkte kunne foruden de Skibe, der ei ere forsynede med behørige Dokumenter, anholdes og til Undersøgelse indbringes; {{lb|a}}) de Skibe, som have dobbelte eller og efter Rimelighed faske Papirer; {{lb|b}}) de Skibe, om hvilke det er bragt i Erfaring, at deres Papirer ere kastede overbord eller paa anden Maade tilintetgjorte, især naar saabant er skeet, efterat den anholdende Krybser var kommet dem i Sigte; {{lb|c}}) de Skibe, hvis Førere have vægret sig ved at opfylde Anholderens Anmodning om saadanne Gjemmesteders Aabning, hvori Krigscontrebande eller Papirer vedkommende Skibet formodes at være skjulte. § 11. Som gode Priser anseed: {{lb|a}}) Alle Skibe, som aabenbart til- høre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter. {{lb|b}}) De Skibe, som heelt ere ladebe med Skibscontrebande. Er derimod kun en Deel af Ladningen Contrebande, da er Skipperen pligtig til at aflevere samme og kan da seile videre med den øvrige Ladning. Afleveres derimod den indladede Contre- banbe ikke frivilligt, da er Skibet Opbringelse underkastet. {{lb|c}}) De Skibe, som med væbnet Haand eller Magt modsætte sig Anholdelsen. {{lb|d}}) Det Danske Skib, som, efterat være taget af Fienden, gjenerobres fra denne. For saa- dan Reprise tilkommer Recapteuren en Trediebeel af det gjenerobrede Skibs og Ladnings Værdi, de Totrediedele tilbagegives Eieren. Lige med de i denne § omhandlede Skibe behandles be i § 10 nævnte mistænkte Skibe, saafremt den imod dem værende Mistanke ikke haves ved antageligt Bevlis for deres Neutralitet og tilladelige Destination. § 12. Til Krigscontrebande (jvfr. § 7 og 11) henregnes: Kanoner,<noinclude></noinclude> j6e14ersbb91bbeol83g01x81a4beb9 481237 481236 2026-08-26T07:49:28Z TorbenTT 3431 481237 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|60}}</noinclude>en declareret Blokabe; {{lb|c}}) ethvert Skib, hvis Neutralitet ikke i Overensstemmelse med § 9 af dette Reglement behørig er legitimeret, eller imod hvilket der iøvrigt af nogen af be i § 10 nævnte Aarsager Haves velbegrundet Mistanke. § 7. Skibe, tilhørende venskabelige eller neutrale Magter og disses Undersaatter — hvem disse Skibes Ladning end maatte tilhøre —, skulle Ikke kunne opbringes af vore Krybsere, naar de til Skibet og Expeditionen hørende Papirer befindes at være i vedbørlig Orden, og Skibet ikke er ladet med Krigscontrebande, bestemt til de flendtlige Lande, ei heller iøvrigt efter § 6 er Opbringelse underkastet. § 8. Intet Skib kan anholdes eller opbringes paa Steder, som ere nogensomhelst venskabelig eller neutral Magts Sø-Territorialhøihed underkastede. § 9. De Papirer, som bør befindes i behørig Orden paa neutrale Skibe, ere de, som efter vedkommende Skibs Hjemsteds Love udfordres for at legitimere dets Nationalitet. § 10. Som mistænkte kunne foruden de Skibe, der ei ere forsynede med behørige Dokumenter, anholdes og til Undersøgelse indbringes; {{lb|a}}) de Skibe, som have dobbelte eller og efter Rimelighed faske Papirer; {{lb|b}}) de Skibe, om hvilke det er bragt i Erfaring, at deres Papirer ere kastede overbord eller paa anden Maade tilintetgjorte, især naar saabant er skeet, efterat den anholdende Krybser var kommet dem i Sigte; {{lb|c}}) de Skibe, hvis Førere have vægret sig ved at opfylde Anholderens Anmodning om saadanne Gjemmesteders Aabning, hvori Krigscontrebande eller Papirer vedkommende Skibet formodes at være skjulte. § 11. Som gode Priser anseed: {{lb|a}}) Alle Skibe, som aabenbart til- høre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter. {{lb|b}}) De Skibe, som heelt ere ladebe med Skibscontrebande. Er derimod kun en Deel af Ladningen Contrebande, da er Skipperen pligtig til at aflevere samme og kan da seile videre med den øvrige Ladning. Afleveres derimod den indladede Contre- banbe ikke frivilligt, da er Skibet Opbringelse underkastet. {{lb|c}}) De Skibe, som med væbnet Haand eller Magt modsætte sig Anholdelsen. {{lb|d}}) Det Danske Skib, som, efterat være taget af Fienden, gjenerobres fra denne. For saadan Reprise tilkommer Recapteuren en Trediebeel af det gjenerobrede Skibs og Ladnings Værdi, de Totrediedele tilbagegives Eieren. Lige med de i denne § omhandlede Skibe behandles be i § 10 nævnte mistænkte Skibe, saafremt den imod dem værende Mistanke ikke haves ved antageligt Bevlis for deres Neutralitet og tilladelige Destination. § 12. Til Krigscontrebande (jvfr. § 7 og 11) henregnes: Kanoner,<noinclude></noinclude> ksn0q5pn0pkcm3bv18vsoefd0qpdbn5 104 125265 481238 2026-08-26T08:12:51Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481238 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|40}}</noinclude>nes Omvexlinger, et ryggesløst Liv. Ikkedestomindre forbandt han med sine Laster saa megen Aands og Legemsdygtighed, at han, efter at være indtraadt i Hæren, steg fra Trin til Trin og tilsidst blev Prætor i Syrakus. Da han først saa sig anerkjendt i denne Post, besluttede han, at ville være Fyrste, og at skaffe sig selv ved Vold og. uden Forpligtelser, hvad der godvilligt var indrømmet ham. Og efter at han havde plejet Underhandlinger om denne Plan med Karthagenicnseren Hamilkar, der dengang med en Ilær stod i Sicilien, sammenkaldte han en Morgen Folket og Senatet i Syrakus, som om han vilde forhandle med dem om Statssager, og paa et aftalt Vink lod han Soldaterne nedhugge alle Senatorerne tilligemed de rigeste Borgere. Efter disses Drab bemægtigede han sig Eneherredømmet over Staden, uden nogensomhelst Borgerkamp. Og endskjøndt han blev tvende Gange slaaet af Karthagenienserne, og tilsidst endog belejret af dem, saa formaaede han dog ikke alene at forsvare sin Stad, men kunde endog, efter at have efterladt en Del af sin Hær. i den, med den anden angribe Afrika. Inden Forløbet af lang Tid udløste han Syrakus af Belejringen og bragte Karthagenienserne i en saa yderlig Stilling, at de maatte underhandle med ham, nøjes med Besiddelserne i Afrika og overlade ham Sicilien. Naar man nu overvejer denne Mands Færd og betragter hans Dygtighed, da vil man finde Lidet eller Intet, som man alene maa tilskrive Lykken,<noinclude><references/></noinclude> r4iivuimpojysisnzyj81zvk6yjikvc