Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 23437 481547 481533 2026-09-10T20:38:32Z TorbenTT 3431 /* Betænkninger */ 481547 wikitext text/x-wiki <nowiki>{{streg|6em|align=left}}</nowiki> <nowiki><references/></nowiki> <nowiki>{{hoved|{{afstand|2em}}<small>Holck: Statsforfatnings-Ret. I.</small>||3{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki>{{hoved|||3*{{afstand|8em}}}}</nowiki> <nowiki><div style="float: right; display: block;">{{sp|Udg. Anm.}}</div></nowiki> ◻ ↄ: „“ — <nowiki><span id="" style="font-style: italic;"></span></nowiki> ==Oprettede Tekster== ===Love=== *[[Blokadecirkulæret]] *[[Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck]] *[[Obent Patent ang. den høyeste Rett af 14 April 1662.]] *[[Kommunistloven]] *[[Lov Nr. 294 af 30. Septbr. om Nedsætt. af en Rigsdagskommission ang. de vestindiske Øer.]] *[[Politiskiltcirkulæret]] ====Grundloven==== *[[Kongeloven og dens Forhistorie]] *[[Udkast til en Grundlov for Kongeriget Danmark og Slesvig]] (1848) *[[Forfatningslov for Islands særlige Anliggender af 5te januar 1874]] *[[Dansk-Islandsk Forbundslov]] *[[Lov Nr. 62 af 15. Marts 1916 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 166 af 27. Marts 1917 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Lov Nr. 76 af 19de Februar 1918 om Ikrafttræden af Danmarks Riges Grundlov af 5te Juni 1915]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] *[[Lov nr. 205 af 16. maj 1950 om ophævelse af Dansk-islansk Fobundslov m.m.]] *[[Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915]] ===Domme=== *[[Hjortefarmersagen: Vestre Landsrets dom af 1. august 1994]] *[[Straffesagen mod 1) Karl Rudolf Werner Best, 2) Karl Constantin Albert Julius v. Hanneken, 3) Günther Friedrich Wilhelm Ludvig Pancke og 4) Otto Richard Bovensiepen]] *[[:Kategori:Islands Højesterets danske domssamling]] ====Rigsretten==== *[[:Kategori:Rigsretssager]] *1ste https://domsdatabasen.dk/#/sag/117/136 [[Indeks:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf]] *[[Rigsretstidende 2den Sag (1877)]] [https://domsdatabasen.dk/#/sag/115/134 håndskreven dom] [[Rigsretsdom af 13. juni 1877]] *[[Rigsretsdom af 4. oktober 1877]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/114/133 *4de [[:File:Rigsretstidende 4de Sag (1910).pdf]] https://domsdatabasen.dk/#/sag/113/132 *5te: https://domsdatabasen.dk/#/sag/112/131 [[Rigsretssagen mod Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen: Rigsrettens dom af 22. juni 1995]] [[:File:Rigsretsdom af 22. juni 1995 (Original).pdf]] *6te: Støjberg https://domsdatabasen.dk/#/sag/129/149 https://rigsretten.dk/media/w2xcpcsz/rigsretssag-nr-6.pdf ====Forfatningsret==== *[[Spærreregelsagen]] ‎[[Indeks:Spærrergelsagen - Utr. Ø.L.D. 20. december 1972 i sag I 40-1971.pdf]] *[[Skibstekniker Holger T. Willemoes Aggergren mod Dronning Margrethe og statsminister Anker Jørgensen: Østre Landsrets dom af 4. december 1972]] *[[Kranførersagen]] *[[Tvindsagen (1999)]] *[[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]] *[[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] *[[Højesterets dom af 12. august 1996 i Maastrichtsagen (fomaliteten)]] *[[Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter]] [[Indeks:Ivan Steen mod Ministeriet for skatter og afgifter.pdf]] *[[Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet]] [[Indeks:Lars Kristensen mod Indenrigsministeriet.pdf ]] *[[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet: Højesterets dom af 17. august 2004]] *[[Svineplakat-sagen]] *[[Papirhandler G. S. Levy mod Københavns Magistrat: Gældskommissionens Dom af 11. Januar 1908]] *[[Det Offentlige mod Tiltalte Adolph Joseph Levin: Kriminal- og Politirettens Dom af 29. Januar 1907]] *[[Christianiasagen: Østre Landsrets dom af 10. februar 1977]] *[[Gensidig forsørgerpligt: Retten i Helsingørs dom af 9. januar 2017]] *[[Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence)]] *[[Kulørte Klat: Østre Landsrets dom af 6. juni 1986]] (byrettens dom savnes.) *[[Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet: Højesterets dom af 22. december 1999]] *[[Den Danske Frimurerorden mod Akademisk Forlag A/S: Københavns Byrets kendelse af 23. december 1994]] *[[Højesterets Votering til Dommen af 15. Oktober 1886]] *[[A/S Jægersborggade i likvidation ved dets likvidator vekselerer Erik Jensen mod Folketingsmand Helge Nielsen: Københavns Byrets dom af 1. september 1965]] ===Artikler=== *[[Ugeskrift for Retsvæsen (1867-1916) og dets forgængere]] *[[Om Hjemsendelse]] *Thomas Christopher Bruun: [[Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden]] (1813) *Henning Matzen: [[Grundloven og Folkets Selvstyrelse]] (1873) *Henning Matzen: [[Til Gjensvar]] (1874) ===Bøger=== *[[Indeks:Julius Severin Vilhelm Lassen - Haandbog i obligationsretten.djvu]] *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforfatningsret]] (1869) *Carl Georg Holck: [[Den danske Statsforvaltningsret]] (1870) *Emma Gad: [[Takt og Tone]] (1918) ==Ufærdigt== *[[Indeks:Kongeloven og dens forhistorie.djvu]] *[[Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937]] [[Indeks:Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1937.pdf]] ‎ *[[Indeks:Sagen om Irak-krigens grundlovsmæssighed (søgsmålskompetence) Østre Landsrets dom af 11. april 2007.pdf]] ==Domssamlinger og Tidsskrifter== *https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/litteraturoversigter/Lund_Juridiske_litteraturhenvisninger_1950.pdf ===Juridisk Arkiv (1803-1820)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426095 Hathi Trust] *Nyt Juridisk Arkiv[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426101 Hathi Trust] ===Juridisk tidsskrift (1820-1843)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010426096 Hathi Trust] ===Højesteretstidende (1857-1958?)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010427595 Hathi trust]. Årgang 1857-1895 tilgængelige. *Også diverse dupliker [https://catalog.hathitrust.org/Record/100629029][https://catalog.hathitrust.org/Record/100658463][https://catalog.hathitrust.org/Record/100347020] *[[Indeks:Høiesteretstidende 1857.djvu]] [[Høiesteretstidende 1857]] *https://slaegtsbibliotek.dk/?ss360Query=h%C3%B8jesteretstidende *[[:c:Category:Højesteretstidende]] Frem til 1946 + 1952; **[[:File:Højesteretstidende 1942.pdf]] efter side 116 (195) mangler **[[:File:Højesteretstidende 1952.pdf]] delvist manglende side 95 (pdf s. 175). *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010454681 Samling af Høiesteretsdomme: ved hvilke underordnede retters domme i civile sager ere stadfæstede in terminis / udgivne af N.F. Schlegel] **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290227 Bind 3] (Høieſteretsaarene 1818-1833) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290219 Bind 2] (Høieſteretsaarene 1834-1845) **[https://hdl.handle.net/2027/mdp.35112105290201 Bind 1] (Høieſteretsaarene 1846-1856) ===Sø- og Handelsretstidende (1862-1958)=== [https://catalog.hathitrust.org/Record/010427281 Hathi Trust] Årgang 2-8 (1863-1869). ===Juridisk Ugeskrivt / Nyt Juridisk Ugeskrivt (1839-1875)=== *[https://catalog.hathitrust.org/Record/100466367 Hathi Trust] (alle undtagen årgang 8 (1846/47)) *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425862 Hathi Trust] Årgang 2, 6, 8-15, 19-21 *[https://catalog.hathitrust.org/Record/010425863 Hathi Trust] (Nyt Juridisk Ugeskrivt) Årgang 1869-1875 ===Tidsskrift for Retsvæsen (1863-1866)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/011570047 ===Ugeskrift for Retsvæsen (1867-)=== https://catalog.hathitrust.org/Record/010420526 (Tilgængeligt til 1895) [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1867.djvu]] [[Indeks:Ugeskrift for Retsvæsen 1868.djvu]] <nowiki> {{hoved|1162|Fogedforretning.|}} __TOC__ {{h|<small>'''Pag.'''</small>}} {{dotted TOC page listing| |Deel af denne — navnlig Justiticationsspørgsmaalet — særligt paakjendt, samt Forbudsforretningen kjendt uefterrettelig|29.|hi=0em|entry-width=100%|chapter-width=2em}} {{dotted TOC page listing| |xxx|xxx.|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} {{dotted TOC page listing| |xx1<includeonly> xx2</includeonly>|<includeonly>xx.</includeonly>|hi=1em|entry-width=100%|chapter-width=1em}} <h3 style="font-weight: normal;">'''Falsk Forklaring,''' see '''[[#Meneed.|Meneed.]]'''</h3> </nowiki> ===Anklagemyndighedens Vidensbank=== ===Miljøretlig Forskningsportal (MRF) (2020-)=== https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/afgoerelser-og-domme/ ===Codices (international, komparativt)=== https://codices.coe.int/ indeholder et lille antal fra dk. højesteret mellem 1993-2012 ==Betænkninger== Samtlige nummererede betænkninger ~~er~~ var tilgængelige fra det Administrative Bibliotek. "[https://www.kb.dk/aktuelt/service-centraladministrationen-er-ophoert De digitaliserede betænkninger kan fortsat findes i Det Kgl. Biblioteks samling, men bemærk at samlingen ikke vil blive opdateret med nyt indhold fra 2024 og frem.]" https://themis.dk/synopsis/docs/Betaenkninger.html ser ud til at være ajour. En del betænkninger er ud over separat tryk også bragt i Folketing/Rigsdagstidende, de fleste lovforslag idag indeholder dog kun en henvisning og opsummering heraf. Unummerede (før ca 1950erne?) er der nogen af her: https://jura.ku.dk/jurabog/andre-udgivelser/offentlige-udredninger/ Emne opdelt oversigt i 5 bind https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/litteraturoversigter/svenning_danske_kommissionsbetaenkninger_1850-1970_1972.pdf https://jura.ku.dk/jurabog/andre-udgivelser/litteraturoversigter/ ==Bøger== Frederik Stang: Systematisk Fremstilling af Kongeriget Norges constitutionelle eller grundlovbestemte Ret (1833). https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2019121948013 https://www.nb.no/items/ca15723f39bcc9bb9034bfc1b5d2c200 ==Lovsamlinger== ===Danske Lov=== *Danske Lov v/ Schyth (1856) *Danske lov v/ Secher (1878) *Danske lov v/ Secher (1891) https://catalog.hathitrust.org/Record/008975670 https://archive.org/details/KongChristianDenFemtesDanskeLov1683 *Forarbejderne til Forarbejderne til Kong Kristian V.s danske Lov (1891) https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/143rgf3/alma99122603665405763 *Danske lov 2. udg v/ Secher (1911) https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122833402005763 *[https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/juul_danske_lov_1949.pdf Danske Lov v/ Stig Juul] (1949) indeholder noter om hvornår de enkelte bestemmelser må er ophævet, indeholder de historiske noter fra Secher (1911). ====Norske Lov==== *[[:no:Kong Christian den Femtes Norske Lov]] (v/ Otto Mejlænder. (1687) med noter angåelse ophævelse. ===Departementstidenden (1848-1870)=== *[[:File:Ny Collegial-Tidende 1848.djvu]] *[[Indeks:Departementstidenden 1848.djvu]] *[https://catalog.hathitrust.org/Record/011571309 Hathi Trust] Årgangene 2(1849), 4 (1851) og 8 (1855) mangler; 3 (1950) mangler delvist.. ===Rigsdagstidende 1848=== [[Indeks:(Rigsdagstidende 1848—49) Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen. Første Bind. Nr. 1—188. (Sp. 1—1476).pdf]] *[[Bruger:TorbenTT/Udkast1|Inholdsfortegnelse]] ===Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve=== *[https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/schous-underside.html Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og aabne Breve, som fra Aar 1670 til 1775 Aars Udgang ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge : forsynet med et alphabetisk Register / ved Jacob Henric Schou] **[ Deel I ] (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/a76ddabb35c5391579059e4e1ec2d360 Deel II Frederik IV 1699-1730] (2. udg, 1795) **Deel III Indeholdende Christian VI (1730-1746) ([https://www.nb.no/items/0a3e2c826d3c2a2ba0ffcd848c3ea431 1. udg, 1773]) ([https://www.nb.no/items/10ed19f5805a45e0aa297cd2f6fa72e1 2. udg, 1795]) **Deel IV (2. udg, 1795) **Deel V (2. udg, 1795) **Deel VI (2. udg, 1795) **Deel VII (2. udg, 1795) **Deel VIII (2. udg, 1795) **[https://www.nb.no/items/5b87e3233ce89814a11fc5fdfaae7d07 Deel IX Christian VII (1785-88)] (2. udg, 1795) **Deel X (2. udg, 1795) ** **[ Deel XI Indeholdende Christian VII's Forordninger (1793-96)] (2. udg, 1795) https://www.ub.uio.no/fag/jus/rettshistorie/ ==Ufr indskanninger== [http://ft.dk/samling/20042/lovforslag/L156/bilag/4/index.htm U.2000.1732H] ==Ordbøger== [http://www.hist.uib.no/kalkar/ Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700) bd. 1-4, København 1881-1907.] ==Test== {{dotted TOC page listing|1.|Der var en Gang en Mand, som var meget tunghør. Han var kommen op i et Træ uden for sit Hus og skulde have hugget en Gren af. Saa ser han to kjønne unge Karle komme gaaende hen ad Vejen. Nu kunde han ikke lide at lade sig mærke med sin Skade; derfor tænkte han ved sig selv: »Jeg kan jo nok vide, hvad de vil sige. Først vil de spørge mig, hvad det skal være til, jeg her hugger. Saa spørger de sagtens, hvor langt et Stykke Gren jeg vil bruge til det. Saa kommer de nok frem med, at de vilde laane min Baad for at sætte over Vandet og slippe for en lang Omvej. Og naar de ikke kan faa den, saa vil de nok laane mine Heste. Naar de heller ikke kan faa dem, saa vil de nok spørge om, hvor Vejen gaa ind til Staden.« De to unge Karle kom nu hen til ham. — De havde hørt, at han havde et Par kjønne Døtre, og de havde tænkt at fri til dem. — »Goddag!« sagde de. »Til et Øxeskaft,« sagde Manden. »Gid det sad i din Hals!« sagde de ganske sagte. »Op til denne her Knast,« sagde Manden, og saa viste han paa Grenen. Saa raabte de: »Er jer Kone hjemme?« — »Nej!« sagde Manden, »hun er læk.« — »I har nok to kjønne Døtre,« raabte de. »De er med Føl begge to«, sagde Manden. »Aa, gid du var hængt!« sagde de. »Oppe mellem de to høje Pile,« sagde Manden, og saa huggede han videre. |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|1000.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {{dotted TOC page listing|989.|Der var en Gang en Mand |1—3.|col4text=AAAAAAA|col0text=§}} {|style="border-collapse:collapse; border-spacing:0px 0px; empty-cells:hide; width:100%;" class="ws-summary" {{#if:| {{!}} style="text-align:left; vertical-align:top; width:0.5em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col0text}}}|}} {{#if:x| {{!}} style="width:2.5em; max-width:2.5em; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; vertical-align:top; text-align:right;" {{!}} x |}} |<div style="position:relative; width:100%;"><div style="max-width:80%; text-align:left; text-indent:-0.0em; margin-left:0.0em;"><div style="display:inline; position:relative; text-align:left; padding:0.0em 0.5em 0.0em 0.0em; background:white; z-index:2;">y</div></div><div style="position:absolute; left:0px; bottom:0px; width:0.0em; height:1.00em; background:white; z-index:1;"></div><div style="position:absolute; right:0px; bottom:0px; width:100%; overflow:hidden; white-space:nowrap; text-align:right; z-index:0;"><div style="display:inline; float:right;">{{Dotted TOC page listing/{{StripWhitespace|1}}|.}}</div></div></div> |style="text-align:right; vertical-align:bottom; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em; width:2.0em;" | z<!-- -->{{#if:| {{!}}{{!}} style="text-align:right; vertical-align:bottom; width:2.0em; padding:0.0em 0.0em 0.0em 0.5em;" {{!}} {{{col4text}}}|}} |} <h1>Test h1</h1> <h2>Test h2</h2> <h3>Test h3</h3> <h4>Test h4</h4> <h5>Test h5</h5> <b><h6>Test h6</h6></b> <h7>Test h7</h7> =fdfd= [[#Test_h7]] 40mu30boohcb37pm8h57hu5g9wwaa45 104 31633 481539 71873 2026-09-10T18:06:45Z MGA73 457 /* Validated */ 481539 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>hans personlighed, og at hans gjengivelse af livet virker tilforladelig, d. v. s., at vi forstår og tror på de mennesker, vi møder i hans bøger. Dette er naturligvis atter afhængigt af læserens egen begrænsning. ''Mig'' forekommer det, at det liv, der leves i „Julies dagbog“, virker umiskjendelig ægte. Så behagelig og smilende formen kan være, gjemmer der sig en dyb alvor i skildringen. Der falder et stort lys ind i Julies sjæl. Sådan er hun, denne unge kjøbenhavnerinde, i de år, hun fra nysgjerrig ungpige i sorg og glæde vokser til moden kvinde. Julies portræt er bogens virkelige bedrift, det er måske også Nansens største bedrift. Lad så være, at bogens øvrige skikkelser interesserer en mindre og er mindre fyldestgjørende bestemte, både skuespilleren og arkitekten har dog sin hovedsagelige betydning ved den rolle, de spiller i Julies følelsesliv. Og her ved vi alt, hvad vi ønsker at vide. — Nansens forfatterskab ''før'' „Julies dagbog“ lader vistnok ingen tvil om hans formelle evne, men intetsteds trænger digteren tilnærmelsesvis så dybt ind. Det er først med „Julies dagbog“, at Nansens talent kommer til fuld udfoldelse. De dramatiske situationer, „Kammerater“ og „En bryllupsaften“ udmerker sig ved en frisk og naturlig dialog. Den er aldrig søgt, aldrig sterkere farvelagt, end dagligtalen pleier at være det, og den er aldrig udglattet, banal. Den bevæger sig i små muntre vendinger, der falder de talende ganske ligetil i munden, og samtidig fortæller ikke så lidet om, hvem de er. Mest bagatelartet er „En bryllupsaften“. Den største tiltrækning ved de to små stykker er deres vid, ganske så let,<noinclude><references/> {{c|— 83 —}}</noinclude> g5f9pat5811p7b8ynskhadu70f7bcqn 104 31634 481540 71874 2026-09-10T18:10:23Z MGA73 457 /* Validated */ 481540 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>om anlægget kræver det, og den ynde, som Nansen med etpar pennestrøg kan skjænke sine kvindeskikkelser. Af de tidligere novellistiske arbeider er brevene fra rusåret et fortræffeligt lidet tidsbillede, der maler os ottiårenes ungdom i brydningen mellem hjemmets borgerlig konservative traditioner og tidens urovækkende magter. I „En forelskets dagbog“, indtaget i „Korte veie“, fremtræder Nansens lyriske evne mere ubunden, mere dristig i sin form end nogetsteds før. I „Et hjem“ beskjæftiger han sig med ''den'' sociale konflikt, der fortrinsvis interesserer ''ham,'' den kloge og overbærende kvindekjender, nemlig den ægteskabelige trekant. Han ser på denne, på de erotiske forviklinger, på kvindens snuhed og mandens indbildske godtroenhed med et venligt smil. Det er til og med en ideal trekant de lever i, Mogensen, fru Nancy Mogensen og Jermer. De har det rigtig bra alle tre, især Mogensen, hvis kone, der tidligere kunde være lidt grætten, er blit så snil, efterat Jermer er begyndt at vanke i huset som den daglige og kjære gjæst. Rent ud sagt vilde det være mest synd for Mogensen, om Jermer trak sig tilbage. At åbne hans øine vilde nærmest være en forbrydelse. Da imidlertid Jermer opdager, at fru Nancy heller ikke skåner hans priviligerede elskerpande, at hrr Martins skikkelse dukker truende op i baggrunden, så redder han sig i tide. Afløsningen er rede: han kan uden samvittighedsnag opsi sin stilling i Mogensens hus. Nu er det hrr Martins tur at holde fru Nancys humør vedlige, mens ægtemanden fremdeles altid stråler af sundhed og tryg lykke. {{nop}}<noinclude><references/> {{c|— 84 —}}</noinclude> 2hp7nybx113u9x38f5ax348b0cn28l6 104 31635 481541 470800 2026-09-10T18:13:47Z MGA73 457 /* Validated */ 481541 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>I Nansens senere verker, i „Julies dagbog“, „Maria“, „Guds fred“ og „Judiths ægteskab“ har to elementer i hans begavelse, hans varme lyriske åre og den gratiøse ironi, hvori han har omsat sin menneskekundskab, indgået en virkningsfuld forbindelse. Snart kommer der en øm og myg klang i hans stemme, en varm glans over ordene, snart går der et klogt og underfundigt, eggende smil over forfatterens ansigt. Men grundstemningen er gjennemgående alvorligere end i „Et hjem“. „Maria, en bog om kjærlighed“ gjenkalder i ikke ringe grad det 18de århundredes elegante hyrdepoesi. Den har denne ubestemmelige blanding af frivolitet og sentimentalitet, som udmerkede hin digtning, den har den samme ynde som de bedste af den tids verker, den har ovenikjøbet en lignende skyldfrihed eller mangel på skyldbevidsthed i selve letsindigheden. Men denne skyldfrihed var hos det forrige århundres forfattere mere naiv, mens den hos Nansen er reflekteret. Der er efter min mening et rigere indhold i „Julies dagbog“, som forøvrigt rummer de fleste elementer til „Maria“, men Nansens stilkunst i „Maria“ er mere fuldendt end nogensinde. Maria er iøvrigt nær beslegtet med Julie, men hun er fra begyndelsen mere udviklet, modigere og heldigere. Det er Julie på et lidt senere stadium, en Julie, der ikke resignerer, ikke lægger op i den borgerlige havn, fordi hun har gjort et sådant indtryk på sin elsker, at han tilsidst ikke kan la være at gifte sig med hende, så store hans betænkeligheder er ved ægteskabet overhovedet. „Jeg“ i Maria er utvilsomt en nær pårørende af skuespilleren i „Julies dagbog“, men han {{bindestreg1|frem}}<noinclude><references/> {{c|— 85 —}}</noinclude> 292di3cadnklkg1sm62ygl4jnokrfvc 104 31636 481542 471113 2026-09-10T18:17:59Z MGA73 457 /* Validated */ +t 481542 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|træder|fremtræder}} med ulige større klarhed. Ganske mesterlig er skildret de sindsbevægelser, han gjennemgår, da tiden for Marias giftermål nærmer sig, og han mere og mere blir sig bevidst, hvor dårlig han kan undvære hende, og hvor umulig han kan unde den anden hende. Slutningskapitlerne i „Maria“ indeholder partier af stor skjønhed. Afskeden er særlig smuk: „Din lille varme hånd, Maria, den hvilede så forsigtig i min, rørte sig ikke, frygtede sagtens at bryde stilheden.“ Og lidt senere: „Så hørte jeg, langt borte fra, Marias stemme. Den kom til mig som båren fra den store stilheds blide bølger. Hun sagde: „Sådan er det vist at være død.{{rettelse|“|““}} — Men denne afsked blir ingen død, den blir tværtimod for de to elskende indgangen til livet. Den lille kjærlighedshistorie, som begyndte i letsind, ender i den store kjærlighed, der er livets alvor, det alvorligste af alt. Ligesom Maria gjenkalder det 18de århundredes erotiske hyrdedigtning, gjenkalder „Guds fred“ den tilbøjelighed, som datidens selskabstrætte mænd nærede for den landlige uskyld og ro. Som de 18de århundredes hofmænd i poesien opsøgte den ideale bondepige, således finder helten i „Guds fred“, der kjed af storbyens uro har søgt hjem til sin beskedne fædreneby, en ung pige, som er ganske ideal, i sin merkelige intelligens uberørt og ædel. At hun tilsidst må dø, er ganske naturligt. For det hele har i virkeligheden kun været en udflugt. Forfatteren skal dog engang tilbage til den storby, han forlod, og da han ikke vil, at den elskede kvinde skal lades i stikken, er det den eneste udvei, at hun omkommes deroppe i den gamle mølle. Trods mange smukke {{bindestreg1|enkelt}}<noinclude><references/> {{c|— 86 —}}</noinclude> 2hz0mzxeix4uzje59ruu17ysb62dh5y 104 31637 481543 470804 2026-09-10T18:20:36Z MGA73 457 /* Validated */ 481543 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|heder|enkeltheder}} står „Guds fred“ efter min opfatning ikke på højde med „Julies dagbog“ og „Maria“. Derimod er den følgende bog „Judiths ægteskabet“ meget interessant arbeide. Skildringen af de to mennesker, Judith og Paul, der glæder sig en stund sammen for senere at gjøre det trist og ondt for hinanden, indeholder en række fine og oplysende træk; ikke mindst udmerket er den måde, hvorpå forfatteren viser, hvordan krisen forlænges, den endelige afgjørelse skydes ud gjennem små lykkelige afbrydelser af den hverdagslige uhygge, korte solglimt i gråveiret, hastige stemninger af medfølelse, gammel opvågnende sympati, sensuel beruselse; kanske især det sidste. Nansen illustrerer os denne følelsens dødskamp på en naturlig, overbevisende måde. Og han antyder smukt og varlig, hvorledes følelsen vel egentlig kun er død hos den ene, hos ham, den kloge og selvgode herre, hvis velvære er blit altfor krast forstyrret af fruens små forseelser, af pengesorger og andre vanskeligheder. ''Hun'' holder i virkeligheden endnu af ham, og det falder ''hende'' langt hårdere at opgi hjemmet, men da hun først har indseet det håbløse i kampen, er hun for stolt og hæderlig til ikke at gjengi ham friheden. Netop stolt og hæderlig er hun, denne uregelmæssige unge kvinde, som bedrager sin mand i så mange småting, som da de forlover sig ikke er fri for at medvirke ved en høist ulovlig intrige, og som senere fører ham slemt bag lyset i pengeaffærer. Alt dette er for hende ligesom biting; hun foretar disse tvilsomme manøvrer uden at gjøre sig klart sit ansvar, for det væsentlige er jo, at hun elsker ham, at hun her, i sin varme myge kjærlighed, i sin næsten barnlig glade {{bindestreg1|be}}<noinclude><references/> {{c|— 87 —}}</noinclude> 31f2cks1l9rh9854sp4v2dwhybxt6p1 104 31638 481544 470805 2026-09-10T18:23:00Z MGA73 457 /* Validated */ 481544 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>{{bindestreg2|undring|beundring}} for den mand, som engang har vundet hende, er ærlig og tro. Det øvrige glider lidt ud for hende, hendes begreber er lidt løse og usikre. Men der intet løst og usikkert i hendes følelsesliv, og da hun ser, at hun har tabt slaget, da hun står der ene, sørgende over det barn, hun ikke fik sætte levende ind i verden, berøvet sin mands kjærlighed, så går hun rank og smilende hen og handler som den stolte og hæderlige kvinde hun er. Der er en organisk forbindelse mellem de tre kvinder, Julie, Maria, Judith, det føles undertiden, som om de er den samme kvinde, under forskjellige vilkår og på et forskjelligt udviklingstrin. Judith er den, som har vundet og atter taber. Hun er såre sympatisk og vistnok i den betydeligste. Der er i forholdet mellem hende og Paul en svag lighed med Noras og Helmers forhold; men Judith har intet af Noras eventyrlige uvidenhed, hun finder sin mands misfornøjelse naturlig og elsker ham ikke mindre for hans hårdhed; hun indlader sig ikke på at bestemme ret og uret, hun er fremfor alt kvinde, hun elsker og dømmer ikke den elskede. Da har Paul flere berøringspunkter med Helmer, men han er mere interessant, rigere nuanseret. Vi gjenkjender uden besvær helten fra „Maria“, men han har nu forladt sit elegante fribytterliv, der er faldet Guds fred over ham. Han er samtidig blit af med flere af sine mest tiltrækkende egenskaber, sin elskværdighed, sin skøieragtige bonhommie, der let og behændig glider imellem alle moralske skjær, den fine ironi, der er lige vågen, lige spøgefuld og lige overbærende, om det gjælder egne eller andres svagheder. Helten er nu kommet i havn og har anlagt en sat<noinclude><references/> {{c|— 88 —}}</noinclude> tijkzljy7p9jyjr4zfzrl505ie6xh1m 104 31639 481545 471114 2026-09-10T18:25:31Z MGA73 457 /* Validated */ 481545 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>alvorsmands manerer. Marias kjælne hyrde, som havde sine lam græssende både her og der på lysegrønne enge, har nu fået andre toner i sin fløjte. Lidt af hyrdestilen er bevaret, også i „Judiths ægteskab“ er der øieblikke, hvor man „græsser“, men hyrden har indrettet sig en komfortabel enebolig, og hans hyrdemoral har undergået en kjendelig forandring. Alt hvad Paul meddeler sin hustru, er præget af den solide tankegang, af den udviklede sans for mit og dit, som ikke er ualmindelig hos velstillede ægtemænd med en broget fortid. Med urokkeligt alvor meddeler han sin frue, at han „kun vil lykken ved honnette midler“, og han „til syvende og sidst ikke har havt anden rettesnor for sit liv end sin temmelig sikre sans for hvad godt og ondt er.“ Han meddeler videre, at han har meldt sig ind i „et ustiftet religionssamfund, som passende kunde kaldes ''de karske sjæles broderskab.''“ Hans henrivende unge frue er altfor forelsket i ham til at kunne forklare ham den misforståelse, han her gjør sig skyldig i. Det samfund, hvori Paul er vandret ind, det samfund, hvor hans hår nu kan gråne i retfærdighed, er stiftet for længe siden og kunde passende kaldes „''de forhenværende glade drenges aldershjem''.“ Begge de menneskestudier, Peter Nansen har gjort i „Judiths ægteskab“, gir et dybt og interessant indblik i menneskehjertet. Novellesamlingen „Troskabsprøven“ indeholder endel fortællinger, der for det meste allerede var trykte før, i „Dagens krønike“, „Tilskueren“, „Hver 8de dag“ og „Juleroser“. „Fru Beate“ er en forstudie til „Judiths ægteskab“. Størst interesse har „Troskabsprøven“, der er af ny dato. Den anslår ved sin muntre og overlegne skepsis,<noinclude><references/> {{c|— 89 —}}</noinclude> gnhqrrmew4lcynh6xrlbh2195z7wif0 104 31640 481546 71880 2026-09-10T18:29:37Z MGA73 457 /* Validated */ 481546 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="4" user="MGA73" />{{c|PETER NANSEN}} {{streg}}</noinclude>sit lyse og klare vid, en tilbagevendende grundakkord i Nansens forfattervirksomhed. Den mand, der har et så lystigt blik for mandens evige naivetet, taber ikke let ligevægten. Der blir altid mellem det følsomme, det bløde, det erotisk betagne i hans digtning og den tidlig udviklede skepsis, den kjølige hjernes overlegne iagttagelsesevne, en sikker balanse. {{streg|6em}}<noinclude><references/> {{c|— 90 —}}</noinclude> roa1wcdsl1ggrjdz2pkm8spmvwti7dz 104 97063 481548 215407 2026-09-11T07:42:38Z TorbenTT 3431 481548 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="MGA73bot" />{{hoved|5|Første Bog{{afstand|12em}}1. Capitel|6}}</noinclude>{{Venstre sidenote|5}}{{Bindestreg2|volds|Eenevolds}} Magt og Arve-Rettighed skulle vilde handle eller tale, Saadant at forsvare under Livs, Blods, Æris, og Godsis fortabelse, og at fra saadan deris Pligt og Skyldighed ingen Venskab eller Fiendskab, Frygt eller Fare, Had, Avind, eller nogen menniskelig List og Paafund i ringeste Maade<ref>{{k|Saal. AKNU; T:}} maader</ref> skal dennem afvende. {{c|2.}} {{Startbogstav|D}}en Lov, som Kongen giver, maa ingen Mand aftage eller forandre. {{Smaller block/s}} {{venstremargen|2em|§ 2: JLovs Forord.}} {{Smaller block/e}} {{c|3.}} {{Startbogstav|I}}ngen maa tage sig selv ret, men een hver skal tale og deele sig til Rette. {{Smaller block/s}} {{venstremargen|2em|§ 3: Jlov 2, 73 jfr. Reces I 1533.}} {{Smaller block/e}} {{c|4.}} {{Startbogstav|I}}ngen skal Domme imod den Lov, som Kongen giver, men {{kustode|efter}} {{Venstre sidenote|6}} efter den skal Landet Dommis og Rettis. {{c|5.}} {{Startbogstav|K}}ongens Undersaatter og alle de, som i Kongens Riger og Lande sig opholde, eller handle, skulle rette sig efter Kongens Lov, Befalninger og Forordninger; Og skulle Kongens Befalnings-Mænd og alle, som noget Embede af Kongen er betroet, efter deris Eeds og Embedis Pligt alvorligen holde der over, at Kongens Lov og hvist af Kongen budet er, bliver i alle maader med allerunderdanigste Lydighed. efterkommet. Men hvis nogen herudi findis forsømmelig, saa fremt det bevisis, at det hannem videndis været haver, og hand ellers ingen lovlig undskyldning haver, da er det Kongens Fiskals Embede, baade den,<ref>{{k|Saal. AN; KTU:}} den</ref> som {{kustode|sig}} {{k|§ 4: JLovs Forord.}} {{k|§ 5: jfr. Frdg. 1679 12. Juni § 7.}}<noinclude> <references/></noinclude> izkz028sd5mx7sosbyitmsloxif0xyr 102 125313 481549 2026-09-11T10:44:42Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter | Navn = Hans Ancher Kofod | Biografi = dansk omsetjar | GemUnder = }} * [[Conversations-Lexicon]] (1816 til 1828)" 481549 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Hans Ancher Kofod | Biografi = dansk omsetjar | GemUnder = }} * [[Conversations-Lexicon]] (1816 til 1828) lqz2ax3ikb0dqiyf48bt3oo4sgqentb 104 125314 481550 2026-09-11T10:49:11Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 481550 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>ad hocAdler. adhoc,lat.[hok](kørdpforen ganske særlig, i et vist Øjemed truff 41 ad inferos, lat., til de døde, til Underverdenen. adi Indretning. ad hominem, lat. demonstrere a. h., at forklare eller bevise noget efter en andens Anskuelsesmaade eller Fatteevne. Argumentum a. h., en Paaberaabelse af Tilhørernes Lidenskaber, Interesser eller Fordomme i Stedet for af Fornuftgrunde. Adhortatiön, lat. Formaning. Formaningsskrivelse. adhuc, lat. [adhuk], indtil nu. A. stat (frimurerisk Motto til Billedes af en halv afbrudt Søjle), ,endnu staar den»adhuc sub jådice lis est, lat., Striden er endnu under Dommeren, Sagen ær endhu ikke akgjort. Adhæsion, lat. Fladetiltrækning. A. beror paa den Tiltræknngskraft, som Legemernes Molekauler gensidig udøve paa hinanden. Dens Styrke afhænger af Beroringsfladernes Størrelse og nejagtige Sammen slutning, den viser sig derfor storst mellem faste og flydende Legemer. Herpaa beror Linning og Kitning, Vanddraabers Vedhængen ved Glas ete. ” Adhæsiv, vedhængende, klæbende. Adhærere hænge ved, holde fast ved (f. Eks. en Paastand); erklære sig for en Sag. Adhæsionsproces, Tilslutningsproess, i ning til den oprindelige Sag, naar der f. Kriminalsag indføres andre Spørgsmaal (om aeeven statning eller lign.) end selve de kriminelle. Adhortatorium, Adi,c.45kmlang,7kmbredogindtil3m hoj Ej ved Sydk; ten af Nedregninea. i, Flod i Østafrika, paa Kysten af Sansibar, kal des paa sit ovre Lob Sabaki. Adiabo, abbessinsk Grænseprovins mod Kunama, rig paa Jærn. iafon, g gr. (det ,uforstemmelige*), et Klaver med Stemmerafler i i Stedet for Strenge, første Gang frem stillet af et Firma i Lei eipzig, for ; ) det patentere p i 1882. (Kaldes ogsaa Gaffelk iafora, gr., ligegyldige 1 ire, man uden pfÉ kan gore eller undlade. Adiaforistiske Stridigheder, kaldtes nogle teo logiske Stridigheder, som opstod i det 16de Aarh. om nogle katolske Institutioner og Ceremonier, der af Melanehthon og hans Tilhængere betragtedes som a, medens de strenge Lutheranere forkastede dem. Ogsan i Begyndelsen af det 18de stod en a. S. mellem Pietisterne (under Spener) de ortodokse Lautheranere, der ansaa Skuespil, Dans og lignende Fornojelser for Adiafora, medens Pietisterne betragtede dem som uforenelige med den kr telige Alvor. Adiantum, se Venushaar. Adieu, tr. [adjo'], Med Gud, Far vel! Lev vel! Adige [adidsj], Flod, der ispringe påaa Tyroler alperne og løbør til Adriaterhavet: kaldes af Tyskerne ison; staar ved Kanalerne Adigetto og Bianco i For bindelse med Po; optager fra venstre Side Bifloderne Passer, Eisack og Aviso, fra højro Nos. Adighe, se Tscherkesser. A Grat, Handelsplads i det nordlige Abessinien. Adils, svensk Sagnkonge af npglingeætten, gift med rsa, Rolf Krakes Moder (se Rolf Krake e). 1 General a i aor uendelige. ad interim, lat. foreløbig, indtil videre, midlertidig. Adipinsyre (Form. C H,, 0,) faas ved at ophede r.ar eller ign sammen med Salpetersyre, herved tillige s (Form. C,, H, ). g er let oploselig i Alkohol og ter, vanskelig op løselig i koldt Vand. Adipocire, fr. [adipossi'r] (af lat. adeps, Fedt og cera, Voks), Ligvoks, a: en Substans, hvis væsent lige Bestanddele er frie Fedtsyrer; opstaar, naar dyriske Stoffer, f. Eks. Lig, i flere Aar have ligget i fugtig Jord eller Vand. Adirato, ital., musikalsk Betegnelse, heftig, vægelig.a dirittura, ital. Handelsudtr., direkte, umiddelbar ligefrem.Adirondack, Bjærgkæde i den nordlige Del af Staten New-York med Mount Tahaurus eller Monnt Marcy, 1765 m. a disretion fr. [a diskresjong], efter Behag; paa Naade og be e er døt uegrænsede og i Dens Gonnor kaldte: ; de saa alt, gennemskuede Menneskene, straffede de onde, men belønnede de gode med en lang og lykkelig Levetid. a ditto (ell. a detto), ital. samme Dag, bemeldte Dag (Kobmandssprog). Adjektiv, lat. Egenskabsord eller Tillægsord, an giver en nærmere Bestemmelse til et Substantiv (Ho vedord) (s. d. Adjoint, fr. [asjoæng], Medhjælper; se Adjudant og Adjunkt.adjournere, fr. [adsjurnere], udsætte, forhale. Adjudant (ua M kaldes den (i Reglen yngre) Officer, der tildelt en højere kom manderende Officer i Medhja eller Understøttelse i hans Embedsforretninger. Adjudantur, Adjutantpost. Adjudication, retslig Tilkendelse (i Romerretten Udlæg paa Skifte, Tilkendelse af en T ing). Adju dicere, tilstaa, tilkende. Adjunkt, Medhjælper i et Embede; i Danmark og Norge betegner A. nærmest en fast, af Kongen udnævnt Lærer ved en lærd Skole, i Svertig dels Lærere ved de ,almiinna lirroverken*, ar Medhjælpere for gejstlige. Adjuration, lat. Beedigelse. adjustere, lat., ordne, berigtige, f. Eks. Maal og ViVægt.Adkom st, () lovligt n bller uretmæssig (Kob at en Ting hos en, der har stjaalet den). -hevis eller A. -dokument, Dokument, ir en Persons Ret grunder sig, saa som Skoder o. s ad latus, lat. ea Siden; Medhjælper, tilforordnet : a. en General, der er beordret til at være en anden behjælpelig med Raad og Daad. Adler, pavid Baruch, dansk Kobmand og Poli tiker, f. af jodisk Sliegt 3/, 1826 i Kjobenhavn, retmæssig (f. Eks.<noinclude><references/></noinclude> e6pdjtdltwdoxaj3pbnynv6g99bh9ec 104 125315 481551 2026-09-11T10:49:16Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 481551 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>42 s. B.én større Teniatgrng og 1857 Privatbanken og 1873 at g afsluttede han et dansk Statslaan i me 1864 69 Medlem at Folketinget og fra 4 af Lands tinget. Da Sø- og Handelsretten i i 1862. blev han Medlem af denne og beklædte denne Stil ling i 15 Aar. A., Friedrich, tysk Arkitekt og Arkæolog, f. 1/,, 1827 1878. Han var fra 1850 Leder af Medstifter afI 1864 i Berlin; 'pan blev 1861 Professor ved Bygnings- ! akademiet i Berlin, deltog i Udgravningsarbejderne i Olympia 187581. Fremragende som Kirkebyg mester (Berlin), Forfatter af flere arkitektoniske ærker. A., Jakob Georg Christian, Teolog, f. i Arnæs (Slesvig) 1756, + 24/, 1834. Han gjorde sig be mærket ved sine orientalske Studier og hjembragte han foretog paa Statens Bekost vigtige Bidrag til bibelsk Tekst 1788 blev han Professor ved Kjobenhavns Universitet og 1792 Generalsuperintendent i Slesvig, 1806 tillige i Holsten. I denne Stilling virkede han ivrig for Skolernes Fortyskning i Slesvig og for en rationalistisk Kirke. Johan Gunder, dansk Statsmand, f ” benhavn, Skolebestyrer i Freder Kabinetssekretær hos Prins tß arbejdede han et ,Udkast til en Konstitution for Kongeriget Norge*, der fik stor Betydning for Forhandlingerne paa Ejdsvold. v han atter Kabinetssekretær hos Kr. V 111. 1840 Chef for og 1848 Gel Konferensraad. Han blev pensioneret 1849 og døde (paa en Uden landsrejse) i Hof i Bayern 1852. lerberg, Vladimir Feodorovitseh, Greve, russisl General og Minister, f. %/s 1884, bler, efter at je deltaget i Felttogene mod Napoleon, i 1817 Adjudant hos Storfyrst, senere Kej ser Nikolaus, hvis fortrolige Ven han var indtil dennes Dod 1855. 1841—56 ledede han Postvæsenet som QOenrire 1843 blev han General og 1847 Greve. 1852 inister for det kejserlige Hus og 0g) - g hans to 1 blev Alexander A. 1819, 888) i en ung Alder Generaladjutant p 1 n t ll. hvis fortrolige han var. Ekter Faderens h., . 1784 i Kjøblev 1814 ala ariatøt kansloør. - 3; General og en Tidlang derefter Generalguver Nikolaus A. var militærbefnldmæ gtiget i Berlin nor i Finland ; Alexander 111 ved dennes "Tronbestigelse id Adlerbeth, Gudmund Göran, f. i Jönksping 1751, 1818; han var 1778 - 93 Rigsantikvar og Privat sekrelær hos Gustaf III; blev ved Indstiftelsen af det svenske Akademi Medlem heraf og deltog i Affattelsen af det Riges Grundlov 1809. Han blev Fri herre 1809 og var fra s. A. til 1815 har skrevet nogle Tragedier, men har dog gjort sig fortjent som Orersætter af Klassiker V Ho- ] SifterGöthi rats, Ovid). Hans Søn lak. A. ( 1844) det i den svenske eraturs ithioi bekendte ska förbundet* (s. d. A.). Adlercreutz, axel Gustaf, f. 1821, 7 1880. svensk Jurist, 1868 Præsident i Göta hofritt og Justitsminister, en Brodersøn af General G. e Kristian Frederik (den V111). I Forening med C. M. Falsen ud : et Par Aars Forløb tilbage til Sverrig, hvor han kom 1791 i V iborg (Finland), 1652. udforte med s ng g blev han Minister for det kej de bleve bægge af fskedigede af Kejser 881. AdlerbergAdlersparre. ] (o Opror. 19, A. Adlercreutz, carl Johan, svensk General, f. , 1757 i Finland; udmærkede sig $ Krigen 1788—90 og var 1808 Oberst og Stabsche: r den finske Hær un . der dennes sidste Derne kan mod Rausserne. Under Statsomvæltningen T809 gjorde A. Ende paa Revolutionen ved at fængsle Kongen (Gustaf IV achi ); da Adlersparre med sine Tropper rykkede frem mod Stockholm. Som Chef for den svenske Armés Gene ralstab deltog A. i Felttogene i Tyskland 1813 og i Norge 1814; ban dede æ 7815. Adlerfelt, ) Gustaf, svensk Historieskriver, f. 1671, f 3/, 1709 (i Slaget ved Pultava), var fra 1701 til vin hag Rarl' XII's eætroode Mand og stadige Ledsager og førte i denne Tid en Dagbog (om Kongens Felttog, Underhandlinger osv.), der er af ikke ringe Betydning for Karl xIIs Historie (udgivet paa Fransk at hans Son 1740). Per en foregaaendes Broder, f. 1680, 17483. beklædte adskillige fremragende Stil linger i den svenske Hær og deltog med Udmær kelse i de fleste at Karl XII's Felttog, til han blev tagen til Fange i Slaget ved Pultava. Efter at være kommen fri deltog han i Slaget ved Gadebusch og Stralsunds Belejring og fulgte med Kongen paa Felt toget til Norge. Han blev skudt paa det nuv. Gustaf Adolfs Torv i Stockholm under et Forsog paa at stille rl A., den forstnævntes Son, 1769; efter en halv Snes Aar at have tjent i ; svensko Hær gik han i fransk Krigstjeneste og blev Adjudant hos Marskalken af Sachsen; vendte efter til at beklæde adskillige ii Stillinger i Hæren; blev 1764 Landshovding i Malmohus Lin og Over kommandant i Malmo og å sig i de fem Aar, han (til sin Død) beklædte denne Post, stor Fortjeneste af det nævnte Lens Administration. Adler Salvius, 1or svensk Statsmand, f. 1590, r Dygtighed en Mænedo vig tige diplomatiske rere under Gustat 11 Adolf og ] Dronning Kristina, adledos 1624, var 1630 -54 Resi- e ambo: d til 1650 Sverrigs C l] Pgg iog Friherre 1650. ] Adlersparre, ø) Brodersøn af Georg A. svensk Søofficer og Politiker, f. 1812, deltog i 1849 i den dan Krig; a anrgreae i den svenske Flaadø efterhaanden til Kommandor (1862) og blev Chef for M g hvilken Stilling han dog frasagde sig 1871 f for ikke at være bunden i sin Virksomhed som R for Stockholm i Hans Hustru l fi A. f. Leijonhufvud, f. 1 5 (gift med Axel ru Rosalie idskrift fir Hemmet*, som siden 1866 har redigeret alene: i dette saavel forskellige praktiske Omraader har hun med ghed arbejdet for Ev( agen (Kvindens k moralsk, intellektue cial Henseende). Hendes Pseudonym som e dan aree er Esselde (S. L- d Sofi Lejonhufvu). Adlersparre, Carl August, Greve, Son af Georg A., f. le 1810, T 1862 som Kammerh var en kort Tid i Militærtjeheste, levede derefter som n Godsejer og ! Fortfatter:; han har under Psendonymet «Albano» ud ligsdaugens andet Kammer fra 1866 Karin SoA. 1869), grundlagde 1859 (sammen med Olivecrona) det udbredte ,Ti hun<noinclude><references/></noinclude> 4jqqi5znhw3bhtxp146hcli8yl1fshx 104 125316 481552 2026-09-11T10:49:22Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 481552 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>AdlersparreAdolf. givet nogle Digte og Noveller; mest bekendte ere hans historiske Skrilter. ,1809 års revolution och dess mån* (2 Bd. Stockh. Eon «1809 och 1810, Tids taflort (3 Bd. Stockh. 1850) og Anteckningar om bortgångna samtida* (3 B Pegga 1850- 62). Adlersparre, Georg, Greve, svensk Statsmand og Skribent, f. /, 1760 i Provinsen Jiåmtland, + /, 835 paa Gustafsvik i Viirmland, traadte i militær Tjeneste 1775, tog 1798, efter Gustaf III's ød, 21 Afsked som Ritmester. Han udgav 1797—1801 liberal Aand forfattet Tidsskrift Ldsning i deie (imnen* foruden forskellige andre Skrifter. I 1808 indtraadte han atter i Militærtjenesten og fik Befaling over en Brigade i den saakaldte Vestarmø. I Marts 1809 (under Statsomvæltningen) rykkede han mod Stockholm, og foranledigede derved Kong Gustaf 1V Adolfs Fængsling (se Adlerereutz). Under den nye Konge, Karl xiiI, steg A. fra den ene Værdighed til den anden; han blev straks Statsraad, 1810 Landshov ding i Skaraborgs Liin, 1811 Storkors af Sværdordenen, og 1816 Greve. Efter sin Afsked 1824 virkedo a som Forfatter og udgav bl. a. andlingar, rör. riges iåldre, nyare och nyaste (1830- 35. ad libitum, løt, ell. a piacere (ital.), efter Be hag; betyder i Musikken, at det efterfølgende ikke Parer eller tilsteder et til Taktregler bundøt Fore draai literam, lat., efter Bogstaven. Ad majdrøm dei glõrjam, lat. til Guds større re, til Guds Forherligelse, et jeshitisk Valgsprog, hvormed mange Forbrydelser ere blevne besmykkede. ad mandãtum, lat. efter Befaling, ifolge T digelse f. Eks. Bevillinger eller Befalinger a. m. stedes i Kongens Navn og undertegnes at innkene ad manus prõprias, lat. i (vedkommendes) egne Hænder.Ad meliorem fortinam, lat., bedre Lykke næste Gang.ad mensuram, lat. efter Maal og Vægt. Admetos, i n græske Myt. Son og Efterfolger af Kong Feres i Feræ i Thessalien: han delt tog i Argo nantertoget og den kalydoniske Vildsvinejagt, og hos tjente Apollo som Hyrde, medens han var forvist a Olympen. Da 4. bejlede til Alkestis, erklærede o Fader, Kong Pelias, kun at ville give sin Dat ter til den, der kunde spænde Lover og Vildsvin for sin Vogn; dette udførte derfor Apollo tor ham. Da Doden senere truede ham, udvirkede Apollo, at han skulde leve, saafremt en af hans nærneste vilde gaa i Døden for ham, dette gjorde da hans trofaste Hustru Alkestis; men Vennen Herakles bragte hende tilbago fra Underverdenen. Administratiön, lat. Forvaltning, Bestyrelse. Ad ministrator, Bestyrer. Administrere, forvalte, bestyre. Administrafiv, Bestyrelsen vedrorende, ndgaaet fra Bestyrelsen (a. Foranstaltning). admiråbel, lat. Deningv fortræffelig. Admiral (af arab. Emir eller Amir al Omra, Herro paa Søen, skulde altsaa egtl. hedde Amiral), kaldes den overstbefalende paa de fleste europæiske Orlogsflaader. U nder A. staar Vice- og Kontrandmiralen; de fore Flag henholdsvis paa Stor-, For- og Mesantoppen. 43 Admiralskib kaldes det Skib, hvorpaa den komman derende A. befinder sig. Admiralitetet kaldtes tid ligere i Danmark det Kollegium, som forvaltede Mari nens ÅAnliggender, bruges "endnu flere Steder i Ud landet om den Stab af højere Soofficerer, der vare tager Sovæsenets Anliggender. Admiralitetsret kaldes len Kommission, som dommer i Prisesporgsmaal. Ad miralskab var forhen en Forening at Handelsskibe, som gensidig ydede hinanden Bistand mod Sorovere. Admiral (Vanessa atlanta), Dagsommerfugl af Takvingernes Slægt; den har fløjlssorte Vinger med hvide Kanter og Pletter og et bredt rødt Tværbaand. Meget almindelig i hele Europa og Nordamerika. Admiralitets-Øen (Admiralty-Island), O i det store Ocean paa Vestkysten a Nordamerika. 580 n. esiddel til Territoriet Alaska: og spa folket. Dens mange Fjordarme danne gode Havne. Admiralitets-Øerne, Gruppe af Smaaøer N.0. f. Ny Guinea. Hovedøen Basco er bjærgfuld og skov bevokset. Øgruppen, hvis Fladeindhold er 22760 km, har 800 Indb. (Papuaer), har fra 1885 staaet under tysk Højhed og udgør Del at Bismarck-Arkipe laget, men esøges ku sjælden. Admiranterne, Øgruppe, se Amiranterne. fi jon, lat. Åntagelse. ved Mapnisterl laude, antagen med Ros. Admissibel, antagelig. mittere, antage for gyldig, tilstaa Adgang. Ad mödum, lat., efter Skik og rag Maade som; ligeom. admodum, lat. meget; meget rosværdig. Admonitin, lat. Paamindelse, Advarsel, ning; admonere, formane, advare. Admont, Flække i Østerrig, Steiermark, ved Enns floden, 1100 Indb.; Jærnindustri, godt besøgt Sommer opholdssted. Her findes ot beromt Benediktiner-Abbedi med et Bibliotek paa 80,000 Bd., teologisk Læreanstalt og Gymnasium. ad nötam, prente sig.Adnotatiön, Optegnelse, Vedtegnelse, Bemærkning. , den Hellige, fransk Benediktiner, f. 799, 4818 875; bler 860 Ærkebiskop i Vienne. Forfatter til en Verdenskrønike. doa, (Adowa), oe. i det fhv. Rige Tigro i Abbessinien, 8000 Ind Adober, spansk, of Mursten. ad ocuios, lat., for Øje; indlysende; demonstrere . 0., bevise ved Øjesyn, gore indlysende. ! Adolf.. 1, Greve af Schanenburg; Stormarn i omtr. 1130; hans Son, A. ll, forøgede sine Besiddelser med Wagrien, under stottede den danske Ko Knud Magnusson mod Svend Grathe, faldt i et Slag mod Venderne 1164; hans Søn, ill, understottede fra 1193 den oprørske Biskop Valdemar af Slesvig mod Kong Knud VI, over admissus, (Bi ig an A. cu; paa sammo f. Eks. a. laudåbilis, d. e. Forma lat. til Erindring; tage a. n., ind » 1110 fik han Holsten og ertug Lothar af Sachsen; 7 rT l 4 .<noinclude><references/></noinclude> qltm5qihw1jsji55f5kdtdi7iyyvu56 104 125317 481553 2026-09-11T10:49:30Z Johshh 9757 /* Problematisk */ 481553 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="2" user="Johshh" /></noinclude>44 vandtes at Kongens Broder, Hertug Valdemar, ] 1201 og sad fangen paa Soborg til 1203; han døde 1225; hans So on, A. IV, tilbageerobrede under Valdemar Sejrs Fangen skåb sin Faders Lande, sejrede 1225 over Grev Albert af Orlamiinde ved Mölln og 1227 over Val demar Sejr ved Bornhbæved. Han nedla gde Rege ringen 1289 og indtraadte i det af ham indstiftede Marie-Kloster i Kiel, hvor han dode 261; hans Datter Mechtild var først gift med Hertug Abel at Sonderjylland, siden med Birger Jarl i Sverrig: ] ans Sønner Johan og Gerhard delte det hol" stenske Grevehus i to Hovedlinier. . VIlll, den Gamle, f. 1401, + */, 1459, Søn af Grev Gerhard VI; hån forte langvarige Krige mod den danske Konge Erik af Pommern om Sonderjylland, hvoraf han 1489 fik det meste som liv svarigt Len. Efter Kristoffers Dod 1448 tilbod det danske Rigs raad ham Tronen, hvilket Tilbud han afslog f il Fordel for sin Søsterson Kristian af Oldenburg (Kr. 1), hvilket senere blev Grunden til, at Hol sten forenedes med Slesvig under Danmark. A. døde b og med ham nddode Huset Schauen burgs Hov iæ. Adolf Fed Konge af Sverrig, Søn af Hertug I h i > «alæsi ieng 3 besteg Ty 1751. Han blev j744 formælet me e Luise Ulrikke, en Soster til Fr. 11 af A. var en godmodi svag Regent. som langt fra var de Vanskeligheder voksen, der beredtes ham af de om Magten kæm pende Rigsdagspartier (,Hattene" og ;Huerne*), der mere og mere gjorde ham til en Sky ggekonge. Hans Dr onningF r en energisk og hersl ke Adolf Frederik, se Cambridge. Hertug af Cambridge, Adolf Vilhelm, Storhertug at Luxemburg, den sidste , Hertug af Nassan, f 1815 fulgte sin Fader Vilhelm paa Tronen 1839; uttede sig til Østerrig, hvorfor Preussen 1866 fø ham og fratog ham Landet, men dog i 1867 tilstod ham nogle mindre Besiddelser i Nassau samt en Affin delsessum paa 8/, Mill. Thaler. Senere har han ændig forsonet sig med det preussiske Konge %/, 1884 overtog han Regentskabet i Luxem under den nederlandske Konges Sygdom, men da Kongen uventet blev rask, maatte Hertugen, efter kun 3 Igers Forløb, forlade Landet. Efter Kon 1890, tiltraadte han atter Regeringen i Adolf, Hertug Holsten-Gottorp, Kong Frederik I's tredje Son, f. ( 1 26 i Flensborg, 4 /;. 1586 | paa Gottorp; han fik 1544, ved Hortugdeme Deling, g gottorpske Del af Slesvig og etter sin Vngste 3roder Frederiks Død 1556 tillige Stiftet Sle Lenseden til den l (( (Fr. e han dog først 1579; in Broder Hans' pg ) fik han Halvdelen M hans Len. Han var med [ hessiske Landgreve Filip den Hojmod atter Kristine, ved hvem han blev lanete? til de folgende holsten-gottorpske ] Konge Kinyras og hans Mv: ! dite blev påa Grund af hans Skonhed [Ä 1 i ham, og . ved Midsommertid t Adonai- Adoptivloger. Hertuger og herigennem tillige til det nu regorende russiske Kejse rhus olf, Hertug af ial -Gottorp, f. ». 1600, blev 6) oadjutor i sin Harme over, at hans Haab om at blive Koadjutor i Bremen skuffedes, idet Pi 1V opnaaede denne Stilling for sin Son Frederik IIT af Danmark, sluttede A. sig til Katolikkerne og tog Tjeneste hos Tilly, senere hos Wallenstein og gjorde sig, hvor han kom. berygtet ved sine Udsngelser. Han deltog i Magde burgs og blev døedelig saaret i Slaget ved Breitenfeld / 631. Adolf af Nassau, . ilen 125055, valgtes 1292 til Konge i Tys skland: han var en u duelig Regent og blev afsat" 1298: kort efter faldt han i Slaget ved Goöllheim (i Nærheden af Worms) » 1998 mod sin Efterfølger Albrecht af Østerrig. Adonai (hebr. Herre) læse Jøderne i Sted det egentlige Guds Navn JHVH Gave eller jefa! vah), som ikke tor ndtales. Adinis, Slægt af Ranunkelfamilien. Adönis, i den gr. Myt. en Fis t den kypriske Datter udinden Afro Ad da han paa Jagten blev dræbt af et Vildsvin, sørgede hun saa grænselost, at Zens rortes derover og be stemte, at A. den ene Tredjedel at Aaret skulde op holde sig hos Afrodite i Olympen, den anden Tredje del i Underverdenen hos Persefone, der ogsaa var elsket i ham; den sidste Tredjedel forbeholdt han selv, men skænkede senere ogsaa denne til Atrodite Tillige Sindbillede paa mandlig Sk varer til Fonikiernes Thammurz og Tgypternes Osiris. adonisere Adinisfesten, g6 en Fest, som Grækerne fejrede l Minde om Adonis' bratte Dod og Genoplivelse. T begyndte som Sorgefest med Klagesang hvorunder s Adonishaver, ri der var saaet rg, som ved kunstig me var drevet Festen endte som Jubelfes: Adönisk Vers, antik Versart eller Vs som bestaar af en Daktyl og en Trochæ, Adonja, en Søn af Kong David og Hagith; hans Halvbroder Kong Salomon lod ham henrette. sig, gøre sig til en Adonis, smykke sig. hurtig frem; donæa, den med Adonis formælede, Tilnavn til Afrodite (Venns). Adoptianere, kaldtes mod Slutningen af det 8de Aarh. en kættersk 1 Elipandus af Toledo og Bisk Spaånien), der jd at Kristus e ku var antagen af Gud i Søns Sted (Guds Adoptivson). Kejser Karl den Store med Teologen Alkuin optraadte imod denne Lære (den adoptianske Strid), og den dom803 sin Antagelse i [ mg Adoptere. som sit eget; a. andens Mening, Adoptivbarn, gg Adoptiön, lat. antage et Barn antage denne. optivloger, nogle i Frankrig efter 1750 ind por; førte Erimurerloger. ogsaa TKvinder optages; første Stormesterinde var Hertuginden af Bourbon.<noinclude><references/></noinclude> jdxew9d9b5twpstuvmfeyxp9uzqf5wl