Wikisource
dawikisource
https://da.wikisource.org/wiki/Forside
MediaWiki 1.47.0-wmf.18
first-letter
Media
Speciel
Diskussion
Bruger
Brugerdiskussion
Wikisource
Wikisource diskussion
Fil
Fildiskussion
MediaWiki
MediaWiki diskussion
Skabelon
Skabelondiskussion
Hjælp
Hjælp diskussion
Kategori
Kategoridiskussion
Forfatter
Forfatterdiskussion
Side
Sidediskussion
Indeks
Indeksdiskussion
TimedText
TimedText talk
Modul
Moduldiskussion
Event
Event talk
Brugerdiskussion:TorbenTT
3
20299
481479
481471
2026-09-07T15:39:25Z
MGA73
457
/* Orddelinger */
481479
wikitext
text/x-wiki
{{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] <sup>([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])</sup> 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}}
== [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] ==
Hej Torben,
På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC)
:Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC)
::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC)
:::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC)
== Sidetal ==
Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC)
:Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC)
::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem.
::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC)
== Korrekturlæsning ==
Hej Torben
Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet.
Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC)
== Navngivning ==
Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge?
* [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej.
* Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym.
[[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC)
:En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv.
:Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC)
== Spørgsmål ==
Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC)
:Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC)
::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC)
:::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC)
::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC)
== Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] ==
Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC)
== Hvordan får du teksten? ==
Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC)
:Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC)
::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC)
== Kongeloven og dens forhistorie ==
Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC)
: Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC)
== Spaltenumre ==
Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært.
Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]?
Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC)
:På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC)
::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC)
== Orddelinger ==
Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC)
:"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC)
::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC)
:::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC)
:::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-)
:::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC)
:::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]].
:::::Ikke lovsamlinger som sådan:
:::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende)
:::::* Stændertidende (1835-48)
:::::* Statsrådsprotokollerne.
:::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC)
::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC)
Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC)
:Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC)
::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC)
Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC)
:Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC)
:: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC)
:::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC)
:::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC)
Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC)
:Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC)
:: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC)
:::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC)
Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC)
:Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC)
::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC)
Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC)
:Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC)
::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC)
:::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC)
Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC)
: Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC)
::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC)
::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]].
::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC)
d9jnfpc35wam9kk4wdtk8lcpku58rwv
Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf/49
104
41708
481480
138721
2026-09-07T16:01:16Z
TorbenTT
3431
481480
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1576.|47}}</noinclude>Kongen selv betale det, naar der skal bygges noget særligt. Hans
Forleningsaar skal regnes fra sidste 1. Maj. Sk. R. 1, 151 b.
'''6. Maj''' ('''Frederiksborg'''). Til Hans Skougordt. Da Kongen til
Bygningen paa Krogen endnu behøver en stor Hob af den
Helsingborg Sten, som brydes der i Lenet, men meget nødig i denne Sædetid
vil besvære Bønderne med at bryde Stenene, skal han paa
Kongens Vegne {{sp|leje Folk til at bryde og »bere«}} de nødvendige
Sten. Da nogle
Da nogle jordegne Bønder skulle have »baret« en
Plads, hvorpaa saadanne Sten kunne faas, skal han forhandle med
dem om at overlade Kongen denne Plads, betale dem derfor, straks
lade Arbejdere begynde med at bryde Stenene og indskrive al Bekostningen
i sit Regnskab. Sk. T. 1, 87.
— Aabent Brev, at {{sp|Jørgen Hansen,}} Borger i Vee, i de
næste 3 Aar {{sp|maa oppebære alt Kronens Tiendekorn af
Giers og Villandtz}} Herreder, der hidtil har været leveret i
Aahus, mod aarlig til St. Bartholomei Dag [24. Aug.] at betale 1
gl. Dlr. for hver Td. Rug eller Byg. Sk. R. 1, 153.
'''9. Maj''' (—). Aabent Brev, at Vollerup Gaard og By, Bierup
By, 4 Gaarde i {{sp|Gimlinge,}} hvoraf Kongen har faaet den ene
af Jørgen Daa, medens de 3 høre til Anduorschouf Kloster, 2
Gaarde i Vemløsse og 1 Gaard i {{sp|Ormitzlef}} herefter skulle
{{sp|høre under Anduorschouf Birk.}} Sj. R. 11, 218 b.
— Til Chrestopher Valckendorp. Da {{sp|Johan Maria}} har ført
nogle Skippund {{sp|Bly og Lod}} ind i Riget og tilbyder at sælge
dem til Kronen, skal Christopher Valckendorp handle med ham
derom og betale ham derfor; ligesaa skal han, da Johan Maria nu
har leveret den hos ham bestilte {{sp|Salpeter}} og tilbyder at levere
mere, hvis det forlanges, i Tilfælde af, at Kongen behøver mere i
Aar, forhandle med ham om endnu at skaffe nogle Centner til
samme Pris som tidligere. Sj. T. 13, 151.
—<ref>Sj. T. har urigtigt: 1577.</ref> Til Hendrick Mogenssen, Tolder i Helsingøer. Da {{sp|Hendrich
Kleinfeldt}} fra Dantzick vil tilkende sig noget af Hendrich
Mogenssen som hamborger Gods arresteret Klæde, uagtet den i England
gjorte Certifikats siger, at Klædet tilhører en Hamborger, og
Kongen ikke tvivler om, at baade han og andre ved saadan Underfundighed
ville søge at befri hamborger Gods, befales det Hendrick
Mogenssen at passe nøje paa og ikke lade nogen, der tilholder sig<noinclude>
<references/></noinclude>
0eyl65qm0svltx3zpob1w7l10wwomr8
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/35
104
97041
481473
215167
2026-09-07T13:15:46Z
TorbenTT
3431
481473
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}
{{c|1. Bog.}}
{{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26.
2.3. Codex Fred.: Adelens
Privil. 1661 21 Juni.
2. 11. B.: a. St. § 17.
2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27.
2. 16. T. Kirkeordinans 1539
Bl. LXXVIII.
2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov
1,50, Reces 1558 § 27.
2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13,
20; Stein<ref name="Stein">{{mindre|{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}}}</ref> S. 108: Fragm.
19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162.
2. 20. T. og B. sige, at nogle
angive JLov 1,50 og 3,42
samt Birkeret 1623 § 11
som Kilde. T. og A. S. 124:
ny; B.: ældre og yngre
Grundsætninger.
3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2.
6. 11.
4. 3. B.: Kristiern II.s
Landret § 51. Codex Fred.: ES
Lov 2,50.
4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9.
Septbr.
4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53.
4; A. S. 163: Kristiern II.s
Landret § 54.
4. 31. B. og T. nævne ingen
Kilde; A. S. 133: Lovgivningen
fra 16. og 17. Aarh.
4.34. B. og A. S. 124: ny; T:
ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2.
15.11.
5. 20. Codex Fred.: Rigens RD
1621 § 2.
6. 22. Codex Fred. nævner:
Frig. 1662 og 1655.
9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk
Landstingsdom som Anledning.
9. 9. B.: Kristiern II.s Byret
§10; T.: ny.
9. 18 er tilskrevet i SP; B.
anser den for foranlediget
af Reces 1643 2.6.22, der
af T. ligefrem anføres som
Kilde.
13. 4. B. og T. nævne ogsaa
NLov 3,9.
13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s
Landret § 67, Byret §§ 24-25.
13.18. B.: jfr. NLov 4,21
13.27. B. og T.: ny: A.S.163:
Romerret.
19. 1. A. S. 124: til Dels ny;
B. nævner en Del ældre
Kilder, hvis Grundsætning
skal være benyttet, men
Codex Fred. angiver kan de
ndfr. S. 132 nævnte
Kildesteder.
22. 2. B. bestrider, at Frdg.
1651 5. Juli er Kilden,
hvilket derimod antages af
A. S. 132.
23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs
Stadsret 1605 2. 6. 15—17.
24. 1. B.: Reces 1615 § 18.
24. 26. B. nævner ingen
bestemt Kilde, men citerer end
videre: Reces 1643 2.15.7,
Rigens RD 1621 §§ 4, 40,
56, 57; JLov 2,68.
24. 32. B. og A. S. 114: ny,
dog henviser B. til: JLov
2,102 og Rigens RD 1621
§ 50.
}}{{Smaller block/e}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
s8e93p5etaatdqm7406jj5e9qtq3myj
481474
481473
2026-09-07T13:16:53Z
TorbenTT
3431
481474
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}
{{c|1. Bog.}}
{{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26.
2. 3. Codex Fred.: Adelens
Privil. 1661 21 Juni.
2. 11. B.: a. St. § 17.
2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27.
2. 16. T. Kirkeordinans 1539
Bl. LXXVIII.
2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov
1,50, Reces 1558 § 27.
2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13,
20; Stein<ref name="Stein">{{mindre|{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}}}</ref> S. 108: Fragm.
19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162.
2. 20. T. og B. sige, at nogle
angive JLov 1,50 og 3,42
samt Birkeret 1623 § 11
som Kilde. T. og A. S. 124:
ny; B.: ældre og yngre
Grundsætninger.
3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2.
6. 11.
4. 3. B.: Kristiern II.s
Landret § 51. Codex Fred.: ES
Lov 2,50.
4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9.
Septbr.
4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53.
4; A. S. 163: Kristiern II.s
Landret § 54.
4. 31. B. og T. nævne ingen
Kilde; A. S. 133: Lovgivningen
fra 16. og 17. Aarh.
4.34. B. og A. S. 124: ny; T:
ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2.
15.11.
5. 20. Codex Fred.: Rigens RD
1621 § 2.
6. 22. Codex Fred. nævner:
Frig. 1662 og 1655.
9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk
Landstingsdom som Anledning.
9. 9. B.: Kristiern II.s Byret
§10; T.: ny.
9. 18 er tilskrevet i SP; B.
anser den for foranlediget
af Reces 1643 2.6.22, der
af T. ligefrem anføres som
Kilde.
13. 4. B. og T. nævne ogsaa
NLov 3,9.
13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s
Landret § 67, Byret §§ 24-25.
13.18. B.: jfr. NLov 4,21
13.27. B. og T.: ny: A.S.163:
Romerret.
19. 1. A. S. 124: til Dels ny;
B. nævner en Del ældre
Kilder, hvis Grundsætning
skal være benyttet, men
Codex Fred. angiver kan de
ndfr. S. 132 nævnte
Kildesteder.
22. 2. B. bestrider, at Frdg.
1651 5. Juli er Kilden,
hvilket derimod antages af
A. S. 132.
23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs
Stadsret 1605 2. 6. 15—17.
24. 1. B.: Reces 1615 § 18.
24. 26. B. nævner ingen
bestemt Kilde, men citerer end
videre: Reces 1643 2.15.7,
Rigens RD 1621 §§ 4, 40,
56, 57; JLov 2,68.
24. 32. B. og A. S. 114: ny,
dog henviser B. til: JLov
2,102 og Rigens RD 1621
§ 50.
}}{{Smaller block/e}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
hzwt7f7njxmru3iwjb812sjb2fzcvq8
481475
481474
2026-09-07T13:43:22Z
TorbenTT
3431
481475
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}
{{c|1. Bog.}}
{{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26.
2. 3. Codex Fred.: Adelens
Privil. 1661 21 Juni.
2. 11. B.: a. St. § 17.
2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27.
2. 16. T. Kirkeordinans 1539
Bl. LXXVIII.
2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov
1,50, Reces 1558 § 27.
2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13,
20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm.
19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162.
2. 20. T. og B. sige, at nogle
angive JLov 1,50 og 3,42
samt Birkeret 1623 § 11
som Kilde. T. og A. S. 124:
ny; B.: ældre og yngre
Grundsætninger.
3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2.
6. 11.
4. 3. B.: Kristiern II.s
Landret § 51. Codex Fred.: ES
Lov 2,50.
4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9.
Septbr.
4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53.
4; A. S. 163: Kristiern II.s
Landret § 54.
4. 31. B. og T. nævne ingen
Kilde; A. S. 133: Lovgivningen
fra 16. og 17. Aarh.
4.34. B. og A. S. 124: ny; T:
ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2.
15.11.
5. 20. Codex Fred.: Rigens RD
1621 § 2.
6. 22. Codex Fred. nævner:
Frig. 1662 og 1655.
9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk
Landstingsdom som Anledning.
9. 9. B.: Kristiern II.s Byret
§10; T.: ny.
9. 18 er tilskrevet i SP; B.
anser den for foranlediget
af Reces 1643 2.6.22, der
af T. ligefrem anføres som
Kilde.
13. 4. B. og T. nævne ogsaa
NLov 3,9.
13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s
Landret § 67, Byret §§ 24-25.
13.18. B.: jfr. NLov 4,21
13.27. B. og T.: ny: A.S.163:
Romerret.
19. 1. A. S. 124: til Dels ny;
B. nævner en Del ældre
Kilder, hvis Grundsætning
skal være benyttet, men
Codex Fred. angiver kan de
ndfr. S. 132 nævnte
Kildesteder.
22. 2. B. bestrider, at Frdg.
1651 5. Juli er Kilden,
hvilket derimod antages af
A. S. 132.
23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs
Stadsret 1605 2. 6. 15—17.
24. 1. B.: Reces 1615 § 18.
24. 26. B. nævner ingen
bestemt Kilde, men citerer end
videre: Reces 1643 2.15.7,
Rigens RD 1621 §§ 4, 40,
56, 57; JLov 2,68.
24. 32. B. og A. S. 114: ny,
dog henviser B. til: JLov
2,102 og Rigens RD 1621
§ 50.
}}<noinclude>{{Smaller block/e}}
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
hwzfwtljaboazi7cvv5v8okdczef2t9
481476
481475
2026-09-07T13:54:03Z
TorbenTT
3431
481476
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
{{c|1. Bog.}}
1. 1. B.: KLov 1665 § 26.
2. 3. Codex Fred.: Adelens
Privil. 1661 21 Juni.
2. 11. B.: a. St. § 17.
2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27.
2. 16. T. Kirkeordinans 1539
Bl. LXXVIII.
2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov
1,50, Reces 1558 § 27.
2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13,
20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm.
19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162.
2. 20. T. og B. sige, at nogle
angive JLov 1,50 og 3,42
samt Birkeret 1623 § 11
som Kilde. T. og A. S. 124:
ny; B.: ældre og yngre
Grundsætninger.
3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2.
6. 11.
4. 3. B.: Kristiern II.s
Landret § 51. Codex Fred.: ES
Lov 2,50.
4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9.
Septbr.
4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53.
4; A. S. 163: Kristiern II.s
Landret § 54.
4. 31. B. og T. nævne ingen
Kilde; A. S. 133: Lovgivningen
fra 16. og 17. Aarh.
4.34. B. og A. S. 124: ny; T:
ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2.
15.11.
5. 20. Codex Fred.: Rigens RD
1621 § 2.
6. 22. Codex Fred. nævner:
Frig. 1662 og 1655.
9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk
Landstingsdom som Anledning.
9. 9. B.: Kristiern II.s Byret
§10; T.: ny.
9. 18 er tilskrevet i SP; B.
anser den for foranlediget
af Reces 1643 2.6.22, der
af T. ligefrem anføres som
Kilde.
13. 4. B. og T. nævne ogsaa
NLov 3,9.
13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s
Landret § 67, Byret §§ 24-25.
13.18. B.: jfr. NLov 4,21
13.27. B. og T.: ny: A.S.163:
Romerret.
19. 1. A. S. 124: til Dels ny;
B. nævner en Del ældre
Kilder, hvis Grundsætning
skal være benyttet, men
Codex Fred. angiver kan de
ndfr. S. 132 nævnte
Kildesteder.
22. 2. B. bestrider, at Frdg.
1651 5. Juli er Kilden,
hvilket derimod antages af
A. S. 132.
23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs
Stadsret 1605 2. 6. 15—17.
24. 1. B.: Reces 1615 § 18.
24. 26. B. nævner ingen
bestemt Kilde, men citerer end
videre: Reces 1643 2.15.7,
Rigens RD 1621 §§ 4, 40,
56, 57; JLov 2,68.
24. 32. B. og A. S. 114: ny,
dog henviser B. til: JLov
2,102 og Rigens RD 1621
§ 50.<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller_block/e}}
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
1pm2ej8qs239nyuutbte74t3naiuwtf
481485
481476
2026-09-07T19:54:55Z
TorbenTT
3431
481485
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
{{c|1. Bog.}}
1. 1. B.: KLov 1665 § 26.
2. 3. Codex Fred.: Adelens
Privil. 1661 21 Juni.
2. 11. B.: a. St. § 17.
2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27.
2. 16. T. Kirkeordinans 1539
Bl. LXXVIII.
2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov
1,50, Reces 1558 § 27.
2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13,
20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm.
19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162.
2. 20. T. og B. sige, at nogle
angive JLov 1,50 og 3,42
samt Birkeret 1623 § 11
som Kilde. T. og A. S. 124:
ny; B.: ældre og yngre
Grundsætninger.
3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2.
6. 11.
4. 3. B.: Kristiern II.s
Landret § 51. Codex Fred.: ES
Lov 2,50.
4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9.
Septbr.
4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53.
4; A. S. 163: Kristiern II.s
Landret § 54.
4. 31. B. og T. nævne ingen
Kilde; A. S. 133: Lovgivningen
fra 16. og 17. Aarh.
4.34. B. og A. S. 124: ny; T:
ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2.
15.11.
5. 20. Codex Fred.: Rigens RD
1621 § 2.
6. 22. Codex Fred. nævner:
Frig. 1662 og 1655.
9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk
Landstingsdom som Anledning.
9. 9. B.: Kristiern II.s Byret
§10; T.: ny.
9. 18 er tilskrevet i SP; B.
anser den for foranlediget
af Reces 1643 2.6.22, der
af T. ligefrem anføres som
Kilde.
13. 4. B. og T. nævne ogsaa
NLov 3,9.
13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s
Landret § 67, Byret §§ 24-25.
13.18. B.: jfr. NLov 4,21
13.27. B. og T.: ny: A.S.163:
Romerret.
19. 1. A. S. 124: til Dels ny;
B. nævner en Del ældre
Kilder, hvis Grundsætning
skal være benyttet, men
Codex Fred. angiver kan de
ndfr. S. 132 nævnte
Kildesteder.
22. 2. B. bestrider, at Frdg.
1651 5. Juli er Kilden,
hvilket derimod antages af
A. S. 132.
23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs
Stadsret 1605 2. 6. 15—17.
24. 1. B.: Reces 1615 § 18.
24. 26. B. nævner ingen
bestemt Kilde, men citerer end
videre: Reces 1643 2.15.7,
Rigens RD 1621 §§ 4, 40,
56, 57; JLov 2,68.
24. 32. B. og A. S. 114: ny,
dog henviser B. til: JLov
2,102 og Rigens RD 1621
§ 50.
{{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller_block/e}}
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
4ge0leerl1q1aqh4avmld4zd1lnhdgp
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/36
104
97042
481478
215178
2026-09-07T15:03:58Z
TorbenTT
3431
481478
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXIX —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>24. 33. B.henviser desuden til:
Københavns Byret 1443 4,3
og Reces 1547 § 38, A. S.
132 til: Lovgivningen fra
16. og 17. Aarh.
24. 35. B. og A. S. 130: jfr.
NLov 14; A. S. 124: ny(?).
24. 36. Se Rosenvinges
Anmærkninger til Udgaven af
Rigens Ret §§ 16 og 17. B.
nevner ogsaa: Reces 1613
2. 15. 6.
24. 41. B.: jfr. Frdg. 1653 13.
Juni.
24. 42. B.: jfr. Reces 1643 2.
15. 6 of 7.
25. 23. B. citerer Frdg. 1631 29.
Juli (?).
{{c|2. Bog.}}
3. 4. B. jfr. Frag. 1620 23.
Marts.
5. 4. {{sp|Kilde}} maaske: Frdg.
1683 13. Marts 3. Kap. § 3.
5. 5. Findes allerede i „sidste
Projekt“ jfr., „Forarbejderne
til Danske Lov“ II, 325 og
562 og Frdg. 1683 13. Marts
3. Kap. § 5.
5. 6. Scheel: Privatrettens alm.
Del I, 48: Frdg. 1683 13.
Marts 3. Kap. § 1.
5. 7. B. nævner urigtig: Frdg.
1646 23. Maj.
5. 18. B.: Kirkeordinans 1539
Bl. XXXIX-XL.
5. 20. B.: jfr. Sk. Kirkeret.
5. 22. Herom citeres i
Kirkehist. Saml. III 2, 107: {{ikke-kursiv|Kong.
Mandat 1618,}} men dette har
ikke været til at finde.
11. 16 i Sl. Kilde er:
Gejstlighedens Privil, 1670 15.
Decbr. § 3.
12. 4. B.: Reskr. 1662 24.
Oktbr. (Rothe: Reskripter
2, 249).
12. 5. B. Gejstlighedens
Privileg. 1670 15. Decbr.
12. 6. B.: a. St. § 5.
20. 3. B.: Frdg. 1629 7. Marts
2.5.
22.30. B. bestrider Hedegaards
Mening, at Reces 1643 1. 4.
39 er Kilden.
22. 60-1. B. nævner Reces 1643
1. 4. 24.
{{c|3. Bog.}}
6. 2-3. B.: Reces 1643 2. 3. 3.
11. 6. B.: Frdg. 1646 16. Maj
og Frdg. 1648 24. Decbr, om
Skydsfærd i Norge.
13.5. B. bestrider, at Reces 1558
§ 41 eller Frdg. 1682. 28. Jan.
§ 17 er Kilden.
13. 44-45. B.: ESLov 2,71; 72.
16. 8. B., A. S. 125, Larsen:
Saml. Skr. I 1, 398-99: ny
Bestemmelse.
17. 41. B.: Københavs Byret
1413 5. Kap.
{{c|4. Bog.}}
1.9 sidste Sætning. Pardessus:
„Ces derniers mots sont une
addition, faite au droit établi
par le code de 1561.“
2.8. B.: NLov 7, 24, hvortil Søret
1361 § 41 ogsaa er blevet
benyttet.<noinclude>
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
2nq5ysfidv6ege5ha4k39gydsys8zp2
481484
481478
2026-09-07T19:54:36Z
TorbenTT
3431
481484
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXIX —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>24. 33. B.henviser desuden til:
Københavns Byret 1443 4,3
og Reces 1547 § 38, A. S.
132 til: Lovgivningen fra
16. og 17. Aarh.
24. 35. B. og A. S. 130: jfr.
NLov 14; A. S. 124: ny(?).
24. 36. Se Rosenvinges
Anmærkninger til Udgaven af
Rigens Ret §§ 16 og 17. B.
nevner ogsaa: Reces 1613
2. 15. 6.
24. 41. B.: jfr. Frdg. 1653 13.
Juni.
24. 42. B.: jfr. Reces 1643 2.
15. 6 of 7.
25. 23. B. citerer Frdg. 1631 29.
Juli (?).
{{c|2. Bog.}}
3. 4. B. jfr. Frag. 1620 23.
Marts.
5. 4. {{sp|Kilde}} maaske: Frdg.
1683 13. Marts 3. Kap. § 3.
5. 5. Findes allerede i „sidste
Projekt“ jfr., „Forarbejderne
til Danske Lov“ II, 325 og
562 og Frdg. 1683 13. Marts
3. Kap. § 5.
5. 6. Scheel: Privatrettens alm.
Del I, 48: Frdg. 1683 13.
Marts 3. Kap. § 1.
5. 7. B. nævner urigtig: Frdg.
1646 23. Maj.
5. 18. B.: Kirkeordinans 1539
Bl. XXXIX-XL.
5. 20. B.: jfr. Sk. Kirkeret.
5. 22. Herom citeres i
Kirkehist. Saml. III 2, 107: {{ikke-kursiv|Kong.
Mandat 1618,}} men dette har
ikke været til at finde.
11. 16 i Sl. Kilde er:
Gejstlighedens Privil, 1670 15.
Decbr. § 3.
12. 4. B.: Reskr. 1662 24.
Oktbr. (Rothe: Reskripter
2, 249).
12. 5. B. Gejstlighedens
Privileg. 1670 15. Decbr.
12. 6. B.: a. St. § 5.
20. 3. B.: Frdg. 1629 7. Marts
2.5.
22.30. B. bestrider Hedegaards
Mening, at Reces 1643 1. 4.
39 er Kilden.
22. 60-1. B. nævner Reces 1643
1. 4. 24.
{{c|3. Bog.}}
6. 2-3. B.: Reces 1643 2. 3. 3.
11. 6. B.: Frdg. 1646 16. Maj
og Frdg. 1648 24. Decbr, om
Skydsfærd i Norge.
13.5. B. bestrider, at Reces 1558
§ 41 eller Frdg. 1682. 28. Jan.
§ 17 er Kilden.
13. 44-45. B.: ESLov 2,71; 72.
16. 8. B., A. S. 125, Larsen:
Saml. Skr. I 1, 398-99: ny
Bestemmelse.
17. 41. B.: Københavs Byret
1413 5. Kap.
{{c|4. Bog.}}
1.9 sidste Sætning. Pardessus:
„Ces derniers mots sont une
addition, faite au droit établi
par le code de 1561.“
2.8. B.: NLov 7, 24, hvortil Søret
1361 § 41 ogsaa er blevet
benyttet.
{{nop}}<noinclude>
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
9fa66ikc0e74cmw4mc713gplnehtnlm
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/37
104
97043
481482
215189
2026-09-07T19:24:47Z
TorbenTT
3431
481482
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXX —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>2. 10. B. nævner ogsaa: Søret
1561 § 53.
2. 11. i Sl. Pardessus: Visby
Søvet § 48 (46).
2. 20. B. og A. S. 125: den største
Del ny: Pardessus:
Søret 1561 § 72.
3. 5. B.: NLov.
3.7. Pardessus: SSøret 1567
5. 8 § 4.
3. 10. Pardessus henviser ikke
til Søret 1561 § 51, men til
SSøret 1667 5.10 § 2.
3. 12. B.og A. S. 125: ny;
Pardessus: SSøret 1667 5. 10
og 11.
3. 24 Sl. B.: Søret 1561 § 5.
5. Kap. A. S. 167 formener, at
den hollandske og engelske
Søret har haft Indflydelse
paa dette Kapitel, men
herfor paaberaabes kun, at 4. 5.
4 i Revisionskommissionens
Møde 1681 28. Febr.
affattedes efter „Praksis i
England og Holland“,
hvortil kunde være føjet:
Hamborg, se ovfr. [[#XXIII|S. XXIII]].
5. 8. Pardessus henviser til
SSøret 1667 4. 8 § 3, som
dog ikke eksisterer.
6. 11. Pardessus henviser
desuden til SSøret 1667 6, 9.
7.1. Pardessus: Jónsbogen § 20.
7.5 B.og A.: [[https://lovdata.no/dokument/NLO/lov/1274-06-24-non/*#* Kong Magnus norske Landslov formannalǫg]]
Kap. 19; Pardessus: Jónsbogens
§ 20.
7. 6. Pardessus: tillige ældre
Hanserecesser.
{{c|5. Bog.}}
1. 9-10.A. S. 131: Tors Artikler.
2-19. Schlegel: Juridisk
Encyklopædi, S. 289: fra
Romerretten.
2. 34. A. S. 131: danske Love
fra Middelalderen.
2. 59. A. S. 131: ligeledes.
2. 74. A. S. 131: NLov 4, 9.
2. 75. A. S. 131: Danske Love
fra Middelalderen.
3. 29. B.: ny; A. S. 125: til
Dels ny.
3. 31. A. S. 130: ogsaa NLov
7, 13.
3. 32. Om forskellige hertil
som oftest citerede Domme i
Udvalg 3. og 4. Bd. se Torp:
Besiddelsen og dens Betydning
i retlig Henseende S.
137 f.
6. 6. A. S. 133: Rigens RD.
1621.
7. 4. jfr. ogsaa Retsbrug
(Udvalg 4,219). — A. 8. 170:
oprindelig romersk, Fragm.
13 § 2 Dig. 20. 1; Hagerup:
Den norske Panteret, S. 368:
jfr. Fragm. 40 § 2 Dig. 13. 7.
7. 8 f. Aubert: Kontraktspantets
historiske Udvikling.
Kristia. 1872 S. 42: jfr.
Codex 8. 34.
7.14. Ørsted: Haandbog o. den
d. o. n. Lovkyndighed 6, 194
og Schweigaard: Den norske
Proces 2, 498: romersk. Aubert:
Kontraktspant, S. 13 og
Hagerup: Den norske
Panteret S. 378: oprindelig
romersk.
{{nop}}<noinclude>
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
h1scwspnngzwb0iwfk3sdav4cyst14l
481483
481482
2026-09-07T19:54:12Z
TorbenTT
3431
481483
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXX —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>2. 10. B. nævner ogsaa: Søret
1561 § 53.
2. 11. i Sl. Pardessus: Visby
Søvet § 48 (46).
2. 20. B. og A. S. 125: den største
Del ny: Pardessus:
Søret 1561 § 72.
3. 5. B.: NLov.
3.7. Pardessus: SSøret 1567
5. 8 § 4.
3. 10. Pardessus henviser ikke
til Søret 1561 § 51, men til
SSøret 1667 5.10 § 2.
3. 12. B.og A. S. 125: ny;
Pardessus: SSøret 1667 5. 10
og 11.
3. 24 Sl. B.: Søret 1561 § 5.
5. Kap. A. S. 167 formener, at
den hollandske og engelske
Søret har haft Indflydelse
paa dette Kapitel, men
herfor paaberaabes kun, at 4. 5.
4 i Revisionskommissionens
Møde 1681 28. Febr.
affattedes efter „Praksis i
England og Holland“,
hvortil kunde være føjet:
Hamborg, se ovfr. [[#XXIII|S. XXIII]].
5. 8. Pardessus henviser til
SSøret 1667 4. 8 § 3, som
dog ikke eksisterer.
6. 11. Pardessus henviser
desuden til SSøret 1667 6, 9.
7.1. Pardessus: Jónsbogen § 20.
7.5 B.og A.: Kong Magnus
norske Landslov formannalǫg
Kap. 19; Pardessus: Jónsbogens
§ 20.
7. 6. Pardessus: tillige ældre
Hanserecesser.
{{c|5. Bog.}}
1. 9-10.A. S. 131: Tors Artikler.
2-19. Schlegel: Juridisk
Encyklopædi, S. 289: fra
Romerretten.
2. 34. A. S. 131: danske Love
fra Middelalderen.
2. 59. A. S. 131: ligeledes.
2. 74. A. S. 131: NLov 4, 9.
2. 75. A. S. 131: Danske Love
fra Middelalderen.
3. 29. B.: ny; A. S. 125: til
Dels ny.
3. 31. A. S. 130: ogsaa NLov
7, 13.
3. 32. Om forskellige hertil
som oftest citerede Domme i
Udvalg 3. og 4. Bd. se Torp:
Besiddelsen og dens Betydning
i retlig Henseende S.
137 f.
6. 6. A. S. 133: Rigens RD.
1621.
7. 4. jfr. ogsaa Retsbrug
(Udvalg 4,219). — A. 8. 170:
oprindelig romersk, Fragm.
13 § 2 Dig. 20. 1; Hagerup:
Den norske Panteret, S. 368:
jfr. Fragm. 40 § 2 Dig. 13. 7.
7. 8 f. Aubert: Kontraktspantets
historiske Udvikling.
Kristia. 1872 S. 42: jfr.
Codex 8. 34.
7.14. Ørsted: Haandbog o. den
d. o. n. Lovkyndighed 6, 194
og Schweigaard: Den norske
Proces 2, 498: romersk. Aubert:
Kontraktspant, S. 13 og
Hagerup: Den norske
Panteret S. 378: oprindelig
romersk.
{{nop}}<noinclude>
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
o4377gtmvq04xkx1l58gxlecsarkh1a
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/38
104
97044
481486
481449
2026-09-07T20:13:50Z
TorbenTT
3431
481486
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXI —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>8. 12. Schiørring i Tidsskr. f
Retsvæsen 4, 340: stemmer
med Romerretten.
14.6. A. S. 171: jfr. Lex 14 § 1
Codec 4.31.
14. 37. Rosenvinge:
Retshistorie § 207 og B.: Frdg. 1661
12. Febr.; B.: Frdg. 1661
31. Marts.
1. 50. B.: Reces 1643 2. 15. 8
og 3. 14.
14. 51. B.: Reces 1643 2. 15. 8.
14. 55. Schlegel: Juridisk
Encyklopædi, S. 289: romersk;
der sigtes maaske til: Lex
1 Codex 3. 43.
{{c|6. Bog.}}
2. 3. B.: Reces 1643 1. 1. 31.
6. 7. A. S. 126: til Dels ny.
6. 21. A. S. 175: jfr. NLov 3.2,
Carolina § 135, Frostetingslov
2.15 og Jóns Kristenret
§ 16.
8. A. S. 175 og Schlegel:
Juridisk Encyklopædi S. 471:
Ludvig XIV.s Edikt mod
Dueller.
10. 6. A. S. 130: NLov 6. 33.
16. 4. A. S. 176: Carolina §§
172-74.
17. 36 Schlegel: Juridisk
Encyklopædi S. 434: Carolina
§ 160, hvad A. S. 176 dog
ikke finder afgjort.
22. A. S. 176: jfr. Carolina
§ 122.
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}
{{k|Med denne Opregning skal ikke være sagt, at der
ikke ogsaa ved andre Steder vil kunne være Tvivl om,
hvorvidt mine Forgængere eller jeg har det rigtige. Det
kan ikke undgaas under de atter og atter gentagne
Tekstjævnførelser, hvorom der her har været Tale, at Øjet
maa sløves og Opmærksomheden slappes, og naar jeg
betænker, hvorofte mine Forgangere af en øjeblikkelig
Distraktion ere blevne forledte til f. Eks. at anføre en
Artikel i Lovbogen som en helt ny Bestemmelse, skønt
den er skrevet ud af en Kilde, som de atter og atter
have gennemlæst, tør jeg ikke vente, at jeg, selv i denne
2. Udgave af Kildehenvisningerne og efter at der ved
Udgaven af Forarbejderne til Lovbogen har været
Anledning til at revidere alle Henvisningerne, overalt har
haft bedre Held. Det maa da haabes, at et kommende
nyt Oplag af Lovbogen man bringe Kildehenvisningerne}}<noinclude></noinclude>
qwlj37rjlqa0y0jrppdv39om050zbd2
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/40
104
97046
481489
215222
2026-09-07T20:58:29Z
TorbenTT
3431
/* Ikke korrekturlæst */
481489
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||XXXIII|}}</noinclude>{{c|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
A. Berntsen ↄ: denne
Forfatters:
„Danmarks og
Norges frugtbare Herlighed“.
ABog ↄ: Arnebog.
Birke R. ↄ: Birkeret.
Bl. ↄ: Blad.
Borgerstds. Privil. ↄ:
Borgerstandens eller Kjøbstædernes
Privilegier.
C. ↄ: causa.
Carolina ↄ: Kejser Karl
Vs „peinliche
Gerichtsordnung“.
Cod. ↄ: Codex.
Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ.
Elvarsen ↄ: denne Forfatters:
Underretning om Skelskør.
ESLov ↄ: Eriks Sællandske
Lov.
FOrdon. ↄ: Fransk<br>
Ford. ↄ: Ordonans.
FP: det, Forste Projekt" til
Danske Lov.
Fragm.
Frag.
01 Fragmentum.
3: Forordning.
Friker. Privil. : Friherrernes
Privilegier.
Gl. Love 3: Samling af gamle
danske Love udg. af Kolderup
-Rosenvinge.
Grev. Privila: Grevernes Privilegier.
Haandf.: Haandfæstning.
HReces
: Hansereces.
Inst. : Institutiones.
Instr. o: Instruks.
i Sl. eller i. f. 3: i Slutningen.
JLov 3: Jyske Lov.
ifr. og jfrt. o: jævnfør og jævnfort.
Kirkeord. : Kirkeordinans.
KLov a: Kongelov.
KRR : Kongens og Rigens
Raads.
L. 5: Lex.
NLov 3: Norske Lov 1604.
Nov. 9: Novelle.
Ordin. eller Ord. o: Ordinans.
Pi Variantnoterne o: det
sidste Projekt til Danske
Lov.
pr. eller Princip. eller Princ. o:
Principium.
Priv. eller Privil. 3: Privilegier.
4. 9: quæstio.
Rigens RD : Rigens Ret og
Dele.
SP : det,Sidste Projekt til
Danske Lov.
ens
Samling : Samling af Kong-
Retterlings Domme
1595-1614, udg. af V. A.
Secher. 2 Bd.
{{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
99omaqgl7jworgryv6vv12086fcdnbl
481490
481489
2026-09-07T21:44:57Z
TorbenTT
3431
481490
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||XXXIII|}}</noinclude>{{c|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
A. Berntsen ↄ: denne
Forfatters:
„Danmarks og
Norges frugtbare Herlighed“.
ABog ↄ: Arnebog.
Birke R. ↄ: Birkeret.
Bl. ↄ: Blad.
Borgerstds. Privil. ↄ:
Borgerstandens eller Kjøbstædernes
Privilegier.
C. ↄ: causa.
Carolina ↄ: Kejser Karl
Vs „peinliche
Gerichtsordnung“.
Cod. ↄ: Codex.
Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ.
Elvarsen ↄ: denne Forfatters:
Underretning om Skelskør.
ESLov ↄ: Eriks Sællandske
Lov.
FOrdon. ↄ: Fransk<br>
Ford. ↄ: Ordonans.
{{Hanging indent/e}}
{|
| | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans
|-
| | Ford. || | ↄ:
|}
{{Hanging indent/s}}
FP ↄ: det, „Første Projekt“ til
Danske Lov.
Fragm. ↄ: Fragmentum.
Frag. ↄ: Forordning.
Friher. Privil. ↄ: Friherrernes
Privilegier.
Gl. Love ↄ: Samling af gamle
danske Love udg. af
Kolderup-Rosenvinge.
Grev. Privil. ↄ: Grevernes
Privilegier.
Haandf. ↄ: Haandfæstning.
HReces ↄ: Hansereces.
Inst. ↄ: Institutiones.
Instr. ↄ: Instruks.
i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen.
JLov ↄ: Jyske Lov.
jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og
jævnført.
Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans.
KLov ↄ: Kongelov.
KRR ↄ: Kongens og Rigens
Raads.
L. ↄ: Lex.
NLov ↄ: Norske Lov 1604.
Nov. ↄ: Novellæ.
Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans.
P i Variantnoterne ↄ: „det
sidste Projekt“ til Danske
Lov.
pr. eller Princip. eller Princ. o:
Principium.
Priv. eller Privil. 3: Privilegier.
q. ↄ: quæstio.
Rigens RD : Rigens Ret og
Dele.
SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til
Danske Lov.
Samling ↄ: Samling af
Kong-Rettertings Domme
1595-1614, udg. af V. A.
Secher. 2 Bd.
{{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
cfr4kauot0733u2gjwy79qvbhsa6b7n
481491
481490
2026-09-07T21:47:34Z
TorbenTT
3431
481491
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIII —}}}}</noinclude>{{c|{{større|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
A. Berntsen ↄ: denne
Forfatters:
„Danmarks og
Norges frugtbare Herlighed“.
ABog ↄ: Arnebog.
Birke R. ↄ: Birkeret.
Bl. ↄ: Blad.
Borgerstds. Privil. ↄ:
Borgerstandens eller Kjøbstædernes
Privilegier.
C. ↄ: causa.
Carolina ↄ: Kejser Karl
Vs „peinliche
Gerichtsordnung“.
Cod. ↄ: Codex.
Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ.
Elvarsen ↄ: denne Forfatters:
Underretning om Skelskør.
ESLov ↄ: Eriks Sællandske
Lov.
FOrdon. ↄ: Fransk<br>
Ford. ↄ: Ordonans.
{{Hanging indent/e}}
{|
| | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans
|-
| | Ford. || | ↄ:
|}
{{Hanging indent/s}}
FP ↄ: det, „Første Projekt“ til
Danske Lov.
Fragm. ↄ: Fragmentum.
Frag. ↄ: Forordning.
Friher. Privil. ↄ: Friherrernes
Privilegier.
Gl. Love ↄ: Samling af gamle
danske Love udg. af
Kolderup-Rosenvinge.
Grev. Privil. ↄ: Grevernes
Privilegier.
Haandf. ↄ: Haandfæstning.
HReces ↄ: Hansereces.
Inst. ↄ: Institutiones.
Instr. ↄ: Instruks.
i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen.
JLov ↄ: Jyske Lov.
jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og
jævnført.
Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans.
KLov ↄ: Kongelov.
KRR ↄ: Kongens og Rigens
Raads.
L. ↄ: Lex.
NLov ↄ: Norske Lov 1604.
Nov. ↄ: Novellæ.
Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans.
P i Variantnoterne ↄ: „det
sidste Projekt“ til Danske
Lov.
pr. eller Princip. eller Princ. o:
Principium.
Priv. eller Privil. 3: Privilegier.
q. ↄ: quæstio.
Rigens RD : Rigens Ret og
Dele.
SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til
Danske Lov.
Samling ↄ: Samling af
Kong-Rettertings Domme
1595-1614, udg. af V. A.
Secher. 2 Bd.
{{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
mdgh530msc81ssnma9s7s8gjpw8gf5i
481493
481491
2026-09-07T22:05:58Z
TorbenTT
3431
481493
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIII —}}}}</noinclude>{{c|{{større|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}
A. Berntsen ↄ: denne
Forfatters:
„Danmarks og
Norges frugtbare Herlighed“.
ABog ↄ: Arnebog.
Birke R. ↄ: Birkeret.
Bl. ↄ: Blad.
Borgerstds. Privil. ↄ:
Borgerstandens eller Kjøbstædernes
Privilegier.
C. ↄ: causa.
Carolina ↄ: Kejser Karl
Vs „peinliche
Gerichtsordnung“.
Cod. ↄ: Codex.
Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ.
Elvarsen ↄ: denne Forfatters:
Underretning om Skelskør.
ESLov ↄ: Eriks Sællandske
Lov.
{{Hanging indent/e}}
{|
| | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans
|-
| | Ford. || | ↄ:
|}
{{Hanging indent/s}}
FP ↄ: det, „Første Projekt“ til
Danske Lov.
Fragm. ↄ: Fragmentum.
Frag. ↄ: Forordning.
Friher. Privil. ↄ: Friherrernes
Privilegier.
Gl. Love ↄ: Samling af gamle
danske Love udg. af
Kolderup-Rosenvinge.
Grev. Privil. ↄ: Grevernes
Privilegier.
Haandf. ↄ: Haandfæstning.
HReces ↄ: Hansereces.
Inst. ↄ: Institutiones.
Instr. ↄ: Instruks.
i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen.
JLov ↄ: Jyske Lov.
jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og
jævnført.
Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans.
KLov ↄ: Kongelov.
KRR ↄ: Kongens og Rigens
Raads.
L. ↄ: Lex.
NLov ↄ: Norske Lov 1604.
Nov. ↄ: Novellæ.
Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans.
P i Variantnoterne ↄ: „det
sidste Projekt“ til Danske
Lov.
pr. eller Princip. eller Princ. o:
Principium.
Priv. eller Privil. ↄ: Privilegier.
q. ↄ: quæstio.
Rigens RD ↄ: Rigens Ret og
Dele.
SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til
Danske Lov.
Samling ↄ: Samling af
Kong-Rettertings Domme
1595-1614, udg. af V. A.
Secher. 2 Bd.
{{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude>
2y56vxze6owf5cavyefdxqtaouqmsce
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/41
104
97047
481492
215233
2026-09-07T21:52:41Z
TorbenTT
3431
481492
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIV —}}}}
{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>SLov ↄ: Skaanske Lov.
Sk. Kirkelova ↄ: Skaanske Kirkelov.
SSøret ↄ: Svensk Søret.
Stephanius ↄ: N. Krag og S.
Stephanius: Kristian den
Tredies Historie, 3 Bd.
Sæll. Kirkelov ↄ: Sællandske
Kirkelov.
Udvalg ↄ: Udvalg af gamle
danske Domme, udg. af
Kolderup Rosenvinge, 4 Bd.
V i Variantnoterne ↄ: Vindings
2. Udkast („det første
Projekt“) til Danske Lov; i
Kildehenvisningerne:
Vindings Kildeangivelser i
Codex Fredericius.
VSLov ↄ: Valdemars
Sællandske Lov.
Weylles Glossar. ↄ: Ostersson
Weylles: Glossarium
juridicum Danico-Norvegicum.
Kbh. 1652.
{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}
{{streg|6em}}{{streg|6em}}
{{nop}}<noinclude></noinclude>
i0ji1mj8ofbi84sedfykckqaq78cmua
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/50
104
97055
481487
215330
2026-09-07T20:35:31Z
TorbenTT
3431
481487
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|XLIII}}}}</noinclude>Himmelske Rige og æris Krone, og
Gud da, som er alle Kongers Konge,
hafde sat Os paa den Kongelig
Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig
og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds
Befordring, Fremgang og
Bestyrkelse<ref>{{k|Saal. AK: UT:}} Bestyrkelse,</ref> iblant vore kiere Undersaatter
her i Riget ved nogle af voris Raad og {{Linjenr|16}}
Betiente med Flid ladet igiennemsee,
og endelig selv givet voris
Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt
eller fornøden kand have været eragtet
derudj enten at tilsette, forandre, eller
fratage; Og er særdelis udelat, først<ref>{{k|Saal. AKN; TU:}} først,</ref>
alt hvis som ikke kunde beqvemme sig
med voris Kongelig Souveraine Arve-
Regærings Ret; Dernæst er og udelat
hvis som hidindtil er befundet at have {{linjenr|17}}
foraarsaget baade formedelst Meeneederj
stor Guds Fortørnelse, saa vel som
formedelst vitløftige og langvarige {{bindestreg1|Pro|Processer}}
{{kustode|cesser}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
0kl7r54bgvjke7vdogvh18ailhiw09a
481488
481487
2026-09-07T20:36:01Z
TorbenTT
3431
481488
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIII —}}}}</noinclude>Himmelske Rige og æris Krone, og
Gud da, som er alle Kongers Konge,
hafde sat Os paa den Kongelig
Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig
og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds
Befordring, Fremgang og
Bestyrkelse<ref>{{k|Saal. AK: UT:}} Bestyrkelse,</ref> iblant vore kiere Undersaatter
her i Riget ved nogle af voris Raad og {{Linjenr|16}}
Betiente med Flid ladet igiennemsee,
og endelig selv givet voris
Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt
eller fornøden kand have været eragtet
derudj enten at tilsette, forandre, eller
fratage; Og er særdelis udelat, først<ref>{{k|Saal. AKN; TU:}} først,</ref>
alt hvis som ikke kunde beqvemme sig
med voris Kongelig Souveraine Arve-
Regærings Ret; Dernæst er og udelat
hvis som hidindtil er befundet at have {{linjenr|17}}
foraarsaget baade formedelst Meeneederj
stor Guds Fortørnelse, saa vel som
formedelst vitløftige og langvarige {{bindestreg1|Pro|Processer}}
{{kustode|cesser}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
ntiqy2ldi6y6euvq456kj3os70bwubw
Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/51
104
97056
481494
215341
2026-09-07T23:49:51Z
TorbenTT
3431
481494
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIV —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|cesser|Processer}} stor Bekostning og Armod hos
Undersaatterne, og dog hverken
Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens
Maade, at være kommen for Lyset,
langt mindre den Nødlidendis til sin
{{linjenr|18}} Ret. For det tredie er ogsaa af denne
Lovbog udelat alt hvis Politien egentlig
vedkommer, hvorom ingen saa stadige
Love eller Anordninger kand gioris,
som jo efter Tidernis Lejlighed een
eller anden Forandring kunde behøve<ref>{{k|Til:}} alt hvis Politien... kunde behøve, {{k|er til
Dels Forordet til Reces 1643 Kilde.}}</ref>,
hvorfor Vj slige foranderlige Love og
Anordninger (som Ubrødeligen dog
alligevel skal holdis, indtil anderledis
{{Linjenr|19}} allernaadigst vorder anordnet) i een sær
Bog, Politie-Ordning kaldet, ville lade
forfatte, og ikke ville have dennem
indførte eller beblandede med denne Lov,
som i vort Rige Danmark udj
stetzvarendis Brug herefter skal forblive.
{{kustode|En-}}<noinclude>
{{streg|7em|align=left}}
<references/></noinclude>
f1e93pqe9vkkxwnm30tz7rul7vlvfar
Skabelon:Ikke-kursiv
10
125307
481477
2026-09-07T14:57:21Z
TorbenTT
3431
Oprettede siden med "<includeonly><span style="font-style: normal;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> <code><nowiki>{{ikke-kursiv|tekst}}</nowiki></code> {{k|I et tekststykke sat med kursiv kan der være ord markeret med {{ikke-kursiv|normal}} tekst.}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude>"
481477
wikitext
text/x-wiki
<includeonly><span style="font-style: normal;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude>
<code><nowiki>{{ikke-kursiv|tekst}}</nowiki></code>
{{k|I et tekststykke sat med kursiv kan der være ord markeret med {{ikke-kursiv|normal}} tekst.}}
[[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]
</noinclude>
3ae65y223q3dlaus9amjiklyetmym3d
Side:Fyrsten (1876).djvu/119
104
125308
481481
2026-09-07T16:11:17Z
Johshh
9757
/* Korrekturlest */
481481
proofread-page
text/x-wiki
<noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|65}}</noinclude>paa en Fremmed, kunde ikke være mere uoverlagt.
Men hans gode Lykke gjorde, at der opstod
en tredje Aarsag, saa at han ikke høstede Frugten
af sit slette Valg. Thi da hans Hjælpetropper
vare blevne slaaede ved Ravenna, og Schweitzerne
viste sig, der imod Alles -- hans saavel som Andres --
Formodning forjagede Sejrherrerne, saa lykkedes
det ham dog at undgaa at blive Fjendernes Fange,
da de vare flygtede, som og sine Hjælperes, da
han havde sejret med andre Vaaben end deres {{sup|30}}.
Florentinerne, der vare fuldkommen værgeløse,
førte ti tusinde Franskmænd mod Pisa, for at
bestorme det; ved hvilket Skridt de indviklede sig
i større Farer, end de nogensinde havde fristet i
deres fordums Trængsler. For at byde sine Naboer
Spidsen sendte Kejseren af Konstantinopel
ti tusinde Tyrker til Grækenland; da Krigen var
endt, vilde de ikke igjen drage bort, hvad der
blev Begyndelsen til Grækenlands Trældom under
de Vantro {{sup|31}}. -- Hvem der altsaa vil udelukke sig
selv fra enhversomhelst Mulighed for Sejr, han
benytte disse Tropper, der ere langt farligere end
Lejetropper; fordi med hine er Undergangen vis,
de danne alle et Hele, adlyde alle en fremmed
Overbefaling; hvorimod Lejetropperne, for efter
Sejren at kunne skade dig, behøve Tid og en
gunstig Lejlighed. Da de ikke danne et Hele, da
de ere samlede og lønnede af dig, saa kan en
Anden, som du gjør til Befalingsmand over dem,
ikke pludselig faa en saadan Anseelse hos dem,<noinclude><references/></noinclude>
i8oyzrd69sfc1agtgxrknz2r631c7js