Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.17
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
Bruger:TorbenTT
2
23437
481310
481254
2026-08-28T13:24:09Z
TorbenTT
3431
/* Juridisk Ugeskrivt (1839-1875) */
481310
wikitext
text/x-wiki
<nowiki>{{streg|6em|align=left}}</nowiki>
<nowiki><references/></nowiki>
<nowiki>{{hoved|{{afstand|2em}}<small>Holck: Statsforfatnings-Ret. I.</small>||3{{afstand|8em}}}}</nowiki>
<nowiki>{{hoved|||3*{{afstand|8em}}}}</nowiki>
<nowiki><div style="float: right; display: block;">{{sp|Udg. Anm.}}</div></nowiki>
◻ ↄ:
„“ —
<nowiki><span id="" style="font-style: italic;"></span></nowiki>
==Oprettede Tekster==
===Love===
*[[Blokadecirkulæret]]
*[[Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck]]
*[[Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.]]
*[[Kommunistloven]]
*[[Lov Nr. 294 af 30. Septbr. om Nedsætt. af en Rigsdagskommission ang. de vestindiske Øer.]]
*[[Politiskiltcirkulæret]]
====Grundloven====
*[[Kongeloven og dens Forhistorie]]
*[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848)
*[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]]
*[[Dansk-Islandsk Forbundslov]]
*[[Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]]
*[[Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]]
*[[Lov Nr. 76 af 19de Februar 1918 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]]
*[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]]
*[[Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.]]
*[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]]
===Domme===
*[[Hjortefarmersagen: Vestre Landsrets dom af 1. august 1994]]
*[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]]
*[[:Kategori:Islands Højesterets danske domssamling]]
====Rigsretten====
*[[:Kategori:Rigsretssager]]
*1ste https://domsdatabasen.dk/#/sag/117/136 [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf]]
*[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] [https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 håndskreven dom] [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]]
*[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/114/133
*4de https://domsdatabasen.dk/#/sag/113/132
*5te: https://domsdatabasen.dk/#/sag/112/131 [[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] [[:File:Rigsretsdom af 22. juni 1995 (Original).pdf]]
*6te: Støjberg https://domsdatabasen.dk/#/sag/129/149 https://rigsretten.dk/media/w2xcpcsz/rigsretssag-nr-6.pdf
====Forfatningsret====
*[[Spærreregelsagen]] [[Indeks:Spærrergelsagen - Utr. Ø.L.D. 20. december 1972 i sag I 40-1971.pdf]]
*[[Skibstekniker Holger T. Willemoes Aggergren mod Dronning Margrethe og statsminister Anker Jørgensen: Østre Landsrets dom af 4. december 1972]]
*[[Kranførersagen]]
*[[Tvindsagen (1999)]]
*[[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]]
*[[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]
*[[Højesterets dom af 12. august 1996 i Maastrichtsagen (fomaliteten)]]
*[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] [[Indeks:Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter.pdf]]
*[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] [[Indeks:Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet.pdf ]]
*[[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet: Højesterets dom af 17. august 2004]]
*[[Svineplakat-sagen]]
*[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]]
*[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]]
*[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]]
*[[Gensidig forsørgerpligt: Retten i Helsingørs dom af 9. januar 2017]]
*[[Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence)]]
*[[Kulørte Klat: Østre Landsrets dom af 6. juni 1986]] (byrettens dom savnes.)
*[[Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet: Højesterets dom af 22. december 1999]]
*[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]]
*[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]]
*[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]]
===Artikler===
*[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]]
*[[Om Hjemsendelse]]
*Thomas Christopher Bruun: [[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] (1813)
*Henning Matzen: [[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] (1873)
*Henning Matzen: [[Til Gjensvar]] (1874)
===Bøger===
*[[Indeks:Julius Severin Vilhelm Lassen - Haandbog i obligationsretten.djvu]]
*Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforfatningsret]] (1869)
*Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforvaltningsret]] (1870)
*Emma Gad: [[Takt og Tone]] (1918)
==Ufærdigt==
*[[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]]
*[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] [[Indeks:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf]]
*[[Indeks:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf]]
==Domssamlinger og Tidsskrifter==
===Juridisk Arkiv (1803-1820)===
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426095 Hathi Trust]
*Nyt Juridisk Arkiv[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426101 Hathi Trust]
===Juridisk tidsskrift (1820-1843)===
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426096 Hathi Trust]
===Højesteretstidende (1857-1958?)===
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010427595 Hathi trust]. Årgang 1857-1895 tilgængelige.
*Også diverse dupliker [https://catalog.hathitrust.org/Record/100629029][https://catalog.hathitrust.org/Record/100658463][https://catalog.hathitrust.org/Record/100347020]
*[[Indeks:Høiesteretstidende 1857.djvu]] [[Høiesteretstidende 1857]]
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010454681 Samling af Høiesteretsdomme: ved hvilke underordnede retters domme i civile sager ere stadfæstede in terminis / udgivne af N.F. Schlegel]
**[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290227 Bind 3] (Høieſteretsaarene 1818-1833)
**[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290219 Bind 2] (Høieſteretsaarene 1834-1845)
**[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290201 Bind 1] (Høieſteretsaarene 1846-1856)
===Sø- og Handelsretstidende (1862-1958)===
[https://catalog.hathitrust.org/Record/010427281 Hathi Trust] Årgang 2-8 (1863-1869).
===Juridisk Ugeskrivt / Nyt Juridisk Ugeskrivt (1839-1875)===
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/100466367 Hathi Trust] (alle undtagen årgang 8 (1846/47))
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425862 Hathi Trust] Årgang 2, 6, 8-15, 19-21
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425863 Hathi Trust] (Nyt Juridisk Ugeskrivt) Årgang 1869-1875
===Tidsskrift for Retsvæsen (1863-1866)===
https://catalog.hathitrust.org/Record/011570047
===Ugeskrift for Retsvæsen (1867-)===
https://catalog.hathitrust.org/Record/010420526 (Tilgængeligt til 1895)
[[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu]]
[[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu]]
<nowiki>
{{hoved|1162|Fogedforretning.|}}
__TOC__
{{h|<small>'''Pag.'''</small>}}
{{dotted TOC page listing| |Deel af denne — navnlig Justiticationsspørgsmaalet — særligt paakjendt, samt Forbudsforretningen kjendt uefterrettelig|29.|hi=0em|entry-width=100%|chapter-width=2em}}
{{dotted TOC page listing| |xxx|xxx.|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}}
{{dotted TOC page listing| |xx1<includeonly> xx2</includeonly>|<includeonly>xx.</includeonly>|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}}
<h3 style="font-weight: normal;">'''Falsk Forklaring,''' see '''[[#Meneed.|Meneed.]]'''</h3>
</nowiki>
===Anklagemyndighedens Vidensbank===
===Miljøretlig Forskningsportal (MRF) (2020-)===
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/
==Betænkninger==
Samtlige nummererede betænkninger er tilgængelige fra det Administrative Bibliotek
==Bøger==
Frederik Stang: Systematisk Fremstilling af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret (1833). https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019121948013 https://www.nb.no/items/ca15723f39bcc9bb9034bfc1b5d2c200
==Lovsamlinger==
===Danske Lov===
*Danske Lov v/ Schyth (1856)
*Danske lov v/ Secher (1878)
*Danske lov v/ Secher (1891) https://catalog.hathitrust.org/Record/008975670 https://archive.org/details/KongChristianDenFemtesDanskeLov1683
*Forarbejderne til Forarbejderne til Kong Kristian V.s danske Lov (1891) https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alma99122603665405763
*Danske lov 2. udg v/ Secher (1911) https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122833402005763
===Departementstidenden (1848-1870)===
*[[:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]]
*[[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]
*[https://catalog.hathitrust.org/Record/011571309 Hathi Trust] Årgangene 2(1849), 4 (1851) og 8 (1855) mangler; 3 (1950) mangler delvist..
===Rigsdagstidende 1848===
[[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]
*[[Bruger:TorbenTT/Udkast1|Inholdsfortegnelse]]
===Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve===
*[https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/schous-underside.html Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, som fra Aar 1670 til 1775 Aars Udgang ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge : forsynet med et alphabetisk Register / ved Jacob Henric Schou]
**[ Deel I ] (2. udg, 1795)
**[https://www.nb.no/items/a76ddabb35c5391579059e4e1ec2d360 Deel II Frederik IV 1699-1730] (2. udg, 1795)
**Deel III Indeholdende Christian VI (1730-1746) ([https://www.nb.no/items/0a3e2c826d3c2a2ba0ffcd848c3ea431 1. udg, 1773]) ([https://www.nb.no/items/10ed19f5805a45e0aa297cd2f6fa72e1 2. udg, 1795])
**Deel IV (2. udg, 1795)
**Deel V (2. udg, 1795)
**Deel VI (2. udg, 1795)
**Deel VII (2. udg, 1795)
**Deel VIII (2. udg, 1795)
**[https://www.nb.no/items/5b87e3233ce89814a11fc5fdfaae7d07 Deel IX Christian VII (1785-88)] (2. udg, 1795)
**Deel X (2. udg, 1795)
**
**[ Deel XI Indeholdende Christian VII's Forordninger (1793-96)] (2. udg, 1795)
https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/
==Ufr indskanninger==
[http://ft.dk/samling/20042/lovforslag/L156/bilag/4/index.htm U.2000.1732H]
==Ordbøger==
[http://www.hist.uib.no/kalkar/ Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) bd. 1-4, København 1881-1907.]
==Test==
{{dotted TOC page listing|1.|Der var en Gang en Mand, som var meget tunghør. Han var kommen op i et Træ uden for sit Hus og skulde have hugget en Gren af. Saa ser han to kjønne unge Karle komme gaaende hen ad Vejen. Nu kunde han ikke lide at lade sig mærke med sin Skade; derfor tænkte han ved sig selv: »Jeg kan jo nok vide, hvad de vil sige. Først vil de spørge mig, hvad det skal være til, jeg her hugger. Saa spørger de sagtens, hvor langt et Stykke Gren jeg vil bruge til det. Saa kommer de nok frem med, at de vilde laane min Baad for at sætte over Vandet og slippe for en lang Omvej. Og naar de ikke kan faa den, saa vil de nok laane mine Heste. Naar de heller ikke kan faa dem, saa vil de nok spørge om, hvor Vejen gaa ind til Staden.«
De to unge Karle kom nu hen til ham. — De havde hørt, at han havde et Par kjønne Døtre, og de havde tænkt at fri til dem. — »Goddag!« sagde de. »Til et Øxeskaft,« sagde Manden. »Gid det sad i din Hals!« sagde de ganske sagte. »Op til denne her Knast,« sagde Manden, og saa viste han paa Grenen. Saa raabte de: »Er jer Kone hjemme?« — »Nej!« sagde Manden, »hun er læk.« — »I har nok to kjønne Døtre,« raabte de. »De er med Føl begge to«, sagde Manden. »Aa, gid du var hængt!« sagde de. »Oppe mellem de to høje Pile,« sagde Manden, og saa huggede han videre. |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}}
{{dotted TOC page listing|1000.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}}
{{dotted TOC page listing|989.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}}
{|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary"
{{#if:| {{!}} style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col0text}}}|}}
{{#if:x| {{!}} style="width:2.5em; max-width:2.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; vertical-align:top; text-align:right;" {{!}} x |}}
|<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:80%; text-align:left; text-indent:-0.0em; margin-left:0.0em;"><div style="display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; background:white; z-index:2;">y</div></div><div style="position:absolute; left:0px; bottom:0px; width:0.0em; height:1.00em; background:white; z-index:1;"></div><div style="position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0;"><div style="display:inline; float:right;">{{Dotted TOC page listing/{{StripWhitespace|1}}|.}}</div></div></div>
|style="text-align:right; vertical-align:bottom; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; width:2.0em;" | z<!--
-->{{#if:| {{!}}{{!}} style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:2.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col4text}}}|}}
|}
<h1>Test h1</h1>
<h2>Test h2</h2>
<h3>Test h3</h3>
<h4>Test h4</h4>
<h5>Test h5</h5>
<b><h6>Test h6</h6></b>
<h7>Test h7</h7>
=fdfd=
[[#Test_h7]]
h50oi4m1yq74oy2832n1zg16dxvvg0z
Side:Danske digtere 1904.djvu/76
104
31614
481304
470797
2026-08-28T12:03:32Z
MGA73
457
/* Validated */
481304
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|aich|Schönaich}} igjen og tar revanche. Også for ham er hendes følelse død, det eneste, der er blit igjen, er et kjærlighedssavn. Tilsidst tar hun af sine beilere den ældste og fornemste, en forhenværende ministerpræsident, grev Urne. Hendes liv vedblir at være tomt. „Hun var ked endog af at ønske —“
Hun ler en ung englænder, der erklærer sig, lige op i ansigtet, og hun blir forbauset, og ikke stort mere, da han hænger sig. Erotisk er hun som uddøet, og det generer hende, at hendes gamle gemal ikke er gammel nok, endnu en mand med mands krav.
Greven har været gift før. Han har en søn, en tyveårs gut, han er blit opdraget i et fransk institut, fjernt fra livet, en blød gut, der ser på alt med store forundrede øine. Denne yngling, der slutter sig til hende i naiv hengivenhed, blir farlig for hende. Lige så ubevidst og ureflekteret som hos en ung pige vågner hos den tilsyneladende forstenede kvinde hendes livs store kjærlighed. Det hænder, at deres øine mødes så længe, at deres læber uvilkårlig også mødes. Hos gutten er alt uklart, endnu efter at Ellen til sin forskrækkelse har opdaget, hvad der foregår i hende. Fremmedes blik begynder at rettes mod dem. Manden begriber også, at der er fare på færde. Så kommer Ellens lange og forfærdelige kamp med den ubetvingelige følelse.
Her har Bang nået høit. Hans skildring af den svære sjælelige og åndelige krise, Ellen gjennemgår, med den ulykkeligste udgang, er en stor kunstnerisk bedrift. Hvor hun elsker, og hvor hun lider! Hun fører et liv i feber. Tilsidst tar hendes nervøsitet overhånd. En uheldig slegtsarv gjør sit. Hun begynder at bedøve sig. Fra<noinclude><references/>
{{c|— 64 —}}</noinclude>
6lxiihuyimdl5nl584fcmyqaoab0odp
Side:Danske digtere 1904.djvu/77
104
31615
481321
71849
2026-08-28T18:34:56Z
MGA73
457
/* Validated */
481321
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}</noinclude>alkohol går hun over til en endnu farligere gift: morfin. Eftersom hendes skjønhed taber sig, kjæmper hun fortvilet med sit eget ansigt. Lægerne kan ikke hjælpe hende. Betegnende skildres der, hvorledes hun opsøger sindsbevægelser, hvorledes hendes voldsomhed ikke mere kjender mål. Hendes morfinhunger er malet med en betagende intensitet. Så kommer endelig det øieblik, da hun taber alt, da hun ved, at Carl helt er tabt for hende.
Hvor vakkert er ikke billedet af hendes sidste møde med Carl. Hun sidder en aften og ser på de fotografier, hun har af ham:
„Hun vilde samle hans billeder sammen og tage dem ned — alle. Hun reiste sig, og hun gik ind i dagligstuen, og hun tog fotografierne ud af albumerne og vendte tilbage med sin skat.
Hun betragtede dem ved lampen — ét for ét — kyssede dem og talte til dem med ømme og kærtegnende ord.
— Nei, sagde hun, nei — du vil ikke savne mig — og du vil aldrig blive ulykkelig, min dreng, som jeg, og der vil aldrig komme den tid, da du foragter mig. Vil du altid huske mig — en gang imellem huske mig — vil du?
— Hun savnede et af billederne, det sidste, der var taget nylig. Det var rigtigt — det sad i hans eget album — oppe i hans stue.
Hun følte en ubetvingelig lyst til at hente det, til straks at eie alle billederne. Hun så på uret. Klokken var et. Han var naturligvis i seng, hun kunde gå ind i hans daglig stue uden at vække ham.
Hun bandt sit hår op, der var faldet ned, og hun tog lysestagen, som stod på kaminen. Sagte sneg hun sig ned og åbnede hans dør.
{{nop}}<noinclude><references/>
{{c|— 65 —}}</noinclude>
gq83m4qa7kht419hxkgz1m51q690ktb
Side:Danske digtere 1904.djvu/78
104
31616
481322
71850
2026-08-28T18:37:01Z
MGA73
457
/* Validated */
481322
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}</noinclude>Ja — stuen var mørk.
Hun holdt lyset op og betragtede værelset længe. Hun så på hans våben, der hang på et silketeppe på væggen, og på hans yndlingsplads bagved den åbne reol. Hun tog bogen, hvori han havde læst, og hun lod den flade hånd glide sagte hen over dens blade.
Hendes billede stod på hans bord.
Hun skælvede ved at høre en støj på gangen, og hun tog albumet, portrættet sad deri. Hun tog det ud, ved siden af albumet lå en stump af en cigaret. Han havde måske glemt den der, da han gik i seng. Hun tog den og gemte den.
i Og med et følte hun en urimelig længsel efter at sé ham — en gang endnu.
Med lyset i hånden gik hun hen over teppet og lyttede ved portiéren i sovekamret. Jo, hans ånde var regelmæssig og dyb, og hun løftede portièren varsomt og trådte ind.
Han havde kastet sig på sengen helt påklædt.
Hun lagde først varsomt et teppe helt om ham. Så løftede hun lyset, skærmede med den anden hånd og betragtede ham.
Hans hoved lå på siden — hans mund smilede —
Hvor hun elskede ham!
Hendes læber bevægede sig til et par sagte ord — — Han rørte sig i søvne og åbnede læberne.
Så rev hun sig løs.
Hun gik hastigt ud, ind gjennem dagligstuen, med hånden for lyset. Hun forskrækkedes ved dørens lyd, da hun åbnede den til gangen, og hun gik ned ad korridoren.
Hun skreg ikke, da hun så Urne, der trådte<noinclude><references/>
{{c|— 66 —}}</noinclude>
e31lcjllskjczt9c6fe6i3kmympcwok
Side:Danske digtere 1904.djvu/79
104
31617
481323
71851
2026-08-28T18:39:51Z
MGA73
457
/* Validated */ -.
481323
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}</noinclude>til side for hende. De standsede et sekund, og de skiltes som to skygger, der gled fra hinanden.“
— Ved bogens slutning sidder Ellen ene på sine fædres gård, synkende dybere og dybere i morfinens døs.
— — Den af Bangs senere bøger, som i sin sjælelige konflikt frembyder størst lighed med „Fædra“ er „Tine“. Også her er det en smertefuld kjærlighed og dens ubetvingelige vækst, der skildres. Rammen er vidt forskjellig, og den kvindelige hovedperson har ingen som helst lighed med Ellen Mågs fornemme skikkelse. Det er en god og sund og kjek bondejente, men også hun går til grunde i den ulige kamp med en større magt. Hun har ingen morfin at ty til, men sterk og taus vandrer hun, da hendes liv er lagt øde, en nat ud til møllegraven og slutter det hele.
I „Tine“ er Bangs evne nået til fuld modenhed. Ved sin faste sluttede form og store sprogkunst står „Tine“ ikke lidet højere end „Fædra“, hvor skildringen ikke sjelden glider ud, og hvor stilen er af ujævn værdi. Det er, når man læser „Tine“, som om alle disse billeder fra skovriderens hjem hint forfærdelige krigsår har faret forbi ens øje en gang for længe siden, og nu atter står lyslevende for ens indre blik. Hvor husker man ikke den morgen, da kampen skal begynde, det forvirrede liv i dæmringen, de mange mennesker, der jager forbi hende i angst travlhed, — og Tines rolige skikkelse i den megen forvirring — og hendes stille hastige afsked med skovrideren. Det er mesterlig malet.
{{nop}}<noinclude><references/>
{{c|— 67 —}}</noinclude>
isscdt2h4orvh8q09iy2oe96jojaq50
Side:Danske digtere 1904.djvu/80
104
31618
481324
71852
2026-08-28T18:42:40Z
MGA73
457
/* Validated */
481324
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}}
{{streg}}</noinclude>Personlig har intet verk af Bang grebet mig så dybt som „Tine“.
„Stuk“ skildrer en bestemt gründerperiode i Kjøbenhavn, en gjæringstid. Forfatteren fremhæver den stilløse og travle nybygning, der finder sted på de forskjelligste områder, det usunde og utrygge hos disse mennesker, der hverken åndelig eller materielt har fast grund under fødderne. Hans dom er udtrykt i de ord, hvormed han karakteriserer en af de typer, han har valgt sig, og hans succes. „Man var begyndt at tale om hans bygninger; og omtalen drev ham videre til nye raffinementer, han søgte hjælp hos arkitekter og dekoratører, byggede og byggede … bevarende, under det altsammen, småmandens kjærlighed til det grelle i kulørerne og uvægerligt byggende alle sine huse — disse huse med deres monumentale belgiske ovne indførte fra Sverige, de imiterede broncekaryatider på trapperne, de forgyldte gelændere og eftergjorte parketgulve — ubekvemme, indskrænkede og snevre, ubevidst bevarende arbeiderens mål, der er vant til små rum, hvor man kan række med hænderne mellem væggene, og til en tung luft.“
Det store statisteri virker i „Stuk“ ofte forstyrrende for billedet. Alle disse mennesker taler i munden på hverandre. Så har man følelsen af, at forfatterens nervøse trang til at forstørre har gjort det hele panorama for vældigt. „Vældigt“ er endog hans nyåbnede kjøbenhavnerteaters indre. Disse nerver fornemmer i det hele taget sterkere end andre. Selv et almindeligt tordenveir afstedkommer hos Bangs mennesker en elektrisk i stemning, en halv-panik, og når man med Bang kjører gjennem Kjøbenhavns gader, blir det næsten<noinclude><references/>
{{c|— 68 —}}</noinclude>
l9vtthvhmzsj6bprtqm85xo73yc3zji
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/8
104
96584
481305
198565
2026-08-28T12:27:53Z
TorbenTT
3431
Mangler lidt krummelure på stregen i midten.
481305
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{c|{{større|KONG|170%}}
{{større|CHRISTIAN DEN FEMTIS|210%}}
{{større|DANSKE LOV|370%}}
VED JUSTITSMINISTERIETS OMSORG,
UNDER DET JURIDISKE FAKULTETS TILSYN
UDGIVET
{{mindre|OG}}
MED KILDEHENVISNINGER FORSYNET
{{mindre|af}}
DR. JUR. {{større|V. A. SECHER.|130%}}
ANDEN UDGAVE.
{{streg|6em}}
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD'S BOGHANDEL.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKJÆR).
1911.}}
{{nop}}<noinclude></noinclude>
8swrmn8525q5c8fnhcrp718jo1r7yba
481306
481305
2026-08-28T12:31:06Z
TorbenTT
3431
481306
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{c|{{større|KONG|170%}}
{{større|CHRISTIAN DEN FEMTIS|210%}}
{{større|DANSKE LOV|370%}}
VED JUSTITSMINISTERIETS OMSORG,<br>
UNDER DET JURIDISKE FAKULTETS TILSYN
UDGIVET
{{mindre|OG}}
MED KILDEHENVISNINGER FORSYNET
{{mindre|AF}}
DR. JUR. {{større|V. A. SECHER.|130%}}
ANDEN UDGAVE.
{{streg|6em}}
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD'S BOGHANDEL.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR).
1911.}}
{{nop}}<noinclude></noinclude>
6vaaftre08tfvg86ro12fusrwe64obi
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/10
104
96585
481326
214892
2026-08-28T22:20:47Z
TorbenTT
3431
481326
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav2|K}}ong Kristian den femtes Danske Lov foreligger
i fire af hinanden uafhængige Redaktioner: tre Haandskrifter
og Udgaven af 1683. Haandskrifterne, der nu
alle findes & Rigsarkivet, ere:
{{sp|1. Gehejmearkivets Haandskrift,}}
skrevet i Folio paa Pergament med forgyldte Initialer
og andre kaligrafiske Prydelser af Arkivskriveren Johannes
Lauerentzen<ref>Dette angiver han selv pas en Glasplade, der findes paa
Rosenborg, og hvorpaa han med forgyldte Bogstaver har
skrevet et Vers til Kong Kristian V. Han underskriver
sig her: Johannes Lauerentzen, som skriver den Danske
Lov til Archivet, desværre uden Datum.</ref>. Snittet er forgyldt, og Bindet
bestaar af tre graverede Sølvplader, af hvilke Rygpladen
bærer Aarstallet: 1687, med to Sølvspænder<ref>Se nærmere: V. A. Secher: Om Teksterne af Kong Kristian
den femtes Danske Lov og Lovens Udgivelse. Kbh.
1878. (Særtryk af Ugeskr. for Retsvæsens 1878 S. 737-66)
S. 798-39.
</ref>, hvorpaa
staar: Pietate et justitia, Kristian V.s Valgsprog. Dette
Haandskrift er udgivet af Schyth Kabh. 1856 12° og
benyttet til Varianter i mine Udgaver af 1878<ref>I en Anmeldelse i »Deutsche Literatur-Zeit.« 1892 Nr. 29
tillegges Schyth denne Udgave af Karl Lehmann, skønt
Schhyth i 1878 for længet var død.
</ref> og
1891; det betegnes nedenfor som A.
{{nop}}<noinclude>{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
35dbg2gpaypqw5qtqwidor50q0jzmyi
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/11
104
97017
481327
214903
2026-08-28T22:31:05Z
TorbenTT
3431
481327
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— IV —}}}}</noinclude>{{sp|2. Danske Kancellis Haandskrift}}
skrevet i Folio paa Papir med sorte Initialer ligeledes
af Joh. Lauerentzen; dog ere Bogstaverne paa Titelbladet
forgyldte. Paa et Blad uden Sammenhæng med de
Blade, paa hvilke Lovbogens Tekst begynder, findes følgende
af Kongen egenhændig skrevne Resolution:
Dene Voriẞ Danske Lov skal saasom den her til
Voriẞs Allernaadigste fornøjelse er forfattet og opsat,
til trykken beforderiß. Kiøbenhaven Slott den 3
Januarij Anno 1682.
{{h|Christian R.{{afstand|3em}}}}
Haandskriftets Indbinding er Læder uden Rygtitel,
og Snittet er farvet. Haandskriftet er benyttet af
Schyth til Udgaven of 1856 og af mig til Varianter i
Udgaven af 1878<ref>Se nærmere »Ugeskr. for Retsvæsen« a. St. S. 739-40.</ref>; det betegnes nedenfor som K.
{{sp|3. Det kongelige Biblioteks
Haandskrift,}} forhen Thotiske Samling Fol. Nr. 1184, skrevet
i Folio paa Papir uden særlig Udpyntning af en ukendt
Skriver. Indbindingen er Læder med Rygtitel: C5.
Danske Lov, og Snittet er forgyldt. Haandskriftet er
for første Gang blevet benyttet til Varianter i Udgaven
of 1878. Nuancerne i Blekkets Farve i Bogens forskellige
Dele (stærk i 1. Bog, svagere henimod 6. Bog, der
har samme Farvenuance som Forordet), viser, at Forordet
er skrevet til sidst samtidig med 6. Bog, hvoraf
man formentlig kan slutte, at Forordet ikke var færdigt,
da Skriveren begyndte paa Lovbogens første Bog, hvis
første Læg heller ikke saaledes som i Haandskriftet K
delvis er beskrevet med Forordet. Heraf synes atter at<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
1g4k14b8eawdsgqtfy6b9ufwa6sio22
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/12
104
97018
481328
214914
2026-08-29T05:33:01Z
TorbenTT
3431
481328
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||V|}}</noinclude>kunne sluttes, at dette Haandskrift, der nedenfor betegnes
som T, er skrevet før A og K<ref>Se nærmere a. St. S. 740 og 755.</ref>.
Foran i alle tre Haandskrifter findes en udateret
Tilskrift<ref>Trykt a. St. S. 738 og foran i Schyths udgave af A.</ref> til Kongen, underskrevet af Medlemmerne af
den ved kgl. Missive 1681 16. April udnævnte sidste
Revisionskommission nemlig: Mikael Vibe, Rasmus Vinding,
Kaspar Schøller og Peder Scavenius. Samme Tilskrift
findes desuden bag i Haandskrift T, men her kun
underskrevet af M. Vibe, en Omstændighed, som ligeledes
taler for, at T er ældre end A og B, idet man formentlig
endnu ikke var paa det rene med, om hin Tilskrift
skulde anbringes for eller bag i Haandskriftet<ref>A. St. S. 755.</ref>. I intet
af Haandskrifterne er Forordet underskrevet af Kongen.
Af den saaledes givne Beskrivelse af Haandskrifterne
fremgaar, at intet af dem særlig fremtræder
som Originaludfærdigelse; den K vedhæftede kongelige
Resolution har ikke Hensyn til Haandskriftet K, men til
en nu tabt Tekst, som i enkelte Henseender har afveget
fra A, K og T. Disse indeholde nemlig alle Bestemmelsen
i 5. 3. 21. Denne Artikel findes lige saa lidt som i del
Hele 5. 3. 19-27 & de bevarede Udkast til Lovbogen, der
stadig have den Bestemmelse, at ingen Borger, Bonde.
eller andre, som ikke af Kongen privilegerede ere, maa
købe noget frit Jordegods. Kilden til Teksten i 5. 3. 21
er vel til Dels Frdg. 1682 28. Jan. § 3, men denne
forandredes i et væsentligt Punkt ved Frdg. 1682 16.
Decbr. § 1<ref>I de 200 Tdr. Hartkorn maa Hovedgaardens Takst ikke
være iberegnet, saaledes som Frdg. 28. Jan. bestemmer.</ref>, og Forandringen genfindes i Danske Lov<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
traav3lzl854nwjvx0q7s01n4l3zaca
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/13
104
97019
481330
214925
2026-08-29T07:47:14Z
TorbenTT
3431
481330
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VI —}}}}</noinclude>5. 9. 21<ref>Her settes: uberegnet.</ref>. Denne Artikel kan altsaa i sin nuværende
Skikkelse ikke have foreligget den kgl. Resol. 1682 3.
Jan., selv om man antager, at Frdg. 1682 28. Jan. § 3
er taget fra det denne Dag færdige Haandskrift.
Dernæst have alle Haandskrifterne Kapitlet 3. 12 om
Selvejere, som næppe før i sidste Øjeblik, maaske under
Sætningen af Lovbogen, har faaet sin endelige Redaktion.
I Rentekammerets Forhandlingsprotokol staar nemlig
under 1688 8. Jan.: At erindre omb selfeyere udi dend
nye low at indføre<ref>Ekstraktprotokol over hvis i Rentekammeret er ekspederet.</ref>, og hermed sigtes vistnok til
Slutningen af 3. 12. 3 fra: Findis der ingen o. s. v., der ikke
forekommer i de bevarede Udkast. Fremdeles er der
en Mulighed for, at Frdg. 1688 13. Marts Kap. III.
§ 3 har ydet Tilføjelser til Danske Lov 2. 5. 4,
se ndfr. S. XIX. Hertil kommer endelig, at Navnet
»Danske Lov«, som alle Haandskrifterne have
paa deres Titelblade, endnu 1688 16. Maj synes
ukendt, i det Lovbogen den Dag, ligesom f. Eks. 1682
28. Novbr., i Danske Kancellis Bøger kaldes »den ny
Lov«, medens den s. A. 6. Avgust hedder »den danske
Lov«<ref>Se Citater i »Ugeskr. f. Retsvæs.« 1878 S. 756 Anm. af »Cancellicollegii Protocoll« Nr. 8 Bl. 321, Nr. 9 Bl. 31 og 120.</ref>. Først ved Aab. Brev 1688 23. Juni gaves ogsaa
Bestemmelse om Lovbogens Ikrafttræden<ref>Se »Ugeskr. f. Retsvæsen.« 1878 S. 759.</ref>, og Lovbogens
Datum har kun den Betydning, at den er Kong
Kristian V.s Fødselsdag. Man kan herefter med Sikkerhed
paastaa, at intet of Haandskrifterne A, K, T har foreligget
før i det tidligste i Vaaren (sidst i Maj) 1683,
og at det ældste af dem sikkert er T. Intet af dem fremtræder
med en officiel Karakter, som heller ikke kan<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
dodn1mlz9j2obbl0e4h1o8lexwd0fxs
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/14
104
97020
481331
214936
2026-08-29T08:37:47Z
TorbenTT
3431
481331
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VII —}}}}</noinclude>hævdes A eller K paa Grund af deres mere eller mindre
nitide Udstyrelse<ref>A. St. S. 19-25.</ref>, og der foreligger derfor ingen
fyldestgørende Grund til særlig, saaledes som Schyth har
gjort, at lægge Vægt paa, at Udgivelsen af Danske Lov
bliver enstydig med Udgivelsen af Haandskriftet A.
Som fjerde Redaktion af Danske Lov er endelig
at nævne:
{{sp|4. Den første Udgave af Loven,}} Prentet
i Kiøbenhavn af Joachim Schmedtgen, Aar 1683, i
Kvartformat, udgivet of Kaspar Schøller med 30 Aars
Privilegium af 1681 20. Decbr. Mellem de forskellige
Eksemplarer af Udgaven findes en Del blandt Varianterne
i det folgende anforte Afvigelser, men disse ere
ikke nok til at bevise, at der skulde findes flere Optryk
med Aarstallet 1683. Der findes nemlig paa samme Sted
aldrig mere end to Lasemaader, og Arkene med disse
findes blandede i de forskellige Eksemplarer<ref>Se Tavlen a. St. S. 742-4.</ref>. Dernæst
findes de samme Trykfejl ons i alle eftersete Eksemplarer,
og disse have desuden alle omtrykte Blade paa samme
Steder<ref>Blad 13-14, 17-18, 59-60, 125-26, 147-48, 165-66, 191-92,
247-48, 509-10, 517-18, 597-98, 599-600, 709-10, 717-18 og
i Registret Blad Tttttt iiij.</ref>, ligesom de ogsaa S. 82 8. Lin. f. o. og S. 129
Lin. 1 f. o. oprindelig havde henholdsvis: paaskrev- og:
ler, men have faaet de manglende Bogstaver: ne og: el
trykt til henholdsvis bagefter eller foran med løse Typer.
Denne Udgave blev optrykt 1750 i Oktavformat, 1753 i
Oktav- og Duodesformat, c. 1792 (Oplaget brændte 1795,
hvorfor Formatet er ukendt), 1797, c. 1840 med samme
Titelblad som Udgaven of 1797<ref>Disse forskellige Udgaver ere nærmere beskrevne i »Ugeskr. f. Retsvæs.« 1878 S. 741-53.</ref>, 1878 og endelig 1891<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
9m1jr6jir9vqayff2l2sxwu5jkl6ons
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/15
104
97021
481332
214947
2026-08-29T08:42:39Z
TorbenTT
3431
481332
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VIII —}}}}</noinclude>hver Gang i Duodesformat og sideret med
Originaludgaven.
{{streg|7em}}
Det kan altsaa ikke om noget af Haandskrifterne
A, K eller T godtgøres, at det særlig indeholder en af
Kongen underskrevet eller paa anden Maade bifaldet
Lovtekst. Ikke heller er der tilstrækkelig Hjemmel for
den Antagelse, at den i Udgaven af 1688 foreliggende
Tekst, i hvilken Kongens Underskrift lige saa lidt som
i Haandskrifterne findes under Forordet, enten før
Trykningen eller som trykt har faaet direkte kongelig
Sanktion. Men idet dette Aftryk af Loven, hvortil det
aabne Brev af 1683 23. Juni om Lovens Ikrafttræden
henviser, er til Veje bragt ved officiel Foranstaltning og
omsendt til Tinge, forat der skulde dømmes efter det,
maa bemeldte Aftryk — ligesom de i sin Tid of Kancelliet,
Kollegierne og de senere Ministerier foranstaltede
til Tinglæsning omsendte Kvarttryk af udkomne
Love — betragtes som Lovens {{sp|officielle}} Tekst, om
det end ikke kan anses for den originale Tekst. Udgaven
of 1683 har saaledes formentlig en særlig officiel Korakter,
hvortil der ikke hidtil har kunnet oplyses noget
tilsvarende for Haandskrifternes Vedkommende. I Henhold
til denne Betragtning har Justitsministeriet
bestemt, at Kvartudgaven af 1683 skal lægges til Grund
for Udgaverne af 1878, 1891 og den her foreliggende.
Af principielle Grunde, støttede paa Kvartudgavens
officielle Karakter, og fordi denne ikke afviger saa betydelig
fra den korrektere Lovtekst, der vilde kunne opnaas
ved en egentlig kritisk Revision, at Udbyttet af en
saadan vilde komme til at svare til det Arbejde og de
Pengeudgifter, den formentlig vilde kræve, har Ministeriet
ikke villet forsøge paa at til Veje bringe en<noinclude></noinclude>
mpas1vrt8xlsbwn2ppiidr7dtk3k9to
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/16
104
97022
481333
214958
2026-08-29T08:55:43Z
TorbenTT
3431
481333
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— IX —}}}}</noinclude>egentlig kritisk Udgave<ref>Se Rigsdagstidende 1877-78 Tillæg B S. 433-38.</ref>, men har ligesom for den
tidligere Udgave af 1891 fastsat følgende Regler for
Besørgelsen af nærværende Udgave:
1. Udgaven fra 1683 optrykkes, dog saaledes at
aabenbare Trykfejl rettes i Teksten, hvorom der hver
Gang meddeles Underretning i en Anmærkning.
Sagregistret medtages ikke.
For at have en Norm at følge, naar Afgørelsen
skulde træffes mellem de forskellige Læsemaader,
der kunne paafindes i Eksemplarer af Udgaven af
1683 (se ovfr. S. VII), besluttedes det at lægge til
Grund for Udgivelsen det i rødt Fløjl indbundne,
med forgyldt Sølvbeslag prydede Eksemplar of
Danske Lov, som Kaspar Schøller, Lovens første
Udgiver, i sin Tid gav til Københavns Magistrat<ref>Se »Fortegnelse over de udi Københavns Raadstues Arkiv
bevarede gamle og vigtige Dokumenter«, Kbh. 1786 S.
161: »Dette Eksemplar er forceret af Kancelliraad Kaspar
Schøller Aar 1683, hvis Vaaben og findes derpaa paa
Siderne af Bindet paa 2de sølvforgyldte Plader udstukken.«
</ref>,
og kun at fravige det, hvor det har Trykfejl.
Dette er i Anmærkningerne betegnet med U’, alle
andre Eksemplarer med U”, medens U angiver, at
paa paagaldende Sted ere alle de undersøgte
Eksemplarer af Kvartudgaven overensstemmende.
Nogle Afvigelser mellem disse, som rimeligvist
skyldes en Forskydning af Satsen under
Trykningen, ere ikke medtagne i Anmærkningerne. De
maa søges paa den ovenfor S. VII nævnte Tavle.
2. I Anmærkninger under Teksten paa vedkommende
Side meddeles alle Varianter af Haandskrifterne,
som kunne medføre en virkelig Lydforskel, og det<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
k2p6kutxb9u3kudaha38nr44x0eakpf
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/17
104
97023
481334
214969
2026-08-29T09:42:43Z
TorbenTT
3431
481334
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{større|— X —}}}}</noinclude>anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med
Norske Lov (N.), og det saakaldte »sidste
Projekt« (P)<ref>Thottske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet.
Det antoges tidligere, men med Urette, for et
tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding.</ref>, eller, hvor dette har Huller, med det
saakaldte »første Projekt« (V)<ref>I Rigsarkivet.</ref>, for saa vidt vedkommende
Artikel maatte findes i disse Tekster<ref></ref>.
Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage
i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i
Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke.
Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths
Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh.
1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes
Leesemande efterset overalt, hvor der fandtes
Afvigelser mellem de fire Tekster.
3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse
anføres kun de, som kunne medføre en Forandring
i vedkommende Sætnings Indhold.
4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og
trykkes med latinske Bogstaver.
At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret
med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil
efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi
Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli
og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende
Arkivregistraturer I, i Meddelelser fra det kgl.
Geheimearkiv 1883-85) S. 201 flg.; Secher og Støckel:
Forarbejderne til Kong Kristian Vs Danske Lov II Kbh.
1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det
sidste Projekte til Danske Lov (Tidsskr. for Retscidensk.
1896 S. 378-98).<noinclude></noinclude>
hzrce31i4vur2qliwyze5ttsc3nzhl2
481335
481334
2026-08-29T09:49:52Z
TorbenTT
3431
481335
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— X —}}}}</noinclude>anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med
Norske Lov (N.), og det saakaldte »sidste
Projekt« (P)<ref>Thottske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet.
Det antoges tidligere, men med Urette, for et
tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding.</ref>, eller, hvor dette har Huller, med det
saakaldte »første Projekt« (V)<ref>I Rigsarkivet.</ref>, for saa vidt vedkommende
Artikel maatte findes i disse Tekster<ref>Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli
og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende
Arkivregistraturer I, i Meddelelser fra det kgl.
Geheimearkiv 1883-85) S. 201 flg.; Secher og Støckel:
Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov II Kbh.
1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det
sidste Projekt« til Danske Lov (Tidsskr. for Retsvidensk.
1896 S. 378-98).</ref>.
Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage
i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i
Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke.
Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths
Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh.
1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes
Læsemaade efterset overalt, hvor der fandtes
Afvigelser mellem de fire Tekster.
3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse
anføres kun de, som kunne medføre en Forandring
i vedkommende Sætnings Indhold.
4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og
trykkes med latinske Bogstaver.
At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret
med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil
efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
pj76ykqdi7vcqu4xaqp3e0gwvthhj7r
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/563
104
97568
481311
199560
2026-08-28T13:56:20Z
TorbenTT
3431
481311
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{c|{{større|Register|175%}}
{{mindre|Over}}
{{sp|{{større|Lovens Bøger|190%}}}}
{{mindre|Og hver Bogs Capitler.}}
{{større|Lovens Bøger ere VI.|125%}}
'''1. Bog'''
'''Om Retten og Rettens Personer.'''
{{mindre|Holder XXVI. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing| | I. Cap: [[Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er.]]|1.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | II. Cap: [[Om Værneting]]|8.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | III. Cap: [[Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis]]|22.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | IV. Cap: [[Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser]]|29.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | V. Cap: [[Om Dommere ]]|47.|hi=3em}}<noinclude>{{h|VI. Cap:}}</noinclude>
n9vaznyk1fs3aabfvdkdovl1r5qac0q
481317
481311
2026-08-28T14:57:53Z
TorbenTT
3431
481317
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{c|{{større|Register|175%}}
{{mindre|Over}}
{{sp|{{større|Lovens Bøger|190%}}}}
{{mindre|Og hver Bogs Capitler.}}
{{større|Lovens Bøger ere VI.|125%}}
{{større|'''I. Bog'''}}
{{større|'''Om Retten og Rettens Personer.'''}}
{{mindre|Holder XXVI. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing| | I. Cap: [[Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er.]]|1.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | II. Cap: [[Om Værneting]]|8.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | III. Cap: [[Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis]]|22.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | IV. Cap: [[Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser]]|29.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | V. Cap: [[Om Dommere ]]|47.|hi=3em}}<noinclude>{{h|VI. Cap:}}</noinclude>
fwhn2nx3ea8xwr4z0owvmrb4mu1jntu
481318
481317
2026-08-28T14:58:25Z
TorbenTT
3431
481318
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{c|{{større|Register|175%}}
{{mindre|Over}}
{{sp|{{større|Lovens Bøger|190%}}}}
{{mindre|Og hver Bogs Capitler.}}
{{større|Lovens Bøger ere VI.|125%}}
{{større|'''I. Bog'''}}
{{større|'''Om Retten og Rettens Personer.'''}}
Holder XXVI. Capitler.}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing| | I. Cap: [[Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er.]]|1.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | II. Cap: [[Om Værneting]]|8.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | III. Cap: [[Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis]]|22.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | IV. Cap: [[Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser]]|29.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | V. Cap: [[Om Dommere ]]|47.|hi=3em}}<noinclude>{{h|VI. Cap:}}</noinclude>
tvin5e547ndrm620cdctazor8krfvtr
481319
481318
2026-08-28T14:59:20Z
TorbenTT
3431
481319
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{nop}}
{{c|{{større|Register|175%}}
{{mindre|Over}}
{{sp|{{større|Lovens Bøger|190%}}}}
{{mindre|Og hver Bogs Capitler.}}
{{større|Lovens Bøger ere VI.|125%}}
{{større|'''I. Bog'''}}
{{større|'''Om Retten og Rettens Personer.'''}}
Holder XXVI. Capitler.}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing| | I. Cap: [[Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er.]]|1.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | II. Cap: [[Om Værneting]]|8.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | III. Cap: [[Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis]]|22.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | IV. Cap: [[Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser]]|29.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| | V. Cap: [[Om Dommere ]]|47.|hi=3em}}<noinclude>{{h|VI. Cap:}}</noinclude>
2rjngnqfz7ltiv9v30t8mrvc3zrt73i
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/564
104
97569
481312
199561
2026-08-28T14:42:35Z
TorbenTT
3431
481312
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|1016}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing|| ||hi=3em}}</noinclude>{{dotted TOC page listing| |VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret|63.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VII. Cap: Om Tinghørere|76.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten|79.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre|87.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal|95.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Hiemmel|97.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten|99.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne.|103.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed|115.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om egen Bekiendelse|118.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Sandemænd.|119.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Granskninger|127.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII. Cap: Om Reebsmænd|128.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om baand og fængsel|132.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om pinlig Forhør|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Arrest og Beslag|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Maning|144.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIII. Cap: Om Borgen og Forløfter|146.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige|153.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og
Skriverløn|187.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXVI. Cap: Om Supplicationer|200.|hi=3em}}
{{c|
'''II. Bog'''
'''Om Religionen og Geistligheden.'''
{{mindre|Har XXIII. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Religionen|204.|hi=3em}}<noinclude>{{h|II. Cap:}}
{{h|{{mindre|22*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude>
qddchp3zs13tp1w0ereek0wsi236dcd
481313
481312
2026-08-28T14:43:01Z
TorbenTT
3431
481313
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||Register.|1016}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing| |VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret|63.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VII. Cap: Om Tinghørere|76.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten|79.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre|87.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal|95.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Hiemmel|97.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten|99.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne.|103.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed|115.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om egen Bekiendelse|118.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Sandemænd.|119.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Granskninger|127.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII. Cap: Om Reebsmænd|128.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om baand og fængsel|132.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om pinlig Forhør|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Arrest og Beslag|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Maning|144.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIII. Cap: Om Borgen og Forløfter|146.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige|153.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og
Skriverløn|187.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXVI. Cap: Om Supplicationer|200.|hi=3em}}
{{c|
'''II. Bog'''
'''Om Religionen og Geistligheden.'''
{{mindre|Har XXIII. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Religionen|204.|hi=3em}}<noinclude>{{h|II. Cap:}}
{{h|{{mindre|22*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude>
amv21d6459rh0xcivl25cn2bcsd4i3y
481314
481313
2026-08-28T14:44:15Z
TorbenTT
3431
481314
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||{{mindre|Register.}}|1016}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing| |VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret|63.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VII. Cap: Om Tinghørere|76.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten|79.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre|87.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal|95.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Hiemmel|97.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten|99.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne.|103.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed|115.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om egen Bekiendelse|118.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Sandemænd.|119.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Granskninger|127.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII. Cap: Om Reebsmænd|128.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om baand og fængsel|132.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om pinlig Forhør|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Arrest og Beslag|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Maning|144.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIII. Cap: Om Borgen og Forløfter|146.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige|153.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og
Skriverløn|187.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXVI. Cap: Om Supplicationer|200.|hi=3em}}
{{c|
'''II. Bog'''
'''Om Religionen og Geistligheden.'''
{{mindre|Har XXIII. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Religionen|204.|hi=3em}}<noinclude>{{h|II. Cap:}}
{{h|{{mindre|22*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude>
h3wvpbeyyz96ckhd1bz928bg739uyya
481316
481314
2026-08-28T14:56:26Z
TorbenTT
3431
481316
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||{{mindre|Register.}}|1016}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing| |VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret|63.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VII. Cap: Om Tinghørere|76.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten|79.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre|87.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal|95.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Hiemmel|97.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten|99.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne.|103.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed|115.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om egen Bekiendelse|118.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Sandemænd.|119.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Granskninger|127.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII. Cap: Om Reebsmænd|128.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om baand og fængsel|132.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om pinlig Forhør|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Arrest og Beslag|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Maning|144.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIII. Cap: Om Borgen og Forløfter|146.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige|153.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og
Skriverløn|187.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXVI. Cap: Om Supplicationer|200.|hi=3em}}
{{c|
'''II. Bog'''
'''Om Religionen og Geistligheden.'''
{{mindre|Har XXIII. Capitler.}}}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Religionen|204.|hi=3em}}<noinclude>{{h|II. Cap:}}
{{h|{{mindre|22*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude>
aly0rotypjiwpawo7mkum4z47tq6189
481320
481316
2026-08-28T15:07:15Z
TorbenTT
3431
481320
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||{{mindre|Register.}}|1016}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing| |VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret|63.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VII. Cap: Om Tinghørere|76.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing| |VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten|79.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre|87.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal|95.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Hiemmel|97.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten|99.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne.|103.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed|115.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om egen Bekiendelse|118.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Sandemænd.|119.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Granskninger|127.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII. Cap: Om Reebsmænd|128.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om baand og fængsel|132.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om pinlig Forhør|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Arrest og Beslag|136.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Maning|144.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIII. Cap: Om Borgen og Forløfter|146.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige|153.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og
Skriverløn|187.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXVI. Cap: Om Supplicationer|200.|hi=3em}}
{{c|{{større|'''II. Bog'''}}
{{større|'''Om Religionen og Geistligheden.'''}}
Har XXIII. Capitler.}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Religionen|204.|hi=3em}}<noinclude>{{h|II. Cap:}}
{{h|{{mindre|22*{{afstand|4em}}}}}}</noinclude>
lq0aemv97dr75fanhfa122k5kpm6bes
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/565
104
97570
481315
215400
2026-08-28T14:55:12Z
TorbenTT
3431
481315
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />
{{hoved|1017|{{mindre|Register.}}|}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing||II. Cap: Hvo der maa Prædike og til Præste-
Embedet kaldis og indviis|205.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||III Cap: Hvorledis Præster skal kaldis.|209.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IV. Cap: Om Præsternis Embede med Tienisten
i Kirken og Prædiken|217.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||V. Cap: Om Præsternis Embede med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal|228.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VI. Cap: Om Præsternis Embede med Ungdommens Undervisning|243.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VII. Cap: Om Præsters Embede med Husbesøgelse, Omsorg for de Fattige, Sygis og Misdæderis Besøgelse|246.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VIII. Cap: Om Præsters Embede med Egtefolk,
Jordemodere og Barselqvinder|250.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Om Præsternis og deris Medhielperis Embede, og Kirkens Myndighed imod de Ubodfærdige|255.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Præsters Embede med Lig|282.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Præsters Liv og Levnet, Forseelser
og Boder|284.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Præsters Boeliger og Indkomster|294.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIII. Cap: Om Præste-Enkers og Arvingers
Vederlag, som kaldis Naadens Aar|303.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XIV. Cap: Om Capellaner, eller Præsternis
Medtienere|311.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XV. Cap: Om Dægne og Substituter|317.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVI. Cap: Om Provster|324.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVII. Cap: Om Superintendenterne, som ere de
rette Bisper i Kirkerne|330.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XVIII Cap: Om Skolerne|345.|hi=3em}}<noinclude>{{h|XIX. Cap:}}</noinclude>
oz6cedxyru3v2okpgxyvqk1oedp4sqw
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/566
104
97571
481325
199564
2026-08-28T20:31:35Z
TorbenTT
3431
481325
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||{{mindre|Register.}}|1018}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om Hospitaler og Fattige|354.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om Professoribus|361.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Boger og Almanaker|366.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter, Bygning|371.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Tiende|412.|hi=3em}}
{{c|{{større|'''III. Bog'''}}
{{større|'''Om Verdslig- og Huus-Stand.'''}}
Holder XX. Capitler.}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Kongens Befalningsmænd og andre
Betiente|419.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||II. Cap: Om Priviligerede Personer|426.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||III. Cap: Om Borgere i Kiøbstæderne|428.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IV. Cap: Om Øvrighed og andre Betiente i Kiøbstæderne.|430.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||V. Cap: Om Kæmnere|437.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VI. Cap: Om Taxereborgere|439.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VII. Cap: Om Lav og Haandverker|443.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VIII. Cap: Om omløbende Kræmmere|445.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Om Markeder|446.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Maal og Vægt|448.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Vognmænd og Færgemand|450.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Selvejer Bønder|456.|hi=3em}}<noinclude>{{h|XIII. Cap:}}</noinclude>
8ahl5po3wi3z9mir93tgg7fccrex9dx
481329
481325
2026-08-29T07:12:06Z
TorbenTT
3431
481329
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||{{mindre|Register.}}|1018}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}</noinclude>{{dotted TOC page listing||XIX. Cap: Om Hospitaler og Fattige|354.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XX. Cap: Om Professoribus|361.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXI. Cap: Om Boger og Almanaker|366.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter, Bygning|371.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XXII. Cap: Om Tiende|412.|hi=3em}}
{{c|{{større|'''III. Bog'''}}
{{større|'''Om Verdslig- og Huus-Stand.'''}}
Holder XX. Capitler.}}
{{h|{{mindre|pag.}}}}
{{dotted TOC page listing||I. Cap: Om Kongens Befalningsmænd og andre
Betiente|419.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||II. Cap: Om Priviligerede Personer|426.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||III. Cap: Om Borgere i Kiøbstæderne|428.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IV. Cap: Om Øvrighed og andre Betiente i Kiøbstæderne.|430.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||V. Cap: Om Kæmnere|437.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VI. Cap: Om Taxereborgere|439.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VII. Cap: Om Lav og Haandverker|443.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||VIII. Cap: Om omløbende Kræmmere|445.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||IX. Cap: Om Markeder|446.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||X. Cap: Om Maal og Vægt|448.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XI. Cap: Om Vognmænd og Færgemænd|450.|hi=3em}}
{{dotted TOC page listing||XII. Cap: Om Selvejer Bønder|456.|hi=3em}}<noinclude>{{h|XIII. Cap:}}</noinclude>
5ih25br7dp5ro9a4eovwmpm8jr1kqgj
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/570
104
97575
481308
199569
2026-08-28T13:01:31Z
TorbenTT
3431
481308
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{nop}}
{{c|{{større|Kilderegister.|230%}}}}
{{nop}}<noinclude></noinclude>
ijrmbqldpn7u561swn4erg37i0n5prb
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/9
104
125285
481303
2026-08-28T12:02:55Z
TorbenTT
3431
/* Uden tekst */
481303
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude>
42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra
Side:Fyrsten (1876).djvu/106
104
125286
481307
2026-08-28T12:42:03Z
Johshh
9757
/* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "For endvidere at kunne føde Folket uden Tab for Staten, have de offentligt Arbejde til det for at Aar i de Haandværk, der ere denne Bys Hovedindtægtskilde, og af hvis Drift Almuen lever. Ogsaa Krigshaandværket er meget anset hos dem, og ved forskjellige Indretninger holdes det i god Orden. -- En Fyrste, der har en befæstet Stad og ikke er forhadt, kan derfor ikke angribes, og er der alligevel En, der angriber ham, vil kan komme til at drage bort i...
481307
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|52}}</noinclude>For endvidere at kunne føde Folket uden Tab for Staten, have de offentligt Arbejde til det for at Aar i de Haandværk, der ere denne Bys Hovedindtægtskilde, og af hvis Drift Almuen lever. Ogsaa Krigshaandværket er meget anset hos dem, og ved forskjellige Indretninger holdes det i god Orden. -- En Fyrste, der har en befæstet Stad og ikke er forhadt, kan derfor ikke angribes, og er der alligevel En, der angriber ham, vil kan komme til at drage bort igjen med Skam; thi Verdens Gang er saa foranderlig, at det næste er umuligt, at En med en Hær i et helt Aar skulde kunne staa ørkesløs ligeoverfor ham. Og hvis En vilde sige, at naar Folket har sine Ejendomme udenfor og ser dem gaa op i Flammer, vil det ikke finde sig deri, og at under den lange Belejring vil Egenkjærligheden tilsidst fjerne det fra Fyrsten, saa svarer jeg herpaa, at en kraftig og modig Fyrste altid vil overkomme slige Vanskeligheder, idet han snart giver Undersaatterne Haab om, at Ondet ikke vil vare saa længe, snart behændigt sikrer sig mod dem, der synes at blive ham for højrøstede. Desuden vil Fjenden ordentligvis brænde og hærge Landet allerede ved sin Ankomst, paa en Tid, da Folkestemningen endnu er modig og beredt til Forsvar, saa at Fyrsten saa meget mindre behøver at bekymre sig herom; og efter nogle Dages Forløb, naar Stemningen er bleven afkølet, er Skaden allerede sket, Ondet tilføjet, og der er ikke mere Hjælp derimod;<noinclude><references/></noinclude>
rafzpg0739lag4uj9zntgf8ejzdc6vz
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/571
104
125287
481309
2026-08-28T13:01:57Z
TorbenTT
3431
/* Uden tekst */
481309
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="0" user="TorbenTT" /></noinclude><noinclude></noinclude>
42q5c7fyy3h2og3t29qh8edylk6wwra