Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 10 1565 481637 31903 2026-09-13T03:15:41Z Minorax 6257 481637 wikitext text/x-wiki {| align=center style="background-color: white; border: 1px solid lightblue;" ! colspan=4 style="background-color: #D0E2EE;" align=center |Teksters kvalitet og udvikling |---- |style="border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;"| Tekst under redigering : [[Fil:25%.svg]] |style="border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;"| Hele teksten lagt op : [[Fil:50%.svg]] |style="border-right: 1px solid #CCCCCC; padding: 0px 3px;"| Korrekturlæst og rettet : [[Fil:75%.svg]] |style="padding: 0px 3px;"| Korrekturlæst af flere brugere : [[Fil:100%.svg]] |}<noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> f6bs6twxpjz1mft2ivmwa9ylyl8qfsy 10 1629 481636 80439 2026-09-13T03:12:34Z Minorax 6257 481636 wikitext text/x-wiki Wikisource køres af non-profit-organisationen [[w:Wikimedia Foundation|Wikimedia]], der også kører flere andre projekter med åbent indhold: {| align="center" cellpadding="2" width="100%" style="text-align:left" | [[Fil:Commons-logo.svg|35px|link=c:|Commons]] | [[c:Forside|'''Commons''']]<br />Fildeling af billeder og lyd | [[Fil:MediaWiki-2020-icon.svg|35px|link=mw:|MediaWiki]] | [[mw:|'''Mediawiki''']]<br />Softwareudvikling | [[Fil:Wikimedia-logo.svg|35px|link=m:|Meta-Wiki]] | [[m:Forside|'''Meta-Wiki''']]<br />Om Wikiprojekterne | [[Fil:Wikibooks-logo.svg|35px|link=b:|Wikibooks]] | [[b:|'''Wikibooks''']]<br />Frie tekstbøger og manualer |- | [[Fil:Wikidata-logo.svg|35px|link=d:|Wikidata]] | [[d:|'''Wikidata''']]<br />Fri vidensdatabase | [[Fil:Wikinews-logo.svg|35px|link=en:n:|Wikinews]] | [[:en:n:|'''Wikinews''']]<br />Nyheder med åbent indhold | [[Fil:Wikiquote-logo.svg|35px|link=q:|Wikiquote>]] | [[q:|'''Wikiquote''']]<br />Samling af citater | [[Fil:Wikipedia-logo.svg|35px|link=w:|Wikipedia]] | [[w:|'''Wikipedia''']]<br />Den frie encyklopædi |- | [[Fil:Wikispecies-logo.svg|35px|link=wikispecies:|Wikispecies]] | [[Wikispecies:|'''Wikispecies''']]<br />Oversigt over arter | [[Fil:Wikiversity-logo.svg|35px|link=en:v:|Wikiversity]] | [[:en:v:|'''Wikiversity''']]<br />Frit undervisningsmateriale | [[Fil:Wikivoyage-Logo-v3-icon.svg|35px|link=Wikivoyage:|Wikivoyage]] | [[Wikivoyage:|'''Wikivoyage''']]<br />Åben rejsevejledning | [[Fil:Wiktionary-logo.svg|35px|link=wikt:|Wiktionary]] | [[wikt:|'''Wiktionary''']]<br />Flersproget ordbog |}<noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> i3sdrivr7ktxnhlznsu3e6gewnep8lf 106 36429 481588 82692 2026-09-12T18:55:36Z Johshh 9757 481588 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:John Stuart Mill|John Stuart Mill]] |Titel=[[Om friheden (1876)|Om friheden]] |Bind= |År=1876 |Oversætter=[[Forfatter:Vilhelm Arntzen|Vilhelm Arntzen]] |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=7 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=7 to=166 13=1 7=forside /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om friheden (1876).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} duckz2v1iaa8p7az0v67ifs3o9ycv2g 481609 481588 2026-09-12T19:24:33Z Johshh 9757 481609 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:John Stuart Mill|John Stuart Mill]] |Titel=[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] |Bind= |År=1876 |Oversætter=[[Forfatter:Vilhelm Arntzen|Vilhelm Arntzen]] |Redaktør= |Udgiver= |Sted= |Kilde=djvu |Billede=7 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=7 to=166 13=1 7=forside /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om friheden (1876).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} 0lmlabo2aofpqmmqzfvq67uaxwkvtfr 481623 481609 2026-09-12T19:54:25Z Johshh 9757 481623 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:John Stuart Mill|John Stuart Mill]] |Titel=[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] |Bind= |År=1876 |Oversætter=[[Forfatter:Vilhelm Arntzen|Vilhelm Arntzen]] |Redaktør= |Udgiver=ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG |Sted=KJØBENHAVN |Kilde=djvu |Billede=7 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=7 to=166 13=1 7=forside /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om friheden (1876).djvu/11}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} si846fnp5enn5qkr8u07dyxghko007y 104 36434 481640 232345 2026-09-13T08:48:51Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481640 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|6}}</noinclude>Som andre Tyrannier blev Flertallets i Begyndelsen og bliver endnu i Almindelighed hovedsagelig kun for saa vidt Gjenstand for Frygt, som det virker gjennem de offentlige Avtoriteters Handlinger. En grundigere Overvejelse viser dog, at naar Samfundet selv er Tyrannen -- Samfundet taget som et hele lige over for de enkelte Individer, hvoraf det bestaar -- ere dets Midler til at tyrannisere ikke begrænsede til de Handlinger, som det kan foretage sig ved Hjælp af de offentlige Avtoriteter. Samfundet kan udføre og udfører i Virkeligheden ogsaa sine egne Befalinger, og dersom det nu udsteder urigtige Befalinger istedenfor rigtige eller overhovedet udsteder Befalinger med Hensyn til saadanne Anliggender. i hvilke det ikke burde blande sig, udover det et socialt Tyranni, der for saa vidt er fordærveligere end mangen en Undertrykkelse, der udoves af Staten, som det, skjønt det vel i Almindelighed ikke betjener sig af de haardeste Straffe, dog lader langt færre Udveje aabne for den, der stræber imod, og trænger meget dybere ind i det daglige Liv og gjør selve Sjælen til Slave. Beskyttelse imod Tyranni fra Øvrighedens Side er derfor ikke tilstrækkelig. der behøves ogsaa Beskyttelse imod den herskende Menings og Tænkemaades Tyranni, imod Samfundets Tilbøjelighed til ogsaa ved andre Midler end borgerlige Straffe at paatvinge anderledes tænkende dets egne Meninger og Skikke som Leveregeler; end videre behoves der Beskyttelse imod Samfundets Tilbojelighed til at hæmme Udviklingen og til om muligt. at hindre Dannelsen af enhver Individualitet, der ikke stemmer overens med dets Handlemaade, og til at tvinge alle Karakterer til at danne sig efter dets eget Mønster. Der gives en Grænse for den almene Menings Indblanding i den personlige Uafhængighed. og at finde denne Grænse og hævde den imod Overgreb, er ligesaa nødvendigt til Betryggelse af Menneskeslægtens Udvikling som Beskyttelse imod politisk Despotisme.<noinclude><references/></noinclude> 9k4vs979e5sk6t8z8k2s3110uqay5o8 104 36435 481639 232346 2026-09-13T08:39:23Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481639 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|7}}</noinclude>Men skjønt denne Sætning næppe vil blive bestridt i sin Almindelighed, er det praktiske Spørgsmaal, hvor man skal sætte denne Grænse -- hvorledes man passende skal skifte imellem den personlige Uafhængighed og den offentlige Myndighed -- et Spørgsmaal, der næsten helt og holdent staar uafgjort. Hvad der giver ethvert Menneskes Liv Værd, afhænger fuldstændig af, at de øvrige Mennesker maa finde sig i, at der sættes Skranke for deres Handlefrihed. Nogle Forholdsregeler maa derfor paabydes; først og fremmest maa dette ske ved Lov, men i mange Forhold, i hvilke Loven ikke virksomt kan gribe ind, maa det ske ved den offentlige Mening. Hvori disse Forholdsregeler skulle bestaa, er et Hovedspørgsmaal ved Ordningen af de menneskelige Anliggender, og dog er det, naar man ser bort fra nogle af de mest indlysende Tilfælde, et af de Spørgsmaal, med Hensyn til hvis Besvarelse der er gjort mindst Fremskridt. Der er ikke to Tidsaldre og næppe to Lande, der have afgjort det paa samme Maade, og den Afgjørelse, som har fundet Sted i den ene Tidsalder eller i det ene Land, har vakt Forundring i den anden Tidsalder eller det andet Land, og dog forekommer det de Mennesker, der leve i en vis given Tidsalder eller i et vist givet Land, at det ikke frembyder større Vanskelighed, end om det var en Gjenstand, med Hensyn til hvilken Menneskeslægten altid havde været enig. De synes.<ref>. her?</ref> at de Regeler, der gjælde hos dem, ere selvindlysende og ikke trænge til nogen Retfærdiggjørelse. Denne næsten almindelige Illusion er et af de mange Exempler paa Vanens magiske Virkning, der ikke alene, saaledes som Ordsproget siger, er den anden Natur, men stadig bliver forvexlet med den første. Dens Magt er paa dette Omraade saa meget mere gjennemgribende, som man her i Regelen anser det for unødvendigt at give Grunde for sine Meninger, hvad enten det nu er lige over for andre eller lige over for sig selv. Folk tro -- og i denne Tro ere<noinclude><references/></noinclude> jztrczwdm4ityx854mtvrhyhifwoqi0 104 36436 481638 232347 2026-09-13T08:31:25Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481638 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|8}}</noinclude>de blevne bestyrkede af mange, som kalde sig Filosoffer, at deres Følelser i saadanne Forhold veje mere end Grunde og gjøre Grunde overflødige. Hvad man i Virkeligheden tager til Rettesnor ved Bedømmelsen af de menneskelige Handlinger, er intet andet end det uvilkaarlige Ønske, som enhver nærer, om at det af alle andre skal kræves, at de skulle handle netop saaledes, som det behager ham og hans Meningsfæller. Der er rigtig nok ingen, der indrømmer, at han tager sin egen Tilbøjelighed til Maalestok for sin Dom, men en praktisk Dom. som ikke bliver understøttet af Grunde, kan dog kun gjælde for en enkelts Tilbøjelighed, og naar disse Grunde, saa snart saadanne blive anførte, kun ere en Appel til, hvad andre Personer ligeledes foretrække, saa er det endnu kun manges Tilbøjelighed istedenfor en enkelts. For de fleste Mennesker er deres Tilbøjelighed dog, naar de have fundet denne Støtte, ikke alene en fuldkommen tilstrækkelig, men endog deres eneste Grund for alle de Begreber om Moralitet, Smag og Sommelighed, der ikke udtrykkelig indeholdes i deres religiøse Tro og den ledende Traad ved Fortolkningen af denne Tro. Menneskenes Meninger om, hvad der fortjener Ros eller Dadel, ere som Følge heraf paavirkede af alle de mangfoldige Aarsager. som have Indflydelse paa deres Ønsker med Hensyn til andres Handlemaade, og som ere lige saa talrige som de, der bestemme deres Ønsker angaaende enhver anden Gjenstand: Undertiden deres Fornuft. til andre Tider deres Fordomme eller Overtro, ofte deres menneskekjærlige, ikke sjælden deres menneskefjendske Tilbøjelighed, deres Misundelse eller deres Skinsyge, deres Indbildskhed eller deres Overmod, men hyppigere dog deres Ønsker og Frygt med Hensyn til dem selv, deres berettigede eller uberettigede Selvkjærlighed. Overalt, hvor der findes en herskende Klasse, stammer en stor Del af den sædelige Bevidsthed, der findes i Landet, fra denne Klasses Fordomme eller Bevidsthed om Overlegenhed.<noinclude><references/></noinclude> 9wkdj1edjfnfzq26tllc20popknui4o 104 36437 481634 232348 2026-09-12T21:27:26Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481634 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|9}}</noinclude>Det sædelige Forhold imellem Spartanere og Heloter, imellem Plantere og Negere, imellem Fyrster og Undersaatter, imellem fornemme og Pøbel, imellem Mænd og Kvinder har for en stor en haft sit dspring af Klasseinteresser og Klassefølelser, og de saaledes frembragte Anskuelser virke da igjen tilbage paa den herskende Klasses sædelige Følelser i dennes gjensidige Forhold Hvor derimod en Klasse, som tidligere har været herskende, har mistet sin Overlegenhed, eller hvor dens Overlegenhed er forhalt, der bærer den herskende sædelige Følelse hyppig Præg af Modstand imod enhver Art overlegenhed. En anden rig Kilde af Forskrifter, som Sædvane og Lov have gjort hellige, saa vel med Hensyn til hvad man har at gjøre som at undlade -- er Menneskenes Underdanighed imod de Tilbøjeligheder eller den Uvilje, som de forudsætte hos deres timelige Herskere eller hos deres Guder. Skjønt denne Underdanighed væsentlig er selvisk, er den dog ikke hyklerisk, den avler fuldkomment oprigtige Folelser af Afsky og har bevirket, at Menneskene brændte Kjættere og Hexe. Ved Siden af saa mange slette Indflydelser have Samfundets almindelige og aabenbare Interesser haft Del og det en stor Del i Ledelsen af den sædelige Følelse, mindre som Fornuftgrunde og for deres egen Skyld end som Følge af de Sympathier og Antipathier, som de fremkaldte, og Sympathier og Antipathier, som have lidet eller intet at gjøre med Samfundsinteresserne, have gjort sig gjældende med lige saa stor Styrke ved Ordningen af de sædelige Forhold. De hos Samfundet eller en mægtig Del af det herskende Tilbøjeligheder og Utilbøjeligheder ere saaledes den Hovedfaktor, som praktisk har bestemt de Regeler, der, under den af Loven eller den offentlige Mening følgende Straf, ere fastsatte til almindelig Efterlevelse. Og i Almindelighed have de, som i Tanke og Følelse have været forud for Samfundet, undladt at angribe denne Tingenes Tilstand i Princippet, hvor<noinclude><references/></noinclude> e91wdrwa0fpf7w8je6a7uu7r5z39p31 104 36438 481632 232349 2026-09-12T20:59:13Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481632 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|10}}</noinclude>meget de end i enkelte Tilfælde kom i Strid med den. De have snarere beskjæftiget sig med at undersøge, i hvilken Retning Samfundets Tilbøjeligheder eller Utilbøjeligheder skulde vende sig, end med det Spørgsmaal, om dets Tilbøjeligheder eller Utilbøjeligheder skal være en Lov for de enkelte. De have foretrukket at anstrænge sig for at forandre Menneskenes Følelser i de Punkter, med Hensyn til hvilke de selv havde kjætterske Meninger, istedenfor til Frihedens Forsvar at gjøre fælles Sag med Kjættere i det hele. Det eneste Tilfælde, hvor flere end et Par enkelte Individer principmæssig have indtaget dette højere Standpunkt og konsekvent hævdet det, findes paa den religiøse Tros Omraade -- en meget lærerig Omstændighed og ikke mindst derved, at den giver et højst slaaende Bevis paa den saakaldte moralske Sanses Fejlbarhed; thi ''odium theologicum'' hos en ærlig bigot er et af de utvetydigste Exempler paa moralsk Følelse. De, som først afkastede den Kirkes Aag, som kaldte sig den almindelige, vare i Regelen lige saa lidt villige, som selve hin Kirke til at taale religiøse Meningsforskjelligheder. Men da Kampens Hede var forbi, uden at noget Parti havde vundet fuldstændig Sejr, og enhver Kirke eller Sekt maatte lade sig nøje med det Haab, at hævde det engang vundne Terræn, bade de Mindretal, som ikke havde nogen Udsigt til at blive Flertal, dem, som de ikke kunde haabe at omvende, om Tilladelse til at afvige fra dem. Kun paa denne Kampplads blev derfor Individets Ret principmæssig og paa en omfattende Maade hævdet, og Samfundets Fordring paa at udøve Myndighed over anderledes tænkende aabent bekæmpet. De store Forfattere, hvem Verden skylder den religiøse Frihed, som den besidder, have for det meste hævdet Samvittighedsfriheden som en ukrænkelig Rettighed og ubetinget nægtet, at et menneskeligt Væsen er ansvarligt for andre for sin religiøse Tro Saa naturlig er dog Intolerance for Menneskene<noinclude><references/></noinclude> la31rfdwlo39kvra7nj9uadhii03473 104 36439 481631 232350 2026-09-12T20:50:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481631 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|11}}</noinclude>i alt, hvad der i Sandhed ligger dem paa Hjærtet, at Religionsfrihed næppe noget Sted praktisk er bleven realiseret, undtagen hvor den religiøse Ligegyldighed, som ikke holder af at blive forstyrret af theologiske Stridigheder, har kastet sit Lod i Vægtskaalen. Næsten alle religiøse, endog i de mest frisindede Lande, indrømme kun Tolerancen med stiltiende Forbehold. Den ene finder sig i Modsigelse i Sager, der angaa Kirkens Administration, men ikke i dogmatiske Spørgsmaal, en anden vil taale enhver, kun ikke en Papist eller Unitar, en tredje enhver, der tror paa en aabenbaret Religion, nogle faa udstrække deres Tolerance endnu lidt videre, men kræve dog Troen paa en Gud og et andet Liv. Og overalt, hvor Flertallets Følelse endnu er ægte og stærk, har det kun i ringe Grad slaaet af paa sin Fordring om Eneherredømmet. I England er den offentlige Menings Aag som Følge af vor ejendommelige historiske Udvikling maaske mere trykkende, men det Aag. Loven paalægger, lettere end i de fleste andre evropæiske Lande, og man vaager med stor Skinsyge over, at den lovgivende og udøvende Magt ikke blander sig i de enkelte Individers private Liv. ikke saa meget af Retsagtelse for den individuelle Frihed, som paa Grund af den endnu bestaaende Sædvane: i Regeringen at se en Folket fjendtlig Magt. Flertallet har endnu ikke lært at betragte Regeringens Magt som sin Magt eller dens Meninger som sine Meninger. Naar dette engang sker, vil den individuelle Frihed sandsynligvis i lige saa høj Grad være udsat for Overgreb fra Regeringens Side. som den nu allerede er det fra deu offentlige Mening. Nu for Tiden rorer der sig dog en levende Modstand imod ethvert Forsøg paa ved Lovbestemmelser at indskrænke den individuelle Frihed i saadanne Forhold, i hvilke man hidtil ikke har været vant til nogen Indblanding, og denne Modstand finder Sted, uden at man i nogen som helst Henseende gjør sig det klart, om det vedkommende Forhold ligger inden for det Om-<noinclude><references/></noinclude> jvx1otfuwfu6i1zio2hq5ue3vu1tjj7 104 36440 481630 232351 2026-09-12T20:40:11Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481630 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|12}}</noinclude>raade, som med Rette maa tilkomme Regeringsvirksomheden eller ikke, saa at denne Følelse, hvor yderst heldbringende den ogsaa i det hele virker, dog maaske i enkelte Tilfælde lige saa ofte er slet anbragt som velbegrundet. Om en Maalestok, efter hvilken man afgjør, om Regeringens Indskriden er tilladelig eller ikke, er der ingen Tale. Enhver dommer efter sin egen personlige Tilbøjelighed. Der er mange, der gjærne ville opfordre Regeringen til at skride ind, naar de tro, at der kan udrettes noget godt eller forebygges noget ondt, medens andre hellere ville udholde ethvert Samfundsonde end beslutte sig til at udvide den Kreds af Forretninger, som Regeringen udøver, med en ny. Ligeledes er enhver, der i et særligt Tilfælde stiller sig paa den ene eller den anden Side, i Regelen kun ledet af sine Følelsers almindelige Retning, eller ogsaa af den større eller mindre Interesse, som han har i det særlige Tilfælde, eller endelig af den større eller mindre Vished om, at Regeringen ikke vil gaa frem efter hans eget Ønske, meget sjælden af en fast begrundet Overbevisning om Regeringsmagtens egentlige Opgave og Grænse. Som Folge af denne principløshed har den ene Side for Øjeblikket maaske lige saa tit Uret som den anden; efter min Mening paakalder man omtrent lige saa ofte med Uret Regeringens Mellemkomst som man med Uret tilbageviser den. I dette Skrift stille vi os nu den Opgave, at paavise en meget simpel Grundsætning, som ubetinget skal regulere Samfundets Indblanding med Tvang eller Kontrol i Individets Anliggender, og det, hvad enten de Midler, der anvendes. ere fysisk Magt i Form af lovlige Straffe, eller bestaa i den offentlige Menings moralske Tvang. Denne Grundsætning er, at det eneste Øjemed, som kan berettige Mennesker, enkelte Individer eller en Samling af saadanne, til at blande sig i andres Handlefrihed, er Selvforsvar; at det eneste Øjemed, i hvilket man med Rette kan bruge Magt mod et hvilket som helst Medlem af et civiliseret Samfund<noinclude><references/></noinclude> 23d12b2vhsgpcc6gomxstfg2zgdm3s8 104 36441 481629 232352 2026-09-12T20:31:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481629 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|13}}</noinclude>imod vedkommendes Vilje, er det at forebygge, at andre lide Skade. Omsorg for hans eget Vel, ligegyldigt om det er det fysiske eller moralske, er ingen tilstrækkelig Grund dertil. Man kan ikke med Rette tvinge ham til at gjøre eller undlade noget, fordi det vilde være bedre for ham, fordi det vilde gjøre ham lykkeligere, fordi det -- efter andres Mening -- er fordelagtigt eller endog rigtigt. Disse Hensyn afgive gode Grunde til at gjøre ham Forestillinger, til at overbevise ham. til at overtale ham, til at benfalde ham, men ikke til at tvinge ham, eller i Fald han handler anderledes, til at hjemsøge ham med et eller andet Onde. For at nogen kan være berettiget hertil, maa den Handling, som man vil hindre ham i at foretage, være en saadan, at den paafører en Tredjemand Skade. Den eneste Del af sit Forhold, for hvilken man skylder Samfundet Regnskab, er den som angaar andre. I hvad der kun védrører en selv, er ens Uafhængighed ubegrænset, over sig selv, over sit Legeme og sin Aand er Individet suverænt. Vi behøve næppe at bemærke, at denne Lære kun har Hensyn til saadanne menneskelige Væsener, hvis Evner ere fuldt udviklede. Vi tale ikke om Born eller unge Mennesker, der ere under den Alder, som Loven fastsætter for Mandens eller Kvindens Myndighed. Den, der befinder sig i den Tilstand, at andre maa sørge for ham, maa beskyttes saa vel imod sine egne Handlinger som imod ydre Forurettigelser. Af den samme Grund kunne vi her lade de lidet udviklede Samfundstilstande, i hvilke Slægten selv kan anses for mindreaarig. ude af Betragtning. De første Skridt paa Vejen til selvstændig Udvikling ere saa vanskelige, at man med Hensyn til Midlerne sjælden har noget Valg, og en Hersker, der er opfyldt af Fremskridtets Aand, er berettiget til at gribe til ethvert Middel for at opnaa et Maal, som maaske ellers vilde være uopnaaeligt. Despotismen er en berettiget Regeringsform lige over for Barbarer, forud-<noinclude><references/></noinclude> jjr3vgdhndn20prjj6nzo1e9phv9oi7 104 36442 481628 232353 2026-09-12T20:25:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481628 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|14}}</noinclude>sat at Fremskridtet er Maalet, og at Midlerne faktisk blive retfærdiggjorte ved Opnaaelsen af dette Maal. Friheden som Princip taaler ingen Anvendelse paa den Tingenes Tilstand, som ligger forud for den Tid, i hvilken Menneskene ere blevne i Stand til Fremskridt ved den Magt, som ligger i en fri og alsidig Diskussion. Indtil dette Tidspunkt er kommet, er der intet andet Valg for dem, end ubetinget at underkaste sig en Akbars eller Karl den stores Vilje, hvis de ere saa lykkelige at finde en saadan. Men saa snart Menneskeheden har opnaaet denne Evne, og det er blevet muligt ved Overbevisning og Overtalelse at lede den til sit eget bedste (et Udviklingstrin, som for længe siden er opnaaet af alle de Folkeslag, som vi her tage Hensyn til), er Tvang, ligegyldigt om den bliver udøvet umiddelbart eller i Form af Lidelser og Straffe imod de gjenstridige, som et Middel til deres eget Vel, ikke længere tilladelig, eller kun for saa vidt tilladelig, som Hensynet til andres Sikkerhed kræver, at den finder Sted. Det er maaske passende her at bemærke, at jeg giver Afkald paa enhver Fordel som jeg til bedste for min Bevisførelse vilde kunne udlede af den abstrakte Ret (som noget af Nytten uafhængigt). Jeg betragter Nytten som den sidste Instans ved Behandlingen af alle ethiske Spørgsmaal, men rigtig nok Nytten i Ordets videste Betydning, grundet paa Menneskets vedvarende Interesser som fremadskridende Væsen Disse Interesser, det paastaar jeg, retfærdiggjøre kun den individuelle Selvbestemmelses Underkastelse under ydre Tvang med Hensyn til de Handlinger, som vedrøre andres Vel. Saafremt nogen foretager sig en Handling, der har skadelige Følger for andre, saa er dette en aabenbar Grund til at straffe ham med lovlige Midler, og, hvor disse ikke uden Fare kunne anvendes, ved almindelig Misbilligelse. Ogsaa til Handlinger, som medføre umiddelbar Nytte for andre, kan man i mange Tilfælde med Rette blive tvungen, saaledes til at vidne for en Domstol, til at udrede en billig Del af de Om-<noinclude><references/></noinclude> bnf3afa6akbupticqcyjsb2vnr6hb1c 104 36443 481627 232354 2026-09-12T20:17:15Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481627 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|15}}</noinclude>kostninger, som medgaa til det almindelige Forsvar, eller til en eller anden fælles Ydelse, som er nødvendig for det Samfunds Vel, hvis Beskyttelse man nyder; fremdeles til at vise enkelte Personer Velgjerninger, f. Ex. at redde et Menneskes Liv eller at beskytte værgeløse imod Mishandling, og i et hvert Tilfælde, i hvilket noget saadant er vor aabenbare Pligt, kan Samfundet drage os til Ansvar for Undladelsen af at opfylde denne Pligt. Man kan tilføje andre et Onde ikke blot ved sine Handlinger men ogsaa ved sin Undladelse af at handle, og i begge Tilfælde er man ansvarlig for den Skade, som er en Følge deraf. Dog kræver det sidste Tilfælde en langt forsigtigere Anvendelse af Tvang end det første. Ansvarlighed for den Skade, man tilføjer andre, er Regelen, Ansvarlighed for det Onde, som man ikke forebygger, er, udtrykt sammenlignelsesvis, Undtagelsen. I alt, hvad der angaar Individets ydre Forhold, er det de jure ansvarligt lige over for dem, hvis Interesser staa paa Spil og, om det er nødvendigt, over for Samfundet som deres Beskytter Der er ofte gode Grunde til ikke at drage den enkelte til Ansvar, men disse Grunde maa skrive sig fra særlige Hensigtsmæssighedshensyn i det enkelte Tilfælde; enten fordi det er et Tilfælde, i hvilket det i det hele taget er sandsynligt, at han vil handle langt bedre, naar han bliver overladt til sig selv, end naar Samfundet kontrollerer ham paa nogen af de Maader, paa hvilke det har i sin Magt at øve Kontrol over ham, eller fordi Forsøget paa at kontrollere ham vilde fremkalde andre Onder, der ere større end dem, som det var Hensigten at forebygge. Saa ofte Grunde af denne Art udelukke Berettigelsen til at fremtvinge Ansvarlighed, burde den handlende selv indtage det ledige Dommersæde for at beskærme andres Interesser, der ikke have nogen ydre Beskyttelse, og han bør dømme sig selv desto strængere, da Tilfældets særlige Beskaffenhed udelukker hans Medmenneskers Dom. Der gives dog en Kreds af Handlinger, i hvilke<noinclude><references/></noinclude> 5eowa6d5k111enkniwiv06wnroujiom 104 36444 481626 232355 2026-09-12T20:12:19Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481626 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|16}}</noinclude>Samfundet, som noget fra Individerne forskjelligt, kun har en indirekte Interesse, hvis det overhovedet har nogen, en Kreds der omfatter hele den Del af en Persons Leven og Virken, som kun berører ham selv, eller hvis den tillige berører andre. saa dog kun med deres fri, frivillige og ærlig opnaaede Samtykke og Indvilligelse. Naar jeg siger: kun ham selv, mener jeg direkte og i første Række, thi alt det, som berører ham selv, kan ogsaa igjennem ham berøre andre, og den Indvending, som mulig kan grundes paa denne Tilfældighed, skal blive belyst i det følgende. Her befinde vi os paa den menneskelige Friheds vigtigste Omraade. Det omfatter for det første Samvittighedens Rige og begrunder saaledes Fordringen om Samvittighedsfrihed i den mest omfattende Betydning af Ordet, Frihed til at tænke og føle, og endelig ubetinget Frihed til at tilkjendegive sin Mening om alle Gjenstande, hvad enten de ere praktiske eller theoretiske, videnskabelige, moralske eller theologiske. Friheden til at tilkjendegive og offentliggjøre sin Mening falder tilsyneladende ind under en anden Grundsætning, da den angaar Handlinger, som have Indflydelse paa andres Interesser; men da den dog er næsten lige saa vigtig som selve Tænkefriheden og for en stor Del beror paa de samme Grunde, lader den sig praktisk ikke afhandle særskilt. For det andet fordrer denne Grundsætning Frihed i Valget af Livsstilling og anden Beskjæftigelse, Ret til at indrette vort Liv, saaledes som det passer for vor egen Karakter, Frihed til at handle efter vor Tilbøjelighed under Forudsætning af, at vi tage de mulige Konsekvenser, og saa længe vi ved vore Handlinger ikke tilføje vore Medmennesker noget ondt, ere de uberettigede til at lægge os Hindringer i Vejen, selv om de skulde anse vor Adfærd for taabelig, forkert eller urigtig For det tredje følger af denne hver enkelts Ret Foreningsfriheden, hvorved forstaas Friheden til i en hvilken som helst Hensigt at forene sig med andre inden for de samme Grænser, d. v. s. for saa vidt der<noinclude><references/></noinclude> ijtz2hv86hbk293n3szzv6morwq9ltx 104 36445 481625 232356 2026-09-12T20:05:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481625 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|17}}</noinclude>ikke herved bliver tilføjet dem nogen Skade, og under den Forudsætning, at de Personer, der have forenet sig, ere myndige, og at ingen ufrivillig eller under falske Foregivender er bleven draget ind i Foreningen. Intet Samfund, i hvilket disse Friheder i det hele taget ikke anerkjendes, er frit, hvilken Regeringsform det end har, og intet er fuldstændig frit, i hvilket de ikke gjælde ubetinget og uden Indskrænkning. Den eneste Frihed, som fortjener Navnet, er Retten til at søge vort Vel paa vor egen Maade, saa længe vi ikke udelukke andre fra at opnaa deres eller lægge deres Anstrængelse for Opnaaelsen Hindringer i Vejen. Enhver er den retmæssige Vogter af sin legemlige, aandelige og moralske Sundhed, Menneskeheden vinder mere ved at lade enhver leve, som det synes ham bedst, end ved at tvinge enhver til at leve saaledes, som alle andre finde for godt. Skjønt denne Lære er alt andet end ny og for mange endog kan synes en forslidt Talemaade, saa er der dog næppe nogen Lære, der mere direkte staar i Strid med de bestaaende Meningers og Sædvaners almindelige Tendens Samfundet har (efter sin Indsigt) i fuldkommen lige saa høj Grad anstrængt sig for at formaa Menneskene til at antage sine Begreber om personlig som om social Fuldkommenhed. Oldtidens Stater troede sig berettigede til (og de bleve opmuntrede dertil af Filosofferne) at regulere alle Dele af Privatlivet ved lovlige Forskrifter, paa Grund af den store Betydning, som enhvers hele aandelige og legemlige Dygtighed havde for Almenvellet, og denne Tænkemaade maatte være tilladelig i smaa, af mægtige Fjender omgivne Fristater, som befandt sig i en bestandig Fare for at gaa under ved ydre Angreb eller indre Rystelser, og for hvilke en forbigaaende Slappelse med Hensyn til Energi og Disciplin saa let kunde blive skæbnesvanger, at de ikke kunde indlade sig paa at vente paa Frihedens heldbringende og blivende Virkninger. I den nyere Tid har den Omstændighed, at<noinclude>{{hoved|venstre={{Small|Om Friheden. 2den Udg.}}|midte=|højre=2}} <references/></noinclude> 2zfv83400uivx5ws64teurraxvt536h 104 36446 481624 232357 2026-09-12T20:00:24Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481624 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|18}}</noinclude>Staternes Omfang er større, og fremfor alt Adskillelsen af den gejstlige og verdslige Magt (som lagde Ledelsen af Menneskenes Samvittighed i andres Hænder end dem, som forvaltede deres verdslige Anliggender) vel forhindret en saadan Indgriben fra den lovgivende Magts Side i det private Livs Anliggender; men de moralske Tvangsmidler bleve dog med endnu større Iver anvendte imod dem, der vovede at have afvigende Meninger med Hensyn til deres egne Anliggender end med Hensyn til Samfundets, tilmed da Religionens Indflydelse, det mægtigste Element, som har haft Del i Dannelsen af den moralske Følelse, næsten altid enten var besjælet af et Præsteskabs alle Livsforhold omspændende Herskesyge eller af Puritanismens Aand. Ogsaa staa nogle af Nutidens Reformatorer, hvis Lærdomme skulle danne den skarpeste Modsætning til Fortidens Religioner, med Hensyn til Krav paa aandeligt Herredomme ingenlunde tilbage for Kirker og Sekter, i Særdeleshed ''August Comte,'' hvis Fremtidsideal, saaledes som hans "''Système de politique positive"'' udvikler, i sig indeslutter intet mindre end Oprettelsen af et socialt Tvangsherredømme, der rigtig nok udøver sin Tvang mere ved Anvendelse af Moralen end ved Loven og som langt overgaar det Ideal, som den strængeste Tugtemester blandt de gamle Filosoffer havde sat sig. Afset fra enkelte Tænkeres ejendommelige Anskuelser, viser der sig i Verden en voxende Tilbøjelighed til i en utilbørlig Grad at udvide Samfundets Magt over den enkelte, nærmest ved Opinionens Magt og tillige ved Loven; og da alle Forandringer, som nu finde Sted, stile hen imod at gjøre Samfundet stærkt og den enkelte svag, saa er dette et Onde, som ikke (ligesom andre) truer med at forsvinde af sig selv, men tvært imod truer med stadig at blive farligere. Menneskenes Tilbøjelighed til at foreskrive andre Undersaatter eller Medborgere deres egne Meninger og Tilbøjeligheder som Leveregeler, finde i nogle af de bedste<noinclude><references/></noinclude> e7jpvagici2zhvajrbqqpcipl7yrxbu 104 36447 481622 232358 2026-09-12T19:53:34Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481622 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|19}}</noinclude>og nøgle af de sletteste Egenskaber i vor Natur en saa kraftig Støtte, at næppe noget andet end Mangel paa Magt formaar at holde den i Tømme; og da denne Magt ikke er i aftagende men i tiltagende, saa er der for Øjeblikket, i Fald der ikke kan rejses en stærk Skranke af moralsk Overbevisning imod dette Onde, kun Udsigt til at se det stadig gribe mere og mere om sig. Det turde være hensigtsmæssigt, om vi, istedenfor strax at gaa ind paa selve Hovedspørgsmaalet, indskrænke os til en Gren af samme, med Hensyn til hvilken den her fremsatte Grundsætning, om ikke fuldstændig, saa dog til en vis Grad er anerkjendt af den offentlige Mening. Denne Gren er Tænkefriheden, hvorfra det imidlertid er umuligt at adskille den dermed beslægtede Meningstilkjendegivelse ved Ord og Skrift. Skjønt disse Friheder i en betydelig Grad danne en Del af den politiske Bekjendelse i alle de Lande, som vedkjende sig religiøs Tolerance og fri Institutioner, ere de Grunde, de filosofiske som de praktiske, paa hvilke de hvile, maaske ikke saa kjendte af den almindelige Bevidsthed og heller ikke saa grundig tilegnede af mange af Opinionens Førere, som man vel skulde vente. Disse Grunde strække sig i Følge deres Natur ingenlunde blot til denne Del af den foreliggende Gjenstand, og en grundig Drøftelse af denne Del af Spørgsmaalet vil følgelig danne den mest passende Indledning til det øvrige. Deri ligger ogsaa min Undskyldning, naar der, i hvad jeg nærmest har at meddele, kun findes lidet nyt, og naar jeg overhovedet endnu en Gang vover at udtale mig om et Æmne, der nu i tre Aarhundreder saa ofte er blevet dreftet. {{---}}<noinclude><references/></noinclude> l2qa1j1aedryfcc6ke6y8u2o4goiqgi 104 36524 481598 232287 2026-09-12T19:12:48Z Johshh 9757 481598 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|99}}</noinclude><section begin="4"/>skulde kunne holde Stand. Dette vil blive den saa meget vanskeligere, hvis den forstandige Del af Folket ikke kan bringes til at føle dens Betydning, ikke kan bringes til at se, at det er godt, om der er Forskjellighed, selv om det forskjellige, der udvikler sig, ikke er bedre, ja selv om det synes dem værre. Hvis Personlighedens Krav nogen Sinde skulle gjøres gjældende, er Tiden nu kommen, da der endnu mangler meget i, at den paatvungne Ensformighed er fuldstændig. Det er kun paa de tidligere Udviklingstrin, at der kan gjøres nogen heldig Modstand mod dens Aumasselser. Forlangendet om, at alle skulle ligne hverandre, voxer, jo mere det næres. Hvis man venter med at gjøre Modstand, indtil Livet er blevet indskrænket til næsten kun at indeholde en eneste Type, ville alle Afvigelser fra denne Type blive betragtet som ugudelige, umoralske, ja endog som afskylige og stridende mod den menneskelige Natur. Menneskene blive hurtig ude af Stand til at fatte Forskjellighedens Betydning, naar de i nogen Tid have været uvante til at se den. {{---}} <section end="4"/> <section begin="4"/>{{c| === Fjerde Kapitel. === }} Om Grænserne for Samfundets Myndighed over den enkelte. Hvor findes da altsaa nu den berettigede Grænse for den enkeltes Herredemme over sig selv? Hvor begynder Samfundets Myndighed? Hvor meget af det menneskelige Liv ber tilkjendes Personligheden, hvor meget Samfundet? Begge Parter ville faa den Del, der tilkommer dem, naar hver faar det. der særlig vedkommer deu. Den Del af Livet, der hovedsagelig interesserer den enkelte, tilkommer Personligheden; den Del, der særlig interesserer Samfundet, tilkommer Samfundet. <section end="4"/><noinclude>{{Højre|7*}} <references/></noinclude> fwjkg0klccqhi7pcs2e9vdfr41i54s0 481603 481598 2026-09-12T19:19:47Z Johshh 9757 481603 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|99}}</noinclude><section begin="3"/>skulde kunne holde Stand. Dette vil blive den saa meget vanskeligere, hvis den forstandige Del af Folket ikke kan bringes til at føle dens Betydning, ikke kan bringes til at se, at det er godt, om der er Forskjellighed, selv om det forskjellige, der udvikler sig, ikke er bedre, ja selv om det synes dem værre. Hvis Personlighedens Krav nogen Sinde skulle gjøres gjældende, er Tiden nu kommen, da der endnu mangler meget i, at den paatvungne Ensformighed er fuldstændig. Det er kun paa de tidligere Udviklingstrin, at der kan gjøres nogen heldig Modstand mod dens Aumasselser. Forlangendet om, at alle skulle ligne hverandre, voxer, jo mere det næres. Hvis man venter med at gjøre Modstand, indtil Livet er blevet indskrænket til næsten kun at indeholde en eneste Type, ville alle Afvigelser fra denne Type blive betragtet som ugudelige, umoralske, ja endog som afskylige og stridende mod den menneskelige Natur. Menneskene blive hurtig ude af Stand til at fatte Forskjellighedens Betydning, naar de i nogen Tid have været uvante til at se den. {{---}} <section end="3"/> <section begin="4"/>{{c| === Fjerde Kapitel. === }} Om Grænserne for Samfundets Myndighed over den enkelte. Hvor findes da altsaa nu den berettigede Grænse for den enkeltes Herredemme over sig selv? Hvor begynder Samfundets Myndighed? Hvor meget af det menneskelige Liv ber tilkjendes Personligheden, hvor meget Samfundet? Begge Parter ville faa den Del, der tilkommer dem, naar hver faar det. der særlig vedkommer deu. Den Del af Livet, der hovedsagelig interesserer den enkelte, tilkommer Personligheden; den Del, der særlig interesserer Samfundet, tilkommer Samfundet. <section end="4"/><noinclude>{{Højre|7*}} <references/></noinclude> 96xzxtwt77u5iphtl2wi3l8z9q0qyox 104 36550 481606 232312 2026-09-12T19:23:23Z Johshh 9757 481606 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|125}}</noinclude><section begin="5"/>{{c| === Femte Kapitel. === Grundsætningernes Anvendelse. }} De Grundsætninger, der ere blevne hævdede i dette Skrift, maa forst mere almindelig anerkjendes som Grundlag for en Forhandling om Enkelthederne, inden en konsekvent Anvendelse af dem paa alle Stats- og Sædelærens forskjellige Omraader kan forsøges med Udsigt til Held. De faa Bemærkninger, jeg agter at gjøre om Enkeltheder, ere snarere bestemte til at anskueliggjore Grundsætningerne end til at paapege deres fulde Konsekvenser. Jeg byder Læseren ikke saa meget en Udvikling af Anvendelserne som nogle Exempler paa saadanne, hvilke da kunne tjene til at klare Betydningen af og Grænserne for de to Sætninger, der i Forening udgjøre denne Afhandlings hele Lære. og som kunne hjælpe Demmekraften med at træffe Grænsen imellem dem i de Tilfælde, hvor det synes tvivlsomt, hvilken af dem der er anvendelig. Den første Sætning er denne: Den enkelte skal ikke gjøre Samfundet Regnskab for sine Handlinger, hvis disse kun berere hans og ingen andens Interesser. Raad, Belæring, Overbevisning og det, at andre Folk, hvis de anse det for nødvendigt for deres eget Vel, undgaa en, ere de eneste Maader, hvorpaa Samfundet med Rette kan lægge sit Mishag eller sin Misbilligelse af ens Opfersel for Dagen. Den anden Sætning lyder: Den enkelte skylder Samfundet Regnskab for saadanne Handlinger, der ere skadelige for andres Interesser, og han kan straffes med sociale eller legale Straffe, hvis Samfundet anser dette for nødvendigt for sin Beskyttelse. Det maa nu forst paa ingen Maade antages, at fordi Semfundets Indskriden kun kan retfærdiggjøres, naar der tilføjes andres Interesser Skade, eller naar der er Fare for saadan Skade, at denne Indskriden derfor altid skulde retfærdiggjøres herved. I mange Tilfælde kan en Person ved at forfølge et berettiget Maal med Nødvendighed og derfor med Berettigelse tilføje <section end="5"/><noinclude><references/></noinclude> 3ycfru1o0fu5hrlmjhiohvd2q6nn1sj 481608 481606 2026-09-12T19:24:09Z Johshh 9757 481608 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|125}}</noinclude>{{c| === Femte Kapitel. === Grundsætningernes Anvendelse. }} De Grundsætninger, der ere blevne hævdede i dette Skrift, maa forst mere almindelig anerkjendes som Grundlag for en Forhandling om Enkelthederne, inden en konsekvent Anvendelse af dem paa alle Stats- og Sædelærens forskjellige Omraader kan forsøges med Udsigt til Held. De faa Bemærkninger, jeg agter at gjøre om Enkeltheder, ere snarere bestemte til at anskueliggjore Grundsætningerne end til at paapege deres fulde Konsekvenser. Jeg byder Læseren ikke saa meget en Udvikling af Anvendelserne som nogle Exempler paa saadanne, hvilke da kunne tjene til at klare Betydningen af og Grænserne for de to Sætninger, der i Forening udgjøre denne Afhandlings hele Lære. og som kunne hjælpe Demmekraften med at træffe Grænsen imellem dem i de Tilfælde, hvor det synes tvivlsomt, hvilken af dem der er anvendelig. Den første Sætning er denne: Den enkelte skal ikke gjøre Samfundet Regnskab for sine Handlinger, hvis disse kun berere hans og ingen andens Interesser. Raad, Belæring, Overbevisning og det, at andre Folk, hvis de anse det for nødvendigt for deres eget Vel, undgaa en, ere de eneste Maader, hvorpaa Samfundet med Rette kan lægge sit Mishag eller sin Misbilligelse af ens Opfersel for Dagen. Den anden Sætning lyder: Den enkelte skylder Samfundet Regnskab for saadanne Handlinger, der ere skadelige for andres Interesser, og han kan straffes med sociale eller legale Straffe, hvis Samfundet anser dette for nødvendigt for sin Beskyttelse. Det maa nu forst paa ingen Maade antages, at fordi Semfundets Indskriden kun kan retfærdiggjøres, naar der tilføjes andres Interesser Skade, eller naar der er Fare for saadan Skade, at denne Indskriden derfor altid skulde retfærdiggjøres herved. I mange Tilfælde kan en Person ved at forfølge et berettiget Maal med Nødvendighed og derfor med Berettigelse tilføje<noinclude><references/></noinclude> a1hp192at99fk4qv783sbdv7umyzb21 104 36595 481621 82480 2026-09-12T19:48:16Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481621 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|20}}</noinclude>{{c| === Andet Kapitel. === Om Tænke- og Talefriheden. }} Den Tid er forhaabentlig forbi, da et Forsvar for »Pressefriheden«, som et Værn imod en fordærvet eller tyrannisk Regering, er nødvendigt. Vi tør formode, at der nu ikke behøves nogen Bevisførelse, hvorved det godtgjøres, at det ikke bør tillades en lovgivende eller udøvende Magt, hvis Interesser ikke falde sammen med Folkets, at foreskrive dette Meninger og at be­stemme, hvilke Lærdomme og hvilke Argumenter det skal have Lov til at høre. Denne Side af Spørgsmaalet er desuden saa ofte og saa sejrrig bleven belyst af tidligere Skribenter, at det ikke er nødvendigt særlig at gaa ind herpaa paa dette Sted. Skjønt den engelske Lovgivning i Pressesager endnu den Dag i Dag er lige saa servil, som den var paa Huset Tudors Tid, er der dog liden Fare for, at den virkelig skulde bringes i Anvendelse imod politisk Talefrihed, undtagen under en forbigaaende Panik, naar Frygt for Oprør faar Mi­nistre og Dommere til at gaa fra Sans og Samling<ref>*) Disse Ord vare næppe skrevne, før Regeringens Presseforfølgelser i 1858 indtraf, ligesom for paa en efter­trykkelig Maade at modsige dem. Denne slet betænkte Indblanding i den offentlige Talefrihed har imidlertid ikke bevæget mig til at forandre et eneste Ord i Texten, og den har heller ingenlunde svækket min Overbevisning om, at -- naar der ses bort fra Øjeblikke, i hvilke Folk gribes af Skræk -- den Tid er forbi i vort Land, da politiske Meningsudvexlinger medførte Lidelser og Straf: thi for det første vedblev Regeringen ikke med Forfølgelserne, og for det andet var det egentlig ikke politiske Forfølgelser. Det, man paaklagede, var ikke det, at man kritiserede Institutioner eller Regeringens Handlinger eller Medlemmer, men det, at man udbredte</ref><noinclude><references/></noinclude> lvch8wqj81qqgnq49qrmn3fx5cjrqc6 104 36599 481595 232406 2026-09-12T19:06:59Z Johshh 9757 481595 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|73}}</noinclude>disse Fejl ere til Stede, paa hvilken Side vedkommende saa stiller sig, selv om det er den, der er vor modsat; og man skal ære enhver, hvad Meninger han saa hylder, naar han er besindig nok til at se og ærlig nok til at fremhæve, hvad hans Modstandere og deres Meninger i Virkeligheden ere, uden at overdrive noget, der kunde skade dem, og uden at holde noget tilbage, der kan eller muligvis kunde vidne til deres Gunst. Heri bestaar den offentlige Meningsudvexlings virkelige Moralitet, og bliver den end ofte krænket, saa er jeg dog lykkelig ved den Overbevisning, at mange i hoj Grad følge den under deres Stridigheder, og at endnu flere samvittighedsfuldt stræbe derefter. <section begin="3"/>{{c| === Tredje Kapitel. === Om Personlighedens Ejendommelighed som en af Grund. betingelserne for Velvære. }} Dette er altsaa de Grunde, der bydende forlange, at Menneskene frit maa danne deres Meninger og uden Forbehold udtale dem, og dette er de skadelige Folger for Menneskenes intellektuelle og derved ogsaa for deres moralske Natur, der indtræffe, naar denne Frihed enten ikke indrømmes dem eller ikke hævdes trods Forbuddet imod den. Lad os nu undersøge, om de samme Grunde ikke tale for, at Folk skulle have Lov til at handle efter deres Mening og til paa egen Risiko at gjennemføre den i Livet, uden at deres Medmennesker i saa Henseende lægge dem enten fysiske eller moralske Hindringer i Vejen. Naturligvis er det en nødvendig Betingelse, at Folk handle paa eget Ansvar. Der er ingen, der forlanger, at Handlinger skulle være lige saa fri som Meninger; tvært imod: endog Meningerne tabe deres Straffrihed, naar de udtales under Omstændigheder, hvorved det at udtale dem er det <section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> jzcik6edec9sjkw8htwggrrc6ee5vi7 481596 481595 2026-09-12T19:11:27Z Johshh 9757 481596 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|73}}</noinclude><section begin="3"/>disse Fejl ere til Stede, paa hvilken Side vedkommende saa stiller sig, selv om det er den, der er vor modsat; og man skal ære enhver, hvad Meninger han saa hylder, naar han er besindig nok til at se og ærlig nok til at fremhæve, hvad hans Modstandere og deres Meninger i Virkeligheden ere, uden at overdrive noget, der kunde skade dem, og uden at holde noget tilbage, der kan eller muligvis kunde vidne til deres Gunst. Heri bestaar den offentlige Meningsudvexlings virkelige Moralitet, og bliver den end ofte krænket, saa er jeg dog lykkelig ved den Overbevisning, at mange i hoj Grad følge den under deres Stridigheder, og at endnu flere samvittighedsfuldt stræbe derefter. <section end="3"/> <section begin="3"/>{{c| === Tredje Kapitel. === Om Personlighedens Ejendommelighed som en af Grund. betingelserne for Velvære. }} Dette er altsaa de Grunde, der bydende forlange, at Menneskene frit maa danne deres Meninger og uden Forbehold udtale dem, og dette er de skadelige Folger for Menneskenes intellektuelle og derved ogsaa for deres moralske Natur, der indtræffe, naar denne Frihed enten ikke indrømmes dem eller ikke hævdes trods Forbuddet imod den. Lad os nu undersøge, om de samme Grunde ikke tale for, at Folk skulle have Lov til at handle efter deres Mening og til paa egen Risiko at gjennemføre den i Livet, uden at deres Medmennesker i saa Henseende lægge dem enten fysiske eller moralske Hindringer i Vejen. Naturligvis er det en nødvendig Betingelse, at Folk handle paa eget Ansvar. Der er ingen, der forlanger, at Handlinger skulle være lige saa fri som Meninger; tvært imod: endog Meningerne tabe deres Straffrihed, naar de udtales under Omstændigheder, hvorved det at udtale dem er det <section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> 9u8pdq13qha1ht35z5fgrt1ftx1onck 481602 481596 2026-09-12T19:19:05Z Johshh 9757 481602 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|73}}</noinclude>disse Fejl ere til Stede, paa hvilken Side vedkommende saa stiller sig, selv om det er den, der er vor modsat; og man skal ære enhver, hvad Meninger han saa hylder, naar han er besindig nok til at se og ærlig nok til at fremhæve, hvad hans Modstandere og deres Meninger i Virkeligheden ere, uden at overdrive noget, der kunde skade dem, og uden at holde noget tilbage, der kan eller muligvis kunde vidne til deres Gunst. Heri bestaar den offentlige Meningsudvexlings virkelige Moralitet, og bliver den end ofte krænket, saa er jeg dog lykkelig ved den Overbevisning, at mange i hoj Grad følge den under deres Stridigheder, og at endnu flere samvittighedsfuldt stræbe derefter. <section begin="3"/>{{c| === Tredje Kapitel. === Om Personlighedens Ejendommelighed som en af Grund. betingelserne for Velvære. }} Dette er altsaa de Grunde, der bydende forlange, at Menneskene frit maa danne deres Meninger og uden Forbehold udtale dem, og dette er de skadelige Folger for Menneskenes intellektuelle og derved ogsaa for deres moralske Natur, der indtræffe, naar denne Frihed enten ikke indrømmes dem eller ikke hævdes trods Forbuddet imod den. Lad os nu undersøge, om de samme Grunde ikke tale for, at Folk skulle have Lov til at handle efter deres Mening og til paa egen Risiko at gjennemføre den i Livet, uden at deres Medmennesker i saa Henseende lægge dem enten fysiske eller moralske Hindringer i Vejen. Naturligvis er det en nødvendig Betingelse, at Folk handle paa eget Ansvar. Der er ingen, der forlanger, at Handlinger skulle være lige saa fri som Meninger; tvært imod: endog Meningerne tabe deres Straffrihed, naar de udtales under Omstændigheder, hvorved det at udtale dem er det <section end="3"/><noinclude><references/></noinclude> jzcik6edec9sjkw8htwggrrc6ee5vi7 104 36600 481593 82488 2026-09-12T19:03:16Z Johshh 9757 481593 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude> {{c|Indhold.}} {{---}} {|width="100%" | ||align=right|{{small|Side}} |- |[[Om Friheden (1876)/Kapittel 1|Indledning]]||align=right|1 |- |[[Om Friheden (1876)/Kapittel 2|Om Tænke- og Talefriheden]]||align=right| 20 |- |[[Om Friheden (1876)/Kapittel 3|Om Personlighedens Ejendommelighed som en af Grundbetingelserne for Velvære]]||align=right| 73 |- |[[Om Friheden (1876)/Kapittel 4|Om Grænserne for Samfundets Myndighed over den Enkelte]]||align=right|99 |- |[[Om Friheden (1876)/Kapittel 5|Grundsætningernes Anvendelse.]]||align=right| 125 |}<noinclude><references/></noinclude> nu99pvt0zyblo0t3hdemuq8qc5xlnxb 0 36601 481591 471886 2026-09-12T19:00:39Z Johshh 9757 Johshh flyttede siden [[Om friheden (1876)]] til [[Om Friheden (1876)]] 471886 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=11 to=11 header=1 /> {{PD-old}} [[Kategori:1876]] [[Kategori:Årstal mangler]] ihxs7istt1w53spedis21t7rd7glsyw 481616 481591 2026-09-12T19:32:21Z Johshh 9757 481616 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=7 to=7 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=9 to=9 /> {{Padded page break}} <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=11 to=11 /> {{PD-old}} [[Kategori:1876]] 4aef02562he65a48v5fvxeswahxk14p 104 125335 481576 2026-09-12T12:02:23Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481576 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|74}}</noinclude>sin egen Undergang end sin Redning. Thi naar et Menneske i alle Stykker vil bekjende sig til det Gode, da maa han nødvendigvis gaa til Grunde midt imellem en stor Mængde, der ikke er god. Derfor er det nødvendigt for en Fyrste, der vil holde sig, at lære, ikke at være god, og at benytte eller tilsidesætte denne Lære efter Omstændighederne. Idet jeg derfor vender mig bort fra Alt, hvad man kan sige om en indbildt Fyrste, og kun betragter den virkelige, vil jeg bemærke, at alle Mennesker i det almindelige Omdømme og særlig Fyrsterne, fordi de ere højtstillede, ere mærkede med en eller anden Egenskab, der indbringer dem enten Ros ellet Dadel. Saaledes er En anset for rundhaandet, en Anden for karrig (misero) -- for at bruge det Toscanske Ord; thi nærig kaldes i vort Sprog ogsaa den, der ved Rov ønsker at berige sig, og gjerrig kalde vi den, der er altfor afholdende i Brugen af sit Eget -- ; En gjælder for gavmild, en Anden for rovbegærlig; En for grusom, en Anden for medlidende; En for troløs, en Anden for trofast; En for blødagtig og fejg, en Anden for vild og modig: En for vennesæl, en Anden for hovmodig; En for vellystig, en Anden for kysk; En for redelig, en Anden for listig; En for haardnakket, en Anden for medgjørlig; En for alvorlig, en Anden for letsindig; En for gudsfrygtig, en Anden for vantro; o. s. v. Jeg véd, at Enhver vil indrømme, at det vilde være til stor Berømmelse for en Fyrste, hvis han blandt alle de ovennævnte Egenska-<noinclude><references/></noinclude> m29r4yoga8r31dd3qszxt38mouvctgu 104 125336 481577 2026-09-12T12:35:33Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "han lettelig med sin egen Magt og deres Bistand ydmyge Stormændene, og i Et og Alt gjør sig til Herre over Landet. Hvo der ikke iagttager dette, vil snart tabe havd han har vundet, og saalænge han er i Besiddelse av Landet, vil det berede ham mange Vanskeligheder og Fortrædeligheder Romerne handlede paa denne Vis med de Lande, de erobrede: de anlagde Kolonier og beskyttede de mindre Mægtige. uden at forøge deres Magt, de ydmygede de Mægtige og til... 481577 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|12}}</noinclude>han lettelig med sin egen Magt og deres Bistand ydmyge Stormændene, og i Et og Alt gjør sig til Herre over Landet. Hvo der ikke iagttager dette, vil snart tabe havd han har vundet, og saalænge han er i Besiddelse av Landet, vil det berede ham mange Vanskeligheder og Fortrædeligheder Romerne handlede paa denne Vis med de Lande, de erobrede: de anlagde Kolonier og beskyttede de mindre Mægtige. uden at forøge deres Magt, de ydmygede de Mægtige og tillode ingen fremmed Hersker at fordunkle deres Anseelse. Alene de græske Provinser kunne afgive et tilstrækkeligt Bevis herpaa. Achæerne og Ætolerne bleve under støttede. Macedoniernes Herredømme omstyrtet, Antiochus bortjaget: men hverken Achæernes eller Ætolernes Tjenester kunde forskaffe dem Tilladelse til at forøge deres Stat, Fillips Overtalelser skaffed ham kun Romernes Venskab mod Opgivelsen af hans Selvstændighed, og Antiochus' Magt kunde ikke udvirke ham Tilladelse til selv at danne en Stat i hini lande. Saaledes gjorde romerne i dette Tillfælde, hvad en vis Fyrste altid bør gjøre, der ikke alene tager de nærværende Vanskeligheder i Betragtning, men af al sin Kraf søger at afvende Fremtidens Farer. Thi tager man blot itide sine Forholdsregler imod disse, undgaas de let, hvorimod man, ved at afvente dem, gjør Lægemidlet imod dem uvirksomt; saaledes som det gaar i de inkurable Sygdommen, som f. Ex. i Svindsoten, om hvilken Lægerne sige, at den i sin Be-<noinclude><references/></noinclude> k0l959smym4ht188dq75rwiyp20elf1 104 125337 481578 2026-09-12T12:46:41Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481578 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|76}}</noinclude>ikke undgaa at blive beskyldt for det Modsatte. Naar man derfor vil bevare Navnet af at være rundhaandet blandt Menneskene, er det nødvendigt, ikke at sky nogen Udgift; men paa denne Maade vil en saadan Fyrste forbruge al sin Formue til lignende Værker og vil tilsidst, for at bevare Navn af rundhaandet, blive nødt til at fortrædige Folket med svære Skatter og prøve enhver anden Udvej for at skaffe sig Penge. Dette vil være Begyndelsen til, at han bliver forhadt af Undersaatterne og, som en Forarmet, ringeagtet af Alle; saa at han paa. denne Maade, ved med sin Rundhaandethed at have fornærmet Mange og belønnet Faa, føler enhver lille Forlegenhed og trues af den første den bedste Fare, og naar han saa bemærker dette og vil trække sig tilbage, bliver han strax beskyldt for at være karrig. Derfor bør en Fyrste, der ikke uden Skade for sig selv kan udøve den Dyd at være rundhaandet saaledes, at det bliver bekjendt, hvis han er forstandig, ikke bryde sig om at blive kaldt karrig; thi med Tiden vil han altid blive anset for mere rundhaandet, naar man ser, at han ved sin Sparsommelighed, kommer ud af det med sine Indtægter, kan forsvare sig imod Angreb og sætter Foretagender i Gang uden at bebyrde Folket. Paa denne Maade vil han tilsidst have vist Rundhaandethed mod alle dem, som han Intet har berøvet, og disses Tal er meget stort; og Karrighed mod dem, som han Intet har givet, og disse ere kun faa i Antal. I vore Tider bave vi ikke set Andre<noinclude><references/></noinclude> 9nl79y2goza7m4qzg5vlb2q23lpcqym 104 125338 481579 2026-09-12T13:37:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481579 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|77}}</noinclude>udrette noget Betydeligt uden dem, som have havt Ord for at være karrige. De Andre have ødelagt sig selv. Da Pave Julius den Anden havde benyttet sig af sin Anseelse som rundhaandet for at opnaa Pavedømmet, brød han sig ikke mere om at bevare den, for at kunne føre Krig med Kongen af Frankrig; og han har ført mange andre Krige uden at paalægge overordentlige Skatter, efterdi hans mangeaarige Sparsommelighed tillod ham at dække de voxende Udgifter. Hvis den nuværende Konge af Spanien {{sup|33}} havde havt Ry for Rundhaandethed, vilde han ikke have kunnet indlade sig paa saa mange Foretagender og ført dem til en lykkelig Ende. Derfor bør en Fyrste for at undgaa at udpresse sine Undersaatter, for at kunne forsvare sig, for ikke at blive fattig og ringeagtet, og for ikke at blive nødsaget til at være rovbegærlig: ikke bryde sig om at faa Navn af karrig; thi denne er én af de Laster, hvorved han holder sig. Og hvis En vilde sige: Cæsar kom til Magten ved sin Rundhaandethed, og mange Andre ere komne til Hæder og Anseelse, fordi de vare rundhaandede og gjaldt derfor, saa svarer jeg dertil: enten er du allerede Fyrste, eller paa Vejen til at blive det. I det første Tilfælde er Rundhaandethed skadelig, i det andet er det ganske vist nødvendigt at gjælde derfor. Cæsar var én af dem, der stræbte efter Eneherredømmet i Rom; men hvis han, efter at have opnaaet det, havde levet længere og ikke ind-<noinclude><references/></noinclude> sny8b7ssxulv69nd88m6yuw385i617d 104 125339 481580 2026-09-12T16:18:11Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481580 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|78}}</noinclude>skrænket sig i den Slags Udgifter, vilde han have ødelagt Riget. Og hvis en Anden vilde sige: der er Mange, der have været Fyrster og udrettet store Ting med deres Hære, og som dog have været holdte for meget rundhaandede, saa vil jeg svare ham saaledes: En Fyrste bortgiver enten af sit Eget og af sine Undersaatters, eller af Andres. I første Tilfælde bør han være sparsommelig, i det andet bør han ikke forsømme nogen Lejlighed til at være rundhaandet. Og den Fyrste, der staar i Spidsen for en '''Hær,''' der beriger sig ved Bytte, Plyndring og Skatter og skalter og valter med fremmed Ejendom: han maa nødvendigvis være rundhaandet, da hans Soldater ellers vilde forlade ham. Hvad der ikke tilhører dig eller dine Undersaatter, kan du rigelig bortgive af, saaledes som Cyrus, Cæsar og Alexander gjorde; thi at bortgive af Andres skader ikke din Anseelse, men forøger den; det er blot det, du bortgiver af dit Eget, der skader dig. Og der er Intet, der saaledes fortærer sig selv som Rundhaandetheden; thi alt som du udøver den, mister du Evnen til at bruge den og bliver fattig og forarmet, eller, naar du vil undgaa Fattigdommen, rovbegærlig og hadet. Og blandt alle de Ting, som en Fyrste maa vogte sig for, er Ringeagt og Had de farligste; og til begge fører Rundhaandetheden dig. Derfor er det langt klogere, at finde sig i at blive kaldt karrig, hvad der blot afstedkommer et Vanrygte uden Had, end at<noinclude><references/></noinclude> dtprnur8p6iqkhf6buycvmi61xg2qs8 104 125340 481581 2026-09-12T16:49:00Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481581 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tioner, der stamme fra Fyrsten, kun træffe Enkelte. Af alle Fyrster er det især den nye Fyrste umuligt at undgaa at blive kaldt grusom, efterdi hans Herredømme er udsat for mange Farer. Derfor lader Virgil Dido undskylde det Umenneskelige ved hendes Regering med at denne er ny, idet hun siger: {{lang|fr|Res dura, et regni novitas me talia cogunt Moliri, et late fines custode tueri.}} Ikkedestomindre bør han være langsom til at tro og til at handle, bør ikke blive bange uden Grund, og overhovedet med Klogskab og Menneskelighed gaa saa besindigt frem, at han ikke bliver uforsigtig af for stor Tillid, og ikke ved altfor stor Mistro gjør sig selv utaalelig. Heraf opstaar nu det Spørgsmaal: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret maatte blive, at det vilde være bedst at være begge Dele; men efterdi det er vanskeligt at forene disse to Ting, saa er det langt sikrere at være frygtet end elsket, naar man skal være en af Delene. Thi almindeligvis maa det siges om Menneskene, at de ere utaknemmelige, ustadige, falske, fejge og vindesyge; saalænge du gjør godt imod dem, ere de dig inderligt hengivne og ville ofre deres Blod og Gods og Liv, ja deres egne Børn, men, som ovenfor sagt, kun naar Faren er langt borte; kommer den dig nær, blive de gjenstridige. Og den Fyrste, der ganske har fæstet Lid til deres Løfter og forsømt alle andre Forholdsregler, han bukker<noinclude><references/></noinclude> hkqhog2u8a0vvh43r20yqfvcv9t4el6 481584 481581 2026-09-12T16:52:00Z Johshh 9757 det er vel latin??? 481584 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tioner, der stamme fra Fyrsten, kun træffe Enkelte. Af alle Fyrster er det især den nye Fyrste umuligt at undgaa at blive kaldt grusom, efterdi hans Herredømme er udsat for mange Farer. Derfor lader Virgil Dido undskylde det Umenneskelige ved hendes Regering med at denne er ny, idet hun siger: {{lang|la|Res dura, et regni novitas me talia cogunt Moliri, et late fines custode tueri.}} Ikkedestomindre bør han være langsom til at tro og til at handle, bør ikke blive bange uden Grund, og overhovedet med Klogskab og Menneskelighed gaa saa besindigt frem, at han ikke bliver uforsigtig af for stor Tillid, og ikke ved altfor stor Mistro gjør sig selv utaalelig. Heraf opstaar nu det Spørgsmaal: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret maatte blive, at det vilde være bedst at være begge Dele; men efterdi det er vanskeligt at forene disse to Ting, saa er det langt sikrere at være frygtet end elsket, naar man skal være en af Delene. Thi almindeligvis maa det siges om Menneskene, at de ere utaknemmelige, ustadige, falske, fejge og vindesyge; saalænge du gjør godt imod dem, ere de dig inderligt hengivne og ville ofre deres Blod og Gods og Liv, ja deres egne Børn, men, som ovenfor sagt, kun naar Faren er langt borte; kommer den dig nær, blive de gjenstridige. Og den Fyrste, der ganske har fæstet Lid til deres Løfter og forsømt alle andre Forholdsregler, han bukker<noinclude><references/></noinclude> mq7xswq9es2crxckvdggyamurrw9s6s 481585 481584 2026-09-12T16:52:43Z Johshh 9757 481585 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tioner, der stamme fra Fyrsten, kun træffe Enkelte. Af alle Fyrster er det især den nye Fyrste umuligt at undgaa at blive kaldt grusom, efterdi hans Herredømme er udsat for mange Farer. Derfor lader Virgil Dido undskylde det Umenneskelige ved hendes Regering med at denne er ny, idet hun siger: {{Block center| {{lang|la|Res dura, et regni novitas me talia cogunt Moliri, et late fines custode tueri.}} }} Ikkedestomindre bør han være langsom til at tro og til at handle, bør ikke blive bange uden Grund, og overhovedet med Klogskab og Menneskelighed gaa saa besindigt frem, at han ikke bliver uforsigtig af for stor Tillid, og ikke ved altfor stor Mistro gjør sig selv utaalelig. Heraf opstaar nu det Spørgsmaal: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret maatte blive, at det vilde være bedst at være begge Dele; men efterdi det er vanskeligt at forene disse to Ting, saa er det langt sikrere at være frygtet end elsket, naar man skal være en af Delene. Thi almindeligvis maa det siges om Menneskene, at de ere utaknemmelige, ustadige, falske, fejge og vindesyge; saalænge du gjør godt imod dem, ere de dig inderligt hengivne og ville ofre deres Blod og Gods og Liv, ja deres egne Børn, men, som ovenfor sagt, kun naar Faren er langt borte; kommer den dig nær, blive de gjenstridige. Og den Fyrste, der ganske har fæstet Lid til deres Løfter og forsømt alle andre Forholdsregler, han bukker<noinclude><references/></noinclude> bpx8jz6iedz2ntwgw2vozly4x2fc9os 481586 481585 2026-09-12T16:53:04Z Johshh 9757 481586 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>tioner, der stamme fra Fyrsten, kun træffe Enkelte. Af alle Fyrster er det især den nye Fyrste umuligt at undgaa at blive kaldt grusom, efterdi hans Herredømme er udsat for mange Farer. Derfor lader Virgil Dido undskylde det Umenneskelige ved hendes Regering med at denne er ny, idet hun siger: {{Block center| {{lang|la|Res dura, et regni novitas me talia cogunt</br> Moliri, et late fines custode tueri.}} }} Ikkedestomindre bør han være langsom til at tro og til at handle, bør ikke blive bange uden Grund, og overhovedet med Klogskab og Menneskelighed gaa saa besindigt frem, at han ikke bliver uforsigtig af for stor Tillid, og ikke ved altfor stor Mistro gjør sig selv utaalelig. Heraf opstaar nu det Spørgsmaal: om det er bedre at være elsket end frygtet, eller omvendt. Svaret maatte blive, at det vilde være bedst at være begge Dele; men efterdi det er vanskeligt at forene disse to Ting, saa er det langt sikrere at være frygtet end elsket, naar man skal være en af Delene. Thi almindeligvis maa det siges om Menneskene, at de ere utaknemmelige, ustadige, falske, fejge og vindesyge; saalænge du gjør godt imod dem, ere de dig inderligt hengivne og ville ofre deres Blod og Gods og Liv, ja deres egne Børn, men, som ovenfor sagt, kun naar Faren er langt borte; kommer den dig nær, blive de gjenstridige. Og den Fyrste, der ganske har fæstet Lid til deres Løfter og forsømt alle andre Forholdsregler, han bukker<noinclude><references/></noinclude> sjfs5t0ep7dme3cnwsbck8jkfya6bnw 10 125341 481582 2026-09-12T16:49:14Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<includeonly>{{#invoke:Lang|lang}}</includeonly><noinclude>{{Documentation}}</noinclude>" 481582 wikitext text/x-wiki <includeonly>{{#invoke:Lang|lang}}</includeonly><noinclude>{{Documentation}}</noinclude> eierta7aag8vsnan72uwpparjfqqch1 828 125342 481583 2026-09-12T16:50:30Z Johshh 9757 Oprettede siden med "--[=[ Module description ]=] local p = {} -- p stands for package local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local yesno = require('Module:Yesno') --[=[ Get the appropriate text direction for a language ]=] p.rtl_langs = { ['ae'] = true, -- Avestan ['ar'] = true, -- Arabic ['arc'] = true, -- Aramaic/Imperial Aramaic ['dv'] = true, -- Dhivehi ['fa'] = true, -- Persian ['ha'] = true, -- Hausa ['he'] = true, -- Hebrew ['hbo'] = tr..." 481583 Scribunto text/plain --[=[ Module description ]=] local p = {} -- p stands for package local getArgs = require('Module:Arguments').getArgs local yesno = require('Module:Yesno') --[=[ Get the appropriate text direction for a language ]=] p.rtl_langs = { ['ae'] = true, -- Avestan ['ar'] = true, -- Arabic ['arc'] = true, -- Aramaic/Imperial Aramaic ['dv'] = true, -- Dhivehi ['fa'] = true, -- Persian ['ha'] = true, -- Hausa ['he'] = true, -- Hebrew ['hbo'] = true, -- Hebrew ['ira'] = true, -- Iranian ['khw'] = true, -- Khowar ['ks'] = true, -- Kashmiri ['ku'] = true, -- Kurdish ['mid'] = true, -- Mandaic ['myz'] = true, -- Classical Mandaic ['obm-hebr'] = true, -- Moabite ['phn'] = true, -- Phoenician ['ps'] = true, -- Pashto ['syc'] = true, -- Syriac ['syr'] = true, -- Syriac ['ur'] = true, -- Urdu ['yi'] = true, -- Yiddish -- scripts ['Adlm'] = true, -- Adlam ['Arab'] = true, -- Arabic ['Armi'] = true, -- Imperial Aramaic ['Avst'] = true, -- Avestan ['Cprt'] = true, -- Cypriot syllabary ['Elym'] = true, -- Elymaic ['Gara'] = true, -- Garay ['Hatr'] = true, -- Hatran ['Hebr'] = true, -- Hebrew ['Hung'] = true, -- Old Hungarian (Hungarian Runic) ['Khar'] = true, -- Kharoshthi ['Lydi'] = true, -- Lydian ['Mand'] = true, -- Mandaic, Mandaean ['Mani'] = true, -- Manichaean ['Mend'] = true, -- Mende Kikakui ['Merc'] = true, -- Meroitic Cursive ['Mero'] = true, -- Meroitic Hieroglyphs ['Narb'] = true, -- Old North Arabian (Ancient North Arabian) ['Nbat'] = true, -- Nabataean ['Nkoo'] = true, -- N’Ko ['Orkh'] = true, -- Old Turkic, Orkhon Runic ['Palm'] = true, -- Palmyrene ['Phli'] = true, -- Inscriptional Pahlavi ['Phlp'] = true, -- Psalter Pahlavi ['Phnx'] = true, -- Phoenician ['Prti'] = true, -- Inscriptional Parthian ['Rohg'] = true, -- Hanifi Rohingya ['Sarb'] = true, -- Old South Arabian ['Sidt'] = true, -- Sidetic ['Sogo'] = true, -- Old Sogdian ['Syrc'] = true, -- Syriac ['Thaa'] = true, -- Thaana ['Todr'] = true, -- Todhri ['Yezi'] = true -- Yezidi } function p._text_direction(args) local lang = args.lang if lang and p.rtl_langs[lang] then return 'rtl' elseif type(lang) == 'string' then local stripped_lang = mw.text.split(lang, '-')[1] if p.rtl_langs[stripped_lang] then return 'rtl' end end return 'ltr' end --[=[ Implements [[Template:Lang]] and [[Template:Lang block]] ]=] function p._lang(args) local lang = args.language or args.lang or args[1] or 'en' local dir = args.direction or args.dir or p._text_direction({['lang'] = lang}) local text = args.text or args[2] local inline = yesno(args.inline) ~= false -- default is true local noclose = yesno(args.noclose) or false -- default is false -- Span or div? local tag = (inline and 'span') or 'div' local content = mw.html.create(tag) -- Set the attributes content :addClass(table.concat({'wst-lang', args.class}, ' ')) :attr('lang', lang) :attr('xml:lang', lang) :attr('dir', dir) :css({['font-family'] = args.fonts or args.font, ['style'] = args.style}) :allDone() if text and inline then content:wikitext(text) elseif text then content:newline():wikitext(text) end if not inline and not noclose then content:newline() end content = tostring(content) if noclose then content = string.gsub(content, '</' .. tag .. '>$', '') end return content end function p.lang(frame) local args = getArgs(frame) return p._lang(args) end return p l8y0fas40r70ngz80nzfpcupn0kfhu9 102 125343 481587 2026-09-12T18:53:45Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} == Satirer == *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]]" 481587 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Satirer == *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] he7u4c32qy782cqcc0fp2auekznsgw4 481614 481587 2026-09-12T19:29:47Z Johshh 9757 481614 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] h733qug4uoj0dd0zisn0dr63nmpsfbf 481615 481614 2026-09-12T19:29:57Z Johshh 9757 481615 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] cyj77mb5c3zuxdh0460uavhc94czofh 481635 481615 2026-09-12T21:35:44Z Johshh 9757 481635 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Kvindernes Underkuelse]] (1869) [https://runeberg.org/kvindunder runeberg] *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] kfhb5ch175nmjrqv1tvymrbt64820ms 102 125344 481589 2026-09-12T18:55:51Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} == Satirer == *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]]" 481589 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} == Satirer == *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] he7u4c32qy782cqcc0fp2auekznsgw4 481590 481589 2026-09-12T18:59:56Z Johshh 9757 481590 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Om friheden (1876)|Om friheden]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] h733qug4uoj0dd0zisn0dr63nmpsfbf 0 125345 481592 2026-09-12T19:00:40Z Johshh 9757 Johshh flyttede siden [[Om friheden (1876)]] til [[Om Friheden (1876)]] 481592 wikitext text/x-wiki #REDIRECT [[Om Friheden (1876)]] 4qtglonu2o4hsz6nzcqa0ho3p5k7jy8 0 125346 481594 2026-09-12T19:05:49Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=13 to=31 />" 481594 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=13 to=31 /> 9gvclnzkr95xpzt14xqdtnq4hi2j6xf 0 125347 481597 2026-09-12T19:11:49Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=32 to=85 tosection=3 />" 481597 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=32 to=85 tosection=3 /> jcwhd9obzize7l4zt2de4z0vke8ep2c 0 125348 481599 2026-09-12T19:15:30Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=85 to=111 />" 481599 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=85 to=111 /> h77qvhpoc6v1f7b8u43ol05idyflkeo 481604 481599 2026-09-12T19:20:06Z Johshh 9757 481604 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=85 to=111 fromsection="3" tosection="3"/> r8vg92p1ksw91n7ou0o2eqc8vyh9dey 0 125349 481600 2026-09-12T19:16:33Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=111 to=136 />" 481600 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=111 to=136 /> ltfs49fi7rpt3bv49os2qklae8p20pc 481605 481600 2026-09-12T19:21:20Z Johshh 9757 481605 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=111 to=136 fromsection="4" tosection="4"/> i08qrnu7nc1gwlkzfuc0lamv9jggoyd 0 125350 481601 2026-09-12T19:17:52Z Johshh 9757 Oprettede siden med "<pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=111 to=166 />" 481601 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=111 to=166 /> def7z787qpz4z6eo8l2g92wwthkr35e 481607 481601 2026-09-12T19:23:54Z Johshh 9757 481607 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" header=1 from=137 to=166 /> qlbyxcijkdplkyga3ftfdywy193m84u 104 125351 481610 2026-09-12T19:25:14Z Johshh 9757 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{c| JOHN STUART MILL: OM FRIHEDEN PAA DANSK VED VILHELM ARNTZEN ANDET OPLAG. KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG 1876 }}" 481610 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| JOHN STUART MILL: OM FRIHEDEN PAA DANSK VED VILHELM ARNTZEN ANDET OPLAG. KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG 1876 }}<noinclude><references/></noinclude> nt3o5b485o6630uh9zsu6bor9a0bi8e 481619 481610 2026-09-12T19:39:52Z Johshh 9757 481619 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| [[Forfatter:John Stuart Mill|JOHN STUART MILL:]] {{xx-larger|OM FRIHEDEN}} PAA DANSK VED {{xx-larger|VILHELM ARNTZEN}} ANDET OPLAG. KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST & SONS FORLAG 1876 }}<noinclude><references/></noinclude> 6a496lk3dm6wmlbtj6plhw4d8lw9501 104 125352 481611 2026-09-12T19:26:24Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481611 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Der höchste und letzte Zweck jedes Menschen ist die höchste und proportionirlichste Ausbildung seiner Kräfte in ihrer individuellen Eigenthümlichkeit; die nothwendigen Bedingungen der Erreichung derselben: Freiheit des Handelns und Mannigfaltigkeit der Situa- tionen. {{højre| Wilhelm von Humboldt: Ideen zu einem Versuch die Grenzen der Wirksamkeit des Staats zu bestimmen. }}<noinclude><references/></noinclude> qb52et41z955mrd37cez4s0yx4f92c4 104 125353 481612 2026-09-12T19:29:12Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481612 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>Mindet om den elskede afdøde, hvis Inspiration og Medvirkning jeg skylder alt, hvad der i mine Skrifter har Værd -- Veninden og Hustruen, hvis dybe Følelse for Sandhed og Ret var min stærkeste Tilskyndelse, og hvis Bifald var min højeste Løn -- helliger jeg denne Afhandling. Som alt, hvad jeg i mange Aar har skrevet, er dette Værk i lige saa høj Grad hendes som mit. Dog har det kun i en meget ringe Grad nydt godt af den uvurderlige Fordel, som et Gjennemsyn af hende vilde have været, da nogle af de vigtigste Afsnit vare for­beholdte en gjentagen. omhyggelig Prøvelse, som aldrig skulde blive dem til Del. Var jeg kun i Stand til at gjengive en Del af de høje Tanker og ædle Følelser, som hvile i hendes Grav, da vilde jeg derved vise Verden en større Tjeneste end ved noget, jeg kan skrive uden Tilskyndelse eller Under­støttelse af hendes næsten uovertrufne Visdom.<noinclude><references/></noinclude> axi5yevwu6f3a4yqp1mfbcmevfgpe71 104 125354 481613 2026-09-12T19:29:19Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481613 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 104 125355 481617 2026-09-12T19:37:22Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481617 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>'''Første Kapitel.''' ''''Indledning.''' Gjenstanden for denne Undersøgelse er ikke den saakaldte Viljens Frihed, der danner en uheldig Mod­sætning til, hvad man med et lige saa uheldigt Navn har kaldt den filosofiske Nødvendighed, men den bor­gerlige eller sociale Frihed: den Magts Natur og Grænser, som Samfundet med Rette kan udøve over Individet. -- et Spørgsmaal, som sjælden er blevet rejst og næppe nogen Sinde drøftet i sine almindelige Grund­træk, og som dog griber, da det ubevidst er til Stede, dybt ind i Tidsalderens praktiske Stridsspørgsinaal, og sandsynligvis snart vil gjøre sig gjældende som Fremtidens Livsspørgsmaal. Det er saa langt fra at være nyt, at det tvært imod i en vis Forstand næsten fra de ældste Tider har delt Menneskeslægten i Par­tier, men paa det Udviklingstrin, som de mere dannede Samfundsklasser nu have naaet, fremtræder det under ny Betingelser og kræver en anderledes anlagt og grundigere Behandling. Kampen imellem Friheden og Avtoriteten danner det egentlige Grundtræk i de Afsnit af Verdenshistorien, med hvilke vi tidligst blive fortrolige, navnlig i Grækenlands, Roms og Englands Historie; men denne Strid fandt i gamle Dage Sted imellem Undersaatter eller visse Klasser af Undersaatter og Regeringerne. Ved Frihed forstod man<noinclude><references/></noinclude> oz0h2f9seyurvc329scjk8doprlfiqk 481618 481617 2026-09-12T19:37:34Z Johshh 9757 481618 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" /></noinclude>{{c| '''Første Kapitel.''' '''Indledning.''' }} Gjenstanden for denne Undersøgelse er ikke den saakaldte Viljens Frihed, der danner en uheldig Mod­sætning til, hvad man med et lige saa uheldigt Navn har kaldt den filosofiske Nødvendighed, men den bor­gerlige eller sociale Frihed: den Magts Natur og Grænser, som Samfundet med Rette kan udøve over Individet. -- et Spørgsmaal, som sjælden er blevet rejst og næppe nogen Sinde drøftet i sine almindelige Grund­træk, og som dog griber, da det ubevidst er til Stede, dybt ind i Tidsalderens praktiske Stridsspørgsinaal, og sandsynligvis snart vil gjøre sig gjældende som Fremtidens Livsspørgsmaal. Det er saa langt fra at være nyt, at det tvært imod i en vis Forstand næsten fra de ældste Tider har delt Menneskeslægten i Par­tier, men paa det Udviklingstrin, som de mere dannede Samfundsklasser nu have naaet, fremtræder det under ny Betingelser og kræver en anderledes anlagt og grundigere Behandling. Kampen imellem Friheden og Avtoriteten danner det egentlige Grundtræk i de Afsnit af Verdenshistorien, med hvilke vi tidligst blive fortrolige, navnlig i Grækenlands, Roms og Englands Historie; men denne Strid fandt i gamle Dage Sted imellem Undersaatter eller visse Klasser af Undersaatter og Regeringerne. Ved Frihed forstod man<noinclude><references/></noinclude> m1ofqs6w1xj9aewwnu7v1xr5dopiibr 104 125356 481620 2026-09-12T19:40:23Z Johshh 9757 /* Uten tekst */ 481620 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="0" user="Johshh" /></noinclude><noinclude><references/></noinclude> ngohqhxbqg29qlh42yaae771xrctg99 102 125357 481633 2026-09-12T21:14:10Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter}} *''[[Tactik eller Theorie for raadslaaende Folkeforsamlingers Forretninger]]'' (1821) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010080320024 nb.no]" 481633 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *''[[Tactik eller Theorie for raadslaaende Folkeforsamlingers Forretninger]]'' (1821) [https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010080320024 nb.no] b9tepcjfbmd6kh59sv27j85qjqtnztw