Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 2 17932 481657 470882 2026-09-14T00:08:43Z ListeriaBot 6824 Wikidata list updated [V2] 481657 wikitext text/x-wiki Finn Årup Nielsen, se Wikipedia. == Oversigt == {{Wikidata list | sparql = SELECT ?item WHERE { ?article schema:about ?item. ?article schema:isPartOf <https://da.wikisource.org/>. values ?kind { wd:Q7725634 wd:Q1372064 wd:Q7366 } ?item (wdt:P31/wdt:P291*) ?kind . } | sort = P1476 | columns = P18,label:artikel,P1476,P31,P50,P495,P136,P364,P407 | thumb = 128 }} {| class='wikitable sortable' ! billede ! artikel ! titel ! tilfælde af ! forfatter ! oprindelsesland ! genre ! originalsprog ! værkets sprog |- | | [[Ane-Mette]] | da:Ane-Mette | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Blind Passager]] | da:Blind Passager | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Boghveden]] | da:Boghveden<br/>pl:Gryka | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Caffe]] | da:Caffe | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Niels Prahl|Niels Prahl]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Bertall ill Le Coffre volant2.png|center|128px]] | [[Den flyvende Kuffert]] | da:Den flyvende Kuffert<br/>eo:Fluganta kofro<br/>pl:Latający kufer | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Den første Kjærlighed]] | da:Den første Kjærlighed | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Eugène Scribe|Eugène Scribe]] | ''[[:d:Q142|Frankrig]]'' | ''[[:d:Q40831|komedie]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:The Little Ida's Flowers - Anne Anderson cropped.jpg|center|128px]] | [[Den lille Idas blomster]] | da:Den lille Idas blomster | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q756617|Kongeriget Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Den sorte Mappe]] | da:Den sorte Mappe | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Page facing 286 of Andersen's fairy tales (Robinson).jpg|center|128px]] | [[Den uartige Dreng]] | da:Den uartige Dreng | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Der dukker af disen]] | da:Der dukker af disen | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Desertører]] | da:Desertører | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Forenede Venstres Program af 1872]] | da:Det forende Venstres Program | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q1501855|partiprogram]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Elmelunde Byfolk]] | da:Elmelunde Byfolk | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Theodor Emil Jensen|Theodor Emil Jensen]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Hans Andersen's Fairy Tales (1888) - facing p. 92.png|center|128px]] | [[Engelen]] | da:Engelen<br/>pl:Anioł | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q699|eventyr]]''<br/>''[[:d:Q131539|børnelitteratur]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Et Grundskud]] | da:Et Grundskud | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Et Skud i Taagen]] | da:Et Skud i Taagen | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Flaskehalsen Bottle Neck Vilhelm Pedersen attic window.jpg|center|128px]] | [[Flaskehalsen]] | da:Flaskehalsen | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Flyveperspektiv]] | da:Flyveperspektiv | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Enten — Eller. Første Deel/8|Forførerens Dagbog]] | da:Forførerens Dagbog | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Fredensbo]] | da:Fredensbo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Fru Fønss]] | da:Fru Fønss | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Lorentz Frølich Gartneren og Herskabet 1905 α.jpg|center|128px]] | [[Gartneren og Herskabet|Gartneren og herskabet]] | da:Gartneren og Herskabet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Guds Venner]] | da:Guds Venner | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Karl Gjellerup|Karl Gjellerup]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q1196408|historisk fiktion]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Guldhornene]] | da:Guldhornene | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Adam Oehlenschläger]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q182357|lyrik]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Hans og Trine]] | da:Hans og Trine | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Henrik Pontoppidan|Henrik Pontoppidan]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Page 257 illustration in fairy tales of Andersen (Stratton).png|center|128px]] | [[Holger Danske]] | da:Holger Danske | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q756617|Kongeriget Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:I sne står urt og busk i skjul.png|center|128px]] | [[I sne står urt og busk i skjul]] | da:I sne står urt og busk i skjul | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Internationale — En Historie om Tyve]] | da:Internationale — En Historie om Tyve | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jeg har en Angst som aldrig før]] | da:Jeg har en Angst som aldrig før | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q856713|salme]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Julegæster fra havet]] | da:Julegæster fra havet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Ludvig Mylius-Erichsen|Ludvig Mylius-Erichsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q20669574|creative nonfiction]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Karens Jul]] | da:Karens Jul | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Amalie Skram|Amalie Skram]] | | | | ''[[:d:Q9043|norsk]]'' |- | [[Fil:Emperor Clothes 01.jpg|center|128px]] | [[Keiserens nye Klæder|Kejserens nye klæder]] | da:Kejserens nye Klæder | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:The Yellow Fairy Book (1894) - p.315.png|center|128px]] | [[Klods-Hans]] | da:Klods-Hans | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Metalsvinet]] | da:Metalsvinet<br/>en:The Metal Pig<br/>pl:Świnia z brązu<br/>it:Il porcellino di bronzo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Stories from Hans Andersen - Edmund Dulac color plate at page 089.jpg|center|128px]] | [[Nattergalen]] | da:Nattergalen<br/>pl:Słowik<br/>en:The Nightingale<br/>it:L'usignolo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q24723|kunsteventyr]]''<br/>''[[:d:Q699|eventyr]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Om Vitalisme]] | da:Om Vitalisme | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Harald Høffding|Harald Høffding]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Pesten i Bergamo]] | da:Pesten i Bergamo | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Paa den hjemlige Ø|Paa den hjemlige ø]] | da:På den hjemlige ø<br/>da:Paa den hjemlige Ø | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Ludvig Mylius-Erichsen|Ludvig Mylius-Erichsen]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q20669574|creative nonfiction]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger/Skilsmissebrevet|Skilsmissebrevet]] | da:Skilsmissebrevet | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Smitsons mærkelige Forvandling]] | da:Smitsons mærkelige Forvandling | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Otto Rung|Otto Rung]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Sneflokke kommer vrimlende.png|center|128px]] | [[Sneflokke kommer vrimlende]] | da:Sneflokke kommer vrimlende | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q3482281|vise]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[To Verdener|To verdener]] | da:To verdener | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Jens Peter Jacobsen|J.P. Jacobsen]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte]] | da:Vore varme Sommerdage i Aar, og deres Nytte | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Niels Prahl|Niels Prahl]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Communist-manifesto.png|center|128px]] | [[Det kommunistiske Manifest|Det Kommunistiske Manifest]] | de:Das Kommunistische Manifest | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]''<br/>''[[:d:Q46337|manifest]]'' | [[Forfatter:Karl Marx]]<br/>[[Forfatter:Friedrich Engels|Friedrich Engels]] | ''[[:d:Q151624|Det Tyske Forbund]]''<br/>''[[:d:Q145|Storbritannien]]'' | ''[[:d:Q104783349|politisk manifest]]'' | | ''[[:d:Q188|tysk]]'' |- | [[Fil:Der kleine Catechismus 1535.jpg|center|128px]] | [[Luthers lille katakismus|Luthers lille Katekismus]] | de:Der Kleine Katechiſmus | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Martin Luther|Martin Luther]] | | ''[[:d:Q189279|Katekismus]]'' | | ''[[:d:Q188|tysk]]'' |- | | [[Tse-i-la's Æventyr]] | fr:L'Aventure de Tsë-i-la | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Auguste Villiers de l'Isle-Adam|Auguste de Villiers de L'Isle-Adam]] | | | | ''[[:d:Q150|fransk]]'' |- | | [[Haabets Straf]] | fr:La Torture par l’espérance | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Auguste Villiers de l'Isle-Adam|Auguste de Villiers de L'Isle-Adam]] | | ''[[:d:Q16575965|horror]]''<br/>''[[:d:Q21609546|Conte cruel]]'' | | ''[[:d:Q150|fransk]]'' |- | | [[Catullus 5]] | la:Ad Lesbiam | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | ''[[:d:Q163079|Gaius Valerius Catullus]]'' | | ''[[:d:Q482|poesi]]'' | | ''[[:d:Q253854|Classical Latin]]'' |- | [[Fil:Ленин - Пролетарская революция и ренегат Каутский (1918).jpg|center|128px]] | [[Den proletariske revolution og renegaten Kautsky]] | ru:Пролетарская революция и ренегат Каутский | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Vladimir Lenin|Vladimir Lenin]] | | ''[[:d:Q35760|essay]]'' | | ''[[:d:Q7737|russisk]]'' |- | [[Fil:Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog 1905 02.png|center|128px]] | [[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Det er hvidt herude.png|center|128px]] | [[Det er hvidt herude]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Jeg går i tusind tanker.png|center|128px]] | [[Jeg går i tusind tanker]] | | ''[[:d:Q105543609|musikalsk værk/komposition]]''<br/>''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Mageløs's Endeligt. I.|Mageløs’s Endeligt. 1.]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | | | ''[[:d:Q3482281|vise]]'' | | ''[[:d:Q12313492|gammeldansk]]'' |- | | [[Jødiske fortællinger/Nagy-Némethys Debora|Nagy-Némethys Debora]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Malach Schneefuss og hans Golem|Malach Schneefuss og hans Golem]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Cipre Goldfinger|Cipre Goldfinger]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Jødiske fortællinger/Navnehandelen|Navnehandelen]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Leopold von Sacher-Masoch|Leopold von Sacher-Masoch]] | | | | |- | | [[Hjejlen]] | | ''[[:d:Q7725634|litterært værk]]'' | [[Forfatter:Steen Steensen Blicher|Steen Steensen Blicher]] | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | ''[[:d:Q482|poesi]]'' | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Skyerne gråner]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Lykken er ikke gods eller guld]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | | [[Det haver så nyligen regnet]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Påskeblomst! hvad vil du her.png|center|128px]] | [[Påskeblomst! hvad vil du her?|Påskeblomst! hvad vil du her]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Tit er jeg glad.png|center|128px]] | [[Tit er jeg glad]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Storken sidder på bondens tag.png|center|128px]] | [[Storken sidder på bondens tag]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | ''[[:d:Q35|Danmark]]'' | | | ''[[:d:Q9035|dansk]]'' |- | [[Fil:Som en rejselysten flåde.png|center|128px]] | [[Som en rejselysten flåde]] | | ''[[:d:Q7366|sang]]'' | | | | | |} {{Wikidata list end}} 38b0iz28dnhplay18lam4nzhzbekn4l 104 36430 481644 232315 2026-09-13T13:02:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481644 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|2}}</noinclude>Beskyttelse imod de politiske Herskeres Tyranni; disse stode (naar man undtager enkelte af Grækenlands Folkeregeringer) i en, som det syntes, naturnødvendig Modsætning til det Folk, som de regerede over. I Almindelighed førtes Regeringen af en enkelt Mand eller forholdsvis faa, af Medlemmerne af en herskende Stamme eller Kaste; deres Myndighed beroede paa Arv eller Erobring og var i ethvert Tilfælde uafhængig af Folkets Samtykke, som ikke vovede og maaske heller ikke ønskede at bestride dens Retmæssighed, saa nødvendigt det endog syntes at beskytte sig imod Herskernes Overgreb. De regerendes Magt blev betragtet som nødvendig, men ogsaa som i høj Grad farlig, som et Vaaben, de efter Omstændighederne ikke mindre vilde gjøre Brug af imod deres Undersaatter end imod ydre Fjender. For at beskytte de svagere Medlemmer af Samfundet imod at blive et Bytte for utallige Gribbe, maatte man have et Rovdyr, stærkere end de andre, hvis Hverv det var at holde dem borte. Men da Gribbenes Konge ikke vilde være mindre tilbøjelig til at søge sig et Bytte blandt Hjorden end en hvilken som helst af de mindre Blodsugere, var det uundgaaelig nødvendigt at være i en stadig Forsvarsstilling imod hans Næb og Kløer. Alle Folkevenners Formaal var derfor at sætte Grænser for den Magt, som det var de regerende tilladt at udøve over Samfundet, og denne Begrænsning var netop det, som man forstod ved Frihed. Man forfulgte dette Maal ad to Veje. Først søgte man at naa Maalet derved, at man tilkæmpede sig Anerkjendelsen af visse Forrettigheder, der kaldtes politiske Friheder eller Rettigheder, hvis Krænkelse fra Herskernes Side skulde betragtes som et Pligtbrud, der berettigede til Modstand fra enkelte Individer eller til almindeligt Oprør. Den anden Vej, ad hvilken man søgte at sikre sig, og som i Almindelighed tilhører en senere Tid, var Indførelsen af konstitutionelle Garantier, saaledes at et Samtykke fra Samfundet i<noinclude><references/></noinclude> ecw4man6l7alchow1tu7yfjcjuknjnv 104 36431 481643 232325 2026-09-13T12:50:12Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481643 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|3}}</noinclude>sin Helhed eller fra en eller anden Korporation, der formodedes at repræsentere dets Interesse, blev gjort til en nødvendig Betingelse for nogle af de vigtigere Regeringshandlinger. Medens Regeringsmagten i de fleste evropæiske Lande mer eller mindre blev tvungen til at underkaste sig den førstnævnte Indskrænkning, var det samme derimod ikke Tilfældet, hvad de konstitutionelle Garantier angaar, og Hovedformaalet for Frihedens Venner gik derfor overalt ud paa at opnaa dem eller, hvor man allerede til en vis Grad var kommen i Besiddelse af dem, at udvide dem. Og saa længe Menneskene vare tilfredse med at bekæmpe en Fjende ved Hjælp af en anden og at blive beherskede af en Herre paa det Vilkaar, at de blev mer eller mindre virksomt sikrede imod hans Tyranni, vare deres Ønsker ikke rettede paa noget andet Maal. Der kom imidlertid i Menneskeslægtens Udvikling en Tid, da Folkene horte op med at anse det som en Naturnodvendighed, at Regeringerne skulde være en af dem uafhængig og med Hensyn til Interesser dem modsat Magt. Det syntes dem meget bedre, at de forskjellige Statsmyndigheder skulde være deres undergivne eller befuldmægtigede, som de kunde afskedige efter Forgodtbefindende. Kun paa denne Maade syntes det, at de kunde have fuldstændig Sikkerhed for, at Regeringsmagten aldrig vilde blive misbrugt til deres Skade. Lidt efter lidt, blev dette ny Forlangende om, at Herskerne skulde vælges, og Valget kun gjælde for en bestemt Tid, Hovedformaalet for Folkepartiets Bestræbelser, hvor et saadant Parti fandtes, og herved tilsidesattes i hoj Grad de Bestræbelser, man tidligere havde gjort for at begrænse Herskernes Magt. Efterhaanden som Kampen for at gjøre Herskernes Magt afhængig af Valg paa Tid vandt Terræn, begyndte man hist og her at tænke paa, at der var blevet lagt alt for megen Vægt paa Begrænsningen af selve Magten. Deri laa vel (kunde man synes) en Beskyttelse imod Herskere, hvis Interesser<noinclude><references/></noinclude> hq4301nrskjt3zec39q992enof30sv9 104 36432 481642 232336 2026-09-13T12:32:32Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481642 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|4}}</noinclude>i Regelen stod i Modsætning til Folkets. Hvad man nu trængte til, var derimod, at Herskerne vare ét med Folket, saaledes at deres Interesse og Vilje faldt sammen med Folkets Interesse og Vilje. Folket behøvede ikke at beskyttes imod sin egen Vilje, thi der var ingen Frygt for, at det skulde tyrannisere sig selv. Naar blot Herskerne bleve virkelig ansvarlige for Folket og let afsættelige af det, kunde det nok betro dem en hvilken som helst Magt, da det jo selv var i Stand til at give Forskrifter for dens Anvendelse. Deres Magt var kun Folkets egen Magt, der var sammentrængt i en til Udovelse skikket Form. Denne Maade at tænke eller snarere at føle paa var almindelig hos den sidste Generation af Evropas liberale og er tilsyneladende endnu den Dag i Dag fremherskende paa Fastlandet blandt dette Partis Tilhængere. Politiske Tænkere, som indrømme, at der bor sættes en Grænse for, hvad en Regering tør gjøre, undtagen med Hensyn til saadanne Regeringer, som efter deres Mening egentlig ikke burde existere, staa paa Fastlandet som glimrende Undtagelser. En lignende Anskuelse kunde nu vel have været fremherskende i England, dersom de Omstændigheder, der en Tid lang begunstigede den, vare blevne uforandrede. Men saa vel naar Talen er om politiske og filosofiske Theorier som om enkelte Mennesker, gjælder det, at Held bringer Mangler og Svagheder for Dagen, som uden samme maaske vare blevne skjulte for bestandig. Den Sætning, at Folket ingen Grund har til at begrænse den Magt, som det udøver over sig selv, kunde synes uangribelig, saa længe den demokratiske Regering kun var et Drømmebillede eller i det højeste noget, hvorom man læste i Bøger, at det en Gang i den graa Oltid havde existeret et eller andet Sted. Heller ikke var det nødvendigt, at denne Tro rystedes ved saadanne midlertidige Forvildelser som dem, den franske Revolution førte med sig, da de værste Udskejelser kun vare nogle faa Usurpatorers Værk og i<noinclude><references/></noinclude> k0raugyqhhv7r5xipn4sdt7c9bn8rj8 104 36433 481641 232344 2026-09-13T12:16:56Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481641 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|5}}</noinclude>intet Tilfælde kunde tilskrives de demokratiske Institutioners varige Virksomhed, men derimod et pludseligt og krampagtigt Udbrud mod den monarkiske og aristokratiske Despotisme. I Tidens Løb dannede der sig imidlertid en demokratisk Fristat, som udstrakte sig over en stor Del af Jordens Overflade og viste sig som et af de mægtigste Medlemmer af Nationernes Samfund, og den paa Valg og Ansvarlighed hvilende Regeringsform blev nu Gjenstand for de Iagttagelser og Domme, som altid pleje at ledsage enhver stor, bestaaende Kjendsgjerning. Man erkjendte nu, at saadanne Fraser, som »Selvregeringe« og »Folkets Magt over sig selv« ikke ere de rette Udtryk for Sagsammenhængen. Det »Folke«, som udover Magten, er ikke altid ét med det »Folk«, over hvem den udøves, og den saakaldte »Selvregering har ikke den Betydning, at enhver regerer sig selv, men at enhver bliver regeret af alle andre. Folkets Vilje betyder desuden faktisk den Vilje, som raader hos den talrigste eller virksomste Del af Folket -- hos Flertallet eller det Parti, hvem det lykkes at skaffe sig Anerkjendelse som Parti. Folket kan derfor i denne Betydning meget vel ønske at undertrykke en Del af sine egne Medlemmer, og man trænger lige saa meget til Forholdsregeler herimod som imod enhver anden Misbrug af Magten. Begrænsningen af den Magt, Regeringen udover over Individerne, mister derfor ikke noget af sin Betydning, om ogsaa Magthaverne regelmæssig blive ansvarlige for Samfundet, det vil sige for det stærkeste Parti i det. Denne Opfattelse anbefaler sig ikke mindre til alle tænkende Mennesker end til Tilbøjeligheden hos hine vigtige Klasser af det evropæiske Samfund, med hvis virkelige eller indbildte Interesser Demokratiet er i Strid; den har derfor ogsaa uden Vanskelighed vundet Indgang, og i politiske Undersøgelser anfører man nu i Almindelighed »Flertallets Tyrannie« som et af de Onder, imod hvilke Samfundet maa være paa sin Post.<noinclude><references/></noinclude> pe737hzp97wlw82u0ylhi5vhitkvelx 104 36501 481661 232408 2026-09-14T11:30:40Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481661 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|76}}</noinclude>boldt gjorde til Gjenstand for en Afhandling, nemlig: at »Menneskets Maal eller det, Fornuftens evige og uforanderlige Bud og ikke ubestemte og forbigaaende Ønsker foreskrive ham, er den højeste og mest harmoniske Udvikling af hans Evner til et fuldstændigt og sammenhængende hele«; at derfor den Gjenstand, »henimod hvilken ethvert menneskeligt Væsen uophørlig bør rette sine Bestræbelser, og paa hvilken særlig de, der ville øve Indflydelse paa deres Medmennesker bestandig maa have et vaagent Øje, er Evnernes og Dannelsens Ejendommelighed«; at »Frihed og Forholdenes Forskjellighed« ere de nødvendige Betingelser herfor; at Foreningen heraf afføder »individuel Kraft og mangfoldig Forskjellighed«, hvilke forene sig til »Originalitet«<ref>*) Ideen zu einem Versuch die Grenzen der Wirksamkeit des Staates zu bestimmen.</ref>). Hvor lidet Folk end ere fortrolige med en Lære som Humboldts, og hvor overraskende det end maa forekomme dem, at der kan sættes saa stor Pris paa Individualitet, saa maa det dog antages, at Meningsforskjellen herom kun er en Gradsforskjel. For intet Menneske vil det staa som den mest fortrinlige Handlemaade, om Folk slet ikke gjorde andet end efterabe hverandre. Ingen mener, at Folk aldeles ikke burde lade deres Maade at leve paa og Maade at styre deres Anliggender paa præges af deres egen Dommekraft eller af deres individuelle Karakter. Paa den anden Side vilde det være meningsløst at paastaa, at Folk burde leve, som om slet intet var bekjendt, før de kom til Verden, som om Erfaringen endnu slet ikke havde gjort noget for at vise, at én Maade at leve og handle paa er at foretrække for en anden. Ingen nægter, at Folk i Ungdommen burde læres og opdrages saaledes, at de kunne forstaa og nyde godt af den menneskelige Erfarings sikre Resultater. Men det er det menneskelige Væsens Forrettighed og Ejendommelighed, at<noinclude><references/></noinclude> r6pjt2a6r6azgg7m9gdjxr54ougmuzg 104 36508 481662 232414 2026-09-14T11:38:00Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481662 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|83}}</noinclude>klippes i Figurer, end naar man lader dem voxe, saaledes som Naturen har skabt dem. Men hvis det hører til Religionen at tro, at Mennesket skabtes af et godt Væsen, saa stemmer det bedre med denne Religion at tro, at dette Væsen skabte alle menneskelige Evner, for at de kunne udvikles og udfoldes og ikke udryddes og tilintetgjøres, og at det vil glæde sig over hvert Skridt, dets Skabninger gjøre hen imod den ideale Forestilling, der legemliggjordes i dem, og over enhver Foregelse af deres Evner til at opfatte, handle og nyde. Der er en fra den calvinistiske forskjellig Type paa menneskelig Fortrinlighed, en Opfattelse af Menneskeheden, efter hvilken den menneskelige Natur ikke er bleven givet blot for at blive fornægtet. Den »hedenske Selvhævdelse« er ligesaa vel som den »kristelige Selvfornægtelse« en af Betingelserne for menneskeligt Værd<ref>*) Sterlings "Essays".</ref>. Der er et græsk Selvudviklingsideal, som det platoniske og kristelige Selvbeherskelsesideal blander sig med, men ikke fortrænger. Det er naturligvis bedre at være en John Knox end en Alkibiades; men det er endnu bedre at være en Perikles, og en Perikles vilde, hvis han fandtes i vore Dage, heller ikke mangle nogen af John Knox's gode Egenskaber. Det er ikke ved at trykke alt individuelt ned til Ensformighed, men ved at dyrke det og udvikle det indenfor de Grænser, andres Rettigheder og Interesser foreskrive, at Mennesket bliver en ædel og skjøn Gjenstand for Beskuelsen; og da Arbejdet præges af Arbejderens Karakter, bliver det menneskelige Liv ogsaa herved rigt, forskjelligartet og livligt, det giver rigere Næring for høje Tanker og opløftende Følelser, og det styrker det Baand, der knytter den enkelte til Slægten, i det Forbindelsen bliver uendelig mere værdifuld. Efterhaanden som Individualiteten udvikles, faar Mennesket større Værd for sig selv og bliver derved ogsaa i Stand </references><noinclude>{{højre|6*}} <references/></noinclude> gq4oxzrratlfi53vpfkfeq92a0dfmky 481663 481662 2026-09-14T11:38:13Z Johshh 9757 481663 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|83}}</noinclude>klippes i Figurer, end naar man lader dem voxe, saaledes som Naturen har skabt dem. Men hvis det hører til Religionen at tro, at Mennesket skabtes af et godt Væsen, saa stemmer det bedre med denne Religion at tro, at dette Væsen skabte alle menneskelige Evner, for at de kunne udvikles og udfoldes og ikke udryddes og tilintetgjøres, og at det vil glæde sig over hvert Skridt, dets Skabninger gjøre hen imod den ideale Forestilling, der legemliggjordes i dem, og over enhver Foregelse af deres Evner til at opfatte, handle og nyde. Der er en fra den calvinistiske forskjellig Type paa menneskelig Fortrinlighed, en Opfattelse af Menneskeheden, efter hvilken den menneskelige Natur ikke er bleven givet blot for at blive fornægtet. Den »hedenske Selvhævdelse« er ligesaa vel som den »kristelige Selvfornægtelse« en af Betingelserne for menneskeligt Værd<ref>*) Sterlings "Essays".</ref>. Der er et græsk Selvudviklingsideal, som det platoniske og kristelige Selvbeherskelsesideal blander sig med, men ikke fortrænger. Det er naturligvis bedre at være en John Knox end en Alkibiades; men det er endnu bedre at være en Perikles, og en Perikles vilde, hvis han fandtes i vore Dage, heller ikke mangle nogen af John Knox's gode Egenskaber. Det er ikke ved at trykke alt individuelt ned til Ensformighed, men ved at dyrke det og udvikle det indenfor de Grænser, andres Rettigheder og Interesser foreskrive, at Mennesket bliver en ædel og skjøn Gjenstand for Beskuelsen; og da Arbejdet præges af Arbejderens Karakter, bliver det menneskelige Liv ogsaa herved rigt, forskjelligartet og livligt, det giver rigere Næring for høje Tanker og opløftende Følelser, og det styrker det Baand, der knytter den enkelte til Slægten, i det Forbindelsen bliver uendelig mere værdifuld. Efterhaanden som Individualiteten udvikles, faar Mennesket større Værd for sig selv og bliver derved ogsaa i Stand<noinclude>{{højre|6*}} <references/></noinclude> 1sle48hnfrmimxdy62rpplmo32s6xfp 104 36516 481664 229394 2026-09-14T11:45:57Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481664 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|91}}</noinclude>nogle Klostre) savner Forskjellighed i Smag ganske Anerkjendelse: man kan uden at udsætte sig for Dadel finde Behag i eller ikke finde Behag i at ro, i at røge Tobak, i Musik, athletiske Øvelser, Skakspil, Kortspil, Studeringer osv., fordi baade de, der holde af disse Ting, og de, der ikke holde af dem, ere for talrige til at lade sig undertrykke. Men den Mand og i endnu højere Grad den Kvinde, der kan anklages for enten at gjøre, »hvad ingen gjøre«. eller ikke at gjøre, hvad alle gjeres«, er Gjenstand for lige saa mange nedsættende Bemærkninger, som om han eller hun havde begaaet en eller anden alvorlig moralsk Forbrydelse. Man maa være i Besiddelse af en Titel eller et andet Tegn paa Rang, eller man maa være Gjenstand for Rangspersoners Velvilje, naar man uden Skade for den Agtelse, man nyder, nogenlunde skal kunne hengive sig til den Luxus at gjøre, som man vil. Jeg siger: hengive sig den »nogenlunde« hertil; thi den, der tillader sig megen saadan Luxus, udsætter sig for noget værre end irettesættende Taler: han staar Fare for at faa en Indespærring ''de lunatico'' og for at blive berøvet sin Ejendom til Fordel for sine Slægtninge)<ref> *) Der er noget baade forfærdeligt og foragteligt i den Art Bevis, der i de senere Aar forslaar til juridisk at erklære en Mand ude af Stand til at bestyre sine Anliggender; og efter hans Død kunne de Bestemmelser, han har truffet med Hensyn til sin Formue sættes til Side, -- hvis denne er stor nok til, at Procesomkostningerne, der paalægges den, kunne udredes af den. Alle hans daglige Livs Smaabegivenheder udspejdes, og alt hvad der findes, som -- naar det betragtes ved Hjælp af den laveste af de laves Opfattelses- og Fremstillingsevner -- ikke ser aldeles ud som det rent dagligdags, fremlægges for Juryen som Bevis paa Vanvid, og ofte med Held; thi de edsvorne ere næppe mindre tarvelig begavede og uvidende end Vidnerne, i alt Fald er Forskjellen ikke stor; og Dommerne bidrage ofte til at vildlede ved Hjælp af denne overordentlige Mangel paa Kjendskab til den menneskelige Natur og det menneske- </ref>.<noinclude><references/></noinclude> 6v8ft7d8nas4yud0nd8heyw9ua1ds0f 104 36539 481665 232302 2026-09-14T11:52:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481665 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|114}}</noinclude>Tro skærper -- for at anføre et temmelig fortærsket Exempel -- mere Mahomedanernes Had imod de kristne end den Kjendsgjerning, at de kristne spise Flæsk. Der er faa Handlinger, som kristne og Evropæere betragte med den uforstilte Væmmelse, hvormed Mahomedanerne betragte denne Maade at tilfredsstille sin Sult paa. For det første er det en Forhaanelse mod deres Religion; men denne Omstændighed forklarer dog paa ingen Maade deres Modbydeligheds Natur eller Styrke: thi deres Religion forbyder ogsaa Vin; men om end alle Mahomedanerne anse Nydelsen heraf som urigtig, betragte de den dog ikke som væmmelig. Deres Had til det »urene Dyrs« Kjød har tvært imod denne ejendommelige Karakter, der ligner en medfødt Modbydelighed. som Tanken om Urenlighed, naar den en Gang til Bunds har gjennemtrængt Følelserne, altid synes at opvække endog hos dem, hvis personlige Vaner ere alt andet end samvittighedsfuldt renlige, og hvorpaa der haves et mærkeligt Exempel i den hos Hinduerne saa stærke Tanke om det religiøst urene. Lad os nu forestille os, at i et Land, hvor Muselmænd vare i Flertal, dette Flertal forlangte, at Nydelse af Svinekjød skulde forbydes inden for Landets Grænser. Dette vil ikke være noget nyt i mahomedanske Lande).<ref>*) Parserne i Bombay ere et ejendommeligt Exempel herpaa Da denne flittige og driftige Stamme, der nedstammer fra de persiske Ildtilbedere, flygtede fra deres Fødeland for Kalifferne og kom til det vestlige Indien, tillod de hinduiske Herskere dem at nedsætte sig her paa Betingelse af, at de ikke spiste Oxekjød. Da disse Egne senere kom under de mohamedanske Erobreres Herredømme, blev det paany lovet Parserne, at de skulde blive taalte, men paa Betingelse af, at de vilde afholde sig fra at spise Svinekjød. Hvad der oprindelig gjordes af Lydighed mod Myndighederne, blev senere en anden Natur, og Parserne spise den Dag i Dag hverken Oxe- eller Svinekjød. Skjønt deres Religion ikke foreskrev noget herom, blev de dog efterhaanden saa vante hertil, at det blev til en af Stammens Sædvaner ikke at spise det Slags Kjød; og i Orienten er Sædvanen Religion, </ref> Men<noinclude><references/></noinclude> sjs3gzyrkuy64wn7tltrpujk3jq9ugj 104 36550 481666 481608 2026-09-14T11:58:20Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481666 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|125}}</noinclude>{{c| === Femte Kapitel. === Grundsætningernes Anvendelse. }} De Grundsætninger, der ere blevne hævdede i dette Skrift, maa først mere almindelig anerkjendes som Grundlag for en Forhandling om Enkelthederne, inden en konsekvent Anvendelse af dem paa alle Stats- og Sædelærens forskjellige Omraader kan forsøges med Udsigt til Held. De faa Bemærkninger, jeg agter at gjøre om Enkeltheder, ere snarere bestemte til at anskueliggjøre Grundsætningerne end til at paapege deres fulde Konsekvenser. Jeg byder Læseren ikke saa meget en Udvikling af Anvendelserne som nogle Exempler paa saadanne, hvilke da kunne tjene til at klare Betydningen af og Grænserne for de to Sætninger, der i Forening udgjøre denne Afhandlings hele Lære. og som kunne hjælpe Demmekraften med at træffe Grænsen imellem dem i de Tilfælde, hvor det synes tvivlsomt, hvilken af dem der er anvendelig. Den første Sætning er denne: Den enkelte skal ikke gjøre Samfundet Regnskab for sine Handlinger, hvis disse kun berere hans og ingen andens Interesser. Raad, Belæring, Overbevisning og det, at andre Folk, hvis de anse det for nødvendigt for deres eget Vel, undgaa en, ere de eneste Maader, hvorpaa Samfundet med Rette kan lægge sit Mishag eller sin Misbilligelse af ens Opførsel for Dagen. Den anden Sætning lyder: Den enkelte skylder Samfundet Regnskab for saadanne Handlinger, der ere skadelige for andres Interesser, og han kan straffes med sociale eller legale Straffe, hvis Samfundet anser dette for nødvendigt for sin Beskyttelse. Det maa nu først paa ingen Maade antages, at fordi Semfundets Indskriden kun kan retfærdiggjøres, naar der tilføjes andres Interesser Skade, eller naar der er Fare for saadan Skade, at denne Indskriden derfor altid skulde retfærdiggjøres herved. I mange Tilfælde kan en Person ved at forfølge et berettiget Maal med Nødvendighed og derfor med Berettigelse tilføje<noinclude><references/></noinclude> tobvri9rya1nqyw8fsvx2hd8rms3sp1 0 36601 481645 481616 2026-09-13T15:12:48Z Johshh 9757 481645 wikitext text/x-wiki <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=7 to=7 header=1 /> {{Padded page break}} <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=9 to=9 /> {{Padded page break}} <pages index="Om friheden (1876).djvu" from=11 to=11 /> {{PD-old}} [[Kategori:1876]] [[Kategori:Filosofi]] 0rhfu4pvb8d2vx8xw7qrfb89sfe40zh 106 99722 481658 335076 2026-09-14T11:08:12Z Johshh 9757 481658 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Karl Friedrich Bahrdt|Karl Friedrich Bahrdt]] |Titel=Om Trykkefriheden og dens Grændser |Bind= |År=1797 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=J.M. Stadthagens Forlag |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=3 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=3 11=1 to=142 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9}} {{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} k1w4joj9scbbcny24nwh1hi4wvnks4z 481660 481658 2026-09-14T11:10:13Z Johshh 9757 481660 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Karl Friedrich Bahrdt|Karl Friedrich Bahrdt]] |Titel=[[Om Trykkefriheden og dens Grændser]] |Bind= |År=1797 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver=J.M. Stadthagens Forlag |Sted=Kiøbenhavn |Kilde=djvu |Billede=3 |Sorter= |Status=K |Sider=<pagelist from=3 11=1 to=142 /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger={{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/9}} {{Side:Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu/10}} |Header= |Footer=<references/> |Licens= }} az0h0s1mmq351cw1nk8trymly7hqo5t 104 99734 481652 335071 2026-09-13T19:52:00Z TorbenTT 3431 481652 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|Forerindring.}} Jeg vover her at forelægge Publikum en Oversættelse af {{sp|Dr. Bahrdts}} Skrift: {{sp|Ueber Preßfreiheit und deren Grenzen}}. Jeg fulgte det Vink, som vores berømte Birckner gav i en Note til sin Afhandling af 1791, da ingen hidtil havde benyttet samme. — Forfatteren fremsætter i et almeenfatteligt og sjønt foredrag de vigtigste Sandheder, især med Hensyn paa Tænke- og Skrivefriheden i religionssager. {{kustode|Jeg}}<noinclude><references/></noinclude> 935jmjbnoiqqrs5ujutgq0l4yq91p68 104 99735 481653 335072 2026-09-13T19:56:06Z TorbenTT 3431 481653 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>Jeg troer derfore at dette lille Skrift endnu vil læses med Interesse — at det endnu hører til Tidernes Tarv. Thi desværre! endnu hører man om Ansøgninger om Trykkefrihedens Indskrænkning i Religionssager. Endnu læse vi fromme Ønsker i Aviserne. Endnu heder {{sp|Fornuftreligion}} Sværmerie, og dens Bekjendere Sværmere. Endnu skal Lyset sættes under en Skjeppe. Endnu ere Fordomslænkerne ikke fuldkommen brudte — endnu hører man deres Raslen! De Steder hvor jeg har foretaget nogen Hovedforandring med min Original (Udgaven af 1794) ere fornemmelig følgende: Side 31 mod Slutningen. Side 51; see Anmærkningen. Side 57; see ligeledes {{bindestreg1|An|Anmærkningen}} {{kustode|Mærk-}}<noinclude></noinclude> sob06plo5kbsb8ju4diflinhvcc3d51 104 99736 481654 335073 2026-09-13T19:58:39Z TorbenTT 3431 481654 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>{{bindestreg2|mærkningen|Anmærkningen}}. I øvrigt har jeg søgt at blive Originalen troe, nogle enkelte Steder undtagne, hvor jeg har troet at et eller andet mere lokaliseret Udtryk funde bruges. Hvorvidt jeg i Henseende til Oversættelsen selv har været heldig eller uheldig, derom maa andre dømme. Jeg forventer herover med Beskedenhed min Dom. Kjøbenhavn, den 18 September 1797. {{højre|Oversætteren.}} {{---}} {{Kustode|Ind-}}<noinclude></noinclude> qj174wybbe1mez3kjhxb34bubkiqkw9 481655 481654 2026-09-13T21:13:41Z TorbenTT 3431 481655 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>{{bindestreg2|mærkningen|Anmærkningen}}. I øvrigt har jeg søgt at blive Originalen troe, nogle enkelte Steder undtagne, hvor jeg har troet at et eller andet mere lokaliseret Udtryk funde bruges. Hvorvidt jeg i Henseende til Oversættelsen selv har været heldig eller uheldig, derom maa andre dømme. Jeg forventer herover med Beskedenhed min Dom. Kjøbenhavn, den 18 September 1797. {{højre|{{sp|Oversætteren.}}}} {{---}} {{Kustode|Ind-}}<noinclude></noinclude> pf7n8msktcac209e84oezxnetjdrok1 104 99737 481650 335354 2026-09-13T19:47:55Z TorbenTT 3431 481650 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I.Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} {{TOC row 2-1|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.}} {{TOC row 2-1|IV. Overtroens Skam og Fare.}} {{TOC row 2-1|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.}} {{TOC row 2-1|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.}} {{TOC row 2-1|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?}} {{TOC row 2-1|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Seligionen.}} {{TOC end}}<noinclude>{{hoved|||IX.}}</noinclude> 50qttc7rp73c4hz0o0z1me2zjyi3tsv 481651 481650 2026-09-13T19:48:25Z TorbenTT 3431 481651 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I.Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} {{TOC row 2-1|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.}} {{TOC row 2-1|IV. Overtroens Skam og Fare.}} {{TOC row 2-1|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.}} {{TOC row 2-1|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.}} {{TOC row 2-1|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?}} {{TOC row 2-1|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Seligionen.}} {{TOC end}} {{kustode|IX.}}<noinclude></noinclude> g1hgmytrssfzn82icv8wqqlhi505etc 481656 481651 2026-09-13T21:14:41Z TorbenTT 3431 481656 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I.Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} {{TOC row 2-1|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.}} {{TOC row 2-1|IV. Overtroens Skam og Fare.}} {{TOC row 2-1|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.}} {{TOC row 2-1|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.}} {{TOC row 2-1|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?}} {{TOC row 2-1|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.}} {{TOC end}} {{kustode|IX.}}<noinclude></noinclude> i6hbxsqyx1gzsvbyz99cpbwu27b1c0w 102 125358 481646 2026-09-13T15:14:07Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === * [[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten]] (1795)" 481646 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === * [[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten]] (1795) pvsxd9f3z7ro06n0yewox0ka609um8l 481647 481646 2026-09-13T15:18:28Z Johshh 9757 481647 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Jean-Jacques Rousseau }} === Oversættelser === *[[Om Selskabs-Foreningen eller Grundsætninger i Statsretten ]] (1762, oversat til dansk 1795 af Niels Rosenfeldt) c5oatsdyn3w5ue5rqfuexqskuelcl1f 102 125359 481648 2026-09-13T17:21:49Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter | Navn = Flavius Arrianus }} === Oversættelser === *[[Epiktets Haandbog]] (125, oversat til dansk 1781 af Engelbreth Boye)" 481648 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Flavius Arrianus }} === Oversættelser === *[[Epiktets Haandbog]] (125, oversat til dansk 1781 af Engelbreth Boye) kagxn49u9nbpydfyrwjy94k1h3w2pc6 102 125360 481649 2026-09-13T17:23:29Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter | Navn = Engelbreth Boye }} === Oversættelser === *[[Epiktets Haandbog]] (125, oversat til dansk 1781 af Engelbreth Boye)" 481649 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Engelbreth Boye }} === Oversættelser === *[[Epiktets Haandbog]] (125, oversat til dansk 1781 af Engelbreth Boye) frr7m6c8ssg79g12tprfgw2hwzdgjbg 102 125361 481659 2026-09-14T11:09:13Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{{Forfatter | Navn = Karl Friedrich Bahrdt }} === Oversættelser === *[[Om Trykkefriheden og dens Grændser]] (1797)" 481659 wikitext text/x-wiki {{Forfatter | Navn = Karl Friedrich Bahrdt }} === Oversættelser === *[[Om Trykkefriheden og dens Grændser]] (1797) ky0snak5t8s2gwglzip9xa8leetyzv3