Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.17 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 86744 481353 480960 2026-08-31T15:15:43Z ~2026-47385-02 11308 481353 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation samt rørsukker som var det "hvide guld" i 1700-tallet. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Frelser song kirkebog 1686-1722 side 129 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. czof902g9du43xeh4ss2h0ei4rd7yks 481354 481353 2026-08-31T19:15:38Z ~2026-47385-02 11308 481354 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation samt rørsukker som var det "hvide guld" i 1700-tallet. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog Fødte 1711-1732 side 93 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Frelser sogn ministerialbog over døde side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. cp4gvkff3b4ymnk54wxrdc3fa6atbez 481355 481354 2026-08-31T19:20:55Z ~2026-47385-02 11308 481355 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation samt rørsukker som var det "hvide guld" i 1700-tallet. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog Fødte 1711-1732 side 93 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog døde 1737-1789 side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. btnyg6av4fb8p3epvtex9mtaqiyje3b 481356 481355 2026-08-31T19:22:24Z ~2026-47385-02 11308 481356 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation samt rørsukker som var det "hvide guld" i 1700-tallet. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog Fødte 1711-1732 side 93 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen og Margrete Haagensen. Faddere: Rådmand Fieldsteds frue, Svorfru Zeplin?, Etatsråd (Johannes Christensen) Meller (værge for Vor Frelser kirke 1678), xxxxxxxxx, Niels Reinholtsen '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog døde 1737-1789 side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. jiatprylm7isgly1m2akthk0zxzjzi6 481357 481356 2026-08-31T19:38:51Z ~2026-47385-02 11308 481357 wikitext text/x-wiki [[File:Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel.jpg|thumb|Portræt af Johan Reimert Haagensen malet af Jens Juel]] Johan Reimert Haagensen (1721-1771) Dansk embedsmand og plantageejer på De Dansk Vestindiske Øer. Han kom til St. Croix som 18-årig i 1739. Han tjente en en formue på jordspekulation samt rørsukker som var det "hvide guld" i 1700-tallet. Han forlod øerne efter en uoverensstemmelse med den nye administration der overtog de tre Vestindiske øer efter de i 1755 blev overtaget som kronkoloni af Danmark-Norge fra det danske Vestindisk-guineisk Kompagni. Han er en af de første, der skrev om Dansk Vestindien. Hans bog "Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien" fra 1758 beskriver øen samt det mest citerede, hvordan man behandlede slaver i samtiden. '''20 januar 1721''' født om natten.<ref>Kilde: Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog Fødte 1711-1732 side 93 </ref> '''24 januar 1721''' Reimer Haagensen, døbt i København, Vor Frelser sogn. Søn af Stadskaptajn og Brygger Michael Haagensen (død 22/7 1740) og Margrete Haagensen. Faddere: Rådmand Fieldsteds frue, Svorfru Zeplin?, Etatsråd (Johannes Christensen) Meller (værge for Vor Frelser kirke 1678), xxxxxxxxx, Niels Reinholtsen '''29. april 1739''' ankommet til St. Thomas. '''11.oktober 1740''' (Plantage 1740-9). Bosiddende St. Croix. Fuldmægtig I Det Vestindiske Kompagni '''24. september 1751 Prokurator''' (er en historisk betegnelse for en juridisk repræsentant, der førte retssager for andre) for alle Over- Underretter i begge riger 2). Søgte 1751 bevilling for at betjene sig af den på de vestindiske øer, hvor han var hjemmehørende. Før ansøgningen blev ekspederet, indkom han med en ny ansøgning om bevilling for alle over- og underretter i Danmark, idet han af Det Vestindiske Kompagnis direktør havde fået bevilling for øernes vedkommende 1 '''3. maj 1756 Kæmmererer''' er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration. Titlen betegnede også den regnskabsansvarlige ved Øresunds Toldkammer. Kæmner svarer omtrent til det nutidige kommunaldirektør, men da den kommunale administration tidligere var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.) , bogholder og pakhusforvalter på St. Croix 4). '''9.Aug.1756 Ansattes som Kæmner 1 D.Vestindlen''' Han blev "præsenteret" paa det sekrete Raad paa St.Croix 9.Aug.1756 og fik tilbudt 4.Stemme, men henviste til sin Bestall, af 3.Maj 1756, hvorefter han skulde have Sæde næstefter Interimsamtmand Linberg. Protesterede 8) '''17. november 1756 virkelig Kammerråd''' Kammerråd var oprindeligt en ældre dansk betegnelse for en embedsmand ved Statens finansvæsen (jf. kameralvidenskab), men blev senere brugt som en ærestitel, som blev uddelt bredt i det danske samfund til personer, som havde gjort en fortjenstfuld indsats. Titlen er nu afskaffet. Ifølge forordning om rangen af 14. oktober 1746 var kammerråder placeret i 7. klasse (af i alt ni) som nr. 2 og "virkelige" kammerråder i 6. klasse som nr. 2. En kammerråd skulle tituleres "velædle og velbyrdige) 5 '''29. januar 1757''' St. Thomas Kammerråd (ref. Suhm) Folketælling '''23. maj 1757''' tilladelse til at rejse til Danmark mod at lade embedet besørge ved en bekvem person 6). '''29. august 1757''' afsked fra Bogholderembedet 6). 1758 beklagede Haagensen, der da siger at han forhen i Kompagniets tid har været Fiskal (en offentlig anklager/sagfører for kongen) og også havde gået i rette for andre, sig over at være blevet bortvist fra Landstingsretten i Vestindien, tiltrods for at han har bevist sin ret til at procedere. Stampe betegner i sin erklæring 2. august 1759 dette som en ”overmod dristig og grov Næsvished af Landsdommeren, for hvilken han allermindst havde fortjent en stærk irettesættelse med advarsel. '''10 oktober 1757''' Fredag den 14 oktober om formiddagen imellem 11 og 12 ret, skal på børsen ved off. anctz (auktion) og sidste gang udbydes og bortsælges 2 trediedele parter i fregatskibet "Ebenezer" kaldet drægtig 51 og en halv læster, afg. Supercargo Christian Meyers stervboe (dødsbo) og hr. Kammerråd Reimert Haagensens tilhørende hvilken fregat er ført af Kap. Bernt Mørch og er beliggende ved mester Ole Gads plads på Christianshavn<ref>Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender - 10. okt. 1757</ref> Fregatskib: En tremastet fuldrigget skibstype med dæk til artilleri eller brugt som bevæbnet handelsskib. Kommercelæster (hvor én læst svarede til ca. 2,4 til 2,6 tons eller 4000 pund) dvs. skibet kunne laste ca. 130 tons. En Supercargo (ladningsforvalter) havde ansvaret for skibets last, kommerciale transaktioner og kontakt med lokale købmænd i havnene undervejs. '''Ca. 1758''' Han gifter sig med Anna Maria Seger 11) '''5. december 1758''' efter gentagne ansøgninger afskediget også fra andre embeder 6). '''1762''' Medlem af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab '''14. januar 1763 virkelig Justitsråd''' Dansk titel, som fra 1661 blev tildelt medlemmer af Højesteret. Den gav rang i 4. rangklasse. Der blev dog hurtigt slækket på tilknytningen til Højesteret, så titlen blev givet som en almindelig hædersbevisning i rangsystemet '''18.maj 1770 Den kongelige Majestæt har den 18. maj udnævnt Herr. Justitsråd til Etatsråd'''. <ref>Altonarischer Mercurius avis 7.juni 1770</ref> Etatsråd er en dansk honorær titel, primært givet til civile embedsmænd og senere også erhvervsfolk, som indebar rang i 3. rangklasse, ret til at indskrive døtre i klostre f.eks. Gisselfeld/Vemmetofte/Vallø. Hvis datteren forblev ugift, var hun sikret en fast årlig økonomisk hævning (pension) og en bolig på klosteret efter faderens død. Det andet meget vigitge adgang til hoffet. Haagensen var hermed blevet adelig idet - Fra forordningen om rang i 1808 blev det præciseret at indehaverne af embeder i tre øverste rangklasser nyder personligt adelskab for dem, deres hustruer og børn, men altså ikke arveligt adelskab. Dette havde været praksis i mange år før. Han skulle herefter tiltales som "Høj- og Velbårne" '''Død 20. december 1771 ''' 50 år gammel i København '''Begravet den 28. december 1771 fra Frelser kirke'''<ref>Vor Frelsers Sogn Enesteministerialbog døde 1737-1789 side 108</ref>. Den danske poet Johannes Ewald havde skrevet et digt til denne lejlighed. "Klage-sang af en Bekiendt ved hr. Haagensens grav den 28de december 1771" (s. 144-145) Min Sang er skurrende – og længe Klang Klagen i ustæmte Strænge – Og al min Harpes Lyd er Graad – O Død – thi giftig er din Braad Og grusomt skiult i Rosens Skygge Hvor Dyd, Natur og Sundhed bygge Nedrev du helst - og over trygge Hang Sværdet i en Silke-Traad – Dig skal min hæse Sang begræde Ynkværdige, Som Drømmer Glæde, Som slummer trygt i Tidens Skiød – Den bobler fuld af Skræk og Død. Hvorpå Du saa roelig grunder Halv Guders Lyst og Englers Under, O Spil for Hift og for Secunder Det brister ved et ringe Stød – Og Eders Tab skal Sangen klage, I, som en Drøm forsvunden Dage, og straaler af Lyksalighed – Thi Nattens Skiul faldt hastig ned i – Thi Dødens Stemmer overiilte Mit trygge Hierte, da det hvilte – Det Bryst, hvorved jeg roelig Smiilte, Er Støv, som Taarer rinder ved! O Du, som deelte Lyst og Smerte Med dette nu beklemte Hierte! O Du, Som var min Ungdoms Ven! – Ak!--- han, som gav, han tog igien!- Hans Navn, hans Vink er ævig æret! – Men mig, ak mig var det beskiæret, At raabe nu, Du som har været, Du, Som ey er vor Haagensen! Om varigt Liv var Dydens Rente, Og om utaltes Suk fortiente, At være stærk mod Dødens Arm, Om Himlen dræbte kun i Harm, Og slog kun Laster med sin Torden; Og om kun Svaghed Aar og Orden Borttog en Dødelig fra Jorden Saa trykte jeg Dig i min Barm! Øm var Din Sjæl Og virksom, ædel og retfærdig, Og stærk til Trøst og viis til Raad – Din Død tvang Armod først til Graad, Guds, Dydens, Din og Dines Ære, Var Du – og skal Dit Minde være, Som ingen Parze kan afskære Saa hastig som din Leve-Traad! – Hvi døde Du? – Ak! – hvi forlader Den bæste Ven, og Mand, og Fader, Den, hvis Lyksalighed Han var? – O skiælv min Siæl, og frygt for Svar! – Vil Ormen maale Viisdoms Klæde? – Spørg heller Dig, hvi du tør græde, Når Himlen gav din Ven en Glæde, Hvis Skygge Jorden neppe har - Ewald roser i sin Klage-Sang Haagensens milde sjæl, hans styrke som rådgiver og hans sociale medfølelse, hvilket viser et nært bekendtskab eller stor personlig respekt mellem den store poet og den hjemvendte vestindiske embedsmand. f9tr07ipueezb0729et9v5xt3hsspb1 104 97050 481362 481340 2026-09-01T10:22:07Z TorbenTT 3431 481362 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXVIII —}}}}</noinclude>benbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Reli- gions Bestyrkelse, som bestaar i een {{linjenr|4}} fornuftig og retsindig GUDS FRYGT<ref name="sXXXVIIInote_a">Se Anm. a ovfr. S. XXXV.</ref> og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er {{sc|Ret og Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> i Lande og Riger at stadfæste, højeligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved {{sc|Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti<ref>''Herfra og til:'' . . . at giøre Uret, ''har Forordet til'' ''JLov til Kilde.''</ref> dersom et hvert Menniske var {{linjenr|5}}retsindigt og ville nøjis med det ham med Rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden: Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Urelvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre Ret efter {{catchword|det,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 7htdamo5ql03764d0vyfvsnqr5sxgqk 104 97051 481358 215286 2026-09-01T10:05:33Z TorbenTT 3431 481358 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIX —}}}}</noinclude>det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat {{linjenr|6}} er, formeente at giøre Uret. Dette have voris Elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget. Fremmede Scribentere<ref>Adam af Bremens Kirkehistorie 1. Bog: Adeldags Historie i Slutningen; Helmolds Slavekrønike 1. Bog 15. Kap.; Albert af Slades Kronike til Aar 974. </ref> for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de {{linjenr|7}} kalde den Store og Allerchristeligste, den Berømmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de Danske, men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i {{linjenr|8}} {{catchword|Under-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 8wha8834h9ipyxt81rlf64pbzawbmt4 481359 481358 2026-09-01T10:07:05Z TorbenTT 3431 481359 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIX —}}}}</noinclude>det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat {{linjenr|6}} er, formeente at giøre Uret. Dette have voris Elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget. Fremmede Scribentere<ref>Adam af Bremens Kirkehistorie 1. Bog: Adeldags Historie i Slutningen; Helmolds Slavekrønike 1. Bog 15. Kap.; Albert af Stades Krønike til Aar 974. </ref> for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de {{linjenr|7}} kalde den Store og Allerchristeligste, den Berømmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de Danske, men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i {{linjenr|8}} {{catchword|Under-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 261qsvfk0unpf361v085dus9ec6gkjw 481361 481359 2026-09-01T10:16:19Z TorbenTT 3431 481361 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIX —}}}}</noinclude>det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat {{linjenr|6}} er, formeente at giøre Uret. Dette have voris Elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget. Fremmede Scribentere<ref>{{k|Adam af Bremens Kirkehistorie 1. Bog: Adeldags Historie i Slutningen; Helmolds Slavekrønike 1. Bog 15. Kap.; Albert af Stades Krønike til Aar 974.}} </ref> for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de {{linjenr|7}} kalde den Store og Allerchristeligste, den Berømmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de Danske, men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i {{linjenr|8}} {{catchword|Under-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> ep1hr1wqydeszfphjharw36495aefdi 104 97052 481363 215297 2026-09-01T10:32:26Z TorbenTT 3431 481363 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XL —|}}}}</noinclude>Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da have de Højstberømmelige Konger, Valdemar den Store og Valdemar Sejr, foruden Kirkeloven ladet forfatte for et hvert Land her i Riget een skreven Lovbog, hvorefter de skulle rettis og dømmis, anseende, at, som Riget tilforn somme {{linjenr|9}} Tider hafde været adskilt i adskillige Regæringer, og saa hver Part haft sine Love og Skik, de da skulle blive ved det, som de vare vaante<ref>{{k|Saal. KTU; A:}} vante</ref> til. Deris Efterkommere have siden Tid efter anden forbedret Lovene med adskillige Retter, Recesser og Forordninger; Dog have de hid til dags ej været samlede udj een Bog, eller i nogen god Orden, {{linjenr|10}} ej heller hver Materie til sin beqvem Stæd henført, hvilket haver giort baade Dommerne og Parterne Besværlighed, at een hver Materie paa adskillige {{bindestreg1|Stæ|Stæder}} {{catchword|der}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> pjc196bd60vmkluxaq3h6y1tvl5xkkg 104 125290 481351 2026-08-31T12:29:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481351 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|55}}</noinclude>Ferrara; og for at holde Paven nede, betjente man sig af Roms Baroner. Disse vare delte i to Partier, Orsini'erne og Colonna'erne, imellem hvilke der altid fandtes Anledning til Kiv og Tvedragt; og da de saaledes altid stode med draget Sværd under Pavens Øjne, blev Pavestaten derved svag og afmægtig. Og om der end undertiden fremstod enkelte kraftige Paver, som f. Ex. Sixtus {{sup|23}}, saa var dog hverken deres Lykke eller Visdom istand til at overvinde disse Vanskeligheder. Grunden hertil var deres korte Levetid, fordi i den halve Snes Aar, som en Pave i Gjennemsnit levede, kunde han neppe stække Vingen paa det ene Parti; og naar f. Ex. den Ene næsten havde ødelagt Colonna'erne, saa kom der en Anden, der var en Fjende af Orsini'erne, og som atter hjalp hine op, men ikke fik Tid til at kue Orsini'erne. Dette bevirkede, at Pavens verdslige Magt kun var lidet anset i Italien. Nu kom Alexander den Sjette, der af alle hidtilværende Paver bedst beviste, hvad en Pave formaar at udrette med Penge og Soldater, og der ved sit Værktøj, Hertugen af Valentinois, og foranlediget af Franskmændenes Tog, gjorde alle de Ting, som jeg ovenfor har omtalt under Hertugens Handlinger. Og skjøndt hans Hensigt ikke var at gjøre Kirken, men Hertugen stor, saa blev dog, ved hvad han gjorde, Kirken meget mægtig, idet den efter hans Død og Hertugens Fald arvede Frugten af hans Møje. Derpaa kom Pave<noinclude><references/></noinclude> pq4rqokhnm8nzveov9lbblfi68h83da 104 125291 481352 2026-08-31T13:24:29Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481352 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|56}}</noinclude>Julius og forefandt Kirken stor, idet den besad hele Romagnaen og havde kuet alle Baronerne i Rom, samt ved Alexanders Slag kvalt hine Partier; han fandt ydermere Vejen aabnet til Pengeophobninger, Noget, som var ukjendt før Alexanders Tid. Disse Hensyn vedblev nu Julius ikke alene at forfølge, men udvidede dem endog, idet han lagde an paa at erhverve Bologna {{sup|24}}, ødelægge Venetianerne og jage Franskmændene ud af Italien; og alle disse Planer lykkedes for ham, og til desto større Ros, som han gjorde Alt for at hæve Kirken, og ikke nogen Yndling. Saaledes sørgede han ogsaa for, at Orsini'ernes og Colonna'ernes Partier vedbleve at være i den Forfatning, hvori han forefandt dem; og har der end været en eller anden Partihøvding imellem dem, der pønsede paa Ufred, saa er der dog to Ting, der holdt dem tilbage: den ene, Kirkens Magt, der skræmmede dem, den anden, at ingen af deres Medlemmer vare Kardinaler. Thi dette har altid været Aarsagen til deres Tvedragt, og disse Partier ville aldrig holde Fred, naar de have Kardinaler at støtte sig til, fordi disse nære Partistriden i Rom og udenfor, og deres Lehnsmænd ere nødsagede til at forsvare dem; og saaledes opstaar Baronernes Tvedragt og Ufred af Prælaternes Ærgjerrighed. -- Saaledes har da Hans Hellighed Pave Leo forefundet et højst mægtigt Pontifikat, om hvilket man vel tør haabe, at, naar hans Forgængere have gjort det stort ved Vaaben-<noinclude><references/></noinclude> g4r1lltw7n0i8ugy2rhlkr3kj8xj85e 10 125292 481360 2026-09-01T10:15:53Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<includeonly><span style="font-style: italic;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> <code><nowiki>{{k|tekst}}</nowiki></code> <span style="font-style: italic;">Kursiv.</span> Kan bruges istedet for <code><nowiki>''tekst''</nowiki></code> for tekst over flere linjer. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude>" 481360 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-style: italic;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> <code><nowiki>{{k|tekst}}</nowiki></code> <span style="font-style: italic;">Kursiv.</span> Kan bruges istedet for <code><nowiki>''tekst''</nowiki></code> for tekst over flere linjer. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> a5vod9n4nbffmfa3sfflgu8ob5h7qol