Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.19 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 104 36551 481667 232313 2026-09-14T12:04:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481667 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|126}}</noinclude>andre Tab eller Smerte eller vinde et Gode, som de havde rimeligt Haab om at opnaa. Disse Brydninger mellem Folks Interesser skyldes ofte slette sociale Indretninger og ere uundgaaelige, saa længe disse Indretninger holde sig; ja nogle vilde være uundgaaelige under hvilke som helst Institutioner Den, der har Held med sig i en overfyldt Næringsvej eller i en Konkurrence; den, der foretrækkes for en anden i Striden om en Gjenstand, som de begge ønske. -- vinder et Gode, fordi de andre tabe, fordi de forgjæves anstrænge sig, fordi de skuffes. Men det er almindelig anerkjendt, at det er i Menneskehedens Interesse, at Folk uforstyrrede af det Slags Følger faa Lov til at forfølge deres Maal. Med andre Ord: Samfundet tilkjender den skuffede Konkurrent ikke nogen enten legal eller moralsk Ret til Skadeserstatning for det Slags Lidelser, og det føler sig kun opfordret til at skride ind, naar den heldige Konkurrent har anvendt Midler, som det strider imod den almindelige Interesse at tillade, nemlig: Svig eller Bedrageri, og Tvang. Ligeledes er Handel en social Handling. Den, der sælger Publikum et hvilket som helst Slags Varer, udfører en Handling, der berører andres og i det hele Samfundets Interesser; saaledes hører hans Handling principmæssigt ind under Samfundets Magtomraade; derfor ansaas det ogsaa engang for Regeringens Pligt at fastsætte Prisen og give Reglementer for Industrien i alle Tilfælde, der ansaas at være af Vigtighed. Nu er det imidlertid, skjønt først efter en lang Kamp, blevet almindelig anerkjendt, at der sørges bedst for Varernes Pris og for deres gode Egenskaber, naar Frembringere og Sælgere lades fuldkommen fri, kun med den Modvægt, at Kjøbere faa den samme Frihed til at forsyne sig andensteds. Dette er den saakaldte Frihandelslære, der hviler paa Grunde, der vel ere lige saa faste som, men dog forskjellige fra den personlige Friheds Grundsætning, der er bleven hævdet i denne Afhandling.<noinclude><references/></noinclude> 7hxeyay7p24vx2wsjfep3kq9wzwndn2 104 36552 481668 232314 2026-09-14T12:10:58Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481668 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|127}}</noinclude>Handelsindskrænkninger eller Indskrænkninger i Produktionen af Hensyn til Handelen ere ganske vist Tvang, og al Tvang er, som saadan, et Onde; men den omtalte Tvang berører kun den Del af Menneskenes Opførsel, som Samfundet er berettiget til at tvinge, og den er kun urigtig, fordi den ikke frembringer de Resultater, man ønskede at frembringe. Ligesom den personlige Friheds Grundsætning ikke har noget at gjøre med Frihandelslæren, saaledes vedkommer den heller ikke de Spørgsmaal, der rejse sig om Grænserne for hin Lære, for Exempel Spørgsmaalet om, hvor stærk det offentliges Kontrol kan tillades at være for at forebygge, at Folk besviges ved Forfalskninger, eller Spørgsmaalet om, hvor vidt sanitære Forholdsregeler eller Bestemmelser om at beskytte Arbejdere, der anvendes i skadelige Industrigrene, bør paatvinges Arbejdsherrerne. Saadanne Spørgsmaal medføre kun, at Hensynet til Friheden maa tages i Betragtning, for saa vidt det ''cæteris paribus'' altid er bedre at overlade Folk til sig selv end at kontrollere dem; men at de med Rette kunne kontrolleres i disse Formaal, kan i Princippet ikke nægtes. Paa den anden Side er der Spørgsmaal om Indblanding i Handelsforholdene, der i en væsentlig Grad ere Spørgsmaal om Friheden, for Exempel den alt berørte »Maine Lawe«, Forbuddet mod Indførsel af Opium i Kina. Indskrænkningerne i Forhandlingen af Gift, kort sagt: alle Tilfælde, hvor Formaalet med Indgrebet er at gjøre det umuligt eller vanskeligt at forskaffe sig en bestemt Vare. Imod denne Indblanding kan der gjøres Indvendinger, ikke fordi den er et Indgreb i Frembringerens eller Sælgerens, men fordi den er et Indgreb i Kjøberens Frihed. Ved at tale om Forhandling af Gift henledes Tanken paa et nyt Spørgsmaal: hvor ere de rette Grænser for, hvad man kan kalde Politiets Virksomhed? og i hvilket Omfang kan der med Rette gjøres Indskrænkninger i Friheden for at forebygge Forbrydelser eller Ulykkestilfælde? Det hører til Regeringens<noinclude><references/></noinclude> 17beaopginihgq81hulm3f0byxdfwtz 104 36553 481669 232316 2026-09-14T12:16:24Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481669 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|128}}</noinclude>ubestridte Virksomheder at tage Forholdsregeler imod Forbrydelser, inden de ere blevne begaaede, lige saa vel som bagefter at opdage dem og straffe Forbryderen. Men Regeringens forebyggende Virksomhed kan langt lettere misbruges til Skade for Friheden end den straffende; thi der er næppe nogen som helst Del af et menneskeligt Væsens berettigede Handlefrihed, hvorom det ikke kunde siges, og endog med Grund, at den paa en eller anden Maade gjør det lettere at begaa en Brøde. Alligevel er en offentlig Myndighed eller endog en Privatmand, der ser et Menneske aabenbart være i Færd med at træffe Forberedelser til en Forbrydelse, ikke forpligtet til at se uvirksom til, indtil Forbrydelsen er begaaet, men maa skride ind for at forebygge den. Hvis Gift aldrig blev kjøbt eller brugt i andet Øjemed end for at begaa Mord, vilde det være rigtigt at forbyde Tilvirkningen og Forhandlingen deraf. Man behøver imidlertid ogsaa Gift i uskyldige, ja nyttige Øjemed, og man kan ikke gjøre Indskrænkninger i Forhandlingen deraf for saaledes at forebygge Misbrug uden samtidig tillige at vanskeliggjøre den nyttige Brug. Ligeledes tilkommer det med Rette de offentlige Myndigheder at træffe Foranstaltninger for at forebygge Ulykkestilfælde. Hvis enten en offentlig Betjent eller en hvilken som helst anden ser et Menneske forsøge paa at gaa over en Bro, der vides at være usikker, og hvis der ikke er Tid til at advare ham mod Faren, kan man gribe ham og trække ham tilbage uden at gjøre noget virkeligt Indgreb i hans Frihed; thi Frihed bestaar i at gjøre, hvad man ønsker, og han ønsker ikke at falde i Floden. Men foreligger der ikke Vished, men kun Fare for Ulykken, kan ingen uden vedkommende selv afgjøre, om den Bevæggrund, der opfordrer ham til at udsætte sig for Faren, er tilstrækkelig afgjørende; i dette Tilfælde bør han derfor, mener jeg, kun advares mod Faren, ikke med Magt forhindres i at udsætte sig for den, -- med mindre han er Barn eller vanvittig eller befinder sig i en ophidset Sindsstemning,<noinclude><references/></noinclude> qp6mo0ich7j67nx6ucllhxqnk0h2j65 104 36554 481670 232317 2026-09-14T12:25:55Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481670 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|129}}</noinclude>der er uforenelig med den fulde Brug af hans Tænkeevner. Lignende Betragtninger kunne, naar de anvendes paa Spørgsmaalet om Forhandling af Gift, hjælpe os med at afgjøre, hvilken Maade at ordne Sagen paa der stemmer eller ikke stemmer med Grundsætningen. Uden at krænke Friheden kan man for Exempel tvinge Forhandleren til at paaklistre Giften en Seddel, hvor der gjøres opmærksom paa dens farlige Karakter; thi Kjøberen kan ikke ønske at være uvidende om, at den Ting, han besidder, er giftig. Men vilde man i alle Tilfælde forlange en Læges Erklæring, vilde man undertiden gjøre det umuligt, og altid bekosteligt for Folk at forskaffe sig Varen til berettigede Øjemed. Det forekommer mig, at den eneste Maade, paa hvilken man kan gjøre det vanskeligere for Folk at begaa Forbrydelser ved Hjælp af dette Middel, naar man ikke vil gjøre et betydeligt Indgreb i deres Frihed, der øske det giftige Stof i andre Øjemed, bestaar i at anvende, hvad Bentham passende kalder »''preappointed evidence''«. Enhver véd, hvorledes dette Middel anvendes ved Afslutning af Kontrakter. Det er sædvanligt og rigtigt, at Loven, naar der afsluttes en Kontrakt, fordrer som Betingelse for dens Gyldighed, at visse Formaliteter iagttages, saasom Underskrift, Vidners Bekræftelse og sligt, for at der i Tilfælde af senere Uenighed kan foreligge Beviser, at Kontrakten virkelig er sluttet, og at der ikke var Omstændigheder til Stede, der maatte gjøre den lovlig ugyldig; thi herved forhindres det i hej Grad, at der afsluttes blot fingerede Kontrakter, eller at der indgaas Kontrakter under Omstændigheder, der, hvis de kjendtes, vilde tilintetgjøre deres Gyldighed. Lignende Forholdsregeler kunne paatvinges Forhandleren af Varer, der egne sig til at bruges som Redskaber til Forbrydelser. Man kunde for Exempel forlange, at Sælgeren nøjagtig førte til Bogs den Tid, da Salget skete, Kjøberens Navn og Bopæl, den solgte Vares Egenskaber og Mængde; ligeledes kunde Sælgeren forpligtes til at spørge om, hvad Varerne skulde bruges til, og til at<noinclude>{{hoved|venstre={{Small|Om Friheden 2. Udg.}}|midte=|højre=9}} <references/></noinclude> rw8kz9zuxuawv3ksud7ao3oyqbqo5zg 104 36555 481671 232318 2026-09-14T12:33:30Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481671 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|130}}</noinclude>optegne det Svar, han fik. Man kunde, naar der ikke forelaa nogen Forskrift fra en Læge, fordre Tilstedeværelsen af en Tredjemand som en Garanti for Kjøberen i Tilfælde af, at der senere kunde være Grund til at tro, at Varen var bleven anvendt i forbryderisk Øjemed. Saadanne Forskrifter vilde i Almindelighed ikke være nogen væsentlig Hindring imod Anskaffelsen af Artiklen, men derimod en meget betydelig imod utilladelig Anvendelse heraf, der ikke vilde blive opdaget. Den Ret, Samfundet har til at afværge Forbrydelser imod det selv ved i Forvejen at træffe Forholdsregeler herimod, viser de aabenbare Grænser for den Grundsætning, at Samfundet ikke ved forebyggende Forholdsregeler eller ved Straffebestemmelser maa blande sig i en Opførsel, der kun vedrører en selv. Drukkenskab, for Exempel, kan i sædvanlige Tilfælde ikke berettige den lovgivende Magt til Indblanding; men jeg vilde anse det for fuldkomment berettiget, om en Person, der engang er bleven overbevist om under Indflydelse af stærke Drikke at have udøvet Voldshandlinger mod andre, sattes under en ham personlig gjældende Undtagelseslov, hvorefter han, naar han senere drak sig fuld, skulde være strafbar, og begik han i denne Tilstand atter Forbrydelser, burde Straffen herfor gjøres strængere; thi det at drikke sig fuld er en Forbrydelse mod andre, naar Drukkenskab ophidser en til at gjøre andre Fortræd. Paa samme Maade kan Loven ikke uden Tyranni straffe Dovenskab, med mindre den Paagjældende modtager Understøttelse af det offentlige, eller med mindre Dovenskaben medfører et Kontraktbrud; men hvis en Mand enten paa Grund af Dovenskab eller paa Grund af andre Forhold, han kan undgaa, undlader at opfylde sine lovlige Pligter mod andre -- for Exempel undlader at underholde sine Børn -- er det ikke noget Tyranni ved Tvangsarbejde, hvis ingen andre Midler haves ved Haanden, at tvinge ham til at opfylde sin Forpligtelse. Der er end videre mange Handlinger, som Loven<noinclude><references/></noinclude> 5g0hvw2kbctcvbs7te7t715kycratt8 104 36556 481672 232319 2026-09-14T12:57:14Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481672 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|131}}</noinclude>ikke burde forbyde, da de umiddelbart kun skade vedkommende selv, men som, naar de gjøres offentlig, krænke gode Sæder, og saaledes falde ind under de Forbrydelser mod andre, der med Rette kunne forbydes. Hertil høre Forbrydelser mod Anstændigheden; men det er saa meget mere unødvendigt at dvæle herved, da det Slags Forbrydelser kun staar i en middelbar Forbindelse med vort Emne, og da Indvendingen imod Offentlighed lige saa godt kan gjøres mod mange Handlinger, der ikke i sig selv ere fordømmelige, og som heller ikke anses for at være det. Der er et andet Spørgsmaal, som maa besvares i Overensstemmelse med de fastslaaede Grundsætninger. Lad os tænke os, at en Persons Opførsel er forkastelig, men at Samfundet dog af Agtelse for Friheden anser sig for forpligtet til ikke at forhindre den eller straffe den, fordi de skadelige Følger deraf umiddelbart '''kún''' falde paa vedkommende selv; der gives ham altsaa fuld Frihed til at handle, men skulle andre have den samme Frihed til at tilraade en saadan Handling eller opmuntre dertil? Dette Spørgsmaal er ikke frit for at have sine Vanskeligheder. Opfordrer en Person en anden til at gjøre en Handling, saa kan dette Tilfælde strængt taget ikke betragtes som Exempel paa en Handling, der kun vedrører en selv. At raade eller lokke en til at gjøre noget, er en social Handling, og kan derfor -- som i Almindelighed andre Handlinger, der berøre andre -- antages at være Samfundskontrollen undergiven. Men lidt Overvejelse vil rette dette første Indtryk og vise, at om dette Tilfælde end strængt taget ikke hører ind under den personlige Friheds Begreb, ere de Grunde, hvorpaa den personlige Friheds Princip hviler, dog anvendelige derpaa. Hvis Folk, i alt, hvad der kun angaar dem selv, maa have Lov til paa eget Ansvar at handle saaledes, som det synes dem bedst, maa de ogsaa have Lov til at raadspørge hverandre herom; de maa have Lov til at udvexle Meninger, til at give og modtage Raad. Hvad det er tilladt at gjøre,<noinclude>{{højre|9*}} <references/></noinclude> qwplw35ylocamb0nd5wh0hk6gytphp3 104 36557 481673 232320 2026-09-14T13:28:31Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481673 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|132}}</noinclude>dertil maa det ogsaa være tilladt at raade. Spørgsmaalet er kun tvivlsomt, naar Raadgiveren har en personlig Fordel af sit Raad; naar han gjør det til sin Opgave for sit Underholds eller for Pengegevinstens Skyld at opmuntre Folk til at gjøre, hvad Samfundet og Staten betragte som et Onde. Nu bliver Sagen i Sandhed mere forviklet, i det der kommer et nyt Element til: Tilværelsen af en Klasse Mennesker, hvis Interesser staa i Strid med, hvad der betragtes som det almindelige Vel, og som gjøre til deres Opgave at modvirke dette. Bør man her, eller bør man ikke skride ind? Utugt og Spil maa for Exempel taales; men bør det tillades en Person at være Ruffer eller holde Spillehus? Dette er et af de Tilfælde, der netop ligger paa Grænsen mellem de to Grundsætninger, og det ses ikke strax, under hvilken det hører ind. Der er Grunde baade for og imod. Til Forsvar for Tilladelsen kan man anføre, at den Kjendsgjerning, at man gjør noget til sin Næringsvej og lever deraf, ikke kan gjøre det forbryderisk, der ellers vilde være tilladeligt; at Handlingen enten maa konsekvent tillades eller konsekvent forbydes: at Samfundet, hvis de Grundsætninger, vi hidtil have forsvaret, ere rigtige, ikke som Samfund skal erklære, at noget er urigtigt, naar det kun angaar Individet; at det ikke kan gjøre mere end fraraade; og at det skal staa den ene lige saa frit at tilraade, som det staar den anden at fraraade. I Modsætning hertil lader det sig hævde, at skjønt det offentlige eller Staten ikke, for at undertrykke eller straffe en Handling, er berettiget til ved et Magtsprog at erklære, at den eller den Handling, der kun berører Individets Interesser, er god eller slet, -- dog er fuldkommen berettiget til at antage, hvis den anser den for slet, at der i det mindste kan strides herom. Og naar dette antages, kan Staten ikke handle urigtig, fordi den bestræber sig for at udelukke den Indflydelse, der udøves af ikke uinteresserede Personer. Personer, der umulig kunne være upartiske, men som have en direkte<noinclude><references/></noinclude> 6ee4dgh29vr88c7otm8k1juntls5mbh 104 36558 481674 82441 2026-09-14T13:58:57Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481674 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|133}}</noinclude>personlig Interesse paa den ene Side — og det netop den Side, som Staten anser for at være den urette — og som aabenbart kun kæmpe herfor for at fremme personlige Formaal. Det vil blive gjort gjældende, at man ganske vist ikke vilde tabe noget og ikke gaa glip af noget Gode, naar Sagerne ordnedes saaledes, at Folk kunde gjøre deres, enten kloge eller taabelige, Valg etter egen Tilskyndelse og saa fri som muligt tor de Kunstgreb, Personer, der anspore deres Tilbøjelig­heder af egennyttige Grunde, maatte anvende. Skjønt Forbuddene — vil man maaske sige — mod ulovligt Spil aldeles ikke lade sig forsvare; skjønt alle skulde hava Lov til at spille i deres eget eller hverandres Hjem eller paa et Mødested, til hvis Betaling de skyde Penge sammen, og som kun staar aabent for Medlem­merne eller deres Venner — burde offentlige Spillehuse dog ikke tillades. Ganske vist er Forbuddet her­imod aldrig virksomt, og hvilken despotisk Magt, der end gives Politiet, kan der dog holdes Spillehuse under andre Paaskud; men man kan tvinge dem til at udøve deres Virksomhed med en vis Hemmelighedsfuldhed, sa;i at ingen faar noget at vide derom, undtagen de, der søge dem, og mere end det, burde Samfundet ikke tilstræbe. Der er betydelig Styrke i disse Grunde; jeg vover ikke at afgjøre, om de ere tilstrækkelige til at retfærdiggjøre den moralske Modsigelse, man gjor sig skyldig i, naar man straffer Medhjælperen, medens det tillades og maa tillades Hovedmanden at gaa tri; naar man sætter i Bøde eller fængsler Rufferen men ikke Hor­karlen, Spilleværten men ikke Spilleren. Al lignende Grunde burde Staten endnu mindre indblande sig i den sædvanlige Kjøbs- og Salgsvirksomhed. Næsten alt, hvad der kjøhes og sælges, kan bruges til Overmaal, og det er Sælgerens Pengefordel at opmuntre hertil; men ingen Bevisførelse kan støtte sig herpaa til Gunst for Maine-Loven, for Exempel; thi skjønt Forhandlerne af stærke Drikke ere interesserede i. at disse misbruges, er denne Klasse Mennesker dog nød-<noinclude><references/></noinclude> 2u23hoghzjghwz3y3kjqd5py0si14oy 104 36559 481693 232321 2026-09-15T10:48:39Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481693 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|134}}</noinclude>vendig af Hensyn til den berettigede Brug af de nævnte Drikke. Men disse Forhandleres Interesse i at fremme Umaadeholdenhed er dog et virkeligt Onde, der berettiger Staten til at paalægge dem Indskrænkninger og forlange Garantier af dem, der uden denne Retfærdiggjørelse vilde være Indgreb i Borgernes berettigede Frihed. Et andet Spørgsmaal er, om Staten, uagtet den tillader en Handling, dog middelbart skulde søge at modvirke den, fordi den anser den for stridende mod Gjerningsmandens Interesser. Skulde den for Exempel tage Forholdsregeler, der vilde gjøre det mere bekosteligt for Folk at forskaffe sig de Midler, hvorved de beruse sig, eller gjøre det vanskeligere, derved at Tallet paa Udsalgssteder indskrænkedes? Ved dette ligesom ved de fleste praktiske Spørgsmaal er der mange Ting, der maa tages i Betragtning. Beskatter man berusende Drikke alene for at gjøre det vanskeligere for Folk at forskaffe sig dem, anvender man en Forholdsregel, mellem hvilken og det fuldstændige Forbud der kun er en Gradsforskjel, og den vilde kun kunne retfærdiggjøres, saafremt det fuldstændige Forbud kunde retfærdiggjøres. Enhver Forøgelse af Omkostningerne er et Forbud for dem, hvis Midler ikke naa den forhøjede Pris, og for dem, hvis Midler ere tilstrækkelig store, er det en Bøde, der paalægges dem, fordi de tilfredsstille en bestemt Smag. Deres Valg af Fornøjelser og deres Maade at bruge deres Indtægter paa bliver, naar de have opfyldt deres lovlige og moralske Forpligtelser lige over for Staten og de enkelte, deres egen Sag, som maa overlades til dem selv. Disse Betragtninger synes ved første Øjekast at fordømme Valget af Brændevin til særlig Gjenstand for Beskatningen i finansielt Øjemed. Men det maa huskes, at Beskatning i finansielle Øjemed er uundgaaelig nødvendig; at en betydelig Del af denne Beskatning i de fleste Lande nødvendigvis maa være indirekte; at Staten derfor ikke kan lade være med at paalægge Bøder, der for nogle Mennesker maa virke som Forbud, paa Brugen af visse Forbrugsartikler. Det<noinclude><references/></noinclude> pr70cvisd5uvjxukgyal0dihm9vwu69 104 99737 481683 481656 2026-09-14T19:49:36Z TorbenTT 3431 481683 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I.Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}} {{TOC end}} {{kustode|IX.}}<noinclude></noinclude> 0oda4njtlgmhdlqzljpripov3q4czto 104 99739 481675 335078 2026-09-14T19:14:27Z TorbenTT 3431 481675 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{X-larger|{{sp|og dens}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}}}} {{---}} }}<noinclude><references/></noinclude> tb6kv821s83d8renh0au4twsqi7nohi 104 99740 481676 335426 2026-09-14T19:29:25Z TorbenTT 3431 481676 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|I.}}}} {{sp|{{Startbogstav2|F}}rihed}} er alle tænkende og følende Væseners største Klenodie. Dens Besiddelse er Salighed. Dens Savn er Elendighed. Først den giver al Nydelse Smag. Uden den ere alle Glæder og Goder, bittre. Giv Fuglen i Buret den bedste Føde, den vil dog ønske sig ud, og, ved Kulde og Mangel i Frihedens Stand føle sig lykkeligere. — Giv Ynglingen en medicæisk Venus, læg i hendes Arme alle Sardanapals Vellyster, i hendes Skiød Crøsi Rigdomme, til hendes Stand al Verdens Magt og Høihed, skeer det imod hans Valg; saa vil han forbande sin Skiæbne, og ønske sig i sin Piges Arme, hun være saa yndefrie, saa fattig hun vil, naar kun hans Hierte frit valgte hende. {{sp|Frihed}} — er Menneskehedens Adel. Den danner Siælen. Den opliver alle dens Kræfter. Indgyder Virksomhed. Giver Mod. Ophøier den {{kustode|over}}<noinclude><references/></noinclude> 6lqq0upezhht3tjjvy3lzp66axqvm2f 104 99742 481677 335254 2026-09-14T19:34:13Z TorbenTT 3431 481677 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Evang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertanker Sagen alvorlig!}} {{sp|Frihed at boe?}} Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{kustode|jeg}}<noinclude><references/></noinclude> co60wt7bagio399dxhzofnc39ci6169 481678 481677 2026-09-14T19:34:27Z TorbenTT 3431 481678 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Evang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertanker Sagen alvorlig!}} {{sp|Frihed at boe?}} Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{nop}} {{kustode|jeg}}<noinclude><references/></noinclude> 19o0c2sqh8uus9av10w13har2sds09h 481682 481678 2026-09-14T19:46:03Z TorbenTT 3431 481682 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Evang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertænker Sagen alvorlig!}} {{sp|Frihed at boe?}} Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{nop}} {{kustode|jeg}}<noinclude><references/></noinclude> 24bw44rjzfg2z01ih3eb2q6f2s77yrb 104 99743 481684 335255 2026-09-14T19:57:36Z TorbenTT 3431 481684 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|||7}}</noinclude>{{c|{{større|II.}}}} Hvad forstaaer man ved {{sp|Oplysning?}} — et oplyst Menneske — oplyste Tider? Oplysning maae ligesaalidet søges i Forstandskræfternes {{sp|Storhed}}, som i {{sp|Mængden}} af indsamlede Kundskaber. Thi jeg saae Sniller (Genier), Theologer, Lovkyndige, Naturforskere, Historikere med uhyre Kundskaber — midt iblandt Narrer og Sværmere. Og Oplysning maae jo, naar den skal være Grundstøtten for vor Lyksalighed, være alle Menneskers Maal: Saaledes betragtede Christendommens Stifter den ogsaa: Altsaa — Dersom et Menneske f. Ex. en Lovkyndig havde lært sit hele System uden ad, vilde man da kalde ham en oplyst Jurist. Og hvorfor ikke? Den der besvarer sig selv dette Spørgsmaal, vil finde, at til Oplysning hører som noget væsentlige at man besidder {{sp|egne}} Kundskaber, ikke {{sp|eftersnakkede}} — Ord. Altsaa hører til Oplysning følgende. {{lb|A}}. At man lærer at tænke selv, at man {{lb|a}}. om Gienstandene har tydelige Begreber, som man selv har opsøgt i den sandselige {{Kustode|Verden,}}<noinclude></noinclude> 43o8glkq1th8r3u0964nrndfscu3hgv 104 99744 481680 335256 2026-09-14T19:44:57Z TorbenTT 3431 481680 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|6||}}</noinclude>Mine Grunde tilsammen tagne bestaae i disse tvende Sætninger. 1) {{sp|Frihed}} at tænke og dømme er {{sp|den eneste}} sande Kilde til al menneskelig {{sp|Oplysning:}} og uden den er ingen Aands Dannelse muelig for os. 2) Oplysning er den væsentlige Grund til al menneskelig Lyksalighed: sand Lyksalighed er ikke muelig uden Oplysning: og som et Menneskes Oplysning tiltager, saaledes stiger ogsaa hans Beqvemhed til at blive et lykkeligt Menneske. — Disse tvende Sætninger vil jeg nu sætte ud fra hinanden. — Og jeg ønsker mig herved opmærksomme og prøvende Læsere. — Lader os først og fornemmelig opkaste det Spørgsmaal: {{sp|Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} Thi Faae forstaae dette nu saa gængse Udtryk. — {{streg|8em}} {{kustode|{{større|II.}}}}<noinclude><references/></noinclude> b3w0mmuq1ofnvln86277wuec7jblhml 481681 481680 2026-09-14T19:45:19Z TorbenTT 3431 481681 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|6||}}</noinclude>Mine Grunde tilsammen tagne bestaae i disse tvende Sætninger. 1) {{sp|Frihed}} at tænke og dømme er {{sp|den eneste}} sande Kilde til al menneskelig {{sp|Oplysning:}} og uden den er ingen Aands Dannelse muelig for os. 2) Oplysning er den væsentlige Grund til al menneskelig Lyksalighed: sand Lyksalighed er ikke muelig uden Oplysning: og som et Menneskes Oplysning tiltager, saaledes stiger ogsaa hans Beqvemhed til at blive et lykkeligt Menneske. — Disse tvende Sætninger vil jeg nu sætte ud fra hinanden. — Og jeg ønsker mig herved opmærksomme og prøvende Læsere. — Lader os først og fornemmelig opkaste det Spørgsmaal: {{sp|Hvad forstaaer man ved Oplysning?}} Thi Faae forstaae dette nu saa gængse Udtryk. — {{streg|8em}} {{nop}} {{kustode|{{større|II.}}}}<noinclude><references/></noinclude> aago21k52d4xrbiwzyuteag59qsaded 104 99745 481679 359153 2026-09-14T19:39:13Z TorbenTT 3431 481679 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|||5}}</noinclude>Jeg forbiegaaer hundrede lignende Spørgsmaale. Thi eders Fornuft vel stedse finde det samme Svar. Men et Spørgsmaal lægger jeg eder paa Hierte: seer til om I ogsaa kunne besvare dette. Frihed {{sp|at tænke og dømme?}} — Hvorledes? kunne I, ville I bortgive denne? ville I lade eder denne frarøve? — Jeg studser. Jeg hører Stemmerne deelte. Jeg hører nogle iblandt eder sige {{sp|Ja}}. I Vanvittige! Hører mig — Jeg vil forsøge at giøre eder opmærksomme paa et Gode, hvis uskatterlige Værd I endnu ikke fiende, og derfor ringeagte. Jeg vil overbevise eder om, at Frihed til at tænke og dømme, at Brugen af eders egen Fernuft, er eders største Klenodie — den vigtigste Grundstøtte for eders Lyksalighed. — Og, for at spare mig og eder Vidtløftighed, saa vit jeg fornemmelig vise eder dette ved de Gienstende, hvor I allermest have forsømt denne almindelige Menneskerettighed — jeg mener den Rettighed selv at tænke, og, uafhængig af Menneske-Anseelse, kun at troe hvad i bemærke med eders Sandser og begribe med {{sp|eders}} Fornuft. — {{nop}} {{Kustode|Mine}}<noinclude><references/></noinclude> fd5d3ibofyhx8m8ph9rs9ulahmrvcvo 104 125362 481685 2026-09-14T20:05:08Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænke Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}... 481685 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|8||}}</noinclude>Verden, udledt, sammenlignet, udviklet og prøvet. — {{lb|b}}) At man kiender Sandhedens {{sp|Kilder}} og {{sp|Særkiender}}, og selv har giort Brug af dem: at man {{sp|selv har dømt}} om hvad der er sandt eller falsk — godt, eller ondt – og udledt disse Domme af egne Grundsætninger og Erfaringer: at man selv har giennemtænke Grundene for det man holder for sandt, selv prøvet dem, og, ved vigtige Gienstænder, {{sp|langsomt, ofte, strængt}} prøvet dem. — {{lb|c}}) At man. altsaa overalt saae med {{sp|egne}} Øine, ikke lod sig blænde {{sp|af et falsk Skin}}, ikke træde eller antog noget for at følge {{sp|sit Hierte}}, sin Tilbøielighed eller Afskye, {{sp|ingen Auktoritet}} blindthen fulgte, men med sin {{sp|sunde Menneskeforstand}} undersøgte førend man træde, og saaledes kun saae Sandheden ved Guds, Fornuftens Lys: kort — bestræbte sig for den mueligst fuldkomne Kundskab og mueligste Grad af Vished. — {{Kustode|{{lb|B.}} Men}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> qxgn63eussnwsdcgzo9emy1kujv714p 104 125363 481686 2026-09-14T20:22:40Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneske lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i Religionen og Moral, den anden derimod {{sp|h... 481686 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||9}}</noinclude>{{lb|B.}} Men da nu intet Menneske i Verden kan være oplyst i alle Videnskaber, saa hører til Oplysningens Væsen, om den skal blive et almindeligt Gode, at man bestemmer dens Gienstand, og denne er – {{sp|Sandhed}}, som lægger {{sp|Grunden til almindelig menneske lig Lyksalighed}}. Den kan deeles i tvende Klasser, af hvilke den første gandske bestemmer Menneskets Lyksalighed, f. Ex. Sandhed i Religionen og Moral, den anden derimod {{sp|har kun Indslydelse}} paa Lyksalighedens Forøgelse eller Formindskelse. I saadanne Sandheder, særdeles de af første Klasse, maa ethvert Menneske selv bruge sin Fornuft, og see med egne Øine, naar han ikke letsindigen vil sætte sin Lyksalighed paa Spil. Thi naar Een f. Ex. fortæller mig, at Jorden dreier sig om Solen, saa kan jeg troe det paa hans Auktoritet, siden den menneskelige Lyksalighed intet taber derved, om det endog var usandt. Men naar han siger til mig: “Din Ære fordrer at du maa duellere — Guddommen er opbragt, og du maae søge at giøre den god igien ved dette eller {{kustode|hiint}}<noinclude><references/></noinclude> ovsie29jlunb2ljo93gvl1qoty0lvw5 104 125364 481687 2026-09-14T20:45:53Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "##II.## Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} ##III.## {{c|{{større|III.}} Skulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen.... 481687 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude>##II.## Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} ##III.## {{c|{{større|III.}} Skulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine {{kustode|Øine}}<noinclude><references/></noinclude> nc4h8ty8g7wpunbna4d79dlezkadgzw 481688 481687 2026-09-14T20:52:37Z TorbenTT 3431 481688 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II"> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} </section><section begin=III> {{c|{{større|III.}}}} Skulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine {{kustode|Øine}} </section><noinclude><references/></noinclude> 7y0szaae6ixydtvxpeqz3ldajq8irjz 481690 481688 2026-09-14T21:00:05Z TorbenTT 3431 481690 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" /> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} <section end="II" /><section begin="III" /> {{c|{{større|III.}}}} Skulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine {{kustode|Øine}} <section end="III" /><noinclude><references/></noinclude> 0k2ke3dg3lavw579i4942owq1tz0fxx 481692 481690 2026-09-14T21:55:19Z TorbenTT 3431 481692 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||11}}</noinclude><section begin="II" /> Og lader os nu undersøge, om denne Oplysning, som bestaaer i Forstandens egen frie Virksomhed, som ethvert Menneske altsaa kan opnaae, er den {{sp|væsentlige}} Grundstøtte for vor {{sp|Lyksalighed}}. {{streg|8em}} <section end="II" /><section begin="III" /> {{c|{{større|III.}}}} Skulde vel Nogen kunne spørge, om den menneskelige Forstands Lasrivelse fra efterabet eller endog foreskreven Troe — om frie og egen Tænkning — er ham gavnlig? Et synderligt Phænomen. Alle Mennesker stræbe efter Frihed. Enhver ønskede i Brugen af hans legemlige, oekonomiske, borgerlige Kræfter, snarere slet ingen Indskrænkning at være underkastet: men — i Henseende til den ædelste Kraft, der giør ham til Guds Billede, jeg siger i Henseende til hans Fornuft, vil han taale Slaverie, og lade sig foreskrive, hvad han skal holde for sandt, hvad han skal elske, frygte, haabe? I verdslige Anliggender er hver Mand forsigtig, og vil see og prøve Alt med egne Øine: men hvor det kommer an paa hans Aands Dannelse, paa hans Siels Vel, der vil han lade sine {{kustode|Øine}} <section end="III" /><noinclude><references/></noinclude> 2ybzxusnf5eiwaitad6cnm4gnnmt8bw 104 125365 481689 2026-09-14T20:53:15Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "hiint Middel – du maa, for at ære Gud, slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet, Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft, og intet troe, uden det hvortil denne uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes, uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand, hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}} paa hans... 481689 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|10||}}</noinclude>hiint Middel – du maa, for at ære Gud, slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet, Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft, og intet troe, uden det hvortil denne uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes, uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand, hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}} paa hans Kundskaber være nok saa lidet, naar de kun ved {{sp|Selvtænkning}} bleve hans Eiendom — {{sp|et oplyst}} Menneske. — Og hvor Fornuften saaledes ubunden kan virke, hvor ethvert Menneske tør tænke selv og frit, selv dømme og meddele sin Dom, hvor man ikke tvinges, det vil sige: ved Magtsprog, borgerlig Fordeel eller Tab bestemmes til at troe eller bekiende en eneste Sætning, der ere {{sp|oplyste Tider.}} — Hvor der hersker nogen Slags Tvang, der er og bliver — Barbarie — hvorpaa Fyrster og Præster i forrige Tider støttede deres Herskesyge — men som for nærværende Tid ingen ædel Regent mere forlanger, og — {{sp|ved staaende Hære}} ikke heller behøver til sin Skytte. — {{Kustode|Og}} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> b5gzm4q740w3c9crdsw3e87xixlhe1u 0 125366 481691 2026-09-14T21:00:29Z TorbenTT 3431 Oprettede siden med "<pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=17 to=21 header=1 tosection=II/>" 481691 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=17 to=21 header=1 tosection=II/> dzfwxrms3gh2n84pc39ffei0oasp16q 104 125367 481694 2026-09-15T11:42:24Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Øine tilbinde? Stedse overveier han selv, saasnart der angaaer Gevinst eller Tab, men i Religionssager lader han Andre tænke, dømme, prøve for sig? Hvilken Lavhed! hvilken Vanvittighed! — Tillige hvilken Uraknemlighed! — at lade Skaberens herligste og ædelste Gave, Forstanden — just i de {{sp|vigtigste Ting}} — ligge ubrugt? Og eftersnakke? — Hvem? Hvo vare Opfinderne til alle de tankeløse og beviisløse Meninger om Gud og Menneskebestemm... 481694 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|12||}}</noinclude>Øine tilbinde? Stedse overveier han selv, saasnart der angaaer Gevinst eller Tab, men i Religionssager lader han Andre tænke, dømme, prøve for sig? Hvilken Lavhed! hvilken Vanvittighed! — Tillige hvilken Uraknemlighed! — at lade Skaberens herligste og ædelste Gave, Forstanden — just i de {{sp|vigtigste Ting}} — ligge ubrugt? Og eftersnakke? — Hvem? Hvo vare Opfinderne til alle de tankeløse og beviisløse Meninger om Gud og Menneskebestemmelse, som Menneskene saa villigen troe? Den der veed dette vil først i sin hele Styrke føle den Skiændsel, der trykker Menneskeheden. — En græsselig Forblindelse hører der til, at ansee Menneskehedens Oplysning, d. e. Tilvænnelse til {{sp|selv at tænke og dømme,}} fornemmelig i moralske Sandheder, for {{sp|et undværligt Flitterstads,}} og at miskiende den som Lyksalighed første Kilde. Unægtelig forskaffer vor egen og af Auktoritet uafhængige {{sp|Tænken}} følgende Fordeele. 1) Den {{sp|danner}} allerførst don menneskelige Aand d. e. Siælens øverste Kræfter, som i modsat Fald vilde blive ganske uvirksomme, blive sattet i {{kustode|Øvelse,}}<noinclude><references/></noinclude> rfn9a0j7fp9jd70k82n0fpp55ghh167 104 125368 481695 2026-09-15T11:53:14Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Øvelse, og just derved forstærkede og forædlede. {{sp|Mennesket}} bliver Philosoph — 2) {{sp|Den giør alle andre Kundskaber iblandt Menneskene først brugbare}}. Thi den der blot eftersnakker moralske Sandheder, han har detn blot i Hukommelsen og i Indbildningen. Han kan ikke sammenligne og bringe dem i Fordindelse med sine øvrige Kundskaber og Erfaringer, fordi de ikke ere hans Forstands Produkter. Og hvortil nytte alle Kundskaber f. Ex.... 481695 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||13}}</noinclude>Øvelse, og just derved forstærkede og forædlede. {{sp|Mennesket}} bliver Philosoph — 2) {{sp|Den giør alle andre Kundskaber iblandt Menneskene først brugbare}}. Thi den der blot eftersnakker moralske Sandheder, han har detn blot i Hukommelsen og i Indbildningen. Han kan ikke sammenligne og bringe dem i Fordindelse med sine øvrige Kundskaber og Erfaringer, fordi de ikke ere hans Forstands Produkter. Og hvortil nytte alle Kundskaber f. Ex. om Naruren, i Historien, egen Erfaring, naar jeg ikke kan bruge dem til at udbrede Lys over mine moralske Kundskaber og give dem Liv og Fasthed? Derfor vil man finde at Folk af blind Troe sædvanligen ere {{lb|inconseqvente}}, og ofte have om Naturen og Verden de lyseste Begreber, og fælde de rigtigste Domme, som ligefrem modsige deres Religion, uden at de selv føle denne Modsigelse. — 3) {{sp|Overbeviisningen om de moralske Sandheder,}} forsaavidt den er en Følge af egen Eftertanke, bliver saaledes selv {{sp|klarere}}, fordi den da meddeles Lys fra de øvrige Kundskaber. Da opdager man hver Dag og Time nye Spor af, Tillæg til, og Exempler paa den erkiendte Sandhed. {{kustode|Læsning,}}<noinclude><references/></noinclude> dc9c1db6t064iqcln5x5zvw7t6psgpf