Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 102 11482 481343 80609 2026-08-30T18:38:08Z Johshh 9757 481343 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Charles John Huffam Dickens |Datoer=(1812–1870) |GemUnder=Dickens, Charles |Wikipedia=Charles Dickens |Wikiquote=Charles Dickens |Wikicommons=Category:Charles Dickens |Biografi=Charles Dickens var den mest populære, engelske romanforfatter fra den Victorianske periode, og han er stadig populær idag og kendt for nogle af engelsk litteratur mest ikoniske karakterer. |TOC= |Billede=Dickens Gurney head.jpg }} * ''[[Et Juleqvad i Prosa]]''[https://da.wikisource.org/wiki/Indeks:Et_Juleqvad_i_Prosa,_eller_en_Sp%C3%B6gelshistorie_om_Julen.pdf Et Juleqvad i Prosa] * ''Nicholas Nickleby'' [https://babel.hathitrust.org/cgi/pt?id=nyp.33433112071893&seq=9 HathiTrust] *[[Oliver Twist]] (1837–1839, i Vilhelm Møllers oversættelse fra 1898) 6rs836sgdxha9gge6pzud3kt7ndjycn 2 23437 481344 481310 2026-08-30T20:36:35Z TorbenTT 3431 /* Betænkninger */ 481344 wikitext text/x-wiki <nowiki>{{streg|6em|align=left}}</nowiki> <nowiki><references/></nowiki> <nowiki>{{hoved|{{afstand|2em}}<small>Holck: Statsforfatnings-Ret. I.</small>||3{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki>{{hoved|||3*{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki><div style="float: right; display: block;">{{sp|Udg. Anm.}}</div></nowiki> ◻ ↄ: „“ — <nowiki><span id="" style="font-style: italic;"></span></nowiki> ==Oprettede Tekster== ===Love=== *[[Blokadecirkulæret]] *[[Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck]] *[[Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.]] *[[Kommunistloven]] *[[Lov Nr. 294 af 30. Septbr. om Nedsætt. af en Rigsdagskommission ang. de vestindiske Øer.]] *[[Politiskiltcirkulæret]] ====Grundloven==== *[[Kongeloven og dens Forhistorie]] *[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848) *[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]] *[[Dansk-Islandsk Forbundslov]] *[[Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 76 af 19de Februar 1918 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] *[[Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.]] *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] ===Domme=== *[[Hjortefarmersagen: Vestre Landsrets dom af 1. august 1994]] *[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]] *[[:Kategori:Islands Højesterets danske domssamling]] ====Rigsretten==== *[[:Kategori:Rigsretssager]] *1ste https://domsdatabasen.dk/#/sag/117/136 [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf]] *[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] [https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 håndskreven dom] [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] *[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/114/133 *4de https://domsdatabasen.dk/#/sag/113/132 *5te: https://domsdatabasen.dk/#/sag/112/131 [[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] [[:File:Rigsretsdom af 22. juni 1995 (Original).pdf]] *6te: Støjberg https://domsdatabasen.dk/#/sag/129/149 https://rigsretten.dk/media/w2xcpcsz/rigsretssag-nr-6.pdf ====Forfatningsret==== *[[Spærreregelsagen]] ‎[[Indeks:Spærrergelsagen - Utr. Ø.L.D. 20. december 1972 i sag I 40-1971.pdf]] *[[Skibstekniker Holger T. Willemoes Aggergren mod Dronning Margrethe og statsminister Anker Jørgensen: Østre Landsrets dom af 4. december 1972]] *[[Kranførersagen]] *[[Tvindsagen (1999)]] *[[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]] *[[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] *[[Højesterets dom af 12. august 1996 i Maastrichtsagen (fomaliteten)]] *[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] [[Indeks:Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter.pdf]] *[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] [[Indeks:Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet.pdf ]] *[[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet: Højesterets dom af 17. august 2004]] *[[Svineplakat-sagen]] *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] *[[Gensidig forsørgerpligt: Retten i Helsingørs dom af 9. januar 2017]] *[[Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence)]] *[[Kulørte Klat: Østre Landsrets dom af 6. juni 1986]] (byrettens dom savnes.) *[[Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet: Højesterets dom af 22. december 1999]] *[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]] *[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]] *[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]] ===Artikler=== *[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]] *[[Om Hjemsendelse]] *Thomas Christopher Bruun: [[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] (1813) *Henning Matzen: [[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] (1873) *Henning Matzen: [[Til Gjensvar]] (1874) ===Bøger=== *[[Indeks:Julius Severin Vilhelm Lassen - Haandbog i obligationsretten.djvu]] *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforfatningsret]] (1869) *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforvaltningsret]] (1870) *Emma Gad: [[Takt og Tone]] (1918) ==Ufærdigt== *[[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] [[Indeks:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf]] ‎ *[[Indeks:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf]] ==Domssamlinger og Tidsskrifter== ===Juridisk Arkiv (1803-1820)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426095 Hathi Trust] *Nyt Juridisk Arkiv[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426101 Hathi Trust] ===Juridisk tidsskrift (1820-1843)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426096 Hathi Trust] ===Højesteretstidende (1857-1958?)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010427595 Hathi trust]. Årgang 1857-1895 tilgængelige. *Også diverse dupliker [https://catalog.hathitrust.org/Record/100629029][https://catalog.hathitrust.org/Record/100658463][https://catalog.hathitrust.org/Record/100347020] *[[Indeks:Høiesteretstidende 1857.djvu]] [[Høiesteretstidende 1857]] *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010454681 Samling af Høiesteretsdomme: ved hvilke underordnede retters domme i civile sager ere stadfæstede in terminis / udgivne af N.F. Schlegel] **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290227 Bind 3] (Høieſteretsaarene 1818-1833) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290219 Bind 2] (Høieſteretsaarene 1834-1845) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290201 Bind 1] (Høieſteretsaarene 1846-1856) ===Sø- og Handelsretstidende (1862-1958)=== [https://catalog.hathitrust.org/Record/010427281 Hathi Trust] Årgang 2-8 (1863-1869). ===Juridisk Ugeskrivt / Nyt Juridisk Ugeskrivt (1839-1875)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/100466367 Hathi Trust] (alle undtagen årgang 8 (1846/47)) *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425862 Hathi Trust] Årgang 2, 6, 8-15, 19-21 *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425863 Hathi Trust] (Nyt Juridisk Ugeskrivt) Årgang 1869-1875 ===Tidsskrift for Retsvæsen (1863-1866)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/011570047 ===Ugeskrift for Retsvæsen (1867-)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/010420526 (Tilgængeligt til 1895) [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu]] [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu]] <nowiki> {{hoved|1162|Fogedforretning.|}} __TOC__ {{h|<small>'''Pag.'''</small>}} {{dotted TOC page listing| |Deel af denne — navnlig Justiticationsspørgsmaalet — særligt paakjendt, samt Forbudsforretningen kjendt uefterrettelig|29.|hi=0em|entry-width=100%|chapter-width=2em}} {{dotted TOC page listing| |xxx|xxx.|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} {{dotted TOC page listing| |xx1<includeonly> xx2</includeonly>|<includeonly>xx.</includeonly>|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} <h3 style="font-weight: normal;">'''Falsk Forklaring,''' see '''[[#Meneed.|Meneed.]]'''</h3> </nowiki> ===Anklagemyndighedens Vidensbank=== ===Miljøretlig Forskningsportal (MRF) (2020-)=== https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/ ==Betænkninger== Samtlige nummererede betænkninger ~~er~~ var tilgængelige fra det Administrative Bibliotek. "[https://www.kb.dk/aktuelt/service-centraladministrationen-er-ophoert De digitaliserede betænkninger kan fortsat findes i Det Kgl. Biblioteks samling, men bemærk at samlingen ikke vil blive opdateret med nyt indhold fra 2024 og frem.]" https://themis.dk/synopsis/docs/Betaenkninger.html ser ud til at være ajour. En del betænkninger er ud over separat tryk også bragt i Folketing/Rigsdagstidende, de fleste lovforslag idag indeholder dog kun en henvisning og opsummering heraf. ==Bøger== Frederik Stang: Systematisk Fremstilling af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret (1833). https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019121948013 https://www.nb.no/items/ca15723f39bcc9bb9034bfc1b5d2c200 ==Lovsamlinger== ===Danske Lov=== *Danske Lov v/ Schyth (1856) *Danske lov v/ Secher (1878) *Danske lov v/ Secher (1891) https://catalog.hathitrust.org/Record/008975670 https://archive.org/details/KongChristianDenFemtesDanskeLov1683 *Forarbejderne til Forarbejderne til Kong Kristian V.s danske Lov (1891) https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alma99122603665405763 *Danske lov 2. udg v/ Secher (1911) https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122833402005763 ===Departementstidenden (1848-1870)=== *[[:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] *[[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]] *[https://catalog.hathitrust.org/Record/011571309 Hathi Trust] Årgangene 2(1849), 4 (1851) og 8 (1855) mangler; 3 (1950) mangler delvist.. ===Rigsdagstidende 1848=== [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]] *[[Bruger:TorbenTT/Udkast1|Inholdsfortegnelse]] ===Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve=== *[https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/schous-underside.html Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, som fra Aar 1670 til 1775 Aars Udgang ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge : forsynet med et alphabetisk Register / ved Jacob Henric Schou] **[ Deel I ] (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/a76ddabb35c5391579059e4e1ec2d360 Deel II Frederik IV 1699-1730] (2. udg, 1795) **Deel III Indeholdende Christian VI (1730-1746) ([https://www.nb.no/items/0a3e2c826d3c2a2ba0ffcd848c3ea431 1. udg, 1773]) ([https://www.nb.no/items/10ed19f5805a45e0aa297cd2f6fa72e1 2. udg, 1795]) **Deel IV (2. udg, 1795) **Deel V (2. udg, 1795) **Deel VI (2. udg, 1795) **Deel VII (2. udg, 1795) **Deel VIII (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/5b87e3233ce89814a11fc5fdfaae7d07 Deel IX Christian VII (1785-88)] (2. udg, 1795) **Deel X (2. udg, 1795) ** **[ Deel XI Indeholdende Christian VII's Forordninger (1793-96)] (2. udg, 1795) https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/ ==Ufr indskanninger== [http://ft.dk/samling/20042/lovforslag/L156/bilag/4/index.htm U.2000.1732H] ==Ordbøger== [http://www.hist.uib.no/kalkar/ Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) bd. 1-4, København 1881-1907.] ==Test== {{dotted TOC page listing|1.|Der var en Gang en Mand, som var meget tunghør. Han var kommen op i et Træ uden for sit Hus og skulde have hugget en Gren af. Saa ser han to kjønne unge Karle komme gaaende hen ad Vejen. Nu kunde han ikke lide at lade sig mærke med sin Skade; derfor tænkte han ved sig selv: »Jeg kan jo nok vide, hvad de vil sige. Først vil de spørge mig, hvad det skal være til, jeg her hugger. Saa spørger de sagtens, hvor langt et Stykke Gren jeg vil bruge til det. Saa kommer de nok frem med, at de vilde laane min Baad for at sætte over Vandet og slippe for en lang Omvej. Og naar de ikke kan faa den, saa vil de nok laane mine Heste. Naar de heller ikke kan faa dem, saa vil de nok spørge om, hvor Vejen gaa ind til Staden.« De to unge Karle kom nu hen til ham. — De havde hørt, at han havde et Par kjønne Døtre, og de havde tænkt at fri til dem. — »Goddag!« sagde de. »Til et Øxeskaft,« sagde Manden. »Gid det sad i din Hals!« sagde de ganske sagte. »Op til denne her Knast,« sagde Manden, og saa viste han paa Grenen. Saa raabte de: »Er jer Kone hjemme?« — »Nej!« sagde Manden, »hun er læk.« — »I har nok to kjønne Døtre,« raabte de. »De er med Føl begge to«, sagde Manden. »Aa, gid du var hængt!« sagde de. »Oppe mellem de to høje Pile,« sagde Manden, og saa huggede han videre. |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|1000.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|989.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" {{#if:| {{!}} style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col0text}}}|}} {{#if:x| {{!}} style="width:2.5em; max-width:2.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; vertical-align:top; text-align:right;" {{!}} x |}} |<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:80%; text-align:left; text-indent:-0.0em; margin-left:0.0em;"><div style="display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; background:white; z-index:2;">y</div></div><div style="position:absolute; left:0px; bottom:0px; width:0.0em; height:1.00em; background:white; z-index:1;"></div><div style="position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0;"><div style="display:inline; float:right;">{{Dotted TOC page listing/{{StripWhitespace|1}}|.}}</div></div></div> |style="text-align:right; vertical-align:bottom; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; width:2.0em;" | z<!-- -->{{#if:| {{!}}{{!}} style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:2.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col4text}}}|}} |} <h1>Test h1</h1> <h2>Test h2</h2> <h3>Test h3</h3> <h4>Test h4</h4> <h5>Test h5</h5> <b><h6>Test h6</h6></b> <h7>Test h7</h7> =fdfd= [[#Test_h7]] o0c066qdkfvhbtcp7migcnw0umj8pwb 104 31619 481345 71854 2026-08-31T05:59:03Z MGA73 457 /* Validated */ 481345 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>ufremkommeligt i myldret. Hvor træffer man, andetsteds end hos Bang, mænd, der under en operettepremiere i sin levende teaterdeltagelse kniber sin nabo „gul og grøn i armen?“ Der er noget febrilsk og støjende over „Stuk“, men der er tillige en intens stemning, som ofte uvilkårlig tar en fangen. Af Bangs øvrige verker vil jeg endelig her nævne to, fordi de hver især karakteriserer en eiendommelighed ved Bangs væsen og sympatier. Det er „Excentriske noveller“ og romanen „Ludvigsbakke“. Han interesserer sig for mennesker, der fører sit rastløse kunstnerliv udenfor det stabile samfund, væsener uden bopæl, endsige hjem, hvileløse, levende under spændingens højtryk, med et sært udviklet nervesystem — sådanne, der repræsenterer artisttilværelsen i den yderligste form. Det er den interesse, der har fået udtryk i „Excentriske noveller“. Han har set denne tilværelse på nært hold, og der er ''noget'' i den, som er beslegtet med hans egen. Så interesserer han sig for modsætningen, for gamle fredelige familiesæder, for borgerligheden i dens bedste skikkelse, bortgjemt og rolig. Han kjender fra de kredse, hvorfra han selv er udgået, mennesker med gammel nedarvet dannelse, de er ofte intellektuelt sterkt begrænsede, de har mangengang snurrige traditioner, men de eier dog en takt og en vis noblesse, som i vanskelige tilfælde kan virke endog overraskende. Man erindre således fru v. Eichbaum og hendes søstre i „Ludvigsbakke“, deres forhold til veninden, som bryder ud af det borgerlige selskab. Herman Bang kjender gode mennesker og<noinclude><references/> {{c|— 69 —}}</noinclude> ldezjetpsjnsdoarf30yfyxfl9wb18i 104 31620 481346 71855 2026-08-31T06:02:02Z MGA73 457 /* Validated */ 481346 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>fortæller ikke ugjerne om dem, i „Ludvigsbakke“ møder vi flere typer af dem, nogle er gode næsten til overflod, som Ida, andre er gode med et let skjær af komik, nogle gjør i virkeligheden ikke synderlig godt, de duer endog ikke til stort andet end at høste af andres imødekommenhed, men de er så elskværdige, så godmodige, at de blir næsten „gode“ de også, som f. eks. Karl v. Eichbaum. Herman Bang ser og forstår menneskene gjennem sit eget varme hjertelag. Herman Bangs kunst er impressionistisk således, at den i farver og melodier forsøger at afspejle gjenstandene, gjengi det indtryk, de har gjort på hans øie og øre. Og han opnår ofte at fremkalde et overordentlig melodiøst og farvemættet billede. De fremmede soldaters liv på Thorsholm, de lange ensformige sommerdage, og de sælsomt vakre aftener, da man leirer sig om bålet, — har han gjengit i en række malerier, der er lige livagtige som de er poetiske. Vi har i vor litteratur en digter, som er udpræget impressionist. Det er Jonas Lie. Der er iøinefaldende lighedspunkter. Lige til Lies forkortede sætninger gjenfinder man dem hos Bang: en opvarter „smiler, illustrerende tilstanden,“ „frøken Frederikke, der var stilebog og blæk i ansigtet —“. Men der er dog noget relativt jevnt, episk i den måde, hvorpå indtrykkene, de små malerier, hos Lie afløser hinanden. Herman Bang springer nervøst fra billede til billede. De jager forbi hans og læserens øie. Der er i al hans kunst en stor uro. Hans naturlige tempo er staccato. Han arrangerer et samspil af instrumenter, hvor det ene motiv griber bråt ind i det andet; i en samtale klinger<noinclude><references/> {{c|— 70 —}}</noinclude> puzm7befsg051e8cnxl191aj8sex0fe 104 31621 481347 71860 2026-08-31T06:05:05Z MGA73 457 /* Validated */ kursiv 481347 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>snart den, snart den stemme med fra hver sin kant af værelset, og om forskjellige emner. Malerisk set er der undertiden noget ''opstillet'' i den måde, hvorpå han grupperer gjenstandene i sit billede. Når man skal gi et indtryk af en situation — soldaterne f. eks., der synger en augustnat omkring bålet — så gjælder det selvfølgelig at understrege det karakterfulde, det væsentlige, og det får man ofte frem ved at pege på de modsætninger, som betinger billedets kunstneriske styrke. Men når man merker, at digteren har villet ''fremtvinge'' en modsætning, eller i hvert fald fremhæve den skarpere, end den har været i virkeligheden, når han for virkningens skyld har tilvredet sit sujet, — så kan dette kunstgreb forfejle sit mål. Det er det, som af og til hænder Herman Bang. Man kan komme til at si: Nå, det var da en knaldbonbon! Det er den sceniske kunstner i Herman Bang, som her af og til leder ham for vidt. Man merker formeget hans glæde ved det vellykkede scene-arrangement. Med dette forbehold vil jeg si, at Herman Bangs ''malende fortællerkunst'' har særdeles høj rang. Intetsteds føler man vel dette sterkere end i en bog som „Tine“. Bangs kunst har en sterk lyrisk grundtone. Den dirrer af medfølelse med de mennesker, han skildrer. Der er ægte bevægelse i forfatterens stemme, når han skildrer Tine ved skovriderens dødsleje; de forfærdelige øiblikke, hun gjennemgår, da han, som hun har elsket og git alt, nu da han dør, ikke engang ''ser'' hende — han bare husker sin kone og sin lille gut. Det hænder, at en forfatters egen henrevethed kan gjøre læseren kold. Det er ''ikke'' hændt Herman Bang i „Tine“.<noinclude><references/> {{c|— 71 —}}</noinclude> bnfm3y4tgudo72p7nxxgducn5b954bi 104 31622 481348 470798 2026-08-31T06:07:38Z MGA73 457 /* Validated */ 481348 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>Dertil er skildringen af altfor dyb kunstnerisk sandhed. Der er hos Herman Bang en stor bevægelighed i stemningslivet, en rigdom af impulser. Det, som gjør ham betydelig, er mere hans følelse end hans tanke, han er betydelig i kraft af sin kvindelige modtagelighed. Så dygtig han er som kritiker, har dette også sin forklaring i hans intense evne til at ''opfange''. Han er — for at belyse hans talent gjennem kontrasten — den rake modsætning til Edvard Brandes, hvis kunst er betinget af en overordentlig fint indrettet hjerne. Begge er lydhøre, men gjennem forskjellige organer. Et udmerket billede af sig selv gir Herman Bang indirekte i skildringen af sin første mislykkede optræden som instruktør. Det smukke portræt, han der tegner af den gamle teatermand Høedt, fortæller mindst lige meget om Herman Bang selv. Det fortæller først om hans elskværdighed, der er ensbetydende med hans evne til at se og anerkjende alt, hvad der er værdifuldt. Dernæst fortæller det om hans varme følelse for kunsten, hans pietet, — den arbeidsmåde, han beundrer hos Høedt, er senere blit Bangs egen: just denne lidenskab og denne samvittighedsfuldhed udmerker ham selv, når han instruerer. Og over hele skildringen ligger der et strejf af lyst lune, der ikke så sjelden overrasker en hos denne smertelig nervøse og sensible digter. — I stilistisk henseende, som kunstner, ser jeg i Herman Bang den mest udprægede repræsentant for impressionismen i den danske skjønlitteratur — som menneskeskildrer er han udgået fra realismen, der vurderer den fysiske {{bindestreg1|organisa}}<noinclude><references/> {{c|— 72 —}}</noinclude> sj64j9vwtmvsvxftt51p1xpsp8oucrz 104 31623 481349 470799 2026-08-31T06:09:15Z MGA73 457 /* Validated */ 481349 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|HERMAN BANG}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|tions|organisations}} betydning. Men hvad han studerer og gjengir, er fortrinsvis nervelivet. Det hænger sammen med, at de mennesker, han kjender og skildrer bedst, er ''kvinder'' eller mænd af en noget kvindelig type. Hvis man sammenligner Bang med ældre og yngre samtidige, kunde man si, at hans stil står Drachmanns fyldige rythme og Edvard Brandes’ klare følgerigtighed lige fjernt, den har vel taget visse farveindtryk med fra J. P. Jacobsen, men den er i sin nervøse brudte takt helt hans egen. Den yngre danske litteratur har heller ikke direkte tilknytningspunkter til Bangs fremstillingskunst. Karl Larsen gir hvert individ dets særlige stemmeklang. Gustav Wied søger den enkelte komiske replik, det sjælelige streiflys, den kaster, eller dens dramatiske virkning. Johs. Jørgensen behandler som geistlig dekorationsmaler naturskildringer og stemninger. Johs. V. Jensen fører sin kraftige pensel episk berettende fra det ene skinnende billede til det andet. Herman Bang sætter i sin ordkunst musik til sine nerveindtryk. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 73 —}}</noinclude> 427yahxbvb6orhk63wgtxb4bac861gw 106 106225 481341 404987 2026-08-30T18:35:34Z Johshh 9757 481341 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter= |Titel=[[Et Juleqvad i Prosa, eller en Spögelshistorie om Julen]] |Bind= |År=1852 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} a1okcpiqz5jntn36bgw307wt818yvkn 481342 481341 2026-08-30T18:37:16Z Johshh 9757 481342 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Charles Dickens|Charles Dickens]] |Titel=[[Et Juleqvad i Prosa, eller en Spögelshistorie om Julen]] |Bind= |År=1852 |Oversætter=L. MOLTKE. |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} mjfv4hb20wpfy0huoc8rooc5b3zar17 104 125289 481350 2026-08-31T11:41:37Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481350 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|54}}</noinclude>dem ikke, og skjøndt Undersaatterne ikke blive regerede, bekymrer det dem ikke, og de hverken ville eller kunne falde fra Fyrsten. Derfor ere disse Fyrstendømmer alene sikre og lykkelige. Men efterdi de blive styrede efter højere Formaal, hvilke den menneskelige Fornuft ikke fatter, undlader jeg at omtale dem, aldenstund det, da de ere oprettede og opretholdes af Gud, vilde være indbildsk og formasteligt at underkaste dem nogen Drøftelse {{sup|22}}. Hvis man imidlertid skulde spørge mig om, hvoraf det kommer, at Kirkens verdslige Magt er tiltagen i en saadan Grad, at, medens før Alexanders Tid de italienske Magter -- og ikke disse alene, men enhver Lehnsmand og Jorddrot, hvor ubetydelig han end var -- agtede dens verdslige Magt for ringe: den nu indgyder en Konge af Frankrig Frygt, formaar at jage ham bort fra Italien og ødelægge Venetianerne: -- saa vil jeg, skjøndt alt dette er velbekjendte Ting, dog dvæle et Øjeblik ved dem. Førend Kong Karl drog til Italien, blev dette Land behersket af Paven, Venetianerne, Kongen af Neapel, Hertugen af Mailand og Florentinerne. Disse Potentater maatte fornemmelig have to Hovedøjemed: det ene, at ingen Fremmed med væbnet Haand trængte ind i Italien, det andet, at ingen enkelt af dem bemægtigede sig mere Land. De, som man mest vogtede paa, vare Paven og Venetianerne. For at holde Venetianerne i Tømme, var Enighed mellem alle de Andre nødvendig, saaledes som ved Forsvaret af<noinclude><references/></noinclude> hjhe1geg15bnvrg00ylvlz5qip0x9a8