Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 4 3122 481537 472625 2026-09-10T07:24:42Z SimmeD 1738 /* MGA73 */ Svar 481537 wikitext text/x-wiki {{Anmodningssider}} På denne side har du mulighed for at lægge en '''anmodning om administratorstatus''', hvorefter andre brugere kan angive om de støtter dig. Læs først siden [[Wikisource:Administratorer]] for at se, hvad administratorstatus indebærer. Administratoradgang tildeles af en [[Wikisource:Bureaukrater|bureaukrat]], hvis denne vurderer, at der er konsensus for at tildele dette. Da der pt. (juli 2013) ikke er nogen brugere med bureaukratrettigheder ([[Speciel:Brugerliste/bureaucrat|se liste over bureaukrater]]) her på den dansksprogede Wikisource, tildeles administratorrettigheder af en [[:m:Stewards/da|forvalter]]. Hvis det vurderes, at der er konsensus for at tildele administratorrettigheder, skal der derfor lægges en anmodning til disse. Dette gøres på [[:m:Steward requests/Permissions]] på engelsk. Husk at følge vejledningen. <div class="center"> Hvis man ytrer sig i en anmodning, kan man bruge: *{{Støtter}} = <code><nowiki>{{Støtter}}</nowiki></code> *{{Kommentar}} = <code><nowiki>{{Kommentar}}</nowiki></code> *{{Støtter ikke}} = <code><nowiki>{{Støtter ikke}}</nowiki></code> </div> <!-- Det er deri hvor du sætter arkiver ind --> {{Wikisource:Anmodning om administratorstatus/ArkivBox}} == Aktive ansøgninger == <!-- Indsæt ansøgninger herunder --> === SimmeD === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. Vi har brug for at udføre noget vedligeholdelse på siden. Jeg har tidligere været administrator på Wikisource og er i øjeblikket administrator på dansk Wikipedia og dansk Wikiquote. En generelt aktiv administrator er bedre end ingen administrator. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:10 (UTC) :* {{Støtter}} – Eg støttar dette fordi SimmD tidlegare har vore administrator på Wikikjelda. :[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 21. mar. 2025, 11:23 (UTC) *{{Gjort}} har nu fået tildelt i 2 år. —[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:10 (UTC) === MGA73 === Jeg ansøger hermed om administratorstatus. P.t. er jeg mere aktiv end vores administrator [[Bruger:SimmeD|SimmeD]], og jeg tænker vi sagtens kan være flere administratorer. Især nu hvor jeg forsøger at rydde op i [[Speciel:LintErrors]]. Jeg er administrator på dansk Wikipedia og Commons og har tidligere været administrator på forskellige andre Wikipediaer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 11. aug. 2026, 15:07 (UTC) :{{støtter}} - kan altid bruges flere. - [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 10. sep. 2026, 07:24 (UTC) <!-- Indsæt ansøgninger herover --> [[Kategori:Wikisource]] [[bs:Wikizvor:Kandidatura za administratora]] [[mk:Викиизвор:Барања за администраторски статус]] [[sr:Викизворник:Захтеви за администрирање]] 2klpculpn8vokxvxbzo08qyj82vwbdb 2 23437 481533 481466 2026-09-09T23:02:12Z TorbenTT 3431 /* Rigsretten */ 481533 wikitext text/x-wiki <nowiki>{{streg|6em|align=left}}</nowiki> <nowiki><references/></nowiki> <nowiki>{{hoved|{{afstand|2em}}<small>Holck: Statsforfatnings-Ret. I.</small>||3{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki>{{hoved|||3*{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki><div style="float: right; display: block;">{{sp|Udg. Anm.}}</div></nowiki> ◻ ↄ: „“ — <nowiki><span id="" style="font-style: italic;"></span></nowiki> ==Oprettede Tekster== ===Love=== *[[Blokadecirkulæret]] *[[Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck]] *[[Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.]] *[[Kommunistloven]] *[[Lov Nr. 294 af 30. Septbr. om Nedsætt. af en Rigsdagskommission ang. de vestindiske Øer.]] *[[Politiskiltcirkulæret]] ====Grundloven==== *[[Kongeloven og dens Forhistorie]] *[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848) *[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]] *[[Dansk-Islandsk Forbundslov]] *[[Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 76 af 19de Februar 1918 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] *[[Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.]] *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] ===Domme=== *[[Hjortefarmersagen: Vestre Landsrets dom af 1. august 1994]] *[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]] *[[:Kategori:Islands Højesterets danske domssamling]] ====Rigsretten==== *[[:Kategori:Rigsretssager]] *1ste https://domsdatabasen.dk/#/sag/117/136 [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf]] *[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] [https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 håndskreven dom] [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] *[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/114/133 *4de [[:File:Rigsretstidende 4de Sag (1910).pdf]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/113/132 *5te: https://domsdatabasen.dk/#/sag/112/131 [[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] [[:File:Rigsretsdom af 22. juni 1995 (Original).pdf]] *6te: Støjberg https://domsdatabasen.dk/#/sag/129/149 https://rigsretten.dk/media/w2xcpcsz/rigsretssag-nr-6.pdf ====Forfatningsret==== *[[Spærreregelsagen]] ‎[[Indeks:Spærrergelsagen - Utr. Ø.L.D. 20. december 1972 i sag I 40-1971.pdf]] *[[Skibstekniker Holger T. Willemoes Aggergren mod Dronning Margrethe og statsminister Anker Jørgensen: Østre Landsrets dom af 4. december 1972]] *[[Kranførersagen]] *[[Tvindsagen (1999)]] *[[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]] *[[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] *[[Højesterets dom af 12. august 1996 i Maastrichtsagen (fomaliteten)]] *[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] [[Indeks:Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter.pdf]] *[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] [[Indeks:Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet.pdf ]] *[[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet: Højesterets dom af 17. august 2004]] *[[Svineplakat-sagen]] *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] *[[Gensidig forsørgerpligt: Retten i Helsingørs dom af 9. januar 2017]] *[[Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence)]] *[[Kulørte Klat: Østre Landsrets dom af 6. juni 1986]] (byrettens dom savnes.) *[[Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet: Højesterets dom af 22. december 1999]] *[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]] *[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]] *[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]] ===Artikler=== *[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]] *[[Om Hjemsendelse]] *Thomas Christopher Bruun: [[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] (1813) *Henning Matzen: [[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] (1873) *Henning Matzen: [[Til Gjensvar]] (1874) ===Bøger=== *[[Indeks:Julius Severin Vilhelm Lassen - Haandbog i obligationsretten.djvu]] *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforfatningsret]] (1869) *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforvaltningsret]] (1870) *Emma Gad: [[Takt og Tone]] (1918) ==Ufærdigt== *[[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] [[Indeks:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf]] ‎ *[[Indeks:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf]] ==Domssamlinger og Tidsskrifter== *https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/litteraturoversigter/Lund_Juridiske_litteraturhenvisninger_1950.pdf ===Juridisk Arkiv (1803-1820)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426095 Hathi Trust] *Nyt Juridisk Arkiv[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426101 Hathi Trust] ===Juridisk tidsskrift (1820-1843)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426096 Hathi Trust] ===Højesteretstidende (1857-1958?)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010427595 Hathi trust]. Årgang 1857-1895 tilgængelige. *Også diverse dupliker [https://catalog.hathitrust.org/Record/100629029][https://catalog.hathitrust.org/Record/100658463][https://catalog.hathitrust.org/Record/100347020] *[[Indeks:Høiesteretstidende 1857.djvu]] [[Høiesteretstidende 1857]] *https://slaegtsbibliotek.dk/?ss360Query=h%C3%B8jesteretstidende *[[:c:Category:Højesteretstidende]] Frem til 1946 + 1952; **[[:File:Højesteretstidende 1942.pdf]] efter side 116 (195) mangler **[[:File:Højesteretstidende 1952.pdf]] delvist manglende side 95 (pdf s. 175). *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010454681 Samling af Høiesteretsdomme: ved hvilke underordnede retters domme i civile sager ere stadfæstede in terminis / udgivne af N.F. Schlegel] **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290227 Bind 3] (Høieſteretsaarene 1818-1833) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290219 Bind 2] (Høieſteretsaarene 1834-1845) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290201 Bind 1] (Høieſteretsaarene 1846-1856) ===Sø- og Handelsretstidende (1862-1958)=== [https://catalog.hathitrust.org/Record/010427281 Hathi Trust] Årgang 2-8 (1863-1869). ===Juridisk Ugeskrivt / Nyt Juridisk Ugeskrivt (1839-1875)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/100466367 Hathi Trust] (alle undtagen årgang 8 (1846/47)) *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425862 Hathi Trust] Årgang 2, 6, 8-15, 19-21 *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425863 Hathi Trust] (Nyt Juridisk Ugeskrivt) Årgang 1869-1875 ===Tidsskrift for Retsvæsen (1863-1866)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/011570047 ===Ugeskrift for Retsvæsen (1867-)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/010420526 (Tilgængeligt til 1895) [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu]] [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu]] <nowiki> {{hoved|1162|Fogedforretning.|}} __TOC__ {{h|<small>'''Pag.'''</small>}} {{dotted TOC page listing| |Deel af denne — navnlig Justiticationsspørgsmaalet — særligt paakjendt, samt Forbudsforretningen kjendt uefterrettelig|29.|hi=0em|entry-width=100%|chapter-width=2em}} {{dotted TOC page listing| |xxx|xxx.|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} {{dotted TOC page listing| |xx1<includeonly> xx2</includeonly>|<includeonly>xx.</includeonly>|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} <h3 style="font-weight: normal;">'''Falsk Forklaring,''' see '''[[#Meneed.|Meneed.]]'''</h3> </nowiki> ===Anklagemyndighedens Vidensbank=== ===Miljøretlig Forskningsportal (MRF) (2020-)=== https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/ ===Codices (international, komparativt)=== https://codices.coe.int/ indeholder et lille antal fra dk. højesteret mellem 1993-2012 ==Betænkninger== Samtlige nummererede betænkninger ~~er~~ var tilgængelige fra det Administrative Bibliotek. "[https://www.kb.dk/aktuelt/service-centraladministrationen-er-ophoert De digitaliserede betænkninger kan fortsat findes i Det Kgl. Biblioteks samling, men bemærk at samlingen ikke vil blive opdateret med nyt indhold fra 2024 og frem.]" https://themis.dk/synopsis/docs/Betaenkninger.html ser ud til at være ajour. En del betænkninger er ud over separat tryk også bragt i Folketing/Rigsdagstidende, de fleste lovforslag idag indeholder dog kun en henvisning og opsummering heraf. ==Bøger== Frederik Stang: Systematisk Fremstilling af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret (1833). https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019121948013 https://www.nb.no/items/ca15723f39bcc9bb9034bfc1b5d2c200 ==Lovsamlinger== ===Danske Lov=== *Danske Lov v/ Schyth (1856) *Danske lov v/ Secher (1878) *Danske lov v/ Secher (1891) https://catalog.hathitrust.org/Record/008975670 https://archive.org/details/KongChristianDenFemtesDanskeLov1683 *Forarbejderne til Forarbejderne til Kong Kristian V.s danske Lov (1891) https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alma99122603665405763 *Danske lov 2. udg v/ Secher (1911) https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122833402005763 *[https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/juul_danske_lov_1949.pdf Danske Lov v/ Stig Juul] (1949) indeholder noter om hvornår de enkelte bestemmelser må er ophævet, indeholder de historiske noter fra Secher (1911). ====Norske Lov==== *[[:no:Kong Christian den Femtes Norske Lov]] (v/ Otto Mejlænder. (1687) med noter angåelse ophævelse. ===Departementstidenden (1848-1870)=== *[[:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] *[[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]] *[https://catalog.hathitrust.org/Record/011571309 Hathi Trust] Årgangene 2(1849), 4 (1851) og 8 (1855) mangler; 3 (1950) mangler delvist.. ===Rigsdagstidende 1848=== [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]] *[[Bruger:TorbenTT/Udkast1|Inholdsfortegnelse]] ===Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve=== *[https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/schous-underside.html Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, som fra Aar 1670 til 1775 Aars Udgang ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge : forsynet med et alphabetisk Register / ved Jacob Henric Schou] **[ Deel I ] (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/a76ddabb35c5391579059e4e1ec2d360 Deel II Frederik IV 1699-1730] (2. udg, 1795) **Deel III Indeholdende Christian VI (1730-1746) ([https://www.nb.no/items/0a3e2c826d3c2a2ba0ffcd848c3ea431 1. udg, 1773]) ([https://www.nb.no/items/10ed19f5805a45e0aa297cd2f6fa72e1 2. udg, 1795]) **Deel IV (2. udg, 1795) **Deel V (2. udg, 1795) **Deel VI (2. udg, 1795) **Deel VII (2. udg, 1795) **Deel VIII (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/5b87e3233ce89814a11fc5fdfaae7d07 Deel IX Christian VII (1785-88)] (2. udg, 1795) **Deel X (2. udg, 1795) ** **[ Deel XI Indeholdende Christian VII's Forordninger (1793-96)] (2. udg, 1795) https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/ ==Ufr indskanninger== [http://ft.dk/samling/20042/lovforslag/L156/bilag/4/index.htm U.2000.1732H] ==Ordbøger== [http://www.hist.uib.no/kalkar/ Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) bd. 1-4, København 1881-1907.] ==Test== {{dotted TOC page listing|1.|Der var en Gang en Mand, som var meget tunghør. Han var kommen op i et Træ uden for sit Hus og skulde have hugget en Gren af. Saa ser han to kjønne unge Karle komme gaaende hen ad Vejen. Nu kunde han ikke lide at lade sig mærke med sin Skade; derfor tænkte han ved sig selv: »Jeg kan jo nok vide, hvad de vil sige. Først vil de spørge mig, hvad det skal være til, jeg her hugger. Saa spørger de sagtens, hvor langt et Stykke Gren jeg vil bruge til det. Saa kommer de nok frem med, at de vilde laane min Baad for at sætte over Vandet og slippe for en lang Omvej. Og naar de ikke kan faa den, saa vil de nok laane mine Heste. Naar de heller ikke kan faa dem, saa vil de nok spørge om, hvor Vejen gaa ind til Staden.« De to unge Karle kom nu hen til ham. — De havde hørt, at han havde et Par kjønne Døtre, og de havde tænkt at fri til dem. — »Goddag!« sagde de. »Til et Øxeskaft,« sagde Manden. »Gid det sad i din Hals!« sagde de ganske sagte. »Op til denne her Knast,« sagde Manden, og saa viste han paa Grenen. Saa raabte de: »Er jer Kone hjemme?« — »Nej!« sagde Manden, »hun er læk.« — »I har nok to kjønne Døtre,« raabte de. »De er med Føl begge to«, sagde Manden. »Aa, gid du var hængt!« sagde de. »Oppe mellem de to høje Pile,« sagde Manden, og saa huggede han videre. |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|1000.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|989.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" {{#if:| {{!}} style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col0text}}}|}} {{#if:x| {{!}} style="width:2.5em; max-width:2.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; vertical-align:top; text-align:right;" {{!}} x |}} |<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:80%; text-align:left; text-indent:-0.0em; margin-left:0.0em;"><div style="display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; background:white; z-index:2;">y</div></div><div style="position:absolute; left:0px; bottom:0px; width:0.0em; height:1.00em; background:white; z-index:1;"></div><div style="position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0;"><div style="display:inline; float:right;">{{Dotted TOC page listing/{{StripWhitespace|1}}|.}}</div></div></div> |style="text-align:right; vertical-align:bottom; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; width:2.0em;" | z<!-- -->{{#if:| {{!}}{{!}} style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:2.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col4text}}}|}} |} <h1>Test h1</h1> <h2>Test h2</h2> <h3>Test h3</h3> <h4>Test h4</h4> <h5>Test h5</h5> <b><h6>Test h6</h6></b> <h7>Test h7</h7> =fdfd= [[#Test_h7]] 4xj5f8dn6138wnojvc43xaulcm8ogxz 104 31626 481506 71866 2026-09-09T15:25:59Z MGA73 457 /* Validated */ +i 481506 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>ivrig i studenterlivet, hvor han forholdsvis snart havde sluttet sig til oppositionen. Nansen kom til Kjøbenhavn, efter at det første afgjørende litterære gjennembrud havde fundet sted. Fra 1876 har vi J. P. Jacobsens „Marie Grubbe“. Også Drachmann havde dengang allerede gjort sig energisk gjældende. Nansen hørte til den følgende slegt, som voksede op under indtrykket af de store kunstneriske seire. Det var først og fremst det ''artistiske,'' som virkede på ham. Han er i det ganske Norden den digter, der bringer den spirituelle franske kunst mest i erindring. End ikke svenskerne, som af de nordiske folk altid har stået den franske kultur nærmest, og som i den gustavianske tid eiede digtere af en med den galliske beslegtet esprit, har havt nogen forfatter, der behandler farlige emner med den sikkerhed og gratie som Peter Nansen. Nansen debuterede høsten 1883 med „Unge mennesker“, og udgav kort efter den dramatiske situation, „Kammerater“, som opførtes våren 1884. Ved denne tid var han medarbeider i „Nationaltidende“. Men da „Politiken“ stiftedes høsten 1884, førte hans kunstneriske og politiske sympatier ham naturlig til dette blad, hvor han gjennem 11 år var en dygtig og anset medarbeider, absolut, som der står om helten i „Guds fred“, en mand, der måtte regnes med, en farlig modstander og en solid ven. Peter Nansens journalistik er kunst. For ham er en liden artikel en kunstnerisk enhed for sig. Omhyggelig komponeret sier den nøjagtig, hvad forfatteren vil si, og bibringer læseren hans opfatning ligeså klart som underholdende. En gratiøs ironi, en munter alvor, — et solid kjendtskab til emnet i en vittig form, — det<noinclude><references/> {{c|— 76 —}}</noinclude> 86kbmo5ynagtb7r31tg7h8qrwb0y3k3 104 31627 481509 71867 2026-09-09T17:29:42Z MGA73 457 /* Validated */ 481509 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>er Peter Nansens særkjende som journalist. Siden 1895 er det forholdsvis sjelden at møde hans pen i pressen. Fra dette tidspunkt fandt han en anden for den danske og norske litteratur betydningsfuld virksomhed, idet han knyttedes som litterær konsulent til det Gyldendalske forlag. 1890 udgav han „Korte veie“, hvor det bekjendte lille lystspil „En bryllupsaften“ er medtaget, 1891 „Et hjem“, 1892 de tidligere omtalte breve: „Fra rusåret“, 1893 „Julies dagbog“, 1894 „Maria, en bog om kjærlighed“, 1895 „Guds fred“, 1898 „Judiths ægteskab“, 1899 „Troskabsprøven“. „Julies dagbog“ er i visse henseender Nansens betydeligste bedrift. Det er den bog, som rummer den største sum af menneskeligt liv og poesi. En ung kjøbenhavnerindes udvikling i 18—20 års alderen, hendes stemninger og tanker, hendes livs eventyr, før hun tar fornuften fangen og går ind i den jevne borgerlighed — er skildret med den intimeste forståelse, smukt og varmt og med udsøgt kunst. Julie Mogens er lige blit voksen, hun tilhører et borgerligt kjøbenhavnsk hjem, hvor hun ikke just morer sig. Sine bedste timer, „døgnets oase“, har hun om aftenen, efterat hendes gnavne far er gået tilsengs, og hendes opløbne overgangsfænomen af en bror har trukket sig tilbage til sine lektier eller til sin smugtoddy. Hun sidder da alene med sin elskværdige, gode og beskedne mor, og de to prater om alt og ingenting. Hvor Julie er lyslevende, hvor man ''ser'' hende, med hendes skjelmeri, hendes gode hoved og gode humør, hendes pigedrømmes poesi og hendes praktiske sans. En sund og sterk ung kvinde, der er klog i selve sin naivetet, handledygtig i selve sin romantiske uerfarenhed. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 77 —}}</noinclude> 4c1jeyi4t69dnbw13kuktt6i5oqu1x5 104 31628 481510 71868 2026-09-09T17:31:54Z MGA73 457 /* Validated */ 481510 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>Julie meddeler os straks i begyndelsen af dagbogen, at hun er betænkt på at gifte sig, med sin barndomsven Erik, en brav arkitekt, der for tiden er i udlandet. Hun ved endnu ikke, hvad kjærlighed er, hun ved bare, at det ikke er den, som driver hende mod Erik. Men han er den eneste redningsplanke, hun øiner, hun vil ud af hjemmet, og hun holder af sin gamle ven, som hun ved vil bli god mod hende. Og når han nu kommer hjem og frir — for det ved hun, han vil gjøre — så agter hun at slå til. Hele hendes snusfornuftige ungpigeræsonnement er muntert og træffende belyst. Samtidig ser hun sig om med vidtåbne og nysgjerrige øine. Hun ved jo lidt besked — på afstand — den unge kjøbenhavnerinde. En stor by virker hurtig udviklende. Ligeoverfor hendes hjem — på en anden side gaden — bor der en ung mand, hvis sikkert lidt uregelmæssige liv i høi grad spænder hendes opmerksomhed i hendes mange ledige timer. Der kommer ikke få damer til ham, — og særlig er der en, som har interesseret hende. Af spredte træk kombinerer hun den roman, som her foregår. Hun bivåner en kvindelig seir og et kvindeligt nederlag. Hun lever med i begge, de fylder hende med dyb eftertanke. I teatret har hun en aften havt et glimt af en feiret skuespiller, der spiller en birolle i et stykke ved navn „Suleima“, en ung mørkhåret scheik, der bortfører heltinden. Den unge scheik vækker poetiske forestillinger hos Julie. Hun kan ikke glemme hans mørke øine. Hun er så elskværdig mod sin bror, at gutten er rørt og forbauset. Imidlertid kommer hendes eventuelle forlovede<noinclude><references/> {{c|— 78 —}}</noinclude> qq4fgmhvpj7n4cud5q93dtghmvzugx8 104 31629 481511 71869 2026-09-09T17:34:56Z MGA73 457 /* Validated */ 481511 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>Erik, hjem. Han er rigtig god, men han er klodset. Og han har ikke fremfærd til at nå en afgjørelse. Han kredser forelsket om Julie og plager hende ved sin ubehændighed. Men Erik er en ven af selve scheiken, skuespilleren Alfred Mørch. Han foreslår Julie at forestille Mørch for hende, men det vil hun ikke. Det er morsomt og karakteristisk, at den unge pige da indigneret gir tilbedste endel sladderhistorier, hun har hørt om denne mand, der allerede har sat hendes fantasi i den livligste bevægelse. Men i en forunderlig ophidset stemning, et øiebliks indskydelse, som dog er noget mere, skriver hun til Mørch og beder ham om et stevnemøde. Han kommer. Dette møde er fortryllende. Hvor hun er barnslig og dog kvindelig forlegen i sin naivetet. Hun afviser ham, hun gjør nar af ham, hun foregir et dumt væddemål, men hun lar sig dog overtale til ''muligvis'' at ville møde ham igjen. Fra nu af udvikler forholder sig raskt. Til Erik, der beundrer Mørch og ofte taler om ham, svarer hun strengt. Men i stilhed kan hun ikke lade være at beskjæftige sig med den mørkøiede scheik. Hun anskaffer sig en veninde, ubetydelig og ikke smuk, typen på de brugbare veninder, som dog tilsidst blir brysomme nok. Så begynder stevnemøderne for alvor. Fortræffelig har Nansen skildret skuffelsen den første aften, de er sammen, den unge kvinde, der kommer i angstfuld længsel efter eventyret, og den lidt ældre, forfarne herre, der optræder høflig, veltilfreds og smilende — så det sidste indtryk blir dette: er han så honnet, så overbærende mod mig stakkars lille pige? — eller er han blot en smule dum. Imidlertid forstår hun af en ny kuriøs indbydelse, som bringes<noinclude><references/> {{c|— 79 —}}</noinclude> 6kz9mt9le0jmgfxb9ew9ewr8whfk52l 104 31630 481512 71870 2026-09-09T17:36:47Z MGA73 457 /* Validated */ 481512 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>hende gjennem Erik, og af småting, som Mørch har sagt, at hun alligevel har gjort indtryk på den „træfigur“. Det følgende møde er malet med stor omhu, rigtig nydelig. Nu er eventyret kommet, og hvor hun er strålende, Julie! Alle forelskelsens tegn er i det følgende skildret con amore: den evige uro, den hastige vekslen mellem had og længsel. Hun vokser under dette, hun blir en anden, ja det forekommer hende selv, at hun skifter ansigt: „han digter mig smuk og så blir jeg smuk.“ „Mit sind er som en forårshimmel: snart jublende dansende solskin, snart skytungt, knugende sig sammen i mørk kold angst.“ Hun fører en dobbelt tilværelse i denne tid, én hjemme i det grå hverdagshjem, hvor alt blir endnu gråere, efterat hun har git Erik en kurv, — én eventyrtilværelse hos ''ham''. Hun kjæmper med alle mulige små løgne for sin lykke. Imidlertid viser der sig snart en, snart en anden sky på himmelen. Hun blir jaloux, og vistnok ikke uden grund. Hun har en ond forudfølelse af, hvad der vil komme. Hendes frygt og ængstelse afbrydes af store solskins-øieblikke, hvor hendes lykke er heftigere, lidenskabeligere, større, just fordi angsten er gået forud. Så blir Mørch syg. Vi følger hendes sindsbevægelser under denne sygdom. Hvor vakker er ikke den scene hos hendes bedstemor, da den gamle taler mildt og godt med hende. Vi er vidne til hendes skuffelse, da de første gang mødes. Og så de lykkelige dage efterpå, da hun er blit modigere, har sin daglige gang i hans hus, da hun føler det ganske som om de var mand og kone. Endelig<noinclude><references/> {{c|— 80 —}}</noinclude> pnl26jwfc19gb1eh6ainpwmd3am1vv5 104 31631 481513 471134 2026-09-09T17:38:19Z MGA73 457 /* Validated */ 481513 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>idyllen i skoven, deres landtur, hvor deres lykke når sit højdepunkt. Men så kommer tilbageslaget, under hans fravær fra byen, hvor hun pines ved tanken på de kvinder, han er sammen med, hvor hun lider ved ikke at kunne være ham nær, hvor hun gjennemgår de krydsende stemninger af håb og mistvil og venten. En dag er det forbi. Ugjenkaldelig. Han sier hende varsomt, men dog bestemt, at hans følelse er forbrugt, færdig. Med megen intensitet er det skildret, hvorledes bruddet virker på hende, hendes feberfantasier, hendes fortvilelse, og så matheden efterpå — alt dette, hvori dog én tanke stedse skinner igjennem: jeg må se ham endnu engang. Hun tilstår, at hun er istand til enhver ydmygelse. Men alt det kraftige og stolte i hende samler sig tilsidst, og hun sender ham et ridderligt brev, hvori hun gir endeligt afkald. Der blir tilbage en tung, ensom høstfølelse: hun fryser. I denne sindstilstand er hun modtagelig for den trøst, Erik byder hende. Smukt og hensynsfuldt, lidt klodset kanske lader han hende forstå, at han har fattet alt. Han ved, at hun har elsket, men at hun ikke kunde andet. Julies eventyr slutter naturlig og sandt. Hun blir Eriks borgerlige hustru. Men forinden har hun beskikket sit hus. „Jeg har iaften taget afsked med alle mine små erindringer om ham. Jeg har brændt hans breve, for sidste gang har mine tårer i vædet dem. Jeg har også brændt hans billeder, værst var det at slippe det, hvor han var en lille dreng. Nu er det altsammen borte.“ Af „Julies dagbog“ vil man kunne danne sig et rigtigt og fyldigt begreb om, hvad der er Peter Nansens særegenhed og hans styrke som kunstner. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 81 —}}</noinclude> l1uf2bscu62fjy2avi059gkvqoyawqr 104 31632 481515 71872 2026-09-09T18:24:16Z MGA73 457 /* Validated */ 481515 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>Formelt er det hans ''gratie,'' hans evne til at gi menneskelivets sorg og glæde, lykke og lidelse, krav og skuffelse et udtryk, der vistnok oftest er ægte, rummende det væsentlige, det inderste i disse følelser, men dog tillige virker afdæmpet, med et mildt forsonligt skjær. Han elsker en bestemt skjønhedslinje, som han ikke gjerne overskrider. De sterkeste, mest lidenskabelige, mest brutale udslag af menneskets kamp med livet — de hører ikke hjemme i hans digtning. Han går forbi den store smerte. På samme tid: det, som rå, ufine eller fordærvede mennesker tilsmudser eller andre, der ikke er rå, men har en forkjærlighed for det drastiske, gjerne omgir med en atmosfære af kynisme, — det søger Nansen at fremstille i billeder, der er lige så smukke som de er tydelige. Han kan fortælle om alle en elskovsnats hemmeligheder uden et øieblik at støde an. Hans behændighed leker med ilden. Han sier de dristigste ting med et sikkert smil, som afvæbner. Der gives selskabsmænd, hvis taktfølelse er udviklet til en sådan fuldkommenhed, at de kan tillade sig snart sagt alt. Peter Nansen minder om disse. Det er hans styrke, det er også det, hvori enkelte vil finde hans svaghed. Der er dem, som mener, at den selskabelige taktfølelse i kunsten altid vil virke uheldig. De forlanger, at der i denne skal tales uden omsvøb, jo kraftigere og nøgnere, desto bedre. De irriteres over det lekende, selskabelig smidige, den formelle ynde, der præger Nansens kunst. Ligeoverfor „Julies dagbog“ forekommer deres kritik mig at være uberettiget. En digter er den eneste til at bestemme sin form, — det gjælder kun, at denne form er én og hel, det kunstneriske udtryk for<noinclude><references/> {{c|— 82 —}}</noinclude> 8qe9100l8m94pyhgbwlov8sr063oadl 102 37664 481508 85063 2026-09-09T17:20:00Z TorbenTT 3431 481508 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Knud Kugleberg Berlin |GemUnder=Berlin, Knud |Biografi=Knud Kugleberg Berlin (født 7. juni 1864 i København, død 14. september 1954 sammesteds) var en dansk jurist, som blandt andet beskæftigede sig med statsforfatningsret og islandsk ret. }} * 1893 [http://runeberg.org/tilskueren/1893/0128.html Svensk-norske Unionskonflikter] i Tilskueren Aarg. 10 * 1906: Opløsningsretten overfor lovgivende forsamlinger; en sammenlignende retshistorisk og dogmatisk undersøgelse. * 1908: Om Islands statsretlige Stilling indtil 1851 (Forfatningsstridens Begyndelse) (Dansk-islandsk Kommissions-Betænkning 1908, side 27—54), * 1908: Islændernes gamle Overenskomst af 1262 og Islands Stilling derefter (Dansk-islandsk Kommissions-Betænkning 1908, side 69—94) * 1909: Islands statsretlige Stilling efter Fristatstidens Ophør. Afd. 1. Islands Underkastelse under Norges Krone ** 1910: Tysk oversættelse: Islands staatsrechtliche Stellung nach Untergang des Freistaates ... Autorisierte Übersetzung aus dem Dänischen von Otto Völckers. * 1910: [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022039483-bw.pdf Om Valg- eller Stemmepligt: en Indberetning til Indenrigsministeriet] [https://www.kb.dk/e-mat/dod/130022039483-color.pdf] * 1910: Europæiske lovgivende Forsamlinger, deres Sammensætning og Kamrenes særlige Myndighedsomraade * 1911: Det norske og danske Rigsraads Stilling til Island. Et Bidrag til Belysning af Islands statsretlige Stilling indtil Enevældens Indførelse. * 1911?: Til Islands tidligere statsretlige Stilling (Tidsskrift for Retsvidenskab XXIV, side 1—50), * 1911: Om Islands statsretlige Stilling. Et Svar til Redaktør Ragnar Lundborg (Statsvetenskaplig tidskrift 1911, side 177—96 og 364—65). * 1911: Det norske og danske Rigsraads Stilling til Island. Et Bidrag til Belysning af Islands statsretlige Stilling indtil Enevældens Indførelse. * 1912: De senere Aars Voldgiftstraktater * 1916-1943: Den danske Statsforfatningsret. ** Del 1: *** 1916: [https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/berlin_den_danske_statsforvaltningsret_1916.pdf Den danske Statsforfatningsret, Del I], 1. udgave. *** 1922: [https://www.kb.dk/e-mat/dod/113418007561-color.pdf 2. gennems. Udg.] *** 1930: 3. udg. *** 1937: 4. gennems. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 490 s. *** 1943: 5. gennems. Udg. (Rigsdagen), 155 s. ** Del 2: *** 1924, [https://www.kb.dk/e-mat/dod/113418007576-color.pdf (2. gennems Udg.) 1. hæfte] *** 1933, 1934. 2 bd. * 1919: Om Valget af de 18 landstingsvalgte Medlemmer af Landstinget (Juridisk Tidsskrift 1919 s. 81—93, jfr s. 141—144); * 1920: »Den dansk-islandske Forbundslov« * 1927: »Udsigt over Forfatningsudviklingen i forskellige fremmede Lande«. * 1932: Danmarks Ret til Grønland. En Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu. Nyt Nordisk Forlag. ** Engelsk oversættelse: Denmark's Right to Greenland - A Survey of the Past and Present Status of Greenland, Iceland and the Faroe Islands in Relation to Norway and Denmark. Translated by P. T. Fiederspiel. Oxford University Press, Humphrey Milford. 1932. ** Tysk oversættelse: Dänemarks Recht Auf Grönland, 1933 ** Frask oversættese: Les droits du Danemark sur le Groenland : expose de la situation ancienne et moderne du Groenland, de l'Islande et des Feroe par rapport au Danemark et a la Norvege. * 1935 Et eller Tokammer. * 1936: [https://web.archive.org/web/20180924165248/https://biblio.wiki/wiki/Om_Rigsdagsm%C3%A6nds_Immunitet Om Rigsdagsmænds Immunitet] (Juristen 1936 s. 173-187) * 1943: Gammel og ny Skandinavisme : noter til svensk og dansk Nyskandinavisme København : den Danske tilskuers Forlag, 1943 96 s * 1943: Zur problematik des nordischen gedankens: alter und neuer Skandinavismus * 1952: Spredte erindringer fra et langt liv. ** Andmeldelse: https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/37142/38916 r8zmllhfesx4bfl7ouoyemr0afc7o0t 104 97049 481507 481339 2026-09-09T16:38:40Z TorbenTT 3431 test af {{sidenote}} 481507 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav|V}}i Christian den Femte af Guds {{sidenote|1}} Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og {{linjenr|2}} Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre hermed for alle vitterligt, at, saa som {{sc|Guds Frygt og Retfærdighed}}<ref>Pietate et justitia ''var Kong Kristian V.s Valgsprog,'' ''se ovfr. S. III.''</ref> ere de tvende fornemste Støtter og Hovetpillere, med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor {{linjenr|3}} ligesom Gud Allermægtigste til det første haver givet Os een stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Euangelii klare Lys, som aa-<noinclude> {{h|ben-}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> q2ot3kfqdtanx6dx4253kbt3u01m57e 481514 481507 2026-09-09T18:15:10Z TorbenTT 3431 481514 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{startbogstav|V}}i Christian den Femte af Guds {{Højre sidenote|1}} Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og {{Højre sidenote|2}} Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre hermed for alle vitterligt, at, saa som {{sc|Guds Frygt og Retfærdighed}}<ref>Pietate et justitia ''var Kong Kristian V.s Valgsprog,'' ''se ovfr. S. III.''</ref> ere de tvende fornemste Støtter og Hovetpillere, med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor {{Højre sidenote|3}} ligesom Gud Allermægtigste til det første haver givet Os een stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Euangelii klare Lys, som aa-<noinclude> {{h|ben-}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> r7jucbjz0fwdia9jh0vnh7j0iwtfa1u 481531 481514 2026-09-09T19:31:54Z TorbenTT 3431 481531 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" /></noinclude>{{Højre sidenote|1}} {{startbogstav|V}}i Christian den Femte af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og {{Højre sidenote|2}} Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre hermed for alle vitterligt, at, saa som {{sc|Guds Frygt og Retfærdighed}}<ref>Pietate et justitia ''var Kong Kristian V.s Valgsprog,'' ''se ovfr. S. III.''</ref> ere de tvende fornemste Støtter og Hovetpillere, med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor {{Højre sidenote|3}} ligesom Gud Allermægtigste til det første haver givet Os een stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Euangelii klare Lys, som aa-<noinclude> {{h|ben-}} {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 3rvgfd9g1xad9tq3vyz8ge0wqw5ikor 104 97050 481519 481391 2026-09-09T19:22:15Z TorbenTT 3431 481519 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXVIII —}}}}</noinclude>benbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Reli- gions Bestyrkelse, som bestaar i een {{højre sidenote4}} fornuftig og retsindig GUDS FRYGT<ref name="sXXXVIIInote_a">Se Anm. a ovfr. S. XXXV.</ref> og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er {{sc|Ret og Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> i Lande og Riger at stadfæste, højeligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved {{sc|Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti<ref>''Herfra og til:'' . . . at giøre Uret, ''har Forordet til'' ''JLov til Kilde.''</ref> dersom et hvert Menniske var {{højre sidenote5}}retsindigt og ville nøjis med det ham med Rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden: Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Urelvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre Ret efter {{kustode|det,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> c6drrls2kb44q9ie9elodifa32n7hhm 481520 481519 2026-09-09T19:22:52Z TorbenTT 3431 481520 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXVIII —}}}}</noinclude>benbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Reli- gions Bestyrkelse, som bestaar i een {{højre sidenote|}} fornuftig og retsindig GUDS FRYGT<ref name="sXXXVIIInote_a">Se Anm. a ovfr. S. XXXV.</ref> og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er {{sc|Ret og Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> i Lande og Riger at stadfæste, højeligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved {{sc|Retfærdighed}}<ref name="sXXXVIIInote_a" /> fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti<ref>''Herfra og til:'' . . . at giøre Uret, ''har Forordet til'' ''JLov til Kilde.''</ref> dersom et hvert Menniske var {{højre sidenote|5}}retsindigt og ville nøjis med det ham med Rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden: Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Urelvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre Ret efter {{kustode|det,}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> hktohqm1tc1pgvmr03hjnrrdg416hv8 104 97051 481521 481361 2026-09-09T19:23:19Z TorbenTT 3431 481521 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XXXIX —}}}}</noinclude>det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat {{højre sidenote|6}} er, formeente at giøre Uret. Dette have voris Elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget. Fremmede Scribentere<ref>{{k|Adam af Bremens Kirkehistorie 1. Bog: Adeldags Historie i Slutningen; Helmolds Slavekrønike 1. Bog 15. Kap.; Albert af Stades Krønike til Aar 974.}} </ref> for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de {{højre sidenote|7}} kalde den Store og Allerchristeligste, den Berømmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de Danske, men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i {{højre sidenote|8}} {{catchword|Under-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 3800cgofqcq1uxgp80cr1a8mwnabt33 104 97052 481522 481363 2026-09-09T19:23:45Z TorbenTT 3431 481522 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XL —|}}}}</noinclude>Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da have de Højstberømmelige Konger, Valdemar den Store og Valdemar Sejr, foruden Kirkeloven ladet forfatte for et hvert Land her i Riget een skreven Lovbog, hvorefter de skulle rettis og dømmis, anseende, at, som Riget tilforn somme {{højre sidenote|9}} Tider hafde været adskilt i adskillige Regæringer, og saa hver Part haft sine Love og Skik, de da skulle blive ved det, som de vare vaante<ref>{{k|Saal. KTU; A:}} vante</ref> til. Deris Efterkommere have siden Tid efter anden forbedret Lovene med adskillige Retter, Recesser og Forordninger; Dog have de hid til dags ej været samlede udj een Bog, eller i nogen god Orden, {{højre sidenote|10}} ej heller hver Materie til sin beqvem Stæd henført, hvilket haver giort baade Dommerne og Parterne Besværlighed, at een hver Materie paa adskillige {{bindestreg1|Stæ|Stæder}} {{catchword|der}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> gnudmc6tl0pmulnksk56i8w6u5i0m15 104 97053 481523 481392 2026-09-09T19:24:09Z TorbenTT 3431 481523 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLI —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|der|Stæder}} skulle søgis: Tilmed vare Undersaaterne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge i et Rige<ref>{{k|Til:}} som hafde... Rige, {{k|er Forordet til Hvitfelds Kristian Is Historie Bl. b Kilde.}}</ref>, ligesom adskilte ved sær Lovbøger og Rettergang: Tidens Længde og Forandring haver end {{højre sidenote|11}} ogsaa foraarsaget adskillig Forandring udj det, som i Begyndelsen vel nok kand have været beskikket. Paa det derfor at Lovene efter Tidernis Tilstand og Omstændighed i adskillige Maader kunde forbedris, da haver Voris Elskelig kiere Her Fader, SI: og Højærværdigst Ihukommelse, strax i Begyndelsen af den Kongelig Souveraine {{højre sidenote|12}} Arve-Regæring, som ved Guds Forsyn af voris kiere og tro Undersaatter med een frj Villie og velberaad Hue Højstbemælte voris Elskelig kiere og nu SI: Her Fader er bleven overdragen, og i saa Maader den gamle Arverettighed i {{kustode|voris}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> ha34nenh2ijlk191dft1el55zph92ju 104 97054 481524 481393 2026-09-09T19:24:28Z TorbenTT 3431 481524 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLII —}}}}</noinclude>voris Kongelig Huus og Familie igien {{højre sidenote|13}}indført, allernaadigst anbefalet, at efter adskillige Udkastelser, som til een fuldkommen Lovbog vare giorte, een særdelis skulle samlis og forfattis af Loven, Recesserne, Ordinantzerne og de til den Tid udgangne Forordninger, saa vit med den Kongelig Souveraine Arve-Regæring og ellers Tidernis Tilstand kunde over eens komme og tienlig være at {{højre sidenote|14}} indføris til een Lighed udj Loven og Rettergangen udj samtlige Rigets underliggende Lande, saa vel som til Lovens Forbedring, hvis i de forrige Love og Forordninger ikke saa lige var i agt taget.<ref>{{k|Til:}} skulle samlis... taget, {{k|er til Dels kgl. Missive til Rasmus Vinding 1669 11. Maris om at udarbejde et fuldkomment Corpus juris Danici Kilde (Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov I S. 364).</ref> Dette Verk, som saaledis efter Kongelig Befalning var samlet og forfattet Aar 1669, Aaret før end Gud kaldede Højstbemælte Voris SI: Her 15 Fader fra dette Jordiske til sit ævige {{kustode|Him-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 7cdccdufpc660d1hy9seifci1ojubl3 104 97055 481525 481488 2026-09-09T19:25:24Z TorbenTT 3431 481525 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIII —}}}}</noinclude>Himmelske Rige og æris Krone, og Gud da, som er alle Kongers Konge, hafde sat Os paa den Kongelig Arve-Stoel og Throne, have Vi af Christelig og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds Befordring, Fremgang og Bestyrkelse<ref>{{k|Saal. AK: UT:}} Bestyrkelse,</ref> iblant vore kiere Undersaatter her i Riget ved nogle af voris Raad og {{højre sidenote|16}} Betiente med Flid ladet igiennemsee, og endelig selv givet voris Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller fornøden kand have været eragtet derudj enten at tilsette, forandre, eller fratage; Og er særdelis udelat, først<ref>{{k|Saal. AKN; TU:}} først,</ref> alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve- Regærings Ret; Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have {{højre sidenote|17}} foraarsaget baade formedelst Meeneederj stor Guds Fortørnelse, saa vel som formedelst vitløftige og langvarige {{bindestreg1|Pro|Processer}} {{kustode|cesser}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 5epkaq0xfkc1avbm72prtpprfcyusmv 104 97056 481526 481494 2026-09-09T19:26:01Z TorbenTT 3431 481526 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLIV —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|cesser|Processer}} stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade, at være kommen for Lyset, langt mindre den Nødlidendis til sin {{højre sidenote|18}} Ret. For det tredie er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kand gioris, som jo efter Tidernis Lejlighed een eller anden Forandring kunde behøve<ref>{{k|Til:}} alt hvis Politien... kunde behøve, {{k|er til Dels Forordet til Reces 1643 Kilde.}}</ref>, hvorfor Vj slige foranderlige Love og Anordninger (som Ubrødeligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis {{højre sidenote|19}} allernaadigst vorder anordnet) i een sær Bog, Politie-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte eller beblandede med denne Lov, som i vort Rige Danmark udj stetzvarendis Brug herefter skal forblive. {{kustode|En-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 9ejdiuxnauwi58nbxa3uaq3aq778qgt 104 97057 481527 481496 2026-09-09T19:26:24Z TorbenTT 3431 481527 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLV —}}}}</noinclude>Endelig eftersom Loven bør at være skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle<ref>{{k|Til:}} eftersom Loven... for alle, {{k|er Forordet til JLov Kilden.}}</ref>, saa at {{højre sidenote|20}} ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skade frem for andre, saa er og udelat alt hvis i saa Maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel eller Skade, hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord, eller i Gierningen, selv kunde tilegne. Hvis ellers Privilegier og Friheder, som Loven, Recescerne og een Deel Forordninger tilforn {{højre sidenote|21}} ikkun tilegnede dennem, hvis Forfædre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og Fædernelandet deslige Privilegier hafde forhvervet, derom have Vj, for at opmuntre alle til Dyd, paa sine Tider og Stæder giort saadan allernaadigst Anordning, at forbemælte Privilegier og Friheder skal {{kustode|strek-}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 2mge5279xlwj8xd5ifgm6gbuvh1c7x8 104 97058 481528 481497 2026-09-09T19:29:46Z TorbenTT 3431 481528 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|XLVI}}}}</noinclude>{{højre sidenote|22}} strekke sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis, at alle de, som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede, eller Forretning, hvoraf de selv kand have nogen ære og Berømmelse, vorde bestilte og antagne, alle foromrørte Privilegier, Friheder, ære og Værdigheder nyde; Og er saaledis dette vigtige Verk {{højre sidenote|23}} ved Guds naadige Bistand og efter lang Ynske nu fuldfærdiget og kommet til den Ende, at det efter voris allernaadigste Befalning er vordet trykt, hvormed Vi alle forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger, saa vit de her ikke findis indførte, ville gandske have ophævede, og ej i nogen Maade tillade, at, saa som de til ævig Tid bør {{højre sidenote|24}} at være magtisløse og uden nogen Brug, de da efter denne Dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis, eller af Dommerne i forrefaldende {{Bindestreg1|Sa|Sager}} {{kustode|ger}}<noinclude></noinclude> 63kk96e2vh9yi2gynwiqu4vch21rver 104 97059 481529 481498 2026-09-09T19:30:08Z TorbenTT 3431 481529 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLVII —}}}}</noinclude>{{bindestreg2|ger|Sager}} anseeis; Ti byde Vi og alvorligen befale alle og een hver, i hvo de og ere, som bygge og boe udj vort Rige Danmark, eller derudj noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig {{højre sidenote|25}} efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongelig Hyldest og Naade. Særdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som dømme skulle, at de udj alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som een {{højre sidenote|26}} Rettesnor følge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, Højhed, Frændskab, Venskab, Had eller Avind, og hielpe hver Mand til Rette, den Ringe og Fattige saa vel som den Høje og Rige, Indlændiske og Udlændiske<ref>{{k|Til:}} Særdelis strengeligen . . . Udlændiske, {{k|er til Dels Forordel af 1540 14. Avg. til den reviderede Udgave af JLov af 1590 Kilde.}}</ref>, og {{kustode|med}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> q5faqcta221hkx4m5eco2vraz90i45g 104 97060 481530 481499 2026-09-09T19:30:34Z TorbenTT 3431 481530 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{c|{{større|— XLVIII —}}}}</noinclude>{{højre sidenote|27}} med deris Domme frelse alle dem, som med Vold tvingis, særdelis fattige Enker og faderløse Børn<ref>{{k|Til:}} frelse... Børn, {{k|er Forordet til JLov Kilde.}}</ref>, paa det at Sandhed, Retfærdighed og Fred maa boe i Landet, og den retfærdige og højeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeeris over voris Kongelige Arve-Huus, voris{{højre sidenote|28}} Arve-Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og ævig Velsignelse. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den Femtende Aprilis<ref>{{k|Den 15. April var Kong Kristian V.s Fødselsdag.}}</ref> Aar efter Christi Fødsel Et Tusind Sex Hundrede Firesindstyve og Tre, Voris Regærings Fiortende. {{nop}} {{kustode|{{større|Første}}}}<noinclude> {{streg|7em|align=left}} <references/></noinclude> 5odfzbjcnz0kki9tzgxeyq0l4ccgg3d 104 97061 481532 215396 2026-09-09T19:53:27Z TorbenTT 3431 481532 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1|Første Bog{{afstand|12em}}1. Capitel|2}}</noinclude>{{nop}} {{c|{{større|'''Første Bog.'''}} {{større|Om Retten og Rettens<br> Personer.|175%}} {{streg|2em}} '''I. Capitel''' {{større|Om den Lydighed|175%}} {{større|mand Lovgiveren og}} {{større|Loven skyldig er.}} }} {{c|{{sp|1. Artikel.}}}} {{Startbogstav|K}}ongen er efter Konge-Loven, saa som Konge Dømmets rette u-foranderlig {{kustode|volds}} {{Venstre sidenote|2}} Grundvolds Lov, Sine Rigers og Landes Danmarkis og Norgis Eenevolds Arve-Konge og Herre, og alleene haver høyeste Magt og Myndighed til at giøre Love og Forordninger efter sin gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at ophæve forrige af hannem selv eller hans For Fædre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Befalning. Hand haver og eene Høyeste Magt og Myndighed at isette og afsette alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Eenevolds Magt, saasom af een Kilde have sin første {{bindestreg1|Oprin|Oprindelse;}} {{kustode|delse;}} § 1: KLov 1665 §§ 2-4.<noinclude></noinclude> 32ex45ms8mkr7sibn3ok07qwo582cub 481534 481532 2026-09-09T23:56:32Z TorbenTT 3431 481534 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1|Første Bog{{afstand|12em}}1. Capitel|2}}</noinclude>{{nop}} {{c|{{større|'''Første Bog.'''}} {{større|Om Retten og Rettens<br> Personer.|175%}} {{streg|2em}} '''I. Capitel''' {{større|Om den Lydighed|175%}} {{større|mand Lovgiveren og}} {{større|Loven skyldig er.}} }} {{c|{{sp|1. Artikel.}}}} {{Startbogstav|K}}ongen er efter Konge-Loven, saa som Konge Dømmets rette u-foranderlig {{kustode|volds}} {{Venstre sidenote|2}} Grundvolds Lov, Sine Rigers og Landes Danmarkis og Norgis Eenevolds Arve-Konge og Herre, og alleene haver høyeste Magt og Myndighed til at giøre Love og Forordninger efter sin gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at ophæve forrige af hannem selv eller hans For Fædre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Befalning. Hand haver og eene Høyeste Magt og Myndighed at isette og afsette alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Eenevolds Magt, saasom af een Kilde have sin første {{bindestreg1|Oprin|Oprindelse;}} {{kustode|delse;}}<noinclude> § 1: KLov 1665 §§ 2-4.</noinclude> heirbmcwy3eteo3o362atyo8qm4kq7n 481535 481534 2026-09-09T23:56:47Z TorbenTT 3431 481535 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|1|Første Bog{{afstand|12em}}1. Capitel|2}}</noinclude>{{nop}} {{c|{{større|'''Første Bog.'''}} {{større|Om Retten og Rettens<br> Personer.|175%}} {{streg|2em}} '''I. Capitel''' {{større|Om den Lydighed|175%}} {{større|mand Lovgiveren og}} {{større|Loven skyldig er.}} }} {{c|{{sp|1. Artikel.}}}} {{Startbogstav|K}}ongen er efter Konge-Loven, saa som Konge Dømmets rette u-foranderlig {{kustode|volds}} {{Venstre sidenote|2}} Grundvolds Lov, Sine Rigers og Landes Danmarkis og Norgis Eenevolds Arve-Konge og Herre, og alleene haver høyeste Magt og Myndighed til at giøre Love og Forordninger efter sin gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at ophæve forrige af hannem selv eller hans For Fædre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Befalning. Hand haver og eene Høyeste Magt og Myndighed at isette og afsette alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Eenevolds Magt, saasom af een Kilde have sin første {{bindestreg1|Oprin|Oprindelse;}} {{kustode|delse;}}<noinclude> {{k|§ 1: KLov 1665 §§ 2-4.}}</noinclude> nktrez6afpkiv6lyr9kavct8m3ykg5x 104 97062 481536 215403 2026-09-10T00:09:20Z TorbenTT 3431 481536 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|3|Første Bog{{afstand|12em}}1. Capitel|4}}</noinclude>{{Venstre sidenote|3}} {{Bindestreg2|delse;|Oprindelse;}} Kongen haver og eene Høyeste Magt over ald Clericiet, fra den Høyeste til den Laveste, at beskikke og anordne ald Kirke og Gudstieniste, Møder, Sammenkomst og Forsamlinger om Religions-Sager efter Guds Ord og den Augsburgiske Confession, naar hand det raadeligt eragter, at byde og forbyde; Hand haver og eene Vaabens og Væbnings Magt, at føre Krig, slutte og ophæve Forbund med hvem, og naar hand det got befinder, Told og anden Contribution at paalegge; Korteligen at sige: Kongen eene haver Magt at bruge alle Jura Majestatis og Regalier, hvad Navn de og have kunde; hvorfor og alle Kongens Undersaatter, i hvad Stand og Høyhed de og ere, som boe, eller Stæd at boe paa Eye og have i {{kustode|hans}} <includeonly>§ 1: KLov 1665 §§ 6, 1, 5.</includeonly> {{Venstre sidenote|4}} hans Arve-Riger og Lande med alle deris Tyende, Folk og Tienere, skulle som ærlige Arve-Undersaatter holde og agte Kongen for det ypperste og Høyeste Hoved her paa Jorden over alle Menniskelige Love, og der ingen anden Hoved eller Dommere kiender over sig, enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene, og derfor være Kongen, som gior dennem alle Fred, og ved sin Lov og Regimente Styrer og Verger Rigerne<ref>{{k|Saat. AKNU T:}} Riger</ref> og Landene, horige, lydige, underdanige, hulde og troe, og søge og forfremme Kongens Gavn, Skade og Afbrek af yderste Formue afvende, og tiene hannem troligen med Liv og Gods, og med Eed være forbundne imod alle og een hver, hvem det være kunde, Indlændiske eller Udlændiske, som imod Kongens {{Bindestreg1|Eene|Eenevolds}} {{Kustode|volds}}<noinclude> {{k|§1: KLO 1665 § 2.}} <references/></noinclude> msnpvv054tblbycs4di1jfbbov99i54 10 100185 481516 472389 2026-09-09T19:17:20Z TorbenTT 3431 Ret så class navnene passer med [[MediaWiki:Common.js]] 481516 wikitext text/x-wiki <includeonly><!-- -->{{page other|<templatestyles src="Sidenote/styles page ns.css"/>|demospace={{{demospace|}}}}}<!-- --><templatestyles src="Sidenote/styles.css"/><!-- --><span class="sidenote sidenote-{{{side|left}}} {{{class|}}}"><span class="sidenote-inner" {{optional style|font-size={{{size|}}}|line-height={{{height|}}}|text-align={{{align|}}}|style={{{style|{{{2|}}}}}}}} {{HTML attribute|id={{{@|}}}}}>{{{1|}}}</span></span><!-- -->{{#if:{{{size|}}}{{{height|}}}{{{align|}}}{{{style|}}}{{{2|}}}|[[Category:Sidenotes with customised formatting]]}}</includeonly><noinclude> {{dokumentation}} </noinclude> rrbujl2w7cijbqjtq7bluyayxjzzpg7 10 100186 481517 338033 2026-09-09T19:17:25Z TorbenTT 3431 Ret så class navnene passer med [[MediaWiki:Common.js]] 481517 sanitized-css text/css /* All namespaces */ .sidenote { display:inline-block; text-indent: 0; line-height: 140%; } /* to avoid this affecting em-based width calcs */ .sidenote-inner { font-size: 83%; } /* for mobile view */ body.skin-minerva .sidenote { float: left; clear: left; margin-right: 0.5em; padding: 0 5px; border: 1px solid grey; } 2bcsggrzpuys2uutk6w0v91789j3ois 10 100195 481518 338146 2026-09-09T19:21:12Z TorbenTT 3431 Ret så class navnene passer med [[MediaWiki:Common.js]] 481518 sanitized-css text/css /* * This CSS is loaded only in page NS to provide default styling. * In the main NS, dynamic layouts take over. Index CSS always applies. */ -sidenote { text-align: left; } /* These rules apply the float that will work even if a margin not provided with {{Sidenotes begin}} */ -sidenote-right { float: right; clear: right; padding-left: 1em; } -sidenote-left { float: left; clear: left; padding-right: 1em; } /* margin provided - use it */ /* * This is the default layout. This can be adjusted with Index-level CSS * if the work uses different widths of sidenote columns in the page NS */ -sidenote-container -sidenote-right { margin-right: -11em; width: 10em; } -sidenote-container -sidenote-left { margin-left: -11em; width: 10em; } suj7bmb4ibjcp0bxscvit5y6s7m6iaj 102 125311 481505 2026-09-09T13:48:36Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} ===Oversættelser=== *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] oversatt af Dræbye, Frants (1740-1814) (1780) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021120226008 nb.no]" 481505 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} ===Oversættelser=== *[[Undersøgelse om National-Velstands Natur og Aarsag]] oversatt af Dræbye, Frants (1740-1814) (1780) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2021120226008 nb.no] lcddhrh21c9j06fsez8rn5zzwhdt7gq 0 125312 481538 2026-09-10T09:12:25Z TorbenTT 3431 Overført fra https://web.archive.org/web/20180924165248/https://biblio.wiki/wiki/Om_Rigsdagsm%C3%A6nds_Immunitet skal rettes til. 481538 wikitext text/x-wiki {{header | forrige= | næste= | titel=Om Rigsdagsmænds Immunitet | afsnit= | forfatter=Knud Berlin | noter=Trykt i tidsskriftet Juristen årgang 1936 s. 173-187. }} <div> <span><span class="pagenum" id="173" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/1"></span></span><div style="text-align:center"><big>OM RIGSDAGSMÆNDS IMMUNITET</big><br> <small>Af Professor, Dr. jur. KNUD BERLIN</small></div> <p>Spørgsmaalet om Rigsdagsmænds Immunitet har i Praxis sjældent givet Anledning til større juridisk Tvivl. Dette har imidlertid været Tilfældet i en i Øjeblikket foreliggende Sag: den mod Folketingsmand Valdemar Thomsen rejste offentlige Undersøgelse i Anledning af de af ham i Folketinget og senere delvis udenfor dette mod et af Landbrugsministeren nedsat Kødexportudvalg rettede Beskyldninger. Efter at de langvarige Efterforsknings- og Forundersøgelsesforhør i denne Sag omsider var afsluttede, havde Anklagemyndigheden nemlig ikke blot som sædvanligt at afgøre, om offentlig Tiltale skulde rejses mod den Sigtede paa Grundlag af det under Forunders søgelsen fremkomne. Men den havde tillige, inden den kunde skride til Aktion, et vigtigt præliminært Spørgsmaal at undersøge, nemlig, om det i forrige Rigsdagssamling af Folketinget meddelte Samtykke til Rejsning af Tiltale mod den paagældende Folketingsmand endnu stod ved Magt, eller om et nyt Samtykke maatte indhentes hos den i Mellemtiden paany sammentraadte Rigsdags tilmed senere endog helt nyvalgte Folketing. Og dette Spørgsmaal var ikke blot et helt nyt, ikke tidligere i dansk Praxis forekommet, Spørgsmaal, men det var tillige af den Art, at hele Aktionen stod og faldt med dets Besvarelse, idet en Ikke-Indhentelse af vedkommende Rigsdagstings Samtykke i Overensstemmelse med Grundlovens Bud jo ex officio vilde medføre hele Sagens Afvisning. </p><p>Bestemmelserne om Rigsdagsmænds Immunitet findes i Grl.s § 56, der indeholder to Bestemmelser herom. Dels den i første Punktum, hvorefter, saalænge Rigsdagen er samlet, ingen Rigsdagsmand kan tiltales eller underkastes Fængsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. Og dels den i andet Punktum, der udtaler, at for sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. </p><p>Begge disse Bestemmelser stammer — gennem flere <span><span class="pagenum" id="174" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/2"></span></span>Mellemled ― fra England, hvor de fødtes under Underhusets lange og til Tider blodige Kamp mod den Oprindelig overmægtige Kongemagt. Det hændte dengang ikke sjældent, at Kongen lod oppositionelle Parlamentsmedlemmer vilkaarligt kaste i Tower og lod dem dømme af sine af ham den Gang helt afhængige Dommere. For at sikre sig derimod tvang Parlamentet da, efterhaanden som dets Magt voksede, igennem, at Kongen maatte indrømme ethvert samlet Parlament særlige Privilegier til Beskyttelse for Medlemmernes Talefrihed paa Tinge samt for deres personlige Sikkerhed og Frihed overfor Regeringen, saa længe Parlamentets Samling varede<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1">[1]</a></sup>). </p><p>Efter Englands Eksempel indførtes lignende Bestemmelser i næsten alle Landes skrevne Forfatninger; deriblandt altsaa ogsaa i vor Grundlov. Desværre har det i nyere Tid vist sig ― thi alt i Historien synes jo at vende tilbage ― at hvor et overvældende Flertal i Parlamentet blindt lystrer Regeringens Vilje, giver disse ærværdige gamle Parlamentsprivilegier ofte kun ringe eller ingen Beskyttelse for Mindretallene indenfor Parlamentet, ligesom de naturligvis er helt uden Betydning, hvor fuldstændigt Diktatur hersker. Men i de Lande, hvor man saa længe som muligt ønsker at hindre, at den&nbsp;»frie Forfatning«&nbsp;&nbsp; eller det&nbsp;»fri Folkestyre«&nbsp;glider over til et maskeret Flertalsdiktatur, er det stadig af stor Vigtighed, særlig for Mindretallene i Parlamentet, at de Bestemmelser, som Grundloven giver til Beskyttelse af Talefriheden paa Tinge og af Rigsdagsmændenes personlige Sikkerhed, ikke ved slap Fortolkning og Praxis forvandles til døde Bogstaver. </p><p>Undersøger man nu nærmere de to Bestemmelser i vor Grundlovs § 56, saa vil det ses<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2">[2]</a></sup>), at der paa et væsentligt Punkt er en afgørende Forskel imellem dem. Med Hensyn til Talefriheden paa Tinge er Beskyttelsen i § 56, 2. Pkt., videst rækkende, idet en Rigsdagsmand for sine Ytringer paa Rigsdagen aldrig kan drages til Ansvar udenfor samme uden med <span><span class="pagenum" id="175" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/3"></span></span>sit Tings Samtykke, og har Tinget nægtet sit Samtykke dertil, saa gælder Beskyttelsen ogsaa efter, at Samlingen er sluttet, ja selv efter, at den Paagældende er ophørt at være Rigsdagsmand. Med Hensyn derimod til Bestemmelsen i § 56, 1. Pkt., gælder Rigsdagsmandens Beskyttelse mod Tiltale og Fængsling slet ikke udenfor Rigsdagssamlingen, og selvom vedkommende Ting under en Rigsdagssamling har nægtet at give sit Samstykke til Tiltale eller Fængsling, bortfalder enhver Beskyttelse, saa snart Samlingen er til Ende: saa kan den Paagældende altsaa igen frit tiltales og fængsles. </p><p>Sammenligner man disse danske Bestemmelser med de tilsvarende i fremmede Forfatninger, vil man blive opmærksom paa, at medens Pkt. 2 i § 56 gaar mindre vidt i Beskyttelse end de allerfleste andre Forfatninger, gaar til Gengæld 1ste Pkt. i vor Grl.s § 56 i saa Henseende videre end næsten alle andre nu bestaaende Forfatninger. </p><p>Med Hensyn til Beskyttelsen for Talefriheden paa Tinge, da er Reglen i de allerfleste Forfatninger den, at Ansvar for Yttringer paa Tinge overhovedet slet ikke kan gøres gældende mod en Rigsdagsmand udenfor Tinget, selv ikke med hans Tings Samtykke. Dette gælder saaledes i England<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3">[3]</a></sup>), Frankrig<sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4">[4]</a></sup>), Belgien<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5">[5]</a></sup>), U.S.A.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6">[6]</a></sup>), Holland<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7">[7]</a></sup>), Norges<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8">[8]</a></sup>), Czekoslovakiet<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9">[9]</a></sup>) og Spanien<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10">[10]</a></sup>), og det samme gjaldt ligeledes efter den tyske Rigsforfatning af 1919, Art. 36. Og selv i Sverige<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11">[11]</a></sup>) og Finland<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12">[12]</a></sup>), hvor ligesom i Danmark en Rigsdagsmand med Tingets Samstykke kan drages til Ansvar for sine Ytringer paa Rigsdagen, gælder der den særlige Bestemmelse til Beskyttelse for Mindretallene, at der til et saadant Samtykke udkræves et kvalificeret <span><span class="pagenum" id="176" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/4"></span></span>Flertal paa ⅚ af de afgivne Stemmer. Alene paa Island<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13">[13]</a></sup>), hvis Forfatning paa dette Punkt som paa de fleste andre er formet over den danske, gælder det ligesom i Danmark, at et simpelt Flertal i Tinget er tilstrækkeligt til Udlevering til Ansvar. Og alene efter den nyeste polske Forfatning af 1935 kan Rigsdagsmanden endog i visse Tilfælde drages til Ansvar for sine Ytringer paa Tinge uden Samtykke af selve Tinget<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14">[14]</a></sup>). </p><p>Med Hensyn derimod til Bestemmelsen i vor Grl.s § 56, l. Pkt., angaaende Tiltale mod og Fængsling af en Rigsdagsmand, da gaar den i den ændrede Skikkelse, den fik ved Grundlovsrevisionen i 1915, videre i sin Beskyttelse end de allerfleste andre Statsforfatninger. </p><p>For det første gælder Beskyttelsen efter vor Grundlov mod enhver offentlig Tiltale eller Fængsling uanset Grovheden af den Forseelse eller Forbrydelse, som Rigsdagsmanden sigtes for, idet han i alle Tilfælde saa længe Rigsdagen er samlet ikke kan tiltales eller fængsles uden med sit Tings Samtykke, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. Dette gælder vel ogsaa stadig efter de allerfleste fremmede Forfatninger, men der er dog en Række Lande, hvor ingen Beskyttelse er hjemlet i Tilfælde af Tiltale for grovere Forbrydelser eller, hvor Fængsling sker i Henhold til Beslutning af en Dommer<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15">[15]</a></sup>). Men <span><span class="pagenum" id="177" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/5"></span></span>næst og navnlig er Beskyttelsen i Danmark særlig vidtgaaende derved, at den ikke som i de fleste Lande alene gælder overfor Tiltale og Varetægtsfængsel, men gælder overfor Fængsling af enhver Art, derunder navnlig ogsaa overfor Straf- eller Strafafsoningsfængsel i Henhold til en endelig Dom. </p><p>Ganske vist findes der et Par Forfatninger, der paa en Maade endnu kraftigere beskytter Rigsdagsmænd mod Tiltale og Fængsling, forsaavidt som nemlig saadan Tiltale og Fængsling, naar de ikke er grebne paa fersk Gerning, heller ikke kan ske uden særlig indhentet Samtykke <i>selv, naar Parlamentet</i> <i>ikke er samlet.</i> Dette gælder efter den czekoslovakiske Forfatning af 1920, §§ 24 og 25, og den nyeste spanske Forfatning af 1931, Art. 56, jfr. Art. 62, 3. Og Forklaringen af, at en saa ekstraordinær udvidet Beskyttelse kan være hjemlet her, ligger deri, at der i begge Lande findes et særligt <i>permanent</i> <i>Parlamentsudvalg,</i> hvis Samtykke i dette Tilfælde kan og skal æskes selv imellem Parlamentets Samlinger<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16">[16]</a></sup>). </p><p>Men bortset fra disse Forfatninger, der indtager en ganske særlig Plads, idet Parlamentet her paa en Maade er gjort delvis permanent, samt fra den nyeste polske Forfatning af 1935, efter hvis Art. 42 enhver Forfølgning mod en Deputeret, hvis Rigsdagen forlanger det, kan indstilles lige indtil Udløbet af hans Mandat, er der kun to Forfatninger, den nu i det væsentligt ophævede tyske Rigsforfatning af 1919 og den belgiske efter Revisionen i 1921, der gaar saa vidt i sine Beskyttelse som vor Grundlov og indeholder en til den nugældende danske <span><span class="pagenum" id="178" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/6"></span></span>Regel svarende Bestemmelse. Thi naar den tyske Rigsforfat- ning af 1919, Art. 37, udtalte, at intet Medlem af Rigsdagen eller af en Landdag uden vedkommende Hus' Samtykke kunde »wegen einer mit Strafe bedrohten Handlung zur Unter- suchung gezogen oder verhaftet werden«, medmindre han var grebet paa fersk Gerning eller senest i Løbet af den følgende Dag, og naar den derefter føjede til:&nbsp;»Det samme Samtykke udkræves til enhver anden Indskrænkning af den personlige Frihed, der gør Skaar i Udøvelsen af Rigsdagshvervet«, saa er det klart og blev ogsaa i Teorien anerkendt, at herunder maatte ogsaa falde Straffængsel<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17">[17]</a></sup>). En ganske lignende Regel hjemler nu ogsaa den belgiske Forfatning efter Revisionen i 1921 i Art. 45<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18">[18]</a></sup>), og den maa følgelig forstaas paa samme Maade. </p><p>Men paa ganske samme Maade maa nu ogsaa 1. Pkt. i vor Grundlovs § 56 klarligt forstaas efter den nye Affattelse, som denne Bestemmelse fik i Grundloven af 5. Juni 1915. I Grl. 5. Juni 1849, § 61, og Grl. 28. Juli 1866, § 57, lød Bestemmelsen oprindelig saaledes:&nbsp;»Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, <i>hæftes for Gæld, ej heller fængsles</i> eller tiltales, medmindre han er grebet paa fersk Gerning.«&nbsp;Efter denne Affattelse kunde det ikke være tvivlsomt, at Bestemmelsen kun vilde sikre Rigs- dagsmanden mod muligvis vilkaarlig Tiltale og Varetægtsfæng- sel, men ikke mod Straffængsel efter endelig Dom, i hvilket Tilfælde hans Skyld jo juridisk set maatte anses for ligesaa givet som, hvis han var grebet paa fersk Gerning. Dette Resultat, der fastholdtes baade af Regeringen og af den statsretlige Teori<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19">[19]</a></sup>), mødtes imidlertid i den provisoriske Kamptid med hæftig Protest fra Folketingets Side, en Protest, der kulmini- rede, da i 1886 selve Folketingets Formand, <i>Christen Berg</i>, efter at han ved Højesteretsdommen i Holstebrosagen var idømt 6 <span><span class="pagenum" id="179" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/7"></span></span>Maaneders Fængsel<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20">[20]</a></sup>), midt under Rigsdagssamlingen blev af: hentet af Politiet for at afsone sin Fængselsstraf. Og det var da netop for at gennemføre Folketingets Opfattelse, at § 56, l. Pkt., fik sin nuværende ændrede Affattelse, hvorefter en Rigsdagsmand nu, medmindre han er grebet paa fersk Ger- ning, saalænge Rigsdagen er samlet, ikke kan <i>»underkastes</i> <i>Fængsling af nogen Art«</i> uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21">[21]</a></sup>). </p><p>Der er da nu baade efter Ordene og efter Ændringens Tilblivelseshistorie ingen Tvivl om, at&nbsp;»Fængsling af nogen Art« ogsaa maa omfatte Straffængsel efter endelig Dom, uagtet Undtagelsen med Hensyn til den, der er grebet paa fersk Gerning, egentlig derved kommer til at staa ret meningsløst, idet det, naar den paagældendes Brøde er konstateret ved endelig Dom, maa være ganske ligegyldigt, om han Oprindelig er blevet grebet paa fersk Gerning eller ej. Var Hensigten med § 56, l. Pkt., nemlig kun at sikre Rigsdagsmanden mod chikanøs Forfølgning, synes en upaaankelig Dom i ligesaa høj Grad at maatte gøre Fængslingen ubetænkelig som det, at den paagældende er grebet paa fersk Gerning, hvilket sidste jo tilmed ikke helt udelukker Fejltagelser. Men er omvendt, som det nu maa antages, Hovedøjemedet at sikre Tinget vedkommende Rigsdagsmands Arbejdskraft, synes Fritagelsen at maatte gælde i lige Grad i alle Tilfælde. Heller ikke kan det nægtes, at det ikke er uden stor Betænkelighed, at Rigsdagen, der maaske, som den til Tider har gjort, sidder næsten hele Aaret inde, paa den Maade vil kunne dække en Rigsdagsmand, f. Eks. en Bladredaktør, for den ham ved Højesteretsdom for Injurier idømte Fængselsstraf<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22">[22]</a></sup>). </p><p>Med Hensyn til disse Bestemmelsers praktiske Anvendelse ses saavel Folketinget som Landstinget i nyere Tid at følge den Praxis aldrig at give Samtykke til eller&nbsp;»udlevere«&nbsp;efter <span><span class="pagenum" id="180" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/8"></span></span>§ 56, 2. Pkt., for Ytringer paa Rigsdagen, men omvendt ligesaa regelmæssigt at&nbsp;»udlevere«&nbsp;efter § 56, 1. Pkt., naar Samtykke kræves til Tiltale mod eller Fængsling af en Rigsdagsmand<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23">[23]</a></sup>). Denne Praxis maa dog, hvis den vil blive fulgt som en bindende fast parlamentarisk Praxis, i begge Retninger anses for ikke stemmende med Grundlovens aabenbare Mening, hvorefter Tingets Afgørelse utvivlsomt ikke skal være en blot Formssag, men Samtykke altid kun bør gives eller nægtes efter særlig Prøvelse i hvert enkelt Tilfælde. </p><p>Thi vel er det for Ytringsfrihedens Skyld rigtigt, at Samtykke til, at en Rigsdagsmand drages til Ansvar for sine Ytringer paa Tinge, kun i rene Undtagelsestilfælde gives, men hvor den parlamentariske Ytringsfrihed paa uundskyldelig Maade groft er blevet misbrugt, bør Samtykke efter vor Grundlov kunne gives. Omvendt bør Tinget vel normalt altid udlevere efter § 56, 1. Pkt., hvor der er Tale om Forseelser eller Forbrydelser, der ikke har noget med Rigsdagsmandens politiske Virksomhed at gøre, men hvor den har det, bør Tinget ikke udlevere uden efter nøje Prøvelse af, om den bør gøre det. Og i alle Tilfælde har Tinget jo efter vor Forfatning, hvor det drejer sig om Fængsling, tillige baade Ret og Pligt til at over- veje, om det mener at kunne eller burde undvære den paagældendes Virksomhed paa Tinge under Samlingen. </p><p>Efter disse almindelige Bemærkninger skal jeg nu gaa over til at betragte det særlige Spørgsmaal, der rejste sig i den nu foreliggende Sag. </p><p>Her havde Justitsministeren og Rigsadvokaten i forrige Rigsdagssamling oprindelig begæret Folketingets Samtykke baade efter Grl.s § 56, 1. og 2. Pkt., altsaa baade til, at den paagæl- dende Folketingsmand kunde drages til Ansvar for sine Ytringer paa Rigsdagen, og til, at der kunde rejses offentlig Tiltale <span><span class="pagenum" id="181" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/9"></span></span>imod ham. Og saa stor Hast havde Justitsministeren med at faa den frittalende Oppositionsmand udleveret til Tiltale og Straf, at Samtykket til Tiltale begæredes, inden endnu nogen Undersøgelse var iværksat, der kunde kaste virkelig Lys over, hvad der var sandt eller usandt i hans Angreb, hvad der dog burde være en Betingelse for, at Tinget med god Samvittighed kunde udlevere. Ja, Tiltalen fordredes endog udstrakt til endnu ikke begaaede Forseelser, nemlig, som det hed i Rigsadvokatens Begæring:&nbsp;»forsaavidt Folketingsmanden maatte gentage sine Udtalelser udenfor Tinget«<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24">[24]</a></sup>). </p><p>Alligevel gav Folketinget d. 16. Nov. ifjor sit Samtvkke til Udleveringen med 85 Stemmer mod 4, dog kun efter § 56, 1. Pkt., ikke ogsaa efter § 56, 2. Pkt. Forsaavidt fastholdt Folketinget altsaa ― i hvert Fald formelt ― sin Praxis ikke at udlevere for Ytringer paa Rigsdagen, men paa den anden Side mente Tinget efter Indstilling fra Udvalget for Forretningsordenen paa det foreliggende Grundlag at kunne udlevere ham til Tiltale - for Ytringer udenfor Rigsdagen. Denne Drejning af Sagen naaede man til derved, at den paagældende Folketingsmand efter Opfordring havde indgivet en Klage til Landbrugsministeriet, og at han efter Opfordring fra Landbrugsministeren til at svare paa, om han vedstod sine Udtalelser paa Tinge, ganske kort havde svaret, at han naturligvis&nbsp;»vedstod« dem. Herved mente Forretningsudvalget og Tinget, idet man henholdt sig til en af Justitsministeren til Udvalget afgivet Erklæring, at hans Udtalelser paa Rigsdagen kunde siges at være gentagne udenfor Rigsdagen og altsaa forvandlede til Udtalelser udenfor Rigsdagen<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25">[25]</a></sup>). Og Folketinget mente da uden at gaa Ytringsfriheden paa Tinge for nær ved at udlevere ham efter 5 56, 2. Pkt., med frelst Samvittighed at kunne udlevere ham til offentlig Tiltale efter § 56, 1. Pkt. </p><p>Angaaende dette Punkt skal jeg kun udtale, at det synes mig en noget skruet og haartrukken Fortolkning, at en Rigsdagsmand blot ved paa Opfordring af en Minister skriftligt at erklære, at han naturligvis&nbsp;»vedstaar«&nbsp;sine Udtalelser paa <span><span class="pagenum" id="182" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/10"></span></span>Tinge ― thi hvad skal han egentlig uden at tabe sit Ansigt kunne gøre andet? ― alene dermed kan siges at have&nbsp;»gentaget« samtlige sine Udtalelser paa Tinge. Trods&nbsp;»Vedstaaelsen« synes man i hvert Fald ikke at kunne se helt bort fra, at adskillige af disse Ytringer i Virkeligheden kun findes i Rigsdagstidenden som udtalte paa Tinge, altsaa under Forhold, hvor han som Rigsdagsmand maatte nyde godt af en mere udstrakt Talefrihed end udenfor Rigsdagen. Og under alle Omstændigheder maa det jo siges at være en højst besynderlig og betænkelig Maade at beskytte den parlamentariske Ytringsfrihed paa: ved moralsk Pres at drive en Rigsdagsmand til udenfor Rigsdagen at&nbsp;»vedstaa«&nbsp;sine Ytringer paa Rigsdagen og saa udlevere ham til Tiltale, Dom og Straf. Thi skulde det blive til fast Praxis, vilde den parlamentariske Ytringsfrihed jo blive fuldstændig undergravet derved. Jeg kan derfor forsaavidt ikke se rettere end, at hele Aktionen mod den paagældende Folketingsmand hviler paa ret usikkert juridisk Grundlag, saalænge Folketinget ikke klart og utvetydigt har meddelt Samtykke efter Grl.s § 56, 2. Pkt., til, at han drages til Ansvar for sine Ytringer paa Rigsdagen. </p><p>Nu gav Folketinget imidlertid kun sit Samtykke efter § 56, 1. Pkt., til, at der rejstes Tiltale mod Folketingsmanden for hans Ytringer udenfor Rigsdagen. Og her er det altsaa, at det Spørgsmaal rejser sig: Hvordan forholder det sig med dette Samtykke? Gælder det endnu? Thi siden Folketinget d. 16. November ifjor meddelte sit Samtykke, er der gaaet baade Vinter og Vaar ― og Sommer og Efteraar med. Og inden endnu den offentlige Anklagemyndigheds Overvejelser om, hvorvidt offentlig Tiltale skulde rejses eller ej, var afsluttede, var en ny Rigsdag traadt sammen med et senere endog helt fornyet Folketing. Kan da under disse Omstændigheder det i en tids ligere Rigsdag meddelte Samtykke endnu staa ved Magt, eller maa et nyt Samtykke indhentes hos den ny Rigsdags endog helt nyvalgte Folketing? </p><p>Dette Spørgsmaal har ikke tidligere været oppe i Praxis og har derfor ikke tidligere været behandlet i vor statsretlige Teori hverken af mig eller af nogen tidligere Statsretslærer. </p> <div></div> <span><span class="pagenum" id="183" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/11"></span></span>Ved en første, løsere Betragtning kan Spørgsmaalets Besvarelse <p>maaske synes ikke at volde Tvivl eller Vanskelighed. Thi Grundloven kræver jo kun for, at en Rigsdagsmand kan tiltales, at vedkommende Ting har givet sit Samtykke dertil. Og her har jo&nbsp;»Folketinget«&nbsp;én Gang givet sit Samtykke, og saa maa altsaa formentlig Betingelsen være opfyldt, selvom dette&nbsp;»Folketing« er et andet Folketing end det, der nu sidder. Thi det gælder jo i Almindelighed, naar Rigsdagen har givet et Samtykke, der ikke som Samtykket til et Lovforslag inden en vis Frist, jfr. Grl.s § 24, skal være stadfæstet af Kongen, at saa bortfalder dette Samtykke — f. Eks. Samtykket til en Traktats Afslutning i Henhold til Grl.s § 18 — jo ikke, fordi Rigsdagen sluttes og en ny Rigsdag sammentræder. Og paa samme Maade bortfalder jo heller ikke en af Folketinget i Henhold til Grl.s § 14 besluttet Rigsretstiltale mod en Minister, fordi Rigsdagen sluttes og en ny Rigsdag sammentræder<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26">[26]</a></sup>). </p><p>Men saa lige til er Sagen dog ikke. Thi det maa erindres, at der som fremhævet, paa et afgørende Punkt er en Væsensforskel mellem de to Bestemmelser i Grl.s § 56. I andet Punktum, hvor der er Tale om Ytringer paa Rigsdagen, er der ingen Begrænsning i Retskraften af Tingets Beslutning. Har Tinget her nægtet sit Samtykke, er Rigsdagsmanden beskyttet mod alt Ansvar for sine Udtalelser paa Tinge, ikke blot saa længe Rigsdagen er samlet, men for bestandig, altsaa ikke blot efter at Rigsdagen er sluttet, men ogsaa selv efter at han er ophørt at være Rigsdagsmand. Og paa samme Maade maa omvendt, hvis Samtykke gives, dette ogsaa gælde efter Rigsdagens Slutning. Men efter § 56, 1. Pkt., gælder Beskyttelsen, hvis Tinget nægter Samtykke til Tiltale eller Fængsling, efter selve Bestemmelsens Ord kun <i>»saa længe Rigsdagen er samlet«</i>. Saasnart Rigsdagssamlingen er sluttet, har Tingets Beslutning ingen Retskraft mere: saa kan han frit tiltales eller fængsles. Tingets Beslutning har altsaa her kun Retskraft for den enkelte Samling, men ikke et Øjeblik udover denne. <span><span class="pagenum" id="184" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/12"></span></span>Men gælder dette uimodsigeligt, naar Tingets Beslutning efter § 56, 1. Pkt., gaar i negativ Retning, maa det samme ogsaa gælde, naar den falder positivt ud til Samtykke til Tiltale eller Fængsling. Thi da det netop er Bestemmelsens Hensigt at sikre Rigsdagsmandens Sikkerhed og Frihed for den enkelte Samlings Varighed, men ogsaa kun for denne, kan det kun være hver enkelt samlet Rigsdags Ting, der suverænt har Afgørelsen her, og dette kan derfor ikke her være bundet af nogen tidligere Rigsdags Afgørelse, der kun havde Beføjelse til at afgøre Spørgsmaalet for sin egen Samlings Varighed, men ikke et Øjeblik ud derover. </p><p>At dette ogsaa maa være vor Grundlovs Mening, vil tydeligst ses, naar der er Tale om Samtykke til en Rigsdagsmands Fængsling. Thi ved Grundloven af 1915 skete der jo som anført den Ændring, at vedkommende Tings Samtykke nu ogsaa skal indhentes til, at et af dets Medlemmer underkastes Straffængsel i Henhold til endelig afsagt Dom. Derved har Grundloven altsaa villet tillægge ethvert Ting Myndighed til suverænt at afgøre, om det selv trods en over et Medlem afsagt Dom til Fængsel vil bevare hans Tilstedeværelse paa Tinge under Samlingen. Men denne Afgørelse maa det naturligvis tilkomme hver enkelt Rigsdags Ting at træffe, og vedkommende Ting kan selvsagt ikke heri være bundet ved, at den paagældende allerede inden Rigsdagens Samling maatte være indsat i Fængsel. </p><p>Var han forinden Rigsdagssamlingens Begyndelse imellem Rigsdagens Samlinger af Politiet blevet indsat i Fængsel, maa han derfor, ligegyldigt, om der er Tale om Varetægtss eller Straffængsel, nu udenvidere være at løslade, saasnart Rigsdagen er traadt sammen, og han kan da ikke indsættes igen i Fængslet, før hans Ting har givet Samtykke dertil. Dette var vel tidligere ikke anerkendt hverken i Teori eller Praksis,<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27">[27]</a></sup>) bl. a. fordi flere fremmede Forfatninger udtrykkeligt bestemmer, at en ny sammentraadt Rigsdag kan <i>fordre</i> en tidligere iværksat Fængslings Ophør, hvoraf man mente at kunne slutte, at en tidligere iværksat Fængsling ikke udenvidere bortfaldt <span><span class="pagenum" id="185" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/13"></span></span>ved en ny Rigsdags Sammentræden.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28">[28]</a></sup>) Men rent bortset fra, at denne Mening allerede efter vor Grundlovs tidligere Affattelse næppe var holdbar,<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29">[29]</a></sup>) er der nu efter den i 1915 ændrede Affattelse af Grl.s &amp; 56, 1. Pkt., ikke længer og kan ikke længere være nogen Tvivl om, at en tidligere iværksat Fængsling ikke kan opretholdes efter den ny Rigsdags Sammentræden. Thi nu hedder det skarpt og klart, at saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand&nbsp;»underkastes Fængsling af nogen Art«&nbsp;o. s. v., og herunder maa falde saavel Fortsættelsen af som Begyndelsen af en Fængsling<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30">[30]</a></sup>) </p><p>Men gælder dette nu utvivlsomt, naar en Rigsdagsmand imellem Rigsdagens Samlinger er blevet indsat i Fængsel, saa maa det samme lige saa fuldt gælde, hvor en Rigsdagsmand i en tidligere Rigsdagssamling med det paagældende Tings Samtykke er blevet fængslet. Thi da det tilkommer hver enkelt <span><span class="pagenum" id="186" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/14"></span></span>Rigsdags Ting suverænt at afgøre, om det trods en falden Dom til Fængsel vil bevare et Medlems Virksomhed — maaske Ordfører- eller Formands-Virksomhed — paa Tinge, kan Tinget naturligvis ikke heri være bundet ved et tidligere, i sin Sammensætning maaske helt forskelligt Tings Afgørelse. </p><p>Men ganske den samme Regel gælder nu efter Grl. § 56 for Tiltale som for Fængsling, ligesom Udtrykket&nbsp;»tiltales«&nbsp;omfatter saavel allerede rejst, men endnu ikke tilendebragt Tiltale som en, der først skal rejses under den ny Rigsdagssamling. Ogsaa her maa derfor et af en tidligere Rigsdags Ting meddelt Samtykke være uden retlig Betydning. Og selv med Hensyn til Tiltale kan det jo meget vel tænkes, at et senere, maaske helt nyvalgt, Ting kan se anderledes paa det end et tidligere Ting. Naar Spørgsmaalet om Tiltale som i det foreliggende Tilfælde først bliver virkelig aktuelt, efter at mange Efterforskningsforhør et helt Aar igennem har været afholdt, er det saaledes ikke utænkeligt, at det under Forhørene oplyste, selvom det maaske ikke har godtgjort Rigtigheden af de af en Rigsdagsmand fremsatte Beskyldninger, dog kan gøre Tinget noget betænkelig ved selv at tage politisk Stilling til Sagen, saaledes at det foretrækker at overlade det til Anklagemyndigheden under eget og Regeringens Ansvar efter Rigsdagssamlingens Slutning at afgøre, om der skal rejses Tiltale mod Rigsdagsmanden eller ej. Men selvom det maatte anses for nok saa givet, at det ny Ting paany vil give sit Samtykke, gør dette naturligvis ligesaa lidt en ny Begæring om Samtykke upaakrævet, som en Begæring om Samtykke til Tiltale vil kunne undlades, naar en Rigsdagsmand ønskes tiltalt for en almindelig Forbrydelse, blot fordi det her paa Forhaand er givet, at Samtykke til Udleveringen vil blive meddelt. </p><p>Og vel kan det synes noget tungvindt, at flere Rigsdage efter hinanden kan blive ulejliget med Begæring om Samtykke til Tiltale eller Fængsling, især da, hvis en Rigsdagsmand idømmes en fleraarig Frihedsstraf. Men dels kan denne Ulejlighed for Rigsdagen ikke være afgørende, naar Grl.s § 56 kræver det til Rigsdagens og dens Medlemmers Beskyttelse. Og dels vil en fleraarig Frihedsstraf sikkert kun yderst sjældent blive <span><span class="pagenum" id="187" title="Page:Knud Berlin - Om Rigsdagsmænds Immunitet.djvu/15"></span></span>idømt en Rigsdagsmand. uden at den paagældende samtidig for mindst ligesaa lang Tid mister sine borgerlige Rettigheder og derunder ogsaa Evnen til at være Rigsdagsmand. Og endnu mere sjældent vil det sikkert forekomme, at der som i dette Tilfælde bliver Tale om i en ny Rigsdagssamling paany at maatte søge Tingets Samtykke til Rejsning af Tiltale. Thi naar dette er forekommet nu for allerførste Gang i dansk parlamentarisk Praksis, saa skyldes dette jo alene, at den foregaaende Justitsminister i sin Iver for at slaa et paa Rigsdagen mod Re- geringen rettet Angreb ned ilede med at begære Folketingets Samtykke til Tiltale længe før han selv eller Tinget endnu med Sikkerhed kunde skønne over, om der virkelig vilde foreligge tilstrækkeligt Grundlag for Tiltale. Og dette vil forhaabentlig næppe blive gentaget. </p><p>I Henhold til det udviklede maa jeg derfor i Overensstem- melse med hvad jeg tidligere andetsteds har udviklet<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31">[31]</a></sup>) anse det for ikke tvivlsomt, at et nyt Samtykke af vedkommende Ting til Rejsning af Tiltale maa kræves i et Tilfælde som det foreliggende. Og dette er da ogsaa nu blevet fulgt i Praksis<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32">[32]</a></sup>) </p> </div> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">↑</a></span> <span class="reference-text">Se om denne Udvikling bl. a. <i>Hatschek</i>, Das Staatsrecht der vereinigten Königsreichs Grossbritannien und Irland, 1914, S. 63 flg.</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">↑</a></span> <span class="reference-text">Se iøvrigt om den nærmere Fortolkning af § 56 <i>min</i> Statsforfatsningsret I, 1930, S. 412-17.</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">↑</a></span> <span class="reference-text">Jfr. <i>Hatschek</i> 1. c.</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">↑</a></span> <span class="reference-text">Forfatningslov 16. Juli 1875, Art. 13.</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">↑</a></span> <span class="reference-text">Belgisk Forf. 1831, Art. 44.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">↑</a></span> <span class="reference-text">U.S.A.s Forf. 1787 § 1, 6.</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">↑</a></span> <span class="reference-text">Grundlov for Nederlandene af 30. Nov. 1922, Art. 98.</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">↑</a></span> <span class="reference-text">Norges Grundlov 1814 § 66.</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">↑</a></span> <span class="reference-text">Forf. 1920 § 23.Forf. 1920 § 23.</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">↑</a></span> <span class="reference-text">Spansk Forf. 1931, Art. 55.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">↑</a></span> <span class="reference-text">Svensk Regeringsform § 110.</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">↑</a></span> <span class="reference-text">Finsk Rigsdagsordning af 13. Jan. 1928, § 13.</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">↑</a></span> <span class="reference-text">Islandsk Forfatningslov 1920, § 45, 2. Pkt.</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">↑</a></span> <span class="reference-text">Efter den sidste polske Forfatning af 23. April 1935, Art. 41, er vel en Deputeret i Almindelighed kun ansvarlig overfor Rigsdagen for sine Ytringer og sin Holdning paa Rigsdagen. Men i Tilfælde af Udtalelser eller en Optræden, der er i Strid med hans Troskabspligt overfor den polske Stat, eller som udgør en offentlig Forfølgning undergivet Lovovertrædelse, kan han dog udleveres med Rigsdagens Samtykke eller efter Forlangende fra Rigsdagens Præsident eller fra Justitsministeren til Forfølgning for Statsdomstolen. der kan ikende ham Tabet af hans Mandat.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">↑</a></span> <span class="reference-text">I England gælder Arrestfriheden i kriminelle Sager saaledes nu kun, hvor der ikke er Tale om en saakaldt indictable offence. d. v. s. en saadan, hvor man kun kan gaa frem med Anvendelse af Anklage-Jury, jfr. <i>Hafschek</i> 1. c. I Sverige gælder Arrestfriheden efter Regeringsformens § 111 ikke i Tilfælde af grov Misgerning ― om dette Begreb se <i>Malmgren</i>, Sveriges Grundlagar, 1926, S. 104 ― naar en Dommer efter anstillet Undersøgelse beslutter Fængsling: lignende Regel gælder i Finland efter Rigsdagsordningen 1928 § 14. I Norge beskytter Grundloven af 1914 § 66 overhovedet ikke mod Tiltale, og det er omtvistet, om og i hvilket Omfang den beskytter mod Fængsling, se <i>Morgenstierne</i>, Statsforfatningsret I, 1926, S. 329, og herimod Castberg, Statsforfatningsret, I, 1926, S. 328. I U.S.A. kan Kongressens Medlemmer uden videre fængsles i Tilfælde af Forræderi, grov Forbrydelse eller Fredskrænkelse, jfr. Forfatn. 1787 § 6, 1. I Hollands Forfatning endelig findes slet ingen særlige Regler til Beskyttelse for Rigsdagsmænd mod Tiltale eller Fængsling for Ytringer eller Handlinger udenfor Rigsdagen.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">↑</a></span> <span class="reference-text">Se ang. den spanske Forfatning af 1931 Art. 66 <i>Hans Gemelin</i>, »Die Entwickelung des Verfassungsrechts in Spanien von 1913― 1932«&nbsp;i&nbsp;»Jahrbuch des öffentlichen Rechts«&nbsp;1934, S. 417.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">↑</a></span> <span class="reference-text">Jfr. f. Eks. Anschütz, Die Verfassung des Deutschen Reiches, 1930, S. 210; <i>Giese</i>, Die Reichsverfassung v. 11. Aug. 1919, 1921, S. 126.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">↑</a></span> <span class="reference-text">Se Art. 45, Stk. 2:&nbsp;»<i>Aucune contrainte par corps</i> ne peut être exercée contre un membre de l'une ou de l'autre Chambre durant la session qu'avec la même autorisation.«</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">↑</a></span> <span class="reference-text"><i>Matzen</i>, Statsforfatningsret II, S. 35.</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">↑</a></span> <span class="reference-text">U.f. R. 1886, S. 492.</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">↑</a></span> <span class="reference-text">Folketingets Forh. 1913―14, Sp. 5047―48.</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">↑</a></span> <span class="reference-text">I den foran anførte saa vidtgaaende Bestemmelse i den czekoslovakiske Forfatning af 1920 § 24 gøres da ogsaa den Undtagelse. at Privilegiet ikke gælder for de Medlemmer af Parlamentet, der er ansvarlige Redaktører af et periodisk Skrift.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">↑</a></span> <span class="reference-text">Jfr. for Folketingets Vedkommende Rigsdags-Aarbog 1916―17 S. 398 og 1933―34 S. 595, hvor Samtykke gaves efter § 56, 1. Pkt., 1921―22, S. 697, hvor Samtykke nægtedes efter § 56. 2. Pkt., og 1934―35 S. 463, hvor Samtykke gaves efter Pkt. 1. men nægtedes efter Pkt. 2, samt for Landstingets Vedkommende Rigsdags-Aarbog 1923―24 Sp. 471, 1925―26 S. 463, 1926-27 S. 653 og 1932―33 S. 722, hvor Samtykke i alle Tilfælde gaves efter § 56, 1. Pkt.</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">↑</a></span> <span class="reference-text">Rigsdagstidende 1934-35 Tillæg B. Sp. 27.</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">↑</a></span> <span class="reference-text">Rigsdagstidende 1934-35 Tillæg B. Sp. 27.</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">↑</a></span> <span class="reference-text">En anden Sag er, at i det sidste Tilfælde en ny Rigsdag maaske kan standse Sagen, se <i>min</i> Statsforfatningsret I, 3. Udg. 1930 S. 328 Note 153.</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">↑</a></span> <span class="reference-text">Jfr. <i>Holck</i>, Statsforfatningsret 1869 II S. 185 og <i>Matzen</i>, Statsforfatningsret II 1908 S. 315 flg., der begge hævdede, at en tidligere iværksat Fængsling ikke bortfaldt ved en ny Rigsdags Sammentræden og heller ikke kunde forlanges ophævet af denne.</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">↑</a></span> <span class="reference-text">Saaledes <i>Matzen</i> l. c., der henviser til de da gældende udtrykkelige Bestemmelser i den preussiske Forfatning af 1850 Art. 84 og den tyske Rigsforfatning af 1871 Art. 31. Lignende Regler gælder endnu i flere Lande, se fransk Lov 16. Juli 1875 Art. 14, belgisk Forf. Art. 45 og tidligere tysk Rigsforfatning af 1919 Art. 37.</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">↑</a></span> <span class="reference-text">Ud fra den i flere fremmede Forfatninger givne særlige Regel om Ret for den ny sammentraadte Rigsdag til at fordre en tidligere sket Fængsling ophævet, kunde der nemlig i Virkeligheden ikke drages nogen sikker Modsætningsslutning, da denne særlige Ret til at kræve en tidligere sket Fængsling ophævet gjaldt, selvom den paagældende var grebet paa fersk Gerning. i hvilket Tilfælde normalt ingen Beskyttelse gjaldt, og gjaldt selv i Tilfælde af Straffængsel, i hvilket Tilfælde Forfatningerne som Regel heller ikke normalt hjemlede nogen Beskyttelse. Allerede under vor tidligere Grundlov af 1866 hævdede da ogsaa <i>Poul Johs. Jørgensen</i> i Tidsskrift for Retsvidenskab 1908 S. 105—66, at Retsforfølgningsskridt, der ikke kan iværksættes overfor en Rigsdagsmand, medens Rigsdagen er samlet, heller ikke kunde opretholdes overfor ham, selvom de var iværkssatte forinden, hvilket han ansaa for utvivlsomt hjemlet ved Analogien af Grl. 1866 § 57.</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">↑</a></span> <span class="reference-text">Jfr. saaledes ogsaa <i>G.</i> og <i>N. Cohn:</i>&nbsp;»Rigsdagen efter den nye Grundlov«&nbsp;i&nbsp;»Juridisk Tidsskrift«, 1. Aargang, S. 548, og <i>min</i> Statsforfatningsret I, 1930, S. 417.</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">↑</a></span> <span class="reference-text">Nemlig i min Kronik&nbsp;»Folketinget og Vald. Thomsen«&nbsp;i&nbsp;»Dagens Nyheder«&nbsp;for 18. December 1935.</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">↑</a></span> <span class="reference-text">Se Folketingstidende for 1935—36 Sp. 3204, hvor Rigsadvokaten i en Skrivelse til Folketingets Formand af 22. Febr. 1936 paany anmodede om Folketingets Samtykke til Rejsning af Tiltalen, samt Sp. 4024 fg., hvor Folketinget d. 13. Marts paany meddelte Samtykket.</span> </li> </ol> mbk7eji4guw53kvztr7dwampzs8oeuc