Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 125318 481554 2026-09-11T12:57:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481554 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|67}}</noinclude>Nævnede. Da han, som allerede omtalt, af Syrakusanerne var bleven stillet i Spidsen for Hæren, indsaa han strax. at denne Milits af Lejetropper var unyttig, da den blev ført af lignende Folk som de italienske Condottierer; og da han fandt det misligt baade at beholde og at opløse dem, lod han dem allesammen massakrere; senere førte han Krig ved Hjælp af sine egne Folk og aldrig ved Hjælp af Andres. -- Jeg vil endnu erindre om en Person af det gamle Testamente, som passende i denne Omtale. Da David tilbød Saul at ville modtage Filisteren Goliaths Udfordring, bevæbnede Saul ham, for at give ham Mod, med sine egne Vaaben; men da David havde faaet dem paa, afslog han at bære dem, idet han sagde, at de vare ham til Besvær, og at han derfor vilde opsøge Fjenden med sin Slynge og sin Kniv. Saaledes gaar det altid, naar man vil slaas med en Andens Vaaben: enten taber man dem, eller ogsaa tynge eller trykke de En. -- Da Karl den Syvende, Kong Ludvig den Ellevtes Fader, ved sin Tapperhed og begunstiget af Lykken, havde befriet Frankrig for Englænderne, indsaa han Nødvendigheden af at have sin egen Hær, og indførte i sit Rige en Milits bestaaende af "Gensd'armer" og Infanteri. Senere afskaffede hans Søn, Kong Ludvig, Infanteriet og begyndte at tage Schweitzere i sin Sold; og dette Misgreb, der efterfulgtes af andre, blev, som man har set, Aarsagen til den farlige Stilling, hans Rige kom i; thi det Fortrin, han gav Schweit-<noinclude><references/></noinclude> o5rm9dhcnlefia3eoo3tpt0oe9stqc4 104 125319 481555 2026-09-11T13:03:09Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481555 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|68}}</noinclude>zerne, har gjort alle hans egne Soldater modløse. Da han ganske har afskaffet Fodfolket og bundet sine Gensd'armer til fremmede Tropper, saa ere de nu vante til at kæmpe sammen med Schweitzerne, og tro ikke mere at kunne sejre uden disse. Følgen heraf er, at Franskmændene ikke kunne tage det op med Schweitzerne, og at de ikke uden disses Hjælp kunne tage det op med Andre. Saaledes har da de frauske Hære været blandede, dels Lejetropper og dels egne, hvad der er meget bedre end Lejetropper alene, eller Hjælpetropper alene, men staar langt under egne Tropper. Dette ene Exempel er tilstrækkeligt; thi Kongeriget Frankrig vilde have været uovervindeligt, hvis Karls Hærordning var bleven bevaret eller udviklet. Men i deres Uforstandighed begynde Menneskene ofte paa en Ting, der, fordi den strax har en god Smag, skjuler Giften, der er deri; og saa gaar det, som jeg ovenfor bemærkede, ligesom med Svindsoten. Naar derfor den, der staar i Spidsen for et Rige, ikke erkjender Onderne, førend de fremtræde, da er han ikke i Sandhed vís; men dette er kun givet Faa. Og hvis man undersøger, hvorledes det romerske Riges Undergang begyndte, vil man finde, at det skete samtidig med, at Rom tog Gotherne i sin Sold; thi hermed begyndte ogsaa Romerrigets Kræfter at udmarves, og al den Kraft, som man unddrog dette, gik over paa hine. Heraf kan man slutte, at intet Fyrstendømme er sikkert, naar det ikke<noinclude><references/></noinclude> lkxgu4c3nkkjafl7dmgy946hzn0mpi5 102 125320 481556 2026-09-11T13:11:56Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter |Navn=Richard Baxter }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731)" 481556 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Richard Baxter }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731) 4z9rely17l7tu1gnv51j38x6m6oljyb 481557 481556 2026-09-11T13:12:36Z Johshh 9757 481557 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Richard Baxter }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018011026012 nb.no] 6snej9mhuebzzzfokuk9d7hzonurnei 481567 481557 2026-09-11T14:07:36Z Johshh 9757 481567 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Richard Baxter }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731) {{Indeks|En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf}} 8ghcjbo13x4m0yz54pho1bi3kv2645c 102 125321 481558 2026-09-11T13:16:24Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter |Navn=Eiler Hagerup }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018011026012 nb.no]" 481558 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Eiler Hagerup }} *[[En fattig Mands Huus-Bog]] (1731) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018011026012 nb.no] pkabacfyk1c0g97cby1qf1jy3zqmkal 106 125322 481559 2026-09-11T13:25:11Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 481559 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Richard Baxter|Richard Baxter]] |Titel=[[En Fattig Mands Huus-Bog]] |Bind= |År=1731 |Oversætter=[[Forfatter:Eiler Hagerup|Eiler Hagerup]] |Redaktør= |Udgiver=Hos Sal. Hieron. Christ. Paulli Efterleverske |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 4czbrr7nrsv0jkpe1chg1vm9gsuzv8n 481562 481559 2026-09-11T13:32:27Z Johshh 9757 481562 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Richard Baxter|Richard Baxter]] |Titel=[[En Fattig Mands Huus-Bog]] |Bind= |År=1731 |Oversætter=[[Forfatter:Eiler Hagerup|Eiler Hagerup]] |Redaktør= |Udgiver=Hos Sal. Hieron. Christ. Paulli Efterleverske |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/523}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/524}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/525}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/526}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/527}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/528}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/529}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/530}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/531}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/532}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/533}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/534}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/535}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} j1zqzw5b4cw204qrbijvvf5suzahoth 481565 481562 2026-09-11T13:50:00Z Johshh 9757 481565 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Richard Baxter|Richard Baxter]] |Titel=[[En Fattig Mands Huus-Bog]] |Bind= |År=1731 |Oversætter=[[Forfatter:Eiler Hagerup (1685-1743)|Eiler Hagerup]] |Redaktør= |Udgiver=Hos Sal. Hieron. Christ. Paulli Efterleverske |Sted=Kjøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=1 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/523}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/524}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/525}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/526}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/527}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/528}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/529}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/530}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/531}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/532}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/533}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/534}} {{Side:En Fattig Mands Huus-Bog (1731).pdf/535}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 0xq4x8cgbme1aqmzqodls7gluhlzjrr 104 125323 481560 2026-09-11T13:27:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481560 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| En Fattig Hands Huus Bog Lærende Hvorledis mand skal blive En sand Christen, Hvorledis mand skal leve En sand Christen, Hvorledis mand skal døe En sand Christen, 1 KJOBENHAVN, 1731. Hos Sal. Hieron. Christ. Paulli Efterleverske. }}<noinclude><references/></noinclude> l4sywvah5kjfvd6uynyq6tnwcaqm48k 481574 481560 2026-09-12T06:14:37Z MGA73 457 M og bindestreg og I 481574 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| En Fattig Mands Huus-Bog Lærende Hvorledis mand skal blive En sand Christen, Hvorledis mand skal leve En sand Christen, Hvorledis mand skal døe En sand Christen, I KJOBENHAVN, 1731. Hos Sal. Hieron. Christ. Paulli Efterleverske. }}<noinclude><references/></noinclude> 64aiw3dsj8veswpal7ydp62jrxxfsbd 104 125324 481561 2026-09-11T13:27:29Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481561 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Imprimatur: J. TRELLUND.<noinclude><references/></noinclude> 33xzmmrrpb2qq52cpzwqw0stqtoh4wt 104 125325 481563 2026-09-11T13:41:17Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481563 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>de fattige og ringe Folk, for medelst udvortis Anseende, Ære, Rigdom og Myndighed, som dem er given i Verden, men de ere dog ved Guds Bud forbundne til nær Gemeenskab med de Fattige, formedelst det samme Guds Billede, den samine Daab, den '''sammne Troe,''' og det samme Haab, som de har tilfællis : De Rige og de Arme møde hinanden, og een Herre giorde dem alle, Prob. 22,2. Høje og mægtige Personer bære Guds Billede i Verden, nu har Herren vor Gud sat sig højt, ydmyger sig at see paa<noinclude><references/></noinclude> 3wq6radsjp0vks83jvmhdgm3jeat8zf 104 125326 481564 2026-09-11T13:48:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481564 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>paa Jorden, at oprette de ringe af Støv, og ophøje de Arme, Psal. 113.5.6./. Saa er da intet tigere Gud, end de Personer, som Gud har sat i de høje Stænder, at de '''ydenyger''' dem til at see paa de Fattige, og ikke at foragte dem ; at see paa de Fattige, og ynkes over dem i dens Støv ; at see paa de Fattige og anvende deris høje Magt, Visdom og Midler til Oprejsning for arme Føltes '''Siæle''' og Legemer Dersont intet er gemenere, end at hoie Stands Folk forlaster al Hensigt og Bekymring<noinclude><references/></noinclude> 11vcwlnzzua3ooypjji3kp6w4rexxi9 104 125327 481566 2026-09-11T13:53:02Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "ring for de Fattige; da er intet vissere, end at saadanne ere Gud u-lige, at der er hos dem plat ingen Gudelighed, Hellighed eller Salighed. Fattig MandsHuus-Bog har forresat sig at søge Be stiærmelse hos de høye Personer ; for 16. Aar siden holte den sig allerunderdanigst til en Vrinee af vort Mongl. Muus, Gfant Naade for Mans Nsybeds allernaadig ste Ansigt; blefbefordret ved Hans gudeligeNidtierhed til mange fattige Kcenniffers Hsender ; og ble... 481566 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>ring for de Fattige; da er intet vissere, end at saadanne ere Gud u-lige, at der er hos dem plat ingen Gudelighed, Hellighed eller Salighed. Fattig MandsHuus-Bog har forresat sig at søge Be stiærmelse hos de høye Personer ; for 16. Aar siden holte den sig allerunderdanigst til en Vrinee af vort Mongl. Muus, Gfant Naade for Mans Nsybeds allernaadig ste Ansigt; blefbefordret ved Hans gudeligeNidtierhed til mange fattige Kcenniffers Hsender ; og blefved Hans LhristeligeVelbehag behage (a) 4 lig<noinclude><references/></noinclude> dxow2y4xuvscy0edr1blvu7kk0dhhd5 106 125328 481568 2026-09-11T14:20:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "" 481568 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:John Bunyan|John Bunyan]] |Titel=[[Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen]] |Bind= |År=1771 |Oversætter=[[Forfatter:Johannes Siverud|Johannes Siverud]] |Redaktør= |Udgiver=Trykt og findes tilkiøbs hos T. Borups Efterleverske, boende i store Helliggeist-Strædet |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=pdf |Billede=3 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} tun6eu3014670oe3moi8o2ougaf8nw8 102 125329 481569 2026-09-11T14:21:16Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter |Navn=John Bunyan }} *[[Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen ]] (1771) {{Indeks|Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen (1771).pdf}}" 481569 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=John Bunyan }} *[[Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen ]] (1771) {{Indeks|Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen (1771).pdf}} md7ujikm1bfcc4coeleyftrum3damia 102 125330 481570 2026-09-11T14:21:26Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter |Navn=Johannes Siverud }} *[[Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen ]] (1771) {{Indeks|Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen (1771).pdf}}" 481570 wikitext text/x-wiki {{Forfatter |Navn=Johannes Siverud }} *[[Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen ]] (1771) {{Indeks|Den hellige Krig, hvorledes den bliver ført af Jesu Christo imod Diævelen (1771).pdf}} 1ancst5ou1owrnnzbd06jvoi48i8edd 104 125331 481571 2026-09-11T14:35:38Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481571 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|70}}</noinclude>til denne Værdighed. Paa den anden Side ser man, at naar Fyrsterne mere have beflittet sig paa Vellevnet end paa Krigen, have de mistet deres Stater. Og den fornemste Grund til at du mister dem, er, naar du foragter dette Haandværk; ligesom Midlet til at erhverve dem, er at være Mester i denne Kunst. Francesco Sforza blev fra Privatmand Hertug af Mailand, fordi han var en dygtig Kriger; og hans Sønner derimod bleve fra Hertuger Privatmænd, fordi de skyede Krigerhaandværkets Møje og Besvæligheder. Thi blandt de andre Onder, som følge med Værgeløsheden, er ogsaa det, at du bliver foragtet, hvad der er en af de Skændsler, som en Fyrste maa vogte sig for, saaledes som nedenfor vil blive udviklet. Der er nemlig ingen Sammenligning mellem en Bevæbnet og en Ubevæbnet, og det er urimeligt at forlange, at en Bevæbnet villig skal adlyde en Ubevæbnet, og at den Ubevæbnede skal være sikker mellem væbnede Tjenere; fordi, naar der er Ringeagt hos den Ene og Mistanke hos den Anden, de umuligt kunne virke til et fælles Maal. Derfor har en Fyrste, der ikke forstaar sig paa Soldatervæsnet, -- foruden den Ulykke, der ovenfor er nævnt -- endnu den, ikke at kunne være agtet af sine Soldater eller stole paa dem. Han bør derfor aldrig vende Tankerue fra dette Krigerhaandværk, og i Freden bør han mere indøve sig deri end i Krigen, hvad han kan gjøre paa to Maader, nemlig først ved Virksomhed og dernæst med Aanden. Og hvad<noinclude><references/></noinclude> 5qjcy8iym29vnw4qjpnspox4jbmphg7 104 125332 481572 2026-09-11T15:40:04Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481572 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|71}}</noinclude>Virksomheden angaar, da bør han, foruden at holde sine Folk godt ordnede og indøvede, uafbrudt beskæftige sig med Jagten, for paa denne Maade at vænne sit Legeme til Anstrengelser, og ved Siden heraf gjøre sig bekjendt med Landets naturlige Beskaffenhed og lære, hvor Bjergene hæve sig, hvor Dalene udmunde, hvor Sletterne ligge, samt Flodernes og Sumpenes Natur, og give nøje Agt paa alt dette. Thi denne Kundskab er paa dobbelt Maade nyttig. For det Første lærer han sit Land at kjende og erfarer saaledes, hvorledes han bedst kan forsvare det. Og dernæst opfatter han, gjennem sit Kjendskab til hine Steder, med Lethed en anden Egn, som det bliver ham nødvendigt at undersøge, efterdi Højene. Dalene, Sletterne, Floderne og Sumpene, der ere -- lad os til Exempel sige: i Toscana -- have en vis Lighed med dem, der ere i de andre Provinser; saa at man, med Kjendskabet til ét Landskabs naturlige Beskaffenhed, let kan lære de andres at kjende. Og den Fyrste, der mangler denne Erfaring, mangler den vigtigste Egenskab hos en Feltherre; thi denne er, at kunne opsøge Fjenden, vælge Lejrpladserne, føre Hæren, forberede Træfningerne og belejre Fæstningerne med Fordel. -- Philipoimen, Achaierfyrsten, roses af Skribenterne, blandt andre Ting, ogsaa derfor, at han i Fredstider aldrig havde Andet i Tankerne end Krigen og dens Hændelser; og naar han med sine Venner var i Marken, standsede han ofte og underholdt sig med dem: om f. Ex.<noinclude><references/></noinclude> fon46v1gwt4ngssto0suuy15k6gc2kr 104 125333 481573 2026-09-11T20:31:50Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481573 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|36}}</noinclude>Fyrster dræbte han saa mange, hans Arm kunde naa, og meget faa reddede sig; Roms Adel havde han vundet, og i Kardinalkollegiet havde han mange Venner. Hvad nye Erobringer angaar, saa havde han fattet den Plan, at blive Herre over Toscana; og han besad allerede Perugia og Piombino og var Skytsherre over Pisa. Og ligesom om han ikke mere behøvede at tage Hensyn til Frankrig (hvad han heller ikke behøvede, efterdi Spanierne allerede havde berøvet Franskmændene Kongeriget Neapel, saa at begge Parter nu maatte kjøbe hans Venskab) overrumplede han Pisa. Efter dette overgav Lucca og Siena sig snart, dels af Misundelse mod Florentinerne, dels af Frygt. For Florentinerne var nu ingen Redning. -- Hvis nu Alexander ikke var død i samme Aar, da vilde Hertugen ved dette Held have vundet saameget i Magt og Anseelse, at han havde kunnet staa paa sine egne Ben, uden at være afhængig af Andres Lykke og Vaaben, men kun af egen Kraft og Dygtighed. Men Alexander døde fem Aar efter, at han første Gang havde draget Sværdet.{{sup|16}} Han efterlod Sønnen blot Romagnaen i tryg Besiddelse; i alle de andre Stater svævede hans Herredømme ligesom i Luften, og selv befandt han sig dødssyg midt imellem to mægtige fjendtlige Hære. Og en saadan Ubøjelighed og Kraft fandtes i Hertugen, saa godt forstod han, hvorledes man enten maa vinde Menneskene for sig eller ødelægge dem, og et saa godt Grundlag havde han i den korte Tid lagt for sin<noinclude><references/></noinclude> pmmkv0ru27cm9zfdrwz26375agg1p0k 104 125334 481575 2026-09-12T10:52:29Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ litt feil men det er merked med sort farge 481575 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>naar Fjenden stod paa den Høj, og vi stode her med vor Hær, vi da vilde have en Fordel over ham eller omvendt? Hvorledes skulde man sikkert nærme sig ham uden at forstyrre Slagordenen? Hvorledes skulde vi bære os ad, hvis vi vilde trække os tilbage? Hvorledes forfølge ham, hvis han flygtede? Og viste dem saaledes undervejs alle de Tilfælde, hvori en Hær kan komme, hørte deres Mening, meddelte dem sin og understøttede den med Grunde; saa at der, ved denne uafbrudte Tankeøvelse, aldrig, naar han '''(anførte jsin''' Hær, kunde hændes noget Uheld, som han ikke strax fandt Raad for. -- Men hvad Aandens Indøvelse angaar, da bor Fyrsten granske i Historien og i denne overveje de udmærkede Mænds Handlinger, se hvorledes de have opført sig i Krigen, undersøge Aarsagerne til deres Sejre og Nederlag, for at kunne undgaa disse og efterligne hine; og fremfor Alt gjøre, som saa mangen udmærket Mand i Fortiden har gjort, der, naar En før ham er bleven lovprist og berømt, har foresat sig at efterligne ham, og altid havt hans Gjerninger og Idrætter for Øje; saaledes som Alexander den Store efterlignede Achilles, Cæsar Alexander, og Scipio Cyrus. Og Enhver, der læser Cyrus' Liv, skrevet af Xenophon, vil senere, i Scipios Levnet, bemærke hvor stor en Hæder denne Efterligning forskaffede ham, og hvor- meget Scipio i Kyskhed, Omgængelighed, Menneskelighed og Højmodighed dannede sig efter det, som Xenophon har berettet om Cyrus. Lignende<noinclude><references/></noinclude> ph3rslpiuby0cqa0fa2huwrzg8gfuks