Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.18 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk Brugerdiskussion:TorbenTT 3 20299 481479 481471 2026-09-07T15:39:25Z MGA73 457 /* Orddelinger */ 481479 wikitext text/x-wiki {{velkommen|'''[[Bruger:Søren1997|Søren]]'''[[Bruger:Søren1997|1997]] [[Fil:Hadsunds våben.png|16px]] <sup>([[Brugerdiskussion:Søren1997|diskussion]] // [[Speciel:Bidrag/Søren1997|bidrag]])</sup> 17. nov 2015, 17:38 (UTC)}} == [[Grundlovsbestemmelse af 29. August 1855 om Indskrænkning af Grundloven af 5te Juni 1849]] == Hej Torben, På den ovenstående side kan man bl.a. læse "... ''som ifælge de bestaaende Planer'' ...". Er dette en stavefejl der forekommer i den kilde, du brugte?__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 17. mar 2017, 18:46 (UTC) :Hej [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Ja samme fejl forekommer både i afskriften http://thomasthorsen.dk/dk-co-lim-1855.html og i afskriften i Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning. Så er spørgsmålet om det er fordi den ene har kopieret den anden eller om fejlen også findes i Departementstidende.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. mar 2017, 20:36 (UTC) ::Hej igen [[Bruger:Gamren|Gamren]]. Afskriften i Jens Himmelstrup og Jens Møller: Danske Forfatningslove har ikke samme fejl så jeg retter den. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. mar 2017, 16:14 (UTC) :::Okay.__[[Bruger:Gamren|Gamren]] ([[Brugerdiskussion:Gamren|diskussion]]) 20. mar 2017, 18:23 (UTC) == Sidetal == Hej Torben, jeg er i øjeblikket i gang med langsomt at korrekturlæse [[Indeks:Grundlovssagen.pdf]] og jeg undrer mig over hvordan du får sidetallet til at fremstå oppe i toppen af hver side, tilsyneladende uden input på selve siden (f.eks. står der - 4 - i toppen af [[Side:Grundlovssagen.pdf/4]], men - 4 - optræder ikke i redigeringsboksen. På den engelske Wikisource, hvor jeg har mere erfaring, ville man typisk skrive sådan noget i header-boksen, men denne måde virker smartere (hvis det altså matcher kilden). [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:20 (UTC) :Nu hvor jeg har fat i dig: På [[Side:Grundlovssagen.pdf/5]] er der indsat linjeskift midt i et afsnit for at matche kildeteksten, men disse linjeskift er jo blot en konsekvens af papirstørrelsen, så bør det ikke bare være en kontinuerlig tekst indtil afsnitsskiftet? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. jun 2017, 20:25 (UTC) ::Hej [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]]. Vedr. Sidetal so er det skam i sidehovedet på den den enkelte side, på den danske wikisource er det af en eller anden grund skjult så man skal klikke på korrekturlæsning og derefter på det store + for at få boksen frem. ::Vedr. linjeskift. Tja det gør ikke nogen forskel da wiki ignorerer enkelt linjeskift, men det bevarer jo den information at der i originalen var et linjeskift.[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. jun 2017, 01:09 (UTC) == Korrekturlæsning == Hej Torben Jeg har transskriberet [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]]. Hvis du har adgang til UfR 1989 ville jeg høre om du evt. lige kunne tjekke den igennem for fejl. Hvis du har tid og lyst skal du være opmærksom på at Jersilds mellemnavn staves forkert et sted i teksten, det gør den også i kildematerialet. Mvh. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 14. okt 2017, 18:48 (UTC) == Navngivning == Jeg ville lige høre hvilken navngivningsform du synes følgende sager skal bruge? * [[Højesterets dom af 2. november 2017 i sag nr. 57/2017, Danske Medier som mandatar for JP/Politikens Hus A/S mod Politiets Efterretningstjeneste]] - Kendelse om hvorvidt fogedforbudet om ''Syv år for PET'' skulle rettes mod medievirksomheden eller mod chefredaktøren af ''Politiken''. Jeg har ikke hørt sagen omtalt med kaldenavn, så spørgsmålet er om partsbetegnelsen er af betydning eller ej. * Højesterets kendelse af 11. november 2013 i sag nr. 187/2013, DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn mod A - Jeg har transskriberet denne fra UfR 2014.462, men har ikke lagt den op endnu. Denne omhandler hvorvidt et fogedforbud mod at en TV-udsendelse lægges på en hjemmeside skal rettes mod mediets redaktør eller mod den juridiske person der ejer hjemmesiden. Jeg har heller ikke hørt noget kaldenavn for denne, og partsbetegnelsens betydning er begrænset af at sagsøgte er anonym. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 26. nov 2017, 10:13 (UTC) :En del medier har omtalt den som "Sagen om PET-bogen", "sag om PET-bog", ''PET-bogsagen'' hvis det omskrives til sædvanlig form. Alternativt kan vil bogens titlet bruges. Den anden sag har vist ikke nogen betegnelsen. Når jeg siger at mener jeg "Rigsadvokaten mod T", "A mod B", A mod Ankestyrelsen osv. :Der er givetvis andre sager mellem DR v/ generaldirektør Maria Rørbye Rønn og en "A" men den er stadig forholsvis unik den eneste fra højesteret i hvert fald. Den er i øvrigt også tilgængelig fra [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=402 Højesterets afgørelsesdatabas].[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 27. nov 2017, 11:35 (UTC) == Spørgsmål == Hej Torben, har et Wikisource nybegynder-spørgsmål: Hvad er det helt præcist der gør at headeren på [[Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret/§ 21]] ved hvad titlen på det foregående og efterfølgende afsnit er? Så vidt jeg kan se er afsnittenes titler blot angivet i en <nowiki>{{c|{{sp|'''Titel'''}}}}</nowiki> på deres pågældende sider, er de defineret et andet sted som MediaWiki så henter dem fra? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 15:50 (UTC) :Fra indholdsfortegnelsen i indexet. (Feltet hedder Bemærkninger i da-wikisource hvilket nok skal rettest.) Hovedsiden er automatisk efterfulgt af det første link i indholdsfortegnelsen som efterfølges af det næste osv. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 16:14 (UTC) ::Tak, er der forresten en grund til at forfatterens navn er angivet i titlen. Den er ikke en del af titlen på "forsiden" [[Den danske Statsforfatningsret]]. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:17 (UTC) :::Jeg ved ikke hvad standarden skal være men der er andre værker med samme titel af hhv. Henning Matzen og Knud Berlin, så titlen alene er flertydig. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 9. okt 2018, 20:57 (UTC) ::::Så giver det mere mening. Alternativt kunne man angive med (årstal) bagefter. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 10. okt 2018, 06:00 (UTC) == Anonymisering af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] == Der er en del af [[:Fil:Cs-go_skin_bedrageri_anon.djvu]] der ved en fejl ikke er anonymiseret. Jeg tænker at rette transkriptionen, men det er nok også ønskeligt at selve .djvu-filen bliver anonymiseret, kan du gøre det? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 11. nov 2018, 14:39 (UTC) == Hvordan får du teksten? == Hej! Jeg kan se, at du har transskriberet en masse fra [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]]. Jeg forsøgte mig med et par af de sider du sprang over og resultatet blev ret dårligt forstået på den måde, at der var mange fejl i oversættelsen. Hvordan har du oversat? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. jul. 2025, 08:36 (UTC) :Hej @[[Bruger:MGA73|MGA73]]. Google's OCR giver et meget bedre resultat end tesseract dog stadig med en del fejl. Jeg har rettet med "håndkraft". Jeg kan se at det Kongelige Bibliotek har lagt [https://tekster.kb.dk/text/jura-texts-g01-root|en rimelig korrekt transskription] op, så jeg ved ikke om det er værd at bruge kræfter på wikisource udgaven. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 2. okt. 2025, 11:21 (UTC) ::Hej! Mange tak! Jeg har forsøgt mig med [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf|Corpus constitutionum Daniæ]] og fandt også frem til at Google OCR er den bedste. Jeg må lige kigge på siderne en dag for at se om der er nogle andre spændende tekster. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. okt. 2025, 13:51 (UTC) == Kongeloven og dens forhistorie == Hej Jeg har korrekturlæst et par sider fra [[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] og forsøgt at fixe den fortsatte note på side II til IV. Du må gerne se om du er tilfreds med det. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. dec. 2025, 10:25 (UTC) : Jeg har oprettet de resterende sider nu med min bot og rettet citationstegn og bindestreger. Jeg synes at det er et rimeligt godt resultat. Siderne med spalter skal nok sættes i en tabel, hvis det skal komme til at "balancere". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 2. feb. 2026, 21:36 (UTC) == Spaltenumre == Jeg kom til at tænke på, at mange gamle trykte værker bruger spaltenumre. Dem sætter vi i sidehovedet og så kommer de ikke med i transklusionen. Så hvis en eller anden skal finde Ugeskrift for Retsvæsen 1867, spalte 147, eller Folketingstidende .... spalte 821, så bliver det svært. Spørgsmålet er derfor, om nogen ville blive glade for at kunne se spaltenumrene i transklusionen. Man kan se sidetallene ude til venstre. Måske man også kunne vise spaltenumrene der ude [Sp 821]? Hvad tænker du om det? Er det besværet værd? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. aug. 2026, 09:38 (UTC) :På [[Indeks:(Rigsdagstidende_1848%E2%80%9449)_Beretning_om_Forhandlingerne_paa_Rigsdagen._F%C3%B8rste_Bind._Nr._1%E2%80%94188._(Sp._1%E2%80%941476).pdf]] har jeg "navngivet" hver enkelt side med dens indeholdte spaltenumre, man kan dog ikke se hvor den skifter mellem de to spalter.. Der er nogen værker der har både sidetal og spaltetal der er det måske ikke den optimale løsning. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 8. aug. 2026, 12:46 (UTC) ::Det er smart tænkt! Men tænker også det kræver lidt meget manuelt arbejde. Men det vil det nok gøre uanset hvad vi vælger. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 07:08 (UTC) == Orddelinger == Hej! Hvad er årsagen til rettelser som denne: [[Special:diff/472706]]? Formålet med skabelonen er jo at sikre, at transklusionen ikke indeholder bindestreger, men at ordet bliver samlet korrekt. Tak i øvrigt for at fjerne min ændring, som jeg fik lavet ved en fejl. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. aug. 2026, 11:54 (UTC) :"For simple hyphenations, use of this template is not necessary since the transclusion software connects the hyphenated word automatically." jf. [[en:Template:Hyphenated_word_start]] [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. aug. 2026, 12:18 (UTC) ::Hmmm, interessant... Jeg synes ellers ikke det har virket i andre værker. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 15. aug. 2026, 18:32 (UTC) :::Jeg er ikke helt sikker på hvornår det blev aktiveret på dansk wikisource. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 15. aug. 2026, 21:35 (UTC) :::: Men dejligt at det virker... Jeg har lavet et script, som kan indsætte skabelonerne, så de fleste af "mine" bøger bruger skabelonerne. Jeg har ikke tænkt mig at fjerne dem, der allerede er indsat. Men så behøver jeg jo ikke rette fremover. :-) :::: Som du vil kunne se på [[Bruger:MGA73]] og [[:c:User:MGA73/Love]], så har jeg efterhånden fundet en del lovsamlinger mv. Hvis du kender til nogen, der mangler, så må du meget gerne sige til. Jeg har været i dialog med Det Kongelige Bibliotek (og en masse andre) om at få scannet lovtidende. Jeg har også fundet en fond, som ville kunne finansiere det, hvis de får den rette ansøgning. Men privatpersoner kan ikke søge, så jeg skal lige overtale Det Kongelige Bibliotek til at søge for mig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 08:49 (UTC) :::::En del af lovtidende er indskannet af [https://catalog.hathitrust.org/Record/100666418 GoogleBooks/HathiTrust], de nyere årgange desværre utilgængelige, det meste af Departementstidende er der også bortset fra et par bind, første bind er lagt op her [[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]]. :::::Ikke lovsamlinger som sådan: :::::* Rigsrådstidende (for det fælles monarki, blev ikke digitaliseret sammen med Rigsdagstidende) :::::* Stændertidende (1835-48) :::::* Statsrådsprotokollerne. :::::[[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 16. aug. 2026, 09:31 (UTC) ::::::Mange tak! Jeg havde godt set, at der var enkelte Lovtidende, men din søgning gav en del flere end min gjorde. Jeg kendte godt Departementstidenden, men havde ikke opdaget, at en del af dem faktisk var scannet. De 3 sidste du nævner kendte jeg ikke lige. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2026, 10:15 (UTC) Noget andet: Linket til Rigsdagstidende 2 sag virkede ikke. Jeg fandt det på https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122371016205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL og tænkte på om den farvede version var bedre? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 09:15 (UTC) :Ja KB flyttede deres links siden jeg uploaded, jeg ved ikke hvorfor den farvede skulle være bedre indholdet er sort-hvidt. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 17. aug. 2026, 12:31 (UTC) ::Det er heller ikke sikkert at farvede sider altid er bedre end sort hvid, men når det er sort-hvid så forsvinder oplysninger jo. Så er der fx et bogstav, der er lidt lyst, eller en plet, der er lidt mørk, så vil sort-hvid jo enten lave det helt hvidt eller helt sort. I den farvede skanning kan man jo se nuancer og dermed bedre afgøre hvad der skal stå. Jeg har selv haft nogle scanninger, hvor jeg endte med at tage ind til Diamanten for at se siderne "live" og dermed bedre kunne tyde bogstaverne. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 17. aug. 2026, 14:58 (UTC) Endnu engang tak for tippet om Departementstidende. Jeg har nu lagt Departementstidende på Commons. Men det viser sig, at der er fejl i scanningerne. Fx manglende sider, dubletter, ulæselige sider. Jeg har spurgt Folketingets Oplysning om 1853 og de har sagt ja til at scanne 6 problematiske sider. Så hvis der er nogle problematiske sider i "din" bog, så kan du måske lokke dem til at scanne siderne til dig. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. aug. 2026, 20:09 (UTC) :Skønt! Så mangler der bare årgang 1849 og 1851. Der er også et enkelt bind af [[:c:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] jeg har lagt op. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 19. aug. 2026, 22:55 (UTC) :: Jep og 1855. Du har skrevet på [[Bruger:TorbenTT#Departementstidenden_(1848-1870)]] at 1850 mangler delvist. Hvad mener du? Jeg har skrevet en note på [[:File:Departementstidenden_1850.pdf]] er det manglen? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 10:19 (UTC) :::Ja det havde jeg glemt. Den er på 900 sider og går kun til 29. juni. Sidetallene i registret går op til nogle 1500-1600 stykker. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 20. aug. 2026, 12:44 (UTC) :::: Ugh... Øv... Var ellers lige så glad... Fandt ud af at https://lovsamling.dk/ ser ud til at have noget jeg ikke har... Og så driller HathiTrust os... --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. aug. 2026, 13:33 (UTC) Stændertidende... Er det fx https://catalog.hathitrust.org/Record/100515560 du tænker på? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:38 (UTC) :Ja det er Roskilde-stændertidende. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 19:56 (UTC) :: Tak. Desværre så ser det ud til at der kun er Roskilde og Slesvig: https://catalog.hathitrust.org/Record/004284509 --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:05 (UTC) :::Holsten også https://catalog.hathitrust.org/Record/000543739 [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 21. aug. 2026, 20:22 (UTC) Jeg har skrevet til ham fra lovsamling.dk og han har også samlet en række årgange af fx UfR. Kunne det være interessant at have dem på Commons? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 14:35 (UTC) :Ja det kunne det da, jeg har [[:c:Category:Ugeskrift_for_Retsvæsen|lagt et par stykker op]]. UfR er som privat tidsskrift dog ophavsretsbeskyttet for så vidt det ikke er udløbet for de respektive forfatteres vedkommende (selve dommene er fri for ophavsret, men domshovederne og noter er skrevet af UfR's redaktion). [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:02 (UTC) ::Ja god pointe... Der har været en diskussion af de minimis i bøger. Men jeg kan ikke huske om der kom en helt klar holdning på Commons. Altså om det er ok at uploade en bog selvom en eller nogle få sider er omfattet af ophavsret. Tænker vi kan lægge dom op og når/hvis vi så finder en artikel, der er problematisk, så kan vi lægge en ny version op hvor siden er blank. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 15:38 (UTC) Har du set at [[:File:Departementstidenden 1848.pdf]] er lagt op? Den er måske lettere at læse end den gamle fil? Jeg har i alt fald rettet et par ting på [[Side:Departementstidenden 1848.djvu/101]]. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 23. aug. 2026, 19:06 (UTC) :Jeg er i øvrigt ved at fylde op i [[:c:Category:Højesteretstidende]]. Jeg har rettet så nu kan vi uploade via URL fra slaegtsbibliotek.dk så vi slipper for at downloade og uploade. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 25. aug. 2026, 16:34 (UTC) ::Jeg vidste slet ikke at slægtsbibilotek havde indscannet den slags. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. aug. 2026, 20:55 (UTC) :::Nej, de har overraskende meget. Men tænker det er fordi det jo godt kan være interessant for slægtsforskere at vide om forfædre har været straffet for noget eller ej. Jeg bemærkede i øvrigt at en scanning manglede 4 sider det ene sted, mens den var komplet det andet sted. Så det kan godt være, at det viser sig, at der mangler enkelte sider hist eller her. Men så kan vi måske finde dem et andet sted eller tage en tur på biblioteket og scanne/fotografere de manglende sider. Jeg gør i alt fald det, at hvis jeg opdager, at der mangler noget, så skriver jeg det på Commons og Wikisource. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 26. aug. 2026, 09:44 (UTC) Jeg har lagt lidt filer i [[:c:Category:Juridisk Arkiv]], [[:c:Category:Nyt Juridisk Arkiv]] og [[:c:Category:Samling af Høiesteretsdomme]]. Det er godt nok ikke lovsamlinger, men det er trods alt jura :-) --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 27. aug. 2026, 19:56 (UTC) : Hej igen! Jeg har også lagt filer i [[:c:Category:Dansk Lovleksikon]], [[:c:Category:Arkiv for Retsvidenskaben og dens Anvendelse]] og [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]]. I sidstnævnte var nogle bind scannet 2 i samme bog. Dem har jeg splittet op så hver bind har sin egen fil. Jeg tænkte om det var en fordel at gøre det samme med de andre kategorier, hvor der er flere i samme scanning. Nogle gange virker det som om Wikisource ikke gider scanninger med mange sider. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 6. sep. 2026, 20:33 (UTC) ::Giver god mening. Bogbindere har tit samlet flere årgange i et bind fordi de har fundet det praktisk og ikke fordi udgiveren har bestemt de skal være det. Nogen gange er wikisource/commons noget langsom til at fremvise et thumbnail på en side, er det det du hentyder til? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 7. sep. 2026, 09:59 (UTC) ::: Jeg synes generelt små scanninger giver færre problemer med thumbs der ikke virker og filer der står med 0 × 0 (altså defekte). Og hvis der er 800 eller 1200 sider på en transklusion, så risikerer man, at siden kommer i [[:Kategori:Sider der indeholder for mange skabeloner]]. ::: Der er som nævnt også nogle af scanningerne, hvor der er dubletter og huller. I [[:c:Category:Juridisk Tidsskrift]] har jeg valgt at slette dubletterne og indsætte sider med "Missing page 242". På den måde er det let hvis vi på et tidspunkt får fat i de manglende sider, for så rykker siderne ikke når de manglende sider bliver sat ind efterfølgende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. sep. 2026, 15:39 (UTC) d9jnfpc35wam9kk4wdtk8lcpku58rwv Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf/49 104 41708 481480 138721 2026-09-07T16:01:16Z TorbenTT 3431 481480 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||1576.|47}}</noinclude>Kongen selv betale det, naar der skal bygges noget særligt. Hans Forleningsaar skal regnes fra sidste 1. Maj. Sk. R. 1, 151 b. '''6. Maj''' ('''Frederiksborg'''). Til Hans Skougordt. Da Kongen til Bygningen paa Krogen endnu behøver en stor Hob af den Helsingborg Sten, som brydes der i Lenet, men meget nødig i denne Sædetid vil besvære Bønderne med at bryde Stenene, skal han paa Kongens Vegne {{sp|leje Folk til at bryde og »bere«}} de nødvendige Sten. Da nogle Da nogle jordegne Bønder skulle have »baret« en Plads, hvorpaa saadanne Sten kunne faas, skal han forhandle med dem om at overlade Kongen denne Plads, betale dem derfor, straks lade Arbejdere begynde med at bryde Stenene og indskrive al Bekostningen i sit Regnskab. Sk. T. 1, 87. — Aabent Brev, at {{sp|Jørgen Hansen,}} Borger i Vee, i de næste 3 Aar {{sp|maa oppebære alt Kronens Tiendekorn af Giers og Villandtz}} Herreder, der hidtil har været leveret i Aahus, mod aarlig til St. Bartholomei Dag [24. Aug.] at betale 1 gl. Dlr. for hver Td. Rug eller Byg. Sk. R. 1, 153. '''9. Maj''' (—). Aabent Brev, at Vollerup Gaard og By, Bierup By, 4 Gaarde i {{sp|Gimlinge,}} hvoraf Kongen har faaet den ene af Jørgen Daa, medens de 3 høre til Anduorschouf Kloster, 2 Gaarde i Vemløsse og 1 Gaard i {{sp|Ormitzlef}} herefter skulle {{sp|høre under Anduorschouf Birk.}} Sj. R. 11, 218 b. — Til Chrestopher Valckendorp. Da {{sp|Johan Maria}} har ført nogle Skippund {{sp|Bly og Lod}} ind i Riget og tilbyder at sælge dem til Kronen, skal Christopher Valckendorp handle med ham derom og betale ham derfor; ligesaa skal han, da Johan Maria nu har leveret den hos ham bestilte {{sp|Salpeter}} og tilbyder at levere mere, hvis det forlanges, i Tilfælde af, at Kongen behøver mere i Aar, forhandle med ham om endnu at skaffe nogle Centner til samme Pris som tidligere. Sj. T. 13, 151. —<ref>Sj. T. har urigtigt: 1577.</ref> Til Hendrick Mogenssen, Tolder i Helsingøer. Da {{sp|Hendrich Kleinfeldt}} fra Dantzick vil tilkende sig noget af Hendrich Mogenssen som hamborger Gods arresteret Klæde, uagtet den i England gjorte Certifikats siger, at Klædet tilhører en Hamborger, og Kongen ikke tvivler om, at baade han og andre ved saadan Underfundighed ville søge at befri hamborger Gods, befales det Hendrick Mogenssen at passe nøje paa og ikke lade nogen, der tilholder sig<noinclude> <references/></noinclude> 0eyl65qm0svltx3zpob1w7l10wwomr8 Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/35 104 97041 481473 215167 2026-09-07T13:15:46Z TorbenTT 3431 481473 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}} {{c|1. Bog.}} {{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2.3. Codex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: a. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein<ref name="Stein">{{mindre|{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}}}</ref> S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 § 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: ældre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6. 11. 4. 3. B.: Kristiern II.s Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret § 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5. 20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning. 9. 9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret § 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. nævner en Del ældre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder. 22. 2. B. bestrider, at Frdg. 1651 5. Juli er Kilden, hvilket derimod antages af A. S. 132. 23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 15—17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nævner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57; JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 § 50. }}{{Smaller block/e}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> s8e93p5etaatdqm7406jj5e9qtq3myj 481474 481473 2026-09-07T13:16:53Z TorbenTT 3431 481474 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}} {{c|1. Bog.}} {{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2. 3. Codex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: a. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein<ref name="Stein">{{mindre|{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}}}</ref> S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 § 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: ældre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6. 11. 4. 3. B.: Kristiern II.s Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret § 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5. 20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning. 9. 9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret § 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. nævner en Del ældre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder. 22. 2. B. bestrider, at Frdg. 1651 5. Juli er Kilden, hvilket derimod antages af A. S. 132. 23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 15—17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nævner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57; JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 § 50. }}{{Smaller block/e}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> hzwt7f7njxmru3iwjb812sjb2fzcvq8 481475 481474 2026-09-07T13:43:22Z TorbenTT 3431 481475 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}} {{c|1. Bog.}} {{hi|1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2. 3. Codex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: a. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 § 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: ældre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6. 11. 4. 3. B.: Kristiern II.s Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret § 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5. 20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning. 9. 9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret § 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. nævner en Del ældre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder. 22. 2. B. bestrider, at Frdg. 1651 5. Juli er Kilden, hvilket derimod antages af A. S. 132. 23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 15—17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nævner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57; JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 § 50. }}<noinclude>{{Smaller block/e}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> hwzfwtljaboazi7cvv5v8okdczef2t9 481476 481475 2026-09-07T13:54:03Z TorbenTT 3431 481476 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} {{c|1. Bog.}} 1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2. 3. Codex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: a. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 § 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: ældre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6. 11. 4. 3. B.: Kristiern II.s Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret § 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5. 20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning. 9. 9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret § 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. nævner en Del ældre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder. 22. 2. B. bestrider, at Frdg. 1651 5. Juli er Kilden, hvilket derimod antages af A. S. 132. 23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 15—17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nævner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57; JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 § 50.<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller_block/e}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 1pm2ej8qs239nyuutbte74t3naiuwtf 481485 481476 2026-09-07T19:54:55Z TorbenTT 3431 481485 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXVIII —}}}}</noinclude>{{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} {{c|1. Bog.}} 1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2. 3. Codex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: a. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: ny; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein<ref name="Stein">{{k|Geschichte des dänischen Civilprocesses. 1841}}</ref> S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 § 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: ældre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6. 11. 4. 3. B.: Kristiern II.s Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 4. 22. B. og T.: Frdg. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein<ref name="Stein" /> S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret § 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5. 20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9. 5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning. 9. 9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret § 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. nævner en Del ældre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder. 22. 2. B. bestrider, at Frdg. 1651 5. Juli er Kilden, hvilket derimod antages af A. S. 132. 23. 15. A. S. 164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 15—17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nævner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57; JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 § 50. {{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller_block/e}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 4ge0leerl1q1aqh4avmld4zd1lnhdgp Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/36 104 97042 481478 215178 2026-09-07T15:03:58Z TorbenTT 3431 481478 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXIX —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>24. 33. B.henviser desuden til: Københavns Byret 1443 4,3 og Reces 1547 § 38, A. S. 132 til: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 24. 35. B. og A. S. 130: jfr. NLov 14; A. S. 124: ny(?). 24. 36. Se Rosenvinges Anmærkninger til Udgaven af Rigens Ret §§ 16 og 17. B. nevner ogsaa: Reces 1613 2. 15. 6. 24. 41. B.: jfr. Frdg. 1653 13. Juni. 24. 42. B.: jfr. Reces 1643 2. 15. 6 of 7. 25. 23. B. citerer Frdg. 1631 29. Juli (?). {{c|2. Bog.}} 3. 4. B. jfr. Frag. 1620 23. Marts. 5. 4. {{sp|Kilde}} maaske: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 3. 5. 5. Findes allerede i „sidste Projekt“ jfr., „Forarbejderne til Danske Lov“ II, 325 og 562 og Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 5. 5. 6. Scheel: Privatrettens alm. Del I, 48: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 1. 5. 7. B. nævner urigtig: Frdg. 1646 23. Maj. 5. 18. B.: Kirkeordinans 1539 Bl. XXXIX-XL. 5. 20. B.: jfr. Sk. Kirkeret. 5. 22. Herom citeres i Kirkehist. Saml. III 2, 107: {{ikke-kursiv|Kong. Mandat 1618,}} men dette har ikke været til at finde. 11. 16 i Sl. Kilde er: Gejstlighedens Privil, 1670 15. Decbr. § 3. 12. 4. B.: Reskr. 1662 24. Oktbr. (Rothe: Reskripter 2, 249). 12. 5. B. Gejstlighedens Privileg. 1670 15. Decbr. 12. 6. B.: a. St. § 5. 20. 3. B.: Frdg. 1629 7. Marts 2.5. 22.30. B. bestrider Hedegaards Mening, at Reces 1643 1. 4. 39 er Kilden. 22. 60-1. B. nævner Reces 1643 1. 4. 24. {{c|3. Bog.}} 6. 2-3. B.: Reces 1643 2. 3. 3. 11. 6. B.: Frdg. 1646 16. Maj og Frdg. 1648 24. Decbr, om Skydsfærd i Norge. 13.5. B. bestrider, at Reces 1558 § 41 eller Frdg. 1682. 28. Jan. § 17 er Kilden. 13. 44-45. B.: ESLov 2,71; 72. 16. 8. B., A. S. 125, Larsen: Saml. Skr. I 1, 398-99: ny Bestemmelse. 17. 41. B.: Københavs Byret 1413 5. Kap. {{c|4. Bog.}} 1.9 sidste Sætning. Pardessus: „Ces derniers mots sont une addition, faite au droit établi par le code de 1561.“ 2.8. B.: NLov 7, 24, hvortil Søret 1361 § 41 ogsaa er blevet benyttet.<noinclude> {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> 2nq5ysfidv6ege5ha4k39gydsys8zp2 481484 481478 2026-09-07T19:54:36Z TorbenTT 3431 481484 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXIX —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>24. 33. B.henviser desuden til: Københavns Byret 1443 4,3 og Reces 1547 § 38, A. S. 132 til: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 24. 35. B. og A. S. 130: jfr. NLov 14; A. S. 124: ny(?). 24. 36. Se Rosenvinges Anmærkninger til Udgaven af Rigens Ret §§ 16 og 17. B. nevner ogsaa: Reces 1613 2. 15. 6. 24. 41. B.: jfr. Frdg. 1653 13. Juni. 24. 42. B.: jfr. Reces 1643 2. 15. 6 of 7. 25. 23. B. citerer Frdg. 1631 29. Juli (?). {{c|2. Bog.}} 3. 4. B. jfr. Frag. 1620 23. Marts. 5. 4. {{sp|Kilde}} maaske: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 3. 5. 5. Findes allerede i „sidste Projekt“ jfr., „Forarbejderne til Danske Lov“ II, 325 og 562 og Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 5. 5. 6. Scheel: Privatrettens alm. Del I, 48: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 1. 5. 7. B. nævner urigtig: Frdg. 1646 23. Maj. 5. 18. B.: Kirkeordinans 1539 Bl. XXXIX-XL. 5. 20. B.: jfr. Sk. Kirkeret. 5. 22. Herom citeres i Kirkehist. Saml. III 2, 107: {{ikke-kursiv|Kong. Mandat 1618,}} men dette har ikke været til at finde. 11. 16 i Sl. Kilde er: Gejstlighedens Privil, 1670 15. Decbr. § 3. 12. 4. B.: Reskr. 1662 24. Oktbr. (Rothe: Reskripter 2, 249). 12. 5. B. Gejstlighedens Privileg. 1670 15. Decbr. 12. 6. B.: a. St. § 5. 20. 3. B.: Frdg. 1629 7. Marts 2.5. 22.30. B. bestrider Hedegaards Mening, at Reces 1643 1. 4. 39 er Kilden. 22. 60-1. B. nævner Reces 1643 1. 4. 24. {{c|3. Bog.}} 6. 2-3. B.: Reces 1643 2. 3. 3. 11. 6. B.: Frdg. 1646 16. Maj og Frdg. 1648 24. Decbr, om Skydsfærd i Norge. 13.5. B. bestrider, at Reces 1558 § 41 eller Frdg. 1682. 28. Jan. § 17 er Kilden. 13. 44-45. B.: ESLov 2,71; 72. 16. 8. B., A. S. 125, Larsen: Saml. Skr. I 1, 398-99: ny Bestemmelse. 17. 41. B.: Københavs Byret 1413 5. Kap. {{c|4. Bog.}} 1.9 sidste Sætning. Pardessus: „Ces derniers mots sont une addition, faite au droit établi par le code de 1561.“ 2.8. B.: NLov 7, 24, hvortil Søret 1361 § 41 ogsaa er blevet benyttet. {{nop}}<noinclude> {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> 9fa66ikc0e74cmw4mc713gplnehtnlm Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/37 104 97043 481482 215189 2026-09-07T19:24:47Z TorbenTT 3431 481482 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXX —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>2. 10. B. nævner ogsaa: Søret 1561 § 53. 2. 11. i Sl. Pardessus: Visby Søvet § 48 (46). 2. 20. B. og A. S. 125: den største Del ny: Pardessus: Søret 1561 § 72. 3. 5. B.: NLov. 3.7. Pardessus: SSøret 1567 5. 8 § 4. 3. 10. Pardessus henviser ikke til Søret 1561 § 51, men til SSøret 1667 5.10 § 2. 3. 12. B.og A. S. 125: ny; Pardessus: SSøret 1667 5. 10 og 11. 3. 24 Sl. B.: Søret 1561 § 5. 5. Kap. A. S. 167 formener, at den hollandske og engelske Søret har haft Indflydelse paa dette Kapitel, men herfor paaberaabes kun, at 4. 5. 4 i Revisionskommissionens Møde 1681 28. Febr. affattedes efter „Praksis i England og Holland“, hvortil kunde være føjet: Hamborg, se ovfr. [[#XXIII|S. XXIII]]. 5. 8. Pardessus henviser til SSøret 1667 4. 8 § 3, som dog ikke eksisterer. 6. 11. Pardessus henviser desuden til SSøret 1667 6, 9. 7.1. Pardessus: Jónsbogen § 20. 7.5 B.og A.: [[https://lovdata.no/dokument/NLO/lov/1274-06-24-non/*#&#x2a; Kong Magnus norske Landslov formannalǫg]] Kap. 19; Pardessus: Jónsbogens § 20. 7. 6. Pardessus: tillige ældre Hanserecesser. {{c|5. Bog.}} 1. 9-10.A. S. 131: Tors Artikler. 2-19. Schlegel: Juridisk Encyklopædi, S. 289: fra Romerretten. 2. 34. A. S. 131: danske Love fra Middelalderen. 2. 59. A. S. 131: ligeledes. 2. 74. A. S. 131: NLov 4, 9. 2. 75. A. S. 131: Danske Love fra Middelalderen. 3. 29. B.: ny; A. S. 125: til Dels ny. 3. 31. A. S. 130: ogsaa NLov 7, 13. 3. 32. Om forskellige hertil som oftest citerede Domme i Udvalg 3. og 4. Bd. se Torp: Besiddelsen og dens Betydning i retlig Henseende S. 137 f. 6. 6. A. S. 133: Rigens RD. 1621. 7. 4. jfr. ogsaa Retsbrug (Udvalg 4,219). — A. 8. 170: oprindelig romersk, Fragm. 13 § 2 Dig. 20. 1; Hagerup: Den norske Panteret, S. 368: jfr. Fragm. 40 § 2 Dig. 13. 7. 7. 8 f. Aubert: Kontraktspantets historiske Udvikling. Kristia. 1872 S. 42: jfr. Codex 8. 34. 7.14. Ørsted: Haandbog o. den d. o. n. Lovkyndighed 6, 194 og Schweigaard: Den norske Proces 2, 498: romersk. Aubert: Kontraktspant, S. 13 og Hagerup: Den norske Panteret S. 378: oprindelig romersk. {{nop}}<noinclude> {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> h1scwspnngzwb0iwfk3sdav4cyst14l 481483 481482 2026-09-07T19:54:12Z TorbenTT 3431 481483 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXX —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>2. 10. B. nævner ogsaa: Søret 1561 § 53. 2. 11. i Sl. Pardessus: Visby Søvet § 48 (46). 2. 20. B. og A. S. 125: den største Del ny: Pardessus: Søret 1561 § 72. 3. 5. B.: NLov. 3.7. Pardessus: SSøret 1567 5. 8 § 4. 3. 10. Pardessus henviser ikke til Søret 1561 § 51, men til SSøret 1667 5.10 § 2. 3. 12. B.og A. S. 125: ny; Pardessus: SSøret 1667 5. 10 og 11. 3. 24 Sl. B.: Søret 1561 § 5. 5. Kap. A. S. 167 formener, at den hollandske og engelske Søret har haft Indflydelse paa dette Kapitel, men herfor paaberaabes kun, at 4. 5. 4 i Revisionskommissionens Møde 1681 28. Febr. affattedes efter „Praksis i England og Holland“, hvortil kunde være føjet: Hamborg, se ovfr. [[#XXIII|S. XXIII]]. 5. 8. Pardessus henviser til SSøret 1667 4. 8 § 3, som dog ikke eksisterer. 6. 11. Pardessus henviser desuden til SSøret 1667 6, 9. 7.1. Pardessus: Jónsbogen § 20. 7.5 B.og A.: Kong Magnus norske Landslov formannalǫg Kap. 19; Pardessus: Jónsbogens § 20. 7. 6. Pardessus: tillige ældre Hanserecesser. {{c|5. Bog.}} 1. 9-10.A. S. 131: Tors Artikler. 2-19. Schlegel: Juridisk Encyklopædi, S. 289: fra Romerretten. 2. 34. A. S. 131: danske Love fra Middelalderen. 2. 59. A. S. 131: ligeledes. 2. 74. A. S. 131: NLov 4, 9. 2. 75. A. S. 131: Danske Love fra Middelalderen. 3. 29. B.: ny; A. S. 125: til Dels ny. 3. 31. A. S. 130: ogsaa NLov 7, 13. 3. 32. Om forskellige hertil som oftest citerede Domme i Udvalg 3. og 4. Bd. se Torp: Besiddelsen og dens Betydning i retlig Henseende S. 137 f. 6. 6. A. S. 133: Rigens RD. 1621. 7. 4. jfr. ogsaa Retsbrug (Udvalg 4,219). — A. 8. 170: oprindelig romersk, Fragm. 13 § 2 Dig. 20. 1; Hagerup: Den norske Panteret, S. 368: jfr. Fragm. 40 § 2 Dig. 13. 7. 7. 8 f. Aubert: Kontraktspantets historiske Udvikling. Kristia. 1872 S. 42: jfr. Codex 8. 34. 7.14. Ørsted: Haandbog o. den d. o. n. Lovkyndighed 6, 194 og Schweigaard: Den norske Proces 2, 498: romersk. Aubert: Kontraktspant, S. 13 og Hagerup: Den norske Panteret S. 378: oprindelig romersk. {{nop}}<noinclude> {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> o4377gtmvq04xkx1l58gxlecsarkh1a Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/38 104 97044 481486 481449 2026-09-07T20:13:50Z TorbenTT 3431 481486 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXI —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>8. 12. Schiørring i Tidsskr. f Retsvæsen 4, 340: stemmer med Romerretten. 14.6. A. S. 171: jfr. Lex 14 § 1 Codec 4.31. 14. 37. Rosenvinge: Retshistorie § 207 og B.: Frdg. 1661 12. Febr.; B.: Frdg. 1661 31. Marts. 1. 50. B.: Reces 1643 2. 15. 8 og 3. 14. 14. 51. B.: Reces 1643 2. 15. 8. 14. 55. Schlegel: Juridisk Encyklopædi, S. 289: romersk; der sigtes maaske til: Lex 1 Codex 3. 43. {{c|6. Bog.}} 2. 3. B.: Reces 1643 1. 1. 31. 6. 7. A. S. 126: til Dels ny. 6. 21. A. S. 175: jfr. NLov 3.2, Carolina § 135, Frostetingslov 2.15 og Jóns Kristenret § 16. 8. A. S. 175 og Schlegel: Juridisk Encyklopædi S. 471: Ludvig XIV.s Edikt mod Dueller. 10. 6. A. S. 130: NLov 6. 33. 16. 4. A. S. 176: Carolina §§ 172-74. 17. 36 Schlegel: Juridisk Encyklopædi S. 434: Carolina § 160, hvad A. S. 176 dog ikke finder afgjort. 22. A. S. 176: jfr. Carolina § 122. {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}} {{k|Med denne Opregning skal ikke være sagt, at der ikke ogsaa ved andre Steder vil kunne være Tvivl om, hvorvidt mine Forgængere eller jeg har det rigtige. Det kan ikke undgaas under de atter og atter gentagne Tekstjævnførelser, hvorom der her har været Tale, at Øjet maa sløves og Opmærksomheden slappes, og naar jeg betænker, hvorofte mine Forgangere af en øjeblikkelig Distraktion ere blevne forledte til f. Eks. at anføre en Artikel i Lovbogen som en helt ny Bestemmelse, skønt den er skrevet ud af en Kilde, som de atter og atter have gennemlæst, tør jeg ikke vente, at jeg, selv i denne 2. Udgave af Kildehenvisningerne og efter at der ved Udgaven af Forarbejderne til Lovbogen har været Anledning til at revidere alle Henvisningerne, overalt har haft bedre Held. Det maa da haabes, at et kommende nyt Oplag af Lovbogen man bringe Kildehenvisningerne}}<noinclude></noinclude> qwlj37rjlqa0y0jrppdv39om050zbd2 Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/40 104 97046 481489 215222 2026-09-07T20:58:29Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ 481489 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||XXXIII|}}</noinclude>{{c|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} A. Berntsen ↄ: denne Forfatters: „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed“. ABog ↄ: Arnebog. Birke R. ↄ: Birkeret. Bl. ↄ: Blad. Borgerstds. Privil. ↄ: Borgerstandens eller Kjøbstædernes Privilegier. C. ↄ: causa. Carolina ↄ: Kejser Karl Vs „peinliche Gerichtsordnung“. Cod. ↄ: Codex. Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ. Elvarsen ↄ: denne Forfatters: Underretning om Skelskør. ESLov ↄ: Eriks Sællandske Lov. FOrdon. ↄ: Fransk<br> Ford. ↄ: Ordonans. FP: det, Forste Projekt" til Danske Lov. Fragm. Frag. 01 Fragmentum. 3: Forordning. Friker. Privil. : Friherrernes Privilegier. Gl. Love 3: Samling af gamle danske Love udg. af Kolderup -Rosenvinge. Grev. Privila: Grevernes Privilegier. Haandf.: Haandfæstning. HReces : Hansereces. Inst. : Institutiones. Instr. o: Instruks. i Sl. eller i. f. 3: i Slutningen. JLov 3: Jyske Lov. ifr. og jfrt. o: jævnfør og jævnfort. Kirkeord. : Kirkeordinans. KLov a: Kongelov. KRR : Kongens og Rigens Raads. L. 5: Lex. NLov 3: Norske Lov 1604. Nov. 9: Novelle. Ordin. eller Ord. o: Ordinans. Pi Variantnoterne o: det sidste Projekt til Danske Lov. pr. eller Princip. eller Princ. o: Principium. Priv. eller Privil. 3: Privilegier. 4. 9: quæstio. Rigens RD : Rigens Ret og Dele. SP : det,Sidste Projekt til Danske Lov. ens Samling : Samling af Kong- Retterlings Domme 1595-1614, udg. af V. A. Secher. 2 Bd. {{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> 99omaqgl7jworgryv6vv12086fcdnbl 481490 481489 2026-09-07T21:44:57Z TorbenTT 3431 481490 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved||XXXIII|}}</noinclude>{{c|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} A. Berntsen ↄ: denne Forfatters: „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed“. ABog ↄ: Arnebog. Birke R. ↄ: Birkeret. Bl. ↄ: Blad. Borgerstds. Privil. ↄ: Borgerstandens eller Kjøbstædernes Privilegier. C. ↄ: causa. Carolina ↄ: Kejser Karl Vs „peinliche Gerichtsordnung“. Cod. ↄ: Codex. Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ. Elvarsen ↄ: denne Forfatters: Underretning om Skelskør. ESLov ↄ: Eriks Sællandske Lov. FOrdon. ↄ: Fransk<br> Ford. ↄ: Ordonans. {{Hanging indent/e}} {| | | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans |- | | Ford. || | ↄ: |} {{Hanging indent/s}} FP ↄ: det, „Første Projekt“ til Danske Lov. Fragm. ↄ: Fragmentum. Frag. ↄ: Forordning. Friher. Privil. ↄ: Friherrernes Privilegier. Gl. Love ↄ: Samling af gamle danske Love udg. af Kolderup-Rosenvinge. Grev. Privil. ↄ: Grevernes Privilegier. Haandf. ↄ: Haandfæstning. HReces ↄ: Hansereces. Inst. ↄ: Institutiones. Instr. ↄ: Instruks. i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen. JLov ↄ: Jyske Lov. jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og jævnført. Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans. KLov ↄ: Kongelov. KRR ↄ: Kongens og Rigens Raads. L. ↄ: Lex. NLov ↄ: Norske Lov 1604. Nov. ↄ: Novellæ. Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans. P i Variantnoterne ↄ: „det sidste Projekt“ til Danske Lov. pr. eller Princip. eller Princ. o: Principium. Priv. eller Privil. 3: Privilegier. q. ↄ: quæstio. Rigens RD : Rigens Ret og Dele. SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til Danske Lov. Samling ↄ: Samling af Kong-Rettertings Domme 1595-1614, udg. af V. A. Secher. 2 Bd. {{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> cfr4kauot0733u2gjwy79qvbhsa6b7n 481491 481490 2026-09-07T21:47:34Z TorbenTT 3431 481491 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIII —}}}}</noinclude>{{c|{{større|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} A. Berntsen ↄ: denne Forfatters: „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed“. ABog ↄ: Arnebog. Birke R. ↄ: Birkeret. Bl. ↄ: Blad. Borgerstds. Privil. ↄ: Borgerstandens eller Kjøbstædernes Privilegier. C. ↄ: causa. Carolina ↄ: Kejser Karl Vs „peinliche Gerichtsordnung“. Cod. ↄ: Codex. Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ. Elvarsen ↄ: denne Forfatters: Underretning om Skelskør. ESLov ↄ: Eriks Sællandske Lov. FOrdon. ↄ: Fransk<br> Ford. ↄ: Ordonans. {{Hanging indent/e}} {| | | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans |- | | Ford. || | ↄ: |} {{Hanging indent/s}} FP ↄ: det, „Første Projekt“ til Danske Lov. Fragm. ↄ: Fragmentum. Frag. ↄ: Forordning. Friher. Privil. ↄ: Friherrernes Privilegier. Gl. Love ↄ: Samling af gamle danske Love udg. af Kolderup-Rosenvinge. Grev. Privil. ↄ: Grevernes Privilegier. Haandf. ↄ: Haandfæstning. HReces ↄ: Hansereces. Inst. ↄ: Institutiones. Instr. ↄ: Instruks. i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen. JLov ↄ: Jyske Lov. jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og jævnført. Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans. KLov ↄ: Kongelov. KRR ↄ: Kongens og Rigens Raads. L. ↄ: Lex. NLov ↄ: Norske Lov 1604. Nov. ↄ: Novellæ. Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans. P i Variantnoterne ↄ: „det sidste Projekt“ til Danske Lov. pr. eller Princip. eller Princ. o: Principium. Priv. eller Privil. 3: Privilegier. q. ↄ: quæstio. Rigens RD : Rigens Ret og Dele. SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til Danske Lov. Samling ↄ: Samling af Kong-Rettertings Domme 1595-1614, udg. af V. A. Secher. 2 Bd. {{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> mdgh530msc81ssnma9s7s8gjpw8gf5i 481493 481491 2026-09-07T22:05:58Z TorbenTT 3431 481493 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIII —}}}}</noinclude>{{c|{{større|{{k|Anvendte Forkortelser.}}}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}} A. Berntsen ↄ: denne Forfatters: „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed“. ABog ↄ: Arnebog. Birke R. ↄ: Birkeret. Bl. ↄ: Blad. Borgerstds. Privil. ↄ: Borgerstandens eller Kjøbstædernes Privilegier. C. ↄ: causa. Carolina ↄ: Kejser Karl Vs „peinliche Gerichtsordnung“. Cod. ↄ: Codex. Digest, eller Dig. ↄ: Digestæ. Elvarsen ↄ: denne Forfatters: Underretning om Skelskør. ESLov ↄ: Eriks Sællandske Lov. {{Hanging indent/e}} {| | | FOrdon. || | ↄ: ||rowspan=2| <span style="display:inline-block;transform:scaleY(2.5);font-style:normal">}</span>|| rowspan=2| Fransk Ordonans |- | | Ford. || | ↄ: |} {{Hanging indent/s}} FP ↄ: det, „Første Projekt“ til Danske Lov. Fragm. ↄ: Fragmentum. Frag. ↄ: Forordning. Friher. Privil. ↄ: Friherrernes Privilegier. Gl. Love ↄ: Samling af gamle danske Love udg. af Kolderup-Rosenvinge. Grev. Privil. ↄ: Grevernes Privilegier. Haandf. ↄ: Haandfæstning. HReces ↄ: Hansereces. Inst. ↄ: Institutiones. Instr. ↄ: Instruks. i Sl. eller i. f. ↄ: i Slutningen. JLov ↄ: Jyske Lov. jfr. og jfrt. ↄ: jævnfør og jævnført. Kirkeord. ↄ: Kirkeordinans. KLov ↄ: Kongelov. KRR ↄ: Kongens og Rigens Raads. L. ↄ: Lex. NLov ↄ: Norske Lov 1604. Nov. ↄ: Novellæ. Ordin. eller Ord. ↄ: Ordinans. P i Variantnoterne ↄ: „det sidste Projekt“ til Danske Lov. pr. eller Princip. eller Princ. o: Principium. Priv. eller Privil. ↄ: Privilegier. q. ↄ: quæstio. Rigens RD ↄ: Rigens Ret og Dele. SP ↄ: det „Sidste Projekt“ til Danske Lov. Samling ↄ: Samling af Kong-Rettertings Domme 1595-1614, udg. af V. A. Secher. 2 Bd. {{nop}}<noinclude>{{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}}</noinclude> 2y56vxze6owf5cavyefdxqtaouqmsce Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/41 104 97047 481492 215233 2026-09-07T21:52:41Z TorbenTT 3431 481492 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIV —}}}} {{Smaller block/s|style=font-style: italic;}}{{Hanging indent/s}}</noinclude>SLov ↄ: Skaanske Lov. Sk. Kirkelova ↄ: Skaanske Kirkelov. SSøret ↄ: Svensk Søret. Stephanius ↄ: N. Krag og S. Stephanius: Kristian den Tredies Historie, 3 Bd. Sæll. Kirkelov ↄ: Sællandske Kirkelov. Udvalg ↄ: Udvalg af gamle danske Domme, udg. af Kolderup Rosenvinge, 4 Bd. V i Variantnoterne ↄ: Vindings 2. Udkast („det første Projekt“) til Danske Lov; i Kildehenvisningerne: Vindings Kildeangivelser i Codex Fredericius. VSLov ↄ: Valdemars Sællandske Lov. Weylles Glossar. ↄ: Ostersson Weylles: Glossarium juridicum Danico-Norvegicum. Kbh. 1652. {{Hanging indent/e}}{{Smaller block/e}} {{streg|6em}}{{streg|6em}} {{nop}}<noinclude></noinclude> i0ji1mj8ofbi84sedfykckqaq78cmua Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/50 104 97055 481487 215330 2026-09-07T20:35:31Z TorbenTT 3431 481487 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|XLIII}}}}</noinclude>Himmelske Rige og æris Krone, og Gud da, som er alle Kongers Konge, hafde sat Os paa den Kongelig Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds Befordring, Fremgang og Bestyrkelse<ref>{{k|Saal. AK: UT:}} Bestyrkelse,</ref> iblant vore kiere Undersaatter her i Riget ved nogle af voris Raad og {{Linjenr|16}} Betiente med Flid ladet igiennemsee, og endelig selv givet voris Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller fornøden kand have været eragtet derudj enten at tilsette, forandre, eller fratage; Og er særdelis udelat, først<ref>{{k|Saal. AKN; TU:}} først,</ref> alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve- Regærings Ret; Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have {{linjenr|17}} foraarsaget baade formedelst Meeneederj stor Guds Fortørnelse, saa vel som formedelst vitløftige og langvarige {{bindestreg1|Pro|Processer}} {{kustode|cesser}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 0kl7r54bgvjke7vdogvh18ailhiw09a 481488 481487 2026-09-07T20:36:01Z TorbenTT 3431 481488 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIII —}}}}</noinclude>Himmelske Rige og æris Krone, og Gud da, som er alle Kongers Konge, hafde sat Os paa den Kongelig Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds Befordring, Fremgang og Bestyrkelse<ref>{{k|Saal. AK: UT:}} Bestyrkelse,</ref> iblant vore kiere Undersaatter her i Riget ved nogle af voris Raad og {{Linjenr|16}} Betiente med Flid ladet igiennemsee, og endelig selv givet voris Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller fornøden kand have været eragtet derudj enten at tilsette, forandre, eller fratage; Og er særdelis udelat, først<ref>{{k|Saal. AKN; TU:}} først,</ref> alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve- Regærings Ret; Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have {{linjenr|17}} foraarsaget baade formedelst Meeneederj stor Guds Fortørnelse, saa vel som formedelst vitløftige og langvarige {{bindestreg1|Pro|Processer}} {{kustode|cesser}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> ntiqy2ldi6y6euvq456kj3os70bwubw Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/51 104 97056 481494 215341 2026-09-07T23:49:51Z TorbenTT 3431 481494 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIV —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|cesser|Processer}} stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade, at være kommen for Lyset, langt mindre den Nødlidendis til sin {{linjenr|18}} Ret. For det tredie er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kand gioris, som jo efter Tidernis Lejlighed een eller anden Forandring kunde behøve<ref>{{k|Til:}} alt hvis Politien... kunde behøve, {{k|er til Dels Forordet til Reces 1643 Kilde.}}</ref>, hvorfor Vj slige foranderlige Love og Anordninger (som Ubrødeligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis {{Linjenr|19}} allernaadigst vorder anordnet) i een sær Bog, Politie-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte eller beblandede med denne Lov, som i vort Rige Danmark udj stetzvarendis Brug herefter skal forblive. {{kustode|En-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> f1e93pqe9vkkxwnm30tz7rul7vlvfar Skabelon:Ikke-kursiv 10 125307 481477 2026-09-07T14:57:21Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<includeonly><span style="font-style: normal;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> <code><nowiki>{{ikke-kursiv|tekst}}</nowiki></code> {{k|I et tekststykke sat med kursiv kan der være ord markeret med {{ikke-kursiv|normal}} tekst.}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude>" 481477 wikitext text/x-wiki <includeonly><span style="font-style: normal;">{{{1}}}</span></includeonly><noinclude> <code><nowiki>{{ikke-kursiv|tekst}}</nowiki></code> {{k|I et tekststykke sat med kursiv kan der være ord markeret med {{ikke-kursiv|normal}} tekst.}} [[Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] </noinclude> 3ae65y223q3dlaus9amjiklyetmym3d Side:Fyrsten (1876).djvu/119 104 125308 481481 2026-09-07T16:11:17Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481481 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|65}}</noinclude>paa en Fremmed, kunde ikke være mere uoverlagt. Men hans gode Lykke gjorde, at der opstod en tredje Aarsag, saa at han ikke høstede Frugten af sit slette Valg. Thi da hans Hjælpetropper vare blevne slaaede ved Ravenna, og Schweitzerne viste sig, der imod Alles -- hans saavel som Andres -- Formodning forjagede Sejrherrerne, saa lykkedes det ham dog at undgaa at blive Fjendernes Fange, da de vare flygtede, som og sine Hjælperes, da han havde sejret med andre Vaaben end deres {{sup|30}}. Florentinerne, der vare fuldkommen værgeløse, førte ti tusinde Franskmænd mod Pisa, for at bestorme det; ved hvilket Skridt de indviklede sig i større Farer, end de nogensinde havde fristet i deres fordums Trængsler. For at byde sine Naboer Spidsen sendte Kejseren af Konstantinopel ti tusinde Tyrker til Grækenland; da Krigen var endt, vilde de ikke igjen drage bort, hvad der blev Begyndelsen til Grækenlands Trældom under de Vantro {{sup|31}}. -- Hvem der altsaa vil udelukke sig selv fra enhversomhelst Mulighed for Sejr, han benytte disse Tropper, der ere langt farligere end Lejetropper; fordi med hine er Undergangen vis, de danne alle et Hele, adlyde alle en fremmed Overbefaling; hvorimod Lejetropperne, for efter Sejren at kunne skade dig, behøve Tid og en gunstig Lejlighed. Da de ikke danne et Hele, da de ere samlede og lønnede af dig, saa kan en Anden, som du gjør til Befalingsmand over dem, ikke pludselig faa en saadan Anseelse hos dem,<noinclude><references/></noinclude> i8oyzrd69sfc1agtgxrknz2r631c7js