Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 24516 481411 45005 2026-09-02T11:48:29Z TorbenTT 3431 481411 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|1152|<small>'''Rigsretsdomme.</small>|}}</noinclude>Bygningens Fuldførelse som Kirke eller til anden passende Anvendelse. Efter det gjorte Kjøbetilbuds hele Karakter i Forbindelse med samtlige øvrige tilstedeværende Omstændigheder mangler der endvidere al Føje til at antage, at forhenværende Minister Krieger ved den nærmere Fastsættelse af Vilkaarene for Afhændelsen eller paa anden Maade skulde have gjort sig skyldig i nogen Forsømmelse af at varetage Statens Interesser, ligesom der end ikke er paavist noget Tab for Statskassen, med Hensyn til hvilket der kunde blive Spørgsmaal om Ansvar. Han vil derfor være at frifinde for den offentlige Anklagers Tiltale, og det vil allerede heraf være en Følge, at en lignende Frifindelse vil være at tillægge de to andre anklagede forhenværende Ministre. Sagens Omkostninger, derunder de den offentlige Anklager og de Tiltaltes beskikkede Forsvarer tilkommende Godtgjørelser, blive at udrede af Statskassen. {{c|{{sp|Thi kjendes for Ret:}}}} Extraordinær Højesteretsassessor, Dr. juris Krieger. Overkammerherre, Lehnsgreve Holstein Holsteinborg og Kammerherre, Gehejmekonferensraad Fonnesbech ber for den offentlige Anklagers Tiltale i denne Sag fri at være. Sagens Omkostninger, derunder i Godtgjørelse til Cand. juris Hørup og Højesteretsadvokat Klubien, 1000 Kr. til hver, udredes af Statskassen.<noinclude> {{streg|100%}}{{streg|100%}} »Ugeskrift for Retsvæsen.« udkommer hver Lørdag vexelvis med et eller flere Ark. Aarlig vil udkomme 75 à 77 Ark incl. Titel og Register Prisen er 3 Kroner 50 Øre for et Fjerdingaar. Subskriptionen, der kun er bindende for et Fjerdingaar, modtages saavel i alle Bogladar som paa samtlige Postkontorer samt hos Forlæggeren. G. E. C. Gad i Kjøbenhavn, Vimmelskaftet Nr. 32. {{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|<small>Trim Bogtrykkeri ved Schou.</small>}} {{c|'''Færdigt fra Trykkeriet den 23 November.'''}}</noinclude> k6b1dwwqg5j05xbpi9qec8jvx45n1k2 106 25606 481401 46772 2026-09-01T20:03:28Z TorbenTT 3431 481401 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=Højesteret |Titel=[[Jens Peter Askou mod biskop Helge Skov: Højesterets dom af 15. december 1986]] |Bind= |År=1986 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=pdf |Billede= |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist/> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-DenmarkGov}} }} 1s9dkf9d1d52w9zz7009ucg7bs5e6dr 104 25607 481402 47275 2026-09-01T20:04:33Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481402 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{|width="100%" |valign="top" |350/1986 ||align=center width="100%" |Jens Peter Askou<br>mod<br>biskop Helge Skov.<br>{{sp|------}} |} {{afstand|2em}}I denne sag blev af H Ø J E S T E R E T mandag den 15. december 1986 afsagt følgende {{c|d o m :}} {{afstand|2em}}Ved stævning, modtaget i Højesteret den 19. november 1986, har Jens Peter Askou anlagt sag mod biskop Helge Skov med en nærmere angiven påstand, der vedrører sagsøgtes kirkelige forkyndelse. {{afstand|2em}}I pådømmelsen har deltaget tre dommere: Gersing, Kiil og Kardel. {{afstand|2em}}Da sagsøgeren efter den i stævningen indeholdte påstand og sagsfremstilling findes at mangle kompetence til søgsmålet, vil sagen være at afvise. {{c|Thi kendes For ret:}} {{afstand|2em}}Denne sag afvises. {{c|Til bekræftelse:}} {{c|(Sign. Kiil)}}<noinclude><references/></noinclude> 1jrdji2f5kqpp2wwbakpyapl5pflj2p 10 37077 481365 83295 2026-09-01T12:50:00Z TorbenTT 3431 dansk navn 481365 wikitext text/x-wiki {{#ifeq:{{NAMESPACE}}|Side| <br /> <span style="float:right;">{{{1}}}</span> <br /> }}<noinclude> Denne skabelon bruges til at markere typografiske gentagelser nederst på siden (såkaldte ''kustoder'' eller ''catchwords'' på engelsk), som angiver det første ord på næste side. Catchwords vises kun i redigeringsvinduet og skjules i transklusionen. == Brug == Skriv skabelonen på sin egen linje nederst på siden, fx: <pre>...ikke blive molesteret, ei {{Catchword|ord}}</pre> == Teknisk == Skabelonen bruger <nowiki><span style="float:right;">...</span></nowiki> med linjeskift før og efter, så catchworden vises højrestillet uden at påvirke linjesammenhæng eller noter. Visningen er betinget med <nowiki>{{#ifpage:}}</nowiki>, så den kun vises på Side:-sider, ikke i den færdige transklusion. == Bemærk == Catchwords er en del af dokumentets originale struktur og bør bevares i diplomatisk transkription. [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> cwgezei5q67tr3vu6dhz1qte0oghr30 104 96585 481367 481326 2026-09-01T12:57:43Z TorbenTT 3431 kursiv 481367 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{k|{{startbogstav2|K}}ong Kristian den femtes Danske Lov foreligger i fire af hinanden uafhængige Redaktioner: tre Haandskrifter og Udgaven af 1683. Haandskrifterne, der nu alle findes & Rigsarkivet, ere:}} {{k|{{sp|1. Gehejmearkivets Haandskrift,}} skrevet i Folio paa Pergament med forgyldte Initialer og andre kaligrafiske Prydelser af Arkivskriveren Johannes Lauerentzen<ref>{{k|Dette angiver han selv pas en Glasplade, der findes paa Rosenborg, og hvorpaa han med forgyldte Bogstaver har skrevet et Vers til Kong Kristian V. Han underskriver sig her:}} Johannes Lauerentzen, som skriver den Danske Lov til Archivet, {{k|desværre uden Datum.}}</ref>. Snittet er forgyldt, og Bindet bestaar af tre graverede Sølvplader, af hvilke Rygpladen bærer Aarstallet: 1687, med to Sølvspænder<ref>{{k|Se nærmere: V. A. Secher: Om Teksterne af Kong Kristian den femtes Danske Lov og Lovens Udgivelse. Kbh. 1878. (Særtryk af Ugeskr. for Retsvæsens 1878 S. 737-66) S. 798-39.}} </ref>, hvorpaa staar: Pietate et justitia, Kristian V.s Valgsprog. Dette Haandskrift er udgivet af Schyth Købh. 1856 12° og benyttet til Varianter i mine Udgaver af 1878<ref>{{k|I en Anmeldelse i »Deutsche Literatur-Zeit.« 1892 Nr. 29 tillegges Schyth denne Udgave af Karl Lehmann, skønt Schyth i 1878 for længst var død.}} </ref> og 1891; det betegnes nedenfor som A.}} {{nop}}<noinclude>{{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> a2llqvia5hzapi8hzeq0mwqpn35pb7s 104 97017 481371 481327 2026-09-01T13:06:21Z TorbenTT 3431 481371 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— IV —}}}}</noinclude>{{k|{{sp|2. Danske Kancellis Haandskrift}} skrevet i Folio paa Papir med sorte Initialer ligeledes af Joh. Lauerentzen; dog ere Bogstaverne paa Titelbladet forgyldte. Paa et Blad uden Sammenhæng med de Blade, paa hvilke Lovbogens Tekst begynder, findes følgende af Kongen egenhændig skrevne Resolution:}} Dene Voriẞ Danske Lov skal saasom den her til Voriẞ Allernaadigste fornøjelse er forfattet og opsat, til trykken beforderiß. Kiøbenhaven Slott den 3 Januarij Anno 1682. {{h|Christian R.{{afstand|3em}}}} {{k|Haandskriftets Indbinding er Læder uden Rygtitel, og Snittet er farvet. Haandskriftet er benyttet af Schyth til Udgaven of 1856 og af mig til Varianter i Udgaven af 1878<ref>{{k|Se nærmere »Ugeskr. for Retsvæsen« a. St. S. 739-40.}}</ref>; det betegnes nedenfor som K.}} {{k|{{sp|3. Det kongelige Biblioteks Haandskrift,}} forhen Thotiske Samling Fol. Nr. 1184, skrevet i Folio paa Papir uden særlig Udpyntning af en ukendt Skriver. Indbindingen er Læder med Rygtitel: C5. Danske Lov, og Snittet er forgyldt. Haandskriftet er for første Gang blevet benyttet til Varianter i Udgaven of 1878. Nuancerne i Blekkets Farve i Bogens forskellige Dele (stærk i 1. Bog, svagere henimod 6. Bog, der har samme Farvenuance som Forordet), viser, at Forordet er skrevet til sidst samtidig med 6. Bog, hvoraf man formentlig kan slutte, at Forordet ikke var færdigt, da Skriveren begyndte paa Lovbogens første Bog, hvis første Læg heller ikke saaledes som i Haandskriftet K delvis er beskrevet med Forordet. Heraf synes atter at}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> q7xh6v3icgvzpa6eod5cgc1dy39vg7q 104 97018 481372 481328 2026-09-01T13:08:22Z TorbenTT 3431 481372 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||V|}}</noinclude>{{k|kunne sluttes, at dette Haandskrift, der nedenfor betegnes som T, er skrevet før A og K}}<ref>{{k|Se nærmere a. St. S. 740 og 755.}}</ref>. {{k|Foran i alle tre Haandskrifter findes en udateret Tilskrift<ref>{{k|Trykt a. St. S. 738 og foran i Schyths udgave af A.}}</ref> til Kongen, underskrevet af Medlemmerne af den ved kgl. Missive 1681 16. April udnævnte sidste Revisionskommission nemlig: Mikael Vibe, Rasmus Vinding, Kaspar Schøller og Peder Scavenius. Samme Tilskrift findes desuden bag i Haandskrift T, men her kun underskrevet af M. Vibe, en Omstændighed, som ligeledes taler for, at T er ældre end A og B, idet man formentlig endnu ikke var paa det rene med, om hin Tilskrift skulde anbringes for eller bag i Haandskriftet<ref>{{k|A. St. S. 755.}}</ref>. I intet af Haandskrifterne er Forordet underskrevet af Kongen.}} {{k|Af den saaledes givne Beskrivelse af Haandskrifterne fremgaar, at intet af dem særlig fremtræder som Originaludfærdigelse; den K vedhæftede kongelige Resolution har ikke Hensyn til Haandskriftet K, men til en nu tabt Tekst, som i enkelte Henseender har afveget fra A, K og T. Disse indeholde nemlig alle Bestemmelsen i 5. 3. 21. Denne Artikel findes lige saa lidt som i del Hele 5. 3. 19-27 & de bevarede Udkast til Lovbogen, der stadig have den Bestemmelse, at ingen Borger, Bonde. eller andre, som ikke af Kongen privilegerede ere, maa købe noget frit Jordegods. Kilden til Teksten i 5. 3. 21 er vel til Dels Frdg. 1682 28. Jan. § 3, men denne forandredes i et væsentligt Punkt ved Frdg. 1682 16. Decbr. § 1<ref>{{k|I de 200 Tdr. Hartkorn maa Hovedgaardens Takst ikke være iberegnet, saaledes som Frdg. 28. Jan. bestemmer.}}</ref>, og Forandringen genfindes i Danske Lov}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 9d903lrs3tin05uidqyalhdpvikrj8h 104 97019 481373 481330 2026-09-01T13:11:22Z TorbenTT 3431 kursiv 481373 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VI —}}}}</noinclude>{{k|5. 9. 21<ref>{{k|Her settes:}} uberegnet.</ref>. Denne Artikel kan altsaa i sin nuværende Skikkelse ikke have foreligget den kgl. Resol. 1682 3. Jan., selv om man antager, at Frdg. 1682 28. Jan. § 3 er taget fra det denne Dag færdige Haandskrift. Dernæst have alle Haandskrifterne Kapitlet 3. 12 om Selvejere, som næppe før i sidste Øjeblik, maaske under Sætningen af Lovbogen, har faaet sin endelige Redaktion. I Rentekammerets Forhandlingsprotokol staar nemlig under 1688 8. Jan.: At erindre omb selfeyere udi dend nye low at indføre<ref>{{k|Ekstraktprotokol over hvis i Rentekammeret er ekspederet.}}</ref>, og hermed sigtes vistnok til Slutningen af 3. 12. 3 fra: Findis der ingen o. s. v., der ikke forekommer i de bevarede Udkast. Fremdeles er der en Mulighed for, at Frdg. 1688 13. Marts Kap. III. § 3 har ydet Tilføjelser til Danske Lov 2. 5. 4, se ndfr. S. XIX. Hertil kommer endelig, at Navnet »Danske Lov«, som alle Haandskrifterne have paa deres Titelblade, endnu 1688 16. Maj synes ukendt, i det Lovbogen den Dag, ligesom f. Eks. 1682 28. Novbr., i Danske Kancellis Bøger kaldes »den ny Lov«, medens den s. A. 6. Avgust hedder »den danske Lov«<ref>{{k|Se Citater i »Ugeskr. f. Retsvæs.« 1878 S. 756 Anm. af}} »Cancellicollegii Protocoll« {{k|Nr. 8 Bl. 321, Nr. 9 Bl. 31 og 120.}}</ref>. Først ved Aab. Brev 1688 23. Juni gaves ogsaa Bestemmelse om Lovbogens Ikrafttræden<ref>{{k|Se »Ugeskr. f. Retsvæsen.« 1878 S. 759.}}</ref>, og Lovbogens Datum har kun den Betydning, at den er Kong Kristian V.s Fødselsdag. Man kan herefter med Sikkerhed paastaa, at intet of Haandskrifterne A, K, T har foreligget før i det tidligste i Vaaren (sidst i Maj) 1683, og at det ældste af dem sikkert er T. Intet af dem fremtræder med en officiel Karakter, som heller ikke kan}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> c331g63usn2l5mhsni0yqhxm1ih671v 104 97020 481374 481331 2026-09-01T13:15:20Z TorbenTT 3431 kursiv 481374 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VII —}}}}</noinclude>{{k|hævdes A eller K paa Grund af deres mere eller mindre nitide Udstyrelse<ref>{{k|A. St. S. 19-25.}}</ref>, og der foreligger derfor ingen fyldestgørende Grund til særlig, saaledes som Schyth har gjort, at lægge Vægt paa, at Udgivelsen af Danske Lov bliver enstydig med Udgivelsen af Haandskriftet A.}} {{k|Som fjerde Redaktion af Danske Lov er endelig at nævne:}} {{k|{{sp|4. Den første Udgave af Loven,}}}} Prentet i Kiøbenhavn af Joachim Schmedtgen, Aar 1683, {{k|i Kvartformat, udgivet of Kaspar Schøller med 30 Aars Privilegium af 1681 20. Decbr. Mellem de forskellige Eksemplarer af Udgaven findes en Del blandt Varianterne i det folgende anforte Afvigelser, men disse ere ikke nok til at bevise, at der skulde findes flere Optryk med Aarstallet 1683. Der findes nemlig paa samme Sted aldrig mere end to Lasemaader, og Arkene med disse findes blandede i de forskellige Eksemplarer<ref>{{k|Se Tavlen a. St. S. 742-43.}}</ref>. Dernæst findes de samme Trykfejl ons i alle eftersete Eksemplarer, og disse have desuden alle omtrykte Blade paa samme Steder<ref>{{k|Blad 13-14, 17-18, 59-60, 125-26, 147-48, 165-66, 191-92, 247-48, 509-10, 517-18, 597-98, 599-600, 709-10, 717-18 og i Registret Blad Tttttt iiij.}}</ref>, ligesom de ogsaa S. 82 8. Lin. f. o. og S. 129 Lin. 1 f. o. oprindelig havde henholdsvis: paaskrev- og: ler, men have faaet de manglende Bogstaver: ne og: el trykt til henholdsvis bagefter eller foran med løse Typer. Denne Udgave blev optrykt 1750 i Oktavformat, 1753 i Oktav- og Duodesformat, c. 1792 (Oplaget brændte 1795, hvorfor Formatet er ukendt), 1797, c. 1840 med samme Titelblad som Udgaven of 1797<ref>{{k|Disse forskellige Udgaver ere nærmere beskrevne i »Ugeskr. f. Retsvæs.« 1878 S. 741-53.}}</ref>, 1878 og endelig 1891}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> cta24xw6i6ldo3pbm4bj55pyrpdgwbh 104 97021 481375 481332 2026-09-01T13:16:13Z TorbenTT 3431 kursiv 481375 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— VIII —}}}}</noinclude>{{k|hver Gang i Duodesformat og sideret med Originaludgaven.}} {{streg|7em}} {{k|Det kan altsaa ikke om noget af Haandskrifterne A, K eller T godtgøres, at det særlig indeholder en af Kongen underskrevet eller paa anden Maade bifaldet Lovtekst. Ikke heller er der tilstrækkelig Hjemmel for den Antagelse, at den i Udgaven af 1688 foreliggende Tekst, i hvilken Kongens Underskrift lige saa lidt som i Haandskrifterne findes under Forordet, enten før Trykningen eller som trykt har faaet direkte kongelig Sanktion. Men idet dette Aftryk af Loven, hvortil det aabne Brev af 1683 23. Juni om Lovens Ikrafttræden henviser, er til Veje bragt ved officiel Foranstaltning og omsendt til Tinge, forat der skulde dømmes efter det, maa bemeldte Aftryk — ligesom de i sin Tid of Kancelliet, Kollegierne og de senere Ministerier foranstaltede til Tinglæsning omsendte Kvarttryk af udkomne Love — betragtes som Lovens {{sp|officielle}} Tekst, om det end ikke kan anses for den originale Tekst. Udgaven of 1683 har saaledes formentlig en særlig officiel Korakter, hvortil der ikke hidtil har kunnet oplyses noget tilsvarende for Haandskrifternes Vedkommende. I Henhold til denne Betragtning har Justitsministeriet bestemt, at Kvartudgaven af 1683 skal lægges til Grund for Udgaverne af 1878, 1891 og den her foreliggende. Af principielle Grunde, støttede paa Kvartudgavens officielle Karakter, og fordi denne ikke afviger saa betydelig fra den korrektere Lovtekst, der vilde kunne opnaas ved en egentlig kritisk Revision, at Udbyttet af en saadan vilde komme til at svare til det Arbejde og de Pengeudgifter, den formentlig vilde kræve, har Ministeriet ikke villet forsøge paa at til Veje bringe en}}<noinclude></noinclude> g7jbn0sdeql48hr9s3831w4xx07ybam 104 97022 481376 481333 2026-09-01T13:24:57Z TorbenTT 3431 481376 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— IX —}}}}</noinclude>{{k|egentlig kritisk Udgave<ref>{{k|Se Rigsdagstidende 1877-78 Tillæg B S. 433-38.}}</ref>, men har ligesom for den tidligere Udgave af 1891 fastsat følgende Regler for Besørgelsen af nærværende Udgave:}} {{venstremargen|3em| 1. Udgaven fra 1683 optrykkes, dog saaledes at aabenbare Trykfejl rettes i Teksten, hvorom der hver Gang meddeles Underretning i en Anmærkning. Sagregistret medtages ikke. {{k|For at have en Norm at følge, naar Afgørelsen skulde træffes mellem de forskellige Læsemaader, der kunne paafindes i Eksemplarer af Udgaven af 1683 (se ovfr. S. VII), besluttedes det at lægge til Grund for Udgivelsen det i rødt Fløjl indbundne, med forgyldt Sølvbeslag prydede Eksemplar of Danske Lov, som Kaspar Schøller, Lovens første Udgiver, i sin Tid gav til Københavns Magistrat<ref>{{k|Se »Fortegnelse over de udi Københavns Raadstues Arkiv bevarede gamle og vigtige Dokumenter«, Kbh. 1786 S. 161: »Dette Eksemplar er forceret af Kancelliraad Kaspar Schøller Aar 1683, hvis Vaaben og findes derpaa paa Siderne af Bindet paa 2de sølvforgyldte Plader udstukken.«}} </ref>, og kun at fravige det, hvor det har Trykfejl. Dette er i Anmærkningerne betegnet med U’, alle andre Eksemplarer med U”, medens U angiver, at paa paagaldende Sted ere alle de undersøgte Eksemplarer af Kvartudgaven overensstemmende. Nogle Afvigelser mellem disse, som rimeligvist skyldes en Forskydning af Satsen under Trykningen, ere ikke medtagne i Anmærkningerne. De maa søges paa den ovenfor S. VII nævnte Tavle.}} 2. I Anmærkninger under Teksten paa vedkommende Side meddeles alle Varianter af Haandskrifterne, som kunne medføre en virkelig Lydforskel, og det }}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> b8rif5xx89r5cc88sxdl1q2cs4xvn6s 481378 481376 2026-09-01T13:28:14Z TorbenTT 3431 481378 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— IX —}}}}</noinclude>{{k|egentlig kritisk Udgave<ref>{{k|Se Rigsdagstidende 1877-78 Tillæg B S. 433-38.}}</ref>, men har ligesom for den tidligere Udgave af 1891 fastsat følgende Regler for Besørgelsen af nærværende Udgave:}} {{venstremargen|3em}} 1. Udgaven fra 1683 optrykkes, dog saaledes at aabenbare Trykfejl rettes i Teksten, hvorom der hver Gang meddeles Underretning i en Anmærkning. Sagregistret medtages ikke. {{k|For at have en Norm at følge, naar Afgørelsen skulde træffes mellem de forskellige Læsemaader, der kunne paafindes i Eksemplarer af Udgaven af 1683 (se ovfr. S. VII), besluttedes det at lægge til Grund for Udgivelsen det i rødt Fløjl indbundne, med forgyldt Sølvbeslag prydede Eksemplar of Danske Lov, som Kaspar Schøller, Lovens første Udgiver, i sin Tid gav til Københavns Magistrat<ref>{{k|Se »Fortegnelse over de udi Københavns Raadstues Arkiv bevarede gamle og vigtige Dokumenter«, Kbh. 1786 S. 161: »Dette Eksemplar er forceret af Kancelliraad Kaspar Schøller Aar 1683, hvis Vaaben og findes derpaa paa Siderne af Bindet paa 2de sølvforgyldte Plader udstukken.«}} </ref>, og kun at fravige det, hvor det har Trykfejl. Dette er i Anmærkningerne betegnet med U’, alle andre Eksemplarer med U”, medens U angiver, at paa paagaldende Sted ere alle de undersøgte Eksemplarer af Kvartudgaven overensstemmende. Nogle Afvigelser mellem disse, som rimeligvist skyldes en Forskydning af Satsen under Trykningen, ere ikke medtagne i Anmærkningerne. De maa søges paa den ovenfor S. VII nævnte Tavle.}} 2. I Anmærkninger under Teksten paa vedkommende Side meddeles alle Varianter af Haandskrifterne, som kunne medføre en virkelig Lydforskel, og det<noinclude></div> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 6jdncnaofxivx0ujiraybo18qt9qbn7 104 97023 481377 481335 2026-09-01T13:27:24Z TorbenTT 3431 kursiv 481377 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— X —}}}}</noinclude>anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med Norske Lov (N.), og det saakaldte »sidste Projekt« (P)<ref>{{k|Thottske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet. Det antoges tidligere, men med Urette, for et tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding.}}</ref>, eller, hvor dette har Huller, med det saakaldte »første Projekt« (V)<ref>{{k|I Rigsarkivet.}}</ref>, for saa vidt vedkommende Artikel maatte findes i disse Tekster<ref>{{k|Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende Arkivregistraturer I, i Meddelelser fra det kgl. Geheimearkiv 1883-85) S. 201 flg.; Secher og Støckel: Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov II Kbh. 1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det sidste Projekt« til Danske Lov (Tidsskr. for Retsvidensk. 1896 S. 378-98).}}</ref>. Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke. {{k|Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh. 1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes Læsemaade efterset overalt, hvor der fandtes Afvigelser mellem de fire Tekster.}} 3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse anføres kun de, som kunne medføre en Forandring i vedkommende Sætnings Indhold. 4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og trykkes med latinske Bogstaver. {{k|At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 02d28zmm72q2slmn5jbj38j4rurbwe4 481379 481377 2026-09-01T13:28:46Z TorbenTT 3431 481379 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— X —}}}} {{venstremargen|3em}}</noinclude>anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med Norske Lov (N.), og det saakaldte »sidste Projekt« (P)<ref>{{k|Thottske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet. Det antoges tidligere, men med Urette, for et tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding.}}</ref>, eller, hvor dette har Huller, med det saakaldte »første Projekt« (V)<ref>{{k|I Rigsarkivet.}}</ref>, for saa vidt vedkommende Artikel maatte findes i disse Tekster<ref>{{k|Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende Arkivregistraturer I, i Meddelelser fra det kgl. Geheimearkiv 1883-85) S. 201 flg.; Secher og Støckel: Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov II Kbh. 1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det sidste Projekt« til Danske Lov (Tidsskr. for Retsvidensk. 1896 S. 378-98).}}</ref>. Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke. {{k|Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh. 1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes Læsemaade efterset overalt, hvor der fandtes Afvigelser mellem de fire Tekster.}} 3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse anføres kun de, som kunne medføre en Forandring i vedkommende Sætnings Indhold. 4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og trykkes med latinske Bogstaver. {{k|At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi}}<noinclude></div> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 92cy2wzqmo706bdlslfyabicdzszifb 481380 481379 2026-09-01T13:29:13Z TorbenTT 3431 481380 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— X —}}}} {{venstremargen|3em}}</noinclude>anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med Norske Lov (N.), og det saakaldte »sidste Projekt« (P)<ref>{{k|Thottske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet. Det antoges tidligere, men med Urette, for et tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding.}}</ref>, eller, hvor dette har Huller, med det saakaldte »første Projekt« (V)<ref>{{k|I Rigsarkivet.}}</ref>, for saa vidt vedkommende Artikel maatte findes i disse Tekster<ref>{{k|Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende Arkivregistraturer I, i Meddelelser fra det kgl. Geheimearkiv 1883-85) S. 201 flg.; Secher og Støckel: Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov II Kbh. 1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det sidste Projekt« til Danske Lov (Tidsskr. for Retsvidensk. 1896 S. 378-98).}}</ref>. Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke. {{k|Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh. 1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes Læsemaade efterset overalt, hvor der fandtes Afvigelser mellem de fire Tekster.}} 3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse anføres kun de, som kunne medføre en Forandring i vedkommende Sætnings Indhold. 4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og trykkes med latinske Bogstaver. {{k|At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi}}<noinclude> </div> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 2ypwkj95bw2gmafeus6kdxntxi6mp15 104 97024 481381 214980 2026-09-01T13:34:58Z TorbenTT 3431 481381 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XI —}}}} {{venstremargen|3em}}</noinclude>{{k|man i den første Til citerede Danske Lov ligesom tidligere Reces 1643 efter Sidetal.}} 5. Hver Artikel forsynes saa vidt muligt med Henvisning til det yngste Lovsted, der maa antages at være Kilde til den vedkommende Lovbestemmelse. {{k|Ved at efterslaa de angivne Kildesteder fra 1558-1660 i »Samling af Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommendes (Corpus constitutionum Danice), som f. T. er fort op til 1657 og som vil komme til at omfatte hine Aar, eller, for fjerde Boys Vedkommende, i Pardessus ndfr. S. XV nævnte Værk vil man, hvor det lader sig gøre, kunne forfølge Lovstedets Genealogi opad. Et »jfr.« foran et Kildested angiver, at Muligheden for et Slægtskab mellem dette og den paagældende Artikel i Danske Lov synes tvivlsom, om den end ikke helt skal bestrides.}} </div> {{streg|7em}} {{k|I Henhold til Nr. 5 i ovenstaaende Plan fremtræder altsaa nærværende Udgave af Danske Lov ligesom Udgaven af 1891 med Tillæg, som ere kendte i de aldre Udgaver, nemlig ved hver Artikel saa vidt muligt. med en Henvisning til dens Kilde, og det tor haabes, at Udgaven ved disse Henvisninger er kommet et betydeligt Skridt nærmere Fyldestgørelsen af de Krav, der nu om Stunder maa stilles til den videnskabelige Behandling af den ældre Lovtekst, som udgives, end de tidligere. Her at eftervise dette nærmere tør saa meget mere anses for overflødigt, som Professor Dr. Kr. Erslev og jeg selv have haft Lejlighed til i vor Literatur at belyse}}<noinclude></noinclude> hjrn448jtbsgvipxudnxwpbgz9vtuu5 481382 481381 2026-09-01T13:35:10Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481382 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XI —}}}} {{venstremargen|3em}}</noinclude>{{k|man i den første Til citerede Danske Lov ligesom tidligere Reces 1643 efter Sidetal.}} 5. Hver Artikel forsynes saa vidt muligt med Henvisning til det yngste Lovsted, der maa antages at være Kilde til den vedkommende Lovbestemmelse. {{k|Ved at efterslaa de angivne Kildesteder fra 1558-1660 i »Samling af Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommendes (Corpus constitutionum Danice), som f. T. er fort op til 1657 og som vil komme til at omfatte hine Aar, eller, for fjerde Boys Vedkommende, i Pardessus ndfr. S. XV nævnte Værk vil man, hvor det lader sig gøre, kunne forfølge Lovstedets Genealogi opad. Et »jfr.« foran et Kildested angiver, at Muligheden for et Slægtskab mellem dette og den paagældende Artikel i Danske Lov synes tvivlsom, om den end ikke helt skal bestrides.}} </div> {{streg|7em}} {{k|I Henhold til Nr. 5 i ovenstaaende Plan fremtræder altsaa nærværende Udgave af Danske Lov ligesom Udgaven af 1891 med Tillæg, som ere kendte i de aldre Udgaver, nemlig ved hver Artikel saa vidt muligt. med en Henvisning til dens Kilde, og det tor haabes, at Udgaven ved disse Henvisninger er kommet et betydeligt Skridt nærmere Fyldestgørelsen af de Krav, der nu om Stunder maa stilles til den videnskabelige Behandling af den ældre Lovtekst, som udgives, end de tidligere. Her at eftervise dette nærmere tør saa meget mere anses for overflødigt, som Professor Dr. Kr. Erslev og jeg selv have haft Lejlighed til i vor Literatur at belyse}}<noinclude></noinclude> 71v9p4iu2oqdrhxpo27llezffrm1sau 104 97025 481383 214991 2026-09-01T13:49:27Z TorbenTT 3431 481383 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XII —}}}}</noinclude>{{k|Spørgsmaalet,<ref>{{k|Min Udgave af »Corpus constitutionum Daniæ 1558-1660 I, Indledning S. XVIII fig. jfrt. med mine Udtalelser i Ugeskrift for Retsvæsen 1888 S. 817-24, og Professor Erslevs Anmeldelse af dette Værk i Historisk Tidsskrift 6. R. 2. Bd. S. 666-82.}}</ref> og der i øvrigt blandt Sagkyndige næppe vil være Tvivl om slige Henvisningers Betimelighed og Nødvendighed. Det er derfor her kun nødvendigt at gere Rede for, {{sp|hvorledes Arbejdet er blevet udført,}} og hvilke Forholdsregler der ere tagne for at faa Henvisningerne saa fuldstændige som muligt.}} de of {{k|Først og fremmest er da eftersøgt de {{sp|officielle Angivelser om Kilderne}} til de enkelte Artikler, og de forskellige Forarbejder og Udkast til Danske Lov ere derfor gennemgaaede.<ref>{{k|De ere nu samlede i »Forarbejderne til Danske Love I-II« fr. Aubert: Nye Bidrag til Christian V.s Lovs Historie i Tidsskrift for Retsvidenskab 1895 S. 82-66.}}</ref> Særlig værdifuld for Øjemedet er R. Vindings første Udkast til en Lovbog eller den saakaldte Codex Fredericius,<ref>{{k|A. St. I, 295 ff.}}</ref> fordi Vinding her i har angivet de af ham til de enkelte Artikler benyttede Kilder. Udkastet blev undergivet en Omarbejdelse af Vinding selv (»Det første Projekt«)<ref>{{k|A. St. I, 369 ff. I Udgaven af Lovbogen af 1891, Forord S. XI og XIV har jeg efter Prof. Auberts Forbillede endnu talt om »Vindings 3. Udkast til en Lovbog (»Det sidste Projekt«), men senere har jeg godtgjort, at dette Udkast er et Arbejde ikke af R. Vinding alene, men af den anden Revisionskommission, se Forarbejder til Danske Lov II, 281-89, og Tidsskrift for Retsvidenskab 1896 S. 378-98.}}</ref> og denne atter fire Revisioner af forskellige Kommissioner, saaledes at Artiklernes endelige Form og Anordning jævnlig fremviser store Afvigelser fra den oprindelige Affattelse, men som oftest kan dog denne skimtes gennem}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> alil5lev5sd3xxatgyhncbxik94vogo 104 97026 481385 215002 2026-09-01T14:16:46Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ 481385 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|XIII}}}}</noinclude>{{k|Ændringerne, og overmaade ofte har slet ingen Forandring fundet Sted. Ved en Jævnføring mellem Codex Fredericius og Danske Lov kunde derfor straks gøres en rig Høst af Henvisninger til ældre Lovsteder, som. utvivlsomt have tjent til Forlag for Danske Lov, og som nu alle bleve eftersete<ref>{{k|Ved nogle Lovsteder angiver R. Vinding Kilder, som jeg ikke vilde anse for benyttede, naar jeg ikke havde hans egne Ord herfor. Naar saadanne Angivelser ere medtagne i Kildehenvisningerne, ere de satte i kantet Parentes efter et V for at betegne, at Angivelsen skyldes Vinding selv.}}</ref>, hvorefter der i et trykt Eksemplar af Lovbogen blev foretaget en Understregning af alle de Ord, som paagældende Artikel havde fælles med Kildestedet. Pas samme Maade blev Lovkommissæren lic. jur. Peder Lassens kritiske Anmarkninger, tilskrevne i et Eksemplar af »Det første Projekt«<ref>{{k|Meddelte i Noter til Aftrykket af dette i »Forarbejderne Danske Lov«.}}</ref>, og de mindre Udarbejdelser og Betænkninger. som vare Forløbere for Codex Fredericius<ref>{{k|Disse findes og ere nu trykte i den samlede Udgave af »Forarbejderne til Danske Love.«}}</ref> benyttede. Herved viste det sig, at der maatte foretages en mindre Afvigelse fra Nr. 5 i de af Justitsministeriet allerede for Udgaven of 1891 billigede Principer. Det er nemlig af og til utvivlsomt, f. Eks. ved Vindings egen Opgivelse, at Lovkoncipisten har benyttet et ældre med et af yngre Datum enslydende Lovsted, saaledes jevnlig Reces 1558 i Tilfælde, hvor dennes Artikler ere gentagne i en yngre Lov, eller Forordninger fra Fredrik III.s Tid, som ere gentagne i Forordninger efter 1670. I slige Tilfælde er det aldre Lovsted anfort som egentlig Kilde, og tillige er der blevet tilføjet en Henvisning til det yngre}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> ms1dm4zf0ismv9uuxkq3piz9m1secf5 481389 481385 2026-09-01T15:43:03Z TorbenTT 3431 481389 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XIII —}}}}</noinclude>{{k|Ændringerne, og overmaade ofte har slet ingen Forandring fundet Sted. Ved en Jævnføring mellem Codex Fredericius og Danske Lov kunde derfor straks gøres en rig Høst af Henvisninger til ældre Lovsteder, som. utvivlsomt have tjent til Forlag for Danske Lov, og som nu alle bleve eftersete<ref>{{k|Ved nogle Lovsteder angiver R. Vinding Kilder, som jeg ikke vilde anse for benyttede, naar jeg ikke havde hans egne Ord herfor. Naar saadanne Angivelser ere medtagne i Kildehenvisningerne, ere de satte i kantet Parentes efter et V for at betegne, at Angivelsen skyldes Vinding selv.}}</ref>, hvorefter der i et trykt Eksemplar af Lovbogen blev foretaget en Understregning af alle de Ord, som paagældende Artikel havde fælles med Kildestedet. Pas samme Maade blev Lovkommissæren lic. jur. Peder Lassens kritiske Anmarkninger, tilskrevne i et Eksemplar af »Det første Projekt«<ref>{{k|Meddelte i Noter til Aftrykket af dette i »Forarbejderne Danske Lov«.}}</ref>, og de mindre Udarbejdelser og Betænkninger. som vare Forløbere for Codex Fredericius<ref>{{k|Disse findes og ere nu trykte i den samlede Udgave af »Forarbejderne til Danske Love.«}}</ref> benyttede. Herved viste det sig, at der maatte foretages en mindre Afvigelse fra Nr. 5 i de af Justitsministeriet allerede for Udgaven of 1891 billigede Principer. Det er nemlig af og til utvivlsomt, f. Eks. ved Vindings egen Opgivelse, at Lovkoncipisten har benyttet et ældre med et af yngre Datum enslydende Lovsted, saaledes jevnlig Reces 1558 i Tilfælde, hvor dennes Artikler ere gentagne i en yngre Lov, eller Forordninger fra Fredrik III.s Tid, som ere gentagne i Forordninger efter 1670. I slige Tilfælde er det aldre Lovsted anfort som egentlig Kilde, og tillige er der blevet tilføjet en Henvisning til det yngre}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 12rn3zkkk3954oggocxgpcvt6ygwl0e 104 97027 481386 215013 2026-09-01T14:22:28Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481386 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XIV —}}}}</noinclude>{{k|Lovsted. I visse Tilfælde kan det være tvivlsomt, on den yngre eller den ældre af enslydende Tekster er blevet benyttet. Kilden til Danske Lov 2. Bog er saaledes til Dels den danske Kirkeordinans 1539 og den norsk Kirkeordinans 1607 paa adskillige Steder, hvor disse to Love ikke stemme med hinanden. Men desuden findes ogsaa det for dem fælles Stof benyttet i stort Omfang, og her er det ikke muligt at afgøre, om den ene eller den anden af disse ordret med hinanden stemmende Tekster er benyttet; derfor er der i Kildehenvisningerne henvist til dem begge. Med Hensyn til Haandfæstningerne maa det huskes, at Kristian IV.s Haandfæstning var fuldstændig lig Fredrik II.s, og at kun denne var trykt, da Lovbogen udarbejdedes. Man kunde derfor gaa ud fra, at det er denne, som er blevet benyttet ved Affattelsen of Lovbogen, selv om Vinding ikke udtrykkelig har sagt det, og dette gælder ogsaa i de Tilfælde, hvor Fredrik III.s Haandfæstning har samme Bestemmelser som Fredrik II.s. Det er derfor anset for ufornødent at citere Kristian IV.s Haandfæstning, medens Henvisning til Fredrik III.s er anført jævnsides med Fredrik II.s i Tilfælde, hvor de stemme med hinanden.}} {{k|Med det saaledes indsamlede Materiale er blevet sammenlignet alle de i {{k|Literaturen}} foreliggende almindelige Undersøgelser over Kilderne til Danske Lov og da i første Linie C. Brorsons »Forsøg til 1.-6. Bog Fortolkning i Christian den femtes danske og norske Lov og de eldre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Del af den danske Lovgivning«, i 9 Bd. Købh. 1793-1800, der gjorde Evensens: Anvisning til at finde de Steder i de gamle danske og norske Love og Forordninger, hvoraf Kristian V.s norske Lov er taget, Købh. 1762, overflødig, og som endnu stadig er Hovedværket,}}<noinclude></noinclude> crj7u7qrqyzwdtlz57stgbwhgyoo76r 481387 481386 2026-09-01T14:23:08Z TorbenTT 3431 481387 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XIV —}}}}</noinclude>{{k|Lovsted. I visse Tilfælde kan det være tvivlsomt, on den yngre eller den ældre af enslydende Tekster er blevet benyttet. Kilden til Danske Lov 2. Bog er saaledes til Dels den danske Kirkeordinans 1539 og den norsk Kirkeordinans 1607 paa adskillige Steder, hvor disse to Love ikke stemme med hinanden. Men desuden findes ogsaa det for dem fælles Stof benyttet i stort Omfang, og her er det ikke muligt at afgøre, om den ene eller den anden af disse ordret med hinanden stemmende Tekster er benyttet; derfor er der i Kildehenvisningerne henvist til dem begge. Med Hensyn til Haandfæstningerne maa det huskes, at Kristian IV.s Haandfæstning var fuldstændig lig Fredrik II.s, og at kun denne var trykt, da Lovbogen udarbejdedes. Man kunde derfor gaa ud fra, at det er denne, som er blevet benyttet ved Affattelsen of Lovbogen, selv om Vinding ikke udtrykkelig har sagt det, og dette gælder ogsaa i de Tilfælde, hvor Fredrik III.s Haandfæstning har samme Bestemmelser som Fredrik II.s. Det er derfor anset for ufornødent at citere Kristian IV.s Haandfæstning, medens Henvisning til Fredrik III.s er anført jævnsides med Fredrik II.s i Tilfælde, hvor de stemme med hinanden.}} {{k|Med det saaledes indsamlede Materiale er blevet sammenlignet alle de i {{sp|Literaturen}} foreliggende almindelige Undersøgelser over Kilderne til Danske Lov og da i første Linie C. Brorsons »Forsøg til 1.-6. Bog Fortolkning i Christian den femtes danske og norske Lov og de eldre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Del af den danske Lovgivning«, i 9 Bd. Købh. 1793-1800, der gjorde Evensens: Anvisning til at finde de Steder i de gamle danske og norske Love og Forordninger, hvoraf Kristian V.s norske Lov er taget, Købh. 1762, overflødig, og som endnu stadig er Hovedværket,}}<noinclude></noinclude> 3tf90yxtbjtx2h5mb6bt6hi8fjbpi2y 104 97028 481388 215024 2026-09-01T15:19:23Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481388 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XV —}}}}</noinclude>{{k|om dets Angivelser end, som bemærket af Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse 1,123, maa bruges med Varsomhed. Dernast er benyttet Undersøgelserne i Auberts nysnævnte Værk, og Henvisningerne i Trojls Commentære og de retshistoriske Arbejder af Rosenvinge, Larsen, Stemann og H. Matzen. Henvisningerne i disse Værker bleve efterstaaede, og ligesom for bleve de Ord, som Lovbogens Artikler havde til fælles med de efterviste Kilder, understregede i det nævnte Eksemplar of Lovbogen. Til fjerde Bog kom endnu i Betragtning Kildehenvisningerne i Pardessus's Udgave i hans »Collection de lois maritimes antérieurs au XVIII^e siècle« 3. Bd. Til at kontrollere Fuldstændigheden af de ad disse Veje indsamlede Henvisninger har jeg haft god Nytte af et Eksemplar af det i 1642-48 trykte »Corpus juris«, indeholdende Jyske Lov med forskellige Recesser, Søretten, Gaardsretten og andre til Danske Lovs Hovedkilder hørende Love, som ejes af Rigsarkivets Bogsamling, og hvori en Mand i Tiden ved Danske Lovs Ikrafttræden, for at klare sig Forholdet mellem den ældre og ny Lovgivning, overalt planmæssig har tilskrevet Henvisninger til Danske Lovs Artikler.}} {{k|Derefter blev Danske Lov sammenholdt med {{sp|Vindings 2.}} Udkast {{sp|(»Det første Projekt«)}} og den første Revisionskommissions Bearbejdelse {{sp|(»Revisionen«)}} af dette, med den 2. Revisions Bearbejdelse af »Det første Projekte (kaldet {{sp|»Det sidste Projekt«}}) og de deri tilskrevne Revisionsantegnelser og endelig med den tredje Revisionskommissions Forhandlingsprotokol, og de under disse Kommissioners Forhandlinger indførte Rettelser bleve antegnede som saadanne. Da disse i de allerfleste Tilfælde ville løbe ud paa Ændringer, der ere fremgaaede som Resultat af}}<noinclude></noinclude> j0egdpz62qai37dfb4aer2470aj9u6s 104 97029 481390 215035 2026-09-01T15:51:15Z TorbenTT 3431 481390 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XVI —}}}}</noinclude>{{k|Diskussioner eller opstanede ved Kompromiser mellem forskellige frit stillede Endringsforslag, vil det som oftest være ørkesløst at efterspore en skreven Kilde til saadanne Rettelser, naar de ikke kunne genfindes i den romerske eller kanoniske Ret, hvori adskillige af Lovkommissærerne besade særlig Kundskab. Tilbage blev imidlertid et Antal of Artikler og Dele af Artikler, hvis Oprindelse hverken kunde oplyses af Forarbejderne til Danske Lov eller af de i Literaturen foreliggende almindelige Undersøgelser over Lovbogens Kilder. Her blev at jævnføre Specialundersøgelser over den ældre Ret og at undersøge selve de ældre Retskilder og Domssamlingerne, særlig da det vides, at Vindings 2. Udkast i Modsætning til Codex Fredericias, som kun var en Kodifikation af Lovene, var:}} »Samled af Loverne, Ordinantzen, Recesserne, Forordningerne, afsagde Domme, Conferentzer oc Landets Sædvane«<ref>{{k|Se Aftrykket i »Forarbejderne til Danske Lov« I, 376.}}</ref>. {{k|Saa meget om Fremgangsmanden ved Indsamlingen of {{sp|Kildehenvisningerne}}. Om den til disse {{sp|benyttede Kreds af Love}} maa her {{sp|meddeles følgende almindelige Bemærkninger}}. Det fremgaar klart af Vindings Codex Fredericius og det af lic. jur. Peder Lassen samtidig udarbejdede Lovbogsudkast<ref>{{k|Se a. St. 1, 351-61.}}</ref>, at den Lovgivning, som man i Henhold til Anvisningen i kgl. Missive 1667 8. Marts søgte at kodificere, væsentlig var den, der forelaa i trykte Udgaver. Man benytted nemlig: Jyske Lov i Udgaven af 1590 eller 1649, Eriks sællandske Lov og Skaanske Lov Udgaverne of 1505 og 1576, Tors Artikler og Glossen til Jyske Lov, der forelaa trykte sammen med}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> elclof0sgsey25ha6fmyq7a8a3uz95r 104 97030 481394 215046 2026-09-01T18:12:21Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481394 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XVII —}}}}</noinclude>{{k|Jyske Lov 1504 og 1508; de samtidig med Jyske Lov 1590 og 1642-43 trykte Forordninger, Recesser og andre Love, derimod i Reglen ikke Forordninger, der ere ældre end Reces 1643 og ikke findes i Samlingerne fra 1590 og 1648, uden maaske nogle af de hos Hvitfeld meddelte Forordninger; H. Godes Samling af Forordninger, som ere udgangne 1648-64, og senere Forordringer; dernæst den danske Kirkeordinans 1539 og den norske 1607, Ribe Artikler 1542 og den Norske Lov 1604. Af utrykte Kilder citere de to Forfattere egentlig kun »Stadsretten eller den saa kaldte Kong Hans's almindelige Byret, der fandtes i en stor Mængde Haandskrifter og derfor var almindelig benyttet. Derimod henvise de ikke til Valdemars sællandske Lov, om der end i den endelige Lovbog findes Artikler, som synes tagne herfra. Fra de nævnte Love, der dannede Udgangspunkterne for Lovarbejdet, vil ogsaa Hovedmassen af Kildehenvisningerne vise sig tagen. Udarbejdesen af Bogen om Gejstligheden faldt udenfor de nævnte Forfatteres Plan; den blev udarbejdet af de kirkelige Myndigheder selv, og til den blev indsamlet Materiale fra Gejstligheden i Danmarks forskellige Stifter, og det vil deraf, at der til 2. Bog er benyttet forskellige den Gang utrykte kgl. Missiver, ses, at man omhyggelig har undersøgt i det mindste nogle af Bispearkivernes Indhold. Jeg har derfor ansét det for sandsynligt, at man ved den Lejlighed har gennemset Samlingerne af Synodalakter og de tidligere Forslag til Tillæg til Kirkeordinansen, særlig da de kgl. Missiver af 1661 15. Juli havde paalagt Gejstligheden stiftsvis at indsende Ændringsforslag til Kirkeordinansen af 1539, Ribe Artiklerne og 1. Bog af Reces 1648; derfor er der ogsaa meddelt nogle Henvisninger til disse Dokumenter. Om {{bindestreg1|Hen|Henvisningerne}}}}<noinclude></noinclude> t1d713nagux90fgz4x4yunrxlblu20k 104 97031 481395 215057 2026-09-01T18:26:53Z TorbenTT 3431 481395 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XVIII —}}}}</noinclude>{{k|visningerne til Forordninger fra Frederik III.s og Kristian V.s Tid maa følgende Bemærkninger tilføjes: Vindings 2. Udkast eller »Det første Projekte« blev ikke undergivet de bekendie Revisioner netop i den Kongen i 1669 forelagte Skikkelse. Lovbogsarbejdet kom i Anledning af Kongeskiftet 1670 til at hvile et Par Aar, indtil den første Revisionskommission udnævntes 1672. Den mellemliggende Tid benyttede Vinding til fremdeles at arbejde paa sit Udkast, blandt andet ved at indarbejde de i Mellemtiden udkommende Love. Kun i denne gennemsete Skikkelse er Udkastet af 1669 blevet bevaret til Nutiden, og kun i den blev det forelagt Revisionen af 1672. Naar der derfor i Udkastet findes Artikler, som ere en enslydende med §§ af Love fra 1670-72, er Aarsagen altsaa ikke den, at Udkastet er Kilde til disse Love, men at disse bleve indsatte i det reviderede Udkast of 1669 og saaledes Kilder til dette<ref>{{k|»Forarbeiderne til Danske Lov« I, 571. f. jfr. Aubert a. St. S. 919 f.}}</ref>. For at anskueliggøre dette og betone, at Bestemmelser i Danske Lov, som ere tagne fra Love udstedte i 1670-72, meget vel kunne findes i »Det første Projekt«, er dette Forhold antydet i Kildehenvisningerne ved et efter Citatet i Parentes sat: »F. P.« Anderledes er Forholdet mellem Danske Lov og Frdg. 1682 28. Jan. Denne Forordnings § 12 findes allerede i »Det første Projekt« og ligeledes i »Det sidste Projekt« paa et Par Indskud nær, som dog findes tilskrevet i dette sidste. Vindings og 2. Revisionskommissions Projekter ere altsaa Kilden til denne §, predens man til Gengæld kan betragte Indskuddene i denne som Kilde til Danske Lovs 3. 13. 9. Derimod findes Forordningens §§ 1, 3, 4, 18, der svare til danske}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> fcrgbyf3v1d971tqb4gclerszzji0p3 481396 481395 2026-09-01T18:29:40Z TorbenTT 3431 481396 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XVIII —}}}}</noinclude>{{k|{{bindestreg2|visningerne|Henvisningerne}} til Forordninger fra Frederik III.s og Kristian V.s Tid maa følgende Bemærkninger tilføjes: Vindings 2. Udkast eller »Det første Projekte« blev ikke undergivet de bekendie Revisioner netop i den Kongen i 1669 forelagte Skikkelse. Lovbogsarbejdet kom i Anledning af Kongeskiftet 1670 til at hvile et Par Aar, indtil den første Revisionskommission udnævntes 1672. Den mellemliggende Tid benyttede Vinding til fremdeles at arbejde paa sit Udkast, blandt andet ved at indarbejde de i Mellemtiden udkommende Love. Kun i denne gennemsete Skikkelse er Udkastet af 1669 blevet bevaret til Nutiden, og kun i den blev det forelagt Revisionen af 1672. Naar der derfor i Udkastet findes Artikler, som ere en enslydende med §§ af Love fra 1670-72, er Aarsagen altsaa ikke den, at Udkastet er Kilde til disse Love, men at disse bleve indsatte i det reviderede Udkast of 1669 og saaledes Kilder til dette<ref>{{k|»Forarbeiderne til Danske Lov« I, 571. f. jfr. Aubert a. St. S. 919 f.}}</ref>. For at anskueliggøre dette og betone, at Bestemmelser i Danske Lov, som ere tagne fra Love udstedte i 1670-72, meget vel kunne findes i »Det første Projekt«, er dette Forhold antydet i Kildehenvisningerne ved et efter Citatet i Parentes sat: »F. P.« Anderledes er Forholdet mellem Danske Lov og Frdg. 1682 28. Jan. Denne Forordnings § 12 findes allerede i »Det første Projekt« og ligeledes i »Det sidste Projekt« paa et Par Indskud nær, som dog findes tilskrevet i dette sidste. Vindings og 2. Revisionskommissions Projekter ere altsaa Kilden til denne §, predens man til Gengæld kan betragte Indskuddene i denne som Kilde til Danske Lovs 3. 13. 9. Derimod findes Forordningens §§ 1, 3, 4, 18, der svare til danske}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> lyjoc4uie104w7turiroc3kiq8llvvm 104 97032 481397 215068 2026-09-01T18:39:43Z TorbenTT 3431 481397 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XIX —}}}}</noinclude>{{k|Lovs 5. 3. 19, 21; 5. 10. 48; 3. 13. 10, ikke i de nevnte Projekter, se i ævrigt ovfr. S. V.}} {{k|Ved Udarbejdelsen af »Det første Projekt« i Henhold til kgl. Missive 1669 11. Marts og den Missivet ledsagende Disposition til en Lovbog<ref>{{k|»Forabejderne til Danske Lov« I, 365-68.}}</ref> blev Vinding i Henseende til Programmet adskillig friere stillet, end han var det efter Missivet af 1667, og vi se da ogsaa af den ovfr. S. XVI anførte Opgivelse, som Haandskrifterne selv have til Overskrift, at han foruden Lovene nu havde benyttet Domme, Konferenser og Landets Sædvane. — Henvisninger til disse Kilder forefalde fremdeles kun sparsomt i denne Udgave, om end noget rigeligere end i Udgaven af 1891<ref>Professor P. Johs. Jorgensen skylder jeg Tak for Henvisninger til forskellige Domme, særlig ved Artikler i 6. Bog.</ref>. Af Domme fra de sidste Par Menneskealdre før Danske Lov ere kun meget faa fremdragne, og selv fra det 16. Aarh., som Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme omfatter, maa endnu meget kunne oplyses. Ved »Konferenser« maa der sigtes til de tidligere Forhandlinger i Lovkommissionerne og disses Betænkninger over forskellige Lovrevisionen vedkommende Spørgsmaal. Man man antage, at Vinding har haft de tidligere Lovkommissioners Akter udlaante til Afbenyttelse. Det vilde imidlertid blive meget omstændeligt, om man vilde forsage paa i en Udgave af Lovbogen i hvert enkelt Tilfælde at eftervise den Indflydelse, som »Konferenser« maatte have øvet paa Affattelsen af de forskellige Artikler. En saadan Eftervisning kan nu ogsaa uden Skade udelades efter at Forarbejderne til Lovbogen foreligge i den ovenfor S. X omtalte Udgave, som er forsynet med et Register over,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> i0yrzj3hg6iuoy709hmt8c8d7eatyv5 481398 481397 2026-09-01T18:44:11Z TorbenTT 3431 481398 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XIX —}}}}</noinclude>{{k|Lovs 5. 3. 19, 21; 5. 10. 48; 3. 13. 10, ikke i de nevnte Projekter, se i ævrigt ovfr. S. V.}} {{k|Ved Udarbejdelsen af »Det første Projekt« i Henhold til kgl. Missive 1669 11. Marts og den Missivet ledsagende Disposition til en Lovbog<ref>{{k|»Forabejderne til Danske Lov« I, 365-68.}}</ref> blev Vinding i Henseende til Programmet adskillig friere stillet, end han var det efter Missivet af 1667, og vi se da ogsaa af den ovfr. S. XVI anførte Opgivelse, som Haandskrifterne selv have til Overskrift, at han foruden Lovene nu havde benyttet Domme, Konferenser og Landets Sædvane. — Henvisninger til disse Kilder forefalde fremdeles kun sparsomt i denne Udgave, om end noget rigeligere end i Udgaven af 1891<ref>{{k|Professor P. Johs. Jørgensen skylder jeg Tak for Henvisninger til forskellige Domme, særlig ved Artikler i 6. Bog.}}</ref>. Af Domme fra de sidste Par Menneskealdre før Danske Lov ere kun meget faa fremdragne, og selv fra det 16. Aarh., som Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme omfatter, maa endnu meget kunne oplyses. Ved »Konferenser« maa der sigtes til de tidligere Forhandlinger i Lovkommissionerne og disses Betænkninger over forskellige Lovrevisionen vedkommende Spørgsmaal. Man man antage, at Vinding har haft de tidligere Lovkommissioners Akter udlaante til Afbenyttelse. Det vilde imidlertid blive meget omstændeligt, om man vilde forsage paa i en Udgave af Lovbogen i hvert enkelt Tilfælde at eftervise den Indflydelse, som »Konferenser« maatte have øvet paa Affattelsen af de forskellige Artikler. En saadan Eftervisning kan nu ogsaa uden Skade udelades efter at Forarbejderne til Lovbogen foreligge i den ovenfor S. X omtalte Udgave, som er forsynet med et Register over,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> jzkyysqf4qvvtrs1jx6xzigsgccemdd 104 97033 481407 215079 2026-09-02T09:16:45Z TorbenTT 3431 481407 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XX —}}}}</noinclude>{{k|hvor der i Værket findes Bidrag til Oplysning om de enkelte Artiklers Affattelse. Ved at benytte dette Register vil man let kunne finde de »Konferensers, som have ydet Bidrag til den paagældende Artikels Redaktion. Imidlertid er der dog blevet henvist til Erklæringen fra Ribe Stifts Gejstlighed, indsendt i Henhold til kgl. Missiver 1661 15. Juli med Ændringsforslag til Kirkeordinansen af 1589, Ribe Artiklerne og 1. Bog of Reces 1643<ref>{{k|A. St. I, 11-39.}}</ref>}}. {{k|Men den Bemyndigelse, som Vinding fik ved det kgl. Missive 1669 med Hensyn til den projekterede Lovbog, gik endnu videre. Han fik Ret til at »indføre, hvis til Lovens Forbedring eller og til Foragelse udi adskillige Tilfælde kunde tjene«, og der er nogen Sandsynlighed for, at han har benyttet denne Ret til at gøre Retskilder, der ellers loa udenfor Kresen af dem, som han skulde bearbejde, frugtbringende for Lovbogen. I at fremdrage saadanne formentlige Kilder for Lovbogen, er det selvfølgelig nødvendigt at gaa frem med en vis Varsomhed,<ref>{{k|»Freilich ist dabei (ↄ: ved Eftervisning af Kilderne til den Hamborgske Stadsret 1605) mit Behutsamkeit zu verfahren, indem das Vorkommen der nämlichen oder ähnlichen Bestimmung in einer älteren Rechtssammlung noch keineswegs ohne Weiteres den Schluss vechtfertigt. dass die letztere den Redactoren des Stadtreckis bekannt gewesen und von ihnen excerpirt sei, falls nicht die innere Wahrscheinlichkeit oder augenscheinliche Uebereinstimmung des Ausdrucks hinzukommt«, hedder det med Rette S. XXXVIII Indledningen til: »Der Stadt Hamburg Gerichts-Ordnung und Statuta«, Hamb. 1842.}}</ref> men jeg har dog ment under Hensyn til den nævnte Omstandighed at kunne modtage {{bindestreg1|Henvis-|Henvisning}}}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> gub7iqjl78dw6czckmyaf3rht9pfkds 481408 481407 2026-09-02T09:17:04Z TorbenTT 3431 481408 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XX —}}}}</noinclude>{{k|hvor der i Værket findes Bidrag til Oplysning om de enkelte Artiklers Affattelse. Ved at benytte dette Register vil man let kunne finde de »Konferensers, som have ydet Bidrag til den paagældende Artikels Redaktion. Imidlertid er der dog blevet henvist til Erklæringen fra Ribe Stifts Gejstlighed, indsendt i Henhold til kgl. Missiver 1661 15. Juli med Ændringsforslag til Kirkeordinansen af 1589, Ribe Artiklerne og 1. Bog of Reces 1643<ref>{{k|A. St. I, 11-39.}}</ref>}}. {{k|Men den Bemyndigelse, som Vinding fik ved det kgl. Missive 1669 med Hensyn til den projekterede Lovbog, gik endnu videre. Han fik Ret til at »indføre, hvis til Lovens Forbedring eller og til Foragelse udi adskillige Tilfælde kunde tjene«, og der er nogen Sandsynlighed for, at han har benyttet denne Ret til at gøre Retskilder, der ellers loa udenfor Kresen af dem, som han skulde bearbejde, frugtbringende for Lovbogen. I at fremdrage saadanne formentlige Kilder for Lovbogen, er det selvfølgelig nødvendigt at gaa frem med en vis Varsomhed,<ref>{{k|»Freilich ist dabei (ↄ: ved Eftervisning af Kilderne til den Hamborgske Stadsret 1605) mit Behutsamkeit zu verfahren, indem das Vorkommen der nämlichen oder ähnlichen Bestimmung in einer älteren Rechtssammlung noch keineswegs ohne Weiteres den Schluss vechtfertigt. dass die letztere den Redactoren des Stadtreckis bekannt gewesen und von ihnen excerpirt sei, falls nicht die innere Wahrscheinlichkeit oder augenscheinliche Uebereinstimmung des Ausdrucks hinzukommt«, hedder det med Rette S. XXXVIII Indledningen til: »Der Stadt Hamburg Gerichts-Ordnung und Statuta«, Hamb. 1842.}}</ref> men jeg har dog ment under Hensyn til den nævnte Omstandighed at kunne modtage {{bindestreg1|Henvis|Henvisning}}}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 2t2ccedwyd877h93h98qewsedj0ib51 104 97034 481409 215090 2026-09-02T09:25:17Z TorbenTT 3431 481409 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXI —}}}}</noinclude>{{k|{{bindestreg2|ninger|Henvisninger}} til den gamle Riberret, Kobenhavns Byret 1443 og til Kristiern II.s Love & Tilfælde, i hvilke der synes at være noget Slægtskab mellem disse Tekster og Teksten i Danske Lov. Vel kan man ikke antage, at Fremdragelsen af disse Tekster skyldes Vindings egne Studier, men det vides, at hans daværende Kollega som Professor ved Universitetet Peder Resen, der senere kom til at deltage i Lovrevisionskommissionernes Arbejde, interesserede sig for Studiet af den ældre danske Ret og i sine Udgaver af ældre Retskilder netop optog Riberretten og Kristiern II.s Love. Gennem ham kan Vinding have faset Kundskab om disse Love. Paa samme Maade er der blevet henvist til en Del Steder af den romerske og kanoniske Ret, uden at jeg dog har ment at kunne gaa saa vidt som enkelte nedenfor nævnte Forfattere, og skønt det af og til kan være tvivlsomt, om den romerretlige Sætning er blevet optaget i Lovbogen direkte eller ad Omvej paa 2. eller 3. Haand.}} {{k|Noget anderledes er Forholdet mellem {{sp|fremmed Ret og Danske Lovs fjerde Bog}} (Søretten). Endnu i »Det første Projekt« var Søretten kun en Afskrift af Fredrik II.s Søret af 1561, og i »Det sidste Projekt« fattes den helt. Den fik heller ikke sin endelige Skikkelse of R. Vinding, men udarbejdedes af Generalprokurør Dr. jur. P. Scavenius, som særlig byggede den efter Systemet i den {{sp|svenske Søret}} af 1667, til hvis Balkers Overskrifter Kapiteloverskrifterne i Danske Lovs 4. Bog svare, saaledes som det vil ses af følgende Sammenstilling:}} {{k|SSøret 1667 I:}} Skepmanna-balk = DLov 1. Kap.: Om Skipperis, Styremænds og alle andre Skibs-Betien-<noinclude><references/></noinclude> rx9idy4npa7d5uqieaq9pjjf7wy04ak 481410 481409 2026-09-02T10:41:41Z TorbenTT 3431 481410 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXI —}}}}</noinclude>{{k|{{bindestreg2|ninger|Henvisninger}} til den gamle Riberret, Kobenhavns Byret 1443 og til Kristiern II.s Love & Tilfælde, i hvilke der synes at være noget Slægtskab mellem disse Tekster og Teksten i Danske Lov. Vel kan man ikke antage, at Fremdragelsen af disse Tekster skyldes Vindings egne Studier, men det vides, at hans daværende Kollega som Professor ved Universitetet Peder Resen, der senere kom til at deltage i Lovrevisionskommissionernes Arbejde, interesserede sig for Studiet af den ældre danske Ret og i sine Udgaver af ældre Retskilder netop optog Riberretten og Kristiern II.s Love. Gennem ham kan Vinding have faset Kundskab om disse Love. Paa samme Maade er der blevet henvist til en Del Steder af den romerske og kanoniske Ret, uden at jeg dog har ment at kunne gaa saa vidt som enkelte nedenfor nævnte Forfattere, og skønt det af og til kan være tvivlsomt, om den romerretlige Sætning er blevet optaget i Lovbogen direkte eller ad Omvej paa 2. eller 3. Haand.}} {{k|Noget anderledes er Forholdet mellem {{sp|fremmed Ret og Danske Lovs fjerde Bog}} (Søretten). Endnu i »Det første Projekt« var Søretten kun en Afskrift af Fredrik II.s Søret af 1561, og i »Det sidste Projekt« fattes den helt. Den fik heller ikke sin endelige Skikkelse of R. Vinding, men udarbejdedes af Generalprokurør Dr. jur. P. Scavenius, som særlig byggede den efter Systemet i den {{sp|svenske Søret}} af 1667, til hvis Balkers Overskrifter Kapiteloverskrifterne i Danske Lovs 4. Bog svare, saaledes som det vil ses af følgende Sammenstilling:}} {| |valign=top width=45% | {{k|SSøret 1667 I:}} Skepmanna-balk ||width=10% align=center valign=top | = || width=45% valign=top |{{k|DLov 1. Kap.:}} Om Skipperis, Styremænds og alle andre {{bindestreg1|Skibs-Betien|Skibs-Betienters Antagelse, Løn og Forhold.}} |}<noinclude></noinclude> b31s50cea3h2c4m6id4onh6xbwxuxw1 104 97045 481384 481336 2026-09-01T14:12:55Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481384 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{større|— XXXII —}}}}</noinclude>{{k|med større Fuldstændighed end jeg hidtil har kunnet levere dem.}} {{k|Paa det juridiske Fakultets Vegne er Tilsynet med denne Udgaves Besørgelse blevet ført af Professor, Dr. jur. Jul. Lassen, der har læst en Korrektur til Teksten og meddelt nye Oplysninger om dennes Forhold til Romerretten.}} {{k|Forarbejderne til denne Udgave afgives til Rigsarkivet, hvor de ville kunne benyttes til en fremtidig Udgave.}} {{afstand|4em}}{{mindre|{{k|1910 i December.}}}} {{h|{{større|V. A. Secher.}}{{afstand|4em}}}} {{nop}}<noinclude></noinclude> tj33hf80kyd0wtqbt0a985zf77yg3xu 104 97050 481391 481362 2026-09-01T17:25:18Z TorbenTT 3431 481391 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXVIII —}}}}</noinclude>benbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Reli- gions Bestyrkelse, som bestaar i een {{linjenr|4}} fornuftig og retsindig GUDS FRYGT<ref name="sXXXVIIInote_a">Se Anm. a ovfr. S. XXXV.</ref> og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er {{sc|Ret og Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> i Lande og Riger at stadfæste, højeligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved {{sc|Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti<ref>''Herfra og til:'' . . . at giøre Uret, ''har Forordet til'' ''JLov til Kilde.''</ref> dersom et hvert Menniske var {{linjenr|5}}retsindigt og ville nøjis med det ham med Rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden: Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Urelvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre Ret efter {{kustode|det,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> ldd1bnhljp3mktn0av0svr5lgas0dp6 104 97053 481392 215308 2026-09-01T17:26:52Z TorbenTT 3431 481392 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLI —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|der|Stæder}} skulle søgis: Tilmed vare Undersaaterne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge i et Rige<ref>{{k|Til:}} som hafde... Rige, {{k|er Forordet til Hvitfelds Kristian Is Historie Bl. b Kilde.}}</ref>, ligesom adskilte ved sær Lovbøger og Rettergang: Tidens Længde og Forandring haver end {{linjenr|11}} ogsaa foraarsaget adskillig Forandring udj det, som i Begyndelsen vel nok kand have været beskikket. Paa det derfor at Lovene efter Tidernis Tilstand og Omstændighed i adskillige Maader kunde forbedris, da haver Voris Elskelig kiere Her Fader, SI: og Højærværdigst Ihukommelse, strax i Begyndelsen af den Kongelig Souveraine {{linjenr|12}} Arve-Regæring, som ved Guds Forsyn af voris kiere og tro Undersaatter med een frj Villie og velberaad Hue Højstbemælte voris Elskelig kiere og nu SI: Her Fader er bleven overdragen, og i saa Maader den gamle Arverettighed i {{kustode|voris}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 006t9tvled5tlkyf2kcl7c8eddyfib3 104 97054 481393 215319 2026-09-01T17:34:38Z TorbenTT 3431 481393 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLII —}}}}</noinclude>voris Kongelig Huus og Familie igien {{linjenr|13}}indført, allernaadigst anbefalet, at efter adskillige Udkastelser, som til een fuldkommen Lovbog vare giorte, een særdelis skulle samlis og forfattis af Loven, Recesserne, Ordinantzerne og de til den Tid udgangne Forordninger, saa vit med den Kongelig Souveraine Arve-Regæring og ellers Tidernis Tilstand kunde over eens komme og tienlig være at {{linjenr|14}} indføris til een Lighed udj Loven og Rettergangen udj samtlige Rigets underliggende Lande, saa vel som til Lovens Forbedring, hvis i de forrige Love og Forordninger ikke saa lige var i agt taget.<ref>{{k|Til:}} skulle samlis... taget, {{k|er til Dels kgl. Missive til Rasmus Vinding 1669 11. Maris om at udarbejde et fuldkomment Corpus juris Danici Kilde (Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov I S. 364).</ref> Dette Verk, som saaledis efter Kongelig Befalning var samlet og forfattet Aar 1669, Aaret før end Gud kaldede Højstbemælte Voris SI: Her 15 Fader fra dette Jordiske til sit ævige {{kustode|Him-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> nc5d348kt8moc07epft11snon8ueyr3 104 125166 481368 481056 2026-09-01T13:04:01Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlest */ 481368 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>Vi tvivle, om der i Litteraturhistorien er et Navn, der er saa almindelig forhadt som den Mands, hvis Karakter og Skrifter vi her foresætte os at undersøge. De Udtryk, hvori, han almindeligvis omtales, synes at medføre, at han var: Fristeren, det onde Princip, Opdageren af Ærgjerrighed og Hævn, Troløshedens første Opfinder, og at der førend Udgivelsen af hans berygtede "Fyrste" aldrig havde existeret Hyklere, Tyranner, Forrædere, en forstilt Dyd eller en formaalstjenlig Forbrydelse. En Forfatter forsikrer os med stor Alvorlighed om, at Moritz af Sachsen lærte al sin trolese Politik af denne. nederdrægtige Bog. En anden bemærker, at siden den er bleven oversat paa Tyrkisk, have Sultanerne mere end tidligere lagt sig efter at strangulere deres Brødre. Lord Lyttelton gjør den stakkels Florentiner ansvarlig for Huset Guises mangfoldige Forræderier og for Bartholomæusnattens Blodbryllup. Nogle Forfattere have gjort Hentydninger til, at Krudtsammensværgelsen fornemmelig maa tilskrives hans Principper, og synes at være af den Mening, at hans Billede burde anvendes istedetfor Guy Faux' i de bekjendte Processioner, ved hvilke Englands opvakte Ungdom aarlig højtidelig-<noinclude><references/></noinclude> iub6ouvwzai7lp20yp4j9e0pzhz86xe 104 125167 481369 481057 2026-09-01T13:04:10Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlest */ 481369 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>holder mindet om de forenede Kongerigers Redning af Faren. Romerkirken har sagt sit Anathema over hans Værker. Heler ikke vore Landsmænd have holdt sig tilbage med et udtale deres Mening om hans Meriter. Af hans Slægtnavn have de gjort at Epilhet for en Kjeltring og af hans Døbenavn et Synonym for Djævlen.<ref>Nick Machiavel had ne'er a trick, Tho' he gave his name to our Nick. Hudibras Part. 111 Canto 1.</ref> Sandt at sige er det neppe muligt for En, der ikke er vel bekjendt med Italiens Historie og Litteratur, at Jæse' uden Rædsel og Forbavselse den berømte Afhandling, der har bragt al denne Skændsel over Machiavellis Navn. En saadan Stilllen til Skue af Ryggesløshed, -- nøgen, men ikke skamfuld --, en saadan kold, beregnende, videnskabelig Grusomhed synes ogsaa virkelig snarere at stamme fra en Djævel end fra et højst fordærvet Menneske. Principper, som den mest forstokkede Gavtyv neppe vilde antyde for sin fortreligste medskyldige eller bekjende -- endog for sig selv -- uden at indklæde dem i hesmykkende Sophismer, blive fremsatte uden ringeste Omsvøb og antagne som Fundamentalsætninger for al politisk Videnskab. Det er ikke til at forundre sig over, at almindelige Læsere betragte Forfatteren til en saadan Bog som den mest fordærvede og mest skamløse af menneskelige Skabninger. Vise Mænd have imidlertid altid været tilbøjelige til, at betragte Mængdens Engle og Djævel med Mistænksomhed; og i det foreliggende Tilfælde have adskillige Omstændigheder ledet endog overfladiske lagttagere til at betvivle den almindelige Doms Retfærdighed. Det er notorisk, at Machiavelli hele sit Liv igjennem var en ivrig Republikaner. Samme Aar, som han skrev sin Haandbog i Fyrstelist, blev han, for sit Fædrelands Friheds Skyld, fængslet og underkastet Tortur-<noinclude><references/></noinclude> sxq31te97qfv42kx14mo87kppipu11r 104 125168 481370 481058 2026-09-01T13:04:18Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlest */ 481370 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|3}}</noinclude>ren. Det synes ufatteligt, at Frihedens Martyr bevidst skulde have gjort sig til en Apostel for Tyranniet. Adskillige udmærkede Skribenter have derfor i denne usalige Bog søgt at paavise en eller anden skjult Mening, der bedre passede med dens Forfatters Karakter og Opførsel end den, der ved første Blik frembyder sig. En Gisning er. at Machiavelli havde til Hensigt, lige overfor den unge Lorenzo de' Medici, at benytte sig af et lignende Bedrag som det, man paastaar Sunderland anvendte imod vor egen Konge, Jakob den Anden, og at han ansporede sin Elev til voldsomme og troløse Forholdsregler. som det sikreste Middel til at paaskynde Hævnens og Befrielsens Time. En anden Antagelse, som Lord Bacon synes at knæsætte, er, at Afhandlingen ikke var Andet end en alvorlig Ironi, bestemt til at advare Nationerne mod ærgjerrige Mænds Kunstgreb. Det vilde være let at vise, at ingen af disse Forklaringer passe paa mange Steder i selve "Fyrsten". Men den mest afgjørende Gjendrivelse findes i Machiavellis andre Værker. I alle de Skrifter, som han udgav, og i alle dem, som Udgivernes Eftersøgelser i Løbet af tre Aarhundreder have opdaget, i hans Komedier, bestemte til at more Mængden, i hans Kommentar til Livius, bestemt til Brug for de mest begejstrede Patrioter i Florents, i hans Historie, helliget en af de elskværdigste og respektableste Paver, i hans officielle Indberetninger, i hans private Optegnelser: alle er den samme Uredelighed i Moralen, som saa strengt dadles i "Fyrsten", mer eller mindre fremtrædende. Vi tvivle, om det i hele den lange Række Bind af hans Skrifter vil være muligt at finde en eneste Ytring, der kan antyde, at Forstillelse og Forræderi nogensinde have forekommet ham vanærende. Efter dette vil det sagtens synes latterligt, naar 'vi sige, at vi kjende faa Forfattere med en saa højsindet Følelse, med saa ren og varm en Iver for det almene Bedste og saa rigtigt et Blik for Borgernes Pligter og Rettigheder som Ma-<noinclude><references/></noinclude> mllj8rx4kvfjptmd79djjpsut5tk04b 104 125293 481364 2026-09-01T12:36:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481364 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|58}}</noinclude>eller lejede, eller Hjælpetropper, eller blandede Vaaben. Leie- og Hjælpetropper ere unyttige og farlige; og hvis En grunder sit Herredømme paa lejede Vaaben, vil han aldrig være sikker eller fast i Sædet. Thi de ere uenige, ærgjerrige, uden Mandstugt, utro, hovmodige ligeoverfor Venner og fejge ligeoverfor Fjenden, de frygte ikke Gud og ere troløse imod Mennesker, ved dem udsættes kun din Undergang til Kampens Time slaar, i Freden plyndre de dig lige saa godt som din Fjende i Krigen. Grunden hertil er, at der er ingen anden Kjærlighed eller Bevæggrund, der holder dem under Fanen, end en Smule Sold, som ikke er tilstrækkelig til at gjøre dem villige til at dø for dig. De ville nok være dine Soldater, saalænge du ikke fører Krig, men naar denne udbryder, flygte de eller svigte dig. Herom kan der ikke godt være to Meninger, efterdi Italiens Ulykke for Øjeblikket ikke er foraarsaget af Andet, end at det i mange Aar har maattet forsvare sig med Lejetropper, der vel kunne have skaffet denne eller hin nogen Fordel og synes tapre blandt dem selv; men da de Fremmede kom, viste det sig, hvad de duede til. Derfor kunde Kong Karl af Frankrig tage Italien med et Stykke Kridt {{sup|25}}, og med Rette har man sagt, at det skete for vore Synders Skyld; dog var det ikke de Synder, som man har troet, men dem jeg har fortalt. Og efterdi det var Fyrsternes Synder, have ogsaa de maattet lide derunder. Men jeg vil endnu tydeligere vise<noinclude><references/></noinclude> l9y40secwqxvx3aoov5ejhlwb7srbxy 10 125294 481366 2026-09-01T12:50:40Z TorbenTT 3431 Omdirigering til [[Skabelon:Catchword]] oprettet 481366 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Skabelon:Catchword]] 99n67b6q6wa46hbn0fo3zbrgtk8dat0 107 125295 481399 2026-09-01T19:14:18Z TorbenTT 3431 /* Diverse formateringsproblemer */ nyt afsnit 481399 wikitext text/x-wiki == Diverse formateringsproblemer == * Hovedteksten er "dobbeltpagineret", 2 sider af den oprindelige trykte udgave er trykt på hver side. * Noterne i forordet og fortalen er nummerede/litrerede separat for hver side. Det kan muligen løses med group attributten for <ref> tagsne så hver side er i sin egen gruppe, men noterne til Kongens fortale er litrerede og så vidt jeg kan se kan man kun få litrerede fodnoter ved at putte den i én bestemt "lower-alpha". * Noterne til selve lovteksten er forskelligartede, til hver artikel er der en unummeret note uden anker De artikler der går over flere sider har separate noter for hver side se f.eks. [[Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/57 | side 3-4]] Samtidig er der nummerede noter med afvigelser i kildeskrifterne. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 1. sep. 2026, 19:14 (UTC) 6u1ijq6ftzcuo2v0mcaqrzeuny7lney 104 125296 481400 2026-09-01T19:45:28Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuete- nant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter An- føgning og formedelſt Svagelighed, Affled i Raabe af Krigstjeneſten, web Penſlon. I denne Anledning... 481400 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|72}}</noinclude>felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuete- nant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter An- føgning og formedelſt Svagelighed, Affled i Raabe af Krigstjeneſten, web Penſlon. I denne Anledning er Secondlieutenant à la suite ved for- uævnte Tropper A. W. Baron v. Rosenkrank inbtraabt i Nummer. Under 6. April: Capitain af 2den Masse i ifte Jagercorps F. C. v. Michfeldt forfremmet til Capttain of ifte Maßſe i ſamme Corps. Under 10. Aprill: Oberfilieutenant og Commandeur for Kongens Liveorpå J. K. Malling, Mibber of Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning, Affled i Naade fra Corpset. Capitain og Compagnichef i Kongens Liv= corps A. A. Kohl meddeelt, efter Ansøgning, Affed i Naabe fra Corpſet. Secondlieutenanterne à la suita i Matilleriet og Generalstabdaſpiranterne M. v. Blom og S. v. Andkjær aðnævnte til Premierlleutenanter à la suite i Armeen, med Anciennitet i samme Charge af 1. Mai 1846. Mefiftent ved Espingolbatteriets Park J. T. Turen tillagt Secondlieutenants Charak- Forhenværende Underofficeer i Raketcorpset Lolba&fiftent Ohlſen ad- nævnt til Secondlieutenant i den Kangelige Artilleribrigade, paa nærmere faftfaættende Betingelſer. teet. Under 14. April: Premierlieutenant à la suite (Armeen, uben at henhøre til ſammes Detall, Kammerherre G. F. D. Baron v. Syöphen= Abeler tillagt Capitains Charafteer, dog uben Anciennitet og uden at hen- høre til Armeens Detall. Kjøbenhavn. Krylt het Kgl. Hoßbogtrykler Bisnes Luns.<noinclude><references/></noinclude> 1gug4xsaewjh3rv01uridqmc5pen0m7 481403 481400 2026-09-01T20:39:31Z TorbenTT 3431 481403 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|72}}</noinclude>felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuete- nant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter An- føgning og formedelſt Svagelighed, Affled i Raabe af Krigstjeneſten, web Penſlon. I denne Anledning er Secondlieutenant à la suite ved for- uævnte Tropper A. W. Baron v. Rosenkrank inbtraabt i Nummer. Under 6. April: Capitain af 2den Masse i ifte Jagercorps F. C. v. Michfeldt forfremmet til Capttain of ifte Maßſe i ſamme Corps. Under 10. Aprill: Oberfilieutenant og Commandeur for Kongens Liveorpå J. K. Malling, Mibber of Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning, Affled i Naade fra Corpset. Capitain og Compagnichef i Kongens Liv= corps A. A. Kohl meddeelt, efter Ansøgning, Affed i Naabe fra Corpſet. Secondlieutenanterne à la suita i Matilleriet og Generalstabdaſpiranterne M. v. Blom og S. v. Andkjær aðnævnte til Premierlleutenanter à la suite i Armeen, med Anciennitet i samme Charge af 1. Mai 1846. Mefiftent ved Espingolbatteriets Park J. T. Turen tillagt Secondlieutenants Charak- Forhenværende Underofficeer i Raketcorpset Lolba&fiftent Ohlſen ad- nævnt til Secondlieutenant i den Kangelige Artilleribrigade, paa nærmere faftfaættende Betingelſer. teet. Under 14. April: Premierlieutenant à la suite (Armeen, uben at henhøre til ſammes Detall, Kammerherre G. F. D. Baron v. Syöphen= Abeler tillagt Capitains Charafteer, dog uben Anciennitet og uden at hen- høre til Armeens Detall.<noinclude>{{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|'''Kjøbenhavn. Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}</noinclude> 06c0p1qsm03tuxsq3ybkdv6ya04bp80 481404 481403 2026-09-01T20:41:00Z TorbenTT 3431 481404 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|72}}</noinclude>felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuete- nant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter An- føgning og formedelſt Svagelighed, Affled i Raabe af Krigstjeneſten, web Penſlon. I denne Anledning er Secondlieutenant à la suite ved for- uævnte Tropper A. W. Baron v. Rosenkrank inbtraabt i Nummer. Under 6. April: Capitain af 2den Masse i ifte Jagercorps F. C. v. Michfeldt forfremmet til Capttain of ifte Maßſe i ſamme Corps. Under 10. Aprill: Oberfilieutenant og Commandeur for Kongens Liveorpå J. K. Malling, Mibber of Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning, Affled i Naade fra Corpset. Capitain og Compagnichef i Kongens Liv= corps A. A. Kohl meddeelt, efter Ansøgning, Affed i Naabe fra Corpſet. Secondlieutenanterne à la suita i Matilleriet og Generalstabdaſpiranterne M. v. Blom og S. v. Andkjær aðnævnte til Premierlleutenanter à la suite i Armeen, med Anciennitet i samme Charge af 1. Mai 1846. Mefiftent ved Espingolbatteriets Park J. T. Turen tillagt Secondlieutenants Charak- Forhenværende Underofficeer i Raketcorpset Lolba&fiftent Ohlſen ad- nævnt til Secondlieutenant i den Kangelige Artilleribrigade, paa nærmere faftfaættende Betingelſer. teet. Under 14. April: Premierlieutenant {{lb|à la suite}} (Armeen, uden at henhøre til sammes Detall, Kammerherre G. F. O. Baron v. Zytphen- Adeler tillagt Capitains Characteer, dog uden Anciennitet og uden at hen- høre til Armeens Detall.<noinclude>{{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|'''Kjøbenhavn. Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}</noinclude> e7mtugg4i0vxbkvotxftokg958gh4vj 481405 481404 2026-09-02T05:05:42Z TorbenTT 3431 481405 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|72}}</noinclude>felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuete- nant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter An- søgning og formedelst Svagelighed, Afsked i Naabe af Krigstjenesten, med Pension. I denne Anledning er Secondlieutenant {{lb|à la suite}} ved for- uævnte Tropper A. W. Baron v. Rosenkrantz indtraabt i Nummer. Under 6. April: Capitain af 2den Klasse i 1ste Jægercorps F. C. v. Wichfeldt forfremmet til Capitain of 1ste Klasse i samme Corps. Under 10. April: Oberstlieutenant og Commandeur for Kongens Livcorps J. K. Malling, Ridder of Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning, Afsked i Naade fra Corpset. Capitain og Compagnichef i Kongens Liv- corps A. A. Kohl meddeelt, efter Ansøgning, Afsked i Naade fra Corpset. Secondlieutenanterne {{lb|à la suite}} i Artilleriet og Generalstabsaspiranterne M. v. Blom og S. v. Andkjær udnævnte til Premierlieutenanter {{lb|à la suite}} i Armeen, med Anciennitet i samme Charge af 1. Mai 1846. Assistent ved Espingolbatteriets Park J. T. Turen tillagt Secondlieutenants Charak- teer. Forhenværende Underofficeer i Raketcorpset Loldassistent Ohlsen ud- nævnt til Secondlieutenant i den Kangelige Artilleribrigade, paa nærmere faftsaættende Betingelser. Under 14. April: Premierlieutenant {{lb|à la suite}} (Armeen, uden at henhøre til sammes Detall, Kammerherre G. F. O. Baron v. Zytphen- Adeler tillagt Capitains Characteer, dog uden Anciennitet og uden at hen- høre til Armeens Detall. {{nop}}<noinclude>{{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|'''Kjøbenhavn. Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}</noinclude> 8w6xr41lmnihcwcmjxhtsy990ewrpim 481406 481405 2026-09-02T05:06:42Z TorbenTT 3431 481406 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{c|72}}</noinclude>felbt indtræbt i Nummer ved 1ste Jægercorps som Capitain af 2den Klasse. Under 4. April: Capitain of 1ste Klasse i 4de Jægercorps C. v. Christensen, Ridder af Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning og formedelst Svaghed, Afsked i Naade of Krigstjenesten, med Pension. Secondliuetenant ved de vestindiste Tropper S. A. B. v. Top, medbeelt, efter Ansøgning og formedelst Svagelighed, Afsked i Naabe af Krigstjenesten, med Pension. I denne Anledning er Secondlieutenant {{lb|à la suite}} ved foruævnte Tropper A. W. Baron v. Rosenkrantz indtraabt i Nummer. Under 6. April: Capitain af 2den Klasse i 1ste Jægercorps F. C. v. Wichfeldt forfremmet til Capitain of 1ste Klasse i samme Corps. Under 10. April: Oberstlieutenant og Commandeur for Kongens Livcorps J. K. Malling, Ridder of Dannebroge, meddeelt, efter Ansøgning, Afsked i Naade fra Corpset. Capitain og Compagnichef i Kongens Liv- corps A. A. Kohl meddeelt, efter Ansøgning, Afsked i Naade fra Corpset. Secondlieutenanterne {{lb|à la suite}} i Artilleriet og Generalstabsaspiranterne M. v. Blom og S. v. Andkjær udnævnte til Premierlieutenanter {{lb|à la suite}} i Armeen, med Anciennitet i samme Charge af 1. Mai 1846. Assistent ved Espingolbatteriets Park J. T. Turen tillagt Secondlieutenants Charakteer. Forhenværende Underofficeer i Raketcorpset Loldassistent Ohlsen udnævnt til Secondlieutenant i den Kangelige Artilleribrigade, paa nærmere faftsaættende Betingelser. Under 14. April: Premierlieutenant {{lb|à la suite}} (Armeen, uden at henhøre til sammes Detall, Kammerherre G. F. O. Baron v. Zytphen-Adeler tillagt Capitains Characteer, dog uden Anciennitet og uden at henhøre til Armeens Detall. {{nop}}<noinclude>{{streg|100%}}{{streg|100%}} {{c|'''Kjøbenhavn. Trykt hos Kgl. hofbogtrykker {{sp|Bianco Luno.}}}}</noinclude> p524qf65c8jj3xckr2ocz3sn7kq8l91