Wikisource dawikisource https://da.wikisource.org/wiki/Forside MediaWiki 1.47.0-wmf.20 first-letter Media Speciel Diskussion Bruger Brugerdiskussion Wikisource Wikisource diskussion Fil Fildiskussion MediaWiki MediaWiki diskussion Skabelon Skabelondiskussion Hjælp Hjælp diskussion Kategori Kategoridiskussion Forfatter Forfatterdiskussion Side Sidediskussion Indeks Indeksdiskussion TimedText TimedText talk Modul Moduldiskussion Event Event talk 0 1297 481729 481247 2026-09-15T18:49:00Z Johshh 9757 481729 wikitext text/x-wiki <templatestyles src="Main Page/minerva.css" /> __NOTOC__ [[Fil:Wikisource.png]] {| cellspacing="5px" | width="75%" align="justify" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFE4C4; padding:1em;" class="plainlinks"| <div style="float:left;margin-left:0.3em;margin-right:0.7em"> [[Fil:BritishMuseumReadingroom.jpg|120px|Reading Room of the British Museum]] </div> '''[http://wikisource.org Wikisource]''' – ''Det frie bibliotek'' – er en online samling af kildetekster med [[:w:åbent indhold|åbent indhold]]. Hurtig måde at finde noget at hjælpe med: [[:Kategori:Indeks ikke korrekturlæst|Korrekturlæse]], [[:Kategori:Indeks korrekturlæst|validere]], [[:Kategori:Sider som mangler illustrationer|indsætte illustrationer]] eller hjælpe med særligt [[:Kategori:Problematisk|problematiske sider]]. Se [[Wikisource:Forside|forsiden for bidragydere]] for mere information om måder, du kan hjælpe på, og vejledninger til, hvordan du kommer i gang. Du kan stille spørgsmål om '''Wikisource''' på '''[[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]]''' og eksperimentere med redigering af sider i [[Wikisource:Sandkassen|sandkassen]]. Den danske del af Wikisource har på nuværende tidspunkt [[Speciel:Statistik|'''{{NUMBEROFARTICLES}}''' kildetekster]], og antallet vokser hele tiden. '''[[oldwikisource:Main_Page|Multisproglig Wikisource]]''' | rowspan="2" width="30%" style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#FFFFFF; padding:1em;" valign="top"| {|width="*" | {| style="width:100%; text-align:center;" align="center" |- | '''Forfatterindeks:''' <div id="mf-forfattere" title="Forfatterindeks">{{Forfatterindeks}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Nye tekster'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | <div id="mf-nye" title="Nye tekster">{{Nye tekster}}</div> |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} '''Projektet'''<br/> {| width="100%" border="0" cellspacing="0" cellpadding="5" | width="100%" style="font-family: Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; " | [[Wikisource:Hvad er Wikisource?|Hvad er Wikisource?]] | [[Wikisource:Skriptoriet|Skriptoriet]] | [[Wikisource:Forside|Forside for bidragydere]] | [[Wikisource:Hjælp|Hjælpesider]] | [[Wikisource:Ophavsret|Information om ophavsret]] | [[Wikisource:Sletningsforslag|Sletningsforslag]] | [[Wikisource:Administratorer|Administratorer]] | [[Wikisource:Korrekturlæsning|Korrekturlæsning]] |} {{c|🙝&nbsp;🙟}} |---- |} |- | style="border: 1px solid #6688AA; background-color:#EEE9E9; padding:1em;" valign="top"| <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Litteratur''' </div> '''Genrer:''' [[Wikisource:Dansk skønlitteratur|Dansk skønlitteratur]] | [[Wikisource:Dansk poesi|Dansk poesi]] | [[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] | [[Wikisource:Danske fagtekster|Danske fagtekster]] | [[Wikisource:Danske sange|Danske sangtekster]] | [[Wikisource:Presse|Presse]] | [[:Kategori:Aviser|Aviser]] | [[:Kategori:Leksikon|Leksikon]] | [[:Kategori:Føljetong|Føljetong]] | [[Bibelen]] | <div style="border-bottom: 1px dashed #9999CC;"> '''Andre lister:''' </div> [[Wikisource:Forfattere|Forfattere]] | [[Wikisource:Anonyme tekster|Anonyme tekster]] | [[:Kategori:Kategorier|Søg via kategorier]] <gallery mode="packed" style="background: transparent;"> File:Hans Christian Andersen by Thora Hallager 1869.jpg|[[Forfatter:Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] File:Herman Bang.gif|[[Forfatter:Herman Bang|Herman Bang]] File:N-f-s-grundtvig-portræt.jpg|[[Forfatter:Nikolai Frederik Severin Grundtvig|Nikolai Frederik Severin Grundtvig]] File:J L Heiberg.jpg|[[Forfatter:Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig Heiberg]] File:Kierkegaard.jpg|[[Forfatter:Søren Kierkegaard|Søren Kierkegaard]] </gallery> <div style="background: #ffe4c4; border: 1px solid black; padding: 10px;"> <h1 style="border-bottom: none; margin-bottom: 0; text-align: center;">Månedens tekst</h1> {{Månedens tekst}} </div> |} ==Andre Wikimediaprojekter== {{Søsterprojekter}} 6vt8z1a6yrlhd1o31vr1hmupfqe6vj1 4 1553 481698 472592 2026-09-15T12:58:22Z MediaWiki message delivery 2940 /* Serverskift - din wiki vil være skrivebeskyttet i et kort tidsrum */ nyt afsnit 481698 wikitext text/x-wiki {|Align=right style="background:whitesmoke; border: solid #bbb 1px; margin: 1px;" |align=center | [[Billede:Merton College library hall.jpg|250px]] |- |&nbsp; |- |<big>'''Arkiverede debatter'''</big> * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 1|arkiv 1]] - usorteret - 30. aug 2005 - 31. maj 2008 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 2|arkiv 2]] - usorteret - 16. juni 2008 - 5. febuar 2013 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 3|arkiv 3]] - usorteret - 18. febuar 2013 - 21. december 2015 * [[Wikisource:Skriptoriet/Arkiv 4|arkiv 4]] - usorteret - 5. januar 2016 - |} [[Wikisource:Velkommen nybegynder|Velkommen nybegyndere]] og andre forundrede brugere. Dette er stedet, hvor man kan stille spørgsmål eller komme med kommentarer om alt vedrørende Wikisource. Før du stiller et spørgsmål, så check lige om det ikke allerede er besvaret under [[Wikisource:OSS|ofte stillede spørgsmål]]. For at lette navigationen og besvarelsen af spørgsmål bedes du: #Placere nye spørgsmål eller kommentarer i bunden af listen. #Give spørgsmålet/kommentaren en titel (ved at skrive <nowiki>==titel==</nowiki> umiddelbart før dit indlæg). #Signere dit indlæg med navn og dato (ved at skrive <nowiki>~~~~</nowiki> eller bruge menuliniens signaturknap). __TOC__ <div style="clear: both"></div><noinclude> __NEWSECTIONLINK__ <!-- Interwiki links --> <!-- Interwiki links --> == Standardisering af domsnavngivning == Wikisource har en del [[:Kategori:Domme og Retssager|danske domme, kendelser og andre retsdokumenter]], hvoraf de fleste er oprettet af [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] og nogle få af mig selv. De tilhørende sider er navngivet på mange forskellige måder: * Nogen bruger sagens kaldenavn ([[Maastrichtsagen]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ([[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]]) * Nogen bruger partsnavnene ([[Københavns Havn A/S mod Trafikministeriet]]) * Nogen bruger <domstols> dom af <dato> i <sagsnummer> ''og'' partsnavne ([[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]]) Med henblik på at mindske forvirring foreslår jeg at vi forsøger at finde på en standardisering af hvordan domme og kendelser navngives. Jeg har 3 bud på hvordan vi kan gøre: ; Kaldenavn hvis muligt, ellers sagsnummer: Hvis sagen har et almindeligt kendt kaldenavn anvendes dette, f.eks. [[Maastrichtsagen]]. Hvis der ikke er noget almindeligt kaldenavn bruges det "lange format", enten <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer> eller <domstol>s dom af <dato> i <sagsnummer>, <partsnavne>. ; Altid sagsnummer, kaldenavn omdirigerer til sagsnummer: Alle sager angives i det "lange format" og kaldenavene omdirigerer til disse. ; Altid sagsnummer, kaldenavnet står i parentes: Alle sager angives i det "lange format", men kaldenavnet angives i parentes til sidst. F.eks. [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen|Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, ''Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen'' (Grønjakkesagen)]]. Der omdirigeres stadigvæk fra kaldenavnet. Personligt er jeg mest til nr. 3 eller nr. 2. Kaldenavne er hvordan sagerne kendes i offentligheden, men de er ikke officielle. Derfor synes jeg det er et fint kompromis at der omdirigeres til sagens korrekte navn med sagsnummer og muligvis partsnavne og at kaldenavnet evt. står i parentes til sidst. Hvis der er opbakning til et af disse bør vi også beslutte en standardisering af det "lange format", der er f.eks. forskel på hvordan de ovennævnte domme fra år 2000 og 1988 er formateret. Jeg ser frem til at høre jeres feedback. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 24. nov 2017, 12:21 (UTC) :Tak for at rejse spørgsmålet. Ja det er lidt svært hvad man skal kalde dem når de ikke har noget rigtigt navn, vi har jo ikke som i f.eks. de engelsksprogede lande et fast systematik for navngivning af domme. Det er vel rigtigt at kaldenavnet ikke er officielt for de har ikke noget officielt navn som sådan. Sagsnumre bruges vel officielt af retten selv og parterne i sagen men praktikere næsten aldrig når der henvises til afgørelser. :Standard praksis i dansk retslitteratur er at henvise til <tidskrift fortortelse>.<årgang>.<sidetal><forkortelse af instans og evt. afgørelsestype> og ofte også et kaldenavn hvis det findes. Sagnumre bruges stort set aldrig dog nogen gange ved henvisning til utrykte afgørelser, og selv her henvises der oftest kun til instans og dato. At følge denne praksis er jo også en mulighed (Dette rejser jo i øvrigt det spørgsmål hvilket man skal vælge hvis de er trykt flere tidsskrifter hvilket de ofte på visse områder. f. eks. TfS og SKM på skatteområdet). De fleste afgørelser her er ikke taget fra tidsskrifterne men domsudskrifter. Og hos dem der er er domshovedet og noter fjernet grundet udgiverns ophavsret til disse. :Problemet med sags dato og nr. er at det intet siger om sagen. Sagsnummeret er en teknisk detalje som ikke er specielt interresant og som de færreste husker. Det vil altså betyde at for at finde frem til afgørelsen her på wikisource først skal slå op hvad sagsnr. den har eller dato den er afsagt. Dem der kender sagen eller har hørt om den vil derimod genkende kaldenavnet. Navnene bør gøre det nemt for folk at finde frem til det de søger. Derfor foretrækker jeg kaldenavnene når de forefindes alternativt partsbetegnelsen da den dels er nemmere genkendelig end nogle tal og dels kan sige noget om sagen. Afgørelsessdato og sagsnr. er sidste udvej. :Højesteret selv har henvist til Maastrictsagen med denne betegnelse i præmisserne for Lissabonsagen, såvel [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 formalitetssagen] og [http://domstol.fe1.tangora.com/New-S%C3%B8geside.31488.aspx?recordid31488=548 realitetssagen] henvist til Maastrict-sagen hhv. Maastricht-dommen. :Partsbetegnelser kan være et alternativ til kaldenavnet. Det er praksis i mange retssystemer at referere til sagerne efter partsbetegnelsen. Det er dog ikke altid brugbart særligt Straffesager er oftest anonymiseret og Anklagemyndigheden mod T indentificerer ikke sagen og siger heller ikke en noget udover at det er en straffesag. Et andet problem er at partbetegnelsen kan variere i løbet af sagen f.eks i grønjakkesagen hvor der i første instans er 3 andre tiltalte. I nogen tilfælde er kaldenavnet navnet på den ene part f.eks. [[Ove Guldberg-sagen]] i så fald er det måske bedre at bruge partsbetegnelsen så det er Ove Guldberg mod Indenrigsministeriet? :Et andet spørgsmål man kan overveje er om der skal anvendes forkortelser, skal vi sige Højesterets dom og Østre Landsrets kendelse eller forkorte de til HD og ØLK? :I nogen sager er der flere afgørelser i samme sag, f.eks er der i Christianiasagen ud over hovedafgørelsen afsagt 7 højesteretskendelser trykt i ugeskriftet, så for at kunne differencere mellem dem foreslår jeg at der kan tilføres et stikord i parentes til sidst f.eks.: "Xsagen: højesterets kendelse af xx. måned yyyy (Vidneførelse)" :;Mit forslag til en standard:<kaldenavn eller partsbetegnelse (hvis meningsfuld)><nowiki>:</nowiki> <instans><dom/kendelse/beslutning> af <dato><sagsnr. (hvis intet kaldenavn eller meningsfuld partbetegnelse)><(evt. supplerende stikord)>. :Ekempler: [[Maastrichtsagen]] -> [[Maastrichtsagen: Højesterets Dom af 6. april 1998 (Realiteten)]], [[Kranførersagen]] -> [[Kranførersagen: Vestre Landsrets kendelse af 16. maj 1944]], [[Højesterets dom af 13. februar 1989 i sag nr. I 279/1988, Rigsadvokaten mod Jens Olaf Jersild og Lasse Jensen]] -> [[Grønjakkesagen: Højesterets dom af 13. februar 1989]], [[Retten i Nibes dom af 12. januar 2001 i sag nr. SS 240-2000]] forbliver som den er. [[Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000. 3. afd. nr. B-0855-00: Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen]] -> [[Folkebevægelsen mod EU m.fl. mod Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Østre Landsrets kendelse af 14. september 2000]] :Summa summarum altid domstol og dato, kaldenavn eller partbetegnelse når de findes/giver mening, sagsnr kun når der ikke er andet til at differenciere. Et stikord i parentes til at differencere afgørelsen når der er flere afgørelser i samme sag. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:09 (UTC) ::Din standard lyder fornuftig, det kan være at jeg en gang i mellem vil skulle forhøre mig om hvorvidt en sag har et kaldenavn eller om partsnavnene er meningsfulde, men det går nok :). Ifht. de forskellige tidsskrifter så mener jeg ikke at vi bør bruge dem til navngivning, bla. fordi de kan være nævnt i flere tidsskrifter som du selv nævner. I stedet kan de bruges som nyttige omdirigeringer. F.eks. har jeg gjort så [[UfR 1989.399 H]] omdirigerer til Grønjakkesagen. Jeg vil følge din standard fremover. Jeg tænker det er en god ide at oprette en stilmanual på sigt så nye brugere kan have et overblik over navngivning og formatering. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:27 (UTC) :::Lige noget opklarende. Skal vi kun bruge denne standard til navngivning af siden, eller skal det også være det der står som titel i [[Skabelon:Header]]? [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:30 (UTC) ::::Begge dele tænker jeg, jeg har tidligere givet dem en længere titel i header men det er vel ikke nødvendigt når informationen er i titlen. Hvad synes du? [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 25. nov 2017, 16:44 (UTC) == Bot rights for [[User:Wikisource-bot]] == Hi. With the requirement to fix the page categorisation as notified at [[phab:T198470]], I would like to propose to the community to have our bot run through and address the problem with the solution identified. The bot has been used to resolve issue previously on the Wikisources. * [[special:centralauth/Wikisource-bot]] Thanks. [[Bruger:Billinghurst|Billinghurst]] ([[Brugerdiskussion:Billinghurst|diskussion]]) 7. jul 2018, 08:53 (UTC) :Sounds good to me. Thanks for looking into this. [[Bruger:Peter Alberti|Peter Alberti]] ([[Brugerdiskussion:Peter Alberti|diskussion]]) 8. jul 2018, 13:30 (UTC) == Input ang. affiliate-udvalgte bestyrelsesmedlemmer 2019 == [[Fil:Wikimedia Danmark logo.svg|right|200px]] Wikimedia Foundation, organisationen der står for driften af Wikipedia og Wikipedias søsterprojekter, og som Wikimedia Danmark er et "chapter" af, ledes af [[:meta:Wikimedia Foundation Board of Trustees|en bestyrelse]] på 10 personer. Fem af disse personer vælges af Wikimedia-bevægelsen, enten gennem [[:meta:Wikimedia Foundation elections/Board elections|direkte valg]] (3 personer) eller af Wikimedia [[:meta:Wikimedia movement affiliates|affiliate-organisationer]] (2 personer). Begge typer positioner vælges hvert tredje år, dog forskudt med et år. I 2019 skal affiliate-organisationerne vælge to personer til bestyrelsen. Fra den 15. til 30. april stiller kandiaterne op [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Nominations|på meta-wiki]], hvor man også kan [[:meta:Affiliate-selected Board seats/2019/Questions|stille dem spørgsmål]]. En kandidat skal være godkendt (endorsed) af 2 affiliate-organisationer for at kunne stille op. Fra den 1. til 7. maj "låses" listen over kandidater, og fællesskabet kan granske dem nærmere. Fra den 8. til 31. maj kan affiliate-organisationerne stemme på de kandidater, de ønsker skal sidde i bestyrelsen. Afstemningen anvender rangorden-systemet ([[:en:Single transferable vote|single transferable vote]]) Wikimedia Danmark er som [[:meta:Wikimedia chapters|chapter]] berettiget til at deltage i processen. Beslutningen om godkendelse (endorsement) af kandidater og hvem der stemmes på, træffes af [[:wmdk:Bestyrelse|bestyrelsen]], men vi hører meget gerne fra medlemmer af foreningen samt fra det danske Wikimedia-miljø, hvis der er bestemte kandidater som man mener vi bør godkende eller stemme på. Skriv her eller på [https://lists.wikimedia.org/mailman/listinfo/wikimediadk WikimediaDK]-diskussionslisten med forslag. -- [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 19. apr 2019, 13:15 (UTC) == WMDK-legater til Wikimania 2019 == [[Fil:Wikimania2019 logo.svg|250px|right]] Fra den 14. til den 18. august 2019 afvikles [[:wikimania:|Wikimania]]-konferencen i [[:w:Stockholm|Stockholm]]. Konferencen er en samling af alle interessenter i Wikimedia-bevægelsen, og årets tema er ''[[:wikimania:2019:Theme|Stronger Together: Wikimedia, Free Knowledge and the Sustainable Development Goals]]'', en anskuelse af Wikimedia-bevægelsen ud fra [[:w:FN's verdensmål|FN's verdensmål]]. [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] agter at stille 3 legater af 2000 [[:w:Danske kroner|kr.]] til rådighed, hvilket er nok til at dække registreringsomkostningerne for hovedkonferencen d. 16.-18. august (midlerne må dog også gerne anvendes til deltagelse i konferencens "pre-days" d. 14.-15. august), samt en del af rejseomkostningerne. Legaterne er tiltænkt personer der er aktive i det danske Wikimedia-miljø. Modtagere vil skulle forpligte sig til at anvende midlerne til deltagelse i Wikimania-konferencen, og at dokumentere denne anvendelse af midlerne. Personer der allerede har tilmeldt sig konferencen kan også ansøge med henblik på at få dækket nogle af omkostningerne. Interesserede bedes sende en email til bestyrelse[[File:At_sign.svg|17px|@|link=]]wikimedia.dk med en kort beskrivelse af dem selv og deres tilknytning til det danske Wikimedia-miljø senest den 10. juni. Ansøgere til legaterne indvilliger i, at oplyse deres identitet og andre relevante informationer. De, der bliver valgt, vil blive kontaktet senest den 15. juni med henblik på at fastlægge det praktiske. [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 31. maj 2019, 08:14 (UTC) == Flytning af filer til Commons så de kan bruges på fx Wikipedia == Hej! Det er nu meget lettere at flytte filer til Commons! Jeg har indsat et "hurtiglink" i licensskabelonen, så hvis I har lyst, så prøv at finde en tilfældig fil i [[:Kategori:CC-BY-SA-3.0]] og tjek at den er ok og hvis ja så kan du flytte den til Commons med 2 klik! --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jan 2020, 16:55 (UTC) == Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet? == [[:wmdk:|Wikimedia Danmark]] er det danske [[:meta:Wikimedia Chapters|Wikimedia-chapter]] og har til formål at støtte op om Wikimedias projekter – herunder Wikisource – og fri viden generelt. Som redegjort for på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia Danmarks strategiplan for de kommende år]] har foreningen udarbejdet en strategiplan der skal være vejledende for vores arbejde i de kommende år. '''Søjle I''' i strategiplanen omhandler understøttelse af Wikimedia-fællesskabet, og et underelement af denne søjle er det jeg kalder umiddelbare tiltag. Altså meget direkte måder vi kan hjælpe dem der bidrager til Wikimedia-projekterne. Hvis man har noget input til, hvordan Wikimedia Danmark kan være til gavn for communityet – hvad enten her på Wikisource eller på de andre Wikimedia-projekter, skal man være meget velkommen til at deltage i diskussionen på [[:w:Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan kan Wikimedia Danmark hjælpe communityet?]] [[Bruger:InsaneHacker|InsaneHacker]] ([[Brugerdiskussion:InsaneHacker|diskussion]]) 6. dec. 2022, 16:24 (UTC) == Hvordan undgår man uønskede linjeskift? == Jeg har været ved at prøve at fikse [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]], men der bliver ved med at være enkelte, tilfældige linjeskift. Hver side er (eller ''var'') transkriberet med linjeskift ved slutningen af linjen, men der sker et eller andet med nogle sider, vistnok hvis der er en fodnote et sted. Jeg kan undgå det hvis jeg aldrig laver linjeskift, men det er rimelig hjælpsomt at have det så det nedskrevne ligner indscanningen. Men lige nu er der fx et uønsket linjeskift efter ordet ''tykkelse''. Der er linjeskift i kildekoden på kildesiden ([[Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471]]), men det gør intet på selve siden, bortset fra når den så transkluderes til [[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]]. Hvis jeg fjernet det fra kildekoden, flytter problemet sig bare til forrige linjeskift. Er løsningen bare aldrig at have linjeskift ved slutningen af linjer? Jeg synes bare det så ud til at det fungerede på Engelsk Wikisource... [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 13. sep. 2023, 13:46 (UTC) :[[Karl Verner/Apparat til fonometriske undersøgelser]] fungerer nogenlunde nu, men problemet var at der var billeder. På [[Om banden og sværgen]] virker det (måske) fordi de er <nowiki>{{nop}}</nowiki> efter alle sider efter første fodnote, men der ingen billeder. Jeg har fjernet billeder fra [[Apparat til fonometriske undersøgelser]] og indsat dem manuelt i stedet for at have dem med på de enkelte siders transskription (undtagen det ene som har en side for sig og hvor sætningerne på forrige og efterfølgende side er afsluttede. Konklusion: Man kan ikke indsætte billeder andre steder end hvor der skal være et linjeskift (så vidt jeg kan forstå?). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 23. sep. 2023, 12:13 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]] Jag har lagat detta. Man må sätta in <tt><nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> således: ::<tt>Text ::<nowiki>{{nop}}</nowiki> ::Billed ::<nowiki>{{nop}}</nowiki></tt> ::Hälsningar [[Bruger:Mårtensås|Mårtensås]] ([[Brugerdiskussion:Mårtensås|diskussion]]) 23. nov. 2023, 13:57 (UTC) :::Det ser ikke ud på den måde jeg havde håbet. Nu er der tvunget linjeskift i "det korte fremspring på / bagsiden af" og "de i kikkerten / aflæste lodrette afvigelser". Jeg ville foretrække at kunne placere de to billeder ved siden af teksten i stedet for i midten. For fig. III kan originalteksten ikke læses på en måde hvor der fremtvinges et linjeskift ved sideskiftet (i modsætning til fig. I.; fig. II kan man tolke lidt på, men jeg mener at sammenhængende tekst er samme slags forbedring som et billede der vendes.). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 30. nov. 2023, 22:21 (UTC) == Anatole France: Min vens bog == Hej, Jeg har besørget en oversettelse av denne bog for norsk Wikisource: https://no.wikisource.org/wiki/Min_vens_bok Oversettelsen er, som det står, ENESTE AUTORISERTE OVERSÆTTELSE FOR NORGE OG DANMARK". Kunde man måske importere min kodede oversettelse også til dansk Wikisource? m:user:Øystein Tvede 16. august 2024. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 16. aug. 2024, 13:04 (UTC) :Hm, men den ser altså ikke ud til at være på dansk? At den er "autoriseret" i Danmark, ændrer vel ikke på at det er norsk (også selvom det selvfølgelig ikke er meget anderledes)? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 10. sep. 2024, 18:23 (UTC) ::Jeg tror måske at slige oversættelser blev gjort på en form for dansk for at kunne nå ud til begge markeder? Du kan jo selv bedømme teksten. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 26. feb. 2025, 22:10 (UTC) :::Nej, det er bare lidt ældre norsk. ''Bok'', ''spøkelse'' eller ''hadde'' er ikke dansk og var det heller ikke på bogens tidspunkt. Jeg tænker ikke det giver mening at kopiere til dansk wikisource, men man kunne godt linke til bogen på norske wikikilden fra en forfatterside på dansk wikisource med note om at den var "autorisert i Danmark" (selvom det er lidt uklart hvad det vil sige). [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 4. apr. 2025, 11:33 (UTC) ::::Tænker også et link vil være fornuftig da teksten ikke er dansk. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 5. apr. 2025, 09:27 (UTC) [[Kategori:Fravalgt at modtage besked]] == Hallo? admin == Hei, er det ingen admin på denne wikien som kan slette ting. eller som følger med på siste endringer? Eg skrev feil på denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3 og denne Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 19. mar. 2025, 19:30 (UTC) :@Johshh Hvad er det helt præcist du gerne vil have slettet og hvorfor? :-) [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 19. mar. 2025, 22:46 (UTC) ::Selve Indeks siden. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 13:20 (UTC) :::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - hvilke indeks sider taler du om helt præcist? Kan du lave et wiki link til dem? - Og hvad er grunden til den ønskede sletning? [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:01 (UTC) ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3]] ::::* [[Indeks:Conversations-Lexicon, eller Encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber, volume 3.pdf]] ::::[[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 20. mar. 2025, 19:02 (UTC) :::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] - helt i orden. Har smidt en ansøgning på [[Wikisource:Anmodning_om_administratorstatus#SimmeD]], den skal lige blive godkendt, så kan jeg hjælpe med at rydde op. Vi har desværre ikke nogen administrator på dansk Wikisource på nuværende tidspunkt. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. mar. 2025, 08:12 (UTC) ::::::@[[Bruger:Johshh|Johshh]] så er de slettet. [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 30. mar. 2025, 13:27 (UTC) :::::::Takk. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 30. mar. 2025, 19:58 (UTC) == Hjælp til layout mv. == Hej! Jeg har aldrig været god til formatering, men kan selvfølgelig finde ud af fed og kursiv osv. Men hvad med indrykning osv? Jeg synes, at det er lidt svært som nybegynder at finde ud hvordan man skal gøre tingene. Så jeg savner lidt en side med formatering. På [[Hjælp:Introduktion til redigering]] er der en hjælp til visse typer af layout. På den engelske version er der i [[:en:Help:Editing]] yderligere hjælp. Fx link til [[:en:Template:Hanging indent]]. Den skabelon synes jeg ikke jeg kan se her på den danske Wikisource (fx i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]]). Jeg har fx fundet [[Skabelon:Afstand]] i [[:Kategori:Skabeloner]]. Den synes jeg bør være i [[:Kategori:Formaterings- og funktionsskabeloner]] ligesom flere af de andre (sådan er det i alt fald på den engelske Wikisource). Er der nogen, der ved hvor der er en godt hjælp at finde? Eller som har lyst til at hjælpe med at skrive en sådan side? Og måske kan hjælpe med at finde eller oprette de skabeloner vi skal bruge? Fx kan jeg se at på [[:Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/17]] skal vi lave en indrykning af første linje og en hængende indrykning der er lidt større af de resterende linjer. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 07:27 (UTC) : Jeg har også fundet [[:en:Help:Templates]] men igen ser det ud til, at der er flere skabeloner, som ikke er oversat til dansk. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. aug. 2025, 10:20 (UTC) :Jeg konkluderede at der ikke var noget standardiseret system. Der er flere skabeloner, også overlappende, også nogen som slet ikke er kategoriseret (og derfor umuligt at finde). Jeg tog nogle noter for mig selv på [[Bruger:Replayful/Formatering]]; byg gerne videre på det. Jeg tror man er nødt til bare at prøve at være konsistent indenfor samme værk, for større systematik tror jeg ikke kommer til at blive fulgt (men bedre hjælp om mulighederne vil selvfølgelig stadigvæk være godt), og man kan aldrig helt forudsige hvilke formateringstræk der er vigtige/nødvendige i et bestemt værk. [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:05 (UTC) ::@[[Bruger:Replayful|Replayful]]! Tak for tippet. Ja, det vigtigste er nok at layoutet er ens inden for samme værk. Teksten er vel ret beset også vigtigere end hvordan trykkeren har valgt at det skal se ud. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:28 (UTC) == Oprettelse af sider med bot == Jeg har eksperimenteret lidt med at oprette sider med bot. Jeg har brugt dagevis på at forsøge at få forskellige OCR-løsninger til at virke og til sidst konkluderede jeg at "Google OCR" via Wikimedias software er den version, der virker bedst. Jeg forsøgte ellers at downloade filerne og forsøge at optimere billedkvalitet osv. men stadigvæk gav det ikke bedre resultater. I alt fald ikke for den fil jeg testede med: [[Indeks:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf]] Så nu har jeg prøvet at gøre det automatisk og lægge nogle sider op. Fx [[Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 1 (år 1558-1575).pdf/31]]. Jeg synes det ser ud som om, at det er lettere at gøre det på den måde, for udgangspunktet er rimelig godt, og man skal "kun" lige læse korrektur og rette smutterne. Det synes jeg virker lettere end at skulle starte med en tom side. Jeg har så derudover i min version ladet botten forsøge at indsætte header. Hvis det viser sig, at der er systematiske fejl så kan man også bruge botten til at rette det. Fx burde det være muligt at rette hvis der kommer til at stå bogstavet l i et årstal eller en dato i stedet for tallet 1. Eller hvis det sker i sidetallene. Så hvis nogen af jer har en tekst I godt kunne tænke jer at få oprettet på samme måde så siger I bare til, så kan jeg godt prøve at se hvordan det virker. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 20. sep. 2025, 14:19 (UTC) : Min bot har nu fået botflag så det skulle nu være lettere at filtrere ændringerne væk. Hvis nogen vil have oprettet sider med bot, så kan det stadig lade sig gøre. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 22. dec. 2025, 19:28 (UTC) Jeg har lavet et script, så nu kan jeg uden større problemer fjerne bindestreger i orddelinger. Se fx [[Special:Diff/131094]]. Jeg har lavet det så scriptet trækker resten af ordet op inkl. et eventuelt tegn efter ordet. Så hvis der står: <pre> Denne lange tekst er ord- delt, men det er denne ikke. </pre> Så bliver det til: <pre> Denne lange tekst er orddelt, men det er denne ikke. </pre> Jeg har forstået, at det er god praksis ikke at fjerne linjeskift medmindre det er nødvendigt for at få teksten til at stå rigtigt. Jeg har taget højde for at ord som 1-2 og Kolding-København og Heste- og komøg osv. ikke skal samles. Så er der nogen, der har en tekst, hvor de gerne vil have fjernet bindestreger, så sig bare til, så ser jeg på om ikke det er muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. dec. 2025, 12:37 (UTC) :Interessant. Det vil jeg prøve at huske! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 1. jan. 2026, 17:53 (UTC) == Endre brukergrensesnitt! == Hei vil noen endre brukergrensesnittet slikt at det har dei samme verktøy som norsk wikisource. Sjå for eksempel oppe til høgre. [[:no:Indeks:Mauritz Hansens Noveller og Fortællinger 1.pdf]]. [[Bruger:Johshh|Johshh]] ([[Brugerdiskussion:Johshh|diskussion]]) 27. sep. 2025, 15:41 (UTC) == Oprettelse af en "autopatruljeret" gruppe == Til info til: [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]], [[Bruger:Replayful|Replayful]], [[Bruger:Johshh|Johshh]], [[Bruger:MGA73|MGA73]]. Jeg har bemærket en stigning i aktiviteten på dansk Wikisource, hvilket er positivt. Dog medfører det mange oprettelser og ændringer, som resulterer i, at min liste over "seneste ændringer" fyldes med "upatruljerede ændringer". Dette gør det vanskeligere for mig at spotte og håndtere hærværk skjult i mængden. Jeg vil derfor foreslå, at vi opretter en "autopatruljeret" gruppe. Denne gruppe kan tildeles til brugere, der har vist, at de er kompetente, hvilket vil lette arbejdet for både administratorer og andre brugere. --[[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:57 (UTC) :Det er helt i orden for mig. Men der er vel ikke rigtig noget vi selv kan gøre for det, eller hvad? [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 14. okt. 2025, 11:59 (UTC) ::Nej, vi skal først opnå enighed (derfor har jeg tagget jer alle). Herefter kan vi (jeg) anmode om at implementere ændringen på denne wiki. :-) -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 12:08 (UTC) :Giver god mening. [[Bruger:TorbenTT|TorbenTT]] ([[Brugerdiskussion:TorbenTT|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:18 (UTC) * Jeg er enig. Opret den og gør livet lettere for os selv :-) Som jeg skrev et sted, så kan man bruge en bot til at oprette tekst hvis man ønsker. Det mest besværlige er at få nogen til at læse korrektur og fixe layout. Så hellere at folk kan bruge tiden på det end på at klikke "ok" til en masse ændringer. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. okt. 2025, 13:31 (UTC) *:Det er nu oprettet en request: https://phabricator.wikimedia.org/T407281 - tænker der går lidt tid før den kan konkluderes. -- [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 14. okt. 2025, 17:58 (UTC) * Rettet Oct 19 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Aktivering af RCPatrol == I forbindelse med oprettelse af “autopatrol” gruppen, så skal der ligeledes aktiveres noget som hedder [https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:$wgUseRCPatrol RCPatrol]. Der er lavet en opgave på det [https://phabricator.wikimedia.org/T407790 her på phabricator]. Denne ændring kommer kun til at påvirke administrator på nuværende tidspunkt, og senere patruljanter (hvis gruppen engang bliver oprettet). — [[Bruger:SimmeD|SimmeD]] ([[Brugerdiskussion:SimmeD|diskussion]]) 21. okt. 2025, 06:35 (UTC) * Rettet Oct 21 2025. Ikke af mig men bare til info. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:22 (UTC) == Drilske kursiv-koder == Jeg opdagede at side 143 i et værk blev kursiveret, når den blev transkluderet. Så jeg brugte en del tid på at finde ud af hvad på side 142, der var problemet. Der var ikke noget problem! Jeg endte med at lave et script til min bot, som tæller <nowiki><i> og </i></nowiki> og det viste sig at der var flere fejl nogle ca. 100 sider tidligere. Det er jo enormt tidskrævende hvis man skal tjekke 100 sider enkeltvist, så hvis I nogensinde støder på et værk med lignende problemer, så sig til. Så kan botten måske hjælpe med at finde fejlen. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 18:56 (UTC) == Opløsning ved korrekturlæsning == Jeg har på [[MediaWiki diskussion:Proofreadpage index data config]] skrevet om at opløsningen ikke altid er god, når man skal læse korrektur. Indtil der bliver fundet en løsning har jeg lavet et script, hvor man kan vælge en Hvis nogen vil prøve så snup bare en linje fra [[Bruger:MGA73/common.js]]. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 13. jun. 2026, 19:19 (UTC) == Hvordan skal rettelser vises? == Fejl kan rettes på flere måder. Nogle er synlige og andre er skjulte. Men på daws har vi 2 skabeloner beregnet til det: * [[Skabelon:Rettelse]] hvis man selv finder en fejl, man ønsker at rette (SIC på enws) * [[Skabelon:Korrektion]] hvis der er et rettelsesblad, der viser rettelsen (Errata på enws) Der er også nogle brugere, der bare retter teksten og måske skriver en note eller en skjult kommentar i teksten. Jeg har med lidt hjælp fra AI fået lavet denne tabel, der viser forskellene mellem skabelonerne og hvad vi gør på daws og enws): {| class="wikitable" ! Funktion ! daws:Rettelse ! daws:Korrektion ! enwiki:SIC ! enwiki:Errata |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | SIDE‑namespace |- | Hvilket ord vises? | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord | Forkert ord |- | Hvordan vises ordet? | Rød tekst + tooltip med rettet ord | Normal tekst + tooltip med rettet ord | Blå/stiplet understregning + tooltip | Gul baggrund + note nederst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✔ (rød farve) | ✘ (kun skjult tooltip) | ✔ (understregning) | ✔ (gul markering + note) |- ! colspan="5" style="background:#eef;" | TRANSKLUSION |- | Hvilket ord vises? | Rettet ord | Rettet ord | Forkert ord | Rettet ord |- | Hvordan vises ordet? | Normal tekst | Normal tekst | Blå/stiplet understregning + tooltip | Normal tekst |- | Viser rettelsen tydeligt? | ✘ | ✘ | ✔ (understregning + tooltip) | ✘ |} Jeg foreslår derfor at vi retter skabelonerne, så: * [[Skabelon:Rettelse]] også viser en diskret markering i transklusion * [[Skabelon:Korrektion]] viser en diskret markering på både side og i transklusion I transklusionen kan det fx være en stiplet blå understregning og tooltip. Hvis det skal være synligt hvis nogen "printer", så skal det være noter. På selve siden tænker jeg at rød tekst fungerer fint nok for "Rettelse" mens "Korrektion" fx kan være blå tekst. Det synes jeg virker mindre "aggressivt" end gul baggrund. [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 10:38 (UTC) :Der er 2 tilfælde, hvor det ikke vil virke. Det ene er hvis forkert ord = "" (altså manglende ord) og det andet er hvis rigtigt ord = "" (altså overflødigt ord). Der må man enten vælge at det er "usynligt" eller også må man vise ordet med en markering. Eller også skal man låne naboordet. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jun. 2026, 11:42 (UTC) Jeg tillader mig lige at "pinge" nogle af de brugere, som har været aktive for nylig: [[Bruger:SimmeD]], [[Bruger:PWidergren]], [[Bruger:Uforbederlig]], [[Bruger:TorbenTT]], [[Bruger:Replayful]] samt [[Bruger:Johshh]]. Er visningen ok? Bør den være mere synlig? Hvis I har andre forslag end dem vedrørende rettelser, så har jeg også lavet et mere generelt opslag under [[Wikisource:Skriptoriet#Hvordan_får_vi_færdiggjort_glemte_værker]]. Jeg er i øvrigt blevet gjort opmærksom på [[Skabelon:Forkortelse]], som jeg også synes er værd at kende. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 7. jul. 2026, 13:07 (UTC) :Jeg synes dit forslag er fint! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:42 (UTC) Jeg har nu rettet de 2 skabeloner, så nu viser begge markering både på siden og i transklusionen. Det kunne muligvis gøres smartere ved at tilføje det som CSS på [[MediaWiki:Common.css]] men den side kan jeg ikke rette. <nowiki>{{rettelse|Kræftr|Kræfter}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span title="Brugerrettelse: Kræfter" style="color:#FF0000">Kræftr</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted red;" title="Brugerrettelse — oprindeligt: Kræftr">Kræfter</span> <nowiki>{{korrektion|eble|æble|94}}</nowiki> Dette giver resultatet: * På en side: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse: æble">eble</span> * Alle andre steder: <span style="text-decoration: underline dotted blue;" title="Trykkerens rettelse — oprindeligt: eble">æble</span> I kan se resultatet ovenfor. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 19. jul. 2026, 09:23 (UTC) == Hvordan får vi færdiggjort glemte værker == Det er vist ingen hemmelighed at der mange værker der ikke er færdiggjorte. Så hvordan får vi dem gjort færdige? Mit lovprojekt er enormt, så det synes jeg vi skal holde ude af diskussionen, og så fokusere på de almindelige værker som fx [[Indeks:Haabets Straf.pdf]], [[Indeks:Af en endnu Levendes Papirer.djvu]] og [[Indeks:En Rejse i Rødkarenernes Land]]. Der er sikkert nogen, der godt kan lide at sidde i fred og ro og nørkle med et værk, men jeg tænker at det i de fleste tilfælde er sjovere at være flere om en opgave for at det går hurtigere. Så hvis nogen har tid og lyst, så kunne vi vælge 1-3 værker ud og arbejde lidt med dem. Nogle opgaver kan vi automatisere. Jeg kan fx oprette sider med botten. Jeg kan også uploade sider med illustrationer på Commons som fx her: [[:c:Category:Folkekalender for Danmark 1852 illustrations]] (så burde det være lettere at croppe). Men der skal være nogen, der cropper, evt. roterer osv. og indsætter illustrationerne på siderne. Der skal også være nogen, der læser korrektur på siderne. Og nogen skal sikre at værket bliver ensartet. Det ser fx "fjollet" ud hvis citationstegn er en blanding af „ “ og " " osv. eller hvis layout (fx i tabeller) skifter undervejs i et værk. Nogle værker er scannet dårligt, så der mangler måske lidt af bogstaverne eller der er en plet så noget er ulæseligt. Der skal nogen finde en bedre scanning eller en tur på biblioteket og få fat i en bog. Så jeg vil derfor gerne høre om der er nogen, der har gode idéer og om der er nogen, der vil være med? [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 16. jun. 2026, 16:57 (UTC) : Jeg har oprettet [[:Kategori:Årstal mangler]] og [[:Kategori:Kategori mangler]] fordi jeg opdagede flere værker, der ikke var i en kategori og så er de jo sværere at finde. Jeg overvejer, om vi burde have en kategori til Indeks, hvor der ikke var indsat en "Titel" (dvs. oprettet en side i hovednavnerummet). --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 29. jun. 2026, 18:22 (UTC) :Jeg er enig i at det kunne være fedt, at få ting gjort 'færdige'. Men jeg er endt med ikke så ofte at bidrage, dels fordi jeg har mange andre ting i livet, dels fordi jeg hurtigt bliver træt af det når jeg endelig kommer igen. Der er et eller andet med interfaces og det at gennemgå en tekst pr. fysisk side som gør at jeg sjældent nyder at sidde med det særligt længe. Beklager et ikke så opløftende svar! [[Bruger:Replayful|Replayful]] ([[Brugerdiskussion:Replayful|diskussion]]) 8. jul. 2026, 12:50 (UTC) ::[[Bruger:Replayful|Replayful]] tak for svaret! Det at læse teksten er selvfølgelig en vigtig del af opgaven. Men der er også værker, hvor der skal indsættes illustrationer. Det ved jeg ikke om er noget, du kunne have lyst til indimellem. Hvis ikke, så er det også helt ok. Jeg synes selv, at det er trættende at læse mange sider, når man skal læse hvert tegn grundigt og ikke bare forstå meningen. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 8. jul. 2026, 13:14 (UTC) :::Hej. Kanske flere brugere vilde blevet inspirert til å fullføre prosjekter om forsiden fikk en makeover? Slik den er nu ser den litt bedrøvelig ud. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 01:37 (UTC) ::::Hej [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]]! Ja, du har ret. Tænker du på fx [[:en:Wikisource:Community collaboration/Monthly Challenge/July 2026]] eller [[:no:Mal:Månedens tekst/2026/juli]] eller har du noget andet i tankerne? Jeg forkortede listen over nye tekster lidt, så forsiden ikke er helt så "blank". --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 07:16 (UTC) :::::Hej. Monthly challenge passer måske bedre for de større samfund? Men månedens tekst, ja, absolut. Og få op billeder af fx Brandes, Andersen og Kierkegaard for at gøre forsiden litt mer visuel. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 14. jul. 2026, 11:17 (UTC) ::::::Ja, Monthly challenge kan nok kun virke, hvis man nøjes med nogle få (korte) værker. Jeg har oprettet [[Skabelon:Nye tekster/Arkiv]] til en start. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 14. jul. 2026, 20:26 (UTC) == Information i header. == Hej. En af tingene jeg som underviser liger ved norsk wikisource er den detaljerede udgaveinformationen fra index som oppgis i header for alle tekster. Dagens studerende har svært for at fatte dette med udgaver når de citerer og det er derfor fint at kunde presentere digitale versjoner hvor det knapt er muligt at ta fejl af forlag og udgaveår. Fransk wikisource har lignende layout. Kunde man også få denne information med her? [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 18. jul. 2026, 18:36 (UTC) : Det er fint med mig at tilføje det. Så vidt jeg kan se skal [[Modul:Header]] og [[Skabelon:Header]] rettes så modulet får en lille funktion til at hente metadata fra Index‑siden, og så skabelonen bruger den funktion som fallback, så udgaveinformation vises automatisk. Har vi mon nogen, som er gode til at fixe den slags? --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 18. jul. 2026, 21:36 (UTC) ::[[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] jeg har nu opdateret skabelonen. Så vidt jeg kan finde ud af så sender ProofreadPage faktisk alle oplysningerne så det er bare at sætte felterne ind i skabelonen. Mht. udgave, så indgår det p.t. ikke af index-siderne og vist heller ikke i skabelonen. Hvis det ønskes, så skal det indsættes enten alene i skabelonen så man kan skrive det manuelt, eller også skal det sættes ind så det fremgår i index-siden. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 30. jul. 2026, 20:42 (UTC) :::Tak! Med udgave, mener du da første, andre, tredje udgave etc? Forlag og udgivelsesår er nok for mig. Tok en tit på ''Under aaget'', som ser komplett ud nu. [[Bruger:Øystein Tvede|Øystein Tvede]] ([[Brugerdiskussion:Øystein Tvede|diskussion]]) 30. jul. 2026, 22:01 (UTC) ::::Hej! Jeg nævnte udgave fordi du skrev udgaveår. Det læste jeg i farten som "udgave". Hvis du er tilfreds med det nuværende, så lader vi det bare være som det er nu. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 31. jul. 2026, 08:49 (UTC) == Request for comment (the future of Abstract Wikipedia) == <bdi lang="en" dir="ltr" class="mw-content-ltr"> Apologies if this has not yet been translated into your wiki's language. {{int:Please-translate}} You are invited to voice your opinions in a [[:m:Requests for comment/The future of Abstract Wikipedia|request for comment about the future of Abstract Wikipedia]]. {{Int:Feedback-thanks-title}} [[:m:User:Kowal2701|Kowal2701]] ([[:m:User talk:Kowal2701|talk]]) 24. jul. 2026, 12:25 (UTC) </bdi> <!-- Besked sendt af Bruger:DreamRimmer@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery&oldid=30513860 --> == <span lang="en" dir="ltr">Migration to Parsoid</span> == <div lang="en" dir="ltr"> <section begin="announcement-content" /> <em>[[m:Special:MyLanguage/Wikimedia Foundation/Product and Technology/Parsoid Read Views/Read View Announcement|Read this in another language]]</em> Hello everyone! I am glad to inform you that as the next step in the [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification|Parser Unification]] project, Parsoid will soon be turned on as the default article renderer on your wiki. We are gradually increasing the number of wikis using Parsoid, with the intention of making it the default wikitext parser for MediaWiki's next long-term support release. This will make our wikis more reliable and consistent for editors, readers, and tools to use, as well as making the development of future wikitext features easier. If this disrupts your workflow, don’t worry! You can still opt out through a user preference or turn Parsoid off on the current page using the Tools submenu, as described in the [[mw:Special:MyLanguage/Help:Extension:ParserMigration|Extension:ParserMigration]] documentation. There is [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Confidence Framework|more information about our roll-out strategy]] available, including the testing done before we turn on Parsoid for a new wiki. To report bugs and issues, please look at our [[mw:Special:MyLanguage/Parsoid/Parser Unification/Known Issues|known issues]] documentation and if you found a new bug please create a phab ticket and tag the [[phab:project/view/5846|Content Transform Team in Phabricator]]. <section end="announcement-content" /> </div> [[mw:User:MSantos (WMF)|Content Transform Team]] 3. aug. 2026, 16:31 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:MSantos (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Global_message_delivery/Wikisource&oldid=28221043 --> == Skriftstørrelser og streger == Hej! Jeg har ryddet lidt op i [[Speciel:LintErrors]], og jeg har bemærket, at mange af fejlene opstår fordi man blander inline-elementer (<code>&lt;span&gt;</code>)) og blok-elementer (<code>&lt;div&gt;</code>). Jeg har løst dette problem på en række sider ved at rette div og span og nogle gange konvertere direkte brug af div/span til skabeloner eller omvendt. Men det er bøvlet og besværligt og jeg er kommet frem til, at den bedste løsning er at gøre som den engelske Wikisource, hvor man har de forskellige skabeloner som både "almindelige" og som "blok". Se oversigten på [[Hjælp:Font size templates]]. Det gælder også for enkelte andre skabeloner, end dem, der ændrer størrelsen. Det har vist sig, at en del af skabelonerne allerede er oprettet. De havde dog ingen kategori og var ikke omtalt nogle steder, så der gik noget tid før jeg opdagede, at vi havde dem. Som eksempel på en "dobbelt" skabelon kan nævnes {{vis|small}} og {{vis|smallblock}}. Den første kan bruges hvis man vil gøre fx et enkelt ord i en sætning mindre, mens den anden kan bruges, hvis man vil gøre flere linjer mindre. Der er imidlertid et "lille" :-D problem med de skabeloner. Navnet er "small", men de bruger faktisk koden "smaller". Så vidt jeg kan finde ud af, så giver "small" en størrelse på ca. 87 %, mens "small" giver ca. 80-83 %. Jeg har derfor tænkt at oprette {{vis|smaller}} og {{vis|smaller block}} så de er magen til de engelske og så enten rette de 2 nævnte til en redirect eller rette siderne, så de bruger de nye. Dvs. kort sagt vil vi så fremover kunne bruge skabeloner med en fast størrelse til langt de fleste tilfælde. Hvis man så har nogle sider, hvor man meget gerne vil have en bestemt størrelse, så kan man angive den manuelt i {{vis|større}} og {{vis|mindre}} [[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 9. aug. 2026, 10:45 (UTC) : Der er faktisk lidt det samme "problem" med {{vis|streg}}, {{vis|---}} og {{vis|separator}}. Alle 3 indsætter en streg, men på forskellig måde. På den engelske Wikisource har man kun [[:en:Template:Rule]] og den kan alt hvad de 3 danske skabeloner kan. :Det er ikke særlig godt dokumenteret, hvad forskellen er. Så mit forslag er at kopiere den engelske funktionalitet over i den danske "streg" og så rette de 2 andre, så de funktionsmæssigt svarer til "streg" med de tilføjelser, der nu skal til for at undgå at ændre layoutet. Så hvis "---" svarer til "streg + 3em" så retter vi blot skabelonen til det. Så bliver den bagvedliggende kode ens og det er lettere at undgå lint-fejl fremover. : Det er muligt, at der findes andre skabeloner, der også er en slags dubletter, og der foreslår jeg, at vi generelt bruger den engelske kode men forsøger at ændre det visuelle mindst muligt. --[[Bruger:MGA73|MGA73]] ([[Brugerdiskussion:MGA73|diskussion]]) 10. aug. 2026, 10:12 (UTC) == Serverskift - din wiki vil være skrivebeskyttet i et kort tidsrum == <section begin="server-switch"/><div class="plainlinks"> [[:m:Special:MyLanguage/Tech/Server switch|Læs denne besked på et andet sprog]] • [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special:Translate&group=page-Tech%2FServer+switch&language=&action=page&filter= {{int:please-translate}}] [[foundation:|Wikimedia Foundation]] vil flytte alt trafik mellem deres datacentre. Dette vil sikre, at Wikipedia og de øvrige Wikimedia-wikier forbliver online selvom en katastrofe skulle opstå. Al trafik vil blive flyttet '''{{#time:j xg|2026-09-23|da}}'''. Skiftet vil foregå kl. '''[https://zonestamp.toolforge.org/{{#time:U|2026-09-23T14:00|en}} {{#time:H:i e|2026-09-23T14:00}}]'''. På grund af nogle begrænsninger i [[mw:Special:MyLanguage/Manual:What is MediaWiki?|MediaWiki]] må al redigering desværre afbrydes, mens skiftet udføres. Vi undskylder for denne forstyrrelse. Vi arbejder på at minimere den i fremtiden. Et banner vil blive vist på alle wikier i 30 minutter, før det angivne arbejde starter. Dette banner vil forblive synligt indtil handlingen er udført. Du kan bidrage til [https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Special%3ATranslate&group=Centralnotice-tgroup-read_only_banner&task=view&language=&filter=&action=translate oversættelse eller korrekturlæsning] af denne tekst. '''Du vil kunne læse, men ikke redigere, på alle wikier i en kort periode.''' * I op til en time {{#time:l j xg Y|2026-09-23|da}} vil du ikke være i stand til at redigere. * Hvis du prøver at redigere eller lagre data i dette tidsrum vil du se en fejlmelding. Vi håber, at der ikke vil gå nogen redigeringer tabt i løbet af disse minutter, dog kan vi ikke garantere det. Hvis du ser fejlmeddelelsen, beder vi dig om at vente, indtil situationen er tilbage til det normale igen. Derefter burde du være i stand til at gemme din redigering. For en sikkerheds skyld anbefaler vi dog, at du tager en kopi af dine ændringer først. ''Andre effekter'': * Baggrundsjobs vil køre langsommere, og nogle kan blive stoppet. Røde links kan måske ikke opdateres så hurtigt som normalt. Hvis du opretter en artikel, der allerede er knyttet et andet sted, forbliver linket rød i længere tid end normalt. Nogle scripts, der tager lang tid at køre, vil blive stoppet. * Vi forventer at udrulning af kode vil ske på samme måde som ellers. Nogle kodeudrulninger kan dog blive forsinket, hvis de påvirkes af denne ændring. * [[mw:Special:MyLanguage/GitLab|GitLab]] bliver utilgængeligt i ca. halvanden time. Dette projekt kan blive udsat hvis nødvendigt. Du kan [[wikitech:Switch_Datacenter|læse tidsplanen på wikitech.wikimedia.org]]. Skulle nogle ændringer ske, vil de blive meddelt i tidsplanen. '''Hjælp os med at udbrede denne information i dit fællesskab.'''</div><section end="server-switch"/> [[m:user:Trizek (WMF)|Trizek (WMF)]] 15. sep. 2026, 12:58 (UTC) <!-- Besked sendt af Bruger:Trizek (WMF)@metawiki via listen på https://meta.wikimedia.org/w/index.php?title=Distribution_list/Non-Technical_Village_Pumps_distribution_list&oldid=30513874 --> jkru1isj4wo909h75slrcmne6dsm0bn 106 28347 481719 65020 2026-09-15T18:22:27Z Johshh 9757 481719 proofread-index text/x-wiki {{:MediaWiki:Proofreadpage_index_template |Forfatter=[[Forfatter:Gotfred af Ghemen|Gotfred af Ghemen]] |Titel=[[Historie om Jon Præst]] |Bind= |År=1510 |Oversætter= |Redaktør= |Udgiver= |Sted=København |Kilde=pdf |Billede=[[File:Historie om Jon Præst. Titelblad - 1510.jpg|300px]] |Sorter= |Status=V |Sider=<pagelist from=1 to=23 1=Omslag 2=- 3=- 4=- 5 =Titelblad 6=1 21=- 22=- 23=- /> |Bindoversigt= |Width= |Bemærkninger= |Header= |Footer=<references/> |Licens={{PD-old-70-expired}} }} d1f2icz504vuf4zdwgishgv81mtuu0x 104 36560 481696 232322 2026-09-15T12:20:43Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481696 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|135}}</noinclude>er derfor Statens Pligt ved Skattepaalægningen at overveje, hvilke Varer Forbrugerne bedst kunne undvære, og da a ''fortiori'' at vælge dem fremfor Varer, hvis Brug, naar det ikke overdrives, maa anses for at være bestemt uskadelig. Beskatning af Brændevin indtil det Punkt, der giver det største Udbytte (forudsat at Staten behover hele det Udbytte, Skatten afgiver), kan derfor ikke alene anvendes, men maa ligefrem bifaldes. Spørgsmaalet om man skal gjøre Forhandlingen af saadanne Varer til et mere eller mindre udelukkende Privilegium, maa besvares forskjelligt i Overensstemmelse med de Øjemed, som Indskrænkningerne skulle tjene. Alle offentlige Steder behøve et Politireglement, og navnlig gjælder dette da om Værtshuse, fordi Forbrydelser imod Samfundet særlig let kunne opstaa der. Det er derfor rigtigt at indskrænke Tilladelsen til at sælge berusende Drikke (i alt Fald til Fortæring paa selve Stedet) til Folk af en hæderlig anerkjendt Opførsel. Fremdeles bør der træffes saadanne Bestemmelser med Hensyn til den Tid. da Beværtningen maa aabnes og lukkes, som Tilsynet med den offentlige Orden udkræver, og endelig bør Tilladelsen forbrydes, hvis der paa Grund af Værtens Seen igjennem Fingre eller Udygtighed sker gjentagne Rolighedsforstyrrelser, eller hvis Stedet bliver til et Samlingssted for Folk, der ville forberede Forbrydelser imod Loven. Videre Indskrænkninger tror jeg ikke principmæssig lade sig retfærdiggjøre. Indskrænkning i Tallet af Øl- og Brændevinsudsalg, i den udtrykkelige Hensigt at gjøre Adgangen hertil vanskeligere og formindske Anledningen til Fristelser, paalægger saaledes ikke alene alle en Ubekvemmelighed, fordi nogle vilde misbruge den lette Adgang, men passer desuden kun i et Samfund, hvor de arbejdende Klasser aabenbart behandles som Børn eller vilde, der maa undergives en Tvangsopdragelse, inden der kan gives dem Adgang til Frihedens Forrettigheder. Dette er ikke den Grundsætning, hvorefter de arbejdende Klasser siges at regeres<noinclude><references/></noinclude> qebf15y47r6iau9ivx3ktw18xgt2stu 104 36561 481697 232323 2026-09-15T12:50:45Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481697 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|136}}</noinclude>i noget frit Land, og intet Menneske, der sætter tilbørlig Pris paa Frihed, vil give sit Samtykke til, at de regeres saaledes, med mindre der forgjæves er gjort alle Bestræbelser for at opdrage dem til Frihed og regere dem som fri Mænd, og det er bleven endelig bevist, at de kun kunne regeres som Børn. Man behover kun at nævne dette Alternativ for at vise det meningsløse i den Antagelse, at saadanne Bestræbelser nogen Sinde skulde være blevne gjorte paa en Maade, der fortjener at nævnes. Det er kun, fordi vort Lands Institutioner ere en Bunke Selvmodsigelser, at vi i Praxis anerkjende Ting, som høre hjemme under Despotismen eller den saakaldte faderlige Regering, medens den almindelige Frihed i vore Institutioner forhindrer Udøvelsen af den Kontrol, der behøves, for at Tvangen virkelig kunde virke som en moralsk Opdragelse. I en tidligere Del af denne Afhandling blev der gjort opmærksom paa, at Personens Frihed i Ting, der kun angaa en selv, medfører en tilsvarende Frihed hos et hvilket som helst Antal Personer til ved gjensidig Overenskomst at ordne saadanne Sager, der angaa dem i Forening og ingen anden end dem. Spørgsmaalet har ingen Vanskelighed, saa længe alle de paagjældendes Vilje forbliver uforandret; men da denne Vilje ofte kan skifte, er det tit nødvendigt, at de, selv i Sager, der kun angaa dem, skulde kunne slutte Overenskomster med hverandre, og naar de gjøre det, maa, som en almindelig Regel, disse Overenskomster overholdes. Denne almindelige Regel har imidlertid sandsynligvis i ethvert Lands Lovgivning visse Undtagelser. Ikke alene bindes Folk ikke af Forpligtelser. der krænke Tredjemands Rettigheder; men i mange Tilfælde anses det for en tilstrækkelig Grund til at løse dem fra en Overenskomst, at den er skadelig for dem selv. I dette og de fleste andre civiliserede Lande vilde for Exempel en Overenskomst, hvorved man solgte sig selv eller indvilligede i at blive solgt som Slave, være ugyldig og magtesløs, og hverken Loven eller den<noinclude><references/></noinclude> szk24c5unix14n499eymz5syn76j7al 104 36562 481699 232324 2026-09-15T13:01:06Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481699 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|137}}</noinclude>offentlige Mening vilde tillade den. Grunden til denne Begrænsning af den fri Raadighed over ens Liv er tydelig, og ses meget klart i dette yderlige Tilfælde. Grunden til, at man ikke, naar ikke Hensynet til andre fordrer det, bør blande sig i et Menneskes frivillige Handlinger, er Agtelsen for hans Frihed. Hans frivillige Valg er Bevis for, at hvad han saaledes vælger frivillig, er ønskeligt eller i det mindste udholdeligt for ham, og der sørges i det hele bedst for hans Vel. naar det tillades ham selv at finde de Midler, der kunne fremme det. Men naar han sælger sig som Slave, giver han Afkald paa sin Frihed; han giver Afkald paa al fremtidig Brug heraf ud over denne enkelte Handling. Han tilintetgjør altsaa i dette Tilfælde netop selve den Grund, der retfærdiggjør, at det tillades ham at raade over sig selv. Han er ikke længere fri, men befinder sig fra nu af i en Stilling, til hvis Forsvar ikke længere anføres det, der vilde kunne anføres, hvis han frivillig forblev i den. Frihedsgrundsætningen kræver ikke, at det skulde staa ham frit ikke at være fri. Det at have Tilladelse til at afhænde sin Frihed, er ikke Frihed. De Grunde, hvis Styrke fremlyser saa klart i dette bestemte '''Tilfælde,''' have aabenbart en langt videre Anvendelse; dog sættes der altid en Grænse for dem af Livets Krav, der bestandig fordre, ganske vist ikke, at vi skulle opgive vor Frihed, men derimod at vi indvillige i denne og hin Begrænsning af den. Den Grundsætning, der forlanger uindskrænket Handlefrihed i alle Sager, der kun angaa Ophavsmanden selv, fordrer, at de, der have forpligtet sig lige over for hverandre i Sager, der ikke angaa Tredjemand, maa kunne løse hverandre fra Forpligtelsen; ja selv uden saaledes frivillig at blive lost herfra, er der maaske ikke nogen Kontrakt eller Forpligtelse -- undtagen saadanne, der angaa Pengesager -- om hvilken man ter vove at sige, at der ikke burde være nogen som helst Frihed til at træde tilbage fra Kontrakten. Baron Wilhelm von Humboldt siger i den fortrinlige Afhand-<noinclude><references/></noinclude> gwfq39khmghm30zqpgn8vxgsqljo5zb 104 36563 481718 232326 2026-09-15T18:11:42Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481718 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|138}}</noinclude>ling, som jeg allerede har citeret, at det er hans Overbevisning, at Forpligtelser, der medfore personlige Forhold eller Tjenester, aldrig burde være lovlig bindende ud over en vis begrænset Tid, og at der ved den vigtigste af disse Overenskomster, Ægteskabet, ikke burde udfordres mere til Forbindelsens Opløsning end den ene af Parternes erklærede Ønske herom, da denne Overenskomst har den Ejendommelighed, at dens Formaal forfejles, hvis ikke begge Parters Følelser ere i Overensstemmelse med den. Dette Emne er imidlertid for vigtigt og for indviklet til, at det kan behandles i en Parenthes, og jeg berører det kun, for saa vidt det er nødvendigt for at gjøre Sagen anskuelig. Hvis Baron Humboldts Afhandlings sammentrængte Form og Almindelighed ikke i dette Tilfælde havde nødt ham til at indskrænke sig til at udtale Slutningen uden at undersøge Præmisserne, vilde han utvivlsomt have anerkjendt, at Spørgsmaalet ikke kunde afgjøres med saa simple Grunde som dem, han indskrænker sig til at anføre. Naar en Person enten ved udtrykkeligt Løfte eller ved Handling har opmuntret en anden til at stole paa, at han vil vedblive at handle paa en vis Maade, til at bygge Forhaabninger og Beregninger og bygge en Del af sit Liv paa denne Antagelse, -- opstaar der for hans Vedkommende en ny Række moralske Forpligtelser lige over for denne anden, der muligt kunne overvurderes, men som ikke maa miskjendes. Er fremdeles Forholdet mellem de to kontraherede Parter blevet ledsaget af Følger for andre; har det sat Tredjemand i en ejendommelig Stilling eller maaske endog, som naar det er et ægteskabeligt Forhold, givet ny menneskelige Væsener deres Tilværelse, opstaar der for begge Parters Vedkommende Forpligtelser imod disse Tredjemænd, hvis Opfyldelse eller i alle Tilfælde hvis Opfyldelsesmaade maa i høj Grad berøres af, om Forholdet mellem de oprindelige Parter fortsættes eller afbrydes. Det følger ikke heraf, og jeg kan heller ikke indrømme, at disse Forpligtelser skulde strække sig saa vidt, at<noinclude><references/></noinclude> ga1sre5xix3qge2c1daa8qdi1hcmyz4 104 36564 481732 232327 2026-09-15T19:35:52Z Johshh 9757 /* Korrekturlest */ 481732 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="Johshh" />{{c|139}}</noinclude>de fordrede Kontraktens Opfyldelse udelukkende paa Bekostning af den uvillige Parts Lykke; men de maa nødvendigvis tages i Betragtning ved Spørgsmaalet, og selv om de, som Humboldt mener, ikke burde gjøre nogen Forskjel i Parternes juridiske Frihed til at løse sig fra Overenskomsten (og jeg mener ogsaa, at de ikke burde gjere megen Forskjel), saa maa de dog nødvendigvis gjøre en stor Forskjel i den moralske Frihed. Man er forpligtet til at tage alle disse Omstændigheder i Betragtning, før man beslutter sig til et Skridt, der kan berøre andres saa vigtige Interesser, og hvis man ikke tillægger disse Interesser tilstrækkelig Vægt, er man moralsk ansvarlig for den Uret, man gjør. Jeg har gjort disse indlysende Bemærkninger for bedre at anskueliggjøre det almindelige Frihedsprincip, ikke fordi de behøves i dette bestemte Spørgsmaal, der tvært imod i Almindelighed behandles, som om Børnenes Interesser vare alt, de voxnes intet. Jeg har allerede bemærket, at paa Grund af den fuldstændige Mangel paa anerkjendte Grundsætninger indrømmes Friheden ofte, hvor den ikke burde indremmes, og anerkjendes ikke, hvor den burde anerkjendes; ja et af de Tilfælde, hvor Følelsen af Frihed i den moderne europæiske Verden er stærkest, er et Tilfælde, hvor Friheden efter min Mening aldeles ikke er paa sin Plads. Man burde have Lov til at handle, som man vil, i sine egne Anliggender; men man burde ikke have Lov til at handle, som man har Lyst, naar man handler for andre, under Paaskud af, at andres Sager ere ens egne Sager. Medens Staten agter Folks Frihed i Sager, der særlig angaa dem, bør den have et vaagent Øje med deres Udøvelse af den Magt, den maatte indrømme dem over andre. Denne Forpligtelse sættes næsten ganske til Side i Familieforholdene, uagtet disse dog ved deres umiddelbare Indflydelse paa Menneskets Lykke have mere Betydning end alle andre tilsammentagne. Vi behøve ikke her at udbrede os over den næsten despotiske Magt, Manden har over Hustruen,<noinclude><references/></noinclude> b1tpkms0ifunb7wd2ndjrtfvikavdg7 104 99731 481704 335067 2026-09-15T17:39:47Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481704 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Et Ord}}}} {{X-larger|{{sp|for}}}} {{X-larger|{{sp|Fyrster og Stribentere}}}} {{X-larger|{{sp|af}}}} {{X-larger|Dr. {{sp|Carl Friedrich Bahrds.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Oversættelse.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Kjøbenhavn,}} 1797.}} {{X-larger|Paa J. M. {{sp|Stadtbaaens}} Forlag,}} {{X-larger|Trykt hos P. H. Höecke}} }}<noinclude><references/></noinclude> 0s35yvtkcgret191srsu4stqpw68epq 481712 481704 2026-09-15T17:50:46Z TorbenTT 3431 481712 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c| {{X-larger|{{sp|Om}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Trykkefriheden.}}}} {{Xxxx-larger|{{sp|Grændser.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Et Ord}}}} {{X-larger|{{sp|for}}}} {{X-larger|{{sp|Fyrster og Stribentere}}}} {{X-larger|{{sp|af}}}} {{X-larger|Dr. {{sp|Carl Friedrich Bahrds.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Oversættelse.}}}} {{---}} {{X-larger|{{sp|Kjøbenhavn,}} 1797.}} {{X-larger|Paa J. M. {{sp|Stadtbaaens}} Forlag,}} {{X-larger|Trykt hos P. H. Höecke}} }} {{nop}}<noinclude><references/></noinclude> h3klnxrjax59v2we4bcpk1n94sujv6u 104 99733 481705 335070 2026-09-15T17:44:47Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481705 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Forfatterens Fortale.}}}}}} {{---}} {{Startbogstav2|J}}eg skriver for tænkende og prøvende Læsere, altsaa desværre — kun for et meget lidet Publikum. Imidlertid — naar kun Keiser Joseph læser mig og finder et Gran Visdom her — thi for en rig mand, der allerede er i Besiddelse af saa megen Viisdom, er et Gran allerede et stort Biedrag til hans Skatte — saa er jeg rigeligen belønnet for min Møie. — {{---}} {{kustode|For-}}<noinclude><references/></noinclude> k9im3pzl1z2w5tn2nshscl9qnoljiwq 481713 481705 2026-09-15T17:51:03Z TorbenTT 3431 481713 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{nop}} {{c|{{større|{{sp|Forfatterens Fortale.}}}}}} {{---}} {{Startbogstav2|J}}eg skriver for tænkende og prøvende Læsere, altsaa desværre — kun for et meget lidet Publikum. Imidlertid — naar kun Keiser Joseph læser mig og finder et Gran Visdom her — thi for en rig mand, der allerede er i Besiddelse af saa megen Viisdom, er et Gran allerede et stort Biedrag til hans Skatte — saa er jeg rigeligen belønnet for min Møie. — {{---}} {{kustode|For-}}<noinclude><references/></noinclude> q6rwrsex04vrxoph43kgc1ix5vj3hgu 104 99734 481706 481652 2026-09-15T17:46:12Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481706 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{nop}} {{c|{{større|{{sp|Forerindring.}}}}}} Jeg vover her at forelægge Publikum en Oversættelse af {{sp|Dr. Bahrdts}} Skrift: {{sp|Ueber Preßfreiheit und deren Grenzen}}. Jeg fulgte det Vink, som vores berømte Birckner gav i en Note til sin Afhandling af 1791, da ingen hidtil havde benyttet samme. — Forfatteren fremsætter i et almeenfatteligt og sjønt foredrag de vigtigste Sandheder, især med Hensyn paa Tænke- og Skrivefriheden i religionssager. {{kustode|Jeg}}<noinclude><references/></noinclude> 48r7ju9ifwziatiid8xp2irfw2uwlff 481707 481706 2026-09-15T17:47:00Z TorbenTT 3431 481707 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" /></noinclude>{{nop}} {{c|{{større|{{sp|Forerindring.}}}}}} {{startbogstav2|J}}eg vover her at forelægge Publikum en Oversættelse af {{sp|Dr. Bahrdts}} Skrift: {{sp|Ueber Preßfreiheit und deren Grenzen}}. Jeg fulgte det Vink, som vores berømte Birckner gav i en Note til sin Afhandling af 1791, da ingen hidtil havde benyttet samme. — Forfatteren fremsætter i et almeenfatteligt og sjønt foredrag de vigtigste Sandheder, især med Hensyn paa Tænke- og Skrivefriheden i religionssager. {{kustode|Jeg}}<noinclude><references/></noinclude> 3esj898aoc3r1gezft96jo8ryp414wd 104 99735 481708 481653 2026-09-15T17:47:49Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481708 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>Jeg troer derfore at dette lille Skrift endnu vil læses med Interesse — at det endnu hører til Tidernes Tarv. Thi desværre! endnu hører man om Ansøgninger om Trykkefrihedens Indskrænkning i Religionssager. Endnu læse vi fromme Ønsker i Aviserne. Endnu heder {{sp|Fornuftreligion}} Sværmerie, og dens Bekjendere Sværmere. Endnu skal Lyset sættes under en Skjeppe. Endnu ere Fordomslænkerne ikke fuldkommen brudte — endnu hører man deres Raslen! De Steder hvor jeg har foretaget nogen Hovedforandring med min Original (Udgaven af 1794) ere fornemmelig følgende: Side 31 mod Slutningen. Side 51; see Anmærkningen. Side 57; see ligeledes {{bindestreg1|An|Anmærkningen}} {{kustode|Mærk-}}<noinclude></noinclude> 4ojumvq8p9bks8ajwl3aau2phzbub2o 104 99736 481709 481655 2026-09-15T17:48:23Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481709 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{c|{{sp|Forerindring}}}}</noinclude>{{bindestreg2|mærkningen|Anmærkningen}}. I øvrigt har jeg søgt at blive Originalen troe, nogle enkelte Steder undtagne, hvor jeg har troet at et eller andet mere lokaliseret Udtryk funde bruges. Hvorvidt jeg i Henseende til Oversættelsen selv har været heldig eller uheldig, derom maa andre dømme. Jeg forventer herover med Beskedenhed min Dom. Kjøbenhavn, den 18 September 1797. {{højre|{{sp|Oversætteren.}}}} {{---}} {{Kustode|Ind-}}<noinclude></noinclude> epy56dsdjy0p11n20u6yv140byirntg 104 99737 481714 481683 2026-09-15T17:51:31Z TorbenTT 3431 481714 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{c|{{større|{{sp|Indhold.}}}}}} {{TOC begin}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/I|I. Frihed — at tænke — Menneskehedens største Klenodie]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/II|II. Hvad forstaaer man ved Oplysning?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/III|III. Den er den menneskelige Lyksaligheds væsentlige Grundvold.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/IV|IV. Overtroens Skam og Fare.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/V|V. Frihed at tænke, Menneskehedens almindelige Rettighed.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VI|VI. Frihed at tale og skrive — ikke mindre.]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VII|VII. Har denne Frihed Grændser? Og hvilke kan og tør Lovgiveren fastsætte?]]}} {{TOC row 2-1|[[Om Trykkefriheden og dens Grændser/VIII|VIII. Skrivefrihed i Hensigt til Religionen.]]}} {{TOC end}} {{kustode|IX.}}<noinclude></noinclude> gwet38pss4tjpxs4b2y8f2zsxvp3bvo 104 99738 481710 335077 2026-09-15T17:49:43Z TorbenTT 3431 481710 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" /></noinclude>{{TOC begin}} {{TOC row 2-1|IX. Over kirkelig Religion.}} {{TOC row 2-1|X. Over aabenbaret Religion.}} {{TOC row 2-1|XI. Over morals Religion.}} {{TOC row 2-1|XII. Svar paa forskjellige Betænkeligheder.}} {{TOC row 2-1|XIII. Fortsættelse.}} {{TOC row 2-1|XIV. Fortsættelse.}} {{TOC row 2-1|XV. Slutning.}} {{TOC row 2-1|XVI. Regler for Tolleranse.}} {{TOC row 2-1|XVII. friverettighed mod Regenten.}} {{TOC row 2-1|XVIII. friverettighed mod Medborgere}} {{TOC end}} {{streg|6em}} {{nop}} {{kustode|Om}}<noinclude><references/></noinclude> q41s9lvcxlxm2gludvg52mx3vstcjgv 104 99742 481717 481682 2026-09-15T17:56:15Z TorbenTT 3431 481717 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|4||}}</noinclude>over alle Laster, Hindringer, og Farer. Slaverie og Evang nedtrykker Siælen, sløver Kræfterne, betager Lyst og Mod til Virksomhed. — Mennesker! føle I dette, saa siger mig, hvilket Navn er skrækkeligt nok, til at betegne den med, der heftig attraaer at forbittre Eder dette Gode? — Men — naar Frihed er den ædelste Skabnings ædelste Gode, saa tænker engang efter, hvilken af disse forskiellige Arter af Frihed der er den vigtigste og fortrinligste: og hvilken af disse I mest havde Aarsag til at forsvare, og fægte for til det yderste, om I skulde tabe dem alle paa een nær. — {{c|Eftertænker Sagen alvorlig!}} {{sp|Frihed at boe?}} Man nøde mig til {{sp|at boe}} i dette eller hint Land, i eller udenfor Staden, mellem Christne eller Tyrker, usselt eller prægstigt: Tvangen kan vel formindske min Lyksalighed, men ikke forstyrre den. — Frihed {{sp|at drive Handel og Vandel?}} Nød Kiøbmanden til at tage disse eller hine Vare, at forskrive dem her eller derfra, at holde denne eller hiin Priis — du kan ved Tvang giøre ham mindre lykkelig, men aldrig ulykkelig. — {{nop}}<noinclude>{{kustode|jeg}}</noinclude> dyzvmtws2od7eprt0awu6wjm5qae7bb 104 99745 481716 481679 2026-09-15T17:55:30Z TorbenTT 3431 481716 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="Johshh" />{{hoved|||5}}</noinclude>Jeg forbiegaaer hundrede lignende Spørgsmaale. Thi eders Fornuft vel stedse finde det samme Svar. Men et Spørgsmaal lægger jeg eder paa Hierte: seer til om I ogsaa kunne besvare dette. Frihed {{sp|at tænke og dømme?}} — Hvorledes? kunne I, ville I bortgive denne? ville I lade eder denne frarøve? — Jeg studser. Jeg hører Stemmerne deelte. Jeg hører nogle iblandt eder sige {{sp|Ja}}. I Vanvittige! Hører mig — Jeg vil forsøge at giøre eder opmærksomme paa et Gode, hvis uskatterlige Værd I endnu ikke fiende, og derfor ringeagte. Jeg vil overbevise eder om, at Frihed til at tænke og dømme, at Brugen af eders egen Fernuft, er eders største Klenodie — den vigtigste Grundstøtte for eders Lyksalighed. — Og, for at spare mig og eder Vidtløftighed, saa vit jeg fornemmelig vise eder dette ved de Gienstende, hvor I allermest have forsømt denne almindelige Menneskerettighed — jeg mener den Rettighed selv at tænke, og, uafhængig af Menneske-Anseelse, kun at troe hvad i bemærke med eders Sandser og begribe med {{sp|eders}} Fornuft. — {{nop}}<noinclude><references/>{{Kustode|Mine}}</noinclude> fmx2qs4t0jie1ky82i8qzakfamh0yh9 0 99747 481711 431463 2026-09-15T17:50:12Z TorbenTT 3431 481711 wikitext text/x-wiki <pages index="Om Trykkefriheden og dens Grændser.djvu" from=3 to=10 header=1 /> [[Kategori:Politik]] [[Kategori:Filosofi]] [[Kategori:Årstal mangler]] agt7yqirf38zyynbmho820lymh10gfa 14 104532 481735 360371 2026-09-16T08:55:15Z Johshh 9757 481735 wikitext text/x-wiki [[Kategori:Kategorier]] 3k6o6bzgn7c0uw15f0guitv7e966bda 10 125219 481720 481130 2026-09-15T18:26:07Z Johshh 9757 481720 wikitext text/x-wiki {{#ifexist: Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/2026/august}} }} {{Smaller|[[Wikisource:Månedens tekst|Tidligere udvalgte tekster]]}} <noinclude> {{dokumentasjon}}</noinclude> 10p9vvkcbii1atzdudx9o6b55zv9hbn 481723 481720 2026-09-15T18:30:07Z Johshh 9757 481723 wikitext text/x-wiki {{#ifexist: Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/{{CURRENTYEAR}}/{{CURRENTMONTHNAME}}}} | {{:Skabelon:Månedens tekst/2026/august}} }} {{Smaller|[[Wikisource:Månedens tekst|Tidligere udvalgte tekster]]}} <noinclude> [[Kategori:Wikisource Skabeloner|{{PAGENAME}}]] </noinclude> 33dyrly5xhm28gkx1gux9lmgxtv1eku 102 125343 481702 481635 2026-09-15T14:37:05Z Johshh 9757 481702 wikitext text/x-wiki {{Forfatter}} *[[Kvindernes Underkuelse]] (1869) [https://runeberg.org/kvindunder runeberg] *[[Om Friheden (1876)|Om Friheden]] (1876) *[[Om den repræsentative Regering]] (1876) [[Kategori:Forfattere]] l5r1p3jdcmn7t5egx3d48hn1pretx1t 104 125365 481715 481689 2026-09-15T17:52:45Z TorbenTT 3431 481715 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|10||}}</noinclude>hiint Middel – du maa, for at ære Gud, slagte din Søn o. s. v. Da maa jeg sætte Sandsynlighed, dunkel Følelse, Auktoritet, Alt tilside, og fremfor alt høre min Fornuft, og intet troe, uden det hvortil denne uimodstaaelig leder mig. — Den der saaledes, uafhængig af alle andre Kundskabskilder, med redeligt Hierte søger Sandhed, han er {{sp|en Frietænker}} i Ordets ædelste Forstand, hans Fornuft er friegiort, han er – {{sp|Tallet}} paa hans Kundskaber være nok saa lidet, naar de kun ved {{sp|Selvtænkning}} bleve hans Eiendom — {{sp|et oplyst}} Menneske. — Og hvor Fornuften saaledes ubunden kan virke, hvor ethvert Menneske tør tænke selv og frit, selv dømme og meddele sin Dom, hvor man ikke tvinges, det vil sige: ved Magtsprog, borgerlig Fordeel eller Tab bestemmes til at troe eller bekiende en eneste Sætning, der ere {{sp|oplyste Tider.}} — Hvor der hersker nogen Slags Tvang, der er og bliver — Barbarie — hvorpaa Fyrster og Præster i forrige Tider støttede deres Herskesyge — men som for nærværende Tid ingen ædel Regent mere forlanger, og — {{sp|ved staaende Hære}} ikke heller behøver til sin Skytte. — {{nop}} {{Kustode|Og}}<noinclude><references/></noinclude> pa8v1myjavgr15krbmgzlxhxi7c3m7g 104 125369 481700 2026-09-15T13:05:32Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Læsning, Menneskeomgang, Verdens Løb, Historien — alt biedrager til at oplyse de moralsk Sandheder, til at beskueliggiøre Begrebene om dem, og understøtte Beviserne for dem. — 4) Paa denne Maade faaer de moralske Sandheder naturligviis ogsaa {{sp|stedse en større Tilvæxt og Udvidelse.}} Deres Mark bliver dag lig større, Synskredsen videre. — Og hvor fornøieligt er det ikke, at see sine Rigdomme dagligen tiltage? Hvilken Interesse vinder... 481700 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|14||}}</noinclude>Læsning, Menneskeomgang, Verdens Løb, Historien — alt biedrager til at oplyse de moralsk Sandheder, til at beskueliggiøre Begrebene om dem, og understøtte Beviserne for dem. — 4) Paa denne Maade faaer de moralske Sandheder naturligviis ogsaa {{sp|stedse en større Tilvæxt og Udvidelse.}} Deres Mark bliver dag lig større, Synskredsen videre. — Og hvor fornøieligt er det ikke, at see sine Rigdomme dagligen tiltage? Hvilken Interesse vinder Sandhden ikke da, som den aldrig haver eller kan have for den blinde Eftersnakker. — Ved den blinde Trøe er Stilstand og Kulde. 5) Og dermed vinder ogsaa {{sp|den roelige Overbeviisning.}} Hvor tryg gaaer ikke Vandreren om Dagen, naar han seer med sine Øine, hvad der ligger for ham, hvad der er i det Fierne. Kan den være virkelig roelig ved sin Troe, der lader sig foresige af Andre hvad han skal holde for sandt og godt? der, paa Kundskabens og Lyksalighedens Vei, ligesom lader sig Øinene for binde og famler bag efter en Fører, der selv kan fare vild, og der — maaskee — er en af de Tusinde som hielpe at bedrage Verden, for at mæske {{Kustode|sig}}<noinclude><references/></noinclude> f2debdnzesi7n76f9i9q563zj68y6rp 104 125370 481701 2026-09-15T13:39:07Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "sig af den forblindede Menneskehed. — Har ikke den f. Ex. meget mere Roelighed i Henseende til sin {{sp|Troe, der,}} som Jesus siger, {{sp|seer,}} (i Naturen) {{sp|den (kierlige) Fader,}} end den der troer paa ham efter en Biskops eller Kirkeforsamlings Udsagn? — 6) Selverkiendt Sandhed (hvilket er det vig tigste) er en sikker og bestandig {{sp|virksom Drivefieder til det Gode og Beroeligelse i Lidelser.}} Blind Troe er undertiden ogsaa... 481701 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||15}}</noinclude>sig af den forblindede Menneskehed. — Har ikke den f. Ex. meget mere Roelighed i Henseende til sin {{sp|Troe, der,}} som Jesus siger, {{sp|seer,}} (i Naturen) {{sp|den (kierlige) Fader,}} end den der troer paa ham efter en Biskops eller Kirkeforsamlings Udsagn? — 6) Selverkiendt Sandhed (hvilket er det vig tigste) er en sikker og bestandig {{sp|virksom Drivefieder til det Gode og Beroeligelse i Lidelser.}} Blind Troe er undertiden ogsaa virksom, men den har ingen sikker Gienstand eller Varighed. {{lb|a}}) Jeg er ikke {{sp|vis paa}} - at den Dyd, den opmuntrer mig til, er Dyd. Hvad, om et Auktoritets-Menneske f. Ex. troede, at Gud blev forherliget ved at udrydde Kirkens Fiender, og nu holdt Kiætter-Forfølgelse for en Dyd? — {{lb|b}}) Den blinde Troes Virksomhed er ikke af {{sp|tilforladelig Varighed}}. Thi Auktoritet kan fortrænges ved Auktoritet, hvilket f. Ex. var Tilfældet med Bønderne, hvis Troe paa Thomas Mynster havde fortrængt Troen paa deres andre Præster, — Sandheden deri mod, som min Fornuft selv fandt, har en stærk, sikker, vedvarende Virksomhed; den er mig en tilstrækkelig Drivefieder til umiskiendelig ægte Dyd, og {{Bindestreg1|skien|skienker}} {{Kustode|ker}}<noinclude><references/></noinclude> ccq73nz07753osksrpv3mxq03olnhkj 104 125371 481703 2026-09-15T16:25:38Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "{{bindestreg2|ker|skienker}} mig fyldestgiørende Trøsti i mine Bekymringer og Lidelser. Thi den har de dertil nødvendige Egenskaber, hvilke Efter-Snakkerens Kundskab aldeles mangler. Den grunder sig paa α) {{sp|tydelige Begreber}}, istædet for at den blinde Troe blot har uden ad lærte Formularer, hvilke ofte ingen Mening give. Og hvilken Forskiæl! Ja! gandske anderledes virker en tydelig Forestilling paa mine Beslueninger eller Følelser.... 481703 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|16||}}</noinclude>{{bindestreg2|ker|skienker}} mig fyldestgiørende Trøsti i mine Bekymringer og Lidelser. Thi den har de dertil nødvendige Egenskaber, hvilke Efter-Snakkerens Kundskab aldeles mangler. Den grunder sig paa α) {{sp|tydelige Begreber}}, istædet for at den blinde Troe blot har uden ad lærte Formularer, hvilke ofte ingen Mening give. Og hvilken Forskiæl! Ja! gandske anderledes virker en tydelig Forestilling paa mine Beslueninger eller Følelser. Hold et Barn en lade Flint for Brystet. — Det forskrækkes ikke, flyer ikke. Hvorfor ikke? Hold den for Brystet af en Mand der tydelig forestiller sig Faren, og saae med egne Hine hvad Ulykke den ofte stiftede. Hvad vil skee? — Sig Daglønneren at det høieste Væsen er lig en {{sp|ligesidet og ligevinklet Triangel:}} sæt, at denne Sætning indeholdt nok saa kraftige Bevæggrunde til Dyd: vil Daglønneren, naar han bekiender og troer den, føle Styrken i disse Bevæggrunde? — Og hvorfor ikke? Fordi han ikke tænker noget ved Sætningen. Og hvad jeg ikke forstaaer, det kan heller ikke frembringe nogen Følelse eller Beslutning hos mig. Den grunder sig paa β) {{sp|fast Overbeviisning}}, som Mennesket ikke kan modstaae, for hvilken Letsindigheden ingen Udflugt finder, og som intet i Verden formaaer at rokke: thi den oprands af selvtænkte, ofte prøvede og uimodstaaelig befundne {{kustode|Grunde,}}<noinclude><references/></noinclude> tlhz7kgd4b37incwbci7yh9fkjk6zds 4 125372 481721 2026-09-15T18:27:34Z Johshh 9757 Oprettede siden med "== Tidligere utvalgte tekster == {{:Mal:Månedens tekst/Historikk}} [[Kategori:Wikikilden]]" 481721 wikitext text/x-wiki == Tidligere utvalgte tekster == {{:Mal:Månedens tekst/Historikk}} [[Kategori:Wikikilden]] 6cty4dwnceokx07vx3xafr9t43apja5 481725 481721 2026-09-15T18:36:59Z Johshh 9757 481725 wikitext text/x-wiki == Tidligere utvalgte tekster == {{:Skabelon:Månedens tekst/Historikk}} [[Kategori:Wikikilden]] 658dgkqdhuxhce1o4urbpvo7bxdkamm 104 125373 481722 2026-09-15T18:28:10Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger. Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved egen Indsigt har overbeviist sig om dens... 481722 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger. Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished. Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og den som jeg antager paa Troe og Love. — Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange. „Hvad der, heder det, siges om Oplysning er grund sandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange mere for ægte Dyd og Gemytsroe, end efterbedet Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude>{{c|B}} {{kustode|som}}</noinclude> col7uj7y2ff9dzeipjajcfutsduouvx 481731 481722 2026-09-15T19:25:43Z TorbenTT 3431 481731 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||17}}</noinclude>Grunde, og den bliver stedse fastere. Den blinde Troe afhænger af Førernes Ærlighed. Den oprandt ikke af uimodstaaelig Følelse, men den var et frit Auktoritets-Valg, ledsaget af dunkle Forestillinger. Den er for ingen Rystelse sikker, fordi den ligesaa lidet kan giendrive uventede Modgrunde som indsee Sandheden af hvad den selv troer. — O! hvor meget ivrigere maa den ikke følge Sandheden, som ved egen Indsigt har overbeviist sig om dens Vished. Hvor forskiellig maa ikke Virkningen være af den Trøstegrund, hvis Sandhed er mig indlysende, og den som jeg antager paa Troe og Love. — Jeg kan her ikke forbiegaae {{sp|en Indvending,}} der i vore Tider allerede har foruroliget mange. „Hvad der, heder det, siges om Oplysning er grund sandt, og dogalligevel modsiger Erfaringen; lyse Begreber og egen Overbevisning maa virke tusind Gange mere for ægte Dyd og Gemytsroe, end efterbedet Troe; det indseer jeg, men hvorfore finder man ikke dette i den virkelige Verden? hvorfor ere vore oplyste Mennesker ikke ulige dydigere, gladere og trøstefuldere i Farer og Lidelser end den blinde Troes Tilhængere?„ Jeg svarer: naar Sandhed skal virke<noinclude> {{c|B}} {{kustode|som}}</noinclude> 5mtbjob5itptsnfgforgwthtsea020a 10 125375 481727 2026-09-15T18:37:45Z Johshh 9757 Oprettede siden med "{| class="wikitable mw-collapsible" style="width:100%" |- | {{Større|'''2026'''}} |- | December || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/mai|{{Månedens tekst/2026/december}}}} |- | November || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/april|{{Månedens tekst/2026/november}}}} |- | Oktober || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/mars|{{Månedens tekst/2026/oktober}}}} |- | September || {{Månedens tekst/2026/september}} |- | August || {{Månedens tekst/2026/august}} |}" 481727 wikitext text/x-wiki {| class="wikitable mw-collapsible" style="width:100%" |- | {{Større|'''2026'''}} |- | December || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/mai|{{Månedens tekst/2026/december}}}} |- | November || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/april|{{Månedens tekst/2026/november}}}} |- | Oktober || {{#ifexist:Mal:Månedens tekst/2026/mars|{{Månedens tekst/2026/oktober}}}} |- | September || {{Månedens tekst/2026/september}} |- | August || {{Månedens tekst/2026/august}} |} f2xul91hfyorhtuw2qnqbpr2fg9545v 10 125376 481728 2026-09-15T18:47:35Z Johshh 9757 Oprettede siden med "'''[[Oliver Twist]]''' (1898) af [[Forfatter:Charles Dickens|Charles Dickens]] er en klassisk roman om en foreldreløs gutt i 1800-tallets England. Etter en hard oppvekst på fattighuset rømmer Oliver til London. Der havner han i garnene til den kyniske Fagin og hans gjeng med unge lommetyver. Boken følger Olivers dramatiske kamp for overlevelse og trygghet i et samfunn preget av store klasseskiller, utnyttelse og kriminalitet. Bogen er oversat af Forfatter:Vilhelm..." 481728 wikitext text/x-wiki '''[[Oliver Twist]]''' (1898) af [[Forfatter:Charles Dickens|Charles Dickens]] er en klassisk roman om en foreldreløs gutt i 1800-tallets England. Etter en hard oppvekst på fattighuset rømmer Oliver til London. Der havner han i garnene til den kyniske Fagin og hans gjeng med unge lommetyver. Boken følger Olivers dramatiske kamp for overlevelse og trygghet i et samfunn preget av store klasseskiller, utnyttelse og kriminalitet. Bogen er oversat af [[Forfatter:Vilhelm Møller|Vilhelm Møller]]. <div style="margin-left: 2em; font-size: 0.88em;"> »Det er forbi!« sagde Lægen omsider. »Aak ja, det stakkels Skind!« sukkede Vaagekonen og tog Proppen til den grønne Lærke op; hun havde tabt den paa Puden, da hun skulde bukke sig efter Barnet. »Aak ja, det Skind!« »De behøver ikke at sende Bud efter mig, hvis Barnet skriger,« fortsatte Lægen, medens han koldblodig trak sine Hansker paa. »Det er højst rimeligt, at det bliver uroligt. De kan saa give det lidt Havresuppe.« </div> :('''[[Oliver Twist|Les mer...]]''') hqp6ru75t4arhdf1jym6felzv9f9pdz 104 125377 481730 2026-09-15T18:57:48Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481730 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|18||}}</noinclude>som Motiv til det Gode og Trøst i Bekymringer, saa maa den foruden α og β, ogsaa have γ — {{sp|Liv og Fortroelighed.}} Og dette mangler naturlig viis de fleste af vore nuværende oplyste Mennesker, fordie de først have naaet Oplysningen i deres mandlig Alder. Deres bedre Begreber og Overbeviisninger ere nys tilraisonnerede Sandheder, der endnu ere fremmede for Siælen, den ubevandte og med den øvrige Ideeforraad endnu ikke nok sammenvævede. Alt i Siælen er isolert. Og Mangel paa Association foraarsager da at de ikke ofte og let kan hæve sig op til Bevidstheden. Hertil kommer endnu dette: at de fleste Mennesker kun kan behandle Selv-Tænkning i Religionssager som en Bieting, fordie deres egentlige Forretninger ikke lader dem Tid nok tilovers til en bestandig og fortroelig Omgang med Sandheden. Ogendelig er det psykologisk vist, at de i Alderdommen forplantede nye Ideer ikke kan have samme Driv-Værk som de Ideer, det ere indprægede i Ungdommen og ligesom indgroede i Siælen. — Man maa heraf forklare sig det saa ofte mistydede Phainomen, at Folk endnu paa deres Dødsseng ængstlig have forladt deres Oplysning, og igien taget deres Tilflugt til den gamle Auktoritets-Troe. — Ogsaa lader det sig nu {{kustode|begribe,}}<noinclude><references/></noinclude> 1ihve9puiw2ab5cf6t0ggupcqxac9ww 104 125378 481733 2026-09-15T20:32:29Z TorbenTT 3431 /* Ikke korrekturlæst */ Oprettede siden med "begribe, hvor uundgaaelig den første Generation hos hvilken Oplysningen begynder, i det Hele taget maa blive slettere, fordi de gamle Bevæggrunde til det Gode, som den blinde Troe medførte, ere bortkastede, og de nye endnu ikke have nogen tilstrækkelig Kraft. — Lad Oplysning først bringes ind i Folke- og Børne-Underviisningen, da vil det vise sig i den anden, og først fuldkommen i den tredie Generation, at egen fornuftig Kundskab absolut b... 481733 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="1" user="TorbenTT" />{{hoved|||19}}</noinclude>begribe, hvor uundgaaelig den første Generation hos hvilken Oplysningen begynder, i det Hele taget maa blive slettere, fordi de gamle Bevæggrunde til det Gode, som den blinde Troe medførte, ere bortkastede, og de nye endnu ikke have nogen tilstrækkelig Kraft. — Lad Oplysning først bringes ind i Folke- og Børne-Underviisningen, da vil det vise sig i den anden, og først fuldkommen i den tredie Generation, at egen fornuftig Kundskab absolut biebringer Hiertet mere Varme for Dyd og Roelighed, end Abe-Troe. — Nu bliver Reglen denne: Lad det ikke beroe ved den blott Oplysning, men søg ved daglig Omgang at blive {{sp|fortroelig}} med den selverkiendte Sandhed: da vil du erfare med dig selv, at selverkiendt og af Auktoritet uafhængig Sandhed {{lb|a}}) virker {{sp|stærkere}}, fordie Grunden til Virksomheden ligger i dig selv, i dine Forestillingers Liv og dine Overbevtisningers Uimodstaaelighedt {{lb|b}}) {{sp|sikrere}}; fordie du er vis paa at du ikke tilskyndes til falsk Dyd, og trøstes med Hiernespind, og — siden da ingen Modvægt er muelig (saaledes som ved Auktoriteten) der kan giøre din Overbeviisning vaklende — {{lb|c}}) {{sp|bestandigere:}} efterdie Sandheden boer i dig selv, og som dit Hiertes Fortrolige stedse er om Dig. —<noinclude> {{hoved||B 2|{{kustode|7)}}}}</noinclude> sbiu8voocs0qeqrj664q9d9enpj2u1k 481734 481733 2026-09-15T20:32:58Z TorbenTT 3431 /* Korrekturlæst */ 481734 proofread-page text/x-wiki <noinclude><pagequality level="3" user="TorbenTT" />{{hoved|||19}}</noinclude>begribe, hvor uundgaaelig den første Generation hos hvilken Oplysningen begynder, i det Hele taget maa blive slettere, fordi de gamle Bevæggrunde til det Gode, som den blinde Troe medførte, ere bortkastede, og de nye endnu ikke have nogen tilstrækkelig Kraft. — Lad Oplysning først bringes ind i Folke- og Børne-Underviisningen, da vil det vise sig i den anden, og først fuldkommen i den tredie Generation, at egen fornuftig Kundskab absolut biebringer Hiertet mere Varme for Dyd og Roelighed, end Abe-Troe. — Nu bliver Reglen denne: Lad det ikke beroe ved den blott Oplysning, men søg ved daglig Omgang at blive {{sp|fortroelig}} med den selverkiendte Sandhed: da vil du erfare med dig selv, at selverkiendt og af Auktoritet uafhængig Sandhed {{lb|a}}) virker {{sp|stærkere}}, fordie Grunden til Virksomheden ligger i dig selv, i dine Forestillingers Liv og dine Overbevtisningers Uimodstaaelighedt {{lb|b}}) {{sp|sikrere}}; fordie du er vis paa at du ikke tilskyndes til falsk Dyd, og trøstes med Hiernespind, og — siden da ingen Modvægt er muelig (saaledes som ved Auktoriteten) der kan giøre din Overbeviisning vaklende — {{lb|c}}) {{sp|bestandigere:}} efterdie Sandheden boer i dig selv, og som dit Hiertes Fortrolige stedse er om Dig. — {{nop}}<noinclude> {{hoved||B 2|{{kustode|7)}}}}</noinclude> kk6okeu65po5h71rc3oj0pxuqzsr6of